text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | feuilleton_id
stringclasses 180
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ |
|---|---|---|---|
hvad det øvrige i deres opfordring til publicum angaaer, betræffende deres raadgivende stemme, de formener jeg at en saadan beskyldning, om den nogensinde er gjort, hvilket jeg meget paatvivler, kun bør begegnes med et smiil, da det vist nok af en lang erfaring maae være enhver mand her i amtet bekjendt at jeg udarbeider selv alle sager af vigtighed, og at jeg ingen anden raadgiver kjender end landets lovog min egen overbeviisning om hvad der er ret. det maae saaledes være dem en trøst kjære hr. berthelsen, at om endog et flyverygte for et øieblikan paadrage en uskyldig mand miskjendelse, saa videnne dog ved fortsat retsindighed snart forsvinde, og den tilføiede uret vil erstattes med fordoblet agtelse, jøvrigt har jeg intet imod, at de lader dette misvar offentlig bekjendtgjøre. thisted, den de november . faye. kan faaes fortiden ægte gravenstener, løgæbler til rbd., pigeoner mark, sorter, mad=æbler, mark s., mark s. og mark s. alt pr. skjeppe, hvide røde gjemme=kaal fra til s. pr. stk. s. p. møller. skipper.
|
non-fiction
| null |
thi_032094
|
politiske nyheder. spanien. den frygt den spanske regiering nærede for, at general rodil alvorlig ville modsætte sig dens befaling om nedlæggelsen af overkommanden, har været unyttig, da han under te november har tilskrevet krigsministeren, anerkjendt ordrens modtagelse, og har overdraget commandoen over den kongelige garde til den ribero, hvis division var afmarscheret mod fienden. brigaderen don narvaz ventede ogsaa forcerede marscher at naae fienden. j sevilla havde manbesluttet energisk at værge sig mod gome, hvilket formodentlig havde foranlediget, at han havde vendt om paa veien dertil. j cadix paastod man den de novbr., at carlistcheferne gomes og cabreira kun stode liques fra malaga, man ventede derfor at de ville angribe hiinstad og plyndre den, og derpaa vælge deres vinterqvarteer i en eller anden deel af spanien. et engelsk linieskib, fregatter og krigschaluppe laae i cadix færdige til at yde bistand i tilfælde af et angreb paa denne stad; de stode under gouverneuren af cadir's befaling. - fra bilbao har man ingen videre efterretninger, end at indtil den de novbr var staden endnu ikke bleven beskudt af carlisterne, garnisonen var rask og modig, og general espartero, befandt sig nu efter at have trukket divisionen alvare til sig, i spidsen for md. og saae sig nu stærk nok til at kunne rykke mod den carlistiske general villareal, som med batailloner hidtil havde spærret ham veien, man troede at det den de eller de ville komme til en træfning mellem dem, der ville bestemme bilbaos skjæbne.
|
non-fiction
| null |
thi_032130
|
indenlandsk. under de novbr. er fra cancelliet afgaaet circulaire til alle amtmænd, hvorved, i anledning af at paa sine steder, ved udstædelsen af den offentlige opfordring til restancedragerne, i hvilken disse navnligen udpeges og stundom paaføres en ubillig og ufornøden krænkelse, bestemmes, at hiin offentlige opfordring, uden navngivelse af de enkelte restancedragere, allene bør indeholde en saadan betegnelse af de restancer, som skulle varsles, at enhver de af kan bedømme, omhan hører derunder, dog at derved ingen forandring, gjøres i den fremgangsgade, som, i medhold af forordningen af januar §. og , benyttes, paa landet med hensyn til skatter og andre afgifter, der inddrives ligesom skatter, af havetidenden, sees, at hr. marnock, jnspecteur, ved den botaniske have i scheffield, aldeles ikke deeltager i den almindelige ogsaa i danske bladeudtalte begeistring for immergrøn waterlod-keiserko=kaalen, da han alt for aar siden har saaet den i sin kraftigste jordbund i sin have; men resultatet blev en stor, løs kaal, hvis planter undertiden naar de stode i fuld blomst, naaede en høide af til fod. forresten – ender han - kan denne kaal, skjøndt af en uægte art og aldeles uden værd, erholdes hos enhver velassorteret frohandler. for nogen tid siden læstes i aviserne noget om, at i helsingøer var gjort forsøg med at forskaffe delinqventerne fortjeneste ved arbeide under deres ophold i arresterne; men i ringkjøbing gives et endnu større exempel paa omsorg for deelinqventernes vel, idet den, som falsk fallent arresterede, og af en commission til tre aars slaveridømte sammel cohn, har leilighed til at drive borgerlig næring ved handel en gros. at saadan commerce ikke kan drives i de offentlige arrester, indsees letteligen, hvorfor gode venner skulle være komne det offentlige til hielp ved at forskaffe passende leilighed, og da hans handel - hvorvel den skal være i commission hos andre – er saabetydelig og uindskrænket, at han kan afhænde de indkjøbte producter til hvem han vil og saaledes til forskjellige kjøbmænd i selve byen har leveret flere læsuld og flere hundrede fjerdinger smør m.m., saa maa fortjenesten ikke være ubetydelig, i særdeleshed da han er fri for skatter, og nu til vagt, i stedet for tilforn en ældre borger i byen, har erholdt en tienestekarl der kan være ham tilhielp ved handelen. at det offentlige fritages for omkostninger i anledning af arrestanter under saadanne omstændigheder, vil vist øvrigheden drage omsorg for." (kbhpst.) den nylig omtalte svenske toldopsynsmand westergreen er i disse dage paa ny bleven anholdt af politiet i hovedstaden og sat i forvaring paa blaataarn. han var i selskab med en svensk toldvagtmester for nogle dage siden kommen til drago, hvorfra han, uden der at have paa behørig maade anmeldt og legitimeret sig, tog indtil kjøbenhavn. endelig har man naaet enden paa forhandlingerne angaaende udkastet til en ny toldanordning i den slesvigske stænder=tidende. de begyndte i no. , og sluttes i no. , optage følgelig hele nummere eller ark. noget af det interessanteste i betænkningen er minoritetens jndsigelse imod de efter udkastet for toldkontrollens skyld paatænkte huusinqvisitioner, og følgende dens ord vel værd at tage til hjerte: jndtil nu er i vort land den umistænkte borgers huus holdt helligt og forblevet uantastet. saasnart dørene aabnes for fiskal-agenterne, drage angiverie og forræderie, vold og modstand og enhver forbrydelse ind i den rolige borgers og landmands arne. huusbonden er ikke meere sikker for sit tyendefaderen for sine born. naar befolkningen paa denne maade er bleven forledet og udartet til troløshed, saa tor man ikke undre sig over, om der af disse huse fremkomme talrige bander af smuglere, som ved deres exempel, ved bedragerie og magt, nær og fjern prædike troløshed og forbrydelser. og denne fordærvelsens planteskole skal anlægges rundt omkring ved store strømmes og haves kysker, rundt omkring paa grændsere af vort land! minoriteten befindersig her i skjærende opposition mod majoriteten, som ogsaa forlanger dette offer, ikke af et privilegium, men af en almeen ret, den fattiges saavelsom den riges, som var det en ringe ubeqvemmelighed. saa meget mere holder minoriteten sig forpligte til, i den offentlige morals og i sine medborgeres personlige friheds jnteresse, at paakalde deres kongelige majestæts beskyttelse imod ethvert indgreb i huusretten og huusfriheden, der hidtil har været undersaatterne i dette lykkelige land, saa at sige, medfødte og ubrøde(hp. av.) ligen garanterede.
|
non-fiction
| null |
thi_032134
|
indenlandsk. replik paa det i bladet "dagen no. , og , om thisted skole jndrykkede. (efter begjæring indrykket.) et tidsrum af over maaneder var henrundet, siden undertegnede lod det stykke: "brudstykke af et brev fra en mand i jylland til en ven i hovedstaden, indrykke i randers amtsavis no. , og han antog tingen som glemt, da jngen tog nogen notits deraf. man tænke sig da hans forundring, da har i samme avis's tillægsblad til no. fandt en lang demonstration denne sag vedkommende, uddraget af bladet dagen no. & . hans forundring steeg til forhauselse jo mere han læste, og blev overtydet om, at det hele bestod af et sammenværaf urigtigheder (deres mængde og drøide kunde friste mig til at belægge dem med et andet og maaskee mere passende navn) som, jeg nægter det ikke, for den uindviede har et stærkt skin af sandhed, men hos den jndviede maa vække den høieste forhauselse over, at en person med saa megen speciel kundskab, som den anonyme forfatter viser sig at have, dog tør vove offentlig at fremsætte sligt. rigtignok var det indryksket i et blad, som ikke kommer til vores fjerne afkrog; men enhver, med nok saa liden kundskab til vore avisers trang for nyhedsartikler, vil indsee, at en saa detailleret bekjendtgiørelse, om en allerede bekjendt sag, ikke vilde blive upaaagtet af vedkommende redacteurer.
|
non-fiction
| null |
thi_032147
|
efter det uddrag, som jeg har for mig, aabnes scenen med en kort, historisk fremstilling om hvorledes byen fik den omskrevne capital og bygninger; derefter skriver forfatteren til at beskrive det testaamenteredes bestyrelse, og her er det at manden aldeles forlader sandhedens vei. saaledes siger han, bleve de indkjøbte muursteen igjen afhændede, a. af, muursteen, som vare indkjøbte for , rbdlr., blev, efter amtets ordre af de mai , om at bortsælge de indkjøbte materialier, som endnu kunde sælges til indkjøbsprisen, solgt , stykker, til et beløb af rbd. mk. de øvrige bleve solgte efter et tidsforløb af - aar, nemlig i dette efteraar. hvorvidt amtets ordre her var fulgt, lader jeg enhver bedømme, og om denne rest er blevet udbragt til et beløb lig det manglende i , rbdlr. med paadragne aars renter, kan erfares af auctionssummens størrelse, som var circa rbdl.
|
non-fiction
| null |
thi_032149
|
frankerig. jfølge en depesche fra toulon, ventede man at den franske expeditionsi armee ville den de octbr. være indmarscheret i constantine. den de var expeditionsarmeen kun rykket lieus frem mod constantine, uden at støde paa forhindringer, da achmet bey trak sig med sine tropper tilbage for dem, og vil først holde stand under constantines mure. jøderne der ere fiendtligsindede mod beyen, søge at stifte uenighed i hans hær, og forlede hans tropper til desertion, og daglig seer derfor chefen for de franske spahis jussuf, antallet af sine tropper formeret ved overløbere. j algier var alting roligt franskmændenes fiende, den bekjendte abdel kader havde trukket sig tilbage til den store ørken, hvor han i en afstand af nogle dagmarscher fra mascara, havde i sinde at bygge en nye stad. pariser blade af den decbr. meddele anklageacten mod de unge mennesker: oursel og fontelle, hver aar gl., den ene uhrmager og den anden billedhuggersvend, som den de julii bleve grebne i intenderet kongemord, de havde udstødt trudster mod kongensliv og vare forsynede med lange dolke. jfølge deres egen bekjendelse, havde de lagt en formelig plan til at myrde kongen; dette skulle have fundet sted ved revuen over nationalgarden. kongen pleier i almindelighed at være omringet af folk paa venstre side og i ryggen, men den høire side er frie, og derfra ville oursel have kastet sig over ham, og boret ham dolken i underlivet. fontelle skulle have staaet, en skridt fra den anden, og hvis hiin havde feilet, skulle denne have anfaldet kongen. da de hørte at kongen ikke engang ville være tilstæde ved triumphbuens jndvielse, havde den eene besluttet at ombringe hertugen af orleans, der mødte i sin ophøiede faders sted. oursel erklærede at aarsagen til hans intenderede forbrydelse var antepathie mod det monarkiske princip, og planen at dræbe kongen havde først udviklet sig efter at det alibeandske attentat var mislykkedes. j tilfælde at det tiltænkte skjændige mord var lykkedes, erklærede deliquenten, at han tænkte at blive kammertjener hos den første consul. fontelle afgav samme forklaring som oursel og tilføiede, at han ikke havde været enig med den anden, men havde villet støde kongen dolken ind i siden, our sel derimod i underlivet. det er dog skrækkeliat to saadanne børn, allerede i den alder kunne lægge en saa forbryderigsk forsætlig plan(hb. n. zeit.)
|
non-fiction
| null |
thi_032173
|
professor bangs afhandling om stænderforsamlingernes andragender om danmarks finantser læses nu i et dobbeltnummer af folkebladet. resultatet af denne afhandling bliver, at danmarks finantser vækker bekymring hos folket, at ligevægt mellem jndtægt og udgift kun kan tilveiebringes ved alvorlige forholdsregler fra hs. majestæt kongens side, samt at den ansøgte offentlighed i finantsbestyrelsen er det rette middel til at sikkre sig en voxende tillid hos folket. ved at omtale de værste byrder for finantserne, udhæver hr. professoren sparekassernes jndskud af store summer til opbevarelse i finantskassen, en foranstaltning, hvorved de mange smaae summers uddragen fra den daglige circulation og fra anvendelsen til de enkelte producenters fornødenhed skal der industrien, og er yderst farlig for finantserne, da den mindste uheldige conjunctur, den ringeste formerkelse paa danmarks politiske horizont, vil bevirke en pludselig uddragelse af disse mange smaae, men, tilsammen regnede, uhyre summer, hvor den mindste standsning i den prompte tilbagebetaling vil være af den yderste fordærvelse for statens credit. (hp. a.) fra ringsted skoves under de decbr.: "som et lyn udbreder sig den efterretning, at skolelærer, schrydstrup, som af provst bentzon har været saasog for et i kbhvnsposten med overskrift: rbd. for en skole" – indsort stykke, idag ved herredstinge skal være idømt en mulct af rbdr. osv. osv. v. ville haabe, at det ikke tænder." fra nakskov meldes under te decbr.: det ved albuen indstrandede engelske barkskib blendheim, tilligemed ladning af mastetræer, planker &c. blev ved den i fredags afholdte auction tilslaget stadshauptmand clausen for , rbd. med pc. auctions= og jndkassations=sallarium.
|
non-fiction
| null |
thi_032203
|
man veed nu at gomet atter er smuttet fra dem, og er passeret over guadalarara, den te skulle han være ankommen til siguenza og søger at naae sorias bjerge; man paastod i madrid, at gomes den de skulle være slaget af alair. skylden at gome ikke blev aldeles tilintetgjort, var en jnsubordination hos divisionen, alair, der nægtede at forfølge fienden, uden at de igjen erholdt alair til anfører. general narvae skal ogsaa være ankommen til madrid for at beklage sig over hiin. - det er en vigtig omstændighed, der nu bekræftes baade af franske og engelske blade, at der er afsluttet en tillægsartikel til qvadruppel=alliants=tractaten mellem den engelske gesandt i madrid hr. villiers og den spanske regjering, hvori engeland overtager den forbindtlighed at forøge den engelske hielpe=legion til , md., stedse holde den fuldtallig og ernære og besolde den; endvidere yder den engelske regjering den spanske maanedlige subsidier til beløbet af , pd. sterl. indtil borgerkrigen har ende, og disse skulle begynde den ste febr. . en hemmelig tillægs-artikel bestemmer at san sebastian skal indrømmes engelænderne som underpandt, indtil pengene igjen ere fuldkommen tilbagebetalte. det engelske blad morning cronicle af de bekræfter ogsaa dette, og tilføier, at der er gaaet befaling til obersterne for flere engelske regimenter at holde sig færdige til tjeneste i udlandet, en deel af garderegimenterne til fods, skulle ogsaa indskibes til spanien, og transportskibe ere fragtede for at bringe krigs- og mundforraad dertil. regjeringsdampskibe ere allerede afseilede til woolwich. paa pariser-børs var offentlig bekjendtgjort af rothschilds huus, at general esparter havde undsat bilbao og havde holdt sit jndtog i samme - fra lissabon meldes, at regjeringen atter der har lidt et nyt stød. den havde nemlig paa grund af pengemangel lagt en usædvanlig høi afgift paa vinen i oporto, da dette dekret blev bekjendt, gjorde det et ubehageligt jndtryk paa jndvaanerne, der udbrød i et slags oprør; generalmarschen blev slaaet i alle gader, nationalgaarden forsamlede sig, og der blev udnævnt en deputation, der skulle sendes til lissabon, for at protestere mod det nye paalæg, og erklære at staden ikke ville underkaste sig samme. da dette blev bekjendt i hovedstaden, inddrakte samtlige ministre deres dimission, som dog ikke blev modtaget, da det feilede paa personer til at indtage deres sted.
|
non-fiction
| null |
thi_032242
|
j denne tid er der udkommet flere skrifter, som virkeligen egne sig til jule- og nytaars-gaver i familiekredse, hvor man ikke hellere ønsker sig en beeller et cigarfoutteral. j novellefaget har en anonym udgivet: "brødrene grønning," en fortælling, de dog formedelst dens langtrukkenhed og monotoni maa staae betydeligt under de arbeider, der gaae under navnet af forf. til en hverdagshistorie; – fra hr. h. p. holst's haand er udkommet en nytaarsgave fra danske digtere, der med rette roses (fremfor det forrige aars, formedelst sit renere udvalg; hr. paludan müller har skiænket publicum første deel af sine poesier, der i bladet "dagen" anbefales som noget af det vittigste og lyrisk skjønneste, den nyere danske literatur har at fremvise, (hr. overskou er, som bekjendtligesaa mild imod andres, som stundom stræng imod sine egne dramatiske frembringelser, og endelig har prof. molbech ved sin julegave for børn velvilligen aabnet de smaae et poetisk asyl. hr. fr. sneedorff birch har udgivet en samling af danske ordsprog, samlede og systematisk ordnede.
|
non-fiction
| null |
thi_032255
|
af de syv afhandlinger, der ere indkomne til be svarelse af det priisspørgsmaal som grunden til de almindelige klager over næringsløshed), som selskabet for trykkefrihedens rette brug har udsat, er ingen anseet som fyldestgiørende; dog har repræsentantskadet besluttet at tilbyde to af forfatterne hver rbd., som bidrag til trykkeomkostninger, saafremt de maatte bestemme sig til deres afhand ingers udgivelse. - j repræsentantmodet den decbr. besluttedes, paa selskabets bekostning at lade trykke pastor marckmanns franklins liv og levnet." j samme modeanmeldtes oprettelsen af to nye filialselskaber; i nykjøbing paa falster og i rudkiøbing. - medlemmernes antal, der ved sidste repræsentantmøde udgjorde , er derved blevet forøget til .
|
non-fiction
| null |
thi_032259
|
politisk oversigt! atter henrandt et aar paa tidens vinger, og skjøndt dette ikke har været saa rigt paa politiske omvæltninger, som de foreløbige i dette decenium; saa har det dog ikke været blottet for flere politiske tildragelser. da ingen krig mellem de europæiske stater har i de senere aar fordunklet europas politiske horizont, har det været cabinetternes diplomatiske forhandlinger og rigernes indre politik, og kampen der, mellem det monarkiske og demokratiske system, hvorom dagenes nyheder dreie sig. redacteuren vil derfor kun i korthed berøre de vigtigste politiske begivenheder, eller de forandringer politiken i flere stater i afvigte aar har været underkastet. henvende vi os først til engeland, da see vi med hensyn til udlandet, dets regjering bestandig sysselsat med at haandhæve dets gamle herredømme paa havet, og hverken det engelske cabinet, eller det engelske folk, kan derfor glemme, at det mægtige rusland søger at udelukke krigskibe fra al adgang til det sorte hav, dette har givet anledning til flere diplomatiske forhandlinger, og vil i forening med den rivalitet, der hersker mellem de engelske og russiske ambassader i de persiske anliggender, muligens med tiden frembringe et brud mellem engeland, og rusland. gaae vi til engelands indre politik, da finde vi, at det nærværende whigsministerium med hensyn til parlamentsforhandlingerne og dets reform-system, synes at have sluttet en stiltiende overeenskomst med de torries eller det aristokratiske partie, saaledes at man i henseende til de foreslaaede bills giver noget efter paa begge sider, og derved opnaaer et resultat. det ubillige stivsind, hvorved pairernes huus har forkastet flere nyttige lovforslag, allene fordi de vare stridende mod deres egen individuelle anskuelse og jnteresse, har hos nationen opvakt et levende ønske om en reform af overhuset, og i spidsen for dette foretagende, har den bekjendte o'connell sat sig, en mand i besiddelse af overordentlige naturgaver, og til hvem jrlænderne nære en saa ubetinget tiltroe, at de betragte ham som jrlands beskyttende genius, og ved indgangen til de catholske kirker, sættes bækkener, hvor milde gaver indsamles til at lønne ham med, og allene disse milde gaver skulle i afvigte aar have beløbet sig til a , pd. sterl. j frankerig yttre sig endnu hist og her politiske factioner og det republikanske partie har saaledes i afvigte aar gjort tvende forbryderiske forsøg paa at myrde kongen, der hældigviis ikke ere lykkedes, da kong ludwig philips død for øieblikket sikkerlig ville have styrtet, frankerig i det skrækkeligste anarkie. at carlisterne have fingre med i spillet ved det albeandske attentat er upaatvivleligt, hvortil kommer, at geistligheden, der under den bigotte carl x var alt, under den nærværende regjering kun spiller en underordnet rolle, og derfor ikke er det nærværende dynastie synderlig hengiven. flere franske journaler beskylde de franskes konge for at hælde for meget til den hellige alliantses principer og at ville indskrænke chartet, man maae imidlertid antage, at nationens repræsentantere maae ansee det nærværende regjeringsystem nødvendig for frankerigs indre rolighed, da de yde ministrene deres understøttelse ved deres forslag og foretagender. med hensyn til frankerigs ydre forhold, da skal det franske cabinet have indgaaet en overeenskomst med flere af de store magter om at arbeide imod den revolutionaire propoganda, og til den ende, søge at indvirke paa naboestaternes regjeringer, for at faae politiske flygtninger forviist derfra. foranlediget deraf opstod en spænding med forbundsdagen i schweitz, da den franske gesandt dersteds havde nedladt sig til jntriguer og spionerier og gjorde fordring paa at flere i schweitz sig opholdende fremmede skulle forvises hvilket forbundsdagen ikke kunde indrømme. uagtet de hindringer franskmændene møde ved algiers og den afrikanske kysts colonisation, vil den dog blive af uberegnelig fordeel for afrika selv, da alle en europæisk civilisations fordele, derved vil udbrede sig til alle egne af afrika. den franske prinds hertugen af jonvilles reise i denne tid i syrien og palæsting har ogsaa sine politiske hensigter. j spanien see vi uden tvivl hierarchiets og despotismens sidste kamp mod oplysning og nationens sande lykke. denne kamp ville ikke have varet saalænge, hvis ikke det spanske clerestes penge og fanatiske ophidselser; og udenlandsk despotisk og apostolisksindede regjeringer hemmelig havde understyttet don carlos. hvortil kommer, at den af engelland og frankerig efter qvadruppel-tractaten ydede assistance ikke har været utilstrækkelig, hvorved dronningen blev sat i den nødvendighed a tout prix at kaste sig i nationens armee, og tilstaae den den frie constitution, den forlangte, en slags øieblikkelig spænding opstod derved med naboestaterne og frankerig, hvis regjeringer frygtede udbredelsen af alt for antimonarskiske jdeer, dette foranledigede at det franske cabinet ikke i længere tid med tilbørlig kraft, understyttede den spanske regjering, der heller ikke har været heldig i valget af dens høistkommanderende generaler, hvoriblandt de have været stemplede som forrædere mod den gode sag. da cabinettet i st. james nu med energie synes at ville tage sig af dronningens sag, ville vi haabe, til næste aar at kunne see den især for de nordlige provindser saa ødelæggende borgerkrig tilendebragt, j naboeriget portugal har regjeringsystemet i afvigte aar været underkastet flere forandringer. den afdøde keiser pedro var en mand med en dyrekjøbt erfaring, af udmærkede talenter og caracteerfasthed, han kjendte den portugisiske national-caracteer, og overdrog regjeringen ved hans død til hans umyndige datter, og gav hende til raadgivere flere af nationens ædeste og klogeste mænd. uden at være tilstrækkelig bekjendt med de forskjellige factioner og partiers planer, lod den unge dronning sig oftere lede til at vælge nye raadgivere og ministre, ved hof=jntriguer opstod et spændt forhold mellem hende og keiserinden; ministrene og nationens repræsentantere foreslog hende en gemal – der pludselig døde, og valget faldt paa prindsen af coburg en ædel mand, men ubekjendt med portugisernes skikke, love og caracteer; man kan derfor ikke forundres over, at kronen ofte har trykket den unge dronnings jsse; og at regjeringen ikke har besiddet energie og styrke nok, sees af den lethed, hvormed det ultraliberale partie formaaede at indføre constitutionen af , og det uheldige forsøg regjeringen gjorde paa igjen at indføre dom pedros charte. gaae vi til schweitz, da viste partieaanden sig blandt dette lands bjergbeboerr med megen heftighed i den første halvedeel af afvigte aar: local animositeter; aristokratiets kampmod demokratiske jdeer, og jesuitternes jntriguer og jndflydelse paa en deel af den uvidende landalmue, foranledigede flere uordener, ja selve mord; men forbundsdagens kloge, moderate og dog faste fremgangsmaade, har med undtagelse af enkelte udbrud, vedligeholdt den offentlige rolighed. med hensyn til de udenlandske forhold, da er det ikke altid let for en statmed republikanske jnstitutioner, at undgaae at geraade i collision med tilgrændsende monarsiske stater; hidtil er imidlertid et offentligt brud undgaaet. j jtalien see vi hist og her hierarchiet vandre broderlig haand i haand med despomen man paastaaer jo ogsaa, at medens der flyder blod i vare aarer, rinder der jld i de sydlige europas beboeres og at man behøver et baand mere, for at befæste de stytter, hvorpaa staternes grundpiller hvile, – de senere aars landeplage cholera herier i denne tid reapel og flere af jtaliens smillende egne, og truer selv hans helligheds residentsmed sin prophane nærværelse. den østerrigske regjering vedbliver at udøve en slags suprematie over flere italienske stater, og det maadehold, der viser sig i alle denne regjerings fobetagender, udøver en velgjørende jndflydelse paa jtaliens indre forhold. j tyskland, denne masse af a større og mindre stater, (foruden de fristæder) under ligesaa mange forskjellige regjeringer, see vi alle med hensyn til fælles forsvar foremede ved et fælles baand, nemlig ved forbundsdagen i frankfurth, hvor østerig og preusen, afverlende have præsidiet, for tiden er det østerrig. vi have i afvigte aar seet den indre rolighed i tydskland vendt tilbage efter de oprørske bevægelser som den franske juli-revolusion af havde frembragt i naboestaterne. betragter man, som opmærksom jagttager, de midler, der fra de respective regjeringer, ere anvendte for at bevirke dette hældige resultat, da synes en gjensidig nærmelse fra regentens og folkets side i de fleste stater at have bevirket dette. jstædet for at anvende forbundsdagens strængere beslutninger, som f. ex. ogsaa haabød, at der skulle nedsættes en committee, som havde at paasee, hvorvidt der i de forskjellige stænderforsamlinger handledes overeensstemmende med de antagne grundsætninger, samt paadømme de muligens opkommende stridigheder" – have regenterne og stænderforsamlingerne valgt ved gjensidig at give noget efter i deres fordringer, selv at træffe den nødvendige overeenskomst.
|
non-fiction
| null |
thi_032266
|
portugal. bladet diario do governo publicerer et svar fra de deputerede fra lissabons nationalgarde paa en adresse, som fra nationalgarden i oporto er bleven den tilsendt, hvori blandt andet findes følgende udtrykke: "nationalgarden af alle vaabenarter, arsenalets bataillon og de provisoriske batailsloner i lissabon, forstaae at skattere de ædle og sande patriotiske yttringer af de borgersoldater, som udgjøre den evige stads, (oportos). nationalgarde, og erklære at det samme sindelav besjæler alle corps af nationalgarden i lissabon. aldrig kunne portugiserne glemme det nye troyas beundringsværdige handlinger; og naar oporto har erhvervet sig navn af den evige stad, paa grund af den portugisiske neros og den overmodige usurpateur af krone og nationalfriheds beleiring, saa vil samme stedse aabne sig en nye mark for berømmelse, saasnart nye uhyrer skulle vise sig, og ville forsøge at smede os i lænker, af hvilken art end deres politiske anskuelser, maatte være. vi kunne i de corpsers navn, som vi præsentere forsikkre, at oporto, lissabon og alle andre kongerigets steder eensstemmig have besluttet indtil det yderste at opretholde den grundlov, som behersker os, under de modificationer, som de almindelige og constituerende cortes skulle ansee for hensigtsmessig at foretage ved samme; men tillige ogsaa at ville beskytte thronen, den constitutionelle dronning og nationalfriheden, hamburg. det engelske ministereille blad globe melder, at den portugisiske regjering har udstædt flere dekreter for den engelske handel, dette er af vigtighed, da det vil erhverve det nærværende portugisiske cabinet engelands beskyttelse. desuden har ministeriet udstædt dekreter om en provisorisk reorganisation af lissabonner nationalgarde, i følge hvilken samme er deelt i brigader.
|
non-fiction
| null |
thi_032270
|
kjøbenhavns havnepriser den de mai . hvede holsteensk, r. mk. - s. a r. - mk. s. rug, f. provins. r. mk. - s. a r. mk. - s. byg (toradet,) r. mk. - s. a r. mk. - s. dito (sexradet,) - r. - mk. - s. a - r. - mk. - s. havre . . . . r. mk. - s. a r. mk. s. ærter. . . . . . r. - mk. s. a - r. - mk. - s. smor jydsk fg. - r. - mk. - s. a - r. - mk. - s. nye udkomne skrifter. kortfattet dansk retskrivningslære ved n. m. petersen. s. - lærebog i den christelige religion, efter veiledning af den autoriserede, af j. hansen, sognepræck til nattmark paa als. - en criminalproces af roster, oversat af j. l. heiberg. mk. s. - et par ord om thorvaldsens museum, et sendebrev til menigmand, især i jylland, fra j. r. damkier. s. - den beskrivende (descriptive) geometries anvendte deel. ste hæfte. skyggelære og linialperspectiv, af l. s. kellner, med tabeller. rbd. mk. - ueder das rechnungsverhaltnitz zwischen der nationalbank und den zinsen, der haften auf land und zehnten in dännemark, von j. h. sieveking. s. - n. hoyen, uber thorvaldsen und sein museum. s. - j. m. thille, der da ische bildbauer bertel thorwaldsen. s. - om de bornholmske kulformationer, af prof. s. forchhammer, med et geognostisk kort over bornholms kulegnog lithographerede tavler. hæfter, rbd. s. døde. kjøbenhavn: kunstdreier a. werner, aar; guldsmed ekeroth, aar; jfr. a. c. marqvart, aar; j. h. lytthans, aar; l. sundbye, fød stæhr, aar; n. s. ronning, f. stavanger, aar; brændeviinsbr. a. n. mollerup, , aar; stadsbedemand l. hansen, aar, frue a. m. biering, f. meisler, aar. – rendsborg; oberstlieuten. r. af dr. h. o. v. gössel, aar.
|
non-fiction
| null |
thi_033338
|
hamb. correspond." beretter efter en privat meddelelse, sat i glückstad lader en hr. joh. siemmen bore til en artesisk brønd. arbeidet er allerede paabegyndt den te april d. a. og ført til en dybde af fod, og fortsættes a tommer daglig. efterat være kommen gjennem havsand, blandet med temmelig store stene, til en dybde af fod, forefandt man leer og i en dybde af fod blev optrukken en tand formodentsig af en hal; sandsteens=formationen naaede man den de juli i fods dybde, derefter fast leer, losere og mere vandrige lag, blandede med en mængde sønderbrudte muslingeskaller. nu afvexle lagene, snart leer blandet med sand, og grov qvarts=sand. man har i de forskjellige lag anvendt forskjelligt dannede borer, og kan nu omtrent tre gange om dagen lade boret, (rd. av.) gaae ned i roret.
|
non-fiction
| null |
thi_034574
|
nye udkomne skrifter. haandbog i det danske forligelsesvæsen. tilligemed et fuldstændigt sagregister. udgivet af f. l. bobjerg, forligelsescommissair. rbmk. - frieren og hans ven. no. af det kgl. theaters repertoire.) s. - bidrag til den danske criminalproces, af statsraad hansen. miniatur=ariebog for damer og herrer, die bindsdie samling. s. - bidrag til kundskab om de danske provindsers nærværende tilstand i occonomisk henseende. foranstaltet efter kongl. befaling. landhuusholdningselskabets de stykke: svendborg amt. ved c. dalgas, kammerraad. rbd. - tillæg til den anden udgave af roma danica af prof. t. baden. - om midlerne til at fremme landsby=communernes tarv. et priisskrift af pastor o. d. lütken, sognepræst i mehrn. mk. s. - fremstilling af den danske armees organisation og sammes vedkommende, af j. v. ræder, capitain i hs. maist. kongens regiment. ( ark.)
|
non-fiction
| null |
thi_034578
|
indenlands. iblandt flere artikler læses i fædrelandet no. en af udgiveren, prof. david, med overskrift: yde ligere oplysninger angaaende den kongelige direktion for den almindelige pensionskasse." jmod den foregaaenmeddeelte berigtigelse, til angivelsen, hvorefter vedkommende embedsmænds og betientes gageringer medte omtrent , rbd. af administrationsomkostningerne at de reglementerede gager for ikkun beløbe sig rbd., fremsættes her adskillige erindringer, - hedder det – oved en priselig forsigtighed i utrykket og en velberegnet reservation i paastanden" den ærede meddeler, begge kunne have fuldkommen r. og der vil da ingen anden have uret end publikus ifald det troer, at samtlige udgifter ved embedsmænd denes lønninger kun udgjøre rbd. sporgsmaakan dog umuligt være om en blot benævnelse. det vi jo muligt, at der i dette løbende aar var skeet eller kude skee en overførelse af extragager, af personlige jlæg, af staaende gratialer eller deslige paa en andconto. den saaledes erholdte ufuldstændige underretnileder til bemærkning over offentligheden. det gaamed denne som med sandheden; man maa ville de heelt eller slet ikke. en halv offentlighed er ligesaaoffentlighed, som en halv sandhed er sandhed. af kjøbenhavnsposten, no. erfarer man, bladet den frisindede, atter er bleven lagt under beslag, idet cenfors interimistiske standsning af samme n. er bleven stadfæstet af cancelliet ved skrivelse af octbr. den paatalte artikkel siges blot at indeholde nogphillantropiske bemærkninger om uddeelelsen af fattig=urderstøttelse, anvendte paa et enkelt tilfælde, som skal vare passeret i hovedstaden. (hp. av.) jomfrue lucilie grahn har fundet stort bifald v. sin fremtrædelse paa theatret. de fremskridt hun begjort under sin fraværelse ere meget store og i dagen erklæres hun uden modsigelse for den første dandserinde, det danske theater har eiet, der tør, da hun ikke er aar, love sig en glimrende fremtid. i kjøbenhavnsposten" er hun allerede besjunget i et vakkert digt mærket f. j. h., hvis sidste strofe her meddeles: "jeg saae en gratie, let og fri jeg saae det hele sammenstillet i eet – en yndig harmoni, en flugt af drom og phatast, det var lucilia dit billed, fra helsingøer skrives under te october: hs. m. dronningens fødselsdag udmærkedes her ved salutskud fra cronborg, militair parade o. s. v. endvidere samse aften ved baller i skydeselskabet, i øresunds forsening, og i concordia. - efter forlydende er til toldog consumtions-overbetjent her i byen i disse dage allernaadigst beskikket hidtilværende grændse=controlleur, fieutenant c. møller. (helsg. av.) det hedder i handelstidenden, at tvillingbrødrene møller (fra varde) have med deres dykkerdragt fundet i kjøgebugt to funne rigtladte skibe, som de agte at optage næste aar.
|
non-fiction
| null |
thi_034605
|
nye udkomne skrifter. letsindighed og anger, eller bladet fra munden. af jochumsen, mk. - dagluckskind, eine novelle von carl bernhard. rbd. mk. - brama og bayaderen. (theater-repertoirets no. .) s. - historiske psalmer og riintil borne=lærdom, udgivne af l. c. hagen, adjunct i sorøe. det oplag. mk. - forordning angaaende consumtionsafgifter i danmark. s. - qvinderne. af forfatteren til sødskenbebornene." ste bd s. - miniatur=ariebog for damer og herrer, ste, det og die bd., tilsammen indeholdende over udvalgte folke=, og orlogs- og selskabssange, romancer, drikkeviser, samt sange af de nyeste operaer og vaudeviller m.m. mk. pr. bd. – bemærkninger med hensyn til anordningen af de octbr. angaaende kjøbstædernes occonomiske bestyrelse. af steenfeldt, etatsraad. (skriftet er dediceret til helsingøer, borgere og øvrige jndvaanere.") mk. s.
|
non-fiction
| null |
thi_034889
|
fra lunden meldes, at der sammesteds nu paa een gang er opstaaet to maadeholds=foreninger, den ene for honoratiores; den anden for borgerskabet." mærkeligt nok er det, at standsforskjellen ogsaa her, i et saa almeen nyttigt anliggende, skulde gjøre sig gjældende: thi man bør dog vel næppe troe, at honoratiorernes forening har andre statuter, end det ærbare borgerskabs (jtzeh. ugbl.) kjøbenhavns havnepriser den de decbr. . hvede holsteensk. - r. - mk. s. a - r. - mk. - s. rug, f. provins. r. - mk. a r. mk. s. byg (toradet,) r. mk. s. a r. - mk. - s. dito (sexradet,) r. - mk. - s. a - r. - mk. - s. havre . . . . r. mk. s. a r. mk. - s. ærter. . . . . . r. - mk. - s. a - r. - mk. - s. smør jydsk fg. - r. - mk. - s. a r. - mk. - s. nye udkomne skrifter: forelæsninger over den bibelske historie fra verdens skabelse til det babyloniske exill. af dr. kalkar, rbd. - der kleine däne, ein fatliches leyr und lesebuch für den elementarunterricht in der danischen sprache, um dieselbe aufcine leichte weise bald versteen, sprechen und anvenden zu lernen, in abtheilungen, von dr. sternhagen. mk. s. - jacob dannefærd. historisk novelle fra det de aarhundrede. af uh. k. rumohr. rbd. s. - ædle og gode træk af verdenshistorien og det daglige liv, ved o. f. c. jørgensen. med illuminerede kobbere. rbd. mk. - savoyarden en, fortælling for ungdommen, ved henrik grunewald, oversat fra det tydske. med illum. kobbere, rbd. mk. - det kjære modernavn, eller barnlige minder, fremstillede i billeder med forklarende text. mk. vort daglige brøds sande oprindelse, i billeder, oplyst ved letfattelige vers. mk. - lindane, eventyr, oversatte fra tydsk efter gustav holting. aved illuminerede billeder. hundrede brogede bileder af prinds lilleputs billedgalleri, og hundrede smaa forestllinger dertil, fordanskede ved o. f. c. jørgensen. rbd. mk. - letfattelig dansk ab- og læsebog for de første begyndere, med illuminerede kobbere, forklarede i smaaehistorier, ved o. f. c. jørgensen. rbd. - erindringer af ungdomslivet, i lærerige fortællinger og eventyr, helligede ungdommen af begge kjøn fra det de til det de aar, af amaliesochoppe, født weise, oversatte af kielsen. overlærer. med ill. kobbere. mk. - john ross's anden reise til egnene ved nordpolen, bearbeidet for ungdommen, eversat efter det tydske, med ill. kobbere. mk. s. - fortællinger for børn af coroline stahl, med ill. kobbere. mk. s. - emilie, eller den unge piges erindringer fra børneaarene, frit oversat fra det engelske. mk. - rummer syv, origina novelle. mk. sk.
|
non-fiction
| null |
thi_034992
|
kjøbenhavns børs den de januar . cours. hamborg m. - a vista /; species , (specier solgtes til a / s.;) b.-disconto pct., norske speciessedler pr. speier a / i sedler; sv. sdl. pr. rigsgjæld a rbs tegn; pcto. kongl. obligationer (uden renter) a / - sedler.; nationalbank-obligationer (aflaanet de februar ) a / pr. s. nye udkomne skrifter, qvinderne, en fortælling efter det svenske. deele. mk. - euphrone, nytaarsgave for . rbd. - ny=ossian, samling af noveller af den nyeste og bedste tydske, franske og tagelske literatur. rbd. - systematisk fremstilling af den danske procesmaade af p. g. bang og i. c. prof. juris. ste deels ste hæfte, rbd. - pastor n. f. s. grundtvigs skrift til normænd, om en norsk høiskole. (christiania .) mk. - søndagsgjæsten no. , et ugeblad af blandet jndhold, redigeret af fr. schaldemose. (hver uge udkommer et no. som koster for abonnenter mk. maanedlig.) ved tallotteriets . trætn. i wandsb. udkom: , , , , . -
|
non-fiction
| null |
thi_035110
|
tydskland. j følge officielle statistiske beretninger, beløb jndvaanernes antal i kongeriget preussen sig til ,, mennesker. hvorlidet selv i storhertugdømmet posen den tendentser forherskende, at formere antallet af den evangeliske religions troesbekjendere ved catholikker, sees af den omstændighed, at i f. a. ere personer overtraadte fra den catholske til den evangeliske kirke, og kun personer fra den evangeliske til den catholske kirke. - j det nylig i münchen udkomne skrift: "kaspar hauser," forsikkrer forfatterinden, en aarig engelænderinde, at hun har opdaget hemmeligheden ved kaspar hausers fødsel for kongen af baiern og regjeringen i anspach og edelig bekræftet hendes udsagn; sagen ligger nu for apellationsretten i eichstadt. der er ingen tvivlsom, at hauser var søn af en høi og meget riig dame, er fød i ungarn, og paa anstiftelse og med vidende af hans forældre, er myrdet af den slette lord stanhope. norg. fra christiania skrives under de juni, at den varme aarstid trætter ikke storthingets virksomhed; dags forsamlingerne vare fra kl. morgenen til kl. om eftermiddagen, og blive ofte fortsatte om aftenen; alle gallerierne ere fyldte med tilskuere. j storthinget kom den de juni militair-budgettet under beraadslaaelse, og den aarlige udgift blev fastsat til speciedaler; flere af regjeringen forlangte summer bleve enten slet ikke be vilget, eller meere eller mindre modererede. enplan til forbindelse af en polytechnisk skole med landcadet-academiet er endnu ikke kommen til modenhed. civil-etatens budget er under forhandling. beretningerne fra de øvrige dele af landet og kornhøsten lyde glædelige, da et gunstigt veirligt berettiger til det skjønneste haab, kun i det thronhjemske lide markerne af en sortorm, som afgnaver græsset ved roden, og saaledes ødelægger hele strækninger.
|
non-fiction
| null |
thi_039433
|
nye udkomne skrifter. vestlig profil af den cimbriske halve fra hamburg til skagen, tagen paa en neise af st. st. blicher. f. -----
|
non-fiction
| null |
thi_039611
|
kjøbenhavns børs den de august . cours. hamborg md. – a vista /: species, ; (specier solgtes til – / s.) b.-discontoi pct., norske speciessedler pr. specier , a - i sedler; sv. sedl. pr. rigsgjælde a rbs tegn: pct. kgl. obligationer (uden renter) a / sedl., nationalb-obligationer (af laanet de februar ) a / pr. s. kjøbenhavns havnepriser den de aug. . hvede, sjællandsk a . - s. hvede holsteensk = = = = = fag, fra previnds. s. bug, toradet. * af: s. tito, serradet s. - s. a - - havre. . . . . . -s a - . - s. ærter, . . . . . . . - raccles. smør, jydsk. . . . . - f. - samensknye udkomne skrifter. haandbog for mind et godseiere og samtlige jordbrugere, af j. . eldner, rbd. mk. - napoleens feldttog i , eller: de bundrede dage, af alvild th. host det hefte sk. (hele værket bliver a hefter.) – notitser til en levnetsbeskrivelse af cancellieraad lornsen.
|
non-fiction
| null |
thi_039834
|
nye udkomne skrifter. forklaring over pauli første brev til de corinthier, nærmest for yngre præster, af biskop dr. theol. r. moller, rbd. - hofconcerten og debutantinden. r. - den gamle richards kunst at blive riig og lykkelig, tilligemed til nyttige huustavler og en sandfærdig historie. en lommebog for alle stænder, af benjamin franklin. die udgave. ½ - beretning om det kjøbenhavnske asylselskab og dets virksomhed. (siden ste decbr. . da det første asyl blev aabnet i kiøbenhavn, hvor der nu haves ikke færre end have , born afbenyttet samme.) – "dr. fr. schleiermachers ni prædikener og det christelige huusliv, oversat af chr. winther, rbd. s. -
|
non-fiction
| null |
thi_040495
|
fra kiel skrives under de october: efterspørgselen, af remontebeste har ikke i lang tid været saa stærk som paa vort hestemarked i mandags. paa selve torvet, var der kun heste, og halvparten var allerede bortreven kl. om formiddagen. de bedste heste vare dagene iforveien solgte i staldene. priserne ere derved stegne betydeligt. dog gielder dette kun om heste af holst, og dansk race. (k. c.) jfølge skrivelse fra frederikssund er en fiskerjolle fra liseleie i stormen natten til den de de forlist paa siællands rev. den var ude paa sildefiskeri og hele besætningen, bestaaende af maod, fandt døden i balgerne. de efterlade enker og endeel uforsørgede børn. forresten leed de øvrige fiskere fra liseleie, lynæs og flere byer stor skade paa fiskeriredskaber, baade og garn, hvilken skade endog beregnes til over , rbd. nye udkomne skrifter. salomon, et belletristisk maanedsskrift, redigeret af gottlied siesby. ste hæfte. s. - regimentets datter. s. (det kal. theaters repertoire nr. .) – almindelig grammatik. et videnskabeligt omrids af dr. fr. lauge. ste hæfte. s. - fortsatte undersøgelser om det gamle helleniske sprogs rette udtale. ste hæfte, svar paa hr. lector henrichsens modskrivt om samme gjenstand, af prof. dr. s. r. j. bloch. . h. p. høst, et bidrag til den nyere danske literaturhistorie, af leonbard grotb. s. - taler ved præste=vielse, af biskop dr. j. p. mynster. ste samling. rbd. s. - fuldstændig fortegnelse over samtlige hoved- og selveiergaarde i siælland, fyen, møen, bornholm, langeland, lolland og falster, med dertil hørende alphabetisk register, til brug for kongelige og private embedsmænd, af c. s. luplau, exam. jur r. - anviisning til tilberedelse af chesters og hollandske ost. af b. s. jørgensen. f. - firkleveret, novelle af dr. sophus, forfatter til to venners noveller, "høreren og taterpigen, "agareller a. - hvad en oplevede, nedskrevet efter hukommelsen, af henrik steffens, oversat af frederik schaldemose. ste deel. a s. - svar paa hr. pastor carstens's bemærkninger over mine berigtigelser ved hans skrivt om alderdom og dens colonier, af kammerraad, amts- og coloniforvalter morville. s. stænderforsamlingen i viborg.
|
non-fiction
| null |
thi_043633
|
jndenlandsk den omtalte forordning angaaende commukalvæsenet paa landet er udkommen og er datteret den de august. j følge denne skulle beboernes communal anliggender, dog under vedligeholdelse af de nuværende særskildte directioner for skolevæsenet, bestyres af eet amtsraad i hvert amt og af et sogneforstanderskab i ethvert sognedistriet. sogneforstanderskabet skal bestaae af sognepræsten, den eller de lodseiere, der af sognedistrictets hartkorn ere i det mindste tønderfor at nogen kan deeltage i valget af sogneforstader udkræves, at han maae være aar gl. og for at nogen kan deeltage i valget af sogneforstandere, maae han eie, eller have i arve= eller livfæste, i det mindste tde. hartkorn agger og eng, eller tdr. skove eller mølleskyld, ingen derer dømt for vanærende forbrydelser kan deeltage i balgene. de der staae for nær i slægtskabs forhold maae ikke vælges til paa eengang at have sæde, i sogneforstalderskabet. sogneforstanderne vælges paa aar. velgene foregaae i aaret sidste qvartal og forberedes ved udlagte lister over valgberettigede og valgsme. en formand vælges blandt sogneforstanderskabets medlemmer. denne berammer forstanderskabets saavel ordinaire, som extraordinaire møder, leder forhandlingerne, fører forhandlingsprotocollen o. s. v. j det aarlige overslag over udgifterne, saavelsom i sammes ligning tager det hele sogneforstanderskab deel. herved blive de hidtil gieldende regler at iagttage, dog at sogneforstanderskabet skal være beføier til selv at tage endelig beslutning angaaende ligningen af skolevæsenets, ligesaavel som af fattigvæsenets udgifter, uden at samme saaledes som er befalet forst behøves at indstilles til amtsskoledirectionens approbation. er nogen misfornøiet med den gjorte ansættelse i fattige, eller skolestat, staaer det ham frit, at indanke samme for amtsraadet, der i et hvert amt bestaaer af amtmanden som formand, een af amtets provster som udnævnes af cancelliet og af andre af amtets beboere. (fortsættes.) under de august har hs. maj. allernaadigst beskikket procurator ved underretterne i aarhuusstift, t. j. nyegaard, til procurator ved underretterne i aalborg stift. under de f. m. er compagnichirurg ved jydske jægercorps f. steenberg, udnævnt til told- og consumtions-underbetjem i kjøbenhavn. cand. prilis. japerus steenstrup er bleven constitueret som lector ved sorøe academie i afdøde professor bredsdorffs sted.
|
non-fiction
| null |
thi_046423
|
bladet univers skriver fra athen, at det nye græske ministerium er allerede i fuldkommen opløsning, og fra münchen meldes under de august, at medens enhver post bringer fra grækenland underretning om egenmægtige foretagender, der kunne opvække tvivl om en regelmessig regjerings tilværelse, har det franske ministerium udsendt en note om grækenlands indre stilling til de europæiske magter, hvis jndhold er af vigtighed, og derforekommer følgende yttringer: "londonner cabinettets bekymring er nylig bleven vakt med hensyn til beklagelsesværdige kjendsgierninger, som det var urigtig at ville tilskrive den græske regjeringsvillie, men som synes at lede til frygten for at statsmagten i grækenland ikke besidder den tilstrækkelige energie, for at kunne holde dens tienere paa en regelmessig og retfærdig bestyrelses bane, denne ufuldkommenhed er saameget mere at beklage, som i andre henseender kongerigets indre tilstand er god, og den tiltagende formerelse af statsindtægterne, holder ligevægt med de sædvanlige statsbyrder. det vanskeligste onde er det, hvorfra alle de andre komme, nemlig statsmagtens svaghed og uvirksomhed. daglig bestormet af partiernes anmasselser, og for at undgaae disse tagende sin tilflugt til jndsluttelse hos sig selv, bliver folket uroligt, standser, og geraader i en slags rullitet, hvorved de meest skrigende misbrug, kunne fremkommelman har i england havt breve fra flere med riger erpeditionen afgangne personer, daterede st. vincent paa det grønne forbjergs øer, den juni den de juli skulde expeditionen være samlet ved rigerens udløb, forsynet med de behørige kul fordampskibene. som bekjendt medfølge tvende afhantee=prindser, der ere blevne opdragne i england, og nu benytte denne leilighed til at vende tilbage til deres fædreland. jndenlænde. anordningen for landcommunevæsenet.
|
non-fiction
| null |
thi_046439
|
(fortsættelse.) det paaligger præsten at føre rigtigt regnskab for fattigvæsenet; for skolevæsenets vedkommende tilkommer det de større lods eiere. ere der flere lodseiere skulle de skiftes hvert die aar, saa at i mangel af mindelig overeenskomst, den, der har det største hartkorn, først overtager denne forretning. det hele sogneforstanderskab er ansvarlig for de capitaler, activer og eiendomme, der maatte tilhøre sognedistrictets communale jndretninger. dereviderede regnskaber blive at henlægge efter forudgaaet bekjendtgjørelse i dage paa et passende sted. sogneforstanderskabet skal paasee at sognet er forsynet med de fornødne biveie, og at disse forsvarlig vedligeholdes. naar sogneforstanderskabet ikke kan blive enig derom med politimesteren, henhører sagen under amtsraadets afgjørelse, og skulle der opstaae differencer, afgjøres det af rentekammeret, sogneforstanderne bør søge at forhindre. betleri og løsgjængereie, og derved understytte sognefogderne i opfyldelse af deres pligter. der dør gives sogneforstanderskabet leilighed til at yttre dets tanker, naar noget uden for det, der umiddelhar hører til de gieldende loves overholdelse, skal foretages i sognedistrictets anliggender, dets betænkning bør indhentes førend haandværksbevillinger meddeles til nogen der i districtet, eller bevilling udstædes til at hæve bropenge, til at holde kro, til at drive handel, til anlæg af møller, eller brænderier m.v. amtsraadets forretninger ere blandt andet at bestemme, hvor stort et beløb, der aarlig skal lignes til amtsrepartitionsfondet. med hensyn til amtsfattigkassen, tilfalder det amtsraadet at bestemme, hvilke understøttelser, der af samme i medfør af anordningerne kan gives. det gjennemgaaer regnskaberne for amtsfattigkassen. og skolelærerhjelpekasserne. af de aarlige regnskaber over alle fornævnte fonds, besørger amtsraadet en extract ved trykkenbragt til offentlig kundskab. amtsraadets betænkning bliver at indhente, naar overordentlige foranstaltninger skulle iværksættes, der ville medføre udgifter og ikke for hele amtet, saa dog for flere til amtet hørende sognedistricter; det udnævner de mænd, der efterplacaten skulle tiltræde stuttericommissionen m. m. og dets betænkning bliver at indhente over enhver gjenstand, der paa en noget betydende maade griber ind i amtet oeconomie, og over andre amtets anliggender, ved hvis bedømmelse den jndsigt og erfaring, der maatte forudsættes hos samme, kan være af vigtighed; den ny forordning træder først i kraft ved begyndelsen af .
|
non-fiction
| null |
thi_046440
|
ved de forskiellige høivande, som i de sidste aaringer havde fundet sted, havde fjorden især viist sig meest ødelæggende paa fjordbredden fra kjøbmand nordentofts pakhuus til farvehuset, og i møder marts blev desluttet, som forarbeide at overdrage en comittee bestaaende af hundahl, frost og nordentoft at opmaale distaaeen, samt forfatte et overslag over de formodede omkostninger til opførelse af et belværk her. under næstpaafølgende de april modtoges dette overs, slag, hvoraf erfaredes: at distancen var alen, og bekostningen omtrent vilde andrage rbd. da imidlertid benævnte bolværk naar det blev opført, i sin tid vilde komme til at udgjøre en fortsættelse af den bolværkslinie som havnecommissionen er i færd med at udføre, saa besluttedes at henvende sig til denne commission med forespørgsel om den, naar communen garanterede laanet af den til dette arbeide behøvede sum, og havnekassen desuden overlodes de præsumtive jndtægter af de indvindende pladse, vilde inddrage dette arbeide under sin øvrige virksomhed. ved mødet april fremlagdes en svarskrivelse fra havnecommissionen hvori den, paa de anbudne vilkaar gaaer ind paa repræsentantskabets forslag. j den anledning foranstaltedes borgerne sammenkaldte til et raadstuemøde, som afholdtes den mai og ved hvilket borgerskabet fanctionerede de af repræsentantskabet trufne foranstaltninger, og lovede at garantere laanet. dette udfald tilmeldtes havnecommissionen, og den anmodedes om at bestemme en dag paa hvilken den i forening med repræsentantskabet vilde møde paa pladsen for at afstikke linien. j modet den de uni fremsattes den tvivl, at et almindeligt træbolværk er vilde kunde blive tilstrækkeligt, fordi bølgebruddet og jisdrivten netop paa dette sted har en betydelig magt. for omhyggelig at overveie sagen, blev berammet et møde paa selve stedet, og sattes dette i forbindelse med det tidligere bestemte. det fandt sted den die juli, og da den yttrede tvivl fandtes utilstrækketig for at afstaae fra et foretagende som nødvendigheden, saa stærkt krævede, bestemtes linien at udvides saaledes, at bolværket tog sin begyndelse ved den østre bred af bækudløbet og fortfattes i en lige linie til toldhegnet, ved østerbom. da denne forøgelse af distancen naturviis maatte forøge omkostningerne, saa bleve borgerne sammenkaldte til et raadstuemode, for at give deres samtykke til det større laan, som ansloges til rbd. dette samtykke gaves, og under te august tilskreves sparekassebestyrelsen, om af dens oplagscapital at forstrække byen med den behøvende sum, mod anordningsmæssig sikkerhed. af bestyrelsens svarskrivelse, af te næstefter erfaredes: at den ikkun havde rbd. til sin disposition, men at disse gjerne kunne faaes. dette tilmeldtes havnecommissionen, med forespørgselom denne sum vilde være tilstrækkelige j commissionens svar benægtedes dette; men et af commissionens medlemmer tilbød sig, for et længere at lade tiden gaae unyttet bort, at supplere det manglende, uden derfor at forlatat noger obligation, blot med forbeholdenhed, at, eftersom kassens tilstand tillod det, at indbrage forskuddet. sparekassebestyrelsen anmodedes nu om en concept til den udstædende obligation, og efter at denne var modtaget og obligationen var affattet i behørig form, modtoges laanet og overgaves til havnecommissionen. ved mødet de april, blev det overdraget en committee, bestaaende af dablerup, nyborg, hundahl ag nordentoft, at sammentræde for at gjøre forslag til en bedre anvendelse af den byen tilhørende kronensmark, end hidtil er skeet. resultatet skal i sin tid blive bekjendtgjort. j den den de april afholdte forsamling, fremlagdes fra amtet en extract af en cancellieresolution paa en foresporasel fra repræsentantskabet, om hvorvidt amtmanden, uden foregaaende conference med repræsentantskabet, var berettiget til at anvise til udtælling af byens kasse. da bemeldte extract ikke var af den tydelighed, som man maatte formode den egentlige resolution at være affattet med, og det ansaaes af megen vigtighed at erholde denne sag afgjort saaledes, at derikke kunde opstaae tvivl, saa besluttedes at anmode amtet om, at meddele resolutionen in extenso. ved mødet de mai næstefter fremlagdes den forlangte cancellieresolution i den form som den under de april var afgivet i, og faaes da beraf: at collegiet anseer repræsentantskabet for berettiget til at høres over enhver nye udgivt, som skal udredes af byens kasse. fra procurator rottwitt var til anviisning, modtaget en regning over de ved valget af en deputeret og suppleant for de jydske kiøbstæders de valgdistrict ved stænderforsamlingen i viborg. udgifterne ved samme vala vare imidlertid efter repræsentantskabets skjønnende ikke fordeelte anordningsmæssige, og ligesom det ogsaa antoges at nogle udgivtsposter ei var tilstrækkelig begrundede, som ogsaa at den samme feil var indløbet ved det i aaret paa en deputeret foretagne valg, saaindgik repræsentantskabet under de febr. med en jndstilling, til amtet om at disse formeentlige fell ved regningen over det sidst stedfundne valg maatte blive rettede forinden regningen anvistes, samt udbad sig tilladelse til at indkomme med de udsættelser som formeentes at burde gjøres ved valgudgivterne for aaret . disse fremsendtes under de marts, og næstpaafølgende de april modtoges amtets svar. dette fremlagdes ved mødet de mai og faaes deraf: at amtet – som ikke for sit eget vedkommende enten havde beregnet sig eller agtede at beregne sig reiscomkostninger ved valgene i anledning af stænderforsamlingerne, og som i districtets fjerneste kjøbstads constituerede ovrighederne til at varetage dets functioner som valgdirecteur - dog troede sig foranlediget til herfra at afsende en betroet person, som, foruden at medføre protocollerne, tillige skulde paasee at forretningerne nøde fremme. det var væsentlig imod at valgdistrictets samtlige kiøbstæder, altsaa tinsted, indbearbet, kommer til at beeltage i de af denne mand beregnede diæter da reiseomkostninger, at repræsentantskabet protesterede, og det besluttedes at andrage hos amtet paa enten at repartitionen affattedes i medføraf placat octbr. § , eller ogsaa at sagen, indstilledes til det kongelige danske cancellies afgjørelse. da saaen vedblev at henstaae uafgiott, vedtoges i modet de august at bringe den gientagen i erindring, dette skete under ste septbt og under de f. m. erholdtes amtets endelige svar: at det ikke afvera fra sin eengang udtalte mening og foreslog repræsentantskabet at foredrage det kongl. danske cancellie sagen. en jndstilling i denne anledning afgik under de octbr. imodesees collegiets resolution j den formening at byens – saavel ældre som fremtidige – regnskabet rettest oppebevaredes paa raastuen, istedet for, som nu, paa amtscontoiret, hvorved der lettere vilde haves adaana til dem, da det ikke hænder sieldent, at repræsentantskabet snart har brug for et, snart for et andet ældre document, saa blev undet de mai amtet ansøgt om en saadan tilladelse, hvilken ansøgning dog under de f. m. afsloges, med det tilføiende: at regnskaberne til enhver tid kunde erholdes fra contoiret. det var tidligere indstillet til byfogden: om ei desom benyttede raadstuefalen til private auctioner (hvilket navnlig et tilfældet med flere af byens handlende) burde betale en passende recognition til kæmnerkassen, og som hvilken man antog rbd. daglig at være, hr. cancellieranden indrømmede at det burde svares recognition, men formeente rbd. daglig at være nok, tilligebemærkede han, at af denne recognition vilde kæmnetskassen, som af de øvrige recognitioner ikkun komme til at oppebære , da herrederne tilkom de øvrige under te mai tilskreves byfogden: at da repræsentantskabet aldrig havde tænkt paa at forholde herrederne hvad dem tilkom, saa maatte det gjentagen inststere paa at den omskrevne recognition erlagdes, og foreslog den til rbs for hver time auctionen varede, hvilke rbs dog ogsaa bliver at erlægge om ei nogen fuld time medgik. fra byefogden havde repræsentantskabet under de juni modtaget en skrivelse om at en steenkiste vilde blive nødvendig at anbringe imellem torvet og den mellem provstegaarden og kjøbmand werners gaard løbende gade, da denne ved den sidste sommer foretagne omlægning var blevet saa meget høiere end før, at de i den løbende render er kunne modtage og afholde det fra vestergade strømmende vand, og han desforuden meente at den rende, som findes imellem torvet og bemeldte gade, frembød fare for de vogne som i rask fart, dreiede ind fra torvet. herpaa afgav repræsentantskabet under juli den erklæring: at i det forsamlingen maatte tiltra de den af dets delegerede i brolægningscommissionen nedlagte protest imod gadens forhøielse, et foretagende, ved hvilket desuden flere af det en for torvet boende præjudiceredes, derved at det fra hele den øverste deel af byen strømmende vand lededes ind paa dem, saa foreslog den, istædetfor den paatænkte steenkiste, at bringe den qvæstionerede gade i nivenu med torvet. under de octbr. communiceredes repræsentantskabet en cancellieresolution af te f. m. for at den omhandlede steenkiste skulde anbringes. (fortsættes.) der
|
non-fiction
| null |
thi_047708
|
de valgte sogneforstanderskaber for thisted amt. for hunstrup og østrild sogne: gaardmand jens faddersbøll. proprietair schou, lars jensen klastrup, christen gjottrup i hoxer, christen dahlgaard i østrild og peder chr. erichsen i lynnerup. for hjardemaal sogn. christen jensen roer, thomas nielsen hjardemaal, lars smed af klitten, peder odgaard af hjardemaal. til formand for pastoratet capellanen pastor bruun. for hillerslev og kaastrup sogne: sognefoged l. bisgaard i kaastrup, peder pedersen i kappelgaard, hr. springborg i bromølle, peder christensen møller i kielstrup, jens jensbye i hillerslev, peder salmonsen i brund. formand pastor obel. for nors pastorat; peder holst af søegaard, poul wiilsbøll af nors, christen hyldgaardi hinding, thomas klit af ballerum, poul frost af worring. jens jensen sønderbye, frederik pedersen, nørbye, til formand: pastor dreier. for sennels pastorat: niels gravesen hundahl, søren nørgaard i sennels, proprietair neergaard til momtoft, sognefoged peder frøkjær af malle, christen pedersen i sennels. til formand: pastor hansen. for tilsted sognedistrict: christen lauritsen, anders nicholay søndergaard, bertheel søndergaard, christen pedersen. til formand: provst michelsen. for thisted landsogn: procurator sørensen, lars christensen høi, jens christensen, jens melveg. formand: procurator sørensen. for sjørring og thorsted pastorat: anders clemmensen i spærring, mads pedersen skorup, jensskorup i thorsted, anders nielsen spærring, niels hendrichsen nordentoft, anders poulsen sjørring. formand: mads pedersen skorup. ræhr pastorat: morten thorup i ræhr, poul skaarup nortorp, jenslarsen hansted, peder pedersen ibd., christen dige i wixøe og lars bunk i ræhr. formand. pastor bagger. for wang pastorat: proprietair skibsted, proprietair pontoppidan, anders klostergaard, sognefoged niels christensen, joseph nielsen wang. formand; pastor madelung. for skinnerup sogn; salomon pedersen, niels christensen smed, mads hansen thousgaard, niels westergaard østerhaun. formand: pastor holst. for skjoldborg pastorat: niels chr. hornstrup, poul christian skadholm, christen nordentoft, anders thomsen, peder hendrichsen, jacob larsen. formand. poul chr. schadholm. for nørhaae sogn, proprietair jens faddersbøll, kjøbmand jens christian nørgaard, jørgen jørgensen, lars freschild, niels pedersen smed, niels chr. christensen, petter krogsgaard, jens larsen krog, niels hyldahl, niels kiærgaard, jmmer nielsen. formand. doctor brammer, for hundborg pastorat: proprietair neergaard, proprietair foged i faddersbøll, christen ramsgaard i hundborg, proprietair chr. rostrup, thomas jensen i jannerup, poul gade ibd., willads christensen ibd. formand: proprietair neergaard. for wester- og østervandet: sognefoged b. wiab, sognefvaed chr. frokiær, christen brandi møller i klitmøller. chr. b. hausgaard, proprietair soltoft. formand. pastor michelsen. (fortsættes.) (hamborg cours var den de marts paa london r / sk. pr. l. sterl. og paa kiøbenhavn for bco. rdr. hamb. courant p. c. dansk arov cour. / og schillinge / a procent. slettere end bro ls. n. f fred a / s.) kjøbenhavns havnepriser den de februar . hvede, sjællandsk . - - sas, sk. dito, holsteensk sarsrug, f. prov. - aaben-sk. byg, toradet . . . . - aars dito, sexradet . . . . - - saachssi,,
|
non-fiction
| null |
thi_048092
|
blandinger. fra madrid skrives, at de cataloniske deputerede havde den de om morgenen gaaet regenten i møde. hr. massia leupart bad regenten at gjøre forskiel mellem de strafværdige og uskyldige, og at forskaane barcelona til at sagen blev opklaret. regenten espartero svarede: "jeg er spanier, og elsker spanien, og jeg er overbeviist om at catalonierne have en nationalvillie, det er ogsaa min. jeg kan vanskelig troe, at det cataloniske folk er i stand til at opstaae mod den spanske sag selv. jeg vil vide at gjøre en forskiel mellem cataloniens befolkning, og ophavsmændene eller befordrerne af uordener, som maaskee det have søgt et tilflugtsted. jeg har besluttet at tugte med stærk arm, og strængt at hæve lovens sværd. enten skulle oprørerne, eller jeg, ophøre at teve. jeg kjender dem, jeg veed hvem de ere, og jeg iler til catalonien, ikke for at ødelægge det vindskibelige barcelona; men for at beskytte det. jeg har besvoret constitutionen, jeg har ført den triumpherende fra seier til seier indtil toppen, af pyrenæerne, og jeg vil hellere døe, end at denne constitution skal trædes under fødder. jeg venter paa det øieblik da jeg skal aftræde regentskabet, og overgive regjeringen til dronningen, og jeg vil vende tilbage til mit hjemsted, for at vaage over min eiendom, tilfreds med at have tjent mit fædreland." – han yttrede sig med megen veltalenhed, og tid efter anden hævede han stemmen.
|
non-fiction
| null |
thi_050707
|
holland. j følge et bombayer-blad, ville hollænderne anlægge en stad i det jndre af java, til hvilket øiemeed der skal gjøres en flod seilbar, og en kanal graves. som grund dertil angives, at batavia er alt formeget udsat for et fjendtligt angreb, og at denne stads fald let kunne foranledige jndtagelsen af den hele rusland. keiseren siges at have besluttet, for fremtiden at ville gaae frem imod de kaukasiske bjergfolk efter en fredeligere plan og søge at vinde dem ved mildhed, – maaskee en følge af de idelige rederlag. endnu den de august skal general golowin have liidt et stort tab ved fæstningen dachan: russer skulle være faldne, saarede, hvoriblandt stabs officerer; cirkassierne havde døde i bjergfolkenes rækker kæmpede mange qvinder med. fæstningen forblev i cirkassiernes hænder.
|
non-fiction
| null |
thi_050742
|
j altona merc." hedder det fra slesvig: "den de decbr. blev meget festligt høitideligholdt i vorby. hs. hvifyrstelige durchlauchtighed statholderen. med familie tog paa denne dag sin fremtidige residents, slottet gottorp, i besiddelse, efterat det er blevet istandsat og meubleret. officiererne ved de i slesvig garnisonerende tropper vare tilhest dragne, de høie herskaber imøde, og ved stadens port paraderede det borgerlige militair. borgermesteren, i spidsen for magistraten, hilsede det fyrstelige par med en tale, hvorpaa hs. durchlauchtighed svarede meget venligt. paa slottet gottorp selv modtoges herskaberne af alle de civile embedsmænd, geistligheden, officiercorpset, lærerne ved den lærde skole m. fl., og om aftenen bragte stadens jndvaanere fyrsteparret et meget glimrende fakkeltog, der satte sig i bevægelse fra raadhuset. efterat en sang var afsjungen og et vivat udbragt, udtalte statholderen med høi røst sin tak og sine ønsker for staden og dens borgere, hvorefter toget vendte tilbage paa raadhuset, og lod faklerne udbrænde paa det store torv. jntet uheld og ingen uorden forstyrrede dagens glæde, som har efterladt en behagelig erindring i alle (rdr. av.) hjærter. "corfaren har modtaget følgende artikkel fra sin mongoliske correspondent: da en af bataillonerne forleden trak paa vagt her udi vort land mongolien, kom gouverneuren til (thi hvorfor skulde vi være saastore syndere i mongolien, at vi ikke ogsaa skulde have en gouverneur), og da en af officererne ikke saae stivt nok paa ham under forbimarschen, sagde gouverneuren (med noget tydsk dialect; thi jngen kan blive gouverneur i mongolien uden at han er af tydsk extraction): "see mig denn stift in den øyen, wenn de gor mig forbi. officeren, ved navn ædg. (thi som alle mongoliske officerer staver han sit navn blot med consonanter) tabte af forskrækkelse trittet. "was" sagde gouverneuren, kann de denn ikke halte drit, somarschieren de timer po hauptwachten.
|
non-fiction
| null |
thi_050746
|
engeland. j london ville man vide, at det var lykkedes den engelske gesandt i rio janeiro hr. ellis, at indgaae en tractat med den brasilianske regjering, hvori denne forpligter sig til aldeles at undertrykke al handel og jndførsel af slaver mod at engeland har nedsat tolden paa sukkerfra sh. til pr. centner; medens tolden for de engelske colonister, paa sukker nedsættes til sh. naar det kun lykkes ministeren peel, foruden brød, kjød og kaffe, ogsaa at levere sukkeret lettere i engeland, saa er det for fabrikarbeiderne en uhyre lettelse, alting synes ogsaa at bøie sig for hans store jndflydelse; og næsten ved alle offentlige forsamlinger erklære selv de meest liberale personer, at de intet ville foretage der kunne drive hr. peel fra statsroeret; han har ikke allene den bedste villie, men har ogsaa viist at være i besiddelse af megen magt, for at kunne drive de nyere jdeer om handelsfrihed igjennem. - den de decbr. er det i geheimeconseilet, bleven besluttet, den de januar igjen at prorogere parlamentet til den den februar. - j alle kirkesogne i london begynder fattigdom at gjøre forvausende fremskridt, saaledes har i maryle-bons sognekald antallet i aar af fattige forøget sig til , og de huusarmes antal til , eller af . den engelske befuldmægtigede i china sir pottinger er en jrlænder af fødsel, og har udmærket sig ved sit tappre forsvar af herat.
|
non-fiction
| null |
thi_050764
|
fra maribo skrives: j natten mellem den de og de de blev postkarlen, som førte posten herfra til rødby, overfalden af personer. omstændighederne fortælles i lollandsp." saaledes: karlen var ridende og havde paa hesten en postsæk m.m. som han kom til en skov paa hiin side hilleste kirke sprang en person frem, førende en knippel i den ene haand men i det han greb hesten i tøilen sprang denne, saa at et slag med knippelen, der rimeligviis var tiltænkt karlen, men traf postsækken, kun bevirkede, at hesten komi løb, hvilket foranledigede, at en anden røver, ogsaa bevæbnet med en knippel og iført fruentimmerklæder, noget derfra sprang frem, da første gav signal, men formaaede ikke at gribe hesten, som, kjendt med veien og den forehavende tour, fortsatte løbet til rødby. sidstnævnte røver slog ogsaa efter karlen, men traf kun hesten. - flere dristige jndbrudstyverier ere i den senere tid udøvede paa landet.
|
non-fiction
| null |
thi_050770
|
fra ribe hedder det i byens avis. det i nærheden af byen forøvede mord havde vakt en almindelig uro og bekymring, og saameget mere glæder det os at kunne melde, at gierningsmanden nu ikke vil undgaae den straf, han har forskyldt, idet han, har tilstaaet at have forøvet mordet. dette resultat skyldes fornemmelig den overauditeur borgermester høyers fraværelse constituerede fuldmægtig wilmanns rastløse virksomhed i at forsætte forhørene og den conduite, hvormed ethvert spor, der kunde lede til opdagelsen, af ham blev forfulgt. de nærmere omstændigheder ved bekjendelsen og gierningen ere os meddeelte at være følgende: den anholdte person, anders andersen storgaard fra mors, ( aar gl.) benegtede at have begaaet mordet, saavel under examinationen, da det fundne liig af den -aarige anders vad fra tjerreborg i onsdags blev ham foreviist, som da han i tordags blev ført ud paa marken, hvor liget var fundet, og hvor sporet af hans træsko, derhavde en særegen form, blev ham foreviist. men i fredags eftermiddags blev arrestanten ved den fortsatte examination bragt saavidt, at han pludselig brast i graad. efterat jnqvirenten dernæst havde givet ham tid til at fatte sig, blev han atter tilspurgt og tilstod da, at han havde givet anders vad et spark i hovedet, idet denne vilde krybe op af en grøvt, de skulde over, samt tre slag med en stok, hvorpaa morderen havde forladt ham; men strax efter var han vendt tilbage, og da han fandt den gamle mand død, havde han frataget ham hvad han havde hos sig af værd, morderen havde fremdeles anført, at gjerningen blev foranlediget ved den myrdedes skjeldsord og irriterende opførsel mod ham paa deres vandring.
|
non-fiction
| null |
thi_050771
|
fædrelandet fortæller følgende anecdote: en reisende, som for nylig passerede aabenraae, forlangte af opvarteren paa gjæstgivergaarden de danske aviser. da tog denne en jldtang og trak nogle danske blade frem under bordet. hvorfor tager du aviserne med jldtangen, spurgte den reisende. forde svarede opvarten – min huusbond har forbudt mig at at røre ved noget dansk med fingrene." den die d. m. afbrændte damp=hørbrydningfabrikken i broager i det slesvigske. en betydelig qvantitet hør, der af bønderne var bragt til fabrikken til brydning, blev fortæret af luerne.
|
non-fiction
| null |
thi_050815
|
j den slesvigske stænderforsamling har den deputerede p. h. lorenzen i den senere tid atter talt dansk i hvert møde, dog uden at dette vorder optaget i protocollen; derimod bliver nis lorenzens danske foredrag, som man tidligere vil have seet er bleven besluttet, optagne. p. h. lorenzen er bleven kraftig understøttet ved en varm og bestemt adresse fra hans vælgere, sønderborgerne. næstefter kongen har vist jngen i det danske monarki nogensinde faaet saamange adresser, som p. h. lorenzen. den frimodige og kraftige nordslesvigske bonde nislorenzen, der nu ogsaa har begyndt at tale dansk i den slesvigske stænderforsamling, er ikke nogen slægtning af kjøbmand p. h. lorenzen i haderslev, men er en søn af afdøde justitsraad og amtsforvalter, lorenzen sammesteds.
|
non-fiction
| null |
thi_050837
|
fra aarhuus skrives under de december: i skive er formanden for byens borgerrepræsentanter, kjøbmand hald, bleven excluderet af communalbestyrelsen. for en meget fattig pige, der paastod at være mishandlet af sin huusbonde, optraadte kjøbmand haldsom værge, under hvilken sag en sognefoged mortensen blev afhørt som vidne. da denne mands forklaring i retten afveg fra nogle udladelser, som han, følge tvende personers vidnesbyrd, skulde have brugt, andetsteds, saa indberettede kjøbmand hald for stiftamtet i viborg det formeentlige tvetydige, der laae i disse depositioner. jmidlertid paaklagede sognefogden halds udladelser for en politiret, og kaldte dem løgnagtige." dette gav anledning til, at byfogden, hr. cancellieraad horn, optraadte imod kjøbmand hald, ved den de novbr. sidstl. for skive kjøbstads borgerrepræsentanter at andrage paa, at kjøbmand haldexcluderedes af repræsentant=forsamlingen, fordi hans i en skrivelse til stiftamtet i viborg skulde have gjort en løgnagtig beskyldning mod sognefoged mortensen. efter nogen ventilation tiltraadte repræsentanterne cancellieraadens mening. "saaledes (hedder det fremdeles i ny-jyllandspost, hvoraf nærværende beretning er et uddrag) maatte kjøbmand, hald finde sig i, indtil videre at blive excluderet af den communalforsamling, hvori han hæderligen har virket, samt taale de forhaanelser, en saadan medfart drager efter sig; men enden er ikke endda. efter forlydende, har denne saa haardt krænkede mand indgivet en allerunderdanigst klage til hs. maj. kongen, og der er saaledes ingen tvivl om, at ham vederfares den ret, som enhver undersaat, der lever underdet gode danske scepter, har krav paa."
|
non-fiction
| null |
thi_050883
|
tydskland. paa vildsviinjagten ved balzenburg blev prindsen af preussen igjen truet af en nye ulykke, og som ræddet ved et underværk. da prindsen nemlig havde skudt paa dyret, vendte det sig mod skytten, og rendte ham overende, da en jæger skjød og dræbte det. det er mærkeligt, hvor ofte prindsen har været underkastet farlige hændelser, deels ved løbske heste, deels ved et jagtgevæhr, der gik løs, og endog skjød en finger af ham. – fra rhinen strives, at i intet land i europa, er bureaukratiet blevet til et saa fuldkomment system som i preussen, det søger at drage alting ind under sin magt, jntet er mere hemmende og trykkende, end et saadant bureaukratiesystem, da det naaer overalt, det er den maskine, der slaaer alting tilbage, hvem der bliver truffet af den, søger forgiæves at dreie hjulet om. kongen vil have et frit sprog, bureaukratiet undertrykker det. kongen vil at hvad der skrives i offentlige blade, skal gjendrives offentlig. kongen veed at ære en fornuftig opposition, bureaukratiet gjør den derimod mistænkt. vores konge er en mand med fast carakteer; men hvad maatte vi ikke frygte under en konge uden jndsigt og kraft, eller endog under et regentskab? frankerig. j paris opvækker det i denne tid megen opsigt, at i følge en kongelig ordonants er det ved julirevolutionen afskaffede statsraad igjen oprettet, dette skal bestaae af prindserne af den kongel. familie, det have naaet myndighedsalderen, af ministrene, og af de statsministre, som ved en særegen convocation, dertil ere kalkede. - dampskibet sphyne", der den de decbr. var indtruffen fra mostaganem til algier, har bragt gunstige efterretninger fra expeditionsarmeen; generalgouverneuren bugeand befandt sig i forening med hertugen af anmale i det nedre scheliff, og benyttede det herlige veir, der havde hersket i uger, til at fortsætte sine operationer mod de stammer, som hidtil ikke have erkjendt den franske authoritet. - en proces i lyon opvækker for tiden megen sensation og er incammineret for assiseretten: en hr. marcellange blev en aften skudt i sit værelse midt mellem sine folk af en usynlig haand. besson en af ham afskediget betjent der tidligere havde udøvet en tyranisk jndflydelse der i huset, blev mistænkt for mordet og dømt til døden, men paa grund af en formalitetsseil, blev dommen omstødt, og besson igjenstillet paa nye for retten. det synes som at hr. marcellange har levet i uenighed med sin kone, og at denne har staaet i hemmelig forbindelse med besson, og hun ansees selv af hendes egne slægtninge for medviderske i mordet; men hun er flygtet til engelland; og man mener, at besson, kun er hendes haandtlanger. atter et sidestykke til lafarges proces.
|
non-fiction
| null |
thi_050893
|
første juledags morgen fandtes i slagelse en gammel kone druknet i den ved hendes bolig værende brønd. hun har i flere aar ernæret sig ved at sælge frugt, og skal efterlade sig endeel penge. fra ste februar til ste november d. a. i hvilken tid den herv. lærredshalle har været i virksomhed, ere følgende lærreder blevne stemplede: af no. . al., nr. . al. no. : , al.; no. . , al.; nr. . , al.; . al. og no. : alen, ialt , alen. j det hele bleve stkr. anmeldt til stempling, hvoraf bortvistes stykker paa grund af slet vævning; stkr., som ikke havde den anordnede brede, og stt. fordi der i samme var slags jslet. de øvrige stkr., som alle vare forsvarlige og god forarbeidede, bleve derimod samtlige stemplede. de for samme udbetalte præmier beløbe sig til rbd. s. (rd. av.) at heste blive stiaalne for hudens skyld, er en af de farligste forbrydelser man kan lænke sig, og en saadan er begaaet i næsby, lollands sønderherred, hvor en hest for uger siden skal i en saadan hensigt være stiaalen og fundet nedgravet i sandet ved stranden. (lollandsp.) fra aarhuus skrives under de december: den kongel. commissarius, hs. excell. geh. statsminister ørsted, ankom hertil igaar eftermiddags, og overnattede hos hs. h. biskoppen. jdag afreiste hs. excell. herfra til wilhelmsborg, hvorfra reisen agtes fortsat imorgen over horsens, veile, &c. gjennem fyen til kjøbenhavn.
|
non-fiction
| null |
thi_050902
|
ved generalforsamlingen af arcieselskabet til en dampskibsfart paa liimfjorden den de de, paa thisted raadstue, blev det besluttet, at det vilde være hensigtsmæssigt at indskrænke dampskibsfarten for tiden tilfjorden selv, og altsaa ikke at gjøre regning paa nogen fart gjennem canalen til christianssand; og blev den, af selskabet i sin tid udnævnte committeegivet uindskrænket fuldmagt til at varetage selskabets jnteresse ved anskaffelsen af et passende dampskib samt forøvrigt til at ordne alt, dampskibsfarien vedkommende, saaledes at denne kunde begynde til foraaret. committeen havde alt tidligere traadt i underhandling med et huus i aberdeen (der har leveret dampskibet jris til aalborg) for af dette at erholde et dampskib. bestemt ordre blev derfor strax udfærdiget til dette øiemeed; og har committeen desuden af en privat mand modtaget et tilbud, om paa fri besigt, at levere et dampskib paa hestes kraft, saa tidlig i foraaret at man maa nære det bedste haabom at see dampskibsfarten i gang paa hele fjordeni denne sommer. - samme dags aften havde en talrig forsamling, saavel fra de omliggende steder, som fra omegnen og byen selv forsamlet sig til en soupee hos hr. kjøbmand, gjæstgiver werner, hvorflere toaster bleve udbragte, saavel i anledning af dampskibsfarten paa liimfjorden og dens fremtige heldsom i anledning af andre gjenstande og hvor den muntreste stemning forherligede festen.
|
non-fiction
| null |
thi_050928
|
j berliner-tidende bemærkes de hyppige selvmord som have fundet sted i de høiere stænder, og det blandt mænd, der vare bekjendte for deres forstand og gode tænkemaade, saaledes tabte østerrig grev clemmens urgarte, preussen grev schlippenbach og overtoldvæsensraad held, begjen krigsminister bützen og baiern hofraad dr. harl. ogsaa satte i afvigte aar mange ophøiede personer livet til ved ulykkelige hændelser, saaledes tabte frankerig admiral dumont d'urville, i rusland blev præsident i ministeriet fyrst gangarin snigmorderisk myrdet, i danmark døde, som følge af et fald grev haxthausen, og i østerrig blev den ungarske mognats grev jllesvazy's enke, et offer for flammerne.
|
non-fiction
| null |
thi_050987
|
politiske nyeheder. engeland. breve fra officerer og civilbetjente ved den engelske erpeditionsarmee i china, forsikkre eenstemmig, at de sidste tildragelser i china og især det heldige udfald af krigen, har fremlagt en forandring i nationens anskuelser og overbeviisning, som let kan lede til en fuldkommen omvæltning i den nærværende regjeringsform. selv de høie commissairer, der have afsluttet freden, glemte den forældede jdee om deres nations fortræffelighed, og lode sig forevise krigskibene med alle deres jndretninger, erkyndigede sig med begjærlighed om midlerne til engelands magt, og skjulte aldeles ikke deres forbauselse og beundring. men denne følelse viste sig endnu mere paafaldende blandt folket. efter fredsslutningen begave de engelske officerer sig, saavel i selskab som enkelte til nanking og omegn, og fandt overalt en ærefrygtfuldog venskabelig modtagelse. folket trængte sig i tusinde tal frem, og medens det viste sig ufølsom mod politiets bønner, trudsler og prygl, adlød det ethvert vink af hine rødhaarede barbarer", og giorde hurtig plads for dem, hvorhen de vendte sig. flere fromme missionairer, ved expeditionen benyttede det gunstige øieblik, og uddeelte tractater og ny testamenter. selv den keiserlige commissarius new, blev tilsendt en saadan aftryk af det ny testamente, hvorfor han lod takke meget høflig. - j bladet "morning herald skrives fra london under te januar: "vi have grund til at antage, at grev aberdeen har ladet tilkjendegive, at den brittiske regiering ingen concessioner vil indlade sig paa med hensyn til tractaterne af og om slavehandelen; det hedder endog at greven skal have vægret sig for at ville underhandle omdenne gjenstand. man troer at den spanske regent med sikkerhed gjør regning paa i de nærværende cortes forsamling, eller i et nyt kammer, i fald det nærværende bliver opløst, at indbringe en modificeret tarif, som vil tilstaae afladerne af engelske fabrikata til spanien, næsten de samme fordele, som en handelstractat. og endelig have vi aarsag til at troe, at der for tiden finde underhandlinger sted i constantinopel mellem de fire store magter om den serwiske qvæstion. men mærkeligt er det, at der fra sidstnævnte sted skrives under de decbr., at ruslands forestillinger i faveur af den obrenowske familie, hvilke ogsaa kraftig blive understyttede af østerrig, have gjort lidet jndtryk paa porten, da den tyrkiske kiamil pascha for nylig har tilkjendegivet wursisch og petroniewitsch at han vil anvende alle de stridskræfter, der staae til hans disposition til oprettelsen af den nærværende regjering i serwien.
|
non-fiction
| null |
thi_051004
|
spanien. fra madrid skrives, at regenten havde den ste januar holdt sit jndtog i hovedstaden; de civile og militaire authoriteter, modtoge ham ved jndgangen til staden; den stab, der ledsagede regenten var meget talrig og glimrende. regenten begav sig til palladset, buena vista, og saae derfra tropperne defilere forbi. om aftenen var staden illumineret; det hedder imidlertid, at regenten ikke skal have været synderlig vel tilfreds med sin modtagelse. man ventede, at de cortes ville blive sammenkaldte til den de januar. j følge efterretninger fra grændsen frygtede den spanske regjering et jndfald af flygtninge fra barcelona, det ministerielle blad patriota modsiger nu paa det meest bestemte, at en handelstractat er afsluttet. med england.
|
non-fiction
| null |
thi_051025
|
da jndkjøbet af et dampskib til fart paa liimfjorden nu er besluttet, ville dherrer actionairer og de, som fremdeles maatte tiltræde actietegningen, behageligst indbetale det vedtagne første afdrag af actiebeløbet med rbd. pr. actie til committeens medlem, agent h. d. lützhøft i thisted.
|
non-fiction
| null |
thi_051044
|
for kort tid siden er en godseier i jrland, som behandlede sine forpagtere meget strængt iblandt kjøbmændene her blevet saa almindeligt at give credit, at næsten alle afbenytte samme, hvilket absolut maa medføre, at varerne ikke kunne sælges saa billige som naar contant betaling finder sted, og hvoraf atter følger, at de, som kjøbe deres varer, imod contant, søge til andre kjøbstæder, hvor contant handel føres. undertegnede have derfor besluttet, saavidt muligt at indskrænke denne credit, og udsælge derfor, fra dato, alle kjøbmandsvarer imod contant betaling, til de billigste nedsatte priser.
|
non-fiction
| null |
thi_051049
|
da jndkjøbet af et dampskib til fart paa liimfjorden nu er besluttet, ville dherrer actionairer og de, som fremdeles maatte tiltræde actietegningen, bebageligst indbetale det vedtagne første afdrag af actiebeløbet med rbd. pr. actie til committeens medlem, agent h. d. lützhøft i thisted.
|
non-fiction
| null |
thi_051055
|
politiske nyeheder. engeland. j jrland har dannet sig et hemmeligt selskab under navn af "morgenstjerneforbundet dets overhoved hedder capitain stjernelys. dets bevæbnede bander ere kun virksomme omnatten, og dets voldsomme foretagender ere fortrinlig rettede mod jndsamlerne af fattigafgiften; det er mærkeligt, at den bekjendte o'connell har erklæret, at han ikke vil betale fattigskatten, da den største deelaf samme, gaaer til arristokratiet og deres tienere, som drikke den op i claret og madera." det bekræfter sig, at rusland har i engelland ladet bygge store dampskibe, for at bruge dem mod circasserne, og for at de kunne passere dardanellerne, der som bekjendt er lukkede for krigskibe vil man udlade kanonerne og bruge dem, som ballast paa andre skibe. spanien. det spanske blad "sol forsikkrer: "at espartero har fast besluttet, ikke at forlænge dronningens mindreaarighed. da pressens frækhed har naaet det høieste, maae der foretages noget derimod, og regenten har besluttet med kraft at opretholde den offentlige rolighed. j følge befaling ere flere regimenter indkaldt til madrid; nogle paastaae, at regjeringen frygter for uroligheder. andre forsikkre, at regenten træffer sine foranstaltninger, til foruden fare at kunne ratificere tractaten med engeland, som man siger skal bestaae i deele. ) en overeenskomst om jndførselen af bomuldsvahre. ) en handels og skibsfartstractat og ) et laan, paa millioner realer.
|
non-fiction
| null |
thi_051058
|
kadet ræddede sig. blandt passagererne befandt sig børn og tjenestetiende; skibets fornemste ladning bestod af silke. paa samme tid strandede et svensk skib i nærheden og gik ogsaa under med mand og muus; endnu andre skibe skulle være total forliste. orkanen rasede især hæftig i omegnen af london, brighton, southamton, porsmouth, plymouth og livervool og i den engelske kanal, og har anrettet uhvre skade; londons gader vare bedækkede med nedfaldne skorstene og tagstene, paa begge sider af themsen ere mure, rækværker og gjerder nedrevne, og mange haver ere ødelagte. ved porsmouth strandede mange skibe. i nærheden af dunbar ere skibe strandede og sunket, udenfor porsmouth er en slup og et tomastet skib sunket, efter i nogen tid at have lagt for anker, og man troer at mandskabet er druknet. fra shields skrives, at skibet "percycapitain hair, er total forliist og besætningen truknet. capitain hair der kunne svømme, kjemvede i minutter med bølgerne, for at rædde sit liv, men desværre hans venner og familie stode ved strandbredden og maatte være vidne til hans død; han efterladet sig kone og børn. bladet "morning-herald siger, "at generalgouverneuren i jndien lord ellenborough skal tilbagekaldes, han har ikke allene viist sig uduelig til sin post, men han har gjort sig uværdig til navn af engelænder ved sit grusomme og barbariske forhold: "enden af den afgahniske krig siger fornævnte blad - var begyndelsen, værdig, den begyndte med bedragerie og fordreielse af alle kjendsgierninger, og har sluttet med grusomme hævngierrige handlinger, der en skjendsel for os og for den civiliserede verden. den ste october sinttede vi fred i afgahnistan, og dage efter fredsforkyndelsen, begyndte man hævnens værk: kabul blev sløifet, jstalif nedbrændt, og dets skyldige og uskyldige beboere bleve offret til sværdet; man føler sig syg om hjertet ved beretningen om en saadan samvittighedsløs systematisk myrden og brænden, og enhver engelænder, der har en funke af rets og æresfølelse; maae føle sit fædreland dybt nedværdiget ved hiin brutaliter." fra engeland var afsendt en regjerings agent til paragnay, men da præsidenten rosas i buenos ayres nægtede ham at reise gjennem de argentinske stater, begav han sig til montevideo, hvor præsidenten riverblot forlangte til gjengield, at engeland afslutter en handelstractat med ham, dette skeede, og den engelske agent hr. gordon fik et geleide af a md. og at hans sendelse har havt gode følger, sees deraf, at de engelske consuler har forlangt forandringer i tariffen.
|
non-fiction
| null |
thi_051114
|
jndsendt. thisted borgerrepræsentantskabs virksomhed i aaret . den raadstuesamling som ved hvert aars begyndelse afholdes, for at vælge nye repræsentantere og andre byens bestillingsmænd (i de afgaaendes sted), fandt sted mandagen den die januar. efter afbyfogden iforveien var blevet tilmeldt, at medlemmer hundahls plads som ved lodtrækning var blevet ledig, vilde blive at besætte; ligesom man ogsaa indstillede til afgang smedemester jørgensen, hvis helbredstilstand forbød ham at varetage de ham paa hvilende pligter, valgtes da: hattemager gjerlach paa aar og kobbersmed smith paa aar. dahlerup og nyeborg valgtes som forhen til formand og viceformand. den i forrige aarsberetning omtalte committee(dahlerup og nyeborg) som i anledning af en skrivelse fra byfogden, hvori han reclamerede en byfogedembedet tilkommende leie af nogle græsningsstykker, samt den paa disse opskyllende tang, fremlagde ved mødet te januar udkastet til en skrivelse, som indeholdt erkjendelsen af hr. cancellieraadens ret til den reclamerede leie af græsningstykkerne, men omtvivlede retten til den omqvæstionerede tang, som opskyllede paa disse stykker, i det man ansaae denne for noget græsningsretten uvedkommende; da man desuden var vidende om, at de mange jordeiere blandt byens jndvaanere, hvis jorder grændsede umiddeltil fjordlandingen, ikke gjorde nogen paastand paa den paa deres grund opdrevne tang, men at denne blev solgt til jndtægt for byens kæmmerkasse, saa maatte man end yderligere betvivle hr. byfogdens ret, og overlod til ham om han maatte finde sig foranlediget til at indhente det kongl. danske cancellies formening herom. da de aar i hvilken kæmneren var ansat, nu vare udløbne, saa vedtoges i samme møde, at indstille til byefogden, om at foranledige en raadstuesamling, for at erfare om borgerne ønskede fremdeles at lønne en kæmner eller om denne post, som tidligere skulde blive en ombudspost, j mødet de januar fremlagdes en skrivelse fra skolecommissionen hvori den anmodede repræsentantskabet om, i kjøbmand hundahls sted, som i det han ophørte at være borgerrepræsentant, tillige traadte ud af skolecommissionen, at udnævne et nyt medlem af denne commission. hertil valgtes eenstemmig kjøbmand carstensen. siden mødet te junuar havde den ovenomtalte raadstuesamling fundet sted, ved hvilken da borgerskabet erklærede sig for, fremdeles at lønne en kæmner, hvis løn som kæmner og regnskabsfører for skole- og fattigvæsenet bestemtes til rbd. blandt de flere som havde ansøgt posten, gjenvalgtes da kjøbmand sørensen, og forbeholdt man sig paa begge sider en halvaarig opsigelse. da byefogden havde tilmeldt repræsentantskabet at der i bygningscommissionen vare de ledige pladse som skulde besættes, den eene med en repræsentant og den anden med en bygningskyndig borger, saa valgte man i mødet de marts til den første kjøbmand frost, og til den anden agent lützhøft, som ikke havde noget imod at overtage dette hverv. en fra amtet modtagen skrivelse, hvori det udviklede sine grunde for at have sendt de i forrige aarberetning ommeldte veneriske patienter til hjørring, foranledigede repræsentantskabet til at indstille denne sag til det kongelige danske cancellies bedømmelse, og tillod man man sig ved samme leilighed, at udvikle for collegiet ønskeligheden af at byen fik et, under det offentlige sorterende rummeligt sygehuus, der, foruden det ovennævnte slags patienter, tilligekunde optage andre syge. efter hvad man senere har erfaret, har amtsraadet fundet sig foranlediget til at indgaae med et lignende forslag, og man tør saameget snarere vente et tilfredsstillende resultat. byens fattigvæsen er ved fundats af de aug. , i besiddelse af en bondegaard i kallerup, hvoraf svares i aarlig landgilde rbd. til byens fattige, og hvergang den skifter fæster, en recognition til executores, byefogden og sognepræsten i thisted, da man fandt, at en saadan eiendom, under de nuværende conjuncturer maatte kunde give større udbytte, indgik i slutningen af aaret fattigcommissionens borgerlige medlemmer med en forestilling, til cancelliet, om man, naar gaarden atter blev fæsteledig ei maatte bortarvefæste den, imod at de ovennævnte embedsmænd ved hvert skifte af eier sikkredes en passende recognition, og den engang stipulerede landgilde svaredes. recognitionen til sognepræsten og byefogden foreslog repræsentantskabet til rbd. j mødet de arvil fremlagdes en skrivelse, fra amtet af de forhen, hvormed fulgte en communication af en cancellieskrivelse, hvori affordredes communalbestyrelsens erklæring over den nævnte jndstilling. da byfogden paa grund af den deel som han qva executor, allerede havde i sagen, ei kunde deeltage i discussionerne herover, saa tog repræsentantskabet allene, qvæstionen under behandling, og tiltraadte eenstemmig den af de borgerlige medlemmergjorte jndstilling. ved mødet de october, fremlagdes en fra amtet under te samme maaned meddeelt cancellieresolution af de octbr. som tillader at gaarden, naar dens nuværende besidderinde afgaaer, bortarvefæstes, dog saaledes at landgilden ei stipuleres høiere end til rbd. aarlig, at recognitionen til den nuværende byefoged og sognepræst fastsættes til rbd. af hver nye eier, og at denne efter deres embedstids ophør, tilfalder fattigkassen. paa grund af kirkeuhrets, byens eneste offentlige uhr, uregelmæssige gang, blev, da jndvaanerne nu i saa mange aar havde følt savnet af et stadigtgaaende uhr, ved mødet den te mai besluttet, at tilskrive kirkeinspectionen, med anmodning om, at tage denne ikke uvigtige sag under overveielse. endskjøndt repræsentantskabet ikke har erfaret jnspectionens mening i saa henseende, saa er det dog ikke at betvivle, at et saa billigt ønske, vil blive imodekommet med jnspectionens saa bekjendte bereedvillighed.
|
non-fiction
| null |
thi_051124
|
den de de er paa kysten af kornmallie atter strandet en ostindiefarer "jessie logan, capitain major, kommende fra calcutta bestemt til liverpool, den var ladet med sukker, runog kryderier, man frygter for at mandskabet er druknet. fredagen den de de, strandede det fra qvebeck til hull bestemte paketskib "samarany paa goodwinsand, mandskabet blev reddet med stor livsfare; af ladningen, der bestaaer af terpentin og olie ere tdr. bjergede ved dower; endnu indløbe bestandig beretninger om den skade, som stormen den te, de og de har anrettet paa de engelske kyster, hvor der paa mange steder ere skibe forulykkede, saaledes er et tomastet skib forliist ved aberdovey, og mandskabet formodentlig druknet, ved gunfleet sidde skibe, et er strandet ved malltracht, i dito paa maplin sand; og ved den østlige ende af jersey vare liig opfiskede. den januar var ved londs anmeldte paa de engelske kyster indstrandede skibe. - den de de blev der foretaget et mordanfald paa ministeren sir r. pells privatsekretair hr. drummond, da denne ville begive sig fra charing-crofs til finantsdepartementet. et menneske, der ansaaes for en betjent eller en slags gentlemann, affvrede en pistol paa ham, og kuglen traf hr. drummond i ryggen; og han var i begreb med at ville affyre en anden pistol paa ham, da han blev arresteret af en politibetjent. hr. drummond blev strax bragt hjem, men da kuglen endnu ikke var udtaget, frygtede man for hans liv, morderen hedder maughton og han vægrer sig for at afgive nogen oplysning om de grunde, som have forledet ham til gierningen. bladet times modsiger "globes" formening, at en handelstractat skulle være definitiv afslutret mellem engeland og frankerig, skjøndt underhandlinger desangaaende finde sted; og fornævnte blad føier til, at det er sandsynligt at ingen tractat bliver afsluttet, førend det spørgsmaal er besvaret: "hvorvidt england kan afstutte en overeenskomst med en magt, som nægter at ratificere tractaten af ;" man troer, at den engelske regjerings politik i denne henseende ikke har forandret sig. fra syd=amerika skrives, at regjeringen i ny-granada, har ladet udgaae en opfordring til alle stater i det svanske amerika, om at samles til en generalcongres, der skulle holdes i lima, i den hensigt at skifte en spanskaamerikansk ligue, flere stater, have tiltraadt dette project.
|
non-fiction
| null |
thi_051135
|
j de sydamerikanske stater gjærer det hist og ber, og nye revolutioner finde bestandig sted, saaledes er i peru general hercellis, en ung general, som for nogen tid siden blev forviist fra pern, hemmelig vendt tilbage med mand og har tilkjempet sig en fuldstændig seierover general toren, som havde en langt større stridsmagt, hiin har nu sat sig i besiddelse af de nordlige provindser i peru, og hans stridskræfter forøge sig daglig. en regjeringsagent hr. gordon var fra engeland afsendt til paragnay, men præsidenten rosas i buenos ayres nægtede ham gjennemreisen gjennem de argentinske provindser, hr. gordon henvendte sig nu til præsidenten i montevideo hr. rivira, der mod en handelstractats afslutning med engeland tilstod ham den forønskede tilladelse; hr. gordon fik da et geleide af til mand og det har allerede lykkes ham i paraguav at knytte handelsforbindelser. da fornævnte præsident for den argentinske republik rosas, har afslaaet frankrrigs mægling i tvistigheden med paragnay, troer man at enden paa legen vil blive, at engeland og frankerig ville virke i forening til rosas afsættelse, og derved tiltvinge sig en fri skibsfart paa platastrømmen. sagen kan ikke falde vanskelig, da ogsaa paraguay er paa begge magters side. at præsidenten i montevideo har sluttet en alliantsmed jusurgenterne i den brasilianske provinds riogrande, har foranlediget, at den brasilianske gesandt i montevideo har indlagt protest mod samve, og har forlangt sine passe.
|
non-fiction
| null |
thi_051162
|
j de kjøbenhavnske blade læses nu en skrivelse fra peter hjort lorenzen til hans danske medborgere, som der takker for de modtagne talrige adresser. de pligter, – siger den djærve deputerede heri som sagens forsvar paalagde mig, have hidtil negtet mig den fornøielse at udtale vor oprigtigste tak herfor, men nu, da jeg er kommen tilbage til hjemmets ro, er det mit hjertes første trang at tilsende dem den. og dog, mine herrer, formaaer jeg ikke at gjøre dette i blot glade udtryk, thi hvormeget jeg end ønskede, at min taksigelse alene skulde bære præget af det opmuntrende og styrkende, der nødvendigen følger med bevistheden om saa mange høitagtede medborgeres varme deeltagelse, saa er jeg dog ikke i stand til at undertrykke en vis vedmodig stemning. jeg staaer ikke længer paa kampens plads i slesvig, hvor bestandige angreb og krænkelser holdt mig varm og spændt; og jeg befinder mig beller ikke i en kreds af begeistrede venner, der tilsværge mig hielp og troskab. men jeg sidder ene i min stue, tanken dvælende ved mit elskede fædrelands fremtid, og jeg er ikke fuldkommen vis paa, at nordslesvigs sønner ved egen kraft formaae at bevare deres danske nationalitet, og, mine danske brødre og venner, fortørnes ikke over at jeg siger det, jeg tør ikke trygt forlade mig paa eders bistand. eders begeistring for vor sag er ægte og eders kiærlighed for vort vel er oprigtig, det veed jeg og tvivler intet øieblik derpaa; men om end det broderlige venskab kan forblive svækket, saa kan begeistringen det dog ikke, og med den forlader eder den opmærksomhed, som opdager fienden under enhver forklædning, og det mod, som uden betænkning jager ham strax tilbage over grændsen. see, dette er min frygt; thi det er ikke uger eller maaneder, men det er aar, maaskee mange aar det gjælder om. vore fiender forlade ikke vore grændser, og de tabe os ikke af sigte som deres hjemfaldne bytte, hvorlænge det end skal vare. de ere saa og mægtige og rige; de kunne derfor let holde sammen, kunne, uden at opoffre nogen af livets behageligheder, vente til det passende øieblik er der, kunne da let udkaste en plan og enes om dens udførelse o. s. v. n. f. s. grundtvig, denne ivrige og vedholdende forfægter af danskheden, har atter i en tale, som han har holdt i det danske samfund, og i et forord og et digt i kæmpevisernes maneer, som han i forbindelse med hiin har udgivet, under titel af nyaars ønske i danske samfund, udtalt sig paa den ham eiendommelige maade om den danske sag i slesvig, og er ved denne leilighed paany med jnderlighed fremkommen med det oftere af ham yttrede ønske om en dansk høiskoles oprettelse, som det rette middel til den danske nationalitets seier.
|
non-fiction
| null |
thi_051170
|
frankerig. fra paris meldes under januar, at den store debatte om gjennemsøgelsesretten, som har varet i dage, er sluttet med en glimrende tale af hertugen af broglio, og de i anledning af tractaten om gjennemsøgelsesretten fremsatte amendements ere forkastede, og altsaa har det ministerielle partie seiret. af hertugen af broglios tale fremlyser det, at gjennemsøgelsesretten, som hidtil allene har været udøvet af engelænderne, fra nu af gjensidig skal udøves, hvorfor engelænderne skulle have og de franske krydsere, og de undersøge nu hinandens skibe, eftersom det træffer. baron dupin havde i pairskammeret paastaaet, at gjennemsøgelsesretten var overflødig, fordi han paastod, at slavehandelen ikke meere eristerer; men bladet times", beviser, at i aaret ere ikke mindre end slaver indførte i havannah, og de engelske krydsere have fra aaret til blot i den eeneste havn sjerra leone ved borttagelse af slaveskibe, befriet , afrikanske negere. spanien. der skrives fra paris, at en overordentlig coureer som passerede derigjennem den de januar, skal efter sigende have overbragt en af den spanske regent og det spanske ministerium undertegnet handelstractat; man føier til, at espartero, af frygt for den forbittrelse, som den officielle efterretning om tractatens undertegnelse vil frembringe, i gemytterne, har besluttet ved en ordonnants, at undertrykke pressens excesser. det spanske blad espectator hager over, at den spanske regjering tier til, at de franske have taget marquessasøerne i besiddelse, da det paastaaer, at de tilhøre spanien, og kun mangelen paa en marine og pengetrang, forhindre den svanske regjering fra at overtage disse fjerne colonier. - j gaden, san-raman i barcelona var i et vertshuus opstaaet en tvistmellem en deel soldater, kaden kom til, men blev omringet af soldaterne, og fik et sabelbag i hovedet, som satte hans liv i fare; vedkommende ville blive afstraffede. rusland. fra den russiske grændse skrides under de januar: "det er en mærkelig sag at medens rusland strangt afsværrer sin europæiske handel og vandel, udvider det bestandig sine forbindelser og sin handel med asien; den russiske regjerings politiske agentere ere virksomme i persien, ostindien, tartariet, mongolien, thibet, og hindstan, overalt søge de at udbrede troenpaa deres keisers stolthed og magt, dets caravaner og handlende besøge lande og folkestaa, hvis navne kun sjelden høres i europa, de russiske jndustrie-frembringelser finde derved en afsætning, som overtræffer den dristigste forventning. medens det himmelske rige var tillukket i sit jndre for alle europæiske nationer, havde den russiske handel allerede der fæstet fast fod, de russiske agentere og gesandtskaber vare i peking, og h. himmelske majestæt nedlod sig endog til at kalde keiseren af rusland sin broder. .
|
non-fiction
| null |
thi_051179
|
engeland. den oprørske bande i jrland, der kalder sig rebecca" og hendes børn, og som bestaar af velberedne karle, vedbliver at fortsætte dens natlige strøifetog, uden at manuagtet den udsatte priis, har været i stand til at gribe et af dens medlemmer. hele omegi nen er i største bekymring, og forpagterne, betale hellere, istædet for at gjøre tjeneste, som constabel eller politiebetjent, den lovmæssige pengebod af pd. sterl. man har nu opstillet i st. clairs en afdeling marinesoldater; men uagtet dette, er en toldbod nylig om natten bleven aldeles demoleret af en bande af hine uvelkomne gjester. - fra china er indløben. den efterretning, at det i det ostindiske compagnies tieneste staaende prægtige krigsdampskib "ariadne" som var paa tons drægtighed og var heel bygget af jern, er natten til den de juni strandet paa en klippe ved jndløbet, til havnen chusann og er aldeles gaaet under. officererne og den hele besætning er, paa chinesere nær, druknet. de engelske blade fortælle de temmelig apokryppiske efterretninger, den første er, at nemlig den østerrigske regjering skulle have afsluttet en handelstractat med frankerig, i følge hvilken de engelske vare skulle være tilladt, at indføres paa meget gunstige betingelser; hvorimod kriseren af østerrig, skulle have yttret det ønske, at østerrigsk korn maatte paa gunstige beringelser tilstaaes jndførsel i storbrittanien; og den anden er, at man i rio janeiro skulle have opdaget en fransk jntrique, som gik ud paa, at prindsen af jomville, skulle som medgift med den brasilianske prindsesse januaria erholde et district i para, som skulle coloniseres med franske undersaattere og beskyttes ved en fransk stridsmagt. fra capskrives, at de saakaldte boers", eller hollandske colonister som beboe portratal, atter have viist sig fiendtligsindede mod engelænderne og have havt en samtale med den engelske overdommer hr. menzies, hvori de erklærede at de ikke vare brittiske undersaattere, men frie republikanere. sammenkomsten ledede derfor til intet resultat, og det er nødvendigt, at en betydelig engelsk troppemagt bliver forsamlet, saavel ved port natal, som ved orangefloden, for at gjøre den engelske authoritet gieldende. den russiske grændse: herfra skrives under de januar, at desertionen af det russiske grændsemilitair tiltager bestandig; i nærheden af russisk crothingue forsøgte for kort tid siden en afdeling paa mand at desertere, men de vare blevne forrandte, og ikke langt fra grændsen kom det til en hæftig fægtning mellem disse og de forfølgende tropper, hvorved kun mand; undkom og naaede det preussiske gebet. j memel og tilsit befinde sig et stort antal russiske soldater, der anvendes som domestikker, eller udtræde i arbeidscompagnierne i fæstningen, efter deres eget valg.
|
non-fiction
| null |
thi_051252
|
politiske kneheder. engeland. parlamentet blev den den februar igjen aabnet ved en commission i dronningens navn, i throntalen forekommer følgende yttringer: "hendes majestæt glæder sig ved udsigten til (i china) at see hiint riges hovedmarkeder aabnede og derved see veien aaben for det engelske folk til ny handels-foretagender. med hensyn til tilendebringelsen af den afganiske krig hedder det: "det er en stor tilfredsstillelse for h. m. at kunne anerkjende den duelighed og condutte, hvorved hine foretagender ere ledede, ligesom at kunne anerkjende den vedholdenhed og tapperhed, som saavel de europæiske, som indfødte tropper have lagt for dagen. overlegenheden af hs. majestæts vaaden have tilveiebragt en afgjørende seier paa den tidligere ulykkes skueplads; og have derved bevirket befrielsen af h. majestæts undersaattere, der vare holdte i fangenskab og for hvilke h. m. følte den inderligste deeltagelse. h. m. beklager, at den offentlige fred i nogle fabrikdistricter vare alvorlig blevne forstyrrede; men lovens kraft rask udovet, var tilstrækkelig til en virksom undertrykkelse af disse rolighedsforstyrrelser." – den die febr. holdt begge parlamentshuse deres første forsamling, og hvor da discussionen om svaret paa throntalen begyndte. fra ostindien meldes, at det forenede engelske armeecorps fra kandahar og dschellalabad var nu lykkelig ankommen til peshawer paa de engelsk ostindiske besiddelsers gebet; efter at have marscheret en distance af engelske mile gjennem pentschab. emirerne i ssind havde afsluttet en overeenskomst med den engelske generaln gouverneur om at aftrade et strøg af engelske qvadratmile af deres gebet med tre betydelige stæder; men det synes som at hine fyrster ikke have lyst til at holde deres forpligtelser; de engelske tropper have derfor sat over strømmen ved sukkur, og ere færdige til at marschere løs paa heiderabad i tilfælde, at hine ikke ville give efter. den engelske generalstatholderhar udstædt en proclamation til alle indiske fyrster, i følge hvilken man skulle antage, at hovedhensigten med det sidste feldttog har været, at hente et par trædere, som for aar siden bleve borttagne fra et hindvansk tempel af en mahomedansk erobrer. den fra afganistantilbagevendte hær beløber sig til mand. j begyndelsen af f. m. skal cholera have anrettet betydelige ødelæggelser blandt de jndfødte, saa at der døde daglig a , og hindserne glemte ikke at opbrænde ligene. – j følge de sidste efterretninger fra china, afseilede den te october den sidste afdeling af den i vangethe=kiang liggende flaade, og begav sig til pusseng. en correspondentartikkel i hong=kong gazette melder, at engelændernes stridskræfter, ere saaledes fordeelte: i tichusan md., i amov , og hong-kong md.; de andre tropper ville formodentlig vende tilbage, til jndien. capt. balfour af madras, artillerie er udnævnt til engelsk generalconsul i china, og skal residere i schanghai; hans bekjendtskab til chinesernes sprog og caracteer, og hans moderation; men dog bestemte caracteer, gjør ham særdeles skikket dertil, spanien. det heed paa pariser børs den de febr., at ny uroligheder vare udbrudt i barcelona, og at der var skudt af af vinduerne paa soldaterne; men der paastaaes nu efter en senere skrivelse i j. des debats, at der i barcelona ingen kamphavde existeret mellem jndvaanerne og garnisonen, men enkelte tvistigheder mellem private havde fundet sted, hvorved nogle personer vare blevne saarede og officeer dræbt. tvende cabinetscourerer vare den te januar passerede gjennem bajonne, den eene kommende fra madrid, og den anden fra paris. den sidste skal overbringe den franske minister hr. guizots ultimatum, angaaende fyldestgjørelse for de i madrider blade indeholdte falske beskyldninger mod frankerig og den franske consul i barcelona. frankerig. franske blade meddele under die febr. fortsættelsen af adressedebatten; og deraf seer man, at de paragrapher i forslaget til adressen, der angaae gjennemsøgelsesretten, næsten eensstemmig ere antagne. efterretninger over algier fra miliana af de januar melde, at abdelkader har angrebet alle stammer, som have underkastet sig franskmændene. den de hug han hovedet af en kaid i bein manascus, mile fra miliana; efterat han havde ladet ombringe hans børn i hans nærværelse; imidlertid skrives der dog fra algier under te januar, at det ikke har lykkedes abdel kader, at oprøre stammerne i metidigh, men at han allerede igjen havde maattet tage flugten. tyrkiet. den sidste post fra constantinopel af de jan. bringer vel endnu ingen afgjørelse med hensyn til den serwiske qvæstion; men man troede ikke længe at maatte vente paa samme, da talrige og vedvarende conferentser, holdes mellem den russiske gesandt og reis effendi. blandt publikumheed det, at rusland havde nu modereret sine prætensioner, og kun paastod wuesitsches og petronowitsches bortfjernelse fra serwien, men havde erklæret sig beredvillig til at anerkjende fyrst alexander georgevitsch, som fyrste, naar det viser sig, at nationen er tilfreds med ham. fra belgrad skrives der den de jan., at i semlin var en contrarevolution i værk og man troede der, at rusland forlangte et nye fyrstevalg; gud veed hvad der er sandt,
|
non-fiction
| null |
thi_051276
|
den de de, om morgenen er høiesteretsadvocat, justitsraad ove emmerich høegh guldberg pludse lig død, et ligesaa beklageligt som uventet dødsfald. han var elsket og æret af enhver, ikke blot som en af høiesteretsskrankens første prydelser, og retfærdigheds trofaste og begeistrede tiener, men ogsaa som mand og ven, søn og broder, og som menneske i ordets ædleste betydning. mangfoldige ville savne ham, endnu flere i deres hjerter gjentage den taknemmelighed, de vare ham skyldige, og jngen uden dyb rørelse beklage, at han saa tidligt, i sin kraftfuldeste alder, kaldtes bort fra en livsbane, som endnu kunde haabes længe fortsat, til hæder for ham selv, og til gavn og glæde for hans familie og for vort hele fædreland.
|
non-fiction
| null |
thi_051281
|
jndenlandsk. under ste d. m. har hs. majestæt allernaadigst resolveret, at etatsraad, politiedirecteur bræstrup og land- og søkrigscommissair for det første sjællandske district, generalkrigscommissair frisch, tilligemed et medlem af kjøbenhavns magistrat og een af stadens borgerrepræsentanter, hvilke det overlades disse selv at bringe i forslag, skulle sammentræde i en commission for at tage under overveielse og indgive forslag til jndførelse af en lægdsindretning for kjøbenhavn. (berg. td) fra kjøbenhavn skrives under te februar: vikunne med temmelig paalidelighed berette, at der allerede i førstkommende foraar vil blive oprettet endnu en pakke= og personpost foruden den allerede existerende. den nye pakkepost skal afgaae herfra staden, om tirsdag, og den anden vil som hidtil vedblive af afgaae om løverdagen. ved denne foranstatning, kommer generalpostdirectionen et ønske imøde, som længe har været savnet af den handlende deel af publicum som dybt har følt det utilstrækkelige i een ugentlig pakkepostbefordring. (aal. av.) bisættelsen af høisalig prinds emil af augustenborg fandt sted i torsdags middag, i overeensstemmelse med det bekjendtgjorte ceremoniel. en talrig mængde frivilligt følgende havde sluttet sig til sørgetoget. ved indgangen til petri kirke modtoges det høie liig af biskoppen og samtlige stadens præster, som gik foran sørgetoget ind i kirken, hvoren tale holdtes af hospræst pauli. derefter førtes liget ind i capellet, hvor sognepræsten, dr. johannsen, holdt slutningstalen. (dan.) - den afdøde prindses fader, den i mange aar i leipzig bosatte og ligeledes der afdøde prinds emil, var gift med en frøken skeel, søster til den afdøde stamherre til birkelse, og prindsen var saaledes cousin til den nuværende kammerherre skeel til birkelse. (aalb. av.) nationalbanken vedbliver at opsige de af sammeudstædte obligationer. saaledes har bestyrelsen nu opsagt alle de for modtagne jndlaan udstædte obligationer, som lyde paa sedler. (ba. t.) j en beretning fra slesvig af te jan., i itehver ugeblad, hedder det: at der aftenen iforveien var beordret militair-commando til at vaage over orden i hr. lorenzens dandselocale, og at chefen for den fjerde jægerbataillon desuden have udstædt det forbud til sine undergivne, at jngen af dem maatte freqventere bemeldte locale hiin aften. anledningen hertil skal have været den, at for nogle uger siden var en fra rendsborg her i besøg værende gymnastiklærer af sine militaire venner bleven indført i bemeldte dandsesalon, hvor han, iført uniform, altsaa bærende sin konges farve, idet han traadte op til dands med en dame, blev af værten underrettet om: at det ikke var nogen militair tilladt at dandse her i uniform, og at det overhovedet ei engang var dem tilladt at betræde balsalen i mundering. denne yttring maatte naturligviis alle militaire ansee som en fornærmelse imod sig, og værtens frygt for, at de vilde hævne sig, maa vel have givet anledning til hiin aftens forbud.
|
non-fiction
| null |
thi_051299
|
politiske nyeheder. frankerig. j de franske deputeredeskammer begyndte den de febr. discussionen om budgettet for . krigsministeren tilkjendegav, at det effective troppe-antal for det jndre af frankerig, beløb sig til md., men at den active stridsmagt i algier, udgjorde , md. med hensyn til algier, sagde krigsministeren, at det rigtigste system til at befæste algiers velfærd, var at danne en europæisk befolkning paa bestemte puncter, dette ville befordre culturen, og tillige tjene til forsvar mod de jndfødtes angreb. - fæstningsarbeidene i paris bleve drevne med den største virksomhed, af de millioner franks, som kammerne havde bevilget vertil, vare de millioner brugte i aarene , og ; der vare altsaa kun millioner tilbage, og der behøvedes endnu en millioner dertil. marineministeren forlangte til marinen og i særdeleshed til dampskibsarbeide millioner mere. marinens active styrke beløber sig til , officerer og søefolk. flaaden bestaaer af skibe, nemlig linieskibe, fregatter, corvetter, brigger og canonskonerter med kanoner samt transportskibe paa , tønder. j følge privat-efterretninger fra paris hedder det, at man befrygter en ikke fredelig afgjørelse af tvistighederne mellem engeland og amerika, paa grund af at præsidentens yttringer i budskabet i anledning af gjennemsøgelsesretten; staae i modsigelse med hr. peels parlamentariske erklæringer om samme gjenstand. fra algier havde man nogle foruroligende efi terretninger, foranlediget af abdel kader, som det igjenvar lykkedes mod enden af januar, at oprøre nogle j stammer mod de franske, og paa grund af det indtrufne regnveir, var saavel oberst st. arnoult, som general chargarnier, der vare udsendte mod ham, tvungne at vende tilbage. abdel kader vandt derved tid til at oprøre stammerne i boni-manaskar og kabylerne i tone; men nu operere hertugen af aumale og generalerne bugeaud og chargarnier imod i ham, saa at det bliver abdel kader umuligt at nærme sig paa mile. general bar, der var uddraget mod beni-menaskar eene, har mistet md. som kabylerne havde skaaret hovederne af.
|
non-fiction
| null |
thi_051310
|
de personer, der begik jndbrudstyveriet paa amtstuen i veile, ere nu ved et heldigt tilfælde opdagede og arresterede. de ere i tallet og skulle efter forlydende hidindtil have havt deres ophold paa landet. saasnart forhøret er sluttet, skal en nærmere efterretning meddeles. saameget glædeligere er denne opdagelse, som mistanken lettelig kunde være falden paa aldeles uskyldige personer.
|
non-fiction
| null |
thi_051314
|
j viborg fortsættes endnu forhørerne i falskmyntnersagen. en strømpevæversvend der af byen er i samme anledning i disse dage bleven arresteret. man kan ikke andet end beklage at fangerne ikke paa anden maade ere isolerede, end at folk udenfor straffeanstalten skulle kunne træde i forbindelse med dem.
|
non-fiction
| null |
thi_051317
|
engeland. fra london skrives under te febr., at det i de sidste uger lidte taktil søes paa menneskeliv og eiendom, er i handelsverdenen uden lige. j følge officielle efterretninger beløber det samtlige antal af de i den skrækkelige storm natten til den de januat forulykkede skibe sig til og hvorved mennesker have tilsat livet. af disse skibe strandede paa de engelske kyster. værdien af samtlige skibe og ladninger anslaaes til pd. sterl, hvoraf , pd. komme paa skibene og , paa ladningerne. de dage efter den de januar indtraf mod skibbrud, hvorved man anslaaer tabet til pd. sterl. hertil kommer det store tab paa skibe, som de sidste ugers stormende veir har frembragt, og hvorom daglig ny beretninger indløbe. det engelske blad globe, siger omlord broughams tale: "lorden har gjort sig til organ for den offentlige mening i engeland, men der gives ogsaa flere mænd i parlamentet, det ere ligesaa bered, som ham, til at lade den franske nation vederfares retfærdighed, endskjøndt de ikke ere tilbøielige til at smigre den!" mellem engeland og rusland er afsluttet og under te januar sidstleden ratificeret en handelstractat, hvorved begge nationers handelsskibe med hensyn til told og afgifter sættes paa lige fod.
|
non-fiction
| null |
thi_051339
|
spanien. fra madrid skrives under febr. at de fra barcelona indtrufne betænkelige efterretninger have foranlediget et cabinetsraad, hvori det skal være bleven besluttet at lade general seone beholde frie hænder, og at lade ham tage de forholdsregler mod rolighedsforstyrrerne, som han finder er nødvendigt. kun den forholdsregel, at staden er besat af batailloner militaire, og at mørsere ere opplantede paa fortet montzoup for i nodstilfælde at kunne bombardere staden, er i stand, til at forhindre et nyt oprer. flere anseete jndvaanere have nægtet at betale yderligere krigscontributioner og laaset deres døre, hvorpaa de militaire med magt sprængte dem; denne voldsomme opførsel forøger den almindelige forbittrelse. den de januar synes især sammenrottelserne at have været alvorlige, og officerer, der gik gjennem mængden, bleve mishandlede. er
|
non-fiction
| null |
thi_051342
|
det er det land, hvor qval forfødes, og hjertet først har evig roja, stirrer mod dets kyster henhvo har ei der en elsket ven?" af en nyere beretning i hr. avis fra ærøeskjøbing, af de de, erfarer man nu, at kirkenspecteur, clausen sammesteds dog omsider har beqvemmet sig til at lade ringe med byens klokker for den afdøde hertuginde; dog skeete dette ikke for den de januar, da man i landsbysognene næsten var færdig dermed, men saa fortsattes den ogsaa regelmæssig hver dag i de foreskrevne dage, indtil den ste febr. incl. - hr. assessor clausen har i et følgende nr. af f. bl. selv forklaret, som aarsag til hans tidligere vægring: at amtsforvalter v. holstein, uden foregaaende meddelelse til kirkenspecteuren, havde beordret ærøeskjøbings jndvaanere til, efter omgang, at sende mand op i taarnet, for uden videre omstændigheder at sætte sig i besiddelse af klokkerne og sætte dem i gang. lignende foranstaltning havde bemeldte amtsforvalter, ogsaa truffet i henseende til de øvrige kirker paa ærøe, og behagede derpaa saa sildigt at underrette assessor clausen derom, at det var den e umuligt, for landsbyklokkernes vedkommende at forhindre kaade drenge, drukkenbolter og lignende mennesker, som for bedst kjøb lade sig leie af de i ringning beordrede personer, fra, uden al tvivl, at kappes med hinanden om at svinge klokkerne høiest imod bjælkerne, beskadige dem og redskaberne m.m. derimod var det endnu betimeligt at stande dette uvæsen i ærøeskjøbing, for det tog sin begyndelse. forøvrigt beder hr. assessor clausen publikum, ei at troe den anonyme jndsender i hr. av., naar han kommer igjenuden navn; thi han er en løgner, han og endnu en, der blæser aanden i ham og er endnu værre vi kunne nu snart, hedder det fra ringkjøbing i byens avis, vente en forandring med posten paa routen af jyllands vestkyst, idet der, foruden de to tidligere brev- og pakkeposter, vil blive oprettet en brev- og personpost, saa vi altsaa herefter faae tre poster om ugen istedetfor for kun to. tillige skulle posterne befordres med fjedervogne, hvortil generalpostdirectionen har sendt tegningen.
|
non-fiction
| null |
thi_051345
|
no. . ao. . thisted, kongelig allernaadigst privilegerede amtsavis avertissementstidende, eller den nordcimbriske tilskuer. forsendes med brevposten overalt i danmark og hertugdømmerne. torsdagen den de junii. redigeres, trykkes og udgives i thisted af joh. s. lund. politik. (fortsat see d. bl. nr. .) jntet er sørgeligere end at see et land sønderslidt af borgerkrig og partieaand, og desværre har dette allerede i flere aar været tilfældet med det ulykkelige spanien, og dog gives der faa lande, som af himlen er begunstiget med et saa herligt clima, og hvis frodige jordbund kunne skjænke dets jndbyggere et saa rigt og overflødigt udkomme; men desværre, det synes som om en forbandelse hviler over dette ulykkelige land, i de sidste aar har det i høiere grad, end noget andet været hjemsøgt ved angreb fra uden og ved borgerkrige forinden. fra til rasede en forbittret kamp i alle provindser, engelændere og franskmænd gjorde spanien til en skueplads for deres tvistigheder og tabet af menneskeliv og eiendom i disse aar var umaadeligt. da ferdinand igjen besteeg sin throne og med glæde blev hilset af den hele nation, lovede han spanierne en constitution og afskaffelse af alle misbrug – men det havde aldrig været hans hensigt at opfylde disse forpligtelser; efter en lang kamp mod hans tyranie, tabte endelig folket og armeen taalmodigheden, stod op i masse og - bragte ham omsider som fange til cadix. frankerig, den gang spaniens onde genius, kom med en armee til hans understyttelse, og igjen oprettede despotismen. folkets aand var nu brudt, og indtil ferdinand af hans gemalinde blev bevæget til at forandre arvefølgen, hørtes ingen følelse af patriotisme, intet ønske om uafhængighed i hele spanien, og blev der undertiden gjort et forsøg paa at bringe kongen til at opfylde sine hellige løfter, bleve ophavsmændene undertrykte af militairmagt, fangne ved krigslist, og henrettede som de groveste misdædere. derpaa fulgte borgerkrigen, decreterne i durango, og blodbadene mellem carlisterne og de christinos. efter navnløse lidelser saae endelig folket en ende paa denne morderigske kamp, og nærede nu et haab om rolighed og fred under den milde og kloge espartero; men desværre, fremmede og forræddere i landet selv stiftede en opstand i catalonien, man udsaaede paa ny borgerkrigens sæd, og de ulykkelige følger deraf ere endnu ikke forvundne, men true med at blive uheldsbringende for spanien. og desværre er det ikke allene spanierne selv, som lide under denne tingenes sørgelige tilstand, men flere tusinde fremmede, som spaniens i de sidste aar bedre ordnede tilstand havde indgydt haab om at statscreditten igjen skulle oprettes og som derfor havde anvendt betydelige capitaler i spanien; men finde sig nu skuffede i deres forventning, og mange henslæbe deres liv i armod og trang. og hvad er skyld i, at factioner sønderslide europas skjønneste land, tildeels spanierne selv, vandte til i fortiden at vandre i fanatismens og despotismens lænker, have de siden disse faldt, viist sig som børn, man slipper af ledebaandet, frihedens straaleglands har blændet dem, de indsee ikke at al frihed maae være begrændset af en liberal og viis lovgivning, og at lovens overholdelse er den eeneste beskyttelse for personer og eiendomme, de ville alle være herrer, og derved avles anarchie og indbyrdes uenighed; hertil kommer ogsaa, at enkelte provindser, saasom de baskiske, ere i besiddelse af adskillige forældede rettigheder, eller fueros, der aldeles ikke passe eller kunne bestaae i forening med de øvrige jnstitutioner i riget; espartero har været nødsaget til noget at indskrænke disse, og herover er beboerne i hine provindser misfornøiet, uden dog dertil at have grund, da regenten kun kan tage hensyn til det heles vel. der er kun et hjelpemiddel for spaniens held, det er enighed og patriotisme hos dets beboere; hvis de ikke selv ville bevare deres frihed og uafhængighed, og slutte sig til espartero, istedetfor at lytte til fremmede partiegiengere saa ville der igjen blive despotismens slaver; kun deres egen kraft kan bevare dem foren saadan skjebne. den urolige stemning som forøieblikket hersker i spanien, er frembragt, ved det seneste bombardement i barcelona og de strænge forholdsregler, som regenten var nødt til at anvende, der, for at dæmpe opstanden, og ved ministeriets lopes's fald; for at smigre folket, havde ministeriet forlangt at regentens egen livgarde, skulle opløses, og at zurbano og en andengeneral skulle afskediges; da disse med hensyn til forholdsreglerne i catalonien havde handlet efter ordre, nægtede regenten dette, og nu tog ministeriet dets afskeed; heraf, opstod den sidste stormende session i de spanske deputeredeskammer, og desværre meldes der nu under de mai at staden, zaragossa er i fuld opstand, authoriteterne, linietropperne og nationalgarden have i forening udstædt et manifest, hvori der fordres ministeriet lopes's jgienindsættelse, og emissairer vare ankomne fra zaragossa til barcelona for at fastsætte forholdsreglerne med anthoriteterne; provindserne catalonien og arragonien forlange ved deres deputerede, at esparterosregentskab strax ophører, og at dronning jsabellan erklæres for fuldmyndig; mange rige familier have allerede forladt barcelona og ere flygtede til frankerig. authoriteterne i barcelona skulle have lyst til at følge zaragossas erempel, men ville ikke først give impulsen, en stor masse mennesker havde forsamlet sig paa ramblapladsen, og den første alcalde havde talet til mængden, og sagt, at en af cataloniens deputerede hr. prim befandt sig for øieblikket i provindsen for at organisere md. til forsvar som det hedder, for landets rettigheder." madrid var derimod endnu alting roligt. redactionen har i nr. omtalt den urolige stemning der hersker i jrland og misfornøielsen med det nærværende. peelske ministerium; der meldes nu fra dubling under de mai at fredsdommere, hvoriblandt agitatoren hr. o'connell selv, ere for deeltagelse i repealforsamlingen afsatte fra deres embede. j corkt blev det forgangen, søndag tilladt de protestantiske soldater at besøge, kirken, men de catholske maatte derimod forblive inderes caserne. dette har opvakt megen misfornøielse; hvorfor ogsaa tropper paa tropper sendes til jrland, paa grund af den der herskende oprørte stemning; i de sidste dage vare fra tower og woolwich, geværer og betydelige krigforraad af alle slags befordrede til dette land. paa flere steder i europa begynder man at blive urolig over den vending den russiske politik tager, man klager i ungarn over den jndflydelse den udøver paa fyrstendømmene, og over den begunstigelse, der vises den græske religions bekjendere, fra østereussen doleres under te mai over at den russiske regjering søger i de russiske østersøiske provindser, med hensyn til sprog, nationalitet og religion, ligesom i polen, at indføre et amalgamationssystem og at gjøre alting saa russisk som muligt. køllner zeitung paastaaer, at den tydske befolkning i derøstersøiske provindser høre til den russiske krones meestelovale undersaattere, og fra dem haver først cultur og civilisation udbredt sig til rusland; authoriteter og diplomater ere deres lærlinge, og selv for tiden beklæde tydskere den høieste værdighed i staten. de tydske blive opofrede fortet system, som en russisk skribentebetegner saaledes: "rusland, maae kjempe saalænge til at det bliver een magt, en religion, en nation!" at de tydske i de russiske østersøiske provindser sætte en passiv, men energisk modstand mod paatvingelsen af disse russificerende tendentser er naturligt; men man kan heller ikke forundre sig over at den russiske regjering søger at unificere alt; thi som bekjendt bestaaer det russiske riges svageste side i forskjelligheden af det mange diverse folkeslag, der adlyde det russiske zepter, og i deres heterogene anskuelser, sæder og skikke. keiseren, der vil sit folks vel, har flere gange forsøgt paa at ophæve livegenskabet, eller i det mindste at skaffe bønderne en større frihed; men deels staaer den simple russer paa et saa lavt culturtrin, at overgangen til en friere tilstand, maae gaaer langsommere fremad, og deels har han den alt for mægtige russiske adel imod sig, der med sine store jordeiendomme og flere tusinde livegne betragtersig selv, som en stat i staten, heraf opstod de sidste uroligheder i de russiske garderegimenter i petersburg. vare jndvaanerne af de russisk østersøiske provindser, som med hensyn til russerne staae paa et saa høit culturtrin, een nation, og af samme religion som russerne, ville keiseren eller regjeringen til sine velgjørende planers udførelse findenet styttepunkt hos dem, men de betragter sig nu, som et særskilt folk, og tage, som en følge deraf ingen deel i dennegentlige russiske nations vel og vee; heraf seer man en vægtig grundmere for regjeringen til at forene dem med rusland. (redacteuren.)
|
non-fiction
| null |
thi_052462
|
indenlandsk. ved udnævnelsen af den nuværende nederlandske consul i kjøbenhavn, har hans majestæt kongen af nederlandene, besluttet at fastsætte en partiel forandring i henseende til grændserne for de nederlandske consulater i helsingør og kjøbenhavn underlagte districter, saaledes, at for fremtiden hele kongeriget danmark, med undtagelse af staden kjøbenhavn og hertugdommerne slesvig og holsteen, skal sortere under det nederlandske consulat i helsingør, hvorimod det nederlandske consulat i kjøbenhavnaalene indskrænkes til selve staden kjøbenhavn.
|
non-fiction
| null |
thi_052463
|
at jeg er flyttet fra gjørtlermester fuglsang, paa storegade og boer nu ved siden af hr. skovplanteur dyhr ved indgangen til plantagen, bekjendtgjøres herved for mine ærede kunder og andre som ville forunde mig deres arbeide. thisted, den de juni . n. møller, skrædermester. no. . ao. . thisted, kongelig allernaadigst privilegerede avertissementstidende, amtsavis. eller den uordcimbriske tilskuer. forsendes med brevposten overalt i danmark og hertugdømmerne. torsdagen den de junii. redigeres, trykkes og udgives i thisted af joh. s. lund. politik. (fortsat see d. bl. nr. .) jntet er sørgeligere end at see et land sønderslidt af borgerkrig og partieaand, og desværre har dette allerede i flere aar været tilfældet med det ulykkelige spanien, og dog gives der faa lande, som af himlen er begunstiget med et saa herligt clima, og hvis frodige jordbund kunne skjænke dets jndbyggere et saarigt og overflødigt udkomme; men desværre, det synes som om en forbandelse hviler over dette ulykkelige land, i de sidste aar har det i høiere grad, end noget andet været hjemsøgt ved angreb fra uden og ved borgerkrige forinden. fra til rasede en forbittret kamp i alle provindser, engelændere og franskmænd gjorde spanien til en skueplads for deres tvistigheder og tabet af menneskeliv og eiendom i disse aar var umaadeligt. da ferdinand igjen besteeg sin throne og med glæde blev hilset af den hele nation, lovede han spanierne en constitution og afskaffelse af alle misbrug – men det havde aldrig været hans hensigt at opfylde disse forpligtelser; efter en lang kamp mod hans tyranie, tabte endelig folket og armeen taalmodigheden, stod op i masse og - bragte ham omsider som fange til cadix. frankerig, den gang spaniens onde genius, kom med en armee til hans understyttelse, og igjen oprettede despotismen. folkets aand var nu brudt, og indtil ferdinand af hans gemalinde blev bevæget til at forandre arvefølgen, hørtes ingen følelse af patriotisme, intet ønske om uafhængighed i hele spanien, og blev der undertiden gjort et forsøg paa at bringe kongen til at opfylde sine hellige løfter, bleve ophavsmændene undertrykte af militairmagt, fangne ved krigslist, og henrettede som de groveste misdædere. derpaa fulgte borgerkrigen, decreterne i durango, og blodbadene mellem carlisterne og de christinos. efter navnløse lidelser saae endelig folket en ende paa denne morderigske kamp, og nærede nu et haab om rolighed og fred under den mili de og kloge espartero; men desværre, fremmede og forræddere i landet selv stiftede en opstand i catalonien, man udsaaede paa ny borgerkrigens sæd, og de ulykkelige følger deraf i ere endnu ikke forvundne, men true med at blive uheldsbringende for spanien. og desværre er det ikke allene spanierne selv, som lide under denne tingenes sørgelige tilstand, men flere tusinde fremmede, som spaniens i de sidste aar bedre ordnede tilstand havde indgydt haab om at statscreditten igjen skulle oprettes og som derfor havde anvendt betydelige capitaler i spanien; men finde sig nu skuffede i deres forventning, og mange henslæbe deres liv i armod og trang. og hvad er skyld i, at factioner sønderslide europas skjønneste land? tildeels spanierne selv vandte til i fortiden at vandre i fanatismens og despotismens lænker, have de siden disse faldt, viist sig som børn, man slipper af ledebaandet, frihedens straaleglands har blændet dem, de indsee ikke at al frihed maae være begrændset af en liberal og viis lovgivning, og at lovens overholdelse er den eeneste beskyttelse for personer og eiendomme, de ville alle være herrer, og derved avles anarchie og indbyrdes uenighed; hertil kommer ogsaa, at enkelte provindser, saasom de baskiske, ere i besiddelse af adskillige forældede rettigheder, eller fueros, der aldeles ikke passe eller kunne bestaae i forening med de øvrige jnstitutioner i riget; espartero har været nødsaget til noget at indskrænke disse, og herover er beboerne i hine provindser misfornøiet, uden dog dertil at have grund, da regenten kun kan tage hensyn til det heles vel. der er kun et hjelpemiddel for spaniens held, det er enighed og vatriotisme hos dets beboere; hvis de ikke selv ville bevare deres frihed og uafhængighed, og slutte sig til espartere, istedetfor at lytte til fremmede partiegjengere saa ville de igjen blive despotismens slaver; kun deres egen kraft kan bevare dem for en saadan skjebne. den urolige stemning som forøieblikket hersker i spanien, er frembragt ved det seneste bombardement i barcelona og de strænge forholdsregler, som regenten var nødt til at anvende der, for at dæmpe opstanden, og ved ministeriet lopes's fald; for at smigre folket, havde ministeriet forlangt at regentens egen livgarde skulle opløses, og at zurbano og en anden general skulle afskediges; da disse med hensyn til forholdsreglerne i catalonien havde handletefter ordre, nægtede regenten dette, og nu tog ministeriet dets afskeed; heraf opstod den sidste stormende session i de spanske deputeredeskammer, og desværre meldes der nu under de mai at staden zaragossa er i fuld opstand, authoriteterne, linietropperne og nationalgarden have i forening udstædt et manifest, hvori der fordres ministeriet lopes's jgienindsættelse, og emissairer vare ankomne fra zaragossa til barcelona for at fastsætte forholdsreglerne med authoriteterne; provindserne catalonien og arragonien forlange ved deres deputerede, at esparterosregentskab strax ophører, og af dronning jsabella erklæres for fuldmyndig; mange rige familier have allerede forladt barcelona og ere flygtede til frankerig. authoriteterne i barcelona skulle have lyst til at følge zaragossas exempel, men ville ikke først give impulsen, en stor masse mennesker havde forsamlet sig paa ramblapladsen, og den første alcalde havde talet til mængden, og sagt, at en af cataloniens depuderede hr. prim befandt sig for øieblikket i provindsen for at organisere md. til forsvar som det hedder, for landets rettigheder." madrid var derimod endnu alting roligt. redactionen har i nr. omtalt den urolige stemning der hersker i jrland og misfornøielsen med det nærværende peelske ministerium; der meldes nu fra dublin under de mai at .
|
non-fiction
| null |
thi_052473
|
udlandet. politik, (fortsættelse.) den politiske oversigt sluttede sidst med en opgivelse af aarsagerne til urolighederne i bøhmen, og den forfølgelse jøderne der ere underkastede, nemlig ved de catholske jndvaaneres fanatisme. gaae vi til jødernes tilstand i bøhmen og flere catholske lande, da staae de paa et yderst lavt cultultrinog kunne ogsaa umulig hæve sig i denne retning, da de ere aldeles undertrykt af den øvrige folkemasse; indsluttede i egne statsqvarterer, berøvede al omgang med den mere dannede befolkning, er det umulig for dem at gaae frem ad, de nyde ikke den beskyttelse af regjeringen, og lovene, som forholdsmessig tilkommer dem, som contribuerende jndvaanere i staten; kun der, hvor mosaiten amalgamerer sig med de øvrige jndvaanere i en stat, hvor han har fælles jnteresse med landets øvrige jndvaanere blandt en fordomsfrie befolkning, der nyder han sikkerhed for personer og eiendomme. jmidlertid vil man dog paastaae, at i selve prag skal ikke religiøse fordomme være saameget skyld i hadet mod jøderne, som det brug enkelte mosaitiske handelshuse gjøre af deres penge, hvilke i det de vise deres egne troesbekjendere tilsidesættelse, udøve uforsigtigen en slags pengeovermagt, og have derved fornylig opvakt en art pengecrisis, hvilket har vakt almindelig uvillie, og hvorfor man havde hævnet sig paa en vis mosaitisk millionair ved at sende ham trudselsbreve, forøvrigt har man nu, efterat man har concentreret en troppemasse af md. i og omkring prag, bragt orden og rolighed tilveie. – fra den tydske forbundsforsamling hører man i den senere tid kun lidet, hvilket stedse er et beviis paa tydsklands indre rolighed. det er ikke efter de gode preusseres ønske, at det ny cartel er igjen afsluttet med rusland, i preussen er i de senere aar russerne blevne meget upopulaire, især paa grund af den strænge toldsværring paa grændsen, og det piquanterie, der hersker mellem begge nationer; denne stemning giver sig luft i de offentlige blade. ligesom en reisende beskriver wienerne for galante, forekommende mod den fremmede, men tillige forstore epicuræere, hvorfor den almindelige conversation i wien er allerede kl. om formiddagen "lieber freund woessen ste zu mittagesaaledes ere preusserne militair stive, og hvad franskmændene kalder noget grossiere eller plumpe; saaledes fortæller jtzehoer wochenblatt en meget comisk begivenhed under keiseren af ruslands sidste ophold i berlin. keiseren spadserede civilklædt og incognito paa gaden, da han fik øie paa en landeværnsuniform, han ikke forhavde seet, han gik da hen til landeværnsmanden og spurgte: "af hvilket regiment." "hvad kommer det ham ved, lød svaret. keiseren. glemte sit jncognito, foer op, og sagde med et vredt blik til manden: "karl, veed du, at jeg er keiseren af rusland." "gratulerer!" svarede landeværnsmanden ganske tørt, lagde haanden paa feldthuen og gik sin vei. - førend jeg forlader tydskland, kan jeg ikke undlade at berøre en gjenstand, som overalt det opvækker megen bekymring, nemlig at jesuitismen der er i saa betydelig tiltagende, i en artikkel fra berlin af de juli skrives der: "naar jesuitordenens bestræbelser ogsaa drives med saa stor forsigtighed, at man maae mere ahne end paapege dens sammenhæng, saa seer man dog af flere ting et sikkert beviis for, at vi befinde os midt i en jesuitisk reaction, og man troer at den lærde professor jourdans skjæbne, der for politiske forseelser bliver saa haardt behandlet, er en følge af hans skrift om jesuitterne og jesuitismen. jourdan paastaaer i dette værk, at jesuitterne og de vietistiske forsamlinger paa flere steder staae i nøie forbindelse sammen, de arbeide begge til et maal: obscurantisme, pietisme og servilisme, og mærkeligt er det, at den bekiendte fru v. krudener, der vandrede ad civilisationens bivere, for at prædike bod, havde en hemmelig jesuit keller til hendes liturg.
|
non-fiction
| null |
thi_056701
|
indenlandse. stænderforsamlingen i roeskilde er, som tidligere sagt, sluttet: i selve kong roars by med et gilde hos den kgl. commissarius, og i kjøbenhavn med sang af studenter udenfor præsidentens, hr. clavsens vinduer. med bittre følelser see vist mange hen til nogle af forsamlingens forhandlinger og forundre sig over det jldebefindende, det slette lune, den arrighed, der stundom monne have været at spore hos flere af kongens og nationens udkaarede. j denne avis kan der virkelig ikke optages den yppige fylde af forhandlingerne, der i andre rummelige blade sluges, men denne avis maa indskrænke sig til engang imellem at løfte teppet op og lade sine læsere ligeind i salen. velan da kommer hid! her gives en stor forestilling i landbosagen. j dette stykke ere personerne ikke dis og ikke dus, men platud js. etatsraad neergaard giver kammerraad drewsen og procurator balthasar christensen dygtigt paa hovedet, fordi de ere saakaldte bondevenner." etatsraadens argumentationer ere naturligviis slaaende. præsidenten: "der er en erindring, hvortil jeg finder anledning paa det nærværende standpunct af sagen. jeg vil bede den optaget som en henstilling, hvortil jeg finder mig opfordret ved det jndtryk, som de stedfundne forhandlinger have gjort paa mig, der har maattet følge dem fra først til sidst. hvad jeg ønskede at henstille er: om ikke i hele denne sags forhandlinger, saavel de foreløbige som de der ere paany optagne, en polemik imod to enkelte medlemmer af forsamlingen, som endog er gaaet ind paa og har dvælet ved deres virken og færd udenfor denne sal, har spillet en større rulle end nødvendigt og ønskeligt for forsamlingen. j alle tilfælde troer jeg, at der er bleven sagt saameget i denne retning af saamange, ja, at saameget er gjentaget saamange gange at jeg ikke troer, at noget nyt eller yderligere i saa henseende kan blive fremført, og jeg skulde derfor ansee det ønskeligt, om den tilbagestaaende deel af forhandlingerne lod dette gebeet uberørt, og henholdt sig til selve den i og for sig allerede omfattende og vanskelige sag, saaledes som den foreligger concentreret i committeens jndstillinger og de fremsatte amendements. (forts.) (hr. av.) jfølge hamb. corr. skal slottet bernstorff, som kongen havde kjøbt til sommeropholdsted for den afdøde storfyrstinde alerandra, og hvis elegante jndretning allerede blev fuldendt i løbet af sidste sommer, nu være bestemt til sommer-ophold for deres maj. kongen og dronningen, medens sorgenfri skal underkastes en fuldstændig reparation. kronprindsessen vil ikke vende tilbage i denne vinter til danmark, og befinder sig vedvarende i en lidende tilstand, der vel turde egne sig til bekymringer.
|
non-fiction
| null |
thi_058207
|
indenlandse. under de juni har hs. maj. kongen benaadet efterfølgende med ordens- og hæderstegn; med dannebrogsmændenes hæderstegn, storkors af dannebrogordenen: g. h. løvenstern, kherre, generalmajor, overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister ved det østerrigske hof. med dannebrogsmændenes hæderstegn, følgende commandeurer af dannebrogordenen: c. w. coopmanns, kberre, charge d'affaires ved det belgiske hof; h. s. greve af knuth, amtmiover frederiksborg amt; c. a. bluhme, directeurfor gen. toldk., og com. coll. med commandeurforset af dannebrogordenen: hr. grev bille-brahe, kberre, charge d'affaires ved det nederlandske hof, r. af d.; s. c. v. krog, kherre, oberst commandeur for te lin-jnf. bataill., r. af d. og dom.; l. ni scheel, kberre, amtmand over gottorf, og hütten amter, r. af dr. og drind.; c. f. v. moltke, kherre gen maj., commandeur for die jnf. brigade, r. af d. og dom.; h. s. v. castenschiold, kherre, gen. maj., combr. for den cav. brigade, r. af d. og dom.; c. s. h. v. bauditz; gen. major, chef for art. brigaden, r. af dr.; j. h. c. stellwagen, conferentst., assessor i høiesteret, r. af dr. og dom.; l. f. fog, conferentsr., medlem af directionen for statsgjælden og den synkende fond; r. af d. og dom.; m. lütken, commandeur i søetaten, r. af d. og dom.; a. c. gierlew, legationsraad. generalconful i norge; rd. af d. og dom.; n. fogtmann, dr. vil., biskop over aalborg stift, r. af d. og dom. med dannebrogsmændenes hæderstegn, følgende riddere af dannebrogorden: c. h. hauch, kr., medlem af direct for statsgie og den synkende fond; f. poulsen, khm., hofjægermester, overførster ved de frederiksborgske, kronborgske og hirschholmske skovdistricter; h. c. v. krog, kmbr., hofjægermester, forst= og jægermester i det slesv. forst- og jagtdistr.; w. v. diring, kmhr., oberst, præses i remontecom.; g. h. monrad, kmhr., postdirecteur; f. f. v. tillisch kmhr., stiftamt, over aalborg stift, amtmand over aalborg amt, fung. cabinetssecret, hos h. m. kongen; j. c. v. hagemann, oberst, com. for te linjnf. bat.; c. p. v. astrup, oberst, com. for te drag. reg.; g. l. w. h. v. seyffarth, oberst, com. for de lin-jnf. bat.; h. b. thomsen, comecapt. i søetaten; h. b. dablerup, com-capt. i søetaten; c. a. holmer, justitsr., bureauchef i statssecretariatet for naadessager; h. ascheboug, capt. i søetaten; v. v. seidelin, consistorialraad, provst for vaag og vends herreder, sognepræst til dreslette mod. i fyen. med ridderkorset af danvebrogordenen: m. c. f. v. holstein, kmhr., oberste lieutenant, com. for ste drag. reg.; p. b. scavenius til gjørsløv, kmbr.; c. sehested, juel til ravnhold, kmhr., ritmester; j. c. d. u. baron dirckink=holmfeldt, c. m. rottbøll, assessor i høiesteret; f. c. frisch, gen krigscommissair, søe og landkrigscommissair i det ste sjæll. distr.; c. ployen, amtmid, over færøerne tillige comd.; c. w. haagen, etatsraad, bank-directeur; j. w. v. wickede, kikr., oberstlieutenant comind. for de lin intebat.; c. h. d. v. fabricius, oberstlieutenant a la suite i armeen; c. r. v. vdigt, kikr., ritmester i te dragonregiment; j. f. a. v. leth, kikr. ritmester i te dragonregiment; c. d. v. hegermanns lindencrone, kammerjunker ritmester i gardehusardivisionen; w. h. v. krag, kikr. secretair i det kongl. dept. for de udenlandske sager; c. otto, dr. med, proft, ordinarius ved kbhvits. universitet; c. f. a. wachs, justitsraad, contoirchef under gen, commissariatcollegiummet; c. f. seegers, justitsraad, contoirchef under gen. commiss. coll.; c. n. david, prof., raadmand i kbhvn.; c. c. scharling. dr. theol., prof. ordinarius ved kjøbenhavns universitet; j. f. a. clemmentsen, justitsraad, cabinetssecretair hos hs. k. h. prinds frederik ferdinand; c. l. l. harboe, commandeurcapitain, commandant i nyboder; j. f. freund, justitsraad, myntmester; j. uv. brechwoldt, maj. i ark brigaden; j. h. v. styrup, major i det jægercorps; j. f. paludan, major i de linienfanteribataillion; j. f. l. v. kaufmann, major i de jægereveps; s. j. v. ukke; major i te dragonregiment; j. c. hauch, dr. phil., lector ved sorøe academie; h. p. svitzer, stiftsprovst i fyens stift, sognepræst til st. knudskirke i odense; g. g. salicath, provst i slagelse; herred, sognepræst i slagelse; o. j. freuchen, provst for fatøe, bæverskovs stevns herreder, sognepræst for faxøe; j. p. h. beck; provst for arts og løve herreder, sognepræst til uby; j. l. dreier, prof., dr. med første hofmedicus; n. c. l. abrahams, mag. artium professor ved kjøbenhavns universitet; c. l. foss, dr. med. hoftandlægge; m. rørby. professor ved academiet for de skjønne kunster; j. p. trap, canceltraad, fuldmægtig i cabinetssecretariat: u. c. f. aagaard, kammer, amtsforvalter for thisted amtstuedistrict; j. c. qvistgaard, consistorialraad, sognepræst til agerup og kirkerup. (fortsættes.) de nordiske studenter i kjøbenhavn, om banketten i tirsdags aftes i christiansborgs ridehuus beretter fædrelandet følgende: dette store, fra concerter publikum velbekjendte, men med sine nogne, kalkede vægge byggelige rum, var forvandlet til en mægtig løvsal. grønt skjulte galleriet, hvor musikken var placeret, men som forøvrigt stod tomt, hvilket var en udtrykkelig betingelse for tilladelse til husets benyttelse. det grønne aabnede sig imidlertid. grotter paa hver side i hvilke røde, røde og hvide, og gule vaabenskjolde vare anbragte, i hvert af disse læstes navnet paa en mand af eet af de tre folk, som i den nyere tid har bidraget til deres ydre anseelse og indre udvikling; saaledes f. ex. af svenske: geiser, atterbom, tegner, berzelius, bystrøm, thore petre osv., af norske hermann, wedel-jarlsberg, schulz, sverdrup, j. aal, dahl. h. fosse ofve, af danske thorwaldsen, oehlenschlager, grundtvig, rask, schouw, clausen, ofv. ovenover disse skjolde var udenpaa det skjulte galleri anbragt et lige antal lignende skjolde med navnene af fortidens navnkundige, som af svenske gustav wasa, gustav adolph. carl xii, gustav iii, linne, sergel, af norske hakon adelsten, tordenskjold, holberg, anna colbiørnsen, af danske margrethe, niels ebbesen, griffenfeldt, niels juel, ewald osv. husets nederste endevæg, lige over for den kongelige loge, skjultes af en malet klippedecoration, der sluttedes af rødt drapperi, ovenver hvilket de flag varede. den øverste endevægdækkedes af en skovdecoration, ligeledes omgiven af rødt drapper, over hvilket store skjolde, hveri med sin af de nordiske løver, skjulke den kongelige loge. ligeoverfor hovedingangen fra ridebanen var langs væggen anbragt en pyramide af levende blomster, roser, camellier, levkoyer og andre, der steg lige op til galleriet. foran denne var talerstolen anbragt, drapperet med hermelin og guldbræmmet purpur, foden og trappen skjult af orangetræer. bissens apollo og minerva stode paa hver sin sideaf talerstolen. belysningen bestod i kroner, derhængte fra loftet og vare forbundne med hinanden ved tykke, grønne guirlander, og desuden i tvende rader matte lamper, anbragte langs gallerierne, samt i uhyre candblabrer, der vare dannede af de tre i husets midte staaende stolper, ombundne med grønt, hvorunder hver af de tre nationers farver. kl. a aabnedes porten, og det uendelig lange togdrog fra ridebanen af, under en af den brigades musikcorps udført festlig marsch, derind og rundtom de borde, der bare anretningen, indtil det store rum omsider næsten fyldtes deraf. festens deeltagere udgjorde ikke mindre end henimod mand, hvoraf naturligviis studenter, de fremmede og vore egne, udgjorde hovedsummen, men blandt hvilke dog beller ikke de andre stænder savnede repræsentanter. foruden samtlige universitetets lærere og borgerrepræsentanterne, vare næmlig mange forskjellige autoriteter og embedsmænd, digtere, skuespillere, musikere og kunstnere, hvis velvillige bistand man enten havde nydt ved denne leilighed eller som man vilde vise opmærksomhed, indbudte, saaledes f. ex. ikke blot flere af kunstacademiets bestyrere, forstanderne for de offentlige samlinger, men ogsaa et medlem af saagodtsom alle regjeringscollegier, naturligviis med undtagelse af cancellierne; commandanten og et par af hoffets høieste embedsmænd.
|
non-fiction
| null |
thi_060016
|
(jndsendt.) ved det løverdagen den de d. m. afholdte møde i nykjøbing af medlemmerne i mors landoeconomiske selskab, blev først af bestyrelsen uddeelt præmier til huusmænd, som drive deres jorder med egne fæekreaturer; hvortil havde meldt sig concurrenter, hvoraf: fik ste præmie a rbd. og den præmie a rbd.; de de andre fandtes at have bestilt forlidet. til præmie for træplantning meldte sig concurrenter, og tilfaldt ste præmie rbd. jesper jensen i tøving og den pr. rbd. mads pedersen i solberg; den die fandtes ei avalificeret dertil. - for at kunne see præmie for nævnte pløining, var foreviist attest fra de forskjellige sogneforstanderskaber, og arbeidet forud taget i øiesyn af flere af bestyrelsens medlemmer. samme maade var anvendt paa træplantningen; at denne maatte tiltage var overmaade ønskeligt, hvorhos det vel heller ikke var uhensigtsmessigt, at der udsattes præmier til uddeling imellem de mindre gaardbrugere og huusmænd, alene for at lade deres jordlodder indgrøvte, thi ved træplantning og hegn, som yde læ, i forening med et forbedret agerbrug vil det snart vise sig, at høsten paa vore agre vil komme til at ligne andre gode egne og talen om det vanskelige clima derved ophøre. herefter begyndte dyrskuet, hvorved af bestyrelsen, var valgt til dommere: godseier gjedde til glomstrup, gaardmændene mads jensen i hvidberg og peder christian clausen i veierslev, sognefoged og gaardmand niels vestergaard i alsted, og gaardmand mikkel frøslev i tøving, samt som suppleant gaard- og tiendreier jens larsen, i flade. hvorvidt det kunde være rigtigere, at forsamlingen ud af deres midte paa selve dagen valgte dommere, ville vi overlade til bedre bedømmelse; det forekommer os at være en friere maade. ved dyreskuet præsenteredes: . eetaarige hingstplage, som skulde forblive et aar i landet til nærmere bedømmelse som antagelige bestellere, mod ste præmie af rbd tilhver, som tilfaldt en blankbrun, tilhørende jens søndergaards enke i aannerup; en mørkbrunn, tilb. niels vestergaard i alsted, og en sort tilh. chr. krogh i liørslev. flere fandtes ikke qvalificerede, endskjøndt der var bestemt præmie til plage. . beskelere fra til aar, hvoraf et føltilhørende peder mikkelsen i jørsbye, tilkjendtes ste præmie rbd., og en mørkebruun af mikkel overgaard i elsøe die præmie rbd. den præmie blev ei udgivet, da de ei fandtes qvalificerede dertil, og een kunde ingen præmie erholde fordi den sidste efteraar modtog samme af thisted, amts selskab. med de de som tildeeltes præmie vare dommerne ei heller saa ganske tilfredse, og kuns paa motion af bestyrelsen og flere af selskabets medlemmer, som ønskede, til opmuntring i fremtiden, at præmierne ei det første aar skulde tilbageholdes, naar der var nogenlunde rimelighed for udgivelsen, bestemte dommerne til at indbrænde de nævnte hingster med selskabets mærke. . hopper med føl, hvoraf en blankbruun, aar, tilh. hans vestergaard i alsted tilkjendtes ste præmie rbd., fire den pr. a rbd., fire die præmie a rbd., fire de pr. a rbd., tilb. forskjellige eiere. præmier vare bestemte til uddeling, men hoppe blev tilbagetrukken fordi den forud havde modtaget præmie, og de øvrige fandtes ei qvalificerede. tyre af forskjellig alder, hvoraf tvende tilkjendtes ste præmie a rbd. tilhørende anders houmøller i outrup og jens tøfting i sundbye; een den pr. rbd., een die pr. rbd., een de pr. rbd., een te pr. rbd., ialt (fortsættes.) præmier.
|
non-fiction
| null |
thi_060324
|
at det har behaget det algode forsyn ved em stille og rolig død at hjemkalde vor elskelige moder mærthe hagensen fød koldkiær i hendes alders de aar, bekjendtgjøres herved sørgeligst for fraværemmeslægt og venner. wuttergaard paa morsøe den de aug. . a. hagensen. skuespil i thisted, tirsdagen den de august (til benefice for hr. og mad. petersen. dronningen paa sexten aar, drama i acter af bayard; oversat af h. c. andersen, derefter: et eventyr i rosenborg have, vaudeville i act, af professor heiberg. onsdagen den de august opføres, tante og niece, nyt lystspil i act af görner; derefter, emilie i præstegaarden, (fortsættelse af "emilies hjertebanken), vaudevillemonoslog, til slutning (efter fleres forlangende) doctor ronin, lystspil i act af jules premarey. fredagen den de (sidste forestilling). den forlorne søn, skuespil i act af scribe og camille; derefter, jovial, retsbetjent og poet, lystspil med sang i acter, efter det franske til slutning: tre koner og dog ikke gift, lystspil i act, frit bearbeidet efter det tydske af carl pallesen. j. müller.
|
non-fiction
| null |
thi_060596
|
de politiske udenlandske tildragelser ere for øieblikket ikke saa vigtige, at de kunne synderlig fængste læsernes opmærksomhed; et lille raisonnement vil derfor ikke være uvelkommen. vi ville først begynde med ruslands politik, der synes i den senere tid af være mere henvendt paa de europæiske tildragelsergang end paa caucasus. som en politisk demonstration maa man betragte, den masse af russiske krigsskibe, som mod slutningen af forrige maaned manøvrerede i den botniske bugt; alene / miil fra kronstadt laae en russisk flaade paa krigskibe foruden ligesaa mange seilfærdige skibe i kronstads havn samt mindre flaadeafdelinger og enkelte større og mindre krigskibe og armerede dampskibe, der sværmede omi bugten paa samme tid som den svenske norske eskadre med den svenske prinds oscar inden bordemanøyrerede der. de svenske blade sige: "den russiske keiser har uddeelt en deel ordenstjerner til officererne paa hvor flaade, og paa samme tid viist dem en formiddabel og veløvet flaade, ligesom om han vilde sige vælg!" dette sidste forklarer sig let, naar deer sandhed, hvad man i almindelighed paastaaer, af kong oscar ikke skal være i en saa høi grad russiskfindet som hans salig afdøde fader; man paastaaer, at sverrigs nuværende konge erkjender savnet af storhertugdømmet finland, som med rette for afstaaelsen, bar navnet af sverrigs spisekammer, da det i tilfælde af en krig maa være forbunden med vanskeligheder, at proviantere sverrig og norge. paa den anden side er en politisk demonstration med en mægtig russisk flaade ikke uvigtig med hensyn til de nærværende disferencer mellem danmark og hertugdømmerne. keiser nicolaus skal have yttret, at den russiske regjering ikke for tiden fandt sig foranlediget til at indblande sig i de slesvig-holsteenske anliggender, og hvem erindrer ikke den yttring i vor ophøiede konges brev: "derimod er det af fornævnte undersøgelse fremgaaet, at der med hensyn til enkelte deele af hertugdømmet holsteen ere forhold tilstede, som hindre os fra med samme bestemthed, at kunne udtale os om samtlige vore kongelige arvesuccessorers arveret til dette hertugdømme!" den russiske regjerings politik har stedse været strængroyalistisk findet, den var stedse en hader af revolutionaire bevægelser, men den har tillige udmærket sig ved en nøiagtig overholdelse af alle bestaaende tractater og conventioner; den ville derfor ikke understøtte et tydske parties ulovmedholdelige bestræbelser i hertugdømmerne; men snarere ved en demonstration understøtte den danske regjering. med hensyn til ruslands politik i kongeriget polen, da synes den at have taget en libe ralere en meere pacificerende vending, et mildere regjeringsystem er der antaget, og det rygte som over alt er udbredt i polen, at en russisk storfyrste skulle bestige den polske throne og regjere polen under navnaf et særskilt kongerige, der dog i visse henseender stod i forbindelse med rusland, smigrer polakkernes egenkjærlighed. det andet mægtige rige, der ikke har en ringe jndflydelse paa de europæiske politik, er østerigden gamle gode de an alting gik snorret efter den metternichske politik, er forbi, og det østerrigske cabinet har dets særdeles opmærksomhed henvendt paa jtalien og paa dets oprørske galiziske undersaattere. under den afdøde pave skal gjentagne anmodninger have fundet sted fra det østerrigske hof om at antage en meere med tidsaandens krav svarende regjeringsbestyrelse; den nærværende pave har nu betraadt denne bane, og nu skrives der fra wien, at de ny pavelige reformer og administrationsforandringer have vakt megen opsigt, og der skal være frygt for schweitsertroppernes afskedigelse af den pavelige tjeneste, det hedder fordi man antager at pavens hensigt ikke er en fuldkommen reform, og at halve reformer ikke vil tilfredsstille jtalienerne, og at det derfor ville blive vanskeligt for paven at berolige gemytterne. meningen er formodentlig ogsaa at alt for liberale reformer kunne blive farlig for de østerrigske italienske stater. med hensyn til de galiziske anliggender, da er tilstanden i galizien saa langt fra at være rolig, at man meget mere melder derfra under de august, at der er opdaget en nye sammensværgelse. tre franske emissairer havde overskredet grændsen, og vare blevne grebne og førte til lemberg, man havde hos dem fundet papirer af største vigtighed hvoriblandt proclamationer i det polske sprog til bønderne, hvori de opfordres til at gjøre oprør mod regjeringen, for som det hedder, at erholde den løn, der tilkommer dem for deres tidligere anstrængelser." man siger, at de sammensvorne og den polske emigration i frankrig havde valgt dette tidspunct, hvor bondehøvdingen stella var under undersøgelse, for at opvække misnøie; det hedder at regjeringen skal have i sindeeller see sig tvungen til ganske at ophæve robotten og tienden, og bliver altsaa folkeligsindet imod sin villie. (redact.) (fortsættes.) poltnyheder.
|
non-fiction
| null |
thi_064349
|
clandiskuespil i thisted: tirsdagen, den de september (ottende abonnementsforestilling). diævelens memoirer, lystspil i acter, efter det franskeonsdagen, den de september: bella skal paa bal, en bellmansk situation i act af prf. heiberg, med musik af rung.
|
non-fiction
| null |
thi_064511
|
j altonaer mercur, af te hedder det fra wyck af de september: under de de har hs. m. kongen allernaadigst besluttet at give den slesvig holsteenske regjering paa gottorf en forandret organisation, saa at den fremtidig skal bestaae af en præsident og regjeringsraader. j "kiel correspondent, af de og te læses følgende: den til undersøgelsen mod hr. th. olshausen nedsatte commission har den te holdt forbør over o. i rendsborg, den tog derpaa ommandagen seglet fra hans bolig i kiel og gjennemsaae hans papirer. politimesteren, justitsraad wittrock, blev derpaa forhørt, og efter kongelig befaling er der nu ogsaa blevet indledet undersøgelse mod de øvrige herrer, som vare medlemmer af den committee, under hvis forsæde borgerforsamlingen den de august afholdtes. det er de herrer sengtorer lorenzen og eilertz, overretsadvocat friederici og advocat hedde; de ere tildeels blevne forbørte den de, tildeels den de. den te forbørtes temmelig mange vidner og den te skulde endnu flere forhøres. commissionen tager da igjentil rendsborg, for der atter at forhøre olshansen, acterne ville da rimeligviis blive sendte til overeriminalretten. – den til undersøgelse af den neumünsterske sag mod beseler og sr. lorenzen nedsatte commission, som har sit sæde i neumünster, bar efterat have forhørt de to nævnte herrer og flere vidner, allerede bragt sagen saavidt, at den nu bliver overcriminalretten forelagt.
|
non-fiction
| null |
thi_064521
|
ulfeldt og hans samlid, er efter flytitelen paa den novelle, som om kort tid vil udkomme fra den fortjenstfulde pfendonyme forfatter carl bernhards haand.
|
non-fiction
| null |
thi_064526
|
avertissements. skuespil i thisted. søndagen, den te october, frieriet paa helgolland, lystspil i acter af hofskuespiller schneider; derefter: adolph og henriette, vaudeville i act, efter det franske ved arnesen. tirsdagen, den de october; (til benefice for hr. og madame wimmer) pak. lystspil i acter af th. overskou. derefter: polka, dandses i costume af mad. steiner, og hr. sørensen. sidste forestilling: onsdagen, den te october. den første kjerlighed, lystspil i act af scribe over sat af professor heiberg; derefter frøblich vaudeville i acter af hofskuespiller schneider.
|
non-fiction
| null |
thi_064771
|
fredagen, den die december opføres ude og hjemme" comedie i acter efter det franske.
|
non-fiction
| null |
thi_068580
|
nyeste farvebog, eller anviisning til paa en let og billig maade at farve saavel linned og uldent, som og flere andre slags tøier, s. jensens anviisning til et velindrettet landbrug for bondestanden, mk. s. holger danske, et digt i fem sangkredse af jngemann, die udgave, s. grundtvigs danske kæmpeviser, mk. s. niels juul og hans samtid, et historisk maleri fra midten af det de aarhundrede det oplag, – bind, mk. s., (bliver complet i fire bind for rbd.). regensvisebog samlede af hostrup og lyngby, s. - endvidere er ankommet endeel nye billed= og børnebøger, passende til jule- og nytaarsgaver. med dagsavisen følger jndbydelsesplaner fra foreningen til christelige opbyggelseskrifters udbredelse i folket, dhrr. boghandlere dyhr i nykjøbing og kreiberg i thisted modtage anmeldelser om jndtrædelse i foreningen.
|
non-fiction
| null |
thi_068725
|
politisk oversigt. (fortsat fra forrige nummer) med hensyn til de schmeitserske anliggender, da have vi erfaret, at de store magter hovde besluttet, i forening at tilbyde eedsforbundet i schmeitz, deres mægling mellem dette og sønderforbundet; men eedsforbundet, som retmæssig cantonel regjering seirede, hvorpaa strax det engelske cabinet erklærede, at da schweitz var pacificeret og borgerkrigen forbi, maatte de store magters mægling ophøre, og det franske cabinet modtog paa dette tilbud om mægling en notefra eedsforbundet skrevet i en meget værdig tone, hvori det franske cabinet takkes for dets gode villie, men da det var lykkedes selv at pacificere og ordne de indre anliggender, anseer det videre mægling for ufornøden. hermed synes flere af de store magter ikke at være tilfreds, og det fremlyser deraf, at disse ikke ansee det for tilstrækkelig, at schweiz er pacificeret, men at de maaskee ogsaa ønskede nogen deel i maaden, hvorpaa dette skeer den østerrigste beopachter, ivrer meget imod en pacification af schweitz uden de store magters jndblanding, det synes imidlertid som om frankrig vil vedblive at intervenere i denne sag. bladet "commerce, meddeler at bonmat af fyrst metternich, da han i en conførents nad den franste gesandt hr. flahaut bittert beklagede sig over hr. guizot, og hiin svarede undskyldende: "de kan ikke beklage dem over hr. guizot, har han end ikke ligefrem brudt med england, saa har han dog vidst at indrette det saaledes, at engeland brød med ham, siden har han ogsaa oprigtig holdt sig til tem, og givet dem beviser paa, at han er vendt tilbage til den gode conservande politik!" da gesandten havde bortfjernet sig, skal fyrst metternich have vendt sig til den just tilstædeværende russiske gesandt og agt: "det er alt sandt, men disse jacobiner (det anseer fyrsten guizet for ) har den egenskab ved sig, at selv det bedste hvad de gjøre, fordærve de, ja endog tilbagevendelsen til fornuften forvandle de til en daarstab man forsikkrer at hr. guizot skal, da man sortalte ham, denne bemærkning, meget laconisk have viret: "man bliver gammel i wien limed hensyn til den graste anliggender da have som bekjendt de store magter foreskudt den græske negjering et laan, som aarlig skal afbetales, denne afbetaling er dog forbundet med vanskeligheder at erholde, og herved opstaaer bestandig differancer mellem den græske og de store magters repræsentantere, hvilket foranledigede den engelske minister for de udenlandske ministere lord palmerstene til under trudsel af at bloquere de græske havne, peremtorisk at forlange udbetalingen af det aarlige afdrag, hvilket da ogsaa blev erlagt. partienanden i grækenland har den sørgeligste jndflydelse paa de offentlige anliggenders gang, paa flere steder i de græske provindser er det i afvigte aar kommet til aabenbare oprør mod regjeringen, og desværre er det betydelige partieanførere og mænd af jndflydelse som grivas og flere, der have reist oprørsbanneret, grækerne have i kong otto en ædeltænkende monark, men uhældigviis har han efter den græske constitution her ikke den myndighed, at han med kraft directe kan indvirke paa de indre anliggender. hertil kommer at gouverneurerne i provindserne selv agere formænd for partierne og indblande sig voldsomt og ulovlig i valgene, hvilket opvækker megen forbittrelse og føder den urolige aand, som grækerne stedse have været besjællede af. lord polmerstone der ellers alletider synes at være den, der holder meget af magtsprog i politikken, skal i følge en artikel i kolner-jeitung datteret athen den te november, paa en klage fra det græske cabet over den engelske consul saunders, der i prevesa aabenbare skal have antaget sig rebelleren grivas og hans kammerater) have svaret i en formelig anklageget mod grækenland. lorden tager der ikke allene grivas og saunders i forsvar, men yttrer deri, at han troede at kolettis system var med ham baaren til graven, men dette er fortsat, og vil bringe kong otto fordærvelse. depescher slutte med beskyldninger mod cabinettet og endog mod rational-repræsentationen. det græske cabinet har uden commentar, blot simpelt hen kommuniceret de andre magters gesandtskaber notens jndhold. vist er det imidlertid at den engelske resident hr. lyon skal have opspundet ikke saa faa cabaler i grækenland, og er ikke elsket der, uden af et vist partie nemlig af det engelske. de beskyttende magter have selv allenet partie, og det kommer an paa, hvorvidt alle disse partier kunne bestaae i forening med landets jnteresse og vel!
|
non-fiction
| null |
thi_068860
|
skuespil i thisted. onsdagen den de mai anden abonnementsforestilling). en kone springer ud af vinduet", lystspil i act efter det franske; derefter: pas des guirlandes, sold, dandses af jenny hjort; derpaa, william og emma eller vandkuren", vaudeville i act af h. o. hald. til slutning: polka, militairdands af bournonville, musikken af lumbye. fredagen den de rai kl. : "wollgerda, lystspil acter. derefter: la tyrolienne. derpaa. "jntrigerne" original vaudeville i act. til slutning: dal polka, svensk nationaldands.
|
non-fiction
| null |
thi_070089
|
den de august om aftenen var der i paris ministerraad hos general cavaignat, hvor politipræfecten meddeelte en fuldstændig beretning om parises stilling: han sagde, at den eneste sandsynlige opstand, var en legitimistisk, og at en deelaf nationalgarden synes tilbøielig at opplante den hvide fane og proclamere henrik den v. generalcavaigaae tog ordet under samtalens løb, og erklærede at han havde fast besluttet, at i fald nationalgarden plantede oprørsfanen mod republikken, ville han lade fyre paa den med kartedscher, og det samme ville han gjøre mod jnsurgenterne, det være af det røde, eller hvide parti. alpearmeen under general ondinots provisoriske overkommando, har nu indtaget dens definitive stillinger; den bestaaer i dette øieblik af brigader, der blive sammendragne i divisioner, og frembyde en effectivbestand af , mand.
|
non-fiction
| null |
thi_071147
|
jndenlandsk. (svendborg av." meddeler igaar formiddags den te august afholdt den commanderende generalover de svenske tropper i lyon, grev løvenhielm revue over "svea lif-gardet" og "andre gardet, ved rødkilde. om eftermiddagen gjæstede hs. excellence hvidkilde. under opholdet her indtraf en coureer til generalen, som bragte depescher fra kong oscar med efterretning om, at en maaneders vaabenstilstand mellem danmark og tydskland nu var afsluttet i malme efter de den de dennes vedtagne bestemmelser. de svenske tropper i fyen ville omkort tid vende tilbage til deres hjem. general løwenhielm ankom i gaar aftes hertil for at besee havnen, da gardebataillionerne samt noget artiller, efter forlydende skulle indskibes her.
|
non-fiction
| null |
thi_071151
|
af berlingske tidende meldes under den september: vaabenstilstanden er nu, som vi erfare ratificeret af kongen af preussen i alle dens puncter, saaledes som den var undertegnet i malmø. den er afsluttet paa maaneder og kan først udløbe den de marts . - fra kjøbenhavn skrives under de august, omfjendens sidste angreb paa vore krigskibe have vimodtaget følgende: efter de paalidelige efterretninger, vi have faaet om fjenden, eller affairen ved dreien, om morgenen den de, har han lidt meget af rajadens og de to kanonbaades jld: mand døde og saarede, heste dræbte og ubrugelige samt kanoner demolerede. fienden bestød skibene tildeels med gloende kugler, som bleve glødede af ti smedde fra angeln. den commanderende officeer var oberstlieutenant von jastrow, en preusser, dercommanderer slesvig=holstenerne, som vare vore modstandere i kampen. general wrangel skal have været meget forbittret over, at man uden ordre havde foretaget dette angreb, og har givet zastrow en streng jrettesættelse. for at kunne bringe kanonerne bort, maatte den commanderende officeer tage mandskab fra et jæger=detaschement, der laae i besætning ved holnis. de underordnede vare saa forbittrede paa jastrow, at de med magt maatte holdes i orden om aftenen, da de vilde slaae hans vinduer ind i glücksborg.
|
non-fiction
| null |
thi_071153
|
jndenlandsk. j tillægel til den berl. tid. for i mandags morges læses den franske original af den under de i m. afsluttede og nu ratificerede vaabenstilstand, bestaaende af artikler, imellem kongen af danmark, hertug til slesvig og holsteen paa den ene side og kongen af preussen paa sine og paa det tydske forbunds vegne, paa den anden side. – efter den ste artikkel er vaabenstilstanden afsluttet paa maaneder med een maaneds opsigelse, og naar den ikke opsiges antages den paa begge sider som forlænget. efterden den artikel skulle armeerne, naar vaabenstilstanden bliver opsagt, indtage den samme stilling, som de have ved vaabenstilstandens afslutning. efter den die skulle alle blokaderne ophøre umiddelbart efter ratificationen. efter den de skulle alle krigs- og politiske fanger frigives uden ophold og uden forbehold efter den te artikel skulle alle skibe, som ere blevne belagte med embargo siden krigens begyndelse udleveres tilligemed deres ladninger dage efter conventionens underskrift. preussen forpligter sig til, saavel i sit som i det tydske forbunds navn at holde danmark skadesløs for de reqvisitioner som in natura ere udskrevne i jylland, og danmark forpligter sig til at erstatte værdien af de skibe og ladninger, som allerede maatte være solgte efter den te artikel skulle begge hertugdømmerne og de dertil hørende øer rømmes af de danske og tydske tropper, dage efter at de commanderende, generaler have modtaget ordre dertil. for at bevogte hospitalerne vil als blive besat af en dansk militairstyrke, og altona og andre byer i hertugdømmerne hvor der findes lazarether af tydske tropper, hvis antal paa begge sider dog ikke maae overskride af de soldater, som ere fødte i slesvig, og som nu ere i militair tjeneste i hertugdømmerne, skal der dan nes særskilte corps, som skulle stationeres i hertugdom, met slesvig. disse corps skulle stilles under befaling af den regjering, som skal indsættes ifølge artikel der kan hjempermittere de officerer og soldater, som den ikke anseer for nødvendige. den militaire styrke som skal stativneres i holsteen skal bestaae af saamange holsteenske tropper, som udgjøre dets forbundscontingent. disse tropper staae ligeledes til den nye regjerings disposition, dog kan deres antal ikke formindskes uden en overeenskomst mellem hertugdømmernes regjering og forbundsgeneralen. den de artikel lyder for den tid at vaabenstilstanden varer, skal der indsættes en sammensat bestyrelse for de hertugdømmersom skal udøve sine functioner i hs. majestæt kongen af danmarks navn i hans egenskab som hertug til slesvig og holsteen, og med den samme myndighed, med undtagelse af den lovgivende magt, hvis udførelse, skal suspenderes saalænge vaabenstilstanden varer, medlemmerne af bestyrelsen skulle vælges blandt almindeligt agtede rotabiliteter i hertugdømmerne. to medlemmer udnævnes af kongen af danmark, hertug til slesvig og holsteen, for slesvig og to udnævnes forholsteen af kongen af preussen, paa forbundes vegne. det femte medlem skal udnævnes efter overeenskomstaf begge konger. hverken nogen, som har deeltaget i den slesvig-holsteenske regjering for den de marts, eller nogen, som har deeltaget i regjer ingen efter denne tid, kan blive medlem af den nye bestyrelse, som senest skal træde i virksomhed dage efter conventionens datum. alle love og administrative forholdsregier, som ere udstedte i hertugdømmerne siden den de marts ere ophævede, saasnart den nye bestyrelse, indtræder, dog kan denne lade de af disse love blive i kraft, som den maatte finde nødvendigt. efter den de artikel skal kongen af danmark og kongen af preussen hver kunne indsætte en commissair, som skal vaage over conventionens overholdelse. efter den de artikel skal der for lauenborg under vaabenstilstanden, indsættes en commission af medlemmer, hvoraf een vælges af kongen af danmark, een af kongen af preussen paa forbundets vegne, og en tredie, skal præsidere hertugdømmets bestyrelse udnævnes ifølge overeenskomst af begge konger denne commission skal bestyre lauenborg i kongen af danmark, hertugen af lauenborgs navn. denne bestyrelse kan efter overeenskomst med forbundsgeneralen, lade et detaschement forbundstropper indrykke i hertugdømmet, som skal stilles til bestyrelsens disposition. efterde artikel fra storbrittannien anmodes af begge parter om at overtage garantien for en nøiagtig udførelse af nærværende convention. den te artikel bestemmer, at denne vaabenstilstand ikke præ udicerer den definitive fred, hvorom underhandlinger umiddelbart skulle begyndes. den te artikel handler om ratificationernes udvexling i lübeck. jfølge h. brb., har den slesvisbolst, provisoriske regiering under te august indkaldt landsforsamlingen til den de septbr. derimod var den samme dag kommen ordre til oberstl. fabricius altona, næste morgen at begive sig til stade for at afhente de derværende danske fanger, i tallet, j altona skulde disse fanger modtages af den sles righolsteenske capt. friederichsen og nogle andre, og forening med de derværende fanger den den september befordres til kiel, for at udvexles imod de samme dag dertil fra kjøbenhavn ventende tydske fanger. denne udvexling vilde endog finde sted, selv det tilfælde, at vaabenstilstanden, imod formodning, ikke skulde blive ratificeret. for visheden af ratificationen talte imidlertid følgende: general v. boniner, ledsaget af general wrangels søn og adjutand allerede passeret igjennem altona, og fra ste septem, ber af rykke daglig , mand tydske tropper fra det slesvigske tilbage til holsteen. preusserne, sandsynligviis med undtagelse af , til , mandtilligemed samtlige til de armeecorps hørende forbundscontingent, vende ufortøvet tilbage til deres tidligere garnisoner i nordtydskland, hvorimod de senere ankomne sydtyske tropper fordetførste forblive liggende i og omkring hamborg - af hmb. brit." erfares ogsaa, at den provisoriske regjering har udstædt en forordning angaaende ophævelsen af den ved patent, de februar den danske nationalbank med deelte bevilling til anlæg af en filialbank i flensborg og et bankcomptoir i rendsborg hs. majestæt kongen ankom i søndags stor middag kl. / til malm og forblev hos hs. maj. kong oscar til om eftermiddagen. kl. indtrahs. exell. udenrigsminister grev knuth med dampskibet "waldemar til malme, og gik strax omborpaa det kongelige dampskib ægir, hvor begge konger befandt sig. en kort tid efter ministerens ankomst fremtraadte malmøs borgermester paa tækkeog forkyndte for det ved havnen forsamlede folk pavaabenstilstanden var afsluttet, hvilken efterretninmodtoges med lydelig jubel, og da hs. maj. kongen af danmark derefter viste sig paa dækket, blev allerhøistsamme modtagen med mange gjentagne hurraraab. da skibet lettede, udbragte vor konge er leve for sverrig og norges konge. ved dampskibet ægirs ankomst paa toldboden, modtoges kongeaf den der forsamlede store menneskemasse med lyde (berl. tid.) lige glædesyttringer. "augsb. allem. zig." indeholder en meddelelse fra altona, som man næsten skulde troe var skreve af hs. durchl. hertugen af augustenborg selv. de hedder deri, at slesvigholstenerne ikke have stridt for deres egen private sag, men for de lydske fyrster, almindelighed, for selve legitimitetsprincipel (meget smigrende for slesvig-holstenerne). afstaaer man slesvig=holsteen, saa maa man nødvendig ogsaa afstaae den venstre rbinbred. (man veed til hvem dette siges ) slesvig=holstenerne have den ære af blive legitimitetens eneste riddere i tydskland, i det de have vovet deres liv og blod for (som correspon denten siger, det angestamme oldenborgske dynasti af af den mandlige lenie for det schleswig-holstein sønderburgeaugustenburgiche haus. det kalder man at tale reent ud, om det end er en smule plumpt aar forf. fremdeles indrøn mer, at krigen har bragt lydskland større pergetab end hele slesvig er værd, saa finder han, at dette aldeles ikke kan komme i betragtning mod de store fyrstelige jnteresser, som efter hers mening ere gaarde seierrige ud af denne kampgeneral krogh er med følge i løverdags morges kl. afreist pr. tampskib til helgenæs for at inspicere de der anlagte befæstningsværker. da generalen har gardens musikcorps med, synes det at bestyrke det verserende rygte, at han der skal modlage hs. maj. kongen, som altsaa kan formodentlig kan ventes til veile søndag eller mandag.
|
non-fiction
| null |
thi_071186
|
leve den absolute konge! "j kammeret er det stille, og slottet ligner et militairt hovedqvarteer, hvor kongen er omgivet af sin militaire camarilla. fra sicilien har man intet nyt, i messina forbereder man sig til kraftig at modtage neapolita. nerne. alting har i paris i længere tid gaaet udpaa politiske anskuelser og revolutionaire bevægelser. men det synes nu igjen som pariserne begynde at faae smag for de meere dannede glæder og selskabelighed; der skrives saaledes at prindsesse belgiojoso gjør for tiden megen furore i paris. hun beboer i paris et glimrende hotel i rue montvar: nassie, og hendes salon er samlepladsen for alle literaire celebriteter i hovedstaden. prindsessen er ogsaa skribentinde, og hendes arbeider vidne om alvor og en dyb tankegang. hos hende finder manden dannede verden, og det hører til den gode tone at have besøgt hendes soireer.
|
non-fiction
| null |
thi_071197
|
jndenlandsk. marineministeriet i kjøbenhavn bekjendtgjøre: "j overeensstemmelse med artikel i den vaabenstilstald, der er afsluttet den de f. m. mellem hans majestæt kongen af danmark og hans majestæt kongen af preussen, handlende saavel i eget navn som i det tydske forbunds navn og paa sammes vegne, erklæres herved blokaden hævet for alle tydske havne og floder.
|
non-fiction
| null |
thi_071200
|
uagtet der er den største sandsynlighed forat vaabenstilstanden endnu inden dens udløb vil føre til en fred, saa har dog vor utrættelige krigsminister besluttet, for at kunne møde alle eventualiteter, af fortsætte rustningerne paa den virksomste maade, og om muligt bringe hæren til mellem og , mand. der vil allerede i de førstkommende dage indkomme henved , rekrutter, til hvis jnderercering der i disse dage er udnævnt et temmelig stort antal officerer fra commandoskolen. endeel af den i jylland liggende hær vil blive bjempermitteret til hver hærafdelings recrutteringsdistrict, hvor der under de respective officierer foretages hyppige militairøvelser. med hensyn hertil, og for at hæren paa skyndsomste maade kan sammentrækkes, naar det gjøres fornødent, vil hjempermitteringen skee med uniform og fuld oppakning. j kjøbenhavn ville efter forlydende tre bataillou komme til at ligge i garnison. (flp.) - det hedder at man i vinter vil være meget beskjæftiget med troppe-jndøvelser, man siger endog af indtil , mand recrutter i de forskjellige garnisoner. af mænd af forskjellige stillinger, derhave deeltaget i krigen og som underofficerer have giennemgaaet centralskolen ere i disse dage udnævnte til officerer, hvoriblandt larsen fra frederikshavn, pianisten schou fra kjøbenhavn og forvalter sørensen fra randers.
|
non-fiction
| null |
thi_071202
|
af en bekjendtgjørelse fra politimesteren i randers seer man, at der har været foretaget undersøgelse i anledning af et udbredt rygte om, at nogle kjøbmænd sammesteds over holland skulde have afsendt et parti smør til fienden, hvilket rygte har viist sig at være aldeles grundløst. (aalb. av.) dampskibet hardy." som farer imellem christiania og frederikshald, strandede i mandags te dage i nærheden af sidstnævnte sted; passagerer og besætning blev reddet. under de d. m. har kongen rescriberet at aarhuus frivillige jægercorps, skal opløses, paa grund af uagtet corpset i en samling den te april havde erklæret sig villig til at marschere til grændsen, for at støde til armeen, pluraliteten af samme senere, da corpset var beordret til afmarsch andslog sig for at opfylde det saaledes givne tilsagn, imedens samtlige corpsets officerer erklærede sig beredte til at følge med. prof. falck, calybus, nizschund og overretsraad v. eckardt i glückstad, have sendt deres danske ordener og tiller tilbage til kjøbenhavn. " fædrelandet, af de de meddeler: "krigsministerens armeebefaling af de angaaende troppernes dislocation og permittering er idag tilbagekaldt indtil videre paa grund af de vanskeligheder, der synes at reise sig mod vaabenstilstandens udførelse." - samme blad af de læses: "jfølge private breve fra frankfurt har en majoritet af besluttet, at de tydske tropper ikke skulle rykke ud af schleswigholstein, ministeriet har saaledes sandsynligviis alt taget sin afskeed."
|
non-fiction
| null |
thi_071234
|
(jndsendt) ligesom det er glædeligt ved de saakaldte valgdiscussioner idetmindste at see endeel vælgere at afgive møde, saa kan det dog ikke andet end beklages, naar man i en forsamling, der angaae fædrelandets vee og velvære ikke finder større deeltagelse af kjøbstadsvælgere, især af haandværkstanden, der dog er den talrigste, og som i flere retninger kunne have en vægtig, ja endog afgjørende stemme. venner og medborgere, vogne derfor op af eders dvale, og lær at forstaae at vi kunne være selvstændige mænd; det er ikke nok at endeel af os ei har forsømt at tegne os som vælgere, da navnet ikke gjør manden, men vi maa ogsaa bivaane forsamlingerne, deels for at høre hvad der bliver forhandlet og deels for ogsaa at yttre sin mening; derved ville vi kunne lære at danne os et begreb om hvad benævnelsen constitution, betyder og hvad frihed og lighed i virkeligheden er, og lære at skielne imellem de goder de sidste forskaffe og de onder tøilesløsheden, der ofte forvandskes med frihed, udretter. det er førgeligt i private samtaler ofte at høre enkelte yttre: til hvad rytte er det hele, vi have havt og har det godt!" jdeer, der aldrig burde opstaae end mindre udtales af nogen mand, der vil gjøre fordring paa at besidde dannelse og fædrenelandskjærlighed. lader os følge tiden, den har store krav paa os alle, ingen maa lade sig lede af smaalige hensyn eller tage private forholde i betragtning, det er ikke et skuespil vi som døde marionetter eller som betalende tilskuere skal deeltage i, men det er dannemark og frihedens grundvold, der skal lægges, paa hvilke vi og efterkommere, skal boe og bygge. derfor lader og benytte tiden valgeandidaten maa finde sig i at være underkastet den offentlige kritik, han maa aabent og uforbeholdent udtale sine politiske anskuelser i alle retninger, han maa lade sig examinere, thi først derved lærer man at kjende hvorvidt hans anskuelser ere liberale og retsindige og hvorvidt han ogsaa vil handle i samme retning. man hører ofte yttringer, som ikke ere saa ganske ugrundede, ihvorvel de nu for endeel kan modsiges, nemlig at det er underligt, at der i et district paa menneskeer skulle findes mangel paa capaciteter til valcandidater: hidtil have kunne de mænd heraf districtet stillet sig til dette betydningsfulde hværv, hvilket i sandhed ikke kan være mindre naar sagens vigtighed tages i betragtning. hr. provst michelsen har i forsamlingen hos gjæstgiver møller udtalt sine anskuelser, der og i grunden fandt bifald. hvorvidt derimod hr. provstens yttringer om hr. høiesteretsadvocat rotwitiere grundede eller ikke, vil tiden vise, da det forøvrig vistnok ogsaa er en stor forskiel om hr. r. har sluttet sig til endeel af hipodrom-valgprogrammets puncter eller antaget det i sin helhed. hr. agent lützhøfts offentlig udtalte grundtræk af sin politiske tro lover ogsaa meget godt, men dog var det ønskeligt om agenten ved et prøvevalg nøiere ville udvikle sin mening især hvad der angaaer frihed og lighed i nærings og haanteringernes gang. thisted den de september . k. . . .
|
non-fiction
| null |
thi_071239
|
en rendevous af næsten samtlige napoleon, der finder for øieblikket sted i ostende. den gamle jerome bonaparte er reist did med sin søn napoleon bonaparte, for at holde en beraadslagning med den berygtede prætendent louis fra london, af de tydske blade seer man nu med dagsposten officielt at nationalforsamlingen i frankfurt har efter en discussion den te dennes besluttet med stemmer mod stemmer ikke at fuldbyrde vaabenstilstanden med danmark, og som en følge heraf har præsidenten for ministerraadet og samtlige rigsministre og understatssecretairen nedlagt deres poster, og den radicale dahlmann fra bonhar faaet i commission at danne et nyt ministeriumman troer imidlertid at hr. dahlmann ikke vil kunne faae noget ministerium i stand. den preussiske befuldmægtigede hr. camphausen havde tilsendt krigsministeren en note, hvori han forsvarer preusens forhold med hensyn til den antagne vaabenstilstand, og siger at preussen var befuldmægtiget af rigsforstanderen til at handle saaledes som skeet er. det kommer nu an paa hvad den preusiske regjering vil foretage, om den vil vedstaae det afsluttede vaabenstilstand og haandhæve samme, eller ikke; og da nationalforsamlingen har fattet den beslutning at, der skulle standses med rigstroppernes tilbagemarsch, skrives der fra rendsborg under de september: at beseler, præsidenten for den provisoriske regjering var reist til wrangels hovedqvarteer for at bevæge ham til at vende tilbage med tropperne.
|
non-fiction
| null |
thi_071249
|
kirsebær-madeira, muschatviin, gl. malaga, graves, moserviin, madeira & portviin, rødviin og gl. viin, cognae, arrac. gl. st. croix rom og divfine punsch extracter af cloetta minni & c. fabrichr. m. schiellerup. cata faaes hos kjøbenhavnske formelys i flere størrelser, spedelys, steorinlys, raffineret lampeolie, tran og linchr. m. schiellerup. olie faaes hos - læs skaftehavre, enskes bortsolgt unchr. m. schiellerup. derhaanden af at lybske skillinger ikke modtages i betaling for aviispenge uden mod s lybske pr. rbdl. eller i lybsk skilling enkeltviis til s., bekjendtgjøres herved. thisted den te september . joh. g. lund.
|
non-fiction
| null |
thi_071268
|
udlandet. fra london skrives at den te september blev parlamentet sluttet af h. m. dronninger egen person med en tale, hvoraf det vigtigste er følgende: "parlamentsacten angaaende forhindring af forbrydelser og misgierninger i jrland, har have de meest velgjørende følger. den offentlige prælen med vaaben til strafværdige øiemeed, blev hæm met, retfærdighedens løb ikke længere afbrudt, og flere ophavsmænd til forsætlige mord, som udbredte skræk i landet ere grebne, stillede for retten og dømte. nøden i jrland er mildnet ved fattiglov givningen; derimod benyttede organiserede forbindelser det herskende tryk til at opvække haab om rovog bringe de ledende i fristelse. under disse omstændigheder henvendte jeg mig til eders loyalitet og viisdom, for at erholde en forøget myndighed, og ved eders raske medvirkning, lykkedes det min regjering i faa dage at tilintetgjøre listige cabaler, der vare forberedte i hele maaneder. jeg haformelt fornyet min diplomatiske forbindelse med den franske regjering. tildragelser af høi vigtighed havde forstyrret flere staters rolighed i det nordge og sydlige europa, og foranlediget fiendtligheder med de tilgrændsende lande; jeg har med andre venskabelige magter anvendt mine bestræbelser, for at bringe disse differencer til et fredeligt resultat, og jeg haaber at det vil lykkes." rusland vedbliver at samle store troppe masser i polen og de polske provindser, for stod fire corpser paa , mand paa grændsen og det jndre af polen, nu skal denne styrke forøges til det dobbelte, nemlig til corpser, eller til , mand. desuden forsikkrer man med bestemthed, at de i wolhynien, podolien og i de vestlige gouvernementer staaende tropper, skal coneen: trere sig til et observationscorps paa den polske galiziske grændse, under fyrst paskewitsches befaling, man siger at det skal være eventuel i tilfælde af en fransk jntervention i de italienske anliggender; imidlertid nærer man det haab, at det ikke vil komme til denne yderlighed. den te september skulle storfyrst constantins formæling med prindsesserne af altenburg finde sted. - det gaaer meget afvexlende til med krigen mellem ungarerne og kroaterne: den den september kom der budskab til pesth fra krigsskueplad: sen om et nyt nederlag, som ungarerne havde lidt ved de saakaldte rommerske skandser, mellem temerin og joret, kampen gik for sig den de og de august. den første dag kjempedes der uden tab for ungarerne, men den anden dag bleve de slagne ved forræderie af den magariske oberstlieutenant mäthe; stæderne temerin og jorek bleve satte jld paa og nedbrændte, ungarerne flygtede til alt: ker, hvor de samledes igjen under feldtmarskal grev bechthold, den ungarske krigsminister messaros var paa veien til fæstningen peterwardeins meget nær blevet opfanget af fjenden. banus af croatien ville ugen til den die september bryde op med mand mod ungarerne, han havde en artilleriepark paa kanoner. den de august blev staden tharasch ved theischfloden angrebet af serbierne, men disse bleve slaaede tilbage: imidlertid ødelagde derved en jldebrand anden gang staden.
|
non-fiction
| null |
thi_071270
|
efter opfordring af et større antal vælgere, har landsoverretsassessor bregendahl erklæret at ville stille sig som valgeandidat for viborg districtet. ligeledes skal landsoverretsprocurator jespersen nu disinitivt have besluttet at stille sig som valgen(vib. av.) didat for aalborg-districtet. - j forrige maaned bereistes bierre herred af nogle personer, der opkjøbte halm til cavalleriet, og s. var den stadige priis, som bødes pr. lpd. fordenne priis kjøbtes betydelige partier, navnlig hos proprietair hansen paa borchsminde et hæsse, som skal have indeholdt c. lpd. beboerne i herredet bleve derpaa tilsagte for kongeægt til at kjøre dette halm deels til veile og deels til aggersbøl; men ved ankomsten til bemeldte steder befandtes en stor deel af halmeen at være af den beskaffenhed, at jntendanturen saae sig foranlediget til at cassere samme, og vognen maatte altsaa enten kjøre den tilbage eller afkaste den paa marken. dette er et factum. som kan bevises af mange af herredets beboere, ja det skal endog have været saa galt, at omtrent læspaa een dag bleve casserede paa aggersbol. (hs. av)
|
non-fiction
| null |
thi_071275
|
redactionen har modtaget følgende rev fra høiesterets=advocat rotwitt til kammeraad oldgaardhvorvidt min politiske tro siden mit ophold i thisted er forandret, troer og ei at behøve at opholde mig ved; thi verdens og vore forhold ere saa forandrede fra den tid ( aar, at det ei er at undresover, om anskuelserne ogsaa forandres. jøvrigt maa jeg bringe i erindring, at de spørgsmaal, der paa hiin tid forlangtes besvarede i politiken, vare af en gandske anden art end nu, og at jeg ikke divergerede fra det saakaldte liberale partie i anskuelser, men kun havde tvivl om min berettigelse til at udtale dem, en saadan tvivl deelte jeg da med mange. nu er denne tvivl legaliter ryddet af veien. at opstille en modsætning mellem "liberal og royaliste, har jeg allerede tidligere til dig bemærket er forældet; jeg antager regjeringen for liberal, indtil jeg ved at see constitutionsudkastet maatte blive overbeviist om det modsatte. ethvert tilfælde er ordet "liberal misbrugt saa ofte, at jeg ikke ønsker det brugt. herefter vil der derimod formeentlig kun blive spørgsmaal, om en mand er demperat eller ikke, og democraten har at kjempe imod aristoeratie og bureaueratie. jmidlertid kan ogsaa dette begreb modtage mange modificationer, og derfor anseer jeg det godt, at nogle nærmere betingelser opstilles i et program; jeg anseer det tillige for ønskeligt, at ikke enhver candidat opstiller et særskildt program, men at han slutter sig til et allerede opstillet, hvortil hans grundsætninger nærmest passe, thi imodsat fald ville der opstaae partier i det uendelige. jeg har sluttet sig til valg-reform-committeens. jeg havde i førstningen betænkelighed derved, fordi jeg havde opfattet om udsyndring af kongevalgte medlemmer urigtigt; jeg troede, som vistnok mange endnu, meningen at være, at de kongevalgte medlemmer skulde søges fjernede fra rigsdagen, og dette ansaa jeg for urealisabelt, med mindre man vilde en revolution, og den vilde jeg ikke. dette er imidlertid ikke meningen. ordene ere disse i § . udsyndring i rigsforsamlinger af de kongevalgte medlemmer, forsaavidt denne kan skee indenfor lovlighedens grændser, til ex. ved reglementariske bestemmelser." af regjeringen og de raadgivende stænder er det erkjendt for principstridigt, at kongen vælger medlemmer til en folkeforsamling, navnlig fordi kongen saaledes ikke erholder folkets mening ublandet. herpaa har man tænkt sig at der endnu kunne raades bod, f. ex. hvis afstemningen i rigsdagen skeete særskildt af kongens og folkets deputerede, eller desligog rigsforsamlingen maa formeentlig have en myndighed til at vedtage en saadan formsag, der kun vedrører forretningsordenen. men erklærer regjeringen discussionen herom ulovlig, er det jo ligefrem udtalt i sen (indenfor lovlighedens grændse,) at der afstaaes derfra. hvad jeg tilskrev dig om mine anskuelser, inden jeg tiltraadte ommeldte program, vil du vistnok finde stemmer med dette kun at jeg har yttret mig om enkelte punkter, der ei ere i dette, og at jeg ved at træde i forbindelse med committeens medlemmer har faaet tilfredsstillende oplysning om meningen af § . saaledes at jeg ikke formedelst dette punkt, som jeg hellere havde ønsket udelukket, behøvede at opstille et særskilt program. troer du, at nærværende oplysning vilde lægge hindring i veien for mit valg, bedes du lade mig det vide saasnart muligt, da jeg i saa tilfælde maaskee vælger at stille mig i et andet district.
|
non-fiction
| null |
thi_071280
|
udlandet. hvad der for øieblikket opvækker meest opmærksomhed i den diplomatiske verden ere tysklands jndvaanere: man havde af dem ventet sig sindighed og klogskab, men man erfarer nu, at friheden er bleven til et skadeligt legetøi i et barns hænder. j preusen er det især, at folkestemningen har været anarkisk og revolutionair, for at begunstige dets planer havde det demoeratisksindede partie benyttet sig af de lavere arbeidsclasser og pøbelen, og nu er denne saaledes voxen regjeringen over hovedet, at ved enhver nyttig foranstaltning, der ikke vinder de lavere klassers bifald, gjør man oprør og tvinger regjeringen til at træffe andre foranstaltninger. saaledes ville man for ny lig tvinge det auerswaldske ministerium til at afskedige de officerer i armeen, der nærede reactionaire anskuelser, men ministeriet satte sig derimod, man gjorde spetakler i berlin og ministeriet maatte tage sin afskeed. berlins borgere ere for lang tid siden kjede af disse spetakler, alle forretninge, standse, creditten taber sig, og borgervæbningen har ikke andet at bestille, end bestandeg at være undervaaben og holde rolighed vedlige, istedet for at passe deres arbeide og forretninger. det auerwaldske ministerium var almindelig agtet af enhver retsindig og veltænkende mand, men det er især demok at foreningen, der har foranlediget bevægelsen, og for at faae de militaire paa sin side havde den udstædt et opraab til armeen, hvori den lover en kortere tjenestetid, høiere sold, ophævelse af militairretterne o. s. v. ligesaa galt som i berlin er det ogsaa i wien, hvad regjeringen bygger op den eene dag, rive anarchisterne ned den anden. hvad nationalforsamlingen i frankfurt angaaer, da bestaaer en deel af medlemmerne af ubesindige, revolutionairsindede og opbrusende hoveder, som ingen diplomatisk takt besidder, og paa hvis ord og dekreter man ikke altid kan stole, det seer man af de ophævelser centralforsamlingen gjør i anledning af vaabenstilstandens afslutning med danmark, uagtet den dog havde befuldmægtiget den preusiske regjering til at underhandle med danmark og afslutte vaabenstilstanden, uden at forbeholde sig nogen ratification. overalt i tyskland haver partieaanden, sig, og truer med at sønderbryde alle selskabelige baand. j nationalforsamlingen i wien er kampen mellem slaver, østerrigere og magyaret aller rede begyndt og ved den vanskelige stilling, hvori østerrig befinder sig, kunne et angreb af frankrig, blive uhældbringende, og dog hørte man i forsamlingen hæftige og plumpe udfald paa frankerig, og som da blev beklappet af kammerets majoritet. de brunsvigske jnfanterie bataillioner var den de september igjen komne tilbage fra slesvigholsteen til brunsvig, og bleve der bekrandsede af borgere og piger, samt førte i triumph til deres festlig prydede kaserne, og der beværtede paa det overflødigste og det uagtet man ikke kjender den mind: ste bravour af brunsvigerne under krigen i hertugdømmerne. j køln er det igjen den te september kommen til alvorlige optøier mellem borgerne og soldaterne, hvorved disse sidste gjorde brug af det blanke vaaben; og i hildburghausen, har man slaaet vindnerne ind hos det gamle ministerium, og hertugens adjutant er nu beordret til at danne et nyt og kort lagt overalt synes man at tænke paa alt – uden paa rolighed og orden! – et brusseler blad paastaaer, at østerrig har antaget den engelskefranske mægling under den betingelse, at der i wien aabnes en kongress i hviken frankrig, engeland, preusen og tyskland deeltage, da østerrig paastaaer, at frankrig og engeland ikke allene kunne opløse, eller annullere wie: ner tractaten af . j brussel var den de september blevet udstædt er opfordring til en fredscongres: til fredens venner i alle det enropæiske fastlands stater, til den ende ville den de f. m. indtræffe en deputation af personer fra engeland og amerika, i brussel, for i forening med fredens venner paa fastlandet, at beraadslaae om de bedste midler til dens opretholdelse. breve fra marseille forsikkre med bestemthed, at hertuginden af berry befinder sig skjult paa et slot i omegnen af marseille, for ved første leilighed at være paa færde og virke for sin kjære søn." den financielle crisis i frankrig er ellers vanskeligere, end den franske regjering synes at troe, den fører ligefrem til en statsbanqueret, og vil uundgaaelig styrte frankerig, i ulykke. - hvis det ikke faaer en restauration," saaledes tale legitimisterne endnu er intet dicisiot forefaldet med hensyn til forhandlingerne om vaabenstilstanden i frankfurt, endskjøndt man har efterretninger derfra, dernaae til den de dennes. de forenede committeen havde afgivet en majoritets og en minoritets betænkning, den første gaaer ud paa ikke at antage vaabenstilstanden og at opfordre ministeriet til at gribe de til krigens fortsættelse nødvendige forholdsregler, hvis danmark ikke er bereed til strax at aabne fredsunderhandlinger med centralmagten. minoritetsbetænkningen gaaer ud paa at antage vaabenstilstanden, der var imidlertid udsigt til at minoritets andragendet, vil blive antaget. hamb. correspondent bringer den ikke uvigtige nyhed fra london, at lord palmerston har besluttet, at i tilfælde, at ikke vaabenstilstanden bliver antaget vil han kalde lord cowley den engelske gesandt fra frankfurt, og afbryde al forbindelse med centralforsamlingen. forøvrigt bringer posten i gaareftermiddags kun efterretninger om uroligheder og opløb i wien, berlin, chemnitz, potsdam, posen og i frankfurt an der oder. j potsdam var det soldaterne, der gjorde opstand, fordi man ikke havde villet tillade, at man uneertegnede en takkeadresse til den bekiendte stein, der havde styrtet ministeriet; og kongen maatte forlade potsdam og begive sig til spandau. j wien har man slaaet vinduerne ind i det indenlandske ministeriums pallads, trængt ind i gemakkerne, og ødelagt møbler og papirer, fordi at ministeriet ikke vilde garantere en privat actieudstæders papirer, kort sagt det tyske folks forhold paa flere steder er af en saadan natur, at det forskjertser udlandets og alle retsindiges agtelse.
|
non-fiction
| null |
thi_071315
|
j mandags agtede h. m. kongen at holde revue i weile over nordarmeen, og dagen derpaa at begive sig til helgenes, for at inspicere forskandsningerne der. en circulairskrivelse er udstædt fra vores udenrigsminister til de danske gesandtere i udlandet, hvori der erklæres, at danmark ingen modificationer vil indrømme i den med preusen afsluttede vaabenstilstands convention. vaabenstilstanden ansees, som en forsyningsact med hertugdømmerne, hvis hensigt er at udlevne de differencer, som er opstaaet mellem disse landes og den derværende befolkning o. s. v. da de mænd, der skulle danne den midlertidige administration i hertugdømmerne med undtagelse af grev moltke have undslaaet sig for at modtage dette valg, saa udnævnes i deres sted conferentsraad amtmand johansen, og biskoppen over als og ærø hansen for slesvigs vedkommende. "augsb. allg. zeit." har den fortjeneste, at den ofte uforvarende plumper ud med planer og anskuelser, som man ellers helst holder hemmelig. den anstiller i et af sine sidste nr. nogle interessante betragtninger og de to millioner, som tydskerne, efter hvad den fortæller, skulle betale sverrig, som erstatning for de omkostninger, som dets rustninger have medført. sverrig faaer altsaa millioner, men hvad om vi nu havde budt dette ærbare land millioner, siger augsburgeren, havde det saa ikke staaet paa vor side, i stedet for det nu staaer paa danmark, og burde vi ikke i stedet for at indlade os i strid med holland om limburg hellere have tilbudt det en present af millioner for at faae dets flaades hielp i den danske krig, - vibegribe ikke hvorfor den vakkre mand ikke har fortsat disse interessante betragtninger omtrent saaledes: hvorfor have vi ikke kjøbt frankerig for , rusland, for og england for millioner? hvor let kunde man da have gjort ende paa denne danske krig. (kobpst.) – j et brev fra hamborg af de sept. hedder det: j altona har den de ds. været spektakker; preussere skulle have revet ørnen af deres pikkelhuer og traadt den under fødder; de bleve arresterede, men befriede af folkel. de slesvig-holsteenske blade vedblive at føre et rasende sprog, og den provisoriske regjering, udsteder endnu raskvæk forordninger. kölner zeitung, der har været slesvig-holsteensk nokfør, kalder krigen med danmark nu ligefrem uretfærdig. her fortælles, at vaabenstilstanden skal indeholde endeel artikler, som for det første ikke blive bekjendt, for ikke paa eengang, at støde den lydske ære" altfor meget for hovedet. en dansk sølieutenant krieger skal være kommen hertil, for at afhente vagtskibet elben, der, som bekjendt, kort efter oprørets udbrud blev gjort til det første tydske orlogsskib og nu saalænge har ligget pyntet og pudset til fryd for hvert tydsk øie. probenreuterne herfragereallerede i stor mængde paa farten igjen, og nu maa det vise sig, om det var alvorlig meent med mine landsmænds patriotiske uafhængighedserklæring af hamborg, eller om hamborgerne atter skulle give os glatte ord og hente vore penge." - hamborger=bladet freischulz klager i bittre udtryk over, at paa hamborgs børs jævnlig høres følgende tirade: "gud skee lov at blokaden er opbørt; man siger, at betingelserne skalle være æreløse for tydskland, men hvad kommer det os ved; hamborg bliver dog hvad den er naar slesvig=holstenerne ville modsætte sig preussens villie, vil man nok bringe de godtfolk til raison. nationalære? kan man lade afskrive bankafregninger med nationalæren?" "slige ord passer ikke!" siger bemeldte blad i vrede: "der gives noget høiere end bance, og courant. manufacturvare, courssedler, auctionerog vareforsendelser. disse folk have intet begreb om, at en tydsk folkestamme nu seer sig bedraget i sine dyrebareste forhaabninger, ved at tydskland utvivlsomt maa tilstaae, at den har begaaet en daarskab ved at begynde en krig, som den kun ved en marine kunde føre seierrig tilende, og at derfor ydermere formedelst stormagternes noter maae kryb ydmygt til korset. - den af kielerforsamlingen antagne schleswigholsteinske statsgrundlov har erholdt den provisoriske regjerings sanction, dog med nogle modificationer, i hvilke forsamlingen har fundet sig. eetkammersystemmet er fastsat, men valgloven er eiendommelig af deputerede skulle uden jndskrænkning vælges af hele folket, og af resten af de mindre landeiendomsbesiddere, af godseierne og af kjøbstæderne; suspensivt beto skal indtræde for det tilfælde, naar "hertugen" tillige er overhoved i en anden stat; hertugen" kan frit indsætte og afsætte statholderen, som dog skal være en tydsk prindseller schleswig-holsteinsk statsborger.
|
non-fiction
| null |
thi_071317
|
dampskibet tonnere" var ankommen fra bugten ved neapel til toulon, og medbringer efterretning om, at den te august var kongen af neapels flaade afgaaet med mand landgangstropper ombord til messing, citadellet som er i neapolitanernes besiddelse, forenede dets jld med landgangstroppernes; neapolitanerne trængte ind i staden, men blev med stort tab igjen drevet udderfra. befolkningen i messina havde barrikaderet staden, og havde besluttet for at gaae under, end at overgive sig. de seneste uroligheder i livorne skulle have været af en alvorlig natur, troppernes tab hvoraf en deel gik over til folket, skal have beløbet sig til mand. den de om middagen var castellet i livorno i troppernes hænder, men staden i jnsurgenternes. j pisa samlede sig en leir af tropper, som den toscanske regjering havde bestemt mod livorno, overbefalingen over denne hær, vil storhertugen overtage. fra mailand, skrives at underhandlinger med kong carl albert vare indledte, for at forlænge vaabenstilstanden paa uger.
|
non-fiction
| null |
thi_071339
|
udlandet. discusionen i anledning af vaabenstilstanden, mellem danmark og preusen, har i centralforsamlingen i frankfurt været høist interessant. man takker gud, at den deputerede hermann, der efter dahlmann var bemyndiget til at danne et nyt rigsministerium, ikke fik noget i stand, thi de politiske anskuelser han i sin tale lagde for dagen vare af en saadan natur, at man forbausedes derover. han bestred saaledes at vaabenstilstandens forkastelse fra centralforsamlingens side kunne fremkalde en conflict med preusen, da preusen paa sin side kunne forkaste vaabenstilstanden, thi det ministerium som havde afsluttet den, havde taget sin dimission; saadanne statsretlige grundsætninger maatte forhause enhver tilstedeværende. den for rige rigsminister heckscher holdt derimod en fortræfelig tale, hvori han klart og tydelig fremsatte allkjendsgierninger ved vaabenstilstanden, og henviste til følgerne, hvis vaabenstilstanden blev forkastet og han slutter blandt andet med følgende ord: "enropa, mine herrer, skuer ned paa os. jkke vores ære er krænket, men vi ville i europas øine blive betragtede, som egensindige, og ansees som en donqvixote, naar vi henkastede vor feidehandske til hele verden; vi, en ung fremspirende stat, som desuden overalt betragtes med misundelige øine; og sæt ogsaa mine herrer, at betingelserne for vaabenstilstanden ikke tildeels blive udførte i hertugdømmerne, har da centralmagten paataget sig noget forpligtelse til at indføre dem med vaabenmagt? nei, det af hertugdømmerne indførte memorandum er vel meget logisk affattet, men en mindre ledenskabelighed var ønskelig, ligesom ogsaa en større udførelse af alle de forholdsregler, der allerede ere trufne af danmark, for at efterkomme hertugdom: mernes billige fordringer. - de franske blade, hvoriblandt bladet presse, yttret sig saaledes om tildragelserne i frankfurt: "j frankfurt selv hører man intet andet end serenader for de modige deputerede, der have voteret mod vaabenstilstanden, man vil derved bevise, at man ikke frygter krigen med frankrig, engeland, rusland, danmark og sverrig, ja selv med østerrig og preusen; man siger ikke saadanne sager i tyskland, men man synger dem: "ce trop bete, pour tre dit, on le chante. (det er alt for dumt og bestialsk til at siges, man synger det derfor). om kort tid, ville vi see omden preusiske regjering føler sig stærk nok til at betvinge anarchiet, eller om preusen bliver en republik, hvad det end bliver til, den dag da denne kommer i stand, vil centralmagten i frankfurt ophøre. j det engelske blad "morning cronicle hedder det: vi vide ikke hvad virkningen vil blive af de begivenheder, som nylig have fundet sted i berlin. men afseet fra muligheden af at tyskland for reblikket bliver foreenet paa grund af en almindelig afflatus af demokratisk afsind, og naar visee hen til forholdene mellem frankfurt og berlin, mene vi at denne tyske eenhed meget ligner en plan til at bringe tyskland i krig, ikke allene med det hele øvrige europa, men med sig selv. j følge vore sidste efterretninger fra den tyske eenhedssæde, er denne eenhed i virkeligheden betragtet i sit jndre kun et andet navn for uenighed og spliid! fra constantinopel skrives under te august at jbrahim pascha fra ægypten var ankommen dertil, da hans fader vicekongen af ægypten var bleven vanvittig. øiemeedet for jbrahims reiseskal være at forlenes af storsultanen med ægypten, og de øvrige rigets provindser. j følge efterretninger fra wien af de september, ere tyskerne fra bosnien og tyrkisk croatien med betydelig magttrængte ind og have besat cettin.
|
non-fiction
| null |
thi_071357
|
j søndags, den de ds., havde man foranstaltet et valgmøde i wils kroe paa morsøe, hvortil samtlige vælgere i districtet vare indbudne. efter at pastor bagger, som blev anmodet om at paatage sig dirigentposten, havde indledet forhandlingerne med en passende tale til vælgerne fremtraadte candidaterne dhrr. procurator callundan, jnstitsraad rummelboff, forpagter knudsen, pastor bagger og gaardeler østergaard og udviklede deres politiske anskuelser som i det væsentligste vare overstemmende og i democratisk retning. - ved afstemningen vare stemmerne fordeelte og da mange af vælgerne undlode at afgive stemme kan der af prøvevalget ikke uddrages noget resultat.
|
non-fiction
| null |
thi_071418
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.