text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | subcategory
stringclasses 5
values | feuilleton_id
stringclasses 161
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ | date
stringdate 1818-02-20 00:00:00
1848-12-30 00:00:00
⌀ | feuilleton_author
stringclasses 34
values | __index_level_0__
int64 0
1.4k
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
nordamerikanske blade af de januar meddele følgende billet, der, indsluttet i en flaske, den de jan. d. a. blev fundet i rum søe: "enhver, som i finder denne flaske, bedes at underrette hr. drew, "skibstheder i durburry, om, at hans skib alfred "er ved cap hatteras bleven taget af et spansk, foregiven fra lissabon kommende, skib, uden navn. "søeroverne have myrdet hele mandskabet, tilligemed officererne, alene med undtagelse af mig, der indvilgede i at forene mig med dem. john davis, lieutenant." et sidestykke til hittebarnet kaspar hauser, findes for nærværende tid i jønkjøbing, i sverrig det er et fruentimmer, henved de tredive, der blev fundet i en vanvittig tilstand i et nedlagt bjergværk. jfølge de anstillede efterforskninger, skal denne ulykkelige have levet henimod aar i den mørke jordschacht, og ligeledes blot af vand og brød. hendes ansigtstræk ere regelmæssige, men ganske sjelløse, hudfarven guulagtig bruun, hele legemet svampet, oppustet, yderst svageligt, og meget omfindtligt imod ydre jndtrykøvrigheden har allerede indledet en undersøgelse, for at komme paa spor efter hemmeligheden ved denne jndespærring.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014772
|
1830-03-30
| null | 905 |
sverrig. fra stockholm skrives: hans majestæt har den de marts sluttet rigsdagen med en meget indholdsrig tale, hvoriblandt sindes følgende: "kaldet til eders forsvar, lærte jeg snart at kjende elementerne til den storhed, som landet endnu besad, paa disse elementer begrundede jeg det system, som j nyeskabt igjen istandbragte. j midten af politiske uroligheder havde j decreteret edres rettigheder; men denne beslutning var ikke tilstrækkelig, den maatte befæstes ved kamp og seier. j min bestyrelse fulgte mig den samme lykke, som da jeg kjæmpede for eder. for aar siden talte det gamle berømte sverrig ikke ,, mennesker, nu nærmer sig dets befolkning et antal af millioner jndbyggere. statsbudgettet viste da, at sverrig, var bebyrdet med mere end mill. statsgield, nu ere allerede deraf betalte. begge haves forbindelse har kostet staten millioner, og er nu dens fuldendelse nær. min adminastration, nødsaget til at standse paa dens bane, for at iagttage kilden til opstaaede hindringer; torde ikke udsætte den af eder nyskabte nationalaand, og statens unge kræfter for vaklende afvexlende omstændigheder; den har unddraget denne halvøe, fra de lidelser borgerlige tvistigheder fore med sig, og deres fordærvelige følger. jeg har seiret over ærgierrighedens og vaabenmagtens tillokkelser, og har gjort begge til bundsforvante af lovenes majestæt. jeg har været mere mægler end monark; mere dommer end souverain. jeg har stræbt igjen at opretholde de legislative prærogativer, uden at tabe kongedømmets moralske vægt af øine; med et ord, jeg har opofret begge kongerigers enighed og velfærd alt. gjennemtrængt af følelsen om giensidig trang have svenske og norske ophørt at udgyde hinandens blod, og tilintetgjøre hinandens eiendomme. jeg har bestræbet mig for at meddele de fremspirende generationer, de egenskaber, uden hvilke borgeren taber sin energie. disse egenskaber ere sandhed og retfærdighed. forsynet dermed, vil skandinavien bevare sin uafhængighed. fra den lovmæssige authoritet som regjeringen er beklædt med, udspringer folkeslagenes held og berømmelse. efter at jeg havde sikkret eders politiske rettigheder vare alle mine bestræbelser henvendte paa grundlovens oprethodelse. jeg har uforkrænket bevaret samme. fred og rolighed var maalet for min omsorg. for at befæste disse ærefulde resultater, har jeg stillet thronen i nationens midte, og anbetroet samme til dens varetægt. beskyttet af eendrægtighedens ægide, kunne vi fremtidig arbeide paa at gjøre vore love fuldkomne, og lette sammes udøvelse ved en simpel affatning. jsærdeleshed maae vi henvende vores opmærksomhed paa arveret til eiendomme og hypothekvæsenets sikkerhed. men jeg gjentager eder, hvad jeg allerede ved en anden anledning har yttret: nationer ere ikke at ligne med jndividuer, de sidste ødelægge ofte kun, naar de ikke ville udføre en forbedring paa engang. nationerne derimod, erholde befæstigelsen af deres existents i tidens langsomme gang og erfaring om det forbigangne. lad os søge at berolige alles jnteresse, og handle saaledes at den, der lever af sit arbeide i dag, ikke behøver at frygte for midlerne til hans underholdning i morgen. førend jeg ville forene mig med eders konge, der adopterede mig som sin søn, skatter jeg mig lykkelig at have ved mine tjenester erhvervet mig ret til at kunne sige til eder: fatter eders regjerings tænke= og handlemaade, j ere samme det gode skyldig, som den har stiftet. j veed at jeg stedse har søgt min lykke i det offentliges vel, og jeg beder den almægtige endnu at forunde fædrelandet sin bistand, sin beskyttelse og himmelske velsignelse.
|
non-fiction
|
speech
| null |
thi_014808
|
1830-04-06
| null | 906 |
avertissements. fredagen den te april om formiddagen klokken slet bliver i stervboet efter den ved døden i odbye afgangne gaardmand christen dueholm paa herredskontoiret i teglgaarden holdet samling, ved hvilken dette skifte, da der med boets creditorer er afhandlet det fornødne, agtes tilendebragt og sluttet. dette bekjendtgjøres efter anordningerne til efterretning trykkes, redigeres og udgives i thisted af j. s. lund. - for vedkommende, som til deres tarv for den endelige slutning maatte have noget at erindre. teglgaarden den den april . fischer. mandagen den de april förstkommende og fölgende dage, bliver paa hovedgaarden nandrup afholdt offentlig auction over det stervboet efter afgangne proprietair steenstrup tilhörende betydelige. indboe, bestaaende af sölv, kaaber, messing, tin, jernfang og træe-vahre, kakkelovne, borde, stole, sophaer, sengesteder, dragkister, sengeklæder, dækketøi, en deelkornsække m. m., samt malkeköer, heste og en vogn. conditionerne saavelsom fortegnelse over de sælgende vahre ere forinden til eftersyn paa undertegnedes contoir.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014817
|
1830-04-06
| null | 907 |
blandinger. efter at den i sin tid til undersøgelse af de den de mai i christiania stedfundne, optrin nedsatte commissions beretning og betænkning, tilligemed de af vedkommende autoriteter afgivne erklæringer, samt nogle fra adskillige af de i christiania værende civile autoriteter indkomne ansøgninger om, at deres forhold maatte blive gienstand for domstolenes paakiendelse, igjennem regjeringen har været hs. majestæt underdanigst forelagte, har det under de febr. behaget høisamme at resolvere saaledes: "lydighed mod lovene og mod øvrigheden, lovenes organ, er enhver borgers første pligt, samfundets fred kan ikke bestaae ved siden af forøvede uordener, og statsbestyrelsen, som skal hegne om denne fred, bør anvende alle midler til at holde frækheden i tømme. det yderste af disse midler vilde i nærværende tilfælde dog ikke have været anvendt, om ikke øvrighedens advars ler og formaninger vare blevne ringeagtede og alle lempelige foranstaltninger havde viist sig frugtesløse. med bedrøvelse modtog derfor hs. m. i sin tid efterretningen om de i christiania den de mai afvigte aar indtrufne begivenheder, som høistsamme paa det nøieste har ladet undersøge hs. kgl majestæt har med tilfredshed, erfaret, at enhver af de embedsmænd, saavel civile og militaire, som under disse tildragelser have været i virksomhed, har med den redeligste villie bestræbt sig for at opfylde de ham paa hvilende pligter. hans majestæt finder saaledes ikke anledning til at bifalde det af de civile embedsmænd, fremførte underdanige ønske om en commissionsnedsættelse, for at paakiende deres forhold i denne sag. hans majestæt antager, at enhver upartisk, ved at gjøre sig bekjendt med de passerede undersøgelser og forhandlinger, af hvilke alt, hs. majestæt befaler, at udførlig extract gjennem trykken skal bekjendtgjøres, vil misbillige de angreb, som bleve rettede mod embedsmænd, der med ligesaa megen retsindighed som nidkjærhed, have opfyldt deres pligter. hs. majestæt bevidner de velsindede borgere sin tilfredshed, som, for at vaage over god orden og rolighed havde gaaet politiet tilhaande. hs. majestæt haaber, at alle, der have agtelse og hengivenhed for samfundsordenen og fædrenelandets held, ville følge et saadant exempel dette er det virksomste middel til at forekomme anvendelsen af militair magt, en forholdsregel, som det stedse vil være smerteligt at maatte gribe til, og som er ligesaa ubehagelig for embedsmanden og de militaire selv, som forden gode og fredelige borger. universitetets foresatte have havt den ubehagelige erfaring, at nogle jndivider af den ungdom, hvis dannelse er formaalet for deres bestræbelser, ikke have agtet paa de faderlige formaninger, som ere blevne anvendte. hs. majestæt antager, at disse unge mennesker skulle, ved nøiere eftertanke, indsee de farlige følger, for hvilke de have udsat sig, og at de, overveiende deres pligter mod fædrenelandet, i fremtiden ville afholde sig fra enhver adfærd, stridende mod landets love og mod offentlig anstændighed. da hs. majestæt nærer det haab, at blot ubesindighed har foranlediget de stedfundne lovstridige optrin, og at de jndivider, som deeltoge deri, ved roligere overveielse af begivenhederne have indseet deres vildfarelser og ubetænksomhed, vil hs. majestæt ikke forlænge erindringen om hine uventede og mod lovene, foreningen og grundloven af de november stridende tildragelser, og befaler saaledes, at offentlig paatale ved domstolene i denne anledning skal bortfalde. endskjøndt hs. kgl. majestæt med bedrøvelse har erfaret de ubehagelige optrin, der have fundet sted i en by, som hidtil stedse afgav et følgeværdigt exempel paa lydighed mod landets love, har hs. majestæt dog forøvrigt med tilfredsstillelse bemærket det norske folk agtelse og hengivenhed for dets constitutionelle forfatning af de november og den derpaa grundede forening.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014824
|
1830-04-06
| null | 908 |
dampskibet dania afgaaer første gang fra kjøbenhavn mandagen den die mai, om eftermidd. kl. , anlober aarhuus og strib til fredericia, afgaaer igjen fra fredericia torsdag morgen den te mai kl. , og anløber strib og aarhuus til kjøbenhavn. saaledes fortsættes reiserne uafbrudt hver mandag fra kjøbenhavn og hver torsdag fra fredericia indtil den te septbr., da skibet gjor den sidste tour fra fredericia, med undtagelse af den de og de august, hvilken uge skibet har en anden bestemmelse. under de f. m. er grosserer h. l. frølich erkjendt som storhertugelig mecklenborg-schwerinsk consul og handels-agent i kjøbenhavn med omliggende egn og farvande.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014853
|
1830-04-09
| null | 909 |
fredagen den te april om formiddagen klokken slet bliver i stervboet efter den ved døden i odbye afgangne gaardmand christen dueholm paa herredsskontoiret i teglgaarden holdet samling, ved hvilken dette skifte, da der med boets creditorer er afhandlet det fornødne, agtes tilendebragt og sluttet dette bekjendtgjøres efter anordningerne til efterretning for vedkommende, som til deres tarv for den endelige slutning maatte have noget at erindre. teglgaarden den den april . fischer. . mandagen den de april förstkommende og fölgende dage, bliver paa hovedgaarden nandrup afholdt offentlig auctoin over det stervboet efter afgangne proprietair steenstrup tilhörende betydelige indboe, bestaaende af sölv, kaaber, messing, tin, jernfang og træe-vahre, kakkelovne, borde, stole, sophaer, sengesteder, dragkister, sengeklæder, dækketøi, en deelkornsække m. m., samt malkeköer, heste og en vogn. conditionerne saavelsom fortegnelse over de sælgende vahre ere forinden til eftersyn paa undertegnedes contoir.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014861
|
1830-04-09
| null | 910 |
frankerig. fra paris skrives under ste september: "det ministerielle partie er bleven enig mellem sig selv indbyrdes, og jngen vil have skylden derfor, og det er umuligt for ministeriet, at opfylde alle de saakaldte royalisters ønsker, selv de ultra royalistiske blade la gazette og quotidienne ere blevne enige med hinanden. hr. villele har formegen forstand til at lade sig vinde ved smigrerier, og trækker sig nu, som sneglen, tilbage i sit huus, han ville igjen den te april forlade paris, og havde havt en lang geheime-conferents med hs. m. kongen. egentlig regierer nu i frankerig den catholske congregation; og europa bør ikke tabe den qvæstion af øie: hvilken jndflydelse en saadan regjering i frankerig, kunne have paa de øvrige europæiske staters skjæbne. kammernes opløsning synes at være besluttet, men de ny valg ville vel blive imod ministeriet, og uden kammer kan man ikke faae penge og et budget, og dette gjør enhver voldsom forholdsregel, der ligger udenfor lovene, umulig; i frankerig gives der , vælgere; de udgjøre den velhavende classe, den classe som betaler skatterne, sæt at af disse ved første efterretning om et udført statskneb, , liberale vælgere, der føle deres rettigheder krænkede, nægte at betale samme, som vist vil skee, hvad bliver der da af ministeriet og frankerig, af grev alexander laborde er udkommet et skrift, dediceret til kongen og kammerne i anledning af expeditionen mod algier. j fortalen til samme, siger forfatteren: "det er lettere at føre en høihjertet fyrste bag lyset, end at blænde et oplyst folk. sandheden trænger saa vanskelig ind i kongernes pallads, men den rigtige følelse opliver massen, finder overalt jndgang, og siger i dag, at for man opofrer , mand og millioner, maa man vide hvorledes og hvorfor saadant skeer."
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014867
|
1830-04-13
| null | 911 |
j kjøbenhavns adresseavis opfordrer hr. j. h. c. dau den danske literaturtidendes recensent af hans tvende værker om tørven" til at opgive offentligen sit navn, da det fortryder ham, at staae stedse i fare for at holde nogen uvedkommende for forfatteren af hiin recension og det nyligt fulgte svar, og en deel af publicum maaskee ligeledes ugjerne vil gjøre uvedkommende uret med deres formodninger. .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014872
|
1830-04-13
| null | 912 |
fredagen den te april om formiddagen klokken slet bliver i stervboet efter den ved døden i odbye afgangne gaardmand christen dueholm paa herredskontoiret i teglgaarden holdet samling, ved hvilken dette skifteda der med boets creditorer er afhandlet det fornødne, agtes tilendebragt og sluttet. dette bekjendtgjøres efter anordningerne til efterretning for vedkommende, som til deres tarv for den endelige slutning maatte have noget at erindre. teglgaarden den den april . fischer.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014880
|
1830-04-13
| null | 913 |
den russiske eskadre, under admiral lasarow, har den te marts fra malta fortsat hjemreisen til østersøen. den bestaar af linieskibe, fregatter og til corvetter. j spithead turde eskadren forblive indtil mai.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014904
|
1830-04-16
| null | 914 |
af vor talentrige unge digter hr. andersen, læstes nylig følgende digt i flyveposten: avis aux lectrices.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014950
|
1830-04-20
| null | 915 |
den de de begyndte den fuldstændige juridiske exammen, som fortsattes hele denne og indeværende uge. daglig vare tvende oppe : baron lovenaf de og student hvidt, de første. - paa skagens green indstrandede i natten til langfredag skibet de tre venner" af frederikshald, kommende fra gothenborg med jern og planker, bestemt til london. om aftenen havde captainen endnu ikke opgivet haabet om at faae skibet ud igjen. roret var hugget løs, men synderlig anden skade syntes skibet ei at have faaet. skjærtorsdag fandt nogle fiskere fra høien eller gammel skagen et kantret skib i nordsøen, med kjølen i veiret. det troedes at være en galease eller skonnert, ladet med trælast. det var ikke muligt at bjerge noget af vraget, som drev nord efter. thisted.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014966
|
1830-04-23
| null | 916 |
efter det engelske blad the globe, skal prindsleopold af de forbundne magter have erholdt ,, pd. sterl. fordeelt i aarlige subsidier i aar.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014997
|
1830-04-27
| null | 917 |
de i sidste dage af marts i kiel forefaldne, studenter-optøier ere allerede korteligen berørte i no. af d. bl. et øievidne har nu i det tønderske ugeblad givet en udførligere beretning herom, der dog ikke synes at være affattet uden partiskhed. den er dateret kiel den de marts, og begynder saaledes: "da rygtet dog, og rimeligviis ikke i det gunstigste lys, vil bringe de i disse dage her forefaldne stridigheder og uroligheder omkring i hertugdømmerne, anseer referenten det ikke for overflødigt at offentliggjøre en, saavidt det staaer i hans magt, upartisk fremstilling af sagen. først en kort beretning af anledningen til disse tvistigheder. en vel aldrig offentlig tilladt, men ved lang tolerance dog ligesom stiltiende indrømmet skik tillod studenterne. ved hjemvandringen fra deres sammenkomster, uden hindring at istemme en munter sang igjennem gaderne. sædvanligt blev det da paa torvet udbragt et hoch, hvorefter enhver rolig gik til sit. under sit fleeraarige ophold i kiel har referenten ofte nok havt leilighed til at bemærke, at baade vægterne og garnisonen tolererede denne syngen paa gaden om natten; og skjøndt han for sit vedkommende er langt fra at billige den, saa troer han dog paa den anden side, at ved de mange fordele, staden kiel nyder af de studerende, havde det vel været bedre, fremdeles at taale denne lille ubehagelighed, end med magt at ville hindre den. nok er det, politiet fandt sig paa een gang foranlediget til at forbyde denne natlige syngen, og at tage strænge forholdsregler, derimod. studenterne, hvem det i høi grad er magtpaaliggende at hævde enhver af deres privilegier, om endog blot saadanne, hvis udøvelse en lang tolerance syntes at hjemle, kunde ikke roligt lade sig dette gefalde. nogle aftener i radsamlede sig derfor et antal studenter, som, stolende paa deres mængde, syngende droge igjennem gaderne. derved var det udentvivl ogsaa bleven, og af mangel paa deeltagere ved de nær forestaaende ferier var sikkert det hele falden bort, naar ikke en fra de strængere forholdsregler hidrørende ulykkelig begivenhed havde bragt alle gemytter i gjæring. en ikke ganske æden student, der i sin glædesruus vel ikke saa ganske tydeligt erindrede sig det ny ediet, havde paa veien til sit hjem ladet sin sang naae til vægterens øren. snart seer han sig forfulgt, og bag ham lyder, hvilket af vidner edeligt er bekræftet, de ord: haut em ins genik, wenn de nicht staen will." næste morgen udbredte sig i byen det sørgelige rygte, at en student var bleven ihjelslaaet; og desværre var dette rygte, om end ikke ganske sandt, dog kun alt for meget grændsende til sandheden. den ulykkelige, hvem hiint udraab gjaldt, var afmægtig sjunken ned paa gaden, og af bekjendtere fundet og baaret hjem i sit logis. et dybt, aabende saar, som fra jssen gik ned forbi tindingen til baghovedet, lod ham i flere dage svæve i livsfare. ru er han vel i bedring; men uvist er det endnu altid, om det bedøvende slaaf den i sandhed ikke blide morgenstjerne i hovedet ikke for livstid vil efterlade sig følger, som vilde gjøre en haabefuld yngling til et beklagelbesværdigt medlem af det menneskelige samfund. lægerne have erklæret saaret for et hug- og stødsaar. hvilket jndtryk, denne begivenhed maatte gjøre paa ungdommelig varme gemytter; hvor oprørende det maatte være for dem, at see sig udsat endog for livsfare for en i sig selv saa ubetydelig sag, der desuden havde den lange tolerance for sig, vil enhver bedst selv kunne bedømme. hertil kom endnu, at undersøgelserne ikke ledede til noget resultat; vægterne benægtede gierningen, skjøndt de selv havde renommeret dermed. kun een tog, af frygt for hævn, sin afskeed. følgerne heraf vare fornyede uroligheder. rector magnificus, en ellers meget fortjenstfuld mand, blev bragt et pereat; politiemesteren, hr. justitsraad christensen, fik to aftener efter hinanden et saakaldet "fensterbier" med pereat. da udkom et politieedet, som befoel alle rolige borgere, ikke at lade sig see paa gaden efter kl. , og som truede med, at ville med magt forhindre alle sammenrottelser. j forventning af hvad der nu vilde skee, havde mange nysgierrige tilskuere posteret sig langs med husene paa torvet. forberedelserne vare stote: jægervagten bestod i det mindste af et heelt compagnie; dragoner til hest holdt paa pladsen, og alle politie-officanter vare i bevægelse. det gik imidlertid her, som i fabelen om bjerget, der skulde føde." referenten opregner nu adskillige tilfælde, hvorved fredelige borgere, efter hans formening, skeete overlast; ja bleve revne bort fra deres gadedørre og slæbte i fængsel. af studenter havde kun faa indfundet sig. hans fremstilling af de herved forefaldne scener, er affattet omtrent i samme tone, som de beretninger, man efter optøierne den de mai ifjor i christiania læste i norske morgenblad. selv blev han ogsaa regaleret med kolbestød, og maatte tage flugten. (!) gemytterne vare allerede bragte til det yderste, da universitets-senatet lagde sig derimellem, og de trufne forholdsregler bleve tilbagekaldte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015030
|
1830-04-30
| null | 918 |
bladet the times taler om, at de der nærmest omgive kongen, vil af parlamentet blive draget til ansvar, fordi de have skjult for ministrene og landet den sande aarsag til hs. majestæts sygdom, hvorom bulletinerne kun have angivet grunden. en kongl. befaling af den februar forbedrer betydelig slavernes kaar i colonierne trinidad, berbice, demerary og lucie, det gode haabs forbjerg og mauritius; alt arbeide for slaverne om søndagen er forbudet under straf, en protector med flere assistenter skal være slavernes beskytter, og paasee at de ikke forurettes; pidsken maae aldrig bruges ved markarbeide o. s. v. men kun til straf, negerinderne maae ikke straffes med pidsken; slaverne maae ikke straffes med mere end slag. mændene maae ikke skilles fra deres koner, forældre ikke fra deres børn. enhver slave kan underhandle med sin herre og sin løskjøbelse, og i nødstilfælde kan herren blive tvungen til at indvige i slavens befrielse, og endelig: en slaves vidnesbyrd skal være fuldkommen gyldig. . frankerig. en kongelig ordonants bestemmer ministeren for krigsdepartementet bourmont til chef for expeditionsarmeen i afrika, en anden ordonants lægger bestyrelsen af krigsdepartement i premierministeren fyrst polignacs hænder. efter en halvofficiel liste skal nu expeditionen mod afrika, beløbe sig til , jndividuer. det hedder ogsaa at kongenskal have besluttet de deputeredes kammers opløsning, og man kan derfor imødesee en vigtig ordonants. de liberale blade anraabe valgherrerne om at vælge de samme deputerede, og alt vil da gaae godt.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015035
|
1830-05-04
| null | 919 |
franz wilhelm sieber, der selv kalder sig: "exmedlem af forskjellige lærde selskaber, den største nar i verden, dyret i aabenbaringen." har i paris den te decbr. f. a, udgivet en mærkelig prospectus af et værk, han har under pressen: systeme de la nature, og som har intet mindre til hensigt, end at rydde op i alle fag. prospecten omfatter sex, medicin, physik, naturhistorie, poesie, philosophie og politik, hvori han med mageløs dristighed optræder imod enhver authoritet, og kundgjør sine resultater i apodiktiske sætninger. kant f. ex var efter hans paastand en ignorant, og wallenstein den største tydske philosophij en jødekro, to russiske mile fra balta, skete den de januar d. a. en græsselig forbrydelse. gierningsmændene havde alt længe besluttet at plyndre kroen; men hindredes stedse ved de mangfoldige reisende, som toge ind der. natten til den de januar traadte de ind i huset. en af dem knuser strax værtens hierneskal, med en kølle. de andre mordere kaste sig over de øvrige ulykkelige huusbeboere, og mandfolk og fruentimere segne under denne bandes slag. for at udslætte sporene af denne misgierning, dyngede skurkene ligene ovenpaa hinanden, bedækkede dem med høe og halm, antændte dette, og undflyede. under blodbadet lykkedes det imidlertid en dreng paa aar og een paa aar, at frelse sig, idet den ene kastede sig under ligene, smurte sig til med blod, og anstillede sig som død, medens den anden skjulede sig i en kakkelovn. røgen af jlden tvang dem endeligt til at forlade rædselseenen; og det lykkedes dem, uden at møde morderne, at naae balta, hvor de angave misgierningen. man har nu opdaget og bemægtiget sig forbryderne, der ere sex. de have alle bekjendt, og ville nu vorde afstraffede.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015040
|
1830-05-04
| null | 920 |
franz wilhelm sieber, der selv kalder sig: "exmedlem af forskjellige lærde selskaber, den største nar i verden, dyret i aabenbaringen." har i paris den te decbr. f. a, udgivet en mærkelig prospectus af et værk, han har under pressen: systeme de la nature, og som har intet mindre til hensigt, end at rydde op i alle fag. prospecten omfatter sex, medicin, physik, naturhistorie, poesie, philosophie og politik, hvori han med mageløs dristighed optræder imod enhver authoritet, og kundgjør sine resultater i apodiktiske sætninger. kant f. ex var efter hans paastand en ignorant, og wallenstein den største tydske philosophi
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015040a
|
1830-05-04
| null | 921 |
j en jødekro, to russiske mile fra balta, skete den de januar d. a. en græsselig forbrydelse. gierningsmændene havde alt længe besluttet at plyndre kroen; men hindredes stedse ved de mangfoldige reisende, som toge ind der. natten til den de januar traadte de ind i huset. en af dem knuser strax værtens hierneskal, med en kølle. de andre mordere kaste sig over de øvrige ulykkelige huusbeboere, og mandfolk og fruentimere segne under denne bandes slag. for at udslætte sporene af denne misgierning, dyngede skurkene ligene ovenpaa hinanden, bedækkede dem med høe og halm, antændte dette, og undflyede. under blodbadet lykkedes det imidlertid en dreng paa aar og een paa aar, at frelse sig, idet den ene kastede sig under ligene, smurte sig til med blod, og anstillede sig som død, medens den anden skjulede sig i en kakkelovn. røgen af jlden tvang dem endeligt til at forlade rædselseenen; og det lykkedes dem, uden at møde morderne, at naae balta, hvor de angave misgierningen. man har nu opdaget og bemægtiget sig forbryderne, der ere sex. de have alle bekjendt, og ville nu vorde afstraffede.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015040b
|
1830-05-04
| null | 922 |
kjøbenhavns børs den april. cours. hamb. m. - a vista . spec. . specier solgtes til rbd. / s. bank-disconto pct. norske speciessedler pr. sp. rbd. sedler. svenske sedler pr. rdl. rigsgjæld, a / rbs. tegn. pct. kongl. oblig. / rbd. sdl. i banco. nationalb-oblig. febr. / rbd. r. s. / i sd.).
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015066a
|
1830-05-04
| null | 923 |
elskeren og drankeren. (efter det engelske.) elskeren (med sin kjærestes portrait i haanden).
|
fiction
|
y
| null |
thi_015066b
|
1830-05-04
| null | 924 |
undertegnede, der for nylig som handlende, har etableret en boutik her i byen, i wagters gaard paa det saakaldte kringeltorv, anbefaler sig herved ved udsalg af specerie- og farvevahre, samt af kjøbenhavns kornbrændeviin, dito punschextract, rom, øl, viinædike m. m.; og skal billigste priis og reel behandling stedse være mit formaal. thisted den te mai . p. c. hundahl. en lysebruun spanskrørs stokmed knap af kokkusnødskal, er bortkommen foreieren; finderen loves en douceur af rbmk. sølv. bogtrykkeriet anviser. os bekommes hos citroner p. hundahl tiætil thisted amts avertissements-tidende eller den rord; cimbriske tilskuer. ao. . fredagen den de mai. no. .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015085
|
1830-05-07
| null | 925 |
den de classe, som bestaar af gamle mamelukunderofficerer under napoleon, og skulle tjene tropperne, som veivisere, have underlieutnants rang. handelskammeret i marseille har bekjendtgjort en skrivelse fra fyrst polignac, om at de rygter man havde udbredt om bistand af paschaen af ægypten for den africanske expedition, i følge depescher fra ægypten vare uden al grund. jfølge efterretninger fra madagascar ere der atter træfninger forefaldne mellem de franske og de jndfødte, saakaldte qwas; efter at franske krigskibe havde ankret ved foul point, fandt de landsatte tropper stærk modstand, og der bleve ved første angreb owas dræbte, og saarede, de franske mistede døde og havde saarede, hvorpaa de indskibede sig igjen. ved et nyt angreb den de november f. a., bleve de jndfødte drevne udaf deres forskandsninger, hvorpaa de franske rykkede ind af den sydostlige port i foul-point. de owas efterlode døde paa valdpladsen, og i fortet, bleve tagne til fange. fortet blev derpaa ødelagt og en tractat afsluttet.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015098
|
1830-05-11
| null | 926 |
niende og sidste deel af: de franskes keiser, napoleon bonapartes levnet af walter scott. (subscriptionsprisen, der for hele værket udgjør rbd. mk. s. og t., bliver endnu gjældende indtil udgangen af mai maaned d. a., da efter den tid bogladeprisen indtræder med rbd.) - fiskerpigen, eller had og kjerlighed, oversat af statsr. werwich. tale om den angsburgske troesbekjendelse, hvori de beskrives, der ville udelukke folket fra denne undersøgelse, af dr. dampe.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015111
|
1830-05-11
| null | 927 |
frankerig. der skrives fra paris underste mai, at den høistcommanderende for expeditionen, hr. bourmont, skal paa veien til toulon have erholdt depescher, som melde ham en defensiv- og offensiv-tractrats afslutning mellem alle barbaresk magter: marocco, algier, tunis og tripolis, og skal som en følge heraf have forlangt en forstærkning af , mand. ogsaa en luftskipper margat bliver indskibet fra toulon, som skal gaae til veirs med en vedtouge befæstet luftballon, for at recogniscere fjendens fæstningsværker. det hedder nu, at expeditionen ikke skal afseile førend den de mai, maaskee ogsaa sildigere. transport-flotillen, skulle deles i divisioner, krigskibene skulle danne en te division. angrebet paa algier skal skee hæftigt, baade fra land- og søesiden. med expeditionen følger et bogtrykkerie, hvorfra under hele feldttoget gange om ugen skal udkomme en avis, under navn af "afrikaneren." de franske oppositionsblade sige: man tør ikke troe, eller forlade sig paa det nærværende ministeriums foregivne maadehold, det skrider langsomt fremad, men alt er beregnet paa den gamle tids despotisme, hvor var det ellers muligt at man stræbte at bibringe folket den mening: at kongen allene er i besiddelse af den høieste magt, og at han som en følge deraf, naar det var nødvendig for statens sikkerhed kunne omdanne og afskaffe alle forfatningsmæssige love og hypotheker, naar faadanne bestræbelser ikke føre til dispotisme, hvad føre de da henseende til de deputeredes kammers opløsning, synes kongen, ligesaalidet at være stemt derfor, som ministeriet; thi de nye valg opvække stor bekymring, kongen erindrer hvor uheldig et nyt kammers valg faldt ud , præfecterne indskikke for det meste nedslaaende svar, og ere selv forstemte; de sætte ingen tiltroe til ministeriets varighed; paa den anden side ere de ikke stemte for kammernes opløsning, da de indsee at de nye valg ville falde ud mod ministeriet, og at man vil gjøre dem ansvarlig for udfaldet, end skjøndt de ere ganske uskyldige der, de anvende desaarsag alt muligt i deres beretninger for at afholde kongen og ministrene fra at opløse kammerne, man kan derfor tænke sig forlegenheden, ved hoffet og i ministeriet, vel skal kammernes opløsning den de april et conseil være bleven besluttet; men man tøver - thi enhver zittrer forfølgerne.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015124
|
1830-05-11
| null | 928 |
døde. kjøbenhavn: priorinde for det harboeske fruekloster, frue laurine christine v. banner, f. hierm, aar. marie sophie reinbolt, fød bornemann, aar, elisabeth hedewig hvid, fød krüger, aar. ane abelone from, fød becker, aar. fuldmægtig ved kjøbenhavns amtstue, christen hansen. karleboe præstegaardforst= og jagt-assistent hans johan wewer, . finrendahl, læge ved grevskabet holsteinborg, assessor j. f. schmiegelow, aar. nye udkomne skrivter. amors geniestreger, originalt, versificeret lystspil af forfatteren til lystspiller: hr. burchardt og hans familie. dr. og sognepræst til petri kirke i kjøbenhavn j. c. johannsens religionsforedrag for jesu tænkende bekjendere oversat af rahbek. dele, hvori hele værket er sluttet. - culturens gang over jorden, og europas nærværende standpunct, en skieret undersøgelse af c. g. visbye, præst. - viinstokkens dyrkning a. i danmark af slotsgartner p. lindegaard, r. af d. og d. m. - nouveau, dictionaire de marine, contenant les termes de navigation, d'architecture navale, d'artillerie, de corderie et de commerce, fransk-dansk og dansk-fransk. udgivet af constant vilsoert, translateur ved den franske legation og fransk sproglærer. - farvandet fra kullen til falsterboe, ved louis de coninck, captain i søe-etaten. med tilhørende specielt søekort. anna af geierstein, nyeste roman af w. scott. deele. haandbog for den danske handel, af carl bohse, kongl. translateur. (ved tallotteriets de ) (trækning i altona udkom) . d. . . .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015202
|
1830-05-21
| null | 929 |
døde. kjøbenhavn: priorinde for det harboeske fruekloster, frue laurine christine v. banner, f. hierm, aar. marie sophie reinbolt, fød bornemann, aar, elisabeth hedewig hvid, fød krüger, aar. ane abelone from, fød becker, aar. fuldmægtig ved kjøbenhavns amtstue, christen hansen. karleboe præstegaardforst= og jagt-assistent hans johan wewer, . finrendahl, læge ved grevskabet holsteinborg, assessor j. f. schmiegelow, aar.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015202a
|
1830-05-21
| null | 930 |
nye udkomne skrivter. amors geniestreger, originalt, versificeret lystspil af forfatteren til lystspiller: hr. burchardt og hans familie. dr. og sognepræst til petri kirke i kjøbenhavn j. c. johannsens religionsforedrag for jesu tænkende bekjendere oversat af rahbek. dele, hvori hele værket er sluttet. - culturens gang over jorden, og europas nærværende standpunct, en skieret undersøgelse af c. g. visbye, præst. - viinstokkens dyrkning a. i danmark af slotsgartner p. lindegaard, r. af d. og d. m. - nouveau, dictionaire de marine, contenant les termes de navigation, d'architecture navale, d'artillerie, de corderie et de commerce, fransk-dansk og dansk-fransk. udgivet af constant vilsoert, translateur ved den franske legation og fransk sproglærer. - farvandet fra kullen til falsterboe, ved louis de coninck, captain i søe-etaten. med tilhørende specielt søekort. anna af geierstein, nyeste roman af w. scott. deele. haandbog for den danske handel, af carl bohse, kongl. translateur. (ved tallotteriets de ) (trækning i altona udkom) . d. . . .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_015202b
|
1830-05-21
| null | 931 |
hr. prof. hauch har i kjøbenhavnsposten ledsaget hr. professor heibergs giensvar med et par anmærkninger, hvilke han sluttet saaledes: hr. prof. heiberg maa nu længe nok sige, at jeg ei har svaret ham som jeg burde, han maa længe nok lig en ægte gascogner gjentage sin forsikring om, at jeg aldrig skal see hans hæl o. s. v. min hæl skal han for denne gang gjerne faae at see, thi slet selskab forlader jeg gjerne, naar det staaer i min magt. jeg vil kun endnu til afsked bemærke, at prof. heiberg ikke ganske med uret paastaaer, at jeg har angrebet hans moralske egenskaber, som skribenten j. l. heiberg i sine skrifter lægger for dagen: hans sophisterie, hans usandheder, hans ubillighed og hans alle grændser overstigende jndbildskhed. hans private forhold derimod kommer mig naturligviis ikke ved. skulde man ikke have lov til at angribe moralske feil, som en skribent offentlig gjør sig skyldig i, saa maatte netop den uværdigste og meest oprørende opførsel aldrig offentlig paatales og revses.
|
non-fiction
|
speech
| null |
thi_015235
|
1830-05-25
| null | 932 |
udenlandsk. cholera morbus's udbredelseshistorie, blandt de store verdens sygdomme: pesten, den gule feber og cholera morbus, fortjener ingen saastor opmærksomhed, som den sidste. børnekopperne, som indtil enden af det forrige aarhundrede, bortrev alene i tydskland aarlig mod ,, og i hele europa næsten / million mennesker, ere ved vaccinationen blevne mindre farlige. pesten, som har slaget nødder i ægypten, og arabien, oversvømmede for europa i talrige epidemier, og ødelægger endnu det europæiske tyrkie; men har siden ,, da den rasede i nürnberg, wien og regensburg, ikke viist sig i tydskland; og siden , da den udbredte sig over marseille, aix, toulon og det sydlige frankerig, har den ikke viist sig der, og ustridig ville det lykkes ved en stræng qvarantaine, ganske at forjage den af vores verdensdeel. den gule feber, som er en frugt af vor forbindelse med det ny continent, og som næsten hvert aar viser sig i det sydlige europas søestæder og truer alt mere og meere at sætte sig fast paa de spanske kyster, er mindre at befrygte for beboerne af det indre land og de nordlige kyster, da man veed at dens smittestof behøver en anseelig varmegrad for at udvikle sig, holder sig ved søekysterne og ikke trænger dybt ind i landet. frygteligere endpesten i den gamle og ny verden, viser sig den - ter. - ostindiske cholera morbus paa europas grændser, og i dette øieblik i hjertet af rusland. først i aaret bemærkede man den epidemiske cholera morbus som en ødelæggende syge i jndien, dog synes det afgjort, at den foreløbig længe har angrebet enkelte jndividuer, førden for faa aar siden begyndte at herie den vestlige deel af ostindien og øerne, man finder allerede i aaret beretninger og enkelte cholera anfald i london, at stemme fuldkommen overeens med symptomerne af den indiske choler; men aldrig har den viist sig med saadan kraft og udbredt sig saaledes, som siden aaret . sygdommen viste sig i den seneste tid først i silla eller dschissor ved ganges, engelske mile nordostlig for caleurta. dr. tytler blev den de aug. kaldet til den første syge, fra de til de august døde allerede mennesker deraf. j dschissora district, døde inden faa uger menneskeer; sygdommen drog nu fra det ene sted til det andet, langs gangesflodens strandbredde. j august viste sygdommen sig meget ødelæggende i calcutta iblandt hinduerne; europæerne bleve først i september anfaldne deraf, fra januar til mai , var den paa sin største høide, saa at der ugentlig døde en mennesker, inden a uger vare faa stæder langs ganges, i en strækning af a engelske mile forskaanede derfor. den trængte sig fra calcutta langs kysten af coromandel til ceilon; forlod derpaa bengalen og herskede i flere maaneder blot ved den vestlige strandbred af ganges og dschummafloden, i marts maaned viste den sig igjen med stor hæftighed i allababad, hvor den indtil august maaneds ende bortrykkede daglig a mennesker, i districtet gorrukpoor døde i en maaned , mennesker, i benares i maaneder ,, i districtet tifur i en uge ; den te og de novbr. naaede den i egnen ved ochobbalpoor den engelske hastingshær, som havde draget sig sammen i bengalen, og sam bestod af , jndividuer, sygdommen udviklede sig her ved fuldkomment vindstille og et qvælende fugtighedt veirligt, inden dage døde a mennesker deraf, hvorpaa sygdommen ophørte, efterat hæren havde valgt en mere høibeliggende stilling. nu udbredte sygdommen sig over den hele coromandelkyst, malabar, ceilon og det indiske archipilags øer. ofte avancerede sygdommen a engelske mile om dagen, og opholdt sig paa hvert sted, fra til uger, og forsvandt saa igien; herefter trængte sygdommen sig tvært over halvøen til bombay, hver den viste sig den de og de august , i bombay, en stad med , mennesker, bleve fra august til januar. mod , mennesker angrebne deraf, hvoraf over døde. (fortsættes.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_016700
|
1830-12-03
| null | 933 |
samme dags aften blev liigkisten med leo den xii. liig, udtaget af nischen ved capelschoret, hvor den efter skik og brug var bisat, og i følge hans egen befaling bisat i graven under leo den stores alter. den te fandt den anden af de . dages messe sted, og om aftenen bleve de dødelige levninger af pius den de, med de sædvanlige ceremonier bisat i den samme rische, af hvilken forrige aften leo den tes kiste varudtagen. cholera morbus's udbredelseshistorie. (sluttet. see no. .) fra bambay, hvor cholera fra august . til februar bortrykkede , mennesker, . gik den til arabien, hvor den rasede i mascate i juli og berøvede henved , mennesker, livet. derfra udbredte den sig over hele den persiske havbugt indtil bossora, hvor mennesker døde i dage, og til det jndre af persien, hvor i dage , vennesker omkom deraf i schiras, blandt hvilke dronningen af persien. j teheran døde . j september viste cholergen sig paa jsle de france, hvor der i maaneder døde ,. j samme aar grasserede den i siam, hvor der alene i banlok døde , mennesker deraf, derfra gik den til java, batavia og samarang, og huserede især gyseligt paa sidstnævnte sted, hvor til døde hver dag. paa java raste den saa voldsomt, at man talte over , af dens offere. j octbr. brød den ind i china og begyndte sine ødelæggelser i canton. j sommeren var den trængt frem til peking, og forvoldte her en saadan dødelighed, at keiseren formedelst mangel paa liigkister lod de fattige begrave paa offentlig bekostning. den trængte sig derpaa fremad indtil den, over kurdistan og tauris og langs med det kaspiske hav, i septbr. udbrød i astrakan.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_016962
|
1830-12-31
| null | 934 |
om vor nylig bedengangne, som digter og videnskabsmand bekjendte og agtede peder horrebow haste er i kjøbenhavnsposten meddeelt nogle caracteristiske notteer, hvori der sættes hans retskaffenhed og elskværdige caracteer et fortjent eftermæle. j nogle vedføiede yttringer fra aaret af den hedengangnes mening om vor tidsforandrede æsthetiske anskuelser og om sit eget digterkald, udtaler han sig, angaaende sin for over to decennier siden, da han indtraadte i forretningslivet, borthængte harpe, saaledes: "jeg har ialden tid næsten ingen porste skrevet for selve poestens skyld. ei heller har jeg følt synderligt kald dertil, da anskuelsen af poesiens væsen, siden min ungdom og tidligere manddom, aldeles har forandret sig. til det bedre? – jeg vil troe det; men vist er det, at denne anskuelse er meget eensidig, og tonen, hvori den forkyndes, noget terroristisk jeg har taalmodigen døiet de storagtige haanblik, manhar kastet paa de smaae markblomster, dem jeg fordum plantede ved parnassets fod, og dersom de visne deraf; dersom de ikke oplives i eftertiden, naar døgnsmag og døgnlove og døgnskraal ere glemte, da - fortjene de, at visne. strid skal jeg aldrig faae med nogen, fordi han nægter mig digternavn: det navn, hvortil jeg benter, er embedsmandens og - menneskets." om vore moderne fortællinger, noveller, legender og s. v. commer haste, at de synes ham enten ingen tendents at have, eller en, der er værre end ingen. "monne ikke de fleste af dem – jeg siger ikke: alle ere for den end ufarvandskede en pirring til sværmerie, overtro og ørkeslos blodagtighed, og forden allerede forvanskede en næring for disse egenskaber, om maaden, hvorpaa vor elskede landsfaders fødselsfest i aar er bleven feiret af hans tro og hengivne undersaatter meddeles her følgende uddrag af avisberetningerne desangaaende. det sædvanlige festmaaltid blev ogsaa i aar givet samtlige elever i de under bestyrelsen af directionen for kjøbenhavns garnisonsskolevæsen værende underviisningsanstalter for underofficerer og spillemænd, samt i de militaire caserneskoler. personer deeltoge deri. ogsaa for samtlige søe-etatens børn, som undervises i nyeboders skoler havde hs. majestæt paa søeqvæsthuset, ladet anrette et festmaaltid for af de større drenge, og i skolen i klerkegaden for af de mindre drenge og for piger. børn toge saaledes deel i denne hs. majestæts naadesbeviisning vor allernaadigste landsmoder har, i anledning af den de jan, allernaadigst ladet opklæde trængende børn, og h. m. kongen, der stedse huld betænker den fattige, har allernaadigst skienket rbd. til uddeling blandt de af hovedstadens trængende, som ikke nyde almissehjelp. løverdagen den te s. var den sædvanlige fest paa kjøbenhavns universitet. rectoren, hr. etatsraad og prof j. w. hornemann, r. af d., holdt en latinsk tale, hvori han udviklede: "hvor stor føre ogsaa universittet havde, til at glæde sig over en saadan konge". programmet var forfattet af hr. dr. og prof. madvig, og indeholdt "commenmatio de l. attii didascalicis." paa sorøe academie holdt dr. bredsdorff den de jan, om formiddagen, for en talrig forsamling, en dansk tale, der handlede om "aandsdannesse, som grundvold for et lands velstand. før og efter talen bleve cantater af lectorerne jngemann og wilster, med musik af musiklærer pedersen og adjunct høyberg, opførte af den studerende ungdom. efter et festligt middagsmaaltid endte et bal festen j mariboe holdt hs holærværdig hr. biskop boisen, c. af d., efter begjæring af menigheden, gudstjeneste i kirken, hvor han for en talrig forsamling prædikede over paulli breve til de philippenser v. om morgenen havde borgervæbningen og brandcorpset pararederet paa torvet. om aftenen var bal og souper i klubben. j nykjøbing paa falster gav det titchenske skuespillerselskab: "danerfesten", et forspil med chorpaa odense theater blev der, i anledning af hs. m. kongens fødselsdag, efter mozarts herlige opera "den juan", fremsagt en epilog af mad. rosenbusch. paa selve dagen var dermilitairparade, høitidelighed paa gymnasiet, en diner hos stiftbefalingsmanden og en dito, som officeercorpset gav paa postgaarden, hvortil endeel borgere vare indbudne. j ribe forkyndte musik fra domkirkens ærværdige taarn og kanonskud fra skibsbroen allerede i den aarle morgenstund dagens fest. om aftenen var forestilling i det dramatiske selskab, efter hvilken en epilog fremsagdes i anledning af dagen. derefter var souper i klubben, og næste søndag bal. (fortsættes i næste nr.) de studerende som ved sidste universitetsfest, den te februar bleve tilkiendte præmiemedailler, vare følgende: ) f. feddersen, cand. juris, volontair i høiesterets justitscontoir, for den juridiske opgave. ) chr. ramus, cand. phill., for den mathematiske. en anden mathematisk afhandling blev tilkiendt accessit; men forfatteren ønskede, ikke at nævnes, og seddelen blev følgelig ikke aabnet. ) carl langberg, stud, philos., for den historiske ) ludvig olufsen, cand. philos., for den naturhistoriske.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_017339
|
1831-02-22
| null | 935 |
sverrig. j stockholm har man paa grund af den paafaldende store sygelighed som en tidlang har fundet sted i svea artillerieregiment, anstillet en undersøgelse med brændevinet, som udskjænktes i det vertshuus der især besøgtes af artilleristerne, og befundet det at være saaledes besvangret med kobber, at det dertil anvendte filtrum, naar det tørredes, var overdraget med en grønagtig materie, som hist og herlignede spanskgrønt, og at der, naar dette filtrum brændtes til aske, og undersøgtes for blæserøret, erholdtes reduceret metallisk kobber. herved henledtes den almindelige opmærksomhed paa denne gienstand, og man har ladet undersøge beskaffenheden af det brændeviin som solgtes paa andre forskjellige steder i stockholm, og meget deraf er bleven lagt under beslag, som bedærvet og skadelig for sundheden. nu har kongen befalet, at videnskabernes academie skal afgive betænkning over: ) hvorvidt noget brændeviinsredskab, eller forsømmelse af dets reengjøring, kan foraarsage, at det der tilvirkede brændeviin bedærves. . hvorvidt de raa materialiers slette beskaffenhed kunne gjøre det deraf tilvirkede product usundt. om der paa anden maade end ved chemisk undersøgelse kan udfindes, hvorvidt brændeviin er skadelig for sundheden, og i dette tilfælde, hvilke disse kiendetegn ere. . hvilke forskrivter ere nødvendige og tilraadelige for at forebygge usund brændeviins tilberedelse og brug. - politiet i stockholm har nylig opdaget en tyvebande af drenge, af hvilke den ældste er , den yngste aar gl. aard. av., kort historisk beretning om de vigtigste verdensbegivenheder, januar maaned og endeel af febr. d. a. (sluttet). engeland. o'connel havde en samtale, med statholderen, marquien af anglesia, hvem han erklærede, at skjønt han udlod sig noget haardt mod ham, nærede han dog intet personligt had til ham. herpaa fik han igjen til svar: at hvis det engang skulde falde i hans lod at blive hængt, maatte han derfor heller ikke troe, at statholderen havde noget personligt had mod ham." den die februar holdt det ny sammenkaldte parlament sit første møde, hvor primier ministeren, grev grey, ved at fremlægge adskillige ansøgninger om en parlaments-reform, erklærede at kabinettet endelig var blevet enig om sine forholdsregler i denne henseende. (see no. af thisted avis), og udkastet med det første ville blive forelagt underhuset. en parlamentsreform skrives der ansees forøvrigt for det eneste middel, hvorved stat og kirke kunne sikres mod revolutionair oversvømmelse, skjønt ministrene ville faae at kjæmpemod saavel det aristokratiske mægtige partie, som mod radicalerne.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_017407
|
1831-03-04
| null | 936 |
jndenlandsk. conferentsraad og forhenværende deputeret i det kgl. rentekammer jacob mandix er ved døden afgaaet i sorøe, hvor han i nogen tid havde opholdt sig hos sin svigersen, pief. jngemann. horsens avis fortæller et skrækkeligt tilfælde, der nylig hændtes paa ølsted mark, hvor en bønde, der kjørte trumlen, indvikledes med sine lange kjoleskjøder, saaledes i samme, at han ei kunde losrive sig, maatte slippe tømmen af hænderne og af de til sig selv overladte heste, saaledes blev omslæbt, at han, da de endelig standsede, befandtes ynkeligen forknust og aldeles livløs. natten imellem den de og de april blev landsbyen tarbeck, en lille fjerdingve fra bornbøvd, hjemsøgt af en skrækkelig jldvaade. jnden en halv time stode bygninger i lue, familier bleve huusvilde og endeel kreaturer brændte. det sørgeligste var endda, at sognefogdens broder, en mand paa aar, omkom i luerne, og flere børn, som vankede nogne omkring, bleve beskadigede. aarsagen til jldens udbrud har ikke kunne opdages. den de mai afbrændte i samme sogn atter nogle steder i nærheden af meieriegaarden altenrade, paa det adelige gods bølhamp, hverved en ung pige paa aar, som endnu vilde redde nogle sager, men ikke kunde finde tilbage, ynkelig indebrændte. (h. a.) juridisk ugeblad meddeler beretning om en mærkelig justitssag imod gaardmand jacob hansen fay, som af byfogden i nakskov var dømt til at hensættes paa vand og brød i gange , dage m. m., fordi han kom i slagsmaal med politiebetjenterne, da disse vilde jage ham ud fra et værtshuus, hvor han begiærede først kaffe og siden punsch, som begge deele blev nægtet ham, medens stedets sognepræst var beskjæftiget med at spille kort i krostuen, og idet han skal have puffet eller stødt til fay, yttrede at han var værtindens laugværge m.m. dagen derpaa foranstaltede politiemesteren fay arresteret og sat under tiltale. det er tillige beviist, at underdommeren under et forhør, da tiltalte fay ei strax besvarede de til ham fremsatte spørgsmaale, stod opfra sit dommersæde, gik hen til tiltalte og slog denne saaledes, at næsen kom til at bløde, ligesom og, at fay under sit ophold i enkens huusikke har foraarsaget støi eller anden uorden i den grad, at der behøvedes politiets assistence. ved den kongl. lands over- samt hof- og stadsret er den tiltalte gaardmand jacob hansen fayfrikiendt for actors tiltale i denne sag, hvorimod underdommeren, cancelliesecretair, bye, og herredsfoged hammerich, bør at udrede de paa hans varetægt og underholdning, medens han har siddet arresteret, medgaaede omkostninger saa hor cancelliesecretair hammerich og til nakskou kjøbstads fattigkasse bøde rbd. solv. - ugebladets udgiver, hr. copiist sørensen, tilføier følgende skjønne bemærkning: "her seer man overrettens uddelende strænge retfærdighed og danmarks undersaatters lykkelige stilling, ei at staae fare for at lide uret. anviisning til forebyggelse af smittived indtræffende cholera-epidemie, erfaring har lært, at en ordentlig levemaade sikrest forebygger anlægget til at blive smittet, især under den befrygtede cholera-epidemie, der fornemmelig synes at angribe saadanne personer, som enen ikke kunne eller ikke ville følge de almindelige kjætiske forskrifter. man er saaledes i stand til for en deel at svække smittens jndvirkning ved: ) at undgaae opholdet i indsluttet, fordærvet og fugtet luft. denne maa derfor flittigt renses og fornyes ved daglig aabne vinduerne og fjerne alt, som fylder luften med skadelige uddunstninger. hvissygdommen hersker i nærheden, kan luften desuden renses ved salpetersure og chlor-røgninger, saaledes som senere bliver omtalt. ) at vogte sig for forkjølelse, deels ved ikke at udsætte sig for pludselig vexel af varme og kulde, deels ved en passende klædedragt; i særdeleshed gavnligt er et varmt bælte om maven og uldne klæder nærmest kroppen, hvorved mild hududdunstning befordres. j denne henseende kunne ogsaa lunkne eller russiske dampbade med forsigtighed bruges. - ) reenlighed, saavel i linned og lagener, som ved badning og vadskning af legemet; dog at ved kolde bades brug i fri luft anvendes særdeles forsigtighed, ligesom ved de varme bade. ) daglig bevægelse i fri luft. - ) sindslidelser, især ængstelse og frygt, nattevaagen og alt, hvad der forresten svækker-legemet. ) maadehold i spise og drikke.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_018211
|
1831-06-24
| null | 937 |
jndenlandsk. den de juni ankom hs. maj. kongen paa hans reise fra friederichsstadt, til heide, hvor høisamme afsteeg i landfogderiet; her besaahan flere offentlige indretninger og holdt middagstaffel; om aftenen fandt et smukt fakkeltog sted; næste dag, den de, tog hans majestæt, kirken, skolen og fængslerne i allerhøieste øiesyn, og fortsatte kl. reisen over wesselburen langs digerne til büsum, hvor frokost indtoges. gjennem hele nord- og syd ditmarsken, lød overalt den glade jubel, som besjæller folket for sin konge. den de juni klokken / ankom hans majestæt til altona, hvor høisamme blev modtaget ved statsporten af magistraten, geistligheden af alte confessioner, gymnastets professor o. fl., her holdt syndikus justitsraad v. gusmann en tale, som huldrigst blev besvaret afhans majestæt, der nu escorteret af hs. durchl. prindsen af holsteins curasseer eskadron, tog ind i det rainvilske hotel, udenfor hvilket flere tropper stode opstillede. om morgenen kl. mynstrede hs. maj stæt det kongel. liniemilitair, cavallerie og jnfanterie. derpaa besaae h. m., ledsaget af overpræsidenten grev blücher-altona, alle offentlige jndretninger. om middagen modtog h. m. i audients de i hamburg residerende fremmede ministre og diplomatikere, samt de deputerede fra staden hamburg, tilligemed andre standspersoner og embedsmænd. blandt gjesterne ved det derpaa følgende kongel. taffel, var h. k. h. storhertugen af oldenburg, som var kommen for at aflægge hs. majestæt et besøg. samme dag foretog hs. majestæt en tourtil hamburg, hvor han besaae flere offentlige bygninger, og bivaanede om aftenen i hamburg opførelsen af operaen den hvide dame.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_018242
|
1831-07-01
| null | 938 |
jndenlandsk. anviisning til forebyggelse af smitte ved indtræffende cholera-epidemie: (sluttet - see d. bl. nr. .) "man sikkrer sig dernæst mod sygdommen ved ikke at udsætte sig for smitten selv. da denne, ifølge de hidtil gjorte erfaringer, efter al sandsynlighed kan forplante sig umiddelbart fra den syge, deels ved berørelse, deels gjennem den ham omgivende luft og uddunstninger af hans hud, aande og udtømmelser, og formodentligen ogsaa ved de klædningsstykker og andre effecter, hvormed han i længere tid har været i umiddelbar berørelse, hvilke rimeligviis, ligesom den syge selv, i nogen tid kunne smitte, saa maa en affondring fra disse gjenstande fornemmelig tilraades. de personer, som ifølge deres kald ikke kunne afholde sig fra omgang med den syge, f. ex. læger, præster, sygevogtere, o. s. v., iagttage følgende regler: ) de nærme sig uden mindste frygt den syge, hvilket de i denne sygdom med saameget større grund kunne gjøre, som erfaring har lært, at de tilbørlige forsigtigheds-regler betydeligen indskrænke smitsomheden, ) de besøge ikke fastende den syge, men nyde forinden, efter tiden paa dagen, kaffe, thee, spititus blandet med atomatiske, bittre substantser, eller et glas viin; heller ikke naar de befinde sig ilde eller ere af hvilkensomhelst aarsag meget hede eller meget kolde; de komme ikke altfor nær den syges aande eller uddunstninger, hvis skadelighed brugen af røg eller skraa=tobak, hyppig lugten, til aromatisk eddike eller opløst chlorkalk tildeels vil dæmpe. de blive ikke forlænge hos den syge, og undgaae enhver overflødig berørelse af ham. en overkjole af været eller forniseret tøi, som benyttes ved besøg hos den syge, er ogsaa tilraadelig. jnden de forlade den syge, maa de skylle munden, rense næsen, vaske ansigtet med koldt vand og hænderne med en svag opløsning af chlorkalk ( qvintin til en flaske vand). de i sygestuerne brugte klæder maae ofte skiftes, udluftes og gjennemrøges med chlordampe; hvilket sidste ogsaa de i ovennævnte personer maae underkaste sig. ) de sørge for at en saa reen luft, som muligt, omgiver den syge. desaarsag fjernes fra værelset alt overflødigt boehave, klæder, smudsigt linned, og især den syges udtømmelser snarest muligt; ligesom ogsaa mange syges ophold i eet lille værelse maa undgaaes. vinduer og dørre aabnes ofte, eller holdes efter omstændighederne bestandigt aabne. man benytte desuden røgningen med salpetersure eller chlordampe. nu følger en anviisning til at tilberede disse. da erfaring har lært, at sygdommen uden lægehjelp inden faa timer bliver dræbende, og at derimod denne er i stand til, betimeligen anvendt, at forebygge de voldsomste tilfælde, er det afhøieste vigtighed, at en læge strax kaldes, naar der vise sig tilfælde, som give formodning om sygdommens forestaaende udbrud eller nærværelse. disse ere deels saadanne, som gaae foran sygdommen, nemlig brænden i hjertekulen, spænding i maven, svindel, afvexlende hede og kulde, kold sveed isærpaa panden, søvnløshed, kniben og knurren i tarmene, forstoppelse med paafølgende diarthee, indvendig uroe, angst, mathed og modløshed; deels saadanne, som tydeligere tilkjendegive sygdommen, nemlig hyppig brækning og afføring af en hvidagtig, nokket, slau og ækkelt lugtende vædske, frygtelig angst, hæftige kramper, uslukkelig tørst, plettet, sammenskrumpet, iiskold hud, indfaldne øine, et ligagtigt udseende af ansigtet, svært andedræt, hæs og svag stemme, standset urinladning o. s. v. under saadanne tilfælde kan den syge døe inden faa timer, men ogsaa først efter nogle dage; dog vil sygdommen, selv hvor den har naaet en høi grad, ved hurtig lægehjelp kunne bekjempes. er denne ikke øieblikkeligen at erholde, bør den syge, indtil lægen, der alene forstaaer at anvende de hensigtsmæssigste midler, kan komme tilstede, bruge den methode, der her i landet har viist sig nyttig ved galdeagtig cholera, nemlig sengevarme, hyppig drikken af koldt vand alene, og til kampherdraaber hver time eller hver halve time, samt, hvad der især i denne cholera anbefales, gidning over hele legemet med varm eddike. jøvrigt bør der sørges for reenlighed og frie luft omkring den syge dog maa jngen stole paa at disse midlers brug giør længens hurtige tilkaldelse mindre nødvendig. cancelliet er blevet underrettet om, at den kaldirection for qvarantaineforanstaltningerne, i anledning af en fra hs. m. kongen modtagen befaling, har anmodet det kgl. admiralitets- og commissariats-collegium om, at føie følgende foranstaltninger, for at forebygge jndsnigelse af den rusland og preussen udbrudte cholera morbus: . at armerede krydsfartøier, under commando af hver sin officeer, tillægges ordre til at krydse: a) imellem stevns og møen, b) imellem møen og gisserodde eller guldborgsund, og c) imellem guldborgsund og fehmern. . at mindre fartøier, tjenlige til krydsning, beordres at begive sig a) til helsingøer og underlægges vagtskibschefens commando i sundet, og b) til trekroners batterie og underlægges vagtskibschefens commando sammesteds, for at bruges til qvarantaineopsynet. . at de paa jndroulleringsposten fortiden udcommanderende officerer i stege, stubbekjøbing og randers beordres at indtræde i sundhedscommissionerne, den første i stege, den anden i nysted, hvorhen han har at begive sig, og den tredie i grenaae, hvorhen han ligeledes har at begive sig; hvorhos samtlige jndroulleringsofficerer, som medlemmer af sundhedscommissionerne i søestæderne, skulle berelse kysterne a mile paa hver side af deres opholdsted, for at paasee, at quarantaine anordningerne nøie overholdes. . at subalterne officerer beordres at begive sig til efternævnte stæder og at indtræde i de respective sundhedscommissioner: a) i fredericia, b) i callundborg eller nyekjøbing, i odsherred, c) i bogense og d) paa dragøe, og tillægges samme ordre, som de ovenfor under nr. nævnte jndroulleringsofficerer, med hensyn til qvarantaineopsynet. . at vagtskibscheferne i helsingøer og paa trekroner tillægges ordre at lade krydse med deres fartøier, langs kysten imellem helsingøer, kjøbenhavn og dragøe, og vagtskibschefen i sundet desforuden at lade krydse til gilleleie fremdeles har directionen for quarantaineforanstaltningerne allerede tidligere foranlediget, at toldvæsenets krydsfartøier ere satte i forbindelse med quarantaineopsynet paa de steder, hvor de ere stationerede, nemlig: ) imellem skagen og hurup, strax norden, for mariager fjord; ) imellem lübeck og kysten af holsteen og fehmern; ) imellem als, slesvig og skjoldnæs paa ærøe; ) imellem vestkysten af sjælland, østkysten af fyen, langeland, thaasinge og vestkysten af lolland; ) imellem fehmersund og holsteen; ) imellem den sydlige deel af sielland, møen, falster, lolland og omliggende smaae øer, og ) imellem samsøe, stavnshoved, norden for grenaae, og til frederikshavn. endvidere krydser allerede et fartøi imellem stevnsog dragøe, et andet imellem flensborg og kiel og et tredie er stationeret ved jndseilingen til kieler fjord, for at sikkre samme og tillige canalfarten igjennem den holsteenske canal. j anledning af foranførte foranstaltninger, har cancelliet ved circulairskrivelse af de juni tilkjendegivet vedkommende amtmænd til egen efterretning og bekjendtgjørelse for de locale civil-øvrigheder, at der bør vises de ovennævnte commanderende officerer og deres fartøier, samt de officerer, der berelse kysterne, at den assistance, som omstændighederne maatte fornødige. apothekerne ere paalagte at have fornødne qvantiteter af læge- og røgningsmidler tilrede. endelig forbyder ogsaa et cancellie-circulaire svømme-øvelserne ved skolerne indtil videre. (rd. av) ved allerhøieste rescript, dateret husum den de d. m., har hans majestæt kongen allernaadigst befalet, at det kongl. sundheds-collegium. skal bringe tvende af de yngre læger i forslag til, i et aar at berelse de egne og stæder, hvor cholera deels endnu hersker og deels har hersket. torsdagen den de de, gik et svært tordenver over landet. lynilden slog ned paa flere steder og gjorde skade. saaledes afbrændte avlsgaarden borreslund paa frisenborg gods, og tiende gaards veiermølle, med tilhørende forpagterhuus, under gudumlunds gods. paa børglum kloster slog lynet ned i den østre ende af det søndre vaaningshuus, dræbte en stork, der havde sin rede ovenpaa skorstenen; foer igjennem loftet ned i kongesalen, hvor den sveed og splintrede panelet noget; men tændte ikke.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_018256
|
1831-07-01
| null | 939 |
politiske efterretninger. polen. angaaende den polske armees hoved-operationer, da meldes, at general jan. kowski havde den og de f. m. havt en fægtning med fienden, som efter de polske efterretninger, skal have været fordeelagtig; andre beretninger sige derimod, at han skal have tabt en deel munition og adjutanter, og være kaster tilbage; imidlertid havde dog nogle kosakker, som vare gaaede over narewfloden, trukket sig tilbageda det polske cavallerie rykkede frem. den de juni befandt generalissimus's hovedqvarteer sig i siennica. siedle og miendzyrzecere blevne indtagne af den polske general rybinskis corps. general romarino havde den de juni faaet commandoen over det vedden øvre weichsel staaende corps, en patrouill af samme, har ved radzyn taget russiske soldater og officeer tilfange. fra warschaumeldes igjen under de junii. den polske hær har gjort en bevægelse, som sandsynligviis, vipaa en eller anden maade afgjøre feldttogets skjæbne. støttet paa ostrolenka, drog fienden alle dens fornødenheder og munition fra preussen, og synes af mangel paa levnetsmidler, at concentrere dens fornemste stridskræfter ved hiint sted. general kreutz dækkede brzese, og stod til høire i forbindelse med hovedarmeen, og til venstre i communication med general rüdiger, som beopagtede zamose. den polske generalissimus besluttede nu med hans tropper at rykke frem mod brzese, for at demaskere fiendens egentlige plan. general krentz besluttede imidlertid at søge sit fornemste støttepunct i briese, neppe vare derfor de polske tropper rykkede fremmod siedle, førend russerne i største hast rømte denne stad, og droge sig tilbage over bugfloden, saa at hele woywodskabet podlachien blev befriet for fienden. da russerne saae deres plan opdaget, at deres communication med lithanen var afbrudt, og magazinernes transport var umulig, saa besluttede de at opgive deres hele forbindelseslinie, og søge deres proviantering fra preussen. de droge sig derfor langs den preussiske grændse, detascherede erlille corpstil plozk, og man venter nu, at de ufortøvet ville gaae over weichselen, for at aabne feldttoget paa den venstre weichselbred, støttende sig paa den preussiske grændse. naar en strængneutralitet fandt sted, saa ville denne plan være farlig; man yder i preussen russerne alle de hjelpemidler, som nægtes os, skulle vil derfor ligge under i denne ulige kamp, saa maa samme ikke saameget tilregnes den nordiske colosses kraft, som en tredies medvirkning til skade for os. - vierfare at russerne han ifinde at passere weichselen, nedenfor plok, paa baade, som ere forfærdigede i preussen. fra warschan meldes atter un- der de juni, j. felge stere fra zechow ankomne personers udsagn, skal general turnosbrigade den de juni have tilbageslaaet det rüdigerske corpses arriergade over wieprifloden. den de f. maskal mellem sidste corps og gen. romarino, i egnen ved okrzeja, være forefaldet, en fægtning, i hvilken russerne skulle have tabt fangne og kanoner (en efterretning fra den polske grændse siger imidlertid, at polakkernes foretagende mod general rüdiger, skal være mislykkedes). russerne have igjen forladt wystogrod og plock, og det hedder, at de drage sig sammen ved dobrzyn, for der at gaae over weichselen. det russiske corps, som var indrykket i plock, bestod af mand. efter at vore tropper havde forladt siedler, rykkede igjenrussiske piquets derind. den polske armee var i marsch mod plock; generalissimus's hovedqvarteer var den de i modlin. fra kokbekræftes rigtignok den efterretning, at general romarino skal have slaaet general rüdiger, som ogsaa bliver haardt trængt af gen. chranowski, der foreløbig har slaaet ham og gjort mange over= og subalterne officerer til fangehvoriblandt hertug adam af würtemberg skal være. – fra lithauen og det gielgudske corps, har man følgende efterretninger fra warschau under de juni "den frygt, at general gielgud skulle blive forfulgt af en overlegen magt, er forsvunden; han har allerede forenet sig med jnsurgenternes hovedstyrke, nu dadisse have faaet en mere erfaren befalingshaver, hersker meere overeensstemmelse i deres operationer. general dembinske er gaaet over niemen, og vil i forening med general chlapowste gaae løs paa wilna. foruden jnsurgent-anføreren tuskiewict, som selv er ankommen til warschau, er matusewitz, rotkowski og en forhenværende captain giecewitz, lithauer, nes anførere. wilna var endnu bestandig indsluttet af jnsurgenterne, som der i omegnen vare mand stærk, nærmest ved wilna stod adelsmanden traczewski med sit corps; staden selv, laae mand russisk jnfanterie v. og mand cavallerie med kanoner. salmogitierne paa den anden side niemen, blive commanderede af oginske, zaluski, potoskiog en ung dame, grevinde plater, som har samlet et uhlanregiment. den de juni var general gielgud med hans hele corps i kalwary og marscherede næste dag videre. en deel af hans armee detascherede han under general sierakowskis commando til lithauen, for at forene sig med general chlapowski. den russiske general sacken skal være saaret, spreussiske efterretninger sige, at han er død. warschauer courier melder endvidere, at generalchlapowski ved bielsk og pruzana ere stødte sammen med de russiske tropper under generaler, ne knorring og fezi, prængte deres colonner fra hinanden, og har erobret kanoner, derpaa havde han, efterat have detascheret et corpstil slonim, atter igien havt en fægtning i egnen ved skidel, hvor de grodnowske jnsurgentere havde forenet sig med ham, og hvorved han igjen havde erobret kanoner; derpaa var han marscheret til lide, og havde der forenet sig med omtrent jnsurgentere. tuskiewiczes jnsurgentcorps var mellem olita og wilna stødt til general dembinsk, og havde i forening med ham slaaet et corps kirgisere, og derpaa kæmpet med et linie-jnfanterie-regiment og en afdeling husarer. - hvad general gielgud angaaer, da har han forøget sit artillerie med kanoner, hvoraf han erobrede fra general sacken, og fandt hos jnsurgenterne. efter at han havde forenet sig med schamaiterne og en deel af lithauerne, skulle hans stridskræfter beløbe sig til , mand, hvoraf han har skikket den ene halve deel til polangen, og den anden til wilna. warschauer statstidende melder ogsaa, at gen. gielguds corps er bleven forsynet med mange duelige officerer, hvoriblandt stabschefen, oberst kost og jnfanterie-generalerne rohland og sierakowski. jnsurgenterne have, uagtet al modgang og hindringer, dog allerede afvæbne en , russere. blandt de ikke paalige efterretninger meldes, at kauen, hvor *** generalerne fricken, sacken og annenkoff commanderede, skal efter en blødig kampvære indtaget af jnsurgenterne. disse have ogsaa ved list indtaget fæstningen bobrinisk; gouverneuren der, havde nemlig givet ordre til at læs med levnedsmidler skulle snarest uenligt indleveres. jnsurgenterne aftalte da det nødvendige med hinanden, forklædte sig i bondedragt, skjulte deres geværer hos sig, og kom saaledes med transporten uden vanskelighed ind i staden, der toge de strax gouverneuren tilfange, befriede de polske fangne og bemægtigede sig fæstningen uden at gjøre et skud. – der meldes fra petersburg, at ved en dagsbefaling af de juni var feldtmarskal grev paskewitsch eriwanske udnævnt til overbefalingshaver for den active armee; den de juni skal feldtmarskalken med dampskibet være indtruffet til memel; dette sidste meldes fra berlin, ligesom ogsaa, at preussiske stabsofficerer skulle være sendt ham imøde.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_018260
|
1831-07-05
| null | 940 |
jndenlandsk. under datum husum den de juni d. a. er for danmark udkommen en allerhøieste forordning, som, da den bestaar af qvart-sider, ikke fuldstændig kan optages her i bladet; men leveres udtogsviis, som følger: §§. , og bestemme hvorledes der skal forholdes med reisende, der komme fra, eller have passeret nogen egn, hvor choleraeller nogen anden sygdom, der kan mistænkes forat være denne, har viist sig, uden igjen i et tidsrum af i det mindste dage at være tilfulde ophørt saadan reisende maa ikke tilstædes at forblive her i riger, med mindre han godtgiør, at han i daghar opholdt sig paa et umistænkeligt sted og at han selv, ligeledes i dage har været fri for enhver sygdom af foranførte beskaffenhed. j modsat fald maa han bortvises, eller underkaste sig til dages quarantaine. det gods, han fører med sig tages under bevaring og renses efter quarantainemæssige forskrifter; hvilket ogsaa gjerne kan skee uagtet han selv bortfendes de samme regler blive at anvende med hensyn til ethvert sted, hvorcholera, eller en for samme mistænkt sygdom har viist sig mile nær, saafremt det ikke er adskilt fra det befængte sted ved søen; men paa det land, der ved en søegrændse er skilt fra et saadant sted, finde de kun anvendelse, hvor den korteste søegrændseei udgjør en fuld miil. den, der har indsneget sig her i riget uden behørig legitimation, kan derhos ansees med mulet indtil rbd. s. §. . alle danske undersaatter, men fornemmelig embedsmænd, læger og præsterne paa landet skulle, hver i sin kreds, være agt paagivende paa enhver omstændighed, som kan opvække formodning om, at nogen skulde være angreben af cholera, og uopholdeligen sørge for, at tilfældet bliver nærmere undersøgt og hensigtsmæssig foranstaltning truffen § : ligesom allerede skeet er i søestæderne, saaledes skal der nu ogsaa i alle landets øvrige stæder, med undtagelse af kjøbenhavn, oprettes sundheds-committeer. paa toldstederne skulle toldinspecteurerne være medlemmer p. af committeen. paa landet skulle sundheds-commissionerne i ethvert sognedistrict (hvortil alle under samme præstekald hørende sogne blive at regne bestaae af sognepræsten, stedets politiemester. districtets læge, eller en anden af amtmanden, efter overlæg med physicus, udnævnt læge, i forbindelse med eller flere andre, paa lignende maade beskikkede, forstandige og anseete mænd, hvoriblandt sognefogden, eller een af sognefogderne. lægen og politiemesteren skulle indrette deres leilighed saaledes, at de indfinde sig jevnligen, og saavidt muligt ugentligen i enhver af disse commissioner, og derved søge at forskaffe sig den bedst mulige oplysning om alt, hvad der staaer i forbindelse med commissionens virkekreds, samt at veilede disses øvrige medlemmer til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger. j øvrigt bliver sognepræsten den af commissionens medlemmer, der, udenfor de tider, da politiemesteren eller lægen ere tilstede, fornemmelig har at udføre hvad der er henlagt under commissionen, og til hvem vedkommende have at henvende sig. jngen authoriseret læge kan undslaae sig for at efterkomme amtmandens opfordring til at indtræde i sundheds-commissionen, og ingensomhelst privat forretning kan fritage ham for opfyldelsen af denne post. §. . amtmanden udover overbestyrelsen af de foranstaltninger, som gjennem sundheds-committeerne blive at gjøre til sygdommens forebyggelse og standsning, hvorimod ham bør lægge de medicinske tilforordnedes mening til grund i ethvert tilfælde, hvor lægevidenskabelige forudsætninger maae gjøre udslaget. (fortsættes) af skibe fra russiske og preussiske havne, som indtil de juni have ligget under quarantaine ved kjøbenhavn, vare dengang endnu underkastede samme. af de øvrige havde nogle, under batteriets opsyn, maattet fænke en deel af deres ladninger, bestaaende af hamp, maatter eller lignende smitfængende artikler, kjøbenhavnsposten erklærer det, ogsaa i hovedstaden i nogle dage almindelig udbredte rygte, at choleraenskulde være udbrudt paa jsland, foraldeles ugrundet. j politievennen foreslaaes, at de borgerlige exerceer-øvelser maatte ophøre for iaar, for at forebygge forkjølelses=sygdom, som den til stærk bevægelse uvante borger letteligen paadrager sig, hvorom ogsaa borgercorpsernes sygelister i exerceertiden bære vidne. "efterladelsen af en sommers øvelse" hedder det vil vist næppe have nogen synderlig jndflydelse paa et veløvet corps; og desuden har jo den nyere tids krigshistorie, som vel ogsaa den ældres, viist, at mod og fædrenelandskjerlighed ofte fremvirke et resultat, som den meest øvede krigshær ikke har været istand til at forhindre." j anledning af hvad der i denne tid er skrevet om kjøbenhavns vidtløftige canaler og stadsgrave, der næsten ere at ansee som staaende vande og følgelig uudtømmelige kilder til skadelige uddunstninger, erfarer man nu af morgen posten, at opmudringen af stadens havne og canaler koster staten og staden aarlig til , rbd. et armeret fartøi er beordret at afgaae til bornholm, for, som quarantaine opsigtsfartøi, at krydse under denne øe, hvorfra fiskerbaadens jævnligen have samqvem med skibene, for at tilbyde dem grønt og andre fornødenheder kieler correspondentsblad fortæller, efter en skrivelse fra kjøbenhavn af de f. m., at der i disse dag til helsingøer var kommen et engelsk skib, som paa hidreisen fra riga havde mistet mandaf cholera, og ikke havde flere end to tilbage. efterat det i helsingøer havde forsynet sig med . ny matroser, fortsatte det reisen. paa et andet fartøi, der i søen var bleven seet af en dansk skipper, havde hele mandskabet været saa afkræftet, af folkene havde surret roret fast, og overladt skibet til sin egen cours. j randers avis nr. er anført dr. leos lægemiddel imod cholera morbus, som bestaaer i, at han lader den syge, i forhold til omstændighederne, hver anden eller tredie time indtage; gran magisterii bismuthi, med en tilsætning af sukker. desuden gives ham noget melisse (hjertensfryd-) vand at drikke, og naar smerten bliver meget hæftig i hænder og fødder, maa han nogle gange om dagen indgnide samme i en opvarmet,
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_018271
|
1831-07-05
| null | 941 |
politisk oversigt! ligesaa riig paa politiske omvæltninger og vigtige tildragelser, som aarene og vare, ligesaa frugtbar paa diplomatiske conferentser og underhandlinger synes at have været, og dog har londonner, conferentsen ikke her formaaet at opløse den gordiske knudede belgiske anliggender; men frankerig og engeland have paataget sig at overbugge denne, og at fuldbyrde tractaten af de november. en fransk armee under marskal gerard begyndte antverpens citadels beleiring, der under en aarstid, som den nærværende, kostede flere millioner og mange mennesker livet – uden at man dog tør haabe, at de belgiske anliggender derved kan ansees for tilendebragte, eller freden i europa betrygget, thi limburgs og især luxemburgs deeling, synes at ville medføre flere vanskeligheder, især fra det tydske forbunds side. det har lykkedes belgiens ædle konge at bringe orden og rolighed tilveie i denne ved en revolution og partieaand synderslidte stat; armeen er sat i en formidabel stand, og den financielle tilstand begynder at forbedre sig j spidsen for det fornylig afgaaede ministerium, havde kong leopold ansat hr. v. lebeau, en mand, bekjendt, saavel for sin ædle tænkemaade, som for sine fortjenester, som statsmand og diplomatiker, men den belgiske congres synes ikke fuldkommen at have indseet det lebeauske ministeriums værd, især under nærværende tidspunct; den foreslog og antog et amendement i kammerets adresse til kongen, hvorfor ministeriet troede sig nødsaget til at aftræde. den de august blev kong leopold formælet med hs. m. kong philipal frankerigs datter. frankerig, som man med rette kan ansee for centralpunctet for liberalismen og de revolutionaire jdeer, har, efter et meget stormende aar, gjort et betydeligt skridt fremad til indvortes fasthed og stykke, og man kan ikke nægte de franskes konge ludvig phillinsin hele beundring, naar man betænker: hvilke bestandig afvexlende farer og vanskelighederhan har havt at bekæmpe i det hensvundne aar, og hvorledes han dog har forstaaet med aandskraft og klogskab, ikke allene at seire over disse og befæste sin throne; men endog at udføre dette, uden at krænke en eeneste af de rettigheder, som chartet skjænker hans folk, og det under saadanne conjuncturer. j begyndelsen af april udbrød cholera i paris, og bortrevover , mennesker, hvoriblandt allene , i april maaned, imidlertid var en carlistisk sammensværgelse indledt i de fleste af rigets provindser, der stod i forbindelse med hertuginden af berrys landing i ciotat ved marseille den die mai, og dette syntes at være losenet til en opstand i flere af frankerigs vigtigste stæder og egne, saaledes udbrøde tid efter anden uroligheder i marseille, grenoble, nantes, nimes, toulon, avignon, strassburg, og hvad der var det farligste: et stort oprør den te og te juni i selve paris, hvor en , mand linietropper og nationalgarden havde en timers hæftig kamp at bestaamod oprørerne, hvoraf der faldt flere hundrede og mange bleve arresterede. regjeringen nødsagedes da til at erklære staden paris og nogle af de vestlige departementer i beleiringstilstand, og det lykkedes nu ved en energisk fremgangsmaade og strænge forholdsregler, at bringe orden igjen tilveie. allerede i januar havde den franske regjering afsendt en expedition til kirkestaten, for i forening med østerrigerne, deels at opretholde roligheden i kirkestaten, hvor oprør mod den pavelige regjering var udbrudt, og deels for at sikkre folket visse jnstitutioner, som ved en tidligere note var lovet samme; det franske ministerium søgte ved denne expedition at erholde majoriteten i kammerne, hvis medlemmer for størstedelen vare stemte for en jntervention fra frankerigs side i de italienske anliggender. den de mai leed frankerig et ikke ubetydeligt tab ved premierministeren hr. cassimir periers død; men hs. m. kong ludvig philip, der selv synes at være siælen i sit ministerium, præsiderede selv i conseilet, indtil den te october, da et nyt ministerium blev udnævnt under marskalk soults præsidium; hvad der ogsaa kan ansees at være af stor vigtighed for landets pacification, var hertuginden af berrys fængsling den de november i nantes. – j henseende til frankerigs udenlandske politik, da synes de belgiske anliggender at være den vigtigste gjenstand: efterat have sluttet en nøie forening med st. james cabinettet, have det franske og engelske hof, da der ved londonner-conferentsens underhandlinger var forgjeves anvendt alt muligt, for at jevne tvistighederne mellem holland og belgien, besluttet med væbnet haandat fuldføre tractaten af de november, og medens en engelske fransk eskadre bloquerer den hollandske kyst, er en fransk armee under de november rykket ind i belgien og beleirerantverpens citadel. den de november bleve de franske kammere aabnede, og hidtil har det nærværende ministerium i de stedfundne forhandlinger havt en afgjørende majoritet. en beklagelsesværdig tildragelse fandt den de november sted i paris, i det at en feig snigmorder affyrede et skud efter kongen, hvilket dog heldigviis ikke traf, men til franskmændenes ære maae det være sagt, at ethvert fransk blad gav gjenlyd af den dybe afskye og jndignation, man maatte føle ved et saadant et attentat, der kunde havt de forgeligste følger for frankerig selv. tydskland synes en vedvarende kamp mellem liberale og paa sine steder revolutionaire jdeer, og de gamle monarkiske principer, at betegne aarets historie, i begyndelsen, af aaret herskede megen gjæring i nassau, hessen, rhinbayern og sachsen-coburg, tildeels frembragt ved den tøileløse revolutionaire aand, der havde forplantet sig over rhinen til de tydske lande, og deels foraarsaget af gamle mangler i statsbestyrelsens grene, som folkepartiet fordrede afhjulpet; men for at bevirke dette, skred man til oprør og ulovlige midler, paa sine steder var ogsaa det strænge toldsystem skyld deri, endelig fandt den tydske forbundsdag sig i marts foranlediget til at forbyde udgivelsen af flere tydske blade som udgaves i ovennævnte stater, og enkelte af redacteurerne bleve underkastede arrest. - den de april opdagedes i brunsvig paa hertug wilhelms fødselsdag en sammensværgelse af den afsatte hertug carl, som ikke gik ud paa mindre, end at styrte den nærværende regjering og sætte sig selv paa thronen, med opofrelsen af hertug wilhelms liv, men det hele blev opdaget og forebygget. jmidlertid bleve tumulterne, især i hessen, nassau og rhinbayern, alt mere og meere hyppige, og til flere af disse gav især den bekjendte hambacher-fest anledning, denne fandt sted den de mai, blev bivaanet af over , mennesker, og flere revolutionaire opbrusende hoveder holdt taler, som passede til deres overspændte friheds-jdeer; der taltes om at friheds-commiteer skulle dannes i de fleste tyd ske stater, og man uddeelte endog politiske catecismer, blandt andre til garnisonerne i flere steder; alt dette foranledigede flere optøier, saasom i durckheim, zveybrücken o. fl. st., og uroligheder vedvarede hist og her, til hen i juni, og frembragte da forbundsdagens beslutning af de juni, som blandt andet bestemmer: at da souverainen kun i udøvelsen, af bestemte rettigheder kan bindes til stændernes medvirkning, saa er en souverain endog forpligtet til at forkaste en ansøgning af stænderne, som er stridende derimod, og at i tilfælde at de stændiske forsamlinger ville gjøre de til regjeringens førelse fornødne skatters bevilling til en betingelse for andre ønskers tilfredsstillelse, paaligger det hele forbundsforsamlingen at yde den hurtigste hjelp ved undersaatternes opsætsighed mod regjeringen, og en særskilt commission udnævnes, for det første i aar, hvis bestemmelse det skal være at gjøre sig bekjendt med stændernes forsamlinger, og anmelde for forbunds-forsamlingen, hvor disse staae i strid med dens beslutninger; at disse bestemmelser ikke vandt bifald paa flere steder, sees deraf, at det andet kammer i hannover med stor stemmeflerhed protesterede paa det høitideligste mod sammetiden vil imidlertid lære, hvorvidt forbundsdagens beslutninger i længden svare til øiemedet. den de aug. gjordes et mordforsøg paa den unge konge af ungarn i badestedet baden, hvilket, ligesom de fleste af saadanne forbryderiske forsøg, mislykkedes. (sluttes i næste no.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_022010
|
1833-01-02
| null | 942 |
politisk oversigt, (sluttet.) j holland see vi en ædel regent, elsket og paa det varmeste understyttet af sit loyale folk, kæmpende med en ublid skjæbne. regjeringen har erklæret de foreslagne betingelser i de artikler for uforenelige med hollands jnteresse, og synes at ville vove det yderste, for at baandhæve sine rettigheder; imidlertid maae man beklage, at saamange af de tappre, som antverpens citadel gjemmer, skulle opofres for en politisk demonstration, hvilket man dog maatte ansee sammes beleiring for at være.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_022016
|
1833-01-04
| null | 943 |
hedningemaren, eller bennedictinerne, ny roman af cooper, oversat af engelsk ved fr. schaldemose. ste h. (fortsættelse af coopers samlede skrivter.) hulda, eller nyeste samling af opera-sange. - kjøbenhavns veiviser, for aaret . det muntre reiseselskab, eller flere hundrede moersomme anecdoter og vittige jndfald. deele. ariston, eller danske historiske skildringer af menneskelig sjelstorhed og hjertensgodhed, til at vække fromhed og fædrenelandskjerlighed i de unge hjerter. den samling med lithographerede afbildninger. ved tallotteriets de octrætning, an st. udion ,, ,,.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_022270
|
1833-02-10
| null | 944 |
den de mai om aftenen, omtrent kl. , udbrød jld i kjøbmand salomon simonsens sted i sæb med saadan voldsomhed, at inden sprøiterne kom til brandstedet stod hele bygningen i lys lue, og kort derpaa blev skomager mads kroghssted angrebet, hvilket ved brandcorpsets raske og utrættelige bestræbelser dog adskillige gange blev dæmpet; men med et udbrød jlden paany i kjøbmand h. schioldans ladebygning, og, da der ikke i dette øieblik syntes nogen fare mere for kroghs sted, blev corpset commanderet derhen; men her var ingen redning at bevirke, da laden var halv fuld af straa; ved denne formerede branden sig til feldbereder wetterdoms og derfra til bertheljensen knudens sted, der alle afbrændte til grunden til lykke kom jngen til skade derved, og alle fik deres jndbo paa lidet nær reddet fra luerne naar undtages kjøbmand simonsen, der næsten jntet fik reddet af jndboet og aldeles ingen af sine kjøbmandsvarer, saavelsom foldbereder wetterdom, der var fraværende, og mistede en betydelig deel af sit bohave; men til lykke for disse tvende mænd var deres jndbo og varelager assureret. da der nu intet meere kunde udrettes ved de trende sidste steder, bleve sprøitemmeratter flyttede op til krogbs sted, der nu igjen var angrebet; men nu var inen redning mere mulig; thi jlden havde taget saa voldsomt om sig, at al anstrængelse var forgjeves. et tille sted, tilhørende peder langtved, blev og angrebet; men her maatte jlden døie sig for magten, da nogle raske mænd uforfærdet stege op paa huset og nedrev endeel tag, som luerne havde angrebet. de vare alle straatækkede. kl omtrent næste morgen var faren forbi. i aalb. av.) christelig kirketidende, som udkommer i odense, er meddeelt nogle betragtninger omorgel og kirkesange uddragen af ets harms pastoraldeologie, forfatteren erklærer sig ei allene imod orterets nytte, men vil endog bevise dets skadelighed kirken, og kalder det en gjæst, et fremmed element, der vil høres ved sine blotte tonee uden ord, taler med en metal-tunge acsom exempel paa en stærk hyperboledidsættes. følgende sted: "naar folket nu igjen drog ud, som engang er skeet i schweitz, for at slaae alle orgeler i stykker, jeg veed ikke, om jeg ei drog med forfatteren forklarer vel strax derpaa sin mening at være en lovlig raadslagning; men det staaer der nu engang, og til hvilke følgeslutninger slige ord i en sindig religionslærers mund kunne lede, maa af sig selv falde enhver læser ind. fra odense skrives under de mai; et mærkeligt natur-phænomen her paa egnen er en mængde orme, som have afædt alt græsset lige indtil roden paa en stor, østlig for kanalen liggende egn, der tilhører østergaard, hvorpaa sædvanlig avledes over læs høe. efterat disse graadige jnsekter saaledes have fortæret alt, seer man dem kreverede millionviis. hvorvidt denne plage har udbredt sig, er ikke bekjendt; men efter forlydende skulle de være sporede ligge til munkege. h. a.) i aar.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_022995
|
1833-06-02
| null | 945 |
avertissements. løverdagen den de juni førstkommende om eftermiddagen kl. , afholdes licitation paa raadstuen heri byen, over en hovedreparation i indeværende sommer, ved nykjøbing kirke, efter de conditioner som paa licitationsstedet bekjendtgjøres, og som saavelsom overslaget forinden ere til eftersyn herpaa contoiret. det bemærkes at efter det affattede overslag er arbeidet med materialier anslaaet til rbd. mk. rede sølv. nyekjøbing paa morsøe, den de mai . rummelhoff. at jeg paa grund af en forestaaende udtælling seer mig nødsaget til at indkalde mine auctionsdebitorer for forligelsescommissionen, tjener herved til behagelig efterretning for vedkommende, som inden næste fredag vil skaane dem selv og mig for denne ubehagelighed. thisted den ste juni . thordsen. atheatret i thiskes. de abonnements=forest. søndagen den den juni opføres: de to galeislaver eller møllen ved st. aldervon, skuespil i acter, oversat efter det franske. j. müller.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_022999
|
1833-06-02
| null | 946 |
broglio finde gehør." - j en anden skrivelse i allgem. zeitung tales om, hvor lidet man kan haabe at see den tilbageblevne deel af det tyrkiske rige, (naar freden er sluttet med medemed ali) paany consolideret som en skat, og antører som grund, dertil den utrolige slette og forværrede forfatning saavel i financiel, som administratio henseende, som den ottomaniske skat befinder sig i; hvortil kommer at den fuldkomneste jndolens characteriserer den mahumedanske population, og alle fra europæerne indførte jndretninger er for den en afskye, i særdeleshed de paa vor maade exercerede og klædte militaire. hvor disse tropper vise sig i forholdsmessig og ringe masse, bleve de forjaget og slaaet ihiel af folket; saaledes er for ex. i anatolien paany et corps paa md. bleven nedhugget af sultanens egne undersaatter, en jnsubordinations og oprørsaand viser sig overalt. j nærheden af hovedstaden og i rumelen overhoved, holdes den paa visse maader i tømme ved nærheden af de russiske tropper; men saasnart disse drage bort, maae man berede sig paa de blodigste optrin; hvor den græske folkemængde er den mægtigste overfalder den den tyrkiske, og hvor denne har overhaanden, gaaer det galt med de christne og jøderne. uden armee (thi de tropper, der befoldes og ernæres i constantingpel, løbe næsten altid fra hinanden, saasnart de forlade constantinopel, og uden en moralsk magt til at give sine befalinger eftertryk, vil det være sultanen umuligt, ogsaa kun for oprette et skin-herredømme i prøvindserne. j constantinopel selv, er sultanen, forbadt og uden en stærk russisk besætning, eller lippagt, vil det være ham danskeligt, at finde sikkerhed for sin person. med hans vendes vist ogsaa det osmanniske rigerom ogsaa jbrahim uden sværdslag kommer – litteasen, vildog ikke landet forblive underportens herredømme, uden at der lægges gotnisoner af auxiliortropper i provindsernes hovedstæder, omstændighederne vil gjøre, at sultanen maae udbede sig disse af rusland. engelland vil derimod gjøre lidet; men frankerig, tale meget." (hb. n. zeit.) tyrkiet. allgem. zeitung melder fra constantinopel under de mai, at da porten den de f. m. erholdt efterretning om, at jbrahim pascha viste liden beredvillighed til at opfylde hans ønske: at skikke en commisseir til umiddelbare underhandlinger i constantinopel; men traf meget mere foranstaltninger til igjen at begynde fiendtlighederne; som da paa samme dag en expresse ind ob fra fyrst milosch, som meddeelte den meest foruroligende beretning om oprøret i bosnien og abanien, og erklærede at sertiens stilling var sat fore, hvorfor fyrsten bad porten enten at yde ham beskyttelse, eller give ham tilladelse til at henvende sig andetsteds derum; saa ansaae sultanen det under saa forlige omstændigheder, ikke længere tjenligt at udsætte freden, men at maatte bringe sin seierrige vasal det sidste offer, han sendte derfor samme dags aften en tatar til jbrahim pascha med efterretning om, at sulianen var bered til at overlade m. ali paschalikker adana i arvelig forpagining, under forbeholdning af en aarlig tribut som formodentlig vil blive erlagt i bygningstræ. det kommer nu an paa, om jbrahim paschvil finde sig tilfreds hermed, hvis ilke, vil portennu ved ruslands hielp kunne dreve krigen med kraft. grev ortow ankom hertil igaar, og er forsynet med de meest udstrakte fuldmagter. hamb. n. z.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023002
|
1833-06-04
| null | 947 |
jndenlandsk. en lov af stor vigtighed vil, efter forlydende, udkomme om kort tid. den svageste deel af vorlovgivning var den om reelle jnjurier, et meget omfattende, lovudkast desangaaende var allerede for endeel aar siden ikke alene udgebeidet og disenteret i cancellitz. men saagar sendt til høiesterets bedømmelse og af denne meget udførlig forhandlet, men blev dengens har tilsigt. anden igien . jaget frem, og udført i en mere omfattende omarbeidelse, hvori foruden generalpocteur brøe, ogsaa cancelliedeputeret cardinal bagtens især skal have taget virksom deel. ad apham nosom et beviis for, at man ei hellere sommerens lyse nætter, og modskee ikke engang ved høi lys dag, kan være sikker for tyvehaand, benet en nylig stedkunden misgierning ved gudelund, hvor skurke, paa samme maade som i ustedlund, have slaaet væggen indiget bondehuus, bemægtiget sig manden, konen, sønnen, og datteren, ved at binde dem alle, efterat sp. nen dog havde gjort deabelig modstand, men maatte dog give efter for trudster med stik aflange knive. der ranedes rbd. sedie, sølvpenge, sølv og en pide. at dog saadan udtu bedelst skal gaae i svang i vort fredelige land, og hvor ønskeligt kunde det undet saakande omstændigheder ikke være, at erkjendte riddingersom hvert menneskes fuldkomne moralske debeviisning stempler som skyldig i saadanne hanslinger, ligesom i fordums tid kunde fældes uden tilstrækkelig juridisk beviis til held og gavn for den øvrige menneskehed. (ah. apj den nye udkomne den deel af grosserer rathansons skrivt om danmarks handel, finantser a. har forfatteren seet sig istand til at meddele følgende nærmere oplysning om søestatsgjeld: samme udgjorde ved fredeslutningen , uden fradrag af actia, mill. rbd., hvoraf der i samme aar afdraget betydelige summer. j slutningen af aaret . udgjorde statsgjelden mill. og kort derpaa mill. rbd. siden strea den igjen i aarer ved prets-laanet i engeland, og befasig ved slutningen af til mill. j de tvende følgende aar afdroges ikkun lidet; derimelaantes i aaret atter / mill. pd. steen, eller / mill. rbd. j samme og den paafølgendaar bleve mill. rbd. afbetalte, men atter laant mill. pd. sterl. eller / mill. rbd., og siden den tid er afbetalingen itamæssigen fortsat. jøvrigt maa demærkes, at deraf laanet i aaret er dangel at resermsenssom dar voxet til mill. rbd. d. as) torsdagen den de f. m. vi under, pladsen ved rosenborg hauer, under behørig børtrol, opbrændt: ) af nationalbanken indstædt, sedler til belød rbd samt timegjordes i kobbertegn paa s.; s., som . rbd. s., hvilken sum, ifølge rationalbankens regnskab, skal tilintetgjøres for bankast, fra ste august til te juli ; ) forliske segler, udstædte af nationalbanken: ,. sit rbd., og af rigsbanken , rbd., tilsammen rbd., for hvilken sum nye sedler ere satte i circulation. endvidere opbrændtes: ) jndfriede obligationer af laanet af de febr. . til beløb , rbd. r. s., samt vemk. ,. eller , rbd. r. s.; ) indfriede obligationer for jndlaan , rbd. r. s. og rbd. s. s. og tg; indfriede obligationer for slesvig-holsteenske mynspapirer, , rbd. sølv. j afvigte aar ere desuden paa frederiksværk, under behørig controll, indsmeltede , rbd. i kobbertegn paa s. for hvilke en lige sum i kobber-eenskillinger er sat i circulation. (b. td.) ved det kunstner selskab, som har bestemt sig til i sommer at gæste fyen og jylland, have hr. phister og kone forandret deres bestemmelse hvilket tad siges at ville blive erstattet ved jftjørgensen. debre, foersom og parges, saa at dette selskab, der berettiger vore provindsialister, til de største forhaabninger, vil komme til at bestaae af damerne: fru heiberg. jfr. jørgensen og julie fonseca, og dhrr. rosenkilde, foersom, hansen og parges, der, ledsagede af prof. herberg, i de første dage af næste maaned siges at ville tiltræde reisen til odense, svendborg, o. s. v. og længere hen i sommeren besøge flere jydske byer. hr. eiboni og jft jda fonseca og ryslunder ville paa samme tid forlade kbhvn, og først begive sig london, hvor omtalte sangerindskulle have besluttet at debutere i den italienske sorte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023003
|
1833-06-04
| null | 948 |
politiske efterretninger. frankerig. j paris beed det den de mai, at krigsministeren havde ladet marskal clauzel kalde til sig, for at tilbyde ham commanden over den i omegnen af lyon sammentrækkende armee, et tilbud, som marskalken skal dave antaget. foranledningen derul, skal være en plan af kongen af sardinien, at opløse, sin hær, hvorpaa han skal kun lidet kunne kole, og at lade østerrigerne besætte hans lande, medens derimod andre paastaae, at der skal være sluttet en overeenskomst mellem sardinen og østerrig, ifølge hvilken den paa simplons grændse for fælles regning skal anlægges et fort, der, skal besættes af begge nationers tropper. et cabinetsconseilholdtes igaar, i anledning af den mill. franksder var bestemt som medgift til den belgiske dronning, og det skal være bleven besluttet at udbetale , franks, indtil sagen kan hve forelagt de deputeredeskammer. moniteuren modsiget, at regjeringen skulle have i styde, at opløse det deputeredeskommer, efter at sessionen er fordi, thi valgene i juli , ere fuldbyrdede paa aar. til rocheforog corpetten agathe ankommen, den skal være bestemt, til at afhente hertuginden af berry fra plove, hendes foregivne gei lucaseli balli er ankommen til ads og ris. - budgettet for de udenlandske anliggender er, efter en ubetydelig af hertugen afbroglio foretagen reduction, bleven antaget af de deputeredeskammer, det beløb sig til . , franks. der er udbrudt uroligheder mellem arbeiderne i steenkuls=bjergværkerne anzin, i st. waase, fresus og virconde, de sønderbryde alle maskiner, og tvinderes cammerater til at tage deel deri, der har hidindtil ikke lykkedes de toege embed mænd med tropper at dæmpe tumulten, hvorfor ogsaa flere tropper ere beordrede derherj følge breve fra ancona af te mai skulle den franske garnison, paa ert comnie nær, drage sig tilbage fra citadellet, fordeles i caserner, mandanseer dene i et tegn paa at staden snart vil blive, , met af franske tropper. bladet lopstien tionel anfører som et nyt beviis paa de russiske keisers velvillie mod frankerig, at at holde flere unge franskmænd og hoffet, hvilke vare adjungerede den vis petersborg de jungerende franske ambassade, havde kejserbefalet at man kun i uniform maatts hise, sig ved hoffet, hine unge mandnangade den stadscaptains=uniform ved pariser nation, forde. reiseren spurgte dastil hvilket og de hørte, og hos svaret og in pariser, roesschalthes stadsroenot saa den kagen eier tog al mus maalet, a spanien. kongen har fastsat den de juni til den dag, paa hvilken hyldingseden, skal aflægges til hans datter jnfantinde maria jjøbella louise. en fra lissabon ankommen overordentlig coureer, bringer efterretning om, at den sebastian er syg; han vil imidlertid med sin gemalinde ankomme til madrid, men om dom carlos's tilbagekomst tales der ikke. - man forsikkrer at generalcapitainerne i provindser skulle have faaet skarpe jrettelser, fordi de have afvæbnet de kongel. frivillige, og have faaet ordre til igienat tilbagelevere dem vaabnene.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023009
|
1833-06-06
| null | 949 |
m. kongen af storbrittanien og jrland, de franskes konge, og kongen af nederlandene og storhertug af luxemburg have, for at fremme det ønske, at sætte alting paa den gamle fod, som det var i november . til den ende besluttet at træffe en overeenskomst, og udnævnt til deres befuldmægtigede dhrr. palmerstone, talleyrand og dedeel. (herpaa følger tractaten og ratificationen.) som en følge af denne ratification er i den engelske hoftidende af te mai en befaling indført, hvorved embargen paa alle bollandske skibe ophæves. - man troer at billen om slavernes emancipation vil gaae igjennem, forhandlingerne ved samme begyndte den te mai. tyrkiet. fra constantinopel skrives under de mai. det ante russiske partie har for øieblikket seiret i divanet, sultanen staaer ganske under dets jndflydelse. grev orloffvil støde paa mange vanskeligheder, og see sig hemmet i sine bevægelser, nu da det er lykkedes admiral roussin at neutralisere den russiske jndflydelse. saamegen møie ogsaa er s. - porten giver sig for at antage et skinaf selvstændighed, saa veed man dog, at den allerede i lang tid ingen villie har havt, men bliver ledet af de ydre omstændigheder. nu leder admiral roussin divanet, hvorlænge det vil vare, er vanskelig at forudsige; imidlertid er en overvægtens dag meget, naar den bliver godt benyttet. mistroen imellem de herværende diplomatiske agenter tiltager i forhold som porten bliver svagere, det gaaer her som ved enhver rig arvepart. grev oloff har havt flere conferentser med reis-effendi, i morgen vil han besigtige leiren ved sentari, denne bliver daglig forsynet med alle fornødenheder og indrettet som om der skulle bestaae i lang tid; dette svarer ikke til fredsrygterne. (h. n. .)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023029
|
1833-06-09
| null | 950 |
politiske efterretninger. tyrkiet. den østerrigske jagttager melder fra constantinopel under de mai. de fra kutahia indløbne efterretninger ere meget tilfredsstillende, porten har erholdt svar paa de under de f. m. med emin effendafsendte depescher, hvilke berette: at jbrahim pascha med den meest levende tak har modtaget det firman, hvorved sultanen overlader ham districter adana i forpagtning, og har erklære, at han strax vil lade sin armee tiltræde tilbagemarschen. emin effendi skal paa samme tid have hjemsendt skrivelser fra jbrahim, hvoraf den ene er skreven i de meest ærefrygtsfulde og underdanigste udtryk til sultanen, den anden til storveziren og den tredie til abmed pascha. - alt berettiger nu til den tro, at freden er fuldkommen opretet, og at jbrahim pascha inden kort tid vil tiltræde tilbagemarschen over taurus, samt at russerne da igjen ville afmarschere, hvorved den forvikling porten er sat, vil ophøre. til wien var den de mai om aftenen den efterretning indløben med en coureer, at freden mellem porten og jbrahim var afsluttet, og man tilføiede der endnu, at sulianen, skulle have ladet sin eftergivenhed mod jbrahim pascha gaae saa vidt, at han ikke alene havde overdraget ham districtet adana, men endog districtet taurus i arvelig forpagtning. det hedder at disse concessioner skulle være misbilligede af grev orlow, da de gaae videre end de tilstaaelser, som general murawiew i sultanens navn havde ladet gjøre i alexandrien.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023053
|
1833-06-11
| null | 951 |
engeland. fra london skrives under de juni, at de torries, som havde havt den triumph at de vare trængte med deres petition ind i overhuset, hvorved kongen ansøges om, at tage forholdsregler til neutralitetens opretholdelse i de portugisiske anliggender, have igjen faaet et smæk, ved det svar som hs. majestæt har givet paa denne adresse; den te juni indfandt sig nemlig, som kongl. commissionair, marquien af wellesley i statsuniform i parlamentet, med den hvide stav i haanden, og forelæste følgende: "my lord jeg har allerede taget de forholdsregler, som jeg ansaae nødvendige for at vedligeholde den neutralitet, som jeg har ifinde at iagttage i den strid, som nu føres i portugal!" - hvad der endnu mere giver dette ydmygende kortesvar det afgjørende eftertryk, er i gaars dagens forhandling i underhuset over samme gjenstand, hvor ovennævnte adresse efter discussionen blev forkastet med en stemme=fleerhed af mod stemmer. - da præliminair-tractaten mellem engeland, frankerig, og holland, er ratificeret, saa er den forenede eskadre bleven opløst, de franske skibe ere vendte tilbage til cherburg, og flere af vore krigskibe der, ere afseilede til lissabon, da manganseer, at en crisis der skal være nær forhaanden, og at en kraftig beskyttelse af engelske undersaatter og engelsk eiendom, vil være fornøden. j underhuset, giennemgik oberst evans den die juni alle dom miguels forbrydelser, og bemærkede at han derfor ikke var anerkjendt af de europæiske stater, men donna maria derimod anerkjendt, som dronning af portugal de jure, og da hun nu ogsaa var herskerinde over de ozoriske øer og oporto, og den portugisiske søe blev behersket af hendes flaade, meente obersten at der intet var i veien for ogsaa at anerkjende hende de facto. hertil svarede lord palmerstone, at med hensyn til anerkjendelsen af dogna marias rettigheder, saa var dette ikke alene skeet af det foregaaende men ogsaa af det nærværende ministerium; men qvæstionen var, om det ogsaa var lykkedes hende, at sætte sig i besiddelse af det land, der hørte til hendes krone. besiddelsen, af azorerne og oporto kunne vel i denne henseende ikke ansees for tilstrækkelig, men dog forstaaer det sig af sig selv, at de, der saa beredvillig havde anerkjendt retten, ogsaa ville glæde sig ved at tilstaae factumet, men hidindtil seer regjeringen ingen anledning at afvige fra den strængt iagttagne neutralitet. tyrkiet. fra constantinopel skrives under de mai. tvistighederne med ægypterne ere afgjorte, jbrahim pascha viser sig tilfreds, og vil ikke meere falde sultanen til byrde. man vil de altsaa ikke længere tøve med den officielle bekjendtgjørelse af fredsslutningen. men det kunne være, at porten blev indviklet i flere diplomatiske forviklinger; thi for at føie admiral roussin har sultanen tilstaaet mehmed alt uhørte concessioner, og for at gefalde hr. v. butnieff har reis effendi uopbørlig givet den forsikring, at man ikke vilde vige en fingersbred fra de fredsforslag, som general murawieffgjorde i alexandrien; nu har derimod admiral roussin beholdt ret; men russerne ere endnu leirede ved constantinopel, og sær man nu i petersburg, erklærede freden, saaledes som den nu er afsluttet. for misbrugt fortrolighed. jmidlertid skal vicekongen af ægypten under de mai have befalet sin søn at vende tilbage over taurus med alle sine tropper. (h. n. .)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023075
|
1833-06-16
| null | 952 |
holland. amsterdamer handelsblad melder fra haag under de juni, at det kan fra gode kilder forsikre, at underhandlingerne om den definitive tractats afslutning mellem holland og belgien ville fortsættes i london, og intet andet steds; og at de nordiske magter, paa den saavel fra engeland og frankerig, som vores konge udgangne jndbydelse, ville tiltræde samme. alt synes at love, at man hurtig vil see enden paa dette anliggende.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023089
|
1833-06-18
| null | 953 |
belgien. fra brussel skrives, at den te juni, har hs. m. kongen aabnet stæn dernes forsamling med en tale, hvoraf følgende er det vigtigste: "mine herrer, tildragelser af største vigtighed for belgien have siden aabningen af kammernes session fundne sted. frankerig og engeland have, for at opfylde deres forpligtelser, sat os i besiddelse af den fæstning, som truede en af vore skjønneste stæder. en ved disse magter sluttet overeenskomst forskaffer belgien den største deel af de materielle fordele, som tractaten af de november tilsigter, uden at afvores gebet er undtagen det, som for os stedse ville blive det største offer at maatte stille os ved. tractaten af de november er bleven uantastet, og jeg vil drage omsorg forat ved en definitiv fredsslutning med holland, ingen af de erhvervede rettigheder blive krænkede. en afvæbning vil tildeels finde sted, hvorved statsbyrderne ville blive lettede, nye paalæg ville i aar ikke blive nødvendige, da de af kammeret bevilgede midler ere tilstrækkelige til udgifternes bestridelse. det øieblik er kommet, mine herrer, da regjeringen kan, understøttet af eders virksomme bistand, anvende en uafbrudt opmærksomhed og kraftig omhue for de indre forbedringer i landet. blandt de gjenstande, som fordre vores opmærksomhed, staaer vor jndustried og handel øverst. de desangaaende med frankerig sluttede underhandlinger ere begyndte under lykkelige auspicier, og skulle fortsættes med jver. fra de forenede nordamerikanske stater have vi erholdt de fordeelagtigste betingelser med hensyn til en af de vigtigste grene af vores jndustrie. jeg anbefaler til kammerets fædrelandskjerlighed og opmærksomhed forslaget til en forbindelse, mellem søen og schelden, til rhin og maasfladen, hvilket udgjøre næsten hele landets jnteresse og ønske. mine herrer. de materielle midler, som belgien besidder, ligesom ogsaa det liberale jnstitutioner, vidne om dets bestandige fremskriden; det er de magters opgave som lede dets skjæbne, ved deres forenede anstrængelser, at ud bine materiene midler og jnstitutioner, og at bringe dem saaledes til at fremblomstre, at de yde en fast bass for vores selvstændighed, og love os den skjønneste fremtid!" (h. n. .)
|
non-fiction
|
speech
| null |
thi_023091
|
1833-06-18
| null | 954 |
j følge efterretninger fra madrid af de mai skal her stratford canning bestemt have erklæret hr. fra bermudet, at hvad ogsaa spaniens hensigter vare, havde storbrittanien dog besluttet at intervenere i faveuaf donna maria, og det hedder at den engelske diplomat med forsæt havde forblevet saalænge i madrid, for at forhindre at det fra spaniens side ikke gjordes meget for dom miguel, førend dom pedro var istand til at modstaae ethvert angred. (hd. n. zeit.) hs. kgl. høihed storhertugen af toscana erbleven forlovet med prindsesse marie antonette af siellien. (h. n. )
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023093
|
1833-06-18
| null | 955 |
j februar ankom jacquemont til den bourbon, hvor han var vidne til en frygtelig orkan, som ødelagde den største deel af øen, og de derliggende skibe. j april indskibede han sig til pondichery, hvorfra han begav sig til calcutta, hvor generalgouverneuren lord bentink, modtog ham med den største velvillie, og ydede ham al mulig assistance. efter at han havde gjort sig bekjendt med de naturhistoriske samlinger i calcutte, og havde studeret delandes sæde og skikke som han ville berelse, vendte han sig mod norden. den te decbr. ankom han til benares, to maaneder derpaa til delhi. her forblev han i nogen tid, for at forberede sig til sin reise til himelaabjergene og thibet. fra nu af havde han at kæmpe med utallige besværligheder: ubanede veie, upaalidelige førere, pludselige forandringer, i temperaturen og vanskeligheden at erholde levnetsmidler, vare de hindringer han bestandigmaatte kæmpe imod; men han fortsatte sin reise, og gik gjennem provindsen, kanaer til nakoderfra til fortet dunkar, og derpaa til dalen spyt, dagsreiser nordlig for graders brede. derpaa vendte han sig mod østen, og naaede bekur paa grændsen af det chinesiske . cartorie; efter at han havde foretaget flere dags, reiser paa chinesisk gebet, vakte hans nærværelse mistanke hos tartarerne, de forsamlede sig truende i stort antal, og han saae sig nødsaget til at tage tilbage. ved hans tilbagekomst besøgte hantabor og ghirry dalene, og vendte sig derpaa paany til delhi, efterat have tilbragt maaneder paa denne besværlige reise. j delhibefandt han sig endnu i medio decbr. , derfra reiste hav til pendjads hovedstad lahore, da han medens han gjennemforskede thibets bierge, havde af en franskmand, der beklædte en vigtig post ved fyrsten af pendjabs hof, erholdt en jndbydelse til at komme til dette kongerige. (denne franskmand hr. allard havde været alde-de-camp hos marskalk brune; men efter de ulykkelige tildragelser i havde han med andre franske og italienske officerer indskibet sig til orienten. nogle af dem døde underveis, andre nedsatte sig i persien; men tohr. allard og ventura, toge tjeneste hos rundiet-singh i pendjøb, hvis hær var bleven indrettet paa europæisk fod.) hr. jaquemont fandt derfor, saasnart han havde passeret snillægefloden, som adskiller de engelske besiddelser fra rundjet-sings stater, en talrig escorte, som ledsagede ham til lahore; han blev her modtaget med aabne arme og forestillet kongen næste dag, som behandlede ham med den største udmærkelse og fattede et saa stort venskab for ham, at han ofte anmodede ham om at nedsætte sig i sine stater; han kaldte ham sædvanligviis den anden aristoles og den ny socrates, og overøste ham med alle de smigrende navne, hvorpaa den persiske høflighed er saa rig. fra labore reiste jacquemont, forsynet med firmans af rundiet-singh og ledsaget af en escorte, over floderne barre, chunaub og jelum, og besøgte de berømte salminer ved pindidaldenkan, vendte sig derpaa igjen mod bjergene og ankom til caschmir, et kongerige der er afhængig af pendjab, her besøgte han flere søer og bjerge. j sampore mødte ham en afsending fra kongen af lille thibet, som opnie. overbragte ham flere naturhistoriske sieldenheder. jacquemont blev ofte anholdt af bjergbeboerne, men reddede sig altid ved sin koldblodighed og aandsnærværelse. efter i maaneder at have opholdt sig i caschmir og lille i thibets bjerge, traf han igjen i umbritzir endnu engang sammen med rundjet-sing, hvor han blev forsynet med nye firmans, for at besee minerne ved mundenugor. ved slutningen af november maaned reiste han tilbage til de engelske besiddelser, strax derpaa begav han sig igjen til delbifor at indpakke og klassificere nogle naturhistoriske mærkværdigheder. den de febr. forlod han delhi, og gjennemvandrede radjutana forat begive sig til bombay. j mai maaned blev han i poonab angreben af en sygdom, og svævede i dage i livsfare, men kom sig igjen, fortsatte sin reise, og skrev at han havde den de september besteget ghantsbjergene for at reise til bombay; men ankommen hertil, angreen leversygdom ham, som endte hans liv i hans alders aar, den de decbr. .
|
fiction
|
bio
| null |
thi_023110
|
1833-06-20
| null | 956 |
politiske efterretninger. portugal. fra oporto meldes at den de mai om morgenen, bleve denne stadsjndvaanere forstyrrede ved kanonernes torden; et af miguellisterne paa sydsiden af dourofloden anlagt batterie paa mørsere og svære kanoner aabnede en frygtelig jld paa staden, medens et andet batteries jld fra nordsiden, spillede mod dene. denne dag faldt over tusinde skud, skaden som derved anrettedes paa bygninger er ikke ubetydelig, og mangt et menneskes liv gik ogsaa tabte dette skede paa den dag da donna maria for aar siden blev proclameret, som legitimdronning. siden har fienden, af mangel paa munition, maattet lade sig nøie med at affyre enkelte skud, uden derfor at miguellisternes sag derved er fremmet et haarsbred videre. j dag (den de mai) ligge over skibe for barren, og i nattens dunkelhed er en betydelig masse levnetsmidler af ethvert slags bragt iland. franskmænd ere ogsaa landede, og fregatten donno maria bringer endnu ligesaamange, deels fra almeide flygtede fangne, og deels overløbere fra lissabon, hvor stemningen er urolig: desuden skal der være sluttet en overeenskomst med den polske general bem, ifølge hvilken alle i frankerig værende polske flygtninge, - mod at der indrømmes dem store privilegier, og de i politisk henseende stilles lige med de jndfødte, træde i den unge dronnings tjøneste. jmidlertid er general solignac ikke uvirksom; han har forsynet de forskjellige batterier med mørsere, hvilke, understøttede af kanoner og klosteret serras batterier, ville aabne deres jld paa gaja castellet, tilmed er en broe bleven forfærdiget, som hvert øieblik kan slaaes over dourofladen. den om vores stad sig leirende, fiendtlige armee, angives at skulle beløbe, sig til a , mennesker, som tildeels befinde sig i den allerelendigste tilstand, og deres stemning er slet, fordi de allerede i flere maaneder ingen sold have faaet. militserne, som for størstedelen, bestaae af landbeboere, ønske intet inderligere end at de maatte gaae hjem, og de ville hyppigere desertere over til os, naar de ikke frugtede for at miguellisterne da ville sætte jld paa deres huse. desuagtet desertere de hypvig til bjergene, hvor de fore krigen paa egen haand. de kongel. frivillige bestaae af forpagtere, gaardeiere a., og ere vel de, d. miguel meest kunne frole paa, skjønt desertioner finde ogsaa sted blandt dem. de regulaire tropper, mod en mand, ere næsten alle deres gamle officerer hengivne, som befinde sig i hæren hos os. ved en eller anden operation er det derfor sandsynlig at det vil komme til udbrud. da uden tvivlconfereniser have fundet sted mellem de indflydelsesrige personer af begge partier, var en forsyning ønskelig, og bliver af den portugsiske rations venner anset for nødvendig, til med er elendigheden her i staden ikke ringe, da fienden siden september maaned f.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023127
|
1833-06-23
| null | 957 |
politiske efterretninger. frankerig. den de juni om morgenen, fandt ved bologneser-skoven ved paris er duel sted, mellem marquien af dalmatien, er søn af krigsministeren marskalk soult, og den deputerede oberst bricqueville, som følge af en dagen for i de deputeredeskammer af sidste holdte for marskalken lidet smigrende tale, de duellerede med kaarde og fægtningen varede i minutter, da marquien af dalmatien snublede over en steen og styrtede bag over, hans modstaader rakte ham strax haanden, for at føre ham den paa jevne terrain, og fægtningen begyndte nu paa nr. denne gang faldt hr. bricquevilles kaarde, der havde indviklet sig i hans modstanders, ud af haanden paa ham. marquien gifstrax til sin contrapart og overrakte ham der i gjen. efter at have hvilet et øieblik fornyedes kampen igjen med megen forbittrelse, og modstanderne kom hinanden saa nær, at de grebe fat med hænderne; i dette øieblik lagde secundanterne marskal clauzel og general jacque, minot, general excelman og den deputerede bacot sig imellem, og erklærede at de som mænd af ære ikke længere kunne tillade at en saa haardnakket komp fortsattis, hvorpaa denne ophørte og begge de kjæmpende adskiltes under bevidnelse, af gjensidig agtelse. den tale i de deputeredes, kammer, der foranledigede duellen, holdtes af ad deroberst bricqueville i anledning af discussioner i de deputeredeskammer om de summer ministrene fordrede til sold og underholdning for tropperne; den lyder i det væsentligste saaledes: jeg ville tilstaae den fordrede underholdning og sold for tropperne: millioner, naar ikke krigsministeren havde antaget et krigsorganisetionssystem for hæren, som jeg holder for aldeles fordærveligt. gjerne ville jeg med taushed forbigaae den række af vilkaarlige forholdsregler i det jndre, og fornedrelser udenlandsk, hvilke man kalder den nærværende regjerings system, naar ikke den nu projecterede forholdsregel det er egnet til at gjøre landet værgelse, bydende foreskrev mig at bryde hiin tanshed. jeg troer nenn lig at frankerig aldrig har seet noget mere desorganiserende, end det udeldige system, af orden og kraft under hvilket vi nu sukke. det har allerede fordærvet nationens og nationalgordens aand, og nu vil det ogsaa fordærve hæren, og hvorfor for at bringe af kraft til at forsvinde af landet, da alt hvad der er kraftigets ministeriets øine ansees som farlige og bordisk, fordi det igien vil fuldføre dets opgavede, staurationen. hæren som den nu er, svarer ikke mere til regjeringens hensigter, den vil gjøre den mere følelig, for at kunne bruge den i det jndre, men den bliver mindre farlig for den ydre fiende. den unge conscriberede, der nylig er de altan vi a s. kommen fra sin landsby tænker feld lidet, og adlyder maskinmessig, ham feiler vore gamle regimenter militaire og nationale aand, aar udfordres for at bibringe ham denne, og derfor er det krigsministerens project, at han kun skal forblive aar under fanerne. saaledes sammensat, vil armeen blive smidigere og eentoldigere, men ogsaa destomere skikket til at tjene de bastiller til besætning, hvoriman har i sinde at indslutte hovedstaden, men jeg haaber, at denne plan af krigsministeren, ikke skal lykkes, da han vil erindre sig at alle de forhadte forholdsregler han i bragte i anvendelse mod armeen, kuntjente til at gjøre hans legitime herre (ludvigxviii) endnu mere forhadt. enhver der hører til faget, maae tilstaae, at en hær kunda bliver dygtig, naar kjernen af samme i det mindste tæller tjenesteaar, en hær saaledes som marskalken ønskede den, for den maae forud holdes i beredskab flere feldtapotheker og lazareth fornødenheder, end munition, en saadan hær vil vist være en armee paa papiret, men paa valdpladsen vil manikke kunne udrette noget med den. for at recommandere os en saadan hær, erindrer marskalken os om waterlod, og de deraf opstaaede følger af at en saadan hær havde feilet. den gang var vores armee sammensat af ligesaa kraftige, som brave elementerdet feilte ikke paa veteraner deriblandt. sandelig, den daværende hær lod jntet feile hverken mod keiseren eller mod dens anførere, men dette lader sig ikke sige om disse sidste, disse vare kjede af krigen og den hverken physisk eller moralsk voxen. j generalstaden befandt sig forrædere, som overbragte fienden de ordrer, keiseren overgav dem.
|
fiction
|
bio
| null |
thi_023157
|
1833-06-27
| null | 958 |
guizet holdt ham tilbage. et stort antal deputerede tilkjendegave marskalken deres deeltagelse. først længe efter kunne discussionen om krigsbudgettet fortsættes. strax efter at denne dags session var forbi, begav marskall soult sig til kongen og forlangte sin afsked, hvilket dog hs. majestæt nægtede ham. marskalken skal have været syg af ærgrelse. h.n. .)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023160
|
1833-06-27
| null | 959 |
engeland. kampen i parlamenter fortsættes bestandig mellem ministrene og de torries, men i almindelighed gaae de første af med seierren, da majoriteten er paa deres side. morning cronielt siger: de torries ere stokblinde, de have kaldet reformagten en revolution, som tilintetgjorde dem og hele engeland, og nu lukke de øinene og indbilde sig, at de kunne faae kongen til at troe, at af lyksalighed bestaaer i at han igjen fik torryregimentet; men de kunne nu være overbeviste om, at deres tid er udløben, og de maae være tilfreds med i aar at have været i besiddelse af monopolet paa al magt, al jndflydelse og paa alle nationens skatte, at tre tusinde millioner ere gaaede gjennem deres fingre, atmeen, flaaden, retsbestyrelsen, den geistlige stand, alt er fuld. af deres creaturer, de have styrtet nationen i en baadløs afgrund af gield, vores coloniatsystem er i forfald og forvirring, kort de have jntet forbedret, men bragt alting uorden, og efterladt landet ved deres aftrædelse fra statsbestyrelsen, ved randen af en revolution. - fra london skrives under de juni, at med det første fra portugal ankommende dampskib, som inden te dage skulle arrivere dertil, ventede man at erholde afgjørende efterretninger. om de portugisiske anliggender. admiral sartorius var desværre syg, men capt. napier havde foreløbig antaget hans sted, og havde indtaget et detaschement tropper, for at trudom miguels stilling i ryggen. tydskland. fra stutgart skrives under de juni, at de i tübingen forefaldne uordener, ikke opvække saamegen opsigt, som en sammensværgelse der skal være opdaget. hvori flere militaire skulle være indviklede, flere arresteringer have ogsaa fundet sted, og militairet i tübingen skulle afløses ved af andre. fra den italienske grændse skrives at sammensværgelsen i savoyen skal være udstrakt til hele jtalien og tydskland, og man har hos flere jndividuer funden tydelige beviser paa at de stode i forbindelse med tydske liberale, og at i følge aftale en sammensværgelse paa en og samme tid skulle udbryde, og man skal være enig om i nødstilfælde giensidig at understøtte hverandre. (h. n. .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023167
|
1833-06-30
| null | 960 |
politiske efterretninger. de tyrkiske anliggender. fra odessabekræftes nu under de juni, at krigskibe vare indløbne dertil fra constantinopel og havde foruden den positive beretning om fredens definitive afslutning mellem porten og vicekongen, ogsaa medbragt den efterretning, at man ventede at jbrahim pascha inden uger ville være marscheret tilbage over taurus=bjergene, og have rømmet natolien. den russiske flaade gjør sig færdig til at forlade bosporus, og landtropperne ville tage deres retning mod theodosia. efterretninger fra toulon sige at den franske flaade endnu ligger i archipilaget, og man ventede dertil samtlige der i farvandenstationerede krigskibe, for i fællesskab at sætte sig i bevægelse mod dardanellerne; men ifølge en hemmelig artikkel af en mellem rusland og porten afsluttet convention skulle det nægtes fremmede flaader at seile ind i dardanellerne, og der spørges nu, om man vil forcere gjennemgangen ved kanonskud.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023183
|
1833-07-02
| null | 961 |
bladet messager melder ogsaa, at generalsebastianiskal i cabinetsraadet have forelagt en oversigt over den nærværende politiske stilling, hvori der vises saa stor mistroe mod rusland, at han har foreslaaet at en forstærkning af flere linieskibe og , md. landgangstropper skulle endes til levanten. jmidlertid forsikres fra paris under de juni, at der mellem rusland, og porten skal være afsluttet en tractat, hvori den første artikkel bestemmer, at de russiske tropper, saasnart jbrahim har iværksat sit tilbagetog, ligeledes vil rømme portens gebet, uden at dog denne rømning skulle begynde førend den de mai. den anden artikkel indeholder, at maaneder efter russernes afmarsch, skal en liqvidation eller betaling af krigsomkostningerne finde sted til rusland, for den ydede hielp; og endelig bestemmer en tredie og sidste artikkel, at porten ikke skal tillade fremmede skibe jndseiling gjennem dardanellerne, saalænge ikke stipulationerne i ovennævnte tractat ere opfyldte. hamburg. fra hamburg meddeles følgende efterretninger under de junii. "fra haag skriver man, at den de f. m. herskede der den meest overordentlige virksomhed i departementet for de udenlandske anliggender, og der er holdt et cabinetsraad, hvori den afsluttede definitiv-tractat er bleven afhandlet. prindsen, af oraniens omtalte reise til london finder ingen tiltroe. - forhandlingerne over qvæstionerne i de engelske parlament skrive rask fremad, og en meget levende debatte har fundet sted mellem lord brougham og lord eldon, i anledning af den førstes bill og jndførelse af locale retsforhandlinger. - jfølge bladet courier, lydom. de efterretninger som ere indløbne fra mamed krigskibet belvedera meget krigerrigske, og man befrygtede der et fiendtlige sammenstød af den franske og russiske flaade. flere engelske krigskibe udrustes, som skulle stødtil flaaden for lissabon; her skal cholera have bortrykket en mennesker. fra portugal ventedes hvert øieblik vigtige efterretninger, da man i oporto havde begyndt at indskibe et expeditionscorps paa mand; men hvorhen denne expedition var bestemt, viste manikke; kun sagde man, at dom pedro selv ville ledsage den; dennes general fromont var indtruffen til london, for at overføre md. hvervede tropper til oporto. - efterretninger fra bahia i brasilien tale om uroligheder, som der have fundet sted den de april, da fangne i fortet nevi havde bemægtiget sig samme, som det beed, ved befætningens medvirkning, rettet kanonerne paa staden, og begyndte næste morgen, efterat have heiset et fremmed flag, at beskyde den; men nu lod regjeringen fortet bombardere ved nogle lige over for hverandre liggende forter og en fregat, indtil det igjen omeftermiddagen maatte overgive sig; oprørerne bleve nu fangne, de havde døde. frankerig. bladet messager melder under de juni, at den til paris tilbagekomne engelske gesandt lord granville, ville afreise til turin, og skal være forsynet med vigtige jnstruxioner fra det engelske og fransk cabinet for at modsætte sig den videre udstrækning af det østerrigske protectorat over jtalien. fra det pimontesiske og navnlig fra chambery indløbe de gyseligste beretninger om henrettelser som have fundet sted, i følge krigrettens domme. alle disse domme skulle være afgivne ifølge forkyndelse af guddommelig jnspiration. arrestationerne tage aldrig ende.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023184
|
1833-07-02
| null | 962 |
engeland. i underhuset forefaldt den de juni en debatte og shefielder-borgerskabs petition, med hensyn til fordringer paa den danske regjering for confisceret eiendom i deres eget land, hvorfor creditorerne fordre erstatning af den engelske regjering. hr. grote anførte, at hiin confiscation af engelske handlendes eiendom i danmark var en følge af, at der foreløbig var lagt beslag af den engelske regjering paa dansk eiendom i brintiske havne. de engelske kjøbmænd havde den gang forestillet den engelske regjering, hvad tilfældet ville blive, og havde faaet til svar, af deres fordringer ved fredstractatens afsluning mellem begge lande skulle blive tilfredsstillede, var en saadan tractat afsluttet, men langte fra at der i denne var taget hensyn til disse fordringer, havde den meget meere legaliseret den dan ske regjerings confiscationer. - canton-register af de januar klager over at den ny statholderi canton, lu, anvender formegen tid paa skuespil, og holder to comoedieselskaber i sit huus; eet for at more sin familie, og et andet for de venner der besøge ham. - opstanden paa formosa var endnu ikke undertrykt, men de keiserlige tropper skulle være blevne slagne af oprørerne.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023200
|
1833-07-04
| null | 963 |
af londons theatre have falleret, formedelst skuespillernes og sangernes, især de smukke sangerinders uforskammet høie gagering. (r. a.) den de mai tildrog sig en stor ulykke pa veien imellem charlerov og philippeville. en dampmaskine slæbte nemlig en fiirhjulet vogn, med personer i, samt en calesche med personer. da caravanen var kommen op paa en banke, lod entrepeneuren hvis navn er lochau, maskinen standse for at spænde den kjæde, hvori de andre vogne slæbtes noget længere ud; men brugte derhos dog den forsigtighed, da vognene endnu holdt paa et temmeligt skraat sted at lade lægge stene dag hjulene. paa en hidtil uforklarlig maade bleve disse stene imidlertid borttagne, hvorved vognene løsgjorte fra dampmaskinen, rullede ved deres egen vægt baglænds ned af bakken. en karl havde aandsnærværelse nok til, øieblikkeligt at snappe fat i stjerten, for at styre den store vogn; men kunde dog alligevel ikke forhindre, at den løb til siden og styrtede ned i en dybde af omtrent alen. af personer bleve knuste paa stedet, bleve høist farligt qvæstede og de øvrige havde alle taget mere eller mindre skade. for kort tid siden blev i spalding i engeland. copuleret et par folk det havde været forlovet i aar. brudommen mølleren moore, var en sat yndling paa aar, og hans dytzirede brud, jfr. lee, var nyligt indtraadt i sit de, havde følgeligt traadt sine børnesko. (r. a.) det i neapel opdagede complot bestød egentlig deri, at nogle officerer havde besluttet at myrde kongen, men da anslaget blev opdaget for den, havde to af de sammensvorne taget der beslutning, giensidigen at skyde hinanden, hvilket de ogsaa udførte, men kun den ene døde. ad. a.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023206
|
1833-07-04
| null | 964 |
politiske efterretninger. portugal fra oporto vare til london, efterretninger indtrufne af de juni, som melde, at det efter flere forhandlinger i krigsraadet, var bleven besluttet, at indskibe a md. ombord paa dampbaade, der laae paa strømmen, hvilke skulle afgaae directe til tajofloden; men veiret foraarsagede her nogen opsættelse, til den de om morgenen, da man lettede anker, og flaaden, bestaaende af todækker, fregatter, corvetter og brig, gik tilligemed dampbaadene under seil. befalingen, over landtropperne fører grev villaffor, ham ledsager ogsaa hertugen af fayal (marquis pamella), flaaden commanderes af capitain napier, da admiral sartorius har resigneret, under hertugen af terceira eller grev villastor, staaer generalerne brito og schwalbach. troppernes ringe antal, ligesom ogsaa udvalget af de høistcommanderende, lader formode, at man mindre tænker paa store krigerigske operationer, end paa understøttelse i lissabon i faveur af donna maria. nogle chefer for en afdeling af dom miguels flaade, der ere indtrufne til oporto, have paaskyndet expeditionens afgang; da der skal ikke alene være udbrudt en opstand, paa den miguellistiske flaade; men de tropper, som holdte forterne ved udløbet af tajoen besatte, skulle af frygt for cholera have adspredt sig. skulle derimod en uventet modstand finde sted, saa vil expeditionen opsøge en anden landingsplads, maaskee ved aveiro, hvor mand guerillas skulle være færdige til at støde til dem. j tilfælde af en landgang skal et regentskab oprettes i den unge dronnings navn, hvori hertugen af fayal skal være præsident. jfølge et kongel. decret af de juni, har marskal solignac efter ansøgning faaet sin afsked, som høistbefalende og generalmajor for armeen, og marskalken har derpaa udstædt en proclamation til befrielseshæren, hvori han siger, at forhold og forretninger af største vigtighed, nødde ham til at nedlægge sin post, som generalmajor for befrielsesbæren, og han takker den, for den gode mandstugt og tapperhed armeen altid har viist under ham. - herpaa følger et kongel. decret, hvorved generalmajor grev saldanha udnævnes til chef for generalstaben, og brigadegeneral valdes til armeens generaladjutant. man angiver i almindelighed, som aarsag til general solignacs udtrædelse, at en anden plantil det forestaaende feldttog er bleven foreforetrukken hans. han har i særdeleshed modsat sig den nu foretagne expedition mod lissabon, hvorved endeel af hæren, uafhængig af ham, forbliver i virksomhed, medens han skulle forblive uvirksom i oporto. j en skrivelse fra oportodadles der, at man ikke har foretrukket et afgjø. rende aabenlyst angreb, men derimod lader steidskræfterne blive deelte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023221
|
1833-07-07
| null | 965 |
frankerig. den de juni blev begge kammeres session ved en kongel. ordonnants sluttet, den hele ceremonie varede kun i minutter, mod medlemmer vare tilstæde, som strax adskilte sig. en overordentlig coureer som natten til den de juni havde forladt madrid, var ankommen til paris og medbragt efterretning om, at de cortes skulle have hyldet og aflagt deres eed til den unge jnfantinde uden at nogen urolighed havde fundet sted; men en senere til hertugen af broglio ankommen coureer, skal have medbragt depescher, der sige, at man den de juni kl. havde hørt en deel oprørske skrig, og tal rige grupper havde forsamlet sig paa platamajor, saa at man denne aften frygtede for alvorlige uroligheder. en coureer er ankommen hertil fra petersburg med efterretning om, at keiseren paa det franske hofs forestilling, havde besluttet at formindske den russiske hær. (hb. n. zeit.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023223
|
1833-07-07
| null | 966 |
blandinger. hs. majestæt kong otto af grækenland, er selv tiltraadt en reise til arhen for at afgjøre spørgsmaalet, hvilket sted der skal vælges til den græske hovedstad, for de opløste palitarer har man ingen synderlig frygt meere. da de overskrede grændsen, fældte mange af dem bittre taarer ved at forlade det land, for hvis ferhed de vist ikke have sparet deres bied. en brand i casernen i argos, som paa engang udbrød paa steder, da de bayerske og græske tropper vare udeat exercere, vil man tilskrive dem. den franske eskadronschef thouret blev dødelig saaret ved slukningen. erkebiskopperne og biskopperne samt flere geistlige overhyrder have i en adresse til hs. majestæt ydet udeelt roes over hofraad thiersch's forhold og taget ham i beskyttelse imod de mange uretfærdige angreb, som den, man allene har at takke for at have overvundet alle vanske igheder indtil den lykkelige epoke (den elskede kong ottos ankomst, hvormed fædrelandets virkelige gjenfødelse først begynder. jøvrigt gjendrives frygten for, at det græske sprog skulde fortrænges af det tydske – en følge af, at forordningerne udkomme i begge sprog. hvervingen for den græske tieneste fortsættes fremdeles i bayern, og selv af qvindekjønnet melde sig flere, som ønske at komme til grækenland som pyntersker, jnstitutbestyrerind. &c. (hr. av) efter aars reise i alle verdensdele er den blinde lieutenant holman nylig kommen tilbage til exsester i engeland,
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023224
|
1833-07-07
| null | 967 |
søndag aften ventedes den høie reisende atter til hamburg, hvor han agtede at beære en forestilling i skuespilhuset (korinths beleiring, historisk opera i optog, musikken af rossini) med sin høie nærværelse. - ved hs. majestæt kongens ankomst til jtzehoe den de junom aftenen kl. var den grønne garde redet monarken imøde. jndtoget skeete under klokkernes ringning og borgermilitsens parade. hs. majestæt tog ind i hs. durchl. abbedissens hotel og h. k. h. prines frederik carl christian hos hr. kammerherre og amtmand v. levetzau. næste formiddag bivaanede begge de høie reisende gudstjenesten i kirken, hvorefter byens skoler, raadhuset &c., besøgtes. en deputation af borgerskabet androg allerunderdanigst ønske om anlægget af en chausser til emshorn, som især vigtig for handelen med dithmarsken og den helvestlige deel af holsten. om aftenen behagede det landsfaderen og prindsen at gjøre en kjøre tour igjennem staden, for at tage den skjønne jllumination i øiesyn. den ste juli om morgenen kl. forlode h. m. kongen med d. k. h. prindsesse wilhelmine og prinds frederik carl christian igjen altona, og fortsatte touren til kiel. (h. n. .) hs. kongel. høihed prinds christian frederik ankom til sorgenfrie torsdag formiddag der de junii. det var efter næsten to og tyve aars savn, at wordingborgs og omegnens beboere løverdagen den de juni node den lykke, at sehs. majestæt kongen iblandt sig, tilligemed høistsammes svigersøn; hs. kgl. h. prinds frederik carl christian. ligesom allerede flere steder ved landeveien grupper af landmænd havde samlet sig for at skue de høie reisende, saaledes var ogsaa den bakke, der bærer kong valdemars taarn, og enhver plads som ikke behøvedes for toget bedækket med borgere, der jublede landsfaderen imøde under kanonernes torden og klokkernes fastlige klang. to æreporte vare opreise, den ene ved jndkjørselen til byen, den anden ved den vei, som hs. majestæt morgenen efter passerede til fæstegaarden. hs. majestæt kongen behagede allernaadigst at afstige i apotheker aarsleff dertil indrettede gaard, ved hvilken borgervædningen paraderede, og hs. kgl. h. prindsen modtog qvarteer i den ny dertil forbeholdne, gjæstgivergaards locale. om aftenen var byen illumeret. søndag morgen bestege de høie reisende kong valdemars navnkundige taarn, fra hvilket veiret tillodat nyde den rige udsigt. ved den bestemte tilbegav hs. majestæt med sutte, under kanonernes afskedshilsen, sig fra vordingborg til færgebroen, hvis eier havde sørget for dens festlige udsmykkelse, og kl. / morgen afgik det kongeligdampskib til falster. (hr. av.) hr. justitsraad og professor molbech har udstædt en subskriptions-jndbydelse paa en samling af "blandede smaaskrifter, fornemmelig af historisk, æstbetisk og kritisk jndhold," hvori skal optages et udvalg af de mindre arbeider, hvori forfatteren i meer end aar har nedlagt en ikke liden deel af sin virksomhed som dansk forfatter. samlingen vil udgjøre eller octavbind, hvert paa henved ark, og det sidste af disse, tilligemed nogle utrykte skrifter, komne til at indeholde en blografisk udsigt over forfatterens levnet, litteraire virksomhed m. m. ledsaget af breve og flere passende bidrag.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023228
|
1833-07-07
| null | 968 |
søndag aften ventedes den høie reisende atter til hamburg, hvor han agtede at beære en forestilling i skuespilhuset (korinths beleiring, historisk opera i optog, musikken af rossini) med sin høie nærværelse. - ved hs. majestæt kongens ankomst til jtzehoe den de junom aftenen kl. var den grønne garde redet monarken imøde. jndtoget skeete under klokkernes ringning og borgermilitsens parade. hs. majestæt tog ind i hs. durchl. abbedissens hotel og h. k. h. prines frederik carl christian hos hr. kammerherre og amtmand v. levetzau. næste formiddag bivaanede begge de høie reisende gudstjenesten i kirken, hvorefter byens skoler, raadhuset &c., besøgtes. en deputation af borgerskabet androg allerunderdanigst ønske om anlægget af en chausser til emshorn, som især vigtig for handelen med dithmarsken og den helvestlige deel af holsten. om aftenen behagede det landsfaderen og prindsen at gjøre en kjøre tour igjennem staden, for at tage den skjønne jllumination i øiesyn. den ste juli om morgenen kl. forlode h. m. kongen med d. k. h. prindsesse wilhelmine og prinds frederik carl christian igjen altona, og fortsatte touren til kiel. (h. n. .) hs. kongel. høihed prinds christian frederik ankom til sorgenfrie torsdag formiddag der de junii. det var efter næsten to og tyve aars savn, at wordingborgs og omegnens beboere løverdagen den de juni node den lykke, at sehs. majestæt kongen iblandt sig, tilligemed høistsammes svigersøn; hs. kgl. h. prinds frederik carl christian. ligesom allerede flere steder ved landeveien grupper af landmænd havde samlet sig for at skue de høie reisende, saaledes var ogsaa den bakke, der bærer kong valdemars taarn, og enhver plads som ikke behøvedes for toget bedækket med borgere, der jublede landsfaderen imøde under kanonernes torden og klokkernes fastlige klang. to æreporte vare opreise, den ene ved jndkjørselen til byen, den anden ved den vei, som hs. majestæt morgenen efter passerede til fæstegaarden. hs. majestæt kongen behagede allernaadigst at afstige i apotheker aarsleff dertil indrettede gaard, ved hvilken borgervædningen paraderede, og hs. kgl. h. prindsen modtog qvarteer i den ny dertil forbeholdne, gjæstgivergaards locale. om aftenen var byen illumeret. søndag morgen bestege de høie reisende kong valdemars navnkundige taarn, fra hvilket veiret tillodat nyde den rige udsigt. ved den bestemte tilbegav hs. majestæt med sutte, under kanonernes afskedshilsen, sig fra vordingborg til færgebroen, hvis eier havde sørget for dens festlige udsmykkelse, og kl. / morgen afgik det kongeligdampskib til falster. (hr. av.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023228a
|
1833-07-07
| null | 969 |
hr. justitsraad og professor molbech har udstædt en subskriptions-jndbydelse paa en samling af "blandede smaaskrifter, fornemmelig af historisk, æstbetisk og kritisk jndhold," hvori skal optages et udvalg af de mindre arbeider, hvori forfatteren i meer end aar har nedlagt en ikke liden deel af sin virksomhed som dansk forfatter. samlingen vil udgjøre eller octavbind, hvert paa henved ark, og det sidste af disse, tilligemed nogle utrykte skrifter, komne til at indeholde en blografisk udsigt over forfatterens levnet, litteraire virksomhed m. m. ledsaget af breve og flere passende bidrag.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023228b
|
1833-07-07
| null | 970 |
kjøbenhavnsposten meddeler i et udtog af en privarskrivelse fra paris blandt andet følgende: som et beviis paa den letfærdige tone, der hersker i de ny vaudeviller, og hvorom vi ikke gjøre os en jdee, kan anføres en af de nyeste: "sous chef, der spilles af en eneste dame, hun er lukket inde, kjæresten kan ikke slippe ind, hun spiser og drikker, synger moersomme couplets og klæder sig tilsidst af til det sidste stykke; i samme øieblik aabnes et lille vindue over kaminen: gjennem dette har elskeren fundet vei og springer ind; pigen giver et skrig, flyver i seng. elskeren kommer ganske taus og - tæppet falder: – det gjør megen lykke kjøbenhavnspostens" redaction bekjendtgjør, at den anseer sig forpligtet til at gjøre dem af bladets ærede abonnenter, der have interesseret sig for de i længere tid under rubriquen tidshistorie" leverede noticer opmærksomme paa, at denne artikel, ifølge en desangaaende indløben tilkjendegivelse fra bladets censor, hr. politi=assesfor thomsen, ikke for fremtiden kan ventes fortsat. r. a.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023229
|
1833-07-07
| null | 971 |
to ting synes at foraarsage kongen stor kummer; det første er, at primas af spanien, erkebispen af toledo har nægtet at tage deel i ceremonien, hvorfor ved en kongel. ordonnants patriarchen af jndien i hans sted er udnævnt til at modtage eden; det andet er, at *** kongen af neapel hør paa det høitideligste under mai protesteret mod den tilsigtede forandring i thronfølgen, og har meddeelt alle hoffer, afskrifter af sin protestation. saalænge kongen, lever, behøver man ikke at frygte for uroligheder; men skjøndt han befinder sig temmelig vel, er hans sundhed dog undergravet, og naar han engang døer, saa vil et vise sig om den hans datter, aflagte eed, kan beskytte hendes rettigheder mod det carlistiske partie. jmidlertid er dog høitideligheden gaaet rolig forbi, at den lille prindsesse blev forskrækket for den mængde store mænd, der kom at kysse hendes haand, og kjed af den lange høitidelighed endelig begyndte at græde som dog ophørte da man gav hende noget sukkergodt, er ganske naturligt. om aftenen ledsagede prindsessen hendes kongel. forældre paa en spadseretour gjennem prado. (h. n. .) tydskland. paa flere steder i tydskland vedbliver en utilfredshedsaand at herske, der ved de senere af den tydske forbundsdags, beslutninger, snarere synes at have tiltaget end aftaget, og hvad der er saameget mærkeligere: er, at det ikke allene er pøbelen eller de layede klasser der ere utilfredse; men det er og saa en stor deel af det dannede publicum, saasom adelen, jordegodseierne og stædernes repræsentantere, der vise en forunderlig mistroe til regjeringen og ministrene. j stændernes forsamling i darmstadt fandt saaledes den de juni en meget levende discussion sted, i anledning af, at regjeringscommissairen ved universitetet: cantsler arenz, havde nægtet en candidat. fuchs at maatte stædes til examen, fordi han havde ham mistænkt for at være medlem af en eller anden studenter-forening; hr. fuchs havde appelleret til ministeriet, men dette havde afviist ham, og han henvendte sig da til stændernes andet kammer, hvor flere af de deputerede dadlede ministeriet, fordi det tog de underordnede embedsmænd, som havde feilet, i beskyttelse, istædet for at afstraffe dem, og tilføiede: "at i spanien vare menneskene under jnqvi sitionen langt sikkrere, da dog en egen ret forhørte og dømte de skyldige; men her forestilte et eneste jndividium en og samme persouanklager, dommer og executor, og ikke efter lovene, men kun efter egen overbeviisning fordømte og tilintetgjorte han unge menneskers lykke blot paa en mistanke, og den unge mand der besad talenter, var at ansee for moralsk død, da han som medlem af en bursche forbindelse ikke kunne beklæde noget stadsembede. der blev andraget paa i en adresse til hs. kgl. høihed storhertugen, at klage over ministrenes overtrædelse af constitutionen. fra cassel skrives der, at den proces der er indledt af landstænderne, mod ministeren hassenslug er i løbet af juni taget sin begyndelse, og retsstævningen var ham allerede foryndt, han er i denne tid sat i den dybeste sorg ved sin elskede gemalindes død (cuurprindsregenten, der havde besluttet i anledning af, at hans elskede grevinde schaumburg havde overstaaet en sygdom, at give stadens militaire en stor fest, og skjænke de fattige daler, er atter sat i den største sorg, ved at grevindens tilstand paa ny har forværret sig, og hun er bleven angrebet af en hidsig nervefeber, saa at man frygtede meget for hendes liv.) de rygter man havde omde i stutaard og tübingen opdagede conspirationer, erklæres nu for overdrevne, og arresteringernes antal ere langt mindre end man troede; i tübingen ere flere af de studentere, som i begyndelsen havde absenteret sig, gjen vendte tilbage, og have frivillig underkastet sig undersøgelsen. frankfurther journal taler derimod bestandig om strænge forholdsregler, der tages mod dem, der vare indviklede i tumulten den te og de juni, da alle medlemmer af det hemmelig bestaaende bursche-selskab, ere enten arresterede eller faae stræng huusarrest, paa hvis brud, følger relegation og forfølgelse med stikbreve, og man anslaaer de arresteredes antal til . daglig afgaae stafetter mellem her og stutgart; . i følge enkelte studerendes tilstaaelse, skulle øiemedet med bursche-selskabets broderskab være omstyrtelsen af den nærværende forfatning. j heidelberg skulle ogsaa flere studenter være arresterede. det er mærkeligt, at den deputerede von gagern i forhandlingerne i det darmstadiske kammer erklærede nye lig, at et af burscheskabets første øiemeed var: at ordne tydsklands eenhed, og erklærede at han selv var en af medstifterne; og den deputerede doctor strecher erklærede ligeledes, at han havde været et medlem af burscheskabet, hvis øiemed var sædelighed og orden; man seer heraf at tendentsen med al burscheskab ikke er forbryderisk eller slet, og at studenterne i visse henseender med hensyn til nationale følelser have medhold, af en stor deel af nationen, og at det hele altsaa en en kamp mellem regjeringsprinciperne, og folkets jnstitutioner. (hb. n. zeit.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023242
|
1833-07-09
| null | 972 |
politiske efterretninger. portugal. den engelske corvette pike, som har forladt lissabon og oporto dede og de juni, medbringer efterretning om at en telegraph depesche var ankommen til første stad, som melder at don pedrosexpedition har gjort landgang ved lagos i algardien. j lissabon selv herskede den største bevægelse, og fra alle sider bleve tropper trukne sammen. den i og omkring lissabon værende krigsmagt beløber sig til , mr. cholera hersker der meget hæftigt og en , mennesker skulle være døde deraf. en forbud var udstædt mod at skibe indløb omnattetider paa tajoen, og politiet var ivrigbeskjæftiget med at opspore dem, som man troe de var don pedros sag hengiven. dom pedros eskadre skulle afgaae til jndløbet af tajofloden, for at beskjæftige den miguellistske flaade, eller om muligt bringe den til fægtning. dom miguels skibe skulle være færdige til at stikke i søen, men officererne og mandskabet skulle vise liden lyst dertil. meningen om det hensigtsmessige ved expeditionen, bliver meget dadlet; man troer at landgangspunctet er for langt bortfjernet fra lissabon (en tydske mile) det vil falde tropperne vanskeligt, uden cavallerie at passere et saadant aabent landstrøg, og dom miguel vil faae tilstrækkelig tid til at stille imod dem en nogenlunde antagelig magt. derimod betragte andre det fra en politisk synspunct at være rigtigt, og sige, at en saadan expedition er for det forste tilstrækkelig, for factisk at fremstille donna maria som regentinde, og saaledes bevæge frankerig og engeland til virksom jntervention. et brev fra en anseet militairperson i oporto siger imidlertid, at expeditionen i begyndelsen havde opvakt det meest levende haab, da man troede at den gjeldte et umiddelbart angreb paa lissabon, hvor man formodede at de miguellistiske tropper, under den i lissabon herskende stemning, ville ikke længe holde stand; men man hører nu, at en landgang paa kysten af algardien er besluttet, hvilket ikke engang kan gjøre en diversion, og kan ikke bevæge dom miguel til at detaschere noget corps, hverken fra hæren, for oporto eller lissabons garnison, da der i provindserne algarbien og alentejo staae , md. miguellistiske tropper, de i fæstninger elvas indberegnede, hvorved de md., hvoraf expeditionen bestaae, kunne geraade i en fortvivlet stilling; desuden er det jngen ubekjendt at cholera rasede meget hæftig ombord, og at mange officerer og folk vare bortrykkede deraf endnu førend eskadeen gik til søes. den de juni bleve i oporto tvende ulykkelige skudte, som vare overbeviste om at have villet overtale. soldaterne til at desertere. regjeringen har i sinde at erklære alle de havne i blokade tilstand som usurpateuren holder besatte. blandt miguellisterne hersker der meget bevægelse, og det hedder at villanove er meget svagt besat, da mange tropper ere afgaaede til kysten. general solignac har i de engelske blade ladet indrykke actstykker, det første indeholder generalens i krigsraadet afgivne betænkning, hvori han stemmer aldeles for en expedition mod lissabon, som keiseren skulle anføre i egen person; men da hans majestæt ikke kunne dette, maatte den opgives; generalen tildød da selv at opføre en expedition til lissabon paa md., da han var fast overbeviist om i dage at kunne have bemægtiget sig hovedstaden; han tilbød sig ogsaa, at blive tilbage, og føre commandoen i oporto, og ville med sit hoved indestaae for den ne stads sikkekhed, og generalen paastod, at ved de constitutionelle troppers kjekhed, ville det ikke koste md. at gjennembryde linierne, da de miguellistiske tropper have tabt moder. tilmed er angredsplanen saaledes lagt, at armeen ikke sættes i fare; men det hele kan indskrænkes til en recognistering, hvis man skulle finde modstand. det andet artstykke er et document, hvori han tilkjendegiver dom pedro, at da hans officerer og ministre ere trængte igjennem med en anden plan, maa han nedlægge overdefalingen, og det tredie indeholder h. m. dom pedros svar, hvori han paa den forbudtligste maade meddeler generalen den ansøgte afskeed, takker ham for de store tienest., han har beviist frihedens sag, og udnævner ham til storkors af taarn og sværdodenen. dom miguels udenlandske minister.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023277
|
1833-07-14
| null | 973 |
jndenlandsk. den de juli om morgenen kl. forlod h. m. kongen med d. k. h. prinds frederik carl christian og ophøiede gemalinde kiel, og fortsatte reisen over knoop og eckernførde til
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023284
|
1833-07-14
| null | 974 |
frankerig. fra paris meldes, at regjeringen har tilsendt det engelske ministerium en meddelelse af stor vigtighed angaaende de portugisiske anliggender. hidtil har man nemlig udsat anerkjendelsen af portugals legitime dronning. men nu finder den franske regjering ved general bourmonts jndtrædelse i dom miguels tjeneste, og af frygt for at denne skulle staae i forbindelse med carlistiske complotter i frankerig, sig foranlediget til at ville handle paa egen haand. kong ludvig philip har derfor tilkjendegivet det londonner kabinet, at hvad der for kunvar en convenients, er nu en følge af nødvendighed, og at han derfor har besluttet sig til de facto og de jure at anerkjende donna maria som hans voch saa nyss, forde dronning af portugal. derimod skrives ogsaa fra paris, at efter at den russiske gesandt havde aflagt et besøg hos kongen, vare flere courerer blevne affærdigede til madrid. det hedder at rusland har forbundet sig til at garantere spanien, at hvis det skulle lykkes donna waria at bemægtige sig thronen; da ingen constitution i i portugal bliver indført, og denne overeenskomst skal være affattet i form af en virkelig tractat, fra madrid meldes under de juli, at der var alt roligt, men i de til portugal grændsende steder, anstrænger det carlistiske partie sig paa det jvrigste, for at lade dom miguel tilflyde understyttelser af alle slags. dom carlos selv bar ikke forladt portugal; man veed derimod at han staaer i bestandig brevvexling med spanien, og det er os end ydermeere bekjendt, at der i burgos existerer en permanent commission som vedligeholder dens forbiudelser i provindsernes hovedstæder. man har nu efterretning om, at corvetten agathe er den de juli velbeholden indtruffen paa palermosrhed med hertuginden af berry. (h. n. .)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023329
|
1833-07-23
| null | 975 |
engeland. j london havde de offentlige fonds hævet sig noget, da det heed, at lorderne ville afstaae fra deres opposition mod billen angaaende kirkereformen i jrland, imidlertid hersker dog i london den nørste spænding om udfaldet, men man denter nu en anseelig majoritet for ministrene. et særdeles fordeelagtigt jndtryk har grev greys fortræffelige tale gjort, efter med klarhed og værdighed at have fremstillet de grundsætninger, hvorpaa billen var affattet, siger han i slutningen: "my lord vore anliggender have nu naaet det punct, da en af de regjeringsgrundsætninger maae blive den forberskende. de maae enten beslutte dem til at afslaae ethvert forsøg paa reform, eller de maae indvige, i at reformens princip anvendes paa le misbrug. paa den første grundsætning, kan h. m. nærværende ministre ikke indlade sig; det er i deres øine vanvid; de kunne aldrig beslutte sig til at træde i sporet af en anden hellig alliants mod europas frihed; et forsøg som hvis det blev foretaget, ville udsætte alle retmessige regjeringer for fare, om ikke ødelægge dem. debatterne fortsattes den de i overhuset med den største hæftighed, især af erkebisperne og hertugen af wellington, man troede dog at de dagen derpaa ville endes med at billen blev læst anden gang og at hertugen og hans venner ville for afstemningen forlade huset. (h. n. zeit.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023364
|
1833-07-28
| null | 976 |
kieler cortespondent meddeler det svar, som de slesvig-holsteenske prælater og ridderskab den te mai d. a. har meddeelt præsidenten for det tydske cancellie geheime-statsminister v. moltke paa hans skrivelse om toldfrihedens ophævelse, hvorde sige at skjøndt det er intet ringe offer, der forlanges, saa have dog prælater og ridderskal altid gjort sig det til regel, at underordne deres private jnteresser de hensyn, der maatte svare til hele landets bedste, og have derfor beslutte, at opgive den dem forfatningsmessig tilkommende toldfrihed paa de betingelser; at toldforordningen, for den sauctioneres underkastes prælater og ridderskab til bedømmelse, at en indenrigsk toldophæves i hertugdømmene, at der hersker den største samfærselsfrihed mellem hertugdømmenog kongeriget, at toldlinien forlægges til landets grændse, at udførselstolden fuldkommen ophæves og toldfrie jndførsel af salt, bygningstømme og raa jern tilstaaes, at indenlandske skibe fritages for kastepenge, og samtlige toldebyhrer afskaffes, en simpel afgift indføres, undersøgelse ved toldovertrædelsestilfælde paadømmes ved de ordinaire domstole, at forbud mod al huusundersøgelse fra toldofficianternes side finder sted, at staden altona beholder sin toldfrihed, og at h. m. kongen behager at erklære at prælaters og ridderskabs skeete frivillige afstaaelse, skal betragtes som en mellem regjeringen og bemeldte corps afsluttet overeenskomst, der hverken i det hele eller sine enkelte dele fra en af siderne kan ophæves.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023371
|
1833-07-28
| null | 977 |
engeland. under de juli melder børsenhalle at i følge efterretninger fra london, af de juli havde den anden læsning af den irlandske kirke-reformbill funden sted med mod stemmer. altsaa forbliver den nærværende engelske ministerium paa sin plads, hvilket er en særdeles vigtig sag for hele engeland. lord harrowby var den sidste taler og han stemte for billen. j londonner, conferentsen skal det nu være besluttet, at først tractaten mellem holland og de magter, og derpaa tractaten mellem hollend og belgien skal tages i overveielse. tydskland. fra heidelberg melde at natten til den de juli blev en søn af værten fra holkenheim, som ville indsmugle viin, skudt af en badensk gensd'arme, og selv hesten fik et skud; sagen opvakte megen sensation og gierningsmanden er arresteret. - fra levpoldshagen fortælles under de juli, at ved middagstiden viste sig ved jndløbet til havnen. en lille baad, som blev styret af mennesker, og som fløi frem paa de brusende bølger, og denne baad var af papiir, forfærdiget af en engelænder, i form af de indianske kander. engelænderen med hans ven havde der paa rhinen tilbagelagt miil. baaden selv veier kun pund, og kan med lethed føres over land fra et sted til et andet, og constructionen skal være meget konstig. et tydsk blad melder fra agram under de juni, at den den f. m., mellem kl. og om eftermiddagen, havde bag dubraver skov paa en mark / miil fra agram, ved klar luft, en lynstraale pludseligen faret ned, og truffet en bonde og hans ledsager, just som de ville stige til hest; den første og to af hestene faldt døde ned paa stedet, og hans kammerat fik stærke contussioner. det er mærkeligt, at kun een lynstraale kom ud af den dunkle skye, der ogsaa strax derpaa forsvandt, uden at der faldt den mindste regndraabe.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023379
|
1833-07-30
| null | 978 |
fra norge meldes: under de juni har stordinget besluttet at lade optage et nyt statslaan, paa betingelser, som ikke falde kostbarere end for de i aarene og contraberede laan, for dermed at indløse den tilbagestaaende deel af det med handelshuset hambro & søn i kjøbenhavn sluttede statslaan af ,, rbdlr. h. b. ved høiesteret i christiania er en sørenskriver hans staboe dømt til en mulct af specie s. fordi han havde dømt en person for tredie gang begaaet tyveri til fæstningsarbeide for livstid, da loven ikke bestemmet saa stor en straf. h. n. zeit.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023388
|
1833-07-30
| null | 979 |
fra odense skrives under te juli. rughosten er i disse dage begyndt paa enkelte stedet heromkring. staaer kornet ikke godt i det hele, da kan det kun forstaaes bogstavelig om den store mængde især byg, som ligger nedslaaet, men efter ordsproget gjør leikorn ingen mand fattig. det et paafaldende, at see slig en velsignelse i et aar, da det spaaedes saa vist af en total misvært, som man nok aldrig for har bart det. holsteneren, hr. assessor th. v. kobbe i oldenborg, har fra keiserinden af østerrig modtaget en ziirlig sølv pocat, i saget af en forbindtlig skrivelse fra en af hendes hofdamer, i anledning af oversendelsen af hans reman: svensterne i klosteret i urtersen." af samme forfarter vil med det første udkomme vind novelle, der ligeledes skal indholde meget angaaende holsteen. neue zeit.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023410
|
1833-08-04
| null | 980 |
politiske efterretninger. engeland. londonner-efterretninger af de juli melde, at lord grey aftenen for havde erklæret i overhuset, at vel havde afstemningen om den de artikkel sat ministeriet i stor forlegenhed, ikke saameget formedelst den derved bevirkede forandring, som formedelst den tendents, som samme synes at forudsætte: men imidlertid havde han efter moden overveielse, dog funden, at billens princip derved blev uanfægtet, og paa grund af forholdsreglens paatrængende nødvendighed, havde han besluttet at fortfare med discussionen, forbeholdende, efter eget godtbefindende, at bedømme, hvorvidt han kunne gaae der, ifald flere forandringer af samme slags skulle gjøres. billen gik derpaa fuld stændig gjennem committeen, og skulle beretningen om samme, førend dens tredie læsning, indbringes i overhuset.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023419
|
1833-08-06
| null | 981 |
morgen venter man en kongelig proclamation, som skal adsprede de bekymringer man næret med hensyn til de omkring paris oprettende forter. j følge gazetten, venter man snart at see i de offentlige blade en protestation fra hertuginden af berry mod det forræderie, der foranledigede hendes tilfangetagelse, hendes vilkaarlige detention, og alle deraf fulgte ubehageligheder. bladet memorial bordelaiaf de juni melder i følge et meget paalideligt brev fra madrid, at kongen gandske har kastet sig i armene paa dronningens raadgivere. den franske gesandt hr. v. raineval var tilsagt til audients, og tilkjendegivet at hs. majestæt ville følge hans vise raad med hensyn til den udenlandske politik. jdenne lange audients havde hr. raynevalfaaet den overbeviisning, at kongen havde besluttet fremtidig at lukke sit øre for alle russiske og østerrigske jnspirationer; hoffolkene som ere vandte til at betragte en af de fremmede diplomater som favorit, vise nu vogesandt lutter smilende ansigter, medens de vise den russiske og østerrigske gesandt megen kulde. de constitutionelle troppers glimrende vaabenheld i portugal synes at have bevirket denne pludselige forundring. (h. n. . jtalien. antallet paa de fængslede personer i de sardinske stater skal alt være voxet til , uden man endda seer ende paa forfølgelserne, saa at en capitain fissore med god føie udbrød paa veien til retterpladsen: "o, ulyk kelige fædreland." efter en anden beretning skal anledningen til de talrige hæftelser i genua egentlig have været et bonskrift fra samtlige notabler til kong carl albert, i hvilket de vovede at erindre om opfyldelsen af wiener-tractaten, hvorefter den forrige republik genua kun imod løftet om politiske garantier blev indlemmet i den sardinske stat. (hp. av.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023421
|
1833-08-06
| null | 982 |
kasse. - j henseende tildragelserne i sardinien, da indeholder münchener politiske tidenderet diplomatiske actstykke derom, som siger: at allerede ved kongens thronbestigelse indledtes i hans stater en sammensværgelse, hvis hensigt var at omstyrte regjeringen og sætte en republik i dens sted, politiet var paa spor, og nogle maaneder senere opdagede man, at middelpunctet for complottet, var i kongens pallads selv, hvor flere af livgarat af over en . den havde fattet den forræderiske hensigt at myrde ham; men da man erfarede at antallet af de sammensvorne var ubetydeligt, og at de ikke stode i nogen forbindelse med udlandet, troede kongen uden fare for sine stater at kunne benaade dem, hovedmanden for sammensværgelsen lod han blot sætte paa fæstningen og officerer af livgarden bortfjerne. neppe vare imidlertid aar igjenhenrunde, førend der igjen blev opdaget en ny sammensværgelse i armeen, som gik ud paa at myrde overofficererne, i deres sted at sætte subalterne og underofficerer og at omstøde tingenes nærværende orden. ved frivillige udsagn og politiets undersøgelser erfarese man, at det hele var en udstrakt sammensværgelse, der selv stod i forbindelse med udlandet. hs. majestæt fandt nu, at hurtige og strænge forholdsregler vare nødvendige, krigsretter bleve nedsatte, hvori en general, stabsofficerer og captainer og en auditeur havde sæde, denne krigsrets forhandlinger holdtes offentlig, og retssalen var stedse fuld af tilskuere. forøvrigt ere hidindtil kun person, ner arresterede, og dømte til døden, som alle have tilstaaet deres forbrydelse. foruden de arresterede officerer have officerer, underofficerer og jndividuer af forskjellige stænder som compromitterede begivet sig til udlandet, dette er de sande omstændigheder som flere journaler have søgt at fordreie, og søgt at fore den offentlige mening vild, ved at udlægge dem paa den ugunstigste maade. franske blade derimod paastaae at over mennesker ere fængslede, og at de fangne behandles paa den grusomste maade, samt regjeringen har feilet i, paa de øvrige stænders bekostning, at hæve adelen og geistligheden, at al aandsfrihed skal være forbuden, og den strængeste censur herske ved jndførelsen, af trykte skrifter o. s. v.; men dette er vistnok overdrevet. - j kirkestaten er alting ved det gamle; hs. hellighed kan, uden at restkere at miste sit liv, ikke foretage de nyttige ind retninger og tilstaae sine undersaatter de jnstitutioner som de fordre, og som tildeels vare dem lovede, imidlertid har hs. hellighed besluttet i de legationer bologna, ferrara, ravenna og forli at oprette et corps af pavelige frivillige, for, som det hedder, at give hans troe og redelige undersaatter leilighed til at medvirke til den offentlige roligheds opretholdelse; dette synes og saa at være nødvendigt, da roverier paa landeveiene have saaledes tiltaget, at jngen kunne reise uden stærk militair escorte. j modena har det, efterat man for ethalvt aarstid siden hængte og skjød endeel statsborgere, været temmelig roligt; men hertugen synes at leve i en vedvarende frygt for sammensværgelser, og enhvers skridt, bevogtes derfor strængt; medens det, med undtagelse af enkelte bøger, kun er tilladt at læse legenderne og hof- og statscalenderen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023443
|
1833-08-08
| null | 983 |
politiske efterretninger. portugal. til falmouth var det kongel. dampskib african, ankommen fra lissabon og oporto, det første sted havde det forladt den de og det sidste den de juli. admiral napier krydsede da med hans eskadre for tajostoden, uden hidindtil at have foretaget noget angred. dom miguels stridskræfter i lissabon vare færdige til kampen; dog troede man at det jndtryk napiers seier havde gjort, var for stærkt, til at man behøvede at befrygte nogen alvorlig modstand af miguellisterne, da desuden de bedste af de disponible tropper vare skikkede til alenteio, hvor sir john cambelnu staaer i spidsen for a md., ligeover for hertugen af terceira; denne sidste havde afsendt general schwalbach med md. for at tage en position ved kysten, og han var indrykket i st. ydes; imidlertid fulgte, efter de seneste efterretninger, general mollelos efter ham med en colonne paa md. - den de julii om morgenen kl. angreb den miguellistiske armee, under marskalk bourmonts overbefaling, med stor hæftighed forskandsningerne ved oporto. det første angreb skeede i nærheden af lyststedet vanzeller, i den hensigt derved at aabne veien til lordelle; mod kl. bleve og saa linierne paa østsiden af staden angrebne. angreb og forsvar blev udført med udmærket tapperhed. efter et bombardement, som varede til kl. , blev beleiernes svære skyts ført bort og gevæhrilden fortsat; men bourmont maatte dog slutteligen med stort tab (man siger md.) drage sig tilbage. man ventede et nyt angreb den følgende morgen. den eeneste fordeel som de angribende erholdte, var besiddelsen af antarhøiene. de constitutionelle have ikke lidt et mindre tab, end deres modstandere, og blandt andre engelske officerer, skal ogsaa oberst cotler, befalingshaveren for den irlandske brigade, være dræbt. blandt de faldne miguellistier nævnes en søn af bourmont. dom miguel har udstædt en meget naadig amnesti, for dem af portos jndvaanere, der naar hans tropper nærme sig, ville nedlægge vaabene og gaae over til ham, men det lader ikke til, at man vil benytte sig deraf. man har ingen senere paalidelige efterretninger om, hvorledes det gaaer i algarve; medens der paa et sted skrives fra madrid, under de juli at i portugal erklærer folket sig overalt for don pedro, melder en anden artikkel under de juli derfra, at man forgjæves har ventet bekræftelsen paa en almindelig opstand i portugal i faveur af donna maria; i madrid skal i geheime-conseilet have været meget hæftige debatter mellem hr. za bermude og hans colleger, da hr. zea ville at man skulle seende en armee ind i portugal, for at understytte dom miguel; men derimod satte hr. ofalia sig af alle kræfter, og sagde at det var kun at consolidere en souverainsmagt, hvis hof havde været sædet for alle jntriquer mod den spanske krones arvefølge, og mod prindsessens af asturiens rettigheder, imidlertid troer man, at der vil foregaae en ministeriel forandring, man veed endnu ikke hvilket partie der seirer i cabinettet. man er ellers i madrid meget angest over den efterretning at cholera er udbrudt kun faae milefra den spanske grændse, og man tvivler ikke paa at den snart vil vise sig i estremadura, og det truede punct ligger kun lieus fra hovedstaden. j bladet falmouth cornubian meddeles en efterretning om, at lissabon skulle være indtaget af admiral rapiers flaade efter et skrækkeligt blodbad paa begge sider, og en spansk hær paa md. have overskridt den spanske grændse for at understytte dom miguels vaklende throne; – men senere efterretninger tale intet derom, saa at det vel ikke er sandt.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023456
|
1833-08-11
| null | 984 |
kjøbenhavnsposten" ophørte, som bekjendt, forleden, efter censors foranstaltning, med en i længere tid fortsat artikkel, betillet: "tidshistorie. en anden, under titel af "tids anecdoter og miscellanea, som afløste hiin, er nu foreløbigt ogsaa ophørt, fordi den ligeledes var gaaet ind paa politikkens gebeet, som kjøbenhavnsposten" ikke er priviligere." til at betræde. den vil imidlertid, ifølge redactionens forsikring, atter blive fortsat, saasnart man har søgt at skaffe sig nøiagtig underretning om hvad der egentlig er at forstaae ved "dags politik, d. v. hvilke tids-anecdoter der maae fortælles i kjøbenhavnsposten, og hvilke der ere at betragte som contreband. den danske bie." der i saa henseende var ligesaa uprivilegeret som kjøbenhavnsposten, leverede i sin tid en fuldstændig, taisonnerende politisk artikkel, og man veed ikke, at noget privilegeret politisk blad besværede sig derover; men nu - - - rd. adfra flensborg afseilede forleden aften, ved nattens frembrud, en baad med mk., til munkemølle. næppe en miil fog byen kantede baaden, ved et hæftigt vindstod. en af folkene, der var men nu - rd. av.) fra flensborg afseilede forleden aften, ve nattens frembrud, en baad med md., til mund, mølle. næppe en miil fra byen kantrede baadsved et hæftigt vindstod. en af folkene, der vien god svømmer, fik, ved at tage masten ud, baden igjen paa ret kjøl, hvorved han frelste livemen, aldeles beskjæftiget med sin egen redning, maaskee ogsaa ved mørket forhindret fra at redde sig staldbrødre, fandt disse deres grav i bølgerne. ved dyrskuet i viborg erholdt følgende eiere præmier: a) for de bedste hingster: hr. proprietair hansen til krastrup rbd.; gaardmand anders nielsen i helstrup rbd.; b) for hopper: gaardmand german mikkelsen i lem, ved randers, rbd.; gaardmand lauriz hansen, sønderonsild rbd.; c) for tyre: hr. proprietair kieldsen til mølgaard rbd.; gaardmand christen andersen back i bjerring rbd.; d) for køer. hr. proprietair hollesen til faurskov rbd.; hr. forpagter hulback i viskum rbd.; e) for vædere: huusmand jens jensen dommerby i viborg amt rbd.; muurmester grønbeck i viborg rbd.; f) for faar. hr. naalemager tørslew i skive rbd.; hr. procurator ostenfeldt til christianslund rbd.; g) for søet: hr. forpagter hulbeck paa viskum rbd. hr. forpagter nielsen paa asmild kloster rbd.; b) for ørner: hr. rasmussen i thiele mølle rbd.; hr. forpagter hulbeck paa viskum rbd. det mullerske skuespillerselskab, der for en tid har forieret, aabnede igjen sine forestillinge, i væddeløbstiden i viborg. selskabet har det hele høstet fortjent bifald, og ved den tredie forestilling: hvilken er den rette" blev hr. hougaard fremkaldt. - det beckerske selskab agter sin efter forlydende, nu ogsaa til jylland. den de juli afreiste hs. høiærværdighed hr. biskop dr. fogtmann fra ribe til aalborg, for at tiltræde det ham nylig i dette stift allernaadigst betroede embede.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023465
|
1833-08-11
| null | 985 |
fra rendsborgskrives under de juli hs. muist kongen har allernaadigst behaget at boldnævne majorerne hve høst, seyffart og lobe tilden til oberstlieutenanter til i ved landsoverretten i viborg er blandt anhvidre afsagt følgende domme: j sagen, kjøbmændene preyss og jensen, samt exam. jur. alstrup contra skipper thomas winther, som skibsfører, og kjøbmændene jsaasen og berg, som rhedere, har overretten stadfæstet randers kjøboldstads sorets dom af den novbr. , saaleloddende: "de jndstævnte, skpr. thomas winthen og kjøbmændene jsaarsen og m. berg vor for al eftanternes, kjøbmændene c. n. borups, l. christensens, n. schmidts, c. jensens, g. preiss's tobaksfabriqueur l. halmdrups og bram. juralstrups tiltale i denne sag frie at være. prosen omkostninger ophæves. ding tret i aarhuus skal den den de forgende ubehagelige forstyrrelse have fundet sted, dens udførelsen af et feltri var fuldgang, faaer en af de talrigt tilstædeværende damer thor og det bliver i denne anledning gjentagne gande raad. vands med lynets fart udvelde den fisk at man har hver brandse off alt trænget sig dølgende til udgangene. forgjeves forsøgte man at benytte den for vedkommende sværrede adgang til theatret. flere andre damer bleve syge af skræk hist nedrullede et periebaand, her det skjønneste hovedsmykke over det formende publicum, om hvis jver for at komme udi de klirrende vinduesruder vidnede. først efterat have tilbagelagt endeel af hjemveien, beslutte de de fleste at vend tilbage til thelligs tempel, da de blive overtydede om deres friltagelse, og see slutningen af det afbrudte stykke. rd. av.) nye udkomne skrivter. fornøden oplysning til recensionen i maanedsskrift forliteratur af mit skrift over det juridiske studium ved kjøbenhavns universitet, ved f. c. elberling. - denckwirdigkentenaus orchenland in den jahren u. , besonders in militairischer begiehung, ans den papieren friederich müllers, herausgegeben, von p. o. brønstedt, tön, dan. geheimen-legatmusrathe. – et brev fra en reisende jøde i fortiden, hvori han skildrer sin clæde over at have seet og talt med messias. – en kort og tro fremstilling af de vigtigste proshetier om messing. - det sorte hjerte. fortælling af prof. l. kruse, ste deel. - udvalgte afsnit af lolharderne, eller en beretning om sandbedens vidner i storbrittanien, i aarene og , oversat af engelsk. - verdens formindskelse, eller hvorledes lysten til at avle børn kan forglemmes, til gavn for pmer og ungkarle, som vil indtræde i ægtestanden, med fremsatte exempler af en greve og hans frue, en haandværksmand og ans kone, en bonde og hans kierlig. - gresideren fra gira. erindring fra og , ved a. bargiet. de deele. om hexametret og dets behandling i det danske sprest, af christian wilster, lector ved sorøe akadenke. ster blichers samlede noveller, den deel saast og kjøbenhavns viøbs den te august. cours. hamb. mk. avista . spec. .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023485
|
1833-08-13
| null | 986 |
fra rendsborgskrives under de juli hs. muist kongen har allernaadigst behaget at boldnævne majorerne hve høst, seyffart og lobe tilden til oberstlieutenanter til i ved landsoverretten i viborg er blandt anhvidre afsagt følgende domme: j sagen, kjøbmændene preyss og jensen, samt exam. jur. alstrup contra skipper thomas winther, som skibsfører, og kjøbmændene jsaasen og berg, som rhedere, har overretten stadfæstet randers kjøboldstads sorets dom af den novbr. , saaleloddende: "de jndstævnte, skpr. thomas winthen og kjøbmændene jsaarsen og m. berg vor for al eftanternes, kjøbmændene c. n. borups, l. christensens, n. schmidts, c. jensens, g. preiss's tobaksfabriqueur l. halmdrups og bram. juralstrups tiltale i denne sag frie at være. prosen omkostninger ophæves. ding tret i aarhuus skal den den de forgende ubehagelige forstyrrelse have fundet sted, dens udførelsen af et feltri var fuldgang, faaer en af de talrigt tilstædeværende damer thor og det bliver i denne anledning gjentagne gande raad. vands med lynets fart udvelde den fisk at man har hver brandse off alt trænget sig dølgende til udgangene. forgjeves forsøgte man at benytte den for vedkommende sværrede adgang til theatret. flere andre damer bleve syge af skræk hist nedrullede et periebaand, her det skjønneste hovedsmykke over det formende publicum, om hvis jver for at komme udi de klirrende vinduesruder vidnede. først efterat have tilbagelagt endeel af hjemveien, beslutte de de fleste at vend tilbage til thelligs tempel, da de blive overtydede om deres friltagelse, og see slutningen af det afbrudte stykke. rd. av.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023485a
|
1833-08-13
| null | 987 |
nye udkomne skrivter. fornøden oplysning til recensionen i maanedsskrift forliteratur af mit skrift over det juridiske studium ved kjøbenhavns universitet, ved f. c. elberling. - denckwirdigkentenaus orchenland in den jahren u. , besonders in militairischer begiehung, ans den papieren friederich müllers, herausgegeben, von p. o. brønstedt, tön, dan. geheimen-legatmusrathe. – et brev fra en reisende jøde i fortiden, hvori han skildrer sin clæde over at have seet og talt med messias. – en kort og tro fremstilling af de vigtigste proshetier om messing. - det sorte hjerte. fortælling af prof. l. kruse, ste deel. - udvalgte afsnit af lolharderne, eller en beretning om sandbedens vidner i storbrittanien, i aarene og , oversat af engelsk. - verdens formindskelse, eller hvorledes lysten til at avle børn kan forglemmes, til gavn for pmer og ungkarle, som vil indtræde i ægtestanden, med fremsatte exempler af en greve og hans frue, en haandværksmand og ans kone, en bonde og hans kierlig. - gresideren fra gira. erindring fra og , ved a. bargiet. de deele. om hexametret og dets behandling i det danske sprest, af christian wilster, lector ved sorøe akadenke. ster blichers samlede noveller, den deel saast og kjøbenhavns viøbs den te august. cours. hamb. mk. avista . spec. .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023485b
|
1833-08-13
| null | 988 |
ligesom man paastaaer, at der overalt i spanien danner sig carlistiske committeer, saaledes skal der ogsaa arragonien og valencia have viist sig carlistiske bander; generalcaptainerne have faaet befaling til at forfølge dem. (h. n. . provindsen alenteie i portugal der, for øieblikket udgjør den vigtigste deel af krigsskuepladser m. stor med , jndb, dannes en høislette med enkelte bjergrygge og smaae høie og skilles fra algarve ved bjergkjæden sierrede monchiqve. en stor deel af landet bestaaer, af heder, der mest benyttes til faareavl. hval der giør krigen vanskelig i dette land, er at gode landeveie savnes, og at fødemidler der ikke haves i saa stor overflødighed som i de andre provindser. jfølge private breve fra london er en hemmelig tractat afsluttet mellem frankerig og engeland i anledning af de algierske anliggender, hvorved engeland indrømmes en fuldkommen handels. frihed paa den afrikanske kyst, og det tillades af anlægge en engelsk colonie i nærheden af oran. jfølge et brev fra algier, ventede man ogsaa der engelske colonister, som skulle understøttes af et compagnie med et fand af millioner franks; denne colonie skulle have sin egen regjering.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_023498
|
1833-08-15
| null | 989 |
j kjøbenhavnsposten læses en besvarelse af det sporgsmaal: "men det er ønskeligt, at vore mosaltet kunne vorde præster?" forfatteren erklæret sig af flere grunde herimod. j anledning af det efter pastor østrups død udkomne skrift under titel: "rector quistgaards forseelser imod bibel, sandhed, pastor fenger og hans prædiken," har hr. rector qurstgaard i slagelse bekiendtgjort, at den sag, for hvis skyld han brød tausheden, intet kan vinde ved offentlig gientagelse af hvad han allerede har sagt og fremlagt tydeligt nok for enhver, som vil forstaae ham. dermed er der til dens videre behandling aabnet ham en anden bane, som han efter omstændighederne vil betræde. "levede sal. pastor østrup endnu iblandt os - siger o. da vilde mit svar allerede have været udkommet; men da han er kaldet herfra, saa fred overhans minde!" – lige ønsker over modpartiet sees sjeldent fra den anden side, der dog saa gjerne vil lægge beslag paa christendommen som sin eneret. af hr. landvæsens-commissair c. dalgas, til aldebertsminde ved veile læses i et følgeblad til aarhuus stiftstidende en anke over nogle i tidsskrift for landoconomien indførte bemærkninger til nogle af hans skrifter af hr. kammerraad drewsen, hvorhos hr. dalgas udtaler sin mening, at staldfodringen efter hans senere erfaringer i det hele ikke passer for danmark, om hjulploves brugbarhed m.m. efterat have klaget over senere tilsidesættelse ved det kgl. landhuusholdningselskab, uden at kjende grunden, sluttet hr. dalgas med disse den selvfølende, sandhedskjerlige mand værdige ord: "skjøndt døbt krænket, er mit hjerte ikke lukket for en udsyning, og kjært vilde det være mig, om disse linier maatte lede dertil. (hp. av.) hr. blikkenslager lehmann i kjøbenhavn har opfundet en lygte, som han giver navn af "bydraulisk lygte, og sees brænde hver aften udenfor hans huus. den er sammensat af en fladtrykt glaskugle, hvorigjennem er opreist en glascylinder og mellemrummet af kuglen og cylindren opfyldt med vand. j cylindrens midte er den argandske lampe anbragt, hvis lys forplanter sig igjennem vandet og kaster, isærdeleshed i horizontal retning, et langt stærkere lys end den argandske lampe ellers yder. h. av.) forhenværende landfoged paa sylt, hr. j. n.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_024154
|
1833-11-16
| null | 990 |
af tage christian müller (nu biskop i ribe stift. andet af forfatteren gjennemseete oplag. odense ." grunden til det bifald, hvormed dette skrift er blevet modtaget i den danske læseverden, da det i lidet over aar har oplevet et nyt oplag, skyldes, efter anmelderens mening, ikke allene den opvaagnede trang til at sysle med det, der er gjenstanden for de christnes troe, men tillige den practiske nytte, som det har forskaffet en heel klassese læsere, hvortil forfatteren rigtignok ikke erklæret at have taget hensyn, nemlig saadanne, hvis kald der er at undervise andre, navnlig den voxne ungdom, i den christelige religionslærdomme." tidenne anmeldelse, som ikke er sluttet i nærværende hefte, har en af redactionens medlemmer knyttet nogle læseværdige tillægsbetragtninger og diævselæren og forsagelse af diævelen." (h. av.) fortsættelse af samtalen imellem de to jydske bønder og raadgivende stænder. (sluttet, see no. af d. bl.) a. der vil dog blive mange ting, som bøndene herefter maae beflitte sig paa at lære; men aar skulle de faae tid dertil b. faae tid til at lære noget godt og gavnlige! - er det dit alvor? – der ere bøger nok, hvoraf vi kunne lære alt det, vi behøve at vidog meget mere, og hvormeget kan der ikke læses og læres de lange vinteraftener, foruden saa mangen anden tid, der ofte gaaer unyttet bort, a. ja det kan nok være, at jeg forestiller mig tingen vanskeligere end den er; men jeg har derler ikke været saa lykkelig i min ungdom, at lære saa meget som dub. tak gud, min ven! for hvad du veed og tvivl ingensinde om, at du endnu, førend dukommer i din grav, kan lære mere a. men, du maae endnu holde mig nogle flere spørgsmaal tilgode, angaaende disse forsamlinger, tænker du, der nogensinde kan blive samdrægtighed blandt saa mange? – jeg befrygter, spliidagtighed vil gjøre forstyrrelse i forhandlingerne, saa der intet godt vil komme ud af det hele væsen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_024875
|
1834-02-17
| null | 991 |
literaire blandinger. en reise paa norges vestkyst. j mai maaned i aaret , havde skjæbnen i paa norges, af raturen meest stedmoderlig behandlede vestkyst, i en lille ladeplads egersund, samlet trende meget forskjellige jndividuer, nemlig en bergensk kjøbmand, en literatus og en mosait, hvilken sidste, det lykkedes medens at general staffeldt holde grændsen besat med sine jægere, under pas som christen, at faae frie entree i riget. mosaitten hr. b., en høist oplyst vakker mand, havde formodentlig, fordi man havde indbildt ham, at man blandt de norske klipper leed mangel paa alt, forsynet sig med et heelt læs spisevahre og vine, og havde gjort touren gjennem en stor deel af det sydlige norge til lands; men var nu uvis hvad vei han skulle vælge for at fortsætte reisen fra egersund til bergen, en strækning af en norske mile, hvor en riig afvexling af naturscener frembyder sig for den reisende; men hvor postveien ogsaa ofte afbrydes af a mile lange fjorde, der i stormende veir er farlig at passere, fornævnte tvende jndivider, der ogsaa skulle foretage en reise til bergen, overtalte ham imidlertid til at vælge postveien, og efter at man en aften ved det fulde bæger, havde gjort hinandens nøiere bekjendtskab, forlode de trende reisende d. mai egersund, og seilede mellem klipperne en miil vei til et sted hvor det saakaldte ougne fjeld begynder, herfra fortsattes touren til hest, da den steentige og klippefulde stie, som her slyngede sig mellem fjeldene, neppe tillader den lille norske hest at klave re forsigtig frem ad. efter en miils langsomme og forefulde ridt, naaede de reisende dugene gods, hvis eier hr. hs modtog de fremmede med den ham egne gjestfrihed, der forenet med et udmærket glas teneris, nydt i i hans smukke døttres selskab, bragte timer til at flyve med lynets fart; og touren fortsattes nu over en deel af fjeldet et par fjerding vei, hvor udsigten paa engang bliver friere og høist majestættisk, da man paa engang seer det stolte nordhav, der med frygtelig vælde og allarm bryder mod himmelhøie klipper, og for de reisendes øie ligger nu det kornrige jedderen udstrakt: et a miles flat land, som danmark; her bøier veien sig langs havkysten en a mile, og da man maatte skifte heste hver anden miil, naaedes ikke hs. præstegaard som var bestemt til natteqvarteer, førend kl. om aftenen, hvor den gamle præst modtog os som gamle bekjendtere (hvilken dog gi kun den ene var, nemlig literatussen, som nu fremtidig er den fortællende. i gaarden bleve vi modtagne af syv smaae et hunde, der alle tilhørte hans døttre, som be. synderlig nok, alle paa een nær havde en eller anden skavank, den ene var pukkelrygget, den anden halt, den tredie havde en vorte paa det ene kind o. s. v., kun en, der med rette førte navn af benedicte, var en net og smuk pige; hele familien bestod af mand, kone og døttre, og en forrykt gammel tante, der bestandig gik og vandede urtepotterne med varmt vand, og af og til ville kysse vor bergenser mr, der herover var stædt i den gyseligste vaande. næste morgen gik reisen igjen forsig, gjennem bedre veie til staden stavanger, paa veien aflagde vi en visit til præsten i lye præstegaard, hvor digteren zeilitz havde henlevet saamange lykkelige dage ved hans elisa. jeg kan her ikke lade være at berøre en besynderlig tildragelse, der nogle aar for zetlitzes død fandt sted i denne præstegaard, og som jeg har hørt bevidne af flere af de tilstædeværende personer; et stort selskab var nemlig en søndag eftermiddag samlet hos præsten, hvoriblandt en agent kar og frue, medens de sidde ved spisebordet, seer ikke alene hele selskabet, men frue kl sig selv komme spadserende ind i spiseværelset, og efter at have gaaet omkring bordet de gange, forsvinde, fruen blev sog af skræk, og forblev i et heelt aar yderlig melankolsk, da hun troede at det var et varselfor at hun skulde døe, hvilket dog først efter mange aars forløb fandt sted. j stavanger toge vi ind i det fornemste anberge hos en madame hs., en kone med de fortræffeligste talegaver, men hun havde tilfældigviis mistet næsen, som hun selv sagde os, derved, at vinduet uforvarendes slog i og knuste næsebenetpaa hende, men onde mennesker fortalte at en deel franske officerer, som havde logeret der i huset, havde været skyld deri. stavanger, bye har omtrent en a mennesker, og ernærer sig for det meste af sildefiskeriet ved det nærliggende skudesnæs. staden selv, har foruden den store gothiske kirke, flere smukke bygninger, hvoriblandt hr. agent kjellands, consul rosenkildes og flere, derimod er omegnen, ikke smuk. hr. agent kjelland har anvendt store bekostninger paa hans tæt ved byen beliggende lyststed lidol, der er meget pragtfuld, og bygget i den engelske smag; haveanlæggene selv, have naaet en sjelden fuldkommenhed, og den forekommende artighed og gjestfrihed, som eieren viser mod enhver fremmed, gjør opholdet der, saameget behageligere. efter at have tilbragt glade dage i staden, leiede vi en baad med roerkarle, der skulle bringe os fra stavanger til et sted kaldet eidet, hvor postveien igjen begynder; da det var stille smukt veir, var farten ganske behagelig, og vi ankom om aftenen kl. dertil. næste dag fortsatte vi reisen til hest, giennem høie bjergklofter, birkeskove, og de yndigste dale, hvor skummende vandfald styrte hist og her ned imellem klipperne. vor br fandt især bønderpigerne her indtagende, og bekræftede hvad flere reisende for ham have antaget: at jo længere man i norge kommer mod vesten og norden, jo smukkere ere de norske piger. om eftermiddagen kl. kom vi til den for sin skjønhed, saa almindelig bekjendte einadal. jeg har selv gjennemreist grevskaberne jarlsberg og laurvig, som man anseer for at have de smukkeste partier i norge, men jeg har ikke fundet en eeneste saa smuk situation. læseren forestille sig et dalstrøg paa omtrent a mile, begrændset af høie fielde, deels bedækket med smuk underskov og deels uden; gjennem dalen styrter en elv sig med skummende fart, og flere bække slynge sig ved siden af de ved naturen terasformig dannede lunde og alleer, gjennem hvis blade man hist og her skimter et hvidt tag stikke frem. j baggrunden af dalen bliver egnen vildere, skoven bliver tykkere og mere ugjennemtrængelig, og hvor en grøn plet, stikker igjennem, sees geder og faar, der græsse paa kanten af fjeldskrinterne, medens en larmende foss styrter ved siden af ned mellem klipperevnerne, kort sagt: det hele danner et saa udmærket romantisk unioso, at man fristes til at udraabe med digteren, e questo il paradiso! (slutningen følger.) under den sidste pest i algier, patrouillere, de en af oyens officierer, som sædvanlig gaderne om natten, og hørte en stor allarm en engelænders bopæl, hvis kone vendte op og ned paa alting. da officieren nu som sædvanlig meddeelte efterretning om de huse, som vare inficerede af sygdommen, blev ogsaa engelænderens huus mærket med et kors, som angrebet af denne. engelænderen klagede herover til en magistratsperson, der blev nu spurgt hanhvad symptomer han havde fundet om sygdommen i engelænderens huus. hon erklærede da at da han passerede forbi døren, havde engelænderens kone ikke allene skjældt ham ud, men ogsaa banket ham, og han spurgte da om et huus, kunde siges at være inficeret af en større pestelents end dette. (the attic miscellany.)
|
fiction
|
y
|
thi_rejse-norge_a
|
thi_025390
|
1834-04-24
|
The Attic Miscellany
| 992 |
no. . ao. . tiiisted. kongelig allernaadigst privilegerede amtvaviv og avertissen hvidende, den nordtimbriske tilskuer. forsendes med brevposten overalt i danmark og hertugdømmene. torsdagen den ste mai. redigeres, trykkes og udgives i thisted af j. g. lund.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025455_a
|
1834-05-01
| null | 993 |
en reise paa norges vestkyst. (sluttet, see nr. .) efter i timer at have udhvilet os i denne smillende egn, bleve vi forstyrrede ved skytsskafferens (sognefogdens) komme, der tilkjendegav os, at heste og førere vare nu færdig, og at vi nu skulle begynde at bestige skaanevigsfjeldet hvorover postveien gaaer; reisen gik nu over halvanden fjerdingvei op i høiden, og var saa steil, at vi hver minutter, maatte standse, for at hestene kunde drage frisk luft. efter et høist møisommeligt ridt, der varede en halvanden time, naaede vi omsider bjergtoppen, her var vegetationen kun ringe, og indskrænkede sig til enkelte buskverter, og kulden var gjennemtrængende skjøndt det var i slutningen af mai; men udsigten var den meest fortryllende man kan tænke sig, paa den ene side etnadalen og de omkringliggende dalstrøg, og bjerge, hvis toppe laae farvede i aftenrødmens purpur, til venstre den hele saakaldte bergens leyd, med alle dens talrige øer og fjorde, og i baggrunden havet, der syntes ligesom med en blaae rand at indfatte den heleprospect. vore førere sagde os, at vi fra det punct hvor vi stode, kunne oversee kirkesogne, og jeg troer det gjerne. skaanevigsfjeldets top, hvorpaa vi stode, ragede høit i luften over alle de andre, med undtagelse af bjergene bukken og ziegen, der synes endnu at være høiere og af en reen gigantisk skikkelse. vi nøde imidlertid dette sjeldne skuespil kun i et qvarteers tid, da skyerne begyndte at trække sig sammen over vore hoveder, og udgjød sig i en styrteregn, der gjorde vores nedstigen, paa den anden side af bjerget, høist kjedsommelig, skjøndt veien tildeels var god, og slyngede sig til venstre gjennem en for det meste skovrig egn ned til skaanevigen, hvor en sørenskriver boer, og hvor der nede i dalen laae en meget smuk kirke. da vi herfra endnu havde over mile tilbage til stiftstaden bergen, hvis vi skulle have vedbleven at følge postveien, saa bleve vi enige om at leie en baad i skaanevigen, der skulle føre os lige til bergen, og vi accorderede da desangaaende med en gammel striil, saaledes kaldes de folk, som boe deromkring paa havkysten ved bergen. de bære en eiendommelig dragt, nemlig vide korte buxer, sorte eller blaae trøier, lavpullede bredskyggede hatte, og ere i almindelighed høie karle af et eget vildt udseende, med et langt skjæg, der naaer dem lige ned til brystet. næste morgen, var vor stril tidlig paa benene, fik os alle op, og klokken seilede vi fra skaanevigen. med en rask vind af s. s. o. seiladsen var behagelig til kl. , da vinden tiltog saaledes, af at vi maatte tage reeb ind; vi havde den he v. le tid seilet indenskjærs, men nu kom vi til denne for sin farlighed, saa bekjendte korsfjord, her hostaaer hele nordhavet ind, og naar strømmen, f. gaaer ud, er søegangen ofte sværere end i det af aabne hav. da vi naaede denne fjord, lagde vi i land ved en lille øe, for at tage en forfriskning, og vores stril erkærede os, at vel var fjorden urolig, men vi skulle ikke være hange, kun bad han os at sidde roligt i baaden, og hver beholde den plads han anviste os. - vi begyndte nu en seilads, hvis mage jeg, skjøndt temmelig forvandt, aldrig har foretaget. da vi kom ud og fik havet aabent, saae vi søen brække sammen i et hvidt skum over klipper og skiær, vor lille baad skjultes ofte saa aldeles af de paa siderne optaarnede bølger, at vi kun saae himlen og skyerne over os, men vor gamle striil sad rolig og tans og styrede, medens at by var saa bleg som et liig, og m. fik søeondt; da vi kom midt for gabet, fik vi en bræksøe, der gik agter ind og forud igjen i læe, uden dog at fylde synderlig, og da det blæste en halv storm og baaden skjød en forfærdelig fart gjennem søen, ville by af frygt for at vi skulle seile under, fire piggen paa storseilet, ned, men den gamle striil reiste sig, trak sin tollekniv og erklærede: at han jagede den i den første, der vovede at røre ved seilene, da det nu kun var seiladsen der kunne rædde os fra søen – dette gjorde virkning - og en høist indholdsrig pause paa en halv times tid fandt nu sted blandt os alle, indtil vi kom udenforjndløbet ved det høie field bukken, her ved jndseilingen gjennem høie klipper, brød søen, sammen i et braad, vores striil luffede da opi vinden til at søen havde brækket gange, hvorpaa han dreiede til med roeret, baaden, fløi som en piil gjennem brændingen, og inden minutter vare vi ræddede og i smult vande.
|
fiction
|
y
|
thi_rejse-norge_b
|
thi_025455_b
|
1834-05-01
|
The Attic Miscellany
| 994 |
alting fik nu igjen liv, vor by kom sig igjenaf sin forskrækkelse, og da vi vare komne i landtil gjestgiveren i bukken, gik de sidste flasker, viin af hans forraad, og han selv lovede helligt og dyrt, at han aldrig meere skulle reise den) ne vei i aaben baad. vi bleve natten over her, fortsatte næste dag reisen indenskjærs, og fik om eftermiddagen øie paa stiftstaden bergen med alle dens hvide bygninger, thi skjøndt norges første handelstad, har den kun faa smukke og regelmæssige gaarde, alt er her beregnet paa handelen, og dog er opholdet der, selv for den fremmede, der ikke er handlende, meget behageligt, thi bergenserne ere forekommende og gjestfrie mod enhver reisende, forhvem det heller ikke fattes paa adspredelser og selskabelige fornøielser: om sommeren haves de delige spadseergange og alleer til nyegaard og kalfare, hvor man især fra kl. til finder bergens bean monde samlet, forudedamsgaard, hvortil man kjører en halvander fjerdingvei gjennem de smukkeste lindealle er; og det meest beundringsværdige her er at kunsten næsten har gjort alt, men natui ren selv derimod har været yderst karrig. bergen har et theater, der kan rumme mod en mennesker, en udmærket smuk og deliconcertsal, og med hensyn til sangere og at sangerinder, kunne intet sted i norge maal et sig med dette. hvad der for den fremmed gjør tonen i bergen særdeles behagelig, er den blanding hvoraf bergens jndvaanere selet bestaae; man erindre nemlig, at staden bergen i mange aar hørte til det hanseatiske forist bund, og den største deel af de handlende bede staaer endnu af tydske, engelske, hollandske er skotske og franske handelshuse. den indfød edte bergenser selv, er i høieste grad godmodi en og venskabelig, men dialecten er ubehageligov for øret, selv i det smukke kjøns mund; de se, dette glemmer man snart hos den yndige og en levende bergenserinde, der er munterheden i en glæden selv. man hører i bergen de flede, levende europæiske sprog tale med færdigheen og da der i mange huse hersker en høist danne ud, fiin tone, og megen gjestfrihed; beroer de ker næsten altid paa den fremmede at vælge en beele hagelig omgang, kort sagt, faa reisende haen forladt bergen uden savn, og evig vil forfalteren erindre hans ophold der, som den behageligste tid af hans liv, og hvilket, som enhver glæde i ungdoms-alderen, ved erindringen forbliver os dobbelt dyrebar.
|
fiction
|
y
|
thi_rejse-norge_b
|
thi_025456
|
1834-05-01
|
The Attic Miscellany
| 995 |
politiske nyheder. portugal. det heed i london den de april, at der var afsluttet en tractat mellem det engelske, franske, spanske, og portugisiske hof om jgjenoprettelsen af freden i portugal. flere engelske blade bekræfte dette, og et ministerielt blad tilføier, at man kun har i sinde at fordrive dom miguel fra portugal, videre ikke; da det greyske ministerium engang har antaget jkke=jnterventions=principet, som en grundsætning for engelands udenlandske politik. bladet times vil derimod bestemt vide, at den coureer, som overbringer den af de magter, undertegnede tractat, er den de april afreist fra london, og den de f. m. indskibet sig i plymouth paa et dampskib til lissabon. at der imidlertid er noget desangaaende i gjære, ertydelig nok. om den engelske minister, sir waldens underhandlinger ved det portugisiske hofhøres denne postdag jntet.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025473
|
1834-05-03
| null | 996 |
jndvaanerne paa sams have ved en deputation anmodet den græske regjering om tilladelse, til at maatte nedsætte sig paa negropont, dette skal være dem tilstaaet og den fornødne jordlod, dertil være dem anviist. optagelsen af jpsarioterne paa hiin øe, og bygningen af en stad ved navn eretria, som skal optage disse i syra og ægina foreløbig boende jnsulaner, skal være be(hb. n. zeit) sluttet af regjeringen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025493
|
1834-05-06
| null | 997 |
literaire blandinger. en mærkelig criminalhistorie har i juli f. a. funden sted i caleutta. en vis harvey, havde i længere tid været boesat i bombay, som oliehandler, da der ved hans faders død tilfaldt ham en betydelig formue; han opgav nu sin handel og leiede sig et huus i forstaden. efter nogen tids forløb gjorde han uheldigviis bekjendtskab med en vis harun leng rane, et slet menneske, der indgjød ham smag for udsvævelser og ødselhed, og det varede ikke længe, førend hans hele arv var forødt, og han havde paadraget sig saamegen gield, at han blev sat fast, istedet for at dette skulle have forbedret ham, indgjød det ham kun forbittrelse, han begyndte snart igjen sin forrige levemaade, og overlod sig nu til de skrækkeligste udsvævelser. endelig nedsunken i den dybeste armod, henvendte han sig til leng-rane, som vistnok havde beriget sig paa sin vens bekostning, om hielp; men denne nægtede ham bistand, hvilket han foregav af mangelpaa evne. harvey besluttede da at forlade sit fødested og søge sin lykke i udlandet, og den te october , forlod han i sit de aar calcutta, og tog tjeneste som matros hos en captain paa et fransk krigskib, som var bestemt til frankerig. han forblev en maaned i toulon, og affreiste derpaa igjen til jamaica; men milefra havannah strandede det skib, hvorpaa han befandt sig, og han reddede kun sit liv, ved at kaste sig i havet med tomme sammenbundne fade. paa denne maade lykkedes det ham og af hans kammerater at naae landet, medens alle de andre druknede. han tog nu tjeneste, som opsynsmand ved en negerplantage, men fik selv flere pidskeslag, end de ulykkelige regere, der arbeidede under hans befaling. da bogholderen engang var utilfreds med negernes dagarbeide, ville han udøse sin onde lune paa harvey, som reev ham pidsken af haanden, kastede ham paa jorden, og tilredte ham slemt, førend de omkringstaaende kunne komme ham til hjelp. efter de spanske coloniallove havde han forbrudt livet, men han flygtede til bjergene, og tilbragte. der hele dage uden næring; den te dag stødte han paa nogle sorte, der ligesom ham vare flygtede, og det lykkedes dem at fange en snees skildpadder. men harvey, som ikke yndede dette vilde liv, skilte sig fra sine ulykkeskammerater, og var saa heldig igjen at komme til havannah, uden der at blive gjenkjendt af dem, der vare udsendte til hans forfølgelse, dage efter, indskibede han sig paa et coffardieskib til cadix; reisen gik lykkelig lige til høiden af tortona, men her opstod en hæftig storm, der drev skibet indi gibraltarstrædet, og kastede det paa den afrikanske kyst mile ovenfor sale. harveyreddede sig ved at svømme, men blev, da han var * kommen i land, fangen af barbareskerne, og solgt til en daddelhandler fra bildulgerid, som igjen overlod ham til en sheik der tog han med til sin stamme i tembo i det sondanske, han maatte nu tilfods passere gjennem ørkenen sarah, og udstaae alle muelige trængsler og strabatser, men af de qvaler han maatte udholde, erklærede han, at den brændende tørst, var den allerpiinligste, og dette udmavrede ham ogsaa saaledes, at han ikke var andet end skind, og been, da han naaede sit bestemmelsested.
|
fiction
|
y
|
thi_calcutta_anecdote
|
thi_025508
|
1834-05-09
|
Literarisches Wochenblatt der Börsenhalle
| 998 |
hans herre havde medlidenhed med ham, behandlede ham temmelig mildt, og gav ham dages frihed til igjen at komme sig i, efter sine strabatser; da denne tid var udløben, blev deranviist ham en kartoffelmark, som han skulle dyrke i sit ansigts sved; men han var ikke vant til et saa svært arbeide, han blev syg, og var døden nær, dog hans stærke constitution seirede. scheiken, der var bange for at miste ham for hans svage sundheds skyld, solgte ham til en beslægtet, der heed qalaat, denne var af en hidsig caracteer, og slog løs paa sine slaver for et godt ord, disse besluttede for hans grusomheds skyld at myrde ham, og harvey som frygtede for at man skulle antage ham for deeltager deri, hvis anslaget mislykkedes; flygtede til en skov, og fortsatte derpaa touren ligge til senegal. dagen efter hans ankomst til st. louis i gorea, blev han syg, men kom sig igjen ved omhyggelig pleie, og indskibede sig derpaa til ostindien, da han følte en uovervindelig lyst til at gjensee sit fødeland. ligesaa fattig, som han havde forladt bombay, ankom han igjen dertil; han spurgte om hans ven leng=rane endnu boede i staden, men fik til svar, at han var flyttet til calcutta, harvey begav sig da strax derhen, og blev forundret over at erfare, at han boede i et kostbart hotel. han lod sig da melde hos ham, men hiin nægtede at ville i see ham. harvey erfoer nu, at hiin elendige, havde beriget sig paa hans bekostning, og at : denne ved hans undergang, var bleven stor. han af svoer nu offentlig den den juni , at han re og ville hævne sig paa sin troløse ven, og den de d, f. m. blev denne tidlig om morgenen funden død om i sin seng; lægerne erklærede, at han var bleven forgivet, og al mistanke faldt nu paa harvey, en som ogsaa blev indstævnet den de julii for criog minalretten i calcutta, han benægtede her gandske de at han var skyldig i leng ranes død, og vidst, nerne kunne heller intet tilstrækkeligt beviis fremføre derfor, imidlertid blev han dog dømt til at have sit liv forbrudt, men indstillet til benaadd. ning, saa man troer at han slipper med fængselsstraf paa ubestemt tid. naar man i senegal seiller op af floden, ne mod vandfaldene, finder man, ikke langt fra er kongeriget galain, en lille stat, der beherskes af en franskmand, som der er bleven kongeil denne der for var officeer ved landeeneergarden, kom til st. louis, i egenskab, som marine-officeer, da imidlertid hans private handelsforretninger havde udvidet sig saaledes at han ikke behøvede de jndtægter hans post indbragte ham, nedlagde han samme, seilede op af senerigalfloden, handlede med maurer og negere, lærte deres sprog, og antog deres dragt. saan vel for hans kundskaber, som for hans jndflydelse paa flere folkeslag, vandt han snart alles kjerlighed og tiltroe. ava demba, kongeaf kasse havde en eneste datter, paa a aar, der var arving til hans throne, duranton (saaledes heed vores franskmand) fandt hende smuk skabt, hendes næse regelmessig, og hendes læber af en friskere farve, end han nogensinde før havde seet – saamegen ynde formaaer selv en afrikansk krone at yde en kort, tyk negerinde - nok han gefaldt hende, ægtede hende, og han blev nu konge. duranton indlod sig nu i forbindelse med regjeringen i senegal, og erholder af den, vaaben, munition og alt hvad hans stilling udfordrer. hans politik er den klogeste, han vedbliver at reise, og driver tuskhandel med negrene og de omkringboende krigerigske nationer, med hvilke han, som fyrste søger at vedligeholde en venskabelig forbindelse. forøvrigt forandrer han intet i landets sæder og love, men gaaer klædt, som en neger. for ikke lang tid siden besøgte en fransk marine-officeer ham, som havde gjort det russiske feldttog med ham; endskjøndt han nu var neger og omskabt til konge, modtog han dog sin landsmand og vaabenbroder, med den største hjertelighed. (l. bl. der børsenhalle.)
|
fiction
|
y
|
thi_calcutta_anecdote
|
thi_025509
|
1834-05-09
|
Literarisches Wochenblatt der Börsenhalle
| 999 |
opvært værende fuldblodsdyr. antages, at efter hver hingst i gjennemsnit erholdes kun halvblodsfol, da vil i de danske stater til næste foraar fødes i det mindste halvblodsfol, foruden circa fuldblods. af unge fuldblodsheste, fødte her i landet, forefindes levende stkr.; saa at med de fra udlandet indførte, maa i de danske stater fortiden være circa fuldblodsheste, foruden de føl, som fødes i dette foraar, samt af halvblodsheste imellem og stkr., foruden de, som i dette foraar fødes; saa at der ved dette aars slutning sikkert haves over stkr. (landoec. beterin. td.) en gammel skytte sender i "dagen" sin venligste hilsen til alle de kjære brødre i det grønne, og beder ret indstændig de ville lægge mærke til, at de allerfleste bøsser med knaldhætter mangle sikkerheds skjærm, og uden den er øiet bestandigt i fare, uagtet det ofte gaaer heldigt. paa de nyere pariser-, londoner-, hessberger a. doubletter er pistonen anbragt i en fordybning, hvor der bagved er en temmelig høi rand; denne beskjærmer øiet for flammen, som er meget farlig naar man skyder mod vinden, opad, medens alle vore hætter have formeget knaldsats. mange ville tænke: det har ingen fare, vi have skudt saa efte. den gamle skytte anfører blot to grundhvorfor han troer det sin pligt at bede sikkerhedsskjærmen anbefalet; hans jæger har mistet venstre øie ved flammen af en knaldhætte, og han selv skriver dette, med sit høire øie forbrændt fra venstre løb. vor udmærkede kunstner løbnitz er underrettet om, hvorledes sikkerheds skjærmen bør (rd. av.) være indrettet. bladet "raquetten" vil nu blive fortsat af hr. r. philip "jeg spidser ei pen af lyst til atter at røre bladet," siger h. ph. i jndbydelsen: men jeg har arvet en mængde ubehageligheder efter salig winther, og sligt er den egentlige bevæggrund, hvorfor jeg fortsætter samme, da disse kostbarheder, indtil videre, dog binde mig til kjøbenhavn." skipper stougaard, der forer en jagt fra sønderborg befandt sig paa hjemreisen fra stettinda han den de april, om morgen imellem og , blev et vrag vaer, der omrumledes af bølgerne. omendskjøndt det laa udenfor hans egentlige cours, styrede stougaard dog strax derhen, for at redde de ulykkelige; men søen gik for høi, til at han kunde udsætte nogen baad, og heller ikke turde han, uden at risquere sit eget skibs undergang, nærme sig saa tæt til vraget, at han kunde tage folkene ombord. han tilkastede derfor de armemennesker et toug, og slæbte saaledes vraget velbeholden ind til travemünde, hvor de ankom om aftenen kl. . foruden besætningen, mand, var der passagerer paa vraget. (søndg. ugbl.) løverdagen den de april var der at see en stor røg i en betydelig afstand fra slagelse. herregaarden alkestrup ved kallundborg siges at være afbrændt, i hostrup, hellewadt sogn, udbrød den de april, om aftenen kl. . jldløs, hvorved gaarde og et huus bleve lagt i aske. den ene af gaardmændene, hos hvem jlden først opkom, skal jntet have reddet; men endog mistet sin hele qvægbesætning samme nat afbrændte i rauberr, lügum sogn, smaasteder, hvorved des. værre omkom mennesker. aarsagen til jldens opkomst er ubekjendt. (apenr. ugbl.) ved lands overretten i viborg er maren jensdatter (der sigtes for at have dræbt j. c. skatby, som tilligemed hende var almisselem i hjerm fattighuus, ved det at hun, da han kom ind i hendes værelse og udskjældte samt slog hende med en jldtang, til sit forsvar greb en liden rok, der var forsynet med en ring af jernblik i enden og dermed tilføiede ham to saa stærke slag i hovedet, at han ved det sidste styrtede omkuld og døde nogle timer derefter, dømt til at hensættes i fængsel paa vand og brød i gange dage ifølge underrets-dommen skulde hun bøde livmed liv.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025513
|
1834-05-09
| null | 1,000 |
blandt nye udkomne skrifter nævnes: om sognebaandets løsning og hr. prof. clausen, af pastor n. f. s. grundtvig. - naturhistorisk lærebog for de første begyndere, af h. krøyer. mineralvandenes nytte og anvendelse, med nærmest hensyn paa rosenborg sundhedsbrønde, af cand. chem. e. a nørgaard. - sange til skolebrug, udsatte for stemmer, af berggreen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025514
|
1834-05-09
| null | 1,001 |
polen. herfra meldes under de april: at nye arresteringer have igjen fundet sted i warschau og paa den galiziske grændse. man skal være kommen paa spor efter et stort complot, som har sin oprindelse fra frankerig af, og gaaer ud paa intet mindre end et snigmord, for at yde en revolution en hjelperig haand. det hedder at en ung mand skal i forhøret have opdaget alle de sammensvornes planer. de uheldige tumulter i paris og lyon, have nu ogsaa bragt dette project til at strande, og de sammensvorne ville nu vanskelig kunne foretage noget alvorligt mod tydskland og polen, da alle deres planer ere opdagede. (fra stutgard skrives der, at et stort antal soldater som havde hjemlov, ere indkaldte, og militaire patrouiller i stærkere antal gjennemstrøife gaderne, man troer at ovennævnte efterretning i alg. zeitung om en stor sammensværgelse, som skulle udbryde i begyndelsen af mai i tydskland og polen, staaer i sammenhæng dermed.) engeland. debatterne over den oconnelske motion om unionens ophævelse, vedvarede endnu den de april i parlamentet, under de første dages discussioner havde kun een taler ladet høre sin formening om sagen, men den de april optraadte . hr. oconnell, havde viist det uhensigtsmessige ved unionen, men hr. spring-rice gjendrev ham; forgjeves opbød jrlænderen, hr. oconnor alt for at forsvare den o'connellske sag, hr. littleton, som talede efter ham, fandt det ikke engang umagen værdt, at gjendrive samme. herefter fremtraadte hr. tennent, der lod sit hele vid spille paa oconnell, hele dennes hovedøiemeed gik ud paa at bevise, at all i engeland herskende elendighed havde taget sin begyndelse mange aarhundrede for unionen, og at jrland siden dets forening med engeland nød en større velstand endfor. hr. oconnor tog derpaa ordet igjen, og sagde at her angik det ingen partiesag, men qvæstionen var, om en stor og ædel nation endnu skulle vedblive at være en andens slave, om jrland fremtidig skulle forblive en tjener af engeland, en betler for dets dør. jeg og min venhave besluttet til det sidste øieblik at fremture paa den bane vi have begyndt, og vi ville til vor sidste blodsdraabe vedblive at paastaae, at jrland har ret til igjen at blive en nation. jeg har altid sagt, at jrland har mere at vente af de torries, end af de whigs; de torries have aldrig lovet, hvad de ikke holdt, vist nok lovede de lidet, men det lidet holdt de. naar derimod de whigs trøste os med at vi skulle kun bie noget, da vil folkets ønske blive hørt, saa kan og maae jeg raade folket, ikke at forlade sig paa saadanne løfter." j sidste parlamentsforsamling talede hr. sheil for unionens opløsning, og sir r. peel mod samme. den sidste sagde, at jrland, aldrig have havt en uafhængig lovgivning, og aldrig kunne have samme, ligesom han ogsaa anførte, at kongen efter den nærværende indretning havde lov til at byde med hensyn til krig og fredmen hvis jrland fik et eget parlament, ville det tilfælde af en krig nægte subsidier, hvorved engeland allene kom til at bære omkostningerne ved krigen. - arbeidsforeningerne have nu ladet deres petition overlevere ved en deputation paa personer, til ministeren, lord melbourne, som ikke længere vægrede sig for at modtage samme, men overgav den til kongen. man har nu efterretning fra london af den mai, at det øconnellske forslag om unionens ophævelse, er den de april bleven forkastet i underhuset, efter at hr. spring=rice, i et modsat amendement havde andraget paa en addresse til kongen mod unisonens ophævelse, og dette blev antaget med en stemme=fleerhed af , mod . - ligeledes meldes, at den deputation der overbragte arbeidsforeningernes petition, er efter at denne af lord melbourne var forelagt kongen, officiel bleven tilkjendegivet, at det ikke behager hs. majestæt, at træffe nogen foranstaltning i denne henseende. (hb. nene zeitung.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025523
|
1834-05-10
| null | 1,002 |
den ste mai lagde linieskibet dronninmaria," under commando af deputeret i det kongel. admiralitets- og commissariats-collegum, hr. commander-captain n. a. schønhey der, com. af d. og d. m., ud af bommen da det var kommet igjennem den, lod det mers seilene falde, og ført af vinden, fortsatte det under gjentagne hurraraab fra den paa toldboden og paa langelinie forsamlede tallose menneskeskare, sit løb ud paa rheden, hvor det ankrede. tilstedeværende søekyndige anførte som en mærkelig hed, at skibet heisede seil strax efter at værgaaet gjennem bommen, da det skal være førstgang, at et af vore orlogskibe har forsøgt dette saadanne skibe ere forhen varpede ud forbi trekroner. en talrig mængde af hovedstaders jndvaanere havde i de sidste dage været ombord paa dette orlogsskib, der udmærket sig ved en fortrinlig konstruction, i hvilken flere af den nyeste tidsforbedringer i bygningen af krigskibe ere anvendte. efter forlydende forbliver det i flere dage i renden, i hvilken tid dampskibet "caledonia" foretager lysttoure derud.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025527
|
1834-05-10
| null | 1,003 |
engeland. j jrland har igjen ved jnddrivelsen af tienden uroligheder funden sted, i nærheden af cork leveredes en formelig fægtning, hvorved mennesker bleve dræbte og omtrent saarede. militairet synes med uforrettet sag at have maattet draget sig tilbage, i det mindste blev tienden først den følgende dag. med forøget troppemagt inddreven. dublinerblade troe at kunne undskylde folkets gjenstridighed derved, at den geistlige, som tilkom tienden, har en aarlig jndkomst af pd. sterling. den kongel. jagt royal george udrustes i denne tid i plymouth, for at overføre hs. m. dronningen til det faste land. fra constantinopel var ankommen depescher til londen fra den engelske gesandt dersteds, hvilke tilkjendegive den tyrkiske regjerings beslutning, paa det strængeste at bloquere øen samos. - det er mærkeligt, hvad der meldes fra malta under de april; "uagtet alle de fredelige forsikkringer de offentlige blade give os, har dog aldrig nogensinde vor havn havt et saa krigerigsk udseende som nu, linieskibe paa kanoner, paa kanoner, paa kanoner, paa kanoner, og krigskibe fra alexandrien paa kanoner ere deels ankomne, og ventes deels hertil; derforuden danne en mængde brigger og slupper en høist formiddabel krigsmagt; et af krigskibene the thunderer, har medbragt søesoldater og feldtskyts, desuden bestaaer vores garnison af regimenter, en md. stærk, og paa krigskibene ere i det mindste en a md. vitroe derfor ikke at den tyrkisk russiske jntervention er meddeelt paa en saatilfredsstillende maade, som man foregiver, og breve fra constantinopel give ogsaa at forstaae, at tyrkiet ingenlunde er frie for indflydelse af russisk ærgjerrighed, thi portens magt er undermineret. tydskland. fra wien skrives, at medlemmer af minister-congressen ere afreiste derfra, og det hedder at den hollandske, preussiske og danske befuldmægtigede ville ogsaa med det første forlade denne stad. for øvrigt skal enden paa ministerial-conferentserne endnu være temmelig fjern; skjøndt flere blade dog sige at den skal sluttes i mai. - j frankfurth var der atter tumult den de mai kl. . om aftenen, da en hoben urolige mennesker, søgte at befrie arresterede af et fængsel, hvorfra disse havde firet sig ned, og hvoraf det lykkedes de at undløbe, bleve saa haardt saarede, at de ikke kunde undflye, og den femte, en student rübner, fik et saadant saar at han døde strax efter. tumultanterne fyrede paa den tillende patrouille, som igjen maatte give jld, mennesker satte livet og mange ere saarede. en stræng undersøgelse om det passerede, er nu indledt.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_025537
|
1834-05-13
| null | 1,004 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.