text
stringlengths 2
111k
| date
stringdate 1666-07-01 00:00:00
1849-12-31 00:00:00
| id
stringlengths 5
55
| pwa
float64 0
1
| newspaper
stringclasses 24
values |
|---|---|---|---|---|
Frankerig. Paris den 19de Decbr. Ved Slutningen af den samme Dag stedfundne Debat i Nationalforsamlingen forkastedes et af Mauguin stillet Amendement, der tilsigtede Afgiftens Ophør paa Spirituosa, med 429 Stemmer imod 100. 3 pCt. 56. 20; 5 pCt. 91 25. Journ, des Deb. siger i en Artikel betræffende Differentserne imellem Østerrig og Preussen: "Vi beklage, den imellem fornævnte Magter opstaaede Differentsthi vi have Grund til at befrygte, at det paa ny bliver den constitutionelle Sag i Europa, der kommer til at betale Gildet. Denne Strid forekommer os som et af de ulykkelige Sammenstød, i hvilke vi nu see Europa overalt udsone Udskeielserne i 1848 ved at gaae langt tilbage over de tidligere erhvervede Jnstitutioner. Vi frygte endelig for at det tydske Forbunds Omstøbning ikke vil blive ærlig, at Østerrig og Preussen blive staaende iblandt alle de forbundne Stater, og at de andre blive styrtede. Og dette vilde blive Tilfældet, dersom et Brud fandt Sted. Hele Tydskland vilde da deles i 2 Leire. Jngen af de mindre Konger vilde være istand til at soutenere sin Neutralitet; og er en saadan Stilling ikke et Beviis paa deres Afhængighed? – Der behøvedes da eene og alene en fredelig Overeenskomst, ved hvilken Østerrig, og Preussen gjensidigen afstode til hinanden de Stater, der havde ydet dem Bistand. Hverken Preussen i Freden til Basel 1795, eller i Underhandlingerne med Keiser Napoleon 1806, ei heller Østerrig i Fredsslutningerne til Campoformio 1797, til Luneville 1801 og til Presburg 1805 have følt Skrupler ved at tilegne sig, i Forbund med Udlandet, de ringere Forbundsmedlemmers Territorier.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074201
| 0.96653 |
Viborg
|
Kongeriget Preussen. Den 18de Decbr. indløb til Berlin officiel Meddelelse om at Erkehertug Ferdinand af Østerrig-Este er den 14de Decbr. i Staden, Brünn bleven et Offer for Typhus. Han var født den 25de April 1781.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074202
| 1 |
Viborg
|
Den af Juryen i Königsberg frifundne Dr. Jacob er med 10 Stemmer af 14 valgt i Staden Coesfeld i det pr. Westphalen til Deputeret i det første Kammer.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074203
| 0.96154 |
Viborg
|
J det andet preussiske Kammers Møde den 17de December drøftedes Zeltowskys Andragende, der gik ud paa at inhibere i Storhertugdommet Posen Valgene til Parlementet i Erfurt. Vi udhæve af den Debat, dette Andragende foranledigede, kun Stablewskys fyndige Yttringer: Ved Eders Demarcationslinie sønderrive J Posen det er en ny Deling af Polen. Ville J, i Følelsen af Eders Overmagt, gjentage det forrige Aarhundredes Skam og Skjændsel, Skal Tydsklands Eenhed kjøbes ved en saadan Udaad? – Skulle i Virkeligheden alle Tydske deel Eders Sindelag? – Skulle alle de Jndivider, der tale Tydsk, høre til Forbundet: hvorfor viser man da kun sin Kraft imod de Svage – imod Danmark og Polen - og lader Frankerig og Rusland beholde deres tydske Provindser, J ville giøre Tydskland til een Stat, og i samme Øieblik sønderrive J et enigt Folk, Værer retfærdige, og anseer ikke Polakkerne for Forbrydere, fordi de holde fast ved deres Fædreland. Vil man indlemme hele Posen i Tydskland, da er det klart, at man har for Øie at berøve det dets Nationalitet. Et saadant System er en Svaghed. En human Regjering maa med lige Velvillie behandle enhver Nationalitet. Ogsaa Stein anbefalede en national Forfatning for Polen. Hvorledes kunne J kalde Eder conservative, naar J paa denne Maade ville fortsætte Revolutionen? J ville lænkebinde os til Eder paa samme Maade som hiin romerske Keiser bandt Liig til Levende, Tidligere har man erklæret her, at Tydskland ei vilde lade sig koble sammen med 30 Mill. Slaver. Hvorfor ville J nu det Modsatte." - Og Resultatet af denne Debat, Kammeret gik over til Dagsordenen.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074204
| 0.98016 |
Viborg
|
Kongeriget Sachsen. Dresden, den 19de Decbr. Den sachsiske Statsminister Beust har, interpelleret af den Deputerede Wieland i det andet Kammer betræffende Sammentrækningen af det store østerrigske Armeecorps i Bøhmen, yttret, at han ikke faae sig istand til at give nogen særegen Oplysning desangaaende, da der om denne Troppeopstilling ei var tilstillet Regjeringen nogen officiel Meddelelse; kun var det ham bekjendt, at Østerrig intet Fjendtligt havde ifinde.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074205
| 0.92308 |
Viborg
|
Kongeriget Hanover. Det andet Kammer har forkastet alle de fremfatte Forslag om Kammerets Ajournering, hvorimod det første Kammer har vedtaget Ajourneringen indtil den 7de Januar. Storhertugdommet Posen. Oberpostamtszeit. meddeler fra Posen en Correspondentartikel, hvori det hedder: "Alle de Efterretninger, vi have erholdt i de sidste 8 Dage fra Kongeriget Polen, stemme overeens deri, at der hersker sammesteds en stor Bevægelse iblandt det russiske Militair, hvoraf næsten fremgaaer til Evidents "at Petersborgercabinettet forudseer til næste Foraar en ny alvorlig Vaabendyst; thi ei alene fuldbyrdes den nye Recrutering med ubøielig Strenghed og inddøves det nye Mandskab paa det skyndsomste trods en 15 Graders Kulde, men der tages ogsaa alle nødvendige Forholdsregler for, naar Aarstiden tillader det, atter at lade to store Armeecorps rykke i Felten. Efter de nyeste Meddelelser turde disse Rustninger ikke gjælde det vestlige, men derimod det sydlige Europa, da allerede alle Forberedelser ere tagne for at befordre Tropperne saa hurtigt som muligt til Nedre-Donau. Regner man hertil, at der ogsaa i Odessa og paa andre Puncter af det sorte Hav skulle finde store Rustninger Sted, og at man navnlig tilsigter at bringe et Antal Regimenter til Sebastopol, hvorfra de skyndsomst kunne overføres til Strædet ved Constantinopel, saa synes det, som om Rusland betragter som forestaaende i Aaret 1850 Kampen om Occupationen af Constantinopel, ved hvilken Occupation Løsningen af den russiske Politiks Hovedopgave vilde blive bevirket. Czaren troer formodentlig, at Vesteuropa vil i Aaret 1850 gaae en ny Crisis imøde, der turde hindre England og Frankerig, i at nedlægge et afgjørende Beto med Hensyn til Opløsningen af det orientalske Spørgsmaal. - Men med dette vigtige Formaal for Øiet, vil Rusland dog ikke tabe Tydskland af Sigte, da, efter Forlydende, 60,000 Md. skulle blive tilbage i Polen, saa at St. Petersborgercabinettet endnu med Kraft og Eftertryk kan gjøre sine Sympathier, for Danmark gjældende, og det saameget mere, som ogsaa betydende Stridskræfter trækkes sammen i de østersøiske Provindser, hvilke Combattanter hurtig og uden Vanskelighed kunne overføres til Slesvig eller Jylland. Med foranstaaende Artikel kan man sammenholde en i Augsb. Allg. Zeit. indrykket Artikel fra den polske Grændse af 8de Decbr., hvori Correspondenten anseer det for utvivlsomt, at vi til næste Aar gaae vigtige politiske Begivenheder imøde, og at den Anskuelse: at Europa er paa Veien til snart at see sin gamle Rolighed gjenoprettet, beroer paa Jllusioner. J det mindste hentyder Ruslands holdning derpaa, at den afgjørende Katastrophe først forestaaer os i næste Aar. Om vi endog ikke kunne hylde Krakauer-Correspondentens Formening, at Kongeriget Polen vilde i næste Aar blive besat af østerrigske Tropper, saa ere dog følgende 3 Ting visse: 1) St. Petersborger-Cabinettet forlanger med Bestemthed, at det danske Anliggende skal paa det skyndsomste udnævnes. Saaledes synes da Slesvig, i det mindste for en stor Deel, at være tabt for Tydskland, og alle Slesvig=Holsteens og Tydsklands Anstrengelser ere frugtesløse. 2) Jngensinde vil Keiser Nicolaus indrømme, at Democratiet vinder en saadan Jndflydelse i Tydskland, at denne kunde true de dynastiske Jnteresser; Rusland vil tvertimod virke af alle Kræfter for at bevirke i Tydskland den Tilstand, der bestod før Martsscenerne i Aaret 1848. 3) Alt tyder hen paa at Rusland vil i næste Foraar realisere sine Planer paa det europæiske Tyrkie. Det være nu, at Keiser Nicolaus ikke har nogen ret Tillid til en mere end 25aarig Regjering; det være nu, at han føler sig den store Opgaves Opløsning mere voxen end Storfyrst=Thronfølgeren, saa synes det i alle Tilfælde at kunne antages, at de store Armeecorps i Polen og det sydlige Rusland ville til Foraaret rette deres Marsch til Nedre-Donau. Hertil kommer endnu, at den russiske Flaade samler sig i Sebastopol, store Forraad samles i Odessa, bestemte til Bosporus, for at sikkre Rusland det Punct i Europa (Constantinopel), der for det maa være af større Værdi end hele det øvrige Land, da det ved Occupationen af hiint Punct erholder den store Nøgle til Orienten.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074206
| 0.9557 |
Viborg
|
Tyrkiet. Fra Constantinopel haves Efterretninger indtil den 8de Decbr. inclusive. Nogle paastaae at Flygtningsanliggendet er afgjort ved en af de russiske og østerrigske Befuldmægtigede paa den ene, og det tyrkiske Ministerium paa den anden Side afsluttet Tractat, der kun mangler Sanction fra Wien og St. Petersborg, Andre ville vide, at hine Befuldmægtigede have nedlagt Reservationer imod at den forestaaende Jnternering af Flygtningerne udarter til en Colonisation af disse - og hvad dette Punct angaaer understøttes de endog af den engelske Gesandt Sir Strafford Canning. Jøvrigt forbliver Divanet ikke en ørkesløs Tilskuer ved Ruslands uhyre Rustninger, der øiensynlig hentyde paa forestaaende, store Begivenheder i Foraaret 1850. Den tyrkiske Hær recruteres og indexerceres, og 250,000 Tyrker skulle nu staae under Vaaben. Man vil endog vide, at engelske Søofficierer skulle ansættes i den tyrkiske Marine.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074207
| 0.95312 |
Viborg
|
Jndenlandske Efterretninger. "Deutsche Zeit." meddeler en Correspart, fra Kbhavn., hvori det hedder, at der steds, snart skal sammentræde en Commission af 3 Danske og 3 Deputerede fra Hertugdømmerne, for under Mæglingen af Preussens og Englands Repræsentanter at tilveiebringe en Forstaaelse mellem de stridende Parter for at lette Fredsslutningen.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074208
| 0.97826 |
Viborg
|
Som danske Commissairer betegnes som allerede udnævnte af Kongen: Minister Clausen, Generalfiscal Treschow og Fængselsdirecteur David. Angaaende Arvefølgen skal være foreslaaet en Afændring af denne efter Kongeloven og Jndførelsen af den saliske Lov i Forbindelse med Arveprindsen af Oldenborgs (?) Kaldelse til den danske Throne; fra den anden Side skal være foreslaaet en Adoptering af Prinds Christian af Glücksborg og et Giftermaal imellem ham og Prindsesse Louise af Hessen, hvilken Plan Kongen skal ynde. - Hvorvidt disse Meddelelser ere begrundede, er ikke godt at vide.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074209
| 0.95181 |
Viborg
|
Jfølge den udkomne Landmilitair-Kalender for 1850 bestaaer den danske Armee, foruden af Jngenieurcorpset, og Artilleribrigaden, af Garden tilhest og Gardehuusardivisionen, af 4 Dragonregimenter, Fodgarden og 24 Jnfanteribatailloner, 7 Jægercorpser (Reserve- og Forstærkningsbataillonerne iberegnede. Armeen tæller (foruden Officierer paa Vartpenge og de, som ere ansatte à la suite uden at høre til Etatens Detail) 1004 Officierer, af alle Grader, deriblandt 20 Generaler, af hvilke den ældste er 72 og den yngste 57 Aar gammel, 29 Oberster og 48 Majorer.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074210
| 0.89855 |
Viborg
|
De, som efter Krigsministeriets Bekjendtgjørelse af 3die De, attraae at aftjene deres Værnepligt som Officierer, eller Underofficerer i Artilleriets Krigsreserve, have at møde Løverdagen den 5te Januar, Første paa den kgl. Høiskole, Sidste paa den nye Artilleri-Caserne paa Christianshavn. De Aspiranter, der ikke maatte blive antagne ved Officiersprøven, kunne derefter tilstedes Adgang til Underofficersprøven.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074211
| 0.90566 |
Viborg
|
Om Baron Liliencrons Sendelse til Kjøbenhavn siger Times", at den er aldeles mislykket, idet Danmark har nægtet at anerkjende Schleswigholstein som Stat, endsige underhandle med det, skjøndt man vil vide, at det danske Cabinet ikke skulde være saa utilbøieligt til at underhandle med Holsteen. Flp." skriver fra Flensborg, at der med Gen. Hahns Vidende i Staden Slesvig opholder sig flere hundrede schleswigholst. Soldater med fuld Armatur i deres Værge, saa at de paa første Vink kunne staae fuldt rustede i Oprørernes Rækker.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074212
| 0.95122 |
Viborg
|
Flensb. Corr." beretter, at efter Forlydende skal der betales Vartpenge til de af Bestyrelsescommissionen afsatte slesvigske Embedsmænd (!). - Advocat Rønnenkamp fra Flensborg, Medlem af "Landsforsamlingen", havde den 23de indbudt sine politiske Troesfæller til en Sammenkomst i Bilschau (1 Miil Syd for Flensborg); der var iforveien udbredt, at han havde meget glædelige Meddelelser at gjøre; Schleswigholsteins Sag havde aldrig staaet saa brillant, som nu.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074213
| 0.91667 |
Viborg
|
Man vil erindre, at den fra Overrumplingen i Nørresnede bekjendte kurhessiske Ritmester Grau, efter at være frigiven af dansk Fangenskab, af Krigsretten i sit Hjem i første Jnstants blev dømt til Cassation, 4 Aars Fæstningsstraf og 10,000 Thalers Skadeserstatning; hans Dom er nu bleven formildet, idet Cassationen er ophævet; Fæstningsstraffen er derimod forhøiet til 6 Aar og Skadeserstatningen stadfæstet, dog maa kun Sjettedelen, af hans Gage i dette Øiemeed tilbageholdes.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074214
| 0.89552 |
Viborg
|
Paa den altona kieler Banestrækning tildrog sig den 20de De, det Uheld, at Aftentogets Maskine sprang udaf Skinnerne, i Nærheden af Elmshorn. Lykkeligviis drog dette Uheld ingen videre Følger efter sig, end at Toget blev forsinket en 3 Timers Tid og først indtraf til Altona Kl. 10 om Aftenen. Aalborg, den 27de December. Som vi erfare, har den herværende 11te Bataillon, paa Grund af Rekrutskolens Afholdelse her, foreløbig faaet Ordre til at holde sig marschfærdig til den 11te Januar for at forlægges i Cantonnement i Hobro og Mariager. (Aalb. Av.)
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074215
| 0.95238 |
Viborg
|
Paa Søndag mellem Juul og Nytaar prædiker Hr. Pastor Bruun i Domkirken; i Søndresogns Kirke Hr. Pastor Hindberg. (Gudstjenesten begynder i begge Kirker Kl. 10).
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074216
| 1 |
Viborg
|
Mandag Aften Kl. 5 bliver Gudstjeneste i Søndresogns Kirke.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074217
| 1 |
Viborg
|
Hr. Pastor Hindberg prædiker.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074218
| 1 |
Viborg
|
(Forl. Jndrykkelser.) Det var et langt og kjønt Stykke, som stod i Viborgavisen, Nummer 212 og hvori der var det Raad, at Sallingboerne skulde see sig om en agtbar Mand, som de kunde vælge til Folketinget istedetfor Bertel Nørgaard. Men det synes mig ikke at være saa sikkert endda; hvor kan man vide, om Sallingboerne vil have saadan en anden agtbar Mand til Folke tinget? Nu har de jo engang havt Bertel Nørgaard, og det forekommer mig at de burde beholde ham i al Evighed, for at hele Verden kunde see, at saadan en Mand just er en Mand efter deres Hjerte. Det veed jeg nok, at naar Nogen spurgte mig, om jeg vilde stille mig i Salling, saa vilde jeg sige: Fanden skulde stille sig der, hvor Bertel Nørgaard eengang har været valgt. Nei lad dem beholde ham og glæde sig ved ham og sige til deres Børn: "See Bertel Nørgaard er en Mand, som vi sætte høist iblandt os Alle, voxer op og tager ham til Mønster og bliver ligesom han."
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074220
| 0.97093 |
Viborg
|
Paa given Anledning af en Annonce i Viborg Stiftstidende Nr. 205 finde Jndsenderne heraf, paa Grund af nogle Yttringer deri, sig beføiede til at gjøre nogle bemærkninger. Hvad Nørgaards almindelige Agtelse angaaer, da staaer det vist ikke i Vedkommendes Magt at forandre den efter Deres Velbefindende; men hvad angaaer den udtalte, saa vidt skjønnes, stinkende Selvroes om P. Lydersens almindelige Agtelse da trænger det til Berigtigelse, og det skeer vel bedst ved en simpel men sand Fremstilling af det Passerede ved sidste Valg i Skive den 4de Decbr. Først efter Nørgaards temmelig udførlige Tale, fremstod Hr. Øllgaard med et meget pænt Foredrag, hvormed han anbefalede Kammerjunker Willemoes til Rigsdagsmand til Folkethinget; og maaskee for at give sin Anbefaling større Eftertryk, ligesom med en fingerende Føielighed, lagde vælgerne paa Sinde, at han (W.) var for ung til at komme i Landsthinget. Men ikke nok hermed, den bekjendte P. Lydersen havde ogsaa beæret Forsamlingen med sin høie Nærværelse; – hvorvidt han buden eller ikke den Gang skulde forrette naadige Herrers Tjeneste, eller Kammerjunkeren troede at det var godt at faae P. Lydersens Attest for sin Duelighed – eller Propors mødte ganske som Snyltegjest, det gjør aldeles ikke noget til Sagen; thi det hele Sammensurium af P. Lydersens respectable og smidige Væsen, gjorde et saadant Jndtryk paa Vælgerne, at vist ingen misunder Kammerjunkeren hverken Rytten eller Fordelen deraf, thi uden at kunde indlade sig paa een eneste Gjendrivelse af Nørgaards Tale, foer L. frem med en Gjentagelse af sine daglige historiske Agitationer, og med et Foredrag som i alle sine Figurer var saa godt udstaferet, at det aldrig kunde andet end faae Jndflydelse paa Enhver som slet ikke bryder sig om Meningen – da det gik gandske udpaa at bevise, at det var meest Personen der paa Rigsdagen kom i Betragtning, idet han tydeligt udhævede: "at paa Rigsdagen kunde aldeles ingen Bonde være paa sin Plads, og som han til stor Kjedsommelighed for den talrige Forsamling vilde bevise med Kammerjunkerens udenlandske Reiser, og med hans Fortjenthed i Districtet, som vistnok enhver uden L. Veiledning kjendte, samt enovidere udhævede som reen naragtig, at Kammerjunkeren stod i alle Deele saa høit over Nørgaard i Kundskaber, at Nørgaard ikke engang var værdig at opløse hans Skoetvinge", fortsagt hans hele ituslagne historiske Reise omkring Jordkloden gik bestandig ud paa, med en saa stærk Træk af den lavere Aand og til hans egen Beskjæmmelse at laste Nørgaards Virksomhed i den sidste Rigsforsamling og hvortil han til syvende og sidst ikke fandt andet eller bedre Middel, end at udbasune for Forsamlingen (det som han bestandig har søgt at skrække den ligefrem Bondemand med "at Nørgaard var een af Dem der havde stemt for den Valgret, som nu er vedtagen i Grundloven; hvilket han endvidere udhævede som Noget, hvormed han ligesom vilde skræmme den talrige Forsamling, og at denne Valgret og denne Forfatning kunde maaskee her som andre Steder bringe Strømme af Blod. Vi skulle nu ikke længere opholde os herved, thi nu hørte vi jo tydeligt hvad Maal L. sigtede til, og at Sort var det samme for ham som Hvidt og at han slet ikke erindrede Kjøbstad Næsen fra i Fior. Der seer man hvad Rævselse er god for, og hvor ypperlig en Mand paa en saa kort Tid kan dresseres næsten til alle Ting; thi i Fior spillede han Kammerherre og i Aar Kammerjunker; ja han kan bedømme en Mands Kundskaber paa et Haar, men isærdeleshed, hvilket ypperligt Thermometer, der hvert Øieblik steeg og faldt i et bestemt Forhold til Pøbelens Kulde og Hede - og nu kan det ikke længere forundre os, at han saa ofte fik paa Hovedet i Stænderne at han talte som den Blinde om Farverne. Men hvad skeete: da Kammerjunkeren kom til at tale, havde vi paa Grund af tidligere given Leilighed fra Nørgaards Side (see Viborg Stiftstidende Nr. 177) som og paa Grund af hans Tale den Dag, ventet en langt klarere Afbildning af Forholdene, ja vi havde vel og troet at see Modbeviser i enkelte Stykker; thi hvem kunde have troet, i Henhold til L. Citation, at disse lærde Herrer havde puttet det altsammen i deres Lommer, som om det var den kosteligste Lækkerbidsken; men det viste sig tydeligt og klart, at Kammerjunkeren ganske holdt sig til Nørgaards Foredrag heelt og holden, idet han uden videre Udvikling gandske i alle væsentlige Punkter sluttede sig til Nørgaards Udtalelser.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074221
| 0.97778 |
Viborg
|
Nu saae jo Vælgerne sig skuffet i Forventning af en langt udførligere Udvikling end den af Nørgaard, og nu kunde Sagen ikke længere forgiftes med L. Bagvaskelser; thi nu kunde enhver tydelig høre, at L. Formaal var har smaaelig Ondskab, og nu maatte jo en uviis Aand være faret i Vælgerne, om De ikke ogsaa kunne beregne Facitten af L. Forestilling om Valgrettens Skadelighed; – og har L. før kunne binde Endeel paa Ærmet – Farligheden af denne Valgret, saa troe vi at denne Dags Forhandlinger tydeligt viste enhver fornuftig Bonde, hvad han var under vor nuværende Regjerings Form, saafremt han ikke havde samme, og nu haabe vi at den tænkende Bonde vil indsee, at det ligger i vor politiske Stillings eiendommelige Natur, at han maae nøie kjende den Mands politiske Characteer, som han betroer sine vigtige Sager, især i en Tid da der er saa meget der skal gjøres og saamange uvillige Redskaber; thi denne Dags Forhandlinger viste os tydeligt, hvem der viste Uefterrettelighed for Lovens Bud; og har Bonden ikke for troet at den drømte høiere Stilling havde fine betydelige Mangler, saa viste det sig da tydeligt for enhver Mands Øine den Dag; thi det var jo en reen Comedie, som Formanden for endeel holdte og endte denne Dags Forhandlinger lige stik imod Lovens klare Bud (thi ved skriftlig Afstemning glemte Han, saavidt vi kunne skjønne, alt hvad Han skulde passe, hvilket forøvrigt vist ikke vil bringe ham Laurbær), og hvorledes skal en Lov vel være, som kan ordne et Folk, naar ikke Aanden i Folkets Characteer føler Trang og Følelse for Lovens Bud.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074222
| 0.99242 |
Viborg
|
Jdet vi i Henhold til Sagens Natur paa en skaansom Maade har omtalt den komiske Side af Sagen, skulle vi ikke paa Grund af Sagens høie Betydning forbigaae at omtale det Alvorlige. Det har alletider viist sig, at vi Bønder ere veltilfredse med vor lovlige Ret, og vi forsikkre: at havde Sagen stillet sig saaledes, at Kammerjunkeren havde faaet de fleste Stemmer, da havde vi rolig fundet os i Skjæbnen, og vi begribe derfor ikke i hvad Hensigt det var, at der ikke som forrige Aar existerede nogen Politiorden, da ikke faa Landmænd blev directe truet og skuppet af nogle af Byens Haandværkere, og om samme var baade directe og indirecte, er ikke let at vide. Det er saaledes vor Hensigt hermed at bede Skiveboerne, ret vel at overveie Sagens Følger, og betænke om det ikke er bedste for Eftertiden at tænke og handle paa een Gang. - Forøvrigt skulle vi ikke indlade os paa videre Udvikling af denne smukke Historie, end ligefrem bevidne L. Fremfærd vor høieste Misbilligelse og tillige minde ham og hans Jnteressenter om: om de ikke for Eftertiden giør bedst i at have deres indbildte Meninger hos dem selv, og ikke længere beskjæftige dem med enten at forskrække eller forurolige den befindige og ligefrem Bonde med den Grundlov, som paa en fredelig Maade er givet, og hvorefter vi absolut skulle rette os, thi for den 5te Juni kunde saadant nogenlunde været talt i rette Tid, men siden den 5te Juni er en saadan Lære slet ikke paa sin Plads, og det er vel et stort Spørgsmaal, hvorvidt en saadan Virksomhed ikke kan paadrage sig Ansvar efter Grundloven. Hermed haabe vi at Vedkommende for endeel kan beregne L. almindelige Tillid.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074223
| 0.98929 |
Viborg
|
Fra endeel Vælgere af 23 Byer, i Salling. *) hvilket Antal kan med største Lethed fordobles. Det er en sørgelig Sandhed, som Erfaringen paanøder os, at den frie Statsforfatning, vor folkekjære Konge saa ædelmodig skjænkede os, ikke vil kunne svare til den ophøiede Givers Hensigt. Den er nemlig bygget paa den Forudsætning, at fleertallet af Statens Borgere ere i Besiddelse af saa megen Kundskab til Statstyrelsen, at de kunne gjøre en selvstændig og fornuftig Brug af deres Valgret; men dette viser sig nu langtfra ikke at være Tilfældet, naar Aviserne have anmeldt os Resultatet af Valgforhandlingerne omkring i Landet, da seer man heraf, at det Selskab, der vil indsmigre sig hos os, idet de kalde sig "Bondevenner, har været meget virksomt forat faae deres Candidater valgte til Rigsdagsmænd, og i hvorvel det nu ei kan nægtes, at der ogsaa i deres Tal kan findes enkelte Capaciteter, saa er det dog soleklart, at den største Deel af Bondevennernes Candidater ere anbefalede i den Forventning, at disse Mænd uden Jndsigelse ville lystre Førernes Commando. Og vælgerne af Bondestanden have paa mange Steder været eenfoldige nok til at trae paa disse falske Venners tomme Løfter, de have endog paa eet Sted været saa taabelige under Jubelraab at indstemme en Mand, der ligefrem erklærede, at han ikke kjendte det Mindste til Landboforholdene. Seer man nu hen til det store Antal af disse Bondevenner, der iaar ville tage Sæde i Rigsforsamlingen og man veed at Bondestanden i de Districter, hvor de have vidst at skaffe sig Indgang, paa deres Opfordring vilde være istand til at begaae de største Uretfærdigheder, da maa man tilstaae, at deres Magt, hvis de ville vedblive at gaae frem paa Oppositionens Vei, let bliver meget farlig for Staten. Sæt f.Ex, at det kunde lykkes dem at fortrænge det nuværende Ministerium og danne et nyt af deres Midle, mon da ikke Fædrelandet med snare Skridt vilde gaae Forstyrrelsen imøde, Hvo der formaaer at gjennemskue disse Bondevenners Planer, hvo der kjender det Væv af Jntriquer, hvormed de vide at sætte sig fast i Folkets Yndest, lover sig vistnok ikke stort Udbytte af deres Virksomhed, thi om end Enkelte af dem i deres blinde Jver for Friheds og Ligheds Jndførelse virkelig mene det ærligt med Bondestanden, saa feiler man dog vis neppe, naar man troer at det er Anførernes Tanker ved Hjælp af deres saakaldte Popularitet at hæve sig til Ærens og Magtens høieste Spidse. Jeg nedskriver disse Betragtninger, for at vælgerne her i Salling, der ere bearbeidede i den samme Retning, mulig derved kunne gjøre sig noget tydeligere Begreb om, hvad det et for en Sag de saa ivrig stride for. Vel vil Nørgaard maaskee nægte at han følger Bondevennernes Fane, men vil man efterslaae de Steder i Rigsdagstidenden, hvor navnlig Afstemning er foretaget, da vil det vise sig at han trolig har fulgt Balthazar Christensens Anskuelser. Anderledes lader sig heller ikke ret vel den Gaade opløse, at han ved Valget ifjor erklærede sig for det høire Partie, og paa Rigsdagen stemte med de yderste Venstre. Jeg for min Part kan ikke komme til anden Overbeviisning, end at dette Partie i en vel organiseret Stat maa betragtes som Urostiftere, og at det er ufornuftigt og uhensigtsmæssigt i et Land, der i saa kort en Tid har gjort saa vældige Fremskridt paa Frihedens Bane, at ville fremskynde disse Bevægelser end mere. Og vil man nøiere drøfte den Tale som Nørgaard i Aar med saa megen Gravitet og til saaliden Opbyggelse holdt paa Valgdagen, da tør jeg mene, at mange af hans Anskuelser ere feilagtige. Naar han saaledes skildrer os med mørke Farver det Trældomsaag, der endnu hviler paa en stor Deel af Bondestanden, nemlig Fæstevæsenet, og paastaaer at denne Jndretning aldrig har været til Gavn for Bondestanden, da kan denne Paastand kun undskyldes med Forfatterens fuldkomne Uvidenhed; mindes Eder de trange Aar efter forrige Krig, især Aarene fra 1818 til 1826, og nægt da, om J kunne det, at netop Fæsteforholdet holdt mangen Bonde ved sin Gaard, medens et stort Antal Selveiere, der forrentede en Deel af Gaardens Værdie, blev kastet ud uden at beholde det Allermindste. At Selveiendom er meget at foretrække for Fæstevæsenet, er vist nok, men saaledes ved et Lovbud at ville iværksætte denne Forandring vilde, troer jeg, baade Bondestanden lidet. Det kan jo ikke Andet end ligge i Godseiernes Jnteresse at afhænde Bøndergodset, men sæt nu at Fæsterne kjøbte deres Gaarde efter de nuværende Priser paa Landeiendomme, og der kommer trange Tider, saa Gaardene falde i Priis, og Prioritetshaveren opsiger sin Capital, fordi han finder at Pantet maaskee vil gaae under dennes Værdie, mon Fæstebonden da vil takke disse lovpriste Frihedsvenner fordi de have hjulpet ham af Asken i Jlden. Vor Nørgaard siger endvidere, at den almindelige Stemmeret er Forfatningens Hovedhjørnesteen og dens bedste Prydelse, ogsaa denne Paastand har kun hjemme i det Theoretiske og ikke i det Practiske; thi det viser sig jo nu at denne udstrakte Valgret er et meget beqvemt Middel til at skaffe den Ærgjerrige og maaskee mindre Dygtige Sæde i Rigsforsamlingen, naar han blot forstaaer at bilde Mængden ind, at han netop er den Allerklogeste. Rigtignok beraaber Nørgaard sig paa sin Majoritet i Rigsforsamlingen, men var det ikke ogsaa her at det velsignede Bondevennerselskab gjorde Udslaget? Det er eller en mærkelig Kiendsgierning, at Bønderne i Salling i Christian den Otteendes Tid, da enhver Yttring af Folkeaanden blev undertrykt, viste sig meget ivrige i at underskrive Andragender i absolutistisk Retning: og nu, da vi have faaet al den Frihed vi kunne taale, ville de præcis have en Mand til deres Repræsentant, som de meere Dannede ikke unde fordi de troe at han hører til de altfor frie Sindede. Beviser dette ikke tilfulde, at Bondestanden ikke er den kongelig Gave værdig? Jeg er ogsaa vis paa, at ikke en eneste Bonde i Salling, der kan gjøre mindste Fordring paa hvad man kalder Aandsdannelse, gav Nørgaard sin Stemme, ligesom jeg heller ikke troer at den Mand er skikket til at tage Sæde i Landets Raad, der er saa fattig i Aanden at han, tvertimod Lovens Bud, i Rigsforsamlingen læser sine Yttringer op af et Papiir. Jeg er ogsaa Bonde og denne Stands Fremtid ligger mig derfor meget paa Hjerte; ogsaa jeg mener, at Agerdyrkningen som Landets vigtigste Næringskilde fortrinsviis bør komme i Betragtning, men dersom Bondestanden vil gjøre Brug af sin overveiende Magt til dermed at forurette de andre Stænder, da vil det tidlig eller sildig komme til at gaae ud over Bondestanden selv; og der behøves ikke nogen prophetisk Aand forat forudsige, at den Tid vil komme, da enhver Bonde vil komme til at indsee og erkjende, at han storligen feilede, da han skjænkede Bondevennerselskabets Grundsætninger sin Tiltroe, Salling, den 23de December 1849. p. v. Man hører i denne Tid saamange Raad om hvem vi skal vælge til Folketingsmand, at man kan blive er i Hovedet, derover. Derfor vil jeg nu sige den sande Mening, som Enhver let kan forstaae. Hvad er dette for Snak, at vi skal oplede en skikkelig og agtværdig Mand og vælge ham. Jeg siger, vi skal vælge den største Kjæltring, vi kan finde i hele Salling, thi han maa være et forslagent Hoved, som vi kan have Nytte af. Jeg har altid snydt Andre i Handel og Van deel, hvor jeg kunde, og jeg mener at Alting i Verden gaaer til med bedste Beskup, derfor troer jeg ogsaa at den største Kjæltring er den, der har det bedste Hoved, og derfor bør føre Ordet for alle os andre. Om han er uvidende, gjør Jntet til Sagen, thi han hjælper sig nok, og der er desuden Folk i Rigsdagen, som vil tage sig af ham og sige ham hvad han skal tale og hvorledes han skal stemme, naar han skal gaae ud og komme ind, lee, skraale, hoste osv. Det er Skade, at Folk, som have været i Tugthuset ikke kan komme ind i Rigsdagen, da de vist kunde være særdeles duelige dertil; men da det nu ikke kan være, saa bør vi tage En, som har været nærmest ved Tugthuset eller gjort sig fortrinlig værdig dertil.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074224
| 0.9858 |
Viborg
|
En Sallinglænder.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074225
| 0.5 |
Viborg
|
AVERTISSEMENTS.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074227
| 1 |
Viborg
|
Bekjendtgjørelse. Fredagen den 4de Januar 1850, Formiddag Kl. 9. bliver paa Stænderhuset i Viborg afholdt Borgersamling, til Valg af 2 Borgerrepræsentanter og 3 Medlemmer af Skatteligningscommissionen, hvortil Byens Borgere herved indkaldes til Møde. Valgbestyrelsen i Viborg, den 26de December 1849.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074228
| 0.90909 |
Viborg
|
Dandse-Jnformation i Viborg.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074229
| 1 |
Viborg
|
Da Klubselskabets Dandse=Locale godhedsfuld er Undertegnede overladt til Dandse-Underviisning, saa anmodes de ærede Familier som dertil kunne have Lyst at betroe mig Deres Børns Veiledning, snarest mueligt derom at lade mig underrette paa min Bopæl. – Dersom et tilstrækkeligt Antal Voxne 2 a 3 Gange ugentlig fra Kl. 8 til 10 om Aftenen, ønske særskilt Underviisning, saavel i Francaiser, som Pariser-Nouveller, og den nu meget brugelige Mazurca Polka, – da ville Disse ogsaa, snarest mueligt, anmelde saadan tfor mig. Øvelserne ønskes paabegyndte Fredagen den 4de Januar førstk. Viborg, den 27de Decbr. 1849. S. Bay, Dandselærer.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074230
| 0.94382 |
Viborg
|
En Medabonnent ønskes fra 1ste Januar af paa Bladet Kædrelandet. Man henvender sig derom til Adressecontoiret.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074231
| 0.86667 |
Viborg
|
Vildtskind, saasom: Ræve, Ilder-, Maar- Odder, Katte og Grævlingeskind, kjøbes til høieste Priser af D. Philipsen. Kartofler kjøbes og betales med 5 Mk. Tønden af G. Boye, Den 16de Dennes er en ung Hønsehund bortkommen. Den lyder Navnet Bonceur, er hvid med bruun Aftegning, velbehængt men ikkun bruun over det høire Øie, lang Hal med Aftegning omtrent fire Tommer ud paa samme. For Oplysning om den, eller dens Tilveiebringelse, loves en god Douceur hos Fabrikmester Breuning i Viborg, At Skiftebehandlingen af Kjøbmand Frederik Ludvig Lunds Enkes Abeline, født Hjaltelins Fallitboe af Løgstøer i Dag ved Repartitionens Fremlæggelse er sluttet, bekjendtgjøres herved. Herredscontoiret i Løgstoer, den 24de December 1849. Svanenskjold. Dette lad udenlandske Artikel redig af Adjunct Reis, den indenlandske af H. Wissing, og udgives 4 Gange ugentlig fra Sidste Officin. Bladet meddeler Domme, afsagte ved Landsoverretten i Viborg.
|
1849-12-29
|
viborg_1849-12-29_1074232
| 0.92481 |
Viborg
|
ste Tidende. St. FloForsendes med Brevposten i Danmark og Hertugdømmerne. Mandagen den 31 December 1849. Nr. 214. 77 Aarg.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074233
| 0.93333 |
Viborg
|
Udenlandske Efterretninger. Storbritannien og Jrland. London, den 21de Decbr. En ny Polar=Expedition udrustes. De for kort Tid siden hjemkomne Skibe under Capt. Ross udrustes med Jver for snarest muligt at kunne afgaae til Polar havet og opsøge Sir J. Franklins Expedition.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074235
| 1 |
Viborg
|
The Globe melder, at Underhandlinger ere indleddede med Rusland om Lettelse i Handelsforbindelsen imellem Storbritannien og Rusland. Keiser Nicolaus har erklæret sig villig til at opfatte dette vigtige Anliggende fra de meest liberale Synspuncter.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074236
| 0.91176 |
Viborg
|
Mademoiselle de Luzy, bekjendt fra Mordhistorien i Hertugen af Choseul-Praslins Palads, har for kort Tid siden ægtet en Neven af en irsk Pair.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074237
| 0.83333 |
Viborg
|
Jtalien. Pavens Tilbagekomst til Rom er atter udsat. Man vil vide med Bestemthed, at Paven forlanger, at Rom ufortøvet skal rømmes af de franske Tropper, og at Frankerig skal laane ham 4 Mill. Fres. Mange mene, at den franske Regjering vil opfylde Pavens uforskammede Paastande for dog engang at kunne blive denne Sag qvit.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074238
| 1 |
Viborg
|
Keiserdømmet Østerrig. Wien, d. 22de Decbr. Den med de tydske Stater tilsigtede Toldforening skal indledes nærmest med de Stater, der endnu ei høre tilToldforeningen, nemlig med Hamborg, Bremen, Oldenburg og Hannover. – Reorganisationen af de ved den ungarske Jnsurrections Udbrud adspredte ungarske Regimenter er nu fuldendt, og fuldkommen udrustede, oppebie disse nu Marschordre til deres nye Stationer. Fra Presburg føres Artillerie og Munition til Bøhmen, Cholera griber om sig i Bøhmen, hvor den huserer i 168 Stæder, Flækker og Landsbyer. Jndtil den 8de Decbr. vare 5514 Sygdomstilfælde constaterede, hvoraf 2348 Tilfælde endte med Døden.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074239
| 0.95455 |
Viborg
|
Det keiserlig østerrigske Polyglotte Lovgivnings blad er strandet imod Umulighedens Klippe, og den østerrigske Justitsminister tilstaaer nu i Wien. Zeit., at han som ansvarlig Minister umulig kan underskrive en Lovtert, som han ikke forstaaer. Man er nu atter vendt tilbage til at antage den tydske Text som Grundtext, i hvilken Anledning de czechiske, rutheniske, wallachiske, slovakiske Patrioter ville udstøde frygtelige Ramaskrig.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074240
| 0.90164 |
Viborg
|
Krigsretten i Arad har atter afsagt 21 Krigsretsdomme. Fem forhenværende keis. kgl. Officerer dømtes til Døden; Dødsstraffen er formildet til 16 Aars Fæstningsstraf i Jern. De andre 16 Straffedomme lyde paa 6 a 12 Aars Fæstningsstraffe. Kongeriget Baiern. J de Deputeredes Kammer have, efter Efterretninger fra Berlin, to Deputerede, Schønfelder og Dr. Nauch, stillet et Andragende til Fordeel for Slesvig=Holsteen.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074241
| 0.89286 |
Viborg
|
Kongeriget Preussen. Opstillingen af det store østerrigske Troppecorps ved den sachsiske Grændse, et Factum, der allerede i længere Tid har beskjæftiget den politiske Verden, vil nu blive en Gjenstand for Discussion. Denne Sag skal nemlig komme til en venskabelig Afgjørelse i Jnterimscommissionen.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074242
| 0.97619 |
Viborg
|
J Berlin begynder man nu at indsee Umuligheden af at kunne publicere den 18de Jan. 1850 den nye preussiske Forfatning. Voss. Zeit. vil vide, at Jnterimsregjeringen vil gribe energiske Forholdsregler baade imod (?) Ridderskabet i Mecklenborg og imod Democratismen i Sydtydskland.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074243
| 0.94737 |
Viborg
|
Under 23de Decbr. meldes fra Berlin, at Marine afdelingen i Krigsministeriet vil erholde sin egen Chef. Contracter skulle være afsluttede om Constructionen m.m. af fire Fregatter for Preussen.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074244
| 0.96296 |
Viborg
|
Efter Berliner=Efterretninger skal en i Moskau opdaget Sammensværgelse reducere sig til Oprettelsen af et Samfund, kaldet det unge Moskau, der kun tænker paa Forlystelser og ingenlunde paa høiforræderiske Planer.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074245
| 0.96667 |
Viborg
|
Fra Stettin meldes under 22de Decbr. med Bestemthed, at der i Aaret 1850 ikke er at tænke paa Forberedelser til Anlæget af en Krigshavn ved Svinemunde.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074246
| 0.91667 |
Viborg
|
Den officielle Mecklenborgske Tidende melder nu, at den preussiske Regjering har under 13de Decbr. fremsendt til Storhertugen en Note, hvis Formaal er at opretholde Status quo-Systemet i Forfatningsanliggendet.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074247
| 0.96429 |
Viborg
|
Den danske Kammerherre og Hofjægermester v. Dirckink-Holmfeldt er accrediteret som dansk Gesandt i en overordentlig Mission hos Storhertugen af Mecklenborg Schwerin.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074248
| 0.86364 |
Viborg
|
Lovsamlingen publicerer den under 21de Decbr. base rede Lov om Nedsættelsen i Brevportoen. Efter Berl. Nachr, skal ikke alene Rusland, men ogsaa Frankerig og England, være enig i Preussens tydske Politik og beredt til at understøtte samme. - Efterretningen er grundfalsk.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074249
| 0.89744 |
Viborg
|
Kongeriget Würtemberg. Hvad man forudsaae er vel nu indtruffet. Berl. Nat. Zeit. melder nemlig i en telegraphisk Depesche fra Stuttgart under 22de Decbr.: "Landsforsamlingen er idag opløst. De nye Valg finde Sted den 1ste Juli 1850. Flere Dage for Forsamlingens Opløsning havde Ministeriet forlangt Ret til at opkræve Skatter og Afgifter indtil første Juli. Vedkommende Comitee foreslog, at denne Ret skulde indskrænkes til ult. Febr. 1850, og dette Forslag antoges med 54 imod 6 Stemmer. Jmidlertid melder Oberpostamiszeitung: at der indløbe flere og flere offentlige Erklæringer fra Borgere af alle Stænder om disses Beredvillighed, til Trods for Forsamlingens Mistillidsvotum, at vedblive at betale de bestaaende Afgifter og Skatter, – det eneste Middel tilat fjerne Ængstelse, al Standsning i Erhverv og navnløs Jammer fra Fædrelandet.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074250
| 0.97436 |
Viborg
|
Börsenhalle melder, at von der Tann er død i Würzburg.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074251
| 0.9 |
Viborg
|
Storhertugdommet Baden. Regjeringsbladet af 21de Decbr. melder, at Krigsrets- og Standrets-Tilstanden er forlænget endnu i 4 Uger. Om Jndsættelsen af Jnterimsregjeringen. I dette Øieblik (Kl. 2 om Eftermiddagen) har Rigsforstander Erkehertug Johann overdraget den tydske Centralmagt til de 4 Befuldmægtigede fra Preussen og Østerrig. De fire Befuldmægtigede ere: Geheimeraad og Kantsler for den keis. kgl. Leopoldsorden Karl Friherre af Kübeck Kübau, og Geheimeraad, Feltmarschal=Lieutenant Karl. v. Schönhals (begge for Østerrig); Generallieutenant v. Radowitz og Qverpræsident Dr. v. Bøtticher (begge de Sidstnævnte for Preussen). Den høitidelige Act fandt Sted i Erkehertug Rigsforstanderens Palads i Frankfurt.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074252
| 0.84783 |
Viborg
|
Efterat de 4 Regjeringscommissairer havde fremlagt den imellem Østerrig og Preussen under 30te Septbr. i Wien afsluttede Overeenskomst om Oprettelsen af en ny Forbunds=Centralmagt, samt Tiltrædelseserklæringerne fra samtlige tydske Regjeringer, med Undtagelse af den i Oldenburg, der imidlertid allerede foreløbig har tilsikkret sin Tiltrædelse til Jnterimsbestyrelsen, og af den for Luxemburg, med Hensyn til hvis Tiltrædelse ingen Tvivl finder Sted da Konge-Storhertugen som Hertug af Limburg allerede formelig har erklæret sin Tiltrædelse, erklærede Rigsforstanderen, at han allerede, som bekjendt, i længere Tid havde næret det Ønske at nedlægge det ham betroede Embede; men at Udførelsen af dette Ønske, efterat Nationalforsamlingen havde opløst sig uden at have bragt istand det tydske Forfatningsværk, vilde have tilintetgjort det Baand, der sammenholder de tydske Stater, og paa ny givet Tydskland til Priis for de Farer, for hvilke det, som bekjendt, nær var blevet et Offer. Desaarsag maatte Rigsforstanderen forblive paa sin Post indtil det Øieblik, da et andet Organ for Fædrelandets fælleds Anliggender maatte blive dannet. Nu var dette Øieblik kommet. Rigsforstanderen aflagde derefter sin hjerteligste Tak baade til de tydske Regjeringer og til den tydske Nationalforsamling. "Den tydske Nationalforsamling, vedblev Rigsforstanderen, bestaaer ikke længere. Den selv har fremkaldt sin Opløsning ved nemlig at overskride den Stilling, Loven havde anviist samme, og ved netop at have fjernet sig allermeest fra sit oprindelige Standpunct, da Begivenhederne havde formet sig saaledes, at enhver Afvigelse fra Forsamlingens Retsphære maatte geraade den selv til Fordærv og Undergang. Denne Forsamlings Historie, dens Undergang giver det tydske Folk en stor Lære, den nemlig: at Tydsklands Forfatning ei med Fordeel og Gavn kan fremmes paa nogen anden Vei, end af den rolige og bestandige Fremskridnings-Bane, naar man samvittighedsfuldt holder fast ved det, som Ret og Lov engang helliger. Baron Kübeck replicerede. Samme Dag har Rigsminister Jochmus notificeret de hos den provisoriske Centralmagt accrediterede Gesandter Jnterimscommissionens Jndsættelse; Keiseren af Østerrig, har udnævnt Expremierministeren, Fyrsten af Wittenstein, til Storkors, Errigsministrene Detmold, Jochmus og Merck til Commandeurer af den østerrigske Leopoldsorden, og i en Haandbillet takket dem for de Tjenester, de have ydet Rigsforstanderen. Organet for den nye Forbundscommission - Ober postamtszeitung - meddeler en Artikel om den Stilling, de nye Forbundscommissairer have at indtage. Det derom opkastede Spørgsmaal er efter denne Journal let at besvare efter Jndholdet af Overeenskomsten af 30te Sept. d. A., hvorefter Østerrig og Preussen udøve i samtlige Forbundsregjeringers Navn Centralmagten for det tydske Forbund. Efter den 5te Paragraph skulle de hidtil af den provisoriske Centralmagt ledede Anliggender, forsaavidt disse efter det ældre Forbunds Love hørte under Forbundsforsamlingens engere Raad, overdrages, saalænge Jnterim bestaaer, til en Forbundscommission, til hvilken Østerrig og Preussen udnævne 4 Medlemmer. Da Forbundets egentlige Souverain bestaaer af de enkelte souveraine Forbundsstaler, saa følger deraf, at Forbundscommissairerne repræsentere Tydsklands Heelhed (die Gesammtheit Deutschlands), saaledes som denne blev repræsenteret af den gamle Forbundsforsamling.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074253
| 0.92842 |
Viborg
|
Rigsministeriets Archiver og Kassebeholdninger ere overtagne af de nye Commissairer. J Kasserne fandtes 29000 Gylden, Levninger – som der paastaaes – af 3 Mill. Gylden. Huset Rothschild indrakte den 21de Decbr. en lille Regjeringsextract, stillet til Rigskassen, men den remitteredes Huset med den bemærkning, at hiin Kasse ikke bestaaer mere som Rigs, men som Forbunds-Kasse.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074254
| 0.88235 |
Viborg
|
Den hos Jnterimscommissionen accrediterede danske Gesandt, v. Bülow, er ankommen til Frankfurt. - Efter Rygtet har Jnterimscommissionen fordeelt Ledelsen af sine Arbeider saaledes at Feltmarschallieut. v. Schönhals overtager Militairdepartementet, Baron Kübeck Handels og Finantsdepartementet, Generallieut. Radowitz derimod det vigtigste af alle Departements - det for de udenlandske Anliggender, og Overpræsident Dr. Bötticher Departementet for det Jndre. Foranstaaende er kun et Rygte; men vist er det derimod, at i Frankfurt afløser det ene diplomatiske Maaltid det andet.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074255
| 0.85135 |
Viborg
|
Tyrkiet. Fra Triest skrives under 13de Decbr.,at der i Constantinopel ere indledede Underhandlinger om at afstaae Øen Tenedos til Englænderne. Vigtigheden af denne Øe for England er let at indsee.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074256
| 1 |
Viborg
|
De nordamerikanske Fristater. J sit Budskab til Kongressen erklærer Præsident Taylor, at der er at dække et Deficit i Fristatens Finantser af 18 Mill. Dollars. De fleste enkelte Staters Gjæld er uhyre stor.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074257
| 0.96875 |
Viborg
|
Jndenlandske Efterretninger. Foreløbig Lov, dat. 23de Decbr., ang. Udskrivningen til Søkrigstjenesten for Aaret 1850: § 1. Af det søværnepligtige Mandskab bliver foruden de 206 Mand, der fra Kongeriget allerede haves til Tjeneste paa Krigskibene eller under Hvervningen, endvidere ved de forestaaende Søsessioner for Aaret 1850 at udskrive ialt 5700 Mand. § 2. Af fornævnte Mandskab skal udskrives 52 Styrmænd. Endvidere udskrives samtlige til Hovedrullen henhørende tjenstdygtige Heel- og Halvbefarne; men skulde derved af denne Classe blive udskrevet et større Antal end 2614 Mand, bliver Udskrivningen at hæve for det overskydende Antal saaledes, at de, som efter de gjældende Regler ere nærmest til at forbigaaes ved Udskrivningen, først komme i Betragtning til at faae denne hævet. Saafremt ikke det hele Antal 2614 befarne Matroser skulde kunne erholdes ved Udskrivningen, bliver det manglende Antal at erstatte ved Søvante. Resten af det i Kl nævnte Antal Søværnepligtige udskrives med 1540 Søvante og 1494 Usøvante. Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Philologisk historisk Embedseramen. Til denne Exammen, som afholdtes i November Maaned, havde 4 Candidater indstillet sig, hvilke alle erholdt til Hovedcharacteer: Laudabilis; J. N. G. Forchhammer med 50 Points, C. Thomsen med 45 Points, C. A. Borries og O. D. Fibiger med 44 Points. Den praktiske Prøve af samme Examen underkastede sig i f. M. Cand. philol. C. R. Møller og erholdt Laudabilis med 25 Points. (Berl. Td.) Saavidt vi erfare, er der endnu ikke begyndt paa Fredsunderhandlingerne i Berlin. Hr. v. Usedom skal ligge syg og Hr. v. Reedz har Podogra. Dersom man tør fæste nogen Lid til de slesvigholstenske Beretninger, synes Stemningen ved det preussiske Hof nu atter at have hævet sig noget til Gunst for dem. Prof. Sammer er sendt derhen af Statholderskabet, for yderligere at inspirere den preussiske Commissair. Det er neppe heldigt for os, at Eenhedstydskeren og Reiserdrømmeren Hr. v. Radowitz er bleven Jnterimets Udenrigsminister, forsaavidt dette faaer Noget med Freden og Afgjørelsen at bestille. (Forl.)"Morning Chronicle's" berlinske Corrsp. omtaler baade i Nr. for 20de og 21de et Project om at overdrage den præsumtive Arveret til den danske Throne til Prinds Christian af Sønderborg Glücksborg, hvilket skulde afhænge af, at Prinds Friederich af Hessen foretrak Arveretten til Hessencassel. J hvert Fald udelukkes Huset, Sønderborg Augustenborg. - Correspondenten angiver Hr. v. Usedoms Sygdom som Grund til, at Underhandingerne ikke begynde. De danske Afsendinge og den engelske Gesandt ere begjærlige efter at begynde. "Jngenting mangler uden lidt Sundhed fra Hr. UsedomsSide og lidt god Villie fra det preussiske Cabinets Side." De Danske stole paa den nye Centralmagt; det v., sige de stole paa at denne Magt, som seer de Farer, der følge af den nuværende Uvisheds Tilstand, vil tage et afgjørende Skridt enten til den ene eller anden Side. Det hed i Torsdags i Kbhvn., at den nye Jnterims commission i Frankfurt ved et Decret har afsat Statholderskabet i Holsteen, og indsat en Bestyrelsescommission, blandt hvis Medlemmer nævnes Baron Blome til Falkenberg og den forrige Rigsminister General Jochmus.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074258
| 0.94456 |
Viborg
|
Helsingør, den 21de December. Jfølge hertil idag fra Capt. Moll indløben Beretning, har Dampskibet. "Ophelia den 18de de, paa Reisen fra Korsør til Nyborg, havt det Uheld imellem Kl. 5 og 6 Aften i stærk Taage at støde paa Grunden "Avernakke, tæt udenfor Nyborg, hvorved Roerstammen flækkedes og alle Roertappene brækkede. Da Uheldet tilstødte medens Skibet havde Lods ombord fra Slipshavn, er det at vente, at vedkommende Lodsbestyrelse vil lade undersøge, hvorvidt Lodsen maatte have gjort sig skyldig i nogen Forseelse. Capitain Moll. haabede, at Skaden interimistisk kunde istandsættes i Løbet af et Par Dage, men fuldstændig Reparation vil sandsynligviis først kunne foretages efter Skibets Ankomst til Kjøbenhavn. Af Beretningen fremgaaer iøvrigt, at Skibet blot har rørt Grunden, uden at blive staaende paa samme. (Hels. Av.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074259
| 0.94262 |
Viborg
|
Jfølge Privatbrev fra Haderslev har der Juleaften været et temmelig alvorligt Slagsmaal mellem norske og svenske Soldater og tydsksindede Haandværkssvende og Po bel, som insulterede disse ved Tappenstregen. De Tydsk sindede maatte trække det korteste Straa og forlade Valdpladsen med blodige Pander. (Flopst.) (Slagsmaalet har vel neppe været af synderlig Betydenhed eftersom "Dvk. ikke taler herom.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074260
| 0.94643 |
Viborg
|
Flensborg, den 23de Decbr. (Privatmeddelelse.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074261
| 0.75 |
Viborg
|
Vi have i disse Dage erholdt en nøiagtig Beskrivelse om den høie Statholder (!) Beselers nuværende Stilling og Forhold af et Øienvidne, som nylig havde Audients hos denne Skinpotentat. Som han fortæller, lever han omgivet af en uhyre Pragt og Ødselhed; hans Bopæl er fyrstelig indrettet og decoreret. Audientssalen er kostbart decoreret med lange Silkegardiner, chinesiske Tæpper, Forgyldning &c., en kostbar Divan er anbragt paa en Forhøining med Trappetrin, forestillende et Slags Throne; paa denne modtager han Besøg, for ikke at komme i nær Berøring med de gemeene Ansøgere og for tillige ret at vise sin Høihed og Værdighed. Naar man betænker, at der i Aarene 1847 og 48 circulerede formelige Collecter, og Tiggerbreve rundt om i Landet og i det store tydske Rige for at samle Almisse til den dengang tiggefærdige Beseler og at der dengang baade af Rige og Fattige meddeeltes ham 2 og 4 s. af Medlidenhed, skulde man ikke troe, at et Menneske i saa kort Tid kunde blive betaget af en saa grændseløs Hovmod, som det nu er Tilfældet med ham. Nu da Rebelpartiet ikke mere tør vise sig paa aaben Gade med sit Oprørstegn, viser det sig skokkeviis i Bopæle og Vinduer. Justitsraad, Physicus Esmarchs være dige Svigersøn, den danske Kammerjunker, Herredsfoged Lewsen, noksom bekjendt for sine fleeraarige Forbindelser, og Sammensværgelser med Augustenborg-Høiforræderne, har i denne Retning givet Signalet til Efterlignelse og seer man saaledes fra Gaden i hans Vinduer de slesvigholstenske Farver. En Løbeseddel skal være gaaet rundt for at opfordre hans Ligesindede til at følge efter. (Flp.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074262
| 0.96414 |
Viborg
|
Fra Flensborg skriver N. F. P. under 22de ds.,at der om Natten var ankommen en Coureer fra Berlin der strax begav sig til Oberstlieut. v. Bülow, Chef for det danske Commissariat. Coureren confererede længe med denne og reiste derpaa videre nordpaa, medens Bülow reiste til Als.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074263
| 0.97826 |
Viborg
|
Kiel, den 24de Decbr. Landsforsamlingen har i sit sidste hemmelige Møde forgaars fattet en Beslutning ihenseende til Landets Politik. Samme gaaer, efter hvad jeg af velunderrettet Kilde erfarer, ud paa at opfordre Statholderskabet til, med al Energi at fortsætte Krigsrustningerne, og naar de directe Underhandlinger med den danske Krone ikke love et bestemt Resultat, da paa ny at aabne Fjendtlighederne og befri Hertugdømmet Slesvig fra det paatvungne Regiment. Den Form, hvori denne Beslutning er affattet, skal imidlertid være meget mild, og væsentlig overlade Afgjørelsen til Statholderskabet. De Venstre, hedder det, have gjort skarpe Andragender, som efter en meget heftig og lidenskabelig Debat ere blevne forkastede. De Venstre skal have ifinde at stemme imod Finantsoverslagets definitive Bevilling, indtil Statholderskabet har viist i Gierningen, at det har isinde at handle paa egen Haand. Forhaabentlig vil det ikke komme til slige Yderligheder. (Børs. Halle.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074264
| 0.97857 |
Viborg
|
Om de i Landsforsamlingens sidste hemmelige Mode førte Underhandlinger kunne vi vel ikke meddele Dem noget Bestemt, men saameget er vist, at de have været me ket stormende. Stemningen har været meget krigerisk, og kun Pengespørgsmaalet virkede som Vand ved en Jldebrand. Holsten alene kan og vil ingen Krig føre. Slesvig skal nødvendigviis drages med ind i det; tii uden Udsigt til Pengetilskud fra Slesvig veed man ikke at hjælpe sig. Der har derfor været stærk Tale om for et Syns Skyld og for at overbevise Preussen og Statholderskabets fredelige Hensigter, at sende Tillidsmænd til Kjøbenhavn, og da at bryde løs efter deres Tilbagekomst. J Mellemtiden vil Harbou virke for Statholderskabet i Frankfurt. Saaledes, meente flere Deputerede, vare Preussens Sympathier fuldkommen vundne, og dette vilde ikke lade dem i Stikken, naar de angrebes af Danmark. (Flp. Espd.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074265
| 0.9708 |
Viborg
|
Landsforsamlingen har udsat sine Møder til den 3die Januar. Hamb. Nachr. vil vide noget om de hemmelige Moder, og angiver at Balemann har sluttet Mødet med følgende Ord angaaende Spørgsmaal og Fred eller Krig: "Gid at indtil vor Sammentræden de svære Tvivl maatte løse sig, som nu tynge paa os og paa Landet! At yttre mere vover jeg ikke i et Øieblik, da meget er saa dunkelt." Jøvrigt hedder det i Hamb. Corr." at man har Haab at det ikke vil komme til Udbrud af Krigen igjen.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074266
| 0.95349 |
Viborg
|
Den nu opløste tydske Centralmagt i Frankfurt gjør hos Hertugdømmerne en Fordring af 200,000 Mark Cour. Man mener, at have Contra-Fordring. – General Bonin er ankommen til Altona.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074267
| 1 |
Viborg
|
Aalborg, den 28de Decbr. Det glæder os at erfare og meddele, at 11te Bataillon har faaet Contraordre angaaende Afmarschen, saa at vi vel kunne vente at beholde Garnisonen her uden naar et fornyet Krigsudbrud skulde gjøre Udrykning fornøden. (Aalb. Av.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074268
| 0.94737 |
Viborg
|
Viborg. Ved allerhøieste Resolution af 23de December er det allernaadigst tilladt Byens Communalbestyrelse at optage Generalkrigscommissair og Jnspecteur ved den herværende Straffeanstalt, L. C. Undall, R. af D. og Domd., som Æresborger i Byen.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074269
| 0.9697 |
Viborg
|
Landsthingsvalg. For 10de Valgkreds (Valgsted Horsens) Veile og Skanderborg Amter: Ved 1ste Afstemning valgtes Hr. Olie møller Schytte i Horsens med 109 Stemmer og Hr. Kammerherre Reeds til Palsgaard med 97 Stemmer.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074270
| 0.89286 |
Viborg
|
Ved 2den Afstemning valgtes Hr. Proprietair Frich til Rosenlund med 132 St. Ved 3die Afstemning valgtes Hr. Overkrigscommissair Holst i Horsens med 110 St.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074271
| 1 |
Viborg
|
Ved 2den Afstemning concurerede Hr. Overkrigscommissair Holst= og Hr. Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg med hinanden; men ved tredie og sidste Afstemning gik Først af med Seiren med 110 St., medens Sidste kun fik 63 Stemmer. De Stemmegivendes Antal ved Valget beløksig til 173, Majoriteten var altsaa 87. (Hors. Av. For 7de Landstingskreds (Valgsted Aalborg) valgtes ved første Afstemning: Departementschef Simony i Kbhavn med 182 St. og Godseier Nyholm med 150 St. Ved den anden Afstemning valgtes Gaardeler P. Bertelsen i Kjemtrup med 116 St. og Gaardeier S. Pedersen i Sønder=Kongerslev med 104 St., og ved 3die Afstemning: Kammerraad Procurator Petersen til Duegaard med 104 St. (Aalb. Av.) Randers, den 29de Decbr. Ved de her idag foretagne Valg paa 6 Medlemmer til Landsthinget fik efternævnte Mænd de fleste Stemmer: Overretsprocurator Dahl 231 St., Apotheker Koster 229, Fabrikeier M. Bruun 159, Gaardeier Ole Larsen af Tøstrup 124, samt ved første Omvalg Prof. Statsr. Schouw 176 og ved andet Omvalg Proprietair Jørgensen til Johannesminde 131 St. (Rand. Av.) – (At Prof. Schouw ikke blev valgt saagodtsom eenstemmigen ved første Afstemning (han manglede nemlig 4 St. i det Antal der behøvedes for at have den lovbestemte Pluralitet) hidrørte fra, at en stor Deel af Vælgerne betragtede det som aldeles utvivlsomt at han maatte blive valgt ikke blot i Kbhvn men flere andre Steder. – Høiesteretsassessor Bruun, der var opført paa Valgbarhedslisten, blev af Valgbestyrelsen udslettet som valgbar inden for Kredsen, idet han var opfør paa Listen over de Valgbare i Kbhavn. Hvorvidt denne Valgbestyrelsens Kiendelse kunde staae sig ved at komme til Afgjørelse i Rigsdagen, turde nok være et Spørgsmaal. Skive, d. 29de Decbr. Ved det heri Byen idag afholdte Valg af 4 Medlemmer til Landsthinget for 8de Valgkreds, erholdt følgende de fleste Stemmer: Cancelliraad Thomas Funder til Astrup 113 St. Justitsraad A. C. M. Tang til Nørre-Vosborg 111 - Proprietair Thomas Neergaard til Momtofte, 96 - By- og Herredsfoged J. C. Voigt i Lemvig, 93 De der efter disse havde de fleste Stemmer vare: Gaardeier Lauriz Ploug Borberg i Dover Østergaard 88 St., Gaardmand og Sognefoged Jens Larsen Ølkjæpaa Mors, 56 St. og Gaardmand Jacob Chr. Bjerre Nørre Nissum, 35 St. 155 Stemmesedler bleve afgivne.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074272
| 0.93902 |
Viborg
|
Entledigelse. Hs. Maj. Kongen har under 23de De paa Ansøgning entlediget Fuldmægtig under Finantsministeriet, L. P. Langhoff, i Naade og med Pension fra 1ste Januar 1850.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074274
| 0.95652 |
Viborg
|
Udnævnelser. Hs. Majestæt Kongen har allern. resolveret som følger: Under 10de December: Secondlieut. i Jnfanteriets Linie, G. Hansen, tjenstgjørende ved 1ste Forst-Jægercorps, udnævne til Premierlieutenant i Jnfes Krigsreserve. Under 12te f. M., Jnspecteur og Regnskabsfører ved Kjøbenhavns Stokhuus Premierl. W. Schøning, R. af D., sættes a la suite i Armeen, uden at henhøre til sammes Detaille, samt tillægges Capitains Characteer. Under 13de f. M.: Dimitteret Premier, J. O. F. Høst, constitueret Regnskabsfører ved 2den Forst. Bat., tillægges Capitains Characteer. Under 14de f. M.: Premierl, i Infanteriet, C. F. A. Späth, R. af D., der er befordret i Civiletaten, meddeles Afsked i Naade af Krigsenesten med Capitains Characteer, fra 1ste Januar 1850 a regne. Under 17de f. M.: Secondlieut. i Jnf. og Repeten ved det kgl. Landcadetcorps, A. W. H. Moltke, forsættes til Cavalleriet. Under 18de f. M.: Gulde ved Generalstaben R. S. Hoffmann, friv. Commandeersergeant C. W. Borthig, Dom. af 1ste Forst-Jæger.; friv. Commandeersergeant C. C. A. Wanscher af 3die Res. Jægere; friv. Corporal F. S. Kincaf 3die Forst. Bat., friv. Sergeant H. Ø. T. Fryd af 3die Res. Jæger.; friv. Overjæger M. W. Sørensen af 2det Jæger.; friv. Foureer O. F. Brion ved Fæstningsartilleriet Fredericia; friv. Underofficier L. T. Oxholm af 10de l. Jnf.Bat., friv. Sergeant J. P. K. Voigt af 9de Lin. Jnf. Lat. Foureer C. M. Krabbe af 1ste l. Jnf. Bat. og Corporal H.A. V. Knudsen af 5te Forst. Bat, udnævnes til Secondlieutenanter i Jnfanteriets Krigsreserve.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074276
| 0.88341 |
Viborg
|
Ved Tallotteriets 1442de wandsbecker Trækning i Kbhavn. den 27de Decbr., udkom: Nr. 7. 64. 29. 78. 52.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074277
| 1 |
Viborg
|
Paa Nytaarsdag prædiker til Høimesse i Domkirken: Hs. H. Hr. Stiftsprovst Ursin; i Søndresogns Kirke Hr. Pastor Hindberg. - Til Aftensang i Domkirken Hr. Pastor Bruun, (Gudstjenesten begynder Kl. 9 i Domkirken og Kl. 10 i Søndresogns Kirke.)
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074278
| 1 |
Viborg
|
Jndsendt.) Gaardeler Peder Lydersen opfordres herved til at stille sig som Candidat til Folkethinget ved Valget i Skive den 3die Januar næstkommende, og forventes samt haabes at hans tidligere Yttring, ikke at ville denne Gang stille sig, ikke forstyrrer et almindeligt Ønske, at faae en duelig, redelig og retskaffen Mand til at indtage Plads i Rigssalen for Districtet. Flere Vælgere i Skive og Salling.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074279
| 0.98413 |
Viborg
|
AVERTISSEMENTS. Efter 8te Ugers haard Sygeleie blev de Forsynets Villie i Dag at bortkalde vor elskede Fader, Johan Andreas Dehn, Planteur ved de kongl. Plantager paa Alheden, i hans Alders 71 Aar. Hvilket sørgeligst bekjendtgjøres for Slægt og deeltagende Venner, paa egne og Sødskendes Vegne af Ulvedahl, den 28de December 1819. H. E. T. Dehn. Efter i de sidste 2 Aar at have baaret paa et svagt Legeme, udfriedes ved en rolig Død igaar Morges min inderlig kjære Ægtefælle, Bedemand H. Bredsgaard, fra dette Livs Skrøbeligheder, 79 Aar gl. I 38 Aar deelte ri trolig Livets Tilskikkelser med hinanden, i hvilken Tid forundtes og 10 Børn, hvoraf de 3 modtage ham i Lysets bedre Egne, medens jeg med de andre i Tankerne skue op til den kjære Hedengangne og af Hjertets rene Fylde offver hans Minde en renlig Taare. Foran sorte bringes herved til fruværende Slægtninges og Venners Kundskab. Viborg, den 27de December 1849. D. C. sal. Bredgaards, født Laanum
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074281
| 0.96644 |
Viborg
|
At Stadsmusicus og Organist Hans Rolin er, indtil Videre, constitueret til Bedemand her i Staden, bekjendtgjøres herved. Magistraten i Viborg, den 30te December 1849. Chr. Koefoed. J. Hagemann.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074282
| 0.92308 |
Viborg
|
Da Kæmner S. Hagemann har frasagt sig Kæmner bestillingen med Udgangen af indeværende Aar, bliver det herved bekjendtgjort, at fra 1ste Januar 1850 besørges, samtlige Kæmnerforretninger af Capitain v. Gedde, boende i Nedergade ved Søebommen.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074283
| 0.93939 |
Viborg
|
Communalbestyrelsen i Viborg, den 30te December 1849.
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074284
| 1 |
Viborg
|
Bekjendtgjørelse. Fredagen den 4de Januar 1850, Formiddag Kl. 9. bliver paa Stænderhuset i Viborg afholdt Borgersamling til Valg af 2 Borgerrepræsentanter og 3 Medlemmer af Skatteligningscommissionen, hvortil Byens Borgere herved indkaldes til Møde. Valgbestyrelsen i Viborg, den 26de December 1849. Een eller 2 unge Køer, som snart skulle kælve, kjøbes af Hoff. Næste Avis udkommet paa Onsdag istedetfor Tirsdag. Dette Blads udenlandske Artikel redig af Adjunct Reis, den indenlandske af H. Wissing, og udgives 4 Gangs ugentlig fra Sidstes Officin. Bladet meddeler Domme, afsagte ved Landsoverretten i Viborg,
|
1849-12-31
|
viborg_1849-12-31_1074286
| 0.94937 |
Viborg
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.