text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | subcategory
stringclasses 5
values | feuilleton_id
stringclasses 161
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ | date
stringdate 1818-02-20 00:00:00
1848-12-30 00:00:00
⌀ | feuilleton_author
stringclasses 34
values | __index_level_0__
int64 0
1.4k
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
auctionsdirecteur. udenlandsk. j følge breve fra zante af die febr, er i grækerland af senatet en regjerings commission nedsat, som er begavet med den hele udovende magt, og som skal fungere saalænge den, nærværende critiske stilling for grækerland vedvarer. privatbreve fra syra forsikkre at hr. strafford canning har paa hydra havt en samtale med to græske regjerings medlemmer, førend han fortsatte sin reise til dardanellerne. fra corfu meldes at som en følge af den strænge kulde, skal en hæftig blodgang herske blandt ægypterne paa morea.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_002865
|
1826-03-10
| null | 705 |
den flygtede exarch fra cypern, som en tidlang opholdt sig i bryssel, er nu i paris, og er modtaget meget vel af den græske forening derstæds. det er en smuk mand, med et majestætisk langt skjæg; man seer allerede hans portræther i steentrykefterretning fra bombal fra de october melder, at den engelske krigsmagt i arracan, skal have lidt saa meget af sygdom, at et regiment, jndfødte neppe kunne stille mand under gevæhr, og begge europæiske tilsammentagne, ikke mere end . birmanerne skulle ogsaa være betænkte paa et angreb. general morrison skal selv have været meget upasselig. et skib, som forlod veracrux bringer det rygte med, at tropper have faaet ordre at samle sig i campeche og skibe fragtes for at indtage tropper til cuba. den engelske bank har forpligtet sig til at udlaane tre millioner mod hypothek i gods og eiendomme, og imod at regjeringen igjen har paataget sig at udbetale banken dette beløb, til afdrag paa de summer, hvorfor denne staaer i forskud for regjeringen. den brasilianske soemagt, som ligger i ulenguar, har udøvet store voldsomheder mod den engelske dampakket druid, som under brittisk flag og sesandtskabs pas gik herfra til arrogs de china. den blev jaget paa stranden, gjennemsøgt, og mandskabet som forbrydere bragt frem for commandanten, men dog endelig paa indlagt protest frigivet, efter at have lidt stor skade. posten fra chili bringer, at overdirecteuren. general freire, har udstædt befaling til en expedition mod chiloe. den hele chilisiske eskadre havde lagt for calloa og kun tre skibe seilede under vice-amiral blanco ciceron, med transportskibe mod chiloe. over bombai er kommen et aftryk af den mellem birmanerne og engelænderne sluttede vaaden stilstand paa tredive dage. stilstanden er afsluttet mellem oberst=lieutnant tidy og søelieutnant smith paa den ene side, og med menjee maha og to andre paa birmanernes side. bestemmelsen at hver ved freds-underhandlingerne skal være ledsaget af mand bevæbnede, har ikke sin grund i mistroe; men i en slags hofetiqvette.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_002870
|
1826-03-14
| null | 706 |
bladet j. du commerce vil vide at en provisorisk handels tractat skal være afsluttet mellem frankerig og brasilien.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_002874
|
1826-03-14
| null | 707 |
det forbund, der ogsaa havde sluttet sig i holland under navn af den christelige lærres brødre, er bleven opløst og forbuden der.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_002898
|
1826-03-17
| null | 708 |
j aaret er i danmark foretaget , skifter, hvoraf , vare nye tilkomne, og de øvrige , henstaaende fra forrige aar. deraf blev i aaret sluttet , , hvorimod , ved aarets udgang henstode usluttede, af hvilke , vare ældre end i aar; men hvoraf, efter senere indkommende beretninger, nu ere sluttede. udførselen af heste og qvæg fra nørre-jylland, over toldstederne kolding, foldingbroe og gredstedbroe var i aaret . heste, , tyre, og stude, kjør og qvier, , sviin, grise, faar og lam.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_002938
|
1826-03-21
| null | 709 |
den norske handels-tidende beretter, at den marokanske regjering, har kjøbt og udrustet en skonnert kaldet, el monja hadi d. c. de tapres sværd, med tolvpundinger og mands besætning; som er løben ud, for at opbringe fartøier af alle nationer, som ingen tractater have afsluttet med marokko eller have consuler i tangenpaa de fleste steder i marocco, skal herske en meget ødelæggende feber, frembragt ved den grændseløse hunger og elændighed, som skal have hersket der.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003029
|
1826-04-04
| null | 710 |
den de f. m. indkom til rasvog ved flekkefjord : for contrair vind skpr. ledig med geleasen neptunus, kommende fra hjemstedet stettin med en ladning egestave, byg, ærter, bestemt til london; den udgik fra kjøbenhavn den te, og havde det uheld den de om morgen, imellem kl. . og imellem læsøe og skagen, at seile paa den danske brig constantia, skpr. grønberg. den ne laa hi om natten, hiin kom lændsende med sydlig vind, mersseils kuling, meget mørkt i luften med tyk taage. galeasen stødte an paa briggen ved faldrebet, brækkede sin klyverdom og bougsprydt og mistede en klyver, dog kom dagge snart fri fra hverandre; men det hændte sig, at overstyrmand peder poulsen, og matros christian grønberg, begge af den danske brigs besætning, bleve indviklede i tougværket paa galeasen, kom saaledes ombord, og gik agter til besætningen, der blev bestyrtet ved at see disse fremmede, som de ei vidste vare ombord i skibet. galeasen var meget læk, hvorfor skipperen, der ei vidste hvad skade skibet havde faaet, ei vilde dreie bi, men troede han havde nok med at redde sig selv, og fortsatte sin cours kattegattet ud, endskjøndt styrmanden og matrosen fra den danske brig bade ham at dreie bi og udsætte en baad, for at redde briggens mandskab. vedankomsten hertil forlod styrmanden og matrosen den tydske galease, og afreiste til fahrsund til den danske consul for at aflægge forklaring, samt søge hjælp, for at komme hjem. (handelstd.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003036
|
1826-04-04
| null | 711 |
grækerland. fra frankfurt skrives underde april, ved overordentlig leilighed over bucharest, erfarer man fra constantinopel af de marts, at jbrahim pascha ikke har sendt mindre end tartarer dertil med seiers-efterretninger. angaaende basiladis og anatolikos jndtagelse, og at hundrede christenhoveder vare satte paa stage foran serailet. jmidlertid skal basiladis have kostet tyrkerne mange mennesker, da fortet var omgivet med en bred dyb grav, hvori tyrkerne maatte staae indtil midten af livet i vand, og ved bestigelsen af skandserne fegte mand mod mand. grækerne haabe at deres flaade skulle komme tidlig nok til undsætning, men det vil falde svært, ja umuligt, at aabne en communication med stedet, da de vigtigste stillinger rundtomkring ere i tyrkernes hænder, og havet vrimler af tyrkiske skibe. fra landsiden var mesolongi fri mod petala-siden, men efter de bevægelser de tyrkiske tropper foretage, vil vel ogsaa denne side snart blive indsluttet. - efterretninger fra marseille sige imidlertid at uagtet det staaer i tyrkernes magt, meget at hindre communicationen med mesolongi, er dog ikke samme ganske afskaaren. fra corfu skrives under de marts: den de heed det her, at lord=overcommissionairen havde begivet sig til mesolongi forat foreslaae grækerne en capitulation. hans excellence kom i gaar tilbage, og skal have opholdt sig to dage i mesolongi. om resultatet, af denne reise veed man endnu intet bestemt, men der siges at sir f. adams har, uagtet hans forslag er bleven forkastet, standset beskydningen, i det at seraskieren skal have erholdt fra constantinopel befaling til at afslutte en vaaben stilstand. men da jbrahim skal have modsat sig denne stilstand, saa skal den engelske generalhave ladet ham vide, at man vel forstod at tvinge ham til at tiltræde den af porten og de øvrige magter forlangte overeenskomst.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003198
|
1826-05-02
| null | 712 |
sir walter scott har den de maj havt den sorg, ved døden at miste sin hustrue, med hvem han siden havde levet i lykkeligt ægteskab. den de maj blev endeel af byen eimbeck, i det hannoverske, lagt i aske, og den de af brændte til huse i blankenese, i det holstenske, hvorved et menneske tilsatte livet.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003384
|
1826-06-02
| null | 713 |
en genuesisk avis giver følgende fortegnelse over grækernes tab ved mesolonghis jndtagelse: dræbt i selve byen ,, ved foden af bjergene , fangen , af grækerne selv dræbt , koner, fangen af koner og børn, ,. - denne liste skal være uddraget af et brev fra en af jbraham paschas (franske) officierer; men stemmer ikkun slet overeens med de ovrige beretninger om denne ulykkelige begivenhed.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003637
|
1826-07-11
| null | 714 |
j et brev fra greven af st. anlaire til de skjønne kunsters selskab i brussel, hvori selskabet takkes for den til den franske græker-committee oversendte indtægt af en theatralsk forestilling, forsikkrer greven: at der i dette øieblik baade fra marseille og den adriatiske kyst foran) staltes nye expeditioner, som med levnetsmidlerog krigsfornødenheder, tildeels ogsaa med et lidet antal udsøgt militair, skulle gaae til grækenland. spanien. den de afvigte ankom en conreer til madrid, hvorpaa overpolitie=intendanten i største hurtighed forføiede sig til aranjuez; hvor han forblev næsten en heel time sammenmed kongen. saasnart han var gaaet ud, blev i største jil et curasseerregiment af garden, og en battaillon af jnfanterie-garden beordret at indfinde sig i aranjues. j bjergene ved santander er et detaschement af linietropperne bleven afvæbnet af en hoben frivillige, da man gjorde captainen for de frivillige bebreidelser derfor, undskyldte han sin med, han havde taget det for en tyvebande. j aranjues er i denne tid afsluttet en overeenskomst om spaniens fremtidige occupation. tractaten af de decbr. , hvorved bestemtes: at der skulde forblive , franskmænd i spanien, er nemlig nu forandret, derhen: at dette troppeantal, med jndbegreb af mand schweitzere, er nedsat til , pd. fæstningerne barcelona, st. sebastian, jaca, seo d'urgel og figueras skulde, som følge heraf, rømmes den ste juli, og ikkun cadix og pampelona fremdeles beholde franske garnisoner.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003657
|
1826-07-14
| null | 715 |
avertissement. næstkommende fredag den de juli , omformiddagen kl. slet, holdes offentlig auction over afdøde seminarie=lærer jens christensen vighs efterladte gaard i snedsted sogn, som skatter af tdr. fdkr. entrediedeel album. samme dag bliver stervboets jnden= og udendørs: besætning, bestaaende af: stole, borde, sengesteder, sengeklæder, meubler, kjøkkentøj, vogne, harver, plouge, heste, køer og faar m. v. bortsolgt. nogle bøger blive ogsaa forauctionerede. lysthavende indbydes. vestervigkloster, den de juli . fischer. misceller.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003709
|
1826-07-18
| null | 716 |
det er en fortræffelig opfindelse for dem, der ere, kjede af livet, og ønske at berøve sig det. den ulykkelige elsker behøver nu ikke gandske at overskiære livstraaden, der gives nu en middelveien jnterimsdød. trudselen lyder altsaa nu bønhører du mig ikke, engle=pige, saa lader jeg mig - lægge i iis!" (litr. wochenblatt., en ung pige, der var bleven forført under ægteskabs=løfte, havde fattet et saa stort had til sin forfører, at hun gjerne greb ethvert middel, for at kunne skade og ødelægge ham. en søndag er hun i kirke, hvor taleren just afhandler theemaet om det sjette bud, og, efter at have forestillet sine tilhørere det lastværdige og nedrige i at forføre en stakkels svag qvindelig skabning, siger han: "at forføreren ikke allene er ansvarlig for den synd, han har begaaet med hende, men ogsaa for, hvad hun siden kommer til at begaae med andre." den unge pige blev særdeles indtaget af denne deel af præstens foredrag, og da hun gaaer hjem, møder hun en af sine bedste veninder, hvem hun fortalte det og tilføiede: "nu veed jeg da, hvorledes jeg kan hævne mig paa den forræder; jeg skal begaae saa mange synder; jal saa mange synder, at han vist vil blive fordømt. en hoben faar, hvoriblandt var en stor vædder, skulde for nylig ved hampton crofs, nær london, sættes over med færgen. blandt flere passagerer, var ogsaa en aldrende mand med, som underveis faldt i søvn. vædderen, der antog hans nikken for et angreb, satte sig i positur, rendte til og gav ham et dygtigt puf, førend at færgemanden med sin aare kunde forhindre det. den gamle mand fløi op, og greb i sin vrede en stok; hvilket saaledes forskrækkede faarene, at et af dem sprang overbord, og druknede. følgen deraf var, at eieren af faaret anlagde sag mod den gamle herre derfor, og denne begyndte en proces mod eieren af vædderen, for voldsomt angreb. skjønhed. (oversat efter det engelske.) tit skjønhed ligner blanke jis; hvem træder sikker paa den glatte bane? dog skjøn er veien, og - selv nok saa viis, om selve farerne vi ahne, vi ønske ofte, men formaae dog ei, at flye; thi skjønhed hersker overalt, i dal, paa field, i skye, to damer, som begge vare gifte med aldrende mænd, vare blevne ueens; den ene vilde give den anden en spidse, og sagde: "macher har gjort et godt partie: de har faaet baade en mand og fader i en person. "og de, min bedste " gjentog den anden, er heldigere end jeg; thi dehar faaet en mand og et barn paa engang.
|
fiction
|
y
| null |
thi_003712
|
1826-07-18
| null | 717 |
udenlandsk. tyrkiet. rædsomme scener ere forefaldne i constantinopel, foranledigede ved sultanens bekjendtgjorte beslutning: at ville indføre europæisk militair-disciplin. den de juni, om morgenen, brød flere janitschar-ortas larmende ud af deres caserner og begyndte, under de frygteligste forbandelser imod sultanen, at begaae de toilesløseste excesser. larmen tiltog med hver time, og blev tilsidst saa alvorlig, at sultanen lod de hovedstaden nærmest liggende tropper ufortøvet hidkalde, prophetens hellige fane, opplante paa sophia moscheen (et tegn til at rige og og trone svævede i fare) og en opfordring udgaae til alle vaabendygtige muselmænd: at forsamle sig om hans person, til religionens og prophetens forsvar. disse forholdsregler, havde den forønskede virkning; til , bevæbnede muselmænd ilede til serallet; de oprørske janitscharer, hvis mod synet af den hellige fane allerede meget havde kjolnet, bleve angrebne og med kartesch jld drevne tilbage i deres caserner, som paa sultanens befaling bleve stukne i brand og med de flygtninge, som der søgte skjul, offret luerne; resten af rebellerne havde adspredt sig og forfulgtes i alle retninger. efter dette nederlag, lod sultanen strax udgaae et ----- hatti-scherif, heorved alle janitscharernes privilegier og statutter ere ophævede, og den endnu tilbageblevne rest af dette corps beordret til asien. ved saa kraftige forholdsregler lykkedes det snart igjen at tilvejebringe orden, og, nogle gadeopløb fraregnet, herskede der i constantinopel den de, om aftenen, fuldkommen rolighed. de af rebellerne, som bleve fanget levende, ere overgivne til bødlerne, og saaledes blandt andre, flere hundrede ustas (janitschar-officerer) henrettede. storvezieren camperer ved sultan achmeds moschee, paa hippodrom, og holder standret. de nye tropper, sultanen vil oprette, skulle kaldes assakiri mohamedie (den mahomedanske krigshær), eller, paa sædvanlig storpraler viis: assakri dehedidei manscurije (vor seierrige, krigshær). - allerede den de vare de tvende tyrkiske befuldmægtigede, med talrigt følge, afreiste til underhandlingerne i ackerman. grækenland. der gik i smyrna det rygte, som dog spectateur oriental erklærer for ugrundet: at jbrahim pascha og renegaten soliman bey vare begge dræbte, og at der var forefalden en træfning, som havde været saa haardnakket, at den vedvarede i dage, inden seieren vilde erklære sig for tyrkerne. fra corfu meldes og saa, under de maj, at jbrahim, efter forgjæves forsøg paa at komme tripoliza til hjælp, hvor nikitas og kolokotron vare rykkede ind den, de, endelig var bleven nødsaget til, med betydeligt tab at trække sig tilbage til patrass. j smyrna gik derimod ogsaa et andet rygte, nemlig at omer pascha havde overrumplet athen og dræbt den derværende besætning, paa gourasnær, som med et par hundrede mand havde indsluttet sig i citadellet, der var provianteret paa aar. fra triest fortælles, at der til napoli di romania var ankommen trende engelske skibe med betydelige pengesummer, som vare bestemte til lønning for de regulaire tropper, men som man ei vilde udlevere til andre, end oberst fabvier. - de nyeste breve fra jtalien melde lord cochranes ankomst til malta. skibe, hedder det, og deriblandt dampskibe, skulle i disse farvande forene sig med ham. for om en maanedstid troede man ikke, at han vilde kunne begynde sine operationer. dog sagde et rygte ogsaa, at et af lordens dampskibe allerede var indløben til nauplia og at man hvert øjeblik, ventede ham selv, med den øvrige eskadre.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003717
|
1826-07-21
| null | 718 |
avertissement. næstkommende fredag den de juli , omformiddagen kl. slet, holdes offentlig auction over afdøde seminarie=lærer jens christensen vighs efterladte gaard i snedsted sogn, som skatter af tdr. fdkr. entrediedeel album. samme dag bliver stervboets jnden= og udendersbesætning, bestaaende af : stole, borde, sengesteder, sengeklæder, meubler, kjøkkentøj, vogne, harver, plouge, heste, køer og faar m.v. bortsolgt. nogle bøger blive ogsaa forauctionerede. lysthavende indbydes. vestervigkloster, den de juli . fischer. misceller.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003764
|
1826-07-25
| null | 719 |
j frasers reisen inden persischen provindsen an den sudlichen ufern des casvischen meeres, anføres følgende exempel paa strækkelig despotisme. en mand som heed muched, alli akbar havde en besynderlig skjæbne: han havde engang tiene som kok hos en engelsk officeer og levede senere af en lille restauration i staden bazar. han havde en meget smuk datter, som uheldigviis blev seet af en leverant for det kongel. serail, lokket i hans garn og derpaa bragt i haremet, hvorved hun som sædvanlig ved saadanne anledninger blev en af kongens koner. den arme fader var langt fra ikke tilfreds med hans datters ophøielse, men da han indsaae at det ikke, uden en betydelig foræring eller skjænk, ville være ham muligt at faae hende tilbage, arbeidede han en lang tid af alle livskræfter og levede meget kummerlig for at kunne svare hver søsling, og derved, og ved salget af alt hvad han ejede, bragte han omsiddet tomans tilveje, hvormed han begav sig til hoffet for at løskjøbe sit barn. da han efter nogen vanskelighed, omsidder blev fremført for schachen, kom denne ved at høre hans anliggende, som det lod til, i en rasende vrede og raabte; hvad, du gamle lømmel, er den dig vederfarne ære, at kongen har gjort din datter til sin gemalinde, endnu ikke nok: ja, du er endog misfornøiet og vil have hende tilbage, bie, jeg skal nok lære dig mores. - derpaa raabte han paa sine tjenere, og sagde: "grib den gamle kieltring og prygl ham dygtig af : strax fik den ulykkelige en svær bastonnade under fodsaalerne, derpaa lod schachen de tommens tage fra ham, og gav ordre til at kaste ham ud af palladset med den opbyggelige formaning: "du gamle dumrian, nu er du godt betalt for din daarskab, du har solgt alt hvad du eiede, for at bringe din datter ud af en stilling hvori hun befinder sig meget vel, du har derved tabt alle dine penge, og al din møje, gaae hjem til dine forretninger, og bær dig ikke oftere af som en nar. et caracteertræk fra fortiden. en bressuisk borger, ved navn johann rintsleisch, foretog i aaret en reise til polen, i staden, plock blev en betydelig summa penge stiaalet fra ham; men han var saa lykkelig at opdage tyven og bringe ham frem for retten. raadet i plock afsagde da følgende dom: det er engang bestemt, at naar nogen søger en anden for tyverie eller for hvilkensomhelst anden forbrydelse, som medfører dødsstraf, skal klageren selv, i mangel af en bøddel, fuldbyrde dommen, hvis han ikke vil udsætte sit eget liv forfare, og udsætte sig for gjengieldelsens straf." den arme johann rintfleisch blev derfor, da der ingen skarpretter var paa stæder, paalagt at hænge tyven. alle forestillinger derimod vare forgiæves, man betydede ham, at enten skulle han lade sig hænge af tyven, som fandtes gandske beredvillig dertil, eller ogsaa maatte han selv hærge ham. han blev da nødsaget til at forrettegjerningen; men nepre var han kommen tilbage, til breslau, før kummer over en handling, som efter den tids fordomme, uskyldig bedækkede ham med skam og skjændsel og udelukkede ham fra andre menneskers selskab, dræbte ham. dog dermed var det ikke gjort: en søn af den ulykkelige, som var bisidder ved den kongel. reti breslau blev af fine colleger, paa grund af den skjændsel der var gaaet over hans fader, udskudt, og erklæret for uduelig til længer at beklæde sit embede. anecdoter.
|
fiction
|
y
| null |
thi_003765
|
1826-07-25
| null | 720 |
udenlandsk. tyrkiet. j bucharest udbredte sig den de juni, efter en tartars ankomst fra silistria, der rygte: at hele constantinopel stod den de i flam: me; dog vidste man ikke, hvorvidt denne beretning var at lide paa eller ei. forresten naae det seneste efterretninger fra constantinopel ikke længere end til den de, og dengang var der ingen reaction skeet. det var ialt janitschar-ortas, som bleve udryddede i constantinopel; men ere endnu tilbage, adspredte omkring i provindserne. sultanen har imidlertid, som bekjendt, ogsaa befalet disses ophævelse; men nu kommer det an paa, om de ville finde sig der godvillig. enhver pascha af hestehaler skal forganisere, ,, og enhver af hestehaler mand til den ny regulaire hær, som, saa lyder sultanens villie, allerede om et aar skal være bragt til , mand, veløvede tropper. grækenland. en skrivelse fra naupliaaf de maj, som pariserbladene foregive at have modtaget af grækercommitteen, indeholder flere for grækerne højst gunstige omstændigheder, saasom: at baade jbrahim og hans ven soliman bey ere døde af de saar, de havde erholdt ved mesolongis jndtagelse, at dette havde frembragt stor forvirring blandt de ægyptiske tropper, at patras var tæt indsluttet af grækerne og den ægyptiske eskadre vendt tilbage til candien; men de seneste beretninger lader neppe tvivl om, at jbrahim jo er ilive endnu og staaer med sin hærikke langt fra nauplia. seraskieren reschid, pascha skal derimod gange være tilbageslaaet. ved salvna, og man mener, at han kommer til at gjøre en lang omvei norden om, inden han igjen kan forene sig med jbrahim. den de juni ere mand af mesolonghis reddede besætning rykkede ind i nauplia og blevne modtagne med ubeskrivelig enthusiasme. i havnen laae hydriotiske og spezziotiske fartøjer, hvoriblandt brandere, som ventede paa lordcochranes komme. lord gordon var allerede før den de juniindløben dertil med skibe, og havde forkyndet admiralens nære ankomst.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003770
|
1826-07-28
| null | 721 |
skibet augustus af st. thomas, og derfra bestemt til bayonne, er den te juni total forliist ved indseilingen til denne havn. mandskabet er frelst. j nakskov har en tjenestepige druknet sig, af sorg, over at hendes kjereste, som hun elskede meget højt, havde slaaet op med hende. i et brev, som fandtes efter hende, havde hun taget afsked fra familie og venner og sluttet med at takke sin husbond og madmoder for alt beviist godt, derhos tilkjendegivende, at de ville finde hendes liig ved langebro. som hun anmoder dem om at besørge jordet.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003814
|
1826-08-01
| null | 722 |
ophævelse var besluttet, indtil videre endnu skulle forblive uopløste. hvorvidt det er sandt, maa gud vide. formedelst en anholdt correspondence imellem endeel unge mennesker i spanien og andre til england flygtede, er der skeet adskille arresteringer, i bilbao og santander. flere undgik tabet af deres frihed, ved skyndsomst at forlade fædrenelandet. man mener, at de hyppige rygter om en befrygtet landgang af mina og hans tilhængere, have hidrørt fra dette complot. den columbiske caper, republicano, der længe har huseret i gibraltar=strædet, har, jaget af et spansk krigskib, maattet tye ind til gibraltar, hvor den er lagt under beslag, paa grund af at den ogsaa engang har forgreben sig paa en engelsk saltladning. - ridder anduaga er dog endnu ikke reist til lissabon for at tiltræde sin post, som gesandt; man ville igjen fratage ham de pistoler han havde faaet som for forskud, men han har svaret, at han har brugt en deel for at betalenogen gjeld, og forvandler resten i vexler paa lissabon. hestene til hans afreise vare allerede bestilte. - en bande i estremadura har borttaget, en million realer, som var bestemt til hovedstaden; dem der fulgte med som bedækning toge flugten og lode pengene i stikken.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003828
|
1826-08-04
| null | 723 |
sydamerika. den de juni skal generalpae; hurtig have forladt caracas, da en coureer, havde meldt ham, at tropperne i valencia havde gjort oprør mod ham. general bermudes, som har befalingen i provindsen eumana har virkelig besluttet at forsvare denne provinds mod par, og stillet sig i spidsen for rd. han fører i sin fane, bolivar og forfatningen" - og man troer at alle provindser, uden caracas, vil erklære sig mod patz. - et brev fra campecheaf de mai melder: at staten jucatans (hører til den mejikanske union) congres og statholder har besluttet at begive sig dertil, formedelst den urolige tilstand i merida, hvor partieaanden er stegen saa højt, at en bogtrykker er bleven afhugget det ene øre og saaret i ansigtet. - efter den veracruxer tidende skal paa det mexikanske linieskib guerero i acapulco, et anslag være opdaget, der gik ud paa at overlevere det til spanierne i manilla. det lader til, at den franske underhandler martin, som sin formand, vil blive tilbageviist, fordi han ikke skal være ansat af sin regjering, men kun af den franske admiral duperre. den de april blev imidlertid hr. martin forestilt regjeringen. nogle dage før var en franskmand, st. clair, bleven arresteret som spansk spion og dømt. den fregat, som bragte hr. martin, havde faaet ordre til at forføie sig der fra havnen, til sacrificios. commandeur porter, der havde tilbudt mejico sin tjeneste, var utilfreds med modtagelsen, og var i begreb med igjen at gaae tilbage. – j egnen ved detroit have chippawas-jndianerne begaaet de største med mord ledsagede uordener. en af anførerne, der havde taget den største skyld paa sig, og var sat i fængsel, har dræbt sig ved gift, hvilket hans stamme har høitideligholdt ved de raaeste udsvævelser. java. den de febr. havde den hollandske oberstlieutenant de bast, afslaaet et angreb, men nederlændene bleve, ved at forfølge fienden, uforventet overfalden af javaniske præster med det største raserie, og som, da der kun befandt sig faa europæere iblandt dem, tvang dem til rettrade, og til at efterlade sig en lille kanon og to haandmørsere, som formedelst den slette vei ikke kunde medbringes. forresten forefalde kun smaae skjermydsler, og i provindserne begynder det i det hele taget, at blive meere roligt. engeland. den de juli var ifølge hoftidenden de laveste priser noterede paa sukker, som man nogensinde kan erindre, nemlig schill. / d. pr. centner. - j veracrup døde ved enden, af maj, daglig et hundrede menneske. - ministrene skulle have besluttet, som undtagelse fra reglen, at tilstaae de nødlidende i manschester, (, mennesker) en betydelig summe at skatkammeret til understøttelse.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003867
|
1826-08-08
| null | 724 |
som beviis paa den caracteerloshed europæerne tillade sig i deres handel med afrika anføres: fartøjet la malte, captain young, lagde nylig an ved kysterne af afrika, i nærheden af øenst. jaen captainen indledte en handel med flere af de jndfødte, og blandt andre med en af anførerne, ved navn antonio jo, denne modtog en stor mængde vaaben, knive, staalstænger og andre vahre af betydeligt beløb; han lovede derimod guldstøv, elfenbeen og palmeolie, og lod som pandt af fine koner blive tilbage, hvoraf den ældste var omtrent sexten og den yngste neppe tretten aar glantonio jo opfyldte til den fastsatte tid sine forpligtelser, og forlangte nu sine koner igjenmen kapitain young vægrede sig at give dem tilbage, under det foregivende, at en anden anfører eller høvding, som han ogsaa havde handlet med, ikke havde opfyldt sit ord. flere dage blev tingenes stilling uforandret. under denne tid bleve den afrikanske høvdings koner tvungne til, vedmagt, en efter den anden at overlade sig til kapitain youngs raae vellyst; han viste endog forden smukkeste af dem, kaldet noorah, en levende forkjerlighed. men snart viste der sig en spansk skonnert, der saaud som et negerskib, dens captain besteeg en schaluppe og styrede hen til youngs skib. da han var kommen ombord førte man jo's koner hen til ham. han betragtede dem alle med stor opmærksomhed, og tog dem endelig med sig til sin skonnert, de ulykkelige udstødte et smertens skrig, og udgjøde strømme af taarer, da young betegnede dem at de maatte med, de gjorde levende modstand, men maatte give efter for magten, og bleve førte bortto sække fulde af dollars var betalingen for denne handet. nogle af maltes mandskab vare nysgjerrige for at see et slaveskib og gik selv over paa skonnerten; men med møje kunne engelænderne tilbage, holde den afskye der bemestrede sig dem, da de saa mandsslaver sluttet saa tæt til hinanden i jern, at de ikke kunne røre sig. paa dækket blandt flere negerinder, stode jo's fire koner, de vare endnu ikke belagte med lænker, men en bøddelknægt bevæbnet med en pidsk bevogtede dem i nærheden. efter nogle dages forløb afseilede begge skibe, men det engelske krigskib: the raven, som krydsede i nærheden for slavehandelens skyld, fik fingre paa skibet malte, og mandskabet angav capitainens slette handling, hvorpaa skib og ladning blev lagt under beslag og ført til sierra leona, hvor kapitain young, efter at have faaet sin dom af general=advokaten paa denne colonie, blev skikket paa et transportskib til england, og mandskabet, som vidner, ligeledes sendte derhen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003889
|
1826-08-08
| null | 725 |
portugal. sir ch. stuart vilde i de første dage efter sin ankomst til lissabon gjøre dronningen sin opvartning i quelez, men det blev ham naadigst afslaaet. rygtet sagde, at dronningen skulle have begivet sig til madrid. sir charles stuart, der skal føre titel af hans storbritaniske majestæts overordentlige gesandt og mægler mellem begge regjeringer paa halvøen, er afreist tilengeland. - al den snakken frem og tilbage i ) de franske blade om den krig, den ny constitution vil foraarsage, at jnfanten miguel i wien i skulle have protesteret imod don pedros dekreter, o. s. v., bliver kun til vind. det spanske kabinet har, i følge en madrider tidende, forespurgt sig hos de andre continental-magter, hvorledes det skulle forholde sig i henseende til denne forandring i portugal. den franske regjerings svar i er allerede indtruffen, og lyder saaledes: at i henseende til anerkjendelsen af den constitutionelle regieringsform i portugal, da kan derved ingen betænkning være, da forfatningen, efter den hellige alliances grundsætninger, er octroieret, og engeland desuden har besluttet at understytte den. - en skrivelse fra jnfanten miguel, dateret, wien den de juni til regentinden, bekræfter hans allerede for yttrede tilfredshed og loyale følelser i henseende til de af keiser pedro trufne foranstaltninger og udstedte dekreter. man troer, at hoved-forfatteren til den portugisiske forfatning er en ordensgeistlig, keiserens skriftefader, og skal være en mand af store kundskaber. spanien. den londoner coureer indseer ikke, hvad grund der kan være til at tage sig den nyeportugisiske forfatning saa nær, der ikke er en oprørt soldateskes værk, men givet folket af et kronet hoved. "anseer ferdinand og hans kabinet ogsaa en konstitution, den komme hvorfra den vil, for et stort onde, da strider dette imod tidsaanden. fra tajo til wolga hersker een folelse, som ingen menneskelig magt meere er istand, til at udslette, saalidet som man kan forrykke solens løb paa himmelen. sammensværgelsen i rusland og janitskarernes udryddelse i constantinopel ere talende exempler herpaa. disse to stater ansaaes for de sidste, hvor man var modtagelig for jndtryk af dette slags. det er er opgave for statsmanden, at bemærke og lede denne følelse &c. fra barcellona skrives under de juli, at de i forrige blad anførte exconstitionelle, som havde faaet ordre til at forlade staden, og som ikke har kunne erholde den franske generals mægling, have igjen henvende sig til marquis camposarado, og ansøgt om, som særdeles naade at maatte blive fængslede, da de hellere ville miste deres frihed, end blive udsatte for at overleveres til deres fjenders dolke, da de nederdrægtige munke have opbragt landalmuen mod dem; dette har marquisen menneskekjerlig tilstaaet, dem og ladet dem sætte paa citadellet, indtil nærmere svar fra regjeringen indløber. jmidlertid har forrige post bragt general-captainen en ny proscriptionsliste af samme slags. - j sevillaskal være udbrudt en sygdom, som meget ligner den gule feber.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003928
|
1826-08-15
| null | 726 |
blandinger. mellem de forenede nordamerikanske stater og columbien er afsluttet en handels tractat. om udførelsen af det store værk: gjennemskjærelsen, af landtungen ved niaragua, for at forene begge havne, er man i færd med at afslutte contracten. paschaen af ægyptens correspondent i marseille hr. h. h. zazinia havde afsluttet contract, med en arbeider om at reise til alexandrien, men stædetfor der at see betingelserne opfyldte, blev denne ilde begegnet og mishandlet, og maatte vende tilbage med uforrettet sag. han har derpaa sagsøgt hr. zizinia, der til alles glæde, er dømt til at betale fr. i skades erstatning.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003932
|
1826-08-15
| null | 727 |
over keiser alexanders sidste sygdom er nu udkommet en latinsk beretning af livlægen sir james wylie, der blandt andet viser, at keiseren hverken havde tro til lægerne eller deres midler, men overgav sig ganske i den allerhøiestes villie. den de november yttrede den første apasselighed sig; men da reisen til taganrog, næste dag skulde fortsættes, anordnede dr. wylie blot et lille glas punsch. endnu den de novbr. stod keiseren op og raserede sig; men var gjensynlig exalteret, og sagde til dr. w., da han atter lagde sig tilsengs: "min ven, hvilken handling, hvilken frygtelige handling!" nogle dag, for havde han sagt: jeg ønsker at du vil agte paa mine nerver, thi de ere i stor uorden; hvortil dr. w. svarede: "det troer jeg bændes monarker hyppigere, end andre mennesker. da han gjorde et nyt forsøg paa at sætte keiseren, blodigler, blev denne utaalmodig, bød ham pakke sig og sagde: hjeg veed hvad jeg trænger til: rolighed, eensomhed og stilhed. jeg stoler paa den allerhøieste og min constitution. da dr. w. den de robr. paa keiserindens befaling maatte forberede keiseren paa hans død, spurgte denne: "er det kommet dertil." nu tillod han, at man satte ham igler bag ørerne, og tog medicamenter. dødskampen varede næsten i timer, journal du commerce afgiver følgende caracteristik af de sydamerikanske republikker: mejico udmærker sig ved dens større credit og fremskridt i handels- og financiel-henseende. den argentinske republik ved dens vise love, borgerlige og religiøse tolerants. columbienved dens karakteristiske kraft, der viser sig i dens statsorganisation og militaire indretning, hvoraf den mærkværdige jndflydelse kommer, som denne stat udøver paa det sydlige continents, anliggender. hvor forskjellig venezuelas og det forrige vicekongerige granadas jnteresse og stilling end er, maae man dog beundre det genie, der vidste at forene alt, og forstod at give den hele indretning dette præg af enhed, som førte til et fælleds hoved øjemeed.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003952
|
1826-08-15
| null | 728 |
portugal. j lissabon levede man i ængstelig bekymring for, at det muligt endnu inden den te juli (den dag, hvor der skal aflægges troskabseed for constitutionen) kunde lykkes fjenderne af den ny constitutionelle forfatning at udføre et anslag imod den. det var allerede lykkedes dette partie at vinde et af garnisonens regimenter og indvikle det i et complot imod regentskabet; men det blev itide opdaget, og prioren, for christi ordenen, en mand af stor jndflydelse; en divisions-chef i udenrigsdepartementet; en oberst; to bataillons-chefer og en capitain ere arresterede. dette skeete natten imellem de og de juli, men, som det synes, ikke uden en foregaaende skjermydsel i lissabons gader imellem tvende jægerbatailloner, hvorved et par mand bleve dræbte. siden har det været roligt i lissabon, hvortil vel ogsaa den paa tajo liggende engelske eskadre, der hvert øieblik var beredt tilat sætte et betydeligt troppe-corps iland, meget bidrog. under allehaande foregivender skulle virkelig ogsaa allerede af og til have viist sig smaae engelske detaschementer i gaderne; men som hidtil vare satte ubrugte ombord igjen. j oportoerdet gaaet alvorligere til; dog vidste man ingen rigtig beskeed derom, da regjeringen bedækkede alt, hvad der tildrog sig der, med et hemmelighedsfuldt slør, og de privatbreve, som indeholde noget derom, vare alle blevne tilbageholdte. man vidste imidlertid dog saa meget, at tre regimenter havde slaaedes, et imod regentskabet og to for det. første skal, efter et betydeligt nederlag af døde og saarede, have stratgevær. om dronningen gik der allehaande rygter. jnfanten don miguel skal af sin broder, keiseren, være kaldet til rio janeiro, hvilket ogsaa menes at være det bedste middel til at forhindre, at urolige hoveder misbruge hans navn. ved et regierings decret af de er udnævnt en commission, som skal besørge stænder, nes hurtige sammenkaldelse til en cortes forsamling. den te juli skulde der ogsaa indsættes et nyt ministerium. spanien. der tales nu atter stærk om en almindelig amnestie og nogle modificationer i den hidtil fulgte system. fremdeles siges der ogsaa at kongen skal have stillet de royalistiske frivilligeunder politie-jntendanten hr. recachos udenlukkende befaling, og at grev ofal la atter skal være bleven udenrigsminister i hertugen af jufantados sted. den de juli indtraf sirw. a court til madtid; men fortsatte strax reisen til solar de cabras. (han er nu igjen udnævnt til engelsk gesandt ved det spanske hof.) et betydeligt antal portugisiske og spanske munkestrømme nu over grændsen ind til spanien; hvorimod de halvbesoldede spanske officerer trækkeover til portugal. j saragossa har i et par dage igjen været blodige slagsmaal imellem de liberale og absolutisterne.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003960
|
1826-08-18
| null | 729 |
prinds frederik carl christian af danmark ankommen til st. gallen den de juli, og fortsatte igien næste dag reisen til constantz. keiseren af østerrig har ved en forordning bestemt, at ingen beslægtede eller blodsforvandte i op, eller nedstaaende linie, nærmere forvandte i sidelinien, eller besvogrede personer, maae ansættes i en og samme post og beklæde noget justits embede.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_003985
|
1826-08-22
| null | 730 |
- udenlandst. sydamerika. der skrives fra carthagena: den spanske eskadre er nu uden for denne havn; gaar var den paa kanonskuds afstand fra battekierne, syv seil stærk: et kanonskib, fem fregatter. og en brig. man formoder, den inden faa dage vil angribe dette sted. den columbiske krigsmagt, begge de kanonskibe fra new=portindbegrebne, ligger i havnen, og mangler kunen deel mandskab, for at kunne være enhver magt, som spanien formaaer at opstille, overlegen. garnisonen bestaar af mand, at fortrinlig disciplin, som bestandig oves. en herre, der var kommen ligefra bogota til carthagena, havde fortalt, at efterretningerne om urolighederne i venezuela var kommen til bogota og congressen havde besluttet at træffe burtige og virksomme forholdsregler, for at forebygge, at freden og enigheden mellem ny granada og venezuelaikke skulde blive afbrudt. - fra porto cavalloskrives under de juni, i gaar morges kl. . indløb den efterretning fra cumana, at generalbermudez, med , mand, var paa anmarschen hertil. som en følge af disse efterretninger, fik tropperne her befaling til, ufortøvet at begive sig til valenzia; paa alle krigskibe, der føre columbisk flag, er der lagt embargo, saa ----- at det om en til dage vil komme til noget alvorligt. en proclamation er udstedt af general paz til alle borgere og huuseiere, at stille sig under gevæhr. kastellet her ved indgangen, til havnen har faaet dobbelt besætning, og batterierne sættes i stand. nordamerika. fra new=port skrives under de juli, det bekræfter sig at begge de ærværdige oldinge adams og jefferson ere døde paa dagen for den nordamerikanske uafhængig heds aarige jubelfest. alle her anlagde dyb sora for disse af staten fortjente patrioter.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004038
|
1826-08-29
| null | 731 |
udenlandsk. tyrkiet. j london havde man temmelig paalidelige breve fra constantinopel af te juli, ) som forsikkre: at porten var for alvor vred i over den hjælp, private engelændere ydede grækerne; at en note af meget ubehageligt jndhold: var i den anledning tilstillet den engelske gesandt; at porten aldeles ikke vilde laane øre til hans undskyldninger, og at det var meget sandsynligt, at han med det første blev hjemkaldt. med hensyn til de europæiske handelshuses gjældsfordringer paa græske kjøbmænd, hvis gods er bleven seqvestreret, finder den høie port, trods de christne diplomaters gjentagne forestillinger, paa saa mange udflugter og rænker, at det næsten er det samme, som formelig væggring, uagtet den dog eengang har anerkjendt dette kravs gyldighed. henrettelserne fortsættes endnu i constantinopel, og raden er nu ogsaa kommen til andre, end blot janitscharer. den de juli maatte saaledes to rige jøder holde for. den ene havde været janitscharernes banquier; den andens hele brøde var, at han ved sin vindskibelighed havde samlet sig en formue af henved millioner piastre, som nu krøb i den høie ports punge. ogsaa i constantinopel grasserer pesten i denne tid. - grækerland. fra morea erfarer manat den fra alexandrien ankomne ægyptiske expedition har ved kalamata sat araber iland, som jbrahim pascha strax havde stillet sig i spidsen for, og den de juli var afmarscheret med til nauplias beleiring. en ny expedition skal være i vente fra alexandrien. den afdeling, som har overbragt disse tropper, vil, efter sigende, forene sig med caputan paschaen. næsten hele den græske flaade ligger samlet ved hydra, for at oppebie caputan paschaens forventede angreb.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004068
|
1826-09-01
| null | 732 |
engeland. tilstanden i jrland skal være meget foruroligende, og man venter med det forste et forbud mod brændeviinsbrænden af korn. en beretning fra parlamentet anbefaler udvandringer, som et palliativ for en alt for stor, befolkning, og pd. st. pr. mand ville være tilstrækkelig til at bestride udgivterne ved en reise til, canada eller neu¬braunschweig. den engl. fregatbriion som efter dages reise ankom fra niotil porsmouth, havde bragt den spanske generalrodil og hans md. tropper fra callao til førstnævnte sted. generalen har med sine tropper indskibet sig til cadix. - matrospresningen havde i de sidste dage virket noget paa coursen. der er megen virksomhed i admiralitet. til samtlige vestindiske kolonier er der sendt befaling, at lukke deres havne for de staters skibe, der ikke ville behandle de brittiske skibe som de meest begunstigede nationers. frankerig. en handels-tractat er den te januar i paris afsluttet mellem frankerig og brasilien, og ratificeret den de marts.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004095
|
1826-09-05
| null | 733 |
- udenlandsk. grækerland. franske blade fortælle fra cerigo under de juli, at en afdeling af ægypter=flaaden blokerer kysten ved maina, medens jbrahim til kands angriber denne provinds (hvorved han har været saa uhældig). den øvrige, deel af ægypterflaaden beskjæftiger sig med søerøverier. der gik det rygte paa corfu, at kapudan pascha var indløben i modon. der meldes fra syra af te d. m., at en træfning nyelig skal være forefalden ved samos, mellem den græske og den tyrkiske flaade, men som dog ikke var afgiørende; den uforfærdede kanaris brander blev skudt i sænk, og denne lappre mandsvært saaret, men dog reddet og bragt til nasos, hvor admiral regni har sendt ham en over-chirurg, for at helbrede ham. hvis man tør troede øvrige efterretninger fra hiin øe, blokerede reschid, akropolis i athen, efter at grækerne i havde forbrændt og forladt staden. oberst fabrier var opbrudt med mand fra hydra, og rumelioter fra nauplion, for at undsætte hiin borg, som reschid holder indsluttet med mand.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004150
|
1826-09-12
| null | 734 |
spanien. det store conseil i madrid skal have angaaet krigen mod portugal; men saavel krigs, som søeministeren skal have viist umueligheden af, baade formedelst pengemangel og en seilslagen host, at begynde en krig, og hertugen af jnfantado skal have erklæret, at kongen var alt for god og alt for klog, til at begynde en saadan krig, uden at have raadført sig med sine allierede. kongen skal derpaa have skikket den spanske gesandt i lissabon, hr. casastores, ordre til at anerkjende tingenes tilstand i portugal. hertugen af jnfantado skal selv have forlangt og faaet sin afskeed, og viser sig siden offentlig ved hoffet. det skal være afgjort, at de franske troppers ophold i spanien bliver forlænget. en officeer, paa halv sold, ved navn padilla, skal staae i spidsen for sidste sammensværgelse denne beskyld, ning skal imidlertid være opfundet, for at give sammensværgelsen et skin af at være constintionel. man befrygtede uroligheder i madrid, og saavel civile, som officerer stillede sig selv hyppig i spidsen for patroillerne. engeland. ved kongel. raadsbefaling af ste september er jndførselen af havre, havre-meel, rug, ærter og bønner, tilladt at indføres til engeland, jrland, skotland og øen man, mod en afgift af sk. pr. qvarteer af havre, af havremeel sh. d. pr. boll, og af rug, ærter og bønner sk. d. pr. qvarteer. og staaer denne tilladelse, i kraft fra ste septbr. af, og til dage efter næste parlaments=forsamling af at regne, da det saa beroer paa parlamentet, hvis det skulle anseedet fornødent at forandre samme. under samme dato er en kongel. proclamation udkommet hvorved parlamentet prorogeres fra den til de novb. for at afhandle adskillige vigtige sager, der ikke taale opsættelse. - det hedder, at a unge engelske officerer af anseelige fumilier, ville, udrustede paa egen bekostning, træde i græsk tjeneste under captain cambell, cochranes ven. de staae for det meeste i sø=etaten, betale selv overfarten til malta, og afreise med det første fra themsen. - j følge ankomne depescher er en næsten lig lydende handels tractat den de febr. afsluttet med birmannerne, efter en svær fægtning, den er ratifiseret, og den første ocel af godtgjørelsen all rede betalt. størstedelen af armeen var allerede paa tilbagemarschen til calcutta. birmannerne betale en crore rupier, anerkjende en rajah af munnipore og det ostindiske compagnie faaer provindserne arracan, ramree, cheduba og sandowey. j følge efterretninger fra buenos ayres, har den brasilianske og hiin magts flaade atter havt adskillige frætninger. hvorved prasilianerne skulle have mistet en tjet officeer, kaptain greenfield, forøvrigt har fordelen paa ingen af siderne været betydelig.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004152
|
1826-09-12
| null | 735 |
j stokholm er nylig kommet en mærkværdigsag for retten. en tobakspinder=svend var af romanlæsning, men i særdeleshed af en no. man, kaldet, lorenzo, eller den sorte mand i skoven, en røver=historie, bleven til den gradangrebet i hjernen, at han havde besluttet, selv at blive helten i en saadan røver=historie, og ansaae sig allerede som chef for et saakaldet "sorforbund. han bar i denne egenskab en hvæsset dolk i et sort baand omkring halsen. men anvendende sine roman-jdeer paa de senere politiske hændelser, indbildte han sig, at rusland burde være det rette hjem for dette forbund, for hvilket han ansaae sig som chef, og valgte derfor dette land til scenen for sin første virksomhed. efterat han til at følge sig paa dette tog, havde ved overtalelser formaaet nogle uerfarne herværende ynglinger, og, for at bestride reise=omkostningerne, bemægtiget sig penge, som tilhørte hans huusbonde, blev han for politiet angivet og saa fast.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004176
|
1826-09-12
| null | 736 |
udenlandst. grækerland om søetræfningen ved samos veed man endnu ikke meere, end netor dette: den tyrtiske flaade havde, som bekjendtdeelt sig i tvende divisioner, hvoraf den ene forsøgte et angreb paa samos; men neppe var dette skeet, før en græsk eskadre paa seilere, underadmiral sachturys commando, strax var vedhaanden. den de juli opstod en heftig kampimellem begge partier, hvorved det ikal være i lykkedes de græske brandere at antænde et stort fjendtligt skib. kampen vedvarede endnu næste dags morgen, uden at udfaldet var afgjort. paa syra gik det rygte, at samos havde underkastet sig caputan paschaen paa naade og unaade. - en russisk bombarde, der med en riig ladning var bestemt til constantinopel, blev forleden opbragt af en hydriotisk polacre, under det foregivende: at den tidligere var frataget hydrioterne: men chefen for den østerrigske division og den, igjen fra grækerne, og har nu reqvireret skadeserstatning for hvad der er borttaget af ladningen. forresten hører man ikke saa megen klaae, som før, over grækernes kaperier. en bevæbnet spez ziotisk brig, som ikke vilde lægge bi, er forleden, bleven slemt tilrakket af den keiserl. østerr. fregatbellona. den franske admiral rigny har nylig maattet skifte ly imellem øeboerne paa tine og en commission, som havde indfundet sig med tre bevæbnede skibe, for, som den foregav, at inddrive en skat, regjeringen havde paalagt; men som øeboerne ei vilde anerkjende. - j london, alt det rygte, at den græske regjering atter havde lidt en omvæltning, at fyrst demetrius ypsilanti nu var kommen i spidsen for samme, og at maurocordato med det første kunde ventes til engeland. - jbrahim, som omtrent med mand var rykket mod maina, havde havt fægtninger med grækerne, men flygtede, da han blev slaaet i dem alle, hurtig tilbage til kalamataman anseer hele jbrahims troppemagt at være mod til mk., saa at grækerne nu have besluttet at agere offensiv mod ham; til hvilken ende rumelioter ville bryde op, for at forene sig med de øvrige, der staae paa feldtfod. athen forsvarer sig tappert mod det korps, som staaer under dens mure, og der feiler i staden, hverken paa levnedsmidler eller modige soldater. (staden er altsaa endnu ikke afbrændt.) tyrkiet. nürnberger correspondent, der just ikke har ord for at være saa meget paalidelig, fortæller: at en reaction er kommen til udbrud i constantinopel, som derved atter i flere dage har været skuepladsen for de frygteligste blodseener. udfaldet vidste man endnu ikke, thi det heed baade: at sultanen, ved hjælp af de nyetropper og de topidschis, havde vundet en fuldkommen seier over oprørerne; men ogsaa ganske modsat: at de topidschis havde slaaet sig paa oprørernes partie, tvungen sultanen til at lade det gaae i den gamle skole igjen, og til at kappe hovedet af alle sine raadgivere. - ogsaa fra bucharest skrives: at i følge efterretninger fra constantinopel af die august, herskede der megen gjæring i denne hovedstad. kun den almindelige skræk synes at forhindre et udbrud af de opbragte muselmænners vrede over de indførte reformer. saavel sultanen som storviziren ere daglig en gjenstand for bittre pasqviller. blandt de nyelig henrettede, ere topioschis, som man, ved at befordre til kammerherrer, havde lokket, til constantinopel og lod henrette. - de pasqviller, som ere fundne opslagne imod regjeringen, skulle endeel af den ny milice have været ophavsmænd for. man havde arresteret af de formeentlige skyldige og stranguleret de fleste. for at retfærdiggjøre sin regjering i portens øine, skal den engelske gesandt i constantinopel, hr. stratford canning, i en note til divanet, have erklæret lord cochrane for en fra engeland forsvunden eventyrer, som den brittiske regjering, ifald han skulde falde i tyrkisk fangenskab, ikke vil reqvirere.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004183
|
1826-09-15
| null | 737 |
sydamerika. der skrives fra lima, at kongressen har ved en deputation anmodet bolivar om, endnu at forblive et aar i peru, og at beholde sin nærværende anthoritet, samt foreslaaet, at kongressen endnu skulde vare et aar for at afhandle og afgjøre adskillige vigtige sager. bolivar har bifaldet kongressens forslag og har besluttet, endnu at forblive der et aar. portugal. besætningen i fæstningen elvas havde udraabt don miguel til portugalssouverain; men det bekom den ilde. regjeringen skikkede et troe regiment dertil, som ved liskom ind i fæstningen, hvor oprørerne da bleve hæftede, to af hovedmændene skudte, og restenunder eskorte bragt til lissabon. - de nye ministre havde begivet sig til quelenz, for at gjøre dronningen deres opvartning; men bleve ikke modtagne, da hun undskyldte sig med upasse lighed. efter deres eget patriotiske tilbud er gagen, som den afdøde konge havde forhøiet fra , til , fr., igjen nedsat til det gamle beløb. spanien. hs. majestæt har i et udstædt dekret erklæret: at han aldrig vil samtykke i, at regjeringsformen i spanien bliver forandret ved oprettelsen af kammere eller andre jnstitutioner, af hvad navn nævnes kan.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004184
|
1826-09-15
| null | 738 |
efter forlydende skal det fjerde palai paa amalienborg, som hidintil er benyttet til sø=kadet-akade. mie, istandsættes til beboelse for deres kgl. hofbeder, prinds frederik carl christian og prindsesse wilhelmine. foruden den sidst omtalte ulykke med capit. v. bech, skulle ogsaa adskillige andre mindre bekjendte mennesker være komne til skade. nær var dercasaa skeet en anden ulykke: et barn faldt i vandet, faderen sprang ud efter det, og begge vare druknede, hvis ikke to unge officerer havde frelst dem. bemeldte fyrværkerie, der gaves til bedste, for artillerie-corpsets trængende enker og børn, og fandt sted paa amagers faste batterie, var unægteligen det skjønneste, man har seet der. pastor grundtvig har i disse dage udgivet et skrift, under titel af: "vigtige spørgsmaal til danmarks lovkyndige, der giør megen sensation, og rimeligviis vil foranledige adskillige literaire controverser. det skal være fortræffeligt skrevet, med rolighed og kulde i samme grad som med skarpsindighed, og i et skjønt sprog. j forrige uge skal hr. pastorens for hof= og stadsretten svævende sag, efter forlydende, være optaget til doms. den te d. m. fandtes et ungt, tilsyneladende smukt fruentimmer, druknet i citadelsgraven, og dagen efter en ubekjendt mandsperson i peblingesøen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004198
|
1826-09-15
| null | 739 |
nylig sprang i paris paa boulevard des temple. med stort brag et fad hvori var gas indsluttet. alle mennesker, som befandt sig i nærheden bleve kastede om, og vinduerne paa et magazin sprang i stykker.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004218
|
1826-09-19
| null | 740 |
udenlandst. tyrkiet. politie=anordningerne overholdes saa strængt i constantinopel, at der paa hvert hjørne staaer en badschi med soldater, beredte til at kappe hovedet af enhver, som giør uorden. efter storveierens raad er der udnævnt en politie minister, som, foruden at have en paschas forrettigheder, har faaet raadighed over liv og død. paa basionade spares der ikke, og de rettroende muselmænd faae ligesaavel deres product som de vantroe christne og jøder. sultanen har befalet, at der skal sendes uniformer til adrianopel. hans yndlingsider synes at være oprettelsen af en nobel garde paa mand, bestaaende af sønner af landets fornemste familier, i hvem han da tillige havde vedvarende gidsler for deres fædres troskab. omtrent saadanne unge mennesker ere allerede udskrevne og oves daglig, i selskab med den lille tronarving, i den ny exercits. den kongl. svenske gesandt, grev løvenhjelm, besøgte forleden seraskier-paschaen i det gamle serail, og bivaanede, i uniform, de nye troppers vaabenøvelse. man siger, at mufti har været sjelen for alle de nye forandringer, som ere blevne i indførte. om end dette ikke er tilfældet, saa har han dog besjungen dem i et smigrende digt til hans herre, sultanen. j arsenalet er ikke færre end lette fartøjer under arbeide og linie skibe uddedres. - ankomne paa grændsen, have de til akjermann bestemte tyrkiske commissairer i førstningen vægret sig ved at underkaste sig qvarantaine anordningerne, som stridende imod deres religion, og derefter foreslaaet at holde conferencerne snart paa den russiske, snart paa den tyrkiske pruth bredde, foregivende: at akjermann laa for langt fra grændsen. da hr.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004228
|
1826-09-22
| null | 741 |
grækerland fra smyrna stadfæstes, at caputan-paschaen har med uforrettet sag maattet drage bort igjen fra samos. sammestedsfra fortælles: at der i nauplion fortiden her) sker tre partier, nemlig: ) den egentlige regjering, der holder sig indsluttet i slottet budga(efter andre: burtzi, et isoleret fort, som behersker jndseilingen til staden), hvorfra den daglig udstæder befalinger som jngen bryder sig. om, ) sulioterne og rumelioterne, der ere herrer af fortet palamedes, og ) kolokothroni, der ligger med omtrent mand i staden og forgiæves søger at komme i besiddelse ogsaa af : fortet. den østerr. jagttager stemmer med sin kammerat sp. orient, i disse ildevarslende ugleskrig, og forkynder en ondartet feber, som allerede skal have bortrykket mange af nauplias beboere og deriblandt den bekjendte jnsurgent-anfører demeter macri, der efter mesolongis fald var flygtet herhid. samme blad fortæller ogsaa, at den bekjendte grækerven, oberst gordon, var forleden, da han steeg iland i nauplion med en betydelig sum penge, som han vilde have offereret regjeringen, nær bleven myrdet tilligemed sin secretair, af de rovgjerrige rume. lioter, som overfaldt og fratog ham plastre. oberst gordon var siden ankommen til zaute og havde besluttet, for stedse at forlade grækenland. - den afdeling af den ægyptiske flaade, som nylig kom hjem til alexandrien, medbragte over græske slaver, meest koner og børn. de solgtes for til piastre stykket. mange bleve loskjøbte af frankerne; men størstedelen forestaaer slaverie. - blandt de bayer. ske officerer, som ville gjøre brug af deres konges tilladelse, at kjæmpe for grækernes sag, nævnes ogsaa oberstlieutenant v. heidegger, adjutant hos den commanderende feldtmarschal. paa zante gik det rygte, at maurokordato var ved nattetider flygtet fra nauplion og hans efterladenskaber tagne i beslag. man ønskede sig til lykke med hans bortgang; thi han har, som en ægte fanariot, opoffret alt for sin i ærgiærrighed og stedse udstrøet tvedragt blandt sine landsmænd.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004230
|
1826-09-22
| null | 742 |
p. d. faber, i dramatikens locale i aalborg, en aftenunderholdning, til fordeel for en fattig familie. den bestod i foredraget af, marsk stig, et nyt originalt sørgespil i acter, og othar og sigrid," en romance af p. k. trojel. hr. pastoren paaankede i mandags-avisen det uanstændige forhold, "sandsynligviis nylig fra hamborg indsmuglet, der udvistes af nogle faa, som allerede førend foredraget begyndte opvakte allarm og siden fortsatte samme.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_004914
|
1826-12-05
| null | 743 |
walter scotts næste roman bliver efter sigende: the chronicle of the canongade.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_005082
|
1826-12-22
| null | 744 |
j anledning af det mod slutningen af forrige aar i trykken udgivne skrift, betitlet, den kongelige lands overrets samt hof= og stadsrets kiendelse og dom i sagen dr. prof. theol. h. n. clausen contra pastor n. f. s. grundt, vig, bedømt af j. c. lindberg, kand. theolog adjunct ved metropolitanskolen" har jeg fundet mig foranlediget til, under te december f. a. at indgive til den kongelige direction for universitetet og de lærde skoler en forestilling, af følgende summariske jndhold: at hr. adjunct lindberg, som allerede tidligere fra tid til anden har i trykte skrifter fremført beskyldninger imod mig af lignende natur med den af pastor grundtvig, som jeg har maattet paatale paa rettens vei - uden at jeg dog har fundet mig foranlediget til at reflectere paa hine udladelser, saalænge nysnævnte sag svævede for retten, i sit sidstudkomne skrift har gjentaget de samme beskyldninger, og fremhævet samme med endnu stærkere udtryk, navnlig s. , , , ; at efter min formening vistnok resultatet og hovedsummen af disse beskyldninger falder sammen med de grundtvigske, som ved dom ere mortificerede, og at hr. lindberg, naar han gjentager disse, og endog erklærer dem for beviste og unægtelige sandheder, og hr. grundtvigsforhold i denne sag for i høi grad priisværdigt, . kun kan gjøre dette, ved formelig at underkjende rettens dom; at jeg for min egen person maatte finde liden. opfordring, til anden gang at gaae en rettergangssag imøde, for at rense mig for beskyldninger, som alene synes beregnede paa den ukyndige mængde, der imponeres ved den dristige tone, hvorimod den opmærksomme læser, ved at eftersee de paaberaabte steder i min bog, lettelig vil overtyde sig om beskaffenheden af de fremførte ankeposter; thi nogle af dem finde end ikke det ringeste medhold i bogens ord, andre angaae ikke lærdommen selv, men allene et bestemt dogmatisk udtryk eller en bestemt forklaring af et fleertydigt udtryk, idet forf. som bekjendt bruger sit eget individuelle system som maalestok for den sande og den falske, den christelige og den uchristelige lære; hvortil endnu kommer, at, naar jeg, efter den eiendommelige plan og det hele anlæg i min bog, har uddraget almindelige resultater saavel af alle de lutherske og reformeerte, ældre og nyere bekjendelsesskrifter, som af de tydske og schweitserske reformatorers privatskrifter, og sammenfattet disse resultater under den almindelige benævnelse: den protestantiske lære, i modsætning til den catholske lære, da har det behaget hr. lindberg allevegne at forklare dette udtryk om den danske kirkelære, hvorved han faaer leilighed til at fremstille mig som modstander af vor kirkes lære, saaofte som jeg anstiller critik over enkelte læresætninger i de senere confessioner eller i luthers og calvins contropersskrifter; friheder, ved hvilke enhver theolog kan blive bragt paa kjetterlisten. at jeg formener, med hensyn til mig selv at kunne saameget mere være ligegyldig ved slige beskyldninger, som jeg nu, efter løbet af halvandet aar, for antage min bog tilstrækkeligt bekjendt, og som de nyligt udkomne rec nioner i den hallische litteratur-jettung og den danske litteraturtidende - den sidste tilmed skrevet af en forfatter, som baade har erklæret og i gjerningen viist sig lidet sympathiserende med mange af mine anskuelser - ved et nøiagtigt og udførligt udtog af min bog indeholde en sikker veiledning til bedømmelse af dens jndhold og en authentisk retfærdiggjørelse mod enhver uretfærdig beskyldning; og at jeg derfor er rolig i den overbeviisning, at partieaanden lidenskabelige udgydelser hverken ville formaae at svække den tillid hos min høie og høieste øvrighed, som tilforn er bleven udviist mig ved det vigtige embede, mig er betroet, eller at forringe min litteraire og borgerlige agtelse hos den oplyste og retsindige deel af mine medborgere; at det imidlertid paa den anden side ikke lader sig nægte, at de ovennævnte angreb, forsaavidtsom de gaae ud paa enkelte bestemte yttringer i min bog, læren angaaende, have tildeels en anden retning og speciellere tendents end de grundtvigske; ligesom jeg heller ikke vidste, hvorledes min embedstilling kunde tilstede, at en forfatter, uden at anføre grund og beviis, uden at ændse nogen theologisk eller juridisk auctoritet, vedbliver i flyveskrifter, med en myndighedstone, som hos en theologisk candidat er uden mage i vor litteratur, at overøse mig med de groveste beskyldninger; at jeg desaarsag, for ikke at udsætte mig for mistydninger, ja endog for skin af at forsomme, hvad der efter lovene paaligger mig som embedsmand, om jeg under et saadant angreb forholdt mig roelig, henvender mig til den kongldirection, med den underdanige begjering, i henhold til forordn. af de sept. §. . at samme gunstigst ville udvirke en bestemmelse for mig, hvorledes jeg i nærværende sag maatte have at forholde mig; at jeg endelig ikke tør undlade at gjøre den høie direction opmærksom paa nogle yttringer, som i samme skrift forekomme af hr. assessor spandet i et i fortalen indrykket brev, hvorved han erklærer de grundtvigske udladelser, som ved ret. tens dom ere mortificerede, for brugte med fuldeste føie, og det forhold, for hvilket grundtvig ved rettens dom er mulcteret, for ulasteligt, ja endog priisværdigt; at det, naar det ligger umiddelbart heri, at hr. assessoren gjør grundtvigs ærekrænkende beskyldninger til sine, kunde synes en nødvendig følge, at jeg maatte sagsøge hr. assessoren af samme grund, som jeg forhen har maattet sagsøge hr. grundtvig; men at det paa den anden, side forekommer mig at maatte være indlysende. for enhver, at hr. assessoren allerede forud er dømt ved den afsagte dom, og at jeg - saafremt det saaledes kunde ansees for at være overladt til, mig selv, hvorvidt jeg vilde gjøre den ret gjældende, som staaer mig aaben - heller ikke maatte kunne befrygte nogen miskjendelse, naar jeg undlader at gjøre, hvad der i sig selv ikke kan have i noget fristende for mig; at jeg desaarsag vover at udbede mig ved den kongl. directions medvirkning den fornødne bestemmelse: om jeg tør ansee mig berettiget til at indrette mit forholdefter denne betragtning af sagen.
|
non-fiction
|
essay
| null |
thi_005447
|
1827-02-09
| null | 745 |
under titel af bibliothek for dannede læsere, agte dhrr. fr. schaldemose og i. c. elmquist i kbhavn at udgive et maanedsskrift, der skal indeholde oversættelser af andre nationers fortrinligste romaner og fortællinger. man vil begynde med en ganske ny oversættelse af walter scotts værker, som man haaber at kunne levere omtrent halvdelen lettere, end de, der hidtil ere udkomne paa dansk.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_005552
|
1827-02-23
| null | 746 |
engeland. jfølge breve fra baltimore, har man haab om en udsoning mellem de nordamerikanske stater og storbrittanien med hensyn til vestindien og grændse=tvistigheden. - den mexicanske fristat synes at ville lade sig nøie medunder engelands mægling at underhandle med spanien om neutralitet. - jngen engelsk premier minister er endnu valgt, og bladet the times. fortæller at hertugen at rutland har aflagt besøghos hs. majestæt, og i flere pairers navn erklæret ikke at ville understytte hr. canning i noget, hvis høisamme ved at benytte sit høie prærogativ, ville udvælge hr. canning til premierminister, og samme blad af de april fortæller at visse høie personer sikkerlig havde troet, at hr. canning vilde antage et forslag, der var gjort ham, men han har øieblikkelig afviist samme, og tilføies der, hr. canning har handlet klogt i det han handlede stolt, thi hvorfor skulle han underkaste sig selv det mindste forsøg paa at ydmyge ham, eller indvilge i, at det stod i en factions magt at fordrive ham." jfølge efterretninger fra canton af de decbr. var en opstand, udbrudt i chinas nordvestlige provindser, tartarerne i det lille bucharie vare i oprørs tilstand, hvorfor keiseren af china blot var beskjæftiget, med at samle tropper for hurtig at undertrykke opstanden. amerika. krigen mellem brasilien og buenos=ayres er for begge regjeringer bleven en saadan byrde, at de ikke kunne udholde den synderlig længere. j brasilien ere pengekilder ne saa udtømte at man udgiver tolden daglig, som den kommer ind. keiserens hovedcorps er sammentrukken i rio grande, hvor det lider mangel paa alt, og uenighed hersker blandt tropperne. columbiens sømagt bestod i af linieskibe, fregatter, corvetter, goeletter og nogle mindre smaae fartøier, ialt seilere med kanoner. den i mexico opdagede conspiration har været mere udbrudt end man troede, især har den blandt geistligheden deeltagere i alle sydamerikanske stater, en general don g. arana (en indfød spanier, og mange flere hvoriblandt endeel præster ere arresterede, en fransk præst er forviist mexico, og en spanier ved navn david, som var indviklet i sammensværgelsen er flygtet. ankomsten af den spanske flaade fra havannah til vore kyster den blev som bekjendt adspredt og halv ødelagt af stormen) skulle være signalet for de sammensvorne til udbruddet af rebellionen. arresteringerne vare ved. disse efterretninger ere officielle og tagne af flere til london ankomne mexicanske blade af de og de febr. sidstleden. tyrkiet. efterretninger fra constantinopel af de marts melde, at foruden engelands, ruslands og frankerigs gesandtere, have ogsaa den østerrigske jnternuncius hr. ottenfells og preusiske minister hr. v. millitz tiltraadt forhandlingerne angaaende grækerne, og disse to sidste have havt en conferentze med reis-effendiog tilraadet ham at antage ovennævnte hoffers forslag, men han skal ogsaa have givet disse et mundtligt temmeligt laconisk afslaaende svar. som en følge deraf, have de magters ministre i en i peru holdt conferentze besluttet at overgive en note hvori de alvorlig formane porten at antage de foreslaaede propositioner.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_005950
|
1827-04-24
| null | 747 |
canning nyder monarkens hele tiltroe. den nye storkantzler sir j. copley erholder titel af lord lyndhurst til wimbleton, og hr. robinson, faaer titel af lord goodrich, lord ondley bliver minister i det udenlandske departem ni. hertugen af glocester har faaet overbefalingen overarmeen. hr. plunket har igjen opgivet sin postsom master of the rolle rigsarchivarius, og er traadt ind i overhuset.) tyrkiet. fra constantinopel skrives underde marts, at det staaer reent stille med underhandlingerne om grækerlands pacification, hr. ribeaupierre og stratford canning have siden det fik det mundtlige svar, intet skridt gjort, desuden har reis-effendi paa det bestemteste erklæret, at sultanen aldrig vil tillade nogen mægling mellem sig og oprørske undersaattere. j den tydske algemeine zeitung, hvis efterretninger just ikke altid ere paalidelige, findes ellers et udtog af conferentse protocollen afsluttet i petersburg den de april , der skal circulere blandt de frankiske kjøbmand i pera, i følge hvilken de høie contraherende magter skulle være blevne enige om: at grækerne skulle forblive afhængige af porten og betale en aarlig tribut, at de skulle til vedkommende private tyrkiske jndvaanere paa morea og øerne udbetale værdien af disses eiendomme, at de græske overhoveder i grækerland skulle udnævnes af grækerne under portens medvirkning, men at grækerne skulle nyde fri religions-udøvelse og handel, og have en adskilt og afhængig forfatning. at i fald engelands mægling bliver afslaaet af grækerne, vil storbrittanien og rusland uden hensyn til de øvrige forhold de staae i til den tyrkiske regjering, altid betragte ovennævnte puncter som grundlagene til den forehavende forsoning, og altid gribe enhver gunstig leilighed til at fremme samme, saavel enkelt, som forenede o. s. v. syd amerika. fra rio janeiro skrives under de febr.: keiser pedro har siden tilbagekomsten fra armeen store planer for sig. keiseren har tid efter anden faaet sikkre vink fra europa om hans fjenders hensigter, under storbrittaniens beskyttelse kan don pedro uden bekymring for brasilien reise til europa, og kan regne paa det meest levende bifald af nationen. efter at kammerne ere sammenkaldte i mai, vil keiseren strax erholde deres jndvilgelse til en reisetil europa. "don pedro veed at regjeringen i portugal er i de serviles hænder, at regentinden intet formaaer mod deres rænkervel har keiseren betroet doctor abrantes vigtige ting, men han veed kun alt for vel, at saaledes som ministeriumet nu er beskaffent, maae han selv komme og fordre lydighed. paa de nordamerikanske staters forestilling, har keiseren mildnet blokaden paa platafloden, saaledes at alle neutrale skibe maae indløbe i buenos ayres, naar deres papirer ere først undersøgte af den høistcommanderende. - den buenos ayriske eller argentinske armee stod den de jan. paa brasiliansk grund. general alvear havde ved en heldig vending afskaaret det brasilianske caval lerie fra infanteriet, der var nødt til at kaste sig ind i i bjergene; den argentinske armee som er i besiddelse af den frugtbareste deel af provindsen riogrande, forøges daglig ved de brasilianske slaver, som hobeviis støde til den, da de videat de derved blive frie for bestandig. admiral brown holder den brasilianske flaade bloqveret ved rio negro, hvor den lider mangel paa proviant, saa at man i buenos ayres troede den de febr., at keiseren snart ville være mere tilbøielig til fred. j chiloe ere nye uroligheder, udbrudte, paa grund af at tropperne ikke ere blevne deres sold udbetalte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006037
|
1827-05-08
| null | 748 |
noget af den engelske premier-minister, hr. cannings biographie.
|
fiction
|
bio
|
thi_canning_bio
|
thi_006038
|
1827-05-08
| null | 749 |
hr. georg canning blev født i london og nedstammer fra en af de anseeligste irlandske familier. han laae endnu i vuggen da han mistede sin fader, der var forfatter af nogle yndede afhandlinger om den offentlige frihed. hans onkel der var kjøbmand i london sørgede da forham og sendte ham til collegiet i caton. allerede i hans de aar udmærkede han sig som medarbeider af et ugeblad; blandt flere smaadigte fandt tes deri eet, skrevet med megen jld og kraft, kaldes grækerlands befrielse for at tilendebringe sine studier, gik han strax derpaa til universitetet i oxford, hvor han beskjæftigede sig meget med talekunsten og poesien, og hvor hans latinske vers især bleve meget beundrede. som en elsker at literaturen havde et stille liv meget tillokkende for ham, men hans ringe formue-omstændigheder tvang ham til at vove sig ud paa det vide verdens hav, og han valgte advokaturen, som den stand, der nyder meest anseelse i engeland. hans studeringer hindrede ham ikke fra at pleie omgang med unge mennesker af de første familer, og vedderes anseelse steeg han hurtig i veiret, og nødallerede i en alder af aar den ære, at blive valgt som repræsentant i underhuset for flekken newton. anbefalet af hr. sheridan, vare flere af medlemmernes blikke rettede paa ham, hans første tale holdt han den te januar til fordeel for den overeenskomst, som var afsluttet med kongen af sardinien, fra denne tid af, tog han deel i alle debatter af vigtighed; men langt fra at erklære sig for folke=friheden, slog han sig meget mere paa hr. pitts partie, og overgik alle hans colleger i hæftigheden af hans taler mod den franske regjering. blev han atter valgt, som medlem af underhuset; efter hans udnævnelse som understatssecretair under lord granville i det udenlandske departement, talte han endnu hæftigere derimod. det, at han aldrig havde reist udenlands, og den stolte og frie maade hvorpaa han behandlede alle fastlandets nationer, havde erhvervet ham en slags popularitet. en mand af denne tænkemaade skaanede ikke den første consul, og han blev af oppositionens talere, nødt til at forsvare sine yttringer i en tale han holdt den de juli . han ertiærede deri høitidelig, at han hverken følede skameller anger over den maade hvorpaa han havde udladt sig om buonaparte, at han ikke ansaae consular-regjeringen i stand til at kunne holde sig; og at han ikke havde i sinde at bøie sig for en afgud med hoveder. han understyttede derpaa hr. wilberforces forslag om slavehandelens afskaffelse. det held som paa den tid kronede de franske vaaben, frappeerte - og han nedlagde tilligemed hans ven pitt sin post; han misbilligede freden ved amiens, og sagde at han ansaae den som et selvmord mod
|
fiction
|
bio
|
thi_canning_bio
|
thi_006039
|
1827-05-08
| null | 750 |
engeland. j aaret blev hr. canning atter valgt som medlem af underhuset, han dadlede der høit den nye skatkammer cantslers bestyrelse. efter at hr. pitt igjen i aaret havde traadt i spidsen for forretningerne, fulgte hr. canning, hr. tierne som skatmester for marinen; men nedlagde igjen denne post efter pitts død. som parlaments medlem modsatte han sig hr. windhams militaire forsvarsplan, og benyttede denne leilighed til at gjøre ministeren, hr. for latterlig. j januar bestræbede - han sig for at vise den feil ministrene havde begaaet ved at indvikle sig i krigen . to maaneder derpaa, da lord grenvilles ministerium, faldt, og et andet blev dannet under perceval, blev canning minister for de udenlandske anliggender. han begyndte denne løbebane med expeditionen mod kiøbenhavn, og holdt den de jan. en lang tale for at retfærdiggjøre borttagel. sen af den danske flaade ) j august forlod i han london med kord mulgrave, for at bivaanede engelske troppers jndskibning efter expeditionen mod fliessingen og walchern. en discusion som han havde over denne expedition med hans collega castlereagh, gav anledning til en duel paa pistoler mellem dem, hvori hr. canning blev saaret i benet, og nedlagde sin post. blev han igien valgt som parlaments medlem for liverpool, hvor han anvendte sin veltalenhed for catholikerne. j september blev han udnævnt til gesandt i portugal. j mai reiste han igjen over frankerig tilbage til engeland; i bordeaux gjorde en anseelig kjøbmand, en fele for ham, ved hvilken leilighed han holdt en tale, hvori han beviste at enighed mellem frankerig og engeland var aldeles nødvendig til det nyere, paa ligitimitet og det revolutionaire parties undertrykkelse, grundede europæiske politiske system. efter hans tilbagekomst begav han sig igjen til liverpool, for at blive valgt: til parlaments medlem; og havde imidlertid talrige fiender. man havde for seet ham i oppositionens rækker, hvor han levende havde angrebet nogle ministre. hovedmændene for den nærværende opposition, kunne ikke undgaae at gjøre, den bittre betragtning, at de nu see ham forsonet, med dem, han før har været meest ueens med. men siden den tid har hr. canning fast i sine grundsætninger modsat sig enhver slags partie-aand. blandt oppositionens medlemmer. efter megen modstand blev omsidder hr. canning igjen valgt, som parlaments medlem af staden liverpool.
|
fiction
|
bio
|
thi_canning_bio
|
thi_006040
|
1827-05-08
| null | 751 |
dette skeede den de juni , han holdt ved - denne leilighed en tale, hvori han siger: "jeg veed man holder mig for en æventyrer, nu vel! jeg modtager denne titel; det betegner en mand, der som repæsentant kun vil afhænge af nationen, og som for at tjene sit fædreland, ikke troer at behøve en understyttelse af hundrede durchlantige ahner!" nogle dage efter blev han, som præsident for de ostindiske bureaus, en meget vigtig post i misteriumet, forestilt kongen. j aaret gik han til jtalien, for at samle de beviser, som man behøvede til den berømte proces mod dronningen. den de septbr. . blev han igjen minister for de udenlandske anliggender efter marquien af londonderry. j aaret havde hr. canning giftet sig med generalscots datter, der bragte ham en betydelig formue. man inddrømmer ham forøvrigt et høist udmærket talent for discusionen. han forbinder med et behageligt udvortes, en levende aand, hans samtaler strømmer over af sarcasmer, og selv i hans offentlige taler kan man ikke tage feil af denne satiriske tilbøielighed. han er aldrig meere veltalende end naar han angriber sin modstander, med directe personligheder. hans hurtige lykke har skaffet ham en heel deel fiender paa halsen, hvis uretfærdighed gaae saa vidt at de kalde ham en lykkeridder. han har været en af hoved redacteurerne til de bekjendte yndede tidsskrifter, the anti jacobiners og the quarterly review. som parlamentstaler beholder altid hr. canning. en udmærket rang, han besidder usædvanlig skarvsind, en beundringsværdig færdighed i at argumentere, en uudtømmelig rigdom i sindrige vendinger i talen og en stor færdighed i sproget; men han begeistrer, overvælder ikke som burke, han imponerer og tilintetgjør ikke som pitt, og han river ikke alting fort med sig som for - et menneske kan jo heller ikke besidde alt hvad der er stort.
|
fiction
|
bio
|
thi_canning_bio
|
thi_006041
|
1827-05-08
| null | 752 |
til forskjellige tider har jeg søgt at tolke hjertets følelser ved venners eller velgiøreres død, saavel i fyen, som i jylland; og disse mine tanker have været for en deel indførte i flere offentlige blade. jeg har nu besluttet at udgive dem under eet, under titel af grave og minde-sange, ifald jeg tør vente mig stikkret ved subscription, hvortil jeg herved indbyder. prisen vil ikke overstige rbmk. for exemplaret, indhæftet i smukt omslag, hver den, som vil give mere, takkes hjerteligst, de overskuddet har en velgjørende hensigt, hvorfor senere skal vorde gjort regnskab.
|
non-fiction
|
essay
| null |
thi_006107
|
1827-05-15
| null | 753 |
tyrkiet - grækerland. fra constantinopel skrives under te april, at porten har ikke taget hensyn til hvad den engelske dragoman har bedet reis effendi at tage ad notam: at grækerlands pacification efter conferentsprotocollen af de april er uigjenkaldelig besluttet. den preusiske gesandt skal have faaet til svar, at porten forundrede sig over at man ville bevæge den til at slutte fred med rebelske undersaaner, da man dog nylig havde hjulpet kongen af spanien til at bekjempe sine, som dog havde meere at klage, end grækerne. den første afdeling af den tyrkiske flaade, skibe stærk, under riolabey (flaadens die admiral, er afseilet fra constantinopel til gallipoli for at indtage proviant. det skal have lykkes lord cochrane og generalchurch at tilveiebringe enighed mellem de græske nationairepræsentantere paa ægina og castri, som nu begge samles i damala, det gamle trorzen. for øvrigt var desværre endnu ikke athens citadelle den te april undsat; den seier karaiscaki tilfægtede sig under stadens mure, har ikke havt de bridige følger, som man ventede reschid pascha holder endnu piræus, høiene ved athen og staden selv besat, og nøden i fæstningen, bliver dag for dag storre.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006111
|
1827-05-18
| null | 754 |
man har endnu ingen bekræftelse faaet paa at nogen fred er afsluttet mellem brasilien og buenos ayres; den de januar stode circa , rd. argentinske tropper paa grændserne af rio grande, og man imødesaae store begivenheder; oprørerne i buenos ayres vare to gange slagne i provindsen, tucuman, og man haaber snart at gjøre ende paa de indre uroligheder.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006114
|
1827-05-18
| null | 755 |
october vil det fryse lidt nogle gange; november bliver derimod varm. vinteren vil blive kold, mere tør end fugtig, ubestandig og temmelig langvarig. captain torgesen, førende den norske brig emanuel har i søen antruffen og til nantes opbragt en jolle, hvori var to matroser, som vare roede udfor at hente en hat, der gik overbord; men ved et pludseligt vindstød bleve de skilte fra deres skib, en stettiner.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006137
|
1827-05-22
| null | 756 |
en jagtberettiget engelsk eiers lidelser. j engeland gives endnu saamange gamle love af dens frudal coder, som endnu ere i kraft, blandt disse have de endnu beholdt dem der angaae jagten, deraf opstaaer en uophørlig kamp mellem dens territorial-aristokratie, og dem, som ingen grundeiendom have." j london magazine staaer følgende en engelsk jagteiers dagbog i den første uge af september bekjendtgjort: søndag. jeg hørte i dag en herlig prækenaf doctor rosyphiz over barmhiertighed og anstillede en undersøgelse hos mig selv, hvorledes mit forhold havde været mod mine naboer, og jeg følte en beklemmelse om hjertet ved at tænke paa hodges, dog jeg kom mig snart igjen. sandt er det jo, at han i aar havde været min forpagter; men jeg har ogsaa tre forskjellige gange tilgivet ham, før . jeg skikkede ham bort. vel er han bleven hængt og hans kone død af græmmelse, men hvorfor stak han ogsaa min lade i brand? hans tørst efter hævn, og ikke mine eiendoms-rettigheders legitime forsvar har frembragt denne catastrophe. hvad hans børn angaae, de ere beskyttede mod mangel i børnehuset, til hvis vedligeholdelse jeg i fattigskat maae bidrage rigelig. det er enhver redelig mands pligt at forsvare eens bellige rettigheder, som eier; det selskabelige samfund giør en det til pligt; jeg vilfuldkommen forsvare mit vildt mod bonde og adelsmand, og det kan dog ikke kaldes at handle mod retfærdighed (?) præsten har behandlet tingen alt for overfladisk, og han faaer ikke i morgen, som han hvert aar ellers altid pleier, en kurv med vildt, derpaa kan han forlade sig. vel har jeg i sinde at opføre mig harmhiertig mod mine lige i almindelig. hed, men med mine naboer, hvis godser støde til mit, kan jeg ikke staae paa nogen god fod. mandag den ste september. jeg drømte at jeg var i marken og stødte paa en vildttyv, der havde intet skildt at forevise og nægtede mig sin addresse, jeg greb ham da i struben, det kom til slagsmaal, - og jeg vaagnede ved min kones skrig, som jeg havde greben, næsten qvalt med minhøire haand, og saaret hendes allerkjereste smukke skuldre paa flere steder. kammeret fyldtes øjeblikkelig med mine giester og tjenestefolk, og min kjere sophie, næsten gandske forstyrret af de voldsomheder jeg havde udøvet mod hende, vedblev uagtet alle mine bønner at skrige paa det allererbarmeligste, og ophørte ikke at bede mig, dog at skaane hendes liv. alle som vare komne til, ansaae sagen for en ægteskabelig tvist, og domestikkerne hviskede og loe mellem hinanden; men de skal ogsaaresten af maaneden kun faae tyndt øl.
|
fiction
|
y
|
thi_jagtberretigets-lidelser
|
thi_006138
|
1827-05-22
| null | 757 |
tidlig om morgenen kl. , gik jeg ud paa jagtmed majoren og mine andre gjester; jeg begav mig til den yderste ende af jagtgebetet, hvor jeg dagen. før havde fret en mængde vildt; men nu fandt vil ikke et eneste stykke. mine vildtvogtere vare som synslaaede, jeg ikke mindre, og mine giester gavederes mishag derover tilkjende: jeg gik hjem med dem, slet lune for at spise frokost, under spisningen forbrændte jeg min hals, skar mig i fingeren og trak en sauceskaal i stykker. efter frokosten behave vi os igjen paa veien, og vare neppe komne nogle skridt bort fra huset, saa hørte vi paa mit jagtlebet et skud til høire side, og flere gjentagne skud til venstre, som overbeviste os om at flere hundsfotter maatte handle i overeensstemmelse med hinanden, endelig stødte vi paa officiantere paa halv sold, nemlig en capellan, en marine-lientnant og en captain ved landtropperne. (fortsættes.)
|
fiction
|
y
|
thi_jagtberretigets-lidelser
|
thi_006139
|
1827-05-22
| null | 758 |
den de juli er kjøbmand o. b. suhr i nyborg anerkjendt som svenske norsk vice-consul i nyborg, svendborg og rudkjøbing, samt paa ærøe. hr. aug. baggesen beder nu i de kjøbenhavnske blade subscribentsamlerne paa hans salig faders danske værker, om at indsende de manglende planer, da subscriptionen sluttes med udgangen af denne maaned. tillige bemærker han, at denne udgave vil blot komme til udgjøre bind, a ark, og hvert bind, paa godt trykpapiir, koste subscribenterne rbd. r. s. hr. johannes wildt indbyder subscription paa et hæfteskrift af foriginale romantiske sagn og fortællinger, som skulle udkomme til ubestemte tider; men dog i det ringeste a gange om aaret. hvert hæfte koster mk. paa trykpapiir. første hæfte, der begynder med fortællingen, gustav og theodore, eller grev rosen og hans families hændelse før, under og efter pesten i kbhavn , udkommer i begyndelsen af denne maaned. hofboghandler becken indbyder ligeledes til subscription paa en ny forbedret udgave af dansk og norsk almindelig ældgammel moerskabslæsning, hvilken hr. prof., ridder rabbek har lovet at besørge. værket skal udgaae i tvangløse hæfter, hvert paa ark i octav, som paa trykpapiir betales af subscribenterne med s. arket. subscriptionen, er kun forpligtende for bind, eller hæfter. trykningen er allerede begyndt, og begyndelsen er skeet med de saakaldte ridder-romaner, af hvilke christian den andens berømte yndlings, christen pedersens, igjennem aarhundreder navnkundige fordanskninger af keiser carl magnuses og holger danskes krøniker blive de første der komme for lyset. et tredie nyt hæfteskrift under navn af, maanedsblomster, er i kbhavn bebudet af hr. c. f. bræmmer. dets jndhold skal være originale historier, oversættelser af yndede forfattere, smaadigte, anecdoter, caracteertræk, &c. hvert hæfte, a ark stort, skal koste rbmk.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006706
|
1827-08-14
| null | 759 |
følgende nye skrifter ere udkomne: vilhelmineog philippine, eller de gamle jomfruer, en comisktragisk fortælling. mk. - dansk bibliothek, et hæfteskrift, udgivet af chr. thaarup. hæftet faaes for mk. trykp. og mk. skrivp. - de uadskillelige, original vaudeville af dr. j. l. heiberg, med et kobber. mk. s. - napoleons levnet, udaf biographie nouvelle des contemporains, ved j. norvins, som sidestykke til den franske revolutions historie ved mignet, oversat af prof. og ridder rabbek. dele sluttet). rbd. mk. - samling af curieuse billetter, hvilke fra flere af hovedstadens giftelystne enker og jomfruer, igjennem adressecontoiret, ere tilsendte kjøbenhavns første avisfrier, hr. mads morten stork. sk. anviisning til at spille uden tab og vinde bestandigen i tallotteriet, grundet paa aars erfaring, ved skolelærer wium. s.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006729
|
1827-08-14
| null | 760 |
som man erfarer, agter hs. excellence geheimestatsminister v. stemann i disse dage at foretage en kort reise til herlufsholm og omegnen. under titel af bibliothek for de nyeste og interessanteste romaner og noveller, vil hr. a. soldin udgive en samling af de nyeste og fortrinligste i det engelske, franske, tydske og italienske sprog, udkommende romaner og noveller, besørget ved duelige oversættere. walter scotts og coopers vigtigste ny udkommende romaner skulle deri optages. hver maaned udgaaer et hæfte paa ark, som betales med mk.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006744
|
1827-08-17
| null | 761 |
udenlandsk. engeland. der skrives fra london under de august. jntet formaaer at male den almindelige bestyrtelse, som paa engang har bemægtiget sig alle, ved efterretningen om: at ministeren georg canning er ei mere. efter som det hedder, skal en fuldkommen betændelse i de indvortes dele have gjort ende paa denne store, virksomme mands liv, den de august klokken om morgenen, i hans alders aar.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006756
|
1827-08-21
| null | 762 |
allerede søndagen før, havde ministeren, da han gjorde hans majestæt sin opvartning, følsig syg, og saa svag, at han var nær ved at besvime, da han igjen ville sætte sig i vognen. om torsdagen derpaa, bleve lægerne kaldte, og fra nu af, begyndte betændelsen i alle de indvortes dele at yttre sig saa hæftig, at al menneskelig hielp var forgiæves, og lægerne søgte nu kun at lindre de skrækkelige smerter, der fortærede ham, og som vare saa hæftige, at man kunne høre hans skrig i de fjerneste værelser i huset. hans ædle gemalinde veeg ikke fra hans leie, men rakte ham, hver gang han vaagnede melkevalle og æselmelk; først minutter forend hans død, blev hun saa forskrækket over at høre hans afbrudte stemme, at hun besvimede og maatte bringes ud, og reppe var hun ude af værelset, førend han henslumrede i dødens arme. han døde i chiswick, besynderlig nok i det samme værelse som den berømte fox. dette er nu den femte premierminister, som i aar er bleven et offer for sine pligter, og det arbeide og de fortrædeligheder der er forbunden med samme. kongen har befalet at hans jordiske levninger skulle bisættes i vestminster abbedie, og det saa nær som muligt ved siden af hr. pitt. jkke allene engeland maa beklage tabet af dets største statsmand, men sydamerikanerne for hvis frihed han kjempede; det constitutionelle portugal, som han ved en klog diplomatik og militair energie reddede for huset bourbons jnvassioner, og hans betydelige medvirken i de græske anliggender, ville for evig bevare hans minde i historiens analer. hans majestæt kong georg den iv, har besluttet, at bibeholde det canningske system, og har derfor overdraget viscount goderich og hr. sturges bournes at besørge det nye ministerium ordnet. man troer at den første træder i spidsen for statsbestyrelsen. bladet the times siger, at nu viser hertugen af wellington ingen utilbøielighed længere til igjen at overtage commanden over armeen. hertugens og hr. peels partie holdt under hr. cannings sygdom hyppige conferentser. - reductionen i armeen ansees for vis.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006757
|
1827-08-21
| null | 763 |
tyrkiet. en fra constantinopel til paris ankommen coureer har medbragt den efterretning. at porten nu antager en anden tone, da den seer, at de forbundne magter alvorlig have besluttet at udføre deres plan med hensyn til grækerland; man haaber derfor med grund, at det ikke kommer til nogen krig.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006761
|
1827-08-21
| null | 764 |
det fattes jbrahim og reschid pascha paa levnetsmidler til at kunne foretage noget i grækerland. endeel rumelioter have indskibet sig i havbugten ved corinth, for at komme generalerne i vest-grækerland til hielp, som holde tyrkerne indsluttet i staden missolunghi.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006764
|
1827-08-21
| null | 765 |
blandinger. med et transportskib, der nylig er ankommenfra kysten af guinea, har man den efterretning, at engelænderne ikke ville opgive kap coast eller ljerra leona; men at alt europæisk mandskab skal forflyttes til øen fernando po i biafrabugten. hvor en colonie skal anlægges, til hvilken ende ogsaa en geistlig med kone, en blind lieutnant holman og commandanten harricon med et heelt selskab haandværk og andre underordnede folk ere afgaaede dertil. denne de skal fremtidig være et depot for befriede slaver, hvoraf der allerede i lierra leona befinde sig . til de frigivne indfødte, under europæiske officerer, forsvaret af colonierne paa guineakysten; med de assiantis var endnu ingen rigtig fred afsluttet, hvorfor handelen der laae stille.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006816
|
1827-08-24
| null | 766 |
portugal. officielle beretninger fra lissabon under ste august, bringe den behagelige efterretning at roligheden dersteds er igjen fuldkommen tilveiebragt. man har brugt energiske midler og det ste og de livregiment maatte igjenbringes tilbage til deres pligt, men de andre tropper vedbleve at være constitutionen troe. efter prindsesse-regentindens anmodning, udgjør en eskadron engelske landsenerer en deel af hendes livvagt. hendes høihed langt fra at vise sig uvenskabelig sindet mod hendes keiserlige broder, har derimod ved sin caracteer fasthed og bestemthed, tilveiebragt oprørets hurtige dæmpning. tyrkiet. - grækerland. en engelsk - eskadre med md. tropper ombord, der skal afløse garnisonen i corfu, ventes til middelhavet. reis effendi skal, efter at have erholdt underretning om at den russiske flaade er løben ud, og at tractaten angaaende grækerland er afsluttet mellem de store magter, have yttret for de europæiske gesandtere: "at frankernes liv i pera og især alle engelænderes, stod i fare, naar en tractat existerer, hvorved den tyrkiske flaades operationer hemmes. det ottomaniske rige ruster sig af alle kræfter, for hurtig at kunne undertvinge grækerne. af hr. eynards skrivelse, seer man at oberst heidegger i slutningen af mai modtog , piastre til understøttelse for grækerne, paa en tid da de vare blottede for alt.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006829
|
1827-08-28
| null | 767 |
en sect i london, kaldet the ranters eller hoppers, hos hvem hoppen omkring i deres forsamlinger spiller en betydelig rolle, holdt nylig et møde paa et høeloft, hvorunder var en hestestald, men da man hoppede for stærkt, gik loftet istykker, og de befandt sig pludselig nede blandt hestene. jfølge hs. svensk norske majestæts befaling er norges forsamlede storthing bleven opløst mandagen den de august om middagen klokken . førend det adskiltes, blev der besluttet at indstævneførste statsraad og chef for finants-departementet hr. collett for rigsretten, fordi han har anviist flere udgifts-poster til udbetaling af statskassen, som ikke var antaget af storthinget i budgettet.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006835
|
1827-08-28
| null | 768 |
en arvecapital af , gylden efter en i amsterdam afdød brandt skal have bragt alle brandter, i tydskland og schweitz i bevægelse. (at arveladeren var en lutheraner, bestyrker den formodning, som man længe har hørt yttre, at han var dansk af fødsel, og at der endnu skal leve nogle af familien i svendborg. - det gjælder kun om tilstrækkelig legitimation.) et engelsk tidsskrivt bebuder en med det første udkommende ny mærkværdig bog: "sir hudson lomes memoirer, skrevne af ham selv. han skal der have berørt alle begivenheder, der tildrog sig paa st. helena, under hans ophold der som gouverneur.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006836
|
1827-08-28
| null | 769 |
af napoleons noveller, som med det første ud komme i tydskland, er bebudet tvende danske oversættelser: den ene af hr. overkrigscommissair elmquist i aarhuus, den anden af en ubenævnt
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006853
|
1827-08-28
| null | 770 |
engeland. den de august, den daghvorpaa ministeren hr. cannings liigbegjengelse, fandt sted, var en sand sørgedag for hele london; flere tusinde deeltoge i den, og de ældste personer kunde ikke erindre sig en liigbegjengelse, hvor en utallig folkemængde lagde en saa dyb, inderlig smerte for dagen, som ved denne. j spidsen for sørgetoget befandt sig ceremoniemesteren, derpaa personer klædte i dyb sorg, derpaa igjen hesten med de sorte paafuglefjedre, ført af pager, atter dybtsørgende klædte i silke; kisten i en prægtig liigvogn trukken af heste og ført af pager; derpaa dekanten af vestminster, omgivet af pager, derpaa hans kongelige høihed hertugen af clarences liigvogn, med hans høihed selv og hertugen af susser, saa igjen som første sørgevogn hertugen af portlands, marquien af clauricade, hr. cannings yngste søn og flere nærbeslægtede, endnu andre sørgevogne og privatvogne i spidsen for sidste, befandt sig hertugen af glocesters vogn, med for. lord goderich, hertugen af devonshire og andre kunne ikke skjule deres taarer, og alle vare dybt rørte ved tanken om at engelands største statsmand saa tidligt endte sin jordiske løbebane. - hertugen af wellington har igjen, forsonet sig med det nærværende ministerium, og har atter besluttet at overtage commandoen overlandarmeen; oppositionen i overhuset har derved faaet et føleligt stød, og man venter sig de bedste følger deraf for kornlovene.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006860
|
1827-08-31
| null | 771 |
j edinburg svede allerede presserne under en ny udgave af walter scotts napoleons levnet, med talrige forbedringer, tilsætninger, udeladelser og berigtigelser. den bliver bind i vo. ) hr. john lee stevens i plymouth har opfundet en methode, hvorved dampskibenes hurtighed forøges, og brændematerialiet oven kjøbet bespares.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006867
|
1827-08-31
| null | 772 |
nye udkomne skrifter: afhandling om hvorledes danmarks ruinerede riigdomskilde, agerdyrkning og landvæsenet, mulig igjen kunde bringes i ønskelig tilstand, og den tabte gyldne tid derved vindes tilbage. s. - bibliothek for dannede læsere. juli=hæftet, indeholdende: søerøveren, roman af walter scott, oversat af schaldemose, ste hæfte. ( ark stort.) rbmk. - jntriguen i dyrehaugen og eventyret i charlottenlund, en comisk fortælling. s. - der brautigam ohne strumpe. ein trauerspiel i acter, von johann hermann wessel. aus dem danischen ubersetzt von a. martini. rbmk. - huusvennen, underholdning i familiekredse, binds det hæfte, udgivet af j. c. wegner. (dette saa mange interessante fortællinger indeholdende tidsskrivt, som sluttes med dette hæfte, erholdes i den schulziske boghandling i kjøbenhavn complet for rbmk. hæftet). døde. kjøbenhavn: forhenv. postcontrolleur j. qvist; niels sehested friis; lovise aug. steinmetz, fødgradt, aar. jfr. frederikke west; anne k. jørgensen, f. høeg, aar. - citadellet frederikshavn, frederikke a. w. prunst. - frederiksberg, frue adel cathrine melchiorine holstein. - odense: adjunct ved cathedralskolen joh. peter boye; enkefrue hanna f. prinzen, f. torwerdt, aar. - sundbye paa falster: student wilhelm aug. hopffner.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006874
|
1827-08-31
| null | 773 |
portugal. aarsagen hvorfor prindsesseregentinden har afskediget krigsministeren saldanha, skal være formedelst den særdeles diærve og dristige tone han betjente sig af i sine forestillinger til høisamme, saalænge han blot benyttede sig deraf i sine forretninger, saae man igjennem fingre dermed, men da han ogsaa i sit private forhold mod regentinden, ville foreskrive høisamme forholdsregler, blev det for byrdefuldt. jmidlertid skal dog ikke, ifølge sikkre efterretninger fra london, saldanha alene, have forlangt justitsministeren bastos afsættelse, (denne skal være en aldeles ligegyldig, lunken mand i sine forretninger, og politie=bestyrelsen synes ikke alene un der ham at være uvirksom, men endog mistænkelig), men det var besluttet i ministerraadet at forlange hans afsættelse; regentinden havde allerede lovet dette, og man ventede paa et decrets udfærdigelse desangaaende; for at paaskynde dette, var det at saldanha begav sig til hendes høihed i caldas, hvor han noget diærvt forlangte sammes udfærdigelse, eller i manglende fald sin dimission - hendes qvindelige omgivende skal have tilraadt hende at give denne fortjente mand samme. uagtet alle de talrige addresser og anmodninger fra de fleste stæder i riget og fra armeen, om igjen at indsætte saldanha som krigsminister, har dog hendes høihed med fasthed modsat samme, og erklæret hellere at nedlægge regentskabet, end at modtage hendes minister, af en larmende pøbels hænder. den ny krigsminister grev da ponte er midlertid en nærbeslægtet af saldanha. - rygtet gaaer at keiser pedro er paa veien til portugal.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006883
|
1827-09-04
| null | 774 |
j aalborg har en mand mistet koner i deres første barselseng. den fjerde kom forrige aar i - erholde bestemte efterretninger om dislocationerne og troppebevægelserne i det indre rusland, saa blive dog af alle reisende fra hine egne de forsikkringer bekræftede, at saadanne foretages og det i masser. saadanne efterretninger have vigtighed, siden det er bekjendt, at den russiske flaade i det sorte hav udrustes med stor virksomhed. den russiske flaade i det sorte hav har altid taget den væsentligste andeel i krigene mellem rusland og tyrkiet; thi uden den kunde armeen ingen tilførsel bekomme, naar den engang har betraadt tyrkisk grund, og uden den kunde enrussisk armee let faldes i flanken eller i ryggenaf et tyrkisk corps, som sattes i land paa den vestlige kyst af det sorte hav. saalænge den wittgensteinske armee stod i bessarabienhar, som bekjendt, flaaden ikke faaet befaling at udrustes. derfor vilde sagkyndige heller ikke troe, det blev til nogen alvorlig krig. de uhyre omkostninger ved en flaades udrustning, ere sandsynligviis grunden, hvorfor man ikke før har besluttet sig dertil. keiser nicolai har givet beviser nok, hvormeget oeconomie i statshuusholdningen ligger ham paa hjerte; men desuagtet har han dog paa samme tid givet befaling til flaaders udrustning. dette lader formode store og vigtige planer, og i den henseende synes og saa det sachsiske armeecorps at fortjene den største opmærksomhed.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006923
|
1827-09-07
| null | 775 |
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m.,, a vista . spec. . specier solgtes til mk. s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) rbd. sedler. dito dito / a i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sal. nye udkomne skrifter: den practiserende landmands haandbog, bestaaende af dele med i kapitler, nogle planer og modeller angaaende jorddyrkning, kreaturer, rødder, adskillige vexter og landbovæsens oeconomie i alle deele. rbd. - giengangeren, den skjønne mathilde, overalt og ingensteds, eller de ulykkeliges skytsaand underforskjellige skikkelser, en underhistorie, oversat fra tydsk, mk. - røsten fra kysten guinea. andet forøgede oplag. mk. - hvordan avisfrieren blev taget ved næsen, eller mads storks dagbog, sidestykke til frierbilletterne og s. - originale romantiske sagn og fortællinger, at johannes wildt, ste binds ste hæfte. ( ark i svo) mk. - weitzels danmarks politiske tilstand, med bemærkninger af udgiveren, justitsraad winckel=horn. skriftet sælges til fordeel for grækerne for s. - nyt comisk vademecum eller anecdotsamling, die bind, udgivet afj. p. rasbech. mk. s.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006941
|
1827-09-07
| null | 776 |
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m.,, a vista . spec. . specier solgtes til mk. s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) rbd. sedler. dito dito / a i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sal
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006941a
|
1827-09-07
| null | 777 |
nye udkomne skrifter: den practiserende landmands haandbog, bestaaende af dele med i kapitler, nogle planer og modeller angaaende jorddyrkning, kreaturer, rødder, adskillige vexter og landbovæsens oeconomie i alle deele. rbd. - giengangeren, den skjønne mathilde, overalt og ingensteds, eller de ulykkeliges skytsaand underforskjellige skikkelser, en underhistorie, oversat fra tydsk, mk. - røsten fra kysten guinea. andet forøgede oplag. mk. - hvordan avisfrieren blev taget ved næsen, eller mads storks dagbog, sidestykke til frierbilletterne og s. - originale romantiske sagn og fortællinger, at johannes wildt, ste binds ste hæfte. ( ark i svo) mk. - weitzels danmarks politiske tilstand, med bemærkninger af udgiveren, justitsraad winckel=horn. skriftet sælges til fordeel for grækerne for s. - nyt comisk vademecum eller anecdotsamling, die bind, udgivet afj. p. rasbech. mk. s.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006941b
|
1827-09-07
| null | 778 |
krigen i det lille bucharie fortsattes endnu af chineserne, men var meget ødelæggende, staden cashagar var falden i jnsurgenternes hænder og parkand synes snart at ville deele samme skjæbne; en af det himmelske riges stytter den gamle minister sung-teiin, var død, en general havde sat livet til i krigen, og den te statsminister i rangen var udnævnt til høistcommanderende for den chinesiske armee. rebellernes anfører hedder chang kih uhr.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006958
|
1827-09-18
| null | 779 |
den arme walter scott, trues nu ogsaa med en udfordring af gen. gourgand, fordi han i hans skrift, napoleons liv og levnet, siger at han i har forraadt keiserens tiltroe ved at opdage, at han havde i sinde at flygte fra st. helena.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_006959
|
1827-09-18
| null | 780 |
jndsendt.) oversigt over fiskeriets tilstand efter havets jndbrud i liimfjorden. fiskeriet i liimfjorden har som bekjendt været en overordentlig indbringende næringsgreen foralle omkring fjorden boende jndvaanere; det maa derfor være alle dem, som deeltage i fædrelandets vee og vel interessant at vide, hvorledes det nu, efter havets jndbrud i fjorden, forholder sig med denne vigtige indtægtskilde for nogle tusinde familier. destoværre ere de efterretninger vi kunne meddele publicum ikke glædelige, imidlertid forholder sagen sig saaledes: de fiskearter, som i stor mængde levede i liimfjorden. førend vandfloden, vare fornemmelig følgende: sild, der som trækfisk besøgte os om foraaret, og efteraaret og afgav et stort udbytte for handelen. hensigten med dens ankomst syntes at være, deels at gyde sin ragn, deels at nære sig af den mængde vandplanter og infecter, som anledes i fjordens ferske vand; men som nu, da fjordvandet næsten er ligesaa salt som havets, rimeligviis ville uddøe. - helt, der ved bundgarns fiskeriet, afgav et rigt udbytte for mange egnens beboere, hvoraf den rene jndtægt blot for de sogne, som omgive østerrild og tømmenbye fjorde vare, efter de til øvrigheden indsende te jndberetninger, og beregnede efter et middeltal af de sidst forløbne aar, aarlig rd. s. - aal, der saavel ved krog som ved pulspaads fiskeriet gav mangfoldige mennesker næring, og gjorde det muligt for flere kystindvaanere, fornemmelig for agger sogns beboere, at ernære sig paa den ufrugtbare strand, som skjæbnen havde anviist dem til boepæl. dette fiskerie forsynede ikke allene dette amts kjøbstæder og landet med det behøvende vinterforraad, men det afgav tillige et betydeligt overskud for handelen, da saavel saltede, som røgede aal, bleve i stor mængde udførte til kjøbenhavn og til de fleste jydske kjøbstæder. de mindre betydelige fiske arter; hvilke dog som næringsmiddel vare meget vigtige for omegnen, vare gedder, aborer og skaller; disse kan man antage at være aldeles uddøde. allerede: efteraaret , stimede utallige skaller og aborrer ind i de bugter, hvor en liden bæk med fersk vand udgjød sig i fjorden, de syntes ligesom begrusede af det salte vand, og lode sig øse op af vandet med spanner og glid, det næste foraarsaae man fjordbredderne bedækkede med døde fiske af dette slags, og siden den tid ere de aldeles forsvundne. endnu forrige vinter fangedes nogle enkelte smelt og øreter; men i saa ringe mængde og saa magre, at man har grund at befrygte at ogsaa de ville blive aldeles udryddede. hvad de vigtigere fiske arter betræffe, da er der haab om, at disse ikke aldeles ville forlade os - sildefiskeriet var endnu forrige efteraari det rigeste det har været i mange aar, og at sil. den endnu ikke i dette efteraar har indfundet sig i nogen mængde, bør man ikke overilet skrive paa det salte vands regning, hvori dog silden er vant at leve, eller af mangel paa næring, førend saadant ved længere erfaring bevises. heltebundgarns fiskeriet var ogsaa endnu forrige aar meget indbringende; men da disse fiske i afvigte vinter, ligesom skallerne i den næstforrige, stimlede i stor mængde ind i bugterne, hvor de stode sammenpakkede, og lode sig fange med hænder, eller fryse fast i jsen, saa er det meget at befrygte, at ogsaa de, endskjøndt de kunne taale et saltere vand end de forbenævnte arterdog nu have ligget under for det forandrede klima; thi man har den hele sommer ikke fanget en eneste helt, og endnu i dette efteraar er kunenkelte sporet i bugterne, hvorhen de allerede i august maaned pleie at begive sig, men disse enkelte bevise allerede, at slægten ikke er ganske uddød, eller og, at helten er en trækfisk, hvormed havet aarligen forsyner os, hvilket det naturkyndige paastaae. anmelderen som selv har havt nogen tvivl i denne henseende, ønsker af sit ganske hjerte at blive overbeviist om sin menings urigtighed. endnu forrige vinter fangedes med lyster paa jsen en stor mængde aal, og dette næringsmiddel blev for mange fattige familier et redningsmiddel mod den truende hungersnød, ja aalefiskeriet med krog har endog i afvigte sommer lykkedes temmelig vel; derimod synes det vigligste redskab, og som vist indbragte ni tiende deele af den aarlige fangst: pulsvaaderne, for eftertiden at blive et ganske unyttigt redskab, man har i denne sommer ikke kunnet betjene sig deraf, og de stakkels fiskere fra agger og harbodre maatte gaae hjem længe førend fisketiden var silende, fordi den usle fangst ikke lønnede umaden - aarsagen hertil var for en stor deel den ubyde mængde af søevabler, eller som de og kaldes, nanædere, som indreve fra havet, opfyldte gjorden, og fyldte garnene, saa at aalen der ved afskrækkedes fra at gaae ind i rusen, og disti se betyngede de svage fiskeredskaber, saaledes at de sprængtes ved optagelsen. fiskerne ville ogsaa have bemærket, at liimfjordens vand nu er langt klarere end det nogensinde forhen har været, hvoraf de formode, at aalen der bedre kan skjelne de paa vandets overflade værende gienstande, ere blevne frygtsommere, forstikke sig i mudderet, og saaledes undvige den for dem opstillede snare. det gjengjæld, som havet igjen har givet os fordette vigtige rov, er, foruden de foromtalte søevabler, nogle enkelte smaa torsk og kuller, en mængde smaa flyndrer, som endnu kun opholde sig paa fjordens vestlige side, samt en egen artaf ræger, med et bredt og fladt hoved, øinene, indfattede i skallen og anbragte foran i panden, under halsen et par vifteformige finner, og som afkogte antage en askegraae farve og en flan smag. - jmidlertid bør man dog ikke tvivle om, at jo naturen tid efter anden vil give os nogen erstatning for det meget den berøvede os. det baand, hvormed havet har formælet sig med liimfjorden. synes nu at være uopløseligt; thi der behøvedes enten en nye frygtelig natmebegivenhed, eller flere aarhundreders forenede bestræbelser, til igjenat opføre den dæmning som den paa en eeneste nat nedbrød. vandet vil altsaa bestandig blive salt, og fjorden et behageligt opholdsted for mange slags havsiske, hvoraf endnu kun faa ere indkomne igjennem den nye kanal. pulsvaade fisketiden vil maaske forandres fra midsommeren, til det tidlige foraar eller sildige efteraar, hvormed man har besluttet at anstille en prøve saasnart søevablerne ere forsvundne; men skulle dette fiskeredskab ikke meere findes anvendeligt, saa vilskarpsindigheden og trangen dog vel udfinde andre midler til at bemægtige sig den rigdom af aal som fjorden endnu frembyder. de fra jndividuer af fjordsiske, som endnu have overlevet revolutionen, og hvis forældre sikkerligen nedstamme fra havet, saasom aborren, øreten og helten ville igjen forene sig, deres afsom blive limatiseret, og fjorden igjen paa nye befolket. kun skade, at dette haab først smiller de kommende slægter imøde.
|
non-fiction
|
essay
| null |
thi_006971
|
1827-09-18
| null | 781 |
for nogle uger siden kom en engelænder med hans kone til abodsford, og skrev til eieren hr. walter scott, at de vare komne langveis fra, for at see nordens store løve, som de kaldte ham; sir walter svarede meget laconisk, at da man i almindelighed helst saae løven, naar den blev foret, saa vare de saa god at komme til middag; dette skede, og de bleve modtagne med megen gjestfrihed.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007009
|
1827-09-21
| null | 782 |
engeland. bladet times siger, vi erfare: at grev capo d jstrias er bleven opmuntret af hofferne i engeland, rusland og frankerig til at overtage regjeringen i den græske fristat, den almindelige mening her i de bedste circler, er at porten dog sluttelig antager de allieredes ultimatum angaaende grækerne. i gaar (den de septbr.) gik her det rygte, at der var afsluttet en convention mellem engeland og frankerig angaaende portugals og spaniens rømning. det brittisk ostindiske gouvernement madras vare uroligheder udbrudte, en rajah af kolopore, havde igjen brudt den med ham afsluttede convention, men da engelske tropper rykkede frem, lovede rajahen at tilbagegive de landsbyer han havde taget og erstatte skaden, dog fæstede manendnu ingen tiltroe til hans løfter.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007029
|
1827-09-25
| null | 783 |
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m., a vista . spec. . specier solgtes til mk. a / s. bank disconto pct. norske speciessedler pr. specier / a rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) a / rbd. sedler. dito dito - i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl. nye udkomne skrifter: kingos palmer og aandelige sange, udgivne af pastor p. a. fenger ( ark), med forfatterens portrait. rbd. mk. - christelig trøstebog, udgiven af dr. rudelbach, ste afdeling. rbd. luthers postille, udgivet af pastor j. thisted, hæfter, hvert hæfte ark, a s. arket. - en liden tallepaa bibelselskabets den aarsfest udi horsens kirke, af consistorialraad beckmann. mk. - bibelske fortællinger, fremsatte for ungdommen af den mosaiske troesbekjendelse, af catechet e. levison. mk. - prinds frederik, en historisk roman af van der welde. mk. s. - bibliothek, for læger . udgivet af directionen for det classenske literatur=selskab. andet hæfte. sk. r. s.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007056
|
1827-09-25
| null | 784 |
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m., a vista . spec. . specier solgtes til mk. a / s. bank disconto pct. norske speciessedler pr. specier / a rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) a / rbd. sedler. dito dito - i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007056a
|
1827-09-25
| null | 785 |
nye udkomne skrifter: kingos palmer og aandelige sange, udgivne af pastor p. a. fenger ( ark), med forfatterens portrait. rbd. mk. - christelig trøstebog, udgiven af dr. rudelbach, ste afdeling. rbd. luthers postille, udgivet af pastor j. thisted, hæfter, hvert hæfte ark, a s. arket. - en liden tallepaa bibelselskabets den aarsfest udi horsens kirke, af consistorialraad beckmann. mk. - bibelske fortællinger, fremsatte for ungdommen af den mosaiske troesbekjendelse, af catechet e. levison. mk. - prinds frederik, en historisk roman af van der welde. mk. s. - bibliothek, for læger . udgivet af directionen for det classenske literatur=selskab. andet hæfte. sk. r. s.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007056b
|
1827-09-25
| null | 786 |
dampskibet dania, som har været i dokkentil eftersyn og reparation efter det paa sin forrige reise fra aarhuus lidte uheld, er den de atter indtruffen til aarhuus med nogle og halvtredsindstyve passagerer. skibets eier, hr. captainlieutenant christensen, har herved paany viist at han jntet sparer for at give passagererne al mulig betryggende sikkerhed. alene brugen af dokken kostede ham en rbd. hs. majestæt kongen havde tilladt, at holmens folk maatte udføre reparationen, uden anden godtgjørelse, end den virkelige udgivt derved. hr. lindberg har i, theologisk maanedskrivt: begyndt en udførlig recension af pastor johann- sens doctordisputats, hvori han foreløbig omtaler hr. doctorens i udgivne skrivt om grundsætningerne for en christelig lærebog, i hvilken anledning han regner ham iblandt de falske lærere og christendommens fjender. han paastaaer endog, at iblandt alle disse, har jngen udladt sig paa en mere foragtelig maade om de egentlige hovedstykker. af den christelige religion, end dr. johannsen. man kunde, siger han, kun vente en saadan tale af en uvidende hedning." o. g. f. bagge averterer, fra ringsted, i aath. avis om tvende af ham, paa veien imellem kjøbenhavn og roeskilde, tabte manuscripter: ) doctor faust, sørgespil paa vers i acter, og ) en afhandling over dansekunsten.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007084
|
1827-09-28
| null | 787 |
sir walter scott lader nu offentlig bekjendtgjøre general gourgands meddelelser til sir hudsonlowe om napoleons planer paa st. helena, saa at generalen nu er bleven aldeles compromitteret, hvilket han fortjener.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007097
|
1827-10-02
| null | 788 |
det jndvendige af en tabt guld uhrnøgle erfunden og indleveret paa bøgtrykkeriet, som kjendetegn kan anføres, at paa den ene side staaer, bogstaverne a. v. indslynger i hinanden paa rød folio indsluttet i glas, og paa den anden ligger et stykke violet folio, ligeledes under glas.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007141
|
1827-10-05
| null | 789 |
j følge efterretninger fra columbien under te august, var bolivar i et meget kritisk øieblik draget til bogota, hvor uroligheder vare udbrudte, det hedder at santander skulle staae i spidsen derfor, over anseete personer skulle have været arresterede. officielle og vigtige efterretninger ere nylig ankomne til london fra rioi følge hvilke fredstractaten ikke allene er blevenforkastet i buenos ayres, men don garcia som forhandlede den, er bleven insulteret og mishandlet af folket, og præsidenten rivadavia af sat. krigsudrustningerne fortsættes derfor i brasilien. winuebago jndianerne, en mægtig indiansk stamme ved missisipi, have begyndt krigmod de forenede stater, men der var sendt tropper mod dem, og man ventede snart at bringe dem til rolighed. den spanske admiral laborda har klaget over at den mexikanske eskadre under commandeur porter har sit ophold i key west, som staaer under nordamerikansk herredømme. en stærk skonnert er bygget paa tons, hvormed man den de septbr. ville gjøre det vovestykke, at løbe ned af vandfaldet ved niagara, et lodret spring paa fod; dog blev der ikke sat mennesker ombord, men muskelstærke dyr, som bjørne, hunde, katte o. d. .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007148
|
1827-10-09
| null | 790 |
der skrives fra calcutia, at birmanerne vare blevne saa overmodige, fordi de havde total slaget peguanerne, at de nægtede at opfylde tractaten med engelænderne. det hedder at freden med algier skal være saagodt som afsluttet af frankerig, og en nye consulskal være ansat der.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007150
|
1827-10-09
| null | 791 |
forhøret i lucern over den windel=krusihanske tyvebande er nu sluttet; jndberetningerne beløbe sig til foliosider i bind, og fortegnelserne over forbrydelserne indtage sider; banden har udøvet mord, begaaet tyverier, og gjort sig gange skyldig i mordbrand.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007161
|
1827-10-09
| null | 792 |
det asiatiske compagnies skib christianshavn, som torsdagen den f. m. ankom til kbhavn, har hjembragt følgende ladning: galang omtrent pd., rottings omtrent pd., hvidt sukker,, lysegult dito , pd., sago , pd., kaneel , pd., orangekager pd., søye, pd., syltede ingefær i bayaner , pd., sorte sattiner stkr. - af theer , pd. bohe, , pd. congo, , pd. kampoi, ziou-zioun, pd. pecco i daaser, , pd. thunkay, , pd. haysanschin, , pd. young-haysan, , pd. hasan i daaser, pd. thy i daaser. ved allerhøieste resolution af te f. m. er . i toldforordningen af de juli udvidet derhen, at saasnart den generale angivelse er af skipperen, udfærdiget, skal fartøiets udlysning begynde, og uafbrudt fortsættes indtil lysningen er fuldendt.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007180
|
1827-10-09
| null | 793 |
bogbinder carlsen fra aarhuus, som i denne tidhar sat baade kjøbenhavnernes og helsingøernes taalmodighed paa prøve med sine saakaldte vauxhaller, gjorde forleden ogsaa et forsøg med holbekkernes; men fandt den ikke saa durabel. han blev formelig jaget ud af byen, da mishagsyttringerne gik overtil haandgribeligheder, og man nedbrød hans stilladser &c.; ja nær havde lagt haand paa hans person. ved aarhuus er nylig fanget en saakaldet sværdog fisk i et makrelgarn. den var / alen lang og / alen i omkreds. sværdet var qvarteer langt og dannet som en gammeldags tveægget sværdklinge. nye udkomne skrifter: tredie og meget forøgede oplag af primons lexicon ( ethalv ark stor, rbd. anviisning for den mindre formuende til at vinde ambereller terner i hver te a te trækning i tallotteriet, med en dertil hørende drømmebog. mk. - attestats og forlovelse, original vaudeville af n. c. bjerring. s. dansk bibliothek af c. taarup, ste hæfte (indeholdende jørgen sorterups heltesange over kong frederik den des seiervindinger, og udvalg af jørgen friises poetiske skrifter). mk. - kirkegaards=graveren, en romantisk historie af v. bilderbek. deele. rbd. mk. - maanedsblomsten. ste hæfte indeholder: til dannerigets kgl. familie ; maanedsblomsten til sine læsere; haab og seier, original fortælling; fylla, eller juveelsmykket, spansk novelle; charade.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007186
|
1827-10-09
| null | 794 |
bogbinder carlsen fra aarhuus, som i denne tidhar sat baade kjøbenhavnernes og helsingøernes taalmodighed paa prøve med sine saakaldte vauxhaller, gjorde forleden ogsaa et forsøg med holbekkernes; men fandt den ikke saa durabel. han blev formelig jaget ud af byen, da mishagsyttringerne gik overtil haandgribeligheder, og man nedbrød hans stilladser &c.; ja nær havde lagt haand paa hans person. ved aarhuus er nylig fanget en saakaldet sværdog fisk i et makrelgarn. den var / alen lang og / alen i omkreds. sværdet var qvarteer langt og dannet som en gammeldags tveægget sværdklinge.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007186a
|
1827-10-09
| null | 795 |
nye udkomne skrifter: tredie og meget forøgede oplag af primons lexicon ( ethalv ark stor, rbd. anviisning for den mindre formuende til at vinde ambereller terner i hver te a te trækning i tallotteriet, med en dertil hørende drømmebog. mk. - attestats og forlovelse, original vaudeville af n. c. bjerring. s. dansk bibliothek af c. taarup, ste hæfte (indeholdende jørgen sorterups heltesange over kong frederik den des seiervindinger, og udvalg af jørgen friises poetiske skrifter). mk. - kirkegaards=graveren, en romantisk historie af v. bilderbek. deele. rbd. mk. - maanedsblomsten. ste hæfte indeholder: til dannerigets kgl. familie ; maanedsblomsten til sine læsere; haab og seier, original fortælling; fylla, eller juveelsmykket, spansk novelle; charade.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007186b
|
1827-10-09
| null | 796 |
en hanoveraner af rang, som havde ført bind af walter scotts værker med sig i vognen, blev paa den bayerske grændse anholdt som smugler, hans heste og vogn confisceret, og han selv lagt i gyldens bøder, men aldrig saasnart fik den ædle konge af bayern nys derom, førend han lod toldbetjenten hente til münchen, afsætte og dømme til skadesomkostninger; - han fik dog noget for utidig embedsiver. paa newmarkedet i london, saae man den de septbr. igjen en mand bringe sin kone med en strikke om halsen til torvs. hendes egen fader kjøbte hende for guineer.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007192
|
1827-10-09
| null | 797 |
sygdomsforfald. bang, const. fuldm. udenlandsk. grækerland. et corps paa mand, som jbrahim pascha den de august sendte til tripolitza for at proviantere denne fæstning, har i paa tilbageveien mile fra modon slaaet et græsk corps som det stødte paa. da jbrahim erfoerborttagelsen af den tyrkiske corvette og en goelette ved lord cochrane, satte han med tyrkiske krigskibe efter den græske fregat, men vendte med en lang næse tilbage. endeel af jbrahims tropper, der vare sendte til kalamata, vare vendte tilbage med nogle fangne og meget bytte, og efterretninger over zante af te august sige at jbrahim pascha var den gang med den i største deel af sine tropper opbrudt til koron, medens en deel af flaaden under tabris paschavar sendt til golsen ved koron, for fra søsiden, at understytte det angreb han har i sinde at foretage mod provindsen maina. - de seneste efterretninger over engeland fra nauplion af de august melde, at det græske senat havde udstædt, ordre til alle officerer og soldater under strafat behandles som rebeller, at underkaste sig general churches befalinger; church har derpaa befalet teodor grivas at rømme fortet palymedes, som han endnu har inde, denne har skriftlig lovet det, men det er endnu ikke skeet, og man ----- frygter for at maatte anvende væbnet magt, saameget mere som alle nauplioner nægte igjen at vende tilbage, førend grivas er forjaget derfra. det var kun en misforstaaelse at heidegger troedes at være udnævnt til commandant; og det er ellers uheldigt for det almindelige bedste, at heidegger og oberst fabrier nægte at staae under general church og lord cochrane. fabrier har nu ogsaa forlangt, enten at maatte være aldeles afhængig af generalens befalinger eller at maatte meddeles sin afskeed, men senatet, har endnu ikke taget nogen beslutning. lord cochrane er ankommen til poros med den fra fjenden tagne corvetie og skonert, han er paa syra beskjæftiget med at organisere regulaire tropper: mand, der skulle tjene som søesoldater. forøvrigt har lorden at kjæmpe med mange besværligheder; og dampskibenes udeblivelse tilintetgjør alle hans planer. dampskibet. karteria ligger ogsaa i poros, dets maskinerieer bleven aldeles ubrugbart, og man arbeider nu paa et nyt. den gamle kolokotroni staaer med mand ved kyritzova, og beder om tilførsel af munition og levnetsmidler, saa vil han ufortøvet beleire patra. nikitas ligger i de snævre passer ved corinth og leonardi, hvor han har slager fjenden den f. m. tyrkerne tabte en m. - . den ægyptiske flaade skal den die septbr. være indløben til navarino, den havde mand. tropper ombord, ogsaa paa hydra skal ægyptiske tropper være landet, hvor jbrahim, efter en skippers udsagn, skulle vente den med en deel krigskibe. at porten bestemt har afslaaet de i allierede magters mægling og den projecterede vaabenstilstand med grækerne er nu almindelig bekjendt; men har ikke opvakt nogen opsigt, derimod har opfordringen fra de magters gesandtskaber til de respective kjøbmænd i og undersaatter af disse nationer, om at bringederes forretninger i orden, da tilfældet kunne være, at de ville see sig nødfagede til at forlade denne hovedstad, opvagt meget bestyrtelse, og flere gjøre sig færdige til at bringe deres familier og eiendomme i sikkerhed. porten vaager imidlertid med den største omhyggelighed for den offentlige rolighed, der ikke i mindste maade er bleven forstyrret, og vedbliver uafbrudt at fortsætte udrustningerne baade til lands og vands. slottene ved bosphorus forsynes baade med skyts, munition og artillerister. fra provindserne indtræffe daglig mandskab og heste, og vaabenøvelserne fortsættes uafbrudt, saa at hovedstaden ligner mere en leir end en stad.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007213
|
1827-10-09
| null | 798 |
tyrkiet. de russisk, engelsk og franske gesandteres familier befandt sig endnu bestandig ombord paa skibet ved constantinopel. den . er vist, at reis effendi paa ny er bleven overgivet en note, hvori den umiddelbare udøvelse af tractaten ifølge overeenskomsten af te juli, bliver forkyndt. porten vedbliver endnu at give afslaaende svar og beder sig forsvaret for videre anmodninger. den, som bekjendt den de sept. til navarino og modon indtrufne ægyptiske expedition, bestaaer af linieskibe, fregatter, corvetter, brigger, goeletter, schackhuur og transportskibe, i det hele seilere, førte af kapudan bei, og moharrem bei alexandriens gouverneur; jnfanterie-regiment paa mand, foruden md. cavallerie. million spanske dalere er medsendt. letellier og franske officerer ere ogsaa med expeditionen. matroserne paa de nye organiserede ægyptiske skibe bestaae af arabere. brasilien - buenos=ayres. forkastelsen af de ved don garcia med brasilien afsluttede freds=præluminairier, kunne have meget vigtige følger baade for portugal og sydamerika. vel havde don pedro befalet sin broder at han skulle begive sig til portugal, men denne befaling var af te juli, længe førend don pedrokunne vide at don miguel vægrede sig ved at reise til rio; man haabede derfor, at ved efterretningen herom, ville keiseren give sig paa reiser, og førend prindsen, indløbe paa tejoen; men nu er dette haab forbi. for buenos=ayres lader følgerne sig aldeles ikke beregne, vel var freden ikke ærefuld for denne stat, men da alle dens hjælpekilder ere udtømte, og den er indvortes sønderrevet affactioner, er den lille provinds buenos=ayres næsten ene om at føre krigen, og selv i denne provinds hersker et sandt anarkie, for at hævne sig paa don garcia, og for at hæve sig i folkets øinehar præsidenten ridavivia faaet freds=conventionen forkastet, paa samme tid han tog sin afskeed, dog skrives der fra buenos=ayres folket vil nok snart lade don garcia vederfares. ret. " at man her i staden snart vil fremkaldefreden, derom er ingen tvivl, men vi frygte kun og da, at der ingen national-regjering mere gives. bliver krigen fortsat, vil den blive ført af enhver stat paa egen haand, og udarte til en guerillakrig, der gaaer ud paa røven og plyndren, som ikke vil blive let igjen at standse og vel sluttelig den skrækkeligste svøbe for staten selv.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007231
|
1827-10-19
| null | 799 |
hr. h. w. lundbye, forhenværende consulatsecretair og charge d'affaires i tunis, agter at udgive luisiaden, et digt i sange af louis camoens, oversat af det portugisiske i danske octavriim. det første bind deraf, som indeholder de første sange og digterens biographie, ligger færdig til pressen. hele værket vil udgjøre omtrent ark, som udkomme i bind, og overlades subscribenterne for s. tegn pr. ark.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007241
|
1827-10-19
| null | 800 |
nye udkomne skrifter: forklaring over de almindeligste grammaticalske benævnelser og begreber af w. b. benzien. - udtog af en dagbog, skreven paa en fodreise i tydskland i aaret , af chr. ulrich v. sundt. skræderen, som rescensent, poetisk forsøg af sørensen. kjerligheds drømmen, vaudeville, oversat efter la somnambule, af c. scribe og g. delavigne, ved dr. j. l. heiberg. - militair=juridisk repertorium, indeholdende de for den danske landmilitairetat emanerende forordninger, parolbefalinger, jnstruxer, rescripter, resolutionerog collegialbreve fra til , den militaire lovkyndighed angaaende. ved c. p. n. petersen, litentiatusjuris og auditeur. - grækernes sag i danmark, en frimodig bemærkning af f. a. holstein, (sælges til fordeelfor disse.) - dansk og norsk nationalværk, eller almindelig ældgammel morskabslæsning. paany udgivet og forbedret, samt forøget med historiske literairiske noter af prof., ridder rabbek. ste hæfte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007247
|
1827-10-19
| null | 801 |
avertissements. da jeg atter iaar, til nytte for dette amt, haver ved stutterie=directionens bevaagenhed, erholdet te stykker ægte spanske vædere, fra det kongelige schæfferie, saa bekjendtgjøres, herved, for de landmænd, der enten allerede have yttret ønskeom at erholde en spansk springvæder, eller som maatte ønske at erholde en: a) at disse vædre vil ankomme hertil sidst i denne maaned, og blive til eftersyn her i amtsgaarden, hvorved bemærkes: at omkostningerne ved vædrenes transport fra aarhuus, vil beløbe sig til omtrent rbd. eller lidet mere for hver væder, hvilket udredes af den, der modtager væderen tillaans. b) at vædrene, som blot udlaanes paa saa lang tid, som vedkommende ønske at beholde dem, er uden amtets tilladelse maae afhændes til anden, hvilket dog ei vil blive nægtet, saafremt en eller anden ikke skulde finde sig tjent med dem. c) at der aarlig til ste august indgives leveattest til amtet, tilligemed underretning om, hvormange lam, der skjønnes at være faldet efter vædderen i det afvigte foraar, og endeligen, hvormegen uld, der er falden i klipningen, som kun foretages een gang om aaret, sædvanligst i juli maaned, og d) maa den, som ønsker at erholde en væder, bevise foramtet, at hans faareflok ikke er befængt med svæld, dadenne sygdom er yderst farlig for de spanske faar. beboerne af de sogne, som have sluttet grande=forening om, stedse fra kornhøsten af at holde deres springvædere i huus, vil ved vædrenes uddeeling komme fortrinlig i betragtning. thisted amthuus den october . fave.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007248
|
1827-10-19
| null | 802 |
amerika. regjeringen i cordova (en provinds i staten buenos=ayres) har erklæret ikke at ville erkjende nogen af central-regjeringen i buenos=ayres, siden den den octbr. afsluttet tracatt. j buenos=ayres selv gjør regieringen alt, for med kraft at kunne fortsætte . krigen. flere offentlige embedsmænd have renunceret paa deres gage og præsidenten har befuldmægtiget finantsministeren, til at maatte fradrage hans gage dollars. for at faae det andre provindsers understøttelse, er en anden præsident valgt i buenos=ayres. den engelske gesandt lord posenby er bleven meget foragtelig behandlet af folket, og har i sinde at afreise. j følge de sidste efterretninger fra chille, havde regjeringen der, vunden mere fasthed, især siden omstyrtelsen af det bolivarske system i peruen handels-tractat er ogsaa bleven afsluttet mellem begge disse stater. - j mexico ere finantserne i daarlig tilstand, og en congres var til ste septbr. sammenkaldet, for om muligt, at raade bod derpaa. mellem commandeur porter og admiral laborda er ikke en eeneste fægtning forefalden, den første forholder sig blot defensiv, man siger at han venter et kanoners linieskib fra columbien. - keiseren af brasilien staaer heller ikke tilbage med krigsudrustninger, han har erklæret selv at ville stille sig i spidsen for de tropper der begive sig til den cisplatinske provinds, og ikke før at vende tilbage, før han har jaget fjenden. ud derfra. - jfølge de sidste efterretninger fra carracas af de august, havde congressen i bogota tilintetgjort alle bolivars decreter, og igjenberøvet ham den overordentlige fuldmagt. blandt de militaire herskede nogen bevægelse, hvorfor begge de peruanske regimenter vare marscherede fra caracass.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007255
|
1827-10-23
| null | 803 |
j egnen ved linköping er begaaet et barnemord, hvis grusomhed og gyselighed er exempelløs. et par huusmands=folk havde nemlig besluttet, at dræbe deres aars gamle barn, og troede, at dette beqvemmest kunde skee, hvis de lode barnet være paa sin egen haand uden nogen føde. barnet udholdt det imidlertid i nogle dage, ved at spise al slags affald, som fandtes i stuen. da naboerne omsider bleve opmærksomme paa det hungrige barns skrigen, indestængte forældrene barnet tilligemed deres grise i et bortliggende svinehuus. det stakkels barn spiste nu her af grisenes føde, hvorved det opholdt livet. forældrene saae sig da nødsaget til at føre det langt fra hjemmet til en bortliggende mose, hvor de forlode det, sikkre paa aldrig mere at see det igjen. dog kom barnet tilbage halvdødt af hungermoderen lod nu koge en gryde fuld af vælling, af hvilken hun gav barnet, og, efter at dette havde med graadighed fortæret omtrent en kande, døde det strax derpaa. morderne ere nu dømte til døden, og ville sikkerligen snart komme til at undergaae deres velfortjente straf. .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007265
|
1827-10-23
| null | 804 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.