Datasets:
Teklia
/
NorHand-v1-line

Dataset card Data Studio Files Community
3
image
imagewidth (px)
122
13.7k
text
stringlengths
1
83
mærker at dømme er en tydsk adelsman,
der paa grund af urningstilbøieligheder
har maattet slaa ind paa en ny levevei
i et fremmedt land. Jeg kjøbte i Paris
en hel del af hans fotografier af sici-
lianske nøgne ynglinge, og det var særlig
paafaldende, hvor fremhævet han altid
forstod at lade genitalierne blive. Gan-
ske sikkert kan jeg dog ei opgive hans navn
da jeg ikke noterede det; men meget nær
det anførte var det. Skulde De hos ham
Hr: rigsarkivar Birkeland.
Christiania
(Norwegen.)
paa Sengen for at hvile med Gutten, og
vor lille trettenaarige Hushjælp Eline
Strype stod ved Bækken og vasket Barnetøi.
Saa fik hun se en Baad med to Damer
og kom springende ind til mig og sa,
at "Guldbergfrøknan" vist kom roan.
Men det viste sig altsaa at være de to
tyske Damer. Garborg var netop
roet
hen til Ivar i "Nordpolen", hvor han
drev som Eneboer dengang, og jeg
maatte da ro Damerne derhen efter at
ha kogt Chocolade og skaffet dem lidt
Mad.
I Nordpolen fandtes et
5 Aar gammelt Spegelaar og svart
Kaffe samt en Ørret som G. havde
fisket paa Veien. Den kogte jeg da
i Peisen, og den smagte Damerne
godt. De spiste den med sine smaa
fine Turisttolleknive. (Frk Mohr
sendte mig siden sin Kniv fra Kristiania
til Erindring
om Dagen)
Vor Nabo Prof.'s Guldbergs Døtre
og karakterløse, de være vil — udkanterne er
veien et utal af gange, snakkende ustanselig
henrivende. De færreste kjender dem. Jeg drager
ud af sine forstenede, barnlige begreber, skjændte
rundt med Ragnhild — det er aldrig faldt
paa mig — hun har det privilegium fra
den tid vi var barn og det ene aar, hun
hende ind, at der er noget rart at se paa
Sagene, Vaalerengen eller i Oslo og hun
er ældre end mig, gav hende mange privi-
legier; alle mennesker blev beundrede og alle
er henrykt. I blidt graaveir, i klart
hendes pensionatsbekjendte skulde jeg beundre.
høstsolskin streifer vi rundt, opover langs
elven, over broer, under fabriksmure, hvis
Aa, de usigelig kjedelige folkene og den
skrækkelige, skrækkelige Drammensveien!
kjældervinduer lugter raat og koldt, gjennem
nye gader med fem etages gaarde og vrimmel af
Jeg kommer aldrig til at hjemme mig
her i byen. Drammensveien, alle indfødtes
barn, til gaden pludselig stopper paa en
eng, hvor mursten og kalkballer og udkastet
fryd og lyst, er min pestilens og rædsel. Det
værste, Clara kan gjøre mig, er at holde
gul sengehalm skinner i solen, og hvor
mig gaaende to stive timer ud og ind over
fattigkvarterets ubestemmelige atmosfære
den elendige Drammensveien. Og endda
mødes af en frisk, skarp lugt af tomternes
ukrudt. Nedenfor bakken suser elven, og
er den ubestridelig en vakker promenade. Ingen
noksaa smagsforladt bebyggelse har kunnet
markerne skraaner grønne nedover og paa
spolere dens skjønhed.
den anden side ligger Grünerløkken som en
sortgraa, smudsig husmasse, hvor snevre gader
Saa skjønt det alligevel er, mit forhadte
Kristiania. Lad byens indre kvarterer, for-
skjærer ind. Men nede i elvekanten ligger
retningsstrøgene, villastrøgene være saa idiotiske
røde fabriker og stumper af gamle haver,
som nu har en mindste avstand fra hinanden
av 295 meter, og senere vil komme hinanden
endnu nærmere naar sporveien gjennem Munke-
damsveien fortsættes. Paa denne tomt vilde
intet punkt i et Fysikinstitut nu kunne
faa mindre avstand fra nærmeste elektriske
sporvei end 150 meter, og denne avstand ville
i fremtiden yderligere forkortes. Forholdene er
altsaa der ikke saa gunstige som paa det
nuværende Fysiske Institut, og nybygning
paa et saadant sted (man maa regne med
anlægsomkostninger mellem en halv og en kvart
million for et moderne institut av rimelige
dimensioner) vil være meget betænkelig.
Heller ikke paa Tøien vil man nu- efterat
Nordbanen er ført over eiendommen, lettelig
kunne sikre sig betryggende forhold uten
ved servitutter som paa anden maate vilde
vanskeliggjøre eiendommens utnyttelse,