text
stringlengths 2
111k
| date
stringdate 1666-07-01 00:00:00
1849-12-31 00:00:00
| id
stringlengths 5
55
| pwa
float64 0
1
| newspaper
stringclasses 24
values |
|---|---|---|---|---|
Paa Ørumgaard i Thyeland er til Paaske eller Michael, næstkommende Værelser til Leye at bekomme for en honet Familie, tilligemed en smuk Hauge, samt Græsning og Foer til 2 Heste og 4 Køer, med fornøden Jldebrand af Skoe og Fladtorv. De Lysthavende vilde behage at melde sig hos Eieren paa Westervigkloster i Thyeland, eller her i Aalborg hos Sr. Christen Ryeberg, da de nærmere Conditioner der kan faaes at vilde.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000239
| 0.94118 |
Aalborg1767
|
Skulde nogen have Lyst til at ville kiøbe et smukt indlagt Brætspil af ege Træe med tilhørende Brikker og Tærninger, som er indsat paa Bogtrykkeriet til Forhandling, da kan det der tages i Øyesyn og faaes tilkjøbs for 4 Rdlr.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000240
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos Jørgen Møller, Sadelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor 2de Chaiser og en Jagtvogn samt got Hestetøy, til 2de Bæster er til Kiøbs at bekomme for billigste Priis. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., i fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000241
| 0.97561 |
Aalborg1767
|
Til Læserne.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000242
| 1 |
Aalborg1767
|
En Bekiendtgjørelse, angaaende den over det Schanderborgiske Jorde Gods den 23 hujus holdende Auction, der indløb til Bogtrykkeriet sidste Søndag Aften sildig, og til Hans Majestæts Tieneste uopholdelig skal forfærdiges, har foraarsaget, at denne Gang ey kan leveres det sædvanlige Uge-Blad saa fuldstændig som skee burde og derfore ere vi bedende, vore Læsere ville for denne Gang lade sig nøye med følgende.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000243
| 0.98387 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. For efter Kongel. Ordres at bivaane Hans Kongelige Majestæts høye Salvings Fest anstundende 1. Maji begyndte sidste Onsdag den 8 hujus Stiftbefalingsmanden, Hans Excellence Hr. Geheime=Conference=Raad Baron Holk og Hans Høyærværdighed Hr. Doct. og Biskop Brorson, deres Reyse til Kiøbenhavn, hvis lykkelige Fuldendelse hen- og hiem Byen og Stiftet inderlig ønske. Sidste.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000245
| 0.98113 |
Aalborg1767
|
Sidste Løverdag den 4 hujus er her i Stadens ArrestHuus indbragt en Person fra Wensyssel, der ey allene skal have skrevet falske Passer, men end og skal være den, som skal have inventeret den bekiendte mordiske Æske, der for nogen Tid siden blev leveret paa Børglumkloster.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000246
| 0.95556 |
Aalborg1767
|
Den 29 Martii anlangede til Wiborg en Transport Recruter fra General Hverve=Commissionen i Rensborg.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000247
| 1 |
Aalborg1767
|
Den 7. April sidst blev Langholt, beliggende i Wensyssel, ved offentlig Auction tillagen Sr. Jens Thagaard i Aalborg for 39008 Rdlr.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000248
| 0.94737 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Fra den 1 April til den 8 ere ved Aalborg=Toldstæd, indkomne Søren Winther fra Naschou. Peder Sørensen, Lehn af Sønderborg. Peder Sørensen Berg af Sønderborg, Christen Jørgensen af Odense. Jens Christensen af Aalborg. Michael Wilsnak af Aalborg. Niels Olsen af Domsteen.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000250
| 0.95238 |
Aalborg1767
|
Udgangne. Niels Johansen af Aalborg til Kiøbenhavn Jørgen El berg af Aalborg til Riga. Christen Jacobsen af Aalborg til Langesund. Christen Graven af ibid. til Christiania Lars Biørensen af Hals til Drammen. Jens Sørensen af Kiøbenhavn til ibid.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000251
| 1 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 11. Hundborg Herred. Føde. Døde. Copulerede. Par. Sierring og Taarsted = = 15 11 Thisted = = Tilsted . Skjoldborg og Kallerup . . 1 Nørhaae = = = Hundborg og Jannerup . Wang og Thorup . . Summe. (For Dødsfald.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000253
| 0.87097 |
Aalborg1767
|
Den 17 Martii sidst afvigt døde paa Hvidstedgaard i Wensyssel Maren Christens Dotter Tvede, Sal. Hr. Leitenant, tenant Jens Hansen Ulstrups Efterleverste, i hendes Af ders 99 Aar.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000254
| 0.80769 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Til Efterretning for Vedkommende bliver det herved 3de Gange averteret, at de Renter, som af publiqve Capitaler skal i tilstundende Omslags Tid, eller Snapsting kaldet, betales i Bispe=Residencen i Aalborg, er Velædle og Høyærværdige Hr. Doct. og Stifts=Provst, Hr. Herman Peter Gudme, i min lovlige Fraværelse constitueret til paa hans Embeds Vegne at imodtage og Vedkommende for qvitere. Aalborg BispeResidente den 6 April 1767. Broder Brorson.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000256
| 0.95455 |
Aalborg1767
|
Directeurerne for her værende Grønlands Compagnie agte næstkommende Tisdag Formiddag Klok. 9 paa Sr. Jens Thagaards Plads ved Øster=Aae at lade stille til offentlig Auction et Skibs Roff, 2de Canoner med Raperter, en Deel Skibs Blokker og Skibs Jnventarier, jernbundne Fade, samt Ege og Bøge=Tønder med meere. Tillige lader opraabe en Deel Olie=Piber og Oxhoveder for dem udi Bødker=Lauget, som samme ville antage, og til billigste Priser forfærdige Tran=Tønder af.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000257
| 0.94521 |
Aalborg1767
|
Hermed bekiendtgiøres, at 53 Stkr. gode og feede Stald stude, som Postmester og Hof=Slagter Høegs Karl, Christopher Anthony paa Biørnsholm haver sluttet Contract om, og ey til bestemte Tid er affordret og betalt, bliver stillet til offentlig Auction paa bemeldte Biørnsholm Torsdagen den 23 April førstkommende om Formiddagen Klokken 10 og til den Høystbydende paa Kiøberens Gevinst eller Forliis bortsolgte efter de Conditioner, som paa AuctionsStedet forud blive Liebhaberne forkyndede. Biørnsholm den 7. April. 1767.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000258
| 1 |
Aalborg1767
|
Da en Person ved Navn Niels Randolph Bech, en Byefoged Søn fra Medelfart i Fyen, høy anseelig af Statur med lysebruunt Haar, er bortrømmet her fra Randers med Hest, Saddel og Chaberaqve, samt en Reyse=Kivel med meere, fra mig Lars Svendsen, som hans Vært; Saa ombedes dem, som samme Person maatte forekomme, at de hannem ville paagribe, og mig derom give Efterretning: da da de derfore skal nyde en skikkelig Douceur. Randers den 30 Martii 1767. Lars Svendsen.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000259
| 0.92208 |
Aalborg1767
|
Paa Ørumgaard i Thyeland er til Paaske eller Michael. næstkommende Værelser til Leye at bekomme for en honet Familie, tilligemed en smuk Hauge, samt Græsning og Foer til 2 Heste og 4 Køer, med fornøden Jldebrand af Skoe og Fladtørv. De Lysthavende vilde behage at melde sig hos Eieren paa Westervigkloster i Thyeland, eller her i Aalborg hos Sr. Christen Ryeberg, da de nærmere Conditioner der kan faaes at vilde.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000260
| 0.94118 |
Aalborg1767
|
Skulde nogen have Lyst til at ville kiøbe et smukt indlagt Brætspil af ege Træe med tilhørende Brikker og Tærninger, som er indsat paa Bogtrykkeriet til Forhandling, da kan det der tages i Øyesyn og faaes tilkiøbs for 4 Rdlr.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000261
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos Jørgen Møller, Sadelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor 2de Chalser og en Jagtvogn samt got Hestetøy, til 2de Bæster er til Kiøbs at bekomme for billigste Priis. Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling, af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel Prædiken 1760. 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 5 Prædikener sælges for 20 s. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid den 5 Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.)
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000262
| 0.97203 |
Aalborg1767
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Trykte Connossementer ere og sammesteds at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog=viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerle i Aalborg.
|
1767-04-10
|
aalborg1767_1767-04-10_1000263
| 0.97561 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Beskrivelsen om Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg. (See No. 14) For at forekomme, at der ikke skulle gaae Uordentligheder i Svang, eller skee noget Klammerie eller Slagsmaal, paalagde de fornøden Straf for de Skyldige. Dersom den ene beskyldte den anden, enten Gilde=Broder eller Gilde=Søster, for Logn, eller af vred Hu bandede dem i Lauget, skulde han give den, han havde forbrudt imod, 1 Td. Tydsk Øll, og til Lauget 1 Td. Tydsk Øll og 2 Mk. Vox. Skieldede den ene den anden ud for Tyv, Skielm, Forræder, eller brugte andre ærerørige Ord, skulde han give den, han udskieldede, 2 Tdr. Tydsk Øll og til Lauget 2 Tdr. Tydsk Øll og halvandet Pd. Vox. Drog den ene Kniv til den anden af vred Hu, da skulde han, skiønt han ingen Skade gjorde, give 1 Td. Tydsk Øll til den, mod hvilken han drog sin Kniv, og 1 Td. Tydsk Øll og 2 Mk. Vox til Lauget. Gjorde den ene den anden Skade enten med Kniv eller eller paa anden Maade i Lauget, eller overfaldt ham med Ord eller Gierning til eller fra Lauget, skulde han straffes efter Lands Lov og Ret. Desuden skulde den, der handlede mod disse 4 Artikler, have forbrudt sin Laugs Ret, og skulde han igien indtages i Lauget, skulde det skee med de fleste Gilde=Brødres Villie og Samtykke. Dersom nogen slog anden i Lauget paa Munden, skulde han give en halv Læst Tydsk Øll og 1 Pd. Vox. Hvo der slog anden med Næven eller rykkede ham i Haaret, eller slog ham med Stav, Steen eller Been, eller kastede Jord paa ham, eller slog sit Stob til ham, skulde bøde 1 Td. Tydsk Øll til den, som sligt vederfores og 1 Td. Tydsk Øst, og 2 Mk. Vox til Lauget; Det samme skulde den bøde, der af vred Hu og med Villie spildte Øll paa Gilde=Broder eller Gilde Søster. Dersom nogen satte sin Foed for en, eller skiød eller drog ham i Jlden, eller satte sin Foed for nogen, naar de dandsede, skulde han bøde til Lauget 1 Td. Tydsk, Øll og 2 Mk. Vox, og forliges med den, det vederforres, efter 4 Brødres Sigelse; Vilde han ikke forlige sig, skulde han bøde til Lauget lige saa meget, undtagen Voxet. Do blede nogen Giest i Gilde=Huuset eller Gaarden, skulde han give 1 Td. Tydsk Øll og 1 Mk. Vox, og lige saa meget den, som indbod ham. Saafremt nogen spyede eller teede sig paa anden Maade uskikkeligen i Lauget, skulde han give 1 Td. Tydsk Øll eller 2 Tdr. Dansk Øll til Lauget og 8 sk. i Bøssen, og skeede det af Giest, skulde den bøde for ham, der indbød ham. Hvo der med Villie slog et Glas i Stykker, skulde give 4 Glas derfor, men skeede det imod hans Villie, skulde han give 2de; Og dersom indbudden Giest gjorde det, skulde den bøde for ham, der havde indbudet ham. Saafremt nogen slog sit Vand fra sig paa ulovlige Steder i Huuset eller i Kielderen, skulde han bøde 1 Td. Tydsk Øll og 2 Mk. Vox; Dersom nogen kom forklædt i Lauget med tillukt Ansigt, eller spillede Kort, Lehnsmanden, Ridderne og Adelsmænd, dog med Skaffernes Vidende og Borgemesteres og Raads Samtykke, undtagne, bøde 2 Tdr. Tydsk Øll til Lauget og 1 Mk. til Bøssen. Gjorde nogen Allarm, og Skafferne kunde ikke faae Beden S. fraen af ham, skulde han ligeledes give 2. Tdr. Tdr. Øll til Lauget og 1 Mk. til Bøssen; Overfaldt nogen Skafferne med onde Ord, skulde han bøde dobbelt saa meget, som Skraaen tilsagde. Enhver Gilde=Broder og Gilde=Søster skulde søge deres Sæde efter gammel Sædvane, og saafremt den ene vilde af Hovmod sætte sig oven for den anden, skulde samme bøde 1 Td. Øll til Lauget af det Øll, som blev drukket, og 1 Mk. Vox til Bøssen, saa tidt det skeede. De, der vare først komne i Lauget, sadde øverst, de andre nederst, da de sadde ikke efter deres Alder eller Værdighed, men eftersom de vare indkomne i Lauget: Gilde Brødrene sadde for sig selv og Gilde=Søstrene for sig selv. Om Skafferne om Aftenen forbød nogen Gilde=Broder Dørren for en eller anden Sag, og samme dog modtvilligen uden Forlov gik ud, og vilde ikke rette for sig, skulde han betale 2 Mk. til Lauget og 4 s. til Bøssen; Og skulde Skafferen nævne dem ved Navn, som han forbød Dørren; Gjorde han det ikke, skulde han betale efter 8 Brødres Sigende. Aar 1581. blev paalagt, at hverken Gilde=Svenden, Spillemændene eller nogen anden maatte i nogen Lang Drik faae nogen Kande Øll, uden nogen kom, som Oldermanden vilde unde det, da skulde det bæres igiennem Gilde=Huuset, og ikke udtages at Dørren i Gilde=Huuset. 1594. blev vedtaget, at ingen, som var dømt for nogen uærlig Sag, maatte indfinde sig i nogen Laug Drik, og, om saa skeede, skulde Skafferen befale ham at gaae ud, og samme give 1 Td. Tydsk Øll til Lauget, og saafremt Skafferen ikke advarede ham, naar han var bleven underrettet derom, skulde han bøde lige saa meget, som den anden. Jngen maatte bære andet Vaaben i Lauget end en Steimetz, hvis nogen gjorde derimod, skulde samme bøde et halv Pd. Vox til Lauget; Og blev der gjort Skade dermed, skulde han bøde, foruden den rette Brøde, 2 Tdr. Tydsk Øll og et Pd. Vox; Bar nogen af beraad Hu eller Foragt nogen til Hovmod andet Vaaben, om han end ikke gjorde Skade, dermed, skulde han give 1 Pd. Vox, om han tilstod, eller værge sig med 6 Brødre. Men som det, at de bare nogen Slags Vaaben med sig i Lauget, foraarsagede megen Ulempe, saa blev 1531. vedtaget, at ingen maatte bære noget. get Vaaben i Gilde=Huuset, men det skulde indlegges i Kielderen, førend de gik ind; Det samme blev igientaget 1547, og 1594, blev desuden besluttet, at, om nogen Dreng har Værie til eller fra Gilde=Huuset, skulde hans Husbonde bode for ham 1 Td. Tydsk Øll. Køer T T Betragtninger. over Dimmel-Ugen. Jet er vel i Almindelighed bekiendt, at med PalmeSøndag der har sit Navn af de Palme=Greene, Folket ved Jesu Indtog i Jerusalem bestrøede Veyen. med) begyndes Dimmel-Ugen eller den stille Uge. saa kaldet, fordi alting i samme var hos de Gamle stille, og alle Dage i samme bleve høytideligen helligholdte, men da det maaskee kan være endeel af vore Læsere ubekiendt, hvor høye og hellige Betænkninger de første Christne gjorde sig ey allene over den heele Uge, men og over hver Dag i Ugen, saa tænke vi, det kunde ikke være uden Nytte paa nærværende Tid og helst i disse Dage, der ere bestemte til den lidende Frelseres Jhukommelse, at opoffre vores Andagt og Opmerksomhed til alvorlige Betragtninger derover. Thi, med hvor store, hellige, høye og betydelige Navne! have de ikke vidst at nævne denne velsignede Uge, i hvilken indfaldt det nye Testamentes eneste og fuldkomne Forsonings Fest, der saa mange hundrede Aar tilforn i Skygger havde været afbildet; De kaldte den Betalings=Ugen, den store Uge, Marteer=Ugen, Kors=Ugen, den møisommelige Uge, den gyldige Uge Naadens Uge; Der blev paa hver Dag i Ugen prædiket og Frelserens Lidelser, hvorledes man i Hiertens Ydmyghed og med alvorlig Andagt skulle betragte samme. Den Korsfæstede, Aarsagerne, Hensigterne og Virkningerne af hans forsonende Lidelser vare det eneste, de forlystede sig med: Og Og at disse kunde blive destommeere kiendelige for deres Troes Øyne, saa glemte de ligesom alle andre Ting for ene og allene at tænke paa J Sum den korsfæstede, som det der ey allene var deres Skyldighed at betragte, men og tillige deres Lyksalighed at troe; De søgte at oplive i deres Siælen erkiendtlig Følelse af hans mageløse Kierlighed, for derved desmeere at opmuntre sig til Taknemmelighed. De maatte derfor i denne Uge ikke gjøre noget Trældoms Arbeyde; Jngen Rettergang, ingen Contracter mundtlig eller skriftlig maatte foretages; Jngen Fødsels Fest eller Martyrs Fest maatte i den Tid holdes. Al Leeg og Lystighed maatte ikke allene ophøre, men ogsaa tillige al Slags Music i Kirkerne, ja paa mange Stader maatte der end ikke høres Klokkers Lyd; Vare nogle spliidagtige, saa skulle de i denne Uge indbyrdes forsone sig. Med faa Ord sagt: De skulle, saavel offentlig i Meenigheden, som hiemme i Huusene, rive dem løs fra det Jordiskee for med samlede Tanker og brændende Andagt i Troe, i Haab, i Kierlighed at nærme sig til Forsoneren, og som paa alle andre Tider, saa i sær paa denne fastsatte Tid skulle de i al deres Omgiængelse udvise en retskaffen Sinds og Levnets Forbedring ved at opfylde de Pligter, der høre til, og bør flyde af, en sand Christendom, hvortil de stærkeste Grunde og de kraftigste bevægende Aarsager i Christi Lidelses gudelige Betragtning findes, ja falder som af sig selv i Øyne. Saaledes have Christi Meenigheder i de ældste Tider, mueligt og medens Apostlerne endnu levede, eller kort efter deres Afgang, havt visse bestemte Tider til Christi Lidelses og Døds høytidelige Erindring, ja til hver Dag i Dimmel=Ugen stillede de Gamle sig den forsfæstede Jesum for Øyne under de behageligste Navne: Paa PalmeSøndag kaldte de han den sagtmodige Konge: Om Mandagen den naadige Dommer; OmTisdagen den vise Prophet; Om Onsdagen kaldte de ham den solgte Skat, fordi Judas efter over overlagt Raad med Pharisæerne solgte dem Jesum for 3 Sølv=Penge, (der efter vor Myndt kan udregnes til 15 Rixdaler) paa denne Dag ville de ikke hilse hinanden med noget Kierligheds Kys, efterdi Judas havde paa en forrædersk. Maade kyst Jesum. Om Torsdagen kaldte de ham den godgiørende Vært eller Livsens Brød, og Dagen selv kaldte de Forfrisknings=Dagen, til Erindring. om det indstiftede Alterens Sacramente. Om Lang fredagen kaldte de ham det slagtede Lam, og Dagen selv kaldte de en Salligheds Dag, den dyre Betalings Dag, ja Dagen over alle Dage; Naar de paa samme Dag gjorde deres Bønner og forrettede deres Andagt, faldt de ikke, som ellers sædvanligt, paa Knæe, men stode, af Aarsag Jøderne til Spot bøyede Knæe for Frelseren; Om Løverdagen kaldte de ham det frugtbare Hveede=Korn, og Dagen selv kaldte de den store Sabbath eller Christi Hvile Dag Saadanne andægtige Betragtninger bør Christne giøre sig over denne store Uge; Saaledes bør vi sætte tilbørlig Priis paa vor Megleres udstandne Lidelser, at vi altil blive ved at see op til ham med troende Øyne og lade hans ubegribelig Naade antænde i vore Hierter en ret brændende taknemmelig Kierlighed. Men destoverre! slige hellige Tanker og søde Fornemmelser ere vare, ja vare for de fleste, der kalde sig Christne; Antallet er stort af dem, der med deres daglig Opførsel bevise, at de ikke ere Christne, de fleste ere følesløse, de lade sig bedrage og bedaare af Verden, de glemme deres Frelser, og hans Lidelser, der kunde vederqvæge dem i Livet og trø1ste dem i Døden, derfor bliver dette dem en vis Fordømmelse. Men o Menneske Veno store Forsoner, skulde dette være Frugten af dine udstandne Lidelser, Ney ingenlunde, Dine Lidelsers Hukommelse skal ledsage os paa alle alle vore Veye, hellige alle vore Tanker og Jdrætter, glæde os i Livet, trøste os i Døden, og giøre os salige i Ævigheden. Forglem aldrig, o Menneske forglem aldrig denne trøstefulde Sandhed.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000264
| 0.9841 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Den 8 April, bleve i Wiborg Dom Kirke af Hans Høyærværdighed Hr. Biskop Woldike ordinerede Jens Østen gaard til Sognepræst for Liime Meenighed i Rødding=Herred i Salling og Niels Nysom til Capellan pro Persona, for Nibe og Voxlev Menigheder i Hornum Herred i Wiborg Stift. Texten til Ordinations Talen var af 2 Cor. 6. v. 16. J ere den levende Guds Tempel. Jntimations=Talen, blev holden af Capellanen til Dom Kirken Hr. Ludvig Munch over de Ord i 1 Cor. 1. v. 21. Vi prædike den korsfæste Christum. Hr. Nysom forrettede Prædike=Tienesten over den udvalgte Text Chr. 12. v. 3.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000266
| 0.94681 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Fra den 8 til den 15 April er ved Aalborg Toldstæd, indkommen Peder Poulsen af Aalborg fra Kiøbenhavn.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000268
| 1 |
Aalborg1767
|
Udgangne. Søren Winther til Draxminde. Clemen Nielsen til Drammen. Jens Rasmusen til Kiøbenhavn. Christen Haraldsen til ibid. Jens Olsen til Helsingborg, Peter Sørrensen til Horsens. Jens Thuesen til Hals. Jens Hiøring, af Nyekiøbing paa Falster til ibid.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000269
| 0.97297 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Hos mig Christopher Wille Bogbinder boende i Aalborg. ved Vester=Aar ere saavel hiemme hos mig selv som i min Boed, i nu forestaaende Wiborg Omslags Tid indbundne Bøger i adskillige Videnskaber og Sprog, samt de Kongel. Forordninger for Lovens Publication til 1766. Aars Udgang, Rescripter, Registere over Loven og Forordningerne, adskillige Juridiske. Skrifter, item Landkorter, Prospecter af Stæder, saa og adskillige fordum bekiendte Danske Mænds Kobberstykker for billige Priser at bekomme. TilTil Efterretning for Vedkommende bliver det herved 3de Gange averteret, at de Renter, som af publiqve Capitaler skal i tilstundende Omslags Tid, eller Snapsting kaldet, betales i Bispe=Residencen i Aalborg, er Velædle og Høiærværdige Hr. Doct. og Stifts=Provst, Hr. Herman Peter Gudme, i min lovlige Fraværelse constitueret til paa hans Embeds Vegne at imodtage og Vedkommende for qvitere. Aalborg Bispe Residence den 6. April. 1767. Broder Brorson.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000270
| 0.99275 |
Aalborg1767
|
Da en Person ved Navn Niels Randolph Bech, en Byefoged Søn fra Medelfart i Fyen, høy anseelig af Statur med lysebruunt Haar, er bortrømmet her fra Randers med Hest, Saddel og Chaberaqve, samt en Reyse=Kivel med meere, fra mig Lars Svendsen, som hans Vært; Saa ombedes dem, som samme Person maatte forekomme, at de hannem ville paagribe, og mig derom give Efterretning, da de derfore skal nyde en skikkelig Douceur. Randers den 30 Martii 1767. Lars Svendsen.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000271
| 0.92105 |
Aalborg1767
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1.) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste Befaling. af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 s. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5 Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000272
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Trykte Connossementer ere og sammesteds at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-04-17
|
aalborg1767_1767-04-17_1000273
| 1 |
Aalborg1767
|
i Fortsættelse af Beskrivelsen om Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg. En Gilde Broder, og ingen anden, maatte byde Giester til Laugs=Drikkene, men ikke flere end een, eller i det høyeste 2 paa een Dag, med mindre saa var, at det var nogen, der vilde være Broder, og strax træde ind i Lauget. Samme Giester skulde være saadanne, som Lauget kunde have Ære af. Den, som indbød nogen til Giest, skulde for i Veyen lade Skafferne eller i det ringeste den ene af dem det vilde og betale for samme Giest, hvad Skraaen tilholdt, førend han gik i Lauget, hvis ikke han det gjorde, skulde han betale til Lauget 2 Mk. Vox. Det der skulde gives for 1 eller 2 Giester, om de være Mandspersoner, var i Skilling for en heel Dag, og 2 Engelsk en halv Dag; Men bød nogen flere end 2 paa een Dag, saa skulde han give 2 Skilling for hver om Dagen, paa hvad Tid om Dagen de saa komme. Jngen Mand eller Ungkarl der vare Brødre, maatte have meere end een gift Kone eller een Jomfrue med sig. sig om Dagen, med mindre han lod Skafferne det vilde, og betalede saa for samme halv saa meget, som for en Mandsperson, undtagen Børn, som ey vare komne til Skielsaar og Alder, og som ey sadde til Bænke. Den, der indbøde Giester, skulde være ansvarlig for deres Gierninger, og omde handlede mod Skraaen, bøde derfor, ligesom de vare hans egne Gierninger. Men derimod skeede nogen Giest nogen Overlast i Lauget af nogen Gilde=Broder, vederfores ham samme Ret, som om han kunde have været Gilde Broder. Dersom Gilde=Brødrenes Giester komme i Klammerie med hinanden, og tilføyede hinanden Skade i Gilde Huuset, da skulde de, der indbøde dem, bøde for dem, og Giesterne siden selv forliges med hinanden om deres Sag. Dersom den Giest, som nogen indbød, vilde samme Dag være Broder, og ey samme Dag betalede sin Jgang eller satte Pant, saa skulde han paa samme Dag betale sin Drik, som de andre Brødre. Vilde han ey betale sin Jgang enten med Penge eller Pant, ikke heller sin Øll Gield, førend han gik ud af Lauget, da skulde den, som indbød ham, give 1 Td. Tydsk Øll til Lauget, og desuden betale hans Jgang; Vilde ingen af dem betale, saa skulde de begge med Niddings Navn udjages af Lauget, og aldrig indtages igien uden de fleste Brødres Samtykke. Men saa fremt han samme Dag, som han blev Broder, betalte sin Jgang, saa skulde han den Dag være fri for at give noget for sin Drik. Eftersom Gilde=Brødrene og Gilde=Søstrene toge deres Drenge og Piger med sig, hvilket var til stor Besvær for Lauget, eftersom de drak frit, uden at der blev betalt for dem, saa blev 1531. vedtaget, at ingen Gilde=Broder maatte have meere end een Dreng med sig, der skulde staae og tage vare paa ham, og ingen Gilde=Søster meere end een Pige, undtagen deres Børn, toge de flere, skulde de have det i Skafferens Minde, og betale for hver som for en Giest Dette blev igientaget 1548. med det Tillæg, at der og skulde gives 4 s. i Bossen. Hvo der forbrød derimod, bøde: Td. Øll, og saa fremt Skafferen saae igiennem Fingre med nogen, skulde han bøde derfor, som sagt er. Men som det blev ikke efterlevet, saa blev 1580 paalagt, at hvo der havde de flere Drenge og Piger end een, skulde bøde for hver i Daler, og saa fremt de satte sig til Bænk, da skulde de betale for hver som for en Giest. Jligemaade blev vedtaget, at ingen Drenge maatte tilstedes at søge dette Laug for den Uskikkeligheds Skyld, som der fandtes hos dem; Men som herved skeede og Underslæb, deels at Drengene kom til deres Huusbonder, ladende som de havde noget at tale med dem, og bleve der saa med det samme, deels at de, som ingen Dreng havde, toge andres Drenge med sig, saa blev 1581. vedtaget, at ingen Mands Dreng maatte komme til nogen Laug Drik førend Klokken 8 om Aftenen, uden Borgemesters og Raads, og at alle de Drenge, der fandtes i Langs=Huuset for forbenævnte Tid, uden han indkom og talede med sin Huusbonde, og gik saa strax igien, skulde at Huusbonderne betales for, som for Giesterne; Og at ingen maatte tage anden Dreng med sig end den, der tiente ham for Kost og Løn; Hvo som handlede herimod, skulde betale for samme som for en Giest, og endda være i Olderman, dens og Gilde=Brødrenes Minde. Da herved og blev begaaet Underfundighed, at de lode, som de komme at lyse deres Huusbonder hiem, og komme da tidligen, at de bleve Lauget til Byrde, saa blev af 16 Gilde=Brødre 1597. fast sat, at ingen Mands Tieneste Dreng maatte efter den Dagi Lauget komme efter sin Huusbonde, førend Klokken slog 8 om Vinteren og 9 om Sommeren, og om nogen kom før, da skulde han blive staaende ude i Gaarden, indtil Klokken slog. Handlede nogen herimod, skulde hans Huusbonde, bøde for ham 1 Daler, og om samme satte sig ned, naar han kom ind, skulde hans Huusbonde herforuden give 8 sk. for ham, som for en Giest. Jngen Broder eller Søster, maatte have meere end een Dreng eller een Pige hos sig som skulde forholdes med, som sagter; Thi 1547. var der bleven samtykket, at Gilde=Søstre maatte have de Piger med sig, der vare i deres Kost og Løn, men ingen andre. Og om nogen ingen Pige havde, maatte hun laane en og tage med sig; Saae Skafferen igiennem Fingre dermed, og ikke opklappede og forviiste dem Dørren, skulde han betale for hver 1 Daler og 8 sk.; Og skulde Skafferen til hver Laug Drik den første Aften advare Gilde=Brødrene derom, fand R. tes tes dog nogen Gilde=Broder at have efter forbemeldte Klokkeslet meere end een Dreng hos sig, da skulde han bøde for ham 1 Daler. Jkke heller maatte nogen Broder bære Øl i Gangen til nogen Dreng under 1 Dalers Straf. Om nogen Hører eller Skolemester blev buden til Giest, maatte de ingen Degn eller Dreng have med sig: Jkke heller maatte nogen Dreng faae meere Øll end det store Stob 3 Gange fuldt, gav Skafferen eller Gilde=Broderen ham meere, da skulde han betale for ham, som for en Giest neml. 8 s. om Dagen. Dersom nogen Dreng eller Pige handlede mod Skraaen, da skulde de, som samme tilhørte, bøde for dem. (Fortsættelsen skal følge.) En Oversættelse af den Altonaiske Gelehrt. Mercur Nr. 10. hvortil ere føyede følgende.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000274
| 0.98408 |
Aalborg1767
|
Anmerkninger over Fiskeriet. Jblant alt det, som Occonomien har med at giøre, findes Fiskeriet mindst afhandlet; og dog alligevel er det af en betydelig Vigtighed. (a) Fiskedammenes Afskaffelse betaca) At Fiskeriet er en vig, som der skrives, 100000 an tig Post saavel i enhvers Huus, dre sige 150000 Mennesker. Oeconomie i Særdeleshed, Dodd paastaaer, at Aar 1688. som et Lands i Almindelighed. brugtes i Holland 450000 er en Sag, der er let at be Mennesker til Silde=Fang. vise. Hvor mange Penge. sten. Aar 1667. regnede. spares ikke i Folkes Huusholdman, at al Fiskeriet der sam ninger, naar der gives Mængmesteds indbragte 3 Milliode Fisk, og hvor mange Men ner Pund Sterling, hvoraf nesker ernæres ikke i et Land, Silde=Fangsten 2 Millioner og Penge bringes ind i det, eller 1000 Tdr. Guld, hvil hvor Fiskeriet er overflødigt. ken Regning dog er vel no Paa dette vil vi til Beviis an get for stor. Engellænderne. føre nogle saa Exempler: af Yarmouth og Lastoff alle Aar 1609 ere, som man meene røgede 40 til 60000 Tdr. ner, udgangne fra Holland, Barriques Sild, hvilke de, paa Silde=Fangsten 3000 ligesom Hollænderne, fange. Skibe med 15000 Mennesker. under Skotland. Hvad Dette Fiskerie ernærer der Mængbetager det menneskelige Sælskab en stor Deel af Levnets Midlerne. Derved blive andre Spiser dyrere, og de, som i Fastedagene ere nødte til at spise Fiske, maae skikke Pengene ud af Landet for dem. Hvorfor har man ikke ligesaavel Fiskerie=Kalender som Hauge=Kalender, - Den mindste Deel Fiske har Lunger, hvilke tiene andre Dyr til Aandedrag. Hos dem ere Ørene behielpelige til Aandedraget, eftersom de ogsaa behøve Luft til at opholde Livet ved. De qvæles under alt for tyk og tillukket Iis. Derfore maae Mængde Sildfanges ikke paa Tom. 2 om Silden. Anderen halv Snes Aar ved Go Fiskerie er ikke mindre betythenborg i Sverrig, og i Nærdeligt (som man kan see af værelsen af den paa nogle samme Skrift, omkring dette Miile, de beløbe sig aarligen. Kongerige. Af Langer alle over 100000 til 150000 neste, hvis Mængde ikke kom Tdr. Men hvor betydeligt mer i sønderlig Consideration. og fordeelagtigt er ikke alle mod andre Sorter, blev fra ne Silde=Fiskeriet men end Bergen Aar 1752. udskibet. og anden Fiske Fangst under. 45000 Lispd. Undertiden, Norge og Jsland, Monne indføres til samme Stad paa den skulde give Hollændernes en Dag 2000 ferske Lax, og meget efter, Huet meener, hvor mange monne ikke igien at Hollænderne aarligen fan udføres Aarligen gaaer der ge 300000 Tdr. Sild, men fra 7000 Tdr. Tran og 14 fra Bergen er Aar 1752. da til 16 Skibs=Ladninger af Silde=Fangsten ikke var saa Torske=Raun til Frankerige, stor, som sædvanlig, udi 9. til at fange Sardeller med. Maaneders Tid udskibet 11013. Jkke at tale om andre Slags. Læster eller 56 Tdr. af sam Fisk, som fra denne ene Stad me Fisk. Og hvad Mængi Norge udgaaer. Vores de af den udskibes ikke fra Jydske Fiske=Fangst er ogsaa Trundhiem, Stavanger, ikke af liden Fordeel. Om Christians=Sund? Monne talte Procanceler udi hans da ikke den Norske Silde Oeconomiske Balance anslaaFangst endnu overgaaer Hol er de Sild, som tilforn førlændernes, Man læse, hvad tes ud til andre Stæder, hvil Sal. Hr. Procanceler Ponken Herlighed nu desto værtoppidan har skrevet i sin re har Ende, til over 37000.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000276
| 0.95611 |
Aalborg1767
|
Norges Naturlige Historie, Rdlr. maae den ophugges, og et Hul eller Vog giøres derudi. Man kan giøre sig dette Arbeyde lettere, naar man opstiller tykke Knipper af Langhalm eller Tag=Kiærve, som Vipperne eller Axene ere hugne af, og som ere bundne om en Pæl, over saadan en Vog i Vandet saaledes, at den spidse Ende af Straaene vender ned ad. Omendskiønt nu Vogen eller Hullet fryser til igien, saa har dog Luften igiennem Straaene, uagtet Knæene derpaa, en frie Adgang under Vandet. Fiskene forsamle sig under dette Straae, og kan faae saa megen kuft, at de ikke skal qvæles. - Man maae have Omsorg for, at Snee=Vandet, hvilket er meget skadeligt for Fiskene, kan løbe bort. - J Februario begynder Laxefangsteen, og varer til Jacobi. b) Laxen er en tilbagegaaende Hav=Fisk. Jmod Vinteren gaaer den af Havet, paa det at den kan legge, ind i de ferske Vand=Strømme, Weich, selen, Oderen, Elven, indtil over Saale og Mulda=Floderne, Weser, Rhin og Mosel=Strømmen. Elv=Laxene holdes for de best smagende. Naar Hunnerne ville legge, (c) giøre de paa Bunden i Sandet smaae dybe Huller, som de forvare vel med smaae Steene, paa det at Vandet ikke skal bortskylle deres Raun, som de legge i Størrelse af smaae Erter i dem. Denne Raun forderves ikke omendskiønt Hullerne en Tid lang udtørres. De unge Lax gaae, førende de ere Aar gamle, igien til Havet og naar de ere blevne temmelig store, komme de igien tilbage. J Majo indtil St. Hans Dag ere de best. - Gedderne ere i Foraaret de beste. De i Floderne ere bedre end dem, som ere i Damme og Søer, ligesom og Melke=Gedderne holdes for bedre end Raun=Gedderne. - Ni=Øyne Neunaugen, eller saa kaldede Bricker ere et Slags Lampretter, have paa begge Sider af Hovedet efter hinanden 9 Øyenhuller eller smaae Rør hvor igiennem de udlade det indtrokne Vand. De fanges (b) J Norge fanges Lax i Veile-Fjorder, saa og under stor Mængde i adskillige El. Bornholm. ve og Fiorder; De fedeste og beste i Mandans Elv og Ta(c) Laxen, Forellen, Øre. nestord. I Danmark fanden lege og yngle paa en ges gode Lax i Randers og Maade. (d) i det Lyneborgiske, Bremiske, Meklenborgiske, i Lisland og ste. - Moder=Kræbsene have under Halen tæt ved Liver Pomern. De Lyneborgiske og Bremiske holdes for de beet plat Skilt i Form af et Hierte. Æggene, som de have i Livet, komme i Foraaret ud, og bæres under Halen. Paa nogle Stæder maae alle saadanne Moder=Kræbs, naar de fanges, kastes ud i Vandet igien. Det har sine naturlige Julio og Augusto, uden at Ri de øvrige Maaneder giør Aarsager, at Kræbsen er best i Maanederne Majo, Junio, noget til deres Skade. - Aalen er hverken af det Slags, de til Verden, (e) og dette kaldes at Løbe (Lausen, Naar Aa som har Melk eller Raun. Den bringer fine Unger leven len løber, saa og naar det tordner, er den let at fange, dog ikke, naar det er Nyemaane. Aalene ligge gierne tæt ved hverandre. - Til at fange Fiske med Angel, udfordres en nøye Videnskab om, hvad for Mading eller Lokke=Spise der skikker sig for ethvert Slags Fisk, og hvorpaa en Fisk i enhver Aarets Tid helst bider. Rovsiske fanges best med Damme; Thi de vennes til saadant Slikkkerie, og tage ik smaae Fiske. Det er til ingen Nytte at føde Karper i ke imod deres naturlige Føde. Karutser tage sterk til, ere for due de ikke i Karpe=Damme. Man har et Slags guulgesvintere end Karperne, og betage dem deres Næring, der agtige Karutser, som meget ligne Karper. Fiskerne holde dem for Horeunger, og kalde dem Karpe=Karutser.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000277
| 0.94118 |
Aalborg1767
|
Søe 2) Rie Øyen findes ogsaa dre Fiske, ey heller udskyder, her i Landet, men man agter Hannen Melken, som frugt lige saa lidet om dem, som bar giør hin. AdskilliNordmanden, der har af dem. ge Hvalfiske, saasom: Den meget store, særdeles i Man store Grønlandske Spring dals- og Undals=Elve. hval, Narhvalen, Hval=Ros sen, og flere Slags; Jtem(e) Foruden Aalen føde og Marsvinet, Sælhunden, saa Aale=Qvappen og Nie Størn have Fødsels Deele. Øyen (Negen=Augen) deres ligesom andre Firefødte Dyr. søde og levende. Unger lige. Unger levende, af dem legger. ikke Hunnen Raun, som an som de. Søe=Skade. Kongel. Svensk Lieutenant Jsaac Buurman med HukkerGaleasen Færdig indstrandede imellem d. 14 og 15. April paa Læsøe, kommen fra Amsterdam men sidst fra Marstrand, hvor han havde overvintret, med Ladning, bestaaende udi Tagsteen samt en Deel Stykgods af Fustager og Paqver, alt destineret til Carlscrone i Sverrig.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000278
| 0.93878 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Den 20 April marcherede det Langelandske Gevorbene Jnfanterie-Regiment, som hidindtil har ligget i Garnison udi Wiborg, derfra til Aarhuus under Anførsel af Hr. Oberst=Lieutenant von Bessel.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000279
| 0.96429 |
Aalborg1767
|
Efter Beretning skal Staldstudene være solgte saavel paa Dueholm, som paa Astrup og Kieldgaard i Salling.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000280
| 0.875 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Fra den 15 til den 22 April ere ved Aalborg-Toldsted, indkomne: Hans Rasmusen af Aalborg fra Kiøbenhavn. Niels Gaarn af ibid. fra Drammen. John Hansen fra Frederichshald. Peder Jørgensen af Kiøbenhavn. Scharis Pedersen af Moss. Hans Jacobsen af Frederichshald. Loves Sneep fra ibid. Abraham Jsachsen fra ibid. Jens Helles fra Kiøbenhavn. Anders Hansen Geene fra Moss. Cornelius Dichsen fra Kiøbenhavn.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000281
| 0.91803 |
Aalborg1767
|
Udgangne. Michael Wilsnach til Kiøbenhavn. Hans Henrichsen, til ibid. Cornelius Dirchsen til ibid.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000282
| 0.92308 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Hr. Ritmester Frans Thestrup paa Teglgaarden ved Budderupholm er d. 16. April sidst død i sit Alders 35. Aar. Her i Byen ere døde Niels Jørgensen Kragh gl. 75. Aar 8 Maaneder og Johan Friderich Elling gl. 72 Aar.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000283
| 0.97143 |
Aalborg1767
|
Udi Viborg er i forrige Uge død en Kleinsmed henimod 80, Aar gammel.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000284
| 1 |
Aalborg1767
|
J Søebye er døden Mand i sit Alders 92 Aar.Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg. An Fre
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000285
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Da det er publiceret i disse Blade, (see Nr. 15) at 53 gode og feede Staldstude, som jeg paa Biørnsholm havde kjøbt, og ey paa bestemte Tid affordret, skulle ved offentlig Auction paa min Gevinst og Forliis sælges d. 23. April. a. c. og jeg muelig derved, hos hvem jeg ikke har den Ære at være kiendt, kunde lide noget i den Credit, jeg troer hidtil at have vedligeholdt ved alt hvad Kiøbmandskab, jeg paa min Hr. Principals eller egne Vegne hidtil har forrettet; Saa har jeg ikke villet ermangle ogsaa i samme Blade at melde Sammenhængen, nemlig: Jeg har ved Contract kjøbt Velbaarne Hr. Lassen de ommeldte Stude med flere af, og forbundet mig derved at tage disse 53, som de sidste ved Enden. af Martii Maaned; Den 23. Febr. har jeg havt den Ære fra Hr. Lassen i en Skrivelse at have disse Ord: "Jeg har og skal ey handle anderledes de til dem solgte Stude, end som jeg haaber, De skal finde sig fornøyet dermed; Der veed jeg har været roelig, og d. 15. Mart. indfandt jeg mig for at ville lade dem drive fra Stald; Men imod Formodning vare de ikke min Hr. Principal tienlige; Thi bad jeg Forvalteren, siden jeg ikke havde den Lykke at finde Hr. Las noget over Drive=Tiden, siden de vare mig ikke tienlige, der sen selv hiemme, at de maatte staldes noget bedre, og staae paa jeg ville afvarte Hr. Lassens Skrivelse af Aarhuus, hvorlænge jeg maatte lade dem staae. Og som mig ingen Skrivelse tilhænde kom, sluttede jeg, min Begjæring var bevilget, indtil mig d. 10. April blev presenteret en Reqvisition, at Studene skulle blive ved Auction bortsolgte, &c. Derpaa jeg, det ærbødigste og beste jeg kunde, svarede og strax paa dette uventende Bud, gjorde klar for Kiøbe=Summen, og loed slaae fra Stald. Jeg er vis paa, Publicum vil lade mig vederfares den billighed, at man ikke burde have publiceret noget offentlig om Studene at sælges, før jeg hav havde faaet Brev, at de ikke efter min Begiering maatte staae længere, helst jeg forsikkrer, min Meening ikke engang har været til at ville begiere dem staaende over Drivetiden. for intet: Ja om det kunde gotgiøres, at de den sidste Mart. ikke vare i forsvarlig Stand, det jeg ikke her bør afhandle, da troer jeg, man vil dømme, at det havde blevet ikke paa min Gevinst og Forliis, de havde været at sælge ved Auction; Haabende, Vedkommende gunstig undskylder denne Publication med, at min Credit at vedligeholde udkræver det.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000287
| 0.98792 |
Aalborg1767
|
Aarhuus den 21. April. 1767. C. Anthony.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000288
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos mig Christopher Wille Bogbinder boende i Aalborg ved Vester=Aar ere saavel hiemme hos mig selv som i min Boed i nu forestaaende Wiborg Omslags Tid indbundne Bøger. adskillige Videnskaber og Sprog, samt de Kongel. Forordninger for Lovens Publication til 1766. Aars Udgang, Rescripter, Registere over Loven og Forordningerne, adskillige Juridiske. Skrifter, item Landkorter, Prospecter af Stæder, saa og adskillige fordum bekiendte Danske Mænds Kobberstykker for billige Priser at bekomme.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000289
| 1 |
Aalborg1767
|
Til Efterretning for Vedkommende bliver det herved 3de Gange averteret, at de Renter, som af publiqve Capitaler skal i tilstundende Omslags Tid, eller Snapsting kaldet, betales i Bispe=Residencen i Aalborg, er Velædle og Høyærværdige Hr. Doct. og Stifts=Provst, Hr. Herman Peter Gudme, i min lovlige Fraværelse constitueret til paa hans Embeds Vegne. at imodtage og Vedkommende for qvitere. Aalborg Bispe Residence den 6 April 1767. Broder Brorson.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000290
| 0.9697 |
Aalborg1767
|
Da en Person ved Navn Niels Randolph Bech, en Byefoged Søn fra Medelfart i Fyen, høy anseelig af Statur med lysebruunt Haar, er bortrømmet her fra Randers med Hest, Saddel og Chaberaqve, samt en Reyse=Kivel med meere, fra mig Lars Svendsen, som hans Vært; Saa ombedes dem, som samme Person maatte forekomme, at de hannem ville paagribe, og mig derom give Efterretning, da de derfore skal nyde en skikkelig Douceur. Randers den 30 Martii 1767. Lars Svendsen.
|
1767-04-24
|
aalborg1767_1767-04-24_1000291
| 0.92105 |
Aalborg1767
|
chonis. Klap i Hænder Dannemark Norske Fielde Gienstrald giver Alting os til Fryd opliver, Nu vor dyreste Monark, Jført al sin Konge=Smykke, Taer Forlehning af Guds Haand. Ønsker Salomon til Lykke! Herren være med hans Aand. Recitativ. Uheldigt Land Bedrøvet Rige, Hvor hver for egen Domstoel staaer. Hvor den, som sterkest er, han meest formaaer: Uskyldigheden maae for Overmagten vige. Hvor hver Mands Ville er en Lov Hvor Ret bestaaer udi beskyldinger: Hvor Armod bliver Rigdoms Rov. Kort sagt: Hvor ingen Konge er. En mindre er det Rige at beklage, Hvor mange, som paa fælleds Eiendom, kan jage, Hvor hver Mands Nytte har ey Sted, Men egen Fordeel er kun Øyemeed: Hvor Rigets Velstand Tvistens Æble er, Men hver af Æblet sig vil Mester giøre, Og dog ikkun til eget Beste seer: Kort sagt: Hvor mange Sceptret forre. Vee og det Land, Hvor Undersaatters Blod Ey agtes bedre, end som Vand: Hvor de, som Myrer, trædes under Fod. Hvor de Slagt-Offere skal være For grændseløs Ærgierrighed, Og Vedden selv til Alteret maae bære: Hvor Laster blomstre: Dyden trykkes ned: Hvor de Fortrængte ey kan Tilflugt have. Kort sagt: Hvis Hoved er en Lasters Slave. 4 Rd. Trefold heldigt er det Rige, Der een Konge har, og god: Der kun Scepteret vil føre, For han kan lyksaliggiøre: Der en Fader er tillige, Sparsom over Sines Blod. Trefold heldigt er det Rige, Der een Konge har, og god. Arie. Arios. Tvilling Rige, Gud har dig Herudi gjort lykkelig, Recitativ. See, hvor i Dag vor Salomon fremtræder.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000292
| 0.98431 |
Aalborg1767
|
J al sin Majestætisk Herlighed i Og kaster sig i Støvet ned For ham, der Fyrsterne beklæder Med Kraft, der deeler Kroner ud, Men skal de Kronede og lære, Hvorledes de skal Kronen bære Ham Kongers Konge, Guders Gud. Han her i Ydmyghed erkiender, At Han kun Guds Stadtholder er, Der tager Riget af hans Hænder. Han tilstaaer her, At al hans Magt kun Afmagt er, hvis ikke. Guds Almagts Haand Ham Kræfter vil til skikke, At det, saa store Riger at regiere, En Byrde er, Han selv ey bære kan formaae. Og at, hvis Gud ey hielper ham at bære, Han under Byrden maae forgaae. At Viisdom avles ey i Konge=Hierne, Hvor stor, hvor riig, hvor mægtig han end er, Men at han skal oplyses af den Stierne, Den Soel, det Lys, der kom for at oplyse Mennesker: At ey de ægte Konge=Dyder, Af Hiertets eget Kilde=Væld udflyder: At, skal Han bruge Sværdet ret, Skal Gud det selv udi Hans Haand regiere, Og Herrens Sværd med Gedeons skal være Forenet, de skal samles udi eet. Thi salves Han i Dag paa Pande, Bryst og Haand, Og med det samme vil udbede Den Viisdoms, Gudsfrygts, Styrkes Aand, Der Der Hannem kan til Regimentet ret berede. See her vor Cril for Gud at knæle ned. Den er ey Livet værd, der ey vil bede med. Ara. Beder alt, hvad nu kan bede, Ønsker alt, hvad ønske kan. Lader os til Gud fremtræde For vor kiære Christian, At Han maae opfyldes med. Viisdom, Gudsfrygt, Retviished; Beder alt, hvad nu kan bede, Ønsker alt, hvad ønske kan. Arioso. Hielp Herre! Kongen. Bonhoros, nu viraabe. Viisdom. Jeg skal om Din Throne svæve, Throneværdig Chilla Hyklere for dig skal bæve, Falskhed flyde bort som Vand. Jeg skal aldrig Dig undfalde, Følg mig, hvor jeg føer Dig an, Eftertid skal Dig da kalde Nordens viise cilsman. Gudsfrygt. Jeg Din Siælvil kaare udTil mit Tempel, Dig skal giøre, Om Du Naadens Røst vil høre, Velbehagelig for Gud, Og den Konge=Vey dig lære, Hvorpaa Konger bør at gaae, At de kan Exempel være For den Hiord, de forestaae. Retfærdighed. Kongerne ved mig regiere, Land og Riger blive ved, Naar jeg maae Raadgiver være, Jeg skal mig og sætte ned, Paa Din Throne ved Din Side, Og Dig lære Ret og Dom, Ondskabs Hær til at bestride, Og for Laster sætte Bom. ChoxUs. Sæt Dig da, Guds Salvede! Sæt Dig paa det Konge=Sæde, Hiertet styrkes, føle Glæde Af den Glædens Olie, Du er bleven salvet med. Gid den Salve Kilde flyde Daglig paa Din Siæl, Dig fryde Med den sande Siæle=Fred. Recitativ. Saa sætter sig i Dag vor Christ. Paa Sine Fædres Konge=Sæde ned, Det Herrens store Miskundhed Har gjort saa herligt her i Norden, Haar til et Under sat paa Jorden, Hvis Lige ey fremvises kan. Den Throne, som et Tilflugts=Sted skal være For Enker, Faderløse, Trængende, Hvortil de frit kan deres Nød frembære, Og vente sig Beskyttelse, Hvor rører ey det Syn hver trofast Underdan: Hvor raaber hver: O. Guld velsign vor Chill. Arioso. Herren bygge Din Stoel stedse og altid. Hærskarernes Gud Din Throne stadfæste Til Rigernes Beste, Han giøre dig herlig, og pryde Dig ud Med alle de Dyder, en Konge kan pryde, Med alle de Gaver, en Jordisk kan nyde, Saa Naaden, Naturen og Lykken maae sig Med hvad de besidde, foreene i Dig. Recitativ. Saa tager Han af Herren her Den Krone, der er tung af Edelsteene, Men ogsaa af Bekymringer: Hvor Møye sig med Høyhed vil forene: Hvis Guld tidt skiftes om til Sorrigs Blye: Den glimrer, men et Kors dog følger med Til Tegn, at Krone har Besværlighed. Gud giør sin Miskundhed mod Ham hver Morgen nye Den store Over=Hyrde. Ham styrke til at bære denne Byrde. Arioso. Din Krone blomstre over Dig See vor kiære Clilsat. Med sin Krone, kan der være Nogen vel til den at bære Meere værdig end som Han Gid Du den maae længe bære, Saa Guld=Kronen engang maae Af Din graae Haars Krone meere Majestæt og Ære faae. Recitativ. Saa giver Gud Ham selv det Sværd i Hænde, Med hvilket Han sin Fiendes Overmod. Skall. Skal dæmpe, og dentræde under Fod, Fra sine Riger Vold og Overlast afvende: Skal værge Liv og Gods, og gierde om saa tet, At Voldsmænd der ey faae en Fode=Plet, Skal som Guds Tiener Herrens Hævn udføre, Naar fræk Dundristighed tør reyse Hovedet, Men hver, som elsker Fred og Ret, Beskierme og lyksaliggiøre. Arioso. Din Bue blive fast, og Dine Hænders Arme sterke ved den Mægtiges Haand i Jacob. Spænd da Sværdet ved Dit Belte, Gamle Danske Konge-Blod. Tag blant Nordens store Helte Sæde med et Helte Mod, Naar Du det af Skeden drager, Gid Din Fiende skælve maae, Og som Vinden Røg bortjager, En formaae mod det at staae. Recitativ. Gud rækker Ham selv Scepteret, Hvis Straaler Lys og Varme giver Til Nordens kolde Poel, og den opliver, At Han med det Som med et Spiir af Jern skal dennem sønderslaae, Der sætte Gudsfrygt, Troe og Dyd af Øye, Men skal Guld=Scepteret i Naade til dem bøye, Som Gudsfrygt øve, og paa Dydens Veye gaae. Arioso. Dit Riges Scepter blive et Retfærdigheds Scepter. Al. Aar. Bær Dit Stepter, bær det længe, Nordens store Stepter=Mand! At hos det enhver, som trænge, Hielp og Tilflugt finde kan. Gid det maae enhver forfærde, Der ey Gud og Dig er troe, Der mod Gudsfrygt sig vil hærde, Og hvor Falskhed har sin Boe. Recitativ. see vor Fader nu at bære Med Majestæt Guld=Æblet i sin Haand. Gud selv fastknyttet har det uden des saa faste Baand. Han vores er, vi Hans skal være. Du er vor Konge, Himmelsendte Clau, Hver af os være skal en troefast Underdan. Hvad Draabe Blod Er vel for god, Som ey til vor Salvedes Forsvar skal være, Ach gid vi Dig kunde paa Hænderne bære, Vor Konge vor Krone vor Fader, vor Ære, Arioss. Herren give Kongen Magt, og ophøye sin Salvedes Horn! 4 RIA. Gud som gav Dig Magt og Vælde, Give Dig og Kraft og Mod. Slange=Yngelen at fælde, Løver træde under Fod. Landet bygges, Handel grønnes, Videnskaber staae i Flor Freden blomstre Troeskab lønnes! Udyd faae sit Bane=Saar. enecous. Kong christian den Syvende Gud lade længe leve! Og krone med Velsignelse! Ham Herren selv bebreve Al Naade, Viisdom, Lykke, Mod. Gud giør Ham stoer, Gud giør ham god, At Øster, Vester, Sønder, Nord. Maae kunde billig sige: End fandtes ey Hans Lige Blant Kongerne paa denne Jord. Kong Christian den Syvende Gud lade længe leve! Recitativ. Du Lysets Fader, ævig Kierlighed, Fra hvis utømte Kilde flyder ned Til Millioner Miskundhed og Naade, Hvis Forsyns Øye seer til alles Baade! Vi kaste os igien i Støvet ned, Og tvivle ey, vor Bøn jo finder Sted. For Landets Moder, vores Engle milde Og Allernaadigste Aal. Dr. Din Salvedes, vor Konges Øyen=Lyst, Vor Tvilling Rigets Fryd, de Britters Ære. At Hun maae din, du Hendes altid være, At Naade maae opfylde Hendes Bryst, At al Lyksalighedens Evne Og hvad man kand af Velstand nævne, Maae tage her sit Sted, maae fæste her sin Boe, Hun nyde udi dig den sande Siæle=Ro: At Glædens Olie Maae dagligen paa Hendes Siæl nedflyde: At Hun maae faae den Salvelse, Som Hiertet ene glæde kan og fryde: At Hendes Liv maae Landet længe glæde, Der Der glæder sig ved det, som Hende glæde kan Al Sorg, og hvad, som Hende kan bedrøve, 7 Og Hende Siælens Fred og Fryd berøve, Maae langt fra Hende træde. Den Bøn, det Ønske gjør hver troefuld UnderdanAR14. Strømmer da fra Naadens Kilde Naade, Lykke, Liv og Fred Udi Overflødighed Paa vor Elskede Aar LDr! Naadefuld Jmmanuel! Fyld med Glæde Hendes Siæl! Lad dit Øye tilig, silde Følge Hende ved hvert Fied! Strømmer da fra Naadens Kilde Naade, Lykke, Liv og Fred. Udi Overflødighed; Paa vor Elskede Aal. Chorus. Rodfæst o Gud i det store Konge-Træ At Millioner under det faae Læ Lad aldrig mangle Greene paa den Stamme, Der kan med Majestæt og Ære bramme: Mens Danmark har Belter, og Beltet har Vand, Mens Norge har Klipper, og Klippen har Gran, Lad spire herud Nye Skud efter Skud, At alle kan see den velsignet af Gud. Det Dette abbalistiske P. aragramme er allerunderdanigst opsat i Anledning: af Begge Vores Høl=Kongelige Malestæters. føle, heel. Lige og her Lige Sal. Vings=Daa og derfor til Femte Maaneds Første Dag Indsendt. 1 Kong. 1, Den = = = = = 116 Og Zadok = = 1 604 Stormægtigste = 1380 Præsten = = = 756 Monarch, = 4101 tog Olie. = = = Allernaadigste = 853 Hornet af = = = 1 612 Arve= = = i Paulunct, = = = Konge = = = og salvede = = = og = = = = Salomon til = = Herre, Konge = = = Christian - lover = = = = den = = = = 116 Jfrael, = = = Syvende. - . og de blæste = = Stormægtigste i Trompeten, = = Allernaadigste og alt = = = Dronning, = = 614 Folket sagde: - Dronning = = 614 Kong = = = = Carolina = = 468 Salomo = = = Mathilda. 427 leve = = = = = 306 Her Her Udregning rigtig findes, Facit kommer rigtig ud, Men det bør dog herved mindes, At det komme skal fra Gud. Alt det meget store Gode, Som i Bøn vi daglig vil Kongers Konge selv anmode, At han Facit sætter til Vi vil ønske, vi vil raabe: Længe leve Cil 114 Vi i fuld Tillid vil haabe, Ønskers Maal opnaaes kan. Gid Monarchen maae opstige Høyt i Ære, Magt og Flor Gud med Raade Ham berige, Saa Han bliver stedse stor Gid Han længe langt udbrede Sit, det store Viisdoms Navn. Gud til Ære, Sig til Glæde, Rigerne til fælles Gavn. Store Gud, lad Landet nyde Fred og al Lyksalighed! Gid det strømmeviis maae flyde Over disse Riger ned! Vor Aart D4, Britters Ære. Som er Kongens Liv og Lyst, Hun velsignet stedse være Til vor daglig Fryd og Trøst. Gud i Naade selv formeere Konge=Huusets gandske Slægt. Saa det stedse maae florere Under Herrens Varetægt En En Oversættelse af den Altonaiske Gelehrt Mercur. No. 4. Om Rotter.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000293
| 0.97672 |
Aalborg1767
|
Da Sælskabet til Konsters Forfremmelse i Engelland var kommen i Erfaring, at nogle Folk rosede sig af at vide den Hemmelighed, at kunne bringe Rotterne af et Huus og deromkring liggende Bygninger paa eet Sted tilsammen, og gandske at udrydde dem; Saa udsatte det en Præmie af 60 Pd. Sterling for sammes Opdagelse og Bekiendtgjørelse. De troede, at det vel kunde lønne Umagen at udforske de be 1ste Midler til at fordrive dette Utøy, eftersom Skaden, som giøres paa Korn=Vahre, Føde=Vahre, ja og paa Bygninger i et Land, hvor der findes en stor Mængde af dem, let kan beregnes til nogle Tdr. Guld. Der anmeldte sig strax adskillige Folk, som tragtede efter at fortiene den udsatte Præmie: Men deres Videnskab bestoed allene derudi, at de havde opfundet adskillige kunstig forfærdigede Machiner og Fæller til at fange og dræbe Rotterne udi. Jmidlertid skal det dog være vist, at endeel Rottefængere skal forstaae sig paa virkelig at lokke disse Dyr sammen i et Huus paa et Sted, og paa slig Maade at fange dem, saa at en stor Bygning tilligemed de omkring liggende Huuse inden 3 til 4 Dage kan blive reent rensede fra dem. Herom har man gjort følgende bekiendt: Man udvælger i Huuset et tæt og fast Kammer, og i samme blive allene et par Huller aabne. Paa adskillige Steder og i Gangene, som gaae til dette Kammer, bliver hist og her strøet Malt og andre Ting, som Rotterne helstæde, saaledes, at de, for at søge deres Næring, blive Tid efter anden lokkede og vante til at tage deres Gang til bemeldte Kammer. J Kammeret selv bliver Lokkemaden henlagt i større Mængde. Nogle vel øvede Rottefærgere foregive, at de kan pibe disse Dyr sammen. De efterabe deres naturlige Lyd, og paa denne Maade lokke dem frem af deres Huller. Sagen synes ikke at være umuelig Det er bekiendt, hvorvidt en Deel Fuglefængere har bragt det i at efterabe Fuglenes Lokke=Stemme. J London findes der En, som ved sin Stemme lokker Nattergale saaledes til sig, at de sætte sig paa hans Hænder, og lade sig gribe. MenMen saaledes at lokke Rotter til sig, er besværligt, og udfordrer en stor Øvelse og Færdighed. Jntet Dyr er fast meere frygtsom og skye for Menneskene end Rotter. Naar en er bleven forfulgt og beskadiget, saa blive de alle saa han ge og forsigtige, at de i lang Tid ikke lade sig see. De have saa skarp en Lugt, at de let kan vide, hvor et Menneske er gaaet eller har skiult sig. Den derfore, som paa foranmeldte Maade vil udstrøe Lokkemaden, maae omvikle sine Fødder med Klude, som ere gniede med Assa fortida eller andre stærk lugtende Ting. Man siger, at Rotterne ere ligesaa begierlige efter Olie af Rhodus=Træe, som Kattene efter Marum Verum. Dette har en stærk Rosen=Lugt, og kan derfore paa de Steder og i Gangene, hvor Lokkemaden. stroes, bruges for at lokke Rotterne desbedre. Men eftersom denne Olie er meget dyr, saa maae man ikke omgaaes ødsel dermed, og man bestænker ikkun Forsamlings=Kammeret allene med nogle Draaber deraf. Lokkemadens Ud strøelse og Maaltidets Tilberedelse i Forsamlings=Kammeret maae igientages nogle Aftener efter hinanden, paa det at Rotterne fra alle Kanter kan ret forledes til at indfinde sig i Hobetal. Derpaa bliver en stor Sæk, som har en viid Aabning, og som er besprengt med forbemeldte Olie, udbredet i Kammeret. Jmidlertid forstikker Rottefængeren sig i en Krog, efterat han har hængt et Dækken over sig af en Couleur, og som ligeledes saaledes er besprengt med Olie af Rhodus=Træe, at Rotterne ikke kan fornemme nogen Lugt af Mennesker. Naar disse Dyr nu have samlet sig springer han pludselig frem, lukker Sækken til, og dræber de der fangne Rotter. Andre forgifte Lokkemaden i Kammeret med en Dey af 3 Under Coculus Jndicus, 12 Unzer Havre=Meel og 2 Unzer Honning. Naar CoculusJndicus først er udblødt i sterk Øll, saa blive Rotterne af samme Spise saa svimlende, at man kan gribe dem med Hænderne og dræbe dem. Jmidlertid udfordres der overalt Øvelse og Behændighed til paa denne Maade at fange dette Utøy; Og det kan derfor vel være, at en Deel Rottefængere endnu veed adskillige besynderlige Haandgreb og Mid Midler, hvorved deres Udryddelse sikkrere og lettere kan sættes i Verk. Til foran meldte Præmie har en Mand, som søger det almindelige Beste, endnu lagt 100 Pd. Sterling, og raadet Sælskabet at forhøye Prisen til 200 Pd. Sterling, for at befordre en fuldkommen Opdagelse af nogle faa færdige Rottefængeres Konstner. Men hidtil har man endnu ikke erfaret, at Sælskabet, i Henseende til denne Opdagelse, har gjort noget videre bekiendt. Fortsættelse af Listen over Fode og Døde. 12. Hassing=Herred. Føde Døde. Copulere. SønderhaanHørsted Hvidberg Ørum Lodberg. Bedsted. Grurup. Wiisbye. Helborg. Hassing. Willerslef Schyum.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000294
| 0.96939 |
Aalborg1767
|
Hordum Harr. Summa 130, Forsættelsen skal følge.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000295
| 0.83333 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Følgende nøiagtigere Beretning om den i disse Blades No.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000297
| 1 |
Aalborg1767
|
15, ommeldte her indbragte Arrestant er fra Børglum Kloster indsendt: Bemeldte Delinqvent, hvis Navn er Heile Andersen, er en af Børglum Klosters Reserva Mandskab, som d. 8. Januar. 1764, lod indlevere den bekiendte mordiske Æske paa Bør Børglum Kloster. Opdagelsen er nu skeed ved den Leyligehed, at han har havt Deel i falske Passers Forfærdigelse, da han paa første Spørsmaal i Sogne Præstens og 2de Mænds Overværelse har tilstaaet Factum med alle sine Omstændigheder, saa og Aarsagen dertil, neml. fordi han ey maatte faae en 58 Aars gl. Enke og hendes Gaard tillige i Fæste.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000298
| 0.97778 |
Aalborg1767
|
J Søndags blev, som sædvanlig, den høye og hellige Confirmations=Act i begge Kirkerne her i Byen foretagen, da Confirmand. Tal var følgende: J Budolphi Kirke 56, og i Frue=Kirke 21, tilsammen 77.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000299
| 1 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Frad. 22 til 29 April ere ved Aalborg Toldstæd indkomme. And. Hans. Gleene fra Moss. Ped. Nielsen fra Tønsberg. Oluf Smith fra Malmøe. Alexand. Thomsen fra Schottland, Martin Willumsen fra Flensborg. Lars Hansen fra Fladstrand.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000301
| 0.88571 |
Aalborg1767
|
Udgangne. Niels Christensen til Kiøbenhavn. Christen Jørgensen til Bergen. Ped. Jørgensen til Drammen. Ped. Sørrens. Berg til ibid. Oluf Smith til Malmøe. Jørg. Svinth til Kiøbenh. Niels Krog til ibid. Alexand Thomsen til Schottland. Hans Hierting til Lybek. Jens Holm til Christiania. Hans Rasmusen til Bergen. Joen Biørnsen til ibid. Jens Helles.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000302
| 0.96154 |
Aalborg1767
|
Landstinget holdes i Wiborg førstkommende Onsdag den 6. Maji.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000303
| 1 |
Aalborg1767
|
- Dødsfald. Hr. Grev Holckes Frue paa Wraae, fød Bilde, har den 26. April, omvexlet Tiden med Evigheden.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000304
| 0.875 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. ) Enhver, som indleverer Avertissementer, vilde be NB. hage, saa vidt mueligt er, at indlevere dem herefter til Onsdag Middag i Bogtrykkeriet, og derpaa tegne, hvor ofte det skal indføres. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-05-01
|
aalborg1767_1767-05-01_1000305
| 1 |
Aalborg1767
|
Sidste Gang sang vi vor Allernaadigste Kongeshøye Sal. vings Dag ind ved 2de da afleventede og os til den høye Dags Erindring ludsendte smukke Stykker. Denne Gang vente vel vore Læsere Efterretning om de Solenniteter, hvorved denne Dags Høytidelighed end ydermeere blev bekiendtgjort, men vi overlade til andre at relattere disse omstændeligere, og derfor allene, for at fornøye vore Læsere, med saa meget, som Rummet vil tillade, melde: Att, som denne høye Dag var Allernaadigst bestemt paa en sædvanlig Prædikens Dag, saa bleve udi alle 3. Byens Kirker ved dertil. udvalgte Palmer og derefter indrettede Prædikener Meenighederne paa det kraftigste opmuntrede til at udbede vores Allernaadigste Konge al guddommelig Naade og Velsignelse til Hans Regierings allerviiseste Bestyrelse. Efter sluttede Kirke=Tieneste hørtes en bestandig Kimen med alle Klokkerne indtil hen imod Kl. 12, da en anseelig Forsamling. ling af alle Stænder indfandt sig, efter foregaaende Invitation, paa Byens Cathedral=Skole, hvor Skolens Rector holdte en paa samme Dags Forretning tiirlig indretted og efter Adskilliges Begiering Dansk Tale, geleydet med Vocal og Jnstrumental Musik baade for og efter, og blev saa derpaa atter igien kimet og tillige canoneret. Om Aftenen derpaa saaes Raadhuuset illumineret, og hos de fleste af Byens Jndvaanere vare alle Vinduerne besatte med Lys, der brændte indtil langt over Midnat. Kø et Samtaler om Philosophien i Almindelighed, holdte med en anseelig Frue, der havde Lyst til det Philosophiske Studium, og med hendes Tilladelse bekiendtgiørte. Ived adskillige Gange at høre ham tale begyndte Fruen at sige, da jeg efter Indbydelse kom til hende i hendes Huus, har jeg formerket, at han har lagt sig efter Philosophie, tillige har jeg erfaret en Beqvemhed hos ham i at fremsætte sine Tanker forstaaelige for andre, umag sig derfor en Time om Ugen at komme her for at undervise mig i Philosophie. Han skal finde i mig en lærvillig Tilhørere. Jeg ønskede mig, svarede jeg, saadan Beqvemhed, som hun meener sig at have erfaret hos mig, og det gode Løfte om Lærvillighed er vel og bygget paa en saa god forudfatted Meening; Men, om jeg end ikke tvivlede om saadan hendes Erfarenhed, saa dristede jeg mig derfor ikke til at troe, at jeg kunde være i Stand til at lære hende Philosophie; Ney dertil udfordres meere, hun vilde vel neppe, naadige Fruel troe, at det udgjorde en fuldkommen Opdragelse for et Fruentimmer her i Byen, at hun i sit Moders Maal var vel underviist i Gudsfrygt og Dyd, og oplært til godt at forestaae et Huus, hun kunde vel ved slig en Opdragelse være skikket nogenlunde til at leve paa Landet, men til at leve her i Byen, da veed hun bedre, end jeg kan sige, hvor megel. get meere der vilde udkræves, og hvor lidet dette ansees Hensigt til en retskaffen artig Opdragelse; Den Kundskab. jeg har i Philosophien, og den Beqvemhed, jeg kunde have til at foredrage den for andre, vilde nok blive lige saa lidet at ansee, naar der fordres, at jeg skulde undervise hende der. Hvad er da vel det meere, sagde Fruen, der kunde fordres: Det er just, Madame svarede jeg, noget, som jeg hos hende skal hente Underviisning om: Jeg skulde forstaae den Kunst at pynte, og det efter Moden: Jeg skulde her iklæde Philosophien saa yndig og behagelig en Dragt, at den kunde lade sig see for saa deylig en Dame; Hvad vil ikke dertil udkræves, En Jndsigt i philosophiske Sandheder, og en Beqvemhed i at fremsætte dem tydelig, det allene udgiør ikke Sagen, men her maae foruden findes en levende Jndbildings=Kraft, en for hende beqvem Orden, muntre Ord, som kunde opklare Sandhedernes naturlige Deylighed, og giøre dem meere antagelige og angenemme for hende. Med saa Ord: Grundighed skulde vise sig ved Behagelighed, og Behagelighed ved Grundighed, de begge skulde nær foreenes, hvilket lader sig nok sige med faa Ord, men er sand delig ikke saa let at giøre. Hvor sielden lykkes det at være philosophisk og tillige angenem; Al den Stads, jeg nu veed at kunne pynte min philosophiske Forelæsning med, blev kuns gammeldags, og maaskee hun skulde ansee det, ligesom man ellers anseer den Prydelse, hvormed man smykker Brude, paa Landet. Jeg troer selv, at den ikke kunde give nogen ret Anseelse uden i den gamle Academiske Verden. Dersom hendes Lyst i at lære Philosopphie skulde sigte til at naae Anseelse der, hvorom just jeg tvivler, da kunde jeg tiene hende med en Hoben fiine Distiuctioner, hvoraf nogle ere for Forstanden ligesom Juveler for Øynene, naar de bestraales af Solen; Herforuden kunde jeg udstaffere min Forelæsning med nogle sælsomme philosophiske Ord, som ziire lige saa meget en philosophisk Tale, som Franske og Latinske Ord tilforn ziirede en Dansk, Disse Ord, da jeg tvivler om hendes Lyst til det Academiske, vover jeg ikke engang nu at lade høres af hende; Thi i Mangel af saadan Lyst vilde vilde deres Lyd vist skræmme hende, i det ringeste sætte hende i en ubehagelig Forundring, og at jeg ikke skal fortie noget af al den Prydelse, jeg kunde give en saadan philosophisk Forelæsning, saa maae jeg endnu underrette hende, at jeg ydermeere kunde være hende til Tieneste med noget Modens, hvortil det øvrige Stads ziirlig kunde bruges, og der maatte nødvendig vise i sær sin Glands: Jeg kunde anvise hende til at tale om noget, Philosopherne kalde Mo nader, hvorved hun er i Stand til at drage sig en Deel Academiske Philosophers store Agtsomhed; Hun har ikke fornøden at tvivle og slig Tale skulde være i Moden; Thi skiønt den forskriver sig fra de ældste Philosophers Tider, saa har dog Baron Leibnitz i de sildigere Tider bragt den i Moden igien, og har man ikke at befrygte, at den nogen Tid skulde gaae af Moden, da den altid kan være Anledning til lærde Tvistigheder, der stedse maae udsættes til Evigheden at afgiøre. Han taler saa meget, svarede Fruen, om Prydelse og Stads, troe ikke, at Stads er min Lyst, men snarere en Tvang af andres Tænke=Maade, som jeg maae rette mig efter, allermindst maae han troe om mig, at jeg søger at lære Philosophie for at prale af den; Ney, dertil meener jeg, de strøede philosophiske Tanker, som jeg ved Franske og andre Skrifters Læsning har forefundet, kan være tilstrækkelige nok; Jeg begriber ellers ikke, hvorfor han er saa omhyggelig for Prydelse til Philosophien, jeg tænker, den maae være deylig nok i sig selv, da jeg hos adskillige Skribentere, har læst stor Berømmelse om dens naturlige Skiønhed, jeg har nu og hos en Skribent, hvis Navn jeg ikke nu erindrer seet den afskildret i Skikkelse som et overmaade deyligt Fruentimmer, man bruger jo ikke Skiøn=Pletter, hvor ingen Mangel er paa Skiønhed, hvorfor søger han da en Pryde se for Philosophien, naar den i sig selv er saa deylig, som man beskriver den, og som jeg troer den at være; Overalt, saa vidt jeg forstod af det, han opregnede, at kunne ziire sin Forelæsning med, synes mig, med hans Tilladelse, at det var uanstændige Ziirater for Philosophien og unyttige i sær for mig, da jeg søger allene, ved at lære Philosophie, at ind ske see philosophiske Sandheder i deres fulde Sammenhæng, paa det jeg kunde naae en vissere Kundskab til at følge af faste bevægende Grunde det Sande og Nyttige. Jeg sigter altsaa, ved at lære Philosophie, ikke til andet end at kunne giøre større Nytte. At Philosophien, Madame, svarede jeg, besidder en stor naturlig Skiønhed, som er i sig selv stærk nok til at drage, indtage og fuldkommen overtale Fornuften, der troer hun gandske rigtig, men da denne Skiønhed er indvortes og allene for Fornuften kiendelig, saa behøver den, foruden udvortes Ziirater, som kunde være for Sandserne, og kunde tildrage sig deres Agtsomhed, hvorved Fornuften vilde blive opvakt til at see den indvortes Skiønhed; Philosophien, som er en Datter af Naturen selv, kunde jo aldrig umage sig formeget med at efterligne sin deylige og yndige Moder, der fremviser ikke allene en for Fornuften forundringsværdig indvortes Skiønhed, at Deyligheden skulde vanziires men end og tillige bekymrer sig stedse for, for at fremvise derom, at Philosophien kunde ramme den rette Forhold i for Sandserne en ligesaa stor udvortes, det gielder allene mellem sin indvortes og udvortes Skiønhed, og den rette Maade i at efterligne sin fuldkomne Moder, det vilde ud afskyelig, det vilde tillige læge de hidsige og anstikkende Syg har søgt at fordunkle Philosophiens Skiønhed, og giøre den slette de hæslige Feyl, som ved en tiltagen Alder alt meere domme, hvormed den næsten fra sine spæde Aar har været befængt; En saa retsindig og ædel Hensigt, Madame som hun forsikkrer sig at have i at lære Philosophie, var fast det beste Middel til at bringe den i en nøyere Forstaaelse med sin yndende Moder, og derved at blive hende lig; Vare alle Philosopher rørt af en saa ædel Hensigt, og samme hos dem stedse var bleven alvorlig og i en levende Erindring, da havde Philosophien i vor Tid ikke været saa ulig sig selv, og adskilt fra Lighed med sin første Udspring; Den havde da blevet mindre kunstig og ikke tør, men meere naturlig, nyttig dervelse, da behøver jeg vel ikke videre, end at henvise hen- og behagelig. At overbevise hende om Philosophiens Forde til at omgaaes adskillige Philosopher, hvis Omgang, jeg nok nok tænker, skal overtyde hende om, hvor kunstig og tør den Philosophie maae være, hvilken de har overgivet sig til Hendes Hensigt i at lære Philosophie er og det fuldkomne Maal, Philosophien selv just skulde sigte til, da den i sig selv ikke er andet end en Videnskab om Lyksalighed, den skulde altsaa veylede Mennesker til at naae Lyksalighed, ikke en indbildt Lyksalighed, som allene har Sted i en forvirret Hierne; Men en sand og virkelig Lyksalighed, som grunder sig paa Fornuftens Overbeviisning, og som bestandig kan føde Fornøyelse; Jeg seerselv, ved det jeg betragter, hvad Philosophieler, og dens reene Hensigt, at jeg taber al min Stads jeg tilforn havde at pynte den med, og nødes til at bifalde hendes Dom derom, men jeg seer mig og derved tillige meere uskikket til at undervise hende. Naar Philosophien, svarede Fruen, foredrages mig saaledes, som den er, saa forlanger jeg ikke meere, da jeg befinder der efter Fortælling at være, ligesom jeg tilforn har indbildt mig den at være. At han i sin Tale nævnede om Philosophiens Udspring og Opkomst, giver mig videre Anledning til at bede ham at fortælle mig, hvorfra Philosophien er kommen, og hvorledes den har tiltaget. Siden hun selv forlanger slig Fortælling, saa tør jeg vel ikke tvivle paa, at hun har Taalmodighed nok til at høre den, og er jeg saa meget desto villigere til at efterkomme heri hendes Begjæring, som jeg derved tænker at overtyde hende meere om Vanskeligheden i at forelæse hende Philosophien, og tillige at oplyse hende om, hvor jeg er kommen ved de philosophiske Zirater, som jeg tilforn har talt om. Ved at begynde fra Philosophiens Opkomst vil jeg paa det korteste give hende noget af dens Historie: En medfød Attraae hos Mennesker efter at naae Lyksalighed avlede Philosophie Naturen selv var dens Moder, denne fuldkomne Moder, som i alle sine Bestræbelser gaaer frem efter de visseste Regler, og ikke gjør noget forgiæves eller uden Hensigt. til Nytte, kunde ikke anvise Philosophien til andet, saa længe den holdte sig til hende, saae nøye paa hende, og derved kom til at blive sin Moder liig. Naturens prægtige og overalt fremskinnende Øndigheder kunde ikke andet end opvække hos hos Mennesker Forundring, Forundringen standsede den menneskelige Betragtning ved enhver af Naturens Virkninger i sær. Betragtningen fandt her adskillige Deele i enhver Virkning for sig, hvilke Deele saaes at være lige saa adskilte fra Virkningen eller Tingen selv, som man tilforn, saae enhver af den heele Naturs adskillige Virkninger at være kiendelige fra Naturen selv; Efterat man saaledes havde agtet paa en Ting først, drog Nysgierrighed den menneskelige Agtsomhed til at betragte ligeledes fleere af Naturens Virkninger tillige, og til at samle det, som forekom eensdan i dem alle; Fornuften ansaae allene denne Lighed, og derved tillige kiendte, hvad der kunde kaldes mueligt; Forat fornøye sig, søgte Fornuften at bestemme Ting, som havde forekommet Sandserne paa en anden Maade, end de ved Sandserne kiendtes at være bestemte; Philosophien tilton, herved i Kundskab om fleere Mueligheder; Naturens Virksomhed lærte den: 1) Hvorledes alt sligt var mueligt, og 2) Aarsagerne, hvorfore det saaledes var mueligt. Hendes Hensigt i at fremme altings Beste og Fuldkommenhed foreskrev Philosophien den samme Hensigt. Nu kan jeg finde mig i, faldt Fruen ind i Talen, hvorledes man er kommen til at kalde Philosophien en Videnskab om Mueligheder, hvilket jeg tilforn har hørt, og af det, han har sagt, begriber jeg, det maae være en Videnskab om Mueligheder, som kan til Nytte anbringes. Fortsættelsen, skal følge.
|
1767-05-08
|
aalborg1767_1767-05-08_1000306
| 0.98722 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Fredagen den 1. Maji, som var Hans Kongel. Majests. høytidelige Salvings Dag, blev her i Wiborg følgende Solennitet iagttaget: Rector Scholæ Velædle og Høylærde Hr. Magister Peter Jessen loed om Torsdagen næst forved ved 2de af Skolens Discipler invittere Byens Characteriserede og Geistlige Personer, for at overvære den Solennitet, som han agtede at holde ved en Latinsk Oration paa den Latinske Skole, for med samlede Bønner og Velsignelser at erindre og velsigne den Kongelige Høye Salvings=Act. Fredagen Klok. 11 om Formiddagen blev Solenniteten begyndt med en smuk Vocal- og Instrumental=Musiqve udi mange høye og fornemme Personers, saavel Geistlige som Ver slige da just den fornemmeste Dag i Snapstinget indfaldt, deres Nærværelse, hvorpaa velbemeldte Hr. Rectoren holdte en ziirlig og grundig Tale, der varede halvanden Time med en Slutning af Velsignelsers Tilønskning over Hans Kongel. Majestæt, Hendes Majestæt Dronningen og Deres Majest. Enke=Dromingerne samt Det Høy=Kongelig Huus, hvilken Tale igien blev endet med en smuk Vocal- og Jnstrumental Musiqve.
|
1767-05-08
|
aalborg1767_1767-05-08_1000308
| 0.98125 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Fra d. 30 April til d. 6 Maji ere ved Aalborg Toldstæd, indkomne Bast Frid. Hausvogt af Flensborg fra Sønderborg. Niels Jacobsen af Aalborg fra Kiøbenhavn. Hans Knudsen, Møller af Aalborg fra Kiøbenhavn. Anth. Christ. Tiedeman af Aabenraae fra ibid. Lars Juel af ibid fra Kiøbenhavn. Jan Jansen af Dragøe fra Kiøbenhavn. Jens Rasmusen af Riibe fra Kiøbenhavn. Jens Thusen af Hals fra Randers. Hans Rabschjold af Eckernførde fra Kiøbenhavn Niels Priergaard. af Naschou fra ibid.
|
1767-05-08
|
aalborg1767_1767-05-08_1000310
| 0.94737 |
Aalborg1767
|
Udgangne. Ped. Nielsen af Natterøe til Slæben. Abraham Jsachsen, af Tønsberg til Frederichshald. Ped Povelsen af ibid. til Kiøbenhavn. Lars Hansen af Fladstrand til ibid. Broder Knudsen af ibid. til Kiøbenhavn. Povel Juel af Niibe til Frederichshald. Hans Jacobsen af Thismøe til ibid. Jon Hansen af Tiømøe til Laurpigen. Jan Jansen af Dragøe til Kiøbenhavn, Christopher Andersen af ibid til Moss. Schares Pedersen af Moss til ibid.
|
1767-05-08
|
aalborg1767_1767-05-08_1000311
| 0.8806 |
Aalborg1767
|
Efter Beretning haver Hr. Krigs Raad Gleerup paa Rødslet tillige kjøbt Wang.
|
1767-05-08
|
aalborg1767_1767-05-08_1000312
| 0.91667 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 28 April omvexlede Mad. Karen Fogh Clementin, Velærv Hr. Laur Thure Kiereste paa Tyeholm Tiden m Evigh. Hr. Cancellie=Raad Christen Speitzer til Aggersborg, gaard er død paa samme sin Gaard den 2 Maj. Han var fød paa Haunøe 1710. den 29 Jul. Blev gift 1741. den 3 Novembr. med hans nu efterladte Enke=Frue Anna Margaretha Lund.
|
1767-05-08
|
aalborg1767_1767-05-08_1000314
| 0.90741 |
Aalborg1767
|
Samme Dag døde Hr. Raadmand Gierups Kiæreste i Wiborg.
|
1767-05-08
|
aalborg1767_1767-05-08_1000315
| 0.88889 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. Men fortæl kuns videre. Saa længe, sagde jeg fremdeles, Philosophien forblev i sin Frihed under Naturens Anførsel, som var ikke mindre for Sandserne rørende, indtagende og behagelige end Fornuft-rørende, antagelig og overbevisende; Saa længe, siger jeg, maatte den være utvungen, nyttig og behagelig, dens Dyrkere, som søgte efter at naae en ved Adam tabt Lyksalighed, bleve henrykkede i Forundring over Naturens Yndigheder, Forundringen fødte Begierlighed efter at vide, Begierligheden voxte alt meere, og stedse kunde fødes ved uophørlige Forandringer af de behageligste Forestillinger, hvorved Naturen saaledes tiltalede Menneskeet, som den dybsindige Pope i hans Forsøg om Mennesket skriver: Gaae, sagde hun, lad Dyrene dig til Exempel være, Af Fugle lær, hvad Føde for dig Træers Toppe bær, Af Qvæget, hvilke Blomster der paa Marken findest ere, Af konstig Bie, hvorledes du skal reyse Bygninger, At pløye, af Muldvarpen, og af Ormen lær at spinde, Lær af den lille Nautilus Seylads og Skibets Art. Saaledes begyndte Naturen sin Underviisning, og gik saa Trappe viis frem derudi, eftersom Nødvendighed fordrede, Men man kunde neppe lade sig længere nøye med en saadan Underviisning, end at de største Philosopher vilde lade sig nøye med at være Fæe=Hyrder, og at boe i Hytter, ja ikke engang saa længe; Begierligheden hos Mennesker voxte sterkere end Kundskaben, og en kortere Leve=Alder fordrede siden tillige en hastigere Underviisning, man antog strax de Aldrendes Erfaring, og forøgede den med sin egen, ved det egen Erfaring saaledes stedse blev bygget paa andres, og fra Slægt til Slægt blev forøget af Naturens Underviisning, saa opvoxte Philosophien hastig, et almindeligt Tungemaal hialp meget i Førstningen til dens hastige Fremvæxt, og da man i de første Tider søgte at lære Philosophie for Nyttens Skyld, saa opholdt man sig ikke ved klygtige og skarpsindige Opfindelser af unyttige Ting, hvorover den hastigere kunde tiltage. Jblant Ebræerne kan hun, Madame ansee enhver Patriarch, som Philosophiens Forelæsere, for sin Familie, og som dens sande Forfremmere; Den Kundskab, hvis Nødvendighed til en sand Lyksalighed at erlange, Naturen stedse minder om, men ikke kunde give, den bekom vore Fædre ved umiddelbar Aabenbaring, og des Aarsag vidste vel at skille den Aabenbarede fra den Naturlige. Denne Philosophiens Tilstand, sagde Fruen, i dens for 1ste Opkomst og Tilvext synes mig ret behagelig, jeg gade have været en Tilhører ved disse Patriarchers philosophiske Forelæsninger. Dersom hun havde levet paa den Tid, svarede jeg, kunde hun sikkert have faaet ved deres Underviisning al den Viisdom, hende paa den Tid kunde være fornøden, men paa nærværende Tid vilde der for hende udfordres meere; Sara og Rebecca, som paa sin Tid kan have været store Philosophinder og Mynstre for andre i en ukunstlet Yndighed og fornuftig Opførsel, vilde vel neppe nu i en Verdens Alder, saa ulig deres eenfoldige, kunde forskaffe sig mind mindste Anseelse og Yndest, ja man ansaae dem vel gandske eenfoldige; Thi i de første Tider dyrkede man Philosophie allene for at naae den Nytte, som en større Nødvendighed. fordrede, ikke for at gjøre Pragt og Parade med den. Da nu Kundskaben, sagde Fruen, var bragt saa vidt, at en større Nødvendighed ophørte, hvorledes gik det saa Da man først var kommen saa vidt, svarede jeg, kunde man endnu friere benytte sig af Naturens behagelige Omgang, og med Fornøyelser af dens Yndigheders Betragtning kunde man stedse forøge sin Lyksalighed, eftersom Lyksalighed bestaaer just i en Tilstand, hvor man nyder en vedvarende Fornøyelse; Udi saadan given Friehed ansaae man Naturens Fuldkommenheder i den Deel eller fra den Side, hvor dens Yndigheder meest stak i Øynene, og opvækkede størst Forundring, derhen blev al Agtsomhed dragen, Chaldæerne bleve saaledes først vaer, at den Deel af den ufattelige vide Verden, hvor Naturens Fuldkommenhed nær meest lod sig tilsyne for Mennesker, hvor de ved Hielp af Jndianernes Anviisning og egen Efterforskning vare blevne af Naturen selv saa herlig underrettede om en almægtig og fuldkommen Skaber, som tilkom Dyrkelse, hvor Nødvendighed, for at opfylde deres Pligter imod dem selv i Sælskab med andre, mindede dem tillige om deres Pligter imod andre; Den Deel, siger jeg, bleve de nu vaer at være saare liden, i Hensigt til det store Alt, man saae nu et umaaleligt Hav rundt omkring sig, hvor man ved hvert Øyekast fik nye Verdener og nye Almagts Under i Sigte, dette Syn henrykkede al Agtsomhed til Stierne=Videnskaben, som derfra opkom, men det forrykkede tillige den menneskelige Hierne og foraarsagede en philosophisk Sygdom, hvilken man kalder Overtroe, et Raserie, som Philosophien selv til Dato ikke har været heldig nok til at kunne hos alle helbrede; Thi hos mange har den allene forandret Sygdommen, og bragt den over til et andet modsat Raserie, hvilket man kalder Tvivl, samme Sygdom er nok saa farlig og anstikkende; Grunden til denne Philosophiens første og langvarige Svaghed var denne: Man lod sig formeget indtage af Forundring, og foraabt i Forundring over et Firmament, som glim glimrede af utallige Stierner, forglemte man sin egen Verden, og foer op for at hente al Viisdom fra andre saa langt fraliggende, man vilde af Stiernerne oplyses om alle Ting, og paa dem indbildte man sig at kunne see alt, hvad der skulde hændes Mennesker paa Jorden; Denne Daarlighed fæstede saa dyb Grund, saa der siges om Persernes Konge, at han er saa stor en Slave af Stiernerne, saa han ikke tør foretage sig noget uden Forespørsel af sin Stiernekiger, ja at han end ikke tør gaae til Taffels uden slig Forlov. Saadan Daarlighed fandt Sted, da Fornuften havde ey Styrke nok til at holde sig ved Vishedens Grændser, og en sandselig Henrykkelse løb hastigere, end Eftertanke kunde følge. Det kunde jeg let troe, svarede Fruen, at de maatte blive Daarer paa Jorden, som søgte til Stiernerne for at hente al Viisdom; Dog denne Svaghed vilde jeg helst undskylde af Kierlighed til denne Videnskab, hvilken Hr. Fortenelle har født hos mig ved sit Skrift og meere end een Verden, denne Lyst synes og at kunne bevise mig, at Menneskerne ere skabte for meere end een Verden, og intet er ey heller meere almindeligt hos Mennesker, end Lyst til det meest Skiulte, men jeg troer aldeles ikke, at Viisdom for Mennesker paa Jorden er bunden til Stierner, og vi kunde vel nærmere hente den for os fornødne, og vore Philosopher gik og vel sikkrere, naar de holdte sig nærmere ved Jorden. Ja det var sikkert det beste, svarede jeg, naar de vilde lade Fornuften stedse følge Sandserne, og ikke adskille dem, som saa nøye af den ævige Viisdom selv ere blevne foreenede hos Mennesker til at udrette deres Fuldkommenhed, og forskaffe dem Viisdom; Jorden er riig nok paa Føde, baade for Sandser og Fornuft, saavidt Sandserne paa den kan strække sig, skal Fornuften overalt finde et Rigdoms Dyb baade paa Viisdom og Kundskab; Jeg taler allene om en almindelig Feyl hos enhver Tids Philosopher, som har foraarsaget alle Philosophiens Svagheder, hvorom jeg tænker videre at oplyse hende, naar hun forlanger at høre meere af Philosophiens Historie, Feylen bestaaer der: Philosopher have ikke altid tydelig nok erindret sig, at de ere Mennesker, og at de hverken videre bør at strække sig eller snærrere bør indskrænke sig, end deres Kreds indskrænker dem, men Hovmod har aldrig kundet taale Jndskrænkelse, enten har Philosopherne vildet tale allene med Engler eller fuldkomnere Væsener, end de selv ere, og bekymre sig blot omdet Fornuftige, Dybe og Grundige, eller og andre ved at see disses Mangel, at deres Philosophie var for høy og ubrugelig for Mennesker, som nødvendig behøvede sandselige Fornemmelser til at naae det Fornuftige, har derover meest bekymret sig om det Sandselige, og saaledes ved at dyrke de nedrige Siælens Kræfter, har de ikke retteligen tillige dyrket de høyere; Hun maae ellers ikke tænke, at jeg ved det, jeg tilforn sagde, nægtede Stierne=Videnskaben sin Nytte, men jeg vilde allene, at den, saavel som de øvrige menneskelige Videnskaber, ikke skulde strække sig videre, end saa vidt de ere nyttige, og at man ikke gav en Sceptret for at giøre de andre til Slaver, eller reent udrydde dem; Her burde man at søge at efterligne den viseste alle Tings Bestyrelse, som skeer ved fuldkomneste Ligevægt. For at vise hende, at jeg troer, Stierne=Videnskaben har gjort stor Nytte i Verden, saa vil jeg allene sige dette, at dens Dyrkelse har ved det nøye Kierligheds Baand, der er imellem alle Videnskaber, fordret andre Videnskabers Dyrkelse, og befordret adskillige Kunster; Araberne og Chineserne, for at dyrke Stierne=Videnskaben, dyrkede tillige Regne= og Maale=Kunsten. Phoenicerne fik ved Stierne=Videnskaben er herlig Anledning til at befordre Seylads, hvilken igien befordrede Kundskabens Udbredelse og hastigere Fremvext, nu fik Philosophien en fri Fart, og ikke længere blev indskrænket ved Landenes med Søe omgivne Grændser, men kunde søge sit Opholds Sted, hvorsomhelst den fandt det for sig meest beqvem. Hvor fandt den da, spurgte Fruen, sligt beqvem Sted? I Grækenland, Madame, svarede jeg, der fandt Philosophien den Beqvemhed, som meest befordrer dens Fremvæxt, neml. Frihed; Athenen blev nu ligesom Kunsters og Videnskabers almindelige Oplags Sted og den gandske Verdens høye Skole, den tog imod Jndianers, Chaldæers, Egypternes og andre ældre Folkes Lærdomme, som de Græske Philosopher søgte at rette og forbedre. Siden Philosophien, sagde Fruen, fandt i Grækenland den Frihed, som kunde befordre dens Fremvæxt, saa maae den ventelig der have strax taget merkelig til. (Fortsættelsen skal følge.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000316
| 0.989 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 13 Refs Herred. Føde Døde. Copulerede.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000318
| 1 |
Aalborg1767
|
Westervig = Ager = = = 11 8 Boddum = Odbye Huurup Hvidberg Liunge Sønberg Odbye Jegind=Øe Helligsøe Giettrup = Summa 135, 80 14. Sønder-Herred paa Mors. Føde. Døde. Copulerede. Karbye . Hvidberg Redsted. Thæbring Outrup. Rachebye Frøslef Mollerup. Nyekiøbing Lodderup. Elsøe Liørslef Ording Øster=Assels Vester=Assels.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000319
| 0.52632 |
Aalborg1767
|
Veierslef Blidstrup Summa, 95. 6 (Forsættelsen skal følge) Søe=Skade.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000320
| 0.75 |
Aalborg1767
|
Den 5 Maji er indstrandet paa Asdahl=Strand Skipper Poul Broes af Huusum, kommen fra Amsterdam, og destineret til Frederichshaven i Østersøen med Baglast samt noget Stykgods, bestaaende af Sukker, Caffebønner, Tobak og Alentøi. Hvorvidt med Biergningen skal være at vanceret, viides endnu ikke.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000321
| 0.88372 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Fra den 7 Maji til den 13 dito ere her ved Aalborg. Toldstæd følgende Skippere indkomne: Frederich Majman af Præstøe fra Stege paa Møen. Christen Schrøder af Eros kiøbing fra Stubbekiøbing. Christen Haraldsen af Dragøe, fra Kiøbenhavn. Lars Bornholm af Kiøbenhavn fra ibid. Oldenborg fra Elsslet. Hans Henrichsen af Niibe fra Kiøben Jens Sørrensen af Kiøbenhavn fra ibid. Johan Cordes af havn. Jens Hierting af Aalborg fra Kiøbenhavn. Michael, Wilsnach af Aalborg fra Kiøbenhavn. Claus Henrich Raan af Crysebye fra Echernførde. Christopher Jansen af Nedenesl. fra Øster=Riisøer. Olle Wraldsen af Nedenes fra Øster Riisøer. Simon Holm af Fladstrand fra ibid.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000323
| 0.92079 |
Aalborg1767
|
Udgangne. Lorens Kleph af Frederichsstad til Schotland. Anders Hansen Gline af Thismøe til Slæben. Anthon Ch. Thiedeman af Aabenraae til ibid. Peder Ravn af Aalborg til Drammen. Johan Cordes af Oldenborg til Krogerøe. Niels Priergaard af Nachschou til ibid. Christen Schrøder af Erskiøbing til Stubbekiøbing. John Berntzen af Aalborg til Moss. Niels Møller af Aalborg til Bergen. Martin Willumsen af Jørgensbye til Bergen.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000324
| 0.8254 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 9 Maji er Sr. Lauriz Willes Kone død her i Byen i hendes Alders 55 Aar.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000326
| 0.9375 |
Aalborg1767
|
Natten imellem den 13 og 14 hujus døde Sr. Jens Himmerig Sal. Peder Kyndes Søn i hans Alders 39 Aar. Citzel Sal. Rasmus Simonsen Holms Enke er død i hendes Alders 72 Aar. Be
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000327
| 0.96667 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. ) Afgangne Mækler Sr. Hans Caspar Kirchman ha NB. er udi Augusti Maaned i sidst afvigte Aar deponeret hos mig under Forseigling 100 Stkr. Hollandske Ducater, og derimod bekommet udi Courant Myndt den Summa 240 Rdlr. med Forsikkring, at de strax skulde blive indløste, hvilket dog ey endnu er skeet. Og da nu den Sal. Mand, som for en anden skal have havt denne Commission, men for hvem, er mig ubekiendt, er død, saa skeer hermed denne Tillysning eengang for alle, at Vedkommende vilde inden denne Maaneds Udgang melde sig derom hos mig for at afgiøre den Sag, Thi efter den Tid blive ellers ovenmeldte Hollandske Ducater ikke længere til Jndløsning at bekomme, da jeg ikke seer at kunne komme skadesløs derfra, og derfor finder mig beføyet til at lade dette publicere. Aalborg den 13 Maji 1767. Niels Overwad.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000328
| 0.97778 |
Aalborg1767
|
Hos Sr. Jens Thagaard ere extra gode Boghvedegryn, at faae for 4 Mk. Skieppen.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000329
| 1 |
Aalborg1767
|
Det giøres hermed bekiendt, at paa Wang bliver stillet til offentlig Auction førstkommende 26. Maji den til samme Gaards Besætning ved seeneste Auction den 22 April. kiøbte Besætning, bestaaende af 80 Stkr. gode Hollænder Køer, en Deel Bæster, Faar, Sviin, Vogne, Hestetøy, item Boehave med videre, efter de paa Auctions=Stedet, bekiendtgiørende Conditioner. Skulde en Proprietair eller Forpagter i WensysNB. sel have en eller to smukke graae Wallakker, 10 Qvarter høy, 5 a 6 Aar gammel, funde og gode af Been, at ville sælge, og Eieren deraf vilde lade samme komme til forestaaende Dronninglunds eller Hundslunds Heste Market den 5. Junii førstkommende, møder der ved Markedet en Mand her fra Aalborg=Kanten, som haver i Commission til et Herskabs Spand sligt et par Heste at kiøbe, og om de tienlige befindes, samme skikkelig vel vil betale. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-05-15
|
aalborg1767_1767-05-15_1000330
| 0.97902 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. Man skulde have formodet det, svarede jeg, men i dens første Alder der gjorde den ikke nogen merkelig Fremgang, men snarere tog af, og blev dunklere, den havde fra sine spæde Aar været uden al Tvang under en frie Anviisning af Naturen, dens Lærdomme grundede sig meere paa løse Fortællinger end paa faste og uomstødelige Beviser, hvilket kunde skikke sig for dens Barndom eller blot sandselige Alder; Nu slap den ud fra Egyptiske Kirker, hvor den i nogle hundrede Aar var under Skiul af en bunke Dragt med mørke Characterer helliget, og traf lige ind i de frie Spadsere Gange udi Grækenlands Hauger, den forlod sine Fode Egne, og kom til et aldeles frie Folk, blant dem søgte den strax at gjøre sig antagelig og yndet ved at efterabe: Naturens udvortes Yndigheder, og ved Ligheder deraf tagne søgte at fortælle alt det, den vidste, men ved det den i saa svag en Alder var alt for meget bekymret om yndige Zirater og smukke Skilderier til at udtrykke sine Tanker med, blev den alt meere uforstaaelig, letsindig og fabelagtig: T. Den Denne Philosophiens Alder i Grækenland traf just ind, da de 7 navnkundige Viise levede der, det var nu kommen saa vidt med Philosophien, at der maatte tænkes paa en anden kaade Frihed, at det Fornuftige kunde sættes i Ligevægt med Forandring med den, det var fornøden at indskrænke dens det Sandselige, da dens Alder fordrede større Stadighed og Fornuft; Jhvor sandselig og barnagtig Philosophien var paa denne Alder, saa elskede man den dog høyt i Grækenland, og holdt den i stor Anseelse, dens Tilbedere agtede man ligeledes meget høyt, tillagde dem Titel af Viise, hvilken Titel der fulgte saa stor Rang og Ære, som de Viise selv ikke vare vise nok til at kunne bære, de bleve stolte deraf og Stolthed fødte hos andre Misundelse og Efterstræbelse, som yppede stedse Adskillelser iblant Philosophiens Tilhængere, enhver iblant dem søgte nærmere Adgang og større Fortrin ved Philosophien, men denne Adgang og Fortrin hende paa, og meere i blotte nye Ord og Talemaader end i for hinanden søgte de fleste i en adskilt Maade at omgaaes nye og nyttige Opfindelser gjorde de deres Opvartninger særdeles og merkelig, imidlertid tabte den tilforn yndige handling, enhver vilde være allene Mester for den. Kort Philosophie sin behagelige Frihed ved disse Avindsyges Be sagt: Den kom under Skole=Tvang, og bekom lige saa mange Skolemestere, som der kunde findes nye Opfindere, der i noget syntes at skille sig fra de første af dens Lærere; Her begyndte en meerkelig Tid i Philosophiens Alder, hvilken endnu er kiendelig, naar hun veed, Madame, hvad Pedanterie og underlig Opførsel der ofte følger Skole=Væsenet, kan hun let forestille sig, hvorledes Philosophien nu maatte komme til at see ud, da den Tid efter anden tilsidst blev afsondret fra Naturens frie og behagelige Omgang, blev foreskreven Skole=Regler, hvorefter den stedse skulde rette i Steden for den tilforn bygde sin Tale paa sandselige Fo sig, og ikke maatte beholde noget liigt sit forrige Væsen; Jarestillinger, saa skulde den nu allene bygge sin Tale paa Grundsætninger, og fortsætte den siden ved uomstødelige Beviser, uden at bruge eller yttre sin naturlige Frihed og medfødte udvortes Yndighed, saa forvendt og forandret blev den. Det giør mig ret ondt, sagde Fruen, for den deylige Philosophie, at den skulde treffe saa slet an, og blive et Offer for Daarliges Hofmod, Kunde man ikke have rettet dens Letsindighed og Barnagtighed uden at betage den al sin naturlige Yndighed, kunde man ikke have indskrænket paa en anden Maade dens Ungdoms Flygtighed uden just ved Skole Tvang og en pedantisk Strænghed, hvorved jeg let kan begribe, at den ikke kunde blive uden uskikket til almindelig Nytte, tvungen og tør, Havde Philosopherne været saa vise, at en daarlig Hofmod ikke havde drevet dem til at søge Fortrin for hinanden i unyttige Paasund, saa havde vel Philosophien neppe blevet saa vanskelig: Men jeg taler her om det, jeg endnu ikke ret forstaaer, jeg maatte høre ham først fortælle mig det Merkeligste i denne Philosophiens Alder, da den kom nu der i Skole Tvang, jeg maatte og høre ham noget tale om disse adskillige Skolemestere, Philosophien paa den Alder bekom: Han behøver ikke at umage sig med en fuldstændig Opregnelse af deres Lærdomme, da jeg ved en anden Leylighed vil forvente, at han er saa god at tiene mig med en nødvendig Oplysning derom.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000331
| 0.99319 |
Aalborg1767
|
1. Den Pythagoriske Sect. Denne Philosophiens merkelige Alder, svarede jeg, tog sin Begyndelse ved Pythagor Adskillelse fra de 7 Viise i Grækenland, da han søgte ved en nye Titel at stille sig fra dem, og at forskaffe sig ved nye Paafund andre Tilhængere. Denne Pythagoras tog sig for at reyse udenlands efter Tilskyndelse af en ved Navn Thales, som var den lærdeste iblant de 7 Viise i Grækenland, efterat han havde ladet sig undervise af de Egyptiske Præster og af andre Barbariske Folkes Viise, kom han til Grækenland tilbage. - Barbariske Folkes Viise, sagde Fruen leende. Hun maae ikke, svarede jeg, forundre sig over det Ord Barbarisk, det vil ikke sige meere end de, som have et Sprog af haardere Udtale end det Græske; Grækerne kaldte saaledes alle Folk Barbariske, som ikke brugte deres fiine og bløde Sprog; At jeg igjen skal komme tilbage til min Fortælling om Pythagora: Da han var kommen udenlands fra, maatte han nødvendigen ligesom andre Herrer, der komme udenlandsfra, gjøre sig opmerksom ved nye Paafund, begyndte strax at ville rette og have det brugelige Ord: Viise, forandret, hvor hvormed man hidtil havde nævnet alle dem, som havde mere end almindelig Indsigt i Sandheder, han paastod, at Gud eene tilkom at kaldes viis, det høyeste Mennesket kunde forlange, var at kaldes Viisdoms Elskere, og det er Philosoph, hvorover han først selv tiltog sig Navn af Philosoph, han skilte sig fra Thalette og hans Tilhængere, og blev Stiftere for en nye Sect, her blev da i Grækenland 2 Hoved Secter, hvoraf den, Thales var Hovedmand for, blev kaldet den Joriske, og den, Pythagoras var Stifter af blev kaldet den Jtaliske Sect. Pythagoras fik et Tilhang af 600 Discipler, Thi Nyt opvækker altid Begierlighed, disse lode det, de eyede, være til fælles Brug for deres Sect, og Pythagoras blev her som Prior for et Munkekloster, men foregik dog sine Tilhængere i en sparsommelig og streng Levemaade, og i Kydskhed, han inddeelede sine Discipler i 2de Ordener, til den første Orden hørte alle de af hans Distipler, som endnu ikke havde udstaaet 5 Aars Prøve; Den anden Orden bestod af dem, der havde udstaaet denne Prove, og derover kunde tillades Adgang til hans fortroeligere Samtaler; Jblant dem var igien en dobbelt Orden, hvoriblant de sidste i sær bleve kaldede Pythagorister, som stode i det nøyeste Venskab med Pothagora, og bleve betroede alle hans Viidenskabers Hemmeligheder. Denne 5 Aars Prøve, som hans Discipler først maatte udstaae, bestod deri, at de maatte taale i disse Aaringer møysommelige Forretninger, som dem bleve paalagte, for at vænne sig til at fordrage, uden Besværing, Livets Ubehageligheder, de maatte og prøves ved at lide adskillige Forhaanelser for at lære at fornegte sig selv, i samme Tid bleve de oplærte i de strenge Mathematiske Viidenskaber, og maatte de i disse 5 Aar ikke tale, men allene høre det, dem blev forelæst, saa man i saa lang Tid fordrede af dem en stændig Tanshed, dersom nogen herimod forsaae sig, blev han udstødt af Pythagore Skole. Er Pedanterie, raabte Fruen, saa gammel, hvo varvel i Stand til at holde saadan Prøve udi I det ringeste troer jeg vist, at de fleste af mit Kiøn vilde være blevne udelukte at hans Skole; Mig synes, hans Skoles Indretning meere ligner en Frimuurenes Loge end et Munkekloster, men ved er det, at Philosopherne i vor Tid ere mildere, og tænke fornuftigere end Pythagoras. Roes dem ikke for meget Madame, svarede jeg: En pedantisk Philosoph i vor Tid vil og gierne, at heele Verden skulde tie, imedens han taler, og om han ikke just forlanger 5 Aars Tanshed skal følge hans Tale, saa er han dog misfornøyet, og med stor Strenghed hegler dem, som driste sig til at tale, naar han synes at ville værdige Verden med sin Tale, og meener hun vel at de, som skrive store Verker in Folio, forlange meget mindre i vor Tid, end Pythagoras i sin. Overalt, sagde Fruen, saa er jeg dog fornøyet ved, at han kiender Sliges Feyl, og ikke, i at tale med mig, følger en Pythagorisk Strenghed, og hvad kunde vel Pythagoras med slig Taushed udrette ved sine Discipler andet, end naar de i saa mange Aar havde tiet, og de vare forbi, saa havde de vel reent glemt at tale, og ventelig vare blevne uskikkede til ved Samtaler siden at benytte sig af hans fortroeligste Omgang, Ney, Madame, svarede jeg, saa vare de først skikkede til at tage imod deres Læremesters hemmelige Opdagelser, som meest bestod i overtroiske Lærdomme, som han ved de orientalske Viises Omgang var bleven befænget med, og siden havde selv forøget, saasom: At spaae og øve adskillige Kogelspil og Hexerier, de vare desto meere ubevante til at fremføre Modsigelser, og desto snarere kunde lade sig overtale herom, desuden var Tanshed sikkert et stort Middel til at forskaffe ham Tilhængere, og give hans Discipler Anseelse iblant andre, da man oftest venter at finde et stort Liggendefæe af Viisdom hos dem, som tale lidet, og man er gierne meest begierlig efter en Ting, saa længe den kan holdes rar og hemmelig. Havde Pythagoras, spurgte Fruen fremdeles, ikke lært andet paa sin udenlands Reyse end slige Kunstgreb til at narre Folk, og bestod hans Philosophie allene i Spaadomme, Hexerie og Narrerie, Hun har jo Madame, selv bedet mig at forbigaae, svarede jeg, disse gamle Philosophens Lærdomme, derover har jeg og efterladt en Opregnelse af hans philosophiske Lærdomme, og en Opregnelse af alle hans Lærdomme vilde og blive kiedsommelig for hende, jeg vil allene anføre dette: At han lærde, at der var et guddommeligt Væsen, skiønt han ikke med Chaldæerne kaldte dette Væsen Lyset eller Jlden, saa var dog hans For Forklaring om dette Væsen ikke meget tydeligere eller kiøgere, han troede Siælens Udødelighed, men ligesom Egypterne og Jndianerne troede, at den flyttede af et Legeme i et andet, og da Menneskenes Siæle efter hans Meening tog sin Værelse end og i Dyrene, saa tillagde han de Umælende Fornuft, Menneskene tillagde han, som jeg tilforn har talet om, en Kraft til at indsee tilkommende Hændelser, og om de adskillige Maader, hvorved Menneskene kunde naae slig Kundskab, var han af Chaldæerne vel underrettet, og lige saa daarlig overtroisk i at troe. Philosophie holdt han for, burde fornemmelig sigte til at bringe Mennesker til Lighed med Gud, og troede han, at dertil behøvedes en Renselse, ligesom Catholikernes Skiærsild; Til denne Renseelse som bestod i, at Siælen kunde skilles fra Legemets syndige Hæsligheder, foreskrev han strenge moralske Regler, som baade han og hans Discipler fulgte; Regne= og Maale Kunsten, samt Stiernekigerie havde han lagt sig efter paa sin Reyse blant Barbariske Folk, han var og en Opfindere af Musiqven. Her har hun i Korthed noget, hvoraf hun kan dømme om Pythagoræ og hans Disciplers philosophiske Jndsigt og Lærdom. (Forsættelsen skal følge.)
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000332
| 0.97668 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Hans Excellence Hr. Geheime-Conferenceraad og Stiftbefalingsmand Baron af Holck er i Onsdags Aften Kl. 9. udi al høy Velgaaende ankommen her til Byen, og har saaledes lykkelig fuldbragt sin Hiemreise fra Kiøbenhavn til heele Byens og Stiftets inderlige Glæde.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000333
| 1 |
Aalborg1767
|
Sidst afvigte Løverdag blev der paa Aalborg Raadstue, holdet Auction over Hans Kongel. Majestæts forbeholdne Forstrande udi Aalborghuus a. Amter, samt omkring Le søe=Land til Forpagtning paa 2de Aar fra 1. Jun. 1767. Men som paa samme ikke blev gjort noget Bud, skal de igjen med første stilles til nye og anden Auction.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000334
| 1 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Fra d. 14 Maji til den 20 dito ere her ved Aalborg Toldsted, følgende Skippere indkomne: Niels Krog af Nyekiøbing fra Kiøbenhavn. Jens Hop af Krogerøe fra ibid. Jørgen Svin af Løgstøer fra Kiøbenhavn. Mads Wogelius af Ahrendahl fra Øster=Riisøer. Gunder Siversen af Nederneslehn fra Øster Riisøer, Peder Jonsen af Nederneslehn fra Øster Riisøer. Olle Findsen af Notterøe fra Holmestrand. Anders Krog af Holmestrand fra ibid. Hans Olsen Føyen af Tønsberg fra ibid. Olle Hansen af Notterøe fra Slæben. Elias Hansen af Sandefiord fra Slæben. Niels Hansen af Nederneslehn fra Øster=Riisøer. Christian Jacobsen af Aalborg fra Langesund, Thiøstel Madsen af Øster=Riiser fra ibid.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000336
| 0.88679 |
Aalborg1767
|
Udgangne Frederich Maymand af Præstøe til Stege paa Møen Bastian Frederich Hausvogt af Flensborg til Sønderborg. Hans Robschiold af Eckernførde til Trundhiem. Simon Pedersen, Holm af Fladstrand til Christiania. Slutningen af Listen over Føde og Døde.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000337
| 0.91667 |
Aalborg1767
|
15. Nørre Herred paa Mors. Føde. Døde. Copulerede. Sejerslef, Eierslef og Jordsbye, 16 Alsted, Bierbye. = = Tødsøe. Eerslef. Galtrup. Øster Wolbye. Flade. Draabye. Dragstrup. Skallerup. Solberg. Sundbye. Summa 71. Summa Summarum 2367 1706. Altsaa ere i Aalborg Stift 661 flere Fødde end Døde.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000338
| 0.86111 |
Aalborg1767
|
Jblant de Fødde ere 43 uægte Børn.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000339
| 1 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 13 huj. døde Ole Matthison Bech Skræder gl. 5. Aar 4 Maaneder.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000341
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Herved bekiendtgiøres, at Kiøbmand Johan Gotthilse Frieseke fra Eckernførde, som logerer i Aalborg hos Sr. Andreas Haarboe, har medbragt alle Slags smukke Eckernfordiske Fabriqve Vahre, bestaaende af 5 Qvarteer brede Cammelotter, Percaner, Serge de Rime, stribede Callemanqver, stribede Cammelotter, Plyds, Welpen, Etaminer, Da masker, Huer, Glindslærreder, Hattemager=Lærreder, Nye. Hvo som behager noget deraf, vilde behage at melde sig hos ham inden 8 a 10 Dage i det høyeste, da han ikke længere agter at opholde sig her. De respective Herrer Liebhabere bliver hermed tilkiendegivet, at disse Vahre ere af en Kongelig privilegered Fabriqve, og derfor validere i det Qvantum, som Kiøbstæderne ere paalagde at tage af de Kongelige Fabriqver, Aalborg den 20 Maji 1767.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000343
| 0.89189 |
Aalborg1767
|
Da Høiærværdige Hr. Provst Hee har overdraget alle 3 Deele af sin Tractat over Passionen til Hr. Kannevorf, som ey vil overlade Subscribentere den 3die Deel for Prænumerations Priis, ey heller oversende samme uden imod contant Betaling 10 Mark Stykket, saa vilde de Herrer, Subscribentere i Aalborg Stift behage at addressere sig til bemeldte Hr. Kannevorf, som logerer hos Mad. Prip i Silkegaden i Kiøbenhavn.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000344
| 0.96774 |
Aalborg1767
|
Da Christen Jensen Borup Borger og Vertshuusmand i Aalborg hans Hustrue Karen Olufsdotter den 7 April 1767. ved Døden er afgangen, er dette Stervboe strax taget under Skifte=Rettens Forsegling og vidre paafulgte Registering og Vurdering, og som Stervboen befindes af saadan Tilstand, at ordentlig Proclama ey kan bekostes, saa publiceres Dødsfaldet, og herved indkaldes saavel den Sal. Afdødes Arvinger, saa mange som maatte være til, som og Stervboets Credi= og Debitorer, at anmelde dem for den Verdslige Skifte=Ret i Aalborg, inden 6 Uger fra Dato, da enhver kan vente at vederfares Ret efter Stervboets Tilstand. Aalborg, den 20 Maji 1767.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000345
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos Simon Broslenf i Aalborg Collecteur ved det 14de Kongelig allene privilegerede Kiøbenhavns Lotterie, ere nogle Lod=Sæddeler af hans Collection at faae til 3die Classe.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000346
| 0.91667 |
Aalborg1767
|
Hos Sr. Jens Thagaard ere extra gode Boghvedegryn, at faae for 4 Mk. Skieppen. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-05-22
|
aalborg1767_1767-05-22_1000347
| 1 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. 2. Den Epicuræiske Sect. Democritus, som var af den Eleatiske Sect, der af den Pythagoriske fremkom, har udført nogle af Pythagoristernes Lærdomme vidtløftigere, samme har Epicurus, som hen ved 300 Aar for Christi Fødsel blev Stiftere for den Epicuræiske Sect, tildeels gjort sig bekiendt, skiønt han for Resten søgte med Flid at opfinde Meeninger, som vare Pythagoristernes modsatte, hvortil en flygtigere Legems Beskaffenhed, som har foraarsaget en sandseligere Tænkemaade hos ham, syntes meget at have virket, han havde ikke heller overgivet sig til Pythagoristernes Underviisning gandske, men tillige benytte sig af andre Skrifters Læsning. hans Fornuft kunde ikke følge deres Dybsindighed, derfor holdt han sig allene til det for Sandserne nærmere, han kunde ikke begribe, hvorledes Gud kunde virke i Verden, og være i Verden, og efter Pythagoristernes Meening ligesom en Siæl i et Legeme, uden han maatte udgjøre en Deel af Verden, og have et Legeme og legemlig Skikkelse, hvorudover udover han og gjorde sig et kiødeligt Begreb om det høyeste Væsen; Han kunde ikke heller begribe Pythagoristernes vanskelige Lærdom om Monader eller enkelte Væsener og deres udvortes Kraft, derover ansaae han samme som uden delige smaa Soelgran, som havde en vis udvortes Skikkelse, Størrelse og Vægt, hvoraf alle Legemer ved en Hændelse vare sammenløbne, og heraf flød, at han troede den gandske Verden at bestaae af Legemer og et ledigt Rum Hans Begreb om Siælen kunde altsaa ikke være fornuftig, men svarede gandske til hans almindelige Tænkemaade, som var blot sandselig; Han forkastede ogsaa rigtig nok, skiønt ikke med den rette Grund, Pythagoristernes daarlige Meeninger og Forudvidenhed og særdeles Geisters Bevægelser i det menneskelige Sind til at kiende det Tilkommende og for Mennesker Skiulte. Da Epicuræerne bekymrede sig allene om det Sandselige og Nærværende, satte de og al den menneskelige Lyksalighed i sandselige Fornøyelser, og fremsatte Lærdomme, hvilke kunde tiene dem til at naae slig Hensigt, og som vare aldeles stridige imod Pythagoristernes strenge Lærdomme, som deres Sæde=Lære lærte, for at gjøre denne deres Lyksalighed til noget Virkeligt og Bestandigt, saa fattede de tillige en uryggelig Tillid til Sandserne, og lærte, at de ikke kunde feyle eller bedrage; Hvor let det maae have været for Epicuræerne at skaffe sig Tilhængere og naae fast et almindeligt bifald, kan enhver letteligen begribe, som kiender den almindelige Tænkemaade hos Mennesker, dog maatte nogle blive opvakte ved disse Epicuræers grove og daarlige Meeninger, iblant dem var en ved Navn Pyrehus, som og havde gaaet i Democriti Skole, og lært Pythagoristernes Lærdomme. 3. Den Sceptiske eller tvivlende Sect. Pyrhus, ved at sammenligne disse med hine meere daarlige Epicuræers Lærdomme, blev forvirret i at kiende, hvorvidt han burde troe nogen af dem, og ved det han saae dem begge at have feylet, faldt han blindt hen til at tvivle om alle Ting, og troede, at der ikke var i nogen Ting Vished, at finde; Han saae Sandserne at kunne bedrage, derover nægtede han dem al Vished, og troede, at der i sig selv en var noget, der kunde kaldes Ret eller Uret, uden det, Lovene og Va Vanen lærte, han ansaae, Viisdom bestoed i at man ikke gav sit bifald til noget, som alt var lige vist, Lyksalighed satte han altsaa i en Tilstand, hvor Mennesker ansaae alle Ting ligegyldige. Havde de øvrige hidtil seylet i at troe for meget, saa af Frygt for denne Yderlighed eller af pur forfængelig Stolthed faldt han i den anden modsatte Yderlighed ved at troe for lidet; Jkke desto mindre manglede han ey heller Tilhængere, som siden blev kaldet den tvivlende eller Sceptiske Sect. Har min vidtløftige Prædiken, Madame, ey endnu bragt hende til at sove? Jeg synes selv, Hovedet maatte blive tung naar Hiernen plages af de Pythagoriske Monader og af hans Genier eller særdeles Geister, og tillige af de Epicuræiske Atomer eller udeelelige smaa Deele. Naar man lader sine Tanker følge Pythagoristernes Dybsindighed til Verdens Begyndelses Punct for at besee det Jntet, hvoraf noget er blevet, naar man søger at udvikle eller afsondre Siælen fra det Sandselige, ved et stort Afhold og ubegribelig Renselse søger at løsgiøre den fra et fastere Baand med Legemet for at oversee en ufattelig Kiæde af uendelige forbigangne og nærværende Hændelser, som kunde bestemme det Tilkommende, og for at holde Samtale med disse Gennier eller Aander og man saa igien med Epicuræerne indskrænkes aldeles ved Sandser, overlader allene Sandserne den Tillid og Frihed, man for ene tilstod Fornuften; Saa maae jo endeligen baade Siæl og Legeme blive mat, og hvor let kan man da ey henfalde i Tvivlernes Søvn. Denne hans Fortælling, svarede Fruen, som han kalder vidtløftig, har ikke for mig syntes saa, ikke heller er jeg endnu deraf bleven saa tung i Hovedet, at jeg skulde staae Fare for at bringes derved til Søvn; Tvertimod, jeg er bleven ret opvakt til at merke et Hoved Kiendetegn paa disse Secter, hvorved jeg siden kan erindre mig deres Forskiel. Hos Pythagoristerne har jeg erfaret ligesom og hos Epicuræerne, at de ikke nøye nok har foreenet Fornuft og Sandser, eller ikke retteligen benyttet dem af begge tillige, hvilke ere dog de foreenede Midler, hvorved Mennesker paa Jorden skulle erlange Viisdom; Hines uindskrænkede Dybsindighed synes mig at have bragt Fornuften uden for den menneskelige Visheds heds Grændser, disses Letsindighed at have sat Fornuften alt for snævre Grændser, imellem begge synes mig at see Tvivlerne stændigen i Ustadighed at svæve og i Uvished at søge Tryghed; Men er der dog ingen, som har søgt at curere disses Svaghed, og at rette slige stridige Secters Mangler Hvor vanskeligt er det ikke, Madame at læge en Sygdom, som forvidt har grebet om sig, og som Patienterne selv finde Behag i at føde, og ikke vil troe at være en Sygdom, Jkke mindre vanskeligt er det at curere Fornuft=Svagheder, hos stridende Secter, enhver enten ikke kan, eller ikke vil troe andet, end han tænker ret, deres Stolthed strider just imod slig Cuur, da deres indbildte Fordeel og let kunde tabes hos den almindelige Hob, om de vilde tilstaae sig at have feylet, for den Lyst til at være Stiftere for en nye Sect, opoffrede man gjerne Kierlighed til Sandhed, og havde man engang naaet den Ære ved opdigtede Meeninger og foranderlig Læremaade, da var det om at forsvare sin Værdighed, ved at stride imod al anden Overbeviisning, der kunde omstøde slige nye Meeninger, hvorpaa deres Værdighed, meest styttede sig: Hvor gammel denne Sygdom er iblant Philosopherne, seer hun af de adskillige Adskillelser, de fra Begyndelsen har søgt, og hvor lang Tid der udfordres tillige til at curere saa gammel en Skade, kan hun ydermeere kiende, naar jeg fortæller hende, at disse stridige Secter har i nogle Aarhundrede naaet bifald og havt deres aabenbare Tilhængere, den Epicuræiske Sect var endnu i Anseelse i Keyser Augusti Tider, en Deel af deres daarlige Meeninger hængte ved de i Christi Tider bekiendte Saducæer, Ja gid vores saa oplyste Alder ikke havde den Skamflik, at Epicuræiske Daarligheder endnu hængte ved dem, men det var vel formeget at ønske en fordærvet Verden, hvis Svaghed er saa stor, at om den ved Fornuftens Hielp kunde forandres, saa kunde den dog aldrig gandske derved heelbredes, og naar sammes Svagheds Hæftighed i en Tilfælde formildes eller stilles, frembryder strax en anden lige farlig; En Verden, hvor svage og fordærvede Sandser skulde saa nøye foreene sig med en indstrænket Fornuft til Fuldkommenhed at frembringe, og og den sidste skulde ligesom opammes og underholdes af de første, for siden at regiere dem, kunde ikke spaae andet; Den Overvægt og Fortrin, Sandserne fra første Tid havde naaet, giør, at Fornuften tiest lidet har at sige, og det har lagt Grund til en ævig Strid hos Mennesker imellem Sandser og Fornuft. (Fortsættelsen skal følge)
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000348
| 0.96635 |
Aalborg1767
|
Den af Forvirrelse indbildte Havs=NødEn vis Græsk Skribent fortæller, at et Huus i en viBye i Sicilien blev kaldet Galeien af følgende Aarsag, Nogle unge Karle vare derinde og drak sig drukne, da de nu deres Fuldskab vare blevne ret heede i Hovederne, bleve de saa forvirrede og forrykte, at de tænkte, de vare ude at seyle paa en Galei, og paa den vilde Søe, formedelst et haardt paakommende Veyr, bestædte i alleryderste Livs Fare. Dette deres Raserie gik end og saa vidt, at, hvad Boeskab, Kar og deslige, de fandt for sig i Huuset, det slængte de altsammen ud paa Gaden, ligesom det kunde have været ud i Havet, da de bildte sig ind, at Styrmanden befalede dem at losse ud af Skibet i denne sterke Storm. Uagtet nu mange Folk stimlede til, og hver løb med sit Stykke af det Udkastede, saa var det dog ikke mueligt, at disse unge Mennesker derved kunde faae slige galne Griller af Hovederne paa sig. Dagen derefter, da Magistraten kom hen til Huuset, gi disse Forvirrede endnu og ravede paa Gulvet, og, da Magistraten spurgte dem, hvad det var for et Huus, de havde holdet, svarede de: De havde været haardt deran i en ster Storm, og saae sig derover nødte til at kaste ud i Søen alt, hvad de havde formeget i Skibet til Ladning. Som nu Magistraten stoed og undrede sig over disse Folkes Forvirrelse, saa var der En af dem, som dog, i Henseende til hans Væxt, syntes at være ældre end de andre, han sagde Men jeg, Gunstige Herrer, blev saa beængstet, at jeg forned i det nederste Rum udi Skibet, og lagde mig der det længste nedre, mueligt var. Magistraten saae da igiennem Fingre med dem i denne deres forrykte og forvirrede Tilstand, og loed det blive derved, at de satte dem tilrette, og for formanede dem til, at de herefter ikke skulle belade sig med formegen Viin. Disse derimod erklærede, at de vare dem høylig forbundne, og, sagde En af dem, saa fremt vi blive saa lykkelige at slippe vel fra dette skrækkelige Veyr, og komme i Havn, saa ville vi ansee Jer for dem, der have reddet os, da J til al Lykke lode Jer tilsyne for os. Vi ville derfor paa offentlige Steder i vor Føde=Bye lade Stytter opreyse for Jer iblant de andre Hav=Guder. Af denne Tildragelse blev da dette Huus kaldet Galeyen. En vis lærd Mands Anmærkninger herover lyde omtrent saaledes: Denne Fortælling om Huuset, som nogle drukne unge Mennesker bildte sig ind at være forandret til en Galey, bør ikke regnes hen til Philosophernes selsomme Meeninger, eller Skialdrenes Hierne Spind; Den er vel forunderlig, men dog ikke utroelig og urimelig; Thi Folk, som ere beskiænkede, bilde sig ind, at alt hvad de see, bevæges og drives immer fra et Sted til et andet. Anledningen og Aarsagen til denne Indbilding er den Bevægelse og Forvirrelse, som foraarsages i Hiernen af Viinens Dunster, som stige der op, og søge forgiæves at faae Luft. Hiernens Omløben foraarsagede da, at de tænkte, de saae Stuen bevæges og løbe omkring med dem; Derover forekom det disse unge forvirrede Mennesker, som de vare ude paa et Skib, der tumledes omkring i Søen. Folk, som boe vidt fra Havet, og vide ikke af, hvordan det gaaer til paa Søen, kunde slig neppe have skeet med; Men hine Øe=Boere beholdte, end- og efterat de havde mist Fornuftens Brug, endnu Erindring, af det, som de tilforn adskillige Gange havde forsøgt paa Søen. Enhver veed, at det kan gaae ligedant til, end og med Folk, som ere ædrue, naar de drømme.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000349
| 0.99172 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Sidst afvigte Løverdags Eftermiddag Kl. 4, er Hand Høyædle Høyærværdighed Hr. Biskop og Doct. Brorson. udi al ønskelig Velgaaende her til Byen lykkelig arriveret tilbage fra Kiøbenhavn til Stiftets og heele Clereciets inderlige Glæde.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000351
| 0.97059 |
Aalborg1767
|
I Henseende til det, der fra Aalborg er bleven indberettet, og udi Adresse=Contoirets Efterretninger Nr. 68, er indryk rykket om Soleniteterne her paa Stedet ved Anledning af vores Allernaadigste Konges Salvings=Fest, kunde ved være adskilligt at erindre, som til deels er urigtigt, til deels meget uaccurat anført: Men man forbigaaer samme, og vil allene herved rette de sidste tvende betydeligste Skrive= eller Tryk=Feyl, hvorved Meeningen er bleven aldeles uforstaaelig, da der paa den 3die Colum. 2den Spalte 26. Linie skulde have staaet Nescia flecti i Steden for der nu læses: Nescia er lecti, og strax efter i den 28. Linie staaer der Florescis i Steden for Florescit.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000352
| 0.94286 |
Aalborg1767
|
Sidst afvigte 18 Maji om Formiddagen opkom der en Jldebrand i Nibe hos Lars Dahl, strax ved det Sted, hvorden ulykkelige Jldebrand to Aar tilforn begyndte, men denne Gang blev samme strax slukket, saa der ingen videre betydelig Skade skeede.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000353
| 1 |
Aalborg1767
|
Sidst afvigte Søndag den 24 Maji er her i Fiorden ved Enden af Jomfrue Annæ Gade neden i Havnen funden et dødt Pige=Barn, som var stoppet i en Pose, og saaledes svømmede oven paa Vandet. Ved Syns og Obductions Forretningen befandtes det allerede angreben af Forraadnelse; Jmidlertid var det dog kiendeligt nok, at det baade havde været et fuldbaaren Foster, saa og tillige levende født, men efter al Formodning havde det nok næsten ligget en Maaneds Tid i Vandet. Hvem der ellers har begaaet denne voldsomme og umaturlige Gierning vides endnu ikke, men man haaber dog at samme skal blive opdaget, og at den retfærdige Gud, som saa ofte paa en ret forunderlig Maade, aabenbarer det hemmeligste Mord for alle Menneskers Øyne, vil ogsaa lade dette græsselige Mord blive aabenbaret.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000354
| 0.97692 |
Aalborg1767
|
Formedelst indfaldende Hellig Dag kan Listen over Ind- og Udgaaende Skippere denne Gang ikke anføres, men skal følge i næste No.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000355
| 1 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 24 hujus døde her i Byen Sal. Matthias Rebslagers Enke i hendes Alders 72 Aar. Studiosus Christen Schmidt, Hofmester paa Wraae, er sammesteds den 24. Maji ved Døden afgangen. Be
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000357
| 0.96552 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. J Fra Bogtrykkeriet er udkommen: PhillermeNB. nei eenfoldige og velmeente Opmuntring til sig selv og sine J. Medborgere om at kiøbe den beleylige Tid. J Anledning af C. R. S. - s. Anmældelse i de K. lærde Tidender. Samme sælges her Stykket for 6 s.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000359
| 0.95455 |
Aalborg1767
|
Hos mig Christopher Wille i Aalborg er Fresenii Communion Bog, Frk. Clarisses Historie, Hedegaards Trisolium Juridicum tilligemed hans forhen udgivne Skrifter at bekomme.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000360
| 0.82609 |
Aalborg1767
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.