text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | subcategory
stringclasses 5
values | feuilleton_id
stringclasses 161
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ | date
stringdate 1818-02-20 00:00:00
1848-12-30 00:00:00
⌀ | feuilleton_author
stringclasses 34
values | __index_level_0__
int64 0
1.4k
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
viborger samler fortæller følgende ulykkelige hændelser: den de f. m. druknede en fattig huusmands aarige pigebarn, ved at vade ud i et gadekjær i borup, svostrup sogn. den te october qvaltes karle i en underhulet mærgelgrav, paa grandallegaards mark, netop som de vare ifærd med at læsse en vogn. graven styrtede sammenmed saadan magt, at næsten hvert lem var sønderknust paa dem, da de saa hastigt skee kunde bleve udgravede. den ene havde kone og børn. den de octbr. hængte sig en smed fra lemming om natten i et kirsebærtræ i en mands have i jller. det franske skib som nylig strandede paa vestkysten skal have en meget kostbar ladning, bestaaende af vine, silketøier, &c. det var bestemt til st. petersburg.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007273
|
1827-10-23
| null | 805 |
j det sidst udkomne september=hefte af riises archiv læses nogle interessante berigtigelser til walter scotts fremstilling af kjøbenhavns. toget i hans napoleons levnet, hvori tilligede skingrunde, ved hvilke han søger at besmykke dette barbariske, under venskabs maske udførte overfald, med en sjelden klarhed og upartiskhed gjendrives.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007318
|
1827-10-30
| null | 806 |
udenlands. grækerland. fra zante skrives, at natten til den de septbr. havde admiral codring. ton bemærket, at flere troppeindskibninger og bevægelser fandt sted i navarinos havn, som ledede til den formodning, at den ægyptiske flaade ville forsøge paa at afseile med den gunstigevind. den de om morgenen kl. , saae man store krigskibe, af hvilke det ene førte admiralslag, styre ud af havnen. disse skibe, som syntes at danne avantgarden af den hele ægyptiske eskadre, og med hvilke der fulgte store fartøier, satte alle seil til, for ved den rummelige vind at gjennembryde den eng. linie. lord codrington satte en baad ud, og skikkede den udmod det ægyptiske admiralskib for at advare den, ægyptiske admiral, men baaden blev modtaget. med kugler, og maatte vende tilbage. de engelske krigskibe gjorde sig derpaa slagfærdige, og ægypterne synes at ville angribe, da man paa høiden uden for, blev vaer et betydeligt antalkrigskibe, som lode til at forkynde den franske og russiske flaades ankomst. det ægyptiske admiralskib vendte derpaa om, og gav alle sine skibe signal til at gjøre det samme; den hele flaade vendte da igjen tilbage og gik til ankers paa navarinos rhed. kl. om middagen ----- s. ----- kastede admiral codrington og den franske admiral rigni anker i den aabne søe, og efter at de sædvanlige hilsninger vare forbi, begav rigni sig ombord paa det engelske admiralskib, og en kutter med depescher blev strax derpaa affærdiget til jbrahim pascha, og endnu den samme aften kom en afsending fra jbrahim til den engelske admiral, hvorpaa en dages vaabenstilstand blev afsluttet mellem jbrahim og den græske regjering, garanteret af de høistcommanderende paa de allierede eskadrer, saaledes, at jbrahim forbeholder sig ret til, saasnart han har faaet nye forholdsregler fra sin fader, ubehindret at kunne vende tilbage til alexandria. i dette øieblik ere altsaa alle fjendtligheder paa moreaindstillede og kunne næsten ansees for tilendebragte. vaabenstilstanden er afsluttet mellem hr. elliot paa engelsk, hr. huillier paa fransk og den russiske diplomatiske agent med admiral heiden statsraad alackary.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007326
|
1827-11-02
| null | 807 |
tvistens æble provindsen montevideo skal have besluttet at forene sig med buenos=ayres og deellige skjæbne med den. keiser pedro, skal være bleven meget forbittret derover.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007332
|
1827-11-02
| null | 808 |
udenlandsk. grækerland-tyrkiet. den de septbr. er den ved de allierede eskadrers admiraler, mellem jbrahim pascha og den græske regjeringscommission bevirkede vaabenstilstand, traadt i kraft. den græske regjeringscommission har ved en proclamation bekjendtgjort grækerne samme, og advaret dem for, ikke at bryde den. oberst fabrier befandt sig den gang med nogle tusinde mand i methana, general church staaer med et corps, ved akrokorinth og demetrius ypstlanty ved syra. hvorledes det egentlig har sig med den ægyptiske flaade, veed man ikke; de seneste efterretninger, saavel over corfu som triest, sige at den skal efter, afsluttet convention have forladt navarino, uden at være bleven forhindret af de combinerede flaader, og det hedder, at mecharem bej. uagtet jbrahim pascha var bleven upasselig af ærgrelse derover, var med alle tropper vendt tilbage til alexandtig, dog antager man ingenlunde dette for paalideligt i af den engelske flaade skal kun brigger befinde sig uden for navarino. den keiserlig russiske! collegieraad blassapulo er allerede ifølge conventionen af te juli udnævnt til russisk consul i ved den græske regjering. - efter de seneste efterretninger fra constantinopel, bliver storher- ren og divanet alt mere og meere eftergivende og føielig, hvortil vel ogsaa flere omstændigheder, bidrage, saasom at den russiske armee i bessarabien under grev wilgenstein og general sacken, der samlede udgjøre en , md., true med, paa første commando ord at falde ind over grændsen, og storherren frygter for en reaction af janitscharerne o. s. v. det bedste beviis paa sultanens fredelige sindelav, er at han har udstædt en befaling til alle skibscommandantere i archipilaget: at de skulle opbyde alt for at undgaae de intervenerende magters flaader og søge at undgaae at støde sammen med dem; ja fra frankfurt skrives under de octbr. at en coureer fra wien skal have overbragt den efterretning, at porten skal have antaget den foreslaaede vaabenstilstand; alle fonds der, ere stegne. ved en overeenskomst mellem hassan pascha og de engelske, russiske og franske skibscommandanter og consuler, er smyrna under ethvert indtræffende tilfælde anerkjendt som en neutral stad.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007352
|
1827-11-06
| null | 809 |
portugal. de sidste efterretninger over london fra lissabon sige: det foregivende, at don pedro har besluttet at udnævne d. miguel til regent formedelst regentindens haabløse sund. heds-tilstand, har nu viist sig at være urigtig; thi allerede for, havde keiseren ønsket sin søster, til lykke med hendes helbredelse, hvilket den por tugisiske gesandt i wien, hr. pereira formelig viser i sine depescher; men hvad der er meget paafaldende, er, at keiseren hverken da, senere, eller overhoved nu, har berettet regjeringen i lissabon det mindste om d. miguels udnævnelse, hvorfor et decret fra keiseren endnu bestandig ventedes med briggen constancia. for øvrigt stod det saaledes i lissabon, at alle partier ventede paa don miguel, som paa en redder. efterretninger fra lissabon af de october sige rigtig nok, at decretet, hvorved d. pedro overdrager, regentskabet til d. miguel, er kommen til almindelig kundskab; men fra hvilke kilder man har dette, staaer der ikke. der tales ikke om, at de engelske tropper skulle forlade riget, tvert imod er der nylig bleven afsluttet leverance-contract paa et halvt aar for tropperne. munkene i et augustinerkloster i villaviciosa have tilbudet sig at gribe til vaaben for at hjælpe jndvaanerne til at haandhæve den offentlige rolighed, men regentinden har svaret, at høisamme ønskede hellere at geistligheden ved en forsonende tænkemaade og lære, ville foregaae folket med et godt exempel.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007354
|
1827-11-06
| null | 810 |
kjøbenhavns børs, den de octbr. cours. hamb. m., a vista . spec. specier solgtes til mk. / s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier a / rbd. sedler. pct. kongl obligationer (uden renter) / a rbd. sedler. dito dito i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl. kbhavns torvepriser den de october. hvede . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. rug . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. byg . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. havre. . rbd. mk. a rbd. - mk. ærter rbd. mk. a rbd. - mk. pr. tønde. nye udkomne skrifter. den homsopatiske huusog reise=læge, eller uundværlig hjælpebog for alle huusfædre paa landet, som boe langt fra staden, til uden læat kunne forskaffe sig hjælp i hastig paakommende sygdomtilfælde, og selv indrette sig det dertil nødvendige huusapothek. denne første pop arre lægebog i homør athie lærer hvorledes man efter homsopathiske regler, paa en laog aldeles uskadelig maade kan forskaffe sig hjælp i de af mindeligste sygdomstilfælde, og kan derfor med rette at befales fremfor alle hidtil existerende allopatisk affattede mue=lægeskrifter, der saa ofte kunne anrette skade. anske kjøbstæder og deres bestyrelser maade, af justitsraog borgemester stenfeldt. ste afdeling. - efterretniom den udenlandske nyere theologiske og pastorale literatumed eelt fyens stifts geistlige ved landemoder af defr. plum, biskop over fyens stift, r. af d. de forsættelse, eller de hæfte. - udkast til en systematisk sprogformernes organiske sammenhæng alene grundet fremstilling af den latinske conjungationslære. med tillæg og delinationerne. af p. hjort, lector i det tyske ved sorøe academie.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007401
|
1827-11-06
| null | 811 |
kjøbenhavns børs, den de octbr. cours. hamb. m., a vista . spec. specier solgtes til mk. / s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier a / rbd. sedler. pct. kongl obligationer (uden renter) / a rbd. sedler. dito dito i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl. kbhavns torvepriser den de october. hvede . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. rug . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. byg . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. havre. . rbd. mk. a rbd. - mk. ærter rbd. mk. a rbd. - mk. pr. tønde.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007401a
|
1827-11-06
| null | 812 |
nye udkomne skrifter. den homsopatiske huusog reise=læge, eller uundværlig hjælpebog for alle huusfædre paa landet, som boe langt fra staden, til uden læat kunne forskaffe sig hjælp i hastig paakommende sygdomtilfælde, og selv indrette sig det dertil nødvendige huusapothek. denne første pop arre lægebog i homør athie lærer hvorledes man efter homsopathiske regler, paa en laog aldeles uskadelig maade kan forskaffe sig hjælp i de af mindeligste sygdomstilfælde, og kan derfor med rette at befales fremfor alle hidtil existerende allopatisk affattede mue=lægeskrifter, der saa ofte kunne anrette skade. anske kjøbstæder og deres bestyrelser maade, af justitsraog borgemester stenfeldt. ste afdeling. - efterretniom den udenlandske nyere theologiske og pastorale literatumed eelt fyens stifts geistlige ved landemoder af defr. plum, biskop over fyens stift, r. af d. de forsættelse, eller de hæfte. - udkast til en systematisk sprogformernes organiske sammenhæng alene grundet fremstilling af den latinske conjungationslære. med tillæg og delinationerne. af p. hjort, lector i det tyske ved sorøe academie.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007401b
|
1827-11-06
| null | 813 |
udenlandsk. grækerland. man veed egentlig ikke med sikkerhed hvorledes det hænger sammen med navarinos blokering, efterretninger over livorno fra modon, og en beretning fra malia af de octbr. sige, at blokaden skal være ophævet fornavarino, som en følge af en østerrigsk corvettes ankomst fra smyrna med depescher, for jbrahim pascha; og strax derefter skulle to divisioner af den ægyptisk-tyrkiske flaade være udløbne, en mod patras, og een paa linieskibe, fregatter, og brigger, hvorpaa jbrahim pascha selv befandt sig, for at angribe den græske flaade under lord cochrane; derimod bringer en skipper som er ankommen til triest, og den de octbr. var afseilet fra patras den efterretning, at jbrahim pascha med, den største deel af sin flaade var vendt tilbage til navarino. at imidlertid stærke afdelinger af paschaens tropper ere afmarscherede fra navarino til patras, og at transportskibe beskyttede af en deel krigskibe mod lord cochrane ogsaa ere sendte derhen, skrives derfra london; dette er ogsaa meget rimeligt, da det i den den octbr. har lykkedes lord cochrane med græske skibe, hvoriblandt dampskibet, at trænge ind i patras=bugten, og opbrænde styr- kiske skibe, nogle østerigske coffardiemænd bleve anholdte, men slap med skrækken. lorden har samlet en eskadre af græske skibe, hvormed han søger at gjøre fjenden al den afbræk han kan, uden at vove nogen bataille med overmagten; han søger nu at operere i forening med general church, og har ved en proclamation opfordret albaneserne til oprør. oberst heidegger arbeider paa poros befæstigelse, chioterne have samlet talari for at bevæge oberst fabrier, til en landgang paa chios med hans md. regulaire tropper. efter en skrivelse fra corfuskulle den russiske, engelske og franske flaade ved vaabenstilstandens ende være samlede udenfor navarino. - j constantinopel udrustes en lille flaade, for om muligt at forhindre at grækerne ikke skulle gjøre et angreb paa chio og mytilene, ved hvilke øer en heel deel græske fartøier krydse. bladet the times meddeler den efterretning fra constantinopel: at underhandlingerne ikke vare af det meest tilfredsstillende slags, og at der var kommen en knude paa traaden mellem den russiske og engelske gesandt, men man troer det er opdigtelse, ogsaa coureren modsiger dette, og siger at det gaaer gunstig med forhandlingerne. paa alle disse politiske demonstrationer maae det vel dog engang blive en ende. og portugal. en fregat og en brig udrustes i lissabon, som fra engeland af skal overføre prinds miguel til portugal. mellem det østerr. og engelske kabinet er det nu bleven afgjort at jnfanten under engelands jndflydelse og protection skal regjere efter chartet; en omstændighed som fyrst metternich selv har funden nødvendig til rolighedens vedligeholdelse i europa. general brant vil ledsage infanten til lissabon; der tales endnu ikke om nogen tidspunkt naar de engelske tropper skulle forlade portugal. regentinden har befalet at flere høitideligheder skulle finde sted ved prindsens ankomst. de constitutionelle begynde igjen at fatte mod, da don miguel skal regjere efter chartet, og for politie=intendanten bastos arresteringer er der sat en pinddet var ogsaa paa tide, thi selv flere af rigets største pairer havde dette menneske vovet at anklage. spanien. over=krigsraadet i madrid har ifølge opfordring afgivet det forslag i henseende. til de overvundne cataloniske rebelleres skjæbne. at de skulle deles i klasser, hoved anførerne skulle dømmes til til, og anførerne af anden klasse til fem aars galeistraf, og alle øvrige som skulle nyde amnestie og vende tilbage til deres bo. pæl, sættes under politiets opsyn. det hedder af kongen og høie gemalinde ikke ville vende tilbagefor til foraaret, og man siger at jnfanten fransisco vil med hans gemalinde og børn foretage en udenlandsreise. grev d'espagnes guerillashar overalt jaget rebellerne paa flugten; i hele catalonien finde talrige arresteringer sted; fornævnte greve besidder en fortegnelse over alle formænd og tilskyndere til oprøret, og lader dem overalt hvor hans trepper rykke frem, sætte ved vingebenet. den bekjendte oprørschef lausa gareta er taget til fange, og en heel deel rebellere ere flygtede over til frankerig, hvorfra de ere reclamerede; flere amnesteerte bande anførere, skulle paa ny være undveget til de agraptados rusland. natten til den de septbr. er den vigtige persiske fæstning sadar abad blever . indtaget af russerne, og den persiske commandant hassan chanchar frelst sig ved flugten. garnisonen md. som bestod for det medste af ryttere undvegge ogsaa, men de russiske dragoner, naaede en heel deel flygtninge, hvoraf bleve paa pladsen og bleve tagne til fange. ved denne fæstnings jndtagelse faldt metalkanoner, , tescherwert hvede og en betydelig mængde krigs- og mundforraad i russernes hænder. eriwans beleiring vil nu være russernes næste foretagende, og den russiske høistcommanderende har besluttet for hvilkensomhelst, priis at bemægtige sig denne fæstning, hvis jndtagelse vil tvinge schachen til at underhandle om fred. (at forøvrigt russerne have kjekke modstandere viser følgende efterretning fra persien overlondon, abbas mirza har slaget et russisk corpspaa md., persernes hær bestod af , mr. og kanoner. slaget fandt sted mile fra fortet eurch kelaisen og varede fra dagens anbrud til aften. russerne tabte mand døde og fangne, og resten flygtede ind i fortet. under kampen indtraf følgende mærkværdige omstændighed: to versiske batailloner angreb batailloner af den keiserlige garde og slog dem efter en lang, blodig og haardnakket kamp, aldeles paa flugten. - den ædle menneskekjerlige keiser richolaus har anviist , rubler til understøttelse for abos ulykkelige jndvaanere, og , rubler til husenes gjenopbygning, hvorved de byggende forpligtes til at afdrage pc. aarlig af kapitalen. jndvaanerne betale i aar ingen afgivter, og endelig betaler handelstanden i aar ingen export-told. de nye byggede huse af steen skulle være frie for jndqvartering aar, og de af træ i aar; og endelig har keiseren skjænket det finske brand=assurance-contoir , rubler.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007424
|
1827-11-13
| null | 814 |
portugal. regentinden har befalet at gjøre en bopæl for hende i stand, i klosteret san tos, hvorhen hun vil begive sig naar hun har overgivet regjeringen til don miguel. høisamme har ladet raadspørge det diplomatiske corps omved jnfantens ankomst de cortes skulle sammen kaldes, men af ministre, havde alle en forskjellig mening, den ene ville at det formelig skulle skee, den anden at de blot skulle sammenkaldes, for at modtage jnfantens eed, og den tredie patriarchen, ville, at man hverken skulle bryde sig om cortes eller charte, men indføre jnqvisitionen; hældigviis skal regentinden af egen drift, have besluttet i medio novbr., naar vicekongen, kunne ventes, at sammenkalde de cortes.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007450
|
1827-11-16
| null | 815 |
engeland. den william jakob, som paa regjeringens foranstaltning bereiste en deel at det faste land, for at undersøge agerdyrkningens tilstand, er vendt tilbage fra sin mission, og ministrene have besluttet at forelægge næste parlament kornloven som den foresloges af det liver, pool-canningske ministerium, og kun at lade nogle paa erfaring grundede modificationer finde sted. man troer at den engelske gesandt veddet versiske hof, hr. sir willocks nærværende ophold i petersburg har til hensigt at mægle fredmellem rusland og persten.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007530
|
1827-11-30
| null | 816 |
nye udkomne skrifter: de franskes keiser, napoleon bonapartes levnet, med en indledende udsigt overden franske revolution, af w. scott, ste og en deel, med nanoleons portrait. fra engelsk oversat ved capt. nyegaard og a. p. liunge. - lægen axet frederik laasens anke over tre fyenske ombedsmænd s en alv art). fom fingere i suppens meget yntelige og mærkværlige levnets- og kjerlighers=beskrivelse, udgivet af w. schmidt. bidrag til kundskab om de danske providsers nærværende tilstand i seconomisk henseende. foranstaltet efter kgl. befaling ved landhuusholdningsselskabet, det stykke, randers amt, ved j. c. hald, selskabets sekretair. hvad tykkes eder og christus, hvis søn er han, prædiken paa de søndag efter trinitatis, af b. f. rønne. held og uheld, op og ned, skyld og hævn, histori ske fortællinger af prof. bruun. - patronen i ephesus, af samme. christnes haab under de nærværende christenforfølgelser, en for aar siden, i anledning af grækernes sag, i trinitatis kirke paa reformationsfesten af stiftsprovst clausen holden prædiken. - schmalfeldts nyeste toldtaris, . - det svenske hof under kongerne gustav den die og gustav den de af h. f. hellesen. døde. kjøbenhavn: cap ainlieutnant havn afskediget lieutnant og lærer, j. b. paasche; overrabinerfor det mosaiske troe samfund i kbhavn, abraham geralig aar; forhenv. brygger og vandinspe teur, a. troner, aar. dronninggaard : c. g. rebaror, aar. schjelstofte. jfr. evarine sophie møde.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007548
|
1827-11-30
| null | 817 |
spanien. fra barcelona skrives under de novbr.: pindselig har man skridt til alvorlige forholdsregler; den de og de dennes bleve i tarragona af de fornemste formænd for revolutionen i catalonien bængte, hvoriblandt en oberst og tvende oberstlieutnanter, og flere henrettelser venter man vil følge. alle officerer, som havde tjent under rebellerne og vare vendte tilbage til deres hjem, bleve opfordrede at indfinde sig paa deres forsamlingspladse, for at mynstres af deres commandantere, men alle bleve, eftersonde mødte, arresterede, og deres antal beløb sig sig allerede til , regjeringen havde sluttet handeel om jernlænker med ringe, og coffardieskibe vare under haanden bleven fragtede og forsynede med levnedsmidler til personer paa flere dage; de ere nu afseilede det ene til palamos og det andet til tarragona, som man troer, for at indtage disse ulykkelige. den offentlige opmærksomhed er nu ellers henvendt paa begge castitierne, hvor rebellionen, som igjen blev undertrykt i catalonien, med utrolig magt igjenlever op, der opstaaer bander overalt, een af dem er falden ind i prado, har afvæbnet de kgl. frivillige til hest og fods, og har taget vaaben, og heste med sig; man gjenkjender i alt dette, geistlighedens hemmelige rænker, som leder anslagene, og uddeler rigelige befoldninger. portugal. den te octbr. indtraf et skib fra rio janeiro med depescher, alle addresseret : til general saldanha, som krigsminister fra keiser pebro. dette overbragte ogsaa gen. sal. danhas ophøielse til greve, det synes som keiseren havde ventet allerede at finde ham i bestyrelsen af hans embede, saavelsom ogsaa vicekongen dom miguel, hvem han meddeler sine raadi henseende til valget af de øvrige ministre. fire og tyve timer efter hiint skibs ankomst, afskikkede regjeringen i største hast en paketbaad til nio. den die novbr. var endnu ingen af de i modtagne depescher blevne bekjendtgjorte. dom miguels ankomst til london skal have faaet en uventet hindring i wien, hvor det keiserlige hofhar fundet paa at sende en commissair til lissabon for at jevne adskilligt, og førend denne kommer tilbage, afreiser ikke jnfanten.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007553
|
1827-12-04
| null | 818 |
tyrkiet. fra wien skrives under de novbr. i gaar ankom en, den te dennes fra constantinopel afreist coureer. man erfarer at storherren har erklæret for ugyldig alle med engeland, rusland og frankerig afsluttede tractater, med indbegreb af den i akjerman, og overhoved alt hvad der i de sidste aar er bleven afsluttet og afgjort med samme, saavelsom ogsaa, at intet andet end det østerrigske flag herefter vil bliver respecteret fra tyrkisk side. de ovennævnte tremagters gesandtere staaer det frit for, om de efter behag ville afreise eller ogsaa blive, da de i ethvert tilfælde kunne vente beskyttelse. for resten var den store standard paa hesterumper, udhængt til tegn paa at fædrelandet var i fare. (dette trænger dog stærkt til bekræftelse!) engeland. efter et afholdt cabinets cont. seil, som hans majestæt selv bivaanede, er en beslutning bleven taget angaaende alt sørøveries undertrykkelse i levanten, befalinger derom er afgaaet, og en forestilling afsendt til den græske regjering; en slags admiralitetsret. vil blive nedsat, man formoder paa malta, for at dømme sørøverne deshurtigere; en mængde transportskibe ere allerede fragtede af regjeringen med skibsmaterialier til malta, hvor de fornavarino beskadigede skibe skulle repareres, og regjeringen seer sig allerede om efter dampskibe og mindre krigskibe paa a kanoner, som bedre ere skikkede til sørøvernes betvingelse. . linieskibe ere fra forskjellige stationer afseilede til middelhavet; ligesom ogsaa en kongelig slup med frivillige. regjeringen skal have fundet sig foranlediget til at forlange admiral cochranes tilbagekaldelse, man holder ham for en meget god avantgarde oberst, men som man efter en aabnet hovedtræfning maae stille i arriergarden till. understatssecretairen i departementet forde udenlandske anliggender marquien af clauricarde, en svigerson af den afdøde canning, har nedlagt sin post, det samme har lord stowel, dommer ved admiralitetsretten.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007554
|
1827-12-04
| null | 819 |
vilelle, der har befundet sig noget upasselig, og hr. lafayette, constant, von schonen, casimir, perier og baron louis skal en mærkværdig conferents have funden sted. j lyon er valget udfaldet næsten oprørsmæssig, da man til de----- puteret har valgt hr. jars, som under napoleons hundrededagige herredømme, da han kom fra elda, var maire der. - ved børsens slutning i paris den de f. m. udbredte sig det rygte, at den østerrigske gesandt havde overgivet den franske regjering en diplomatisk note, som ligeledes skulle være meddeelt det brittiske kabinet, og indeholdt, at hvis frankerig og engeland understøttede russerne, i fald denne sidste magt ville føre krig med porten, saa havde østerrig besluttet at tage tyrkisk partie. men denne efterretning er sandsynligviis opdigtet. grækerland - tyrkiet. fra morea har man denne post ingen nye efterretninger; fra zante skriver man, at jbrahim allerede den de octbr. efter overeenskomsten den de septbr. havde faaet ordre fra porten at fortsætte fjendtlighederne paa morea, tilligemed befaling, at lade dem springe over klingen, som ikke ville underkaste sig, dette er ogsaa skeet den de og de octbr. i maina, hvor grækerne gjorde modstand. den ste novbr. have franske krigsbrigger og coffardieskibe i salonich taget ombord den franske consul, engelske agent og øvrige sig der befindende engelske og franske undersaattere, da man frygtede for ubehagelige følger for disse, naar efterretningen om slaget ved navarino der indløbden tyrkiske øvrighed lod strax forsegle consulatog de øvrige afreiste familiers bygninger og bopæle, og paschaen stillede strax paa anmodning: den derværende catholske kirke under den østerrig ske consuls varetægt. - fra constantinopel har man ingen senere efterretninger end de forrige post meddeelte, nemlig til te og te novbr.; om den i forrige nummer af bladet anførte erklæring er sand, veed man altsaa endnu ikke; de treallierede magters gesandtere havde imidlertid føiet alle anstalter til deres afreise, og archiverne vare bragte ombord; divanet var den te nov. samlet hos muftii, og af denne berraadslutning ventede man krig eller fred. storherren har gjort forstanderne i alle qvarterer i staden ansvarlige med deres hoved for ordens vedligeholdelse, og derfor er alting roligt der.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007566
|
1827-12-07
| null | 820 |
norge, grev sandels post, som rigsstatholder i norge har kongen overdraget grevplaten, som har gjort sig fortjent ved götha-canalens anlæg, statsraad collet skal beklæde den afdøde norske statsminister grev sommerhjelms sted. j motiverne til anklagen imod statsraad collet har kongen fundet anskuelser, som synes at miskjende visse monarken tilkommende forrettigheder, hvorover hs. majestæt har besluttet at sammenkalde et overordentligt storthing i christiania, sidst i februarii næste aar; dog skal samme, foruden hine puncter, eibeskjæftige sig med andet, end nogle financielle gienstande, da ingen forandring i grundloven, maa bringes paa bane ved noget overordentlige storthing. med hensyn til de uordener, som paa foreningsfesten forefaldt i skuespilhuset, har kongen befalet, at der ei alene skal anstilles strænge undersøgelser imod selve roligheds-forstyrrer. ne; men ogsaa imod de offentlige anthoriteter, som muligt derved have gjort sig skyldige i nogen forsømmelse af deres embedspligter. enkelte af dem skulle endogsaa være beordrede til, ufortøvet at begive sig til stockholm, for at aflægge regnskab for deres forhold.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007587
|
1827-12-11
| null | 821 |
avertissements. næstkommende fredag den de december . om formiddagen klokken slet, bliver paa tingstedet i nørboe i afdøde seminarie=lærer, vighs stervboe holdet samling, ved hvilken skiftet agtes sluttet. dette kundgjøres til efterretning for boets creditorer, som anmodes om at møde til bemeldte tid og sted. teglgaarden, den de december . fischer. løverdagen den det) december førstkommende, bliver paa tandrup skriverstue skiftesamling. foretaget i afdøde gaardfæstere enevold pedersen westergaard i bedsted bye og poul christensen kjergaardsønder fladskjer deres stervboer, hvortil boets credi= og debitorer indkaldes at møde i den forste klokken og den sidste klokken formiddag, og bemærkes det at skifterne bemeldte tidom mueligt vorder sluttede. tandrup den te december . tøfting. a) bemærkes at samlingen først bliver den de
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007635
|
1827-12-18
| null | 822 |
udenlandsk. kbhavnsposten fortæller, at da mad. catalani var ansat ved den italienske opera i london, fik hun, guineer somtrent / tønde guld) aarlig. mendet var ogsaa hendes sidste engagement, thi intet theater kunde lønne hende. dog høres nu, at sangerinden madame posta lønnes i london med pd. sterl. af theaterdirectionen, og at hun faaer pd. for hver aften hun synger i privatkredse. om mad. catalanis forventede concert i hovedstaden høres intet nærmere. hun vides endnu ei at have bivaanet noget skuespil her. hun er bleven i hotel royal; for hidkomsten hed det, at hun vilde leie en etage i et privat huus. hendes mand er reist til paris, som der siges, fordi et barn af dem, der er blevet sygt. entreen vil komme til at koster en specie. hendes mand er indpasseret under navn af oberstlieutnant de valabregue. nylig fortaltes i politievennen, at de saakaldte ægte jydske theevandsknægte vare vore bedste fædres, de mandhaftige jyders, kjæreste drik, og at end fryder sig vel mangen hædersmand ved deres berlige nydelse, hvorfor flittigt besøg lovedes om nogen vilde etablere et udsalg af denne, livlige drik. strax har nu en conditor kundgjort, at de jydske theeknægte" kunne erholdes hos ham kraftige og velsmagende for sk. en stor kop og s en mindre. den de d. m. skulde i kjøbenhavn sælges en af stadens meest indbringende eiendomme, gaarden no. i store fiolstræde. den er assureret for , rbd. sølv og indbringer aarlig rbd., sedler. naar antages, at den kun bliver betalt med / deel af assurancesummen eller circa af rbd., vil den efter fradrag af kjøbesummens renter, samt de i auctions=avertissementet opgivne aarlige skatter m.v. endda indbringe et overskud af mere end rbd. aarligen. og denne eiendom kan kjøbes mod en udbetaling af rbd., dage efter tilslaget, samt ubetydelig aarlig afdrag. hendes høihed prindsesse charlotte frederique afreiste den de decbr. fra horsens over skanderborg til aarhuus, hvor hun agter at opholde sig de sidste vintermaaneder. om morgenen var stor parade af det garnisonerende slesvigske curasseer-regiment, og det behagede hendes høihed, i forbikjørende at modtage gratulation, i karethen, af regimentets officerer i anledning af hendes høie fødselsdag; før afreisen udbragte regiments=chefen, hr. kammerherre, oberst von flindt, et: længe leve hendes høihed prindsesse charlotte, frederique!" som af hele paraden gjentoges, tilligemed et flere gange gientaget hurra; hvorpaa hendes høihed fortsatte reisen til skanderborg. under te f. m. er der allernaadigst forundt kammerjunker og captain de bretteville udelukkende privilegium til i aar i danmark og hertugdommerne at lade forfærdige den af ham anmeldte maskine til brug ved brolægning, saaledes at han inden / aars forløb skal have udført en saadan maskine. hr. s. salomonsen anlægger med kongl. allern. privilegium en silkefloshatte=fabrik i kbhavn. under de novbr. ere kjøbmændene a. hage i stege og l. v. a. hatting i nestved samt commissionair c. græbert i assens anerkjendte som kal. svenske norske vice-consuler paa de respective stæder. den de november er typograph c. h. robert meddeelt privilegium til at nedsætte sig som bogtrykker i kjøbenhavn. professor herholdt er i mai dette aar bleven valgt til corresponderende medlem af det pontanianske academie i neapel.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007652
|
1827-12-21
| null | 823 |
nye udkomne skrifter: den aandelige sandheds anerkjen else og anvendelse i livet. et forsøg til at oplyssamfundets og retsordenens grundvolde af c. dircking, holmfeld. - kunsten i utrolig kort tid at lære oliemalerie uden practik, saavelsom de hertil fornødne farvers tilberedelse og sammenblanding. tillige ogsaa anvendelig til at male paa glas. saa og anviisning, hvorledes haandtegninger, coloreerte og sorte kobberstik, lit ographeerte gjenstande, endog paa træarbeider, med liden umage kunne overdrages. af l. matthey, kunstmaaler. - ful stændig beskrivelse over det store søslag ved navarino den de octbr. , m. m. - constant og elvire, novelle af h. v. buchwald. - rosentnopper, fortællinger af satori, og erindringer, en samling af romantiske digte. - hermine, eller præsten og hans elskere, er naturligt malerie af nærværende tider. - vor tios historie fra frederik den andens død, af a. k. menzel, oversat af j. riise. ste deel.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_007712
|
1827-12-28
| null | 824 |
nye udkomne skrifter. fader evans stambog, af a. p. liunge, indedeholdende danske selskabs= og drikkesange, veterinair=samlinger, udgivne af prof. e. viborg. ste hæfte, s. anviisning til faarenes pleie og benyttelse, med særdeles hensyn til kundskab, om fiin uld og dens fordeelagtigste afsætning. om qvaksalverie og embedsexaminer, i anledning af lægen lassens anke over tre fyenske embedsmænd, af dr. g. l. baden. scandmavisk nytaarsgave, for , med kobber og musik, den indeholder digte af danmark og sverrigs første digtere, en foriginal fortælling af prof. kruse, og et forklarings-register over de vanskeligste svenske ord af prof. rask. kjøbenhavns veiviser for . archiv for søevæsenet, udgivet af bruun og coninck, begge captainer i søe=etaten. fængslet paa munkholm, eller storcantsler griffenfelds fald, bod og anger, dele af h. müller, oversat efter det tydske. om liighuse og liigbesigtelse, til forebyggelse af skindødes begravelse i levende live, af dr. n. l. nissen, prof. rector, r. af d. pigen ved søen, syngespil med musik af rossini, omarbeidet af dr. j. l. heiberg. rosenknopper, fortællinger af j. satori, og erindringer, en samling romantiske digte. hermine, eller præsten og hans elskede. antiquariske annaler, de bind, det hæfte, ark stort, med kobbere. n. f. s. grundtvigs christelige prædikener eller søndagsbog, ste bind ( ark). for subscribentere, rbd. hæftet. vor tidshistorie fra frederik den andens tid, af n. a. menzel, oversat af j. riise.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_008088
|
1828-02-08
| null | 825 |
nye udkomne skrifter. bulowiana, biographiske efterretninger om (nuafg.) geh. confr. j. v. bülow og gen. maj. v. bülow, af n. chr. øst. - om fødemidler og bespiisnings-anstalter for fattige i offentlige stiftelser, i garnisoner og fængsler, af prof. d. wendt. - bidrag til kundskab om de danske provindsers nærværende tilstand i occonomisk henseende. tredie stykke, aarhuus amt. ved lector j. h. bresdorff. - kjøbmanden af venedig, lystspil af w. sakespeare, oversat af dr. heiberg. - sardanapal, tragoedie af lord byron. omsat af engelsk. udgivet ved j. riise.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_008211
|
1828-02-22
| null | 826 |
den velvillie, hvormed mine noveller ere optagne, har givet mig mod til at forsøge en særskilt udgivelse af sammeden vil udkomme engang i løbet af dette aar, under navn af urda, nytaarsgave for , og indeholde fortællinger: fire, som findes i læsefrugterne, nemlig: landsbydegnen; et eventyr paa heden; else sandberg, og leonora, en jnqvisitions=historiesyv af nordlyset, nemlig: fruentimmerhaderen, jordskjælvet i messina; røverstuen; urtepotten; stakkels louis, den sachsiske bondekrig, og jøderne paa hald; samt tvende utrykte: peer spillemands skibsjournal og en aar paa landet. de ville samtlige udgjøre omtrent ark fiin tryk, og haves for specie exemplaret. planerne ønskes mig tilbagesendte snarest muligt, senest inden ultimo mai. spentrup i januar . s. s. blicher. subscription paa ovennævnte modtages i thisted hos joh. s. lund.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_008348
|
1828-03-11
| null | 827 |
nye udkomne skrifter. hvad er dansk statsret, af dr. g. l. baden. - blomsterpige, et evenier af handrup. cardinalen, episode af en reise i jtalien, af prof. kruse. krøniken fra canongate. fortælling af w. scott, oversat af a. p. liunge og pastor broager, ste afdeling. poetens løierlige frierie til jfr. rosaliagjernevil, eller for plaisers skyld, langtfra, havde jeg nær sagt, en moersom fortælling. monument over kong hans og dronning christini, i st. knuds kirke i odense, beskrevet af justitsraad og bibliothekar werlauff. med tabelser og kobber. don alonso, eller spanien, af salvand, die deel. repertorium for aandelige sager, udgivet af j. thisted. ste hæfte. den militaire calender for , hvori findes det seneste avancement i det kgl. artilleriecorps, anlediget ved den ny organisation, corpset har erholdt.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_008360
|
1828-03-11
| null | 828 |
nye udkomne skrifter. jsidor, eller skovhytten, romantisk fortælling af aug. lasontaine. deele. rbd. mk. s. kjolen paa vandring, eller jøden som underofficeer, original vaudeville af p. f. bergmann. mk. - den protestantiske (saakaldte) kirkes forhold til staten, især med hensyn til den danske stat. af dr. g. l. baden. s. - anviisning til et dampfiskeries anlæg og fiskeaal. et af de kgl. videnskabs=selskab kronet priisskrivt. af a. c. gudne, kgl. dansk jnspecteur. - søerøverne, fortælling af walter scott. deele. - blomsterpigen, original eventyr. - nemesis, eller blade, for literatur og kunst. nr. . . - tifferbog efter cramers regnebog, ved stub. - realregister, over collegialtidenden af j. n. høst. (første deel, der omfatter de , første aargange, fra til , udkommer sidst i denne maaned, til hvilken tid subscription endnu modtages; men siden forhøies prisen fra til s. arket.) de russiske dampbaade anvendte som lægemiddel, en samling af erfaringer, udgiven af g. f. pochhammer, kgl. preusisk geheimeraad og efaf mariane-bladet i berlin, oversat af dr. n. c. møhl, ark stor octav.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_008383
|
1828-03-14
| null | 829 |
nye udkomne skrifter. dydelære for ungdommen i tankevers og bibelske sprog. af h. j. birch, forhen sognepræst i glostrup. de forbedrede oplag. - sneelillier, et maanedsskrivt for meddelelse af danske forfattere. den opstandne, et malerie for christendommens venner, af e. mülerts. - nye morskabsblomster, af berømte forfattere. udgivne af l. halden. - clotilde, eller den ulykkelige skat. en fortælling, af h. clauren. oversat af c. j. klæstrup. - tydskdansk ordbog, forfattet af g. h. müller, og gjennemseet af f. h. guldberg. dele (ialt ark, for rbd. sedler. - af baggesens danske værkerere nu bind udkomne; af den fuldstændige oversættelse af walter scotts napoleons levnet de første deele.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_008567
|
1828-04-04
| null | 830 |
nye udkomne skrifter. leire=konningen friedlief, frode hiin fredegodes. søn. en nordisk fortælling af provst m. lindhard. - min talisman, en skjerv til bombebøssen af søemanden j a. kragh. - digte fra rus-tiden, af frederik petit. - jntet offer er fortungt for kjærligheden. roman af clauren. kjærminderne, eller de lykkelige dage. en vaargave imellem elskende. johan frederik oberlins levnet og præstelige virksomhed. j en dansk bearbeidelse af dr. a. g. rudelbach. - dr. m. lutherschristelige postille, udgivet af pastor j. thisted. hæfter. (sluttet.) - nyeste huus- og landapothek, eller den londonske familie-receptbog, indeholdende henimod løbe forskjellige forskrivter til kunst- og huusholdnings anvendelse. - oder, secularsang og epoder af qvinctus horatius flaccus, oversat af j. h. smidth, prof. og r. af d.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_008913
|
1828-05-13
| null | 831 |
nye udkomne skrifter. "skjoldmærker, et maanedsskrivt af historiskromantisk jndhold, med kobbere (fortsættelse af schjerns conversationsblade, der i provindserne er almindelig ynder") udkommer paa boghandler nielsens forlag i kbhavn. hvert hæfte, til ark, og undertiden ledsaget med et kobber, koster mk. s. - forsvundet haab og gjensyn, eller den borgerlige angling og den adelige pige, en paa virkelige begivenheder grundet romantisk fortælling af a. f. h....... udgivet af joh. wildt. blomster=gartneren, eller anviisning til at anlægge blomsterhauger, opelske og pleie de skjønneste og meest yndede blomster, af n. f. lassen, exam. gartner. - sørgetale over afdøde kongl. confesstonarius m. f. liebenberg, holden i frederiksbergkirke den de mai af dr. j. p. mynster. forsøg til underholdning og beroligelse i mørke og sorgfulde timer, af prof. og ridder brorson. hvad gjør os lykkelig, den lykkelige til advarselog den ulykkelige til underviisning, af ebersberg, ved l. c. brygmann.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_009015
|
1828-05-27
| null | 832 |
nye udkomne skrifter. uhr=haandbog, eller kort og fattelig anviisning til at stille alle slags uhre efter solen, nyttig for alle udreiere, saavel i stæderne som paa landet. ben klippeborg, efter flere søefarendes forunderlige hændelser, en historie fra begyndelsen af det attende aarhundrede, oversat af andreas rasmussen. ste deel. - topographie von danemark, cinschlieslich jslands und der farøer, bearbeitet von f. paulp. digte af chr. winter, cand. theol. griffenfelds levnetsløb, af odin wolff. - medbeilerne, fortælling af caroline pichter, deele.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_009126
|
1828-06-10
| null | 833 |
nye udkomne skrifter. mindetaler over afdøde geheime=statsminister greve c. d. f. af reventlow, ridder af elephanten, storkors af dannebrogen og d. m.; af biskop boisen, provst d. smith, og pastor clansen bagge. (den rene jndtægt heraf er bestemt til et legat, hvis renter skulle aarlig anvendes til præmier for de flittige børn i grevskabet christianssædes skoler.) - smaakjøbstædsaand i en stor stad. et moderne malerieaf sæderne, ste deel. - biographen, eller mærkværdige mænds levnet.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_009215
|
1828-06-24
| null | 834 |
nye udkomne skrifter. irreparabile tempus, farce, med efterspil af forfatteren til farcen ah!" - napoleons høist interessante, og rørende afskedsskrivelse til hans gemalinde marie louise, skrevet paa skibet bellerophon, paa hans overreise fra europa til haus fangenskab paa st. helena, tilligemed den ved hans begravelse afsjungne sørgesang. - let fatteligt og uomstødeligt beviis for sandheden af den paa naturens love grundede homsopatiske lægemethode; til overbeviisninfor tvivlere, efter prof., dr. bigel, livlæge hos hs. keiserl. høihed, storfyrst constantin i warschau. - to om en kjole. comoedie i act, efter en fransk farce. - tydsk practisk læsebog for den studerende ungdom, ved prof. rabbek. - det kgl. danske videnskabs-selskabs philosophiske og historiske afhandlinger. die deel. - selskabets naturvidenskabelige og mathematiske afhandlinger. die deel. - en liden bibelkrønike for børn og menigmand n. f. s. grundtvig, præst. udtog af en dagbog over gartnerie, især med hensyn til driverie og den skjønne haugekunst, ført paa en reise igjennem tydskland, over-jtalien, frankerig og holland, af rudolph rothe, med kobbertavler og en fortale af prof., ridder hornemann. practiske jagttagelser, grundede paa mange . aars erfaringer om den for fædrenelandet vigtige smør=production, samlede af n. n. giersing, forstander for agerdyrknings-jnstitutet, som oprettes ved sorøe academie.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_009531
|
1828-07-29
| null | 835 |
nye udkomne skrifter. forsøg til en lærebygning i krigskunsten, af g. j. m. dell, major i den kgl. norske artillerie=brigade. dele m. figurer, planer og carter. - appendix til erindringer h. v. buchwald. no. . - udvalgte stykker af luciaudgivne til brug for de lærde skoler, ved prof. og riddebloch i roeskilde. - det gamle testaments poetiske og prophtiske skrivter, efter grundterten paany oversatte og med jnholdsfortegnelse, samt anmærkninger, forsynedt af dhrr. d. j. møller og dr. r. møller. ste deel indeholdende de poetiske skrivter, ( mk. for subscribentere.) - oplysninger og s. t. stutterie=directionens ved trykken bekjendtgjorte allerunderdanigste jndberetning og mine skrivter af gaaende hesteavlen i danmark, af generalkrigscommissadr. j. w. neergaard. - tredie, fjerde og sidste deel i smaakjøbstædaand i en stor stad. roman efter prof. kr. ses udgave ved h. møller.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_009581
|
1828-08-05
| null | 836 |
nye udkomne skrifter. ridderen og hans skytsengel, en ridderfortælling fra trediveaarskrigen af blumenhagen, oversat af l. flamand. - den godmodige, lystspil i acter, oversat efter oliver goldshmiths engelske original, indrettet for den danske skueplads af c. mariboe, translateur. - om druiderne, deres væsen og lære, af l. a. rothe, lector ved sorøe, academie. - udvalgte stykker af aucian, udgivne til brug for de lærde skoler, ved prof. og ridder, bloch i roeskilde. - appendix til buchwalds erindringer no. . - tritogenia, udgiven af prof. rahbek. ste hæfte. de falske propheters kjendetegn, prædiken paa de søndag efter trinitatis af dr. rudelbach. beskrivelse over det europæiske tyrkie, bjergene, floderne &c. af major v. wussow. betimelige vink om droscher, bommænd og dyreplagere &c.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_009769
|
1828-08-26
| null | 837 |
walter scott skriver nu en historisk roman, om carl den dristiges sidste levetid, hvor scenen for det medste foregaaer i schweitz.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_009983
|
1828-09-19
| null | 838 |
nye udkomne skrifter. ueber den werth der maasie und gewichte der alten rømer, bergeleitet aus den im königl. bourbonischen museum in neapel befindlichen originalen, von lucas de sammele cognizzi, aus den jtalienischen ubersent, mit einer vorrede vom dr. j. j. albr. von schönberg, konigl. danischen justitsrath, ritter v. dbrg. &c., mit neun kupfertafeln. nyeste udtog af fødsels=videnskaben til brug forjordemødrene, forfattet af dr. m. saxtorph, etatsraad, professor &c. med kobbere. die oplag. geometrie og mekanik for kunstnere og haandværkere, ved tharles dupin, udgiven paa dansk af tscherning, oberst, jnspecteur paa frederiksværkr. af d. og d. m. ste deels ste hæfte. beskrivelse over keiserstaden constantinopel, dens omegn, sæder og skikke (efter tilforladelige kilder) af prof. brecin og sommerlatt v. lahr, med tillæg : af tyrkiske misceller af n. chr. ost. - den ældste hebraiske tidsregning indtil moses, med et kaartover paradiis, af prof. rask. - veiledning til akvasproget paa kysten guinea, med et tillæg om afvambuisk, ved prof. rask. - peder lolles samling, af danske og latinske ordsprog, optrykt efter den ældste udgave i aaret og med anmærkninger: oplyst af prof. k. nyerup, r. af d.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010058
|
1828-09-23
| null | 839 |
nye udkomne skrifter. archiv for retsvidenskaben og dens anvendelse. af dr. a. s. ørsted, r. af d. og d. m., etatsr. te bind. - dr. juris g. l. badens opfordring til danmark videnskabelige læger, at meddele publicum deres paa egen erfaring grundede dom omhomopathsen. - j. j. eschenburgs haandbog i den classenske literatur, ste deel, indeholdende den græske og romerske mythologie, samt grækernes og romernes oldsager. efter den de tydske udgave, paa dansk besørget ved h. l. wolff, sognep. for maugstrup &c. i slesvig. - familierne walseth, og leith, en tyklus af noveller af h. steffens, oversat af bernhoft. de og te hæfte. efterretninger om den udenlandske nyere theologiske og pastorale literatur, meddeelt fyens stifts geistlige ved landemodet , af dr. fr. plum, biskop, r. af d., te hæfte. - lustaden, af luis camoens oversat af det portugisiske i danske octavriim vedh. v. lundbye. ste deel. der danische geheimecabinets minister, graf johann friedrich struensee und sein ministerium. nebst darstellung dernachst vorhergehenden und følgende begebenheiten in dannemark, vor j r. høst. theile, mit stuensees bildnist. axel, en romance af esaias tegner, oversat, efter den die udgave, ved a. e. boye.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010194
|
1828-10-07
| null | 840 |
nye udkomne skrifter. vor herres og frelsers jesu christi levnetshistorie, en læsebog til brug for skolernes yngste klasse, ved p. oboisen, biskop over lollands og falsters stift. - slaget paa grathede, en original historisk roman af o. f. bræmmer ste deel. formælings-høitideligheder ved det kgl. danske hof i de sidste hundrede aar, ved joh. n. høst, indeholdende tillige beskrivelse over de mærkeligste æresporte, decorationer, transparenter, jlluminationer m.v. kbhavns torvepriser den . octbr. . hvede rbd. mk. - s. a rbd. mk. - s. rug rbd. mk. - s. a rbd. mk. - s. byg rbd. mk. - s. a rbd. mk. - s. havre rbd. mk. s. a rbd. mk. - s. ærter rbd. mk. - pr. tønde.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010330
|
1828-10-21
| null | 841 |
nye udkomne skrifter. hs. høiærv. hr. confessionarius dr. mynsters tale ved den høie formælings=act, den ste november (vil med det første udkomme i trykken). rector munthes geographie for skoleungdommen, de oplag, omarbeidet af h. m. velschow, cand. theol. og alumus paa borchs collegium. ste afdeling, indeholdende europa. rbd. s. elvrigen. en nytaarsgave for . af p. d. faber, forhenværende sognepræst for jungshovedmenighed. rbd. nationalsang i anledning af deres kgl. høiheder prindsesse wilhelmine maries, og prinds frederik carl christians høie formælingsfest den ste november , af j. wildt. etni=bibliothek for damer. no. . indeholdende, ørnens rede, ny fortælling af j. schoppenhauer, sider i duedes. mk.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010523
|
1828-11-14
| null | 842 |
et digt i te sange, napoleon i ægypten af borstelem og meri er uplig udkommet i paris og bliver meget roest.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010586
|
1828-11-25
| null | 843 |
nye udkomne skrifter. nicolai søetofts theater, ste deel. tilegnet deres kongl. høiheder prindsesse wilhelmine marie og prinds frederik carl christian, med et digt : bryllupsfesten, og indeholdende : haarlokkerne, hyrdedrengen, legetøiet i ørkenen, mac lean. - n. f. s. grundtvigs christelige prædikener eller søndagsbog. det bind. ethalvt ark. - holbergs gallerie, ste hæfte, tilegnet hs. majestæt kongen, indeholdende: den politiske kandestøber, jacob v. thyboe og barselstuen, malet af lorenzen, stukket af clemmens, heuer og haas. reinhard, eller den hemmelige opdragelse, ny roman af lasontaine. - valgte stykker af den græske anthologie, revideret text, metrisk fordanskning og oplysende anmærkninger. ste hæfte. (trykt paa det fyenske literaire selskabs bekostning, og jndtægten bestemt til et legat for unge grækeres underviisning, hvilket legat bestyres af biskop münter, i forening med fyens biskop.). sane valentiins dag, eller den smukke pige i perth, ny koman af w. scott. oversat efter originalen, af dr. og prof. s. meisling. ste deel. - eyr, et medicinsk tidsskrivt, , die binds de hæfte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010673
|
1828-12-04
| null | 844 |
af dehlenschlagers nye poetiske skrivter er nu første bind udkommet. det er trykt paa fiin fransk papiir med smukke typper, i stor duodez, og indeholder det episke digt hrolf krake, hvoraf manhar hørt en prøve offentligen declammeret af hr. skuespiller nielsen. j fortalen siger digteren: at han, efter ewald, ikke har villet skrive et sørgespilaf dette emne.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010750
|
1828-12-12
| null | 845 |
nye udkomne skrifter. petites remarques sur la grammaire frangaise de noel et chapsal, a plusage de danois, par g. schram. sybellarium minervæou cours de lecture, ou lon apprend a liresans speler, aver la morale de j. c. - tillæg til etatsraad thaarups haandbog for eiere og leiere. børsums reise til constantinopel, palæstina og ægypten, eller aabenbart beviis paa, hvor naadigen gud tager sig af dem, der slaae sin lid til ham. bidrag til en udsigt over dansk digterkunst under kong christian den syvende, ved r. l. rabbek og r. nyerup. ste deel, indbefattende tidsrummet frisk . - en christens pligt at prøve aanderne, om de ere af gud, forfattet afbartels, borger og skrædermester i valbye benjamin schlick i udlandet, ved t. baden. - den jørgen ulrik (christian den fjerdes og kirstine munk søn), eller: de danske skibbrudnes hændelser paa en indisk klippere. ste deel, af j. wildt. - den forliebtes omvendelse, comedie acter, af n. petersen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010788
|
1828-12-19
| null | 846 |
j gens husere meslingerne saa frygteligt, at der i dage ere døde børn under en alder af aar. i generalstaternes andet kammer ivrer den deputerede, hr. de brouchere, især heftig mod undtagelses=lovene fra , som han kalder, monstrøse, udvexter, da dommerne derved bemyndiges til, efter eget tykke at anvende prygl, brændemærke, ja endog døden. efterat have opregnet offerne fordenne vilkaarlige lovgivning, sagde han: "jntet skaanes; være sig vore friheders og den constitutionelle trones fiender eller forsvarere; saasnart det driste sig til at udtale een uafhængig tanke, blive de forfulgte og knuste." det bliver herefter let at komme verden rundtogsaa til lands. j paris oprettes nu et selskab, som vil paatage sig at befordre reisende directe til warschau, petersborg, wien, constantinopel, madrid, cadix, lissabon, genua, florenz, romog neapel. prisen bliver meget billig: man kjører i en lukt berliner, uden i mindste maade at bryde sig om spise, drikke, natteleie, tøiets transport &c., hvilket alt en ærlig vognmand besørger. om retspleien i rusland fortælles følgende.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010833
|
1828-12-23
| null | 847 |
exempel: en fattig mand, som ved en slægtnings død var tilfaldet til , rublers værdie, var formedelst en proces om denne arvepart, nøde saget til at gaae til petersborg. aar og dag forløb, uden at han kunde faae sin rettighed, hvorpaa han endelig, keed og leed deraf, besluttede at opgive den hele sag, da ham just ved den minister som forestod departementet blev tilkjendegivet, at naar han vilde opofre tusinde rubler, kunde han vinde sin proces i nogle dage. denne meddelelse var ham nu næsten lige saa qvalfuld som det forrige langdrag, thi hvorledes skulde han, som havde tilsat sin hele formue paa processen, tilveiebringe denne sum. endelig, i sin høieste fortvivlelse, besluttede han, at henvende sig til keiser nicolaus selv og bede ham om at forstrække sig den forlangte sumdenne besynderlige anmodning var saa paafaldende, at keiseren lod manden kalde til sig og spurgte ham hvorledes han kunne komme paa det jndfald at forvexle sin keiser med en pengemægler, hvorpaa suplikanten fortalte sin historie. keiseren vilde personlig overbevise sig om sandheden, og gav manden pengen i bancosedler, hvis nummere han først optegnede, og befalede ham, at underrette sig om sagens udfald. kort efter kom manden fornøiet tilbage og meldte keiseren, at ministeren havde paataget sig, strax at afgiøre sagen. keiseren lod nu ministeren kalde til sig, og spurgte ham, om nogen havde gjort ham en foræring idag. overrasket af et saa uventet spørgsmaal og ahnende at han var forraadt, holdt han det for klogest, at tilstaae det. pengene bleve foreviste, og det var de samme som keiseren havde leveret suplikanten. keiseren erklærede herpaa sin minister: at han vidsteret vel hvorledes bestikkelselgik i svang i alle statsforvaltningens grene, men han vidste ogsaa, at hans embedsmænds lønninger ikke vare tilstrækkeligge til deres udgivter, hvilket han havde besluttet at afhjælpe snarest muligt, men at han alligevel ikke kunde oversee en saadan uretfærdighed, hvisaarsag hans uværdige tjener maatte holde sig beredt til at gjøre en reise til siberien.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010834
|
1828-12-23
| null | 848 |
nye udkomne skrifter. præsent for huustroer og mødre, indeholdende, brudegave til alle elskværdige huustroer, som ville vinde og beholde deres mænds kjerlighed og troskab; - og haandbog for mødre, eller underrettelse om den bedste maade at behandle børn ved deres fødsel, at give dem die eller tagte, at afvænne dem, at opføde og klæde dem under deres spædeste aar, hvorledes de bør behandles, naar de faae tænder, tilligemed en anviisning til deres moralske dannelse. - læsebog, hvoraf man lærer at læse uden at stave enten i bøger eller paa tabeller), tilligemed jesu moral (paa dansk og fransk. nytaarsgave for damer . et udvalg af sange af dhrr. prof. oehlenschlager, jngemann, o. fl. berømte digtere, samt de meest passende vaudeviller, tilligemed den berømte sangerinde sontags portrait. erik menveds barndom, en historisk roman af prof. og ridder b. s. jngemann, dele. - hans nielsen hauges liv, virksomhed, lære og skrivter ved prof. s. j. stenersen. - veiledning til at gaae irette og føre sager, en haandbog for parter, prokuratorer og andre, der ønske at kjende rettergangsmaaden i danmark, af landsoverrets, samt hof= og stadsrets procurator joh. n. høst. - samling af kunst-stykker, gaader og charader, samt spaa kunster, til norfor damer og cavallerer.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_010978
|
1829-01-09
| null | 849 |
nye udkomne skrifter. bidrag til kundskab om de danske provindsers nærværende tilstand i occonomisk henseende. fjerde stykke: hjørring, amt. ved kammerjunker og amtsforvalter brink-seldelin. - sisland, lommebog for . - pastor brasens afskedsprædiken. - tvende mærkværdige omvendelseshistorier. - dr. johannsens religionsforedrag, oversat af etatsraad rahbek, ste og den deel.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_011200
|
1829-02-13
| null | 850 |
engeland. j parlamentets første forsamling beskjæftigede man sig i begge huse med voteringen til den kongl. adresse; der blev næsten bestandig talt om jrland, og med hensyn til portugal lod ministeren for de udenlandske anliggender aberdeen, sig nøie med at svare paa marquien af landsdowns opfordring: at han i sin tid, ville beviisliggjøre for huset, at regjeringen med hensyn til portugal og de portugisiske undersaattere havde handlet ligesaa klogt, som retfærdigt (). - hertugen af wellington erklærede: at han ville bringe den catholske qvæstion ved en formelig bill under ventilation. blandt de hæftigste modstandere mod den catholske sag, udmærkede sig grev winchelsen og grev eldon. hvad der opvakte mest opmærksomhed, var den afsatte vicekonge af jrland marquis angleseas tale, han erklærede: "at han ønskede den strængeste undersøgelse med hensyn til hans forhold, og haabede, at regjeringen ville handle ædelt og stormodig, og ikke barsk og karrig mod et folk, som var ædelt og troe, og i lang tid havde været lidende, som præjudical-forholdsregel yndede marquien ikke opløsningen af den catholske foreening, da den aldeles ikke var farlig, kun eet middel var istand til øieblikkelig at opløse den bele forening, nemlig at stille catholikerne paa ligefod med protestanterne." den de februar bragte hr. peel en bill ind i underhuset om undertrykkelsen af farlige foreninger eller forsamlinger, denne bill skulle den de læses anden gang og imidlertid trykkes, den gaaer ud paa at lordlieutnanten skal haandhæve denne lov, og skal til den ende blive befuldmægtiget til at vælge magistratspersoner for at undertrykke enhver forsamling eller forening af hvad navn. acten er indskrænket til at gielde i et aar. det synes imidlertid som at catholikerne ville spare regjeringen uleiligheden, thi efter at den catholske forening den de de har holdt en forsamling, som varede en heel dag, har den paa en ubestemt tid, udsat dens forsamlinger. protestanterne i jrland synes efter de sidste efterretninger at være urolige og have udstædt hæftige proclamationer; derimod forholde catholikerne sig i det hele taget rolige, og synes at imødesee parlamentets forholdsregler med rolighed og tiltroe. den de dennes blev i overhuset indleveret mod bønskrifter mod de catholske fordringer, kun vare for dem. j overhuset bebreidede grev longford hertugen af wellington, at han havde skjult sin mening og overrumplet parlamentet med sine nu værende hensigter; hertugen svarede: at det altid havde været hans ønske, at de catholske anliggender kunne blive afhandlede, det havde han ofte erklæret og aldrig skjult; men han havde ikke før tordet yttre dette regjeringens ønske, for han havde kongens samtykke dertil. den bekjendte o'connell er ankommen til london. underveis har han ofte været udsat for voldsom angreb, og hans ledsagere have ofte maattet vise deres skarptladte pistoler. lord holland spurgte i parlamentet grev aberdeen, om han var beredt paa at fremlægge de actstykker, der angik regjeringens forhold til dronning maria da gloria. ministeren svarede: at dette ikke kunne skee, førend underhandlingerne med keiseren af brasilien vare tilendebragte; i henseende til den af lorden berørte terceira=sag, yttrede ministeren: at han ikke kunne udlade sig derom, da regjeringen endnu ingen officiel meldning derom havde erholdt; imidlertid indeholde dog de engelske blade alle de mellem general saldanha og walpole vexlede breve og førstes protest. marquis v. barbacena har, formodentlig i denne anledning havt en lang conferents med grev aberdeen. frankerig. deputationerne fra pairs- og de deputeredes kammer have den de febr. overleveret hans majestæt adresserne i anledning af throntalen, saavel disse, som kongens svarudmærke sig med den inderligste hjertelighed, og viser den harmonie, der hersker mellem konge, folk og ministre. paa en skjøn vending, hvori kammeret sammenligner kongen med henrich den de og ludvig den de, svarer høisamme, nei, mine herrer, jeg føler hvor langt jeg staaer tilbage for disses dyder og egenskaber, men kommer det an paa kjerlighed for mit land, saa udfordrer jeg alle mine ahner, og vil være istand til at bevise franskmændene, at jeg er det blod værdig, der flyder i mine aarer." bladet procurreur fortæller selsomme ting fra lyon: den de januar har foreningen til forsvar for den catholske religion der, holdt en forsamling under forsæde af ærkebispen af amasia; og maire-adjunct varnas har erklæret, at naar foreningen faae sig tvungen til at angribe regjeringens projecter og handlinger, skulle dette dog skee med tilbørlige maadehold. af denne forening, der nærer saadanne egne eventuelle forsæt, seer man med forundring, at generallieutnant paultre de la motte, som commanderer militairdivisionen der, præfecten, mairen og flere, som lønnes af regjeringen, ere medlemmer; men heldigviis er det i det de og ikke i det de aarhundrede at et saadan deligt forbund finder sted, en søemands noticer. (overs. af likt. bl. der b.).
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_011297
|
1829-02-24
| null | 851 |
en søemands noticer. (overs. af likt. bl. der b.). jeg indskibede mig til boston, paa et fartøi, som havde ladet med dollars og var bestemt til calcutta. jeg vil med taushed forbigaae de sædvanlige hændelser som pleie at møde paa en søerelse, og hvilke, saalænge man er svævende mellem himmel og vand, pleie at interessere lidet, dog kan jeg ikke lade ubemærket, at det gjorde os megen fornøielse ikke langt fra landingspladsen ved forbjerget det gode haab, at angle duer, og at vi paa denne maade selv fangede en vandfugl, der veiede pund og med udbredte vinger holdt fod; men fornøielsen ved fangsten var det bedste, thi dens kjød var haard, tørt og smagløst. - ankommen i hooglys munding antog vi en lods, for at bringe os til calcutta. vandet her er mudret og løber a knob i timen. jeg saae herfra øen tanger, hvor den stakkels munro, da han just i kredsen af flere kammeraterog rolig indtog sit middagsmaaltid, blev anfaldet og bortslæbt af en tiger. dyret, blev skudt, men dog forsildig for at redde offeret. flodens bredder ere lave og bedækkede med hytter af bambus, der, seet langt borte, tage sig udsom høestakke. - høist oplivende er den mangfoldighed af mennesker og dyr, som bølge sig mellem hinanden i calcuttas gader; blandt de første gives der ogsaa en mængde jongleurs, hvoraf nogle slæbe store slanger med sig, andre føre gjedder, der ere saa afrettede at de paa et, flere fod over jorden afrundet stykke træ, holde ligevægten, endnu andre lade sig bære paa uhyre stiger, som de fritsvævende opstige paa til det øverste trin, og gaae ned igjen paa den anden side; captainen vilde endog have seet een, som, da den havde været oppe, trak stigen med sig, hvad jeg dog ikke maa opgive for vist, da jeg ikke er istand til at bekræfte det ved mit eget vidnesbyrd. ogsaa skarer af dandserinder, hvoriblandt nogle ret smukke, giennemdrage gaderne; men deres dands er af den beskaffenhed, at den ikke ret vel lader sig beskrive. blandt de store fireføddede dyr, er elephanten unægtelig den mærkværdigste. omendskjøndt denne kolosse gaaer omkring og gjør ingen noget ondt, maaden fremmede dog først vænne sig til synet af den, førend han frit tør nærme sig den. luften er befolket med spurve, der ere uforskammede nok til at hente deres føde af folkenes kurve, som de bære paa hovedet; men kragerne ere derimod saa tamme som huusdyr. blandt bevingede skabninger er vel adjutanten den mærkværdigste; denne, fod høie fugl, har et heelt melankolsk udseende: dens vinger ere blaae og hvide, brystet ganske hvidt, benene gule og hovedet smykket med en sort fjederbusk. seer man flere af dem staae i lige linie paa randen af et tag, saa kunne man fristes til at antage dem forlige saa mange opstillede grenaderer. de ere saa graadige, at de uden videre undersøgelse nedsluge alt hvad der kommer dem i veien; jeg har seet at soldaterne have henkastet til dem et been halvfyldt med krudt, hvis anden halve deel skjulte en lang somt brændende lunte, som den fugl, der førstkom dertil, tilsomst nedslugte, og da strax efter blev sønderrevet af den forrædderriske kost.
|
fiction
|
y
|
thi_seamans-notices
|
thi_011298
|
1829-02-24
| null | 852 |
ved calcutta vil jeg ikke opholde mig længe, forikke at maatte gjentage hvad allerede gange er bleven sagt. climatet var ved min ankomst saaledes, som jeg havde tænkt mig luften at være i de tropiske lande; og endskjøndt det i middagstiden var meget varmt, saa glæder man sig dog morgen og aften ved en sand kostelig temperatur. jeg har aldrig aandet med saadan vellyst, som just i caleutta. ved middagtid bliver, ved hjælp af en viftemaskine, som en ved enden af salonen staaende domestik sætter i bevægelse, ved en snor frembragt en kunstig, men derfor ikke mindre behaelig køling, og denne maskine, som man kalder punkab, har, foruden luftens fornyelse, endnu den nytte, at den holder jnsecterne borte. jntet er at sammenligne med hindnernes ladhed, uden maaskee deres overtroe. en af deres afskyelige skikke er den, at kaste de døde i floden, hvormed de undertiden ikke tøve saalænge indtil livsgnisten ganske er udslukket. saaledes hendtes det engang med enstakkels olding, som vor captain tog ombord, hvor han endnu levede i en heel uge. - jeg havde leilighed at bivaane en enkes dødsfest; som lod sig brænde tilligemed hendes mands liig. saasnart den erholdte tilladelse var indløben, saa modtog den forsamlede mængde efterretningen derom med en frygtelig hylen. paa dette tegn forlod konen, der endnu var ung og smuk, hendes palankin, og gik, ledsaget af en præst, hen til floden, hvori hun steeg ned; hun var i dette øieblik iklædt hvidt. opkommen af vandet blev hun iført kostbare klæder, hvorefter hun spadserede tre gange rundt omkring baalet, og derved hist og her udkastede nogle haandfulde kogt riis, hvoraf præsten tilligemed hendes beslægtede paa det ivrigste vare beskjæftigede med at opsamle kornene. derpaa kastede hun en bouquet i luften, hvormed hun havde været smykket, og efterat hun langsom havde besteget brændestadelen, paa hvilken hendes mands liig laae, lagde hun sig ved siden af denne, og slyngede den ene arm om hans hals. j dette øieblik løb hendes grusomme slægtninge til med tørre riisqviste, hvormed de tildækkede begge legemerne, og enkens egen søn, et neppe -aars gammelt barn, antændte disse med en brændende fakkel. baalet stod snart i lys lue; jeg stod samme saa nær, at jeg kunde see alle den ulykkeliges bevægelser. hun søgte slet ikke at løsrive sig; men syntes meget mere, jo stærkere flammerne angrebe hende, at trykke sig tættere op til hendes mands legeme. hendes udseende blev uforandret, tilder traadte hende et tykt skum for munden, som hidindtil et himmelske smiil havde omsvævet. j dette gruelige øieblik syntes mit hjerte at briste, og jeg havde sjunken afmægtig nedhvis ikke min ledsager havde grebet mig under armene; derimod formaaede en i nærheden af mig staaende amerikansk dame at see dette frygtelige skuespil lige fra begyndelsen til enden. jeg takkede min skaber, at jeg hverken var hendes elsker eller mage! - paa en høist magelig maade reiste jeg tilbage til calcutta, i en palankin. folkene som sædvanlig bære saadanne maskiner, løbe næsten i hundetrav og tilbagelægge enhalv engelske mile i timen. captainen, supercargoenog jeg havde saadanne i vor tjeneste, og da vil havde paalagt dem at transportere os fra et qvarteer til det andet i staden, saa besluttede de sig til, istedet for at trække den, som eller af dem magelig kunne have gjort, at bære den derhen. foruden disse og sex betientere, holdte vi endnu dommestikker, og dette store tjenerpersonale koste os dog ikke fuldt dollars maanedlig. (fortsættes).
|
fiction
|
y
|
thi_seamans-notices
|
thi_011299
|
1829-02-24
| null | 853 |
hans majestæt kongens kasse adeiendomme i østerhannherred, hjøring lig: jørgen nielsens gaard i aggersborg sogn og bye, af hartkorn tønder. anders nielsen rafns gaard i aggersborg sogn og bye, hartkorn tdr. søren pedersen hedegaardsgaard i aggersborg sogn og bye, hartkorn tdr. skpr. fdkr. / alb. peder jensen eies, sildigere jens christensens gaard i aggersborg sogn, ullerup bye, hartkorn tdr. laurs poulsens gaard i aggersborg, ullerup, af hartkorn tdr. skpr. fdkr. / alb. mickel mathiasens gaard i aggersborg, ullerup, af harkorn tdr. skpr. fdkr. alb. peder nielsen rafns gaard, senere niels jensen lørsteds i aggersborg, ullerup, af uprivilegeret. hartkorn tdr. skpr. fdkr. / alb., og privilegeret hartkorn fdkr. alb. niels pedersen bierres gaard i aggersborg, thorup, hartkorn td. skpr. fdkr. thomas laursens gaard i aggersborg sogn, thorup bye, hartkorn tdr. skpr. fdkr. christen andersens gaard i angersborg, thorup, hartkorn tdr. skpr. fdkr. anders pedersen bierres fradøde nu af jens christensen besiddende gaard i thorup, aggersborg sogn, hartkorn td. skp. fdk. anders christensen pilgaards gaard i aggerborg, thorup, hartkorn. tdr. skpr. fdkr., samt de parceller, no. og , af peder eiesgaard i aggersborg af hartkorn td. spkr., tilsammen hartkorn tdr. skpr. fdkr. trykkes, redigeres og udgives i thisted af j. s. lund. forrige niels nielsens gaard i aggersborg sogn, thorup bye, af hartkorn tdr. skpr. fdkr. poul thomsens gaard i aggersborg, thorup, af harkorn tdr. skpr. fdkr. - mads pedersen gundestrups gaard i beistrup sogn og bye, af hartkorn tdr. skpr. . - - jver martensens gaard i manstrup bye, beistrup sogn, af hartkorn td. skp. fdk. alb., med tilliggende kongetiende af hartkorn skp. fdkr. alb. . frendsen andersen fildts gaard i manstrup bye, beistrup sogn, hartkorn tdr. skpr. fdkr. alb. med tilligende kongetiende skpr. fdkr. / alb. peder simonsens sted paa blegebronde mark i beistrup sogn, af hartkorn skpr. fdkr. / alb.; og . - christen jensens enkes gaard og mølle, bonderup mølle kaldet, med tilliggende jorder i haurslev sogn, af hartkorn ager og eng tdr. skpr. fdk. alb. og mølleskyld skp. alb. stilles til de auctioner, hvoraf de de første afholdes her paa contoiret tirsdagen den te marts og de april næstkommende hver dagsformiddag kl. , men die auction paa selve stederne, nemlig: tirsdagen den de april, over eiendommene no. , , , , , og , onsdagen den de dito over no. , , , , , og ; torsdagen den te dito over no. , , og , og løverdagen den den mai over no. . auctionen begynder de de første dage kl. . formiddag og fortsættes i den anførte orden, og auctionen over stedet no. afholdes om eftermiddagen kl. . hvilket herved til lysthavendes og andre vedkommendes efterretning bekjendtgjøres, med tilføiende: at kjøberne fritages for skatter og øvrige afgivts-restancer til udgangen. af , m.v. hann-herredernes contoir paa aagaard, den de februar . kjer.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_011469
|
1829-03-10
| null | 854 |
nye udkomne skrifter. kortfattet tydsk sproglære til brug for de første begyndere, især i borger= og pigerskoler. af dr. p. hjort, lector i sorøe. j ark.) - kortfattet engelsk sproglære. (efter johnson, lowth, murray, walker og fl.) af c. mariboe, translateur og lærer i borgerbydeskolen. - nydansk læsebog for de første begyndere, af m. hallager. omarbeidet og forøget af pastor t. thonboe. de oplag, paany gjennemseet, forbedret og tilføiet skolepsalmer med choralmelodier i ziffre. - formularhaandbog, indeholdende formularer til de vigtigste contracter, adkomstdocumenter, og gjældsbreve, samt bemærkninger om hvad ved sammes udstædelse bør lagttages, af landsoverrets- samt hofog stadsrets=procurator joh. n. høst. ark.)
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_011478
|
1829-03-13
| null | 855 |
samme dag ventede man at hr. peel ville bringe emancipationsbillen i underhuset. hertugen, af wellington erklærede forgangen dag i overhuset, at man ville finde at denne bill, langtfra at krænke de nærværende jnstitutioner eller indføre papisterie, meget mere ville hemmedets fremskridt. de loyale portugisere paa tercera synes at ville udøve repræfalier, saaledes har en fægtning funden sted der den de febr. mellem det engelske skib pallads besætning, som ville hente vand, hvilket de portugisiske skildvagter forhindrede ved at fyre med skarpt paa dem, ved hvilken leilighed den engelske captain fitzclarance og nogle skibsfolk bleve saarede. det lykkedes det amerikanske paketskib james cropper at landsætte portugisere paa terceira; som captainen havde skjult i skibet, og andre skibe har ogsaa listet sig til at landsætte portugisere, saa at den nu er tilstrækkelig forsynet med tropper. en søemands noticer. (fortsat fra nr. .) engelænderne ere i jndien, som i deres fædrenelang store elskere af jagten; men her er deni ne ægte kongelig. mig blev en dag vist en officier som haltede, hvilken lille ubeqvemmelighed han havde tildraget sig paa en tigerjagt, hvordet var gaaet til paa følgende maade: elephanten, paa hvilken han reed, havde gjort et saa kraftigt anfald mod det vilde dyr, at dette laaubevægelig paa jorden, og blev holdet for dødt. officieren steeg altsaa tilsomst af; men det var kun et fif af den slue fjende, som, saasnart den saae sin modstander saa nær at den kunne naae ham, greb ham i lænden og kastede ham paa nakken (som ulven vel gjør det med faaret?) og rendte i fuld spring derfra. engelænderen havde lykkeligviis hænderne frie, og et par pistoler i sit belte; han greb den ene og knuste et rifbeen i siden paa sin bortfører, som gjengjældte det ved et dygtigt bid, uden at lade sit bytte fare men officeren tabte derover endnu ikke fatningen, men gjorde brug af den anden pistol og var saa lykkelig med denne at skyde tigeren lige gjennem hjertet, hvilket befriede ham fra hans betænkelige stilling. - da tiden var kommen som var bestemt til vor afreise, seilede vi ned af strømmen, og naaede nu det pragtfulde sonde-sund, hvis ophøiede og med tropenlandenes rige vegitation bedækkede strandbredde, jeg beundrede. medens vi omseilede dette, nærmede sig os baade, fra hvilke der falbydes papegøier, paradiisfugle, aber &c. vi afhandlede dem kostbare skildpadder, som vi betalte med dollars. - vigik dernæst til ankers mile fra batavia, hvorvi ikke allene forefandt en hollandske, amerikanske og engelske skibe, men ogsaa en mængde junker. af sundhedscommiteen erfarede vi, at sundhedstilstanden var yderst slet, og at det paa een dag var død mennesker; hvilket bevægede vores captain til at antage malayer, for at tjene som bud mellem vort skib og landet, og for at vor eget mandskab ikke derved skulle være udsat for den store hede. man bragte os noget jammerligt fjederkræ, som skulle være høns, men disse havde intet andet paa sig end fjederne. den næstfølgende dag gik jeg iland. staden syntes mig at være lav og af daarlig beliggenhed, de kanaler som gjennemskjære den, ere omgivne af tamarinder og andre træer, som give et behageligt syn, og nogle hovedgader ere i sandhed pragtfulde; men chinesernes qvarteer, er over al maade daarlig. desuagtet have de et muntert og lystigt udseende, medens at javaneserne ere dovne, tvære og mørke. den mængde af fremmede fra alle lande, som trænge sig fremi gaderne, og disses forskjellige klædedragter, lader troe, at man befinder sig paa en glimrende maskerade. - rundtomkring staden ligge nydelige landsteder, smykket med lysthuse af cocusog andre pragttræer, og det maatte være behageligt at leve i et saadant land, naar man kun ikke bestandig skulle være udsat for døden; men luften, som man her indgander, der er lige saa smitsom, som dustende, skjuler, lig kierligheden, dens gift under rosen. - jeg lod mig kjøre i en slags vogn, som kan rumme to personer, med en postillion paa bukken, tre lagaier bag paa og forspændt med et par saa smaae heste, at de forekom mig som et par muns der kunne løbe afsted med fællen. enhver fremmed af nogen distinction, maa nødvendigviis holde sig saadant et kjørværk, ifald det er ham magt paaliggende at beholde sin sundhed; thi solen kaster om dagen sine straaler herned med saadan magt, at de trænge igjennem den tykkeste pandeskal, naar samme ikke er beskjærnet med et dygtigt bolværk. - efter at jeg havde anvendt timer paa at strøife om i egnen og vendte tilbage til skibet, vare allerede personer af mandskabet blevne syge. selv føelte jeg forvarslet paa en feber; men afvendte dens fuldkomne udbrud ved at indtage en dygtig dosis colomel og jalappe. - j den tid vi laae i havnen, havde vi flere saa hæftige tordenveir med regn, som man sjelden oplever paa andre steder; de rensede og forfriskede for øieblikket armosphæren og om aftenen blev sædvanlig den stikkende hede dæmpet ved en let søevind. - vi seilede omkring kysten fra batavia til tagal, en lille havn, hvor død og pestilence synes at høre hjemmelængere hen naaede vi til samarang, en noget mindre morderisk stad, af temmelig behageligt udvortes. surabaya, som vi dernæst gik til anker for, er et indtagende opholdsted, og gjælder ogsaa forholdsmæssigen for sund. - j samarang havde jeg leilighed til at see fængslet, hvorto af vore folk, formedelst ulydighed vare blevne indspærrede. man viste mig her det værktøi, hvormed de farlige væsener blive fangede, der under solens og opiumets jndflydelse rasende løbe gjennem gaderne og stikke med en dolk ihiel, alt hvad der komme dem i veien; man kalder dets te er løbende muck. dette værktøi er en slags meget langarmet jerntang, der aabner sig som kniblange, og hvis bøining for til, er vidnok til at omspænde et menneskes liv, og stærk nok til at holde ham fast, naar han først engang er indsluttet deri. j boston havde jeg kun seet fruentimmer med mucke, men jeg troer ikke at man hos dem vil kunde udfinde et middel derimod. læseren maae nu forestille sig, at han indskibede sig med mig til kysten af china, paa et hav, der er ganske bedækket med barker, mellem hvilke vi maae søge at bane og vei paa en strækning af mile. disse skrøbelige fartøier tjene tusinde familier til huuslye, som ingen anden boepæl have. paa een lille barke allene talte jeg tibørn, og man sagde mig, at dette var saa temmelig middeltallet som man kunne antage enhver barke indeholdt. alle disse svømmende folk leve af fiske, i hvis fangst chineserne især ere meget erfarne; men de tjene ogsaa dem igientil næring, idet aarlig henved hundrede af dem drukne; men hvad er vel nogle tusinde jndividuer af en saadan masse. vi gik til ankers paa macaos rhed. og antog der en lods til wampao. - staden er bygget paa en landspidse der strækker sig fremvestlig for floden cantons munding. lander liggenhøit og har et fundt clima. husene ere hvide og see langt borte ganske reenlige ud; men hvilket blændværk taber sig, naar man beseer dem i nærheden. macaoer, nøie taget, ikke andet end en portugisisk stad, smudsig, som de alle ere, men har en temmelig god rhed. omendskjøndt wampaa kun ligger mille bortfjernet fra ma cat, brugte vi dog dage for at komme derhen, vi havde imidlertid ogsaa undertiden baade vin, og strøm at kjæmpe imod. paa denne tourbleve vi engang om natten, da vi gjorde knob i timen og medens lotsen og vagter vare paa fordækker, vaagnet op af søvne ved en frygtelig skrigen; vi havde nemlig nylig seilet et fartøi i grund. det var en kulsort nat, og barken ikke at see, da dem ingen lanterne havde; sandsynlig ere alle ombord paa samme omkomne. jndløbet til strømmen er som besaaet med smaae øer, der ville gjøre seiladsen høist forefuld, gaves derikke det engelske compagnies fortræffelige kort. (sluttes i et af de paafølgende nr.)
|
fiction
|
y
| null |
thi_011505
|
1829-03-17
| null | 856 |
nye udkomne skrifter. etubibliothek for damer, no. bagerdrengen, som minister, fortælling af schokke. - om det videnskabelige liv. tale ved sorøe academies fest, den de jan. , af chr. lütken, lector i philosophien. - en beretning om frimureren, juveleer trykkes, redigeres og udgives i thisted af j. c. lund. coustos lidelser, i den gyselige jnqvisition i portugal, med kobbere, som forestille hans pinsler, samt et forsvar for frimurer=samfundet, oversat af det engelske ved prof. s. bloch.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_011626
|
1829-03-27
| null | 857 |
som et særsyn i den lærde verden er nylig udkommet to bind "digte af kong ludvig af bayern hvoraf jndtægten skal tilfalde blindeinstitutet i freysing. samlingen indeholder en rigdom af sange, sonnetter, epigrammer, elegier, som snart vil blive læst i og udenfor tydskland med den inderligste deeltagelse, da de vise, af hvilken ædel aand den kongelige forfatter er besjælet. j det første digt høisamme skrev efter sin thronbestigelse, betitlet "til mig som konge." er omqvædet, at han nu er død for sig selv, men atter lever op i alle, og derfor ikke maa see tilbage, men skue fremad til sit store maal.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_011681
|
1829-04-03
| null | 858 |
under admiralitets- og commissariats-collegiet: under ste august er viceadmiral steen bille, storkors af dr. og dom., meddeelt caracteer som admiral. captainerne hagerup, r. af d. schifter, r. af d. og d. m. v. bielke, r. af d., og donner, r. af d., meddeelte commandeurcaptainets caracteer. captainlieutnanterne garde. dalerup og gran tillagte captains caracteer. søekrigscommissair børgesen forundt krigsraad caracteer. proviants-, amunitions= og materialforvalter funck paa christiansøe, og fuldmægtig nyeland ved søeetatens proviantgaard, meddeelte krigsassessors caracteer. hans majestæt har under ste august benaadet efterfølgende med ordens- og hæderstegn: med dannebrogsmændenes hæderstegn benaades følgende storskors af dannebrogen. dhrr. hs. excell. v. brochenhuus, overhofmester hos hs. m. dronningen. hs. excell. alphonso d'aguirre & gaden greve af yoldi, overkammerjunker. med storkorset af dannebrogen benaades: dhrr. hs. excell. v. holstein, over-ceremoniemester og generalmajor, d. m. hs. exe. emil greve af rantzau til rastorff, geheimeconferentsr. og d. m. hs. excell. v. roepstorff, geheimer, overstutmester og ste staldmester, d. m. lange, conferentsraad, medlem af generalpostdirectionen, d. m. v. krag, generalmajor, d. m. v. leschly, oberst og chef for dronningens livreg. d. m. v. castonier, generalmajor og d. m. bruun, conferentsraad. hs. excell. v. sehestedt, geheimeconferentsraad og overjægermester. med commandeurkorset af dannebrogen benaades dhrr. manthey, confr., d. m. jessen, confog cabinets-secretair, d. m. ørsted, dr. jur. confr., generalprokureur og deputeret i det danske cancellie, d. m. d'origny, oberst og comm. d. m. v. jessen, kammerh., stiftamtmand over lolland og falster, amtmand over mariboe amt, d. m. møller, confr., general-auditeur for søe-etaten, directeur ved nationalb., d. m. aagesen, general-auditeur for land-etaten og deputeret i general-commissariats-collegiet, d. m. b. thorwaldsen, etatsraad og prof. ved academiet i kbh. eugenius greve af reventlau, kammerh., gesandt ved det preussiske hofmed dannebrogsmændenes hæderstegn benaades efterfølgende riddere af dannebrogen. dhrr. c. rothe, etatsraad og committeret i rentekammeret. h. v. rothe, oberstlieutnant og divisions-qvarteermester. gerhard greve af trampe, commandeurcaptain. r. langeland, justitsraad og proviantsforvalter ved søe=etaten. cederfeldt de simonsen, kamh., stiftamtmand over fyens stift og amtmand over odense amt. t. kongslev, etatsraad, deputeret i rentekammeret og for finantserne. holm, provst for holmens provstie og sognepræst for bremerholmsmenighed. møller, dr. theol. & philos., stiftsprovst over lolland og falsters stift. bugge, confr., geheime-cabinetskasserer. v. hansen, major og divisions-adjutant a la suite. schou, etatsraad og toldkæmnereer. borg, etatsraad og toldkæmnereer. engelstoft, dr. phill., medlem af directionen for universitetet og de lærde skoler, prof. ordinarius. bauditz, kamh. oberstl. og over-adjutant. v. holten, etatsraad og gouvernementssecretair i fyen. meyer, dr. phill., etatsraad, deputeret i rentekammeret, samt for finantserne. fog, etatsraad og medlem af directionen for statsgjælden og den synkende fond. v. ohlrogge, oberst i jngenieurcorpset. jespersen, amtmand over bornholm. v. wiister, major og divisions-qvarteermester. v. qvaade, major i jngenieurcorpset. v. jrminger, premierl. og reg-adjutant. v. michaelsen, oberst, bataillonscommandeur. v. dauw, oberst og bataillonscommandeur. wegener, stadshauptmand i kbhavn. med ridderkorset af dannebrogen benaades. dhrr. ludvig greve af schulin, kamh. christian greve af juel wind friis til frisenborg, k. ludvig greve af juel wind friis, kamh., ritmest. schack, greve af knuth, kamb., committeret i rentekammeret. carl greve af schimmelmann, kammer, og hofjægermester. v. juel, kamb., major i livgaden til fods. wilhelm greve af sponneck, stiftamtmand i ribe stift. carl greve af ahlefeldt. erichsen, etatsraad og grosserer. hansen, etatsraad og cancelliedeputeret. c. f. v. bytphen, oberst og chef for die jydske jnfanterieregiment. koefod, høiesteretsassessor stellwagen, høiesteretsassessor. colbjørn degen, etatsraad. bilsted, etatsraad og kammeradvokat. v. michaelsen, oberst og bataillonscommandeur i det jydske jnfanterierregiment. v. dudden oberst. sporon, kammerjunker, amtmand over svendborg amt. graab, kammerjunker, amtmand over hjørring amt. thorsteinson, amtmand over islands vestre amt. wulff, commandeurcaptain i søe-etaten. holst, commandeurcaptain i søe-etaten. (fortsættes).
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_012884
|
1829-08-11
| null | 859 |
amerika. fra tampico havde man i london ved et amerikansk skib faaet efterretninger, som naae til den de october. rygtet at a md. amerikanske tropper skulle være gaaer over til spanierne, er blot fabel. den mexikanske oberst palacios havde med md. havt den dundristighed at ville slaae alle spanierne, hvorved naturligviis hans folk bleve sprængte fra hverandre; imidlertid er allerede den mexikanske general st. annas avantgarde indtruffen til taspami, kun mile fra tampico, og generalgarza rykker med sine tropper frem fra potosi. spanierne havde imidlertid den die aug. besat tampico, og den de indtaget tampico de la tamanlipas, hvor der vare kun md. med kanoner, som gjorde modstand, men bleve fordrevne med et tab af md., hvorved spanierne skulle have mistet mange officerer og mand.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_013550_a
|
1829-10-27
| null | 860 |
udtog af et brev fra havanna . (meddeelt efter anmodning.) at stige ombord i europa og først at sætte foden paa land i havanna er saare frapperende for en europæer; synet af de mange sorte, gule og brune mennesker, allarmen af negerne, og kort den hele vestindiske smag, kan gjøre en ganske forvirret. havanna selv er langtfra ikke smuk, thi gaderne ere meget snævre og smudsige, hvilket sidste nok i særdeleshed foraarsager usundheden, som dog langt fra ikke er saa stor, som man i europa indbilder sig; at gaderne ere snævre, er paa en maade godt, thi derved gaaer man næsten bestandig i skygge. de ere ikke ombrolagte siden byen blev bygget, og ere derfor næsten paa sine steder upassable. naar nu solen - efter hyppig regn, som indtræffer - kaster sine varme straaler paa alt snavset, da opstige regndunster, som ere saa skadelige, at de vistnok for en deel foraarsager climatfeberen, hvilken man aldeles ikke kjender til paa landet; ja folk, som komme til byen derfra, faae undertiden her feberen; denne kommer iøvrigt ikke hvert aar, undertiden ikke i a aar. omegnen er derimod ypperlig, og en fuldkommen blomsterhave, man spadserer nemlig, under appelsin, cocos og andre udmærkede smukke træer, omgivet af pragtat fulde dustende blomster; hvor ypperlig er ikke i særdeleshed morgenen her, alt er i december maaned saa at sige i sin flor; luften er altid blaae og klar og climatet herligt, i december, januar og februar maaneder haves , siden stiger heden til , .
|
non-fiction
|
essay
|
thi_brev-havana_a
|
thi_013550_b
|
1829-10-27
| null | 861 |
man har her et slags kjøretøi, som hedder "velan; det ligner en gik med calesche, som trækkes af een hest, hvilken den sorte kudsk ridende styrer, og det med saadan en færdighed, at man vilde forbauses; thi de sorte ride nemlig ogsaa ypperlig. j disse velaner kjøre creolerinderne, skaberens mesterstykke, hvilke øine, hvilke fødder, og kort, hvor i verden gives fruentimmer skjønnere eller saa skjønne som disse? de ere alle hvide, men dog noget mørkladne; med dem kan man ogsaa uden videre strax coqvettere, som er spansk mode. det forstaaer sig at andre damer og ligeledes herrerne ogsaa benytte velanerne, thi enhver nogenlunde anseet familie holder sig en saadan; gaderne vrimle desuden af dem, og for en real ( rbs.) kan man kjøre hele byen rundt i dem. - j havanna staaer man sædvanlig op kl. , drikker et glas vand, spadserer derpaa med sin zigar i munden, til henved kl. , spiser derpaa en apelsin, arbeider til kl. , nyder derpaa frokost, som bestaaer af slaaet æg, riis samt sorter, steg, hvortil drikkes fiin bordeaux viin blandet med vand, samt derpaa en lille kop kaffe. man arbeider da igjen, eller spadserer. kl. spises middag, i større huse forskjellige retter, mad, som alle paa engang blive serverede, maner ganske raadvild med hvad man skal vælge, thi de ere alle ypperlige og ikke seer man i europalet mage dertil; hvilke herlige frugter er ikke bordet besat med man drikker altid dertil en letviin blandet med vand. nu siges dermed basta, thi man spiser ikke meere den hele dag. kl. gaaer man i kaffehusene, drikker lemonade eller hvad man lyster. disse huse ere over al forventning; der ere flere der rummer personer, har billiarder, og endeel af huset er under aaben. himmel, saa at man altid har frisk luft. - det - er her meget farligt, at gaae ud om aftenen, da næsten hver aften og nat, folk, deels blive attaqverede, deels myrdede. spanierne ere i denne henseende et afskyeligt folk, som aldeles ingen samvittighed gjøre sig af at myrde. de ere gjerne , a i følge, sætte da een en kniv for brystet, og holde den der, saalænge til man har givet dem hvad man har af penge, uhre, kostbarheder a. har man noget udestaaende med en spanier, deriverende af kjærligheds geschick ter, penge=affairer &c., da betaler han kun en neger dublon (der ere ligesaa store som en specie, men eislet saa tykke, af værdie circa rbd., og man myrdes da af ham den første aften man gaaer ud. ja, de røve og myrde endog paa gaderne, naar disse ere fulde af mennesker, hvilke sidste stedse løbe deres vei, for senere at undgaae den visse hævn. politiet er slet, og selv det slette ste pak af verden, lovene jammerlige, ja skjændige og give ingen mand sikkerhed. for nogle faa aar siden blev af et stort handelshuses pakhuus bortstiaalet for circa piastre; tyvene bleve opdagede, men angaves ikke, og man lod dem tvertimod beholde godset; thi let, havde det sikkert ikke været at faae, og eierne vare udsatte for, at være blevne myrdede. med guldsager, saasom: brillante brystnaale, uhrkjeder, signe ter a., bor man derfor ikke der glimre, thi tyvene blive strax opmærksom herpaa, hellere holde sig simpel og jevn. (fortsættes.)
|
non-fiction
|
essay
|
thi_brev-havana_a
|
thi_013551
|
1829-10-27
| null | 862 |
paa øen cerigo var, selv medens krigen rasede, j store skoler i gang, hvori børn nøde underviisning; især opvakte et pige-jnstitut, hvori pigebørn nøde underviisning, selv reisendes beundring. oderede, - tydskland. fra main skrives under de october: det var ikke undgaaet en cannings skarpe blik og jndsigter, at man blot kunne lede tildragelserne og benytte dem til egen fordeel, naar man tog en virksom andeel i samme. j følge denne anskuelse blev te juli tractaten i london til, som drog slaget ved navarino og moreas besættelse af franskmændene efter sig. havde canning længere forbleven ved statsroeret, saa ville for nærværende tid den største deel af grækerland, dardanellerne, bosporusog selv constantinopel, sandsynligviis været i engelændernes hænder, og disse derved være blevne satte istand til at gjøre deres jndflydelse gjældende ved det osmaniske riges nye dannelse: og at have holdt russerne ligevægten. canning havde afsluttet londonner-tractaten, vistnok ikke for at overvælde russernes allerede svage modstander, men fordi han saae omstyrtningen af sultanens regjering for øine. denne overbeviisning maae man ogsaa nødvendig faae, naar man kaster et blik paa de indre forhold i tyrkiet, og paa de mahumedanske staters historie, som alle faldt, eller tabte deres kraft og storhed, saasnart oplysningen begyndte at udbrede sig over dem.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_013579
|
1829-10-30
| null | 863 |
efter en skrivelse fra alexandrien af te aug. er det at formode, at det snart vil komme til et fredsbrud imellem sultanen og mehemed ally, paa grund af, at vicekongen ei har efterkommet sultanens sidste befaling, at sende sin søn med , md. til constantinopel. det keiserl. firman, som indeholdt denne ordre, paalagde tillige vicekongen at opgjøre sin afregning, og anerkjende, at han, ligesom de øvrige paschaer, ikkun var en af den høie port besoldet agent. j en beraadslagning, som vicekongen, holdt med sin søn og tvende af sine svigersønner, blev besluttet: reent ud at nægte at adlyde denne befaling. mehemed aly vil ikke være den angribende, men han bereder sig paa en kraftig modstand, om fornødent skulde gjøres. kysterne sættes i bedste forsvarstand, og hæren recruteres med , mand jnfanterie og mand cavallerie. den ørk, som rundt om indslutter ægypten, er dens bedste forsvar fra landsiden. men det er ikke usandsynligt, at algier, tunis og tripolis ogsaa ville assistere ægypten, da de have viist sultanen endnu mere ulydighed, ved slet ingen hjælp at ville yde ham i nærværende krig; og lykkes det ham først at undertvinge ægypten, vilde touren bag efter ogsaa komme til dem. mehemed aly var selv forlængst bleven et offer for sultanens hævn, naar han ikke stedse til rette tid havde vidst at skaffe overbringerne af silkesnorerne af veien, blandt hvilke der ogsaa eengang skal have været en pascha, som allerede var udnævnt til hans eftermand. selv efter moreas rømning skal der i den syriske ørk være opsnappet et nyt fra constantinopel afsendt døds-firman. det vil nu for endeel komme an paa, om de arabiske tropper ogsaa ville blive mehemed aly tro.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_013593
|
1829-10-30
| null | 864 |
under titel af: "erindringer af min politiske selskabelige og literaire vandel i frankerig, en rapsodie, agter hr. p. a. heiberg at udgive et skrivt, som vil udkomme hos p. j hoppe i christiania. det bliver ark stort i vo, og overlades subscribenter for s. norsk arket den de f. m. inddrev ved bratten, frederikshavns tolddistrict, en kantret slup, af hvis forfundne papirer faaes, at den heed bringsværd, ført af skipper halvor sørensen, af oxfjord bestemt til danmark med trælast. ladningen og endeel af takkelagen er bjerget; men skibet totaforliist.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_013614
|
1829-11-03
| null | 865 |
blandt oportes befolkning, som i en tid af maaneder har aftaget , sjæle, skal nu igjen personer henrettes, nemlig: doctor juris studenter, grundeiere, kjøbmænd og postmester. den spanske gesandt, som dommiguel nu har ophøiet til grand af portugal og givet christusordenens store baand, blev ved tiltrædelses-audientsen kun maadelig modtaget (fordi han skulle have yttret at havde bevirket anerkjendelsen infanten sagde ham: "det creditiv de overleverer mig, har jeg kjendt for længe siden, de er kun den automat, som overleverer det." – den ædle grev villaflorseiendomme, som den mignellistiske regjering ville sælge, har ingen villet byde paa, saa at den har greforv.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_013810_a
|
1829-12-01
| null | 866 |
udtog af et brev fra havanna . (sluttet.) vask, er meget dyrt i havanna, og for een person en udgift af over spanske dalere om aaret, thi man skifter nemlig reent linned hver dag gange i det mindste i meget varme dage endog oftere. - forstæderne ere meget store, og vinduerne stedse der, saavelsom i staden, fyldte med damer, der ere saa brillante klædte, som man nogensinde seer dem i europa; de have bestandig en vifte i haanden, for dermed at bortjage musqvitterne, og med den hilse de ogsaa ganske gratiensk; de ere hele dagen til skue. da man ingen ruder har i disse saakaldte vinduer, kan man derfor fra gaden see lige ind i huset. udenfor byen er næsten hver aften bal (i den koldere tid) som intet koster; tæt ved balsalen ere værelser hvor der spilles kort, og de personer, som holde banqve, maae betale gildet, saavelmusikken som værelserne. vil man nyde noget, maae man gaae paa restaurationerne, nogle huse derfra, hvor naturligviis enhver betaler for sig. damerne dandse her i almindelighed ikke godt, hvilket heller intet underer, da climatet ikke er indrettet for baller, eller slige varme bevægelser. - her ere ypperlige heste, som man i europa vel ikke drømmer om, nemlig saadanne, som stamme fra den bekjendte andalusiske race; man har blaae heste, smukkere end man nogensinde seer dem i europa, og som staae a knik paa den lange udhængende store halle, og i det hele ere som løver. man kan ingen jdee gjøre sig om, hvorledes de løbe og hvor let de bære, alt en pasmen et pas som agterud feiler de danske og de fleste europæiske hestes trav. man forrer hermed grøn mais, som vistnok er et godt foder - thi de fleste heste ere dog i god stand. mulerne, de stakkels muler, ere at ynke, thi de haarde sorte overlæffe dem, og behandle dem paa det meest grusomme; at see de stakkels dyrsaaledes anstrænge dem og den sorte desuden at stikke og prygle dem, hvorunder han tillige raaber af fuld hals, er ret hjerterørende. - derimod er det meget morende, at see landmændene - komme til byen med appelsiner, cocos rodder, høns, duer a., hvilket alt fores paa hesten, paa følgende maade: sadelen er nemlig en stor pude, paa hvilken der paa begge sider ere nedhængende store lommer, hvori alt det ovenanførte pakkes og hænger, der, hvor been eller rettere, laar og knæe sidde. bonden selv, sidder ovenpaa puden, paa kryds og tværs, bage og forlænds, alt som det synes ham, smøger sin zigar og styrer, hesten i et toug, eller et slags grime, thi bidsel bruger han ikke, saameget stoler han paa dyrets sikkre gang. dette seer ganske kunstigt ud, selv er han kuns klædt i en blaae eller hvid skjorte, et par hvide beenklæder, en guul straahatog sædvanlig gule skoe; det er hans hele dragt. processioner ere her meget almindelige, og den helligaands procession gaaer til om i gaderne; ved en saadan leilighed seer man hvem der ikke er catholik, thi hine tage hatten af og knæle, medens den passerer forbi. jkke altid gjøre europæerne det sidste, men kunde let, naar de ikke gjøre det, udsætte dem for at faae nogle slemme stik. for aar siden bleve de i saadant fald uden barmhiertighed myrdede. j pindsedagene er alt stille og spanierne gjøre ei andet end at løbe fra og til kirke nat og dag, hvorfor der aldeles ikke tænkes paa forretninger, som gandske hvile. man trækker omkring i procession med christus billeder, a., ledsaget af fuld musik; og skjærtorsdag er stort optog paa placa de arma, hvortil er musik af alle regimenterne. tæt udenfor byen er circus, en uhyre stor træbygning, egentlig for tyrefægtningerne, der rummer over , mennesker.
|
non-fiction
|
essay
|
thi_brev-havana_b
|
thi_013810_b
|
1829-12-01
| null | 867 |
blandinger. bmk. der er i den senere tid udkommen et værk i london som opvækker almindelig opmærksomhed, nemlig en fortælling af den forhadte sir hudsom low, om hvad der her tildraget sig paa st. helena, medens han der var napoleons fangevogter; han fortæller med en høist overraskende upartiskhed og frihed, hvorom de kapitel, som indeholder en samtale med napolen, er et talende beviis vi ville bruge forfatterens egne ord: det grændseløse, og vilde lidenskabelige had, som napoleon har til mig, og som opfyldte de giensidige forhold, hvori vi stode, med saamegen bitterhed, havde allerede længe overbeviist mig om rødvendigheden af, mundtlig at erklære mig for ham jeg bad om en audients, og mit ønske blev tilstaaet, trods alle jntriguer, hvortil man tog sin tilflugt, for at formaae generalen til alafslaae samme; thi omendskjøndt jeg var gouverneur paa øen var det dog ikke mit kald, at trænge ind til ham mod hans villie, forøvrigt har jeg formegen agtelse for hans ulykke til at betjene mig af et saadant middel. her følger en samtale, hvis jndhold ingenlunde er fordeelagtig for mig; men min hensigt var at give den ordret, fordi sandhedens stempel, som jeg har troet at maatte aftrykke derpaa, kan tjene som beviis paa min apartiskhed ved affattelsen af dette mindeskrift: napoleon, ahl er det dem, min herrenu hvad vil de mig da gouverneur. tillad de mig fremfor alt, hr. general, at aflægge dem min tak, fordi dehar havt den godhed at modtage mit besøgnapoleon. jngen hykkerier hr. gouverneur, ingen tossede høflighedsformularer. det forekommer mig just som hine franske og engelske officerers opførsel i fontenav, der just som de vare ifærd med at vexle gevæhr- og kanonkugler med hinanden, toge hattene af og tiltaabte hinanden; mine herrer, hvis det er dem beleiligt, ville vibegynde, - gouverneur. jeg ønskede hr. general, at bibringe dem en bedre mening, om de agtelsesfulde hensyn man bærer for deres person, og hvilke jeg ved enhver leilighed søger at lægge for dagen. napoleon. agtelsesfulde hensyn, del- hr. lowe lad os ikke spille comedie med hinanden, lad os være oprigtige. de haver mig af deres inderste hjerte, og jeg kan ikke udstaae dem. hvad deres agtelsesfulde hensyn angaae, hvoraf de bryster dem saameget, saa høre de til dem, som den engelske bøddelknegt iagttog, naar han drog den skjæbnerige hue ned over deliqventens hoved, og aldrig glemte at raabe til ham: undskyld at jeg er saa fri. gouverneur. just for at bringe dem tilbage fra denne ufordeelagtige mening. napoleon. min mening, herre, er ikke en overilet dom, den er grundet paa kjendsgjerninger, paa deres handlinger. gouverneur. hvilke de og de, der omgive dem hidindtil stedse kundhar udlagt paa det værste oprigtig sagt, jeg troer at mit ubehagelige ja endog tilbagestødende ydre – jeg bedtager mig slet ikke desangaaende – mine barske manerer, som ere en følge af soldaterlivet i feldten - napoleon soldaterlivet i feldten. - hr. lowe forglemmer vistnok at han har gjort alle sine feldttog i skriverstuerne? dog vi ere jo ikke komne sammen for at røre op i det forbigangne, dette angaaer ikke mig, kun det nærværende skal sysselsætte os og jeg siger dem derfor gandske aabenhiertig, at naar en eller anden grund kunne tjene til erstatning for det ubehagelige ved deres besøg, thi deres besøg kan naturligviis paa ingen maade være mig behagelig gouverneur. hr. general disse uskaansamme yttringer rapoleon. de har ret - vi ville rolig erklære os for hinanden, saa viid da, at jeg ønskede mig en leilighed at kunne afgjøre vore ting med hinanden – de talte just nu om det ubehagelige jndtryk de troede at maatte tilskrive deres udvortes. nu ja, det er sandt, deres udvortes har ikke gjort noget gunstigt jndtryk paa os. gouverneur. men hvor kunde en mand af saa dyb menneskekundskab lade saa barnagtig en grund indrømme nogen magt over sig napoleon. det var og aldeles ikke tilfældet, jeg har endog talt med bertrand derom, og paa det eftertrykkeligste søgt at bekjæmpe stormarskalkens fordomme, som jeg den gang kaldte dem; idet jeg paastod at det var muligt, at det tilbagestødende jndtryk deres udvortes gjorde, kunne udslettes ved fortrinlige sjæls-egenskaber man veed jo, at man ikke selv har skabt sig. gouverneur. jeg takker deres excellence, napoleon. holdt, holdt, hr. gouverneur, tak ikke for tidlig seer de da ikke, at jeg blot talede som den sunde fornuft bød, da jeg i denne henseende tog deres partie? det var jo ligesom man ville udmaale et mennestes værd med en alen. som en følge deraf, skulle schweitzeren, novorraz, en af mine kammertjenere, der er mod fod høi, og har sande herkules=skuldre, være alle vores herre og mester, og saaledes ville manogsaa ikke i aar mere tale om slaget ved austerlitz, og den mand, som vandt det. men herre! de har siden fuldkommen retfærdiggjort den modbydelighed stormarskalken hr. v. montholon har fattet for dem de har viist at deres sjæl er ligesaa afskrækkende hæslig, som deres ydre. gouverneur hr. general! de taler med gouverneuren, med hans storbrittaniske majestæts repræsentant, rapoleon. jeg er langt fra at ville giøre dem en gouverneurs titel stridig, hvilken i deres øine har samme betydning, som en bøddeels functioner. gouverneur. disse fornærmelser rapoleon. o! hør de kun til, min herre, jeg er endnu langt fra færdig. gouverneur nu vel, jeg vil høre derpaa, synet af en sjelden ulykke. napoleon. gjør paa deres jern- og steenhjerte intet jndtryk - men de skal ikke destomindre høre mig, thi jeg har ret til at beklage mig gouverneur hr. general, jeg vil med ærefrygtsfuld agtelse høre paa dem; med dem, veed jeg dog i det mindste, hvordan jeg er faren, de giver mig deres had aabenbart tilkiende. rapsleon. ganske og aldeles. gouverneur. men de mennesker, som omgive dem, forgifte alt; og dem alene har jeg at takke for den sandelig vidt drevne uvillie, som dehr. general føler mod mig. rapoleon. hvem i al verden kunne ogsaa blive koldblodig ved deres opførsel. - hvoraf kommer for exempel den narre-egensindighed, som forleder dem til at forfølge og insultere personer, som deels af vane, og deels af gammel ærbødighed, endnu paastaae at ville kalde mig keiser. gonverneur. tillad de at jeg bryder af, jeg har de bestemteste ordres i denne henseende, og lord barburst napoleon. er en frig usling, hvem har givet ham ret til, at gjøre mig reisertitelen stridig? har jeg ikke kjøbt den dyrt nok ere minsoldater ikke vidner paa, at jeg har vovet livog lemmer? – gyldne ærestøtter skulle monarkerne oprette mig, thi den kongelige magt var nedtraadt i støvet, jeg har trukket den fremderaf, jeg har laant den nye glands, hvad for øvrigt eders castlereagh. eders bathurst, eders wellington og alle disse herrer tilsammentagne og særskildt angaae, da ere de fordømte til en vanærende forglemmelse; og skulle deres minde leve, saa vil det sikkert kun skee, for at kunne gienkalde i erindringen om de afskyeligheder, som ere uadskillelig forbundne med deres politiske exstents, og for den et øiebliks græsselig berømmelse have de at takke denne uværdige behandling, som de have gjort dem til pligt mod mig gouverneur hr. general, disse beskyldninger gaae forvidt. napoleon nei, de ere retfærdige, hele verden veed det. - jeg havde søgt tilflugt paa bellerophon, et engelsk skib, jeg var deres nations gjest – jeg havde villet være frie - og disse elændige have forraadt og solgt mig, gouverneur. de vil maatte tilstaae, at det ikke tilkommer mig at fælde en dom over gyldigheden af denne politiske forholdsregel. napoleon. det er sandt, jeg gaaer for vidtjeg forfalder til gjentagelser, saaledes gaaer det, ulykken gjør enten taus eller snaksom, og alt formange lidelser gjør pirrelig. velan, hr. gouverneur, hvormed vil de retfærdiggjøre deres opførsel mod grev bertrand? (fortsættes.)
|
fiction
|
y
| null |
thi_014308
|
1830-02-05
| null | 868 |
avertissements. i stervboet efter de i lomborg i hvidberg v. a. sogn afdøde ægtefolk christen christensen og kirsten sörensdatter, bliver fredagen den te marts , om formidddagen kl. slet, paa hassing-refs herreders contoir i teglgaarden holdet skiftesamling; hvilket foreløbig bekjendtgjöres til efterretning for boets vedkommende. navnlig indbydes madame lassen, og hr. proprietair willemoes paa tøttrupgaard til at møde ved denne samling teglgaarden den februar . fischer. næstkommende tirsdag den den marts , om formiddagen kl. slet, bliver i douermøllegaard i ydbye sogn holdet skifte=samling i stervboet efter den ved døden afgangne lars christensen oddeldette bekjendtgjøres foreløbig til efterretning for boets credi- og debitorer, som indbydes til møde bemeldte tid og sted. teglgaarden den februar . fischer. skiftet efter de i katterup, hvidberg sogn, paa thyholm afgangne ægtefolk, peder christensen og den sidst afdøde karen nielsdatter, foretages paa hassing-refs herreder, contoir i teglgaarden tirsdagen den de marts om formiddagen kl. slet, og agtes ommueligt den dag endelig sluttet. arvingerne indkaldes til møde og anmodes om udeblivelses-tilfælde at forsyne de for den mødende med tilstrækkelige fuldmagter eller bemyndigelser, for at udtælling af de ikkemødende, arvelodder kan finde sted. teglgaarden den februar . fischer.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014363
|
1830-02-12
| null | 869 |
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. i petersburg talede man den de januar om en vidtløftig note det russiske cabinet skal have til skikket lord heitesbury, angaaende de græske anliggender. "vores regjering, hedder det, vedbliver fast og bestemt at paastaae, at for tiden ingen forandring i grækerlandsregjeringsform skal foretages; men at dette lands bestyrelse for tiden skal overlades den menneskekjerlige og fordringsløse præsidents utrættelige jver. en præsidents valg, føier man til, skal frit overlades den græske nations ønsker og villie, uden at en af de store magter maae blande sig deri. - man paastaaer endog at sultanen, skal være af denne formening. velunderrettede personer ville vide, at denne og flere europæiske qvæstioner ville blive forhandlede i næste foraar, i en almindelig ministeriel-congres, hvortil forsamlingstedet skal være berlin. paa den russiske hærs complettering i orienten bliver uafbrudt virksom arbeidet, completteringsdetaschementerne og de nye ansatte officerer maae, forsaavidt den strænge aarstid tillader det, saa hurtigt som muligt paaskynde deres marsch, og man forsikkrer at de commanderende generaler ikke meddele nogen officeer hjemlov. det er ogsaa sandsynligt at rusland maae være betænkt paa et tredie - feldttog, da den tyrkiske armees organisation, og nye udrustninger drives i hele det tyrkiske rige, med den største jver, og underhandlingerne ere gaaet reent i staae, da porten tydelig lægger den hensigt for dagen at ville paa en god maade søge at unddrage sig de ved tractaten i adrianopel indgangne forpligtelser, og derfor har afsendt, et overordentligt budskab til petersburg. grev orlow befinder sig derfor i samme stilling, som ved hans ankomst, og maa oppebie nye jnstruxtioner fra st. petersburg. den franske gesandt, grev guilleminot har gjort porten nogle forslag med hensyn til krigscontributionerne til rusland, og derved tilkjendegivet det ønske, at alle i det ottomaniske rige boende catholske christne maatte stilles under frankerigs udelukkende beskyttelse, til hvilken ende, flere af italienske og franske geistlige bestaaende commissioner, skulle nedsættes i asien. porten har, som man let kan begribe, afslaaet dette forslag, hvorved reiseffendi yttrede, at alle rajas skulle nyde lige ret, og at det ikke kunne være ligegyldig for porten, at see en ny stat danne sig i selve staten. amnestie-forordningen bliver imidlertid af vedkommende tyrkiske embedsmænd udfort med den største og roesværdigste samvittighedsfølelse, selv de tyrkiske undersaattere, som ere mistænkte for at høre til janitschar partiet, blive behandlede med forundringsværdig mildhed, og al blodsudgy- provindsens fornemste stæder havde besluttet, og udstædt en adskillelses-act fra columbien.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014367
|
1830-02-16
| null | 870 |
j porto cabello havde general paes til dette øiemeed forsamlet notablerne og dernæst sendt dem en skrivelse fra krigsministeren general urdaneta, hvori det heed, at det var bolivars hensigt at lade sig krone og at ægte en prindsesse af orleans vistnok et falsk brev.) j maracaibovar bolivar derimod udnævnt til præsident paa livstid. mellem staterne buenos=ayres og sta. fee er en alliants-tractat afsluttet, om gjensidig at modsætte sig de andre provindsers angreb. efterretningerne fra det jndre af republiken ere foruroligende. ved mendoza skal en reaction have fundet sted, og det skal have lykkedes føderal-partiet igjen at trænge indi staden, at nødsage den nylig indsatte statholder til at capitulere, og derpaa at lade flere henrette i mendoza, til gjengield, som det hedder, for dræbte føderalister. den unitoriske statholder i provindsen cordova, general paes, skal være i stor forlegenhed, da provindsens jndvaan, ikke ere saaledes stemte for ham, som stadens beboere, hvorved det er ham vanskeligt at holde en staaende hær, som dog er nødvendigt for at holde sig mod hans dødsfiende quiroga.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014368_a
|
1830-02-16
| null | 871 |
enkelte træk af den spanske nationalcaracteer. af voyage en espagne du chevalier sanct gervais .) to damer af høi rang mødte hinanden omaftenen i en meget snæver gade i madrid, hvordet var nødvendigt at en af vognene standsede for at lade den anden passere; men da ingen af dem ville af stolthed vige for hinanden, tilbragte de begge natten i deres vogne til dagen brød fremog denne ædle strid endtes dermed, at man skiktede dem portechaiser, hvori de bleve borthaarne paa een og samme tid. de spanske fruen timmer ere meget jalour og mistænkelige mod deres tilbedere, og hævne sig ofte paa vandit-manere for en formeentlig utroskab; saaledes havde - en vis donna eularia valdet mistænke, maaskee med grund, sin elsker don alonzo for at være hende utro, og idet hun skjulede sin vrede, bestilte hun ham til en hemmelig sammenkomst i et fremmed huus; hun havde der skjult, med dolke bevæbnede banditter i et cabinet, der stødte til det værelse hvori hun havde hiin rendes vous med ham. efterat don alonzo havde indfundet sig, sagde hun til ham i en rolig tone, efter at have overøst ham med de mest bittre og bæftige bebreidelser: "jeg er herre over dit liv, du kan ikke undgaae mig, vælg, enten at døe for en dolk eller at nedsvælge den gift, som er i denne kop chocolade". den ulykkelige, som saae at hans død var uundgaaelig, svarede hende koldt, idet han tog koppen: "jeg vælger chocoladen, og efter at have drukken den, tilføiede dan: "denne drik havde været mig mindre ubehagelig, dersom de havde kommen en smule sukker deri, giften gjør den for bitter; det er ikke for min skyld, at jeg siger det, men for mine efterfølgeres. da denne furie af en qvinde, som endnu elskede ham hæftig, saae at giften begyndte at virke, forlod hun ham, sendte ham en skriftefader, og satte sig i en postchalse, som stod færdig til hendes flugt. den alonzo havde endnu tid til at skrifte, modtage sakramentet og erklærede døende: at han tilgav sin morder, som han ikke ville nævne. (fortsættes.) fabel. de to venner og camoeleonet. i venskabs blide stille roelaae tvende venners glade boe, hvor frie for tvedragt begge rolignød huuslig held i fredens bolig. men mørkets fyrste, satanas, for hvem ei noget er tilpas naar ondt og avind ikke trives og ven fra vennens hierte rives - udsøgte strax en gammel frende dog og bød ham sur til jorden rende: (han for at skjule ondskabs aand. omskabtes til camoelcon) - og derpaa strax med diævelsk glæde begav han sig til venskabs sæde, her søgte han at stifte spliid og nytte vel den gyldne tid; men hvor han gik, herom paa kloden, han lugted dog af hestefoden: snart begge venner klarlig saae hvad ham saa tungt paa hjertet laae; og da han snart var sort, snart rød, snart grov og stolt, snart hykkelsk sød, de begge sluttede evig fred, og fanden ud paa døren smed. med sin mislykkede mission han sig til satanas begiver; men denne raabte: væk patron og ham af helvede uddriver. han da slugeret vanked om, omsider han til spanien komhvor han i pennaffor blev storinqvisitor.
|
fiction
|
y
| null |
thi_014368_b
|
1830-02-16
| null | 872 |
jndenlandsk. jfølge cancellie-skrivelse af te decbr. f. a. ere alle kirke-eiere, som efter loven og anordningerne, inden forordningen af die juni emanerede, havde kaldsret, paa grund deraf, og uden hensyn til om de ere tdr. hartkorn i skoledistrictet, ifølge anordningen , de §., berettigede til at kalde skolelærer i det skoledistrict, hvor degnen har boet, men ei videre, og denne ret, efter den ved cancelliets circulair-skrivelse af te august bekjendtgjorte allerhøieste resolution, tilkommer kirke-eieren, om denne endog ved forordningen af die juni om kalds- og birke-rettigheder, har tabt ret til at gjøre foreslag til præstekaldets besættelse. naar kirke-eieren ikke er berettiget til at kalde skolelærer i det skoledistrict, hvor degnen boede, tilkommer denne ret, ifølge allerhøieste rescript af de marts , stiftets biskop. ifølge cancellie-circulair-skrivelse til samtlige amtmænd i danmark af de januar sidstl. skal den befalede paategning af overøvrigheden paa de for offentlige stiftelsers og umyndiges midler udstædte obligationer ogsaa for eftertiden følges med hensyn til obligationer, som tilhøre communer. efter cancellie-skrivelse af de jan. sidstl. er det kun reserven, men ikke cautionisten, som kan tilholdes at afsone mulcten med fængsel paa vand og brød. jfølge cancellie-skrivelse af te decbr. f. a. gjelder den i forordn. af de marts §. anførte jndskrænkning ingenlunde de haandværker, som efter loven og placaten af die april maae øves paa landet. om hs. excell. geheimestatsminister grev schimmelmanns sundhedstilstand vare for en dages tid siden foruroligende rygter i omløb i hovedstaden; men de have lykkeligviis ikke stadfæstet sig. denne høitbedagede og ligesaa høit fortjente statsmand har imidlertid rigtignok hele vinteren skrantet noget, og er heller ikke endnu vel. den ste februar begyndte, ifølge en kgl. resolution, i regentskirken, prøveforelæsningerne af de tvende concurrenter til det ledige professorat, doctorerne bang og kall. de fortsattes den paafølgende mandag, tirsdag, torsdag, fredag og løverdag. kirken var fuld af tilhørere.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014380
|
1830-02-16
| null | 873 |
en ny dansk colonie. j aaret forlod en dannet dansk mand sit fædreland og nedsatte sig i cooper county ved missorifloden mile fra staden boonville. han var bortreistfor i nordamerika at søge sin lykke, og han fandt den her, er nu en formuende mand, og eier mange jorder og skove i bemeldte frugtbare land, paa begge sider af den lille flod scamander, der har han besluttet at anlægge en fri colonieller bye, som han, efter sit fædreland, vil kalde dansborg, og hvortil han nu indbyder danske nybyggere at begive sig did, da det vilde være han en glæde om han her kunde faae bevirket eller begrundet nogle af sine landsmænds held og timelige velfærd. vilkaarene findes nedlagte paa dagens contoir i kjøbenhavn, og for deres rigtige opfyldelse indestaaes af solide mænd i hovedstaden. nyebyggerne maae være indfødte danske, sunde paa legeme og sjæl, over aar gamle, ærlige, ædruelige, flittige, uden gjæld, og istand til at foretage noget nyttigt der i landet. de erholde fri bygningsplads, bygningstømmer, kalk og qvaderstene &c. j de første aar skulle de være pligtige at beboe saadan lod, siden kunne de sælge eller gjøre med den hvad de ville enhver nybygger kan faae saameget godt agerland som han kan dyrke og drive, for / dollars pr. skp. land dansk maal. jordbunden er saa frugtbar, at den, endog ved simpel behandling, giver til fold; climaet er mildt og sundt, a overreisen vil ikke koste betydeligt, naar der til dem som allerede have besluttet sig til reisen, endnu snarest ville melde sig flere. den første overfart vil sandsynligviis skeer først eller midt i august d. a. trykkes, redigeres og udgives i chisted af j. s. lundom aftenen den te f. m. afbrændte i vesterskierninge ved odense huse, hvorved familier ere blevne huusvilde. branden skal, efter sigende, være kommen deraf, at en af beboerne i beruset tilstand har lagt en hedet steen i sin seng, hvoraf den antændtes. efter at have gjort anskrig vilde denne beboer redde en dyne, men indebrændte.
|
non-fiction
|
essay
| null |
thi_014387
|
1830-02-16
| null | 874 |
avertissements. i stervboet efter de i lomborg i hvidberg v. a. sogn afdøde ægtefolk christen christensen og kirsten sörensdatter, bliver fredagen den te marts , om formidddagen kl. slet, paa hassing-refsherreders contoir i teglgaarden holdet skiftesamling; hvilket foreløbig bekjendtgjöres til efterretning for boets vedkommende. navnlig indbydes madame lassen, og hr. proprietair willemoes paa töttrupgaard til at møde ved denne samling, teglgaarden den februar . fischer. næstkommende tirsdag den den marts , om formiddagen kl. slet, bliver i douermøllegaard i ydbye sogn holdet skifte-samling i stervboet efter den ved døden afgangne lars christensen odde. dette bekjendtgjøres foreløbig til efterretning for boets credi- og debitorer, som indbydes til møde bemeldte tid og sted. teglgaarden den februar . fischer. skiftet efter de i katterup, hvidberg sogn paa thyholm afgangne ægtefolk, peder christensen og den sidst afdøde karen nielsdatter, foretages paa hassing-refs herreders contoir i teglgaarden tirsdagen den de marts, om formiddagen kl. slet, og agtes om mueligt den dag endelig sluttet. arvingerne indkaldes til møde og anmodes om i udeblivelses-tilfælde at forsyne de for dem mødende med tilstrækkelige fuldmagter eller bemyndigelser, for at udtælling af de jkkemødendes arvelodder kan finde sted. teglgaarden den februar . fischer.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014388
|
1830-02-16
| null | 875 |
j det i disse dage udkomne ste hæfte af maanedsskriftet for literatur læses en særdeles anbefalende recension over beskows: "erik den fjorteende." et dramatisk digt, som indrømmes at besidde: "thetorisk kraft, herlig vercification, poetiske skjønheder, lyrisk begeistring og veltegnede caracterer." (blandt sverrigs unge digtere indtager beskow en udmærket plads. født af borgerlige forældre er han, ved prinds oscars yndest, i faa aar bleven adlet, kammerherre, kabinetssecretair og ridder af nordstjernen. ogsaa det svenske academie har valgt ham til medlem. denne naborigets udmærkede mand, er en personlig ven af vores oehlenschlager.) alle aspecter i kbhavns- og flyveposten bebude et feldtslag paa det danske parnas, hvis lige man ikke har oplevet siden den bekjendte gjengangerfeide.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014403
|
1830-02-19
| null | 876 |
avertissements. skiftet efter de i kallerup, hvidberg sogn paa thyholm afgangne ægtefolk, peder christensen og den sidst afdøde karen nielsdatter, foretages paa hassing-refs herreders contoir i teglgaarden tirsdagen den de marts om formiddagen kl. slet, og agtes om mueligt den dag endelig sluttet. arvingerne indkaldes til møde og anmodes om udeblivelses-tilfælde at forsyne de for dem mødende med tilstrækkelige fuldmagter eller bemyndigelser, for at udtælling af de jkkemødendes arvelodder kan finde sted. teglgaarden den februar . fischer.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014411
|
1830-02-19
| null | 877 |
frankerig. fra paris skrives, at efter et den de februar holdet ministerconseil, er expeditionen mod algier bleven besluttet; , mend ere bestemte dertil, og expeditionen skal finde sted i mai maaned. man troer at angrebet vil skee fra den paa den algierske kyst forcoralfiskeriet oprettede colonie caille, hvor derregjerer en scheik, som har kongen af frankerig, at takke for sin udnævnelse. jfølge de sidste efterretninger fra den franske expedition mod magdagaskar varede den hvide fane paa det allerede besatte og paa nye befæstede fort teintinque. dronningen af owas havde under livsstraf forbudet at tilføre de franske tropper levnedsmidlerog en soldat, som havde vovet sig for langt udfra ovennævnte fort, var strax greben og solgt som slave. ,
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014428
|
1830-02-23
| null | 878 |
j mariboe avis læses følgende: "den de jan. d. a. døde i nakskov den bekjendte ellen malers, mærkværdig i pathologisk, særdeles mærkværdig i psychologisk henseende. j aar havde denne person, som efter døden opdagedes at være et fuldkomment mandfolk med den anomali, som finder sted hos hyposa digei; og i den grad, at impotentia problem procreandi dermed maatte være forbunden, passeret for et fruentimmer, og er maaskee saaledes den eneste i sit slags, som i saa lang tid har ført verden bag lyset. ellen malers, eller ellen hansdatter, var en søn af hans maler i skovbølle, kjøbeløv sogn, og blev døbt i kjøbelov kirke den de august . hvad der kan have foranlediget forældrene til at skjule barnets sande kjøn, er høist problematisk sandsynligviis ere dets genitalie, qvia urettra loco insolito hiabat, strax efter fødselen forekomne dem af et blandet udseende, saa at de muligen, som siden saa mange andre, have antaget barnet for en hermapbrodit, witter, en sammensætning, som, i følge den udmærkede lærde, metzger, aldrig har existeret efter ordets sande etymologiske betydning; men med sikkerhed kan betragtes som hjernespind, fra fortiden. nogle er af den mening, at forældrene have ladet barnet døbe som en pige, for at frie det fra soldatesquen heller ikke lader det sig saa let forklare, hvorfor ellen malers ei, i den modnere alder, har kastet huen, og ombyttet skjørterne med buxer, da han dog saa ofte skal have beklaget sig over sine forældre fordi de lode ham bære de første istedetfor de sidste, i hvilke han uden tvivl vilde have spillet en mere respectabel rolle; thi hans udvortes havde jntet tilfælles med qvindens ynde; men var aldeles blottet for alle qvindelige tillokkelser. det kan derfor næppe antages, at han nogensinde er bleven besværet af paatrængende beilere. man tænke sig ellen malers, som et magert subject, tommer høi, af gusten ansigtsfarve, med skarpe lineamenter, sorte, dybtliggende øine, lang næse, sorte øienbryn, sort skjæg – som dog hverken var stærkt eller stridt, fordi han aldrig havde betjent sig af barbeerkniv- og den groveste mandstmme, iført støvler, skjorter, grov speneer og hue, og man vil ikke undre sig over, at han var en skræk for mange, hvortil tanken om hans hemmelighedsfulde kjøn vistnok bidrog meget. forresten var det en person af ualmindelige physiske kræfter, som jngen letteligen vovede at drive spas med. af hans skudsmaal seer man, at han i aar havde tjent som bryggerpige hos afdøde kjøbmand schjolborre, i nakskov, senere tjent hans høiærværdighed hr. dr. møller i kjøbeløv i et aar, afdøde farver theisen i nakskov og dennes enke i aar. han roses som en tro, flittig og sædelig pige. paa lystige anecdoter, denne mærkelige person betræffende, mangler det naturligviis ei.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014431
|
1830-02-23
| null | 879 |
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. den ste februar indtraf de livgarde-regimenter og artillerie brigade fra feldten til st. petersburg; hs. m. keiseren, prinds albrecht af preussen, og et talrigt følge, hvoriblandt den franske, østerrigske, danske og hanoveranske gesandt befandt sig, reed disse hjemvendende krigere imøde. den de indtraf atter artilleriebrigade og pionier=eskadron. - jndvaanernes antal i petersburg beløb sig, efter sidste optælling til , sjæle. den de januar var halil pascha og det tyrkiske gesandtskab ankommen til moskau, hvor de bleve modtagne med megen opmærksomhed, og efter at have taget de vigtigste mærkværdigheder og bygninger i øiesyn, fortsatte gesandtskabet igjen den den febr. dets reise til petersburg. j omegnen af bucharest er mangelen paa levnedsmidler og jldebrændsel saa stor, at vedkommende embedsmænd ikke længere ere i stand til at afholde beboerne fra ved overskridelse af al orden, at tilfredsstille deres mest trængende fornødenheder; de styrte sig saaledes løs paa skovene, fælde træer efter behag og ernære sig af det fældede vildt. - det en gelske blad the globe forsikkrer, at efter breve fra constantinopel skal sultanen have tiltraadt alle foranstaltninger med hensyn til grækerland, fra den tyrkiske hovedstad skrives der derimod og- saa under te januar, at porten troer at kunne afbenytte de foregivne indre uroligheder i grækerland, til at lade affatte en memoire derover og at tilstille de store europæiske hoffer samme. storveziren var endnu bestandig i adrianopel; hussein pascha steeg derimod alt mere og meere i storherrens gunst, han ledsager hans høihed overalt paa jagten, hvori han synes at finde stor smag. man taler ogsaa om en italiensk skuespillertrouppe, som til foraaret skulle komme til constantinopel for at vise sig for storherren, og der skal til den ende være afsluttet en contract med en italiensk skuespil-directeur. j det storherrelige serail finde nu ogsaa aftenunderholdninger sted, hvor man morer sig ved dands og musik; men damerne fremstille sig tilslorede. den tyrkiske underlieutnant mustapha, som gjorde forrige sommer saa megen opsigt i berlin, er af regarde for de naadesbeviisninger keiseren, af østerrig og kongen af preussen have viist ham, udnævnt til kollaga (major, men under den betingelse at han skal lære at skrive og læse. den østerrigske grev malacussi, som fra sin monark af overbragte sultanen en husar uniform, blev storherren forestilt og fik en brilliant-daase til foræring af ducaters værdie. - man maae nu troe, at der virkelig er gjort en bestemmelse med hensyn til grækerlands regent, da saavel allg. zeitung, som den preussiske statstidende. siger: "valget af grækerlands regent er nu afgjort, prinds leopold af coburgs navn, er indført i den definitive protocol med hensyn til grækerland, som er bleven undertegnet af de allierede magters befuldmægtigede. prindsen skal føre tittel af souverain fyrste af grækerland. grev capodistrias vil ikke forlade grækerland; men som det tidligere heed, beklæde en præsidents og kantslers post hos prindsen, som selv kun skal have villet modtage den græske souverinitet paa nogle betingelser, hvilke skulle have sat hertugen af wellington i temmelig forlegenhed; de skulle nemlig have angaaet den maade, hvorpaa han, i tilfælde hans post ikke gefaldt ham, kunne aftakke paa.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014457
|
1830-02-26
| null | 880 |
blandinger. den de december traf et uheld den keis. familie rio janeiro, hvilket kunne have havt meget sørgelige følger: keiseren, keiserinden, dronningen af portugal, prindsen af leuchtenberg o. fl. vare kjørte ud, da hestene løbe løbsk for vognen, vognstangen og fordelen af vognen gik saaledes i stykker at samme væltede, og keiseren selv fik et saa hæftigt stød, at han i minutter blev liggende uden bevidsthed. hans majestæt skal have beskadiget det te og de ribbeen og havde faaet et let saar i panden, keiserinden kom uden skade derfra, og viste megen aandsnærværelse, den unge dronning af portugal blev let saaret i ansigtet, prindsen af leuchtenberg brak et been, i armen en af hofdamerne skal være stærk saaret, og en negerinde blev overkjørt og døde paa stedet. efter de seneste efterretninger, befandt keiseren sig i fuldkommen bedring, og de øvrige vare allerede restituerede. fredstractaten mellem peru og columbien er bleven ratificeret; derimod har man nu temmelig officielt, venezuelas affald fra columbien; i folkeforsamlingen caracas, er det bleven eenstemmigt besluttet, at staten venezuela skal herefter udgjøre en uafhængig fristat med en demokratisk forfatning under general paaet, som chef. j mexico har der været nogle uroligheder, officererne ved det i jalapa staaende corps, havde forlangt congressens sammenkaldelse, og at præsidenten skulle nedlægge sin overordentlige fuldmagt; dette skeede, men han brød derpaa op med tropper mod de misfornøiede, for at bringe dem til orden.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014460
|
1830-02-26
| null | 881 |
frost veiret var endnu frygteligt i jtalien, og en mængde skibe strandede paa kysterne dertillands sandhedsraadet i toulon har besluttet, at alle tvangsarbeiderne, de syge med de sunde, ufortøvet skulle transporteres til halvøen st. mandtie, og der lægges under den strængeste quarantaine. et blokskib, der havde tjent til opholdsted for fangerne, skal nedsænkes, og madratserne brændes det var rimeligviis ogsaa paa høi tid at gribe til saa kraftige forholdsregler, da de syges antal allerede var stegen til , hvoraf der daglig døde imellem og jndivider. marine-chirurgen, gurquet, var allerede bleven et offer for denne, vistnok med den gule feber temmelig nær beslægtede sygdom, og til andre læger laae stærkt angrebne.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014500
|
1830-03-02
| null | 882 |
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. den russiske eskadre i archipilaget gjør sig færdig til tilbagereisen til østersøen, nogle dertil hørende skibe skulle allerede være gaaet underseil til cadix. de sidste efterretninger fra alexandrien om den ægyptiske expedition mod barbareskerne, lyde meget modsigende, nogle sige at paschaen virkelig har i sinde efter det franske ministeriums forslag, at understøtte sammes angreb mod algier med , md. under jbrahim paschas anførsel, og at lade samme marschere langs den africanske kyst; andre paastaae derimod at sultanens overdrevne beredvillighed til at føiesig i det franske ministeriums ønsker i denne henseende, har opvakt mistroe hos mahomed ali, og han skal siden den tid lægge allehaande vanskeligheder i veien, for at opfylde sine løfter.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014516
|
1830-03-05
| null | 883 |
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. fra berlin skrives under de febr., at den tyrkiske gesandt halil pascha vil nok finde lidet gehør i st. petersburg, indtil omfanget af det han begjærer er indskrænket til hvad der er billigt og antageligt; det hører forøvrigt til den orientalske maade at underhandle paa, at overdrive alt, og at spænde strengen, saa høit som muligt; men ogsaa at stemme tonen lavere, naar det ikke lykkes. den russiske keiser, har allerede afgivet flere beviser paa sit ædelmod; istedetfor freden til adrianopel, kan man nu kalde den freden i constantinopel; og tyrkerne skulle vogte sig for at frembringe en fred, som følgerne af akjermann-tractatens brud, allerede lig den i adrianopel har ført med sig fra constantinopel skriver man den de januar, at hr. v. ribeaupierre. inden faa dage ville blive storherren forestilt, og grev orloff have sin afskeds-audients, siden hr. v. ribeaupierres ankomst hersker meere liv i de diplomatiske forhandlinger, som fornemmelig angaae grækerland. man ville i constantinopel vide, at flere districter af det græske fasteland og øer ere indgaaet med petitioner til grev capodistrias, hvori de allierede magter paa det indstændigste anmodes om ikke at bortfjerne præsidenten fra sin post, og den skade opregnes, som en konges ansættelse i grækerland ville have til følge; men greven skal have opsat at indsende petitionerne til deres bestemmelse, og har søgt at berolige de ansøgende med den forsikkring, at de allierede magter vistnok ingen foranstaltning ville gjøre til grækerlands skade; dette synes lidet at stemme overeens med hvad der ogsaa fortælles: at store jntriguer vare sammensmedede mod præsidenten, og der var endogtalt om mordanslag imod hans liv, – men dette er vistnok tyrkisk fabel.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014546
|
1830-03-09
| null | 884 |
portugal. her hører afskyeligheder til dagens orden, saaledes bleve generalerne alvares pereira og ferreira gardo, som vare døde i fængsel, af den bekjendte telles jordaao nedgravet med en strikke om halsen, da han sagde: "at affaldne, som havde vægret sig for, at anerkjende dom miguel, som deres uindskrænkede monark, burde heller ikke undgaae strikken efter deres død." dom miguel var den de februar med hans sædvanlige selskabsbrødre og hans marqvisinde af borba taget ud paa jagt, han har giftet hende med grev da lapa i denne tid; formodentlig af visse grunde. den engelske consul i lissabon hr. mackenzie, er bleven jalour paa den nordamerikanske, fordi han, som hiin udtrykker sig, paa irokesisk fransk, har officielt meddeelt sine colleger, at han har anbefalet jnfanten nødvendigheden af en amnesties udstædelse. et amnestie-forslag der var sendt fra london, og selv var forsynet med kongregationens bifald i paris og madrid, har dom miguel forkastet; "det var jo ogsaa meget forvovent skrives der - , at ville dictere en saa mægtig regjering, i pennen, hvad den skulle udstæde. den die febr. ankom til lissabon alvorlige depescher, fra madrid, hvor der paa rygtet om en brasiliansk expedition mod dom miguel, var blevet holdt et stort geheime-conseil, og kong ferdinand ønsker at vide, hvorledes jnfanten tænker at forholde sig, naar en saadan casus skulle indtræffe, da en modstand mod keiser pedro, ville udbrede en almindelig oprørsild over hele halvøen, hvilket ikke ville, convenere det spanske hof, som derfor saa stille meddeler ham det gode raad, hellere at underkaste sig; men i et i denne anledning afholdet conseil i lissabon, har man, efter at viscount santarem har holdt en tale og den bistand, som skulle være lovet af fremmede magter, besluttet at modsætte sig et saadant angreb til sidste blodsdraabe.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014549
|
1830-03-09
| null | 885 |
mexico. her har atter en regjerings omvæltning funden sted: natten til den de dec., have de i hovedstaden mexico liggende tropper, erklæret sig for general bustamentes partie, mod kl. rykkede de frem for palladset, hvor national-garden med dens artillerie satte sig til modstand, men capitulerede mod middag; der haves kun a døde, meest bønder. staten mexicos gouverneur zavalla var arresteret, flere provindser have tiltraadt den nye tingenes orden. den forrige præsident guerero, og general st. anna, gjorde ingen bevægelse for at modsætte sig bustamente. j en skrivelse fra veracrux, siges at denne regjerings forandring længe har været ønsker, og alt er gaaet til med den største orden, og at den indførte regjering, for hvilken general quintinar staaer i spidsen, har de bedste hensigter for landets almene vel. breve fra nordamerika af de januar fortælle at den mexikanske regjering havde truffen en forsonende overeenskomst med general bustamente, og at ministeriet var blevet forandret. enkelte træk af den spanske nationalcaracteer. af voyage en espagne du chevalier sanctgervais .) (sluttet; see nr. af d. bl.).
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014550
|
1830-03-09
| null | 886 |
den bekjendte spanske nationaldands fandange afmaler forfatteren, som saae den i valencia, saaledes: "musikken til denne national dands oplivede som med en electrisk funkealle hjerter: koner, piger, ynglinger og oldinge, alle synes at faae nyt liv, alle nynnede ved denne, for en spaniers ører og hjerte, saa henrykkende tone. dandserne flyve strax ind i quarrene, nogle ere forsynede med kastagnetter, andre knepse med deres fingre for at efterligne deres lyd, damerne i særdeleshed udmærke sig ved letheden og bøiligheden i deres bevægelser og deres vellystige stillinger; de slaae meget nøiagtig takten med deres hæle; det dandsende par synes at ville fixere hinanden, flygte og forfølge hinanden vexelviis, ofte synes damen ved sin smægtende mine, og sine vellystige ildfulde øiekast at tilkjendegive, at hun er overvunden. de elskede synes færdige at falde i armene paa hinanden - men pludselig tier musikken og dandserne staaer ubevægelige. naar den begynder, begynder ogsaa igjen fandangen, og guitarenes og violinernes lyd, slaget af hælene og castagnetterne, de dandsendes vellystige bevægelser, tilskuernes bifaldsraab, opfylde forsamlingen med den høieste grad af glad henrykkelse. min vært spurgte mig hvad jeg syntes om fandange; det er en dands, svarede jeg, som er værdig at opføres i paphos eller venus tempel. spanierne have arvet den efter maurerne, nogle paastaae den er kommen fra havanna, og de spanske læger anbefale den for sundhedens skyld. man fortæller at hoffet i rom, paa grund af fandangens uanstændighed, ville forbyde den under straf af excommunication; men en cardinal paastod, man burde ikke fordømme en skyldig, uden at have hørt den, og man blev enig om, at lade spanske dandsere og dandserinder komme: disse dandsede for den hellige forsamling, og den ynde, vivacitet og de vellystige følelser de lagde for dagen i dandsen, begyndte at opklare de hellige fædres pander, en levende bevægelse, en ubekjendt glæde gjennemtrængte deres sjæle, snart sloge de, uden at vide det, takken med fødder og hænder; consistoriets sal blev til en balsal, enhver af de hellige fædre reiste sig, dandsede og søgte at efterligne de dandsendes gebærder og bevægelser; kort sagt, fandango blev benaadet. - men indtræffer paa samme tid som fandango dandses i et spansk huus, at le venerabile d. r. det hellige sacramente bæres forbi, hvilket forkyndes med en klokke, falde strax alle de dandsende ned paa knæe, til processionen er passeret forbi; forfatteren fortæller, at det gaaer saa vidt med spaniernes knælen, saasnart denne klokke lyder, at han var vidne til i theatret, da en tragedie opførtes, at personer, der ifølge jndholdet laae udstrakte paa skuepladsen og skulle forestille døde, pludselig reiste sig ved fornævnte klokkes lyd, knælede, og da processionen var passeret forbi, atter lagde sig ned som døde. - forfatteren fortæller flere exempler paa det rædsomme jnqvisitions-tribunals magt og mange, paa retfærd: en neger, skatmesterens slave ved den hellige jnqvisition i cordova, trængte om natten ind i et nabohuus, for at besøge en slavinde, hvori han var meget forelsket. den ne slavindes frue, der hørte allarmen, gaaer hen til værelset, og møder negeren, som stalhende ihiel med sin dolk. manden og nogle andre personer ilede til ved den ulykkeliges skrig; morderen blev greben, overleveret i rettens hænder og dømt til døden. men den hellige jnqvisition lagde sig derimellem og reclamerede fangen. dommeren svarede: at han var dømt efter loven, men jnqvisitorerne truede ham med deres straf, og den forskrækkede dommer udleverede negeren. raadet i castilien, alarmeret over dette misbrug, af magten, klagede for kongen, som ved storjnqvisitoren gav ordre til at udlevere den skyldige. denne ordre blev gjentaget gange, endelig vare jnqvisitorerne i cordova tvungne at adlyde, og for ikke at bøie sig under den civilemagt, lode de slaven undløbe.
|
fiction
|
y
| null |
thi_014551
|
1830-03-09
| null | 887 |
befordringer og afgang. under det danske cancellie: den de februar er etatsraad, surnummerair directeur i general=postdirektionen, chef for sammes danske sekretairiat og archivarius, r. b. bøiesen, beskikket til virkelig directeur, og kammerjunker, assessor anseultans i bemeldte direktion, samt chef for dens slesvig-holsteen-lauenborgske sekretairiat, g. h. monrad, til virkelig assessor i directionen, under de nærmere vilkaar, som ere bestemte i en generalpostdirecteuren meddeelt allerhøieste resolution; sognepræst for fæmøe menighed, p. bendsen, til sognepræst for glumsøe og bavelse i sjælland; sognepræst for vadum, p. e. hansen, til sognepræst for øsse og nesborg menigheder i ribe stift. nye udkomne skrivter. mærkværdige begivenheder af verdenshistorien. ved s. s. bredow. til brug ved historisk underviisning og som læsebog for alle stænder. oversat af h. a. kofod. med tillæg til de nyeste tider. dele. ( ethalvt ark. - forfærdelsens dage, eller hr. v. davidows farer og eventyr, under den franske occupation i moskau i aaret , og den store oversvømmelse i st. petersborg i aarti . tilligemed bilag. - regler for det tydske sprogs orthographie, samt en jndledning om dets orthoepie, ved h. c. t. v. benzon buchwald. - blandede fortællinger og noveller af schokke, lohmann, spindler og manfred, bind. familie=sværdet, eller grev law og clementine, af h. clauren. - kjøbenhavns veiviser for . hamadryaden, et episk og dramatisk digt af c. hauch. læsning for den fine verden, poetisk qvartalskrivt, af f. j. hansen. . og . hæfte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014580
|
1830-03-09
| null | 888 |
befordringer og afgang. under det danske cancellie: den de februar er etatsraad, surnummerair directeur i general=postdirektionen, chef for sammes danske sekretairiat og archivarius, r. b. bøiesen, beskikket til virkelig directeur, og kammerjunker, assessor anseultans i bemeldte direktion, samt chef for dens slesvig-holsteen-lauenborgske sekretairiat, g. h. monrad, til virkelig assessor i directionen, under de nærmere vilkaar, som ere bestemte i en generalpostdirecteuren meddeelt allerhøieste resolution; sognepræst for fæmøe menighed, p. bendsen, til sognepræst for glumsøe og bavelse i sjælland; sognepræst for vadum, p. e. hansen, til sognepræst for øsse og nesborg menigheder i ribe stift
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014580a
|
1830-03-09
| null | 889 |
nye udkomne skrivter. mærkværdige begivenheder af verdenshistorien. ved s. s. bredow. til brug ved historisk underviisning og som læsebog for alle stænder. oversat af h. a. kofod. med tillæg til de nyeste tider. dele. ( ethalvt ark. - forfærdelsens dage, eller hr. v. davidows farer og eventyr, under den franske occupation i moskau i aaret , og den store oversvømmelse i st. petersborg i aarti . tilligemed bilag. - regler for det tydske sprogs orthographie, samt en jndledning om dets orthoepie, ved h. c. t. v. benzon buchwald. - blandede fortællinger og noveller af schokke, lohmann, spindler og manfred, bind. familie=sværdet, eller grev law og clementine, af h. clauren. - kjøbenhavns veiviser for . hamadryaden, et episk og dramatisk digt af c. hauch. læsning for den fine verden, poetisk qvartalskrivt, af f. j. hansen. . og . hæfte.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014580b
|
1830-03-09
| null | 890 |
norge. en deputation fra storthinget indfandt sig den de febr. hos den norske regjering, for at anmelde at storthinget nu var constitueret; deputationen blev tilkjendegivet at statsraad collet den de febr. ville aabne samme, hvilket derpaa bekjendtgjordes i christiania ved ridende herolder, ledsaget af et detaschement cavallerie. paa den bestemte dag begav statsraad collet ledsaget af den norske regjerings medlemmer, høiesterets og alle civile, geistlige og militaire authoriteter sig i høitidelig procession gjennem de i gaderne paraderende tropper til storthingets locale, hvor statsraaden ifølge bemyndigelse ved hans majestæts aabne brev af de januar, aabnede storthinget med følgende kongelige tale: gode herrer og norske mænd, norges riges grundlov af de november sammenkalder for sjette gang repræsentanterne fra land og bye til ordentlig storthing. det er mig kjært, at kunne forsikkre eder om, at vore politiske forhold til de fremmede magter ikke have undergaaet nogen forandring siden sidste storthing . den beretning, som nu vil blive eder forelagt, underretter eder og rigets nærværende tilstand og om de af statsbestyrelsen, under løbet af de sidste tvende aar, trufne foranstaltninger. den lidet blomstrende stilling, hvori norge endnu befinder sig - en naturlig følge af tider og begivenheder, der tilbagekalde smertelige erindringer - har ikke ydet mig tilstrækkelige midler til at virke alt det gode, som jeg har havt for øine; forretningernes gang har dog været regelmæssig, og landets vel er blevet fremmet saa meget og saa hurtigt, som omstændighederne have gjort det muligt. beretningen vil oplyse eder om, at konsterne, videnskaberne og den offentlige underviisning have erholdt al den bistand og understøttelse, som det har stalt i min magt at yde dem, og at jntet fra regjeringens side er blevet undladt for at fremskynde den ny criminallovs udarbeidelse. uagtet de nærværende mindre heldige handels-conjuncturer have havt en følelig og ufordeelagtig jndflydelse paa næringsveiene i almindelighed, og uagtet denne jndflydelse nødvendig har maattet virke paa udredelsen af landets directe skatter, har statskassen ikke destomindre været istand til at dække de samme paahvilende udgivter, og statsgjeldens aarlige afbetalinger ere regelmæssig blevne bestridte, uden at jeg har seet mig nødsaget til at benytte mig af det paa banken udstædte creditiv. endskjøndt mine bestræbelser for at udvirkelettelser for vor trælast=export, endnu ikke ere blevne kronede med det held, jeg havde haaber; og udførselen, af flere rigets producter, under de nærværende conjuncturer, har været mindre fordeelagtig, har jeg dog den tilfredsstillelse, at kunne meddele eder, at told-jndtraderne have oversteget det i budgettet paaregnede beløb. hvor indskrænket det i aaret optagne statslaan end var, saa har det dog virket til gavn forden, for statssamfundet, saa vigtige producerende klasse, som regjeringen paa denne maade har kunne understøtte. ved at tilstede de skatte=ydende den lettelse, at kunne indfrie resterende skritter med korn, og ved at understøtte agerdyrknings-seminariet, har jeg søgt at give jordbruget opmuntringer, der ikke have kunne været afmaalte efter, hvad der behøvedes; men efter de til min disposition stillede midler. de til en lettet samfærsel imellem rigets forskjellige egne leddende arbeider fremmes og fortsættes. beretningen om rigets styrelse er en skildring, af mine bestræbelser for norges hæder og held. den frembyder vel ingen af disse overordentlige resultater, der vække beundring; thi vore hjælpekilder tillade os ikke at nære skuffende forestillinger eller overdrevne fordringer af denne natur; men den viser dog, at riget skrider fremad. af statsbestyrelsens gang skulle j overtydes om, at dens uafladelige stræben kun har fred, rolighed og det heles, som hver enkelte, vel for øie. jndprænter eder denne sandhed, mine herrer, - understøtter mine, tilhiint maal sigtende, bestræbelser; værer indbyrdes enige, retsindige mod broderfolket og samvittig hedsfulde i at opfylde grundloven af de november, og jskulle gjøre eder værdige til forsynets umiskjendelige velgierninger mod norge; thi alle tiders og alle nationers historie viser os paa den igjendriveligste maade, at en deel af en stat end aldrig løste sine forbindelser og hævede sig, som norge, til et selvstændigt rige, uden efter at have opoffret mange af sine sønner og seet land og stæder ødelagte. lader os takke den almægtige for den rolighed, vi nyde. lader kjærlighed til fornuftig frihed være eders veileder, og j skulle oplyses af erfaringens fakkelog, handlende med maadehold, med rig deele den hæder, at have beredet eders fædrelands lykke. maatte forsynet velsigne eders forhandlinger. - jeg forbliver norges riges storthing med al kongl. naade og yndest velbevaagen." efterat statsraad krog derpaa havde oplæst hs. majestæts beretning om rigets tilstand og bestyrelse, siden sidste storthing, erklærede statsraad collet i kongens navn storthinget constitutionsmæssig aabnet, hvilket sammes præsident, og øvrige repræsentantere besvarede med raabet: "gud bevare kongen og hans riger.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014591
|
1830-03-12
| null | 891 |
en kone paa aar har nylig i paris druknet sig i en brønd af fortvivlelse over hendes kats død. sir walter scott skal i edingburg have lagt af en meget svær sygdom; men begynder nu at komme sig igjen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014609
|
1830-03-12
| null | 892 |
frankerig. den den marts er den vigtige dag, da kammerne ere blevne aabnede i paris; kanonskud forkyndte, at kongen begavsig fra tuillerierne til louvre, hvor hs. m. blev modtaget af en deputation, bestaaende af pairs og deputerede, og ledsaget til thronen i forsamlingssalen. kongen satte sig ned, til høire be - fandt sig dauphin, til venstre foran kongen sad kantsleren. paa thronens trin befandt sig til høire og venstre statsministerne, marskalkerne og storkorsridderne af de kongl. ordener. parerne stode foranderes sæder, de deputerede, ligeover for kongen. da kongen traadte ind, stod hele forsamlingen, hs. majestæt sagde: "mine herrer, sæt dem ned;" og kantsleren, til de deputerede: "mine herrer, kongen tillader dem at sidde ned. kongen holdt derpaa en tale, hvoraf det vigtigste er: "siden deres sidste forsamling, have vigtige begivenheder befæstet den europæiske fred, og den mellem mine allierede og mig til nationernes vel herskende enighed. under magternes beskyttelse, som have sluttet tract, taten af te juli, vil det uafhængige grækerland, fremstaae af sine ruiner, valget af den prinds, som er kaldet at herske over samme, giver noksom monarkernes egennyttige og fredelskende hensigter tilkiende. j denne tid pleier jeg, i forening med mine allierede, forhandlinger, hvis øiemeed er at bevirke prindserne af huset braganzas udsoning, som er nødvendig for halvøens rolighed. midt imellem de alvorlige tildragelser, som beskjæftigede europa, maatte jeg udsætte virkning af en retmæssig uvillie mod en barbareskmagt, men jeg kan ikke længere lade ustraffet den fornærmelse, som er vederfaret mit flag; den glimrende fyldestgjørelse, som jeg vil erholde for frankerigs ære, vil ved den almægtiges hielp, falde ud til den hele christenheds bedste. statsindtægterne og udgifterne, ville tilligemed det behøvende til statstjenestens fornødenheder for blive eder forelagte. mine herrer, mit hjertes første trang, er at see frankerig lykkelig og agtet, at de rigdomme dens jordbund yder, og dens jndustrie maae udvikle sig, og at det fredelig maae nyde de jnstitutioner, som det er min faste villie at befæste; chartet har stillet den offentlige frihed under beskjermelsen af min krones rettigheder; disse rettigheder ere hellige; det er min pligt mod mit folk, at bringe dem uforkrænket til min efterfølger. pairer af frankerig! departementernes repræsentantere, jeg tvivler ikke paa eders medvirkning til det gode, som jeg vil gjøre; jville vise bort fra eder de troløse jndskydelser, som den onde villie søger at udbrede, naar strafværdige cabaler skulle lægge min regjering vanskeligheder i veien, som jeg ikke vil forudsee, saavil jeg finde kraft til at overvinde dem med min beslutning, at opretholde landfreden, i franskmændenes retfærdige tiltroe, og i den kierlighed, som de stedse har viist deres konge!" efter at den kgl. talle var endt, bleve de nye pairer og deputerede tagne i eed; og kongen begav sig derpaa igjentil suillerierne. ved fornævnte forsamling var den venstre side og begge centrumer vel besat med deputerede, og det opvakte nogen sensation at see den forrige indenlandske minister v. martignac, at tage sæde bag ministerpladsene.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014627
|
1830-03-16
| null | 893 |
efterat have meddeelt nogle statistiske noticer om danmark, yttrer det londonske blad the courier sig paa følgende maade: "man kan ikke noksom beklage, at de mange kostelige bidrag til videnskabernes fremme, som findes adspredte hist og her i i danmark, næsten gaae tabte for den øvrige verden. de literairt dannede i dette land have kunen indskrænket virkekreds, og, med undtagelse af skolebøger, bibler og opbyggelsesskrivter foranstaltes sjeldent et oplag, som overstiger expl. (?) jhvor blødt, tigt og velklingende det danske sprog, end er, saa er det dog utilstrækkeligt til forbindelsen, med den øvrige verden; derfor tales der endnu andre sprog, sædvanligt det tydske, men ofte ogsaa engelsk og fransk. oversættelser af engelske værker, finder man i hvert huus w. scott synes meest hædret, og dernæst cooper. af danmark store forfattere et oehlenschlager ogsaa bekjendt i engeland. han er nylig kommen tilbage fra en reise i sverrig, hvor han, tilligemed tegner, blev hædret af det svenske folk den mexikanske tidende indeholder en venskabs=, søefarts- og handelstractat imellem hs. majestæt kongen af danmark og de forenede mexicanske stater, sluttet i london den de juli imellem de befuldmægtigede. hs excell hr. geheimeconferentsraad grev c. s. moltke, st. af d., overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister hos hs. majestæt kongen af storbrittanien, og hr. sebastian cameche, første statssecretair i mexico, overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister hos hs. majestæt kongen af storbrittanien, ratificeret af den mexicanske republiks præsident, den de october .
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014645
|
1830-03-16
| null | 894 |
engeland. tvende afhandlinger have i denne tid i parlamentet vakt megen opmærksomhed: staden newark havde klaget over egenmægtig og voldsom opførsel af hertugen af newcastle, som aarlig har jndtægter af en , pd. sterling; vistnok følte hr. peel det trykkende i newarkernes stilling, ligesom ogsaa at statskassen lider ved den contract, som er afsluttet med hertugen om nogle af kronens jordegodser; men hvad var herved at gjøre: de høi-torrys, hvortil hertugen hører, danne et mægtigt partie, som desuden er bleven svært forbittret ved catholikernes emancipation; man torde nu ikke ogsaa tilsnøre deres pengesæk, og opbringe dem meere, dette skal være grunden, hvorfor hr. peel optraadte som hertugens forsvarer, og de armenewarkeres bønskrift blev forkastet. - sir c. wetherel fremkom med en motion i underhuset, mod den maade hvorpaa man fornylig havde sagsøgt trykkefriheden ved hertugen af wellingtons proces mod morning journal), debatterne om denne sag fortsattes levende til kl. om morgenen, da motionen gik igjennem, ikke for redacteurens skyld, blev den understyttet af de fleste af husets medlemmer; men fordi trykkefriheden er engelænderne hellig.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014651
|
1830-03-19
| null | 895 |
formedelst jeg fra dato selv er huuseier, heri byen, kan den meget beqvemme boepæl som jeg fortiden beboer i enkemadame kollbergs sted, for en skikkelig familie, faaes til leie fra förstkommende maidag til november d. a. paa de samme særdeles billige leieconditioner, som jeg i benævnte tid med eierinden har afsluttet. thisted, marts . c. w. stampe.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014663
|
1830-03-19
| null | 896 |
climatet er behageligt og sundt; jordbunden frembyder en afvexling af fortryllende høie og yndige dale; den frembringer alle det tempererede climats producter. endskjøndt landet har faa store floder, vandes det dog af talrige aaer og bække, som gjøre det til en af de frugtbareste paa jorden. det er inddeelt i følgende tre provindser: oran imod vest; titterie imod syd, og constantino imod øst. den nærværende dey var tidligere tobakshandler. han lever som den lykkeligste blandt despoter, indsluttet med sin hele familie i det saakaldte keiserslot, der behersker staden, og hvor han, beskyttet af sin tro garde, der hver aften faaer sin sold ubetalt, ikke har omgang med nogen, selv ei engang med divanet, som han kun modtager i vis afstand, og fra hvilket han stedse holder sig adskilt ved gitteret til et slags buur, der staaer i forbindelse med hans residents. han har truet med, ved det ringeste forsøg imod hans liv, at ville skyde algier i grund, og begrave sig selv under ruinerne. stedse klædt i vaaben og bærende modgift hos sig, lader han bestandig først andre nyde af de faa retter, der komme paa hans bord. aldrig lægger han sig til hvile, uden først omhyggelig at have laaset alle dørrene til sit cabinet. trods alle disse forsigtighedsregler, anseer deyen sig selv for det lykkeligste menneske. her kan man med sandhed sige, at smag og behag ere forskjellige.
|
fiction
|
y
| null |
thi_014718
|
1830-03-26
| null | 897 |
blandinger. en kongl. ordonants har i madrid vakt almindelig forundring, da den tilstaaer de royalistiske frivillige (nationens udskud) en unze guld for hver indleveret forbryder; med rette kan den individuelle frihed ansees som truet. man beskjæftiger sig ellers stærkt med en expedition af , md. mod mexico; og er altsaa endnu ikke bleven klog af erfaring!! jmellem østerrig og marokke er der sluttet fred. betingelserne ere endnu ubekiendte; men formodentlig tilbagegive maurene de opbragte østerrigske skibe, i deres nærværende tilstand, og østerrigerne renoncere saa paa videre reclamationer. en amerikaner, som kom fra mauritius, har ved st. helena praiet en engelskmand, og fortalt denne, at der i canton var udbrudt et oprør, ifølge hvilket alle skibene havde forladt denne havog vare seilede til urmstonbay. den stærke vind havde forhindret en omstændeligere meddelelse. rio janeiro havde man den samme efterretning, med tilføiende: at hele den keiserlige familie var myrdet; hvilket dog holdtes for overdreven. jfølge engelske blade, var der udbrudt alvorlig uenighed imellem det brittiske factorie i canton og den chinesiske gouverneur; hvilket havde havt til følge, at al forhindelse imellem det ostindiske compagnies skibe og strandbredden var afbrudt.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014727
|
1830-03-26
| null | 898 |
der indbydes nu til subskription paa et nyt oplag af hr. pastor og ridder bastholmslærerige skrift "sophrosyne, der hidtil er fulgt som extra-tillæg med slagelse-avisen. forlæggeren hr. bogtrykker p. magnus haaber at a kunne levere fire ark hver maaned af første bind, som bliver sluttet i aar. andet bind skal have den philosophiske religion til formaal, og den ærede forfatter haaber med tiden at kunne levere endnu et tredie bind, som skal indeholde philosophiske malerier af naturens forskjellige partier, f. e. stjernehimlen, jordkloden, planteverdenen. o. s. v.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014736
|
1830-03-26
| null | 899 |
j det sidste no. af kbhavnsposten læser man: johan ludvig heiberg, husk paa hvad ende det tog med baggesen. vend om! det er endnu god tid; men det kan snart blive forsildigt for dig. lad ikke danmark sørge over dine gierninger saa dybt, som du maa ønske, at det skulde sørge ved din baare."
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014738a
|
1830-03-26
| null | 900 |
j forrige maaned læstes i fyens stifts adresseavis (see no. af d. bl.) en beretning fra langeland om adskillige der indtrufne ulykkestilfælder og et med jndbrud forenet tyverie. j denne anledning findes nu samme blad indført følgende extract-udskrivt af langelands herreders forhørprotocol: "undertegnede johan jacob jacobsen, som erkjender at være forfatter til det i fyens stiftsadresseavis, no. , af de f. m. under meddeelt indførte avertissement, undertegnet: "jrr sønderherred paa langeland den te decbr. . erklærer herved, at de i bemeldte avertissement anførte omstændigheder, betræffende det nævnte tyverie, kun hidrører fra folkes snak og løse rygter, uden at anden grund dertil fra min side kan opgives at have fundet sted. jeg tilbagekalder desaarsag forsaavidt hiint avertissement, til hvis bekjendtgjørelse kuns ungdoms ubesindighed har forledet mig, hvilken declaration herved bekræftes med min underskrivt. fuglsbøll p. t. rudkjøbing, den de marts . jahan jacob jacobsen.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014738b
|
1830-03-26
| null | 901 |
extract udskrivtens rigtighed bevidner schmidten. jens larsen vinge i randers arrest, der tiltaltes for tyverie, er ved landsoverretten i viborg dømt til fængsel paa vand og brød i gange dage. ved samme ret er christen larsen tislumbunke og carl frederik berg i nibe arrest, den første for anden gang begaaet tyverie og for at ladet sit skudsmaal forfalske, og den sidste for at have forfalsket bemeldte skudsmaal og forøvet betlerie, dømte tilførste at arbeide aar i rasphuset, og sidste at at hensættes i fængsel paa vand og brød i gange dage, og derefter i simpelt fængsel i dage.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014739
|
1830-03-26
| null | 902 |
efterretningerne fra grækerland løde mod slutningen af januar maaned ikke meget gunstige, da den uvished, hvori man levede med hensyn til resultatet af conferentserne i london, gav anledning til mange rygter, som vanskeliggjorde capodistrias stilling. det heed at capodistrias havde sendt en skrivelse til de accrediterede gesandtere i constantinopel, hvori han omstændelig skildrer grækerlands stilling, og nødvendigheden af at indlemme candien og samos i den nye stat. det er ogsaa mærkeligt hvad der i denne anledning halv officielt skrives fra londen under de marts, at efter flere discussioner med prinds leopold af preusen, blev det endelig besluttet, at den forlangte beskyttelse for den nye stat, af magterne skulle tilstaaes, at de franske tropper endnu et aar efter prindsens ankomst til grækerland, skulle holde morea besat, og at endelig de allierede magter skulle garantere den nye græske regjering et laan. derimod erklærede man, at samos og candien, ikke blive indlemmet i grækerland, men skulle forblive under tyrkisk overherredømme; disse foranstaltninger fandt prinds leopold ikke overeensstemmende med sine hensigter og ønsker, hvorfor han forlangte at de christelige jndvaanere paa samos og candien skulle stilles under græsk beskyttelse; men dette blev ogsaa afslaaet, for ikke at krænke portens souverainitet, og prinds leopold blev endelig efter at have opgivet denne fordring, ved en under de febr. undertegnet protocol anerkjendt, som souverain fyrste af grækerland.
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014742
|
1830-03-30
| null | 903 |
audiatur et altera pars; et tidsskrivt for videnskabelig opposition, ste hæfte. - alphabetisk register over j. c. riises archiv for historie og geographie. (bindene , som indeholde aargangene til incl.) dansk grammatik med læsebog for engelændere af prof. r. rask. - beretning om mine ulykkelige hændelser paa jsen, den den januar og et par alvorsord til gjendrivelse af nogle rygtesmedes løgnagtige fortællinger, af n. winther,
|
non-fiction
|
n
| null |
thi_014765
|
1830-03-30
| null | 904 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.