text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | feuilleton_id
stringclasses 180
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ |
|---|---|---|---|
den de mai om aftenen, omtrent kl. , udbrød jld i kjøbmand salomon simonsens sted i sæb med saadan voldsomhed, at inden sprøiterne kom til brandstedet stod hele bygningen i lys lue, og kort derpaa blev skomager mads kroghssted angrebet, hvilket ved brandcorpsets raske og utrættelige bestræbelser dog adskillige gange blev dæmpet; men med et udbrød jlden paany i kjøbmand h. schioldans ladebygning, og, da der ikke i dette øieblik syntes nogen fare mere for kroghs sted, blev corpset commanderet derhen; men her var ingen redning at bevirke, da laden var halv fuld af straa; ved denne formerede branden sig til feldbereder wetterdoms og derfra til bertheljensen knudens sted, der alle afbrændte til grunden til lykke kom jngen til skade derved, og alle fik deres jndbo paa lidet nær reddet fra luerne naar undtages kjøbmand simonsen, der næsten jntet fik reddet af jndboet og aldeles ingen af sine kjøbmandsvarer, saavelsom foldbereder wetterdom, der var fraværende, og mistede en betydelig deel af sit bohave; men til lykke for disse tvende mænd var deres jndbo og varelager assureret. da der nu intet meere kunde udrettes ved de trende sidste steder, bleve sprøitemmeratter flyttede op til krogbs sted, der nu igjen var angrebet; men nu var inen redning mere mulig; thi jlden havde taget saa voldsomt om sig, at al anstrængelse var forgjeves. et tille sted, tilhørende peder langtved, blev og angrebet; men her maatte jlden døie sig for magten, da nogle raske mænd uforfærdet stege op paa huset og nedrev endeel tag, som luerne havde angrebet. de vare alle straatækkede. kl omtrent næste morgen var faren forbi. i aalb. av.) christelig kirketidende, som udkommer i odense, er meddeelt nogle betragtninger omorgel og kirkesange uddragen af ets harms pastoraldeologie, forfatteren erklærer sig ei allene imod orterets nytte, men vil endog bevise dets skadelighed kirken, og kalder det en gjæst, et fremmed element, der vil høres ved sine blotte tonee uden ord, taler med en metal-tunge acsom exempel paa en stærk hyperboledidsættes. følgende sted: "naar folket nu igjen drog ud, som engang er skeet i schweitz, for at slaae alle orgeler i stykker, jeg veed ikke, om jeg ei drog med forfatteren forklarer vel strax derpaa sin mening at være en lovlig raadslagning; men det staaer der nu engang, og til hvilke følgeslutninger slige ord i en sindig religionslærers mund kunne lede, maa af sig selv falde enhver læser ind. fra odense skrives under de mai; et mærkeligt natur-phænomen her paa egnen er en mængde orme, som have afædt alt græsset lige indtil roden paa en stor, østlig for kanalen liggende egn, der tilhører østergaard, hvorpaa sædvanlig avledes over læs høe. efterat disse graadige jnsekter saaledes have fortæret alt, seer man dem kreverede millionviis. hvorvidt denne plage har udbredt sig, er ikke bekjendt; men efter forlydende skulle de være sporede ligge til munkege. h. a.) i aar.
|
non-fiction
| null |
thi_022995
|
avertissements. løverdagen den de juni førstkommende om eftermiddagen kl. , afholdes licitation paa raadstuen heri byen, over en hovedreparation i indeværende sommer, ved nykjøbing kirke, efter de conditioner som paa licitationsstedet bekjendtgjøres, og som saavelsom overslaget forinden ere til eftersyn herpaa contoiret. det bemærkes at efter det affattede overslag er arbeidet med materialier anslaaet til rbd. mk. rede sølv. nyekjøbing paa morsøe, den de mai . rummelhoff. at jeg paa grund af en forestaaende udtælling seer mig nødsaget til at indkalde mine auctionsdebitorer for forligelsescommissionen, tjener herved til behagelig efterretning for vedkommende, som inden næste fredag vil skaane dem selv og mig for denne ubehagelighed. thisted den ste juni . thordsen. atheatret i thiskes. de abonnements=forest. søndagen den den juni opføres: de to galeislaver eller møllen ved st. aldervon, skuespil i acter, oversat efter det franske. j. müller.
|
non-fiction
| null |
thi_022999
|
broglio finde gehør." - j en anden skrivelse i allgem. zeitung tales om, hvor lidet man kan haabe at see den tilbageblevne deel af det tyrkiske rige, (naar freden er sluttet med medemed ali) paany consolideret som en skat, og antører som grund, dertil den utrolige slette og forværrede forfatning saavel i financiel, som administratio henseende, som den ottomaniske skat befinder sig i; hvortil kommer at den fuldkomneste jndolens characteriserer den mahumedanske population, og alle fra europæerne indførte jndretninger er for den en afskye, i særdeleshed de paa vor maade exercerede og klædte militaire. hvor disse tropper vise sig i forholdsmessig og ringe masse, bleve de forjaget og slaaet ihiel af folket; saaledes er for ex. i anatolien paany et corps paa md. bleven nedhugget af sultanens egne undersaatter, en jnsubordinations og oprørsaand viser sig overalt. j nærheden af hovedstaden og i rumelen overhoved, holdes den paa visse maader i tømme ved nærheden af de russiske tropper; men saasnart disse drage bort, maae man berede sig paa de blodigste optrin; hvor den græske folkemængde er den mægtigste overfalder den den tyrkiske, og hvor denne har overhaanden, gaaer det galt med de christne og jøderne. uden armee (thi de tropper, der befoldes og ernæres i constantingpel, løbe næsten altid fra hinanden, saasnart de forlade constantinopel, og uden en moralsk magt til at give sine befalinger eftertryk, vil det være sultanen umuligt, ogsaa kun for oprette et skin-herredømme i prøvindserne. j constantinopel selv, er sultanen, forbadt og uden en stærk russisk besætning, eller lippagt, vil det være ham danskeligt, at finde sikkerhed for sin person. med hans vendes vist ogsaa det osmanniske rigerom ogsaa jbrahim uden sværdslag kommer – litteasen, vildog ikke landet forblive underportens herredømme, uden at der lægges gotnisoner af auxiliortropper i provindsernes hovedstæder, omstændighederne vil gjøre, at sultanen maae udbede sig disse af rusland. engelland vil derimod gjøre lidet; men frankerig, tale meget." (hb. n. zeit.) tyrkiet. allgem. zeitung melder fra constantinopel under de mai, at da porten den de f. m. erholdt efterretning om, at jbrahim pascha viste liden beredvillighed til at opfylde hans ønske: at skikke en commisseir til umiddelbare underhandlinger i constantinopel; men traf meget mere foranstaltninger til igjen at begynde fiendtlighederne; som da paa samme dag en expresse ind ob fra fyrst milosch, som meddeelte den meest foruroligende beretning om oprøret i bosnien og abanien, og erklærede at sertiens stilling var sat fore, hvorfor fyrsten bad porten enten at yde ham beskyttelse, eller give ham tilladelse til at henvende sig andetsteds derum; saa ansaae sultanen det under saa forlige omstændigheder, ikke længere tjenligt at udsætte freden, men at maatte bringe sin seierrige vasal det sidste offer, han sendte derfor samme dags aften en tatar til jbrahim pascha med efterretning om, at sulianen var bered til at overlade m. ali paschalikker adana i arvelig forpagining, under forbeholdning af en aarlig tribut som formodentlig vil blive erlagt i bygningstræ. det kommer nu an paa, om jbrahim paschvil finde sig tilfreds hermed, hvis ilke, vil portennu ved ruslands hielp kunne dreve krigen med kraft. grev ortow ankom hertil igaar, og er forsynet med de meest udstrakte fuldmagter. hamb. n. z.
|
non-fiction
| null |
thi_023002
|
jndenlandsk. en lov af stor vigtighed vil, efter forlydende, udkomme om kort tid. den svageste deel af vorlovgivning var den om reelle jnjurier, et meget omfattende, lovudkast desangaaende var allerede for endeel aar siden ikke alene udgebeidet og disenteret i cancellitz. men saagar sendt til høiesterets bedømmelse og af denne meget udførlig forhandlet, men blev dengens har tilsigt. anden igien . jaget frem, og udført i en mere omfattende omarbeidelse, hvori foruden generalpocteur brøe, ogsaa cancelliedeputeret cardinal bagtens især skal have taget virksom deel. ad apham nosom et beviis for, at man ei hellere sommerens lyse nætter, og modskee ikke engang ved høi lys dag, kan være sikker for tyvehaand, benet en nylig stedkunden misgierning ved gudelund, hvor skurke, paa samme maade som i ustedlund, have slaaet væggen indiget bondehuus, bemægtiget sig manden, konen, sønnen, og datteren, ved at binde dem alle, efterat sp. nen dog havde gjort deabelig modstand, men maatte dog give efter for trudster med stik aflange knive. der ranedes rbd. sedie, sølvpenge, sølv og en pide. at dog saadan udtu bedelst skal gaae i svang i vort fredelige land, og hvor ønskeligt kunde det undet saakande omstændigheder ikke være, at erkjendte riddingersom hvert menneskes fuldkomne moralske debeviisning stempler som skyldig i saadanne hanslinger, ligesom i fordums tid kunde fældes uden tilstrækkelig juridisk beviis til held og gavn for den øvrige menneskehed. (ah. apj den nye udkomne den deel af grosserer rathansons skrivt om danmarks handel, finantser a. har forfatteren seet sig istand til at meddele følgende nærmere oplysning om søestatsgjeld: samme udgjorde ved fredeslutningen , uden fradrag af actia, mill. rbd., hvoraf der i samme aar afdraget betydelige summer. j slutningen af aaret . udgjorde statsgjelden mill. og kort derpaa mill. rbd. siden strea den igjen i aarer ved prets-laanet i engeland, og befasig ved slutningen af til mill. j de tvende følgende aar afdroges ikkun lidet; derimelaantes i aaret atter / mill. pd. steen, eller / mill. rbd. j samme og den paafølgendaar bleve mill. rbd. afbetalte, men atter laant mill. pd. sterl. eller / mill. rbd., og siden den tid er afbetalingen itamæssigen fortsat. jøvrigt maa demærkes, at deraf laanet i aaret er dangel at resermsenssom dar voxet til mill. rbd. d. as) torsdagen den de f. m. vi under, pladsen ved rosenborg hauer, under behørig børtrol, opbrændt: ) af nationalbanken indstædt, sedler til belød rbd samt timegjordes i kobbertegn paa s.; s., som . rbd. s., hvilken sum, ifølge rationalbankens regnskab, skal tilintetgjøres for bankast, fra ste august til te juli ; ) forliske segler, udstædte af nationalbanken: ,. sit rbd., og af rigsbanken , rbd., tilsammen rbd., for hvilken sum nye sedler ere satte i circulation. endvidere opbrændtes: ) jndfriede obligationer af laanet af de febr. . til beløb , rbd. r. s., samt vemk. ,. eller , rbd. r. s.; ) indfriede obligationer for jndlaan , rbd. r. s. og rbd. s. s. og tg; indfriede obligationer for slesvig-holsteenske mynspapirer, , rbd. sølv. j afvigte aar ere desuden paa frederiksværk, under behørig controll, indsmeltede , rbd. i kobbertegn paa s. for hvilke en lige sum i kobber-eenskillinger er sat i circulation. (b. td.) ved det kunstner selskab, som har bestemt sig til i sommer at gæste fyen og jylland, have hr. phister og kone forandret deres bestemmelse hvilket tad siges at ville blive erstattet ved jftjørgensen. debre, foersom og parges, saa at dette selskab, der berettiger vore provindsialister, til de største forhaabninger, vil komme til at bestaae af damerne: fru heiberg. jfr. jørgensen og julie fonseca, og dhrr. rosenkilde, foersom, hansen og parges, der, ledsagede af prof. herberg, i de første dage af næste maaned siges at ville tiltræde reisen til odense, svendborg, o. s. v. og længere hen i sommeren besøge flere jydske byer. hr. eiboni og jft jda fonseca og ryslunder ville paa samme tid forlade kbhvn, og først begive sig london, hvor omtalte sangerindskulle have besluttet at debutere i den italienske sorte.
|
non-fiction
| null |
thi_023003
|
politiske efterretninger. frankerig. j paris beed det den de mai, at krigsministeren havde ladet marskal clauzel kalde til sig, for at tilbyde ham commanden over den i omegnen af lyon sammentrækkende armee, et tilbud, som marskalken skal dave antaget. foranledningen derul, skal være en plan af kongen af sardinien, at opløse, sin hær, hvorpaa han skal kun lidet kunne kole, og at lade østerrigerne besætte hans lande, medens derimod andre paastaae, at der skal være sluttet en overeenskomst mellem sardinen og østerrig, ifølge hvilken den paa simplons grændse for fælles regning skal anlægges et fort, der, skal besættes af begge nationers tropper. et cabinetsconseilholdtes igaar, i anledning af den mill. franksder var bestemt som medgift til den belgiske dronning, og det skal være bleven besluttet at udbetale , franks, indtil sagen kan hve forelagt de deputeredeskammer. moniteuren modsiget, at regjeringen skulle have i styde, at opløse det deputeredeskommer, efter at sessionen er fordi, thi valgene i juli , ere fuldbyrdede paa aar. til rocheforog corpetten agathe ankommen, den skal være bestemt, til at afhente hertuginden af berry fra plove, hendes foregivne gei lucaseli balli er ankommen til ads og ris. - budgettet for de udenlandske anliggender er, efter en ubetydelig af hertugen afbroglio foretagen reduction, bleven antaget af de deputeredeskammer, det beløb sig til . , franks. der er udbrudt uroligheder mellem arbeiderne i steenkuls=bjergværkerne anzin, i st. waase, fresus og virconde, de sønderbryde alle maskiner, og tvinderes cammerater til at tage deel deri, der har hidindtil ikke lykkedes de toege embed mænd med tropper at dæmpe tumulten, hvorfor ogsaa flere tropper ere beordrede derherj følge breve fra ancona af te mai skulle den franske garnison, paa ert comnie nær, drage sig tilbage fra citadellet, fordeles i caserner, mandanseer dene i et tegn paa at staden snart vil blive, , met af franske tropper. bladet lopstien tionel anfører som et nyt beviis paa de russiske keisers velvillie mod frankerig, at at holde flere unge franskmænd og hoffet, hvilke vare adjungerede den vis petersborg de jungerende franske ambassade, havde kejserbefalet at man kun i uniform maatts hise, sig ved hoffet, hine unge mandnangade den stadscaptains=uniform ved pariser nation, forde. reiseren spurgte dastil hvilket og de hørte, og hos svaret og in pariser, roesschalthes stadsroenot saa den kagen eier tog al mus maalet, a spanien. kongen har fastsat den de juni til den dag, paa hvilken hyldingseden, skal aflægges til hans datter jnfantinde maria jjøbella louise. en fra lissabon ankommen overordentlig coureer, bringer efterretning om, at den sebastian er syg; han vil imidlertid med sin gemalinde ankomme til madrid, men om dom carlos's tilbagekomst tales der ikke. - man forsikkrer at generalcapitainerne i provindser skulle have faaet skarpe jrettelser, fordi de have afvæbnet de kongel. frivillige, og have faaet ordre til igienat tilbagelevere dem vaabnene.
|
non-fiction
| null |
thi_023009
|
m. kongen af storbrittanien og jrland, de franskes konge, og kongen af nederlandene og storhertug af luxemburg have, for at fremme det ønske, at sætte alting paa den gamle fod, som det var i november . til den ende besluttet at træffe en overeenskomst, og udnævnt til deres befuldmægtigede dhrr. palmerstone, talleyrand og dedeel. (herpaa følger tractaten og ratificationen.) som en følge af denne ratification er i den engelske hoftidende af te mai en befaling indført, hvorved embargen paa alle bollandske skibe ophæves. - man troer at billen om slavernes emancipation vil gaae igjennem, forhandlingerne ved samme begyndte den te mai. tyrkiet. fra constantinopel skrives under de mai. det ante russiske partie har for øieblikket seiret i divanet, sultanen staaer ganske under dets jndflydelse. grev orloffvil støde paa mange vanskeligheder, og see sig hemmet i sine bevægelser, nu da det er lykkedes admiral roussin at neutralisere den russiske jndflydelse. saamegen møie ogsaa er s. - porten giver sig for at antage et skinaf selvstændighed, saa veed man dog, at den allerede i lang tid ingen villie har havt, men bliver ledet af de ydre omstændigheder. nu leder admiral roussin divanet, hvorlænge det vil vare, er vanskelig at forudsige; imidlertid er en overvægtens dag meget, naar den bliver godt benyttet. mistroen imellem de herværende diplomatiske agenter tiltager i forhold som porten bliver svagere, det gaaer her som ved enhver rig arvepart. grev oloff har havt flere conferentser med reis-effendi, i morgen vil han besigtige leiren ved sentari, denne bliver daglig forsynet med alle fornødenheder og indrettet som om der skulle bestaae i lang tid; dette svarer ikke til fredsrygterne. (h. n. .)
|
non-fiction
| null |
thi_023029
|
politiske efterretninger. tyrkiet. den østerrigske jagttager melder fra constantinopel under de mai. de fra kutahia indløbne efterretninger ere meget tilfredsstillende, porten har erholdt svar paa de under de f. m. med emin effendafsendte depescher, hvilke berette: at jbrahim pascha med den meest levende tak har modtaget det firman, hvorved sultanen overlader ham districter adana i forpagtning, og har erklære, at han strax vil lade sin armee tiltræde tilbagemarschen. emin effendi skal paa samme tid have hjemsendt skrivelser fra jbrahim, hvoraf den ene er skreven i de meest ærefrygtsfulde og underdanigste udtryk til sultanen, den anden til storveziren og den tredie til abmed pascha. - alt berettiger nu til den tro, at freden er fuldkommen opretet, og at jbrahim pascha inden kort tid vil tiltræde tilbagemarschen over taurus, samt at russerne da igjen ville afmarschere, hvorved den forvikling porten er sat, vil ophøre. til wien var den de mai om aftenen den efterretning indløben med en coureer, at freden mellem porten og jbrahim var afsluttet, og man tilføiede der endnu, at sulianen, skulle have ladet sin eftergivenhed mod jbrahim pascha gaae saa vidt, at han ikke alene havde overdraget ham districtet adana, men endog districtet taurus i arvelig forpagtning. det hedder at disse concessioner skulle være misbilligede af grev orlow, da de gaae videre end de tilstaaelser, som general murawiew i sultanens navn havde ladet gjøre i alexandrien.
|
non-fiction
| null |
thi_023053
|
engeland. fra london skrives under de juni, at de torries, som havde havt den triumph at de vare trængte med deres petition ind i overhuset, hvorved kongen ansøges om, at tage forholdsregler til neutralitetens opretholdelse i de portugisiske anliggender, have igjen faaet et smæk, ved det svar som hs. majestæt har givet paa denne adresse; den te juni indfandt sig nemlig, som kongl. commissionair, marquien af wellesley i statsuniform i parlamentet, med den hvide stav i haanden, og forelæste følgende: "my lord jeg har allerede taget de forholdsregler, som jeg ansaae nødvendige for at vedligeholde den neutralitet, som jeg har ifinde at iagttage i den strid, som nu føres i portugal!" - hvad der endnu mere giver dette ydmygende kortesvar det afgjørende eftertryk, er i gaars dagens forhandling i underhuset over samme gjenstand, hvor ovennævnte adresse efter discussionen blev forkastet med en stemme=fleerhed af mod stemmer. - da præliminair-tractaten mellem engeland, frankerig, og holland, er ratificeret, saa er den forenede eskadre bleven opløst, de franske skibe ere vendte tilbage til cherburg, og flere af vore krigskibe der, ere afseilede til lissabon, da manganseer, at en crisis der skal være nær forhaanden, og at en kraftig beskyttelse af engelske undersaatter og engelsk eiendom, vil være fornøden. j underhuset, giennemgik oberst evans den die juni alle dom miguels forbrydelser, og bemærkede at han derfor ikke var anerkjendt af de europæiske stater, men donna maria derimod anerkjendt, som dronning af portugal de jure, og da hun nu ogsaa var herskerinde over de ozoriske øer og oporto, og den portugisiske søe blev behersket af hendes flaade, meente obersten at der intet var i veien for ogsaa at anerkjende hende de facto. hertil svarede lord palmerstone, at med hensyn til anerkjendelsen af dogna marias rettigheder, saa var dette ikke alene skeet af det foregaaende men ogsaa af det nærværende ministerium; men qvæstionen var, om det ogsaa var lykkedes hende, at sætte sig i besiddelse af det land, der hørte til hendes krone. besiddelsen, af azorerne og oporto kunne vel i denne henseende ikke ansees for tilstrækkelig, men dog forstaaer det sig af sig selv, at de, der saa beredvillig havde anerkjendt retten, ogsaa ville glæde sig ved at tilstaae factumet, men hidindtil seer regjeringen ingen anledning at afvige fra den strængt iagttagne neutralitet. tyrkiet. fra constantinopel skrives under de mai. tvistighederne med ægypterne ere afgjorte, jbrahim pascha viser sig tilfreds, og vil ikke meere falde sultanen til byrde. man vil de altsaa ikke længere tøve med den officielle bekjendtgjørelse af fredsslutningen. men det kunne være, at porten blev indviklet i flere diplomatiske forviklinger; thi for at føie admiral roussin har sultanen tilstaaet mehmed alt uhørte concessioner, og for at gefalde hr. v. butnieff har reis effendi uopbørlig givet den forsikring, at man ikke vilde vige en fingersbred fra de fredsforslag, som general murawieffgjorde i alexandrien; nu har derimod admiral roussin beholdt ret; men russerne ere endnu leirede ved constantinopel, og sær man nu i petersburg, erklærede freden, saaledes som den nu er afsluttet. for misbrugt fortrolighed. jmidlertid skal vicekongen af ægypten under de mai have befalet sin søn at vende tilbage over taurus med alle sine tropper. (h. n. .)
|
non-fiction
| null |
thi_023075
|
holland. amsterdamer handelsblad melder fra haag under de juni, at det kan fra gode kilder forsikre, at underhandlingerne om den definitive tractats afslutning mellem holland og belgien ville fortsættes i london, og intet andet steds; og at de nordiske magter, paa den saavel fra engeland og frankerig, som vores konge udgangne jndbydelse, ville tiltræde samme. alt synes at love, at man hurtig vil see enden paa dette anliggende.
|
non-fiction
| null |
thi_023089
|
belgien. fra brussel skrives, at den te juni, har hs. m. kongen aabnet stæn dernes forsamling med en tale, hvoraf følgende er det vigtigste: "mine herrer, tildragelser af største vigtighed for belgien have siden aabningen af kammernes session fundne sted. frankerig og engeland have, for at opfylde deres forpligtelser, sat os i besiddelse af den fæstning, som truede en af vore skjønneste stæder. en ved disse magter sluttet overeenskomst forskaffer belgien den største deel af de materielle fordele, som tractaten af de november tilsigter, uden at afvores gebet er undtagen det, som for os stedse ville blive det største offer at maatte stille os ved. tractaten af de november er bleven uantastet, og jeg vil drage omsorg forat ved en definitiv fredsslutning med holland, ingen af de erhvervede rettigheder blive krænkede. en afvæbning vil tildeels finde sted, hvorved statsbyrderne ville blive lettede, nye paalæg ville i aar ikke blive nødvendige, da de af kammeret bevilgede midler ere tilstrækkelige til udgifternes bestridelse. det øieblik er kommet, mine herrer, da regjeringen kan, understøttet af eders virksomme bistand, anvende en uafbrudt opmærksomhed og kraftig omhue for de indre forbedringer i landet. blandt de gjenstande, som fordre vores opmærksomhed, staaer vor jndustried og handel øverst. de desangaaende med frankerig sluttede underhandlinger ere begyndte under lykkelige auspicier, og skulle fortsættes med jver. fra de forenede nordamerikanske stater have vi erholdt de fordeelagtigste betingelser med hensyn til en af de vigtigste grene af vores jndustrie. jeg anbefaler til kammerets fædrelandskjerlighed og opmærksomhed forslaget til en forbindelse, mellem søen og schelden, til rhin og maasfladen, hvilket udgjøre næsten hele landets jnteresse og ønske. mine herrer. de materielle midler, som belgien besidder, ligesom ogsaa det liberale jnstitutioner, vidne om dets bestandige fremskriden; det er de magters opgave som lede dets skjæbne, ved deres forenede anstrængelser, at ud bine materiene midler og jnstitutioner, og at bringe dem saaledes til at fremblomstre, at de yde en fast bass for vores selvstændighed, og love os den skjønneste fremtid!" (h. n. .)
|
non-fiction
| null |
thi_023091
|
j følge efterretninger fra madrid af de mai skal her stratford canning bestemt have erklæret hr. fra bermudet, at hvad ogsaa spaniens hensigter vare, havde storbrittanien dog besluttet at intervenere i faveuaf donna maria, og det hedder at den engelske diplomat med forsæt havde forblevet saalænge i madrid, for at forhindre at det fra spaniens side ikke gjordes meget for dom miguel, førend dom pedro var istand til at modstaae ethvert angred. (hd. n. zeit.) hs. kgl. høihed storhertugen af toscana erbleven forlovet med prindsesse marie antonette af siellien. (h. n. )
|
non-fiction
| null |
thi_023093
|
j februar ankom jacquemont til den bourbon, hvor han var vidne til en frygtelig orkan, som ødelagde den største deel af øen, og de derliggende skibe. j april indskibede han sig til pondichery, hvorfra han begav sig til calcutta, hvor generalgouverneuren lord bentink, modtog ham med den største velvillie, og ydede ham al mulig assistance. efter at han havde gjort sig bekjendt med de naturhistoriske samlinger i calcutte, og havde studeret delandes sæde og skikke som han ville berelse, vendte han sig mod norden. den te decbr. ankom han til benares, to maaneder derpaa til delhi. her forblev han i nogen tid, for at forberede sig til sin reise til himelaabjergene og thibet. fra nu af havde han at kæmpe med utallige besværligheder: ubanede veie, upaalidelige førere, pludselige forandringer, i temperaturen og vanskeligheden at erholde levnetsmidler, vare de hindringer han bestandigmaatte kæmpe imod; men han fortsatte sin reise, og gik gjennem provindsen, kanaer til nakoderfra til fortet dunkar, og derpaa til dalen spyt, dagsreiser nordlig for graders brede. derpaa vendte han sig mod østen, og naaede bekur paa grændsen af det chinesiske . cartorie; efter at han havde foretaget flere dags, reiser paa chinesisk gebet, vakte hans nærværelse mistanke hos tartarerne, de forsamlede sig truende i stort antal, og han saae sig nødsaget til at tage tilbage. ved hans tilbagekomst besøgte hantabor og ghirry dalene, og vendte sig derpaa paany til delhi, efterat have tilbragt maaneder paa denne besværlige reise. j delhibefandt han sig endnu i medio decbr. , derfra reiste hav til pendjads hovedstad lahore, da han medens han gjennemforskede thibets bierge, havde af en franskmand, der beklædte en vigtig post ved fyrsten af pendjabs hof, erholdt en jndbydelse til at komme til dette kongerige. (denne franskmand hr. allard havde været alde-de-camp hos marskalk brune; men efter de ulykkelige tildragelser i havde han med andre franske og italienske officerer indskibet sig til orienten. nogle af dem døde underveis, andre nedsatte sig i persien; men tohr. allard og ventura, toge tjeneste hos rundiet-singh i pendjøb, hvis hær var bleven indrettet paa europæisk fod.) hr. jaquemont fandt derfor, saasnart han havde passeret snillægefloden, som adskiller de engelske besiddelser fra rundjet-sings stater, en talrig escorte, som ledsagede ham til lahore; han blev her modtaget med aabne arme og forestillet kongen næste dag, som behandlede ham med den største udmærkelse og fattede et saa stort venskab for ham, at han ofte anmodede ham om at nedsætte sig i sine stater; han kaldte ham sædvanligviis den anden aristoles og den ny socrates, og overøste ham med alle de smigrende navne, hvorpaa den persiske høflighed er saa rig. fra labore reiste jacquemont, forsynet med firmans af rundiet-singh og ledsaget af en escorte, over floderne barre, chunaub og jelum, og besøgte de berømte salminer ved pindidaldenkan, vendte sig derpaa igjen mod bjergene og ankom til caschmir, et kongerige der er afhængig af pendjab, her besøgte han flere søer og bjerge. j sampore mødte ham en afsending fra kongen af lille thibet, som opnie. overbragte ham flere naturhistoriske sieldenheder. jacquemont blev ofte anholdt af bjergbeboerne, men reddede sig altid ved sin koldblodighed og aandsnærværelse. efter i maaneder at have opholdt sig i caschmir og lille i thibets bjerge, traf han igjen i umbritzir endnu engang sammen med rundjet-sing, hvor han blev forsynet med nye firmans, for at besee minerne ved mundenugor. ved slutningen af november maaned reiste han tilbage til de engelske besiddelser, strax derpaa begav han sig igjen til delbifor at indpakke og klassificere nogle naturhistoriske mærkværdigheder. den de febr. forlod han delhi, og gjennemvandrede radjutana forat begive sig til bombay. j mai maaned blev han i poonab angreben af en sygdom, og svævede i dage i livsfare, men kom sig igjen, fortsatte sin reise, og skrev at han havde den de september besteget ghantsbjergene for at reise til bombay; men ankommen hertil, angreen leversygdom ham, som endte hans liv i hans alders aar, den de decbr. .
|
fiction
| null |
thi_023110
|
politiske efterretninger. portugal. fra oporto meldes at den de mai om morgenen, bleve denne stadsjndvaanere forstyrrede ved kanonernes torden; et af miguellisterne paa sydsiden af dourofloden anlagt batterie paa mørsere og svære kanoner aabnede en frygtelig jld paa staden, medens et andet batteries jld fra nordsiden, spillede mod dene. denne dag faldt over tusinde skud, skaden som derved anrettedes paa bygninger er ikke ubetydelig, og mangt et menneskes liv gik ogsaa tabte dette skede paa den dag da donna maria for aar siden blev proclameret, som legitimdronning. siden har fienden, af mangel paa munition, maattet lade sig nøie med at affyre enkelte skud, uden derfor at miguellisternes sag derved er fremmet et haarsbred videre. j dag (den de mai) ligge over skibe for barren, og i nattens dunkelhed er en betydelig masse levnetsmidler af ethvert slags bragt iland. franskmænd ere ogsaa landede, og fregatten donno maria bringer endnu ligesaamange, deels fra almeide flygtede fangne, og deels overløbere fra lissabon, hvor stemningen er urolig: desuden skal der være sluttet en overeenskomst med den polske general bem, ifølge hvilken alle i frankerig værende polske flygtninge, - mod at der indrømmes dem store privilegier, og de i politisk henseende stilles lige med de jndfødte, træde i den unge dronnings tjøneste. jmidlertid er general solignac ikke uvirksom; han har forsynet de forskjellige batterier med mørsere, hvilke, understøttede af kanoner og klosteret serras batterier, ville aabne deres jld paa gaja castellet, tilmed er en broe bleven forfærdiget, som hvert øieblik kan slaaes over dourofladen. den om vores stad sig leirende, fiendtlige armee, angives at skulle beløbe, sig til a , mennesker, som tildeels befinde sig i den allerelendigste tilstand, og deres stemning er slet, fordi de allerede i flere maaneder ingen sold have faaet. militserne, som for størstedelen, bestaae af landbeboere, ønske intet inderligere end at de maatte gaae hjem, og de ville hyppigere desertere over til os, naar de ikke frugtede for at miguellisterne da ville sætte jld paa deres huse. desuagtet desertere de hypvig til bjergene, hvor de fore krigen paa egen haand. de kongel. frivillige bestaae af forpagtere, gaardeiere a., og ere vel de, d. miguel meest kunne frole paa, skjønt desertioner finde ogsaa sted blandt dem. de regulaire tropper, mod en mand, ere næsten alle deres gamle officerer hengivne, som befinde sig i hæren hos os. ved en eller anden operation er det derfor sandsynlig at det vil komme til udbrud. da uden tvivlconfereniser have fundet sted mellem de indflydelsesrige personer af begge partier, var en forsyning ønskelig, og bliver af den portugsiske rations venner anset for nødvendig, til med er elendigheden her i staden ikke ringe, da fienden siden september maaned f.
|
non-fiction
| null |
thi_023127
|
politiske efterretninger. frankerig. den de juni om morgenen, fandt ved bologneser-skoven ved paris er duel sted, mellem marquien af dalmatien, er søn af krigsministeren marskalk soult, og den deputerede oberst bricqueville, som følge af en dagen for i de deputeredeskammer af sidste holdte for marskalken lidet smigrende tale, de duellerede med kaarde og fægtningen varede i minutter, da marquien af dalmatien snublede over en steen og styrtede bag over, hans modstaader rakte ham strax haanden, for at føre ham den paa jevne terrain, og fægtningen begyndte nu paa nr. denne gang faldt hr. bricquevilles kaarde, der havde indviklet sig i hans modstanders, ud af haanden paa ham. marquien gifstrax til sin contrapart og overrakte ham der i gjen. efter at have hvilet et øieblik fornyedes kampen igjen med megen forbittrelse, og modstanderne kom hinanden saa nær, at de grebe fat med hænderne; i dette øieblik lagde secundanterne marskal clauzel og general jacque, minot, general excelman og den deputerede bacot sig imellem, og erklærede at de som mænd af ære ikke længere kunne tillade at en saa haardnakket komp fortsattis, hvorpaa denne ophørte og begge de kjæmpende adskiltes under bevidnelse, af gjensidig agtelse. den tale i de deputeredes, kammer, der foranledigede duellen, holdtes af ad deroberst bricqueville i anledning af discussioner i de deputeredeskammer om de summer ministrene fordrede til sold og underholdning for tropperne; den lyder i det væsentligste saaledes: jeg ville tilstaae den fordrede underholdning og sold for tropperne: millioner, naar ikke krigsministeren havde antaget et krigsorganisetionssystem for hæren, som jeg holder for aldeles fordærveligt. gjerne ville jeg med taushed forbigaae den række af vilkaarlige forholdsregler i det jndre, og fornedrelser udenlandsk, hvilke man kalder den nærværende regjerings system, naar ikke den nu projecterede forholdsregel det er egnet til at gjøre landet værgelse, bydende foreskrev mig at bryde hiin tanshed. jeg troer nenn lig at frankerig aldrig har seet noget mere desorganiserende, end det udeldige system, af orden og kraft under hvilket vi nu sukke. det har allerede fordærvet nationens og nationalgordens aand, og nu vil det ogsaa fordærve hæren, og hvorfor for at bringe af kraft til at forsvinde af landet, da alt hvad der er kraftigets ministeriets øine ansees som farlige og bordisk, fordi det igien vil fuldføre dets opgavede, staurationen. hæren som den nu er, svarer ikke mere til regjeringens hensigter, den vil gjøre den mere følelig, for at kunne bruge den i det jndre, men den bliver mindre farlig for den ydre fiende. den unge conscriberede, der nylig er de altan vi a s. kommen fra sin landsby tænker feld lidet, og adlyder maskinmessig, ham feiler vore gamle regimenter militaire og nationale aand, aar udfordres for at bibringe ham denne, og derfor er det krigsministerens project, at han kun skal forblive aar under fanerne. saaledes sammensat, vil armeen blive smidigere og eentoldigere, men ogsaa destomere skikket til at tjene de bastiller til besætning, hvoriman har i sinde at indslutte hovedstaden, men jeg haaber, at denne plan af krigsministeren, ikke skal lykkes, da han vil erindre sig at alle de forhadte forholdsregler han i bragte i anvendelse mod armeen, kuntjente til at gjøre hans legitime herre (ludvigxviii) endnu mere forhadt. enhver der hører til faget, maae tilstaae, at en hær kunda bliver dygtig, naar kjernen af samme i det mindste tæller tjenesteaar, en hær saaledes som marskalken ønskede den, for den maae forud holdes i beredskab flere feldtapotheker og lazareth fornødenheder, end munition, en saadan hær vil vist være en armee paa papiret, men paa valdpladsen vil manikke kunne udrette noget med den. for at recommandere os en saadan hær, erindrer marskalken os om waterlod, og de deraf opstaaede følger af at en saadan hær havde feilet. den gang var vores armee sammensat af ligesaa kraftige, som brave elementerdet feilte ikke paa veteraner deriblandt. sandelig, den daværende hær lod jntet feile hverken mod keiseren eller mod dens anførere, men dette lader sig ikke sige om disse sidste, disse vare kjede af krigen og den hverken physisk eller moralsk voxen. j generalstaden befandt sig forrædere, som overbragte fienden de ordrer, keiseren overgav dem.
|
fiction
| null |
thi_023157
|
guizet holdt ham tilbage. et stort antal deputerede tilkjendegave marskalken deres deeltagelse. først længe efter kunne discussionen om krigsbudgettet fortsættes. strax efter at denne dags session var forbi, begav marskall soult sig til kongen og forlangte sin afsked, hvilket dog hs. majestæt nægtede ham. marskalken skal have været syg af ærgrelse. h.n. .)
|
non-fiction
| null |
thi_023160
|
engeland. kampen i parlamenter fortsættes bestandig mellem ministrene og de torries, men i almindelighed gaae de første af med seierren, da majoriteten er paa deres side. morning cronielt siger: de torries ere stokblinde, de have kaldet reformagten en revolution, som tilintetgjorde dem og hele engeland, og nu lukke de øinene og indbilde sig, at de kunne faae kongen til at troe, at af lyksalighed bestaaer i at han igjen fik torryregimentet; men de kunne nu være overbeviste om, at deres tid er udløben, og de maae være tilfreds med i aar at have været i besiddelse af monopolet paa al magt, al jndflydelse og paa alle nationens skatte, at tre tusinde millioner ere gaaede gjennem deres fingre, atmeen, flaaden, retsbestyrelsen, den geistlige stand, alt er fuld. af deres creaturer, de have styrtet nationen i en baadløs afgrund af gield, vores coloniatsystem er i forfald og forvirring, kort de have jntet forbedret, men bragt alting uorden, og efterladt landet ved deres aftrædelse fra statsbestyrelsen, ved randen af en revolution. - fra london skrives under de juni, at med det første fra portugal ankommende dampskib, som inden te dage skulle arrivere dertil, ventede man at erholde afgjørende efterretninger. om de portugisiske anliggender. admiral sartorius var desværre syg, men capt. napier havde foreløbig antaget hans sted, og havde indtaget et detaschement tropper, for at trudom miguels stilling i ryggen. tydskland. fra stutgart skrives under de juni, at de i tübingen forefaldne uordener, ikke opvække saamegen opsigt, som en sammensværgelse der skal være opdaget. hvori flere militaire skulle være indviklede, flere arresteringer have ogsaa fundet sted, og militairet i tübingen skulle afløses ved af andre. fra den italienske grændse skrives at sammensværgelsen i savoyen skal være udstrakt til hele jtalien og tydskland, og man har hos flere jndividuer funden tydelige beviser paa at de stode i forbindelse med tydske liberale, og at i følge aftale en sammensværgelse paa en og samme tid skulle udbryde, og man skal være enig om i nødstilfælde giensidig at understøtte hverandre. (h. n. .
|
non-fiction
| null |
thi_023167
|
politiske efterretninger. de tyrkiske anliggender. fra odessabekræftes nu under de juni, at krigskibe vare indløbne dertil fra constantinopel og havde foruden den positive beretning om fredens definitive afslutning mellem porten og vicekongen, ogsaa medbragt den efterretning, at man ventede at jbrahim pascha inden uger ville være marscheret tilbage over taurus=bjergene, og have rømmet natolien. den russiske flaade gjør sig færdig til at forlade bosporus, og landtropperne ville tage deres retning mod theodosia. efterretninger fra toulon sige at den franske flaade endnu ligger i archipilaget, og man ventede dertil samtlige der i farvandenstationerede krigskibe, for i fællesskab at sætte sig i bevægelse mod dardanellerne; men ifølge en hemmelig artikkel af en mellem rusland og porten afsluttet convention skulle det nægtes fremmede flaader at seile ind i dardanellerne, og der spørges nu, om man vil forcere gjennemgangen ved kanonskud.
|
non-fiction
| null |
thi_023183
|
bladet messager melder ogsaa, at generalsebastianiskal i cabinetsraadet have forelagt en oversigt over den nærværende politiske stilling, hvori der vises saa stor mistroe mod rusland, at han har foreslaaet at en forstærkning af flere linieskibe og , md. landgangstropper skulle endes til levanten. jmidlertid forsikres fra paris under de juni, at der mellem rusland, og porten skal være afsluttet en tractat, hvori den første artikkel bestemmer, at de russiske tropper, saasnart jbrahim har iværksat sit tilbagetog, ligeledes vil rømme portens gebet, uden at dog denne rømning skulle begynde førend den de mai. den anden artikkel indeholder, at maaneder efter russernes afmarsch, skal en liqvidation eller betaling af krigsomkostningerne finde sted til rusland, for den ydede hielp; og endelig bestemmer en tredie og sidste artikkel, at porten ikke skal tillade fremmede skibe jndseiling gjennem dardanellerne, saalænge ikke stipulationerne i ovennævnte tractat ere opfyldte. hamburg. fra hamburg meddeles følgende efterretninger under de junii. "fra haag skriver man, at den de f. m. herskede der den meest overordentlige virksomhed i departementet for de udenlandske anliggender, og der er holdt et cabinetsraad, hvori den afsluttede definitiv-tractat er bleven afhandlet. prindsen, af oraniens omtalte reise til london finder ingen tiltroe. - forhandlingerne over qvæstionerne i de engelske parlament skrive rask fremad, og en meget levende debatte har fundet sted mellem lord brougham og lord eldon, i anledning af den førstes bill og jndførelse af locale retsforhandlinger. - jfølge bladet courier, lydom. de efterretninger som ere indløbne fra mamed krigskibet belvedera meget krigerrigske, og man befrygtede der et fiendtlige sammenstød af den franske og russiske flaade. flere engelske krigskibe udrustes, som skulle stødtil flaaden for lissabon; her skal cholera have bortrykket en mennesker. fra portugal ventedes hvert øieblik vigtige efterretninger, da man i oporto havde begyndt at indskibe et expeditionscorps paa mand; men hvorhen denne expedition var bestemt, viste manikke; kun sagde man, at dom pedro selv ville ledsage den; dennes general fromont var indtruffen til london, for at overføre md. hvervede tropper til oporto. - efterretninger fra bahia i brasilien tale om uroligheder, som der have fundet sted den de april, da fangne i fortet nevi havde bemægtiget sig samme, som det beed, ved befætningens medvirkning, rettet kanonerne paa staden, og begyndte næste morgen, efterat have heiset et fremmed flag, at beskyde den; men nu lod regjeringen fortet bombardere ved nogle lige over for hverandre liggende forter og en fregat, indtil det igjen omeftermiddagen maatte overgive sig; oprørerne bleve nu fangne, de havde døde. frankerig. bladet messager melder under de juni, at den til paris tilbagekomne engelske gesandt lord granville, ville afreise til turin, og skal være forsynet med vigtige jnstruxioner fra det engelske og fransk cabinet for at modsætte sig den videre udstrækning af det østerrigske protectorat over jtalien. fra det pimontesiske og navnlig fra chambery indløbe de gyseligste beretninger om henrettelser som have fundet sted, i følge krigrettens domme. alle disse domme skulle være afgivne ifølge forkyndelse af guddommelig jnspiration. arrestationerne tage aldrig ende.
|
non-fiction
| null |
thi_023184
|
engeland. i underhuset forefaldt den de juni en debatte og shefielder-borgerskabs petition, med hensyn til fordringer paa den danske regjering for confisceret eiendom i deres eget land, hvorfor creditorerne fordre erstatning af den engelske regjering. hr. grote anførte, at hiin confiscation af engelske handlendes eiendom i danmark var en følge af, at der foreløbig var lagt beslag af den engelske regjering paa dansk eiendom i brintiske havne. de engelske kjøbmænd havde den gang forestillet den engelske regjering, hvad tilfældet ville blive, og havde faaet til svar, af deres fordringer ved fredstractatens afsluning mellem begge lande skulle blive tilfredsstillede, var en saadan tractat afsluttet, men langte fra at der i denne var taget hensyn til disse fordringer, havde den meget meere legaliseret den dan ske regjerings confiscationer. - canton-register af de januar klager over at den ny statholderi canton, lu, anvender formegen tid paa skuespil, og holder to comoedieselskaber i sit huus; eet for at more sin familie, og et andet for de venner der besøge ham. - opstanden paa formosa var endnu ikke undertrykt, men de keiserlige tropper skulle være blevne slagne af oprørerne.
|
non-fiction
| null |
thi_023200
|
af londons theatre have falleret, formedelst skuespillernes og sangernes, især de smukke sangerinders uforskammet høie gagering. (r. a.) den de mai tildrog sig en stor ulykke pa veien imellem charlerov og philippeville. en dampmaskine slæbte nemlig en fiirhjulet vogn, med personer i, samt en calesche med personer. da caravanen var kommen op paa en banke, lod entrepeneuren hvis navn er lochau, maskinen standse for at spænde den kjæde, hvori de andre vogne slæbtes noget længere ud; men brugte derhos dog den forsigtighed, da vognene endnu holdt paa et temmeligt skraat sted at lade lægge stene dag hjulene. paa en hidtil uforklarlig maade bleve disse stene imidlertid borttagne, hvorved vognene løsgjorte fra dampmaskinen, rullede ved deres egen vægt baglænds ned af bakken. en karl havde aandsnærværelse nok til, øieblikkeligt at snappe fat i stjerten, for at styre den store vogn; men kunde dog alligevel ikke forhindre, at den løb til siden og styrtede ned i en dybde af omtrent alen. af personer bleve knuste paa stedet, bleve høist farligt qvæstede og de øvrige havde alle taget mere eller mindre skade. for kort tid siden blev i spalding i engeland. copuleret et par folk det havde været forlovet i aar. brudommen mølleren moore, var en sat yndling paa aar, og hans dytzirede brud, jfr. lee, var nyligt indtraadt i sit de, havde følgeligt traadt sine børnesko. (r. a.) det i neapel opdagede complot bestød egentlig deri, at nogle officerer havde besluttet at myrde kongen, men da anslaget blev opdaget for den, havde to af de sammensvorne taget der beslutning, giensidigen at skyde hinanden, hvilket de ogsaa udførte, men kun den ene døde. ad. a.)
|
non-fiction
| null |
thi_023206
|
politiske efterretninger. portugal fra oporto vare til london, efterretninger indtrufne af de juni, som melde, at det efter flere forhandlinger i krigsraadet, var bleven besluttet, at indskibe a md. ombord paa dampbaade, der laae paa strømmen, hvilke skulle afgaae directe til tajofloden; men veiret foraarsagede her nogen opsættelse, til den de om morgenen, da man lettede anker, og flaaden, bestaaende af todækker, fregatter, corvetter og brig, gik tilligemed dampbaadene under seil. befalingen, over landtropperne fører grev villaffor, ham ledsager ogsaa hertugen af fayal (marquis pamella), flaaden commanderes af capitain napier, da admiral sartorius har resigneret, under hertugen af terceira eller grev villastor, staaer generalerne brito og schwalbach. troppernes ringe antal, ligesom ogsaa udvalget af de høistcommanderende, lader formode, at man mindre tænker paa store krigerigske operationer, end paa understøttelse i lissabon i faveur af donna maria. nogle chefer for en afdeling af dom miguels flaade, der ere indtrufne til oporto, have paaskyndet expeditionens afgang; da der skal ikke alene være udbrudt en opstand, paa den miguellistiske flaade; men de tropper, som holdte forterne ved udløbet af tajoen besatte, skulle af frygt for cholera have adspredt sig. skulle derimod en uventet modstand finde sted, saa vil expeditionen opsøge en anden landingsplads, maaskee ved aveiro, hvor mand guerillas skulle være færdige til at støde til dem. j tilfælde af en landgang skal et regentskab oprettes i den unge dronnings navn, hvori hertugen af fayal skal være præsident. jfølge et kongel. decret af de juni, har marskal solignac efter ansøgning faaet sin afsked, som høistbefalende og generalmajor for armeen, og marskalken har derpaa udstædt en proclamation til befrielseshæren, hvori han siger, at forhold og forretninger af største vigtighed, nødde ham til at nedlægge sin post, som generalmajor for befrielsesbæren, og han takker den, for den gode mandstugt og tapperhed armeen altid har viist under ham. - herpaa følger et kongel. decret, hvorved generalmajor grev saldanha udnævnes til chef for generalstaben, og brigadegeneral valdes til armeens generaladjutant. man angiver i almindelighed, som aarsag til general solignacs udtrædelse, at en anden plantil det forestaaende feldttog er bleven foreforetrukken hans. han har i særdeleshed modsat sig den nu foretagne expedition mod lissabon, hvorved endeel af hæren, uafhængig af ham, forbliver i virksomhed, medens han skulle forblive uvirksom i oporto. j en skrivelse fra oportodadles der, at man ikke har foretrukket et afgjø. rende aabenlyst angreb, men derimod lader steidskræfterne blive deelte.
|
non-fiction
| null |
thi_023221
|
frankerig. den de juni blev begge kammeres session ved en kongel. ordonnants sluttet, den hele ceremonie varede kun i minutter, mod medlemmer vare tilstæde, som strax adskilte sig. en overordentlig coureer som natten til den de juni havde forladt madrid, var ankommen til paris og medbragt efterretning om, at de cortes skulle have hyldet og aflagt deres eed til den unge jnfantinde uden at nogen urolighed havde fundet sted; men en senere til hertugen af broglio ankommen coureer, skal have medbragt depescher, der sige, at man den de juni kl. havde hørt en deel oprørske skrig, og tal rige grupper havde forsamlet sig paa platamajor, saa at man denne aften frygtede for alvorlige uroligheder. en coureer er ankommen hertil fra petersburg med efterretning om, at keiseren paa det franske hofs forestilling, havde besluttet at formindske den russiske hær. (hb. n. zeit.)
|
non-fiction
| null |
thi_023223
|
blandinger. hs. majestæt kong otto af grækenland, er selv tiltraadt en reise til arhen for at afgjøre spørgsmaalet, hvilket sted der skal vælges til den græske hovedstad, for de opløste palitarer har man ingen synderlig frygt meere. da de overskrede grændsen, fældte mange af dem bittre taarer ved at forlade det land, for hvis ferhed de vist ikke have sparet deres bied. en brand i casernen i argos, som paa engang udbrød paa steder, da de bayerske og græske tropper vare udeat exercere, vil man tilskrive dem. den franske eskadronschef thouret blev dødelig saaret ved slukningen. erkebiskopperne og biskopperne samt flere geistlige overhyrder have i en adresse til hs. majestæt ydet udeelt roes over hofraad thiersch's forhold og taget ham i beskyttelse imod de mange uretfærdige angreb, som den, man allene har at takke for at have overvundet alle vanske igheder indtil den lykkelige epoke (den elskede kong ottos ankomst, hvormed fædrelandets virkelige gjenfødelse først begynder. jøvrigt gjendrives frygten for, at det græske sprog skulde fortrænges af det tydske – en følge af, at forordningerne udkomme i begge sprog. hvervingen for den græske tieneste fortsættes fremdeles i bayern, og selv af qvindekjønnet melde sig flere, som ønske at komme til grækenland som pyntersker, jnstitutbestyrerind. &c. (hr. av) efter aars reise i alle verdensdele er den blinde lieutenant holman nylig kommen tilbage til exsester i engeland,
|
non-fiction
| null |
thi_023224
|
søndag aften ventedes den høie reisende atter til hamburg, hvor han agtede at beære en forestilling i skuespilhuset (korinths beleiring, historisk opera i optog, musikken af rossini) med sin høie nærværelse. - ved hs. majestæt kongens ankomst til jtzehoe den de junom aftenen kl. var den grønne garde redet monarken imøde. jndtoget skeete under klokkernes ringning og borgermilitsens parade. hs. majestæt tog ind i hs. durchl. abbedissens hotel og h. k. h. prines frederik carl christian hos hr. kammerherre og amtmand v. levetzau. næste formiddag bivaanede begge de høie reisende gudstjenesten i kirken, hvorefter byens skoler, raadhuset &c., besøgtes. en deputation af borgerskabet androg allerunderdanigst ønske om anlægget af en chausser til emshorn, som især vigtig for handelen med dithmarsken og den helvestlige deel af holsten. om aftenen behagede det landsfaderen og prindsen at gjøre en kjøre tour igjennem staden, for at tage den skjønne jllumination i øiesyn. den ste juli om morgenen kl. forlode h. m. kongen med d. k. h. prindsesse wilhelmine og prinds frederik carl christian igjen altona, og fortsatte touren til kiel. (h. n. .) hs. kongel. høihed prinds christian frederik ankom til sorgenfrie torsdag formiddag der de junii. det var efter næsten to og tyve aars savn, at wordingborgs og omegnens beboere løverdagen den de juni node den lykke, at sehs. majestæt kongen iblandt sig, tilligemed høistsammes svigersøn; hs. kgl. h. prinds frederik carl christian. ligesom allerede flere steder ved landeveien grupper af landmænd havde samlet sig for at skue de høie reisende, saaledes var ogsaa den bakke, der bærer kong valdemars taarn, og enhver plads som ikke behøvedes for toget bedækket med borgere, der jublede landsfaderen imøde under kanonernes torden og klokkernes fastlige klang. to æreporte vare opreise, den ene ved jndkjørselen til byen, den anden ved den vei, som hs. majestæt morgenen efter passerede til fæstegaarden. hs. majestæt kongen behagede allernaadigst at afstige i apotheker aarsleff dertil indrettede gaard, ved hvilken borgervædningen paraderede, og hs. kgl. h. prindsen modtog qvarteer i den ny dertil forbeholdne, gjæstgivergaards locale. om aftenen var byen illumeret. søndag morgen bestege de høie reisende kong valdemars navnkundige taarn, fra hvilket veiret tillodat nyde den rige udsigt. ved den bestemte tilbegav hs. majestæt med sutte, under kanonernes afskedshilsen, sig fra vordingborg til færgebroen, hvis eier havde sørget for dens festlige udsmykkelse, og kl. / morgen afgik det kongeligdampskib til falster. (hr. av.) hr. justitsraad og professor molbech har udstædt en subskriptions-jndbydelse paa en samling af "blandede smaaskrifter, fornemmelig af historisk, æstbetisk og kritisk jndhold," hvori skal optages et udvalg af de mindre arbeider, hvori forfatteren i meer end aar har nedlagt en ikke liden deel af sin virksomhed som dansk forfatter. samlingen vil udgjøre eller octavbind, hvert paa henved ark, og det sidste af disse, tilligemed nogle utrykte skrifter, komne til at indeholde en blografisk udsigt over forfatterens levnet, litteraire virksomhed m. m. ledsaget af breve og flere passende bidrag.
|
non-fiction
| null |
thi_023228
|
søndag aften ventedes den høie reisende atter til hamburg, hvor han agtede at beære en forestilling i skuespilhuset (korinths beleiring, historisk opera i optog, musikken af rossini) med sin høie nærværelse. - ved hs. majestæt kongens ankomst til jtzehoe den de junom aftenen kl. var den grønne garde redet monarken imøde. jndtoget skeete under klokkernes ringning og borgermilitsens parade. hs. majestæt tog ind i hs. durchl. abbedissens hotel og h. k. h. prines frederik carl christian hos hr. kammerherre og amtmand v. levetzau. næste formiddag bivaanede begge de høie reisende gudstjenesten i kirken, hvorefter byens skoler, raadhuset &c., besøgtes. en deputation af borgerskabet androg allerunderdanigst ønske om anlægget af en chausser til emshorn, som især vigtig for handelen med dithmarsken og den helvestlige deel af holsten. om aftenen behagede det landsfaderen og prindsen at gjøre en kjøre tour igjennem staden, for at tage den skjønne jllumination i øiesyn. den ste juli om morgenen kl. forlode h. m. kongen med d. k. h. prindsesse wilhelmine og prinds frederik carl christian igjen altona, og fortsatte touren til kiel. (h. n. .) hs. kongel. høihed prinds christian frederik ankom til sorgenfrie torsdag formiddag der de junii. det var efter næsten to og tyve aars savn, at wordingborgs og omegnens beboere løverdagen den de juni node den lykke, at sehs. majestæt kongen iblandt sig, tilligemed høistsammes svigersøn; hs. kgl. h. prinds frederik carl christian. ligesom allerede flere steder ved landeveien grupper af landmænd havde samlet sig for at skue de høie reisende, saaledes var ogsaa den bakke, der bærer kong valdemars taarn, og enhver plads som ikke behøvedes for toget bedækket med borgere, der jublede landsfaderen imøde under kanonernes torden og klokkernes fastlige klang. to æreporte vare opreise, den ene ved jndkjørselen til byen, den anden ved den vei, som hs. majestæt morgenen efter passerede til fæstegaarden. hs. majestæt kongen behagede allernaadigst at afstige i apotheker aarsleff dertil indrettede gaard, ved hvilken borgervædningen paraderede, og hs. kgl. h. prindsen modtog qvarteer i den ny dertil forbeholdne, gjæstgivergaards locale. om aftenen var byen illumeret. søndag morgen bestege de høie reisende kong valdemars navnkundige taarn, fra hvilket veiret tillodat nyde den rige udsigt. ved den bestemte tilbegav hs. majestæt med sutte, under kanonernes afskedshilsen, sig fra vordingborg til færgebroen, hvis eier havde sørget for dens festlige udsmykkelse, og kl. / morgen afgik det kongeligdampskib til falster. (hr. av.)
|
non-fiction
| null |
thi_023228a
|
hr. justitsraad og professor molbech har udstædt en subskriptions-jndbydelse paa en samling af "blandede smaaskrifter, fornemmelig af historisk, æstbetisk og kritisk jndhold," hvori skal optages et udvalg af de mindre arbeider, hvori forfatteren i meer end aar har nedlagt en ikke liden deel af sin virksomhed som dansk forfatter. samlingen vil udgjøre eller octavbind, hvert paa henved ark, og det sidste af disse, tilligemed nogle utrykte skrifter, komne til at indeholde en blografisk udsigt over forfatterens levnet, litteraire virksomhed m. m. ledsaget af breve og flere passende bidrag.
|
non-fiction
| null |
thi_023228b
|
kjøbenhavnsposten meddeler i et udtog af en privarskrivelse fra paris blandt andet følgende: som et beviis paa den letfærdige tone, der hersker i de ny vaudeviller, og hvorom vi ikke gjøre os en jdee, kan anføres en af de nyeste: "sous chef, der spilles af en eneste dame, hun er lukket inde, kjæresten kan ikke slippe ind, hun spiser og drikker, synger moersomme couplets og klæder sig tilsidst af til det sidste stykke; i samme øieblik aabnes et lille vindue over kaminen: gjennem dette har elskeren fundet vei og springer ind; pigen giver et skrig, flyver i seng. elskeren kommer ganske taus og - tæppet falder: – det gjør megen lykke kjøbenhavnspostens" redaction bekjendtgjør, at den anseer sig forpligtet til at gjøre dem af bladets ærede abonnenter, der have interesseret sig for de i længere tid under rubriquen tidshistorie" leverede noticer opmærksomme paa, at denne artikel, ifølge en desangaaende indløben tilkjendegivelse fra bladets censor, hr. politi=assesfor thomsen, ikke for fremtiden kan ventes fortsat. r. a.
|
non-fiction
| null |
thi_023229
|
to ting synes at foraarsage kongen stor kummer; det første er, at primas af spanien, erkebispen af toledo har nægtet at tage deel i ceremonien, hvorfor ved en kongel. ordonnants patriarchen af jndien i hans sted er udnævnt til at modtage eden; det andet er, at *** kongen af neapel hør paa det høitideligste under mai protesteret mod den tilsigtede forandring i thronfølgen, og har meddeelt alle hoffer, afskrifter af sin protestation. saalænge kongen, lever, behøver man ikke at frygte for uroligheder; men skjøndt han befinder sig temmelig vel, er hans sundhed dog undergravet, og naar han engang døer, saa vil et vise sig om den hans datter, aflagte eed, kan beskytte hendes rettigheder mod det carlistiske partie. jmidlertid er dog høitideligheden gaaet rolig forbi, at den lille prindsesse blev forskrækket for den mængde store mænd, der kom at kysse hendes haand, og kjed af den lange høitidelighed endelig begyndte at græde som dog ophørte da man gav hende noget sukkergodt, er ganske naturligt. om aftenen ledsagede prindsessen hendes kongel. forældre paa en spadseretour gjennem prado. (h. n. .) tydskland. paa flere steder i tydskland vedbliver en utilfredshedsaand at herske, der ved de senere af den tydske forbundsdags, beslutninger, snarere synes at have tiltaget end aftaget, og hvad der er saameget mærkeligere: er, at det ikke allene er pøbelen eller de layede klasser der ere utilfredse; men det er og saa en stor deel af det dannede publicum, saasom adelen, jordegodseierne og stædernes repræsentantere, der vise en forunderlig mistroe til regjeringen og ministrene. j stændernes forsamling i darmstadt fandt saaledes den de juni en meget levende discussion sted, i anledning af, at regjeringscommissairen ved universitetet: cantsler arenz, havde nægtet en candidat. fuchs at maatte stædes til examen, fordi han havde ham mistænkt for at være medlem af en eller anden studenter-forening; hr. fuchs havde appelleret til ministeriet, men dette havde afviist ham, og han henvendte sig da til stændernes andet kammer, hvor flere af de deputerede dadlede ministeriet, fordi det tog de underordnede embedsmænd, som havde feilet, i beskyttelse, istædet for at afstraffe dem, og tilføiede: "at i spanien vare menneskene under jnqvi sitionen langt sikkrere, da dog en egen ret forhørte og dømte de skyldige; men her forestilte et eneste jndividium en og samme persouanklager, dommer og executor, og ikke efter lovene, men kun efter egen overbeviisning fordømte og tilintetgjorte han unge menneskers lykke blot paa en mistanke, og den unge mand der besad talenter, var at ansee for moralsk død, da han som medlem af en bursche forbindelse ikke kunne beklæde noget stadsembede. der blev andraget paa i en adresse til hs. kgl. høihed storhertugen, at klage over ministrenes overtrædelse af constitutionen. fra cassel skrives der, at den proces der er indledt af landstænderne, mod ministeren hassenslug er i løbet af juni taget sin begyndelse, og retsstævningen var ham allerede foryndt, han er i denne tid sat i den dybeste sorg ved sin elskede gemalindes død (cuurprindsregenten, der havde besluttet i anledning af, at hans elskede grevinde schaumburg havde overstaaet en sygdom, at give stadens militaire en stor fest, og skjænke de fattige daler, er atter sat i den største sorg, ved at grevindens tilstand paa ny har forværret sig, og hun er bleven angrebet af en hidsig nervefeber, saa at man frygtede meget for hendes liv.) de rygter man havde omde i stutaard og tübingen opdagede conspirationer, erklæres nu for overdrevne, og arresteringernes antal ere langt mindre end man troede; i tübingen ere flere af de studentere, som i begyndelsen havde absenteret sig, gjen vendte tilbage, og have frivillig underkastet sig undersøgelsen. frankfurther journal taler derimod bestandig om strænge forholdsregler, der tages mod dem, der vare indviklede i tumulten den te og de juni, da alle medlemmer af det hemmelig bestaaende bursche-selskab, ere enten arresterede eller faae stræng huusarrest, paa hvis brud, følger relegation og forfølgelse med stikbreve, og man anslaaer de arresteredes antal til . daglig afgaae stafetter mellem her og stutgart; . i følge enkelte studerendes tilstaaelse, skulle øiemedet med bursche-selskabets broderskab være omstyrtelsen af den nærværende forfatning. j heidelberg skulle ogsaa flere studenter være arresterede. det er mærkeligt, at den deputerede von gagern i forhandlingerne i det darmstadiske kammer erklærede nye lig, at et af burscheskabets første øiemeed var: at ordne tydsklands eenhed, og erklærede at han selv var en af medstifterne; og den deputerede doctor strecher erklærede ligeledes, at han havde været et medlem af burscheskabet, hvis øiemed var sædelighed og orden; man seer heraf at tendentsen med al burscheskab ikke er forbryderisk eller slet, og at studenterne i visse henseender med hensyn til nationale følelser have medhold, af en stor deel af nationen, og at det hele altsaa en en kamp mellem regjeringsprinciperne, og folkets jnstitutioner. (hb. n. zeit.)
|
non-fiction
| null |
thi_023242
|
politiske efterretninger. portugal. den engelske corvette pike, som har forladt lissabon og oporto dede og de juni, medbringer efterretning om at en telegraph depesche var ankommen til første stad, som melder at don pedrosexpedition har gjort landgang ved lagos i algardien. j lissabon selv herskede den største bevægelse, og fra alle sider bleve tropper trukne sammen. den i og omkring lissabon værende krigsmagt beløber sig til , mr. cholera hersker der meget hæftigt og en , mennesker skulle være døde deraf. en forbud var udstædt mod at skibe indløb omnattetider paa tajoen, og politiet var ivrigbeskjæftiget med at opspore dem, som man troe de var don pedros sag hengiven. dom pedros eskadre skulle afgaae til jndløbet af tajofloden, for at beskjæftige den miguellistske flaade, eller om muligt bringe den til fægtning. dom miguels skibe skulle være færdige til at stikke i søen, men officererne og mandskabet skulle vise liden lyst dertil. meningen om det hensigtsmessige ved expeditionen, bliver meget dadlet; man troer at landgangspunctet er for langt bortfjernet fra lissabon (en tydske mile) det vil falde tropperne vanskeligt, uden cavallerie at passere et saadant aabent landstrøg, og dom miguel vil faae tilstrækkelig tid til at stille imod dem en nogenlunde antagelig magt. derimod betragte andre det fra en politisk synspunct at være rigtigt, og sige, at en saadan expedition er for det forste tilstrækkelig, for factisk at fremstille donna maria som regentinde, og saaledes bevæge frankerig og engeland til virksom jntervention. et brev fra en anseet militairperson i oporto siger imidlertid, at expeditionen i begyndelsen havde opvakt det meest levende haab, da man troede at den gjeldte et umiddelbart angreb paa lissabon, hvor man formodede at de miguellistiske tropper, under den i lissabon herskende stemning, ville ikke længe holde stand; men man hører nu, at en landgang paa kysten af algardien er besluttet, hvilket ikke engang kan gjøre en diversion, og kan ikke bevæge dom miguel til at detaschere noget corps, hverken fra hæren, for oporto eller lissabons garnison, da der i provindserne algarbien og alentejo staae , md. miguellistiske tropper, de i fæstninger elvas indberegnede, hvorved de md., hvoraf expeditionen bestaae, kunne geraade i en fortvivlet stilling; desuden er det jngen ubekjendt at cholera rasede meget hæftig ombord, og at mange officerer og folk vare bortrykkede deraf endnu førend eskadeen gik til søes. den de juni bleve i oporto tvende ulykkelige skudte, som vare overbeviste om at have villet overtale. soldaterne til at desertere. regjeringen har i sinde at erklære alle de havne i blokade tilstand som usurpateuren holder besatte. blandt miguellisterne hersker der meget bevægelse, og det hedder at villanove er meget svagt besat, da mange tropper ere afgaaede til kysten. general solignac har i de engelske blade ladet indrykke actstykker, det første indeholder generalens i krigsraadet afgivne betænkning, hvori han stemmer aldeles for en expedition mod lissabon, som keiseren skulle anføre i egen person; men da hans majestæt ikke kunne dette, maatte den opgives; generalen tildød da selv at opføre en expedition til lissabon paa md., da han var fast overbeviist om i dage at kunne have bemægtiget sig hovedstaden; han tilbød sig ogsaa, at blive tilbage, og føre commandoen i oporto, og ville med sit hoved indestaae for den ne stads sikkekhed, og generalen paastod, at ved de constitutionelle troppers kjekhed, ville det ikke koste md. at gjennembryde linierne, da de miguellistiske tropper have tabt moder. tilmed er angredsplanen saaledes lagt, at armeen ikke sættes i fare; men det hele kan indskrænkes til en recognistering, hvis man skulle finde modstand. det andet artstykke er et document, hvori han tilkjendegiver dom pedro, at da hans officerer og ministre ere trængte igjennem med en anden plan, maa han nedlægge overdefalingen, og det tredie indeholder h. m. dom pedros svar, hvori han paa den forbudtligste maade meddeler generalen den ansøgte afskeed, takker ham for de store tienest., han har beviist frihedens sag, og udnævner ham til storkors af taarn og sværdodenen. dom miguels udenlandske minister.
|
non-fiction
| null |
thi_023277
|
jndenlandsk. den de juli om morgenen kl. forlod h. m. kongen med d. k. h. prinds frederik carl christian og ophøiede gemalinde kiel, og fortsatte reisen over knoop og eckernførde til
|
non-fiction
| null |
thi_023284
|
frankerig. fra paris meldes, at regjeringen har tilsendt det engelske ministerium en meddelelse af stor vigtighed angaaende de portugisiske anliggender. hidtil har man nemlig udsat anerkjendelsen af portugals legitime dronning. men nu finder den franske regjering ved general bourmonts jndtrædelse i dom miguels tjeneste, og af frygt for at denne skulle staae i forbindelse med carlistiske complotter i frankerig, sig foranlediget til at ville handle paa egen haand. kong ludvig philip har derfor tilkjendegivet det londonner kabinet, at hvad der for kunvar en convenients, er nu en følge af nødvendighed, og at han derfor har besluttet sig til de facto og de jure at anerkjende donna maria som hans voch saa nyss, forde dronning af portugal. derimod skrives ogsaa fra paris, at efter at den russiske gesandt havde aflagt et besøg hos kongen, vare flere courerer blevne affærdigede til madrid. det hedder at rusland har forbundet sig til at garantere spanien, at hvis det skulle lykkes donna waria at bemægtige sig thronen; da ingen constitution i i portugal bliver indført, og denne overeenskomst skal være affattet i form af en virkelig tractat, fra madrid meldes under de juli, at der var alt roligt, men i de til portugal grændsende steder, anstrænger det carlistiske partie sig paa det jvrigste, for at lade dom miguel tilflyde understyttelser af alle slags. dom carlos selv bar ikke forladt portugal; man veed derimod at han staaer i bestandig brevvexling med spanien, og det er os end ydermeere bekjendt, at der i burgos existerer en permanent commission som vedligeholder dens forbiudelser i provindsernes hovedstæder. man har nu efterretning om, at corvetten agathe er den de juli velbeholden indtruffen paa palermosrhed med hertuginden af berry. (h. n. .)
|
non-fiction
| null |
thi_023329
|
engeland. j london havde de offentlige fonds hævet sig noget, da det heed, at lorderne ville afstaae fra deres opposition mod billen angaaende kirkereformen i jrland, imidlertid hersker dog i london den nørste spænding om udfaldet, men man denter nu en anseelig majoritet for ministrene. et særdeles fordeelagtigt jndtryk har grev greys fortræffelige tale gjort, efter med klarhed og værdighed at have fremstillet de grundsætninger, hvorpaa billen var affattet, siger han i slutningen: "my lord vore anliggender have nu naaet det punct, da en af de regjeringsgrundsætninger maae blive den forberskende. de maae enten beslutte dem til at afslaae ethvert forsøg paa reform, eller de maae indvige, i at reformens princip anvendes paa le misbrug. paa den første grundsætning, kan h. m. nærværende ministre ikke indlade sig; det er i deres øine vanvid; de kunne aldrig beslutte sig til at træde i sporet af en anden hellig alliants mod europas frihed; et forsøg som hvis det blev foretaget, ville udsætte alle retmessige regjeringer for fare, om ikke ødelægge dem. debatterne fortsattes den de i overhuset med den største hæftighed, især af erkebisperne og hertugen af wellington, man troede dog at de dagen derpaa ville endes med at billen blev læst anden gang og at hertugen og hans venner ville for afstemningen forlade huset. (h. n. zeit.)
|
non-fiction
| null |
thi_023364
|
kieler cortespondent meddeler det svar, som de slesvig-holsteenske prælater og ridderskab den te mai d. a. har meddeelt præsidenten for det tydske cancellie geheime-statsminister v. moltke paa hans skrivelse om toldfrihedens ophævelse, hvorde sige at skjøndt det er intet ringe offer, der forlanges, saa have dog prælater og ridderskal altid gjort sig det til regel, at underordne deres private jnteresser de hensyn, der maatte svare til hele landets bedste, og have derfor beslutte, at opgive den dem forfatningsmessig tilkommende toldfrihed paa de betingelser; at toldforordningen, for den sauctioneres underkastes prælater og ridderskab til bedømmelse, at en indenrigsk toldophæves i hertugdømmene, at der hersker den største samfærselsfrihed mellem hertugdømmenog kongeriget, at toldlinien forlægges til landets grændse, at udførselstolden fuldkommen ophæves og toldfrie jndførsel af salt, bygningstømme og raa jern tilstaaes, at indenlandske skibe fritages for kastepenge, og samtlige toldebyhrer afskaffes, en simpel afgift indføres, undersøgelse ved toldovertrædelsestilfælde paadømmes ved de ordinaire domstole, at forbud mod al huusundersøgelse fra toldofficianternes side finder sted, at staden altona beholder sin toldfrihed, og at h. m. kongen behager at erklære at prælaters og ridderskabs skeete frivillige afstaaelse, skal betragtes som en mellem regjeringen og bemeldte corps afsluttet overeenskomst, der hverken i det hele eller sine enkelte dele fra en af siderne kan ophæves.
|
non-fiction
| null |
thi_023371
|
engeland. under de juli melder børsenhalle at i følge efterretninger fra london, af de juli havde den anden læsning af den irlandske kirke-reformbill funden sted med mod stemmer. altsaa forbliver den nærværende engelske ministerium paa sin plads, hvilket er en særdeles vigtig sag for hele engeland. lord harrowby var den sidste taler og han stemte for billen. j londonner, conferentsen skal det nu være besluttet, at først tractaten mellem holland og de magter, og derpaa tractaten mellem hollend og belgien skal tages i overveielse. tydskland. fra heidelberg melde at natten til den de juli blev en søn af værten fra holkenheim, som ville indsmugle viin, skudt af en badensk gensd'arme, og selv hesten fik et skud; sagen opvakte megen sensation og gierningsmanden er arresteret. - fra levpoldshagen fortælles under de juli, at ved middagstiden viste sig ved jndløbet til havnen. en lille baad, som blev styret af mennesker, og som fløi frem paa de brusende bølger, og denne baad var af papiir, forfærdiget af en engelænder, i form af de indianske kander. engelænderen med hans ven havde der paa rhinen tilbagelagt miil. baaden selv veier kun pund, og kan med lethed føres over land fra et sted til et andet, og constructionen skal være meget konstig. et tydsk blad melder fra agram under de juni, at den den f. m., mellem kl. og om eftermiddagen, havde bag dubraver skov paa en mark / miil fra agram, ved klar luft, en lynstraale pludseligen faret ned, og truffet en bonde og hans ledsager, just som de ville stige til hest; den første og to af hestene faldt døde ned paa stedet, og hans kammerat fik stærke contussioner. det er mærkeligt, at kun een lynstraale kom ud af den dunkle skye, der ogsaa strax derpaa forsvandt, uden at der faldt den mindste regndraabe.
|
non-fiction
| null |
thi_023379
|
fra norge meldes: under de juni har stordinget besluttet at lade optage et nyt statslaan, paa betingelser, som ikke falde kostbarere end for de i aarene og contraberede laan, for dermed at indløse den tilbagestaaende deel af det med handelshuset hambro & søn i kjøbenhavn sluttede statslaan af ,, rbdlr. h. b. ved høiesteret i christiania er en sørenskriver hans staboe dømt til en mulct af specie s. fordi han havde dømt en person for tredie gang begaaet tyveri til fæstningsarbeide for livstid, da loven ikke bestemmet saa stor en straf. h. n. zeit.
|
non-fiction
| null |
thi_023388
|
fra odense skrives under te juli. rughosten er i disse dage begyndt paa enkelte stedet heromkring. staaer kornet ikke godt i det hele, da kan det kun forstaaes bogstavelig om den store mængde især byg, som ligger nedslaaet, men efter ordsproget gjør leikorn ingen mand fattig. det et paafaldende, at see slig en velsignelse i et aar, da det spaaedes saa vist af en total misvært, som man nok aldrig for har bart det. holsteneren, hr. assessor th. v. kobbe i oldenborg, har fra keiserinden af østerrig modtaget en ziirlig sølv pocat, i saget af en forbindtlig skrivelse fra en af hendes hofdamer, i anledning af oversendelsen af hans reman: svensterne i klosteret i urtersen." af samme forfarter vil med det første udkomme vind novelle, der ligeledes skal indholde meget angaaende holsteen. neue zeit.)
|
non-fiction
| null |
thi_023410
|
politiske efterretninger. engeland. londonner-efterretninger af de juli melde, at lord grey aftenen for havde erklæret i overhuset, at vel havde afstemningen om den de artikkel sat ministeriet i stor forlegenhed, ikke saameget formedelst den derved bevirkede forandring, som formedelst den tendents, som samme synes at forudsætte: men imidlertid havde han efter moden overveielse, dog funden, at billens princip derved blev uanfægtet, og paa grund af forholdsreglens paatrængende nødvendighed, havde han besluttet at fortfare med discussionen, forbeholdende, efter eget godtbefindende, at bedømme, hvorvidt han kunne gaae der, ifald flere forandringer af samme slags skulle gjøres. billen gik derpaa fuld stændig gjennem committeen, og skulle beretningen om samme, førend dens tredie læsning, indbringes i overhuset.
|
non-fiction
| null |
thi_023419
|
morgen venter man en kongelig proclamation, som skal adsprede de bekymringer man næret med hensyn til de omkring paris oprettende forter. j følge gazetten, venter man snart at see i de offentlige blade en protestation fra hertuginden af berry mod det forræderie, der foranledigede hendes tilfangetagelse, hendes vilkaarlige detention, og alle deraf fulgte ubehageligheder. bladet memorial bordelaiaf de juni melder i følge et meget paalideligt brev fra madrid, at kongen gandske har kastet sig i armene paa dronningens raadgivere. den franske gesandt hr. v. raineval var tilsagt til audients, og tilkjendegivet at hs. majestæt ville følge hans vise raad med hensyn til den udenlandske politik. jdenne lange audients havde hr. raynevalfaaet den overbeviisning, at kongen havde besluttet fremtidig at lukke sit øre for alle russiske og østerrigske jnspirationer; hoffolkene som ere vandte til at betragte en af de fremmede diplomater som favorit, vise nu vogesandt lutter smilende ansigter, medens de vise den russiske og østerrigske gesandt megen kulde. de constitutionelle troppers glimrende vaabenheld i portugal synes at have bevirket denne pludselige forundring. (h. n. . jtalien. antallet paa de fængslede personer i de sardinske stater skal alt være voxet til , uden man endda seer ende paa forfølgelserne, saa at en capitain fissore med god føie udbrød paa veien til retterpladsen: "o, ulyk kelige fædreland." efter en anden beretning skal anledningen til de talrige hæftelser i genua egentlig have været et bonskrift fra samtlige notabler til kong carl albert, i hvilket de vovede at erindre om opfyldelsen af wiener-tractaten, hvorefter den forrige republik genua kun imod løftet om politiske garantier blev indlemmet i den sardinske stat. (hp. av.
|
non-fiction
| null |
thi_023421
|
kasse. - j henseende tildragelserne i sardinien, da indeholder münchener politiske tidenderet diplomatiske actstykke derom, som siger: at allerede ved kongens thronbestigelse indledtes i hans stater en sammensværgelse, hvis hensigt var at omstyrte regjeringen og sætte en republik i dens sted, politiet var paa spor, og nogle maaneder senere opdagede man, at middelpunctet for complottet, var i kongens pallads selv, hvor flere af livgarat af over en . den havde fattet den forræderiske hensigt at myrde ham; men da man erfarede at antallet af de sammensvorne var ubetydeligt, og at de ikke stode i nogen forbindelse med udlandet, troede kongen uden fare for sine stater at kunne benaade dem, hovedmanden for sammensværgelsen lod han blot sætte paa fæstningen og officerer af livgarden bortfjerne. neppe vare imidlertid aar igjenhenrunde, førend der igjen blev opdaget en ny sammensværgelse i armeen, som gik ud paa at myrde overofficererne, i deres sted at sætte subalterne og underofficerer og at omstøde tingenes nærværende orden. ved frivillige udsagn og politiets undersøgelser erfarese man, at det hele var en udstrakt sammensværgelse, der selv stod i forbindelse med udlandet. hs. majestæt fandt nu, at hurtige og strænge forholdsregler vare nødvendige, krigsretter bleve nedsatte, hvori en general, stabsofficerer og captainer og en auditeur havde sæde, denne krigsrets forhandlinger holdtes offentlig, og retssalen var stedse fuld af tilskuere. forøvrigt ere hidindtil kun person, ner arresterede, og dømte til døden, som alle have tilstaaet deres forbrydelse. foruden de arresterede officerer have officerer, underofficerer og jndividuer af forskjellige stænder som compromitterede begivet sig til udlandet, dette er de sande omstændigheder som flere journaler have søgt at fordreie, og søgt at fore den offentlige mening vild, ved at udlægge dem paa den ugunstigste maade. franske blade derimod paastaae at over mennesker ere fængslede, og at de fangne behandles paa den grusomste maade, samt regjeringen har feilet i, paa de øvrige stænders bekostning, at hæve adelen og geistligheden, at al aandsfrihed skal være forbuden, og den strængeste censur herske ved jndførelsen, af trykte skrifter o. s. v.; men dette er vistnok overdrevet. - j kirkestaten er alting ved det gamle; hs. hellighed kan, uden at restkere at miste sit liv, ikke foretage de nyttige ind retninger og tilstaae sine undersaatter de jnstitutioner som de fordre, og som tildeels vare dem lovede, imidlertid har hs. hellighed besluttet i de legationer bologna, ferrara, ravenna og forli at oprette et corps af pavelige frivillige, for, som det hedder, at give hans troe og redelige undersaatter leilighed til at medvirke til den offentlige roligheds opretholdelse; dette synes og saa at være nødvendigt, da roverier paa landeveiene have saaledes tiltaget, at jngen kunne reise uden stærk militair escorte. j modena har det, efterat man for ethalvt aarstid siden hængte og skjød endeel statsborgere, været temmelig roligt; men hertugen synes at leve i en vedvarende frygt for sammensværgelser, og enhvers skridt, bevogtes derfor strængt; medens det, med undtagelse af enkelte bøger, kun er tilladt at læse legenderne og hof- og statscalenderen.
|
non-fiction
| null |
thi_023443
|
politiske efterretninger. portugal. til falmouth var det kongel. dampskib african, ankommen fra lissabon og oporto, det første sted havde det forladt den de og det sidste den de juli. admiral napier krydsede da med hans eskadre for tajostoden, uden hidindtil at have foretaget noget angred. dom miguels stridskræfter i lissabon vare færdige til kampen; dog troede man at det jndtryk napiers seier havde gjort, var for stærkt, til at man behøvede at befrygte nogen alvorlig modstand af miguellisterne, da desuden de bedste af de disponible tropper vare skikkede til alenteio, hvor sir john cambelnu staaer i spidsen for a md., ligeover for hertugen af terceira; denne sidste havde afsendt general schwalbach med md. for at tage en position ved kysten, og han var indrykket i st. ydes; imidlertid fulgte, efter de seneste efterretninger, general mollelos efter ham med en colonne paa md. - den de julii om morgenen kl. angreb den miguellistiske armee, under marskalk bourmonts overbefaling, med stor hæftighed forskandsningerne ved oporto. det første angreb skeede i nærheden af lyststedet vanzeller, i den hensigt derved at aabne veien til lordelle; mod kl. bleve og saa linierne paa østsiden af staden angrebne. angreb og forsvar blev udført med udmærket tapperhed. efter et bombardement, som varede til kl. , blev beleiernes svære skyts ført bort og gevæhrilden fortsat; men bourmont maatte dog slutteligen med stort tab (man siger md.) drage sig tilbage. man ventede et nyt angreb den følgende morgen. den eeneste fordeel som de angribende erholdte, var besiddelsen af antarhøiene. de constitutionelle have ikke lidt et mindre tab, end deres modstandere, og blandt andre engelske officerer, skal ogsaa oberst cotler, befalingshaveren for den irlandske brigade, være dræbt. blandt de faldne miguellistier nævnes en søn af bourmont. dom miguel har udstædt en meget naadig amnesti, for dem af portos jndvaanere, der naar hans tropper nærme sig, ville nedlægge vaabene og gaae over til ham, men det lader ikke til, at man vil benytte sig deraf. man har ingen senere paalidelige efterretninger om, hvorledes det gaaer i algarve; medens der paa et sted skrives fra madrid, under de juli at i portugal erklærer folket sig overalt for don pedro, melder en anden artikkel under de juli derfra, at man forgjæves har ventet bekræftelsen paa en almindelig opstand i portugal i faveur af donna maria; i madrid skal i geheime-conseilet have været meget hæftige debatter mellem hr. za bermude og hans colleger, da hr. zea ville at man skulle seende en armee ind i portugal, for at understytte dom miguel; men derimod satte hr. ofalia sig af alle kræfter, og sagde at det var kun at consolidere en souverainsmagt, hvis hof havde været sædet for alle jntriquer mod den spanske krones arvefølge, og mod prindsessens af asturiens rettigheder, imidlertid troer man, at der vil foregaae en ministeriel forandring, man veed endnu ikke hvilket partie der seirer i cabinettet. man er ellers i madrid meget angest over den efterretning at cholera er udbrudt kun faae milefra den spanske grændse, og man tvivler ikke paa at den snart vil vise sig i estremadura, og det truede punct ligger kun lieus fra hovedstaden. j bladet falmouth cornubian meddeles en efterretning om, at lissabon skulle være indtaget af admiral rapiers flaade efter et skrækkeligt blodbad paa begge sider, og en spansk hær paa md. have overskridt den spanske grændse for at understytte dom miguels vaklende throne; – men senere efterretninger tale intet derom, saa at det vel ikke er sandt.
|
non-fiction
| null |
thi_023456
|
kjøbenhavnsposten" ophørte, som bekjendt, forleden, efter censors foranstaltning, med en i længere tid fortsat artikkel, betillet: "tidshistorie. en anden, under titel af "tids anecdoter og miscellanea, som afløste hiin, er nu foreløbigt ogsaa ophørt, fordi den ligeledes var gaaet ind paa politikkens gebeet, som kjøbenhavnsposten" ikke er priviligere." til at betræde. den vil imidlertid, ifølge redactionens forsikring, atter blive fortsat, saasnart man har søgt at skaffe sig nøiagtig underretning om hvad der egentlig er at forstaae ved "dags politik, d. v. hvilke tids-anecdoter der maae fortælles i kjøbenhavnsposten, og hvilke der ere at betragte som contreband. den danske bie." der i saa henseende var ligesaa uprivilegeret som kjøbenhavnsposten, leverede i sin tid en fuldstændig, taisonnerende politisk artikkel, og man veed ikke, at noget privilegeret politisk blad besværede sig derover; men nu - - - rd. adfra flensborg afseilede forleden aften, ved nattens frembrud, en baad med mk., til munkemølle. næppe en miil fog byen kantede baaden, ved et hæftigt vindstod. en af folkene, der var men nu - rd. av.) fra flensborg afseilede forleden aften, ve nattens frembrud, en baad med md., til mund, mølle. næppe en miil fra byen kantrede baadsved et hæftigt vindstod. en af folkene, der vien god svømmer, fik, ved at tage masten ud, baden igjen paa ret kjøl, hvorved han frelste livemen, aldeles beskjæftiget med sin egen redning, maaskee ogsaa ved mørket forhindret fra at redde sig staldbrødre, fandt disse deres grav i bølgerne. ved dyrskuet i viborg erholdt følgende eiere præmier: a) for de bedste hingster: hr. proprietair hansen til krastrup rbd.; gaardmand anders nielsen i helstrup rbd.; b) for hopper: gaardmand german mikkelsen i lem, ved randers, rbd.; gaardmand lauriz hansen, sønderonsild rbd.; c) for tyre: hr. proprietair kieldsen til mølgaard rbd.; gaardmand christen andersen back i bjerring rbd.; d) for køer. hr. proprietair hollesen til faurskov rbd.; hr. forpagter hulback i viskum rbd.; e) for vædere: huusmand jens jensen dommerby i viborg amt rbd.; muurmester grønbeck i viborg rbd.; f) for faar. hr. naalemager tørslew i skive rbd.; hr. procurator ostenfeldt til christianslund rbd.; g) for søet: hr. forpagter hulbeck paa viskum rbd. hr. forpagter nielsen paa asmild kloster rbd.; b) for ørner: hr. rasmussen i thiele mølle rbd.; hr. forpagter hulbeck paa viskum rbd. det mullerske skuespillerselskab, der for en tid har forieret, aabnede igjen sine forestillinge, i væddeløbstiden i viborg. selskabet har det hele høstet fortjent bifald, og ved den tredie forestilling: hvilken er den rette" blev hr. hougaard fremkaldt. - det beckerske selskab agter sin efter forlydende, nu ogsaa til jylland. den de juli afreiste hs. høiærværdighed hr. biskop dr. fogtmann fra ribe til aalborg, for at tiltræde det ham nylig i dette stift allernaadigst betroede embede.
|
non-fiction
| null |
thi_023465
|
fra rendsborgskrives under de juli hs. muist kongen har allernaadigst behaget at boldnævne majorerne hve høst, seyffart og lobe tilden til oberstlieutenanter til i ved landsoverretten i viborg er blandt anhvidre afsagt følgende domme: j sagen, kjøbmændene preyss og jensen, samt exam. jur. alstrup contra skipper thomas winther, som skibsfører, og kjøbmændene jsaasen og berg, som rhedere, har overretten stadfæstet randers kjøboldstads sorets dom af den novbr. , saaleloddende: "de jndstævnte, skpr. thomas winthen og kjøbmændene jsaarsen og m. berg vor for al eftanternes, kjøbmændene c. n. borups, l. christensens, n. schmidts, c. jensens, g. preiss's tobaksfabriqueur l. halmdrups og bram. juralstrups tiltale i denne sag frie at være. prosen omkostninger ophæves. ding tret i aarhuus skal den den de forgende ubehagelige forstyrrelse have fundet sted, dens udførelsen af et feltri var fuldgang, faaer en af de talrigt tilstædeværende damer thor og det bliver i denne anledning gjentagne gande raad. vands med lynets fart udvelde den fisk at man har hver brandse off alt trænget sig dølgende til udgangene. forgjeves forsøgte man at benytte den for vedkommende sværrede adgang til theatret. flere andre damer bleve syge af skræk hist nedrullede et periebaand, her det skjønneste hovedsmykke over det formende publicum, om hvis jver for at komme udi de klirrende vinduesruder vidnede. først efterat have tilbagelagt endeel af hjemveien, beslutte de de fleste at vend tilbage til thelligs tempel, da de blive overtydede om deres friltagelse, og see slutningen af det afbrudte stykke. rd. av.) nye udkomne skrivter. fornøden oplysning til recensionen i maanedsskrift forliteratur af mit skrift over det juridiske studium ved kjøbenhavns universitet, ved f. c. elberling. - denckwirdigkentenaus orchenland in den jahren u. , besonders in militairischer begiehung, ans den papieren friederich müllers, herausgegeben, von p. o. brønstedt, tön, dan. geheimen-legatmusrathe. – et brev fra en reisende jøde i fortiden, hvori han skildrer sin clæde over at have seet og talt med messias. – en kort og tro fremstilling af de vigtigste proshetier om messing. - det sorte hjerte. fortælling af prof. l. kruse, ste deel. - udvalgte afsnit af lolharderne, eller en beretning om sandbedens vidner i storbrittanien, i aarene og , oversat af engelsk. - verdens formindskelse, eller hvorledes lysten til at avle børn kan forglemmes, til gavn for pmer og ungkarle, som vil indtræde i ægtestanden, med fremsatte exempler af en greve og hans frue, en haandværksmand og ans kone, en bonde og hans kierlig. - gresideren fra gira. erindring fra og , ved a. bargiet. de deele. om hexametret og dets behandling i det danske sprest, af christian wilster, lector ved sorøe akadenke. ster blichers samlede noveller, den deel saast og kjøbenhavns viøbs den te august. cours. hamb. mk. avista . spec. .
|
non-fiction
| null |
thi_023485
|
fra rendsborgskrives under de juli hs. muist kongen har allernaadigst behaget at boldnævne majorerne hve høst, seyffart og lobe tilden til oberstlieutenanter til i ved landsoverretten i viborg er blandt anhvidre afsagt følgende domme: j sagen, kjøbmændene preyss og jensen, samt exam. jur. alstrup contra skipper thomas winther, som skibsfører, og kjøbmændene jsaasen og berg, som rhedere, har overretten stadfæstet randers kjøboldstads sorets dom af den novbr. , saaleloddende: "de jndstævnte, skpr. thomas winthen og kjøbmændene jsaarsen og m. berg vor for al eftanternes, kjøbmændene c. n. borups, l. christensens, n. schmidts, c. jensens, g. preiss's tobaksfabriqueur l. halmdrups og bram. juralstrups tiltale i denne sag frie at være. prosen omkostninger ophæves. ding tret i aarhuus skal den den de forgende ubehagelige forstyrrelse have fundet sted, dens udførelsen af et feltri var fuldgang, faaer en af de talrigt tilstædeværende damer thor og det bliver i denne anledning gjentagne gande raad. vands med lynets fart udvelde den fisk at man har hver brandse off alt trænget sig dølgende til udgangene. forgjeves forsøgte man at benytte den for vedkommende sværrede adgang til theatret. flere andre damer bleve syge af skræk hist nedrullede et periebaand, her det skjønneste hovedsmykke over det formende publicum, om hvis jver for at komme udi de klirrende vinduesruder vidnede. først efterat have tilbagelagt endeel af hjemveien, beslutte de de fleste at vend tilbage til thelligs tempel, da de blive overtydede om deres friltagelse, og see slutningen af det afbrudte stykke. rd. av.)
|
non-fiction
| null |
thi_023485a
|
nye udkomne skrivter. fornøden oplysning til recensionen i maanedsskrift forliteratur af mit skrift over det juridiske studium ved kjøbenhavns universitet, ved f. c. elberling. - denckwirdigkentenaus orchenland in den jahren u. , besonders in militairischer begiehung, ans den papieren friederich müllers, herausgegeben, von p. o. brønstedt, tön, dan. geheimen-legatmusrathe. – et brev fra en reisende jøde i fortiden, hvori han skildrer sin clæde over at have seet og talt med messias. – en kort og tro fremstilling af de vigtigste proshetier om messing. - det sorte hjerte. fortælling af prof. l. kruse, ste deel. - udvalgte afsnit af lolharderne, eller en beretning om sandbedens vidner i storbrittanien, i aarene og , oversat af engelsk. - verdens formindskelse, eller hvorledes lysten til at avle børn kan forglemmes, til gavn for pmer og ungkarle, som vil indtræde i ægtestanden, med fremsatte exempler af en greve og hans frue, en haandværksmand og ans kone, en bonde og hans kierlig. - gresideren fra gira. erindring fra og , ved a. bargiet. de deele. om hexametret og dets behandling i det danske sprest, af christian wilster, lector ved sorøe akadenke. ster blichers samlede noveller, den deel saast og kjøbenhavns viøbs den te august. cours. hamb. mk. avista . spec. .
|
non-fiction
| null |
thi_023485b
|
ligesom man paastaaer, at der overalt i spanien danner sig carlistiske committeer, saaledes skal der ogsaa arragonien og valencia have viist sig carlistiske bander; generalcaptainerne have faaet befaling til at forfølge dem. (h. n. . provindsen alenteie i portugal der, for øieblikket udgjør den vigtigste deel af krigsskuepladser m. stor med , jndb, dannes en høislette med enkelte bjergrygge og smaae høie og skilles fra algarve ved bjergkjæden sierrede monchiqve. en stor deel af landet bestaaer, af heder, der mest benyttes til faareavl. hval der giør krigen vanskelig i dette land, er at gode landeveie savnes, og at fødemidler der ikke haves i saa stor overflødighed som i de andre provindser. jfølge private breve fra london er en hemmelig tractat afsluttet mellem frankerig og engeland i anledning af de algierske anliggender, hvorved engeland indrømmes en fuldkommen handels. frihed paa den afrikanske kyst, og det tillades af anlægge en engelsk colonie i nærheden af oran. jfølge et brev fra algier, ventede man ogsaa der engelske colonister, som skulle understøttes af et compagnie med et fand af millioner franks; denne colonie skulle have sin egen regjering.
|
non-fiction
| null |
thi_023498
|
j kjøbenhavnsposten læses en besvarelse af det sporgsmaal: "men det er ønskeligt, at vore mosaltet kunne vorde præster?" forfatteren erklæret sig af flere grunde herimod. j anledning af det efter pastor østrups død udkomne skrift under titel: "rector quistgaards forseelser imod bibel, sandhed, pastor fenger og hans prædiken," har hr. rector qurstgaard i slagelse bekiendtgjort, at den sag, for hvis skyld han brød tausheden, intet kan vinde ved offentlig gientagelse af hvad han allerede har sagt og fremlagt tydeligt nok for enhver, som vil forstaae ham. dermed er der til dens videre behandling aabnet ham en anden bane, som han efter omstændighederne vil betræde. "levede sal. pastor østrup endnu iblandt os - siger o. da vilde mit svar allerede have været udkommet; men da han er kaldet herfra, saa fred overhans minde!" – lige ønsker over modpartiet sees sjeldent fra den anden side, der dog saa gjerne vil lægge beslag paa christendommen som sin eneret. af hr. landvæsens-commissair c. dalgas, til aldebertsminde ved veile læses i et følgeblad til aarhuus stiftstidende en anke over nogle i tidsskrift for landoconomien indførte bemærkninger til nogle af hans skrifter af hr. kammerraad drewsen, hvorhos hr. dalgas udtaler sin mening, at staldfodringen efter hans senere erfaringer i det hele ikke passer for danmark, om hjulploves brugbarhed m.m. efterat have klaget over senere tilsidesættelse ved det kgl. landhuusholdningselskab, uden at kjende grunden, sluttet hr. dalgas med disse den selvfølende, sandhedskjerlige mand værdige ord: "skjøndt døbt krænket, er mit hjerte ikke lukket for en udsyning, og kjært vilde det være mig, om disse linier maatte lede dertil. (hp. av.) hr. blikkenslager lehmann i kjøbenhavn har opfundet en lygte, som han giver navn af "bydraulisk lygte, og sees brænde hver aften udenfor hans huus. den er sammensat af en fladtrykt glaskugle, hvorigjennem er opreist en glascylinder og mellemrummet af kuglen og cylindren opfyldt med vand. j cylindrens midte er den argandske lampe anbragt, hvis lys forplanter sig igjennem vandet og kaster, isærdeleshed i horizontal retning, et langt stærkere lys end den argandske lampe ellers yder. h. av.) forhenværende landfoged paa sylt, hr. j. n.
|
non-fiction
| null |
thi_024154
|
af tage christian müller (nu biskop i ribe stift. andet af forfatteren gjennemseete oplag. odense ." grunden til det bifald, hvormed dette skrift er blevet modtaget i den danske læseverden, da det i lidet over aar har oplevet et nyt oplag, skyldes, efter anmelderens mening, ikke allene den opvaagnede trang til at sysle med det, der er gjenstanden for de christnes troe, men tillige den practiske nytte, som det har forskaffet en heel klassese læsere, hvortil forfatteren rigtignok ikke erklæret at have taget hensyn, nemlig saadanne, hvis kald der er at undervise andre, navnlig den voxne ungdom, i den christelige religionslærdomme." tidenne anmeldelse, som ikke er sluttet i nærværende hefte, har en af redactionens medlemmer knyttet nogle læseværdige tillægsbetragtninger og diævselæren og forsagelse af diævelen." (h. av.) fortsættelse af samtalen imellem de to jydske bønder og raadgivende stænder. (sluttet, see no. af d. bl.) a. der vil dog blive mange ting, som bøndene herefter maae beflitte sig paa at lære; men aar skulle de faae tid dertil b. faae tid til at lære noget godt og gavnlige! - er det dit alvor? – der ere bøger nok, hvoraf vi kunne lære alt det, vi behøve at vidog meget mere, og hvormeget kan der ikke læses og læres de lange vinteraftener, foruden saa mangen anden tid, der ofte gaaer unyttet bort, a. ja det kan nok være, at jeg forestiller mig tingen vanskeligere end den er; men jeg har derler ikke været saa lykkelig i min ungdom, at lære saa meget som dub. tak gud, min ven! for hvad du veed og tvivl ingensinde om, at du endnu, førend dukommer i din grav, kan lære mere a. men, du maae endnu holde mig nogle flere spørgsmaal tilgode, angaaende disse forsamlinger, tænker du, der nogensinde kan blive samdrægtighed blandt saa mange? – jeg befrygter, spliidagtighed vil gjøre forstyrrelse i forhandlingerne, saa der intet godt vil komme ud af det hele væsen.
|
non-fiction
| null |
thi_024875
|
literaire blandinger. en reise paa norges vestkyst. j mai maaned i aaret , havde skjæbnen i paa norges, af raturen meest stedmoderlig behandlede vestkyst, i en lille ladeplads egersund, samlet trende meget forskjellige jndividuer, nemlig en bergensk kjøbmand, en literatus og en mosait, hvilken sidste, det lykkedes medens at general staffeldt holde grændsen besat med sine jægere, under pas som christen, at faae frie entree i riget. mosaitten hr. b., en høist oplyst vakker mand, havde formodentlig, fordi man havde indbildt ham, at man blandt de norske klipper leed mangel paa alt, forsynet sig med et heelt læs spisevahre og vine, og havde gjort touren gjennem en stor deel af det sydlige norge til lands; men var nu uvis hvad vei han skulle vælge for at fortsætte reisen fra egersund til bergen, en strækning af en norske mile, hvor en riig afvexling af naturscener frembyder sig for den reisende; men hvor postveien ogsaa ofte afbrydes af a mile lange fjorde, der i stormende veir er farlig at passere, fornævnte tvende jndivider, der ogsaa skulle foretage en reise til bergen, overtalte ham imidlertid til at vælge postveien, og efter at man en aften ved det fulde bæger, havde gjort hinandens nøiere bekjendtskab, forlode de trende reisende d. mai egersund, og seilede mellem klipperne en miil vei til et sted hvor det saakaldte ougne fjeld begynder, herfra fortsattes touren til hest, da den steentige og klippefulde stie, som her slyngede sig mellem fjeldene, neppe tillader den lille norske hest at klave re forsigtig frem ad. efter en miils langsomme og forefulde ridt, naaede de reisende dugene gods, hvis eier hr. hs modtog de fremmede med den ham egne gjestfrihed, der forenet med et udmærket glas teneris, nydt i i hans smukke døttres selskab, bragte timer til at flyve med lynets fart; og touren fortsattes nu over en deel af fjeldet et par fjerding vei, hvor udsigten paa engang bliver friere og høist majestættisk, da man paa engang seer det stolte nordhav, der med frygtelig vælde og allarm bryder mod himmelhøie klipper, og for de reisendes øie ligger nu det kornrige jedderen udstrakt: et a miles flat land, som danmark; her bøier veien sig langs havkysten en a mile, og da man maatte skifte heste hver anden miil, naaedes ikke hs. præstegaard som var bestemt til natteqvarteer, førend kl. om aftenen, hvor den gamle præst modtog os som gamle bekjendtere (hvilken dog gi kun den ene var, nemlig literatussen, som nu fremtidig er den fortællende. i gaarden bleve vi modtagne af syv smaae et hunde, der alle tilhørte hans døttre, som be. synderlig nok, alle paa een nær havde en eller anden skavank, den ene var pukkelrygget, den anden halt, den tredie havde en vorte paa det ene kind o. s. v., kun en, der med rette førte navn af benedicte, var en net og smuk pige; hele familien bestod af mand, kone og døttre, og en forrykt gammel tante, der bestandig gik og vandede urtepotterne med varmt vand, og af og til ville kysse vor bergenser mr, der herover var stædt i den gyseligste vaande. næste morgen gik reisen igjen forsig, gjennem bedre veie til staden stavanger, paa veien aflagde vi en visit til præsten i lye præstegaard, hvor digteren zeilitz havde henlevet saamange lykkelige dage ved hans elisa. jeg kan her ikke lade være at berøre en besynderlig tildragelse, der nogle aar for zetlitzes død fandt sted i denne præstegaard, og som jeg har hørt bevidne af flere af de tilstædeværende personer; et stort selskab var nemlig en søndag eftermiddag samlet hos præsten, hvoriblandt en agent kar og frue, medens de sidde ved spisebordet, seer ikke alene hele selskabet, men frue kl sig selv komme spadserende ind i spiseværelset, og efter at have gaaet omkring bordet de gange, forsvinde, fruen blev sog af skræk, og forblev i et heelt aar yderlig melankolsk, da hun troede at det var et varselfor at hun skulde døe, hvilket dog først efter mange aars forløb fandt sted. j stavanger toge vi ind i det fornemste anberge hos en madame hs., en kone med de fortræffeligste talegaver, men hun havde tilfældigviis mistet næsen, som hun selv sagde os, derved, at vinduet uforvarendes slog i og knuste næsebenetpaa hende, men onde mennesker fortalte at en deel franske officerer, som havde logeret der i huset, havde været skyld deri. stavanger, bye har omtrent en a mennesker, og ernærer sig for det meste af sildefiskeriet ved det nærliggende skudesnæs. staden selv, har foruden den store gothiske kirke, flere smukke bygninger, hvoriblandt hr. agent kjellands, consul rosenkildes og flere, derimod er omegnen, ikke smuk. hr. agent kjelland har anvendt store bekostninger paa hans tæt ved byen beliggende lyststed lidol, der er meget pragtfuld, og bygget i den engelske smag; haveanlæggene selv, have naaet en sjelden fuldkommenhed, og den forekommende artighed og gjestfrihed, som eieren viser mod enhver fremmed, gjør opholdet der, saameget behageligere. efter at have tilbragt glade dage i staden, leiede vi en baad med roerkarle, der skulle bringe os fra stavanger til et sted kaldet eidet, hvor postveien igjen begynder; da det var stille smukt veir, var farten ganske behagelig, og vi ankom om aftenen kl. dertil. næste dag fortsatte vi reisen til hest, giennem høie bjergklofter, birkeskove, og de yndigste dale, hvor skummende vandfald styrte hist og her ned imellem klipperne. vor br fandt især bønderpigerne her indtagende, og bekræftede hvad flere reisende for ham have antaget: at jo længere man i norge kommer mod vesten og norden, jo smukkere ere de norske piger. om eftermiddagen kl. kom vi til den for sin skjønhed, saa almindelig bekjendte einadal. jeg har selv gjennemreist grevskaberne jarlsberg og laurvig, som man anseer for at have de smukkeste partier i norge, men jeg har ikke fundet en eeneste saa smuk situation. læseren forestille sig et dalstrøg paa omtrent a mile, begrændset af høie fielde, deels bedækket med smuk underskov og deels uden; gjennem dalen styrter en elv sig med skummende fart, og flere bække slynge sig ved siden af de ved naturen terasformig dannede lunde og alleer, gjennem hvis blade man hist og her skimter et hvidt tag stikke frem. j baggrunden af dalen bliver egnen vildere, skoven bliver tykkere og mere ugjennemtrængelig, og hvor en grøn plet, stikker igjennem, sees geder og faar, der græsse paa kanten af fjeldskrinterne, medens en larmende foss styrter ved siden af ned mellem klipperevnerne, kort sagt: det hele danner et saa udmærket romantisk unioso, at man fristes til at udraabe med digteren, e questo il paradiso! (slutningen følger.) under den sidste pest i algier, patrouillere, de en af oyens officierer, som sædvanlig gaderne om natten, og hørte en stor allarm en engelænders bopæl, hvis kone vendte op og ned paa alting. da officieren nu som sædvanlig meddeelte efterretning om de huse, som vare inficerede af sygdommen, blev ogsaa engelænderens huus mærket med et kors, som angrebet af denne. engelænderen klagede herover til en magistratsperson, der blev nu spurgt hanhvad symptomer han havde fundet om sygdommen i engelænderens huus. hon erklærede da at da han passerede forbi døren, havde engelænderens kone ikke allene skjældt ham ud, men ogsaa banket ham, og han spurgte da om et huus, kunde siges at være inficeret af en større pestelents end dette. (the attic miscellany.)
|
fiction
|
thi_rejse-norge_a
|
thi_025390
|
no. . ao. . tiiisted. kongelig allernaadigst privilegerede amtvaviv og avertissen hvidende, den nordtimbriske tilskuer. forsendes med brevposten overalt i danmark og hertugdømmene. torsdagen den ste mai. redigeres, trykkes og udgives i thisted af j. g. lund.
|
non-fiction
| null |
thi_025455_a
|
en reise paa norges vestkyst. (sluttet, see nr. .) efter i timer at have udhvilet os i denne smillende egn, bleve vi forstyrrede ved skytsskafferens (sognefogdens) komme, der tilkjendegav os, at heste og førere vare nu færdig, og at vi nu skulle begynde at bestige skaanevigsfjeldet hvorover postveien gaaer; reisen gik nu over halvanden fjerdingvei op i høiden, og var saa steil, at vi hver minutter, maatte standse, for at hestene kunde drage frisk luft. efter et høist møisommeligt ridt, der varede en halvanden time, naaede vi omsider bjergtoppen, her var vegetationen kun ringe, og indskrænkede sig til enkelte buskverter, og kulden var gjennemtrængende skjøndt det var i slutningen af mai; men udsigten var den meest fortryllende man kan tænke sig, paa den ene side etnadalen og de omkringliggende dalstrøg, og bjerge, hvis toppe laae farvede i aftenrødmens purpur, til venstre den hele saakaldte bergens leyd, med alle dens talrige øer og fjorde, og i baggrunden havet, der syntes ligesom med en blaae rand at indfatte den heleprospect. vore førere sagde os, at vi fra det punct hvor vi stode, kunne oversee kirkesogne, og jeg troer det gjerne. skaanevigsfjeldets top, hvorpaa vi stode, ragede høit i luften over alle de andre, med undtagelse af bjergene bukken og ziegen, der synes endnu at være høiere og af en reen gigantisk skikkelse. vi nøde imidlertid dette sjeldne skuespil kun i et qvarteers tid, da skyerne begyndte at trække sig sammen over vore hoveder, og udgjød sig i en styrteregn, der gjorde vores nedstigen, paa den anden side af bjerget, høist kjedsommelig, skjøndt veien tildeels var god, og slyngede sig til venstre gjennem en for det meste skovrig egn ned til skaanevigen, hvor en sørenskriver boer, og hvor der nede i dalen laae en meget smuk kirke. da vi herfra endnu havde over mile tilbage til stiftstaden bergen, hvis vi skulle have vedbleven at følge postveien, saa bleve vi enige om at leie en baad i skaanevigen, der skulle føre os lige til bergen, og vi accorderede da desangaaende med en gammel striil, saaledes kaldes de folk, som boe deromkring paa havkysten ved bergen. de bære en eiendommelig dragt, nemlig vide korte buxer, sorte eller blaae trøier, lavpullede bredskyggede hatte, og ere i almindelighed høie karle af et eget vildt udseende, med et langt skjæg, der naaer dem lige ned til brystet. næste morgen, var vor stril tidlig paa benene, fik os alle op, og klokken seilede vi fra skaanevigen. med en rask vind af s. s. o. seiladsen var behagelig til kl. , da vinden tiltog saaledes, af at vi maatte tage reeb ind; vi havde den he v. le tid seilet indenskjærs, men nu kom vi til denne for sin farlighed, saa bekjendte korsfjord, her hostaaer hele nordhavet ind, og naar strømmen, f. gaaer ud, er søegangen ofte sværere end i det af aabne hav. da vi naaede denne fjord, lagde vi i land ved en lille øe, for at tage en forfriskning, og vores stril erkærede os, at vel var fjorden urolig, men vi skulle ikke være hange, kun bad han os at sidde roligt i baaden, og hver beholde den plads han anviste os. - vi begyndte nu en seilads, hvis mage jeg, skjøndt temmelig forvandt, aldrig har foretaget. da vi kom ud og fik havet aabent, saae vi søen brække sammen i et hvidt skum over klipper og skiær, vor lille baad skjultes ofte saa aldeles af de paa siderne optaarnede bølger, at vi kun saae himlen og skyerne over os, men vor gamle striil sad rolig og tans og styrede, medens at by var saa bleg som et liig, og m. fik søeondt; da vi kom midt for gabet, fik vi en bræksøe, der gik agter ind og forud igjen i læe, uden dog at fylde synderlig, og da det blæste en halv storm og baaden skjød en forfærdelig fart gjennem søen, ville by af frygt for at vi skulle seile under, fire piggen paa storseilet, ned, men den gamle striil reiste sig, trak sin tollekniv og erklærede: at han jagede den i den første, der vovede at røre ved seilene, da det nu kun var seiladsen der kunne rædde os fra søen – dette gjorde virkning - og en høist indholdsrig pause paa en halv times tid fandt nu sted blandt os alle, indtil vi kom udenforjndløbet ved det høie field bukken, her ved jndseilingen gjennem høie klipper, brød søen, sammen i et braad, vores striil luffede da opi vinden til at søen havde brækket gange, hvorpaa han dreiede til med roeret, baaden, fløi som en piil gjennem brændingen, og inden minutter vare vi ræddede og i smult vande.
|
fiction
|
thi_rejse-norge_b
|
thi_025455_b
|
alting fik nu igjen liv, vor by kom sig igjenaf sin forskrækkelse, og da vi vare komne i landtil gjestgiveren i bukken, gik de sidste flasker, viin af hans forraad, og han selv lovede helligt og dyrt, at han aldrig meere skulle reise den) ne vei i aaben baad. vi bleve natten over her, fortsatte næste dag reisen indenskjærs, og fik om eftermiddagen øie paa stiftstaden bergen med alle dens hvide bygninger, thi skjøndt norges første handelstad, har den kun faa smukke og regelmæssige gaarde, alt er her beregnet paa handelen, og dog er opholdet der, selv for den fremmede, der ikke er handlende, meget behageligt, thi bergenserne ere forekommende og gjestfrie mod enhver reisende, forhvem det heller ikke fattes paa adspredelser og selskabelige fornøielser: om sommeren haves de delige spadseergange og alleer til nyegaard og kalfare, hvor man især fra kl. til finder bergens bean monde samlet, forudedamsgaard, hvortil man kjører en halvander fjerdingvei gjennem de smukkeste lindealle er; og det meest beundringsværdige her er at kunsten næsten har gjort alt, men natui ren selv derimod har været yderst karrig. bergen har et theater, der kan rumme mod en mennesker, en udmærket smuk og deliconcertsal, og med hensyn til sangere og at sangerinder, kunne intet sted i norge maal et sig med dette. hvad der for den fremmed gjør tonen i bergen særdeles behagelig, er den blanding hvoraf bergens jndvaanere selet bestaae; man erindre nemlig, at staden bergen i mange aar hørte til det hanseatiske forist bund, og den største deel af de handlende bede staaer endnu af tydske, engelske, hollandske er skotske og franske handelshuse. den indfød edte bergenser selv, er i høieste grad godmodi en og venskabelig, men dialecten er ubehageligov for øret, selv i det smukke kjøns mund; de se, dette glemmer man snart hos den yndige og en levende bergenserinde, der er munterheden i en glæden selv. man hører i bergen de flede, levende europæiske sprog tale med færdigheen og da der i mange huse hersker en høist danne ud, fiin tone, og megen gjestfrihed; beroer de ker næsten altid paa den fremmede at vælge en beele hagelig omgang, kort sagt, faa reisende haen forladt bergen uden savn, og evig vil forfalteren erindre hans ophold der, som den behageligste tid af hans liv, og hvilket, som enhver glæde i ungdoms-alderen, ved erindringen forbliver os dobbelt dyrebar.
|
fiction
|
thi_rejse-norge_b
|
thi_025456
|
politiske nyheder. portugal. det heed i london den de april, at der var afsluttet en tractat mellem det engelske, franske, spanske, og portugisiske hof om jgjenoprettelsen af freden i portugal. flere engelske blade bekræfte dette, og et ministerielt blad tilføier, at man kun har i sinde at fordrive dom miguel fra portugal, videre ikke; da det greyske ministerium engang har antaget jkke=jnterventions=principet, som en grundsætning for engelands udenlandske politik. bladet times vil derimod bestemt vide, at den coureer, som overbringer den af de magter, undertegnede tractat, er den de april afreist fra london, og den de f. m. indskibet sig i plymouth paa et dampskib til lissabon. at der imidlertid er noget desangaaende i gjære, ertydelig nok. om den engelske minister, sir waldens underhandlinger ved det portugisiske hofhøres denne postdag jntet.
|
non-fiction
| null |
thi_025473
|
jndvaanerne paa sams have ved en deputation anmodet den græske regjering om tilladelse, til at maatte nedsætte sig paa negropont, dette skal være dem tilstaaet og den fornødne jordlod, dertil være dem anviist. optagelsen af jpsarioterne paa hiin øe, og bygningen af en stad ved navn eretria, som skal optage disse i syra og ægina foreløbig boende jnsulaner, skal være be(hb. n. zeit) sluttet af regjeringen.
|
non-fiction
| null |
thi_025493
|
literaire blandinger. en mærkelig criminalhistorie har i juli f. a. funden sted i caleutta. en vis harvey, havde i længere tid været boesat i bombay, som oliehandler, da der ved hans faders død tilfaldt ham en betydelig formue; han opgav nu sin handel og leiede sig et huus i forstaden. efter nogen tids forløb gjorde han uheldigviis bekjendtskab med en vis harun leng rane, et slet menneske, der indgjød ham smag for udsvævelser og ødselhed, og det varede ikke længe, førend hans hele arv var forødt, og han havde paadraget sig saamegen gield, at han blev sat fast, istedet for at dette skulle have forbedret ham, indgjød det ham kun forbittrelse, han begyndte snart igjen sin forrige levemaade, og overlod sig nu til de skrækkeligste udsvævelser. endelig nedsunken i den dybeste armod, henvendte han sig til leng-rane, som vistnok havde beriget sig paa sin vens bekostning, om hielp; men denne nægtede ham bistand, hvilket han foregav af mangelpaa evne. harvey besluttede da at forlade sit fødested og søge sin lykke i udlandet, og den te october , forlod han i sit de aar calcutta, og tog tjeneste som matros hos en captain paa et fransk krigskib, som var bestemt til frankerig. han forblev en maaned i toulon, og affreiste derpaa igjen til jamaica; men milefra havannah strandede det skib, hvorpaa han befandt sig, og han reddede kun sit liv, ved at kaste sig i havet med tomme sammenbundne fade. paa denne maade lykkedes det ham og af hans kammerater at naae landet, medens alle de andre druknede. han tog nu tjeneste, som opsynsmand ved en negerplantage, men fik selv flere pidskeslag, end de ulykkelige regere, der arbeidede under hans befaling. da bogholderen engang var utilfreds med negernes dagarbeide, ville han udøse sin onde lune paa harvey, som reev ham pidsken af haanden, kastede ham paa jorden, og tilredte ham slemt, førend de omkringstaaende kunne komme ham til hjelp. efter de spanske coloniallove havde han forbrudt livet, men han flygtede til bjergene, og tilbragte. der hele dage uden næring; den te dag stødte han paa nogle sorte, der ligesom ham vare flygtede, og det lykkedes dem at fange en snees skildpadder. men harvey, som ikke yndede dette vilde liv, skilte sig fra sine ulykkeskammerater, og var saa heldig igjen at komme til havannah, uden der at blive gjenkjendt af dem, der vare udsendte til hans forfølgelse, dage efter, indskibede han sig paa et coffardieskib til cadix; reisen gik lykkelig lige til høiden af tortona, men her opstod en hæftig storm, der drev skibet indi gibraltarstrædet, og kastede det paa den afrikanske kyst mile ovenfor sale. harveyreddede sig ved at svømme, men blev, da han var * kommen i land, fangen af barbareskerne, og solgt til en daddelhandler fra bildulgerid, som igjen overlod ham til en sheik der tog han med til sin stamme i tembo i det sondanske, han maatte nu tilfods passere gjennem ørkenen sarah, og udstaae alle muelige trængsler og strabatser, men af de qvaler han maatte udholde, erklærede han, at den brændende tørst, var den allerpiinligste, og dette udmavrede ham ogsaa saaledes, at han ikke var andet end skind, og been, da han naaede sit bestemmelsested.
|
fiction
|
thi_calcutta_anecdote
|
thi_025508
|
hans herre havde medlidenhed med ham, behandlede ham temmelig mildt, og gav ham dages frihed til igjen at komme sig i, efter sine strabatser; da denne tid var udløben, blev deranviist ham en kartoffelmark, som han skulle dyrke i sit ansigts sved; men han var ikke vant til et saa svært arbeide, han blev syg, og var døden nær, dog hans stærke constitution seirede. scheiken, der var bange for at miste ham for hans svage sundheds skyld, solgte ham til en beslægtet, der heed qalaat, denne var af en hidsig caracteer, og slog løs paa sine slaver for et godt ord, disse besluttede for hans grusomheds skyld at myrde ham, og harvey som frygtede for at man skulle antage ham for deeltager deri, hvis anslaget mislykkedes; flygtede til en skov, og fortsatte derpaa touren ligge til senegal. dagen efter hans ankomst til st. louis i gorea, blev han syg, men kom sig igjen ved omhyggelig pleie, og indskibede sig derpaa til ostindien, da han følte en uovervindelig lyst til at gjensee sit fødeland. ligesaa fattig, som han havde forladt bombay, ankom han igjen dertil; han spurgte om hans ven leng=rane endnu boede i staden, men fik til svar, at han var flyttet til calcutta, harvey begav sig da strax derhen, og blev forundret over at erfare, at han boede i et kostbart hotel. han lod sig da melde hos ham, men hiin nægtede at ville i see ham. harvey erfoer nu, at hiin elendige, havde beriget sig paa hans bekostning, og at : denne ved hans undergang, var bleven stor. han af svoer nu offentlig den den juni , at han re og ville hævne sig paa sin troløse ven, og den de d, f. m. blev denne tidlig om morgenen funden død om i sin seng; lægerne erklærede, at han var bleven forgivet, og al mistanke faldt nu paa harvey, en som ogsaa blev indstævnet den de julii for criog minalretten i calcutta, han benægtede her gandske de at han var skyldig i leng ranes død, og vidst, nerne kunne heller intet tilstrækkeligt beviis fremføre derfor, imidlertid blev han dog dømt til at have sit liv forbrudt, men indstillet til benaadd. ning, saa man troer at han slipper med fængselsstraf paa ubestemt tid. naar man i senegal seiller op af floden, ne mod vandfaldene, finder man, ikke langt fra er kongeriget galain, en lille stat, der beherskes af en franskmand, som der er bleven kongeil denne der for var officeer ved landeeneergarden, kom til st. louis, i egenskab, som marine-officeer, da imidlertid hans private handelsforretninger havde udvidet sig saaledes at han ikke behøvede de jndtægter hans post indbragte ham, nedlagde han samme, seilede op af senerigalfloden, handlede med maurer og negere, lærte deres sprog, og antog deres dragt. saan vel for hans kundskaber, som for hans jndflydelse paa flere folkeslag, vandt han snart alles kjerlighed og tiltroe. ava demba, kongeaf kasse havde en eneste datter, paa a aar, der var arving til hans throne, duranton (saaledes heed vores franskmand) fandt hende smuk skabt, hendes næse regelmessig, og hendes læber af en friskere farve, end han nogensinde før havde seet – saamegen ynde formaaer selv en afrikansk krone at yde en kort, tyk negerinde - nok han gefaldt hende, ægtede hende, og han blev nu konge. duranton indlod sig nu i forbindelse med regjeringen i senegal, og erholder af den, vaaben, munition og alt hvad hans stilling udfordrer. hans politik er den klogeste, han vedbliver at reise, og driver tuskhandel med negrene og de omkringboende krigerigske nationer, med hvilke han, som fyrste søger at vedligeholde en venskabelig forbindelse. forøvrigt forandrer han intet i landets sæder og love, men gaaer klædt, som en neger. for ikke lang tid siden besøgte en fransk marine-officeer ham, som havde gjort det russiske feldttog med ham; endskjøndt han nu var neger og omskabt til konge, modtog han dog sin landsmand og vaabenbroder, med den største hjertelighed. (l. bl. der børsenhalle.)
|
fiction
|
thi_calcutta_anecdote
|
thi_025509
|
opvært værende fuldblodsdyr. antages, at efter hver hingst i gjennemsnit erholdes kun halvblodsfol, da vil i de danske stater til næste foraar fødes i det mindste halvblodsfol, foruden circa fuldblods. af unge fuldblodsheste, fødte her i landet, forefindes levende stkr.; saa at med de fra udlandet indførte, maa i de danske stater fortiden være circa fuldblodsheste, foruden de føl, som fødes i dette foraar, samt af halvblodsheste imellem og stkr., foruden de, som i dette foraar fødes; saa at der ved dette aars slutning sikkert haves over stkr. (landoec. beterin. td.) en gammel skytte sender i "dagen" sin venligste hilsen til alle de kjære brødre i det grønne, og beder ret indstændig de ville lægge mærke til, at de allerfleste bøsser med knaldhætter mangle sikkerheds skjærm, og uden den er øiet bestandigt i fare, uagtet det ofte gaaer heldigt. paa de nyere pariser-, londoner-, hessberger a. doubletter er pistonen anbragt i en fordybning, hvor der bagved er en temmelig høi rand; denne beskjærmer øiet for flammen, som er meget farlig naar man skyder mod vinden, opad, medens alle vore hætter have formeget knaldsats. mange ville tænke: det har ingen fare, vi have skudt saa efte. den gamle skytte anfører blot to grundhvorfor han troer det sin pligt at bede sikkerhedsskjærmen anbefalet; hans jæger har mistet venstre øie ved flammen af en knaldhætte, og han selv skriver dette, med sit høire øie forbrændt fra venstre løb. vor udmærkede kunstner løbnitz er underrettet om, hvorledes sikkerheds skjærmen bør (rd. av.) være indrettet. bladet "raquetten" vil nu blive fortsat af hr. r. philip "jeg spidser ei pen af lyst til atter at røre bladet," siger h. ph. i jndbydelsen: men jeg har arvet en mængde ubehageligheder efter salig winther, og sligt er den egentlige bevæggrund, hvorfor jeg fortsætter samme, da disse kostbarheder, indtil videre, dog binde mig til kjøbenhavn." skipper stougaard, der forer en jagt fra sønderborg befandt sig paa hjemreisen fra stettinda han den de april, om morgen imellem og , blev et vrag vaer, der omrumledes af bølgerne. omendskjøndt det laa udenfor hans egentlige cours, styrede stougaard dog strax derhen, for at redde de ulykkelige; men søen gik for høi, til at han kunde udsætte nogen baad, og heller ikke turde han, uden at risquere sit eget skibs undergang, nærme sig saa tæt til vraget, at han kunde tage folkene ombord. han tilkastede derfor de armemennesker et toug, og slæbte saaledes vraget velbeholden ind til travemünde, hvor de ankom om aftenen kl. . foruden besætningen, mand, var der passagerer paa vraget. (søndg. ugbl.) løverdagen den de april var der at see en stor røg i en betydelig afstand fra slagelse. herregaarden alkestrup ved kallundborg siges at være afbrændt, i hostrup, hellewadt sogn, udbrød den de april, om aftenen kl. . jldløs, hvorved gaarde og et huus bleve lagt i aske. den ene af gaardmændene, hos hvem jlden først opkom, skal jntet have reddet; men endog mistet sin hele qvægbesætning samme nat afbrændte i rauberr, lügum sogn, smaasteder, hvorved des. værre omkom mennesker. aarsagen til jldens opkomst er ubekjendt. (apenr. ugbl.) ved lands overretten i viborg er maren jensdatter (der sigtes for at have dræbt j. c. skatby, som tilligemed hende var almisselem i hjerm fattighuus, ved det at hun, da han kom ind i hendes værelse og udskjældte samt slog hende med en jldtang, til sit forsvar greb en liden rok, der var forsynet med en ring af jernblik i enden og dermed tilføiede ham to saa stærke slag i hovedet, at han ved det sidste styrtede omkuld og døde nogle timer derefter, dømt til at hensættes i fængsel paa vand og brød i gange dage ifølge underrets-dommen skulde hun bøde livmed liv.
|
non-fiction
| null |
thi_025513
|
blandt nye udkomne skrifter nævnes: om sognebaandets løsning og hr. prof. clausen, af pastor n. f. s. grundtvig. - naturhistorisk lærebog for de første begyndere, af h. krøyer. mineralvandenes nytte og anvendelse, med nærmest hensyn paa rosenborg sundhedsbrønde, af cand. chem. e. a nørgaard. - sange til skolebrug, udsatte for stemmer, af berggreen.
|
non-fiction
| null |
thi_025514
|
polen. herfra meldes under de april: at nye arresteringer have igjen fundet sted i warschau og paa den galiziske grændse. man skal være kommen paa spor efter et stort complot, som har sin oprindelse fra frankerig af, og gaaer ud paa intet mindre end et snigmord, for at yde en revolution en hjelperig haand. det hedder at en ung mand skal i forhøret have opdaget alle de sammensvornes planer. de uheldige tumulter i paris og lyon, have nu ogsaa bragt dette project til at strande, og de sammensvorne ville nu vanskelig kunne foretage noget alvorligt mod tydskland og polen, da alle deres planer ere opdagede. (fra stutgard skrives der, at et stort antal soldater som havde hjemlov, ere indkaldte, og militaire patrouiller i stærkere antal gjennemstrøife gaderne, man troer at ovennævnte efterretning i alg. zeitung om en stor sammensværgelse, som skulle udbryde i begyndelsen af mai i tydskland og polen, staaer i sammenhæng dermed.) engeland. debatterne over den oconnelske motion om unionens ophævelse, vedvarede endnu den de april i parlamentet, under de første dages discussioner havde kun een taler ladet høre sin formening om sagen, men den de april optraadte . hr. oconnell, havde viist det uhensigtsmessige ved unionen, men hr. spring-rice gjendrev ham; forgjeves opbød jrlænderen, hr. oconnor alt for at forsvare den o'connellske sag, hr. littleton, som talede efter ham, fandt det ikke engang umagen værdt, at gjendrive samme. herefter fremtraadte hr. tennent, der lod sit hele vid spille paa oconnell, hele dennes hovedøiemeed gik ud paa at bevise, at all i engeland herskende elendighed havde taget sin begyndelse mange aarhundrede for unionen, og at jrland siden dets forening med engeland nød en større velstand endfor. hr. oconnor tog derpaa ordet igjen, og sagde at her angik det ingen partiesag, men qvæstionen var, om en stor og ædel nation endnu skulle vedblive at være en andens slave, om jrland fremtidig skulle forblive en tjener af engeland, en betler for dets dør. jeg og min venhave besluttet til det sidste øieblik at fremture paa den bane vi have begyndt, og vi ville til vor sidste blodsdraabe vedblive at paastaae, at jrland har ret til igjen at blive en nation. jeg har altid sagt, at jrland har mere at vente af de torries, end af de whigs; de torries have aldrig lovet, hvad de ikke holdt, vist nok lovede de lidet, men det lidet holdt de. naar derimod de whigs trøste os med at vi skulle kun bie noget, da vil folkets ønske blive hørt, saa kan og maae jeg raade folket, ikke at forlade sig paa saadanne løfter." j sidste parlamentsforsamling talede hr. sheil for unionens opløsning, og sir r. peel mod samme. den sidste sagde, at jrland, aldrig have havt en uafhængig lovgivning, og aldrig kunne have samme, ligesom han ogsaa anførte, at kongen efter den nærværende indretning havde lov til at byde med hensyn til krig og fredmen hvis jrland fik et eget parlament, ville det tilfælde af en krig nægte subsidier, hvorved engeland allene kom til at bære omkostningerne ved krigen. - arbeidsforeningerne have nu ladet deres petition overlevere ved en deputation paa personer, til ministeren, lord melbourne, som ikke længere vægrede sig for at modtage samme, men overgav den til kongen. man har nu efterretning fra london af den mai, at det øconnellske forslag om unionens ophævelse, er den de april bleven forkastet i underhuset, efter at hr. spring=rice, i et modsat amendement havde andraget paa en addresse til kongen mod unisonens ophævelse, og dette blev antaget med en stemme=fleerhed af , mod . - ligeledes meldes, at den deputation der overbragte arbeidsforeningernes petition, er efter at denne af lord melbourne var forelagt kongen, officiel bleven tilkjendegivet, at det ikke behager hs. majestæt, at træffe nogen foranstaltning i denne henseende. (hb. nene zeitung.)
|
non-fiction
| null |
thi_025523
|
den ste mai lagde linieskibet dronninmaria," under commando af deputeret i det kongel. admiralitets- og commissariats-collegum, hr. commander-captain n. a. schønhey der, com. af d. og d. m., ud af bommen da det var kommet igjennem den, lod det mers seilene falde, og ført af vinden, fortsatte det under gjentagne hurraraab fra den paa toldboden og paa langelinie forsamlede tallose menneskeskare, sit løb ud paa rheden, hvor det ankrede. tilstedeværende søekyndige anførte som en mærkelig hed, at skibet heisede seil strax efter at værgaaet gjennem bommen, da det skal være førstgang, at et af vore orlogskibe har forsøgt dette saadanne skibe ere forhen varpede ud forbi trekroner. en talrig mængde af hovedstaders jndvaanere havde i de sidste dage været ombord paa dette orlogsskib, der udmærket sig ved en fortrinlig konstruction, i hvilken flere af den nyeste tidsforbedringer i bygningen af krigskibe ere anvendte. efter forlydende forbliver det i flere dage i renden, i hvilken tid dampskibet "caledonia" foretager lysttoure derud.
|
non-fiction
| null |
thi_025527
|
engeland. j jrland har igjen ved jnddrivelsen af tienden uroligheder funden sted, i nærheden af cork leveredes en formelig fægtning, hvorved mennesker bleve dræbte og omtrent saarede. militairet synes med uforrettet sag at have maattet draget sig tilbage, i det mindste blev tienden først den følgende dag. med forøget troppemagt inddreven. dublinerblade troe at kunne undskylde folkets gjenstridighed derved, at den geistlige, som tilkom tienden, har en aarlig jndkomst af pd. sterling. den kongel. jagt royal george udrustes i denne tid i plymouth, for at overføre hs. m. dronningen til det faste land. fra constantinopel var ankommen depescher til londen fra den engelske gesandt dersteds, hvilke tilkjendegive den tyrkiske regjerings beslutning, paa det strængeste at bloquere øen samos. - det er mærkeligt, hvad der meldes fra malta under de april; "uagtet alle de fredelige forsikkringer de offentlige blade give os, har dog aldrig nogensinde vor havn havt et saa krigerigsk udseende som nu, linieskibe paa kanoner, paa kanoner, paa kanoner, paa kanoner, og krigskibe fra alexandrien paa kanoner ere deels ankomne, og ventes deels hertil; derforuden danne en mængde brigger og slupper en høist formiddabel krigsmagt; et af krigskibene the thunderer, har medbragt søesoldater og feldtskyts, desuden bestaaer vores garnison af regimenter, en md. stærk, og paa krigskibene ere i det mindste en a md. vitroe derfor ikke at den tyrkisk russiske jntervention er meddeelt paa en saatilfredsstillende maade, som man foregiver, og breve fra constantinopel give ogsaa at forstaae, at tyrkiet ingenlunde er frie for indflydelse af russisk ærgjerrighed, thi portens magt er undermineret. tydskland. fra wien skrives, at medlemmer af minister-congressen ere afreiste derfra, og det hedder at den hollandske, preussiske og danske befuldmægtigede ville ogsaa med det første forlade denne stad. for øvrigt skal enden paa ministerial-conferentserne endnu være temmelig fjern; skjøndt flere blade dog sige at den skal sluttes i mai. - j frankfurth var der atter tumult den de mai kl. . om aftenen, da en hoben urolige mennesker, søgte at befrie arresterede af et fængsel, hvorfra disse havde firet sig ned, og hvoraf det lykkedes de at undløbe, bleve saa haardt saarede, at de ikke kunde undflye, og den femte, en student rübner, fik et saadant saar at han døde strax efter. tumultanterne fyrede paa den tillende patrouille, som igjen maatte give jld, mennesker satte livet og mange ere saarede. en stræng undersøgelse om det passerede, er nu indledt.
|
non-fiction
| null |
thi_025537
|
j leipzig er den de april holdt en generalforsamling af boghandlere fra alle egne i tydskland, hvori det er blevet besluttet, at bygge en
|
non-fiction
| null |
thi_025540
|
literaire blandinger. skibene esser og eagles skibbrud.
|
fiction
|
thi_shipwreck-esser-eagles
|
thi_025554
|
naar man forlader valparaiso, og seiler forbi den lille øe duccie, naaer man øen elisabeth, en koralklippe, som hæver sig fod over havets overflade, og er bedækket med en tyk buskvext, paa hvilken dog ingen frugt voxer, og øen selv har ingen jndvaanere. jmidlertid var dog denne øe længe en bolig for mennesker, som ved skibbrud vare komne dertil; det vare matroser fra skibet esser, en valsiskefarer, som for første gang recognoscerede denne øe, skjøndt captain henderson har æren for at have opdaget den, og føreren af skibet ellisabeth, har givet den sit skibs navn. skibet esser, som just havde besøgt denne hidtil ubekjendte øe, traf paa en af de uhyre valsiske, som undertiden indsove i solen, og som man let kan tage for en lille øe. begierlig efter den, havde mandskabet i baaden, allerede to gange kastet harpunen efter den, og to gange havde det uhyre dyr farvet bølgerne med sit blod, pludselig vendte det sig om, slog med halen mod det lette fartøi, og kastede det om.
|
fiction
|
thi_shipwreck-esser-eagles
|
thi_025555
|
mandskabet søgte svømmende at naae skibet, men valsisken kom det i forkjøbet, gik i sit raserie løs paa fartøiet, slog det i stykker og begravede det i afgrunden. nogle matroser reddede sig i en af baadene, to af dem naaede øen igjen, og levede paa dette sørgelige opholdssted af vilde urter og fiske, indtil en valsiskefarer reddede dem, som havde hørt tale om deres ulykke i valparaiso, hvor deres kammerater lykkelig vare landede. endnu skrækkeligere er den americanske kutter, engles forliis, som en journal fra brest meddeler. mandskabet paa dette skib glædede sig ved en lykkelig og hurtig overfart, da pludselig skibets agterdeel fik et hæftigt stød. kutteren skjød endnu noget fremad, men fik derpaa et andet og tredie endnu hæftigere stød, og skibet blev staaende paa en klippe. kl. om aftenen blev vinden hæftig, og bølgerne sloge mod skibets sider. lieutenant smith, skibets fører, ilede strax op paa dækket, men i samme øieblik sank kutteren. mandskabet, bestaaende af mand, befandt sig lykkeligviis paa dækket med undtagelse af matroser, som druknede i skibet. j et øieblik kjempede hele mandskabet mod bølgerne, og styrtede sig hurtigi schaluppen, men hvad man kunde forudsee, skeede: baaden vaklede, og matroserne faldt den ene efter den anden i havet. lieutenant smith, en mand med hoved og hjerte, der udøvede en stor magt over sit mandskab, befalede strax kun matroser at stige ind i schalpen for at øse det vand ud, som den var fyldt med, og efterhaanden som den blev lettere, skul le og stige ind i samme; dette skeede og mand havde allerede taget plads deri, da en matrosraabte: at han saae svømmefinnerne af en hayfisk, dette opvakte almindelig bestyrtelse, men det lykkedes igjen hr. smith at opmuntre matroserne, som paa nye havde klynget sig omkring schaluppen, ved at tilraade dem at holde vandet ved deres fødder i vedvarende bevægelse, hvilket ville bortfjerne uhyret; men i samme øieblik opdagede man hayfiske, som nærmede sig schaluppen, enhver forlod nu af forskrækkelse sin stilling, styrtede ind i det vaklende fartøi og matroser bleve nu indviede til den skrækkeligste død. haysiskene forfulgte imidlertid schaluppen, og medens hr. smith vedblev at formane matroserne, forglemte han ulykkeligviis et øieblik at sætte vandet i bevægelse med fødderne, hvorpaa en hausisk greb begge hans been, og skjulte dem i sit uhyre gab. skrækken og smerten afpressede ham et gjennemtrængende skrig, matroserne droge imidlertid deres almeenagtede døende anfører op paa schaluppen, hvor han blev ved at meddele dem gode raad, indtil at den der holdt ham, ved et stød schaluppen fik, slap ham i søen og den ulykkelige forsvandt i bølgerne. skibet eagle var sjunken kl. , og kl. var allerede hele mandskabet bleven et rov for hausiskene, eller druknede. der var kun matroser tilovers, som efter at have øst saameget vand udaf schaluppen, at de ikke meere behøvede at frygte for at den skulle styrte om eller synke, faldt udmattede i en dyb søvn; og dagen var allerede længe frembrudt, da de vognede. hunger, og fortærende tørst, var nu det der pinede dem, thi næsten i timer havde de ingen næring taget til sig, og de havde hverken viin eller tvebak, eller noget at tilfredsstille deres hunger med de troede desuden at være langt fra land; deres glæde var derfor ikke at beskrive, da den ene paa forstævnen staaende matros, fik i horizonten øie paa en seiler, som de troede havde seet dem, og derfor kom seilende ned til dem, men de bedroge sig, det var en fregat som laverede, og . da den havde naaet den tilsigtede høide, vendte den og tog en anden retning. de ulykkeliges tilstand nærmede sig nu fortvivlelse, men den ene matros fattede strax igjen mod, styrtede sig i havet, og søgte ved svømning at naae skibet, han stødte imidlertid snart paa en havfisk, men han bevægede sig med stor allarm i vandet, dukkede under, og haysisken, der er det graadigste, men tillige det frygtsomste af alle søeuhyrer, bortfjernede sig; saaledes undgik matrosen denne fare. efter uhyre anstrængelser og efter at han endog havde opgivet haabet, lykkedes det ham, ved at hæve hænderne i veiret o. d. l., at gjøre sig bemærkelig for en mand, som stod paa fregattens agterdeel, og et øieblik derpaa bestege matroser en baad, som optog den svømmende, og strax derpaa vendte sig til schaluppen og reddede den tilbageblevne matrosresten af eagles mandskab.
|
fiction
|
thi_shipwreck-esser-eagles
|
thi_025556_a
|
(lit. bl. d. bsh.) j no. af literarische blatter der børsenhalle omtales den bedragerigske maade, hvorpaa det gaaer til ved væddeløbene i engeland. de fleste ved heste-væddeløb erholdte store rigdomme, erhverves ved æreløse og skjændige combinationer, som bestaae i at bestikke jokeyerne og at afkræfte hestene, ved at give den opium ind. blandt de combinationer, som ikke kunne kaldes æreløse, ere de, hvorved man med hensyn til hestenes antal; de væddende og det væddedes beløb, kan gjøre en sikker beregning paa ikke at tabe. de væddende deles i to klasser, nemlig herrer af den høiere stand, der kaldes gentlemen, og legs eller skjelmere, af den lave klasse. men her kommer ingen rang i betragtning, kongen indgaaer der, uden at betænke sig, et væddemaal med en jokey.
|
non-fiction
| null |
thi_025556_b
|
politiske nyheder. tydskland. under denne rubrik, meddeler fra frankfurth under de mai der oberpostamts-zeitung den paalidelige artikkel: at der er afsluttet en qvadruppelalliants mellem de store vestlige stater." de sidste dage have pludselig givet den europæiske politik en megen afgjørende caracteer: to store statsforbund staae nu lige over for hinanden. paa den ene side seer man østerrig, preussen og rusland nøie forbundet med hinanden, for at opretholde det bestaaende system, og for at sætte en dæmning for den revoutionaire propaganda og dens doctriner; paa den anden side har frankerig og engeland forenet sig om, at befordre tidsaandens fremskridt, og om at begunstige en regeneration af alle selskabelige forhold, og i dette forbund, er nu og saa spanien og portugal optaget; hvad der vil blive resultatet af alt dette, er vanskeligt at forudsee. roligst ville vel de østlige stormagter betragte qvadruppel-alliantsen, og kun gribe, til forholdsregler, i tilfælde det engang ikke skulle lykkes frankerigs regjering at sætte regeneratorerne skranker. spanien og portugal underholde ogsaa dem selv, saamegen sæd til tvistigheder, at de kunne være af liden betydenhed, for det øvrige europa. tydskland staaer midt imellem disse forbund, vil det forblive neutral, eller tage et lige saa afgjørende partie? belgienog schweitz ville vel være paa engelands og frankerigs side. men i een ting ville alle regjeringer være enige, uagtet deres forskjellige anskuelser, i at forene sig imod det republicanske partie, dette vil altsaa ingen frugter kunne høste af qvadruppel-alliantsen, og ingen krig vil opstaae deraf.
|
non-fiction
| null |
thi_025575
|
j new york har repræsentanternes huusved en majoritet af stemmer, besluttet at de statsdeposita, der er anbetroet banken, ikke skultilbagegives; denne beslutning er lige imod præsidentens forslag. (h. n. zeit.) fra christiania berettes under te april: de danske, som i forrige og denne uge have losset her, have erholdt for hvede spd. rug a ort, byg a orr, malt spd. til s., smør, a spd. pr. qv., alt i partier mod contant (aarh. av.) betaling, den keiserlige censur har forbudt flere i bern trykte skrifter, skjøndt jndholdet ikke i mindste maade er politisk, saasom anviisning til huusligt bogholderie, erindringer af skolelærer-examen medels fiirstemmige mandssang o. s. v.
|
non-fiction
| null |
thi_025582
|
ved auctionen den de f. m. over gottesgade gaard og gods blev hr. kjøbmand j. c. jensen i nakskov høistbydende med , rbd. sølv. tilslag skeete paa nærmere approbation. - børnekopperne ere nu ogsaa udbrudte i saxkjøbing. den de april om formiddagen, kom briggenjsabelle. capt. john clark, fra newcastlebestemt til kallundborg med steenkul mem., paa grund østen under læss; men efter at have kastet endeel af kullene overbord blev den atter flor (rd. av.) og fortsatte reisen.
|
non-fiction
| null |
thi_025594
|
literaire blandinger. cupido i jndien. under denne tittel meddeler london magazine følgende virkelige tildragelse: for omtrent aar siden skrev en mand af formue i bengalen til en ven i london, og bad ham sende ham en ung dame af god familie, velopdraget og begavet med personlige yndigheder, og denne skulle han formaae til at gjøre en reise til jndien, mod at han gav sit æresord paa at han strax ville ægte hende.
|
fiction
|
thi_cupido-indien
|
thi_025617
|
vennen, der modtog denne commission, sendte strax sin datter, hvis hjerte endnu var frit, og som forenede skjønhed og talenter med hinanden. den skjønne bad snart farvel til engelands strandbredder, og glødende af et triumpherende haab, befandt hun sig inden faa maaneder ved bredderne af floden ganges. men at, den forventede elsker var i forretninger reist nogle hundrede miil op i landet, og havde overladt til en factor at modtage hende. to maaneder henløb saaledes, endelig kom han tilbageog ilede paa forventningens vinger for at kaste sig for hans ubekjendte elskerindes fødder. men enten nu phantasien havde afmalet ham hendes skjønhed med alt for glimrende farver, eller denne virkelig ikke var saa stor - nok han saae hende med en kulde, som næsten grændsede til modbydelighed, og hvad der synes at være det bedste, damen fandt sig ligesaalidet indtaget af ham, som han i hende. herren, der fandt at den unge dames hjerte intet leed ved hans utroskab, tilbød hende , pd. st. for at blive frie for sit løfte, og disse bleve med glæde modtaget. factoren, der saa venskabelig havde modtaget den unge dame i hiins fraværelse, fremstod nu som hendes elsker, hans kjerlighed fandt gjengield, og de bleve forenede med hymens baand. jkke snarere var deres bryllup holdt, og den forsmaaede skjønhed var bleven aldeles adskildt fra sin første elsker, førend dennes øine, som ved et trylleslag. bleve aldeles aabnede, han forundrede sig overat have kundet saalænge blive blind for saamange fuldkommenheder, blev som fortvivlet, maatte af sorg gaae til sengs, og man ansaae ham i lang tid for at være uden redning, indtil endelig hans gode natur seirede. saaledes er det med os mennesker, hvad der er forbudet, forekommer ofte dobbelt tiltrækkende.
|
fiction
|
thi_cupido-indien
|
thi_025618
|
j en nylig udkommen reise i persien, omtales de derværende bade-anstalter, som en gjenstand for luxus og som en nødvendighed forat vedligeholde livet. perserne skifte kun hver maaned linned, og sove ligesom fruentimmerne, i deres pantalons; men de bade sig næsten hver dag. deres badehuse ere meget forskjellige fra de europæiske, og bestaae i vidtløftige underjordiske bygninger, bedækket med et hvælvet tag, hvorigjennem dagslyset falder ind gjennem alabastestavler eller skiver. j de første sale finder man bænker eller rischer, hvor man klæder sig af. j midten ere store bassins af marmor eller allabast, hvor vandstraalerne springe op i luften, til de badendes fornøielse og vederqvægelse. perserne, som ere de tugtigste mennester i verden, indhylle sig fra hofterne og til knæerne; derpaa træde de ind i en sal, hvor duusten af det varme vand gjør luften saa qvælende, at personer, som ikke ere vante dertil, i begyndelsen ikke kunne udholde samme. denne sal er indlagt med hvidt marmor, som bliver varmet af det fremsprudlende vand. j fonden af salen er et cabinet, hvori man lader sig borttage haarene af huden, hvilket skeer ved et slags klister og ved kalk, der er læsket med koldt vand. efter at denne epilation er skeet, gaaer man ind i den varme sal, hvor stærke mennesker, hvilke der til lands fungere som barberer, og ere nogne som de badende selv, gribe dem, og udstrække dem paa marmoret; under hovedet lægge de en lille pude. jnden kort tid kommer den badende i en meget stærk transpiration, derpaa flottere og trykke barbererne alle legemets dele, i det de følge musklernes retning, de bevæge derpaa ethvert leed paa alle slags maader, hvilket i begyndelsen falder meget besværlig, men hvis hældige resultat man snart føler. denne operation er en sand pine for dem, som første gang maae udholde den, men man vænner sig let dertil, og det gode som følger deraf, gjør at manmaae ansee det for landets bedste lægedom, da det befordrer blodomløbet. medens nu hine mænd udøver deres kræfter paa legemet, overgyder den tredie person en vedvarende med varmt vand fra hoved til fodsaale. saasnart dette er tilende, tage de en handske af hestehaarpaa, hvormed de overgnide legemet; ved dette middel borttage de flere smaae stykker af den døde hund eller epidermis, hvorved transpirationen faaer friere løb. j badet bliver ogsaa skjægget og haaret farvet med et slags støv eller pulver af jndigoplantens tørre eller pulveriserede blade. de offentlige bade tjene middelstandens jndividner til rendevous, fremmede og kjøbmænd forsamle sig der, fruentimmerne have især her deres forsamlingssteder, og mangen et giftermaal bringes her i stand. (lit. bl. d. bsh.) medens den berømte dronning elisabeth af engeland opholdt sig i windsor, blev en vognmand sendt derhen for at føre en deel af hs.
|
non-fiction
| null |
thi_025619
|
literaire blandinger. den engelske captain marryats memoirer, yde læseren en høi grad af jnteresse, han fortæller saaledes: at da han, som subaltern officeer paa et engelsk krigskib, krydsede under den franske kyst, fik han og en lieutenant o'brien ordre til at storme et batterie paa kysten, og fornagle kanonerne, og det midt under en jld af de franske kanonbaade, som laae der for at beskytte en convoy; de gik lige løs paa batteriet, og indtoge det uden modstand, da de franske forlode samme ved deres ankomst.
|
fiction
|
thi_captain-marryat_a
|
thi_025824
|
man da lieutenant o'brien og en vaabensmed var bleven tilbage i fortet, og havde fornaglet kanonerne paa een nær, kom de franske soldater tilbage, og en gevæhrsalve dræbte vaabensmeden og saarede marryat ovenfor knæer, dog lieutenant o'brien lod sig ikke forbløffe, men rev i en hast hammeren ud af haanden paa den døde vaabensmed, og gjorde i et øieblik ogsaa den sidste kanon ubrugbar, men han blev ogsaa taget til fange, og de franske rykkede nu frem, vedligeholdende en dygtig jld paa de engelske landgangsfartøier, som igjen beskjød fienden med kugler og kartætsker, bemandede de fleste franske koffardieskibe og stakde øvrige i brand. saavel o'brien, som marryat, bleve meget vel behandlede som krigsfangne af den franske commandant, der lod den sidste pleie paa det omhyggeligste. efter maaneders forløb, var denne igjen fuldkommen restitueret, og begge de engelske officerer fik da ordre til at føres til det jndre af landet, under en escorte, der bragte dem til toulon, herfra bleve de igjen transporterede fra den ene stad til den anden, indtil de omsider dage efter deres ankomst til montpellier, bleve tillige med engelske coffardiecaptainer, beordrede til at holde sig færdige til afreisen til givet, en befæstet stad i ardenner-departementet. aldrig saasnart vare de ankomne hertil, førend lieutenant o'brien begyndte at lægge en plan til at flygte derfra. denne iværksatte ogsaa saavel lieutenanten, som marryat, en regnfuld novembernat paa en høist farlig og forvoven maade; og det lykkedes dem at faae fingre paa en baad, der laae ved bredden, af den forbi fæstningen flydende maasflod, hvormed de roede ned af floden til et sted, hvor ardennerskoven begynder; her skjulte de sig om natten, men fik om morgenen øie paa en deel gensdarmer, som vare udsendte efter dem, og som laae leirede om en jld. forat skjule sig, vare de nødsagede til at krybe k op i et træe. en timestid efter, adspredte gensdarmerne sig til alle kanter, for at søge i skoven efter de flygtede, men en gensdarme blev tilbage, som gik og saae sig omkring, og omsider fik øie paa marry at der sad i træet, og truede med at skyde ham, hvis han ikke s. ville forføie sig ned. men denne lukkede øinene og forblev ubevægelig, indtil han paa engang hørte et knald og styrtede ned, som han formodede af skræk, thi da han igjen kom paa benene, saae han gensdarmen ligge død paa jorden. da nemlig lieutenant o'brien havde seet, at han ville skyde paa den anden, sprang han lige ned paa ryggen af ham, derved var skudet gaaet løs i en anden retning, og tyngden af o'briens legeme havde brækket halsen paa den arme gensdarme, saa at han strax derefter døde. (fortsættes.)
|
fiction
|
thi_captain-marryat_a
|
thi_025825_a
|
en engelsk lord har i aaret seet en kirsebærkerne, hvori forskjellige hoveder vare udskaarne, saasom paver og keisere med deres mitres og kroner. dette konstværk skal være forfærdiget i preussen, og kjøbt af en engelænder for pd. sterling; denne bragte samme til engeland, hvor man satte saa stor værdie paa at eie samme, at der opstod en langvarig proces om den. - dette erindrer og den af mercemides forfærdigede elfenbeensvogn, der var saa liden, at en flue med sin ene vinge kunde bedække den, og et elfenbeensskib, som en bie kunde bedække med en deel af dens legeme. j dronning elisabeth af engelands tid, havde en skrevet bibelen paa en saa lille bog, at den kunde lægges i en nød.
|
non-fiction
| null |
thi_025825_b
|
literaire blandinger. fortsættelse af den engelske captain marryats memoirer: (see no. af d. bl.) peter, sagde lientenant o'brien til mig, dette er den lykkeligste ting, som kunne hænde os, strax afklædte han den døde gensdarme, slæbede hans liig under en hoben blade og begrov ham der, mig gav han sine egne klæder i en lille pakke, og drog derpaa gensdarmens fulde uniform paa, bandt hænderne paa ryggen af mig, tog karabinen over skuldrenog vi forlode hurtig skoven. han udgav sig nu overalt for gensdarmen, og sagde at han havde ordre til at bringe mig til næste post. paa denne maade passerede vi gjennem charlerøi og løwen, men i nærheden af mecheln, satte en hændelse os i den største forlegenhed, for at omgaae denne sidste stad, som er en fæstning, fulgte vi en lille tverstie, der paa begge sider havde brede med vand fyldte grave, og her stødte vi paa en gensdarme, som før havde meddeelt o'brien planen til fæstningen i givet, denne kjendte ham strax igjen, men uden dog at lade ham mærke det, han sagde at man i skoven havde fundet den ene gensdarmes liig, og at vistnok en af de undløbne fanger havde trukket gensdarmens uniform paa; han erklærede ogsaa at ville følge begge vennerne, hvilket de maatte lade sig gefalde. strax derpaa kom de til et værtshuusi en lille landsbye kaldet aerschot, her lykkedes det dem om natten at undgaae gensdarmens aarvaagenhed og flygte. ved dagbrækningen skjulte de sig i en buskage, og de toge igjen deres tilflugt til ardennerskoven, og opholdt sig der saalænge, til man troede at de havde forladt frankerig; men her lede de uhyre meget af kulde, da der var falden høi sneeog de maatte sove under frie himmel; den sjette dag flygtede de ind i en lille buskage, som laae en fjerdingvei fra landeveien. der stødte de paa ligene af en mand og en kone, som sandsynligviis vare frosne ihiel, og som lieutenant o'brien strax erkjendte for at være omreisende taskenspillere eller liniedandsere. lieutenant o'brien drog strax klæderne af begge de jhielfrosne, tog deres stylter med sig og begav sig til en anden deel af skoven, her øvede de sig i flere dage paa at lære styltedandsen, og da det imidlertid var lykkedes o'brien at forsyne sig med proviant for en dages tid, og tillige at bemægtige sig et par hestedækkener, indrettede de sig nu ved hielp af grene et leie i skoven, og øvede sig hver dag i styltedands; skjøndt det første forsøg kostede dem blodige pander. efter at have erholdt nogenlunde øvelse der, toge de en morgen deres stylter i haanden, lieutenant o'brien klædt i mandens klæder og lieutenant marryat i konens, og marscherede afsted paa den store landevei lige til mechelu; om aftenen indtraf de i en landsbye, hvor de spændte deres stylter paa og opførte en dands, der af en hoben nysgjerrige indbragte dem en a sous. der blev gjort dem tusinde spørgsmaale, som o'brien besvarede med ligesaamange løgne, marryat legede den knipske, og o'brien, der udgav sig for hans broder, passede paa at ingen kom ham fornær. først den ottende dag naaede de mecheln, her opførte de en af dem selv opfunden vals paa torvet. beboerne af et der ligeoverfor liggende hotel traadte til vinduet, og man tænke sig o'briens forskrækkelse, da han fik øie paa den franske commandant, der med saamegen menneskekjerlighed havde antaget sig lieutenant marrat, da han var bleven saaret, og endnu mere forvirret blev den sidste, da han fik øie paa commandantens datter, celeste, der ved sin omhyggelige pleie, havde bidraget saameget til hans hurtige helbredelse. her havde marryat nær forraadt sig ved den forvirring han kom i, men han begyndte igjen at samle penge i sin hue, og da han traadte hen til vinduet til celeste, der havde gjenkjendt dem, lod denne en tung børs falde i huen, som indeholdt napoleonsd'ors. næste morgen tidlig forlode de mecheln, kastede nogle mile fra st. nicholas deres stylter og klæder bort og toge nogle andre paa, som o'brien havde kjøbt. jkke langt fra st. nicholas mødte de conscriberede recrutter, som skulle støde til et corps i vlissingen. med de conscriberede toge de ind i et værtshuus i st. nicholas; her drak de dem begge dygtig paa pelsen, saa at den eene, der havde taget, sin marschroute op for at vise den, glemte den paa bordet; denne bemægtigede nu lieutenant o'brien sig, og dermed reiste de næste morgen længe for dag afsted, og ankom uden videre besværlighed til viissingen, hvor de meldte sig ved vagten som conscriberede. hehenvendte de sig til en kone, de havde et anbefalingsbrev til, fra en søster i mecheln, derhavde gjort saameget af dem og havde villet være marryat behielpelig til at flygte. denne kone, hvis mand var lods, anviste dem fordet første, efter deres ønske et eenligt værelse, men næste aften kom hun med et forstyrret ansigt ind til dem, og sagde, at der var ankommen en conscriberet, som erklærede at hans reiseronte var bleven bortstiaalet fra ham paa veien, og tilføiede at man anstillede efterforskninger i hele staden, da man mistænkte to engelske officerer, der vare undvegne, for at have begaaet tyveriet. de gave sig nu tilkjende for hende, og tilbøde at ville betale hendes mand louisdorer for at sætte dem ud til et engelsk skib. denne ankomstrax derpaa, de afsluttede handelen saaledes, at lodsen fik louisdorer derfor, da aftenen kom, lod han dem tage matrosklæder, paa, og de passerede nu lykkelig vagten og naaede strandbredden, hvor de stege i en baad, der bragte dem ud til lodsens barke, som strax satte seil, og begunstiget af en frisk vind fra landet, vare de snart ude af scheldefloden.
|
fiction
|
thi_captain-marryat_b
|
thi_025876
|
næste morgen fik de øie paa en kutter, som de styrede lige løs paa, og som paa anmodning satte en baad ud, der optog begge flygtninge, og faa minuter derpaa, vare de igjen frihed under engelsk flag. (lit. bl. d. bsh.)
|
fiction
|
thi_captain-marryat_b
|
thi_025877
|
literaire blandinger. banditten gome, var med en bande paa mand, i lang tid en rædsel for de reisende i mexico, hvor han opholdt sig i skoven penal, og begik de skrækkeligste grusomder. en dag traf han i nærheden af st.
|
fiction
|
thi_bandit-gome
|
thi_026014
|
nartin en mand, med hvem han indlod sig samtale, og hvori denne yttrede, at han skabede ikke at falde i hænderne paa gomet, hvorfor spurgte denne, fordi han skal ere saa grusom, og udgyder gjerne blod, arede hiin. hvem har sagt eder det? det overalt bekjendt, og jeg troer, at han myrder alle de reisende, som falder ham i hænderne, og vasker hænderne i deres blod. j an strax overbevise eder om sandheden, eller sandheden af dette rygte; thi veien der, føer til gomes's opholdsted, og jeg vil have en fornøielse at ledsage eder derhen. forleves sagde den reisende at han havde hasterk, han maatte følge med hans fører, som for banditten selv. denne kaldte nu paa nogaf sine folk, lod dem bringe en kasse frem, vori de med magt lagde den fremmede ned. herpaa sagde banditteen: "du skal paa steset overbevise dig om, at hvad man har forsalt dig er usandhed. du skal døe, men ikke be en eeneste draabe af dit blod. han ev derpaa indelukket i kassen og qualt.
|
fiction
|
thi_bandit-gome
|
thi_026015
|
j algem. moden-zeitung fortælles om en kat, som levede i den venskabeligste forstaaelse med en muus, der pattede katten som nylig havde mistet sine unger. saasnart katten kom ind og havde lagt sig under kakkelovnen, mavede den, og en lille muus kom da frem, og blev meget venskabelig modtaget af katten, hos hvem den lagde sig. endelig kom en fremmed kat i værelset, hvem den stakkelsmuus tog for sin gamle veninde, kom frem, og blev strax greben. den anden kats smerte var overordentlig stor, den løb mavende hele huset omkring og viste en stor sorg, da musen ikke kom; det meest paafaldende derved, var: at katten gjorde jagt paa andre muus, j natural histor london , tales om nogle rotter, som for at faae en deelflorentiner-olie, at smaae, stak rumperne nedigjennem flaskehalsen, trak dem derpaa tilbageog slikkede olien af.
|
non-fiction
| null |
thi_026016
|
udenlandsk. under te febr. d. a. er imellem hs. majt. kongen af danmark og hs. majest. keiseren af østerrig, konge af ungarn og bøhmen, afsluttet en handels-convention, hvorefter tilfaaes giensidig den anden notions skibe de samme fordele som de indenlandske og den nolagtigste reciperettet skal iagttages. ei heller skulle de sterrigske skibe ved farten gjennem sundet erlægge høiere eller andre afgifter eller paalæg end dem, som nu erlægges eller for fremtiden maatte forde erlagte af de meest begunstigede nationer. conventionen skal forblive i kraft i aar, under de juli er udkommet en generalhostdirections-placat, hvorefter vognmandsaxten for danmark for juli, august og sepsember maaneder i almindelighed skal blive uforudret.
|
non-fiction
| null |
thi_026040
|
da nemlig premierministeren, hr. martine; de la rosa var overbeviist om, at det var umuligt at dæmpe opstanden i de baskiske provindser, saa længe der var en mulighed i, at don carlos fra portugal af, kunne trænge, ind i spanien; begav ministeren sig en dag til den franske gesandt, hr. v. rayneval, og sagde i en høist determineret tone til ham: hr. gesandt, jeg vil herved tilkjendegive dem, at vi have fast besluttet, at lade et troppecorps indrykke i portugal, for at forjage jnfanten don carlos fra vore grændser, hvorhan holder et heelt troppecorps schach, vihave allerede underrettet dom pedro, derom, hvem vi derpaa ville yde bistand i at forfølge og fordrive dom miguel." men, svarede den franske gesandt, hr. rayneval, det ville jo være, at krænke grændselovene. det veed vivel, svarede hr. martine, men hvis vi ikke gjøre dette, ere vi forlorne, og dronning-regentinden vil see sig for livstid indspærret i et kloster; dertil have ingen af os lyst." mennaar nu begge cabinetter i london og paris modsætter sig samme, gjentog hr. rayneval.
|
non-fiction
| null |
thi_026055
|
det hidtil af captainerne i søetaten lade conninck og bruun udgivne archi for søvæsenet, er, efter et aars standsning, hvortil anledningen har været capt. bruuns død og capt de connincks reise til frankrig og england, nu atter deeven fortsat. hr. capt. h. b. dahlerup er, i den afdødes sted, tiltraadt redactionen pionen for skrivtet bliver herefter udvidet. (kbhvnsp.) den te de om middagen kl. udbrød i kastrup paa amager en jldsvaade, der mindre end en time afbrændte gaarde og huse. en kone blev saa forbrændt, at hunst at bleve bragt, til taarnby sogns sygehuus og en gaardmand, fra sundby fik under slukningen sin haand forbrændt. j de gaarde blevaldeles jntetgeeddet, ei eengang de i staldene værende creature, i de øvrige reddedes ikkun nogle mobilier, sengeklæder og avlsredskaber. et af husene er slet ikke og een af gaardene er kun tildeels assureret: den hele assurance-sum anslaaes til omtrent rbd. og den øvrige brandskabe antages in over rbd. jblandt disse brandlidte, beklages især et par almeen agtede og yndede unge folk. der et engang fik reddet nogle rbd., som dei flere aar ved flid og sparsommeliggenhavnsammensparet, for at afbetale deres gjæle. de abs-av.) hidtilværende marskalk og ritmester hos hs. kgl. høihed, prinds frederik carl christian. er udnævnt til holchef ved hs. k. h. prindsesse wilhelmine marias hofstat.
|
non-fiction
| null |
thi_026089
|
literaire blandinger. den berømte violonist boucher, begav sig efter den anden restauration, med sin familie til petersburg, for at give concerter. det er bekjendt, at denne virtuos besad en stor liighed med napoleon, ikke blot af ansigtstrækmen ogsaa af vext. da han engang spillede hos den russiske kammerherre fyrst narisch kin, tilbragte ogsaa keiser alexander der incognito aftenen. keiseren traadte da hen til boucher og bad ham bevise ham en velvillie og anmodede ham præcis i middagsstunden at ville indfinde sig i palladset. dette lovede boucher. han kom ogsaa punctlig næste dage og da han traadte ind i keiserens cabinet, bortfjernede alle tilstædeværende sig. keiseren opfordrede ham da til at følge sig i et tilstødende gemak. der seer han ligge paa en kanopee, en lille hat uden tresser, en kaarde, en oberst=uniform af den keiserlige franske jægergarde og et officeerkors af æreslegionen. "nu vil jeg sige dem, sagde alexander, hvad det var for en føielighed jeg ville udbede mig af dem. alle disse gjenstande tilhørte keiser, napoleon, de ere blevne tagne i moskauer campagnen. man har fortalt mig om deres overordentlige liighed med napoleon, men jeg finder den endnu større, end jeg forestillede mig. min moder beklager meget, at hun aldrig har seet ham, naar de vil iføre dem hans costume, vil jeg forestille dem for min moder." boucher opfyldte keiserens ønske, gjorde i hs. majestæts nærværelse sit toilet, og blev derpaa gjennem en forborgen trappe ført ned til keiserindens gemak. keiseren sagde derpaa til sin moder, at intet kunne være mere skuffende, og hun kunde nu ogsaa sige: "at s. hun havde seet en stor mand!" saaledes lød alexanders egne ord. keiseren førte derpaa boucher tilbage til sit gemak, hvor denne med et gladt hjerte, ombyttede en øieblikkelig storheds jnsignier, med konstens, som om den end ikke hielper til en throne, i det mindste ikke fører til st. helena.
|
non-fiction
| null |
thi_027488
|
nye udkomne skrifter. tidsskrift for landoeconomi, udg. af j. c. hald. die b. die h. - brandes forelæsninger over naturlæren, til veiledning for dem, som mangle mathematiske forkundskaber. oc sat af prof. ursin, die hæfte. - plan forden kgl. militaire høiskole, begyndt den ste novbr. . critiske epistler til wilhelm zaberns forfatter fra denne bogs recensent i "maanedsskrift for litteratur", no. . med en tilskrift af hunden bergange. - urda, et norsk antiqvariskebistorisk tidsskrift. ste hæfte. (udkommet i bergen.) kongebruden, bistorisk roman fra det syttende aarhundredes første halvdeel. del. - om præsternes huusbesøg. meddeelt ved en pastoral-conferenz den de novbr. , af lic. g. holm, sognepræst for holsteinborg og vensløv menigheder i siælland.
|
non-fiction
| null |
thi_027559
|
paa torsdag udkommer en extra-avis. no. . ao. . tiiisted. kongelig allernaadigst privilegerede. amtsavis og avertissemenvende, eller: den nordeimbriske tiltkuer. forsendes med brevposten overalt i danmark og hertugdømmene. torsdagen den ste october. redigeres, trykkes og udgives i thisted af j. s. lund.
|
non-fiction
| null |
thi_029296_a
|
tre dage ved oronocotlodens strandbredder. (sluttet, see nr. at d. bl.) jeg begyndte nu at klattre omkring paa træet, hvis tæt bevorede grene tjente overalt, mine fødder til et fast hvilepunct. pludselig funklede mig et par forrige metalagtige øine imøde, og jeg fik øie paa et dyr, som jeg havde fra min barndom af, havt den meest uovervindelige modbydelighed for, nemlig en uhyre stor øgle af jguanernes art. denne aldeles uskadelige skabning indjagede mig en dødelig skræk, og jeg tiltraadte hurtig tilbagemarschen, men o himmel, det første mit øiefaldt paa, var en anden øgle, med en glimrende spiralformig hale. saa at sige, næstensom muret til stedet, ved synet af disse fæle kryb, iagtog jeg deres bevægelser med den ængsteligste opmærksomhed. man tænke sig det græsselige i min stilling, rystet af feberfrost, saa jeg paa en tyk green, holdt mit hoved med begge hænder, og var saa meget desmere nedslaget, som al anstrængelse af menneskeligt mod synes at være forgjeves. omkring mig i vandet og skoven, som jeg ikke engang kunne naae, levede hele skarer af vilde dyr. de faa beboede steder vare meget fjern, og oversvømmelsens store udstrækning synes at gjøre det umuligt for mine folk, at finde stedet igjen, hvor jeg var. dagen nærmede sig nu enden, og jeg klattrede op til træets høieste top. et værdenshav omsluttede mig, regnen piskede mig i ansigtet, og lover mit hoved rullede tordenen. jeg stillede min hæftige hunger med nogle af træets blade, som jeg tyggede, og indtog derpaa igjen min forrige plads. det syntes som at begge mine selskabsbrødre øglerne, havde gjetttet min fortvivlelse, og uagtet deres skye caracteer rykkede de mig nærmere. man tænke sig hvilken virkning deres gigantiske størrelse, funklende øine og bronze couleur maatte gjøere paa min jndbildningskraft; da den ene derfor var kommen mig paa en alen nær, samlede jeg min hele kraft og slog efter den; som et lyn vare begge forsvundne, og fra nu af posterede de sig paa den anden side af træet. over mit hoved fløi hele sværme af glenter, hele hobe af chigruas skjøde ivære overvandet og gjorde aligatorerne aarvaagne; omkring træet dreve en mængde flamingos deres spil, uhyre skarer af skildpadder bedækkede overfladen af oronoco; og endelig faaes søehundene, der valsede sig med deres uformelige masse frem mellem klipperne og forjagede jguanerne og crocodillerne. - jeg fandt i min lomme en kniv, og afskar dermed flere at grene, som jeg brugte til at udspille min hæn gekoje med, hvorpaa jeg lagde mig til at sove. da jeg igjen vognede, blæste det skarp, bølgerne bruste og hvor jeg skuede hen, saae jeg ikke andet, end en uoverskuelig vandflade. mine feberanfald bleve meere vedholdende og min hunger stærkere; hvilken morgen fuld af smerter og qvaler var det ikke for mig. pludselig hørte jeg et huult brøll, ikke langt borte fra mig, jeg lyttede og kjendte snart jaguarens skrig, jeg følte det farlige i min stilling, og samlede min hele energie; bevæbnet med den green, som jeg aftenen for havde afskaaren, nærmede jeg mig stedet, hvorfra larmen kom, den forøgede sig, grenene knagede og bøiede sig, og efter faa minutters forløb, faldt et levende væsen ned fra træet i vandet; det var en jaguar af tigerarten af største slags, som lugten af menneskekjød havde tiltrukken; efter minutters forløb hørte jeg den brummende kjempe med bølgerne, og derpaa blev det stille. - lidt efter lidt lettede taagen mere op, en luftstrøm gjorde overfladen paa den umaadelige flod synlig, og da jeg nu saae ned paa den klippe, der havde ført mig op i træet, var den første gjenstand, som faldt mig i øinene - jaguaren; den var undgaaet døden, og havde fattet posto ligeover for mig; dens øie fæstede sig ubevægelig paa træet, hvori jeg sad, og mellem den og den yderste ende af grenen, var kun en fod stor aabning. den syntes at ville beregne kraften af sit spring, for at det ikke skulle gaae den, som før. endelig besluttede den sig til at slaae sine kløer i stammen, og saaledes langsommere og sikkrere at klattre opad. dette beroligede mig meget, jeg steeg med en green, som jeg havde tilspidset i enden, og med min opslagne kniv, forsigtig ned til de nedre grene. langsom rykkede jaguaren mig med sine blodtørstige funklende øine nærmere og nærmere. jeg lagde mig med et knæe paa den vinkel, som fra hinanden løbende grene dannede, og kunne uagtet faren, ikke undlade at beundre min modstanders smidighed og styrke. det varme aandedræt af dens aabne gab berørte allerede mit ansigt, og dens forlabber vare mig saa nær, at jeg kunne have grebet dem med mine hænder; jeg svingede nu min knippel og gav den et kraftigt slag over hovedet, et huult brøl var svaret paa denne hilsen, men den veeg ikke en tomme tilbage. forat undvige mig, vendte den sig en smule til siden, og skjulte sin snude bag en green. da jeg paa denne maade ikke kunde faae fingre i den; forandrede jeg mit forsvarssystem, og stødte den, den spidse ende af min knippel saa stærk som muligt ned i svælget, dette følte dyret stærkere, og det trak sig lidt tilbage, men opgav dog ikke partiet, men udstrakte den ene lab, for at gribe en green, og svinge sig op dermed. dets uhyre kløer laae mig nu næsten tæt under knæer, og dethæftige aandedræt viste den anstrængelse, den gjorde for at naae sit maal; jeg maatte nu vove det yderste, bøiede mig ned med kniveni haanden, og jagede dyret det spidse blad ind i det ene øie. det udstødte et vedholdende smerteskrig, og slog med sine kløer efter min haand, hvilken kun blev løst strøifet, men dog saaledes at blodet flød ud deraf. førend uhyret igjen kunne komme til befindelse, stødte jeg det endnu spidsen af min knippel indi det blødende øie, og nu gled det med et vedholdende hyl ned af stammen. jeg lod det ikke komme ud af øinene, og saae hvorledes dets hævngjerrige raserie bragte det til at glemme den forsigtighed og klogskab, som ellers er denne dyreart egen, det tog et anløb, og med et spring, havde det fattet den green, der var mig nærmest, men styrtede, da jeg strax gav det et kraftigt slag over hovedet, ned i floden, hvor dets skjebne snart var afgjort. flere krokodiller, der havde samlet sig i nærheden, som for at oppebie udgangen af kampen, faldt nu over jaguaren, der i deres element, snart maatte bukke under. - jeg kunde nu igjen aande frit og see mig omkring; taagen laae endnu, som et igiennemtrængeligt slor over den umaadelige vandflade. jeg var hungrig, jeg fras, jeg skjelvede, det skrækkelige i min forfatning fremstillede sig nu for mig, og jeg behøvede min hele kraft, for ikke aldeles at tabe modet.
|
fiction
|
thi_oronocotloden
|
thi_029296_b
|
den tredie nat fandt mig endnu indhyllet i min hængekoje, en rasende hunger, forenet med en tilbøielighed til at kaste op, plagede mig. jngen klarhed, ingen stjerne kunde man see gjennem taagen. hal hvilken lang nat, hvor langsom hensnege sig timerne.
|
fiction
|
thi_oronocotloden
|
thi_029297
|
endelig gjorde morgenrøden en aabning i den tykke taage, og snart viste sig i det fjerne en glimrende zone. medens jeg holdt øiet ganske fortumlet hæftet paa denne gravens aurora, løb det som om jeg hørte gevæhrskud; var det blændeværk eller virkelighed, ganske udmattet faldt jeg tilbage, og laae skjøndt ikke i en bevidstløs, saa dog i en lethargisk tilstand. pludselig faldt atter et skud, saa nær, at jeg vognede af min bedøvelse, jeg rettede mig op og raabte, men ingen svarede. endnu et skud, og jeg saae en baad komme frem for klippen; har det var mine zambos, jeg kjendte dem; skipperen sad ved roret, jeg ville raabe, men den sindsbevægelse, hvori jeg var, nægtede mig at yttre en lyd. endelig lagde baaden til ved klippen, jeg steeg ned, eller rettere sagt, jeg faldt fra træet ned i armene paa mine troe hielpere; halvtredie dag havde disse vakkre folk søgt mig i den tykke taage. (lit. bl. der bøhll.)
|
fiction
|
thi_oronocotloden
|
thi_029298
|
literaire blandinger. de fire henricher. en aften, da regnen styrtede ned i strømme, hørte en gammel kone, som i omegnen gjeldte for en troldherog som beboede en elændig hytte i skoven ved st. germain, det banke paa hendes dør.
|
fiction
|
thi_heinricher
|
thi_029556
|
hun aabnede den og saae en rytter, som bad omoptagelse, hun bragte da hans hest ind i stalden og lod ham træde ind. ved skinnet af en lampe, faae hun at det var en ung fornemherre, hun spurgte derpaa om han ønskede noget at spise, hvorfor den unge mand takkede, og hun bragte ham da ost og et stykke sortbrød, og sagde: "det er alt, hvad jeg kan byde en reisende, thi tiender, skatter og afgifter tage det meste, og hvad der er tilovers berøve raboerne mig, som holde mig for en her, og derfor troe ustraffet at kunne bestjæle.
|
fiction
|
thi_heinricher
|
thi_029557
|
an, lagde den unge herre, naar jeg engang bliver konge af frankerig, vil jeg afskaffe afgifterne, og lade folket undervise. gud give det sukkede den gamle.
|
fiction
|
thi_heinricher
|
thi_029558
|
den unge herre, satte sig nu til bordet for at spise, men i samme øieblik bankede det igen paa døren, den gamles aabnede, og saae en anden gjennemvaad rytter, som bad om qvarteer, det blev ham tilstaaet og han traadte ind. er det dig henrich," sagde den første. "ja, henrich, svarede den anden. begge heed henrich. den gamle erfoer af samtalen at de hørte til et talrigt jagtselskab af carl ix, og vare blevne adspredte ved et tordenveir. har du intet mere gamle?" "nei, ikke det mindste, svarede hun. de bleve nu enige om, at dele, satte sig ligeover for hinanden, og allerede ville den første skjære brødet i stykker med sin dolk, da det bankede tredie gang, og der kom atter en ung herreind, en henrich. den gamle faae overrasket paa dem. den første ville skjule brøder, og osten, men den anden tog det igjen, satte det paa bordet, og lagde sit sværd ved siden. den tredie henrich loe og sagde, "j ville altsaa intet give mig." maden tilhører den første besidder, sagde den første. nei, hvem der bedst forsvarer den friede den anden til. maaskee tilhører det den, der, erobrer den, meente den tredie. reppe var dette sagt, saa drog den første henrich en dolk og begge de andre blottede deres sværd, og de vare i færd med at gaae løs paa hinanden, da det bankede fjerde gang, og en anden ung herre, den fjerde henrich traadte ind; ved synet af de blotte sværd, drog hanogsaa sit, stillede sig ved siden af den svageste, og angreb strax. den gamle skjulte sig, og kaarderne søndersloge alt hvad de stødte paa. lampen faldt nod og slukkedes, og de stre unge herrer, fægtede i mørke. kaardernes kirren varede en tid lang, blev derpaa svagere, og borteendelig ganske op. da vovede den gamle sig igjen frem, antændte lampen, og saae hendes fire gjester, alle ligge saarede paagulvet. hun undersøgte nu deres tilstand, og fandt at de mere vare faldne af udmattelse, end formedelst tabet af blod. en efter den anden rettede sig nu op, skammede sig over hvad de havde gjort, og sagde: "lad os spise i eendrægtighed sammen;" men brødet og osten var faldet ned, traadt under fødder og blandet med blod. j hytten var desuden alting ødelagt, og den gamle, sad i en krog og fæstede sine graae øine paa de unge mennester. hvorfor stirrer du saa stivt paa os, spurgte den første henrich, "jeg seer eders skjebne, skrevet paa eders pande" – svarede hun. - de baade hende da, at forudsige dem deres fremtids skjebne. den gamle svarede:
|
fiction
|
thi_heinricher
|
thi_029559
|
ligesom j alle ere samlede i denne hytte, saaledes ville j alle fire, have samme skjebne. ligesom j traadte brødet, som gjestfrihed, skjænkede eder, under fødder og beplettede det med blod, saaledes ville jtræde med fødder den magt, som j kunne deele og beplette den med blod. ligesom j have ødelagt denne hytte og bragt armod deri, saaledes ville j ødelægge og bringe frankerig i armod, og ligesom j alle fire ere blevne saarede i mørket, saaledes ville j alle ved forræderie døe en voldsom: død. de fire unge mennesker loead den gamles spaadom; det var de fire liquens helte, to dens hovedmænd og tog dens modstandere. henrich conde blev forgivet : saint jean d'angely af sin gemalinde. henrich guise blev myrdet i bloss af de fem og fyrre tyve. henrich valois blev myrde i sante cloud ved jaques clement, og henrich bourbon (henrich den de) blev myrdet i paris af ravaille.
|
fiction
|
thi_heinricher
|
thi_029560
|
nye udkomne skrifter. om forberedende og høiere realskoleunderviisning af pastor p. c. stenersen gad. mk. - frimodig gjendrivelse af hs. høiærv. hr. biskop dr. j. p. mynsters forsvar for den privilegerede vaisenhuus=catechismus af mag. j. c. lindberg. s. - samling af fædrelandske digte. udgivet af selskabet for trykkefrihedens rette brug. redigeret af f. fabritius, mk. - den handlyste kjærlighed, eller gravhve vingen under frue kirke i kjøbenhavn, original roman af johannes wildt. rbd. mk. lægmand taler til lægfolk om krigen imellem lægerne" (ang. homsopathien, udgivet af s. h. petersen, mk. - om landmilitairvæsenet og søeindrulleringen i danmark. af cancellieraad og birkedommer henrik stoltenberg blom i salling, mk. - guldmageren, en romantisk begivenhed fra det forsvundne aarhundrede, af profesfor c. hauch, rbd. mk. - kunsten at forbedre en fra fødselen af svagelig legemsbeskaffenhed, og saaledes udrydde anlægene til fremarvende sygdomme af dr. fischer mark. - -----
|
non-fiction
| null |
thi_030074
|
blandt nye udkomne skrifter nævnes: regnskab over jndtægter og udgifter ved aarhuus kjøbstads fattigvæsen for aaret . udgivet af fattigcommissionen. s. - j. f. w. herschels populaire astronomie. oversat af mag. p. pedersen, observator. med kobbertavler. rbd. mk. - prindsen af china, trylleopera i acter af m. scribe, oversat til musik af auber ved c. f. güntelberg. mk. st. st. blichers noveller te deel, indeholdende abeilard og helvise; maria; fjorten dage i jylland, og maria de carmo. -
|
non-fiction
| null |
thi_030191
|
indenlandsk. no. af stænder=tidenden indeholder slutningsmødet den de februar. ved hvilket etatsraad og deputeret i det kongelige general=toldkammer bech var nærværende, der blev aabnet af den kongelige commissarius med en tale af følgende indhold: hæderværdige medborgere!" det vi staae i begreb med at træde tilbage fra den virksomhed, der nu i saa lang tid har forenet os, vender tanken sig uvilkaarlig hen til det øieblik, der førte os sammen. vi tilbagekalde os de følelser og forsætter, de forventninger og bekymringer, som da gjennemtrængte os, og vi kunne ikke undlade at spørge os selv, hvorledes det, vi her have erfaret, arbeidet, udrettet, svarer til det, som vi den tid troede at gaae imode. sikkert var der dyb, men ogsaa glad og frimodig alvori hver siæl, da vi den ste october samledes, for at gaae med hverandre til herrens tempel og derindvies til den tjeneste, som vi her ved dette tempelsside havde at forrette. templets egen herlighed, de nationale følelser, der knytte sig til samme, de toner, som modtoge os, bidroge til at nære denne stemning. men alt, hvad vi tænkte og folte, traadte frem i klar og kraftig udvikling, da den mand, der er saa vant til at føre den faste levende erkjendelse, den dybe følelse af de høieste sandheder ind i sjælene, aabnede sine læber, for med den ham egne sandhed og styrke at udtale, hvorledes vi efter gudslov havde at vandre værdigen det kald, hvortil vivare kaldede. efterat vi vare komne tilbage fra hel igdommen og havde indtaget den plads, hvorpaa enhver havde at virke for hiint kald, var det min lod i kongens navn at forkynde dem, mine høitagtede medborgere, at de nu havde at lægge haand paa det store værk, hvortil kongens og folkets tillid havde kaldet dem. en følelse, der havde fulgt mig ligefra den tid, da kongen havde anviist mig den hæderfulde plads, jeg her har beklædt, greb mig nu med forøget kraft, den af mine evners svaghed til værdigen at kunne indlede en begivenhed, der maaskee endnu, efterat aarhundreder ere henvundne, vil mindes i danmark aarbøger. men jeg troede at have opfattet betydningen af den nye jnstitution, hvorved kongen har villet drage sit folk nærmere til sig; dens heldige udvikling til hæder for kongen og gavn for landet laae mig varmt paa hjerte, jeg følte dybt vægten af de pligter, som den mig ved den leilighed betroede tieneste paalagde mig; jeg var gjennemtrængt, af de alvorligste forsætter om tro opfyldelse af disse pligter. jeg stolede derhos paa at finde den samme erkjendelse, de samme følelser, de samme forsætter hos de mænd, til hvilke jeg derved traadte i forhold. jeg ventede derfor, at, naar jeg oprigtig og ligefrem udtalte, hvad der bevægede sig i mit indre, saa vilde jeg ikke mindre udtale, hvad der rørte sig i mine tilhoreres sjæle, og at de da lidet vilde spørge om min tales værd som tale. ogsaa bragte jeg den særdeles velvillie med i regning, som mine medborgere, engang ere vante til at vise mig; jeg tog saaledes modtil mig. jeg skuffede mig heller ikke, da jeg byggede paa hiin samklang i følelser, paa denne overbærende velvillie, de ord, som jeg udtalte i forsamlingen og og som siden ved trykken bleve bragte frem i en videre kreds, fandt en modtagelse, der langt oversteg, hvad jeg havde kunne vente. jeg er ikke forblindet nok til at skrive denne modtagelse paa mine ordsregning; den skyldtes den jordbund, hvori de faldt. men ogsaa siden, under udførelsen af det kald, derhar bragt os sammen, har jeg havt de gladeste erfaringer om, at jeg ikke bedrog mig i de forudsætninger, jeg bragte med mig om den aand, der vilde vise sig i denne forsamling, i de forventninger, som jeg gjorde mig om dens virksomhed. mange og ikke ubetydelige arbeider ere bragte til ende. saavel ved behandlingen af de lovudkast, som kongen gjennem mig har forelagt forsamlingen, som i behandlingen af de sager, der af enkelte i forsamlingen ere bragte i bevægelse, har der yttret sig sandhedskjærlighed, fædrenelandskjærlighed, virksomhed, indsigt, frimodighed, og altid har tillidsfuld hengivenhed mod kongen, vor herre og fader, staaet ved siden. om end ikke alle besværinger, som her ere fremkomne over . det, som er, alle forslag, som her ere gjorte til det, der skal skee, ere lige grundede, maae dog alle forklares af oprigtig omhu for landets vel. forsamlingen har og underkastet hine besværinger og ønsker en omhyggelig prøvelse, og hvad der, efterat de have gjennemgaaet denne, er kom nen for thronen, vil sikkert finde den nøiagtigste og meest omfattende prøvelse. kongen vil gjøre sig en glæde af at afhielpe enhver virkelig brost, der lader sig afhjælpe, at bringe ethvert forslag i fuldbyrdelse, der, efter at alle hensyn ere tagne, findes i sandhed gavnligt og iværksætteligt, og i sin viisdom vil han tage faadanne beslutninger, at folkets vel vil fremmes og dets tillid til ham stadfæstes. ogsaa er indbyrdes velvillie og giensidig agtelse stedse blevet bevaret i vor kreds, og om det end er skeet, som jeg forudsagde, at meninger stundom ere staaede frem mod hinanden i skarp modsætning, saa er dog aldrig det personlige fredens og velvilliens baand derved blevet oplyst. lige ud af stridens hede er modstanderen gaaet sin modstander imode, venligen rækkende ham haanden, uden derfor mindre bestemt at træde op mod ham næste gang, naar de vege fra hinanden i overbeviisningen om, hvad der var ret og godt, men ogsaa uden at de vare mindre villige til at forene sig, hvor deres overbeviisning mødtes. saaledes have de, efter den hellige formaning, der lød til os under templets hvælvinger, uagtet de skiltes adi dette eller hiint, bevaret aandens eenhed i fredens baand. de forskiellige stillinger og forhold i livet have vel ikke været uden jndflydelse paa ønsker og meninger; kjøbstædborgere og landmænd have ikke altid kunne forene sig om, hvad der var gjensidig retog fælleds vel; godseiere og bønder ere stødte sammen i ulige meninger om det punkt, hvorpaa deres indbyrdes forhold kunde ordnes i overeensstemmelse med retfærdigheden og det heles gavn. men det er dog ingen fiendtlig aand, der har viist sig, ikke nogen drift til anmasselse fra den ene side, ei heller lyst til voldsomt at omstøde lovhjemlede rettigheder fra den anden. hvor enighed ikke har været at tilveiebringe, saa har grumden ligget i misforstaaelser, som vist med tiden, og maaskee inden den høitagtede forsamling paa ny træder sammen, ville være hævede. saaledes have de, høitagtede medborgere, hæderligen fuldført det store kald, der blev dem betroet, at foredenne for konge og folk, for samtid og fremtid, saa vigtige indretning frem paa sit første udviklingstrin. man tør derfor, og endnu sikrere end vi traadte sammen, overlade sig til det glade haab, at denne indretning vil i sin fortfatte udvikling svare til vor eiegode konges landsfaderlige hensigter, at den vil blive til en støtte for thronen og for folkets held, hvilke det danske folk aldrig kan skille fra hinanden. (fortsættes i næste no.) fredagen den de febr. opløstes stænderforsamlingen i roeskilde, efterat forsamlingen i et møde fra kl. til havde tilendebragt sine arbeider blev et slutnings-møde berammet til kl. . dette sidste aabnede den kgl. commissarius, conferentsr. ørsted, med et ham værdigt og til anledningen svarende foredrag, hvori han, efter et tilbageblik til det første stændermøde og til de forsamlingen da besjælende følelser, yttrede sin levende glæde overat den samme umiskjendelige hengivenhed for kongen og fædrelandet, som da forenede de deputerede, i forening med en fædrelandsksindet virkelen, jver og urrættelighed, havde stadfæstet sig i og betegnet forsamlingens arbeider, ligesom han og paa en rørende maade erkjendte de beviser paa velvillie og yndest, som han havde erfaret under sit forhold til og samliv med hver enkelt deputeret. (rand. av.) en placatbærer i slesvig har i sit afskedsdigt (som disse slags folk naturligviis lade samme smedde af den første den bedste rimsmed, uden engang selv at forstaae det) tilladt sig bidende bemærkninger over de nutildags saa hyppige kassemangler, hvilket i mange huse næppe har forskaffet ham venlige ansigter, og endnu mindre gratificationer.
|
non-fiction
| null |
thi_030322
|
j den tale, hvormed den kongelige commissari aabnede stænder=forsamlingen i viborg, forekomme følgende yttringer: det vil være dem klart, at kongen, der sørgede saa vel for sit folks fremtid vi det, han gav, ikke sørgede mindre vel for samme ved ikke at gaae videre i sin gave; thi, medens de raadgivende medvirkning, som han indrømmede folk, frembyder en reen og glædelig udsigt til fra skridende rolig udvikling af alt hvad der er godt gavnligt, vilde vistnok ingen sindig og eftertænken mand været uden ængstelse, dersom kongen har givet noget af den magt ud af sine faderlige hændhvormed han, under enhver skjæv retning, som lide skab eller misforstaaelse kunde give det, der for et øieblik maatte udtale sig som almindelig mening, stedse vil være istand til at holde alt i vedbørlig ligevægt. ja det er vist ikke undgaaet deres opmærksomhed, at kongen, just fordi han for sig og efterkommere paa tronen, holdt fast ved denne fra hans forfædre nedarvede magt, kunde uden fare indrømme folket i dets valg og de udvalgte i deres virksomhed, inden den dem anviste kreds, en frihed og selvstændighed, som vilde have været høist betænkelig, hvis kongenssouveraine myndighed var i mindste maade svækket. den kjærlighed til kongen, der brænder i hvert hjærte, flammer end høiere op ved tanken om det nye pant paa kiærlighed og fortrolighed, som han har givet sit folk, og hvorved tillige det meget, som han ellers gjennem ere end et halvt aarhundrede har virket for dette sit elskede folks hæder og held, uvilkaarlig træder frem for den taknemmelige erindring. fra hiin kjærlighed er kjærlighed til fædrelandet uadskillelig; men denne levendegjøres tillige ved tanken, om den tillid, deres medborgere have sat til dem. ogsaa maae den pligtfølelse, der fylder deres sjæle, opvarmes ved erkjendelsen af den saa betydende virkekreds, som er dem anviist. men det bliver hos dem, ædle medborgere, der ved den almindelige tillid ere detegnede som landets bedste mænd, ligesaalidet ved en flygtig følelse som en kold erkjendelse. deres erkjendelse har et saadant liv, følelsen en saadan dybde, at de maae ledsages af et forsæt, et fast og urokkeligt forsæt om at indvie enhver evne, der er dem givet, til den tjeneste, som de have overtaget; ikke at spare nogen anstrængelse, der behøves for at finde hvad der er det sande og rette; for at bortvise alle urene og fordærvelige bevæggrunde, selv naar disse snige sig frem under een eller anden skjøn skikkelse, hvorunder de og kunne bedaare en ædel natur, naar den ikke stedse vaager over sig selv og sine idrætter. under hun levende erkjendelse, hiin dybe følelse, hine alvorlige forsætter opløfter sjælen sig til ham, hvorfra viisdom, kraft og fremgang maae komme til de menneskelige bestræbelser, naar noget sandt og varigt godt skal stiftes. at de raadgivende stænder først bleve sammenkaldte for øerne, vil ingen fornuftig jndvaaner af jylland, mindst mænd som de, der have sæde i denne hæderlige forsamling, finde anstødeligt. da det ufeilbarlig fra flere sider vilde have skadet den nye jnstitutions virksomhed, om begge raadgivende forsamlinger vare blevne indkaldte til sammetid, saa var det uundgaaelig nødvendigt, at der maatte begyndes eet sted; og det var, da begge forsamlinger iøvrigt i enhver henseende maa ansees for lige betydende, aabenbar det naturligste, at begyndelsen skete med den forsamling, der baade selv er noget talrigere og som gaaer ud fra en noget større folkemængdes valg; og der gaves ingen særdeles grunde, hvorfor derskulde afviges fra det, som saaledes var det naturligste. tvertimod medførte nærheden ved hovedstaden, en lettelse i at erhverve alle de til sagernes overveielse fornødne oplysninger, som nu kommer forhandlingerne i begge forsamlinger tilgode. det vilde være en fornærmelse, om jeg vilde forsøge paa at bevise, at en forfængelig lyst til at omgjøre hvad der er gjort, vilde være dem ligesaa uværdig, ligesaa skadelig for institutionen som en blind eftersnakken. slige smaalige hensyn kunne ikke komme frem i ædle og oplyste sjæle." (fortsættes.) fru oberstlieutenantinde jensen har i denne tid solgt gyldenholm til en slesviger ved navn langhem for, rbdr. rygtet siger, at en holsteensk landmand har afkjøbt fru fiedler basnæs for en sumaf over halvtredie tønde guld.
|
non-fiction
| null |
thi_030637
|
af havetidenden, erfares, at en engellænder, hr. s. frankel, har fra paris tilsendt hs. maj. kongen. frøe af en kaalart, som han kalder kjæmpekaalen fra ny-zeeland, der skal kunne opnaae en høide af til fod og et omfang af til fodfem af disse uhyre kaalhoveder ere tilstrækkelige til een dags foder for faar eller køer. - dapakken med froet først kom hertil langt hen i octbr., har man anseet det unyttigt at saae froene i dette efteraar, men besluttet at saae halvdelen til næste foraar. halvdelen næste efteraar. den første halvdeel er uddeelt mellem følgende herrer: assistent feilberg, slotsgartner petersen ved rosenborghave, generalkonsul tutein, botanisk gartner morch, gartner, petersen paa gisselfeldt, gartner beck i aalborg, proprietair hofmann til hofmansgave, frøe til hver, ialt . kjøbmand b. wulff i middelfart har i aarhuusavis ladet indrykke en kiage over smedemester og vognfabrikant jens mordhorst i haderslev, af hvem han havde kjøbt en brugt, men nymalet holstensk vogne hvis træarbeidets soliditet formedelst malingen ikke kunde bedømmes; men efterat have kjort vognen til sin hjemstavn og der brugt den en halv dags tid, opdagede wulff, at begge kindinger vare brækkede men saavel udkittede og malede, at øiet ikke kunde opdage det for vognen kom i brug. senere opdagedes, at alle fire havestænger, begge vognkjeppe og vognstangen vare knækkede og aldeles ubrugbare, men vel tildækkede i sprækkerne med kidt. wulff lod nu vognen gjøre istand og kjørte den tilbage til mordhorst, men denne vilde ikke lade kjøbet gaae tilbage, skjøndt han ved des afslutning, i paalidelige mænds overværelse, havde erklæret, at han til enhver tid vilde indestaae for vognens forsvarlighed. sluttelig maa wulff trøste sig med det gamle ordsprog: den, der ikke lukker sine øine op, maa lukke sin pung op(hp. av.)
|
non-fiction
| null |
thi_032042
|
blandinger. det portugisiske officielle blad diario de governe indeholder under te novbr. flere dekreter, hvori dronningen udnævner viscondesa da bandeira til conseilspræsident, og nationalgarden i lissabon dekreteres tak for de beviser den har givet paa dens loyalitet (?). med hensyn til de engelske troppers landsætning under de sidste uroligheder, da var det besluttet at disse ikke skulle sættes i land, førende dronningen virkelig svævede i fare, da nu nationalgaarden den de om aftenen, paa efterretning om de voldsomheder, der truede folkets deputerede i belem, rykkede frem derimod, og under vaaben=tilstanden overskrede broen med kanoner, anholdt dronningen paa det indstændigste den brittiske gesandt om militair assistence, og engelske marinesoldater bleve da beordrede i land. nationalgarden var mand stærk, medens dronningen derimod kunkunde forsamle md. omkring sig. da den brittiske flaades fiendtlige hensigter blev tydelig, naaede folkets forbittrelse en saadan grad, at det var farlig for enhver engelænder at vise sig paa gaderne. - den nye regjering viser det største maadehold. den nye minister for det jndre hr. manuel passo der, da han steeg i vognen i belem nær var bleven dræbt af det kgl. partie, samlede alligevel flere af nationalgardens officerer, og erklærede, at det var nødvendigt at antage et forsonligt system mod deres politiske modstandere. marqvis v. pamella og flere af de meest compromitterede havde indskibet sig til london. da dronningen for sagens definitive afslutning mellem hende og nationen, søgte at bevæge den nye conseilspræsident, til at gaae over paa hendes partie, erklærede han, at han aldrig ville forlade folket, der havde sat en ubetinget tiltroe til ham; den engelske og hollandske minister især den sidste skal have været hoved=drivefjederen til reactionen. man kan ikke nægte at dronningens authoritet er blevet svært compromitteret, ligesom man maae forundre sig over at det kongel. partie var saa slet forberedt, at endog citadellet i lissabonfaldt i nationalgardens hænder, der strøg den kongelige fane.
|
non-fiction
| null |
thi_032079
|
som man nu erfarer har det kgle danske cancellie besluttet at indanke den imod hr. overlærer, hage anlagte trykkefrihedssag for høiesteret. hr. justitsraad og høiesteretsadvocat blechingberg er tillagt actionsordre i sagen. (khvnsp.) "viintappergaarden, ved lyngbye er bleven lagt i aske ved en pludselig opkommen jldebrand, beboerne vaktes først da bygningen stod i lys lue.
|
non-fiction
| null |
thi_032085
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.