text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | feuilleton_id
stringclasses 161
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ | date
stringdate 1818-02-20 00:00:00
1848-12-30 00:00:00
⌀ | feuilleton_author
stringclasses 34
values | __index_level_0__
int64 0
1.4k
|
|---|---|---|---|---|---|---|
frankrig. jfølge den nye presselov have de journaler, nemlig minerva og censeuren pakket ind. louvels forhør fortsættes meget flittig. | non-fiction | null | lol_029052 | null | null | 1,310 |
(forfattede af en vis johan hofmann i nüenberg for aar siden.) o) kjøge huuskors, hvori fortælles alle de begivenheder, der ved trolddomskunster skal være passeret i et huus i kiøge. af j bruunsmand. efter den i aaret trykte original. (fortsættes.) | non-fiction | null | lol_029080 | null | null | 1,311 |
adskilligt. følgende omstændelig beretning læses nu fra landsbyen randa, i kanton vallis i schweitz. den de decbr. tidlig om morgenen, omtrent kl. , løsnede sig en deel af det paaliggende gleischer, paa en af de meget steille sider af den øvreste spidse af hvidhornet, som vendte mod osten, styrtede med en tordnende allarm ned paa de lavere gleischermasser, og bebudede med den frygteligste bragenødelæggelse i dalen. j det øieblik da sneen og jsen slog paa de nederste gleischermasser, bemærkede præsten klokkeren og andre personer en stærk klarhed, som dog strax forsvandt, og hvorpaa alt igjensank ned i den mørke nat. et forfærdeligt, ved luftens tryk, bevirket vindstød, paafulgte umiddelbort og anrettede i øieblikket de gyseligste ødelæggelser. faldet af gleischeren selv har ikke berøres landsbyen; men det derved frembragte vindstød var saa voldsomt, at det kastede møllestene flere favne i veiret, rev de stærkeste birketræer op med rodførte dem langt bort, kastede jisblokke af cubikfor over landsbyen, følgelig en fjerdingvei langt, nedkastede spidsen af klokketaarnet, som var af steennedreve huse indtil kielderen og førte tømmeret af mange bygninger omtrent en fjerdingvei langt over landsbyen og hen i skoven otte geder blevkastede ud af en stald og flere hundrede favne bort, og en af dem (hvilket var besynderligt nok, var i live da man fandt den. mere end en ferdinqvei over dalen seer man lader, som staae ligeover for gletscheren, at være uden tag. overhovedet ere huse af landsbyen ganske ødelagte, og de øvrige alle meer eller mindre beskadigede; af personer, som vare begravede under sneen, har man trukket levende frem, den te var død, og den te har man ikke kunne finde. øvre rommerige, den de marti . | non-fiction | null | lol_029086 | null | null | 1,312 |
jndenlandsk. efter reisendes fortælling skulle til denne flyttetid. i kbhvn vel et par tusinde mennesker endnu ikke vide, hvor de skulle faae boepæl, fordi de mangle caution eller ponge til leiens betaling. | non-fiction | null | lol_029122 | null | null | 1,313 |
jndenlandsk. (af udgiveren.) mariboe. j nat bleve vi qvægede med en velsignes regn. jgaar var det med n. v. vind saa koldt, at man har maattet tye til den gamle vinteren (kakkelovnen.) hveden og ærterne staae meget godt, men rugen er paa denne tid ikke saa stærk som i fjorefter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte april maaned, følgende: en de hvede rbd. mk. en tde. rug rbd. mk. en tdr. byg rbd. mk. en de. havre rbd. mk. en tde. graae ærter rbd. en tde, hvide ærter rbd. en tde. vikker rbd. en tde. kartofler rbd. et pund røget flesk i mk. s. et pd. fersk flesk mk. et pd. kiød a s. et pd. smør mk. et pd. ost s. et pd. talg, mk. et slagternød rbd. et sviin rbd. et faat rbd. mk. alt i rigsbankpenge navneværdie. | non-fiction | null | lol_029200 | null | null | 1,314 |
frankrig. discussionerne angaaende valgloven fortsættes med den største livlighed. | non-fiction | null | lol_029440 | null | null | 1,315 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte mai maaned, følgende: en tde. hvede rbd. en tde. rug rbd. mk. en tde. byg rbd. mk. en de havre, rbd. mk. en de, graae ærter rbd. en de, hvide ærter rbd. et pd. røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kjød a s. et pd. smør mk. et pd. ost a s. et pd. lalg mk. s. et slagternød rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | null | lol_029481 | null | null | 1,316 |
(slutningen af det i forrige no. afbrudte stykke om sands henrettelse) - mangfoldige studentere havde begivet sig til mannheim, for at være tilstede ved executionen, dog kom de ikke ind i staden men indqvarterede sig i landsbyerne deromkring; da man frygtede for at disse unge mennesker ikke skulde blive roelige tilskuere, saa besluttede mon, at foretage executionen klokken om morgenen, istedetfor kl. i om formiddagen, som først var bestemt en præst formaaede aftenen tilforn sand til at aflægge sin eed paa, at han ikke vilde tale til folket paa retterstedet. denne eed aflande sand villigen. han udviste megen sindergelighed og skrev aftener, for sin henrettelse et digt til afsked fra denne bierden, som roses meget af dem som have læst det om morgenen klokken kom den samme præst til ham og sagde, at executionem skulde nu forages kl. , og at han maatte være beredt til at begivesig om en time paa veien, hvortil han svarede, at han var strax beredt dertil. han var klædt i den gamle tydske dragt; da han havde besteget schasottet, vilde han tiltale det forsamlede folk, men den geistlige erindrede ham om sit lofte og han lod være dermed. han opløftede blot sin høire arm og strakte sine tre fingre i veiret, ligesom han vilde aflægge en eed, og sagde: jeg døer for friheden. nu bandt man et tørklæde for hans ølne og han blev sat paa en stoel, som man havde i beredskab dertil. skarpretteren klippede haaret af ham efter sædvane, derpaa blev han bundet fast med et reitil ryggen af stolen, for at han saa meget sikkrere, kunde modtage hugget, dette afpressede ham et høit, skrig, fordi reber just var kommen til at gaae over den deel af siden hvor saaret var, og som endnu ikke var lægt; dette blev nu rettet og skarp retteren foretog executionen. hvad enten det nu komaf, at sand var bragt ud af sin forfatning, ved det at man havde bundet ham paa et urigtigt sted, eller hvad der nu var aarsagen dertil, saa lykkedes hugget ikke. hovedet blev ikke strax skildt fra kroppen, dog blev struben og luftteret skaaret over, først ved det andet hug faldt hovedet ned paa jorden. nu trængte tilskuerne sig til schasottet og optørrede blodet med deres lommetørklæder, stolen hvorpaa sand havde sat blev slaget itu og man deelte stykkerne imellem sig, andre som ikke kunde faae noget deraf, skar i det mindste splinter af pælene paa schasottet. de fremmede studentere, kom først til efterat executionen var forbi, da de troede at den ikke skulde begynde førend klokken elleve. | fiction | null | lol_029540 | null | null | 1,317 |
broughom og lord hutchinson blevne sendte til hende med forslag, hvis hovedindhold var, at der skal tilstaaes hende pd. sterl, i aarlig appanage for livstid, imod at hun frasiger sig rangen og titelen som dronning af engelland eller enhver anden med den engelske familie i forbindelse staaende titel, at hun ikke tesiderer i noget af de forenede kongeriger eller nogensinde kommer i besøg, der, da et saadant besøg vilde drage alle underhandlingers afbrydelse efter sig. dronningen vilde ikke indlade sig herpaa, men fortsatte sin vei lige til engelland, hvor hun af folket blev modtagen med de lydeligste glædesyttringer. den te juni ankom hun, ledsaget af en stor mængde mennesker, til london, hvor hun steg af i alderman woods huus. j westminster herskede stor bevægelse. gaden, hvor hun boede, var propfuld af mennesker, som ideligen udraabte: "vor dronning caroline leve!" og paa gadehjørnerne var der opslaaet sedler, hvori folket opfordredes til at hielpe hende til hendes rettigheder. hendes ankomst foranledigede, at der i overhuset, ved lord liverpool, blev oplæst et budskab fra kongen, hvori han erklærede, at han finder det fornødent at forelægge huset visse papirer angaaende dronningens forhold siden den tid, hun forlod engelland; at han havde forsøgt alt, hvad der stod i hans magt, for at undgaae et optrin, som ikke allene maatte være smerteligt for hans folk, men ogsaa for hans egne følelser; men at dronningens skridt, tillod ham intet andet valg. – denne for hele engelland, især i dette øieblik, høist vigtige begivenhed, har bragt de fleste gemytter i en ganske besynderlig spænding, og forøget partienanden i et land, hvor denne saa let og saa hyppigen finder næring. anledningen til de spændte forhold imellem kongen og dronningen ville vi her korteligen vise (fortsættes.) lord castlereagh fremkom med motionen om den hemmelige commission, og det paafulgte nu en lang debatte, som førstendtes, da hr. wilberforceforeslog paa nogen tid at udsætte spørgsmaalet, i det haab, at der i denne mellemtid kunde blive tilveiebragt et eller andet tilfredsstillende forlig, hvorpaa sagen blev udsat til den de juni. j overhuset blev derimod den de - uagtet lord kenyon foreslog at udsætte det til mandagen d. te valget af den hemmelige commissions-medlemmer fuldbragt. hr. canning roeste ved debatterne den de det henrivende væsen, den adel og oprigtighed hs. majestæt besidder, og sagde, at han for sin person vilde afholde sig fra al videre deeltagelse i denne sag. den de foreslog lord castlereagh i underhuset. efter et af grev liverpool erholdt vinkendnu at udsætte forhandlingen om det kongelige budskab til den te, og hr. brougham var afsamme mening; og det brittiske folk synes saaledes at kunne haabe en almindelig afgjørelse af denne for dets rolighed og vel saa vigtige sag. | non-fiction | null | lol_029638 | null | null | 1,318 |
mandagen den die juli førstkommende, kl. slet, bliver ved offentlig auction bortsolgt endeel græs til høislet i ugleholt, rormarken, blands alminder og flere skove, begyndelsen skeer i ugleholt, tirsdagen den de juli fortsættes denne auction kl. om formiddagen ved skovriderboligen paa merritz skov over græs i vaarskov hestehave, merritz skov, jndtægten, maglemer hestehave, haulykke nørrehave og kohaven etc. endeligen bliver den te juli auctionen fortsat i binitze skove kl. formiddag og derefter i hillested, nørrehave, dyssellund og skaanshave hvilket saaledes til efterretning bekjendtgjøres, | non-fiction | null | lol_029720 | null | null | 1,319 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte juni maaned, følgende: en tønde hvede rbd. mk. en tde. rug rbd. mk. en tde byg rbd. mk. en td. havre rbd. alk. en tde. graae ærter rbd. en de, hvide ærter rbd. et pd. røget fesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. et pd. kjød a s. et pd. smør mk. s. et pd. ost s. e. pd. talg mk. s. slagternød rbd. et sviin a rbd. en faar rbd. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | null | lol_029772 | null | null | 1,320 |
j slutningen, eller anvendelsen, af moniteurens lange beretning om urolighederne den die og de juni, siges, at man i disse faa dage faae revolutionens tvende vendepuncter og , og spaar deraf, at hverken den ene eller den anden stemning kan slaae rødder. jmidlertid gjør dette officielle blad nok neppe vel i, at minde vedkommende om, at overgangen kan være saa hurtig? j det øieblik, menigmand kom paa færde, var udraabet i chartet, som den maaskee ikke ret forstod, forvandlet til republiken leve, friheden leve, keiseren leve! ned med – – o. s. v. hr. arbaud. der som bekjendt for nogen tid siden indgav en petition til de deputeredes kammer, om en lovs udgivelse i tilfælde af kongens død, demission eller afsættelse, er dømt til maaneders fængselstraf og en mulke af fr. | non-fiction | null | lol_029798 | null | null | 1,321 |
endelig er da - pandoras æsken - den formaledide grønne posen aabnet. den de juli bragte lord hareowby i overhuset beretningen fra sammes hemmelige commission, der indeholdt: at commissionen havde undersøgt de den overgivne papirelog fundet, at de indeholdt en beskyldning mod dronningen om ægteskabsbrud med en udlænding og en usommelig opførsel; hvilke documenter vare understøttede ved sammentræffende vidnesbyrd af flere i forskjellige egne boende personer. commissionen følede sig derfor, hvor inderligt den end maatte beklage nødvendigheden deraf, forpligtet til at anbefale huset, at det skulde anstille den alvorlig lovmæssig undersøgelse over disse angivelser, der beskylde hende for en hende selv i høieste grad vanærende og kronens værdighed fornedende opførsel, og en skammelig fornærmelse mod landets sædelige følelse. lord liverpool erklærede, at han den følgende dag vilde indbringe en bill, grundet paa den nu forelæste beretning. hs. herlighed bemærkede, at han ikke vilde andrage paa at føre billen videre, førend den høie person, hvis character, den angik, var spurgt om, naar det var hende beleiligt. | non-fiction | null | lol_029866 | null | null | 1,322 |
den te juli svarede paa dronningens vegne lord dacte følgende: caroline r. dronningen har med ubeskrivelig forundring erfaret, at der af kongens første ministre, er forelagt lordernes huus, ved hvilket dronningen. ikke har noget raad eller andre embedsmænd, for at kunne paastaae hendes ret, en bill som indeholder anklagelser, og som har til hensigt at nedværdige hende og saae hendes ægteskab med kongen. ophævet. den eneste grund, som bliver anført i billen, er beretningen fra en hemmelig commission, der er gaaet tilverks blot efter popire, som vare blevne den forelagte, og for hvilken ikke et eneste vidne er bleven afhørt. dronningen har desuden faaet kundskab om, at det blev nægtet at høre hendes raader for barrerne af lordernes huus paa en tid, da det netop var meest væsentligt, og at man vil nægte hende en liske paa vidnerne, hvis navne dog ere hendes anklagere bekiendte. under disse omstændigheder tvivler dronningen paa, at der bliver hende andet tilovers, end paa den høitideligste maade at protestere mod den hele fremgangs maade; men hun føler dog inderlig rang, til endnu at gjøre et forsøg, paa at erholde retfærdighed, og hun forlanges derfor, at hendes raader maar blive stæd de for husets barte, for at fremsætte hendes paastand." | non-fiction | null | lol_029901 | null | null | 1,323 |
udenlandsk. (af børsenh. og hamb. corresp.) engelland. j underhuset gav sir ronald ferguson den en beretning om det berygtede gesandtskab. vedkommende under vicekantalvrens anførsel havde fendttil mayland for at have øie med dronningens opførsel forsaavidt han som bienvidne ved sit ophold sammesteds i aaret havde lært at kjende det denne sendelse, sagde han, skal have kostet , pd. st. og med det halve deraf vilde han forpligte sig til at drive vidner nok op i jtalien til at sætte kirk paa den ærligste mands rygte, især hvis han ikke vilde være mere kræsen i valget af dem, end man havde været mod dronningen da alle vidnerne vare udtagne af den gemeneste pøbel. spørgsmaalet var overalt ikke om hos majestæt var skyldig, men og rigets dronning ikke burde nyde den samme ret som den ringeste undersaat i landet. tilsidst forlangte han, at de papirer, som angik denne sendelse, skulde forelægges huset. dette slog lord castlereagh med tillæg, at huset sin tid nok skulde erholde tilstrækkelig underretning om alting. jøvrigt vare de ministrene forelagte beretninger ikke blot komne fra jtalien men ogsaa fra andre lande, heller ikke være de opstøvede, men uden opfordring indsendte fra alle kanter. nu tog hr. creven ordet og kaldte virekensleren hr. | non-fiction | null | lol_029973 | null | null | 1,324 |
(fortsættes) frankrig. j deputertkamret er fordret regnskab for anvendelsen af de saakaldte overordentlige kongegodser, der i aaret indbragte mill. – og - nu kun /. kamtet afslog talens trykning. | non-fiction | null | lol_029978 | null | null | 1,325 |
privatskrivelsen fra london. (sluttet; ser fore. no.) nu ligger en bataillon adskildt fra den anden i marskald casernen, men portene ved blive endnu at være lukkede formodentlig for at forhindre soldaterne fra at holde omgang med folket; men til saadanne midler kan man dog ikke alle tider tage sin tilflugt. soldaterne ville dog endelig blive kjæde af at lade sig behandle som fanger; det synes at ligge i det nærværende system, at man søger at afholde militairen saa godt som man kan fra at læse oppositionsbladene, og dette er allene aarsagerne hvorfor man har forlagt soldaterne til cosernerne fra værtshusene, hvori de hidindtil have været indqvarterede; men om endog soldaterne læste blot coureren saa vilde de dog ikke kunne undgaae at bemærke hvad ministrene idelig gjentage, at hverken jndvaanernes formue eller deres lip kan beskjærmes uden deres biestand. – de kan ikke gjøre dem noget begreb om hvilket jndtryk dronningens sag har gjort paa gemytterne folket er i den største gjæring og frygten maler sig paa alle ansigter. gid alt dette maatte ende sig i det gode," det er alle retskafne menneskers bøn. | fiction | null | lol_030010 | null | null | 1,326 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare samt kreature, i afvigte juli maaned, følgende: en de hvede rbd. en tdr. rug, rbd. . mk. en tde. byg rbd. mk. en tdr. havre rbd. mk. en de graae ærter, rbd. mk. en tde, hvide ærter rbd. mk. et pund røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. et pd. kiød a s. et pd. smør mk. s. a mk. s. et pd. ost a s. et pd. talg i mk. s. et slagternød rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. mk. alt i rigsbankp. | non-fiction | null | lol_030044 | null | null | 1,327 |
gjæstgiver. siden generalforsamlingen den de september, ere følgende bøger deels anskaffede, deels forærede til provindsialbogsamlingen: lovtale over daniel ranzau. kronet priisskrift af p. teiens. kbh. . kraft-extract af lovtale over daniel ranzau. kronet priisskrift af p. ketens ved m. hammer. kbh. . huset bjørneborg eller familietretten af a. lasontaine. overs. af s. bloch. ste deel. kbh. . nyeste samling af romaner, udgivet af p. s. martin. kbh. . d. v schakspears tragiske værker. - - . kbh. . noveller samlede og oversatte ved j. c. heiberg. kbh. . wenzel folk og hans familie. af a. lasontaine. overs, af k. l. rahbek. b. kbh. . svend poulsen, bonde i sjælland. en fortælling af p. d. faber. kbh. . beskrivelse, over kjøbstaden ringkjøbing, ved p. n. frost. bortis . rosenblade, med et par torne af j. j. baggesen . den under kong frederik den femte oprettede danske afrikanske historie, af arkindokumenter, udarbeidet ved dr. j. l. rasmussen. kbh. . historisk efterretning om sandflugten i nørre jylland, meddeelt af l. esmarch. kbh. . | non-fiction | null | lol_030244 | null | null | 1,328 |
kbh. . (fortsættes.) bekjendtgjørelse. fra den kongel. qvarantaine-direction, efter officielle beretninger er den gule feber udbendt i middletown i staten connecticus i nordamerica. paa grund heraf, og i overeensstemmelse med qvarantaine forordningen af de februari , dens de §, samt til nøiere bestemmelse af den kongelige qvarantaine directionsbekjendtgjørelse, af de juli d. a., erklærer undertegnede direction følgende lande og stæder indtil videre for smittede. a) middletown i staten connecticus i | non-fiction | null | lol_030247 | null | null | 1,329 |
efter et øienvidnes beretning skal det have gaaet skrækkeligt til i palermo den de juli. efter af blodbadet havde varet i dage, bleve de militaire. ganske og aldeles overmandede, adskillige hundrede laae døde paa gaderne, og de øvrige bleve gjorte til fanger, kanoner, ladede med karancher, vare plantede udenfor fængslerne, for paa første vink at nedskyde de indspærrede goldater, til palermitoner laae ligeledes døde paa gaderne. regjeringen var i adskillige fartorers hænder, hvis despotiske befalinger den rasende pøbel udførte. man skre, paa uafhængighed og evig adskillelse fra negpel, fyrsterne cattolicas og villafrancas's hoveder bleve midt i byen stukne paa stager og deres legemer parterede i dele og stillede til skuei forskjellige gader. | non-fiction | null | lol_030264 | null | null | 1,330 |
j tilskueren læses et digt af m. winther, et andet no. af samme blad fremfører en det ønske, at den kat, som for en dages tid siden eller lidt mere var paa spil i tilskueren, igien vilde vise sig til publikums fornøielse og eget bedste, da de uhyre mange muus, der i nærværende øieblik spille paa borde og bænke hos os, vilde give ham nok at bestille. | non-fiction | null | lol_030278 | null | null | 1,331 |
siden generalforsamlingen den de september ere følgende bøger deels anskaffede, deels forærede til provindsialbogsamlingen. (fortsat.) dansk minerva for . af k. l. rahbek. kbh. - mangler marti. robinson i england. comoedie af ohlenschlager. kbh. om dyrkningsmaaden af asparges. udg. a th. treiel. mariboe . | non-fiction | null | lol_030297 | null | null | 1,332 |
resonneret theoretisk, practisk sproglære over des franske sprog, nærmest for danske. ved hager rup kbh. nogle bemærkninger, i anledning af de opsløb mod jøderne, som i nogle lande har fundes sted. ved p. d. faber. kbh. . tale i anledning af chorvaldsens hjemkomst til fædrenelande. holden ved festen den de october af ohlenschlager. kbh. paul og virginie. syngestykke i acter. a marsollier, overs. til kreutzers musik ved n. t. bruun. kbh. . cassos befrielse. et dramatisk digt af b. s. jngemann. kbh. . nyeste samling af romaner. af p. s. martin. kbh. . hefter. | non-fiction | null | lol_030299 | null | null | 1,333 |
minerva ein journal historischen und politischen jnhalts. . jena. h. b. nordiske fortællinger ved k. l. rahbek. ste b. kbh. . om gjenfærd eller giengangere, philosophiskhistorisk betragtet; et bidrag til menneskekundskab i almindelighed og til oplysningens og overtroens historie i norden i særdeleshed ved f. oldenburg. kbh. . erik og abel. tragoedie af ohlenschlager. kbh. . troubadouren. drama af l. h. lindecrone. kbh. . eventyr og fortællinger af jngemann. kbh. . emanuel og horienste eller søvnalængersken, romantisk fortælling af h. v. jschokke. overs. af o. müllner. kbh. . om korntørring. en afhandling af h. gerner med tillæg af j. collin. kbh. . | non-fiction | null | lol_030300 | null | null | 1,334 |
bortkommen. fra musse til christiansholm er tabt en rød legnebog, noget forslidt, hvori fandtes nogle breve og et papiir, hvorpaa var skreven, rbd. finderen heraf bedes at levere den paa christiansholms slot, hvor en douceur kan ventes. siden generalforsamlingen den de september. ere følgende bøger deels anskaffede, deels forærede til provindsialbogsamlingen. (fortsat.) nye begivenheder i caroline louisa, prindsesse af wales's liv, aarene . overs. ved s. bomier. | non-fiction | null | lol_030343 | null | null | 1,335 |
kbh. . moritz v. kotzebues reise til persien med den keiserlige russiske gesandtskab i aaret . overs. af h. møller. kbh. . beskrivelse over baroniet stampenborg. af m. g. p. repholtz. kbh. . dramatisk almanak af korzebue, steientesch og soden ved n. t. bruun. . politik og historie af j. k. hoft. . kbh. . dr. m. luther, deutsche gesunde vernunst von einem freunde der fürsten und des volk; undeinem frinde der beruger der einen und der verther des andern. nicht in berlin auch leider, nicht in braunschwrig, eher noch in wien, . dr. anton friderich büschings historie om de tegnende skjønne kunster, samt et tillæg om de skjønne kunsters fremgang i danmark og norge, og en beskrivelse over indenlandske kunstnere og deres værker. kbh. . briese zu befordernung der humanitat. von j. g. herder. d. b. riga . s. f. n. morus akademische borlesungen uden die theologische moral nach seinen fode, herausgegeben und mit einem vorbericht begleitet von c. f. l. boigt. leipzig . (fortsættes.) | non-fiction | null | lol_030346 | null | null | 1,336 |
udenlandsk. (af børsen, og hamb. corresp.) engelland. london, d. august efter courerens beretning var folkemængden ved dronningens ledsagelse til og fra parlamentshuset mindre talrig den følgende dag. hds. majestæts kammerherrer kom i hendes privatvogn til st. james'ssqvare og bleve modtage ne med folkets jubel. strax efter kom aldermann wood og noget senere dronningen, som folket modtog med glædeskrig. ved tilbagekjørselen vilde folket have spændt hestene fra saavel aldermandens som dronningens vogn, for selv at trække, men dette blev forhindret. | non-fiction | null | lol_030347 | null | null | 1,337 |
j overhuset blive ikkun meget faa tilhørere indladte, ogsaa vare der færre medlemmer af underhuset end igaar tilstæde. lorderne vare meget talri ge. grev derby forelagde et bønskrift fra til anseete borgere fra liverpool, imod fremgangsmaaden imod dronningen. senere bleve dronningens agentere indladte. hr. denman holdt en lang tale, hvori han gik ud fra den grundsætning, at da beretningen ikke havde sagt, at billen skulde forelæg ges huset, saa paastod han den ret, at behandle samme frimodig, som en bill, der først nu skulle foredrages, og som allene blev bekjendtgjort af den ædle lord, som havde forelagt den. jmidlertid traadte dronningen ind, ledsaget af lady hamilton, der herskede den dybeste taushed, og man mærkede ikke til folket. snart derpaa vedblev hr. denman sin tale, som han endte med i dronningens navn, at protestere imod alle straffe- og bods biller. general-prokurøren og general-solicitoren besvarede hans argumenter udførligt, i hvilken tid dronningen bortfjernede sig. hr. brougham begyndte derefter sin tale, og strax derpaa indtog dronningen sit sæde. | non-fiction | null | lol_030348 | null | null | 1,338 |
siden generalforsamlingen den de september ere følgende bøger deels anskaffede, deels forærede til provindsialbogsamlingen. (sluttet.) diamantvognen. eventyr af f. horn. overs. af j. thisted. kbh. . fortællinger af h. jung kaldet stilling. overs, af w. klein. kbh. . | non-fiction | null | lol_030374 | null | null | 1,339 |
ligesom han vilde begynde at tale forr en lynildsstaale ned forbi huset og et stærkt tordenslag paafulgte; efterat han havde holdt en jndledning og sort deres herligheder opmærksom paa sagens vigtighed, og gjort den bemærkning, at han ifølge sit embede var nødt til at meddele fortællinger, som maatte opvække ækkelhed og alskye hos ethvert sædeligt menneske, foredrog han klagen selv, som bestod af en historisk fortælling der var saa lang at han ikke blev færdig uden med halvdelen den første dag, og som indeholdt alle de sørgelige og stødende begivenheder, som lægges dronningen til last, hvorved han flere gange tilføiede det spørgsmaal til deres herligheder om disse begivenheder vel anderledes kunne udtydes, end om en ægteskabsforbryderisk omgang med bergami. det væsentlige denne saare vidløftige anklage bestaaer nemlig i følgende: | non-fiction | null | lol_030385 | null | null | 1,340 |
austin var ogsaa i hendes følge; hun havde stedseviist ham den største opmærksomhed, og indtil hendes ankomst i neapel havde denne dreng stedse soves i hs. m. værelse. da hun kom til neapel tog hun sit sovekammer i et fløi af det pallast, som hun beboede, og hendes mandlige betientere fik deres soveværelser i et andet fløi deraf; i den første nat den de november søv bergam ogsaa det, og den unge austin i hs. m. værelser, men næste dag forbauledes hendes tjenestefolk over at høre, at bergam skulde nu sove i et værelse, som havde en frie communitation med hr. m. sovekammer, formedelst en corridor dronningen anordnede derimod, at den unge austin, paa grund af, at han nu var for gammel dertil, ikke skulde længere sove i hendes værelse, bergam vedblev at have sit sovekammer paa en saadan maade fra nu af og indtil han forlod hs. m. tjeneste. samme aften den de begav dronningen sig til operahuset; men kom meget tidlig derfra; hendes kammerpige bemærkede hos hende en ængstelig uroelighed; hun ilede til sit sovekammer og befalede paa det strengeste, at den unge austin ikke maatte komme til hende, pigen saa hende derpaa at gaae til bergamis værelse; hun lod derpaa kammerpigen gaae og sagde, at hun ikke denne aften behøvede hendes opvartning; følgende morgen bemærkede hun, at hs. kgl. høi, ikke kom ud af sine gemakker paa den sædvanlige tid, ogsaa bergami forblev længere i sit værelse end han pleide; bergam tillod sifra denne tid af en usædvanlig frækhed i sin omgang. nogle dage derefter gav hs. k. h. en maskerade i den doværende konge af neapels pallast. hun viste sig der i en neapolitansk bondepiges dragt; men hun forlod kort derpaa ballet og begav sig til et afsides værelse, hvor hun lod bergami komme til sig; i hans overværelse og uden at betjene sig af fine qvindelige opvarteersker omklædte hun sig til en nye og moget uanstændig characteerdragt, som skulde forestille historiens muse. hos m. omklædte sig siden som en tyrkisk bondekone, og bergam ledsagede hende ind i balsalen, forklædt som en tyrkisk bonde dog blev han der ikke længe; der mødte ham noget ubehageligt, og han begav sig hjem. hunfulgte snart efter ham, og søgde forgiæves at formaae ham til at komme tilbage paa ballet. - hs. m. tjenestefolk bemærkede, at hun stod op paa samme tid som bergami, og at hun spiste froekost allene med ham, dog var han endnu stedse ikke noget videre end hendes coureer og vartede op ved bordet. man saae hende imidlertid ofte spadsere paa derras sen og i fortroelighed at læne sig paa bergamisarm. bergami blev engang slaget af en hest, hun leiede derpaa en betient for at passe ham i hans sygdom. denne mand som tæt ved bergamiværelse og bemærkede, efterat de øvrige tjenestefoldvare gaaede til sangs, at hs. maj. gik til gange med stor forsigtighed til bergamis værelse, hvor hun holdt sig længe op. jeg kan sige deres herligheder, bemærkede generalprocureuren der i sin aale, at vidner kunne bekræfte det, at denne mand har tydeligt hørt dem kysse hinanden, efterat hun var kommen ind i bergamis værelse. hs. m. forblev i neapel fra november til næste marti. kammerherre st. leger havde forladt hs. m. i brunsvig; lady forbes forlod hende i nrapel og lady lindsat i livorno i marti maaned . det er mærkværdigt, at disse personer forlode hs. m. tjeneste, uagtet de vare blevne ubekjendte med hendes omgang med bergaml. generalprocureuren anfører nu flere mindre vigtige fortællinger og dronningens uanstændige paaklædning, og at hun har besøgt theatrene og maskeraderne i selskab med ham. hendes dragt var engang saa upassende, at misfornøielse gav sig saa tydelig tilkende derover i skuespilhuset, at hun maatte forlade det. bergami tillog sig efterhaanden stedse større friheder. han gik i hendes værelse naar det lystede ham, og han viiste sig tilsidst som herre i huset. paa dronningens reise over rom til genua tiltog han sig ligesaadanne friheder, og hans forhold imod hende vedblev at være den samme. bergæmivar ægtemand, han havde en datter ved navn victorine. dette barn, som var aar gammel, ligesom bergamis søster, tog dronningen til sig. barnet blev udgivet for et uægte barn. - bergami blev siden ophøiet til kammerherre, fik foræringer af guldkjæder og klædningsstykker; han maatte spise ved hendes bord og blev kaldet af hende: hendes ven! hendes kjære, og hendes hjerte, den jan. indskibede hun sig paa skibet clorinda til gyracus. den brave capitain perhel, som førte skibet, bad dronningen om, at forskaane ham for den udmygelse, at maatte sidde til bords med et menneske, som kort tilforn havde opholdt sig som coureer paa det somme skib. dronningen synes selv at have folt det, men for ikke at undvære bergmis selskab spiste hun ikke med capitainen, men med bergami og hans søster, grevinde oldi. den de august fortsatte generalprocureuten sin anklage imod dronningen, hvori han omtalte hendes videre reise til tunis. i hele orienten og igjennem tydskland, hvor hun saavel til skibs som til landsvedblev at sove i nærheden af bergami. hunophøiede hom efterhaanden til strose flere ordens og embedsværdigheder, og hun tog hans hele familie i sin tjeneste paa hans kone nær. paa søes, reisen fra joffa til jtalien blev hs. a. overraskes som hun saa paa bergamis skjød, ja hun lod endog et bad indrette, hvor hun indelukte sig allene med ham. j hendes villa d'este ved como bleve skuespil opførte, hvor hun selv tog deel, og næsten altid forestillede at være bergams elskede. hun kjøbte et gods til hum, som blev kaldet villabergani, hvor der forefaldt scener, der ere værdige til et bordell. j carlorube fandt en af hendes kammerfruer hende siddende paa bergamis seng, hvor han laae, og der at omfavne ham. anklagengaaer til dronningens ophold i pessato og omtaler blandt andet, at hun havde bragt, en tyrk ved navn mahomed med fra orienten, som hun faae paa i billa d'esta, hvorledes han udførte de skammeligste stillinger i hendes paasyn. ligeledes berettes der, at hun siden bekjendtskabet med bergami har ganske ophørt med alle protestantiske religionsøvelser, men at hun derimod har besøgt og knælet med ham i catholske kirken. | non-fiction | null | lol_030387 | null | null | 1,341 |
første aften (d sept.) var et bal hos bemeldte hr. gjæstgiver knudsen, hvori kun faa deeltoge, efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte august maaned, følgende: en tde. hvede rbd. en de rug rbd. en tde. byg rbd. en tde. havre rbd. mk. en tde. graae ærter rbd. en tde, hvide rbd. en tde. kartofler rbd. mk. a rbd. et pd. noget flesk mk. s. et pd. forsk flesk mk. et pd. kjød a s. et pd. smør mk. s. et pd. ost s. s. pd. talg mk. s. a mk. s. et slagternød a rbd. et sviin rbd. et faar rbd. a rbd. mk. - alt i rigsby. n. b. | non-fiction | null | lol_030397 | null | null | 1,342 |
frankrig. paris, septbr. moniteuren leverede igaar en noget udførlig beretning om statsammenrottelsen. regjeringen, sagde den, havde allerede længe havt et øie paa de i svang gaaende rænker til at forføre soldaterne; men i midten af maaneden havde bestemtere efterretninger ikke længere ladet nogen tvivl tilbage angaaende complottets nær forestaaende udbrud. tvende retsindige officere af nordlegiionen og underofficere af den kongelige garde, som havde aabenbaret deres chef, hvilke forslag, man havde gjort dem; og nogle andres tilstaaelse, efterat de i førstningen havde ladet dem henrive, havde givet fuldkommen oplysning om sammenhængen. de sammensvorne besluttede dem til et fortvivlet udbrud om natten den de f. m. ved midnatstide skulde nogle jndvider forsikkre sig overofficerene, og om de gjorde modstand, da nedsable dem. de sammensvorne officere skulde derpaa bevæbne soldaterne i casernerne, under foregivende, at kongen var død, og saaledes forsøge paa at udraabe bonapartes søn, og føre tropperne til angrebpaa slottet og den kongelige familie. efterretningen om kongens død havde nogle dage i forveienudbredt sig i metz, lyon, bordeaux og flere departementer. regjeringen, som var underrettet derom, lod de skyldige gribe kl. om aftenen, og overlevere i retfærdighedens haand. de fleste officere og soldaterne i casernerne vare paa den første befaling af corpscheferne villige til at lade sig bruge hertil. det øvrige gjorde gensdarmeriet. modstand, viiste sig ikke. derpaa nævnes de personer, som bleve fængslede om natten. captain nantil af meurthelegionen har angivet som complottets hoved; men han var flygtet. de følgende dage bleve endnu adskillige militaire arresterede, blandt hvilke var en oberstlieutenant paa halv sold. derpaa meldes om complottet ved seinelegionen i cambrai, af hvilken en capitain og lieutenanter ved complottets opdagelse vare flygtede; men en capitain og lieutenanter vare bragte til paris. | non-fiction | null | lol_030452 | null | null | 1,343 |
finants- og lovligningscommissionen har indgives deres beretning over jesuiterne og deres godser, og foreslaaet en lov i artikler til denne ordens fuldkomne ophævelse, og gjenopretning af st. jsidro's capitel, hvilket forslag den august kommer til forhandling. | non-fiction | null | lol_030458 | null | null | 1,344 |
jndtægt. ) af subscribenterne er betalt rbd. sølv a mk. s. . . . . . rbd. mk. s. ) af hr. oberstlieutenant, v. vichield. . . . – - - ) af forrige aars restance, indkommet. . . . . - - - ) nye subscribentere rbd. sølv a mk. s. - - - ) cassebeholdning efter forrige aar regnskab. . - - - gumma rbd. mk. s. udgiør. ) schaldemoses digte. rbd. mk. - s. ) maanedsskrivter . . - - - ) wentzel falk, de, te og te d. mk., huset bjørneborg mk. . – - - heibergs noveller . rbd. schahespears te, te og de b. rbd. mk. . . . . . . – – - ) jngemans underjordiske - - - lootale over ranzau af telens med extract . mk. s., colmar og clara mk. . . . - - – - - - ) til en trappestige . . ) en regning til hr. smidt, - - - ) bogbinder elgstrøm - . - - regninger . . . . . ) maanedsskrivter rbd. mk. s., edvard eller - - - maskeraden rbd. . ) paul og virginia mk. tassos befrielse mk. - - - - ochlenslagers tale til thorvaldsen mk. s. rahbeks nordiske fortællinger mk. . . . . – - ) elgstrøm en regning . - . - - møllers theologiske bibliothek de bind. . - . - - eventyr af jngeman . mk., erik og abel mk., troubaduren mk. - : - . - ) et nye skab. . . . - - - ) kassebeholdning . . . - summa rbd. mk. s. e. sidenius, kasserer. | non-fiction | null | lol_030551 | null | null | 1,345 |
underhandlingerne med sicilien ere ikke afbrudte; vor regjering skal have erklæret, at jntet uden fractaterne med østerrig afholdt den fra, at erkjende siciliens uafhængighed. roligt er der ingenlunde i palermo; man truer med at sprænge fortet, hvori den neapolitanske besætning indesluttes i luften; galleislaver danne et regiment. juntaen har opfordret til frivillige patriotiske bidrag; man paalægger de rige vilkaarlige beskattelser, pøbelen, kjører omkring i stormændenes statskarether, og deres heste tages til de nyoprettede ryttercorps. da vor politiske stilling nu er saa betænkelig, skal et observationscorps opstilles mellem aversa, capua og garta. med sicilien vil man undgaae al umiddelbar fiendtlighed, blot forstærke garnisonerne i de faste stæder, hvortil , mand er bestemt. | non-fiction | null | lol_030553 | null | null | 1,346 |
udenlandsk. (af børsen, og hamb. corresp.) engelland. london, septbr. underhuset forsamlede sig igaae. skatkammer-cantsleen foreslog at udnævne en commission, for at undersøge overhusets registre, angaaende fremgangsmaaden mod dronningen, og at afgiør beretning derom hr. hobhouse bestred motionen, og flere medlemmer talede meget heftige mod den, og tilkiendegave deres faste villie, at modsætte sig straffebillen ved alle trin. lord castlereagh yttrede, at deres kaler - skjønt velmeente kun tjente til at opmuntre dem som i skadelige hensigter søgte at ophidse den offentlige stemning. de besværligheder, som i jtalien bleve gjorte for dronningens vidner, havde - sagde han - ogsaa fundet sted med dem man fik herover for kongens sag, hvilket man altsammen maatte tilskrive den derværende administrationsform. forslaget blev antaget med stemmer mod , og man udmeldte strax commissionen, som endnu for forsamlingens slutning aflagde sin beretning. der blev gjort ministerne spørgsmaal i anledning af omkostningerne ved den mailandske commission. lord castlereagh sagde: de første udlæg vare gjorte af de til den hemmelige tjeneste anviste summer; de senere vare bestredne af treasur, og man vilde aflægge rengskab derfor | non-fiction | null | lol_030590 | null | null | 1,347 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte septbr. maaned, følgende: en tønde hvede rbd. mk. en tde. rug rbd. mk. a rbd. en de. byg rbd. mk. en tde. haver rbd. en tde, graae ærter rbd. mk. en tdr. hvide ærter rbd. en tdr. bønner rbd. en tde. vikker rbd. en tde. kartofler rbd. et pd. røget mk. s. et pd. fersk flesk mk. at. pd. kjød a s. et pund smør mk. s. et pd. ost a s. et pd. talg mk. s. et slagternød a rbd. et sviin rbd. et faa a mk. alt i rigsbanp. n. v. | non-fiction | null | lol_030597 | null | null | 1,348 |
(af kjøbenhavns skilderie.) ved trækningen af den de klasse af klasselotte riet for dette aar var det tilfælde indtruffet, at no. som allerede den første trækningsdag var udkommet, ligeledes blev udtrukken paa anden trækningsdag, hvilket skal være skeet paa den maade at bemeldte nummer ved et feilged er bleven indlagt i trækningsmaskinen blandt de til anden dag til udtrækning bestemte nummere, istedet for at samme skulde være samlet med de øvrige forhen udtrukne tal. trækningen blev imidlertid fortsat, i det vedkommende embedsmænd, der vore tilstede, erklærede, at bemeldte af en feiltagelse i maskinen indlagte nummer vilde være at betragte som ikke udkommet; ogsaa blev, efter at trækningen var endt, udi tilskuernes nærværelse alle øvrige nummere udtrukne og foreviiste, hvorved det da skal være befundet, at det behørige antal nummere vare tilstæde, og at følgelig no. over det bestemte antal var kommet i hjules. jmidlertid havde dog nogle af de tilstædeværende besværet sig over dette indtrufne tilfælde, ligesom ogsaa tvende af tilskuerne den næste trækningsdag protesterede mod videre trækning, paa hvilken protest vedkommende for øieblikket dog ikke troede at burde tage hensyn. forbemeldte tvende tilskuere have ogsaa for rentekammeret andraget paa sagens nærmere undersøgelse. - dette collegium, trorde derfor at burde foredrage sagen for hans majestæt, som derpaa allernaadigst har resolveret: at etatsraad og deputeret i det danske cancellie glsted og statsraad og borgmester schaffer, skulle sammentræde i en commission for at undersøge sagens egentlige beskaffenhed og aarsagen til det den anden trækningsdag af indeværende aars lotteeies de klasse indtrufne feil, og saavel herom at afgive deres beretning og betænkning til rentekammeret, som deres betænkning om, hvorvidt der maatte være videre at foretage i denne sag, hvorom kammeret da skulde giøre forestilling til hans majestæt. | non-fiction | null | lol_030648 | null | null | 1,349 |
jmidlertid fortsattes den begyndte undersøgelse, og derved bleve, med hans døbeattest og begge hans forældres, samt andre hans slægtninges og bekjendetes saavelsom hans egne forklaringer følgende omstændigheder oplyste: hans fulde navn er jacob gottfred poulsen; han er født den de juli i kjøbenhavn, og døbt i helliggeistes kirke den aug. næstefter. (fortsættes.) onsker. | non-fiction | null | lol_030744 | null | null | 1,350 |
de lysthavende ville behage at henvende dem til bemeldte, hvor askort afsluttes om samme, professor vorters tugenspiegel, der udgjør tredie bind af sagen der borzeit, har jeg forhen i mine yngte aar forsøgt paa at oversætte; men jeg har ikke formaaet det da bogen er forfattet i et sprog, som fødte kydskere og dannede mennesker, have ofte havt ondt ved at forstaae. over ættelsen er nu færdig. den vil udgjøre omtrent ark, og sælges til dem, der tegne sig derfor, for rbd. sedler. den udkommer i dele. den første til nytaar, og betales med rbd.; efter maaneder, den anden deel, og ligeledes til ste juli den tredie deel. hvo der ønsker denne i foredrag tækkelige og paa jndhold rige oldtidsfortælling, hvis danske titel bliver: alfsol, vilde behage at subskribere enten paa postcontoirene i nakskov, saxkjøbing, nykjøbing eller i kjøbenhavn hos bogtrykker bording i lille kongensgade no. eller hos mig. p. d. faber. | non-fiction | null | lol_030782 | null | null | 1,351 |
søndagen efter paaske blev her i mariboe kirke confirmeret børn, nemlig drenge og piger, deraf drenge og piger fra hillested sogn. efter jndberetning til ovrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte april maaned, følgende: en tde. hvede rbd., en tde. rug rbd., en tdr. byg a mk., en tdr. havre a mk., en de graae ærter rbd. mk., en tde, hvide ærter rbd. mk., en tde. bønner rbd., en tde vieren rbd., en tde. kartofler rbd. mk.; et pd. røget flesk mk. s., et pd. fersk flesk, s., et pd. kjød s., et pd. smør mk. s. et pd. ost s., et pd. talg mk. s.; et slagternød a rbd., et sviin a rbd., et faa rbd. | non-fiction | null | lol_032589 | null | null | 1,352 |
efter finantscommitteens jndberetning skal rigetsjndkomst for indeværende aar udgjøre . millioner realer. | non-fiction | null | lol_032719 | null | null | 1,353 |
efter canzler niemeyers beretning har london , jndvaanere. | non-fiction | null | lol_032728 | null | null | 1,354 |
jndenlandsk (af udgiveren.) mariboe, d. junii. efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn, fedevare, samt kreature i afvigte mai maaned, følgende: en tde. hvede rbd., en tdr. rug mk., en td. byg rbd, en tde. havre a mk., en tde. graae æfter mk., en tde, hvide ærter mk., en ade. bønner mk., en tde. vikker rbd., en tde. kartofler rbd., et pd. røget flesk, mk., et pd. fersk flesk s., et pd. kjød a s., et pd. smør sk., et pd. ost s., er pd. kalg s., et slagterød rbd., et sviin a rbd. og et faar rbd. fra ste mai d. a. er hovedgaardene fuglsang, i musseherred her i lolland, bortfagtet til hr. studiosus neergaard og landmaaler frederiksen, for tdr. hvede og tdr. byg i aarlig afgivt, og prierskov for tdr. rug og tdr. bygved auctionen i østofte d. juni sporedes ingen pengemangel en heel hærskares mangfoldighed af lysthavende strømmede til. en koe kostede rbd.; et lod gammelt sølv a mk. | non-fiction | null | lol_032811 | null | null | 1,355 |
endelig er fra trykkeriet bleven færdig: tredie deel af rørdrummen. den indeholder "ridder, ren med trende koner," en fortælling i kapitler, desuden et anhang, hvoraf slutningen berører drof. badens ytringer om den nordiske myhologie, bogen er ark stor og sælges for rbd. sedler. her i stiftet kan den bestilles paa postcontoirene og i kjøbenhavn i hr. directeur schultzes boglade, alle tre bind sælges for rbd. hos forfatteren. p. d. faber. paa addresse=contoiret kan bekommes tilkjøbs: blanksværte i pægle, og flaskeviis, samt connossementer. | non-fiction | null | lol_032923 | null | null | 1,356 |
torsdagen den te juli førstkommende, kl. formiddag, bliver ved offentlig auction bortsolgt endeel græs til høeslæt i ugleholt, nørmarken, blands alminder og flere skove, fredagen den te juli fortsættes denne auction kl. formiddag i merrig skov, moglemer hestehave, haulykkerne, nørrehave, kohaven er, og endvidere bliver auctionen løverdagen den de juli endt med galget af giæs i binge skove, hillested nørrehave, skaanhave v. s. v. | non-fiction | null | lol_032991 | null | null | 1,357 |
udenlandsk. (af børsen, og hamb. corresp.) engelland. kroninas anstalterne fortsættes med yderste pragt og overflødighed, endskjøndt man rigtignok har sagt, at kongen var upasselig, og at kroningsdagen atter skulde udsættes. man lader blandt andet anskaffe par sølv=knive og gafler og dousin tallerkener til spisningen. vinduerne i de gader, hvorigjennem toget skal gaae, udleies til de uhyreste priser, j. ex guineer for et huses facade og de londonske huse er fjelden over a fag, tillige er opført et amphitheater for , porsoner, hvilket ogsaa udleies i dyre domme. dronningen synes at have belavet sig paa nok en tverstreg gjennem regningen, med at ville indkomme med en bestemt ansøgning, eller rettere fordring paa, at vorde kronet ligesom hendes forgængerinder, hvilket da atter vil foraarsage klammerie! | non-fiction | null | lol_033063 | null | null | 1,358 |
udenlandsk. (af børsenh. og hamb. corresp.) napoleon. j dødens stund viste han, at hans hjerte endnu slog varmt for krigersk hæder; han befalede at man skulde klæde ham i en feldmarschalk uniform med støvler og sporer paa og saaledes blev han lagt paa den seng han havde ført med sig i krigen og som han fortrinlig holdt af, og paa denne som han rolig hen uden at give den mindste lyd fra sig. efter sit eget forlangende er han bleven begravet paa den st. helen i nærheden af sin forrige boligen engelsk officier har malet napoleon efter hans død og bragt maleriet med til engelland. grev montholon er ankommen med skibet heron fra st. helena og afsendte, saasnart han var landet, en expres med denne efterretning til den franske minister. napoleons død medfører en lettelse for den engelske statscasse af / millioner specier aarlig. j det øvrige ere de offentlige blade opfyldte med allehaande betragtninger over denne store mands død. først efterverdenen kan fælde en rigtig domover ham. at han var stolt, ærgjerrig herskelyg kan ikke nægtes. af hans samtidiges domme over ham var vel den den vigtigste, som man tillægger en stor monarch, der tilskrev ham de ord i hans storheds periode: "bire! der mangler nu intet videre for deres berømmelse uden det, at de ville sætte en grændte for den." drivefjederen til hans mange store og alt indgribende foretagender ligger kun klart for den høieste moralske domstol, men med rette kan man betragte ham som et overordentlig redskab, som forsynet betiente sig af, til at føre menneskelig heden frem paa sin udviklingsbone. det mægtige slag, han gjorde i menneskelivet, frembragte store og udbredte birkninger, hvis følger ikke kunne udeblive saalænge menneskeslægten er til. nordamerica skylder ham den halve deel af sin storhed ved erhorevelsen af lovisiano. hele america skylder ham sin tilkæmpede eller forestaaende uafhængighed. nyeholland bevaret hans navn. han banede veien til at tage dækket af nilens hoved, og ægypten maae takke ham for den cultur og storhed, hvortil det nu hæver sig. han var den første, som efter aarhundreders forløb igjen besøgte det hellige land med en christelig armee. han gav persien sin spændekraft og foranledigede udviklingen af det russiske kjæmperiges collosalske storhed. han antændte paa ny frihedens hellige jld i det gamle grækenlands mishandlede og underknede egne. j spanien ganhan overtroen, den fule præstevælde og helvedbarnet, jnqvisitionen, et dødeligt saar. j krigskunsten og i alle de videnskaber, som med den staaer i forbindelse, var han sine fienders lærmester. frankrig og andsklands fabrikvæsen gav han et stød fremad, som den dag i dag er svier til den stolte britte. han lætte europas fyrster at indsee nytten og nødvendigheden af det saakaldte continentalsystem, hvorved de engelske fabrikker har, lidt og lider et ubodeligt tab. (fortsættes da napoleon kort for sin død tog afsked med kapitain poppleton, forærede han ham en med brillanter besat daase med de ord: "lev vel, minven! denne daase er den eneste bagatel, jeg endnu eier. jeg giver dem den som et tegn paa min taknemmelighed, hvilket de kan fremvise efter min død. | fiction | lol_napoleon | lol_033166 | null | null | 1,359 |
udenlandsk. (af børsen, og hamb. corresp.) napoleon. (fortsat, see for no.) – jgiennem revolutionens lobyrinter var det, at han ved krigerdaad banede sig vei til en selvskabt trone. hvor talende beviisvar han ei paa shakspares sandsagn, "ei alt for megen lykke er vor lykke!" den mand paa hvis blotte vink lusinder faldt for morderengelens haand; som bød over millioner, og engang forskrev hele verden love; for hvem konger og keisere bøiede sig, efterat han havde rystet deres stater i deres grundpiller; om hvis trophæer jtaliens sletter og nilens bredder, og blandt de tusinde enkelte punkter i vor verdensdeel, marengo, austerlitz. jena, eylau landshut. wagram etc. ere evige minder; som henved decennier havde, saa at sige, lænkebundet geieren til sine ørne; som skakeede med stater og spillede bold med hele nationer som med jndivider, medens han selv lige uskabt trodsede kugleregnen, dolk og giftbæger, som med lynets fart var allevegne, hvor hans nærværelse udkrævedes; hvis daad grændsede til det visunderlige, og derfor ogsaa snart var gjenstand for den høieste brundring, snart forden dybeste liskye, som nu demokratiserede alt, nu igjen knuste hver frihedens spire, mod hvem ei engang et knue turde lade sig høre om han end nok saa grusomt angreb baade eiendom og personer; som viste sig lige stor i at opføre værker for evigheden, og i at ødelægge og forvandle fortidens stolte ste mindemærker i ruiner, naar hans ubøielige villie, den talisman hvorved han virkede, bød det; som øiste den dybeste foragt for menneskeheden, medens hans eget jeg glemmende dets jordiske oprindelse bortad pønsede paa at bestorme himlen, indtil omsider nemesis vaagnede, efterat hans for mastelige overmod havde ladet ham glemme sig selv og træde alle retfærdighedens love under fødder; denne aldrig overvundne helt, som havde forbunkler alexandre og kæsarer denne listige statsmand, denne svimlende majestæt, som selv vovede at forkynde, at hans lykkes soel aldrig kunde dale; hvad blev han – det meest talende billede paalykkens uadighed, menneskekraftens skiøbelighed og paa retfærdighedens evige love i den motalske verden, – j en haandevending var hans glands, hans vælde forsvunden, som en flygtning maatte han søge et fristed hos sin arrigste fiende, martres af fortvivlelsens støbe maatte han i samfulde aar, som dromethrus smeddet til sin klippese, være vidne eil sit stolte børks undergang, maatte, forlads af sine fleste kreaturer og handlangere, overleve sig selv og med føie kunne istemme galomonsord, at alt er forfængelighed. (hemp. av.) det engelske blad star siger, i anledning af en beretning i hoftidenden angaaende aabningen af bonapartes liig, hvorved man som bekjendt fandt hans hjerer suldkommen frisk: "nu maae dog selv bonapartes arrigste fiender efter hans død paa hoftidendens authoritet tilstaae, at han havde et godt hjerte!" at det har født paa det rette sted hos ham, har man aldrig tvivlet om, da hans død den de juli om aftenen blev anmeldt ved en forsamling i det ostindiske huus i løndon, fremflod en vis hr. lowndes og aflagde sin lykønkning; men han blev derfor skammet dygtig ud, da sligt hverken var passende eller stemte overeens med den engelske ædelmodighed. | fiction | lol_napoleon | lol_033193 | null | null | 1,360 |
efter jndberetning til øvrigheden vore priserne paa korn og fedevare, samt kretuer, i sidstafvigte maaned følgende: hvede rbd. mk. rug mk. byg mk. haver a mk., graae ærter rbd., hvid æhier rbd. tønden, noget flesk mk., fersk flesk a s. kjød s., smør a sk., ost a tolg s. pundet, et slagternød a rbd, et soun rbd. og et faar rbd. | non-fiction | null | lol_033251 | null | null | 1,361 |
under de juli er udkommen en kgl. forordning om en extraordinaire rug, oc byg-leverance af ager og engs hartkorn i danmark, nem) af hver tde, privilegeret ager og engs hortkorn i vort rige danmark skal leveres skpr. rug og skpr. byg, og af hver tønde uprivilegeret ags og engs hartkorn sammesteds skpe rug og skpr. byg. dog skal paa vort land bornholm ikkun leveres skpr. rug og skpr. byg af hver tdr. hartkorn, a) da denne udskrivning skeer allene til lettelse for yderne, saa skal det være disse tilladt, forsaavidt de ønske det, at frasige sig leverancen, naar frasigelsen skeer for et samlet gods eller for et heelt sogn, og inden næstkommende september maaneds udgang anmeldes til vedkommende amtmand, som derefter giver amtstuen den i saa henseende fornødne ordre, og uopholdeligen, saasnart bemeldte maaned er forloden, indsender anmeldelserne til boet rentekammer. saa skal det og under ligebetingelse, som nysnævnte i henseende til anmeldels se for vedkommende amtmand, være de y ere, som ønske det, godsviis eller sogneviis tilladt at levere rug i stedet for det udskrevne byg. skpe, for skpemen efter september maaneds udgang bliver hverken nogen frasigelse af leverancen modtagen, eller ydelse af rug i stedet for byg tilladt saa at altsaa for det gods eller det sogn, for hvilket ingen slig frasigelse og heller ikke nogen anmeldelse om den ommeldte forandring i leverancen er skeet til amtmanden inden næstkommende ste october antages vedkommende at ville yde leverancen aldeles i overeensstemmelse med foregaaende §. . og kunde de derefter ikke vente nogen fritagelse derfor eller forandring deri, ligesom det i øvrigt, endog inden ovenmeldte tids forløb, ikke tillades nogen at levere by, eller anden kornsort for rug. ) kornvarene skulle være gode, funde og dygtige. de for derhos være vel sensede saaledes, at de ere for for ukeudsstøe, og al anden ureenlighed; ligesom de i det hele hør være af den beskaffenhed, at de for forsvørlige kjøbmandsvarer kunne passere. denuden bør rugen, vere val tørret. og leyreds kornvarerne overalt med lost og strøget maal, samt uden noget opmeal, hvad enten naalingen skeer med heel eller halv tønde, skjeppe eller fjordingkar. ) for den rug og det byg, som virkeligen leveres, tilstaae vi ydrene følgende betaling, nemlig: rbdlr. rbs. sedler og tegn for hver tønde rug, som ikke veier under lpd., og rbd. rbs. sedler og tegn, for hver de. byg, som ikke veier under lpd. pd., men ikkun rbd. rd. sedler og tegnfor hver tønde rug, naar den veiet under lpd., og rbd. rs sedler og tegn for hver de, byg, naar den veier under lps. pd. dog modtages ingen rug, som veier under lpd. po. pr. tde., og intet byg, som veier under lpd. pd. pr. tde. og bliver betalingen at godtgjøre yderne ved liqvidation i vore skatter saaledes, at, og yderne have paadraget sig restancer af vore skatter, stoer liqvidationen i de ældste af disse rebancer, men at forsaavidt hos dem ingen skatterestancer udestaae, eller og deres skatte restancer, ikke ere tilstrækkelige til leqvidationen, bør denne skee i de skatter som forfalde til betaling nærmest, efterat kornvarerne ere afleverede, (fortsættes) | non-fiction | null | lol_033284 | null | null | 1,362 |
lollands falsters politieven. afvigte søndag aften henimod kl. kunde en stor ulykke let have indtruffen her i mariborg nørregade, da hr. møller appels dreng, johan gotelieb, tilligemed garver bischolse ongste søn, rede tilvand med de heste, som fande galinger, fløi de igjennem gaden i fuld coriere, smaae børn gik hist og her. tilsidst blev balancen garverens søn for svær, han skeeg, men jo mere han skreg, jo færkere veed møllerdrengen, saa at barnet tilsidst styrlede ned paa sin hols; men slap, imod al formodning, belskindet derfra. det var at ønske, at bemeldte ostiin maatte for fremtiden blive en lærre, streg for slige thorbeko ryttere, efter jndberetning til sodigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreaturer, i afvigte august maaned, følgende: hvede rbd. rug rbd., byg mk., havre, mk. graae æerer rbd., hvide dito rbd. kartofler mk. tønden; søget flesk s., fersk dito s. kjød s., smør sk. ost s., talg s. pundet; et slagternød rbd., et sviin rbd., et faar rbd. | non-fiction | null | lol_033538 | null | null | 1,363 |
efter en reisendes beretning skal en ridder have skudt sig selv i damhuset, hvor han overnatterede. ifølge høiesteretsdom bør forhenværende conferentsraad og finantsdeputeret c. birch have sin ære og de hom betrorde embeder forbrude, samt hensættes i fængsel sin livstid o. s. v. | non-fiction | null | lol_033571 | null | null | 1,364 |
(af handelstidende) (fortsat.) . kaffeen indførtes i london af kjøbmand cours. hr. la raque giør efter sin hjemkomst fra ortnien haffven bekjendt i marseille; efter andre beretninger skeete dette i samme aar af venetianeten distto det valle, paa denne tid opstaae der caffeehuse i | non-fiction | null | lol_033627 | null | null | 1,365 |
o. hollænderne bringe caffetræer fra europatil sumom, og plene dem des. derpaa komme de til coyense. . den franske regjering lader ved de. jsem berg unge leff plantet bringe til vestindien; men doctoren døer kort efter sin ankomst og dette fore(fortsættes) tagende lykkedes ikke. | non-fiction | null | lol_033630 | null | null | 1,366 |
(af handelstidenden) (sluttet) – det indiske compognie sendes caffretræer fra macka til sen bourboe. af disse var og ikkun ret tilbage, men som i det kubor bønne lieutenant clieux bringer af egen drivt en cafforplante fra paris til mortinique, og deelet paa den lange overreise brodeligen si. bano med denpaa martinique blev siden hele den tilplantet med fro af dette træ, thi den nye væxt blev modtaget med saa meget større baredvillighed, som en heftig storm havde omskyttet alle fargottere paa øen. - fra martinique kom caffertræet til st. domingo guadeloupe og andre øer i vestindien. . voltaire drikker dagligen kopper coffor for a skærpe sin vid til at forbedre sørgespillet jerne, og døer som følge af den derved foraarsagede bevægelse i bladet, som han vil dæmpe med oprum, . caffeen betales i norden med det ermoet belte af sin sædvanlige priis. (caffen betaftes med skill cour., medens den i havde koster – skill cour.; i stod den i skill. cous; nu gjældes den – stift cour) | non-fiction | null | lol_033667 | null | null | 1,367 |
fædrelandet. af jndlæg og documenter i den wormske sag meddeles her endnu følgende brudstykker: som det allermeest fremtrædende træk i worms characteer, nævnes den ømmeste kjærlighed for forældre og sødskende. hans i retten fremlagte breve til sødskende og forældre bære umiskjendeligen præget deraf. den stærke modsigelse, hvori hans usandfærdige angivelse af sin egen fader som tønders morder, synes at staae hertil, forklares i defensions-jndlægget ogsaa som "tilkjendegivelse af hiin inderlige kjærlighed, skjøndt i den forunderligste, rædselfulde skikkelse, idet han har søgt at forvandle sin faders og families sorg over ham til afsky og forbandelse, for derved at lindre de ham kjære jordiske væseners smerte og kummer." worm's hjertelag betegner hans aarige søster i et brev til hans defensor saaledes: "godmodighed har stedse fulgt ham over hans evne, thi han kjendte ingen større glæde end at give bort, endogsaa til det sidste han eiede. han havde ofte sagt, at han kjendte ingen større lykke end at kunne glæde andre." fra barn af havde han altid tragtet efter storhed, og hans phantasie malede ham fremtidsbilleder som hans forældre og sødskende som oftest fandt nopnaaelige. da han gik i nyborg latinskole havde han især udmærket sig i religion, og ifølge søsterens forsikkring har han fremdeles vedligeholdt det religiøse sindelag, med høi tillid til gud, om et tilkommende liv og sallighed i dette. j sit de aar maatte han forlade latinskolen, fordi hans fader ikke længere havde evne dertil. han yttrede megen lyst til malerkonsten, men ogsaa her var hans jdee den store; han vilde ikke være simpel malerdreng, men dannes ved akademiet, hvorfra hans phantasie lod ham øine udsigt til at opnaae den høieste lykke, men faderen havde heller ikke evne til at lade ham gaae konstnerveien. (han skal især have store gaver til digtekonsten." derpaa kom han i huset hos sin morbroder, en godsforvalter i lolland, hos hvem han skulde læse til dansk juridisk examen. j mai forlod han hemmelig onklens huus og tog til hamborg. fra dette øieblik – bemærker actor i sit jndlæg, begyndte hans ulykkelige periode. det flittige, velopdragne unge menneske blev forvandlet til en lediggænger, og i kort tid ført mod den afgrund, som der fattedes ham aandskraft til at undfly. det var en reisende fra hamborg, ved navn knauch, som havde opmuntret ham til at forsøge sin lykke i hamborg. for sin defensor har w. opgivet, at hans hensigt havde været, at lade sig hverve til batavia, og sende haandpengene til sine forældre for at afhielpe deres trange kaar. men det var ikke lykkedes ham, han var bleven syg, og kommet hjem igjen i den usleste forfatning. han var nu bleven saa tungsindig, at han ofte faldt i heftig graad, og ønskede sig død, da han følte sig bestemt til, aldrig at blive lykkelig her i livet. efter at han hele sommeren havde været hjemme hos sine forældre, bildte han disse ind, at han havde faaet et engagement hos knauch i hamborg. onklen bidrog til hans eqvipering, og han reiste bort, men til kjøbenhavn, og ikke til hamborg. han søgte der empløi paa alle mulige maader, endog som tjener og karl, men alt forgiæves. hans udvortes, der ikke lod vente kræfter hos ham til arbeide, var ham imod. jntet lod jeg uforsøgt - siger han i et brev til defenfor hvorved jeg kunde have faaet et ærligt udkomme, intet vilde have været mig for suurt eller for ringe, naar blot min elendighed kunde bleven skjult for mine forældre; men alle mine bestræbelser vare frugtesløse. han indbildte imidlertid sin familie i nyborg en række af conseqvent gjennemførte usandheder, for i dens øine at give sin stilling et haabefuldt og trøstende udseende, imedens den var høist fortvivlet. han tilskrev sine forældre breve som vare daterede fra steder hvor han slet ikke havde været, og opspandt en heel roman, idet han fingerede en person ved navn lucilie frosch i hamborg, en rig men aldrende pige, hvis kjærlighed han havde vundet under sine opdigtede ophold i hamborg. hun er god – skrev han den te jan. , men langt ældre end mig, og mangler ethvert udvortes, der kunde tildrage hende et anseeligere parti end jeg er. hun var, til hun lærte mig at kjende, hensunken i stum følesløshed og smerteover tabet af en i hendes ungdom elsket afdød forlovet, med hvem jeg i udvortes og væsen skal have en skuffende liighed; og det er det, der har gjort min lykke." denne lucilie foregav han, var i familie med hans principal. derfor – vedblev han i sit brev, byder klogskab og forsigtighed, at vi maa holde vores forbindelse hemmelig, da familien vil sætte sig med al magt mod vores parti, saasom den har eneste fordring paa at arve hende, hvis hun døer ugift. men til næste sommer haaber jeg dog at komme i besiddelse af min dyrebare lucilie, og da vil jeg kunne forløse dem, kjæreste forældre, fra deres næringssorger. med hendes haand kommer jeg tillige i besiddelse af en capital paa , mk. banco. under ste februar sendte han endog et stykke af et tydsk brev der skulde være fra hans lucilie. den de meldte han dem, at han havde tiltraadt en forretningsreise til sverrig. saaledes fik de flere breve, fra ham, fra malmøe &c. han glædede sine forældre, og søstre meget ved sine kjærlighedsfulde breve. den de juni tilskrev han moderen fra kjøbenhavn og fortalte hende, at lucilie var reist med sin familie til jtalien, at senator knauch, hans principals broder og pigens formynder, havde faaet forbindelsen, at vide og var yderst forbittret paa ham. hele milivs lykke skrev han, beroer paa dette giftermaal. min existence beroer paa, at jeg kan vedligeholde hendes genkjærlighed. hun har maattet love mig, at hun vil sætte sig ud over alt og bryde med dem; hendes renter kan de ikke nægte hende, ligesaalidet som forbyde hende at forlade deres huus; thi saalænge hun er der, kommer jeg aldrig videre." - og paa selvsamme tid som han indbildte sine forældre alle disse løgne, var hans forlegenhed saa stor, at han tilsidst maatte gribe til det for hans barnlige kjærlighed yderst bittre middel, at bede sin moder laane ham rbd. paa dage, eller at sende ham hendes guldkjæde, hvorpaa han kunde laane dem og hielpesig indtil han fik penge fra lucilie og kunde løse den ind. han fik de rbd. fra den ømme moder, men han fik tillige den sønderknusende tidende, at hans forældre skulde til decbr. termin udbetale rbd. der stode i deres huus, og at de, dersom disse pengeikke bleve skaffede tilveie, vilde være høist ulykkelige. nu var det ikke længere worms egen ulykke allene, der martrede ham; sit eget ulykkelige liv kunde han ende, og ende det, imedens han har et fremmed navn (thi i sit logis udgav han sig for at hedde peter winther, og at være en flensborger, der læste til chirurgisk exammen), der endog sikkrede ham imod, at de ham kjæreste paa jorden fik det at vide; men denne tidende spændte hans fortvivlelse til en grad, hvori end ikke selvmord var nogen redning. han selv havde opfyldt sine forældre med et tomt haab om glade udsigter, og alt var lutter hjernespind. moderens brev havde virket saa voldsomt paa ham, at han blev meget syg. - defensor har henledt rettens opmærksomhed paa et særegent onde, der har sit sæde tæt ved hjernen" og som ved denne leilighed angreb worm. "j nakken, fra det ene øre til det andet, fik han, i en bredde af to fingre, en iisnende følelse, iisnende i saa høi grad, at følelsen, deraf var næsten som brændende. fra et punkt i jssen havde han tillige stundom en fornemmelse, som om indvendigen noget flydende bevægede sig; denne bevægelse nærmede sig hen af jislaget, og i det øieblik den naaede dette, tabte worm bevidstheden. - (beskrivelsen over dette tilfælde har defensor af wormsfortælling, som da ikke kan have stor paalidelighed. saaledes forsikkrer ogsaa worm at han leed at dette onde den dag han sidst havde været hos tønder.) worms sidste brev (førend mordet) til sit hjem var af de junii. han takkede moderen for de laante penge, som han haabede at kunne tilbagebetale hende om dage. "jeg fortryder aldrig - hedder det i dette brev, at jeg ikke valgte den stilling som seminarist, som onkel vilde have jeg skulde være; lykkelig kunde jeg aldrig have følt mig; thi mine ønsker for livet gik langt ud over at sidde i en ussellandsby, aldrig kunde jeg vente at rive dem ud af deres næringssorger, uden ved et dristigt skridt. det gjorde jeg; og ikke træder jeg tilbage paa halvveien. strid med mig mine bekymringsdage, og deel med mig de glæder, jeg tilkæmper mig. alt som barn samlede jeg efter et drømmebillede; det maa jeg eie i virkeligheden, dertil har forsynet skabt mig, og det vil ikke lade sit eget værk synke. efter nogle nye fabler og hans lucilies familieforhold, foræringer han ventede fra hende, osv. yttrede han haab om at komme til jtaliens paradiis, og lovede at komme hjem paa en dage til moderens fødselsdag hen i septbr., og da - skrev han, kan og skal jeg glæde gode fader med en rbd. "jeg har - slutter han dette brev, siden maidag læst flittig til den juridiske examen. kunde jeg naae at tage den, saa vidste jeg de vilde være glade hjemme; derfor vil jeg ogsaa nødig forlade khvn. høiere end en dages tid. – den de juli havde w. indlogeret sig som reisende (under navn af seminarist petersen) i stadt lauenborg. hvor han i nogle af de næstforegaaende dage havde været, er endnu indhyllet i mørke. det synes, at han den de har havt et stævnemøde med en i roeskilde, om ting af yderste vigtighed. hermed bringes nu af defensor den hypothese i forbindelse, at en anden end wormer morderen, og at bemeldte trediemand (som w. engang løgnagtigen vilde have man skulde troe var hans egen fader) havde paalagt ham at vente hans komme i stadt lauenborg, for der at indvie ham i sin plan. den de juli besøgte han tønder første gang. han forlangte at blive informeret af ham i fransk. nu vides jntet om ham for mandagen den de juli. paa denne dag solgte han sin sidste skjorte for mk. for at kunne betale t. mk. forud. de rætter mellem mandag og onsdag tilbragte han aldeles søvnløst, den sidste endog uden hvile under aaben himmel, og i al den tid leed han af sin smertelige jisbrand. | fiction | null | aar_164543 | null | null | 1,368 |
livets drøm. (sluttet fra nr. og ). den hele verden, der kaldes den europæiske, skal sine fornødenheder være afhængig af ham, fordi han heri finder det eneste middel til at bøie engelland. herfra udvikler sig en almindelig uvillie, og da rusland unddrager sig hans anordninger, saa er han nødtil at bekrige dette land paa samme tid, da hans hæri spanien lide det ene nederlag efter det andet. den nye felottog, der begyndes med uhyre kræfter, ende sig efter moskaus ødelæggelse, med hans hærs fuldkomne ruin. dog redder napoleon sig selv, og finder i franktige, jtalien og tydskland middel til at byde den ham opstandne opposition trøds. j adskillige slag afgiøres hans skjebne. affaldet fra ham formerer sig daglig. nu føres krigen til frankrige. j to hele maaneder slaaes man, indtil parises stokring ender det dybt rystede herredamme. faldne ere allerede kongerne af spanien og vestfalen. nu falder napoleon selv; dog redder han endnu keisertitien, souveræniteten over elba, og en ikke ubetydelig pension, som frankrige skal udrede. ved det gamle dynasties tilbagekomst til frankrige forandrer hele europas skikkelse sig. den utilfredshed som i selve frankrige derover opstaaer, fører napoleon tilbage. alt viger for ham i øieblikket, dog kun for kort tid. slaget ved la belle alliance knuser den sidste levning af napoleonsk herredømme, han vil flygte til amerika, falder i engellændernes hænder, vorder en gienstand for underhandling, maae finde sig i at forvises til st helene, hvor han mellem brasilien og kaffernes land, fjernt fra sine hidtilværende venner og fjender, i en alder af aar skal nyde en ufrivillig rolighed. - - endnu engang man forbinde begyndelsespunktet med endepunktet i dette liv og spørge sig selv; om nogen roman kan være rigere paa store begivenheder, – maaskee maa man og spørge, om et saadant liv kan betragtes som tilendebragt? opløsning. af den i avisen no. fremsatte gaade. hvo kiender ei niels juul i norden hvo hørte ei om tappre mand. der kiæk, iblandt kanoners torden, slog fiender ned ved kiøges strand? hvo hørte ei om heltens ære, og ei om gavmild konge=haand, der bød ham laurbærkrandsen bære for heltedaad og helteaand? hvad under da, at krige flamme høit lued i hans afkom blodhvad under vel, at egestamme, sprang ud fra kraftfuld egerod? ja, fast du var, som nordens fielde! din stammefaders hæder værd, du tappre yngling, som med vælde drog over hav til fiendtlig færd; som, kuende tripolitaner, med modigt bryst og ædel harm, udviste, hvad en ussel raner, formaaer mod tappe danskes arm; som kiendte, hvad det var at krige, saasnart det gialdt at være mand, men, som hiin æqvors skræk, tilligefandt bedste ro paa fredsomt land. vel kunde jeg dit navn opdage, og derved løse gaaden brat, men end der staaer en ting tilbage, som svæver i en dunkel nat. et dyr du haver til din navne, et dyr, der findes udi vand; at skiule det kan jntet gavne: en krabe er det dyt paa stand. naar første bogstav du vil tabe, og drage fra dit fødenavn, da sees de gamle danskes rabe, den fugl, som nu vi kalde ravn. og, naar du endelig vil trækkedet bogstav bort, som staaer for rada vil en abe snild dig gjække, thi r fra ra gier vistnok a. vel, seer du nu, hvorhen jeg sigter, tør nu jeg tale uden skiule saa vild da, at din gaade, digter, din gaades navn er: krabe juul. kiøbenhavn d. de febr. . f. faber. | fiction | null | aar_067174 | null | F. Faber | 1,369 |
landstormen i taubenfeld. "hurra, fienden kommer!" skreg en bonde, som med flyvende haar, uden hat, paa en usadlet hest, foer giennem byen. landstormens befalingsmand, borgmester gunddram, skiælvede og bævede. "skyndjer at sadle!" raabte han ind af stalddøren, og vidste af angst ikke hvor han skulde faae folk nok fra til at kalde paa hans adjutant, lade pistolerne, opfordre klokkeren til at ringe med stormklokken og meget andet. jmidlertid styrtede allerede borgerne ud af deres huse, væbnede med lange piker, og samledes paa torvet. ogsaa adjutanten, den forrige dandsemester hæslein, kom farende i fuld galop. han sad fast og rank tilhest som en berider. sablens metalskede klang lydeligt mod sporen, og et frygteligt knebelsbart paatrykte det ungdommelige aasyn mandigheds stempel. saaledes fløi han op og ned af torvet, ordnede rækker og geleder og indgiød borgerne mod. - sin adjutantsværdighed skyldte han egentlig sin spraglede hest, som han holdt for nogle udenbyes dandseskolarers skyld; dog agtede ogsaa hele taubenfeld ham som den heltemodigste mand og varmeste fædrelandsven. han bar endogsaa nationalkokarden paa den hvide nathue, han havde paa, naar han ommorgenen røgede sin pibe tobak i det aabne vindue, og ved hvert glas viin, han drak, paastod han med tordnende stemme, at man skulde ofre fædrelandet gods og blod, og give dets fiender døden. naar han talte om denne gienstand traadte han næsten uden for menneskelighedens skranker, idet han med skrækkelige eder forsikrede, at han uden naade og barmhiertighed vilde nedhugge enhver fiendtlig kriger, som kom for hans klinge. "o ikke saa grusom, kiære hæslein!" sagde da stedse gundrams skiønne datter, dorthe, som iøvrigt elskede ham ret inderligt for hans hellige jver for frihed og fødeland. hun selv tog levende deel i det betrængte germanerfolks skjæbne. deri stemte hun aldeles overeens med den aandrige dandsemmester, og han vandt det hierte, hun forhans skyld unddrog en tidligere tilbeder. - denne var kiøbmand burkhard, en ung elskværdig mand. men han talte aldrig om de heltegierninger, han vilde udføre, og derfor holdt dorthe ham for frig. - hæsleins flammende mod opluede selv de fornemste koner, og piger i byen. alle vare beredte til kamp for fædrelandet. hovedet for denne lille amazonehær var fru polteratzki, en fændriks enke. hun var en kone af kæmpevært, mandigt aasyn og tordenstemme. hun havde allerede udmærket sig i en tidligere krig. da drog hun med sin ægteherre, den ved sit regiment høitagtede kommandeersergeant polteraski, tilfeldts som marketenderske, og fangede engang ved nattetid med egen haand en fiendtlig officeer, som i drukkenskab havde forvildet sig. til løn for denne heltedaad fik hun en guldmedaille, som hun siden stedse har om halsen. ogsaa hr. kommandeersergeanten havde af sin kones tapperhed den fordeel, at han, efterat krigen var endt, fik afsted som fændrik og blev toldbetient i taubenfeld. men hans mandige gemalinde frabad sig overalt hvor hun kom, den borgerlige titel: hun lod sig kun kalde frue. - da landstormen oprettedes i taubenfeld vilde hun iføre sig mandsklæder og ansættes som officeer. "deres beslutning henrykker mig, naadige frue sagde, hæslein, men de kan ogsaa vinde nye laurbær uden at fornægte deres kiøn. fortidens ædle qvinderbeskyttede ofte byer ved at øse sydende vand fra mure og vinduer ned paa den indtrængende fiende. for endnu at forstærke dette slags forsvar, ville vi kiøre begge byens sprøiter hen til porten, og af dem pompe kogende strømme i fiendens ansigt; dette vaade batterie vil ustridig giøre megen virkning, naar de, naadige frue, ville kommandere det." - hun besluttede sig dertil og hvervede mange koner og piger, med hvilke hun en tidlang anstillede flittige øvelser. alle andre, som ikke vilde tiene artilleriet, maatte forpligte sig til, saasnart de hørte stormklokken, at bringe kiedler og andre store kiøkkenkar til porten, sammesteds tænde jld, og koge det fornødne vand. hr. hæslein forbedrede siden sin opfindelse ved det forslag, at lade sprøiterne med tynd meelpap, fordi det, som han sagde, ved erfaring var afgjort, at en saadan meelvælling ikke kiønnedes saa hastigt, som simpelt vand. - hvad han saaledes havde udkastet og forberedt udførtes nu, da fienden var i anmarsch, med mueligste raskhed. kiække qvinder spændte sig for sprøiterne, og trak dem til porten, andre gjorde i jld paa og bare potter, kiedler og vand til. damen polteratkis gevaltige stemme lød fra porten, hvor hun kommandeerte, gjennem den hele bye. adjutanten kom farende. "alt godt, alt skiønt!" raabte han. "kun at sprøiterne rettes saaledes, at de bestryge porten med en krydsild, faa gad jeg seet den, der vil komme uskoldet ind! - herr oversten - saa heed han i hele byen - besteeg imidlertid sin store stridshest med sukken og stønnen. han var en meget tyk mand, og det undrede jngen, som vidste, at han bryggede meget nærende øl, og drak det meste selv. hans bryggerie gjorde, at han var tilhest, i det den dygtige ganger som nu skulde bære ham til kamppladsen, til andre tider trak bryggervognen. da adjutanten kom tilbage fra porten, holdt man krigsraad, og besluttede at rykke frem af landeveien i til en vis paa begge sider med skov omgiven plads. der skulde fløiene af den lille hær paa høire og venstre side læne sig til skoven, og saaledes spærre hele veien. dette krigsraad holdt oberst gundram uden for sin gadedør med alle sine officerer, blandt hvilke ogsaa burkhard befandt sig. dortre faae nysgierrig ud af vindvet. adjutanten lyssede paa fingeren til afsked. hun giengieldte denne dinger, og tørrede sine vaade øine. burkhard hilste beskedent med sænket kaarde. hun takkede koldt. landstormen rykkede nu ud. da fattede hun pludselig den beslutning, at være øienvidne til hendes elskedes daad. hun vilde efter fægtningen tilraabe ham som klopstocks thusnelda: "hal bort komme er mit schweiz, mit frindesblutte, mit dem staube der schlacht bedeckt, so schön var hæslein memals, so hats om niemals vom auge beflamm kask og modig tilte hun afsted til kamppladsen. men da hun var kommet af sideveie, undgik hende den fornøielse at være vidne til landstormens første heltedaad. - stormhæren var neppe tusind skridt, udenfor byen, da en skarpsynet borgermand tog paa at skrige bud naade os! der driver en snappanealle vore kiære køer bort!". adjutanten saae giennem sin kikkert, og saae virkelig en karl, som har fiendens forhadte uniform, drivende byens samtlige køer, foran sig. hæel in kunde lettelig have indhentet og nedsablet ham, dog forsmaaede han den alt for lette seier, og beordrede en deel af landstormen til angreb. (slutningen følger.) | fiction | aar_landstormen | aar_070946_a | null | null | 1,370 |
giftblandersken. (sluttet; see følgeblad no. .) døren var snart opbrudt. der laae den ulykkelige med sønderknust hoved paa sit leie, ved siden af ham følgende brev. - jeg ender et liv, der er mig umueligt længer at bære. gud, du være mig en naadig dommer. mit navn er friz sander. sophie kalmann var min elskede, og skulde vorde min kone, saasnart en gammel tante var død, der havde indsat mig til sin arving. aldeles lykkelig vilde jeg have følt mig ved besiddelsen af denne kierlighed, hvis ikke sophies grændseløse skinsyge havde forbitret mig mangt et øieblik, og efterhaands svækket min tilbøielighed for hende. et tilfælde bragte mig i spil, jeg tabte, og faldt i en aagrers kløer, hvem jeg inden faa maaneder var paa vexel rd. skyldig. samme tid gjorde jeg bekiendtskab med en dandserinde, der var ligesaa snedig som smuk. for hendes skyld glemte jeg sophie gandske. angelikats besiddelse var mit høieste ønske, men den listige udsatte dets opfyldelse indtil tantens død og den dermed forbundne arv, og den gamle syntes mig til trods at vilde leve evigt. pludselig døde aagreren; arvingerne fandt min vexel og truede mig med arrest. denne skiendsel og frygten for at miste angelikas kierlighed, drev mig til en fortvivlet beslutning. sophie var aldeles uvidende om min forbindelse med dandserinden; der manglede mig mod til gandske at bryde med hende, desaarsag besøgte jeg hende af og tilen dag som just min stilling var meest trykkende, fandt jeg hende beskieftiget med at lave en deig af meel og arsenik, for dermed at fordrive rotter. hun havde kun brugt lidet af giften, lagte den i papirindsvøbte rest i et skab, og gik ned for at henlægge deigen i kielderen. uden at vide hvad jeg egentlig vilde, stak jeg papiret til mig og bortfiernte mig kort efter. min tante holdt meget af biskop. sophie havde nogle uger forud foræret mig til hende en flaskedermed, som af glemsomhed endnu stod i mit logis. den fik jeg nu frem, blandede den med giften og sendte den til tanten. hun døde og jeg arvede hende. jeg troede mig nær mine ønskers maal. jeg tilstod sophie i en skrivelse hvorlunde ei vi to kunde vorde lykkelige, men forsikrede hende evigt venskab. hun værdigede mig intet svar, men jeg erfoer, hvorlunde tabet af min kierlighed gjorde hende grændseløs ulykkelig. havde jeg været mindre forblændet da var jeg ilet hen til hendes kierlige favn, men angelitals besiddelse overdøvede alt. frygtelig vaktes jeg af min ruus. man mistænkte mig for min tantes pludselige død, og søgte efter mig. da fyldtes jeg med navnløs angst. uden at vide hvad jeg giorde styrtede jeg hen til sophie, tilstod hende min forbrydelse, og bad hende, at skiule mig for retfærdighedens straffende arm. med den dybeste afskyes umiskiendelige udtryk hørte hun min bekiendelse, endelig fyldte sig hendes øie med taarer; stirrende frem for sig taughun længe - pludselig overdrog en mørk rødme hendes blege ansigt, stolt reiste hun sig, med flammende aasyn førte hun mig ind i et sidekammer, bad mig rolig her at vente sin tilbagekomst. en time efter kom hun, paaklædt til udgang, igien ind til mig, med et brev i haanden. "tag dette, sagde hun, men giv mig dit æresord paa, ei før tvende timers løbat aabne det." jeg gav det."levvel; vedblev hun med hævende stemme, gud tilgive dig, som jeg tilgiver dig. vær lykkelig, hvis du kan vorde det. hun vilde talt mere, men taarer qvalte hendes stemme, med tørklædet for øinene, styrtede hun ud af døren. den givne frist var mig en qvalfuld evighed. endeligen slog den ængstelig forventende time, jeg brød brevet og læste - følgende: "din kierlighed var mig alt, du har unddraget mig samme - livet er mig nu til byrde. længe kiempede jeg mod hiin bedragerske lidenskabs jndtryk, i dig troede jeg endeligen at have fundet min siels mand. jeg sluttede mig fast til dig med mit brændende hiertes hele kraft; jeg levede kun i dig og ved dig, og dul! dog jeg vil ikke trætte dig med mine klager. mit lod er kastet! naar du læser disse linier har jeg selv anklaget mig for hiin forbrydelse, hvorfore man forfølger dig. man vil fæste liid til mit udsagn, naar jeg tilstaaer, hvorlunde jeg for at eie dig begik forbrydelsen, naar jeg beviser hvor jeg kiøbte biskop-essentsen og giften; endeligen naar du bevidner mit udsagn - og det skal det maae du. jeg kan ikke meere elske dig, men døkan jeg for dig und mig i det ringeste den trøst, at min død frelser dig fra den skiendige straf, og forskaffer dig tid til, ved dyd og bod at forsyne den almægtige. han kiender mit hierte, han vil forbarme, sig over mig, fattet og rolig gaaer jeg døden imøde; det er havnen, hvortil jeg flygter fra verdens storme. levvel fritz, gud give dig mod og kraft. din indtil døden troe sophie". længe kiempede jeg med mig selv. jeg vilde ile til dommeren, bekiende mig skyldig og redde hiin engels liv, da vaagnede pludselig brødens bevidsthed; frygt for timelig og evig straf holdt mig tilbage. næste morgen blev jeg kaldt for retten, hvor man fremlagte mig sophies udsagn med det faste forsæt gik jeg did, at opdage alt: da traadte skafottet med alle dets rædsler for min martrede siel, og jeg bekræftede den uskyldiges udsagn, for at vedligeholde et liv fuldt af navnløse qvaler. jeg flygtede - jeg ulykkelige, kunde jeg undvige mig selv. siden hiin tid vandrede jeg fra land til land, fra bye til bye, forfulgt af samvittighedens furier. ved berusende sviir søgte jeg at adsprede mig at forgieves, jdag er det hiin rædsomme dag, hvorpaa det uskyldige offerlam foret aar siden udgjød sit blod for mig paa skaffettet: mere levende end nogensinde staaer forbrydelsen i sin hele storhed for min siel - maalet er fyldt - jeg ender et brødefuldt liv, som jeg var feig nok til, at kiøbe med en helgenindes død. - gud være min arme siel naadig!! hiin ædle pige reistes i sin fædrenebye af deeltagende mennesker et minde, der længe for efterverdenen vil vidne om, hvad kierlighed formaaer. | fiction | aar_giftblandersken | aar_070946_b | null | null | 1,371 |
zuma, eller chinabarkens opdagelse. (sluttet; see følgeblad no. ). nittwan og zuma dømtes endnu samme dag til baalet; timeo læsgares. med standhaftig heltemod, hørte mirwan dammen, men zuma omfavnede hans knæe, og raabte: "tilgive mig!" - berolige digmin zuma. - gientog han - tyrannerne som dømme os befrie es fra et skiendigt aag, snart ere vi ei mere deres slaver!" - disse ord rørte selv den steenhaarde azans hierte : miewan, raabte han, vær ubekymret om din søns skjebne, han skal være mig dyrebartte, end om han var min. - klokken var ni om morgenen; der gaves befaling til baalets reisning. | fiction | aar_zuma | aar_074022 | null | null | 1,372 |
vicedronningen var døden nær, lægen meldte at alt haab nu var fordie. vicekongen, høist fortvivlet, brog, medens henrettelsen skulde gaae for sig, ud paa et landsted en miilsvei fra staden. - timer udtænkte forgieves tusinde planer for at redde fine børn; gjerne havde han samlet sine venner, men den hele morgen bevogtedes jndianerne saa nøie, at han ei selv engang kunde komme til at tale ene med aan og thamir. strax efter udkom en proklamation, som befalede alle jndianere i lima, at bivaane exekutionen. de vare uden vaaben; den spanske bagt fordobledes og dannede en kreds om baalet; desuden skulde tohundrede soldater eskortere de ulykkelige slagtoffere. der var intet andet for end at adlyde. timeo, fattede i sin fortvivlelse den beslutning at styrte sig med sine børn i luerne. | fiction | aar_zuma | aar_074023 | null | null | 1,373 |
medens hele staden bestyrtset forventede hiint sørgelige skuespil, laae vicedronningen, endnu stedse ukiendt med hvad der foregik omkring hende, end saagere og mere lidende end nogensinde. den urolighed som fra daggrye omgav hende, blev hende endeligen paafaldende, hun spurgte, og mærkede tydelig at manfortaug hende noget. bratrix forlod ofte værelset for at give sine taarer frit lod. i et saadant øieblik, fik vitedronningen sandheden ud af en af hendes kammerfruer. o høieste barmhiertighed!" raabte hun, dig vil jeg anraabe med tillid!" strax befalede hun a hente sig en anden pal niin ld sig hurtig klæde paa og uden at agte sine omgivns bønner og taarer, lader hun sig lægge deri. fire slaver bære hende, en femte holder en solskierm over hende; saaledes liggende, ansigtet bedækket med et hvidt støer, tager hun bort . klokken slaaer tolv . . . i dette deblik træde mirman og zuma, lænkebundne, ud af fængslet, for at føres til retterpladsen. zuma der i neppe kan holde sig opret, støtter sig paa en geistligsarm ført af to soldater ; en uhyre mann skevrimmel strømmer hid, for at see hende. blandt høben faaer hun øie paa aan med hendes barn paa armeen; han viser hendet det. hun udstøder et giennemtrængende i skrig, der gientonede i alles hierter, river sig løs fra præst og soldater, og styrter hen mod azan, der træder hende imøde. azan lægger barnet ved zumas bankende varm; den ulykkelige forglemmer taarestrømme og giver sit varn det sidste moderkys, zuma", sagde azan sagte, fat mod; husk paa, at selv din død er hævn, og at den giør vor hemmelighed endnu ubrødeligere." - o jeg forlanger ingen hævn," svarte zuma; ak! kunde jeg blet frelse vicedronningen . . . mere kunde hun ikke sige, soldaterne tøge hende igien iblandt sig. alt bebuder sørgetkomptten stagtoffernes nærmelse og baalet tændes. alt hvirvle flammerne opmed firmamentet; zuma segner bevidstløs om i præstens armee der formaner hende til anger og bod. zuma, tilhvisker mirvan hende," vor død vil ikke være smertelig; see hine røgskyer, de ville snart qvæle os- at, stammede zumma, jeg seer intet uden jld og flammer. - alt seer man tydelig jndianerne førgende og bestyrtsede staae om baalet; til tegn paa sorg holde de en sypresseqvist i deres haand; den spanske bagt omgiver dem - pludselig høies et fierne skrig; en rytter i stærkeste gallop sprænger hid og raaber: "holdt, holdt, i bicedronningens navn, hun følger mig." man holder inde; zuma beder med sammenfoldede hænder til himlen. vicedronningen kommer, og lader holde stille omgivet af spaniere og jndianere; hun løfter sløret og bløtter et blegt men blidt, naade forkyndende ansigt. "jeg har ikke, saa talte hun til forsamlingen, den kiønne rettighed at forunde naade, men jeg er vis paa, at erholde den af bictongens godhed. jndtil da tager jeg begge disse ulykkelige under min beskyttelse og varetægt; man løse deres lænker og udslukke hiint strækkelige baal, der aldrig var bleven reist hvis det før var kommet mig til kundskab, ved disse ord lastede alle jndianere deres cypresqviste fra sig, og luften gientød af raabet: vicedronningen leve times styrter frem af hoben og raaber: "ja, hun leve!" zuma falder paa knæe. "almægtige gud, beder han fuldend dit værk!" vicestonningen lader mirman og zama følge sig, og saaledes dragen hun ledsaget af en uhyre folkemængde, tilbage til palladset. her bad hun zuma og mirman komme ind i sit gemak og anviste dem plads ved hendes leie; hun ver nu saa udmattet at hun troede sig sin oplysning nær. en haand rakte hun mirman, den anden zuma det taarevædet modtog den paa sine knæe. beatrix vil føre jndianerne ud af værtiset, men vicedronningens svage stemme lød: "olad dem blive, at bekunne aabne mig himlens porte; jeg indestaaer for dem hos den høieste dommer, der vil dømme os . zama, ude af sig selv, vilde tale, men mirvan, der frygtede for hemmeligheden, faldt hende indi talen med de ord: zume, lad os til! lad es stole paa gud, som hun anraaber, der sikkert vil opholde. et saa kostbart liv og bringe vor uskyld for dagen." allerede før vieldronmagen forlod staden for at frelse zuma, havde beattix afsendt en koureer til greven; underligt at han endnu ei var indtruffen; set andet jilbud var beredt til at affærdiges, da man i palladsets gaarde hørte en overordentlig fradefuldtummel. grevinden hørte sin mands røst, løb dørten aabne og raabte: naade, naade for de skyldige!" - . de ere dit livs frelsere!" svarte vicekongen, trædende ind i værelset. han har et skiønt barn paa sine arme. zama udstødte et glædesskrig; det var hendes barn. vicekongen tilte den imod hende, lagde barnet til hendes baria og knælte for hendes fod. times fulgte ham, og talte saaledes til nirwan: "med alle jndianernes tilladelse : kan du nu tale, hemmeligheden at opdaget ; vi alle have i vicekongens nærværelse taget pulveret, og han selv har taget det, inden han bragte det med herhid. zuma er ude af sig selv af glæde; mirman omfaner sin fader, og vicekongen fortæller sin gemalinde, hvad jndianerne have opdaget ham "store gud, udbrød brevinden, omslyngende zumas hals, denne engel opofrede sig for mig, og man vilde dræbe hende!" at! gienteg zama, deres naade giørte end mere, thi da man holdte os for udyrer og eders lidelsers ophav, beskyttede, befriede og modtog deos jo med venskab og godhed. - jg begge i ædle qvinder ville vorde lønnede for eders mange dyder; zuma, j skal helbrede min gemalinde han fremtog nu to portioner af det velgiørende chinapulver; selv rystede han der udi tvende kopper; zuma tog det første; vitedronningen vilde kun af hendes haand modtage den heldbringende drik. ale omstaaende fældte taarer. midt under at denne glædestummel tog vicekongen, zuma og mirman ved haanden og førte dem udpaa balkoven og raabte ud til folket som i utalligmængde fyldte gaderne: "seer her de frivillige offfere for taknemmeligheden. naturins følelser og edens hellighed. jndianere! j alle ere fra vore hemmelige fiender blevne den gamle verdens velgiørere. fra nu af ere j frie! elsker eders souvergin, værer ham troe: landstrækninger skulle fordeles iblandt eder, planter derpaa sundbedstrært, og hele verden vil takke eder for denne skaberinsvelgierning. - folket udbrød i almindelig enthusigsme; vicekongen vilde beslutte denne dag med zamas trium. prægtig tiædt, med laurbærkrandspaa hovedet, førtes hun giennem hele lima en pragtfuld palentin, omgivet af alle vitedronningens damer; en herold aabnede toget og raabte: "det c. zuma, vicebronningens frelserinde summa fl. med sit barn paa skiødet, holdende i haanden en qvist af sundhedsnæet. om aftenen var hele staden illumineret og i palladsets hauger berærtedes jndianerne paa det herligste. zuma og hendes mand behandledes fra nu af som bitedronningens kiereste venner. feberen forlod vicedronningen og zuma aldeles i paa samme plads hvor baalet havde været, løb vicekangen reise en obelisk af hvid marmør, hvorpaa med gyldne bogstaver de ded blere indgravne: zuma, vicsbronningens veninde og fretserinde, den gamle verdens velgiørerinde, bellige. paa begge sider deraf plantedes et sundbedstræe. vicekongen tilte med at sende dette kostelige pulver til snesra; længe førte det ravnet: grevindens pulrer, og kaldes endnu paa latin saaledes. | fiction | aar_zuma | aar_074024 | null | null | 1,374 |
passerede fra aarhuus til callundborg. fuldmægtig elling, afskediget lieutnant hoffmann, preprietairerne dyrup og christensen, mad. høier og jfr. bay, candidaterne ingerslev og hasle, kiøbmand schaubne, lieuta. trtens m. f., fornatter amnisbøll, jfr. rørdam, birkedommer og landvæsenskommissair nørgaard, eskadronsdirurg hertler, hofjunker preumann, skibskaptain ronde. fra callundborg. kiøbmand fris, regierings- og justitsraad rosenerne, kiøbm. søegaard med kone, kiøbm. falsen, jfr. hansen, postmester jespersen, grosserer pugaard, studenterne datager og magnussen, forpagter kaaber, gammerraad walsøe, lieutnant faber, mad. meisner, kiøbm. jungersen. | non-fiction | null | aar_074025 | null | null | 1,375 |
jbrahim pascha. denne mehemet paschals adopterede søner meget korpulent, hans ansigt bredt, næsen indtrykt og øinene funklende; der er noget grueligt i hans aasyn. hans tapperhed er mageløs, han er den første i jlden, og trodser de fjendtlige kugler og sabler. støder han paa fjenden, angriber han strax, og naar fægtningen er ret begyndt, stiller han sig med nogle officerer bagved regimenterne og nedhugger enhver som vil vige. ved navarinos beleiring nærmede jbrahim sig fæstningsværkerne saameget, at kanon- og geværkuglerne fuste ham omkring orerne. "prinds! sagde en officeer til ham. de er ikke sikker her." - kujon, svarte jbrahim døel" og huggede hovedet, af ham. da han ved sin ankomst til modon fandt, at mange huse endnu beboedes af grækere, befalte han at nedsable alle disse ulykkelige, som han havde lovet livet og beskyttelse. en fangen grækerblev ført frem for ham; jbrahim spurgte ham, hvor fienderne vare. "jeg bryder ikke den eed, jeg har svoret mine vaabenbrødre!" svarte grækeren. det koster dit liv, skreg jbrahim: hvis du ikke adlyder mig!" - grækeren blev ved sit første svar. da lagde jbrahim sin pibe, greb sit gevær og nedskjød ham. "jeg selv - fortæller, forfatteren af deur annees en grece, hvoraf denne skildring er tagen, saae med egne øine et halvthundrede grækere føres for jbrahims telt, saae dem afklædes og mærkes med et gloende jern og derpaa kastes ned i skibsrummet for at bringes tilægypten, jeg saae præster korsfæstes, saae dem steges ved en sagte jld, jeg saae men, det er allerede formeget. j bladet: den russiske jnvalide, som udkommer i st. petersborg, læses et brev fra en russisk officeer, skrevet paa orlogskibet asov, hvori det blandt andet hedder: "vi gjorde landgang ved calamatta, som ægypterne have ødelagt, for at hævne sig over seiren ved navarino. man kan ikke gjøre sig nogen forestilling om hvorledes jbrahim har mishandlet denne rige slette; det synes, at han har maattet anvende flere uger og nogle tusinde mennesker for at ødelægge de større og mindre byer i en strækning af flere mile, intet huus, lund eller have er bleven ubeskadiget. den temmelig store stad nissa er bleven saaledes ruineret, at man neppe kan see, hvor gaderne have været. rovfugle have etableret sig i ruinerne, og fløi op i hele flokke, naar vi nærmede os til dem. jbrahim har i egentlig forstand ikke lader een steenblive paa den anden. at jbrahim er en barbar, giver sig tydeligt tilkjende af følgende beretning i den officielle græske avis om tripolitzads ødelæggelse: "med en øxe i haanden styrtede han selv i spidsen forsine tropper som en rasende løs paa fæstningen og og lod den sløife. murene bleve nedrevne, alle taarne og kirker bleve sprængte ved miner, ja han gik saavidt i sit raserie, at han lod ødelægge brøndene, samt alle de huse og kirker som laae udenfor staden. alt gik for sig under trompeters skrald. da ødelæggelsen var forbi, holdt soldaterne deres sædvanlige bøn til mahomed og affyredederpaa glædessalver. men nogle tusinde ryttere skjulte sig i desileerne udenfor staden og toge allede ulykkelige fangne, som efterhaands kom tilbagefor at søge mellem ruinerne, om der ikke var levnet. | fiction | aar_ibrahim-pascha | aar_124060 | null | null | 1,376 |
enedronningen af portugal. (sluttet; see tillæget til no. .) stedse utaalmodigere efter at hævne sine krænkelser og bemægtige sig herredømmet, hvortil hun havde en saa forrig attraa, valgte hun don miguel til sit redskab, thi hun havde en uindskrænket jndflydelse paa ham. der blev grundlagt en ny complot, som flere regimentschefer lod sig forlede til at tage deel i. natten til den mai forsvandt don miguel pludseligt fra hovedstaden og stod frem igjen i villafranca, hvor general pamplona (senere grev subserra) foreenede sig med ham. j en proclamation blev forkyndt, at han vilde befrie kongen fra cortes's tyrannie. snart blev soldateropstanden almindelig i hovedstaden og dens omegn, og de cortes maatte skilles ad. den mand som næst dronningen styrede maskinen var marquis guarany, en af hendes fortroligste venner, som var ilet hid fra brasilien at hjelpe hende. da han kom, var dronningen sat under streng bevogtning i et isoleret pallads, han forklædte sig derfor som gedehyrde og indfandt sig i slotsgaarden med sine geder for at sælge melk, og kom saaledes i ny forbindelse med hende. kongen lod bekjendtgjøre, at hans søn havde taget flugten, og erklærte derhos: "jeg har forladt ham som fader, og skal vide at straffe ham som konge. de sammensvornes planvar, at bemægtige sig hovedstaden, udraabe dronningen til regentinde og hendes dyrebare søn til generallissimus. midt i al denne uorden blev kongen frelst af en særegen omstændighed: dronningens aand var frugtbar paa hjelpemidler og udveie, men hendes medfødte heftighed bragte foretagender til at strande som vare anlagte med den største klogskab. bevægelser i det jndre af dronningens slot røbede hendes hensigt at begive sig til tropperne. kongen erfoer det, og besluttede at komme hende i forkjøbet, og denne beslutning skyldte han, at han beholdt sin krone og maaskee sit livcomplottet blev atter tilintetgjort, og den godlidende konge var svag nok til at tilgive sin gemalinde, grev amarante til atter lov at komme til hoffet, hvor han blev modtaget med et kys af sin kongelige herskerinde. dronningens partie triumpherede. men dronningens hævn var ikke tilfredsstillet. marqvis de louls var en af kongens troeste hoffolk, og derfor meest forhadt af dronningen, hoffet var reist ud til palladset salvaterra, hvor marqvien tilligemed nogle flere skulde opføre er drama paa et lille theater. efter prøven gik de fleste af acteurerne bort, men de louls blev tilbagefor endnu at anordne noget til forestillingen. da han omsider gik bort igjennem et svagt oplyst gallerie som førte til dronningens gemakker, blev han overfalden af to mænd, der kastede en kappe over hovedet paa ham og stødte ham et skarpt jnstrukment ind i munden saa det overskar hans gane, om morgenen fandt man liget under en gruushob, paa et afsides sted ved slottet. kongen var utrøstelig over tabet af en tro tjener, som han elskede oprigtigt, og som var den eneste ven, i hvis hjerte den ulykkelige fyrste udøste sin kummer. han anordnede strax en lovformelig undersøgelse, og der forsikres, at da man forelagde kongen denne, gyste han ved at see navnene paa dem som vare indviklede deri. ministre, høie geistlige, dommere og hofdamer bønfaldt kongen om at skaane portugal for en offentlig scandal, saa han atter tilgav. og for at kaste et uigjennemtrængeligt slør over den afskyelige forbrydese, fik man ham endmere til at befale, at alle atstykkerne skulde saaledes indelukkes og forsegles, at man aldrig kan faae dem at læse. hvo vare da forbryderne? det er et spørgsmaal, som enhver i lissabon kun havde eet svar til. de senere begivenheder i portugal ere endnu i saa frisk minde, at de ikke behøve at gjentages. dronningen og don miguel spille endnu hovedrollerne deri. | fiction | aar_dronning-portugal | aar_124061 | null | null | 1,377 |
udenlandske efterretninger. (af altona mercur og hamborg corresponder.) frankrig. keiseren har bevilget frankertil uddeeling imellem pensionisterne i de hanseatiske departementer. - en dandsemester bertan i schlettstadt, der ved en jldebrand i denne bye med eren livsfare reddede en moder med hendes barn ud af luerne, har af præsekten modtaget en hædrende skrivelse for denne sin ædle daad, hvis skiønneste belønning han vist har i sit ædle hierte. - j holland gaaer det ret fiint med lodtrækningerne til konskriptionen for ; hvergang, de unge mennesker trække et æresnummer, forkynde, de deres held ved et hierteligt: leve keiseren, officielle efterretninger fra armeerne: i spanien. (sluttet.) katalonien. ogsaa valencias beleiring tiltrak sig halvøens forenede armees opmærksomhed. j den hensigt at befrie denne stad afmarscherede , jnsurgenter under generalerne lasey og ayrolas kommand imod tarragona, hvor der allerede i forveien havde lagt sig tvende linieskibe for staden og kastede bomber. paa efterretningen og fiendens forehavende afsendte general decaen ufortøvet divisionen lamarque, der den de januarii i forening med en deel af barcellonas garnison under general mathleu angreb jnsurgentarmeen paa høiderne af altafouilla. j denne glimrende fægtning mistede jnsurgenterne over i døde saarede og fangne: deres hele armee blev saaledes adspredt, at det blev dem aldeles umueligt igien at organdføre den; de have næsten tabt al deres vaaben, artilleriog bagage. de ayrolas er bleven farlig saaret. under fegtningen marscherede garnisonen i tarragona mod reut og salon, og borttog sammesteds de af fienden, anlagte magasiner, og opbrændte en stor mængde, stormstiger, imedens at de engelske krigskibe, vare stumme tilskuere af den franske armees seierved st. felin slog general decaen atter et mand stærk jnsurgentkorps under en general sarsfield, fra tog dem en fane og adspredte hele korpset. da hertugen af albusera var bleven underrettet om disse fiendens bevægelser mod tarragona, beordredes generalreilla at marschere til denne egn, hvor han ankom dagen efter at banderne vare blevne adspredte, og nu aldeles fuldender deres tilintetgiørelse. | non-fiction | null | aar_053692 | null | null | 1,378 |
commandeersergeant støvring, boende paa bieberg, giver underviisning i mathematik og tegning. en skikkelig pige fra landet og af god opdragelse, ønsker sig til førstkommende maidag antaget som huusjomfrue enten i en præstegaard eller andet huus, dog helst paa landet. paa lønnen seer hun ikke saamege som paa en god omgang. videre oplysning giver hr. stud. risom, klokker til domkirken i aarhuus, det sted som beboes af s. t. hr. capt. v. bull, kan til næstkommende paaske flyttetid faaes til ledet sted som beboes af s. t. hr. capt. v. bull, kan til næstkommende paaske flyttetid faaes til leie, chr. sperling. følgeblad. til aarhuus stifts adresse-contoirs tidende. no. . blik i fremtiden ). | non-fiction | null | aar_066870 | null | null | 1,379 |
udtog af et brev fra generalinde bertrand paa st. helena til en veninde i frankrig, dateret december . (sluttet, se no. .) nu gik det rask nedad til strandbredden, hvad vi havde haabet, skeedte: begge de engelske vogtere bestege kun den nærmeste høi, leirede sig paa samme og forfulgte os med øinene. vevare personer, men lutter indviede franske. da vi nu kom til et sted hvor vi vidste, at en skræntning nedsteeg i en stor dybde og hvorbrændingen brødes paa det voldsomste, fattede vi bemærket vor straamand ved benene, svingede ham høit i luften og lode ham paa den naturligste maade af verden springe ud i søen. med det samme gave vi alle et heftigt skrig, orlede hænderne og rykkede os i haarene. vogterne havde lykkeligviis begge seet straamandens spring, de flyttede ned af høien og fandt os i fortvivlelse. min mand fortalte dem med hukken; napoleon havde, efter at han den hele dag havde syntes meget rolig, pludseligen med en saadan kraft løsreven sig og saa rask styrtet sig i strømmen, at det var umueligt at redde ham. officieren var ogsaa imidlertid kommen did, og hans sande skark var i virkelighed ligesaa stor, som vor forsike lod til at være. hvad var at giøre, ) af a. v. korebne. vi skrege omkaps med hinanden og stirrede ned i brændingen, men ingen baad var i nærheden og mørket tog hvert øieblik til. officieren bød den ene vogter, der var en god svømmer, guineer, hvis han vilde springe ud for at forsøge at redde den forulykkede. karlen befindte sig intet øieblik, sprang ud og vovede virkelig sit liv, dog naturligviis uden nytte, da straamandens blyjndvolde strax havde draget personen tilbundsvi hylede og skraalte indtil mørken nat, og vankede endeligen hiem, hvor vi allerede langtfra modtages af vore folks jammerklager. officieren tilte strax til gouverneuren for at bringe ham hiint sørgebudskab. - ved dagerie kom denne ude af sig selv, løb op og ned ved strandbredden som en høne der har smaae ellinger paa vandet, opbed alle st helenas baade og svømmere - men alt forgieves. at vi atter ved denne stene spilte de dybibedrøvede, kan du tænke dig. han selv var trøst behøvende, thi han frygtede for at vorde anklaget for efterladenhed. mod middag forlod han os for strax at affærdige en kutter, som, jeg veed ikke hvorfra, skulde bente nogle gode dykkere, for dog i det ringeste at opfiske napoleons liig, som han, ifølge sin jnstruction skulde oversende til engelland. guds navn, tænkte vi, fisker j straamanden, saa vil det give et komisk skuespil. men hvor var napoleon imidlertid, vil du spørge. - j minalkove, i min seng laae han og ventede med piinlig utaalmodighed paa udfaldet. men hvorlidet dersom man havde fattet mistanke og strengt undersøgt hele huset? sandt, kiere karoline, der, fore frygtede vi ogsaa meest, thi før næste natkunde vi umuelig bringe keiseren i sikkerhed. dog vogterne havde jo selv seet ham springe i vandet; de loy saagar i angesten, at de vare fulgte ham paa fode og vi modsagde ikke, hvad var naturligere, end at gouverneuren i sin første forsippelse aldeles ikke faldt paa, at ogsaa vikunde spille en komedie, især da en saadan, efter hans begreb, til jntet kunde nytte os. tredage sildigere maatte dog nogen have indgivet ham, en saadan tanke, thi pludseligen lod han huset omringe og giennemsøge, medens en heel bataillon, adspredte sig mellem klipperne. det var for tildig. hvorledes vil du sige, havde j da saa nøie beregnet det amerikanske skibs ankomst, at j just i disse dage torde vende redningsdaaden? jngenlunde. alt stedte tvertimod fire uger tidligere, end vi endogsaa forde nære mindste paadderom, langs med kysten er klippefoden fuld af dyde huler, hvor vandet i flødtiden træder ind, og tæt derved staae sønderrevne klippemasser, som ved en stærk kava ere sammenkedede med hinanden disse masser, der hæve sig over havets flade, ere fulde af revner og huller. man hører her det underjordiske vands brusen, der nænger ind i dens hutninger eller ved fjeldenes fodhvirviende og skummende fremsprudler. under i disse høie klipper og kun svagt sammenhængende steenmasser har endnu jngen vovet sig ind. napoleon var den første, der paa en jagt, fiern i fra fine ledsagere, nedsteg i en af hine huler og fandt samme saa rædselfuld skiult og beleilig, at han øieblikkelig derpaa grundede sin plan. hertil i flygtede han den næste nat efter ovenmeldte optrin, uden at agte paa, hvad hans helbred derved kunde lide. nogle levnetsmidler tog han med sig, thi i de trende første dage torde vi intet videre bekymre os om ham. tænk dig vor angst, inden di erfoere at han endnu levede og befandt sig vel. og saaledes udholdt han i samfulde syuger. at vi fra de august af med forskende blikke afladeligen betragtede horisonten, bestandig to og to hver halve time afløstes, for ikke at vorde sovnige eller uopmærksom, det behøver jeg ikke at fortælle dig. endeligen var minmand selv saa lykkelig, først at see lufttegnet han styrtede jublende ind i mit sovekammer og derpaa med vor louis ud af huset. napoleon, fandtes rolig sovende i hulen. da han vaagnedes med det gode budskab, sprang han rask op, klavrede frem, omfavnede tavs min mand, steeg hurtig ned af klippen og løb bestandig stiltiende frem og tilbage ved strandbredden. snart hørtes aarernes pladsken og svommerne nærmede sig. hiertet bævede i min mand, da man slog louget og keiserens liv, men han loe, trykkede min mands haand sigende: "nu er atter en kongres tilende, og sprang ligesaa modigen i vandet, som hingang da han marscheerte mod broen ved lodi. j hvilken sindsbevægelse min mand blev staaende paa strandbredden, er ikke at beskrive. det var aftalt, at baadfolkene, saasnart napoleon var reddet, igien skulde antænde laternen og tregange svinge den omkring. da han saae det styrtede han uvilkaarlig paa sine knæe, hævede hænderne mod himlen og velsignede den bortdragende. da ilede han til mig, der ogsaa mere var død end levende, kastede sig aandeløs paa en stoel og stammede: han er borte, vi fruentimmer have ved slige leiligheder kun taarer; jeg græd af glæde den hele udslagne nat. ved daggrye tilte jeg ned til stranden og faae til minstore glæde intet, og saaledes er napoleon uden al tvivl nu ombord paa det skib, der bærer ham til europa, til nye berømmelse. os andre udetydelige personer giør man sig ikke den umage at bevogte, og gouverneuren har allerede lovet at sende os til engelland med det første fra jndien hiemgaaende skib. gid det maatte skee inden efterretningen indtraf hertil om napoleons tilbagekomst til europa. men hvad kan man vel giøre os, vi have jo dog kun betient os af fangens naturlige ret, at bryde sine lænker naar det staaer i hans magt. list har seiret over magt og derfor giver seiren os dobbelt glæde! snart sees vil | fiction | aar_brev-generalinde-bertrand | aar_066871 | null | null | 1,380 |
bekiendtgiørelser. en person som kalder sig henrich wilhelm fanøe, men hvis rette døbenavn er henrich wilhelm, for tiden hæftet i cheltoft arrest, tiltales justitialiter, ved mig hans actor, ved sønder og mols herreders ret. denne action reiste sig allerede i aaret , og anledningen til samme var: at tiltalte omstreifede i landet, og paa sin omstreifning betiente sig af et falsk pas; men snart standsede actionen paa grundaf, at tiltalte undverg af grenaae arrest, hvorefter han ei blev paagrebet for den te october , da saadant fandt sted i weile, og hvorpaa falgte actionens videre kontinuation. paa tiltaltes mange aars omvandring i den danske stat, er det høist sandsynligt, at han har gjort sig skyldig i offentlige forbrydelser, - større end de der alt ere ham overbeviste - hvorfor han ogsaa af en for livstid i kiøbenhavns tugt og rasphuus indsadt forbryder navnlig jens fridetichsen er beskyldt. ved tiltaltes anholdelse i weile, forefandt man, iblandt andet, hos ham : et sølv lommeuhr med staalkiede og messing pendant og nøgle, hvortil tiltaltes hiemmel er bristet. paa grund heraf, bliver saadant offentlig dekiendtgjort, hvorved tillige den retmæssige eier til bemeldte uhr, opfordres at melde sig enten hos dommeren i hovedsagen, hr. cancellie-secretair, bye og herredsfoged hornemann i edeltoft, eller hos mig undertegnede saasnart mueligt, eller i det seneste, inden den imod tiltalte instituerede sag optages til doms, der neppe vil skee de første maaneder fra dato, for at beviisliggiøre sin eiendomsret. til videre efterretning bemærkes: udret et lidet, rundagtig, har hvid i porcellains skive, og denne samt kasserne er beskadiget, for øvrigt er uhret af j. bues's forarbeidelse, i london. endelig tilføies: at tiltalte paa sin omvandring i landet, har givet sig navn af hans fanøe, ligesom og været bekiendt, sine steder, under det navn: skillings=hans. randers den de maj . p. sparte, procurator, | non-fiction | null | aar_066872 | null | null | 1,381 |
kours den de novbr. - - specier rbmk.; committees. a / pr. ; oblig. . norske sedler /. under de dennes har det allernaadigst behaget hs. kongelige majestæt med ordens- og hæderstegn, at benaade efterfølgende: (sluttet, see no. ). med dannebrogsmændenes hæderstegn benaadedes følgende riddere af dannebrøgen. dhrr. a. hallander, stadshauptm. i khvn. h. v. flindt, kammeth., oberst og inspecteur over cavalleriet. j d. lawætz, conferen br., medlem af commerce-collegiet i alten. a. a. f. v. schumechet kammer, divistrasset, ved generaladjutanist og chef for raketcorpset. c. d. v. kreber, kammeth., oberst commandeur for hs. maiefækongens regt. f. c. iturfeld, provst for holmens provstie og sognepr. for bremmerholms menighed. r. v. krag, oberst af jnf. og oberstl. i ingenieurerp. set. c. f. h. v. lange, oberstl. og commandeur fordet slesvigske jægercorps. h. s. clausen, prof og stiftsprovst over frue provstie i khvn. j. f. b. v. oppen, kammerh., oberst og generaladjutant c. l. w. v. rømer, kammerh., oberst samt faspecteur over infant. j. o. fischer, contreadmiral. a. t. herbst, contreadmiral. h. v. bachmann, generalm. og chef for livregimentet curasserer. . med ridderkerset af dannebrogen benaadedes. dhrr. a. c. v. normann, kammerh., forhen land- og søekrigscommissair. h. baron v. stampe til baroniet stampenborg, kammech., og commandeur=capt. c. c. v. lerche til liechenborg, kammerb. d. c. baron v. helsten, kammerh., oberst og commandeur for hs. høihed prinds christian frederiks ret. c. o greve af haxthausen, kammeth, oberstl. og bataillons commandeur i danske livetgiment. n. v. fals. kommeth, og generalm. s. t. v. lassen, kammerh., oberst og generalqvarteermesterl. f. c. c. v. frieboe, kammerh, seneralm og chef for husarregimentet. j. dav zepelin, kammerh. og majer i den kgl. livgarde til fods. f. j. v. haxthausen, kammerh., oberst og de puteret i generaltemmissariats=collegiet. f. c. j. greve af knuth, kammerh. og amtmand over helbeks amt. j arenfeldt, contreadmiral. j. h. v. hegermann, kammerh., oberst og commandeur fordet jydske jægercorps. j. m. v. veigt, generalm. og chef for kronens rat. p h. graad. conferentsr. og assessor i høiesteret p. j montad, conferentsr. og deputeret i det danske cancellie. j. g. bøhmer, conferentsr. og regieringst. i hertugdømmet lauenborg. c. b. brorson etater, og assessor i høiesteret. j. a. f. bilhard, etats, og vicekantsler, i den slesvigske overret. m. nielsen, etats, og hafinspecteur. f. c. bugge, cater, og geheimekabinetscasserer. j. f. prehn etatsr. og og regieringsr. hertugdommet lauenborg. c. j. vidalin, biskopi js ans c. h. h. hornbestel, amtmand over antet lauenborg i hertugdommet lauerborg. august brauns, amtmand over amtet ratzeborg i hertug, den met lauenborg. f. w. compe, amtmand overamtet schwarzenbek i hertugdømmet lauenborg. a. p. schubert, amtmand over amtet eicinterst i hertugdømmet lauenborg. i. a. w. v. witzendorff, oblisti og bataillent commandeur i aldendereske jnf. ret. g fy wildentald, oberstl. et commandeur for det sjællandske jægetteers p. m. v. hoffmann. oberstl. og commandant paa bernholm. j. s. caxterff. prof. ordinarius ved khvns universitet, doctor medicinæ. o. h. mynster, prof. ori dinarius ved hvas, universitet, dector medicinæ at h. c. schmidt, brandmajor og chef for brandcorp set i khva. a. w. brørsen justitsraad, prof. og rector ved hertufsholms lærde skole. c. f. birck, superintendent i hertugdømmet lauenborg. c. remus prof. og jnspecteur ved det kgl. mynt= og medaille-kabinet. j. b. møller, prof og retter ved den lærde skole i helsingøer. i. f. p. meier, elbeolder i hertugdømmet lauenborg. m. sommerdoctor theologi & philosophiæ, sognepræst i sørges. tetens, amtsprovst over hellum med flere herreder i viborg stift. o. a. secher. stiftsprovst, amtsprovst over hasle med flere herreder i aarhuus stift. s. abel, amtsprovst over høins med flere herreder i aalborg stift. p. j kruse, amtsprovst over gierrild med flere herreder i randers amt. c. e. carstensen, amtsprovst over vesterhan med flere herreder i aalborg stift. c. f.v. komzow, stadscapitain i hos majestæt dronningens livregiment, j. n. cirsten v. brinkaan, premier, i oldenborgske jnf=regiment. a. schønberg, doctor medicinæ, i nrapel j. p. tutty. consul i konitsberg. e. p. c. kønigsmann, provst og sognepræst i altona. i. c. cruse, kirkeprovst i segeberg. t. s. heiberg, herredsprovst i kirkesaare i siællands stift h. hvenfyld, sognepræst i assens jensen, sognepræst for sødrup og estildstrup i siælland. w. f. engelbreth, segnepræst for lyderslew og frøersløwi siælland. f. aagaard, sognepræst for agerskov i ribe stift. grundtvig, knkeværge og farver i kiøbenhavn. med dannebrogsmændenes hæderstegbenaadedes. p. petersen, skolelærer og kirkesanger i hvideure. j bagge, districtscommissair a. a. møller. candidat, chorden og lærer ved børgerskolen i rønne. stribolt. degn ved st. motters kirke i restved og lærer ved borgerskolen sammested. hansen, lærer, ved det vestenborgske stolelærer=seminarium. c. e. brauer, jnstrumentmager og kunstimed. h. h. | non-fiction | null | aar_074242 | null | null | 1,382 |
krigen i vender eller i det forrige poiton og paa grændserne af bretagne og maine, hvor nu ere departements de la carente, de deur sevres, de l. indre et loire, de la majenne et loire, men især de la vendee, som gaaer ud til havet og hvorved øennoirmoutier. man har om denne krig for det meeste kundskab af de efterretninger som den hærskende faction i paris har tilladt at bekiendtgiøres og disse ere tit befundne urigtige. de sande beretninger, som ei har været efter deres smag, ere undertrykte, og deriblandt beretning fra philippeaux, indkommen i decmb. til conventen. bemeldte philippeaux blev som convents deputeret sendt til vendee, og som øienvidne og den der selv havde deel i operationerne kan desmeere troes, da han ikke smigrer conventen og endnu mindre krigs ministeren bouchotte, hvorover han tildrog sig forfølgelse. j beretningen dat. nivos melder han, at have i en foregaaende skrivelse af frimare (te dec.) vildet aabne conventens øinetil at kiende de vedvarende ulykker man stedse søgte at skiule for denne saavelsom nationen, og raadet den, at afskaffe de troløse, nederdrægtige og uduelige agenten den havde sendt til vendee og skikke de forrædderske chefs og æreløse machinatører til chaffettet, da de havde opofret mange tusende republikanere og med fliid forlængede krigen. han igientager det med tillæg, at denne krig havde bortrevet meere end , patrioter, berøvet nationalskatten fleere mill. og tøyhuusene meere artillerie end krigen paa alle de andre steder. de første generaler berruger, marce, legonier, qvetineau havde begunstiget rayalisterne, saa de i steden for knipler, stokke og forker havde faaet ordentlige vaaben. forræderiet var tiltaget under ronsin, hvem conventen havde givet høiest commando under navn af minister general. under ham var rossignol, som lod soldaterne overlade sig til tøylesløshed og røverie. følgen var, at mange i striden joges paa flugten af en haandfuld royalister, ved vihiers, coron, doue, og saumur, overladende til rebellerne flinter, munition, bagage, og tid efter anden fleere end canoner. en tunck kom til divisionen luxon. han øvede og opmuntrede soldaterne og var lykkelig mod royalisterne, uagtet alle ham lagte hindringer. ronsin fortrød derpaa og afsatte ham d. de april. commissarierne bourdon og gaupillean giorde tunck til divisionsgeneral, han seirede uagtet caniers forræderie og fratog royalisterne canoner, men ronsin udvirkede hos conventen at tunck ved lettre de cachet igien afsattes d. die sept. en anden tro og virksom divisions general rayafsattes ligesaa. opbragt over dette uvæsen var philippaux reist til paris, androg det og foreslog en operations-plan, som vælfærdsudskuddet approberede. ved tilbagekomsten sidst i august traf han generalstaben af saumur i tours, forelagde planen, som ufeilbar vilde virket royalisternes ødelæggelse. derved fandt de herrer, som havde til , livres. gehalt, ingen regning og ronsin tilligemed rossignolreiste til paris, at faae den gienkaldet; men forgieves. efter mange cabaler besluttedes udførelsen i et krigsraad den die september. royalisterne skulde sammendrives til mortagne, der indsluttes og ødelægges den de septemb. republikanerne fulde af mod og visse paa seiren mar herede i colonner fra saumur til nantes, og skiønt forræderne havde foranstaltet alle mulige forsinkelser og meddeelt royalisterne planen, sloges disse dog og flygtede fulde af skræk. nu vare de indsluttede i mortagne og divisionerne rykkede frem, at give dem hiertestødet. (fortsættelsen følger.) | fiction | aar_krigen-i-vender_a | aar_000456 | null | null | 1,383 |
krigen i vender. (fortsættelse) j det øieblik alt var færdig til angreb, bragte mieskousky ordre, fra gen. chalbos, dat. chateigneraye d. de sept. af følgende jndhold: "j følge et brev, som jeg just nu erholdt fra generalen chef rossignol, befaler jeg, at armeen skal rykke tilbage til st. hermand og luzon. jeg gaaer tilbage til fontenay. de see heraf, at den i saumur af krigsraadet tagne beslutning er tilintetgjort. hvad blev nu følgen, efterat nogle vore colonner vare jagede paa flugt og chalbos den de havde draget sig tilbage, bleve , patrioter slag, ne den de ved coron og port de ce af rebellere, der bemægtigede sig vort frygtelige artillerie og adsplittede en hær, hvis front indtog sex lieues og var mand høi. forvirrelsen blev almindelig, og der anrettedes et skrækkeligt blodbad blant convents=tropper. ne, som endog af desperation myrdede hinanden. j stedet for efter et decret at bringe det erobrede kornforraad bag armeen brændtes det og man lod rebellerne en riig høst af doue, thouars, loudun og øen st. aubin. folks sælskabet i saumur truede at angive denne skammelige omgang, men undertrykkedes af en røverbande som momord anførte. alt skreeg over udretfærdighed, indtil vi fik nye forsikring om understyttelse og at chalbos's colonner skulle foreene sig med os. det skeede, og vi nærmede os rebellerne, men atter havde vi den ubehagelighed, at blive forladt af chalbos, som drog sig tilbage til bressure. den maynzer armee maatte nu allerne modstaae fiendens heele magt, hvoraf den angreebes ved saint symphorien; dog tappre patrioter sloge her royalister commanderede af delbez, og trængte igiennem til mortagne. (fortsættelsen følger) | fiction | aar_krigen-i-vender_b | aar_000512 | null | null | 1,384 |
krigen i vender. (fortsettelse.) j det vi nu vilde forfølge seieren, bragte en courier ordre, som ronsin havde udvirket, hvorefter generalerne dubanet og canclaux bleve paa steder afsatte, og dage blev den maynzer garnison uden anfører, indtil en nye general iechelle ankom den de october til nantes, ledsaget af prieur, hentz og bourbotte, som den de indsat ham til general over den vestlige armee, medens rossignol førte commando ved kysten af brest. philippeaur reiste atter den de october til paris, hvor han havde noom jntrigue og forrædderie at fortælle. han udvirkede en undersøgelses commission, men den ministerialle cliqve havde anseelse nok til igjen at faae den ophævet. philippeaux maatte taale adskillige chicaner og truedes med at blive denunceret. general l. schelles heltebedrister bestod deri, at han lod royalisterne tage noir, mouthier, machecoul og øen bouin, rømmede montaigu og opbrændte en mængde pulver, riis og rationer brød, lod armeen lide nød, medens generalerne vare omgivne med gøglere og maitresser. han tillod royalisterne en roelig overgang over loire, hvorafter de plyndrede jngrande, ancenis og varadis i dage, indtoge og holdte grumt huus i craon, chateaugontier og laval, han sendte mand imod dem, men under saa slet anførsel, at de alle bleve nedsablede og dagen efter mand under chambertin. alle helste i miles omfang vare optagne til at bringe generaler, comoediantspillere, maitresser og civil commissarier i sikkerhed til saumur. den tappre marigus tilbagekaldtes og krigs=departementet sendte igien en boivin, som det synes, for at overlevere nantes og krigs=cassen til rebellerne; at det ei skeede, maae tilskrives royalisternes forsømmelse og de troe republikaneres aarvaagenhed. en olanier i spidsen af mand flygtede, uden at see fienden og overlod posterne charaubriand, vitre og fougeres de naturlige volde som nantes, i rebellernes magt. jndvaanerne i laguerche, som gange havde ilet nantes til hielp, lod rossignal afvæbne, at de ei skulde giøre royalisterne videre modstand. fra vitre, som, besat med mand, kunde modstaaet den største magt, borttog han garnisonen og ligesaa jndvaanernes vaaben. tohundrede røvere overfaldt derpaa, myrdede og plyndrede i staden. en bataillon af mand commanderedes mod royalister. af de bleve paa pladsen, og et pariser canoneer-compagnie, reunion, blev reent nedsablet. bataillonerne lagdes adspredte en halv miil mellem hver, des lettere var det for fienden at ødelegge dem, som og skeede. royalisterne gjorde udfald fra fougeres, som de havde inde og anrettede ødeleggelse særdeles i den nordlige deel af depart. de la manche-chatteauneuf og citadellet st. servan, som generalen havde forladt, blev af nogle patrioter besatog staden st. malo derved sikkret. efter en erholdes liden fordeel ved dal leed convents=armeen et skrækkeligt nederlag. det heele de regiment og brester borgere, alle ivrige patrioter, opofredes. strax derpaa begyndtes opstand i depart. du morbihan. frankrig. saa taalmodig som folket i paris hidtil har taalet mangelen paa levnetsmidler, der ei længere kan dølges, saa lidet er nu conventens løvter, om provisions anskaffelse eller dens udflugt, at kaldet det en fingeret og af aristocrater foranstaltet trang, i stand til at tilfredsstille de af sult knurrende maver. folket flokkes ved korn=oplagsstæderne, hvor i steden for korn findes forseglede breve og naar de aabnes læsees offentligen deraf de skammeligste og meest fornærmende udtryk mod conventen, hver nat opslaaes paa hiørnerne opfordringer til folket, at bortjage conventen, tage en konge eller en anden regiering hvorved republiken kan befæstes, og paa gaderne høres om natten raabe: kongen leve! ingen convent, en proclamation er derfor udstædt fra politie=administrationen, til at hæmme dette onde, og conventen, som derved er sat i forlegenhed, har truet med haarde midler og at erklære staden i krigs- og beleirings=stand. de arresteredes tal forøges og er nu over i paris. klammerier anlediger det i klubberne, hvoraf een beskylder den anden for at stifte saadan tumult af had til conventen, som vel og kan være sandt. heele tropper, gaae imidlertid ud fra staden og med magt borttage de levnitsmidler som landfolkene ville indbringe og national garder udskikkes for at plyndre de nomligende egne. maatte kuns ikke bierget ved disse rystelser forgaae savoyarde selskabet bestaaende meest af skovudsere, løbere og skorstenfeierdrenge, har givet sig det prægtige navn af allobrog patrioter residerende i paris, de har foræret conventen deres archin og livres. rossygdom henriver mange steder de i republiqvensammendrevne heste. deputeret laurent contre har mældet conventen, at man i een maaned allene i fortaineblau har des aarsag maattet skylde . en borger har nu foreslaaet et middel derimod som skal prøves, bernhard, folke=repræsentant, har fra mømpelgardmeldet de skridt fornuften giør i bispedømmet basel, efterat en revolutions=tribunal med guillotine der er indsat. kirketøiet bliver fra adskillige steder indleveret, og til beviis, at fanatiomen (den catholske religion) er sit fald nær, anfører han, at han og de andre lemmer i revolutions=commissionen, folket til et godt exempel, har ved deres gildelang drukket af kirkekalkene. hvad orden liigheden har indført i enkelt selskab og i det heele, hvor guillotinen ei staaer ved siden, sees tydelig af den liden agt som commissariernebetientere i frankfurt vise for deres herrer. naar commissarien siger til en betienter: min ven! giør det, har man hørt det svar: bie, borger, jeg har endnu ikke tid. de gaae og, som deres herrer, med hæders dragten den røde jacobinerkappe. | fiction | aar_krigen-i-vender_c | aar_000541 | null | null | 1,385 |
j collegialtidenden læser man nu den i aviserne saaofte omtalte uærlige slaves, peder michelsens vita og fata, saaledes som samme findes i forhører og haves af officielle beretninger: peder mikkelsen er fød aar i lyngbye, i siælland, af forældre, som der vare vægterfolk; han var kun et halv aar gammel, da hans fader døde, og moderen døde faa aar efter. allerede i hans alders de aar blev han, som fader og moderløs, overladt ganske til sig selv, og maatte ernære sig i lyngbye og egnen deromkring af betlerie, indtil hans de aar, da han kom til bønden, matthialanglænder i lyngbye, hos hvem han vogtede sviin, et par aar; derfra kom han til vangede bye paa kiøbenhavns amt, hvor han, indtil hans de aar, kiørte ploven for adskillige bønder. han fik da lysttil smedeprofessionen, og blev antagen i lære hos smeden stiks enke i kiøbenhavn; efter et halv aars forløb forlod han læren, formedelst mishandling af svendene. omtrent et halv aars tid, eller noget længere, drev han omkring hist og her, uden at giøre sig skyldig i noget tyverie, førend han i vangede blev greben i huusmand caspar strows huus, hvor han i folkenes fraværelse ved lys dag var gaaen ind for at stiæle, men blev anholdt af husets folk, som i det samme kom hiem. han blev da den de febr. . ved kiøbenhavns amts rytterdistrikts birketing, dømtil aars arbeid i børnehuset, hvilken straf han udstod. efter at være kommen ud, lod han sig i kbhvn. hverve som musketeer ved det i jylland liggende og den tid kaldede schlesvigske regiment, under general lehmann. fra dette regiment deserterede han de gange, og blev hver gang paagreben, samt straffet, første gang med og anden med ganges løben igiennem spidsrødderne; den sidste gang blev han tillige straffet for tyverie. saaledes var han ved dette regiment omtrent i aar, i hvilken tid han lagde sig efter dreierprofessionen. derefter blev han sendt til kiøbenhavn og afleveret til prinds frederiks regiment, hvorved han, den te febr. , blev dømt, for tyverie med mere, til ganges spidsrods straf, han fik siden tilladelse at være friemand og fik arbeid ved saugene paa landet, samt omsider tieneste hos vognmand rasmus west paa christianshavn, hos hvem han begik tyverie, og blev derfor arresteret i stadens civile arresthuusda han fordulgte, at han var militair. han blev derpaa, den de sept. , ved hof= og stadsretten dømt til at stryges til kagen, og arbeide i kiøbenhavns fæstning sin livstid, hvilken dom han appellerede, og imedens sagen stod ved høiesteret, banede han sig veiunder jorden fra arresten op til gaden og undveeg. efterat han nogle dage havde opholdt sig hist og her, i og uden om staden, meldte han sig ved regimentet, hvor ingen vidste det passerede. omsider blev han røbet derved, at han, i sin militaire uniform, besøgte sin søster, som ikke vidste, at han var militair, men vel at han havde brudt ud af arresten som civil; hun anmeldte da saadant for vedkommende; han blev da arresteret som militair, og efter nogen tids forløb, i følge resolution igiennem generalitetet, givet løbepasfra regimentet, samt overleveret til den civile ret. høiesteretsdommen udfaldt da saaledes, at han skulde miste sin hud i fængsel, betale jgiæld og tvigiæld, samt have sin hovedlod forbrudt. denne straf udstod han, og blev hensiddende i stokhuusarresten, indtil dom faldt ved hof= og stadsretten, angaaende udbruddet; dommen blev at han skulde arbeide i jern i kiøbenhavns fæstning i aar, hvor han blev indsat. efter maaneders forløb undveeg han fra arbeidet, af frygt for straf for at have været beskiænket, og desaarsag ikke at have indfunden sig til rette tid. han slog da jernet af sig ude i landet. efter nogle dages forløb begik han tyverie i stiernen paa vesterbroe, ved at slaae en rude itu og derefter at gaae ind at vinduet om natten. omtrent et fierdingaar undgik han rettens tiltale; men omsider blev han som lediggiænger og mistænkelig person paagreben i kiøbenhavn, og, efterat have tilstaaet sin forbrydelse, arresteret. under arresten blev han, som syg, indlagt paa børnehusets sygestue, hvorfra han deserterede igiennem skorstenen. efter nogle dages forløb blev han antruffen i et tyverie i buddinge bye i siælland hos en bonde, og til kiøbenhavn indbragt i arrest, samt dømt ved hofog stadsretten, den de martii , til kagstrygning og arbeid i kiøbenhavns festning sin livstid. efter at være bleven kagstrøgen, og at have arbeidet i fæstningen omtrent et halv aars tid deserterede han fra arbeidet og slog jernet af sig, samt begik atter tyverie paa vedbyegaard. nogen tid efter blev han greben i kiøbenhavn og omsider dømt ved hof= og stadsretten, den te decbr. , til at kagstryges og brændemærkes, samt at arbeide i jern sin livstid. efteret være kagstrøgen og brændemærket, samt at have arbeidet et halv aar i kiøbenhavns fæstning, blev han afsendtfor at arbeide i glückstads fæstning; men underveis undløb han kommanden og kom til hamburg. (fortsættelsen følger.) | fiction | aar_peder-michelsen_bio | aar_017477 | null | null | 1,386 |
de personer, som efter forommeldte allernaadigst approberede liste, tillagdes hæderstegnet i guld, vare: commandeur j. o. fischer, høistcommanderende, for defensionen. commandeur=capitain f. c. risbrich, chef for blokskibet vagrien. major s. j. v. meier af marine corpset, commanderende paa batteriet kroner. søe=capitain. j. arenfeldt, chef for orlogskibet. holsteen; f. a. braun, chef for blokskibet dannebrog; c. o. branthl, chef for blokskibet jylland; f. c. l. harboe, chef for blokskibet sielland; l. f. lassen, chef for blokskibet prøvesteen. major h. a. v. michaelsen, af prinds frederiks regiment, paa batteriet kroner. søe-capitain c. waltersdorff, som anførte kanoneerbaadene; h. h. koefoed, cheffor defensionsskibet charlotte amalia; p. g. v. thun, cheffor blokskibet elephanten; h. lemming, paa blokskibet dannebrog; c. w. risbrich, paa orlogskibet jylland; h. baron v. holsten, chef for fregatten elven; c. t. egede, chef for cavallerie-prammen rendsborg. land-capitain j. v. wecker af prinds frederiks regiment, paa batteriet tre kroner. søe-capitainlieutenant. r. rain, paa blokskibet prøvesteen; p. j. wleugel, paa blokskibet jylland; n. w. andresen, paa orlogskibet holsteen; c. a. rothe, cheffor cavallerie-prammen nyeborg. land-capitain i. c. winckler af marine=corpset, paa blokskibet dannebrog. søe=capitainlieutenant p. c. lillienskjold, chef for fregatten hielperen. søe=premierlientenant, c. hohlenberg, chef for kanoneer-baaden odense; m. j. p. bille, paa blokskibet prøvesteen; l. fabritius, chef for kanoneer=baaden stege; a. nissen, udsendt til blokskibet dannebrog; n. juel, cheffor kanoneer-baaden staværn; c. c. v. deurs, cheffor kanoneer=baaden flensborg; t. fasting, cheffor cavallerie-prammen aggerhuus; b. u. middelboe, chef for skytprammen søehesteen; j. f. bardensleth, paa defensions=skibet charlotte amalia; j. c. hoppe, paa blokskibet siælland; g. f. lerche, chef for kanoner-baaden arendahl; c. c. lindstow, paa orlogskibet holsteen; b. w. erichsen, chef for kanoneer=baaden langesund: s. a. bille, paa defensionsskibet cronborg; h. s. lützen, paa blokskibet. dannebrog; t. wilde, chef for kanoneer-baaden, aalborg; h. top, paa batteriet tre kroner; j. j. uldal, adjutant hos commandeur o. fischer; s. s. sommerfeldt, chef for stykprammen sverdfisken; j. n. müller, chef for stykprammen heien. søe secondlieutenant c. h. henne, paa blokskibet vaarien. land premierlieutenant g. v. laub, ved artillerie=capset, paa batteriet tre kroner. søe=secondlieutenant g. hagerup, paa blokskibet vagrien; g. g. dietrich, sen, paa blokskibet siælland. land=premierlieutenantc. f. v. listoe, af prinds frederiks regiment, paa batteriet tre kroner; j. v. rohde, af marine=corpset, paa blotskibet jndfødsretten, h. v. kriger, at marine corpset, paa blokskibet elephanten; p. v. rønner, af danske liv=regiment, paa orlogskibet vagrien. søe-secondlieutenant. f. grothschilling, paa fregatten elven; c. grove, chef for kanoneer=baaden christiansund; c. c. lous, chef for kanoneerbaaden nakskov; g. boll, paa fregatten hjælperen. land=premierlieutenant. m. f. a. v. heyn, af kongens regiment, paa orlogskibet holsteen; w. c. v. lütichou, af fyenske jnfanterie-regiment, paa orlogskibet jylland; c. f. v. suckow, af ste jydske jnfanterie=reg., paa blokskibet prøvesteen, grev j. j. a. v. fædder, af samme regiment, paa samme skib. (fortsættelsen følger.) den den april kl. imellem og blev paa skibskirkegaard uden for østerport nedlagt en skuepenge under monumentet, som sammesteds skal oprettes for de faldne i slaget. til denne høitidelighed var chefen for defensionen hr. commandeur fischer og provsten ved holmens kirke doctor bloch indbudne. efter den sidste havde holdt en kort tale, overleverte han commandeur fischer den nedlæggende medaille, paa hvis ene side var præget det danske vaaben tilligemed navnene paa alle de krigskibe, som den den april var med i bataillen. paa reversen stod en genius, som bekrandser en urne med omskrivt: udødelighed, tapperhedsbelønning. | non-fiction | null | aar_021842 | null | null | 1,387 |
indenlandsk. det var den de junii, at stiftet nød den ære og glæde i horsens mod aften at modtage deres kongelige høiheder kronprintsen, kronprintlessen og hendes kongelige høihed deres printsessedatter caroline. under jndvaanernes og hele egdens glade følelser behagede herskabet, ligesom foraar siden, at træde af hos hr. kammerherre og oberst gersdorff. dagen derpaa, efterat hans k. høihed havde seet det der liggende slesvigske regiment, behagede høistsamme at tage i øiesyn borgerbevæbningen i dens tvende afdeelinger, havnen, byens brand anstalter og det nye sygehuus, da det kongelige herskab saa om eftermiddagen forlod hørsens, og mod aftenen ankom til aarhuus, hvor denaadigst toge ind i stiftamtmandens gaard. om morgenen saae h. k. høihed det første jydske regiment, og siden lod saavel de borgelige artilleristet vise deres erhvervede duelighed i at bruge battekiets kanoner, som borgerskabets begge afdeelinger ganøvreere for sig, og brandfolkene bruge sprøinerne. ligesom det ridende korps havde den naade stedse at maatte ledsage det kongelige herskab baade til og fra byen. reisen gik nu om eftermiddagen til randers, hvor klubgaarden, som sidst, modtog med aftenen de høie giæster. den de tidlig om norgenen beskjæftigede hans kongelige høihed sig med de jydske dragoner og siden med det tredie jydske regiment, som didhen var fra aalborg marscheret: derefter besaae høistsamme den borgerlige bevæbnings tvende afdeelingers ovelser, det provinciale arsenal under bygning og byens sprøitevæsen, hvorpaa det kongelige herskab da ligeledes om eftermiddagen forlod randers, for at naae aarhuus inden aftenen. byens følelser og ønsker tillode deres kongelige høiheder af byens indfødde jomfruer at nedlægge for sig i følgende linier: velkomne dyrebare prints, saa kier, saa vel bevaret, printsesse englegod, saa kier, og for og sparet, og datter yndefuld! velkomne til vor stift og bye, til borger=hierters skiød og lye med himlens huld! de elske os; vi vil fortiene: de elskes høit, og alt fortiene: gud signe dem, saa signes vi. gud signe os saa signes de. hvor sørges saa og glædes lige af fyrsten og hver i hans rige! allerunderdanigst aarhuus døttre den jun. . om morgenen den de kl. fortsatte herskabet over horsens og veile reisen til kolding, ledsagte af hver byes, huses og hyttes inderligste ønsker. vor fortreffelige og utrettelige kronprintses yttrede behag over alle borgerlige anstalter, over fremskridelsen til eget forsvar, over folkets kierlighed, over modtagelsen og beværtningen allevegne, udbredede glæde og lyst i alle stæder. vor uforlignelige kronprintsesse, hvis hierte er den ømmeste folkemoders, eiede alle hierter, og nu stadfæstede ved sin blide og tildragende naade denne sin eiendom; og hvo saae ikke i den yndige kongedatter fremspirede høie forældres saa udmærkede godhed? under te d. m. er, igiennem det danske cancellie, udfærdiget en forordning, angaaende landeværnets jnddeling til forskiellige klasser, i forbindelse med landmilice=tienestens forkortelse til aar, m.v. dens væsentlige jndhold er følgende : at hs. majestæt, efter at have undersøgt og forvisset sig om rekruterings=stammens tilstrækkelighed til at vedligeholde den staaende krigshær, har besluttet at udføre det øiemærke, som længe har været gienstand for allerhøistsammes ønske, nemlig: at fædrenelandet maatte forsvares allene ved dets egne troe og kjække sønner, i forbindelse med krigstienestens lettelse for disse, ved forkortelse i den ved landmilice-anordningen bestemte tid. med hensyn dertil, befales, at den fremmede hverving skal ophøre, og den hele staaende krigshærs rekruttering herefter iværksættes ved udskrivning af landets unge mandskab, efter de regler, som indeholdes i forordningen af de junii , og de yderligere bestemmelser, som i denne lovgivning foreskrives. ved at giennemgrandske de midler, som føre til det fornævnte maal, har hs. majestæt ikke kunnet tabe af sigte det stiftede paalidelige landeværn, hvilket kongen vil søge at forskaffe en saadan grad af fuldkommenhed, som dets indretning kan imodtage, uden jndskrænkelse af den frihed og de rettigheder, som ere tilsagte landeværnsmændene. til den ende har hs. majestæt inddeelt landeværnet i forskiellige afdelinger eller klasser, og derhos bestemt enhver af disses pligter saaledes, at jndretningens hensigt kan opnaaes, den vedbørlige orden vedligeholdes, og billighed i alle henseender iagttages. kongens bud des- angaaende ere følgende: . ligesom hs. majestæt allerede ved forordningen. af de junii har forkortet landsoldaternes krigstineste, fra til aar, saa bestemmes end videre, til lettelse for bemeldte krigsfolk, at de, som nu ere eller herefter vorde udskrevne til soldater, skulle ikkun tiene ved den staaende krigshær i aar, da dem af sessionerne meddeles afskedspasser, og de gaa ind under landeværnet, indtil de have opnaaet den alder, som forordningen af de jauarii fastsætter, i hvilken tidde skulle nyde godt af de friheder, som i bemeldte forordning ere tilsagte landeværnsmændene; dog skal denne forkortelse i tienestetiden, (der tager sin begyndelse i næste aar) gaae saaledes gradeviis frem, at ikke flere, end en slettedeel af landsoldaterne eller landrekruterne afskediges paa een gang. j øvrigt iagttages derved den orden, at de, der have tient længst, erholde først afsked; og de, som have tient i lige lang tid, kaste lod om afgangen. (fortsættelsen følger.) til directionen for det danske asiatiske compagnie er med posten den de junii indløben den behagelige efterretning fra capitain agerbech, førende skibet kongen af dannemark, destineret til china, at han den te febr. d. a. besandt sig paa grader sydlig brede grader minutter vest af london. ligeledes fra capitain from, førende skibet prindsen af augustenborg, destineret til ostindien, at han den die junii d. a. passerede eyland wight, og at alting i begge skibe var vel. | non-fiction | null | aar_022237 | null | null | 1,388 |
godt frisk byghalm kan faaes tilkjøbs for billig priis. adressekontoiret anviser. et godt brændeviinstøi med tilbehør, og helst med maskine, kiedelen af circa tdr. rum, ønskes tilkiøbs, addressekontoiret anviser. for en skikkelig kokkepige er en god tieneste at faae her i byen til førstkommende mais flyttetid. adressecontoiret anviser. følgeblad, til aarhuus stifts adresse-contoirs tidende. no. . | non-fiction | null | aar_066897_a | null | null | 1,389 |
den engelske præst jacob macdonalds reise igiennem danmark i og . (et udtog. den engelske præst jacob macdonald, som uheldig strandede ved skagen i efteraaret i , og efter nogle dages ophold i jylland i førtes som krigsfange tilligemed skabets øvrige besætning igiennem jylland og sielland til sverrig, har i smaae bind udgivet sine bemærkninger over hvad han saae, borte og følte paa denne tour. det er hans skibbrud, opholdet i skagen og aalborg, reisen til sielland, den maade hvorpaa han ved en officeers misforstaaelse eller jnhumanitet blev fra roeskilde ført til kiøbenhavn, og der sat i fængsel, istedet for at fores til helsingøer, hans befrielse og videre reise fra kiøbenhavn, over sundet igiennem sverrig til gothenborg, som han fortæller i en dagbog, der er skreven i en ret flydende, let og ukonstlet stiil, og indeholder blandt endeel udetydeligheder, adskillige livlige skildringer og artige bemærkninger. hans yttrede taknemlighed for aalborgensernes giestfrie og humane behandling; hans muntre og lunefulde jagttagelser over vor levemaade, vore sæder og cultur, hans lærerige betragtninger over vor agerdyrkning og fædrift, vor handel og fiskerie, hans skildring over vore cavalerer og damer m.v., giver udgiveren det haab, at man med fornøielse vil her læse, hvorledes en fremmed, som ofte seer rigtigere, og altid med andre øine, end den hiemfødte, har bedømt os og vor leven og virken. skibbruddet. kl. , søndag morges, den de novbr. raabte manden ved roret, at han saae lys, og kunde tydeligen skielne land. vi løb alle paa dækket, og hele mandskabet erklærede eenstemmigen, at de baade kunde see lyset, og skroget af den brittiske krydser, der førte det paa sin mesantop selv kunde jeg ikke see nogen ting, der lignede et skib, men lyset faae jeg meget klart, og bad capitain hutton vogte sig derfor, da det muligen kunde være et falsk for *). han gik da endnu engang op paa dækket, ja selv op i vanterne, for at faae vished om at lyset kom fra det drittiske krigskib. vinden var sydost, og han raabte nu til manden, ved roret. john, stor lige efter orlogsmandens agterspeil; for jeg er nu vis paa, at jeg seer hans master, og i brevet fra mine rhedere, som jeg modtog den morgen vi seilede, staaer, skrevet, at han skal ligge (engelske) miil fra skagens ristl. endnu kunde jeg ikke opdage noget skib, skiøndt jeg seer meget langt, og paastod, at man endnu engang skulde høre mandskabets mening. natten var forfærdelig kold: skibsfolkene havde netop nylig eenstemmigen gientaget deres forrige erklæring, noget fortrædelige ) at den fornærmelige mistanke, forf kunde nærom at man, for at vildlede de fiendtlige skibe, tændte falske fyr ved skagens kyst, var ugrundet, oplyser han selv nedenfor, da det var skagens fyr, som den engelske capitain ansaae for en skibslygte. over at erfare min vantro, da skibet flødte paa grund med skrækkeligt brag, og som jeg troede, mistede alle sine master, hvori jeg dog tog feil. vi forsøgte ethvert middel til at faae skibet af grund, men forgieves; hver bølge slog med frygtelig magt mod siderne og bunden; og inden fem minuter (lidt efter tre om morgenen, var cahytten fuld af vand, og pomperne tilstopvede. en rædsom forvirring blandt mandskabet paafulgte. vi hørte lyden af skud fra landet, som vi troede var kanonskud; men vi erfarede siden, at det var salver af rister, som man havde foret af for at give os tilkiende, at manvilde giøre ethvert muligt forsøg paa at redde os. jeg søgte at fremkalde rolighed og fatning i hos mandskabet, der hvert øieblik ventede, at skibet skulde sønderbrydes og hver mand omkomme. en tydsk skibsdreng begyndte at skrige og begræde sin skjebne; men da jeg sagde ham, at jeg vilde kaste ham, og enhver, fra hvem et eneste klageord hørtes, overbord, blev han meere rolig. dog varede det ikke længe, for han begyndte at straale, at nu var alting forbi, og bad i mig skyde ham en kugle for panden, hellere end at fordre, han skulde tie stille. jeg kunde ikke andet end smile ved denne taabelige begiering, og kaldte alle mand sammen, for at høre en kort bøn, da der nu ikke var andet at giøre for dem, end roligen at vente paa daggryet, i fald braget kunde holde sammen saalænge. virkningen, som udøvelsen af denne religiøse handling frembragte, var forhausende. folkene fik mod igien, ja havde endog den aandsnærværelse at iføre sig deres bedste klæder, og skine det lidet af penge, enhver havde, da de ikke ventede andet, end at blive plyndrede, dersom de danske kunde naar skibet. dette vendte sig imidlerud lykkeligen, formodentlig høilende paa et andet skibsvrag, saaledes, at det vendte speilet imod landet og soven mod de brydende bølger. capitain huston mistede for en stor deel sin samling, og blev meget forvirret; dog gjorde han alt hvad jeg forlangte af ham. jeg havde aldrig i mit liv havt mere fatning, og jeg havde hele natten igiennem en stærk anelse om, at vi om morgenen, skulde blive reddede. kl. erklærede en af mandskabet, at han faae daglyset; jeg vilde ikke modsige ham, skiøndt jeg vidste, at det ikke kunde blive lyst for henimod . snart efter fortalte den samme mand, at han saae en kaper ligge for anker paa luvartssiden, færdig til at tage os om morgenen. dette vilde have været en god nyhed, om det havde været sandt; men uheldigviis var det ikke saa. vi tilbragte timer i en skrækkelig forventning, da vinden, der snart aftog, snart tiltog, blæste bitterlig kold fra sydost, og skibet hvert øieblik truede med at brydes i stykker. enhver bølge brød sig over skibet, og masterne, vort eneste overblevne haab, bragede ved ethvert stød, som skibet fik. | fiction | aar_jacob-macdonald | aar_066897_b | null | null | 1,390 |
daggryet brød endelig frem, og den første klare morgen, vi i adskillige dage havde seet, paafulgte. strandbredden blev nu opfyldt med mennesker, og vi saae nogle dragoner ride langs med denne, ledsagede af noget fodfolk og en feldtkanon. det viste sig, at det var skagens fyr, som vi urigtigen havde anseet for krigskibet. the fury, og som havde gjort vor ulykke. vi vare en halv (engelsk, miil fra landet, midt iblandt skrækkelige brændinger, en rasende strømog levninger af strandede skib. vi helsede er nødslag, skiøndt vi vare overbeviste om, at folkene fra landet ikke vilde vove paa at nærme sig os. efter nogen tids forløb satte de en stærk baad ud, men de bleve nødte til at søge land igien saa hastigt, som muligt. j denne tilstand, forbleve vi, næsten omkommende af kulde, sultog tørst, til kl. om eftermiddagen, henimod solesæt. jeg glemte at berette, at vor cahylvar saa aldeles fyldt med vand, at vi ikke vare i stand til at redde hverken brød, viin eller andre levnetsmidler, der ikke vare gandske fordærvede af søvandet, og for at giøre vor forfatning endnu mere ynkværdig, vare ogsaa vore vandfade og dækket sønderslagne, saa at vi ikke havde det allermindste til at opholde livet med. tre flasker porter fandt man hændelsesviis paa dækket, og disse vare alt hvad vi havde at uddeele blandt vore mand. | fiction | aar_jacob-macdonald | aar_066898 | null | null | 1,391 |
kl. , da sølen var gaaen ned og vinden, havde sagtnet betydeligen, kom en baad, bemandet med raske søfolk, til trods for vinden, og strømmen, vort skib nær paa en alen. | fiction | aar_jacob-macdonald | aar_066899 | null | null | 1,392 |
søen fyldte den næsten med vand; men mandstabet øste den vieblikligen lens med tre store øserkar, og vendte igien til deres plads. vore folk vare saa stive af kulde, at de ikke kunde kaste en aare ud i nogen afstand. heldigviis havde jeg nogen færdighed i gymnastiske øvelser, og efter forsøg lykkedes det mig at kaste en aare, hvortil et toug var bundet, henimod baaden, ved dette toug bleve nu af vort mandskab trukne hen til baaden, af hvilke den sidste blev tagen op i en gandske livles tilstand af de danske søfolk, men kom dog snart til sine sandser igien. en af disse raabte nu til mig paa tydsk, at det var dem ikke muligt at redde flere, men at de vilde vende tilbage den næste morgen, hvis der var nogen mulighed i. det var imidlertid blevet mørkt, kulden og stormen tog til; bølger. ne reiste sig høiere og høiere omkring skibet, himmelen blev overtrukken, og alt syntes at spaae os en frygtelig storm, og at alentetgiøre ethvert haab om redningshielp fra landet. | fiction | aar_jacob-macdonald | aar_066900 | null | null | 1,393 |
endnu engang formanede jeg det tilbageblevne i mandskab til stilhed og rolighed, og kaldte dem sammen til en bøn; thi jeg troede nu virkelig, at alt var tabt, og at, om skibet end kunde holde sammen, hvilket var høist usandsynligt, maatte vi dog omkomme for dagbrækningen af kulde, hunger, tørst og træthed. vi havde alt tilbragt timer i denne skrækkelige stilling. ved det udtryk i min bøn: "din arm er ikke for kort til at frelse; thi du kan standse stormens rasen, og sige til havet, faa langt stal dukomme, og ikke videre. - udbrød hele mandskadet i velsignelser over mig, hvilket endnu syntes at vidne om, at der levede noget haab hos dem. efter bønnen fik jeg dem til at skilles af, og bad nogle gaae op i fokkemerset og andre i stormerset; selv klattrede jeg med capitainen, hans søn, og en dreng op i stormerset; de andre kom med besværlighed op i fokkemerset. søen gjorde en styrtning over mig, medens jeg krob op af vantet, og kastede mig ned; jeg mistede mine skoeog strax efter min hat, men fik dog ikke noget betydeligt stød ved faldet. j mersene blev viden hele nat, og holdt hverandre vaagne efter min indstændige begiering ved at ryste og knibe enhver, der syntes tilbøielig til at falde i søvn; men dette var et besværligt arbeide. vi bleve tilsidst gandske ligegyldige, og ønskede intet hellere end at masterne vilde knække og giøre ende paa os og vor elendighed. en af folkene var nærved at ville kaste sig ud i havet, og ønskede intet mere, end at en bølge vilde skylle ham overbord: men jeg forestillede ham det syndige og daarlige i at begaae et selvmord, hvorpaa han afsted, fra det fortvivlede forsæt. da jeg sagde til capitain hutten at vi skulde snart see solen staaer op, svarede den arme mand: "ja, kiære herre, morgensolen vil staae op; men ikke for osjeg forsikrede ham igien, at jeg mistvivlede ikke om, at vi kunde blive reddede endnu inden dagsløstt, thi vinden og kiendeligen af. gud den almægtige velsigne dem, sagde han; thi de er den eneste, som ikke taber haabet. jmidlertid faldt han snart i en tilstand af ufølsomhed, hvoraf ingen bestræbelser kunde udrive ham; men skiendt jeg troede, der var ingen sandsynlighed for at redde ham, blev vi dog ved, hans søn og jeg, at gade ham, for, om muligt, at forekomme at han ikke skulde fryse ihiel. hans søn, den stakkels gut, kun aar gammel, tog sin kavar af, og lagde den om faderens skuldre og hals, sigende: "tænk dog paa, kiære fader! at du har kone og smaae børn hiemme, giv dog ikke alt haab op, men sog at holde dig i live for deres skyld. | fiction | aar_jacob-macdonald | aar_066901 | null | null | 1,394 |
vi blev i denne stilling til næste dags morgen, da vore gamle venner, som forlige dag havde reddet de mænd, atter nærmede sig skibet i en baad; og da ingen af os havde kræfter til at kaste et reb langt nok ud, og jeg, som var den eneste der havde nogen styrke tilbage, ikke var i stand til at redde nogen af de andre, hvis baaden ikke kom til siden af skibet, roede de brave danske paa øieblikket midt igiennem en meget farlig søgang tæt op til skibet og fik os alle med megen vanskelighed bragt ned i deres baad, som neppe kunde bære de mange mennesker, som kom deri. tilsidst slap vi bort fra skibet og styrede mod land, hvor man førte os til et vertshuus, under bevogtning af soldater og en corporal - da vi naaede vertshuset (i skagen) syntes vore befriere at være meget glade over den tieneste, de havde viist os, og jngen forlangte hverken penge eller andet af os. i det hele bleve vi her behandlede med den største velvillie. (forfatteren fortæller videre, hvorledes han fandt venskabelig hielp af den ved skagen commanderende capitain westenholtz, en mand af opdragelse, som viste sig meget human og artig; og hvorledes han, endnu ikke ret helbredet, efter dages forløb, blev ført med det øvrige mandskab af det strandede skib til aalborg). aarhuus. trykt hos a. f. emlquist. j hele landskabet rundt om os, saavidt øiet kunde række paa en klar dag, var der ikke et træ, ja ikke engang en busk eller et græsstraa at ste. hvor sneen ved stormen var syget bortfra jorden, saae man kun den bare sand eller hede, bedækket med kort lyng. de faae omstrøede huse der nu og da viiste sig, svarede til scenens almindelige usselhed. de ere byggede af tømmeret af strandede skibe, ilde opførte, og plumpe sammensatte, og synes ligesaa uskikkede til at give deres beboere et skiul mod sommerens hede som ly imod vinterens frost. - omtrent miil ) fra skagen hvilede vi en halv time, og søgte at skaffe os nogen forfriskning. men her, ligesom i skagen, var der intet andet brød at faae, end en grov blanding af rug, byg og fiskebeen (?), knuset og blandet sammen, og bagt i kager af forskiellig størrelse, af en mørkebruun farve, og neppe spiselige for folk, der ikke havde været vant til den allersletteste føde. jeg havde ikke smagt brød i de foregaaende dage, og forsøgte uheldigviis paa at tvinge noget af dette ned igiennem mit svælg; men havde nær mistet livet efter dette forsøg. jeg blev saa syg, at jeg ikke kunde reise meere end miil, videre, og bled nødt til at blive hele aftenen og natten over i en bondehytte nær ved landedeien. de stakkels folk gjorde alt hvad de kunde for mig, og skaffede lykkeligviis æg og et par kartofler til veie, der blev mig det kostelig ste og mest velsmagende maaltid, jeg nogensinde har gjort. (fortsættes.) ) forfatteren regner allevegne efter engelske miil | fiction | aar_jacob-macdonald | aar_066902 | null | null | 1,395 |
af en correspondence-efterretning fra jylland. (uddraget af khous nyeste morgenp. no. og .) (slutning. see avisen nr. .) hvad landpranget angaaer, da behøver jeg blot at henvise dig til vore jydske blade, og besad jeg en stemme, som mars eller i det mindste som menelaus i jlladen, da gad jeg komme over til eder og uden ophør recitere disse anker; thi det har som patriot vakt min deelte gelse: at jeg har kunne, eller troet at kunne, skjelne er bøn om redning fra total ruin i hine anker; og jeg viderfor bidrage mit til at oplyse dette fordærvelige uvasen ved at anføre nogle erfaringer, jeg gjorde paa en reise i vesterlandet, i denne henseende. overalt nemlig i kjøbstæderne stødte jeg paa gentlemanklædte unge mænd, der bleve mig forestilte som reisende for udenlandske handelshuse. men under en nats ophold i en kro tilligemed en af disse reisende opdagede jeg, at denne gjord en ikke ringe omsætning af vare, han førte med sig, med vor vert, og at han modtog bestillinger paa flere, i da jeg siden, opmærksom ved denne opdagelse, nøiere lagt tog disse folk, fandt jeg, at det samme var tilfældet med dem alle, og at de handelshuse, de reiste for, vare holsteenske kjøbmænd især i flensborg; og, man paastod, at de vidste en probat maade at practisere deres varover grændsen der satte dem istand til allene ved forskjellen mellem jyllands og hertugdømmernes toldafgivter i denne differens at oppebære en rund profit. for endnu en sags skyld gad jeg ønske mig en vældig stemme: for at hiddrage regjeringens opmærksomhed paa tillukningen af aggerkanalens munding. jeg og mange patrioter med mig have med sand smerte seet paa, hvorledes sildene i grændsesløs overflødighed fanges saai norge, medens havet viser sig saa stedmoderlig mod liimfjordens fiskere, før dets yndlinge. det er uberegneligt, hvilken velstandskilde fiskeriet har afgivet og vilde forblive at være for landet; dette har ogsaa stedse været anerkjendt af vor regjering, indtil denne erhververeens totale undergang berøvede den al jnteresse og opmærksomhed; dersom nu dens kalden i live lod sig praktisere, var det da ikke al opmærksomhed og opoffrelse værd at foretage sig et forsøg, og, da den øieblikkelige tilstoppelse let af det lunefulde element atter kunde blive bortrevet, burde der da ikke saa hurtigt som muligt sørges for, at denne havets skjænk sikkredes itide? hvad nu specielt angaaer vor fælleds moder, almarandrusia, da er der dem, der paastaae, at den stadigt vedbliver at hæve sig - paa naboestædernes bekostning, paastaae nogle daraussen folk - i merkantilsk betydenhed, intellectuel uddannelse, og i social behagelighed. det første udsagn bestyrke de ved at pege hen paa den stedse tiltagende directe forbindelse, det træder i med udlandet og især hamborg, en kjendsgierning, der stadfæster sig ved kjøbenhavnsfarernes og kjøbenhavnshandelens rapide formindskelse; men komme hine ovenomtalte nyere tiders merkantilske kunstgreb og kjøbenhavns mere og mere tiltagende rullitet som handelstad i betragtning; og lukker man øinene op og foretager en gandske simpel mønstring af byens jndvaaneres positive og sikre velstand, da kommer man til det resultat, at naboebyerne aldeles jntet have at misunde randers, og at det, som schiller en anden betydning siger: "tragt den schas in seinem jnnerne, i dets nærsomme" egn og de lavere klassers kraft og drivtighed, især i dets kraftfulde og dygtige slægt af haandværkere. hvad dernæst den sociale velværen angaaer, da maae du dermed kun forstaae et roligt, behageligt og venligt liv i familiecirkler, thi, hvad offentlige forlystelser angaaer, da er der billig grund til klage over "upriviligeredes" jndtrængen i det bedre selskab, der synes at vidne om, at dette mangler kraft til at tilbagevise disse paatrængende. j intellectuel henseende, i en efter nyere veldædige principer indrettet opdragelse af ungdommen, i en fiin og aandrig conversationstone, i passende valg og smagfuldt arrangement af offentlige forlystelser, i en omhyggelig omsorg for de fattigedisse fortrin, om du vil kalde dem intellectuelle, er der faa stæder af dets størrelse, der skal overtræffe randers. i een henseende udmærker randers sig ogsaa fremfor nogen anden stad i jylland: i henseende til fabrikdustrie; thi, foruden de fabrikker, du kjender, og som byen har tilfælleds med mange andre, have vi i nyere tider faaet en bomulds=, en chicorie= og en karte=fabrikforuden handskefabrikker, en konrøgsfabrik i mignatur, et klædefabrik, en tobaksplantage, et voxblegerie (?) og de mange, om jeg saa tør kalde dem, dillettanter i bomulds- og klæde-væverie, i garverie &c. hvad vore handskefabrikker angaae, da have de atter hævet sig fra det forfald, de vare geraadt i, skjøndt de langtfra ikke sysselsætte saa mange som før; cichorie=fabrikken leverer varer, der i jylland meer og meere fortrænge de udenlandske, ja vist vilde finde afsætning ovre hos eder, dersom de ikke alt have det; og karte- og klæde=fabrikken afsætte alt, hvad de kunne producere. | fiction | aar_correspondence-jylland | aar_143219 | null | null | 1,396 |
en mærkværdig samtale og raadgivende stænder, ført imellem to jydske bønder. (fortsat. see følgebladet til no. .) a. de fleste ville vistnok allerførst raade kongen til, at nedsætte skatterne; thi de høie skatter bringe mange i knæ, saa de ingen ting formaae at drive igjennem til fuldkommenhed, og tabe derover saa let baade lyst og mod til virksomhed. | fiction | aar_samtale-jydske-bønder | aar_147389 | null | null | 1,397 |
b. mener du ikke kongen med glæde lettede skatterne, naar det paa nogen maade lod sig gjøre. - under krig maae ethvert land komme i gield, de store lande saavelsom de smaae, og den store gield, vor konge maatte gjøre i den sidste ligesaa uforskyldte som fortærende krig, han blev indviklet i, maae han jo dog see til, at faae betalt efter løvte, som en konge især maae opfylde; men hvor skal han tage pengene fra hertil, uden ved skatter, a. men der ere mange, som troe, at de sedler, som kongen faaer ind for skatterne, til at afbetale paa sin gield med, kunde han jo lade gjøre saa mange af, han lystede, for paa eengang at klarere sin gield, og endda have nok tilovers, saa han reent kunde undvære skatterne. | fiction | aar_samtale-jydske-bønder | aar_147390 | null | null | 1,398 |
b. hver fugl synger med sit næb, og hver mand taler, som han har forstand til. sedlerne, veed du da vel nok, vare jo ikkun beviser, imod hvilke enhver jhændehaver med vished veed, hvormeget han kan hæve derfor i sølv eller guld eller sammes værdie i vare og fornødenheder saasnart han lyster. mener du, nogen vilde have sedlerne, naar det var uvist, enten han kunde faae noget for dem eller ikke, a. nei, det forstaaer sig, men der ere dog mange, der have en saadan troe, som jeg nævnte, og synes derfor, naar de læse i aviserne om, at der er brændt en hob sedler, at det er galt. b. det kan nok være; men der er ogsaa mange som have en gal troe. - men veed duhvad jeg vilde raade til, for at samle rigdom, og faae penge i landet? – a. nei, det kan jeg just ikke saa lige vide, men jeg gad dog gjerne høre din mening derom. b. naar en, enten du eller jeg eller en anden mand i landet, ret for alvor vilde lægge sig efter, at samle rigdom, da maatte han vel beflitte sig enten paa spil, eller bedragerie, eller tiggerie, eller tyverie, eller vindskibelighed; men paa hvilken af disse maader vilde du vel samle rigdom paa a. spil, bedragerie, tiggerie og tyverie vare maaskee de korteste og letteste, men ogsaa de usikkreste maader, som hver ærlig mand maatte skamme sig ved, medens derimod vindskibelighed var den hæderligste og sikkreste maade, at komme til rigdom paa. b. det var godt sagt af dig; men forstaaer du dig ogsaa rigtig paa, hvad der i sandhed fortjener navn af vindskibelighed? a. det skulde jeg vel mene, naar jeg paa en ærlig og redelig maade er om mig, arbeider efter bedste ævne og øder jntet, men benytter enhver ting vel, ligesom min salig fader gjorde, da kan jeg dog nok ligesaavel som han blive kaldt medrette vindskibelig. | fiction | aar_samtale-jydske-bønder | aar_147391 | null | null | 1,399 |
b. de fleste troe maaskee, at stræbsomhed er det samme som vindskibelighed, og hvad der forhen har faaet navn af vindskibelighed, maae kunne fortjene at kaldes saaledes indtil verdens ende. | fiction | aar_samtale-jydske-bønder | aar_147392 | null | null | 1,400 |
a. ja hvad andet, vel veed jeg, at du er bedre oplært end jeg, men saa synes mig dog, du absolut maae tage feil, og gad nok vidst, hvorledes du vil rede dig ud af den forlegenhed, du her har roet dig ind i b. hvis du bare vil have taalmodighed et øieblik, skal du vel faae at see, at jeg ikke har sagt andet, end jeg ogsaa kan forsvare. a. ja vist vil jeg have taalmodighed til at høre paa dig, og det med desstørre opmærksomhed, som din tale nu synes at rage mig ved b. nu, godt da. - sandhed veed jeg, duvil lade blive sandhed; thi jeg kjender dig som en redelig mand. - beskedenhed burde her vel afholde mig fra, at nævne mig selv; men jeg nødes dog nu dertil, for at paavise et exempel, der er baade dig og hver mand i byen bedst bekjendt, om j ellers nu ville agte det mindste derpaa, istedetfor at spotte mig. a. ja, gud forlade mig det, jeg har ogsaa forhen spottet over dine nymodens anstalter; men siden min naboe for nogen tid siden sagde mig, at b. var klogere, end alle vi andre mændtilhobe, da han besvarede vor spot med de ord: ja lee j kun, men husk paa, den leer bedst, der leer sidst, og vi maatte skamme os saa mange vi ere, at vi saalænge have talt haant om ham er jeg kommen paa andre tanker. du maae heller, ikke være vred paa mig derfor, at jeg var ligesaa uforstandig som alle de andre, da de b. lad nu det være glemt; men det er mig dog kjert, at j gode mænd dog engang begynde at faae øinene op. seer du, jeg er, som duveed, et byesbarn ligesom de fleste af j andre, blev soldat og saae mig om andensteds, kom hjem og fik gaarden efter min salig fader, dyrkede min mark ligesom han havde lært mig det; jeg givtede mig, samlede en børneflok omkring mig, fandt at det gik tilbage for mig aar for aar, og indsaae nu snart, at jeg ved den gamle drivtsmaade ikke længere kunde føde min familie som forhen, fordi udgivterne vare stegne til det tredobbelte og derover, medens jndtægterne forbleve de samme. jeg overveiede nu sagen ret nøie, og besluttede mig til for aar siden, at indføre en forandring ved mit avlsbrug efter de exempler, jeg havde fundet hist og her at væreret fortrinlige; jeg begyndte at mergle og brakke, dyrkede kartofler i marken og avlede flere hundrede tønder deraf, til at fodre med om vinteren, saaede vikkehavre og rug til grønfoder, og indførte halv staldfodring om sommeren, samler gjødning i overflødighed, og haaber herefter at avle kløver i mængde, ja, jeg holder mig overbeviist om, at jeg, naar min hele mark, er overført med mergling og brakning, da bliver, istand til at holde gange saamange køer som forhen, og endda holde dem langt bedre. jeg holder allerede køer, og har i aar solgt tdr. rug og tdr. byg. hvad kaster vel dit avlsbrug af sig? a. ja, gud bedre det, at jeg hidindtil har været slaaet af taabelig blindhed, nu først indseer jeg ret min vildfarelse; jeg kan neppe fodre og græsse køer, og har i aar af alle slags korn blot solgt tdr., og venter ingen forbedring til ad aare. b. nu haaber jeg, du indseer, at vindskibelighed er noget mere, end stræbsomhed, som jngen kan frakiende dig. a. ja nu begriber jeg, hvad du forstaaer ved vindskibelighed; men det vil koste endeel hovedbrud, at faae saadant noget sat i værk, og folkene bære sig gjerne avet ad, naar de skulle begynde med det nymodens, som de kalde det, og ofte ere de endog prangvillige. b. den vindskibelige bonde klager aldrig over hovedbrud, og hvortil har vel nogen faaet hovedet, naar han ikke skulde bruge det? – og hvad det anbelanger med folkenes ubevandthed og vrangvillighed, da har samme nuomstunder ikke stort at betyde, naar kun huusbonden selv duer noget. a. ja det kan nok være; men jeg kan dog ikke andet, end gjøre dig opmærksom paa de mange, der, som du veed, ere blevne til prakkere ved det nyemodens avlsvæsen. | fiction | aar_samtale-jydske-bønder | aar_147393 | null | null | 1,401 |
have- og blomsterfrøe, aark og træfrøe, i henved sorter, for størstedeel avlet her, af fortrinlige ægte arter, faaes tildeels ligesaa billig som fra udlandet hos undertegnede. priis=fortegnelser kunne behagelig haves uden betaling hos hr. konstgartner bergh, conditionerende ved hr. ree i aarhuus. aalborg, i februar . j. p. m. beck. rug- og havrehalm samt godt høe kjøbes afgol i macus, g. bech. | non-fiction | null | aar_147385 | null | null | 1,402 |
skipper w. thomsen agter atilblive færdig sidst i næste uge at afseile til kjøbenhavn, medtagende fragtgods og passagerer; der meste af ladningen er mannem til mindebesiddelse af skipper j. nyerup afseiler saa hastig muligt til kjøbenhavn og medtager fragtgods og passagerer. de værelser i min gaard paa torvet som beboes af jomfrue schrøder ere tilleie til paaskeflyttetid. chr. spemling. huusleilighed j gaarden no. paa studsgade kan til paaskeflyttetid faaes en meget smuk og beqvem leilighed, i den etage, bestaaende af værelser, kjøkken og spisekammer, m.m. j. l. hasselbalck. | non-fiction | null | aar_147386 | null | null | 1,403 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.