text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | feuilleton_id
stringclasses 180
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ |
|---|---|---|---|
da buenos ayres er uden porte, saa ved manikke nøie naar man er i staden; men man seer lange, temmelig brede gader, som gjennemskjære hinanden i rette vinkler, med huse, der staaer i temmelig lige linie; dette syn bringer en et øjeblik til at glemme strandbredden, som man nyelig har forladt. jeg aandede friere; men havde ikke endnu tid til at ønske mig til lykke; thi jeg lagde mærke til, at næsten alle disse gader, ikke vare brolagte, og at mellem to meget smale og slet vedligeholdte fortoge, hvorpaa fodgjængeren med møie arbeider sig frem, findes en afgrund af snavs, hvori vogn og heste kunne synke ned saaledes, som i polen, naar det tøer, og herpaa saae jeg meget snart exempel.
|
fiction
|
thi_buenos-aires_a
|
thi_001835
|
til denne smutsighed i gaderne kommer endnu, at heste, oxer og hunde blive liggende paa stedet hvor de krepere, og at man ikke let kan komme tvers over gaden, uden at faae stanken, af disse kadavere i næsen, som man ikke kan komme frem for, uden ved hvert skridt at staae i fare for at brække arme og been paa det smale fortog, formedelst den mængde trin, huller og afsatser af alle slags hvormed det er besaaethusene bestaae blot af en kielder=etage, nedpe finder manblandt hundrede, et, som har mere. jeg troede at grunden til denne bygningsmaade maa ligge i de hyppige jordskjælv; og at disse maatte have ført uheld med sig, som beboerne endnu ikke have forglemt.
|
fiction
|
thi_buenos-aires_a
|
thi_001836
|
til de offentlige promenader, tjener blot en hundrede skridt lang plads, hvorpaa befindes nogle bænke, og som er bedækket med oxeknogler, ruinerne af buenos ayres velstand.
|
fiction
|
thi_buenos-aires_a
|
thi_001837
|
denne spadseergang ligger ved platastrømmens strandbred, men den sørgelige udsigt af ruineer. og negerbytter, som omgive den paa den ene side, medens at floden indskrænker den paa denanden side, danner deraf en slags ubehage lig snæver gade, som selv de meest uforskrækkede spadseergjængere ikke besøge. et gammelt magasin, som sandsynligviis indeholder materialier til skibsbygning, har man indrettet til theater; men det har beholdt tilbage en slags ækel lugt af tjære og beeg, som faa menneskerkunne fordrage. da ingen skuespillere ankom me meer fra europa, faa har man af landets jndfødte, dannet en troup, og den første acteur, deri, er en barbeer, hvis barbeerstue bliver meget besøgt, og som ikke er lidet stolt af at være primus inter pares, naar det kommer an paaat tage et skjæg af, aarelade, og frisere. den gives der slet intet sted for fornøielse, hverken i nærheden af, eller i selve staden, og vil manforlade den, for at indaande frisk luft, saa løber man i fare for at synke ned til halsen i snavs eller ogsaa tver man tilbage, af frygt for at blive antastet af vilde hunde, røvere og tigere. (fortsættes.)
|
fiction
|
thi_buenos-aires_a
|
thi_001838
|
blandet. ved godset hviderup i skaane har nylig tildraget sig en her i norden usædvanlig hændelse. en kone havde for bedre at kunne arbeide, lagt sit barn til side paa marken, og da hun bortfjernede sig noget med de andre arbeidsfolk, slog en ørn ned og førte barnet bort med sig. da moderen hører barnets skrigen i luften, blev hun vanvittig, og den ulykkelige kone befinder sig nu i hospitalet i malmst. man har endnu ikke kundet opdage stedet, hvor ørnen har ført sit rov hen. no. hen.
|
non-fiction
| null |
thi_001839
|
buenos ayres. (sluttet.) ved min første reise gjennem buenos ayres, havde for kort tid siden fire tigere ved dagens anbrud befunden sig i selve staden, de havde om natten sat over havnen, og gjennemsvømmet en strækning af to til tre mile, maaskee have de ogsaa længe løbet omkring i gaderne om natten. da dagen brød frem, blev to boder aabnet, hvor just to tigere befandt sig i nærheden, enhver af dem gik ind, hver i sin bod. det første sted, var en pulperia sen art viinkielder) hvor tigeren satte sig rolig ned i contoiret, medens at pulpero (verten) i det bagre værelse udskyllede sine glasse. da han kom tilbage og blev den slemme gjest vaer, han havde faaet; flygtede han gjennem en bagdør, og løb til næste vagt. soldaterne, som hørte til et europæisk regiment, gik med ham tilbage til boden, som tigeren endnu ikke have forladt; den rørte sig ikke af stedet ved synet af sine fiender. den mestbehjertede af dem, som ikke kjendte sin modstanders styrke, gik løs paa den med de ord:
|
fiction
|
thi_buenos-aires_b
|
thi_001861
|
hvorledes! frygter j eder for et saadant dyr, og ville bibringe den et bajonet stik, som tigeren undviger, griber bajonetten og sammenbøier i den, som om det havde været et stykke blye; men endnu altid uden at forlade den plads, som den havde valgt sig. man blev nødt til at dræbe den ved flinteskud. den anden tiger, var kommen ind til en barbeer, som nyelig havde giftet sig med en attenaarig pige; i det øieblik, da man gjorde alting færdigt til barberens morgen forretninger. den unge, neppe paaklædte kone, som var beskjeftiget med at gjøre reent i boden, medens hendes mand var i et sideværelse sysselsat med at sætte en potte paa jlden med vand for at barbere med, holder dette vilde dyr for en stor hund; og raaber til hendes mand, at han skal jage den ud. denne kommer, seer faren, men isteden for at tænke paa sin kone, iler han igjen ind i sit kammer, og skriger: en tiger!" den ulykkelige forladte, styrter sig ind i et lille sovekammer hvori et barn, hun gav die befandt sig, og som hun vil bedække med hendes legeme. tigeren følger efter konen, hvis skrig er gjennemtrængende. manden benytter dette øieblik til at forlade huset for at hente hjelp. konen bliver af tigeren kastet til jorden, men uden at denne dog gjør det med hæftighed eller tilføier hende nogen skade, den søger blot i det hun ligger paa jorden, at holde hende fast under sine kløer. ti forskjellige gange forsørger hun at gjøre sig løs, staae op og springe bort, . men altid bliver hun igjen af tigeren bragt i sinforrige stilling, derved faaer hun ingen andre saar, end de, som hun ved tigerens kløer selv. skaffer sig, i det hun søger at gjøre sig løs fra den; kort sagt, den vil ikke videre end beherske hende. under denne kamp, seer dyrer, barnet i vuggen, og berører det selv ved sine bevægelser, men viser ingen lyst til at gjøre det til sit bytte. endelig kommer hjelp. en modig, bevæbnet mand. styrter sig løs paa tigeren, der vender sig om, og under et slag med labben, som tager øinene og hele huden af hovedet med, bliver den endnu bestandig ved at holde sin fange fast under sine kløer. det værelse hvori denne scene forefaldt, var blot adskildt fra barbeerboden ved en lærreds afdeling, som ikke rak lige op til loftet; man stiller møller derimod, stiger op derpaa, og lægger an paa dyret, som beholder uforandret sin stilling med den ulykkelige kone, og strækker, det under hendes gjentagne skrig til jorden; tor dette indgjød hende endnu en større skræk, den nemlig, at blive dræbt af sine egne befriere, i det de ville befrie hende fra en fare, som hun allerede i den tid, der var henløben under en saa skrækkelig angest, ikke meere frygter. den saa heltemodig saarede mand, døde tre dage efter i hospitalet. den unge, interessante kone, der selv har fortalt mig denne hændelse, paa samme sted, som den tildrog sig, havde faaet to og tredive saar, men hvoraf intet var farligt; hun, kunne selv vedblive at give hendes barn die.
|
fiction
|
thi_buenos-aires_b
|
thi_001862
|
begge de andre tigere dræbte man i gaderne, uden at de havde anrettet nogen ulykke.
|
fiction
|
thi_buenos-aires_b
|
thi_001863_a
|
hvad kan vente sig mere af en oxe end et brøll.
|
non-fiction
|
thi_oxe-broel_essay
|
thi_001863_b
|
sielden gaaer mennesket et skridt i verden, uden at det faaer anledning til at see sin opførsel og foretagender prangt bedømte og miskjendte, af mennesker som ofte staae langt tilbage i cultur og kundskaber, og det har derfor ofte anledning til med philosophisk taalmodighed at erfare sandheden af det ordsprog, hvad kan man ven, te sig mere af en oxe end et brøl. neppe træder den fattige yngling frem i verden, udrustet med alle de fortrin, som kundskaber, dannelse og en ædel tænkemaade kan skjænke mennesket, førend han maae taale at see sig fordunklet og tilsidesat af jevnaldrende, hvis eneste fortjeneste er et adeligt stamtræe eller en velfyldt pengepung : han maae ofte taale deres lapsestreger og høre deres dumme vittigheder, uden at kunne andet end i stilhed sande ordsproget: hvad kan man vente sig mere af en oxe end et brøl. hist træder den unge møe frem, skjøn som morgenrøden og som milton siger: med himlen i hendes øie, ynde i et hvert af hendes trin og i hendes hele væsen værdighed og kjerlighed. - uerfaren træder hun ind i verden, og troer i det mindste at et uskyldigt og ædelt hjerte sikkrer hende for tilsidesættelse men nei, plutus har allerede lukket hjerterne for de ædlere følelser, og ødslet sine gaver paa en anden dame i selskabet, som vel neppe har et qvintin sund forstand og er en sandremede d'amour, men alligevel er guddommelig, fortryllende, interessant, thi hun eier en , daler. kavaliererne slaae om hende, som sommerfugle, og den anden skjøndt et mønster, paa skjønhed og qvindelige fuldkommenheder, er glemt og tilsidesat, fordi fortuna har været hende, ugunstig. hvor ofte har hun ikke aarsag til at udraabe: ol hvor kan man vente sig mere af jer oxer end et brølhist den virksomme brave embedsmand, som anvendte en deel af sit liv, for at gavne staten og befæste sine medborgeres held og lykke, han venter sig, som løn for fine bastræbelser, fine medborgeres og underordnedes agtelse og kjerlighed. - hans hjerte siger ham at han fortjener den og dog maae han ofte see fine bedste hensigter, fine mindste handlinger miskjendte, fordømte af mennesker, der ikke allene, ikke forstaae en smule af hvad de bedømme, men hvis hjerne er ligesaa tom, som i deres tunge er elastisk, hvor uheldig er han ikke, hvis han ikke med styrke og philosophisk taal. mod kan sige, hvor kan man vente sig mere af en oxe end et brol.
|
non-fiction
|
thi_oxe-broel_essay
|
thi_001864
|
slottet kenilvorth. (af literarisches wochenblat der børsenhalle.) dette slot har tidens mægtige portnere slaaet, vidt aabent for enhver gjest og til enhver tid. og sandelig man bliver rigelig belønnet, og den skuffede forventning fuldkommen opveiet blot ved synet af ruinerne af et slot, hvis navn walter, scotts værk, ikke blot har gjort uforglemmeligt, men hans sjeldne genius i visse maader selv igjen opbygget og henstillet for os i sin hele majestæt, af et uforgjengeligere stof, end stene og jernere. neppe kan man tænke sig en mere, ophøiet og angribende ruine, end denne. den hæver sig op i veiret paa en høi midt i en yndig og skyggerlig egnet ædelt, stolt minde fra en ædel stolt tidsalder. den svære portbygning staaer endnu saa vel vedligeholdt, at den beboes af en forpagter familie. j et rummeligt værelse i samme, seer man en kaminjndfatning, af en marmor lignende masse og af godt billedhugger arbeide; derover staaer et kunstigt udskaaret træværk, begge ere levninger af de i bygninger i hiin deel af slottet, som den berømte leicester lod opbygge. foruden dette, er et hjørne vagttaarn paa den ydre muur: hanswursttaarnet (luns tower) bedst vedligeholdt. af det kjempemæssige cæsarstaarn cacsars tover) staae tre hovedmure endnu i sin kraft, paa mange steder sexten fod tykke, alt det øvrige, er en ophøiet labyrinth af ophøiede ruineer, mure, trapper og vinduesbuer, meere eller mindre ukjendelige; men som ere i en lille bog, der bliver tilbuden den ankommende af en hoden smaae, skrigende piger, meget godt beskrevne. den plan, som findes i denne lille bog og fremstillingen af slottet i elisabeths tider, ville være et meget priseligt tillæg til den tydske oversættelse af walter scotts fortræffelige fortælling, ligesom den er bleven det til den franske. hvem sad under disse vidtløftige ruiner, og saae den gjevne græshøi hæve sig i veiret, hvor det rige blomstertæppe udbreder sig, de vældige træer klynge sig tæt op til, og tyk ephen slynger sig uadskillelig op af murene, paa hvilke fløiel og silke i svære folder hang ned, eller ved hvilke et kostbart tafsel prunkede; - hvem saae skrigende ravne bygge sit rede og flyve ud og ind af de ødelagte gemakker, hørte vinden pibe i de ødelagte og tause. haller; - og tænkte sig derved de larmende dage - de vare sytten da den stolteste favorit af den meest herskesyge kone paa jorden, (hans naadige dronning, just i disse gemakker, beværtede og underholdt hende efter hiin egentlig pragtfulde tids pomp og pragt; - hvem skuede alt dette med aandrige og levende øine og saae ikke opstige fra de sammenfaldne hvælvinger, med skjærende latter og truende fingre, forgjengelighedens ondedæmon - der formanede ham med frygtelige geberder, og indgjød ham med en eneste fordreining af munden, den grusomste satire over den storhed, hvortil maaskee den forfængelige vandret troede sig selv hævet; medens alt omkring ham paa den vide jord, laae bedækket med et dunkelt slør, ja her maae den fortræffelige sir walter (eller hvem der ellers er forfatter til fortællingen kenilworth) have staaet; her maae en funkeaf begeistring være faldet i hans rige genialske siel, saa at han dyppede penselen i sandhedens og naturens stærke og flammende farver, øste at historiens sande kilde, og flettede det de aarhundredes muse, en af de skjønneste krandse, i hendes ak! alt for prydlose lokker.
|
non-fiction
| null |
thi_001874
|
blandet. skibet sjølax, kapt. c. j. thurman, bestemt fra lybek til bjørneborg, er total forliist paa sagøe ved øen aaland og kun mandskabet. tilligemed passagererne ere reddede. fra tønningen skrives: at i sidste svære storm, er et everskib, sandsynligviis die liebe, ført af skipper h. külpen, gandske gaaet under i eideren, og da man endnu ikke har hørt noget om dets mandskab, er det at befrygte, at det ogsaa erblevet et rov for bølgerne. lodsgalioten har beholdt sin standpunct, men den dertil hørende store seiljolle er gandske tabt og de brave lodser, som holdt vagt i samme, have desværre ogsaa salivet til. der driver meget vrag omkring i eideren, imidlertid er endnu ingen flere ulykkes=tilfælde paa vore kyster komne til vor kundskab. de simple sorter kaffe ere faldne i hamborg.
|
non-fiction
| null |
thi_001875
|
over det kjøbenhavnske adressekontoirs hurtigpresse læses nu en beskrivelse i handelstidenden. den har kostet , rbd., men istedetfor at der til at trykke adresse-avisen forhen brugtes bogtrykkersvende, er nu ved hurtigpressen ansat følgende personale: en mekanikus, som skal have stadigt og nøiagtigt tilsyn med maskinens gang, mænd til at drive svinghjulet, og drenge til afvexlende at indlægge papiret i pressen og udtage de aftrykte ark, samt en mand til at fugte og omslaae papiret, vaskeformerne m. m., hvortil den ældste af de hidtilværende trykkersvende er beholdt. af de antagne drenge ere faderløse. der er draget omsorg for at drengenes underviisning i den almueskole, hvortil de henhøre, fortsættes. denne hurtigpresses opfinder er en tydsker, könig fra eisleben; men det lykkedes ham først at bringe sin opfindelse i udøvelse i engeland, hvor han i aaret forenede sig med würtembergeren bauer, og de i london anlagte et værksted for saadanne presser. om deres fortrinlighed kan vel intet bedre beviis forlanges, end det, eieren af the times, den ældste besidder af en hurtigpresse, lod indrykke i ommeldte blad, i slutningen af decbr. f. a. fra den de novbr. - siger han - ere aar henrundne, siden vor avis første gang trykkedes med et mekanisk apparat, indtil den dag i dag, er den uafbrudt trykket paa den samme maade. publikum vil lige saa meget have overbeviist sig om dennes fordeel, som vi selv. dagligen overbevise os derom. bogtrykkerkunstens opdagelse bidrog til en omvæltning i videnskabernes : rige; leder nu hurtigpressens opdagelse til noget lignende - og kan saadant nægtes – hvo øiner da denne opdagelses følger: tirsdagen den de october, indtraf aalborg.
|
non-fiction
| null |
thi_001885
|
skjæbnens luner. (en fuldkommen sand tildragelse.) j arrad i ungarn levede en læge, dr. buchwald, som under krigen mellem østerrig og frankerig, tillige var overlægge ved hospitale, for de franske krigsfangne. til sin betiening havde han en af de franske fanger, som en dag bad ham om at vise barmhiertighed mod en af hans ulykkes kammerater, der maatte forgaae af elændighed, naar ikke et medlidende hjerte ville yde ham hjelp. han var falden i en komitets-herres (en justitsbetjents) lod, hvis søn han underviste; men havde det saa slet hos denne, at han kun fik fangekost, og maatte sove indsluttet hos de fangne, hvor han fortæredes af ureenlighed.
|
fiction
|
thi_quirks-of-fate
|
thi_001896
|
lad ham komme" sagde den menneskekjerliglæge, og det elændige menneske, fremstillede sig, bedækket med pjalter, og plaget med utøi, men var en ung mand, hvis indtagende physonomie, trodsliigfarven, gefaldt, og hvis anstand forraadte en god opdragelse. "hvem er de?" spurgte lægen. "jeg er sergeant-major var svaret, mit navn er henri penchant. jeg er meget ulykkelig, forbarm dem over mig, at jeg ikke skal omkomme af hunger og smudsighed. min i - ----- nærværende stilling, er ikke længere at udholde, giv de mig, ved underviisning, leilighed til at fortjene mit brød, jeg har sinderet og gjerne vil jeg arbeide for ikke at falde dem til byrde, saasnart de har udrevet mig af de nærværende skrækkelige forhold, der ere saa ødelæggende for mig hvori bestaae deres kundskaber." "jeg taler fransk, latin, engelsk og jtaliensk, forstaaer naturhistorie, chemie, physik, cammeral- og statsvidenskaben." lægen prøvede ham, og fandt udmærkede kundskaber. hans kone indvilgede, at rædde den ulykkelige, man tager ham i huset han bliver badet og reengjort, og i de anstændige klæder han erholder, vinder han snart familiens agtelse ved en fiin og høist dannet opførsel. dr. buchwald forskaffer ham jnformation hos en grev wenkheim, i statistikken og andre videnskaber, og denne byder ham maanedlig sylden, som han afslaaer. "min ven, sagde lægen: stolthed i deres stilling passer sig ikke. "godt, svarede han, jeg vil betragte det, som en dagløn, og modtage det, i haab om igjen, at kunne afbetale min gjeld.
|
fiction
|
thi_quirks-of-fate
|
thi_001897
|
j de lange vinteraften underholdninger, vinder den fremmede altid meere sin venskabelige værts agtelse og venskab, men nøie søger han at undgaae enhver samtale, om sine familie forhold, og blot ved at berøre denne streng, hensættes han i den dybeste sorgmodighed.
|
fiction
|
thi_quirks-of-fate
|
thi_001898
|
saaledes hengaaer et aar og derover, da en morgen, en kjøbmand fra arrad lader sig melde hos doctoren. "har de en fransk krigsfange hos dem, som kalder sig henri penchant? ja!" maae jeg tale med ham?" - han kommer. - min herre, er dette brev til dem ja det er. godt, saa er ogsaa denne anviisning paa , gylden bestemt for dem. "rigtig og for at de kan see, at dette er tilfældet, saa siger jeg dem, at inde i brevet maae være en egenhændigt pas fra ministeren fouche, formig. giv mig blot et øiebliks rolighed til at gjennemlæse brevet; haab og glæde have rystet mig for hæftigt. halvedeelen af anviisningen udbeder jeg mig strax, og paa den anden halvedeel en sikker vexel, at kunne hæve strax i wien.
|
fiction
|
thi_quirks-of-fate
|
thi_001899
|
han overlades til sig selv, og efter en times forløb, vender han tilbage til lægen og hans kone. min dyrebare ven, udraaber han, min gode fader, min deeltagende moder, jeg har dem at takke for mit liv, for denne lykkelige forandring i min skjebne og at meddele dem først min ulykkelige historie, er mig en hellig pligt. jeg hedder, ikke henry penchant, jeg er octavio segur, en søn af keiserens stor=ceremoniemester. general segur er min broder. hør min historie. jeg var over præfect i frankerig, en lykkelige mand og fader, da jeg i aaret , som alle præfecter fik i commission at samle stemmer, for napoleons valg som keiser. jeg gjorde det ikke. napoleon reiste gjennem mit departement, og da han saae mig, gjorde har mig de bittreste bebreidelser over min efterladenhed. "sire, sagde jeg aabenhiertig til ham. jeg er opvoxen med hertugen af denghien, han var min ømmeste ven. smerten over hans tab, kan aldrig udslettes af mit bryst, dette saar, kan aldrig læges." rasende forlod han mig, og truede mig med en skrækkelig hevn. jeg forudsaae min skjebne, og at en aldeles forsvinden for hans øine, af hans hænder blot kunde rædde mig jeg forlod frankerig, flygtede under et fremmenavn til holland, lod mit skjæg stærk voxe, for at gjøre mig ukjendelig, og gik derpaa til minbroders armeekorps, hvor jeg som gemeen soldat tog tjeneste og snart blev sergeant. videre befordring søgte jeg at undgaae, saa let det ogsaa havde været mig med mine kundskaber, for ikke at komme i nøiere forhold til de høiere officerer; og selv for min broder skjulte jeg hemmeligheden, om min tilværelse. jeg blev fangen, kom i deres venskabelige naboelav, og fandt i dem, min ven, min rædder, og min fader, først i denne stilling, erfoer jeg af en officeer, at min fader endnu bestandig begræd sin søns tab: at han kun bad keiseren, som overøste ham med foræringer og æresposter, om at give ham sin søn tilbage, og at denne, under den helligste forsikkring, at han intet vidste om mig, og at han intet skridt havde foretaget sig mod mig - havde givet befaling at søge mig overalt i hele riget, og at eftersporemig i enhver krog, jeg være levende eller død. - hele fem aar havde jeg tjent under min broder uden at give mig tilkjende for ham og havde intet erfaret om at keiseren havde forandret sit sindelav mod mig. jeg skrev nu fra mit fangenskab af til min fader, og erholdt det ømmeste brev, pengene og passet, for saa hurtigt som muligt, at kunne ile tilbage i hans arme. saameget ogsaa deres venskab rører mig, kan jeg dog ikke modstaae mit hiertes længsel. modtag derfor min inderlige tak, og lev altid vel!" de rørte hjerters taarer prydede paa begge sider disse fortræffelige menneskers hjertelige afskeed. grev segur reiste, men tilkjendegav endnu sin ædle tænkemaade ved flere foræringer. den menne, skekjerlige læge erholdt gylden, komitetsherrens søn, som han først havde givet jnformation, forærede han et kostbart skrivertøi. selv den fattige kone, hos hvem han i den første tid havde tilbetlet sig saa mangen drik mælk, saavelsom enhver, der havde givet ham det mindste beviis paa godhed og velvillie, fik beviser paa hans ædle erkjendelighed. fra paris af, fik dr. buchwald endnu grevens miniatur portrait i en meget kostbar jndfatning, en gulddaase med napoleons billede, og hans kone en kasse med kostbar damepynt, tilsendt. j aaret , meldte grev segur lægen endnu fra spanien at han var bleven commissair-ordonnateur.
|
fiction
|
thi_quirks-of-fate
|
thi_001900
|
en fortælling af dr. buchwalds egen mund, indenstaaer for sandheden af denne nøiagtig fortalte historie.
|
fiction
|
thi_quirks-of-fate
|
thi_001901
|
blandet. den amerikanske fregat brandywine opvækker stor opsigt, formedelst dens bygning. den er et af te skibe, hvoraf endnu ere under bygning i de forenede stater. til indkjøbes og tilberedes materialier, og alle skulle have skyts af en og samme kaliber, nemlig pundinger.
|
non-fiction
| null |
thi_001902
|
fregatten har paa hver side, paa dæk over hinanden, porte til karonader og til lange, kanoner. stormasten staaer usædvanlig langt, tilbage, som skal være et nyt experiment, og officererne forsikkre, de have paa hidfarten kun behøvet faa seil paa mesanmasten. den fulde besætning er mand, hvorunder lieutenanter, midshipmen og andre officerer. dens hele længde er fod, dens største brede , den er tons drægtig og stikker fod, tom. dybt i vandet.
|
non-fiction
| null |
thi_001903
|
da tigrissioden forleden gik over sine bredder, frelste nogle arabiske stammer sig paa den græsselige maade: at opoffre tilligemed deres hjorde, alle deres qvinder og børn, som de opstillede levende til en dæmning mod floden, medens de stærkere vandt tid til flugt.
|
non-fiction
| null |
thi_001904
|
portviin, burgunder, chateaux - margaux, st. julien, medde, biskop, kirsebærviin, rhinskviin, dreimadera, malvasier=madeira, rivesaltes og god gammel viin, ligesaa gl. st. croix rom, fransk pommerantz, punschextract, cognac og godt rom, faaes til de billigste priser paa apotheket.
|
non-fiction
| null |
thi_001923
|
den de october var rhinen ved manheimstegen fulde fod over den almindelige høide, som aarsag angiver man, at bodensøen var traadt oversine breder, ogsaa neckarfloden er stegen betydelig. som et beviis paa de europæiske tyrkers, og ægypternes forskjellige carakteer, læses fra alexandrien om skibsbesætningerne paa kapudan paschas flaade medens den laae der: at den bestod af det tøileløseste pak, og der boe mange græske i staden; men alligevel har ingen uordener tildraget sig; thi politiet er ligesaa virksomt, som usynligt, ved den ringeste allarm kommer vagten, som om den var manet frem af steenbroen. den strafværdige bliver greben og vee ham, hvis det er en tyrkj frankerige have flere floder traadt over deres bredder og anrettet stor skade. j lyon sprængte rhonefloden fire buer af den skjønne broe morand, mod hvilken en mængde flydende tømmer var dre, ven sammen. broteaux og en deel af guillotiere. staden stode under vand, et huus styrtede indman anslog værdien af det tømmer, der var dre, ven ned mod bryggen ogsaa en heel mølle var kommen seilende ned til , frankden berygtede gasbarone i jtalien, hvis bande i det hele bestod af personer, overgasig først, da han overalt var indsluttet, og ingen anden udvei saae, end enten at døe af hunger eller overgive sig. de havde nær myrdet generalvikaren i sezze, med hvem de underhandlede, for di han ikke ganske kunde love dem fri for strafmen bleve tilsidst alle saa rørte ved enhalvstuderet røver, tale, at de først bleve arresterede, da de syntes at angre det gjorte skridt og det begyndte oprør. herfra bragtes de til engelsborg, hvor gasbarone lod sig vie til en maitresse, der ingenlunde vilde skilles fra ham. de have ikke jernpaa, men have lov til hver dag at spadsere i den store gaard. j forrige maaned har man i prag iagttaget en overordentlig og pludselig falden og stigen af batometret, da det i to dage og to timer har faldet tom pariser linier, ligesom man ogsaa der, dende october om morgenen har seet en meget klar jldkugle med en lang hale, som drog fra v. s. v. til o. s. o. og gav et saa stærkt skin fra sig, at man kunne see den største ubetydelighed paa gaden. omtrent en minut efter dens udslukning, fulgte et saa stærk knald, at flere sovende menneskeri prag bleve opvaagnede ved samme, forskrækkedes og troede at en mortar et eller andetsteds var sprungen. med knaldet fulgte en dump allarm og en tordenlignende rullen. da man først hørte knaldet en minut efter at klarheden var udslukket, maae explosionen være skeet høit oppe i luften.
|
non-fiction
| null |
thi_001927
|
den gamle grev v. lapede, som nylig døde af smaakopper, vilde ingen lægemidler bruge, da han holdt det for unyttigt. hans studeringer sysselsatte ham lige til sidste øieblik, og han skrev fin sidste villie med samme fatning som ethvert andet dagværk. da han saae i speilet, sagde hans hvor den natur, hvis lidenskabelige beundrer jeg stedse har været, dog er utaknemmelig og kan mishandle mig saaledes!" j et fransk skrift læses følgende og carbonarerne: "j de sidste elleve aar har den carbonariske faction existeret i jtalien under en almindelig monarkisk eller republikansk regjering; den har udbredet sig over hele jtalien, undtagen i toscana, og paa de joniske øer, og hader ikke saameget regjeringerne, som udlændinger, der blive emploiere: de i jtalien. factionen har udarbeidet en constitution for et romersk rige, som er aftrykket i dette skrift. da napoleon opholdt sig paa elba fordrede de sammensvorne den plan at udraabe ham til romersk keiser og corresponderede med ham; men da han skuffede dem og landede i frankerige for at gjøre sig paa nye til keiser der; saa formaaede de den lettroende murat med en aldeles upaalidelig armee, at gjøre et forsøg paa jtaliens erobring. nogle holde det for mueligt, at det østerrigske hof afslog at tage deel i de i basel aabnede un derhandlinger fordi det har været underrettet om disse skjulte planer og den mienske congres har afsamme aarsag besluttet førend napoleons tilbagekomst fra elba, at lade ham transportere til st. helena. i underhandlingerne med napoleon, var der blevet ham tilbudt af de carbonaris en glimrende hofstat og en armee paa , mand.
|
non-fiction
| null |
thi_001930
|
den duelige optikus schönstadt i wienhar opfundet og taget monopol paa et kunstproduet, som han kalder peraskop. det er et perspectiv i form af en almindelig spadserestok, men besidder den egenskab, at man igjennem den kan see alt hvad er foregaaer indenfor ethvert med muur eller plankeværk indsluttet rum, uden at gjøre aabning i samme eller blive bemærket. ogsaa kan man, naar man befinder sig paa sit værelse, f. ex. sidder ved skriverbordet, uden at man behøver at see ud af vinduet, ved hielp af peraskopet iagtage grant alt hvad der foregaaer i paa gaden.
|
non-fiction
| null |
thi_001931
|
pistol læren (en sand anecdote.) paa et kaffehuus i r. sad en lille lav mand, røgte sin pibe og læste aviserne. han var gandske sort, men dog moderne paaklædt, en leerpide, et meget fiint hvidt kniplingskros og en hvidt halsetørklæde, var det eneste hvide i mandens hele paaklædning. kort derpaa stortede major von l. herind.
|
fiction
|
thi_pistol-læren
|
thi_001950
|
en mand, der gjorde en undtagelse fra hans andre kammerater, lagde sig ud med alle dem han saae; hvem enhver fornuftig gjerne gik af veien for, fordi han altid havde en jmpertinence. paa tungen. strax efter han fulgte lieutenanter og fændrikker. majoren var i lune. han traade hen bag den sorte mand, gav sig en air, og slukkede, som det lod til af forseelse, det lys, der stod ham nærmest. hans følge loe. den fremmede antændte det igjen rolig, og læste videre. nu kjendtmajoren sin mand. han turde byde ham hvad det skulle være. god aften, lille skolemester, sagde han, bød ham haanden og med samme greb, laae leerpiben i tusind stykker. marqueur, en anden pibe!" raabte den fremmede. de andre loe høiere. majoren kaldte den lille sorte mand en fortræffelig karl, da imidlertid intet videre var at foretage med ham, og majoren blev indbuden til et partie bhist, saa gikhan med sin lille sulte ind i næste værelse, og man lod den sorte mand sidde. denne læste aviserne, røgte sin pibe og draksin thee, uden at yttre endog det mindste tegn paa uvillie over hiin infame haan, efter en lang stund stod han opgik ind i sideværelset hvor majoren spilte, traade hen forham, tog ham foran i den ene knap paa brystet. og sagde: "min herre, i morgen tidlig skyd vimed hinanden. "saa, saa, faldt majoren ham leende indi ordet, bringer den herr skolemester hans fibel med. de hav ingen skam af at skyd med mig, jeg er søe=kaptain i englisk tjeneste. morgen tidlig klokken sex, ved enden af dammen, hvor den meget busk er. kaptainen gik bort, uden at sige et ord videre. majoren loe endnu længe over den lille skolemester, men vittigheden ville ikke længer ret flyde for ham. den sorte mand maatte have seet ham skrækkelig alvorlig i ansigtet, han blev adspredt, gjorde de meest paafaldende feil i spillet, og han, som ellers jngen torde nærme sig med den ringeste spot, tang, da nogle officerer temmelig drøit, . gave ham at forstaae, at da den sorte skolers forstlection allerede i dag havde slaaet saa godt anmaatte man i morgen endnu vente det ville gaae bedre. hele selskabet fra i gaar, viste sig med major ren, den følgende morgen paa den betegnede plet. kaptainen ventede dem allerede. han havde sin prægtige uniform paa. man hilsede hinanden gjensidig meget artig. da majorens ledsagere mærkede at kaptainen ingen secundant havde hos sig, tilbød en af dem sig at være det.
|
fiction
|
thi_pistol-læren
|
thi_001951
|
min herre, svarede søekaptainen, gjeg ikke bruger nogen sekundant. jeg hav min jokel hos mig. fald jeg, veed jeg hvad er at gjøre. de ere alle officerer af en armee, som jeg elsk og agter meget høit, de vil vel mig ikke ladgjør uret eller vold. hr. major, hvis de ikke hav pistol, som er god, saa kan de vælgen af min han raabte paa jokeien, denne kom frem med en maroquin kasse under armen. kaptainen aabnede den. fra fløiels futteralet fremblinkede. fire kostbare pistoler. majoren takkede; men meente han var bedst øvet i at bruge sine egne pistoler. han var ualmindelig alvorlig og høitidelig. saaledes havde endnu intet menneske seet ham, søecaptainens maade at gaae frem, bragte ham ud af fatning. j disse rolige, faste ansigtstræk laae hans død. pistolerne bleve ladede, femten skridt bleve af maalte. modstanderne stode paa deres pladse, min herre, sagde majorens sekundant til søekaptainen, de er den fornærmede part. den har det første skud. kaptainen lagde an. dødsstille herskede i den halvreds tilskuerne havde dannet. majoren, blegnede. kaptainen trak sin pistol tilbage. "da den hr. major ikke vil faae det andet skud, naar jeg hav det første, skal den hr. major først skydhr. kaptain, svarede sekundagen: de synes at være megen sikker i deres konst. saa meget ædlere er det, at de renuncerer paa det første skud. men jeg, vi alle her, kunne ikke tillade det. de staaer her allene, uden sekundanter. de har givet sig under vor beskyttelse, under vore love. skyd de. itte synes sikker i min konst, men en sikker. jeg ikke vind kan giør. min pistol skyd meget godt. skal selv see. joken, raabte han til mennesket paa engelsk, kast noget op i luften; det unge menneske tog sit lommetørklæde fremnei, noget mindre, perg eller en knap, eller saadan noget. jokeyen tog en plomme op af lommen. godt, raabte kaptainen kast den høit op i luften, drengen gjorde det, kaptainen sigtede, skjød, og plommen flot sprøitende, i tusind stykker fra hinanden. en panisk ærefrygt bemægtigede sig de omkringstaaende. majoren var allerede levende død. hans læber zittrede. han ville synes behjertet, han ville mundtlig bevidne kaptainen sin beundring, men han kunde ikke tale, struben var som føret til paa ham. han kunne intet faae frem. han kunne neppe drage aande, halsbindet maae have trykket ham. kaptainen talede intet ord om hans plommeskud. han ladede i sekundantens nærværelse. paa nye sin pistol, og stillede sig paa sin plads. ogsaa majoren fattede igjen posto. han havde igjen fattet sig en smule. "skyd de, hr. major. majoren skjød og feillede. "skyd endnu engang, hr. major. de har sigtet ikke godt. falder jeg, er det en lykke for de andre herrer her. har leet gaaraftes alle, maae alle see i min pistol, en efter den anden. disse ord traf hans ledsagere, som om det havde været dødsengelen. enhver ønskede i hans inderste at han ikke havde leet. sekundanten havde intet mere imod det andet skud. majoren, skjød for dem alle, laae det alvorlige uhyre ikke ) dødt i sanden, skjød han dem alle ihiel som spurver. den overbeviisning havde enhver. majoren lagde an. det blev ham sort og hvidt for øinene. manden saae ham fast og rolig indi ansigtet. "j gaar, sagde han endelig leende. var jeg deres lille skolemester, i dag maae jeg vær deres støre. de hold for høit. saaledes vil de ikke træffe mig. majoren skjød og feilede, en kold febergysen foer igjennem alles lemmer. nu lagde kaptain an; men tog igjen, pistolen til sig. hr. major, de er et meget elændig menneske.
|
fiction
|
thi_pistol-læren
|
thi_001952
|
har spurgt gaaraftes; alle folk hav talt slet om dem. de er død to minutter. er de færdig med dem selv, med verden og med store gud. beed andægtig. alle mennesker bede de af, som de hav fornærmet. og gud forbarme sig over deres siel. mine herrer, hatten af: naar vi tal med den gandske verdens store mester, maa vi være med ubedækket hoved. bed demajor alle toge hattene af, jokeyen sin hue. jngen kunde holde en lem stille, saa havde mandens simple tale angrebet dem. hjertet slog saa høit paa majoren, at man kunne høre det. han stod paa den skrækkelige broe, der skiller mellem liv og død. hans bedende blik stor mod skyerne. "amen" lød fra de omkring staaendes læber. plommen, plommen, havde rørt hjerterne.
|
fiction
|
thi_pistol-læren
|
thi_001953
|
alle bedækkede sig igjen, majorens dødsstund, var slaget. han havde ingen draabe blod mere i ansigtet, og sittrede saa hæftig, at han ikke kunderstaae lige op. for at ende hans qval, lagde kaptainen rask an, sigtede, drog tilbage, gav sin pistol til jokeyen. og sagde fortrædelig: "det menneske er ikke værdt engelsk krudt, og gik. om aftenen viste han sig igjen sort paaklædt i kaffehuset, men ingen ville mere slaae sig til riddet paa ham. majoren tog sin afskeed.
|
fiction
|
thi_pistol-læren
|
thi_001954
|
j anledning af det nyelig stiftede selskab for dampskibsfarten paa rhinen, spørger speierzeitung: om den, som schillers digte skal fremkomme ved prænumeration, oberst accurto, der fører et østerrisk krigsskib, kom i begyndelsen af septbr. paa smyrnas reed, og bragte med sig sex græske mistiks og en baad, som han formedelst udøvet søerøverie havde bemægtiget sig i mykone, hvor han ogsaa havde boret et i grund. skipperen holdt han sluttet i jern, ombord.
|
non-fiction
| null |
thi_001958
|
marques v. maranhave lord cochrane), har tabt alle sine poster, værdigheder og tiller. han har ogsaa i de offentlige blade fralagt sig en mængde rygter, der gik om ham: han har ingen gjeld, har altsaa ikke kundet blive citeret eller have sogt lovene om beskyttelse mod sine creditorer, han har ikke foræret sir walter scott montezumas dolk, som han slet ikke har seet og hans gemalinde har heller aldrig ombragt nogen røver.
|
non-fiction
| null |
thi_001972
|
keiser alexander. (sand anecdote.) foraaret til det hemmelighedsfulde aar , havde udbredt sine velsignelser over europas marker. riig paa disse, var det og riig paa forventninger, frygt og haab. en stor deel af enropa rustede sig, tvungen ved verdens bestormerens overlegenhed, til frygtelig kamp mod rusland. den koldssalske franske hær nærmede sig alt mere og mere og havde allerede overskredet dette riges grændser ved kawno. dets undergang synes vist. troløshed og forræderie hanede den veien. polen haabede ved denne at tilkjempe sig sin uafhængighed. den russiske hærtrak sig tilbage.
|
fiction
|
thi_kejser-alexander
|
thi_001989
|
under dette tidspunct forlod keiseren residentsen for at begive sig til armeen. jndviet af den høieste gjestligheds hænder, beredte han sig til kjempekampen. snart havde han gamle ruslands grændser paa ryggen og befandt sig med sit følge i polen, ikke langt fra krigs=skuepladsen; da paa en skjøn men luun foraarsdag, den keiserlige vogn gik i stykker, i nærheden af en polsk stormands gods, hvilket nødsagede ham til at vente indtil den kunne blive istandsat.
|
fiction
|
thi_kejser-alexander
|
thi_001990
|
keiseren, iført en let, simpel overkjole, klædt, som en almindelig officeer, forlod vognen og gik tankefuld ind i en stadselig lindealler, der førte til et nærliggende gods, og som ydede ham dens løvrige skygge. hensunken i tanker, var han allerede kommen i nærheden af slottet, da fra et aabent vindue af samme, en himmelsk musiks melodier, ledsaget af en qvindelig udtryksfuld sang. lod ham imøde. han var ganske øre - og ilede for nærmere at lære at kjende den elskværdige sangerinde. jngen opholdt ham, thi den skjønne aften havde lokket eieren og den største deel af beboerne ud i det frie. sagte sneg han sig opad marmortrappen. musikkens toner vare hans ledsager - han stod allerede bag ved sangerindens stoel, og tvang sig til neppe at ande. damen gik fra en smeltende adagio, over til en allegro, og derpaa til en bataille. vilde phantasier lød fra de tonende strænge. udtryk og følelse ledsagede hendes spil - en enthusiasmefor noget, syntes at besiæle hende - hun pauserede endelig, og lænnede sig udmattet tildage paa hendes stoel. et bifaldsklap af keiseren lønnede spillerinden, som i det hun faae sig om, vel rødede overraskelse, men ingenlunde undseelighed. en sjelden, den fine, dannede polakkerinde egen gratie, viste sig i hendes hele væsen. - med en skjønhed, ynde og utvungenhed, som maatte imodstaae, lig indtage, modtog hun den ubekjendte gjest, og underholdt sig med ham i det franske sprog. vant til daglig, ja næsten enhver time, at erholde besøg af fordireisende officerer, som begavsig til armeen, holdt hun keiseren i hans jevne simple overkjole for en af dem, og lod samtalensom forraadte aand og følelse, glide hen over alle slags gienstande. snart erfor han at hun var datter i huset og at hendes fader stardser, sky var paa jagt. . hun ringede. der blev bragt forfriskninger frem og keiseren maatte tage plads paa den nærstaaende sopha. gjerne indvilligede, han derda han desuden selv var en smule træt, og var blevet indtaget af den unge dames skjønhed; hendes hele tornure og i særdeleshed hendes utvungne underholdning. samtalen giktilsidst ud over politikken og den daværende krig, her forraadte hun kun alt for tydelig hendes partiskhed for napoleon, og lagde en tænkemaade for dagen, der ikke passede sig for en russisk undersaat, og især mod en hende fuldkommen fremmed officeer. hun dadlede bittert det russiske cabinets foretagender, dets forholdsregler og hele handlemaade, roste derimod napoleonsskarpsindighed, hans gennie og foretagelsesaandog forglemte sig endog saaledes, at hun skred til personligheder mod keiseren selv, ved det hunsagde: "medens alexander i petersburg gjør cuur. til damerne, har fienden overskredet vore grændser, slaaer vore hære, og ødelægger vore besiddelser - kan det have andet end dette riges undergang til følge?" forgiæves søgte keiseren, hvem, med sin hele bekjendte hjertensgodhed, dog denne samtale begyndte at blive byrde fuld at henlede samtalen paa andre gjenstand, de, men den unge damt synes med villie at føre den hen derpaa igjen. jmidlertid bestræbede dos den velvillige monark sig for at overbevise hende om at hun feilede og om nødvendigheden for det russiske kabinet at handle saaledes. forgiæves, hun blev hendes nations caracteer, og monarken sit ædle hjerte, troe. i dette øjeblik rullede starostens jagtequipage ind. han traade ind i værelset og ville neppe tre sine egne øine, da han saae og kjendte keiseren. da han havde opholdt sig tidligere ved hoffet i petersburg, havde denne elskværdige monarks ansigtstræk, men ikke hans hengivenhed og troskab for ham, indpræget sig dybt i hans siel i det han satte alting tilside, bøiede han strax sine knæe for ham, og sagde. "hvilken velgjørende guddom, har jeg at takke for den undsigelige lykke, at seer min keiser hos mig. den gjenkjendte monark loe, og forskrækkedes tillige, thi den unge dame var afmægtig junken tilbage, paa sophaen. han bød hende hjelpsomt sin flacon, og var deeltagende sysselsat med at bringe. hende igjen til sig selv. kammerpigen ilede tillivløs blev hun baaret bort. dette gjorde faderen bestyrtet og synes ham uforklarligt, da han, ved sin indtrædelse i værelset fandt begge, som det syntes i en fortrolig samtale. velvillig underrettede keiseren ham om den sandsynlige aarsag dertil. faderen blegnede synlig, styrtede til monarkens fødder, og bad om naade og skaansel for sin datter, i det han gjerne og villigunderkastede sig enhver straf. rørt bød monarken ham staae op, satte sig ved hans side, og tilgav villig og gjerne." j hans hele opførsel, et hvert af hans blikke, malede sig hans skjønnejmidlertid har keiserens istandsatte eqvikjørt frem. en adjutant traade ind og meldte, at den allerede ventede ved slotsgaarden. forgjeves opbod stardsten alle sine overtalelsesgaver, for at beholde ham natten over paa sit slot. jeg maae ile, sagde keiseren spøgende, for at indhente mine forsømte pligter!" han erkyndigede sig derpaa efter datterens velbefindende, og bad om, da han hørte at hun var kommen sig igien af sin skræk, at han maatte sige hende et leyel. . commed paa sine ansgade . bleg og skjælvende nærmede sig, efter at manhavde lovet hende keiserens tilgivelse, den skjønne frimodige, og styrtede ned for den ædte fyrstes fødder. kjerlighedsfuld og blid løftede han hende op, og kyste hende paa panden. derpaa drog han en kostbar ring af sin finger, og overrakte hende den med de ord: denne ring være dem et pant paa min tilgivelse og fremtidige bevaagenhed, men tilligeen erindring om, at de ikke i fremtiden udlader dem om anliggender, som de ikke forstaaer at bedømme! give han bukkede sig, gik og efterlod alle tilsta, deværende i tans beundring over hans ædelmod. han gik, som en kjer fader til fine ventende børn, til hans af national følelse befielede hære. og omendskjøndt først sildig, ved tusende tror undersaatteres blod, seiren blev tilkjempet, og de russiske hærføreres vise plan blev kronet med hæld, saa har dog europa, rusland og dens elskværdige behersker, at takke for sin frihed, der af denne ødelæggende krig, liig en fugl phønix fremsteeg af sin aske. (lesefrüchte, des bind .)
|
fiction
|
thi_kejser-alexander
|
thi_001991
|
blandet. fra gent skrives, at da catholikernes antal, som daglig melde sig, for at blive optagne som protestantere, er meget stort og fører det ubehagelige med sig, at dette skridt bliver paafaldende, saa bar det ærværdige geistlige selskab der, besluttet at give enhver, som ønsker det, frie adgang til det hellige sacramente, uden foreløbigen at underkaste ham nogen prøvelse eller afsværgelse: saavelsom ogsaa at alle børn, som for at dødes, blive bragte til deres templer, skulle at denne grund ansees som reformeerte.
|
non-fiction
| null |
thi_002105
|
fredagen den de december , om morgenen kl. , holdes registerings=forretning i dødsboet, efter afgangne hans christensen i seierskild, i ydbye sogn; hvilket til efterretning: for vedkommende bekjendtgjøres. vestervigkløster den de december . fischer. skiftet efter afdøde sognefoged peder jenen munk, af jestrup, i lyngs sogn, foretages til slatning paa hassing-refs herreders contoir paa vestervigkloster, næstkommende onsdag den de december , om formiddagen klokken, slet. dette bekjendtgjøres til efterretning, . dem, som under skiftet maatte have noget at varetage. vesteldigklofter den de december . ningen aartaaende. fischer. - mandagen den de december om formiddagen kl. slet, bliver i den i vesterbye forhen boende jens thomsens opbudsboe holdet samling, ved hvilken boet formenes at blive sluttet. vestervigkloster den de december . fischer.
|
non-fiction
| null |
thi_002176
|
indenlandsk. - kjøbenhavn. man siger, at den respective sjouer corporation skal have besluttet, at give dr. j. l. heiberg en foræring af et indvendigen forgyldt blækhorn af fiint sølv med følgende jndskrift: paa den ene side, kong salamon og jørgen hattemager og paa den anden: "komsnart igjen med saadan en en skrivelse fra corsøer, indført i kjøbenhavns skilderi no. , angaaende heibergsstykke : kong salomon og jørgen hattemager: vor fetter hattemageren og min nabo tobakspinderen ere færdige at gaae i graven over den spoog spee, at blive gjort løier med paa hovedstadens skueplads. tobakspinderen har svoret paa, at han ved leilighed skal opvarte ophavnsmanden til dette spilop med en priis tobak, der nok skal betageham lysten til at skjæmte med tobakspindere, og hattemager & har besluttet at formaae alle fine laugsbrødre i hele landet til, aldrig at forfærdige oppudse eller vende nogen hat for ham eller nogen af hans tilhængere. i fire dage har intet menneskekunnet saa meget som faae oppudseet eller kantet en hat hos ham, hvorover der er opstaaet stor forlegenhed i byen. han har den tid været beskjæftiget med at udarbeide en klage over vedkommende jngen kan forestille sig hvad sensation denne sahar gjort heri byen. der skulle netop have været bal samme aften, da avisen indløb, men der blev intet af. somme folk frygter for at alt hvad viforetage os, i fremtiden vil bringes paa skuepladsen, men jeg haaber, at det har ingen nød, og at man i tider, hvor man er saa meget for forandring. de næste gange vil trække andre kjøbstæder frem." helsingøer den te decbr. det brigskib som er strandet tæt under byen, har en meget kostbar ladning, hvoraf en deel, da skibet staaer fuldaf vand, er bleven bedærvet; den bestaar af: champagneviin, karteboller, gummi sennegal, og arabicum, damepynt, optiske, chirurgiske og andre jnstrumenter, værker til uhre sølvtøi, &c. skibet var bestemt fra rouen til st. petersborg. kjøbenhavns torvepriser, den de december. rug rbd. mk. s. a rbd. m. hvede rbd. mk. a rbd. mk. byg rbd. mk. s. a rbd. mk. havre rbd. mk. a rbd. ærter rbd. mk. a rbd. pr. tønde. røget flesk rbd. mk. s. a. rbd. mk. s. grønsaltet flesk rbd. s. a rbd. mk. s. pr. lpd. smør rbd. a. rbd. fjerdingen. æg mk. s. a mk. snesen.
|
non-fiction
| null |
thi_002233
|
j sognet timere i kongeriget reapel, blev nyelig en røverbande omtinget og indsluttet af gensdarmer og borgergarden, i et huus, hvoriden havde forsamler sig; og efter en fortvivlet modstand, hvori en gensvar, og een af borgergarden omkom, og andre paa begge sider bleve saarede, blev resten af røverne fangen.
|
non-fiction
| null |
thi_002239
|
følgende hiertebrækkende digt til en dydædt, og dydziret frøken laurette v. bramhalt, i anledning af hendes mariage findes indsendt : aarhuus avis no. jeg seer dem nærme dem til kjærlighedens tempel, jeg frøken=krandsen seer dem offre hymens gud, den frøken krands, de har som hver en dydsexempel; dydited frøken nu de standet altsaa brud de stander altsaa brud, bydzired yndig frøken og med dybenzived de den stedse og adlød; de unde hele tal og elsked aldrig brøken, og godt i hele tal derfor til dem nedflød.
|
non-fiction
| null |
thi_002258
|
en mængde familier ere siden tractaten med brasilien blev afsluttet, afreiste dertil, og mange flere ville følge.
|
non-fiction
| null |
thi_002290
|
j følge en, med en anden magt afsluttet tractat skal al negerhandel i brasilien fra udlandet af, efter aars forløb være afskaffet.
|
non-fiction
| null |
thi_002329
|
indenlandsk. fra de decbr. til de decbr er i kjøbenhavn begravet , personer, hvoraf havde dræbt sig selv, vare omkomne ved ulykkelige hændelser, vare fundne døde, vare døde af kopperne og havde drukken sig ihiel. j samme tid er født , børn, hvoraf drenge og piger; altsaa flere døde end fødte.
|
non-fiction
| null |
thi_002395
|
noget om lady efter stanhope. lady stanhope boer nu henimod en halvanden miil vei fra staden sidon paa toppen af en høi, hvor der for har staaet et kloster: maralius, som nu the lades huus kaldes, og som tildeels ere bygget af disses ruineer. det er kun omgivet af et lidet antal træer. j baggrunden af landskabet viser sig blot nogne høie, men prægtig er udsigten til sidon, til dens haver og havbugt. som overbringer af to anbefalings skrivelser, til lady stanhopee, af hvilken den ene var fra en at hendes fortroeligste veninder, tvivlede jeg ikke paa at faae adgang til hende: men ulykken ville at min betjent havde glemt min vigtigste anbefaling. paa mit værelse i sidon, og den anden blev ikke lagt synderlig mærke til. i det lille kammerhvori man førte mig ind, hang en arabisk landse af en overordentlig længde. efter faa øieblikske traadte miss w. den eneste engelænderinde, som lady stanhope havde beholdt hos sig derind, og bevidnede mig i ladyens navn i de artigste udtrykke, at det gjorde hende ondt, at hun ikke kunne afvige fra hendes ubrødelig overholdte regel, ikke at see nogen fremmed engelsk reisende. denne overordentlige kone, har imidlertid ikke beholdt noget tilbage af hiin chevaleriske og raske foretagelsessaand, som hun førte med til palmra og andre farlige egne af orienten, hendes sundhed er ødelagt, hun er nærvesvag, i den senere tid sætter hun megen tillid til stjernetyderie og til en ærværdig arabers videnskab, som beskjæftiger sig dermed og ofte kommer til maralius. allerede i lang tidhar hun været vant til først klokken om morgenen at gaae til seng, og at staae op igjen klokken om eftermiddagen; kjød spiser hun næsten aldrig; men istædenfor dette, har hun stort forraad af udsøgte vine og af alle i orienten, bekjendte confiturer. endskjøndt hun selv har antaget den skik, at sætte sig ned paa fod=tæppet og spise med fingrene, saa faaer dog enhver europæer, som beføler hende, et bord med knivog gafler, betynget med en stor mængde retter. hun holder arabiske domestikker af begge kjøn; de, hun havde bragt med sig fra engeland, har hunfor lang tid siden skikket tilbage. ride giør hun kun sjelden, endskjøndt hun har et dusin kostbare arabiske heste i stalden. en ven, som ofte besøger hende, har forsikkret mig, at hendes conversation er meget behagelig; men hun knytter sjelden sin saadan, uden i den rædsomme midnatstime, da . er det at hendes hele elskværdige carretter udvikker, sig. hun taler det arabiske temmelig flydende, og er meget fortroelig med alle orientalske skikke. efter hvad hun siger, har hun blandt de tyrkiske fruentimmer funden fortræffelige beundringsværdige caracterer, men aldrig blandt de græske. ved det fruentimmer af hendes egen nation, der maatte opholde sig nogen tid i marilius, hun ville blive fordømt til bestandig indspærrelse, og torde, hvis derkom en scheick eller tyrk i besøg, ikke allene ikke vise sig for denne, men maatte endog for denne holde sig paa det omhyggeligste skjult; thi den orientalske etiquette bliver her paa det strængeste fulgt. høist mærkværdig er ogsaa den jndflydelse, som lady st. har paa de tilgrændsende paschs og gouverneurer. en smyrnaisk kjøbmand af mit bekjendtskab, som vendte tilbage fra damas til beiruth med silke belæssede kammeler, blev underveis, angreben og tagen af paschaen af arre, som uden videre omstændigheder ville beholde alt. men fornævnte kjøbmand havde gjort denne handels speculation sammen med en riig moor i beiruth, som godt kjendte lady st. og ansøgte hende derfor skriftlig om hendes mægling. hun opfyldte hans bøn og paschaen lod strax ved hendes første billet, hans soldatre befale at udlevere kammelerne med deres ladning. lady st. har levet et aar i damas, og beboede et smukt huusi forstaden ; ofte naar hun klædt som mameluk, besteeg hendes hest, trængte folket sig med yttringer af beundring omkring hende. paa hendes reise til palmyra blev hun en heel dag igjennem forfulgt af en araberstamme. paa den dag, da denne ulykkelige stads beboere udraabte hende til deres dronning, er hun vist bleven behagelig og levende overrasket af den tanke, at hun var det første fruentimmer, der havde udført en saadan reise. hendes færdighed i at ride og hendes vedholdenhed i at udholde strabadser, gjorde hende snart ørkenen til et nyt fædreneland. morgenlænderne tale altid om hende med største agtelse. j det hele taget, bliver hun anseet for en dame af høi afkom, ja selv af nogle for en dronning. hun skikker de fornemmeste hoved anførere undertiden kostbare rustninger, og bliver der gjort hende en foræring, giver hun ofte indtil piastre i drikkepenge til overbringeren. hun er ædelmodig, gjestfrie og har et ophøiet væsen, der indgyder agtelse, som snart maatte give hende overvægt overmorgenlænderne. jmidlertid synes mig det maae være vanskeligt at finde en levemaade, som hun forrer i marilius, i mindste maade behagelig. kjerligheden til eventyr, og lysten til at gjøre streiftog i orienten, for at see hvorledes dens beboerbøiede sig for hende, har for lang tid siden maattet vige for ingetogenhed og overtroiske drømmerier, jmidlertid er hun dog fast besluttet aldrig at vende tilbage til hendes fædreneland, ogsaa ville hun, med den foragt, som hun affecterer at bære for hendes kjøn, dets sæder, og forkjælede qvindelige gemyt, neppe befinde sig vel blandt hendes nationsfruentimmer. endskiøndt hun under den falske forevending, at hun har grund til at klage overen eller to engelænderes opførsel, vægrer sig ved at lade nogensomhelst af sine landsmænd komme for sig, har hun dog ved flere leiligheder været dem behjelpelig. saaledes skjænkede hun engang i damas piastre til en reisende, som behøvede denne summa, for at kunne komme til jndien. en anden gang da en ulykkelig fransk lærd for hendes øine, blev skudt af nogle arabere, som laae skjulte bag en klippe, medens hun langt fra sit hjem var beskjeftiget med at aftegne et prospect, anvendte hun store summer paa at tilbagekjøbe hans bøger og papirer, for at skikke dem hjemtil hans familie, og meddeelte dem med det samme, alle nærmere omstændigheder ved denne ulykkelige tildragelse. (af litterairisches wochenblat der børsenhalle.)
|
fiction
| null |
thi_002425
|
udenlandsk. det har behaget hs. majestæt under te decallernaadigst at rescribere cancelliet, at allerhøistsamme har allernaadigst besluttet at tillægge deres høiheder prinds christian frederik, høistsammes gemalinde, prindsesse caroline amalie, prinds frederik carl christian, prinds frederik ferdinandog prindsesserne juliane sophie og louise charlotte, prædikat af, kongelig høihed," saaledes, at de herefter skulle føre og af alle benævnes med det ærenavn, kongelig høihed." i handels- og jndustrie-tidenden sees en afbildning af de saakaldte braunske saaler under fodtøi, som fortjene alle deres opmærksomhed, der i et saa sludfuldt klima som vores, ynde at kunne gaae tør og fødderne. opfinderen er den østerrigske stabslæge braun, og den hele jndretning bestaaer i, at der anbringes paa tværs underforbladet to stykker læder omtrent af samme høide, som hælen. en af udgiverne har ladet sig forfærdige af samme slags fodtøi og derved gjort den forandring, at istedetfor paa det braunske ere to stykker under den forreste deel af foden, brugen han kun eet stykke under ballen.
|
non-fiction
| null |
thi_002426
|
den altonaer merkur og hamborger korrespondent sees i denne tid at forsvare hinanden imod et ubeføiet udfald i algem. zeitung, over en artikel fra frankfurt. - denne enighed eller rettere sandhedskjerlighed imellem journalister, er overalt ikke saa fremmed andensteds f. ex. london, hvor de, uagtet deres forskjellige politiske anskuelser, dog staae alle som een mand, saasnart en af dem angribes i sin egenskab som journalist. j danmark (eller i det mindste i kjøbenhavner, som sidste no. af kjøbenhavns skilderie bemærker, det modsatte tilfældet. her didrager jngen mere til at nedsætte den periodiske litteratur, end netop de periodiske forfattere selv. et nyt opfundet spilleværk, thaumatrokaldet, finder stort bifald i london og i faa dage ere solgte deraf exemplarer. det bestaaer af en række af runde blade, gjennem midten af hvilke der gaaer en snor, hvis ender man kan tage fat i og ved dreining meddele bladet en svingende bevægelse, der bestaaer i en fortsat bevægelse. begge sider af bladet ere bemalede med forskjellige gienstande, som man, formedelst deres hurtige omdreien, paa eengang bliver vaer. saaledes seer man f. ex. de tørre grene af et træbeklæde sig med grønt løv, en skaldet bedække sig med en paryk, en sovende hurtigen aabne øjnene og slaae hænderne forskrækket sammen over hovedet &c. der mangler derved ikke paa moersomme og overraskende sammenstillinger. dr. rudelbach og licent. theol. holm agte at udgive en christelig huus og reise=skat, som skal indeholde et udvalg af de fortrinligste andagtsskrifter fra alle christelige aarhundreder. timoleon befrieren, et dramatisk digt af engraupach, en elegi over keiser alexanders sejerkronte hjemkomst , faaes tilkjøbs i det keiser: lige videnskabs academies boghandling.
|
non-fiction
| null |
thi_002470
|
den altonaer merkur og hamborger korrespondent sees i denne tid at forsvare hinanden imod et ubeføiet udfald i algem. zeitung, over en artikel fra frankfurt. - denne enighed eller rettere sandhedskjerlighed imellem journalister, er overalt ikke saa fremmed andensteds f. ex. london, hvor de, uagtet deres forskjellige politiske anskuelser, dog staae alle som een mand, saasnart en af dem angribes i sin egenskab som journalist. j danmark (eller i det mindste i kjøbenhavner, som sidste no. af kjøbenhavns skilderie bemærker, det modsatte tilfældet. her didrager jngen mere til at nedsætte den periodiske litteratur, end netop de periodiske forfattere selv. et nyt opfundet spilleværk, thaumatrokaldet, finder stort bifald i london og i faa dage ere solgte deraf exemplarer. det bestaaer af en række af runde blade, gjennem midten af hvilke der gaaer en snor, hvis ender man kan tage fat i og ved dreining meddele bladet en svingende bevægelse, der bestaaer i en fortsat bevægelse. begge sider af bladet ere bemalede med forskjellige gienstande, som man, formedelst deres hurtige omdreien, paa eengang bliver vaer. saaledes seer man f. ex. de tørre grene af et træbeklæde sig med grønt løv, en skaldet bedække sig med en paryk, en sovende hurtigen aabne øjnene og slaae hænderne forskrækket sammen over hovedet &c. der mangler derved ikke paa moersomme og overraskende sammenstillinger.
|
non-fiction
| null |
thi_002470a
|
dr. rudelbach og licent. theol. holm agte at udgive en christelig huus og reise=skat, som skal indeholde et udvalg af de fortrinligste andagtsskrifter fra alle christelige aarhundreder. timoleon befrieren, et dramatisk digt af engraupach, en elegi over keiser alexanders sejerkronte hjemkomst , faaes tilkjøbs i det keiser: lige videnskabs academies boghandling.
|
non-fiction
| null |
thi_002470b
|
j politievennen doleres over, at forlæggeren af nyeste skilderie af kjøbenhavn" fra indeværende aars begyndelse har besluttet, ikke at overladebladet til nogen klub, med mindre der for samme betales fom gange saa meget som andre holdere erlægge, altsaa rbd. aarlig, og selv da udleveres bladet ikkun maanedsviis. - en lov, som vanskelig lader sig overholde. skulde eiendomsretten kunne strække sig til aandsarbeider, da maatte først opfindes et middel til, at de kunlod sig læse engang - en kunst, som især vilde gavne avisskriverne! de tvende danske skibe, som under orkanen, strandede i gibraltar=bayen, vare galeasen frederik, af kbhvn., skpr. petersen, og briggen, union af st. thomas, skpr. ubedasorøe academies bibliothek har i denne tidfaaet en vis udsigt til interessant forøgelse, i det hr. pastor ridder bastholm i slagelse har, ved et af hs. majestæt kongen allernaadigst approberet tilbud, overladt academiet sin udvalgte bogsamling til eie, fra den tid af, han ei selv attraaer afbenyttelsen af samme. bogsamlingen, der bestandigen forøges, bestaaer for tiden af circa bind, hvoriblandt over kobberværker, mange historiske skrifter og gode udgaver af klassikkerne, og de vilkaar, paa hvilke han har tilbudet og overladt den, ere ligesaa hædrende for eieren, som fordeelagtige for academiet. ogsaa har hs. majestæt kongen i denne anledning behaget, ved direktionen for universitetet og de lærde skoler at lade pastor og ridder bastholm tilkjendegive sin allerhøieste tilfredshed.
|
non-fiction
| null |
thi_002532
|
fra petersburg skrives under de januar at undersøgelsen angaaende oprøret paa det hurtigste fortsættes. rebellernes plan skulle være, at tilintetgjøre den kriserlige familie, at plyndre alle eiendomme, at myrde de, der ikke hørte til complottet, kort sagt at udbrede alle anarchiets skrækkelige rædsler.
|
non-fiction
| null |
thi_002567
|
jeg har vundet mit væddemaal, kjære ven, og udbeder mig nu mine flasker madera tilsendte med budet. de vil erindre, at deres paastand ved vor sidste samtale var: at enhver udgiver af et offentligt blad kunde ved forsigtighed, i valget af hans jndrykkelser vogte sig for miskjendelse, og de lovede derpaa at give mig en prøve; min paastand derimod var: at jntet kan indrykkes i offentlige blade det være saa uskyldigt, saa taabeligt, saa latterligt det vil, at jo publikum; naar det ei kjender anledningen, deraf vil uddrage de ufordeelagtigste slutninger. de har ved deres løierlige brev til mig villet overbevise mig om det modsatte; men deri har de bedraget dem thi medens den ene af deres læsere finder lutterdumhed i brevet, fordi han forgiæves søgte efter den satire han forudsatte maatte ligge deri, troede en anden at have opdaget et, i tyk taage indhyllet, skumlerie, og jngen faldt paa, at det var et uskyldigt spøg mellem dem og mig. de har i deres brev min herre, villet vise det latterlige der i fremkommer i sproget ved anvendelsen af upassende ord og talemaader, forbunden med en fordreiet construction, ligesom og i tankegangen selv ved en forvirret forbindelse af heterogene jdeer, hvorom brevskriveren vel har hørt noget, men intet tydeligt begreb har; de har troet at de mate. rier de valgte til gienstand for deres spøg, vare saa aldeles bortfjernede fra alt, hvad der kunde hentydes paa noget enkelt jndividuum i deres egn, saa at deraf aldrig kunde uddrages nogen anden mening, end den de selv havde, nemlig: at forfatteren med frit forsæt havde vaaset til morskab for sig selv og andre, og dog forsikkrer jeg dem, at der neppe gives en eneste periode i deres brevhvori jo een eller anden har villet finde ondskab; men da denne ikke just var let at udlede af textens ord, og aldrig ville passe rigtig til det formodede jdeal, ansaae man tillige forfatteren for et svagt hoved, der gjerne vilde; men ei forstod at gjøre sig tydelig. heri har det recenserende publicum dog vist nok uret. det er maaskee vanskeligere at skrive a la koested, end at forfatte et af sevignes eller gellerts alvorlige breve; thi saa let det er at sige en dum vittighed, saa vanskeligt er det at sige en vittig dumhed. enhver som tvivler herom, kan de min ven jo opfordre til at skrive et brev, som er bedre end deres, og man ville maaskee blive af andre tanker; men deres væddemaal min herre, det har de tabt, og det saa aldeles at de burde betale det dobbelte contingent; for nu at faae dusinet fuldt, vædder jeg endnu flasker mod sex, at saafremt devil vove et forsøg i en lignende smag, skal demed al deres kunst ikke kunde sammenælte et saadant mismask af urimelig sludder, at jo een og anden læser skal finde mening deri, og vide at henføre den til visse personer eller begivenheder. med helsen og venskab deres ærbødige. n......
|
non-fiction
| null |
thi_002647
|
buenos ayres havn, er erklæret i blokadetilstand af en brasiliansk eskadre, der holder samme indsluttet.
|
non-fiction
| null |
thi_002651
|
efterretninger fra zante af te decbr., hvilke blive bekræftet fra flere kanter, melde at general kolokothron efter flere feilslagne storme, endelig har bemægtiget sig tripolitja; det lader ogsaa til at jbrahim er indsluttet i patra.
|
non-fiction
| null |
thi_002682
|
j st. etienne er en vigtig handel afsluttet: et engelsk compagnie har givet ,, fr. for den blotte grund af de, den forhenværende maire tilhørende eiendomme.
|
non-fiction
| null |
thi_002701
|
j flere portugisiske og spanske havne, bliver underhaanden overalt hvervet folk til soldater og matroser for brasiliansk tjeneste. en vaaben stilstand skal efter breve fra madras af de october være afsluttet mellem hoffet. i ava (birmanerne) og engelænderne; og fredsunderhandlinger være indledte.
|
non-fiction
| null |
thi_002811
|
sir walter scott er uagtet handels speculationernes uhældige udfald, hvori han har taget deel, ikke bleven fattig. lady scot har arvet efter en broder en stor formue, som hun vil efterlade sine børn: det er godset abbotsfordved edingborg, der er sikkret hendes søn, som har gjort et rigt partie; desuden beholder dog altid sir walter scot sit vigtige indbringende embede.
|
non-fiction
| null |
thi_002816
|
auctionsdirecteur. udenlandsk. j følge breve fra zante af die febr, er i grækerland af senatet en regjerings commission nedsat, som er begavet med den hele udovende magt, og som skal fungere saalænge den, nærværende critiske stilling for grækerland vedvarer. privatbreve fra syra forsikkre at hr. strafford canning har paa hydra havt en samtale med to græske regjerings medlemmer, førend han fortsatte sin reise til dardanellerne. fra corfu meldes at som en følge af den strænge kulde, skal en hæftig blodgang herske blandt ægypterne paa morea.
|
non-fiction
| null |
thi_002865
|
den flygtede exarch fra cypern, som en tidlang opholdt sig i bryssel, er nu i paris, og er modtaget meget vel af den græske forening derstæds. det er en smuk mand, med et majestætisk langt skjæg; man seer allerede hans portræther i steentrykefterretning fra bombal fra de october melder, at den engelske krigsmagt i arracan, skal have lidt saa meget af sygdom, at et regiment, jndfødte neppe kunne stille mand under gevæhr, og begge europæiske tilsammentagne, ikke mere end . birmanerne skulle ogsaa være betænkte paa et angreb. general morrison skal selv have været meget upasselig. et skib, som forlod veracrux bringer det rygte med, at tropper have faaet ordre at samle sig i campeche og skibe fragtes for at indtage tropper til cuba. den engelske bank har forpligtet sig til at udlaane tre millioner mod hypothek i gods og eiendomme, og imod at regjeringen igjen har paataget sig at udbetale banken dette beløb, til afdrag paa de summer, hvorfor denne staaer i forskud for regjeringen. den brasilianske soemagt, som ligger i ulenguar, har udøvet store voldsomheder mod den engelske dampakket druid, som under brittisk flag og sesandtskabs pas gik herfra til arrogs de china. den blev jaget paa stranden, gjennemsøgt, og mandskabet som forbrydere bragt frem for commandanten, men dog endelig paa indlagt protest frigivet, efter at have lidt stor skade. posten fra chili bringer, at overdirecteuren. general freire, har udstædt befaling til en expedition mod chiloe. den hele chilisiske eskadre havde lagt for calloa og kun tre skibe seilede under vice-amiral blanco ciceron, med transportskibe mod chiloe. over bombai er kommen et aftryk af den mellem birmanerne og engelænderne sluttede vaaden stilstand paa tredive dage. stilstanden er afsluttet mellem oberst=lieutnant tidy og søelieutnant smith paa den ene side, og med menjee maha og to andre paa birmanernes side. bestemmelsen at hver ved freds-underhandlingerne skal være ledsaget af mand bevæbnede, har ikke sin grund i mistroe; men i en slags hofetiqvette.
|
non-fiction
| null |
thi_002870
|
bladet j. du commerce vil vide at en provisorisk handels tractat skal være afsluttet mellem frankerig og brasilien.
|
non-fiction
| null |
thi_002874
|
det forbund, der ogsaa havde sluttet sig i holland under navn af den christelige lærres brødre, er bleven opløst og forbuden der.
|
non-fiction
| null |
thi_002898
|
j aaret er i danmark foretaget , skifter, hvoraf , vare nye tilkomne, og de øvrige , henstaaende fra forrige aar. deraf blev i aaret sluttet , , hvorimod , ved aarets udgang henstode usluttede, af hvilke , vare ældre end i aar; men hvoraf, efter senere indkommende beretninger, nu ere sluttede. udførselen af heste og qvæg fra nørre-jylland, over toldstederne kolding, foldingbroe og gredstedbroe var i aaret . heste, , tyre, og stude, kjør og qvier, , sviin, grise, faar og lam.
|
non-fiction
| null |
thi_002938
|
den norske handels-tidende beretter, at den marokanske regjering, har kjøbt og udrustet en skonnert kaldet, el monja hadi d. c. de tapres sværd, med tolvpundinger og mands besætning; som er løben ud, for at opbringe fartøier af alle nationer, som ingen tractater have afsluttet med marokko eller have consuler i tangenpaa de fleste steder i marocco, skal herske en meget ødelæggende feber, frembragt ved den grændseløse hunger og elændighed, som skal have hersket der.
|
non-fiction
| null |
thi_003029
|
den de f. m. indkom til rasvog ved flekkefjord : for contrair vind skpr. ledig med geleasen neptunus, kommende fra hjemstedet stettin med en ladning egestave, byg, ærter, bestemt til london; den udgik fra kjøbenhavn den te, og havde det uheld den de om morgen, imellem kl. . og imellem læsøe og skagen, at seile paa den danske brig constantia, skpr. grønberg. den ne laa hi om natten, hiin kom lændsende med sydlig vind, mersseils kuling, meget mørkt i luften med tyk taage. galeasen stødte an paa briggen ved faldrebet, brækkede sin klyverdom og bougsprydt og mistede en klyver, dog kom dagge snart fri fra hverandre; men det hændte sig, at overstyrmand peder poulsen, og matros christian grønberg, begge af den danske brigs besætning, bleve indviklede i tougværket paa galeasen, kom saaledes ombord, og gik agter til besætningen, der blev bestyrtet ved at see disse fremmede, som de ei vidste vare ombord i skibet. galeasen var meget læk, hvorfor skipperen, der ei vidste hvad skade skibet havde faaet, ei vilde dreie bi, men troede han havde nok med at redde sig selv, og fortsatte sin cours kattegattet ud, endskjøndt styrmanden og matrosen fra den danske brig bade ham at dreie bi og udsætte en baad, for at redde briggens mandskab. vedankomsten hertil forlod styrmanden og matrosen den tydske galease, og afreiste til fahrsund til den danske consul for at aflægge forklaring, samt søge hjælp, for at komme hjem. (handelstd.)
|
non-fiction
| null |
thi_003036
|
grækerland. fra frankfurt skrives underde april, ved overordentlig leilighed over bucharest, erfarer man fra constantinopel af de marts, at jbrahim pascha ikke har sendt mindre end tartarer dertil med seiers-efterretninger. angaaende basiladis og anatolikos jndtagelse, og at hundrede christenhoveder vare satte paa stage foran serailet. jmidlertid skal basiladis have kostet tyrkerne mange mennesker, da fortet var omgivet med en bred dyb grav, hvori tyrkerne maatte staae indtil midten af livet i vand, og ved bestigelsen af skandserne fegte mand mod mand. grækerne haabe at deres flaade skulle komme tidlig nok til undsætning, men det vil falde svært, ja umuligt, at aabne en communication med stedet, da de vigtigste stillinger rundtomkring ere i tyrkernes hænder, og havet vrimler af tyrkiske skibe. fra landsiden var mesolongi fri mod petala-siden, men efter de bevægelser de tyrkiske tropper foretage, vil vel ogsaa denne side snart blive indsluttet. - efterretninger fra marseille sige imidlertid at uagtet det staaer i tyrkernes magt, meget at hindre communicationen med mesolongi, er dog ikke samme ganske afskaaren. fra corfu skrives under de marts: den de heed det her, at lord=overcommissionairen havde begivet sig til mesolongi forat foreslaae grækerne en capitulation. hans excellence kom i gaar tilbage, og skal have opholdt sig to dage i mesolongi. om resultatet, af denne reise veed man endnu intet bestemt, men der siges at sir f. adams har, uagtet hans forslag er bleven forkastet, standset beskydningen, i det at seraskieren skal have erholdt fra constantinopel befaling til at afslutte en vaaben stilstand. men da jbrahim skal have modsat sig denne stilstand, saa skal den engelske generalhave ladet ham vide, at man vel forstod at tvinge ham til at tiltræde den af porten og de øvrige magter forlangte overeenskomst.
|
non-fiction
| null |
thi_003198
|
sir walter scott har den de maj havt den sorg, ved døden at miste sin hustrue, med hvem han siden havde levet i lykkeligt ægteskab. den de maj blev endeel af byen eimbeck, i det hannoverske, lagt i aske, og den de af brændte til huse i blankenese, i det holstenske, hvorved et menneske tilsatte livet.
|
non-fiction
| null |
thi_003384
|
en genuesisk avis giver følgende fortegnelse over grækernes tab ved mesolonghis jndtagelse: dræbt i selve byen ,, ved foden af bjergene , fangen , af grækerne selv dræbt , koner, fangen af koner og børn, ,. - denne liste skal være uddraget af et brev fra en af jbraham paschas (franske) officierer; men stemmer ikkun slet overeens med de ovrige beretninger om denne ulykkelige begivenhed.
|
non-fiction
| null |
thi_003637
|
j et brev fra greven af st. anlaire til de skjønne kunsters selskab i brussel, hvori selskabet takkes for den til den franske græker-committee oversendte indtægt af en theatralsk forestilling, forsikkrer greven: at der i dette øieblik baade fra marseille og den adriatiske kyst foran) staltes nye expeditioner, som med levnetsmidlerog krigsfornødenheder, tildeels ogsaa med et lidet antal udsøgt militair, skulle gaae til grækenland. spanien. den de afvigte ankom en conreer til madrid, hvorpaa overpolitie=intendanten i største hurtighed forføiede sig til aranjuez; hvor han forblev næsten en heel time sammenmed kongen. saasnart han var gaaet ud, blev i største jil et curasseerregiment af garden, og en battaillon af jnfanterie-garden beordret at indfinde sig i aranjues. j bjergene ved santander er et detaschement af linietropperne bleven afvæbnet af en hoben frivillige, da man gjorde captainen for de frivillige bebreidelser derfor, undskyldte han sin med, han havde taget det for en tyvebande. j aranjues er i denne tid afsluttet en overeenskomst om spaniens fremtidige occupation. tractaten af de decbr. , hvorved bestemtes: at der skulde forblive , franskmænd i spanien, er nemlig nu forandret, derhen: at dette troppeantal, med jndbegreb af mand schweitzere, er nedsat til , pd. fæstningerne barcelona, st. sebastian, jaca, seo d'urgel og figueras skulde, som følge heraf, rømmes den ste juli, og ikkun cadix og pampelona fremdeles beholde franske garnisoner.
|
non-fiction
| null |
thi_003657
|
avertissement. næstkommende fredag den de juli , omformiddagen kl. slet, holdes offentlig auction over afdøde seminarie=lærer jens christensen vighs efterladte gaard i snedsted sogn, som skatter af tdr. fdkr. entrediedeel album. samme dag bliver stervboets jnden= og udendørs: besætning, bestaaende af: stole, borde, sengesteder, sengeklæder, meubler, kjøkkentøj, vogne, harver, plouge, heste, køer og faar m. v. bortsolgt. nogle bøger blive ogsaa forauctionerede. lysthavende indbydes. vestervigkloster, den de juli . fischer. misceller.
|
non-fiction
| null |
thi_003709
|
det er en fortræffelig opfindelse for dem, der ere, kjede af livet, og ønske at berøve sig det. den ulykkelige elsker behøver nu ikke gandske at overskiære livstraaden, der gives nu en middelveien jnterimsdød. trudselen lyder altsaa nu bønhører du mig ikke, engle=pige, saa lader jeg mig - lægge i iis!" (litr. wochenblatt., en ung pige, der var bleven forført under ægteskabs=løfte, havde fattet et saa stort had til sin forfører, at hun gjerne greb ethvert middel, for at kunne skade og ødelægge ham. en søndag er hun i kirke, hvor taleren just afhandler theemaet om det sjette bud, og, efter at have forestillet sine tilhørere det lastværdige og nedrige i at forføre en stakkels svag qvindelig skabning, siger han: "at forføreren ikke allene er ansvarlig for den synd, han har begaaet med hende, men ogsaa for, hvad hun siden kommer til at begaae med andre." den unge pige blev særdeles indtaget af denne deel af præstens foredrag, og da hun gaaer hjem, møder hun en af sine bedste veninder, hvem hun fortalte det og tilføiede: "nu veed jeg da, hvorledes jeg kan hævne mig paa den forræder; jeg skal begaae saa mange synder; jal saa mange synder, at han vist vil blive fordømt. en hoben faar, hvoriblandt var en stor vædder, skulde for nylig ved hampton crofs, nær london, sættes over med færgen. blandt flere passagerer, var ogsaa en aldrende mand med, som underveis faldt i søvn. vædderen, der antog hans nikken for et angreb, satte sig i positur, rendte til og gav ham et dygtigt puf, førend at færgemanden med sin aare kunde forhindre det. den gamle mand fløi op, og greb i sin vrede en stok; hvilket saaledes forskrækkede faarene, at et af dem sprang overbord, og druknede. følgen deraf var, at eieren af faaret anlagde sag mod den gamle herre derfor, og denne begyndte en proces mod eieren af vædderen, for voldsomt angreb. skjønhed. (oversat efter det engelske.) tit skjønhed ligner blanke jis; hvem træder sikker paa den glatte bane? dog skjøn er veien, og - selv nok saa viis, om selve farerne vi ahne, vi ønske ofte, men formaae dog ei, at flye; thi skjønhed hersker overalt, i dal, paa field, i skye, to damer, som begge vare gifte med aldrende mænd, vare blevne ueens; den ene vilde give den anden en spidse, og sagde: "macher har gjort et godt partie: de har faaet baade en mand og fader i en person. "og de, min bedste " gjentog den anden, er heldigere end jeg; thi dehar faaet en mand og et barn paa engang.
|
fiction
| null |
thi_003712
|
udenlandsk. tyrkiet. rædsomme scener ere forefaldne i constantinopel, foranledigede ved sultanens bekjendtgjorte beslutning: at ville indføre europæisk militair-disciplin. den de juni, om morgenen, brød flere janitschar-ortas larmende ud af deres caserner og begyndte, under de frygteligste forbandelser imod sultanen, at begaae de toilesløseste excesser. larmen tiltog med hver time, og blev tilsidst saa alvorlig, at sultanen lod de hovedstaden nærmest liggende tropper ufortøvet hidkalde, prophetens hellige fane, opplante paa sophia moscheen (et tegn til at rige og og trone svævede i fare) og en opfordring udgaae til alle vaabendygtige muselmænd: at forsamle sig om hans person, til religionens og prophetens forsvar. disse forholdsregler, havde den forønskede virkning; til , bevæbnede muselmænd ilede til serallet; de oprørske janitscharer, hvis mod synet af den hellige fane allerede meget havde kjolnet, bleve angrebne og med kartesch jld drevne tilbage i deres caserner, som paa sultanens befaling bleve stukne i brand og med de flygtninge, som der søgte skjul, offret luerne; resten af rebellerne havde adspredt sig og forfulgtes i alle retninger. efter dette nederlag, lod sultanen strax udgaae et ----- hatti-scherif, heorved alle janitscharernes privilegier og statutter ere ophævede, og den endnu tilbageblevne rest af dette corps beordret til asien. ved saa kraftige forholdsregler lykkedes det snart igjen at tilvejebringe orden, og, nogle gadeopløb fraregnet, herskede der i constantinopel den de, om aftenen, fuldkommen rolighed. de af rebellerne, som bleve fanget levende, ere overgivne til bødlerne, og saaledes blandt andre, flere hundrede ustas (janitschar-officerer) henrettede. storvezieren camperer ved sultan achmeds moschee, paa hippodrom, og holder standret. de nye tropper, sultanen vil oprette, skulle kaldes assakiri mohamedie (den mahomedanske krigshær), eller, paa sædvanlig storpraler viis: assakri dehedidei manscurije (vor seierrige, krigshær). - allerede den de vare de tvende tyrkiske befuldmægtigede, med talrigt følge, afreiste til underhandlingerne i ackerman. grækenland. der gik i smyrna det rygte, som dog spectateur oriental erklærer for ugrundet: at jbrahim pascha og renegaten soliman bey vare begge dræbte, og at der var forefalden en træfning, som havde været saa haardnakket, at den vedvarede i dage, inden seieren vilde erklære sig for tyrkerne. fra corfu meldes og saa, under de maj, at jbrahim, efter forgjæves forsøg paa at komme tripoliza til hjælp, hvor nikitas og kolokotron vare rykkede ind den, de, endelig var bleven nødsaget til, med betydeligt tab at trække sig tilbage til patrass. j smyrna gik derimod ogsaa et andet rygte, nemlig at omer pascha havde overrumplet athen og dræbt den derværende besætning, paa gourasnær, som med et par hundrede mand havde indsluttet sig i citadellet, der var provianteret paa aar. fra triest fortælles, at der til napoli di romania var ankommen trende engelske skibe med betydelige pengesummer, som vare bestemte til lønning for de regulaire tropper, men som man ei vilde udlevere til andre, end oberst fabvier. - de nyeste breve fra jtalien melde lord cochranes ankomst til malta. skibe, hedder det, og deriblandt dampskibe, skulle i disse farvande forene sig med ham. for om en maanedstid troede man ikke, at han vilde kunne begynde sine operationer. dog sagde et rygte ogsaa, at et af lordens dampskibe allerede var indløben til nauplia og at man hvert øjeblik, ventede ham selv, med den øvrige eskadre.
|
non-fiction
| null |
thi_003717
|
avertissement. næstkommende fredag den de juli , omformiddagen kl. slet, holdes offentlig auction over afdøde seminarie=lærer jens christensen vighs efterladte gaard i snedsted sogn, som skatter af tdr. fdkr. entrediedeel album. samme dag bliver stervboets jnden= og udendersbesætning, bestaaende af : stole, borde, sengesteder, sengeklæder, meubler, kjøkkentøj, vogne, harver, plouge, heste, køer og faar m.v. bortsolgt. nogle bøger blive ogsaa forauctionerede. lysthavende indbydes. vestervigkloster, den de juli . fischer. misceller.
|
non-fiction
| null |
thi_003764
|
j frasers reisen inden persischen provindsen an den sudlichen ufern des casvischen meeres, anføres følgende exempel paa strækkelig despotisme. en mand som heed muched, alli akbar havde en besynderlig skjæbne: han havde engang tiene som kok hos en engelsk officeer og levede senere af en lille restauration i staden bazar. han havde en meget smuk datter, som uheldigviis blev seet af en leverant for det kongel. serail, lokket i hans garn og derpaa bragt i haremet, hvorved hun som sædvanlig ved saadanne anledninger blev en af kongens koner. den arme fader var langt fra ikke tilfreds med hans datters ophøielse, men da han indsaae at det ikke, uden en betydelig foræring eller skjænk, ville være ham muligt at faae hende tilbage, arbeidede han en lang tid af alle livskræfter og levede meget kummerlig for at kunne svare hver søsling, og derved, og ved salget af alt hvad han ejede, bragte han omsiddet tomans tilveje, hvormed han begav sig til hoffet for at løskjøbe sit barn. da han efter nogen vanskelighed, omsidder blev fremført for schachen, kom denne ved at høre hans anliggende, som det lod til, i en rasende vrede og raabte; hvad, du gamle lømmel, er den dig vederfarne ære, at kongen har gjort din datter til sin gemalinde, endnu ikke nok: ja, du er endog misfornøiet og vil have hende tilbage, bie, jeg skal nok lære dig mores. - derpaa raabte han paa sine tjenere, og sagde: "grib den gamle kieltring og prygl ham dygtig af : strax fik den ulykkelige en svær bastonnade under fodsaalerne, derpaa lod schachen de tommens tage fra ham, og gav ordre til at kaste ham ud af palladset med den opbyggelige formaning: "du gamle dumrian, nu er du godt betalt for din daarskab, du har solgt alt hvad du eiede, for at bringe din datter ud af en stilling hvori hun befinder sig meget vel, du har derved tabt alle dine penge, og al din møje, gaae hjem til dine forretninger, og bær dig ikke oftere af som en nar. et caracteertræk fra fortiden. en bressuisk borger, ved navn johann rintsleisch, foretog i aaret en reise til polen, i staden, plock blev en betydelig summa penge stiaalet fra ham; men han var saa lykkelig at opdage tyven og bringe ham frem for retten. raadet i plock afsagde da følgende dom: det er engang bestemt, at naar nogen søger en anden for tyverie eller for hvilkensomhelst anden forbrydelse, som medfører dødsstraf, skal klageren selv, i mangel af en bøddel, fuldbyrde dommen, hvis han ikke vil udsætte sit eget liv forfare, og udsætte sig for gjengieldelsens straf." den arme johann rintfleisch blev derfor, da der ingen skarpretter var paa stæder, paalagt at hænge tyven. alle forestillinger derimod vare forgiæves, man betydede ham, at enten skulle han lade sig hænge af tyven, som fandtes gandske beredvillig dertil, eller ogsaa maatte han selv hærge ham. han blev da nødsaget til at forrettegjerningen; men nepre var han kommen tilbage, til breslau, før kummer over en handling, som efter den tids fordomme, uskyldig bedækkede ham med skam og skjændsel og udelukkede ham fra andre menneskers selskab, dræbte ham. dog dermed var det ikke gjort: en søn af den ulykkelige, som var bisidder ved den kongel. reti breslau blev af fine colleger, paa grund af den skjændsel der var gaaet over hans fader, udskudt, og erklæret for uduelig til længer at beklæde sit embede. anecdoter.
|
fiction
| null |
thi_003765
|
udenlandsk. tyrkiet. j bucharest udbredte sig den de juni, efter en tartars ankomst fra silistria, der rygte: at hele constantinopel stod den de i flam: me; dog vidste man ikke, hvorvidt denne beretning var at lide paa eller ei. forresten naae det seneste efterretninger fra constantinopel ikke længere end til den de, og dengang var der ingen reaction skeet. det var ialt janitschar-ortas, som bleve udryddede i constantinopel; men ere endnu tilbage, adspredte omkring i provindserne. sultanen har imidlertid, som bekjendt, ogsaa befalet disses ophævelse; men nu kommer det an paa, om de ville finde sig der godvillig. enhver pascha af hestehaler skal forganisere, ,, og enhver af hestehaler mand til den ny regulaire hær, som, saa lyder sultanens villie, allerede om et aar skal være bragt til , mand, veløvede tropper. grækenland. en skrivelse fra naupliaaf de maj, som pariserbladene foregive at have modtaget af grækercommitteen, indeholder flere for grækerne højst gunstige omstændigheder, saasom: at baade jbrahim og hans ven soliman bey ere døde af de saar, de havde erholdt ved mesolongis jndtagelse, at dette havde frembragt stor forvirring blandt de ægyptiske tropper, at patras var tæt indsluttet af grækerne og den ægyptiske eskadre vendt tilbage til candien; men de seneste beretninger lader neppe tvivl om, at jbrahim jo er ilive endnu og staaer med sin hærikke langt fra nauplia. seraskieren reschid, pascha skal derimod gange være tilbageslaaet. ved salvna, og man mener, at han kommer til at gjøre en lang omvei norden om, inden han igjen kan forene sig med jbrahim. den de juni ere mand af mesolonghis reddede besætning rykkede ind i nauplia og blevne modtagne med ubeskrivelig enthusiasme. i havnen laae hydriotiske og spezziotiske fartøjer, hvoriblandt brandere, som ventede paa lordcochranes komme. lord gordon var allerede før den de juniindløben dertil med skibe, og havde forkyndet admiralens nære ankomst.
|
non-fiction
| null |
thi_003770
|
skibet augustus af st. thomas, og derfra bestemt til bayonne, er den te juni total forliist ved indseilingen til denne havn. mandskabet er frelst. j nakskov har en tjenestepige druknet sig, af sorg, over at hendes kjereste, som hun elskede meget højt, havde slaaet op med hende. i et brev, som fandtes efter hende, havde hun taget afsked fra familie og venner og sluttet med at takke sin husbond og madmoder for alt beviist godt, derhos tilkjendegivende, at de ville finde hendes liig ved langebro. som hun anmoder dem om at besørge jordet.
|
non-fiction
| null |
thi_003814
|
ophævelse var besluttet, indtil videre endnu skulle forblive uopløste. hvorvidt det er sandt, maa gud vide. formedelst en anholdt correspondence imellem endeel unge mennesker i spanien og andre til england flygtede, er der skeet adskille arresteringer, i bilbao og santander. flere undgik tabet af deres frihed, ved skyndsomst at forlade fædrenelandet. man mener, at de hyppige rygter om en befrygtet landgang af mina og hans tilhængere, have hidrørt fra dette complot. den columbiske caper, republicano, der længe har huseret i gibraltar=strædet, har, jaget af et spansk krigskib, maattet tye ind til gibraltar, hvor den er lagt under beslag, paa grund af at den ogsaa engang har forgreben sig paa en engelsk saltladning. - ridder anduaga er dog endnu ikke reist til lissabon for at tiltræde sin post, som gesandt; man ville igjen fratage ham de pistoler han havde faaet som for forskud, men han har svaret, at han har brugt en deel for at betalenogen gjeld, og forvandler resten i vexler paa lissabon. hestene til hans afreise vare allerede bestilte. - en bande i estremadura har borttaget, en million realer, som var bestemt til hovedstaden; dem der fulgte med som bedækning toge flugten og lode pengene i stikken.
|
non-fiction
| null |
thi_003828
|
sydamerika. den de juni skal generalpae; hurtig have forladt caracas, da en coureer, havde meldt ham, at tropperne i valencia havde gjort oprør mod ham. general bermudes, som har befalingen i provindsen eumana har virkelig besluttet at forsvare denne provinds mod par, og stillet sig i spidsen for rd. han fører i sin fane, bolivar og forfatningen" - og man troer at alle provindser, uden caracas, vil erklære sig mod patz. - et brev fra campecheaf de mai melder: at staten jucatans (hører til den mejikanske union) congres og statholder har besluttet at begive sig dertil, formedelst den urolige tilstand i merida, hvor partieaanden er stegen saa højt, at en bogtrykker er bleven afhugget det ene øre og saaret i ansigtet. - efter den veracruxer tidende skal paa det mexikanske linieskib guerero i acapulco, et anslag være opdaget, der gik ud paa at overlevere det til spanierne i manilla. det lader til, at den franske underhandler martin, som sin formand, vil blive tilbageviist, fordi han ikke skal være ansat af sin regjering, men kun af den franske admiral duperre. den de april blev imidlertid hr. martin forestilt regjeringen. nogle dage før var en franskmand, st. clair, bleven arresteret som spansk spion og dømt. den fregat, som bragte hr. martin, havde faaet ordre til at forføie sig der fra havnen, til sacrificios. commandeur porter, der havde tilbudt mejico sin tjeneste, var utilfreds med modtagelsen, og var i begreb med igjen at gaae tilbage. – j egnen ved detroit have chippawas-jndianerne begaaet de største med mord ledsagede uordener. en af anførerne, der havde taget den største skyld paa sig, og var sat i fængsel, har dræbt sig ved gift, hvilket hans stamme har høitideligholdt ved de raaeste udsvævelser. java. den de febr. havde den hollandske oberstlieutenant de bast, afslaaet et angreb, men nederlændene bleve, ved at forfølge fienden, uforventet overfalden af javaniske præster med det største raserie, og som, da der kun befandt sig faa europæere iblandt dem, tvang dem til rettrade, og til at efterlade sig en lille kanon og to haandmørsere, som formedelst den slette vei ikke kunde medbringes. forresten forefalde kun smaae skjermydsler, og i provindserne begynder det i det hele taget, at blive meere roligt. engeland. den de juli var ifølge hoftidenden de laveste priser noterede paa sukker, som man nogensinde kan erindre, nemlig schill. / d. pr. centner. - j veracrup døde ved enden, af maj, daglig et hundrede menneske. - ministrene skulle have besluttet, som undtagelse fra reglen, at tilstaae de nødlidende i manschester, (, mennesker) en betydelig summe at skatkammeret til understøttelse.
|
non-fiction
| null |
thi_003867
|
som beviis paa den caracteerloshed europæerne tillade sig i deres handel med afrika anføres: fartøjet la malte, captain young, lagde nylig an ved kysterne af afrika, i nærheden af øenst. jaen captainen indledte en handel med flere af de jndfødte, og blandt andre med en af anførerne, ved navn antonio jo, denne modtog en stor mængde vaaben, knive, staalstænger og andre vahre af betydeligt beløb; han lovede derimod guldstøv, elfenbeen og palmeolie, og lod som pandt af fine koner blive tilbage, hvoraf den ældste var omtrent sexten og den yngste neppe tretten aar glantonio jo opfyldte til den fastsatte tid sine forpligtelser, og forlangte nu sine koner igjenmen kapitain young vægrede sig at give dem tilbage, under det foregivende, at en anden anfører eller høvding, som han ogsaa havde handlet med, ikke havde opfyldt sit ord. flere dage blev tingenes stilling uforandret. under denne tid bleve den afrikanske høvdings koner tvungne til, vedmagt, en efter den anden at overlade sig til kapitain youngs raae vellyst; han viste endog forden smukkeste af dem, kaldet noorah, en levende forkjerlighed. men snart viste der sig en spansk skonnert, der saaud som et negerskib, dens captain besteeg en schaluppe og styrede hen til youngs skib. da han var kommen ombord førte man jo's koner hen til ham. han betragtede dem alle med stor opmærksomhed, og tog dem endelig med sig til sin skonnert, de ulykkelige udstødte et smertens skrig, og udgjøde strømme af taarer, da young betegnede dem at de maatte med, de gjorde levende modstand, men maatte give efter for magten, og bleve førte bortto sække fulde af dollars var betalingen for denne handet. nogle af maltes mandskab vare nysgjerrige for at see et slaveskib og gik selv over paa skonnerten; men med møje kunne engelænderne tilbage, holde den afskye der bemestrede sig dem, da de saa mandsslaver sluttet saa tæt til hinanden i jern, at de ikke kunne røre sig. paa dækket blandt flere negerinder, stode jo's fire koner, de vare endnu ikke belagte med lænker, men en bøddelknægt bevæbnet med en pidsk bevogtede dem i nærheden. efter nogle dages forløb afseilede begge skibe, men det engelske krigskib: the raven, som krydsede i nærheden for slavehandelens skyld, fik fingre paa skibet malte, og mandskabet angav capitainens slette handling, hvorpaa skib og ladning blev lagt under beslag og ført til sierra leona, hvor kapitain young, efter at have faaet sin dom af general=advokaten paa denne colonie, blev skikket paa et transportskib til england, og mandskabet, som vidner, ligeledes sendte derhen.
|
non-fiction
| null |
thi_003889
|
portugal. sir ch. stuart vilde i de første dage efter sin ankomst til lissabon gjøre dronningen sin opvartning i quelez, men det blev ham naadigst afslaaet. rygtet sagde, at dronningen skulle have begivet sig til madrid. sir charles stuart, der skal føre titel af hans storbritaniske majestæts overordentlige gesandt og mægler mellem begge regjeringer paa halvøen, er afreist tilengeland. - al den snakken frem og tilbage i ) de franske blade om den krig, den ny constitution vil foraarsage, at jnfanten miguel i wien i skulle have protesteret imod don pedros dekreter, o. s. v., bliver kun til vind. det spanske kabinet har, i følge en madrider tidende, forespurgt sig hos de andre continental-magter, hvorledes det skulle forholde sig i henseende til denne forandring i portugal. den franske regjerings svar i er allerede indtruffen, og lyder saaledes: at i henseende til anerkjendelsen af den constitutionelle regieringsform i portugal, da kan derved ingen betænkning være, da forfatningen, efter den hellige alliances grundsætninger, er octroieret, og engeland desuden har besluttet at understytte den. - en skrivelse fra jnfanten miguel, dateret, wien den de juni til regentinden, bekræfter hans allerede for yttrede tilfredshed og loyale følelser i henseende til de af keiser pedro trufne foranstaltninger og udstedte dekreter. man troer, at hoved-forfatteren til den portugisiske forfatning er en ordensgeistlig, keiserens skriftefader, og skal være en mand af store kundskaber. spanien. den londoner coureer indseer ikke, hvad grund der kan være til at tage sig den nyeportugisiske forfatning saa nær, der ikke er en oprørt soldateskes værk, men givet folket af et kronet hoved. "anseer ferdinand og hans kabinet ogsaa en konstitution, den komme hvorfra den vil, for et stort onde, da strider dette imod tidsaanden. fra tajo til wolga hersker een folelse, som ingen menneskelig magt meere er istand, til at udslette, saalidet som man kan forrykke solens løb paa himmelen. sammensværgelsen i rusland og janitskarernes udryddelse i constantinopel ere talende exempler herpaa. disse to stater ansaaes for de sidste, hvor man var modtagelig for jndtryk af dette slags. det er er opgave for statsmanden, at bemærke og lede denne følelse &c. fra barcellona skrives under de juli, at de i forrige blad anførte exconstitionelle, som havde faaet ordre til at forlade staden, og som ikke har kunne erholde den franske generals mægling, have igjen henvende sig til marquis camposarado, og ansøgt om, som særdeles naade at maatte blive fængslede, da de hellere ville miste deres frihed, end blive udsatte for at overleveres til deres fjenders dolke, da de nederdrægtige munke have opbragt landalmuen mod dem; dette har marquisen menneskekjerlig tilstaaet, dem og ladet dem sætte paa citadellet, indtil nærmere svar fra regjeringen indløber. jmidlertid har forrige post bragt general-captainen en ny proscriptionsliste af samme slags. - j sevillaskal være udbrudt en sygdom, som meget ligner den gule feber.
|
non-fiction
| null |
thi_003928
|
blandinger. mellem de forenede nordamerikanske stater og columbien er afsluttet en handels tractat. om udførelsen af det store værk: gjennemskjærelsen, af landtungen ved niaragua, for at forene begge havne, er man i færd med at afslutte contracten. paschaen af ægyptens correspondent i marseille hr. h. h. zazinia havde afsluttet contract, med en arbeider om at reise til alexandrien, men stædetfor der at see betingelserne opfyldte, blev denne ilde begegnet og mishandlet, og maatte vende tilbage med uforrettet sag. han har derpaa sagsøgt hr. zizinia, der til alles glæde, er dømt til at betale fr. i skades erstatning.
|
non-fiction
| null |
thi_003932
|
over keiser alexanders sidste sygdom er nu udkommet en latinsk beretning af livlægen sir james wylie, der blandt andet viser, at keiseren hverken havde tro til lægerne eller deres midler, men overgav sig ganske i den allerhøiestes villie. den de november yttrede den første apasselighed sig; men da reisen til taganrog, næste dag skulde fortsættes, anordnede dr. wylie blot et lille glas punsch. endnu den de novbr. stod keiseren op og raserede sig; men var gjensynlig exalteret, og sagde til dr. w., da han atter lagde sig tilsengs: "min ven, hvilken handling, hvilken frygtelige handling!" nogle dag, for havde han sagt: jeg ønsker at du vil agte paa mine nerver, thi de ere i stor uorden; hvortil dr. w. svarede: "det troer jeg bændes monarker hyppigere, end andre mennesker. da han gjorde et nyt forsøg paa at sætte keiseren, blodigler, blev denne utaalmodig, bød ham pakke sig og sagde: hjeg veed hvad jeg trænger til: rolighed, eensomhed og stilhed. jeg stoler paa den allerhøieste og min constitution. da dr. w. den de robr. paa keiserindens befaling maatte forberede keiseren paa hans død, spurgte denne: "er det kommet dertil." nu tillod han, at man satte ham igler bag ørerne, og tog medicamenter. dødskampen varede næsten i timer, journal du commerce afgiver følgende caracteristik af de sydamerikanske republikker: mejico udmærker sig ved dens større credit og fremskridt i handels- og financiel-henseende. den argentinske republik ved dens vise love, borgerlige og religiøse tolerants. columbienved dens karakteristiske kraft, der viser sig i dens statsorganisation og militaire indretning, hvoraf den mærkværdige jndflydelse kommer, som denne stat udøver paa det sydlige continents, anliggender. hvor forskjellig venezuelas og det forrige vicekongerige granadas jnteresse og stilling end er, maae man dog beundre det genie, der vidste at forene alt, og forstod at give den hele indretning dette præg af enhed, som førte til et fælleds hoved øjemeed.
|
non-fiction
| null |
thi_003952
|
portugal. j lissabon levede man i ængstelig bekymring for, at det muligt endnu inden den te juli (den dag, hvor der skal aflægges troskabseed for constitutionen) kunde lykkes fjenderne af den ny constitutionelle forfatning at udføre et anslag imod den. det var allerede lykkedes dette partie at vinde et af garnisonens regimenter og indvikle det i et complot imod regentskabet; men det blev itide opdaget, og prioren, for christi ordenen, en mand af stor jndflydelse; en divisions-chef i udenrigsdepartementet; en oberst; to bataillons-chefer og en capitain ere arresterede. dette skeete natten imellem de og de juli, men, som det synes, ikke uden en foregaaende skjermydsel i lissabons gader imellem tvende jægerbatailloner, hvorved et par mand bleve dræbte. siden har det været roligt i lissabon, hvortil vel ogsaa den paa tajo liggende engelske eskadre, der hvert øieblik var beredt tilat sætte et betydeligt troppe-corps iland, meget bidrog. under allehaande foregivender skulle virkelig ogsaa allerede af og til have viist sig smaae engelske detaschementer i gaderne; men som hidtil vare satte ubrugte ombord igjen. j oportoerdet gaaet alvorligere til; dog vidste man ingen rigtig beskeed derom, da regjeringen bedækkede alt, hvad der tildrog sig der, med et hemmelighedsfuldt slør, og de privatbreve, som indeholde noget derom, vare alle blevne tilbageholdte. man vidste imidlertid dog saa meget, at tre regimenter havde slaaedes, et imod regentskabet og to for det. første skal, efter et betydeligt nederlag af døde og saarede, have stratgevær. om dronningen gik der allehaande rygter. jnfanten don miguel skal af sin broder, keiseren, være kaldet til rio janeiro, hvilket ogsaa menes at være det bedste middel til at forhindre, at urolige hoveder misbruge hans navn. ved et regierings decret af de er udnævnt en commission, som skal besørge stænder, nes hurtige sammenkaldelse til en cortes forsamling. den te juli skulde der ogsaa indsættes et nyt ministerium. spanien. der tales nu atter stærk om en almindelig amnestie og nogle modificationer i den hidtil fulgte system. fremdeles siges der ogsaa at kongen skal have stillet de royalistiske frivilligeunder politie-jntendanten hr. recachos udenlukkende befaling, og at grev ofal la atter skal være bleven udenrigsminister i hertugen af jufantados sted. den de juli indtraf sirw. a court til madtid; men fortsatte strax reisen til solar de cabras. (han er nu igjen udnævnt til engelsk gesandt ved det spanske hof.) et betydeligt antal portugisiske og spanske munkestrømme nu over grændsen ind til spanien; hvorimod de halvbesoldede spanske officerer trækkeover til portugal. j saragossa har i et par dage igjen været blodige slagsmaal imellem de liberale og absolutisterne.
|
non-fiction
| null |
thi_003960
|
prinds frederik carl christian af danmark ankommen til st. gallen den de juli, og fortsatte igien næste dag reisen til constantz. keiseren af østerrig har ved en forordning bestemt, at ingen beslægtede eller blodsforvandte i op, eller nedstaaende linie, nærmere forvandte i sidelinien, eller besvogrede personer, maae ansættes i en og samme post og beklæde noget justits embede.
|
non-fiction
| null |
thi_003985
|
- udenlandst. sydamerika. der skrives fra carthagena: den spanske eskadre er nu uden for denne havn; gaar var den paa kanonskuds afstand fra battekierne, syv seil stærk: et kanonskib, fem fregatter. og en brig. man formoder, den inden faa dage vil angribe dette sted. den columbiske krigsmagt, begge de kanonskibe fra new=portindbegrebne, ligger i havnen, og mangler kunen deel mandskab, for at kunne være enhver magt, som spanien formaaer at opstille, overlegen. garnisonen bestaar af mand, at fortrinlig disciplin, som bestandig oves. en herre, der var kommen ligefra bogota til carthagena, havde fortalt, at efterretningerne om urolighederne i venezuela var kommen til bogota og congressen havde besluttet at træffe burtige og virksomme forholdsregler, for at forebygge, at freden og enigheden mellem ny granada og venezuelaikke skulde blive afbrudt. - fra porto cavalloskrives under de juni, i gaar morges kl. . indløb den efterretning fra cumana, at generalbermudez, med , mand, var paa anmarschen hertil. som en følge af disse efterretninger, fik tropperne her befaling til, ufortøvet at begive sig til valenzia; paa alle krigskibe, der føre columbisk flag, er der lagt embargo, saa ----- at det om en til dage vil komme til noget alvorligt. en proclamation er udstedt af general paz til alle borgere og huuseiere, at stille sig under gevæhr. kastellet her ved indgangen, til havnen har faaet dobbelt besætning, og batterierne sættes i stand. nordamerika. fra new=port skrives under de juli, det bekræfter sig at begge de ærværdige oldinge adams og jefferson ere døde paa dagen for den nordamerikanske uafhængig heds aarige jubelfest. alle her anlagde dyb sora for disse af staten fortjente patrioter.
|
non-fiction
| null |
thi_004038
|
udenlandsk. tyrkiet. j london havde man temmelig paalidelige breve fra constantinopel af te juli, ) som forsikkre: at porten var for alvor vred i over den hjælp, private engelændere ydede grækerne; at en note af meget ubehageligt jndhold: var i den anledning tilstillet den engelske gesandt; at porten aldeles ikke vilde laane øre til hans undskyldninger, og at det var meget sandsynligt, at han med det første blev hjemkaldt. med hensyn til de europæiske handelshuses gjældsfordringer paa græske kjøbmænd, hvis gods er bleven seqvestreret, finder den høie port, trods de christne diplomaters gjentagne forestillinger, paa saa mange udflugter og rænker, at det næsten er det samme, som formelig væggring, uagtet den dog eengang har anerkjendt dette kravs gyldighed. henrettelserne fortsættes endnu i constantinopel, og raden er nu ogsaa kommen til andre, end blot janitscharer. den de juli maatte saaledes to rige jøder holde for. den ene havde været janitscharernes banquier; den andens hele brøde var, at han ved sin vindskibelighed havde samlet sig en formue af henved millioner piastre, som nu krøb i den høie ports punge. ogsaa i constantinopel grasserer pesten i denne tid. - grækerland. fra morea erfarer manat den fra alexandrien ankomne ægyptiske expedition har ved kalamata sat araber iland, som jbrahim pascha strax havde stillet sig i spidsen for, og den de juli var afmarscheret med til nauplias beleiring. en ny expedition skal være i vente fra alexandrien. den afdeling, som har overbragt disse tropper, vil, efter sigende, forene sig med caputan paschaen. næsten hele den græske flaade ligger samlet ved hydra, for at oppebie caputan paschaens forventede angreb.
|
non-fiction
| null |
thi_004068
|
engeland. tilstanden i jrland skal være meget foruroligende, og man venter med det forste et forbud mod brændeviinsbrænden af korn. en beretning fra parlamentet anbefaler udvandringer, som et palliativ for en alt for stor, befolkning, og pd. st. pr. mand ville være tilstrækkelig til at bestride udgivterne ved en reise til, canada eller neu¬braunschweig. den engl. fregatbriion som efter dages reise ankom fra niotil porsmouth, havde bragt den spanske generalrodil og hans md. tropper fra callao til førstnævnte sted. generalen har med sine tropper indskibet sig til cadix. - matrospresningen havde i de sidste dage virket noget paa coursen. der er megen virksomhed i admiralitet. til samtlige vestindiske kolonier er der sendt befaling, at lukke deres havne for de staters skibe, der ikke ville behandle de brittiske skibe som de meest begunstigede nationers. frankerig. en handels-tractat er den te januar i paris afsluttet mellem frankerig og brasilien, og ratificeret den de marts.
|
non-fiction
| null |
thi_004095
|
- udenlandsk. grækerland. franske blade fortælle fra cerigo under de juli, at en afdeling af ægypter=flaaden blokerer kysten ved maina, medens jbrahim til kands angriber denne provinds (hvorved han har været saa uhældig). den øvrige, deel af ægypterflaaden beskjæftiger sig med søerøverier. der gik det rygte paa corfu, at kapudan pascha var indløben i modon. der meldes fra syra af te d. m., at en træfning nyelig skal være forefalden ved samos, mellem den græske og den tyrkiske flaade, men som dog ikke var afgiørende; den uforfærdede kanaris brander blev skudt i sænk, og denne lappre mandsvært saaret, men dog reddet og bragt til nasos, hvor admiral regni har sendt ham en over-chirurg, for at helbrede ham. hvis man tør troede øvrige efterretninger fra hiin øe, blokerede reschid, akropolis i athen, efter at grækerne i havde forbrændt og forladt staden. oberst fabrier var opbrudt med mand fra hydra, og rumelioter fra nauplion, for at undsætte hiin borg, som reschid holder indsluttet med mand.
|
non-fiction
| null |
thi_004150
|
spanien. det store conseil i madrid skal have angaaet krigen mod portugal; men saavel krigs, som søeministeren skal have viist umueligheden af, baade formedelst pengemangel og en seilslagen host, at begynde en krig, og hertugen af jnfantado skal have erklæret, at kongen var alt for god og alt for klog, til at begynde en saadan krig, uden at have raadført sig med sine allierede. kongen skal derpaa have skikket den spanske gesandt i lissabon, hr. casastores, ordre til at anerkjende tingenes tilstand i portugal. hertugen af jnfantado skal selv have forlangt og faaet sin afskeed, og viser sig siden offentlig ved hoffet. det skal være afgjort, at de franske troppers ophold i spanien bliver forlænget. en officeer, paa halv sold, ved navn padilla, skal staae i spidsen for sidste sammensværgelse denne beskyld, ning skal imidlertid være opfundet, for at give sammensværgelsen et skin af at være constintionel. man befrygtede uroligheder i madrid, og saavel civile, som officerer stillede sig selv hyppig i spidsen for patroillerne. engeland. ved kongel. raadsbefaling af ste september er jndførselen af havre, havre-meel, rug, ærter og bønner, tilladt at indføres til engeland, jrland, skotland og øen man, mod en afgift af sk. pr. qvarteer af havre, af havremeel sh. d. pr. boll, og af rug, ærter og bønner sk. d. pr. qvarteer. og staaer denne tilladelse, i kraft fra ste septbr. af, og til dage efter næste parlaments=forsamling af at regne, da det saa beroer paa parlamentet, hvis det skulle anseedet fornødent at forandre samme. under samme dato er en kongel. proclamation udkommet hvorved parlamentet prorogeres fra den til de novb. for at afhandle adskillige vigtige sager, der ikke taale opsættelse. - det hedder, at a unge engelske officerer af anseelige fumilier, ville, udrustede paa egen bekostning, træde i græsk tjeneste under captain cambell, cochranes ven. de staae for det meeste i sø=etaten, betale selv overfarten til malta, og afreise med det første fra themsen. - j følge ankomne depescher er en næsten lig lydende handels tractat den de febr. afsluttet med birmannerne, efter en svær fægtning, den er ratifiseret, og den første ocel af godtgjørelsen all rede betalt. størstedelen af armeen var allerede paa tilbagemarschen til calcutta. birmannerne betale en crore rupier, anerkjende en rajah af munnipore og det ostindiske compagnie faaer provindserne arracan, ramree, cheduba og sandowey. j følge efterretninger fra buenos ayres, har den brasilianske og hiin magts flaade atter havt adskillige frætninger. hvorved prasilianerne skulle have mistet en tjet officeer, kaptain greenfield, forøvrigt har fordelen paa ingen af siderne været betydelig.
|
non-fiction
| null |
thi_004152
|
j stokholm er nylig kommet en mærkværdigsag for retten. en tobakspinder=svend var af romanlæsning, men i særdeleshed af en no. man, kaldet, lorenzo, eller den sorte mand i skoven, en røver=historie, bleven til den gradangrebet i hjernen, at han havde besluttet, selv at blive helten i en saadan røver=historie, og ansaae sig allerede som chef for et saakaldet "sorforbund. han bar i denne egenskab en hvæsset dolk i et sort baand omkring halsen. men anvendende sine roman-jdeer paa de senere politiske hændelser, indbildte han sig, at rusland burde være det rette hjem for dette forbund, for hvilket han ansaae sig som chef, og valgte derfor dette land til scenen for sin første virksomhed. efterat han til at følge sig paa dette tog, havde ved overtalelser formaaet nogle uerfarne herværende ynglinger, og, for at bestride reise=omkostningerne, bemægtiget sig penge, som tilhørte hans huusbonde, blev han for politiet angivet og saa fast.
|
non-fiction
| null |
thi_004176
|
udenlandst. grækerland om søetræfningen ved samos veed man endnu ikke meere, end netor dette: den tyrtiske flaade havde, som bekjendtdeelt sig i tvende divisioner, hvoraf den ene forsøgte et angreb paa samos; men neppe var dette skeet, før en græsk eskadre paa seilere, underadmiral sachturys commando, strax var vedhaanden. den de juli opstod en heftig kampimellem begge partier, hvorved det ikal være i lykkedes de græske brandere at antænde et stort fjendtligt skib. kampen vedvarede endnu næste dags morgen, uden at udfaldet var afgjort. paa syra gik det rygte, at samos havde underkastet sig caputan paschaen paa naade og unaade. - en russisk bombarde, der med en riig ladning var bestemt til constantinopel, blev forleden opbragt af en hydriotisk polacre, under det foregivende: at den tidligere var frataget hydrioterne: men chefen for den østerrigske division og den, igjen fra grækerne, og har nu reqvireret skadeserstatning for hvad der er borttaget af ladningen. forresten hører man ikke saa megen klaae, som før, over grækernes kaperier. en bevæbnet spez ziotisk brig, som ikke vilde lægge bi, er forleden, bleven slemt tilrakket af den keiserl. østerr. fregatbellona. den franske admiral rigny har nylig maattet skifte ly imellem øeboerne paa tine og en commission, som havde indfundet sig med tre bevæbnede skibe, for, som den foregav, at inddrive en skat, regjeringen havde paalagt; men som øeboerne ei vilde anerkjende. - j london, alt det rygte, at den græske regjering atter havde lidt en omvæltning, at fyrst demetrius ypsilanti nu var kommen i spidsen for samme, og at maurocordato med det første kunde ventes til engeland. - jbrahim, som omtrent med mand var rykket mod maina, havde havt fægtninger med grækerne, men flygtede, da han blev slaaet i dem alle, hurtig tilbage til kalamataman anseer hele jbrahims troppemagt at være mod til mk., saa at grækerne nu have besluttet at agere offensiv mod ham; til hvilken ende rumelioter ville bryde op, for at forene sig med de øvrige, der staae paa feldtfod. athen forsvarer sig tappert mod det korps, som staaer under dens mure, og der feiler i staden, hverken paa levnedsmidler eller modige soldater. (staden er altsaa endnu ikke afbrændt.) tyrkiet. nürnberger correspondent, der just ikke har ord for at være saa meget paalidelig, fortæller: at en reaction er kommen til udbrud i constantinopel, som derved atter i flere dage har været skuepladsen for de frygteligste blodseener. udfaldet vidste man endnu ikke, thi det heed baade: at sultanen, ved hjælp af de nyetropper og de topidschis, havde vundet en fuldkommen seier over oprørerne; men ogsaa ganske modsat: at de topidschis havde slaaet sig paa oprørernes partie, tvungen sultanen til at lade det gaae i den gamle skole igjen, og til at kappe hovedet af alle sine raadgivere. - ogsaa fra bucharest skrives: at i følge efterretninger fra constantinopel af die august, herskede der megen gjæring i denne hovedstad. kun den almindelige skræk synes at forhindre et udbrud af de opbragte muselmænners vrede over de indførte reformer. saavel sultanen som storviziren ere daglig en gjenstand for bittre pasqviller. blandt de nyelig henrettede, ere topioschis, som man, ved at befordre til kammerherrer, havde lokket, til constantinopel og lod henrette. - de pasqviller, som ere fundne opslagne imod regjeringen, skulle endeel af den ny milice have været ophavsmænd for. man havde arresteret af de formeentlige skyldige og stranguleret de fleste. for at retfærdiggjøre sin regjering i portens øine, skal den engelske gesandt i constantinopel, hr. stratford canning, i en note til divanet, have erklæret lord cochrane for en fra engeland forsvunden eventyrer, som den brittiske regjering, ifald han skulde falde i tyrkisk fangenskab, ikke vil reqvirere.
|
non-fiction
| null |
thi_004183
|
sydamerika. der skrives fra lima, at kongressen har ved en deputation anmodet bolivar om, endnu at forblive et aar i peru, og at beholde sin nærværende anthoritet, samt foreslaaet, at kongressen endnu skulde vare et aar for at afhandle og afgjøre adskillige vigtige sager. bolivar har bifaldet kongressens forslag og har besluttet, endnu at forblive der et aar. portugal. besætningen i fæstningen elvas havde udraabt don miguel til portugalssouverain; men det bekom den ilde. regjeringen skikkede et troe regiment dertil, som ved liskom ind i fæstningen, hvor oprørerne da bleve hæftede, to af hovedmændene skudte, og restenunder eskorte bragt til lissabon. - de nye ministre havde begivet sig til quelenz, for at gjøre dronningen deres opvartning; men bleve ikke modtagne, da hun undskyldte sig med upasse lighed. efter deres eget patriotiske tilbud er gagen, som den afdøde konge havde forhøiet fra , til , fr., igjen nedsat til det gamle beløb. spanien. hs. majestæt har i et udstædt dekret erklæret: at han aldrig vil samtykke i, at regjeringsformen i spanien bliver forandret ved oprettelsen af kammere eller andre jnstitutioner, af hvad navn nævnes kan.
|
non-fiction
| null |
thi_004184
|
efter forlydende skal det fjerde palai paa amalienborg, som hidintil er benyttet til sø=kadet-akade. mie, istandsættes til beboelse for deres kgl. hofbeder, prinds frederik carl christian og prindsesse wilhelmine. foruden den sidst omtalte ulykke med capit. v. bech, skulle ogsaa adskillige andre mindre bekjendte mennesker være komne til skade. nær var dercasaa skeet en anden ulykke: et barn faldt i vandet, faderen sprang ud efter det, og begge vare druknede, hvis ikke to unge officerer havde frelst dem. bemeldte fyrværkerie, der gaves til bedste, for artillerie-corpsets trængende enker og børn, og fandt sted paa amagers faste batterie, var unægteligen det skjønneste, man har seet der. pastor grundtvig har i disse dage udgivet et skrift, under titel af: "vigtige spørgsmaal til danmarks lovkyndige, der giør megen sensation, og rimeligviis vil foranledige adskillige literaire controverser. det skal være fortræffeligt skrevet, med rolighed og kulde i samme grad som med skarpsindighed, og i et skjønt sprog. j forrige uge skal hr. pastorens for hof= og stadsretten svævende sag, efter forlydende, være optaget til doms. den te d. m. fandtes et ungt, tilsyneladende smukt fruentimmer, druknet i citadelsgraven, og dagen efter en ubekjendt mandsperson i peblingesøen.
|
non-fiction
| null |
thi_004198
|
nylig sprang i paris paa boulevard des temple. med stort brag et fad hvori var gas indsluttet. alle mennesker, som befandt sig i nærheden bleve kastede om, og vinduerne paa et magazin sprang i stykker.
|
non-fiction
| null |
thi_004218
|
udenlandst. tyrkiet. politie=anordningerne overholdes saa strængt i constantinopel, at der paa hvert hjørne staaer en badschi med soldater, beredte til at kappe hovedet af enhver, som giør uorden. efter storveierens raad er der udnævnt en politie minister, som, foruden at have en paschas forrettigheder, har faaet raadighed over liv og død. paa basionade spares der ikke, og de rettroende muselmænd faae ligesaavel deres product som de vantroe christne og jøder. sultanen har befalet, at der skal sendes uniformer til adrianopel. hans yndlingsider synes at være oprettelsen af en nobel garde paa mand, bestaaende af sønner af landets fornemste familier, i hvem han da tillige havde vedvarende gidsler for deres fædres troskab. omtrent saadanne unge mennesker ere allerede udskrevne og oves daglig, i selskab med den lille tronarving, i den ny exercits. den kongl. svenske gesandt, grev løvenhjelm, besøgte forleden seraskier-paschaen i det gamle serail, og bivaanede, i uniform, de nye troppers vaabenøvelse. man siger, at mufti har været sjelen for alle de nye forandringer, som ere blevne i indførte. om end dette ikke er tilfældet, saa har han dog besjungen dem i et smigrende digt til hans herre, sultanen. j arsenalet er ikke færre end lette fartøjer under arbeide og linie skibe uddedres. - ankomne paa grændsen, have de til akjermann bestemte tyrkiske commissairer i førstningen vægret sig ved at underkaste sig qvarantaine anordningerne, som stridende imod deres religion, og derefter foreslaaet at holde conferencerne snart paa den russiske, snart paa den tyrkiske pruth bredde, foregivende: at akjermann laa for langt fra grændsen. da hr.
|
non-fiction
| null |
thi_004228
|
grækerland fra smyrna stadfæstes, at caputan-paschaen har med uforrettet sag maattet drage bort igjen fra samos. sammestedsfra fortælles: at der i nauplion fortiden her) sker tre partier, nemlig: ) den egentlige regjering, der holder sig indsluttet i slottet budga(efter andre: burtzi, et isoleret fort, som behersker jndseilingen til staden), hvorfra den daglig udstæder befalinger som jngen bryder sig. om, ) sulioterne og rumelioterne, der ere herrer af fortet palamedes, og ) kolokothroni, der ligger med omtrent mand i staden og forgiæves søger at komme i besiddelse ogsaa af : fortet. den østerr. jagttager stemmer med sin kammerat sp. orient, i disse ildevarslende ugleskrig, og forkynder en ondartet feber, som allerede skal have bortrykket mange af nauplias beboere og deriblandt den bekjendte jnsurgent-anfører demeter macri, der efter mesolongis fald var flygtet herhid. samme blad fortæller ogsaa, at den bekjendte grækerven, oberst gordon, var forleden, da han steeg iland i nauplion med en betydelig sum penge, som han vilde have offereret regjeringen, nær bleven myrdet tilligemed sin secretair, af de rovgjerrige rume. lioter, som overfaldt og fratog ham plastre. oberst gordon var siden ankommen til zaute og havde besluttet, for stedse at forlade grækenland. - den afdeling af den ægyptiske flaade, som nylig kom hjem til alexandrien, medbragte over græske slaver, meest koner og børn. de solgtes for til piastre stykket. mange bleve loskjøbte af frankerne; men størstedelen forestaaer slaverie. - blandt de bayer. ske officerer, som ville gjøre brug af deres konges tilladelse, at kjæmpe for grækernes sag, nævnes ogsaa oberstlieutenant v. heidegger, adjutant hos den commanderende feldtmarschal. paa zante gik det rygte, at maurokordato var ved nattetider flygtet fra nauplion og hans efterladenskaber tagne i beslag. man ønskede sig til lykke med hans bortgang; thi han har, som en ægte fanariot, opoffret alt for sin i ærgiærrighed og stedse udstrøet tvedragt blandt sine landsmænd.
|
non-fiction
| null |
thi_004230
|
p. d. faber, i dramatikens locale i aalborg, en aftenunderholdning, til fordeel for en fattig familie. den bestod i foredraget af, marsk stig, et nyt originalt sørgespil i acter, og othar og sigrid," en romance af p. k. trojel. hr. pastoren paaankede i mandags-avisen det uanstændige forhold, "sandsynligviis nylig fra hamborg indsmuglet, der udvistes af nogle faa, som allerede førend foredraget begyndte opvakte allarm og siden fortsatte samme.
|
non-fiction
| null |
thi_004914
|
walter scotts næste roman bliver efter sigende: the chronicle of the canongade.
|
non-fiction
| null |
thi_005082
|
j anledning af det mod slutningen af forrige aar i trykken udgivne skrift, betitlet, den kongelige lands overrets samt hof= og stadsrets kiendelse og dom i sagen dr. prof. theol. h. n. clausen contra pastor n. f. s. grundt, vig, bedømt af j. c. lindberg, kand. theolog adjunct ved metropolitanskolen" har jeg fundet mig foranlediget til, under te december f. a. at indgive til den kongelige direction for universitetet og de lærde skoler en forestilling, af følgende summariske jndhold: at hr. adjunct lindberg, som allerede tidligere fra tid til anden har i trykte skrifter fremført beskyldninger imod mig af lignende natur med den af pastor grundtvig, som jeg har maattet paatale paa rettens vei - uden at jeg dog har fundet mig foranlediget til at reflectere paa hine udladelser, saalænge nysnævnte sag svævede for retten, i sit sidstudkomne skrift har gjentaget de samme beskyldninger, og fremhævet samme med endnu stærkere udtryk, navnlig s. , , , ; at efter min formening vistnok resultatet og hovedsummen af disse beskyldninger falder sammen med de grundtvigske, som ved dom ere mortificerede, og at hr. lindberg, naar han gjentager disse, og endog erklærer dem for beviste og unægtelige sandheder, og hr. grundtvigsforhold i denne sag for i høi grad priisværdigt, . kun kan gjøre dette, ved formelig at underkjende rettens dom; at jeg for min egen person maatte finde liden. opfordring, til anden gang at gaae en rettergangssag imøde, for at rense mig for beskyldninger, som alene synes beregnede paa den ukyndige mængde, der imponeres ved den dristige tone, hvorimod den opmærksomme læser, ved at eftersee de paaberaabte steder i min bog, lettelig vil overtyde sig om beskaffenheden af de fremførte ankeposter; thi nogle af dem finde end ikke det ringeste medhold i bogens ord, andre angaae ikke lærdommen selv, men allene et bestemt dogmatisk udtryk eller en bestemt forklaring af et fleertydigt udtryk, idet forf. som bekjendt bruger sit eget individuelle system som maalestok for den sande og den falske, den christelige og den uchristelige lære; hvortil endnu kommer, at, naar jeg, efter den eiendommelige plan og det hele anlæg i min bog, har uddraget almindelige resultater saavel af alle de lutherske og reformeerte, ældre og nyere bekjendelsesskrifter, som af de tydske og schweitserske reformatorers privatskrifter, og sammenfattet disse resultater under den almindelige benævnelse: den protestantiske lære, i modsætning til den catholske lære, da har det behaget hr. lindberg allevegne at forklare dette udtryk om den danske kirkelære, hvorved han faaer leilighed til at fremstille mig som modstander af vor kirkes lære, saaofte som jeg anstiller critik over enkelte læresætninger i de senere confessioner eller i luthers og calvins contropersskrifter; friheder, ved hvilke enhver theolog kan blive bragt paa kjetterlisten. at jeg formener, med hensyn til mig selv at kunne saameget mere være ligegyldig ved slige beskyldninger, som jeg nu, efter løbet af halvandet aar, for antage min bog tilstrækkeligt bekjendt, og som de nyligt udkomne rec nioner i den hallische litteratur-jettung og den danske litteraturtidende - den sidste tilmed skrevet af en forfatter, som baade har erklæret og i gjerningen viist sig lidet sympathiserende med mange af mine anskuelser - ved et nøiagtigt og udførligt udtog af min bog indeholde en sikker veiledning til bedømmelse af dens jndhold og en authentisk retfærdiggjørelse mod enhver uretfærdig beskyldning; og at jeg derfor er rolig i den overbeviisning, at partieaanden lidenskabelige udgydelser hverken ville formaae at svække den tillid hos min høie og høieste øvrighed, som tilforn er bleven udviist mig ved det vigtige embede, mig er betroet, eller at forringe min litteraire og borgerlige agtelse hos den oplyste og retsindige deel af mine medborgere; at det imidlertid paa den anden side ikke lader sig nægte, at de ovennævnte angreb, forsaavidtsom de gaae ud paa enkelte bestemte yttringer i min bog, læren angaaende, have tildeels en anden retning og speciellere tendents end de grundtvigske; ligesom jeg heller ikke vidste, hvorledes min embedstilling kunde tilstede, at en forfatter, uden at anføre grund og beviis, uden at ændse nogen theologisk eller juridisk auctoritet, vedbliver i flyveskrifter, med en myndighedstone, som hos en theologisk candidat er uden mage i vor litteratur, at overøse mig med de groveste beskyldninger; at jeg desaarsag, for ikke at udsætte mig for mistydninger, ja endog for skin af at forsomme, hvad der efter lovene paaligger mig som embedsmand, om jeg under et saadant angreb forholdt mig roelig, henvender mig til den kongldirection, med den underdanige begjering, i henhold til forordn. af de sept. §. . at samme gunstigst ville udvirke en bestemmelse for mig, hvorledes jeg i nærværende sag maatte have at forholde mig; at jeg endelig ikke tør undlade at gjøre den høie direction opmærksom paa nogle yttringer, som i samme skrift forekomme af hr. assessor spandet i et i fortalen indrykket brev, hvorved han erklærer de grundtvigske udladelser, som ved ret. tens dom ere mortificerede, for brugte med fuldeste føie, og det forhold, for hvilket grundtvig ved rettens dom er mulcteret, for ulasteligt, ja endog priisværdigt; at det, naar det ligger umiddelbart heri, at hr. assessoren gjør grundtvigs ærekrænkende beskyldninger til sine, kunde synes en nødvendig følge, at jeg maatte sagsøge hr. assessoren af samme grund, som jeg forhen har maattet sagsøge hr. grundtvig; men at det paa den anden, side forekommer mig at maatte være indlysende. for enhver, at hr. assessoren allerede forud er dømt ved den afsagte dom, og at jeg - saafremt det saaledes kunde ansees for at være overladt til, mig selv, hvorvidt jeg vilde gjøre den ret gjældende, som staaer mig aaben - heller ikke maatte kunne befrygte nogen miskjendelse, naar jeg undlader at gjøre, hvad der i sig selv ikke kan have i noget fristende for mig; at jeg desaarsag vover at udbede mig ved den kongl. directions medvirkning den fornødne bestemmelse: om jeg tør ansee mig berettiget til at indrette mit forholdefter denne betragtning af sagen.
|
non-fiction
| null |
thi_005447
|
under titel af bibliothek for dannede læsere, agte dhrr. fr. schaldemose og i. c. elmquist i kbhavn at udgive et maanedsskrift, der skal indeholde oversættelser af andre nationers fortrinligste romaner og fortællinger. man vil begynde med en ganske ny oversættelse af walter scotts værker, som man haaber at kunne levere omtrent halvdelen lettere, end de, der hidtil ere udkomne paa dansk.
|
non-fiction
| null |
thi_005552
|
engeland. jfølge breve fra baltimore, har man haab om en udsoning mellem de nordamerikanske stater og storbrittanien med hensyn til vestindien og grændse=tvistigheden. - den mexicanske fristat synes at ville lade sig nøie medunder engelands mægling at underhandle med spanien om neutralitet. - jngen engelsk premier minister er endnu valgt, og bladet the times. fortæller at hertugen at rutland har aflagt besøghos hs. majestæt, og i flere pairers navn erklæret ikke at ville understytte hr. canning i noget, hvis høisamme ved at benytte sit høie prærogativ, ville udvælge hr. canning til premierminister, og samme blad af de april fortæller at visse høie personer sikkerlig havde troet, at hr. canning vilde antage et forslag, der var gjort ham, men han har øieblikkelig afviist samme, og tilføies der, hr. canning har handlet klogt i det han handlede stolt, thi hvorfor skulle han underkaste sig selv det mindste forsøg paa at ydmyge ham, eller indvilge i, at det stod i en factions magt at fordrive ham." jfølge efterretninger fra canton af de decbr. var en opstand, udbrudt i chinas nordvestlige provindser, tartarerne i det lille bucharie vare i oprørs tilstand, hvorfor keiseren af china blot var beskjæftiget, med at samle tropper for hurtig at undertrykke opstanden. amerika. krigen mellem brasilien og buenos=ayres er for begge regjeringer bleven en saadan byrde, at de ikke kunne udholde den synderlig længere. j brasilien ere pengekilder ne saa udtømte at man udgiver tolden daglig, som den kommer ind. keiserens hovedcorps er sammentrukken i rio grande, hvor det lider mangel paa alt, og uenighed hersker blandt tropperne. columbiens sømagt bestod i af linieskibe, fregatter, corvetter, goeletter og nogle mindre smaae fartøier, ialt seilere med kanoner. den i mexico opdagede conspiration har været mere udbrudt end man troede, især har den blandt geistligheden deeltagere i alle sydamerikanske stater, en general don g. arana (en indfød spanier, og mange flere hvoriblandt endeel præster ere arresterede, en fransk præst er forviist mexico, og en spanier ved navn david, som var indviklet i sammensværgelsen er flygtet. ankomsten af den spanske flaade fra havannah til vore kyster den blev som bekjendt adspredt og halv ødelagt af stormen) skulle være signalet for de sammensvorne til udbruddet af rebellionen. arresteringerne vare ved. disse efterretninger ere officielle og tagne af flere til london ankomne mexicanske blade af de og de febr. sidstleden. tyrkiet. efterretninger fra constantinopel af de marts melde, at foruden engelands, ruslands og frankerigs gesandtere, have ogsaa den østerrigske jnternuncius hr. ottenfells og preusiske minister hr. v. millitz tiltraadt forhandlingerne angaaende grækerne, og disse to sidste have havt en conferentze med reis-effendiog tilraadet ham at antage ovennævnte hoffers forslag, men han skal ogsaa have givet disse et mundtligt temmeligt laconisk afslaaende svar. som en følge deraf, have de magters ministre i en i peru holdt conferentze besluttet at overgive en note hvori de alvorlig formane porten at antage de foreslaaede propositioner.
|
non-fiction
| null |
thi_005950
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.