index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Den velsignede Gerning , som har spredt Taagerne her , have flere haft Del i , og jeg har Talmajestætens bestemte Befaling til at rette en særlig Tak først til Marie Vind for den Husholdningsskole , hun har viet sine Kræfter og sit Arbejde , og for at Frugten af Børnenes Virksomhed i Skikkelse af Mad og Klæder gik ud og bragte Glæde og Vederkvægelse ind i de faftige Huse , og dernæst til Lærer Klinge og Hustru for deres Gerning i Skolen og de faftige Hjem , og den Støtte som , saavidt vi skønne , Lærer Klinge paa ethvert Punkt har væræt villig og glad til at yde vor Præsf | Povlsen - TaagenLetter |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Hendes Bæscn var blidt og elskværdigt , og hun talte saa yndigt sværmerisk , at Arthur strar følte sig i den syvende Himmel , da han et Øieblik havde været hendes Bordkavaleer Hun var smagfuldt klædt En elegant sort Silkekjole fremhævede hendes ypperlige Figur Om Halsen havde hun en lang Guldkjæde , og et elegant lille Dameuhr slak halvt ud af bendes Uhrlomme Denne Dames Navn var Nina Det er umuligt at beskrive den Gemytlighed , ber herskede mellem disse unge Mennesker Lidt efter Midnat brød man op , berusede af Drikkevarer og af de unge Damers Venlighed | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Ved De , at jeg havde Lyst til at gribe Dem nu og kaste Dem til Jorden og trampe paa Dem " Hun vendte ham Ryggen og gik Da greb han hende ved Armen „ Nei , gaa ikke “ „ Jo , jeg gaar " Hun saa paa ham koldt og hun gik Han blev i det øjeblik ædru af Ydmygelse og Flovhed og han fulgte hende klynkende : „ Fru Holm Blot et Øjeblik Hør paa mig Fru Holm " Hun vendte sig ikke , gik rolig videre Han standsede af Frygt for at vække Opmærksomhed Han saa , at hun talte med Holm Da denne forlod hende , gik Paul hurtig henimod hende | Rode - Styrke |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | “ Der gik nogle øjeblikke , så sa Henrik : „ Ved Du , mamma , jeg kan heller ikke fordrage , at Lina går så nøgen på hals og bryst og arme , når hun skal på bal eller i selskaber “ „ Det er jo moden , Henrik “ „ Er det en grund “ spurgte Henrik „ For mig er der noget ublufærdigt i det , og hvis jeg var hendes mor , vilde jeg aldrig tillade det “ „ Ublufærdigt , “ sa Lydia grundende „ Ja , det kommer jo an på , med hvad slags øjne man ser Ingen tænker på sligt Mindst af alle Lina “ „ Hvad blev det så til med læsningen , Henrik | SkramA - Afkom |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Jeg troer at turde sige , at jeg har tænkt dem helt tilbunds , hvad De maaske nok kan mærke Derfor falder det mig heller aldrig ind — saadan som de Fleste andre — at frygte for Tanken paa Døden og Opløsningen Tværtimod finder jeg det helt trøsteligt at tænke paa al det i sidste Instans kun kommer an paa os selv , hvornaar det endelige Punktum skal sættes , ikke sandt -------Men nu skal jeg ikke opholde Dem længer ; De er vist træt af min Passiar Imidlertid har det virkelig glædet mig at tale med Dem jeg har altid stor Fornøjelse af at diskutere med studerede og belæste Folk Og vær nu ikke vred over , at jeg forstyrrede Dem i Deres Læsning | Pontoppidan - Hoejsang |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Det blev en vild Flugt Hele Ditmarskernes Hær var efterhaanden kommen frem og Bønderne smed Harnisk Jærnhat Skjold og Sko for desto hurtigere at kunne sætte over Gravene med deres Springstokke Dog forfulgte de ikke Fjenden længere end til Meldorf thi det rige Bytte standsede dem | EwaldHF - LidenKirsten |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | » Du Robert , du kan tro , det er flinke Folk , du har fundet til mig at bo hos — jeg forstaar nu alt , hvad Mrs Percy siger , og vi er inviterede til at holde engelsk Jul hos dem med Plumpudding og Mistelten — for du bliver jo Julen over , Mrs | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | De gik langsomt videre , hviskende kun hinandens Navne , ladende de lange Blikke sige alt det andet Tilsidst stod de udenfor Vorregaards Grund , Carsten hvisked : „ imorgen kommer jeg og taler med din Fader “ Ada gik ind og satte sig ved Vinduet og saa ud i Haven De gamle Trær stod og vuggede sine bladtunge Grene tungt i Luften , Blomster stod i Klynge , Fluer og Myg fløj omkring , alt var som før omkring hende Men hun sad der midt i det hele og var en anden Hun følte endnu hans Kys og hans Arm om sit Liv , og hun aanded dybt , idet hun følte noget nærme sig , som var endnu skjønnere | KragT - AdaWilde |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | “ Pehrsen mere puffede end førte Faderen ud til Bagtrappen Gamlingen fik neppe Tid at tage sin Hat med Vaatterne og Lommetørklædet til sig Pehrsen lukkede Gadedøren efter ham Gamlingen stod alene , med Hatten i Haanden , udenfor Villaen Vinden ruskede i hans ubedækkede , hvide Haar , og Regndraaberne slog som Hagl mod hans furede Ansigt , men han ændsede det ikke | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Ti det var et Liv i Rigdom , der levedes omkring hende , med store Gæstebud og overdaadige Fester , og alt , hvad hun blot ønskede sig , kunde hun faa , men hun blev saa træt , saa træt deraf , til det blev som et Fristed for hende igen at sidde stille ved sit Vindu og stirre ud over Sundet , og drømme om Steder langt borte i det fjærne , hvor Livet var anderledes — men Festerne kom igen , de samme Byens rige Folk hver Gang , og kom der unge Mænd i Besøg fra England og Frankrig , var heller ikke de anderledes end de andre — de laa for hendes Fødder hver en , men aldrig følte hun , de rørte en Fiber af hendes Hjærte | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Der var ikke andet interessant derved , end at jeg har hørt hende en Gang og ikke fundet hende mærkelig , hvis da ikke netop det var interessant , at han havde været hende tro i flere Aar Det hørte ikke med til Skuespillet , hvori han og jeg tog Del , jeg fæstede mig ikke ved det Tro i flere Aar kunde den være , der kunde indrette sit Liv , som han vilde Jeg havde kun Sommeren for mig , saa begyndte mit nye Liv , om det vidste jeg intet Saa stod han en tidlig Morgen nede i Haven og talte dæmpet op til os | SkramE - HellenVige |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | “ Hendes Stemme skiftede og blev blød „ Paa Gjensyn , gode Irene Naar jeg atter ser Dem , skal jeg vise Dem den Buket , De engang gav mig — De skal se , hvor smukt jeg har bevaret den “ „ Gjemmer De endnu paa de visne Blomster — Aaja , “ sagde hun mere for sig selv end til ham , „ det Visne har engang været ungt og friskt — der er Duft og Minde ved det Og mangt et Liv maa nøie sig med Mindet alene “ „ Irene “ „ De sagde engang til mig : „ Maaske er jeg troere end De mod mine Venner | Paulsen - Margherita |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Hun ler vel af mig , og de andre vel ogsaa Jeg vil gaa hen , hvor hun staar og blande mig i Samtalen Dette tænker han og udvisker i sit Ansigt det vrede Udtryk og lægger paa sine Læber et muntert Smil Han nærmer sig den lystige Gruppe Hun synes*ikke at se ham Da han saa pludselig staar ved hendes Side , har han en lignende'Følelse af Flovhed , som naar han i Barneaarene havde faaet en Lussing i Selskabets Overværelse og efter en halv Times Skraalen i en anden Stue kom tilbage Han vilde givet meget for et godt Indfald nu i denne leende Klynge Men han faar intet godt Indfald og han føler det selv | Rode - Styrke |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | „ I den Anledning er det , “ føjede hun til , „ at vi maa bøje Knæ for Skolekommissionens Formand for at faa den nødvendige Tilladelse til , at Pigerne maa en Dag imellem gaa i Husholdningsskole hos Fru Vind i Stedet for i den lærde Skole hos Hr Klinge — Saadan ser Tanken ud , lille Povl ; skulde det ikke være skønt at faa den virkeliggjort ; der er jo saa mange Husmandskoner , der ere saa lidt huslige “ „ De fattiges Trængsler ere aldrig komne mig saa nær som i Gaar , da Søren Sundbys Pige fortalte mig om Forholdene i hendes Hjem , “ sagde Marie | Povlsen - TaagenLetter |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | Det var ikke meget ; men Undervisningen , jeg fik , var ogsaa derefter , skønt det vilde være Synd at sige om Malte , at han ikke gjorde det saa godt ; han evnede | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | „ Det er et vakkert Veir , vi har idag , “ stammede han og saa udigjennem Vinduet mod Himlen , „ Sciroccoluften er nu borte “ „ Jeg troede , at De efter en saa lang Fraværelse havde andre , interessantere Ting at fortælle os end om Veir og Vind , “ sagde Margherita med et næsten ringeagtende Smil „ Deres Aand svigter Dem idag , Herr Doktor “ Han blev rød og taug Mod en Kvindes Sarkasmer er en Mand vaabenløs , især naar denne Kvinde er ung og smuk Margheritas Hjerte bankede ; hun angrede allerede sin Spydighed Irene reiste sig og under Paaskud af at have Breve at skrive , forlod hun det unge Par Ved Døren standsede hun « uvilkaarligt og saa tilbage | Paulsen - Margherita |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Ja , ja , nu kan han blive her og tænke sig om “ Ove Riemann lukkede Fanten inde i Kjælderrummet for Natten Næste Morgen gik han med en af Karlene ned i Kjælderen Han skjød den svære Slaa fra og gik ind i Kjælderrummet , hvorhen Fanten den foregaaende Dag var bleven bragt Ingen var derinde , Gulvet var tomt , de graa Vægge stod nøgne Riemann blev staaende meget forundret og se sig omkring Pludselig saa han , at den ene Vinduesglug var aaben , igaar havde den været stængt ude fra Nogen maatte have aabnet den mon de havde Fanter ved Nattetid lige inde i Gaarden for nogen af Gaardens Folk kunde det dog ikke være | KragT - FruBeatesHus |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | hun vil overvinde dem alle , thi hendes Moders Blik lyser før hende , hendes Moders Røst kalder hende hen paa de rette Veje “ „ Underlige Barn “ udbrød Helmer rørt , „ jeg kunde næsten tro , at selve Kunstens Genius var kommen til mig før at vise mig mit Kald “ „ Nej , jeg er kun en stakkels Pige , der forstaar saa lidt af Kunsten , men jeg har et Hjærte , som kan føle , og jeg maa takke Dem inderlig Kunde blot min egen lille Frida se dette , hvor det vilde glæde hende — Vilde De sælge Deres Kunstværk “ spurgte hun hurtigt , idet hun vendte sig om til Maleren | Mau - EnFormynder |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Men Gro smilede , som man smiler ad et Barns Indbildskhed : » Et Ord af min Mund — et Smil — og I kryber igen « » Saa prøv det « sagde Sølver , der havde genvundet sin naturlige stolte Trods » Hvorfor prøver I ikke « » Fordi -— fordi I er den sidste Mand , paa hvis Nakke jeg vilde besmitte min Fod med at træde « » Er jeg da ringere Mand end andre « spurgte Sølver med en Stemme , der dirrede af undertrykt Vrede » Mand « gentog Gro spottende : » Mand « Sølver svarede ikke Han stirrede paa hende , til Luen i hans Øje kølnedes og hans knyttede Hænder løsnede sig i Raadvildhed | Michaelis - Aebeloe |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Og da hun gik ud af Værelset , var det , som en Skygge var falden over hendes Ungdoms Glæde Tante Martha dannede sluttelig noget for sig selv i Adas første Liv Sorn en sukkende Tone i en lys Vaarmelodi Særlig efterat hun en Aften havde hørt sin Far og Kaptejn Kruse samtale om Tante Ordenes Betydning forstod hun ikke helt ; men netop fordi de var hende halvt uforstaaelige , gjorde de det Indtryk paa hende , Historien om skumle Farer gør Det var mørkt i Værelset ; de to Mænd vidste nok ikke , at Ada sad i det ene Hjørne i en Lænestol | KragT - AdaWilde |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Han gjentog bestemt sin Fordring , og de vovede ikke at være den ulydige , for , skjønt de kun havde liden Agtelse for hans Villie , vidste de dog , at han havde Magt til at hindre dem i at bortødsle saa mange af hans Penge , og i et Stykke var-han i ethvert Tilfælde uafhængig , nemlig i sit Testamente De viste derfor ikke Sigrid nogen Uvenlighed i Baronens Nærværelse , men , naar han ikke hørte det , sagde de mange saa-rende Ord , som hun dog altid hørte med rolig , stolt Tavshed Tredivfe Kapitel Ved Genfersøen | Mau - EnFormynder |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Alle de forvirrede Fortolkninger af den uretfærdige Husholder og den urette Mammon ilede nu gjennem hans Sind — han saa nok selv Frelserens simple Hovedmening , men han fandt det for broget og haabløst at lægge ud for Vold — og sa’ blot mat : » Aa , det har nu sin gode Mening baade for læg og lærd , naar man blot kjender Sammenhængen Vold havde paa Læben at si’e : » Men Sammenhængen kommer følgelig ikke paa Støtten — og Folk flest pugger ikke Bibelhistorie hele Livet som Præsterne « , men han smilte blot som den belevne Verdensmand og tiede Og saa blev det selvfølgelig : » Gjører Eder Venner med den urette Mammon | DahlJ - Tugtemesteren |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Der paakom hende et Øjeblik en uhyggelig Fornemmelse , men hun bekæmpede den og gik atter ind i Hovedgaden , hvor den unge Mand endnu stod ved Lygten ; han holdt et Stykke Papir op mod en Bog og skrev » Mon det gjælder mig « tænkte hun , » jeg vil vente « Atter bøjede hun ned ad Sidegaden og stillede sig paa Udkig ved Hjørnet Hun begyndte at fryse og tog sit Slag paa , hun tabte sin anden Rose og fik en ubehagelig Mindelse om Mødet fra før Han stak Brevet i Lommen , gik videre , og hun fulgte efter | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
596 | 1891 | Rode | Styrke | " Paul lo foragtelig ; men denne Tanke at han selv kunde være underlegen — en Tanke , saare vanskelig for ham at tænke — frembragte en forunderlig fin Fornemmelse i Hjernen , en Vellystfornemmeise saa flygtig , som den , han forestillede sig , naar han saa’ to Fluer krydsende parre sig for i samme Nu at være fjernt fra hinanden „ Det vilde være sørgeligt , om man maatte indrømme det ," sagde han med en kort Latter „ Det kan jeg ikke indse ," svarede hun „ Jeg havde i Paris en Veninde , som jeg syntes var baade smukkere og klogere end jeg Det opmuntrede mig kun til Anstrengelse “ Han saa’ paa hende med et Blik fuldt af Kærlighedsattraa | Rode - Styrke |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | Nu , da hun først havde fattet beslutningen , længtes hun bort fra dette sted , hvor hun syntes at selve væggene så med hån og medlidenhed på hende ; og så plagedes hun af en ubestemt frygt for , at der skulde hænde noget , som vilde kuldkaste det hele Men nu var der hengåt en hel uge , uden at Sivert havde bragt besked Konsulen var vanskelig at få i tale i denne tid ; han kom sjældnere på kontoret end før og havde altid så meget at ekspedere , når han var der Petras uro steg fra dag til dag | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Men nu skriver Far pludselig til mig fra Jylland , at han tror , det er Ebbe , der staar bag det hele Teglværkskonsortium , at de andre kun har Smaaparter , at det i alt Fald er fra ham det nye Kapitaltilskud skal komme Vil han nu købe mig Kunde Du ikke skrive til ham og raade ham at lade være med dette Forsøg Dels er Prisen nu mange Gange højere en før — og Du har jo fortalt mig , at han med sin økonomiske Sans lod den smukke Dame i London gaa fra sig — , og dels er det , jeg nu kan byde , saa uendelig meget ringere Tag ham , Regitze Jeg husker , hvor god og fin og ligefrem han var | SkramE - HellenVige |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Mon det var derfor , hun var saa tavs og saa umeddelsom Maaske Marie dog havde Ret i , at hun var livligere end de fleste Maaske det kun var Frygt , som holdt hende tilbage » Han huskede paa hendes blussende Kinder og klare Øjne , mens hun stod paa Landevejen « Ja nydelig , det var hun Og hun havde i Grunden fuldkommen Ret til at blive vred paa ham Hun kunde jo ikke vide , at han ikke mente noget med det At han havde sagt det , for dog at sætte lidt Liv i hende Nogen Dygtighed maatte der være i hende Det var virkelig behjærtet gjort at springe ud af Kanen Det var der ikke mange , der havde gjort hende efter | Welding - EnUngPige |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Særlig var den Omstændighed af afgørende Betydning , at Marie var eneste Datter og Arving til en god Gaard og Penge til — hvormange , det var Jens Hansens Hemmelighed — ; og at denne Gaard laa saa heldig ved det ny Baneanlæg , at der var Sikkerhed for , at Bakkerup Station vilde blive lagt paa dens Mark Derved vilde dens Værdi forøges mangedobbelt , eftersom der snart vilde komme Forretningsfolk og spørge efter Byggepladser Altsaa havde Karl Vind besluttet , at sætte Krast ind paa at vinde Maries Kærlighed Han mærkede snart , at han fik Faderen paa sin Side , men dette var ikke nok , for Jens Hansen var ikke den Ntand , der var haard og hjerteløs nok til at ndøve egentlig Tvang | Povlsen - TaagenLetter |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Gud bevare Dig for slig perfid Samvittighedsløshed , Mangel paa Pligtsfølelse og Alvor ; men Du kjender ikke Livets Realitet , veed ikke , hvad der fulgte af min Tillidsfuldhed , hvilke Calamitæter jeg har gjennemgaaet — Efterhaanden blev han Misantrop , “ ivrede hun videre , — „ vilde ikke ud af denne Hule , vilde kun see sit Barn , ikke mig , hvis Liv han havde forspildt — Tro ikke , at det faldt ham ind , at — hvad siger man — à faire son saint — han var jo en ung Mand endnu — det hele var en hjerteløs Caprice | Kauffmann - Lindemark |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Hun trættedes vel kun ved denne ulykkelige Klynken og disse bedende Blikke Han havde jo fra første øjeblik spillet den ulykkelige Elsker , skønt han ikke med rene Ord havde fortalt hende sin Kærlighed Værst var det , naar der var andre tilstede Han havde vist mangen Gang gjort -sig latterlig , naar hun talte med de unge Malere , der kom hos Bull , og som alle gjorde Kur til hende Det var dumt Selvfølgelig havde han ingen Ret til at vredes , fordi hun smilede venlig til sin egen Mand eller til andre Nu vilde han gribe det helt anderledes an Maaske der vilde vaagne Tvivl i hendes Sjæl , om han nu ogsaa virkelig elskede hende , naar hun saa hans forandrede Opførsel | Rode - Styrke |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | Han er desværre ikke hjemme , og jeg venter ham ikke for det Første , men — » « Men vi To kan vel ogsaa nok komme ud af det med hinanden en lille Tid uden ham , » bemærkede Fru Vorm , medens hun tog Plads i den tilbudte Stol , og idet hun lagde Hovedet næsten kjælent paa den ene Side og saae kjærligt paa Maria , tilføiede hun : « Veed De hvad , mit Barn , Deres Mand sagde mig , at De saae godt ud , men jeg var ikke belavet paa at træffe en saadan Skjønhed — ja , De behøver ikke at ryste paa Hovedet — jeg pleier at sige min Mening lige ud , enten den nu er for eller imod | MoellerI - TabteToejler |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Imellem den ægte og den uægte fødte Søn udviklede sig i Aarenes Løb et smukt Forhold , der under andre Omstændigheder vilde have været kaldt oprigtigt Venskab Den varmblodige unge Spanier var da ogsaa den unge Prins hengiven med hele sin Sjæl , men et ligesaa glødende Had nærede han til Johan Adolph og dennes Slægt i Pløn Af allehaande Rygter havde den gamle Johan Adolph nemlig gjettet det rette Forhold og hans Fyrstestolthed , som vi have hast Prøver paa gjentagne Gange , kunde ikke tillade at Brodersønnen viste Fortrolighed til en saa underordnet Person som Don Raimund Ved enhver Leilighed , hvor det kunde ske , viste han den Fremmede en usigelig Foragt , og denne pønsede paa sin Side paa Leilighed til at gjøre Gjengjæld | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | » Stakkels Pige , « sagde han , » nu vil hun græde sine smukke Øjne røde en god Stund — « Lepidus var blevet blød om Hjertet , han var jo ogsaa en Kende beruset , og han begyndte hviskende at fortælle Silvanus om sin smukke Veninde , om hvem han hidtil havde bevaret fuldkommen Tavshed , naar undtages nogle smaa uskyldige Pralerier Mens han talte , saa han hele Tiden op til hende , der stod ubevægelig lænet mod en Pille og slugte ham med Øjnene : » Det er nu adskillige Aar siden , « begyndte han » Jeg var paa Rejse i Norditalien | HansenJ - Neropolis |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Om et Par Maaneder venter jeg at komme , før bliver det næppe , her er saa meget at se Du veed ikke , hvor Jorden er rig paa Dejlighed , min lille Fiorella Hvorfor vil Mange fortabe sig i Klager over Verdens Slethed og Mangler er det ikke bedre at aabne Øjet vidt før alt Skjønt og Ædelt , alt det , Skaberen klædte i Lys , og vende sig bort fra det , der maa vække Uvillie Men her forvilder jeg mig — det forstaar min lille Pige ikke D n maa slet ikke kjende Noget til det Lave og Uædle i Verden , med Guds Hjælp skal dine uskyldige Øjne aldrig se noget Ondt | Mau - EnFormynder |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | O 7 En ældre Herre , der kom ind fra det tilstødende Værelse ( det var vistnok Gesandten i højstegen Person ) maalte mig med endnu større Forfærdelse og lod mig i faderlig Tone vide , at saadanne overordentlige Begunstigelser maatte man sandelig ikke vente i et fremmed Land , allermindst i Tyskland , hvor man overhovedet ikke var tilbøjelig til at begunstige Udlændinge I hvert Fald maatte Gesandtskabet , før det kunde gøre noget for mig , konferere med Ministeriet hjemme , og jeg vilde derfor have at fremsende et skriftligt Andragende i to ligelydende Eksemplarer tilligemed Anbefalingsskrivelser og Attester fra de Undervisningsanstalter , jeg havde besøgt , o s v , o s v | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Endelig naaede man en fremspringende Bakkeknold , hvor der stod en Bænk , og hvorfra man havde den frieste Udsigt Lyngby , der var temmelig svær af Krop , pustede meget og skyndte sig at søge Hvile paa Bænken Det er nok strengt at komme op , men Møjen betaler sig , før her er dog yndigt , “ sagde Fru Lyngby og satte sig ved sin Mands Side „ Denne Plet hedder nu Præstens Næs eller til daglig Brug „ Præstens Næse “ , “ bemærkede Solman spøgende „ Da har hans Velærværdighed sat sin Næse temmelig højt , “ lo Lyngby „ Min gamle Svigerfader har tilbragt mange velsignede Timer her , “ svarede Solman alvorligere | Povlsen - TaagenLetter |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Desuden var det ham Pinligt at høre , hvorledes næsten al Tale sigtede til denne indbildte Fattigdom , da han dog fandt , at her endnu var levnet saa meget , og Frederik , ja ham kjendte han godt nok til at vide , at uaar han tog sig saa ivrigt af Forretningerne , da var det af Egennytte , ikke for Guds Skyld , som man siger ; Forældrene vilde snart med større Grund end nu kunne tale om Fattigdom , thi de vilde komme til at tage alt af hans Haand , som var det en Almisse Robert vilde tage Afsked Han kunde ikke ganske skjule sin Misstemning og noget overrasket rakte Marie ham Haanden for at sige ham Farvel og derpaa ledsage ham ud | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | ' Hov sang sig om den skindøde manden bortover mod Lange Han skulde lette Lange lidt , var meningen , men tørned paa veien i Bruu ; det var lige godt , drev til giaset , saa øiet stod ende tilveirs » Mine herrer « » Det var i koleratiden fire mænd « » Mine herrer « » Hys , da gutter Vesle-Jørgen vil tale « » Hys derborte « Snakkeduren ga sig lidt ; men borte under vinduet stod endnu Petersen og Nansen i fuld trætte Petersen baade bandte og svor — en større raatasjente , en værre slubbedulle end Model-Anna hadde han ikke truffet paa i hele sit syndige liv Nansen mente nei , han kjendte Anna , han | Colditz - Kjaerka |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | « » Ja , til næste aar vil jeg ossaa derned , om jeg saa skal sælge sjæla mi forat faa penger En maa jo kunne lære Faen saa mye paa en saa'n tur « » Ja , Gud bevar dig « Nansen drak paa det ; straks efter drak Bruu ossaa » Har du hørt om den lille , søde pigen min da , Bruu « » Nei , er det naa en pige igjen « » Ja en liten uskyldig en — bare 16 aar , get ; hun er saa dydig , at hun blir ildrød , bare jeg ser paa hende ; — hvid og deilig er hun i huden ossaa | Colditz - Kjaerka |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Hun havde troet , at det vilde have været svært , ikke at blive lidt skinsyg paa sin Tantes Pleiedatter ; men hun var for god til ikke at glæde sig over det yndige Forhold imellem dem Desuden havde hun selv strax fattet en varm Følelse for Isabella ; det var hende næsten underligt at tænke , at hun først idag havde lært hende at kjende „ l ove st sirst Llßkt “ kunne to Kvinder godt fatte for hinanden , og dette var Tilfældet med Marie og Isabella Saa kom Vilhelm for at hente Marie , og hans Blik 5 dvælede ogsaa med inderlig Deeltagelse og Velvillie paa Isabella Da Marie kom hjem fra sit Besøg hos Tante Cathrine , var Fru Hartfelt ikke hjemme | Krebs - AdEnOmvei |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Hvordan det ene Ord saa tog det andet , det husker ikke jeg , men han siger da , at ogsaa han , Frederik , ikke er tabt bag af en Vogn , da han har det store Sted og en hel Del stanende inde i det Det var Huset paa Graabrødretorv naturligvis , han mente Jeg siger da , hvordan han vel kunde have faaet det , og saa fortæller denne unge Fyr mig , at det er gaaet saa ganske naturligt til , før det har hans Fader endnu i sit levende Live , men rigtignok ganske kort før sin Død , tilskjødet ham , saa at han skulde have det til Arv og Eje | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | De skulde have Kyllingesteg og Rødgrød til Middag Kyllingesteg og Rødgrød og saa Smaakager til Kaffen i Anledning af Søn- dagen Og hvor de var sultne alle sammen Seks store Kyllinger blev spist og en hel Skæppe nye Kartofler Og da de kom til Rødgrøden, sagde Fa’r, at dertil kunde et lille Glas Sherry smage godt Og saa maatte Søsteren ind og hente Karaflen i Piedestalen og tre Sherryglas i Hjørne- skabet Og Fa’r og Mo’r drak hver et helt Glas fuldt; og Børnene fik Lov til at smage en Mundfuld af det tredje Glas, der gik paa Tur imel- lem dem Men den lille Jens tømte hele Glasset, da det kom til ham; og saa lo de alle sammen Og saa blev der skænket igen | Wied - Ungdomshistorier |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Det var som et gyldent Afbillede af alt det kæreste , han havde kendt , det fagreste han havde drømt , et Minde om en halvforglemt Moder , der med eet begyndte at gløde i hans Sjæl Efter flere Aars Utroskab mod sit Land og sin Ungdom var han atter vendt hjem til sit eget Hjerte ; thi det havde altid boet i disse stille Skove , i disse Markers Ro , i disse stirrende Borgruder | Michaelis - Aebeloe |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Man kan sige om ethvert Menneske , at han har en Perlesnor ; men Perlerne paa den er ikke ens ; nogle er mørke , andre lyse og atter andre skinner med en evig Glands , — disse Perler , det er Minderne , de lyse og de mørke Minder Naar saa stundom Stormene truer , naar Lykkens Sol syntes at vilde gaa ned , naar man sidder fortabt i sin Sorg , saa har man ret Brug for sin Perlesnor , saa er det en Trøst at kunde mane Minderne frem Og saaledes gik det ogsaa med Fiskeren nu | AndersenT - SvendEstridsen |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Senere indløste han dog Sagerne , da han jo maatte have noget at sidde paa og helst vilde have sit eget Disse to var Hovedmændene for Ekspeditionen , og med dem fulgte som sagt en ikke ringe Styrke af graaskæggede Skippere Blandt de yngre , som deltog i dette sælsomme Togt , var Christian Midt paa Aftenen mødtes de udenfor Byen , bevæbnede med gamle Muskedonnere af Bøsser , Knipler og Stokke Enkelte bar middelalderlig udseende Spyd paa ulige lange Stager : det var Peter Hansen , som med inderlig Glæde havde stillet sit Rustkammer til Raadighed — dette her var jo ogsaa en Slags Landstorm | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Derpaa gik han glad og 'fornøjet i Seng , faldt strax i Søvn og sov til den lyse Morgen uden Drømme Men den virkelige Elisabeth svarede denne Aften og Nat ingenlunde til det Fantasibillede , der havde bragt Liv og Lys i Benedikts Tanker Hun havde strax , da hun kom hjem , klædt sig af og var gaaet i Seng Hun følte sig saa træt , idet hun strakte sig ud i Sengen , som om én havde lamslaaet hendes Lemmer ; paa samme Tid var det roligt inde i hendes Hoved , hun havde ingen Ideer , ingen Projekter , ingen Luner | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Hun gentager sit Spørgsmaal , han føler , at hun smiler „ Jeg er ikke særlig stille ,” siger han Hans Stemme skælver og han er pludselig nær ved at græde „ Saadan er jeg altid " „ De er slet ikke altid saadan " „ Jeg er ikke rigtig rask Jeg har ondt i Hovedet " Han stryger sig over Panden , ser hen paa hende , lader sit Blik sørgmodig hvile i hendes Hun har to dejlige graablaa Øjne , der halvt spørger , halvt ler , hun har saa fin en rødmende Mund , der kruses en Smule i den ene Mundvig ; halvt spørger , halvt ler den Gud ved , hvad hun tænker Hvor er hun smuk , og hvor han elsker hende | Rode - Styrke |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Det traf sig saa , at Mødedagen faldt sammen med Hertugen af Avgustenborgs første Besøg paa Graasten siden otte og fyrre , og naar Folk derfor spurgte dem , hvad de skulde der , svarede de med et bredt Smil : » Vi skal over at synge for Hertugen ; han har hørt , at vi gør det saa godt « Der var fuld Enighed om , at de hellere vilde lade sig putte i Kachotten end betale Mulkt , men Herredsfogden tog Sagen saa fornuftigt , at de afstod fra deres Forsæt Thomas blev ved denne Lejlighed taget haardt i Skole , og Herredsfogden betroede ham , at han af Myndighederne blev anset for en Demonstrant , hvem man i Fremtiden vilde passe paa | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Endelig fandt jeg i min uendelige Pine et Underværk , som var slængt hen i et Hjørne af den ; jeg aandede lettere , og lidt mere rolig fortsatte jeg : — Ja , der var altsaa Kolossen paa Rhodus — Hvad den spurgte hun videbegærlig — Hvad den Ja-a-h ( ulykkelige Jeg ) den stod og skræ nej , den stod og den stod med det ene Ben paa den ene Side og med det andet Ben paa den anden Side — Af hvad — Af hvad Tjah — Gud véd , om man egenlig véd af hvad — Naa , ja , bare videre | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Han fortalte mig , at han for syv Aar siden havde bragt et brækket Overstatholderbén til « Aftonbladet » og siden den Tid selvfølgelig været Medlem af Journalistklubben Han vilde nu have mig med i Kongressen og lod sig ikke afspise med mine mange og vægtige Indvendinger At jeg ikke var Journalist , gjorde ikke det mindste — det var Flertallet af de øvrige saamænd heller ikke At jeg ikke havde Raad , var bare Vrøvl , for Kongressens Medlemmer fik alting frit At jeg egentlig havde paa- tænkt at bryde op fra Stockholm og fortsætte min store Udenlandsrejse , vilde han aldeles ikke høre Tale om ; jeg maatte i hvert Fald blive Bellmansdagen over | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Imidlertid havde han ikke Lyst til at tage tilbage til Kjøbenhavn saadan lige midt i den varme Tid , men han holdt heller ikke af at blive ved at være Gjæst i det Uendelige , og lejede sig derfor ind hos en Familie udenfor Bondestanden ovre paa den anden Side Fjorden , ikke længer borte , end at han i et Kvarterstid kunde ro over til Marianelund | JacobsenJP - NielsLyhne |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Denne tunge Lykke fra i Gaar , egenlig fremmed for hendes Natur og overstigende hendes Kræfter , forsonede hende med O ‘ 7 Ensomheden og Hvilen , men denne Hvile tilfredsstillede hende ikke , og skjønt hun frygtede det overordenlige og det anstrængende derved , længtes hun dog efter denne Lykke , og hun forstod ikke , hvorfor den ikke længere var hende nær Den Kraft , hvormed hun i Gaar havde grebet Kjærligheden , var og blev sygelig , men det var den eneste Følelse i hendes Liv , hvori hun fuldstændig havde hvilet ud • oe forglemt sig selv ; der vil altid være noget extravagant , naar en Kvinde elsker for O O 7 anden Gang | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Trængte Husmødrene til Fisk i et vanskeligt Øjeblik , saa kunde Peter Fisker altid skaffe dem , naar ingen Anden kunde , og ligesan bange de derfor vare for hans skarpe Tunge og spottende Smil , lige saa nødig vilde de lægge sig ud med ham og taalte heller ikke gjerne , at deres kjære ALgteherrer gjorde det Gjaldt det en Tur i en forrygende Storm ud efter et Bundgarn , som skulde bjærges , eller et Skib , som skulde hjælpes , saa var han altid første Mand paa Pletten , og jo vildere det peb omkring ham , desto elskværdigere syntes underligt nok hans Humør at blive | Budde - FraLoemmelalderen |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Gertrude hørte tilsyneladende ikke paa , hvad han sagde Hun stirrede ud i Solskinnet og krøllede mellem Fingrene et Blad , hun havde plukket af den vilde Vin , der snoede sig op ad Verandaens Stolper og dækkede dens Sider « Jeg har slet ikke tænkt paa det » , sagde hun endelig uden at forandre sin Stilling og føjede saa til , idet hun saa paa ham : « Skal vi gaa ned i Haven » « Kan jeg hente Deres Hat » « Ja Gaa ud bag om Huset og sig det ikke til de Andre » Et formeligt Stævnemøde Hvad mon det egentlig var , der gik gennem den unge Piges Hoved | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | — Naa ja , man véd jo ikke rigtig , hvem man har at gøre med , og det kan jo føre til et og andet , der ikke er , som det skulde være — Har Frøken Jagemann da oplevet Noget saadant — Ja saamænd har hun det Det var en ung Maler , — forresten en Landsmand til Dem , en løs Fyr Han lod hende da sidde , og det havde hun saa vist ikke fortjent af ham — Ja saa De havde altsaa været forlovede — Nu , forlovede vil jeg just ikke sige | Gjellerup - Minna |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Det er en underlig usikker Sjælstilstand , man kommer i , naar man staar og venter uden for et Menneskes Dør , man gærne vil træffe hjemme og dog tviyler om at faa i Tale Man tør ikke rigtig haabe det , som man ønsker , ligesom af Frygt for , at Tilfældets tyranniske Gud skal læse ens lønlige Ønske og finde Fornøjelse i at lade det modsatte ske Man vil gærne narre ham , lade som ingenting og prøve , om han ikke skulde kunne tage fejl — Hun er ikke hjemme — sagde jeg halvhøjt til mig selv Jeg vilde lige til at ringe anden Gang , da Justitsraadinden selv kom ud og lukkede op Nej , hun var ikke hjemme | Bergstroem - Vendepunkter |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Han laa længe vaagen og tænkte paa , hvad der denne Dag var hændt og paa hele den Tid , der nu havde faaet en Afslutning Pludselig knyttede han Hænderne og sagde højt ( det lød saa underlig hult i dette bælmørke Værelse ) : Hun skal elske mig — Hun skal faa at se , at det er Alvor , naar hun kommer tilbage Hver Dag skal hun møde mig paa sin Vej Tavs skal jeg være , men mine øjne skal fortælle hende , at jeg lider Men som han ligger og tænker dette , staar det pludselig klart for ham , at han maa se hende endnu en Gang , før hun rejser | Rode - Styrke |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Der var en barnlig Trods i dem , som stredes med en Vemod bagved , noget sygeligt Overforfinet , der ikke har faaet den sikre , udviklede Dannelses Præg , heller ikke har modtaget Udskejelsens Mærke , men vel nok Lediggangens En let Rødme laa over Kinderne ; den bødede paa den utilstrækkelige Form , paa Ovalens Mangler Hagen var sluttet , Munden næsten’ streng Man skulde ikke tiltro den at have givet eller besvaret Kys Men det var dette Punkt , som Christensen netop ikke kunde komme bort fra | Drachmann - MedDenBredePensel |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | men jeg troede aldrig paa det ikke eet Øjeblik Antoinette og jeg har holdt saa meget af hinanden , men da jeg hørte alt dette , var jeg lige ved at blive vred paa hende Jeg sagde , at du var den bedste , lille Pige af Verden , og det maa hun da indrømme mig nu kys mig , Floy “ Lissy var glad , henrykt , begejstret Hun havde altid elsket sine smaa Søstre Hun havde været saa vant til at tage sig af dem , da hun var hjemme Alt det med Flory havde ligefrem taget paa hende Hun havde bevaret en vis moderlig Følelse for dem , skønt de snart vare store , voksne Piger Deres Sorg hendes Sorg deres Glæde hendes Glæde | MadsenJ - KomtesseFlory |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | Men naar Edvarda talte , var han stadig paa Færde , retted atter hendes Sprog , satte hende fast med smaa Intrikatheder , holdt hende nede med rolig Overlegenhed » Hun sagde : » lige til jeg gaar over Dødens Dal « Og Doktoren spurgte : » Over hvad « » Dødens Dal Er det ikke Dødens Dal , det hedder « » Jeg har hørt snakke om Dødens Elv Det er vist den , De mener « Senere talte hun om at lade en Ting bevogte som en » Drage « , indfaldt Doktoren » Javel Som en Drage , « svared hun Men Doktoren sagde : » Tak nu mig , fordi jeg redded Dem Jeg er sikker paa , De vilde have sagt Argus | Hamsun - Pan |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Volmer , “ sagde Grossereren til den behageligt overraskede Knnstner , efterat de første Hilsener vare vexlede , „ og De ved : naar Damer have fat sig Noget i Hovedet , saa kan man ikke saadan faae det ud af det igjen “ „ Nei , om det saa kun er Haarnaale , de have sat sig i Hovedet ; det seer jeg bedst med mine Modeller , “ sagde Volmer ugenert „ Jeg kan forresten ikke undlade at udtale min Glæde over , at Damerne interessere sig saameget for Kunsten — “ „ Og Kunstnerne , “ sagde den galante Grosserer med et Buk | Korfitsen - EnSkibbruden |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Han havde valgt Partering som den behageligste Dødsmaade , fordi den efter hans Mening vilde lade Hjærnen klar til det sidste , endvidere fordi han ikke havde set den Dødsmaade fremstillet i Cirkus og gærne vilde benytte Lejligheden til at se noget nyt Han var ikke saa lidt nyfigen : han var nu ude af Stand til at komme i Stemning ved Synet af andres Lidelser , maaske kunde hans egne gøre Indtryk paa ham » Gør din Pligt , Iturius « Iturius løftede Øxen ; hans Øjne skinnede af Had til den Mand , der i sin Tid havde lemlæstet ham for Spøg Han udbrød : » Du kunde mishandle mig , men du kunde ikke forbyde hende at elske mig | HansenJ - Neropolis |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | De tre kapitler var læste ; han lukkede den store bog i , rejste sig og stod et öjeblik eftertænksom med hånden på bogen , hvorefter han satte den op på hylden Så åbnede han en skrivebordsskuffe , tog et fotografi frem og satte sig med det i hånden hen i sofaen og gav sig til at betragte det Og så flöj tankerne , som så mange gange for , tilbage til den sidste sommer De formede sig til et forunderligt , aldrig begyndende , aldrig endende digt , et digt , som var strømmet gennem hans sjæl hver aften , og som atter vilde strømme den næste | Agerskov - LivetsKilde |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | “ „ Du var syg , “ svarede Irma dæmpet , „ Du var Dig ikke heelt bevidst iaftes “ — „ Bevidst “ raabte Otto fyrigt , „ aldrig har Livets Værd og Lykke været mig mere bevidst end netop iaftes “ Irma saae hastig op paa ham med et Glædesblink i Øiet „ Saa elsker hun ham “ jublede det gjennem hendes Sind , men i næste Minut var Glæden atter flygtet , og hun sagde nølende : „ Du maa have tilbragt Dagens sidste Timer med ham , Du kaldte Din Ven “ Langsomt svandt Farven fra Ottos Ansigt Det rette Sammenhæng dæmrede forfærdeligt for ham „ Du sagde , at jeg ikke var mig selv bevidst , da jeg kom hjem | Kauffmann - Lindemark |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | — ja , for det er en Fornærmelse mod os , som bor her paa Strand — er det ikke det snakker ikke Folk i Byen om , at vi har havt Politi herinde det er en net Skam , som ikke blir glemt saa snart , det “ „ Naaja — naaja , Marit ; du hører , det ikke er Syversens Skyld — naa Det er Loven , er det , og skulde ikke den holdes , saa gik det udenbords med os allesammen “ dømte Jon tilslut , mens Betjenten med sindig Ro tørred Øjnene efter Straffeprækenen | Kristofersen - VerdensHerre |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Den gamle Præst følte det , som om Herren ogsaa den Dag havde lagt nogle til Menigheden , som lode sig frelse Samme Dags Aften var Pastor Solman og Hustru af de mange Venner i Menigheden indbudt til en Jubilæumsfest i Samlingshuset Salen var festligt smykket med Grønt fra Plantningen i Bakkerne , og da Præsten og hans Hustru traadte ind , bruste et lille Orgels Toner dem hilsende i Møde Orga nisten var den unge Marie Vind , den gamle Marie Vinds Plejedatter , som efter at have taget Lærerindeeksamen i København var bleven ansat ved Sognets Skole , hvor hun som en elskelig Pige for Gud og Mennesker var bleven Smaabørnenes Afgud og Forældrenes Kælædægge , alt i bedste Betydning | Povlsen - TaagenLetter |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | De brød sig ikke om : „ Malborough “ og heller ikke om „ Pierette “ , naar de bare kunde faa den med : „ Velkommen du lille Skib , velkommen du lille Svale “ Verset begyndte dybt nede i Bassen , steg og steg , til man kom til „ petite hirondelle “ Barnestemmerne kunde ikke naa saa højt Men saa sang Søster Berchemans alene Hun sang saa klart og smukt Stemmen slog tilbage fra Væggene i det store- Rum Ved de næste Ord faldt alle ind De sang og sang og bleve ved med at gaa , ’øbe , springe og danse rundt for at faa varme Fødder Au terre de la France soyez les bienvenues petite mouette si belle petite hirondel-le | MadsenJ - KomtesseFlory |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | „ Er der en anden , du holder af “ „ Nej “ svarede hun afgjort og vendte sig igen imod ham „ Der er ingen , jeg holder mere af end af dig “ „ Gudskelov Men så må du også kunne blive min “ „ Jeg har aldrig tænkt over det “ „ Det er umuligt Du må have mærket det Du ved ikke , hvor jeg elsker dig , og jeg synes , du viste i sommer , at du også holdt af mig “ „ Det gör jeg også , “ svarede hun stille „ Så lov at blive min , “ sagde han heftigt og greb begge hendes hænder | Agerskov - LivetsKilde |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | » Min Moder er syg , « mere skreg end sagde hun , » jeg véd ikke , hvad jeg skal gjøre ved hende — o , jeg er selv syg — « Ved disse sidste Ord faldt hun om og blev baaren ind paa Sengen Hun var i Virkeligheden selv syg , hun havde længe været det ; hendes Savn , hendes dulgte Smerte ,' hendes Selvbebrejdelser , hendes Længsler , hendes sidste , sygelige Ophidselser havde nu overvældet hende | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
86 | 1892 | Prydz | Arnak | Men han merker ikke , at der ikke er flere end Malle , for Malle er saa god som ti , naar han er i Ekstase , og det er han hver eneste Søndagskveld over Borgesen Der er flere , som har lagt Merke til , hvor lenge det varer udover Søndagskvelden , føl Lyset bliver slukket i Bagergaarden , men det er bare Malle , som ved , at det aldrig bliver slukket , men at Lampen brænder saalenge , den kan , og siden oser en Stund og gaar ud | Prydz - Arnak |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | “ Børnene havde straks Lyst dertil , hvorfor de skyndte sig at rykke nærmere hen til ham , Soren gav sit Samtykke i Kraft af den gamle Regel , at den , der tier , samtykker , og Skolemesteren tog fat „ Der sad en Flok unge Toner inde under en gammel Kirkeklokke “ , fortalte han , „ og gjorde sig mange Tanker om , hvad de skulde blive til i Verden Rigtig nok havde de endnu aldrig selv været ude i den , for de vare endnu ikke rigtig krøbne ud af Svøbet , men de vidste dog ganske god Besked om den og længtes en Hel Del efter den | Budde - FraLoemmelalderen |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | “ udbrød han bittert ; „ altid denne ulyksalige Begavelse ; at jeg ogsaa har et Hjerte , er der aldrig Nogen , der troer eller bryder sig om at troe “ „ Det er , fordi man saa sjeldent seer noget Spor af det Men jeg troer , De har det , skjøndt jeg ikke seer det Deres Haan og Spotten over Alt , deres forunderlige Liv og deres tilyneladende Kulde modsiger forresten en saadan Tro “ „ Maaskee har De det i deres Magt at forandre mig Farvel , Thora “ Han tog hendes Haand , som hun ikke trak til sig , trykkede den heftigt og ilede ud ad Døren „ „ Maaske har De det i deres Magt at forandre mig | Korfitsen - EnSkibbruden |
241 | 1874 | SoerensenC | KongensYndling | Det var kun engang , af han kunde række sin Haand til en borgerlig født Pige , skulde han nu gifte sig paany naatte det være med en Dame af høiadelig Byrd , men han ansaae sig før staaende saa høit over Landets Adelsslægter , af han næsten vilde betragte ethvert saadant Parti som en Mesalliance Kun en Dame af fyrstelig Byrd kunde maaskee finde Naade før hans Øine Den stakkels Ellen Hun fortrængtes efterhaanden saa aldeles fra hans Tanker , af han endog ikke erkyndigede sig om hendes Opholdssted Sorgen over hans Bryllup med en anden Kvinde havde grebet hende med en saadan Kraft , af hun meente ikke af kunne overleve den De svale Bølger skulde slukke den Elskovslue der brændte i hendes Hjerte | SoerensenC - KongensYndling |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Det er derimod om de klaverspillende Damer i » Særdeleshed , jeg vilde tale ; dem har jeg nemlig ikke saa godt et Øje til , og jeg tror ikke at gøre dem stor Uret , naar jeg paastaar , at de i denne Tid , naar de for aabne Vinduer lader deres Klaverers Toner lyde ud over hele Kjøbenhavn og Omegn lige fra Daggry til Nattens Frembrud , er lige saa ulidelige og utaalelige som selve Varmen | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Byen eiede en eneste » Husvogn « , og naar dens høie Eier og Eierinde kom skumpende udover Stranden , strømmede Børnene sammen for at se Lykkens Yndlinge stige ud af dette Pragtstykke og fulgte saa Vognen med slugende Øine til den var kommen ind i Vognskuret og den sidste Portfløi lukkedes og skjulte dens bedaarende Yndigheder Men tænk otte Heste sammen Og slig Støtte Saa høi som et Hus , sa’ nogle Sligt havde man da hverken set eller spurgt Derfor holdt ogsaa de Lærere , som havde Vinduer mod Gaden , sig stadig ved disse og modtog ikke ganske sjeldent Hviskevisitter af sine ulykkelige Kolleger mod Gaarden* » Idag skulde vi havt Maanedslov « , sa’ • den ene | DahlJ - Tugtemesteren |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Anton havde havt Lyst til at hænge hende i Skjørtet Men blev siddende alene med Onkelens Lig , Pengeskrinet og Angstens Sved Der kom hun hæsblæsende Anton skulde tælle ; men da han saa , at det var Hundredalersedler — tænk Hundredalersedler — altsammen — da skalv han saa , at han ingen Vei kom Saa fik han temmelig ublidt Kassen og Lyset — Stiftelsane skulde nok tælle hun Begge stod opreist i Iveren Da — som hun holdt paa at blade i den første Tiseddelpakke , hørtes Hæljern slaa mod det smale Hellefortoug lige udenfor Væggen og en Stokkepig stødtes mod Stenene Skridt for Skridt Anton blev saa skrækslagen , at han slap Messingstagen i Gulvet | DahlJ - Tugtemesteren |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | “ Fru Solman udviklede nu nærmere Maries Tanke , den at give alle de fattige Skolebørn frit Middagsmad hver Dag de ere i Skole — det trænge de til i Øjeblikkef — og skiftevis at lade Pigerne hjælpe med at lave Maden og gøre Opvartning ved Middagsbordet Derved kunde de vænnes til tarvelig Madlavning og faa Øvelse i at holde et Hus rent og pænt og komme til at se og føle , hvor rart og hyggeligt et saadant Hus kan være , hvilket maaske i Fremtiden kunde blive af uberegnelig Værd for mange af dem og tage Bitterheden bort fra de fattige Kaar , som nu en Gang venter saadanne Born | Povlsen - TaagenLetter |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | » « Jeg bliver snart 11 Aar , Papa , » svarede Drengen og saa’ Faderen ind i Øjnene , « ikke sandt , saa kan Moder dog ikke have Noget imod , at jeg gaaer inde i Riddersalen nu holder hun ikke af det , og siger altid , der er koldt og raat derinde » Han dæmpede sin Stemme til en fortrolig Hvidsken og vedblev : « Sig mig , hvem er hun — Du veed nok , » tilføjede han uden at lade sig forvirre af Faderens spørgende Blik • « Om hvem taler Du min Dreng hvad er det for en hende » « Tys Papa Du veed nok hende der nede ved Dammen | Fibiger - Askepot |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | » De steg op af trappen , der gik sidelænds og bestod af et par svære , utilhugne gråsten Lise banked på døren « Gud , hvor Du dundrer , » hvisked Lydia Straks efter blev døren åbnet lidt , og en lav fruentimmerstemme sa bidsk : « Kern er det » « Kjendte folk , » svarte Lise dæmpet « Her er en med , så vil høre nyt hos Jer » Nu blev døren helt lukket op , og de kom ind i en gang med stengulv og et glimt af lysning fra en dør , som stod på klem Gangen var så liden , at de tre mennesker ganske fyldte den | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | “ „ Baade ja og nej Karna Sigurdsdatter “ Karna hævede de tindrende blaa Øjne spørgende imod ham Der laa en Gaade i hans Ord som æggede hendes Nysgjærrighed , en Selvstændighed , der tirrede hendes Stolthed Var hun i nogen Maade for ringe for ham „ Det nytter jo intet at tale videre om den Sag , da jeg ikke agter at hente min Brud hos den onde Næssekonge , “ fortsatte han Karna bed sig i de røde Læber Ikke den ringeste Bøn eller Bøjelighed Hendes stolte Hjærte grebes netop derved af Attraa efter at vinde ham I Skønhed , Kraft , i Navnkundighed og Velstand var han større end nogen af hendes tidligere Bejlere Hende værdig , trods hans ringere Byrd | SommerLP - EgilRegnarsen |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | det er Noget af det Værste for mig — I alt Fald er det længe siden , jeg har plaget dig , svarede Stephensen sagtmodig og med en sælsom vemodig Stemmeklang , der var ganske ny for mig , og som tydelig nok sagde : „ og hvem véd , om jeg nogensinde mer kommer til det “ Minna satte sig uden flere Indvendinger og ændrede et Par Gange Stillingen efter hans Anmodning Han gav sig ivrig til at tegne Snart holdt han inde , misfornøjet med Lyset ; jeg flyttede Lampen til Rette for ham | Gjellerup - Minna |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Og du maa huske paa en Ting til : Selv om Nero blev dræbt , vilde Pøbelen og Soldaterne snart vide at stampe en anden Nero op af Jorden « Vinen gør opbrusende , den gør ogsaa mild og forsonlig Mancius stødte sit Glas mod Camillus Carbos : » Naa , jeg har for Resten intet imod din Fremstilling af Mucius Scævola , kun finder jeg endnu mere Behag i den Fremstilling , Sagnet faar i Cirkus « » I Cirkus « spurgte Silvanus interesseret og glad tillige , fordi man holdt dette Fortidsminde saa højt i Ære » Ja , man bruger en dødsdømt Forbryder til at udføre Rollen | HansenJ - Neropolis |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Det var ikke saa , Pengene var givne Nei det havde hun da mindst tænkt om ham o s v Doktoren bare slugte hende med Øinene , dampede paa Piben og flyttede sig i Sofaen Han kunde ikke snakke , før han fik summe sig paa det Ja , han maatte bare ikke tro , at hun havde noget med det Ikke en Finger engang » Er der ikke mere — noget mellem Dere da « raabte Ribe med et Par Øine » Kjærefolk Tænk det og « sa’ hun rapt , » det er forbi for længe siden « Men hendes nøgne Øine løb rundt allevegne for at søge et Figenblad » Ja , for Du — hører hjemme her , Ane — det ved Du vel | DahlJ - Tugtemesteren |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | Jeg forstod ikke det hele , mit Hjærte stod stille , jeg havde blot et Indtryk af hendes brændende Blik Da hun slap mig , gik hendes lille Bryst op og ned Der stod hun endnu , med sit brune Ansigt og brune Hals , høj og smal , med spruttende Øjne og fuldstændig hensynsløs ; allesammen saa paa hende For anden Gang blev jeg betagen af hendes mørke Øjenbryn , der bued sig højt op i Panden Men du gode Gud , Mennesket havde kysset mig i alles Paasyn » Hvad er det , Jomfru Edvarda « spurgte jeg , og jeg hører mit Blod banke , jeg hører det ligesom nede fra mit Svælg , det hindrer mig i at tale tydeligt | Hamsun - Pan |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | » Stakkels , kære Søster , skulde det ogsaa blive din Skæbne « sagde jeg bevæget ; » ja , det er tungt at miste den , man har kær , det har jeg selv prøvet « » Ja , det er tungt , « gentog hun , » skønt jeg U3 tykkes endda , havde Vorherre taget ham , som han tog din Sara ; men dette her aa Gud , aa Gud « Hun kunde ikke sige mere for at græde » Sæt din Lid til Gud , « sagde jeg » Jeg syntes , jeg skulde sige dig det , Jacob , « hulkede hun » Sæt din Lid til Gud , « gentog jeg | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | » Jeg er ikke berettiget til at udtale mig om Detaillerne , « fortsatte hun med et advarende Sideblik til sin lattermilde , kaadmundede Datter , » og selv angaaende det lidet , jeg har meddelt , maa jeg bede Dem iagttage den strengeste Diskretion Politiken kræver stor Forsigtighed , og det var min Mands Ven meget magtpaaliggende , at hans Navn og hans Besøg her paa Egnen ikke med et Ord blev omtalt i Bladene « » Kjære Moder , hvorledes har Du dog kunnet lade Fader binde Dig den Historie om Diplomaten paa Ærmet Jeg har taget Kusken under Forhør , da han kom hjem , « sagde Datteren leende , » og nu skal jeg fortælle Jer hele Historien | Koeedt - EnFrihavn |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Hun var musikaIsk og havde en deilig Stemme baade til Sang og til Tale , hviIket sidste gjør sin Virkning , uden at man altid lægger Mærke til , hvad det er , som behager En i et saadant Tilfælde Hun dansede meget smukt , fra hun var ganske lille Hun havde Lethed ved at tilegne sig Sprog , især tiI Talebrug Til videre Studinm havde hun hverken Lyst eller Evne Hun naaede aldrig Søsterens Dybde og Inderlighed , enten i Tanke eller Følelse Hvad hun besad i høi Grad var Selvbeherskelse , i saa høi Grad , at hun endog derved bedrog sig selv og troede , at hun var sagtmodig af Hjertet — og det var det sidste , hun egentlig var | Krebs - AdEnOmvei |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Efter hans sommerlige Forvildelser og al denne Troløshed , hvoraf han selv var dybest skuffet , var det ham , som om dette Rejsemaal allerede paa Forhaand gjorde ham lysere og mere forklaret ; ja selv Stoffet i hans Dragt , Traadene i hans Strømpevrist , Snittet paa hans Sko fik for ham ligesom noget mere udsøgt ved dette , at han snart skulde vandre med sin fine Kitty og modtage hendes elskelige Kærtegn Jakob fik alle Slags ømme og barnagtige Indfald Der var faldet en fin Regn , men Solen skinnede nu igen gennem et Skyflor Et let farvet Solskin over Landskaber , der var let mørknede af Væde | Claussen - Kitty |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | Han gjenkaldte sig hende saadan , som han første Gang havde set hende , da hun som et muntert og venligt Barn sad i sin fattige Baad med det sammenrullede Garn paa sit Skød ; han hørte hendes grædende Stemme i den mørke Aften under de høje Banker ved Fjorden , da han havde sendt hende hjem , og han antog hendes Graad for Vandfaldets Lyd ; han mindedes hendes ydmyge og kjærlige Ord fra samme Aften , da hun sagde : „ Jeg er jo vel kun simpel og ringe , men jeg kan dog godt forstaae Dem , Hr Henrik Grubbe | Lange - AaenOgHavet |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | I Det var en Dag i Juni Maaned 1842 Solvarmen var saa stærk , at alt levende spejdede efter Steder med stærk Skygge for at opnaa en nogenlunde taalelig Tilværelse Alligevel var der Liv og Røre i Ham Præstegaard ude ved Vesterhavet Fra den tidlige Morgenstund havde der været en Virksomhed og Bevægelse inden Døre i den lange Stuelænge , som truede en Ulykkesfugl med at jage alle ud af den gamle Rede , hvor et jævnt , stilfærdigt Arbejde ellers hørte til Dagens Orden Pastor Rinde plejede hver Dag at tilbringe Morgentimerne i sit Studerekammer , naar ikke Embedsforretninger kaldte ham ud I de fjorten Aar , han havde været her , var denne Sædvane bleven saa indgroet , at en Afvigelse derfra næsten var utænkelig | Gundesen - Tjoernekrat |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Og i dette havde moderen merkelig nok paa én vis været enig , saafremt han skaffed tilveie de nødvendige penge ; thi hos Borch kunde hun jo ikke bo , saalænge de ikke var gift Men dette var heller ikke hans mening Penge maatte han naturligvis skaffe hende , ialfald saa hun havde til at greie sig med det første halvaar Og paa en saan maade havde han fremstillet alt dette , at hun ligesom ikke havde havt kraft til at sige ham imod Og saa var han sluttelig gaaet sin vei , ligesaa stille og alvorlig som han var kommen Og moderen havde fældt taarer , og hun havde ogsaa fældt taarer | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | hans Fantasi , og Fantasi havde han fuldtop af , men allerede som meget lille viste han , at der for ham var en meget betydelig Forskjel mellem den Fabelverden , der blev til paa Moderens Ord , og den Verden , der virkelig var ; thi det hændte 7 O 7 mer end elleve Gange naar Moderen fortalte ham Æventyr og skildrede hvor vaandefuldt Helten var stædt , at Niels , der slet ingen Udvej kunde finde af al denne Vaande , slet ikke kunde se , hvordan den skulde fjærnes , al denne Elendighed , der i en uigjennembrydelig Ring murede sig snevrere og snevrere op omkring ham og om Helten , ja , da hændte det mangen en Gang , at Niels pludselig trykkede sin Kind mod Moderens og med Taarer i Øjnene og bævende Læber hviskede : » det er da ikke virkelig sandt | JacobsenJP - NielsLyhne |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Og i deres var der langs Væggen tømret en lang Kommode paa tredive Skuffer , en til hver , hvori de kunde gjemme de private Smaatterier , Pretiosa eller Lækrerier , som selv disse indestængte Smaafugle en sjelden Gang saa sit Snit til at faa i Næb og flyve hjem med Her var det nu Ane kom ind , Haltoles og Berthes eneste Barn I Tiaarsalderen Moderen havde tiet til » Stalten « , Men miste Barnet — nei , da graad hun selv som et Barn — og truede Fattigforstanderen , at blev hun ikke stelt for som en liden Prindsesse , saa skulde han bli’ ulykkelig al sin Tid | DahlJ - Tugtemesteren |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Skal anstrænge mig til det » yderste for at ordne alt bedst mulig Hjerteslig hilsen Rolf « Hun var bleven ganske hed , da hun læste dette telegram , og en smule glad ogsaa — trods alt Thi endnu var det jo ikke afgjort , at hun ikke vilde faa se Ask igjen , før hun reiste Imidlertid var timerne gaaet Det var blevet eftermiddag , og det var bleven aften , og de havde endnu ikke seet noget til ham Spørge efter ham , havde han bedet dem ikke gjøre Men tilslut havde de dog gjort det alligevel Moderen selv havde været ude hos ham og spurgt , men uden at faa rede paa , hvorledes det hang sammen Og siden havde ogsaa Birgit været der | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Han var vistnok fuldkommen ærlig Naar han lod Taars være Taars og ved alle Lejligheder sneg sig over til os eller kom aabenlyst ridende eller kørende , fulgte han kun sin umiddelbare Lyst „ Denne Sommer er saa smuk , “ sagde han en Gang , og saa lukkede Sommeren sig om ham og mig og Harriet og Octavia , og der var ikke andet paa Jorden end vi fire i den lette Kaleschevogn , hvori vi kørte Men han var jo Godsejer og formodentlig Hofjægermester eller noget andet fint , inden Aaret er omme , og vi havde hvert vort , vi legede kun kønt med hverandre , saalænge det varede | SkramE - HellenVige |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Men vil De ikke selv skrive , det er dog bedre , hun hører direkte fra Dem , hvorledes det staar , — hun vil sikkert strax komme — øjeblikkelig — — Jeg ønsker meget , at hun kom , — men det er mig for pinligt at kalde hende hertil som for at tage Afsked — jeg tør ikke , det er maaske Overtro , men man skal ikke male Fanden paa Væggen — — Men jeg maa ikke jeg bede hende om at komme — Alt mit Haab flammede op , jeg øjnede en ufejlbar Vej til Frelse , naar jeg inden Afgørelsen fik hende indenfor dette Hus | Gjellerup - Minna |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | » « Det skal du saamænd ingen Vægt lægge paa , gamle Dreng Man er skam nødt til at holde lidt nøje over Reglerne Københavnerne har en rent bandsat Lyst til at komme paa de mest urimelige Tider , om de saa blot har lidt Snue Værs’god » Ristrup strøg en Tændstik « Tak , — men — hvad jeg vilde sige , — Tak , nu er den godt tændt — Du er jo bleven gift Jeg blev til Mode , som om jeg var falden ned fra Maanen , da jeg hørte det Jeg kneb mig selv i Armen , for at mærke , om jeg var vaagen | Welding - EnUngPige |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Vi er netop naaede til Afslutningsnumret : et stort Stykke Hvedebrød , som jeg lægger midt paa Bordet og som hele Banden styrter sig over , hakker og river og slider i , indtil et dristigt Par ved forenede Kræfter , efter et behændigt Indhug , slæber af med den sidste Kæmpebid I det samme faar jeg Øje paa en ung lysklædt Pige , der staar paa Trappen op til den øvre Bakkeafsats og som aabenbart har overværet min Leg med Spurvene | Nansen - GudsFred |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | “ tænkte hun saa ofte „ Hun er vel nok ikke saa køn som Søsteren , men hun bliver det det er der ikke to Meninger om det er min lille Veninde , der sidder der henne “ sagde hun til Komtesse Antoinette , der sad og tog sig ud henne i Sofaen „ Hvem , Lady Harrington “ „ Flory som staar der henne ved Vinduet , Komtesse Schotton det er en god , lille Pige det glæder mig altid at se , hvor meget hun er for Daisy fuldstændig som en lille Mo’r og for sin Fader Hans Excellence kan ikke undvære sin Flory “ „ Saa “ sagde Komtessen ligegyldig , „ jeg troede , hun hed Julie | MadsenJ - KomtesseFlory |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Jørgen Høg var her i Gaar og havde et Plaster i Panden over det ene Øjenbryn Han sagde at han var reden mod en Gren i Skoven men jeg kunde se paa ham at han løj Det maa have sin Rigtighed med den Fægtning og hvis ikke Lisbeth tillige havde kunnet melde at Erik Styggesen huggede sig igennem og red slank der fra vilde jeg forgaaet af Angst og Sorg “ Men saa er jo alt vel Kirsten “ Nej Edel | EwaldHF - LidenKirsten |