index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | — Da han før anden Gang nærmede sig til det vidunderlige Neapel — paa et fransk Dampskib fra Marseille — var det Aften , fuldkommen stille Veir og Maaneskin , og han sad paa Bougsprydet , fortabt i Skjønheden og Stilheden og dog tillige forunderlig trykket deraf Thi vel var af alt det Medfødte hos ham hans dybe Kjærlighed til og stærke Forbindelse med Naturen saavelsom hans egen gaadefulde Fornemmelse heraf Øet , der endnu var tilstede i størst Oprindelighed , men selv denne Følelse var dog nu en anden , end den tidligere havde været | Lange - AaenOgHavet |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | Bænken var overskygget af nys udsprunget Bøgeløv , og Luften var fyldt med Vaarduft og Fuglesang Faderen sad paa Bænken og glædede sig over Naturen og over sine Børn De smaa Ansigter lyste af Glæde , medens de kastede Brødet over Rækværket De største Stykker tog Svanerne , men en Skare af vævre Guldfisk flokkedes om de mindre Brokker , og Børnene jublede , naar Fiskene pikkende og blinkende sloges om Byttet » Nu skal vi hjem og drikke Kaffe , « sagde Faderen , da Fodringen var endt » Aa , lad os blive lidt endnu , « bad Børnene , » her er saa dejligt | Koeedt - EnFrihavn |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | „ For nogle Aar siden havde vi en for Resten ret flink og dygtig Tjenestepige , Stine Hansen , som jeg var godt tilfreds med , indtil hun ikke mere kunde gøre sin Gerning ; hun var frugtsommelig Hun rejste saa til sit Hjemsogn , og jeg hørte ikke mere til hende Saa var jeg i Gaar kørende hen til Sagføreren , og paa Hjemvejen naaede vi en fattig Kvinde med et 4—5 Aars Barn ved hver Haand , og alle slæbte de sig fremad med kendeligt Besvær , trætte som de vare af den lange , tilsneede Vej Da vi naaede dem , holdt vi stille for at faa den trætte Moder og de klynkende Børn op i Slæden | Povlsen - TaagenLetter |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Grossererens Folk vare ligeledes af samme Mening som alle de Andre , men de føjede til , at der sad et Par gode Hænder paa ham , og at det var en Knægt , som det var værdt at have ved sin Side Paa en vippende Sejltur i en stiv Kuling Og med disse Vidnesbyrd gik han sin Fremtid i Møde , selv overmodigt ligegyldig før dem Allesammen II Hvordan dct steg og llcg , indtil det faldt Der beredtes en Fest under Spænding og Forventning ude paa Øen i Bugten , og der var baade budne og ubudne Gjæsfer , som agtede at være med | Budde - FraLoemmelalderen |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Han regner den altsaa til Værktøjet , forstaar du Jeg afventer nu din nærmere Ordre om , hvad jeg skal gøre med den sølle Fyr Hav det godt — et overflødigt Ønske til saadan en Lykkens Pamfdius , som fester i den store Verden , mens en anden en maa sidde her paa Nørregade og svede Din hengivne N Hansen VIII Stockholm , "/ 97 Kære Josefa Dit Brev gjorde mig meget ondt Det er tungt for en Digter at se , at hans Børns Moder hænger saa fast ved det usle Mammon , at hun ikke har Øje for noget som helst andet I enhver Kunstners Liv er der Tider , hvor hans ideelle Stræben lammer hans Evne til at tjene Penge | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | » sagde Einar og saae inderligt paa hende « Hvor De dog forstaar at sige saadan noget , jeg — » Hun standsede midt i Sætningen — saa , nu var Samtalen jo igjen kommen ind i et rent galt Spor — hurtigt tilføiede hun : « Lad os vende hjem , det maa snart være Middagstid » Stærk Nordenvande havde ført dem et godt Stykke ned ad Kysten , og Einar maatte lægge alle sine Kræfter i for at trække den temmelig store Baad op mod Strømmen Han havde kastet sin Hat fra sig , og listede sig til at se paa hende , alt medens han roede | MoellerI - TabteToejler |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Arendsen for at fritte ham ud , drille ham , spaa ham i Kaffegrums , mens den yngste Datter , Kælebarnet , » lille Vilhelmine « , spankede om med et Par brune Øjne , der kun bekiggede ham fra Siden af Hun syntes for Resten at passe sit eget , lille Vilhelmine , og blev ofte borte i den mørke Krog , hvor Smeden » Andres « ( hendes Kæreste og Jakob Arendsens ny Ven ) gjorde sig det mageligt i en stor , blød Lænestol : man hørte en Mængde smaa , korte Kys som hurtige Glimt fra en elektrisk Ledning | Claussen - Kitty |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Den første Foraarsdag med skært Lys og klare Former , med Fuglekvidder , med smeltende Sne , med vaade Tage , med fugtig Muldjord , der slikker Sol Den første Foraarsdag , hvor al Naturen er Længsel mod Lykke og Vilje til Lykke , hvor Mennesket med sød Uro indsuger den nye og brunstige Luft , der er som krydret med Lykkespirer Han drev saa langsomt fremad og drak denne Luft , drak sig saa fin en Rus Han tænkte paa hende Nu maatte hun vel komme Hvad om hun allerede var her og længtes efter ham , hvad om hendes Blik i det Øjeblik , de atter saas , fortalte at han var elsket | Rode - Styrke |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Myre var gåt over på den anden side Muregårgen for at kjøbe det forlangte , og da hestehandleren havde drukket , havde han famlet i vestelommen , og betalt med nogle kobberskillinger Der havde i Adresseavisen i forgårs ståt efterlysning om en lommebog , som indeholdt 500 speciedaler , og nogle papirer , som viste ejerens navn Myre havde læst det , og ikke tænkt noget videre over det En politibetjent havde han også havt besøg af Hestehandleren havde sagt , at han kanske også havde vært inde i Myres bod , skjønt sikker var han ikke Men Myre kunde med sandhed sige , at hos ham havde han ikke efterladt nogen lommebog Og nu fandt han den Fem hundrede speciedaler | SkramA - Afkom |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | “ udbrød hun omsider og talte i sin Begejstring uvilkaarlig Dansk , „ dejligt som i en Drøm “ „ Fortryllende men det er ikke en Drøm , det er Liv og Virkelighed ; er Jorden ikke rig og skjøn “ Han havde svaret hende paa Svensk , og hun saae forundret op „ Hr Stern “ „ Kald mig ikke mere saaledes det er et opdigtet Navn Se ikke saa misfornøjet paa mig , mm tilgiv mig en ungdommelig Spøg Jeg er født i Norden som De , jeg har hjemme i Norden som De ; derfor var der større Sympathi imellem os , end vi formaaede af ud trykke i det fremmede Sprog Vi vil aldrig tale det mere | Mau - EnFormynder |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Den ædruelige Ro , der var over hende — hvor meget Stemningsmenneske hun alligevel var — passede saa godt til hans inderlige Overbevisning om , at en Kvinde , især i denne Tid , hvor Alverden fantaserer om Fremgang og Forbedring , særligen har sin Mission i at være Bærer af den sande , kristelige , og altsaa ægte , menneskelige Livsanskuelse Han kunde kun tænke sig den spirende og udviklende sig til Levedygtighed under Husets Tag og i Hjemmets Ly | Fibiger - Askepot |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | Panama-affæren slugte alt , hvad de ejede Ikke een Hvid blev tilbage og saa rejste Mademoiselle Minet fra Frankrig , fik Plads i Ministerens Hjem , blev der som Opdragerinde , da Grevinden døde , og underholdt nu sin gamle Moder , der boede i Paris „ Jeg maa hjem “ sagde Mademoiselle Minet , „ jeg kan ikke blive længere nu naar Flory kommer bort , saa kan det vel nok gaa saa bliver det alligevel mig og ikke Leonie , der kommer til at følge hende til Boulogne Nu skynder jeg mig ned og taler med Hans Naade , inden han tager bort | MadsenJ - KomtesseFlory |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | « » Det vil blive dig vanskeligt , « mente Natalis » Der skal herske den inderligste Forstaaelse mellem ham og Fruen « » Saa maa jeg da netop kunne faa ham for godt Køb ; ti i saa Fald vil hun vel næppe give sig Udseende af at sætte synderlig Pris paa ham « » Vi faar se « » For Resten kan vi lære ikke saa lidt af Gøglerne , eftersom Hykleri og Forstillelse er blevet vor eneste Tilflugt siden Enevældens Indførelse Jeg køber ham « De var kommet et godt Stykke ud ad Vejen og vendte nu hjemad Færdselen var overmaade stærk ; to tætte , lange Vognrækker passerede hinanden , uden at det var muligt at knibe sig forbi | HansenJ - Neropolis |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Kun saa meget kan jeg sige , at jeg havde Hjærtebanken , mens jeg steg op ad Bakken og hyppig standsede for at se ned over Dalen , hvor de smaa Lyspunkter bevægede sig imellem hverandre ; enkelte Steder lyste ogsaa Løvrammen om en lille blank Rude , og rundt om mere fornam end saa Blikket de stejle Klippemasser , der alle syntes at være lige nær Paa Stentrinene op til Døren saa jeg endnu en lille ensom Glød sprede sit Fosfor-Lys Jeg strøg en Svolvstik af og opdagede en lille graa og lodden Klump , der atter gav Plads for en Gnist , da Svovlstikken slukkedes løvrig var jeg bange for at forstyrre den , thi jeg havde en næsten mystisk Følelse overfor denne Set | Gjellerup - Minna |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Visfnok vækker det alvorlige Tanker at see paa Bølgernes vilde Leg , og man mindes vel dobbelt sin egen Ringhed i Forhold til Hans Storhed , af hvis Skabning dette mægtige Hav kun er en ringe Deel ; men denne Tanke kan dog aldrig gjøre En melankolsk , naar vi troe og vide , at Han , trods vor Ringhed , ikke glemmer en Enesle af os “ „ Naar man blot kunde vide det “ , hviskede Deodata , men vendte sig derpaa strax til Ingeborg og begyndte at tale om andre Ting „ Skynd Dig at komme , Alfred Veed Du ikke , at en Ting ikke skal siges Dig to Gange “ sagde Arnold strengt | MauT - Deodata |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Og kom en fattig Vejfarende forbi eller en Tigger , skulde han æde Mølje og drikke Brændevin som den bedste Ove Riemann aad Møljen med Velbehag og glæded sig ved denne Julekveldens Middagstime Den var for ham det bedste og den smagte mest Jul i den hele Helg Der hersked en bred og stærk omend stilfærdig Fest i denne Time , før den korte Vinterdag skumrede Men efter Møljen gjaldt det at gjøre sig færdig med alt Bryderi , der endnu maatte være tilbage , for at den store Julekveld kunde faa Rum Lamper og Lys blev tændte , thi Mørket begyndte at komme Ribbenstegen stegtes og Ludfisken kogtes | KragT - FruBeatesHus |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Men Kitty og Jakob gik i al denne Glans hver i sin By og glemte at skrive til hinanden Jakob Arendsen ærede forelskede Folk Og en blaa , lys Aften havde han Andreas og hans unge Kæreste hos sig som Gæster ved » et landligt Maaltid « Hans Vinduer ud til Haven stod aabne , saa man hørte Kvækket af Frøer og Pippen af Fugle Hængelampen udgød et blødt , højtidsfuldt Lys over det rummelige Bord , mens tre Mennesker spiste , selskabsklædte Den forekomne Vært bøjede sig til venstre , med smaa Venskabsopmærksomheder til Frøken Vilhelmine ; nikkede og drak Glas over Bordet med Bror Andres Og smittede af hans ømme , uselviske Glæde sad hans to Gæster saa festligt | Claussen - Kitty |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Døren blev atter lnkket og Robert stod skuffet og raadvild Skulde han begive sig op ad Trappen Han følte i haj Grad Ulyst til det , og netop nu var han i Stand til at nære Uvillie imod sin Ven ; at foregive , at det var ham , han søgte , vilde falde ham vanskeligt , thi det var slet ikke Tilfældet , — langt fra at være det Alligevel var han dog vist nødt til det , — dog nej , han vilde ikke , han var harmfuld , paa Frederik Barnor naturligvis — paa hvem ellers — ; og nu vilde han en Gang ikke , hvorfor fluide han saa | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Fru Bentsons Søsterdatter , Emilie Lund , der fristede den alt andet end misundelsesværdige Skjæbne , efter Moderens Død , at være optagen i Galanterihandlerens Hus , havde søgt at bringe Harmoni i den skrigende Farveblanding , som stemte med Tantens Begreb om Elegance ; men Mette Katrine havde ikke villet lade sig sige , og i sine Bestræbelser for at agere Verdensdame var det kun lykkedes den lille trivelige Person med den korte Hals at opnå en slående Lighed med en udpyntet Fastelavnstønde — Vi kan jo vente de fremmede hvert Øjeblik , foreholdt hun Manden , da han kom tilbage , — og du er endnu ikke påklædt — Du mangler , Mette Katrine | Feddersen - Isidora |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | En Dør gik , men han vovede ikke at aabne Blikket — han fornam , at Afgjørelsens Time var nær — han hørte lette Skridt — En satte sig ved hans Side — han rystede over hele Legemet — og en Stemme hviskede ham ind i Øret : « Einar , jeg elsker Dig » Da sprang hans Øine op , da rev han hende til sig med ung Lidenskabs hele Kraft , da jog der en Storm af hede Kys henover hendes Mund , hendes Kind , hendes Hals , da styrtede han paa Knæ for hende og pressede Sømmen af hendes Kjole mod sine Læber og saae vildt bedende op paa hende , som var han i den yderste Nød | MoellerI - TabteToejler |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Men jeg haaber snart at finde min Død enten paa Slagmarken eller i Bølgerne , — og hvis Efterretningen derom en Gang skulle naa Dig , Else , vil Du saa bede for mig “ „ Ja , “ hviskede Else neppe hørligt „ Men forlad mig nu , — det bliver mørkt , — jeg maa hjem “ Hun ilede hurtig bort Uffe blev længe staaende ubevægelig og saa efter hende Da han ikke kunde se hende mere , vendte han sig om og gik den anden Vej Dagene svandt hen , den ene som den anden Else vedblev at gaa og sørge , den gamle Smed vedblev at græmme sig over hendes stille Sorg Saa blev han syg ; hans Tilstand blev sletters Dag for Dag | AndersenT - SvendEstridsen |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Den klang i de hvide Stene som et kort Skrig Lidt efter kom Gude ind Han saa’ træt og mismodig ud , det lille ironiske Smil i Mundvigen savnedes ganske „ Giv mig noget Whisky ," sagde han , idet han satte sig „ Jeg havde ikke noget hjemme " Da de to Venner en Stund i Tavshed havde drukket , sagde Gude : „ Jeg var ude paa Banegaarden forat sige Farvel til en Fyr , der skal til Paris " „ Saa’ du ikke Brun " spurgte Paul med en ubestemt Følelse af Uhygge „ Han skulde ogsaa rejse " „ Jo , jeg saa’ ham ," svarede Gude langsomt „ Saa saa' jeg ogsaa Fru Holm derude Hun skulde sige Farvel | Rode - Styrke |
86 | 1892 | Prydz | Arnak | — Tea mente , han maatte kunne skjønne , den vesle Jentungen var et simpelt Menneske , man maatte agte sig for likesom for Far hendes , og at der maatte han ikke komme med sine Ben mere Da han havde spist Frokost , maatte han sidde paa sin Skammel ved Bedstemoderens Stol i 2 Timer og høre Historier Først om , at pene Smaagutter aldeles ikke maatte gaa opover den Bakken , hvor der var saa meget stygt at se og høre , og saa om , hvor pene , store Gutter paa 8 Aar skulde gaa | Prydz - Arnak |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | I det mindste har denne Bric-a-Brac Butik aldrig rigtig kunnet faa min Stemning frem — indvendig I Kongens Have vilde hun standse alle de smaa Ekvipager , tage Børnene ud og kysse dem Blot undrede hun sig over , at Folk havde saa god Raad tænk , hvor disse Børn var klædt paal Der maatte være mange , mange rige Forældre i København Paa Kobberstiksamlingen havde jeg en Glæde Der er da virkelig altsaa det ved den gode Kunst , som virker direkte , lige ind efter mod Sjælen — selv hos en ung Provinspige , som aldrig har set en Dannelsesanstalt for sine Øjne , aldrig hørt et Foredrag eller læst i Liibke og Julius Lange Hun fik Mappen med Rembrandts Raderinger lagt for sig | Drachmann - MedDenBredePensel |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | « Men da hun ser , at hendes Ord gør mig sørgmodig , tilføjet-hun smilende : » Du taabelige Mand , tror Du , jeg tænker paa at dø Jeg har ingensinde velsignet Livet højere end nu « XXIV December Altid tilforn , naar jeg opnaaede noget , jeg kaldte en Lykke , og jeg ransagede mit Hjærte , om Lykken nu ogsaa virkelig boede i det , fandt jeg i en eller anden Krog det saare Punkt , hvor Tvivlens Orm gnavede fordulgt bag Blomsterdækket Og jeg har vidst , at der vilde komme det Øjeblik , før eller senere , hvor Pragten falmede Tvivlen er nøjsom Et uroligt Blik , et uoverlagt Ord giver den Næring Du sidder en Aftenstund med din Elskede | Nansen - GudsFred |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Dels prædikede Solman selv , og dels fik han fremmede Præster eller Læg mænd til at aflægge Vidnesbyrd I Begyndelsen mødte Præsten her de samme Ansigter , som han saa i Kirken om Søndagen Karl Vinds ' Tilhængere holdt sig borte som efter Aftale , men lidt efter lidt fvækkedes Modstanden Sognefogden , der optraadte som Fører efter Gæstgiverens Død , havde ikke sin Formands Midler til Raadighed Han prøvede vel paa ved Aktier at faa rejst et nyt Samlingshus , men dette Pengeoffer kunde Partiet ikke enes om at yde , og dette bidrog vel sit til , at det allerede noget løse Sammenhold helt brast De Mennesker i Sognet , i hvem der endnu var lidt Menneskelighed og Ærlighed , kunde ikke nægte Præstefolkene deres Agtelse | Povlsen - TaagenLetter |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Naar saa alle vare samlede , stemtes Violinerne , og man begav sig ind i den store , straalende oplyste Havestue Man gøs lidt , der var slet ikke fyret ; man skulde danse sig varm , og snart hvirvledes man afsted i Galopader og Wienervalse , og Granguirlanderne paa Væggene fyldte Stuen med Juleduft Omtrent Klokken tolv samledes man i den store Spisesal Der var dækket ved smaa Borde , og man søgte altid sammen i smaa fortrolige Klynger , og gik Opvartningen ikke videre hurtigt , saa meget desbedre , da kunde man længere have godt af sin Borddame , den af de skønne , man foretrak , og som man altid sikrede sig allerede ved Juleferiens Begyndelse | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | » « Ja ikke sandt , » svarede Nelly ivrigt og vendte sig om imod ham « Det er som lutter Bølgeslag og Lærkekvidder » « Det lyder jo meget lovende , » sagde Grosserer Colberg « Maa vi saa faa at vide , hvad det er ,-De vil synge » « Det er Heises « Lærkens Foraarssang » « Ja lad os endelig høre den » Da Sangen var endt , rejste Nelly sig og lukkede Klaveret « Tak » sagde Colberg og flyttede hendes Stol tilbage « De har en yndig Stemme , » lagde han sagte til Men Nelly fik travlt med at samle Noderne sammen | Welding - EnUngPige |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Og en Nat , da jeg sad yderst paa Molen og stirrede over Sundet , hvor Oktoberstormen piskede de fraadende Bølger , fødtes i min Hjerne den Plan , som forhaabentlig skal slette , hvad jeg har forbrudt mod det thomsenske Legat , og maaske bevare mit Navn for Efterverdenen , naar min Smule Literatur er glemt Jeg vil beholde den Plads , jeg har lejet i Frihavnen , og lade Hytten staa Naar jeg kommer hjem til Danmark , vil jeg sætte en Indsamling i Gang , som skal bevare Hytten for evige Tider Endvidere skal den udstyres tarveligt , men dog bedre end i min Tid Der skal være en Jærnseng , en Kakkelovn , et Madskab , et Pibebrædt Endvidere Pen og Blæk | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Men De skulde ellers gaa op og gøre Dem lidt ordentlig , inden vi skal spise , for De ser farlig ud » « Jeg tør ikke gaa alene op , » sagde Nelly uroligt « Saa kan De følge med mig Jeg skal allige vel ud og tænde i Gangen — Jeg tror nu , at det var Fuldmægtigen , » lagde hun til , idet hun fulgte Nelly op ad Trappen « Det er en ren Satan efter ethvert Skørt » Nelly saa sig ængsteligt om , da hun kom ind paa sit Værelse Først da hun havde forvisset sig om , at ingen var skjult derinde , laasede hun Døren og satte sig ved Bordet med Hovedet i sine Hænder « Hvad skulde hun gøre | Welding - EnUngPige |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | “ „ Død , “ slap over hendes Læber , inden hun fik Herredømme over sin Tunge Zoe befandt sig endnu under Indtrykket af den hæderlige ærlige Mands Herredømme og uhørt barbariske Fremfærd , da han brat forlod hende Han var fuldkommen overbevist om , at det Udsagn , han havde fravristet hende , var fuldkommen sandt Ingen Løfter eller Løn kunde derfor formaa ham til at blive i Kejserens Tjeneste Han tog straks fat paa at ordne sine Sager og samle sit erhvervede Gods Asmund havde meget og Harald endnu mere Inden en Uges Forløb vare de færdige , og Ring Dagsen blev sendt ned til Havnen for at forhyre et Skib til Cherson | SommerLP - EgilRegnarsen |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | Men i Drømme var det altid bestemt den samme Melodi , han hørte , og han var da overbevist om , at han da hørte den rigtige — alligevel var det ham altid i vaagen Tilstand umuligt at husfe en eneste Takt af den drømte Melodi , skjøndt han tydeligt kunde erindre sig alt Andet , hvad han i Drømme hørte og saae | Lange - AaenOgHavet |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | “ „ Der er nok til os alle sammen “ „ Hortense de Signorio “ „ Lille Hortense “ „ Kære , søde , lille Flortense del med os del med os “ „ Der , Camille der Eugénie der Fugl der Nina tag kun Gabrielle , Hélène , Marie der , der Adélina har ingenting her Adé-lina Flory , Flory nu gaar det løs Er det ikke morsomt , lille Flory tag kun det var godt , jeg gemte den i Krogen der Toté'i den er saa stor , saa dejlig stor hold den eet Se- Rund , lille Fugl jeg skal efter Louise Mar-get “ Og inden Søster Berchemans og Søster St | MadsenJ - KomtesseFlory |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | « Og dermed lister han sig ud af en af Dørene Imidlertid har Digteren læst , hvad han vilde , og uden , at'se paa Herren rækker han ham Bogen Herren takker med et Blik for den Naade , der er bleven ham vist , og forsvinder med mange Buk og Skrabud Digteren sætter sig rigtig magelig tilrette paa sin Kontorstol , folder Hænderne og ser lige ud for sig — aandsfraværende Jeg trommer med Rekvisitionssedlen paa Pulten , han hører det ikke , han er hensunken i Grublerier Muligvis spekulerer han paa en Samling af tyve Sonetter , hvis Begyndelsesbogstaver sammenstillede melder Verden : » Jeg er Nordens Petrarca , « medens Endebogstaverne jubler : » Leve de store Bogstaver | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Denne Lyst fortog sig dog gjærne ved Tanken om , at ikke alt vævede sig ind i det kogleriske Spind Hævet der over stod Fru Brammes uskrømtede Godhed og — næsten som skjult bag denne — det underlig betagende , der knyttede sig til Bekjendtskabet med Baron Vindorf En egen oplivende Virkning gjorde et Brev , hun paa den Tid modtog fra Morten Alene det , at det kunde falde ham ind at skrive til hende , virkede opløftende Hun løb i en Fart de tre tæt skrevne Sider igjennem , begyndte derpaa for fra igjen og læste nu saa langsomt , at hun kunde lægge noget ind mellem Linierne | Gundesen - Tjoernekrat |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | I Amerika — mine Venner — der har jeg set , hvordan Hellighed har berøvet Mennesker deres Glæde og uskyldige Munterhed — den uskyldige Munterhed , som — æh — Passer for os alle sammen , saa vel de unge som de gamle Lad os synge med voreses store Digter Drachmand : „ Løft dit Hoved , Du raske Gut “ Ja , det siger jeg — æh — op med Hovedet , Folk , og lad ikke Præster og Baptister eller — hm — den Slags Kram bøje vore Hoveder , mine Venner De ville underkue os og pine den Smule Fornøjelse ud af vor — æh — jordiske Liv — æh — Tilværelse , søm der findes | Povlsen - TaagenLetter |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Men pludseligt sprang den svage Vind om , uden at nogen lagde Mærke dertil , eller at den førte Ildgnister tværs over Landevejen , indtil et lille , der liggende , Hus paa engang stod i Flammer Der paafulgte en stor Forvirring Baade I Præstegaarden og Skolen vare nu stærkt truede , og Orden og Disciplin var som lammet , da enhver ansaa Ødelæggelsen for uundgaaelig Nu fortrød Baronen at have sin Søn med , da en bestemt og fast Optræden fra hans Side utvivlsomt vilde være det eneste , der atter kunde skaffe Orden og Lydighed tilveje Han saa’ sig om for at finde et Menneske , til hvem han med Tillid kunde overgive Drengen | Fibiger - Askepot |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Da aabncdes Døren pludseligt med stor Støj og ind marcherede en Sværm af de spanske Soldater ; de mødte mandstærke for med større Eftertryk at kunne sige Tak for sidst Søgutterne gjorde store Øjne og enkelte as dem havde strax et udfordrende Ord paa rede Haand , men et bestemt „ Nu holde Z Jer i Skiudet , Manne “ fra Styrmanden bragte strax de Knadmnudede til Tavshed De ankomne lejrede sig i den modsatte Ende af Stuen under Larm og højrøstet Tale , og Værten , der , som alle hans Kaldsfæller , besad den egne Gave at kunne tilfredsstille sine Gjæster , selv om disse talte et for ham uforstaaeligt Tungemaal , blev strax sat i travl Virksomhed | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Han saa hvor glad Astrid lo , naar Asmund talte , og Samtalen mellem dem gik saa livlig og let , som da han selv første Gang spillede Tavlbrædt med hende „ Det er Skade , at der kun kan spille To sammen , “ sagde en Ridder til Erik Bjørnsen , „ ellers vilde I vist gærne være med der I hører flet ikke , hvad vi taler om , men sidder og tømmer det ene Bæger efter det andet , saa det vil ikke vare længe , før I falder ned under Bordet “ „ Sidder Erik Bjørnsen ikke fast “ raabte Asmund og lo , og de Andre lo atter Erik Bjørnsen rejste sig forbittret | AndersenT - SvendEstridsen |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Naar Kjærligheden hersker , kan vistnok onde Ord komme , men det er urolige Ord ; de kastes hen i Vrede , og de skjælver inderst inde af Lidenskab ; de ligner Midsommers Storm og Torden , der næste Øjeblik afløses af den hede Sol Men naar Kjærligheden hersker , kommer aldrig de rolige uvenlige Ord frem , ligesaalidt som ved Midsommertide den stille Kulde kommer Derfor blev Ada tung ved hans Ord ; hun følte Tomhed omkring sig Før havde hun ikke vidst , hvad Vaneliv var Hendes Dage paa Vorregaard havde gaaet ensformige , men lyse , og siden havde Carstens Kjærlighed gydt ukjendt Farve over Livet | KragT - AdaWilde |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Tre Gange synker han i Afgrunden , i Erindringens Hav , som en druknende og kommer atter frem hver Gang med sit Aandsliv udtrykt aabenbare i Kjødet Se det raske , ja frække Blik , hvormed han synker første Gang Smuk er han , Pande , Øjne , hele Aasynet , et Guds Mesterværk Nu kommer han op igjen ; Vellystens Dæmon har brudt igjennem og præsenterer sit Offer Se det skaldede Hoved med det fjollede Grin i det kobberrøde Ansigt , det uformelige Legeme ; ak jeg vender mig med Væmmelse og Gysen bort fra det modbydelige Syn Hvor Guds Mesterværk er skændet af den besmittende og besmittede Aand Se nu synker han igjen , Dommens frygtelige Varsel , Rædselen nærmer sig hans Bevidsthed | SommerLP - EgilRegnarsen |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Rolig foldede han Brevet sammen og gav det til sin Moder med de Ord : „ Atter et Vidnesbyrd om , at man har glemt den gamle Sandhed : Adel forpligfer Og nu “ Dermed saae han sig sporgende om i Kredseu , der troede , at Hertug Johan Adolphs Don : skulde have ladet ham falde til Føie for den stolte Families Ømske at afbryde al Forbindelse med Moderens Hofdame | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Ind over Land laa der en Brandtaage , tættere og tættere blev den , alt som Toget kørte , forbi Byer , hvor Gas og elektriske Blus brændte i Gaderne midt paa Dagen , til det blev en eneste By , de kørte igennem , forbi den ene store Station efter den anden , alle fuldt belyste , krydsende Tog efter Tog med tændte Lanterner ; tilsidst stansede Toget , Agathe viste sin Billet og blev ført over i et andet Træn , der stod og hvæsede og saa saa legetøjsagtig lille ud under Stationens vældige Buer , saa gik Farten videre , ud i den samme underlige Nat , til Gadernes Lysrækker hørte op at flimre gennem Taagen , og der blot blev en ensformig graa Taage ud over flade Marker , saa med ét lysnede det , Brand-taagen laa igen over Landet bagved , men foran var det klart og Solen skinnede mildt over Sydengland | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Det var saa højt , og paa dette unge Legem og under dette Ansigt saa uskyldigt , næsten alvorligt ; hendes Haar var tykt , det dvæled omkring Ansigtet , hang tungt over de store graa Øjne Hun havde forøvrigt et af disse Ansigter , der er vanskelige at beskrive , et stærkt og samtidig forfinet , et , der fortalte om sorgfrie Dage og gammel Byrd Men saa ungt end Ansigtet var , bar det Præg af Klogskab Ikke af den Art sørgmodig Klogskab , som unge Kvinder , hvem Livet har været haardt imod , undertiden faar , denne Fortænkthed , der er Kvindens hele Væsen saa modsat | KragT - AdaWilde |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | Der var Breve af alle Slags og med de forskjelligste Udskrifter : kluntede skjæve Bogstaver , der bedækkede hele Siden ; smaa fine Dameskrifter som Flueben henover det glatte Velin ; store dumme Embedsskrivelser i Karduspapirkpnvoluter forseglede med Lak og portofri ; Lotterisedler og Kjærlighedsbreve , Rykkerbreve og Pengebreve — en hemmelighedsfuld Rede af Overraskelser , Skuffelser , Vrøvl , Sorg , Ruin og uventet Lykke var den lille lune Lugar , hvor Postmesteren rolig og flittig lod Brevene glide mellem sine fede Fingre Skibet begyndte at tage lange Duvninger , saa Postmesteren forstod , de vare ude mod Mundingen af Fjorden Han gjorde alt istand , saa godt han kunde , idet han lagde det meste paa Gulvet , saa kunde det ikke falde ned | Kielland - Arbeidsfolk |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Han havde samme Aften drukket en Smule , men Fruen var slet ikke tilbøielig til at skrive hans Forsyndelse paa den romerske Vins Regning , ligesaa lidt som hun vilde indrømme , at hans krigeriske Fornavn „ Gustav Adolf “ gav ham nogensomhelst Forret til at være dristig mod hende Hin svenske Heltekonge angreb Mænd , sagde hun , ikke værgeløse Kvinder Hun var rasende , hævede sig stolt paa Kothurnerne og den samme krænkede DydsScene , hun tidligere havde spillet for saamange Mænd , gaves nu ogsaa for Rosenius Han fik tilslut sin Afsked i Unaade Aldrig mere maatte han vise sig for Dianas fortørnede øie Han burde takke Guderne for , at han slap for saa godt Kjøb , og ikke fik Aktæons Skjæbne | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Onde Tunger paastod , at den norsk-svenske Attaché søgte at forkorte hende denne ufrivillige Ensomhed ved at aflægge hende hyppige Besøg Imidlertid spiste Dagmar Aften efter Aften sammen med Rosenius i „ Genio “ — De To alene — Hvilken Lyksalighed — Hun var saa glad i Øieblikket , og vilde slet ikke tænke paa Fremtiden Flavde han ikke paa en Vis friet til hende Og med sin „ fästmö “ derhjemme havde han jo brudt forlængst — Han var fri — Hvad var der saa iveien Skram sad alene i sit Studie og morede sig med at være gnaven En sammenkrøllet Avis laa ved hans Fødder Døren til hans Beboelsesværelse , der laa ved Siden af Studiet , stod aaben | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Nogle fældede Risbøge anbragtes over mod en Ellebusk , hvor Bækken var smallest , og sikker paa Foden , som hun var , vilde hun med Lethed have kunnet balancere over derpaa , hvis ikke én af Risbøgene havde faaet det vanvittige Indfald at slaa en Kolbøtte , da hun var paa Midten af den For ikke selv at komme til noget lignende , for hun paa i Blinde og faldt halvt i Vandet og halvt paa Ellebusken Et godt Tag i denne friede hende fra at gaa med Strømmen ; men den ublide Medfart , hun i Forvejen havde faaet , blev ganske artig fuldstændiggjort Den mod sin tabte Halvdel hældende Skorsten tilhørte en yderst forfalden Skovhytte | Gundesen - Tjoernekrat |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | “ Forårstiden blev såre vanskelig for Kai ; urofyldt og voldsom trådte den ham i møde , vakte i ham en uendelig længsel , der drev ham bort fra staden , ud i den store natur Dagevis kunde han strejfe rundt i en vemod , i en glæde , som han ikke kunde forklare sig : være flittig , være stadig — umuligt | Agerskov - LivetsKilde |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Hin særlig mandlige Egenskab var just ikke den , som gav hans Ansigt Præget Det var saa vegt , Brynene saa blødt tegnede — men mon det ikke var netop paa Grund af denne Svaghed , at hun elskede ham Hun var jo stærk nok for dem begge „ De bærer med Rette en Dronnings Navn , Frøken Dagmar Den Krone , som smykker Dem , er Geniets — den eneste Krone , som har Værd , fordi den er uforgjængelig — Tillader De , at jeg drikker med Dem “ Den fadeste Kompliment , sagt i dette klingende svenske Sprog , hvori de „ stora minnen “ ligesom majestætisk ruller , fik for hende en vidunderlig Vellyd | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | En Eneboer er aldrig nogen god Pædagog ; han er for optaget af Arbejdet paa sig selv , han vil i Reglen gribe fejl af Midlerne , der skulle retlede andre Christensen var Morgenmand Den gamle Pige , der sørgede for hans Hus , maatte staa meget tidlig op , for at koge Herrens Kaffe Naar denne var drukket og en kort Pibe var røget , saa gik Christensen hen til den nærmeste Badeanstalt , hvor han tog sin Douche | Drachmann - MedDenBredePensel |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Alle var lænkede til Vognen ved svære Kæder af Sølv og Guld Fangernes Tog var endeløst Hele det romerske Folk fulgte efter sine Stormænd i Lænker af Jærn — Og dette Folk havde dog en Gang været frit og hersket over den hele Jord Her over Forum var Consulernes Triumfvogne dragne frem Barbarernes Konger havde fulgt dem i Lænker til Moro for de stolte , uafhængige , romerske Borgere , — og nu fulgte selve det romerske Folk som lænkede Slaver en Konge , en Nero , som ingen Daad havde øvet , som intet ejede uden sit fra Fædrene arvede Navn Camillas var ikke gaaet hjem ; han strejfede endnu om paa Forum , efter at den larmende Mængde længst var borte | HansenJ - Neropolis |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Beruset af sine eventyrlige Fremtidsfantasier laa han længe og kastede sig i Sengen uden at kunne falde isøvn ; og da han endelig hen mod Morgenen var ved at falde hen , hørtes der pludselig fra et af Vinduerne en Lyd , der i hans Øre lød som en tre Gange gentaget Banken Han foer op Og skønt han naturligvis ikke troede paa Varsler , kunde han dog ikke siden faa Ro for den Tanke , at Faderen i hint Øjeblik var gaaet bort Den næste Formiddag telegraferede han hjem til Eberhardt for at høre til den syges Befindende , og ved Middagstid modtog han det korte Telegramsvar : » Fader døende « Han saae paa sit Ur Om to Timer gik Eksprestoget til Hamburg | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | “ Landsknægtene kunde nok trænge til en muntring ; thi Vejret var slaaet om til Tø og en Storm fra Nordvest piskede Regn og Hagl i Synet paa dem Den smalle brolagte Digevej var desuden opfyldt af Mudder fra de i Efteraaret rensede Grave og Isen bar ikke Hestene sank i til Bugen saa at der hvert Øjeblik maatte udlægges Risknipper Inden Hæren var rykket en halv Mil frem vare baade Folk og Heste udmattede Maalet var Flækken Hejde den største By i Ditmarsken og den Vejlængde som skulde tilbagelægges halvanden Mil Men ved Middagstide var Hæren kun naaet halvvejs og der standsedes den af en alvorlig Hindring Paa et snævert Sted neden for Landsbyen Hemmingsted ved Hulvejen Diiwels Werff laa en lille Høj som Ditmarskernes Fører Wolf Isebrand om Natten havde besat med en Del af Bondehæren omdannet den til en Skanse og spækket den med Skyts Da Garden nærmede sig blev den modtagen af en Salve og Virkningen af Kuglerne paa den lange tætsluttede Kolonne var morderisk Junker Schlentz prøvede nu paa at føre Garden ud paa Marken for at omgaa Ditmarskernes faste Stilling Med Raabet : Var dig Bonde nu kommer Garden “ rykkede Landsknægtene frem men i samme øjeblik gjorde Ditmarskerne tusinde Mand i Tallet et Udfald | EwaldHF - LidenKirsten |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Siden han modtog hendes Brev , tænkte han kun paa at mødes med hende , og hans , mod alle Indvendinger altfor forhastede Rejse — dette sagde han hende dog ikke — bidrog sit til den Heftighed , hvormed Sygdommen udviklede sig I over tre Maaneder havde Doktoren været sammen med ham , delt Farer og Besværligheder med ham , ogsaa faaet ham fra at gaa til Japan , hvorhen han ikke kunde følge ham , da hans Permission udløb , forinden han vilde kunne være tilbage Efter Modtagelsen af Blancas Brev havde Frederik gjort ham til sin fortrolige , fordi han maatte tale om den Lykke , han følte | Schjoerring - SvundneDroemme |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | » Hvad er det , hun gaar og tygger paa « spurgte han mig » Det ved jeg ikke , « svared jeg ; » hun tygger , dertil har hun vel faaet sine Tænder « Og det var heller ingen Nyhed for mig , at Maggie stadig tygged paa noget , det havde jeg længe lagt Mærke til Men det var ikke Betel , hun tygged paa , for hendes Tænder var aldeles hvide , derimod havde hun den Vane at tygge paa alle andre Ting , stikke det i Munden og tygge paa det , som om det var noget godt Det kunde være hvadsomhelst , Pengestykker , Papirstumper , Fuglefjære , men hun tygged paa det | Hamsun - Pan |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Langt ude paa Havet skimtedes vel endnu enkelte graahvide Sejl , der i Skumringen søgte ind mod Byen , men Dagens travle Af- og Tilgang af Skibe var dog standset for allerede en Stund siden , og kun Lanternernes spillende Skær hen over Bølgerne i Havnen røbede , at en Efterdønning af det bevægede Liv endnu rørte sig der nede Ogsaa Samtalen mellem de tre oppe paa Altanen siddende Mænd syntes lidt efter lidt at være bleven paavirket af den efterhaanden indtrædende Stilhed , idet enhver af dem langsomt sank hen i egne Tanker og Betragtninger , sandsynligvis fremkaldte ved det nys omhandlede Æmne | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | „ Giv mig mine Blomster , “ bad hun og pegte paa den bortkastede Buket , „ de er dog i Grunden smukke “ — Han bragte hende dem med et eget Smil , der vilde have berørt hende ubehageligt , hvis hun havde seet det Hun lugtede pred Velbehag fil Blomsterne og stak en af dem i sit Bælte I næste Stund havde hun stor Lyst fil atter at kaste Blomsterne fra sig ; at bære dem var ligesom en Utroskab mod Girolamo — Utroskab Hvad bandt hende fil ham — han , der ringeagtede hende Nei , hun vilde være dobbelt stolt og kold mod ham , naar de atter mødtes Ingen svag Medlidenhed | Paulsen - Margherita |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | — Virkeligheden , som idelig vakte nye Tvivl hos ham , blev ham mer og mer modbydelig : Der rendte alle disse Mennesker med Tungen ud af Halsen for at tilfredsstille et eller andet Begær , for at virkeliggøre en eller anden Indbildning Det var altfor forfærdeligt , om dette virkelig forholdt sig saaledes , — det maatte være en Drøm — En Stund svingede han nu mellem sin fixe Idé og den vaagne Erkendelse Den derved fremkaldte spændte og urofyldte Tilstand pinte og udmattede ham over al Maade Da han derfor sluttelig hjemfaldt til Hvile i sin fixe Idé , medførte Overgangen dertil en saadan Lettelse , at han brast i en glad , befriende Latter | HansenJ - Neropolis |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Hvert Ord er sandt “ svarede Erik Og nu “ vedblev Edel idet hun henvendte sig til Fru Else maa I kunne forstaa at Kirsten og jeg fortav den Sag Vi have fortjent Dadel fordi vi vovede os alene ud paa Heden og den største Part af den falder paa mig som den ældre Faldet kunde haft skadelige Følger for Kirsten og det tør jeg nok sige at hvis Erik Styggesen ikke ganske uventet var kommen til og straks havde forbundet hendes Haand da vilde hun længe kommen til at gaa med den Daarlighed “ Fru Else sendte Edel et isnende Blik og vendte sig derpaa til Erik Styggesen Der hændtes nok ellers mere paa det Ridt over Heden “ sagde hun i en spydig Tone om det da er sandt hvad der er blevet mig fortalt Jomfru Edel blev nemlig set ridende over Skrævs i Sadlen som en Karl ha ha | EwaldHF - LidenKirsten |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | At den værdige Mand vidste , hvad Isidora vildé have betroet ham , derfor kunde han takke den omhyggelige Opdragelse , han og Mette Katrine havde givet den lille Avrora , som havde kigget gennem Nøglehullet , skønt hun dog var tilstrækkelig udviklet til at vide , at en ung Pige og en fremmed Herre ikke kunne falde hinånden om Halsen uden at være Kærestefolk Champagnen flød , da de forlovedes Skål blev drukken i en udvalgt Kreds at Venner og bekendte Galanterihandleren var ude af sig selv af Henrykkelse Ved enhver given Lejlighed udtalte han sig i begejstrede Udtryk om den store Fremtid , som hans Svigersøn havde for sig At han en Gang vilde fa’ Anledning til at sige | Feddersen - Isidora |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Men da Aftenen kom , mødte hun , hvor Kongen havde sat hende i Stævne Hun glemte sit Løfte til Torlejf , hun glemte hans Kærlighed , og hun glemte sig selv , — hun blev Kong Svends Frille XII Dronningens Død Et Par Uger gik hen Thora forstod godt , som man siger , at bære Kappen paa begge Skuldre Hun hengav sig ganske til Kong Svend og vedblev dog at vise sig venlig mod Torlejf som forhen ; han anede ikke , hvorledes hun bedrog ham , hvorledes hun misbrugte hans Kærlighed Men Dronning Gyda , der var en ædel og højhjertet Kvinde , der elskede Svend inderligt , hendes Opmærksomhed kunde det ikke undgaa | AndersenT - SvendEstridsen |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Mulig tænkte han paa , at Venderne for faa Aar siden nær havde sultet ham død paa Lilleborg Sikkert den skrækkeligste Dødsmaade for Bjørn Bjørn havde dengang i sin Afkræftelse under sin urolige Søvn ved Foden af Muren haft Syner Efter hans egen faste Tro var det de Underjordiske , med hvem han i Aanden saa trofast plejede Omgang , der aflagde ham Besøg Han havde i Søvne mumlet noget om , at naar det kneb mest , skulde det kjæreste ofres Hans Kone forsvandt straks efter sporløst Hvorledes vidste ingen , og Bjørn lod ingen Eftersøgelse ske Men Venderne droge bort ganske pludselig Maatte Bjørn saa ikke lade staa til med sin Tro paa de Underjordiske | SommerLP - EgilRegnarsen |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Der var efterhaanden kommet Hvile i hans Sind , og mere end een Gang tænkte han stærkt paa at staae sig til Ro for bestandigt i den lille hyggelige Kjøbstad Et Brev engang imellem fra Borch , i hvilket Vennen , hvem han havde underrettet om sine Planer , paa det Bestemteste fraraadede ham at følge disse , idet han stadigt foreholdt ham , at han skulde til Italien for at studere Anklerne , kuldkastede for et Øieblik hans Beslutning og gjorde ham vaklende , men længe varede det dog ikke , førend Tanken atter dukkede frem hos ham Da traadte Borch , hans gode Engel , en Dag ganske uventet ind ad Døren til ham | Korfitsen - EnSkibbruden |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | — Ja-a, det bli’r vel en Krones Mønt, Hr, Kandidat Men det haster ikke, jeg kan godt - - ■ — Ja-a Tak, Tak det er yderst venligt af Dem, Hr Hansen; men i Dag behøves det ikke Værsgod ; og saa er her femogtyve Øre til et Glas Øl — Mange Tak, Hr Warberg, mange Tak Og saa haaber jeg, at Kandidaten snart titter ned, nu De er kommet tilbage Mutter snakker immer om Dem; og Børnene med da 1 — Det skal jeg, Hansen Jeg har hele Kuf- ferten fuld af Skidentøj — Tak, Tak, Hr Kandidat, for nu kommer der snart en Mund til, gør der; Mutter, hun er jo hun er jo ventendes igen, ja saamænd — Hansen, Hansen | Wied - Ungdomshistorier |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | “ — Hun sagde ikke mere du til ham Man behandler ikke en Digter som en Tjener Hun bluedes ved at tænke paa den stolte , nedladende Maade , , hvorpaa hun tidligere havde behandlet ham , og for at gjøre det godt igjen , rakte hun ham uvilkaarlig Haanden Inden hun kunde hindre det , trykkede han et Kys paa den Det brændte som Ild og afsatte to røde Pletter paa hendes hvide Hud , dette sugende Flammekys , det første , nogen Mand havde givet hende „ Signor “ sagde hun i en halv bedende , halv truende Tone Hun gik et Par Skridt fra ham og var vred paa sig selv , fordi at hun ikke var vredere paa ham | Paulsen - Margherita |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | At han derunder ofte blev forstyrret af Tankerne paa Anton og Ane , var tydeligt , thi Gang paa Gang maatte han have Pakker og Sedler op og tælle om igjen , Og Gang paa Gang mumlede han desuden lydeligt , med sine forbausede Øine mod Klokkeskiven , den mest intelligente af de tilstedeværende : » Den nederdrægtige Slyngel — Det er Takken for Velgjerninger — Og hun — Hun lever ikke — for andet end at faa — Tag i Penge — Hendes Øie har ikke søgt andet — siden hun kom til mig Men hun er slu — hun kan vente — — fy for Simpelhed —- — men dengang har hun forregnet sig skammeligt | DahlJ - Tugtemesteren |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Der summed et Par Myg i Luften , og inde i det graa Tømmer sad et Dødningeuhr og dikkede Riemann blev siddende , og efterhaanden tog en egen Dvale ham Han sov ikke , han var i den egne Tilstand , som nu og da kommer over Folk , naar de har utilfredsstillet Søvn i Kroppen , og naar denne Søvn trænger paa , medens de befinder sig i Forholde , der gjør Søvn vanskelig De er ikke helt vaagne , deres Sjæl gaar fri og hvor den vil , men deres Bevidsthed staar paa Vagt De befinder sig med den ene Fod paa Jorden , med den anden paa de vildeste Veje | KragT - FruBeatesHus |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Ved overdreven Forsigtighed og ved den for en ældre Mand besværlige Stigen op og néd ad Trappestige , var Herr Bentson imidlertid ikke nået videre , end til at oplyse Salen , det egentlige Modtagelsesværelse , da Husmoderen , en lille , trind og korthalset Dame i et strålende Festkostume på Slaget otte åbnede Døren fra de indre Værelser til Spisestuen , hvor hun næppe vilde have kunnet sé en Hånd for sig , hvis Herr Bentson ikke i det samme var trådt ind fra den oplyste Sal og havde følt Nødvendigheden af at lade Døren stå åben efter sig | Feddersen - Isidora |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Selv om han lod hende læse al verdens bøger , selv om han ofred resten af sine aar paa det ene , at bibringe hende kundskab om livet og menneskene , — af alt , hvad hun læste , af alt , hvad han meddelte hende , vilde kun en forsvindende liden brøkdel naa frem til hendes bevidsthed og blive forstaaet , og det endog kanske netop den brøkdel af kundskab , der var mindst heldig for hende at eie Det løb som en gysen gjennem ham ved denne tanke Han følte , han ikke var fri mand længere , at for hvert skridt , hun herefter tog , maatte han komme til at bære ansvaret | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | Næste Dag tilskrev Sif Warberg et Brev, en »Redegørelse« kaldte hun det, som virkelig gjorde Indtryk paa ham Han følte en Art Medlidenhed med hende, og en Tid havde de det saa hygge- ligt og rart sammen igen Men saa fattede Sif paa ny Mod og troede sig nu saa fast i Sadlen, at hun turde vove- sig frem med Tale om Ægteskab »bare hemmeligt Ægteskab«1 Aa, det kunde være saa rædsomt morsomt at gaa der som Mand og Kone, uden at nogen anede det 1 Ikke sandt, Gunnar, hva’ Men Gunnar rystede paa Hovedet Han gy- ste ved den blotte Tanke om at have hende hos sig et Døgn igennem Saa betroede hun ham en Dag, at hun var frugtsommelig Og hun græd | Wied - Ungdomshistorier |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Og Maanen skinnede ude paa Vandet og hendes Ansigt saa ud som et Helgenbillede paa Guldgrund — han rev i Snoren , rev igen , et hæst Hyl lød ud over Søen — ingen svarede — endnu et Hyl — intet Svar nogetsteds , ingen Klemten eller Fløjten noget Steds fra , frit Far vand overalt — saa slog han Signal med fast Haand : Fuld Kraft Taagen ligger over Nordsøen tæt som en Mur , intet Lys trænger gennem den bælmørke Nat » Blarney Castle « gaar for fuld Kraft ; Minut paa Minut lyder dens Dampfløjte hæst ud over Vandet En enkelt Gang har en anden Damper svaret langt borte , saa er alt blevet stille igen , Farvandet er frit | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
86 | 1892 | Prydz | Arnak | De var alle enige om , at Stockholm maatte det være — der havde de engang havt en Tante , derfor maatte de bo der en Vinter — kanske den næste i Syden Smaapigerne var blevet saa forunderlig uregjerlige ; Hans Didrik gjorde store Øjne , men da Rejsen virkelig skulde gaa for sig , blev han dog med de andre 5 for at kjøbe Kufferter Det kunde kanske synes overflødigt , men var det ikke , for de tre , der skulde have Kufferterne , viste sig aldeles umulige til den Slags Indkjøb De havde hørt noget om ildfaste Skabe , og nu vilde de vide , om man ikke heller burde tenke paa den Ting , for det kunde vel sagtens let brænde undervejs | Prydz - Arnak |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | De barnrige Familjer , der ydede hende hendes Underhold , var da ikke narrede med hende , navnlig da hun ikke kunde beskyldes for at trække dem op Hendes Gage , den hun bestemt afslog at faa forhøjet — hun fandt den i alle Maader rundelig — var seks Skilling pr Dag Men saa havde hun jo rigtignok tillige det meste af Kosten Og med Hensyn til Kosten blev der kræset for Ane Marie , hvor hun kom Familjerne sørgede altid for at have hendes Livretter til hende , hvad der ejheller var økonomisk uoverkommeligt for Husmoderen og gjorde hendes Besøg dobbelt kært for os Børn ; thi Ane Marie havde ogsaa i sin Smag bevaret en afgjort Barnlighed | Nansen - GudsFred |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | — Har Du aldrig , naar Du sad midt i en dødsstille , lyttende Forsamling om Kathedret , Prædikestolen eller foran Scenen , fornummet en vanvittig Drift til at slynge en eller anden Protest hen mod Foredrageren , ikke for Indsigelsens , men for det usigelig naragtige Røres Skyld , som i et Nu vilde sønderrive Stilheden og fremtrylle alle Overraskelsens talløse Grimacer , lige fra den høirøstede Indignation til Stupiditetens Maalløshed En saadan taabelig ustyrlig Trang ulmede i mig , til at kaste en forvirrende Sætning hen mod denne Konvenientsens useilbare Skikkelse og — s Ex ved en Hilsen fra hendes Elsfer , Otto Linden — at knuse , som Du vilde sige , Hofetiquetten en personne | Kauffmann - Lindemark |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Jeg maa nemlig aldeles planmæssigt søge at undgaa al Forbindelse med Justitsraadindens lige til paa Lørdag , det vil med andre Ord sige , i en hel Evighed tør jeg ikke faa ringeste Glimt af Hende at se og maa oven i Købet prise mig lykkelig derved Jeg maa søge Trøst i Følelsen af det ophøjede , der ligger i saaledes at give Afkald ) paa øjeblikkelige , nærliggende Nydelser for et fjærnere Maals Skyld Nous verrons Hun kunde altsaa for den Sags Skyld lige saa gærne være paa Landet endnu — og dog , der er noget i det at vide , at hun er her i Byen , som jeg nødig vilde miste Gud give , det var Lørdag i Morgen 21 Marts Eftermiddag | Bergstroem - Vendepunkter |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Nu kunde Alt blive godt , hvis jeg ikke bestandig maatte plages af Selvbebrejdelse ; Alt , hvad jeg har forsømt mod min velsignede , lille Søster , trykker mig mest , for det kan idetmindste aldrig gjenoprettes Sig mig , Luise længtes hun meget efter mig “ „ Maaske gjorde hun , men hun talte næsten aldrig derom ; hun var altid mild og glad Hun talte altid om Dig med et Smil , og hendes Øjne lyste af Glæde , naar hun fik dine Breve Nogen pinlig Længsel har hun næppe følt , skjønt Du var hende den Kjæreste | Mau - EnFormynder |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Mange gav sig til at gaa paa Fantesti , som ikke var af de ægte Romani Og de gik ikke fordi Driften i deres Blod gav dem Uro ; men fordi de havde gjort en eller anden Niddingsdaad , som de frygtede Straf for Man vidste sluttelig ikke , hvad var Fant og hvad var Ildgjerningsmand ; derfor blev den frie Romani tidt jaget som et vildt Dyr af de opskræmte Bønder Og ikke sjeldent samled Bønderne sig , naar et Fantefølge kom , og jog dem ind i Skogen og slog mange af dem ihjel Den enlig boende Bonde gjorde dem nok ingenting , for han kunde ikke | KragT - FruBeatesHus |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Hun lod Øinene “ spille af alle Kræfter og nedlod sig endog til at give ham ismug et af hine obligate Kneb , der forstod at tæmme de gjenstridigste Naturer Det lykkedes hende ogsaa at slette Dagmar ud af hans Erindring — en halv Timestid Men da han saa paany vilde bryde op , greb hun til det sidste Middel Hun blev syg , „ Cordelia-Øinene “ lukkede sig , hun besvimede — Resultatet blev , at Rosenius maatte følge hende hjem den Aften Tidlig næste Morgen ilede han op til Dagmar for at undskylde sig — men han blev ikke modtaget „ La signorina var syg “ , sagde den gamle Tjenestepige Han tilskrev hende en liden Billet ; den sendtes ham straks uaabnet tilbage | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Stærke Infanteripatruljer gik hvert Øjeblik gennem Gaderne , og man havde endogsaa for alle Tilfældes Skyld indrettet en Kachot i en Ladebygning , som indeholdt et større Parti Torv , og Ungdommen blev nu enig om , at skulde nogen blive sat fast , saa skulde han gennem en Luge kaste saa mange Torv ud som muligt Det maatte jo blive Preusserne , som kom til at betale dem Desværre blev det ikke til noget med denne lidt irregulære Maade at skaffe Brændsel paa Beboerne var nødte til at holde sig inden Døre , og ogsaa Smedjen havde samlet hele sin Styrke og forstærket den med nogle andre unge | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Et Stykke engelsk Hefteplaster , hvis jeg fik et dødeligt Saar , — og hvis jeg sejrede , en ubøjelig Lov , der jog mig bort fra den tilkæmpede Lykke — det var dette Brevs ikke just henrykkende Forjættelser — Jeg følte mig endnu mere mismodig , end da jeg traadte ind i Værelset Udenfor regnede det tæt , og den snævre Gade formørkede Kamret saa stærkt , at jeg maatte sætte mig ved Vinduet for at kunne læse det andet Brev — fra min Ven Immanuel Hertz — han var opkaldt efter Kant — i Leipzig | Gjellerup - Minna |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Grunden var heed under Fodsaalerne , og hun søgte nærmere hen til Muren , for , gjennem en Aabning , af see ind i det tilstødende Rum Her gik Kurt med den samme Mand , som hun havde seet om Morgenen Det var en Bekjendt af ham , en gammel Politifuldmægtig „ Tre Vidner ville beedige af have seet Lyset oppe i Salen , “ raabte Kurt blussende , „ den brændte Lugt sporedes strax af Stalddrengen | Kauffmann - Lindemark |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Og nu var det for sent , det følte hun „ Tænk ikke paa mig “ , bad hun og søgte at kvæle sin Hosten „ Nu maa du kun tænke paa din Søn — vor Søn Bare han ikke har gjort en Ulykke paa sig Kanske han i dette Øieblik du ved , hvor ofte han har truet os med at ville tage aa , nei det er umuligt — Men skynd dig , Pehrsen Gaa ud i Gaden og se efter ham Maaske finder du ham “ Pehrsen ilede ud Gaden var mørk , Himlen overskyet , en kold , hvas Vind blæste og ruskede i Pehrsens graa Haar Han havde i Hastværket glemt at tage Hatten paa sig Han søgte og søgte , men forgjæves | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Jeg vil ikke nægte , at jeg til sidst begyndte at kede mig og gjorde mig selv det ret naturlige Spørgsmaal , hvorfor jeg egentlig sad her solo paa et vildfremmed Sted , hvor jeg ikke havde noget at gøre , og hvor jeg oven i Købet blev anset for gal — men da jeg havde en Fornemmelse af , at jeg overhovedet ikke havde noget at gøre noget Steds i Verden , kunde jeg jo lige saa gærne blive , hvor jeg var Da jeg efter Middag havde sovet et Par Timer , var det blevet saa mørkt i Vejret , at jeg tændte Lys | Bergstroem - Vendepunkter |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | « » Der fik du det , Nansen « » Hvem var den damen i som gik forbi , Lange « » Kjendte hende ikke « » Hun er fælt morsom ; jeg har set hende saa ofte paa gaden i det sidste « » Isch , hvor væmmelige dere er idag allesammen , — saa krakilske og ækle « forklared han Bruu , som den eneste , det gik an at snakke med » Gokveld igjen ; « » Har dere hørt , at Sven Søyland er gift , dere « » Nei « » Gift siger du han Søyland « » Ja get , situation naturligvis Har vel været nødt til det « » Hvem er det med | Colditz - Kjaerka |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Han gik uden at vække Agathe ned til Havnen , ombord paa den engelske Damper — sort og snavset var den , men et godt Søskib , og den tilhørte jo et Rhederi , der var godt at komme ind i — Kaptajnen modtog ham og de gav hinanden Haandslag — » jeg ventede dem saa sikkert , se nu skal jeg vise Dem Deres Kahyt , snævert har vi det , hverken Kaptajn eller Styrmand kan have Kone med ombord , men saa meget bedre Plads til Fragten — og vort Mandskab er mest Irlændere , har De havt med de Folk at gøre før , Mr Brorson De véd , enten Ven for Livet eller Fjende til Døden , saadan er Irlænderne | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Der lød en hviskende Lyd fra hendes aabne Mund , hvis Læber et Øjeblik bøjede sig mod hinanden Det var som hun stødte Aanden fra sig i det ene Ord : Sølver Men dette at ane sit Navn nævnet gjorde med eet Sølver stærk , det tvang ham op fra Gulvet , det tog Angsten fra hans Sjæl , det lod ham juble i alle Fuger I næste Nu naaede hendes fremstrakte Arm hans egen Haand — han følte den kølige faste Hud under sine sitrende Fingerspidser , og hans Ansigt mødte det varme , Aandepust fra hendes Mund : Sølver — Sølver — Og greben af en mystisk Viljestyrke tvang han sig ind under samme hypnotiske Strøm som hun | Michaelis - Aebeloe |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Nu turde han vistnok ikke benægte , at Venskab ogsaa kunde have sin Jalousi ; men saa maatte den vistnok ytre sig lige saa vel overfor mandlige som overfor kvindelige Konkurrenter , og hos Fru Berlong mærkede han den for sit Vedkommende kun overfor de sidste Hvorledes stillede han sig nu overfor denne sin Opdagelse I én Henseende vathan fuldstændig paa det rene med sig selv : han vilde ikke lægge an paa nogetsomhelst utilladeligt ; han havde stor Respekt for zEgteskabet og dets Rettigheder Meningen er ikke , at han var et Dydsmønster , hævet over alle Fristelser ; men Fristelsen var i dette Tilfælde ikke større , end at han kunde modstaa den | Thorson - DenForlorneSoen |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | gang har frydet mig ved at see Dig lege og springe omkring paa raske Drenges Viis , og naar jeg mindes , hvor tidt Du har siddet paa disse mine Kncæe ( og dette er sandeligen ei saa længe siden , thi Du var altid af et ret barnligt og venligt Gemyt ) , og jeg saa tænker paa , at Du nu vandrer paa hine fjerne , hellige Steder , hvor den nidkjære , brændende Petrus og den ikke mindre store Sanct Paulus Apostel have vandret , lidt og stridt : da forekommer det mit gamle Hoved at være saare meget forunderligt , men tillige meget skjønt , ja usædvanlig meget lykkeligt og paaskjønnelsesværdigt | Lange - AaenOgHavet |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | “ „ Tea : har ikke Tid , “ svarede hun kort „ Den Smule Tid , det er ogsaa noget at gjøre Vrøvl for Gaa nu Hører Du “ „ Vi skulde ogsaa have Brød , “ bemærkede Moderen „ Ja , tag saa en Bajer med til mig “ „ Ja , kom med Penge “ „ Penge Det behøves ikke ; sig bare , at det er til mig “ „ Jeg har ikke Lyst til at rende som Nar “ „ Gud i Himlens Riger “ raabte han patetisk og løftede de foldede Hænder i Vejret , „ Gud i Himlens Riger , sikke Mennesker man skal plages med paa denne Jord De under en ikke en Gang en Taar Øl | Thorson - DenForlorneSoen |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | Jenny havde hurtig fanget hans opmærksomhed ; hendes umiddelbarhed og den godhed , der lyste i hendes blå öjne , og hendes lyse og dog alvorlige opfattelse af livet gjorde ham altid glad i hendes nærhed Men hans måde at tale på havde frastødt hende ; hun var absolut ikke vant til denne altid vågne satire overfor mennesker og forhold ; hun svarede ham livligt , kunde godt undertiden slå over i samme tone , men hendes hjerte var ikke med i ordene Og dog følte hun sig tiltrukken af ham på en måde , hun slet ikke selv kunde forklare sig ; hun var næsten urolig i hans nærhed , og hendes livlighed overfor ham var ikke helt naturlig | Agerskov - LivetsKilde |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Han gik først til Trinitatis og Helliggejstes Kirker , søgte med størsle Omhu mellem den brogede Skare ns Kvinder og Børn , som der havde søgt sig et Asyl og nu afgav det mest talende Vidnesbyrd om den almindelige Elendiglied , men forlod dem med uforrettet Sag , fljøndt han indsane , at kun Tilfældel havde under Omstændigheder som disse kunnet føre ham sammen med de Savnede Derpaa ilede han til Christiansborg Slot , hvis Kjælderhvælvinger og Staldrum vare aabnede for de Brandlidte , og her lykkedes det ham efter nogen Tids ivrige Søgen at finde den gamle Pige | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | — Og han vendte sit Hoved opad , som før at befries fra Synet af sig selv , og stirrede op mod Loftet , i en øjeblikkelig Følelse af Skamfuldhed , og idet hans Kinder farvedes af en stærkere Rødme Dog var dette — som sagt — kun en øjeblikkelig Følelse saavelsom den Lyst , der samtidigt hermed opstod hos ham , til at gaae hen og gribe den Gamles Haand og med venlige og hjertelige Ord bede ham om Tilgivelse | Lange - AaenOgHavet |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | De lune Sommervinde tilpustede den Blomsterstøv og Frø , og Planterne sloges om hver Tomme af dens Jord Nu ligger den i Søen som et lille afsondret Fort , bygget af Buske og Træer , tækket af tungt og solhærdet Løv En Hær af høje Sivlanser løber ud langs den flade Bund og spejder til alle Sider , om nogen Fjende nærmer sig Men nej , i Aarhundreder laa Øen herreløs , den vildtvoksende Natur skræmmede Mennesker bort Endnu er der over den et Minde om den evigtrislende Brænding , der omgav den , da den var et Skær i Havet Det suser og syder gennem det vindtørrede Løv , som søgte fra alle Kanter en svag , men vedholdende Brise ind mod denne Holm | Michaelis - Aebeloe |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Hans Ryg bevægede sig stødvis op og ned , og man hørte underlige , dæmpede Strubelyd--------- Var det muligt , at Pehrsen , denne haarde Klippe , græd Isaafald var det første Gang , tænkte Fruen Hun havde kun én Gang før seet ham i slig Bevægelse , og det var dengang , da Executions-Forretningen fandt Sted i deres fallerede Bo Men hvor var Sverre Var han flygtet ud i den vide Verden Vilde han aldrig mere vende tilbage til Faderen , eller havde han allerede ------ Næste Dag gjorde Husets Eier Anmeldelse til Politiet om , at en ung Fremmed var sporløst forsvunden Politiet vilde nok vide at finde ham , død eller levende Dagmar havde travlt med at forskjønne sit Atelier | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Den store Fest for mig og min Broder var , naal’ Fader tog os med ud til Plauen , hvor han undertiden drak sit Øl ; den Gang var der ikke alle de Fabrikker , der var saa yndigt i den lille Dal ved Weisseritz , og vi jublede over at kunne klatre om paa Klipperne ; dér var det ogsaa , at jeg fandt saadanne smukke Kiselstene som disse her Om Aftenen tog han ogsaa undertiden Moder med hen paa en Ølstue ; det var en Piest fra deres Ægteskabs første Tid , da hun hver Aften havde ledsaget ham | Gjellerup - Minna |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Han var kommen til at bo hos Enken efter en bekjendt og udmærket Videnskabsmand , der før længe siden var død i sin kraftigste Manddomsalder og havde efterladt sin Hustru og deres spæde Søn i trange Kaar , som det ikke saa sjælden hænder de stakkels Vidensfabsmænd Denne Søn førte Povl nu hjem med fig , eftersom han havde sluttet Vensfab med ham trods , eller maasfe netop paa Grund af , deres Forskjellighed , saaledes som det klart fremgik af hans Brev desangaaende „ Min Ven , theologisk Student Svane “ , havde han skrevet , „ er saadan en ivrig gejstlig Sjæl , der vil gjenføde det gamle Norden i den kristelige Nutid | Budde - FraLoemmelalderen |
241 | 1874 | SoerensenC | KongensYndling | Af den Maade , paa hvilken han førte sin Person og fornemt besvarede de Bemærkninger , som Kongens tjenestegjørende Kammerjnnker tillod sig engang imellem at henvende til ham , saaes det strax , at han maatte være en meget formanende og myndig Mand Han betragtede alle sine Omgivelser med et meget overlegent Smil og vidste undertiden ikke , om han vilde gjengjælde de ærbødige Hilsner , som enhver af de Indtrædende rettede til ham Denne myndige Mand var Biskoppen over Sjællands Stift Hans Svane , der formedelst sin Medhjælp ved Suverænitetens Indførelse var blevm udnævnt til „ Ærkebiskop “ , en Titel , der ikke var baaren af nøgen Geistlig siden 1536 og Heller ikke er tillagt nøgen saadan efter 1668 | SoerensenC - KongensYndling |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Nej , hvor det Orkester dog spiller yndigt , og hvor Balduin kan slaa Takt Den nye Udstillingsmarsch , den var nu storartet ; hvordan var den nu Du kan vel ikke huske den Nej , det kan jeg nok begribe Lad mig se aa , nu har jeg den : bum , bum , bummelum , bum , bum , bummelummelum bum , bum Men du interesserer dig ikke Spor for Musik Jeg saa’ nok , hvordan du sad og var nær ved at gabe Kæverne af Led Gabede du ikke Ja , jeg vil ikke haabe , at jeg nogensinde i mine Livsens Dage maa komme til at gabe saadan | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Hun hører da de rene Toner lyde ud af den egne Forstemning , bliver glad ved sig selv , fatter igjen Mod , og hendes ubevidste Taknemlighed bliver min Styrke — See , det er saa simpelt , at et Barn kan forstaae det , “ endte Baronessen med rolig Fordringsløshed - Otto saae hende overrasket ind i det fredeligt tankefulde Ansigt — „ Prindsessen har store Midler til at afhjælpe Lidelsen Det er min Pligt at overbevise mig om Nøden og Værdigheden | Kauffmann - Lindemark |