text
stringlengths 2
111k
| date
stringdate 1666-07-01 00:00:00
1849-12-31 00:00:00
| id
stringlengths 5
55
| pwa
float64 0
1
| newspaper
stringclasses 24
values |
|---|---|---|---|---|
Smør, Td. . 20 Rdlr. = =¬ Man har den Efterretning, at det Asiatiske Compagnies Skib, Rigernes Ønske, hvorom sidst udi No. 5, blev meldet, er drevet ind til Fladstrand, hvor det nu i aabent Vand ligger for sit eneste Stor=Anker i god Behold. Pengene og Sølvet er bierget i Land til Fladstrand den 9 Febr. og fra Directionen i Kiøbenhavn er sammesteds den 10 Febr. en Capitain ankommen for at være dem behielpelig, og haabes nu, at saavel Skibet som og Ladningen bliver i Behold.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000118
| 1 |
Aalborg1767
|
J Tisdags har den strengeste Kuld været 8 Grader neden for Fryse=Punkten.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000119
| 0.91667 |
Aalborg1767
|
J Onsdags Eftermiddag ere 2de Kiøbenhavns Poster ankomne, men den sidste er endnu udebleven.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000120
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Ved det Langelandske geworbene Infanterie=Regiment, behøves følgende diverse Sorter af Lærreder; nemlig: 5000 Alen bleged Lærred til Skjorter for Soldaterne. 600 Alen grovt ubleged dito 600 Alen noget fiinere dito.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000122
| 0.86207 |
Aalborg1767
|
Hvo som agter at paatage sig, enten tildeels eller og i alt denne Leverence, vilde behage at melde sig inden næstkommende Martii Maaneds Udgang, enten mundtlig eller skriftlig, hos os undertegnede, til Monderings=Commissionen beordrede Officerer, for nærmere at aftale Conditionerne. Wiborg, den 29. Januar. 1767. Kreber. Heier. Hansen. Major.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000123
| 0.9375 |
Aalborg1767
|
Capitain Capitain ved høybemeldte Regiment.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000124
| 1 |
Aalborg1767
|
Da Sr. Jens Kieldsen Guldsmed har opgivet og afstaaes sin Guldsmed=Profession til mig Undertegnede, saa inviteres herved alle Liebhabere, som ville lade forfærdige enten Guld= eller Sølv=Arbeyde, at de behageligst ville addressere, sig til mig, boende i velbemeldte Sr. Jens Kieldsens Gaard, udi Bispensgade her i Aalborg, da de hos mig skal blive betiente med forsvarlig og net saavel Guld= og Sølv=Arbeyde, som andet Juveleer=Arbeyde af nyeste Facons for billigste Priser. Povel Lund.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000125
| 0.98701 |
Aalborg1767
|
For Dem her i Aalborg, der maatte være Elskere NB. af at læse en og anden udkommen Bog i det Danske Sprog, bliver det herved bekiendtgjort, at de, som lade sig tegne for at betale 2 Rdlr. om Aaret, skal Tid efter anden, saa snart mueligt være kan, faae til Giennemlæsning alle de nye smaa Danske og læseværdige Skrifter af forskiællige Slags Materier, som enten i Kiøbenhavn, Sorøe eller her i Aalborg maatte udkomme. De som vil tage Deel i dette Læse=Sælskab, ville inden denne Maaneds Udgang anmelde sig her i Bogtrykkeriet, hvorfra en trykt Plan over Indretningen skal i næste Uge udkomme til Efterretning for dem, som da maatte sammesteds behage at subscribere.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000126
| 1 |
Aalborg1767
|
Foruden det Proclama, som allerede er udstæd, la NB. der den Verdslige Skifte Ret i Aalborg end videre herved bekiendtgiøre, at forrige Borger og Stads Mægler Hans Caspar Kirchmann er sammesteds den 10. Novembr. sidstafvigte ved Døden afgangen; Hvorpaa hans efterladte Boe er strax taget under Registering og Vurdering, til videre lovlig Behandling; Thi bliver derfor herved denne Stervboes Credi= og Debitorer indkaldede, samt alle og enhver, som herved maatte eller kunde have noget at erindre, enten angaaende hvad Commissioner han, som Mægler, kan for een eller anden have havt at forrette, med Penge=Laan, Kiøb og Sall, eller og hvad det i andre Maader maatte være, hvorfor ey endnu kunde af ham være gjort vedbørlig Rigtighed. Saavelsom og tillige alle de, der enten for kort eller lang Tid siden, kunde have faaet noget af Stervboens tilhørende Effecter i Pant og endnu ikke udleveret samme; De da derfor ville behage inden 6 Uger fra Dato at melde sig derom hos Skifte=Retten, og det tilkiendegive, for at undgaae videre Uleylighed, paa det at Skiftet desto hastigere kunde bringes til Ende, da enhver skal vederfares hvis Lov og Ret medfører. Aalborg den 7 Februar. 1767.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000127
| 1 |
Aalborg1767
|
Da Thyge Lunøe, Borger og Kiøbmand i Aalborg, har kiøbt Rødegaard eller Svaneleyegaard paa Amager, agter han igjen at bortsælge sin iboende Gaard tilligemed en dertil hørende Tømmerplads ved Østeraae beliggende, enten under Haanden eller og ved offentlig Auction førstkommende 17. Febr. Paa samme Tid og Sted agter han ligeledes ved Auction at bortsælge en Deel adskillige Sorter Kramvahre samt Tømmer og Bræder, en Deel Boehave med videre, som nærmere ved Placater bliver bekiendt gjort.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000128
| 0.97297 |
Aalborg1767
|
Paa Nørhaaegaard i Thye gives Anviisning, hvor en Capital paa 1000 a 1200 Rdlr. imod forsvarlig Pant og Rente kan bekommes til næstkommende Snapsting. Afgangne Sal. Jens Thomesen Raadkiærs Debi= og Creditorer indkaldes herved at indfinde sig 6te Uges Dagen efter Dato, de første at afbetale, hvad de ere skyldige og de sidste indkomme med deres Fordringer, da enhver skal nyde den Deel, Lov og Ret medfører. Aalborg den 21. Januarii 1767. P. S. Skulde ellers nogen være sindet underhaanden at kjøbe den Sal. Mands fradøde Gaard ville de behage at melde sig hos Sr. Anders Lodberg, hvor Conditionerne dennem nærmere kan vorde bekiendtgjorte og Kiøbet af hannem accorderes. christ. Lemberg. Johanne Løse. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000129
| 0.97541 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse om Brændeviins rette Brug. og Misbrug. Umaadelig Brændeviin drager vores blødfaste Legemets Deele for meget og unaturligen sammen, opvækker en unaturlig Bevægelse i dem, den fortykker og giør vores Blod og andre Vædsker, de vandagtige undtagen, sammenløbende. Er det da vel saa vanskeligt at forestille sig, at Brændeviinen foraarsager saa megen Fordærvelse i Menneskets Legeme, at den er Aarsag til saa mange ulæggelige, farlige, ja dødelige Tilfælde, Er det da at forundre sig over, at saa mange Brændeviins Suppere, i Stedet for at finde Lægedom og Livet i Aqvaviten, da finde en Gift, ja Døden selv i den Vil man agte paa, om Brændeviins Drikke ren opnaaer en høy Alder, da skal man see, at dette sielden treffer ind, ja skeer det, da finder man ham almindeligen syg og svagelig, han bærer paa et fordervet og skrøbeligt Legeme. Et eller andet rart Exempel kan der vel fremvises paa det, som er her tvertimod, men dette hør dog ikke holde Drankeren fra at forlade Brændeviinen, eller i det ringe ringeste at drikke den maadeligen; Thi er han hidtildags endnu fri for Sygdomme, som den megen Drik ellers kunde have paafort ham, da maa han ingenlunde stole derpaa, Ordenen vil maaskee snart ramme ham; Thi er Jlden ikke endnu i fuld Flamme hos ham, den er dog antændt, i det ringeste er Tynderet tillagt, og Sygdommen, venter vist paa Drankeren, om han ikke allerede plages deraf, Thi formedelst den idelige og stærke Drik bliver hans Maves og Tarmes Trævler meere og meere haarde, stive, ubøyelige, ubevægelige, uskikkede til at arbeyde og virke paa Maden. Maden paa den anden Side bliver ligeledes uskikket til at opløses, adskilles og fordøyes, ingen god og tilstrækkelig Nære-Saft kan udarbeydes af den, ingen kan altsaa gaae ind i Blodet: Livet forstoppes, Mavens Følelse formindskes, liden eller ingen Hunger efter Mad mælder sig. Drankeren kan intet spise, det han attraaer og kan nyde, er næsten allene tør, fast og haard Mad. Tilsidst vil Maven ikke beholde det hos sig, som er bragt i den, men stræber at vil skille sig af med det, den kaster det ogsaa endeligen fra sig. Som Maven og Tarmene vorde stive, haarde og uskikkede til deres naturlige Forretninger, saa blive og andre blødfaste Deele i Legemet, Aarer, Sener og meere gaar det saaledes med, de findes undertiden, brøskagtige ja beenagtige; Og da Vædskerne ved Brændeviin tyknes tillige, saa kan de første ikke føre og drive de sidste sort, og det sidste er uskikket til at gaae igiennem de første, herover forstoppes Gangene og Vædskerne kan ikke gaae omkring i Legemet, som de burde, den ene Vædske skilles ikke fra den anden da i tilbørlig Mængde, i sin rette Skikkelse, eller og skilles fra den anden i for stor Overflødighed. Legemet angribes af hidsige Sygdomme, der foraarsages Betændelser, Næseblod, Blodspotninger og andre Blodflod indfinde sig, Podagra, Chiragra, Gigt, Pine og Plage. Disse ere dog ikke nær alt det Onde, som paakommer den, der er umaadelig i Brændeviins Drikken. Slige Overtrædere straffes, En med Kortaandighed, den anden med Heeshed, den tredie med tør Hoste, den fierde med Lunge=Svindsot, den femte gjør Stikflod hastig Ende. paa. En bliver mager, tynd, mister Kiødet, spinder hen, en en anden derimod tager til i Tykkelsen, legger sig ud, dog ikke til hans Beste, ikke af Fedt, men af vandagtige Vædsker. Ja Nerverne selv, Følelsens og Bevægelsens Redskaber, Hiernen tilligemed dens Anhang, hvorfra Nerverne udgaae, Siælens Verksted og Sandsernes Sæde, undgaae ogsaa ikke deres Skjæbne. Hvoraf kommer vel det at den, som er fordrukken, ryster og zittrer paa Hænderne. meest om Morgenen, da han endnu ikke har faaet sit Brændeviin, at han er ligesom afmægtig, dorsk, uskikket til Arbeyde og Forretninger, Monne det ikke skeer deraf, at Hiernen og Nerverne ere svækkede og som sovende og halv døde hos ham, Giv ham et Glas Brændeviin eller to, han kommer til sig selv igien, han kan bedre tage med sine Hænder, de blive meere stadige paa ham, han bliver meere skikket til sit Arbeyde, Nerverne ere nu ligesom blevne opvakte, de ere blevne satte i Bevægelse. Denne Hierne og disse se Nerver seile paa en dobbelt Maade; Thi enten sættes de i en for sterk Bevægelse, og virke for hæftig, hvoraf Krampe, Trækninger, fallende Syge, eller deres Bevægelse formindskes, holde op, de virke ikke, hvoraf Rørelse, Sovesylige, indvortes Slag. Ja hvor mange andre onde Ting tilfører ikke det forvervelige Brændeviin vore Legemer, Detvilde blive for vidtløftigt ja ugiørligt at opregne dem alle Men at gaae fra Menneskerne til Creaturene. Er det vel saa ubekiendt en Sag, at man giver Hundehvalpe Brændeviin for at hindre deres Væxt, Monne den ikke gjøre samme Virkning hos Børn, og dog giver den gemeene Mand Børn, end og de, som næsten kan kaldes spæde, Brændeviin, de vilde ikke og forstaae ikke, hvad Skade de tilføye. deres emfindlige og jartlige Legemer dermed. Kunde en fornemme Mands Barn i Holland, som den store og vidtberømte Professor og Doctor Boerhaave fortæller, der selv har seet det, saa jammerligen pines af Convulsioner og døe, fordi dets Amme havde drukket sig fuld Kan dette samme ogsaa ikke skee hos os, Dette var nu en Deel af det Onde, som umaadelig Brændeviins Drikken. (ligeledes Viin Drikken, kan tilføre vores skrøbelige Legemer, men mon den være mindre skadelig for Siælen, Adstillige bedrøvelige Exempler vise det, som er tvertimod. DrukDrukkenholten er paa en eller anden Maade omkommet og døet i hans Fuldskab, og i en usalig Tilstand har om vexlet Tiden med Ævigheden. Ja hvor mange og utallige moralske, occonomiske, politiske Onde flyde ikke desuden af Fylderie, Og uagtet alle disse Ulykker, som true Menneskene paa Legem og Siæl, Ære og Velfærdt, saa ere dog desværre mange hengivne til denne vederstyggelige Diæ velsk Last, saa at de, uagtet alle Formaninger hverken kan eller vil forlade den. Det er ikke Bonden allene ikke den ringe og fattige Almue i Kiøbstæderne, ikke Matrosen, ikke Soldatten, der tager undertiden formeget til sig af Brændeviinen, det er og mange af de andre Stænder; Dog det er ikke vore Landsmænd allene, der kan siges at besvære sig med Brændeviin, vore Naboer, langt bortliggende Nationer ligne os, om ikke overgaae os i at drikke. Rusland, Sverrig, Tydskland, Holland, Engeland elske Brændeviinen ligesaa meget, ja maaskee meere end vi, Det hen til Nord=Polen grændsende, Grønland har ogsaa lært at faae Smag derpaa. Fransoserne betiene sig og meere end til Maade af denne Drik; Ja det heede Guinea tilforhandle sig den af Europæerne og betale den end og med Mennesker. Det store Tartariets Jndvaanere destillere sig selv en Brændeviin af Hoppe-Melk, som de kalde Arak. Chineserne berede ogsaa en stærk Drik af Saften af Coccos=Nødder, af Sukker og af Riis, som de destillere, og hvormed de drive stor Handel i Jndien; De kalde denne Drik, ligesom Tartarerne deres, Arak, hvilket betyder Brændeviin i Østerlandene og Africa og i alle de Lande, hvor Araberne opholde sig og handle, saa at Fransk Brændeviin end og belegges med det Navn i Barbariet. Denne Arak have og Europæerne fundet Smag udi, de føre den fra Jndien, destillere den vel ogsaa selv af Riis, og bruge den i Særdeleshed til Punch. Det nordlige America har sin Rum, brændt af Sukker=Skum og Sukker=Vand der, naar den blandes med halv saa meget Vand, kaldes Punch paa Jamaica og andre Engelske Colonier: Mange Jndfødte, men fornemmeligst Fremmede drikke sig Helsen og Livet fra i denne hidsige og fordærvelige Drik, hvorfor ogsaa Engelænderne ikke uden Aarsag har kaldet den Killbevil, eller en Diævel til at dræbe. BrænBrændeviin er da brugelig i den største Deel af Verden, og ødelegger utallige mange Mennesker. London toeg paa 10 Aar af til 100000 Jndvaanere, som Bradkenvinge fortæller, næsten den største Deel af disse drak Helsen bort og døde.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000130
| 0.96509 |
Aalborg1767
|
(Slutningen skal følge.)
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000131
| 1 |
Aalborg1767
|
Det var en meget nyttig Sag, om vi udi vore Jydske, Teglbrænderier (hvoraf man allene udi Aalborghuus Amt kunde opregne tilvisse 6 og maaskee flere, og udi Vensyssel, næsten ligesaa mange) kunde selv glassere Tagsteen, og ikke havde nødig at lade dem hente enten fra Holland, eller andensteds, og derved skille os selv og vore Landsmænd ved de Penge, som hidtildags gaae ud af Landet. Vel synes det unødvendigt, overflødigt, ja for kostbart, om vi vilde saavel i Kiøbstæderne som paa Landet til Kirker og Herregaarde betiene os af de glasserede Steene til Tage, men da slige see smukkere ud og ere dobbelt saa varige som de uglasserede, altsaa kunde man med samme Bekostning, og maaskee mindre betiene sig af dem. Det er bekiendt at Glassering paa Potter og Kar, altsaa og paa Tagsteen, ikke saavidt man endnu veed, kan bringes tilveie uden Tin eller Blye; Dog hvo veed, om Kunsten ikke kunde være stegen høyere? Hvo veed, om maaskee nogen kunde besidde den Videnskab, og giøre det foruden ommeldte Mineralier med Sølverglød og Minie, som alleneste er caleineret Blye. Jeg maatte snart falde paa de Tanker, at en curieur Landsmand (det var at ønske, at der fandtes mange af dem, og at de som vilde bruge deres Curiosite til Fædrene=Landets fælles Ære, Nytte og Gavn kunde iblant os blive understøttede, og opmuntrede) maatte dog vide noget herom, da der udi vore Jydske Efterretninger udi No. 5. fremsættes tillige det Spørsmaal. Om nogen uden Blye eller Sølverglød kan glassere Tagsteene? Det vilde blive behageligt, ja maaskee nyttigt at faae at vide, hvorledes det kunde lade sig giøre, og man længes meget efter at læse disse til almindelig Nytte opgivne Spørsmaal, paa en grundig Maade besvarede. Jmidlertid vil jeg, da det maaskee ikke er bekiendt for man. mange iblant os, fremføre den Maade, som Admiralitets Apoteker Salberg i Stokholm fremsætter (udi Svenske Videnskabers Acndem. Afhandl. for Aar 1740. og Maanederne Jul. August. Sept. 6te Stykke, paa hvilken uglasserede Tagsteene kunde giøres saa gode og bestandige som de glasserede: Man rører med en flad Stok noget efter noget 2 Tønder Kønrog udi en trediedeel Tønde Tiære, saa at det bliver gandske jævnt, med dette anstryger man Tagsteenene, udvendig; og naar denne Anstrygning er bleven vel tør, og verstryges Steenene anden Gang alleneste med reen Tiære, og ligeledes naar de igjen ere vel tørre, tredie Gang. Naar de derpaa ere blevne vel tørre, hvilket kan skee om Sommeren i 8te Dage, overstryges de med fiin sigtet Bliant, hvilket først med en grov Klud og siden med en fiin Klud gnies ind i Tiæren, indtil Steenene faae en Glands, og saa ere de færdige, denne Maade er bedre end at dyppe Stenene i Tiæren; thi herved spares ikke allene megen Tiære, men Kalken og Udspækningen hænger og bedre ved, som ellers affalder, naar Steenene paa begge Sider var tiæret. Beregningen herover er let at gjøre, og dette Slags Steene kan tilvisse haves en tredie Deel lettere end de indførte glasserede Steene, maaskee og være ligesaa bestandige og anseelige som disse. in paucis poluisse sat est.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000132
| 0.95455 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Frue Jngeborg Dorothea Dyssel, afgangne CancellieRaad Lælii efterladte Enke, der har opholdt sig paa Bøgsted i Wensyssel, er sammesteds død den 10 Februar.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000134
| 0.95652 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 7. Hvætboe=Herred. Føde. Døde. Copulerede. Par. Jesmarch Sogn. = = = 27 13 Ingstrup, Hiermetlef og Astrup 211 17. Saltum og Huune. = = = 34 35 Giøl = = Summa 105, 79 Fra dette Herred ere de Copulerede ey anmeldte 8. ØsterTorslef Haverslef Beistrup . Aggersborg = Leerup og Tranum = = Øeland . Broust og Svenstrup = = Summa 91 44 (Fortsættelsen skal følge.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000136
| 0.85106 |
Aalborg1767
|
Den agende Post er i Tisdags ankkommen.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000137
| 0.71429 |
Aalborg1767
|
Den ridende Post ankom Onsdags Eftermiddag.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000138
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. O Udi næste Uge kan faaes her paa Bogtrykkeriet til N. kjøbs en trykt Fortegnelse over den Orden i hvilken Præsterne her i Byen ved begge Kirkerne skal forsyne, de ugentlige Prædikener i den forestaaende Faste=Tid; samt hvad Palmer der da tillige skal synges hver Gang.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000139
| 1 |
Aalborg1767
|
Ved det Langelandske geworbene Infanterie-Regiment, behøves følgende diverse Sorter af Lærreder, nemlig: 5000 Alen bleged Lærred til Skjorter for Soldaterne. 600 Alen grovt ubleged dito. 600 Alen noget fiinere dito.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000140
| 0.85714 |
Aalborg1767
|
Hvo som agter at paatage sig, enten tildeels eller og i alt denne Leverence, vilde behage at melde sig inden næstkommende Martii Maaneds Udgang, enten mundtlig eller skriftlig, hos os undertegnede, til Monderings=Commissionen beordrede Officerer, for nærmere at aftale Conditionerne. Wiborg, den 29 Januar. 1767. Kreber. Aeier. Hansen. Major. Capitain Capitain ved høybemeldte Regiment.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000141
| 0.92453 |
Aalborg1767
|
Da Sr. Jens Kieldsen Guldsmed har opgivet og afstaaet sin Guldsmed=Profession til mig Undertegnede, saa inviteres herved alle Liebhabere, som ville lade forfærdige enten. Guldt. Gulde eller Sølv Arbeyde, at de behageligst ville adressere sig til mig, boende i velbemeldte Sr. Jens Kieldsens Gaard udi Bispensgade her i Aalborg, da de hos mig skal blive betiente med forsvarlig og net saavel Guld= og Sølv=Arbeyde, som andet Juveleer=Arbeyde af nyeste Facons for billigste Priser. Povel Lund. ) Til behagelig Efterretning meldes, at man endnu NB. indtil denne Maaneds Udgang imodtager Subscribentere paa disse ugentlige Efterretninger, da saavel de indenbyes som her omkring i Egnen forekommende udenbyes Liebhabere ville behage at melde sig her i Aalborg hos Sr. Jacob Saurbier, men andre i Provincen til de dem nærmest værende Kongelige Post-Contoirer i Stæderne, hvorfra den herefter, naar det betid tilmeldes, skal vorde tilstillede de allerede udkomne og herefter udkommende Numere. For en heel Aargang paa Tryk= eller Postpapiir betales af Subscribentere alt i Følge den under 16. Septembr. 1766. udgivne Plan, neml. 4 Mark paa Trykpapiir og 6 Mark paa Postpapiir. Dem, som maatte behage at lade noget indrykke til Bekiendtgiørelse i disse Ugeblade, tiener det hermed til Efterretning, at for hver Gang det skal indføres, er Prisen efter Planen fastsat, som af Vedkommende saaledes betales: Af 1 a 2 Linier = = = 4 s. 3 a 6 Linier = = = 8 s.a 10 Linier = = = 12 s. 11 a 20 Linier = = = 18 s. 21 a 30 Linier = = = 28 s. Hvad som løber længere ud, betales ved Accord efter Billighed; Og maae deslige Bekiendtgiørelser, som forlanges indrykkede, i det allerseeneste inden hver Onsdag Aften til Bogtrykkeriet være afleverede; Thi ellers kan de ikke førend i næste No. derefter blive indførte.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000142
| 0.98134 |
Aalborg1767
|
Paa Nørhaaegaard i Thye gives Anviisning, hvor en Capital paa 1000 a 1200 Rdlr. imod forsvarlig Pant og Rente kan bekommes til næstkommende Snapsting. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-02-20
|
aalborg1767_1767-02-20_1000143
| 0.97222 |
Aalborg1767
|
Slutningen og Brændeviins rette Brug, og Misbrug. Men maaskee et Slags Brændeviin er mindre skadelige end det andet, Neyl ingenlunde, uden saa vidt at den sterke Aqvavit er mindre fordærvende end det svage Brændeviin, og den rectificerte Spiritus Vini, som kan antænde. Bøsse Krud, døder hastigen. Alle Slags Brændeviin skielle, i Henseende til deres væsentlige Deele, lidet eller næsten intet fra hverandre, hvad enten den er destilleret af Rug, Hveede, Byg, Havre, Riis, Tyrkisk Korn, Boghvede, Kartufler, eller af Erter, Bønner, Vikker, Linser, af Æbler, Pærer, Kirsebær, Blommer, Stikkelsbær, Ribs, Morbær, Hinbær, Brambær, Blaabær, Tyltebær, Multebær, Bøllebær, af Enebær, Hyldebær, af Citroner, Limoner, Pomerantzer, Adelciner, af Vandet eller Saften af de skaarne, og ridsede Birke=Valnødder=Viin-Træer, af Saften af Cocos Nødden, af Sukker, Honning, Manna, eller endeligen af Creaturenes Melk, Thi af alle disse Ting, naar de behandles, som de borte. an Brændeviin destilleres: en Brænsen Brændeviin er Brændeviin, hvad enten den brændes i Jylland eller Flensborg, enten vi destillere den hos os selv, eller vi faae den fra Frankerige under Navn af Brændeviin fra Bourdeux, Rochelle, Bajonne, Nantes, ja fra Cognac, hvad enten den kommer fra Rhinstrømmen eller Strasborg, hvad enten den er Arak eller Rum, ordinair Brændeviin, Aqvavit eller de søde og behagelige Liqveurer, den maa kaldes Persico, Ratasia, Usqveba, den maa være Dantzigernes Krambambuli eller Turinernes Rossolis, den maae have Danske eller Franske Navne, den maae kaldes Kommen=Anis=Fennikol=Sellerie=Enebær-Lilie ConvalKaneel=Aqvavit, eller Eaux de Citronelle, de Milles=Fleurs, Divines, de Caffe, &c. Agter paa dette, J. som ere hengivne til Brændeviin, J. som maaskee bilde eder ind, at den er god næsten for alle Sygdomme, og bør at ansees som en Unversal=Medicin, da den i den største Deel af dem er en Gift. Bruger Brændeviin meget maadeligen, J, som hidtildags saa storligen have misbrugt den. J, som drikke Brændeviinen om Vinteren mange Gange om Dagen for at fordrive Kulden og vedligeholde Varmen i eders Legemer, lader kun dette fare, I have Heede og Varme nok, eders Ansigter ere Beviis nok paa eders indvortes Hidsighed. J, som om Sommeren tage af Brændeviinen adskillige Glas om Dagen for at uddrive Heeden, og forskaffe eder Svale og Kiøling, tager eder i agt for, at J ikke kiølne eder saa meget, at eders naturlige Varme formindskes, at J faae paa Halsen Cachexie, Vattersot, og endeligen at ikke den kolde Død indfinder sig hos eder. J, som nedslukke et Glas Brændeviin eller flere for Frokosten, for Middags Maaltidet, for Aftensmaden, for at aabne Maven, for at opvække Appetiteen, og igien efter Maaltiderne, for at befordre Madens Fordøyelse; J. Daarer, hvorledes vil J tænke til at aabne Maven ved Brændeviin, gjør den ikke Legemets Trævler kortere, drager den da ikke Maven og Mave=Munden sammen, sluttet og tillukker den da ikke den sidste meere, end at den aabner den Man maatte da heraf snart slutte, at jeg raader gandske fra at drikke Brændeviin, at jeg fordømte dens Brug aldeles. Ney, Rey ingenlunde. Jeg laster ikke, tvertimod, jeg raader til at bruge den, naar den kan giøre got i Legemet, naar den behøves, men hvor tid er vel dette, Neppe en Gang, imod at den misbruges hundrede, ja jeg tør vel sige 1000 Gange. Brugte vel Menneskene i de første Verdens Tider Brændeviin, Neyl de vidste ikke i nogle 1000 Aar af denne Drik at sige, og dog levede de uden den, lige saa vel, lige saa sunde, lige saa længe, som deres Efterkommere, som have den, ja langt bedre, sundere, længere. De, som have svage blødfaste Legemets Deele, og altsaa svage Maver, og Tarme, kan undertiden, for at befordre Appetiten, for at hielpe til at fordøye Maden, tage en Portion Brændeviin; Slige Personer er det ogsaa ikke utienligt, naar de skal ud i Kulden, og om Vinteren nødes til at reyse, ved en Drik deraf at befordre Blodets svage Omløb, og derved forskaffe Legemet nogen Varme. Om Sommeren holdes og den overmaade Sveed, som kommer af alt for svage og aabne Svedehuller, tilbage ved en Klurk Brændeviin. Men det skal være Brændeviin, det skal ikke være de overmaade sterke Aqvaviter, at de skal drikke af: Thi disses Virkning er alt for hæftig, de snærpe som tilforn er sagt, de blødfaste Deele for meget sammen de giøre dem haarde, de fortykke og størkne de flydende. De derimod, hvis blødfaste Deele have Styrke nok, de som derfor ere sunde, og fattes ikke i Henseende hertil, de behøve ikke Brændeviin, den er til Overflod for dem, det er en forkeert Vane, at de drikke den, ja den bliver dem til Skade og aldrig til Nytte. Men hvad vil jeg tale meere om Maadelighed og Ædruelighed; Alle Forestillinger frugte dog aldeles intet hos dem, hvis Valsprog er at drikke saaledes: Ut supeant multo corda sepulta mero. ovid. - Ved Fra Nogle eller smaaskee rettere, fra En af vore Blades os ubekiendte Velyndere ere os tilsendte med Posten folgende Oversættelser af 2de Horatii Oder, hvilke vi saa villigen forunde Sted i vore Efterretninger, som de efter vore Tan Tanker virkeligen fortiene det og at læses af mange baade formedelst deres smukke Jndhold, som og formedelst den eller de ubenævnede Oversætteres viiste Styrke og Held i at udtrykke det Latinske Sprogs Yndigheder udi en ligesaa yndig Dansk Poesie. De tre Oversættelser af den sidste Ob ere os sendte med den givne Frihed og Begiering, at vi selv maatte vælge den smukkeste, men da de alle tre ere læste at os med Fornøyelse, saa tvivle vi ey paa, det jo ogsaa vil fornøye vore Læsere at læse 3de saa vel trofne Oversættelser af en og den samme Ode. Den Orden, vi her fremsætte dem udi, skal allene tilkiendegive vores ubekiendte Velyndere, hvilken Oversættelse vi have tilkiendt Fortrinet for de andre, J øvrigt erkiende vi med forbindtligst Tak samme Deres Ynde for os og vore Blade, ligesom vi og baade fra den og fra andre udbede os fremdeles lige eller andre Prøve, paa samme Godhed i alt hvad der kan tiene til at forbedre og forfremme disse Blades Værdie. A. Horatii Flacri Carmin. Lid. H. Od. 2. Jædle Crispel som ey Rigdom kan indtage, Der ligger uden Frugt i Jorden gravet ned; Sligt Sølv har ingen Glands, men kan da først behage, Naar man med sund Forstand det ret at bruge veed En Proculeii Navn skal staae i ævigt Minde, Som Brødre har beviist en Faders Kierlighed, Hos sildigst Efterslægt skal ey hans Roes forsvinde, Men Rygtet føre den, mens Tiden varer ved. Hvo sine Lyster kun fornuftig veed at tvinge, Er større Konge end, om han forene kand Med Gades Libyen, og under Aaget bringe Saavel Carthagv selv, som dens tilhørig Land.
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000144
| 0.95014 |
Aalborg1767
|
Den fæle Vattersoet ved Drikken meer tiltager, Og derhos Tørsten dog forsvinder ikke, naar Dens Grund og Aarsag man af Blodet ey udjager, Og usund Vædske af den bleege Krop ey gaaer. Lad kun Phraates sig paa Chri Throne svinge, Den uforfalsket Dyd, som hader nedrig Smag Til sand Lyksalighed dog holder ham for ringe, Og lærer Folk, at man ey finde maae Behag J tom. J tomme Ord, men at den rette Konge=Ære, Og sande Laurbær Krands besidde ikkun de, Som Penge=Dyngen kan ansee, og ey begiere, Og neppe værdige engang til den at see. Carmin. Lib. U. Od. 10. Du lever best Licin, naar du dig ey fordrister Ud paa det vilde Hav, hvor Søen farligst er, Ey heller bange for hver Vind dig stedse lister, Med Landet hen, hvor man maae frygte blinde Skier Hvo Middelveyen og dens Yndigheder kiender, J nedrig Hytte ey fordrage kan at boe, Af Høyhed blindet han og ey til Hoffet render Hvor Avind kan ham snart berøve al sin Roe. En Storm den ranke Gran kan allersnarest brække, Og høye Taarne med den største Magt nedslaae, De Bierge=Toppe som til Skyerne fast række, En Lynilds=Straale og kan allerlettest naae. Den som sig skikke vil mod alt hvad ham kan hændes, J Modgang haabe, men i Medgang frygte maae Ustadig Lykke. See den grimme Vinter sendes Af Jupiter, han og den byder bort at gaae. Om det nu ilde gaaer, du skal dog ikke grue, Det gaaer ey altid saa, der komme kan den Dag, Da Phoebus hænger bort sin skadelige Bue, Og i at spille paa sin Harpe har Behag. Naar Modgang møder dig, da lad dig ikke bøye, Men vær kun modig og standhaftig i dit Sind; Naar Vinden derimod dig alt for stærk vil føye, Tag da forsigtig strax et Reeb i Seylet ind. Du lever ret, Licin i fald du ikke seyler For vidt paa Dybet ud, men heller ikke ved For stor Forsigtighed af Frygt for Stormen seyler, Og holder alt for nær mod den usikkre Bred. Om Mennesket kun var udaf den gyldne Maade En Elskere, han holdt sig ikke sikker i For Forfaldne Hytter, han var sindig, og attraaede Ey heller Slotternes misundte Pralerie. Den trodsig ranke Gran med Ydmyghed maae bøye Sig ned for Vindens Magt, og store Taarne faaer Et meget større Fald, fordi de ere høye, Og Lynild oftest ned paa store Bierge slaaer. En værre Skjebnes Frygt, og Haab om bedre Skjebne. Er Midlet, hvorved sig retskafne Siæle kan Jmod den blide og ublide Lykke væbne, Os Jupiter vel gav den grumme Vinter, han Jgien fordriver den. Det Onde, som os skrækker, Paa denne Tid, kan snart til Glæde blive vendt, Ved Harpen Phoebus tidt den tause Musa vækker, Og har til Skud og Drab ey altid Buen spendt. Viis høyt og ædelt Moed i Nødens største Plage, Men drives Lykkens Skib af alt for gunstig Vind, Da bør du som en Viis de stive Seyl nedtage Før ubehagelig Forandring treffer ind. Da leves best, Licin naar man ey stændig tragter Mod Dybet ud, og naar ey alt for vaersom man For frygtet Storm gruer, sig ikke noksom agter, For meget nærmende anrører fiendtlig Land. O gyldne Middelvey, hvor trog kan din Tilbeder. Den Hytte savne, hvor kun skiden Smitte er, Klog føler ingen Savn af Hoffets Herligheder, En Lykkens Yndling veed han at misundes der. Den høye ranke Gran, hvis Top mod Himlen rækker, Af Vinden slides meest de Taarne, som sig op Mod Skyen hæve, og med sterkest Fald nedbrækker: Af Lynild røres helst de høye Bierges Top. En høy, en oplyst Siæl, den venter bedre Skjebne, Naar Modgang raser; Og, naar Medgang af ham leet, Han frygter Uhelds Stød; Mod samme kan sig væbne, Os sæle Vinter gir den samme Jupiter, Som tar den bort igien: Os Modgang ey kan true Bestandig, bedre Held vi stedse vente maae, Apollo spender ey altid sin mordisk Bue, Citharens Fryde=Klang hans Musa og maae slaae. Viis. Viis Mod og Mandighed, naar slette Kaar dig trykke, Lad Viisdom derimod i Medgang holde Vagt, Naar dine Seyl de staae af alt for hældig Lykke Udspendte. Hids dem ind. Da tag dig først i agt Fredagen den 20 Februar. blev paa Raadstuen af den Høy= og Velædle Magistrat sat en Brød=Taxt hvorefter Bagerne her i Aalborg sig have at rette: Alle Slags Hvedebrød for 1 s. skal vede 6 Lod og totrediedeel qvintin (udregnet efter Hvedens her værende Priis. 5 Rdlr. Tønden.) Brød af sigtet Rugmeel for 1 s. skal Skiønrogen Brød veye 12 Lod. Simler 11 Lod og 3 qvint. Kavringer for 1 s. skal veye 7 Lod og 3 qvint. Af Rugbrød for 2 s. skal blødt Brød veye 1 Pund og halvtolvte Lod. Grove Kavringer 27 Lod. (beregnet efter god Dansk Rug 13 Mark Tønden. Man venter og med første en Kiød-Taxt for Slagterne, og var at ønske, der paa adskillige andre Ting maatte her, ligesom andensteds, vorde fastsat en almindelig Taxt tilligemed Mulct, hvorefter enhver kunde vide at rette sig. Paa Ullerupgaard paa Morsøe, paa Rødslet og adskillige andre Herregaarde skal Studene være solgte. Sr. Hans von Spreckelsen er i denne Uge ankommen, og reyst over til Wensyssel.
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000145
| 0.98487 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Sr. Niels Jens Møller Chordegn og Dansk Skoleholder i Mariager er sammesteds død d. 20 Febr. omtr. 60 Aar gl.
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000146
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Den udi forrige No. belovede Fortegnelse over den Orden, i hvilken Præsterne her i Byen ved begge Kirker skal forsyne de ugentlige Faste=Prædikener, er nu tilkiøbs at bekomme her i Bogtrykkeriet for 2 Skilling Stykket.
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000148
| 1 |
Aalborg1767
|
Det gives tilkiende, at hos Garveren Johannes Falkenberg, boende paa Vestergade i Aalborg, er at bekomme et Qvantum Puntlæder, et Qvantum Binsaallæder, et Qvantum Væxlæder og Smuurlæder=Huder, et Qvantum Væxlæder og Fitlæder=Skind, et Qvantum barkede Faarskind; Dersom nogen sen. her
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000149
| 0.85714 |
Aalborg1767
|
her i Jylland skulde behøve bemeldte Sorter Læder, kan det de kommes hos ham indtil Paaske, da det siden bliver solgt andre Steder hen ved Udskibning. Skulde ellers nogen her i Jylland, have nogle gode 4 Lpd. Huder enten i lidet eller stort Qvantum at sælge, ville de melde dem hos ovenmeldte Joh. Falkenberg, som vil tilforhandle sig samme, da det synes bedre, at de, som ville kiøbe Læder, kunde faae det i Landet, og de som have raae Huder at sælge, ligeledes kunde afsætte dem i Landet.
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000150
| 1 |
Aalborg1767
|
Næstkommende 16 Martii bliver paa Krabbesholm ud Schivehuus Amt ved offentlig Auction bortsolgt en Deel gode Stald=Stude, Køer, Faar, Sviin og Bester, samt en Deel Rug, Byg og Havre af 1766. Aars Afgrøde. Saa bliver og den 13 April næst efter sammesteds ved Auction bortsolgt en Deel andet, bestaaende af Ind= og Udboe, alt afgangne Forpagter Christen Andersens Sterbboe. tilhørende. Krabbesholm den 20 Febr. 1767.
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000151
| 0.98361 |
Aalborg1767
|
Foruden det Proclama, som allerede er udstæd, la NB. der den Verdslige Skifte Ret i Aalborg end videre herved bekiendtgiøre, at forrige Borger og Stads Mægler Hans Caspar Kirchmann er sammesteds den 10 Novembr. sidstafvigte ved Døden afgangen; Hvorpaa hans efterladte Boe er strax taget under Registering og Vurdering, til videre lovlig Behandling; Thi bliver derfor herved denne Stervboes Credi= og Debitorer indkaldede, samt alle og enhver, som herved maatte eller kunde have noget at erindre, enten angaaende hvad Commissioner han, som Mægler, kan for een eller anden have havt at forrette, med Penge=Laan, Kiøb og Sall, eller og hvad det i andre Maader maatte være, hvorfor ey endnu kunde af ham være gjort vedbørlig Rigtighed. Saavelsom og tillige alle de, der enten for kort eller lang Tid siden, kunde have faaet noget af Stervboens tilhørende Effecter i Pant og endnu ikke udleveret samme; De da derfor ville behage inden 6 Uger fra Dato at melde sig derom hos Skifte=Retten, og det tilkiendegive, for at undgaae videre Uleylighed, paa det at Skiftet desto hastigere kunde bringes til Ende, da enhver skal vederfares hvis Lov og Ret medfører. Aalborg den 7 Februar. 1767. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-02-27
|
aalborg1767_1767-02-27_1000152
| 1 |
Aalborg1767
|
Følgende Svar paa det Brev udi No. fra Ge rer indsendt.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000153
| 1 |
Aalborg1767
|
Mine Herrer, Jeg har iblant andre af deres Uge Blade, da jeg og en En af dem, der har ladet sig indskrive derfor, og virkeligen holder dem for mig selv allene, læst det Brev, som er indsendt fra Gierrighed. Jeg læste det med Opmerksomhed og Agtpaagivenhed, dog uden ringeste Anfægtning; Thi jeg havde Fornøyelse af at see, hvad denne, som man med Rette kan kalde den utidigste og urimeligste blant alle Laster, og som enhver Viis med billighed har Afskye for, kunde fremføre til sin Undskyldning og Forsvar. Jeg havde tænkt, at da Gierrighed i Særdeleshed fremfor alle andre af dem, som man kalder Laster, bestandig har været udsat for Satyre=Skrivernes Giekkerier, at da Munden havde været tilstoppet paa den; Men jeg merker, at den endnu ikke alleneste med største Frækhed tør forsvare sin Urimelighed, men end og søge at gjøre den til en af de meest stinskinnende og største Dyder, saa at man med Sandhed kan sige om den, som Ordsproget hedder: Den har bidt Hovedet af al Skam. Den foregiver, at et heelt Land ved dens Nærværelse kan blive sat i Stand til at trod. se alle sine Naboer i Rigdom og Velstand. Ney langt fra ikke; Thi den kan ikke engang med den største Rigdom nytte sig selv, langt mindre et heelt Land, og det, saa det skulde trodse sine Naboer. Jeg holder for, at et Lands Velstand meget meere bliver befordret ved mig end ved Gierrighed. Jeg skaffer Pengene ud iblant Folk, og derved giør, at andre kan leve med mig. Jeg hielper ogsaa paa mangen en Fattig, der ofte fra Gierrighed, af hvilken han bliver haanlig afviist, søger hen til mig, da han veed, at jeg vil hielpe ham, om jeg end skulde sælge mit LommeUhr for at faae Penge dertil. Kan det ikke kaldes at befordre et Lands Velstand, Mon vel Gierrighed, der hverken Dag eller Nat har Rolighed, enten af Frygt for at miste, da den er saa bange for en Skilling som for sin Øyesteen, eller af en skiden Begierlighed efter at skrabe meere tilsammen, mon den vel paa nogen Maade kan tilveyebringe et Land en større Lyksalighed? Jeg kalder alle retsindige Mennesker til Dommere herom, og dersom jeg faaer saavel andre Anklagere, som andre Dommere, end Sejanus, saa er jeg forsikkret paa, at ingen, der tillige vil handle efter sin Fornuft, skal kunde nægte mig, at jeg jo i denne Post har Fortrinet; Thi lad være, jeg og min Familie skulde blive ødelagt formedelst min Gavmildhed, hvilket dog aldrig skeer, saa har andre nogen Nytte deraf, og jeg kan vente Vederleggelse, om jeg end og nogen Tid med Bettelstaven i Haanden skulde komme til dem, som jeg tilforn, saa tilstrækkeligen havde hiulpet, at de nu kunde forskaffe mig den Glæde at see dem ophøyede ved den Gavmildhed, der saaledes havde forringet og forarmet mig. Jeg maae og spørge, hvem der handler meest baade mod Guds og Naturens Lov, Ere vi ikke skabte til Glæde og Fornøyel. se, Er os ikke indplantet en naturlig Drift til at søge den; Naar vi da af alle Kræfter vil dæmpe og qvæle denne Drift, hos os, saa stride vi jo mod vor Natur. Og naar Gierrighed kan bevise, at den holder sig Naturens Lov efter rette rettelig, saa skal jeg og kunde bevise samme om mig med langt flere Exempler. Desuden, om jeg ikke handler efter Naturens Lov, saa trøster jeg mig dog ved det, som Plato, siger, nemlig: At Naturen og Loven er altid hverandre imod, saa at jeg ikke, naar jeg følger min Naturs Drift, tillige kan holde mig Loven efterrettelig, da derimod Gierrighed hverken handler overeensstemmende med Naturen. eller Loven. Gierrighed kunde vel indvende herimod, at den giø sig det saa møisommeligt for sine Børns Beste efter dens Død. Men derfor handler den ikke efter Naturens Lov som siger, at man er sig selv den første og største Kierlighed skyldig. Desuden om den Gierriges Børn træde i deres kiære Faders Fordspoer, saa have de jo lige saa stor Nytte af alt det, han har skrabet sammen til dem, som han selv havde deraf, saa længe han levede. Og om end deres Blade, mine Herrer, kunde have den Jndtryk hos dem, at de ved at see deres Fader saa hæslig afmalet, fattede det Forsæt at ville lade den Urimelighed fare, saa ville de desto snarere slaae sig til mit Partie; Thi Ordsproget lyder, Dum vitant stulti vitia, in contraria currunt d. c. J det Daaren skyer en Last, falder han i en anden; Og saa fiideres Penge snart Fødder at gaae paa, som den i sit Brev siger. Hvad mig angaaer, saa holder jeg med Cains, Hanvidste at leve overeensstemmende med sin Natur, han var altid munter og fornøyet, tienstfærdig og veenlig mod alle og, om han undertiden kunde begaae nogen Feyl, saa maae man erindre sig, at han var et Menneske, og at det er men neskeligt at fare vild. Nok er det: Cajus var en brav Mand og en stor Patriot; Thi han vilde, at andre skulle leve med sig. Til hans Fader Sempronius derimod, som den kaldet en god og ærlig Mand, vil jeg sige, som Horatius, hvilken var en Karl, der vidste at leve: Ne trepides in usum poscemis ævi pauca. d. er Vær ikke bekymret for, at du skal komme til at fattes noget, da vort Liv kun er kort, og vi derfor ikke behøve meget. Han vil sige: Du skal ikke for ge for den tilkommende Tid, men lade hver Dag have sin egen Plage, lad dine Børn efter din Død sørge for sig selv men du leve frisk den korte Tid, du skal være i Verden. Jeg kan troe, at naar Sempronius bliver kaldet en god og ærlig Mand, og Cajus derimod en Fædrenelands Forrædere, det da i Henseende til dem begge skeer ironice, i Betragtning af Sempronii megen Uretfærdighed, ved hvilken han søgte at forskaffe sig sin Næstes Gods, og Caji almindelige Menneske=Kierlighed og Patriotiske Levemaade; Thi naar Sempronius laae paa sin Seng om Natten, og overveyede, hvorledes han Dagen derefter paa en uretfærdig Maade kunde forhverve sig en Skilling, der i hans Øyne, var ligge saa stor, som 10 Ducater i mine, saa kunde derimod Cajus ligge og fornøye sig med at overveye de Velgierninger, han Dagen tilforn i Hobetal havde gjort, og tillige i det søde Haab, at Gud rundeligen skulde giengielde ham derfor. Fremdeles, naar Sempronius, der holdt sig for at være saa lyksalig en Mand, blev baade Dag og Nat plaget af sin umættelige Begiærlighed, da han hverken havde nok i det han havde, om han havde havt aldrig saa meget og tilligemed var bange for, at han ikke skulde beholde det, saa kunde Cajus derimod have et roeligt og fornøyet Sind, der var befriet fra alle saadanne unyttige Bekymringer. Naar Sempronius altid lagde sig med en sulten Aand og en sulten Mave, der kuurrede mod ham og bebreydede ham hans utidige Sparsommelighed; saa lagde Cajus sig derimod aldrig nogen Aften, uden hans Mave havde faaet nok, ja de fleste Tider meere end nok. Naar Sempronius hvert Øyeblik var bange for, snart at Tyve og Røvere skulde skille ham ved hans Penge, som hans halve, ja hvad siger jeg, hans heele Siæl, snart at Mordere skulde ombringe ham selv for at faae dem, saa kunde i den Sted Cajus være befriet fra saadan Frygt, baade naar han var hiemme og naar han gi ud at forlyste sig. Den Gierrige vil vel indvende herimod, at han hver Dag kan fornøye sig over at see Guds Gaver. Jeg tilstaaer det gierne, at han kan fornøye sig derover, naar han betænker paa hvilken snild Maade, han har kundet forhverve sig dem MenMen denne Fornøyelse misunder jeg ham sandelig ikke, til jeg er dog forsikkret paa, at han ey kan see dem eller fornøye sig ved dem, uden derhos at begiere meere, og at hver Gang han seer dem, finder han altid nogle nye Rum, der ogsaa skal opfyldes, hvilket fornøyer vel hans Begierlighed, men giør dog, at han ikke faaer Rolighed paa sig et Øyeblik, førend han paa en Maade kan faae disse Rum opfyldte Desuden, naar han gaaer ind at besee disse Gaver, saa gaaer det ham gierne, om han ellers har nogen Eftertanke, som Cicero siger: Licut furte ejur ei occurrun injurie, qva cum respirare non siunt. Saa møder ham i Dørren til hans Skatkammer al den Uretfærdighed, med hvilken har har forhvervet sig disse Gaver, ligesom Furier ved Dørren. til Helvede, hvilke ikke vil lade ham faae Puste=Rum. Saaledes gaaer det ham i hans Liv, hvad, naar han engang skal døe. Gierrighed skriver, at Sempronius bad aldrig nogen til Bords hos sig, og, om der kom nogen til ham ved Middags Tider, nægtede han sig hiemme, med mindre de vilde betale ham Penge. Ol en stor Ære at vise got Folk fra sig, naar de komme for at besøge ham. Derfor var han og i saadan Berømmelse, som han var. Ney Cajus førte sig anderledes op: Han bad sine Venner til sig, beværtede dem vel, og kunde i deres Sælskab undertiden sidde og fornøye sig til Klokken 2, 3 om Natten, derfor elskede de ham ogsaa og bade ham til sig igien. Sempronius, siger den gjorde sig efter hans Raad kun en Klædning om Aaret, og det kun af Klæde til 7 Mk. Alen, hvilken han dog kun tog paa, naar han skulde ud; thi hiemme gik han med hiemme gjort Tøy, og det skeede, fordi han var patriotisk. Ja vist var han patriotisk, Han gjorde det sandeligen ikke for at forfremme sit Fædrenelands Velfærd, men fordi han nendte ikke at kiøbe det bedre: her foruden troer jeg ikke, at Fabriqverne skulde profitere meget af, at han kiøbte det slette Klæde, naar ingen vilde kiøbe det gode. Altsaa kan jeg ikke see, hvori han var saa patriotisk. Skulde nogen af den være det, saa bliver det, som før er sagt, Cajus. Han undter baade Skræder og Skoemager nogen Profit, og derved forskaffede han sig deres Ærbødighed. Den siger vel, at da meente ikke noget med den Ærbødighed; Men saa kan jeg sva svare, at man kan ey see Folk længere end til Tænderne, hvorfor man maae dømme om dem efter deres udvortes Arseelse og Gierninger. Jmidlertid æres Cajus i sin Grav af alle Fornuftige; thi lad være han blev begraven paa sine Gieldneres Bekostning, saa var det jo ikke meere end deres Skyldighed, da de havde nok nydt saa meget Godt af ham medens han levede, at det var den ringeste Tieneste, at lade ham begrave paa deres Bekostning, og det bliver just et Beviis paa Caji Godhed at hans Gieldnere end ogsaa vilde lade ham begrave. Nok er det: han bliver nu velsignet i sin Grav, naar Sempronius derimod bliver handet af hver en Staader, der gaaer forbi. Alt hvad jeg kanst ge om Sempronio, er dette, at han og alle hans Tilhængere ere Narrer i fuld Størrelse. Gierrighed kan vel endnu fremføre dette mod mig, at Naturen er fornøyet med lidet, og at man ikke bør leve for at æde, men æde for at leve. Gandske sandt: Naturen er ogsaa fornøyet med lidet, nemlig, naar den ikke kan faae meget. Herforuden troer jeg ikke, at Gierrighed kan siges at æde for at leve, da den knap, og det med stor Ærgrelse, nænner at spise saa meget, som den kan opholde Livet med. Altsaa, naar Caji Grav=Skrift bliver denne Han har ædt og drukket sig Verden igiennem, hvilket jeg dog aldrig tilstaaer, er sandt, saa følger af Fornødenhed, at Sempronii Grav Skrift kommer til at lyde saaledes: Han var en Fiende af alle, men allermeest af sig selv; Thi han nænte ikke at spise sig mæt, og slukke sin Tørst. De maae nu ikke tænke, mine Herrer, at jeg har skrevet dette enten for at recommendere og retfærdiggjøre mig selv, eller for at sværte Gierrighed meere, end den er. Ney, det være langt fra Det har aldrig været min Maade. Jeg har allene gjort det for at forsvare min Ære imod dens lumpne og ugrundede Beskyldinger, hvormed den har grebet mig an; Omendskiønt jeg har hørt dem, der har vildet sige, at vi ere begge lige gode, begge to Diævle, og at der er ikke noget at tage fra den Ene og legge paa den den Anden. Nu de maae sige, hvad de vil, saa er jeg dog, og forbliver herefter, som tilsom. Manges. høystærede Herre. Skrevet paa Benigni Dag. 1767.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000154
| 0.97971 |
Aalborg1767
|
Øaselbed.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000155
| 0 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 9. Vester=Hanherred. Føde Døde Copulerede. Kiettrup og Giøttrup = = 21 11 Kliim, Thorup og Wunst = 38 3 6 Tømmerbye og Lild = = = 23 Øsløs, Vesløs og Arup = 17 14 Hiortals = = = = Kollerup og Schræm = = 15 13 Summa 124 95 36 (Fortsættelsen skal følge.) Stald=Studene siges at være solgte paa Børglumkloster, Wraae, Sønder=Elkiær og Wreileskloster. Paa adskillige Herregaarde i Wensyssel ere Foer=Studene ligeledes solgte, Landstinget holdes i Wiborg den 12. Martii.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000157
| 0.87302 |
Aalborg1767
|
Den agende Post er i Mandags Aften ankommen. Endnu er sidste Kiøbenhavns Post udebleven.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000158
| 1 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Natten imellem den 18 og 19 Febr. sidst døde Jfr. Maren Thestrup hos hendes Fr. Moder paa Westerriis.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000160
| 0.94118 |
Aalborg1767
|
Hr. Jægermester Rædder er ved Døden afgangen i Hoved Kroe, hvor han boede.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000161
| 1 |
Aalborg1767
|
Kiøbmand Sr. Rasmusens Kiæreste i Aarhuus er sammesteds ved Døden afgangen.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000162
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Førstkommende 24 Martii bliver paa Viinkielderen hos Sr. Peder Qvist her i Aalborg holdet Auction over endeel Norsk Tømmer, neml. 18 Alinger, 16 Alinger, 12 Alin. ger, a. samt endeel Steen= og Straae=Lægter. Det gives tilkiende, at hos Garveren Johannes Falkenberg. boende paa Vestergade i Aalborg, er at bekomme et Qvantum Puntlæder, et Qvantum Binsaallæder, et Qvantum Væxlæder og Smuurlæder=Huder, et Qvantum Væxlæder og Fitlæder=Skind, et Qvantum barkede Faarskind; Dersom nogen her i Jylland skulde behøve bemeldte Sorter Læder, kan det bekommes hos ham indtil Paaske, da det siden bliver solgt andre Steder hen ved Udskibning. Skulde ellers nogen her i Jylland, have nogle gode 4 Lpd. Huder enten lidet eller stort Qvantum at sælge, ville de melde dem hos ovenmeldte Joh. Falkenberg, som vil tilforhandle sig samme, da det synes bedre, at de, som ville kiøbe Læder, kunde faae det i Landet, og de, som have raae Huder at sælge, ligeledes kunde afsætte dem i Landet.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000164
| 0.94231 |
Aalborg1767
|
Næstkommende 166. Martii bliver paa Krabbesholm udi Schivehuus Amt ved offentlig Auction bortsolgt en Deel gode Stald=Stude, Køer, Faar, Sviin og Bester, samt en Deel Rug, Byg og Havre af 1766. Aars Afgrøde. Saa bliver og den 13 April næst efter sammesteds ved Auction bortsolgt en Deel andet, bestaaende af Ind= og Udboe, alt afgangne Forpagter Christen Andersens Stervboe, tilhørende. Krabbesholm den 20 Febr. 1767.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000165
| 1 |
Aalborg1767
|
Foruden det Proclama, som allerede er udstæd, la NB. der den Verdslige Skifte Ret i Aalborg end videre herved bekiendtgiøre, at forrige Borger og Stads Mægler Hans Caspar Kirchmann er sammesteds den 10. Novembr. sidstafvigte ved Døden afgangen; Hvorpaa hans efterladte Boe er strax taget under Registering og Vurdering, til videre lovlig Behandling; Thi bliver derfor herved denne Stervboes Credi= og Debitorer indkaldede, samt alle og enhver, som herved maatte eller kunde have noget at erindre, enten angaaende hvad Commissioner han, som Mægler, kan for een eller anden have havt at forrette, med Penge=Laan, Kiøb og Sall, eller og hvad det i andre Maader maatte være, hvorfor ey endnu kunde af ham være gjort vedbørlig Rigtighed. Saavelsom og tillige alle de, der enten for kort eller lang Tid siden, kunde have faaet noget af Stervboens tilhørende Effecter i Pant og endnu ikke udleveret samme; De da derfor ville behage inden 6 Uger fra Dato at melde sig derom hos Skifte=Retten, og det tilkiendegive, for at undgaae videre Uleylighed, paa det at Skiftet desto hastigere kunde bringes til Ende, da enhver skal vederfares hvis Lov og Ret medfører. Aalborg den 7 Februar. 1767. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-03-06
|
aalborg1767_1767-03-06_1000166
| 1 |
Aalborg1767
|
Beskrivelse over det fordum saa kaldede Guds Legems Laug og Gilde udi Aalborg.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000167
| 1 |
Aalborg1767
|
Iblant de Stiftelser, som her i Landet udi forrige Tider, ere blevne oprettede, fortiene de saa kaldede Gilder. ikke det ringeste Sted. D. Ped. Terpager Kip. Cimbr. P. 418, holder for, at de have deres Oprindelse fra de Hedenske Afguds Maaltider, som bleve holdte Thor og Odin til Ære, eftersom der i Oluf Tryggesens Historie bliver meldet, at den hellige Martinus aabenbarede sig for samme Nordiske Konge i en Drøm, og tiltalede ham saaledes: Det har tilforn været Skik i disse Lande, at man i Giestebude udtømmede Bægere til Thors, Odins eller andre Asers Ære saaledes bleve de kaldede, der komme ind fra Asien i Følgeskab med Odin, men nu beder jeg dig, at du en vil lade denne Skik forandre og lade drikke paa min Sundhed, De komme temmeligen i Anseelse udi det 12 Seculo, men dog ikke saa sterk som i de følgende, da der ikke allene var tige. ske en Bye, hvor der i skretærende blev oprettet saa dans dant et Gilde, og i de store Stæder vel 3, 4 og flere, men og paa Landet i ethvert Herred. Lemmerne af disse Gilder, vare baade af den geistlige og verdslige Stand, baade af Adel= og Borger=Standen. Ja end og Konger og Fyrster have været Lemmer af disse Gilder. Saaledes finde vi Kong Waldemar 4, at have været et Lem af Kong Knuds Gilde. Disse Lemmer bleve kaldede Gilde=Brødre. og Gilde=Søstre, og havde en eller flere, ligesom Gildet var stort til, der skulde dirigere Gildet, hvilke bleve kaldede Oldremænd, Aldermænd, Oldermænd. Øyemedet og Hensigten med disse Gilder haver været got, som man og kan see af Begyndelsen af de Skraaer og Vedtægter, der ere givne for samme, nemlig at forbinde sig med hinanden til desto større Enighed og Kierlighed, at legge Vind paa Gudsfrygt og gode Sæder, at beraadslaae med hinanden om hvad, der kunde være til fælles Beste, at understøtte hinanden med fælles Kræfter i hvad Nød, nogen kunde komme i, at afgiøre, hvad Tvistigheder der kunde komme op imellem dem, for at det ikke skulde komme videre og at staae hinanden bi i Døden med Opvartning og Trøst, Naar de forsamledes med hinanden, og havde holdt en opbyggelig og fornøyelig Samtale, blev der paa fælles Bekostning anrettet et tarveligt Giestebud, og, naar samme var til Ende, gik enhver i Stilhed hiem til sit Men som af de beste Ting kan komme den største Misbrug, saa skeede det og med denne Stiftelse, i det disse Kierligheds Maaltider bleve Tid efter anden, i sær da hvert Haandverk=Laug oprettede sig et Gilde, forvandlede til Æde=Drikke= og Dandse=Laug, og disse Gilder gave Anledning til Partier, Tvistigheder, Foragt, o. s. v. hvorudover de og for den største Deel bleve ophævede.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000168
| 0.98222 |
Aalborg1767
|
Jblant disse Gilder haver det der var oprettet her i Aalborg, ikke været det ringest. g, som D. Terpager c. p. 456, ønske er, at slige Gilders Historie, fornemmelig hvad de Nordiske Riger og i sær Danmark angaaer, maatte blive fuldstændig forfattet, saa haabe vi, at, skiønt vi en kan levere dette Gildes Historie saa fuldstændig, som vi ønske, det dog ey vil være dem af vore Læsere, der finde Behag i gamle Sager, ubehageligt at vilde noget om samme : Men os vilde det endnu blive behageligere, om nogen i sin Tid kunde heraf have nogen Slags Nytte til at opfylde fornævnte Ønske, Vi have derfor af de Bøger, der hørte til samme Gilde, og findes endnu paa Compagnie Huuset, hvilket er en Fortsættelse af samme, uddraget, hvad der findes til dets Historie, da vi til Slutningen skal meddeele den Skraa eller de Vedtægter, som bleve gjorte til samme Gilde. Vi vil nu ikke meddeele nogen Beskrivelse over dette Gildes Huus, men samme kan vore Læsere vente, naar herefter leveres en Beskrivelse paa Aalborgs gamle og nu værende Tilstand. Dette Lang eller Gilde blev kaldet Guds Legems Laug, det hellige Guds Legeme, som det hedder i Skraaen, til Lov, Ære og Værdighed, Vi finde og, at der haver været et Gilde af samme Navn i Lolland, skiftet 1388 og et paa Gulland. Siden blev det og kaldet PapegøyeLaug, fordi Brødrene udi samme skiøde aarligen til en Papegøye. Paa Latin kaldtes det Conpivium Jnstitutorum Aalburgensium. Men 1651. den 5. Maji blev det vedtaget, at det maatte ikke nævnes meere Gilde, men Compagnie, og at de skulle hilse hverandre med det Navn: Compagnie=Brødre og Søstre, og den der forsaae sig derimod, skulde første Gang betale 4 s. anden Gang 8 s. og tredie Gang en halv Rigsort.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000169
| 0.97931 |
Aalborg1767
|
Det er blevet stiftet 1431. af Borgemesteren Peder Jlfarsen. Det er ikke at tvivle paa, at jo Skraaen er bleven strax forfatted, men af Originalen, der findes paa Compagnie=Huuset under No. 3 (hvilket er en Feyl, da det bør, være No. 1) sees, at den er ey bleven ført til Protocoll førend 10 Aar derefter, nemlig 1441. Herforuden findes den 2de Bøger, den ene under No. 2, hvilken kaldes Liber. vivorum, hvorudi deres Navne staae skrevne, der have været Lemmer af dette Gilde, og var Gildets Jndskrivelses Bog og den anden under No. 1. (hvilket skal være No. 3) den kaldes Liber Nortzarum, udi hvilken findes nogle af deres Nav. Navne, der vare døde. Disse 2de Bøger ere forfærdigede 1456. Thi udi Begyndelsen af Nr. 2. eller Lib. Vipor. staaer skrevet: Anno Demini Millesimo qvadringente simeqvinqvagesmo sexto (1456.) Ther effter war Arend Mekelbek Oldermand og Jochim Pors og Hans Woghusen Skaffere. Chalode the for menighe Lags Bestandelsæ ændrecteligh. af ny giør thessæ tvende Bøger. Udi samme ere og Skaffernes Regnskaber indførte, dog findes ikke noget Regnskab indskrevet for 1452. Fortsættelsen skal følge.) hovmodigheds sande Portrait. OHormod Lasters Kilde Spring. Du Satans Yngel Dydens Morder, Du Englers Fald, Udyds Befordrer, skyldighedens Dræbe Sting. Du Dødens Aarsag, Livs ForliisFortplantet over Jordens Klode, Først plantet udi Paradiis, Hvor alle Skiønheds Mynstre boede.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000170
| 0.89806 |
Aalborg1767
|
Hvor midt i den fuldkomne Pragt En giftig Slange sig opreiser, Og udi Kundskabs Træet kneyser. Jført med Venskabs Mumme=Dragt; Der, for at udspye Hovmods Gift Sit Fiendskab ind i Venskab fletter, Og Egen Kierlighedens Drift. Til Lokke=Mad paa Krogen sætter. Du Spire af en Diævle Noo. Paa vor Natur et Satans Stempel! Hvor seer man dig at bygges Tempel, Vanskabning af et ædelt Mod. Mon denne Øgle ene boer I Purpur og i Silke=Klæder, Ney, Reyl der, hvor selve Armod gede, sine Den og sin Slange Gift udbreder. dag. Du findes ey allene der, Hvor Gierrighed blant tunge Tanker, Det gule Støv med Røye sanker; Hvor store Skatte raaber: Seer! Reyl du og ofte boer hos den Der bærer Bettel Stav og Pose, Og knyttet er til Skillingen J pialtet lri gamle Hose. Naar du i Silke svøbes ind, Og udi Ærens Purpur svæver, Da lydes du, naar Magten kræver Uddampning af et opblæst Sind! Men naar man dig i Vadmel bær, I Hiertet du allene tænker; Thi Virkningen er fængslet der Med Uformuenhedens Lænker. Dog hvor sees Hovmod nu at gaae, Da Konst og Vid dens Navn forandrer, Og Hovmod med en Masqve vandrer, Som Konst og Vid har sat den paa Den, i sit Ophav, Slange=Sæd Blant Menneskene sig indsniger. I Dragt som Ambition, hvormed Den tidt i Dydens Tempel stiger. O Hovmod aldrig sværtet nok Som Dyden i dens Fødsel døder, Men mange Udyds Orme føder Og Laster, Legioners Skok; Du er den rette Helved=Stie, Og Menneskernes Sinds Forgifter; Du er og tie min Tanke, tie, Og flye for denne Jammers Stifter. Hist bygde den et Vabel op Hvis svære Krop den vilde lede Til Stierne=Kredsen, men hvad skede. Den faldt med Babels stolte Top. Hist overstiger den en Muur, For den sin Hærske=Lyst kan mætte Med Blod til Skræk for al Natur. Ja hvad kan Hovmod Grændser sætte, O Menneske! - jeg nævner dig, Med Gysen jeg din Hovmod nævner, For hvis Fornuftes gandske Ævner: En Mid er ubegribelig. Jo høyere din Tanke vil J Luften Pyramider bygge, Jo nærmere du hælder til At blive idel Støv og Skygge. Hvad har du vel, du Orme=Boe. Hvoraf du billigen kan braske, Hvad er du vel, kun Støv og Aske, Ja skiønt du selv det ey vil troe, Et Intet. Du med Skam maae nu, Den Mide, du foragter, vige Jeg er langt skiønnere end du Den dig jo trodse kan og sige: saadan Jeg er saaledes, som jeg var, Da jeg kom fra min Skabers Hænder; Men du, som dig og mig ey kiender, Mon du det samme Præg og har Af mig min Skaber Ære faaer, Jeg giør det, jeg er sat at gjøre: Mon du paa samme Vey og gaaer, Hvad har du vel, du kan fremføre O stolte Siæl, opblæste Aand. Alt det, hvoraf saa høyt du brammer. Er jo kun det, som du annammer Af Naade af din Herres Haand. En mindste Deel dit eget er. Hvorfor vil du dig da ophøre, Er det kun Guds Velgierninger, Maae du dig jo i Støvet døye. Bøy da din stolte Jsse ned, Thi Middelveyen er den beste: Lad hverken Hovmod Rødder fæste Hos dig, ey heller Nedrighed. Leg Vind paa Ydmyghed, som Guld, Og lær, fornuftig Siæl! at domme, At Ydmyghed for Aske, Muld Og Støv sig allerbest kan somme. sen. Detser.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000171
| 0.97699 |
Aalborg1767
|
Breve fra Thye af 2. huj. melde, at Studene ere solgte den paa endeel Gaarde, men paa Westervig, Nørhaaegaard og Wesløsgaard staae de endnu usolgte. Efter Beretning skal Staldstudenne være solgte paa Høegholt, Nørlund, Tostelund, Albeck og paa Gammel-Estrup. Udi No. 9. 1ste Side 5. Lin, staaer Aqvavit er mindre fordærvende, skal læses meere fordærvende. Det paa Bogtrykkeriet i Løverdags ved en Bonde indleverede og med et Signet, hvori staaer N. B., forseiglet Brev kan Eiermanden der sammesteds afhente under Forseigling, da intet anstødeligt og endnu mindre manstændigt faaer Sted i disse Blade. Saavel den forrige udeblevne som den sidste Kiøbenhavns Post ere i Onsdags begge ankomne.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000172
| 0.94231 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Hos Johan Reinert Saddelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor der for billigste Priis er at bekomme tvende Karretter, som ere i god og brugelig Stand. Hos ham er tillige at bekomme nogle Reyse=Kufferter med Sælskind betrokne.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000174
| 0.97368 |
Aalborg1767
|
Førstkommende 24 Martii bliver paa Viinkielderen hos Sr. Peder Qvist her i Aalborg holdet Auction over endeel Norsk Tømmer, neml. 18 Alinger, 16 Alinger, 12 Alinger, a. samt endeel Steen= og Straae=Lægter. Det gives tilkiende, at hos Garveren Johannes Falkenberg. boende paa Vestergade i Aalborg, er at bekomme et Qvantum Puntlæder, et Qvantum Binsaallæder, et Qvantum Væxlæder og Smuurlæder=Huder, et Qvantum Væxlæder og Fitlæder=Skind, et Qvantum barkede Faarskind; Dersom nogen her i Jylland skulde behøve bemeldte Sorter Læder, kan det bekommes hos ham indtil Paaske, da det siden bliver solgt andre Steder hen ved Udskibning. Skulde ellers nogen her i Jylland, have nogle gode 4 Lpd. Huder enten i lidet eller stort Qvantum at sælge, ville de melde dem hos ovenmeldte Joh. Falkenberg, som vil tilforhandle sig samme, da det synes bedre, at de, som ville kiøbe Læder, kunde faae det i Landet, og de som have raae Huder at sælge, ligeledes kunde afsætte dem i Landet.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000175
| 0.94194 |
Aalborg1767
|
J Til behagelig Efterretning meldes, at man endnu NB.idtil denne Maaneds Udgang imodtager Subseribentere paa disse ugentlige Efterretninger, da saavel de indenbyes som her omkring i Egnen forekommende udenbyes Liebhabere ville behage at melde sig her i Aalborg hos Sr. Jacob Saurbier, men andre i Provincen til de dem nærmest værende Kongelige Post-Contoirer i Stæderne, hvorfra dem herefter, naar det betid tilmeldes, skal vorde tilstillede de allerede udkomne og herefter udkommende Ru mere. For en heel Aargang paa Tryk= eller Postpapiir betales af Subscribentere alt i Følge den under 16. Septembr. 1766. udgivne Plan, neml. 4 Mark paa Trykpapiir og 6 Mark paa Postpapiir. Dem, som maatte behage at lade noget indrykke til Bekiendtgjørelse i disse Ugeblade, tjener det hermed til Efterretning, at for hver Gang det skal indføres, er Prisen efter Planen fastsat, som af Vedkommende saaledes betales. Af 1 a 2 Linier = 4 s. 3 a 6 Linier = = = 8 s. 7 a 10 Linier . . . 12 s. 11 a 20 Linier . . . 18 s. 21 a 30 Limer = = = 28 s.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000176
| 0.97368 |
Aalborg1767
|
Skipper Ved Poulsen ligger seylfærdig til Kiøbenhavn. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-03-13
|
aalborg1767_1767-03-13_1000177
| 0.95238 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Beskrivelsen om Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000178
| 1 |
Aalborg1767
|
Oldermanden for dette Laug var en af Borgemesterne. Der bleve aarligen hver Pintzedag udvalgte 2de Skaffere til Forstandere for dette Laug, en Dansk og en Tydsk, hvilke og bleve kaldede Stolsbrødre. Og vare Jeppe Andersen og Helmich Klappetan de første. Disse skulde holde over Laugets Rettigheder, tage mod hvad Penge, der indkomme i Lauget, holde Gilde=Huuset i god Stand, forskaffe hvad Øl, Kul, Lys og andet, der blev forbrugt, lade Gilde=Brødrene tilsige, naar de skulde møde til Stevne, have Opsigt med, at ingen komme ind i Gilde=Huuset, uden de, som maatte, angive, hvo der brød imod Skraaen eller Gildets Vedtægter, indkræve Gildets Gield, oplæse, hvad Vedtægter der bleve gjorte, give, ved at klappe i Hænderne, Tegn, naar Gilde=Brødrene skulde gaae hiem, og andet meere. Og ved Guds Legems Dags Tid, som er den 29. Maji, maatte de giøre Regnskab forderes Skaff. derdom, og ved gi give 1 Td. Tydsk Øl til Lauget, omendskiønt vi finde og Regnskabet at være aflagt andre Tider. Som dette Skaf ser-Embede gav ingen Fortieneste, men var til Besværlighed, saa vare der adskillige, der undsloge sig derfor, hvorfor der 1554. blev paalagt, at hvo som vilde være frie forSkafferdommet, skulde give . Daler til Lauget; Dog blev der seet herudi hen til deres Formue, thi vi finde dem, der, for at blive befriede derfra, gave kun 8, 6, 5, 4, 3 Daler. andre 2 Tdr. Tydsk Øl, En 1 Td. Tydsk Øl og 1 Td. Kringler, En ikkun 1 Td. Tydsk Øl, 1614, nogle 1 Td. Tydsk, Øl og 3 Mk. til Kringler. Og som der vare mange, der kiøbte sig frie derfor, og udi Aaret 1585, ikke mindre end 5. saa gav det gode Jndtægter for Lauget. De andre Betientere ved dette Lang vare 1) en Skrivere, hvilken var Byeskriveren her i Aalborg; Samme skulde indskrive Skaffernes Regnskab i Regnskabs Bogen, lade ved Rettens Middel udvante dem, der ey vilde udgive deres Brøde, o. s. v. og fik han 24 s. til Fastelavns Laug Drik, 12 s. til St Voldborg, 12 s. til Pintzedags, 12 s. til Guds Legems og 12 s. til Hellig 3 Kongers, hvilket blev Aar 1579. forandret til 1 Daler hver Laug Drik. Herforuden maatte enhver, som blev Broder, give ham 4 Hvide: Men 1573. blev det fastsat til 3 s. Mai Greven og Papegøye=Kongen hver 8 s. og maatte han giøre sin Eed for Gilde=Brødrene. 2) En Kieldersvend eller Gilde Svend, der var som Bud ved Lauget, og skulde gaae omkring og tilsige Brødrene, naar de skulde møde. Samme fik den samme Løn, som Skriveren. 3) En Fyrbøder. Denne fik til Løn 8 s. om Fastelavns Laug Drik og 4 s. til Hellig 3 Kongers; Om disse Betientere fik meere, kan ey siges til visse. 4) En Dørvogter, der fik til hver Laug Drik en halv Daler. Herforuden vare der og Skiænkere, der skulde skiænke Øllet omkring til Brødrene. Men disse vare ikke fastsatte, men de bleve af Skafferne tilsagde Aftenen, førend Laug Drikken begyndte, saa mange, som gjordtes behov til den Dag, og om Brødrene vare flere Dage forsamlede, saa skulde disse Skiænkere igien tilsige andre til næste Dag, og saa saa videre frem. Og dersom en Skiænkere tilsagde en anden end en Broder, da skulde han bøde 4 Mk. Vox, og skiænke selv Dagen derefter. Jngen af Brødrene bleve frietage ne for at skiænke, undtagen Præsten, Borgemester og Raad May=Greven, Papegøye=Kongen, Skafferne og Skriveren. Dersom nogen undslog sig derfor, skulde han bøde strax til Lauget 1 Td. Tydsk Øll eller 2 Tdr. Dansk Øll og 2 Mk. Vox; Og vilde han hverken bøde ey heller skiænke, uden han havde lovlig Forfald, saa skulde han udstødes af Lauget. Den Dag nogen var Skiænker, maatte han ikke dandse, med mindre han fik en anden Gilde Broder til at skiænke for sig, thi ellers skulde han give 1 Daler til Lauget for hver Dands. Og maatte han ikke lade nogen Tieneste Dreng skienke.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000179
| 0.97411 |
Aalborg1767
|
Udi dette Laug maatte ingen blive antagne uden Kiøbmænd, Danske og Tydske, og de som brugte Kiøbmandskab, for at de skulde ikke komme i Trætte med nogen Embedsmand i Byen. Der fik ikke heller nogen Lov at komme derudi, der havde gjort noget uærligt, eller var for Retten bleven dømt for nogen uærlig Sag, eller var bleven udjaget af et andet Laug. Og bleve ikke allene Mændens indtagne i Lauget, men end og deres Hustruer, hvilke bleve kaldede Gilde=Søstre. Dog dette om Embedsmændenne forstoedes allene om de ringere Embedsmænd ithi Lehnsmændene bleve indtagne i Lauget og om de Verdslige. Hvor berømmeligt dette Lang her i Aalborg har været, kan sees deraf, at ikke allene Biskopper, Riddere og Adelsmænd have været Gilde Brødre, men end og saavel Borgere af andre Kiøbstæder i Danmark som og en stor Deel fra andre Riger og Stæder, som: Stockholm, Hamborg, Lybeck, Wismar, Rostock, Coln, Danzig, c. og er det rimeligt, at alle de, som have handlet paa Aalborg, have og været Gilde=Brødre. Udi Begyndelsen kunde der gaae indi Lauget af Kiøbmands Karle, hvo der vilde, og blive ude hvo der vilde, men Aar 1558, blev paalagt, at hvilken Ungkarl, Tydsk eller Dansk, der vilde handle eller vandle i Aalborg, skulde være en Broder af Lauget. Hvor stort Antallet af Gilde Brødre der har været, kan nogenledes sluttes deraf, at paa Fastelavns Laug Drik 1553 vare der tilstede. stede 96 Brødre, hvilke gave hver i Td. Tydst Øll og 2 s. til Lauget, hvilket altsammen blev i samme Laug Drik op drukket. Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000180
| 0.97665 |
Aalborg1767
|
En gammel Mands Tanker. Tidens hastige Løb, de korte Glædes Dage, Alderens hastige Komme, og vort jordiske Livs Skrøbelighed foraarsage i en fornuftig Siæl en Alvorlighed, der kommer ham til at sukke over den Tid, han i sin Ubetænksomhed har bortdrevet. Mine Ungdoms Dage ere bortel mine Uskyldigheds Dage ere forsvundne de Dage, da jeg ikke søgte andet end min Fornøyelse, og Sundhed var et Gode, jeg ikke skiønnede paa, de have tilligemed mine Aars Foraar forladt mig, uden at kunde nogen Tid faaes tilbage igien. Det som falder os i Øynene af Verden, som vi saa lidet kiende, er just dens kiønneste Side, De Ting, Objecter, som komme for vore opmerksomme Øyne, gjøre Verden til et prægtigt Skuespil for os, hvori hver Act giver os nyeBegribber, og hvor vi i hver Scene finde noget Nyt. Hvor behagelig er ikke Omgangen med dens Beboere, naar de, for at behage Børn, selv blive til Børn, og vide at skiul deres vilde Natur under Mildheds og Oprigtigheds Maskelhvor indtagende er ikke Sandhed, naar den i Ungdommen, bliver antaget uden Fordomme, hvor lyksaligt er det unge Menneske, hvis Siæls Kræfter begynde at udvikle sig under en opmerksom Faders Opugt, som veed til Rytte at befordre hans Opvext, og som i sammes Moedenhed og Fuldkommenhed finder den beste Velsignelse, som tilig giver det lærvillige Gemyt ret Begreb om hvad der er Godt, Ædel, og Stort, som selv er et Mynster af det han lærer, som giør det unge Hiertes Lydighed til Øyemedet for sin ivrige Bøn, og finder i samme en fuldkommen Belønning for al sin Kierlighed saadan en Fader skal sætte den indtagende Lærdom og Guds Dyrkelse imod de hæftige Begierligheder og den medfødte Tilbøyelighed til Laster; han skal vise den største Fornøyelse i Dyden selv, og glemme den Belønning, han vist kan vente derfor, han skal aabne dens Liggendefæe, og det det unge Hierte skal derved blive rørt, og sikke til Gud, at Godheds Udspring og det glimrende Haabs høye Øyemeed. Ach den rette Bedrøvelses Taare kiender Ungdommen, endnu ikke dens bedrøvede Timer ere som Skyer paa en klar Sommer=Dag, som hastig komme, og hastig forsvinde; De gjøre Solens Lys behageligere, og ophøye dens Glands, naar de for en kort Tid have berøvet os den. Himmelske Dyd, Lysets Dotter, du som fordum i min Anførers Haand var et Lys for mig i min Ungdom, du har forladt mig, da han gik over til et bedre Liv. Ofte har jeg vendt mig fra den forstyrrende Glæde til dig. Mit Hierte stod aaben for dig; men din Glands har gjort Mørket af de Skyer, som omgave mig, endnu sortere. De have sat en urigiennemtrængelig Dæmning for dig. De bleve til en Afgrund, hvis Indgang Solen oplyser, medens mørke og øde Skygger regiære inden i den. Jeg kiendte dine Gavers Rigdom. Din Magt udbredte sig for mine søgende Øyne i de mangfoldige Ting, som ere beskrevne, og i Grav skrifterne over de Viise, hvilke ret vare skabte, som jeg selv vilde ønske at være. Jeg vidste, hvorledes dine stedsevarende Altere røgede af Helters Blod; Hvorledes en Cato havde opoffret sig til dig; Og hvor ofte, under et andet Navn, Millioner Mennesker ere gaaet i Jlden for din Skyld, eller ere døde under deres Forfølgeres mordiske Sværd. Men naar jeg allene tænkte paa mig selv, fandt jeg i din Roes snarere de glimrende Farver af ophidsede Hierner, end Sandhedens stille tiltrækkende Kraft, snarere de enthusiastiske Ophævelser af en stærk bevæget Indbildnings Kraft, end de virkelige Egenskaber af din indvortes Værdie, snarere Vey til Ulykke, end det gyldne Haab om bedre Tider, og den Belønning, som uudtømmelig skal flyde ved Siden af dig. Brutus strider med Philippo om Frieheden; den sidste Romer maae vige for Fiendens Overmagt. Forbandede Dyd raabte han iblant det lidet følge af hans flygtige Stalbrødre, du er et blot Navn en Slave for Lykken! for dig har jeg grebet en Skygge, saaledes talte han, og styrtede sig paa sin Vens Sværd imod hans Villie. Saaledes løbe Ungdommens Dage bort: saaledes gaaer Sindet, iblant de hæftige Passioner, fra een Meening til en anden, fra een Troe til en anden. Saa kommer Sygdomme og ryste vores Ungdoms Kræfters Støtter; da siunker Forfængelighed kraftesløs ned under Sundhedens Nedbrydelse. De matte Øyne see for os vore afdøde Venner, bag os Skræk og i det Tilkommende - - - en Ævighed den gandske Skabning synes tilsammen i Stilhed at falde bort; Dødens truende Lee svinger sig forskrækkelig rundt om for vore Øyne, og vi finde allerede i hvert Aardedrag Døden. Ach, hvor trøsterrig er i disse bittre Timer Troens og Lydigheds Kraft, den udøser i Forskrækkelsens Dal den lægende Balsom over os, end ogsaa da, naar Lægerne selv med en tavs Medlidenhed sukke over deres Udygtighed. Den giver os paa Bredden af det Timelige et nyt Liv. Men i Sindets uforstyrrede Rolighed, i Vederqvægelsens og Glædens Dage forglemme vi næsten Gud, ved hvis Fødder Solen og Verden ligge som en Hob Støv. (Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000181
| 0.98182 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Foruden hvad vi allerede udi disse Efterretninger i No. 5. og No. 7. have meldet om det Asiatiske Compagnies Skib, Rigernes Ønske, kan vi endnu meddeele vore Læsere følgende Beretning: Directionen har fra Kiøbenhavn oversendt tvende Dragøes Jagter, disse ere alt til Fladstrand, ankomne og have medbragt tvende svære Ankere til Skibet, med samme Jagter skal Skibets indehavre og til Fladstrand, opførste Ladning oversendes, og Skibet selv skal retournere til Kiøbenhavn; Det skal ellers være tæt og uden al Skade, og Roeret er for nogen Tid siden hængt; Men de dermed værende 21 Casser med Penge ere her til Aalborg den 12. hujus ankomne og derfra igien paa 13 Vogne i Mandags Morgen den 16. afsendte, da de skal befordres til Lands igjennem Fyen over fra Nyborg til Corsøer og videre til Kiøbenhavn. Man anslaaer disse Penge til 1220000 Piastres, hver Piastre kan man efter Vexel=Cours beregne til 7 Mk. 8 s. a 7 Mk. 10 s. Dansk Courant. Af Adresse=Cont Efterretn. No. 1. veed man ellers, at den med dette Skib udsendte Capital var 235600 Rdlr. i Vahre og Contanter, hvor hvoraf 146400 Rdlr. bestod i Comanter, og 89200 Rdlr. Vahre Dansk Courant.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000183
| 0.97253 |
Aalborg1767
|
Sidst afvigte Løverdag den 14 hujus udi her fra Aalborg de 3 Grønlandsfarere med Besætning af 100 Mand paa Rob be=Fangst, hvilke 3de Skibe ere i alt drægtige 170 CommerceLæster, de ankomme samme Aften til Hals, og man ønsker de maatte giøre en lykkelig Hen= og Tilbage Reyse, og at den Allerhøyeste vil velsigne dem med saa riige Fangster, der ey allene kunde indbringe Compagniet saa anseelige Fordeele, at forrige Aars erlidte Tab kunde erstattes, men end og at det videre kunde opmuntres til fremdeles at udvide og fortsætte denne Fart.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000184
| 0.96552 |
Aalborg1767
|
Den 18 hujus indkom her til Byen Skipper Niss Johansen af Aalborg fra Portugal med Salt. Han havde og vervintret i Norge.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000185
| 0.95238 |
Aalborg1767
|
Samme Dag ere og 3de Dragøes Jagter indkomne med Baglast, hvoraf de 2 skal indtage til Ladning Magazin=Korn.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000186
| 1 |
Aalborg1767
|
Den 8 huj afgik fra Aarhuus de første Færge=Smakker til Kallundborg.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000187
| 1 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Sr. Henrich Kragh, Stads=Musikant i Aarhuus, er sammesteds død d. 10. Mart. i sit 52. Aar. Peder Knudsens Enke af Nørhalder død i hendes Alders 96 Aar. Sr. Lars Schippers Hustrue i Hobroe er Natten imellid. 13 og 14 hujus ved Døden afgangen.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000188
| 0.925 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Skipper Anders Winter med sin førende Galioth, Den Unge Christian, agter paa næstkommende Onsdag at blive klar, for at afseyle, vil Gud, til Lybek, om nogen haver noget med ham at skibe derhen, behager de at melde sig hos Niels Thyggesen. Fuldmægtigen Anders Schuurman paa Restrup ved Aalborg lader herved til Vedkommendes Efterretning bekiendtgiøre, at næst afvigte 11. Martii h. a. opdagedes og fandtes paa bemeldte Gaards Mark liggende død en der ubekiendt høy voxen Mandsperson med sort slet Haar, i forraad raadnede hvide Vadmels og Skind Klæder, og havende ved sig i alt Penge 1 Mark; Hvilket døde Menneske ved lovlig Besigtelse er anseet for at have været ungefehr 50 Aar gl. og en fattig Betler, som udi sidste haarde Vinters Veyr ligt er bleven forvildet udi Sneen, og derved omkommet; Saa siden dette døde Legeme er besørget jordet udi Sønderholm Kirkegaard, indkaldes hermed hans Slægt og Paarørende, at de, saa snart herom faaes Kundskab, vilde indfinde sig paa Restrup for at betale den paa Ligets Begravelse med videre anvendte Bekostning, hvorimod dem skal blive leverede de forbemeldte. Penge 1 Mk. og da tillige kan faae til Eftersyn den, angaaende ommeldte Dødsfald, skeede Syns=Forretning. Restrup den 14. Mart. 1767. A. Schuurmann.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000190
| 0.9899 |
Aalborg1767
|
Hos Johan Reinert Sadelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor der for billigste Priis er at bekomme tvende Karretter, som ere i god og brugelig Stand. Hos ham er tillige at bekomme nogle Reyse Kufferter med Sælskind betrokne.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000191
| 0.97297 |
Aalborg1767
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkiøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste Befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder : 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2.) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1761. 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 sk. (2.) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste=Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000192
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykker 6 s. Trykte Connossementer ere og sammesteds at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-03-20
|
aalborg1767_1767-03-20_1000193
| 1 |
Aalborg1767
|
No.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000194
| 1 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Beskrivelsen om Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg. Alle Gilde=Brødrenes Navne bleve indskrevne i den Bog, om hvilken i No. 11. sidst er meldet; Og skulde det ikke være ubehageligt at vilde nogle af de fornemmeste af dem, der have været Gilde=Brødre i dette Laug. Af den Geistlige Stand vare: Geert, eller som Pontoppidan kalder ham, Gerhard Gyldenstierne, Biskop i Børglum Stift, Jeppe v. Jacob Friis i samme Stift, Torlaf, Biskop i Wiborg, Stift, Niels Glob, Biskop i samme Stift, hvilken er uden al Tvivl den samme, som siden efter nævnes som Sognepræst til Budolphi Kirke. Peder, Abbed i Tønsberg, Morten Sparg, Provst i Wiborg, Oluf Poulsen, Prior i vorFrue Kloster i Aalborg, Peder Duus, Prior i Ø=Kloster, Jesper, Prior i Sebber=Kloster, Herlof, Prior i Ø=Kloster Anders, Abbed af Witseyl=Kloster, Mester Henric, Abbed i samme Kloster, Lokke, som funderede og stiftede St. Justi Capelle i Nibe. Cort, Gildets Capellan, Broder Mik fris. Nielsen kelder. kel Gudissen, Gardianus i Graaebrødre=Kloster i Aalborg. Hr. Wilking Nicolai, qvandam Plehanus Eccl. St. BotulphiErgisel, Prior i Hundslund, Laurentius Johannis, tilforn, Rector Scholarum Aalburgensium, siden Gildets Capellan. Andreas Andre, svondam Capellanus Ecclestarum Canctorum Petri er Bothulphi ned non Capellanus hujus Convirii. Niels Glob, Sognepræst til St. Budolphi Kirke. Broder Jens Pedersen af Maristed. Doct. Erie af Wiborg. Niels, Capellan til St. Annæ Altar i Botulphi Kirke. Hr. Jesper, Sognepræst til St. Bodels Kirke i Aalborg 1507, ventelig den sidste af de Catholske. Doct. Oluf, Superintendent i Wendelboe Stift 1553. Mag. Niels Jesper son, Sognepræst til vor Frue Kirke i Aalborg 1553. Mag. Laurids Andersen Kotti, Sognepræst til St. Budolphi Kirke 1572. Mester Mads Jensen, Rector i Aalborg=Skole 1574. M. Anders Andersen, Superintendent over Wendelboe=Stift 1651. tilligemed alle Byens Præster, Mester Jacob Hansen, Sognepræst til St. Bodels Kirke. Mester Jacob Poulsen, Sognepræst til vor Frue Kirke. Hr. Søren Poulsen, Lam, Capellan til St. Bodels Kirke. Hr. Jens Christensen Friis, Capellan til vor Frue=Kirke. Hr. Laurids Nielsen, Præst til Hellig Geistes Kirke. Og 1680. Doct. Matthias Foss, Superintendent over Wendelboe-Stift tilligemed alle Byens Præster, Mag. Peder Clausen, Sognepræst til St. Bodels Kirke, Mag. Hans Ramløse, Sognepræst til vor Frue Kirke, Hr. Jens Sørensen, Capellan til St. Bo deels Kirke, Hr. Geert Thisson, Capellan til vor Frue Kirke, Conrector Mag. Oluf Biørn, Hr. Anders Mathisen, Præsttil Hospitalet, og mange flere. Af Ridderstanden, Hr. Eske Broch. Hr. Erie Nielsen af Thiim. Hr. Follert, Stampe. Hr. Niels Eriesen af Asdal med sin Hustrue Fr. Jahan Gaas. Hr. Jens Madsen med sin Fr. Anna. Sti Westeen. Hr. Mads Jensen Høgh til Clausholm. Axel Juul, Ole Munck, Jacob Brochenhuus, Erie Podebusk, Erie Rud til Fuglsang. Ove Lunge, Lehnsmand paa Aalborg=Huus Slot, Herluf Gedde, Hovedsmand til Børlum, Præbiørn Guldenstierne. Niels Eriksen til Asdal og flere. Af Adelstanden: Erie Nielsen af Browstskow o. Bradskou, som den den nu kaldes. Albret Barsbock, Gerhart Rantzou, 3 Hendricher Friis, Jeppe Kalff, Malti Munch, Anders Munch til Bruusgaard. Godske Friis, Erie Andersen af Kokkedal, Knud Friis, Oluf Galskiøt, Peder Friis af Jrup, Claus Rønnow, Anders Pedersen til Birkelse, Niels Rosenkrantz, til Halkiær, Erik Høgh til Clarup, Jver Lykke til Waar gaard, Henric Wind, Slotsfoged paa Aalborghuus=Slot. Styge Hog til Wang. Christopher Mikkelsen til Lundbech, Jver Juul til Willestrup. Frue Anna Krabbe, Niels Godskesen af Kokkedal. Anders Thomæsen af Wormholt. Mourids Nielsen af Aagaard og mange flere. Og af Borgerskanden en stor Mængde, hvis Navne findes indførte, ligesom de indkomme i Lauget. Naar en Gildes Broder blev antagen og mødte første Gang i Lauget, blev han indklappet, som man kan see af, at, da Herluf Gedde og Præbiørn Guldenstierne bleve 1585. Gildes=Brødre, forlangede de at blive efter gammel Sædvane indklappede. Hvad Mandsperson, der blev Gildes Broder, maatte give, som det kaldes til Jgang, 12 Skilling Lybsk og 1 Mark Vox til Lauget, og give Borgemesteren, som Oldermand, og Skafferne Haand paa at ville være en troe Broder. Men hvad Fruentimmer, Kiøbmands Koner eller Jomfruer, der bleve Gildes=Søstre, gar kun 1 Mk. Vox. Aar 1536. blev det vedtaget, at hver skulde give til Jgang 2 Mk. og 2 s. til deres Capellan og Prædikant. Aar 1573 blev vedtaget at give 5 Mk. -s. i Hvid, neml. Lauget 4 Mk., Bossen 16 Hvide, Skriveren 8 Hvide, Gilde Svenden 8 Hvide, Piber og Tromslager 8 Hvide. Men 1594, blev det forandret, saa at hvo, der blev Broder i Lauget, skulde give 5 Mk. neml. til Lauget 4 Mk. til Skafferne 6 s. til Skriveren 4 s. til Gilde Svenden 3 s. og til Spillemændene 3 s. Aar 1616. blev besluttet, at der skulde gives 5 Rigsorter. Jligemaade at hver Spillemand skulde have 6 Mk. foruden de 3 s. af Indgangs Pengene, og at de altsaa ikke maatte aftvinge Dandse=Penge af nogen. Naar nogen Ridder og Adelsmand blev antagen i Lauget, gav han en Læst Tydsk Øl til Langet. Fortsættelsen skal følge.) Slut Slutningen af den gamle Mands Tanker. Hvor kort er Overgangen fra Sundhedens Dage til de Dage, da Gud legger os paa en Syge=Seng! ligesaa kort er Overgangen fra Ungdommen til Alderdommen, fra de Dage, som love os et stedsevarende Foraar, til de Dage da alle Sandselige Fornøyelsers Kilde fortørres. Denne Livets Hvilestund kommer, ja kommer alt for hastig paa den flygtige Tids Vinger. Den alvorlige Alder var hos Markborough et frygtsomt Barn, og hos Newton en svag Geyst. Da skal Solen forgiæves for mig staae op og spille i det behagelige Tusmørke med tusinde Farver; Forgiæves skal dens første Straaler udbrede sig paa Jordens buntede Teppe oven paa Duggen, som seer ud som seer ud som Diamanter, Forgiæves skal de lysende himmelske Kugler i deres herlige Pragt skyde deres Straaler ned til mig igiennem Nattens tykke Mørke, Forgiæves for mig skal Vinteren forsvinde, og Naturen fremskinne i det yndige og behagelige Foraar; Et Mørke skal bedække mine Øyne, og Jordens spraglede Skueplads skal for mig blive til et mørkt Sted fuld af idel bedrøvelige Ting. Om Morgenen tilig skal mit bange Legeme gandske afmægtig staae op fra sit Leye; Dets Lemmer skal zittre og ryste under en udtæret Krops elendige Byrde; Dets Fødder skal vakle, og Skræk skal følge mig ved hvert Trin. Den lislige Musik i Skovene, Luftens vingede Sangeres lystige Fryde=Sang, og den heele Naturs Glæde=Skrig, skal ikke røre mine Ører, de skal neppe faae at høre en ringe Hvislen. Den Lugt, som staaer af de blomstrende Enge, skal ikke meere med sin forfriskende Balsam lade Næsen, Lugtens Verktøy, føle den lislige Aande af en behagelig Vind; Forgiæves skal Rosen aabne sig, og den vellugtende Neglike oplade sig. Vexter fra Arabien og Jndien, de allerudvalgteste Frugter baade af den gamle og nye Verden skal være ligesaa ligegyldige for min Smag, som den uregierlige Ungdoms Vellyster ere for et dydigt Gemyt. Mit Hoved skal paa det nedbøyede Legeme bukke sig ned mod mod den kolde Jord. Det Baand, som holdt det ret i Veyret, skal slappes, og mit Støv skal være bered at vende til bage til Jorden, som det er kommet fra. Saa skal mine Sandser visne bort, ligesom Rosen ved høy Middag; ligesom den friske Æmilias Kinder, naar hendes Livs Foraar skal være til Ende. Men midt i Legemets Undergang og Støvets Herredømme, og midt i Bortkastelsen skal min Siæl staae som en uryggelig Muur i Stormen. Alle jordiske Tings Forfængelighed mister for den deres Kraft; den kolde Alder skal ikke dæmpe dens Mod og det nedbøyede Legeme skal ikke trykke den til Jorden; Tiderne maae tile bort og Aarenes Byrde forøges. Mine Venner maae falde bort ved min Side, og mine Børn dø imellem mine skiælvende Arme, min Siæl skal dog leve i en uforanderlig Ungdom. Den skal med uryggelige Kræfter vente, indtil den guddommelige Barmhiertigheds Lys skal i den mørke Afskeds Time oplyse dens Overgang til en anden Verden ved den herlige Seyer=Sang: Død, hvor er din Braad, Helvede, hvor er din Seyer, Naar Aarets Tider forstyrres, naar Ødeleggelsens Stemme skingrer i den heele Natur, da skal jeg, under den guddommelige Indflydelse i min Siæl, og ved den glade Folelse af et uforkrænkeligt Haab gaae det Tilkommende trøstefuld imøde, jeg skal i Ydmyghed ære Forsynets Vey midt under Bedrøvelsens tunge Byrde; Jeg skal med nye Kræfter lile mod det Maal, jeg er bestemt til, og see mod Herlighedens Tempel, min Strids Naade=Løn og de seyer vindende Siæles uforgængelige Krone. Ævigheds Morgenrøde sving mig bort over den Forskrækkelses Dal, og føer mig snart hen til nærmere at beskue din Herlighed, Jeg er bange her paa denne nedrige Kugle. En Udøde, lighed er min Deel. Indtagende Følelse af mit ubedragelige Haabs Kraftregier immer i mit Hierte, Opfyld min Siæl, ligesom Naturens Kraft opfylder den umaalelige Størrelse af Verdens Bygning; Overskyl dens gandske Væsen med din Opvækkelses Kraft til det Gode, Kom over den med et nyt Liv ligesom Solen over den frosne og halvdøde Jord, Giænfra fra mig det Timeliges Magt, som i mine forfængelige Forretningers Løb drager mig fra at tænke paa, hvortil jeg er bestemt, Lad det Tilkommende uophørlig skinne i det Nærværende, paa det at jeg aldrig lader af at tænke paa, hvortil jeg er skabt, Lad mig blot ved at tænke paa min Efterladenhed føle Ævighedens Basunes herlige Majestæt, Bevar mig for en truende Følelse af den farlige Tilbøyelighed, som i Steden for virkeligt Godt giver mig Skygger i Hænderne; og i den indbildte Fylde af Fornøyelse planter Uroe, som er en fortærende Jld for Sindet, og en nagende Orm for Hiertet Men bevar mig og fra Efterladenhed, i hvilken man forsover alt, hvad Stort og Ædelt er, og hvad som anstaaer Siælens Værdighed, Fod den hæftige Begierligheds Jld, som er i mig efter Fuldkommenhed, Men lær mig, at intet er fuldkomment under Himmelen; At Klogskab og Vittighed, som jeg saa meget har søgt efter, ere Fordærvelsens Redskaber, dersom de ikke blive Guld helligede; At den brændende Begierlighed, som er i mig til at bringe mig høyt i Veyret, trykker Mennesket lige ned til Jorden, og giør ham til en Borger i Støvet, naar han søger en Krone, som ikke er bereed i de Forklaredes Land; At intet er Anstændigt, som skulde vende mit Hierte fra dig; At intet er Stort, som ikke kommer fra dig: At intet er Ædelt, som Gud ikke selv har indplantet en ævig og uforanderlig Høyhed; Lad Dyden synes mig immer elskværdigere. Forøg dens Glands for mine Øyne og dens Jndtryk paa mit Hierte, som alt er blevet rørt Men lad mig ikke søge ved Dyden min Roes, for mit Hiertes Tilskyndelse en Belønning, og i mine Kræfter en Tillid, Eftersom Dyden skal være Dydens Løn, og Gild allene min Tillid.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000195
| 0.95752 |
Aalborg1767
|
Følgende Fabel er indsendt. Den unge og den gamle Mand.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000196
| 1 |
Aalborg1767
|
En Ung adspurgte en ærværdig gammel Mand, Hvorledes skal jeg mig til Ærens Top opsvinge? Den Gamle svarte ham reent ud og med Forstand: Vil J det høyt i Verden bringe, Da naaer J best Jer Øyemeed Ved Viisdom og ved Tapperhed. Vær tapper; Mangen En opstiger Og bliver til en vældig Mand, Fordi han efter Æren higer Og Dødens Frygt foragte kand. Vær viis min Søn, Een som først Ploven driver Tit ved Forstand og Klygtighed, Til Hove stor, og stor i Landet bliver. Her hielper Tid og Stadighed. En ædel Siæl kun slig en Vey vil følge. Dog den er vanskelig, jeg kan det ey fordølge. Den Unge rystede med Hovedet: "O Ney, Jeg ønsker ey saa tung en Vey. Got, var den Gamles Svar, vil J saa let til Ære, Da vær en Nar. Det kan J lettest være? Tit kommer og en Nar til Ære. Søe=Skade.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000197
| 0.99338 |
Aalborg1767
|
Den 18 Mart. er indstrandet paa Nordre Kant af Schagens Rif Skipper B. Metalf med Skibet Metham, kommen fra Hull i Engelland, og destineret til Dantzig; Af Ladningen var til den 22, i Land bierget, som af Vandet blev opfisket, 11 Paqver Klæde, og mueligt andet Alen=Kram, 6 Fustager Jsenkram, nogle 100 Poser Hagel og omtrent 100 Fustager Engl. Øll. Alle Folkene ere levende i Landbiergede.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000198
| 0.91803 |
Aalborg1767
|
Paa bemeldte Schagen Sønden Riffet er kommet i Land dreven et omkantret Skib, som efter Formeening skal have været ladt med Hørfrøe, siden deraf nogle Fustager ere komne i Land drevne; Man veed ikke, hvad Landsmand denne har været.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000199
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Paa Slet=Strand i Hanherred er den 19, indstrandet Skipper Jochum Schmuhl med Skibet Esaias, hiemmehørende i Rostock, og destineret til Amsterdam med Ege=Bielker; Skibet gik strax, efterat Folkene vare biergede, i Stykker, saa det meeste af Ladningen drev i Land.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000200
| 0.97561 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Efter Beretning skal Forpagter Sr. Anders Frisenberg. have kjøbt Søedahl for 25600 Rdlr. Staldstudene skal den 11. hujus være bortsolgte paa Aastrup pr. Commission fra Hamborg, og paa Bradschov ere de den 23 hujus solgte til Sr. Ellerhof fra Bremen. Paa Wisborggaard skal 100 Stkr. Stude være solgte.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000202
| 0.88889 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 10. Hillerslef=Herred. Føde. Døde. Copulerede. Nors og Tveed = = = 16 11 Rbær, Bixøe og Handsted = 5 Hiardemaal = = = = Hundstrup og Østerild = = 20 14 Sendels = = 17 Schinnerup = = = = Vester= og Øster=Vandet = 16 8 Hillerslef og Kaastrup = = 27 20 Summa 115, 76 (Fortsættelsen skal følge.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000204
| 0.77778 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Sr. Peder Bloch Stampe i Sæbye er død Natten imellem den 13 og 14, huus i hans Alders 59 Aar.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000206
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Paa Ørumgaard i Thyeland er til Paaske eller Michael. næstkommende Værelser til Leye at bekomme for en honet Familie, tilligemed en smuk Hauge, samt Græsning og Foer til 2 Heste og 4 Køer, med fornøden Jldebrand af Skoe og Fladtorv. De Lysthavende vilde behage at melde sig hos Eieren paa Westervigkloster i Thyeland, eller her i Aalborg hos Sr. Christen Ryeberg, da de nærmere Conditioner der kan faaes at vide.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000208
| 0.94203 |
Aalborg1767
|
Skulde nogen have Lyst til at ville kiøbe et smukt indlagt Brætspil af ege Træe med tilhørende Brikker og Tærninger, som er indsat paa Bogtrykkeriet til Forhandling, da kan det der tages i Øyesyn og faaes tilkjøbs for 4 Rdlr.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000209
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos Jørgen Møller, Saddelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor 2de Chaiser og en Jagtvogn samt got Hestetøy til 2de Bæster er til Kiøbs at bekomme for billigste Priis. Hos Johan Reinert Sadelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor der for billigste Priis er at bekomme tvende Karretter, som ere i god og brugelig Stand. Hos ham er tillige at bekomme nogle Reyse=Kufferter med Sælskind betrokne Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-03-27
|
aalborg1767_1767-03-27_1000210
| 0.97403 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Beskrivelsen om Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg. Gildes Brødrene samledes 5 Gange om Aaret, hvilken Samling blev kaldet en Laug=Drik, nemlig: Hellig 3 Kongers Dag, Fastelavn, St. Voldborg. Dag, Gulds Legems Dag og Pintse=Dag. Hellig 3 Kongers Dag bleve de samlede for at overlegge med hinanden, naar de ville holde deres Fastelavn, og enten de ville bære Malt sammen og lade brygge Øll, eller om de ville kiøbe Øll. Og paa den Dag maatte Skafferne legge Øll ind, og skaffe Jld og Lys, hvilket Brødrene maatte betale. Fastelavn var deres rette Laug Drik, da de den heele Uge igiennem vare samlede. Og at der er bleven godt drukket, kan man see deraf, at udi Fastelavns Laug Drik 1553. bleve der drukkede meere end 96 Tdr. Tydsk Øll. Dog maae vi ey tænke, at de allene drukke; Thi vi finde lange. han fra mig det Timeliges Magt, som i mine forfængelige Forretningers Løb drager mig fra at tænke paa, hvortil jeg er bestemt, Lad det Tilkommende uophørlig skinne i det Nærværende, paa det at jeg aldrig lader af at tænke paa, hvortil jeg er skabt, Lad mig blot ved at tænke paa min Efterladenhed føle Ævighedens Basunes herlige Majestæt, Bevar mig for en truende Følelse af den farlige Tilbøyelighed, som i Steden for virkeligt Godt giver mig Skygger i Hænderne; og i den indbildte Fylde af Fornøyelse planter Uroe, som er en fortærende Jld for Sindet, og en nagende Orm for Hiertet Men bevar mig og fra Efterladenhed, i hvilken man forsover alt, hvad Stort og Ædelt er, og hvad som anstaaer Siælens Værdighed, Fød den hæftige Begierligheds Jld, som er i mig efter Fuldkommenhed, Men lær mig, at intet er fuldkomment under Himmelen; At Klogskab og Vittighed, som jeg saa meget har søgt efter, ere Fordærvelsens Redskaber, dersom de ikke blive Guld helligede; At den brændende Begierlighed, som er i mig til at bringe mig høyt i Veyret, trykker Mennesket lige ned til Jorden, og giør ham til en Borger i Støvet, naar han søger en Krone, som ikke er bereed i de Forklaredes Land; At intet er Anstændigt, som skulde vende mit Hierte fra dig; At intet er Stort som ikke kommer fra dig: At intet er Ædelt, som Gud ikke selv har indplantet en ævig og uforanderlig Høyhed; Lad Dyden synes mig immer elskværdigere. Forog dens Glands for mine Øyne og dens Jndtryk paa mit Hierte, som alt er blevet rørt Men lad mig ikke søge ved Dyden min Roes, for mit Hiertes Tilskyndelse en Belønning, og i mine Kræfter en Tillid, Eftersom Dyden skal være Dydens Løn, og Gild allene min Tillid.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000211
| 0.99771 |
Aalborg1767
|
Følgende Fabel er indsendt. Den unge og den gamle Mand.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000212
| 1 |
Aalborg1767
|
En Ung adspurgte en ærværdig gammel Mand, Hvorledes skal jeg mig til Ærens Top opsvinge? Den Gamle svarte ham reent ud og med Forstand: Vil J det høyt i Verden bringe, Da naaer J best Jer Øyemeed Ved Viisdom og ved Tapperhed. Vær tapper; Mangen En opstiger, Og bliver til en vældig Mand, Fordi han efter Æren higer Og Dødens Frygt foragte kand. Vær viis min Søn, En som først Ploven driver Tit ved Forstand og Klygtighed. Til Hove stor, og stor i Landet bliver. Her hielper Tid og Stadighed. En ædel Siæl kun slig en Vey vil følge. Dog den er vanskelig, jeg kan det ey fordølge. Den Unge rystede med Hovedet: "O Ney, Jeg ønsker ey saa tung en Vey. Got, var den Gamles Svar, vil J saa let til Ære, Da vær en Nar. Det kan J lettest være? Tit kommer og en Nar til Ære. Søe=Skade.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000213
| 0.99338 |
Aalborg1767
|
Den 18 Mart. er indstrandet paa Nordre Kant af Schagens Rif Skipper B. Metalf med Skibet Metham, kommen fra Hull i Engelland, og destineret til Danzig; Af Ladningen var til den 22, i Land bierget, som af Vandet blev opfisket, 11 Paqver Klæde, og mueligt andet Alen=Kram, 6 Fustager Jsenkram, nogle 100 Poser Hagel og omtrent 100 Fustager Engl. Øll. Alle Folkene ere levende i Landbiergede.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000214
| 0.91803 |
Aalborg1767
|
Paa bemeldte Schagen Sønden Riffet er kommet i Land dreven et omkantret Skib, som efter Formeening skal have været ladt med Hørfrøe, siden deraf nogle Fustager ere komne i Land drevne; Man veed ikke, hvad Landsmand denne har været.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000215
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Paa Slet=Strand i Hanherred er den 19 indstrandet Skipper Jochum Schmuhl med Skibet Esaias, hiemmehørende i Rostock, og destineret til Amsterdam med Ege=Bielker; Skibet gik strax, efterat Folkene vare biergede, i Stykker, saa det meeste af Ladningen drev i Land.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000216
| 0.97561 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Efter Beretning skal Forpagter Sr. Anders Frisenberg. have kjøbt Søedahl for 25600 Rdlr. Staldstudene skal den 11. hujus være bortsolgte paa Aastrup pr. Commission fra Hamborg, og paa Bradschov ere de den 23 hujus solgte til Sr. Ellerhof fra Bremen. Paa Wisborggaard skal 100 Stkr. Stude være solgte.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000218
| 0.88889 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 10. Hillerslef=Herred. Føde. Døde. Copulerede. Nors og Tveed = = = 16 11 Rbær, Bixøe og Handsted = 5 Hiardemaal = = = = Hundstrup og Østerild = = 20 14 Sendels = = = 17 Schinnerup = = = = Vester og Øster=Vandet = 16 8 Hillerslef og Kaastrup = = 27 20 Summa 115, 76. (Fortsættelsen skal følge.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000220
| 0.77778 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Sr. Peder Bloch Stampe i Sæbye er død Natten imellem den 13 og 14, hujus i hans Alders 59 Aar.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000222
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Paa Ørumgaard i Thyeland er til Paaske eller Michael. næstkommende Værelser til Leye at bekomme for en honet Familie, tilligemed en smuk Hauge, samt Græsning og Foer til 2 Heste og 4 Køer, med fornøden Jldebrand af Skoe og Fladtorv. De Lysthavende vilde behage at melde sig hos Eieren paa Westervigkloster i Thyeland, eller her i Aalborg hos Sr. Christen Ryeberg, da de nærmere Conditioner der kan faaes at vide.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000224
| 0.94203 |
Aalborg1767
|
Skulde nogen have Lyst til at ville kiøbe et smukt indlagt Brætspil af ege Træe med tilhørende Brikker og Tærninger, som er indsat paa Bogtrykkeriet til Forhandling, da kan det der tages i Øyesyn og faaes tilkjøbs for 4 Rdlr.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000225
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos Jørgen Møller, Sadelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor 2de Chaiser og en Jagtvogn samt got Hestetøy til 2de Bæster er til Kiøbs at bekomme for billigste Priis. Hos Johan Reinert Saddelmager i Aalborg gives Anviisning, hvor der for billigste Priis er at bekomme tvende Karretter, som ere i god og brugelig Stand. Hos ham er tillige at bekomme nogle Reyse=Kufferter med Sælskind betrokne Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg. udi Skaffernes Regnskab for 1594, anførte til Udgivt 43 Mk. 6 s. til Fætallie og andet. 1634, finde vi saadant et Regnskab til St. Voldborgs Laug Drik: 12 Tdr. Tydsk Øll a 6 Sldlr. 1 Mk. 75 Sldlr. Til Glas, Kringler og andet = 10 - 3 Mk. 10 s. Spillemændene = = Gilde=Svenden = = = = = Skriveren = = = = 1 - Dørvogteren = = = = 2 Mk. Trommeslageren = = = 1 - =De Fattige = 98 Dlr. 1 Mk. 10 s. Og 1637, samme Dag var Udgiften 132 Dlr. 2 Mk. 3 s. Naar de udi Hellig 3 Kongers Laug Drik vare blevne eenige om enten at brygge Øllet selv, eller kiøbe det, maatte Skafferne 14 Dage for Fastelavn gaae omkring med 8 af Gildes Brødrene, halv Danske og halv Tydske, hvilke bleve kaldede Smage=Brædre, for at smage det Øll, som de vilde have, hvor det var best, hvilket blev kaldet at indsmage Øllet, og hvor de fandt det beste Øll, skulle de forseigle det eller paa anden Maade forekomme, at det ey blev ombyttet eller forarget. Disse Smage=Brødre vare kun 1 Aar, og i den Tid vare de frie for at være Skienkere.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000226
| 0.95279 |
Aalborg1767
|
Udi Fastelavns Laug Drik bleve 2de udvalgte, der skulde forestille Vinter og Sommer, hvilke og uden Tvivl have været klædte saaledes, at man har kundet stille dem fra de andre. Dette skeede formedelst Lodkastning. Den, der ikke vilde kaste eller, om han kastede, vegrede sig dog ved at være det, skulde bøde 1 Td. Tydsk Øll til Lauget og den, som blev tilsagt bestandig at være Vinter og Sommer, ude eller inde, og ey vilde, skulde bøde 1 Mk. Vox. Ved denne Laug Drik var der Dands, og det efter Piber og Trommer. De bleve ordentligen tilsagde at dandse, og hvo ikke mødte, uden han havde lovlig Forfald, skulde give 2 Mk. Vox. Og som de formodentlig have havt Mangel paa Fruentimmer at dandse med, saa blev 1500. den Vedtægt paalagt at hvor ikke vilde lade sin Hustroe komme i Laugs=Drik for at giøre sig glad med de andre, skulde, medmindre hun havde lovlig Forfald, give 2 Mk. eller 1 Daler til Lauget. Dersom nogen Dreng bod sig til at dandse, skulde hans Huusbonde give 1 Daler for ham til Lauget. Hver af Spillemændene, Trommere, Pibere fik til Fastelavn i Mk. 8 s. men ved hver af de andre Laug Drik 4 s. Siden blev der gjort Forandring, at hver fik til hver Laug Drik 1 Daler eller 6 Mk. Men 1579. blev den Vedtægt gjort, at hver skulde give Spillemændene for en Dands 3 s. Og om den ene faldt den anden ind i Dandsen, eller satte Foden for nogen, naar han dandsede, saa han faldt, skulde give 1 Mk. til Lauget og 4 s. til Bøssen.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000227
| 0.99605 |
Aalborg1767
|
Udi St. Voldborgs Laug Drik blev Dagen efter St. Voldborgs Dag udvalgt en May=Greve, hvert andet Aar en Dansk, og hvert andet Aar en Tydsk, og maatte samme give 2 Tdr. Lydsk Øll eller 4 Tdr. Dansk Øll til Lauget, 24 s. til Spillemændene og 8 sk. til Gilde=Svenden. Han fik en Krands paa Hovedet, som han skulde dandse med, saa længe han var May Greve. Han blev udvalgt uden for Lunden: 1) Thi 1554, blev den Vedtægt gjort, at den, som ikke vilde gaae uden for Lunden at keyse ham, skulde give 6 s., 4 s. til Lauget og 2 s. til Bossen, lige saa meget skulde den bøde, der ey vilde følge May Greven til hans Huus. Dersom nogen blev udvalgt til May Greve, der var dragen af Bye, da blev Krandsen baaren til hans Huus, og maatte hans Hustroe rette for ham, og saafrem hun ikke gjorde det, maatte han bøde en halv Læst Øll til Lauget. Denne Mai Greves Udvælgelse blev siden udsat til den Tid, da der blev skudt efter Papegøyen. Aar 1547. gav Henrich Løge en Messing Lyststage til Gulds Legems Altar i Butolphi Kirke, for at blive frie for at være May Greve. O 2 Pin() Hvor denne Lund har lagt, derom kan end og de Ældste her i Byen ey give nogen Oplysning; Omden har været en Levning enten af den Ege=Skov der har staaet paa Bakkerne uden for Aalborg, som man slutter af, at de ældgamle Huuse her i Byen findes bygte af stort Eeg, eller af den Hassel=Skov, er ligeledes har ligget imellem Aalborg og Hasseriis, der deraf har sit Navn, og rettere burde kaldes Hassel=Riis, kan man ey med nogen Vished sige. Pintse=Dags Laug Drik var egentlig for at styde efter Papegøyen. Den der nedskiød Papegøyen, blev kaldet Papegøye=Konge Samme fik at bære en Papegøye, af Sølv, der veyede 5 Lod og i qvintin, hvilken vi finde siden at være bleven forgyldt; Den maae siden være bleven større, thi udi Jnventario over det, der fandtes ved Compagnie=Huuset 1688, see vi, at den har den Tid veyet 12. Lod. Han maatte samme Dag give 4 Tdr. Tydsk Øll til Lauget (men 1604, blev det nedsat til 2 Tdr. Øll, 24 s. til Spillemændene og 8 s. til Gilde=Svenden. Udi Begyndelsen var der intet derved at vinde uden Æren; Men 1578. blev paalagt, at der skulde giøres et Sølv=Stob af Gilde Huusets Penge, vægtig 16 Lod Sølv, som den skulde have, der nedskiød Papegøyen, hvilket blev Aaret derefter besluttet at skulle veye saa meget som 10 Daler, og 1594, blev det Tillæg gjort, at den, som skiød Hovedet af Papegøyen, skulde have i Daler af Gilde Huusets Penge, ligesaa for Halen og hver af Vingerne. 1615, fik den, der afskiød Hovedet, 1 Rigsdaler. Hvo der ikke fulgte Papegøye Kongen ud i Marken, skulde give 2 Mk. Vox. Udi Aaret 1562. blev den Vedtægt herover gjort, at hvad Gilde Broder, med mindre han havde Forfald, eller var gammel, eller uformuende, som ikke havde aarligen Pintse Dag sin Armbøsse i Stand, og gik ud med at skyde til Papegøyen, skulde give 12 s. til Lauget og 4 s. til Bøssen. Aar 1577, blev det forøget til 1 Daler til Lauget og 16 Hvide til Bøssen. Aar 1579. blev den Forandring gjort, at ingen skulde tvinges til at skyde, men hvo som havde Lyst dertil, og vilde, kunde, men der maatte ikke skydes med Rør men med Armbøsse; Efterat der Aaret tilforn, neml. 1578 var blevet fastsat, at Papegøyen skulde afskydes Fredagen efter Christi Himmelfarts Dag. Men Aar 1608, blev igien herudi gjort Forandring, neml. at Papegøyen skulde afskydes St. Hans Dag om Eftermiddagen, og at enhver Broder, der havde søgt Lauget Aftenen tilforn, skulde møde for at skyde, og ellers bøde i Daler til Lauget. Dette Pintse=Dags Lang blev og forflyttet 1572. til Christi Himmelfarts, uden Tvivl, for der vankede intet Øll at drikke i dette Laug; Thi 1520. havde 8 Gilde Brødre afsagt, at der maatte ikke drikkes tes om Pintse=Dag, men at der skal drikkes St. VoldborgsDag, og det udi 4 Dage. Og 1536, ophørte denne Laug Drik gandske. Ellers blev Papegøyen afskiødt i Begyndelsen samme Dag som Mai Greven blev udvalgt: 1625. 1626. 1627. afskiød Mads Krag Papegøyen, og fik i Steden for 3de Sølv=Stob 43 Daler og 3 Mk.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000228
| 0.96361 |
Aalborg1767
|
Den sidste Laug Drik var Gulds Legems Laug Drik; Og samledes Gilde=Brødrene da for at afgiøre Skaffernes Regnskab, og udvælge nye Skaffere; Thi vi finde de fleste Regnskaber ved den Tid afgjorte. Disse vare Brødrenes Hoved=Forsamlinger; Dog maae vi ey tænke, at Gilde=Huuset imidlertid stoed ledigt; Thi vi finde en Vedtægt gjort 1536. at alle Gilde=Brødrene skulde søge LaugsHuus hver Søndag til Pintse=Dag, da enhver kunde faae Dansk eller Tydsk Øll, og skulde det nogenledes raade Boed paa Pintse Dags Laug Drik, som da reent ophørede. Udi disse Laug Drik eller Forsamlinger skulde enhver Gilde=Broder, der var i Byen, uden saa var, han havde lovlig Forfald, eller var syg, møde, og kom han ikke enten første, eller anden, eller tredie Dag, eller saa længe Laugs Drikken varede, skulde han bøde 1 Td. Tydsk Øll og 2 Mk. Vox til Lauget. Og naar han havde lovligt Forfald, at han kunde ikke komme, eller var saa uformuende, at han kunde ey betale sin Anpart til Laug Drikken, saa skulde han enten selv eller ved sit visse Bud lade enten begge Skafferne eller een af dem det vilde; Gjorde han ikke det, saa skulde han bøde lige saa meget, som oven for er meldet. Vilde han ingen af Deelene, skulde han kaldes en Vidding, og udjages af Lauget, og intet Laug maatte indtage ham, førend han havde forliget sig med Guds Legems Laug. Og stoed det i meenige Laugs Villie, om det skulde udpantes hos ham. Enhver maatte, enten han drak lidet eller meget, erlegge til enhver Laug Drik sin Andeel, hvilken blev kaldet Monetz=Scoth efter Skaffernes og 8 Gilde Brødres Regnskab. Saafremt nogen ikke betalte sin Monets=Scoth inden den sidste Dag af Aftenen, førend Lauget skiltes ad, skulde han give til Straf 1 Td. Tydsk Øll, om der var blevet drukket Tydsk Øll, og 1 Td. Dansk Øll, om der der var blevet drukket Dansk Øll, og desuden betale sin Monet=Scoth, med mindre han, førend han gik i Lauget, havde i Skaffernes Minde enten med at sætte Pant eller paa anden Maade, inden en vis Tid at betale det, som de forelagde ham. Saafremt han hverken vilde betale eller sætte Pant, som Skafferne kunde være fornøyede med, skulde han sættes i Kirkens Band, indtil han betalte det, han var skyldig. Aar 1553. blev gjort den Forandring, at hvo der ikke betalte sin Drik til sidste Dag, skulde give 3 Mk. til Lauget og 4 s. til Bøssen Aar 1563, blev besluttet, at hvo der ikke betalte sin Drik 8 Dage, efterat Lauget var endt, skulde af Skriveren ved Rettens Middel udpantes. Dog bleve 1578 Borgmesteren, som var i Lauget og Oldermanden frietagne for mindste Udgivet udi hver Laug Drik formedelst deres Møye og Umage for Lauget. Gildets Capellan drak og frie. Vi finde og, at Broder, Sommer i Graaebrødre Kloster og Broder Laurids Asker sen fik frie Drik i Lauget, for een Gang hver Uge at holde Messe for deres Siæle af Brødrene, der vare døde, eller herefter ved Døden afgik. Det synes, som Gilde Svenden og Spillemændene have og drukket frie; Thi 1581. blev vedtaget, at de intet Øll maatte faae. Vi finde adskillige Laug Drikke, hvor Gilde=Brødrene intet betalte, men de drak frit paa Gildets Bekostning. Ingen maatte sidde længere i Lauget end til Klokken 9. om Aftenen, da Skafferne ved at klappe i Hænderne gave Signal, at de skulle gaae hver til sit, hvilket blev kaldet Opklappen. Saafremt nogen blev siddende over den Tid, skulde han bøde til Lauget 1 Td. Tydsk Øll og 2 Mk. Vox. Dersom der blev gjort Ulyd i denne Opklappen, eller naar Skraaen blev læst, skulde der gives 2 Mk. Vox Jligemaade, om Oldermanden opklappede, at Gildes=Brødrene skulde komme frem for at høre Skraaen eller andet, dem vedkommende, oplæse, og nogen ikke vilde komme frem, men holdt sig ved Dørren, skulde han give 1 Mark Dan skee. (Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000229
| 0.9734 |
Aalborg1767
|
Adskilligt. Den Beretning, som i disse Efterretningers Nr. 2 er ind indført om det begangne tredobbelte Mord i Dronninglunds Sogn, kan vi efter nøyere og nyere Underretning forbedre med følgende Omstendigheder. J sær i Henseende til det sid 1ste Mord, som paa Mette Olufs Dotter der er den Jhielslagnes rette Navn, og ey Maren Pouls Dotter, blev begaaet, hvilket skeede paa Henveien ley Hiemveyen) til Ul sted, da fornævnte Mette Olufs Dotter gik ned i Aaen ikke ved det almindelige Vadested, men imellem Klitgaard og Meelholdts Gaard, hvor ellers ingen Vey og Fart er ; Ogsom Morderinden Anne Hans Dotter stoed endnu bag hende paa Aae Bredden, gav hun hende det første og dødelige Saar i Nakken, hvorved hun styrtede baglænds om i Aaen, men da hun ey strax døde, fik hun den sidste Vunde over Øyet. Morderinden løb derpaa bort, skiønt Qvinden endnu ey var død. Jmidlertid er det slutteligt, at hun strax er død, da hun ved Olductions=Forretningen. blev befunden gandske frie for Vand. Morder=Inden med hendes Mand bleve, da de komme alt meere og meere i Mistanke for Mordet, hæftet, som i No. 2 er meldt; Men med stor Haardnakkenhed nægtede hun Gierningen, indtil hun først uformodentlig tilstod det sidste Mord, da hun med lige Haardnakkenhed blev nogle Timer ved at nægte de første Mord, indtil hun merkede, de Ihielslagne vare fundne i Colding Lade. Manden har hverken været Medvidere der, eller Medhielpere dertil; Men tvertimod da han efter sin Kones Anviisning fandt de Døde, havde han i Sinde at anmelde det for Vedkommende, hvilket han dog ikke gjorde, fordi hun vidste saa snedig at forestille ham, at dersom han anmeldte det, kunde de blive ey allene mistænkte for Mordet, men end og agtede skyldige i Mordet og komme til at lide for det, andre Skarns Mennesker havde gjort ; Og saaledes blev han overtalt til at nedgrave de Døde dybere i Jorden, hvilket skeede (ey nogle Dage, som sidst blev meldet) men nogle Maaneder efter Mordet.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000231
| 0.98165 |
Aalborg1767
|
Paa Sohngaardsholm ere i disse Dage alle Staldstudene solgte til Sr. Hillarius Kalkau, Slagter fra Kiøbenhavn.Paa Woergaard, Wiffersholm og Havnøe skal Studere være solgte.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000232
| 0.79167 |
Aalborg1767
|
Jndkomne Skippere. Fra den 25 Martii til den 1 April ere ved Aalborg ToldStædindkomne Jens Hiøring af Nyekiøbing paa Falster fra Kiøbenhavn. Jens Sørensen af Kiøbenhavn fra ibid.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000233
| 0.96154 |
Aalborg1767
|
Udgangne. Lars Juul af Aalborg til Fladstrand. Jens Helles af Aalborg til Kiøbenh. Lars Nielsen Gaarn af Aalborg til Bergen. Landstinget holdes i Wiborg den 8 April.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000234
| 1 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Næst afvigte 21 Martii er Hr. Oberstl. Rosenørn paa Hersumgaard, hans Fr. Søster Anna Elisabeth de Rosenørn ved Døden afgangen i sit 63 Aar.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000236
| 0.95652 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Paa Aalborg Sukker=Raffinaderie ere Priserne for værende Tid, som følger: Fin fin Canarie=Sukker = = pd. 24 s. Fin dito . pd. 19 s. Raffinade = = = pd. 17 s. Melis .. . pd. 1 Mk. Hvid Candis = = = pd. 2 Mk. Blank guul dito = = pd. 18 s. Blank bruun dito = = pd. 1 Mk.
|
1767-04-03
|
aalborg1767_1767-04-03_1000238
| 1 |
Aalborg1767
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.