Datasets:

kardosdrur

/

historical-danish-clustering

like 0

1871

MauT

Deodata

“ Jeg kjender ikke deres nærmere Forhold , men af og til blev der dog hørt Noget om det Hun høstede sin fortjente Løn og blev ulykkelig Onkel Edvards Letsindighed vendte snart tilbage ; han spillede , drak og forødte det Lidet , han eiede ; hans Hustru overøste ham med Bebreidelser , og i deres Husliv var der fuldt op af Vrede og Tvedragt De fik to Børn , som begge døde tidligt , og Onkel søgte at flukke Sorgen derover i endnu vildere Udskejelser Han forsømte- sine Forretninger og fik tilsidst sin Afsfed Han kjøbte da en Eiendom — hvorledes er mig endnu bestandig en Gaade — og syntes for en Tid at ville begynde et nyt Liv

MauT - Deodata

1897

Povlsen

TaagenLetter

Men Moderen vilde slutte sig til Datteren i den Sag , det var Heller ikke til at tage fejl af Han havde hørt Folk i Byen ymte om , at Marie nok havde været lidt forgabet i Povl Solman , medens han tjente i Gaarden , men siden havde ingen hørt noget om den Ting , saa Karl halvvejs levede i det Haab , at en saadan Smule Forelskelse maatte være gaaet over for længe siden — Dette , at Povl nu kom her i Besøg , kunde let blive en slem Streg i Regningen , dersom hin omtalte Gnist ikke skulde være udslukt , og der var noget i Povls Øjne og Maries Væsen , som tydede paa , at den ulmede under Asken

Povlsen - TaagenLetter

1896

MoellerI

TabteToejler

» « Det skal være mig en Fornøielse , » svarede Felskov , forresten ikke synderlig henrykt over Opgaven , thi den unge Vorm havde gjort et temmelig tølperagtigt Indtryk paa ham « Naa , her holde vi ved min Villa ; Maria er her mærkeligt nok ikke , som hun pleier , ellers kunde jeg strax have præsenteret hende for Dem , men , som sagt , jeg og mit Hus er til Fruens Disposition i enhver Henseende , saalænge De opholder Dem herude

MoellerI - TabteToejler

1895

Welding

EnUngPige

Jeg frygtede for at miste dig helt Jeg tænkte , du slet ikke brød dig om mig mere Det var næsten ufatteligt , at du skulde kunne nære nogen Godhed for mig , saadan som jeg har været imod dig — — — Et Par Gange har jeg forsøgt at faa dig i Tale ; men du holdt dig saa meget tilbage , og jeg tænkte , du foragtede mig Hvor skulde du kunne have Tillid til mig , saa klart som du havde set , hvordan jeg var — — Jeg tror dog , jeg har forandret mig noget , skønt jeg langtfra er , som jeg burde være for at fortjene din Kærlighed

Welding - EnUngPige

1871

MauT

Deodata

Naar han udviklede sine Fremtidsplaner eller fortalte mangt et Træk af sit glade Ungdomsliv , da sad den lille Elisabeth sædvanlig stille og undseelig paa en Skammel ved hans Fødder og saae op i hans smukke Ansigt med den dybeste Beundring Han var for hendes barnlige Sind Idealet , Indbegrebet af al Fuldkommenhed , og naar han engang imellem bøiede sig ned til hende med en venlig , spøgende Bemærkning , eller stundum kjærtegnende legede med hendes lille Haand eller lod Fingrene glide gjennem hendes Lokker , var dette allerede en Lykke , som bragte hendes lille Hjerte til at banke af Glæde Axel kom som Student til Hovedstaden , henrykt over det nye Liv , der aabnede sig for ham

MauT - Deodata

1889

Gjellerup

Minna

— Lad ham komme , hvis han vil med , sagde Styrmanden Men den Gamle blev ivrig Jeg løb op og vækkede Flegmatikeren , der fulgte mig brummende Saa snart han var gaaet over Landgangsbrættet , blev det halet ind , Dampbaaden gled bort , svingede langsomt og forsvandt i Mørket Minna blev ved at vifte med sit Lommetørklæde Jeg var lige ved at omfavne hende , — men udefra kunde de maaske endnu se os Og Drageren sad et Par Skridt borte , overskrævs paa Rækværket Minna 12 Vi gik langsomt tilbage Paa Hjørnet af Skuret sad en af de store blaa Postkasser Minna smilede , trak et Brev op af Lommen og holdt det hen for mig , saa jeg kunde se Udskriften

Gjellerup - Minna

1894

Bergstroem

Vendepunkter

» « Ja , jeg husker det godt , » svarede jeg , « og jeg tænkte vel den Gang paa , hvor stor Betydning det vilde have for den opvoksende Slægt at se den døende Slægt holde usvækket fast i Stedet for som saa tit at falde fra , netop naar det gælder » Efter et lille Ophold begyndte han igen : « Jeg har tænkt paa de Ord i denne Tid , og jeg giver dig Ret Jeg har ogsaa tænkt paa de fyrretyve Dage i Ørkenen , som der staar skrevet om i det ny Testamente

Bergstroem - Vendepunkter

1889

Marer

VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

Jeg fik imidlertid ikke raabt » Korn ind « , thi en besynderlig Fremtoning traadte hurtig ind i Stuen Det var en lang Fyr , godt oppe i de Fyrre , med et temmelig ordinært Ansigt ; lange sorte Skægstubbe bedækkede dets nederste Del , og fra Alunden med de grønne Tænder strømmede der en næsten uudholdelig Stank af daarlig Brændevin En bulet , glinsende Filthat , hvis Skygge havde løsnet sig ikke saa lidt fra sin bedre Halvdel , bedækkede hans uredte Haar Hans Flip var næsten kulsort , og under den bar han et gammelt blaat Humbug , hvori der sad en Brystnaal , af hvilken alle Stenene var faldet ud

Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

1880

Fibiger

Askepot

» Han saa’ paa hende med et underligt Smil , der forvirrede hende og bragte Rødmen tilbage i hendes Kinder « Sig mig Judithe , » vedblev han , idet han slog Øjnene ned , « har Carl nogensinde talt til Dem om Kjærlighed » « Nej » udbrød hun , og der gled et koldt Udtryk over hendes Ansigt « Tilgiv — Spørgsmaalet var udelikat , men jeg søger endnu bestandigt om den bestemte Aarsag , der har holdt Dem borte fra Julie , og da jeg kjender — — » « Baron Fritz nu har De atter Uret

Fibiger - Askepot

1896

KragT

AdaWilde

“ Løjtnant Tambs var fuldstændig enig og kaldte som ellers Byen en Ravnekrog „ Naa , naa , Byen er forresten vist god nok i mange Henseender , “ sluttede Carsten , „ og man er jo sat ind i denne Verden for at , he , he , for at forsage “ Carsten og Ada gjorde Visiter til Ejendomsbesidderne nærmest Byen og til de fleste af Byens Embedsmænd og Officerer Og om ikke længe bleve de indbudne saa her , saa der Hos den gamle Hr

KragT - AdaWilde

1883

Thorson

DenForlorneSoen

Fru Berlong fremtog nogle Tegninger af en bekjendt Kunstner , hvormed hendes Samling nylig var bleven forøget , og som Vilsgaard ikke havde set Det var nu hende , som ønskede at faa en Konversation i Gang , og ham , som var bleven tavs Han mærkede nok hendes Bestræbelse for at være elskværdig , men han var fast besluttet paa ikke at lade sig rokke Da han havde rejst sig for at tage Afsked , fik hun med Besvær den Ytring frem , at det vistnok vilde gjøre Berlong ondt at skilles fra ham „ Jeg er allerede bleven for længe , “ svarede han kort „ De kan vel endnu bestemme Dem om “ „ Nej Farvel , Fru Berlong , og Tak for alt godt

Thorson - DenForlorneSoen

1880

Fibiger

Askepot

Fristelsen blev saa meget større for mig , da min Svoger tilbød at ville ledsage mig herhen » Judithe takkede og sagde et Par deltagende Ord , uden at være enten forlegen eller kold , men der var dog kommet et træt Udtryk i hendes Ansigt , der lagde en Dæmper paa Jægermesterindens Livlighed og gjorde hende usikker med Hensyn til Maaden , hvorpaa hun turde anmode hende om at se Maleriet , hun malede til Julie , thi hun havde ikke alene lagt sin Palet tilside , men ogsaa stillet Stafeliet bort

Fibiger - Askepot

1895

Michaelis

Aebeloe

Nu traadte hver af Ridderne frem og rustede ham Stykke for Stykke med Vaabenkjole og Panser , højre og venstre Benskinne , højre og venstre Spore og det nøgne Sværd , som han maatte kysse Dernæst gav Hertugen ham Halsslaget med sin flade Haand og sagde : » Ridder , vær kæk og tapper « Og fremdeles modtog han Skjold , Hjelm , Hest og Lanse For hvert Stykke sagdes en symbolsk Forklaring : » Herre Junker , vi iklæder Eder hvid Skjorte , hvilken betyder , at Ridderen bør have sit Legem skært for alt Smuds og al Usselhed « Og hver Gang aflagde den nye Ridder Løfte : » Saa sandt hjælpe mig alle Dage vor Herre Gud af Paradis

Michaelis - Aebeloe

1896

KragT

AdaWilde

Alt blev Glæde for hende : de friske Morgeners Kraft , naar hun rejste sig og gik Dagen imøde , de lange Middagsstunder , naar hun og Carsten sad sammen udenfor Huset , Eftermiddagen , naar maaske Sjur kom , bredt smilende og med sin Hund diltende bag , for at spørge dem , om de vilde følge ham i Skoven nedenfor paa Harejagt Og de sene Aftener , naar de tog med ham ud at lystre Thomas P Krag : Ada Wilde ® Men deres Livsens Rus knytted sig til de Bad , som de tog i Olievandet Nu og da kan Sommeren her i Nord ved en stadig Sol og ved sydlige Vinde blive saa varm , at den ikke er til at udholde

KragT - AdaWilde

1894

Koeedt

EnFrihavn

Vi maa flytte vor store Rejsekuffert hen foran Døren og stille os med Ryggen mod Væggen lige under Hullet i Muren , saaledes , at man ikke kan se os Saa snart nogen gjør Forsøg paa at bryde ind gjennem Døren eller Vinduet , affyrer jeg mine sex Skud , og medens jeg fortsætter med den anden Revolver , lader Du den første igjen Vi har tresindstyve Patroner , og skal vi dø , skal jeg nok sørge for , at nogle af de sortskæggede Skurke kommer til at gjøre os Følgeskab

Koeedt - EnFrihavn

1889

Gjellerup

Minna

Først tænkte jeg paa at liste mig bort , for jeg tvivlede ikke om , at hvis hun vilde være kommen , saa havde hun allerede været der Men maaske var hun gaaet op for at hente Noget til Kaffebordet , eller hun havde været forhindret , og de havde en Besked , en Hilsen til mig Dette foresnakkede jeg mig og forkastede det strax igen som Ynkeligheder af min svage Sjæl , der ikke turde se Sagen lige i Øjnene En Sten , der raslede , eller et ubestemt Synsindtryk af Noget , der bevægede sig , fik mig til at se til den modsatte Side , ned mod Floden

Gjellerup - Minna

1885

Hambro

Fremad

Ja gal — af Arven , som han havde taget efter Faderen Et Sind , som ikke var at styre , naar det først fik Udbrud Nu var det første store kommet Der var Raad at skønne , det gik fremad VIII Skibsmægler Scheel sad næste Aften Time efter Time i Kontoret , for at vente paa sin Søn Det havde ikke nyttet alt , han havde søgt at lokke ud af gamle Jeremias om Madam Monsens Datters fordums Liv , for gamle Jeremias vidste bare godt at fortælle baade om Mor Monsen selv og hendes hele Hus og Jeremias pleiede ellers at være ganske meget vidende , naar det gjaldt smaa uskyldige Tvetydigheder Saa denne Udvei var lukket

Hambro - Fremad

1878

Rosenfeld

HvemAfDeTo

« sagde Elisabeth tankefuldt og hæftede et dvælende Blik paa ham , » jeg kan ikke glemme Deres smukke Billede ; jeg vilde ønske , jeg var den lille Dreng , der sad hos den gamle Eremit ; han fortæller vist en smuk Legende eller giver ham en eller anden from Lærdom De maa have haft megen Ro i Sindet , da De malede dette Billede « » Ingenlunde Jeg var urolig og brændte efter Berømmelse , der skulde være fortjent Jeg havde store Æmner i Hovedet , men kunde ikke udføre et eneste ; jeg forsøgte paa Genrebilleder af det daglige Liv , men udførte dem latterligt og havde nær kastet Penslen i Seinen

Rosenfeld - HvemAfDeTo

1895

Wied

Ungdomshistorier

Men han kunde ikke se dem, da han ikke turde bevæge Hovedet Han laa et Par Sekunder endnu i næsten aandeløs Venten Saa stærk var hans nervøse Spænding, at Sveden sprak frem paa hans Pande, og det suste og kogte for hans Øren Nu maatte de være lige ved ham Han syntes at høre deres Trippen i Mosset omkring sig Han hørte dem hvæsse deres Næb Og nu saa han en dukke frem ret ud for sit højre Øje Han saa dens plirende, kuglerunde Øjne, han saa den løfte sit Hovede bag over for at bore Næbet i ham Da for han over Ende med et Ryk og et Skrig og vaagnede

Wied - Ungdomshistorier

1892

Prydz

Arnak

Høsten havde været raa og skarp med stadig Nedbør , og Høststormene syntes ikke at skulle tage Ende Holgers Forretning var i god Trivsel ; han havde særlig denne Høst været heldig og havde foruden at have faat klaret endel Gjeld ogsaa kunnet sende Onkel Wandel en anselig Understøttelse under Navn af Godtgjørelse for Forretningen , som han jo havde fortsat under samme Firmanavn — Men Irma var igjen begyndt at blive urolig for ham ; hun paastod , at han ikke taalte disse lange Ture mellem Hjemmet og Kontoret , sent og tidligt , i dette forfærdelige Vejr Hun syntes ikke lenger om det , naar hans Stemme var tilsløret ; det fyldte hende med Frygt — og det hændte oftere og oftere

Prydz - Arnak

1885

Hambro

Fremad

Og da saa Afreisdagen kom og Fuldriggeren tog til at heise Seil og smaat om smaat gled udover med Mersseil oppe og smykket med Flag og Vimpler og Signaler fra alle Toppe — ja , da laa atter disse gamle Ulkene ude Det kneb , for det var Tobaksskillingen , som gik i Baadleie ; men det fik ikke hjælpe — : slige gamle Ulker har jo ogsaa Hjerter i sig , og Sjøen med hvad dertil hører har nu engang taget deres — de gamle Ulkene Ja , Ære være dem Og nu Nu var der gaaet meget Vand i Stranden fra den Høitidsstund og mangen Skude ogsaa gaaet i Stranden , eller havde fundet sig sin vaade Grav derude paa de store Vande

Hambro - Fremad

1870

Korfitsen

EnSkibbruden

Ja , kunde Du træffe en Kvinde , der forstod Dig , og som brød sig om Dig Han søgte og søgte , ofte paa de forunderligste Steder ; undertiden troede han at have fundet hin Ene , men efter en kortvarig Rus var Illusionen forbi og hans Mismod kun desto større Saare ringe var saaledes det Udbytte , han havde af denne sin frugtesløse Søgen Engang fandt han dog En , som realiserede lidt af hans Drømmes Ideal , men hende mistede han ogsaa , og forresten — „ Hende var det dog ikke “ Det var en ung Dame , som han oftere havde seet i Theatret

Korfitsen - EnSkibbruden

1887

Drachmann

MedDenBredePensel

med — det opdagede han da ogsaa — en Række smukke , lige , hvide Tænder Naa ja jeg er vel ikke længer den taabelige Pige Det vilde heller ikke passe sig — til min Stilling I — Deres Stilling De er altsaa fremdeles eller er De maaske bleven gift Nej svarede hun og lo Stillingen uforandret Guvernante — Selskabsdame — rigtignok uden Employ Og lad os saa tale om Forretninger — Forretninger Han kunde ikke undlade at rynke Brynene en Kende Dette Væsen dér , som han et Øjeblik havde hensat midt iblandt sine romerske — bedste — Indtryk og Erindringer — hun blev med Et til et praktisk Fruentimmer , med hvem han skulde tale om

Drachmann - MedDenBredePensel

1890

SkramA

SGMyreHellemyrsfolket

I den ene nedhængende røde hånd bar han en rulle papir « Goddag — Frimann hjemme » Petra besvarte hans hilsen med et flygtigt nik inde fra stuen og lukked døren « Han sover , » svarte Andrea « Vente lidt , » så manden og satte sig på kjøkkenkrakken « Ut å stævne nu igjen » Manden nikked « Svært , så folk trækker kverandre for retten om dagene , » så Andrea efter en pavse , mens hun gned tallerknerne af med en tør fille « Å ja Det har livnet lidt op Ellers har det vorre skralt » « Nu ska’ eg vække far og sige , at Kryger er her » Kryger nikked til svar og hosted tørt og skarpt

SkramA - SGMyreHellemyrsfolket

1897

Povlsen

TaagenLetter

Hvor mange Mennesker faa ikke Brød og Arbejde ved Transporten , ved Omsætningen og ved Beværterfaget Jeg tor sige “ — og her steg Taleren til den højeste Pathos — „ at dersom Spiritustilvirkning og Spiritus — æh — Forbrug ophørte , saa vilde Tusinder af Mennesker blive brødløse Værer overbeviste om , mine Venner , at saa vilde det først se galt ud i Verden for Alvor — Alt skal bruges ' med Maade — forstaar sig Vi have aldrig sagt andet , og vi kunne ikke gøre for , at nogle Mennesker ere saa — taabelige , at — æh — blive forfaldne Vi Beværtere presse ikke Folk til at drikke

Povlsen - TaagenLetter

1874

SoerensenC

KongensYndling

Hans Nansen er ikke bange for at sige selv Fanden sin Mening og imorgen skal Kong Frederik faa at vide , at jeg ikke er til at spøge med/ ' „ Hans Naade har utvivlsomt havt den bedste Meninz , da han tilbød sig at bekoste Jomfru Catharinas Bilager , og hvad enten I bliver und eller vred derover , kjære Præsident Nachen , vil jeg dog sige Eder , at I gjør Urct i at fortørnes paa Kongen derfor “ „ Kongen maa jo antage , at Catharina er tiggerfærdig , naar han kan gjøre hende et sligt Tilbud At han ellers betaler de fattige Slotspsiers Bryllupsomkostninger , det kan være mæget naturligt og retfærdigt , men Hans Nan ' ens Sønnedatter trænger ikke til Fribryllrppcr

SoerensenC - KongensYndling

1885

MoellerO

ReformatorenFraGalilaea

Om det var Glæde eller Vemod , der havde bemægtiget sig ham , var han ikke i Stand til at afgøre , og han tænkte heller ikke derpaa , thi i den Stemning , der for Øjeblikket lagde Beslag paa hans Væsen , følte han sig saa højt løftet over alle sædvanlige Forhold , at baade Glæde og "Sorg forekom ham som næsten uvæsentlige Begreber , der ganske maatte vige Pladsen for det ene og altbeherskende , der udelt raadede over alle hans Tanker og Forestillinger Selv naar hans Tanker hyppig dvælede ved Mirjam , syntes det ham , at hin Nat paa Hådol allerede laa langt tilbage i Tiden , saa langt , at det hele næsten forekom ham som en Drøm

MoellerO - ReformatorenFraGalilaea

1874

Mau

EnFormynder

„ Pastor Krog sagde , da han forberedte os til Konfirmationen i Vinter , af alle de urolige Længsler hos de Unge havde deres Grund i , af de ikke havde søgt og fundet Hvile i Gud “ „ Og hvad er „ Hvile i Gud “ hvem har den sig mig det “ „ Det kan bedre tænkes end siges — i det mindste kan jeg saa daarlig udtrykke mig — men jeg tror , jeg kjender lidt til den Naar jeg sidder her og ser ud og tænker paa , hvor god og kjærlig Gud er , synes jeg , af jeg hviler i hans Naade

Mau - EnFormynder

1897

NielsenJ

DenGamleDegnsErindringer

« Jeg svarede , at jeg vilde bort fra et Sted , hvor jeg var bleven ramt af saa stor en Sorg , og ud at prøve Lykken blandt andre Folk i andre Egne » Du vil ikke være Snedker « sagde han studsende » Nej , det har jeg ingen Lyst til mere , « svarede jeg ♦ » Ja , det er en anden Sag , saa vil jeg heller ikke holde paa dig , « sagde han , og Samtalen blev ikke længere Den første November , som jeg først paa Eftermiddagen gik og pakkede mine Sager sammen , kom der en Befordring og gjorde Holdt uden for Døren

NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer

1898

KragT

FruBeatesHus

Dens Ynk hørtes som Menneskeynk Rædde Bønder hørte det nogle Nætter i Træk , og en lang Tid efter at Hunden var død , gik endnu Historier om at „ i Haven er det uroligt “ , og det gjorde at Folk syntes , den saa uhyggelig ud , naar det begyndte at mørkne Og tidt kunde Haven antage et eget Udseende Den stod ligesom og tied , den saa ud , som vilde den sige : „ jeg ved mere , end nogen tror “ Og da tænkte man , at Haven maaske vidste meget

KragT - FruBeatesHus

1882

PaulsenJ

FamilienPehrsen

skulde vogte sig for , at ikke den underkuede Følelse tilslut hævner sig ved at krepere derinde i Skallen , at hele hans Personlighed tilslut blir en Forstening , en eneste ; thi Følelsen vil ha’ Luft , Lys , Sympathi , i modsat Fald slappes og sløves den som en Muskel , der ikke øves ; den dør “ Skram svang Meislen paa en Maade , der viste , at hans eget Muskel-System var i den bedste Orden

PaulsenJ - FamilienPehrsen

1897

NielsenJ

DenGamleDegnsErindringer

Regelen var vi tre om en Side — den næste tog fat , hvor den foregaaende slap , og naar han saaledes havde » hørt « de fem , kunde de sætte sig hen , og det næste Hold maatte frem Paa den Maade gennemgik han hele Flokken , fra den øverste Dreng til den nederste Pige Det tog Tid , og det tog paa O O 7 o o i Kræfterne , saa naar han var færdig med » Over7 O høringen « , var han ogsaa træt , og det kunde han jo nok blive af at sige » den næste « » den følgende « eller » og saa du « en halvtreds—tresindstyve Gange

NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer

1877

Budde

FraLoemmelalderen

Det gik imidlertid med Povls Jagtlyst som med hint Sværd , der , naar det først var draget , ikke kunde stikkes i Balgen igjen uden at have smagt Blod — een Gang vakt , krævede den at tilfredsstilles I Skoven var der imidlertid ikke Andet at gjøre end at hænge et Par Snarer for Smaafugle op , og det maatte oven i Kjøbet ske i Hemmelighed og den største Forsigtighed , da han vidste , at en saadan Forholdsregel vilde møde den alvorligste Indsigelse saavel fra Soren ifølge hans Forkjærlighed for alt Besfaaende som fra Else paa Grund af hendes kvindelige Tilbøjelighed for det Vingede og Poetiske

Budde - FraLoemmelalderen

1885

Hambro

Fremad

— Jeg mener Fanken snu ‘mig De er gal — jeg Rolf “ — og Tante Bente satte Læbe til og fræsede og syntes sidst af alle Mennesker at være den , der skulde indbyde til Fortrolighed „ Jeg vilde bare gerne se et Lig — “ Rolf kendte , det holdt haardt , at faa det frem „ men helst af alt se nogen dø “ „ Jo det er greit ud , De er gal — saasandt som jeg er Nummer 27 her i Huset , og jeg er næsten bange for at være her alene med Dem — Menneske — , for De er kanske kommet for at se mig dø og hjælpe til , ifald det skulde blive Dem for langsomt

Hambro - Fremad

1894

Bergstroem

Vendepunkter

Og der var i det Blik , hvormed han fulgte sin Hustrus frugtsommelige Skikkelse , da hun gik hen og tændte Klaverlysene , noget eget veltilfreds og kærligt , noget af den sikre Følelse af Samhørighed for evig og Taknemlighed for alt godt , hvormed en lykkelig Mand betragter sine Børns Moder Jeg syntes formelig , jeg kom i Gæld til disse to Mennesker for den Glæde og Lykke , de lod mig være Vidne til Medens min Kusine sang nogle Smaating og spillede dertil , og min Fætter nød det i Sofahjørnet , sad jeg i mine egne Tanker Der var i mine Øjne kommet en ligefrem Festens Glans over dette Værelse , siden jeg havde faaet at vide , at hun havde været der

Bergstroem - Vendepunkter

1888

Kristofersen

VerdensHerre

Han fortalte om Arbeiderne i Romernes gamle Stat , at de der havde været Slaver og underkastet Herrens absolute Bestemmelse over Liv og Død , videre om de flere grusomme , men heldigvis altid mislykkede Forsøg , som disse Slaver havde gjort for at rive sig løs lalmindelighed havde de det godt , det var kun de slette og misfornøjede , som led under Vilkaarligheden , og alene naar en ond Tidsbølge slog over Samfundet med sit fraadende Skum , var det , at de reiste sig i Misnøje over sine Vilkaar Det var ene og alene ved Herrernes opofrende fri Vilje , at de fik sin Frihed , da Tidens Fylde var kommen og Kristendommen kasted sit milde Lys over Verden

Kristofersen - VerdensHerre

1882

PaulsenJ

FamilienPehrsen

Gaar De med — Men Deres Øine er virkelig røde “ „ Jeg er lidt uvel Denne Scirocco De ved , jeg taaler den ikke “ „ Ja , den er ogsaa slem — Gud , hvor jeg morede mig Lørdagsaften i „ Foreningen “ Har De hørt , at vi siden — det var efter Kl 12 — kjørte ud til Peterskirken for at høre den „ sukke “ — Det var Rosenius’ Idée Den sukker virkelig , det gamle Skrog , det er ganske gyseligt at høre , hvor det knager og stønner i Murene — Men den , der sukkede mest , var Rosenius — Han blev ganske sentimental og vilde partout ha’ en af de rosenrøde Sløifer paa min Kjole

PaulsenJ - FamilienPehrsen

1897

EwaldC

JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

Personlig føler jeg mig saa angreben , at jeg ikke véd , om jeg vil være i Stand til at sige det til Dem , der maa siges , naar De om en halv Time for anden Gang betræder denne Sal , hvor De aldrig burde sat Deres Fod Vi er gamle Mænd , Hr Singleton , graanede i det , jeg tør sige det , ikke helt ubetydelige Arbejde , vi har udrettet i vort Fædrelands Tjeneste Vi taaler kun daarligt et Slag som det , De har tilføjet os

EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

1877

Budde

FraLoemmelalderen

Hendrik havde ofret sin kostbare Tid , afbrudt fine Studeringer og begivet sig hjem alene for dens Skyld , Masker og Dragter laa færdige alle Steder , glimrende Forberedelser vare trufne paa Øen , og hvad gjorde det saa , om det peb en Smule udenfor , desto hyggeligere havde man det jo derinde

Budde - FraLoemmelalderen

1885

Feddersen

Isidora

spurgte Frank under Påvirkning af de mést forskællige Følelser , — har Obersten været her — Han er her , svarede hun forundret , da hun bemærkede Franks Uro — Men , Frank hvad er der hændet spurgte hun , ængstet af det Indtryk , hendes Svar gjorde på ham — Jeg bedrøver Dem så nødigt , kære Emilie Men jeg må tale med Dem , om hvad der ligger mig på Hjærtet Han havde , ligesom overvældet af sine egne Tanker , ladet sig synke néd på en Stol og til Kende gav sin Modløshed ved at ryste på Hovedet , t Emilie nærmede sig bekymret og lagde Hånden déltagende på hans Skulder — Hvad er det , kære Frank spurgte hun tårekvalt

Feddersen - Isidora

1887

SommerLP

EgilRegnarsen

Til Træl duer Fangen ikke , det har min Økse sørget for , og Bjarme giver ikke Fugls Føde for ham “ Astrid rystede paa Hovedet Bille saa det „ Ja Astrid , du holder din Haand over de fangne , især naar de ere saarede , og du faar jo næsten altid Lov at raade , men sommetider er det dumt og tillige farligt Præsten har faaet en god Lærepenge Fjender betaler Klap med Dask , og det er rigtigt Fjender er Fjender , og Venner er Venner , andet er Snak “ „ Men hvis vi kunde gjøre Fjender til Venner , hvad siger du saa

SommerLP - EgilRegnarsen

1896

KragT

AdaWilde

Alle Byens Herrer , selv de gamle , hilste Ada paa Gaden , og vilde gjerne tale med hende , og alle spurgte , hvordan der var i „ Norre “ , hvorfra de vidste , hun var kommen De troede , at der var koldt hele Aaret rundt og blev meget forundret , da hun fortalte dem , at Sommeren der var ligesaa varm som i Danmark Da de havde boet der nogle Uger , rejste de videre mod Sør med en dansk Slup , en Nat og en lang Dag Netop som de kom i Land , blæste der op til Storm , og de var glade , da de kom under Tag

KragT - AdaWilde

1896

MoellerI

TabteToejler

» Opbragt over hans Afslag og maaske for at bøde paa de temmelig vovede Theorier , hun var kommet ind paa i sit Foredrag , havde Fru Vorm anseet det for hensigtsmæssigt at minde ham om , hvor strenge Principper hun i Virkeligheden hyldede , og saa indlevet var hun i udvendig Kristelighed , at hun , glemmende alle Kompromisser , tilsidst havde talt sig op til en Indignation , hun selv troede paa

MoellerI - TabteToejler

1897

EwaldC

JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

Senere opdagedes det , at baade Sjoqvist og Kusken sov , og Serafimerridderen var meget fornærmet over , at Hesten ikke kunde finde Vej paa egen Haand Vi vækkede dem og arriverede til et nyt , gammelt rødt Hus — jeg begyndte at tro , at samtlige Bellmannske Kroer havde rødmet saa dybt over hans Uanstændighed , at det aldrig mere kunde gaa af dem Da det viste sig at være altfor besværligt at staa ud af Vognene , fik vi noget 01 ud og sang med Følelse : I Januari måned •— gutår — så kbpte jag mig en våst drap-d’or Efter Serafimerridderens Forslag kørte vi saa til en Badeanstalt og tog os en douche

EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

1895

Schjoerring

SvundneDroemme

For mig er det i første Række et absolut kristeligt med Virken udadtil ; men det kan jo ogsaa indadtil vindes og afsætte et Personlighedspræg , man ikke altid kan opnaa i lettere , mere almindelige Livsforhold , i hvilke man ofte ikke er i Stand til at voxe en Tomme I Blanca havde Lyst til at gaa med hende , men følte sig beslægtet med den rige Yngling , der skulde sælge alt , hvad han ejede og havde , før han kunde komme med Maaske læste den engelske Miss i hendes Øjne , for hun sagde : Dem tilhører Verden , skjønt De synes just ikke at være altfor lykkelig

Schjoerring - SvundneDroemme

1899

Pontoppidan

LykkePerIDetFremmede

Han saae , at Faderen havde bevaret sit store Haar , der dog under Sygdommen havde mistet al Farve Ansigtet derimod var bleven mørkt , næsten bronceagtigt , og der rørte sig ikke en Trækning i det Det var , som om Evighedens Fred allerede hvilede over de lukkede Øjelaag Signe var sunken ned paa en lav Armstol , som stod ved Siden af Sengen og havde afgivet Siddeplads for de mange Besøgende fra Byen , der endnu indtil den foregaaende Dag havde faaet Lov at komme ind og tage Afsked med deres Præst Hun sad tilbagelænet , med Armene fremstrakte og de foldede Hænder paa sine Knæ

Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede

1889

BruhnM

EtAegteskab

„ Bliv ved , bliv ved , “ bad hun indtrængende , som et Barn , der hører et dejligt Æventyr Han gled længere og længere tilbage i Erindringen om de første Aar af Svends Liv , og Esther begyndte at supplere ham Der kom en feberagtig Livlighed over hende „ Husker Du ogsaa det , “ spurgte hun den ene Gang efter den anden , og saa begyndte hun selv at fortælle , men det lød saa nervøst og usammenhængende , at Krabbe igjen begyndte at blive urolig for hende Han vilde rejse sig for at ringe efter Lys , men hun slyngede sine Arme om hans Hals og holdt ham tilbage

BruhnM - EtAegteskab

1898

KragT

FruBeatesHus

Midt i Julenatten lød de underligt , disse rappe , ængstelige Hovslag Ove Riemann tænkte en og anden Gang , naar han vaagnede og hørte Larmen : nu faar det Uvæsen have Slut Men han forbød , alligevel ikke Jakob Laava at gjøre det samme næste Julenat Han havde igrunden en indgroet Kjærlighed til slige gamle Skikke , og han var til syvende og sidst overtroisk selv Sikkert er det , at Hestene aldrig fejled noget og aldrig løb de saa hurtigt og saa sikkert som i Dagene efter at de havde drukket Juleøl Efter Julekveldens megen Mad og Drikke , laa alle længe i Sengen første Juledags Morgen

KragT - FruBeatesHus

1895

Wied

Ungdomshistorier

Skulde han ’ eller skulde han ikke Han havde jo denne rare Mavehistorie at gribe til som Undskyldning for sin Udeblivelse Den havde hjulpet ham før, naar han havde følt Trang til at tage sig en Ekstrafcrie Og i Das' havde han oven i Købet seks Timer i én Kørcvæk derude Skulde han — eller skulde han ikke Han var naaet hen til Knippelsbro, hvor han standsede og saa ned paa Vandet: Propper og l'iskehoveder og Halmstraa og Papirsstumper og en gammel Haarbørste kilede med Strømmen ud efter mod Kalveboderne Paa et Skib, der laa ved Bolværket, gik en Dreng og spulede Dæk og fløj- tede Nu blev Jer pebet Signal henne fra Bro- vagten, og Kæderne blev spændt over Broen

Wied - Ungdomshistorier

1889

Marer

VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

Jeg gaar herhjemme og gør det saa hyggeligt for dig , som jeg formaar ; jeg sætter de bedste Retter for dig Aa , du behøver slet ikke at gentage : Øllebrød og Klipfisk Jeg kan ikke gøre for , at du er kræsen Hvad Bliver du ved med det Vrøvleri om den svedne Mad Jeg vil dog bare sige dig , at det ikke er det værste man kan faa Jeg synes nu f Eks , at sveden Mælk har en ganske pikant Smag ; men om den Slags Ting kan det vel ikke nytte at disputere Nej , gaa du heller ind paa en Restauration , saa skal du faa Kærligheden at føle

Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

1885

MoellerO

ReformatorenFraGalilaea

Rabbi Joasch optraadte som den kloge Aandens Feltherre , der først langsomt vilde berede Sindene for det store , som han endnu bestandig gæmte skjult i sit Indre , vel vidende , at Grenen ikke knoppes og løves paa én Dag , og at der maa arbejdes , før der kan høstes Og dog havde han ved sin Tale vakt et Røre uden Lige Hans klare uafviselige Ord om Kærlighed som Indholdet af al Lov og hans Fremstilling af Tanken og Begæringen som Gærningens jævnbyrdige , — alt fremsat langt skarpere og dristigere end Rabbi Jeschuel nogensinde havde gjort det for den snævre Tilhørerkreds i Tempelskolen ,

MoellerO - ReformatorenFraGalilaea

1897

Agerskov

LivetsKilde

Det var , som hun havde slået på en dyb streng i hans hjerte Han blev pludselig tavs og såe ned mod jorden Så sagde han tungt , noget anstrengt : „ Det må jo være noget siden ; hun går ikke i sorg “ „ Det er også over et år siden Men alligevel “ „ Ja De har ret , det er tungt ; det er en forfærdelig ulykke at miste sin moder , frk Jenny “ De gik lidt tavse Smilet var ganske veget fra hans ansigt „ De har jo mistet begge Deres forældre “ Hun sagde det næsten hviskende „ Ja , det har jeg “ Det var1 som han vilde fortsætte , men betænkte sig

Agerskov - LivetsKilde

1896

EwaldHF

LidenKirsten

Derved vinder du ikke Birthe tilbage Hun lider desuden vel i sit Kloster og er glad der “ Og du er lige glad hvor hun saa er “ udbrød Fru Else Du har aldrig haft Hjerte for dit eget Barn “ Men du har dog elsket Gaard og Gods højere end hende og derfor faar du nu din Straf “ Du lyver “ raabte Fru Else Jeg undte mit Barn al min Ejendom derfor elskede jeg den “ Og du undte hende Kirstens Part med Kunde du faaet Kirsten gemt i Klostret saa at Birthe fik det hele da havde du gjort det Gaa i dig selv Else og forlig dig med Kirsten da kan din Alderdom endnu blive blid “ Aldrig i Evighed gør jeg det

EwaldHF - LidenKirsten

1890

SkramA

SGMyreHellemyrsfolket

Den nat havde hun ligget så længe vågen og bare grublet på alt sånt stygt , og hun havde slet ikke følt afsky for det , snarere havde hun likt at tænke på det , men inderst inde havde hun havt som en ank over det Det var dog mærkeligt , at hun ikke følte sig som et andet menneske efter dette , og at hun ikke var endda mer fortvilet , end hun var Hvorfor syntes hun ikke , at hun måtte gå bort og dræbe sig , tænkte på det ialtfald Men nej , hun gjorde det ikke

SkramA - SGMyreHellemyrsfolket

1885

Lorenzen

HofdamenPaaOesterholm

At Rygtet herom ogsaa naaede til Sønderborg er en Selvsølge og at en eller anden fæstede Lid dertil , er ikke saa forunderligt , da Menneskef sjelden sorseer sig saa oste imod noget Bud som imod det ottende Fru Dorothea Christine fik dog sørst senere fuld Besked om det afskyelige Anslag imod hendes og hendes Ægtefælles Ære og hun kunde neppe tro , at det Hele var andet end en ond Drøm , hvis ikke en Mand havde meddelt hende hele Sammenhængen , om hvis Udsagn hun ikke nærede Tvivl og som sknlde blive hende en virksom og oprigtig hengiven Raadgiver

Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm

1888

Gundesen

Tjoernekrat

— Man skal ikke danse over en aaben Grav , « svarede hun i en indtrængende Tone og tilføjede : » Dette maa jo ende med Forfærdelse « » Aa , han snor sig nok igjennem Han er jo glat som en Aal , « lød Roberts Svar » Du kunde gjærne bruge lidt smukkere Bille— ta • der , « bemærkede Moderen og laante Robert et bebrejdende Blik » Det er altid bedst at nævne Tingene ved deres rette Navn « » Du mangler noget for at kunne det « » Saa—aa « » Du ser dem ikke fra den rette Side « » Helt blind er jeg da vel ikke , « brummede Robert gjennem Tænderne og forlod Kabinettet

Gundesen - Tjoernekrat

1894

Koeedt

EnFrihavn

» Gudmoder , giv mig en Skilling , « hviskede Barnet og tog med glædestraalende Øjne en blank Daler ud af hendes aabne Pengepung Da Gudmoderen var gaaet , kom Faderen ind ogsaa den nye , store Sølvmønt » Har Du bedt Gudmoder om den « spurgte han vred » Ja , jeg har , « svarede Barnet » Nu sender jeg Gudmoder ind igjen til Dig , og saa skal Du strax give hende Daleren tilbage og bede hende om Forladelse , fordi Du har tigget om Penge « Gudmoderen maatte , saa nødig hun gjorde det , tage sin Daler tilbage Derefter talte min Broder længe heftig til Drengen , der forskrækket samlede sine Skillinger sammen i Æsken

Koeedt - EnFrihavn

1897

NielsenJ

DenGamleDegnsErindringer

« sagde han og foldede sine Hænder » Jeg skal ikke o o « z o nægte , at jeg tit og ofte har tænkt med Bekymring paa , hvorledes det skulde gaa mig , hvis jeg kom til at ligge et Sygeleje til Slut for det kunde jo ske det vilde være haardt at ligge og dø i en Vejgrøft ; men Vorherre har tænkt i Naade paa mig og ført mig hid til Dem , Jensen , og Deres gode Søster her har jeg fundet baade Husrum og Hjerterum Aa , Gud ske Lov « Han levede kun elleve Dage derefter

NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer

1898

SkramA

Afkom

„ Ka skiller det Deg far Du ska’ vel på Logen , så Du plejer Gå bare med Deg “ Ravn stod et øjeblik og så frem for sig Så vendte han sig , og gik hurtig ind i bagværelset , hvor tanten og Severin hørte Fredrik springe glad imod ham Straks efter kom Meisteren fra bagværelset „ Ak kå galen , „ Det Hit “ var , “ hvisked hun leende og hytted med hånden „ Han så , eg sku’ ta af bor’e “ „ Ka svarte Du “ spurgte tanten og lo ligeledes „ Eg spurte om han hadde bedt madammen om lov “ „ Ja Du Meister , Du Meister , “ tante Ravn seg næsten i knæ under sin latter

SkramA - Afkom

1888

Kristofersen

VerdensHerre

Men naar hun saa atpaa alt kom til at tænke paa , at Jon skulde tages fra hende , — nej ; hun kunde ikke forstaa , at det gik an at gaa gjennem saa meget for et enkelt Menneske Saa var det noget , der traakked ude paa Trappen , og en ny Tanke , som hurtig skjød op , leded Marit til at skjule det fattige Maaltid , for hun var stolt endnu og vilde ikke , at alle skulde se , hvor stor Nøden var i det Hus , som nylig var det beste paa Strand Men før hun var kommen sig til en Beslutning , gik Døren op , og gamle Arnt kom ind mere spagfærdig , end han plejde

Kristofersen - VerdensHerre

1870

AT

DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

En ung Pige , min KjærcstcS Søster , har seet Letlighed ril mig uafvidende , at belure den Samtale , hvori jeg meddelte Julie Vilhelms Utroskab Hun har indtil igaar bevar « sin Hemmelighed ; da Julie , efter en Samtale med sin Pleirfader , blev syg , saa kunde hun ikke bare sig længer , men meddelte det Hele til Studenten , som naturligvis var færdig at flyve i Flint ved at høre d « Han gik da ind til Plejefaderen og fortalte ham , hvad han havde hørt , hvorpaa denne i dydig Indignation korsede sig og sendte Bud efter Eulalia , so » kort efter indfandt sig — Saa er altsaa hele Planen gaaet i Vaflen , raabte Greven ærgerlig

AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

1894

NormanHansen

StyrmandBrorsen

Véd du , jeg kan pine mig selv med at tænke paa , om jeg ogsaa kan sige mig selv fri for Skyld imod hende — dengang jeg rev hende ud af hendes stille Hjem , saa ung hun var — og saa er der dette , hvor svært det er at rede ud , om En har Skyld eller ikke har Skyld — dette , Eggert , naar Ens Kone dør af det , at hun er med Barn — jeg kan sige mig selv nok saa meget fri , de Tanker komme dog igen — det er ligesom den Nat , jeg forliste i Nordsøen , da jeg sejlede et Skib over — et dødt Skib var det , det siger min sunde Fornuft mig , og ingen andre har tvivlet paa det heller — og dog kan der somme Tider komme Tvivl op i mig , om det dog ikke var et andet Fartøj — det er Tanker , som jeg selv godt véd , er rent ad Helvede til urimelige , er det da ikke underligt , hvor saadanne Tanker kan ligge og ulme inden i En , om En ikke har mere Skyld end En kan bære

NormanHansen - StyrmandBrorsen

1875

Kauffmann

Lindemark

Hun turde jo ikke sige , at Otto havde taget den med sig „ Imbécile , skynd Dig dog “ skreg den gamle Dame Irma fjærnede sig langsomt Neppe var Døren falden til efter hende , før Fru Linden med forbausende Hurtighed ilede op i Irmas Kammer og skyndsomst gjennemstøvede dennes fattige Gjemmer Hun stod atter i sit Cabinet , da Irma vendte tilbage med Kurt Han var reven op af Middagssøvnen og saae uendelig gnaven og søvndrukken ud Fru Linden havde taget sit Parti ; for at Kurt ikke skulde faae Tid til Forberedelse , raabte hun ham imøde : „ Hvem kan have taget Medaillonen her fra mit Bord

Kauffmann - Lindemark

1899

Ravn

InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

Jokumsens begyndte at tage op af Sparepengene Stakittet var ikke mere nymalet , og Maden i Butikken kun saa som saa Da var det , at Mufti reddede Situationen Hvem var Mufti En sort Puddelhund , hvis Moder havde været Skibshund Moderen havde i en spansk Havn haft en Liaison med en Senor af Puddelracen , og Resultatet af denne Forbindelse var , at Skibshunden en skøn Morgen efter Ankomsten til København , netop som de fortøjede ved Bolværket paa Pladsen , havde født seks dejlige , krøllede Hvalpe « Du maa drukne det Skidt jo før jo heller , paa en nær , der foreløbig skal blive hos Moderen , » befalede Styrmanden Skibsdrengen

Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

1892

Prydz

Arnak

— Havde jeg blot levet , om bare et halvt Aar til , saa kanske du havde sluppet ------ « Irma trykkede sin Kind mod hans » Du slemme , kan du ikke unde mig ogsaa at gjøre lidt saa arbejder vi jo paa en Maade sammen , forstaar du « » Du ved ikke , hvor du gjør mig lykkelig , Irma « Og han udviklede for hende , hvorledes han vilde faa realiseret sin lille Formue , der var tilstrækkelig til at kjøbe et lønnende lidet Hotel garni med fuldstændig Montering og i fuld Gang Det var netop nu averteret tilsalgs saa fabelagtig billig , — han trode ved et Dødsfald

Prydz - Arnak

1871

MauT

Deodata

Jeg ærer og agter Dig som Menneske — jeg har fuld Tillid til din aabne , redelige Charakteer ; men , kjære Axel , naar vi komme ind paa dette store Spørgsmaal , om vi tør betroe vor Datters Fremtid i din Haand , da er alt dette endnu ikke nok

MauT - Deodata

1894

Zeemann

EtDanskHjemISoenderjylland

En anden havde paa en lignende Ekskursion faaet en stor , tung Pakke stukket i sin Brødpose og gik med stor Forventning afsides for at se , hvad den indeholdt , han vendte tilbage med en grusom Skuffelse i Ansigtet , thi Indholdet var Pudsepulver , det , som han af alt i Verden havde mindst Brug for Ved en anden Afdeling var en lille , I forvildet Gris kommen løbende lige i Armene paa de henrykte Jenser , som straks fik Fagmænd satte i Arbejde med at slagte og tilberede den , hvorefter der blev holdt Taffel ; Musik savnedes jo ikke

Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland

1894

Koeedt

EnFrihavn

Et Stengulv havde hun ikke haft Raad til , men med Undtagelse af Hønsenes Hjørne og den Baas bag Ildstedet , i hvilken Grisene sov , var Lérgulvet i tørt Vejr altid holdt i upaaklagelig Stand I Regnvejr blev det lidt fedtet , men det kunde ikke undgaas , siden der ikke fandtes nogen Skorsten Røgen steg fra det aabne Ildsted lige op i Luften gjennem en Aabning i Taget Nogle faa Stole , et Bord , et Skab og en til Væggen fastgjort Seng , der om Dagen kunde klappes sammen , var i Forening med lidt Køkkentøj og Fajance alt , Mary Anne paa det huslige Udstyrs Omraade havde behøvet for at befinde sig vel ved Tilværelsen

Koeedt - EnFrihavn

1873

AndersenT

SvendEstridsen

Svend havde altid staaet i godt Forhold til Anund Jakob ; hos ham havde han mange Gange fundet et Tilflugtssted , naar han maatte flygte for Magnus den Gode , og Anund Jakob havde ofte ydet Svend en god Hjælp , naar han forsøgte paa at rive Magnus Riget ud af Hænderne Det venskabelige Forhold , der havde herflet mellem Svend og hans Fætter , vedblev at bestaa mellem Svend og Emund Blekingen , der hidtil havde hørt til Sverrig , kom nu til at høre til Danmark Nogen Tid efter Anunds Død giftede Svend sig med hans Enke , Dronning Gunhild , og det er maafle dette LEgteskab , der staar i Forbindelse med den nye Grænseordning

AndersenT - SvendEstridsen

1896

KragT

AdaWilde

“ Mange vil sige , det var Ord talte bort i Taage og Ørske af en Mand , som Brændevinen havde gjort dum ; men det rimelige er , at Jæteren ikke vilde finde den , for han var en alt for flink Jæter , og han kjendte Skogen alt for godt til , at han ikke skulde have kunnet Han fik ogsaa høre ondt af sin Husbond , for han sagde : „ Du er ikke den , jeg troede , Du var , Njell “ Historien om Vildros er ikke til Ende hermed , men nu fortælles om dens Kamp med Bjørnen fra Bøfjeldet : Den østre Kant af Bøfjeldet løftede sig langsomt og var ikke nær saa brat som den søndre Kant

KragT - AdaWilde

1877

Degenkolv

VenskabOgSlaegtskab

Dog , tænkte han , det tilbyder sig vel ; en Lærerstilling kan , om end maafkc kun vanskeligt , være til at opnaa , og en Huslærerplads især yder store Fordele , — i saa Fald er der godt Haab om at kunne sortsætte Studeringerne Han begav sig til Barnors Hus Familien var vendt tilbage , vidste han , men han havde endnu ikke talt med Marie eller Forældrene , efter at alle disse sørgelige Optrin havde sundet Sted Som han ventede , var Frederik befkjæftiget i Butiken ; det var han stadigt nu , og Studeringerne vare lagte paa Hylden Robert gik op paa første Sal , og Marie , som lukkede op , bad ham opholde sig i det første Værelse

Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab

1880

Fibiger

Askepot

« Jeg skal vise Baronesse Julie den , og saa lægge den ned i Vognen , Baronen har ladet Vognen kjøre frem , da han er bange for , at det skal trætte Deres Naade at gaa frem og tilbage , » forklarede han , idet han holdt Døren aaben for hende Hun nikkede stiltiende , idet hun passerede forbi , men trak saa Øjenlaagene i vejret paa en pudsig Maade og kneb Læberne sammen « Er der noget specielt , Du ønsker at meddele mig , kjære Julie » spurgte Baron Fritz et Øjeblik efter og stak Hovedet ind ad Døren « Vognen holder for Døren , men jeg kommer naturligvis til Dig , saasnart vi kommer tilbage » « Nej aldeles intet

Fibiger - Askepot

1895

Michaelis

Aebeloe

Det andet stirrede sort og stærkt paa Sølver , idet han rakte ham et sølvkantet Træbæger med kruset Rand , af hvis ene Bugt han selv havde drukket » Vær mig velkommen , Junker Falk Og tag til Takke med dette tarvelige Kammers Til Eder er ellers det bedste ikke for godt Bered Jer derfor paa , at jeg har det bedste til Jer , Alt hvad eders Hu begærer Jeg drikker Jer til som Vært og Ven « Sølver greb Bægeret , spildte Vinen ud paa Gulvet , idet han saa fast paa sin Fjende , og satte det haardt i Bordet » Sten Basse , hvad er det I vil mig Spot er overflødig « » Hvad jeg vil , Junker Falk

Michaelis - Aebeloe

1894

NormanHansen

StyrmandBrorsen

I Begyndelsen var Stemningen lidt trykket , da ingen af Gæsterne ret var sikker paa , hvad Mine de skulde møde frem med , men Konsulen udbragte selv Brudeparrets Skaal og sparede ikke paa sine lagrede Vine , saa Stemningen løftedes snart Og Agathe saa saa nydelig og lykkelig ud i sin hvide Dragt — nu var der ingen trykkende Luft i disse Stuer — var dette ogsaa virkelig rigtige Stuer1 med Loft og Gulv og ikke Sale , saadan som En kun lever at se i Drømme Bordet var hævet og der blev budt Kaffe og Likør rundt i Salen

NormanHansen - StyrmandBrorsen

1889

Marer

VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

Vi skylder Værten syv Kroner ; jeg har faaet samlet de seks sammen , nu mangler jeg kun én Hvis Herren vilde være saa hjertensgod at give mig den , saa kunde jeg straks løbe ud i Dannebrogsgade og trøste min Kone , den lille Stakkel ; hun har saamænd havt det drøjt , de to Aar vi har været gift — To Aar og De sagde nylig , at de havde fire Børn Det gav et Sæt i ham , men han tog sig hurtig i det og udbrød grædende : — Det er Sandheden , den rene bare Sandhed

Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

1895

Michaelis

Aebeloe

Og Hugormen kasted sin levede Yngel ved det blege Stjerneskin , der stjal sig ned mellem Porsbuskene , og Sneglen krøb sin Nattevandring og Sommerfuglelarven pupped sig ind for at være blindet , naar Dagen steg med sit stærke Skær , og Muldvarpen skød sit Muldtaarn op i tunge dumpe Stød Øen var herreløs — Øen var menneskefri Thi halvt begravne i Sandet laa kun to Hovedskaller , den ene længst hvidnet og vitret bort i Vand og Sand , den anden friskere og hel , med Tændernes Emalje kun halvt løsnet af Kæben lig blanke Perler , der er ved at falde af deres Indfatning

Michaelis - Aebeloe

1880

Fibiger

Askepot

Hun fik ikke Tid til at svare , da Svigerinden , der stod udenfor og holdt Døren paa Klem , traadte ind med sin Kaffekop i Haanden « Her har Du mig allerede , » sagde hun , « men jeg er lidt bange for , at jeg trætter Dig , fordi jeg indfinder mig her for anden Gang og endda lige efter Middag ; men ærligt talt , jeg ved heller ikke , hvor jeg skal gjøre af mig selv Her er saa kjedeligt allevegne » « Hvem bærer Skylden derfor « Jægermesterinden trak paa Skulderen « Jeg ialtfald er ikke den Skyldige » « Hvor er Herrerne » « Ja , det ved jeg ikke

Fibiger - Askepot

1885

Lorenzen

HofdamenPaaOesterholm

Dernæst fattede hun den Plan , ved Bestikkelse at forman Amtmand v Curti og Hustru , samt Hofpræsten til at fortie Sagen og at tilintetgjøre Antegnelsen om Ægteskabet i Kirkebogen , hvis en saadan fandtes Hendes gamle Fortrolige , Jægeren Gyntelberg , blev indviet i denne skumle Plan og han tilbød sig som et beredvilligt Redskab at udføre den , saafremt de fornødne Penge bleve stillede til hans Raadighed Saa utroligt det end lyder lod Hadet hende løbe af med Klogskaben og Gyntelberg blev sendt afsted Denne samvittighedsløse Mand drog først til Frankfurt , hvorfra han Dagen efter sin Ankomst reisfe til Umstadt

Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm

1895

Nansen

GudsFred

Og jeg fortæller : » Da disse Krypt-Hvælvinger — vi gaar ikke derned ; thi paa dette Tidspunkt er der næppe ganske hyggeligt — udgravedes i forrige Aarhundrede , paastaar man , at Løngangen , som man troede forlængst forsvunden , om den overhovedet nogensinde havde eksisteret , genfandtes En af Arbejderne tilbød at gaa derind ; spændt af ventede man Resultatet : man hørte hans Skridt og hans muntre Sang fjærne sig , det var tydeligt , at han naaede frem Saa blev alt stille Man ventede og ventede , men han kom aldrig tilbage Byens Øvrighed lovede da en Straffefange Friheden , om han vilde forny Forsøget Det var en forsoren Galgenfugl , der frygtede hverken Gud eller Fanden Han slog til

Nansen - GudsFred

1897

EwaldC

JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

Den skinner kun karrigt paa denne nordlige Stad Ikke er det en frodig Natur , for her er mestendels ikke andet end Klipper og dystre Grantræer Det er Punchen er det — Punchen og ikke andet Stockholm er bygget saadan , at den tager sig ud , naar man har sat en halv Kande Punch til Livs Det er akkurat som en Theaterdekoration , der er beregnet paa at sés i en vis Afstand , under visse Lysvirkninger Man kender slet ikke Stockholm , før man har følt den gule Gudedrik gennemstrømme ens Blod Først da taarner Paladserne sig op for ens Blik Først da fornemmer man Rythmen i Musiken , som synger alle Vegne , hvor der trækkes Flasker op

EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

1895

Nansen

GudsFred

Og et svalende Aandepust køler mit Sind til Ro Hun er altid hos mig som min Skyts-aand XI 4 Juli Jeg har en Veninde i Stiftelsen Stiftelsen er et Alderdomshjem for gamle Jomfruer og Enker Min Veninde , en Jomfru paa henimod 70 Somre , er en af Stiftelsens yngste Beboere , hun anses af de Andre for et rent Barn Alligevel er hun Anstaltens Veteran Hun har nemlig været der , fra hun virkelig var Barn , slap derind , mod al Skik og Brug , sammen med sin Moder , fordi hun var saa svagelig , at hun , ifølge Lægernes Mening , kun havde en stakket Stund at leve

Nansen - GudsFred

1897

MadsenT

UnderKundskabensTrae

Det var nærmest dette , som lagde beslag paa hans opmerksomhed Efter en kort kamp med sig selv gik han hen til komoden for nærmere at tage papiret i øiesyn Det var en konvolut , den samme eller en lignende som den , hun havde benyttet til billetten Uden at betænke sig , tog han den op og trak ud kortet , som laa indeni , læste det og lagde det beskjæmmet ned igjen — Saa havde han altsaa gjort hende uret Dér laa billetten Naturligvis Med en egen , ligesom jublende glæde satte han sig atter hen til bordet til sine papirer Men det var blot tilsyneladende , han beskjæftigede sig med disse , og hvad dér stod Hans tanker var hos Birgit

MadsenT - UnderKundskabensTrae

1890

DahlJ

Tugtemesteren

Og to Glas med brukket Fod stod paa Hyllen midt imellem , 1 Farten og Tusmørket , som altid hvilede inde , tog Ole Blæk for Vin — og styrtede saa lige sort paa Sjæl og Legeme ind i Kramboden efter Hjælp Og det var som sagt ikke eneste Gang heller , at Faderen saa det Men forunderligt nok Jo mer Moderen agerede Samvittighed for Gutten — jo mere intenst og angst Moderens Øie og Tanke fulgte alle Barnets Spor , jo mer slappede den grundhæderlige Anton af — og nænnede ikke at sige et eneste Ord engang Eller kanske kan ikke turde Kanske det var Knappenaalen , som stak ham selv længst Han bare strøg Gutten mildt over Haaret og ristede svagt advarende paa Hovedet

DahlJ - Tugtemesteren

1882

Colban

Thyra

at denne rabiate Kunstner en Dag vilde overrage dem alle , følte Kameraterne dunkelt ; var han tilfreds med Arbejdet , kunde han en enkelt Aften være glimrende og more dem , men elsket var han ikke , det var ogsaa ganske overflødigt , han var elsket af Guderne , og det var ham nok Og han stred og led og jublede ; det skjønneste Liv er ikke det magelige , Majoriteten fabrikerer sig Blot fremad Leve den moderne Aand , der , trods alle kyniske Diablerier , staalsætter , lærer at lide modigt , giver mandig Ringeagt for Selvpinslen Gaar det ikke med den store Kunst , saa hid med den lave Kunst Maleren maler Skilter , Billedhuggeren gjør Ornamenter , Komponisten afskriver Noder , altsammen midlertidigt

Colban - Thyra

1885

Lorenzen

HofdamenPaaOesterholm

“ og dermed rakte han Prinsen et af et kongeligt Brevskab ledsaget Dokument Heftig traadte Prinsen henimod Guvernøren og udbrød forbitret : „ I glemmer Herr Guvernør , at min Moders Hofdame nu er min Gemalinde og her tilstede Ingen skal rokke hende fra min Side , “ føiede han til og drog denne , der med opspilede Øjne og ængstelig Sittren var Vidne til denne Scene , til sig som for at beskytte hende imod den haardhjertede Mand „ I ønsker ikke selv at gjøre Eder bekjendt med den kongelige Skrivelse , “ sagde Guvernøren skadefro , da Prinsen afværgende viste Dokumentet fra sig „ Nu vel , saa tvinger I mig til at meddele Eder Indholdet

Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm

1896

MoellerI

TabteToejler

« Naar jeg tænker tilbage paa hin Tid , kan jeg ikke lade være at more mig over August , som han var : over hans Indbildskhed , hans Tro paa sin egen Uimodstaaelighed , den Vigtighed , hvormed han holdt sine dumme , affekterede Taler til mig , og først og fremmest over hans Forelskelse , der havde noget af en udlevet Libertiners Krampagtighed og Overspændthed ved sig

MoellerI - TabteToejler

1898

SkramE

HellenVige

Jeg synes ogsaa , at en Fe , som ikke tør gaa i Brudeseng , er en Uting “ Harriet blev rød lige op til Skildningen i sit blonde Haar , men vilde ikke være ved det „ Jeg kan godt forstaa , “ sagde hun , „ at det maa være uhyre vanskeligt at skifte om fra Veninde til Stedmoder “ „ Jeg mener blot , at det burde vist ikke være saa , “ sagde Ebbe yderst sagtmodig „ En Fe , som svæver i Skyerne — hvad jeg ikke synes , Fru Børgesen gør — eller holder sig til Udenomspassiar , er ikke Fe for mig Kunde hun derimod sætte et lille Barn i Verden , vilde jeg kysse hende paa Haanden

SkramE - HellenVige

1891

Rode

Styrke

Han rev sig pludselig løs fra Journalisten , der forundret stirrede paa ham med tilbagelænet Hoved , Hænderne i Siden og højt yttrede : „ Haha Det var som Satan " Der staar hun midt paa Gulvet , hun synes at søge nogen Hendes Blik glider Stuen rundt , dvæler lidt her lidt der , hviler et øjeblik paa ham og flyver hastig videre , saa hastig , at det synes ham en ny Uret Han gaar hurtig mod hende- og hvisker med dirrende Stemme : „ At De kan være saa ond imod mig " „ Men du gode Gud ," siger hun og lader Hænderne lidt træt falde „ Hvad har jeg da gjort

Rode - Styrke

1897

Povlsen

TaagenLetter

Alligevel var der slørre Velstand inden Døre end Byens Ydre gav Indtryk af — Der sad maaske endog lidt gammeldags ensoldig Gudsfrygt , lyssky og kuet , hist og her i Krogene under de lave Bjælker , men den tæredes hen Dag for Dag under Vankundighedens og Egennyttens aandelige Svindsof Paa de tre Sider var Byen omgiven af Ager , Eng og Mose Mod Vest hævede sig stejlt og stolt et mægtigt , lyngklædt Bakkeparti

Povlsen - TaagenLetter

1889

Marer

VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

Der berammes en Dag ; men allerede Dagen forud er den skikkelige Gamle geraadet i en utrolig Sindsbevægelse , og Spørgsmaalet om , hvad hun skal tage paa , er nær ved at bringe hende til Fortvivlelse Skal det være Kappen med Sløjferne eller med Blomsterne , skal det være den lilla eller den sorte Silkekjole o s v , o s v Hun sover slet ikke den Nat , og naar hun endelig den næste Dag Klokken tolv præcis staar i Atelieret , ledsaget af en af sine kvindelige Slægtninge , er hun næsten ikke til at kende igen Hænderne dirrer febrilsk , og Angstsveden pibler frem paa hendes Pande og Næse Hun bliver anbragt i en Lænestol og synker helt sammen i den

Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

1885

MoellerO

ReformatorenFraGalilaea

Hvad imidlertid Joasch selv angik , var Livet vel ikke fuldstændig udslukt , da han blev tagen ned af Korset , men de store Pinsler , han havde været underkastet , den der af følgende krampagtige Stivhed i alle Lemmer og nu endelig en besværlig Flugt , der kun kunde foretages om Natten for ikkeat vække en farlig Opsigt , — alt det havde fremkaldt en saa dyb og vedvarende Bevidstløshed , at man ufejlbarlig maatte have antaget ham for død under selve Korsfæstelsen , dersom man ikke ved at lægge Øret til hans Bryst havde hørt Hjærtet slaa ganske svagt

MoellerO - ReformatorenFraGalilaea

1896

KragT

AdaWilde

Men det stærke , haardføre Brug af Ager og Eng , det Arbejde , der kræver rolig Tanke og haard Udholdenhed , fængsled ham fremdeles ikke I Stedet for at sidde hjemme og sørge for sin Gaard foretog han mange Udenlandsrejser , besøgte Danmark , Tyskland , ja naaede endog til Italien , hvorfra han bragte med hjem gamle Billeder og Stenkrukker med skjønne Forsiringer I sit tre og firtiende Aar gifted Sakarias Wilde sig med en Officersdatter fra Byen ligeved , og fra nu af rejste han ikke mere

KragT - AdaWilde

1881

Kielland

Arbeidsfolk

— Har du været fremme for Retten — Njædel “ „ Nei — de siger , det blir ikke før over Middag “ „ Har du Mad „ Nei ; der var ingen hjemme , som kunde stelle for mig — “ svarede Njædel kort I „ Hm — det er jo sandt “ mumlede Oldermanden ; „ kom skal vi gaa ind til Tobias • Lods og faa os lidt at leve af “ Almuen gik tilside og hilsede Lodsoldermanden ; men ingen lod til at se den lange Njædel , som kom bagefter — Det truede med Regn Langt ude i Havet stod mørke Banker , og Søen var graa med smaa hvide Prikker

Kielland - Arbeidsfolk

1887

Drachmann

MedDenBredePensel

Hans Blik faldt i det samme paa den unge Fyr , som søgte at fjærne Sporene af Slagene og Graaden fra Ansigtet Et Par store , lyseblaa , troskyldige Øjne saa’ i Vejret med et saa bedende forpint , fortvivlet Udtryk , at det gav et Sæt i den Fremmede Han standsede paa Tærsklen og vuggede den Stok , som han bar i Haanden , frem og tilbage , idet hans Bryn sænkede sig , og hans graa Øjne blev hvasse og brændende : De er formodentlig Malermester her i Byen spurgte han den Fede i en Tone , som bragte denne til at studse Den Fremmede havde før været hidsig , og hans Stemme havde skælvet

Drachmann - MedDenBredePensel

1896

MoellerI

TabteToejler

Ingen af dem skjænkede det en 'Banke , at alle Hellebæks Fru Fredriksen’er i dette Øieblik stode med Kikkerter for Øinene , henrykt svømmende i Forestillingen om alt det Stof til Sladder , der ligefrem regnede ned til dem , men da Baaden lagde til Land , sagde Maria derimod til Einar : « Har De ikke Lyst at komme hen i Eftermiddag , da det før gik saa daarligt med vor Musik , » og han svarede Tak af sit ganske Hjerte — Hun fortrød sit Forslag , saasnart det var kommet over hendes Læber , men hun kunde ikke gjøre for det ; hun vidste , hun vilde savne ham de lange , lange Timer

MoellerI - TabteToejler

1899

Ravn

InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

Naar du nu rejser bort med Henning , saa ville I derovre i den store , ensomme Natur rigtig kunne glæde eder sammen og lægge Planer for eders lille Skat Og den stærke , jyske Luft vil styrke dine Kræfter , saa du ogsaa derved vil gavne dit Barn » Derpaa trykkede Fru Holm et varmt Kys paa sin unge Datters Pande , og medens Sommerfuglene svirrede hen over Enkedronningens Roser , byggede de to Kvinder straalende Luftkasteller Om Aftenen fortalte det unge Par Hennings Moder og Søster den store Nyhed « Din lille Stakkel , » sagde den klynkende Gehejmeraadinde og kyssede sin Svigerdatter Hvor Ingeborg dog oprørtes ved denne Ytring Muligt , at det var Kærlighed , som dik terede det daarligt anbragte Udbrud af Medfølelse

Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

1896

Pontoppidan

Hoejsang

Tiden var ikke for stort anlagte Personligheder Derfor havde man egentlig ikke kunnet ønske noget bedre for ham , end hvad der var sket Hans Død kom jo ikke uventet 0 ja , der var noget befriende stort ved Døden , naar den saaledes var et Menneskes frivillige Værk Syntes jeg ikke ogsaa Jeg begyndte at fremstamme en Bemærkning , men hun hørte mig slet ikke Hun spurgte mig , hvorfor jeg havde bestemt mig til at rejse Jeg boede vel i København Levede mine Forældre endnu Hun havde allerede som Barn mistet sin Moder Ogsaa hendes Fader var død for længe siden Jeg havde vel ikke haft noget imod Løjtnant v Hacke Han var ekscentrisk meget ekscentrisk

Pontoppidan - Hoejsang

1897

MadsenT

UnderKundskabensTrae

Han havde ogsaa selv havt en fornemmelse af , at han var blevet rød , og det endog han ingenting havde at rødme over — Rød gjentog han — Man kan blive rød for mindre end det , ved du Bare husk dig om hvor mangen gang er ikke du blevet rød for ingenting — Der er forskjel paa mig og dig Du er mand , du svarte hun — Nei , men Birgit raabte han og satte sig ved siden af hende — Er det virkelig dit alvor dette her Se paa mig Hun saa ham ind i øinene halvt smilende Saa med ét slog hun armene om halsen paa ham og sagde — Herregud , om du nu havde havt nogen hos dig

MadsenT - UnderKundskabensTrae

1888

Colditz

Kjaerka

Og saa satte han sig tankeløst til at tegne og male og variere » fra forfatteren « paa alle mulige maader , forkorted det , skrev det baade ret og skjævt ; men saa med en gang som en skolegut , der har skrevet noe grovt , strøg han det ud , tog mere blæk paa pennen , rabled over det , saa det bare ble blæk alt sammen ; — tænk , om noen fik se det — — Han løfted hode og satte øinene lige ind i lampen , smilte saa i det samme — for jagu skulde han ikke spendere en bog paa Bugge ossaa Men hvad skulde han sætte foran i den

Colditz - Kjaerka

1899

MadsenJ

KomtesseFlory

Da hun græd , græd den lille med de sorte Øjne Da den slemme lille Eugénie græd , græd den grinagtige , lille Pige med den fikse Opstoppernæse , Adélina Da Adélina græd , begyndte den mindste i hele Klostret , hende , der rullede paa Gulvet under Aftenbønnen , den lille Camille , der var knap fem Aar gammel Saa maatte „ der trøstes efter al den Graad Søster St Jean-Berchemans trøstede Fuglen Marie Alnot , Duksen i ældste Klasse , tog sig af Hortense de Signorio ; da hun ikke græd mere , græd heller ikke den slemme Eugénie , da Eugénie lo , lo Adélina , da Adélina lo , lo den lille Camilla , og endelig lo Flory

MadsenJ - KomtesseFlory