text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | feuilleton_id
stringclasses 180
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ |
|---|---|---|---|
nye udkomne skrifter. petites remarques sur la grammaire frangaise de noel et chapsal, a plusage de danois, par g. schram. sybellarium minervæou cours de lecture, ou lon apprend a liresans speler, aver la morale de j. c. - tillæg til etatsraad thaarups haandbog for eiere og leiere. børsums reise til constantinopel, palæstina og ægypten, eller aabenbart beviis paa, hvor naadigen gud tager sig af dem, der slaae sin lid til ham. bidrag til en udsigt over dansk digterkunst under kong christian den syvende, ved r. l. rabbek og r. nyerup. ste deel, indbefattende tidsrummet frisk . - en christens pligt at prøve aanderne, om de ere af gud, forfattet afbartels, borger og skrædermester i valbye benjamin schlick i udlandet, ved t. baden. - den jørgen ulrik (christian den fjerdes og kirstine munk søn), eller: de danske skibbrudnes hændelser paa en indisk klippere. ste deel, af j. wildt. - den forliebtes omvendelse, comedie acter, af n. petersen.
|
non-fiction
| null |
thi_010788
|
ulysses helteflok vi see saa lystigt svire, at gryntende tilsidst, den gaaer paa alle fire. ja mange blev til sviin, derom vi har besked, men endnu mange fleer, om hvem man jntet veed. thi rask, min violin! lad dine strenge bruse, saa at din tordenrøst kan recensenter knuse! - see hist ved bondens gaard - o hvilken bjergetop! (maaskee det var paa den, at jeppe vaagned oprundt om er udstrøet halm, forgyldt af solens straaler! om dette farvespil mit svage blik ei taaler! tys stille, hører dog, fra denne flamme kystdet dybe aandedrag fra helteflokkens bryst. der sees de favn i favn fostbroderligt at hvile, og agte ei en snuus paa phøbi hede pile. o see, ved bøgens rod, syn, otte bitte grise, o hvor idyllisk smukt, - et træsnit af louise! nu nærmer pigen sig - det er en hebe fiin, hun bringer maden frem til sine kjere sviin, da reiser skaren sig - som helte frem de lyne. (osee, der er en galt, med orden paa sin tryne) til taffel gaae de nu, jeg troer det skeer paa spansk, samtalen føre de, som store folk, paa fransk. snart lyder herrebud, det dem til skoven kalder; at vinde egekrands, hvor olden moden falder; da bruges trynerne, som sabel og som spade, saa alferne i hast tye hen til bondens lade; og under fuld musik af hver en fugletunge, man seer de gamle sviin at sverme med de unge. dog, ak! jeg er for svag, jeg kan det ei fortælle, der stof til epos er, og borgerlig novelle. hver offter blodet jo til pølse for sit land; o svar mig menneske, hvad moer gjør nogen mand, dog miskjendt, haanet, her de arme stakler gaae, og deres længsel - ak. - slet jngen vil forstaae. de grusomt blode maae for slagterkniven lang; o hjerteskjærende er deres svanesang! de døe - de døe - de de - for børn, for viv, for mand, o er det ikke skjønt at bløde for sit land!!! - mit øie bliver fuldt, o taaren er saa salt! ak, hvad jeg føler nu, har ingen ret fortalt; jeg kan for graad ei meer paa violinen spille. la vie est un combat; das grab ist tief und stille.
|
non-fiction
| null |
thi_010808
|
j gens husere meslingerne saa frygteligt, at der i dage ere døde børn under en alder af aar. i generalstaternes andet kammer ivrer den deputerede, hr. de brouchere, især heftig mod undtagelses=lovene fra , som han kalder, monstrøse, udvexter, da dommerne derved bemyndiges til, efter eget tykke at anvende prygl, brændemærke, ja endog døden. efterat have opregnet offerne fordenne vilkaarlige lovgivning, sagde han: "jntet skaanes; være sig vore friheders og den constitutionelle trones fiender eller forsvarere; saasnart det driste sig til at udtale een uafhængig tanke, blive de forfulgte og knuste." det bliver herefter let at komme verden rundtogsaa til lands. j paris oprettes nu et selskab, som vil paatage sig at befordre reisende directe til warschau, petersborg, wien, constantinopel, madrid, cadix, lissabon, genua, florenz, romog neapel. prisen bliver meget billig: man kjører i en lukt berliner, uden i mindste maade at bryde sig om spise, drikke, natteleie, tøiets transport &c., hvilket alt en ærlig vognmand besørger. om retspleien i rusland fortælles følgende.
|
non-fiction
| null |
thi_010833
|
exempel: en fattig mand, som ved en slægtnings død var tilfaldet til , rublers værdie, var formedelst en proces om denne arvepart, nøde saget til at gaae til petersborg. aar og dag forløb, uden at han kunde faae sin rettighed, hvorpaa han endelig, keed og leed deraf, besluttede at opgive den hele sag, da ham just ved den minister som forestod departementet blev tilkjendegivet, at naar han vilde opofre tusinde rubler, kunde han vinde sin proces i nogle dage. denne meddelelse var ham nu næsten lige saa qvalfuld som det forrige langdrag, thi hvorledes skulde han, som havde tilsat sin hele formue paa processen, tilveiebringe denne sum. endelig, i sin høieste fortvivlelse, besluttede han, at henvende sig til keiser nicolaus selv og bede ham om at forstrække sig den forlangte sumdenne besynderlige anmodning var saa paafaldende, at keiseren lod manden kalde til sig og spurgte ham hvorledes han kunne komme paa det jndfald at forvexle sin keiser med en pengemægler, hvorpaa suplikanten fortalte sin historie. keiseren vilde personlig overbevise sig om sandheden, og gav manden pengen i bancosedler, hvis nummere han først optegnede, og befalede ham, at underrette sig om sagens udfald. kort efter kom manden fornøiet tilbage og meldte keiseren, at ministeren havde paataget sig, strax at afgiøre sagen. keiseren lod nu ministeren kalde til sig, og spurgte ham, om nogen havde gjort ham en foræring idag. overrasket af et saa uventet spørgsmaal og ahnende at han var forraadt, holdt han det for klogest, at tilstaae det. pengene bleve foreviste, og det var de samme som keiseren havde leveret suplikanten. keiseren erklærede herpaa sin minister: at han vidsteret vel hvorledes bestikkelselgik i svang i alle statsforvaltningens grene, men han vidste ogsaa, at hans embedsmænds lønninger ikke vare tilstrækkeligge til deres udgivter, hvilket han havde besluttet at afhjælpe snarest muligt, men at han alligevel ikke kunde oversee en saadan uretfærdighed, hvisaarsag hans uværdige tjener maatte holde sig beredt til at gjøre en reise til siberien.
|
non-fiction
| null |
thi_010834
|
nye udkomne skrifter. præsent for huustroer og mødre, indeholdende, brudegave til alle elskværdige huustroer, som ville vinde og beholde deres mænds kjerlighed og troskab; - og haandbog for mødre, eller underrettelse om den bedste maade at behandle børn ved deres fødsel, at give dem die eller tagte, at afvænne dem, at opføde og klæde dem under deres spædeste aar, hvorledes de bør behandles, naar de faae tænder, tilligemed en anviisning til deres moralske dannelse. - læsebog, hvoraf man lærer at læse uden at stave enten i bøger eller paa tabeller), tilligemed jesu moral (paa dansk og fransk. nytaarsgave for damer . et udvalg af sange af dhrr. prof. oehlenschlager, jngemann, o. fl. berømte digtere, samt de meest passende vaudeviller, tilligemed den berømte sangerinde sontags portrait. erik menveds barndom, en historisk roman af prof. og ridder b. s. jngemann, dele. - hans nielsen hauges liv, virksomhed, lære og skrivter ved prof. s. j. stenersen. - veiledning til at gaae irette og føre sager, en haandbog for parter, prokuratorer og andre, der ønske at kjende rettergangsmaaden i danmark, af landsoverrets, samt hof= og stadsrets procurator joh. n. høst. - samling af kunst-stykker, gaader og charader, samt spaa kunster, til norfor damer og cavallerer.
|
non-fiction
| null |
thi_010978
|
nye udkomne skrifter. bidrag til kundskab om de danske provindsers nærværende tilstand i occonomisk henseende. fjerde stykke: hjørring, amt. ved kammerjunker og amtsforvalter brink-seldelin. - sisland, lommebog for . - pastor brasens afskedsprædiken. - tvende mærkværdige omvendelseshistorier. - dr. johannsens religionsforedrag, oversat af etatsraad rahbek, ste og den deel.
|
non-fiction
| null |
thi_011200
|
engeland. j parlamentets første forsamling beskjæftigede man sig i begge huse med voteringen til den kongl. adresse; der blev næsten bestandig talt om jrland, og med hensyn til portugal lod ministeren for de udenlandske anliggender aberdeen, sig nøie med at svare paa marquien af landsdowns opfordring: at han i sin tid, ville beviisliggjøre for huset, at regjeringen med hensyn til portugal og de portugisiske undersaattere havde handlet ligesaa klogt, som retfærdigt (). - hertugen af wellington erklærede: at han ville bringe den catholske qvæstion ved en formelig bill under ventilation. blandt de hæftigste modstandere mod den catholske sag, udmærkede sig grev winchelsen og grev eldon. hvad der opvakte mest opmærksomhed, var den afsatte vicekonge af jrland marquis angleseas tale, han erklærede: "at han ønskede den strængeste undersøgelse med hensyn til hans forhold, og haabede, at regjeringen ville handle ædelt og stormodig, og ikke barsk og karrig mod et folk, som var ædelt og troe, og i lang tid havde været lidende, som præjudical-forholdsregel yndede marquien ikke opløsningen af den catholske foreening, da den aldeles ikke var farlig, kun eet middel var istand til øieblikkelig at opløse den bele forening, nemlig at stille catholikerne paa ligefod med protestanterne." den de februar bragte hr. peel en bill ind i underhuset om undertrykkelsen af farlige foreninger eller forsamlinger, denne bill skulle den de læses anden gang og imidlertid trykkes, den gaaer ud paa at lordlieutnanten skal haandhæve denne lov, og skal til den ende blive befuldmægtiget til at vælge magistratspersoner for at undertrykke enhver forsamling eller forening af hvad navn. acten er indskrænket til at gielde i et aar. det synes imidlertid som at catholikerne ville spare regjeringen uleiligheden, thi efter at den catholske forening den de de har holdt en forsamling, som varede en heel dag, har den paa en ubestemt tid, udsat dens forsamlinger. protestanterne i jrland synes efter de sidste efterretninger at være urolige og have udstædt hæftige proclamationer; derimod forholde catholikerne sig i det hele taget rolige, og synes at imødesee parlamentets forholdsregler med rolighed og tiltroe. den de dennes blev i overhuset indleveret mod bønskrifter mod de catholske fordringer, kun vare for dem. j overhuset bebreidede grev longford hertugen af wellington, at han havde skjult sin mening og overrumplet parlamentet med sine nu værende hensigter; hertugen svarede: at det altid havde været hans ønske, at de catholske anliggender kunne blive afhandlede, det havde han ofte erklæret og aldrig skjult; men han havde ikke før tordet yttre dette regjeringens ønske, for han havde kongens samtykke dertil. den bekjendte o'connell er ankommen til london. underveis har han ofte været udsat for voldsom angreb, og hans ledsagere have ofte maattet vise deres skarptladte pistoler. lord holland spurgte i parlamentet grev aberdeen, om han var beredt paa at fremlægge de actstykker, der angik regjeringens forhold til dronning maria da gloria. ministeren svarede: at dette ikke kunne skee, førend underhandlingerne med keiseren af brasilien vare tilendebragte; i henseende til den af lorden berørte terceira=sag, yttrede ministeren: at han ikke kunne udlade sig derom, da regjeringen endnu ingen officiel meldning derom havde erholdt; imidlertid indeholde dog de engelske blade alle de mellem general saldanha og walpole vexlede breve og førstes protest. marquis v. barbacena har, formodentlig i denne anledning havt en lang conferents med grev aberdeen. frankerig. deputationerne fra pairs- og de deputeredes kammer have den de febr. overleveret hans majestæt adresserne i anledning af throntalen, saavel disse, som kongens svarudmærke sig med den inderligste hjertelighed, og viser den harmonie, der hersker mellem konge, folk og ministre. paa en skjøn vending, hvori kammeret sammenligner kongen med henrich den de og ludvig den de, svarer høisamme, nei, mine herrer, jeg føler hvor langt jeg staaer tilbage for disses dyder og egenskaber, men kommer det an paa kjerlighed for mit land, saa udfordrer jeg alle mine ahner, og vil være istand til at bevise franskmændene, at jeg er det blod værdig, der flyder i mine aarer." bladet procurreur fortæller selsomme ting fra lyon: den de januar har foreningen til forsvar for den catholske religion der, holdt en forsamling under forsæde af ærkebispen af amasia; og maire-adjunct varnas har erklæret, at naar foreningen faae sig tvungen til at angribe regjeringens projecter og handlinger, skulle dette dog skee med tilbørlige maadehold. af denne forening, der nærer saadanne egne eventuelle forsæt, seer man med forundring, at generallieutnant paultre de la motte, som commanderer militairdivisionen der, præfecten, mairen og flere, som lønnes af regjeringen, ere medlemmer; men heldigviis er det i det de og ikke i det de aarhundrede at et saadan deligt forbund finder sted, en søemands noticer. (overs. af likt. bl. der b.).
|
non-fiction
| null |
thi_011297
|
en søemands noticer. (overs. af likt. bl. der b.). jeg indskibede mig til boston, paa et fartøi, som havde ladet med dollars og var bestemt til calcutta. jeg vil med taushed forbigaae de sædvanlige hændelser som pleie at møde paa en søerelse, og hvilke, saalænge man er svævende mellem himmel og vand, pleie at interessere lidet, dog kan jeg ikke lade ubemærket, at det gjorde os megen fornøielse ikke langt fra landingspladsen ved forbjerget det gode haab, at angle duer, og at vi paa denne maade selv fangede en vandfugl, der veiede pund og med udbredte vinger holdt fod; men fornøielsen ved fangsten var det bedste, thi dens kjød var haard, tørt og smagløst. - ankommen i hooglys munding antog vi en lods, for at bringe os til calcutta. vandet her er mudret og løber a knob i timen. jeg saae herfra øen tanger, hvor den stakkels munro, da han just i kredsen af flere kammeraterog rolig indtog sit middagsmaaltid, blev anfaldet og bortslæbt af en tiger. dyret, blev skudt, men dog forsildig for at redde offeret. flodens bredder ere lave og bedækkede med hytter af bambus, der, seet langt borte, tage sig udsom høestakke. - høist oplivende er den mangfoldighed af mennesker og dyr, som bølge sig mellem hinanden i calcuttas gader; blandt de første gives der ogsaa en mængde jongleurs, hvoraf nogle slæbe store slanger med sig, andre føre gjedder, der ere saa afrettede at de paa et, flere fod over jorden afrundet stykke træ, holde ligevægten, endnu andre lade sig bære paa uhyre stiger, som de fritsvævende opstige paa til det øverste trin, og gaae ned igjen paa den anden side; captainen vilde endog have seet een, som, da den havde været oppe, trak stigen med sig, hvad jeg dog ikke maa opgive for vist, da jeg ikke er istand til at bekræfte det ved mit eget vidnesbyrd. ogsaa skarer af dandserinder, hvoriblandt nogle ret smukke, giennemdrage gaderne; men deres dands er af den beskaffenhed, at den ikke ret vel lader sig beskrive. blandt de store fireføddede dyr, er elephanten unægtelig den mærkværdigste. omendskjøndt denne kolosse gaaer omkring og gjør ingen noget ondt, maaden fremmede dog først vænne sig til synet af den, førend han frit tør nærme sig den. luften er befolket med spurve, der ere uforskammede nok til at hente deres føde af folkenes kurve, som de bære paa hovedet; men kragerne ere derimod saa tamme som huusdyr. blandt bevingede skabninger er vel adjutanten den mærkværdigste; denne, fod høie fugl, har et heelt melankolsk udseende: dens vinger ere blaae og hvide, brystet ganske hvidt, benene gule og hovedet smykket med en sort fjederbusk. seer man flere af dem staae i lige linie paa randen af et tag, saa kunne man fristes til at antage dem forlige saa mange opstillede grenaderer. de ere saa graadige, at de uden videre undersøgelse nedsluge alt hvad der kommer dem i veien; jeg har seet at soldaterne have henkastet til dem et been halvfyldt med krudt, hvis anden halve deel skjulte en lang somt brændende lunte, som den fugl, der førstkom dertil, tilsomst nedslugte, og da strax efter blev sønderrevet af den forrædderriske kost.
|
fiction
|
thi_seamans-notices
|
thi_011298
|
ved calcutta vil jeg ikke opholde mig længe, forikke at maatte gjentage hvad allerede gange er bleven sagt. climatet var ved min ankomst saaledes, som jeg havde tænkt mig luften at være i de tropiske lande; og endskjøndt det i middagstiden var meget varmt, saa glæder man sig dog morgen og aften ved en sand kostelig temperatur. jeg har aldrig aandet med saadan vellyst, som just i caleutta. ved middagtid bliver, ved hjælp af en viftemaskine, som en ved enden af salonen staaende domestik sætter i bevægelse, ved en snor frembragt en kunstig, men derfor ikke mindre behaelig køling, og denne maskine, som man kalder punkab, har, foruden luftens fornyelse, endnu den nytte, at den holder jnsecterne borte. jntet er at sammenligne med hindnernes ladhed, uden maaskee deres overtroe. en af deres afskyelige skikke er den, at kaste de døde i floden, hvormed de undertiden ikke tøve saalænge indtil livsgnisten ganske er udslukket. saaledes hendtes det engang med enstakkels olding, som vor captain tog ombord, hvor han endnu levede i en heel uge. - jeg havde leilighed at bivaane en enkes dødsfest; som lod sig brænde tilligemed hendes mands liig. saasnart den erholdte tilladelse var indløben, saa modtog den forsamlede mængde efterretningen derom med en frygtelig hylen. paa dette tegn forlod konen, der endnu var ung og smuk, hendes palankin, og gik, ledsaget af en præst, hen til floden, hvori hun steeg ned; hun var i dette øieblik iklædt hvidt. opkommen af vandet blev hun iført kostbare klæder, hvorefter hun spadserede tre gange rundt omkring baalet, og derved hist og her udkastede nogle haandfulde kogt riis, hvoraf præsten tilligemed hendes beslægtede paa det ivrigste vare beskjæftigede med at opsamle kornene. derpaa kastede hun en bouquet i luften, hvormed hun havde været smykket, og efterat hun langsom havde besteget brændestadelen, paa hvilken hendes mands liig laae, lagde hun sig ved siden af denne, og slyngede den ene arm om hans hals. j dette øieblik løb hendes grusomme slægtninge til med tørre riisqviste, hvormed de tildækkede begge legemerne, og enkens egen søn, et neppe -aars gammelt barn, antændte disse med en brændende fakkel. baalet stod snart i lys lue; jeg stod samme saa nær, at jeg kunde see alle den ulykkeliges bevægelser. hun søgte slet ikke at løsrive sig; men syntes meget mere, jo stærkere flammerne angrebe hende, at trykke sig tættere op til hendes mands legeme. hendes udseende blev uforandret, tilder traadte hende et tykt skum for munden, som hidindtil et himmelske smiil havde omsvævet. j dette gruelige øieblik syntes mit hjerte at briste, og jeg havde sjunken afmægtig nedhvis ikke min ledsager havde grebet mig under armene; derimod formaaede en i nærheden af mig staaende amerikansk dame at see dette frygtelige skuespil lige fra begyndelsen til enden. jeg takkede min skaber, at jeg hverken var hendes elsker eller mage! - paa en høist magelig maade reiste jeg tilbage til calcutta, i en palankin. folkene som sædvanlig bære saadanne maskiner, løbe næsten i hundetrav og tilbagelægge enhalv engelske mile i timen. captainen, supercargoenog jeg havde saadanne i vor tjeneste, og da vil havde paalagt dem at transportere os fra et qvarteer til det andet i staden, saa besluttede de sig til, istedet for at trække den, som eller af dem magelig kunne have gjort, at bære den derhen. foruden disse og sex betientere, holdte vi endnu dommestikker, og dette store tjenerpersonale koste os dog ikke fuldt dollars maanedlig. (fortsættes).
|
fiction
|
thi_seamans-notices
|
thi_011299
|
hans majestæt kongens kasse adeiendomme i østerhannherred, hjøring lig: jørgen nielsens gaard i aggersborg sogn og bye, af hartkorn tønder. anders nielsen rafns gaard i aggersborg sogn og bye, hartkorn tdr. søren pedersen hedegaardsgaard i aggersborg sogn og bye, hartkorn tdr. skpr. fdkr. / alb. peder jensen eies, sildigere jens christensens gaard i aggersborg sogn, ullerup bye, hartkorn tdr. laurs poulsens gaard i aggersborg, ullerup, af hartkorn tdr. skpr. fdkr. / alb. mickel mathiasens gaard i aggersborg, ullerup, af harkorn tdr. skpr. fdkr. alb. peder nielsen rafns gaard, senere niels jensen lørsteds i aggersborg, ullerup, af uprivilegeret. hartkorn tdr. skpr. fdkr. / alb., og privilegeret hartkorn fdkr. alb. niels pedersen bierres gaard i aggersborg, thorup, hartkorn td. skpr. fdkr. thomas laursens gaard i aggersborg sogn, thorup bye, hartkorn tdr. skpr. fdkr. christen andersens gaard i angersborg, thorup, hartkorn tdr. skpr. fdkr. anders pedersen bierres fradøde nu af jens christensen besiddende gaard i thorup, aggersborg sogn, hartkorn td. skp. fdk. anders christensen pilgaards gaard i aggerborg, thorup, hartkorn. tdr. skpr. fdkr., samt de parceller, no. og , af peder eiesgaard i aggersborg af hartkorn td. spkr., tilsammen hartkorn tdr. skpr. fdkr. trykkes, redigeres og udgives i thisted af j. s. lund. forrige niels nielsens gaard i aggersborg sogn, thorup bye, af hartkorn tdr. skpr. fdkr. poul thomsens gaard i aggersborg, thorup, af harkorn tdr. skpr. fdkr. - mads pedersen gundestrups gaard i beistrup sogn og bye, af hartkorn tdr. skpr. . - - jver martensens gaard i manstrup bye, beistrup sogn, af hartkorn td. skp. fdk. alb., med tilliggende kongetiende af hartkorn skp. fdkr. alb. . frendsen andersen fildts gaard i manstrup bye, beistrup sogn, hartkorn tdr. skpr. fdkr. alb. med tilligende kongetiende skpr. fdkr. / alb. peder simonsens sted paa blegebronde mark i beistrup sogn, af hartkorn skpr. fdkr. / alb.; og . - christen jensens enkes gaard og mølle, bonderup mølle kaldet, med tilliggende jorder i haurslev sogn, af hartkorn ager og eng tdr. skpr. fdk. alb. og mølleskyld skp. alb. stilles til de auctioner, hvoraf de de første afholdes her paa contoiret tirsdagen den te marts og de april næstkommende hver dagsformiddag kl. , men die auction paa selve stederne, nemlig: tirsdagen den de april, over eiendommene no. , , , , , og , onsdagen den de dito over no. , , , , , og ; torsdagen den te dito over no. , , og , og løverdagen den den mai over no. . auctionen begynder de de første dage kl. . formiddag og fortsættes i den anførte orden, og auctionen over stedet no. afholdes om eftermiddagen kl. . hvilket herved til lysthavendes og andre vedkommendes efterretning bekjendtgjøres, med tilføiende: at kjøberne fritages for skatter og øvrige afgivts-restancer til udgangen. af , m.v. hann-herredernes contoir paa aagaard, den de februar . kjer.
|
non-fiction
| null |
thi_011469
|
nye udkomne skrifter. kortfattet tydsk sproglære til brug for de første begyndere, især i borger= og pigerskoler. af dr. p. hjort, lector i sorøe. j ark.) - kortfattet engelsk sproglære. (efter johnson, lowth, murray, walker og fl.) af c. mariboe, translateur og lærer i borgerbydeskolen. - nydansk læsebog for de første begyndere, af m. hallager. omarbeidet og forøget af pastor t. thonboe. de oplag, paany gjennemseet, forbedret og tilføiet skolepsalmer med choralmelodier i ziffre. - formularhaandbog, indeholdende formularer til de vigtigste contracter, adkomstdocumenter, og gjældsbreve, samt bemærkninger om hvad ved sammes udstædelse bør lagttages, af landsoverrets- samt hofog stadsrets=procurator joh. n. høst. ark.)
|
non-fiction
| null |
thi_011478
|
samme dag ventede man at hr. peel ville bringe emancipationsbillen i underhuset. hertugen, af wellington erklærede forgangen dag i overhuset, at man ville finde at denne bill, langtfra at krænke de nærværende jnstitutioner eller indføre papisterie, meget mere ville hemmedets fremskridt. de loyale portugisere paa tercera synes at ville udøve repræfalier, saaledes har en fægtning funden sted der den de febr. mellem det engelske skib pallads besætning, som ville hente vand, hvilket de portugisiske skildvagter forhindrede ved at fyre med skarpt paa dem, ved hvilken leilighed den engelske captain fitzclarance og nogle skibsfolk bleve saarede. det lykkedes det amerikanske paketskib james cropper at landsætte portugisere paa terceira; som captainen havde skjult i skibet, og andre skibe har ogsaa listet sig til at landsætte portugisere, saa at den nu er tilstrækkelig forsynet med tropper. en søemands noticer. (fortsat fra nr. .) engelænderne ere i jndien, som i deres fædrenelang store elskere af jagten; men her er deni ne ægte kongelig. mig blev en dag vist en officier som haltede, hvilken lille ubeqvemmelighed han havde tildraget sig paa en tigerjagt, hvordet var gaaet til paa følgende maade: elephanten, paa hvilken han reed, havde gjort et saa kraftigt anfald mod det vilde dyr, at dette laaubevægelig paa jorden, og blev holdet for dødt. officieren steeg altsaa tilsomst af; men det var kun et fif af den slue fjende, som, saasnart den saae sin modstander saa nær at den kunne naae ham, greb ham i lænden og kastede ham paa nakken (som ulven vel gjør det med faaret?) og rendte i fuld spring derfra. engelænderen havde lykkeligviis hænderne frie, og et par pistoler i sit belte; han greb den ene og knuste et rifbeen i siden paa sin bortfører, som gjengjældte det ved et dygtigt bid, uden at lade sit bytte fare men officeren tabte derover endnu ikke fatningen, men gjorde brug af den anden pistol og var saa lykkelig med denne at skyde tigeren lige gjennem hjertet, hvilket befriede ham fra hans betænkelige stilling. - da tiden var kommen som var bestemt til vor afreise, seilede vi ned af strømmen, og naaede nu det pragtfulde sonde-sund, hvis ophøiede og med tropenlandenes rige vegitation bedækkede strandbredde, jeg beundrede. medens vi omseilede dette, nærmede sig os baade, fra hvilke der falbydes papegøier, paradiisfugle, aber &c. vi afhandlede dem kostbare skildpadder, som vi betalte med dollars. - vigik dernæst til ankers mile fra batavia, hvorvi ikke allene forefandt en hollandske, amerikanske og engelske skibe, men ogsaa en mængde junker. af sundhedscommiteen erfarede vi, at sundhedstilstanden var yderst slet, og at det paa een dag var død mennesker; hvilket bevægede vores captain til at antage malayer, for at tjene som bud mellem vort skib og landet, og for at vor eget mandskab ikke derved skulle være udsat for den store hede. man bragte os noget jammerligt fjederkræ, som skulle være høns, men disse havde intet andet paa sig end fjederne. den næstfølgende dag gik jeg iland. staden syntes mig at være lav og af daarlig beliggenhed, de kanaler som gjennemskjære den, ere omgivne af tamarinder og andre træer, som give et behageligt syn, og nogle hovedgader ere i sandhed pragtfulde; men chinesernes qvarteer, er over al maade daarlig. desuagtet have de et muntert og lystigt udseende, medens at javaneserne ere dovne, tvære og mørke. den mængde af fremmede fra alle lande, som trænge sig fremi gaderne, og disses forskjellige klædedragter, lader troe, at man befinder sig paa en glimrende maskerade. - rundtomkring staden ligge nydelige landsteder, smykket med lysthuse af cocusog andre pragttræer, og det maatte være behageligt at leve i et saadant land, naar man kun ikke bestandig skulle være udsat for døden; men luften, som man her indgander, der er lige saa smitsom, som dustende, skjuler, lig kierligheden, dens gift under rosen. - jeg lod mig kjøre i en slags vogn, som kan rumme to personer, med en postillion paa bukken, tre lagaier bag paa og forspændt med et par saa smaae heste, at de forekom mig som et par muns der kunne løbe afsted med fællen. enhver fremmed af nogen distinction, maa nødvendigviis holde sig saadant et kjørværk, ifald det er ham magt paaliggende at beholde sin sundhed; thi solen kaster om dagen sine straaler herned med saadan magt, at de trænge igjennem den tykkeste pandeskal, naar samme ikke er beskjærnet med et dygtigt bolværk. - efter at jeg havde anvendt timer paa at strøife om i egnen og vendte tilbage til skibet, vare allerede personer af mandskabet blevne syge. selv føelte jeg forvarslet paa en feber; men afvendte dens fuldkomne udbrud ved at indtage en dygtig dosis colomel og jalappe. - j den tid vi laae i havnen, havde vi flere saa hæftige tordenveir med regn, som man sjelden oplever paa andre steder; de rensede og forfriskede for øieblikket armosphæren og om aftenen blev sædvanlig den stikkende hede dæmpet ved en let søevind. - vi seilede omkring kysten fra batavia til tagal, en lille havn, hvor død og pestilence synes at høre hjemmelængere hen naaede vi til samarang, en noget mindre morderisk stad, af temmelig behageligt udvortes. surabaya, som vi dernæst gik til anker for, er et indtagende opholdsted, og gjælder ogsaa forholdsmæssigen for sund. - j samarang havde jeg leilighed til at see fængslet, hvorto af vore folk, formedelst ulydighed vare blevne indspærrede. man viste mig her det værktøi, hvormed de farlige væsener blive fangede, der under solens og opiumets jndflydelse rasende løbe gjennem gaderne og stikke med en dolk ihiel, alt hvad der komme dem i veien; man kalder dets te er løbende muck. dette værktøi er en slags meget langarmet jerntang, der aabner sig som kniblange, og hvis bøining for til, er vidnok til at omspænde et menneskes liv, og stærk nok til at holde ham fast, naar han først engang er indsluttet deri. j boston havde jeg kun seet fruentimmer med mucke, men jeg troer ikke at man hos dem vil kunde udfinde et middel derimod. læseren maae nu forestille sig, at han indskibede sig med mig til kysten af china, paa et hav, der er ganske bedækket med barker, mellem hvilke vi maae søge at bane og vei paa en strækning af mile. disse skrøbelige fartøier tjene tusinde familier til huuslye, som ingen anden boepæl have. paa een lille barke allene talte jeg tibørn, og man sagde mig, at dette var saa temmelig middeltallet som man kunne antage enhver barke indeholdt. alle disse svømmende folk leve af fiske, i hvis fangst chineserne især ere meget erfarne; men de tjene ogsaa dem igientil næring, idet aarlig henved hundrede af dem drukne; men hvad er vel nogle tusinde jndividuer af en saadan masse. vi gik til ankers paa macaos rhed. og antog der en lods til wampao. - staden er bygget paa en landspidse der strækker sig fremvestlig for floden cantons munding. lander liggenhøit og har et fundt clima. husene ere hvide og see langt borte ganske reenlige ud; men hvilket blændværk taber sig, naar man beseer dem i nærheden. macaoer, nøie taget, ikke andet end en portugisisk stad, smudsig, som de alle ere, men har en temmelig god rhed. omendskjøndt wampaa kun ligger mille bortfjernet fra ma cat, brugte vi dog dage for at komme derhen, vi havde imidlertid ogsaa undertiden baade vin, og strøm at kjæmpe imod. paa denne tourbleve vi engang om natten, da vi gjorde knob i timen og medens lotsen og vagter vare paa fordækker, vaagnet op af søvne ved en frygtelig skrigen; vi havde nemlig nylig seilet et fartøi i grund. det var en kulsort nat, og barken ikke at see, da dem ingen lanterne havde; sandsynlig ere alle ombord paa samme omkomne. jndløbet til strømmen er som besaaet med smaae øer, der ville gjøre seiladsen høist forefuld, gaves derikke det engelske compagnies fortræffelige kort. (sluttes i et af de paafølgende nr.)
|
fiction
| null |
thi_011505
|
nye udkomne skrifter. etubibliothek for damer, no. bagerdrengen, som minister, fortælling af schokke. - om det videnskabelige liv. tale ved sorøe academies fest, den de jan. , af chr. lütken, lector i philosophien. - en beretning om frimureren, juveleer trykkes, redigeres og udgives i thisted af j. c. lund. coustos lidelser, i den gyselige jnqvisition i portugal, med kobbere, som forestille hans pinsler, samt et forsvar for frimurer=samfundet, oversat af det engelske ved prof. s. bloch.
|
non-fiction
| null |
thi_011626
|
som et særsyn i den lærde verden er nylig udkommet to bind "digte af kong ludvig af bayern hvoraf jndtægten skal tilfalde blindeinstitutet i freysing. samlingen indeholder en rigdom af sange, sonnetter, epigrammer, elegier, som snart vil blive læst i og udenfor tydskland med den inderligste deeltagelse, da de vise, af hvilken ædel aand den kongelige forfatter er besjælet. j det første digt høisamme skrev efter sin thronbestigelse, betitlet "til mig som konge." er omqvædet, at han nu er død for sig selv, men atter lever op i alle, og derfor ikke maa see tilbage, men skue fremad til sit store maal.
|
non-fiction
| null |
thi_011681
|
under admiralitets- og commissariats-collegiet: under ste august er viceadmiral steen bille, storkors af dr. og dom., meddeelt caracteer som admiral. captainerne hagerup, r. af d. schifter, r. af d. og d. m. v. bielke, r. af d., og donner, r. af d., meddeelte commandeurcaptainets caracteer. captainlieutnanterne garde. dalerup og gran tillagte captains caracteer. søekrigscommissair børgesen forundt krigsraad caracteer. proviants-, amunitions= og materialforvalter funck paa christiansøe, og fuldmægtig nyeland ved søeetatens proviantgaard, meddeelte krigsassessors caracteer. hans majestæt har under ste august benaadet efterfølgende med ordens- og hæderstegn: med dannebrogsmændenes hæderstegn benaades følgende storskors af dannebrogen. dhrr. hs. excell. v. brochenhuus, overhofmester hos hs. m. dronningen. hs. excell. alphonso d'aguirre & gaden greve af yoldi, overkammerjunker. med storkorset af dannebrogen benaades: dhrr. hs. excell. v. holstein, over-ceremoniemester og generalmajor, d. m. hs. exe. emil greve af rantzau til rastorff, geheimeconferentsr. og d. m. hs. excell. v. roepstorff, geheimer, overstutmester og ste staldmester, d. m. lange, conferentsraad, medlem af generalpostdirectionen, d. m. v. krag, generalmajor, d. m. v. leschly, oberst og chef for dronningens livreg. d. m. v. castonier, generalmajor og d. m. bruun, conferentsraad. hs. excell. v. sehestedt, geheimeconferentsraad og overjægermester. med commandeurkorset af dannebrogen benaades dhrr. manthey, confr., d. m. jessen, confog cabinets-secretair, d. m. ørsted, dr. jur. confr., generalprokureur og deputeret i det danske cancellie, d. m. d'origny, oberst og comm. d. m. v. jessen, kammerh., stiftamtmand over lolland og falster, amtmand over mariboe amt, d. m. møller, confr., general-auditeur for søe-etaten, directeur ved nationalb., d. m. aagesen, general-auditeur for land-etaten og deputeret i general-commissariats-collegiet, d. m. b. thorwaldsen, etatsraad og prof. ved academiet i kbh. eugenius greve af reventlau, kammerh., gesandt ved det preussiske hofmed dannebrogsmændenes hæderstegn benaades efterfølgende riddere af dannebrogen. dhrr. c. rothe, etatsraad og committeret i rentekammeret. h. v. rothe, oberstlieutnant og divisions-qvarteermester. gerhard greve af trampe, commandeurcaptain. r. langeland, justitsraad og proviantsforvalter ved søe=etaten. cederfeldt de simonsen, kamh., stiftamtmand over fyens stift og amtmand over odense amt. t. kongslev, etatsraad, deputeret i rentekammeret og for finantserne. holm, provst for holmens provstie og sognepræst for bremerholmsmenighed. møller, dr. theol. & philos., stiftsprovst over lolland og falsters stift. bugge, confr., geheime-cabinetskasserer. v. hansen, major og divisions-adjutant a la suite. schou, etatsraad og toldkæmnereer. borg, etatsraad og toldkæmnereer. engelstoft, dr. phill., medlem af directionen for universitetet og de lærde skoler, prof. ordinarius. bauditz, kamh. oberstl. og over-adjutant. v. holten, etatsraad og gouvernementssecretair i fyen. meyer, dr. phill., etatsraad, deputeret i rentekammeret, samt for finantserne. fog, etatsraad og medlem af directionen for statsgjælden og den synkende fond. v. ohlrogge, oberst i jngenieurcorpset. jespersen, amtmand over bornholm. v. wiister, major og divisions-qvarteermester. v. qvaade, major i jngenieurcorpset. v. jrminger, premierl. og reg-adjutant. v. michaelsen, oberst, bataillonscommandeur. v. dauw, oberst og bataillonscommandeur. wegener, stadshauptmand i kbhavn. med ridderkorset af dannebrogen benaades. dhrr. ludvig greve af schulin, kamh. christian greve af juel wind friis til frisenborg, k. ludvig greve af juel wind friis, kamh., ritmest. schack, greve af knuth, kamb., committeret i rentekammeret. carl greve af schimmelmann, kammer, og hofjægermester. v. juel, kamb., major i livgaden til fods. wilhelm greve af sponneck, stiftamtmand i ribe stift. carl greve af ahlefeldt. erichsen, etatsraad og grosserer. hansen, etatsraad og cancelliedeputeret. c. f. v. bytphen, oberst og chef for die jydske jnfanterieregiment. koefod, høiesteretsassessor stellwagen, høiesteretsassessor. colbjørn degen, etatsraad. bilsted, etatsraad og kammeradvokat. v. michaelsen, oberst og bataillonscommandeur i det jydske jnfanterierregiment. v. dudden oberst. sporon, kammerjunker, amtmand over svendborg amt. graab, kammerjunker, amtmand over hjørring amt. thorsteinson, amtmand over islands vestre amt. wulff, commandeurcaptain i søe-etaten. holst, commandeurcaptain i søe-etaten. (fortsættes).
|
non-fiction
| null |
thi_012884
|
amerika. fra tampico havde man i london ved et amerikansk skib faaet efterretninger, som naae til den de october. rygtet at a md. amerikanske tropper skulle være gaaer over til spanierne, er blot fabel. den mexikanske oberst palacios havde med md. havt den dundristighed at ville slaae alle spanierne, hvorved naturligviis hans folk bleve sprængte fra hverandre; imidlertid er allerede den mexikanske general st. annas avantgarde indtruffen til taspami, kun mile fra tampico, og generalgarza rykker med sine tropper frem fra potosi. spanierne havde imidlertid den die aug. besat tampico, og den de indtaget tampico de la tamanlipas, hvor der vare kun md. med kanoner, som gjorde modstand, men bleve fordrevne med et tab af md., hvorved spanierne skulle have mistet mange officerer og mand.
|
non-fiction
| null |
thi_013550_a
|
udtog af et brev fra havanna . (meddeelt efter anmodning.) at stige ombord i europa og først at sætte foden paa land i havanna er saare frapperende for en europæer; synet af de mange sorte, gule og brune mennesker, allarmen af negerne, og kort den hele vestindiske smag, kan gjøre en ganske forvirret. havanna selv er langtfra ikke smuk, thi gaderne ere meget snævre og smudsige, hvilket sidste nok i særdeleshed foraarsager usundheden, som dog langt fra ikke er saa stor, som man i europa indbilder sig; at gaderne ere snævre, er paa en maade godt, thi derved gaaer man næsten bestandig i skygge. de ere ikke ombrolagte siden byen blev bygget, og ere derfor næsten paa sine steder upassable. naar nu solen - efter hyppig regn, som indtræffer - kaster sine varme straaler paa alt snavset, da opstige regndunster, som ere saa skadelige, at de vistnok for en deel foraarsager climatfeberen, hvilken man aldeles ikke kjender til paa landet; ja folk, som komme til byen derfra, faae undertiden her feberen; denne kommer iøvrigt ikke hvert aar, undertiden ikke i a aar. omegnen er derimod ypperlig, og en fuldkommen blomsterhave, man spadserer nemlig, under appelsin, cocos og andre udmærkede smukke træer, omgivet af pragtat fulde dustende blomster; hvor ypperlig er ikke i særdeleshed morgenen her, alt er i december maaned saa at sige i sin flor; luften er altid blaae og klar og climatet herligt, i december, januar og februar maaneder haves , siden stiger heden til , .
|
non-fiction
|
thi_brev-havana_a
|
thi_013550_b
|
man har her et slags kjøretøi, som hedder "velan; det ligner en gik med calesche, som trækkes af een hest, hvilken den sorte kudsk ridende styrer, og det med saadan en færdighed, at man vilde forbauses; thi de sorte ride nemlig ogsaa ypperlig. j disse velaner kjøre creolerinderne, skaberens mesterstykke, hvilke øine, hvilke fødder, og kort, hvor i verden gives fruentimmer skjønnere eller saa skjønne som disse? de ere alle hvide, men dog noget mørkladne; med dem kan man ogsaa uden videre strax coqvettere, som er spansk mode. det forstaaer sig at andre damer og ligeledes herrerne ogsaa benytte velanerne, thi enhver nogenlunde anseet familie holder sig en saadan; gaderne vrimle desuden af dem, og for en real ( rbs.) kan man kjøre hele byen rundt i dem. - j havanna staaer man sædvanlig op kl. , drikker et glas vand, spadserer derpaa med sin zigar i munden, til henved kl. , spiser derpaa en apelsin, arbeider til kl. , nyder derpaa frokost, som bestaaer af slaaet æg, riis samt sorter, steg, hvortil drikkes fiin bordeaux viin blandet med vand, samt derpaa en lille kop kaffe. man arbeider da igjen, eller spadserer. kl. spises middag, i større huse forskjellige retter, mad, som alle paa engang blive serverede, maner ganske raadvild med hvad man skal vælge, thi de ere alle ypperlige og ikke seer man i europalet mage dertil; hvilke herlige frugter er ikke bordet besat med man drikker altid dertil en letviin blandet med vand. nu siges dermed basta, thi man spiser ikke meere den hele dag. kl. gaaer man i kaffehusene, drikker lemonade eller hvad man lyster. disse huse ere over al forventning; der ere flere der rummer personer, har billiarder, og endeel af huset er under aaben. himmel, saa at man altid har frisk luft. - det - er her meget farligt, at gaae ud om aftenen, da næsten hver aften og nat, folk, deels blive attaqverede, deels myrdede. spanierne ere i denne henseende et afskyeligt folk, som aldeles ingen samvittighed gjøre sig af at myrde. de ere gjerne , a i følge, sætte da een en kniv for brystet, og holde den der, saalænge til man har givet dem hvad man har af penge, uhre, kostbarheder a. har man noget udestaaende med en spanier, deriverende af kjærligheds geschick ter, penge=affairer &c., da betaler han kun en neger dublon (der ere ligesaa store som en specie, men eislet saa tykke, af værdie circa rbd., og man myrdes da af ham den første aften man gaaer ud. ja, de røve og myrde endog paa gaderne, naar disse ere fulde af mennesker, hvilke sidste stedse løbe deres vei, for senere at undgaae den visse hævn. politiet er slet, og selv det slette ste pak af verden, lovene jammerlige, ja skjændige og give ingen mand sikkerhed. for nogle faa aar siden blev af et stort handelshuses pakhuus bortstiaalet for circa piastre; tyvene bleve opdagede, men angaves ikke, og man lod dem tvertimod beholde godset; thi let, havde det sikkert ikke været at faae, og eierne vare udsatte for, at være blevne myrdede. med guldsager, saasom: brillante brystnaale, uhrkjeder, signe ter a., bor man derfor ikke der glimre, thi tyvene blive strax opmærksom herpaa, hellere holde sig simpel og jevn. (fortsættes.)
|
non-fiction
|
thi_brev-havana_a
|
thi_013551
|
paa øen cerigo var, selv medens krigen rasede, j store skoler i gang, hvori børn nøde underviisning; især opvakte et pige-jnstitut, hvori pigebørn nøde underviisning, selv reisendes beundring. oderede, - tydskland. fra main skrives under de october: det var ikke undgaaet en cannings skarpe blik og jndsigter, at man blot kunne lede tildragelserne og benytte dem til egen fordeel, naar man tog en virksom andeel i samme. j følge denne anskuelse blev te juli tractaten i london til, som drog slaget ved navarino og moreas besættelse af franskmændene efter sig. havde canning længere forbleven ved statsroeret, saa ville for nærværende tid den største deel af grækerland, dardanellerne, bosporusog selv constantinopel, sandsynligviis været i engelændernes hænder, og disse derved være blevne satte istand til at gjøre deres jndflydelse gjældende ved det osmaniske riges nye dannelse: og at have holdt russerne ligevægten. canning havde afsluttet londonner-tractaten, vistnok ikke for at overvælde russernes allerede svage modstander, men fordi han saae omstyrtningen af sultanens regjering for øine. denne overbeviisning maae man ogsaa nødvendig faae, naar man kaster et blik paa de indre forhold i tyrkiet, og paa de mahumedanske staters historie, som alle faldt, eller tabte deres kraft og storhed, saasnart oplysningen begyndte at udbrede sig over dem.
|
non-fiction
| null |
thi_013579
|
efter en skrivelse fra alexandrien af te aug. er det at formode, at det snart vil komme til et fredsbrud imellem sultanen og mehemed ally, paa grund af, at vicekongen ei har efterkommet sultanens sidste befaling, at sende sin søn med , md. til constantinopel. det keiserl. firman, som indeholdt denne ordre, paalagde tillige vicekongen at opgjøre sin afregning, og anerkjende, at han, ligesom de øvrige paschaer, ikkun var en af den høie port besoldet agent. j en beraadslagning, som vicekongen, holdt med sin søn og tvende af sine svigersønner, blev besluttet: reent ud at nægte at adlyde denne befaling. mehemed aly vil ikke være den angribende, men han bereder sig paa en kraftig modstand, om fornødent skulde gjøres. kysterne sættes i bedste forsvarstand, og hæren recruteres med , mand jnfanterie og mand cavallerie. den ørk, som rundt om indslutter ægypten, er dens bedste forsvar fra landsiden. men det er ikke usandsynligt, at algier, tunis og tripolis ogsaa ville assistere ægypten, da de have viist sultanen endnu mere ulydighed, ved slet ingen hjælp at ville yde ham i nærværende krig; og lykkes det ham først at undertvinge ægypten, vilde touren bag efter ogsaa komme til dem. mehemed aly var selv forlængst bleven et offer for sultanens hævn, naar han ikke stedse til rette tid havde vidst at skaffe overbringerne af silkesnorerne af veien, blandt hvilke der ogsaa eengang skal have været en pascha, som allerede var udnævnt til hans eftermand. selv efter moreas rømning skal der i den syriske ørk være opsnappet et nyt fra constantinopel afsendt døds-firman. det vil nu for endeel komme an paa, om de arabiske tropper ogsaa ville blive mehemed aly tro.
|
non-fiction
| null |
thi_013593
|
under titel af: "erindringer af min politiske selskabelige og literaire vandel i frankerig, en rapsodie, agter hr. p. a. heiberg at udgive et skrivt, som vil udkomme hos p. j hoppe i christiania. det bliver ark stort i vo, og overlades subscribenter for s. norsk arket den de f. m. inddrev ved bratten, frederikshavns tolddistrict, en kantret slup, af hvis forfundne papirer faaes, at den heed bringsværd, ført af skipper halvor sørensen, af oxfjord bestemt til danmark med trælast. ladningen og endeel af takkelagen er bjerget; men skibet totaforliist.
|
non-fiction
| null |
thi_013614
|
blandt oportes befolkning, som i en tid af maaneder har aftaget , sjæle, skal nu igjen personer henrettes, nemlig: doctor juris studenter, grundeiere, kjøbmænd og postmester. den spanske gesandt, som dommiguel nu har ophøiet til grand af portugal og givet christusordenens store baand, blev ved tiltrædelses-audientsen kun maadelig modtaget (fordi han skulle have yttret at havde bevirket anerkjendelsen infanten sagde ham: "det creditiv de overleverer mig, har jeg kjendt for længe siden, de er kun den automat, som overleverer det." – den ædle grev villaflorseiendomme, som den mignellistiske regjering ville sælge, har ingen villet byde paa, saa at den har greforv.
|
non-fiction
| null |
thi_013810_a
|
udtog af et brev fra havanna . (sluttet.) vask, er meget dyrt i havanna, og for een person en udgift af over spanske dalere om aaret, thi man skifter nemlig reent linned hver dag gange i det mindste i meget varme dage endog oftere. - forstæderne ere meget store, og vinduerne stedse der, saavelsom i staden, fyldte med damer, der ere saa brillante klædte, som man nogensinde seer dem i europa; de have bestandig en vifte i haanden, for dermed at bortjage musqvitterne, og med den hilse de ogsaa ganske gratiensk; de ere hele dagen til skue. da man ingen ruder har i disse saakaldte vinduer, kan man derfor fra gaden see lige ind i huset. udenfor byen er næsten hver aften bal (i den koldere tid) som intet koster; tæt ved balsalen ere værelser hvor der spilles kort, og de personer, som holde banqve, maae betale gildet, saavelmusikken som værelserne. vil man nyde noget, maae man gaae paa restaurationerne, nogle huse derfra, hvor naturligviis enhver betaler for sig. damerne dandse her i almindelighed ikke godt, hvilket heller intet underer, da climatet ikke er indrettet for baller, eller slige varme bevægelser. - her ere ypperlige heste, som man i europa vel ikke drømmer om, nemlig saadanne, som stamme fra den bekjendte andalusiske race; man har blaae heste, smukkere end man nogensinde seer dem i europa, og som staae a knik paa den lange udhængende store halle, og i det hele ere som løver. man kan ingen jdee gjøre sig om, hvorledes de løbe og hvor let de bære, alt en pasmen et pas som agterud feiler de danske og de fleste europæiske hestes trav. man forrer hermed grøn mais, som vistnok er et godt foder - thi de fleste heste ere dog i god stand. mulerne, de stakkels muler, ere at ynke, thi de haarde sorte overlæffe dem, og behandle dem paa det meest grusomme; at see de stakkels dyrsaaledes anstrænge dem og den sorte desuden at stikke og prygle dem, hvorunder han tillige raaber af fuld hals, er ret hjerterørende. - derimod er det meget morende, at see landmændene - komme til byen med appelsiner, cocos rodder, høns, duer a., hvilket alt fores paa hesten, paa følgende maade: sadelen er nemlig en stor pude, paa hvilken der paa begge sider ere nedhængende store lommer, hvori alt det ovenanførte pakkes og hænger, der, hvor been eller rettere, laar og knæe sidde. bonden selv, sidder ovenpaa puden, paa kryds og tværs, bage og forlænds, alt som det synes ham, smøger sin zigar og styrer, hesten i et toug, eller et slags grime, thi bidsel bruger han ikke, saameget stoler han paa dyrets sikkre gang. dette seer ganske kunstigt ud, selv er han kuns klædt i en blaae eller hvid skjorte, et par hvide beenklæder, en guul straahatog sædvanlig gule skoe; det er hans hele dragt. processioner ere her meget almindelige, og den helligaands procession gaaer til om i gaderne; ved en saadan leilighed seer man hvem der ikke er catholik, thi hine tage hatten af og knæle, medens den passerer forbi. jkke altid gjøre europæerne det sidste, men kunde let, naar de ikke gjøre det, udsætte dem for at faae nogle slemme stik. for aar siden bleve de i saadant fald uden barmhiertighed myrdede. j pindsedagene er alt stille og spanierne gjøre ei andet end at løbe fra og til kirke nat og dag, hvorfor der aldeles ikke tænkes paa forretninger, som gandske hvile. man trækker omkring i procession med christus billeder, a., ledsaget af fuld musik; og skjærtorsdag er stort optog paa placa de arma, hvortil er musik af alle regimenterne. tæt udenfor byen er circus, en uhyre stor træbygning, egentlig for tyrefægtningerne, der rummer over , mennesker.
|
non-fiction
|
thi_brev-havana_b
|
thi_013810_b
|
blandinger. bmk. der er i den senere tid udkommen et værk i london som opvækker almindelig opmærksomhed, nemlig en fortælling af den forhadte sir hudsom low, om hvad der her tildraget sig paa st. helena, medens han der var napoleons fangevogter; han fortæller med en høist overraskende upartiskhed og frihed, hvorom de kapitel, som indeholder en samtale med napolen, er et talende beviis vi ville bruge forfatterens egne ord: det grændseløse, og vilde lidenskabelige had, som napoleon har til mig, og som opfyldte de giensidige forhold, hvori vi stode, med saamegen bitterhed, havde allerede længe overbeviist mig om rødvendigheden af, mundtlig at erklære mig for ham jeg bad om en audients, og mit ønske blev tilstaaet, trods alle jntriguer, hvortil man tog sin tilflugt, for at formaae generalen til alafslaae samme; thi omendskjøndt jeg var gouverneur paa øen var det dog ikke mit kald, at trænge ind til ham mod hans villie, forøvrigt har jeg formegen agtelse for hans ulykke til at betjene mig af et saadant middel. her følger en samtale, hvis jndhold ingenlunde er fordeelagtig for mig; men min hensigt var at give den ordret, fordi sandhedens stempel, som jeg har troet at maatte aftrykke derpaa, kan tjene som beviis paa min apartiskhed ved affattelsen af dette mindeskrift: napoleon, ahl er det dem, min herrenu hvad vil de mig da gouverneur. tillad de mig fremfor alt, hr. general, at aflægge dem min tak, fordi dehar havt den godhed at modtage mit besøgnapoleon. jngen hykkerier hr. gouverneur, ingen tossede høflighedsformularer. det forekommer mig just som hine franske og engelske officerers opførsel i fontenav, der just som de vare ifærd med at vexle gevæhr- og kanonkugler med hinanden, toge hattene af og tiltaabte hinanden; mine herrer, hvis det er dem beleiligt, ville vibegynde, - gouverneur. jeg ønskede hr. general, at bibringe dem en bedre mening, om de agtelsesfulde hensyn man bærer for deres person, og hvilke jeg ved enhver leilighed søger at lægge for dagen. napoleon. agtelsesfulde hensyn, del- hr. lowe lad os ikke spille comedie med hinanden, lad os være oprigtige. de haver mig af deres inderste hjerte, og jeg kan ikke udstaae dem. hvad deres agtelsesfulde hensyn angaae, hvoraf de bryster dem saameget, saa høre de til dem, som den engelske bøddelknegt iagttog, naar han drog den skjæbnerige hue ned over deliqventens hoved, og aldrig glemte at raabe til ham: undskyld at jeg er saa fri. gouverneur. just for at bringe dem tilbage fra denne ufordeelagtige mening. napoleon. min mening, herre, er ikke en overilet dom, den er grundet paa kjendsgjerninger, paa deres handlinger. gouverneur. hvilke de og de, der omgive dem hidindtil stedse kundhar udlagt paa det værste oprigtig sagt, jeg troer at mit ubehagelige ja endog tilbagestødende ydre – jeg bedtager mig slet ikke desangaaende – mine barske manerer, som ere en følge af soldaterlivet i feldten - napoleon soldaterlivet i feldten. - hr. lowe forglemmer vistnok at han har gjort alle sine feldttog i skriverstuerne? dog vi ere jo ikke komne sammen for at røre op i det forbigangne, dette angaaer ikke mig, kun det nærværende skal sysselsætte os og jeg siger dem derfor gandske aabenhiertig, at naar en eller anden grund kunne tjene til erstatning for det ubehagelige ved deres besøg, thi deres besøg kan naturligviis paa ingen maade være mig behagelig gouverneur. hr. general disse uskaansamme yttringer rapoleon. de har ret - vi ville rolig erklære os for hinanden, saa viid da, at jeg ønskede mig en leilighed at kunne afgjøre vore ting med hinanden – de talte just nu om det ubehagelige jndtryk de troede at maatte tilskrive deres udvortes. nu ja, det er sandt, deres udvortes har ikke gjort noget gunstigt jndtryk paa os. gouverneur. men hvor kunde en mand af saa dyb menneskekundskab lade saa barnagtig en grund indrømme nogen magt over sig napoleon. det var og aldeles ikke tilfældet, jeg har endog talt med bertrand derom, og paa det eftertrykkeligste søgt at bekjæmpe stormarskalkens fordomme, som jeg den gang kaldte dem; idet jeg paastod at det var muligt, at det tilbagestødende jndtryk deres udvortes gjorde, kunne udslettes ved fortrinlige sjæls-egenskaber man veed jo, at man ikke selv har skabt sig. gouverneur. jeg takker deres excellence, napoleon. holdt, holdt, hr. gouverneur, tak ikke for tidlig seer de da ikke, at jeg blot talede som den sunde fornuft bød, da jeg i denne henseende tog deres partie? det var jo ligesom man ville udmaale et mennestes værd med en alen. som en følge deraf, skulle schweitzeren, novorraz, en af mine kammertjenere, der er mod fod høi, og har sande herkules=skuldre, være alle vores herre og mester, og saaledes ville manogsaa ikke i aar mere tale om slaget ved austerlitz, og den mand, som vandt det. men herre! de har siden fuldkommen retfærdiggjort den modbydelighed stormarskalken hr. v. montholon har fattet for dem de har viist at deres sjæl er ligesaa afskrækkende hæslig, som deres ydre. gouverneur hr. general! de taler med gouverneuren, med hans storbrittaniske majestæts repræsentant, rapoleon. jeg er langt fra at ville giøre dem en gouverneurs titel stridig, hvilken i deres øine har samme betydning, som en bøddeels functioner. gouverneur. disse fornærmelser rapoleon. o! hør de kun til, min herre, jeg er endnu langt fra færdig. gouverneur nu vel, jeg vil høre derpaa, synet af en sjelden ulykke. napoleon. gjør paa deres jern- og steenhjerte intet jndtryk - men de skal ikke destomindre høre mig, thi jeg har ret til at beklage mig gouverneur hr. general, jeg vil med ærefrygtsfuld agtelse høre paa dem; med dem, veed jeg dog i det mindste, hvordan jeg er faren, de giver mig deres had aabenbart tilkiende. rapsleon. ganske og aldeles. gouverneur. men de mennesker, som omgive dem, forgifte alt; og dem alene har jeg at takke for den sandelig vidt drevne uvillie, som dehr. general føler mod mig. rapoleon. hvem i al verden kunne ogsaa blive koldblodig ved deres opførsel. - hvoraf kommer for exempel den narre-egensindighed, som forleder dem til at forfølge og insultere personer, som deels af vane, og deels af gammel ærbødighed, endnu paastaae at ville kalde mig keiser. gonverneur. tillad de at jeg bryder af, jeg har de bestemteste ordres i denne henseende, og lord barburst napoleon. er en frig usling, hvem har givet ham ret til, at gjøre mig reisertitelen stridig? har jeg ikke kjøbt den dyrt nok ere minsoldater ikke vidner paa, at jeg har vovet livog lemmer? – gyldne ærestøtter skulle monarkerne oprette mig, thi den kongelige magt var nedtraadt i støvet, jeg har trukket den fremderaf, jeg har laant den nye glands, hvad for øvrigt eders castlereagh. eders bathurst, eders wellington og alle disse herrer tilsammentagne og særskildt angaae, da ere de fordømte til en vanærende forglemmelse; og skulle deres minde leve, saa vil det sikkert kun skee, for at kunne gienkalde i erindringen om de afskyeligheder, som ere uadskillelig forbundne med deres politiske exstents, og for den et øiebliks græsselig berømmelse have de at takke denne uværdige behandling, som de have gjort dem til pligt mod mig gouverneur hr. general, disse beskyldninger gaae forvidt. napoleon nei, de ere retfærdige, hele verden veed det. - jeg havde søgt tilflugt paa bellerophon, et engelsk skib, jeg var deres nations gjest – jeg havde villet være frie - og disse elændige have forraadt og solgt mig, gouverneur. de vil maatte tilstaae, at det ikke tilkommer mig at fælde en dom over gyldigheden af denne politiske forholdsregel. napoleon. det er sandt, jeg gaaer for vidtjeg forfalder til gjentagelser, saaledes gaaer det, ulykken gjør enten taus eller snaksom, og alt formange lidelser gjør pirrelig. velan, hr. gouverneur, hvormed vil de retfærdiggjøre deres opførsel mod grev bertrand? (fortsættes.)
|
fiction
| null |
thi_014308
|
avertissements. i stervboet efter de i lomborg i hvidberg v. a. sogn afdøde ægtefolk christen christensen og kirsten sörensdatter, bliver fredagen den te marts , om formidddagen kl. slet, paa hassing-refs herreders contoir i teglgaarden holdet skiftesamling; hvilket foreløbig bekjendtgjöres til efterretning for boets vedkommende. navnlig indbydes madame lassen, og hr. proprietair willemoes paa tøttrupgaard til at møde ved denne samling teglgaarden den februar . fischer. næstkommende tirsdag den den marts , om formiddagen kl. slet, bliver i douermøllegaard i ydbye sogn holdet skifte=samling i stervboet efter den ved døden afgangne lars christensen oddeldette bekjendtgjøres foreløbig til efterretning for boets credi- og debitorer, som indbydes til møde bemeldte tid og sted. teglgaarden den februar . fischer. skiftet efter de i katterup, hvidberg sogn, paa thyholm afgangne ægtefolk, peder christensen og den sidst afdøde karen nielsdatter, foretages paa hassing-refs herreder, contoir i teglgaarden tirsdagen den de marts om formiddagen kl. slet, og agtes ommueligt den dag endelig sluttet. arvingerne indkaldes til møde og anmodes om udeblivelses-tilfælde at forsyne de for den mødende med tilstrækkelige fuldmagter eller bemyndigelser, for at udtælling af de ikkemødende, arvelodder kan finde sted. teglgaarden den februar . fischer.
|
non-fiction
| null |
thi_014363
|
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. i petersburg talede man den de januar om en vidtløftig note det russiske cabinet skal have til skikket lord heitesbury, angaaende de græske anliggender. "vores regjering, hedder det, vedbliver fast og bestemt at paastaae, at for tiden ingen forandring i grækerlandsregjeringsform skal foretages; men at dette lands bestyrelse for tiden skal overlades den menneskekjerlige og fordringsløse præsidents utrættelige jver. en præsidents valg, føier man til, skal frit overlades den græske nations ønsker og villie, uden at en af de store magter maae blande sig deri. - man paastaaer endog at sultanen, skal være af denne formening. velunderrettede personer ville vide, at denne og flere europæiske qvæstioner ville blive forhandlede i næste foraar, i en almindelig ministeriel-congres, hvortil forsamlingstedet skal være berlin. paa den russiske hærs complettering i orienten bliver uafbrudt virksom arbeidet, completteringsdetaschementerne og de nye ansatte officerer maae, forsaavidt den strænge aarstid tillader det, saa hurtigt som muligt paaskynde deres marsch, og man forsikkrer at de commanderende generaler ikke meddele nogen officeer hjemlov. det er ogsaa sandsynligt at rusland maae være betænkt paa et tredie - feldttog, da den tyrkiske armees organisation, og nye udrustninger drives i hele det tyrkiske rige, med den største jver, og underhandlingerne ere gaaet reent i staae, da porten tydelig lægger den hensigt for dagen at ville paa en god maade søge at unddrage sig de ved tractaten i adrianopel indgangne forpligtelser, og derfor har afsendt, et overordentligt budskab til petersburg. grev orlow befinder sig derfor i samme stilling, som ved hans ankomst, og maa oppebie nye jnstruxtioner fra st. petersburg. den franske gesandt, grev guilleminot har gjort porten nogle forslag med hensyn til krigscontributionerne til rusland, og derved tilkjendegivet det ønske, at alle i det ottomaniske rige boende catholske christne maatte stilles under frankerigs udelukkende beskyttelse, til hvilken ende, flere af italienske og franske geistlige bestaaende commissioner, skulle nedsættes i asien. porten har, som man let kan begribe, afslaaet dette forslag, hvorved reiseffendi yttrede, at alle rajas skulle nyde lige ret, og at det ikke kunne være ligegyldig for porten, at see en ny stat danne sig i selve staten. amnestie-forordningen bliver imidlertid af vedkommende tyrkiske embedsmænd udfort med den største og roesværdigste samvittighedsfølelse, selv de tyrkiske undersaattere, som ere mistænkte for at høre til janitschar partiet, blive behandlede med forundringsværdig mildhed, og al blodsudgy- provindsens fornemste stæder havde besluttet, og udstædt en adskillelses-act fra columbien.
|
non-fiction
| null |
thi_014367
|
j porto cabello havde general paes til dette øiemeed forsamlet notablerne og dernæst sendt dem en skrivelse fra krigsministeren general urdaneta, hvori det heed, at det var bolivars hensigt at lade sig krone og at ægte en prindsesse af orleans vistnok et falsk brev.) j maracaibovar bolivar derimod udnævnt til præsident paa livstid. mellem staterne buenos=ayres og sta. fee er en alliants-tractat afsluttet, om gjensidig at modsætte sig de andre provindsers angreb. efterretningerne fra det jndre af republiken ere foruroligende. ved mendoza skal en reaction have fundet sted, og det skal have lykkedes føderal-partiet igjen at trænge indi staden, at nødsage den nylig indsatte statholder til at capitulere, og derpaa at lade flere henrette i mendoza, til gjengield, som det hedder, for dræbte føderalister. den unitoriske statholder i provindsen cordova, general paes, skal være i stor forlegenhed, da provindsens jndvaan, ikke ere saaledes stemte for ham, som stadens beboere, hvorved det er ham vanskeligt at holde en staaende hær, som dog er nødvendigt for at holde sig mod hans dødsfiende quiroga.
|
non-fiction
| null |
thi_014368_a
|
enkelte træk af den spanske nationalcaracteer. af voyage en espagne du chevalier sanct gervais .) to damer af høi rang mødte hinanden omaftenen i en meget snæver gade i madrid, hvordet var nødvendigt at en af vognene standsede for at lade den anden passere; men da ingen af dem ville af stolthed vige for hinanden, tilbragte de begge natten i deres vogne til dagen brød fremog denne ædle strid endtes dermed, at man skiktede dem portechaiser, hvori de bleve borthaarne paa een og samme tid. de spanske fruen timmer ere meget jalour og mistænkelige mod deres tilbedere, og hævne sig ofte paa vandit-manere for en formeentlig utroskab; saaledes havde - en vis donna eularia valdet mistænke, maaskee med grund, sin elsker don alonzo for at være hende utro, og idet hun skjulede sin vrede, bestilte hun ham til en hemmelig sammenkomst i et fremmed huus; hun havde der skjult, med dolke bevæbnede banditter i et cabinet, der stødte til det værelse hvori hun havde hiin rendes vous med ham. efterat don alonzo havde indfundet sig, sagde hun til ham i en rolig tone, efter at have overøst ham med de mest bittre og bæftige bebreidelser: "jeg er herre over dit liv, du kan ikke undgaae mig, vælg, enten at døe for en dolk eller at nedsvælge den gift, som er i denne kop chocolade". den ulykkelige, som saae at hans død var uundgaaelig, svarede hende koldt, idet han tog koppen: "jeg vælger chocoladen, og efter at have drukken den, tilføiede dan: "denne drik havde været mig mindre ubehagelig, dersom de havde kommen en smule sukker deri, giften gjør den for bitter; det er ikke for min skyld, at jeg siger det, men for mine efterfølgeres. da denne furie af en qvinde, som endnu elskede ham hæftig, saae at giften begyndte at virke, forlod hun ham, sendte ham en skriftefader, og satte sig i en postchalse, som stod færdig til hendes flugt. den alonzo havde endnu tid til at skrifte, modtage sakramentet og erklærede døende: at han tilgav sin morder, som han ikke ville nævne. (fortsættes.) fabel. de to venner og camoeleonet. i venskabs blide stille roelaae tvende venners glade boe, hvor frie for tvedragt begge rolignød huuslig held i fredens bolig. men mørkets fyrste, satanas, for hvem ei noget er tilpas naar ondt og avind ikke trives og ven fra vennens hierte rives - udsøgte strax en gammel frende dog og bød ham sur til jorden rende: (han for at skjule ondskabs aand. omskabtes til camoelcon) - og derpaa strax med diævelsk glæde begav han sig til venskabs sæde, her søgte han at stifte spliid og nytte vel den gyldne tid; men hvor han gik, herom paa kloden, han lugted dog af hestefoden: snart begge venner klarlig saae hvad ham saa tungt paa hjertet laae; og da han snart var sort, snart rød, snart grov og stolt, snart hykkelsk sød, de begge sluttede evig fred, og fanden ud paa døren smed. med sin mislykkede mission han sig til satanas begiver; men denne raabte: væk patron og ham af helvede uddriver. han da slugeret vanked om, omsider han til spanien komhvor han i pennaffor blev storinqvisitor.
|
fiction
| null |
thi_014368_b
|
jndenlandsk. jfølge cancellie-skrivelse af te decbr. f. a. ere alle kirke-eiere, som efter loven og anordningerne, inden forordningen af die juni emanerede, havde kaldsret, paa grund deraf, og uden hensyn til om de ere tdr. hartkorn i skoledistrictet, ifølge anordningen , de §., berettigede til at kalde skolelærer i det skoledistrict, hvor degnen har boet, men ei videre, og denne ret, efter den ved cancelliets circulair-skrivelse af te august bekjendtgjorte allerhøieste resolution, tilkommer kirke-eieren, om denne endog ved forordningen af die juni om kalds- og birke-rettigheder, har tabt ret til at gjøre foreslag til præstekaldets besættelse. naar kirke-eieren ikke er berettiget til at kalde skolelærer i det skoledistrict, hvor degnen boede, tilkommer denne ret, ifølge allerhøieste rescript af de marts , stiftets biskop. ifølge cancellie-circulair-skrivelse til samtlige amtmænd i danmark af de januar sidstl. skal den befalede paategning af overøvrigheden paa de for offentlige stiftelsers og umyndiges midler udstædte obligationer ogsaa for eftertiden følges med hensyn til obligationer, som tilhøre communer. efter cancellie-skrivelse af de jan. sidstl. er det kun reserven, men ikke cautionisten, som kan tilholdes at afsone mulcten med fængsel paa vand og brød. jfølge cancellie-skrivelse af te decbr. f. a. gjelder den i forordn. af de marts §. anførte jndskrænkning ingenlunde de haandværker, som efter loven og placaten af die april maae øves paa landet. om hs. excell. geheimestatsminister grev schimmelmanns sundhedstilstand vare for en dages tid siden foruroligende rygter i omløb i hovedstaden; men de have lykkeligviis ikke stadfæstet sig. denne høitbedagede og ligesaa høit fortjente statsmand har imidlertid rigtignok hele vinteren skrantet noget, og er heller ikke endnu vel. den ste februar begyndte, ifølge en kgl. resolution, i regentskirken, prøveforelæsningerne af de tvende concurrenter til det ledige professorat, doctorerne bang og kall. de fortsattes den paafølgende mandag, tirsdag, torsdag, fredag og løverdag. kirken var fuld af tilhørere.
|
non-fiction
| null |
thi_014380
|
en ny dansk colonie. j aaret forlod en dannet dansk mand sit fædreland og nedsatte sig i cooper county ved missorifloden mile fra staden boonville. han var bortreistfor i nordamerika at søge sin lykke, og han fandt den her, er nu en formuende mand, og eier mange jorder og skove i bemeldte frugtbare land, paa begge sider af den lille flod scamander, der har han besluttet at anlægge en fri colonieller bye, som han, efter sit fædreland, vil kalde dansborg, og hvortil han nu indbyder danske nybyggere at begive sig did, da det vilde være han en glæde om han her kunde faae bevirket eller begrundet nogle af sine landsmænds held og timelige velfærd. vilkaarene findes nedlagte paa dagens contoir i kjøbenhavn, og for deres rigtige opfyldelse indestaaes af solide mænd i hovedstaden. nyebyggerne maae være indfødte danske, sunde paa legeme og sjæl, over aar gamle, ærlige, ædruelige, flittige, uden gjæld, og istand til at foretage noget nyttigt der i landet. de erholde fri bygningsplads, bygningstømmer, kalk og qvaderstene &c. j de første aar skulle de være pligtige at beboe saadan lod, siden kunne de sælge eller gjøre med den hvad de ville enhver nybygger kan faae saameget godt agerland som han kan dyrke og drive, for / dollars pr. skp. land dansk maal. jordbunden er saa frugtbar, at den, endog ved simpel behandling, giver til fold; climaet er mildt og sundt, a overreisen vil ikke koste betydeligt, naar der til dem som allerede have besluttet sig til reisen, endnu snarest ville melde sig flere. den første overfart vil sandsynligviis skeer først eller midt i august d. a. trykkes, redigeres og udgives i chisted af j. s. lundom aftenen den te f. m. afbrændte i vesterskierninge ved odense huse, hvorved familier ere blevne huusvilde. branden skal, efter sigende, være kommen deraf, at en af beboerne i beruset tilstand har lagt en hedet steen i sin seng, hvoraf den antændtes. efter at have gjort anskrig vilde denne beboer redde en dyne, men indebrændte.
|
non-fiction
| null |
thi_014387
|
avertissements. i stervboet efter de i lomborg i hvidberg v. a. sogn afdøde ægtefolk christen christensen og kirsten sörensdatter, bliver fredagen den te marts , om formidddagen kl. slet, paa hassing-refsherreders contoir i teglgaarden holdet skiftesamling; hvilket foreløbig bekjendtgjöres til efterretning for boets vedkommende. navnlig indbydes madame lassen, og hr. proprietair willemoes paa töttrupgaard til at møde ved denne samling, teglgaarden den februar . fischer. næstkommende tirsdag den den marts , om formiddagen kl. slet, bliver i douermøllegaard i ydbye sogn holdet skifte-samling i stervboet efter den ved døden afgangne lars christensen odde. dette bekjendtgjøres foreløbig til efterretning for boets credi- og debitorer, som indbydes til møde bemeldte tid og sted. teglgaarden den februar . fischer. skiftet efter de i katterup, hvidberg sogn paa thyholm afgangne ægtefolk, peder christensen og den sidst afdøde karen nielsdatter, foretages paa hassing-refs herreders contoir i teglgaarden tirsdagen den de marts, om formiddagen kl. slet, og agtes om mueligt den dag endelig sluttet. arvingerne indkaldes til møde og anmodes om i udeblivelses-tilfælde at forsyne de for dem mødende med tilstrækkelige fuldmagter eller bemyndigelser, for at udtælling af de jkkemødendes arvelodder kan finde sted. teglgaarden den februar . fischer.
|
non-fiction
| null |
thi_014388
|
j det i disse dage udkomne ste hæfte af maanedsskriftet for literatur læses en særdeles anbefalende recension over beskows: "erik den fjorteende." et dramatisk digt, som indrømmes at besidde: "thetorisk kraft, herlig vercification, poetiske skjønheder, lyrisk begeistring og veltegnede caracterer." (blandt sverrigs unge digtere indtager beskow en udmærket plads. født af borgerlige forældre er han, ved prinds oscars yndest, i faa aar bleven adlet, kammerherre, kabinetssecretair og ridder af nordstjernen. ogsaa det svenske academie har valgt ham til medlem. denne naborigets udmærkede mand, er en personlig ven af vores oehlenschlager.) alle aspecter i kbhavns- og flyveposten bebude et feldtslag paa det danske parnas, hvis lige man ikke har oplevet siden den bekjendte gjengangerfeide.
|
non-fiction
| null |
thi_014403
|
avertissements. skiftet efter de i kallerup, hvidberg sogn paa thyholm afgangne ægtefolk, peder christensen og den sidst afdøde karen nielsdatter, foretages paa hassing-refs herreders contoir i teglgaarden tirsdagen den de marts om formiddagen kl. slet, og agtes om mueligt den dag endelig sluttet. arvingerne indkaldes til møde og anmodes om udeblivelses-tilfælde at forsyne de for dem mødende med tilstrækkelige fuldmagter eller bemyndigelser, for at udtælling af de jkkemødendes arvelodder kan finde sted. teglgaarden den februar . fischer.
|
non-fiction
| null |
thi_014411
|
frankerig. fra paris skrives, at efter et den de februar holdet ministerconseil, er expeditionen mod algier bleven besluttet; , mend ere bestemte dertil, og expeditionen skal finde sted i mai maaned. man troer at angrebet vil skee fra den paa den algierske kyst forcoralfiskeriet oprettede colonie caille, hvor derregjerer en scheik, som har kongen af frankerig, at takke for sin udnævnelse. jfølge de sidste efterretninger fra den franske expedition mod magdagaskar varede den hvide fane paa det allerede besatte og paa nye befæstede fort teintinque. dronningen af owas havde under livsstraf forbudet at tilføre de franske tropper levnedsmidlerog en soldat, som havde vovet sig for langt udfra ovennævnte fort, var strax greben og solgt som slave. ,
|
non-fiction
| null |
thi_014428
|
j mariboe avis læses følgende: "den de jan. d. a. døde i nakskov den bekjendte ellen malers, mærkværdig i pathologisk, særdeles mærkværdig i psychologisk henseende. j aar havde denne person, som efter døden opdagedes at være et fuldkomment mandfolk med den anomali, som finder sted hos hyposa digei; og i den grad, at impotentia problem procreandi dermed maatte være forbunden, passeret for et fruentimmer, og er maaskee saaledes den eneste i sit slags, som i saa lang tid har ført verden bag lyset. ellen malers, eller ellen hansdatter, var en søn af hans maler i skovbølle, kjøbeløv sogn, og blev døbt i kjøbelov kirke den de august . hvad der kan have foranlediget forældrene til at skjule barnets sande kjøn, er høist problematisk sandsynligviis ere dets genitalie, qvia urettra loco insolito hiabat, strax efter fødselen forekomne dem af et blandet udseende, saa at de muligen, som siden saa mange andre, have antaget barnet for en hermapbrodit, witter, en sammensætning, som, i følge den udmærkede lærde, metzger, aldrig har existeret efter ordets sande etymologiske betydning; men med sikkerhed kan betragtes som hjernespind, fra fortiden. nogle er af den mening, at forældrene have ladet barnet døbe som en pige, for at frie det fra soldatesquen heller ikke lader det sig saa let forklare, hvorfor ellen malers ei, i den modnere alder, har kastet huen, og ombyttet skjørterne med buxer, da han dog saa ofte skal have beklaget sig over sine forældre fordi de lode ham bære de første istedetfor de sidste, i hvilke han uden tvivl vilde have spillet en mere respectabel rolle; thi hans udvortes havde jntet tilfælles med qvindens ynde; men var aldeles blottet for alle qvindelige tillokkelser. det kan derfor næppe antages, at han nogensinde er bleven besværet af paatrængende beilere. man tænke sig ellen malers, som et magert subject, tommer høi, af gusten ansigtsfarve, med skarpe lineamenter, sorte, dybtliggende øine, lang næse, sorte øienbryn, sort skjæg – som dog hverken var stærkt eller stridt, fordi han aldrig havde betjent sig af barbeerkniv- og den groveste mandstmme, iført støvler, skjorter, grov speneer og hue, og man vil ikke undre sig over, at han var en skræk for mange, hvortil tanken om hans hemmelighedsfulde kjøn vistnok bidrog meget. forresten var det en person af ualmindelige physiske kræfter, som jngen letteligen vovede at drive spas med. af hans skudsmaal seer man, at han i aar havde tjent som bryggerpige hos afdøde kjøbmand schjolborre, i nakskov, senere tjent hans høiærværdighed hr. dr. møller i kjøbeløv i et aar, afdøde farver theisen i nakskov og dennes enke i aar. han roses som en tro, flittig og sædelig pige. paa lystige anecdoter, denne mærkelige person betræffende, mangler det naturligviis ei.
|
non-fiction
| null |
thi_014431
|
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. den ste februar indtraf de livgarde-regimenter og artillerie brigade fra feldten til st. petersburg; hs. m. keiseren, prinds albrecht af preussen, og et talrigt følge, hvoriblandt den franske, østerrigske, danske og hanoveranske gesandt befandt sig, reed disse hjemvendende krigere imøde. den de indtraf atter artilleriebrigade og pionier=eskadron. - jndvaanernes antal i petersburg beløb sig, efter sidste optælling til , sjæle. den de januar var halil pascha og det tyrkiske gesandtskab ankommen til moskau, hvor de bleve modtagne med megen opmærksomhed, og efter at have taget de vigtigste mærkværdigheder og bygninger i øiesyn, fortsatte gesandtskabet igjen den den febr. dets reise til petersburg. j omegnen af bucharest er mangelen paa levnedsmidler og jldebrændsel saa stor, at vedkommende embedsmænd ikke længere ere i stand til at afholde beboerne fra ved overskridelse af al orden, at tilfredsstille deres mest trængende fornødenheder; de styrte sig saaledes løs paa skovene, fælde træer efter behag og ernære sig af det fældede vildt. - det en gelske blad the globe forsikkrer, at efter breve fra constantinopel skal sultanen have tiltraadt alle foranstaltninger med hensyn til grækerland, fra den tyrkiske hovedstad skrives der derimod og- saa under te januar, at porten troer at kunne afbenytte de foregivne indre uroligheder i grækerland, til at lade affatte en memoire derover og at tilstille de store europæiske hoffer samme. storveziren var endnu bestandig i adrianopel; hussein pascha steeg derimod alt mere og meere i storherrens gunst, han ledsager hans høihed overalt paa jagten, hvori han synes at finde stor smag. man taler ogsaa om en italiensk skuespillertrouppe, som til foraaret skulle komme til constantinopel for at vise sig for storherren, og der skal til den ende være afsluttet en contract med en italiensk skuespil-directeur. j det storherrelige serail finde nu ogsaa aftenunderholdninger sted, hvor man morer sig ved dands og musik; men damerne fremstille sig tilslorede. den tyrkiske underlieutnant mustapha, som gjorde forrige sommer saa megen opsigt i berlin, er af regarde for de naadesbeviisninger keiseren, af østerrig og kongen af preussen have viist ham, udnævnt til kollaga (major, men under den betingelse at han skal lære at skrive og læse. den østerrigske grev malacussi, som fra sin monark af overbragte sultanen en husar uniform, blev storherren forestilt og fik en brilliant-daase til foræring af ducaters værdie. - man maae nu troe, at der virkelig er gjort en bestemmelse med hensyn til grækerlands regent, da saavel allg. zeitung, som den preussiske statstidende. siger: "valget af grækerlands regent er nu afgjort, prinds leopold af coburgs navn, er indført i den definitive protocol med hensyn til grækerland, som er bleven undertegnet af de allierede magters befuldmægtigede. prindsen skal føre tittel af souverain fyrste af grækerland. grev capodistrias vil ikke forlade grækerland; men som det tidligere heed, beklæde en præsidents og kantslers post hos prindsen, som selv kun skal have villet modtage den græske souverinitet paa nogle betingelser, hvilke skulle have sat hertugen af wellington i temmelig forlegenhed; de skulle nemlig have angaaet den maade, hvorpaa han, i tilfælde hans post ikke gefaldt ham, kunne aftakke paa.
|
non-fiction
| null |
thi_014457
|
blandinger. den de december traf et uheld den keis. familie rio janeiro, hvilket kunne have havt meget sørgelige følger: keiseren, keiserinden, dronningen af portugal, prindsen af leuchtenberg o. fl. vare kjørte ud, da hestene løbe løbsk for vognen, vognstangen og fordelen af vognen gik saaledes i stykker at samme væltede, og keiseren selv fik et saa hæftigt stød, at han i minutter blev liggende uden bevidsthed. hans majestæt skal have beskadiget det te og de ribbeen og havde faaet et let saar i panden, keiserinden kom uden skade derfra, og viste megen aandsnærværelse, den unge dronning af portugal blev let saaret i ansigtet, prindsen af leuchtenberg brak et been, i armen en af hofdamerne skal være stærk saaret, og en negerinde blev overkjørt og døde paa stedet. efter de seneste efterretninger, befandt keiseren sig i fuldkommen bedring, og de øvrige vare allerede restituerede. fredstractaten mellem peru og columbien er bleven ratificeret; derimod har man nu temmelig officielt, venezuelas affald fra columbien; i folkeforsamlingen caracas, er det bleven eenstemmigt besluttet, at staten venezuela skal herefter udgjøre en uafhængig fristat med en demokratisk forfatning under general paaet, som chef. j mexico har der været nogle uroligheder, officererne ved det i jalapa staaende corps, havde forlangt congressens sammenkaldelse, og at præsidenten skulle nedlægge sin overordentlige fuldmagt; dette skeede, men han brød derpaa op med tropper mod de misfornøiede, for at bringe dem til orden.
|
non-fiction
| null |
thi_014460
|
frost veiret var endnu frygteligt i jtalien, og en mængde skibe strandede paa kysterne dertillands sandhedsraadet i toulon har besluttet, at alle tvangsarbeiderne, de syge med de sunde, ufortøvet skulle transporteres til halvøen st. mandtie, og der lægges under den strængeste quarantaine. et blokskib, der havde tjent til opholdsted for fangerne, skal nedsænkes, og madratserne brændes det var rimeligviis ogsaa paa høi tid at gribe til saa kraftige forholdsregler, da de syges antal allerede var stegen til , hvoraf der daglig døde imellem og jndivider. marine-chirurgen, gurquet, var allerede bleven et offer for denne, vistnok med den gule feber temmelig nær beslægtede sygdom, og til andre læger laae stærkt angrebne.
|
non-fiction
| null |
thi_014500
|
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. den russiske eskadre i archipilaget gjør sig færdig til tilbagereisen til østersøen, nogle dertil hørende skibe skulle allerede være gaaet underseil til cadix. de sidste efterretninger fra alexandrien om den ægyptiske expedition mod barbareskerne, lyde meget modsigende, nogle sige at paschaen virkelig har i sinde efter det franske ministeriums forslag, at understøtte sammes angreb mod algier med , md. under jbrahim paschas anførsel, og at lade samme marschere langs den africanske kyst; andre paastaae derimod at sultanens overdrevne beredvillighed til at føiesig i det franske ministeriums ønsker i denne henseende, har opvakt mistroe hos mahomed ali, og han skal siden den tid lægge allehaande vanskeligheder i veien, for at opfylde sine løfter.
|
non-fiction
| null |
thi_014516
|
udenlandsk. rusland, tyrkiet og grækerland. fra berlin skrives under de febr., at den tyrkiske gesandt halil pascha vil nok finde lidet gehør i st. petersburg, indtil omfanget af det han begjærer er indskrænket til hvad der er billigt og antageligt; det hører forøvrigt til den orientalske maade at underhandle paa, at overdrive alt, og at spænde strengen, saa høit som muligt; men ogsaa at stemme tonen lavere, naar det ikke lykkes. den russiske keiser, har allerede afgivet flere beviser paa sit ædelmod; istedetfor freden til adrianopel, kan man nu kalde den freden i constantinopel; og tyrkerne skulle vogte sig for at frembringe en fred, som følgerne af akjermann-tractatens brud, allerede lig den i adrianopel har ført med sig fra constantinopel skriver man den de januar, at hr. v. ribeaupierre. inden faa dage ville blive storherren forestilt, og grev orloff have sin afskeds-audients, siden hr. v. ribeaupierres ankomst hersker meere liv i de diplomatiske forhandlinger, som fornemmelig angaae grækerland. man ville i constantinopel vide, at flere districter af det græske fasteland og øer ere indgaaet med petitioner til grev capodistrias, hvori de allierede magter paa det indstændigste anmodes om ikke at bortfjerne præsidenten fra sin post, og den skade opregnes, som en konges ansættelse i grækerland ville have til følge; men greven skal have opsat at indsende petitionerne til deres bestemmelse, og har søgt at berolige de ansøgende med den forsikkring, at de allierede magter vistnok ingen foranstaltning ville gjøre til grækerlands skade; dette synes lidet at stemme overeens med hvad der ogsaa fortælles: at store jntriguer vare sammensmedede mod præsidenten, og der var endogtalt om mordanslag imod hans liv, – men dette er vistnok tyrkisk fabel.
|
non-fiction
| null |
thi_014546
|
portugal. her hører afskyeligheder til dagens orden, saaledes bleve generalerne alvares pereira og ferreira gardo, som vare døde i fængsel, af den bekjendte telles jordaao nedgravet med en strikke om halsen, da han sagde: "at affaldne, som havde vægret sig for, at anerkjende dom miguel, som deres uindskrænkede monark, burde heller ikke undgaae strikken efter deres død." dom miguel var den de februar med hans sædvanlige selskabsbrødre og hans marqvisinde af borba taget ud paa jagt, han har giftet hende med grev da lapa i denne tid; formodentlig af visse grunde. den engelske consul i lissabon hr. mackenzie, er bleven jalour paa den nordamerikanske, fordi han, som hiin udtrykker sig, paa irokesisk fransk, har officielt meddeelt sine colleger, at han har anbefalet jnfanten nødvendigheden af en amnesties udstædelse. et amnestie-forslag der var sendt fra london, og selv var forsynet med kongregationens bifald i paris og madrid, har dom miguel forkastet; "det var jo ogsaa meget forvovent skrives der - , at ville dictere en saa mægtig regjering, i pennen, hvad den skulle udstæde. den die febr. ankom til lissabon alvorlige depescher, fra madrid, hvor der paa rygtet om en brasiliansk expedition mod dom miguel, var blevet holdt et stort geheime-conseil, og kong ferdinand ønsker at vide, hvorledes jnfanten tænker at forholde sig, naar en saadan casus skulle indtræffe, da en modstand mod keiser pedro, ville udbrede en almindelig oprørsild over hele halvøen, hvilket ikke ville, convenere det spanske hof, som derfor saa stille meddeler ham det gode raad, hellere at underkaste sig; men i et i denne anledning afholdet conseil i lissabon, har man, efter at viscount santarem har holdt en tale og den bistand, som skulle være lovet af fremmede magter, besluttet at modsætte sig et saadant angreb til sidste blodsdraabe.
|
non-fiction
| null |
thi_014549
|
mexico. her har atter en regjerings omvæltning funden sted: natten til den de dec., have de i hovedstaden mexico liggende tropper, erklæret sig for general bustamentes partie, mod kl. rykkede de frem for palladset, hvor national-garden med dens artillerie satte sig til modstand, men capitulerede mod middag; der haves kun a døde, meest bønder. staten mexicos gouverneur zavalla var arresteret, flere provindser have tiltraadt den nye tingenes orden. den forrige præsident guerero, og general st. anna, gjorde ingen bevægelse for at modsætte sig bustamente. j en skrivelse fra veracrux, siges at denne regjerings forandring længe har været ønsker, og alt er gaaet til med den største orden, og at den indførte regjering, for hvilken general quintinar staaer i spidsen, har de bedste hensigter for landets almene vel. breve fra nordamerika af de januar fortælle at den mexikanske regjering havde truffen en forsonende overeenskomst med general bustamente, og at ministeriet var blevet forandret. enkelte træk af den spanske nationalcaracteer. af voyage en espagne du chevalier sanctgervais .) (sluttet; see nr. af d. bl.).
|
non-fiction
| null |
thi_014550
|
den bekjendte spanske nationaldands fandange afmaler forfatteren, som saae den i valencia, saaledes: "musikken til denne national dands oplivede som med en electrisk funkealle hjerter: koner, piger, ynglinger og oldinge, alle synes at faae nyt liv, alle nynnede ved denne, for en spaniers ører og hjerte, saa henrykkende tone. dandserne flyve strax ind i quarrene, nogle ere forsynede med kastagnetter, andre knepse med deres fingre for at efterligne deres lyd, damerne i særdeleshed udmærke sig ved letheden og bøiligheden i deres bevægelser og deres vellystige stillinger; de slaae meget nøiagtig takten med deres hæle; det dandsende par synes at ville fixere hinanden, flygte og forfølge hinanden vexelviis, ofte synes damen ved sin smægtende mine, og sine vellystige ildfulde øiekast at tilkjendegive, at hun er overvunden. de elskede synes færdige at falde i armene paa hinanden - men pludselig tier musikken og dandserne staaer ubevægelige. naar den begynder, begynder ogsaa igjen fandangen, og guitarenes og violinernes lyd, slaget af hælene og castagnetterne, de dandsendes vellystige bevægelser, tilskuernes bifaldsraab, opfylde forsamlingen med den høieste grad af glad henrykkelse. min vært spurgte mig hvad jeg syntes om fandange; det er en dands, svarede jeg, som er værdig at opføres i paphos eller venus tempel. spanierne have arvet den efter maurerne, nogle paastaae den er kommen fra havanna, og de spanske læger anbefale den for sundhedens skyld. man fortæller at hoffet i rom, paa grund af fandangens uanstændighed, ville forbyde den under straf af excommunication; men en cardinal paastod, man burde ikke fordømme en skyldig, uden at have hørt den, og man blev enig om, at lade spanske dandsere og dandserinder komme: disse dandsede for den hellige forsamling, og den ynde, vivacitet og de vellystige følelser de lagde for dagen i dandsen, begyndte at opklare de hellige fædres pander, en levende bevægelse, en ubekjendt glæde gjennemtrængte deres sjæle, snart sloge de, uden at vide det, takken med fødder og hænder; consistoriets sal blev til en balsal, enhver af de hellige fædre reiste sig, dandsede og søgte at efterligne de dandsendes gebærder og bevægelser; kort sagt, fandango blev benaadet. - men indtræffer paa samme tid som fandango dandses i et spansk huus, at le venerabile d. r. det hellige sacramente bæres forbi, hvilket forkyndes med en klokke, falde strax alle de dandsende ned paa knæe, til processionen er passeret forbi; forfatteren fortæller, at det gaaer saa vidt med spaniernes knælen, saasnart denne klokke lyder, at han var vidne til i theatret, da en tragedie opførtes, at personer, der ifølge jndholdet laae udstrakte paa skuepladsen og skulle forestille døde, pludselig reiste sig ved fornævnte klokkes lyd, knælede, og da processionen var passeret forbi, atter lagde sig ned som døde. - forfatteren fortæller flere exempler paa det rædsomme jnqvisitions-tribunals magt og mange, paa retfærd: en neger, skatmesterens slave ved den hellige jnqvisition i cordova, trængte om natten ind i et nabohuus, for at besøge en slavinde, hvori han var meget forelsket. den ne slavindes frue, der hørte allarmen, gaaer hen til værelset, og møder negeren, som stalhende ihiel med sin dolk. manden og nogle andre personer ilede til ved den ulykkeliges skrig; morderen blev greben, overleveret i rettens hænder og dømt til døden. men den hellige jnqvisition lagde sig derimellem og reclamerede fangen. dommeren svarede: at han var dømt efter loven, men jnqvisitorerne truede ham med deres straf, og den forskrækkede dommer udleverede negeren. raadet i castilien, alarmeret over dette misbrug, af magten, klagede for kongen, som ved storjnqvisitoren gav ordre til at udlevere den skyldige. denne ordre blev gjentaget gange, endelig vare jnqvisitorerne i cordova tvungne at adlyde, og for ikke at bøie sig under den civilemagt, lode de slaven undløbe.
|
fiction
| null |
thi_014551
|
befordringer og afgang. under det danske cancellie: den de februar er etatsraad, surnummerair directeur i general=postdirektionen, chef for sammes danske sekretairiat og archivarius, r. b. bøiesen, beskikket til virkelig directeur, og kammerjunker, assessor anseultans i bemeldte direktion, samt chef for dens slesvig-holsteen-lauenborgske sekretairiat, g. h. monrad, til virkelig assessor i directionen, under de nærmere vilkaar, som ere bestemte i en generalpostdirecteuren meddeelt allerhøieste resolution; sognepræst for fæmøe menighed, p. bendsen, til sognepræst for glumsøe og bavelse i sjælland; sognepræst for vadum, p. e. hansen, til sognepræst for øsse og nesborg menigheder i ribe stift. nye udkomne skrivter. mærkværdige begivenheder af verdenshistorien. ved s. s. bredow. til brug ved historisk underviisning og som læsebog for alle stænder. oversat af h. a. kofod. med tillæg til de nyeste tider. dele. ( ethalvt ark. - forfærdelsens dage, eller hr. v. davidows farer og eventyr, under den franske occupation i moskau i aaret , og den store oversvømmelse i st. petersborg i aarti . tilligemed bilag. - regler for det tydske sprogs orthographie, samt en jndledning om dets orthoepie, ved h. c. t. v. benzon buchwald. - blandede fortællinger og noveller af schokke, lohmann, spindler og manfred, bind. familie=sværdet, eller grev law og clementine, af h. clauren. - kjøbenhavns veiviser for . hamadryaden, et episk og dramatisk digt af c. hauch. læsning for den fine verden, poetisk qvartalskrivt, af f. j. hansen. . og . hæfte.
|
non-fiction
| null |
thi_014580
|
befordringer og afgang. under det danske cancellie: den de februar er etatsraad, surnummerair directeur i general=postdirektionen, chef for sammes danske sekretairiat og archivarius, r. b. bøiesen, beskikket til virkelig directeur, og kammerjunker, assessor anseultans i bemeldte direktion, samt chef for dens slesvig-holsteen-lauenborgske sekretairiat, g. h. monrad, til virkelig assessor i directionen, under de nærmere vilkaar, som ere bestemte i en generalpostdirecteuren meddeelt allerhøieste resolution; sognepræst for fæmøe menighed, p. bendsen, til sognepræst for glumsøe og bavelse i sjælland; sognepræst for vadum, p. e. hansen, til sognepræst for øsse og nesborg menigheder i ribe stift
|
non-fiction
| null |
thi_014580a
|
nye udkomne skrivter. mærkværdige begivenheder af verdenshistorien. ved s. s. bredow. til brug ved historisk underviisning og som læsebog for alle stænder. oversat af h. a. kofod. med tillæg til de nyeste tider. dele. ( ethalvt ark. - forfærdelsens dage, eller hr. v. davidows farer og eventyr, under den franske occupation i moskau i aaret , og den store oversvømmelse i st. petersborg i aarti . tilligemed bilag. - regler for det tydske sprogs orthographie, samt en jndledning om dets orthoepie, ved h. c. t. v. benzon buchwald. - blandede fortællinger og noveller af schokke, lohmann, spindler og manfred, bind. familie=sværdet, eller grev law og clementine, af h. clauren. - kjøbenhavns veiviser for . hamadryaden, et episk og dramatisk digt af c. hauch. læsning for den fine verden, poetisk qvartalskrivt, af f. j. hansen. . og . hæfte.
|
non-fiction
| null |
thi_014580b
|
norge. en deputation fra storthinget indfandt sig den de febr. hos den norske regjering, for at anmelde at storthinget nu var constitueret; deputationen blev tilkjendegivet at statsraad collet den de febr. ville aabne samme, hvilket derpaa bekjendtgjordes i christiania ved ridende herolder, ledsaget af et detaschement cavallerie. paa den bestemte dag begav statsraad collet ledsaget af den norske regjerings medlemmer, høiesterets og alle civile, geistlige og militaire authoriteter sig i høitidelig procession gjennem de i gaderne paraderende tropper til storthingets locale, hvor statsraaden ifølge bemyndigelse ved hans majestæts aabne brev af de januar, aabnede storthinget med følgende kongelige tale: gode herrer og norske mænd, norges riges grundlov af de november sammenkalder for sjette gang repræsentanterne fra land og bye til ordentlig storthing. det er mig kjært, at kunne forsikkre eder om, at vore politiske forhold til de fremmede magter ikke have undergaaet nogen forandring siden sidste storthing . den beretning, som nu vil blive eder forelagt, underretter eder og rigets nærværende tilstand og om de af statsbestyrelsen, under løbet af de sidste tvende aar, trufne foranstaltninger. den lidet blomstrende stilling, hvori norge endnu befinder sig - en naturlig følge af tider og begivenheder, der tilbagekalde smertelige erindringer - har ikke ydet mig tilstrækkelige midler til at virke alt det gode, som jeg har havt for øine; forretningernes gang har dog været regelmæssig, og landets vel er blevet fremmet saa meget og saa hurtigt, som omstændighederne have gjort det muligt. beretningen vil oplyse eder om, at konsterne, videnskaberne og den offentlige underviisning have erholdt al den bistand og understøttelse, som det har stalt i min magt at yde dem, og at jntet fra regjeringens side er blevet undladt for at fremskynde den ny criminallovs udarbeidelse. uagtet de nærværende mindre heldige handels-conjuncturer have havt en følelig og ufordeelagtig jndflydelse paa næringsveiene i almindelighed, og uagtet denne jndflydelse nødvendig har maattet virke paa udredelsen af landets directe skatter, har statskassen ikke destomindre været istand til at dække de samme paahvilende udgivter, og statsgjeldens aarlige afbetalinger ere regelmæssig blevne bestridte, uden at jeg har seet mig nødsaget til at benytte mig af det paa banken udstædte creditiv. endskjøndt mine bestræbelser for at udvirkelettelser for vor trælast=export, endnu ikke ere blevne kronede med det held, jeg havde haaber; og udførselen, af flere rigets producter, under de nærværende conjuncturer, har været mindre fordeelagtig, har jeg dog den tilfredsstillelse, at kunne meddele eder, at told-jndtraderne have oversteget det i budgettet paaregnede beløb. hvor indskrænket det i aaret optagne statslaan end var, saa har det dog virket til gavn forden, for statssamfundet, saa vigtige producerende klasse, som regjeringen paa denne maade har kunne understøtte. ved at tilstede de skatte=ydende den lettelse, at kunne indfrie resterende skritter med korn, og ved at understøtte agerdyrknings-seminariet, har jeg søgt at give jordbruget opmuntringer, der ikke have kunne været afmaalte efter, hvad der behøvedes; men efter de til min disposition stillede midler. de til en lettet samfærsel imellem rigets forskjellige egne leddende arbeider fremmes og fortsættes. beretningen om rigets styrelse er en skildring, af mine bestræbelser for norges hæder og held. den frembyder vel ingen af disse overordentlige resultater, der vække beundring; thi vore hjælpekilder tillade os ikke at nære skuffende forestillinger eller overdrevne fordringer af denne natur; men den viser dog, at riget skrider fremad. af statsbestyrelsens gang skulle j overtydes om, at dens uafladelige stræben kun har fred, rolighed og det heles, som hver enkelte, vel for øie. jndprænter eder denne sandhed, mine herrer, - understøtter mine, tilhiint maal sigtende, bestræbelser; værer indbyrdes enige, retsindige mod broderfolket og samvittig hedsfulde i at opfylde grundloven af de november, og jskulle gjøre eder værdige til forsynets umiskjendelige velgierninger mod norge; thi alle tiders og alle nationers historie viser os paa den igjendriveligste maade, at en deel af en stat end aldrig løste sine forbindelser og hævede sig, som norge, til et selvstændigt rige, uden efter at have opoffret mange af sine sønner og seet land og stæder ødelagte. lader os takke den almægtige for den rolighed, vi nyde. lader kjærlighed til fornuftig frihed være eders veileder, og j skulle oplyses af erfaringens fakkelog, handlende med maadehold, med rig deele den hæder, at have beredet eders fædrelands lykke. maatte forsynet velsigne eders forhandlinger. - jeg forbliver norges riges storthing med al kongl. naade og yndest velbevaagen." efterat statsraad krog derpaa havde oplæst hs. majestæts beretning om rigets tilstand og bestyrelse, siden sidste storthing, erklærede statsraad collet i kongens navn storthinget constitutionsmæssig aabnet, hvilket sammes præsident, og øvrige repræsentantere besvarede med raabet: "gud bevare kongen og hans riger.
|
non-fiction
| null |
thi_014591
|
en kone paa aar har nylig i paris druknet sig i en brønd af fortvivlelse over hendes kats død. sir walter scott skal i edingburg have lagt af en meget svær sygdom; men begynder nu at komme sig igjen.
|
non-fiction
| null |
thi_014609
|
frankerig. den den marts er den vigtige dag, da kammerne ere blevne aabnede i paris; kanonskud forkyndte, at kongen begavsig fra tuillerierne til louvre, hvor hs. m. blev modtaget af en deputation, bestaaende af pairs og deputerede, og ledsaget til thronen i forsamlingssalen. kongen satte sig ned, til høire be - fandt sig dauphin, til venstre foran kongen sad kantsleren. paa thronens trin befandt sig til høire og venstre statsministerne, marskalkerne og storkorsridderne af de kongl. ordener. parerne stode foranderes sæder, de deputerede, ligeover for kongen. da kongen traadte ind, stod hele forsamlingen, hs. majestæt sagde: "mine herrer, sæt dem ned;" og kantsleren, til de deputerede: "mine herrer, kongen tillader dem at sidde ned. kongen holdt derpaa en tale, hvoraf det vigtigste er: "siden deres sidste forsamling, have vigtige begivenheder befæstet den europæiske fred, og den mellem mine allierede og mig til nationernes vel herskende enighed. under magternes beskyttelse, som have sluttet tract, taten af te juli, vil det uafhængige grækerland, fremstaae af sine ruiner, valget af den prinds, som er kaldet at herske over samme, giver noksom monarkernes egennyttige og fredelskende hensigter tilkiende. j denne tid pleier jeg, i forening med mine allierede, forhandlinger, hvis øiemeed er at bevirke prindserne af huset braganzas udsoning, som er nødvendig for halvøens rolighed. midt imellem de alvorlige tildragelser, som beskjæftigede europa, maatte jeg udsætte virkning af en retmæssig uvillie mod en barbareskmagt, men jeg kan ikke længere lade ustraffet den fornærmelse, som er vederfaret mit flag; den glimrende fyldestgjørelse, som jeg vil erholde for frankerigs ære, vil ved den almægtiges hielp, falde ud til den hele christenheds bedste. statsindtægterne og udgifterne, ville tilligemed det behøvende til statstjenestens fornødenheder for blive eder forelagte. mine herrer, mit hjertes første trang, er at see frankerig lykkelig og agtet, at de rigdomme dens jordbund yder, og dens jndustrie maae udvikle sig, og at det fredelig maae nyde de jnstitutioner, som det er min faste villie at befæste; chartet har stillet den offentlige frihed under beskjermelsen af min krones rettigheder; disse rettigheder ere hellige; det er min pligt mod mit folk, at bringe dem uforkrænket til min efterfølger. pairer af frankerig! departementernes repræsentantere, jeg tvivler ikke paa eders medvirkning til det gode, som jeg vil gjøre; jville vise bort fra eder de troløse jndskydelser, som den onde villie søger at udbrede, naar strafværdige cabaler skulle lægge min regjering vanskeligheder i veien, som jeg ikke vil forudsee, saavil jeg finde kraft til at overvinde dem med min beslutning, at opretholde landfreden, i franskmændenes retfærdige tiltroe, og i den kierlighed, som de stedse har viist deres konge!" efter at den kgl. talle var endt, bleve de nye pairer og deputerede tagne i eed; og kongen begav sig derpaa igjentil suillerierne. ved fornævnte forsamling var den venstre side og begge centrumer vel besat med deputerede, og det opvakte nogen sensation at see den forrige indenlandske minister v. martignac, at tage sæde bag ministerpladsene.
|
non-fiction
| null |
thi_014627
|
efterat have meddeelt nogle statistiske noticer om danmark, yttrer det londonske blad the courier sig paa følgende maade: "man kan ikke noksom beklage, at de mange kostelige bidrag til videnskabernes fremme, som findes adspredte hist og her i i danmark, næsten gaae tabte for den øvrige verden. de literairt dannede i dette land have kunen indskrænket virkekreds, og, med undtagelse af skolebøger, bibler og opbyggelsesskrivter foranstaltes sjeldent et oplag, som overstiger expl. (?) jhvor blødt, tigt og velklingende det danske sprog, end er, saa er det dog utilstrækkeligt til forbindelsen, med den øvrige verden; derfor tales der endnu andre sprog, sædvanligt det tydske, men ofte ogsaa engelsk og fransk. oversættelser af engelske værker, finder man i hvert huus w. scott synes meest hædret, og dernæst cooper. af danmark store forfattere et oehlenschlager ogsaa bekjendt i engeland. han er nylig kommen tilbage fra en reise i sverrig, hvor han, tilligemed tegner, blev hædret af det svenske folk den mexikanske tidende indeholder en venskabs=, søefarts- og handelstractat imellem hs. majestæt kongen af danmark og de forenede mexicanske stater, sluttet i london den de juli imellem de befuldmægtigede. hs excell hr. geheimeconferentsraad grev c. s. moltke, st. af d., overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister hos hs. majestæt kongen af storbrittanien, og hr. sebastian cameche, første statssecretair i mexico, overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister hos hs. majestæt kongen af storbrittanien, ratificeret af den mexicanske republiks præsident, den de october .
|
non-fiction
| null |
thi_014645
|
engeland. tvende afhandlinger have i denne tid i parlamentet vakt megen opmærksomhed: staden newark havde klaget over egenmægtig og voldsom opførsel af hertugen af newcastle, som aarlig har jndtægter af en , pd. sterling; vistnok følte hr. peel det trykkende i newarkernes stilling, ligesom ogsaa at statskassen lider ved den contract, som er afsluttet med hertugen om nogle af kronens jordegodser; men hvad var herved at gjøre: de høi-torrys, hvortil hertugen hører, danne et mægtigt partie, som desuden er bleven svært forbittret ved catholikernes emancipation; man torde nu ikke ogsaa tilsnøre deres pengesæk, og opbringe dem meere, dette skal være grunden, hvorfor hr. peel optraadte som hertugens forsvarer, og de armenewarkeres bønskrift blev forkastet. - sir c. wetherel fremkom med en motion i underhuset, mod den maade hvorpaa man fornylig havde sagsøgt trykkefriheden ved hertugen af wellingtons proces mod morning journal), debatterne om denne sag fortsattes levende til kl. om morgenen, da motionen gik igjennem, ikke for redacteurens skyld, blev den understyttet af de fleste af husets medlemmer; men fordi trykkefriheden er engelænderne hellig.
|
non-fiction
| null |
thi_014651
|
formedelst jeg fra dato selv er huuseier, heri byen, kan den meget beqvemme boepæl som jeg fortiden beboer i enkemadame kollbergs sted, for en skikkelig familie, faaes til leie fra förstkommende maidag til november d. a. paa de samme særdeles billige leieconditioner, som jeg i benævnte tid med eierinden har afsluttet. thisted, marts . c. w. stampe.
|
non-fiction
| null |
thi_014663
|
climatet er behageligt og sundt; jordbunden frembyder en afvexling af fortryllende høie og yndige dale; den frembringer alle det tempererede climats producter. endskjøndt landet har faa store floder, vandes det dog af talrige aaer og bække, som gjøre det til en af de frugtbareste paa jorden. det er inddeelt i følgende tre provindser: oran imod vest; titterie imod syd, og constantino imod øst. den nærværende dey var tidligere tobakshandler. han lever som den lykkeligste blandt despoter, indsluttet med sin hele familie i det saakaldte keiserslot, der behersker staden, og hvor han, beskyttet af sin tro garde, der hver aften faaer sin sold ubetalt, ikke har omgang med nogen, selv ei engang med divanet, som han kun modtager i vis afstand, og fra hvilket han stedse holder sig adskilt ved gitteret til et slags buur, der staaer i forbindelse med hans residents. han har truet med, ved det ringeste forsøg imod hans liv, at ville skyde algier i grund, og begrave sig selv under ruinerne. stedse klædt i vaaben og bærende modgift hos sig, lader han bestandig først andre nyde af de faa retter, der komme paa hans bord. aldrig lægger han sig til hvile, uden først omhyggelig at have laaset alle dørrene til sit cabinet. trods alle disse forsigtighedsregler, anseer deyen sig selv for det lykkeligste menneske. her kan man med sandhed sige, at smag og behag ere forskjellige.
|
fiction
| null |
thi_014718
|
blandinger. en kongl. ordonants har i madrid vakt almindelig forundring, da den tilstaaer de royalistiske frivillige (nationens udskud) en unze guld for hver indleveret forbryder; med rette kan den individuelle frihed ansees som truet. man beskjæftiger sig ellers stærkt med en expedition af , md. mod mexico; og er altsaa endnu ikke bleven klog af erfaring!! jmellem østerrig og marokke er der sluttet fred. betingelserne ere endnu ubekiendte; men formodentlig tilbagegive maurene de opbragte østerrigske skibe, i deres nærværende tilstand, og østerrigerne renoncere saa paa videre reclamationer. en amerikaner, som kom fra mauritius, har ved st. helena praiet en engelskmand, og fortalt denne, at der i canton var udbrudt et oprør, ifølge hvilket alle skibene havde forladt denne havog vare seilede til urmstonbay. den stærke vind havde forhindret en omstændeligere meddelelse. rio janeiro havde man den samme efterretning, med tilføiende: at hele den keiserlige familie var myrdet; hvilket dog holdtes for overdreven. jfølge engelske blade, var der udbrudt alvorlig uenighed imellem det brittiske factorie i canton og den chinesiske gouverneur; hvilket havde havt til følge, at al forhindelse imellem det ostindiske compagnies skibe og strandbredden var afbrudt.
|
non-fiction
| null |
thi_014727
|
der indbydes nu til subskription paa et nyt oplag af hr. pastor og ridder bastholmslærerige skrift "sophrosyne, der hidtil er fulgt som extra-tillæg med slagelse-avisen. forlæggeren hr. bogtrykker p. magnus haaber at a kunne levere fire ark hver maaned af første bind, som bliver sluttet i aar. andet bind skal have den philosophiske religion til formaal, og den ærede forfatter haaber med tiden at kunne levere endnu et tredie bind, som skal indeholde philosophiske malerier af naturens forskjellige partier, f. e. stjernehimlen, jordkloden, planteverdenen. o. s. v.
|
non-fiction
| null |
thi_014736
|
j det sidste no. af kbhavnsposten læser man: johan ludvig heiberg, husk paa hvad ende det tog med baggesen. vend om! det er endnu god tid; men det kan snart blive forsildigt for dig. lad ikke danmark sørge over dine gierninger saa dybt, som du maa ønske, at det skulde sørge ved din baare."
|
non-fiction
| null |
thi_014738a
|
j forrige maaned læstes i fyens stifts adresseavis (see no. af d. bl.) en beretning fra langeland om adskillige der indtrufne ulykkestilfælder og et med jndbrud forenet tyverie. j denne anledning findes nu samme blad indført følgende extract-udskrivt af langelands herreders forhørprotocol: "undertegnede johan jacob jacobsen, som erkjender at være forfatter til det i fyens stiftsadresseavis, no. , af de f. m. under meddeelt indførte avertissement, undertegnet: "jrr sønderherred paa langeland den te decbr. . erklærer herved, at de i bemeldte avertissement anførte omstændigheder, betræffende det nævnte tyverie, kun hidrører fra folkes snak og løse rygter, uden at anden grund dertil fra min side kan opgives at have fundet sted. jeg tilbagekalder desaarsag forsaavidt hiint avertissement, til hvis bekjendtgjørelse kuns ungdoms ubesindighed har forledet mig, hvilken declaration herved bekræftes med min underskrivt. fuglsbøll p. t. rudkjøbing, den de marts . jahan jacob jacobsen.
|
non-fiction
| null |
thi_014738b
|
extract udskrivtens rigtighed bevidner schmidten. jens larsen vinge i randers arrest, der tiltaltes for tyverie, er ved landsoverretten i viborg dømt til fængsel paa vand og brød i gange dage. ved samme ret er christen larsen tislumbunke og carl frederik berg i nibe arrest, den første for anden gang begaaet tyverie og for at ladet sit skudsmaal forfalske, og den sidste for at have forfalsket bemeldte skudsmaal og forøvet betlerie, dømte tilførste at arbeide aar i rasphuset, og sidste at at hensættes i fængsel paa vand og brød i gange dage, og derefter i simpelt fængsel i dage.
|
non-fiction
| null |
thi_014739
|
efterretningerne fra grækerland løde mod slutningen af januar maaned ikke meget gunstige, da den uvished, hvori man levede med hensyn til resultatet af conferentserne i london, gav anledning til mange rygter, som vanskeliggjorde capodistrias stilling. det heed at capodistrias havde sendt en skrivelse til de accrediterede gesandtere i constantinopel, hvori han omstændelig skildrer grækerlands stilling, og nødvendigheden af at indlemme candien og samos i den nye stat. det er ogsaa mærkeligt hvad der i denne anledning halv officielt skrives fra londen under de marts, at efter flere discussioner med prinds leopold af preusen, blev det endelig besluttet, at den forlangte beskyttelse for den nye stat, af magterne skulle tilstaaes, at de franske tropper endnu et aar efter prindsens ankomst til grækerland, skulle holde morea besat, og at endelig de allierede magter skulle garantere den nye græske regjering et laan. derimod erklærede man, at samos og candien, ikke blive indlemmet i grækerland, men skulle forblive under tyrkisk overherredømme; disse foranstaltninger fandt prinds leopold ikke overeensstemmende med sine hensigter og ønsker, hvorfor han forlangte at de christelige jndvaanere paa samos og candien skulle stilles under græsk beskyttelse; men dette blev ogsaa afslaaet, for ikke at krænke portens souverainitet, og prinds leopold blev endelig efter at have opgivet denne fordring, ved en under de febr. undertegnet protocol anerkjendt, som souverain fyrste af grækerland.
|
non-fiction
| null |
thi_014742
|
audiatur et altera pars; et tidsskrivt for videnskabelig opposition, ste hæfte. - alphabetisk register over j. c. riises archiv for historie og geographie. (bindene , som indeholde aargangene til incl.) dansk grammatik med læsebog for engelændere af prof. r. rask. - beretning om mine ulykkelige hændelser paa jsen, den den januar og et par alvorsord til gjendrivelse af nogle rygtesmedes løgnagtige fortællinger, af n. winther,
|
non-fiction
| null |
thi_014765
|
nordamerikanske blade af de januar meddele følgende billet, der, indsluttet i en flaske, den de jan. d. a. blev fundet i rum søe: "enhver, som i finder denne flaske, bedes at underrette hr. drew, "skibstheder i durburry, om, at hans skib alfred "er ved cap hatteras bleven taget af et spansk, foregiven fra lissabon kommende, skib, uden navn. "søeroverne have myrdet hele mandskabet, tilligemed officererne, alene med undtagelse af mig, der indvilgede i at forene mig med dem. john davis, lieutenant." et sidestykke til hittebarnet kaspar hauser, findes for nærværende tid i jønkjøbing, i sverrig det er et fruentimmer, henved de tredive, der blev fundet i en vanvittig tilstand i et nedlagt bjergværk. jfølge de anstillede efterforskninger, skal denne ulykkelige have levet henimod aar i den mørke jordschacht, og ligeledes blot af vand og brød. hendes ansigtstræk ere regelmæssige, men ganske sjelløse, hudfarven guulagtig bruun, hele legemet svampet, oppustet, yderst svageligt, og meget omfindtligt imod ydre jndtrykøvrigheden har allerede indledet en undersøgelse, for at komme paa spor efter hemmeligheden ved denne jndespærring.
|
non-fiction
| null |
thi_014772
|
sverrig. fra stockholm skrives: hans majestæt har den de marts sluttet rigsdagen med en meget indholdsrig tale, hvoriblandt sindes følgende: "kaldet til eders forsvar, lærte jeg snart at kjende elementerne til den storhed, som landet endnu besad, paa disse elementer begrundede jeg det system, som j nyeskabt igjen istandbragte. j midten af politiske uroligheder havde j decreteret edres rettigheder; men denne beslutning var ikke tilstrækkelig, den maatte befæstes ved kamp og seier. j min bestyrelse fulgte mig den samme lykke, som da jeg kjæmpede for eder. for aar siden talte det gamle berømte sverrig ikke ,, mennesker, nu nærmer sig dets befolkning et antal af millioner jndbyggere. statsbudgettet viste da, at sverrig, var bebyrdet med mere end mill. statsgield, nu ere allerede deraf betalte. begge haves forbindelse har kostet staten millioner, og er nu dens fuldendelse nær. min adminastration, nødsaget til at standse paa dens bane, for at iagttage kilden til opstaaede hindringer; torde ikke udsætte den af eder nyskabte nationalaand, og statens unge kræfter for vaklende afvexlende omstændigheder; den har unddraget denne halvøe, fra de lidelser borgerlige tvistigheder fore med sig, og deres fordærvelige følger. jeg har seiret over ærgierrighedens og vaabenmagtens tillokkelser, og har gjort begge til bundsforvante af lovenes majestæt. jeg har været mere mægler end monark; mere dommer end souverain. jeg har stræbt igjen at opretholde de legislative prærogativer, uden at tabe kongedømmets moralske vægt af øine; med et ord, jeg har opofret begge kongerigers enighed og velfærd alt. gjennemtrængt af følelsen om giensidig trang have svenske og norske ophørt at udgyde hinandens blod, og tilintetgjøre hinandens eiendomme. jeg har bestræbet mig for at meddele de fremspirende generationer, de egenskaber, uden hvilke borgeren taber sin energie. disse egenskaber ere sandhed og retfærdighed. forsynet dermed, vil skandinavien bevare sin uafhængighed. fra den lovmæssige authoritet som regjeringen er beklædt med, udspringer folkeslagenes held og berømmelse. efter at jeg havde sikkret eders politiske rettigheder vare alle mine bestræbelser henvendte paa grundlovens oprethodelse. jeg har uforkrænket bevaret samme. fred og rolighed var maalet for min omsorg. for at befæste disse ærefulde resultater, har jeg stillet thronen i nationens midte, og anbetroet samme til dens varetægt. beskyttet af eendrægtighedens ægide, kunne vi fremtidig arbeide paa at gjøre vore love fuldkomne, og lette sammes udøvelse ved en simpel affatning. jsærdeleshed maae vi henvende vores opmærksomhed paa arveret til eiendomme og hypothekvæsenets sikkerhed. men jeg gjentager eder, hvad jeg allerede ved en anden anledning har yttret: nationer ere ikke at ligne med jndividuer, de sidste ødelægge ofte kun, naar de ikke ville udføre en forbedring paa engang. nationerne derimod, erholde befæstigelsen af deres existents i tidens langsomme gang og erfaring om det forbigangne. lad os søge at berolige alles jnteresse, og handle saaledes at den, der lever af sit arbeide i dag, ikke behøver at frygte for midlerne til hans underholdning i morgen. førend jeg ville forene mig med eders konge, der adopterede mig som sin søn, skatter jeg mig lykkelig at have ved mine tjenester erhvervet mig ret til at kunne sige til eder: fatter eders regjerings tænke= og handlemaade, j ere samme det gode skyldig, som den har stiftet. j veed at jeg stedse har søgt min lykke i det offentliges vel, og jeg beder den almægtige endnu at forunde fædrelandet sin bistand, sin beskyttelse og himmelske velsignelse.
|
non-fiction
| null |
thi_014808
|
avertissements. fredagen den te april om formiddagen klokken slet bliver i stervboet efter den ved døden i odbye afgangne gaardmand christen dueholm paa herredskontoiret i teglgaarden holdet samling, ved hvilken dette skifte, da der med boets creditorer er afhandlet det fornødne, agtes tilendebragt og sluttet. dette bekjendtgjøres efter anordningerne til efterretning trykkes, redigeres og udgives i thisted af j. s. lund. - for vedkommende, som til deres tarv for den endelige slutning maatte have noget at erindre. teglgaarden den den april . fischer. mandagen den de april förstkommende og fölgende dage, bliver paa hovedgaarden nandrup afholdt offentlig auction over det stervboet efter afgangne proprietair steenstrup tilhörende betydelige. indboe, bestaaende af sölv, kaaber, messing, tin, jernfang og træe-vahre, kakkelovne, borde, stole, sophaer, sengesteder, dragkister, sengeklæder, dækketøi, en deelkornsække m. m., samt malkeköer, heste og en vogn. conditionerne saavelsom fortegnelse over de sælgende vahre ere forinden til eftersyn paa undertegnedes contoir.
|
non-fiction
| null |
thi_014817
|
blandinger. efter at den i sin tid til undersøgelse af de den de mai i christiania stedfundne, optrin nedsatte commissions beretning og betænkning, tilligemed de af vedkommende autoriteter afgivne erklæringer, samt nogle fra adskillige af de i christiania værende civile autoriteter indkomne ansøgninger om, at deres forhold maatte blive gienstand for domstolenes paakiendelse, igjennem regjeringen har været hs. majestæt underdanigst forelagte, har det under de febr. behaget høisamme at resolvere saaledes: "lydighed mod lovene og mod øvrigheden, lovenes organ, er enhver borgers første pligt, samfundets fred kan ikke bestaae ved siden af forøvede uordener, og statsbestyrelsen, som skal hegne om denne fred, bør anvende alle midler til at holde frækheden i tømme. det yderste af disse midler vilde i nærværende tilfælde dog ikke have været anvendt, om ikke øvrighedens advars ler og formaninger vare blevne ringeagtede og alle lempelige foranstaltninger havde viist sig frugtesløse. med bedrøvelse modtog derfor hs. m. i sin tid efterretningen om de i christiania den de mai afvigte aar indtrufne begivenheder, som høistsamme paa det nøieste har ladet undersøge hs. kgl majestæt har med tilfredshed, erfaret, at enhver af de embedsmænd, saavel civile og militaire, som under disse tildragelser have været i virksomhed, har med den redeligste villie bestræbt sig for at opfylde de ham paa hvilende pligter. hans majestæt finder saaledes ikke anledning til at bifalde det af de civile embedsmænd, fremførte underdanige ønske om en commissionsnedsættelse, for at paakiende deres forhold i denne sag. hans majestæt antager, at enhver upartisk, ved at gjøre sig bekjendt med de passerede undersøgelser og forhandlinger, af hvilke alt, hs. majestæt befaler, at udførlig extract gjennem trykken skal bekjendtgjøres, vil misbillige de angreb, som bleve rettede mod embedsmænd, der med ligesaa megen retsindighed som nidkjærhed, have opfyldt deres pligter. hs. majestæt bevidner de velsindede borgere sin tilfredshed, som, for at vaage over god orden og rolighed havde gaaet politiet tilhaande. hs. majestæt haaber, at alle, der have agtelse og hengivenhed for samfundsordenen og fædrenelandets held, ville følge et saadant exempel dette er det virksomste middel til at forekomme anvendelsen af militair magt, en forholdsregel, som det stedse vil være smerteligt at maatte gribe til, og som er ligesaa ubehagelig for embedsmanden og de militaire selv, som forden gode og fredelige borger. universitetets foresatte have havt den ubehagelige erfaring, at nogle jndivider af den ungdom, hvis dannelse er formaalet for deres bestræbelser, ikke have agtet paa de faderlige formaninger, som ere blevne anvendte. hs. majestæt antager, at disse unge mennesker skulle, ved nøiere eftertanke, indsee de farlige følger, for hvilke de have udsat sig, og at de, overveiende deres pligter mod fædrenelandet, i fremtiden ville afholde sig fra enhver adfærd, stridende mod landets love og mod offentlig anstændighed. da hs. majestæt nærer det haab, at blot ubesindighed har foranlediget de stedfundne lovstridige optrin, og at de jndivider, som deeltoge deri, ved roligere overveielse af begivenhederne have indseet deres vildfarelser og ubetænksomhed, vil hs. majestæt ikke forlænge erindringen om hine uventede og mod lovene, foreningen og grundloven af de november stridende tildragelser, og befaler saaledes, at offentlig paatale ved domstolene i denne anledning skal bortfalde. endskjøndt hs. kgl. majestæt med bedrøvelse har erfaret de ubehagelige optrin, der have fundet sted i en by, som hidtil stedse afgav et følgeværdigt exempel paa lydighed mod landets love, har hs. majestæt dog forøvrigt med tilfredsstillelse bemærket det norske folk agtelse og hengivenhed for dets constitutionelle forfatning af de november og den derpaa grundede forening.
|
non-fiction
| null |
thi_014824
|
dampskibet dania afgaaer første gang fra kjøbenhavn mandagen den die mai, om eftermidd. kl. , anlober aarhuus og strib til fredericia, afgaaer igjen fra fredericia torsdag morgen den te mai kl. , og anløber strib og aarhuus til kjøbenhavn. saaledes fortsættes reiserne uafbrudt hver mandag fra kjøbenhavn og hver torsdag fra fredericia indtil den te septbr., da skibet gjor den sidste tour fra fredericia, med undtagelse af den de og de august, hvilken uge skibet har en anden bestemmelse. under de f. m. er grosserer h. l. frølich erkjendt som storhertugelig mecklenborg-schwerinsk consul og handels-agent i kjøbenhavn med omliggende egn og farvande.
|
non-fiction
| null |
thi_014853
|
fredagen den te april om formiddagen klokken slet bliver i stervboet efter den ved døden i odbye afgangne gaardmand christen dueholm paa herredsskontoiret i teglgaarden holdet samling, ved hvilken dette skifte, da der med boets creditorer er afhandlet det fornødne, agtes tilendebragt og sluttet dette bekjendtgjøres efter anordningerne til efterretning for vedkommende, som til deres tarv for den endelige slutning maatte have noget at erindre. teglgaarden den den april . fischer. . mandagen den de april förstkommende og fölgende dage, bliver paa hovedgaarden nandrup afholdt offentlig auctoin over det stervboet efter afgangne proprietair steenstrup tilhörende betydelige indboe, bestaaende af sölv, kaaber, messing, tin, jernfang og træe-vahre, kakkelovne, borde, stole, sophaer, sengesteder, dragkister, sengeklæder, dækketøi, en deelkornsække m. m., samt malkeköer, heste og en vogn. conditionerne saavelsom fortegnelse over de sælgende vahre ere forinden til eftersyn paa undertegnedes contoir.
|
non-fiction
| null |
thi_014861
|
frankerig. fra paris skrives under ste september: "det ministerielle partie er bleven enig mellem sig selv indbyrdes, og jngen vil have skylden derfor, og det er umuligt for ministeriet, at opfylde alle de saakaldte royalisters ønsker, selv de ultra royalistiske blade la gazette og quotidienne ere blevne enige med hinanden. hr. villele har formegen forstand til at lade sig vinde ved smigrerier, og trækker sig nu, som sneglen, tilbage i sit huus, han ville igjen den te april forlade paris, og havde havt en lang geheime-conferents med hs. m. kongen. egentlig regierer nu i frankerig den catholske congregation; og europa bør ikke tabe den qvæstion af øie: hvilken jndflydelse en saadan regjering i frankerig, kunne have paa de øvrige europæiske staters skjæbne. kammernes opløsning synes at være besluttet, men de ny valg ville vel blive imod ministeriet, og uden kammer kan man ikke faae penge og et budget, og dette gjør enhver voldsom forholdsregel, der ligger udenfor lovene, umulig; i frankerig gives der , vælgere; de udgjøre den velhavende classe, den classe som betaler skatterne, sæt at af disse ved første efterretning om et udført statskneb, , liberale vælgere, der føle deres rettigheder krænkede, nægte at betale samme, som vist vil skee, hvad bliver der da af ministeriet og frankerig, af grev alexander laborde er udkommet et skrift, dediceret til kongen og kammerne i anledning af expeditionen mod algier. j fortalen til samme, siger forfatteren: "det er lettere at føre en høihjertet fyrste bag lyset, end at blænde et oplyst folk. sandheden trænger saa vanskelig ind i kongernes pallads, men den rigtige følelse opliver massen, finder overalt jndgang, og siger i dag, at for man opofrer , mand og millioner, maa man vide hvorledes og hvorfor saadant skeer."
|
non-fiction
| null |
thi_014867
|
j kjøbenhavns adresseavis opfordrer hr. j. h. c. dau den danske literaturtidendes recensent af hans tvende værker om tørven" til at opgive offentligen sit navn, da det fortryder ham, at staae stedse i fare for at holde nogen uvedkommende for forfatteren af hiin recension og det nyligt fulgte svar, og en deel af publicum maaskee ligeledes ugjerne vil gjøre uvedkommende uret med deres formodninger. .
|
non-fiction
| null |
thi_014872
|
fredagen den te april om formiddagen klokken slet bliver i stervboet efter den ved døden i odbye afgangne gaardmand christen dueholm paa herredskontoiret i teglgaarden holdet samling, ved hvilken dette skifteda der med boets creditorer er afhandlet det fornødne, agtes tilendebragt og sluttet. dette bekjendtgjøres efter anordningerne til efterretning for vedkommende, som til deres tarv for den endelige slutning maatte have noget at erindre. teglgaarden den den april . fischer.
|
non-fiction
| null |
thi_014880
|
den russiske eskadre, under admiral lasarow, har den te marts fra malta fortsat hjemreisen til østersøen. den bestaar af linieskibe, fregatter og til corvetter. j spithead turde eskadren forblive indtil mai.
|
non-fiction
| null |
thi_014904
|
af vor talentrige unge digter hr. andersen, læstes nylig følgende digt i flyveposten: avis aux lectrices.
|
non-fiction
| null |
thi_014950
|
den de de begyndte den fuldstændige juridiske exammen, som fortsattes hele denne og indeværende uge. daglig vare tvende oppe : baron lovenaf de og student hvidt, de første. - paa skagens green indstrandede i natten til langfredag skibet de tre venner" af frederikshald, kommende fra gothenborg med jern og planker, bestemt til london. om aftenen havde captainen endnu ikke opgivet haabet om at faae skibet ud igjen. roret var hugget løs, men synderlig anden skade syntes skibet ei at have faaet. skjærtorsdag fandt nogle fiskere fra høien eller gammel skagen et kantret skib i nordsøen, med kjølen i veiret. det troedes at være en galease eller skonnert, ladet med trælast. det var ikke muligt at bjerge noget af vraget, som drev nord efter. thisted.
|
non-fiction
| null |
thi_014966
|
efter det engelske blad the globe, skal prindsleopold af de forbundne magter have erholdt ,, pd. sterl. fordeelt i aarlige subsidier i aar.
|
non-fiction
| null |
thi_014997
|
de i sidste dage af marts i kiel forefaldne, studenter-optøier ere allerede korteligen berørte i no. af d. bl. et øievidne har nu i det tønderske ugeblad givet en udførligere beretning herom, der dog ikke synes at være affattet uden partiskhed. den er dateret kiel den de marts, og begynder saaledes: "da rygtet dog, og rimeligviis ikke i det gunstigste lys, vil bringe de i disse dage her forefaldne stridigheder og uroligheder omkring i hertugdømmerne, anseer referenten det ikke for overflødigt at offentliggjøre en, saavidt det staaer i hans magt, upartisk fremstilling af sagen. først en kort beretning af anledningen til disse tvistigheder. en vel aldrig offentlig tilladt, men ved lang tolerance dog ligesom stiltiende indrømmet skik tillod studenterne. ved hjemvandringen fra deres sammenkomster, uden hindring at istemme en munter sang igjennem gaderne. sædvanligt blev det da paa torvet udbragt et hoch, hvorefter enhver rolig gik til sit. under sit fleeraarige ophold i kiel har referenten ofte nok havt leilighed til at bemærke, at baade vægterne og garnisonen tolererede denne syngen paa gaden om natten; og skjøndt han for sit vedkommende er langt fra at billige den, saa troer han dog paa den anden side, at ved de mange fordele, staden kiel nyder af de studerende, havde det vel været bedre, fremdeles at taale denne lille ubehagelighed, end med magt at ville hindre den. nok er det, politiet fandt sig paa een gang foranlediget til at forbyde denne natlige syngen, og at tage strænge forholdsregler, derimod. studenterne, hvem det i høi grad er magtpaaliggende at hævde enhver af deres privilegier, om endog blot saadanne, hvis udøvelse en lang tolerance syntes at hjemle, kunde ikke roligt lade sig dette gefalde. nogle aftener i radsamlede sig derfor et antal studenter, som, stolende paa deres mængde, syngende droge igjennem gaderne. derved var det udentvivl ogsaa bleven, og af mangel paa deeltagere ved de nær forestaaende ferier var sikkert det hele falden bort, naar ikke en fra de strængere forholdsregler hidrørende ulykkelig begivenhed havde bragt alle gemytter i gjæring. en ikke ganske æden student, der i sin glædesruus vel ikke saa ganske tydeligt erindrede sig det ny ediet, havde paa veien til sit hjem ladet sin sang naae til vægterens øren. snart seer han sig forfulgt, og bag ham lyder, hvilket af vidner edeligt er bekræftet, de ord: haut em ins genik, wenn de nicht staen will." næste morgen udbredte sig i byen det sørgelige rygte, at en student var bleven ihjelslaaet; og desværre var dette rygte, om end ikke ganske sandt, dog kun alt for meget grændsende til sandheden. den ulykkelige, hvem hiint udraab gjaldt, var afmægtig sjunken ned paa gaden, og af bekjendtere fundet og baaret hjem i sit logis. et dybt, aabende saar, som fra jssen gik ned forbi tindingen til baghovedet, lod ham i flere dage svæve i livsfare. ru er han vel i bedring; men uvist er det endnu altid, om det bedøvende slaaf den i sandhed ikke blide morgenstjerne i hovedet ikke for livstid vil efterlade sig følger, som vilde gjøre en haabefuld yngling til et beklagelbesværdigt medlem af det menneskelige samfund. lægerne have erklæret saaret for et hug- og stødsaar. hvilket jndtryk, denne begivenhed maatte gjøre paa ungdommelig varme gemytter; hvor oprørende det maatte være for dem, at see sig udsat endog for livsfare for en i sig selv saa ubetydelig sag, der desuden havde den lange tolerance for sig, vil enhver bedst selv kunne bedømme. hertil kom endnu, at undersøgelserne ikke ledede til noget resultat; vægterne benægtede gierningen, skjøndt de selv havde renommeret dermed. kun een tog, af frygt for hævn, sin afskeed. følgerne heraf vare fornyede uroligheder. rector magnificus, en ellers meget fortjenstfuld mand, blev bragt et pereat; politiemesteren, hr. justitsraad christensen, fik to aftener efter hinanden et saakaldet "fensterbier" med pereat. da udkom et politieedet, som befoel alle rolige borgere, ikke at lade sig see paa gaden efter kl. , og som truede med, at ville med magt forhindre alle sammenrottelser. j forventning af hvad der nu vilde skee, havde mange nysgierrige tilskuere posteret sig langs med husene paa torvet. forberedelserne vare stote: jægervagten bestod i det mindste af et heelt compagnie; dragoner til hest holdt paa pladsen, og alle politie-officanter vare i bevægelse. det gik imidlertid her, som i fabelen om bjerget, der skulde føde." referenten opregner nu adskillige tilfælde, hvorved fredelige borgere, efter hans formening, skeete overlast; ja bleve revne bort fra deres gadedørre og slæbte i fængsel. af studenter havde kun faa indfundet sig. hans fremstilling af de herved forefaldne scener, er affattet omtrent i samme tone, som de beretninger, man efter optøierne den de mai ifjor i christiania læste i norske morgenblad. selv blev han ogsaa regaleret med kolbestød, og maatte tage flugten. (!) gemytterne vare allerede bragte til det yderste, da universitets-senatet lagde sig derimellem, og de trufne forholdsregler bleve tilbagekaldte.
|
non-fiction
| null |
thi_015030
|
bladet the times taler om, at de der nærmest omgive kongen, vil af parlamentet blive draget til ansvar, fordi de have skjult for ministrene og landet den sande aarsag til hs. majestæts sygdom, hvorom bulletinerne kun have angivet grunden. en kongl. befaling af den februar forbedrer betydelig slavernes kaar i colonierne trinidad, berbice, demerary og lucie, det gode haabs forbjerg og mauritius; alt arbeide for slaverne om søndagen er forbudet under straf, en protector med flere assistenter skal være slavernes beskytter, og paasee at de ikke forurettes; pidsken maae aldrig bruges ved markarbeide o. s. v. men kun til straf, negerinderne maae ikke straffes med pidsken; slaverne maae ikke straffes med mere end slag. mændene maae ikke skilles fra deres koner, forældre ikke fra deres børn. enhver slave kan underhandle med sin herre og sin løskjøbelse, og i nødstilfælde kan herren blive tvungen til at indvige i slavens befrielse, og endelig: en slaves vidnesbyrd skal være fuldkommen gyldig. . frankerig. en kongelig ordonants bestemmer ministeren for krigsdepartementet bourmont til chef for expeditionsarmeen i afrika, en anden ordonants lægger bestyrelsen af krigsdepartement i premierministeren fyrst polignacs hænder. efter en halvofficiel liste skal nu expeditionen mod afrika, beløbe sig til , jndividuer. det hedder ogsaa at kongenskal have besluttet de deputeredes kammers opløsning, og man kan derfor imødesee en vigtig ordonants. de liberale blade anraabe valgherrerne om at vælge de samme deputerede, og alt vil da gaae godt.
|
non-fiction
| null |
thi_015035
|
franz wilhelm sieber, der selv kalder sig: "exmedlem af forskjellige lærde selskaber, den største nar i verden, dyret i aabenbaringen." har i paris den te decbr. f. a, udgivet en mærkelig prospectus af et værk, han har under pressen: systeme de la nature, og som har intet mindre til hensigt, end at rydde op i alle fag. prospecten omfatter sex, medicin, physik, naturhistorie, poesie, philosophie og politik, hvori han med mageløs dristighed optræder imod enhver authoritet, og kundgjør sine resultater i apodiktiske sætninger. kant f. ex var efter hans paastand en ignorant, og wallenstein den største tydske philosophij en jødekro, to russiske mile fra balta, skete den de januar d. a. en græsselig forbrydelse. gierningsmændene havde alt længe besluttet at plyndre kroen; men hindredes stedse ved de mangfoldige reisende, som toge ind der. natten til den de januar traadte de ind i huset. en af dem knuser strax værtens hierneskal, med en kølle. de andre mordere kaste sig over de øvrige ulykkelige huusbeboere, og mandfolk og fruentimere segne under denne bandes slag. for at udslætte sporene af denne misgierning, dyngede skurkene ligene ovenpaa hinanden, bedækkede dem med høe og halm, antændte dette, og undflyede. under blodbadet lykkedes det imidlertid en dreng paa aar og een paa aar, at frelse sig, idet den ene kastede sig under ligene, smurte sig til med blod, og anstillede sig som død, medens den anden skjulede sig i en kakkelovn. røgen af jlden tvang dem endeligt til at forlade rædselseenen; og det lykkedes dem, uden at møde morderne, at naae balta, hvor de angave misgierningen. man har nu opdaget og bemægtiget sig forbryderne, der ere sex. de have alle bekjendt, og ville nu vorde afstraffede.
|
non-fiction
| null |
thi_015040
|
franz wilhelm sieber, der selv kalder sig: "exmedlem af forskjellige lærde selskaber, den største nar i verden, dyret i aabenbaringen." har i paris den te decbr. f. a, udgivet en mærkelig prospectus af et værk, han har under pressen: systeme de la nature, og som har intet mindre til hensigt, end at rydde op i alle fag. prospecten omfatter sex, medicin, physik, naturhistorie, poesie, philosophie og politik, hvori han med mageløs dristighed optræder imod enhver authoritet, og kundgjør sine resultater i apodiktiske sætninger. kant f. ex var efter hans paastand en ignorant, og wallenstein den største tydske philosophi
|
non-fiction
| null |
thi_015040a
|
j en jødekro, to russiske mile fra balta, skete den de januar d. a. en græsselig forbrydelse. gierningsmændene havde alt længe besluttet at plyndre kroen; men hindredes stedse ved de mangfoldige reisende, som toge ind der. natten til den de januar traadte de ind i huset. en af dem knuser strax værtens hierneskal, med en kølle. de andre mordere kaste sig over de øvrige ulykkelige huusbeboere, og mandfolk og fruentimere segne under denne bandes slag. for at udslætte sporene af denne misgierning, dyngede skurkene ligene ovenpaa hinanden, bedækkede dem med høe og halm, antændte dette, og undflyede. under blodbadet lykkedes det imidlertid en dreng paa aar og een paa aar, at frelse sig, idet den ene kastede sig under ligene, smurte sig til med blod, og anstillede sig som død, medens den anden skjulede sig i en kakkelovn. røgen af jlden tvang dem endeligt til at forlade rædselseenen; og det lykkedes dem, uden at møde morderne, at naae balta, hvor de angave misgierningen. man har nu opdaget og bemægtiget sig forbryderne, der ere sex. de have alle bekjendt, og ville nu vorde afstraffede.
|
non-fiction
| null |
thi_015040b
|
kjøbenhavns børs den april. cours. hamb. m. - a vista . spec. . specier solgtes til rbd. / s. bank-disconto pct. norske speciessedler pr. sp. rbd. sedler. svenske sedler pr. rdl. rigsgjæld, a / rbs. tegn. pct. kongl. oblig. / rbd. sdl. i banco. nationalb-oblig. febr. / rbd. r. s. / i sd.).
|
non-fiction
| null |
thi_015066a
|
elskeren og drankeren. (efter det engelske.) elskeren (med sin kjærestes portrait i haanden).
|
fiction
| null |
thi_015066b
|
undertegnede, der for nylig som handlende, har etableret en boutik her i byen, i wagters gaard paa det saakaldte kringeltorv, anbefaler sig herved ved udsalg af specerie- og farvevahre, samt af kjøbenhavns kornbrændeviin, dito punschextract, rom, øl, viinædike m. m.; og skal billigste priis og reel behandling stedse være mit formaal. thisted den te mai . p. c. hundahl. en lysebruun spanskrørs stokmed knap af kokkusnødskal, er bortkommen foreieren; finderen loves en douceur af rbmk. sølv. bogtrykkeriet anviser. os bekommes hos citroner p. hundahl tiætil thisted amts avertissements-tidende eller den rord; cimbriske tilskuer. ao. . fredagen den de mai. no. .
|
non-fiction
| null |
thi_015085
|
den de classe, som bestaar af gamle mamelukunderofficerer under napoleon, og skulle tjene tropperne, som veivisere, have underlieutnants rang. handelskammeret i marseille har bekjendtgjort en skrivelse fra fyrst polignac, om at de rygter man havde udbredt om bistand af paschaen af ægypten for den africanske expedition, i følge depescher fra ægypten vare uden al grund. jfølge efterretninger fra madagascar ere der atter træfninger forefaldne mellem de franske og de jndfødte, saakaldte qwas; efter at franske krigskibe havde ankret ved foul point, fandt de landsatte tropper stærk modstand, og der bleve ved første angreb owas dræbte, og saarede, de franske mistede døde og havde saarede, hvorpaa de indskibede sig igjen. ved et nyt angreb den de november f. a., bleve de jndfødte drevne udaf deres forskandsninger, hvorpaa de franske rykkede ind af den sydostlige port i foul-point. de owas efterlode døde paa valdpladsen, og i fortet, bleve tagne til fange. fortet blev derpaa ødelagt og en tractat afsluttet.
|
non-fiction
| null |
thi_015098
|
niende og sidste deel af: de franskes keiser, napoleon bonapartes levnet af walter scott. (subscriptionsprisen, der for hele værket udgjør rbd. mk. s. og t., bliver endnu gjældende indtil udgangen af mai maaned d. a., da efter den tid bogladeprisen indtræder med rbd.) - fiskerpigen, eller had og kjerlighed, oversat af statsr. werwich. tale om den angsburgske troesbekjendelse, hvori de beskrives, der ville udelukke folket fra denne undersøgelse, af dr. dampe.
|
non-fiction
| null |
thi_015111
|
frankerig. der skrives fra paris underste mai, at den høistcommanderende for expeditionen, hr. bourmont, skal paa veien til toulon have erholdt depescher, som melde ham en defensiv- og offensiv-tractrats afslutning mellem alle barbaresk magter: marocco, algier, tunis og tripolis, og skal som en følge heraf have forlangt en forstærkning af , mand. ogsaa en luftskipper margat bliver indskibet fra toulon, som skal gaae til veirs med en vedtouge befæstet luftballon, for at recogniscere fjendens fæstningsværker. det hedder nu, at expeditionen ikke skal afseile førend den de mai, maaskee ogsaa sildigere. transport-flotillen, skulle deles i divisioner, krigskibene skulle danne en te division. angrebet paa algier skal skee hæftigt, baade fra land- og søesiden. med expeditionen følger et bogtrykkerie, hvorfra under hele feldttoget gange om ugen skal udkomme en avis, under navn af "afrikaneren." de franske oppositionsblade sige: man tør ikke troe, eller forlade sig paa det nærværende ministeriums foregivne maadehold, det skrider langsomt fremad, men alt er beregnet paa den gamle tids despotisme, hvor var det ellers muligt at man stræbte at bibringe folket den mening: at kongen allene er i besiddelse af den høieste magt, og at han som en følge deraf, naar det var nødvendig for statens sikkerhed kunne omdanne og afskaffe alle forfatningsmæssige love og hypotheker, naar faadanne bestræbelser ikke føre til dispotisme, hvad føre de da henseende til de deputeredes kammers opløsning, synes kongen, ligesaalidet at være stemt derfor, som ministeriet; thi de nye valg opvække stor bekymring, kongen erindrer hvor uheldig et nyt kammers valg faldt ud , præfecterne indskikke for det meste nedslaaende svar, og ere selv forstemte; de sætte ingen tiltroe til ministeriets varighed; paa den anden side ere de ikke stemte for kammernes opløsning, da de indsee at de nye valg ville falde ud mod ministeriet, og at man vil gjøre dem ansvarlig for udfaldet, end skjøndt de ere ganske uskyldige der, de anvende desaarsag alt muligt i deres beretninger for at afholde kongen og ministrene fra at opløse kammerne, man kan derfor tænke sig forlegenheden, ved hoffet og i ministeriet, vel skal kammernes opløsning den de april et conseil være bleven besluttet; men man tøver - thi enhver zittrer forfølgerne.
|
non-fiction
| null |
thi_015124
|
døde. kjøbenhavn: priorinde for det harboeske fruekloster, frue laurine christine v. banner, f. hierm, aar. marie sophie reinbolt, fød bornemann, aar, elisabeth hedewig hvid, fød krüger, aar. ane abelone from, fød becker, aar. fuldmægtig ved kjøbenhavns amtstue, christen hansen. karleboe præstegaardforst= og jagt-assistent hans johan wewer, . finrendahl, læge ved grevskabet holsteinborg, assessor j. f. schmiegelow, aar. nye udkomne skrivter. amors geniestreger, originalt, versificeret lystspil af forfatteren til lystspiller: hr. burchardt og hans familie. dr. og sognepræst til petri kirke i kjøbenhavn j. c. johannsens religionsforedrag for jesu tænkende bekjendere oversat af rahbek. dele, hvori hele værket er sluttet. - culturens gang over jorden, og europas nærværende standpunct, en skieret undersøgelse af c. g. visbye, præst. - viinstokkens dyrkning a. i danmark af slotsgartner p. lindegaard, r. af d. og d. m. - nouveau, dictionaire de marine, contenant les termes de navigation, d'architecture navale, d'artillerie, de corderie et de commerce, fransk-dansk og dansk-fransk. udgivet af constant vilsoert, translateur ved den franske legation og fransk sproglærer. - farvandet fra kullen til falsterboe, ved louis de coninck, captain i søe-etaten. med tilhørende specielt søekort. anna af geierstein, nyeste roman af w. scott. deele. haandbog for den danske handel, af carl bohse, kongl. translateur. (ved tallotteriets de ) (trækning i altona udkom) . d. . . .
|
non-fiction
| null |
thi_015202
|
døde. kjøbenhavn: priorinde for det harboeske fruekloster, frue laurine christine v. banner, f. hierm, aar. marie sophie reinbolt, fød bornemann, aar, elisabeth hedewig hvid, fød krüger, aar. ane abelone from, fød becker, aar. fuldmægtig ved kjøbenhavns amtstue, christen hansen. karleboe præstegaardforst= og jagt-assistent hans johan wewer, . finrendahl, læge ved grevskabet holsteinborg, assessor j. f. schmiegelow, aar.
|
non-fiction
| null |
thi_015202a
|
nye udkomne skrivter. amors geniestreger, originalt, versificeret lystspil af forfatteren til lystspiller: hr. burchardt og hans familie. dr. og sognepræst til petri kirke i kjøbenhavn j. c. johannsens religionsforedrag for jesu tænkende bekjendere oversat af rahbek. dele, hvori hele værket er sluttet. - culturens gang over jorden, og europas nærværende standpunct, en skieret undersøgelse af c. g. visbye, præst. - viinstokkens dyrkning a. i danmark af slotsgartner p. lindegaard, r. af d. og d. m. - nouveau, dictionaire de marine, contenant les termes de navigation, d'architecture navale, d'artillerie, de corderie et de commerce, fransk-dansk og dansk-fransk. udgivet af constant vilsoert, translateur ved den franske legation og fransk sproglærer. - farvandet fra kullen til falsterboe, ved louis de coninck, captain i søe-etaten. med tilhørende specielt søekort. anna af geierstein, nyeste roman af w. scott. deele. haandbog for den danske handel, af carl bohse, kongl. translateur. (ved tallotteriets de ) (trækning i altona udkom) . d. . . .
|
non-fiction
| null |
thi_015202b
|
hr. prof. hauch har i kjøbenhavnsposten ledsaget hr. professor heibergs giensvar med et par anmærkninger, hvilke han sluttet saaledes: hr. prof. heiberg maa nu længe nok sige, at jeg ei har svaret ham som jeg burde, han maa længe nok lig en ægte gascogner gjentage sin forsikring om, at jeg aldrig skal see hans hæl o. s. v. min hæl skal han for denne gang gjerne faae at see, thi slet selskab forlader jeg gjerne, naar det staaer i min magt. jeg vil kun endnu til afsked bemærke, at prof. heiberg ikke ganske med uret paastaaer, at jeg har angrebet hans moralske egenskaber, som skribenten j. l. heiberg i sine skrifter lægger for dagen: hans sophisterie, hans usandheder, hans ubillighed og hans alle grændser overstigende jndbildskhed. hans private forhold derimod kommer mig naturligviis ikke ved. skulde man ikke have lov til at angribe moralske feil, som en skribent offentlig gjør sig skyldig i, saa maatte netop den uværdigste og meest oprørende opførsel aldrig offentlig paatales og revses.
|
non-fiction
| null |
thi_015235
|
udenlandsk. cholera morbus's udbredelseshistorie, blandt de store verdens sygdomme: pesten, den gule feber og cholera morbus, fortjener ingen saastor opmærksomhed, som den sidste. børnekopperne, som indtil enden af det forrige aarhundrede, bortrev alene i tydskland aarlig mod ,, og i hele europa næsten / million mennesker, ere ved vaccinationen blevne mindre farlige. pesten, som har slaget nødder i ægypten, og arabien, oversvømmede for europa i talrige epidemier, og ødelægger endnu det europæiske tyrkie; men har siden ,, da den rasede i nürnberg, wien og regensburg, ikke viist sig i tydskland; og siden , da den udbredte sig over marseille, aix, toulon og det sydlige frankerig, har den ikke viist sig der, og ustridig ville det lykkes ved en stræng qvarantaine, ganske at forjage den af vores verdensdeel. den gule feber, som er en frugt af vor forbindelse med det ny continent, og som næsten hvert aar viser sig i det sydlige europas søestæder og truer alt mere og meere at sætte sig fast paa de spanske kyster, er mindre at befrygte for beboerne af det indre land og de nordlige kyster, da man veed at dens smittestof behøver en anseelig varmegrad for at udvikle sig, holder sig ved søekysterne og ikke trænger dybt ind i landet. frygteligere endpesten i den gamle og ny verden, viser sig den - ter. - ostindiske cholera morbus paa europas grændser, og i dette øieblik i hjertet af rusland. først i aaret bemærkede man den epidemiske cholera morbus som en ødelæggende syge i jndien, dog synes det afgjort, at den foreløbig længe har angrebet enkelte jndividuer, førden for faa aar siden begyndte at herie den vestlige deel af ostindien og øerne, man finder allerede i aaret beretninger og enkelte cholera anfald i london, at stemme fuldkommen overeens med symptomerne af den indiske choler; men aldrig har den viist sig med saadan kraft og udbredt sig saaledes, som siden aaret . sygdommen viste sig i den seneste tid først i silla eller dschissor ved ganges, engelske mile nordostlig for caleurta. dr. tytler blev den de aug. kaldet til den første syge, fra de til de august døde allerede mennesker deraf. j dschissora district, døde inden faa uger menneskeer; sygdommen drog nu fra det ene sted til det andet, langs gangesflodens strandbredde. j august viste sygdommen sig meget ødelæggende i calcutta iblandt hinduerne; europæerne bleve først i september anfaldne deraf, fra januar til mai , var den paa sin største høide, saa at der ugentlig døde en mennesker, inden a uger vare faa stæder langs ganges, i en strækning af a engelske mile forskaanede derfor. den trængte sig fra calcutta langs kysten af coromandel til ceilon; forlod derpaa bengalen og herskede i flere maaneder blot ved den vestlige strandbred af ganges og dschummafloden, i marts maaned viste den sig igjen med stor hæftighed i allababad, hvor den indtil august maaneds ende bortrykkede daglig a mennesker, i districtet gorrukpoor døde i en maaned , mennesker, i benares i maaneder ,, i districtet tifur i en uge ; den te og de novbr. naaede den i egnen ved ochobbalpoor den engelske hastingshær, som havde draget sig sammen i bengalen, og sam bestod af , jndividuer, sygdommen udviklede sig her ved fuldkomment vindstille og et qvælende fugtighedt veirligt, inden dage døde a mennesker deraf, hvorpaa sygdommen ophørte, efterat hæren havde valgt en mere høibeliggende stilling. nu udbredte sygdommen sig over den hele coromandelkyst, malabar, ceilon og det indiske archipilags øer. ofte avancerede sygdommen a engelske mile om dagen, og opholdt sig paa hvert sted, fra til uger, og forsvandt saa igien; herefter trængte sygdommen sig tvært over halvøen til bombay, hver den viste sig den de og de august , i bombay, en stad med , mennesker, bleve fra august til januar. mod , mennesker angrebne deraf, hvoraf over døde. (fortsættes.)
|
non-fiction
| null |
thi_016700
|
samme dags aften blev liigkisten med leo den xii. liig, udtaget af nischen ved capelschoret, hvor den efter skik og brug var bisat, og i følge hans egen befaling bisat i graven under leo den stores alter. den te fandt den anden af de . dages messe sted, og om aftenen bleve de dødelige levninger af pius den de, med de sædvanlige ceremonier bisat i den samme rische, af hvilken forrige aften leo den tes kiste varudtagen. cholera morbus's udbredelseshistorie. (sluttet. see no. .) fra bambay, hvor cholera fra august . til februar bortrykkede , mennesker, . gik den til arabien, hvor den rasede i mascate i juli og berøvede henved , mennesker, livet. derfra udbredte den sig over hele den persiske havbugt indtil bossora, hvor mennesker døde i dage, og til det jndre af persien, hvor i dage , vennesker omkom deraf i schiras, blandt hvilke dronningen af persien. j teheran døde . j september viste cholergen sig paa jsle de france, hvor der i maaneder døde ,. j samme aar grasserede den i siam, hvor der alene i banlok døde , mennesker deraf, derfra gik den til java, batavia og samarang, og huserede især gyseligt paa sidstnævnte sted, hvor til døde hver dag. paa java raste den saa voldsomt, at man talte over , af dens offere. j octbr. brød den ind i china og begyndte sine ødelæggelser i canton. j sommeren var den trængt frem til peking, og forvoldte her en saadan dødelighed, at keiseren formedelst mangel paa liigkister lod de fattige begrave paa offentlig bekostning. den trængte sig derpaa fremad indtil den, over kurdistan og tauris og langs med det kaspiske hav, i septbr. udbrød i astrakan.
|
non-fiction
| null |
thi_016962
|
om vor nylig bedengangne, som digter og videnskabsmand bekjendte og agtede peder horrebow haste er i kjøbenhavnsposten meddeelt nogle caracteristiske notteer, hvori der sættes hans retskaffenhed og elskværdige caracteer et fortjent eftermæle. j nogle vedføiede yttringer fra aaret af den hedengangnes mening om vor tidsforandrede æsthetiske anskuelser og om sit eget digterkald, udtaler han sig, angaaende sin for over to decennier siden, da han indtraadte i forretningslivet, borthængte harpe, saaledes: "jeg har ialden tid næsten ingen porste skrevet for selve poestens skyld. ei heller har jeg følt synderligt kald dertil, da anskuelsen af poesiens væsen, siden min ungdom og tidligere manddom, aldeles har forandret sig. til det bedre? – jeg vil troe det; men vist er det, at denne anskuelse er meget eensidig, og tonen, hvori den forkyndes, noget terroristisk jeg har taalmodigen døiet de storagtige haanblik, manhar kastet paa de smaae markblomster, dem jeg fordum plantede ved parnassets fod, og dersom de visne deraf; dersom de ikke oplives i eftertiden, naar døgnsmag og døgnlove og døgnskraal ere glemte, da - fortjene de, at visne. strid skal jeg aldrig faae med nogen, fordi han nægter mig digternavn: det navn, hvortil jeg benter, er embedsmandens og - menneskets." om vore moderne fortællinger, noveller, legender og s. v. commer haste, at de synes ham enten ingen tendents at have, eller en, der er værre end ingen. "monne ikke de fleste af dem – jeg siger ikke: alle ere for den end ufarvandskede en pirring til sværmerie, overtro og ørkeslos blodagtighed, og forden allerede forvanskede en næring for disse egenskaber, om maaden, hvorpaa vor elskede landsfaders fødselsfest i aar er bleven feiret af hans tro og hengivne undersaatter meddeles her følgende uddrag af avisberetningerne desangaaende. det sædvanlige festmaaltid blev ogsaa i aar givet samtlige elever i de under bestyrelsen af directionen for kjøbenhavns garnisonsskolevæsen værende underviisningsanstalter for underofficerer og spillemænd, samt i de militaire caserneskoler. personer deeltoge deri. ogsaa for samtlige søe-etatens børn, som undervises i nyeboders skoler havde hs. majestæt paa søeqvæsthuset, ladet anrette et festmaaltid for af de større drenge, og i skolen i klerkegaden for af de mindre drenge og for piger. børn toge saaledes deel i denne hs. majestæts naadesbeviisning vor allernaadigste landsmoder har, i anledning af den de jan, allernaadigst ladet opklæde trængende børn, og h. m. kongen, der stedse huld betænker den fattige, har allernaadigst skienket rbd. til uddeling blandt de af hovedstadens trængende, som ikke nyde almissehjelp. løverdagen den te s. var den sædvanlige fest paa kjøbenhavns universitet. rectoren, hr. etatsraad og prof j. w. hornemann, r. af d., holdt en latinsk tale, hvori han udviklede: "hvor stor føre ogsaa universittet havde, til at glæde sig over en saadan konge". programmet var forfattet af hr. dr. og prof. madvig, og indeholdt "commenmatio de l. attii didascalicis." paa sorøe academie holdt dr. bredsdorff den de jan, om formiddagen, for en talrig forsamling, en dansk tale, der handlede om "aandsdannesse, som grundvold for et lands velstand. før og efter talen bleve cantater af lectorerne jngemann og wilster, med musik af musiklærer pedersen og adjunct høyberg, opførte af den studerende ungdom. efter et festligt middagsmaaltid endte et bal festen j mariboe holdt hs holærværdig hr. biskop boisen, c. af d., efter begjæring af menigheden, gudstjeneste i kirken, hvor han for en talrig forsamling prædikede over paulli breve til de philippenser v. om morgenen havde borgervæbningen og brandcorpset pararederet paa torvet. om aftenen var bal og souper i klubben. j nykjøbing paa falster gav det titchenske skuespillerselskab: "danerfesten", et forspil med chorpaa odense theater blev der, i anledning af hs. m. kongens fødselsdag, efter mozarts herlige opera "den juan", fremsagt en epilog af mad. rosenbusch. paa selve dagen var dermilitairparade, høitidelighed paa gymnasiet, en diner hos stiftbefalingsmanden og en dito, som officeercorpset gav paa postgaarden, hvortil endeel borgere vare indbudne. j ribe forkyndte musik fra domkirkens ærværdige taarn og kanonskud fra skibsbroen allerede i den aarle morgenstund dagens fest. om aftenen var forestilling i det dramatiske selskab, efter hvilken en epilog fremsagdes i anledning af dagen. derefter var souper i klubben, og næste søndag bal. (fortsættes i næste nr.) de studerende som ved sidste universitetsfest, den te februar bleve tilkiendte præmiemedailler, vare følgende: ) f. feddersen, cand. juris, volontair i høiesterets justitscontoir, for den juridiske opgave. ) chr. ramus, cand. phill., for den mathematiske. en anden mathematisk afhandling blev tilkiendt accessit; men forfatteren ønskede, ikke at nævnes, og seddelen blev følgelig ikke aabnet. ) carl langberg, stud, philos., for den historiske ) ludvig olufsen, cand. philos., for den naturhistoriske.
|
non-fiction
| null |
thi_017339
|
sverrig. j stockholm har man paa grund af den paafaldende store sygelighed som en tidlang har fundet sted i svea artillerieregiment, anstillet en undersøgelse med brændevinet, som udskjænktes i det vertshuus der især besøgtes af artilleristerne, og befundet det at være saaledes besvangret med kobber, at det dertil anvendte filtrum, naar det tørredes, var overdraget med en grønagtig materie, som hist og herlignede spanskgrønt, og at der, naar dette filtrum brændtes til aske, og undersøgtes for blæserøret, erholdtes reduceret metallisk kobber. herved henledtes den almindelige opmærksomhed paa denne gienstand, og man har ladet undersøge beskaffenheden af det brændeviin som solgtes paa andre forskjellige steder i stockholm, og meget deraf er bleven lagt under beslag, som bedærvet og skadelig for sundheden. nu har kongen befalet, at videnskabernes academie skal afgive betænkning over: ) hvorvidt noget brændeviinsredskab, eller forsømmelse af dets reengjøring, kan foraarsage, at det der tilvirkede brændeviin bedærves. . hvorvidt de raa materialiers slette beskaffenhed kunne gjøre det deraf tilvirkede product usundt. om der paa anden maade end ved chemisk undersøgelse kan udfindes, hvorvidt brændeviin er skadelig for sundheden, og i dette tilfælde, hvilke disse kiendetegn ere. . hvilke forskrivter ere nødvendige og tilraadelige for at forebygge usund brændeviins tilberedelse og brug. - politiet i stockholm har nylig opdaget en tyvebande af drenge, af hvilke den ældste er , den yngste aar gl. aard. av., kort historisk beretning om de vigtigste verdensbegivenheder, januar maaned og endeel af febr. d. a. (sluttet). engeland. o'connel havde en samtale, med statholderen, marquien af anglesia, hvem han erklærede, at skjønt han udlod sig noget haardt mod ham, nærede han dog intet personligt had til ham. herpaa fik han igjen til svar: at hvis det engang skulde falde i hans lod at blive hængt, maatte han derfor heller ikke troe, at statholderen havde noget personligt had mod ham." den die februar holdt det ny sammenkaldte parlament sit første møde, hvor primier ministeren, grev grey, ved at fremlægge adskillige ansøgninger om en parlaments-reform, erklærede at kabinettet endelig var blevet enig om sine forholdsregler i denne henseende. (see no. af thisted avis), og udkastet med det første ville blive forelagt underhuset. en parlamentsreform skrives der ansees forøvrigt for det eneste middel, hvorved stat og kirke kunne sikres mod revolutionair oversvømmelse, skjønt ministrene ville faae at kjæmpemod saavel det aristokratiske mægtige partie, som mod radicalerne.
|
non-fiction
| null |
thi_017407
|
jndenlandsk. conferentsraad og forhenværende deputeret i det kgl. rentekammer jacob mandix er ved døden afgaaet i sorøe, hvor han i nogen tid havde opholdt sig hos sin svigersen, pief. jngemann. horsens avis fortæller et skrækkeligt tilfælde, der nylig hændtes paa ølsted mark, hvor en bønde, der kjørte trumlen, indvikledes med sine lange kjoleskjøder, saaledes i samme, at han ei kunde losrive sig, maatte slippe tømmen af hænderne og af de til sig selv overladte heste, saaledes blev omslæbt, at han, da de endelig standsede, befandtes ynkeligen forknust og aldeles livløs. natten imellem den de og de april blev landsbyen tarbeck, en lille fjerdingve fra bornbøvd, hjemsøgt af en skrækkelig jldvaade. jnden en halv time stode bygninger i lue, familier bleve huusvilde og endeel kreaturer brændte. det sørgeligste var endda, at sognefogdens broder, en mand paa aar, omkom i luerne, og flere børn, som vankede nogne omkring, bleve beskadigede. aarsagen til jldens udbrud har ikke kunne opdages. den de mai afbrændte i samme sogn atter nogle steder i nærheden af meieriegaarden altenrade, paa det adelige gods bølhamp, hverved en ung pige paa aar, som endnu vilde redde nogle sager, men ikke kunde finde tilbage, ynkelig indebrændte. (h. a.) juridisk ugeblad meddeler beretning om en mærkelig justitssag imod gaardmand jacob hansen fay, som af byfogden i nakskov var dømt til at hensættes paa vand og brød i gange , dage m. m., fordi han kom i slagsmaal med politiebetjenterne, da disse vilde jage ham ud fra et værtshuus, hvor han begiærede først kaffe og siden punsch, som begge deele blev nægtet ham, medens stedets sognepræst var beskjæftiget med at spille kort i krostuen, og idet han skal have puffet eller stødt til fay, yttrede at han var værtindens laugværge m.m. dagen derpaa foranstaltede politiemesteren fay arresteret og sat under tiltale. det er tillige beviist, at underdommeren under et forhør, da tiltalte fay ei strax besvarede de til ham fremsatte spørgsmaale, stod opfra sit dommersæde, gik hen til tiltalte og slog denne saaledes, at næsen kom til at bløde, ligesom og, at fay under sit ophold i enkens huusikke har foraarsaget støi eller anden uorden i den grad, at der behøvedes politiets assistence. ved den kongl. lands over- samt hof- og stadsret er den tiltalte gaardmand jacob hansen fayfrikiendt for actors tiltale i denne sag, hvorimod underdommeren, cancelliesecretair, bye, og herredsfoged hammerich, bør at udrede de paa hans varetægt og underholdning, medens han har siddet arresteret, medgaaede omkostninger saa hor cancelliesecretair hammerich og til nakskou kjøbstads fattigkasse bøde rbd. solv. - ugebladets udgiver, hr. copiist sørensen, tilføier følgende skjønne bemærkning: "her seer man overrettens uddelende strænge retfærdighed og danmarks undersaatters lykkelige stilling, ei at staae fare for at lide uret. anviisning til forebyggelse af smittived indtræffende cholera-epidemie, erfaring har lært, at en ordentlig levemaade sikrest forebygger anlægget til at blive smittet, især under den befrygtede cholera-epidemie, der fornemmelig synes at angribe saadanne personer, som enen ikke kunne eller ikke ville følge de almindelige kjætiske forskrifter. man er saaledes i stand til for en deel at svække smittens jndvirkning ved: ) at undgaae opholdet i indsluttet, fordærvet og fugtet luft. denne maa derfor flittigt renses og fornyes ved daglig aabne vinduerne og fjerne alt, som fylder luften med skadelige uddunstninger. hvissygdommen hersker i nærheden, kan luften desuden renses ved salpetersure og chlor-røgninger, saaledes som senere bliver omtalt. ) at vogte sig for forkjølelse, deels ved ikke at udsætte sig for pludselig vexel af varme og kulde, deels ved en passende klædedragt; i særdeleshed gavnligt er et varmt bælte om maven og uldne klæder nærmest kroppen, hvorved mild hududdunstning befordres. j denne henseende kunne ogsaa lunkne eller russiske dampbade med forsigtighed bruges. - ) reenlighed, saavel i linned og lagener, som ved badning og vadskning af legemet; dog at ved kolde bades brug i fri luft anvendes særdeles forsigtighed, ligesom ved de varme bade. ) daglig bevægelse i fri luft. - ) sindslidelser, især ængstelse og frygt, nattevaagen og alt, hvad der forresten svækker-legemet. ) maadehold i spise og drikke.
|
non-fiction
| null |
thi_018211
|
jndenlandsk. den de juni ankom hs. maj. kongen paa hans reise fra friederichsstadt, til heide, hvor høisamme afsteeg i landfogderiet; her besaahan flere offentlige indretninger og holdt middagstaffel; om aftenen fandt et smukt fakkeltog sted; næste dag, den de, tog hans majestæt, kirken, skolen og fængslerne i allerhøieste øiesyn, og fortsatte kl. reisen over wesselburen langs digerne til büsum, hvor frokost indtoges. gjennem hele nord- og syd ditmarsken, lød overalt den glade jubel, som besjæller folket for sin konge. den de juni klokken / ankom hans majestæt til altona, hvor høisamme blev modtaget ved statsporten af magistraten, geistligheden af alte confessioner, gymnastets professor o. fl., her holdt syndikus justitsraad v. gusmann en tale, som huldrigst blev besvaret afhans majestæt, der nu escorteret af hs. durchl. prindsen af holsteins curasseer eskadron, tog ind i det rainvilske hotel, udenfor hvilket flere tropper stode opstillede. om morgenen kl. mynstrede hs. maj stæt det kongel. liniemilitair, cavallerie og jnfanterie. derpaa besaae h. m., ledsaget af overpræsidenten grev blücher-altona, alle offentlige jndretninger. om middagen modtog h. m. i audients de i hamburg residerende fremmede ministre og diplomatikere, samt de deputerede fra staden hamburg, tilligemed andre standspersoner og embedsmænd. blandt gjesterne ved det derpaa følgende kongel. taffel, var h. k. h. storhertugen af oldenburg, som var kommen for at aflægge hs. majestæt et besøg. samme dag foretog hs. majestæt en tourtil hamburg, hvor han besaae flere offentlige bygninger, og bivaanede om aftenen i hamburg opførelsen af operaen den hvide dame.
|
non-fiction
| null |
thi_018242
|
jndenlandsk. anviisning til forebyggelse af smitte ved indtræffende cholera-epidemie: (sluttet - see d. bl. nr. .) "man sikkrer sig dernæst mod sygdommen ved ikke at udsætte sig for smitten selv. da denne, ifølge de hidtil gjorte erfaringer, efter al sandsynlighed kan forplante sig umiddelbart fra den syge, deels ved berørelse, deels gjennem den ham omgivende luft og uddunstninger af hans hud, aande og udtømmelser, og formodentligen ogsaa ved de klædningsstykker og andre effecter, hvormed han i længere tid har været i umiddelbar berørelse, hvilke rimeligviis, ligesom den syge selv, i nogen tid kunne smitte, saa maa en affondring fra disse gjenstande fornemmelig tilraades. de personer, som ifølge deres kald ikke kunne afholde sig fra omgang med den syge, f. ex. læger, præster, sygevogtere, o. s. v., iagttage følgende regler: ) de nærme sig uden mindste frygt den syge, hvilket de i denne sygdom med saameget større grund kunne gjøre, som erfaring har lært, at de tilbørlige forsigtigheds-regler betydeligen indskrænke smitsomheden, ) de besøge ikke fastende den syge, men nyde forinden, efter tiden paa dagen, kaffe, thee, spititus blandet med atomatiske, bittre substantser, eller et glas viin; heller ikke naar de befinde sig ilde eller ere af hvilkensomhelst aarsag meget hede eller meget kolde; de komme ikke altfor nær den syges aande eller uddunstninger, hvis skadelighed brugen af røg eller skraa=tobak, hyppig lugten, til aromatisk eddike eller opløst chlorkalk tildeels vil dæmpe. de blive ikke forlænge hos den syge, og undgaae enhver overflødig berørelse af ham. en overkjole af været eller forniseret tøi, som benyttes ved besøg hos den syge, er ogsaa tilraadelig. jnden de forlade den syge, maa de skylle munden, rense næsen, vaske ansigtet med koldt vand og hænderne med en svag opløsning af chlorkalk ( qvintin til en flaske vand). de i sygestuerne brugte klæder maae ofte skiftes, udluftes og gjennemrøges med chlordampe; hvilket sidste ogsaa de i ovennævnte personer maae underkaste sig. ) de sørge for at en saa reen luft, som muligt, omgiver den syge. desaarsag fjernes fra værelset alt overflødigt boehave, klæder, smudsigt linned, og især den syges udtømmelser snarest muligt; ligesom ogsaa mange syges ophold i eet lille værelse maa undgaaes. vinduer og dørre aabnes ofte, eller holdes efter omstændighederne bestandigt aabne. man benytte desuden røgningen med salpetersure eller chlordampe. nu følger en anviisning til at tilberede disse. da erfaring har lært, at sygdommen uden lægehjelp inden faa timer bliver dræbende, og at derimod denne er i stand til, betimeligen anvendt, at forebygge de voldsomste tilfælde, er det afhøieste vigtighed, at en læge strax kaldes, naar der vise sig tilfælde, som give formodning om sygdommens forestaaende udbrud eller nærværelse. disse ere deels saadanne, som gaae foran sygdommen, nemlig brænden i hjertekulen, spænding i maven, svindel, afvexlende hede og kulde, kold sveed isærpaa panden, søvnløshed, kniben og knurren i tarmene, forstoppelse med paafølgende diarthee, indvendig uroe, angst, mathed og modløshed; deels saadanne, som tydeligere tilkjendegive sygdommen, nemlig hyppig brækning og afføring af en hvidagtig, nokket, slau og ækkelt lugtende vædske, frygtelig angst, hæftige kramper, uslukkelig tørst, plettet, sammenskrumpet, iiskold hud, indfaldne øine, et ligagtigt udseende af ansigtet, svært andedræt, hæs og svag stemme, standset urinladning o. s. v. under saadanne tilfælde kan den syge døe inden faa timer, men ogsaa først efter nogle dage; dog vil sygdommen, selv hvor den har naaet en høi grad, ved hurtig lægehjelp kunne bekjempes. er denne ikke øieblikkeligen at erholde, bør den syge, indtil lægen, der alene forstaaer at anvende de hensigtsmæssigste midler, kan komme tilstede, bruge den methode, der her i landet har viist sig nyttig ved galdeagtig cholera, nemlig sengevarme, hyppig drikken af koldt vand alene, og til kampherdraaber hver time eller hver halve time, samt, hvad der især i denne cholera anbefales, gidning over hele legemet med varm eddike. jøvrigt bør der sørges for reenlighed og frie luft omkring den syge dog maa jngen stole paa at disse midlers brug giør længens hurtige tilkaldelse mindre nødvendig. cancelliet er blevet underrettet om, at den kaldirection for qvarantaineforanstaltningerne, i anledning af en fra hs. m. kongen modtagen befaling, har anmodet det kgl. admiralitets- og commissariats-collegium om, at føie følgende foranstaltninger, for at forebygge jndsnigelse af den rusland og preussen udbrudte cholera morbus: . at armerede krydsfartøier, under commando af hver sin officeer, tillægges ordre til at krydse: a) imellem stevns og møen, b) imellem møen og gisserodde eller guldborgsund, og c) imellem guldborgsund og fehmern. . at mindre fartøier, tjenlige til krydsning, beordres at begive sig a) til helsingøer og underlægges vagtskibschefens commando i sundet, og b) til trekroners batterie og underlægges vagtskibschefens commando sammesteds, for at bruges til qvarantaineopsynet. . at de paa jndroulleringsposten fortiden udcommanderende officerer i stege, stubbekjøbing og randers beordres at indtræde i sundhedscommissionerne, den første i stege, den anden i nysted, hvorhen han har at begive sig, og den tredie i grenaae, hvorhen han ligeledes har at begive sig; hvorhos samtlige jndroulleringsofficerer, som medlemmer af sundhedscommissionerne i søestæderne, skulle berelse kysterne a mile paa hver side af deres opholdsted, for at paasee, at quarantaine anordningerne nøie overholdes. . at subalterne officerer beordres at begive sig til efternævnte stæder og at indtræde i de respective sundhedscommissioner: a) i fredericia, b) i callundborg eller nyekjøbing, i odsherred, c) i bogense og d) paa dragøe, og tillægges samme ordre, som de ovenfor under nr. nævnte jndroulleringsofficerer, med hensyn til qvarantaineopsynet. . at vagtskibscheferne i helsingøer og paa trekroner tillægges ordre at lade krydse med deres fartøier, langs kysten imellem helsingøer, kjøbenhavn og dragøe, og vagtskibschefen i sundet desforuden at lade krydse til gilleleie fremdeles har directionen for quarantaineforanstaltningerne allerede tidligere foranlediget, at toldvæsenets krydsfartøier ere satte i forbindelse med quarantaineopsynet paa de steder, hvor de ere stationerede, nemlig: ) imellem skagen og hurup, strax norden, for mariager fjord; ) imellem lübeck og kysten af holsteen og fehmern; ) imellem als, slesvig og skjoldnæs paa ærøe; ) imellem vestkysten af sjælland, østkysten af fyen, langeland, thaasinge og vestkysten af lolland; ) imellem fehmersund og holsteen; ) imellem den sydlige deel af sielland, møen, falster, lolland og omliggende smaae øer, og ) imellem samsøe, stavnshoved, norden for grenaae, og til frederikshavn. endvidere krydser allerede et fartøi imellem stevnsog dragøe, et andet imellem flensborg og kiel og et tredie er stationeret ved jndseilingen til kieler fjord, for at sikkre samme og tillige canalfarten igjennem den holsteenske canal. j anledning af foranførte foranstaltninger, har cancelliet ved circulairskrivelse af de juni tilkjendegivet vedkommende amtmænd til egen efterretning og bekjendtgjørelse for de locale civil-øvrigheder, at der bør vises de ovennævnte commanderende officerer og deres fartøier, samt de officerer, der berelse kysterne, at den assistance, som omstændighederne maatte fornødige. apothekerne ere paalagte at have fornødne qvantiteter af læge- og røgningsmidler tilrede. endelig forbyder ogsaa et cancellie-circulaire svømme-øvelserne ved skolerne indtil videre. (rd. av) ved allerhøieste rescript, dateret husum den de d. m., har hans majestæt kongen allernaadigst befalet, at det kongl. sundheds-collegium. skal bringe tvende af de yngre læger i forslag til, i et aar at berelse de egne og stæder, hvor cholera deels endnu hersker og deels har hersket. torsdagen den de de, gik et svært tordenver over landet. lynilden slog ned paa flere steder og gjorde skade. saaledes afbrændte avlsgaarden borreslund paa frisenborg gods, og tiende gaards veiermølle, med tilhørende forpagterhuus, under gudumlunds gods. paa børglum kloster slog lynet ned i den østre ende af det søndre vaaningshuus, dræbte en stork, der havde sin rede ovenpaa skorstenen; foer igjennem loftet ned i kongesalen, hvor den sveed og splintrede panelet noget; men tændte ikke.
|
non-fiction
| null |
thi_018256
|
politiske efterretninger. polen. angaaende den polske armees hoved-operationer, da meldes, at general jan. kowski havde den og de f. m. havt en fægtning med fienden, som efter de polske efterretninger, skal have været fordeelagtig; andre beretninger sige derimod, at han skal have tabt en deel munition og adjutanter, og være kaster tilbage; imidlertid havde dog nogle kosakker, som vare gaaede over narewfloden, trukket sig tilbageda det polske cavallerie rykkede frem. den de juni befandt generalissimus's hovedqvarteer sig i siennica. siedle og miendzyrzecere blevne indtagne af den polske general rybinskis corps. general romarino havde den de juni faaet commandoen over det vedden øvre weichsel staaende corps, en patrouill af samme, har ved radzyn taget russiske soldater og officeer tilfange. fra warschaumeldes igjen under de junii. den polske hær har gjort en bevægelse, som sandsynligviis, vipaa en eller anden maade afgjøre feldttogets skjæbne. støttet paa ostrolenka, drog fienden alle dens fornødenheder og munition fra preussen, og synes af mangel paa levnetsmidler, at concentrere dens fornemste stridskræfter ved hiint sted. general kreutz dækkede brzese, og stod til høire i forbindelse med hovedarmeen, og til venstre i communication med general rüdiger, som beopagtede zamose. den polske generalissimus besluttede nu med hans tropper at rykke frem mod brzese, for at demaskere fiendens egentlige plan. general krentz besluttede imidlertid at søge sit fornemste støttepunct i briese, neppe vare derfor de polske tropper rykkede fremmod siedle, førend russerne i største hast rømte denne stad, og droge sig tilbage over bugfloden, saa at hele woywodskabet podlachien blev befriet for fienden. da russerne saae deres plan opdaget, at deres communication med lithanen var afbrudt, og magazinernes transport var umulig, saa besluttede de at opgive deres hele forbindelseslinie, og søge deres proviantering fra preussen. de droge sig derfor langs den preussiske grændse, detascherede erlille corpstil plozk, og man venter nu, at de ufortøvet ville gaae over weichselen, for at aabne feldttoget paa den venstre weichselbred, støttende sig paa den preussiske grændse. naar en strængneutralitet fandt sted, saa ville denne plan være farlig; man yder i preussen russerne alle de hjelpemidler, som nægtes os, skulle vil derfor ligge under i denne ulige kamp, saa maa samme ikke saameget tilregnes den nordiske colosses kraft, som en tredies medvirkning til skade for os. - vierfare at russerne han ifinde at passere weichselen, nedenfor plok, paa baade, som ere forfærdigede i preussen. fra warschan meldes atter un- der de juni, j. felge stere fra zechow ankomne personers udsagn, skal general turnosbrigade den de juni have tilbageslaaet det rüdigerske corpses arriergade over wieprifloden. den de f. maskal mellem sidste corps og gen. romarino, i egnen ved okrzeja, være forefaldet, en fægtning, i hvilken russerne skulle have tabt fangne og kanoner (en efterretning fra den polske grændse siger imidlertid, at polakkernes foretagende mod general rüdiger, skal være mislykkedes). russerne have igjen forladt wystogrod og plock, og det hedder, at de drage sig sammen ved dobrzyn, for der at gaae over weichselen. det russiske corps, som var indrykket i plock, bestod af mand. efter at vore tropper havde forladt siedler, rykkede igjenrussiske piquets derind. den polske armee var i marsch mod plock; generalissimus's hovedqvarteer var den de i modlin. fra kokbekræftes rigtignok den efterretning, at general romarino skal have slaaet general rüdiger, som ogsaa bliver haardt trængt af gen. chranowski, der foreløbig har slaaet ham og gjort mange over= og subalterne officerer til fangehvoriblandt hertug adam af würtemberg skal være. – fra lithauen og det gielgudske corps, har man følgende efterretninger fra warschau under de juni "den frygt, at general gielgud skulle blive forfulgt af en overlegen magt, er forsvunden; han har allerede forenet sig med jnsurgenternes hovedstyrke, nu dadisse have faaet en mere erfaren befalingshaver, hersker meere overeensstemmelse i deres operationer. general dembinske er gaaet over niemen, og vil i forening med general chlapowste gaae løs paa wilna. foruden jnsurgent-anføreren tuskiewict, som selv er ankommen til warschau, er matusewitz, rotkowski og en forhenværende captain giecewitz, lithauer, nes anførere. wilna var endnu bestandig indsluttet af jnsurgenterne, som der i omegnen vare mand stærk, nærmest ved wilna stod adelsmanden traczewski med sit corps; staden selv, laae mand russisk jnfanterie v. og mand cavallerie med kanoner. salmogitierne paa den anden side niemen, blive commanderede af oginske, zaluski, potoskiog en ung dame, grevinde plater, som har samlet et uhlanregiment. den de juni var general gielgud med hans hele corps i kalwary og marscherede næste dag videre. en deel af hans armee detascherede han under general sierakowskis commando til lithauen, for at forene sig med general chlapowski. den russiske general sacken skal være saaret, spreussiske efterretninger sige, at han er død. warschauer courier melder endvidere, at generalchlapowski ved bielsk og pruzana ere stødte sammen med de russiske tropper under generaler, ne knorring og fezi, prængte deres colonner fra hinanden, og har erobret kanoner, derpaa havde han, efterat have detascheret et corpstil slonim, atter igien havt en fægtning i egnen ved skidel, hvor de grodnowske jnsurgentere havde forenet sig med ham, og hvorved han igjen havde erobret kanoner; derpaa var han marscheret til lide, og havde der forenet sig med omtrent jnsurgentere. tuskiewiczes jnsurgentcorps var mellem olita og wilna stødt til general dembinsk, og havde i forening med ham slaaet et corps kirgisere, og derpaa kæmpet med et linie-jnfanterie-regiment og en afdeling husarer. - hvad general gielgud angaaer, da har han forøget sit artillerie med kanoner, hvoraf han erobrede fra general sacken, og fandt hos jnsurgenterne. efter at han havde forenet sig med schamaiterne og en deel af lithauerne, skulle hans stridskræfter beløbe sig til , mand, hvoraf han har skikket den ene halve deel til polangen, og den anden til wilna. warschauer statstidende melder ogsaa, at gen. gielguds corps er bleven forsynet med mange duelige officerer, hvoriblandt stabschefen, oberst kost og jnfanterie-generalerne rohland og sierakowski. jnsurgenterne have, uagtet al modgang og hindringer, dog allerede afvæbne en , russere. blandt de ikke paalige efterretninger meldes, at kauen, hvor *** generalerne fricken, sacken og annenkoff commanderede, skal efter en blødig kampvære indtaget af jnsurgenterne. disse have ogsaa ved list indtaget fæstningen bobrinisk; gouverneuren der, havde nemlig givet ordre til at læs med levnedsmidler skulle snarest uenligt indleveres. jnsurgenterne aftalte da det nødvendige med hinanden, forklædte sig i bondedragt, skjulte deres geværer hos sig, og kom saaledes med transporten uden vanskelighed ind i staden, der toge de strax gouverneuren tilfange, befriede de polske fangne og bemægtigede sig fæstningen uden at gjøre et skud. – der meldes fra petersburg, at ved en dagsbefaling af de juni var feldtmarskal grev paskewitsch eriwanske udnævnt til overbefalingshaver for den active armee; den de juni skal feldtmarskalken med dampskibet være indtruffet til memel; dette sidste meldes fra berlin, ligesom ogsaa, at preussiske stabsofficerer skulle være sendt ham imøde.
|
non-fiction
| null |
thi_018260
|
jndenlandsk. under datum husum den de juni d. a. er for danmark udkommen en allerhøieste forordning, som, da den bestaar af qvart-sider, ikke fuldstændig kan optages her i bladet; men leveres udtogsviis, som følger: §§. , og bestemme hvorledes der skal forholdes med reisende, der komme fra, eller have passeret nogen egn, hvor choleraeller nogen anden sygdom, der kan mistænkes forat være denne, har viist sig, uden igjen i et tidsrum af i det mindste dage at være tilfulde ophørt saadan reisende maa ikke tilstædes at forblive her i riger, med mindre han godtgiør, at han i daghar opholdt sig paa et umistænkeligt sted og at han selv, ligeledes i dage har været fri for enhver sygdom af foranførte beskaffenhed. j modsat fald maa han bortvises, eller underkaste sig til dages quarantaine. det gods, han fører med sig tages under bevaring og renses efter quarantainemæssige forskrifter; hvilket ogsaa gjerne kan skee uagtet han selv bortfendes de samme regler blive at anvende med hensyn til ethvert sted, hvorcholera, eller en for samme mistænkt sygdom har viist sig mile nær, saafremt det ikke er adskilt fra det befængte sted ved søen; men paa det land, der ved en søegrændse er skilt fra et saadant sted, finde de kun anvendelse, hvor den korteste søegrændseei udgjør en fuld miil. den, der har indsneget sig her i riget uden behørig legitimation, kan derhos ansees med mulet indtil rbd. s. §. . alle danske undersaatter, men fornemmelig embedsmænd, læger og præsterne paa landet skulle, hver i sin kreds, være agt paagivende paa enhver omstændighed, som kan opvække formodning om, at nogen skulde være angreben af cholera, og uopholdeligen sørge for, at tilfældet bliver nærmere undersøgt og hensigtsmæssig foranstaltning truffen § : ligesom allerede skeet er i søestæderne, saaledes skal der nu ogsaa i alle landets øvrige stæder, med undtagelse af kjøbenhavn, oprettes sundheds-committeer. paa toldstederne skulle toldinspecteurerne være medlemmer p. af committeen. paa landet skulle sundheds-commissionerne i ethvert sognedistrict (hvortil alle under samme præstekald hørende sogne blive at regne bestaae af sognepræsten, stedets politiemester. districtets læge, eller en anden af amtmanden, efter overlæg med physicus, udnævnt læge, i forbindelse med eller flere andre, paa lignende maade beskikkede, forstandige og anseete mænd, hvoriblandt sognefogden, eller een af sognefogderne. lægen og politiemesteren skulle indrette deres leilighed saaledes, at de indfinde sig jevnligen, og saavidt muligt ugentligen i enhver af disse commissioner, og derved søge at forskaffe sig den bedst mulige oplysning om alt, hvad der staaer i forbindelse med commissionens virkekreds, samt at veilede disses øvrige medlemmer til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger. j øvrigt bliver sognepræsten den af commissionens medlemmer, der, udenfor de tider, da politiemesteren eller lægen ere tilstede, fornemmelig har at udføre hvad der er henlagt under commissionen, og til hvem vedkommende have at henvende sig. jngen authoriseret læge kan undslaae sig for at efterkomme amtmandens opfordring til at indtræde i sundheds-commissionen, og ingensomhelst privat forretning kan fritage ham for opfyldelsen af denne post. §. . amtmanden udover overbestyrelsen af de foranstaltninger, som gjennem sundheds-committeerne blive at gjøre til sygdommens forebyggelse og standsning, hvorimod ham bør lægge de medicinske tilforordnedes mening til grund i ethvert tilfælde, hvor lægevidenskabelige forudsætninger maae gjøre udslaget. (fortsættes) af skibe fra russiske og preussiske havne, som indtil de juni have ligget under quarantaine ved kjøbenhavn, vare dengang endnu underkastede samme. af de øvrige havde nogle, under batteriets opsyn, maattet fænke en deel af deres ladninger, bestaaende af hamp, maatter eller lignende smitfængende artikler, kjøbenhavnsposten erklærer det, ogsaa i hovedstaden i nogle dage almindelig udbredte rygte, at choleraenskulde være udbrudt paa jsland, foraldeles ugrundet. j politievennen foreslaaes, at de borgerlige exerceer-øvelser maatte ophøre for iaar, for at forebygge forkjølelses=sygdom, som den til stærk bevægelse uvante borger letteligen paadrager sig, hvorom ogsaa borgercorpsernes sygelister i exerceertiden bære vidne. "efterladelsen af en sommers øvelse" hedder det vil vist næppe have nogen synderlig jndflydelse paa et veløvet corps; og desuden har jo den nyere tids krigshistorie, som vel ogsaa den ældres, viist, at mod og fædrenelandskjerlighed ofte fremvirke et resultat, som den meest øvede krigshær ikke har været istand til at forhindre." j anledning af hvad der i denne tid er skrevet om kjøbenhavns vidtløftige canaler og stadsgrave, der næsten ere at ansee som staaende vande og følgelig uudtømmelige kilder til skadelige uddunstninger, erfarer man nu af morgen posten, at opmudringen af stadens havne og canaler koster staten og staden aarlig til , rbd. et armeret fartøi er beordret at afgaae til bornholm, for, som quarantaine opsigtsfartøi, at krydse under denne øe, hvorfra fiskerbaadens jævnligen have samqvem med skibene, for at tilbyde dem grønt og andre fornødenheder kieler correspondentsblad fortæller, efter en skrivelse fra kjøbenhavn af de f. m., at der i disse dag til helsingøer var kommen et engelsk skib, som paa hidreisen fra riga havde mistet mandaf cholera, og ikke havde flere end to tilbage. efterat det i helsingøer havde forsynet sig med . ny matroser, fortsatte det reisen. paa et andet fartøi, der i søen var bleven seet af en dansk skipper, havde hele mandskabet været saa afkræftet, af folkene havde surret roret fast, og overladt skibet til sin egen cours. j randers avis nr. er anført dr. leos lægemiddel imod cholera morbus, som bestaaer i, at han lader den syge, i forhold til omstændighederne, hver anden eller tredie time indtage; gran magisterii bismuthi, med en tilsætning af sukker. desuden gives ham noget melisse (hjertensfryd-) vand at drikke, og naar smerten bliver meget hæftig i hænder og fødder, maa han nogle gange om dagen indgnide samme i en opvarmet,
|
non-fiction
| null |
thi_018271
|
politisk oversigt! ligesaa riig paa politiske omvæltninger og vigtige tildragelser, som aarene og vare, ligesaa frugtbar paa diplomatiske conferentser og underhandlinger synes at have været, og dog har londonner, conferentsen ikke her formaaet at opløse den gordiske knudede belgiske anliggender; men frankerig og engeland have paataget sig at overbugge denne, og at fuldbyrde tractaten af de november. en fransk armee under marskal gerard begyndte antverpens citadels beleiring, der under en aarstid, som den nærværende, kostede flere millioner og mange mennesker livet – uden at man dog tør haabe, at de belgiske anliggender derved kan ansees for tilendebragte, eller freden i europa betrygget, thi limburgs og især luxemburgs deeling, synes at ville medføre flere vanskeligheder, især fra det tydske forbunds side. det har lykkedes belgiens ædle konge at bringe orden og rolighed tilveie i denne ved en revolution og partieaand synderslidte stat; armeen er sat i en formidabel stand, og den financielle tilstand begynder at forbedre sig j spidsen for det fornylig afgaaede ministerium, havde kong leopold ansat hr. v. lebeau, en mand, bekjendt, saavel for sin ædle tænkemaade, som for sine fortjenester, som statsmand og diplomatiker, men den belgiske congres synes ikke fuldkommen at have indseet det lebeauske ministeriums værd, især under nærværende tidspunct; den foreslog og antog et amendement i kammerets adresse til kongen, hvorfor ministeriet troede sig nødsaget til at aftræde. den de august blev kong leopold formælet med hs. m. kong philipal frankerigs datter. frankerig, som man med rette kan ansee for centralpunctet for liberalismen og de revolutionaire jdeer, har, efter et meget stormende aar, gjort et betydeligt skridt fremad til indvortes fasthed og stykke, og man kan ikke nægte de franskes konge ludvig phillinsin hele beundring, naar man betænker: hvilke bestandig afvexlende farer og vanskelighederhan har havt at bekæmpe i det hensvundne aar, og hvorledes han dog har forstaaet med aandskraft og klogskab, ikke allene at seire over disse og befæste sin throne; men endog at udføre dette, uden at krænke en eeneste af de rettigheder, som chartet skjænker hans folk, og det under saadanne conjuncturer. j begyndelsen af april udbrød cholera i paris, og bortrevover , mennesker, hvoriblandt allene , i april maaned, imidlertid var en carlistisk sammensværgelse indledt i de fleste af rigets provindser, der stod i forbindelse med hertuginden af berrys landing i ciotat ved marseille den die mai, og dette syntes at være losenet til en opstand i flere af frankerigs vigtigste stæder og egne, saaledes udbrøde tid efter anden uroligheder i marseille, grenoble, nantes, nimes, toulon, avignon, strassburg, og hvad der var det farligste: et stort oprør den te og te juni i selve paris, hvor en , mand linietropper og nationalgarden havde en timers hæftig kamp at bestaamod oprørerne, hvoraf der faldt flere hundrede og mange bleve arresterede. regjeringen nødsagedes da til at erklære staden paris og nogle af de vestlige departementer i beleiringstilstand, og det lykkedes nu ved en energisk fremgangsmaade og strænge forholdsregler, at bringe orden igjen tilveie. allerede i januar havde den franske regjering afsendt en expedition til kirkestaten, for i forening med østerrigerne, deels at opretholde roligheden i kirkestaten, hvor oprør mod den pavelige regjering var udbrudt, og deels for at sikkre folket visse jnstitutioner, som ved en tidligere note var lovet samme; det franske ministerium søgte ved denne expedition at erholde majoriteten i kammerne, hvis medlemmer for størstedelen vare stemte for en jntervention fra frankerigs side i de italienske anliggender. den de mai leed frankerig et ikke ubetydeligt tab ved premierministeren hr. cassimir periers død; men hs. m. kong ludvig philip, der selv synes at være siælen i sit ministerium, præsiderede selv i conseilet, indtil den te october, da et nyt ministerium blev udnævnt under marskalk soults præsidium; hvad der ogsaa kan ansees at være af stor vigtighed for landets pacification, var hertuginden af berrys fængsling den de november i nantes. – j henseende til frankerigs udenlandske politik, da synes de belgiske anliggender at være den vigtigste gjenstand: efterat have sluttet en nøie forening med st. james cabinettet, have det franske og engelske hof, da der ved londonner-conferentsens underhandlinger var forgjeves anvendt alt muligt, for at jevne tvistighederne mellem holland og belgien, besluttet med væbnet haandat fuldføre tractaten af de november, og medens en engelske fransk eskadre bloquerer den hollandske kyst, er en fransk armee under de november rykket ind i belgien og beleirerantverpens citadel. den de november bleve de franske kammere aabnede, og hidtil har det nærværende ministerium i de stedfundne forhandlinger havt en afgjørende majoritet. en beklagelsesværdig tildragelse fandt den de november sted i paris, i det at en feig snigmorder affyrede et skud efter kongen, hvilket dog heldigviis ikke traf, men til franskmændenes ære maae det være sagt, at ethvert fransk blad gav gjenlyd af den dybe afskye og jndignation, man maatte føle ved et saadant et attentat, der kunde havt de forgeligste følger for frankerig selv. tydskland synes en vedvarende kamp mellem liberale og paa sine steder revolutionaire jdeer, og de gamle monarkiske principer, at betegne aarets historie, i begyndelsen, af aaret herskede megen gjæring i nassau, hessen, rhinbayern og sachsen-coburg, tildeels frembragt ved den tøileløse revolutionaire aand, der havde forplantet sig over rhinen til de tydske lande, og deels foraarsaget af gamle mangler i statsbestyrelsens grene, som folkepartiet fordrede afhjulpet; men for at bevirke dette, skred man til oprør og ulovlige midler, paa sine steder var ogsaa det strænge toldsystem skyld deri, endelig fandt den tydske forbundsdag sig i marts foranlediget til at forbyde udgivelsen af flere tydske blade som udgaves i ovennævnte stater, og enkelte af redacteurerne bleve underkastede arrest. - den de april opdagedes i brunsvig paa hertug wilhelms fødselsdag en sammensværgelse af den afsatte hertug carl, som ikke gik ud paa mindre, end at styrte den nærværende regjering og sætte sig selv paa thronen, med opofrelsen af hertug wilhelms liv, men det hele blev opdaget og forebygget. jmidlertid bleve tumulterne, især i hessen, nassau og rhinbayern, alt mere og meere hyppige, og til flere af disse gav især den bekjendte hambacher-fest anledning, denne fandt sted den de mai, blev bivaanet af over , mennesker, og flere revolutionaire opbrusende hoveder holdt taler, som passede til deres overspændte friheds-jdeer; der taltes om at friheds-commiteer skulle dannes i de fleste tyd ske stater, og man uddeelte endog politiske catecismer, blandt andre til garnisonerne i flere steder; alt dette foranledigede flere optøier, saasom i durckheim, zveybrücken o. fl. st., og uroligheder vedvarede hist og her, til hen i juni, og frembragte da forbundsdagens beslutning af de juni, som blandt andet bestemmer: at da souverainen kun i udøvelsen, af bestemte rettigheder kan bindes til stændernes medvirkning, saa er en souverain endog forpligtet til at forkaste en ansøgning af stænderne, som er stridende derimod, og at i tilfælde at de stændiske forsamlinger ville gjøre de til regjeringens førelse fornødne skatters bevilling til en betingelse for andre ønskers tilfredsstillelse, paaligger det hele forbundsforsamlingen at yde den hurtigste hjelp ved undersaatternes opsætsighed mod regjeringen, og en særskilt commission udnævnes, for det første i aar, hvis bestemmelse det skal være at gjøre sig bekjendt med stændernes forsamlinger, og anmelde for forbunds-forsamlingen, hvor disse staae i strid med dens beslutninger; at disse bestemmelser ikke vandt bifald paa flere steder, sees deraf, at det andet kammer i hannover med stor stemmeflerhed protesterede paa det høitideligste mod sammetiden vil imidlertid lære, hvorvidt forbundsdagens beslutninger i længden svare til øiemedet. den de aug. gjordes et mordforsøg paa den unge konge af ungarn i badestedet baden, hvilket, ligesom de fleste af saadanne forbryderiske forsøg, mislykkedes. (sluttes i næste no.)
|
non-fiction
| null |
thi_022010
|
politisk oversigt, (sluttet.) j holland see vi en ædel regent, elsket og paa det varmeste understyttet af sit loyale folk, kæmpende med en ublid skjæbne. regjeringen har erklæret de foreslagne betingelser i de artikler for uforenelige med hollands jnteresse, og synes at ville vove det yderste, for at baandhæve sine rettigheder; imidlertid maae man beklage, at saamange af de tappre, som antverpens citadel gjemmer, skulle opofres for en politisk demonstration, hvilket man dog maatte ansee sammes beleiring for at være.
|
non-fiction
| null |
thi_022016
|
hedningemaren, eller bennedictinerne, ny roman af cooper, oversat af engelsk ved fr. schaldemose. ste h. (fortsættelse af coopers samlede skrivter.) hulda, eller nyeste samling af opera-sange. - kjøbenhavns veiviser, for aaret . det muntre reiseselskab, eller flere hundrede moersomme anecdoter og vittige jndfald. deele. ariston, eller danske historiske skildringer af menneskelig sjelstorhed og hjertensgodhed, til at vække fromhed og fædrenelandskjerlighed i de unge hjerter. den samling med lithographerede afbildninger. ved tallotteriets de octrætning, an st. udion ,, ,,.
|
non-fiction
| null |
thi_022270
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.