text
stringlengths 2
111k
| date
stringdate 1666-07-01 00:00:00
1849-12-31 00:00:00
| id
stringlengths 5
55
| pwa
float64 0
1
| newspaper
stringclasses 24
values |
|---|---|---|---|---|
Et Menneske er skabt ey for sig selv allene: Hvert Lem paa Legemet det heele tiene maae, En Stolpes Kraft maae med en andens sig foreene, Om ellers Bygningen skal ey til Grunde gaae. Hvad nytter vel vort Liv, naar for os selv vi leve, Naar Egennytte er vor Ponsens Øyemeed? Da fælles Nytte jo med billighed kand kræve Vor Vid, vor Konst, vor Kraft, vor Flid, vor Tid, vor Sveed. En nærsom Bie ey for sig selv allene drager: En Myre stræbsom er til heele Boens Gavn: En Bonde Plov i Haand, en Skipper Roeret, tager Ey ene for sig selv, for eget Huus og Stavn. Ja, hvad der stiller sig frem for et agtsom Øye Land og Udi den vide Kreds paa Verdens Skueplads, Det samles alt i eet at nytte og fornøye, Fra Luftens Jld=Klump til hin Frøe i sit Morads. Alt Alt hvad der vrimler i Naturens store Rige Hvor høyt vi end vil gaae, hvor dybt vi end vil stige. Den Millioners Hær i Luft, paa Jord, i Vand, Med Haand i Haand, som eet, os nytte vil og kand. Hvor Øyet vender sig, det idel Vellyst finder, For Næsen strømmeviis en Ambra=Lugt udrinder, Og Øret kildrer sig ved lislig Fugle=Lyd: Saa giør det Hele, saa bør og hver Deel at giøre, Og Ganen finder nok til Qvægsomhed og Fryd. Enhver saa vidt, som hans Formue strækker til, Bør billig Nytte og Fornøyelse tilføre. Det er det Drive=Hjul, som vores Verk skal drive: Det Sælskab, hvoraf han en Medlem være vil. Det er den gjorte Plan, hvorefter vi vil gaae: Vi tænke vil, og som vi tænke, vil vi skrive, At andre Nytte og Fornøyelse kand faae. Vi ligne vil et Træe, hvoraf enhver kan plukke Nu Frugt, nu Blomster, som enhver behager best, Og Veyen til det Træe vi vil for ingen lukke, Hver altid være skal os en velkommen Giest. Vi--- Tys - - - vi høre en Smaasmilende at sige Vil man i Jylland nu i Smagens Tempel stige, Udi en Krog: Hvad vil vel dette blive til? Mon deres grove Brød og Flesk kan vel behage, Kan deres haarde Lyd vel blive Zitter=Spil Mon vel Liimfjordens Vand skal kunde lifligt smage Den lækkre Tand, der er kun vant til Sukkerbrød, Hvad vil de skrive? Jeg tør vedde, det vil blive Den kræsne Gane, der kun drikker Nectar=Sød? Om Heste, Stude, Faar. Det best og passer dem. -Ja, det og nyttig var, om nogen kunde skrive Om Heste, Stude, saa det havde Fynd og Klem. J hvad vi skrive, vi vil nytte og fornøye; Kan vi ey skrive høyt, vi vil dog skrive sundt, Og dette ene skal os altid staae for Øye, At aagre med det Pund, som Gud os har forundt. Snart vil vi Lyderne med rette Farver male, Dem trække Masqven af hvori de lar sig see: Snart. Snart vil vi Ordet for de ægte Dyder tale, At hvo ey dydig er, er ey et Menneske. Snart skal Frue Theemis os i Rettergangen ove, Og vise reent og klart, hvad Ret og Uret er, Hvad der er ægte Guld, og hvad der ey staaer Prøve, Naar Orderiig Tingstud vil os komme alt for nær. Snart skal Hippocrates de Sundheds Regler give, Som fulgte, blive kan vor Helbreds Støtte=Stav, Snart skal Galenus os den Misbrug ret beskrive, Som mangen En har lagt for tidlig i sin Grav. Snart vil vi søge, om vi noget kand opfinde, Hvorved vi hver Mands Tarv og Nytte fremme kand, Hvorledes Borger kand og Bonde Fordeel vinde, Saa deres Næring kan staae i en bedre Stand. Snart vil vi rode om udi de gamle Sager, Hvad der er skeet hos os for mange Snese Aar, Hvad andre levnet har, og ey af Fabel smager, Skal her faae Sted, før det af Ælde reent forgaaer. Snart skal Historien os af sin Forraad give At bringe frem, hvad ey for hver just er bekiendt: Vi snart om gamle Tings Opdagelser vil skrive: Til nye Sager snart vor Pen skal blive vendt. Snart vi en Phoebi Søn paa sin Cithar skal høre, Er han ey just Tullin, han dog de Tanker har, At han forlyste kan et ey for kræsent Øre, En Flacus sang, skiønt han en Pindarus ey var. Vi undertiden og vil lade andre tænke, En Fremmed vænnes til at tale vores Sprog: Vi her vor Læser vil af andres Tanker skiænke, Hvad smukt vi finde kand i en og anden Bog. Jo meer vi finde, at vi Læserne behage, Jo meer vi stræbe vil, vi dem behage kan Vor Flid af deres Gunst skal daglig Fremvæxt tage: Vi naae vort Ønske, naar vort Arbeyd staaer dem an. Medbrødre, lader os da Samfunds Hænder føye, Frembringer rundelig, hvad eders Skat formaaer, I lære, lære, J fornøyes og fornøye, Og hver af andres Flid sin Flid belønnet faaer. Gud. Gud giv vor Chalvan vor Fader og vor Krone, Hvad Hiertet ønske og hvad Tungen bede kand: Guds Viisdom svæve om Hans Majestætes Throne, Han blive stor i Aar, som Konge, Fader, Mand. De trende Dronninger, de store Lys i Norden. Paa vores Horizont gid længe skinne maa: Guds Naade følge dem bestandig her paa Jorden; Gud, sæt, men ey for snart, dem Ærens Krone paa Vor elskelige Prinz, Prinz Fr. De, vor Glæde, Glæd os i mange Aar med din Nærværelse: Guds Aand veylede dig paa Dydens Vey at træde, Saa hver Mand daglig maae sin Glæde paa dig see. De vare Grene paa den Kongelige Stamme, De dyrebare Skud paa dette Konge=Træe Lad blomstre her i Fryd og hist i Æren bramme. Og under Livets Træe faae stedse Lye og Læe. De tvende Palme-Træer, som Gud og Kongen satte For geist= og verdslig Stand, gid længe grønne staae, Da Aalborg sig ved dem heel lykkelig maae skatte: Gid under deres Lye vor Plante voxe maae. Vor kiære Aalborg, dig skee Naade, Held og Lykke, Saa Handelen i dig i fulde Blomster staaer, Gud fremme selv din Tarv, afvende hvad, kand trykke, Gud giv enhver i dig et got velsignet Aar. Og J Medbrødre, der vil læse og vil skrive, Vi Eder udi Aar af Hiertet ønske vil Alt hvad til Nytte og Fornøyelse kan blive, Det vore Blade skal og eene sigte til Omne tulit punckum, qvi misuit utile gultiLectarem deleckande pariterqve manende. At skrive et Ugeblad til sine Landsmænds Nytte og Fornøyelse, kan i visse Maader gjerne agtes for et lige saa voveligt som besværligt Arbeyde, da det er og bliver vel neppe nogensinde mueligt, at kunne vælge og udsøge slige Materier, der altid maatte stemme overeens med enhvers Tænke maar maade og Tilbøyelighed, og efter Tidernes, Landets og Folkets Beskaffenhed agtes at være de beqvemmeste; Thi nogle ville helst læse sligt i en skiemtende, andre i en alvorlig og kunstig sammenhængende Form, og til herudi at træffe enhvers Smag udkræves en besynderlig Lykke, Munterhed og Færdighed at kunne meddeele andre sine Tanker paa en tydelig, behagelig og stedse foranderlig Maade, eftersom det er en Skribents Pligt enten at lære andre det, som ikke er bekiendt eller og at gjøre bekiendte Sandheder tækkelige ved at udpynte dem med nye Yndigheder, og saaledes omdanne dem efter enhvers Smag, at deres almindelige Dragt kan blive forandret, men saa fremt man ved et Ugeblad skal naae denne Hensigt, da bør det være saaledes indrettet, at enhver maa faae lige saa stor Lyst at læse det, som enhver har efter at vide Ryt.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000001
| 0.9848 |
Aalborg1767
|
Et Moralsk Ugeblad finder i sær mange forskiellige Læsere, ey at tale om dem, der enten af Vankundighed eller af Misundelse indvilde sig, at det er deres Pligt at laste og vrage alle Ting, endskiønt de ikke selv kunne eller ville giøre det bedre, men den største Deel læse uden al Eftertanke, og bekymre sig hverken og at forbedre deres Tænkemaade, eller at føre sig til Nytte hvad de læse; Thi nogle læse allene for at see, i hvad Orden og Ziirlighed Tankerne ere udførte, de smage paa hvert Ord, og indbilde sig, efter deres forudfattede Meening, der kan vel neppe skrives noget ziirligt og smukt i det Danske Sprog, og allermindst kan den i et Ugeblad fra den yderste Kant i Jylland ventes nogen nyttigt og fornøyeligt; Disse opholde sig ved Skallen og kaste Kiernen bort. Andre, som læse allene for Tidsfordriv, ønske helst at finde et Ugeblad opfyldt med lutter lystige Jndfald Kritiker, Satyrer, Fabler og deslige, og, skal man nu herudi, meere rette sig efter Mængdens, end efter nogle faa Kunst dommeres Smag, da er det let at begribe, man ikke er i Stand til at kunne altid fyldestgiøre enhvers Attraae, naar hverken Laste=Syge paa den ene, eller Smigre=Lyst paa den anden Side, skal føre og styre Pennen. Dette Ugeblad, som er det første af sit Slags, der nogensinde er ud kommes i Aalborg, træder nu bermed frem for Lyset, endskiønt. skiønt man lettelig kand forestille sig, at det vel ligesaa lidet finder almindeligt bifald, som det ey heller kan forlange at sættes i Ligning med andre Periodiske Skrifter (som man i disse Tider har saa anseeligt et Antal af, Jmidlertid, da man med allerstørste Ligegyldighed vil oversee alle forudseete Vanskeligheder, saa er og bliver det os alt nok, naar vore gunstige Subscribentere ville allene behage at see meere paa Villien, end Ævnen til vore Hensigters Fuldbyrdelse, da man ved sine Patriotiske Landsmænds forventende Hielp og Bistand (hvorom vi allerede fra adskillige ædelmodige Velyndere have faaet Forsikkring) haabe snart at bringe det saavidt, at man kan forelegge Læserne saadanne Afhandlinger, som fortiene meere Opmerksomhed, end disse første ufuldkomne Forsøg, som man i Haabet allene gjør denne Begyndelse med. Og, da faa Skrifter kunne betale Omkostningerne i et Land, hvor Læsernes Tal endnu er saa lidet, og de fleste heller ville læse i Fremmedes, end i deres eget Moders Maal, saa venter man, at de Landsmænd, som derved ere holdte tilbage fra at tiene Publico skulle nu betiene sig af denne nye Leylighed, som aabnes dem til at gavne andre uden deres eget Tab. Men da et Skrift, hvis Forfatter er bekiendt, læses siælden med den rette Upartiskhed, saa behøver man ikke at opholde sig med at efterforske og undersøge: Hvo de Personer ere, der forfatte og skrive disse Ugeblade; Thi for at forekomme samme og dog tillige fornøye dem, der maaskee i Forveien gjerne ville være underrettede om sligt, saa ville vi derfore ligesaa got først som sidst hermed erklære Forfatterne ere Lemmer af et Patriotisk Sælskab, hvis reene Hensigt. og alvorlige Bestræbelser gaae ud paa at tiene Fædrenelandet, og dermed at nytte og fornøye de gunstige Læsere. Det skal og derfor ligesaa lidet fortryde os, hvad Flid og Tid vi hertil anvende, som vi og med Tiden (at Oplaget i det mindste kunne blive betalt, forvente større Aftræk paa disse Ugeblade, da, meere for deres Nyttes, endnu i Begyndelsen allene for deres Nyeheds, Skyld.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000002
| 0.98947 |
Aalborg1767
|
De af vore Læsere, der finde Behag i at gjøre sig Refletioner over Folke=Mængden, hvad dens Formeerelse eller AftaAftagelse angaaer, kan det ey være ubehageligt at see en specielle Liste over et Stiftes Døde og Føde, hvortil der i Aaret 1687. blev ved Kongel. Ordre gjort den første Anstalt: Vi ville derfor Herred- og Sogne viis for vores Stift gjøre en Begyndelse dermed: Fra Dom. 1. Adv. 1765. til Dom. 1. Adv. 1766. ere udi 1. Aalborg Bye og Annexer. Føde. Døde. Copulerede. Par. Budolphi Sogn = = = 167, 61 Vor Frue Sogn = = = 4 42 8 Nørre-Tranders = = = 19 23 Sønder=Tranders = = = 15 13 Hospitalet = = = Summa 143 143. 35 (Fortsættelsen følger.)
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000003
| 0.95652 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 26. Decembr. sidst døde her i Byen Niels Rasmusen Borger og Vognmand; Den 2. Decembr. forhen blev han hiemsøgt med Jldsvaade, og den 22. derpaa med et farligt Been=Brud under et Læs Torv.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000005
| 1 |
Aalborg1767
|
Den 27 ejusd. døde Sr. Matthias Matthiesen, Rebslager her i Aalborg, i sit Alders 41. Aar.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000006
| 1 |
Aalborg1767
|
Den 28 ejusd. døde Sr. Christen Pedersen Tranmoes Kiøb- og Handelsmand her sammesteds, i sit Alders 60 Aar.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000007
| 0.9375 |
Aalborg1767
|
Samme Dag er Frue Justitsraadinde Halkaus, fød Holch, til Langholt udi Vensyssel død, paa fornævnte sin Gaard. Den 30, ejusd. døde Kiøb- og Handelsmand her i Aalborg Sr. Søren Bierregaards Hustrue, i sit Alders 56. Aar.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000008
| 0.97059 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. NB.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000010
| 1 |
Aalborg1767
|
Til behagelig Efterretning meldes, at man endnu til Februarii Maaneds Udgang modtager Subscribentere paa disse ugentlige Efterretninger, da saavel de indenbyes som her omkring i Egnen udenbyes forekommende Liebhabere ville behage at melde sig hos Sr. Jacob Saurbierher i Aalborg, men andre her i Provingen til de dem nærmest mest værende Kongelige Post=Contoirer i Stæderne, hvorfra dem derefter kan tilstilles de allerede udkomne No.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000011
| 0.96923 |
Aalborg1767
|
Hos Hr. Møller i Hundstrup faaes Anviisning paa circa 1000 Rdlr. mod antagelig Pant eller Caution til næst stundende Snapsting.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000012
| 1 |
Aalborg1767
|
Til behagelig Efterretning bekiendtgiøres herved, at hos Ulrich Lihme, boende ved Aalborg uden for Øster=Port paa den Nordre Side, ere alle Slags got og frisk Hauge=Frøe, tilkjøbs at bekomme; Hvo som inden Martii Maaned indleverer deres Frøe=Liste, kan vente de allerbilligste Priser; Og saa fremt nogen maatte forlange en anseelig Qvantitet, bekommes en Bouqvet Sommer=Gevexter paa 32 Sorter gratis.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000013
| 0.98387 |
Aalborg1767
|
Ved Sr. Stephen Larsen Brønlunds Kielder ved ØsterAae slibes Rageknive og andre Instrumenter af Frantz Rudolph, hos hvilken og nye Rageknive af adskillige Sorter, ere tilkiøbs.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000014
| 0.96154 |
Aalborg1767
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste Befaling. af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1.) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 s. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (31.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000015
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykker 6 s. Trykte Connossementer ere og sammesteds at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-01-02
|
aalborg1767_1767-01-02_1000016
| 1 |
Aalborg1767
|
Sandhed ventede engang at blive imodtaget med et almindeligt Fryde Skrig, afholdt med en inderlig Kierlighed, hørt med en tilbørlig Lydighed, og indbudet til at udsprede sin Kraft fra et Land til et andet, men den fandt derimod, at, hvorsomhelst den og kom, der maatte den først bane sig Vey, og derudover kom den og meget langsom frem paa de fleste Stæder blev den enten strax haanlig afviist, eller og koldsindig anhørt, allene hos nogle faa blev den kjerlig imodtaget. Aarsagen hertil, meener man, var denne: Menneskene, i hvis Sælskab den søgte at være, og med hvilke den vilde indlade sig i Forening, havde mange Tilskyndelser til at forsage Sandhed. De behøvede ofte at besmykke deres Feyl, de fandt ofte Leylighed til at benytte sig af andres Vankundighed eller Lettroenhed, de saae saa mange nærværende Fordeele og indtagende Forlystelser, de vare omringede af utallige Usandfærdigheds Fristelser, og havde siælden Moed og Lyst til aabenbar at tage og holde Sandheds Partie, hvad Under da at Sandhed og blev saa allene velkommen; Thi som som den var en Datter af Viisdom, og brugte Fornuften, til sin Veyviser, saa kunde hverken Haab, Frygt eller Kierlighed nogensinde overtale den til at slattere og fornedre sig til at forsvare Laster, at smigre for Venner, at fortie det, der burde tales, og fordærve andres Sæder ved hykkelsk Roes; Neyl Sandhed sagde altid reent ud, hvad den meente, og, saasom den gik bestandig lige frem, og aldrig dolgte, hvad den bar Afskye for, saa blev den derfor baade af Høye, og Lave, Gamle og Unge, anseet med en fier Miine, og ombedet ikkuns strax at pakke sig paa Dørren. Vel fandt den hist og her, at de, som opsøgte Naturens forunderlige Virkninger, dens skiulte Kraft, dens Orden og Sammenhæng, gjerne ønskede at udfinde det Visse og Tilforladelige. Den fandt og ligeledes, at de, som lagde sig efter Historien og igiennemsøgte enhver Tids Alder og Merkværdigheder, gjorde sig Umage nok, for at opdage den skiulte og forborgne Sandhed, men den saae tillige, at disse fast alle hver paa sin Maade arbeydede forgiæves, og tilsidst kiædedes ved at samle for Eftertiden det, som de allerede i deres egen Tid saae, at de fleeste enten vragede og foragtede, eller skiulte og forbergede. Ja Sandhed hørte og tillige, at adskillige af alle Stænder raisonnerede saaledes : Hvad er Sandhed, er det og vel Umagen værd at bryde sig med at udfinde Sandheden i det, som vel aldrig bliver funden, men er lige mørkt og forborgen, ihvor længe, og hvor meget man end leder derefter, er det og ikke sikkerst og best at blive i Eenfoldighed og følge den gamle Slendrian, Herudover blev Sandhed meget forskrækket, i sær da den tillige merkede, at dens saa oprigtige Tilhængere, Bekienders og Forfægtere bleve næsten alle slet aflagte, man dømte dem at være Grillenfængere, Misantroper, uroelige Hoveder, der ville føre Krig med al Verden, og hvis Temperament maatte endelig være Melancholisk-Cholerisk; Bedrøvet over deres slette Skjæbne, og fortrydelig paa hines Uskiønsomhed og Utaknemmelighed besluttede Sandhed at ville forlade Jorden, og ikke længer opholde sig blant Menneskene, da disse ikke bedre skiønnede paa, eller benyttede sig af Sandhed. Aldrig blev denne Tidende saa snart bekiendt at der jo strax blev en almindelig Glæde hos alle dem, der læn længe siden havde ønsket at være forskaanede for Sandheds Vidnesbyrd: Den Gierrige, Stolte, Vellystige, Undersundige og alle deres Sælskabs Brødre fornøyede sig over, at der nu herefter intet skulde tales eller høres om deres utilladelige Gierninger, forargelige Sæder, og egennyttige Hensigter, Men til deres store Bedrøvelse, loed Sandhed, sig dog endelig overtale til endnu i nogen Tid at opholde sig blant Menneskene; Thi den vilde heller gjøre de Blinde seende, end lade de faa Seende igien blive blinde. Til den Ende paatog Sandhed sig at give offentlige Underviisninger. men i Steden for at formørke Sandhederne ved Kunst-Ord. og Methoder, søgte den at gjøre dem meere fattelige ved at forestille dem under beqvemme Lignelser, vise deres Overeensstemmelse med den sunde Fornuft, og foredrage dem paa den korteste og tydeligste Maade. Den holdt det for sin Pligt at gjøre Dyden elskværdig, og anvise sine Scholarer de Midler, som tiene til at føre et ordentligt og sædeligt Levnet, den lærte dem at kiende Gud, sig selv og Verden. Med faa Ord sagt: Den beflittede sig paa at vælge slige Ord og Talemaader, der ret kunde udtrykke de Ting, som den vilde foredrage dem, og livagtig forestille Sandheds høye Kraft, hvorledes den dog omsider triumpherer over Logn og Bagtalelser, og hvilke ubesmittede Belønninger Sandheds Elskere baade her og hisset blive aflagte med Og da nu Sandhed er Troens faste Støtte, Haabets rette Grund, Kierligheds og alle sande Dyders reene Kilde, Samvittighedens Roe og Glæde, Sindets Lys og Lygte igiennem Verdens Vildfarelser, ja Siælens Lægedom og Forfriskning i alle Slags Gienvordigheder, saa er den altsaa lyksalig, som har begyndt dette Nye Aar i Sandhed, og fremdeles lader sit Hiertes Meening, sin Munds Tale og sit Levnets Forhold være overeensstemmende med Sandhed. Hvor som derfor har Lyst til at følge og adlyde disse Regler, han maa ikke alleneste lære at tale Sandhed, men han man og ligeledes glæde sig over altid at høre og læse Sandhed: Vort Ønske noget Nyt dig, Læser, burde skiænke Til dette Nye=Aar; Men hvad skulde man vel tænke, At kunde sattes dig til sand Lyksalighed, Naar ikkuns, hvad du har, du ret at bruge veed. Den Den rare Sandhed, som dig dette Blad beskriver, En Lære=Regel for dit Levnets Forhold giver, Giv nøye agt paa den, følg dens Paamindelser, En sand Lyksalighed dig da forvisset er. Søe=Skade.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000017
| 0.98605 |
Aalborg1767
|
Skipper Frekle Thomas af Mankom i Vest=Friisland, er med sit førende Skib, Dee Vron Elisabet kaldet, kommen fra Riga og destineret til Amsterdam, sidst afvigte 2. Januarii stødt paa Trindelen ved Læssøe, hvorved Skibet er bleven læk, hvilket han med Livs Fare har indbragt i Holm Havn, hvor han nu formedelst den paakomne Vinter ligger forlegen for at faae det igien repareret. Skibet var ladt med Potaske, Hampe=Blaar og Hørfrøe. Fuldstændig og sandfærdig Beretning om et i Dronninglunds Sogn beganget Mord.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000018
| 0.92683 |
Aalborg1767
|
J afvigte Maaned ere nogle græsselige og fast uhørte mordiske Gierninger opdagede, i det at en Qvinde navnlig Anna Hans Datter, fød i Ulsted Sogn, og som boede i Colding, en Gaard i Dronninglunds Sogn, slog forrige Vinter en Moder og Søn, den ene hendes Moster, og den anden hendes Sødskendebarn, ihiel i hendes Lade med en Vognkiep (fordi de sigtede hende for 40 Daler, som hun og havde frastiaalet dem) og derpaa begrov dem i fornævnte Lade. Nogle Maaneder derefter spørger hun, at en Qvinde navnlig Maren Povels=Dotter havde ladet sig forlyde med disse Ord: Kunde Laden i Colding tale, fik man Nyt at høre, For nu at faae sine misdædiske Gierninger fremdeles skiulte, beslutter hun at omkomme den Qvinde, efter hvis Mund hun havde hørt fornævnte Ord; Hun leyer derpaa denne Qvinde med sig til Ulsted at hente nogle Gæs; Menda de paa Hjemveien skulle vade over Aaen ved Klitgaard, dræbte hun med en Raft af et Gierde samme Qvinde ved Aaen, og derpaa styrtede hende ud i Aaen, ligesom hun der skulde enten af Vaade været ombragt, eller med Forsæt have ombragt sig selv. Endelig, da denne i Aaen liggende Qvinde nu bliver funden og synet, kommer hun i saadan Mistanke i sær for det sidste Mord, at Vedkommende saae sig. sig nødsagede til at lade hende og hendes Mand hæfte; Efter mange Omstændigheder er hun dog endelig bragt til Bekiendelse, dog ey førend man loed søge efter de 2de første Myrdede i fornævnte Lade, og fandt dem, efterat Kornet var kastet omkring. Nu har hun tilstaaet alle disse 3de mordiske Gierninger, og er derfor under Action tilligemed hendes Mand, der dog hverken som Medhielpere eller som Medvidere har, saa vidt man veed, havt nogen Deel i Mor denne selv; Allene nogle Dage efter de første Mord indbilder, hun ham, at Skarns Mennesker, for at føre dem i Ulykke, havde kastet 2de døde Mennesker, som hun syntes, var hendes Moster og Moster=Søn, ind i deres Lade, han maatte derfore hielpe hende at kaste en dybere Grav, end hun selv havde kastet, deri han i Begyndelsen vel vægrede sig, men et got Glas Brændeviin, som hun gav ham, overtalte ham dertil.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000019
| 0.99169 |
Aalborg1767
|
Det er observeret, at Kulden var i Tisdags den 6. Jan. Klok. 5 om Eftermiddagen 11 1/2 Grad under Fryse=Puncten paa Thermometr., efter Reamurs Jnddeeling.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000020
| 0.86364 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 2 Kiær=Herred. Føde. Døde. Copulerede. Par. Wadum Sogn = = = Sundbye = = = = 20 21 Hvorup = = = = = 10 Vester=Hassing = = = 33 Øster=Hassing = = = Hals = = = = = Ulsted = = = = Hammer = = = Horsens = = = = Sulsted = = = = Alstrup = = Aabye = = Biersted = = Summa 241 173. 3. Jerslef Herred.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000022
| 0.84375 |
Aalborg1767
|
Føde. Døde. Copulerede. Par. Dronninglund Sogn = = Jerslef . Vester Brønderslef = = Hellevad, Ørum og Hellum Øster=Brønderslef . Hallund = = Tolstrup = = = Steenum = = = Wrensted = = = 24 Thise = = = 23 18 Summa 262 197 65 Blant de Døde ere foran meldte 3de udi Dronninglund, Sogn Myrdede, saa og 2de over 90 Aar, begge efterladt sig Enker af 51 og 52 Aars Ægteskab.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000024
| 0.90698 |
Aalborg1767
|
4 Borglum Herred. Føde. Døde. Copulerede. Par. Wolstrup Sogn = = 38 17 Hørbye = = = 18 18. Torslev . Lendum = = = = Wreile, . Hæstrup. Børglum = = Weibye = = Furrebye = Wraae = = Emb. = = = Serretzlef . Skiæve = Albech. = = Waar = = Sædye = = Understed . Karup = = = Sum. blandt Iblant de Døde udi forommeldte Børglum Herredere 2 i Lendum Sogn over 80 Aar, en Kone i Hæstrup Sogn over 82 Aar, en i Skiæve 84 Aar gl. og en Dreng i Sæbye, som druknede i Sæbye=Aae. Fortsættelsen følger.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000025
| 0.95238 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 31. Decembr. sidst afgik ved Døden Else Marie Thestrup, Snedker Niels Skous Hustrue her i Byen, i hendes Alders 22. Aar.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000027
| 1 |
Aalborg1767
|
Den 4 Januarii sidst døde Jens Raakiær, Skomager, og Borger her i Byen, i hans Alders 71. Aar. Mad. Maren Müller, Sal. Byefoged Oluf Andersens i Aarhuus, er sammesteds ved Døden afgangen.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000028
| 0.96667 |
Aalborg1767
|
Landstinget for Nørre Jylland holdes i Wiborg d. 14 Jan.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000029
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. En Person af velbekiendt honet Familie som fra adskillige fornemme Folk kand forevise Attester og Recommendationer, sig opholdende paa nærværende Tid her i Jylland søger Condition hos et Høyladelig eller anden fornem Herskab, som Hofmester eller Jnformator, Samme Person underviser i det Tydske og Franske Sprog samt Geographie og Spil paa Claveer med Skriven og Regnen. Personens OpholdsSted, vilde Liebhaberne behage at erfare af Aftensangs Præsten Hr. Holm i Schive.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000031
| 0.98592 |
Aalborg1767
|
Da Studene i afvigte Aar ikke bleve solgte paa Todholi Thye, saa kan nu der forefindes meget vel dannede og ster te stallede Stude, hvilket herved tiener Liebhaberne til behageligst Efterretning.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000032
| 0.93548 |
Aalborg1767
|
Hos Christian Jacobsen Bruusgaard Podemester boende Kattevad ved Øster=Port i Aalborg, bekommes alle Slags frisk og godt Hauge=Frøe, samt endeel høye, halve og lavstammede Frugt=Træer af Æbler, Pærer, Kirsebær, Aprikoser, med meere, for billigste Priser. Hvo som tager for 4 Rdlr. bekommer en Bouqvet Sommer=Blomster Frøe, paa 34 Sorter gratis.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000033
| 0.98077 |
Aalborg1767
|
Hos Hr. Møller i Hundstrup faaes Anviisning paa cir a 1000 Rdlr. mod antagelig Pant eller Caution til næst stundende Snapsting.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000034
| 1 |
Aalborg1767
|
Torsdagen den 15 Januarii førstkommende, bliver i Hobroe holdet offentlig Auction over en anseelig Deel gode og vel conditionerede Bøger, samt vare og smukke Kobberstykker, Velædle og Velbyrdige Hr. Cancellie=Secretaire Voss tilhørende, hvilket nærmere kan erfares af de derover trykte Catalogi.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000035
| 1 |
Aalborg1767
|
Til behagelig Efterretning bekiendtgiøres herved, at hos Ulrich Lihme, boende ved Aalborg uden for Øster=Port paa den Nordre Side, ere alle Slags got og frisk Hauge=Frøe tilkjøbs at bekomme; Hvo som inden Martii Maaned indleverer deres Frøe=Liste, kan vente de allerbilligste Priser: Og saa fremt nogen maatte forlange en anseelig Qvantitet, bekommes en Bouqvet Sommer=Gevexter paa 32 Sorter gratis.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000036
| 0.98387 |
Aalborg1767
|
Ved Sr. Stephen Larsen Brønlunds Kielder ved ØsterAae slibes Rageknive og andre Instrumenter af Frantz Rudolph, hos hvilken og nye Rageknive af adskillige Sorter, ere tilkjøbs.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000037
| 0.96154 |
Aalborg1767
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1.) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1760. 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 sk. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste=Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000038
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Trykte Connossementer ere og sammesteds at bekomme Arkeviis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000039
| 0.96154 |
Aalborg1767
|
Den ridende Post er først i gaar Eftermid. Kl. 1. ankommen.
|
1767-01-09
|
aalborg1767_1767-01-09_1000040
| 0.9 |
Aalborg1767
|
mendskiønt det kunde være en Deel af vore Læsere ligemeget at vide, hvad Sago=Gryn (ligesaavel som mange andre Ting, hvilke de nyde til Mad og Drikke ere, hvorfra de komme, hvorledes de tilberedes, naar de ellers kun smage dem vel, og de just ikke finde sig ilde ved dem; Saa dog da der paa den anden Side kunde findes adskillige, hvilke det ikke maatte være ubehageligt at faae Underretning herom, og i Særdeleshed, om disse saa kaldede Gryn ere funde og tienlige, eller usunde og skadelige for deres Legemer; Altsaa vil jeg ikke undlade at melde korteligen noget herom. Zago, Segn, eller som vi Danske nævne det Sago, men Malayerne, og efter dem Portugiserne, som først have indført denne Spise i Europa, Sagn, og de Franske skrive det Sagou, der neppe for 30 til 40 Aar siden var kiendt i Danmark, men nu nydes af en stor Deel af dens Jndvaanere, er af Skikkelse næsten som Gryn, og af Størrelse som Koriander, hvilken nu omstunder tilføres os i temmelig Mængde saasom Aar 1760. 25949 pd., Aar 1762. 18200 pd., Aar 1765. 17749 pd., og i afvigte Aar 1766. 19971 pd.) med vore Chinafarere, og af nogle holdes for ter af andre for det øverste af en Plante, eftersom det i no Raunen af en Fisk, af andre for Marven af et Træe, og at gen Maade ligner det indvendige af Blomkaal, men som man vist veed, hverken at være det første eller det sidste. Det Træe, som Sago faaes og tillaves af, er et Slags og den hedeste og saa kaldede Jndianske Himmel=Egn og Palme-Træe, der allene voxer og bærer Frugt under Linien. Strekning (Tona torrida) da de andre Palme=Træer, saa dre varme Lande, saasom i Persien, Ægypten, Arabien, som de, der hære Datteler, ere frugtbringende udi noget min Syrien; De Lande, hvorudi Sago overflødigst og fornemmeligst findes, ere de, som ligge lige under Linien, og under det 1ste og 2det østlige og vestlige Clima ved den, saasom: Paa Borne, Amboina, de Molukkiske Øer, nemlig, dem nær, hvor ingen andre af Europæerne end HollænderTernate, Ceram, Gicola og Terra de Popous, som ligger ne have Handelen; Ligeledes paa de Manilliske eller Phiden Sago af Chineserne bringes, som vi igien tilkiøbe os lippiniske Øer, Manilla, Mindango, hvorfra uden Tvivl, hos dem (nogle skrive, at den ogsaa voxer i Malabar, paa spinosts pediculis, polppodit solid, saa og Palmam rese Japan og s. v.) Urte=Kiendere nævne den PalmaJaponica, rens arbor, farinifera: J Horto Aalebarica hedder den Fodda panna, og Ridder de Linne kalder den Cocat fronnihuus pinnatie, foliig lineari lanceolatis, petiolis somoss. Flor. Zeilan. 393. Alen høy, og saa tyk, at den neppe kan omfavnes; Det bæ Dette omtalte Sago=Træe har en Bul, som er 10 til 15 rer sine Blade i en Busk, allene oven i Toppen, hvilke ere bærer alleneste eengang Frugt, og derefter uddøer det, naar saa lange, naar de ere fuldvoxne, som heele Bullen; Det det er ungefehr 30 Aar gammel. Naar Bladene paa Træet begynde at blive hvidladne, og ligesom overstrøede med Meel, endnu førend det nogen Tid bærer Blomster og Frugt, da er det skikket til at faae Sago deraf, Man saver det derfor af ved Roden, man afhugger derpaa dets Blade, man over saver saver Bullen i Stykker af halvtredie til 3 Alens Længde, kløver ethvert Stykke i Midten i 2 lige Deele; Enhver af disse Deele legges saaledes paa Jorden, at det inderste bliver opad og øverst; En Karl stiger op paa det, hakker med et skarpt Redskab, gjort af Bambus=Træe, Marven udaf det (heele Bullen, undtagen Barken, som er 2 Fingre tyk, er næsten ikke andet end Marv, som opfylder hvide Rum der ligge imellem sterke Træe-Trævler, hvilke hist og her adspredte fra oven til neden løbe Træet igiennem, og det i saa smaa Deele, som det kunde være Save=Spaaneer. Denne udhakkede Marv kommes derpaa i Truge, gjorte af Sago Træets Bark, hvilke sættes over Bække og rindende Vand; af Vandet øses i Trugene, man rører, gnier, adskiller Marven med Hænderne, at den vel kan komme ud at Trævlene, man lader den, naar den vel er opløst, gaae igiennem en Sie i et mindre Trug, der staaer noget nedrigere paa Jorden. Saaledes og saa længe behandler man Marven, indtil at den er gandske opløst og adskilt, og Trævlene ere allene tilbage.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000041
| 0.93626 |
Aalborg1767
|
Naar nu denne fra Trævlene adskilte Opløsning har sat sig paa Bunden af det udhulede Trug eller Kumme, saa helder eller tapper man Vandet oven af, man lader Bundfaldet tørres, og faaer det da et Udseende som Meel, hvilket det ogsaa desto rettere kan kaldes, da det anvendes til samme Brug som Meel det forvares i Kurve, lignende Poser, slettede af Blade. Men da denne Sago ikke, uden at forderves, kan holde sig over en Maaneds Tid, saa maa de, hos hvilke den voxer, inden denne Tid enten bage Brød, eller rettere Kager deraf, eller og giøre af den saadanne runde Korn, som vi faae dem, og tørre disse ved Jlden, da de uden Fordervelse længe kan forvares.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000042
| 0.99153 |
Aalborg1767
|
De Molukiske og Philipiniske Øers Jndvaanere betiene sig af Sago i Stedet for Riis, hvilken ikke voxer hos dem som hos andre Jndianske Nationer, ikke allene til Brød, men end og til anden Spise. Brødet, eller rettere at kalde det, Kager bages i firekantede Leer Pander, hvorudi ere andre firekantede Huller eller Rum: de bages ungefehr i disse Pander, ligesom vi bage Æbleskiver. Disse Kager bruges ikke alleneste i Huuset til dag. daglig Føde, men der drives og megen Handel med dem. Af disse Kager tilredes igien, i Mangel af frisk Sago Meel eller Sago Gryn, en Ret med Vand, eller med Melken af Cocos=Nødder og Specerier. En Spise, som er meget almindelig hos omtalte Folk, er den, som de nævne Papedo; denne ansees af dem for noget af det sundeste, som de kan nyde, thi den fordøyes let, besværer ikke Maven, omendskiønt Mængde af den nydes, Appetiteen forgaaer ogsaa ikke ved at faae den dagligen: den tillaves og spises paa saadan Maade: Man koger den friskeste Sago med Vand til en tyk, sammenhængende Velling eller Pap, naar denne skal spises, haves en Dyppelse i en anden Skaal, som er lavet af den udtrykte og indkogte Saft af gandske mør=kogt Fisk, Limon-Saft og Peber. Med Enden af en rund, glat og dertil gjort Pind, tages af PapenDenne Pind dreyes imidlertid saaledes om, at den vedhængende Pap dannes som en Kugle, hvilken dyppes i Saussen, bringes op til og ind i Munden, uden at den løber af Pinden og tabes.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000043
| 0.94048 |
Aalborg1767
|
Fra Jndianerne er det da at Europæerne have Sago af samme have de og lært dens Nytte og Brug, hvilke fra den ene Nation af denne Verdens Deel have udspredt sig til den anden, indtil den ogsaa er bleven bekiendt i vores Norden. Man har funden disse fremmede Gryn (thi det er det almindelige Navn, som af os alle tillegges dem, velsmagende og funde, og derfor er det, at man har begyndt at betiene sig af dem, og man bruger dem, ikke allene naar man er frisk og ved Helbred, da man med Vand eller Melk koger og lavet af dem Suppe, Grød og andre Retter, man kommer, for at giøre dem desto meere behagelige, til dem, ligesom det best skikker sig, Viin, forlige Safter, syltede Frugter, Rosiner, Korender, Succade, hidsige Specerier, Sukker, og s. v. men end og i Sygdomme, og naar man ikke befinder sig vel; ikke alleneste til Mad, men end og til Drikke. Da Sagoved Varmen i vandagtige Vædsker kan gandske og aldeles opløses til en Slim og Gallert Gelee, og en stor Deel af vares, ikke mindre end Dyrenes Legemer, bestaae af saadan en Gallert (hvilken, som man veed, kan udbringes ved Kogning i Vand, ikke allene af deres Kiød, men end og af deres Been, Been, end og de, som ere heel gamle og tørre, men de desuden ogsaa indeholde en Deel vandagtige Vædsker, saa er det let at slutte sig til, at denne med Vand kogte Sago pas for sig overmaade for vore Legemer, til at føde og nære dem, og det desto meere, da den uden megen og lang Udarbeydning i Maven og Tarmene er skikket til letteligen at gaae indi Blodet, forene sig med det, og blive til det samme. Og da Sago desuden har ingen Lugt, og derhos en megen liin Smag (ja meere end nogen anden Spise, saa bringer den ikke alleneste ingen Skarphed ind i vore Legemer og deres Vædsker, men den tvertimod indvikler, forandrer og formilder det salte og skarpe i dem, den hielper derfor til at stille de Bevægelser, som saadanne bidende, priklende Deele foraarsage, den lindrer de Smerter, som de bringe af Sted. Sago er da meget tienlig for magre, svindsotige, hentærerede, hectiske Personer, ja langt nyttigere og sundere end den forhen meere end nu af adskillige meget agtede Meel=Pap eller Grød, hvilken formedelst sit sammenhængende Væsen besværer Maven, ikke letteligen fordøyes, forstopper de fiine Gange i Legemet: Ligeledes er den tienlig i hidsige Febere, i Gigt, Podagra, Chiragra, i de Tilfælde som foraarsages af Saltheder og Skarpheder i vore Vædsker, Den bruges til Mad og Drikke i Stedet for det, som tillaves af Byg Havre=Perle=Manna- og andre Gryn, ja ere vel saa sunde som de og derhos behageligere.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000044
| 0.96937 |
Aalborg1767
|
Følgende er indsendt. Mine Herrer, Deres allerførste Bekiendtgiørelse i det udkomne No. 1. af de Jydske Efterretninger har bragt mig paa de Tanker, at de ikke vare fornøyede med det Antal Subscribentere, som da havde meldet sig til deres Ugeblad, siden de vare saaraisonable og erbøde sig endnu at forunde enhver 2 Maane ders Frist til at betænke sig udi, og imidlertid maatte Adgangen staae aaben for alle dem, som paa behørige Steder ville lade sig tegne. Det blev mig imidlertid sagt, at de havde ey flere, end 200 Subscribentere, om det er sandteller ikke, er mig ubekiendt, men jeg beklager dem, i Fald Oplaget ikke skulde i det mindste blive betalt, da Jndretningen dog har sin Nytte, og med Tiden kunde blive nyttigere. gere. Men hvad tænkte jeg, kan dog være Aarsag dertil; Skulle der ikke gives flere, der havde Lyst til Læsning: Skulde der være dømt herom efter Ordsproget: Parturiunt monter exc. eller skulde det blot allene skee af Menage, Man kan dog ikke klage over Prisen; thi den er saa taalelig, at den ikke kan være ringere, og de forlange ey heller Betalingen førend efter et Aars Forløb, altsaa kan dette vel neppe være den rette og gyldige Aarsag, hvorfor de have ikkun faa Subscribentere; Men, ville de vilde det, og jeg dermed kan tiene dem, saa er tilforladelig Aarsagen denne: De have tilvisse fire Gange saa mange Extra-Læsere, som virkelige Subscribentere; Thi, da jeg i denne Tid har været nødt til at underkaste mig de vedtagne Nye=Aars Ceremonier, og til den Ende løbet Huus fra Huus for at ønske et glædeligt Nye=Aar, har jeg paa adskillige Steder hørt meget raisonnere om de Jydske Efterretninger, enhver vilde vide, hvo der skrev dem, og, saa adskillig og ulig som Tænkemaaden er hos Mennesker, saa ulige og stridige vare og de Domme, som bleve fældede over de udgivne 2de Numere. Jeg kan just ikke relatere dem enhvers Ord, men paa et Sted blev sagt: Principium fervet, medium teyet, ultima frigen. Ja jeg merkede tillige, at der vare paa sine Steder 4 til 6, paa andre Steder 10 til 16 om et eeneste Rummer. Jeg tænkte, da jeg hørte, at den og den holdte dette Ugeblad med hinanden, om hver for sig ikke nænte at give 4 Mk. ud om Aaret, ney nu er det ikke at undre over, at der ere ikkuns faa Subscribentere, eftersom et eneste Numer skal spadsere saa mangesteds omkring i Byen, og tilsidst maaskee vel ogsaa giøre Reyse ud paa Landet.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000046
| 0.98049 |
Aalborg1767
|
Da jeg nu har sat mig for, om det var mueligt, ved dette Brev at skaffe dem fleere Subscribentere, hvilket Forsæt ikke kan være dem ubehageligt, endskiønt jeg vel seer, at Gierrighed ikke er deres Hoved=Passion, og at de skrive i langt anden Hensigt end for at fortiene Penge, saa beder jeg de ville forunde dette Brev Rum i deres Ugeblade, maaskee jeg ogsaa kunde derved vinde saameget, at jeg herefter kan beholde mit eget Nummer for mig selv, og andre skamme sig ved at begiere det til Laans, da jeg dog undseer mig ved at nægte nægte dem saadan en Bagatelle, skulle det behøves, vil jeg med første sende dem en Fortegnelse paa deres Frilæsere, saa mange, jeg allerede har opdaget, og herefter kan udspionere, paa det de kunde faae Troen i Hænderne, og erfare, at de virkelig have fleere Læsere, end de nogensinde maa vente sig at faae Subscribentere. Jeg er med Høyagtelse, mine Herrer i Deres beredvillige Tjener.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000047
| 0.98765 |
Aalborg1767
|
Philopatris. Spørsmaale: 1.) Hvoraf kommer det sig, og hvad kan være Aarsag til at Tag=Steene paa et Huus skilles ad og nedfalde? 2) Paa hvad Maade kan, naar et Tag skal legges i Kalk, baade Kalken og Muur=Mester Arbeyde blive sparet, og dog være forsvarlig gjort: 3) Hvorledes skal man best og med mindst Bekostning faae sit Tag tæt saavel for Regn, som for Snee=Fug Disse trende Spørsmaale blive hermed bekiendtgjorte for Publico, til Oplysning, om nogen maatte finde for got, at yttre sine Betragtninger derover til Besvarelse og almindelig Nytte.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000048
| 0.98901 |
Aalborg1767
|
Merkværdigt. En Bondemands Kone i Guldbech, i Hornum Sogn og Herred, udi Wiborg-Stift, har i hendes Alders 51. Aar. Natten imellem den 7 og 8. Januar bragt til Verden et ved skabt Drengebarn, hvilket er det 13de Barn, som hun i hendes Ægteskab med hendes endnu levende Mand Peder Sæderup har avled. Af disse 13 Børn ere de 11 endnu levende.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000050
| 0.98214 |
Aalborg1767
|
Ved Auction bortsolgt. Fredagen den 9 Januar. blev hos Sr. Peder Qvist ved offentlig Auction bortsolgt Tvende Actier eller to Tiende Deele i Aalborg Sukker=Raffinaderie, den første løb til den Summa 4510 Rdlr. og den anden til 4500 Rdlr. Men de 10 Actier udi det oprettede Grønlandske Compagnie bleve ikke solgte, eftersom derpaa ey skeede antagelig Bud. Kulden var Kl. 9, i gaar Formiddags 12 Grader under Fryse=Puncten. Nu kan med Sikkerhed, saafremt ingen Vaager blive hugne, kiøres paa Jsen over Limfjorden herimellem Aalborg og Sundbye.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000051
| 1 |
Aalborg1767
|
Død.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000053
| 1 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 11 Januar er Sr. Lars Thorsen til Hæstrupgaard i Wensyssel død paa fornævnte sin Gaard i sit Alders nogle og 70 Aar.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000054
| 0.95455 |
Aalborg1767
|
Den 12 Januar døde her i Byen Anne Maria Micheels Dotter, Sal. Morten Smidts Sadelmagers Efterleverske, i hendes Alders 74 Aar.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000055
| 0.89474 |
Aalborg1767
|
Den 14 hujus afgik ibid, ved Døden Jomfr. Maren Peders=Dotter Lassen, i hendes Alders 18 Aar.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000056
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. ) Den Geistlige Skifte=Ret i Aalborg lader herved Af bekiendtgiøre : At da Hæderlige og Vellærde Studiosus Oluf Nicolai Hygom, forhen Amanuensis hos Hans Høyærværdighed Hr. Doctor og Biskop Brorson, ved Døden den 23. Sept. sidst afvigte er afgangen, saa vilde Deres Velædle Velærværdigheder Provsterne her i Stiftet, der ey endnu have ladet affordre de af Velædle og Velærværdige Hr. Mossins Skrifter, som de enten selv eller andre i deres Herreder have ladet sig tegne for, med allerførste lade samme imod Betaling afhente.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000057
| 0.9878 |
Aalborg1767
|
Aalborg, den 14 Jan. 1767. En P. son af velbekjendt honet Familie som fra adskillige fornemme Folk kand forevise Attester og Recommendationer, sig opholdende paa nærværende Tid her i Jylland, før ger Condition hos et Høyladelig eller anden fornem Herskab, som Hofmester eller Jnformator, Samme Person underviser i det Tydske og Franske Sprog samt Geographie og Spil paa Claveer med Skriven og Regnen. Personens OpholdsSted, vilde Liebhaberne behage at erfare af Aftensangs Præsten Hr. Holm i Schive.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000058
| 0.98667 |
Aalborg1767
|
Hos Hr. Møller i Hundstrup faaes Anviisning paa circa 1000 Rdlr. mod antagelig Pant eller Caution til næ stundende Snapsting.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000059
| 1 |
Aalborg1767
|
Den sidst udeblevne Kiøbenhavns Post er i Onsdags ankommen og den forventende er igien udebleven. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-01-16
|
aalborg1767_1767-01-16_1000060
| 1 |
Aalborg1767
|
Mine Herrer! Jeg saae af deres første Ugeblad, eller, om jeg saa skal a kalde det, Jndledningen til deres Uge=Skrift, hvorudi de love Læserne, hvad de kan vente sig i de øvrige Blade, iblant andet, at de vil afmale Lasterne med deres rette Farver, og tale Ordet for Dyden. Jeg negter ikke, at jeg jo i Førstningen blev meget heed om Hovedet, men da jeg havde lidet befindet mig, forsvandt aldeles Frygten hos mig, og efter nøye Overleg loe jeg kun af deres Foretagende, og jeg er forsikkret paa, at i hvor meget de end skrive om den Nytte, de vil giøre, deres Arbeyde bliver dog uden Nytte. Hvad det sidste angaaer, at de vil tale for Dyden, da lad Dyden tale for sig selv. Er den saa roesværdig, som den bliver udraabt for, saa trænger den jo ey til saadanne Talsmænd. Den man vil tale Ordet for, maae enten have en slet Saa, hvilken man enten vil undskylde eller opsminke, at den ikke skal synes at være saa slet som den er, eller være antastet og beskyldt. Det første behøver jo vel Dyden, ikke, Og hvo har angrebet den? Hvo har beskyldt den for de noget. noget Ondt, Vil de sige: Vi vil vise, hvor ædel den er, at ingen kan fortiene Navn af et ret Menneske, uden han besidder Dyden, og at Dydig er den deyligste Titel, som et Menneske kan have. O der er aldrig nogen, der nægter dem det. Vil de sige: Vi vil opmuntre vore Medbrødre, til at blive dydige Mennesker, saa kan jeg forsikkre dem, at der er ingen blant deres Medbrødre, der jo troer, at han er dydig, og hvad jeg troer, at jeg er troer jeg og, jeg ikke behøver at blive. Desuden er der skrevet og talet saa meget til Dydens Forsvar, at deres Arbeyde er til Overflod. Saa at, om de end skrive nok saa smukt, vil det dog ingen Nytte føre med sig. Der ere fremkomne saa mange Skrifter, indklædde i saa mange Slags Klædedragter, for at recommendere den stakkels Dyd, men kan de sige, at den derfor har meere udbredet sig. Saaledes vil det og gaae deres Blade. De kan ey vente sig bedre Skjebne end disse Skrifter. Naar det kommer høyest, saa bliver Dommen om dem. Det er smukt skrevet, det var en net Tanke, og dermed legger man deres Blade hen, og tænker intet videre paa dem. Meene de og dermed at fornøye, Jeg holder mig til, at de fleste Stemmer skal gielde, Og, naar saa de kan fremvise 10 Vidner, saa skal jeg for min egen Person, og, hvad om mine Medbrødre komme frem med deres, frembringe 100de, der eenstemmigen, og, om det giøres fornødent, med oprakte Fingre skal bevidne, at der er intet fornøyeligt deri, ja de skal faae at see, at de vil gispe, naar de faae saadant et Blad. Mange vil ey engang skiøtte om at læse det. Derfor raader jeg dem: Befat dem intet dermed det nytter intet. Verden bliver den gamle Verden, saa det er kun at spilde Tid og Papiir. Hvad det første angaaer, da ere Lasterne tilforn blevne heslige nok afmalede; Mon de derfor ingen Velyndere sin de, Jeg veed det af egen Forfarenhed. De have afmalet mig som en Last saa grim, at intet Medusæ Hoved kan see hesligere ud, men jeg har til denne Dag triumpheret over alle mine Misundere, og det veed jeg, at mine Brødre have og gjort. Lad dem end og fremstille os offentligen paa en Skueplads til Spektakel, lad dem udlee os og pege Fingre ad os. Mange meene det ey saa ondt, som de lade, og v. forskaffe dem end og Fornøyelse ved saadan at føres i Optog. Jeg tør og vædde, at der er intet, der fornøyer saameget og saa mange, som de kiære Laster; Vil de da fornøye, som de skrive, saa skriv til vores Berømmelse. Kan Comoedier (da jeg kan fremvise fornuftige Folkes Vidnesbyrd, der vil have Ord for at kunne gjøre Forskiel imellem det Falske og det Sande, og deres Dom underkiende de vel ey, at man kan lære meere af en Comoedie end af 10 Prædikener, kan de ikke udrydde Lasterne, saa tænk ikke, at deres Ugeblad skal gjøre det. De kiende vel ikke Cleobolus en Mand, der sielden gaaer ædrue i sin Seng, han gaaer paa Comoedie for sin Opbyggelse og for at befordre den kan man og sige til hans Ære, at for hver Gang han gaaer i Kirke, er han 10 Gange paa Comoedien, han sidder ret med Henrykkelse og seer den Comoedie om Drankeren spille, han udleer ham med alle de andre, han synes, saadant et Menneske burde ikke kaldes et Menneske. Naar Comoedien er til Ende, lader han sig kiøre til et Viinhuus, hvorhan sidder til Klokken er 10, da hans Tiener maae følge ham i Vognen, og, naar han kommer hiem, maae Tieneren, og Pigen klæde ham af, og saa got som legge ham i Sengen. Cyrilla har aldrig med saadan Andagt hørt paa en Prædiken, som paa den Comoedie om den Vegelsinde, men naar hun gaaer ned fra sin Loge, har hun, medens hun kommer ned af Trappen, vel femten Gange gjort Forandring i enten hun vil gaae eller kjøre hiem. Lad Laster blive det de ere. Folk forbedres ey ved alt det, de skrive. De vil jo baade nytte og fornøye og det kan de visseligen ikke paa den Maade. Dem selv vil jeg tilstaae, at de kan nytte og fornøye. De kan nytte dem selv, naar de ere i Trang for at faae noget at skrive om. Deres Læsere skal betale Arket; De have intet at fylde det med, saa er det nemt at faae en Last frem at giennemhegle, for at faae et halvt eller heelt Ark fuldt. De kan fornøye dem selv deels over de smukke Jndfald, de have fundet paa, deels med det Haab, de gjøre sig, at det skal kunde nytte noget. Men det er jo ikke for dem selv allene, de skrive. Det er jo det almindelige (Publicum, de vil nytte og fornøye; Thi maae deres Plan forandres, hvis de vil opnaae det Øyemeed. Og vil de da endeligen skrive om Laster, saa vil jeg bede dem. de de ey vil gribe i Fleng, men lade hver vederfares Ret. De viide selv, at meget synes anderledes, end det er, at hvad en roser, laster en anden. Derfor maae de vel betænke sig, og ikke gjøre det til Laster, som ikke er det. Jeg veed nok at jeg bliver slemt udraabt af mange; Men jeg kan got gjøre med mange Grunde, at jeg ey allene har ikke saa hesligt et Ansigt, som jeg bliver af nogle afmalet med, men end og at jeg seer smuk ud; Og dersom de angribe min Person, skal jeg legge dem og heele Verden for Øyne, at den er lykkelig, der besidder mig, ja, at et heelt Land kan ved min Nærværelse blive sat i Stand til at trodse alle sine Naboer i Rigdom og Velstand. Vil de endeligen hvesse deres Penne imod Laster, saa skriv mod dem, som jeg og alle med billighed kan holde for Laster, og der styrte det Menneskelige Kiøn i Ulykke. For Exempel: Skriv mod Ødselhed. Viis, at ved den bliver et Menneske bragt til Bettel=Staven, en Familie gjort ulykkelig, en Stat gandske ødelagt. Forestil, hvorledes en Ødsel er en Forrædder af sin egen, sin Families, sit Fædernelands Velfærdt, hvorledes han handler baade mod Guds og Naturens Lov. Viis, hvor skammeligen saadan en misbruger Guds Gaver, hvorledes han ved Fraadserie og Drukkenskab og den sædvanlige vederstyggelige Dotter af disse slemme Mødre, Løsagtighed, skaber sin Helbred, sin Pung, og sin Ære, og giør sig timelig og ævig ulyksalig. Overbeviis ham om, hvor daarlig han er, at han saaledes vil kræse op for det Legeme, der dog skal være en Føde for Ormene og saa prægtigen klæde den Maddike=Boelig, han bærer paa. Frembring Exempler, de kand finde nok baade i den gamle og nyere Historie paa dem, der have for sildig fortrødt og begrædt deres ødsle og vellystige Levemaade, for at Ødselheds Tilbedere kand af deres Skade blive kloge. Beed dem iblant andet speyle sig i Cajus, han arvede en stor Arve=Part efter sine Forældre, hvilken, om han havde gjort, som hans kiære Forældre gjorde, hvilke jeg ærer i deres Grav, og lydt det Raad, som jeg gav ham, han havde kundet saa formeeret, at han havde næsten kundet kjøbt heele Jylland, om den havde været at faae for Penge: Men kloge Raad foragtes af unge Mennesker. Men hvad hans brave Forældre havde med stor Møysommelighed samlet sammen, og hvoraf de have alle Retdømmendes Berømmelse i deres Grav, fik snart Fødder at gaae paa. Den ærlige Sempronius, hans Fader, gik til Foeds, men han vilde kjøre i Carret, og det var ikke nok, at han havde een, ney 2, 3, en prægtigere end en anden. Jeg veed, hvor mangen en Gang den gode gamle Mand lod sig nøye med at spise til Middag Øllebrød, og Spege=Sild og han smagte neppe Viin i sin Mund uden til Snapsting, naar han havde indsamlet sine Rente=Penge, og det var endda kun en Pægel ung Viin til 3 s. Cajus derimod kunde ikke gaae fornøyet til Bord uden han fik 6 a 8 Retter Mad, og de kostbareste Viine vare hans sædvanlige Drik. Sempronius bad aldrig nogen til Bord, og om der kom nogen til ham ved Middags Tid, nægtede han sig gjerne hiemme, uden saa var, at de vilde betale Penge; thi saa tænkte han som en fornuftig Mand, at det var beste at tage dem, medens han kunde faae dem. Cajus meente, han kunde ikke faae sine Midler hastigen nok ødet, uden at andre ødede med ham, og derfor saae man ham altid omringet med en halv Snees Smarodsere, der havde frit Bord hos ham, for at holde ham med Selskab. Sempronius lod sig efter mit Raad ikkun gjøre een Klædning, medens han levede, og det endda kun af Klæde til 7 Mark Alen, og samme kom han ikke i uden, naar han skulde ud; thi hiemme gik han med Hjemmegjort Tøy, saasom han var en stor Patriot. Derfor havde han og noget, da han døde. Cajus derimod lod sig gjøre en Klædning prægtigere end en anden. Kiøbmændene kunde lide det: De bukkede sig dybt for ham. De vare hans ydmyge Tienere; men de loe ham ud i deres Hierter. Jeg erindrer at een der var min overmaade gode Ven, sagde, naar Cajus gik ud fra ham; O du Nar, nu skulde din gamle ærlige Fader see op af sin Grav, og see, hvilken Søn han har opfødt, der saa forøder, hvad han med sin Sved har forhvervet. Kort sagt: Cajus fik snart Ende paa sine Penge. Han kom i yderste Armod; Han blev end og begraven paa sine Gieldneres Bekostning. Han bliver bandet i sin Grav, da Sempronius ligger der med Ære. Det er Frugten af Ødselhed. Det kan enhver see uden just denne Lastes Tilhængere, at være vederstygeligt. Saadanne Mennesker burde udryddes af det menneskelige Kiøns Selskab. Om dem kan man sige: Hvad skal Penge i Daarens Haand. Siig dem, at Naturen er fornøyet med Lidet; at et Menneske skal ikke leve for at æde, men æde for at leve, og at de burde ingen anden Gravskrift, have end den: Denne har ædt og drukket sig Verden igiennem. De kan ikke afmale Fraadsere, Drankere og med et Ord ødsle Mennesker med saa sorte Farver, at de jo fortiener meere. Skriv om, hvorledes smaa Folk i Pragt og Stads efterabe de Store, og derved bringe sig i Fattigdom. Saa gjorde ikke vore Forfædre. Tael om Folkes Ødselhed i Brylluper Klæde=Dragt, Giestebudde, Boehave og andet meere, og det, saa det kan have Klem og tordne om deres Øren; at, lode de den fare, saa havde de ikke Aarsag at klage sig saa meget, som de giøre, og lade sig det være saa sturt, ja ofte bedrage andre, for at faae, som de sige, deres Udkomme. Jeg er tarvelig, sparsommelig, indgetogen, jeg er glad ved det jeg har, og fornøyer mig hver Dag ved at see paa Guds Gaver. Jeg haaber derfor, at de ikke domme om mig, som mange have gjort. Jeg lover og, at dersom de vil lade mig blive den, jeg er, skal jeg, omendskiønt jeg en sparsom over een Skilling og meer over en Daler overtale 10 af mine gode Venner til at lade sig indskrive for deres Ugeblad, og vise mig. Deres Verden, d. 19 Jan. 1767. tienstskyldigste Tiener, Gierrighed. Svar paa det til Bogtrykkeriet indløbne Brev. Langt fra at det skal fortryde os, at nogen paa en hoslig Maade søger at overbevise os om de Feyl og Forseelser, som udi vore Jydske Efterretninger kunde indløbe. Det fornøyer os meget meere, at der iblant vore Læsere ere de, som med Agtsomhed, drevne af en priisværdig Curiositet, efterforske Naturen, og finde Fornøyelse udi, ligesom vi, at gjøre Thermometriske, ja meere end vi, end og Barometriske, Fragttagelser. Jkke har denne Forretning nogen Tid, ligesaa lidet som nu, været noget, som vi have anvendt og endnu anvende nogen synderlig Tid og Flid paa; Men da vihavde et Thermometer, som vi troede, nogenledes rigtigt og tilforladeligt, holdte vi for, at det ikke kunde være uden Nye te, i det ringeste til Fornøyelse for mange, dersom vi med, deelte dem det, som vi i Henseende til Kuldens og Hedens Forandringer, paa det havde iagttaget, og herefter dagligen kunde iagttage. Men uden Vidtløftighed at komme nærmere til Tingen, at svare paa det gjorte Spørsmaal. deels i Henseende til vores Thermometers Rigtighed, deels til Omgangen og en og anden Omstændighed med det deels og i Henseende til den Nøyagtighed og Flid vores Jagttagelser ere gjorte med, da kan vi have den Fornøyelse derpaa at melde følgende: Vores Thermometer, tilligemed et andet af samme Slags (som nu findes paa Landet) inddeelte efter den bekiendte Reaumurs Maade, ere os for et Aars Tid siden eller halvanden, vel indpakkede og forvarte, tilsendte af en lærd Mand i Kiøbenhavn, under hans Opsigt de ere forfærdigede af en Person, som giør af samme baade til publiqve som og privat Nytte. Begge Thermometerne ere, saa snart de kom os til Hænde, confererede med hverandre paa et og samme Sted, da de befandtes temmelig lige i at vise Kuldens og Varmeens Forandringer. Dette uagtet, ville vi dog ikke aldeles paastaae, at det som vi have da var, og endnu er saa godt og accurat som det kunde og burde være, omendskiønt vi ere forsikkrede om, at det hos os ingen Skade haver taget, imidlertid ville vi dog see til at det kan blive sammenlignet med det andet, paa samme Tid os tilskikkede, og derefter tilkiendegive, om det afviger fra det paa det vi kan have den Fornøyelse, at tilfredsstille vores gunstige Læseres Curiosite. Hvad den anden Post angaaer, at Thermometeret maaskee findes paa saadan et Sted, hvor det kan være underkast andre, end de af Naturen selv foraarsagede Forandringer, da kan vi forsikkre, at det tvertimod er ophængt paa en Væg i Gaarden, under en Udbygt, eller saa kaldet Svale, der til visse er 5, ja maaskee 6 Alen fra Jorden imod Norden, i den frie Luft, dog saaledes at Reg og Snee ikke kan falde paa det og Solen ikke heller bestraale det, men Kulde og Hede noksom, og med sin fulde Magt kan giøre sin Virkning paa det.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000061
| 0.98551 |
Aalborg1767
|
J Henseende til det 3die, at der nemlig tvivles om vores Thermometers Nøy agtighed og Rigtighed, eftersom de derpaa paa tagne Jagttagelser ikke nær komme overeens med de, som dog ere gjorte paa 2de meget kostbare, fra Frankrige, tilsendte Thermometra, det ene efter Reaumurs Inddeeling, med Mercurio, det andet hvorudi Spiritus Vini, med Car cani Inddeeling, der bestandig have fulgt med hverandre, hvilke derfor ansees meget sikkre og rigtige, da kan vi have den Ære at melde: At vi ikke kan forstaae os paa, hvoraf det kan komme sig, at Mercurius i det ene og Spiritus Vini i det andet af tvende saa accurates Thermometra ikke i denne meget strænge Frost, som det i dette Aar haver været, neppe ere nedfaldne til 5te Grad under Fryse=Puncten, da dog eftersom i Altonaisch. Mercur. No. 8 fra Kiøbenhavn meldes, Thermometret sammesteds den 5. Jan, sidstleden viiste Kulden halvottende Grad, hvilket var halvtredie Grad. meere, end agtet var paa fornævnte Tvende, da dog Mercurius og Spiritus burde have været siunket dybere ned, en Grad, eller maaskee meere, paa Deres end hint, eftersom De boe paa et koldere Sted (thi Aalborg Poli Høyde er 5, Gr. 3 Min. O Sec. da Kiøbenhavns 55 Grad 40 Min. 56 Sec. og altsaa Forskiellen 1 Gr. 22 Min. 4 Sec.) Ja hvad var vel Kulden den paafølgende 6. Jan. eller hellig 3 Kongers Dag, alle tør forsikkre at den overgik meget forrige Dags, og maaskee det var just den Dag at Deres Thermometra viiste 5 Grad. Vi skulle da snart slutte os til, at vores Thermometer er (uden Fortrydelse af Dem, ligesaa accurat som Deres; thi har Kulden, som sagt, i Kiøbenhavn den 5. Jan. været halvottende Grad, kunde det være rimeligt, at den paa vores Thermometer var 9, ja maaskee meere, denne Dag og de forrige i Aaret have vi været hindret fra at observere) og da Kulden den følgende Dag var meget haardere, er det da vel utroeligt, at den her i Aalborg var agtet ungefehr halvtolvte Gr. af os. Vilde De, ligesom vi og ønskede at andre brave, vittige og forstandige Mænd vilde giøre det, meddeele os saavel deres Meteorologiske Jagttagelser, som andet Curieur de kunde have i agttaget, (thi vi slutte os til, af det som vi allerede have seet fra Dem, at min Herre er curieur) da skulle vi med Fornøyelse indrykke dem i vores Efterretninger, ikke tvivlende paa, at vore Læsere jo derudi vilde finde meget Behag.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000062
| 0.97172 |
Aalborg1767
|
Sælskabet. Anhang til No. 4. Fredagen den 23. Januar. 1767. gaar imellem 10 og 11 blev paa den Latinske Skole her i Aalborg af Skolens Rector foretaget følgende Forflyttelse med Hørerne: 19 Mr. Johannes Clausen fra den 3die til den 4de Lectie i Mr. Hans Adolph Brorsons Sted, som til Amanuensis hos hans Hr. Fader, Høyædle og Høyærværdige Dactor og Biskop Brorson var bleven befordret. 2) Mr. Jens Gierup Møller, tillige Cantor ved Skolen, af den 2den til den 3die Lectie. 3) Mk. Franz Thestrup af den nederste til den 2den Lectie. Desuden blev i den nederste Lectie indsat en nye Hører, neml. Mr. Peder Wedege, hvilket alt skeede i Overværelse af alle Skolens Lærere og Disciple ved en kort og net Latinsk Tale, holden af Velædle og Høylærde Hr. Mag. Georg, Frederich Thestrup, som Skolens Rector. Forretningen blev begyndt med det første Vers af: I Jesu Navn, og endet med det 4de Vers af: O Gud Fader i Ævighed, og bleve samme Vers siungne af Skolens Cantor og de ved Musiken værende Disciple.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000064
| 0.98125 |
Aalborg1767
|
Fortsættelse af Listen over Føde og Døde. 5. Wenneberg Herred. Føde Døde. Copulerede. Par. Flade, Fladstrand og Gierne 42 32 9 Aasted og Schierum = = 15 13 Ugildt og Taars= = = Hiøring, St. Hans og St. Olufs. Sogne = = = 42 Harritzlef, Rackebye og Seilstrup 2 Jelstrup og Lyngbye = = Ruuberg og Maarup = Skallerup og Wenneberg Summa 218. iblant
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000066
| 0.88889 |
Aalborg1767
|
Iblant de Døde i Ugildt og Taars Sogn ere 3 imellem 80 og 90 Aar, hvoraf den ene har været i Ægteskab med sin efterlevende Hustrue i 57 Aar.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000067
| 0.96 |
Aalborg1767
|
6. Horns Herred. Føde Døde. Copulerede. Par.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000068
| 1 |
Aalborg1767
|
Schagen = Tversted, Bindslef og Uggerbye 129 27 Horne og Asdal = = = 25 Tornbye og Widstrup = = 31 11 Bierbye og Mygdal = = = 25 Sindal og Astrup = = 33. Mosberg og Hørmested = = 19 Elling og Tolne = = Hirschholmen = = = Raaberg = = Summa, 249 164 Jblant de Døde i Schagen ere 3 over 80 og 3 over 60 Aar. J Tversted a. 1 over 95 og 5 over 80 Aar. J Horne og Asdal i over 80 og 3 over 70 Aar. J Tornbye og Widstrup i over 70 Aar. J Bierbye og Mygdal 3 over 80 Aar. J Elling og Tolne 190, 182 og 172 Aar. J. Raaberg 1 over 80, 2 over 70 og 1 over 66 Aar.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000069
| 0.91026 |
Aalborg1767
|
(Fortsættelsen følger.) Til Hr. Sleidens Fuldmægtig fra Hamborg, Sr. Dahlsgaard skal Studene være solgte paa Guddumlund og Hiermeslefgaard, men Priserne skal være ubekiendte.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000070
| 0.86957 |
Aalborg1767
|
Natten imellem Søndag og Mandag sidst er her falden temmelig sterk Snee, men den skal efter Beretning være falden sterkere Sønder paa. Løverdagen den 17. Januarii Kl. 8. Formiddag har den sterkeste Kuld været halvtolvte Grad.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000071
| 1 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. ) Den Geistlige Skifte=Ret i Aalborg lader herved NB. kiendtgjøre: At da Hæderlige og Vellærde Studiosus Oluf Nicolai Hygom, forhen Amanuensis hos Hans Høyærværdighed Hr. Doctor og Biskop Brorson, ved Døden den 23. Sept. sidst afvigte er afgangen, saa vilde Deres Velædle Velærværdigheder Provsterne her i Stiftet, der ey endnu have ladet affordre de af Velædle og Velærværdige Hr. Mossins Skrifter, som de enten selv eller andre i deres Herreder have ladet sig tegne for, med allerførste lade samme imod Betaling afhente.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000072
| 0.97561 |
Aalborg1767
|
Aalborg, den 14 Jan. 1767. Onsdagen den 4 Febr. førstkommende om Formiddagen Klokken 10 slet vorder holdet offentlig Auction over afgangne Sal. Jens Thomesen Raadkiærs Gaard, udi Skomagergaden beliggende, samt øvrige Efterladenskab, da Conditionerne paa Auctions=Stedet blive bekiendtgjorte; Ligeledes indkaldes hans Debi= og Creditorer at indfinde sig 6te Uges Dagen efter Dato, de første at afbetale, hvad de ere skyldige, og de sidste indkomme med deres Fordringer, da enhver skal nyde den Deel, Lov og Ret medfører. Aalborg, den 21. Januarii 1767. Christ. Lemberg. Johannes Rose.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000074
| 0.975 |
Aalborg1767
|
En Person af velbekjendt honet Familie som fra adskillige fornemme Folk kand forevise Attester og Recommendationer, sig opholdende paa nærværende Tid her i Jylland søger Condition hos et Høyladelig eller anden fornem Herskab, som Hofmester eller Informator, Samme Person underviser i det Tydske og Franske Sprog samt Geographie og Spil Sted, vilde Liebhaberne behage at erfare af Aftensangs Præ paa Claveer med Skriven og Regnen. Personens Opholds sten Hr. Holm i Schive.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000075
| 0.98611 |
Aalborg1767
|
Hos Johan Reinert Saddelmager her i Aalborg er tilkjøbs en gandske nye og vel beslagen Arbeyds=Vogn for en billig Priis.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000076
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos Christian Jacobsen Bruusgaard Podemester boende i Kattevad ved Øster=Port i Aalborg, bekommes alle Slags. frisk og godt Hauge=Frøe, samt endeel høye, halve og lavstammede Frugt=Træer af Æbler, Pærer, Kirsebær, Aprikoser, med meere, for billigste Priser. Hvo som tager for 4 Rdlr. bekommer en Bouqvet Sommer=Blomster Frøe. paa 34 Sorter gratis Til behagelig Efterretning bekiendtgiøres herved, at hos Ulrich Lihme, boende ved Aalborg uden for Øster=Port paa den Nordre Side, ere alle Slags got og frisk Hauge=Frø tilkjøbs at bekomme; Hvo som inden Martii Maaned indleverer deres Frøe=Liste, kan vente de allerbilligste Priser: Og saa fremt nogen maatte forlange en anseelig Qvantitet, bekommes en Bouqvet Sommer=Gevexter paa 32 Sorter, gratis.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000077
| 0.98261 |
Aalborg1767
|
Ved Sr. Stephen Larsen Brønlunds Kielder ved ØsterAae slibes Rageknive og andre Jnstrumenter af Frantz Rudolph, hos hvilken og nye Rageknive af adskillige Sorter, ere tilkiøbs.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000078
| 0.96154 |
Aalborg1767
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2.) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1760. 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 s. (2.) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste=Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.)
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000079
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykker 6 s. Trykte Connossementer ere og sammesteds at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000080
| 1 |
Aalborg1767
|
Den Agende Post er i Onsdags Formiddag ankommen, men den Kiøbenhavns ridende Post er forrige og sidste Postdag begge udeblevne. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykke. ste i AcAboanorg.
|
1767-01-23
|
aalborg1767_1767-01-23_1000081
| 0.94286 |
Aalborg1767
|
Tanker i Anledning af vores Allernaadigste Konges høy Fødsels=Fest, som i gaar den 29. Januar. indfaldt. da J Monarch, vort Liv, vor Lyst, vor største Skat paa Jorden; Vort Tvilling=Riges Soel, vor Fader Chr TIN. Hvis Scepters Straale=Glands opfylder heele Norden, Hvis Purpur tager mod hver troefast Underdan. Tillad vor ringe Geist at møde for Din Throne, Og offre Sukke, som af Hiertet presses ud For Dig, Dit Liv til den, der giver Konger Krone, Der giver Sceptret Glands, den alle Guders Gud; En Den Den Kongers Konge, ham, hvis Amagt ikkun vinker Til Himlene, og strax forkynde de hans Priis, befaler Skyerne, strax Lynilds Straalen blinker, Med Chaos truer midt i Verdens Paradis. Da Danmarks Glæde=Soel i Middags Klarhed smillte, Han bød - o gode Gud, hvad Mørk fik vi at see, Da Døden hen til vor August i Throne tilte, Den bævede men hvad var da vort Haab forsvunden, - Og gjorde der et Slag, saa Thronen bævede. O ney, en Soel gik ned, en anden er oprunden, Fordi den bævede, mon den og derfor faldt - Hvis Straaler skinne nu i Norden overalt. Vel sørger Jfrael, naar det maae David miste; Dog Salomon den Skye fra Øyet driver hen. Vort Dannemark med Sorg en David vel forliste, Dog hvad, naar Herren gav en Salomon igien. Lad Rom saa meget, som den vil, Augustum prise, J Norden man jo en Augustum finde kan, Naar hin sin Titum vil som Mildheds Mynster vise, Strax viser Norden Dig, vor milde Chris Tan. Vel misted Dannemark en Fader, som ey bygte Paa Undersaatters Blod sit Æres Manument. Den Sorg, som Norden da i Støv og Aske trykte, Den blev ved Dig igien til Sang og Dands omvendt Thi naar en Torden=Skye for Solens Straaler trækker Sit sorte Forhæng ned, da gyser Sind og Sands; Den Gysen dog forgaaer, saa snart dens Straaler brækker Jgien af Skyen frem med ofte større Glands. Hans Fader=Hierte til vort Beste at forfremme Giør uforglemmelig for os vor Friderich. Men det, hvorfor vi meest Ham aldrig kan forglemme, Er det, at vi ved Ham Dig til vor Fader fik Hvo glemme kan den Dag, da Himlen Dig os sendte, Da Du vor Længsel og vor Lyst til Verden kom: Da Nordens Tvilling Folk et Takke Altar tændte Med Millioner Lov udi Guds Helligdom. Den Dag, da Hierterne med Glæde fyldte bleve, Da idel Lyst og Fryd man af hvert Øye faae, For For hvilken Gud vor Tak med Billighed kan kræve, Saa længe Blodet skal i vore Aarer gaae. Velsignet er du Dag blant alle Aarets Dage For Efter=Alderen det være skal bekiendt: Den Dag blev tændt et Lys paa Nordens Lysestage, Der har til manges Liv og Lyst, og Velfærd brændt. Den Dag vi nu igien saa yndig see fremlyse, Paa hvilken Du, vor Soel, den første Gang randt opFor den skal glemmes, før skal Vand for Jlden fryse, Og Grannen dandse ned af Norges Bierge=Top. Nu brød af Nattens Skiød den yndig Morgenrøde Og Dagen titter frem iført sin Morgen=Dragt; Den Dag, som Norden skal med Palmer gaae i Møde Og raabe Ønske fuld af Hiertets gandske Magt. - - Tys tys! nu vil vor Geist sig op til Himlen svinge, Og den bestorme med vort Bønne-Suk og Raab, Og Ønskernes Basun skal giennem Luften klinge. Du høre vil, OGud! - saa stort er og vort Haab. - O Himmelens Monarch, hvis Magt er uden Ende, Hvis Viisdom skinner frem i Luft, paa Jord, i Vand Hvor Øyet kaster sig, hvorhen vi os vil vende, Hvis Storhed kiendes i det mindste Sole=Gran. Tør nu - o ja vi tør - ned for din Throne knæle - Du kan, o Gud, du skal. - Sce hvilken talrig Trop Foreene sig med os, hvis Andagts fulde Siæle Med vore løftes nu til dig med Bønner op. Vor Christian, som du har sat til Nordens Ære, Giv du Hans Krone Glands; thi du Ham Kronen gav Du har udkaaret Ham til Scepteret at bære: Hans Scepter grønnes, som hiin Aarons Mandel=Stav, Vær selv Hans Raad, og viis Ham, at den Ære=Skygge Hans Purpur give kan, er kun forgiængelig: Men, om Han vil sig ret et Ære Tempel bygge, Han mindes skal, Han har opoffret Sig til dig! Viis Hannem, at det er i en Regenters Krone, Den beste Ædelsteen og største Diamant, Den beste Støtte ved Hans Majestætes Throne: At Dyden bliver selv Hans Rygtes Prædikant! OmOmgiv Hans Konge=Spiir med Naade, Lykke, Glæde, Dit Øye følge Ham hvert Trin paa Land og Vand! Din Kraft bemande Ham at tappert undertræde Alt hvad Hans Hierte fra dit Hierte rive kand! Lad og Retfærdighed og Fred hverandre kysse! Giør vor Jelidiab ved Freds Bedrifter stoer, Lad en forønsket Fred iblant os alting tysse, Saa alle sige kand: J Norden Freden boer, Giør du Ham stedse stoer i Styrke, Magt og Ære, Saa stoer, at Avindsmænd maa zittre for Hans Sværd, Men lad dog Freden selv Hans Navns Basun frembære, Ja giør, vor Chris TI AN bliir saadan Marmor værd: Han bygte ey ved Sværd Sig Æres Monumenter; Thi Fred=Lyst herskede, Forstand Hans Scepter bar: Pelsignet var det Folk, der havde slig Regenter: Retfærdigheden selv Hans Vaabendrager var. Men dersom Overmoed vil Sværdet mod Ham drage, Og Nøden myrde skal, da slet Ham Seyers=Krands, Bind Seyers Palmer paa Hans Sværd, og hold tilbage, Alt hvad formørke kan Hans Scepters reene Glands! Gid nu - o kunde dog vor Sang dit Hierte røre. - Gid nu - o tvivlsomt Haab, hvor vaklende er du - Gid at vor Salomon maa Sceptret længe fore, Og føre det i Fred til Livets sidste Nu Du kan, o Gud du skal, det kan ey mindre blive Som du i Magt er stoer, saa og i Sandruehed) J Naade høre og paa Bønne-Brevet skrive: Et naadigt. Det skal skee: Din Bøn har fundet Sted. Og naar men hvad bør sligt erindres i vor Glæde? – Naar - gode Gud, lad det dog sildig, sildig, skee. Naar Norden udi Støv skal sit Forliis begræde, Da lad Hans Siæl dig i din fulde Klarhed see Tys Tys nu, afmægtig Geist hør Engle Choret tone. - Nu hørte vi den Røst fra Himlens høye Sal, I det vi knælte ned for Kongers Konges Throne: Jeg eders Bøn har hørt. Jeg den bønhøre skal. Huldrige Cil 1814 A. saa bade Dine Sønner, I Jyllands Nordre Kant for Dig, Dit Liv, i gaar Og Himlen Amen selv har lagt til vore Bønner. Hvad Under Hierterne i Glæde=Luer staaer, Saaledes vi for Dig hvert Aar, hver Dag skal giøre, Saa længe Pulsen slaaer, og Hiertet rører sig, Den Lyd skal man, saa vidt Liimfjorden løber, høre: Gud giør Kong Christian paa Aar, Dyd, Lykke, riig! Lad, mildeste Monarch, Din Purpur=Flig bedække Vort ringe Sælskab, tag os udi Naade an, Hvis Hensigt er, saa vidt vor Ævne sig kan strække, At vi kan nytte og fornøye vores Land Opfindelser.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000082
| 0.98875 |
Aalborg1767
|
Ligesom man i Aaret 1763 læste om en kunstig Hestemølle med 4 Qværne, der var opfunden i Warschau, som alle 4 kunde drives ved en eeneste Mølle Axel, og sættes i Gang af 8 Heste, saaledes, at en af Qværnene, eller alle paa een Gang, efter Behag, kunde gaae; Saa har man nu og i Aar læst fra Paris i den Altonaiske Mercurio Nr. 9. at der skal sammesteds være opfunden en meere kunstig Hestemølle, som uden stor Besværlighed kunde flyttes fra et til andet Sted. Samme Mølle skal være saaledes indrettet, at den uden Hielpenten af Vind eller Vand kan omdrives, og derpaa skal dog i en Tid af 24 Timer kunde maales 16 Sække af det skiønneste og beste Meel. Det vilde ufeylbarligen blive til allerstørste Nytte, om man havde saadan en Mølle, der altid, naar det skulde være, kunde gaae og ey standse, naar Vinden enten ikke blæser, eller og Frosten hindrer Maalingen ved Vandmøllerne.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000083
| 0.98013 |
Aalborg1767
|
J den Henseende ville vi derfor meddeele vore curieuse Læsere de til Bogtrykkeriet indleverede Spørsmaale, saadan en Mølle angaaende, hvis Indretning, naar den kan bringes til Fuldkommenhed, vist nok vil blive en af vore Tiders ders skiønneste og beste Opfindelser, der da langt vil overgaae baade den i Warschau og den i Paris. Spørsmaalene ere følgende: 1) Hvorledes kan man paa en beqvem Maade indrette en Meel=Mølle af 1, 2 eller 3 par Steene, hvorpaa man baade kunde maale og sigte, foruden enten Vand eller Vind, saa at Qværnene kunde, uden at drives ved Menneskers ellers Creaturers Hielp, gaae gandske allene af sig selv og sin egen Indretning? Og man altsaa kunde maale naar og paa hvad Tid man selv vilde, og aldrig blive forlegen for Meel. e) Paa hvad Maade kan man iverksætte en Slibe=Mølle, hvorpaa ikke allene fiint men end og grovt Jern kunde slibes, saa at Steenene af deres egen Indretning allene bleve omdrevne. 3) Hvorledes kan man indrette en Vand=Pumpe, som af sig selv kunde drage Vand op, og transportere det hen paa et andet Sted? Samt om man af saadan en Pumpes Indretning kunde benytte sig til Skibs Man giør sig Forhaabning om, at den, som er i Stand, til paa en fuldstændig Maade at kunde give Oplysning om, hvorledes disse Kunst=Machiner til almindelig Nytte skulle iverksættes, og derover i Mignatur forfærdige en Modell, vil holde sig det for en Ære at tiene sit Fædreneland med slige nyttige Opfindelser og derfor saa vel besvare, som og tillige bevise sammes Muelighed. End videre spørges: 4) Er nogen bekiendt den sorte Tagsteens Glaseering, hvorledes den kunde tilberedes foruden at man til Glaseeringens Forsætning behøvede enten Blye=Aske eller Sølverglod, og samme glaseerede Tagsteene dog altid kunde holde Prøve med dem, der tilføres fra fremmede og udenlands Stæder, saa at man her i Landet kunde have dem ey allene ligesaa gode, men og for bedre KiøbDe, som vil svare paa nogen af disse Spørsmaal, anmodes i al muelig Korthed at forfatte deres paa Beviser, og Erfarenhed grundede Tanker, som, naar de til Bogtrykkeriet franco indsendes, skal vorde vore Læsere bekiendtgjorte. Søe Søe=Skade.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000084
| 0.96034 |
Aalborg1767
|
Det Danske Asiatiske Compagnies Skib Rigernes Ønske) kaldet, ført af Capitain Diderich Bagge og destineret til Tranqvebar og Bengalen, som udseylede fra Sundet den 2 Januar. om Formiddagen, er Dagen derpaa, den 3 om Aftenen, udi en stærk Storm stødt med Bagdeelen af Skibet paa Grunden ved Læssøe, saa at 5 Roer=Tapper sprang. i stykker, og Roeret blev hængende i Roer=Pinden og den øverste Tax; Hvorpaa de ankrede, men strax Ankeret havde fattet Grund, sprang Touget i stykker; De loed derpaa et andet Anker falde, og for samme laae de i 4re Dage. Menda Veyret blev saaledes, at de burde søge et Sted hen med Skibet for at faae Roeret hiulpen, og derfor vilde opvinde Ankeret, var det ey at faae af Grunden, men de maatte nødes til at kappe Touget. Derpaa dreve de med Skibet ud for Mariagers Fiord; Men som Landsiderne af Havet vare overalt belagte med Iis, saa ey nogen kunde komme i Land, maatte de der kaste det 3die Anker, som nu ventelig og en sprungen, da de siden har lagt og drevet med Skibet, og i Sønder og Nord været omringet med Iis, indtil Jisen nogenledes befæstede det lige ud for Als 2 Miile fra Landet, da 4re Mand af Besætningen med allerstørste Livs Fare den 20 Januar. begav sig fra Skibet og vovede sig ud paa Jisen, hvorpaa de efter mange udstandne Besværligheder og efterat de ved 4re Skud havde faaet Signal fra Landet, kom endelig om Aftenen Klokken 6 i Land til Hassegaards=Mølle, Næste Dag derefter kom Gouverneuren med 3de andre i Land de logere alle paa Wiffesholm. Deres behøvende Roer=Tappe. ere nu her i Aalborg blevne forfærdigede, men om det bliver mueligt for dem at komme til Skibet igien, viides endnu ikke.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000085
| 0.98587 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Den 21. hujus er Mad. Olie Lovise, fød Krabbe, Velærværdige Hr. Nors i Kirketorp, hans Hustrue ved Døden afgaaen, i hendes Alders 36. Hr. Oluf Münster Herredsskriver udi Kiær og HvætboeHerred. døde den 22 huj. udi sit Alders 72. Aar i Staegaard. D. 24 huj. døde And Ped Mariager her i Byen i sit 64. Aar.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000087
| 0.94118 |
Aalborg1767
|
Den 25, hujus er her i Byen død Karen Jensdotter, afg. Liv=Guarde Dines Andersens Enke, i hendes Alders 84 Aar. Capitels-Taxten for Aar 1766. Aalborg Stift. Wensyssel og Hanherrederne, Rug 13 Mk. Thye og Mors Rug 12 Mk. 8 s. Byg 8 Mk. 12 s. Havre 6 Mk.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000088
| 0.95122 |
Aalborg1767
|
Wiborg Stift. Rug 12 Mk. 8 s. Byg. 8 Mk. 8 s. Havre 6 Mk. 4 s.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000089
| 1 |
Aalborg1767
|
Den strængeste Kuld var i forrige Uge halvniende Grad under Fryse=Puncten, og den ringeste har været en og to trediedeele Gr. over samme.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000090
| 0.95833 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Onsdagen den 4 Febr. førstkommende om Formiddagen Klokken 10 slet vorder holdet offentlig Auction over afgangne Sal. Jens Thomesen Raadkiærs Gaard, udi Skomagergaden beliggende, samt øvrige Efterladenskab, da Conditionerne paa Auctions=Stedet blive bekiendtgjorte; Ligeledes indkaldes hans Debi= og Creditorer at indfinde sig 6te Uges Dagen efter Dato, de første at afbetale, hvad de ere skyldige, og de sidste indkomme med deres Fordringer, da enhver skal nyde den Deel, Lov og Ret medfører. Aalborg den 21. Januarii 1767. Christ. Lemberg. Johannes Rose.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000092
| 0.97436 |
Aalborg1767
|
Hos Johan Reinert Saddelmager her i Aalborg er tilkjøbs en gandske nye og vel beslagen Arbeyds Vogn for en billig Priis.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000093
| 1 |
Aalborg1767
|
Hos Christian Jacobsen Bruusgaard Podemester boende i Kattevad ved Øster=Port i Aalborg, bekommes alle Slags frisk og godt Hauge=Frøe, samt endeel høye, halve og lavstammede Frugt Træer af Æbler, Pærer, Kirsebær, Aprikoser, med meere, for billigste Priser. Hvo som tager for 4 Rdlr. bekommer en Bouqvet Sommer=Blomster Frøe, paa 34 Sorter gratis.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000094
| 0.98113 |
Aalborg1767
|
Onsdag Aften Kl. 10 ere de 2de forrige Khus. Poster ankomne, men den sidste er udebleven. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-01-30
|
aalborg1767_1767-01-30_1000095
| 0.96429 |
Aalborg1767
|
Tanker. i Anledning af Hendes Kongel. Høyheds, Princesse Lovis (Hans Høyfyrstelige Durchlauchtighed Prinz Carl af Hessen-Cassel, hans Gemahlinde) Hendes høye Fødsels=Dag, der indfaldt den 30. Januar. Dagen efter vor Allernaadigste Konges høye Fødsels=Dag. Fundløse Godheds Hav, hvor kostelige ere En dine Tanker, hvor er deres Sum ey stor. - Fornuft tæl, tæl igien saa blive de dog flere, End du kan tælle dem, ja flere end du troer. - En Dag forkynder for den anden Herrens Dyder. En Nat fortæller for den anden: Guld er god. Han ey i Draabetal, men Strømmeviis udgyder Paa os sin Kierligheds og Naades rige Flod. Velsignet Dannemark, lyksaligt Norges Rige, Du kiære Tvilling=Par, gid du kun skiønnede, AtAt i Lyksalighed du haver neppe Lige, At andre Folk til dig med skielne Øyne see. Det er ey nok, hvert Aar at Herren for dig stifter En Jhukommelse om sine Gierninger.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000096
| 0.9863 |
Aalborg1767
|
At ligesom et Aar med andet sig omskifter, Du og et nyt Beviis paa Herrens Godhed seer Det er ey nok, at Gud hver Maaned dig et Minde, Har givet paa, at du udi hans Øye staaer, Der aldrig bør af din Hukommelse forsvinde, Men bringe ham derfor, hvad Tat som du formaaer. Men som den ene Dag den anden Haanden rækker, Den ene Naade og den anden rækker Haand. Knap daler Solen, før igien dens Straaler brækker Fra Morgenrøden frem til Glæde for dit Land. J gaar - o hvilken Dag. - da Gud os vilde skienke Vor kiære Christian den store Mennesk Ven: Da Han, vort Haab, blev fød. Kan du paa den vel tænke, Og ikke sige: Kom, kom tidt og tidt igien. J gaar - hvad Glæde var da ey i dig at høre: Hvor fyldtes Luften op med Tak og Fryde=Skrig. Du maae jo tilstaae, Gud ey kunde bedre giøre Mod dig, end han har gjort vor Gud er naaderig. Og seel din Glæde faaer knap Stunder sig at hvile, Dit tunge Øyelaag saa snart ey aabner sig, For du seer Dagens Lys saa venlig ad dig smile, Og du nye Aarsag har igjen at glæde dig. See, hvilken Glæde=Dag i Dag for dig udbryder, Da vor LO VIS drog sit første Engle=Smil, See, nu hvor alting dig igien til Fryd indbyder, Hvad Under var det, om du dig ey glæde vil. Thi naar vi nævne dig det kiære Navn Lovise, Hvis Engle Moder dig jo ey af Minde gaaer, Hvad Føye har du ey Guds Godhed da at prise, For denne vare Qvist i fulde Blomster staaer. Lo VISE. Danmarks Ziir, Lo VISk, Norges Glæde, Hvis milde Ansigt som en Engels Ansigt er. Hvor Gudsfrygt Tempel har, hvor Dyden har sit Sæde, Hvis Hierte elsker Gud, og glæder Mennesker. Kom Kom Tvilling Rigets Børn, foreener eders Bønner, Med vore. Kom og lad os bøye Knæe for Gud, Gud hører gjerne Bøn - og viser, at J skiønner, Paa Herrens Naade. Holdt med os i Bønnen ud Altings Behærsker, Store Alt Al Godheds rige Kilde, Naadens Fader, Hvis Godhed allevegne lader. Sit Fodspoer see, paa hvert et Blad staaer malt Du Middelpunkt af alt det, der er got Hvis Lov Seraphers talrig Hær udtone. hellig Ydmyghed for din ophøyet Throne. Med et trefoldigt hellig Zebaoth. Du som har ey allene nokTil ædelst Skabning, den, dit Billed bærer: Men hvis utømte Gavmildhed og ærer Foragtet Mide=Vrimmel, hin usle Myre=Flok. Kast Øyet ned, See her i Tusindtal for dig at ligge Om Naade, Liv, Velsignelse at tigge, Om alt hvad cirkles ind i sand Lyksalighed For vor elskværdigste Lo VISk. Vor Øyens=Lyst, vor vare Skat, Du Hende Selv har udi Høyhed sat, At under Hendes Skygge mange kan faae Lise. Lad dette Fakkel brænde længe Til manges Vederqvægelse, Til Lindring for saa mange Fattige, Der Hende takke, for de ikke trænge. Alt hvad, Der glæder Herrens Stad, Der Zions Dotter her kan fryde, Lad vor LO VISES Siæl begyde, At Hun maae altid sig befinde vel J dig Jmmanuel! Giør Hende stor alt det Hende stor kan giøre: Lad Hende ske hver Dag dit Naade=Spøer; Lad hver en Bøn, Hun giør, dit Hierte røre: Fa Og Og naar Hun engang skal (Gid Vore ey den Tidende maae faae, Jgiennem Dødens mørke Dal. Al Kiødets Gang til sine Fædre gaae.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000097
| 0.98407 |
Aalborg1767
|
Saa lad vor Konge=Dotter, som den store Konges Brud, Med hvide Klæder pyntes ud! En Fabel, om Spindelvæven og Podagra. Spindelvæven spadserede engang ud, for at forfriske sig efter sit Arbeyde. Underveis kom Podagra den af en Slumpe=Lykke imøde, haltende og hinkende, saa den havde stor Møye for at komme den nær. Efterat de havde vandret næsten en heel Dag igiennem med hinanden, komme de imod Aften til en Landsbye, hvor de hver for sig søgte et beqvemt Herberge at legge sig ind udi. Spindelvæven gik, uden at betænke sig længe, strax ind i en riig Mands Huus, og begyndte der at udstrække sin Væv, i det Forsæt, at den her vilde have sin Boepæl. Men det varede ikke et Øyeblik, førend man med Støvkosten strax ødelagde dens heele Kunst verk, saa den ikke vidste, fra hvad Kant den skulde vrie og vende sig for at arbeyde i Sikkerhed, den befandt sig altsaa midt i al sin Overflødighed at være fattig og ulykkelig. Podagra derimod, som saae ud, som en arm Staader, kunde knap og nap faae Lov til at gaae ind i en fattig Bonde Hytte, og der blev den strax udsat for alle Slags Elendigheder: Den fik til Aftens Maaltid ikkuns haard og ufordøyelig Kost, mullent Brød, og slet og ret Vand, ja, det som endnu var af alt det værste, den fik et meget slet Natte=Leye. Sengen var opslaaet af nogle Bræder, og i Stedet for at hvile sig, som den var vant, udi en god blød Duun Seng, maatte den ligge paa bare Halm. Reppe var Solen gaaet op, førend Spindelvæven og Podagra snakkedes ved, og fortalte hinanden, hver sine, Viderværdigheder. Spindelvæven begyndte først, og fortalte alle de Uleiligheder, den havde gaaet igiennem, og hvor tidt den var blevet forstyrret i sin Væv. Da nu denne havde udtalt, saa beklagede Podagra sig over sin Vertes Fattigdom, og hvor slet den var blevet imodtaget. De bleve derpaa begge enige med hin" anden anden, om at forandre deres Forholds Maade, og aftalte den Sag saaledes indbyrdes, at Spindelvæven skulde altid logere ind i de Fattiges Hytter, men Podagra skulde herefter, ved at forandre sin uanseelige Skikkelse, skaffe sig Adgang til rige, fornemme og ørkesløse Folk. Men det var ikke saa let en Sag for Podagra at komme i den Stand, at slige Folk skulde skiøtte om at herbergere den. Uagtet den havde skaffet Lægerne saa mange Penge, saa var den dog selv gandske fattig. Den havde adskillige Gange søgt at faae Credit hos Vedkommende paa prægtige Klæder, og andet, som kunde giøre den anseelig, men alle forlangte Penge strax, og den gode Podagra maatte derover stedse beholde sin usle Dragt. Podagra var dog endnu ikke gandske raadvild; Den overtalte Spindelvæven til at forlade Landsbyen, som de vare i, og giøre sig Følgeskab til en ikke langt derfra liggende anseelig Kiøbsted. Det var allerede langt ud paa Aftenen, da de begge to ankomme til Porten af samme. Spindelvæven drog efter Aftale strax ind i en fattig Mands Hytte; (den Podagra tog Merke paa, for siden at finde derhen) Her udspendte den strax sin Væv, og gav sig til at arbeyde, det beste den kunde, uden at blive forstyrret i mind 1ste Maade af nogen; thi som Væggene vare fulde af Sprækker og halv aabne, saa havde den Leylighed nok til at forfærdige sit kunstige Arbeyde, og, da ingen kjerte sig efter den, langt mindre søgte at fordrive den, saa frygtede den her hverken for Lykkens Ubestandighed, eller Skjæbnens Engensindighed, men var stedse i Begreb med at befordre og vedligeholde sin Sundhed ved en ordentlig Levemaade, og Flittighed i sit Arbeyde. Podagra derimod fik opspurgt, hvor den Læge boede, som der i Byen var meest i Anseelse, og best forstoed sig paa at snige sig ind i rige og fornemme Huuse, ham gik den til, og klagede sin Nød for; Den foreholdt ham paa det eftertrykkeligste, at han tilligemed de andre privilegerede Læger vare pligtige til at hielpe den, saasom den, saavel selv, som og alle dens Forfædre, havde skaffet dem og deres Formænd saagod Fortieneste. Denne storpralende Læge, (hvis eneste sande praktiske Grundsætning var denne: Verden vil bedrages, og den, der kan betale derfor, vil jeg bedrage) han bad Po Podagra at være ved et got Mod, og tilbød den sit Huus og al god Pleye indtil videre. Jmidlertid forskaffede han Podagra alt hvad den behøvede til at sætte sig i Anseelse hos rige og anseelige Folk. Podagra blev da prægtigen udstafferet fra Top til Taae, den fik en splinder nye Porto chaise, og fornødne Dragere i kosteligt Livree, ja, det blev ikke derved, denne Læge udspredte og tillige ved alle Leyligheder alle de Dyder og Fordeele, som baade Cardanus og Pirckheimerus i deres nette og spidsfindige Lovtaler havde tillagt den. Herved saae nu Podagra sig i Stand til at blive vel imodtaget, hvor det skulde være, og skiøttede derfor ikke om at være Lægen længere til Uleylighed, den takkede ham for al beviiste Godhed, og forsikkrede ham om sin sædvanlige Erkiendtlighed fremdeles. Lægen gav den Anviisning paa en fornem, riig og vellystig Mands Huus, der loed den sig bære hen, og blev da strax af Herren imodtaget med al den Høyagtelse og Ærbødighed, som passede sig til dens prægtige Eqvipage, og det gode Rygte som Lægen selv havde bragt den i; man satte den paa bløde Hynder og svøbte den ind i Ederduuns Puder, man rettede an for den med de allerlækkerste Spiser og kostbareste Viine, og, alt hvad man kunde finde paa til Fornøyelse og Forlystelse blev foranstaltet for at tage vel imod denne nye ankomme Giest, og, for desbedre at forslaae Tiden for den, at den stedse kunde være i lystig Humeur, søgte man at skaffe den Sælskab af saadanne Folk, der ikke havde andet, end deres Fornøyelser til Øyemerke, og som, for at befordre deres Begierligheder, heller end gjerne vilde som de endskiønt var re ubudne) indfinde sig paa de Steder, hvor de vidste at den kunde vanke et got Glas Viin; thi disse vare af Diogenis Meening, at den Viin som ingen Penge koster, er den beste og alt, hvad som hørte til et vellystigt og overdaadig Levnet, var dem det allerkiæreste. J saadant et fornøyelige Sælskab laae Podagra paa en god blød Seng, og med en ærbar og alvorlig Miine gav Audienz til alle og enhver, men erkiendte dog hos sig selv Sandheden af det bekiendte Vers: Hvor Venus holder Huus med Bachus, gjerne bliver En Datter Podagra, som man ey let fordriver. Jhvor got nu Podagra end havde paa dette Sted, saa fandt den sig dog ikke altid fuldkommen fornøyet, den sluttede sig til af sine Selskabs Brødres Levemaade, at de med første selv ventede en Besøgelse af dens Søstre, naar de maatte komme til Byen, og saa frygtede den for, at den skulde komme til at fattes Sælskab, og miste mange af sine Tilbedere, eftersom disse da bleve nødte til at blive hiemme i deres egne Huuse, for der at beværte deres egne Fremmede; Dog, tænkte den, det er best, at jeg bliver, hvor jeg er: thi jeg faaer det vel ikke bedre, ihvor jeg kommer, og derved stillede den sig nogenledes tilfreds. Nogen Tid derefter tog Podagra efter Aftale hen, og besøgte sin forrige Reyse=Kammerat, Spindelvæven. Podagra gjorde sig da til af sin Lykke og Velstand, den Overflødighed, som den levede i og den gode Pleye, som den altid nød i den Riges Huus, den fandt nok selv, hvor Skoen trykkede, men loed sig dog ikke mærke dermed, den holdt gode Miiner, og tænkte ved sig selv. Jeg seer heller at Spindelvæven misunder, end ynker mig. Spindelvæven derimod prisede sig meere lykkelig, fordi den, langt fra Verdens forvirrede Tummel, smagte de Fornøyelser, som en roelig Ensomhed medfører, ja erklærede tillige, at den holdte Gierrighed for Galenskab, Pragt og Overdaadighed for en aabenbar latterlig Daarlighed, Misundelse for et ufeylbart Kiendetegn paa et nedrigt og lumpent Gemyt og Ladhed foren strafværdig Last. Med faa Ord sagt: Spindelvæven. var virkelig fornøyet med sine Omstændigheder, og Podagra lod til at være det. De aftalte derfor med hinanden, at de aldrig vilde gaae hverandre i Veyen, men, om de herefter skulde faae i Sinde at reyse tilsammen, saa skulde Podagra logere sig ind i de Riges prægtige Huuse, men Spindelvæven forføye sig til de Fattiges ringe Hytter. Fabelen lærer: At man finder Fortrædeligheder, paa hvilket Sted man kommer i Verden, men at man er altid best faren, naar man udvælger sig den Stand, og det Sted, hvor man nogenledes kan nyde sin Frihed. Fabelen sigter og paa dem, som begive sig paa Dydens Vey, og søge de lyksalige Boeliger, hvilke de dog ikke kan naae, efterdi de have deres Vellyster med sig, som trække dem tilbage, og hindre dem udi Reysens Fortsættelse. Endelig kan man og af denne Fabel lære, at det er ikke ved Rigdom og Overflødighed, langt mindre ved Vellyst og Overdaadighed, at et Menneskes Lyksalighed befordres, men at den er allerlytteligst, som er flittig i sit Kald, og har tillige en sund Siel udi et fundt Legeme.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000098
| 0.98607 |
Aalborg1767
|
Capitels=Taxten for 1766. Aars Afgrøde i Aalborg Stift. Anføres atter i Dag i Henseende til den udi sidste No. indløbne Feyl.) Wensyssel og Hanherrederne. Thye og Morsøe. Rug, Td. 2 Rdlr. 1 Mk. . Rug, Td. 2 Rdlr. - 8 s. Byg. 1 Rdlr. 2 Mk. 12 s. Byg. 1 Rdlr. 2 Mk. 12 s. Havre. 5 Mk. ; Havre, 1 Rdlr. -
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000099
| 0.97872 |
Aalborg1767
|
Dødsfald. Afg. Hr. Christian Mygind forhen Sognepræst til Brousk- og Svenstrup Meenigheder i Øster=Hanherred, hans efterladte Enke døde i Wadum Sogn den 26. Januar, i sit Alders 97 Aar.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000101
| 0.96429 |
Aalborg1767
|
Jørgen Jensen Kiellingbroes efterladte Enke er død i hendes Alders 81 Aar. Karetmager Jens Christensen Lund her i Byen hans Hustrue Elisabeth Laurids Datter døde meget hastig Natten imellem den 29 og 30 Januar. i hendes Alders 72 Aar i Sengen ved Siden af hendes Mand.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000102
| 0.95238 |
Aalborg1767
|
Bekiendtgiørelse. Da Thyge Lunøe, Borger og Kiøbmand i Aalborg, har kjøbt Rødegaard eller Svaneleyegaard paa Amager, agter han igjen at bortsælge sin iboende Gaard tilligemed en dertil hørende Tømmerplads ved Østeraae beliggende, enten under Haanden eller og ved offentlig Auction førstkommende 17. Febr. Paa samme Tid og Sted agter han ligeledes ved Auction at bortsælge en Deel adskillige Sorter Kramvahre samt Tømmer og Bræder, en Deel Boehave med videre, som nærmere ved Placater bliver bekiendt gjort.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000104
| 0.97333 |
Aalborg1767
|
Paa Nørhaaegaard i Thye gives Anviisning, hvor en Capital paa 1000 a 1200 Rdlr. imod forsvarlig Pant og Rente kan bekommes til næstkommende Snapsting. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg. An Anhang til No. 6. Fredagen, den 6. Febr. 1767.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000105
| 0.97674 |
Aalborg1767
|
J forrige Uge var den strengeste Kuld halvsterde Grad neden for Fryse=Punkten, og den leneste Kuldhalvtredie Grad over samme.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000106
| 0.85 |
Aalborg1767
|
Den agende Post ankom Tisdag aften Kl. 11. Løverdag.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000107
| 0.875 |
Aalborg1767
|
Post er i Onsdags Aften først ankommen og den sidste Kiøbenhavns Post er udebleven.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000108
| 1 |
Aalborg1767
|
Landstinget holdes i Wiborg den 11 Febr. avre 1131.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000109
| 0.85714 |
Aalborg1767
|
Ved det Langelandske geworbene Infanterie Regiment, behøves følgende diverse Sorter af Lærreder; nemlig: 5000 Alen bleged Lærred til Skjorter for Soldaterne. 600 Alen grovt ubleged dito 600 Alen noget fiinere dito.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000110
| 0.85714 |
Aalborg1767
|
Hvo som agter at paatage sig, enten tildeels eller og i alt denne Leverence, vilde behage at melde sig inden næstkommende Martii Maaneds Udgang, enten mundtlig eller skriftlig, hos os undertegnede, til Monderings=Commissionen beordrede Officerer, for nærmere at aftale Conditionerne. Wiborg, den 29. Januar. 1767. Kreber. Aeier. hansen. Major. Capitain. Capitain ved høybemeldte Regiment. NB. indtil denne Maaneds Udgang imodtager Subscri) Til behagelig Efterretning meldes, at man endnu bentere paa disse ugentlige Efterretninger, da saavel de indenbyes som her omkring i Egnen forekommende udenbyes Liebhabere ville behage at melde sig her i Aalborg hos Sr. Jacob Saurbier, men andre i Provincen til de dem nærmest værende Kongelige Post-Contoirer i Stæderne, hvorfra dem herefter, naar det betid tilmeldes, skal vorde tilstillede de allerede udkomne og herefter udkommende Numere. For en heel Aargang paa Tryk= eller Postpapiir betales af Subscribentere alt i Følge den under 16. Septembr. 1766. udgivne Plan, neml. 4 Mark paa Trykpapiir og 6 Mark paa Postpapiir. Dem, som maatte behage at lade noget indrykke til Bekiendtgiørelse i disse Ugeblade, tiener det hermed til Efterretning, at for hver Gang det skal indføres, er Prisen efter Planen fastsat, som af Vedkommende saaledes betales: Af 1 a 2 Linier 3 a 6 Linier. 7 a 10 Linier = = = 12 s. 11 a 20 Linier 21 a 30 Liner " Hvad som løber længere ud, betales ved Accord efter Billighed; Og maae deslige Bekiendtgjørelser, som forlanges indrykkede, i det allerseeneste inden hver Onsdag Aften til Bogtrykkeriet være afleverede; Thi ellers kan de ikke forend i næste No. derefter blive indførte.
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000111
| 0.96266 |
Aalborg1767
|
Den Geistlige Skifte Ret i Aalborg lader herved NB. bekiendtgiøre : At da Hæderlige og Vellærde Studiosus Oluf Nicolai Hysom, forhen Amanuensis hos Hans Høiærværdighed Hr. Doctor og Biskop Brorson, ved Døden den 23. Sept. sidst afvigte er afgangen, saa vilde Deres Velædle Velærværdigheder Provsterne her i Stiftet, der ey endnu have ladet affordre de af Velædle og Velærværdige Hr. Mossins Skrifter, som de enten selv eller andre i deres Herreder have ladet sig tegne for, med allerførste lade samme imod Betaling afhente. latina Aalborg, den 4 Jan. 167. en sinde. en
|
1767-02-06
|
aalborg1767_1767-02-06_1000112
| 0.97727 |
Aalborg1767
|
Afhandling. om Brændeviins rette Brug og skadelige Misbrug. Milde de fleste Mennesker betænke disse merkværdige Ord: 10 Alt, hvad man giør for meget af, bliver en Feyl; Vilde de betragte dem som en Regel, der var værd at agte paa, da misbrugte de ikke saa skammeligen mange af de ypperlige Gaver, som Gud frembyder og skienker dem; De kunde ved at nyde dem, i Henseende til deres Helsen, være i en bedre og sundere Tilstand, de opnaaede oftere en langt høyere Alder, og lagdes ikke for Tiden i Graven, de vare skikkede og beqvemme til mange Gierninger og Forretninger, som de ellers lidet eller intet due til, og i Almindelighed kunde deres Liv blive dem fornøye ligere og lyksaligere, i Stedet for at det er dem uselt og elendigt. Det gjordes næsten ikke nødigt at anføre noget Beviis herpaa; Vi see det dagligen, Erfarenhed lærer os det, moralske saavelsom physiske Ting overbevise os herom, men men vi vilde ofte ikke, hvorudi Tingenes Misbrug bestaaer, vi kan undertiden ikke indsee den, vi kiende ikke alle Tider nær dens skadelige Følger, vi kan altsaa ikke agte os for som vi bør, at begaae den. Som denne Misbrug skeer af Mennesket i mange andre Ting, saa skeer den i Særdeleshed og dagligen i at nyde Brændeviin. Denne saa ypperlige Drik, denne ellers saa herlige Medicin og Lægedom, naar den bruges til Maade, bliver en farlig Gift, der ødelegger saa utallige mange, naar den drikkes umaadeligen. Og skeer dette sidste ikke de fleste Tider, Det var derfor høyligen at ønske, at Brændeviin ligesom Bøssekrudet og andre høyst skadelige og fordærvelige Ting aldrig havde været opfunden og bekiendt i Verden. Thi den Nytte, som den fører med sig, er langt mindre end den Skade, som den foraarsager det menneskelige Kiøn. Brændeviin kunde gjerne undværres, eftersom den ikke udfodres til vore Legemers Føde og Ophold, til hvilke den gode Gud har givet os adskilligt andet og dertil overflødigt; Thi da den ikke indeholder saadant, som kan erstatte det i de faste og flydende Dele, som bestandigen skilles fra dem, gaaer bort og mistes af vore Legemer, saa kan den ogsaa ikke føde og nære dem; Den bør derfor ikke dagligen bruges, den bør allene ansees som en Medicin, som man maa tage sielden til, som man ikke skal benytte sig af uden naar man befinder sig ilde, det er, naar Legemet er i saadanne Omstendigheder, at dets Deele ikke ere i Stand, til at gjøre deres Forretninger, som de bør, og hvortil at de ere skabte og dannede, og det dog ikke uden paa den Tid, at Mangelen og Feylen er saaledes i det, at den ikke uden ved Brændeviin kan hielpes og rettes. Saaledes have de Gamle, og de som først have opfundet og brugt denne ypperlige og forunderlige Vædske, fornuftigen vidst at betiene sig af den, de have ikke, som nu omstunder skeer, nydt den dagligen, endnu mindre nogle, ja mange Gange om Dagen, de have nydt den i Draabetal, og ikke Glas= og Pægle viis, de have drukket den paa rette Tider, i visse Legemets sygelige Omstændigheder og skrøbelige Tilfælde. Og hvilke herlige Virkninger vilde Brændeviin ikke gjøre i vore Legemer, hvilken Nytte og Gavn kunde vi ikke vente os af den den, dersom vi nu omstunder brugte den paa samme Maade som de; Thi da dens spirituoses Deele bringe de første og elementariske Partikler, hvoraf vore Legems Trævler, og altsaa dets blødfaste Deele bestaae (hvilke elementariske Partikler i en svagelig og unaturlig Tilstand for lidet vedrøre hverandre, og hænge sammen) nærmere til hverandre, forkorte altsaa Trævlerne, gjøre den stivere og fastere, da Maven og Tarmene, som indeholde Maden og Drikken, og Aarene, som føre Blodet og andre tynde Vædsker (der ogsaa ikke kan udelukkes af de blodfaste Deeles Tal, bestaae ligeledes af saadanne Trævler, der kan slappes og svækkes, og derfor ikke noksom virke paa dem; Altsaa er det ikke vanskeligt at forstaae, at Brændeviin kan bekomme vore svækkede faste Deele vel i Almindelighed, og Maven, Tarmene og Aarene i Særdeleshed, naar med dens Mængde ellers treffes den tilbørlige og rette Maade. Brændeviin giør altsaa vore Maver og Tarme skikkede til ret at virke paa Maden, at opløse og fordøye den, saa at den tillige med den bekomne Drik kan give beqvemme Safter fra sig, der kan gaae ind i Blodet, og blive Legemet til Næring, Styrke, Helbred, Den sætter vores Blod i Bevægelse, opvarmer den kolde Mave, det forfrosne Legeme, giver de ligesom døde Lemmer Liv, og bringer dem i Bevægelse, opmuntrer Sindet, og opvækker Geisterne. Herlige Egenskaber, ypperlige Virkninger, Dog alleneste, som sagt, naar Brændeviin bruges paa rette Tid og Maade. Men hvilke høyst skadelige Virkninger, hvilke elendige Tilfælde og Sygdomme tilveiebringer ikke derimod Brændeviin, naar den misbruges, Jngen Lighed er da imellem dens forrige Nytte, imod denne nu tilføyede Skade; Den sidste overgaaer mange Gange den første. (Fortsættelsen skal følge)
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000113
| 0.98519 |
Aalborg1767
|
J Anledning af det vi allerede forhen have observeret om Kulden, ville vi hertil føye en Oversættelse af et Brev, som læses udi den Altonaische Gelehrter Mercurio af 29. Januar. 1767. 5te Stykke. Min Herre! Vi føle Virkningerne af Jlden, Lyset og Varmen, omendskiønt vi ikke kiende deres Natur. Tvertimod Varmen, er Kulden; hin fortynner Legemerne, og udvider dem; Denne tætter, giør dem tættere og mindre i Henseende til Rummet. Begge Slags Virkninger yttre sig, saavel i de faste, som flydende Legemer. En Jern Traad forkortes ved Frosten og forlænges ved Heden. Nogle Naturkyndige have vel og vildet tillegge Kulden en udvidende Kraft, eftersom Glas=Leer og Metal=Kar, naar den i dem værende Materie fryser, springe i tu. For hundrede Aar siden, i den haarde Vinter 1667. loed Hugenius en Flint=Pibe fylde med Vand. Den ene Ende var tilloddet, men den anden var fast tilskruet, og over gydet med smeltet Blye. Han opstillede den d. 8. Jan. paa hvilken Dag Kulden var hæftigst, for Vinduet i sit Sovekammer, i den kolde Luft, og om Morgenen Klok. 8 sprang den med et hæftigt Knald i tu. Den berømte Wolf, som anfører dette Hugenianske Forsøg i den anden Deel af hans Forsøg S. 339. er selv af den Meening, at Vandet udvides ved en stærk Kulde. Men andre Naturforskere tilskrive med meere Grund det at deslige Kar springe i tu, den ved en stræng Kulde i Blærer, samlede, stærkt tilsammentrykte og indsluttede Luft, hvilken tillige indeholder Grunden af den store Udvidelse og den ringere Tyngde af Jsen. Varmeens udvidende Kraft sees kiendeligst i de flydende Legemer, og dette Syn har været Anledning til Veyr=Glassenes Opfindelse. J Begyndelsen betiente man sig af Luften til at dømme om Afvexlingen af Kulden og Varmen, siden har man, i Stedet for Luften, taget rectificeret Spiritus Vini eller Brændeviin, som ved Varmen meget merkeligen udvides, og endeligen Qvægsølv til Veyr=Glassene, og tillige gjort adskillige Forandringer i Henseende til Afdeelingen, Sammensætningen og Skikkelsen af Røret og Kuglen. Dog, Veyrglassene ere i Almindelighed endnu ufuldkomne Redskaber. De vise ikke engang Kuldens og Varmens Afvexlinger rigtige, meget mindre Graderne af samme nøye. Materiens Udvidelse har vel sin Grund i Varmen, med den staaer i ingen ligeskikket Forhold med den samme, som det Florentinske Pyrometrum viser. Veyrglassene ere i haard Frost næsten større Forandringer underkastede end Pendul Uhrene. Jeg har alt for nogle Aar siden et Mercurialsk Veyr.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000114
| 0.95178 |
Aalborg1767
|
Veyrglas, Ved den nylig værende Frost har en Luftblært adskilt sig i Røret imellem Mercurius, som falder den til megen Hinder udi dens Udvidelse og Sammendragelse. Veyr glassene ligne det Menneskelige Legeme, det ene føler Kulden stærkere, end det andet, og de almindelige stemme aldeles ikke overeens i at vise Graderne. Ja efter nogle Aar forværres de fleeste saaledes, saa at de blive aldeles ubrugbare til Jagttagelser af Veyrets Forandringer. Kort sagt Veyrglassene ere efter de grundigste Mathematicorum Meening Thermoscopia (?) og ingen Thermometra (k) Det er altsaa ikke vel mueligt formedelst samme at stille Kulden i adskillige Lande og forskiællige Aar paa en begribelig og rigtig Maade i Ligning. Reamur har i Paris Aar 1740. brugt et andet Veyrglas, end de la Hire Aar 1709 havde ved sin Jagttagelse. Hin har alleneste ved en gjættelig Beregning udbragt, at Kulden i Aaret 1709. var halvfemte Grad stærkere end Aaret 1740. Hvor forskrækkelig forskiællig blev ikke Graderne af Kulden angiven i disse Aar selv. Aar 1709. skal Veyrglasset til Paris have staaet fjorten og en fierdende. Grad under Fryse=Punkten. Men i Leiden viste det Farenheitiske Thermometer, efter Boerhavens Beretning den 27. Grad under Fryse=Punkten. Hvem vilde troe, at det Aar 1709 i Leiden havde været en Gang saa koldt som i Paris, Aar 1740, stod Reamurs Veyrglas 10 Grader under Fryse=Punkten; Muschenbrok bemærkede halvsyttende Grad, ja andre gave vel 26 Grader an. Vore Efterkommere vilde uden Tvivl ved Veyrglassen, ikke bekomme nogen rigtigere Begreb om Kulden i dette Aar end vi, i Henseende til de forrige Aar, have faaet af vores Forfædre. Jeg holder for, at man skulle blive ved den almindelige Philosophie. Den gemeene Mand dømmer om Frostens Strænghed af Jsens Tykkelse. Dersom man brugte al muelig Forsigtighed, og udsatte i fri Luft, i adskillige Lande, paa en bestemt Time, Dag eller Nat, Kar af censMate( Thermoscopia, som vise allene Varmens og Kuldens Forandring, men ey afmaale samme. ( Thermometra, som afmaale nøye, og vise Varmeenseller Kuldens Grader. Men slige Veyrglas eller Thermometra troes ey endnu at være fundne. Materie, af lige Størrelse, og opfyldte dem med kogende, forhen accurat efter Hydrostatiken () og i lige Bestemmelse afveiet Vand (thi paa Tiden, hvor længe det koger, kommer det ikke an, eftersom Vandet ved den længere Kogning ikke faaer nogen større Grad af Heede) og da bemærkede Tiden nøye paa et rigtigt Uhr, paa hvilken Vandet var bleven belagt med en Jisskal af en bestemt Tykkelse, eller fuldkommen var frossen i en Jis, saa kunde man, ved at forklare Størrelsen af Kulden, bruge et forstaaeligt Sprog, og Tiden frembyder nu en brugbar Maade til at bedømme den paa. Jeg forbliver, &c. (tt, Hydrostatik er en Videnskab om den flydende Materies Virkning i Legemernes Tyngde.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000115
| 0.93679 |
Aalborg1767
|
Capitels=Taxten i Aarhuus=Stift for 1766. Aars Afgrøde. Rug, Td. = = 2 Rdlr. = 12 s. Byg, Td. . . 1 Rdlr. 2 Mk. 4 s. Havre, Td. = = = = 5 Mk. Boghvedegryn, Td. = 2 Rdlr. 4 Mk.
|
1767-02-13
|
aalborg1767_1767-02-13_1000116
| 1 |
Aalborg1767
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.