Datasets:

kardosdrur

/

historical-danish-clustering

like 0

1880

JacobsenJP

NielsLyhne

Ingen af dem kunde sige : Kjøbenhavn saa det blev den By , der strakte sig fra Vesterport til Toldboden , paa begge Sider af Østergade og Kongens Nytorv Og saadan var det med alt , hvad de sagde , og med alt , hvad de gjorde var det ogsaa saadan

JacobsenJP - NielsLyhne

1877

Degenkolv

VenskabOgSlaegtskab

Efter at hun et Ajeblik havde skjult sit forgrædte Ansigt ved Maries Bryst og derpaa med et fortroligt Nik havde rakf Robert den Haand , der ikke var beskjæftiget med Lommetørklædet , satte hun sig mageligt tilrette , Taarestrømmen blev trængt tilbage og man fik nu først det rynkede , indfaldne Ansigt at se ; det antog et Udtryk , som vidnede om , at Sindets Ligevægt atter som ved et Trylleslag var tilvejebragt , og hvad Ansigtstrækkene angaar , ja da kunde man let danne sig den Anskuelse , at medens med Aarene hver Muskel var hentørret som paa en Mumie , saa havde Munden og det om denne værende Parti udviklet sig og naaet en paasaldende Grad as Styrke , saa at man egentlig kun saae en Mund , en Mund , som end ikke af Tænder var hæmmet i sin Virksomhed

Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab

1880

Fibiger

Askepot

Pitts og Doktoren tilbøde sig , at være de to Damers Ledsagere paa Hjemturen , men Julie frabad sig dette paa det bestemteste , og Selskabet tog derfor Afsked med hverandre , førend de stege tilvogns , og hver kjørte ad sin Vej Julie og Judithe sade om just ikke tause , saa dog ordknappe , thi Judithe var øjensynlig træt Julie sad og betragtede hendes fine Ansigtsform , hvis Profil især var smuk

Fibiger - Askepot

1887

Tuxen

EllinorFalsen

Ellinor tav , i første Øjeblik aldeles fortumlet over denne overraskende Beskyldning , men i det næste , fordi hun fandt det under sin Værdighed at svare Hun kunde baade le og græde , naar hun tænkte paa , at de frygtede hende — Barnet — som Marguerite stundom kaldte hende , naar hun vilde lade hende føle sin Overvægt Og dog var det saa Hvorfor var hun ellers igaaraftes , da Stern atter var kommet der til The og det netop var hendes Uge at skænke den , bleven sendt op paa sit Værelse , før han kom , under det Paaskud , at hun saa' bleg ud og klagede over Hovedpine

Tuxen - EllinorFalsen

1892

Prydz

Arnak

For det første er jeg altsaa 20 Aar ældre , en Grund , som er den store , uovervindelige for Alverden , men ikke eksisterer for mig , — den store , uovervindelige for mig selv er simpelthen den , at det er umuligt — og hvorfor skal man gaa hen og begynde paa noget , som er umuligt Det eneste kloke er at vende om paa den Vej , man ikke kan komme frem paa — — jeg ser godt paa Dem , hvad De tenker , De tror , det er ganske let , som at faa ned et Stykke Smørogbrød , naar De er sulten — et misten keligt Tegn paa , at Ordet Forelskelse ikke var saa altfor brutalt

Prydz - Arnak

1896

Pontoppidan

Hoejsang

Bedst var det at komme bort , — saa var man udenfor det hele Vi var imidlertid naaet ind i „ Plantagen “ og steg lidt efter op paa en Høj , hvorfra vi kunde overse den hele Beplantning Vi befandt os hel’ som midt i en krigerisk Forspærring Rundt om i Lyngen var der gravet Tusinder af foddybe Huller , og i hvert af disse stod der et lille forkomment Fyrretræ , hvis gustne Top ikke ragede stort op over Overkanten af den opgravede Sandmasse , der var anbragt ved Hullets Vestside for at give Læ Kun ude nærmest Havet , hvor de høje Klitter tog af for Stormen , var Bevoksningen skudt lidt mere i Vejret

Pontoppidan - Hoejsang

1896

Pontoppidan

Hoejsang

Havde man imidlertid betragtet det lidt ; havde man maaske i Stilhed kritiseret den sygeligt blege Hudfarve , den noget opstopperagtigeNæse og den lave , runde , udtryksløse Pande Øjnene gik man ikke anden Gang ligegyldigt forbi Disse store , graaladne , gennem blaalige Skyggeringe fremstirrende Øjne slap man ikke to Gange udenom De ligesom voldtog det Blik , de først havde indfanget I hvert Fald glemte jeg for deres Skyld hurtigt baade hendes Persons Lidenhed og Næsens uklassiske Form , ja endog de tilbedelsesværdige Hænder Jeg véd kun ét Ord for det Indtryk , disse Øjne gjorde paa mig : de skræmmede mig Ikke netop straks , men lidt efter lidt og stadig stærkere

Pontoppidan - Hoejsang

1888

Kristofersen

VerdensHerre

Lidet forstod hun af alt , som var hændt , og sær var hun over den evindelige Vasvelling , de trakterte hende med , hun , den gamle Kokke Snart indbildte hun sig , at Jon var paa Reise , og da hun hørte , der var Tale om en Ulykke , dengang Efterretningen bragtes om den unge Sjømands Død , trodde hun , det var Jon , som var kommen bort , og mente , at det nu blev hendes Sag at ta sig af Familien

Kristofersen - VerdensHerre

1895

Nansen

GudsFred

Der er dem , som i arm Blindhed slaar sig tiltaals med den kranke Lykke Der er andre , som i indbildsk Trods siger : Tryghed dræber Lykken Der er kun én Lykke : at hvile i Lykken At vide , at Dagen , der kommer , rinder op med den samme Sol , der svandt igaar Intet mere at begære , intet mere at frygte Ingen Dag at ønske om igen , ingen Dag at ønske anderledes , fordi hver Dag er éns lykkelig Den Lykke , den eneste , er min Saagodt som Nogen har jeg jaget den Har søgt den ude i den Verden , hvor man gør sin Lykke Været tidlig oppe og silde ude for at finde

Nansen - GudsFred

1870

Lange

AaenOgHavet

og hin Balnat her i Kjøbenhavn i hans Moders Hus , da han som Voxen havde hørt hin Melodi igjen , der havde lydt i hans Drømme gjennem alle hans Barndomsaar — da han traadte frem fra sit Skjul og saae hende dandse den samme Dands

Lange - AaenOgHavet

1882

Colban

Thyra

Men da saa Foraarets yndigste Gave , Lillekonval , proklamerede Maj under alle Hække , og han omtrent hveranden Dag halede hende forreven frem under Tornebuskene , ja da kunde det vel hænde , at de begge vare lidt bange for Thyra , der fandt det saameget vanskeligere at gjøre en net liden Pige af den vilde Ting , som Faderen lo mere fornøjet , jo galere hendes Streger vare Thyra vidste ikke , hvor rørende hun selv var i denne Tid

Colban - Thyra

1870

Korfitsen

EnSkibbruden

„ En Grund mere for Dig til at overbevise Dig om , af det kan gjøres “ „ Maaske sgu ' Empirien leve “ Efter et kort Hvil , der altsaa udfyldtes med Gammeltøl og de fornødne Pinde , drog man videre , og inden ret lang Tid befandt de fire Venner sig foran et veldækket Frokostbord i Veteranen blandt Strandveiens Tracteursteder , det udholdende Con stanfia „ Livsalige Hebe “ udbrød Volmer , efterat han for fjerde Gang havde ringet paa Jomfruen „ Vil De være saa artig af kredentse mig et Bæger fuldt af kostelig Malurt “ „ En Snaps Malurt — saa gjerne “ „ Min lille Mave vaander sig under Følgerne af den søde Gift , som han kaldte for Champagne — Mange Tak

Korfitsen - EnSkibbruden

1885

Hambro

Fremad

ikke , for Vaarens Høitidsstund i Brudedragt — den er jo dog det høieste og herligste for Æbletræer som for Mennesker og der er altid lidt af Vemod med , naar Brudesløret lægges For — ikke sandt — vi føler aldrig Livets Fremad stærkere end just om Vaaren I Vinterstormene og Vintermørket , naar Livet i Naturen , ligesom bliver borte for os , holder det saa ofte haardt at kunne skelne nogen Fremgang — men ikke saa , naar Vaarsolem begynder med at tine vore Hjerter op af Dvale

Hambro - Fremad

1896

Pontoppidan

Hoejsang

Med Føje fordrer enhver oplyst Læser , der anvender nogle Timer paa en Forfatters Bog , at erholde en velbegrundet og let tilegnelig Livsanskuelse med det samme , helst i Form af en eller anden kraftig Protest eller profetisk Forkyndelse , og allerhelst en ny for hver ny Bog af samme Forfatter , for at det kan kendes , at han stadig er en gærende , søgende Aand , smertelig omtumlet af Stemningsstorme og Øjeblikkets Indsk ydelser , — kort sagt ; en ægte Digter af Guds Naade Nu er jeg desuden kommen til at tænke paa , at jeg vistnok ogsaa for min egen Værdigheds Skyld bør bryde Seglet for min Mund og uforbeholdent fremsætte mit Syn paa Universet og Menneskelivet

Pontoppidan - Hoejsang

1894

Koeedt

EnFrihavn

» Og om nogle Dage kommer han til mig , for at jeg paa en eller anden Maade kan hjælpe ham frem , men det bliver en Hemmelighed mellem os to , « hviskede han sagte ind i Datterens Øre , medens Moderen under Selskabets Munterhed halvt fornærmet gav ham nogle straffende Smaaslag med sin Vifte — Mary Anne følte sig forfrisket efter Søvnen og laa og tænkte paa Tommy : Pludselig hørtes den usædvanlige Støj af en Ilbefordring paa Landsbyens lidet befærdede Gader , og et Øjeblik efter laa Drengen i hendes Arme Taarer væltede ud af hans Øjne over hendes blege Kinder » Nu maa Du ikke dø , lille Moder , « sagde han med blid Stemme , idet han kjærligt glattede hendes sølvgraa Haar

Koeedt - EnFrihavn

1870

Lange

AaenOgHavet

Hun satte derfor — meget rigtigt — denne stærke Sindsbevægelse , hun iagtfog hos sin Søn , i Forbindelse med , af hun dandsede denne Dands , og begreb , af den tilligemed de Erindringer , den maatte eller kunde vække hos ham , maatte gjøre et stærkt og pinligt Indtryk paa ham Hun beklagede derfor , allerede medens hun dandsede selve Dandsen , sin Taktløshed eller Forglemmelse , men hvormeget der i Virkeligheden havde staaet paa Spil i dette skæbnesvangre øjeblik — af hun da holdt sin Søns Fremtid i sinHaand — derom havde hendes letsindige Hjerte ikke den fjerneste Anelse

Lange - AaenOgHavet

1889

Gjellerup

Minna

Noget havde det vel ogsaa at sige , at Præsten , hos hvem jeg gik til Confirmation , og hvis Prædikener Moder græd over , ikke havde det bedste verdslige Ry Nu maatte Goethe og Schiller prædike for mig , og ile vare ikke de sletteste Profeter Men naturligvis bragte dette en voldsom Gæring , Splid og megen Tvivl med sig , som tog stærkt paa mig Da jeg maatte tidlig op og hjælpe til i Husholdningen , saa var denne Aftenlæsning , der ofte blev Nattelæsning , meget anstrængende for mig Dertil kom at vi altid havde levet tarveligt og endnu mere ufornuftigt ; uden at vide det havde jeg paa en Maade sultet i hele min Opvæxt

Gjellerup - Minna

1885

Hambro

Fremad

Faderen saa altfor fin , som om han ikke følte sig som rigtig hjemme , eller som der var Fremmede , der hindrede ham i at slaa sig løs Han saå paa Moderen , men hendes Ansigt røbede ikke noget En af de første Dage efter Hjemkomsten bestemte Rolf sig til at gaa en Tur omkring for at gensé alle Mihdepladsene fra Guttedagene Først maatte han paa Faderens Anmodning følge denne "i Kontoret , for at se de Fremskridt og Forandringer ,• som her var foregaaet - Dette her , det var jo som ved Trolddom Dette lyse , tidsmæssig indrettede Kontor , kunde det være det samme Rum , som den skumle , 4 • kvalme , minderige Bagstue

Hambro - Fremad

1878

Rosenfeld

HvemAfDeTo

Han vil gjennemtrænge hvert eneste af mine Minder , og selv om jeg vil forsøge at glemme ham ved at betragte en at 8* mine gamle Masker , vil det kun lidet nytte mig , this 1 • • ’ han vil nikke til mig igjennem den ; kun han vil hilse , paa mig gjennem det , som tilforn var mig kjærest y Den Tungsindighed , der overfalder mig ved at® tænke mig adskilt fra ham , er af en saa voldsom Art , at jeg kun kan høre én Stemme i mit Indre , det er :® Følg ham overalt , bliv hans , giv ikke slip paa ham et® •Øjeblik Men hvad saa

Rosenfeld - HvemAfDeTo

1897

Povlsen

TaagenLetter

Skolens Gerning mislykkes , og Børnenes Skolegang bæres delvis af — Mulkterne Konfirmationsdagen Iægges Bog og Pen bort og erstattes af Piben og Klør Knægt Salmerne og Sangene fra Skolen og Præstegaarden forstumme , og Julius Strandbergs Viser træde i Stedet En enkelt kan læse Avisroman , men vore gode Forfaftere ligefra Øhlenschlæger til Thyregod kendes ikke Skønhedssansen er dækket af Taage Ikke har jeg endnu truffet det Menneske , der rørt , grebet , beundrende eller længselsfuldt anende har kunnet høre paa Lærkens Sang , eller som har gidet stanse sin Fod eller sit Arbejde for et Øjeblik at lytte til Stærens livlige Fløjten

Povlsen - TaagenLetter

1874

Mau

EnFormynder

“ „ Det er baade meget let og meget svært at sige — De skal paa en Maade gjøre Alt , paa en Maade Intet Min Moder tager en Kammerpige incd til sin Opvartning ; De skal blot væræ til Selskab , Underholdning og Opmuntring for hende og min Bedstefader Med mig har De Intet at gjøre , uden at se at blive gode Venner med mig , som vil væræ behageligst for Dem “ Hun smilede med en Slags Venlighed ; men Sigrid løftede stolt og koldt Hovedet

Mau - EnFormynder

1897

EwaldC

JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

Lidt henne sad en fed , indslumret Farbror med Ryggen op til et Træ og en Dynge Propper mellem sine skrævende Ben Tæt ved ham laa et glemt etaars Barn paa Ryggen i Græsset og legede muntert med et Par Gedehamse Oppe paa Belimannsros Terrasse hang syv Frøkner med Hoved og Arme ud over Balustret og sov Alle Døre stod aabne Paa den ene af Damernes Hoved sad en Graaspurv og kvinkelerede Ude paa Vejen holdt en Droske — Kusken laa paa Jorden med Hovedet paa Vogntrinet — Hesten sad paa Bagen , hvilket jeg aldrig før har set en Hest gøre Bag Ørerne havde den røde Georginer Op af Jorden steg en sød , stærk Duft — en Duft af Punch

EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

1894

NormanHansen

StyrmandBrorsen

Der glitrede Solen i Birkeløvet og op ad Skrænten stod Lyngen i Blomst — nu skulde hun bryde ud af sit Fængsel , ud til ham — i Stedet for fik han gaa alene ind til Byen — han havde ventet sig mere af denne Tur , og dog følte han sig egentlig ikke skuffet — han havde jo hørt hendes Stemme — at det kunde fornøje ham saadan — og hun sang altid Da han kom ned til Havnen , stod Konsulen ude paa Broen og ventede paa ham » Hvorfor har vi slet ikke set dig hjemme

NormanHansen - StyrmandBrorsen

1874

Mau

EnFormynder

I fordums Dage havde han været munter og livsglad , da havde livlige Ord flydt saa let fra hans Læber , og hun havde mest været den Lyttende ; men nu , da hans Livsglæde var knækkef , og Sygdommen havde bøjet ham , følte hun , at det var hendes Tid at væræ munter ; hun maatte jo saa godt , hun kunde , erstatte ham alle de Venner , der nu blev borte Det var ogsaa en livsalig Følelse for hende at væræ Alt for ham , om det end kun var for en kort Tid

Mau - EnFormynder

1887

SommerLP

EgilRegnarsen

Nu møder Knud Svendsen her med en aldeles grundløs Mistro mod din bedste Ven , her i hans eget Hjem Vil du taale sligt , jeg gjør det ikke “ Derpaa vendte hun sig til Kongen og sagde med Vredens Rødme paa Kinderne : „ Du er en dristig Mand Knud Svendsen , at du tør betræde denne Borg med slig Beskyldning og i fjendtlig Hu Egil Regnarsen skulde være en Røver Han , som har skaffet denne 0 Landefred , og som nu paa sine gamle Dage , næsten som en hjemløs “ — der kom en sørgmodig Trækning i det glødende Aasyn— „ gjennemfarer Havet til Skræk for Ugjærningsmænd

SommerLP - EgilRegnarsen

1876

Krebs

AdEnOmvei

„ Hun har gjort det godt for mig — som jeg elskede hende , kan jeg ikke elske igjen — jeg er bleven for gammel i , af den Sorg , hun har gjort mig , skjøndt jeg ikke er tredive Aar endnu “ Og der var en meget bitter og harmfuld Følelse hos ham i dette Øieblik imod Marie Men med al sin Grublen havde han dog ikke løst Gaaden endnu Han var ikke bleven for gammel til at elske , som han troede At han ikke kunde elsfe Isabella , som han havde elsket Marie , havde en ganske anden Grund „ Hun er sød og Yndig , jeg vil gjøre hende saa lykkelig , bvis hun bliver min Hustru “ Saa standsede han pludselig

Krebs - AdEnOmvei

1880

Fibiger

Askepot

Vil De ikke vise mig den Retfærdighed at tro paa , hvad jeg siger og tør I IO De maaske ikke engang række mig Haanden » spurgte han og gik et Skridt fremad og rakte sin Haand ud Uden at betænke sig , lagde hun sin lille iskolde Haand i hans , medens et vemodigt Smil listede sig frem om hendes Mund og en eneste Taare , som hun forgjæves søgte at forhindre deri , løb ned ad hendes Kind , idet hun ydmygt , ligesaa taknemligt bøjede Hovedet og sagde : « hav tak for alt Godt » « For alt Godt

Fibiger - Askepot

1887

SommerLP

EgilRegnarsen

“ „ Ja det er noget bagvendt Fader , men jeg trøster mig med , at Bagge kommer først næste Gang , der bliver Fare paa Færde “ „ Maaske Aslak Tornsen ikke ved , at han dengang svigtede os “ „ Jo , Egil sagde omtrent det samme som du men Aslak paastod , at der skulde saaes , før der kunde høstes , Kjærligheden skulde komme ovenfra Egil lovede ham saa en Baad “ „ En Baad betyder jo heller ikke meget , “ mente den gamle og han tilføjede : „ Du talte jo om , at Egil ejede store Kostbarheder “ „ Ja Fader , jeg har jo sagt dig , at jeg har set det paa Ringborn

SommerLP - EgilRegnarsen

1896

EwaldHF

LidenKirsten

Nej , Edel , jeg ved helt vel , at jeg er ikke meget for dig , men dit Hjerte blev dog varmt før Jeg vil mindes denne Dag til min sidste Stund og vedblive at være din tro Ven Byd altid over mig

EwaldHF - LidenKirsten

1895

Claussen

Kitty

Jakob Arendsen havde kun en enkelt Gang løftet Hovedet og atter sænket det for at høre paa Provsten , der ikke var naaet længer end til Literaturens lastværdige Hævden af den frie Kærlighed — den foregaaende Slægts Literatur Men langt borte fra følte han deres Blikke og deres Ord paa sin Ryg Han og Provsten var imidlertid paa Vej til Raadhuset , hvor Studenten skulde se Tegningerne til Byens nye Borgerog Realskole » Ja nej ja , « busede Jakob Arendsen ud efter længe at have samtykket i , hvad den anden sagde , » men den egenlige Kærlighed kan man jo ikke regne med , naar man fordømmer For den bøjer man sig ydmyg ydmyg « Provsten saa lidt forundret paa sin unge Ledsager

Claussen - Kitty

1899

MadsenJ

KomtesseFlory

Kirsebærblomsterne stivnede til Is Sneen og den mørke Himmel dræbte den Smule Mod , Grevinde Howard endnu havde tilbage Hun var fortvivlet over det syge Barn , Stormen og Ødelæggelsen „ Hvem er det “ Hun fo’r sammen og styrtede hen til Sengen Flory havde rejst sig op Hun saa’ frem for sig med undrende Øjne „ Kender du mig ved du , hvem jeger “ Flory prøvede paa at lægge Armen om hendes Hals , men kunde ikke „ Min stakkels , lille Pige nu har du det bedre Nu kommer du dig Du er meget syg , men nu bliver du rask Vi har været saa bange for dig allesammen Nu er du snart rask Saa rejser vi hjem “ „ Hjem “ gentog Barnet stille

MadsenJ - KomtesseFlory

1888

Kristofersen

VerdensHerre

Saa forstod han , hvad det vilde sige at være arresteret Han kjendte , at alle saa paa ham , at Folk paa Gaden vendte sig og saa efter ham , Bønderne stopped op med sine Varer og risted højtidelig paa Hodet , Ungerne stansed i Leken , varsled hverandre : „ Nu kommer han “ og fulgte efter i nysgjerrigt Tog

Kristofersen - VerdensHerre

1895

Schjoerring

SvundneDroemme

Hendes Stemme var saa behagelig , at den meget forsonede Blanca med det usympathetiske , der var over hendes Person Hun maatte tænke paa Skrubtudsen , som blev udrustet med de vidunderlige , skjønne Øjne Jeg tror ikke , at Miss Watson vil fortryde en Rejse , hverken til Norge , Sverige eller Danmark , hvor jeg er sikker paa , at De vil finde mange Venner svarede Blanca Jeg er , til en Begyndelse , meget fornøjet over at have truffet Fru Félon , lød Svaret med et lille Smil Man gik ind i Salen indenfor med Englænder-inden i Spidsen , ført af Konsulen , og her holdt hun et Foredrag for de forsamlede Tilhørere over sine Rejser og Formaalet med dem

Schjoerring - SvundneDroemme

1887

Drachmann

MedDenBredePensel

Og seende fra ham til hende , og sluttelig bøjende sig over mod Karsten , der havde sin Kone om Livet og sin Dreng paa Ryggen — spurgte Landskabsmaleren diplomatisk : De To skulde da ikke være forlovede •— Gift — Mord — Dolk — Frihedens Forlis — evigt Slaveri — Livsstraf : igaar holdt vi Bryllup raabte Christensen triumferende Jeg har vovet det Og nu skal vi se , hvad der kan komme ud deraf sagde hans Hustru , og lænede sit Hoved smilende op imod sin Mands Skulder Christensen holdt hende omslynget i sine Arme — lidt forlegen , som om han ikke ret turde vise sine Kærtegn Og han nikkede til den gamle Kammerat : Beundrer Du ikke hendes Mod at tage en Kunstner

Drachmann - MedDenBredePensel

1885

MoellerO

ReformatorenFraGalilaea

Vel blev han paa Grund af sit tilbagetrukne Liv og stille , drømmende Væsen af de fleste ansét for en Særling , men da han aldrig vidstes at have faget Del i Ungdommens vilde Udskejelser , var den almindelige Forestilling om ham dog blandet med en viss Agtelse , der fik de gamle til at pege paa ham som et Mønster for en ung Mand » Tog han Ormen « spurgte en spæd Stemme , da han var kommet et Stykke forbi de ved Brønden forsamlede Kvinder » Ja , ved den højeste « bekræftede en anden noget kraftigere Stemme , hvis Ejerinde af Forundring atter havde sluppet Vandsækken , som hun nætop havde været ved at løfte op paa Skuldrene

MoellerO - ReformatorenFraGalilaea

1895

Schjoerring

SvundneDroemme

spurgte han med et let Anstrøg af Ærgrelse Hun roser ham altid og er allevegne den mest rørende , lille Moder , jeg nogensinde har set Det er jo ikke muligt at forstaa , at det ikke er hendes egne Børn — jeg har aldrig set Mage til Forhold Da jeg før talte om hans store Fasthed , tænkte jeg paa alt , ude fra — Tidens Strømninger , om De vil , han er nemlig kristelig anlagt og kristelig opdraget , uagtet han er meget intelligent — han tager og har altid taget Parti , trods alt , hvad der følger paa , sagde Aage med Eftertryk Trods alt , hvad der følger paa spurgte Blanca , som ikke var med her

Schjoerring - SvundneDroemme

1899

MadsenJ

KomtesseFlory

Hun fik hende hen i en Krog og spurgte hende , om hun kunde huske hende , og sagde , at hun havde set hende , da hun var en lille , bitte Pige og laa i Vugge , og hun sagde saa meget rart , at hun blev ganske flov og gav sig til at bide i sin lille Tommelfinger og sparke bagud med sin lille Fod Saa kedede hun sig og vilde saa gærne over til Mag ; hun gav den unge Dame i det lyseblaa Silkeliv et Kys ; og da hun holdt meget af Børn , tog hun hende paa Armen og bar hende hen til de andre „ Flory er ikke med

MadsenJ - KomtesseFlory

1888

Kristofersen

VerdensHerre

Efter et halvt Minut eller saa , hvorunder Lars stod hensunken i mørke Betragtninger , blev der saa tilføjet : „ oplæst og vedtaget , “ hvorpaa Lars Bryggemand foreløbig var færdig , og anden Deponent kom frem Det var Jonas , den gamle Matros , som var blet forfremmet til Jon Ræstads Efterfølger Han kom med det samme sleske Smil , som han havde , da Jon havde sagt til ham , at der var nok at faa i hans Sted , og han stilled sig med foldede Hænder foran Skranken

Kristofersen - VerdensHerre

1899

MadsenJ

KomtesseFlory

“ „ Hvad er der , Miss Floy “ „ Jeg var lige inde hos Baby , og hun sov slet ikke rigtig endnu kan du ikke lade Earl komme lidt ind til hende „ Men , Miss Floy dog paa denne Tid af Aftenen “ „ Aa , jo saa er du sød “ „ Men , det kan jo godt være , at han ikke maa “ „ Saa ligger Daisy inde , og venter og sover ikke , Bes “ „ Ja , ja da nu skal jeg se ad “ „ Tak Bes “ „ Men kun eet eneste Øjeblik “ Der var nogen , der kom ind og kyssede hende det kunde Daisy godt mærke

MadsenJ - KomtesseFlory

1887

Drachmann

MedDenBredePensel

Saa gik jeg hjem og lettede mit fyldte Faderhjærte ved at skælde min gode Monsieur Karsten grundigt udi — — — — — — Fortsættelse , lidt senere Det er tydeligt nok Han er i Halen paa en » Bevægelse « Og han vil blive sendt i Breschen som Kanonføde Havde man endda Filosofi nok til at tage det filosofisk Saa køn og fiks og strunk han er , saa er han kun et Barn , en tyveaars Dreng , der har Tilbøjeligheder til at nyde Livet og lade sig fetere De har ganske vist ikke faaet gjort ham malkontent — undtagen i Haar og Skæg Tager man lidt haardt paa ham , saa klapper han sammen som en Foldekniv uden Fjer

Drachmann - MedDenBredePensel

1895

Schjoerring

SvundneDroemme

Paa den anden Side var hun overbevist om et nyt Afslag , da hun ikke tvivlede om Nannas I'ølelser for Frederik Hun traf hende ikke i Havestuen , men i hendes Sovekammer ; hun var forgrædt og søgte forgjæves at skjule det Jeg rejser om nogle faa Dage en Tur til Syden Kunde De ikke , kjære Nanna , have Lyst til at bo hos Svendsens saa længe Jeg vil saa arrangere mig med Frøken Maar , spurgte hun Nanna rystede paa Hovedet Tænk over det , De kan faa det langt livligere end hos mig , der kun er alene Aa nej , nej ikke der , bad hun

Schjoerring - SvundneDroemme

1880

Paulsen

Margherita

Kamilla blev hos Munken og drak endnu et Glas Det var en af de sidste Maidage Sommeren var der i al sin unge Herlighed Solen nærmede sig mere og mere Ischias Top og indhyllede hin Del af Himlen i et sandt Flammehav Guld , Orange , Purpur , Blodets Farve smeltede her over i en gylden Harmoni Det havde regnet om Natten Himlen bar efter Skuren mange Skyer , men det var lyse , guldbræmmede Godveirsskyer , der for en let Vind strøg over Hvælvet og kastede sine hvide , svævende Reflekser , Fata Morgana lig , henover Golfen Dennes lysblaa , skjælvende Sølvflade dækkedes hist og her af Seilbaade , der som hvide , dukkende Svaner for henover den

Paulsen - Margherita

1892

Prydz

Arnak

Hun saa spørgende paa ham , men fik ikke noget Svar og vedblev smilende : » Og Sandheden , siger De , ja den er bra nok , men Løgnen ja for jeg kan se paa Dem , De vil helst ha det fæle Ord — Løgnen altsaa , den kan slet ikke undværes , tilstaa det Den er stor og skjøn , smidig og sejerrig , hvordan tør De vove at ville undvære den » Det , der ikke er sandt « Aa kjære , det er jo det , der gjør Livet udholdeligt for en hel Del Mennesker , ildner dem til Stordaad , styrker dem til undertiden at gjøre det umulige Sandheden vilde dræbe dem eller styrte dem i Fortvivlelse og Vanvid

Prydz - Arnak

1898

SkramE

HellenVige

Jeg har i Sommer lært Frøken Vige at kende , og dette vil være nok til at forklare , at Efterretningen om de forandrede Forhold i hendes Hjem ikke har kunnet lade mig forblive ligegyldig Min Bøn til Dem er nu , at De uden til nogen at røbe mit Spørgsmaal vil give mig Underretning om , hvorvidt det kan formodes , at Direktør Vige skulde kunne formaas til at overtage en Post ovre i Jylland som Direktør for et Slags sortium af Teglværksejere , hvoraf jeg er den ene

SkramE - HellenVige

1896

KragT

AdaWilde

Men Frederik Rick sigtede endnu højere : han kastede snart den besværlige Duskelue og blev Modeherre med Silkehat og moderne Dragt syet hos den første Skrædder Var der ellers nogen Anledning til at vise sig , benyttede han sig af den : ved Maskeballer , ved private Baller — altid fandt lian paa noget , der gjorde , at Folk talte-om ham , nu og da ærgerlige , nu og da alvorlig rystende paa Flovedet , nu og da med Møje skjulende •et Smil : han var dog ganske morsom

KragT - AdaWilde

1876

Krebs

AdEnOmvei

— “ „ Nei Meder , det kan ikke skee , derom er jeg overbeviist De romerske Vildfarelser ere mig altfor tydelige og klare Men troer Du , at det er bedre at være en Vantro , en Atheist , end at være en Eatholik “ „ Min Søn , det er slemme Navne , Du nævner — men Gud bevare mig for den Sorg , al see Dig gaae over til den katholske Tro “ „ Vær ganske rolig , lille Moder , “ sagde Henrik smilende „ Jeg staaer ikke i Fare for at kunne blive romcrskcatholsk , ligesaalidt som det ligger for mig at troe , at der ingen Gud er i Himlen

Krebs - AdEnOmvei

1888

Gundesen

Tjoernekrat

« » Hvilket « lød det ængstelige Svar » Dette med Baron Vindorf « Nanna rystede uvidende paa Hovedet » — at han ikke en Gang kan holde sig herfra i en saadan Tilstand « Nanna gyste , da hun hørte dette Tankerne bleve som vildfarende Hun ønskede sig uden for , men saa ingen Mulighed for sit Ønskes Opfyldelse Blodet pressedes ud i Aarerne og truede med at sprænge dem For at faa Lov til at sidde ubemærket , bøjede hun Hovedet og krøb sammen

Gundesen - Tjoernekrat

1885

Feddersen

Isidora

Mo’r er jo kommen så ynkelig af Stéd , bemærkede Avrora med et fortvivlet Blik på den ødelagte Nederdél — Jeg , skyndte den nærsynede Baron sig med at tilføje , medens Oberstens Hoste stod på , søgte de gamle Klassikere — Og der kan næppe være Tvivl om , at Oberstinden må henregnes til de modérne , ytrede Kristen Lassen , harmfuld over den Komédie , Søsterdatteren opførte på en så sædelig Skueplads , som hans gamle Butik — Du sér altså , at din Mistanke er urimelig , bemærkede Fruen med Bræmmen

Feddersen - Isidora

1875

Kauffmann

Lindemark

Med Aandsnærværelse og Raskhed greb han ind og uddeelte Befalinger til alle Sider — hans bydende Røst Hørtes over alle de forvirrede Stemmer „ Hvor er Otto “ raabte Irma , der stod barfodet midt i Gaarden og saae sig angstfuld omkring — Han var der ikke — Ilden var naaet ud i Forstuen , havde sænget i den gamle Trædør og foer nu raslende ud i Vedbenden , som indfattede den og dækkede Trappen Irma syntes at springe ind i Ilden , idet hun løb op ad Trinene , trængte ind i Forstuen , gjennem Røgen , der stod som en qvælende Masse , og stødte Døren op til Salen

Kauffmann - Lindemark

1870

AT

DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

Kaptainen vil have Dig hjem igjen og anmode Dig om at sende Studenten til Bloksbjerg Forsfaaer Du det — Det kan ikke nytte Kaptainen Noget , thi Studenten bliver her i Byen , og jeg — Det skal Du blot lade Kaptainen om ; han forstaaer godt at klare den Slags Ærter — Ja , jeg maa vel finde mig i Skæbnen , sagde Amanda og surmulede — Det gsør Du fornuftigst i , min Putte , thi Kaptainen er ikke til at spøge med Johan var aldeles overbevist om at Amanda var Julie , Sirgrid sagde Intet , men hun var lovlig undskyldt — hun var falden isøvn Pludselig holdt Vognen De vare komne til det forbandede Hus

AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

1895

Michaelis

Aebeloe

Det kom ham for , at der bag det blegrøde Klædebon var en Vidunderverden , en levende gylden Rigdom , hvoraf han saa et eneste Glimt , da en Fodspids i et Nu kom til Syne med en dunkelgrøn Tyrkis paa den hvide Skos Midtribbe Ved hendes guldstukne Bælte hang en lysegrøn Ærtebælg , men ud fra dens aabnede Flige skinnede store hvide Perler i Stedet for Ærter Sølver troede et Øjeblik , at alt var en Drøm Skovbunden løftede og bar , og blot ved at følge Træernes opadstigende Rytmer med Øjet syntes han , at Sjælen højnede hans Legeme , saa det voxede synligt som alt det grønne omkring dem

Michaelis - Aebeloe

1870

AT

DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

brølede Knækbein og foer rasende hen til Johan I dette Øieblik aabnedes Døren og Arthur Amandas Broder — traadte ind i Stuen og gik lige hen til hende — Kom , Amanda , lad os gaa , sagde han og greb hende sat i Armen — Hvad vil De i mit Hus raabte Knækbein — Jeg vil have min Søster tilbage , hun er bleven bortført af denne Bandit , svarede Arthur og pegede paa Johan — Lær denne unge Mand Høflighed kommanderede Knækbein — Det skal jeg , Kaptain — Skaan ham , bad Amanda og slyrtede hen imod Johan Husk han er min Broder — Skaane ham , nei det skal jeg nok tage mig iagt for , sagde Johan rg tøg fat i Arthur

AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

1889

Marer

VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

Nu skriver du ikke mere Digte til mig , nu sværmer du ikke mere paa Kastelsvolden med mig , nej , nu sætter du mere Pris paa at lade smukke unge Piger trække Nitter til dig , for det maa du jo ikke engang selv gøre Det er virkelig en dyr Fornøjelse Og naar jeg saa tænker paa alt det , vi kunde have faaet for de tretten Kroner , saa harmes jeg endnu mere Ja , jeg vil slet ikke tale om det , for det rører dig vel ikke det allerbitterste Vel Nej , jeg anede det jo nok Du smider om dig med Penge , medens du nægter os saa at sige alt

Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

1890

DahlJ

Tugtemesteren

Blandt dem , som trængte sig frem med sin Nummerlap , var ogsaa en **sunder paa omkring 30 Aar og mer end almindelig brusque og utæmmet Han havde faret med fremmede Skibe i over 15 Aar paa lange Farter — og havde hvergang paa Retur sviret i et eller andet Boardinghus , saalænge Masteren lod hans Hundreder af Kroner vare Nu var han just ankommen fra Singapore og saavidt sluppet iland fra Skibet Han bar sin Anvisning paa 50 L® ( c 900 Kr ) i Lommen , men da det var Helligdag kunde han ikke komme til en Skilling

DahlJ - Tugtemesteren

1895

Nansen

GudsFred

For at undgaa mulige Bekendte blandt Passagererne har jeg sat mig lidt afsides , ved Oplagspladsen for ankommende Varer Jeg morer mig med at se ned i Vandet paa de grønslimede Bolværks pæle , hvor Krabber kravler mellem fastgroede Muslinger , og jeg tænker paa gamle Dage , da det var en Fest , naar Dampskibet , den eneste daværende Kommunikation med Hovedstaden , bragte Gæster i Besøg Festen begyndte ved aarie Gry Den Gang , som nu , var Ankomsttiden meget skiftende Under normale For hold skulde Skibet lægge i Havn Kl

Nansen - GudsFred

1897

Povlsen

TaagenLetter

Han røg saa , til han blev syg — saa syg , at han gjorde det Løfte aldrig at tage Piben i Munden mere Dette Løfte holdt han ikke længe ; Karl forklarede ham nemlig , at det kun var første Gang , man blev syg af Tobak , senere vilde det gaa bedre Povl prøvede saa Piben oftere og skønt han ikke endnu var helt stærk mød Tobakkens Gift , drev han det ret snart til at kunne ryge en hel Pibe uden at blive syg Saa betroede Karl ham , at Piben var stjaalet ; nu mente han , at Povl var nødt til at hæle med ham Et Par Uger senere indtraf en Begivenhed , som fremkaldte en Vending i Tingene

Povlsen - TaagenLetter

1894

NormanHansen

StyrmandBrorsen

Saa var det en Dag hen paa Efteraaret , at Mrs Percy i en Samtale sagde til Robert , at hun syntes , Agathe havde begyndt at tabe sig i den sidste Tid Havde Robert selv ikke lagt Mærke dertil Nej , Robert kunde nok se , hun var lidt bleg , men hun var jo dog rask , fejlede ingenting , hvad skulde hun fejle Men da han kom tilbage fra næste Rejse , kunde han tydelig se , at Agathe virkelig havde tabt sig Hun var blevet endnu blegere , ogsaa magrere i Ansigtet , med spidsere Træk , hendes Læber var smalere og hendes Øren var blevne tynde i Brusken Hendes graa Øjne var helt blanke og det hvide i dem mat som Porcellæn

NormanHansen - StyrmandBrorsen

1873

AndersenT

SvendEstridsen

„ Ja , “ svarede Dronningen , „ oppe paa mit Værelse hørte jeg den lille Nattergal slaa sine Triller hernede ; de lød saa lokkende Jeg gik ud paa Svalen Alt var saa skønt , saa friskt og saa stille ; Roserne duftede op til mig Solen , der nys var staaet op , spejlede sig hist nede i Fjorden Denne Morgen forekom mig saa dejlig , jeg maatte her ned , for ret at nyde den “ „ Og saa kommer jeg og forstyrrer Eder i Eders Betragtninger over Naturens Skønhed , “ sagde Skjalm Hvide „ Nej , Hr Ridder , det var godt I kom , “ svarede Dronningen

AndersenT - SvendEstridsen

1889

Marer

VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

Gud , jeg har saamænd set saa mange Damer køre paa Boulevarden , og forleden Dag stod der i et af Bladene , at i Berlin kørte næsten alle Mennesker paa Tricykle Stod der ikke saadan Ja , saa var det i det mindste noget lignende Men tænk dig dog , hvor morsomt det kunde være , naar vi saadan uden videre kunde tage til Roskilde eller Helsingør uden at behøve at bryde os det allermindste om Jærnbanernes eller Dampskibenes Afgangstid Husk blot , hvor mange Gange vi har løbet med Tungen ud af Halsen for ikke at komme for sent Det vilde vi paa den Maade aldrig mere risikere Det maatte ligefrem tage sig udmærket ud med os to , du forrest og jeg bagest

Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

1892

Prydz

Arnak

Jo , det skal jeg sige Dem , det er i » Kjærlighedens Højsang « , den store egentlige Original forstaar De , Salomos , den er jo bare et lidet Uddrag Gud De ser paa mig , som om De tror , det er en Opera , De ikke har hørt — og det kan saamen gjerne være « — Hun rejste sig leende , børstede et Fnug af sin sorte Kjole , rettede paa den lille Enkekappe foran Spejlet og gik ud for at tale med en Fremmed , der var blevet lukket ind STILLEBEN I Der fandtes ikke i hele Byen et saa stateligt Hus som Toldinspektør Engels

Prydz - Arnak

1897

Agerskov

LivetsKilde

„ Han er hende vel for rå “ I det samme gik dören op ind til havestuen , og Therese trådte ind De to søskende gik hende i møde Kai rødmede let , da han blev præsenteret for hende Om de dog ikke vilde lægge tojet Therese greb med et spørgende udtryk om et par af de store knapper i Jennys sommerjakke „ Nej tak , kære Therese , vi skal snart gå igen “ Kai i lænestolen ; de to unge piger henne i sofaen , allerede i fuld passiar Jenny hurtigt talende , livlig , urolig ; Therese roligt talende , lidt kølig Større modsætninger kunde jkke let tænkes

Agerskov - LivetsKilde

1892

Prydz

Arnak

— Han havde gaat hen til hende , og hun havde forestillet nogle af Blomsterne for ham , som det kunde været Mennesker » Ser De den Pæon der « Og hun havde pegt paa den store Papaveriflora , der stod snehvid med en Blodsdraabe paa et af de inderste Kronblade » Den er min Ven , ser De , hvor taus og hvid den staar , men der er Magt i den , ser De den Farve i Hjerteblodet der og Valmuerne , ser De dem , disse store Bengalens ; hvor de brænder i aaben Flamme — og indover , det sorteste Fløjelsmørke , det er Vejen ind til Arnestedet , det , der hvor den mægtige Glemselsdrik bliver til

Prydz - Arnak

1891

Rode

Styrke

Blussende rød af Ydmygelse , Ærgrelse og Sorg siger han : „ Det er jo for Resten dumt af mig at sidde og sige Dem alt dette ; jeg gjør mig jo bare til Nar for Dem “ Han havde Lyst til at rejse sig , gaa , hurtig og stolt ; men rører sig dog ikke , sidder kun rød og med bøjet Hoved og hører hendes Svar : „ Hvorfor skulde De gøre Dem til Nar Det er da meget naturligt" -- hun leder efter Ordene , idet hun vrikker lidt med den ene Fod , som hun ser ned paa — „ det er jo ganske naturligt , at man siger saadant noget “ „ Det nytter jo ikke noget

Rode - Styrke

1880

Paulsen

Margherita

— Men skulde han , imod mit Haab , forskyde dig , skulde han have elsket dig for høit til at taale Tanken om at en Anden har besiddet dig , saa skal du heller ikke da klage , men midt i Sorgen og Forladtheden trøste dig med , at du dog var sand , at du ikke har skuffet Andre , at om du end selv lider , saa drog du dog ingen Andre med ind i Lidelsen “ „ Jeg mærker , at du elsker ham endnu — “ Irene veg tilbage „ Aa , Margherita , nu saarede du mig blodigt Dette fortjente jeg ikke — “ Hun reiste sig for at gaa , Margherita løb angerfuld efter hende

Paulsen - Margherita

1885

Lorenzen

HofdamenPaaOesterholm

Majestæt allernaadigst vil tage Hensyn til de Arvekrav , der efter vor Mening baade ere billige og berettigede , vil Frederik Carl , efter Farbroderens nu indtrufne Død uden at han har efterladt sig mandligt Askom , foreløbig blive Arvetager af Hertugdømmet Nordborg med de samme paa Als og Ærø underlagte Godser og Herligheder “ „ Jeg har hørt Tale om disse store og henrivende beliggende Besiddelser Især mindes jeg , at min Gemal , Kongen , med megen Begeistring har udtalt sig om to as disse Godser , som han under et Besøg paa Als har lært at kjende “ „ Tør jeg udbede mig Eders Majestæts nærmere Betegnelse af , hvilke disse Godser ere , “ spurgte v John med et fint Smil

Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm

1898

SkramA

Afkom

Han svang sin bløde grå filthat , som hilste han til en folkeforsamling , og så med sit tænderfyldte , godslige smil : „ Ja goddag madam Myre Her har De mig “ „ Ok kå det var hyggeligt , “ Petra gav ham hånden „ Sit Dem her i sofaen , “ hun trak bordet med kaffebrædtet lidt fra „ Kom med pipen og tobakken , Severin “ Men Fie var hurtigere „ Værsgo’ , “ så hun smilende „ Her er også fyrstikker “ „ Tak vennen min , “ Tonning lod hende lægge sagerne på bordet , og greb om hende med hænderne foldet bag på hendes ryg „ Du blir snart så stor og voksen nu , at

SkramA - Afkom

1875

Kauffmann

Lindemark

Otto havde nogle Øieblikke til at see sig om Det første Værelse var væsentlig et Bibliothek , Boghylderne dækkede Væggene I det mindre , harmonisk ordnede Rum var Dørforhænget , Meubler og det mosbløde Teppe af samme dybe saftig-grønne Farve som Vinduesfordybningernes høie , bladrige Planter Smukke Kultegninger hængte paa Væggen og over et Skriverbord i Stuens ene Hjørne var anbragt et stort Hængenhr af original Form Over den fritsvævende Jordklode slaaer en Engel , med vidtudspændte Vinger , hver svunden Time Tjeneren dækkede netop Theebordet til to Couverts Idet Baronessen nu traadte ind af Døren , kastede hun ham Shawlet , som ganske havde indhyllet hende , over Armen og rakte Otto venligt Haanden

Kauffmann - Lindemark

1895

Nansen

GudsFred

Og ikke saasnart var de to forsvundne ud af Salen , hvor de troede Ægtemanden hvilende i en salig Rus , før Klaus Bryde rejste sig , gik hen til et af Slottets Vinduer og gav en lille Skare udenfor ventende Venner et aftalt Tegn Med Vaaben i Haand trængte de sig ind i Slottet , overmandede og kneblede den intet anende Vagt , fandt , anførte af Klaus Bryde , den aabne Dør til Løngangen , saa’ i det Fjærne det blege Lys af døende Fakler og ilede ind i Mørket

Nansen - GudsFred

1898

KragT

FruBeatesHus

Al anden Magt kan en tvinge , Husbond ; men den store Elskhug kan en ikke tvinge , for den brænder og suger til inderste Marv , og naar den kommer , saa følger en Jeg kom ud for slig Magt jeg fik kjende den jeg kunde ikke styre mig jeg blev nu den , som jeg ikke havde været Noget havde jeg i min Krop , som jeg før ikke kjendte Jeg troed , jeg var en god Mand , og uden jeg vidste det , boed der tykke Udyr hos mig , som rejste sig og vilde æde 14 Hovedet af min Far og Mor og Husbond og hvem anden det skulde være , hvis jeg kunde have faaet hende med Hud og Haar

KragT - FruBeatesHus

1890

SkramA

SGMyreHellemyrsfolket

På så mange måder Slig som han foragted sig selv Han kunde spytte på sig , piske sig med ris , lægge sig plat ud i Strandgaden og la hester og folk stampe bort over sig Og samvittighedsnag for gud og mennesker Ja , slig som han angred på det altid , og endda gjorde han det om igjen Og alle de penger det kosted , bare dem han havde git Sine foruden tøjer og sager , tat op i krambu’en villig væk , fordi han havde lovt det om kvældene , når han var tun’en , og syntes det var skam at gå fra det om dagene

SkramA - SGMyreHellemyrsfolket

1870

Korfitsen

EnSkibbruden

Sans comparaison forresten — forat Du ikke skal blive altfor brøsig — saa har Byen her væræt en Smeltedigel for Dig , men nu skal Du ikke blive led og dorsk og troe , at Alting er klappet og klart og glemme , at Du baade har Forpligtelser imod Dig selv og imod Verden “ „ Har jeg det “ „ Ja , det har Du — Jeg kan ellers hilse Dig fra Thora “ „ Skal Du hilse mig “ „ Nei , men jeg troer ikke , at hun tager mig ilde op , at jeg gjør det

Korfitsen - EnSkibbruden

1888

Gundesen

Tjoernekrat

Da han saa var borte , følte Nanna en beskeden Stolthed og Glæde over , at hun maaske ikke helt var uden Andel i , at han kom til at tjene Fædrelandet Nanna og Frida vare i deres ydre Væsen meget forskjellige ; men Omstændighederne medførte , at de ikke selv lagde synderlig Mærke dertil I de Dage , da Folk ved den mindste Anledning følte Tilbøjelighed til , selv paa aaben Gade , at favne den , de aldrig før havde set , tænkte man kun paa et : — at ofre Frida og Nanna vare fuldt med i Offervilligheden — ogsaa i de rent personlige Forhold

Gundesen - Tjoernekrat

1885

Feddersen

Isidora

— De må hjælpe mig med at aflede min Svigerfa’rs Mistanke , svarede han med dæmpet Stemme — Talen er om Astrids Fa’r Den afdøde beskyldes for Urédelighed Sagen er alleréde fremdragen for Offentlighéden Emilie stirrede forfærdet på ham Hun håbede endnu at have misforstået ham Men den dybe Sorg , som afmalede sig i hans smukke og mandige Træk , overbeviste hende hurtigt om , at hun ikke havde , hørt fejl Og ved at tænke på Astrid , der ved Faderens Død havde været for urig til at fatte sin Sorg , men som nu måské aldrig mere vilde komme til at hæve det yndige Hoved frit i Vejret , grebes Emilie af en sådan Rædsel , at hun bevidstløs sank néd for Franks Fødder

Feddersen - Isidora

1898

SkramA

Afkom

“ „ Ja , det er mærkeligt Så meget mere , som Henrik har sagt , at han ikke tror på mig “ „ Tror han ikke på Dig “ „ Nej Og det gjør Du heller ikke For ellers vilde Du vel ha friet til mig “ Severin blev rød lige op til hårrødderne Han dukked sit hode , og mumled : „ Hvad kunde det vel ha nyttet for en som jeg “ „ Nej Nu kan det ikke nytte Men hvis Du dengang , efter at Du kaldte mig for en skurk , var blet ved med at vise mig , at Du trode på mig — “ Lina holdt inde et øjeblik , og så tilføjed hun : „ Å nej , forresten

SkramA - Afkom

1878

Rosenfeld

HvemAfDeTo

Lige fra det forgyldte Uhrs Dikken , indtil de stive Mønstre paa Væggen aandede alt Ensformighed og atter Ensformighed Der var ikke en- Ting i denne Stue , uden at den var gammel ; alt var vel vedligeholdt , men det lugtede af Støv og bar Tidens Mærker , og det havde aldrig været rykket fra sin Plads Benedikt blev selv frapperet , da han trak en Stol frem og den unge , smukke , moderne Dame ugenert satte sig ned Hendes Skikkelse gav ligesom hele Stuen Sving ; det var , ligesom om den vilde ud over sine Grænser , som om hun bragte Liv med fra en anden Verden

Rosenfeld - HvemAfDeTo

1885

Feddersen

Isidora

Og han bestemte sig til at gå efter den i Billétten opgivne Adresse — — — — — — — — — — — Da han kom tilbåge , var han blég og usædvanlig ordknap Johannes så’ på ham med sine store Øjne Han kunde ikke begribe , at Onklen kunde få’ Tårer i Øjnene , fordi han spurgte ham , om han så skulde spille med Damen Længe vovede Drengen ikke at gentage sit Spørgsmål Han var næsten bleven bange for den kærlige Onkel , så foråndret forekom han ham Så meget troede han imidlertid at kunne indse , at Onklen ikke havde syntes om den Lærerinde efter Billétten Johannes fik nemlig en Lærer

Feddersen - Isidora

1899

HansenJ

Neropolis

Naar jeg tav , saa var det ikke , fordi jeg ansaa Fortidens Mænd for mindre kloge end os ; — jeg tav , fordi jeg vilde bevare min Indflydelse usvækket blandt jer , hvis Statens Vel en Gang for Alvor skulde udkræve min Indblanding Dette Øjeblik er kommet , nu da en anset Mand , en forhenværende Consul , er dræbt i sit eget Hus af en forbryderisk Slave , uden at nogen har hindret og angivet det , skønt der dog endnu ikke er rokket ved den Senatsbeslutning , der truer samtlige Slaver med Døden i saa Tilfælde

HansenJ - Neropolis

1898

SkramA

Afkom

„ Eg er beredt te å ta imot “ „ Mor , mor “ lød det hulkende fra børnene „ Ja nu ska’ Du få Nu ska’ Du få , nu ska’ Du få “ skreg Myre og gav sig til at piske løs på sengestolpen uden en eneste gang at ramme Petra , og uden heller at forsøge på det Han slog og slog som en rasende Hvergang han løfted selen trak han den gjennem sin venstre lukkede hånd som børn , når de „ sveper krog “ , og for hvert slag skifted han fod med et klaskende tramp og udstødte et hvæsende : ha Det blev længe ved Børnene klynged sig skjælvende og grædende til hverandre Omsider sagtnedes hans bevægelser

SkramA - Afkom

1871

MauT

Deodata

Dog — det vilde være forgjæves at prøve paa at skildre denne inderlige Moderglæde , der kom til det kjærlighedstsrstende Hjerte som en Tilfredsstillelse af alle Savn og alle Længsler Med hver Dag voxede det lille fine Væsen fastere og fastere til hendes Hjerte og bragte nye Glæder Med hver Dag voxede hun ogsaa fastere til sin Faders Hjerte Han kunde nu tilbringe hele lange Timer hos Hustru og Barn , og da vexledes der milde Ord Der blev aldrig hentydet til Fortiden , der blev Heller ikke udtalt noget egentlig forsonende , kjærligt Ord af Harald , men de unge Forældre forenedes i Glæden over deres Barn , og i denne Glæde begyndte Harald at

MauT - Deodata

1899

MadsenJ

KomtesseFlory

Det er Synd , nu er alt saa grønt “ „ Farvel “ Mademoiselle Minet fik Ret Det sneede Luften var tung Himlen overtrukken Store , sorte og graa Skyer hang over Klostret Paa Kapellets udhuggede Madonna sad en stor Ravn Den fløj fra Billedstøttens Hoved ned paa Skulderen og suste bort med hæse Skrig Grevinden stod ved Vinduet og saa’ ud Søster Berchemans skraaede over Gaarden ; Blæsten tog i hendes lange Ærmer Først kom der store , klodsede Fnug , der smeltede , før de havde naaet Jorden Saa fo’r en mægtig Snesky frem fra alle Sider , spredte sig , fo’r fra og til Himlen pisket af Blæsten Luften var hvid af Sne

MadsenJ - KomtesseFlory

1882

Colban

Thyra

Og igjen har hans Ansigt dette hede Udtryk , som foranderlig nok næsten var forsvundet , mens han gjorde hende sin stille Erklæring Hun er sunken ned paa Havebænken ved deres Side Han vil ikke lade Øjeblikkets Bevægelse ubenyttet , han maa have hendes Svar strax , men idet han nærmer sig hende i den højeste Spænding — hans Livs afgjørende Øjeblik er jo kommet — jodles der i vilden Sky bag Busken Han gjør en Bevægelse som truffen af et elektrisk Stød Der synges bag Busken , og Thyra er her Han stirrer forvildet paa hende Det var altsaa ikke hende Han var saa vis paa , at det var hende Ha , nu synges der igjen og nærmere

Colban - Thyra

1870

Korfitsen

EnSkibbruden

Der vil jeg nok kunne fortælle hende Sammenhængen og afbede min Skyld , især da jeg jo igrunden slet ingen Skyld har i dette ubehagelige Tilfælde — Hvad vilde de her ogsaa — Jeg kunde da ikke godt jage dem paa Døren o s v , o s v — “ - Med saadanne Raisonnementer gik han som sædvanligt paa Accord med sin Samvittighed , men denne Gang lykkedes det dog ikke rigtigt for ham at bringe den fornødne Ligevægt tilveie i sit Sind , og det var med en vis Uro , at han imødesaa Torsdagaften og Ballet VIII Paa Bal , Masquerade og Bellevue

Korfitsen - EnSkibbruden

1894

Koeedt

EnFrihavn

« » Erindrer Du den hvide Kamelie , som Din Moder en Gang forærede mig til min Fødselsdag Den var lige kommen fra Gartneren og var oversaaet med Knopper og Blomster Alle vore Venner beundrede den , men det viste sig hurtigt , at den ikke kunde taale Luften uden for Drivhuset Knopperne faldt af , og Blomsterne visnede , og vi flyttede den mismodigt ind i et andet Værelse Der stod den i flere Aar uden at komme i Blomst , indtil Din Moder en Gang tog den frem for at pleje den paa sin Maade Hun gav den ny Jord , frisk Luft , Solskin og Vand , men saa maatte den for Resten hjælpe sig selv

Koeedt - EnFrihavn

1897

NielsenJ

DenGamleDegnsErindringer

» Vil du bvtte med mig Saa laar du endd ;r en rigtig god Violin , og jeg giver dig ti Rigsdaler i Bytte , « sagde Møller » Ja , det er rigtignok et fristende Tilbud , eftersom vi nyssen har købt den her omme hos V inding for ikke mere end otte Rigsdaler « Længer kom Farbroder ikke ; thi Møller afbrød ham , raabende : » Hos Vinding Har I købt denne sjældne , kostelige Skat hos det Fæhoved Vinding « » Jeg ved ikke , om han er et Fæhoved , « svarede Morbroder ; » men at vi har købt Fjolen hos ham og kun givet otte Daler for den , det er baade vist og sandt

NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer

1899

Pontoppidan

LykkePerIDetFremmede

Jeg har med Vilje ventet dermed , indtil jeg blev lidt stivere i Tysken Forleden kom jeg forbi hans Villa i Thiergartenstrasse ; det er jo et komplet Slot Der siges her , at han er en Mand paa et halvt hundrede Millioner Er det virkelig sandt Du maa tjene mig i at instruere mig lidt med Hensyn til , hvorledes jeg skal forholde mig Særligt her d det fremmede gælder det jo om at vaage over Formen Hvad er » Geheimecommercienrath « Jeg mener , skal han tituleres Ekscellence Fortæl mig ogsaa lidt om Familjeforholdene Der er en Kone ( Gemahlinn ) og en Datter Er der flere Børn — — 21de Oktb

Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede

1895

Nansen

GudsFred

Vejrbakkens Gud , Fredens Gud , vor Lykkes Gud vil vi bygge vort Blomster-Tempel , vort Olymps idylliske Parnas Her vil vi sidde og skue vidt over Land , lade Verden støje under os , høre Stormen suse og Uvejret knitre om os og alle Dage , i Storm som i Stille , skærmes af Fredens milde Paulun Her vil vi sidde , mens vi er unge og Roser og Vin og Kaprifolier ranker sig om vore Hjærter ; her vil vi ogsaa sidde , naar de gamle Aar kommer og Mindernes Duft ombølger os

Nansen - GudsFred

1882

Colban

Thyra

Hun var saa bedrøvet over at han var rejst , at hun mente , hun holdt det ikke ud , men holdt det dog tappert ud , og alt den næste Dag var hun modigere end Bedstefaderen Da han ikke vilde lukke Kontordøren op , sneg hun sig ind til ham gjennem en liden Bagdør , han havde anbragt for strax at kunne være i det frie Hun fandt ham liggende paa Sofaen , han , som knap tog sig Hvile om Natten

Colban - Thyra

1882

Colban

Thyra

Og han er i Nærheden Han staar og lytter i maalløs Overraskelse Det er Barnet , der synger Og synger saaledes Den kogiende , lokkende Sang udgaar af et Barnebryst Saa bliver vel den egne Sang Barnebrystet for mægtig , thi hun kaster Blomster og Krans og brister i heftig Graad Han rører sig ikke ; denne Barnegraad er ham hellig og tør ikke forstyrres Saa lægger hun Hovedet paa en Sten med alle Blomsterne omkring sig , og han staar og ser paa det dejlige Syn Er dette det prosaiske' Norge Det er jo et Syn fra den skjønneste græske Tid Græder hun endnu Sover hun

Colban - Thyra

1890

SkramA

SGMyreHellemyrsfolket

Ja , al den lykke han havde nydt med hende Han la billedet bort og læned sig tilbage på stolen med hænderne under nakken , og udtrykket i hans ansigt blev mørkt og bittert Han tænkte på sygdommen , på fødslen af barnet , der nær havde kostet hende livet , og han så sig selv , at det vilde vært bedre , om hun da havde fåt gå bort Disse mange lange år , hun havde ligget der , hjælpeløs og ubevægelig

SkramA - SGMyreHellemyrsfolket

1887

SommerLP

EgilRegnarsen

Der stod Egil under de løvrige Bøgetræer , langt fra sit af fem Mand bevogtede Skib , med Død eller Fangenskab for Øje — „ Han er dog en Usling , “ mumlede han Han samlede sine Mænd om sig „ Behold eders Økse , men skjul eders øvrige Vaaben og Skjolde under Løvet og følg saa efter mig , “ befalede han Straks efter løb de i stærkeste Fart langsmed Kanten af Skoven ind i Landet Luren , som de havde hørt , skaffede dem Vished om , at en større fjendtlig Styrke samledes enten i eller paa hin Side Skoven Egils Plan gik ud paa at komme saa langt ind og mod Syd , at han kunde naa sit Skib uden at støde paa Fjendens Masse

SommerLP - EgilRegnarsen

1885

MoellerO

ReformatorenFraGalilaea

og begge følte de deres Hjærter banke , naar deres Øjne for et saadant enkelt Sekund mødtes i et halvt stjaalent Blik Det var Højsangen , han sad og læste for hende Beundrende og betagen hørte hun til Umærksomt kom hendes Skulder lidt efter lidt til at hvile ganske let op ad hans , og ved den mindste Bevægelse følte han snart hendes bløde Haar — snart hendes varme Aande strejfe sin Kind Deres Hænder var uvilkaarlig mødtes ingen af dem tænkte paa at trække sin tilbage , og alt imellem blev han ved at læse med den for Østerlænderne egne bløde , -poetiske Klang i Stemmen , naar de foredrage deres Hjæmlands Digtere

MoellerO - ReformatorenFraGalilaea

1898

SkramA

Afkom

Som hun sad der og rokked sit hode med det sorte filérnæt , det vissentørre , gråsprængte hår og det skarptfurede magre ansigt , minded hun kun lidt om den Petra Frimann , der i sin ungdom havde vært „ konsul Smith på Strandgaden „ sin pyke og tidige husjomfru , “ dengang hun gik med spændesko og lærredskrave og manchetter som skinned blankt og var drivende hvide „ Ak ja ja Petra , Petramor “ Livet var tomt og jorden en jammerdal , og bare de døde havde det godt

SkramA - Afkom

1895

Schjoerring

SvundneDroemme

I Dag ønsker jeg kun at tale med Dem , dersom De tillader , svarede han og tog Plads paa den Stol , hun ved en Haandbevægelse bød ham De holder maaske op med Timerne og bliver ved Studierne , spurgte hun , da Pavsen blev lidt lang Fruen mener maaske , at det for mig er det klogeste spurgte han med et venligt Smil I Grunden — ja I Jeg har nu alligevel lært at styre det gjen-stridige Haandled , forsikrer jeg Dem 1 Ja saa I jeg tilstaar , det forbavser mig , paa saa kort Tid

Schjoerring - SvundneDroemme

1877

Budde

FraLoemmelalderen

Og det var Altsammen Egenskaber , der til en vis Grad sikrede hans Stilling i det Samfund , der ellers tidt ømmede sig ved ham Heller ikke varede det længe , førend hans virksomme Hænder prøvede deres gamle Kunsf , Skibsbyggeriet , om de nu end beskedent opgav Skonnerter , Brigger og andre indviklede Fartøjer og sket og ret holdt sig til Baade Og eftersom han havde en gammel Vane til aldrig at gjøre Noget halvt , saa tømrede og prøvede , kasserede og forandrede han ufortrødent , til Maalet var naact , saa han kunde være det bckjendt Den førske Baad , der gik ud fra hans Værft , trak Grossereren haanlig paa Næsen ad , og Krigsraaden betragtede den med fornem Overlegenhed

Budde - FraLoemmelalderen

1890

DahlJ

Tugtemesteren

» Men følgelig lidt — — « » Ikke en Halvskilling , « raabte Ribe og løftede Armen i Takt med Skobørsten over de brændende Læber » Er han rig « » Nei Men han har — — « » Ti nu lidt , Ribe , og hør : Familien er os følgelig alle nærmest — Kjødets Baand er de stærkeste Og Arveloven er meget sindigere forfattet end de fleste øieblikkelige Testamenter — Hvis den afdøde kunde staa op af Graven nogle Uger senere og høre og se Følgerne — vilde han angre at have klippet over et eneste af Kj ødets Baand og slaaet Haanden af selv den uværdigste i Familien Kjødets Baand , Ribe------- « » Venskabs Baand , Vold Far

DahlJ - Tugtemesteren

1899

MadsenJ

KomtesseFlory

Hun havde ikke engang Tid til at føle paa Hønsene , der strakte Halsene ud over Boderne henne paa Hjørnet Søster St Ursule blandede sine Taarer med Kaninpostejerne , der for Resten godt kunde trænge til baade salt og sødt Kaninpostejerne vare noget af det mest ferske og flove Taarerne gjorde en aldeles fortrinlig Virkning Søster St Ursule havde et blødt Hjerte og hun elskede det syge Barn „ Snavs “ sagde Doktor Tiffin , da han om Eftermiddagen kiggede ind „ meget snavs det er en ganske forbandet stærk Gigtfeber , min gode Søster Marthe Ved De det De skulde straks have sendt Bud efter mig , ved De det Hm “ Søster Marthe korsede sig demonstrativt og saa’ fornærmet ud

MadsenJ - KomtesseFlory

1896

MoellerI

TabteToejler

» « De maa erindre , at det er min Moder , der er Tale om » Bliv nu bare ikke høitidelig — jeg er ikke vant til at veie mine Ord — naa , fortæl saa — vi taler ikke et Muk til « min Moder » om , at Vi er Sammensvorne — hun var istand til at tabe sin Interesse for vore Musiktimer , hvis hun vidste det — aah , det er morsomt at blive indviet i saadanne Hemmeligheder , jeg er rasende nysgjerrig » Einar saae tvivlende ned paa hende , men der var et saadant Udtryk af interesseret Velvillie i hendes Ansigt og en vis overtalende Uimodstaaelighed i hendes Øine , saa han indlod sig paa et kortfattet Svar

MoellerI - TabteToejler

1881

Kielland

Arbeidsfolk

— havde ikke du brouilleret os med Falck-Olsens , saa var alt godt og vel , men nu — “ 203 „ Rolig — kjære Adelaide — bare rolig ; — Forsoningen er nær — “ „ Aa kom mig ikke med dit : rolig Adelaide , “ — hærmede Fruen , idet hun tog Laaget af Det var Kalv i Carry Men idetsamme lød Skridt paa den lille Veranda ; hun fik neppe Tid til at sætte Laaget paa igjen , før Grosserer Falck-Olsen stod i Døren „ Ah — hvor heldigt “ — raabte han straalende , „ Herskabet har endnu ikke begyndt Middagen Jeg kommer nemlig , forat bede specielt Dem Frue

Kielland - Arbeidsfolk

1873

AndersenT

SvendEstridsen

„ Nej , “ svarede Uffe , „ lad Kong Svend selv dømme dem ; men vi bør fortælle ham , hvad her er flot “ BentUlfsen stødte sit Bæger om og rejste sig op fra Bænken „ Hvor vil I hen “ spurgte Oluf Mus „ Jeg vil ikke være her længer , “ svarede Bent „ Saa er det bedst , jeg gaar med , “ vedblev Oluf Mus ; „ gaar I alene , kunde I let gaa ud i Vandet “ De indhyllede sig i deres Kapper og forlod Hallen De Andre vedblev at sidde og drikke , til de drukne og søvnige faldt om paa Bænkene Lidt efter at de to Riddere var gaaet , kom Kong Svend tilbage

AndersenT - SvendEstridsen

1899

HansenJ

Neropolis

Først havde Piso Ordet : » Hvis nogen kom og sagde til en af os : I Morgen skal du lide Døden paa Korset , da vilde den Tiltalte harmes og spørge , ved hvilken Forbrydelse han havde gjort sig fortjent til en saa grufuld Skæbne Og hvis der svaredes ham , at han skulde dø , fordi han havde begaaet den Misgærning i Tillid til sin gode Samvittighed at sove trygt og fast i et Hus , hvor der blev begaaet en skændig Forbrydelse , da vilde han ingenlunde tro sine Øren , men anse den for gal , der bragte ham et sligt Budskab , indtil selve den forfærdelige Virkelighed gav ham Troen i Hænde

HansenJ - Neropolis