text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | feuilleton_id
stringclasses 180
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ |
|---|---|---|---|
canning nyder monarkens hele tiltroe. den nye storkantzler sir j. copley erholder titel af lord lyndhurst til wimbleton, og hr. robinson, faaer titel af lord goodrich, lord ondley bliver minister i det udenlandske departem ni. hertugen af glocester har faaet overbefalingen overarmeen. hr. plunket har igjen opgivet sin postsom master of the rolle rigsarchivarius, og er traadt ind i overhuset.) tyrkiet. fra constantinopel skrives underde marts, at det staaer reent stille med underhandlingerne om grækerlands pacification, hr. ribeaupierre og stratford canning have siden det fik det mundtlige svar, intet skridt gjort, desuden har reis-effendi paa det bestemteste erklæret, at sultanen aldrig vil tillade nogen mægling mellem sig og oprørske undersaattere. j den tydske algemeine zeitung, hvis efterretninger just ikke altid ere paalidelige, findes ellers et udtog af conferentse protocollen afsluttet i petersburg den de april , der skal circulere blandt de frankiske kjøbmand i pera, i følge hvilken de høie contraherende magter skulle være blevne enige om: at grækerne skulle forblive afhængige af porten og betale en aarlig tribut, at de skulle til vedkommende private tyrkiske jndvaanere paa morea og øerne udbetale værdien af disses eiendomme, at de græske overhoveder i grækerland skulle udnævnes af grækerne under portens medvirkning, men at grækerne skulle nyde fri religions-udøvelse og handel, og have en adskilt og afhængig forfatning. at i fald engelands mægling bliver afslaaet af grækerne, vil storbrittanien og rusland uden hensyn til de øvrige forhold de staae i til den tyrkiske regjering, altid betragte ovennævnte puncter som grundlagene til den forehavende forsoning, og altid gribe enhver gunstig leilighed til at fremme samme, saavel enkelt, som forenede o. s. v. syd amerika. fra rio janeiro skrives under de febr.: keiser pedro har siden tilbagekomsten fra armeen store planer for sig. keiseren har tid efter anden faaet sikkre vink fra europa om hans fjenders hensigter, under storbrittaniens beskyttelse kan don pedro uden bekymring for brasilien reise til europa, og kan regne paa det meest levende bifald af nationen. efter at kammerne ere sammenkaldte i mai, vil keiseren strax erholde deres jndvilgelse til en reisetil europa. "don pedro veed at regjeringen i portugal er i de serviles hænder, at regentinden intet formaaer mod deres rænkervel har keiseren betroet doctor abrantes vigtige ting, men han veed kun alt for vel, at saaledes som ministeriumet nu er beskaffent, maae han selv komme og fordre lydighed. paa de nordamerikanske staters forestilling, har keiseren mildnet blokaden paa platafloden, saaledes at alle neutrale skibe maae indløbe i buenos ayres, naar deres papirer ere først undersøgte af den høistcommanderende. - den buenos ayriske eller argentinske armee stod den de jan. paa brasiliansk grund. general alvear havde ved en heldig vending afskaaret det brasilianske caval lerie fra infanteriet, der var nødt til at kaste sig ind i i bjergene; den argentinske armee som er i besiddelse af den frugtbareste deel af provindsen riogrande, forøges daglig ved de brasilianske slaver, som hobeviis støde til den, da de videat de derved blive frie for bestandig. admiral brown holder den brasilianske flaade bloqveret ved rio negro, hvor den lider mangel paa proviant, saa at man i buenos ayres troede den de febr., at keiseren snart ville være mere tilbøielig til fred. j chiloe ere nye uroligheder, udbrudte, paa grund af at tropperne ikke ere blevne deres sold udbetalte.
|
non-fiction
| null |
thi_006037
|
noget af den engelske premier-minister, hr. cannings biographie.
|
fiction
|
thi_canning_bio
|
thi_006038
|
hr. georg canning blev født i london og nedstammer fra en af de anseeligste irlandske familier. han laae endnu i vuggen da han mistede sin fader, der var forfatter af nogle yndede afhandlinger om den offentlige frihed. hans onkel der var kjøbmand i london sørgede da forham og sendte ham til collegiet i caton. allerede i hans de aar udmærkede han sig som medarbeider af et ugeblad; blandt flere smaadigte fandt tes deri eet, skrevet med megen jld og kraft, kaldes grækerlands befrielse for at tilendebringe sine studier, gik han strax derpaa til universitetet i oxford, hvor han beskjæftigede sig meget med talekunsten og poesien, og hvor hans latinske vers især bleve meget beundrede. som en elsker at literaturen havde et stille liv meget tillokkende for ham, men hans ringe formue-omstændigheder tvang ham til at vove sig ud paa det vide verdens hav, og han valgte advokaturen, som den stand, der nyder meest anseelse i engeland. hans studeringer hindrede ham ikke fra at pleie omgang med unge mennesker af de første familer, og vedderes anseelse steeg han hurtig i veiret, og nødallerede i en alder af aar den ære, at blive valgt som repræsentant i underhuset for flekken newton. anbefalet af hr. sheridan, vare flere af medlemmernes blikke rettede paa ham, hans første tale holdt han den te januar til fordeel for den overeenskomst, som var afsluttet med kongen af sardinien, fra denne tid af, tog han deel i alle debatter af vigtighed; men langt fra at erklære sig for folke=friheden, slog han sig meget mere paa hr. pitts partie, og overgik alle hans colleger i hæftigheden af hans taler mod den franske regjering. blev han atter valgt, som medlem af underhuset; efter hans udnævnelse som understatssecretair under lord granville i det udenlandske departement, talte han endnu hæftigere derimod. det, at han aldrig havde reist udenlands, og den stolte og frie maade hvorpaa han behandlede alle fastlandets nationer, havde erhvervet ham en slags popularitet. en mand af denne tænkemaade skaanede ikke den første consul, og han blev af oppositionens talere, nødt til at forsvare sine yttringer i en tale han holdt den de juli . han ertiærede deri høitidelig, at han hverken følede skameller anger over den maade hvorpaa han havde udladt sig om buonaparte, at han ikke ansaae consular-regjeringen i stand til at kunne holde sig; og at han ikke havde i sinde at bøie sig for en afgud med hoveder. han understyttede derpaa hr. wilberforces forslag om slavehandelens afskaffelse. det held som paa den tid kronede de franske vaaben, frappeerte - og han nedlagde tilligemed hans ven pitt sin post; han misbilligede freden ved amiens, og sagde at han ansaae den som et selvmord mod
|
fiction
|
thi_canning_bio
|
thi_006039
|
engeland. j aaret blev hr. canning atter valgt som medlem af underhuset, han dadlede der høit den nye skatkammer cantslers bestyrelse. efter at hr. pitt igjen i aaret havde traadt i spidsen for forretningerne, fulgte hr. canning, hr. tierne som skatmester for marinen; men nedlagde igjen denne post efter pitts død. som parlaments medlem modsatte han sig hr. windhams militaire forsvarsplan, og benyttede denne leilighed til at gjøre ministeren, hr. for latterlig. j januar bestræbede - han sig for at vise den feil ministrene havde begaaet ved at indvikle sig i krigen . to maaneder derpaa, da lord grenvilles ministerium, faldt, og et andet blev dannet under perceval, blev canning minister for de udenlandske anliggender. han begyndte denne løbebane med expeditionen mod kiøbenhavn, og holdt den de jan. en lang tale for at retfærdiggjøre borttagel. sen af den danske flaade ) j august forlod i han london med kord mulgrave, for at bivaanede engelske troppers jndskibning efter expeditionen mod fliessingen og walchern. en discusion som han havde over denne expedition med hans collega castlereagh, gav anledning til en duel paa pistoler mellem dem, hvori hr. canning blev saaret i benet, og nedlagde sin post. blev han igien valgt som parlaments medlem for liverpool, hvor han anvendte sin veltalenhed for catholikerne. j september blev han udnævnt til gesandt i portugal. j mai reiste han igjen over frankerig tilbage til engeland; i bordeaux gjorde en anseelig kjøbmand, en fele for ham, ved hvilken leilighed han holdt en tale, hvori han beviste at enighed mellem frankerig og engeland var aldeles nødvendig til det nyere, paa ligitimitet og det revolutionaire parties undertrykkelse, grundede europæiske politiske system. efter hans tilbagekomst begav han sig igjen til liverpool, for at blive valgt: til parlaments medlem; og havde imidlertid talrige fiender. man havde for seet ham i oppositionens rækker, hvor han levende havde angrebet nogle ministre. hovedmændene for den nærværende opposition, kunne ikke undgaae at gjøre, den bittre betragtning, at de nu see ham forsonet, med dem, han før har været meest ueens med. men siden den tid har hr. canning fast i sine grundsætninger modsat sig enhver slags partie-aand. blandt oppositionens medlemmer. efter megen modstand blev omsidder hr. canning igjen valgt, som parlaments medlem af staden liverpool.
|
fiction
|
thi_canning_bio
|
thi_006040
|
dette skeede den de juni , han holdt ved - denne leilighed en tale, hvori han siger: "jeg veed man holder mig for en æventyrer, nu vel! jeg modtager denne titel; det betegner en mand, der som repæsentant kun vil afhænge af nationen, og som for at tjene sit fædreland, ikke troer at behøve en understyttelse af hundrede durchlantige ahner!" nogle dage efter blev han, som præsident for de ostindiske bureaus, en meget vigtig post i misteriumet, forestilt kongen. j aaret gik han til jtalien, for at samle de beviser, som man behøvede til den berømte proces mod dronningen. den de septbr. . blev han igjen minister for de udenlandske anliggender efter marquien af londonderry. j aaret havde hr. canning giftet sig med generalscots datter, der bragte ham en betydelig formue. man inddrømmer ham forøvrigt et høist udmærket talent for discusionen. han forbinder med et behageligt udvortes, en levende aand, hans samtaler strømmer over af sarcasmer, og selv i hans offentlige taler kan man ikke tage feil af denne satiriske tilbøielighed. han er aldrig meere veltalende end naar han angriber sin modstander, med directe personligheder. hans hurtige lykke har skaffet ham en heel deel fiender paa halsen, hvis uretfærdighed gaae saa vidt at de kalde ham en lykkeridder. han har været en af hoved redacteurerne til de bekjendte yndede tidsskrifter, the anti jacobiners og the quarterly review. som parlamentstaler beholder altid hr. canning. en udmærket rang, han besidder usædvanlig skarvsind, en beundringsværdig færdighed i at argumentere, en uudtømmelig rigdom i sindrige vendinger i talen og en stor færdighed i sproget; men han begeistrer, overvælder ikke som burke, han imponerer og tilintetgjør ikke som pitt, og han river ikke alting fort med sig som for - et menneske kan jo heller ikke besidde alt hvad der er stort.
|
fiction
|
thi_canning_bio
|
thi_006041
|
til forskjellige tider har jeg søgt at tolke hjertets følelser ved venners eller velgiøreres død, saavel i fyen, som i jylland; og disse mine tanker have været for en deel indførte i flere offentlige blade. jeg har nu besluttet at udgive dem under eet, under titel af grave og minde-sange, ifald jeg tør vente mig stikkret ved subscription, hvortil jeg herved indbyder. prisen vil ikke overstige rbmk. for exemplaret, indhæftet i smukt omslag, hver den, som vil give mere, takkes hjerteligst, de overskuddet har en velgjørende hensigt, hvorfor senere skal vorde gjort regnskab.
|
non-fiction
| null |
thi_006107
|
tyrkiet - grækerland. fra constantinopel skrives under te april, at porten har ikke taget hensyn til hvad den engelske dragoman har bedet reis effendi at tage ad notam: at grækerlands pacification efter conferentsprotocollen af de april er uigjenkaldelig besluttet. den preusiske gesandt skal have faaet til svar, at porten forundrede sig over at man ville bevæge den til at slutte fred med rebelske undersaaner, da man dog nylig havde hjulpet kongen af spanien til at bekjempe sine, som dog havde meere at klage, end grækerne. den første afdeling af den tyrkiske flaade, skibe stærk, under riolabey (flaadens die admiral, er afseilet fra constantinopel til gallipoli for at indtage proviant. det skal have lykkes lord cochrane og generalchurch at tilveiebringe enighed mellem de græske nationairepræsentantere paa ægina og castri, som nu begge samles i damala, det gamle trorzen. for øvrigt var desværre endnu ikke athens citadelle den te april undsat; den seier karaiscaki tilfægtede sig under stadens mure, har ikke havt de bridige følger, som man ventede reschid pascha holder endnu piræus, høiene ved athen og staden selv besat, og nøden i fæstningen, bliver dag for dag storre.
|
non-fiction
| null |
thi_006111
|
man har endnu ingen bekræftelse faaet paa at nogen fred er afsluttet mellem brasilien og buenos ayres; den de januar stode circa , rd. argentinske tropper paa grændserne af rio grande, og man imødesaae store begivenheder; oprørerne i buenos ayres vare to gange slagne i provindsen, tucuman, og man haaber snart at gjøre ende paa de indre uroligheder.
|
non-fiction
| null |
thi_006114
|
october vil det fryse lidt nogle gange; november bliver derimod varm. vinteren vil blive kold, mere tør end fugtig, ubestandig og temmelig langvarig. captain torgesen, førende den norske brig emanuel har i søen antruffen og til nantes opbragt en jolle, hvori var to matroser, som vare roede udfor at hente en hat, der gik overbord; men ved et pludseligt vindstød bleve de skilte fra deres skib, en stettiner.
|
non-fiction
| null |
thi_006137
|
en jagtberettiget engelsk eiers lidelser. j engeland gives endnu saamange gamle love af dens frudal coder, som endnu ere i kraft, blandt disse have de endnu beholdt dem der angaae jagten, deraf opstaaer en uophørlig kamp mellem dens territorial-aristokratie, og dem, som ingen grundeiendom have." j london magazine staaer følgende en engelsk jagteiers dagbog i den første uge af september bekjendtgjort: søndag. jeg hørte i dag en herlig prækenaf doctor rosyphiz over barmhiertighed og anstillede en undersøgelse hos mig selv, hvorledes mit forhold havde været mod mine naboer, og jeg følte en beklemmelse om hjertet ved at tænke paa hodges, dog jeg kom mig snart igjen. sandt er det jo, at han i aar havde været min forpagter; men jeg har ogsaa tre forskjellige gange tilgivet ham, før . jeg skikkede ham bort. vel er han bleven hængt og hans kone død af græmmelse, men hvorfor stak han ogsaa min lade i brand? hans tørst efter hævn, og ikke mine eiendoms-rettigheders legitime forsvar har frembragt denne catastrophe. hvad hans børn angaae, de ere beskyttede mod mangel i børnehuset, til hvis vedligeholdelse jeg i fattigskat maae bidrage rigelig. det er enhver redelig mands pligt at forsvare eens bellige rettigheder, som eier; det selskabelige samfund giør en det til pligt; jeg vilfuldkommen forsvare mit vildt mod bonde og adelsmand, og det kan dog ikke kaldes at handle mod retfærdighed (?) præsten har behandlet tingen alt for overfladisk, og han faaer ikke i morgen, som han hvert aar ellers altid pleier, en kurv med vildt, derpaa kan han forlade sig. vel har jeg i sinde at opføre mig harmhiertig mod mine lige i almindelig. hed, men med mine naboer, hvis godser støde til mit, kan jeg ikke staae paa nogen god fod. mandag den ste september. jeg drømte at jeg var i marken og stødte paa en vildttyv, der havde intet skildt at forevise og nægtede mig sin addresse, jeg greb ham da i struben, det kom til slagsmaal, - og jeg vaagnede ved min kones skrig, som jeg havde greben, næsten qvalt med minhøire haand, og saaret hendes allerkjereste smukke skuldre paa flere steder. kammeret fyldtes øjeblikkelig med mine giester og tjenestefolk, og min kjere sophie, næsten gandske forstyrret af de voldsomheder jeg havde udøvet mod hende, vedblev uagtet alle mine bønner at skrige paa det allererbarmeligste, og ophørte ikke at bede mig, dog at skaane hendes liv. alle som vare komne til, ansaae sagen for en ægteskabelig tvist, og domestikkerne hviskede og loe mellem hinanden; men de skal ogsaaresten af maaneden kun faae tyndt øl.
|
fiction
|
thi_jagtberretigets-lidelser
|
thi_006138
|
tidlig om morgenen kl. , gik jeg ud paa jagtmed majoren og mine andre gjester; jeg begav mig til den yderste ende af jagtgebetet, hvor jeg dagen. før havde fret en mængde vildt; men nu fandt vil ikke et eneste stykke. mine vildtvogtere vare som synslaaede, jeg ikke mindre, og mine giester gavederes mishag derover tilkjende: jeg gik hjem med dem, slet lune for at spise frokost, under spisningen forbrændte jeg min hals, skar mig i fingeren og trak en sauceskaal i stykker. efter frokosten behave vi os igjen paa veien, og vare neppe komne nogle skridt bort fra huset, saa hørte vi paa mit jagtlebet et skud til høire side, og flere gjentagne skud til venstre, som overbeviste os om at flere hundsfotter maatte handle i overeensstemmelse med hinanden, endelig stødte vi paa officiantere paa halv sold, nemlig en capellan, en marine-lientnant og en captain ved landtropperne. (fortsættes.)
|
fiction
|
thi_jagtberretigets-lidelser
|
thi_006139
|
den de juli er kjøbmand o. b. suhr i nyborg anerkjendt som svenske norsk vice-consul i nyborg, svendborg og rudkjøbing, samt paa ærøe. hr. aug. baggesen beder nu i de kjøbenhavnske blade subscribentsamlerne paa hans salig faders danske værker, om at indsende de manglende planer, da subscriptionen sluttes med udgangen af denne maaned. tillige bemærker han, at denne udgave vil blot komme til udgjøre bind, a ark, og hvert bind, paa godt trykpapiir, koste subscribenterne rbd. r. s. hr. johannes wildt indbyder subscription paa et hæfteskrift af foriginale romantiske sagn og fortællinger, som skulle udkomme til ubestemte tider; men dog i det ringeste a gange om aaret. hvert hæfte koster mk. paa trykpapiir. første hæfte, der begynder med fortællingen, gustav og theodore, eller grev rosen og hans families hændelse før, under og efter pesten i kbhavn , udkommer i begyndelsen af denne maaned. hofboghandler becken indbyder ligeledes til subscription paa en ny forbedret udgave af dansk og norsk almindelig ældgammel moerskabslæsning, hvilken hr. prof., ridder rabbek har lovet at besørge. værket skal udgaae i tvangløse hæfter, hvert paa ark i octav, som paa trykpapiir betales af subscribenterne med s. arket. subscriptionen, er kun forpligtende for bind, eller hæfter. trykningen er allerede begyndt, og begyndelsen er skeet med de saakaldte ridder-romaner, af hvilke christian den andens berømte yndlings, christen pedersens, igjennem aarhundreder navnkundige fordanskninger af keiser carl magnuses og holger danskes krøniker blive de første der komme for lyset. et tredie nyt hæfteskrift under navn af, maanedsblomster, er i kbhavn bebudet af hr. c. f. bræmmer. dets jndhold skal være originale historier, oversættelser af yndede forfattere, smaadigte, anecdoter, caracteertræk, &c. hvert hæfte, a ark stort, skal koste rbmk.
|
non-fiction
| null |
thi_006706
|
følgende nye skrifter ere udkomne: vilhelmineog philippine, eller de gamle jomfruer, en comisktragisk fortælling. mk. - dansk bibliothek, et hæfteskrift, udgivet af chr. thaarup. hæftet faaes for mk. trykp. og mk. skrivp. - de uadskillelige, original vaudeville af dr. j. l. heiberg, med et kobber. mk. s. - napoleons levnet, udaf biographie nouvelle des contemporains, ved j. norvins, som sidestykke til den franske revolutions historie ved mignet, oversat af prof. og ridder rabbek. dele sluttet). rbd. mk. - samling af curieuse billetter, hvilke fra flere af hovedstadens giftelystne enker og jomfruer, igjennem adressecontoiret, ere tilsendte kjøbenhavns første avisfrier, hr. mads morten stork. sk. anviisning til at spille uden tab og vinde bestandigen i tallotteriet, grundet paa aars erfaring, ved skolelærer wium. s.
|
non-fiction
| null |
thi_006729
|
som man erfarer, agter hs. excellence geheimestatsminister v. stemann i disse dage at foretage en kort reise til herlufsholm og omegnen. under titel af bibliothek for de nyeste og interessanteste romaner og noveller, vil hr. a. soldin udgive en samling af de nyeste og fortrinligste i det engelske, franske, tydske og italienske sprog, udkommende romaner og noveller, besørget ved duelige oversættere. walter scotts og coopers vigtigste ny udkommende romaner skulle deri optages. hver maaned udgaaer et hæfte paa ark, som betales med mk.
|
non-fiction
| null |
thi_006744
|
udenlandsk. engeland. der skrives fra london under de august. jntet formaaer at male den almindelige bestyrtelse, som paa engang har bemægtiget sig alle, ved efterretningen om: at ministeren georg canning er ei mere. efter som det hedder, skal en fuldkommen betændelse i de indvortes dele have gjort ende paa denne store, virksomme mands liv, den de august klokken om morgenen, i hans alders aar.
|
non-fiction
| null |
thi_006756
|
allerede søndagen før, havde ministeren, da han gjorde hans majestæt sin opvartning, følsig syg, og saa svag, at han var nær ved at besvime, da han igjen ville sætte sig i vognen. om torsdagen derpaa, bleve lægerne kaldte, og fra nu af, begyndte betændelsen i alle de indvortes dele at yttre sig saa hæftig, at al menneskelig hielp var forgiæves, og lægerne søgte nu kun at lindre de skrækkelige smerter, der fortærede ham, og som vare saa hæftige, at man kunne høre hans skrig i de fjerneste værelser i huset. hans ædle gemalinde veeg ikke fra hans leie, men rakte ham, hver gang han vaagnede melkevalle og æselmelk; først minutter forend hans død, blev hun saa forskrækket over at høre hans afbrudte stemme, at hun besvimede og maatte bringes ud, og reppe var hun ude af værelset, førend han henslumrede i dødens arme. han døde i chiswick, besynderlig nok i det samme værelse som den berømte fox. dette er nu den femte premierminister, som i aar er bleven et offer for sine pligter, og det arbeide og de fortrædeligheder der er forbunden med samme. kongen har befalet at hans jordiske levninger skulle bisættes i vestminster abbedie, og det saa nær som muligt ved siden af hr. pitt. jkke allene engeland maa beklage tabet af dets største statsmand, men sydamerikanerne for hvis frihed han kjempede; det constitutionelle portugal, som han ved en klog diplomatik og militair energie reddede for huset bourbons jnvassioner, og hans betydelige medvirken i de græske anliggender, ville for evig bevare hans minde i historiens analer. hans majestæt kong georg den iv, har besluttet, at bibeholde det canningske system, og har derfor overdraget viscount goderich og hr. sturges bournes at besørge det nye ministerium ordnet. man troer at den første træder i spidsen for statsbestyrelsen. bladet the times siger, at nu viser hertugen af wellington ingen utilbøielighed længere til igjen at overtage commanden over armeen. hertugens og hr. peels partie holdt under hr. cannings sygdom hyppige conferentser. - reductionen i armeen ansees for vis.
|
non-fiction
| null |
thi_006757
|
tyrkiet. en fra constantinopel til paris ankommen coureer har medbragt den efterretning. at porten nu antager en anden tone, da den seer, at de forbundne magter alvorlig have besluttet at udføre deres plan med hensyn til grækerland; man haaber derfor med grund, at det ikke kommer til nogen krig.
|
non-fiction
| null |
thi_006761
|
det fattes jbrahim og reschid pascha paa levnetsmidler til at kunne foretage noget i grækerland. endeel rumelioter have indskibet sig i havbugten ved corinth, for at komme generalerne i vest-grækerland til hielp, som holde tyrkerne indsluttet i staden missolunghi.
|
non-fiction
| null |
thi_006764
|
blandinger. med et transportskib, der nylig er ankommenfra kysten af guinea, har man den efterretning, at engelænderne ikke ville opgive kap coast eller ljerra leona; men at alt europæisk mandskab skal forflyttes til øen fernando po i biafrabugten. hvor en colonie skal anlægges, til hvilken ende ogsaa en geistlig med kone, en blind lieutnant holman og commandanten harricon med et heelt selskab haandværk og andre underordnede folk ere afgaaede dertil. denne de skal fremtidig være et depot for befriede slaver, hvoraf der allerede i lierra leona befinde sig . til de frigivne indfødte, under europæiske officerer, forsvaret af colonierne paa guineakysten; med de assiantis var endnu ingen rigtig fred afsluttet, hvorfor handelen der laae stille.
|
non-fiction
| null |
thi_006816
|
j fyens stifts addresse-avis læses, af hr. p. l. bigum, følgende skjønne digt til baggesens minde: hvi stander urnen, gravblomst smykket her, hvi hænger harpen stum, med flor omhyllet? har scenens muse tabt en yndling kjær, som ved sit spil har dannerfolket tryllet, naar han til deres alter blomster brød? nei, baggesen er død. død, død, han som saa blidt om emmasynger lenardos og blandines ømme skiald? for ham det er at gravens blomst sig slynger om urnen, her i scenens simple halfor ham det er, at muser stille græde, apollos søn var alle muser kjær; og mens med veemod vi om graven træde, vi offre taarer - skialden var dem værd! naar ved cidora, skilt fra hjemmets egne, nu hæver sig den blide sangers grav. o. gud, hvi skulde danmark bøg ei hegne den plat, som til hans aske jorden gave mit fædreland, var er din søn du værdig? har du forglemt ham i sin sorg og nødnei. - omhedsfuld jo stedse stod du færdig at tørre taaren, naar den bitter flød. har han da dig forglemt? – glemt dine dale, glemt dine minder, glemt din kjærlighed? var intet som til hjertet kunde tale, naar skilt fra dig, han gik ved argos bred? har helvises lund ham saa fortryllet, at herthas skov han ei fandt meere grønhar fremmed gunst ham saa i glemsel hyllet, at et han følte meer sig danmarks søn, o danmark, nei. - selv blandt pommonas høie, ved genfersøens bred, han tænkte dig! mod norden saae han tidt med længsels øie, naar brystet højt af hjemvee hæved sig. du plet af jord, skal evig vidne være at tanken om hans danmark var ham sød, og seclers mønster skal den varme være, som gjennem qvadet fra hans hjerte brød. og som hans tanke fløi mod elskte norden, saa gik han bort fra phantasiens land; men, skjæbne. - sig, hvi er din dom da vorden, han ei maa jordes i sit fædreland? dog - stands forvovne, spørg en guddom ikke, hans viisdom lod ham møde dødens bud. hvad dunkelt er for dine svage blikke, er idel klarhed for den høie gud : nær messindens store skjald han hviler, ei skilt ved elben fra sit fædreland; j samfund begges aand med ømhed smiller fra himlens lyse hjem til dig. o dan! saa holsteen, tag hans støv, hans grav du skygge, til mindet og ham døer i danskes bryst! til lyse alfer, paa hans grav skal bygge, og vidne hait, at han var danmarks lyst. men vi som tause her i hallen stande, hvor hver med veemod paa hans urne seer, lad kun med klagen sig vor taare blande; thi, ak, den muntre skjald er ikke meer! han er ei meer! - hans aand mod himlen tiltræj ætherflugt høit over baltisk strand. til elskte steder han huldsalig smille, hans sidste suk var: tak, met fædreland, modtag og du vor tak, fuldendte sanger! tak for hver taare, for hvert smiil du bød - saalænge skaldekunst i danmark pranger, dit minde, baggesen, er ikke død,
|
non-fiction
| null |
thi_006827
|
portugal. officielle beretninger fra lissabon under ste august, bringe den behagelige efterretning at roligheden dersteds er igjen fuldkommen tilveiebragt. man har brugt energiske midler og det ste og de livregiment maatte igjenbringes tilbage til deres pligt, men de andre tropper vedbleve at være constitutionen troe. efter prindsesse-regentindens anmodning, udgjør en eskadron engelske landsenerer en deel af hendes livvagt. hendes høihed langt fra at vise sig uvenskabelig sindet mod hendes keiserlige broder, har derimod ved sin caracteer fasthed og bestemthed, tilveiebragt oprørets hurtige dæmpning. tyrkiet. - grækerland. en engelsk - eskadre med md. tropper ombord, der skal afløse garnisonen i corfu, ventes til middelhavet. reis effendi skal, efter at have erholdt underretning om at den russiske flaade er løben ud, og at tractaten angaaende grækerland er afsluttet mellem de store magter, have yttret for de europæiske gesandtere: "at frankernes liv i pera og især alle engelænderes, stod i fare, naar en tractat existerer, hvorved den tyrkiske flaades operationer hemmes. det ottomaniske rige ruster sig af alle kræfter, for hurtig at kunne undertvinge grækerne. af hr. eynards skrivelse, seer man at oberst heidegger i slutningen af mai modtog , piastre til understøttelse for grækerne, paa en tid da de vare blottede for alt.
|
non-fiction
| null |
thi_006829
|
en sect i london, kaldet the ranters eller hoppers, hos hvem hoppen omkring i deres forsamlinger spiller en betydelig rolle, holdt nylig et møde paa et høeloft, hvorunder var en hestestald, men da man hoppede for stærkt, gik loftet istykker, og de befandt sig pludselig nede blandt hestene. jfølge hs. svensk norske majestæts befaling er norges forsamlede storthing bleven opløst mandagen den de august om middagen klokken . førend det adskiltes, blev der besluttet at indstævneførste statsraad og chef for finants-departementet hr. collett for rigsretten, fordi han har anviist flere udgifts-poster til udbetaling af statskassen, som ikke var antaget af storthinget i budgettet.
|
non-fiction
| null |
thi_006835
|
en arvecapital af , gylden efter en i amsterdam afdød brandt skal have bragt alle brandter, i tydskland og schweitz i bevægelse. (at arveladeren var en lutheraner, bestyrker den formodning, som man længe har hørt yttre, at han var dansk af fødsel, og at der endnu skal leve nogle af familien i svendborg. - det gjælder kun om tilstrækkelig legitimation.) et engelsk tidsskrivt bebuder en med det første udkommende ny mærkværdig bog: "sir hudson lomes memoirer, skrevne af ham selv. han skal der have berørt alle begivenheder, der tildrog sig paa st. helena, under hans ophold der som gouverneur.
|
non-fiction
| null |
thi_006836
|
af napoleons noveller, som med det første ud komme i tydskland, er bebudet tvende danske oversættelser: den ene af hr. overkrigscommissair elmquist i aarhuus, den anden af en ubenævnt
|
non-fiction
| null |
thi_006853
|
engeland. den de august, den daghvorpaa ministeren hr. cannings liigbegjengelse, fandt sted, var en sand sørgedag for hele london; flere tusinde deeltoge i den, og de ældste personer kunde ikke erindre sig en liigbegjengelse, hvor en utallig folkemængde lagde en saa dyb, inderlig smerte for dagen, som ved denne. j spidsen for sørgetoget befandt sig ceremoniemesteren, derpaa personer klædte i dyb sorg, derpaa igjen hesten med de sorte paafuglefjedre, ført af pager, atter dybtsørgende klædte i silke; kisten i en prægtig liigvogn trukken af heste og ført af pager; derpaa dekanten af vestminster, omgivet af pager, derpaa hans kongelige høihed hertugen af clarences liigvogn, med hans høihed selv og hertugen af susser, saa igjen som første sørgevogn hertugen af portlands, marquien af clauricade, hr. cannings yngste søn og flere nærbeslægtede, endnu andre sørgevogne og privatvogne i spidsen for sidste, befandt sig hertugen af glocesters vogn, med for. lord goderich, hertugen af devonshire og andre kunne ikke skjule deres taarer, og alle vare dybt rørte ved tanken om at engelands største statsmand saa tidligt endte sin jordiske løbebane. - hertugen af wellington har igjen, forsonet sig med det nærværende ministerium, og har atter besluttet at overtage commandoen overlandarmeen; oppositionen i overhuset har derved faaet et føleligt stød, og man venter sig de bedste følger deraf for kornlovene.
|
non-fiction
| null |
thi_006860
|
j edinburg svede allerede presserne under en ny udgave af walter scotts napoleons levnet, med talrige forbedringer, tilsætninger, udeladelser og berigtigelser. den bliver bind i vo. ) hr. john lee stevens i plymouth har opfundet en methode, hvorved dampskibenes hurtighed forøges, og brændematerialiet oven kjøbet bespares.
|
non-fiction
| null |
thi_006867
|
nye udkomne skrifter: afhandling om hvorledes danmarks ruinerede riigdomskilde, agerdyrkning og landvæsenet, mulig igjen kunde bringes i ønskelig tilstand, og den tabte gyldne tid derved vindes tilbage. s. - bibliothek for dannede læsere. juli=hæftet, indeholdende: søerøveren, roman af walter scott, oversat af schaldemose, ste hæfte. ( ark stort.) rbmk. - jntriguen i dyrehaugen og eventyret i charlottenlund, en comisk fortælling. s. - der brautigam ohne strumpe. ein trauerspiel i acter, von johann hermann wessel. aus dem danischen ubersetzt von a. martini. rbmk. - huusvennen, underholdning i familiekredse, binds det hæfte, udgivet af j. c. wegner. (dette saa mange interessante fortællinger indeholdende tidsskrivt, som sluttes med dette hæfte, erholdes i den schulziske boghandling i kjøbenhavn complet for rbmk. hæftet). døde. kjøbenhavn: forhenv. postcontrolleur j. qvist; niels sehested friis; lovise aug. steinmetz, fødgradt, aar. jfr. frederikke west; anne k. jørgensen, f. høeg, aar. - citadellet frederikshavn, frederikke a. w. prunst. - frederiksberg, frue adel cathrine melchiorine holstein. - odense: adjunct ved cathedralskolen joh. peter boye; enkefrue hanna f. prinzen, f. torwerdt, aar. - sundbye paa falster: student wilhelm aug. hopffner.
|
non-fiction
| null |
thi_006874
|
portugal. aarsagen hvorfor prindsesseregentinden har afskediget krigsministeren saldanha, skal være formedelst den særdeles diærve og dristige tone han betjente sig af i sine forestillinger til høisamme, saalænge han blot benyttede sig deraf i sine forretninger, saae man igjennem fingre dermed, men da han ogsaa i sit private forhold mod regentinden, ville foreskrive høisamme forholdsregler, blev det for byrdefuldt. jmidlertid skal dog ikke, ifølge sikkre efterretninger fra london, saldanha alene, have forlangt justitsministeren bastos afsættelse, (denne skal være en aldeles ligegyldig, lunken mand i sine forretninger, og politie=bestyrelsen synes ikke alene un der ham at være uvirksom, men endog mistænkelig), men det var besluttet i ministerraadet at forlange hans afsættelse; regentinden havde allerede lovet dette, og man ventede paa et decrets udfærdigelse desangaaende; for at paaskynde dette, var det at saldanha begav sig til hendes høihed i caldas, hvor han noget diærvt forlangte sammes udfærdigelse, eller i manglende fald sin dimission - hendes qvindelige omgivende skal have tilraadt hende at give denne fortjente mand samme. uagtet alle de talrige addresser og anmodninger fra de fleste stæder i riget og fra armeen, om igjen at indsætte saldanha som krigsminister, har dog hendes høihed med fasthed modsat samme, og erklæret hellere at nedlægge regentskabet, end at modtage hendes minister, af en larmende pøbels hænder. den ny krigsminister grev da ponte er midlertid en nærbeslægtet af saldanha. - rygtet gaaer at keiser pedro er paa veien til portugal.
|
non-fiction
| null |
thi_006883
|
j aalborg har en mand mistet koner i deres første barselseng. den fjerde kom forrige aar i - erholde bestemte efterretninger om dislocationerne og troppebevægelserne i det indre rusland, saa blive dog af alle reisende fra hine egne de forsikkringer bekræftede, at saadanne foretages og det i masser. saadanne efterretninger have vigtighed, siden det er bekjendt, at den russiske flaade i det sorte hav udrustes med stor virksomhed. den russiske flaade i det sorte hav har altid taget den væsentligste andeel i krigene mellem rusland og tyrkiet; thi uden den kunde armeen ingen tilførsel bekomme, naar den engang har betraadt tyrkisk grund, og uden den kunde enrussisk armee let faldes i flanken eller i ryggenaf et tyrkisk corps, som sattes i land paa den vestlige kyst af det sorte hav. saalænge den wittgensteinske armee stod i bessarabienhar, som bekjendt, flaaden ikke faaet befaling at udrustes. derfor vilde sagkyndige heller ikke troe, det blev til nogen alvorlig krig. de uhyre omkostninger ved en flaades udrustning, ere sandsynligviis grunden, hvorfor man ikke før har besluttet sig dertil. keiser nicolai har givet beviser nok, hvormeget oeconomie i statshuusholdningen ligger ham paa hjerte; men desuagtet har han dog paa samme tid givet befaling til flaaders udrustning. dette lader formode store og vigtige planer, og i den henseende synes og saa det sachsiske armeecorps at fortjene den største opmærksomhed.
|
non-fiction
| null |
thi_006923
|
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m.,, a vista . spec. . specier solgtes til mk. s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) rbd. sedler. dito dito / a i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sal. nye udkomne skrifter: den practiserende landmands haandbog, bestaaende af dele med i kapitler, nogle planer og modeller angaaende jorddyrkning, kreaturer, rødder, adskillige vexter og landbovæsens oeconomie i alle deele. rbd. - giengangeren, den skjønne mathilde, overalt og ingensteds, eller de ulykkeliges skytsaand underforskjellige skikkelser, en underhistorie, oversat fra tydsk, mk. - røsten fra kysten guinea. andet forøgede oplag. mk. - hvordan avisfrieren blev taget ved næsen, eller mads storks dagbog, sidestykke til frierbilletterne og s. - originale romantiske sagn og fortællinger, at johannes wildt, ste binds ste hæfte. ( ark i svo) mk. - weitzels danmarks politiske tilstand, med bemærkninger af udgiveren, justitsraad winckel=horn. skriftet sælges til fordeel for grækerne for s. - nyt comisk vademecum eller anecdotsamling, die bind, udgivet afj. p. rasbech. mk. s.
|
non-fiction
| null |
thi_006941
|
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m.,, a vista . spec. . specier solgtes til mk. s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) rbd. sedler. dito dito / a i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sal
|
non-fiction
| null |
thi_006941a
|
nye udkomne skrifter: den practiserende landmands haandbog, bestaaende af dele med i kapitler, nogle planer og modeller angaaende jorddyrkning, kreaturer, rødder, adskillige vexter og landbovæsens oeconomie i alle deele. rbd. - giengangeren, den skjønne mathilde, overalt og ingensteds, eller de ulykkeliges skytsaand underforskjellige skikkelser, en underhistorie, oversat fra tydsk, mk. - røsten fra kysten guinea. andet forøgede oplag. mk. - hvordan avisfrieren blev taget ved næsen, eller mads storks dagbog, sidestykke til frierbilletterne og s. - originale romantiske sagn og fortællinger, at johannes wildt, ste binds ste hæfte. ( ark i svo) mk. - weitzels danmarks politiske tilstand, med bemærkninger af udgiveren, justitsraad winckel=horn. skriftet sælges til fordeel for grækerne for s. - nyt comisk vademecum eller anecdotsamling, die bind, udgivet afj. p. rasbech. mk. s.
|
non-fiction
| null |
thi_006941b
|
krigen i det lille bucharie fortsattes endnu af chineserne, men var meget ødelæggende, staden cashagar var falden i jnsurgenternes hænder og parkand synes snart at ville deele samme skjæbne; en af det himmelske riges stytter den gamle minister sung-teiin, var død, en general havde sat livet til i krigen, og den te statsminister i rangen var udnævnt til høistcommanderende for den chinesiske armee. rebellernes anfører hedder chang kih uhr.
|
non-fiction
| null |
thi_006958
|
den arme walter scott, trues nu ogsaa med en udfordring af gen. gourgand, fordi han i hans skrift, napoleons liv og levnet, siger at han i har forraadt keiserens tiltroe ved at opdage, at han havde i sinde at flygte fra st. helena.
|
non-fiction
| null |
thi_006959
|
jndsendt.) oversigt over fiskeriets tilstand efter havets jndbrud i liimfjorden. fiskeriet i liimfjorden har som bekjendt været en overordentlig indbringende næringsgreen foralle omkring fjorden boende jndvaanere; det maa derfor være alle dem, som deeltage i fædrelandets vee og vel interessant at vide, hvorledes det nu, efter havets jndbrud i fjorden, forholder sig med denne vigtige indtægtskilde for nogle tusinde familier. destoværre ere de efterretninger vi kunne meddele publicum ikke glædelige, imidlertid forholder sagen sig saaledes: de fiskearter, som i stor mængde levede i liimfjorden. førend vandfloden, vare fornemmelig følgende: sild, der som trækfisk besøgte os om foraaret, og efteraaret og afgav et stort udbytte for handelen. hensigten med dens ankomst syntes at være, deels at gyde sin ragn, deels at nære sig af den mængde vandplanter og infecter, som anledes i fjordens ferske vand; men som nu, da fjordvandet næsten er ligesaa salt som havets, rimeligviis ville uddøe. - helt, der ved bundgarns fiskeriet, afgav et rigt udbytte for mange egnens beboere, hvoraf den rene jndtægt blot for de sogne, som omgive østerrild og tømmenbye fjorde vare, efter de til øvrigheden indsende te jndberetninger, og beregnede efter et middeltal af de sidst forløbne aar, aarlig rd. s. - aal, der saavel ved krog som ved pulspaads fiskeriet gav mangfoldige mennesker næring, og gjorde det muligt for flere kystindvaanere, fornemmelig for agger sogns beboere, at ernære sig paa den ufrugtbare strand, som skjæbnen havde anviist dem til boepæl. dette fiskerie forsynede ikke allene dette amts kjøbstæder og landet med det behøvende vinterforraad, men det afgav tillige et betydeligt overskud for handelen, da saavel saltede, som røgede aal, bleve i stor mængde udførte til kjøbenhavn og til de fleste jydske kjøbstæder. de mindre betydelige fiske arter; hvilke dog som næringsmiddel vare meget vigtige for omegnen, vare gedder, aborer og skaller; disse kan man antage at være aldeles uddøde. allerede: efteraaret , stimede utallige skaller og aborrer ind i de bugter, hvor en liden bæk med fersk vand udgjød sig i fjorden, de syntes ligesom begrusede af det salte vand, og lode sig øse op af vandet med spanner og glid, det næste foraarsaae man fjordbredderne bedækkede med døde fiske af dette slags, og siden den tid ere de aldeles forsvundne. endnu forrige vinter fangedes nogle enkelte smelt og øreter; men i saa ringe mængde og saa magre, at man har grund at befrygte at ogsaa de ville blive aldeles udryddede. hvad de vigtigere fiske arter betræffe, da er der haab om, at disse ikke aldeles ville forlade os - sildefiskeriet var endnu forrige efteraari det rigeste det har været i mange aar, og at sil. den endnu ikke i dette efteraar har indfundet sig i nogen mængde, bør man ikke overilet skrive paa det salte vands regning, hvori dog silden er vant at leve, eller af mangel paa næring, førend saadant ved længere erfaring bevises. heltebundgarns fiskeriet var ogsaa endnu forrige aar meget indbringende; men da disse fiske i afvigte vinter, ligesom skallerne i den næstforrige, stimlede i stor mængde ind i bugterne, hvor de stode sammenpakkede, og lode sig fange med hænder, eller fryse fast i jsen, saa er det meget at befrygte, at ogsaa de, endskjøndt de kunne taale et saltere vand end de forbenævnte arterdog nu have ligget under for det forandrede klima; thi man har den hele sommer ikke fanget en eneste helt, og endnu i dette efteraar er kunenkelte sporet i bugterne, hvorhen de allerede i august maaned pleie at begive sig, men disse enkelte bevise allerede, at slægten ikke er ganske uddød, eller og, at helten er en trækfisk, hvormed havet aarligen forsyner os, hvilket det naturkyndige paastaae. anmelderen som selv har havt nogen tvivl i denne henseende, ønsker af sit ganske hjerte at blive overbeviist om sin menings urigtighed. endnu forrige vinter fangedes med lyster paa jsen en stor mængde aal, og dette næringsmiddel blev for mange fattige familier et redningsmiddel mod den truende hungersnød, ja aalefiskeriet med krog har endog i afvigte sommer lykkedes temmelig vel; derimod synes det vigligste redskab, og som vist indbragte ni tiende deele af den aarlige fangst: pulsvaaderne, for eftertiden at blive et ganske unyttigt redskab, man har i denne sommer ikke kunnet betjene sig deraf, og de stakkels fiskere fra agger og harbodre maatte gaae hjem længe førend fisketiden var silende, fordi den usle fangst ikke lønnede umaden - aarsagen hertil var for en stor deel den ubyde mængde af søevabler, eller som de og kaldes, nanædere, som indreve fra havet, opfyldte gjorden, og fyldte garnene, saa at aalen der ved afskrækkedes fra at gaae ind i rusen, og disti se betyngede de svage fiskeredskaber, saaledes at de sprængtes ved optagelsen. fiskerne ville ogsaa have bemærket, at liimfjordens vand nu er langt klarere end det nogensinde forhen har været, hvoraf de formode, at aalen der bedre kan skjelne de paa vandets overflade værende gienstande, ere blevne frygtsommere, forstikke sig i mudderet, og saaledes undvige den for dem opstillede snare. det gjengjæld, som havet igjen har givet os fordette vigtige rov, er, foruden de foromtalte søevabler, nogle enkelte smaa torsk og kuller, en mængde smaa flyndrer, som endnu kun opholde sig paa fjordens vestlige side, samt en egen artaf ræger, med et bredt og fladt hoved, øinene, indfattede i skallen og anbragte foran i panden, under halsen et par vifteformige finner, og som afkogte antage en askegraae farve og en flan smag. - jmidlertid bør man dog ikke tvivle om, at jo naturen tid efter anden vil give os nogen erstatning for det meget den berøvede os. det baand, hvormed havet har formælet sig med liimfjorden. synes nu at være uopløseligt; thi der behøvedes enten en nye frygtelig natmebegivenhed, eller flere aarhundreders forenede bestræbelser, til igjenat opføre den dæmning som den paa en eeneste nat nedbrød. vandet vil altsaa bestandig blive salt, og fjorden et behageligt opholdsted for mange slags havsiske, hvoraf endnu kun faa ere indkomne igjennem den nye kanal. pulsvaade fisketiden vil maaske forandres fra midsommeren, til det tidlige foraar eller sildige efteraar, hvormed man har besluttet at anstille en prøve saasnart søevablerne ere forsvundne; men skulle dette fiskeredskab ikke meere findes anvendeligt, saa vilskarpsindigheden og trangen dog vel udfinde andre midler til at bemægtige sig den rigdom af aal som fjorden endnu frembyder. de fra jndividuer af fjordsiske, som endnu have overlevet revolutionen, og hvis forældre sikkerligen nedstamme fra havet, saasom aborren, øreten og helten ville igjen forene sig, deres afsom blive limatiseret, og fjorden igjen paa nye befolket. kun skade, at dette haab først smiller de kommende slægter imøde.
|
non-fiction
| null |
thi_006971
|
for nogle uger siden kom en engelænder med hans kone til abodsford, og skrev til eieren hr. walter scott, at de vare komne langveis fra, for at see nordens store løve, som de kaldte ham; sir walter svarede meget laconisk, at da man i almindelighed helst saae løven, naar den blev foret, saa vare de saa god at komme til middag; dette skede, og de bleve modtagne med megen gjestfrihed.
|
non-fiction
| null |
thi_007009
|
engeland. bladet times siger, vi erfare: at grev capo d jstrias er bleven opmuntret af hofferne i engeland, rusland og frankerig til at overtage regjeringen i den græske fristat, den almindelige mening her i de bedste circler, er at porten dog sluttelig antager de allieredes ultimatum angaaende grækerne. i gaar (den de septbr.) gik her det rygte, at der var afsluttet en convention mellem engeland og frankerig angaaende portugals og spaniens rømning. det brittisk ostindiske gouvernement madras vare uroligheder udbrudte, en rajah af kolopore, havde igjen brudt den med ham afsluttede convention, men da engelske tropper rykkede frem, lovede rajahen at tilbagegive de landsbyer han havde taget og erstatte skaden, dog fæstede manendnu ingen tiltroe til hans løfter.
|
non-fiction
| null |
thi_007029
|
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m., a vista . spec. . specier solgtes til mk. a / s. bank disconto pct. norske speciessedler pr. specier / a rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) a / rbd. sedler. dito dito - i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl. nye udkomne skrifter: kingos palmer og aandelige sange, udgivne af pastor p. a. fenger ( ark), med forfatterens portrait. rbd. mk. - christelig trøstebog, udgiven af dr. rudelbach, ste afdeling. rbd. luthers postille, udgivet af pastor j. thisted, hæfter, hvert hæfte ark, a s. arket. - en liden tallepaa bibelselskabets den aarsfest udi horsens kirke, af consistorialraad beckmann. mk. - bibelske fortællinger, fremsatte for ungdommen af den mosaiske troesbekjendelse, af catechet e. levison. mk. - prinds frederik, en historisk roman af van der welde. mk. s. - bibliothek, for læger . udgivet af directionen for det classenske literatur=selskab. andet hæfte. sk. r. s.
|
non-fiction
| null |
thi_007056
|
kjøbenhavns børs, den de septbr. cours. hamb. m., a vista . spec. . specier solgtes til mk. a / s. bank disconto pct. norske speciessedler pr. specier / a rbd. sedler. pct. kongl. obligationer (uden renter) a / rbd. sedler. dito dito - i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) a / rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl
|
non-fiction
| null |
thi_007056a
|
nye udkomne skrifter: kingos palmer og aandelige sange, udgivne af pastor p. a. fenger ( ark), med forfatterens portrait. rbd. mk. - christelig trøstebog, udgiven af dr. rudelbach, ste afdeling. rbd. luthers postille, udgivet af pastor j. thisted, hæfter, hvert hæfte ark, a s. arket. - en liden tallepaa bibelselskabets den aarsfest udi horsens kirke, af consistorialraad beckmann. mk. - bibelske fortællinger, fremsatte for ungdommen af den mosaiske troesbekjendelse, af catechet e. levison. mk. - prinds frederik, en historisk roman af van der welde. mk. s. - bibliothek, for læger . udgivet af directionen for det classenske literatur=selskab. andet hæfte. sk. r. s.
|
non-fiction
| null |
thi_007056b
|
dampskibet dania, som har været i dokkentil eftersyn og reparation efter det paa sin forrige reise fra aarhuus lidte uheld, er den de atter indtruffen til aarhuus med nogle og halvtredsindstyve passagerer. skibets eier, hr. captainlieutenant christensen, har herved paany viist at han jntet sparer for at give passagererne al mulig betryggende sikkerhed. alene brugen af dokken kostede ham en rbd. hs. majestæt kongen havde tilladt, at holmens folk maatte udføre reparationen, uden anden godtgjørelse, end den virkelige udgivt derved. hr. lindberg har i, theologisk maanedskrivt: begyndt en udførlig recension af pastor johann- sens doctordisputats, hvori han foreløbig omtaler hr. doctorens i udgivne skrivt om grundsætningerne for en christelig lærebog, i hvilken anledning han regner ham iblandt de falske lærere og christendommens fjender. han paastaaer endog, at iblandt alle disse, har jngen udladt sig paa en mere foragtelig maade om de egentlige hovedstykker. af den christelige religion, end dr. johannsen. man kunde, siger han, kun vente en saadan tale af en uvidende hedning." o. g. f. bagge averterer, fra ringsted, i aath. avis om tvende af ham, paa veien imellem kjøbenhavn og roeskilde, tabte manuscripter: ) doctor faust, sørgespil paa vers i acter, og ) en afhandling over dansekunsten.
|
non-fiction
| null |
thi_007084
|
sir walter scott lader nu offentlig bekjendtgjøre general gourgands meddelelser til sir hudsonlowe om napoleons planer paa st. helena, saa at generalen nu er bleven aldeles compromitteret, hvilket han fortjener.
|
non-fiction
| null |
thi_007097
|
det jndvendige af en tabt guld uhrnøgle erfunden og indleveret paa bøgtrykkeriet, som kjendetegn kan anføres, at paa den ene side staaer, bogstaverne a. v. indslynger i hinanden paa rød folio indsluttet i glas, og paa den anden ligger et stykke violet folio, ligeledes under glas.
|
non-fiction
| null |
thi_007141
|
j følge efterretninger fra columbien under te august, var bolivar i et meget kritisk øieblik draget til bogota, hvor uroligheder vare udbrudte, det hedder at santander skulle staae i spidsen derfor, over anseete personer skulle have været arresterede. officielle og vigtige efterretninger ere nylig ankomne til london fra rioi følge hvilke fredstractaten ikke allene er blevenforkastet i buenos ayres, men don garcia som forhandlede den, er bleven insulteret og mishandlet af folket, og præsidenten rivadavia af sat. krigsudrustningerne fortsættes derfor i brasilien. winuebago jndianerne, en mægtig indiansk stamme ved missisipi, have begyndt krigmod de forenede stater, men der var sendt tropper mod dem, og man ventede snart at bringe dem til rolighed. den spanske admiral laborda har klaget over at den mexikanske eskadre under commandeur porter har sit ophold i key west, som staaer under nordamerikansk herredømme. en stærk skonnert er bygget paa tons, hvormed man den de septbr. ville gjøre det vovestykke, at løbe ned af vandfaldet ved niagara, et lodret spring paa fod; dog blev der ikke sat mennesker ombord, men muskelstærke dyr, som bjørne, hunde, katte o. d. .
|
non-fiction
| null |
thi_007148
|
der skrives fra calcutia, at birmanerne vare blevne saa overmodige, fordi de havde total slaget peguanerne, at de nægtede at opfylde tractaten med engelænderne. det hedder at freden med algier skal være saagodt som afsluttet af frankerig, og en nye consulskal være ansat der.
|
non-fiction
| null |
thi_007150
|
forhøret i lucern over den windel=krusihanske tyvebande er nu sluttet; jndberetningerne beløbe sig til foliosider i bind, og fortegnelserne over forbrydelserne indtage sider; banden har udøvet mord, begaaet tyverier, og gjort sig gange skyldig i mordbrand.
|
non-fiction
| null |
thi_007161
|
det asiatiske compagnies skib christianshavn, som torsdagen den f. m. ankom til kbhavn, har hjembragt følgende ladning: galang omtrent pd., rottings omtrent pd., hvidt sukker,, lysegult dito , pd., sago , pd., kaneel , pd., orangekager pd., søye, pd., syltede ingefær i bayaner , pd., sorte sattiner stkr. - af theer , pd. bohe, , pd. congo, , pd. kampoi, ziou-zioun, pd. pecco i daaser, , pd. thunkay, , pd. haysanschin, , pd. young-haysan, , pd. hasan i daaser, pd. thy i daaser. ved allerhøieste resolution af te f. m. er . i toldforordningen af de juli udvidet derhen, at saasnart den generale angivelse er af skipperen, udfærdiget, skal fartøiets udlysning begynde, og uafbrudt fortsættes indtil lysningen er fuldendt.
|
non-fiction
| null |
thi_007180
|
bogbinder carlsen fra aarhuus, som i denne tidhar sat baade kjøbenhavnernes og helsingøernes taalmodighed paa prøve med sine saakaldte vauxhaller, gjorde forleden ogsaa et forsøg med holbekkernes; men fandt den ikke saa durabel. han blev formelig jaget ud af byen, da mishagsyttringerne gik overtil haandgribeligheder, og man nedbrød hans stilladser &c.; ja nær havde lagt haand paa hans person. ved aarhuus er nylig fanget en saakaldet sværdog fisk i et makrelgarn. den var / alen lang og / alen i omkreds. sværdet var qvarteer langt og dannet som en gammeldags tveægget sværdklinge. nye udkomne skrifter: tredie og meget forøgede oplag af primons lexicon ( ethalv ark stor, rbd. anviisning for den mindre formuende til at vinde ambereller terner i hver te a te trækning i tallotteriet, med en dertil hørende drømmebog. mk. - attestats og forlovelse, original vaudeville af n. c. bjerring. s. dansk bibliothek af c. taarup, ste hæfte (indeholdende jørgen sorterups heltesange over kong frederik den des seiervindinger, og udvalg af jørgen friises poetiske skrifter). mk. - kirkegaards=graveren, en romantisk historie af v. bilderbek. deele. rbd. mk. - maanedsblomsten. ste hæfte indeholder: til dannerigets kgl. familie ; maanedsblomsten til sine læsere; haab og seier, original fortælling; fylla, eller juveelsmykket, spansk novelle; charade.
|
non-fiction
| null |
thi_007186
|
bogbinder carlsen fra aarhuus, som i denne tidhar sat baade kjøbenhavnernes og helsingøernes taalmodighed paa prøve med sine saakaldte vauxhaller, gjorde forleden ogsaa et forsøg med holbekkernes; men fandt den ikke saa durabel. han blev formelig jaget ud af byen, da mishagsyttringerne gik overtil haandgribeligheder, og man nedbrød hans stilladser &c.; ja nær havde lagt haand paa hans person. ved aarhuus er nylig fanget en saakaldet sværdog fisk i et makrelgarn. den var / alen lang og / alen i omkreds. sværdet var qvarteer langt og dannet som en gammeldags tveægget sværdklinge.
|
non-fiction
| null |
thi_007186a
|
nye udkomne skrifter: tredie og meget forøgede oplag af primons lexicon ( ethalv ark stor, rbd. anviisning for den mindre formuende til at vinde ambereller terner i hver te a te trækning i tallotteriet, med en dertil hørende drømmebog. mk. - attestats og forlovelse, original vaudeville af n. c. bjerring. s. dansk bibliothek af c. taarup, ste hæfte (indeholdende jørgen sorterups heltesange over kong frederik den des seiervindinger, og udvalg af jørgen friises poetiske skrifter). mk. - kirkegaards=graveren, en romantisk historie af v. bilderbek. deele. rbd. mk. - maanedsblomsten. ste hæfte indeholder: til dannerigets kgl. familie ; maanedsblomsten til sine læsere; haab og seier, original fortælling; fylla, eller juveelsmykket, spansk novelle; charade.
|
non-fiction
| null |
thi_007186b
|
en hanoveraner af rang, som havde ført bind af walter scotts værker med sig i vognen, blev paa den bayerske grændse anholdt som smugler, hans heste og vogn confisceret, og han selv lagt i gyldens bøder, men aldrig saasnart fik den ædle konge af bayern nys derom, førend han lod toldbetjenten hente til münchen, afsætte og dømme til skadesomkostninger; - han fik dog noget for utidig embedsiver. paa newmarkedet i london, saae man den de septbr. igjen en mand bringe sin kone med en strikke om halsen til torvs. hendes egen fader kjøbte hende for guineer.
|
non-fiction
| null |
thi_007192
|
sygdomsforfald. bang, const. fuldm. udenlandsk. grækerland. et corps paa mand, som jbrahim pascha den de august sendte til tripolitza for at proviantere denne fæstning, har i paa tilbageveien mile fra modon slaaet et græsk corps som det stødte paa. da jbrahim erfoerborttagelsen af den tyrkiske corvette og en goelette ved lord cochrane, satte han med tyrkiske krigskibe efter den græske fregat, men vendte med en lang næse tilbage. endeel af jbrahims tropper, der vare sendte til kalamata, vare vendte tilbage med nogle fangne og meget bytte, og efterretninger over zante af te august sige at jbrahim pascha var den gang med den i største deel af sine tropper opbrudt til koron, medens en deel af flaaden under tabris paschavar sendt til golsen ved koron, for fra søsiden, at understytte det angreb han har i sinde at foretage mod provindsen maina. - de seneste efterretninger over engeland fra nauplion af de august melde, at det græske senat havde udstædt, ordre til alle officerer og soldater under strafat behandles som rebeller, at underkaste sig general churches befalinger; church har derpaa befalet teodor grivas at rømme fortet palymedes, som han endnu har inde, denne har skriftlig lovet det, men det er endnu ikke skeet, og man ----- frygter for at maatte anvende væbnet magt, saameget mere som alle nauplioner nægte igjen at vende tilbage, førend grivas er forjaget derfra. det var kun en misforstaaelse at heidegger troedes at være udnævnt til commandant; og det er ellers uheldigt for det almindelige bedste, at heidegger og oberst fabrier nægte at staae under general church og lord cochrane. fabrier har nu ogsaa forlangt, enten at maatte være aldeles afhængig af generalens befalinger eller at maatte meddeles sin afskeed, men senatet, har endnu ikke taget nogen beslutning. lord cochrane er ankommen til poros med den fra fjenden tagne corvetie og skonert, han er paa syra beskjæftiget med at organisere regulaire tropper: mand, der skulle tjene som søesoldater. forøvrigt har lorden at kjæmpe med mange besværligheder; og dampskibenes udeblivelse tilintetgjør alle hans planer. dampskibet. karteria ligger ogsaa i poros, dets maskinerieer bleven aldeles ubrugbart, og man arbeider nu paa et nyt. den gamle kolokotroni staaer med mand ved kyritzova, og beder om tilførsel af munition og levnetsmidler, saa vil han ufortøvet beleire patra. nikitas ligger i de snævre passer ved corinth og leonardi, hvor han har slager fjenden den f. m. tyrkerne tabte en m. - . den ægyptiske flaade skal den die septbr. være indløben til navarino, den havde mand. tropper ombord, ogsaa paa hydra skal ægyptiske tropper være landet, hvor jbrahim, efter en skippers udsagn, skulle vente den med en deel krigskibe. at porten bestemt har afslaaet de i allierede magters mægling og den projecterede vaabenstilstand med grækerne er nu almindelig bekjendt; men har ikke opvakt nogen opsigt, derimod har opfordringen fra de magters gesandtskaber til de respective kjøbmænd i og undersaatter af disse nationer, om at bringederes forretninger i orden, da tilfældet kunne være, at de ville see sig nødfagede til at forlade denne hovedstad, opvagt meget bestyrtelse, og flere gjøre sig færdige til at bringe deres familier og eiendomme i sikkerhed. porten vaager imidlertid med den største omhyggelighed for den offentlige rolighed, der ikke i mindste maade er bleven forstyrret, og vedbliver uafbrudt at fortsætte udrustningerne baade til lands og vands. slottene ved bosphorus forsynes baade med skyts, munition og artillerister. fra provindserne indtræffe daglig mandskab og heste, og vaabenøvelserne fortsættes uafbrudt, saa at hovedstaden ligner mere en leir end en stad.
|
non-fiction
| null |
thi_007213
|
tyrkiet. de russisk, engelsk og franske gesandteres familier befandt sig endnu bestandig ombord paa skibet ved constantinopel. den . er vist, at reis effendi paa ny er bleven overgivet en note, hvori den umiddelbare udøvelse af tractaten ifølge overeenskomsten af te juli, bliver forkyndt. porten vedbliver endnu at give afslaaende svar og beder sig forsvaret for videre anmodninger. den, som bekjendt den de sept. til navarino og modon indtrufne ægyptiske expedition, bestaaer af linieskibe, fregatter, corvetter, brigger, goeletter, schackhuur og transportskibe, i det hele seilere, førte af kapudan bei, og moharrem bei alexandriens gouverneur; jnfanterie-regiment paa mand, foruden md. cavallerie. million spanske dalere er medsendt. letellier og franske officerer ere ogsaa med expeditionen. matroserne paa de nye organiserede ægyptiske skibe bestaae af arabere. brasilien - buenos=ayres. forkastelsen af de ved don garcia med brasilien afsluttede freds=præluminairier, kunne have meget vigtige følger baade for portugal og sydamerika. vel havde don pedro befalet sin broder at han skulle begive sig til portugal, men denne befaling var af te juli, længe førend don pedrokunne vide at don miguel vægrede sig ved at reise til rio; man haabede derfor, at ved efterretningen herom, ville keiseren give sig paa reiser, og førend prindsen, indløbe paa tejoen; men nu er dette haab forbi. for buenos=ayres lader følgerne sig aldeles ikke beregne, vel var freden ikke ærefuld for denne stat, men da alle dens hjælpekilder ere udtømte, og den er indvortes sønderrevet affactioner, er den lille provinds buenos=ayres næsten ene om at føre krigen, og selv i denne provinds hersker et sandt anarkie, for at hævne sig paa don garcia, og for at hæve sig i folkets øinehar præsidenten ridavivia faaet freds=conventionen forkastet, paa samme tid han tog sin afskeed, dog skrives der fra buenos=ayres folket vil nok snart lade don garcia vederfares. ret. " at man her i staden snart vil fremkaldefreden, derom er ingen tvivl, men vi frygte kun og da, at der ingen national-regjering mere gives. bliver krigen fortsat, vil den blive ført af enhver stat paa egen haand, og udarte til en guerillakrig, der gaaer ud paa røven og plyndren, som ikke vil blive let igjen at standse og vel sluttelig den skrækkeligste svøbe for staten selv.
|
non-fiction
| null |
thi_007231
|
hr. h. w. lundbye, forhenværende consulatsecretair og charge d'affaires i tunis, agter at udgive luisiaden, et digt i sange af louis camoens, oversat af det portugisiske i danske octavriim. det første bind deraf, som indeholder de første sange og digterens biographie, ligger færdig til pressen. hele værket vil udgjøre omtrent ark, som udkomme i bind, og overlades subscribenterne for s. tegn pr. ark.
|
non-fiction
| null |
thi_007241
|
nye udkomne skrifter: forklaring over de almindeligste grammaticalske benævnelser og begreber af w. b. benzien. - udtog af en dagbog, skreven paa en fodreise i tydskland i aaret , af chr. ulrich v. sundt. skræderen, som rescensent, poetisk forsøg af sørensen. kjerligheds drømmen, vaudeville, oversat efter la somnambule, af c. scribe og g. delavigne, ved dr. j. l. heiberg. - militair=juridisk repertorium, indeholdende de for den danske landmilitairetat emanerende forordninger, parolbefalinger, jnstruxer, rescripter, resolutionerog collegialbreve fra til , den militaire lovkyndighed angaaende. ved c. p. n. petersen, litentiatusjuris og auditeur. - grækernes sag i danmark, en frimodig bemærkning af f. a. holstein, (sælges til fordeelfor disse.) - dansk og norsk nationalværk, eller almindelig ældgammel morskabslæsning. paany udgivet og forbedret, samt forøget med historiske literairiske noter af prof., ridder rabbek. ste hæfte.
|
non-fiction
| null |
thi_007247
|
avertissements. da jeg atter iaar, til nytte for dette amt, haver ved stutterie=directionens bevaagenhed, erholdet te stykker ægte spanske vædere, fra det kongelige schæfferie, saa bekjendtgjøres, herved, for de landmænd, der enten allerede have yttret ønskeom at erholde en spansk springvæder, eller som maatte ønske at erholde en: a) at disse vædre vil ankomme hertil sidst i denne maaned, og blive til eftersyn her i amtsgaarden, hvorved bemærkes: at omkostningerne ved vædrenes transport fra aarhuus, vil beløbe sig til omtrent rbd. eller lidet mere for hver væder, hvilket udredes af den, der modtager væderen tillaans. b) at vædrene, som blot udlaanes paa saa lang tid, som vedkommende ønske at beholde dem, er uden amtets tilladelse maae afhændes til anden, hvilket dog ei vil blive nægtet, saafremt en eller anden ikke skulde finde sig tjent med dem. c) at der aarlig til ste august indgives leveattest til amtet, tilligemed underretning om, hvormange lam, der skjønnes at være faldet efter vædderen i det afvigte foraar, og endeligen, hvormegen uld, der er falden i klipningen, som kun foretages een gang om aaret, sædvanligst i juli maaned, og d) maa den, som ønsker at erholde en væder, bevise foramtet, at hans faareflok ikke er befængt med svæld, dadenne sygdom er yderst farlig for de spanske faar. beboerne af de sogne, som have sluttet grande=forening om, stedse fra kornhøsten af at holde deres springvædere i huus, vil ved vædrenes uddeeling komme fortrinlig i betragtning. thisted amthuus den october . fave.
|
non-fiction
| null |
thi_007248
|
amerika. regjeringen i cordova (en provinds i staten buenos=ayres) har erklæret ikke at ville erkjende nogen af central-regjeringen i buenos=ayres, siden den den octbr. afsluttet tracatt. j buenos=ayres selv gjør regieringen alt, for med kraft at kunne fortsætte . krigen. flere offentlige embedsmænd have renunceret paa deres gage og præsidenten har befuldmægtiget finantsministeren, til at maatte fradrage hans gage dollars. for at faae det andre provindsers understøttelse, er en anden præsident valgt i buenos=ayres. den engelske gesandt lord posenby er bleven meget foragtelig behandlet af folket, og har i sinde at afreise. j følge de sidste efterretninger fra chille, havde regjeringen der, vunden mere fasthed, især siden omstyrtelsen af det bolivarske system i peruen handels-tractat er ogsaa bleven afsluttet mellem begge disse stater. - j mexico ere finantserne i daarlig tilstand, og en congres var til ste septbr. sammenkaldet, for om muligt, at raade bod derpaa. mellem commandeur porter og admiral laborda er ikke en eeneste fægtning forefalden, den første forholder sig blot defensiv, man siger at han venter et kanoners linieskib fra columbien. - keiseren af brasilien staaer heller ikke tilbage med krigsudrustninger, han har erklæret selv at ville stille sig i spidsen for de tropper der begive sig til den cisplatinske provinds, og ikke før at vende tilbage, før han har jaget fjenden. ud derfra. - jfølge de sidste efterretninger fra carracas af de august, havde congressen i bogota tilintetgjort alle bolivars decreter, og igjenberøvet ham den overordentlige fuldmagt. blandt de militaire herskede nogen bevægelse, hvorfor begge de peruanske regimenter vare marscherede fra caracass.
|
non-fiction
| null |
thi_007255
|
j egnen ved linköping er begaaet et barnemord, hvis grusomhed og gyselighed er exempelløs. et par huusmands=folk havde nemlig besluttet, at dræbe deres aars gamle barn, og troede, at dette beqvemmest kunde skee, hvis de lode barnet være paa sin egen haand uden nogen føde. barnet udholdt det imidlertid i nogle dage, ved at spise al slags affald, som fandtes i stuen. da naboerne omsider bleve opmærksomme paa det hungrige barns skrigen, indestængte forældrene barnet tilligemed deres grise i et bortliggende svinehuus. det stakkels barn spiste nu her af grisenes føde, hvorved det opholdt livet. forældrene saae sig da nødsaget til at føre det langt fra hjemmet til en bortliggende mose, hvor de forlode det, sikkre paa aldrig mere at see det igjen. dog kom barnet tilbage halvdødt af hungermoderen lod nu koge en gryde fuld af vælling, af hvilken hun gav barnet, og, efter at dette havde med graadighed fortæret omtrent en kande, døde det strax derpaa. morderne ere nu dømte til døden, og ville sikkerligen snart komme til at undergaae deres velfortjente straf. .
|
non-fiction
| null |
thi_007265
|
viborger samler fortæller følgende ulykkelige hændelser: den de f. m. druknede en fattig huusmands aarige pigebarn, ved at vade ud i et gadekjær i borup, svostrup sogn. den te october qvaltes karle i en underhulet mærgelgrav, paa grandallegaards mark, netop som de vare ifærd med at læsse en vogn. graven styrtede sammenmed saadan magt, at næsten hvert lem var sønderknust paa dem, da de saa hastigt skee kunde bleve udgravede. den ene havde kone og børn. den de octbr. hængte sig en smed fra lemming om natten i et kirsebærtræ i en mands have i jller. det franske skib som nylig strandede paa vestkysten skal have en meget kostbar ladning, bestaaende af vine, silketøier, &c. det var bestemt til st. petersburg.
|
non-fiction
| null |
thi_007273
|
j det sidst udkomne september=hefte af riises archiv læses nogle interessante berigtigelser til walter scotts fremstilling af kjøbenhavns. toget i hans napoleons levnet, hvori tilligede skingrunde, ved hvilke han søger at besmykke dette barbariske, under venskabs maske udførte overfald, med en sjelden klarhed og upartiskhed gjendrives.
|
non-fiction
| null |
thi_007318
|
udenlands. grækerland. fra zante skrives, at natten til den de septbr. havde admiral codring. ton bemærket, at flere troppeindskibninger og bevægelser fandt sted i navarinos havn, som ledede til den formodning, at den ægyptiske flaade ville forsøge paa at afseile med den gunstigevind. den de om morgenen kl. , saae man store krigskibe, af hvilke det ene førte admiralslag, styre ud af havnen. disse skibe, som syntes at danne avantgarden af den hele ægyptiske eskadre, og med hvilke der fulgte store fartøier, satte alle seil til, for ved den rummelige vind at gjennembryde den eng. linie. lord codrington satte en baad ud, og skikkede den udmod det ægyptiske admiralskib for at advare den, ægyptiske admiral, men baaden blev modtaget. med kugler, og maatte vende tilbage. de engelske krigskibe gjorde sig derpaa slagfærdige, og ægypterne synes at ville angribe, da man paa høiden uden for, blev vaer et betydeligt antalkrigskibe, som lode til at forkynde den franske og russiske flaades ankomst. det ægyptiske admiralskib vendte derpaa om, og gav alle sine skibe signal til at gjøre det samme; den hele flaade vendte da igjen tilbage og gik til ankers paa navarinos rhed. kl. om middagen ----- s. ----- kastede admiral codrington og den franske admiral rigni anker i den aabne søe, og efter at de sædvanlige hilsninger vare forbi, begav rigni sig ombord paa det engelske admiralskib, og en kutter med depescher blev strax derpaa affærdiget til jbrahim pascha, og endnu den samme aften kom en afsending fra jbrahim til den engelske admiral, hvorpaa en dages vaabenstilstand blev afsluttet mellem jbrahim og den græske regjering, garanteret af de høistcommanderende paa de allierede eskadrer, saaledes, at jbrahim forbeholder sig ret til, saasnart han har faaet nye forholdsregler fra sin fader, ubehindret at kunne vende tilbage til alexandria. i dette øieblik ere altsaa alle fjendtligheder paa moreaindstillede og kunne næsten ansees for tilendebragte. vaabenstilstanden er afsluttet mellem hr. elliot paa engelsk, hr. huillier paa fransk og den russiske diplomatiske agent med admiral heiden statsraad alackary.
|
non-fiction
| null |
thi_007326
|
tvistens æble provindsen montevideo skal have besluttet at forene sig med buenos=ayres og deellige skjæbne med den. keiser pedro, skal være bleven meget forbittret derover.
|
non-fiction
| null |
thi_007332
|
udenlandsk. grækerland-tyrkiet. den de septbr. er den ved de allierede eskadrers admiraler, mellem jbrahim pascha og den græske regjeringscommission bevirkede vaabenstilstand, traadt i kraft. den græske regjeringscommission har ved en proclamation bekjendtgjort grækerne samme, og advaret dem for, ikke at bryde den. oberst fabrier befandt sig den gang med nogle tusinde mand i methana, general church staaer med et corps, ved akrokorinth og demetrius ypstlanty ved syra. hvorledes det egentlig har sig med den ægyptiske flaade, veed man ikke; de seneste efterretninger, saavel over corfu som triest, sige at den skal efter, afsluttet convention have forladt navarino, uden at være bleven forhindret af de combinerede flaader, og det hedder, at mecharem bej. uagtet jbrahim pascha var bleven upasselig af ærgrelse derover, var med alle tropper vendt tilbage til alexandtig, dog antager man ingenlunde dette for paalideligt i af den engelske flaade skal kun brigger befinde sig uden for navarino. den keiserlig russiske! collegieraad blassapulo er allerede ifølge conventionen af te juli udnævnt til russisk consul i ved den græske regjering. - efter de seneste efterretninger fra constantinopel, bliver storher- ren og divanet alt mere og meere eftergivende og føielig, hvortil vel ogsaa flere omstændigheder, bidrage, saasom at den russiske armee i bessarabien under grev wilgenstein og general sacken, der samlede udgjøre en , md., true med, paa første commando ord at falde ind over grændsen, og storherren frygter for en reaction af janitscharerne o. s. v. det bedste beviis paa sultanens fredelige sindelav, er at han har udstædt en befaling til alle skibscommandantere i archipilaget: at de skulle opbyde alt for at undgaae de intervenerende magters flaader og søge at undgaae at støde sammen med dem; ja fra frankfurt skrives under de octbr. at en coureer fra wien skal have overbragt den efterretning, at porten skal have antaget den foreslaaede vaabenstilstand; alle fonds der, ere stegne. ved en overeenskomst mellem hassan pascha og de engelske, russiske og franske skibscommandanter og consuler, er smyrna under ethvert indtræffende tilfælde anerkjendt som en neutral stad.
|
non-fiction
| null |
thi_007352
|
portugal. de sidste efterretninger over london fra lissabon sige: det foregivende, at don pedro har besluttet at udnævne d. miguel til regent formedelst regentindens haabløse sund. heds-tilstand, har nu viist sig at være urigtig; thi allerede for, havde keiseren ønsket sin søster, til lykke med hendes helbredelse, hvilket den por tugisiske gesandt i wien, hr. pereira formelig viser i sine depescher; men hvad der er meget paafaldende, er, at keiseren hverken da, senere, eller overhoved nu, har berettet regjeringen i lissabon det mindste om d. miguels udnævnelse, hvorfor et decret fra keiseren endnu bestandig ventedes med briggen constancia. for øvrigt stod det saaledes i lissabon, at alle partier ventede paa don miguel, som paa en redder. efterretninger fra lissabon af de october sige rigtig nok, at decretet, hvorved d. pedro overdrager, regentskabet til d. miguel, er kommen til almindelig kundskab; men fra hvilke kilder man har dette, staaer der ikke. der tales ikke om, at de engelske tropper skulle forlade riget, tvert imod er der nylig bleven afsluttet leverance-contract paa et halvt aar for tropperne. munkene i et augustinerkloster i villaviciosa have tilbudet sig at gribe til vaaben for at hjælpe jndvaanerne til at haandhæve den offentlige rolighed, men regentinden har svaret, at høisamme ønskede hellere at geistligheden ved en forsonende tænkemaade og lære, ville foregaae folket med et godt exempel.
|
non-fiction
| null |
thi_007354
|
kjøbenhavns børs, den de octbr. cours. hamb. m., a vista . spec. specier solgtes til mk. / s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier a / rbd. sedler. pct. kongl obligationer (uden renter) / a rbd. sedler. dito dito i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl. kbhavns torvepriser den de october. hvede . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. rug . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. byg . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. havre. . rbd. mk. a rbd. - mk. ærter rbd. mk. a rbd. - mk. pr. tønde. nye udkomne skrifter. den homsopatiske huusog reise=læge, eller uundværlig hjælpebog for alle huusfædre paa landet, som boe langt fra staden, til uden læat kunne forskaffe sig hjælp i hastig paakommende sygdomtilfælde, og selv indrette sig det dertil nødvendige huusapothek. denne første pop arre lægebog i homør athie lærer hvorledes man efter homsopathiske regler, paa en laog aldeles uskadelig maade kan forskaffe sig hjælp i de af mindeligste sygdomstilfælde, og kan derfor med rette at befales fremfor alle hidtil existerende allopatisk affattede mue=lægeskrifter, der saa ofte kunne anrette skade. anske kjøbstæder og deres bestyrelser maade, af justitsraog borgemester stenfeldt. ste afdeling. - efterretniom den udenlandske nyere theologiske og pastorale literatumed eelt fyens stifts geistlige ved landemoder af defr. plum, biskop over fyens stift, r. af d. de forsættelse, eller de hæfte. - udkast til en systematisk sprogformernes organiske sammenhæng alene grundet fremstilling af den latinske conjungationslære. med tillæg og delinationerne. af p. hjort, lector i det tyske ved sorøe academie.
|
non-fiction
| null |
thi_007401
|
kjøbenhavns børs, den de octbr. cours. hamb. m., a vista . spec. specier solgtes til mk. / s. bankdisconto pct. norske speciessedler pr. specier a / rbd. sedler. pct. kongl obligationer (uden renter) / a rbd. sedler. dito dito i banco. nationalbank-obligationer (af laanet de februar ) rbd. r. sølv. dito dito / rbd. sedl. kbhavns torvepriser den de october. hvede . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. rug . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. byg . . rbd. mk. a rbd. mk. - s. havre. . rbd. mk. a rbd. - mk. ærter rbd. mk. a rbd. - mk. pr. tønde.
|
non-fiction
| null |
thi_007401a
|
nye udkomne skrifter. den homsopatiske huusog reise=læge, eller uundværlig hjælpebog for alle huusfædre paa landet, som boe langt fra staden, til uden læat kunne forskaffe sig hjælp i hastig paakommende sygdomtilfælde, og selv indrette sig det dertil nødvendige huusapothek. denne første pop arre lægebog i homør athie lærer hvorledes man efter homsopathiske regler, paa en laog aldeles uskadelig maade kan forskaffe sig hjælp i de af mindeligste sygdomstilfælde, og kan derfor med rette at befales fremfor alle hidtil existerende allopatisk affattede mue=lægeskrifter, der saa ofte kunne anrette skade. anske kjøbstæder og deres bestyrelser maade, af justitsraog borgemester stenfeldt. ste afdeling. - efterretniom den udenlandske nyere theologiske og pastorale literatumed eelt fyens stifts geistlige ved landemoder af defr. plum, biskop over fyens stift, r. af d. de forsættelse, eller de hæfte. - udkast til en systematisk sprogformernes organiske sammenhæng alene grundet fremstilling af den latinske conjungationslære. med tillæg og delinationerne. af p. hjort, lector i det tyske ved sorøe academie.
|
non-fiction
| null |
thi_007401b
|
udenlandsk. grækerland. man veed egentlig ikke med sikkerhed hvorledes det hænger sammen med navarinos blokering, efterretninger over livorno fra modon, og en beretning fra malia af de octbr. sige, at blokaden skal være ophævet fornavarino, som en følge af en østerrigsk corvettes ankomst fra smyrna med depescher, for jbrahim pascha; og strax derefter skulle to divisioner af den ægyptisk-tyrkiske flaade være udløbne, en mod patras, og een paa linieskibe, fregatter, og brigger, hvorpaa jbrahim pascha selv befandt sig, for at angribe den græske flaade under lord cochrane; derimod bringer en skipper som er ankommen til triest, og den de octbr. var afseilet fra patras den efterretning, at jbrahim pascha med, den største deel af sin flaade var vendt tilbage til navarino. at imidlertid stærke afdelinger af paschaens tropper ere afmarscherede fra navarino til patras, og at transportskibe beskyttede af en deel krigskibe mod lord cochrane ogsaa ere sendte derhen, skrives derfra london; dette er ogsaa meget rimeligt, da det i den den octbr. har lykkedes lord cochrane med græske skibe, hvoriblandt dampskibet, at trænge ind i patras=bugten, og opbrænde styr- kiske skibe, nogle østerigske coffardiemænd bleve anholdte, men slap med skrækken. lorden har samlet en eskadre af græske skibe, hvormed han søger at gjøre fjenden al den afbræk han kan, uden at vove nogen bataille med overmagten; han søger nu at operere i forening med general church, og har ved en proclamation opfordret albaneserne til oprør. oberst heidegger arbeider paa poros befæstigelse, chioterne have samlet talari for at bevæge oberst fabrier, til en landgang paa chios med hans md. regulaire tropper. efter en skrivelse fra corfuskulle den russiske, engelske og franske flaade ved vaabenstilstandens ende være samlede udenfor navarino. - j constantinopel udrustes en lille flaade, for om muligt at forhindre at grækerne ikke skulle gjøre et angreb paa chio og mytilene, ved hvilke øer en heel deel græske fartøier krydse. bladet the times meddeler den efterretning fra constantinopel: at underhandlingerne ikke vare af det meest tilfredsstillende slags, og at der var kommen en knude paa traaden mellem den russiske og engelske gesandt, men man troer det er opdigtelse, ogsaa coureren modsiger dette, og siger at det gaaer gunstig med forhandlingerne. paa alle disse politiske demonstrationer maae det vel dog engang blive en ende. og portugal. en fregat og en brig udrustes i lissabon, som fra engeland af skal overføre prinds miguel til portugal. mellem det østerr. og engelske kabinet er det nu bleven afgjort at jnfanten under engelands jndflydelse og protection skal regjere efter chartet; en omstændighed som fyrst metternich selv har funden nødvendig til rolighedens vedligeholdelse i europa. general brant vil ledsage infanten til lissabon; der tales endnu ikke om nogen tidspunkt naar de engelske tropper skulle forlade portugal. regentinden har befalet at flere høitideligheder skulle finde sted ved prindsens ankomst. de constitutionelle begynde igjen at fatte mod, da don miguel skal regjere efter chartet, og for politie=intendanten bastos arresteringer er der sat en pinddet var ogsaa paa tide, thi selv flere af rigets største pairer havde dette menneske vovet at anklage. spanien. over=krigsraadet i madrid har ifølge opfordring afgivet det forslag i henseende. til de overvundne cataloniske rebelleres skjæbne. at de skulle deles i klasser, hoved anførerne skulle dømmes til til, og anførerne af anden klasse til fem aars galeistraf, og alle øvrige som skulle nyde amnestie og vende tilbage til deres bo. pæl, sættes under politiets opsyn. det hedder af kongen og høie gemalinde ikke ville vende tilbagefor til foraaret, og man siger at jnfanten fransisco vil med hans gemalinde og børn foretage en udenlandsreise. grev d'espagnes guerillashar overalt jaget rebellerne paa flugten; i hele catalonien finde talrige arresteringer sted; fornævnte greve besidder en fortegnelse over alle formænd og tilskyndere til oprøret, og lader dem overalt hvor hans trepper rykke frem, sætte ved vingebenet. den bekjendte oprørschef lausa gareta er taget til fange, og en heel deel rebellere ere flygtede over til frankerig, hvorfra de ere reclamerede; flere amnesteerte bande anførere, skulle paa ny være undveget til de agraptados rusland. natten til den de septbr. er den vigtige persiske fæstning sadar abad blever . indtaget af russerne, og den persiske commandant hassan chanchar frelst sig ved flugten. garnisonen md. som bestod for det medste af ryttere undvegge ogsaa, men de russiske dragoner, naaede en heel deel flygtninge, hvoraf bleve paa pladsen og bleve tagne til fange. ved denne fæstnings jndtagelse faldt metalkanoner, , tescherwert hvede og en betydelig mængde krigs- og mundforraad i russernes hænder. eriwans beleiring vil nu være russernes næste foretagende, og den russiske høistcommanderende har besluttet for hvilkensomhelst, priis at bemægtige sig denne fæstning, hvis jndtagelse vil tvinge schachen til at underhandle om fred. (at forøvrigt russerne have kjekke modstandere viser følgende efterretning fra persien overlondon, abbas mirza har slaget et russisk corpspaa md., persernes hær bestod af , mr. og kanoner. slaget fandt sted mile fra fortet eurch kelaisen og varede fra dagens anbrud til aften. russerne tabte mand døde og fangne, og resten flygtede ind i fortet. under kampen indtraf følgende mærkværdige omstændighed: to versiske batailloner angreb batailloner af den keiserlige garde og slog dem efter en lang, blodig og haardnakket kamp, aldeles paa flugten. - den ædle menneskekjerlige keiser richolaus har anviist , rubler til understøttelse for abos ulykkelige jndvaanere, og , rubler til husenes gjenopbygning, hvorved de byggende forpligtes til at afdrage pc. aarlig af kapitalen. jndvaanerne betale i aar ingen afgivter, og endelig betaler handelstanden i aar ingen export-told. de nye byggede huse af steen skulle være frie for jndqvartering aar, og de af træ i aar; og endelig har keiseren skjænket det finske brand=assurance-contoir , rubler.
|
non-fiction
| null |
thi_007424
|
portugal. regentinden har befalet at gjøre en bopæl for hende i stand, i klosteret san tos, hvorhen hun vil begive sig naar hun har overgivet regjeringen til don miguel. høisamme har ladet raadspørge det diplomatiske corps omved jnfantens ankomst de cortes skulle sammen kaldes, men af ministre, havde alle en forskjellig mening, den ene ville at det formelig skulle skee, den anden at de blot skulle sammenkaldes, for at modtage jnfantens eed, og den tredie patriarchen, ville, at man hverken skulle bryde sig om cortes eller charte, men indføre jnqvisitionen; hældigviis skal regentinden af egen drift, have besluttet i medio novbr., naar vicekongen, kunne ventes, at sammenkalde de cortes.
|
non-fiction
| null |
thi_007450
|
engeland. den william jakob, som paa regjeringens foranstaltning bereiste en deel at det faste land, for at undersøge agerdyrkningens tilstand, er vendt tilbage fra sin mission, og ministrene have besluttet at forelægge næste parlament kornloven som den foresloges af det liver, pool-canningske ministerium, og kun at lade nogle paa erfaring grundede modificationer finde sted. man troer at den engelske gesandt veddet versiske hof, hr. sir willocks nærværende ophold i petersburg har til hensigt at mægle fredmellem rusland og persten.
|
non-fiction
| null |
thi_007530
|
nye udkomne skrifter: de franskes keiser, napoleon bonapartes levnet, med en indledende udsigt overden franske revolution, af w. scott, ste og en deel, med nanoleons portrait. fra engelsk oversat ved capt. nyegaard og a. p. liunge. - lægen axet frederik laasens anke over tre fyenske ombedsmænd s en alv art). fom fingere i suppens meget yntelige og mærkværlige levnets- og kjerlighers=beskrivelse, udgivet af w. schmidt. bidrag til kundskab om de danske providsers nærværende tilstand i seconomisk henseende. foranstaltet efter kgl. befaling ved landhuusholdningsselskabet, det stykke, randers amt, ved j. c. hald, selskabets sekretair. hvad tykkes eder og christus, hvis søn er han, prædiken paa de søndag efter trinitatis, af b. f. rønne. held og uheld, op og ned, skyld og hævn, histori ske fortællinger af prof. bruun. - patronen i ephesus, af samme. christnes haab under de nærværende christenforfølgelser, en for aar siden, i anledning af grækernes sag, i trinitatis kirke paa reformationsfesten af stiftsprovst clausen holden prædiken. - schmalfeldts nyeste toldtaris, . - det svenske hof under kongerne gustav den die og gustav den de af h. f. hellesen. døde. kjøbenhavn: cap ainlieutnant havn afskediget lieutnant og lærer, j. b. paasche; overrabinerfor det mosaiske troe samfund i kbhavn, abraham geralig aar; forhenv. brygger og vandinspe teur, a. troner, aar. dronninggaard : c. g. rebaror, aar. schjelstofte. jfr. evarine sophie møde.
|
non-fiction
| null |
thi_007548
|
spanien. fra barcelona skrives under de novbr.: pindselig har man skridt til alvorlige forholdsregler; den de og de dennes bleve i tarragona af de fornemste formænd for revolutionen i catalonien bængte, hvoriblandt en oberst og tvende oberstlieutnanter, og flere henrettelser venter man vil følge. alle officerer, som havde tjent under rebellerne og vare vendte tilbage til deres hjem, bleve opfordrede at indfinde sig paa deres forsamlingspladse, for at mynstres af deres commandantere, men alle bleve, eftersonde mødte, arresterede, og deres antal beløb sig sig allerede til , regjeringen havde sluttet handeel om jernlænker med ringe, og coffardieskibe vare under haanden bleven fragtede og forsynede med levnedsmidler til personer paa flere dage; de ere nu afseilede det ene til palamos og det andet til tarragona, som man troer, for at indtage disse ulykkelige. den offentlige opmærksomhed er nu ellers henvendt paa begge castitierne, hvor rebellionen, som igjen blev undertrykt i catalonien, med utrolig magt igjenlever op, der opstaaer bander overalt, een af dem er falden ind i prado, har afvæbnet de kgl. frivillige til hest og fods, og har taget vaaben, og heste med sig; man gjenkjender i alt dette, geistlighedens hemmelige rænker, som leder anslagene, og uddeler rigelige befoldninger. portugal. den te octbr. indtraf et skib fra rio janeiro med depescher, alle addresseret : til general saldanha, som krigsminister fra keiser pebro. dette overbragte ogsaa gen. sal. danhas ophøielse til greve, det synes som keiseren havde ventet allerede at finde ham i bestyrelsen af hans embede, saavelsom ogsaa vicekongen dom miguel, hvem han meddeler sine raadi henseende til valget af de øvrige ministre. fire og tyve timer efter hiint skibs ankomst, afskikkede regjeringen i største hast en paketbaad til nio. den die novbr. var endnu ingen af de i modtagne depescher blevne bekjendtgjorte. dom miguels ankomst til london skal have faaet en uventet hindring i wien, hvor det keiserlige hofhar fundet paa at sende en commissair til lissabon for at jevne adskilligt, og førend denne kommer tilbage, afreiser ikke jnfanten.
|
non-fiction
| null |
thi_007553
|
tyrkiet. fra wien skrives under de novbr. i gaar ankom en, den te dennes fra constantinopel afreist coureer. man erfarer at storherren har erklæret for ugyldig alle med engeland, rusland og frankerig afsluttede tractater, med indbegreb af den i akjerman, og overhoved alt hvad der i de sidste aar er bleven afsluttet og afgjort med samme, saavelsom ogsaa, at intet andet end det østerrigske flag herefter vil bliver respecteret fra tyrkisk side. de ovennævnte tremagters gesandtere staaer det frit for, om de efter behag ville afreise eller ogsaa blive, da de i ethvert tilfælde kunne vente beskyttelse. for resten var den store standard paa hesterumper, udhængt til tegn paa at fædrelandet var i fare. (dette trænger dog stærkt til bekræftelse!) engeland. efter et afholdt cabinets cont. seil, som hans majestæt selv bivaanede, er en beslutning bleven taget angaaende alt sørøveries undertrykkelse i levanten, befalinger derom er afgaaet, og en forestilling afsendt til den græske regjering; en slags admiralitetsret. vil blive nedsat, man formoder paa malta, for at dømme sørøverne deshurtigere; en mængde transportskibe ere allerede fragtede af regjeringen med skibsmaterialier til malta, hvor de fornavarino beskadigede skibe skulle repareres, og regjeringen seer sig allerede om efter dampskibe og mindre krigskibe paa a kanoner, som bedre ere skikkede til sørøvernes betvingelse. . linieskibe ere fra forskjellige stationer afseilede til middelhavet; ligesom ogsaa en kongelig slup med frivillige. regjeringen skal have fundet sig foranlediget til at forlange admiral cochranes tilbagekaldelse, man holder ham for en meget god avantgarde oberst, men som man efter en aabnet hovedtræfning maae stille i arriergarden till. understatssecretairen i departementet forde udenlandske anliggender marquien af clauricarde, en svigerson af den afdøde canning, har nedlagt sin post, det samme har lord stowel, dommer ved admiralitetsretten.
|
non-fiction
| null |
thi_007554
|
vilelle, der har befundet sig noget upasselig, og hr. lafayette, constant, von schonen, casimir, perier og baron louis skal en mærkværdig conferents have funden sted. j lyon er valget udfaldet næsten oprørsmæssig, da man til de----- puteret har valgt hr. jars, som under napoleons hundrededagige herredømme, da han kom fra elda, var maire der. - ved børsens slutning i paris den de f. m. udbredte sig det rygte, at den østerrigske gesandt havde overgivet den franske regjering en diplomatisk note, som ligeledes skulle være meddeelt det brittiske kabinet, og indeholdt, at hvis frankerig og engeland understøttede russerne, i fald denne sidste magt ville føre krig med porten, saa havde østerrig besluttet at tage tyrkisk partie. men denne efterretning er sandsynligviis opdigtet. grækerland - tyrkiet. fra morea har man denne post ingen nye efterretninger; fra zante skriver man, at jbrahim allerede den de octbr. efter overeenskomsten den de septbr. havde faaet ordre fra porten at fortsætte fjendtlighederne paa morea, tilligemed befaling, at lade dem springe over klingen, som ikke ville underkaste sig, dette er ogsaa skeet den de og de octbr. i maina, hvor grækerne gjorde modstand. den ste novbr. have franske krigsbrigger og coffardieskibe i salonich taget ombord den franske consul, engelske agent og øvrige sig der befindende engelske og franske undersaattere, da man frygtede for ubehagelige følger for disse, naar efterretningen om slaget ved navarino der indløbden tyrkiske øvrighed lod strax forsegle consulatog de øvrige afreiste familiers bygninger og bopæle, og paschaen stillede strax paa anmodning: den derværende catholske kirke under den østerrig ske consuls varetægt. - fra constantinopel har man ingen senere efterretninger end de forrige post meddeelte, nemlig til te og te novbr.; om den i forrige nummer af bladet anførte erklæring er sand, veed man altsaa endnu ikke; de treallierede magters gesandtere havde imidlertid føiet alle anstalter til deres afreise, og archiverne vare bragte ombord; divanet var den te nov. samlet hos muftii, og af denne berraadslutning ventede man krig eller fred. storherren har gjort forstanderne i alle qvarterer i staden ansvarlige med deres hoved for ordens vedligeholdelse, og derfor er alting roligt der.
|
non-fiction
| null |
thi_007566
|
norge, grev sandels post, som rigsstatholder i norge har kongen overdraget grevplaten, som har gjort sig fortjent ved götha-canalens anlæg, statsraad collet skal beklæde den afdøde norske statsminister grev sommerhjelms sted. j motiverne til anklagen imod statsraad collet har kongen fundet anskuelser, som synes at miskjende visse monarken tilkommende forrettigheder, hvorover hs. majestæt har besluttet at sammenkalde et overordentligt storthing i christiania, sidst i februarii næste aar; dog skal samme, foruden hine puncter, eibeskjæftige sig med andet, end nogle financielle gienstande, da ingen forandring i grundloven, maa bringes paa bane ved noget overordentlige storthing. med hensyn til de uordener, som paa foreningsfesten forefaldt i skuespilhuset, har kongen befalet, at der ei alene skal anstilles strænge undersøgelser imod selve roligheds-forstyrrer. ne; men ogsaa imod de offentlige anthoriteter, som muligt derved have gjort sig skyldige i nogen forsømmelse af deres embedspligter. enkelte af dem skulle endogsaa være beordrede til, ufortøvet at begive sig til stockholm, for at aflægge regnskab for deres forhold.
|
non-fiction
| null |
thi_007587
|
avertissements. næstkommende fredag den de december . om formiddagen klokken slet, bliver paa tingstedet i nørboe i afdøde seminarie=lærer, vighs stervboe holdet samling, ved hvilken skiftet agtes sluttet. dette kundgjøres til efterretning for boets creditorer, som anmodes om at møde til bemeldte tid og sted. teglgaarden, den de december . fischer. løverdagen den det) december førstkommende, bliver paa tandrup skriverstue skiftesamling. foretaget i afdøde gaardfæstere enevold pedersen westergaard i bedsted bye og poul christensen kjergaardsønder fladskjer deres stervboer, hvortil boets credi= og debitorer indkaldes at møde i den forste klokken og den sidste klokken formiddag, og bemærkes det at skifterne bemeldte tidom mueligt vorder sluttede. tandrup den te december . tøfting. a) bemærkes at samlingen først bliver den de
|
non-fiction
| null |
thi_007635
|
udenlandsk. kbhavnsposten fortæller, at da mad. catalani var ansat ved den italienske opera i london, fik hun, guineer somtrent / tønde guld) aarlig. mendet var ogsaa hendes sidste engagement, thi intet theater kunde lønne hende. dog høres nu, at sangerinden madame posta lønnes i london med pd. sterl. af theaterdirectionen, og at hun faaer pd. for hver aften hun synger i privatkredse. om mad. catalanis forventede concert i hovedstaden høres intet nærmere. hun vides endnu ei at have bivaanet noget skuespil her. hun er bleven i hotel royal; for hidkomsten hed det, at hun vilde leie en etage i et privat huus. hendes mand er reist til paris, som der siges, fordi et barn af dem, der er blevet sygt. entreen vil komme til at koster en specie. hendes mand er indpasseret under navn af oberstlieutnant de valabregue. nylig fortaltes i politievennen, at de saakaldte ægte jydske theevandsknægte vare vore bedste fædres, de mandhaftige jyders, kjæreste drik, og at end fryder sig vel mangen hædersmand ved deres berlige nydelse, hvorfor flittigt besøg lovedes om nogen vilde etablere et udsalg af denne, livlige drik. strax har nu en conditor kundgjort, at de jydske theeknægte" kunne erholdes hos ham kraftige og velsmagende for sk. en stor kop og s en mindre. den de d. m. skulde i kjøbenhavn sælges en af stadens meest indbringende eiendomme, gaarden no. i store fiolstræde. den er assureret for , rbd. sølv og indbringer aarlig rbd., sedler. naar antages, at den kun bliver betalt med / deel af assurancesummen eller circa af rbd., vil den efter fradrag af kjøbesummens renter, samt de i auctions=avertissementet opgivne aarlige skatter m.v. endda indbringe et overskud af mere end rbd. aarligen. og denne eiendom kan kjøbes mod en udbetaling af rbd., dage efter tilslaget, samt ubetydelig aarlig afdrag. hendes høihed prindsesse charlotte frederique afreiste den de decbr. fra horsens over skanderborg til aarhuus, hvor hun agter at opholde sig de sidste vintermaaneder. om morgenen var stor parade af det garnisonerende slesvigske curasseer-regiment, og det behagede hendes høihed, i forbikjørende at modtage gratulation, i karethen, af regimentets officerer i anledning af hendes høie fødselsdag; før afreisen udbragte regiments=chefen, hr. kammerherre, oberst von flindt, et: længe leve hendes høihed prindsesse charlotte, frederique!" som af hele paraden gjentoges, tilligemed et flere gange gientaget hurra; hvorpaa hendes høihed fortsatte reisen til skanderborg. under te f. m. er der allernaadigst forundt kammerjunker og captain de bretteville udelukkende privilegium til i aar i danmark og hertugdommerne at lade forfærdige den af ham anmeldte maskine til brug ved brolægning, saaledes at han inden / aars forløb skal have udført en saadan maskine. hr. s. salomonsen anlægger med kongl. allern. privilegium en silkefloshatte=fabrik i kbhavn. under de novbr. ere kjøbmændene a. hage i stege og l. v. a. hatting i nestved samt commissionair c. græbert i assens anerkjendte som kal. svenske norske vice-consuler paa de respective stæder. den de november er typograph c. h. robert meddeelt privilegium til at nedsætte sig som bogtrykker i kjøbenhavn. professor herholdt er i mai dette aar bleven valgt til corresponderende medlem af det pontanianske academie i neapel.
|
non-fiction
| null |
thi_007652
|
nye udkomne skrifter: den aandelige sandheds anerkjen else og anvendelse i livet. et forsøg til at oplyssamfundets og retsordenens grundvolde af c. dircking, holmfeld. - kunsten i utrolig kort tid at lære oliemalerie uden practik, saavelsom de hertil fornødne farvers tilberedelse og sammenblanding. tillige ogsaa anvendelig til at male paa glas. saa og anviisning, hvorledes haandtegninger, coloreerte og sorte kobberstik, lit ographeerte gjenstande, endog paa træarbeider, med liden umage kunne overdrages. af l. matthey, kunstmaaler. - ful stændig beskrivelse over det store søslag ved navarino den de octbr. , m. m. - constant og elvire, novelle af h. v. buchwald. - rosentnopper, fortællinger af satori, og erindringer, en samling af romantiske digte. - hermine, eller præsten og hans elskere, er naturligt malerie af nærværende tider. - vor tios historie fra frederik den andens død, af a. k. menzel, oversat af j. riise. ste deel.
|
non-fiction
| null |
thi_007712
|
nye udkomne skrifter. fader evans stambog, af a. p. liunge, indedeholdende danske selskabs= og drikkesange, veterinair=samlinger, udgivne af prof. e. viborg. ste hæfte, s. anviisning til faarenes pleie og benyttelse, med særdeles hensyn til kundskab, om fiin uld og dens fordeelagtigste afsætning. om qvaksalverie og embedsexaminer, i anledning af lægen lassens anke over tre fyenske embedsmænd, af dr. g. l. baden. scandmavisk nytaarsgave, for , med kobber og musik, den indeholder digte af danmark og sverrigs første digtere, en foriginal fortælling af prof. kruse, og et forklarings-register over de vanskeligste svenske ord af prof. rask. kjøbenhavns veiviser for . archiv for søevæsenet, udgivet af bruun og coninck, begge captainer i søe=etaten. fængslet paa munkholm, eller storcantsler griffenfelds fald, bod og anger, dele af h. müller, oversat efter det tydske. om liighuse og liigbesigtelse, til forebyggelse af skindødes begravelse i levende live, af dr. n. l. nissen, prof. rector, r. af d. pigen ved søen, syngespil med musik af rossini, omarbeidet af dr. j. l. heiberg. rosenknopper, fortællinger af j. satori, og erindringer, en samling romantiske digte. hermine, eller præsten og hans elskede. antiquariske annaler, de bind, det hæfte, ark stort, med kobbere. n. f. s. grundtvigs christelige prædikener eller søndagsbog, ste bind ( ark). for subscribentere, rbd. hæftet. vor tidshistorie fra frederik den andens tid, af n. a. menzel, oversat af j. riise.
|
non-fiction
| null |
thi_008088
|
nye udkomne skrifter. bulowiana, biographiske efterretninger om (nuafg.) geh. confr. j. v. bülow og gen. maj. v. bülow, af n. chr. øst. - om fødemidler og bespiisnings-anstalter for fattige i offentlige stiftelser, i garnisoner og fængsler, af prof. d. wendt. - bidrag til kundskab om de danske provindsers nærværende tilstand i occonomisk henseende. tredie stykke, aarhuus amt. ved lector j. h. bresdorff. - kjøbmanden af venedig, lystspil af w. sakespeare, oversat af dr. heiberg. - sardanapal, tragoedie af lord byron. omsat af engelsk. udgivet ved j. riise.
|
non-fiction
| null |
thi_008211
|
den velvillie, hvormed mine noveller ere optagne, har givet mig mod til at forsøge en særskilt udgivelse af sammeden vil udkomme engang i løbet af dette aar, under navn af urda, nytaarsgave for , og indeholde fortællinger: fire, som findes i læsefrugterne, nemlig: landsbydegnen; et eventyr paa heden; else sandberg, og leonora, en jnqvisitions=historiesyv af nordlyset, nemlig: fruentimmerhaderen, jordskjælvet i messina; røverstuen; urtepotten; stakkels louis, den sachsiske bondekrig, og jøderne paa hald; samt tvende utrykte: peer spillemands skibsjournal og en aar paa landet. de ville samtlige udgjøre omtrent ark fiin tryk, og haves for specie exemplaret. planerne ønskes mig tilbagesendte snarest muligt, senest inden ultimo mai. spentrup i januar . s. s. blicher. subscription paa ovennævnte modtages i thisted hos joh. s. lund.
|
non-fiction
| null |
thi_008348
|
nye udkomne skrifter. hvad er dansk statsret, af dr. g. l. baden. - blomsterpige, et evenier af handrup. cardinalen, episode af en reise i jtalien, af prof. kruse. krøniken fra canongate. fortælling af w. scott, oversat af a. p. liunge og pastor broager, ste afdeling. poetens løierlige frierie til jfr. rosaliagjernevil, eller for plaisers skyld, langtfra, havde jeg nær sagt, en moersom fortælling. monument over kong hans og dronning christini, i st. knuds kirke i odense, beskrevet af justitsraad og bibliothekar werlauff. med tabelser og kobber. don alonso, eller spanien, af salvand, die deel. repertorium for aandelige sager, udgivet af j. thisted. ste hæfte. den militaire calender for , hvori findes det seneste avancement i det kgl. artilleriecorps, anlediget ved den ny organisation, corpset har erholdt.
|
non-fiction
| null |
thi_008360
|
nye udkomne skrifter. jsidor, eller skovhytten, romantisk fortælling af aug. lasontaine. deele. rbd. mk. s. kjolen paa vandring, eller jøden som underofficeer, original vaudeville af p. f. bergmann. mk. - den protestantiske (saakaldte) kirkes forhold til staten, især med hensyn til den danske stat. af dr. g. l. baden. s. - anviisning til et dampfiskeries anlæg og fiskeaal. et af de kgl. videnskabs=selskab kronet priisskrivt. af a. c. gudne, kgl. dansk jnspecteur. - søerøverne, fortælling af walter scott. deele. - blomsterpigen, original eventyr. - nemesis, eller blade, for literatur og kunst. nr. . . - tifferbog efter cramers regnebog, ved stub. - realregister, over collegialtidenden af j. n. høst. (første deel, der omfatter de , første aargange, fra til , udkommer sidst i denne maaned, til hvilken tid subscription endnu modtages; men siden forhøies prisen fra til s. arket.) de russiske dampbaade anvendte som lægemiddel, en samling af erfaringer, udgiven af g. f. pochhammer, kgl. preusisk geheimeraad og efaf mariane-bladet i berlin, oversat af dr. n. c. møhl, ark stor octav.
|
non-fiction
| null |
thi_008383
|
nye udkomne skrifter. dydelære for ungdommen i tankevers og bibelske sprog. af h. j. birch, forhen sognepræst i glostrup. de forbedrede oplag. - sneelillier, et maanedsskrivt for meddelelse af danske forfattere. den opstandne, et malerie for christendommens venner, af e. mülerts. - nye morskabsblomster, af berømte forfattere. udgivne af l. halden. - clotilde, eller den ulykkelige skat. en fortælling, af h. clauren. oversat af c. j. klæstrup. - tydskdansk ordbog, forfattet af g. h. müller, og gjennemseet af f. h. guldberg. dele (ialt ark, for rbd. sedler. - af baggesens danske værkerere nu bind udkomne; af den fuldstændige oversættelse af walter scotts napoleons levnet de første deele.
|
non-fiction
| null |
thi_008567
|
nye udkomne skrifter. leire=konningen friedlief, frode hiin fredegodes. søn. en nordisk fortælling af provst m. lindhard. - min talisman, en skjerv til bombebøssen af søemanden j a. kragh. - digte fra rus-tiden, af frederik petit. - jntet offer er fortungt for kjærligheden. roman af clauren. kjærminderne, eller de lykkelige dage. en vaargave imellem elskende. johan frederik oberlins levnet og præstelige virksomhed. j en dansk bearbeidelse af dr. a. g. rudelbach. - dr. m. lutherschristelige postille, udgivet af pastor j. thisted. hæfter. (sluttet.) - nyeste huus- og landapothek, eller den londonske familie-receptbog, indeholdende henimod løbe forskjellige forskrivter til kunst- og huusholdnings anvendelse. - oder, secularsang og epoder af qvinctus horatius flaccus, oversat af j. h. smidth, prof. og r. af d.
|
non-fiction
| null |
thi_008913
|
nye udkomne skrifter. "skjoldmærker, et maanedsskrivt af historiskromantisk jndhold, med kobbere (fortsættelse af schjerns conversationsblade, der i provindserne er almindelig ynder") udkommer paa boghandler nielsens forlag i kbhavn. hvert hæfte, til ark, og undertiden ledsaget med et kobber, koster mk. s. - forsvundet haab og gjensyn, eller den borgerlige angling og den adelige pige, en paa virkelige begivenheder grundet romantisk fortælling af a. f. h....... udgivet af joh. wildt. blomster=gartneren, eller anviisning til at anlægge blomsterhauger, opelske og pleie de skjønneste og meest yndede blomster, af n. f. lassen, exam. gartner. - sørgetale over afdøde kongl. confesstonarius m. f. liebenberg, holden i frederiksbergkirke den de mai af dr. j. p. mynster. forsøg til underholdning og beroligelse i mørke og sorgfulde timer, af prof. og ridder brorson. hvad gjør os lykkelig, den lykkelige til advarselog den ulykkelige til underviisning, af ebersberg, ved l. c. brygmann.
|
non-fiction
| null |
thi_009015
|
nye udkomne skrifter. uhr=haandbog, eller kort og fattelig anviisning til at stille alle slags uhre efter solen, nyttig for alle udreiere, saavel i stæderne som paa landet. ben klippeborg, efter flere søefarendes forunderlige hændelser, en historie fra begyndelsen af det attende aarhundrede, oversat af andreas rasmussen. ste deel. - topographie von danemark, cinschlieslich jslands und der farøer, bearbeitet von f. paulp. digte af chr. winter, cand. theol. griffenfelds levnetsløb, af odin wolff. - medbeilerne, fortælling af caroline pichter, deele.
|
non-fiction
| null |
thi_009126
|
nye udkomne skrifter. mindetaler over afdøde geheime=statsminister greve c. d. f. af reventlow, ridder af elephanten, storkors af dannebrogen og d. m.; af biskop boisen, provst d. smith, og pastor clansen bagge. (den rene jndtægt heraf er bestemt til et legat, hvis renter skulle aarlig anvendes til præmier for de flittige børn i grevskabet christianssædes skoler.) - smaakjøbstædsaand i en stor stad. et moderne malerieaf sæderne, ste deel. - biographen, eller mærkværdige mænds levnet.
|
non-fiction
| null |
thi_009215
|
nye udkomne skrifter. irreparabile tempus, farce, med efterspil af forfatteren til farcen ah!" - napoleons høist interessante, og rørende afskedsskrivelse til hans gemalinde marie louise, skrevet paa skibet bellerophon, paa hans overreise fra europa til haus fangenskab paa st. helena, tilligemed den ved hans begravelse afsjungne sørgesang. - let fatteligt og uomstødeligt beviis for sandheden af den paa naturens love grundede homsopatiske lægemethode; til overbeviisninfor tvivlere, efter prof., dr. bigel, livlæge hos hs. keiserl. høihed, storfyrst constantin i warschau. - to om en kjole. comoedie i act, efter en fransk farce. - tydsk practisk læsebog for den studerende ungdom, ved prof. rabbek. - det kgl. danske videnskabs-selskabs philosophiske og historiske afhandlinger. die deel. - selskabets naturvidenskabelige og mathematiske afhandlinger. die deel. - en liden bibelkrønike for børn og menigmand n. f. s. grundtvig, præst. udtog af en dagbog over gartnerie, især med hensyn til driverie og den skjønne haugekunst, ført paa en reise igjennem tydskland, over-jtalien, frankerig og holland, af rudolph rothe, med kobbertavler og en fortale af prof., ridder hornemann. practiske jagttagelser, grundede paa mange . aars erfaringer om den for fædrenelandet vigtige smør=production, samlede af n. n. giersing, forstander for agerdyrknings-jnstitutet, som oprettes ved sorøe academie.
|
non-fiction
| null |
thi_009531
|
nye udkomne skrifter. forsøg til en lærebygning i krigskunsten, af g. j. m. dell, major i den kgl. norske artillerie=brigade. dele m. figurer, planer og carter. - appendix til erindringer h. v. buchwald. no. . - udvalgte stykker af luciaudgivne til brug for de lærde skoler, ved prof. og riddebloch i roeskilde. - det gamle testaments poetiske og prophtiske skrivter, efter grundterten paany oversatte og med jnholdsfortegnelse, samt anmærkninger, forsynedt af dhrr. d. j. møller og dr. r. møller. ste deel indeholdende de poetiske skrivter, ( mk. for subscribentere.) - oplysninger og s. t. stutterie=directionens ved trykken bekjendtgjorte allerunderdanigste jndberetning og mine skrivter af gaaende hesteavlen i danmark, af generalkrigscommissadr. j. w. neergaard. - tredie, fjerde og sidste deel i smaakjøbstædaand i en stor stad. roman efter prof. kr. ses udgave ved h. møller.
|
non-fiction
| null |
thi_009581
|
nye udkomne skrifter. ridderen og hans skytsengel, en ridderfortælling fra trediveaarskrigen af blumenhagen, oversat af l. flamand. - den godmodige, lystspil i acter, oversat efter oliver goldshmiths engelske original, indrettet for den danske skueplads af c. mariboe, translateur. - om druiderne, deres væsen og lære, af l. a. rothe, lector ved sorøe, academie. - udvalgte stykker af aucian, udgivne til brug for de lærde skoler, ved prof. og ridder, bloch i roeskilde. - appendix til buchwalds erindringer no. . - tritogenia, udgiven af prof. rahbek. ste hæfte. de falske propheters kjendetegn, prædiken paa de søndag efter trinitatis af dr. rudelbach. beskrivelse over det europæiske tyrkie, bjergene, floderne &c. af major v. wussow. betimelige vink om droscher, bommænd og dyreplagere &c.
|
non-fiction
| null |
thi_009769
|
walter scott skriver nu en historisk roman, om carl den dristiges sidste levetid, hvor scenen for det medste foregaaer i schweitz.
|
non-fiction
| null |
thi_009983
|
nye udkomne skrifter. ueber den werth der maasie und gewichte der alten rømer, bergeleitet aus den im königl. bourbonischen museum in neapel befindlichen originalen, von lucas de sammele cognizzi, aus den jtalienischen ubersent, mit einer vorrede vom dr. j. j. albr. von schönberg, konigl. danischen justitsrath, ritter v. dbrg. &c., mit neun kupfertafeln. nyeste udtog af fødsels=videnskaben til brug forjordemødrene, forfattet af dr. m. saxtorph, etatsraad, professor &c. med kobbere. die oplag. geometrie og mekanik for kunstnere og haandværkere, ved tharles dupin, udgiven paa dansk af tscherning, oberst, jnspecteur paa frederiksværkr. af d. og d. m. ste deels ste hæfte. beskrivelse over keiserstaden constantinopel, dens omegn, sæder og skikke (efter tilforladelige kilder) af prof. brecin og sommerlatt v. lahr, med tillæg : af tyrkiske misceller af n. chr. ost. - den ældste hebraiske tidsregning indtil moses, med et kaartover paradiis, af prof. rask. - veiledning til akvasproget paa kysten guinea, med et tillæg om afvambuisk, ved prof. rask. - peder lolles samling, af danske og latinske ordsprog, optrykt efter den ældste udgave i aaret og med anmærkninger: oplyst af prof. k. nyerup, r. af d.
|
non-fiction
| null |
thi_010058
|
nye udkomne skrifter. archiv for retsvidenskaben og dens anvendelse. af dr. a. s. ørsted, r. af d. og d. m., etatsr. te bind. - dr. juris g. l. badens opfordring til danmark videnskabelige læger, at meddele publicum deres paa egen erfaring grundede dom omhomopathsen. - j. j. eschenburgs haandbog i den classenske literatur, ste deel, indeholdende den græske og romerske mythologie, samt grækernes og romernes oldsager. efter den de tydske udgave, paa dansk besørget ved h. l. wolff, sognep. for maugstrup &c. i slesvig. - familierne walseth, og leith, en tyklus af noveller af h. steffens, oversat af bernhoft. de og te hæfte. efterretninger om den udenlandske nyere theologiske og pastorale literatur, meddeelt fyens stifts geistlige ved landemodet , af dr. fr. plum, biskop, r. af d., te hæfte. - lustaden, af luis camoens oversat af det portugisiske i danske octavriim vedh. v. lundbye. ste deel. der danische geheimecabinets minister, graf johann friedrich struensee und sein ministerium. nebst darstellung dernachst vorhergehenden und følgende begebenheiten in dannemark, vor j r. høst. theile, mit stuensees bildnist. axel, en romance af esaias tegner, oversat, efter den die udgave, ved a. e. boye.
|
non-fiction
| null |
thi_010194
|
nye udkomne skrifter. vor herres og frelsers jesu christi levnetshistorie, en læsebog til brug for skolernes yngste klasse, ved p. oboisen, biskop over lollands og falsters stift. - slaget paa grathede, en original historisk roman af o. f. bræmmer ste deel. formælings-høitideligheder ved det kgl. danske hof i de sidste hundrede aar, ved joh. n. høst, indeholdende tillige beskrivelse over de mærkeligste æresporte, decorationer, transparenter, jlluminationer m.v. kbhavns torvepriser den . octbr. . hvede rbd. mk. - s. a rbd. mk. - s. rug rbd. mk. - s. a rbd. mk. - s. byg rbd. mk. - s. a rbd. mk. - s. havre rbd. mk. s. a rbd. mk. - s. ærter rbd. mk. - pr. tønde.
|
non-fiction
| null |
thi_010330
|
nye udkomne skrifter. hs. høiærv. hr. confessionarius dr. mynsters tale ved den høie formælings=act, den ste november (vil med det første udkomme i trykken). rector munthes geographie for skoleungdommen, de oplag, omarbeidet af h. m. velschow, cand. theol. og alumus paa borchs collegium. ste afdeling, indeholdende europa. rbd. s. elvrigen. en nytaarsgave for . af p. d. faber, forhenværende sognepræst for jungshovedmenighed. rbd. nationalsang i anledning af deres kgl. høiheder prindsesse wilhelmine maries, og prinds frederik carl christians høie formælingsfest den ste november , af j. wildt. etni=bibliothek for damer. no. . indeholdende, ørnens rede, ny fortælling af j. schoppenhauer, sider i duedes. mk.
|
non-fiction
| null |
thi_010523
|
et digt i te sange, napoleon i ægypten af borstelem og meri er uplig udkommet i paris og bliver meget roest.
|
non-fiction
| null |
thi_010586
|
nye udkomne skrifter. nicolai søetofts theater, ste deel. tilegnet deres kongl. høiheder prindsesse wilhelmine marie og prinds frederik carl christian, med et digt : bryllupsfesten, og indeholdende : haarlokkerne, hyrdedrengen, legetøiet i ørkenen, mac lean. - n. f. s. grundtvigs christelige prædikener eller søndagsbog. det bind. ethalvt ark. - holbergs gallerie, ste hæfte, tilegnet hs. majestæt kongen, indeholdende: den politiske kandestøber, jacob v. thyboe og barselstuen, malet af lorenzen, stukket af clemmens, heuer og haas. reinhard, eller den hemmelige opdragelse, ny roman af lasontaine. - valgte stykker af den græske anthologie, revideret text, metrisk fordanskning og oplysende anmærkninger. ste hæfte. (trykt paa det fyenske literaire selskabs bekostning, og jndtægten bestemt til et legat for unge grækeres underviisning, hvilket legat bestyres af biskop münter, i forening med fyens biskop.). sane valentiins dag, eller den smukke pige i perth, ny koman af w. scott. oversat efter originalen, af dr. og prof. s. meisling. ste deel. - eyr, et medicinsk tidsskrivt, , die binds de hæfte.
|
non-fiction
| null |
thi_010673
|
af dehlenschlagers nye poetiske skrivter er nu første bind udkommet. det er trykt paa fiin fransk papiir med smukke typper, i stor duodez, og indeholder det episke digt hrolf krake, hvoraf manhar hørt en prøve offentligen declammeret af hr. skuespiller nielsen. j fortalen siger digteren: at han, efter ewald, ikke har villet skrive et sørgespilaf dette emne.
|
non-fiction
| null |
thi_010750
|
fra peer jyde" læses i randers avis med overskrift, til den, det vedkommer" følgende digt der ogsaa kunne være anvendeligt til andre stædets thornuhre) du, som mægter her at bydeover thornuhrets gang, dig i ydmyghed en jyde gjør en bøn i ringe sang. tiden har, man siger, vinger. det er muligt! lad saa gaae men, naar sex for fem det ringer, faaer den her forlorne paa. er det uhrets egne nykker, denne strid med sol og tid eller er det dig, som rykker, stakkels viser hid og did? hvis vor tid vedbliver at skyde her i randers slig en fart; da god morgen!" randersjyde, til god aften!" svarer snart. see derfor, o kjære klokker, du med løbske tid faaer bugt! thi forretnings=gang kun rokker. slig en phastontisk flugt.
|
non-fiction
| null |
thi_010751
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.