Datasets:
Teklia
/
NorHand-v1-line

Dataset card Data Studio Files
xet
Community
3
image
imagewidth (px)
122
13.7k
text
stringlengths
1
83
varmest
er tilstede med sine
bedste Ønsker og Tanker. Den
sande Fødselsdag og Festdag for en
Moder burde være hendes Børns
Fødselsdag være, de ere mere værdt end
Han hørte ikke til de kunstnere, som fjesker for galleri-
direktører og kritikere eller en kulturministers bevågen-
het. Han stiler rakt mot den "kongelige nåde". Og den
opnår han også denne gang, men i begivenheternes medfør
til ingen nytte. - Til at begynde med synes alt forgjæves.
Hverken den norsk-svenske minister grev Løwenhielm eller
hans gamle velynder Due, som dengang var ved legationen
i Paris, finder at kunne skaffe ham den personlige au-
diens han hos kongen, som han eftertraktet, og fraråder
ham forsøket. - Men han gir sig ikke, han kjender en
tysk maler som atter kjender kongens hofbibliotekar.
Ukyndig i fransk som han er får han mere sprogkyndige
nordmænd til at oversætte en skrivelse til kongen, som han
selv har forfattet og hvori han minder kongen om hvor-
dan lykkens hjul kan svinge fra den hårde motgang til
lykkens tinde. Selv befinder han sig i motgangens tegn
men håber på den kongelige nåde og på kongens endnu
interesse for det land han i sin ungdom besøkte.
Brevet kommer frem, han får audiens og tilladelse
til at troppe op med sine billeder i Tuillerierne. Som
tolk medbringer han den tyske maler. Billederne blir
opstillet i biblioteket, "selv blev vi stevnede ind i et li-
det sideværelse der meget lignede et stort Klædesskab,
men kongen beskuede malerierne". Så blir han kaldt
Spadsertur i April.
End ligger sneen mellem gran og hasler,
de brede jorder sover vissenbrune;
men blide foraarsvinde stryger lune
igjennem skoven, visne blade rasler,
og jeg har gaaet mig ung og glad og let.
Dybt i mit hjerte vaagner alle kilder
og blodet kimer foraar i min krop -
Se haslen har jo blomst og blaaveis knop!
Høit over mig den første rødkjælk triller
og hvor jeg gaar, jeg jager mindets lærker op;
de stiger mod den blege foraarshimmel
- vi to ifjor - den vei, som nu jeg gaar - -
Ifjor er død; du kjære nye vaar,
le du paa flugt de blege drømmes vrimmel
og gjør mig glad for mine unge aar.
(1901)
NB. Jeg står midt i flytning inn i
et nytt hus, - derfor bare en hastverkslapp!
Mandag, 13de juni, 1932
Kjære fru Anker!
Takk for Deres brev, - og takk
for hele Deres deltagelse i dette
internasjonale arbeid!
Jeg beklager naturligvis at
De trekker Dem tilbake, - men
samtidig forstår jeg så godt Deres
hele syn på saken. Det var av
Fru C. i Rom, skal blive grundig kommenteret
lægges at ofre sig – altså denne samme evindelige Leflen
med det noksom fortærskede Motiv,
hjemme, Jeg kjender mine Folk på en Prik; kun Mænd,
soraiske Forsagelse som alle vore Stykker indtil Mænelse
og kun Mænd have Lov til at lade en Overbevisning
gå over i det personlige Forhold – Kvinderne ikke! for dem
lider af, ligesom alle vore Forhold i vort Land
skal alting røres sammen i den gamle Fordrageligheds-
i Virkeligheden
lider og sygner hen under det! Og det Modbydelige
og Forsonlighedsvelling. Jeg afskyer dette Princip og
skal bekjæmpe det til min Død. Idet Jeg skyede Fru C. af
at lægge Lidenskaben og dens Opfyldelse hen i en Skoletøs.
og det en christianiansisk! Have vi så let for Ægteskaber
Nødværge. Men for at komme tilbage til Realiteten
hos os at selv de Bedste, skal være pligtig at ofre
Her sidder jeg da Alf i det fremmede tomme München
i ondt Veir. uden Lyst eller Mod på noget, med -
seg kun fordi de ikke have Kjødets Ungdom? Det vil sige
16 År? I alle hendes Skrifter står Manden der som
ingen Penge. At dette er det Første der må tænkes
en Pascha der altid har Flere at kaste sit Tørklæde
på at sendes mig og uopholdelig, behøver jeg vil ikke
til.
at minde Dig om. Jeg boer temmelig dyrt, i en
ret god Pension, men jeg kan ikke vexle Logi om
Min Menig om dette er bleven noget mere
jeg vilde før jeg får disse Penge. Af Konsulen
udførlig end jeg havde havt i Sinde, men det har lagt
mig ligesom kvælende på Tunge, især ved da ikke en Røst
i Rom, Oscar Ræder har jeg som før berettet,
hjemme har hævet sig mod dette Stykke, men det er endog
lånt 400 Lire i italienske Papirpenge. (altså ikke frs.
der står noget høiere. Hans Adresse har jeg opgivet Dig.
rost i et Par Blade! Jeg har både her og i Rom dog
ikke hørt Nogen, der ikke har fundet Udgangen anstødelige
og beder Dig snarest tilstille ham dem. Det er dog
og sopliseret over den, selv vor kjere Paulsen.
endnu tåleligt at jeg trods den dyre Reise, indtil Datum
Nu mangler det bare, hvad jeg er fuldkom-
fattet på, at