text
stringlengths 47
13.7k
| label
stringclasses 2
values | subcategory
stringclasses 5
values | feuilleton_id
stringclasses 161
values | article_id
stringlengths 10
12
⌀ | date
stringdate 1818-02-20 00:00:00
1848-12-30 00:00:00
⌀ | feuilleton_author
stringclasses 34
values | __index_level_0__
int64 0
1.4k
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
vor baad havde vi snart tabt af sigte og da vi ikke laae skibene nærme sig, begyndte vi allerede at blive udorlige, da kanonskud igjen oplivede vort haab. virkelig havde ogsaa vore befriere af frygt for skjærene maattet ankre i temmelig lang afstand fra os og ved hine signalskud villet trøste os. da natten brød frem, bragte vi en stor deeltræe sammen, ved hvilket vi antændte og underholdt hele natten igjennem en jld, der useilbarlig maatte sees paa skibene. glæden straalede paa alles ansigter og den yngere deel af mandskabet var ivrig beskjæftiget med at koge og gjøre sig tilgode. den følgende dag (den de juli) kl. om morgenen, nærmede sig en skonnert, der ankrede en fjerdingvei, fra os og sendte en baad iland. denne skonnert, der var et fiskerskib fra st. mauritius, var om natten bleven vort fyrvaer, og havde allene i den hensigt at komme os til hielp, styret sin cours herhen. denne menneskekiærlige skipper tilbød sig, da han fornam at vi allerede ventede vor redning af de to store skibe, at bringe os ombord paa disse. mange af vore folk koge imod tilbudet og omtrent mand vare allerede ombord paa skonnerten, da ogsaa begge de to store skibe, som vi nu tydeligen saae vor en fregat og en krigsbrig, nærmede sig os og ankrede i / mills afstand. fregatten afsendte, nu en baad til fiskeskibet, hvorpaa dette umiddelbort lagde sig for anker ved siden af den, da det imidlertid begyndte at lakke mod aftenen, aabnede de ingen communication med vor sandbanke, hvorover det tilbageblevne mandskab blev saa proeligt at de i derer harme vilde have ødelagt vore sidste forrad. jkkun ved at lade det sidste sviin slagte og uddeele øll og viin iblandt dem bleve de igjen beroeligede. vi tilbragte nu natten paa en høist ubehagelig maade; heftig vinsstod og regnbygger trængte ind i vort tælt og lod og ingen roelighed finde. allerede kl. om morgenen reiste vi os forventningefulde fra leiet til den smale frokostog minuterne bleve os til timer, indtil endelig, omtrent ri , en baad fra fregatten landede ved sandbonken. den medbrager capt. purris, befalingsmand paa mlagiciennen og copt. bringes fra briggen challenger, tilligemed vor overskipper og hr. ayres. (fortsættes.) | fiction | y | null | lol_031372 | null | null | 1,208 |
tilkjøbs. paa addresse-contoiret kan guldpapiir erholdes tilkjøbs for s. arket; tillige kan til nedsat priis faaes conceptpapiir for s. bogen og rbd. riset. siden generalforsamlingen den de septbr. . ere følgende bøger deels forærede, deels indkjøbte til mariboe provindsialbogsamling: kykloven. satyespil af euripides. overs, af det græske i originalens versemaal og udgivet som jndbydelsenskrift til den offentlige examen i nykjøbings cathedralskole i septbr. . af p. s. fibiger kbh. carolus magnus. et lystspil af kotzebue, overs. af p. d. faber. kbh. . | non-fiction | n | null | lol_033967 | null | null | 1,210 |
henrik love. en dialogiseret haltshistorie ved w. fink, overs. af s. hempel. odense . den gutmannske families reiser. en bogfor ungdommen af chr. cont. dassel. overs. ved m. hallager. kbh. . den lille peter en spøgelsehistorie fra det de aarhundrede. kbh. . julie grünthal af f. h. unger. overs, ved j. d. lode. kbh. . anecdoter og statsforandringen i rusland . af rulhiere. kbh. . münchhausens reiser og eventyrer. kbh. . | non-fiction | n | null | lol_033968 | null | null | 1,211 |
komus og momus eller samling af lystige jndfald, vittige svar, latterlige anvedoter, moersomme tildragelser. samlet ved rahbek. b. (fortsættes.) | non-fiction | n | null | lol_033969 | null | null | 1,212 |
forleden gjordes i paris forsøg paa at jage menigheden ud af st. stephanskirken, ved den afskyelige lugt af opløst svovellever; da luften var renset igjen, anmærkede præsten: at dette var just et beviis paa de apostoliske arbeiders fremskridt, at religionens fiender maatte tage tilflugten til slige midler, der endog ere for lave for selve fanden. natten imellem den og novbr. blev en kjøbmand ved perlachberg overfaldet, saaret og frarøvet fl. forbryderen er paagreben, tilligemed adskillige andre gemene tingester og kieltringer. natten imellem den og november rasede en frygtelig orkan paa st. barthelem. nogle store huse i gustavia bleve omstyrtede, hvoriblandt auctionsbygningen og methodistkirken, saavelsom negerhytter. j havnen forliste over americanske, nogle smaa indenlandske og engelske fartøier og over mennesker satte livet fra tanger berettes, at krigen imellem soliman og hans brodersøn er endnu i fuld gang. den october ophævede soliman beleiringen og holdt med md. et høitideligt jndtog i tanger. | non-fiction | n | null | lol_034479_a | null | null | 1,213 |
bonapartes sidste øieblikke. af en skrivelse fra sir john monckouse, esq. officier paa den kongelige engelske flaade. st. helena den de mai . napoleon bonapartes død havde man allerede i en saa lang tid ventet, at ingen forundrede sig derover paa st. helena, da den indtraf. det var falden i min lod at betragte ham meere i nærheden end mange jndvaanere paa øen, hvis stand og an seelse skulde fortrinligen have aabnet dem adgang til longtvood; men bonaparte var overordentlig i alle ting, og jeg maae meere tilskrive hans characteers besynderlighed, end nogen anden bevæggrund, den forekommenhed, hvormed han modtog mig. allerede i lang tid stod han i den tanke, at han var angrebet af et indvortes onde, som truede ham med en nær forestaaende død. han talte ofte derom; men ingen var tilbøielig til at have samme mening som han, og man forklarede hvad han desangaaende sagde, som virkningen af en ubeskjæftiget jndbildningskrafts uorden, der søger en adspredelse i de mindste ting og gjerne vil frembringe en effect. – nogle maaneder før sin død fordrev han sin tid med at grave i sin have. han arbeidede derved ofte med en saa overdreven jver, at han var nær ved at falde om af mathed, naar man forestillede ham, at hans helbred kunde lide ved et saa overdrevent arbeide, svarede han: neil nei, det kan vel fremskynde min dødstime; men ikke skade min helbred; thi den er uden redning forloren. | fiction | bio | lol_bonapartes-last-moments_a | lol_034479_b | null | John Moncouse | 1,214 |
han skrev ikke saameget, som man har formodet. hvad hans memoirer angaaer, saa er jeg i den henseende meget vantroe; og uagtet alt det, hvad de personer, som vare i nærheden af ham, have derover fortalt, saa tvivler jeg dog paa at han nogenfinde har begyndt derpaa. jeg har engang hørt ham svare general bertrand, som bad ham meget om, at han dog skulde arbeide derpaa: det er under min værdighed at skrive mit levnets historie, ligesom alexander bor jeg have en qvintus curtius, som betjener sig af mit navn, for at bringe sin egen historie til efterslægten; desuden er mine handlinger tilstrækkelige for min berømmelse. – faa uger førend hans sygdom blev alvorlig gav han slip paa sit tilbageholdende væsen og blev næsten samliair med alle mennesker. han havde altid gjort meget af bertrand; men jeg troer ikke, at han elskede ham. eengang sagde han, da de frivillig ledsagede mig søgte de deres egen berømmelse; de har villet gjøre deres navn udødeligt, og lade dem sammenligne med virgils troe achates. dersom det ikke havde været deres bevæggrund, saa havde de gjort reisen til europa med las cases. hvorfor er deikke ogsaa gaaet derhen, fordi det ikke behagede mig, svarede bertrand. jkke deres ophold paa st. helene mishager mig, svarede bonaparte i en streng tone; men deres nærværelse i dette øieblik. bertrand stod og fra bordet, bukkede og gik bort. – bonaparte forstod, som keiser at forskaffe sig lydighed, selv der, hvor han ikke havde den mindste politiske magt; og fra gouerneuren over øen indtil den tjenstgjørende capitain har jeg ikke seet nogen, som, naar han nærmede sig ham, har forsømt at iagttage den udvortes ærefrygt, som man skylder en fornemmere. en lille pige paa omtrent aar, datter af en af garnisonens sergeantere, gjorde ofte bonaparte selskab, han syntes at finde meget behag i hende. hver gang hun kom, bukkede han sig for at omfavne hende. han havde altid noget til hende indviklet i et klæde, oftest syltede frugter. en dag gav han hende et lidet gulduhr, samt en kjæde, som han selv hængte hende om halsen med de ord: bevar dette til min erindring; derpaa tog han en pennekniv og udstak saa godt han kunde følgende ord paa uhrsutteralet: keiseren til julie, hans lille veninde. jeg har havt dette uhr meere end een gang i hænderne og jeg tvivler ikke paa, at julie og hendes efterkommere ville bevare det som en reliqvie. han gav dette barn underviisning i tegnekonsten, han udkastede for hende conturer af bjergene, saaledes som han kunde see dem i en afstand og alle slags burleske gienstande for at fornøie hende. naar hun gik bort, saa var han i nogle øieblikke i ondt humeur. jmidlertid besad hun dog ingen fortrinligere egenskaber end andre; hun udviste mindre forstand end børn pleie at besidde paa hendes alder og var ikke mindre end smuk. – bonaparte syntes ikke at have lyst til at studere. de aviser, man bragte ham, læste han med megen opmærksomhed; men man har seet ham blade hele timer i chambauds dictionaire. de mange citationer, som johnsons dictionaire indeholder, kunne vel foraarsage nogen jnteresse; men chambands værk har ikke denne gode egenskab, og jeg formoder at bonaparte, naar han bladede om i denne tørre bog, ganske overlod sig til sine egne betragtninger, ligesom een der er dømt tildøden, naar man bringer ham paa schasottet, hefter øinene paa en bønnedog, hvori han sandsynligviis ikke formaaer at læse noget. – den den april fik bongparte første gang mindelsen om det farlige i sin forfatning. han stod paa denne dagtidlig op og spadserede i en planteskole nærved kjøkkenet, da bemærkede man, at han sad sig ned paa en græsplads. montholon gik til ham og spurgte ham om han var upasselig: jeg føler, svarede han, at jeg ikke befinder mig vel og har smerter i maven; de ere dødens forløbere og høre til de hemmelige paamindelser, som vi ere alle nødte til at lægge mærke til. grev montholon begyndte nu at smile; bonaparte stod op, tog ham i armen, og sagde til ham med en bevægelse med hovedet, som han pleiede at gjøre: min ven, man maae ikke lee af døden, naar den er saa nær ved os. den lille, som i samme øieblik kom med en kurv med frugter, drog hans opmarksomhed til sig. han tog hende godmodig i haanden, førte hende ind i sahlen hvor frokosten var anrettet; fyldte hendes kurv med constturer og andre slikkerier, hvortil han føiede en flaske liqveur og sagde til hende: det er for din fader, at han kan drikke den paa min sundhed. (fortsættes.) | fiction | bio | lol_bonapartes-last-moments_a | lol_034480 | null | John Moncouse | 1,215 |
j palermo har man havt en betydelig oversvømmelse, som steeg op i ste etage paa husene. en skomager ihielslog for nogen tid siden raadmand elsberger i regensburg, og en møller, som ogsaa havde et horn i siden paa raadmanden, blev saa glade over denne ulykke, at han efter et foregaaende høitideligt løfte, hug een af sine fingre af j warschau dannes en qvindeforening til bedste for grækerne. | non-fiction | n | null | lol_034501_a | null | null | 1,216 |
bonapartes sidste øieblikke. af en skrivelse fra sir john monckouse, esq. officier paa den kongelige engelske flaade. fortsat, see forrige no.) de følgende dage aftoge hans kræfter meere og meere. han gav sig nu til at suge saften af en stor mængde oranger, at hans læge ikke kunde afholde sig fra at gjøre ham bemærkninger derover; jeg beder dem, sagde han, behold deres raad hos dem selv, indtil jeg spørger dem derom. - paa øen opholdt sig et slags guldsmed, som handlede med alle sorter. bonaparte betiente sig ofte af ham for at ombytte eller gjøre smaae bjouts. den mand var en stor løgner, men bonaparte, uagtet han vidste godt hvad der var ved hans historier, morede sig dog ved at lade ham fortælle dem. engang spurgte han ham om, han vel kunde gjøre en liigkiste til ham af sølv. den anden, sandsymig i den hensigt at bortfjerne de sørgelige tanker, som beskjæftigede napoleon, anstillede sig som han loe over dette spørgsmaal. der griber jeg dem igjen i en løgn, sagde napoleon, thi desynes at ville sige mig, at jeg befinder mig vel, og dog skal jeg døe om nogle uger. | fiction | bio | lol_bonapartes-last-moments_b | lol_034501_b | null | null | 1,217 |
gud forbyde, at vi skulde miste deres naade, svarede guldsmedden med en sømmelig alvorlighed. nei, sagde napoleon, gud give at jeg snart maae døe; thi jeg er overbeviist om, at vor tilværelse her i verden er ikke nogen lykke; men en forbandelse. | fiction | bio | lol_bonapartes-last-moments_b | lol_034502 | null | null | 1,218 |
ved disse ord, som han sagde med den ligegyldighed, som han affecterede med saadanne gjenstande, stod han op, gik hen til et forte piano for at klimpre paa det. han begyndte nu at spille sin yndlingssang: orichard, o mon roi! vuniverste pabandonne, derpaa stod han paa nye op og lod guldsmedden give noget arbeide at reparere. det er den sidste tjeneste som jeg venter af dem, sagde han til ham, adien. - hans ahnelser traf snart ind. hans kræfter bleve udtømmede og han vilde dog ikke tillade, at nogen understøttede ham. han holdt sig ved stolene og gik saaledes fra den ene ende af værelset til den anden. ofte vendte han sine øine hen til to portraiter, nemlig hans kones og hans barns, hvilke som jeg troer david har malet, og som jeg hører, han har givet befaling til, at man efter hans død skal seende til keiseren af østerrig. han havde den sædvane at strække sig paa en sopha, som stod ligeover for et vindue, der vendte ud til haven, og undertiden læste han med lydelig stemme i henriaden og telemach. - den lille julie besøgte ham som sædvanlig, han lod hende læse. han spurgte hende omhvad der passerede i staden og hvad man sagde om ham. en dag sagde hun til ham: man holder dem for at være fortredelig men ikke for at være syg. ja jeg vilde ønske, sagde han sukkende, at de havde ret. men derpaa sagde han igjen ganske livfuld: nei jeg ønsker det dog ikke julie du maae søge dig om en anden lærer, jeg kan ikke længere give dig underviisning. - han har ikke forglemt julie i sit testamente. dage før sin død sagde han til doctor automarchi: jeg vil ikke gjøre hende uafhængig; men jeg vil efterlade hende nok for at hun kan blive lykkelig i hendes hele liv, naar hun tillige arbeider. da alle hans kræfter vare udtømmede, saa at han ikke kunde gaae mere, lænede han sig paa de personers arm, som vare om kring ham, og kom saaledes til sengen, hvoraf han ikke meere skulde staae op. det er forunderligt, at hans læger først dage for hans død holdt ham for at være alvorlig syg. omtrent dage før sin død lod han mig kalde til sin seng, og spurgte mig om jeg havde hørt noget nytved det sidste skib, som var kommen fra europa. jeg svarede ham nei. kan deikke da, sagde han, skaffe mig en avis eller en journal, see ikke paa prisen, om den ogsaa er overdreven. jeg fik med megen vanskelighed en avis af en gammel datum; han gjennemlæste den hurtigt, og udraabte derpaa. neapel, neapel, de arme dievle, murat vor den tapperste konge, som de nogensinde have havt; men han kjendte ikke sine undersaattere. det er lutter lazzaroner, fra hertugen af - til den ringeste tigger. har de været i neapel min herre," – ja. – "at, blev han veed, og foldede hænder sammen: smukke koner, smukke mænd, og som forstaae at være lykkelige. er de gift spurgte han mig nu med et suk. ja, general. han tog nu en desertkniv fra bordet, skar snoren paa sin seng over, og spurgte mig da med et smiil, som ikke var uden bitterhed. kan de sammenføie disse to traader saa at de kunne udgjøre et heelt, uden at vente paa mit svar kastede han kniven over mit hoved hen i varelset, og sank tilbage paa sin pude i et dybsindig grublerie. jeg var en dagtilstæde da man bragte ham lægemidler, han tog dem uden modbydelighed; men sagde da han havde faaet dem ned, der gives ingen balsom som kan helbrede mig. aftenen for sin død talte han meere end sædvanlig. man hørte ham meere end een gang nynne sin yndlingssang, og endog synge. bertrand og grev montholon vare bestandig omkring hans seng, og vare opmærksomme paa at betjene ham. ofte trykkede han bertrand i haanden til tegnpaa sin taknemmelighed. da hans venner forkyndte ham, at øieblikkket var kommet, at han skulde modtage den sidste salvelse, sagde han: "jeg lever i fred med mig selv, og det hele menneskelige kjøn", og med en sand sokratisk sjælsrolighed bad han om, at hans legeme maatte blive aabnet for at hans sygdoms natur kunde blive bekiendt. - omtrent timer førend han døde ordnede han endnu nogle papirer, som han vilde, at der skulde sendes til hans kone. at ville omstændelig skildre hans sidste øieblikke vilde være affecteret. det er nok at anføre, at han døde uden at den sindsroelighed, som man hidtil har bemærket paa hans ansigt, blev paa nogen maade forstyrret; selv dødens kolde haand kunde ikke udslette den af hans træk. den samme morgen som han døde om dagen, sagde bonaparte, døden har intet skrækkeligt for mig; den har siden uger været min sovekammerat, nu er den beredt til at omfavne mig og til at føre mig for evig bort med sig. han havde lidt overordentlig af sit sygdomstilfælde, men han har . sine lidelser med en philosophisk hengivenhed, og uden at han gav et suk fra sig, (fortsættes.) | fiction | bio | lol_bonapartes-last-moments_b | lol_034503 | null | null | 1,219 |
bekjendtgjørelser. literatur. juli heftet af maanedsskrivtet "nordlyset, udgivet af s. s. blicher og j. m. elmenhoff, har nylig forladt pressen i randers. det indeholder; pfingsten. - den trettende. præsten i wakefield, (fortsættes.) - hungersnød i det rige england. – delinqventsager i london. - pier, pair og pere. uolle vistisens skrynels hjem fra kjøvnhaunte hans kiere foræller. - øgmun og ragnhild. – en serenade fra carl den femtes tid. – opløsning af charaden i forrige hefte. | non-fiction | n | null | lol_052907 | null | null | 1,220 |
selskabets casserer. literatur. juli heftet af maanedsskrivtet "nordlyset, udgivet af s. s. blicher og j. m. elmenhoff, har nylig forladt pressen i randers. det indeholder: pfingsten. - den trettende. præsten i wakefield, (fortsættes.) - hungersnød i det rige england. – delinqventsager i london. - pier, pair og pere, holle vistisens skrynels hjem fra kjøvnhaun te hans kiere foræller. - øgmun og ragnhild. – en serenade fra carl den femtes tid. – opløsning af charaden i forrige hefte. | non-fiction | n | null | lol_052871 | null | null | 1,221 |
fædrelandet. (beretningen og worm fortsat.) forskjellige hos hvem worm har logeret have bemærket hos ham en forunderlig adfærd og et trist humeur, tilbøielighed til løgn, men redelighed. den eneste der har givet et ufordeelagtigt omdømme om veer den katholske præst ackermann, der antog ham for en speider, udsendt for at forføre præsten til proselytmagerie, og derved at bringe ham i ulykke, en forestilling der var lige saa falsk, som actors formening, at hans ønske at gaae over til katholicismen var grundet paa udsigten at komme i veidette, mener defensor kan saa meget mindre være rigtigt, som worm for ham har opgivet, at allerede som barn har hans hu staaet til katholicismen. som et modstykke hertil nævner defensor, at w. tilfældigviis har fortalt ham, at han et par ganghavde hørt hr. pastor øllgaard prædike i begyndelsen, af jan. , og at disse prædikener havde gjort et særdeles dybt jndtryk paa ham. manuscripterne til disse prædikener havde def. faaet til gjennemsyn; han har ladet w. læse dem og udmærke de steder som især havde gjort jndtryk paa ham, men ikke der fundet noget til oplysning i sagen. korefter besøget hos ackermann, nemlig den te april lod worm sig ansætte som underofficeer ved kongens regiment, men efter ugers forløb forlangt han (for at hans forældre især moderen jnter skulde erfare om denne stilling og græmme sig sin afsked, idet han foreviste et brev fra sin fader, hvilket han havde faaet for længere tid siden, men hvis datum han forandrede, og hvori der omtalemuligheden af, at han kunde faae ansættelse i nyborg, og paa grund deraf erholdt han sin demission den te mai. j capt. kaufmanns attest hedder det om ham, at hans opførsel ved comp. de uger, han var i tjenesten, var god. han holdt sig altid alene, indsluttet i sig selv, var at en blød sindstemning og melancholsk temperament." da worm ingen familie eller bekjendter havde i kjøbenhavn, har det været vanskeligt at skaffe nogen oplysning fra hans omgivelser. kuns et sted veed man han jevnligen søgte, nemlig et kaffehuus i lille kongensgade, som forestodes af en jfr. f. en fornuftig pige paa omtrent aar. hun har erklæret for defensor, at hun fra først af havde anseet worm for ikke rigtig i hovedet, formedelst den sælsomme adfærd han viiste. et exempel derpaa er følgende: hun var bleven malet, og hendes portrait hængte i et af værelserne; w., som saae portraitet, og troede sig bemærket og alene, gesticulerede af det, og steeg tilsidst op paa en stok for at kysse det, hvorved stykket, der kun sad løst i rammen, faldt ned. de gjæster, som hyppigst søgte dette offentlige sted, og derved tidt iagttoge w., deelte ganske hendes mening om ham. efter hans afsked fra krigstjenesten, logerede han en tidlang i en kielder, under det opdigtede navn, peter winther, der læste til chirurgisk examen. j denne tid søgte han allevegne forgiæves emploi. da hans nød var stegen til det høieste, søgte han et laan af sin moder paa rbd., og en af hendes guldkjæder. pengene, fik han, men med den sønderknusende tidende at rbd. vare forældrene opsagte til decbr. termin, og at de vilde være meget ulykkelige om de ikke skaffedes tilveie. denne efterretning spændte hans fortvivlelse til en grad, hvori end ikke selvmord længere var nogen redning. han siger herom i en skrivelse til defensor: "ja jeg tør paastaae, at havde jeg ikke modtaget dette brev, da vilde jeg, længe forjeg nogensinde havde seet tønder, have endt mit qvalfulde liv, og befriet mig fra den angest og forunderlige uroe, der har martret mig. den nærmeste virkning af dette brev var, at worm blev kastet paa sygeleiet. defensor henleder rettens opmærksomhed paa et særegent onde, der har sit sæde tæt ved hjernen" og som ved denne leilighed angreb ham. j nakken, fra det ene øre til det andet, fik han, i en brede af fingre, en isnende følelse, isnende i saa høi grad, at følelsen deraf var næsten som brændende. dette jisbaand, jislag, eller hvad jeg skal kalde det, paakom ham fra den tid af jevnligen, og varede stundom uafbrudt en halv dag eller længere. naar dette onde plagede worm, medførte det tillige en høi grad af pirrelighed. hermed forenedes stundom et andet tilfælde, fra et punkt i jssen havde han en fornemmelse som om indvendigen noget flydende bevægede sig; denne bevægelse nærmede sig hen af jislaget; og i det øieblik, den naaede dette, tabte w. bevidstheden og styrtede om. dette har eet vidne bekræftet. den de juli foregiver han at være gaaet til roeskilde for at besøge en morbroder, men om han har været der, er indhyllet i mørket. da worm løgnagtigen angav faderen som morderen betegnede han den de juli, som den dag, denne havde sat ham stævne i roeskilde, for at aftale ting af yderst vigtighed. hans def. benytter dette i sin hypothese om at en andenend worm er morderen, saaledes at han i weangivelse sætter en ubestemt trediemand i stedet for faderen, og lader denne trediemand have stævnet med ham, og uden endnu at indvie ham i planen, paalægge ham at tage logis i stadt lauenborg under et aftalt navn, og der vente hans kommevist er det imidlertid, at han den de julii kom i det nævnte hotel, og hans hielpeløshed syntes da at have naaet det høieste punkt. han havde flere gange indtaget opium, og han forsikkrer at det oftere havde været hans agt ved dette middel at ende sit liv, men at der fattedes ham mod dertil. samme dag (den de juli) han de gange havde taget opium, skal efter hans angivelse tanken paa tønder og paa at tilvende sig hans penge være opstaaet hos ham; og da han havde hørt at tønder gav sig af med at informere i fransk, benyttede han, som bekjendt, denne omstændighed til at faae adgang til ham. den de skal han allerede have besøgt tønder første gang. (fortsættes.) | fiction | bio | thi_worm_a | lol_079867_a | null | null | 1,222 |
af en beretning i "dagen" om gymnastikens fremgang og tilstand i militair=etaterne i aarene og , sees, at i sommeren undervistes i den militaire svømmeskole paa gammelholm ialt jndivider, deels af de garnisonerende regimenter, cadet corpserne, og officerer, deels af elever fra private og offentlige skoler m. fl. af hvilke den halve deel i mere eller mindre grad opnaaede færdighed i svømning, og flere end endog bragte det saavidt, at de i mødende tilfælde kunde redde i vandet forulykkede. af de for aaret indkomne rapporter fra samtlige regimenterog corpser erfares, at af den hele deeltagende styrke mand, svømmede uden hielp af sele, og deriblandt havde mand lært alt hvad regimentet foreskriver for denne øvelse. | non-fiction | n | null | lol_079867_b | null | null | 1,223 |
fædrelandet. (beretningen og worm fortsat.) allerede første gang (den de juli) w. besøgte tønder, havde han forsøgt at bedøve ham ved opium (hvoraf han havde blandet en deel i svedskesaften i en butterdeigskage) og da dette ikke virkede, bestemte han sig først til at qvæle t. for at faae pengene. efter dette hans første besøg vides jntet om w., for mandagen den de juli. paa denne dag solgte han sin sidste skjorte for mk., for at kunne betale t. mk. forud, og samme dag forlod han hotellet, for, efter hans første udsagn, at gaae til roeskilde; men i alt fald for, som det eroplyst, om aftenen at tage logis i de hjorte, hvor man strax lagde mærke til hans blege og sygelige udseende." de nætter imellem mandagog tirsdag, tirsdag og onsdag, tilbragte han aldeles søvnløst, den sidste endog uden hvile underaaben himmel, og disse rætter og dag forinden mandagen, leed han af den smertelige jis brand over hjernen, foruden af al sin anden elendighed. saaledes, hedder det i defensions-jndlæget, see vi onsdagen den de juli oprindeover ham!" een eneste person har forklaret at have seet ham onsdag morgen kl. /; det var en pige i stadt lauenburg; hun bemærkede, at han var yderst urolig og forvirret, saa at hans udseende var yderst paafaldende; han udgav sig for chaufferet. det er paa denne dag, tønders mord i de sidste forhører antages at være begaaet, skjøndt det ingenlunde er bleven bragt til vished, om det virkelig er denne dag, eller først om torsdagen t. er død. skjøndt w. selv forandrede sit tidligere udsagn om dødsdagen derhen, at den var en onsdag, vedbliver tønders vært dog at antage, at mordet er skeet og torsdagen, da det neppe vil have undgaaet hans opmærksomhed, om hængelaasen alt om onsdagen havde været anbragtfor t. dør, og at det først er skeet torsdag aften, da han med familie var ude," og det i tøndersvindue opstillede stolesæde og papiir er ikke afnogen seet for om fredagen. hvad der imidlertid, giver formodning om, at mordet er skeet om onsdagen, er at w. denne samme dag (hvis man ikkehar husket feil) har betalt c. rbd. r. s. i stadt, lauenborg og rbd. i hjorte; at han har havt nye klæder og at han om aftenen har villet hos sin farbroder betale rbd. "mensom def, bemærker, naar man dog maa tilstaae, at man ikke med vished veed, hvad alt der kan være foregaaet, enten med worm alene, eller imellen ham og tønder (end sige mellem dem og andre) om onsdagen, saa kan man heller ikke vide med vished, at han ikke kunde have nogle pengeog nogle nye klæder, inden t. var død. ommaaden hvorpaa mordet blev begaaet, stemmerhans forklaring i det væsentlige med de i d. blnr. f. a. anførte factiske omstændigheder. j et af forhørerne har w. forklaret at havde tønderikke affordret ham de mk., de sidste penge han ciede, holder han sig overbevist om, at han havde forladt tønder uden at røre ham. - vi tilføie endnu de (i forbindelse med bemærkningen om at w. ogsaa den dag skal have lidt af sit onde det saakaldte "jisbaand) af def. anførte linier af w. skrivelse til ham, i hvilken han nemlig, efter at have berettet at have bundet t. snoren omhalsen, siger: "jeg løber hen til sengen, tager der et dækken, for at kaste over ham, da jeg ikke kunde taale at see hans ansigt, men idet jeg springer tilbage mod bordet med tæppet, bemærker jeg vandkrukken, instinctmæssig udtømmer jeg den næsten tilbunds, horved jeg pludselig kom til mig uden at betænke, at hvis t. igjen selv. kom tillive, jeg da vilde blive ulykkelig, tager jeg saxen fra bordet, og overskjærer med rystende hænder dermed snoren om halsen paa t., derj laae ubevægelig udstrakt paa gulvet. j det snoren brast over, udstødte han et langt suk, men bevægede sig ikke jeg kastede mig ned ved siden af ham, for at lytte, om der skulde paafølge noget aandedrag; men alt var og blev stille. samme brev erklærer w., efter at have endt sin meddelelse: "om denne stemmer overeens med den i politieretten derom afgivne beretning, veed jeg ikke, da jeg kun meget utydelig kan erindre samme, hvormeget w. efter mordet satte sig i besiddelse af, er ligesaalidet blevet nøiagtigt oplyst, som hvormeget t. egentlig har efterladt sig. jfølge actors jndlæg har w. faaet ialt i obligationer af forskjellige slags. , rbd. (dog heri indbefattet den ved auctionen hos hornbeck fundne obligation paa rbd.) og i det mindste sølvmynter og medailler og af guld. en deel ducater, og en lærredspose med specier borttog han ogsaa, men hvormange, har han ei kunne gjøre rede for, ligesaalidt som den dræbtes universal- arving, adm. stephansen, har kunnet opgivet hvormange der savnedes. j et af t. chatoller er senere funden obl. hver paa rbd., og defensoranseer det i det hele for uvist om t. ikke har eiet meget mere, der ogsaa er borttaget uden at w. veed deraf. af obl. ere de komne tilstede som han bragte med sig til hamborg og lybeck ( stk. paa specier som man fandt skjult under hans halstørklæde da han blev aresteret i lybeck) desuden rbd., han havde i behold i lybeck af rbd. s., han hos heilbuth havde indvexlet for rbd. i creditkasseobl. og sp.; de rbd. han havde lagt i et brev til sine forældre, nogle skuemynter og penge, han desuden havde leveret stolle (handelsbetienten han gjorde bekjendtskab med i st. lauenborg) nemlig: holl. og danske ducater, guineer, en danske guldmynt og rbd. r. s. samt medailler, hvilke sidste w. havde foræret ham; endvidere ere en deel andre guld og sølvmynter komne tilstede. om den uro og det besynderlige væsen, w. udviste efter mordet, ere flere omstændigheder blevne oplyste. "j sin siæleangest (hedder det i actors jndlæg) tyede han samme dags aften, paa hvilken mordet var begaaet, til det herværende katholske capel, hvor han bad til gud om tilgivelse og barmhiertighed. ogsaa brevet til hans forældre bære kjendelige vidnesbyrd om denne tilstand, det er dateret torsdag morgen kl. , og taler saaledes ogsaa for at mordet skulde være begaaet omonsdagen. j dette brev underretter han forældrene om sin elskede lucilies død, at han, sammedag han skrev brevet, vilde afgaae med dampskibet til kiel og videre til paris og, siger han bede der en bøn for hendes og min sjælroe" (understreget i originalen). den te sept. agtede han at komme tilbage til nyborg for i sin families skjød at søge den roe han længtes efter. med dette brev, der blev aabnet paa posthuset og vakte mistanken om ham (det var tilfældigviis blodplættet, da w. havde havt næseblod da han skrev brevet) fulgte rbd., af hvilke, han siger han havde faaet de rbd. af sin lucilie kort før hun døde. (fortsættes.) | fiction | bio | thi_worm_b | lol_079888 | null | null | 1,224 |
fornyet venskab, fragment af en drømfunden i et boe. vi har en graae kat i vor gaard. hver dag jeg vandrede paa naturens vegne, mødte jeg denne katimmer med skullende, forvirret aaasyn. tilsidst blev jeg opmærksom, og ved at betragte, fandt en analogie imellem den og en vis anden, som jeg af pure hændelse, thi hvad gjør ikke hændelse, har den lykke, eller ej at være tjendt med. nu skyllede lyskongen sin støvede vogn i havet. hun kom, som afbryder enhver glæde, letter alles byrder, og med sitryllende bæger dysser sielen til roe. jeg sovman veed sielens natur. overladt til sig selv uden brug af sandserne, enten slumrer den trygt, eller tænker ulydelig. saaledes gik det mig. jeg drømte jeg var død, og gik bort til underverdenen. jeg drak af floden, glemte det forgangne, og blev i øjeblikket forvandlet til en skjøn spraglet kat. johører min vens røst, det stemmer ikke med oldtidens lære, maaskee, men jeg fortæller blot, og bekjender ydmyg min liden, liden jndsigt i de gamles gudelære og sielens vandring og tilstand efter døden. nok, jeg blev en kat. du indseer hvor let jeg kunde møde væsener af min natur og det skedte saanysgjerrig og glad spadsered, jeg omkring imellem letsvævende skygger, og de vandrende syner, som skjebnen havde samlet her, da jeg gandske uformodet finder igjen min gamle graae collegaefter sædvanlig hilsen i kattesproget, talte jeg ham til landsmand, hvorhen, hvortil denne suurhed, dette selv klarlig, tindrende, dog immer skulende, nedslagne die. hvad har jeg gjort, siig, naar skadede jeg dig, naar røvede jeg din aftenmelk, dog, det var engang i din ungdoms baar, da jeg ved uskyldig leeg maatte bide dig i halen. han stod imidlertid stille, drog et dybt suk, og jeg saae tydelig hvorledes taare trillede ned over de stride mussehaar. (fortsættes.) | fiction | y | thi_renewed-friendship_a | lol_003556_a | null | null | 1,225 |
drenge, der tjente hos proprietair dall og forpagter nielsen paa sædingegaard ere natten imellem den de og d. m. bortrømte. man mener at de ere gaaede over til engelsmændene, da de af og til have talt om at søge denne tjeneste. – samme nat som de rømte blev og en baad borte. man formener at de haver betjent sig af den til deres hensigts opnaaelse. | non-fiction | n | null | lol_003556_b | null | null | 1,226 |
(jndsendt.) fornyet venskab, fragment af en drømfunden i et boe. (fortsættelsen.) guderne ere retfærdige, sagde han, og for at overbevise dig saa hør mit levnets løb: jeg var menneske i den øvre verden. der læres for at blive lykkelig, saa kaldte videnskaber, og de døde sprog, det er tungemaal som siden aar ikke meer tales paa jorden. født af hæderlige, ikke uformuende forældre blev jeg tidlig indviet i themis's helligdom. en ben født og opdraget i det land jeg boede, havde gjordt skridt til hæder og sit livs hæld, det er andre gode menneskers agtelse. | fiction | y | thi_renewed-friendship_b | lol_003578 | null | null | 1,227 |
sidst i forrige uge er til vordingborg opbragt fregatskib, lastet med salt. | non-fiction | n | null | lol_003579 | null | null | 1,228 |
fortsættelse af parlamentsdebatterne om tractaten med sverrig. (see forrige no. - underhuset den de junii. hr. ponsonby erklærede, at han allerede havde gjoldt, han vilde føle det sin pligt at giøre forslag om forelæggelsen af den russiske tractat, der. a vor tracter med sverrig. han tid at om enderrette ministeren, at det har andre maatter, han ønskede at bringforslag, med mindre h. h. skulde finde for godt at give den oplysning, han ønskede. først ønskede ham en beregning over de pengesummer, der vare udbetalte til kongen af sverrig, eller udlagte for hans regning, tilligemed hver betalings datum. fremdeles ønskede han oplysning, hvad dag den svenske armee var landsat paa fastlandet, (som det lød i tractaten, men som han skulde være bange for at udtrykke sig, da han vidste, sverrig var en deel af fastlandet.) j denne henseende ønskede han at vide, hvad dag det var, regjeringen troede, kongen af sverrig havde opfyldt sin deel af tractaten ved at landsætte det betingede antal tropper. dernæst vilde han ønske tractaten mellem h. m. og keiseren, af rusland forelagt, hvis noget saadant document var til. tilsidst vilde han ønske copier eller udtog af brevvexlingen mellem h. m. ministre og kongen af danmarks lord castlereagh svarte, at hvad brevvexlingen mellem h. m. ministre angik, var han ikke belavet paa at samtykke i forslaget om deres forelæggelse. j henseende til tractaten med rusland, da var der ingen tractat af den natur, hr. ponsonby sigtede til. hvad de andre punkter angik, skal han intet have imod at forelægge huset en beregning over de summer, der var forstrakt sverrig, samt den svenske armees landingsdatum. da tractaten mellem rusland og sverrig ikke var publiceret af nogen af parterne, vilde det være en meget deelicat sag at forelægge huset en copie deraf, men uden at meddele selve tractaten, var han rede at meddele det væsentlige deraf, saa omstændelig, som for nogen debat der i huset kunde være nødvendigt. hr. maryatt ønskede at spørge ham, om ved afstaaelsen af guadeloupe til sverrig, de øer, der almindelig ansaaes for at høre under guadeloupe, st. martin, desenda og mariegalante er meent med? lord castlereagh gav til giensvar, at intet uden guadeloupe var meent at overdrages til sverrig. – tirsdagen den de junii. overhuset. lord roslyn havde oppebiet at see, om ministrene vilde forelægge det væsentlige af forbindelserne mellem rusland og sverrig, som var fornødent til vedbørlig overveielse af den svenske tractat. atten han havde en anden grund til at drive derpaa, da en ædel ven af ham var upasselig, hvem det laae meget paa hjerte, at være tilstede ved forhandlingen. lord liverpool fandt ikke den første grund tilstrækkelig, da han skulde være istand til at forelægge det omtalte papiir næste dag og vidste det indeholdt intet, der kunde foranledige at udsætte overveielsen af den svenske tractat fra torsdag til fredag. den anden grund, tilstod han var nok til at samtykke enhver udsættelse, der ikke streed mod den offentlige tjeneste. (forhandlingen udsattes til fredag.) (fortsættes.) | non-fiction | n | null | lol_011654 | null | null | 1,229 |
viborg. naar fremmede stæder fortælle om krigens rædsler, om gyselige naturbegivenheder og rædsomme misgierninger, saa er det et ubetaleligt nationalgode, at danmarks stæder lade høre det modsatte fra sig, og, bløde da ikke øiet og hjertet ved at læse de for mange ubetydelige avisnyheder; saa er det desbedre. vore nyheder som meest fortjene at omtales, ere: ) at dyrtiden tiltager i visse maader daglig: saa at man i dag har forlangt for lam af dansk race rd. d. c. rugen har kostet rd. skjeppen paa torvet, i skieppe boghvedegryn rd., potte blaabær a mk. og derover, andre ting i forhold derefter. – at der endnu bydes henimod rd. for tønde sæderug, er vist. denne sidste speculation, den fordærveligste for agerdyrkningen, er omtalt forhen i samleren – og ved denne leilighed kunde det være godt, at læse landsdommer hoffs patriot for marts , hvor der siges mange gode ting om det giængse opkjøberie næsten paa alle ting. dette skrivts foregaaende hefter indeholde og mange betringer værd at lægges alvorligen paa danske hjerter, da de gaae ud paa at anprise tarvelighed i føde og klæde, og især at nøies med det jndenlandske og fremme forarbeidelser af hjemmegjorte varer blandt almuen og kjøbstedindvaanerne. ) søgen har man endnu den de julii hørt kukke, der er en høist mærkelig naturbegivenhed, da den aldrig pleier at høres saa langt hen i julii. ) hundedagene have begyndt med torden og stærk regn der dog noget har afkjølet den hede luft. ) rusten viser sig rugen i mængde paa viborg mark, især paa de bedste jorder. – (udgiveren troer, at denne sygdom, der truer rugavlen med undergang allerbedste forekommes ved at saae gammel rug.) paa endeel rugar sidde smaae runde blærer, der indeholde en falt mørkegraae orm med mange jndsnit og guul bug. forresten staae markerne ypperlig og veiret, om regnen ei formeget til falde, svaaer en tidlig og god høst. ) courant er i saa betydelig priis nu, at man for danske ducater nyelig betalte rd. d. c. rigsbanksedlerne ere derimod saare vanskelige at faae byttede, da de andre sedler synes at formindskes betydelig. sammenligning imellem og . var man bekymret for næstens troe: er man ligegyldig baade ved næstens og sin egen. blev ægtesengens besmittelse ligefrem kaldet hoer: kalder man samme galanterie. elskede man sit fædreland fremfor den hele øvrige verden: elsker man den hele øvrige verden og glemmer sit fædreland. tan drengene, naar mændene talte: føre drengene ordet og mændene høre med ærefrygt til. gik pigerne i ryes klokker og bleve oldemødre: gaae pigerne i slet ingen klokke og døe, førend de blive gifte. var haandslagen forsikkring vis: er haandskreven forsikring uvis. (fortsættes.) | non-fiction | n | null | lol_011663 | null | null | 1,230 |
udenlandsk. (af alt. merk. og hamb. corresp.) paris den den october. (ved overordentlig leilighed.) hs. maj. k. d. r. har faaet følgende efderretninger fra armeen indtil de septbr. kriseren, tilbragte den de og de i pienn. hs. maj. har der ladet slaae en broe og anlægge en broeskandse, saa høire bred. den de holdt keiseren sit nattesei i dresden, begav sig den de til horton, og det serps under hertugen af tærene, beme under general lauriston, og det tredie under general souham strax rykke frem paa hiin side bischosewerdaskoven. den siendtlige schlesiensarmee, hvis høire fløi under sacken havde trukket sig til somenz, den venstre under langern ad neustadt ved bøhmens snædre passer, og centrum under york bischofswerda, tiltraadte paa stedet sit tilbageog til alle sider. general girard, der commanderer vor avantgarde, trængte levende frem tilligehed den, og gjorde nogle fanger. fienden blev under bestandige fægtninger drevet tilbage indtil spreefloden, general laurision rykkede ind i neuladt. da fienden saaledes undveeg et slag, kom leiseren den de tilbage til dresden og befalede hertugen af tarent at stille sig paa avenschys høiser. det ottende corps under fyrst poniatowski bendte tilbage paa venstre eibbred. grev lobauolder med første corpo bestandig gieshübel besat. marschal st. cor er i pirna og i bornastillingen. hertugen af bellund holder freibergstillingen besat. dertugen af ragusa var med sjette corps og gener, tour maubourgs cavallerie paa hiin side grossendyn. han havde drevet fienden tilbage paa høire abbred paa hiin side torgan, for at lette passagen en convoy af , centner meel, der til skibs kom op af elven og er ankommen til dressen. (fortsættes.) ratzeborg den de october. den te ville fienden ficere passagen ved büchen. han angreb denne post og oprettede i byen et batterie paa kanoner for at tage skandsen, som forsvarede broen. tillige stillede han adskillige batailloner jnfanterie i byens huse. uagtet en to timers kanonade, hvorved skedte over kanonskud og uagtet den udsbrudte jld af de i byen i baghold opstillede batailloner, kunde dog fienden ikke bringe det saavidt, at faae a boltigeurcompagnier af te livregiment, som forsvarede broen til at vige. han trak sig tilbage efter et stort forliis af døde og saarede. paa vor s. voltigeurer dræbte og saarede. – gener. ombres, der commanderede i denne egn, roser her voltigercompagniet for uforsagthed og omtalte i særdeleshed capitainerne gubert og hay de sauree og sergeanten sicile, der, skjøndt saaret, ikke vilde forlade sin post, førend fienden blev nødt til at vige tilbage. paa samme tid gjorde fienden forsøg mod tropperne i ratzeborg. general loison lod general rome fremrykke med nogle batailloner for at recognoscere fiendens hensigter. ovenmeldte general stødte paa de meklenborgske jægere tilfods og til hest og paa general vegesacks corps. general rome angreb avantgarden, som han kastede, gjorde fanger og dræbte eller saarede nok en gang saa mange folk. den de angreb fienden med mand jnfanterie, nogle eskadroner og artilleriestykker vor høire fløi i kogel. det kom til en temmelig levende geværild, hvorpaa fienden trak sig tilbage. han efterlod ikke faa døde paa balpladsen. vi have aldeles ikke lidt noget tab. det var de danske, der havde denne liden affaire med fienden, hvori de holdt sig med hiin kjækhed, hvorpaa de stedse afgive beviser. j særdeleshed er det skjønne forhold at lægge mærke til af danske husareskadroner, hvoraf mand angreb en bataillon ved lützow og fratog den fanger. ved den store bestemthed, som de danske husarer udviste have vi paa vor side næsten ingen tab lidt. de adskillige smaa angreb, som fienden gjorde ved steknitz, kostede ham efter eget udsigende mand af døde, fangne eller saarede. vort lab beløber sig ikke til mand. münchen den de september. det er mærkeligt at fienden har paa dette samme terrain begaaet samme feil, som gjorde, at sachserne tabte keisersdorfslaget mod prindsen af anhalt oessau, fordi de havde forsømt at bemestre dem defileen schonen og benserichs høider. ad disse var det kongen af neapel omgik dem, og slog dem fuldkommen efterat være rykket frem med høire fløi af den franske armee indtil graubach paa freiburqveien. tabet af denne samfærsel var dem saameget skrækkeligere, da de deraf ventede deres reservecorps, desuden faldt der en meget stærk regn med en nordvestvind, der gjorde veiene uføre. skrænten af bakkerne var saaglat, at det fiendtlige rytteries bevægelser vare usikkre, og at det ikke kunde understøtte fodfolket, der knustes. – de østerrigske regimenter beaulien, colloredo og barqvant gjorde ene en lang modstand, men de fik saamange dræbte, saarede og fangne, at man kunde ansee dem som tilintetgjorte o. s. v. frankfurt den de september. vi vedblive at see transporter af russiske, preussiske, og østerrigske krigsfanger komme her igjennem byen. de gave vexelviis hinanden skyld for de uhældige dage den de og de. de østerrigske fanger siger, at deres armee var bleven nødt til at gjøre forrerede marcheover de bøhmiske bierge, og uden at have provisioner. den fandt intet i erggebirge, saa at den største deel af tropperne ikke havde faaet at spise i to dage. endelig tilskrive de general wittgensteinsrussiske armee tabet af slaget, at den ikke maneuvrerede for at nærme sig den østerrigske armee, og at der var megen forvirring i deres geleder. russerne give østerrigerne skyld for at have ladet sig gjennembryde paa høire fløi, og sat dem i den stilling, at de aldeles blev afskaaren. frankfurt den de september. hertugen af castigliones - angereaus - corps, hvis hovedqvarteer ved de sidste efterretningers afgang endnu var i würtzburg, har faaet betydelig forstærkning. jgaar og idag er her ankommet en betydelig deel tropper fra frankrig. | non-fiction | n | null | lol_012059 | null | null | 1,231 |
jfølge kalkutta tidenden af te mai herskede derendnu galdefeber. en beretning af de april angiver syge, af hvilke ere helbredet og døde. de øvrige ere i bedring. | non-fiction | n | null | lol_024636 | null | null | 1,232 |
tydskland. den nye rhinske merkur og flere tydske blade indeholde med overskrivt: "en femaarig fæstningsarrest, uden forhør, ved lettre de cachet," følgende rædsomme begivenhed. – den bayerske overpostofficiant, joseph offner i kempten blev i august maaned pludselig bragt paa fæstningen rothenberg og overleveret til commandanten, som "aelig for staten." fortællingen om hans lidelser i det forfulde hull, hvori han laae er oprørende. jntet forhør er nogensinde blevet holdet over ham med kjempestyrke gjennembrød han engang sit fængsels mure og forsøgte at frelse sig. men strikken brast og med sønderslagne arme, og been blev han en heel nat liggende i fæstningsgraven. han blev helbredet – til en krøbling; kom i de sidste aar ikke til dagens lys og saa intet andet menneske uden vagten j martii maaned kom pludse lis overpostamtsassessor hutter fra jünchen og forkyndte ham hans befrielse. "det var et synsom maatte røre hvert hjerte, at see denne før saakraftfulde mand, i dette langvarige fængsel sammenskrumpet til en olding, som en krøbling ved sin krykke slæbe sig hen til commissairen. han var bleven et barn og kjendte ikke sine venner igien. de er fri, sagde hiin. deres gage for disse fem aar faae de udbetalt og herefter faae de den heel for livstid som pension. men de maae opholde den i jngolstadt, og reise med mig til nyrnberg, og der for retten redeligen reversere dem, at deforsager al reclamation imod staten og privatpersoner, i henseende til den lidte behandling, og ikke kundgjøre noget om hele denne tildragelse. ellers mister de deres pension. | non-fiction | n | null | lol_024798 | null | null | 1,233 |
den østerrigske commissair paa st. helene, baren stürmer, som uformodet er kommen til enropa, uden at have paa sin reise været i engelland, er igjennem haag reist til aachen, for at overlevere sin monark en beretning om fangen paa st. helene der uden tvivl vil tilfulde gjendrive bonap sternes foregivende om den maade, hvorpaa behandles. | non-fiction | n | null | lol_024799 | null | null | 1,234 |
jndenlandsk. (af udgiveren.) efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afve november maaned, følgende: en tønde hvede rbd. a rbd. mk. tønde rug rbd. mk. en tønde byg r. a rbd. mk. en lønde havre rbd. j. a rbd. en lønde graa erter rbd. en lehvide efter a rbd. en tønde bønner r. | non-fiction | n | null | lol_024959 | null | null | 1,235 |
(af kjøbenhavns skilderie.) j viborger samler af de december læses følgende: "man har læst i aviserne i denne tid, at en udenlandsk lærd har fundet i batikanets bibliothek i rom en haandskreven beretning af den romerske statholder lentulus om kristus, der skildrer ham "som en færdeles udmærket mand, baade af legems-skjønhed og leonet," denne beretning er dog ikke nye i litteraturens rige; thi allerede i en gammel dansk bog (der næsten er aar gammel) anføres dette brev af lentulus, og har nuværende residerende capellan til domkirken i viborg, hr. j. friis, da han studerede i latinskolen i viborg, ladet samme trykke efter en gammel indsk førfatters anførsel. – her kan endnu tilføres: at i kirken i hvidovre, et til frederiksberg annertersogn, omtrent en miil fra kiøbenhavn, hænger i choret et gammelt malerie, der forestiller christus i halv corpus. neden under læses følgende: dieses bild ist christi genalt, wiees lentulus har abgemalt, und gesandt den rom der senat, durch jerusalem ans der stadt. | non-fiction | n | null | lol_025120 | null | null | 1,236 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature i afvigte december maaned, følgende: en lønde hvede rbd. en tønde rug a rbd. en lønde bog rbd. a rbd. mk. en tønde havre rbd. en tønde graae erter rbd. en tønde, hvide erter, a rbd. en tøndebønner a rbd. en lønde bikker rbd. en tønde kartofler rbd. et pund røget flesk mk. s. a mk. et pund fersk flesk mk. et pund kjød a s. et pund smør, jk. et pund ost sk. et pund falg mk. a mk. s. et slagternød rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | n | null | lol_025225 | null | null | 1,237 |
finantsernes, slette tilstand var statens dybeste saar. for at forbedre denne tilstand udfordredes alle folkets stændets medvirkning, medens den uindskrænkede magt blot formaaede, at give sin afmagt tilkiende. midlertid havde en viis minister i (garn, udgrundet hele ondets dybde. han havde overtydet sig om, at den ubøj lige nødvendighed vilde i spanien, ligesom i frankrige med heftighed bortrane alt det, som klogskab, i forening med fædrelandssind, vilde være i stand til, at frelse. tvende aar blev der modsommeligen tryglet hos det romerske hof, for at forskaffe statens overordentlige fornødenheder en deel af kirkens jndtægter. men, i det heldige udfalds øjeblik styrtedes ministeriet, en eneste nat kundgjorde spanien, at den minister, som endnu dagen tilforn havde besiddet sin monark hele fortrolighed, var forviist og kastet i et mørkt fængsel." (fortsættes.) | non-fiction | n | null | lol_025362 | null | null | 1,238 |
udenlandsk. (af borsen, og hamb. corresp.) st. helene. om bonapartes foregivne forsøg til at tage flugken, fortæller et tidsskrivt, som det foregiver, efter mundtlig beretning af en person, der er kommen fra st. helena, følgende: "j nogen afstand fra st. helena viste sig et americansk skib, som saa ud til, at have mistet sine master, og derved at være beskadiget; men i grunden forsætligen var sat, i denne tilstand, for at undgaae mistanke. man arbeidede med den største jver paa dets jslandsættelse; men, opspandt midlertid rænker i det jndre af øen j den seneste tid havde gouverneuren eragtet fornødent, at ansætte en egen mand hos bonaparte, med det særegne hverv, ikke at lade ham komme sig udaf dinene. men lægen erklærede, at keiserens farlige sundhedstilstand udfordrede rolighed, og tillod ikke, at han blev underkastet en per onlig bevogtnings tvang. begunstiget ved denne opdigtede sygdom, gik navaleon ved midnatstid, ud af sit sovekammer, og det lykkedes ham, at kommer igjennem hovedvagten og syv skivagter, samt at naae bugten. signalet blev vel rigtig givet ved en paa en stang ophængt lygte; men, det skib, som var bestemt til at tage ham ombord, var endnu ikke nær nok ved kysten da en skildvagt, som, uden at bonaparte vidste det, stod foran bugten, ved at see lys, traadte frem, tog fat paa ham og bragde ham til hovedvagten. efter denne tid blev bonaparte underkastet en omhyggeligere bevaring, men dog ingenlunde behandlet strængere for sin egen person." andre tidsskrivter, drage denne efterretning storligen i tvivl, og sige, at det neppe vilde være gjørligt, at napoleon skulde komme gjennem vagterne, da disse hver aften nærme sig saa meget til hans bolig og indslutte denne saa tæt, at skildvagterne kunne række hinanden hænderne. | non-fiction | n | null | lol_025379 | null | null | 1,239 |
norge. fra aamodt i østerdalen meldes følgende: j søndags, den de jan., kl. imellem og eftermiddag, blev her fornummet et jordskjælv, som meldte sig med en stærk durren eller rumlen, hvilken efter de flestes udsigende gik i en direction fra vest til ost, hvorpaa fulgte en kort jordrystelse, som paa nogle steder dog var saa stærk, at vinduerne, rystede og møbler i husene bleve bevægede. - anmelderen erfarede ikke dette selv, men beretter det efter fortælling af troværdige personer fra forskjellige steder i sognet, hvor rystelsen blev fornummet mere og mindre stærk. – man venter efterretning fra andre egne, da man maae antage, at et phænomen, der lykkeligviis her i norden er saa sjeldent, nødvendig maae vække opmærksomhed hos agtpaagivende. | non-fiction | n | null | lol_025412 | null | null | 1,240 |
udenlandsk (af børsen, og hamb. corresp.) adskilligt. en reisende, eller en der lader som saadan, har gjort følgende anmærkninger paa vor børs: "men neskene løbe omkring med deres pengesække, som maren med sine æg; papirspekulanternes spændte ansigter, mæglernes virksomhed og den vigtige vine, hvormed mange handelsmænd gik omkring, var for mig et nyt skuespil. en mægler forsikkre: london er idag meget angenem, amsterdam flap, men paris søgtes, med lygter. en anden sagde: kaffeen er flan, sukkeret overdrevet, og jndigen ligger paa gaden. papirkræmmerne førte hinanden bag lyset med falske stafetter fra wien og amsterdam, og enhver søgte at snyde sin handelsven. nogle hævede metallerne til skierne, andre lagde: de maatte snart støde koldbotte, efter som deres egen fordeel indgav dem det. denne hovesygens evige komp. og krompeyder den rolige jagttager det latterligste syn, og det kom mig fore, som om jeg saae en mængde muus, fangne i en potte, og bestemte til at opæde hverandre." dronningen af würtembergs død har givet spaamændene nyt stof til mange vidunderlige fortællinger. saaledes skal den magnetiske søvngiængerske som forudsagde kongens død, ogsaa den gang have forudsagt dette dødsfald, hvilken spaadomdog meget viselig er bleven holdt hemmelig til nu (paa den maade kan man nok spaae) ligeledes skal en bondekone, som for nogen tid siden forlangte at komme ind paa slottet, have bestemt forudsagdronningens død, og nu være taget i forhør etc. paa det grevelige chönbornske gods i ungarn døde nylig en bonde, aar gammel. | non-fiction | n | null | lol_025439 | null | null | 1,241 |
udenlandsk. (af børsenh. og hamb. corresp.) adskillige det sidste detaschement af oberste uslars skarpskytter-regiment af udsøgte karle, som ere fuldstændigt eqviperede, er nu afseilet fra thomsen, og det hedder, at et meget respectabelt handelshuusi london, som handler paa sydamerika, har tilbudet sig ot ville giøre obersten et forskud af , pd. sterl. til øjemedets befordring. j london bliver ogsaa ifølge engelske blade, forfærdiget foner til eyd amerika, med jndskrift: morir af vincer! (døe eller seire!) hvorledes jndependenternes sag egentlig staaer, er ei godt at bestemme, da efterretningerne desangaaende ofte ere modstridende. engelske off cierer, som have staaet i deres tjeneste fortælle skrækkelige ting, om hvilket usselt liv de føre, hvilken mangel og elendighed der hersker, og hvor vanskeligt, ja saagar med livsfare, forbunden, det er igjen at slippe fra dem, og dog seer man jo europæerne strømme derhen. j jak. hackets beretning om den expedition, som i decbr. afseilede fra england til de fydamerikanske patrioter" hedder det blandt andet: "den længe vedvarende krig og det ødelæggelseslystem hvormed den er bleven ført, har forvandlet landet til en skueplads for ødelæggelse og elendighed, patrioternes stridskræfter befinder sig i en erbarmelig tilstand, uden al disciplin, og neppe en fjerdedeel deraf er forsynet med ordentlig vaaben; men den øvrige deel er kun bevæbnet med knipler, knive og andet værktøi, det første det bedste de have kunnet faaet fat paa. deres klædning er endnu slettere og feilfuldere. den bestaaer fornemmeligen af lopper af grovt tøi, som de have viklet om livet, og stykker af raa boffelhuder, vundne om fødderne, gielde hos dem for skoe, og naar disse, formedelst den store hede, blive alt for tørre og haarde, blive de dyppede ned i den første den bedste flod. et sængelagen med et huul i midten, hvorigjennem hovedet er stukket, og befæstet med en rem af boffelhud omkring livet, tjener ofte officiererne som klædning, og en engelsk oberst (r.) skal selv have betjent sig af denne uniform." paa et andet sted hedder det: "jndependent-armeen marscherer i hobe uden mandstugt og orden, og bagagen bestaaer fornemmeligen af deres elendige klæder. af telte vide de intet at sige, og i deres leir er hverken orden eller system. anførerne ere allesammen til hest, hvortil ogsaa enhver anden har lov, naar han kan anskaffe sig en hest eller et muulesel, hvoraf det gives en stor mængde. den grumhed hvormed krigen føres paa begge sider, gjør feldtogene blodige og ødelæggende. ødelæggelse betegner ethvert af de fjendtlige partiers skridt, for hvis grumhed den uskyldige og fredelige jndvaaner, ligesaavel bliver et offer som den kjempende kriger. j slag vise jndependenterne mege modog aandsnærværelse, som ikke kjelden forskaffer dem seieren, uagtet deres mangel paa disciplin og vaaben, og deres uordentlige mande at angribe og forsvare sig paa. slaget sætter myrderiet ingen grændser; thi paa hvis side seieren endogsaa bliver, saa forefalder der dog efter den blodige kampsaadanne scener, som ville kaste evige uudslukkelige skampletter paa spansk americas revolution." ved hjemkomne reisende, som den te septbr. sidst forlade senegal, har man erholdt nogle efterretninger fra den nye expedition, som nu er i begreb med at udforske det jndre af africa. hr. adrian patarreau, en jndfødt fra senegal som var med expeditionen under major garray var ankommen dertil fra gaylam, hvortil expeditionen var ankommen efter at have været uger underveis fra canal, og i dette tidsrum mistet er officier og mand. paa den tid at han forlod expeditionen, stod alting ret godt til, skjønt der var nogen mangel paa levnetsmidler. mosoren og hans ledsagere vilde forblive i gaylam indtil regntiden var forbi, dr. dockhardt var reist forud til lego, for at gjøre forberedelser til majorens jndskibning paa riger, og der var ogsaa allerede afsendt forraad til ham. | non-fiction | n | null | lol_025502 | null | null | 1,242 |
prinds max af nestwied har læst følgende i bahias avisen. et portugisisk skib, der (som jeg troer, seilede i det indiske hav, kom forbi en klippegruppe, paa hvilken man blev et menneske vaer, der gjorde ængstelige tegn til, at man skulde afhente det. baaden tog ham ombord, og man fandt i ham en forsulten, udtæret, langsskjægget mand, der gar at forstaae, at han var astronomen fra lapeyrouses expedition. denne ulykkelige søfarende var seilet forbi en de (jeg troer ikke langt fra sandwicherne.) dens beboere havde meget venskabeligen modtaget og behandlet ham, indtil de saae, at man havde i sinde at bygge et nyt skib. da man derpaa forsøgte at forskaffe sig tømmer dertil, opstod krig, og europæerne maatte gaae forsvarsviis frem. de bleve ganske indsluttede. de forødte efterhaanden deres kræfter af mennesker, krudt og bly, og omsider omkom peyrouse selv i et hovedslag tillige med en deel af sine folk. resten af det ængstede mandskab flygtede med sine baade paa lykke og frømme ud rum søe, og traf her et øde fjeldred, hvor de nogen tid kummerligen opholdt livet med muslinger og andre soproducter. men de bukkede underfor denne haarde prøve, og kun astronomen oplevede den tilfældige redning ved det portugisiske skib, ombord paa hvilket man lidt efter lidt gav han nogen føde, indtil han omsider fortalte den her afkortede beretning meget omstændeligen. han har, saavidt jeg endnu mindes, reddet journalen, som det portugisiske skib har bragt i sikkerhed. denne efterretning fandt jeg under mit ophold i bahia, i april , vidtløftigen fremsat med alle de fornødne omstændigheder. - min fortælling om denne interessante begivenhed (hvis den er sand) siger prindsen, kan kun være meget mangelagtig; thi jeg kunde siden ikke overkomme mere avisen selv, og har derfor glemt de nøiere kjendsgierninger. | non-fiction | n | null | lol_025506 | null | null | 1,243 |
udenlandsk. (af børsenh. og hamb. corresp.) spanien. at der virkelig finde giæringer sted i spanien, som ikke ere ubetydelige, bevise de nyeste efterretninger fra valencia. ministeren for de udenlandske anliggender marqvien af casa-yrujo har meddeelt de fremmede ministre en fortegnelse paa de sammenrottede; hvoraf sees, at de, paa oberste domjocqvim vidal nær, have forresten været af simpel stand. tolv af disse conspirantere ere blevne skudte med fravendt ansigt; den sædvanlige straf for forræderne og oberste vidal, som hovedmanden, blev slæbt hen til retterstedet og derpaa ophængt. mange andre personer ere desuden blevne arresterede og bragte paa galeierne i ceuta, paa kysten af africa. general elio har udstædet en proclamation, hvori han forkynder sammenrottelsen og dens afstraffelse; det hedder videre fra valencia, at mange foruroligende og overdrevne rygter ere i omløb - det eneste, som man forresten hører fra spanien er, at der tales om at kongen vil formæle sig paa nye, og at han har udstædet en forordning, hvorved alle de udlændinger, som tage tjeneste hos de sydamerikanske jnsurgenter, trues med døden og eiendommens confiscation. – det rygte er bleven udbredet over jamaica, at morillo skal være bleven dræbt i en meget heftig træfning mod jnsurgenterne, hvori vel disse seirede; men som skal have kostet dom mange folk. gandske nye efterretninger som ere ankomne til hamborg fra sydamerica, drage dette rygte i tvivl. derimod er det vist, at jnsurgent caperne tilføie spanierne stor skade, de blokere havannah og have nyelig taget et stort spansk skib, og myrdet besætningen. ligeledes meldes fra buenos ayres under de november, at det spanske krigskib el-regina maria elisabeth paa kanoner og mand besætning, er bleven taget i havnen tolaguano, ogsaa sætter denne republik sig stedse meere istand til at udføre søeforetagender, da den lader krigskibe bygge i nordamerika, to fregatter som saaledes ere byggede i nyeyork, horatio og curnacua, paa til kanoner, ere nyelig ankomne dertil. endeligen er finantsministeren fremkommen med sin plan til et laan af millioner franker, som en hjelp til den cadixer expedition. laanet svarer proc., og der ere visse fonds anviiste, for aarligen at afdrage en sjettedeel deraf. juntaen de reemplazo har paataget sig jncassationen. denne juntals bekiendte retskaffenhed og kongens ord, at de til laanet anviste fonds ei skulle vorde brugte til andet, ere i det kongl. dekret angivne som borgen, for samme. at dette laan er uundværligt til den cadixer expeditions udførelse, er unægteligt; thi hidindtil, – beretningen er af de januari, – er ikke et transportskib anskaffet, ikke at tale om, hvad der ellers udfordres til mandskabets og skibenes equiperind; og nu erfarer man, "at man neppe kan gjøre sig regning paa de tre fra bordeaux ventede fartøier, siden denne tid var i cadix ankommet en befaling, hastigen at udruste to fregatter og at sende dem med mand til lima. midlertid frygtede man, at det ogsaa med denne foreløbige expedition kunde see lidt for tidligt ud. – | non-fiction | n | null | lol_025596 | null | null | 1,244 |
mordbrænderen, joh. joachim hölscher, et gyseligt exempel paa græsselig forvildelse og hævngjærighed. det var omtrent i midten af det forrige aarhundrede, at den lille stad elze i det hildesheimske, blev hjemsøgt af en rædsom skjæbne; en saadan, som til lykke for verden, kuns sjeldent findes i h. storiens aarbøger. dette lille sted havde allerede fristet mangt et ulykkestilfælde, især ved jldsvaade. en frygtelig ødelæggende brand, som var opkommen ved uforsiktighed, lagde den skjønneste deel af staden i aske. lignende scener indtraf i aarene og , og endnu vare disse dybe saar ikke halv lægte, før det atter en aftenstund uformodet udbrød, en rædsom jld som den næste dags morgen havde forvandlet bygninger til en askehob. denne arme, saa ofte ængstede stad, hvor meget trængte den nu ikke til hvile, men forgjæves; disse jammer-seener skulde blot være de mørke forbud paa en endnu skrækkeligere fremtid, som allerede ventede den. endnu vare ikke aar forløbne, før denne rædsomme periode begyndte, og i et tidsrum fra de october til den de febr. var horizonten ikke mindre end syv gange oplyst af denne brændende stad. man tænke sig de ulykkelige jndvaaners skrækkelige tilstand; haab og tiltroe svandt bort, og hvad under at endogsaaden standhaftigste tabte modet. disse hurtigen paa hinanden følgende jldebrande kunde ikke alle være opkomne ved tilfælde eller skjødesløshed; men det var klart, at en eller anden nidding havde sin ugudelige haand i spillet med. men hvem var gierningsmanden, og hvor opholdt dette uhyre sig efter at man i lang tid havde været i en qvælende uvished desangaaende, udbredte sig først sagte siden høiere et rygte, som angav en ung daglønner i staden, ved navn hölscher, for den frygtelige brandskifter, og grundede denne svære mistanke paa den bemærkning, at jlden altid var udbrudt i det huus, hvor han tjente eller arbeidede. hvad som i begyndelsen var blot formodning, vandt stedse meere sandsynlighed og blev desværre tilsidst forvandles til en sørgelig vished. dog dette nys nævnte motalske uhyre er alt for sjelden i sit slags og trods sin gyselige forvildelse og ondskab, alt for mærkværdig for mennesk iagttagerne, til at hans livsbegivenheder ikke skulde have nogen jnteresse, især da de tillige oplyse de foregaaende begivenheder. johan joachim hölscher (saaledes var forbryderens fulde navn) var bartholomæl fød i bisperode, en liden beunsvigsk landsbye. hans fader, som var bonde, døde tidlig, og da moderen snart derefter givtede sig igjen, saa maatte han som born af første ægteskab, lade sig nøie med en liden sum penge og saa godt som han kunde andensteds søge sit videre fremkomme. om hans opdragelse har man sandsynligviis ikke bekymret sig meget. vild og raa voxede han op, lære hverken at læse eller skrive, og i stedet for oplysende religionskundskaber, var hans hoved og hierte fuld af det dummeste bigotterie og overtroe. jmidlertid finder man i hans tidligere ungdom intet paafaldende spor af hiin umættelige hengierrighed, som han siden gav sig saa ganske til priis for, og imedens han opholdt sig i sin fødebye, kunde man ikke klage paa hans levnet. et ubekiendt tilfælde førte ham i aaret til elze, hvor han i sit de aar traadte i tjeneste hos en avldrivende borger, ved navn jacob sander. efter aars forløb kom han i tjeneste som første karl hos en vis enkemad. basse; og hujente ogsaa hende i aar uden at hun kunde klage paa ham i andet, end at han forede hestene for godt. at hans huusmoder formedelst hans omhue for huusvæsenetsfremme gjorde mere af ham end af de andre tyender, leder ham paa den daarlige tanke, at han maaske endnu kunde giøre sin lykke ved at givte sig med hende; men da dette hiernespind omsider forsvinder, bliver han saa kjed af det der paa stedet, at han lader sig hverve til de brunsvigske tropper. dog heller ikke i denne ny stilling behagede det ham, og han vidste snart at forskaffe sig leilighed til igjen at vende tilbage til elze, hvor han fra nu af fortjente sit brød som daglønnet. givtede han sig med en datter af stadens svinehyede, med hvem han førte et temmelig lykkeligt ægteskab. hun gjorde ham til fader af to børne som imidlertid døde tidligen; men derimod overlevede hun næsten i aar sin ulykkelige mand, og ernærede sig i hendes alderdom meest af milde gaver, som de godhiertige jndvaanere rakte hende. | fiction | y | lol_mordbrænderen_a | lol_025631 | null | null | 1,245 |
denne daglønner var det, som sagt, paa hvem den almindelige mistanke faldt, uden at man i begyndelsen kunde forklare sig bevæggrundene til denne skrækkelige daad. formodentlig havde den omstændighed, at han var bleven udelukket fra sin faderlige arv, havt saadan sørgelig jndflydelse paa hans charakteer og nedlagt det uforsonligste menneskehad i hans hierte dette had stod i det mindste ret tydeligen malet paa hans aasyn. hans blik var stedse skye, hans mine tilbageskrækkende og hemmeligheds fuld, han søgte stedse at undgaae selskab og i ensomhed var han hensunken i dyb eftertanke. et menneske med en saadan menneskefjensk lænkemaade, er, ingen ugierning for stor, saasnart som der kuns gives en anledning dertil. min studse maae man, naar man erfaret hvilke usle bagateller der kunde forlede dette hengjærrige menneske til saa sorte handlinger, og man vilde ansee dem for utrolige, hvis han ei selv i sit sidste forhør havde bekjendt det. – dog toppet maae rulle op for disse rædsomme scener. | fiction | y | lol_mordbrænderen_a | lol_025632 | null | null | 1,246 |
to aar havde han allerede redeligen og troe tjent i det sanderske huus, da han en dag geraader i en ordstrid med sin herre over et itubrukket vognredskab, herren, som troede at han havde gjort det af uforsigtighed, forlangte godtgjørelse, og omendskjønt det aldrig var bleven til andet end blot trudsel, saa kunde holscher dog paa ingen maade forglemme denne jrettesættelse, og søndagen derpaa den de octbr. , da folk just vilde gaae, kirke, stod hans herres lade, med alt indeværende korn i lys lue. foruden den brændte tillige andre fyldte lader og stalde. magistraten som formodede at denne uventede jldebrand var opstaaet ved en strafværdig uforsigtighed af husfolkene, drog dem alle til ansvar. ogsaa holscher fremkom iblandt den, men nægtede frækt, at han havde været aarsag branden, og da de alle bleve opfordrede til at aflægge en bekræftelseseed, svor han, dengang aar gl., ligegyldig meeneden. (fortsættes.) | fiction | y | lol_mordbrænderen_a | lol_025633 | null | null | 1,247 |
j januari er i første jnstants ved den kgl. landsover- samt hof- og statsret afsagt og ved kjøbenhavns politieret domme i tyvssager. jblandt de første er et fruentimmer, for at have frastiaalet sine forældre rbd., dømt til arbeide i forbedingshuset i maaneder, og en mandsperson for de gang begaaet tyverie til at kagstryges og brændemærkes paa vanden, samt hensættes til arbeide i kjøbenhavns fæstning sin livstid under streng bevogtning - naturam pellas furca er, den kommer dog igjen den her. (jndsendt spørgsmaal.) hvormeget tilkommer en læge i betaling, for at see til en syg paa landet, naar ham gives fri befordring frem og tilbage | non-fiction | n | null | lol_025737 | null | null | 1,248 |
to dage efter den sidste brand, gaaer han nemlig hen til byens anden præst, diaconus lohmann og melder sig hos ham for at nyde den hellige nadvere, medens han er hos ham bliver samtalen, formodentlig med villie, ledet hen paa den foregaaende jldebrand og holscher, som yttrer sin forbauselse og uvillie derover, beder tilsidst præsten om: "at han dog i sin næste dags prædiken vilde indslutte en bøn til den alvidende gud, om at den afskyelige gjerningsmand dog en gang maatte blive opdaget." pastor lohmann lover ham det og forretter virkelig ogsaa den følgende dag denne bøn med megen jnderlighed, hvorved han tillige fatter holscher skarpt. i dinene; men denne synes meget andægtigen at sige bønnen efter, uden at forandre en mine. men, da efter gudstjenesten, nadverens uddelelse skal begynde og holscher ogsaa vil træde frem for at modtage det indviede brød, bliver det ham paa en gang sort for dinene og han begynder i alles nærværelse at vakle, – et ondt legn, hvilket han siden i sine forhør vel ikke nægtede; men tilskrev den tilfældige omstændighed, at han har søm under sine skoesaaler. - dagen efter dette besynderlige tilfælde lod magistraten paa foranførte enke basses forlangende, hölscher sætte i fængsel. hun havde ham nemlig mistænkt for at have bortstiaalet nogle sager af et syeskrin, og adskillige ubetydelige smaating deraf fandt man virkelig hos ham; betydelige tyverier havde han aldrig gjort sig skyldig i. rigtignok havde man nu dette farlige menneske i forvaring; men der manglede endnu vidner og hans egen bekiendelse, og ogsaa denne gang spillede han sin rolle saa snue, at man ikke var istand til at overbevise ham det mindste om brandstiftelsen. (fortsættes.) | fiction | y | lol_mordbrænderen_b | lol_025738 | null | null | 1,250 |
norge. jfølge jndberetning til regjeringen ere i norge paa et folketal af i de tre aar, , og , aarlig i gjennemsnidt personer tiltalt for tyverie eller hælerie. for mord og deeltagelse det bleve i disse aar personer tiltalte og for barnefødsel i dølgsmaal ligeledes i alle aarene . person er i disse aar tiltalt for landsforræddere, og for overtrædelse af trykkefriheds loven. | non-fiction | n | null | lol_025756 | null | null | 1,251 |
efter jndberetning have sagens omstændigheder været følgende: den die juni f. a., om morgenen, kl. /, opkom jldebrand i føns bye, under grevskabet vedelsborg i fyen, ved hvilken brand, der blev befordret ved en stærk blæst, ei allene domfældtes fæstegaard, men tillige præstegaarden og et hosliggende huus, samt den største deel af de brandlidtes jndboe blev lagt i aske. – skaden er anslaaet til , rbd. sedler. j begyndelsen nægtede mordbrænderen, i hvis gaard jlden var begyndt, at vide hvorledes den var opkommen; imidlertid styrede han sig den de juni efter en samtale med sin hustrue i en brønd, af hvilken han af de tilstædeværende blev optrukken, hvorpaa han tilstod sin brøde, tilføiende: at han havde kastet sig brønden, fordi han ikke længere kunde modstaae samvittighedens nag og bebreidelser. | fiction | y | lol_mordbrænderen_c | lol_025797 | null | null | 1,252 |
j henseende til selve forbrydelsen har han forklaret, at han om morgenen kl. var staaet op, og havde da sattet den beslutning at opbrænde sin fæstegaard, i haab om at opvække sine creditorers medlidenhed. efterat han havde viist hjenestepigerne ud at malke, begav han sig med et fyrtøi ud i foderloen, slog jld i et stykke trødske, og gik med dette op paa høeloftet, hvor han henlagde samme ved siden af taget. men da han, efter at være kommet ud paa gaden, saae røg, gjorde han anskrig, og kaldte paa sin kone, bøen og moder, som næsten nogne maatte flygte ud af huset. mordbrænderen er født i føns bye i aaret ; han har i aar tjent som oragon ved fyenske regiments lette dragoner forhen har han hverken været tilfaleller straffet for nogen forbrydelse. mordbrænderen, joh. joachim hölscher, et gyselige exempel paa græsselig forvildelse og hævngjærighed, (sluttet; see avisen no. ) hvad som slet ikke vilde lykkes den verdelige ovrighed, det vidste omsider en geistlig paa en sulmaade at drive ud. holschets skriftefader, den forhenomtalte pastor lohmonn, besøgte ham slittigen i sit fængsel, var meget venlig imod ham, og vidste ved en blid behandling og ved stedse at pege henpaa en mild straf, tilsidst at gjøre ham saa troeskyldig, at han endelig bekiendte sin forbrydelse. efterat han havde gjort denne første tilstaaelse lod lohmann nogle medlemmer af raadet uformærket staae udenfor fængslets dør, og efter at de først derfra havde hørt deres somtale, traadte de pludselig ind i fængslet, kaldte vidner til og førte alt til protokols. efter dette forefald nægtede holscher slet ikke mere; men bekjendte ogsaa i de offentlige forhør frit og utvungen. da man foreholdt ham alle de skrækkelige forbrydelser som han, der neppe var fice og tyve aar gammel, allerede havde udøvet, saa græd han bittre laarer og syntes ret at fortryde det spurgte man hom, hvorfor han havde gjort det, saa svarede han: "han vidste det ikke selv det havde været ham som han maatte gjøre det, som den onde aand havde trukket ham ved haarene dertil men nu gjorde det ham altsammen hjertelig ondt, gud og verden maatte tilgive ham det. | fiction | y | lol_mordbrænderen_c | lol_025798 | null | null | 1,253 |
(af kjøbenhavns skilderie.) brigskibet autora, cap. benjamin robinson af stockholm, lastet med steenkul og sild fra sunderland, bestemt til riga, er, natten til den de, i en heftig storm med snee og tykning, forliist danske mile fra frederikshavn; capitainen og hans søn, styrmanden og hans broder, fettere til capitainen, og mand druknede; fire mand bleve tilbage paa briggen, og bleve med megen fare reddede, ved frivillig og mennesk kjellig anstrængelse af fiskerne paa gamle skagen hvilke saasnart de bleve underrettede om hiin ulykke, strax søgte ved forenede kræftet og hestehielp, at faae en baadslæbet et langt stykke over land, for at kunne komme de ulykkelige til hjelp. skibet delphin, a. andersen, bestemt fra assens til kjøbenhavn, er forliist. – skibet "friede erndet capit. tiedemann, bestemt fra hamborg til kiøbenhavn, er indkommet til tønning med lidt haverie. – jfølge beretning fra rendsborg fra de herrer wiggers og stintzing, og fra kiel fra herr ackermann, skal der natten imellem den de og de martii være en stor brig total forliist ved fehmern, og allerede liig drevne til lands. kon navnet morie, hedder det, havde endnu været at læse paa braget. – den i eideren stationerede løvte galliot er i den sidste storm reven los fra dens klæde, og dreven hen til den saakaldte "nord-piepe;" dog meente man, at den og faa dage igjen vilde vorde bragt til dens sædvanlige sted. | non-fiction | n | null | lol_025844 | null | null | 1,254 |
jndenlandsk (audgiveren.) mariboe, den de marti. efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte marti maaned, følgende: en tønde hvede rbd. en tønde rug rbd. en tønde byg rbd. en tønde havre rbd. en tønde graae efter rbd. en tønde hvide erter rbd. en tønde bønner rbd. en tøndebikker rbd. en tønde kartofler rbd. et pd. røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kiød a s. et pd. smør m. et pd. ost s. et pd. tolg mk. et slagternød a rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. alt i rigsbankpenge n. b. | non-fiction | n | null | lol_025900 | null | null | 1,255 |
(af collegialtidenden.) j anledning af at den for lollands og falsters stift beskikkede skarpretter evers, under excutionen over mordbrænderen knud knudsen ohre, den de marti sidstleden, ifølge beretning fra besidderen af grevskabet christiansæde, har gjort sig skyldig i en usommelig og forargelig adfærd og tale, er bemeldte eders foranstaltet justitialitet tiltalt til undgieldelse for bemeldte af ham brugte forhold. | non-fiction | n | null | lol_025928 | null | null | 1,256 |
j et i london udkommet digt findes følgende beskrivelse over begyndelsen, adten og enden paa et stort gilde: – dyb tavshed - tændernes gnalen folkeskraal. | non-fiction | n | null | lol_026107 | null | null | 1,257 |
j det hessen darmstadske have jndbyggerne paa nogle steder vægret sig ved at aflevere de vaaben, de som landstorm vare i besiddelse af. - til en gjæstgiver, i grevskabet hanau indløb nylig en pakke, hvori fandtes en mængde trykte exemplarer af en opfordring til en almindelig opstand. gæstgiveren anmeldte det strax for øvrigheden, som ufortøvet begav sig til hannu, for at aflægge beretning derom. | non-fiction | n | null | lol_026136 | null | null | 1,258 |
(jndsendt.) j fabers nordrumme skulde det lille ord forhen paa titelbladet være trykket med svabacher-stiil, og i mottoet paa titelbladet af hans anhang skulde ordet non være udeladt, eftersom forfatterens arbeide, der hverken kan henføres til den godmodige rabenerske eller skarpere swistiske satire, tøber, at det for ham er ligesaa vanskeligt at skrive en satire, der ei skal være ond pasquil eller letsindig persislage, som at bygge vees, hvis slethed i denne bog gjør en moersom contrast med den fornemme digtermine, forfatteren paa flere stæder giver sig, som om hans sæde og rang paa parnasset alt længe var afgjort. den prosaiske lille fortælling fra viser os, at det ogsaa denne henseende saae bedre ud med ham forhen, og havde han blevet i det spor, saa havde vist hons gode naturlige anlæg skaffet ham en plads, baade i kirken og i videnskaberne; men hans hele bog kan ingen nuværende præst, videnskabsmand eller retsindigt menneske læse uden billig fortørnelse. | non-fiction | n | null | lol_026161 | null | null | 1,259 |
(af jversens avis.) efter jndberetning fra leyds agent i frederikshavn, ligger den preussiske galease der piltzer, sjunken treqvart miil fra landet, to og en qvardanske mile vestlig fra skagens fyrtaarn; toppeaf masten er synlig over vandspeilet. | non-fiction | n | null | lol_026225 | null | null | 1,260 |
horup mølle skal for nogle dage siden være afbrændt. min herre! at de har paataget dem recensentembedet, uagtet gud neppe eftet rabeners mening dertil har forlenet dem forstand, er tilgiveligt. men derimod, at de vil indtrænge dem i min private tjeneste, som min correktøi, det frabeder jeg mig. det er mig, som forfatter, der selv kan bestemme, enten jeg med schwabakker, eller casseler stiil vil lade naget trykke. har de nogensinde seet schaabakkepaa et titelblad? ja de vil endogsaa corrigere, for hiin gamle latiner, der for saamange hundrede aar siden har kjendt dem og deres slægt og nok veed naar ordet non skal bruges eller ei. denne jndtrængen maae de tillade mig at kalde næsviished, og derfor skynde dem at faae næsen, puttet ind igjen, at den er skal blive klemt. publikum vil længselfald vente det vittige i denne correktur. skal det betyde andet, end at jeg forhen har været præst for jungshoveds menighed, saa behag at underrette os om det høie og dybe i denne bering. eller vil de bilde folk ind, at jeg er afsat, eller som det hedder i ministersproget, aftakket? det er ei værdt at de vover derpaa, thi det lykkes dem neppe. man vil virkelig ikke troe dem(fortsættes.) | non-fiction | n | null | lol_026261 | null | null | 1,261 |
efter en korpranges beretning fra sjælland, rosede afvigte løverdag lord nen saa stærkt ved vordingborg, at en mand og en hest bl de ihielslagne. foruden de forhen i disse aviser omtalte de nye bygninger, hvormed stiftets hovedstad forskjønnes, kommer endnu en meget smuk nye raadstue, der, efter sigende, skal høitidelig indvies den pindsedag, og de nye kornboder, og derforuden de andre nye bygninger. | non-fiction | n | null | lol_026289 | null | null | 1,262 |
ved høiesterets dom er rasphuus livsfange h. h. andersen tildømt at have sit liv forbrudt, for at have forsøgt paa at undvige af straffeanstalten og for at have overfaldet justits-sergeanten, ligeledes er tugthuus-livsfang, h. larsen tildømt til kat i dage. slag hver dag, samt skjærpelse i straffearbeide i maaneder. for begaaet qvægtyverie paa marken bor j. j. ræbild stryges til kagen, og arbeide i kjøbenhavns fæstning sin livstid o. s. v. ligeledes er for udøvet tyverie m. christiansdatter dømt til at hensættes paa vand og brød i gange dage o. s. v., og e. j. wogens til at have sin hals forbrudt og hendes hoved at sættes paa en stage, for barnefødsel i dølgsmaal, og j. wolkerz til fængsel paa vand og brød i gange dage, for at have skjult fosteret. for ovenmeldte forbrydelse er a. j. mikkelsdatter ligeledes dømt. for qvalificeret leyermaal og tyverie, skal a. m. olesdatter, arbeide i viborg tugthuus aar, og d. p. sommer hensættes i kjøbenhavns fæstning sin livstid for die gang begaaet tyverie. undvigte slave j. h. c. bøvig bør indsættes for livstid til arbeide i rasphuset under streng bevogtning, for udbrud af cronborg fæstning og derefter begaaet tyverie; k. m. faaborg og b. k. mogensdatter til arbeide i kjøbenhavns forbedringshuus, hver i aar, fordi de have forsøgt at udgive en rigsbankseddel stor rbd., om hvis uægthed de havde grundet formodning. endelig bør værtshuusholder a. wass og sit huuskors arbeide, i kjøbenhavns forbedringshuus i aar o. s. v. (fortsat, see forrige no.) naar en recensent om en forfatters conduitefremsætter en yttring, pleiet han, som i rettergang, at anføre beviisstædet af selve skrivtet. af korthed i deres sædvanlige vidtløftighed har de forbigaaet denne ubetydelighed, hvorfor de let kan komme til at bære steen af regensentbyen. behag at underrette os om, hvor de finder den fornemme digtermine, forfatteren paa flere steder giver sig, som om hans sæde og rang paa pornasset alt længe var afgiort jeg vil til giengield offentlig tilstaar, at jeg ikke er fornem, ikke har rang og sæde paa parnas, ja ei engang bærer nøglen til apollos apartement. skulde de ord: rang, sæde, fornem o. s. v. ikke være skrevne med en afsokket ministerpen, hvori de af hastværk glemte at afsludse splitten. | non-fiction | n | null | lol_026292 | null | null | 1,263 |
den te mai feiredes provst og sognepræst smiths embeds-jubilæum i holbeks kirke. efter en kort jntimation af oldingens søn, hr. pastor daniel smith, holdt biskoppen over sjællands stift, iført fuld ornat, en tale til jubellæreren for alteret, og overrakte ham, som beviis paa kongens naade, bestallingen, som gav ham rang med amtsprovster og som var dateret den te mai. derefter betraadte oldingen prædikestolen, og i en velordnet og bibelsk prædiken priste guds naadefulde førelse. foruden hans menighed og talrige familie, børn og børnebørn, var endeel af omegnens beboere og geistlige tilstede. disse sidste, hans herredsbrødre og gamle venner, stode i choret, sva ede amen, da den ærværdige fader messede og sang til beslutning, uden orgel, en af hr. d. smith forfattet palme. oldingen er / aar gammel, har tjent holbek menighed med ære i de sidste aar, og lige til nu forrettet sit hele embede med jver og kraft. han har døttre og een søn ilive, og børnebørn, af hvilke omringede ham paa hans jubelsest. hans erkjendtlige menighed overraskede ham paa denne dag med en kostbar gave: et par sølv armstager med en simpel jnscription, og byens fattige, for hvem han har været og er en fader, i det han tildeels af egen formue har bygget et fattighuus, velsignede den gamle med deres taarer. gaarden nr. paa østergade, hvor hof- og stadsretten forhen holdtes, er ved sidste auction solgt: til rophal & comp. for , rbd. rede sølv. viborg, den de mai. kold og bidende nordenvind har atter bragt nattefrost med riim. oldenborrerne ere blevne meget sagtfærdige og sees sparsomt, frugttræerne blomstre fortræffelig. fiskeriet i fjorden er saa at sige reent ophørt, undtagen med aal, hvoraf gjøres rigelig fangst. – de hvide sommerfugle, der sætte kaalormeægene, ere allerede komne, men gjøgen har endnu ikke ladet sig høre skrivelse fra det holsteenske af de mai. de jydske stude, som nu indkjøbes til græsning, ere bedre end sædvanligen og betales med til rd. cour parret. disse stude ville, naar de komme fra græsset, veie imellem til pd. dette aars græs er kraftigt og yppigt. men at faae det slaaet, er forholdsviis dyrt. det betales i marsken med til rd. cour. demethen, og i almindelighed behøver en stud en demath til græsning. j mange egne et qvæget kommet i aar tidligere paa græsend sædvanligen. allerede i april saae man meget qvæg paa græs. den forsigtigere og større landmand pleiede ellers at vente til den gamle mai. ogsaa har man allerede overalt siden nogen tid begyndt faareklipningen. den gode uld, især dereyderstadiske, betales med til sk. pd. for en gelsk regning opkjøbes af hamborger og altonaer kjøbmænd særdeles megen uld. (fortsat, see avisen nr. ) min herr anonymus har behaget at sige os, hvorlunde jeg har bygget vers, der ere slette. det er vel altsaa blot det udvortes, det mekaniske demener, behager de ikke, at underrette os om de forskjellige ordener for denne bygningsmaade, behager de ikke, at skrive os en prosodie? da jeg ikke har læst i min, siden de blev født, kan der letvære gaaet et eller andet i glemme. jmidlertid troer jeg, og virkelig uden at mene, at jeg bør hovmode mig mere deraf, end min avlskarl af, at han har gjort en rivetand, at jeg kan skrive veis. allerede da de blev født, arbeidede jeg ved denne bygning som lærling. komponister og kyndige have forhen sagt mig, at jeg har øre for ryhrme og harmonie. ja i anledning af selve rordrummen, hor allerede et par videnskabsmænd dømt anderledes, end hr. anonymus om mine veis. skulde disse verses feil ikke stikke deri, at de ikke kan læse dem, eller deri, at de slet ikke kan begribe, hvi forfatteren maaskee har syndet med forsæt mod regler, da nu beviisstæderne mangle, er det nødvendigt, at hr. anonymus melder sig, paa det publikum ved hans stærke navn og bekjendte høihed i litteraturen kan finde det uomstødelige beviis for yttringens rigtighed. for at vise hr. anonymus, hvilken versemager og riimsmed jeg er, vil jeg paa god engelsk maneer indlade mig i et væddemaal med ham, saaledes, at hvis han ikke er cuson nok til at fortie sit navn, men giver os det beviislig rigtig paa prent, skal jeg strax rime derpaa, om det saa er fra et handelshuus paa saturni ring. rimer jeg, skal han til fornøielse for den forrige engelske minister jackson oversætte min rordrømme paa engelsk, rimer jeg ikke, giver jeg ham aflad i aar paa alle hans recensentsynder, dem han maatte begaae. (fortsættes.) | non-fiction | n | null | lol_026321 | null | null | 1,264 |
skrivelse fra det holsteenske af de mai. ligesaameget liv og virksomhed, der herskede paa landet, saa stille er det nu i stæderne med handel og skibsfart. almindelig er denne klage og ikke uden grund, skibsrederne maa, naar de ikke ville lade deres skibe ligge stille, hyppigen tage med tab og skade, fragt. matroser og skippere søge forgjevre tjeneste paa coffardieskibe, kjøbmanden, som handler i det store, og følgeligen behøver skibsfarten, er nu meget forsigtig, alle speculationer, thi kun alt for mange ere, som de hyppige bankerotter i hamborg, og andre store stæder bevise, mislykkede. | non-fiction | n | null | lol_026356 | null | null | 1,265 |
(forsat; see forrige no.) m. h. er det ikke tilladt at skrive satire, uden efter dengodmodige rabener eller efter den sviftiske maade, hvilken forordning befaler det? har de aldrig seet forsøg efter juvenals, persii, martials og theophrasts maade, er de blandt de folk, der kalde satire pasquil, og hvorfor har min ramt dem, min herre, svier snærten. ak! lad som de ei mærker det. gjør gode miner til slet spil! søien er kiendemærket paa, at forfatteren har rædset virkelige daarligheder. underligt nok, mennesket skammer sig ikke ved at begaae lumpne streger, men vredes paa den, der tør tale derom. saaledes ere sæder og tider. vend din arrighedsbraad mod dit eget bryst, der skjuler din fiende! har de aldrig, m. h. reist gjennem en bondebye, og seet slaae mellem en flok hunde, og hørt hvor der efter ordsproget piber, vred de ikke, hvortil stærk lund sættes, har de aldrig seet andet endfløiels tandbørster, har de ei seet deres faders staldkarl bruge strigle og kardesk, har de hørt, nogensinde, at en reie lægges i salt fra st. ubes, eller en vesefalsk skinke i attisk salt, tidsalderens gane kan kun smaae stærk krydrede spiser. hvo der vil vente søgning, maae rette sig derefter. begaaer tidsalderens sønner dumme eller lumpne streger, maae disse revses i dens aand. bider attisk salt paa en beotier, og var det saa, behager de da at henvise mig til et raffinaderie, hvor det en gros kan erholdes, og til det regulativ, der paa raadstuen sættes for grad eller styrke. (fortsættes.) | non-fiction | essay | null | lol_026357 | null | null | 1,266 |
kongen af preussen havde nyligen paa sit landsæde paa den saakaldte paa de indbudet hele familien til et middagsmaaltid. der var anlagt russiske glidebjerge, og selskabet forlystede sig paa samme førend taffelet. ved en forseelse kom kongen en slæde i møde, som var anviist en anden vei. kongens slæde styrtede, og i faldet fik monarken ikke allene ansigtet meget forslaaet, men brak ogsaa underdeelen af næsebenet. den første dag bleve allerede adskillige løsnede splinter lykkeligviis udtagne. jøvrigt befinder kongen sig saavel, at han i følge en beretning fra berlin af ste juni, om føje tid vil være fuldkommen helbredet. af kongens reise til pommern bliver intet. | non-fiction | n | null | lol_026425 | null | null | 1,267 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte mai maaned, følgende: en tønde hvede rbd. en tønde rug rbd. a rbd. mk. en tønde byg rbd. a rbd. mk. en tønde havre rbd. mk. en tøndegraae erter a rbd. en tønde hvide erter rbd. en tønde kartofler rbd. et pund røget flesk mk. s. a mk. s. et pund først flesk mk. a mk. s. et pund kjød a s. et pund smør mk. s. a mk. et pund ost s. et pund talg mk. s. et slagternød a rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. alt i rigsbankpenge n. v. naar luftskippersken mad. reichard ankommer, som man venter fra hamborg til kjøbenhavn, saa haver man der, luft damp og vandseilads. | non-fiction | n | null | lol_026458 | null | null | 1,268 |
det var ønskelig, om en duelig glarmester vilde nedsætte sig i mariboe, da han vist der vilde finde fit udkomme, i særdeleshed paa en tid, da saa mange ere beskjæftigede med at bygge. | non-fiction | n | null | lol_026489 | null | null | 1,269 |
robert og clara. en jdl. (sluttet; see avisen nr. .). han gjentog endnu de fire sidste stropher af sangen, greeb fløiten og spillede nogle larmende variationer; men meer og meer tabte disse sig i tryllemelodier, og han spillede en kjælen symphonie. nu steeg solen, høit straalede den allerede paa horizonten og beskinnede dal og bjerge. da reiste robersig, kastede endnu engang blik mod lunden, claral sukkede han, og tilte bort. sørgmodig nærmede han sig dalen. paa hans læbe hvilede det spørgsmaal, hvi lover clara? da lød en stemme fra dalens jndre: robert, lod den, robert! gjentog den og clara laae i roberts favn. min claral sagde robert, jeg søgte dig dalen. jeg fandt dig i lunden, sagde clara, og hendes læbe hvilke paa roberts mund. robert greeb sin fløite og spillede en adagio. clara fang: naar nattens maane lette skye ombølger. og klare skye borttager hendes ynde, naar rødlig himmel næste dag forkynde, med dagens første straale hid jeg følger. jeg søger robert, og jeg robert finderog trykker morgen kys paa roberts mund og da i aarle morgenstund, vi friske krandse af kjerminder bindersom solen smiller skjøn i morgentøden. og folder ud sin straaleglands, saa svinde vores liv i tidens dands - og glad vi fremtids dage see imode. hun tang. robert lagde fløiten fra sig. lagde han, saaledes svinder hyrdens liv, trykte et kys paa claras læber, tog hendes arm og ilte til den venlige hytte i dalens skjød. | fiction | y | lol_robert-og-clara | lol_026490 | null | null | 1,270 |
undertegnede finder sig beføjet til offentlig at bekjendtgjøre, i anledning af at i kjøbenhavns addresse-contoirs efterretninger no. findes emilie dorothea, fød brandt. enke efter afdøde friebager johan fridrik prehn, anmodet at melde sig ved kjøbenhavns raadstues ste secreteriat. da jeg nu er levende og boer i mariboe, og bemeldte dorothea emilie, fød brandt, er min lovlig fraskildte hustrue, synes det mig underligt, at kaldes salighensovet, og beder publikum ikke fæste troe til bemeldte falske fortælling. mariboe i lolland, den de juni johan fridrik prehn. bager. som allernaadigst beskikkede commissarier i hr. kjøbmand raahauges opbudsboe i nakskov, bekjendtgjøres herved, at commissionen, indtil videre, forsamles hver torsdag i opbudsboet, og anmoder til den ende enhver, som derunder maatte have noget at fremme, behageligen vilde melde sig de onførte dage. hvilket herved bekjendtgjøres, indtil anordnet proclamata kan vorde udstædt, vesterborg og dannemarre, den de juni . c. olesen, ebbesen, cancellieraad. kommerraad. de som haver modtaget medirin-regninger fra mig, i aarene og , og endnu ikke betalt, vil behagelig afgjøre samme inden denne maaneds udgang, da jeg imodsat fald nødsages til at lade disse vel gamle fordringer inddrive ved rettens hjelp. saxkjøbing, den de juni . | non-fiction | n | null | lol_026493 | null | null | 1,271 |
auctioner. torsdagen den ste juli førstkommende bliver ved offentlig auction bortsolgt endeel græs til høeslet i grevskabet knuhlenborgs skove: ugleholt, rørmarken o. fl. st. auctionen begynder i ugleholt kl. formiddag. fredagen den den juli fortsættes denne auction kl. om formiddagen ved skoveiderboeligen paa merritz-skov over græs i mertitz-skov, maglemer hestehaver, nørrehave, kohaven, o. s. v. endeligen bliver auctionen fortsat løverdagen den de julii i binitze skove, hillested nørrehave og dyssellund, og begynder ved binitze kl. formiddag. hvilket saaledes til lysthavendes efterretning bekjendtgjøres. knuhtenborg, den de juni . gram. | non-fiction | n | null | lol_026577 | null | null | 1,272 |
j engellands hospitaler og daarekister findes , vanvittige, i privatanstalter , slige ulykkelige; lægges hertil de, som bevogtes af deres familie, kan man vel antage det hele antal for ,. den te d. m. blev lord sidmouth høitidelig optagen i skræderlauget, hvorefter gaves laugshuset et gjæstebud, som hertugen af borck og wellington, storcantzleren o. fl. deeltoge i bonapartes præst, læge, kok o. fl., som kom hertil fra jtalien, ere nu nylig afseilede til st. helene. jntet er usandere, skriver et frankfursk blad efter mundtlig beretning af en englænder, der hjemme havde staaet i forbindelse med personer, der nyelig vare komne fra st. helene, end den efterretning, clarke nyelig har udgivet om den omsorg, man har for rapoleon paa st. helene. det skal derimod være en gierningssag, at hans families lemmer aarlig bidrage til at gjøre hans forfatning taaleligere. | non-fiction | n | null | lol_026596 | null | null | 1,273 |
de offentlige fængsler i philladelphia ere tildeels bekjendte hos os af general waltersdorffs for endeel aar siden meddeelte og i maanedskrivtet minerva indrykkede efterretninger. jmidlertid ville nogle nye beretninger af f. hals reise til canada og de forenede stater i og neppe være vore læserukjerkomne. saasnart forbryderen kommer indfængslet, bades han og faaer en egen fangedragt paa. dagligen maa han vaske ansigtet og hænderne, ugentligen skifte linned, og hele sommeren, igjennem bade sig. gulvene blive ordentligen seiede, og ugentligen en eller to gange vaskede. fangerne ligge om natten paa gulvet, hyllede i et toppe, i hver stue. hele natten brænder en lampe paa det vægteren stedse kan have et overblik over hele stuen frokosten bestaar af / pund godt brød og meelsuppe, middagsmaden af / pund brød og oxekjød suppe og kartofler, undertiden sild, om aftenen af meelsuppe, brød og undertiden kogt riis. ringere forseelser i fængslet straffes med portionernes formindskelse eller faste. stærke drikke og ol maae ikke komme i huset, og jngen tør sende fangerne mundforraad. arbeide paalægges dem efter deres alder og kræfter. de maae bestride udgivterne til deres livsophold, afgivterne til staden, de medgaaende omkostninger og faae credit paa deres arbeide. naar straffeliden er omme, betales dem, efterat man har faaet hvad de skylde, halvdelen af summens beløb, naar nogen sumbliver tilovers. det falder dem ikke vanskeligt, at arbeide mere end de gjøre udlæg. adskillige gange udgjorde deres tilgodehavende dollars, til dollars er det ganske sædvanlige. legemlig tugtelse er uden undtagelse forbuden. vægterne førintet vaaben hos sig, ikke engang en stok. af eensomme fængsler gives her . de ere fod brede, fod lange og fog høie. lyset falder indigjennen et i loftet anbragt lidet vindue. de i de forskjellige eller jndspærrede kunne ikke samtale med mindre de ville skrige til hverandre, hvilket da høres og paadrager dem længere fængsel. saadanne fangers kost er / pund brød dagligen. endnu er denne straf ikke bleven uvirksom paa nogen, og nogle, som ere blevne graa i laster, have forsikkret, at de heller vilde døe paa galeierne end vansmægte i en saadan jammerhule. jnspecteurerne maae i det mindste gange ugentligen besøge fængslerne, for at overtyde sig om den orden, der hersker deri, høre de besværinger, som føres der, og modtage fangernes begjeringer. maanedligen give de jndberetning til control, bureauet. de have især et opmærksomt øie med betienterne, vægterne, slutterne etc. af saadanne jndspecteurer er der . | non-fiction | essay | null | lol_026789 | null | null | 1,274 |
efter jndberetning til ovrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature i afvigte juni maaned følgende: en tønde hvede rbd. mk. a rbd. en tønde rug rbd. mk. a rbd. en tøndebyg rbd. mk. a rbd. en tønde havre rbd. en tønde graae erter a rbd. en tønde hvide ærter a rbd. en tønde kartofler rbd. et pund røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kjød a s. et pd. smør mk. s. a mk. s. et pd. ost s. et pd. talg mk. s. et slagternød a rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | n | null | lol_026792 | null | null | 1,275 |
banco. jndenlandsk. (af udgiveren.) mariboe, den de august. efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte julii maaned, følgende: en tønde hvede rbd. en tønde rug rbd. mk. en tønde byg rbd. mk. en tøndehavre rbd. mk. en tønde graae erter rbd. en tønde hvide erter rbd. en tønde kartofler, rbd. et pund røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. a mk. s. et pd. kjød a s. et pd. smører mk. s. et pd. ost s. et pd. talg i mk. s. et slagternød . rbd. et sviin rbd. et faar rbd. mk. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | n | null | lol_026906 | null | null | 1,276 |
fra wien meldes under de august dette aar følgende: nyligen overbragde en ubekjendt en af regissenterne ved theatret an det wien en pakke. overbringeren gik hurtigt bort igien og hr. h., regss uren, fandt, ved at aabne pakken, et skuespil deri, hvilket hedde "fortællinger" og havde hensyn paa et af de nys begangne snigmord. et derved lagt brev indeholdt trudsel om snigmord, i tilfælde at stykket ei blev opført inden den de august. senere har forfatteren indfundet sig hos hr. h. for at forespørge sig, om hans begiæring vilde vorde opfyldt, hvorpaa han da blev paagreben. det er en student fra mähren, som kalder sig rousseau. | non-fiction | n | null | lol_027061 | null | null | 1,277 |
jndenlandsk. (af udgiveren.) mariboe, den den septbr., efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte august maaned, følgende: en tønde hvede rbd. a rbd. mk. en tønde rug rbd. a rbd. mk. en tønde bog rbd. en tønde havre rbd. en løndekartofler rbd. et pund røget flesk mk. s. e. pd. fersk flesk mk. s. et pd. kiød s. e. pd. smør mk. s. et pd. ost s. pd. talg mk. s. et slagternød rbd. essviin rbd. et faar rbd. mk. alt i rigsbankpenge n. b. | non-fiction | n | null | lol_027143 | null | null | 1,278 |
j det würzburgske district fortsættes jødefeiden. flekkerne sommerach og rimper har pøbelen slaget mosaiternes vinduer ind med svære stene, ja paa sidste sted endog brudt ind i synagogen, skaaren lovbogen og forhænget itu, og drevet andet uvæsen. vagten, som blev søgt, for at raade bod derpaa - fandtes ikke. da lignende uroeligheder fandt sted i darmstadt, var besætningen allerede forstærket og forsynet med skarpe patroner, og det lader sig ikke forudsee, hvad ulykker deraf kunde have flydt, havde ikke storhertugen taget den vise beslutning, at lade militæret blive reent udenfor legenlandværnet blev allene kaldt under vaaben, for mod natten at holde orden. det regulære militær, derimod fik befaling, at holde sig marschtærdig i kasernerne, og kun i høieste nød at staae landeværnet bi, naar det forlangtes. lykkeligviis behøvedes dette ikke, og landeværnet, som borgere, var tilstrækkelig til at holde mængden i tømme. | non-fiction | n | null | lol_027260 | null | null | 1,279 |
efter en reisendes beretning er vandmongelen, saa stor paa sine steder i sjælland, f. ex. ved roeskilde og andre steder, at en spand vandkoster s. | non-fiction | n | null | lol_027270 | null | null | 1,280 |
j det samlede holbeksamt har rughøsten i aar været saa god, som den efter gamle mænds beretning næsten aldrig har været. den kan antages at ville give til fold i almindelighed. ligeledes hveden til fold, paa enkelte steder ikkun fold og derunder, men derimod paa andre steder giver den upaatvivlelig til fold. paa byggekan neppe gjøres regning paa mere end a eller i det høieste fold, ja - enkelte faae neppe deres udsæd igjen. havren vil i aar ikke give mere end til eller maaskee paa enkelte steder fold. ærterne formenes at ville give til fold; paa andre steder derimod til fold. kartoflerne have groet særdeles godt til i aar, ligeledes hørren, men faldt noget kort, kløvermarkerne sloge paa de fleste steder feil, men paa engene var høehøsten, | non-fiction | n | null | lol_027412 | null | null | 1,281 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte september maaned, følgende: en tønde hede rbd. a rbd. mk. entde. rug rbd. a rbd. mk. en tdr. byg, rbd. mk. en tde. havre rbd. a rbd. mk. en tde. graae ærter a rbd. en tde. hvide ærter a rbd. en de kartofler rbd. et pund røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kjød a s. et pd. smør mk. et pd. ost s. et pd. talg mk. s., et slagternød rbd. et sviin rbd. et faar rbd. m. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | n | null | lol_027440 | null | null | 1,282 |
vor kongeborg slutter nu, efter aars forløb, a. thorvaldsen i sin favn. hans forældre vare jslændere og er født i kjøbenhavn. han er henved aar. staten lod ham opdrage paa kunsternes holskole i kjøbenhavn. ved hver priisudsættelse vandt han belønningen, desaarsag sendtes han paa statens bekostning til verdens gamle hovedstad, kunsternes sæde, rom. da tilbagereisens timenærmede sig, vaagnede hans aands hele kraft. hans jason opfyldte hele verden med hans berømmelse og kaldte konger og fyrster til hans værksted. romblev hans opholdsted. der er kun en stemme om, at thorvaldsen er vort olds første kunstner. (fortsættes.) en huusmands kone i sielland har af justitien været tiltalt for unaturlig vellyst, horerie og tywecie og er ved høiesteret dømt til arbeide i kjøbenhavns forbedringshuus i aar. en anders poulsen thulin er for begaaet bigamle og falsk dømt til at miste sin hals. | non-fiction | n | null | lol_027494 | null | null | 1,283 |
de retlige undersøgelser over det passerede i manchester fortsættes bestandigen. j glasgow og pasley herske endnu en slet land blandt arbeiderne. de folkeforsamlinger, som tage det i manchester forefaldne i overveielse, blive endnu stedse talrigere; endog ministerielle personer tage deel deri. man kan antage, at tyvendedelen af nationen misbillige regjeringens forhold. j borg, norwich o. s. v. have de anseeligste jndvaanere holdt forsamlinger, udi hvilke loedmajoren har havt forfædet. j et qvarteer af london ved navn southwark er holdt en forsamling, udi hvilken general sir robert wilson havde forlædet. hunt holdt en tale, der ikke behagede generalen. ved en forsamling i hallifaxvare over , mennesker tilstæde; der bares fahner med forskjellige jndskrifter og sindbilleder; ogsaa frihedshuer vare der. en har et af ormeopædt blomkaalshoved der er offentlig indbudt til en nye forsamling i spafield. den de september blev ved birmingham holdt en forsamling, hvorved reformatorerne mødte fortklædte. meget heftige beslutninger bleve affattede over det i manchester, forefaldne. alt gik roligt af, dog skal reformatorer have været væbnede med pistoler. – den værste følge som disse uroligheder have for øjeblikket er, at de bidrage til at svække englands statscredit, da der i den senere tid over en million pd. sterling statspapirer ere opsagte af capitalisterne paa fastlandet. virkelig have de funderede statspapirer tabt / pc., hvortil angives statsgjeldspapirernes formindskelse, der angives fra til , pd. | non-fiction | n | null | lol_027604 | null | null | 1,284 |
krigen i det spanske amerika. den meget vigtige efterretning er bragt over jamaica til engelland, at bolivar, der som bekiendt er marscheret i forbindelse med general santander ind i kongeriget nye granada, skal have indtaget hovedstaden st. fede bogota; hvorved ikke allene dette kongerige er tabt for spanien, men hvorved bolivar ogsaa sættes i stand til at forskaffe sig en hielpentmee, for aldeles at fordrive morillo fra venezuela. – det er mærkværdigt i hvilken grad tidsomstændighederne have i den sidste tid favoriseret jnsurgenternes foretagender. næringsløsheden og freden bevæger en mængde engelske krigsfolk til at tage tjeneste hos dem; spanien udruster en stor expedition, for at belvinge dem, og denne overfaldes af den gule feber; nordamerika opgiver jnsurgenternes sag for at bekomme florida og kongen af spanien lader sig overtale til ikke at ratificere denne for hans rige, som det synes, saa fordeelagtige kraktat. virkningerne af denne vægring, som man dog hidindtil endnu ikke bestemt har vidst, men blot formodet i nordamerika, give sig allerede tilkiende; thi den amerikanske commodore perey er som commissair for de forenede stater, seilet op af orneco til augustura med en skonnert, hans krigschaluppe john adams har han foran mandingen af denne flod sendt tilbage til teinidad, hvis sendelse skal være til fordeel for venezuela, derfra afseiler han til buenos ayres. til alt dette held kommer nu dette aars store krigalykke, morillos uheldige tog til varinas; nederlaget af hielpearmeen fra gravnda; erobringen af staden barcelona og som man ogsaa siger for bestemt, af cumana brion har dertil havt det held, at han har taget skibe, beladte med munition af alle slags, som vare affendte fra havannah til barcelona; har han blot ikke taget den gule feber med midt i denne glimrende lykke har republiken blot havt et væsentligt vanheld at beklage, nemlig, finantsministerens og kongresmedlemmets don mangel palarios død, han var en indsigtsfuld statsmand og en vorm ven af amerikas feid. – j mexico er jnsurgenterne ikke saa saa som slet udrustede til krigen; beyder derfor krigen ud imellem spanien og friestaterne og disse give dem vaaben i hænderne, saa vil ogsaa denne store statsuafhængighed ikke længe blive afgjort, hvad der allerede passerer i provindsen hexas er forspillet paa hvad der kan foregaae i hele riget i fremtiden; en spanier ved navn besvardo, staaer i spidsen for disse nye jnsurgenter, som samle sig om den kierne af nordamerikanske tropper, som er rykket indlandet; mange indfødte jndier forbinde sig ogsaa med dem; vicekongen af mexico føler det farlige denne frembrydende lue og har afsendt general ardondo med et korps, for om mulig at qvæle den sin begyndelse. (fortsættes.) | non-fiction | n | null | lol_027634 | null | null | 1,285 |
efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte october maaned, følgende: en tønde hvede rbd. a rbd. mk. en tønde rug rbd. mk. a rbd. en tøndebyg rbd. mk. en tønde havre rbd. a rbd. mk. en tønde graae erter rbd. en tønde hvide erter rbd. mk. en tønde kartoffer rbd. et pund røget flesk mk. s. a mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kjød a s. et pd. smør a mk. edpd. ost s. et pd. talg, mk. et slagterød a rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. mk. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | n | null | lol_027740 | null | null | 1,286 |
pøbelmaskeraderne fortsættes med uafbrudt galskab; men tabe sig meer og meer i det latterlige. den nys afholdte folkeforsamling paa finsbury-torv, et slags amager ved london, hvorhen jndvaanernes huuslige ureenligheder, bortføres; det er ingen torveplads, men en ubebygget plads, som især er smudsig i regnveir, og altid er bestrøet med døde katte, hunde, østerskaller og mange flere vellugtende rariteter) odmærkede sig blot ved sin usselhed; thi den bestod kun af et par tusinde mennesker, saa det synes, at siden satans rige er bleven neens med sig selv og hunt udstødt af synagogen, er heden kjølnet blandt den store hob. jmidlertid havde ejeren af ovenmeldte plads spillet den høistærede pøbel et slamt pud, ved natten i forveien at grove et dybt huul hvor tallerkarren skulde posteres, fyldte det med mog og et lag jord ovenpaa, saa at vognen skjar igjennem, og talernes næser foruleiligedes af saadan en stank, at de maatte tykke op. om formiddagen blev b. vaddingsion afsendt med en fane fra hovedqvarteret, den hvide løve, et giment kroehuus. han posterede sig ligefor et huus paa det anførte torv, og uddeelte i stor mængde trykte sedler med den overskrivt: "vigtig opfordring til folk. t." dette indeholdt en omtale om de afgivter, som en familie har at betale af et brod. kornbille, som kaldtes den skammelige, hedte det videre, hubragt de fattige nær til hungersdøden, da prisen paa et / punds brød i gjennemse it bliver holdet i en schilling komrent mk. s. rede sølv, medens der i alle andre lande kun betales en / deel af denne priis o. s. v. endelig blev prindsregenten, opfordret til at forene sig med folket. en mand, som bar paa en høeryn, sindbilledet paa eenighed, et knippe hvide stænger, aabnede toget; derpaa fulgte en mand med en stor tromme og en papagende fatte; efter ham en teremoniemester, anført af to skorsteenssejerdrenge med brændende tobakspiber. paa halvejen forlod watson o. s. v. selskabet, og tog en leievogn, for først paa pladsen at modtage sine brødre. kl. begav toget sig hen til kareen, imedens den marsch blev spillet: "see der kommer den seirende helt;" det varede længe inden maskeraden kunde begynde, da der kun indfandt sig faa tilskuere. endelig da mennesker vare forsamlede, traadte watson og som taler og erklærede, at man ikke ønskede en revolutions rædsler. beslutninger bleve tagne, hvoriblandt en addressetil prindsregenten hvori hon ombedes at ville afskedige de nærværende medlemmer af underhuset, og at give befaling til, at det af hver voxne mandfolk skal vælges et parlamentslem, og at alle skulle have ret til at udvælges dertil undtagen de dagdrivere, der lonnes paa det offentliges bekostning. den de vil man igjen komme sammen for at tage prindsregentens svar i overveielse. dronden fandt man det nødvendigt at indfinde sig bevæbnede. en hr. goult sagde, at folket i fremtiden enten maatte tabe sine friheder eller fægte for dem. comedien varede til kl. lammelyve trak de watson i triumph tilbage til wynchsteret, og gadedrenge ledsagede toget med hurraraad og med at kaste skarn paa det. dagen ende sig uden videre spectakler. | non-fiction | n | null | lol_027814 | null | null | 1,287 |
adskilligt. fregatten meduses skjebne. (sluttet; see avisen. no. ) to dage sildigere, da der kun endnu levede plagedes de tilbageblevne nu ogsaa af en utaalelig tørst. den brændende solhede var ligeledes utaalelig; forgjeves søgte de at fremlokke spytler; det var udsømt. den endnu levnede ringe qvantilet viin var snart medgaaet, nogle toge tinstumper i munden, hvorved de nøde noget kjoling; andre vaskede hovedet og ansigtet tidt med soraand, og dyppede hænderne deri. man fandt tilfældigviis endnu en liden flaske med tandtinetur, hvoraf de kom nogle draaber paa tungen, og stillede tørsten, for nogle øjeblikke. ligesaa nogle hvidelog, som fandtes paa flaaden tjenke til nogen lindring; ogsaa ved at lugte til viinstasker, fandt de stundomnogen lettelse. saaledes var den niende dag kommen; hungeren var næsten bleven null, men tøesten var uovervindelig, og forf, fandt den eætning bekræftet, at denne er langt vanskeligere at overvinde end hungeren, nogle lode sig forlede til at drikke urin, som de først afkjølede i bliskar, for desto lettere at kunne svælge den. forf. fandt, at urinen af nogle mennesker smagte bedre end af andre, men mærkelig var det, at saasnart den var nedsluget, førte man drivt til urineren. søevandet forøgede tørsten, urinen havde virkeligen noget mere kjølende hos sig. - under disse overvættes lidelser, faldt de ulykkelige nu i saadan afmagt tilstand, at de ikke kunde holde sig længer end et minut opreiste uden at besvimme; de bleve derfor stedse liggende paa de oner havet fremstaaende dele af flaaden, men hver gang bølgerne overstrømmede dem, gjorde det et meget smerteligt jndtryk og frembragte en rædsom opfaren. de vare næsten nogne, legemet og ansigtet sammenkrympede af solstraalerne; neppe af de kunne bevæge sig ledene vare berøvede deres epidermis, saarene forvandlede til store bylder, dyb forvirring stod malet i hver ansigt dinene vare hule og vilde skjægget langt, og figurerie lignede skygger. den trettende dag endeligen blev de paa en vidunderlig maade reddede af skibet argus. forfatterens interessante skildring af de skibbrudnes raserie er for vidtløftig her at anføre. styrtede sig paa eengang i søen, efterat de forhen havde taget afskeed med deres staldbrødre. psychologisk mærkværdigt er det, at under hiin fortvivlelse og hiint myrderie vare charattererne ganske forandede. mistro, egormue, selv brutalitet, vate de eneste lidenskaber, der bevægede hjerterne, de franskes retirade fra moskou, siger forf., tilbød lignende optrin. | fiction | y | lol_fregatten-meduse | lol_027821 | null | null | 1,288 |
ved christionia har et æbletræe iaar baaret den gang frugt. | non-fiction | n | null | lol_027822 | null | null | 1,289 |
adskilligt. paa cuba er udbrudt en almindelig neger=opsland. pludselig og uventet var den udbrudt over hele den, dog ei saa grusom som fordum paa st. domingo. oprørerne forlange intet uden frihed og saamegen grund til eiendom, som de kunne leve af de formane selv til maadehold og skaansel, ja ville endog skaane deres kyranners liv, hvis disse ikke ville modsætte sig. paa modstand er der ikke at tænke, da de sortes overmagt er alt for stor, og at de bekjende sig til menneskelige grundsætninger forøger deres styrke. – (jfølge en senere beretning have de blanke uden modstand indrømmet de sorte deres forlangende.) | non-fiction | n | null | lol_027906 | null | null | 1,290 |
en tydsk officeer, som for kort tid siden er kommen tilbage fra eydamerica til det faste land meddeles følgende efterretninger om de derværende patrioters eller jnsurgenteres militairiske forhold, ligesom ogsaa en kort beskrivelse over egnene og skikkene derovre. – det er vel kun alt for sandt (siger han) at mangen ung officeer lod sig forlede ved falske forhaabninger til at træde i de spanske sydamericanske jnsurgenteres tjeneste. – destoværre har ogsaa jeg gjort en sørgelig erfaring i dette stykke. men jeg var dog saa lykkelig endnu at faae defornødne resoureer til tilbagereisen, uden, hvilken hovde været underkastet mine mange ulykkelige kammeraters skjebne, efter en meget farlig reise landede jeg med flere af mine kammerater ved bue, nos ayres, efter nogle dages forløb tilbød jeg den derværende gouverneur og krigsminister jringøyen min tjeneste. jeg overleverede mine meget respectable anbefalingsbreve tilligemed en skrivelse fra hr. alveres i london, som republikkens agent, og som havde sikkert lovet mig i london, ved ankomsten til buenos=ayres ikke allene en overordentlig god modragelse, men ogsaa godtgjørelse for mine reise omkostninger men man tænkte ikke paa i buenosayres at opfylde dette løvte; jeg fik ikke engant frit qvortree, jeg fik slet intet. – jeg havde levet i nogle uger paa min egen bekostning, da jeg blev ansat som premie lieutenant, en post, som jeg allerede havde beklædet hvor jeg for havde tjent. man sendte mig nu til armeen i peru, af hvilken endeel fægtede imod general artigas i egnen af santafe legnes fra buenos ayres. jeg blev indskibet paa rio de la plata i et lidet provisionsskib, hvori det tillige vare lænkede negere som voer deserterede fra armern, og stode under en omericansk spaniers commando, som commanderede den ne transport som capitain. hans hele uniform bestod i en saakaldet poncho, en stor straahat og en dolk, istedet for støvler og skoe betiente han sig af en raae beffelbud ligesom alle gemeene soldater i dette land. hans hele figur saae virkelig saaledes ud, som han kunde have været en bandit, man seer der kun lidet paa uniformen, og enhver officeer staaer det seit for at klæde sig efter sit eget behag. gouvernementet giver ikke de fattige folk det ringeste; deraf kommer det, at det hele troppekorps lignede mere en røverbande and et disciplineret militair corps. – paa vor seilads sprang to af vore negere med deres lænker over bord, og bleve en kort tid derefter et rov for tølgerne, de øvrige mand, to og to lænkede til hinanden, landede med os efter en fart af dage ved riouraguay. negerne bleve drevne foran og ligesom qæg. ved vor ankomst meldte jeg mig til regiments commandeuren, overleverede ham mine papirer, og blev ansat ved den anden grenadeer bataillon, og bataillons commandeuren anviste mig min post ved det de compagnie. (fortsættes.) | fiction | y | lol_officier-beretning_a | lol_027940 | null | null | 1,291 |
ved skiveskydningen den de november annammede hr. kiøbmand brabrand i mariboe de . bedste gevinster, nemlig et tokasset guldrepeteeruhr af speciers værdie, og rbd. i sedler. den die gevinst rbd. tilfaldt fuldmægtig pingel, ved skytten mortesens skud, efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte november maaned følgende: en lønde horde rbd. mk. en tde rug a rbd. en tde. byg rbd. kik. en tde. havre rbd. mk. en de graae ærter rbd. en tde, hvide ætter rbd. al. en tde. bønner rbd. en tde. kartofler rbd. mk. pd. røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kjød a s. et pd. smør a mk. c. pd. ost a s. et pd. talg mk. s. et slagternød rbd. e. sviin a rbd. et faar rbd. mk. alt i rigsbankpenge j v. | non-fiction | n | null | lol_027946 | null | null | 1,292 |
udenlandsk. (af børsenh. og hamb. corresp.) nye efterretninger fra buenos ayres af en tydsk officeer. (fortsat; see forrige no.) jeg traf min hr. capitain, da jeg meldte mig hos ham, ved vagtilden iblandt soldaterne, hvor han spilte kaart med dem. jeg saae ham kaste uløiet, fra sig ligesom man tager en priis tobak, hvilket havde samlet sig hos ham i en al for stor overstødighed. jeg saae mig nu hensat iblandt det raaeste pak. meget snart bemærkede jeg det store had man har imod alle udlændinger og at man var altid udsat for sin capitains og de øvrige officerers chikaner; jo man havde grund til at befrygte af man skulde blive slukket ihiel af sine egne soldater, naar man i mindste maade paadrog sig deres had og uvillie. to franske officerer bleve saaledes fundne ihielstukne i deres senge. nu maatte jeg destoværre ogsaa gjøre den erfaring at selv de løfter, som bleve mig gjorte i buenos ayres, ikke bleve holdte. man havde nemlig lovet mig plastre og god provision, som skulde bestaae daglig i et glas brændeviin, nogle skibstvebakker saltet oxekjød saameget jeg vilde grønt og frugter, og ugentlig noget tobak med et qvartblad papiir til at tilberede de spanske ziggerer. – saa sparsomt det endog blev os tillagt, og uagtet det neppe kunde forslaae til livets ophold, saa vilde vi dog have været tilfreds og lykkelige naar vi kun havde faaet det; men der blev os slet in et leveret. af de lovede pastre skulde efter løftet kun halvdelen blive betale, fordi gouvernementet er meget fattigt. den anden halvdeel lovede det at betale efter aars forløb; og efter den grad personen beklædte i militair etaten, skulde et stykke øde jord blive ham tildeelt, vist nok i de fierneste egne af landermen ogsaa af den halvdeel, som man havde lovet at udbetale, har jeg ikke faaes en skilling. fordrede jeg mine penge, saa fik jeg det trodsige svarj maar bie til det kommer penge i cassen. paa denne maade havde flere officerer i et heelt aar ikke faaet en skilling, og lede sult og nød. borprovision bestod i saltet boffelkjød eller hestekjød, naar provisions-skibene fra buenos ayres ankom for sildig; jeg har aldrig seet noget til brændeviin, frugter og andre ting, som man havde lovet os. - paa den uoverserlige sandflade, hvorhen vi nogle gange kom paa vor marsch og hvor det var umueligt at skaffe fourage til hestene, saae jeg ogsaa disse at æde kjød af kreaturer af deres egen art, og jeg har beundret den begierlighed, hvormed de slugte kjødstykkerne. - det var paafaldende for mig, at jnfanteriet rede der paa deres marscher, og sidde kun af naar en fægtning falder for aarsagerne dertil ere den store hede, de lange marscher, den sandede jordbund de jndfødtes dovenskab, og obriflødigheden of heste, som kun have liden eller slet ingen værdie. (fortsættes.) | fiction | y | lol_officier-beretning_b | lol_027964 | null | null | 1,293 |
(sluttet; see forrige no.) jeg tog deel i nogle smaae fægtninger imod artigas tropper. de bestode kun af cavallerie. min opmærksomhed henvendtes især paa disse kroppers vaaben, som bestod i slynger, og paa det brug de gjorde deraf slyngerne, som vare befæstede ved saddelen, vare flettede af bøffelhudslæder saa tykt som en commelfinger rytterne kaste dem med megen færdighed i en afstand af til skridt om fiendens lemmer. bemærker hon, at han har fanget eller omslynget sin modstander, dermed, saa jager han derfra med sin hest, og trækker sin fange bag efter sig. – dette vaaben, syntes mig, at være aldeles ubrugeligt hos os, og jeg tilstaaer, at jeg hellere vilde saares af et ordentligt vaaben end blive slæbt og sønderrevet paa denne skrækkelige maade. – et andet vaaben er kaste-slyngerne, med hvilke de kaste stene, vel ogsaa jernkugler paa fienden. - j almindelighed er den jndfødte en slet og feig soldat. jeg var sienvidne til, at folkene løbe compagnirviis bortved de ubetydeligste fægtninger naar de blive grebne, saa gjør man dem ikke noget derfor. de blive i det høieste dømte til arbeide paa galleierne i nogen tid i buenos ayres eller st. jago; derpaa sender man dem igien lænkede til armeen hvor de blive løsladte af deres lænker, og indsatte i deres forrige pladser. soldaten er tillige uden al disriglin aarsagen synes at være den enorme samtliaire omgang imellem hom og officererne man vil ogsaa der ikke gjerne være soldat. – da jeg spurgte en slave, hvorfor han ikke hellere vilde være soldat da han saa fik sin friehed, svarede han, min ven, jeg vil hellere altid være slave, end være soldat kun et aar, i den nærværende armee. det er i sandhed oprørende at see disse tropper og enhver europæisk officeer, som træder ind i tjeneste der, underkaste sig derved en høist traurig skjebne, især naar han er tvunget formedelst pengemangel til at blive og ikke vende tilbage; mange af disse ulykkelige have allerede forsøgt paa at blive anbragte paa et skib som matroser, for saaledes at kunne faae frie overfart til deres hjemstad; men ingen skipper indlader sig derpaa, og de maa da see deres liv svinde hen i kummer, hunger og elendighed. | fiction | y | lol_officier-beretning_c | lol_027995 | null | null | 1,294 |
adskilligt. efter en nyere reisendes beretning fryser trondhjems rhed aldrig til, og kulden tempereres saaledes selv under , n. b. ved havet. af frugtatter modnes i de derværende hauger dog stedse stikkelsjordbær og ribs. tilforn var det samme tilfældet, med kirsebær, nu modnes disse kun endnu paa lytere, der ligger lige over for trondhjem. ved hvert stort giæstebud maa den sidste ret være stegle fisk med flødesouce. af hamborger correspondens komme exemplarer til crondhjem. handelen med trælast er i aftagen; kobber og fiskevarer udføres endnu stedse i temmelig mængde. | non-fiction | n | null | lol_028035 | null | null | 1,295 |
siden sidste generalforsamling er bemeldte stiftelse, bleven beriget med følgende bøger: ) lovtale over daniel ranzou. kronet priisskrivt, af p. petens. kbh. . ) kraft-extract af lovtale over daniel ranzau, kronet priisskrivt af p. petens, ved m. hammer. kbh. . ) huset bjørneborg eller familietretten af a. losontaine. oversat af s. block. ste deel. kbh. . ) nyeste samling af romaner, udgivet af p. s. martin. kbh. . d. ) v. schakspears tragiske værker , , d. kbh. . ) noveller, samlede og oversatte ved j. c. heiberg. kbh. . ) wenzel falk og hans familie, af a. lafontaine. oversat af k. l. rahbek. b. kbh. . | non-fiction | n | null | lol_028088 | null | null | 1,296 |
subscriptionsplan. motto: "alt hvad der ikke taaler offentlighed er ikke hvad det bør være" j. kant. jfølge ovenmeldte gyldne ord begyndte sandhedens diærve ven, og ivrige forfægter, afgangne litteratus og lieutenant k. h. seidelin, at udgive i aaret et almueblad, under titel: "politievennen. kort efter udgiverens alt for tidlige død hensov det af mangel paa nærende og styrkende midler. endelig opstod det igjen fra de døde i aaret , ved hr. litteratus o. s. v. k. kristensen i kjøbenhavn, der, i forbindelse med et lille selskab, har nu næsten i aar hævdet i bladets gamle hæder. da nu den nytte, som ovenmeldte blad i sin tid har stiftet i og den dag i dag er stifter, saavel i hovedstaden, som uden for lamme, er ubereg nelig, saa har undertegnede i forbindelse med nogle faa sandhedens venner besluttet, dersom et tilstrækkeligt antal subscribentere. kan erholdes, at udgive et lignende blad, under titel: "politieven for lollandsfalsters stift og flere stæder. hver de dag skal udkomme et nummer, forsynet med et til jndholdet passende motto. bladet skal afvexlende indeholde: paaanker, uordener, ønsker, forslag til en eller anden nyttig indretning, politieplacater og anordninger, politiesager og domme, kornpriser og taxt paa føde- og drikkevare - kort - alt hvad der enten sjærn eller nær staaer i forbindelse med - politie. bidrag, der ere affattede i en human og beskeden tone, imodtages med taknemmelighed. j mangel af uordeners anmeldelse skal bladet afvexle med efterretninger og politiets tilstand og forfatning hos grækerne, rommerne og andre folkeslag, paa forskjellige stæder og tider. mariboe, den de december . c. f. schultz. som nytaarsgave for læsere af begge kiøn udkommer svend poulsen bonde i siælland, bekiendt i svenske krigen fra til , og omtalt af mig i hr. professor nyerups fridrikden tredies historie. denne fortælling, der er grundet paa nogen historisk rigtighed, er indklædt i romanens dragt og har moralsk simeed, haabet jeg ikke vil mishage nogen. den udgjør omtrers ark, og sælges til dem, der derpaa subskribere, for s. expl. uheftet. hvo der maatte ønske dette lille skrivt til læsning eller til nytaarsgave for andre, vilde behage derom at underrette mig, at jeg ufortøvet kan tilstille de begiærte explr., der, formedelst indløbne hindringer, ikke blive færdige førend den de decbr. hvo der ønsker bogen indbundet i farvet papiir med forgyldte zirater erholder den for rbd. sedler, hvis beløb maatte ved bestillingen mig tilstilles, da min formuestilstand ikke tillader mig at bekoste saadan jndbinding uden vished om afsætning. | non-fiction | n | null | lol_028123 | null | null | 1,297 |
for dem, der have modtaget rordrummen efter subskription, tillader jeg mig at bekjendtgjøre, at svend poulsen skal vorde dem tilstillet, hvis de ei udtrykkelig afsige den samt at denne fortælling vil udgjøre det første stykke i rordrummens anden deel, hvori meest prosaiske afhandlinger indlemmes og deriblandt bemærkninger over de i flere landeudbrudte opløb mod jøderne. | non-fiction | n | null | lol_028124 | null | null | 1,298 |
hvo der prænumererer paa den anden deel af rørdrummen erholder den for rbd. sedler, som ved bestillingen tilstilles mig, og kan ligeledes erholde den udkomne første deel for rbd. af andre kjøbere betales den med mk. men det er ikke nødvendigt, at de, det allene ønsker fortællingen: svend poulsen, tillige skulle kjøbe den øvrige deel af bogen. christiansminde, den de decbr. . | non-fiction | n | null | lol_028125 | null | null | 1,299 |
provindsialbogsamlingen er bleven beriget med: svend poulsen, bonde i sjælland. en fortælling af p. d. faber. kbh. . | non-fiction | n | null | lol_028177 | null | null | 1,300 |
jndenlandsk (af udgiveren.) mariboe, d. jan. efter jndberetning til dorigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte december amaned f. a., følgende: en lønde hvede rbd. tønde rug rbd. mk. en tønde byg rbd. mk. en tøndehavre rbd. mk. en tønde graae ærter, rbd. en tønde hvide ærter rbd. en tønde korner rbd. mk. en tønde vikker rbd. en tønde kartofler rbd. et pund røget flesk, mk. s. et pund fersk flesk mk. s. et pund kjød s. et pund smør mk. s. et pund ost a s. et pund talg mk. et slagternød rbd. et sviin a rbd. et faar rbd. mk. alt i rigsbankpenge n. v. | non-fiction | n | null | lol_028265 | null | null | 1,301 |
sverrig. engelland. alle billerne have nu erholdet kongelig bekræftelse, og parlamentet er udsat til den de februar. hr. calkraft modsatte sig forgiæves udsættelsen, i underhuset, som han paastod ikke at burde finde sted førend en undersøgelse var anstillet over den berskende nød; endnu inden husets møder bleve sluttede, debatterede man om fattigvæsenet og om handelen; man fandt, at den indgivne besværing om denne, var underskrevet af til af londons anseeligste kjøbmænd, for at afhielpe de fattiges nod har prinds regenten ladet tilkjendegive huset ved skatkammercantsleren, at han vil aftræde dartmoor-skoven til at opdyrkes af fattige, denne skov er hs. kongelige høiheds private eiendom, og det har for kort tid siden været tilbudt ham en betydelig forpagtningssumma af den. (dette dartmoor beskrives forresten, som det ødeste og tørreste district i england, indhyllet i taager, gjennemblæst af fugtige og kolde vinde, store moradser grændse til hederne; almuen staaer i den kroe, at denne egn er beboet af spøgelser og onde aander) jnden underhuset hævede sine sessioner blev endnu talt meget om financernes tilstand; skatkammerkantsleren tilstod nu, at de offentlige jndtægten havde indbragt pund sterling mindre, i det sidste qvartal, end i samme qvartal i ; men at mandog til den te januar kunne gjøre regning paa et overskud af millioner; oppositions-bladene gjøre jndvendinger mod disse angivelsers rigtighed; qvæstionen bliver altid om skatkommerkanisleren kan til næste aar, naar han skal fremlægge sit budget, hielpe sig uden nye laan eller paalæg. paa underhusets befaling er en beretning om storbrittanniens statsgield bleven trykket. j aaret beløb den sig til ,, pund sterling, og renten deraf til , pd. st., indtil aftog gielder til , . fra den tid at til og den stærkt og d. jan. var storbrittanniens og jrlands hele uindløste gield ,, pund sterling. det synkende fonds capital udgjorde , og renterne af gielden , pund sterling. der circulerer for nærværende tid i england meget falsk sølvmynt; da man ytteer en stor begjerlighed efter at faae sine banknoter vexlede, saa kunne falskmyntnerne saameget lettere blive af med deres forraad. de indvortes uroeligheder forstumme nu pludseligen. coureren, som saalænge har ængstet med sine efterretninger, trøster nu paa eengang godt, den bebuder, at beroeliggende rapporter indkomme fra manufacturdistricterne; at bestillingerne paa arbeide ere betydeligen, og at arbeidslønnen er blevet forhøiet, paa flere steder; speculanterne paa vore statspapirers salg, tilføier den have gjort alt for at nedtrykke dem; men de ere kun faldne en ottende deelog man formoder almindeligen, at de snart ville igjen stige. | non-fiction | n | null | lol_028323 | null | null | 1,302 |
j nakskov blev hs. majestæts fødselsdag feiret ved de baller. - j slagelse seirede det dramatiske skuespillerselskab den med rundelige gaver til fattighusets personer. - gid flere klubber og dramaliske selskaber vilde gaae bort og gjøre ligesaa efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte januarii maaned følgende: en tønde hvede rbd. mk. en tde. rug, a rbd. en tde. bog rbd. mk. en tde. havre rbd. mk. en de, graae ærter rbd. en de, hvid, ærter rbd. en tde. bønner rbd. en de. bikker, rbd. en tde kartofler rbd. mk. et hund røget flesk mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kjød a . et pd. smør mk. s. a mk. s. c. pd. ost s. et pd. talg mk. et slagternød - rbd e sviin rbd. et faar rbd. mk. alt i rigsbankpenge n. b. capitelstaxten paa afgrøden her i stiftet for . er saaledes: . aalholm og mariboe amt, hvede rbd. mk. / s. rug rbd. mk. / s. byg rbd. mk s. havre rbd. nr. / s. hvide æter rbd. mk. s., og graae ærter rbd. mk. / s. halsted amt, hved rbd. mk. / s. rug rbd. mk. / s. byg rbd. mk. / s. havre rbd. jlik / s. hvid- ærter rbd. mk. / s. og graae ærter rbd. mk. / s. nyekjøbing amt. hvede rbd. mk. / s. rug rbd. mk. / s. byg rbd. al. / s. havre rbd. uk s. hvide ærter rbd. mk. s., og graae ærter rbd. mk. s. alt i sølv. folketallet i sidste kirkeaar var sjæle. | non-fiction | n | null | lol_028497 | null | null | 1,303 |
det er muligt at jnsurgenterne ikke ere komne videre end til omegnen af cadix, hvilken de søge at bringe til overgivelse, for at have et fast støttepunkt, og for at kunne betjene sig af flaaden, til at slippe bort ifald det kniber. det synes som at regjeringen lader de troppet, som ere paa deres partie rykke mod dem med megen forsigtighed, og at den ved at tilbyde amnestie søger at bevægt rebellerne til at falde til fode under denne vedvarende taushed fra det offentliges side vedblive de meest modsatte rygker at krydse hinanden; imedens et fransk blad forfæller, at jnsurrectionen er nærved at opløses, hedder det i et andet, at hele general freyres artillerie og flere af hans tropper ere gaarde over til dem, at han selv skal være afsat og elio bleven af kongen udvalgt til chef i hans sted. moniteuren beretter, at general freyre har udvalgt general compana til gouverneur i cadix, i general valde; sted, og at rebellerne skulle have forordnet haarde straff, for enhver fornærmelse mod kongens person og geistligheden. en coureer skal have bragt efterretninger fra madrid, som naae til den te januar, nogle urostiftere skulle have streifet gaderne igjennem i cadix om natten imellem den de og de, men ere blevne forfulgte og massaererede af soldaterne og jndvaanerne. saavidt som man kan see at alle disse usikker efterretninger. saa ere rebellerne indsluttede paa øen leon, men egentligt talt, veed man ikke hvorledes det seer ud i spanien, og man maae overlade det til tiden at opklare det videre sammenhæng dermed, det synes blot ikke, at der hersker blandt folket nogen syndere lig stor jnteresse for de cortes constitution. den vigtige stad maracaibo er erobret af patrioterne. bolivar, som er trængt frem i nygranada og har forenet sine stridsk æfter med general danzes venter nu, i en fast sition, med mand paa friske hielpetropper fra margarita og maturin, for derpaa, ved et hovedangreb paa caraccas, paa eengang at ende kampen med morillo, fra hoved qvarteert st. fre har bolivar, under de septbr. udstædt en proklamation til nygranadas jndbyggere krigen i sydamerica fortsættes endnu stedse med den uroligste grumhed. den sædvanlige maade at henrette fangerne paa, er at skjære struben over eller hugge hovedet af dem. denne maneer at sende de ulykkelige over i den anden verden paa kaldes den bekonomiske fordi udgifterne dermed spares til strikke, krudt og kugler. | non-fiction | n | null | lol_028640 | null | null | 1,304 |
udenlandsk. (af børsen, og hamb. corresp.) spanien. efterretningerne fra spanien ere ligesaa tvivlsom me og modsigende som hidindtil; oprøret er hverken dæmpet eller har udbredet sig videre, det seer ud til som regjeringen frygter for at lade rebellerne angribe, og at disse stole paa deres medkrigeres hengivenhed. en beretning siger, at qviroga vel har sendt en adjutant til general freyre, men aldeles ikke for at tilbyde nogen underkastelse; men at han derimod gjør store fordringer saa at det er umueligt at indlade sig paa hans forslag, hvorfor freyre skal i spidsen for mand have opfordret dem til at overgive sig da han ellers vil angribe dem med al sin magt, andre beretninger derimod melde, at kongelige tropper skulle være deserterede fra freyre, og , mand fra o'donnel og værgaaede over til rebellerne, og at disse ved den første sammenkomst skulle have tilraabt de kongelige hvem de vare, om de vore tyrker jøder, englændere, franskmænd, og da de svarede: at de var spaniere, at de da skulle have udraabt, saa ere vi jo brødre og ikke fiender, hvorpaa soldaterne af begge partier skulle have omarmet hinanden under det udraab, leve fædrenelandet og leve frieheden alt dette kan være overdrevent men det lader dog til at der er noget deri, da selv gazette de francesiger, at det synes at freyre har lidt meget ved desertion, og den sidste moniteur betjener sig af det tvivlsomme udtryk, at general freyre har beholdet mand i st. maria. oberst riego har gjort et udfald med et corps jnsurgentere og har vendt sig til tariffa. qviroga skal have lovet alle deserteurer, som gaae over til jnsurgenternes fahner, andeel i national-godserne, efter de cortes nærmere bestemmelse. han har udstædet en gjendrivelse af biskoppens i cadix, kienfuegos hyrdebrev, og denne prælat skal have dristet sig til at begive sig til jnsurgenternes leier, for at formane dem til lydighed mod deres konge, hvor han vel er bleven modtaget med agtelse, men har forresten ikke formaaet at udrette noget. en fægtning er forefalden ved cadix imellem jnsurgenternes og de kongeliges kanonbaade, hvori de første bleve slagne og mistede et skib, et par tusinde jnsurgentere have taget veien til algesicas, og blive forfulgte af odonnel. man siger, deres ærende var, at afhente og ledsage endeel af de gamle cortes, som var landet gouverneuren i cadix har paalagt jndvaanerne i st. marie, at lade deres døre staae aabne, paa det man kunde lægge forstærkningstropperne derind, uden at have den uleilighed, at bryde dørene open skolemester i madrid har, med kongelige løfte om tilgivelse, angivet sig som forfatter af de bekjendte falske krigsbefalinger, efter lozano del tørres, tilskyndelse; med ham er til personer blevne heftede. j catalonien, valencia og gallicien, skal oprørske bevægelser have yttret sig; i sidstnævnte provinder en hidkommanderet oberst ihielslagen. | non-fiction | n | null | lol_028691 | null | null | 1,305 |
engelland. den sidste efterretning man har fra london af de febr. melder, at en prægtig nye kongelig throne bliver oplat i parlamentets forsamlingssal; at det londonske borgerskab har overleveret kongen addresser, men kun ved en deputation fordi han er endnu meget svag efter sin sygdom undersøgel serne om conspirationen fortsættes, coureren har leveret en tegning af de nye dolke, da thistlevood blev grebet og bortført paa en vogn løb mange mennesker han efter og raabte: "hæng ham den skurk, omtrent personer ere fængslede. det nordlige england og jrland skal være meget uroligt, og mange ryggesløse handlinger blive der begaaede. | non-fiction | n | null | lol_028785 | null | null | 1,306 |
frankrig. den de marti aabnede pairernes kammer forhandlingerne om den personlige frihed. marschal grev jourdan og grev segur talede med eftertrykimod forslaget, som høist fordærvelig for thronen og staten. greverne deseze og et roman stemmede ligefrem for det. greverne lemercier og valence bestrede det med kraft som forfatningstridig. discussionerne angaaende presseloven fortsættes daglig. | non-fiction | n | null | lol_028938 | null | null | 1,307 |
jndenlandsk. (af udgiveren.) mariboe, d. april. efter jndberetning til øvrigheden vare priserne paa korn og fedevare, samt kreature, i afvigte martii maaned, følgende: en tønde hvede rbd. en tønde rug rbd. mk. en tønde byg rbd. mk. en tøndehavre rbd. mk. s. en tønde graae ærter, a rbd. en tønde hvide ærter a rbd. en tønde bønner rbd. en tønde bekker rbd. en tønde kartofler rbd. e. pand røget flesk, mk. s. et pd. fersk flesk mk. s. et pd. kiød a sk. et pd. smør al. et pd. ost s. et pd. talg, mk. et slagternød rbd. et sviin rbd. alt i rigsbankpenge n. v. den kronede nationalsang, bedømt i tydske blade. | non-fiction | n | null | lol_028951 | null | null | 1,308 |
efter adskilliges forlangende har jeg begyndt at anlægge et leiebibliothek af stridsskrifter og pjecer, som skal blive forskrevne saa hastigt som mueligt, naar de ere udkomne og bekjendtgjorte. vilkaarene ere: ) pjecer udleies ad gangen, naar de ere tilstede, for s. ugentlig, som betales forud, og som kan ombyttes daglig. dette gielder saavel for jndensom udenbyes. ) de pecer, der tilsmudses eller paa en eller anden maade beskadiges, betales efter bogladepriis med paagaaende omkostninger. de pierer der for øjeblikket haves ere: a) nøglen til vore senere cours-omvexlinger, tilligemed et forslag, hvorved disse kan standses og en bedre stemning tilvejebringes. af j. schive. b) jngen handel med landets selvmynt! jngen rede sølvbetalinger med flere raadtil ubekostelig at bedre et riges seddelcours. af a. stephensen. c) skrædderens og professor sibberns forelæsning, et skuespil, fremstillende kjøbenhavns lærde og aandelige liv i dets høieste potentsaf s. carlsen. d) dandseboden eller et splinternyt spectakkeli de optrin, til veiledning og oplysning for de kjøbenhavnske piger. af underofficier n. mørch. e) det daglige liv eller timer i hovedstaden. en huuslig scene i handlinger, med tilhørende illuminerede carrigaturer. f) fastelavns løier i kbhvn, paa amager, men især paa frederiksberg i aaret . af h. møller. g) opløbet imod jøderne i franken og andre steder . en oversættelse af hep hepperne af julius boss. b) velmeent advarsel til hr. prof. nyerup med hensyn paa hvad der forestaaer fra hr. overkrigskommissairen, med en efterskrift til publicum. af s. larsen. i) avertissement for den steenfeldtske familie, som giver underretning om, hvad der er passeret i legat-sagen ved j dall. k) advarsel mod demagogernes bedragerske forestillinger. stillet mod folkeførerne i alle landeaf j. stochholm. ) til jnteressenterne i det kongel. asiatiske compagnie fra n. c. bjerring. m) til publicum i anledning af bjerring, til det asiatiske compagnies jnteressentere addresserede skrivt. ved futein. (fortsættes.) mariboe, den de april . c. c. schultz. | non-fiction | n | null | lol_029039 | null | null | 1,309 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.