text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | subcategory
stringclasses 5
values | feuilleton_id
stringclasses 161
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ | date
stringdate 1818-02-20 00:00:00
1848-12-30 00:00:00
⌀ | feuilleton_author
stringclasses 34
values | __index_level_0__
int64 0
1.4k
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
spanien. fra madrid skrives under febr. at de fra barcelona indtrufne betænkelige efterretninger have foranlediget et cabinetsraad, hvori det skal være bleven besluttet at lade general seone beholde frie hænder, og at lade ham tage de forholdsregler mod rolighedsforstyrrerne, som han finder er nødvendigt. kun den forholdsregel, at staden er besat af batailloner militaire, og at mørsere ere opplantede paa fortet montzoup for i nodstilfælde at kunne bombardere staden, er i stand, til at forhindre et nyt oprer. flere anseete jndvaanere have nægtet at betale yderligere krigscontributioner og laaset deres døre, hvorpaa de militaire med magt sprængte dem; denne voldsomme opførsel forøger den almindelige forbittrelse. den de januar synes især sammenrottelserne at have været alvorlige, og officerer, der gik gjennem mængden, bleve mishandlede. er | non-fiction | n | null | thi_051342 | 1843-02-21 | null | 1,105 |
det er det land, hvor qval forfødes, og hjertet først har evig roja, stirrer mod dets kyster henhvo har ei der en elsket ven?" af en nyere beretning i hr. avis fra ærøeskjøbing, af de de, erfarer man nu, at kirkenspecteur, clausen sammesteds dog omsider har beqvemmet sig til at lade ringe med byens klokker for den afdøde hertuginde; dog skeete dette ikke for den de januar, da man i landsbysognene næsten var færdig dermed, men saa fortsattes den ogsaa regelmæssig hver dag i de foreskrevne dage, indtil den ste febr. incl. - hr. assessor clausen har i et følgende nr. af f. bl. selv forklaret, som aarsag til hans tidligere vægring: at amtsforvalter v. holstein, uden foregaaende meddelelse til kirkenspecteuren, havde beordret ærøeskjøbings jndvaanere til, efter omgang, at sende mand op i taarnet, for uden videre omstændigheder at sætte sig i besiddelse af klokkerne og sætte dem i gang. lignende foranstaltning havde bemeldte amtsforvalter, ogsaa truffet i henseende til de øvrige kirker paa ærøe, og behagede derpaa saa sildigt at underrette assessor clausen derom, at det var den e umuligt, for landsbyklokkernes vedkommende at forhindre kaade drenge, drukkenbolter og lignende mennesker, som for bedst kjøb lade sig leie af de i ringning beordrede personer, fra, uden al tvivl, at kappes med hinanden om at svinge klokkerne høiest imod bjælkerne, beskadige dem og redskaberne m.m. derimod var det endnu betimeligt at stande dette uvæsen i ærøeskjøbing, for det tog sin begyndelse. forøvrigt beder hr. assessor clausen publikum, ei at troe den anonyme jndsender i hr. av., naar han kommer igjenuden navn; thi han er en løgner, han og endnu en, der blæser aanden i ham og er endnu værre vi kunne nu snart, hedder det fra ringkjøbing i byens avis, vente en forandring med posten paa routen af jyllands vestkyst, idet der, foruden de to tidligere brev- og pakkeposter, vil blive oprettet en brev- og personpost, saa vi altsaa herefter faae tre poster om ugen istedetfor for kun to. tillige skulle posterne befordres med fjedervogne, hvortil generalpostdirectionen har sendt tegningen. | non-fiction | n | null | thi_051345 | 1843-02-21 | null | 1,106 |
no. . ao. . thisted, kongelig allernaadigst privilegerede amtsavis avertissementstidende, eller den nordcimbriske tilskuer. forsendes med brevposten overalt i danmark og hertugdømmerne. torsdagen den de junii. redigeres, trykkes og udgives i thisted af joh. s. lund. politik. (fortsat see d. bl. nr. .) jntet er sørgeligere end at see et land sønderslidt af borgerkrig og partieaand, og desværre har dette allerede i flere aar været tilfældet med det ulykkelige spanien, og dog gives der faa lande, som af himlen er begunstiget med et saa herligt clima, og hvis frodige jordbund kunne skjænke dets jndbyggere et saa rigt og overflødigt udkomme; men desværre, det synes som om en forbandelse hviler over dette ulykkelige land, i de sidste aar har det i høiere grad, end noget andet været hjemsøgt ved angreb fra uden og ved borgerkrige forinden. fra til rasede en forbittret kamp i alle provindser, engelændere og franskmænd gjorde spanien til en skueplads for deres tvistigheder og tabet af menneskeliv og eiendom i disse aar var umaadeligt. da ferdinand igjen besteeg sin throne og med glæde blev hilset af den hele nation, lovede han spanierne en constitution og afskaffelse af alle misbrug – men det havde aldrig været hans hensigt at opfylde disse forpligtelser; efter en lang kamp mod hans tyranie, tabte endelig folket og armeen taalmodigheden, stod op i masse og - bragte ham omsider som fange til cadix. frankerig, den gang spaniens onde genius, kom med en armee til hans understyttelse, og igjen oprettede despotismen. folkets aand var nu brudt, og indtil ferdinand af hans gemalinde blev bevæget til at forandre arvefølgen, hørtes ingen følelse af patriotisme, intet ønske om uafhængighed i hele spanien, og blev der undertiden gjort et forsøg paa at bringe kongen til at opfylde sine hellige løfter, bleve ophavsmændene undertrykte af militairmagt, fangne ved krigslist, og henrettede som de groveste misdædere. derpaa fulgte borgerkrigen, decreterne i durango, og blodbadene mellem carlisterne og de christinos. efter navnløse lidelser saae endelig folket en ende paa denne morderigske kamp, og nærede nu et haab om rolighed og fred under den milde og kloge espartero; men desværre, fremmede og forræddere i landet selv stiftede en opstand i catalonien, man udsaaede paa ny borgerkrigens sæd, og de ulykkelige følger deraf ere endnu ikke forvundne, men true med at blive uheldsbringende for spanien. og desværre er det ikke allene spanierne selv, som lide under denne tingenes sørgelige tilstand, men flere tusinde fremmede, som spaniens i de sidste aar bedre ordnede tilstand havde indgydt haab om at statscreditten igjen skulle oprettes og som derfor havde anvendt betydelige capitaler i spanien; men finde sig nu skuffede i deres forventning, og mange henslæbe deres liv i armod og trang. og hvad er skyld i, at factioner sønderslide europas skjønneste land, tildeels spanierne selv, vandte til i fortiden at vandre i fanatismens og despotismens lænker, have de siden disse faldt, viist sig som børn, man slipper af ledebaandet, frihedens straaleglands har blændet dem, de indsee ikke at al frihed maae være begrændset af en liberal og viis lovgivning, og at lovens overholdelse er den eeneste beskyttelse for personer og eiendomme, de ville alle være herrer, og derved avles anarchie og indbyrdes uenighed; hertil kommer ogsaa, at enkelte provindser, saasom de baskiske, ere i besiddelse af adskillige forældede rettigheder, eller fueros, der aldeles ikke passe eller kunne bestaae i forening med de øvrige jnstitutioner i riget; espartero har været nødsaget til noget at indskrænke disse, og herover er beboerne i hine provindser misfornøiet, uden dog dertil at have grund, da regenten kun kan tage hensyn til det heles vel. der er kun et hjelpemiddel for spaniens held, det er enighed og patriotisme hos dets beboere; hvis de ikke selv ville bevare deres frihed og uafhængighed, og slutte sig til espartero, istedetfor at lytte til fremmede partiegiengere saa ville der igjen blive despotismens slaver; kun deres egen kraft kan bevare dem foren saadan skjebne. den urolige stemning som forøieblikket hersker i spanien, er frembragt, ved det seneste bombardement i barcelona og de strænge forholdsregler, som regenten var nødt til at anvende, der, for at dæmpe opstanden, og ved ministeriets lopes's fald; for at smigre folket, havde ministeriet forlangt at regentens egen livgarde, skulle opløses, og at zurbano og en andengeneral skulle afskediges; da disse med hensyn til forholdsreglerne i catalonien havde handlet efter ordre, nægtede regenten dette, og nu tog ministeriet dets afskeed; heraf, opstod den sidste stormende session i de spanske deputeredeskammer, og desværre meldes der nu under de mai at staden, zaragossa er i fuld opstand, authoriteterne, linietropperne og nationalgarden have i forening udstædt et manifest, hvori der fordres ministeriet lopes's jgienindsættelse, og emissairer vare ankomne fra zaragossa til barcelona for at fastsætte forholdsreglerne med anthoriteterne; provindserne catalonien og arragonien forlange ved deres deputerede, at esparterosregentskab strax ophører, og at dronning jsabellan erklæres for fuldmyndig; mange rige familier have allerede forladt barcelona og ere flygtede til frankerig. authoriteterne i barcelona skulle have lyst til at følge zaragossas erempel, men ville ikke først give impulsen, en stor masse mennesker havde forsamlet sig paa ramblapladsen, og den første alcalde havde talet til mængden, og sagt, at en af cataloniens deputerede hr. prim befandt sig for øieblikket i provindsen for at organisere md. til forsvar som det hedder, for landets rettigheder." madrid var derimod endnu alting roligt. redactionen har i nr. omtalt den urolige stemning der hersker i jrland og misfornøielsen med det nærværende. peelske ministerium; der meldes nu fra dubling under de mai at fredsdommere, hvoriblandt agitatoren hr. o'connell selv, ere for deeltagelse i repealforsamlingen afsatte fra deres embede. j corkt blev det forgangen, søndag tilladt de protestantiske soldater at besøge, kirken, men de catholske maatte derimod forblive inderes caserne. dette har opvakt megen misfornøielse; hvorfor ogsaa tropper paa tropper sendes til jrland, paa grund af den der herskende oprørte stemning; i de sidste dage vare fra tower og woolwich, geværer og betydelige krigforraad af alle slags befordrede til dette land. paa flere steder i europa begynder man at blive urolig over den vending den russiske politik tager, man klager i ungarn over den jndflydelse den udøver paa fyrstendømmene, og over den begunstigelse, der vises den græske religions bekjendere, fra østereussen doleres under te mai over at den russiske regjering søger i de russiske østersøiske provindser, med hensyn til sprog, nationalitet og religion, ligesom i polen, at indføre et amalgamationssystem og at gjøre alting saa russisk som muligt. køllner zeitung paastaaer, at den tydske befolkning i derøstersøiske provindser høre til den russiske krones meestelovale undersaattere, og fra dem haver først cultur og civilisation udbredt sig til rusland; authoriteter og diplomater ere deres lærlinge, og selv for tiden beklæde tydskere den høieste værdighed i staten. de tydske blive opofrede fortet system, som en russisk skribentebetegner saaledes: "rusland, maae kjempe saalænge til at det bliver een magt, en religion, en nation!" at de tydske i de russiske østersøiske provindser sætte en passiv, men energisk modstand mod paatvingelsen af disse russificerende tendentser er naturligt; men man kan heller ikke forundre sig over at den russiske regjering søger at unificere alt; thi som bekjendt bestaaer det russiske riges svageste side i forskjelligheden af det mange diverse folkeslag, der adlyde det russiske zepter, og i deres heterogene anskuelser, sæder og skikke. keiseren, der vil sit folks vel, har flere gange forsøgt paa at ophæve livegenskabet, eller i det mindste at skaffe bønderne en større frihed; men deels staaer den simple russer paa et saa lavt culturtrin, at overgangen til en friere tilstand, maae gaaer langsommere fremad, og deels har han den alt for mægtige russiske adel imod sig, der med sine store jordeiendomme og flere tusinde livegne betragtersig selv, som en stat i staten, heraf opstod de sidste uroligheder i de russiske garderegimenter i petersburg. vare jndvaanerne af de russisk østersøiske provindser, som med hensyn til russerne staae paa et saa høit culturtrin, een nation, og af samme religion som russerne, ville keiseren eller regjeringen til sine velgjørende planers udførelse findenet styttepunkt hos dem, men de betragter sig nu, som et særskilt folk, og tage, som en følge deraf ingen deel i dennegentlige russiske nations vel og vee; heraf seer man en vægtig grundmere for regjeringen til at forene dem med rusland. (redacteuren.) | non-fiction | n | null | thi_052462 | 1843-06-08 | null | 1,107 |
indenlandsk. ved udnævnelsen af den nuværende nederlandske consul i kjøbenhavn, har hans majestæt kongen af nederlandene, besluttet at fastsætte en partiel forandring i henseende til grændserne for de nederlandske consulater i helsingør og kjøbenhavn underlagte districter, saaledes, at for fremtiden hele kongeriget danmark, med undtagelse af staden kjøbenhavn og hertugdommerne slesvig og holsteen, skal sortere under det nederlandske consulat i helsingør, hvorimod det nederlandske consulat i kjøbenhavnaalene indskrænkes til selve staden kjøbenhavn. | non-fiction | n | null | thi_052463 | 1843-06-08 | null | 1,108 |
at jeg er flyttet fra gjørtlermester fuglsang, paa storegade og boer nu ved siden af hr. skovplanteur dyhr ved indgangen til plantagen, bekjendtgjøres herved for mine ærede kunder og andre som ville forunde mig deres arbeide. thisted, den de juni . n. møller, skrædermester. no. . ao. . thisted, kongelig allernaadigst privilegerede avertissementstidende, amtsavis. eller den uordcimbriske tilskuer. forsendes med brevposten overalt i danmark og hertugdømmerne. torsdagen den de junii. redigeres, trykkes og udgives i thisted af joh. s. lund. politik. (fortsat see d. bl. nr. .) jntet er sørgeligere end at see et land sønderslidt af borgerkrig og partieaand, og desværre har dette allerede i flere aar været tilfældet med det ulykkelige spanien, og dog gives der faa lande, som af himlen er begunstiget med et saa herligt clima, og hvis frodige jordbund kunne skjænke dets jndbyggere et saarigt og overflødigt udkomme; men desværre, det synes som om en forbandelse hviler over dette ulykkelige land, i de sidste aar har det i høiere grad, end noget andet været hjemsøgt ved angreb fra uden og ved borgerkrige forinden. fra til rasede en forbittret kamp i alle provindser, engelændere og franskmænd gjorde spanien til en skueplads for deres tvistigheder og tabet af menneskeliv og eiendom i disse aar var umaadeligt. da ferdinand igjen besteeg sin throne og med glæde blev hilset af den hele nation, lovede han spanierne en constitution og afskaffelse af alle misbrug – men det havde aldrig været hans hensigt at opfylde disse forpligtelser; efter en lang kamp mod hans tyranie, tabte endelig folket og armeen taalmodigheden, stod op i masse og - bragte ham omsider som fange til cadix. frankerig, den gang spaniens onde genius, kom med en armee til hans understyttelse, og igjen oprettede despotismen. folkets aand var nu brudt, og indtil ferdinand af hans gemalinde blev bevæget til at forandre arvefølgen, hørtes ingen følelse af patriotisme, intet ønske om uafhængighed i hele spanien, og blev der undertiden gjort et forsøg paa at bringe kongen til at opfylde sine hellige løfter, bleve ophavsmændene undertrykte af militairmagt, fangne ved krigslist, og henrettede som de groveste misdædere. derpaa fulgte borgerkrigen, decreterne i durango, og blodbadene mellem carlisterne og de christinos. efter navnløse lidelser saae endelig folket en ende paa denne morderigske kamp, og nærede nu et haab om rolighed og fred under den mili de og kloge espartero; men desværre, fremmede og forræddere i landet selv stiftede en opstand i catalonien, man udsaaede paa ny borgerkrigens sæd, og de ulykkelige følger deraf i ere endnu ikke forvundne, men true med at blive uheldsbringende for spanien. og desværre er det ikke allene spanierne selv, som lide under denne tingenes sørgelige tilstand, men flere tusinde fremmede, som spaniens i de sidste aar bedre ordnede tilstand havde indgydt haab om at statscreditten igjen skulle oprettes og som derfor havde anvendt betydelige capitaler i spanien; men finde sig nu skuffede i deres forventning, og mange henslæbe deres liv i armod og trang. og hvad er skyld i, at factioner sønderslide europas skjønneste land? tildeels spanierne selv vandte til i fortiden at vandre i fanatismens og despotismens lænker, have de siden disse faldt, viist sig som børn, man slipper af ledebaandet, frihedens straaleglands har blændet dem, de indsee ikke at al frihed maae være begrændset af en liberal og viis lovgivning, og at lovens overholdelse er den eeneste beskyttelse for personer og eiendomme, de ville alle være herrer, og derved avles anarchie og indbyrdes uenighed; hertil kommer ogsaa, at enkelte provindser, saasom de baskiske, ere i besiddelse af adskillige forældede rettigheder, eller fueros, der aldeles ikke passe eller kunne bestaae i forening med de øvrige jnstitutioner i riget; espartero har været nødsaget til noget at indskrænke disse, og herover er beboerne i hine provindser misfornøiet, uden dog dertil at have grund, da regenten kun kan tage hensyn til det heles vel. der er kun et hjelpemiddel for spaniens held, det er enighed og vatriotisme hos dets beboere; hvis de ikke selv ville bevare deres frihed og uafhængighed, og slutte sig til espartere, istedetfor at lytte til fremmede partiegjengere saa ville de igjen blive despotismens slaver; kun deres egen kraft kan bevare dem for en saadan skjebne. den urolige stemning som forøieblikket hersker i spanien, er frembragt ved det seneste bombardement i barcelona og de strænge forholdsregler, som regenten var nødt til at anvende der, for at dæmpe opstanden, og ved ministeriet lopes's fald; for at smigre folket, havde ministeriet forlangt at regentens egen livgarde skulle opløses, og at zurbano og en anden general skulle afskediges; da disse med hensyn til forholdsreglerne i catalonien havde handletefter ordre, nægtede regenten dette, og nu tog ministeriet dets afskeed; heraf opstod den sidste stormende session i de spanske deputeredeskammer, og desværre meldes der nu under de mai at staden zaragossa er i fuld opstand, authoriteterne, linietropperne og nationalgarden have i forening udstædt et manifest, hvori der fordres ministeriet lopes's jgienindsættelse, og emissairer vare ankomne fra zaragossa til barcelona for at fastsætte forholdsreglerne med authoriteterne; provindserne catalonien og arragonien forlange ved deres deputerede, at esparterosregentskab strax ophører, og af dronning jsabella erklæres for fuldmyndig; mange rige familier have allerede forladt barcelona og ere flygtede til frankerig. authoriteterne i barcelona skulle have lyst til at følge zaragossas exempel, men ville ikke først give impulsen, en stor masse mennesker havde forsamlet sig paa ramblapladsen, og den første alcalde havde talet til mængden, og sagt, at en af cataloniens depuderede hr. prim befandt sig for øieblikket i provindsen for at organisere md. til forsvar som det hedder, for landets rettigheder." madrid var derimod endnu alting roligt. redactionen har i nr. omtalt den urolige stemning der hersker i jrland og misfornøielsen med det nærværende peelske ministerium; der meldes nu fra dublin under de mai at . | non-fiction | n | null | thi_052473 | 1843-06-08 | null | 1,109 |
udlandet. politik, (fortsættelse.) den politiske oversigt sluttede sidst med en opgivelse af aarsagerne til urolighederne i bøhmen, og den forfølgelse jøderne der ere underkastede, nemlig ved de catholske jndvaaneres fanatisme. gaae vi til jødernes tilstand i bøhmen og flere catholske lande, da staae de paa et yderst lavt cultultrinog kunne ogsaa umulig hæve sig i denne retning, da de ere aldeles undertrykt af den øvrige folkemasse; indsluttede i egne statsqvarterer, berøvede al omgang med den mere dannede befolkning, er det umulig for dem at gaae frem ad, de nyde ikke den beskyttelse af regjeringen, og lovene, som forholdsmessig tilkommer dem, som contribuerende jndvaanere i staten; kun der, hvor mosaiten amalgamerer sig med de øvrige jndvaanere i en stat, hvor han har fælles jnteresse med landets øvrige jndvaanere blandt en fordomsfrie befolkning, der nyder han sikkerhed for personer og eiendomme. jmidlertid vil man dog paastaae, at i selve prag skal ikke religiøse fordomme være saameget skyld i hadet mod jøderne, som det brug enkelte mosaitiske handelshuse gjøre af deres penge, hvilke i det de vise deres egne troesbekjendere tilsidesættelse, udøve uforsigtigen en slags pengeovermagt, og have derved fornylig opvakt en art pengecrisis, hvilket har vakt almindelig uvillie, og hvorfor man havde hævnet sig paa en vis mosaitisk millionair ved at sende ham trudselsbreve, forøvrigt har man nu, efterat man har concentreret en troppemasse af md. i og omkring prag, bragt orden og rolighed tilveie. – fra den tydske forbundsforsamling hører man i den senere tid kun lidet, hvilket stedse er et beviis paa tydsklands indre rolighed. det er ikke efter de gode preusseres ønske, at det ny cartel er igjen afsluttet med rusland, i preussen er i de senere aar russerne blevne meget upopulaire, især paa grund af den strænge toldsværring paa grændsen, og det piquanterie, der hersker mellem begge nationer; denne stemning giver sig luft i de offentlige blade. ligesom en reisende beskriver wienerne for galante, forekommende mod den fremmede, men tillige forstore epicuræere, hvorfor den almindelige conversation i wien er allerede kl. om formiddagen "lieber freund woessen ste zu mittagesaaledes ere preusserne militair stive, og hvad franskmændene kalder noget grossiere eller plumpe; saaledes fortæller jtzehoer wochenblatt en meget comisk begivenhed under keiseren af ruslands sidste ophold i berlin. keiseren spadserede civilklædt og incognito paa gaden, da han fik øie paa en landeværnsuniform, han ikke forhavde seet, han gik da hen til landeværnsmanden og spurgte: "af hvilket regiment." "hvad kommer det ham ved, lød svaret. keiseren. glemte sit jncognito, foer op, og sagde med et vredt blik til manden: "karl, veed du, at jeg er keiseren af rusland." "gratulerer!" svarede landeværnsmanden ganske tørt, lagde haanden paa feldthuen og gik sin vei. - førend jeg forlader tydskland, kan jeg ikke undlade at berøre en gjenstand, som overalt det opvækker megen bekymring, nemlig at jesuitismen der er i saa betydelig tiltagende, i en artikkel fra berlin af de juli skrives der: "naar jesuitordenens bestræbelser ogsaa drives med saa stor forsigtighed, at man maae mere ahne end paapege dens sammenhæng, saa seer man dog af flere ting et sikkert beviis for, at vi befinde os midt i en jesuitisk reaction, og man troer at den lærde professor jourdans skjæbne, der for politiske forseelser bliver saa haardt behandlet, er en følge af hans skrift om jesuitterne og jesuitismen. jourdan paastaaer i dette værk, at jesuitterne og de vietistiske forsamlinger paa flere steder staae i nøie forbindelse sammen, de arbeide begge til et maal: obscurantisme, pietisme og servilisme, og mærkeligt er det, at den bekiendte fru v. krudener, der vandrede ad civilisationens bivere, for at prædike bod, havde en hemmelig jesuit keller til hendes liturg. | non-fiction | n | null | thi_056701 | 1844-08-01 | null | 1,110 |
indenlandse. stænderforsamlingen i roeskilde er, som tidligere sagt, sluttet: i selve kong roars by med et gilde hos den kgl. commissarius, og i kjøbenhavn med sang af studenter udenfor præsidentens, hr. clavsens vinduer. med bittre følelser see vist mange hen til nogle af forsamlingens forhandlinger og forundre sig over det jldebefindende, det slette lune, den arrighed, der stundom monne have været at spore hos flere af kongens og nationens udkaarede. j denne avis kan der virkelig ikke optages den yppige fylde af forhandlingerne, der i andre rummelige blade sluges, men denne avis maa indskrænke sig til engang imellem at løfte teppet op og lade sine læsere ligeind i salen. velan da kommer hid! her gives en stor forestilling i landbosagen. j dette stykke ere personerne ikke dis og ikke dus, men platud js. etatsraad neergaard giver kammerraad drewsen og procurator balthasar christensen dygtigt paa hovedet, fordi de ere saakaldte bondevenner." etatsraadens argumentationer ere naturligviis slaaende. præsidenten: "der er en erindring, hvortil jeg finder anledning paa det nærværende standpunct af sagen. jeg vil bede den optaget som en henstilling, hvortil jeg finder mig opfordret ved det jndtryk, som de stedfundne forhandlinger have gjort paa mig, der har maattet følge dem fra først til sidst. hvad jeg ønskede at henstille er: om ikke i hele denne sags forhandlinger, saavel de foreløbige som de der ere paany optagne, en polemik imod to enkelte medlemmer af forsamlingen, som endog er gaaet ind paa og har dvælet ved deres virken og færd udenfor denne sal, har spillet en større rulle end nødvendigt og ønskeligt for forsamlingen. j alle tilfælde troer jeg, at der er bleven sagt saameget i denne retning af saamange, ja, at saameget er gjentaget saamange gange at jeg ikke troer, at noget nyt eller yderligere i saa henseende kan blive fremført, og jeg skulde derfor ansee det ønskeligt, om den tilbagestaaende deel af forhandlingerne lod dette gebeet uberørt, og henholdt sig til selve den i og for sig allerede omfattende og vanskelige sag, saaledes som den foreligger concentreret i committeens jndstillinger og de fremsatte amendements. (forts.) (hr. av.) jfølge hamb. corr. skal slottet bernstorff, som kongen havde kjøbt til sommeropholdsted for den afdøde storfyrstinde alerandra, og hvis elegante jndretning allerede blev fuldendt i løbet af sidste sommer, nu være bestemt til sommer-ophold for deres maj. kongen og dronningen, medens sorgenfri skal underkastes en fuldstændig reparation. kronprindsessen vil ikke vende tilbage i denne vinter til danmark, og befinder sig vedvarende i en lidende tilstand, der vel turde egne sig til bekymringer. | non-fiction | speech | null | thi_058207 | 1845-01-02 | null | 1,111 |
indenlandse. under de juni har hs. maj. kongen benaadet efterfølgende med ordens- og hæderstegn; med dannebrogsmændenes hæderstegn, storkors af dannebrogordenen: g. h. løvenstern, kherre, generalmajor, overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister ved det østerrigske hof. med dannebrogsmændenes hæderstegn, følgende commandeurer af dannebrogordenen: c. w. coopmanns, kberre, charge d'affaires ved det belgiske hof; h. s. greve af knuth, amtmiover frederiksborg amt; c. a. bluhme, directeurfor gen. toldk., og com. coll. med commandeurforset af dannebrogordenen: hr. grev bille-brahe, kberre, charge d'affaires ved det nederlandske hof, r. af d.; s. c. v. krog, kherre, oberst commandeur for te lin-jnf. bataill., r. af d. og dom.; l. ni scheel, kberre, amtmand over gottorf, og hütten amter, r. af dr. og drind.; c. f. v. moltke, kherre gen maj., commandeur for die jnf. brigade, r. af d. og dom.; h. s. v. castenschiold, kherre, gen. maj., combr. for den cav. brigade, r. af d. og dom.; c. s. h. v. bauditz; gen. major, chef for art. brigaden, r. af dr.; j. h. c. stellwagen, conferentst., assessor i høiesteret, r. af dr. og dom.; l. f. fog, conferentsr., medlem af directionen for statsgjælden og den synkende fond; r. af d. og dom.; m. lütken, commandeur i søetaten, r. af d. og dom.; a. c. gierlew, legationsraad. generalconful i norge; rd. af d. og dom.; n. fogtmann, dr. vil., biskop over aalborg stift, r. af d. og dom. med dannebrogsmændenes hæderstegn, følgende riddere af dannebrogorden: c. h. hauch, kr., medlem af direct for statsgie og den synkende fond; f. poulsen, khm., hofjægermester, overførster ved de frederiksborgske, kronborgske og hirschholmske skovdistricter; h. c. v. krog, kmbr., hofjægermester, forst= og jægermester i det slesv. forst- og jagtdistr.; w. v. diring, kmhr., oberst, præses i remontecom.; g. h. monrad, kmhr., postdirecteur; f. f. v. tillisch kmhr., stiftamt, over aalborg stift, amtmand over aalborg amt, fung. cabinetssecret, hos h. m. kongen; j. c. v. hagemann, oberst, com. for te linjnf. bat.; c. p. v. astrup, oberst, com. for te drag. reg.; g. l. w. h. v. seyffarth, oberst, com. for de lin-jnf. bat.; h. b. thomsen, comecapt. i søetaten; h. b. dablerup, com-capt. i søetaten; c. a. holmer, justitsr., bureauchef i statssecretariatet for naadessager; h. ascheboug, capt. i søetaten; v. v. seidelin, consistorialraad, provst for vaag og vends herreder, sognepræst til dreslette mod. i fyen. med ridderkorset af danvebrogordenen: m. c. f. v. holstein, kmhr., oberste lieutenant, com. for ste drag. reg.; p. b. scavenius til gjørsløv, kmbr.; c. sehested, juel til ravnhold, kmhr., ritmester; j. c. d. u. baron dirckink=holmfeldt, c. m. rottbøll, assessor i høiesteret; f. c. frisch, gen krigscommissair, søe og landkrigscommissair i det ste sjæll. distr.; c. ployen, amtmid, over færøerne tillige comd.; c. w. haagen, etatsraad, bank-directeur; j. w. v. wickede, kikr., oberstlieutenant comind. for de lin intebat.; c. h. d. v. fabricius, oberstlieutenant a la suite i armeen; c. r. v. vdigt, kikr., ritmester i te dragonregiment; j. f. a. v. leth, kikr. ritmester i te dragonregiment; c. d. v. hegermanns lindencrone, kammerjunker ritmester i gardehusardivisionen; w. h. v. krag, kikr. secretair i det kongl. dept. for de udenlandske sager; c. otto, dr. med, proft, ordinarius ved kbhvits. universitet; c. f. a. wachs, justitsraad, contoirchef under gen, commissariatcollegiummet; c. f. seegers, justitsraad, contoirchef under gen. commiss. coll.; c. n. david, prof., raadmand i kbhvn.; c. c. scharling. dr. theol., prof. ordinarius ved kjøbenhavns universitet; j. f. a. clemmentsen, justitsraad, cabinetssecretair hos hs. k. h. prinds frederik ferdinand; c. l. l. harboe, commandeurcapitain, commandant i nyboder; j. f. freund, justitsraad, myntmester; j. uv. brechwoldt, maj. i ark brigaden; j. h. v. styrup, major i det jægercorps; j. f. paludan, major i de linienfanteribataillion; j. f. l. v. kaufmann, major i de jægereveps; s. j. v. ukke; major i te dragonregiment; j. c. hauch, dr. phil., lector ved sorøe academie; h. p. svitzer, stiftsprovst i fyens stift, sognepræst til st. knudskirke i odense; g. g. salicath, provst i slagelse; herred, sognepræst i slagelse; o. j. freuchen, provst for fatøe, bæverskovs stevns herreder, sognepræst for faxøe; j. p. h. beck; provst for arts og løve herreder, sognepræst til uby; j. l. dreier, prof., dr. med første hofmedicus; n. c. l. abrahams, mag. artium professor ved kjøbenhavns universitet; c. l. foss, dr. med. hoftandlægge; m. rørby. professor ved academiet for de skjønne kunster; j. p. trap, canceltraad, fuldmægtig i cabinetssecretariat: u. c. f. aagaard, kammer, amtsforvalter for thisted amtstuedistrict; j. c. qvistgaard, consistorialraad, sognepræst til agerup og kirkerup. (fortsættes.) de nordiske studenter i kjøbenhavn, om banketten i tirsdags aftes i christiansborgs ridehuus beretter fædrelandet følgende: dette store, fra concerter publikum velbekjendte, men med sine nogne, kalkede vægge byggelige rum, var forvandlet til en mægtig løvsal. grønt skjulte galleriet, hvor musikken var placeret, men som forøvrigt stod tomt, hvilket var en udtrykkelig betingelse for tilladelse til husets benyttelse. det grønne aabnede sig imidlertid. grotter paa hver side i hvilke røde, røde og hvide, og gule vaabenskjolde vare anbragte, i hvert af disse læstes navnet paa en mand af eet af de tre folk, som i den nyere tid har bidraget til deres ydre anseelse og indre udvikling; saaledes f. ex. af svenske: geiser, atterbom, tegner, berzelius, bystrøm, thore petre osv., af norske hermann, wedel-jarlsberg, schulz, sverdrup, j. aal, dahl. h. fosse ofve, af danske thorwaldsen, oehlenschlager, grundtvig, rask, schouw, clausen, ofv. ovenover disse skjolde var udenpaa det skjulte galleri anbragt et lige antal lignende skjolde med navnene af fortidens navnkundige, som af svenske gustav wasa, gustav adolph. carl xii, gustav iii, linne, sergel, af norske hakon adelsten, tordenskjold, holberg, anna colbiørnsen, af danske margrethe, niels ebbesen, griffenfeldt, niels juel, ewald osv. husets nederste endevæg, lige over for den kongelige loge, skjultes af en malet klippedecoration, der sluttedes af rødt drapperi, ovenver hvilket de flag varede. den øverste endevægdækkedes af en skovdecoration, ligeledes omgiven af rødt drapper, over hvilket store skjolde, hveri med sin af de nordiske løver, skjulke den kongelige loge. ligeoverfor hovedingangen fra ridebanen var langs væggen anbragt en pyramide af levende blomster, roser, camellier, levkoyer og andre, der steg lige op til galleriet. foran denne var talerstolen anbragt, drapperet med hermelin og guldbræmmet purpur, foden og trappen skjult af orangetræer. bissens apollo og minerva stode paa hver sin sideaf talerstolen. belysningen bestod i kroner, derhængte fra loftet og vare forbundne med hinanden ved tykke, grønne guirlander, og desuden i tvende rader matte lamper, anbragte langs gallerierne, samt i uhyre candblabrer, der vare dannede af de tre i husets midte staaende stolper, ombundne med grønt, hvorunder hver af de tre nationers farver. kl. a aabnedes porten, og det uendelig lange togdrog fra ridebanen af, under en af den brigades musikcorps udført festlig marsch, derind og rundtom de borde, der bare anretningen, indtil det store rum omsider næsten fyldtes deraf. festens deeltagere udgjorde ikke mindre end henimod mand, hvoraf naturligviis studenter, de fremmede og vore egne, udgjorde hovedsummen, men blandt hvilke dog beller ikke de andre stænder savnede repræsentanter. foruden samtlige universitetets lærere og borgerrepræsentanterne, vare næmlig mange forskjellige autoriteter og embedsmænd, digtere, skuespillere, musikere og kunstnere, hvis velvillige bistand man enten havde nydt ved denne leilighed eller som man vilde vise opmærksomhed, indbudte, saaledes f. ex. ikke blot flere af kunstacademiets bestyrere, forstanderne for de offentlige samlinger, men ogsaa et medlem af saagodtsom alle regjeringscollegier, naturligviis med undtagelse af cancellierne; commandanten og et par af hoffets høieste embedsmænd. | non-fiction | n | null | thi_060016 | 1845-07-03 | null | 1,112 |
(jndsendt.) ved det løverdagen den de d. m. afholdte møde i nykjøbing af medlemmerne i mors landoeconomiske selskab, blev først af bestyrelsen uddeelt præmier til huusmænd, som drive deres jorder med egne fæekreaturer; hvortil havde meldt sig concurrenter, hvoraf: fik ste præmie a rbd. og den præmie a rbd.; de de andre fandtes at have bestilt forlidet. til præmie for træplantning meldte sig concurrenter, og tilfaldt ste præmie rbd. jesper jensen i tøving og den pr. rbd. mads pedersen i solberg; den die fandtes ei avalificeret dertil. - for at kunne see præmie for nævnte pløining, var foreviist attest fra de forskjellige sogneforstanderskaber, og arbeidet forud taget i øiesyn af flere af bestyrelsens medlemmer. samme maade var anvendt paa træplantningen; at denne maatte tiltage var overmaade ønskeligt, hvorhos det vel heller ikke var uhensigtsmessigt, at der udsattes præmier til uddeling imellem de mindre gaardbrugere og huusmænd, alene for at lade deres jordlodder indgrøvte, thi ved træplantning og hegn, som yde læ, i forening med et forbedret agerbrug vil det snart vise sig, at høsten paa vore agre vil komme til at ligne andre gode egne og talen om det vanskelige clima derved ophøre. herefter begyndte dyrskuet, hvorved af bestyrelsen, var valgt til dommere: godseier gjedde til glomstrup, gaardmændene mads jensen i hvidberg og peder christian clausen i veierslev, sognefoged og gaardmand niels vestergaard i alsted, og gaardmand mikkel frøslev i tøving, samt som suppleant gaard- og tiendreier jens larsen, i flade. hvorvidt det kunde være rigtigere, at forsamlingen ud af deres midte paa selve dagen valgte dommere, ville vi overlade til bedre bedømmelse; det forekommer os at være en friere maade. ved dyreskuet præsenteredes: . eetaarige hingstplage, som skulde forblive et aar i landet til nærmere bedømmelse som antagelige bestellere, mod ste præmie af rbd tilhver, som tilfaldt en blankbrun, tilhørende jens søndergaards enke i aannerup; en mørkbrunn, tilb. niels vestergaard i alsted, og en sort tilh. chr. krogh i liørslev. flere fandtes ikke qvalificerede, endskjøndt der var bestemt præmie til plage. . beskelere fra til aar, hvoraf et føltilhørende peder mikkelsen i jørsbye, tilkjendtes ste præmie rbd., og en mørkebruun af mikkel overgaard i elsøe die præmie rbd. den præmie blev ei udgivet, da de ei fandtes qvalificerede dertil, og een kunde ingen præmie erholde fordi den sidste efteraar modtog samme af thisted, amts selskab. med de de som tildeeltes præmie vare dommerne ei heller saa ganske tilfredse, og kuns paa motion af bestyrelsen og flere af selskabets medlemmer, som ønskede, til opmuntring i fremtiden, at præmierne ei det første aar skulde tilbageholdes, naar der var nogenlunde rimelighed for udgivelsen, bestemte dommerne til at indbrænde de nævnte hingster med selskabets mærke. . hopper med føl, hvoraf en blankbruun, aar, tilh. hans vestergaard i alsted tilkjendtes ste præmie rbd., fire den pr. a rbd., fire die præmie a rbd., fire de pr. a rbd., tilb. forskjellige eiere. præmier vare bestemte til uddeling, men hoppe blev tilbagetrukken fordi den forud havde modtaget præmie, og de øvrige fandtes ei qvalificerede. tyre af forskjellig alder, hvoraf tvende tilkjendtes ste præmie a rbd. tilhørende anders houmøller i outrup og jens tøfting i sundbye; een den pr. rbd., een die pr. rbd., een de pr. rbd., een te pr. rbd., ialt (fortsættes.) præmier. | non-fiction | n | null | thi_060324 | 1845-07-31 | null | 1,113 |
at det har behaget det algode forsyn ved em stille og rolig død at hjemkalde vor elskelige moder mærthe hagensen fød koldkiær i hendes alders de aar, bekjendtgjøres herved sørgeligst for fraværemmeslægt og venner. wuttergaard paa morsøe den de aug. . a. hagensen. skuespil i thisted, tirsdagen den de august (til benefice for hr. og mad. petersen. dronningen paa sexten aar, drama i acter af bayard; oversat af h. c. andersen, derefter: et eventyr i rosenborg have, vaudeville i act, af professor heiberg. onsdagen den de august opføres, tante og niece, nyt lystspil i act af görner; derefter, emilie i præstegaarden, (fortsættelse af "emilies hjertebanken), vaudevillemonoslog, til slutning (efter fleres forlangende) doctor ronin, lystspil i act af jules premarey. fredagen den de (sidste forestilling). den forlorne søn, skuespil i act af scribe og camille; derefter, jovial, retsbetjent og poet, lystspil med sang i acter, efter det franske til slutning: tre koner og dog ikke gift, lystspil i act, frit bearbeidet efter det tydske af carl pallesen. j. müller. | non-fiction | n | null | thi_060596 | 1845-08-26 | null | 1,114 |
de politiske udenlandske tildragelser ere for øieblikket ikke saa vigtige, at de kunne synderlig fængste læsernes opmærksomhed; et lille raisonnement vil derfor ikke være uvelkommen. vi ville først begynde med ruslands politik, der synes i den senere tid af være mere henvendt paa de europæiske tildragelsergang end paa caucasus. som en politisk demonstration maa man betragte, den masse af russiske krigsskibe, som mod slutningen af forrige maaned manøvrerede i den botniske bugt; alene / miil fra kronstadt laae en russisk flaade paa krigskibe foruden ligesaa mange seilfærdige skibe i kronstads havn samt mindre flaadeafdelinger og enkelte større og mindre krigskibe og armerede dampskibe, der sværmede omi bugten paa samme tid som den svenske norske eskadre med den svenske prinds oscar inden bordemanøyrerede der. de svenske blade sige: "den russiske keiser har uddeelt en deel ordenstjerner til officererne paa hvor flaade, og paa samme tid viist dem en formiddabel og veløvet flaade, ligesom om han vilde sige vælg!" dette sidste forklarer sig let, naar deer sandhed, hvad man i almindelighed paastaaer, af kong oscar ikke skal være i en saa høi grad russiskfindet som hans salig afdøde fader; man paastaaer, at sverrigs nuværende konge erkjender savnet af storhertugdømmet finland, som med rette for afstaaelsen, bar navnet af sverrigs spisekammer, da det i tilfælde af en krig maa være forbunden med vanskeligheder, at proviantere sverrig og norge. paa den anden side er en politisk demonstration med en mægtig russisk flaade ikke uvigtig med hensyn til de nærværende disferencer mellem danmark og hertugdømmerne. keiser nicolaus skal have yttret, at den russiske regjering ikke for tiden fandt sig foranlediget til at indblande sig i de slesvig-holsteenske anliggender, og hvem erindrer ikke den yttring i vor ophøiede konges brev: "derimod er det af fornævnte undersøgelse fremgaaet, at der med hensyn til enkelte deele af hertugdømmet holsteen ere forhold tilstede, som hindre os fra med samme bestemthed, at kunne udtale os om samtlige vore kongelige arvesuccessorers arveret til dette hertugdømme!" den russiske regjerings politik har stedse været strængroyalistisk findet, den var stedse en hader af revolutionaire bevægelser, men den har tillige udmærket sig ved en nøiagtig overholdelse af alle bestaaende tractater og conventioner; den ville derfor ikke understøtte et tydske parties ulovmedholdelige bestræbelser i hertugdømmerne; men snarere ved en demonstration understøtte den danske regjering. med hensyn til ruslands politik i kongeriget polen, da synes den at have taget en libe ralere en meere pacificerende vending, et mildere regjeringsystem er der antaget, og det rygte som over alt er udbredt i polen, at en russisk storfyrste skulle bestige den polske throne og regjere polen under navnaf et særskilt kongerige, der dog i visse henseender stod i forbindelse med rusland, smigrer polakkernes egenkjærlighed. det andet mægtige rige, der ikke har en ringe jndflydelse paa de europæiske politik, er østerigden gamle gode de an alting gik snorret efter den metternichske politik, er forbi, og det østerrigske cabinet har dets særdeles opmærksomhed henvendt paa jtalien og paa dets oprørske galiziske undersaattere. under den afdøde pave skal gjentagne anmodninger have fundet sted fra det østerrigske hof om at antage en meere med tidsaandens krav svarende regjeringsbestyrelse; den nærværende pave har nu betraadt denne bane, og nu skrives der fra wien, at de ny pavelige reformer og administrationsforandringer have vakt megen opsigt, og der skal være frygt for schweitsertroppernes afskedigelse af den pavelige tjeneste, det hedder fordi man antager at pavens hensigt ikke er en fuldkommen reform, og at halve reformer ikke vil tilfredsstille jtalienerne, og at det derfor ville blive vanskeligt for paven at berolige gemytterne. meningen er formodentlig ogsaa at alt for liberale reformer kunne blive farlig for de østerrigske italienske stater. med hensyn til de galiziske anliggender, da er tilstanden i galizien saa langt fra at være rolig, at man meget mere melder derfra under de august, at der er opdaget en nye sammensværgelse. tre franske emissairer havde overskredet grændsen, og vare blevne grebne og førte til lemberg, man havde hos dem fundet papirer af største vigtighed hvoriblandt proclamationer i det polske sprog til bønderne, hvori de opfordres til at gjøre oprør mod regjeringen, for som det hedder, at erholde den løn, der tilkommer dem for deres tidligere anstrængelser." man siger, at de sammensvorne og den polske emigration i frankrig havde valgt dette tidspunct, hvor bondehøvdingen stella var under undersøgelse, for at opvække misnøie; det hedder at regjeringen skal have i sindeeller see sig tvungen til ganske at ophæve robotten og tienden, og bliver altsaa folkeligsindet imod sin villie. (redact.) (fortsættes.) poltnyheder. | non-fiction | n | null | thi_064349 | 1846-08-29 | null | 1,115 |
clandiskuespil i thisted: tirsdagen, den de september (ottende abonnementsforestilling). diævelens memoirer, lystspil i acter, efter det franskeonsdagen, den de september: bella skal paa bal, en bellmansk situation i act af prf. heiberg, med musik af rung. | non-fiction | n | null | thi_064511 | 1846-09-15 | null | 1,116 |
j altonaer mercur, af te hedder det fra wyck af de september: under de de har hs. m. kongen allernaadigst besluttet at give den slesvig holsteenske regjering paa gottorf en forandret organisation, saa at den fremtidig skal bestaae af en præsident og regjeringsraader. j "kiel correspondent, af de og te læses følgende: den til undersøgelsen mod hr. th. olshausen nedsatte commission har den te holdt forbør over o. i rendsborg, den tog derpaa ommandagen seglet fra hans bolig i kiel og gjennemsaae hans papirer. politimesteren, justitsraad wittrock, blev derpaa forhørt, og efter kongelig befaling er der nu ogsaa blevet indledet undersøgelse mod de øvrige herrer, som vare medlemmer af den committee, under hvis forsæde borgerforsamlingen den de august afholdtes. det er de herrer sengtorer lorenzen og eilertz, overretsadvocat friederici og advocat hedde; de ere tildeels blevne forbørte den de, tildeels den de. den te forbørtes temmelig mange vidner og den te skulde endnu flere forhøres. commissionen tager da igjentil rendsborg, for der atter at forhøre olshansen, acterne ville da rimeligviis blive sendte til overeriminalretten. – den til undersøgelse af den neumünsterske sag mod beseler og sr. lorenzen nedsatte commission, som har sit sæde i neumünster, bar efterat have forhørt de to nævnte herrer og flere vidner, allerede bragt sagen saavidt, at den nu bliver overcriminalretten forelagt. | non-fiction | n | null | thi_064521 | 1846-09-17 | null | 1,117 |
ulfeldt og hans samlid, er efter flytitelen paa den novelle, som om kort tid vil udkomme fra den fortjenstfulde pfendonyme forfatter carl bernhards haand. | non-fiction | n | null | thi_064526 | 1846-09-17 | null | 1,118 |
avertissements. skuespil i thisted. søndagen, den te october, frieriet paa helgolland, lystspil i acter af hofskuespiller schneider; derefter: adolph og henriette, vaudeville i act, efter det franske ved arnesen. tirsdagen, den de october; (til benefice for hr. og madame wimmer) pak. lystspil i acter af th. overskou. derefter: polka, dandses i costume af mad. steiner, og hr. sørensen. sidste forestilling: onsdagen, den te october. den første kjerlighed, lystspil i act af scribe over sat af professor heiberg; derefter frøblich vaudeville i acter af hofskuespiller schneider. | non-fiction | n | null | thi_064771 | 1846-10-10 | null | 1,119 |
fredagen, den die december opføres ude og hjemme" comedie i acter efter det franske. | non-fiction | n | null | thi_068580 | 1847-12-02 | null | 1,120 |
nyeste farvebog, eller anviisning til paa en let og billig maade at farve saavel linned og uldent, som og flere andre slags tøier, s. jensens anviisning til et velindrettet landbrug for bondestanden, mk. s. holger danske, et digt i fem sangkredse af jngemann, die udgave, s. grundtvigs danske kæmpeviser, mk. s. niels juul og hans samtid, et historisk maleri fra midten af det de aarhundrede det oplag, – bind, mk. s., (bliver complet i fire bind for rbd.). regensvisebog samlede af hostrup og lyngby, s. - endvidere er ankommet endeel nye billed= og børnebøger, passende til jule- og nytaarsgaver. med dagsavisen følger jndbydelsesplaner fra foreningen til christelige opbyggelseskrifters udbredelse i folket, dhrr. boghandlere dyhr i nykjøbing og kreiberg i thisted modtage anmeldelser om jndtrædelse i foreningen. | non-fiction | n | null | thi_068725 | 1847-12-18 | null | 1,121 |
politisk oversigt. (fortsat fra forrige nummer) med hensyn til de schmeitserske anliggender, da have vi erfaret, at de store magter hovde besluttet, i forening at tilbyde eedsforbundet i schmeitz, deres mægling mellem dette og sønderforbundet; men eedsforbundet, som retmæssig cantonel regjering seirede, hvorpaa strax det engelske cabinet erklærede, at da schweitz var pacificeret og borgerkrigen forbi, maatte de store magters mægling ophøre, og det franske cabinet modtog paa dette tilbud om mægling en notefra eedsforbundet skrevet i en meget værdig tone, hvori det franske cabinet takkes for dets gode villie, men da det var lykkedes selv at pacificere og ordne de indre anliggender, anseer det videre mægling for ufornøden. hermed synes flere af de store magter ikke at være tilfreds, og det fremlyser deraf, at disse ikke ansee det for tilstrækkelig, at schweiz er pacificeret, men at de maaskee ogsaa ønskede nogen deel i maaden, hvorpaa dette skeer den østerrigste beopachter, ivrer meget imod en pacification af schweitz uden de store magters jndblanding, det synes imidlertid som om frankrig vil vedblive at intervenere i denne sag. bladet "commerce, meddeler at bonmat af fyrst metternich, da han i en conførents nad den franste gesandt hr. flahaut bittert beklagede sig over hr. guizot, og hiin svarede undskyldende: "de kan ikke beklage dem over hr. guizot, har han end ikke ligefrem brudt med england, saa har han dog vidst at indrette det saaledes, at engeland brød med ham, siden har han ogsaa oprigtig holdt sig til tem, og givet dem beviser paa, at han er vendt tilbage til den gode conservande politik!" da gesandten havde bortfjernet sig, skal fyrst metternich have vendt sig til den just tilstædeværende russiske gesandt og agt: "det er alt sandt, men disse jacobiner (det anseer fyrsten guizet for ) har den egenskab ved sig, at selv det bedste hvad de gjøre, fordærve de, ja endog tilbagevendelsen til fornuften forvandle de til en daarstab man forsikkrer at hr. guizot skal, da man sortalte ham, denne bemærkning, meget laconisk have viret: "man bliver gammel i wien limed hensyn til den graste anliggender da have som bekjendt de store magter foreskudt den græske negjering et laan, som aarlig skal afbetales, denne afbetaling er dog forbundet med vanskeligheder at erholde, og herved opstaaer bestandig differancer mellem den græske og de store magters repræsentantere, hvilket foranledigede den engelske minister for de udenlandske ministere lord palmerstene til under trudsel af at bloquere de græske havne, peremtorisk at forlange udbetalingen af det aarlige afdrag, hvilket da ogsaa blev erlagt. partienanden i grækenland har den sørgeligste jndflydelse paa de offentlige anliggenders gang, paa flere steder i de græske provindser er det i afvigte aar kommet til aabenbare oprør mod regjeringen, og desværre er det betydelige partieanførere og mænd af jndflydelse som grivas og flere, der have reist oprørsbanneret, grækerne have i kong otto en ædeltænkende monark, men uhældigviis har han efter den græske constitution her ikke den myndighed, at han med kraft directe kan indvirke paa de indre anliggender. hertil kommer at gouverneurerne i provindserne selv agere formænd for partierne og indblande sig voldsomt og ulovlig i valgene, hvilket opvækker megen forbittrelse og føder den urolige aand, som grækerne stedse have været besjællede af. lord polmerstone der ellers alletider synes at være den, der holder meget af magtsprog i politikken, skal i følge en artikel i kolner-jeitung datteret athen den te november, paa en klage fra det græske cabet over den engelske consul saunders, der i prevesa aabenbare skal have antaget sig rebelleren grivas og hans kammerater) have svaret i en formelig anklageget mod grækenland. lorden tager der ikke allene grivas og saunders i forsvar, men yttrer deri, at han troede at kolettis system var med ham baaren til graven, men dette er fortsat, og vil bringe kong otto fordærvelse. depescher slutte med beskyldninger mod cabinettet og endog mod rational-repræsentationen. det græske cabinet har uden commentar, blot simpelt hen kommuniceret de andre magters gesandtskaber notens jndhold. vist er det imidlertid at den engelske resident hr. lyon skal have opspundet ikke saa faa cabaler i grækenland, og er ikke elsket der, uden af et vist partie nemlig af det engelske. de beskyttende magter have selv allenet partie, og det kommer an paa, hvorvidt alle disse partier kunne bestaae i forening med landets jnteresse og vel! | non-fiction | n | null | thi_068860 | 1848-01-06 | null | 1,122 |
skuespil i thisted. onsdagen den de mai anden abonnementsforestilling). en kone springer ud af vinduet", lystspil i act efter det franske; derefter: pas des guirlandes, sold, dandses af jenny hjort; derpaa, william og emma eller vandkuren", vaudeville i act af h. o. hald. til slutning: polka, militairdands af bournonville, musikken af lumbye. fredagen den de rai kl. : "wollgerda, lystspil acter. derefter: la tyrolienne. derpaa. "jntrigerne" original vaudeville i act. til slutning: dal polka, svensk nationaldands. | non-fiction | n | null | thi_070089 | 1848-05-16 | null | 1,123 |
den de august om aftenen var der i paris ministerraad hos general cavaignat, hvor politipræfecten meddeelte en fuldstændig beretning om parises stilling: han sagde, at den eneste sandsynlige opstand, var en legitimistisk, og at en deelaf nationalgarden synes tilbøielig at opplante den hvide fane og proclamere henrik den v. generalcavaigaae tog ordet under samtalens løb, og erklærede at han havde fast besluttet, at i fald nationalgarden plantede oprørsfanen mod republikken, ville han lade fyre paa den med kartedscher, og det samme ville han gjøre mod jnsurgenterne, det være af det røde, eller hvide parti. alpearmeen under general ondinots provisoriske overkommando, har nu indtaget dens definitive stillinger; den bestaaer i dette øieblik af brigader, der blive sammendragne i divisioner, og frembyde en effectivbestand af , mand. | non-fiction | n | null | thi_071147 | 1848-09-05 | null | 1,124 |
jndenlandsk. (svendborg av." meddeler igaar formiddags den te august afholdt den commanderende generalover de svenske tropper i lyon, grev løvenhielm revue over "svea lif-gardet" og "andre gardet, ved rødkilde. om eftermiddagen gjæstede hs. excellence hvidkilde. under opholdet her indtraf en coureer til generalen, som bragte depescher fra kong oscar med efterretning om, at en maaneders vaabenstilstand mellem danmark og tydskland nu var afsluttet i malme efter de den de dennes vedtagne bestemmelser. de svenske tropper i fyen ville omkort tid vende tilbage til deres hjem. general løwenhielm ankom i gaar aftes hertil for at besee havnen, da gardebataillionerne samt noget artiller, efter forlydende skulle indskibes her. | non-fiction | n | null | thi_071151 | 1848-09-05 | null | 1,125 |
af berlingske tidende meldes under den september: vaabenstilstanden er nu, som vi erfare ratificeret af kongen af preussen i alle dens puncter, saaledes som den var undertegnet i malmø. den er afsluttet paa maaneder og kan først udløbe den de marts . - fra kjøbenhavn skrives under de august, omfjendens sidste angreb paa vore krigskibe have vimodtaget følgende: efter de paalidelige efterretninger, vi have faaet om fjenden, eller affairen ved dreien, om morgenen den de, har han lidt meget af rajadens og de to kanonbaades jld: mand døde og saarede, heste dræbte og ubrugelige samt kanoner demolerede. fienden bestød skibene tildeels med gloende kugler, som bleve glødede af ti smedde fra angeln. den commanderende officeer var oberstlieutenant von jastrow, en preusser, dercommanderer slesvig=holstenerne, som vare vore modstandere i kampen. general wrangel skal have været meget forbittret over, at man uden ordre havde foretaget dette angreb, og har givet zastrow en streng jrettesættelse. for at kunne bringe kanonerne bort, maatte den commanderende officeer tage mandskab fra et jæger=detaschement, der laae i besætning ved holnis. de underordnede vare saa forbittrede paa jastrow, at de med magt maatte holdes i orden om aftenen, da de vilde slaae hans vinduer ind i glücksborg. | non-fiction | n | null | thi_071153 | 1848-09-05 | null | 1,126 |
jndenlandsk. j tillægel til den berl. tid. for i mandags morges læses den franske original af den under de i m. afsluttede og nu ratificerede vaabenstilstand, bestaaende af artikler, imellem kongen af danmark, hertug til slesvig og holsteen paa den ene side og kongen af preussen paa sine og paa det tydske forbunds vegne, paa den anden side. – efter den ste artikkel er vaabenstilstanden afsluttet paa maaneder med een maaneds opsigelse, og naar den ikke opsiges antages den paa begge sider som forlænget. efterden den artikel skulle armeerne, naar vaabenstilstanden bliver opsagt, indtage den samme stilling, som de have ved vaabenstilstandens afslutning. efter den die skulle alle blokaderne ophøre umiddelbart efter ratificationen. efter den de skulle alle krigs- og politiske fanger frigives uden ophold og uden forbehold efter den te artikel skulle alle skibe, som ere blevne belagte med embargo siden krigens begyndelse udleveres tilligemed deres ladninger dage efter conventionens underskrift. preussen forpligter sig til, saavel i sit som i det tydske forbunds navn at holde danmark skadesløs for de reqvisitioner som in natura ere udskrevne i jylland, og danmark forpligter sig til at erstatte værdien af de skibe og ladninger, som allerede maatte være solgte efter den te artikel skulle begge hertugdømmerne og de dertil hørende øer rømmes af de danske og tydske tropper, dage efter at de commanderende, generaler have modtaget ordre dertil. for at bevogte hospitalerne vil als blive besat af en dansk militairstyrke, og altona og andre byer i hertugdømmerne hvor der findes lazarether af tydske tropper, hvis antal paa begge sider dog ikke maae overskride af de soldater, som ere fødte i slesvig, og som nu ere i militair tjeneste i hertugdømmerne, skal der dan nes særskilte corps, som skulle stationeres i hertugdom, met slesvig. disse corps skulle stilles under befaling af den regjering, som skal indsættes ifølge artikel der kan hjempermittere de officerer og soldater, som den ikke anseer for nødvendige. den militaire styrke som skal stativneres i holsteen skal bestaae af saamange holsteenske tropper, som udgjøre dets forbundscontingent. disse tropper staae ligeledes til den nye regjerings disposition, dog kan deres antal ikke formindskes uden en overeenskomst mellem hertugdømmernes regjering og forbundsgeneralen. den de artikel lyder for den tid at vaabenstilstanden varer, skal der indsættes en sammensat bestyrelse for de hertugdømmersom skal udøve sine functioner i hs. majestæt kongen af danmarks navn i hans egenskab som hertug til slesvig og holsteen, og med den samme myndighed, med undtagelse af den lovgivende magt, hvis udførelse, skal suspenderes saalænge vaabenstilstanden varer, medlemmerne af bestyrelsen skulle vælges blandt almindeligt agtede rotabiliteter i hertugdømmerne. to medlemmer udnævnes af kongen af danmark, hertug til slesvig og holsteen, for slesvig og to udnævnes forholsteen af kongen af preussen, paa forbundes vegne. det femte medlem skal udnævnes efter overeenskomstaf begge konger. hverken nogen, som har deeltaget i den slesvig-holsteenske regjering for den de marts, eller nogen, som har deeltaget i regjer ingen efter denne tid, kan blive medlem af den nye bestyrelse, som senest skal træde i virksomhed dage efter conventionens datum. alle love og administrative forholdsregier, som ere udstedte i hertugdømmerne siden den de marts ere ophævede, saasnart den nye bestyrelse, indtræder, dog kan denne lade de af disse love blive i kraft, som den maatte finde nødvendigt. efter den de artikel skal kongen af danmark og kongen af preussen hver kunne indsætte en commissair, som skal vaage over conventionens overholdelse. efter den de artikel skal der for lauenborg under vaabenstilstanden, indsættes en commission af medlemmer, hvoraf een vælges af kongen af danmark, een af kongen af preussen paa forbundets vegne, og en tredie, skal præsidere hertugdømmets bestyrelse udnævnes ifølge overeenskomst af begge konger denne commission skal bestyre lauenborg i kongen af danmark, hertugen af lauenborgs navn. denne bestyrelse kan efter overeenskomst med forbundsgeneralen, lade et detaschement forbundstropper indrykke i hertugdømmet, som skal stilles til bestyrelsens disposition. efterde artikel fra storbrittannien anmodes af begge parter om at overtage garantien for en nøiagtig udførelse af nærværende convention. den te artikel bestemmer, at denne vaabenstilstand ikke præ udicerer den definitive fred, hvorom underhandlinger umiddelbart skulle begyndes. den te artikel handler om ratificationernes udvexling i lübeck. jfølge h. brb., har den slesvisbolst, provisoriske regiering under te august indkaldt landsforsamlingen til den de septbr. derimod var den samme dag kommen ordre til oberstl. fabricius altona, næste morgen at begive sig til stade for at afhente de derværende danske fanger, i tallet, j altona skulde disse fanger modtages af den sles righolsteenske capt. friederichsen og nogle andre, og forening med de derværende fanger den den september befordres til kiel, for at udvexles imod de samme dag dertil fra kjøbenhavn ventende tydske fanger. denne udvexling vilde endog finde sted, selv det tilfælde, at vaabenstilstanden, imod formodning, ikke skulde blive ratificeret. for visheden af ratificationen talte imidlertid følgende: general v. boniner, ledsaget af general wrangels søn og adjutand allerede passeret igjennem altona, og fra ste septem, ber af rykke daglig , mand tydske tropper fra det slesvigske tilbage til holsteen. preusserne, sandsynligviis med undtagelse af , til , mandtilligemed samtlige til de armeecorps hørende forbundscontingent, vende ufortøvet tilbage til deres tidligere garnisoner i nordtydskland, hvorimod de senere ankomne sydtyske tropper fordetførste forblive liggende i og omkring hamborg - af hmb. brit." erfares ogsaa, at den provisoriske regjering har udstædt en forordning angaaende ophævelsen af den ved patent, de februar den danske nationalbank med deelte bevilling til anlæg af en filialbank i flensborg og et bankcomptoir i rendsborg hs. majestæt kongen ankom i søndags stor middag kl. / til malm og forblev hos hs. maj. kong oscar til om eftermiddagen. kl. indtrahs. exell. udenrigsminister grev knuth med dampskibet "waldemar til malme, og gik strax omborpaa det kongelige dampskib ægir, hvor begge konger befandt sig. en kort tid efter ministerens ankomst fremtraadte malmøs borgermester paa tækkeog forkyndte for det ved havnen forsamlede folk pavaabenstilstanden var afsluttet, hvilken efterretninmodtoges med lydelig jubel, og da hs. maj. kongen af danmark derefter viste sig paa dækket, blev allerhøistsamme modtagen med mange gjentagne hurraraab. da skibet lettede, udbragte vor konge er leve for sverrig og norges konge. ved dampskibet ægirs ankomst paa toldboden, modtoges kongeaf den der forsamlede store menneskemasse med lyde (berl. tid.) lige glædesyttringer. "augsb. allem. zig." indeholder en meddelelse fra altona, som man næsten skulde troe var skreve af hs. durchl. hertugen af augustenborg selv. de hedder deri, at slesvigholstenerne ikke have stridt for deres egen private sag, men for de lydske fyrster, almindelighed, for selve legitimitetsprincipel (meget smigrende for slesvig-holstenerne). afstaaer man slesvig=holsteen, saa maa man nødvendig ogsaa afstaae den venstre rbinbred. (man veed til hvem dette siges ) slesvig=holstenerne have den ære af blive legitimitetens eneste riddere i tydskland, i det de have vovet deres liv og blod for (som correspon denten siger, det angestamme oldenborgske dynasti af af den mandlige lenie for det schleswig-holstein sønderburgeaugustenburgiche haus. det kalder man at tale reent ud, om det end er en smule plumpt aar forf. fremdeles indrøn mer, at krigen har bragt lydskland større pergetab end hele slesvig er værd, saa finder han, at dette aldeles ikke kan komme i betragtning mod de store fyrstelige jnteresser, som efter hers mening ere gaarde seierrige ud af denne kampgeneral krogh er med følge i løverdags morges kl. afreist pr. tampskib til helgenæs for at inspicere de der anlagte befæstningsværker. da generalen har gardens musikcorps med, synes det at bestyrke det verserende rygte, at han der skal modlage hs. maj. kongen, som altsaa kan formodentlig kan ventes til veile søndag eller mandag. | non-fiction | n | null | thi_071186 | 1848-09-07 | null | 1,127 |
leve den absolute konge! "j kammeret er det stille, og slottet ligner et militairt hovedqvarteer, hvor kongen er omgivet af sin militaire camarilla. fra sicilien har man intet nyt, i messina forbereder man sig til kraftig at modtage neapolita. nerne. alting har i paris i længere tid gaaet udpaa politiske anskuelser og revolutionaire bevægelser. men det synes nu igjen som pariserne begynde at faae smag for de meere dannede glæder og selskabelighed; der skrives saaledes at prindsesse belgiojoso gjør for tiden megen furore i paris. hun beboer i paris et glimrende hotel i rue montvar: nassie, og hendes salon er samlepladsen for alle literaire celebriteter i hovedstaden. prindsessen er ogsaa skribentinde, og hendes arbeider vidne om alvor og en dyb tankegang. hos hende finder manden dannede verden, og det hører til den gode tone at have besøgt hendes soireer. | non-fiction | n | null | thi_071197 | 1848-09-09 | null | 1,128 |
jndenlandsk. marineministeriet i kjøbenhavn bekjendtgjøre: "j overeensstemmelse med artikel i den vaabenstilstald, der er afsluttet den de f. m. mellem hans majestæt kongen af danmark og hans majestæt kongen af preussen, handlende saavel i eget navn som i det tydske forbunds navn og paa sammes vegne, erklæres herved blokaden hævet for alle tydske havne og floder. | non-fiction | n | null | thi_071200 | 1848-09-09 | null | 1,129 |
uagtet der er den største sandsynlighed forat vaabenstilstanden endnu inden dens udløb vil føre til en fred, saa har dog vor utrættelige krigsminister besluttet, for at kunne møde alle eventualiteter, af fortsætte rustningerne paa den virksomste maade, og om muligt bringe hæren til mellem og , mand. der vil allerede i de førstkommende dage indkomme henved , rekrutter, til hvis jnderercering der i disse dage er udnævnt et temmelig stort antal officerer fra commandoskolen. endeel af den i jylland liggende hær vil blive bjempermitteret til hver hærafdelings recrutteringsdistrict, hvor der under de respective officierer foretages hyppige militairøvelser. med hensyn hertil, og for at hæren paa skyndsomste maade kan sammentrækkes, naar det gjøres fornødent, vil hjempermitteringen skee med uniform og fuld oppakning. j kjøbenhavn ville efter forlydende tre bataillou komme til at ligge i garnison. (flp.) - det hedder at man i vinter vil være meget beskjæftiget med troppe-jndøvelser, man siger endog af indtil , mand recrutter i de forskjellige garnisoner. af mænd af forskjellige stillinger, derhave deeltaget i krigen og som underofficerer have giennemgaaet centralskolen ere i disse dage udnævnte til officerer, hvoriblandt larsen fra frederikshavn, pianisten schou fra kjøbenhavn og forvalter sørensen fra randers. | non-fiction | n | null | thi_071202 | 1848-09-09 | null | 1,130 |
af en bekjendtgjørelse fra politimesteren i randers seer man, at der har været foretaget undersøgelse i anledning af et udbredt rygte om, at nogle kjøbmænd sammesteds over holland skulde have afsendt et parti smør til fienden, hvilket rygte har viist sig at være aldeles grundløst. (aalb. av.) dampskibet hardy." som farer imellem christiania og frederikshald, strandede i mandags te dage i nærheden af sidstnævnte sted; passagerer og besætning blev reddet. under de d. m. har kongen rescriberet at aarhuus frivillige jægercorps, skal opløses, paa grund af uagtet corpset i en samling den te april havde erklæret sig villig til at marschere til grændsen, for at støde til armeen, pluraliteten af samme senere, da corpset var beordret til afmarsch andslog sig for at opfylde det saaledes givne tilsagn, imedens samtlige corpsets officerer erklærede sig beredte til at følge med. prof. falck, calybus, nizschund og overretsraad v. eckardt i glückstad, have sendt deres danske ordener og tiller tilbage til kjøbenhavn. " fædrelandet, af de de meddeler: "krigsministerens armeebefaling af de angaaende troppernes dislocation og permittering er idag tilbagekaldt indtil videre paa grund af de vanskeligheder, der synes at reise sig mod vaabenstilstandens udførelse." - samme blad af de læses: "jfølge private breve fra frankfurt har en majoritet af besluttet, at de tydske tropper ikke skulle rykke ud af schleswigholstein, ministeriet har saaledes sandsynligviis alt taget sin afskeed." | non-fiction | n | null | thi_071234 | 1848-09-12 | null | 1,131 |
(jndsendt) ligesom det er glædeligt ved de saakaldte valgdiscussioner idetmindste at see endeel vælgere at afgive møde, saa kan det dog ikke andet end beklages, naar man i en forsamling, der angaae fædrelandets vee og velvære ikke finder større deeltagelse af kjøbstadsvælgere, især af haandværkstanden, der dog er den talrigste, og som i flere retninger kunne have en vægtig, ja endog afgjørende stemme. venner og medborgere, vogne derfor op af eders dvale, og lær at forstaae at vi kunne være selvstændige mænd; det er ikke nok at endeel af os ei har forsømt at tegne os som vælgere, da navnet ikke gjør manden, men vi maa ogsaa bivaane forsamlingerne, deels for at høre hvad der bliver forhandlet og deels for ogsaa at yttre sin mening; derved ville vi kunne lære at danne os et begreb om hvad benævnelsen constitution, betyder og hvad frihed og lighed i virkeligheden er, og lære at skielne imellem de goder de sidste forskaffe og de onder tøilesløsheden, der ofte forvandskes med frihed, udretter. det er førgeligt i private samtaler ofte at høre enkelte yttre: til hvad rytte er det hele, vi have havt og har det godt!" jdeer, der aldrig burde opstaae end mindre udtales af nogen mand, der vil gjøre fordring paa at besidde dannelse og fædrenelandskjærlighed. lader os følge tiden, den har store krav paa os alle, ingen maa lade sig lede af smaalige hensyn eller tage private forholde i betragtning, det er ikke et skuespil vi som døde marionetter eller som betalende tilskuere skal deeltage i, men det er dannemark og frihedens grundvold, der skal lægges, paa hvilke vi og efterkommere, skal boe og bygge. derfor lader og benytte tiden valgeandidaten maa finde sig i at være underkastet den offentlige kritik, han maa aabent og uforbeholdent udtale sine politiske anskuelser i alle retninger, han maa lade sig examinere, thi først derved lærer man at kjende hvorvidt hans anskuelser ere liberale og retsindige og hvorvidt han ogsaa vil handle i samme retning. man hører ofte yttringer, som ikke ere saa ganske ugrundede, ihvorvel de nu for endeel kan modsiges, nemlig at det er underligt, at der i et district paa menneskeer skulle findes mangel paa capaciteter til valcandidater: hidtil have kunne de mænd heraf districtet stillet sig til dette betydningsfulde hværv, hvilket i sandhed ikke kan være mindre naar sagens vigtighed tages i betragtning. hr. provst michelsen har i forsamlingen hos gjæstgiver møller udtalt sine anskuelser, der og i grunden fandt bifald. hvorvidt derimod hr. provstens yttringer om hr. høiesteretsadvocat rotwitiere grundede eller ikke, vil tiden vise, da det forøvrig vistnok ogsaa er en stor forskiel om hr. r. har sluttet sig til endeel af hipodrom-valgprogrammets puncter eller antaget det i sin helhed. hr. agent lützhøfts offentlig udtalte grundtræk af sin politiske tro lover ogsaa meget godt, men dog var det ønskeligt om agenten ved et prøvevalg nøiere ville udvikle sin mening især hvad der angaaer frihed og lighed i nærings og haanteringernes gang. thisted den de september . k. . . . | non-fiction | n | null | thi_071239 | 1848-09-12 | null | 1,132 |
en rendevous af næsten samtlige napoleon, der finder for øieblikket sted i ostende. den gamle jerome bonaparte er reist did med sin søn napoleon bonaparte, for at holde en beraadslagning med den berygtede prætendent louis fra london, af de tydske blade seer man nu med dagsposten officielt at nationalforsamlingen i frankfurt har efter en discussion den te dennes besluttet med stemmer mod stemmer ikke at fuldbyrde vaabenstilstanden med danmark, og som en følge heraf har præsidenten for ministerraadet og samtlige rigsministre og understatssecretairen nedlagt deres poster, og den radicale dahlmann fra bonhar faaet i commission at danne et nyt ministeriumman troer imidlertid at hr. dahlmann ikke vil kunne faae noget ministerium i stand. den preussiske befuldmægtigede hr. camphausen havde tilsendt krigsministeren en note, hvori han forsvarer preusens forhold med hensyn til den antagne vaabenstilstand, og siger at preussen var befuldmægtiget af rigsforstanderen til at handle saaledes som skeet er. det kommer nu an paa hvad den preusiske regjering vil foretage, om den vil vedstaae det afsluttede vaabenstilstand og haandhæve samme, eller ikke; og da nationalforsamlingen har fattet den beslutning at, der skulle standses med rigstroppernes tilbagemarsch, skrives der fra rendsborg under de september: at beseler, præsidenten for den provisoriske regjering var reist til wrangels hovedqvarteer for at bevæge ham til at vende tilbage med tropperne. | non-fiction | n | null | thi_071249 | 1848-09-14 | null | 1,133 |
kirsebær-madeira, muschatviin, gl. malaga, graves, moserviin, madeira & portviin, rødviin og gl. viin, cognae, arrac. gl. st. croix rom og divfine punsch extracter af cloetta minni & c. fabrichr. m. schiellerup. cata faaes hos kjøbenhavnske formelys i flere størrelser, spedelys, steorinlys, raffineret lampeolie, tran og linchr. m. schiellerup. olie faaes hos - læs skaftehavre, enskes bortsolgt unchr. m. schiellerup. derhaanden af at lybske skillinger ikke modtages i betaling for aviispenge uden mod s lybske pr. rbdl. eller i lybsk skilling enkeltviis til s., bekjendtgjøres herved. thisted den te september . joh. g. lund. | non-fiction | n | null | thi_071268 | 1848-09-14 | null | 1,134 |
udlandet. fra london skrives at den te september blev parlamentet sluttet af h. m. dronninger egen person med en tale, hvoraf det vigtigste er følgende: "parlamentsacten angaaende forhindring af forbrydelser og misgierninger i jrland, har have de meest velgjørende følger. den offentlige prælen med vaaben til strafværdige øiemeed, blev hæm met, retfærdighedens løb ikke længere afbrudt, og flere ophavsmænd til forsætlige mord, som udbredte skræk i landet ere grebne, stillede for retten og dømte. nøden i jrland er mildnet ved fattiglov givningen; derimod benyttede organiserede forbindelser det herskende tryk til at opvække haab om rovog bringe de ledende i fristelse. under disse omstændigheder henvendte jeg mig til eders loyalitet og viisdom, for at erholde en forøget myndighed, og ved eders raske medvirkning, lykkedes det min regjering i faa dage at tilintetgjøre listige cabaler, der vare forberedte i hele maaneder. jeg haformelt fornyet min diplomatiske forbindelse med den franske regjering. tildragelser af høi vigtighed havde forstyrret flere staters rolighed i det nordge og sydlige europa, og foranlediget fiendtligheder med de tilgrændsende lande; jeg har med andre venskabelige magter anvendt mine bestræbelser, for at bringe disse differencer til et fredeligt resultat, og jeg haaber at det vil lykkes." rusland vedbliver at samle store troppe masser i polen og de polske provindser, for stod fire corpser paa , mand paa grændsen og det jndre af polen, nu skal denne styrke forøges til det dobbelte, nemlig til corpser, eller til , mand. desuden forsikkrer man med bestemthed, at de i wolhynien, podolien og i de vestlige gouvernementer staaende tropper, skal coneen: trere sig til et observationscorps paa den polske galiziske grændse, under fyrst paskewitsches befaling, man siger at det skal være eventuel i tilfælde af en fransk jntervention i de italienske anliggender; imidlertid nærer man det haab, at det ikke vil komme til denne yderlighed. den te september skulle storfyrst constantins formæling med prindsesserne af altenburg finde sted. - det gaaer meget afvexlende til med krigen mellem ungarerne og kroaterne: den den september kom der budskab til pesth fra krigsskueplad: sen om et nyt nederlag, som ungarerne havde lidt ved de saakaldte rommerske skandser, mellem temerin og joret, kampen gik for sig den de og de august. den første dag kjempedes der uden tab for ungarerne, men den anden dag bleve de slagne ved forræderie af den magariske oberstlieutenant mäthe; stæderne temerin og jorek bleve satte jld paa og nedbrændte, ungarerne flygtede til alt: ker, hvor de samledes igjen under feldtmarskal grev bechthold, den ungarske krigsminister messaros var paa veien til fæstningen peterwardeins meget nær blevet opfanget af fjenden. banus af croatien ville ugen til den die september bryde op med mand mod ungarerne, han havde en artilleriepark paa kanoner. den de august blev staden tharasch ved theischfloden angrebet af serbierne, men disse bleve slaaede tilbage: imidlertid ødelagde derved en jldebrand anden gang staden. | non-fiction | n | null | thi_071270 | 1848-09-16 | null | 1,135 |
efter opfordring af et større antal vælgere, har landsoverretsassessor bregendahl erklæret at ville stille sig som valgeandidat for viborg districtet. ligeledes skal landsoverretsprocurator jespersen nu disinitivt have besluttet at stille sig som valgen(vib. av.) didat for aalborg-districtet. - j forrige maaned bereistes bierre herred af nogle personer, der opkjøbte halm til cavalleriet, og s. var den stadige priis, som bødes pr. lpd. fordenne priis kjøbtes betydelige partier, navnlig hos proprietair hansen paa borchsminde et hæsse, som skal have indeholdt c. lpd. beboerne i herredet bleve derpaa tilsagte for kongeægt til at kjøre dette halm deels til veile og deels til aggersbøl; men ved ankomsten til bemeldte steder befandtes en stor deel af halmeen at være af den beskaffenhed, at jntendanturen saae sig foranlediget til at cassere samme, og vognen maatte altsaa enten kjøre den tilbage eller afkaste den paa marken. dette er et factum. som kan bevises af mange af herredets beboere, ja det skal endog have været saa galt, at omtrent læspaa een dag bleve casserede paa aggersbol. (hs. av) | non-fiction | n | null | thi_071275 | 1848-09-16 | null | 1,136 |
redactionen har modtaget følgende rev fra høiesterets=advocat rotwitt til kammeraad oldgaardhvorvidt min politiske tro siden mit ophold i thisted er forandret, troer og ei at behøve at opholde mig ved; thi verdens og vore forhold ere saa forandrede fra den tid ( aar, at det ei er at undresover, om anskuelserne ogsaa forandres. jøvrigt maa jeg bringe i erindring, at de spørgsmaal, der paa hiin tid forlangtes besvarede i politiken, vare af en gandske anden art end nu, og at jeg ikke divergerede fra det saakaldte liberale partie i anskuelser, men kun havde tvivl om min berettigelse til at udtale dem, en saadan tvivl deelte jeg da med mange. nu er denne tvivl legaliter ryddet af veien. at opstille en modsætning mellem "liberal og royaliste, har jeg allerede tidligere til dig bemærket er forældet; jeg antager regjeringen for liberal, indtil jeg ved at see constitutionsudkastet maatte blive overbeviist om det modsatte. ethvert tilfælde er ordet "liberal misbrugt saa ofte, at jeg ikke ønsker det brugt. herefter vil der derimod formeentlig kun blive spørgsmaal, om en mand er demperat eller ikke, og democraten har at kjempe imod aristoeratie og bureaueratie. jmidlertid kan ogsaa dette begreb modtage mange modificationer, og derfor anseer jeg det godt, at nogle nærmere betingelser opstilles i et program; jeg anseer det tillige for ønskeligt, at ikke enhver candidat opstiller et særskildt program, men at han slutter sig til et allerede opstillet, hvortil hans grundsætninger nærmest passe, thi imodsat fald ville der opstaae partier i det uendelige. jeg har sluttet sig til valg-reform-committeens. jeg havde i førstningen betænkelighed derved, fordi jeg havde opfattet om udsyndring af kongevalgte medlemmer urigtigt; jeg troede, som vistnok mange endnu, meningen at være, at de kongevalgte medlemmer skulde søges fjernede fra rigsdagen, og dette ansaa jeg for urealisabelt, med mindre man vilde en revolution, og den vilde jeg ikke. dette er imidlertid ikke meningen. ordene ere disse i § . udsyndring i rigsforsamlinger af de kongevalgte medlemmer, forsaavidt denne kan skee indenfor lovlighedens grændser, til ex. ved reglementariske bestemmelser." af regjeringen og de raadgivende stænder er det erkjendt for principstridigt, at kongen vælger medlemmer til en folkeforsamling, navnlig fordi kongen saaledes ikke erholder folkets mening ublandet. herpaa har man tænkt sig at der endnu kunne raades bod, f. ex. hvis afstemningen i rigsdagen skeete særskildt af kongens og folkets deputerede, eller desligog rigsforsamlingen maa formeentlig have en myndighed til at vedtage en saadan formsag, der kun vedrører forretningsordenen. men erklærer regjeringen discussionen herom ulovlig, er det jo ligefrem udtalt i sen (indenfor lovlighedens grændse,) at der afstaaes derfra. hvad jeg tilskrev dig om mine anskuelser, inden jeg tiltraadte ommeldte program, vil du vistnok finde stemmer med dette kun at jeg har yttret mig om enkelte punkter, der ei ere i dette, og at jeg ved at træde i forbindelse med committeens medlemmer har faaet tilfredsstillende oplysning om meningen af § . saaledes at jeg ikke formedelst dette punkt, som jeg hellere havde ønsket udelukket, behøvede at opstille et særskilt program. troer du, at nærværende oplysning vilde lægge hindring i veien for mit valg, bedes du lade mig det vide saasnart muligt, da jeg i saa tilfælde maaskee vælger at stille mig i et andet district. | non-fiction | n | null | thi_071280 | 1848-09-16 | null | 1,137 |
udlandet. hvad der for øieblikket opvækker meest opmærksomhed i den diplomatiske verden ere tysklands jndvaanere: man havde af dem ventet sig sindighed og klogskab, men man erfarer nu, at friheden er bleven til et skadeligt legetøi i et barns hænder. j preusen er det især, at folkestemningen har været anarkisk og revolutionair, for at begunstige dets planer havde det demoeratisksindede partie benyttet sig af de lavere arbeidsclasser og pøbelen, og nu er denne saaledes voxen regjeringen over hovedet, at ved enhver nyttig foranstaltning, der ikke vinder de lavere klassers bifald, gjør man oprør og tvinger regjeringen til at træffe andre foranstaltninger. saaledes ville man for ny lig tvinge det auerswaldske ministerium til at afskedige de officerer i armeen, der nærede reactionaire anskuelser, men ministeriet satte sig derimod, man gjorde spetakler i berlin og ministeriet maatte tage sin afskeed. berlins borgere ere for lang tid siden kjede af disse spetakler, alle forretninge, standse, creditten taber sig, og borgervæbningen har ikke andet at bestille, end bestandeg at være undervaaben og holde rolighed vedlige, istedet for at passe deres arbeide og forretninger. det auerwaldske ministerium var almindelig agtet af enhver retsindig og veltænkende mand, men det er især demok at foreningen, der har foranlediget bevægelsen, og for at faae de militaire paa sin side havde den udstædt et opraab til armeen, hvori den lover en kortere tjenestetid, høiere sold, ophævelse af militairretterne o. s. v. ligesaa galt som i berlin er det ogsaa i wien, hvad regjeringen bygger op den eene dag, rive anarchisterne ned den anden. hvad nationalforsamlingen i frankfurt angaaer, da bestaaer en deel af medlemmerne af ubesindige, revolutionairsindede og opbrusende hoveder, som ingen diplomatisk takt besidder, og paa hvis ord og dekreter man ikke altid kan stole, det seer man af de ophævelser centralforsamlingen gjør i anledning af vaabenstilstandens afslutning med danmark, uagtet den dog havde befuldmægtiget den preusiske regjering til at underhandle med danmark og afslutte vaabenstilstanden, uden at forbeholde sig nogen ratification. overalt i tyskland haver partieaanden, sig, og truer med at sønderbryde alle selskabelige baand. j nationalforsamlingen i wien er kampen mellem slaver, østerrigere og magyaret aller rede begyndt og ved den vanskelige stilling, hvori østerrig befinder sig, kunne et angreb af frankrig, blive uhældbringende, og dog hørte man i forsamlingen hæftige og plumpe udfald paa frankerig, og som da blev beklappet af kammerets majoritet. de brunsvigske jnfanterie bataillioner var den de september igjen komne tilbage fra slesvigholsteen til brunsvig, og bleve der bekrandsede af borgere og piger, samt førte i triumph til deres festlig prydede kaserne, og der beværtede paa det overflødigste og det uagtet man ikke kjender den mind: ste bravour af brunsvigerne under krigen i hertugdømmerne. j køln er det igjen den te september kommen til alvorlige optøier mellem borgerne og soldaterne, hvorved disse sidste gjorde brug af det blanke vaaben; og i hildburghausen, har man slaaet vindnerne ind hos det gamle ministerium, og hertugens adjutant er nu beordret til at danne et nyt og kort lagt overalt synes man at tænke paa alt – uden paa rolighed og orden! – et brusseler blad paastaaer, at østerrig har antaget den engelskefranske mægling under den betingelse, at der i wien aabnes en kongress i hviken frankrig, engeland, preusen og tyskland deeltage, da østerrig paastaaer, at frankrig og engeland ikke allene kunne opløse, eller annullere wie: ner tractaten af . j brussel var den de september blevet udstædt er opfordring til en fredscongres: til fredens venner i alle det enropæiske fastlands stater, til den ende ville den de f. m. indtræffe en deputation af personer fra engeland og amerika, i brussel, for i forening med fredens venner paa fastlandet, at beraadslaae om de bedste midler til dens opretholdelse. breve fra marseille forsikkre med bestemthed, at hertuginden af berry befinder sig skjult paa et slot i omegnen af marseille, for ved første leilighed at være paa færde og virke for sin kjære søn." den financielle crisis i frankrig er ellers vanskeligere, end den franske regjering synes at troe, den fører ligefrem til en statsbanqueret, og vil uundgaaelig styrte frankerig, i ulykke. - hvis det ikke faaer en restauration," saaledes tale legitimisterne endnu er intet dicisiot forefaldet med hensyn til forhandlingerne om vaabenstilstanden i frankfurt, endskjøndt man har efterretninger derfra, dernaae til den de dennes. de forenede committeen havde afgivet en majoritets og en minoritets betænkning, den første gaaer ud paa ikke at antage vaabenstilstanden og at opfordre ministeriet til at gribe de til krigens fortsættelse nødvendige forholdsregler, hvis danmark ikke er bereed til strax at aabne fredsunderhandlinger med centralmagten. minoritetsbetænkningen gaaer ud paa at antage vaabenstilstanden, der var imidlertid udsigt til at minoritets andragendet, vil blive antaget. hamb. correspondent bringer den ikke uvigtige nyhed fra london, at lord palmerston har besluttet, at i tilfælde, at ikke vaabenstilstanden bliver antaget vil han kalde lord cowley den engelske gesandt fra frankfurt, og afbryde al forbindelse med centralforsamlingen. forøvrigt bringer posten i gaareftermiddags kun efterretninger om uroligheder og opløb i wien, berlin, chemnitz, potsdam, posen og i frankfurt an der oder. j potsdam var det soldaterne, der gjorde opstand, fordi man ikke havde villet tillade, at man uneertegnede en takkeadresse til den bekiendte stein, der havde styrtet ministeriet; og kongen maatte forlade potsdam og begive sig til spandau. j wien har man slaaet vinduerne ind i det indenlandske ministeriums pallads, trængt ind i gemakkerne, og ødelagt møbler og papirer, fordi at ministeriet ikke vilde garantere en privat actieudstæders papirer, kort sagt det tyske folks forhold paa flere steder er af en saadan natur, at det forskjertser udlandets og alle retsindiges agtelse. | non-fiction | n | null | thi_071315 | 1848-09-22 | null | 1,138 |
j mandags agtede h. m. kongen at holde revue i weile over nordarmeen, og dagen derpaa at begive sig til helgenes, for at inspicere forskandsningerne der. en circulairskrivelse er udstædt fra vores udenrigsminister til de danske gesandtere i udlandet, hvori der erklæres, at danmark ingen modificationer vil indrømme i den med preusen afsluttede vaabenstilstands convention. vaabenstilstanden ansees, som en forsyningsact med hertugdømmerne, hvis hensigt er at udlevne de differencer, som er opstaaet mellem disse landes og den derværende befolkning o. s. v. da de mænd, der skulle danne den midlertidige administration i hertugdømmerne med undtagelse af grev moltke have undslaaet sig for at modtage dette valg, saa udnævnes i deres sted conferentsraad amtmand johansen, og biskoppen over als og ærø hansen for slesvigs vedkommende. "augsb. allg. zeit." har den fortjeneste, at den ofte uforvarende plumper ud med planer og anskuelser, som man ellers helst holder hemmelig. den anstiller i et af sine sidste nr. nogle interessante betragtninger og de to millioner, som tydskerne, efter hvad den fortæller, skulle betale sverrig, som erstatning for de omkostninger, som dets rustninger have medført. sverrig faaer altsaa millioner, men hvad om vi nu havde budt dette ærbare land millioner, siger augsburgeren, havde det saa ikke staaet paa vor side, i stedet for det nu staaer paa danmark, og burde vi ikke i stedet for at indlade os i strid med holland om limburg hellere have tilbudt det en present af millioner for at faae dets flaades hielp i den danske krig, - vibegribe ikke hvorfor den vakkre mand ikke har fortsat disse interessante betragtninger omtrent saaledes: hvorfor have vi ikke kjøbt frankerig for , rusland, for og england for millioner? hvor let kunde man da have gjort ende paa denne danske krig. (kobpst.) – j et brev fra hamborg af de sept. hedder det: j altona har den de ds. været spektakker; preussere skulle have revet ørnen af deres pikkelhuer og traadt den under fødder; de bleve arresterede, men befriede af folkel. de slesvig-holsteenske blade vedblive at føre et rasende sprog, og den provisoriske regjering, udsteder endnu raskvæk forordninger. kölner zeitung, der har været slesvig-holsteensk nokfør, kalder krigen med danmark nu ligefrem uretfærdig. her fortælles, at vaabenstilstanden skal indeholde endeel artikler, som for det første ikke blive bekjendt, for ikke paa eengang, at støde den lydske ære" altfor meget for hovedet. en dansk sølieutenant krieger skal være kommen hertil, for at afhente vagtskibet elben, der, som bekjendt, kort efter oprørets udbrud blev gjort til det første tydske orlogsskib og nu saalænge har ligget pyntet og pudset til fryd for hvert tydsk øie. probenreuterne herfragereallerede i stor mængde paa farten igjen, og nu maa det vise sig, om det var alvorlig meent med mine landsmænds patriotiske uafhængighedserklæring af hamborg, eller om hamborgerne atter skulle give os glatte ord og hente vore penge." - hamborger=bladet freischulz klager i bittre udtryk over, at paa hamborgs børs jævnlig høres følgende tirade: "gud skee lov at blokaden er opbørt; man siger, at betingelserne skalle være æreløse for tydskland, men hvad kommer det os ved; hamborg bliver dog hvad den er naar slesvig=holstenerne ville modsætte sig preussens villie, vil man nok bringe de godtfolk til raison. nationalære? kan man lade afskrive bankafregninger med nationalæren?" "slige ord passer ikke!" siger bemeldte blad i vrede: "der gives noget høiere end bance, og courant. manufacturvare, courssedler, auctionerog vareforsendelser. disse folk have intet begreb om, at en tydsk folkestamme nu seer sig bedraget i sine dyrebareste forhaabninger, ved at tydskland utvivlsomt maa tilstaae, at den har begaaet en daarskab ved at begynde en krig, som den kun ved en marine kunde føre seierrig tilende, og at derfor ydermere formedelst stormagternes noter maae kryb ydmygt til korset. - den af kielerforsamlingen antagne schleswigholsteinske statsgrundlov har erholdt den provisoriske regjerings sanction, dog med nogle modificationer, i hvilke forsamlingen har fundet sig. eetkammersystemmet er fastsat, men valgloven er eiendommelig af deputerede skulle uden jndskrænkning vælges af hele folket, og af resten af de mindre landeiendomsbesiddere, af godseierne og af kjøbstæderne; suspensivt beto skal indtræde for det tilfælde, naar "hertugen" tillige er overhoved i en anden stat; hertugen" kan frit indsætte og afsætte statholderen, som dog skal være en tydsk prindseller schleswig-holsteinsk statsborger. | non-fiction | n | null | thi_071317 | 1848-09-22 | null | 1,139 |
dampskibet tonnere" var ankommen fra bugten ved neapel til toulon, og medbringer efterretning om, at den te august var kongen af neapels flaade afgaaet med mand landgangstropper ombord til messing, citadellet som er i neapolitanernes besiddelse, forenede dets jld med landgangstroppernes; neapolitanerne trængte ind i staden, men blev med stort tab igjen drevet udderfra. befolkningen i messina havde barrikaderet staden, og havde besluttet for at gaae under, end at overgive sig. de seneste uroligheder i livorne skulle have været af en alvorlig natur, troppernes tab hvoraf en deel gik over til folket, skal have beløbet sig til mand. den de om middagen var castellet i livorno i troppernes hænder, men staden i jnsurgenternes. j pisa samlede sig en leir af tropper, som den toscanske regjering havde bestemt mod livorno, overbefalingen over denne hær, vil storhertugen overtage. fra mailand, skrives at underhandlinger med kong carl albert vare indledte, for at forlænge vaabenstilstanden paa uger. | non-fiction | n | null | thi_071339 | 1848-09-23 | null | 1,140 |
udlandet. discusionen i anledning af vaabenstilstanden, mellem danmark og preusen, har i centralforsamlingen i frankfurt været høist interessant. man takker gud, at den deputerede hermann, der efter dahlmann var bemyndiget til at danne et nyt rigsministerium, ikke fik noget i stand, thi de politiske anskuelser han i sin tale lagde for dagen vare af en saadan natur, at man forbausedes derover. han bestred saaledes at vaabenstilstandens forkastelse fra centralforsamlingens side kunne fremkalde en conflict med preusen, da preusen paa sin side kunne forkaste vaabenstilstanden, thi det ministerium som havde afsluttet den, havde taget sin dimission; saadanne statsretlige grundsætninger maatte forhause enhver tilstedeværende. den for rige rigsminister heckscher holdt derimod en fortræfelig tale, hvori han klart og tydelig fremsatte allkjendsgierninger ved vaabenstilstanden, og henviste til følgerne, hvis vaabenstilstanden blev forkastet og han slutter blandt andet med følgende ord: "enropa, mine herrer, skuer ned paa os. jkke vores ære er krænket, men vi ville i europas øine blive betragtede, som egensindige, og ansees som en donqvixote, naar vi henkastede vor feidehandske til hele verden; vi, en ung fremspirende stat, som desuden overalt betragtes med misundelige øine; og sæt ogsaa mine herrer, at betingelserne for vaabenstilstanden ikke tildeels blive udførte i hertugdømmerne, har da centralmagten paataget sig noget forpligtelse til at indføre dem med vaabenmagt? nei, det af hertugdømmerne indførte memorandum er vel meget logisk affattet, men en mindre ledenskabelighed var ønskelig, ligesom ogsaa en større udførelse af alle de forholdsregler, der allerede ere trufne af danmark, for at efterkomme hertugdom: mernes billige fordringer. - de franske blade, hvoriblandt bladet presse, yttret sig saaledes om tildragelserne i frankfurt: "j frankfurt selv hører man intet andet end serenader for de modige deputerede, der have voteret mod vaabenstilstanden, man vil derved bevise, at man ikke frygter krigen med frankrig, engeland, rusland, danmark og sverrig, ja selv med østerrig og preusen; man siger ikke saadanne sager i tyskland, men man synger dem: "ce trop bete, pour tre dit, on le chante. (det er alt for dumt og bestialsk til at siges, man synger det derfor). om kort tid, ville vi see omden preusiske regjering føler sig stærk nok til at betvinge anarchiet, eller om preusen bliver en republik, hvad det end bliver til, den dag da denne kommer i stand, vil centralmagten i frankfurt ophøre. j det engelske blad "morning cronicle hedder det: vi vide ikke hvad virkningen vil blive af de begivenheder, som nylig have fundet sted i berlin. men afseet fra muligheden af at tyskland for reblikket bliver foreenet paa grund af en almindelig afflatus af demokratisk afsind, og naar visee hen til forholdene mellem frankfurt og berlin, mene vi at denne tyske eenhed meget ligner en plan til at bringe tyskland i krig, ikke allene med det hele øvrige europa, men med sig selv. j følge vore sidste efterretninger fra den tyske eenhedssæde, er denne eenhed i virkeligheden betragtet i sit jndre kun et andet navn for uenighed og spliid! fra constantinopel skrives under te august at jbrahim pascha fra ægypten var ankommen dertil, da hans fader vicekongen af ægypten var bleven vanvittig. øiemeedet for jbrahims reiseskal være at forlenes af storsultanen med ægypten, og de øvrige rigets provindser. j følge efterretninger fra wien af de september, ere tyskerne fra bosnien og tyrkisk croatien med betydelig magttrængte ind og have besat cettin. | non-fiction | n | null | thi_071357 | 1848-09-26 | null | 1,141 |
j søndags, den de ds., havde man foranstaltet et valgmøde i wils kroe paa morsøe, hvortil samtlige vælgere i districtet vare indbudne. efter at pastor bagger, som blev anmodet om at paatage sig dirigentposten, havde indledet forhandlingerne med en passende tale til vælgerne fremtraadte candidaterne dhrr. procurator callundan, jnstitsraad rummelboff, forpagter knudsen, pastor bagger og gaardeler østergaard og udviklede deres politiske anskuelser som i det væsentligste vare overstemmende og i democratisk retning. - ved afstemningen vare stemmerne fordeelte og da mange af vælgerne undlode at afgive stemme kan der af prøvevalget ikke uddrages noget resultat. | non-fiction | n | null | thi_071418 | 1848-09-30 | null | 1,142 |
den de septbr. menes at ville blive en vigtig dag i den preussiske historie. nationalforsamligen skulde paa denne dag ved et kongelige budskab underrettes om, at den kun er sammenkaldt for at ordne forfatningen, men at jnterpellationer og jndgreb i bestyrelsen aldeles ikke høre til dens opgave, nationalforsamlingen har derimod fast besluttet, at erklære sig for constituerende lovgivende). nogen mindelig overeenskomst troer man næppe mulig, da en mageløs ophidset stemning har bemægtiget sig alle gemytter. - hvorledes det vil gaae til i kjøbenhavn den te october, er vanskeligt endnu at gjøre sig nogen forestilling om opstillingen af valgeandidater i rækkehar ingen videre betydning, da der vælges enkeltviis i hver district, og det synes derfor nærmest at skulle beroe paa prøvevalg i de enkelte districter. et saadant er nu ogsaa berammet i die district til paa mandag, og andre districter ville følge dette exempel. men heller ikke det behøvedes, naar man over hele staden udførte hvad der er begyndt fra flere sider: at gaae fra huus til huus og hverve stemmer forvisse candidater. det er den engelske maneer, der imidlertid, ligesom den hele nye valgmaade, aldeles ikke svarer til det danske folks væsen og sædvaner. (kbvnsp.) j slag. av." berettes om et valgmøde, hvorman har forelagt hr. c. neergaard til gunderslevholm. der stillede sig som candidat, adskillige samvittighedspørgsmaal. j den anledning erklærede hr. n. sig imod et paa kongevalg og arvelighed baseret førstekammer, og desuden skjøndt ikke uden en vis betænkelighed – imod valgeensus, adel og tiller; fæstevæsenet ønskede han maatte blive ophævet efterhaanden. om denne – som man vel tør kalde ham demokrat fra dagen efter, ogsaa vil holde sine løfter, vil tiden bedst vise, men i ethvert tilfælde er hr. neergaards nye troesbekjendelse et beviis paa at reactionen ikke har den selvtillid i sjælland som (kbhvnsyst.) den har i jylland. | non-fiction | n | null | thi_071444 | 1848-10-03 | null | 1,143 |
udlandet. j wien og berlin er intet mærkeligt forefalden, uden at stemningen endnu bestandig er urolig, det lader ellers til at det vil blive alvor med den preusiske marine, da bygningen af krigsfartøier i vinter, skal fortsættes i den grad, at man til foraaret venter, at have krigsfartøier til disposition for at beskytte de østersøiske kyster. j köln have oprørske bevægelser fundne sted i den grad, at man har maattet erklære staden i beleirings tilstand, politiets embedsmænd vare blevne mishandlede, politiedirecteurens og regjeringspræsidentens bopæl demolerede, og barrikader opførte i gaderne, saa at de militaire med magt maatte bringe orden tilveie. j rhinprovindsen er det heller ikke roligt, i en forsamling i coblentz har man offentlig yttret jubel over snigmordet i frankfurth paa de preusiske deputerede; og folkeforsamlinger holdes paa afsidesliggende heder, hvor man lader den røde republik leve høit, fra det waldeckske skrives, at man havde forjaget fyrstinden fra pyrmont og hun turde ikke vende tilbage til arolsen. | non-fiction | n | null | thi_071459 | 1848-10-05 | null | 1,144 |
jndenlandsk. – j et "a underskrevet "raab til ministrene! i "dannevirke" hedder det: man maatte ikke være dansk, naar blodet ikke kom i nog ved efterretningen om det danske folks og dets regjerings mee udfordrende forbaanelse i hertugdømmerne og vi spørge og tusinde af medborgere spørge med os, hvad har ministeriet gjort og hvad agter det at gjøre? det gaaer ikke an længer at tie lige over for folket, naar dets ære og værdighed saaledes trædes under fødder. hvortil nu denne uhyggelige taushed, da vaabentilstanden er sluttet, vi foropdre alle offentlige blade til at istemme med os det ønske, at vore ministre ville udtale for folket, der er villigt til ethvert offerhvad de nu agte at gjøre, for at skaffe vaabenstilstanden fuldbyrdet i dens hele omfang. | non-fiction | n | null | thi_071495 | 1848-10-07 | null | 1,145 |
vi frederik den syvende, af guds naade konge til danmark &c., gjøre vitterligt: at vi allernaadigst have besluttet at lade den ved vor allerhøieste kundgjørelse af de april d. a. bebudede rigsforsamling træde sammen den de october førstk. jde vi hermed kundgjøre dette for samtlige vore kjære og troe undersaatter, befale vi tillige samtlige medlemmer af bemeldte forsamling, at de inden ovenmeldte dag indfinde sig i vor kongelige residentsstad kjøbenhavn, hvor de af vor justitsminister ville blive underrettede om den time, der berammes til forsamlingens aabninghvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. | non-fiction | n | null | thi_071526 | 1848-10-10 | null | 1,146 |
at vor regjering ikke synes at troe paa nogensnarlig fornyelse af krigen, fremgaaer blandt andetaf den omstændighed, at man netop nu nedlægger en heel deel af de oprettede felthospitaler. saaledes er hospitalet paa lundbjerggaard ved middelfartallerede hævet; det paa waldemars slot evacueres i disse dage, og hospitalet i assens betegnes som det, der nærmest derefter bliver at nedlægge. (fyens av.) det hedder, at de danske tropper paa alshave den de septbr. opbrudt pontonbroen oversundet. eendeel af bemeldte tropper have forladt øen, ligeledes flere kanonbaade. (brig. td.) de beredne skarpskytter" fra øerne vare i mandags morges opstillede paa gaden i horsens, forinden deres hjempermittering. general v. krogb, tilligemed endeel af sin stab, var derved nærværende. generalen takkede corpset for den beredvillighed, hvormed det havde sluttet sig til den danske armee i farens tid, og for den gode bistand, det havde ydet samme ved dets ufortrødne mod og tapperhed. corpsets anfører yttrede derefter for hr. generalen, at saavel han som det hele corps vilde vise samme beredvillighed til møde, naar faren atter maatte gjøre det nødvendigt. generalen, tilligemed flere officierer, fulgte corpset udenfor byen. alle underofficierer og soldater, der have deeltaget i felttoget, skulle decoreres med en broncemedaille, hvoraf der skal være bestilt , stykker. "galathea har anholdt og indbragt til assens cappeler skibe med slesvigholsteensk flag. | non-fiction | n | null | thi_071530 | 1848-10-10 | null | 1,147 |
den som dansk patriot midt i det tydske uvæsen hæderligt bekiendte hr. var essen i altona er forleden dag kommen flygtende til kjøbenhavn, da han nu ikke længere kunde holde det ud blandt de slesvigholsteenske fanatikkere. samme aften som endeel afvore frigivne landsmænd fra stade vare ankomne til hamborg, fandt nemlig betydelige pøbelopløier sted, i altona, hvor man truede med at gaae voldsom tilværks mod hr. var essen saavelsom mod en der i byen ansat major, der ligeledes beskyldtes for at have været for menneskekiærlig mod de danske fanger. disse spectakler skulle ikke være løbne af uden blodige pander; men dette, saavelsom mange andre lignende skandaler dertillands, have naturlig de agtværdige tydske blade deres gode grunde til at paatrykke taushedens bellige segl. hvorledes den omtalte major slag fra det, vides ikke; men hr. van essen, maatte flygte fra byen og lade huus og hjem i stikken. - det var at ønske, at der fra den danske regjerings side, eller af anden vei, kunde gives sidstnævnte hædersmand et ham værdigt beviis paa den erkjendtlighed, vi alle skylde ham for hans opoffrende troskab mod danmark og den danske sag. (flop.) privatbreve, som i disse dage ere indløbne fra dansksindede baade i haderslev og flensborg, skildre tilstanden i hertugdømmet slesvig langt alvorligere, end den var under krigen. de slesvigholsteenske embedsmænd skalte og valte som de bedst forstaae og gjøre alt for at tilintetgjøre den patriotiske følelse for det danske fædreland, som i saa høi grad, er vakt især hos den simple mand. rendsborgerregjeringen begynder nu at inddrive den høie krigsskal, og skjøndt den næsten overalt møder modstand, idet de fleste ikke ville betale, saa er der desværre udsigt til, at denne modstand vil blive brudt, naar slesvig-holsteenske dragoner hjælpe til at inddrive den, hvad oppebørselsbetjentene true med. noget comist, siger en af brevskriverne maa jeg dog fortælle dig om slesvigholstenerne. de gaae i denne tid og decorere sig selv wegen heldenmuth. () at blive en tydsk helt koster nu kun mk. dansk. en guldsmed i flensborg har forfærdiget forskjellige medailler, som bæres i et schwarzerot-goldent baand. respective ere de paaskrevne "midsunde, slesvig og tuppel;" paa den anden side "adencken an die tapfern deutschen helden. enhver ægte tydsker, der eier en mark, er nu en helt og det ein tapferer helt. (flop.) amtmand bruhn i haderslev vilde forleden afsætte sognefoged kloppenborg, for hans samqvemmed den fjendtlige, d. v. s. den danske armee. sognemændene vilde ingen anden sognefoged have endkloppenborg, men turde ikke vove sig til at gjøre jndstilling derom til amtmanden, der nu var bleven mere barsk og modig end nogensinde. da dette blev omtalt i mødet, havde kloppenborg givet det ganske træffende svar: "at amtmanden er saa modig, skal ikke lyse jer, for det er accurat som med et creatur, der slaaer meest om sig, naar det skal slagtes, j en den de september afholdt forsamling vedtog staden slesvigs "borgerforening eenstemmig følgende beslutninger: ) at tilstille den slesv.bolst, provisoriske regjering en adresse, for at takke den for dens bestemte jndskriden imod "hiin fabelaglige immediat-commission paa als," samt fordi den har vidst at vinde den tydske general bonin for slesvig-holsteens sag; ) offentlig at opfordre de medborgere, der endnu ere i besiddelse af danske titter, og ordener, til ufortøvet at tilstille den slesv. holsteenske provisoriske regjering disse saakaldte udmærkelsestegn." og ) at foranstalte en samling for de den de september i frankfurt saarede samt for de faldne krigeres trængende familier. (sl. h. td.) general bonin skal, efter at han selv har taget søbatterierne i frederiksort og ved labs i øiesyn, have befalet, at de paany skulle fuldstændigt armeres. | non-fiction | n | null | thi_071532 | 1848-10-10 | null | 1,148 |
man havde besluttet at feire kongens fødselsdag i haderslev i hvad det end skulde koste. om morgenen heisedes dannebrogsflag i havnen og staden, men strax viste politimester kjær sig med en afdeling badensere og forlangte flagene nedtagne da borgerne ikke selv vilde, lod politimesteren den nedtage ved militairet. derpaa ophængte man fanerne indenfor vinduerne, men nu brød militairet indog nedrev dem der. derpaa feiede man gaderne og bestrøede dem med blomster, hvilket man ikke kunde forhindre. om aftenen forsamlede borgere og jndvaanere sig i hansens store salon paa torvet til et festmaaltid i dagens anledning. jforveien havde man erholdt politiets tilladelse, samt løfte om beskyttelse. salonen var smykket med kongens portrait samt krandse af hvide og røde georginer. underorchestrets foredrag af danske nationalfange forsamledes gjæsterne ved bordet. broderskab og harmonisk glæde lode os glemme alle farer og forhaanelser og de bjerteligste ønsker udtaltes for den dyrebare konge, for danmark indtil eideren, skandinavien, dannebrog og svarlig giensyn af de røde trøier. dands, sang og musik oplivede selskabet. paa torvet havde en stor folkemasse forsamlet sig, som paa vitus hartmanns foredrag fra trappenudenfor huset istemte et gange gjentaget hurra for kongen. men midt i glæden indløber befaling fra politiet til øieblikkelig at bortfjerne sig. vi besluttede at adlyde, men først endnu en gang at udbringe et leve for vor elskede konge, hvilket rigtigno var hørbart udenfor og syntes ingen ende at ville tage. pludselig viser politimesteren sig i salen med en eskorte militair, hvis officier, da han endelig kom til orde, skriger: "jetst kein wort mehr, gleick beraus!" ubevæbnede ile vi hurtig ud; men paa trappen staae soldater med dragen sabel og hugge løs paa enhver, eftersom dr. michelsen, der stod øverst paa trappen, anbefalede enhver især. han anholdt mig med de ord: "das ist wohl auch einervon den rechten, men da han gienkiendte mig: nun sie sinds. formedelst denne recommandation fik jeg kun et lidet hug med den flade sabellingover ryggen; men andre, som han anbefalede med "en danischer schweinbund, bane ibe." bleve skammelig mishandlede; een, hattemager traboldt, baardt saaret, og en anden, kurvemager thomsen, ligesaa, men i sin egen dør uden at have deeltaget i festen. jblandt folkemassen indbyrdes og militairet forefaldt ogsaa flere ubyggelige scener. samtidig afbrændte dr. meiers pavillon, og da manhavde de danske mistænkt, indslog militairet vinduerne hos en dansk skipper saaledes, at der ikke blev levninger af træværket tilbage og ved et sabelhug bibragtes en fra huset kommende tømmersvend et saadant saar i armen, at han maatte forbindes. j sandhed, dansken er fredløs i slesvig, joh. lauritzen. - ved jlluminationen forrige fredag aften fandt nogle optøier sted i kjøbenhavn, saa at borgervæbningen maatte skrive ind, indtil det lykkedes den at faae roligheden tilveiebragt, dog først efter at man havde slaaet ruderne ind i adskillige huse, og navnlig i rubens og lorenzen & børnes boutiker paa østergade (man siger: fordi de ikke havde illumineret.) det var især en gammel velklædt mand med graa hat, som ledede disse optøier. naar man spurgte gadedrengene, der fulgte ham i hælene, hvem han var, svarede de: "det veed vi inte; men han skal være vores barrikadekæmper, skal han, naar herengang bliver rigtig sjou. (kbhvns folkedl.) - hovedgjenstanden for rigsforsamlingens virksomhed - hedder det i fædrelandet, – vil blive forfatningen; men den vil ogsaa have flere andre vigtige gjenstande at forhandle. den vil navnlig ogsaa have at modtage regnskab af den siden marts maaneds slutning bestaaende regjering; den vil i samraad med denne have at erklære sig om vore ydre forhold og om de foranstaltninger i det jndre, disse maatte gjøre fornødne; den vil maaskee komme til at afgjøre om krig eller fred, om rigets grændseog slesvigs fremtidige forhold til det; den vil i alt fald komme til at yttre en afgjørende jndflydelse paa regjeringens ferelse, indtil forfatningen er traadt i kraft og en ny repræsentation indsat. men ønskeligt vil det være, at den nærværende regjering bliver ved roret, saalænge indtil vore forhold til udlandet ere ordnede og forfatningen indført, thi disse to opgaver stilledes den ved dens tiltrædelse, og den har paataget sig ansvaret for deres løsning. | non-fiction | n | null | thi_071575 | 1848-10-14 | null | 1,149 |
udlandet. det er sørgeligt, at saamange menneskeer skulle sætte livet til, uden et ædelt øiemeed, og uden nytte, hvilket er tilfældet under det sidste oprør i wien; hvad der officielt er bekjendt om antallet af de døde, skal være for lavt ansat, nemlig civile og militaire. det er med den yderste grusomhed og forbittrelse, der er blevet fægtet; ved stephanspladsen stod, saaledes en truppe militaire, en student, der studerede medicinen formanede obersteen, der anførte tropperne, til at skaane menneskeliv og ikke at give fyr, men han svarede: de er mig ingen authoritet." jeg bad dem i menneskehedens navn, svarede studenten. obersten commanderede, at soldaterne skulle give fyr, men førende at ordet endnu var udtalt, laae obersten dødelig truffet af studenten, paa jorden. - j wien er det oprørske hoveder, der kjæmpe for en chimære; under navn af frihed, vil det revolutionaire partie have anarchie. den russiske og preusiske gesandhave forladt wien, den engelske og franske gesandt, skulle derimod have erklæret sig mod et bombardement. der skal den te october have fundet en lille forpostfægtning sted mellem croaterne, og garden. gene af auersberg skal have draget sig længere tilbage fra wien; i den af anersbergs forladte leir, i den schwarzenbergske have skal man blandt andre liighave fundet et ungt menneske paa hvem hjerneskallen paa en canibalsk maade var knust, øinene udstukne, læberne og tungen afskaarne, og fingrenegræsselig lemlæstede, liget blev paa en bedækket bærebaare baaren hen til rigsdagshuuset, medens bærerne raabte: at folkets repræsentantere skulle see, hvorledes man behandlede folket!" keiseren havde opslaaet sin hofler i olmutz. general windisch gratz er paa marschen med mange tropper fra prag, og vil forhindre, at ungarerne skulle nærme sig wien. desuden ankommer et betydeligt antal tropper under general roda til staden. keiseren er i olmut, og derhen have ogsaa generalerne windischgratz, wessenberg og jellatschitsek været kaldede, efter deres ankomst blev det besluttet, at alle tropper fra provindserne skulle marschere mod wien, og skal der være afsluttet et cartel med rusland, at hvis der efter de galiziske regimenters opmarsch, skulle udbryde uroligheder i galizien, skal paa den østerrigske regjerings reqvisition et antal russere gaae overgrændsen, og stilles under en østerrigsk general commando. det hedder ogsaa at centralforsamlingen vil lade en armee marschere derhen. paa et andet sted fortæller man, at wien har , vaadendygtige mænd, men dette er vistnok overdrevent, imidlertid maae man nok snart kunne vente et angreb paa staden, til hvilken ende dens porte ere barricaderede. | non-fiction | n | null | thi_071650 | 1848-10-24 | null | 1,150 |
j natten til de october grundstødte n. o. for læss briggen emilie, capt. astrøm, af helsingfors, fra cadix bestemt til helsingør med en ladning steensalt; men ved hjælp fra øen blev skibet. igjen flot og fortsatte reisen, dog i temmelig læk tilstand. - af handelsefterretninger meddeles, at der paa det engelske kornmarked ikke er foregaaet synderlig forandring. j hamborg forbliver det flant med kornhandelen. statspapirer ere mere søgte. | non-fiction | n | null | thi_071663 | 1848-10-24 | null | 1,151 |
den de de, blev i nyekjøbing paa morsøe, af endeel dilettantere, givet en dramatisk forestilling, til fordeel for de i krigen saarede krigere; bestaaende af "garrick i frankerige", lystspil af øblenschlæger, og en kone, som springer ud af vinduet", lystspil efter det franske. forestillingen var talrigt besøgt baade fra byen og landet. | non-fiction | n | null | thi_071687 | 1848-10-26 | null | 1,152 |
udlandet. den sidste efterretning man har fra mailand melder, at den te october havde fem ungaarske officerer i officerers navn, der staae ved de derliggende ungaarske regimenter, begivet sig til marskalk radetsky, og forlangt tilladelse til at de ungarske tropper maatte vende tilbage til deres fædreland. radetzky lod de officerer arrestere, men der opstod strax en almindelig sammenrottelse af alle ungarere, hvilken antog en saa truende holdning, at radetsky saae sig tvungen til, at sætte de officerer igjen i frihed. de ungarske regimentersendte derpaa en ny deputation til marskalken, for at erklære ham, at hvis han ikke inden dage, gav dem tilladelse til at vende tilbage, ville de afmarschere uden hans tilladelse. hvad nu marskalen senere har besluttet, veed man ikke. fra florenz skrives under de october, at følgerne af tildragelserne i wien have der været, at storhertugen, af toscana er bleven tvungen til at forandre sit ministerium og at danne et cabinet efter bevægelsespartiets anskuelse. føderal-congressen i turinhar holdt den første forsamling under gjobertis forsæde. vicepræsidenten mamiami yttrede: "vemaae sætte alle vore forhaabninger til vaabnene, krig maae være vores diplomatie, vores eeneste rædningsmiddel. krig, krig!" lød det nu igjennem hele salen; og dog have de gode sardiniske soldaterfaaet gevalrig prygl af østerrigerne. piemontesiske blade fortælle, at fiendtlighederne paa sicilien, skulle endnu ikke have begyndt, sicilianerne skulle godt befæstede stæder og leire vente paa angrebet, men det hedder at franske og engelske skibe skulle have besat alle havne paa sicilien, for at forhindre udbrudet af fiendtlighederne. fæstningen osoppe ved udine har, efter at have holdt sig i maaneder, efter et hæftigt bombardement overgivet sig til østerrigerne, som foruden andre forraad gjorde et bytte af kanoner. den af pavelige tropper bestaaende besætning begav sig uden vaaben til deres hjem. de østerrigske tropper have kun lidt et ringe tab ved osopos jndtagelse. | non-fiction | n | null | thi_071750 | 1848-11-02 | null | 1,153 |
jndenlandsk. jfølge en artikel fra kiel af de october have de tydske rigsmarine-commissairer, major v. teichert og capit. v. möring, dagen iforveien, ombord paa dampskibet "løven og forsynede med de behørige kort, taget kieler havn i nøieste øiesyn, ved hvilken leilighed alle i havnene liggende skibe havde beiset de forskjellige nationers flag, hvorved heller ikke dannebroge fattedes. af de nye kanonbaade udførte ved denne leilighed forskjellige mandeurrer, baade under seil og roende. ved søbatteriet, frederiksort blev kastet anker og commissionen gik iland, for at tage befæstningerne i øiesyn. medens kanonbaadene bleve liggende her, fortsatte dampskibet, farten til jndløbet af eckernföder havn; men høi sø og stærk sybostlig vind bindrede det i at gaae videre. "ogsaa i østersøen slutter beretningen vil det tydske krigsslag berefter vare, og kieler havn indtage den samme tilkommende rang i det tydske søkrigsvæsen. (j stettin løb den de octbr. atter kanonbaade af stabelen, alle byggede efter dansk mønster.) – j altona heed det, at den die og te bataillon af de holsteenske tropper havde faaet ordre til at holde sig marschfærdige, for at afgaae til (rand. av. nürnberg. | non-fiction | n | null | thi_071755 | 1848-11-02 | null | 1,154 |
udlandet. med hamborger correspondent der ankomi aftes, har man efterretninger fra wien, der naae til den de october, og efter disse, er kampen for wien begyndt, fyrst windischgrafhavde forlagt sit hovedqvarteer til slottet schön, bruun. samme dags eftermiddag var den to gange timers betænkningstid udløben, som var overladt jnsurgenterne i staden. j dette øieblisom formiddagen) fornemmer man en uafbrudt, kanontorden, med de fra staden opstillede kanoner ved donaubroerne, forsøgtes paa at drive tropperne tilbage, men de keiserlige batterier besvarede jlden, med saadant eftertryk, at allerede fjendelige barterier vare gjorte ubrugbare, der varede hvide faner paa donaubroerne, og tropperne ere allerede dragne ind derover. dagen før havde wienerne giort til forgiæves udfald. man saae jldebrand paa steder i staden, men man troer at wienerne brændte forstæderne af, for at sikkre staden. windischgratz havde indsluttet staden fra vesten og var derved kommen i forbindelse med jellatschitz og croaterne. den første havde sat wienerne en frist, inden hvilke de skulle nedlægge vaabnene og da dette ikke var skeet, ville bombardementet begynde, og da svaret skal være falden undvigende ud, skal dette have begyndt samme dag tirsdagen den de f. m. kl. om eftermiddagen var bombardementet almindeligt, og kanonernes torden drønnede uafbrudt. wienerne havde stukket jld paa jernbanebroerne. den de varede kampen hele dagen. og mod aften kl. skulle tropperne have erobret gevæhrer og kanoner. det hedder at wiens studenter-legion skal have gjort et udfald mod den croatiske leir, men være bleven omringet, og meere end halvdelen af studenterne bleve liggende døde paa pladsen. de fremmede gesandtskaber have forladt wien, og den preusiske generallieutenant thiele, den bayerske generallieutenant zollern, og den russiske gesandt medem vare indtrufne hos keiseren i olmütz. nogle paastaae at ved grosshøfl skal et sammenstød have fundet sted mellem de croatiske og ungarske tropper; andre paastaae at de ungarske tropper ikke ere dragne over grændsen. forsvarsanstalterne i wien ansees for aldeles uhensigtsmæssige; man troer ikke at bombardementet vil blive alvorligt, men at staden vil af mangel paa levnedsmidler være nødsaget til at overgive sig. de sidste efterretninger fra wien melde, at generalwindisch gratz skal den de om eftermiddagen have maattet ophøre med jlden af mangel paa munition og skal have foreslaaet wienerne en vaabenstilstand, som disse afslog. om aftenen den de october var jlden igjen begyndt, og man ventede en græsselig nat. mange bygninger ere afbrændte. j følge mundtlige beretninger skulle flere forstæder staae i brand; hele den foregaaende dag har jlden raset hæftigt paa begge sider. det hedder, at slottet, tøihuset, universitetet, ja selve stephanskirken skulle være underminerede, for at kunne sprænges i luften i nødstilfælde, og der fortælles at en lieutenant ved nationalgarden skal være bleven hængt, fordi at han havde forraadt et udfald, der skulle foretages mod nusdorf. – j berlin har atter igjen et opløb fundet sted den de october, foranlediget af at man ville paa nye indlade vaaben og munition paa en baad, for at føres til potsdam, der samlede sig da en hoben mennesker, der gjorde mine til at ville forhindre transporten, men borgervæbningen drev dem tilbage. en mand, blev imidlertid forfulgt af hoben med slag og skjeldsord, det var en criminalcommissair damm, der havde søgt at opirre mængden til et angreb paa baaden. der tales om at troppernes stilling omkring berlin, begynder at blive noget betænkelig, da de slette qvarterer og mangelen paa alle beqvemmeligheder, opvækker mismod, som en følge deraf, skylle en deel af soldaterne forlægges til deres tidligere qvarterer, berlin, og en anden deel fjernes fra hovedstaden, og lægges i passende qvarterer. | non-fiction | n | null | thi_071773 | 1848-11-04 | null | 1,155 |
den sidstnævnte medaille, der nærmest er bestemt for de civile, der have gjort sig værdige til denne decoration, kan ogsaa tildeles tropper, der ere stødte til armeen efter den factiske vaabenhviles begyndelse. (fyens av.) fra kjøbenhavns politikammer er under den de october udstædt følgende bekjendtgjørelse: "da under jlluminationen i mandags aftes, ligesom ved den tidligere, omkringdragende skarer, meest af drengeog andre unge mennesker, have indslaaet ruder paa enkelte steder, hvor der ikke var illumineret, samt iøvrigt udviist sømmeligt og forstyrrende forhold, hvorfor ogsaa flere ere blevne anholdte og tildeels allerede anseete, saa advares herved alle og enhver, mod i fremtiden at forøve saadanne eller andre gadeuordener, idet de i modsat fald ville have at tilregne sig selv alle deraf for dem flydende følger. det forventes derhos, at stadens retsindige og fredelskende beboere ville, hvor leilighed gives, velvilligen yde politiet medhold til at forebygge og hemme lignende uordener, og at i særdeleshed forældre, mestere og andre foresatte ville medvirke, hvad der staaer i deres magt, til at afholde deres børn, lærlinge og øvrige yngre undergivne fra at deeltage i saadanne. rigsdagen. – j rigsdagens te og de møde afhandledes den forretningsorden, der ved rigsdagens forhandlinger skulle antages. udkastet til rigsforsamlingens adresse til kongen lyder saaledes: "der er et tidspunct af stor og alvorsfuld betydning, i hvilket den danske rigsforsamling, sammenkaldt for at grundlægge rigets fremtidige forfatningslov, for første gang har at henvende ordet til deres majestæt. det danske folk maa vel prise sig lykkeligt, at ingen voldsom omvæltning intet blodigt spor her betegner overgangen til fuld statsborgerlig frihed. og folket erkjender, at denne lykke skyldes fornemmelig deres majestæt. historien vil opbevare det, at i de europæiske rystelsers og omvæltningers aar de onde og vilde magter ikke fandt indgang hos det danske folk, fordi danmarks konge, samstemmede med folket og sluttende sig til det, gav af fri tilskyndelse tilsagne om den frihedslov, hvortil udkastet nu foreligger. men det er ligefuldt blevet beskikket for danmarts konge og folk, kun gjennem haarde prøvelser, beredte dem ved troløshed og voldeligt overfald, at skulle arbeide sig frem til maalet. j en saadan farens og trængselens tid er det med et villiefast, til gjerning redebont sind, stærkt ved fædrelandskjærlighed, samdrægtighed og tro, at folket værdigen dringer kongen sin tak vi ville ikke forsøge at udtale den stemning, hvormed vi ere vidner til den love og retløse medfart, for hvilken vore brødre og trofaste medundersaatter i slesvig ere givne til priis, efterofen vaabenstilstand er afsluttet, og fra dansk side saaledes opfyldt, som ærens lov fordrede det. den danske rigsforsamling, og det danske folk gjennem den, haaber at skulle lægge det for dagen i gierning hvorledes vi alle leve og lide med det voldelig behandlede land. thi, skulle det ikke kunne lykkes, at fredelig vei at opnaae en afgjørelse, saadant som det danske folks ære og vel fordrer den, da holder forsamlingen sig overbeviist om, at den udtaler hele folkets stemning, naar den udtaler det ønske og det haab, at deres majestæt vil opbyde alle folkets kræfter til kampens fornyelse. deres majestæt har kaldet sagen, for hvilken der kæmpes, en hellig sag, dens afgjørende betydning for fædreland og nationalitet erkjender hver mand i landet; dens betykning for det hele skandinaviske norden har fundet sin anerkjendelse hos broderfolkene, hvis trofasthed, det danske folk ikke kan glemme. men en saadan kampført med al den styrke, der boer i et samdrægtigt folk, som kæmper for sit liv, sin ret og sin ære, vil ogsaa kunne kæmpes med fortrøstning til den magt, der vækker hjælpere i nødens stund, og sætter grændse, naar tiden er der, for svig og vold. deres majestæt har nedbedet guds velsignelse over os og vor gjerning, og udtalt det som deres ønske, deres haab, deres stolthed, at derved det gamle danmarks ære og lykke maa kunne grundfæstes denne ære og lykke vil beroe ikke alene paa fribedsværkets heldige grundlægning, men paa frihedslivets sunde udvikling, paa de frigjorte kræfters rette anvendelse. til at fremme og betrygge den ville alle gode borgere forene sig, at det kongelige ord maa mere og meere gaae i rig og derlig opfyldelse, ligesom det hele folk forener sig med os, idet vi opsende vore bønner for deres majestæt, for lykke og hæder paa den throne, der staaer fast ved et erkjendtligt folks kjærlighed. thisted, jgaar ankom te reserve-bataillon under major v. suckows commando til thisted, hvor den opmarscherede paa torvet, som i denne anledning var smukt decoreret med flere dannebrogsflag. amtmanden udbragte der, efterat have ønsket vore brave fædrelandsforsvarer velkommen, et leve for hs. maj. kongen, bataillonscommandeuren udbragte et hurra for byens jndvaanere, hvorpaa atter amtmanden i forening med de tilstedeværende udbragte et leve for bataillonen. efterat compagnierne vare opmarscherede ved dhrr. compagnicommandeures qvarterer lod bataillonscommandeuren oplæse følgende proclamation: soldater af ste brigade! "felttoget i hvilket vi nu have deeltaget med hinanden er tilende. en vaabenstilstand har foreløbigt afbrudt fjendtlighederne, og idet armeecorpset opløses, afdelingerne begive sig til deres udskrivningsdistricter, er det en uvilkaarlig trang for mig at udtale min paaskjønnelse af eders færd og jdrætter, at bevidne eder min hjerteligste tak forinden vi skilles. soldater. det er med tilfredshed, vi kunne skue tilbage paa vore udførte gierninger, j, der have kampet med mig bau, ved schleswig og i sundevid, føle j ikke eders hjerte slaae stærkere ved erindringen om hine kampe, føle j ikke eders blodrulle raskere ved tanken om hine dage, da j ved ban bragte oprørernes skarer til at pige, da j ved schleswig med modig og kraftig bestemthed stormede det gamle dannevirke, bragte den overlegne fjende i forvirring og ved eders mandige holdning aftvang ham beundringen for eders færd, bragte ham til at benævne eder: "de tappre danske batailloner." og svulmer ei eders bryst, naar j gienkalde eder hine glimrende dage, den de mai og den te juni, de ville med undslettelige træk staae indprægede i vorerindring. soldater, jeg føler mig stolt af at have commanderet eder modtager min tak foreders daadrige virksomhed. - men ogsaa eder, der i have deeltaget i hine dages bedrifter, ogsaa eder aflægger jeg min taksigelse for den svundne tid. overalt, hvor jeg har brugt eder, have orden og diciplin hersket i eders rækker. j have taalt strabadser og møisommelighed med den ufortrødenhed og udholdenhed, der er den brave soldats særkjende; j have stedse med jver og agtpaagivenhed varetaget eders pligter og jeg bevidner eder derfor min takog paaskjønnelse. | non-fiction | n | null | thi_071776 | 1848-11-04 | null | 1,156 |
dommen paa den bekjendte irlandske oprører a. brien, der var dømt for høiforræderie til døden, vil ikke blive exeqveret; men man troer at han vi blive deporteret. andre anklagede, sattige arbeidere, som havde sluttet sig til o brien have alle under forhøret erklæret, at de ikke vare skyldige i høiforræderie, hvorfor de alle bleve førte tilbage til fængslet, andre skyldige bleve tildømte dødsstraf, og da man vilde føre dem tilbage til fængslet, gjorde folkemassen megen allarm, men blev snart ved bajonnetten bragt til orden. | non-fiction | n | null | thi_071793 | 1848-11-07 | null | 1,157 |
j münchen har der igjen været slemme spetakler, og begyndelsen dertil gav en forhøiet priis paa øllet, og en bryggeri=eier hr. pschors bryggerie blev aldeles ødelagt. kongen havde været der for at besee ruinerne af hans bopæl og forsikkret ham om erstatning, men hr. pschor havde sagt: "jeg er dog heller pschor end kong max, thi i min ulykke havde deres tienere regjeringspræsidenten og statskommandanten skyld, medens mine brygger karle have trolig staaet mig bi. authoriteterne skulle nemlig ikke have ydet hr. pschor assistance), man har truet med at erklære staden i beleiringstilstand og oprørsloven er bleven læst. commandanten generalmajor winther og regjeringspræsident, godin ere afsatte fra deres poster, ogsaa politidirecteuren venter man vil blive afsat fra sin post. - kongen af sverrig har aabnet rigsdagen med en tale, hvori han blandt andet yttrer: "jeg takker dem, gode herrer og svenske mænd, for den ædle beredvillighed, hvormed de ere komne min beslutning i møde at bistaae vore stamforvante opretholdelsen af deres truede selvstændighed. samme har, uagtet jeg ikke aldeles har udtømt de af den anviste pengemidler, allerede havt tilfredsstillende følger, og aabnet udsigten til en meere beroligende fremtid. under min mægling, er der blevet afsluttet en vaabenstilstand paa længere tid mellem de krigsførende magter, og vi torde haabe at den vil bane veien til en billig og varig fred." - blandt de luftballoner man hidtil har seet, skal en af ærononanten hr. green continentkaldet overgaae alle. green har brugt dertil mettres (circa danske alen) gros de naples, forfærdiget til dette øiemeed i lyon. ballonen er naar den ligger paa jorden fod lang og fod bred, og at fylde den med luftgas koster allene franks. | non-fiction | n | null | thi_071814 | 1848-11-09 | null | 1,158 |
den de november meddeele ministeriet i bemmeligt møde udsigt over forhandlingerne med urlandet indtil vaabenstilstanden. disse meddelelser, fortsættes i et lignende hemmeligt møde paa mandag. tiscretionen, der ved meddelelsesformen er rigsdagen, paalagt, forbyder at bringe noget heraf til offentlighed. forsamlingen maa nærmere vise, hvorvidt den paa disse meddelelser, og resultatet af de jnterpellationer, de ville fremkalde, finder anledning til at bygge andragender til rigsdagens offentlige behandling. forøvrigt forekommer det os, at de i mødet gjorde meddelelser og navnlig de samme ledsagende actstykker (nogle og ) ikke indeholde noget, der kunde skade forholdet til udlandet ved at være bleven offentligt fremlagt, især da flere af dem allerede ere trykte i tydskland. efteret af ministeriet foretagende udvalg ville ogsaa endeel af disse actstykker blive offentliggjorte. (a. a.) | non-fiction | n | null | thi_071822 | 1848-11-09 | null | 1,159 |
udlandet. man erfarer, at det et kun efter en meget alvorlig modstand, af wiens jndvaanere, at staden, hat overgivet sig, en reisende der forlod wien den te october, fortæller at det var et grueopvækkende syn at see, da jldebranden varede paa forskjellige steder, de herligste bygninger i forstæderne, valtsemøllen med meget korn, sukkerraffinaddriet af millioners værdi, odeum og et stort antal af privatbygninger ligge i ruiner. allerede den de october havde wiens communeraad udstædt en bekjendtgjørelse til jndvaanerne, hvori det erklærer at den mobile og stable nationalgarde og den akademiske legion havde besluttet sig til at nedlægge vaabnene, samt at en deputation var afsendt til først windisch grätz. stadens overgivelse skeede den te october om eftermiddagen. fyrsten havde dagen forud brudt brescher, og trængte derigjennem ind i staden. man havde allerede overgivet sig, men da ungarerne rykkede frem, havde en deel af wiens jndvaanere igjen grebet til vaaben, ungarerne mand stærk, forsøgte et angreb mellem jellatschitsch og windischgratz, idet de kastede sig paa den førstes høire fløi og paa den andens venstre; commandanten for wiens nationalgarde understyttede derpaa angredet ved et udfald gjennem en sideport, men ungarerne skulle være slagne med et betydeligt tab, og flere af dem skulle være jagede i donauen. bombardementet begyndte igjen kl. og continuerede til klokken , næste dag capitulerede staden, men dette maa først have været om eftermiddagen, da en anden beretning fortæller, at bombardementer endnu fortsattes den te om formiddagen; i en proclamation fra fyrst windisch grätz af te f. m. tales om, at ungarerne ere kastede tilbage, hvilket meddeles til advarsel for de jldesindede, som heri troede at finde nyt haab for deres planer, og ikke skyede, lumsk at bryde den allerede indgaaede underkastelse paa den skammeligste maade." en efterretning over hamburg fra ratibor siger, at wien endnu ikke skulle have overgivet sig den ste november, men at augustinerkirken var nedskudt, og keiserborgen brændte, dog dette behøver bekræftelse. j triest har der ogsaa været tumulter, som en følge af politiske debatter, en mængde slagsmaal have fundet sted, hvorved mange ere blevne saarede. medlemmerne af sikkerhedscommiteen havde modtaget flere trudselsbreve. | non-fiction | n | null | thi_071831 | 1848-11-11 | null | 1,160 |
jndenlandsk. - af et brev fra sundeved af de october meddeler ribe avis følgende uddrag: søndagen den de october blev ulderup kirkegaard besat af dragoner, medens officieren tog post i kirken, hvorhan skulde udforske om præsten bekjendtgjorde noget fra jmmediat-commissionen paa als, og i saa fald føre ham i arrest. dette var imidlertid ikke tilfældet, da præsten havde erklæret, at han ligesaalidt vilde bekjendtgjøre noget fra denne som for den provisoriske regjering; thi." yttrede han i en klage til den provisoriske herredsfoged i anledning af den forstyrrelse, uro og ængstelse, som det militaire besøg vakte blandt menigheden, eet sted skal dog folk have fred og ro til uforstyrret at samle sindet i andagt, medens tvedragtstuen blusser allevegne, og i denne henseende har guds huus et gammelt og velgrundet privilegium. præstens klage søgte herredsfogder at gjendrive i en lang skrivelse, hvori han slaaer omsig med bibelsteder og blandt andet yttrer, at han ikke kan troe, at fædrelandets forsvarere kunne opvække frygt og uro hos nogen. den omtalte officier havde forøvrigt yttret i nabosognet, at han fandt sig meget opbygget ved prædikenen i ulderup kirke. hvori præsten mindede om, at vi i vor tro have et godt samfundsbaand og en stor trøst i onde tider, ved dragonernes ankomst og officierens jndtrædelse i kirken, smuttede en deel af menigheden ud og andre forbleve udenfor. en huusmand gav sig i snak med dragonerne og sagde blandt andet: "jeg har været dansk dragon og kjender paa eders sabler, og hielme, at de ere danske. j skulle smøre mere sort paa hjelmene, for samvittigheden begynder at skinne igjennem." – den de octbr. bragte const. thingskriver muderspach præsten et "dimissions-patent, undertegnet af beseler og reventlow, hvori han erklæres for afsat, uden angivelse af nogen grund. | non-fiction | n | null | thi_071833 | 1848-11-11 | null | 1,161 |
udlandet. en privatskrivelse meddeler interessante skjøndt undertiden gyselige details om kampen i wien, er stor deel af forstæderne ere deels afbrændte og deels nedskudte, og skaden anslaaes til millionergylden; croaterne skulle i wien have gjort sig skyldige i de skrækkeligste grusomheder, de have saaledes skaaret fingrene af fruentimmer, da de ikke hurtig nok kunde faae ringene af; mange hundrede familier skulle have lidt ved plynderie, og mange kostbare gjenstande ere ødelagte, hvis værdirøverpakket ikke kjendte; mange sedler paa gylden og de kostbareste cylinder uhre bleve solgt, for nogle kreutzer. kanonaden skal den te october især have været hæftigst, man talte kanonskulpr. minut, undertiden a skud. j staden, selv har fyrst windisch grätz anstillet en reen menneskejagt, for at faae fat paa formændene for oprøret, studentere ere allerede blevne tagne til fange, og med bundne hænder førte til hoved qvarteret. den de november tidlig om morgenen bleve den frankfurter rigsdags deputerede af den venstre side, som havde prædiket oprør, nemlig robert blum og frøbel hentede fra et anbergog førte til schønbrun, ogsaa chefen for aulaenprofessor fuster, som havde sagt at det østerrigske dynastie aldrig skulle vende tilbage til wien, den polske general bøhm, cheferne for nationalgarden messerhaner og fenneberg ere arresterede commandanten for den akademiske legion agner har skudt sig. der hersker nu rolighed og sikkerhed i staden, og forstæderne. men ved arresteringerne er de endnu ikke forbi, endskjøndt den die novembeallerede personer vare satte fast. hvor mange mennesket, der ere faldne kan man endnu ikke nøiag ig opgive, men det anslaaes i det hele militaire og civile indberegnede til mennesker, staden er oversvømmet af militaire, og hospitalerne ere fyldte med døde og saarede. den østerrigske armee i wien beløber sig inclusive jellatschitschs corps til en , mand, men fyrst windisch grätz skal med mand være marscheret mod budapesth i ungarn, og nu er touren til ungarerne at blive tugtet, imidlertid have disse under dødsstrafforbudt jndførsel af levnedsmidler til østerrig og dette er slemt nok, da ungarn kan ansees for østerrigskornmagazin. det østerrigske ministerium er reconstitueret og bestaar af wessenberg som premierminister, bach minister for det indenlandske departement, kraus finantsminister, buchner krigsminister, mayer for den indenlandske jndustrie, herfert for den offentlige underviisning, fyrst schwarzenberg minister for det udenlandske ministerium, bredajustitsminister og bruck handelsminister. – j lemberg have slemme spetakler fundet, sted, en strid mellem soldater og nationalgardister, foranledigede et formeligt oprør, artillerister bleve dræbte og barrikader bleve oprettede, de militaire foretoge et angreb, hvorved universitetsbygningen og det pragtfulde raadhuus ved en deel kastede raketter, geraadede i brand. omsidder blev en convention afsluttet med commandanten, i følge hvilken den akademiske legion blev opløst, og rolighed blev igjenbragt tilveie. j siebenburgen havde de wallachiske bønder gjort oprør, de have gaaet frem som renecanthaler, overfalden flere adelige jordegodseiere, og slaaet besidderne ihiel, faaledes have de hugget den unge grevinde szirp med hendes tjenerskab i smaae stykker og kastet dem i brønden; romener havde bemægtiget sig karlsburg, alle magarer bleve afvæbnede. j østerrigsk schlesien havde bønderne gjort opstand, fordi de troede at keiserens forrettigheder vare i fare. | non-fiction | n | null | thi_071856 | 1848-11-14 | null | 1,162 |
ved den aarlige afgangseramen ved seminariet, i jellinge erholdt elever (deriblandt dahl fra brenderup i fyen) characteren "meget duelig." (deriblandt hansen fra causlunde i fyen) og privatisk duelig." seminariet begynder sit nye cursus med elever. rigsdagen. - efter en livlig discussion, om lovudkastet til den nye forfatning skulle tages under ventilation af rigsdagen, er det besluttet at det skal skee. under discussionen i de møde foreslog formanden med hensyn til behandlingen af de foreliggende sagerat finantssagen først skulle foretages, derefter værnepligtssagen, og tilsidst grundloven. den ny værne pligtsanordning indeholder blandt andre de hovedbestemmelser, at alle i danmark fødte mandspersoner, skulle uden hensyn til stand eller herkomst være værnepligten underkastede. enhver, der har modtages den geistlige ordination, er fri for krigstjeneste, de som ere fødte for ste januar forblive i besiddelse af den tidligere erhvervede frihed; dog at de, som i følge forordn. de septbr. d. a. maatte ertraordinair udskrives i anledning af nærværende krig, blive pligtige til at udføre den tjeneste, hvortil de ere udskrevne, saalænge de nærværende krigsforbolobestaae. enhver mandsperson bliver saasnart han er confirmeret, at indføre i lægdsrullen. de hidtil forværnepligten fritagne, som ere fødte , staae for udskrivning i ste session. med aars aldere indtræder den almindelige forpligtelse til udskrivnen, for landkrigstjenesten. enhver, som er udskreven for den staaaende hær kan stille for sig; men den som vil stille sig for en anden, maae selv være frigjorfor tjeneste til den staaende hær. al tjeneste ved armeen ophører med det te aar. ethvert borgerskab kan ingen jndflydelse have paa de ham paa hvilende militaire tjenestepligter. borgervæbningstjenesten kan ikke affordres nogen, der henhører til den staaende hær. tjenesten i de borgerlige corpser blive alene at betragte som en communalbyrde til opretholdelsen, af den indre orden og sikkerhed, hvorfor slige alene skulle staae under den civile øvrigheds overbefaling, nærværende forordning skulle træde i kraft den ste januar . man erindre at det endnu kun er et forslag, | non-fiction | n | null | thi_071869 | 1848-11-14 | null | 1,163 |
krigsministeren gav den te novbr. i hemmeligt møde rigsforsamlingen en skildring af krigens førelse og videre derhen hørende. derpaa rettedes forespørgsel til ministeriet i anledning af rygterne om et forestaaende ministerskifte. førsteministeren svarede hertil, at ministrene hverken have begjært eller erholdt timission. forøvrigt tydede hans ordpaa underbundlinger om en ministerforandring. at denne er nær forestaaende, vel endog paa mandag vil deridere sig, tør vel ansees for afgjort; dog gjælder, den vel nærmest kun knuths, lehmanns og tichernings udtræden. monrad synes endnu endnu at ville fortsætte sine psychologiske ministerstudier. dog vil det folkelige ministerium, selv med en saadan partiel forandring, være at betragte som opløst og en ny politisk ministerperiode bebuder sig hermed. at denne, hvorledes end sammensætningen af et nyt ministeriummaatte blive, skulde kunne bringe en forandring i vort nye politiske system, befrygte vi i ingen maade. ministeriet var som combinatitions-ministerium ikke bygget paa varighedens grund. det bestod af to forskjelligartede elementer og et stille, men vistnok ikke lidet virksomt medlem-element, der snarere har virke til adskillelse end til mediering. tiden vil opklare hvor den jntrigues traade lunne være at finde, som andre ville søge i en hof=comarilla for at lede sig ud af øieblikkets labyrint. at det skulde være overdraget cabinetssecretair tillisch at danne et ny ministerium, ansee vi ligeledes for ubegrundet, ligesom vi troe, at man til det sidstnævnte navn knytter formodninger, som snarere maatte føres andensteds hen. - da rigsforsamlingen først holder ordinairt offentligt møde paa tirsdag, blev det, paa foranledning i det hemmelige møde den te, besluttet, at der paa mandag skal holdes extraordinairt offentligt møde for at være forberedt paa at modtage meddelelser om ministerkrisens udfald. (aalb. av.) j diætspørgsmaalet har udvalget (proc. aagaard, bang, drewsen sen., høier og with) indstille at der tilstaaes rigsdagsmændene de samme diæter, som tidligere vare bestemte for medlemmerne af provindsialstændernes forsamlinger, nemlig rbd. dagligen; og at rigsdagsmændenes reiseomkostninger erstattes efter indgiven, af forsamlingens formand bifaldet og anviist regning. døde. | non-fiction | n | null | thi_071888 | 1848-11-17 | null | 1,164 |
jndenlandsk. - det schleswigholsteinske militair er ved central magtens ordre til holsteenske regimenter om at holde sig beredte til afmarsch til nürnberg, blevet slaaet med skræk, og flere schleswigholstenske dragoner med vagtmester erklærede forleden: at, hvis dette skulde blive forlangt af dem, nedlagde de strax deres vaaben. de vare overbeviste om, at slesvigerne i disse to regimenter vilde modsætte sig ordren. vi ere vel slesvigere, sagde de, men ingen tydskere, og hvis det var tilfældet, som rygtet sagde, at slesvig var optaget i det tydske forbund, saa var krigen, med danmark tilende, og da vilde de vende vaabnene, mod de tydske. de vare overhoved høist misfornøiede med deres stilling. (fædrel.) j "börsenhalle læses en artikel, hvori sted, manns handlemaade i den slesvig-holsteenske sag tages i forsvar og anføres; at hans protest ikke forandre noget i hertugdømmernes retstilstand; thi den afregjeringen antagne grundlov kunde dog, ifølge vaabenstilstandstractaten, ikke være at ansee som andet end en petition of right, paa den er antaget efter at vaabenstilstanden, under hvilken den lovgivende magt skulde hvile, var traadt i kraft. derimod skulde man, siges der, smukt erindre, hvorledes hr. stedmann bar faaet den danske regiering til at indgaae flere fordeelagtige overeenskomster og navnlig bevæget den til ikke at protestere imod de fire slesvigske deputeredes franckes, gülichs, michelsens og esmarchs deeltagelse i den tydske nationalforsamling, ja endogsaa til i gierning at erkjende alt hvad landets fælles regiering vilde gjøre, hvorunder, endogsaa forbudet imod danske farver, jndkaldelsen af landsforsamlinger osv. kan forstaaes. tillige veed forfatteren af en god kilde, at den danske regjering, ifølge den overeenskomst, som er truffen med den, har tilbagetaget fordringen paa skibenes jndbrænding med "dansk eiendom og tilladt skibe, hvori det slesvig-holsteenske vaaben er indbrændt ophold i dens havne. denne lovtale over stedmann – bemærker "flyveposten er virkelig den herligste ligtale over casino-ministeriet, med den faste villie, af de i bremen udkomne "actenstücke zur schles wig-holdischen frage" fremgaaer, at de preussiske og frankfurtske diplomaler allerede for den de august have erklæret sig mod en statsgrundlovs affattelse for hertugdømmerne. saaledes bemærkede camphausen den te aug. i en skrivelse til rigsminister heckscher: a) at tidspunktet til legislative, og constituerende forholdsregler ikke synes at være kommet i hertugdømmerne, og b) at det neppe vilde være paafaldende, om danmark protesterede imod ethvert skridtaf den tilsigtede forsamling, ja imod den hele stilling som den vilde indtage. saasnart hr. heckscher havde modtaget denne meddelelse, skrev han derom til understatssecretair gagern, og det meget alvorligt; "vi have ogsaa besluttet os hertil, fordi man hører, at den forestaaende constituerende (slesvig-holsteenske) forsamling skal have i værk at antage et forfatningsudkasreent paa slump (in bausch und bogen), altsaa er slags overrumpling af hele spørgsmaalet ved beslutninger, som vilde gjøre vaabenstilstanden umulig beslutninger af denne art kunne vi umuligen regne til de love og forordninger, hvis opretholdelse ve forlange. (men denne umulighed ville alligevel de herrer regenter nu forsøge at gjøre mulig!) "saadanne beslutninger, som vilde gjøre os mistænkte for ikke handle bona side imod danmark, kunne vi paa (r. a.) ingen maade tage i beskyttelse." j en lille piece, som den bekjendte slesvigske bonde laurids skan nyligen har udgivet, under titel: "hvorvidt ere vi komne?" og hvori han giver en ret interessant oversigt over begivenhederne forfor oprørets udbrud, fortæller han ogsaa følgende, der synes at vise, hvor forgløs og ligegyldig den forrige danske regjering har været, samt hvilken soutien schleswig holsteinerne altid have fundet i kjøbenhavn: "planen var længe lagt til et oprørog man forberedte sig til en stor forsamling i rendsborg, hvortil endog de danske deputerede i nordslesvig, vare indbudne; thi partiførerne vare kloge nok til at paatage sig apartiskhedens smukke maske, for deslettere at vinde sympathi i folket. beseler og overretssecretair clausen vare i haderslev, hvor de søgte af gjøre deres anskuelser gjældende, men uden held, idet kun saare faa gav møde i den foranstaltede forsamling i borgerforeningens sal. en ung dame, som formedelst et tilfælde havde hørt beseler udvikle hele planen, folke sig oprørt over forræderiet og røbede imidlertid alt til mig; og endnu samme nat skrev jeg et udførligt brev til hs. maj. kongen, hvori jeg, efter mit skjønnende, med klarhed udviklede hvad der vilde skee, og i eet og alt blottede forrædernes hele forehavende, navnlig ogsaa, at man vilde bemægtige sig fæstningen rendsborg, hvorfor jeg paa det indstændigste bad om dansk militairbesætning. havde man uopholdelig fulgt mit raad og sendt et par regimenter pr. dampskib derover, saa vilde hele oprøret været forebygget, og alt have opløst sig i nogle truende adresser. efter et rygte, som senere er kommet mig for øre, er det heller ikke kongens eller generaladjutantens skyld, at det ikke skeete. hvorledes oprøret samre udviklede sig, hvorledes prindsen af augustenborg med en haandfuld jægere bemægtigede sig rendsborg m. m., er bekjendt nok. fra paalidelig haand ere vi underrettede om, at en engelsk coureer (oberst hodges) i disse dage har været i slesvig med et næppe behageligt budskab for den derværende oprørske regjering nr. , i anledning af sammes misligholdelse af vaabenstilstandstractaten. palmerston, hedder det, forlanger militairet forflyttet fra haderslev og officererne afstraffede for deres adfærd paa kongens fødselsdag. (randers av.) - den danske gesandt i london, grev reventlau, skal reise tilbage til england, for der paa danmarks vegne at indlede fredsunderhandlingerne. forinden sin afreise skal han tildeles en jnstrux angaaende den basis, paa hvilken fredsunderhandlingerne skulle fremmes. denne jnsteur affattes af ministeriet og forelægges hs. maj. kongen til underskrift; men hs. majestæt nægter paa det bestemteste at underskrive samme. og hvorfor fordi jnstruxen opstiller som den tilsyneladende principale basis: eidergrædsen. men da ministeriet indseer vanskeligheden ved atopnaae denne uden en kamp, paa hvilken det ikke har mod eller energ til at indlade sig, og derfor beller ikke tiltroer folket mod og energi, gaaer det ind paa lord palmerstons mæglingsforslag og opstiller subsidiairt en deeling af slesvig saa sydlig som den kan erholdes. men det subsidiaire forslag bliver altsaa det principale; fienden og den mæglende magt ville uden videre forkaste eibergrændsen, og en deeling af slesvig med saa sydlig grændse. som der kun kan erholdes, er afgjort. - det var altsaa en deeling af det danmark med rette tilberende slesvig. ministrene foreslog hs. majestæt og det efter at ministeriet to dage iforveien havde forelagt rigsforsamlingen et finantsforslag om en extraordinair udskrivning af millioner, for efter vaabenstilstandens udløb at føre krigen kraftigt igjennem, men til at indgaae godvillig paa denne deeling havde hs. maj. kongen hverken magteller ret. som konge, som mand af ære kunde handet ikke – han, som for ikke fuldt to maaneder siden høit og lydeligt erklærede om slesvigs deeling: det skal ei skee!" aabenbart er det, at rollerne der ere sælsomt fordeelte, saa sælsomt som det endnu aldrig har viist sig i nogen constitutionelt stat. det er kongen, som holder paa det af ministeriet opstillede system: eidergrændsen, og det er ministeriet, som (flop) nu har opgivet det. | non-fiction | n | null | thi_071902 | 1848-11-18 | null | 1,165 |
avertissements. auctionsplacat. torsdagen, den de d. m. formiddag kl. , lader peder bedsteds enke ved offentlig auction, som afholdes paa hendes paaboende sted; bortsælge endeel snedker-redskaber, bestaaende af høvlebænk, sauge m.v. samt et sængested. conditionerne erfares paa auctionsstedet. thisted den de november . nellemann. assemblee og balafholdes søndagen den de november i klubbenslocale hos gjæstgiver møller; billetter til bal og spiisning erholdes hos hr. kjøbmand fjeldgaard af mk. og til bal allene for s. pro persona. spisebilletterne maa være afhentede inden løverdag aften, da bordlisten til den tid ufravigelig bliver sluttet. directionen. | non-fiction | n | null | thi_071922 | 1848-11-21 | null | 1,166 |
et særegent postran er i disse dage forsøgt, noget syd for wimmerby i sverrig. et pengebrev var nemlig blevet indlagt i en bresstugal, som beboedes af et ældre fruentimmer. om natten hørte hun, at der var nogen ved vinduet, hvorfor hun stod op, greb en øxe, og stillede sig paa post ved vinduet. dette blev taget ud og strax derpaa komet par hænder for at faae tag og hjælpe deres eiermand ind i stuen. men konen, som ikke syntes at være oplagt til at tage imod besøg, brugte øxen, og gav besøgeren et par dygtige hug, hvoraf fulgte, at den ene haand stærkt beskadigedes og at af den anden fingre bleve paa pladsen. konen begav sig nu til den nærmeste by, gjorde allarm, og paa anstillet undersøgelse viste det sig, at de fingre passede just til een postførers haand, som havde indleveret pengebrevet. mon den kone ikke havde fortjent tapperhedsmedaillen, et skib fra hull har i søen opfisket en lille tønde i hvilken var indsluttet en depesche fra sir james ross til det engelske admiralitet. man erfarer deraf, at den under capitain ross's befaling, udsendte expedition, der skal opsøge capitain franklin, den de august d. a. er trængt igjennem jsen i melvillebugten og efter at have gjennemsøgt pondsbugten den de f. m. seilet videre nord paa for at fortsætte eftersøgelsen. | non-fiction | n | null | thi_071940 | 1848-11-23 | null | 1,167 |
raadet i hamborg bekjendtgiør, at da, paa grund af den nu meget betydelige aftagen af cholerapedemien, lægevagten i lægeforeningens locale, ikke meere vil finde sted, saa udtaler raadet sin tak til de herrer læger, som under epedemien have sluttet sig til lægevagterne, for deres patriotiske og negennyttige opoffrelse med hensyn til disse vagters besørgelse. - den franske nationalforsamling tæller forøieblikket blandt sine medlemmer en neger, hr. mazuline, deputeret for martinique. den de october tog han for første gang sæde i forsamlingen og mønstrede strax med megen fripostighed sine nye collegaer igjennem sin lorgnette. | non-fiction | n | null | thi_071941 | 1848-11-23 | null | 1,168 |
udlandet. redactionen har nu modtaget tyske blade af de november. den de november var alting roligt i berlin, man erfarer, at den preusiske regjering allerede i nogen tid var underrettet om at en opstand skulle udbryde i berlin, for at oprette en republik, denne opstand skulle finde sted den de d. m. og derfor var det at regeringen foretog de stedfundne energiske skridt. nationalforsamlingen, som til trods for den kongelige ordre ville holde deres forsamling paa det fölske raadhuus, blev forhindret deri ved militaire forholdsregler, da huset, blev omringet. afvæbningen skeer nu paa den maade, at gaderne bleve afspærrede, og en officier trædet ind i hvert huus og spørger efter vaaben, og naar disse aflereres, staaer en vogn i beredskab til at modtage samme., flere tusinde gevæhrer ere nu afleverede. det militaire har besat alle offentlige bygninger, hvor der ligger penge, vigtige papiret eller værdifulde gjenstande. mand tropper ere paa ny igjen rykkede ind i staden, og det er besluttet at indkalde mand af det pommerske landeværn. enkelte personer, der modsatte sig, at de militaire trængte ind i husene, paa grund af habeascorpus acten, bleve arresterede, og deriblandt kammerretsassessorerne wolff og meyer; ligelede ere kammerretsassessor lipke og referendar holstetter blevne arresterede fordi de ville have forledes de militaire til forbryderigske handlinger. rygte, om et attentat paa kongens person, har ikke bekræftet sig; det hedder at nationalforsamlingen vil udstæde et dekret, i følge hvilket man nægter at betale skatterne: der siges, at regjeringen visaasnart det ny locale i brandenburg er indrettet til nationalforsamlingen, indkalde denne til at give møde der, og for de deputerede, som ikke møde, ville ny valg finde sted. det hedder at i de preusiske provindser skulle endnu stemningen være meget ophidset, og jernbanerne blive strængt bevogtede, fordi man frygter for bevabnede friskarers ankomst. - den te november blev i wien, en polakker, jelowitzky, adjutant hos general bøhm henrettet, desuden vare denne dags morgen a døddomme blevne fuldbyrdede paa forskjellige steder; men de henrettedes navne ere endnu en hemmelighed. messenhauser commandanten for nationalgarden, var ogsaa dømt til døden men blev benaadet, dahan havde bedet og naade og lovet at gjøre fyrst windisch grätz flere vigtige opdagelser; imidlertid skulle senere henrettelserne være ophørte. de militaire skulle i det hele under wiens beleiring og jndtagelse have havt døde, savnede og saarede. - fra london skrives under te november: at i cloumel i jrland var opdaget en vidt forgrenet sammensværgelse, hvis øiemeed var ved et natligt angreb at befrie smith o' brien og hans selskabsbrødre af fængslet. bevæbnede hobe paa flere tusinde mænd viste sig i de tilgrændsende skove, de militaire patrouiller som vare udsendte mod disse sammensvorne, drev forposterne fra hinanden, og fangne bleve indbragte til clonmel; i spidsen, for foretagendet skal en student ved navn o' leastaae. de sidste efterretninger, som ere ankomne til london over nyyork af de f. m. melde, at i mexico vare igjen ny uroligheder udbrudte, men som igjen vare undertrykte af regjeringen, jturbide og andre officitrer, der vare indviklede i en sammensværgelse i faveur af santa anna ere tagne til fange. j yucatan vedvarer krigen mellem de forskjellige menneskeracer, jndianere havde joretaget et angreb paa garnisonen i yucaran, hvorved af de sidste faldt. j californien skal endeel af de amerikanske tropper være deserterede til guldvaskerierne. | non-fiction | n | null | thi_071963 | 1848-11-25 | null | 1,169 |
j anledning af erministrene tichernings og knuths udnævnelse til kongevalgte medlemmer af rigsforsamlingen hedder det i kjøbenhavnsposten": "besynderligt, at netop den minister, der var den eneste, som protesterede mod kongevalgene, nu paa den maade bliver medlem af rigsforsamlingen. vortids store mænd kunne undgaae meget, men skjædnens jroni kunne de ikke undgaae, "almuevennen" mener, at der slet ikke er noget virkelig demokratiskindet medlem i det nye ministerium: "clausen - hedder det – er, som bekjendnok, meget aristokratiskindet, han vil nok alt for folket, men ikke alt ved folket, han mener at folkemaa lade lærdommen og formuen styre landet, naar dette kun skeer saaledes, at den ringe og udannede efter deres mening ikke skeer uret eller fornærmes madvig er en lærd mand, men ingen kjender hans voltiske anskuelser. hansen, sponneck og zahrtmann, kunne være dygtige mænd hver i sit fag, men de kunne ikke ansees for demokratiskindede; de ere komne op under den absolutistiske regjering og maae derfor antages at have inddrukket for meget af absolutismen i sig, til at det kan ventes nogen stor hengivenhed for friheden og folkeligheden hos dem. bardenslet, og moltke kjende vi alle. endelig er der bang. ved første øiekast maatte det synes som en fuldkommen kuldkastelse af al forventning om tidsvarende reformer i landboforholdene, at denne mand har overtaget jndenrigsministeriet, men - tiderne vexle: vil han nu holde sig, da maa han føre disse reformerheelt og fuldstændigt igjennem, da maa han gribe indmed kraftig haand, og jngen kan nægte, at han har kundskaber og evne dertil, saasnart villien er der. under de novbr. er generalmajor og commandeur for te brigade, f. r. h. v. bülow, beordret at overtage commandoen paa als, og oberst og commandeur for anden brigade, o. v. rye, tillagt befaling til at overtage commanden over tebrigade. adam oeblenschlager fyldte i tirsdags sit de aar. endnu livsfrisk træder tigteren nu over i side aar, og hans gode helbred lover ham en smukoldingsalder, riig paa minder om det han har virket riig paa erkjendelse af en taknemmelig samtid, af et taknemmeligt fædreland. men endnu har han ikke taget afsked fra sanggadinden; han har netop i disse dage lagt haand paa et episk digt: "regner lodbrok," som skal indeholde mange henrivende skjønheder. tillige arbeider han paa en ars poetica, hvormed han, som man siger, vil ansee sit forfattervirksomhed (flyv.) som afsluttet. | non-fiction | n | null | thi_071992 | 1848-11-28 | null | 1,170 |
det bekræfter sig ikke, at rusland har sluttet fred med ticherkesserne under schampl, tvertimod skal en hovedtræfning have fundet sted den de october, hvorved tabet paa fjendtlig side var betydeligt. | non-fiction | n | null | thi_072006 | 1848-11-30 | null | 1,171 |
jfølge en til en i kjøbenhavn værende diplomat den de de indløben beretning, har centralmagten i frankfurt tilmeldt schleswigholsteinerne, at de ingen hjælp mere kunne regne paa fra den tydske centralmagt, der vel ogsaa kan døie nok med at bjælpe sig selv; thi er den hertil indløbne privatmeddelelse om, at tentralmagten allerede den de de, skulde være opløst, vel noget anticiperende: saa kan man dog vistnok gjerne betragte dens afmægtige tilværelse som ophørt, selv om den efter sin fiskenatur skulde sprælle noget endnu. et andet spørgsmaal er: hvilken enhedsform, der efter sandsynlighed vil afløse den erkebertugelige centralmagt i tydskland; thi at tænke sig den tydske eenhedstræben opgiven, fordi det doctrinairdynastiske system har maattet opgive sig selv er vel et haab, hvormed den russisk sindede deel af europa smigrer, men sikkert ogsaa skuffer sig. (aalb. av.) j dannevirke, skrives fra vidaa af de november: "j et af de tilgrændsende districter stod i flere aar kammerraad krogh (ikke nogen slægtning til den berygtede kjunker krogb), som lænsfoged og var, skjøndt jkke-friser (han er en nordslesviger), dog paa grund af sit venlige og folkelige væsen, meget afholdt af de under mangehaande trykkende forhold lidende frisiske bønder. j løbet af sidste vinter og medens alt endnu var roligt i hertugdømmerne, blev han af kongen forsat til apenrade som amtsforvalter. ved oprørets udbrud hørte vi imidlertid, at han paa grund af sin troskabsfølelse mod konge og fædreland maatte forlade sin post og flygte til kongeriget med den kgl. kasse, hvis jndhold han saaledes sikkrede statskassen. nu fortælles her, at han i forrige uge var vendt tilbage fra kongerige til apenrade, for at skaffe sit jndbo bort, men afdette for hans ankomst, hvorom byens smaae opmærksomme matadorer havde faaet nys, var af borgermester schow blevet beslaglagt og forseglet til fordeel for den slesvig holsteenske statskasse. fra apenrade reiste kammerraad krogh til niebøl for at indkassere ikke ubetydelige fordringer, hidrørende fra sit tidligere ophold der. de frisiske bønder vare glade ved gjensynet af deres forrige lænsfoged, og hans skyldnere bestræbte sig for at skaffe de skyldige pengtilveie. men nu kom hans ophold i byen for advocat sarauws, janssens og fleres ører, og som han i søndags eftermiddag, omtrent færdig med sine forretninger, vandrede af digen (gaden), havde hine herrer overtalt en deel drenge til at løbe efter ham under raabet: "der er landsforræderen krog, fanden føre ham herfra, o. s. v. under disse omstændigheder skyndte han sig til sit logis i kroen i lindholm en god halv miils vei derfra. men om natten kl. blev han vækket af kromanden, som erklærede, at degnen janssen og mølleren feddersen fra niebøvare ankomne udenfor kroen med c. mand, holvi huset omringet og fordrede, at den danske landsforrædeøieblikkelig skulde forlade det frisiske gebeet. en stor steen, som kom ind gjennem vinduet bekræftede dette udsagn. siden trængte janssen selv ind og moraliferede omtrent som saa: "de har rigtignok forherværet vor lænsfoged og som saadan opført dem som en brav mand; men siden de som "landesverratherer løben bort til danmark, saa kan de umulig nu taales paa frisisk grund, og de har øieblikkelig af forlade samme." det var tilnød, at han fik frist til at pakke sin kuffert og spænde for sin vogn. mersnart forlod han under frisernes huen og støier lindholm for at naae den næliggende geest (høiland) der beboes af os, den danskeslesvigske stamme. det synes nu næsten - hedder det i "flp." som om stormagterne begynde at vise en større jnteresse for vor stilling, end man af mange omstændigheder skulde formode, og at denne jnteresse udtaler sig paa en maade, der svaaer os lysere udsigter for fremtiden. vi kunne nu med bestemthed forsikkre, at den tidligere omtalte russiske note virkelig existerer og virkelig ogsaa er bleven communiceret centralmagten. under nærværende omstændigheder har et vægtigt orfra den russiske keiser meget stor betydning, og naar han i slutningen af noten udtaler haab om, at han vel ikke skal nødes til at exequere den af keiser pauli aaret afgivne garanti for danmark ubeskaarne besiddelse af hertugdømmet slesvig, saa ligger deri en trydsel, som sikkert vil være af meget stor vægved de forestaaende fredsunderhandlinger. det glæde os, fra paalidelig kilde at kunne berette, at næster samtidig med den russiske rote har lord palmerstor tilsendt lord cowley en note med det hværv, at communicere centralmagten samme. j denne noteudtaler, den engelske udenrigsminister sin forundring over, at vaabenstilstanden endnu ikke, efter saa lang tids forløb, er bleven exequeret i flere af sine vigligste bestemmelser, medens andre ere blevne aldeles illuderede. derhos billiges fuldkommen den protest, som lord cowley har nedlagt imod, at slesvigerne ere medlemmer af den frankfurter nationalforsamling. og yttredes der i samme anledning, at england, frankrig og rusland med ligesaamegen grund kunde sende deputerede til frankfurt, som hertugdømmet slesvig. – (til aalborg skal, ifølge byens avis, være indløben breve fra nordslesvig, hvorefter alle tydske tropper, ifølge englands forlangende, nu ere rykkede ud af hertugdømmerne. ogsaa ventede man postgangen derigjennem snart igjen ordnet.) grev a. w. moltke har, som bekjendt afgivet finantserne og overtaget udenrigsministeriet. dette er under landets nuværende forhold den besværligste og ansvarfyldeste post i danmark, og det kunde synes ubegribeligt, at han har villet bytte finantsministeriet, som han i en temmelig lang række af aar hæderligt har forestaaet, mod denne post, og dog lader det sig forklare. han har været den første danske finantsminister – det skal siges til hans hæder og ære - der har bragt orden i finantserne, der har betalt gjæld og ikke gjort gjæld, og medens næsten alle andre stater, de frieste saavelsom de meest absolute, maatte gjøre gjæld, have vi under hans ministerium havt den lykke, aar for aar at see vore finantsers tilstand forbedres, og hvad der kan bebreides ham er vel meest, at han maaske har vurderet gjældens afbetaling for høit, forsømt andre nødvendige udgifter, og navnlig har været betaget af den meget almindelige men ulykkelige fordom, at udgifter til landets forsvarsvæsen burde nedsættes saameget som muligt. men er det nu saa, hvad der er meget rimmeligt, at grev moltke havde sat sig det til sit livs opgave at kunne sige til sin eftermand: "jeg overtog finantsministeriet med millioner gjæld; jeg overleverer det til dem (vi sætte et rundt tal) med millioner gjæld, og alt i god orden", saa er det forklarligt, at den ulykkelige krig, som har kuldkastet alle hans beregninger, alle hans forhaabninger, kort: alt hvad der var blevet til hans livs kjæreste tanke, har maattet virke misstemmende paa manden, og gjort ham kjed af finantsministeriet. at han ligefuldt ikke har villet trække sig tilbage, men værtimod overtaget en endnu ansvarsfuldere post, giør manden ære; det er et beviis paa hans fædrelandssind og store virkelyst. (loll. falst. av.) "børsen." melder fra kjøbenhavn, at sammesteds circulerer i de høiere kredse en afskrift af en keiserlig russisk, til den russiske gesandt i frankfurt adresseret note, hvori keiser nicolaus erklærer, at ville værne om danmarks rettigheder, og det med vaabenmagt, om saa skulde være." (af en paalidelig kilde er skrevet til odense, at en lignende communication fra russisk side er skeet i kjøbenhavn. - casino-actionairerne, som ikke synes at være tilfredse med de smæk, de have faaet, have, som vi erfare sluttet contract med det langeske skuespillerselskab om at give forestillinger paa casinos theater i vinter, mod at actionairerne betale selskabet rbd. for hver aften. lægger man nu dertil omkostningerne til orchester, belysning, politi, og de mangfoldige extra-udgivter, saa kan man nok føie en skjøn sum til de rbd. for hver aften, og da langes selskab skal concurere med det kgl. theater, og da tidsomstændighederne ikke ere gunstige for slige forlystelser, saa turde det være meget at frygte for, at resultatet af denne entreprise vil blive, at selskabets fallit forøges med adskillige tusinde rbd. | non-fiction | n | null | thi_072014 | 1848-11-30 | null | 1,172 |
der skrives fra berlin under de novbr., at i de sidste timer have de offentlige anliggender paa en gunstig maade forandret sig til landets og regjeringens fordeel, da alle saavel større som mindre authoriter have besluttet at understøtte regjeringen, man er næsten overalt kommen til den overbeviisning, at en eenergisk optræden fra regjeringens side var nødvendig, fra flere sider, og især fra de større grundeiere, stilles der betydelige summerpenge og naturalpræstationer til regjeringens disposition, mange fædre føre selv deres sønner, der endnu ikke ere militairpligtige til fanerne, der viser sig fra alle sider beredvillighed til at gjøre offere, da man indseer den fare, hvori fædrelandet stod ved den anarchiske tilstand. democraterne havde udsat en priis af rdlr. paa general wrangels hoved, det vil imidlertid under de nærværende omstændigheder vistnok blive et vanskeligt hverv, baade at faae fat paa hovedet og at indkassere pengene derforjmidlertid er der endnu flere stæder i preussen, som befinde sig i fuldkommen oprør, og stæderere erklærede i beleirings tilfland, nemlig breslan, og dusseldorf. det er især i rhinpreussen, at man viser sig rebelsk, i cöln og coblentz have været uroligheder i anledning af at borgerne nægtede at erlægge consumtionen; i bonn og triest er det gaaet saa blodigt til, at man havde dræbte og saarede paa begge sider, det gaaer altsaa ikke af uden conflicter, men disse ere kun forbigaaende og af en mindre vigtig natur. hvad man har formodet, bekræfter sig, at anvendelsen af militair magt mod de tydske hovedstæder, skeer i følge aftale og efter en aftalt plan, saaledes fortæller nürnb. corresp." at en mængde tropper tid efter anden, ogsaa sammenhobes omkring münchen, og man troer at regjeringen der, vil tage lignende forholdsregler, som i berlin. j heidelberg har den de november en besynderlig tildragelse fundet sted: man hørte der en antiqvarius lieber kl. om eftermiddagen raabe om hielp, da nogle nassanske soldater ilede til sprang en fremmed ud af liebers boglade, men han blev strax forfulgt og greben paa gaden, dog først efter at have tilføiet een af soldaterne et farligt stik i siden. jmidlertid vare de andre traadte ind i liebers boglade, men eieren laa allerede død, med dolkestik i brystet. da gierningsmanden var bragt ind i den militaire vagtstue, raabte han paa eengang: "jeg har hævnet dig robert blum! - den de october var en mærkværdig dagfor spanien, da spaniens første jernbane, den fra barcelona til mataro, denne dag blev aabnet med store festligheder. | non-fiction | n | null | thi_072025 | 1848-12-02 | null | 1,173 |
da min kone igaar aftes kom gaaende paa gaden, mellem bager harkjærs og jens mathiesens, blev hun kl. a overkjørt af peder snedker af nors havreland, der kjørte om kap, og uagtet hendes anskriom at holde, da hun var stødt overende, fortsatte hanalligevel sin tour. hun blev saa stærkt beskadiget saavel i ansigtet som i armen, at hun maae holde sengen. det var at ønske, at vedkommende maatte drages til ansvar. thisted, den ste december . prahl. | non-fiction | n | null | thi_072040 | 1848-12-02 | null | 1,174 |
det var først bestemt, at ingen soldat af de skesvigske batailloner maatte permitteredes syd for kongeaaen; senere permitteredes alsinger, ærøboere og sundevedere til hjemmet, medens andre slesvigere, kun permitteredes til kolding og assens: de have alle lovet at blive deres eed og konge tro, samt øieblikkelig indfinde sig naar det atter gielder kamp for konge og fødeland. da størstedelen var permitterede (nogle enkelte forblive ved bataillonerne) indløb en skrivelse, fra krigsministeriet om, at mand pr. compagnikunde permitteres paa dage til deres hjemstavn i slesvig, dog skulde det betydes enhver, at saafremt de ville permitteres for at understøtte deres familier, da kunne disse vente understøttelse fra det offentlige. (kbbyst.) efter forlydende vil grundloven, til hvis forhandling rigsdagen egentlig vor sammenkaldt, førstkomme til offentlig behandling efter juleferien. (n. p.) postvæsenet er nu henlagt under finnatsministeriet. vi finde denne disposition meget urigtig. postindretningen skal ikke, efter sin hensigt, være finants-malkeko, men en befordrer af det aandige og fociale samqvem, der kun maa kræve høist dækning af sine udgifter, og ikke at være middel til statsindtægters forøgelse, saaledes som nu er tilfældet med brevpostvæsenet. (aalb. av.) det hedder nu, at bispesædet i odense skal ikke besættes for det første, da man ønsker, under den nærværende finantsielle krisis, at anvende de , rbd., hvortil den fyenske bispestols aarlige jndkomsterere anslaaede, til statens fornødenheder. (s. bl.) hr. proprietair weinskenck til gunderup gaard pr. hobro har i en skrivelse til den danske rigsforsamling henledet dens opmærksomhed paa, at dersom den antager, at krigen med slesvig-holsteen, atter vil udbryde til foraaret, den da med størst mulige omsorg maa søge at bjælpe jyderne til afsætning af deres hovedproducter, heste og qvæg; thi aftager denne afsætning i eet aar til, saaledes som tilfældet har været i dette aar, da bliver det aldeles umuligt for størstedelen af de jydske landmænd, under nærværende usle kornpriser at udrede de i alle retninger forhøiede udgivter, og jylland vil snarere, end de fleste maaskee troe, synke tilbage i den usle tilstand, hvori det befandt sig fra til . hr. weinschenck opfordrer derfor forsamlingen til, dersom den antager det for rimeligt, at krigen til foraaret maa fortsættes, da itide at træffe saadanne foranstaltninger, at det overflødige jydske qvæg og heste kan blive overført pr. dampskib deels til england og deels til lübeck eller til frankerig, og at denne udskibning kan iværksættes fra frederikshavn. aarhuus og hierting strax ved foraarets begyndelse. jylland har i de senere aar udført, til høie priser, circa , stkr. qvæg, og tilligemed fyen a , stykker heste, til forskjellige lande i europa, men som næsten alt med meget faa undtagelser, er udført gjennem hertugdømmerne - et i kriminalistisk henseende ikke interessantspørgsmaal er i disse dage, saavidt vides første gang, bleven afgjort i høiesteret, nemlig om "drabsforbrydelsen kan antages at være tilstede, naar nogen dræber en anden efter dennes egen begjæring, spørgsmaalet er blevet besvaret derhen, at den, der stiller en anden ved livet efter dennes egen begiæring, ikke kan ansees med den for forsætligt drab i almindelighed bestemte straf." arrestanten, jndsidder hans christian guldbrandsen af alsted, aar, gammel, som har dræbt else kirstine larsdatter efter hendes egen begjæring, ved at hænge dende, er afovennævnte ret idømt aars forbedringshuusarbeide. saavel ved sorø birks extraret som ved overretten var han dømt til at have sit liv forbrudt. (fyens av.) j disse dage have vi atter i hovedstaden, havt et sørgeligt exempel paa følgerne af uforsigtig omgang med skydegeværer. nogle mænd af god familie vare i forrige uge gaaede ud i en baad i kallebodstrand, for at skyde fugle. under seiladsen, kom den ene til at støde med foden mod et af de med svære hagl ladte geværer; det gik af, skuddet foer ind i underlivet paa en af de ombordværende; han bragtes hjem i en bevidstløs tilstand, og uagtet burtig tillet hjælp, stod han ikke til at frelse. jgaar blev han begravet; den omkomne var en mand i sin bedste alder og indtog en indbringende embedsstilling. (flp.) hr. skuespildirecteur lange gjendriver nu i "aarb. av. rygtet om, at han med selskab skulde være engageret til at give forestillinger i casino i vinter. (aalb. av.) - den italienske opera aabnedes forrige onsdag aften i kjøbenhavn med en velkomstbilsen, componeret af capelmester ricci. scenen var decoreret med dannebrogsfaner, som stode opstillede omkring kongens buste. huset var godt besat, og stykket søvngængersken optoges med meget bifald. | non-fiction | n | null | thi_072054 | 1848-12-05 | null | 1,175 |
nyeste postefterr. vil vide, at confistoriet, først efter at have havt ifinde, ved rigsdagen at faae et slags undtagelseslov antaget for de studerende, har besluttet sig til at løskjøbe de studerende paa regentsen, som kunne rammes af værnepligtsanordningen. den sum, der skal være bestemt til dette øiemeed, er ansat til rbd. | non-fiction | n | null | thi_072055 | 1848-12-05 | null | 1,176 |
fra wien bekræftes under de november, at erkehertug johann skal have besluttet at nedlægge sin post som rigsforstander, og østerrig vialdeles aftræde hegomanien i tyskland til preusen, østerrig har i sinde afsondret at constituere sig og kun at afslutte en of- og defensiv-tractat med tyskland. man fortæller at keiseren skal have tilladt fyrst windisch-grätz at udbede sig en naadat ham fyrsten skal da have bedet hs. majestæt om at vende tilbage til wien. j wien fortaltes, at den de november skulle de østerrigske tropper efter en hidsig fægtning med de ungarske jnsurgentere (der have holdt sig bedre end man ventede) have besat staden odenburg, hvortil de ogsaa fra syden fremrykkende croatiske skarer have rakt haanden. det næste angreb vil blive rettet mod presburg, som er godt forskandset, og meget stærkere befæstet end raab, hvor der dannes en forskandset leir, og som i gjorde franskmænd modstand i dage; denne stad vil blot blive bloqueret, medens hovedarmeen gaaer løs paa hovedstaden. | non-fiction | n | null | thi_072070 | 1848-12-07 | null | 1,177 |
jndenlandsk. j liunges politiske flyveblade, findes følgende høist mærkelige efterretning: j schleswig holst. zeitung. af de novbr. skrives fra berlin"jeg er tilfældigviis sat i stand til at kunne give dem en sikker efterretning om deres lands anliggender. der er i begyndelsen af f. m. (october) fra danmarks side bleven omdeelt hos forskjellige hoffer en lang officiel memoire, som, efter dens eget udsagn, er bestemt til at angive den fra dansk side mulige basis for freden. denne basis er nu ) aftrædelse af det district, som indesluttes atreene, dannevirke og slien og dets forbindelse med holsteen; ) det øvrige af slesvigskal danne et selvstændigt hertugdømme; der skal være en slesvigsk mimster i kjøbenhavn. jmidlertid skulle diplomati, armee og flaade, told m.m. være fælleds for det selvstændige hertugdømme og danmark, og slesvigske deputerede have sæde ved den danske rigsdag; ) arvefølgen forbeholder kongen sig at ordne ved adoption. fra kolding skrives under ste december: det lader til, at slesvigholstenerne pønse paa atter at kalde krigen tillive; amtmand bruhn i haderslev opmuntrer i et publikandum nordslesvigs beboere til at nægte kongen lydighed og brouter med, at schles wigholsteins -aarige rettigheder snart ville helliges. for at give dette mere styrke, har hans udskriger doctor mikkel, strax tilføiet i "nordsl. tid., at den nordlige grændse med det allerførste vil vorde besat, som det hedder, med mand. – de tørninglebnske præsters protest angaaende publiceringen af de provisoriske anordninger er bleven meget unaa dig optagen af regjeringen paa gottorp, den har givet et strengt svar; den forlanger ingen anerkjendelse, men lydighed, hvilken den, om fornødent, vilde vide at fremtvinge, at tale om vaabenstilstandsbetingelserne, vedkom ikke præsterne &c. - j anledning af overfaldet paa herredsfoged ahlmann er en kommando schleswigholsteinere indqvarteret paa gramog der tales om, at flere skulle komme til hiin egn. regjeringsraad hoepiner skal paa den slesv.holst. regierings vegne deeltage i de londonske fredsunderhandlinger. den engelske befuldmægtigede, hodges, havde forladt slesvig, men ventedes snart igjentilbage dertil. dhrr. grev reventlon, dansk minister i london, og conferentsraad treschow ere i søndags afreiste til england, medhavende jnstruxer med hensyn til de forestaaende fredsunderhandlinger. saavidt vi have erfaret fra temmelig paalidelig kilde, ere disse jnstruer aldeles overeensstemmende med folkets ønsker og forhaabninger; danmark ære og værdighed er i alle henseender varetaget, og navnlig er ethvert forslag af en deeling af slesvig paa det bestemteste tilbageviist, ligesom der overhovedet beraabes paa de af stormagterne givne garantier for danmarks evigvarende besiddelse af hertugdømmet slesvig, hvis jncorporation i danmark der forøvrigt ikke er tale om. (flopst.) - om udnævnelsen af nogen understatssecretair eller directeur for det udenrigske departement har man senere jntet erfaret, saa at denne portofenille endnu synes at skulle forblive ganske under premierministeren. et af de talentfuldere medlemmer under dette departement. hr. grimur thomsen, afgaaer idag til frankfurt for at assistere baron dirckinckholmfeldt, der befinder sig sammesteds, som dansk politisk agent, uden særlig aecreditering, vel omtrent paa samme maade som den tydske diplomatiske usynlige, hr. banks, her i staden. (aalb. av.) postforbindelsen med udlandet skal nu være bleven saavidt orduet, at den danske post har faaet lovtil at kjøre gjennem hertugdømmerne, uden forbindelse med stæderne i disse, til lübeck, altsaa som tranfitpost. forøvrigt har postvæsenet leiet "malm til at fortsætte sine farter paa lübeck (den den ugentlige post, dampskibet "obotrit vedbliver ogsaa efteren nyere bestemmelse, endnu nogen tid at fare paawismar. veirspaadom. | non-fiction | n | null | thi_072099 | 1848-12-09 | null | 1,178 |
christiania ægte anchiovis, eidammerost, feed schweitzerost, fiin flormeel fra hambedes dampmølle, riismeel, kartoffelmeel, kbhvnske formelys, stearinog margarinlys, vorstabler coul. julelys, karetblye faaes hos chr. m. schiellerup. diverse vine & spirituosa, saasom madeira og portviin i bedste qvalitet, kirsebær-madeira, gl. maaga, muschatviin, moselviin, ceresviin, st. julien, st. estephe, margaur, medde, gl. viin, tenerif, gl. rom, gl. cognae, arrac. genever og diverse fiin punsch-extracter (fra cloetta mini & comp.) anbetales til billige priser af chr. m. schiellerup. ankomne nyheder til kreibergs bogh. i thisted. theoretisk practisk regnebog, indeholdende aritbmetiske og geographiske opgaver med særskilt trykte faciter. udarbeidet med nærmest hensyn til borgeralmue- og privatskoler af j. therkildsen, skolelærer, i billum, og p. therkildsen, skolelærer i brøndsted. de oplag. faaes i kreibergs boghandel i thisted. | non-fiction | n | null | thi_072130 | 1848-12-12 | null | 1,179 |
udlandet. fra wien skrives under ste december: fortiden tales her meget om en alliants mellem engeland, østerrig, preusen og rusland. saameget veed man fra troværdige kilder, at fornævnte regjeringer virkelig, som en følge af den sociale omvæltning i frankrig, der har havt saa fordærvelige virkninger baade paa tyskland og jtalen, have foranlediget conferentser mellem flere magter med hensyn til de forholdsregler, der skulle tages i henseende til demokratiens misgreb. dette parties ufornuftige foretagender i wien og berlin og udsigten til truende storme i frankerig have nu foranlediget en virkelig overeenskomst imellen disse stormagter, hvorved der sættes en dæmning for de democratiske tendentser i europa, for at de ikke skulle omstyrte den selskabelige orden og antænde krigsfaklen overalt. for at kunne forklare sig ovennavnte yttringer med hensyn til frankrig, maae vi bemærke hvad der anføres i en artikel fra rhinen: der forestaaer vigtige tildragelser: demokraterne, som man vel med al føie kan betragtsom anarchister, da der gives saa ærlige iblanddem, der handle efter overbeviisning; ville atter forsøge paa et angreb, de gjøre regning paa prinds ludvig napoleons valg til fransk præsident. man gjør regning paa at denne, da overhoved frankrig daglig nærmer sig meere en statsbanquerot) vil begynde en krig, og bestræbe sig for, at rhinen skal blive frankrigs grændse; demokraterne stole da paa nye forvirringer og uordener, for at de kunne fiske i rørt vande. de hade derfor cavaignat, fordi at han vil opretholde fred og orden. europarolighed og fred afhænger altsaa maaskee meget af udfaldet af præsidentvalget i frankrig. j denne anledning skrives under die december fra paris, at stemningen med hensyn til valgkampen bliver bestandig mere hæftig og forbittret, men ingen kan derfor beregne udfaldet. fra karlsrube skrives, at de tyske republikanske flygtninge i frankrig og schweitz have igjen sluttet forbindelse med hinanden, og deres anfører skal være den preussiske lieutenant willich, denne har nu samlet et godt organiseret corps i besancon, som der indøves, og som har i sinde at falde ind paa puncter i tyskland; nemlig over schweitsergrændsen, ved overrhinog i rhinpreusen. | non-fiction | n | null | thi_072132 | 1848-12-14 | null | 1,180 |
j frankfurth gik den de december det rygte at baiern, würtemberg, baden, darmstadt og nassau havde afgjørende erklæret sig for erkehertug johans valg til definitivt overhoved for det nye tydskland, og at naar preusen, sætter sig derimod; saa have fornævnte stater besluttet igjen at indtræde i det gamle staatsforbund. - jfølge de med dampskibet "niil indløbne efterretninger fra levanten, er det af en lungesyge at jbrahim pascha er død. said pascha har indtil abbas paschas ankomst, der befinder sig paa en valfart til mecca, overtaget regjeringens tømme. fra jtalien skrives, at storhertugen af toscana er bleven tvungen af sit ultra-radicale ministerium og en deel af det republikansksindede partitil at anerkjende de sicilianske consuler. dette skal have foranlediget at kongen af neapel har i sinde, at erklære toscana krig. j neapel opvakte tildragelserne i rom megen bekymring og store militaire forholdsregler ere i denne anledning trufne. fra london skrives: at hr. blunt har erholdt, tilladelse til, at anlægge en undersøisk letromagnetisk telegraph mellem malyhead og dublin. enmasse jrlændere udvandre i denne tid til nordog sydamerika og til australien. et emigrantskib, som den ste d. m. havde forladt slige i jrland, har allerede den die december maattet søge havn, fordi der ombord vaudbrudt en rasende kamp, mellem bønder og forpagtere, der havde kostet personer livet. | non-fiction | n | null | thi_072152 | 1848-12-16 | null | 1,181 |
j veile av." læstes forleden følgende sindrige avertissement: "til et ubegribeligt værk anlæggelse sikkert og vel udtænkt til et mere end almindeligt værn i krigen, og i fred til meere end almindelig burtig correspondene, udfordres en liden capital af sp., som undertegnede ikke seer sig i stand til at udrede, hvorfor jeg desaarsag paa grund beraf for mit vedkommende vil afsee min velbekjendte store spilledaase eller positiv til bortlodning den die dec. søndag eftermiddag kl. , i min bopæl paa gammel havn. den har koster mig sp. og lodden, koster lbs. til gjengjæld vil jeg give en forestilling for min paatænkte afreise til majestæten. peter hassing. - efterskrift: kommer dette værk til udførelse, vil det alene bidrage til, at vor elskelige konge frederik den syvende bliver enehersker over verden. – j forrige uge udbrød i jacob holmblads fabrik i kjøbenhavn en temmelig stærk jldløs. jlden skal være, som saa byppigt skeer, opkommen ved ferniskogning. en stor mængde spadiller ere gaaede op i luerne. - sluppen to brødre, cpt. guldbrandsen, fra altona med en ladning stykgods bestemt til hjemstedet arendal, er den de november og aftenen, masteløs og fuld af vand, strandet paa sylt, hvor den formodentlig ganske vil blive vrag. ladninger er bjærget og et liig forefundet ombord i sluppencopulerede i thisted den de december: proprietair e. neergaard og jomfru sk. nordentoft. rigsdagen. - j rigsforsamlingens møde i løverdags blev hans rasmussens jnterpellation til kultusministeren om han ikke tænkte paa efterhaanden at inddrag bispestolene for at anvende deres jndkomster til folkeskolernes forbedring, af ministeren besvaret derhen, at regieringen ikke kunde tænke paa slige foranstaltninger, inden grundloven var antagen. dennes bestemmelser om kirken og dens stilling til stater, vilde vistnok gjøre flere organiske love fornødne. ministeren erklærede imidlertid, at han for sit eget vedkommende ikke vilde paatage sig ansvaret for den forlangte indgribende foranstaltning, uden i alt fald først at have hørt kirkens eget ønske, og at han overhoved ikke troede at ville komme i det tilfælde, at gjøre noget derhen sigtende forslag. - en jnterpellation af grundtvig angaaende sorø høiskole, som gik ud paa, at faae at vide, hvorledes det stod nu og skulde blive med den af christian den ottende besluttede oprettelse af en høiskole i sorø, og som af rultusninisteren blev besvaret derhen, at det var en sag, som ikke kunde afgjøres isoleret, men i forhold til hele skolevæsenet og at den af denne og andre grandvar af hans formand stillet i bero, gav anlednintil et ivrigt tilsvar af grundtvig, hvorimod kultus ministeren tog til gjenmæle. discussionen fortsattes temmelig længe, og flere medlemmer af bondestander udtalte sig, deriblandt nogle for forbedring af almueskolen og mod høiskoler. thisted. | non-fiction | n | null | thi_072164 | 1848-12-16 | null | 1,182 |
j rigsforforsamlingens sidste torsdagsmøde anmeldtes en deel indløbne adresser, og kammerj., herredsfoged holcks ankomst som rigsdagsmand forveile amts ste district. derpaa spurgte h. p. hansen regjeringen, hvilken jndflydelse begivenhederne i juni paa de vestindiske øer havde havt paa tilstanden der og navnlig paa eiendomsværdierne. finantsministeren meddeelte i giensvar herpaa et kgl. aabent brev af de septbr. d. a., som var medgivet den til vestindien sendte regjeringscommissair, og hvori hs. majestæt stadfæster emancipationen, udtaler sit mishag med de stedfundne uordener og befuldmægtiger etatsraad p. hansen til at ordne forholdene ved provisoriske bestemmelser. ministeren tilføiede, at bine begivenheder vistnok vilde udøve en væsentlig jndflydelse paa øernes velvære, men at det dog af de faa efterretninger, man siden havde modtaget, syntes, som om tilstanden var meget bedre, end man skulde troet. production var ikke standset, og troen paa øernes fremtid ikke tabt i europa, planterne havde nylig kunne erholde laan der. paa grund af de forøgede udgivter til militairet kunde man ikke regne paa nogen jndtægt af øerne i , men maatte rimeligviis yde tilskud; jndtægten af statsactiverne ortog han ikke meget forringet. - det andet anmeldte spørgsmaal gialdt den tidt omhandlede anordning af de septbr. d. a. j. r. jacobsen (fra taasinge spurgte næmlig, om den vilde blive fat i kraft samtidig med de ved circulairen af den d. m. berammede sessioner. justitsministeren svarede, at regjeringen ikke vilde sætte frogn, af de septbr. i kraft, saalænge den tilligemed den nye værnepligtslov var undergiven forsamlingens forhandling, men saasnart denne var sluttet, vilde den bebudede udskrivning komme til udførelse, overeensstemmende med de tagne beslutninger. hertil knyttede sig atter en lang discussion, der af og til svævede ud til uvedkommende gjenstande, og som forsamlingen omsidder sluttede ved afstemning. endelig stod til forhandling et af david foreslaaet tillæg til forretningsordenen, der antoges ( medens et amendement af ree forkastedes ( ). (fædrel.) | non-fiction | n | null | thi_072186 | 1848-12-19 | null | 1,183 |
stearin & margarinlys, kjøbenhavnske formlys, conleurte julelys, vorstabler, karetlys, raffiner lampeolie hos chr. m. schiellerup. godt medde, tenneris, gl. viin, fiin portviin & madeira, gl. malaga, muschatviin, kirsebær, madeira, moselviin, fiin punsch-extract (fra cloetta minni & compagnie), god hvid, ordinair & bruun punsch-extract faaes hos chr. m. schiellerup. n. b. naar der af rødviin, gl. viin & tenecis, tages flasker paa een gang er prisen s. billigere pr. flaske. maskin=chocolade der er tilberedt til den fuldkomneste fiinhed, i lukket maskine sælges ifølge vedføiede priser: vanillechocolade nr. mk., dito nr. mk. s., dito nr. mk. krydder chocolade nr. mk. sk., dito nr. mk. s., dito nr. mk. nb. paa pd. gives procent rabat af krydder, og procent af vanille pr. contant. - endvidere faaes altid frisk tillavede morseller, brændte mandler bolscher & hollandsk brystsukker hos d. chr. eggert. sort contoir=blæk, engelsk blanksværte sælges i polleviis for a s., dobbelt bitter mk., fransk pommerants mk., tansk dito s., coneel aqua vit s., kommendito s. annis dito s., nellike dito s., kersebær dito mk., pebermynte s. pr. pot. til handlende, samt stroe & værtshuusholdere gives rabat. tillige faaes fuldkommen fuselfrie hvedebrændeviin hos d. chr. eggert. | non-fiction | n | null | thi_072213 | 1848-12-21 | null | 1,184 |
den de decbr. skal til kjøbenhavn være kommen efterretning om, at der i rendsborg er udbrudt en jnsurrection af de militaire. man tilføier at authoriteterne skulle have sendt bud efter prindsen, af noer, og at han skal have truet med at reqvirerpreussisk militair, for at dæmpe urolighederne, men at man da har svaret ham, at man ville lukke fæstningens porte og forsvare sig til det yderste. den halvofficielle ob. post-amts zeitung siger i sin ikke officielle deel, at krigsministeriet skal have besluttet, paa grund af det rygte at als blev besat med mand danske tropper, at lade rigstropper marschere til grændsen af holsteen (?) forrige mandag kom til ribe som overløberen slesvigholsteensk dragon med sin hest fra gramfra slesvigs østkyst flygte nu de fra den danske armee hjempermitterede slesvigere skareviis til jylland for ikke at blive pressede af oprørerne (ribe av.) - ved næste rigsdagsmøde vil blive reist qvæstion om det i fredericia foretagne rigsdagsvalg foranlediget ved en protest af de militaire, som menhavde nægtet adgang til valg, fordi de ikke vare indskrevne - dengang de vare i krig. hvad havde vel været billigere, end at man, uden al pedanterihavde modtaget deres jndtegning? betydningen er indlysende, thi de militaire erklærede netop, at de ønskede at stemme paa deres feltpræst, hr. helweg, som nu, fordi deres stemmer vare kjendte døde og magtesløse, maatte vige tilbage for concurrenten. | non-fiction | n | null | thi_072245 | 1848-12-27 | null | 1,185 |
handelskammeret i havre skal have erhold ordre fra marinens generalkrigscommissair at med hensyn til de af den danske gesandt gjorte forestillinger, har den franske regjering besluttet, at intet slesvigsk skib, som ikke er forsynet med de nødvendige papirer for at doenmentere sin nationalitet, skulle have lov til at løbe ind i en fransk havn, (aalb. av.) det svenske "aftonblad, melder at den svenske udenrigsminister friherre stjerneld er af vores kongeudnævnt til ridder af elephanten, og oberstlieutenant, søderberg er benaadet med commandeurkorset, samt oberstlieutenant a. f. sjøkrona og capitainerne c. thulstrup, a. a. fahnebjelm og c. m. af keintmed ridderkorset af dannebroge. | non-fiction | n | null | thi_072248 | 1848-12-27 | null | 1,186 |
udlandet. fra paris skrives under de december efter prinds louis bonapartes valg, var coursen stegen daglig, men i dag er den pludselig sunken flere franks, og paa børsen synes man at være greben. af en panisk skræk. de meest foruroligende rygter circulere, men de ere saa talrige og lyde saa forskjellige, at man ikke veed, hvad man skal troe, vist er det, at man nærer alvorlige bekymringer for den dag i overmorgen, da præsidenten skal installeres og man taler om at prindsens tilhængere ikke tilfreds med deres principals indskrænkede stillingsom præsident; ville benytte sig af landets første begeistring, og proclamere lonis bonaparte som keiser, han selv skulle give signalet til denne statstreg i det han aflagde eed paa constitutionen, hvilken eel han for sin jnstallation skulle aflægge. vel ansee man dette rygte for overdrevet, men den pludselige og stærke falden af børscoursen er imidlertid betænkelig. et uhyre liv hersker for øieblikket paris, eqvipager, fiakre rulle frem og tilbage, og soliciterende herrer løbe i sort galladragt, frem og tilbage i forgemakkerne hos louis bonaparte, og i den tilkommende præsidents forværelse ligger en stor bog, hvori de indtegne deres navne, som ikke faae audiens; derimod er det øde i ministerhotellerne, alt vender sig bort fra den nedgaaende sol og til den nye stjerne! man forsikkrer, at der allerede skal hos louis bonaparte være indkommen , ansøgninger og poster, belønninger &c.; og inden dage vil der være gange saa mange, hvilke feilslagne forventninger og lange ansigter ville det da ikke gives, general cavaignac opfører sig memegen sindighed og rolighed, hans venner ere undehans mindre heldige stilling blevne ham troe, han yttrede forgangen dag leende til dem: "jntet menneske ere blevet meere complet slaget end jeg, men for den almindelige valgret maa enhver bøie sig!" det synes at ville blive vanskeligt for den ny præsident at bringe et ministerium i stand, ihi alle duelige mænd af betydning, drage sig tilbage, der bliver altsaa kun mænd af færre kundskaber og mindre dygtighed tilbage at vælge. (j følge senere beretninger er louis napoleon bonaparte pludselig og fuldkommen uventet i nationalforsamlingen bleven proclameret til republikkens præsident, man mener at opdagelsen af et mytterie har foranlediget sagens fremskyndelse. den nye præsident aflagte eden og holdt en tale, samt erklærede, at han ville ansee enhver som fædrelands fiende, der vil forsøge paa at forstyrre republikkens offentlige rolighed. han sagde at general cavaignats forhold havde været hans characteers loyalitet værdig, og han takkede ham for de mange store tjenester han havde beviist frankerig. - fra berlin skrives nu med hensyn til de preussiske officerer, der staae i schleswig-holsteinsk tjeneste, at paa grund af den tilsidesættelse man havde viist og de angreb man i holsteen havde foretaget og yttret paa flere steder mod preusserne var det besluttet at de alle skulle have været tilbagekaldte, men paa begjæring af schleswig-holsteinske afsendinge, og da general bonin har erholdt den forlangte satisfication, havde kongen tilladt, at de maatte forblive i holsteensk tjeneste til ste april, men de skulle da erklære om de ville træde ud af preussisk tjeneste, og forblive i schleswig-holsteensk, eller ikke, imidlertid er det tilladt de officerer, derønske det, at vende tilbage, og indtage deres rangigjen i den preussiske armee, nogle af disse og derblandt to fyrstelige personer ere allerede komne tilbage. der gjendrives ogsaa fra berlin, at det de preussiske linie-jnfanterie-regiment skulle have faaet ordre at marschere til slesvig=holsteen, derimod skal der sendes et preussisk observationscorps til rhingrændsen, hvis styrke anslaaes til , mand. - fra hannover skrives under de decbr., at i følge en anmodning fra centralmagten i frankfurth til kongen skal den hannoveranske troppe-afdeling i altenbur mand have faaet ordre til at rykke frem til elben; flere tropper skulle sendes derhen, saa at det hele et obervationscorps paa , md. skulle samles dertil, og tilføies der: "uden tvivl skeer dette paa grund af de danskes rustninger, og de sles vig-holsteenske tropper skulle i hiint corps have en reserve, i tilfælde at det igjen skulle komme til fjendtligheders udbrud. – "børsenhalle", vil fra paalidelig kilde have modtaget meddelelse om, at den hannoveranske general, grev kielmannsaghar truffet alle dispositioner til, ved indtrædende frost og for transporten over elben bliver usikker ufortøvet at kunne bringe alt krigsmateriale (skytsfeldtlazereth og train) over elben, og lade tropperne selv følge efter. | non-fiction | n | null | thi_072266 | 1848-12-30 | null | 1,187 |
udenlandsk. (af boesenh. og polit. journ.) sverrig. den te februari d. a., klokken om aftenen, afgik hans mejestæt, kong carl den trettende, ved døden. følgende er denne monark korte biographie: kong adolph friedrich, hertug til holsteen-gottorv, som rigsstænderne havde valgt til den barnløse kong friedrich den førstes efterfølger, havde, førenhan endnu besteeg sverrigs trour, i sit ægteskab med ulrike eleonora, kong friedrich den den af preussens søster avlet tre sønner; gustav ( januari ), carl ( september ) og friedrich adolph ( jul. ) allerede i sin tidlige ungdom aflagde carl prøver paa et fortræffeligt hjerte, hvilket, blandt andet efterfølgende træk ere et beviis paa. en dag traf han, ledsaget af adskillige adelige, paa en saadseregang i nærheden, af kongens sommerslot, en gammel officier af ærværdigt udseende, paa hvem fattigdom var umiskjendelig. prindsen talede til ham, underrettede sig om hans omstændigheder, og erfarede at han havde tjent længe og deeltaget i adskillige feldttoge, men da han manglede de til sin forfremmelse nødvendige penge (den gang kjøbtes alle officierpladse, saa var han stedse bleven forbigaaet, og han søgte nu at komme paa jnvalidernes liste. prindsen lovede at understøtte hans ansøgning, men da han befrygtede at det vilde vare for længe førend hans ønske vilde blive opfyldt, saa spurgte han een af sit følge, hvorledes han skulde bære sig af med at give den gamle en foræring, uden at saare hans dilicatesse? hans ledsager svarede, at intet kunde være mere smigren de for officieren, end at modtage en foræring af prindsens egen haand. carl paanødte ham nu sin børs med de ord: "det smerter mig, at en officier der har tjent sit fædreneland som en brav mand skal kjempe mod pengemangel, da jeg, som endnu intet har gjort for landet, seer mig istand til at yde dem hjelp. | fiction | bio | lol_carlxiii_bio | lol_022481 | 1818-02-20 | null | 1,188 |
en anden gang traf prindsen paa et spadsererideen væltet vogn, hvorunder laae en gammel, udlevet qvæstet bondekone. han steeg af hesten, reiste med sine ledsagere vognen op igien, trak den beskadigede frem, lod hende bringe til staden, og helbred, paa sin bekostning. – fra den tid af carl havde naaet sin manddomsalder, levede han i det oprigtigste og varmeste venskab med sine brødre, og viste kong gustaa den største hengivenhed. denne skiænkede ham ogsaa sin hele tillid. ved regjeringsforandringen ) betroede gustav ham. commanden over armeen. da carl gik til skaane, med fuld myndighed over de i egnen af christianstad forsamlede tropper sendte kongen ham den halve eel af en sønderslaaet krone, hvoraf han beholdte selv den anden halve deel, denne skulde lægges ved kongens brev der indeholdt hans sande hensigter, kongen ansaae denne forsigtighed for nødvendig, i fald han af senatet skulde blive tvungen til at underskrive nogle befalinger der strede mod hans hensigter begge stykker gjemmes endnu i det kongelige museum paa drottningholm, som et mindemærke og broderlig samdrægtighed. – j hans lange liv oplevede han to regieringsforandringer i sverrig. den første og mærkværdigste indtraf som bekiendt, , da hans ældre broder gustav den fredie, ved sin faders død kom til regjeringen og søgte at udvide kongemagten, som var alt for indskrænket, ved forskjellige herskende factioner især hatte, og huepartiet og paa rigsdagen gustav udførte hiint i sverrigs aarbøger saa navnkundige værk, søgte prinds carl og hans yngre broder, friedrich, med kraft at understøtte sin kongelige broder. under det foregivende, at modtage sin moder, der var i besøg hos sin broder, kongfriedrich den anden af preussen i berlin, gik carl til skaane, medens hans broder friedrich, under det paaskud at ville besøge en sundhedsbrønd i medevi, opholdt sig i østgottland. begges hensigt var, at vinde officierernes, soldaternes og folkets kjerlighed paa samme maade som gustav, hvilket ogsaa tilfulde lykkedes dem efter den af kongen udkastede plan, virkede carl, den gang kun aar gammel, ganske i samklang med ham, og viste i fæstningen christianstad en aandsnærværelse, der hos en prinds af hans alder fortjente beundring. (fortsættes.) efter kongens død afgav den nu regierende konge og undertegnede i statsraadet sin haandfæstning; hvorpaa statsraadet, generalitetet, hoffet, nærværende regiments og stabschefer, justitsraadet, præsidenter og landshøvdinger, flere af rigets stænder, deputerede, samt andre embedsmænd aflagde deres troeskabs og hyldingseed for hans majestæt. endvidere har h. m. udstædt en kundgjørelse om hans antagelse af rigets styrelse. derpaa blev h. m. af rigsherolden udraabt som konge. endelig lod hs. m. rigets stænder indstille sig paa rigssalen løverdagen den de februarii, for at aflægge troeskabs og hyldingseed, hvilket ogsaa skeete paa den ved deslige leiligheder sædvanlige maade. da hs. mai havde indtaget plads paa thronen, blev det kongelige givne og undertegnede forsikringsbrev oplæst, hvorefter kronprindsen paa knæe for thronen hjertelig og med haanden paa den hellige skrivt aflagde sin troskabs og hyldingseed. derpaa aflagde rigets stænder med jnderlighed deres eed. efterat landmarskalken, ærkebiskoppen og de tvende talere havde kysset kongens haand begav kongen og kronprindsen dem i procession til deres værelser, ledsaget, ved udgangen af rigssalen, af de forsamlede stænders freidige udraab: kongen leve! derefter adskildtes rigsstænderne. | fiction | bio | lol_carlxiii_bio | lol_022482 | null | null | 1,189 |
(af randers avis.) om keiser napoleons daglige bolig og levemaade hjemme i sin residentse, fortæller en reisende følgende: "de værelser keiserparret beboer i thuillerierne ere, paa enkelte meubler nær, endnu i fortidens gammeldags smag. forgemakket udmærket stort med en kollosalsk ovn. j dagligstuen bestaaer det hele meublement af tapeter fra gobelingsmanufacturens tidligere alder, en gammeldags komode med et stort borduhr, sopha og lænestole i samme smag, og nogle skriverborde, behængte med grønt tøi. j plafonden seer man en pallas, paa hvis hjelm der i revolutionstiden er malet en nationalkokarde. j det keiserlige sovekammer hersker ligedes en gammeldags smag. sengen staaer paa det flade gulv, uden forhøining, under en fiirkantet himmel, med hvide netteldugs gardiner. det eneste nye i værelset er et dybt sølvvaskebækken, stort nok til deri at neddyppe og bade hele hovedet, hvilket keiseren gjør hver morgen. ved siden af sovekammeret er keiserens kabinet, hvor han altid er allene. j midten deraf staaer et mahogny-skriverbord, som kan forstørres ved udtrækninger, og er en geburtsdagsforæring af keiserinden. de øvrige borde og boghylder ere af ganske simpel form. paa et sidebord ligge en mængde bøger optaarnede paa hinanden, ligesom de ere lagde ud af haanden. under skriverbordet er udbredt en bjørnehud. ved siden af dette er igjen et andet værelse, behængt med landkort, paa hvilke keiseren stikker sine armeers forskjellige stillinger med knappenaale, der ere couleurte paa hovederne." (fortsættes.) | fiction | bio | lol_napoleon_bio_a | lol_012801 | null | null | 1,190 |
(af randers avis.) (jndsendt.) en drom. det er meget usædvanligt, at have en saadan drøm, der i ordentlig gang, fra begyndelsen indtil enden, kan antages for en virkelig begivenhed i lilivet, og dog er dette hændet mig for faa nætter, siden. da jeg hele natten igjennem kontinuerede en drom, og det saa ordentlig, som om det havde været en virkelig begivenhed. uden lang fortale, vil jeg skride til arbeidet og fortælle denne, efter min følelse, saare besynderlige drøm. det forekommig at jeg, med en billet, blev ladt ind i en stor og særdeles prægtig dekoreret sal; det syntes fast, som kunst og smag havde anvendt alt, for at sætte alle sandser paa engang i den heftigste bevægelse, for at bringe den sværmende phantasie til den høieste grad af forvirrelse. en utallig mængde mennesker af alle stænder vare samlede imellem hinden, man blev den underligste modsigelse vaer i miner, paklædning og samtaler i de forskjellige grupper, som hist og her ordnede sig og ikke ordnede sig. snart saae man tvende at trænge sig i dyb samtale, igjennem hoben, med en saa synderlig modsigelse i miner, at man skulde troe, at det var den personificerede glæde og sorg der gik arm i armmed hinanden. hist saaes een at gaae taus i indenlandsk klæde, hist en anden med en nye kjortel af det fineste engelske klæde, nyligen ankommen fra lübeck; hist faaes en gruppe i dybe betragtninger over en mand der, lig en taler, forede ordet; gjenstanden, for hans undersøgelse var, hvem de allierede vil sætte paa frankrigs throne, nu en anden om den blodsudgydelse, som vist vil finde sted, om franskmændene med nye enthusiasme vilde hævde rigetære og selvstændighed, nu andre om qvægsygen i holsteen, nu nogle og committeesedlerne, og gud veed alt hvad der blev afhandlet; thi mængden var skrækkelig stor, og allarmen og den buldrende surren saa stærk, at man skulde troe, at det var sværmende bier. salen var saa lang, og mængden af mennesker saa stor, at det var umueligt at skue, hvad der foregik neden i salen; jeg trængte mig da saa godt jeg kunde, fremad, og jeg saae flere ligesaa nysgjerrige at trænge frem. jeg vilde flere gange spørge, hvad hensigten var for denne samling men bestandig kom der noget iveien, der hindrede mig at komme ud af min uvished, om det var klubselskab ellers børssamling, jeg troede fast det sidste. grunden til de mørke miner jeg saae, tilskrev jeg fallissement; de glade ansigter, en følge af en coupde havde gjort med committeesedlerne; mændene i hjemmegjort klæde, kieltringer, som ikke havde penge; men tilbød sin tjeneste i handelen; de fine herrer, nyebagte grosserer, eller saadanne herrer derkalde sig saa, for under dagdriverie at hedde noget. under disse betragtninger lykkedes det mig endeligen at naae enden af salen; men hvor blev jeg ikke overrasket, da der med et aabnede sig en scene, derhenrev saaledes min siæl i betragtninger, at jeg næsten ikke vidste hvor jeg var. jeg saae den skjønneste throne, som ingen fyrstesal kunde fremvise mage til; paa den fremstillede sig det blideste og huldeste væsen mit øie nogensinde havde seet; jeg fik leilighed til at beskue dette hulde væsen ret nøie, thi trængselen var ikke der saa stor, som oppe ved jndgangen til salen. længe svævede jeg i uvished om hvem dette væsen var, først da jeg blev vaer, at der ved thronen laae et sønderslaget spyd; at ved hendes side laae en oliegreen og overflødigheds horn, at hun i sin haand holdt en mercurie=stav, da først kjendte jeg det hulde, blide væsen, at det var gudinden eirene, den personificerede fred: hun havde en tændt fakkel i den ene haand, hvormed hun syntes at vilde antænde en hob vaaben, som laae neden for hendes fødder. nu først begreb jeg hensigten, for denne samling, det skulde være en fest, som eirene indbød til, med andre ord: en fredsfest. j hendes mercurie=stav laae en tryllekraft der satte mig i den største forundring: saa ofte hun rørte med den ved en bog, som i folio laae paa et med grønt klæde beklædt bord, da vendte sig et blad i bogen, som plutus behagede at oplæse, altid med hensyn til en og anden, som gudinden blev opmærksom paa. det var sandsynligviis grunden til, at ingen trængsel var ved hendes throne, thi denne bog var sandhedens organ, og den kunde kun faae taale at høre. under de mangfoldige betragtninger denne scene vakte hos mig, blev jeg pludseligen overrasket af en mand, der med nogle pakker under armen, vendte sig fra thronen og med et haant smiil, sagde: - narrestreger. han havde ikke saasnart sagt disse ord, førend eirene rørte med sin stav ved bogen, og plutus begyndte saaledes: elendige, det ord du i harme udsagde, er udbrud af en følelse, din umættelige begjærlighed har fødet. under vaabnenes rædsomme klang paa de forhugne skjolde, under den fortrængtes taarer i krigens dage, nød du fordeele: din begjærlighed skabte nye kilder til profit: din dynge blev større, som elendigheden tiltog: du harmes nu fordi jeg vil sætte skranker for din egennytte, og holde den inden forbillighedens grændser. du har tabt borgerens sande ædle aand, der i dristig virksomhed, under billighed og retskaffenhed, vil gavne staten som dig selv, du glæder dig ei ved de taarer der nu ere aftørrede: du seer mørk ud, fordi du, ved de velsignelser jeg vil udbrede, maaskee taber af den formue du saa let forhvervede dig i jammerens dage du frygter for mig, som den gierrige for døden." jeg saae ham gaae slukkret bort, dog uden at blive synderlig rød i ansigtet, i det samme vaagnede jeg, men faldt atter i søvn, og drømte videre at jeg kom atter ind i salen. der var nu ikke saameger støi. jeg fik derved leilighed til at tale med en mand, hvis aasyn viste retskaffenhed, og jeg spurgte ham derfor aabenhiertet, hvorledes, skulde dette være en fredsfest, den hele forsamling viste jo snarere tummel end festlig følelse, som stedet og anledningen burde vække, jeg saae dengang ligesaamange bedrøvede som glade: jeg hørte samtaler, der aldeles ikke har præg af de høie følelser, som øjeblikkes burde besiæle dem: jeg saae meget faa, som hyldede gudinden og at nærme sig hendes throne, med den glade mine hendes hulde øie indbød til. kjære ven svarede den sindige mand; hine adspredte, hvorom de taler, ere kun komne for et syn skyld, de bedrøvede vare de, som havde gjort store entrepriser, i haab om at krigens længere vedvarenhed skulde give dem utrolige fordeele: de see nu deres ugudelige haab skuffet - disse statens snegle krybe nu ind i deres huus. de politiserende støiere vare de, som i letsind ikke føle eller have sands for de velsignelser, som den hulde eirenhar skjænket landet. men spurgte jeg videre, jeg seer nu saa faa af de mange, som for satte mig i saa megen forundring, manden svarede: nyeligen reiste eirene et altur paa hvilket hun opfordrede alle til at ofte hvad evne tillod og erkjendtlighed opfordrede dem til, for de af vore brødre der ere saarede, for de ædle tappre heltes enker, der nu i fredens skjød savne sine elskede, og sandsynligviis trænge, da trak de støiende herrer sig ud af kredsen, ja, jeg hørte een mumle, hvad? jeg skulde give noget? jeg som ved freden har tabt saa meget: jeg lyver ikke, sagde han til sin naboe, naar jeg siger: at jeg ved freden har tabt over rd., og den samme mand kjender jeg at have tjent i krigen over tønder guld. (fortsættes.) | fiction | y | lol_dream_a | lol_013092 | null | null | 1,191 |
(af randers avis.) en drøm. (fortsat, see forrige no.) nu mødte mig den meest overraskende scene, der vakte saadanne følelser hos mig, der saa mægtig rørte min sjæl, at jeg høit udbrød: gud hvilket øieblik. – der aabner sig et orchester, fra hvilken hørtes en overture, hvis himmelske harmonie blev udført med saa megen expression, at man skulde troe at det var den rørte følelse der festligen frembar sin tak for den hulde eirene; derpaa bleve hymner afsjungne til hendes priis. alle tilhørerne vare stemte i følelser der fremvirkede taarer. da kantaten var forbi, reiste eirene sig op og modtog den hylding hun fortjente: først fremtraadte videnskabsmanden, talede med et udtryk af følelse der viste hvad han følede: "hellige gudinde, alt i hedenold helligede keiser claudius dig et tempel hvis pragt var værdig dit hulde væsen, ved dit tempel satte han en bogsamling, hvo som indviede sig til denne, skulde, i din form, samle viisdom der skulde udbrede velsignelse og held – modtag vor hyldelst, huldeste væsen: dit tempel staae aabent til sildige slægter. ham afløste en ærværdig olding, der sneevid af alder lignede en forklaret aand, han traadte frem som landmandens repræsentant; med rørt og bævende stemme tolkede han samtligen landmandens følelse; tak være dig hulde gudinde for dine velsignelser som du tildeeler os, i din favn skal vi nyde frugter af vor sved. nu under sang skal vi sætte ploven i jorden, du giør armen stærk og vore fied lettaved det tunge arbeide. mine graa haar vise, at jeg snart skal did hvor mine fædre hvile. o! hvor glad lukker jeg nu mit øje, det har seet dig hulde gudinde og dit herlige tempel. glad gaaer jeg nu til mine fædres hjem, thi jeg seer nu de ulykkelige trøstet som saalænge savnede dig. da du aabnede dit lempel blandt os sparede du vort land fra de rædsels optrin, for hvilke menneskeligheden gyser. jin traadte enker og faderløse frem: ordene døde paa deres læber, saa rørte vare deres følelser. glæden qvalte ordene, og i glædens taarer modtog eirene den skjønneste hyldest. eirene hævede nu sin haand ud over det forsamlede folk, og uddeelte sin velsignelse under følgende ord: "ved sand religiositet, og borgerdyd viis eder værdige til min yndest; jeg kom fra gud, mit budskab var til min varmeste ven, som har bygget mig dette tempel; de uværdige som ikke have agtet mig, eller ønsket at tage deel i festen, de bør glemmes, fordi de vandt formeget i hæder ved at nævnes." nu aabnede atter orchestret sig og hymner bleve afsiungne for den ædle, som reiste eiene sit tempel, hvorpaa det forsamlede folk raabte fuld af rørt taknemmelighed; længe, længe leve sjette frederik, de velsignelser eirene har i sin eieblive ham til deel! den de marti. ræin. | fiction | y | lol_dram_b | lol_013130 | null | null | 1,192 |
napoleon. "da jeg traadte ind i værelset – (siger forfatte. ren) - blev jeg en sopha vaer, hvis bagside var vendt imod mig. ved at træde nærmere saae jeg napoleon ligge udstrakt paa den saa at hans venstre arm hængte ned over bagsiden. dagens lys var betaget noget af sin klarhed ved at trække forvinduerne. foran ham stod et bord med bøger hvoriblandt jeg bemærkede nogle smukke bind af den franske revolutionshistorie. formedelst dagens hede havde han trukket kjole og vest af. saasnart han saa mig, sprang han op og raabte paa engelsk ah! warden, hvordan gaaer det dem?" da jeg bukkede mig, takte han mig haanden med de ord: "jeg har faaet en feber." jeg følte strax paa pulsen, og anmærkede, at han efter sammes regelmæssighed og hans spøgefulde mine at dømme, nok vil de firere mig. han gav mig derpaa et denligt slagpaa kinden, og anmodede mig at træde med ham ind i et andet værelse, han havde noget at sige mig. jeg ønskede ham lykke til hans sundhedsvedligeholdelse, og gjorde ham tillige min compliment over de fremskridt, han havde gjort i det engelske sprog. vist nok, svarede han nyder jeg et godt helbred, og tilskriver det jagttagelsen af en god diæt. hvad det engelske sprog angaaer, saa har jeg været meget flittig; jeg læser nu med lethed, deres tidender, og maae tilstaae, at de ikke forskafse mig liden underholdning." (nu opstod en samtale imellem napoleon og worden, som berører mange vigtige begivenheder i hans regentliv, hvori den første søger at udvikke og retfærdiggjøre sine bevæggrunde til at handle som han har handlet og den sidste med frimodighed fremsatte sine jndvendinger) forfatteren bliver derpaa saaledes ved: "da jeg betragtede en næt udarbeidet lille marmor-buste, som stod paa kaminen, sagde hon: "det er min søn, virkelig er ligheden med fadeten saa paafaldende, at man ved første bjekast bliver den var paa den ene side faae man et mignia de portrait af den lille napoleon (prinds af parma) og paa den anden side et mesterligt malet portrait af hans moder erkehertuginde marie louise af parma. | fiction | bio | lol_napoleon_bio_b | lol_021188 | null | null | 1,193 |
grevinde londons ankomst med en flaade fra ostindien foranledigede et festligt middagsmaaltid, som gouverneuren sir hudson lowe gav hende til ære, hvortil napoleon blev indbudet ved generalbertrand paa en i henseende til hofligheden og etiquetten saaledes indrettet maade, at man med føjekunde vente modtagelsen. da general bertrandoverleverte gouverneurens jndbydelses-kort med det spørgsmaal: hvad svar han skulde give svarede napoleon: "siig, at keiseren ikke havde givet noget svar derpaa." | fiction | bio | lol_napoleon_bio_b | lol_021189 | null | null | 1,194 |
grevinde london forlod den uden at have seet ex-reiseren. | fiction | bio | lol_napoleon_bio_b | lol_021190 | null | null | 1,195 |
ved en anden samtale talte napoleon med mig om phystognomiken, og spurgte mig, om jeg forstod noget deraf, og om jeg havde læst lavaters værker, – paa mit svar, at jeg havde læst nogle udtog deraf, spurgte han videre kan de af menneskets ansigtstræk bedømme dets caracteer?" – alt hvad jeg kan sige herom, sagde jeg er, at jeg er mig bevidst, om et ansigt behager mig eller ikke. – "det er det sande; de har truffet det; har debetragtet gouverneuren sir hudson lowes ansigt? ja. – og hvad forkynder det?" – naar jeg skal sige sandhed, saa behaget lady lowes ansigt, mig bedre. – smilende anstillede napoleon nu en sammenligning imellem sin sidste og nu værende vægnaar napoleon gjør sig en bevægelse til hest, tager han sædvanlig sin vei igjennem et med væxter begroet stort dob. veien er snæver og pladsen eensom, hvorfor han i et følsomt eller poetisk øjeblik har kaldet det faushedsdalen. paa en af dette snævre passes skraae sider overraskes øiet af en forpagterbolig. her satte napoleon et maal for sin første ridetoir, og fik i sinde at aflægge et besøg i dette huus. forpagteren, ved navn lega, en jevn ærlig landmand, kom ham imode ved døren, han steeg af, og, ledsaget af grev de las casas, trandte han ind i huset. efterat han fortroeligen havde taget plads, begyndte han, som sædvanlig, sine spørgsmaale. han erkyndigede sig om forpagterens familie om størrelsen af hans forpagtningssum, fordrede en drik vand og forlangte at see forpagterens kone og boen. de kom frem og efterat han havde modtaget et glas capsviin, som blev ham budt, endtes besøget. den gode mand og hans familie havde deres uventede gjæst's høflige adfærd behaget saa vel, at de ved hans besøg slet ikke fandt sig uleiliget og at selv de smaae ofte pleiede at spørge deres moder: "naar vil dog boney besøge os igjen?" (fortsættes.) | fiction | bio | lol_napoleon_bio_b | lol_021191 | null | null | 1,196 |
p. o. faber. udførligere fortælling om min fængsling. | fiction | y | lol_faber-fængsling | lol_022266 | null | null | 1,197 |
da man blot behagede at give mig valget mellem at betale strax og at gaae i arrest, ikke engang tillod deposition saa var arrestforretningen paa kringelborg snart tilende, og da jeg ikke vilde taale arrest paa min boepæl, blev jeg overleveret til de de politiebetiente, der uden deres foresatte øvrighedsvidende og villie havde paataget sig at være vitterlighedsvidner ved forretningen. disse, iførte deres politietegn, bragte mig tilfods siden jeg ikke befandt mig saavel, at jeg kunde taaler at kjøre – gjennem nyekjøbing til kongens foged, i hvis stue, hvor jeg faae dage i forveien nød den ære at være gjæst i muntert vennelaug, jeg forblev omtrent halvanden time, uagtet jeg ønskede et roligt opholdssted, da jeg ikke befandt mig frisk. derefter blev jeg af fogdens fuldmægtig og politiebetjenterne i costume atter bragt tilbage, og det til skræderneumons huus, efterat man havde leveret mig rbd. mk. s., der var forpleiningspenge i dage. som tilskuer ved dette optog havde hr. baron de selby i tide indfundet sig og tog det i øie fra giestgiverens vinduer. og virkelig maatte ogsaa en saadan triumph for hans hierte, forstand og opfindelse give ham værdig nydelse, og der maatte mere end et stykke smørrebrød til, for at nedsvælge den opstødende ædelmodigheds følelse. (fortsættes.) | fiction | y | lol_faber-fængsling | lol_022267_a | null | null | 1,198 |
en drøm i krügers maneer. hvordan det gik eller ikke gik – nok jeg dømte, at jeg var død og mogte uden hensyn til ordener, baand og stjerner vandre heden hen, hvor vi alleere jyder for vor herre. den første gode ven, som jeg mødte, var færgemanden s. t. hr. caron, der, da jeg havde faaet en hæderlig begravelse med tilbørlig jordpaakastelse og deruden havde rundelig forud efter accord betalt min liigprædiken, hvorudi præsten roste mig for de mange gode egenskaber, som jeg her i livet aldrig havde været i besiddelse af, var saa godhedsfuld, at tilbyde mig sin jolle, for at sætte mig over til fader plutos's rige; men da jeg blev vaer, at jndløbet til bemeldte rige dannede en viig, som man kunde gaae trindt omkring paa tør jord (den gunstige læser undskylder en lille licentia poetica) saa volgte jeg hellere en fodreise end at betjene mig af skyggernes færgemands tilbud, hvis gefjæs snarere lignede en skattegravers eller aagerkarls end en respectiv transportforvalters, som en slet og ret færgemand nu tituleres. jeg forlod altsaa den plet, hvorpaa jeg flod, der lignede et fordum batterie, og ønskede at komme lige over for, hvor der forekom mig at være en stor skov. jeg begyndte da min underjordiske vandring og bemærkede, at adskillige andre foretoge ogsaa en lignende vandring. efter nogen tids forløb opdagede jeg en stor broe, hvorved laae adskillige store og smaae skibe, og hvor megen færsel, støien og allarm fandt sted. jeg studsede ved dette synthi de væsener jeg saae vare ganske og aldeles foskillige fra dem jeg havde seet i den øvre verden; men i det samme nærmede sig en ret godlidende skygge hen til mig, som underrettede mig om hvad al den støiesk betydede, ja – tillige viiste mig ved tegn og gebærder en anden skygge, der lod til at have noget at sige. jeg stod roelig og var lutter øre. jeg hørte da, at al den brumlen, støien og allarm, reiste sig deraf, at havnen var tilstoppet af mudder og andre uhumskheder, hvorved seiladsen, meget hindredes. jeg trak paa smilebaandet og tilkjendegav min beiviser, at jeg ei kunde begribe hvortil seilads behøvedes, hvor ingen handel var. han svarede, at de skibe jeg saae, vare til at befordre de store og mægtige fra skyggeriget til den syndige jord, da de frygtede for carons den lille baad, som var væltende, som betalte sig ret godt. (fortsættes.) | fiction | y | lol_dream_c | lol_027391_a | null | null | 1,199 |
den de septbr. solgtes specier paa kjøbenhavnsboes til mk. s. oblig. / a . committeesedler . norske rigsbanksedler . svenske sedler a s. - disconto proc. | non-fiction | n | null | lol_027391_b | null | null | 1,200 |
en drøm i krügers maneer. (sluttet; see forrige no.) j det øvrige maatte ethvert skib af dets drægtighed betale mudderpenge, ja - der havde endog været en muddespram engang; men er, som alt andet i verden, gaaet al kjødsgang; som en følgsheraf blev havnen opfyldt af lutter uhomskhed til stor tab og skade for skibsejerne. uagtet prammen ei blev istandsat, bleve dog mudderpenge fordrede ligefuldt, som man mindst kunde formode, da der var en ordentlig muddercommission, som burde tage sig af den sag. men veiviseren viste mig et stykke derfra hvor drammen laae og hvor den havde ligget i en række af aar til stor skade for havnen og skibsfarten; men min veiviser paastod, at der maatte være en ikke ubetydelig beholdning i cassen, men regnskab havde man aldrig seet og vidste ikke om der blev aflagt noget; desuden ønskede skibseierne blot at vide hvad de penge bleve anvendte til, som de hver reise maatte betale, siden aldeles jntet blev anvendt til det, hvorfor der blev betalt, og dette var den egentlige aarsag til det klammerie, som jeg hørte. jeg gik derpaa videre langs med vandet og havde paa et hængende haar, rær snublet over mudderprammen, men faldt i des samme over nogle lange træer, som saae ud til at lide under en hæftig forraadnelsesseber, tilligemed ovenmeldte mudderpram, der fordum i hine gamle simple dage var saare nyttig for germaniens neustadt; dette gjorde saa gevaltig et jndtryk paa min ophidsede phantosie, at jeg pludselig vaagnede op af min drøm og takkede min gud og herre, at skyggerigets færgemand ikke den gang fik mig i sin vold og at saadanne ting ikke finder sted i den øvre verden, hvor enhver nok iagttager sine pligter og bliver, som ret er, seet paa fingrene, for at handle hvad ret er. | fiction | y | lol_dream_d | lol_027415 | null | null | 1,201 |
(jndsendt.) for ikke længe siden har man paa riim talt om et gjæstebud, der var overdaadigt nok, men ikke moersomt. uagtet det nu ikke kommer andre ved hvad der foregaaer i eens huus, meldet jeg i prosaom et gjæstebud, som jeg bivaanede paa min sidste reise, hvorfra jeg den de novbr. kom hjem, og som med hensyn til skilderiets ikke dyre tider maaskee tjener til anbefaling, baade med hensyn til gjæstfrihed og frugalitet. dog forinden en aneegjennem kjøge kjørte en landsbyemand, der havde i det de aarhundrede bragt det saavidt, at han havde faaer en semipostvogn og et par maadelige heste med et gammelt messingbeslaaet seletøi. da betienten kom for at eftersee vognen, sagde eieren; egen eqvipage, hvorpaa han listede af. betienten saae efter ham og udbrød, stort skal det være, men snavs er det. j en ikke ubetydelig kiøbstæd, hvor den første øvrighedsperson boede, gik jeg efter min ankomsthen, for at gjøre denne min opvartning. nogle dage efter sagde min vært mig, at en tjener havde været i huset i min fraværelse og indbudet mig til aftenselskab i det omtalte fornemme huus, og hvilkes selskab jeg ogsaa og deel i, da netop nogle familier i byen, som jeg omgikkedes, ogsaa der vare indbudne. jmidlertid vilde jeg neppe været til uleilighed, hvis jeg havde været vidende om, hvad min vært senere berettede mig, nemlig: at tjeneren have de været hos ham og sagt: at da der nok kom als for mange til dette aftenselskab, siden alle sagde ja, saa skulde han ikke bede mig, om han ei havde gjort det. men ulykken var da ei at forebygge, og jeg indfandt mig til brugelig theevandstid og fik min kop thee de beus, istedenfor hvilken jeg gjerne havde prøvet den jydske lyngthee, der af avisen er bekjendt, og som skulde findes der i nærheden. selskabet bestod af personer, hvoraf nogle kom til at spille kort. vi andre gik og saae til og ventede forgiæves efter, at man skulde tillade os at gaae ind i et sideværelse for at smøge en pibe. da endeel af de folk, der komme i selskab, efter byens maade spise til middag kl. og til aften i selskab kl. , høist , begyndte maverne høilig at knuere ved denne tid. hver gang dørrene aabnede sig, speidede det nysgjerrige øie efter en dram og en bid brød, men hvilket i et ret fornemt huus nu ikke sømmet sig at byde folk. kl. / aabnedes endelig spisefalens dørre, og et ikke urimeligt haab om at kunne berolige maven faaes at oplive alles aasyn. og indfandt sig da en tjener med tallerkener, knive, gafler og servietter. damerne tildeelte han hver en serviet, en tallerken, et par knive og gafler. men chapeauerne fik vel hver en tallerken, kniv og goffel, nen blot hver tvende en serviet. damerne som kunde sidde fik det bragte couvert paa skjøder, b. de, det haver et, chapeauerne maatte staae. nu kom maden, en kold poste til hver. og da opstod de besynderligste groupper. af de kortbenede dameborde gled snart af og andet paa gulves, siden de blot havde hænder at holde med. men med chapeauerne gik det galere. med to hænder at holde tallerken og bruge kniv og gaffel og halvdelen af en serviet, kunde man ikke vænne sig til. og da man ikke i forveien havde kunne aftale tiden skede det, at naar en tørrede sin mund, rev han goffel eller kniv eller den sønborde mod munden bragte poste paa gulvet. derefter præsenteredes skaaret smørrebrød og endelig en portion æblegrød med levet rugbrød paa. herved opstod atter forlegenhed, da groden ikke vilde med gaffelen, og det og nær gaaet som ved det bekjendte molbomaaltid, hvor man spiste haardkogte æg med skeer og hvide atter med kniv og gaffel. et par af mine eidemænd havde et stykke smorrebrød, der maatte tjene dem som skee, og saaledes fik de endt deres maaltid. (fortsættes.) | fiction | y | null | lol_031102 | null | null | 1,202 |
en forfattet har yttret, at luxus - overdaad – ikke er skyld i landets pengetrang, men mener afkunne bevise, og luxus er derimod gavnlig for staten, og at man kun frisk væk skal indføre og tillade indført alle andre landes natur- og konst-produkter. vel fristes jeg til at spørge, hvad er da aarsag til mangel paa sølv, men denne undersøgelse hører ikke herhid. derimod er det ved fremsættelse af ulige meninges altid gavnligt, at ordenøiagtig defineres, uden hvilket man let i den største uenighed ere enige. er altsaa forfatterens luxus telativ, det vil sige: lever folk ei overdaadigere end deres jndtægter tillade, da er denne saakaldte overdaad gavnlig, thi den giver andre folk noget at fortjene. ja et saadant portrait er langt behageligere end nierens, der ikke engang selv nænner at nyde. kages luxus ikke velatiot, saa indbefattet dedet et vellevnet, som pungen ei kan taale, som over skrævet gaaer, og som feil eller last altid er skadelig for samfund og stat. thi hvo der har rbd. at leve af, men fortærer rbd., kan temmelig nøie efter søren mathiasen beregne, naar han maa holde op at høtale. som med familien, saa med staten. gees huusfaderen at kone og børn give mere ud end han kan forhverve, indskrænket han klogelig husets forbrug. gaaledes og statsstyrerne. thi det vilde vist have for almeenvellet alt for farlige følger, om han tillod undersaatterne først ved skade at blive kløge. har et land ligevægt i handel eller overballance – i hvilket tilfælde det dog var godt at lægge lidt tilside til at afhielpe uheld med – kunde man vel tilstaae at overdaad var ikke skadelig; men naar vi skal med tusinde menneskers flid og blædi et heelt aar, eller nogle tusinde fønder korn tilkjøbe saameget tyl, som paa en maskerade rives itu, og derefter hos udlændinger atter kjøbe solv i dyre domme, saa synes brugen af denne for menneskeliv og menneskelykke nødvendige artikel at være qvalificeret til huusfaderens og statsstyrernes jndskrænkning, naar letsindige ødelande formedelst udgivter dertil siden intet havde at kjøbe det nødvendige varme klædemon for bor man tillade en drukken at tylle saameget i sig, at han bliver rasende, dræber sig selv eller andre, hvi sættes en afsindig daarekisten? passende luxus. med dette tillæg vil man søge at betage order det ønde og formilde det. men hvorledes forstaaes der anderledes end passende for pungen, naar a. giver et maaltid paa retter og beværter med fem slags vine, og vel at mærke betaler selv gjæstebuddet og dertil har raad; hvad giør han da andet end lader andre leve med sig slagtere, kokke, viinhandlere, og forbigaaer han skrædere, skomagere o. a. fl., saa maa dog altid fortjenesten tilflyde disse fra selskabets side, derimod giver menneske et smørrebrødsbal, som han lader sine creditorer betale. er denne luxus gavnlig? (fortsættes.) | non-fiction | essay | null | lol_031182 | null | null | 1,204 |
rensborg har nu endelig faaet en lærd skole, odense, decbr. j forrige uge solgtes ved offentlig auction i det dramatiske lokale i skanderborg endeel ordener og andre hæderstegn, nogle parykker, et faar, en væder, en skov og nogle huse samt adskillige skyer, en maane etc. (fortsat; see det i nr. , og afbrudte.) . hvorledes beregnes rigtigst, hvad der er hostet? der er meldt fra holsteen, at der visse steder er hostet det dobbelte imod i fjor. det synes som denne grundsætning har været antaget i de offentlifremsatte yttringer, at landmanden følgelig let aar kan betale skatter og afgivter. vi vil besee sagen lidt nøie, paa det vi kunne faae at vide, hvad i aar er høstet. bassis af det opgivne maa være, hvad der er hostet i fjor. men det findes ingensteds benævnt. spørgsmaalet bør vel hellere være. hvad er ovlet efter udsæden, efter udlæden af ethvert slags korn, eller nøiagtigere, hvad er avlet efter udsæden paa et geometrisk tøndeland; thi udlæden er saa forskjellig i provindser, som imellem forskjellige agerbrugere. eller hvad er avlepaa tdr. hartkorn, ce nu basis saa vaklende, hvorledes kan de derpaa bygte slutninger være hvis jeg, efter de erfaringer jeg har gjort og de erfaringer jeg har saa forskjellige provindser, tødrage en slutning, er det dent – men bevise dens rigtighed lader jeg nok være – at der i aaret er nok avlet en trediedeel mere korn end i allen herpaa maa tages i afdrag, hvod kornet veiermindre i dette end i forrige aar, samt hvad mange steder ved slet jndhøstning er fordærvet eller ødelagt paa marken og i stakke. efter mine erfaringer vover jeg at antage, at det i et høstet i danmark, hvad der efter passendbehandling af jorder og lykkeligt veirligt kan ventes høstet. vil jeg antage, at vinter, eller vaarsæd – efter jordernes beskaffenhed – giver godt, men hvilket først ved almindelig udtærkning kan bestemmes, saa er det dog at beregne til afdrag, at ærterne i almindelighed ere mislykkede. tager man nu hensyn til ærternes vægt, saa skal saa mange desflere tønder andet korn til at substituere disse. jmidlertid saalænge en fast bassis enten geometrisk maal eller hartkorn ei vælges, kan ingen sikkre resultater drages. (fortsættes.) | non-fiction | essay | null | lol_031271 | null | null | 1,206 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.