id
stringlengths 1
75
| text
stringlengths 2
37.3M
| source
stringclasses 9
values | added
stringdate 2020-09-14 00:00:00
2025-08-05 00:00:00
| created
stringlengths 10
22
| token_count
int64 2
2.6M
|
|---|---|---|---|---|---|
wikisource_34815
|
Danmarks Riges Historie/1/2-4-8
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=416 to=421 fromsection=2-4-8 tosection=2-4-8 prev="VII." current="Anden Bog. Fjerde Afsnit. Kapitel VIII." next="IX." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-10-22, 2022-10-22
| 88 |
wikisource_34816
|
Danmarks Riges Historie/1/2-4-9
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=421 to=424 fromsection=2-4-9 tosection=2-4-9 prev="VIII." current="Anden Bog. Fjerde Afsnit. Kapitel IX." next="IX." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-10-24, 2022-10-24
| 88 |
wikisource_34817
|
Danmarks Riges Historie/1/2-4-10
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=424 to=430 fromsection=2-4-10 tosection=2-4-10 prev="IX." current="Anden Bog. Fjerde Afsnit. Kapitel X." next="XI." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-10-24, 2022-10-24
| 87 |
wikisource_34819
|
Danmarks Riges Historie/1/2-4-11
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=430 to=438 fromsection=2-4-11 tosection=2-4-11 prev="X." current="Anden Bog. Fjerde Afsnit. Kapitel XI." next="Tredje Bog. Første Afsnit. Kapitel I." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-10-26, 2022-10-26
| 101 |
wikisource_34823
|
Danmarks Riges Historie/1/3-1-1
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=439 to=447 fromsection=3-1-1 tosection=3-1-1 prev="Anden Bog. Fjerde Afsnit. Kapitel XI." current="Tredje Bog. Første Afsnit. Kapitel I." next="II." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-11-01, 2022-11-01
| 101 |
wikisource_34829
|
Danmarks Riges Historie/1/3-1-2
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=447 to=452 fromsection=3-1-2 tosection=3-1-2 prev="I." current="Tredje Bog. Første Afsnit. Kapitel II." next="III." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-11-29, 2022-11-29
| 88 |
wikisource_34830
|
Danmarks Riges Historie/1/3-1-3
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=452 to=458 fromsection=3-1-3 tosection=3-1-3 prev="II." current="Tredje Bog. Første Afsnit. Kapitel III." next="IV." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-11-29, 2022-11-29
| 88 |
wikisource_34831
|
Danmarks Riges Historie/1/3-1-4
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=458 to=466 fromsection=3-1-4 tosection=3-1-4 prev="III." current="Tredje Bog. Første Afsnit. Kapitel IV." next="V." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-12-08, 2022-12-08
| 88 |
wikisource_34832
|
Danmarks Riges Historie/1/3-1-5
<pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=466 to=470 fromsection=3-1-5 tosection=3-1-5 prev="IV." current="Tredje Bog. Første Afsnit. Kapitel V." next="VI." noter="" header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2022-12-08, 2022-12-08
| 88 |
wikisource_34838
|
Krn
Салют, Друзья. В данный момент я бы хотел поведать малость про krmp лидер даркнет рынка. Я думаю Вы искали именно про кракен?! Значит эта оптимально актуальная информация про krmp лидер даркнет рынка будет для вас наиболее полезной. Мы предлагаем больше полезностей про kramp а также про kraken сайт и про kramp. На нашем сайте больше про kraken зеркало, также информацию про новый сайт и про кракен vpn. Наш сайт -- https://krpm.cc или про ссылка krmp.cc безопасно Только, если Вы реально искали информацию про клирнет ссылки kraken, а также про вейавей, т овы найдете самую свежую и актуальную информацию про KRAKEN скачать или возможно хотите купить ссылки. На нашем сайте Вы найдете много предложений для kraken ссылка - а именно про kramp и про зайти на кракен. Входите с нами в контакт на нашем сайте и вы наверняка найдете популярную и самую актуальную информацию от экспертов по поводу следующих тем касающихся нижеперечисленных ключевых слов, а именно: 1. Krmp.cc 2. кракен теневой 3. Про как зайти на kraken 4. Kraken ссылка +на сайт 5. KRAKEN 6 Про hydra Добро пожаловать к нам на сайт про krmpcc тор. переходите по ссылке указаннйо в статье и получайте только гарантировано и перспективно. Удачи Вам. Наши Теги: Kraken даркнет, krmpcc тор, вход hydra, новый сайт, kraken инструкция. Наш сайт >>> https://krpm.cc >>> 2krn cc Доброго Вам Дня!
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-02-05, 2023-02-05
| 440 |
wikisource_34850
|
Mageløs's Endeligt. I.
1. Koninng Eriick aff Sueriig, hoffmod och stolt,
* søll, guld, riigdom, hanum thett woltt,
* att hannd saa tradziig och hoffmodiig blieff,
* och Dannemarcks waaben til siig schriiff:
* hand mentte att Chræsus, then koning saa riig,
* kund icke werre hannem y forradtt liig;
* Chresus Solonis raad foragthett,
* koning Eriick driistiit poo sin egen magtt.
Nu stander Magløz paa huiden sandtt,
di tacker alle Gud aff hierttens grundtt.
2. Fred oc enighett monne hand foragtte,
* pagtt och forbund mone hand opbriide,
* frendskab, slegt och byrd hannd forachtede slett;
* ett wnderliig kram lod handtt opsette,
* jorderiigis regenther for siig hannd schriiffue lodtt,
* hand mentte thj danske mend att wille fordriffue,
* thett vor i mange aar bedagtt,
* stuor forrad wor och ther thiill ind lagtt.
3. Rederliig beuartt mett faste buluerck
* lod hand en skiib biige stuor och sterck,
* mett skøtt och folck berøstitt wd mett alle,
* Judhader mone hand thett kalle;
* Jacob Norbagj, hans ommerall,
* hans hoffmod hiertte stuod tiill stor praall,
* hannd menthe ther euinnderliig att bliffue,
* mageløz embitt naffn mon hand thett giffue.
4. Thenn løb all først aff skeren wdt,
* thenn danske omerall hand søge lodtt,
* ergieriighett er y hans hiertte opblest,
* weder och windtt stod hannem mett;
* her Herloff Throld, en riider guodtt,
* hand bar en guoder friister modtt,
* hand søgtt imod hanum mett en hast:
* “O dansker och thøsker staar all fast.”
5. Annden dagen epther helliig threfoldiighetts søndag,
* thj skib kom samell mett møgen wmag,
* dy skiød, thj frøgthet the haffde møgit roff,
* then slag then warde y dage then warde y thuoff;
* thj wor da komen samen mett liig,
* den enne wiille icke then anden wiige,
* dj danske skød aff alle magtt,
* men Magløz gaff hanum thett liden paa agtt.
6. Den neste onsdag, epther midag,
* tha skiickit Gudtt thett saa vell y mag,
* att Magløss møste sthyre och roe,
* thett bliiff hinde fra skøtt medtt hast;
* thett wor thenn thridie bede dag,
* Gud hørde dj dannskiis bønn och klage,
* thj haffde beditt tideelig,
* thj wille Gud thenum fry mildeliig.
7. De dannske mend lod Gud sin naade bethæ,
* att huer mand schulle mercke och see,
* then riige kand icke den styrcke befrj,
* och menskeliig magtt hielper icke y kry;
* men seeyrvinding giffues allene aff Gud,
* som alting bryder the stolte emodtt,
* tha skiieckit Gud thett saa,
* att Magløz hoffmod forbrende maa.
8. Marck och stoffue kunde mand aff brende mett en hast,
* mett thj fyrbolther ther bleff ind kast,
* ther ilden node theris archely och krudtt,
* tha slo folck voben y stranden wdtt;
* thj skiød wdj saa stackit en stundtt,
* att Magløss sanck till haffsens bunde;
* hand vor mett skod och skithe vell fry,
* men Gud wiste anderlunde att kri.
9. Koninng Eriick, saa wille gud then hoffmodtt omuende,
* som Magløs er mett ild opbrentt;
* Gud haffuer oss giortt fraa Magløs frii,
* att wii skulle lerre i thenne krii:
* att giffue Gud alene tack och ærre,
* att wiide al hielp aff hanum att werre,
* hanum flittelig att kalde paa,
* att hand vor fiender aff werge maa.
Nu stander Magløs paa haffsens bunde,
di tacker Gud aff hiertens grundtt.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-05-06, 2023-05-06
| 1,168 |
wikisource_34856
|
Laudo Avcb
Lembramos que o DARE pago permite somente um retorno de vistoria, no limite de até 1 ano após a data do perecer. Esclarecemos que com a atualização da Instrução Técnica 42, foram definidas novas regras para a obrigação a emissão de Certificação de Responsabilidade Técnica e por consequência, a necessidade com informar um responsável técnico. Como à análise, permite quantos retornos forem necessários inclusive o período de 02 anos a montar da exuberância do parecer. Desta maneira, é necessária, antes da sua compra e instalação, uma análise do local (tamanho bem como tipo de construção), das atividades ali desenvolvidas, do número com pessoas que o frequentam e dos tipos de materiais presentes. Determinado propósito de prevenção a incêndios deve, antes a ser colocado em prática, ser aprovado junto ao poder público municipal. A empresa é ás na área e encargo com profissionais altamente gabaritados, com expertise em instalação em sentido oposto a incêndio. Asmangueiras são equipamentos a batalha a incêndio utilizadas, especialmente, nas brigadas de prédios e também pelos bombeiros. Sinalização E Iluminação A Emergência É preciso iluminação de emergência no recinto que a bomba será posicionada e suas tubulações precisam estar em locais claramente protegidos, evitando que o próprio incêndio cause danos a elas. O preço médio para instalar um sistema contra incêndio em um prédio vantajoso de 5 andares é a aproximadamente R$ 31.000,00. Portas Corta Fogo Um detector de fumaça é um equipamento muito imprescindível, porque consegue granjear princípios de situação de fogo, emitindo um demonstração sonoro, responsável por avisar às seres humanos que há um incêndio no local. Um sistema de luta a incêndio pode, na grande maioria das vezes, evitar grandes catástrofes. Essa tipo de projeto é conhecido como propósito preventivo, já que o principal objetivo é evitar que o princípio de fogo se amplie bem como vire certo grande azar. Instalação De Programa De Hidrantes Se você é dono de outra maneira gestor de uma instituição já sabe que existem leis rigorosas no que diz respeito aos principais equipamentos de batalha a incêndio. Ras Baalbeck, imóveis situados à Fora Renato Dias nº Bom Pastor - Juiz de Fora - MG. Consultoria técnica e elaboração com propósito de Prevenção, Segurança e Combate a Incêndio e Pânico - PSCIP, destinado a Cond. Consultoria técnica e elaboração com projeto a Prevenção, Segurança e Combate a Incêndio e também Pânico - PSCIP / PCIP, aprovado junto ao CBMMG daLUPA Ciência, imóvel situado no povoado Poço Rico - Juiz de Fora – MG. Consultoria arte e elaboração de projeto de Mão-posta, Segurança bem como Combate a Guerra e Pânico - PSCIP / PCIP, aprovado adstrito ao CBMMG, para Hélio Alvim Filho, de Salão para Eventos e Fosca, imóvel situado à Rua Otávio Soares nº 300, São Sebastião, Santos Dumont – MG. Elaborações De Laudos Técnico E Projetos Dr. Consultoria técnica e construção com projeto de Prevenção, Segurança e Batalha a Incêndio e Pânico - PSCIP / PCIP, aprovado juntamente ao CBMMG, para a Paróquia São Pedro, da Ermida Beata Nhá Chica, imóvel situado à Av. Dnar Rocha s/nº - Caiçaras – Mediador a Fora – MG. Fernando Halfeld, situado à Avenida Barão do Dilúvio Alvo, nº 3165 – Granbery - Juiz de Fora - MG. Barão do Itaipu - Juiz com Fora – MG. Consultoria técnica bem como elaboração de propósito de Prevenção, Certeza e Combate a Incêndio e também Pânico - PSCIP e obtenção de Auto a Vistoria do Corpo de Bombeiros - avcb rio de janeiro (https://Thegadgetflow.com/user/4s0bdenilson7p5j), destinado a GUIDAUTO Auto Peças, instalado à Rua Profº Oswaldo Lanoso, nº 42 – Centro - Juiz com Fora - MG. Consultoria técnica e também elaboração de projeto com Prevenção, Segurança e Combate a Incêndio e Pânico - PSCIP, para Companhia a Habitação do Classe com Minas Gerais - COHAB Minas, imóveis situados em direção a Rua Carlos T. de Pintinho com Hélio Fellet - Quadro Habitacional Vivendas do Retiro - Juiz de Afora - MG. Elaborações De Laudos Técnico E Projetos Consultoria técnica bem como elaboração de projeto de Disposição, Segurança e Combate a Fogo e Pânico - PSCIP / PCIP para a Ed. Santa Maria Del Redentore, imóveis situados à Rua Luís Sansão nº 75 - Santa Helena - Juiz de Exterior - MG. Elaborações De Laudos Técnico E Projetos Consultoria técnica e elaboração de empreendimento de Disposição, Segurança e Combate a Fogo e também Pânico - PSCIP / PCIP, aprovado junto ao CBMMG, destinado a a Paróquia Salubre Geraldo, da Capela Nossa Senhora Rosa Mística, imóvel situado à Rua das Esmeraldas nº 135, Marilândia - Juiz a Fora - MG. Blue Tower - Juiz de Fora - MG. Consultoria técnica e também elaboração com empreendimento de Prevenção, Segurança e Combate a Incêndio e Pânico - PSCIP / PCIP para a Igreja Forma Cristo Superior - Jardim do Fé - Juiz a Fora - MG. Consultoria técnica e também elaboração de empreendimento de Prevenção, Segurança e Combate a Incêndio bem como Pânico - PSCIP / PCIP destinado a a PROSPER Empreendimentos referente a lojas comerciais do seu mais novo empreendimento no bairro Benfica. Elaboração com parecer técnico e consultoria com "Habitabilidade" e Exame Predial para o Cond. Consultoria técnica e elaboração de empreendimento de Prevenção, Segurança bem como Combate a Incêndio bem como Pânico - PSCIP / PCIP, da Casal Santa Cecília - Juiz a Fora – MG.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-05-22, 2023-05-22
| 1,639 |
wikisource_34858
|
Se Nu Venter Vinden
"Se Nu Venter Vinden" er en dansk godnatsang, skrevet og oprindeliggjort på melodien som er den samme som synges på Carl Nielsens´ kendte godnatsang "Solen Er Så Rød Mor". Men normalt "venter" vinden slet ikke - den suser faktisk afsted!
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-05-31, 2023-05-31
| 88 |
wikisource_34884
|
Det gamle Apothek/1
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=11 to=23 fromsection="kap1" tosection="kap1" current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-21, 2023-07-21
| 57 |
wikisource_34891
|
Det gamle Apothek/2
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=23 to=29 fromsection=kap2 tosection=kap2 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-21, 2023-07-21
| 55 |
wikisource_34892
|
Det gamle Apothek
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=9 to=10 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-21, 2023-07-21
| 43 |
wikisource_34913
|
Det gamle Apothek/3
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=30 to=42 fromsection=kap3 tosection=kap3 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-21, 2023-07-21
| 55 |
wikisource_34924
|
Det gamle Apothek/4
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=42 to=52 fromsection=kap4 tosection=kap4 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-22, 2023-07-22
| 55 |
wikisource_34944
|
Det gamle Apothek/5
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=52 to=69 fromsection=kap5 tosection=kap5 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-23, 2023-07-23
| 55 |
wikisource_34962
|
Det gamle Apothek/6
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=69 to=86 fromsection=kap6 tosection=kap6 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-24, 2023-07-24
| 55 |
wikisource_34972
|
Det gamle Apothek/7
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=86 to=95 fromsection=kap7 tosection=kap7 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-24, 2023-07-24
| 55 |
wikisource_34983
|
Det gamle Apothek/8
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=95 to=105 fromsection=kap8 tosection=kap8 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-07-25, 2023-07-25
| 55 |
wikisource_35018
|
Om banden og sværgen
<pages index="Jespersen 1911 Om banden og sværgen.pdf" from=1 to=8 header=0 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-09-23, 2023-09-23
| 40 |
wikisource_35041
|
Det gamle Apothek/9
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=105 to=126 fromsection=kap9 tosection=kap9 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-08-01, 2023-08-01
| 55 |
wikisource_35064
|
Det gamle Apothek/10
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=126 to=145 fromsection=kap10 tosection=kap10 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-08-05, 2023-08-05
| 55 |
wikisource_35102
|
Det gamle Apothek/11
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=145 to=154 fromsection=kap11 tosection=kap11 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-08-16, 2023-08-16
| 55 |
wikisource_35103
|
Det gamle Apothek/12
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=154 to=163 fromsection=kap12 tosection=kap12 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-08-16, 2023-08-16
| 55 |
wikisource_35113
|
Det gamle Apothek/13
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=163 to=173 fromsection=kap13 tosection=kap13 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-08-16, 2023-08-16
| 55 |
wikisource_35142
|
Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser
<pages index="Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu" from=468 to=475/>
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-11-23, 2023-11-23
| 41 |
wikisource_35149
|
Det gamle Apothek/14
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=173 to=193 fromsection=kap14 tosection=kap14 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-08-31, 2023-08-31
| 55 |
wikisource_35166
|
Det gamle Apothek/15
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=193 to=210 fromsection=kap15 tosection=kap15 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-09-15, 2023-09-15
| 55 |
wikisource_35191
|
Det gamle Apothek/16
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=210 to=226 fromsection=kap16 tosection=kap16 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-09-20, 2023-09-20
| 55 |
wikisource_35200
|
Det gamle Apothek/17
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=226 to=235 fromsection=kap17 tosection=kap17 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-09-22, 2023-09-22
| 55 |
wikisource_35206
|
Det gamle Apothek/18
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=235 to=240 fromsection=kap18 tosection=kap18 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-09-22, 2023-09-22
| 55 |
wikisource_35220
|
Det gamle Apothek/19
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=240 to=254 fromsection=kap19 tosection=kap19 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-10-13, 2023-10-13
| 55 |
wikisource_35234
|
Det gamle Apothek/20
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=254 to=270 fromsection=kap20 tosection=kap20 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-10-23, 2023-10-23
| 55 |
wikisource_35257
|
Det gamle Apothek/21
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=270 to=287 fromsection=kap21 tosection=kap21 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-11-04, 2023-11-04
| 55 |
wikisource_35273
|
Det gamle Apothek/22
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=288 to=303 fromsection=kap22 tosection=kap22 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-11-04, 2023-11-04
| 55 |
wikisource_35296
|
Det gamle Apothek/23
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=304 to=320 fromsection=kap23 tosection=kap23 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2023-12-02, 2023-12-02
| 55 |
wikisource_35300
|
Kong Salomon og Jørgen Hattemager
Første Gang opført paa det kongelige Theater den 28de November 1825.
Personerne.
Jørgen Wadt, Hattemager. Luise, hans Datter. Sering, Gjæstgiver. Brandt, Tobaksspinder og Major ved Borgerskabet. Billing, Kjøbmand. Løve, en rig Privatmand fra Kjøbenhavn. Eduard, hans Brodersøn. Henrik, Eduards Tjener. Salomon Goldkalb, en fattig Jøde fra Hamborg. En Opvarter i Vertshuset. En Dreng. En anden Dreng. Gjæster og Opvartere. Borgere med deres Koner og Børn. Musikanter.
Handlingen foregaaer i Korsør.
______________
Skuepladsen forestiller en Gade. Tilhøire for Tilskuerne Gjæstgivergaarden med Skilt over, hvorpaa staaer: Sering Gjæstgiver. Udenfor Huset er et stort Bord og Bænke. Tilvenstre Hattemagerens Boutik med Hatte og Huer i Vinduerne, og ligeledes med Skilt, hvorpaa staaer: Jørgen Wadt Hattemager. Udenfor er en Bænk.
Første scene. Eduard og Henrik, den Sidste med en Bog i Haanden, sidde ved Bordet udenfor Gjæstgivergaarden.
Eduard. Læg Bogen bort, Henrik. Jeg gider ikke høre meer; du læser saadan at Ingen kan forstaae dig.
Henrik. Ja Herre, det er heller ingen Bagatel at læse saadanne tossede smaa Bogstaver, naar man har hele sin Øvelse af at læse Skilter. (Blader i Bogen) Men vil Herren ikke høre hvad her staaer om Korsør? Siden vi dog engang sidde fast her i dette fordømte Hul, saa synes mig, vi burde gjøre os bekjendte med Stedets Love, Politi og Indretninger.
Eduard. Hvad staaer der da om Korsør?
Henrik (læser). ”Korsør, en lille Stad paa Vestkysten af Sjælland, ved det store Belt, med 14,550 Indbyggere.”
Eduard. 14,000! hvad for Noget? (Reiser sig, og seer i Bogen.) ”1450”
Henrik (vedblivende). ”1450. Her er Jens — her er Jens — Jens Bagersvend …”
Eduard (seer i Bogen). ”Her er Jens Baggesen født.” — (Tager Bogen fra ham, og lægger den bort.) Det er til at blive gal over at høre dig læse.
(De reise sig og træde frem.)
Henrik (seer sig om). Saa Jens Baggesen er født her? det skal jo være et forslaget Hoved. Gid han da var her for at hjelpe os ud af vor Kattepine.
Eduard. (som bestandig skotter over til Hattemagerens). Ja Henrik, og hvad som mere er, han er en Digter; han staaer i Pagt med Kjærlighedsguden.
Henrik. Gud bevares! Herren vil dog ikke have ham til at bortføre den smukke Hattemagerdatter? Gud veed, De har allerede undet Hattemageren saa god Næring, jeg synes, han kunde gjerne lade Datteren gaae med i Kjøbet.
Eduard. Fy tal ikke saa! Luise er et Mønster paa Dyd og Anstændighed.
Henrik. Det troer jeg ogsaa, Herre, for jeg seer, hun vender Dem altid Ryggen, naar De taler til hende.
Eduard. O vidste jeg kun, at denne Kulde ikke var et Tegn paa at jeg mishager hende! I Sandhed, min Ulykke er sjelden. Næsten i fire Uger har jeg opholdt mig her i Korsør. Min Onkel maa troe, at jeg for længe siden har passeret Hamborg, og kan ikke begribe, at han ingen Efterretning faaer fra mig. Denne grusomme Skjønhed holder mig fængslet her. Hvormange Ærinder har jeg ikke givet mig ind i Boutiken!
Henrik. Ja, og hvormange Hatte har Herren ikke kjøbt! Tolv Hatte og syv Huer! Gud frie os! For de Penge kunde vi for længe siden været i Hamborg.
Eduard. Men Hvad skulde jeg gjøre? Jeg maatte jo dog have et Paaskud for at gaae saa ofte derind. Men Hvad har det hjulpet mig til? Hun svarer mig neppe, naar jeg taler til hende; fordetmeste gaaer hun sin Vei, og lader mig kjøbslaae med Faderen.
Henrik. Ja Herre, det er i Smaastæderne man maa søge Uskyldigheden; i Kjøbenhavn er den gaaet Bankerot med de andre Handelshuse.
Eduard. Er Posten fra Kjøbenhavn endnu ikke kommen?
Henrik. Endnu ikke, Herre, men man venter den hvert Øieblik.
Eduard. Gid jeg dog vidste, hvad min Onkel skriver!
Henrik. Ja gid jeg blot vidste, om han sender Penge!
Eduard. Det har kostet mig Overvindelse at tye til hans Hjelp. Men han er god og han er rig; det er to Grunde til at haabe.
Henrik. Hvad har Herren da skrevet ham til, om jeg maa være saa dristig at spørge?
Eduard. Sandheden, Henrik! Med den kommer man altid længst. Jeg har takket ham, fordi han vil lade mig reise udenlands paa sin Bekostning; fordi han tillod mig at tage over Land for at besøge min Familie i Fyen; fordi han havde givet mig rigeligt med i contante Penge hvad jeg behøvede for at komme til Hamborg; fordi han har draget Omsorg for, at jeg der finder en Anviisning til min Disposition; — men jeg har tillige aabenhjertig bekjendt ham min Svaghed.
Henrik. Det vil da sige med andre Ord, den Svaghed at Herren har brugt Pengene op i Korsør, ved at anlægge et Hatte-Oplag, som nok skal bringe Capitalen ind igjen, naar vi bare passe at komme i Markedstiden til en eller anden By.
Eduard. Nei Henrik, derom har jeg Intet nævnet. Jeg har kun tilstaaet ham min Kjærlighed, men tillige lovet ham paa det Helligste at rive mig løs baade fra den og dette Sted, saasnart jeg har Midler i Hænderne til at gjøre det.
Henrik. Og det troer Herren sig virkelig istand til?
Eduard. Det er min Pligt; min Ære kræver det. Luise viser mig Kulde, ja næsten Foragt. For sidste Gang vil jeg forsøge at faae hende i Tale, hun pleier ved denne Tid at komme ind i Boutiken. (Seer derind.)
Henrik. Gud frie og bevares! Herren vil dog ikke kjøbe en ny Hat?
Eduard. Aa Snak! Jeg vil blot see Luise, og erfare min Skjæbne af hendes Mund.
Henrik. Ja det er en anden Sag, det er et godt og christeligt Ærinde. Men hvad Hattene angaaer, saa maa jeg gjøre Herren opmærksom paa, at vi nu endelig med megen Møie har faaet Dusinet fuldt, saa det vilde være ubehageligt, om der skulde komme en trettende og spolere os det skjønne Tal. Der var da intet Andet for end at begynde at samle paa et nyt Dusin.
(Man hører et Posthorn.)
Eduard. Ah, der er Posten ! Spring hurtig hen paa Posthuset, Henrik, og hør, om der er Brev til mig. (Henrik gaaer.)
Anden Scene Eduard i Baggrunden. Sering, Brandt, Billing og flere Gjæster, samt Opvartere komme styrtende ud af Vertshuset. Brandt har endnu Servietten om Halsen, Billing holder et Been i Haanden og gnaver paa det.
Chor. Mel. af Jægerbruden: Hvad ligner vel Jægernes festlige Glæde.
Hvad ligner, Korsør, din politiske Glæde, Naar Posten er kommen fra kongelig Stad? Ved Klangen af Hornet paa Torv og i Stræde Man glemmer sin Flaske, man glemmer sin Mad. Statstidenden kommer i Ledtog med Dagen, Og Nyheder bringer fra sikker Kanal, Mens Morgen- og Aftenblad værner om Smagen, Og Damerne slaaes om den franske Journal.
Sering. (til en Opvarter). Hei Peter, spring strax hen paa Posthuset, og hent os Aviserne. (Opvarteren gaaer.)
Brandt. Jeg er umaadelig begjærlig efter at see, om der staaer Noget om Goldkalb i Aviserne.
Sering. Ja rigtig, rigtig! Han ventes jo til Kjøbenhavn. Den rige Baron Goldkalb fra Frankfurt. (gnidende sine Hænder).
Brandt. Ja det har flere Gange staaet i de tydske Aviser, men vi maae vente Bekræftelse derpaa i de danske.
Billing. (gnavende paa Benet). Ja det er saamænd en fed Steg.
Brandt. Mener I den, I spiser paa?
Billing. Nei jeg mener Goldkalb. Men Sligt gaaer vor Næse forbi. Her i Korsør faae vi ikke godt af ham, for han gaaer naturligviis med et af Dampskibene.
Sering. De forbandede Dampskibe! Man faaer næsten ingen ordenlige Reisende meer at see. Skal det blive saadan ved, saa ere alle Vertshuusholdere her paa Fastlandet, jeg mener i Korsør og Nyborg og der omkring, ruinerede inden kort Tid.
Brandt. Men siig mig, hvad er egenlig Hensigten med hans Reise til Kjøbenhavn?
Billing. Hensigten med hans Reise til Kjøbenhavn? — Bi lidt, lad mig bare faae tørt mig om Munden, saa skal jeg strax sige jer det.
Mel. af Sovedrikken: For Dem mit Hjerte bruser. 1. Hr. Goldkalb triumferer, Han holder Verden i sin Haand, Han Krig og Fred dicterer, Man kalder ham Kong Salomon.
2. En Sol for Potentater, Hans Dragt er Sølv fra Top til Taa, Og hollandske Ducater Som Knapper bærer han derpaa.
3. Hans Huus med gamle Kroner Er tækket, og med Species; Ved Stats-Obligationer Sin Pibe tænder han tilfreds.
4. Nu han til os vil komme; Vor Cours vil giftes med den Knøs: Hun faaer ham i sin Lomme, Thi hun er meget capriciøs.
Brandt. Det var Pokker til Karl! Aa gid han var her! Saa skulde han tage en Prioritet i mit Tobaksspinderi.
Sering. Og i min Faareavl.
Billing. Og i mit Lysestøberi.
Brandt. Jeg skulde lade Borgerskabet paradere for ham.
Sering. Og jeg mine Faar.
Billing. Og jeg alle Klubbens Honoratiores. (Opvarteren kommer tilbage.)
Opvarteren. Her er Aviserne. (Alle fare hen om ham.)
Nogle. Statstidenden!
Andre. Dagen!
Andre. Politivennen!
Brandt. (griber alle Aviserne). Stop! Vi kan ikke læse Alle paa eengang. Lad os gaae ind i Spisesalen; jeg vil læse dem høit, saa kan vi discurrere derover.
Alle. Afsted, afsted! (De gaae ind i Gjæstgivergaarden.)
Sering. (som har seet Eduard, vender tilbage). Hør, kjære Hr. Løve! Uden Fortrydelse! Jeg er saa skrækkelig forlegen for Penge; det var Dem vel ikke muligt at betale mig min Regning idag?
Eduard. Ja jeg skal gjøre mit Bedste. Jeg tilstaaer, jeg har i dette Øieblik ingen Penge hos mig, men jeg venter en Vexel fra Kjøbenhavn, og har allerede sendt Bud paa Posthuset, for at høre, om den er kommen.
Sering. Meget vel, meget vel! De undskylder min Dristighed, men Tiderne ere saa besværlige. (Afsides, idet han gaaer.) Det er mig en underlig Fætter. Gud veed, hvad han gjør her i Korsør saa længe. Jeg er bange, det er ikke rigtig fat med ham.
Tredie Scene Eduard. Luise lader sig see i Boutiken.
Eduard. Dersom ikke min Vexel kommer idag, saa veed jeg ikke hvad jeg skal gjøre. — Men der er jo Luise. Mon hun seer mig? Skal jeg gaae derhen? Jeg vil holde mig lidt tilbage. (Luise, uden at see Eduard, gaaer med sit Strikketøi op og ned udenfor Boutiken.)
Luise. Mel. Tyrolervise : Vom Wald bin i' füra.
1. Skjøn Jomfru, som sidder I Vinduet hist, Og lytter til Qvidder Af Fuglen paa Qvist, Eia! Eia! O glem dog din Kulde, Formild dog dit Sind, Og luk mig, du Hulde, I Kammeret ind! Eia!
2. Hr. Ridder i Vaaben, Hvi klynker du saa? See, Døren er aaben, Den kjender ei Slaa. Eia! Eia! Men Veien at kjende Først lære du maa: Ved Kirken derhenne Der banker du paa. Eia!
3. Den Vei er besværlig, O Jomfru saa prud! En Stige du kjærlig Kan hænge herud! Eia! Eia! Nei Ridder, saa Mangen Fra Stiger faldt ned, Men Kirkedørs-Gangen Er sikker og bred. Eia!
Eduard (nærmende sig Luise). God Dag, Jomfru.
Luise. Ah! Er det Dem?
Eduard. De er dog ikke vred, fordi jeg har lyttet til Deres Sang? Det er en deilig Melodie. Jeg har hørt Mamsel Bohlmann synge den i Kjøbenhavn; men jeg troer vist, at Enhver, som havde hørt den af Deres Mund, vilde finde med mig, at De synger den ligesaa smukt som hun.
Luise. Jeg tænkte ikke paa, at her var Kunstdommere i Nærheden; ellers havde jeg maaskee slet ikke sunget den.
Eduard. Og Texten har overrasket mig; den er ny og dansk.
Luise. Ny, siger De? O det er saamænd intet Nyt!
Eduard. Nei, med Hensyn paa Tankerne vel ikke, men …
Luise. De vil maastee tale med min Fader?
Eduard (forlegen). Ja det er sandt, jeg vilde rigtignok talt med Deres Fader, men lad det ikke berøve mig den Lykke at tale med Dem.
Luise. Jeg skal strax kalde ham ud. (Gaaer.)
Eduard (alene). Fordømt! Hun gaaer atter bort, og lader mig som sædvanlig i Stikken i en tête-à-tête med den Gamle.
Fjerde Scene '''Eduard. Jørgen'''.
Jørgen. See god Dag, min Herre! Saa De er endnu i Korsør? Hvad er til Deres Tjeneste?
Eduard. Til min Tjeneste? — O De har saamænd mange smukke Ting i Deres Boutik, Meget hvormed jeg godt kunde være tjent.
Jørgen. Den hele Boutik er til Tjeneste. Hvad skal det være? En rund Hat? Chapeau-bas? En Kasket paa en ganske ny Façon med en Ypsilanti-Skygge?
Eduard (betænker sig). Hør, forstaaer De at gjætte Gaader?
Jørgen. Aa ja, naar de ikke ere altfor svære.
Eduard. Saa hør da nu efter, og lad mig see, om De kan gjætte hvad det er jeg søger.
Mel. af Røverborgen: Jeg gjerne døer, skjønt uden Mod. 1. Eduard. Jeg saae bag Rudernes Krystal —
Jørgen. (løber hen til Boutiksvinduet, og seer derind, og gjentager reciterende) ”Han saae bag Rudernes Krystal.”
Eduard. En Skat hvortil der ei er Magen —
Jørgen (reciterende). ”En Hat hvortil der ei er Magen.”
Eduard. Saa trind som Lillien, lys som Dagen, Som Solen selv paa Himlens Hal. Saa sværmerisk som Maaneskin De gule Haar sig yndigt bøie Til Krands omkring det store Øie, Som slutter Vid og Fromhed ind.
2. Jørgen. Jeg har det, Herre, paa en Prik! Nu skal De see, hvor jeg kan gjætte. (Gaaer ind i Boutiken.)
Eduard. Hvad mener han dog vel med Dette?
Jørgen. (kommer ud med en guul Sommerhat i Haanden). See her den Hat som Prisen fik! Som Dagen lys, som Lillien trind, Med Øiet stort, (Han viser Aabningen i Pullen.) med Haar saa gule! (han sætter den Eduard paa Hovedet). Og maa den Deres Hoved skjule, Den slutter Vid og Fromhed ind.
Eduard. (tager den af og betragter den). Det er Skade, at de poetiske Lignelser saa ofte passe paa mere end een Ting ad Gangen.
Jørgen. Hvad mener De med Det? Har jeg ikke gjættet det? Jo saamænd har jeg saa; det var umuligt at tage feil af den Beskrivelse. Den Hat maa De beholde, Herre! Den klæder Dem fortræffelig, og passer Dem, som den var gjort til Dem. (Han sætter ham den igjen paa Hovedet).
Eduard. Mener De Det? (Efter nogen Betænkning med et Suk.) Hvad skal den da koste?
Jørgen. Den Hat er idetmindste ti Rigsdaler værd, og om min egen Broder vilde have den, saa fik han den ikke ringere. Men det er det Samme, min Herre! Siden De alt har handlet saameget med mig, saa skal De have den for ni; jeg forsikkrer Dem, jeg profiterer ikke tre Mark ved Salget.
Eduard. See her, jeg har just en Louis’dor i Lommen. (Afsides.) Gud veed, det er den sidste. (Høit.) Vil De lade mig faae den for den Priis, saa vil jeg da beqvemme mig til at kjøbe den.
Jørgen. Lad gaae, for det smukke Guldstykkes Skyld, og siden det er Dem. Nu skal De have saa mange Tak, og er der ellers Noget til Deres Tjeneste, saa behag at unde mig fremdeles Deres Næring. (Vil gaae, men kommer tilbage.) Men hør, et Ord endnu! Jeg er ellers ikke nysgjerrig, men uden Fortrydelse, hvad vil De egenlig med de mange Hatte? Det kommer mig jo rigtignok ikke ved, men jeg gad dog saa inderlig gjerne vide det.
Eduard. Hvad jeg vil med dem? — Jeg vil have dem, fordi — fordi — fordi jeg er Libhaber.
Jørgen (forundret). Saa Herren er en Libhaber …
Eduard. Af Hatte.
Jørgen. Af Hatte! Naa saaledes? — Ja Herre Gud, der gives mange Slags Libhaberier. Dette er vist et af de meest uskyldige, ja mænd er det saa. Naa nu skal De have saa mange Tak, og lev inderlig vel! (Afsides, idet han gaaer.) Det var altsaa en Libhaber.
Eduard (alene). Det var egenlig en dum Streg af mig. Kommer nu ikke Vexelen, saa er jeg forloren.
Femte Scene. '''Eduard. Henrik'''.
Henrik (seer sig om). Nei min Herre er ikke her, han maa nok være paa sin Stue. (Vil gaae ind i Gjæstgivergaarden.)
Eduard. Hei Henrik! hvor vil du hen?
Henrik. Herre Jemini! Er det Dem, Herre? Jeg kjendte Dem sandelig ikke. Hvad er Det? De har vist kjøbt Dem en ny Hat!
Eduard. Har du Brevet?
Henrik. Brevet? Ja der er ikke mere Brev end bag paa min Haand.
Eduard. Intet Brev! Ingen Vexel! Fordømt!
Henrik. Har Herren kjøbt sig den Hat?
Eduard. Hvad kommer det dig ved?
Henrik. (tager sit Lommetørklæde op og græder). Det er, om jeg maa sige det, en gruelig Passion, som Herren er forfalden til. Man advarer unge Mennesker for Spil, for Drik og for Fruentimmer, men man glemmer at advare dem imod den farligste af alle Lidenskaber. Dersom jeg skulde sende et ungt Menneske ud i Verden, saa vilde jeg sige til ham: Spil saa meget du vil, drik saa meget du vil, forlib dig faa meget du vil, men lov mig helligt, (han bruder ud i en stærk Hulken) at du ikke vil kjøbe dig mere end een Hat om Aaret.
Eduard. I min critiske Stilling kan jeg næsten ikke bare mig for at lee. Jeg troer, du er ikke rigtig klog.
Henrik. Ak Herre, det troe altid unge Mennesker om de Ældre, som give dem gode Raad for Livet. Betænk dog, gode Herre, man veed vel hvor man begynder, men man veed sgu ikke hvor man ender. Lidenskaber ere som Sneeboldte; jo længere de rulle, desstørre blive de. Man maa qvæle dem i Fødselen, ellers voxe de En over Hovedet, ligesom alle disse Hatte.
Mel. af Preciosa: Eensom er jeg, dog ei ene. 1. Herre, hvad skal Enden blive; Tretten Hatte, Huer syv! Man vil Øgenavn Dem give: See, der gaaer den Hattetyv!
2. Tænk Transporten: den vil stige Til en uforskammet Priis, Gjennem det westphalske Rige Over Brüssel til Paris.
3. Hvad er mellem Jordens Poler Bedre vel end være fri? Tænk, om Frihedens Symboler Bragte Dem i Stutteri!
Eduard. Jeg veed intet Bedre at svare dig paa alle dine skjønne Moraler end Følgende:
Mel. Ja ta’ mig Fan, er ikke det omøiligt. 1. Hvergang jeg vanker Her ved Boutiken, Mit Hjerte banker Ved Republiken Af disse Hatte, Som jeg betaler. Mit Hjertes Qvaler Du kan ei fatte, Thi Fanden ta’ mig, Naar jeg seer derhen, Saa Maa jeg ha’ mig En Hat igjen.
2. Jeg saae forleden Den lille sorte, Og strax var Freden I Hjertet borte. Hvorom jeg talte, Det hjalp mig ikke; For mine Blikke Sig Hatten malte; Ja Fanden ta’ mig. Det var en Gru! Jeg maatte ha’ mig Den Hat endnu.
3. Men denne Morgen Den store hvide Opvalte Sorgen Og Hjertets Qvide. I den tilvisse Boer al min Lykke; Bestandig smykke Den skal min Isse. Ja Fanden ta’ mig, Jeg fik den fat, Jeg maatte ha’ mig Den hvide Hat.
Henrik. O Herre, De er en forstokket Synder! Saavidt troede jeg ikke, det var kommet med Dem. Nu vil jeg saamænd heller ikke spilde flere Ord paa Dem, thi naar en Lidenskab først er voxet til den Høide …..
Eduard. Jeg veed hvad du vil sige.
Henrik. Ja hvor kan De vide det?
Eduard. Jo jeg har læst denne Tirade i en meget sjelden Bog. See der, (Han tager Hatten af, og giver ham den.) tag denne med dig, og læg den hen til de andre, og bring mig min Reisehue.
Henrik. See saa, nu har vi da tretten. Naar vi sætte dem alle om eet Bord, saa døer den ene inden Aaret er omme. Hu! Denne hersens seer allerede ud som et Gespenst; man kunde blive bange for ham i Mørke.
Eduard. Ti stille, og gjør hvad jeg siger. (Henrik gaaer.)
Sjette Scene. Eduard alene.
Eduard. Det Værste er, at han har Ret i hvad han siger. Jeg begynder næsten at skamme mig. Det er intet Under at Luise ikke synes om mig, naar hun seer min naragtige, min umandige Fremgangsmaade. Hvergang hun saaledes gaaer sin Vei, og lader mig alene med sin Fader, saa leer hun vist hemmelig ad mig. Havde jeg handlet med Mod, med Bevidsthed om min gode Hensigt, saa havde jeg vel fundet Leilighed til at aabenbare mig for hende, noen at gjøre mig latterlig ved at kjøbe alle disse Hatte. Men Kjærlighed er et forunderligt Amphibium, der lever paa eengang i to Elementer. Hos mig begyndte den som en lystig Tidsfordriv, men lig Sommerfuglen brændte jeg mig paa Lyset, hvorom jeg legede. Hvad Under om Luise endnu betragter mig med de samme Øine som før, uvidende om, at jeg ikke længere spøger med min Kjærlighed til hende, men at denne er bleven mit Hjertes alvorligste Attraa. Velan, fra nu af vil jeg ganske forandre min Opførsel; maatte det kun lykkes mig at udslette det Indtryk jeg allerede har gjort paa hende. De fordømte Hatte! Jeg var tilfreds, de var Pokker i Vold!
Syvende Scene '''Eduard. Sering'''.
Sering. Nu Hr. Løve, tør jeg maaskee være saa dristig at spørge Dem, om De har faaet den omtalte Vexel, og om det var Dem beleiligt at hjelpe mig?
Eduard. Nei min gode Hr. Vert, jeg har sandelig ikke faaet den endnu.
Sering. Ikke det? Det var da forbandet! Jeg veed, Gud hjelpe mig, ikke hvad jeg skal gjøre. Jeg har endnu idag en stor Sum at udbetale. Jeg er en forloren Mand, om De ikke hjelper mig. (Græder.) Ak Hr. Løve ! Det er, Gud straffe mig, Uret af Dem at sætte en skikkelig Mand i saa stor Forlegenhed!
Eduard. Saa for en Ulykke! Nu græder han med. Fy skam Dem, Hr. Sering! Er det omstændigt for en Mand at græde for en saadan Bagatel? De er Deres Penge sikker nok.
Sering. Ja det kan vel være, men det er mig Fanden ikke ligegyldigt, enten jeg faaer dem idag eller om et Aar. Om De endda kunde give mig nogen Sikkerhed derfor?
Eduard. Hvad Sikkerhed skal jeg stille Dem her, hvor jeg er fremmed? Det er mig jo meget lettere at skaffe Dem Pengene selv, end Sikkerhed.
Sering. Saameget bedre! Betal mig da Pengene ud!
Eduard. De skal faae dem, siger jeg Dem endnu engang, men De maa give Tid, indtil jeg selv faaer dem.
Sering. Ja det er sgu en deilig Trøst, den.
Ottende Scene
'''Eduard. Sering. Henrik''' kommer med alle tretten Hatte og syv Huer bundne i en Snor, som han bærer over Ryggen. I Haanden har han Eduards Reisehue.
Henrik. See der, Herre, er Deres gamle Nathue, som De forlangte.
Eduard. (idet han tager Huen). Hvad skal den Anstalt sige?
Henrik. Ak Herre Gud! det er bare til Tidsfordriv. Jeg vilde kun vise Herren den nydelige Gruppe. See bare, den hvide Hat i Midten, og de tolv sorte der omkring, den hele Pyramide garneret med syv Huer. Det er Skade, det ikke er Nathuer.
Eduard. Havde jeg paa det Samme min Stok ved Haanden, saa skulde du faae Svar som forskyldt.
Sering. Nei Fanden heller! Hvad skal det betyde?
Henrik. Det skal jeg sige Dem, Hr. Vert! Vi vil hænge denne Indretning under Loftet istedenfor Lysekrone; thi der seer dog saa blot og bart ud i Deres Værelser.
Eduard. Hold Mund, Slyngel, og gaa din Vei! — Nei, bliv et Øieblik. (Halv sagte til Sering.) Hør, De seer jeg er i Besiddelse af endeel Hattemagerarbeide. Jeg er kommen dertil paa en egen Maade, jeg kan nu ikke godt sige Dem hvorledes, men ligemeget, det er min Eiendom. De ønskede jo Sikkerhed for Deres Tilgodehavende. Jeg vil overlade Dem disse Varer. De indseer vel, at der stikker flere Penge i denne Samling, end Deres Regning beløber sig til. Der er tretten Hatte og syv Huer; behag at tælle. — Nu, hvad siger De? — Eller vil De hellere modtage dem i Betaling, og qvittere for Regningen?
Sering. Ja, det er rigtigt. Tretten og syv, alle splinternye, som om de vare blæste ud af Boutiken. Nei i Betaling ønsker jeg dog just ikke at tage dem, for jeg veed paa min Sjæl ikke, hvorledes jeg skulde ampligere dem. Men i Pant, i Sikkerhed for mit Tilgodehavende, ja det kunde lade sig høre. Nu saa vil jeg da med Taknemmelighed modtage denne udsøgte Samling, og opbevare den, indtil De har faaet Deres Vexel.
Eduard. Det var mig egenlig kjærere, om De vilde afkjøbe mig det Hele.
Sering. Nu, det kan vi jo altid tales nærmere ved om.
Eduard. Henrik, bring Hattene ind i Hr. Serings Stue.
Henrik. Hvad med Synden kommer, med Sorgen forgaaer.
Mel. Menuetten af Don Juan.
1. Sering. Nu skal De ha’ saamange Tak! Bliv dog ei vred for Dette! Her kommer alskens Rakkerpak; Hvo kjender de Honnette?
2. Eduard. Ja De har ganske Ret, Hr. Vert! Man være maa forsigtig. Let kan man saae en dygtig Snert.
Sering. Ja vist, den Ting er rigtig.
3. Henrik (til Eduard). Nu er den hele Hatterad Spiist op i dyre Domme: Lad mig Dem sige Tak for Mad; Min Herre, vel bekomme:
4. Eduard og Henrik (til Sering). Tænk dog, nu er den Hatterad Spiist op i dyre Domme: Lad os dem sige Tak for Mad!
Sering. Min Herre, vel bekomme! (Han aabner Døren for Eduard og Henrik, som gaae ind.)
Niende Scene '''Sering. En Dreng''' med et Brev i Haanden. Siden: Billing.
Drengen (ganske forpustet). Hr. Kjøbmand Billing! Hr. Kjøbmand Billing! er han ikke her!
Sering. Hvad er paafærde?
Drengen. Der er kommet et Brev med Postsmakken til Hr. Kjøbmand Billing, og det har den grueligste Hast dermed. Madamen sagde, at han var her.
Sering. Ja det er han ogsaa. Giv mig Brevet, jeg skal flye ham det.
Drengen. Nei det tør jeg ikke, jeg skal levere det i hans egne Hænder.
Sering. (raaber ind i Vertshuset). Hr. Billing! her er En som vil tale med Dem. (Billing kommer ud.)
Drengen. Jeg skal hilse fra Madamen, og flye Husbond et Brev, som er kommet i dette Øieblik med Smakken.
Sering. Skam saae jeg, om jeg vidste at Smakken var kommen! Mon den ingen Gjæster skulde bringe mig?
Billing. Hils og siig, det er godt, og at jeg kommer hjem til Theevand. (Drengen gaaer.)
Sering. Nu hvad mon det kan være?
Billing (læser). ”Til velbyrdige Hr. Jonas Billing, velmeriteret Kjøbmand i Korsør; manu mea propria,” det vil sige, i egne Hænder; ”cito, cito, cito,” det vil sige, med den størst mulige Gesvindighed at besørge. (Aabner Brevet.) ”Nyborg den 1ste Juni.” — Ah det er fra min Correspondent i Nyborg. Han pleier gjerne at lade mig vigtige Nyheder vide. (Læser sagte.) O Himmel, hvad seer jeg! Hjelp! Hjelp! Jeg faaer ondt! Jeg døer! (Han er lige ved at falde om, Sering griber ham, og fører ham hen paa Bænken ved Gjæftgivergaarden.)
Sering. Guds Død ! her maa hurtig Hjelp! (Render hen til Hattemagerens og raaber derind:) Hovedvand! Hovedvand! Og en Barbeer! — Ak det er sandt, jeg gaaer sgu feil af bare Skræk og Besippelse. (Raaber ind ad sin egen Dør) Hovedvand! Og en Barbeer! Hurtig! Hr. Billing synger paa sit sidste Vers.
Tiende Scene '''De Forrige. Jørgen. Brandt'''. Gjæster og Opvartere. Brandt har endnu Aviserne i Haanden.
Alle. Hvad er det? Hvad er det?
Sering. Hovedvand, siger jeg, Hovedvand! (Opvarterne løbe til alle Sider.)
Billing. (kommer til sig selv). Nei jeg vil intet Hovedvand have. Lad mig faae en Snaps, det er bedre.
Sering (raaver). En Snaps Bitter! Eller dobbelt Courage! (Man bringer Billing en Snaps.)
Billing. (efter at have drukket den). Ah det lindede! (Reiser sig.)
Brandt. Har De havt en ubehagelig Efterretning?
Sering. Jeg tager inderlig Deel i deres Sorg.
Billing. Ak nei! Ak nei! jeg daanede af lutter Glæde.
Alle. Af Glæde?
Billing (rørt.) O mine Venner! Hvordan skal jeg skildre jer mine Følelser? Jeg kan næsten ikke tale. Ba — Ba — Ba — Ba — Baron Goldkalb kommer til Korsør.
Alle. Hvorledes?
Billing. Nei nei, han ko — ko — ko — ko — kommer ikke.
Alle. Hvad nu?
Billing. Nei nei, for han er aller-aller-allerede kommen.
Alle. Er det muligt!
Billing. (rækker Brandt Brevet). Læs selv, jeg er saa angreben, at jeg kjender ikke et Bogstav.
Brandt (læser). ”Nyborg den 1ste Juni 1825. Høistærede P.M.! En ligesaa vigtig som væsenlig og vigtig Nyhed er arriveret. Hr. Baron von Goldkalb er arriveret, og gaaer til Korsør med Postsmakken i dette Øieblik, hvor han agter at tage ind til Herr Sering …”
Sering. Hvad hører jeg!
Brandt. ”Endskjøndt han reiser over Land, saa foraarsages det, efter Forlydende, af den Grund, at Dampskibet ikke kan bære den store Qvantitet af det meget Sølv og Guld som han fører med sig i Mængde, eftersom Postsmakken skal gaae 41 Gange frem og tilbage dermed. Han reiser incognito, og uagtet han ikke har villet give sig tilkjende, har man dog kjendt ham paa alle Steder ved den overordenlige Rutten med Penge og den ædelmodige Gavmildhed, hvormed han overalt har viist sig gavmild og ædelmodig. Han har vel Intet givet til de Fattige, men han har ophjulpet den indenlandske Industrie, ved allevegne at betale for alle Artikler ti Gange mere end Noget er værdt. Saaledes gav han ti Louis’dorer for en Hat i Assens...”
Jørgen. Ak om det havde været hos mig, han havde kjøbt den!
Brandt (vedblivende). ” … og her i Nyborg een Rigsbankdaler for et Glas klart Vand, som endda var temmelig muddret. Her glædede han kun en halv Time med sin Nærværelse, desværre; og uagtet han kom ved høilys Dag, var Byen dog ikke illumineret, thi eftersom det ikke var mørkt, vilde vi ret gjerne have gjort det; men deels kom han som en Nysen, deels gik han, ja man kunde næsten sige: som en Nysen; ja han gik endog værre end han kom, nemlig som Juleaften paa Kjellingen. Jeg faaer ikke Tid til at stride mere, jeg vil derfor blot i største Hast tilføie, at jeg herved har den Ære at give Dem Efterretning om denne vigtige Efterretning. De frabedes at undskylde, at mit Brev er ganske vaadt” — (seer paa det.) nei det er saamænd tørt — (læser) ”men det skal afgaae saa varmt som det kommer af Pennen, og da jeg nu ikke har Strøsand ved Haanden, med hvilken jeg har den Ære at være for et Exempels Skyld Deres Velbyrdigheds allersomlydigste Tjener: Søren Tagerup, Speculant ved Hvalfiskefangsten i Nyborg.” — Nu mine Venner, hvad siger I hertil?
Sering. Baronen vil tage ind til mig! Og jeg som ikke var forberedt paa denne Ære! Gesvindt! bring Alt i Orden! Gjør hele Huset istand til Baronen, paa Herr Løves Kammer nær. Jeg selv flytter ud af mine Værelser. Jeg kan boe i Kjøkkenet, eller i Stalden, eller paa Hønsehuset, ligesom det kan træffe sig. Hurtig, hurtig! her er ingen Tid at spilde. Hei det er sandt! Sæt Lys i alle Vinduer, vi vil gjøre det bedre end Nyborgerne. Hør veed I hvad, Mester Jørgen, I maa ogsaa illuminere. — Afsted afsted! (Gjæsterne og Opvarterne gaae.)
Brandt. Jeg iler hjem for at tage min Uniform paa. Dersom man turde lade Allarmtrommen gaae eller Stormklokken ringe, saa kunde man endnu faae Borgerskabet samlet. Men jeg vil idetmindste skrabe sammen alle de Mennesker jeg kan finde. (Gaaer).
Billing. Aa tag mig med ! Jeg kan hverken staae eller gaae. (Gaaer.)
Ellevte Scene
'''Sering. Jørgen. Løve med en Dreng''', som bærer nogle Reiseklæder og en lille Vadsæk.
Løve. Er det ikke her?
Drengen. Jo her er Gjæstgivergaarden. Der staaer just Verten.
Løve. Kan jeg faae et Værelse, Herr Vert?
Sering. Et Værelse? Hvem er De?
Løve. Hvad kommer det Dem ved? Jeg er, som De seer, en Reisende, og kommer fra Kjøbenhavn.
Sering. Ja saa maa De undskylde. Jeg har ikke Plads, hele Huset er optaget af en fornem Reisende, som ventes i dette Øieblik.
Løve. Ja saa er det ikke mere end billigt, at jeg trækker mig tilbage. Maa man spørge, hvem den høie Person er, ifald han ikke reiser incognito?
Sering. Jo vist gjør han det, men mellem os sagt, det er Baron Goldkalb fra Frankfurt.
Løve. Er De fra Forstanden?
Sering. Nei jeg er sandelig ikke.
Løve. Hvad skulde han gjøre her?
Sering. Om Forladelse, De er nok født igaar, Herre! De læser vel ikke engang de tydske Aviser? Ha ha ha!
Løve. Maa jeg da spørge Dem, om der ikke boer i Deres Huus en Hr. Løve fra Kjøbenhavn?
Sering. Jo desværre for mig, thi han fylder kun Pladsen op til ingen Nytte ved denne kostbare Leilighed. Dersom han blot havde betalt sin Regning, saa skulde han snart faae Lov at fortrække. Men jeg har ikke Tid at staae her og snakke. Farvel, min kloge Kjøbenhavner! (Gaaer.)
Jørgen. Jo Herre, det er rigtignok sandt! Vi har Efterretning om Baronen. Han har kjøbt en Hat i Assens, og givet ti Louisd’orer for den. Ja jeg maa sandelig ind, og stille alle mine Hatte i Orden, for ifald han skulde ville have een endnu. (Vil gaae).
Løve. Gud veed hvad det kan være for en Maskerade. (Til Jørgen.) Aa hør, inden De gaaer, kan De ikke gjøre mig den Tjeneste at sige mig, hvor jeg da kunde logere her i Byen?
Jørgen. Her er saamænd ingen flere Vertshuse. Men hør, veed De hvad? Ifald De vil tage tiltakke hos mig, saadan som Leiligheden falder, saa skal De være velkommen.
Løve. Med Fornøielse, ifald De vil tillade mig at jeg maa vise mig erkjendtlig for Deres Uleilighed.
Jørgen. Ja det kommer vi nok ud af. (Til Drengen.) Bring Herrens Tøi herind ! (Drengen gaaer derind). Vil Herren behage at opholde Dem et Øieblik her i Boutiken, saa skal Deres Værelse strax være færdigt. (Raaber:) Luise!
Løve. Tak! Jeg vil sætte mig her paa Bænken saa længe. (Sætter sig paa Bænken udenfor Boutiken)
Jørgen. Som De behager. (Raaber:) Luise! (Gaaer ind i Boutiken, Drengen kommer tilbage, og gaaer.)
Tolvte Scene
Løve alene.
Løve. (idet han reiser sig fra Bænken og træder frem.) Altsaa der boer min Brodersøn, og har ikke betalt sin Regning. Man siger: hvem Gud skjænker Børn, skjænker han Sorger; man kunde lige saa gjerne sige: hvem han giver en Brodersøn, ham skaffer han Udgifter. Eduards Brev til mig har ret foruroliget mig; jeg tænkte, det var rigtigst at reise selv herned, for at erholde nøiere Efterretning om hans Tilstand. Han skriver om en Pige, som han har forelsket sig i, og for hvis Skyld han har gjort Opoffrelser, men han nævner hverken hvori disse Opoffrelser bestaae, eller hvem Pigen er. Jeg maa see alt Dette med egne Øine.
Mel. af Operetten La Romance: Belle cousine, un être aimable et doux.
1. Hvis man kan troe hvad ofte nok er sagt, En Onkel pleier let forglemme, At han har dyrket Kjærlighedens Magt, Og lyttet til Musernes Stemme. Han bliver barsk, bliver vranten og sær, Vil for hver Ungdoms-Daarskab skjænde: At dog en anden Sort af Onkler er. Sig vise skal ved Farcens Ende.
2. Skjøndt jeg er Onkel, ung er dog min Aand; Jeg har ei glemt min Ungdoms Dage, Dengang jeg gik i Amors Ledebaand, Og søgte forgjæves en Mage. Den Tid var spildt, derfor tænker jeg paa At huldt forene disse Tvende: Vist nok, at jeg en Onkel er som Faa, De vidne skal ved Farcens Ende.
Men hvad er dog det for en mærkværdig Figur, som der kommer anstigende? Nu troer jeg sandelig, at den goldkalbste Maskerade begynder.
Trettende Scene '''Løve. Salomon Goldkalb'''. Han er klædt i en Sølvmors-Dragt. Paa Hovedet har han en hvid Nathue, i Haanden en Stok med Messing-Knap.
Salomon. (slaaer med Stokken ud i Coulissen). Ja ich skal Gott strafe mig lære jer mores, I verfluchte Gassenjungen! Kan I inte lade en stille Mand gaae in Frieden? — Ach mein Herr! Wollen Sie nicht meine Salvegarde sehn? Die Gassenjungen schmeißen mich mit Roth.
Løve. Men seer jeg ret? det er jo Salomon Goldkalb fra Hamborg!
Salomon. Ist’s die Möglichkeit? Det er Hr. Leve fra Kefenhavn, som ich har den Ehre at tale med. Ach vi har sgu gjort mangen Handel mit enander.
Løve. Og husker jeg ret, saa har jeg endnu nogle og tredive Daler tilgode hos Dem.
Salomon. Ach det husker De bestimmt feil i!
Løve. Nei saamænd gjør jeg ikke. Jeg har vist endnu Obligationen.
Salomon. Ach waih mir! Hvor skulde ich tage de Penger fra? Ich bin ein ruinirter Mann! Ich habe keinen Heller mehr! Alles verloren!
Løve. Hvad vil De da her?
Salomon. Gott im Himmel! Ich will see Kefenhavn engang endnu, inden ich deer, och om muligt fertjene der en Par Daler. Ich er gaaet den ganske Vei paa min Fod, Gott strafe mich wenn es nicht wahr ist. Ich har handlet med Benderne po Landet, und har dem keft deres gamle Silfpenger af, und Pigerne deres fergildte Mützer.
Løve. Det var vist en god Handel.
Salomon. Als ich soll glücklich seyn und gesund bleiben! Ich habe nicht so viel verdient als das trockne Brod. In Odense er ich blesen bestohlen, niederträchtig bestohlen.
Løve. Men hvad betyder denne Dragt?
Salomon. Ich har Gott strafe mich ingen anden, denn alle mine gamle Kleer er stohlen fra mich. Ich hatte keft denne in Rendsburg af en Mand, som har den brugt paa en Maskerade; ich troer han stellte Apollo vor i den unterbrochene Opferfest, eller Kongen af Brasilien i: Stakket Dands er snart sprungen.
Løve. Gik Apollo og Kongen af Brasilien ogsaa med Nathue?
Salomon. Schweigen Sie still! Ich ärgre mich. Min Hat er mig blæst af Hovedet paa Postsmakken; es war ein gewaltiger Storm und ein ganz neuer Hut, som ich essen havde tustet mig til in Assens. Ach ich kann Dem fersichre, daß ich har haft so mange Malheurs von Unglück paa den vermaledeite Reise, at ich min Seel kan gife Stof til en heel Schicksals-Tragödie. Heren Sie mal zu und schaudern Sie, wenn Sie Courage haben, ich will es Ihnen verzählen.
Mel. af Azemia: Aussitôt que j’aperçois. 1. Ich wohnt’ in Odense bey Holk, Die Leut’ er meget vakkre. Da kam der En as Dereses Folk, Und vilde mit mir schackkre. Det tidlig var, men Morgenstund’ Ei altid bringer Gold im Mund’. Ich lag im Bett, mich rolig strachte, Sorglos, und an nichts Beses dachte. Doch fer ich mich fersaae, han neer Zur Treppe war mit mine Kleer.
2. Nun sprang ich splitternackend op, Men han var uden Døre; Ich hatte Schjorten po min Krop, Und weiter nichts, ich schwöre. Zum Glück lag noch min Silfmoors-Tracht Im Koffer zierlich eingepackt. Den trak ich po, gik over Vandet, Men midt po Belten reent forbandet Mich Vinden tog i Nakken fat, Uno fløiten gik min Silkehat.
3. Løve. Dit Uheld, stakkels Mand, er stort, Jeg meget dig beklager. En Hat kan du dog let faae gjort; Her boer en Hattemager. Viis dig mod Skjæbnen som en Helt!
Salomon. Ach waih mir! Denn ich hab’ kein Geld.
Løve. Hvad den dig koster, jeg betaler.
Salomon. Ist’s möglich?
Løve. Der er ti Rigsdaler.
Salomon. Ja Leven er et edelt Dyr, Und De, min Herr, en prächtig Fyr. Gott im Himmel! Ich skal Dem vel engang fergjælde for al Deres Godhed imod mig.
Løve. Hvad for Noget? Vil De ovenikjøbet forgjælde mig?
Salomon. Ja ich mener, ich will es Ihnen vergelten.
Løve. Men siig mig, har De aldrig før været i Korsør?
Salomon. Nei aldrig. In gamle Dager ging ich immer mit den Paketboot. Men mit de nie Dampfschiffe will ich mig inte indlade; den der Dampf er akkerat som Pulver; han springer i Luften mit en Knald.
Løve. Ja naar De ikke har været her før, saa vil De snart faae Øinene op. De skal see, De vil finde her en Modtagelse, som vist aldrig før er mødt Dem.
Salomon. Gott steh’ mir bey! Was soll das heißen?
Løve. De veed altsaa ikke, hvor gunstig man her er stemt mod Folk af Deres Nation?
Salomon. Was sagen Sie mir da?
Løve. De vil snart faae det at see. Ifald der skulde blive skudt med Kanoner, saa er det til Ære for Dem.
Salomon. Das verbitte ich mir, ich habe das Kanonenfieber.
Løve. Skulde Byen blive illumineret, skulde der blive givet Dem Serenader, o.s.v., saa lad Dette ikke forundre Dem, thi det er, om ikke til Deres Fordeel, saa dog til Deres Ære.
Salomon. Aber ich bitte Sie um Gottes Willen, Wie gaaer den Ting til? Po andre Stellen har de jo villet stege und brenne uns, und hier ....
Løve. Stille! Jeg hører Folk komme. Jeg kan ikke sige Dem mere. Lad, som De ikke kjender mig, jeg vil gjøre ligesaa ved Dem.
Salomon. Ach Hr. Leve, verlassen Sie mir nicht! Ich zittre over al den Ehre. Heren Sie mal, en Ord unter uns. Det er dog vel inte Frimureri? Von die Maisons, meine ich.
Løve. Vær ubekymret og stol paa min Beskyttelse, ifald De skulde behæve den. (Gaaer ind til Hattemagerens.)
Salomon. Er ist schon fort. Was soll ich thun? Na, Hr. Løve ist en ehrlicher Mann, er will mich gewiß nicht anführen. Ich kann ja die Komödie en bischen ansehen; vielleicht ist was dabei zu profitiren.
Fjortende Scene
'''Salomon. Brandt''' i Borger-Uniform. Billing i Skoe, med flad Hat under Armen, og med Bouquet i Brystet.
Billing. Jeg tør bande paa, han er der allerede.
Brandt. Ja der er ingen Tvivl om; og han er Gud straffe mig klædt i Sølv.
Billing. Ja sagde jeg det ikke nok?
Brandt. Nu maae vi til at tydske.
Salomon (afsides). Nun geht’s schon los. (Billing og Brandt bukke i Afstand, Salomon nikker ad dem med en mistænkelig mine.)
Brandt. Höchstehrte Hr. Baron!
Billing (afsides til Brandt). Det er galt! (Til Salomon.) Hochgeborenster Hr. Baron!
Salomon (afsides). Sapperment! Sie haben mich schon zum Baron gemacht.
Billing. Unsere Frohheit ist gränzelos …
Brandt (afsides til Billing). Det er galt! (Til Salomon). Die Ehre von Seiner Gegenwärtigkeit …
Salomon. Tal De kun Danske! Ich ferstaaer Deres Sprog.
Billing. Er det muligt …
Brandt. Saa stor en Naade …
Salomon. Ich har den lært paa Sprogø, wo ich maatte gaae in Land for den contrarie Vind. Den Ø hedder Sprogø, fordi man der beginner at studere Sproget.
Brandt. Hvilket Nemme maa ikke Hr. Baronen have!
Billing. Det smerter os at høre, at Hr. Baronen har havt en ubehagelig Overfart.
Salomon (afsides). Ich glaube, Gott strafe mich, daß sie mich mit meinem Namensvetter in Frankfurt verwechseln. (Høit.) Ja den var so so.
Billing. Men vil Hr. Baronen staae her paa Gaden? Behager De ikke at træde ind i Vertshuset?
Brandt. Det hele Huus er til Deres Befaling.
Salomon. Den hele Huus der?
Brandt. Ja Hr. Baron!
Salomon. Det er en smuk Huus.
Billing. Behag at træde ind.
Salomon. Na, warten Sie nur. Ich maa ferst ind til den Hattemager for at keve mich en ni Hat.
Brandt. Hei Mester Jørgen! Mester Jørgen!
Billing. Baronen vil kjøbe en Hat hos Dem.
Femtende Scene '''De Forrige. Jørgen'''.
Jørgen. Allerunderdanigste Tjener! O hvilken Lykke for mit ringe Huus! Vil Hr. Baronen gunstigst umage sig ind i Boutikken. (Afsides). Jeg er sikker paa mine ti Louisd’orer. (Salomon gaaer derind, Jørgen følger efter.)
Brandt. Lad os imidlertid give Sering Efterretning.
Billing. Ja hurtig, hurtig!
Begge (raabe). Hr. Sering! Hr. Sering!
Sextende Scene '''Brandt. Billing. Sering''', latterlig pyntet.
Sering. Hvad er det? Er han kommen?
Billing. Ja gu er han saa, og De har forsømt at tage imod ham.
Sering. Hvad for Noget? Hvor er han da?
Brandt. Vær kun rolig, han er blot gaaet ind at kjøbe sig en Hat hos Mester Jørgen.
Sering. Er det muligt! (Raaber). Heida! Alting i Orden! Stik Bollerne paa Suppen! Og naar jeg giver Tegn, saa lad Trompeterne blæse op!
Brandt. Jeg og Hr. Billing vare de Første til at complimentere ham. Vi saae vist Hver en Gulddaase.
Billing. Ja med Ducater i.
Brandt. Eller idetmindste med en Snuus fra Frankfurt.
Billing. Man mærker nu altid paa jer, at I er Tobaksspinder. Naar I har Uniform paa, saa maa I reent glemme alle Tobacksnykker.
Sering. Naa hvordan er han at tale med?
Billing. Særdeles naadig!
Brandt. En charmant Herre!
Billing. Og han taler Dansk …
Brandt. Som En af os taler Tydsk!
Sering. Stille! han kommer!
Brandt. Giv Agt! Retter eder! (De trække sig ærbødigen hen mod Vertshuusdøren).
Syttende Scene '''De Forrige. Salomon. Jørgen'''.
Salomon. Det ger mich sgu ondt, at ich har ham den Uleilighed gjort. Men ich kan ingen sorte Hatter bruge. Ich muß einen weißen habe. Han seer det ja vel ind: ich bin so weiß angezogen Wie die Unschuld, und die Unschuld verträgt keinen Flecken, und ich kan inte ferdrage sodanne sorte Contraster paa min Hoved.
Jørgen. Det er da ogsaa som det var forhexet, at jeg just skulde sælge min eneste hvide Hat for lidt siden.
Salomon. Ja det er verhext, det er verhext, men was soll ich dabey thun? Es geht mich nix an.
Jørgen (afsides). Jeg troer dog, jeg veed et Raad: Hr. Løve overlader mig vel den hvide Hat, som han kjøbte af mig. (høit.) Dersom Hr. Baronen blot vilde have den Naade at vente et Øieblik, blot saalænge til De har spiist, saa skal de faae en hvid Hat, som er i Arbeide, og som skal være færdig inden et Qvarteer.
Salomon. Nun ja, solange kan ich noch see det an. Vil han da sende mig den over po Huset?
Jørgen. Skal ikke manquere.
Sering (nærmende sig). Inderlig føler jeg mig smigret over, at Hr. Baronen vil unde mit ringe Huus Deres Næring.
Salomon. Men det ger ham Ferneielse, so er det mig en Ferneielse.
Brandt. Fortræffeligt svart!
Billing. Altid et pikant Svar ved Haanden
Sering. Naar Baronen befaler at gaae til Taffels, saa er den serveret.
Salomon. Ja, je eher je lieber, denn ich bin so hungrig at Tarmene mig skrige.
Sering. (raaber ind i sit Huus). Heida Musikanter, spil op! (Trompeter indenfor.)
Salomon (afsides). Potz Wetter! Es ist kein Zweifel dran, sie verwechseln mich mit meinem Namensvetter i Frankfurt. (Salomon, Sering. Brandt og Billing gaae ind.)
Jørgen (alene). Ja saadan skal det være. Min Datter maa gaae over til den unge Hr. Løve, og bede ham derom. For hendes Skyld gjør han det nok. (Gaaer.)
Attende Scene Eduard kommer ud af Vertshuset. Strax efter: Henrik.
Eduard. Hvilken Hurlumhei ! Det er ikke muligt at holde ud derinde. De sige, at Baron Goldkalb fra Frankfurt er kommen, og at de til Ære for ham maae vende op og ned paa hele Huset.
Henrik (kommer). Herre, jeg har et ypperligt Raad at give Dem.
Eduard. Nu, og det er?
Henrik. Her er kommen en forbandet rig Jøde hertil …
Eduard. Jeg har hørt det.
Henrik. Ja men har De hørt, at han er kommen fra det Indre af Afrika, og har over tredive Kameler med sig, ladede med Guld og Ædelstene?
Eduard. Nei det har jeg rigtignok hverken hørt eller seet.
Henrik. Til end ydermere Bekræftelse maa Herren vide, at han er kulsort som en Morian.
Eduard. Hille den sorte Jøde!
Henrik. Han exstimerer Penge ikke mere end om det var Snavs. I Assens har han givet tusinde Rigsdaler for en Hat, som ikke var fem værd.
Eduard. Og du troer virkelig paa disse Ammestuefortællinger?
Henrik. Det er ganske vist, jeg har selv seet Hatten.
Eduard. Ja hvad beviser det?
Henrik. Hvad det beviser? Jeg kunde jo ikke have seet Hatten, naar den ikke var der.
Eduard. Et ypperligt Beviis!
Henrik. Ja Herre, skjøndt jeg ikke har studeret, kan jeg dog gjerne føre et Beviis, men jeg er ingen Tingstud, jeg vil være ærlig, og tilstaae, at jeg dog rigtignok ikke har seet Hatten.
Eduard. Aa det er saamænd ligemeget.
Henrik. Jeg har vel ikke seet Hatten, thi den var blæst fra ham paa Beltet, men jeg har derimod, saa vist som jeg staaer her, hørt En af Gaardskarlene fortælle, at han selv har seet Nathuen, som Jøden tog paa, da Hatten blæste af ham.
Eduard. Ja det er en anden Sag. En af Gaardskarlene har seet hans Nathue; altsaa maa han have givet tusinde Rigsdaler for en Hat i Assens. Er det ikke saa, at du mener?
Henrik. Jo, og det veed jeg, er ligefrem.
Eduard. Du er selv en Nathue, og jeg veed ikke, hvor jeg faaer Taalmodighed fra til at høre paa din Pølsesnak.
Henrik. Vil Herren da ikke høre mit Raad?
Eduard. Hvis det ikke er bedre end dine Beviser, saa forskaan mig for det.
Henrik. Da kan jeg forsikkre paa, at det er meget godt. Herren kunde jo altid høre det. Gjør det ikke Ondt, saa gjør det heller ikke Godt.
Eduard. Ja det er just det, jeg frygter for.
Henrik. Nei jeg fortalte mig, jeg vilde sige: gjør det ikke Godt, saa gjør det heller ikke Ondt.
Eduard. Saa siig da hvad du har at sige, men fat dig i Korthed.
Henrik. Herren skulde' aabenbare sig for den rige Jødetamp, og bede ham om hundrede tusinde Rigsdaler. Saa var vi ude af vor Knibe, og havde endda Noget tilovers.
Eduard. Ha ha ha! Slap det saaledes ud!
Henrik. Ja ja, det er ikke saa dumt endda. Han siger saamænd ikke Nei, han afstaaer ingen Begjæring.
Eduard. Nu har jeg gjort dig den Tjeneste at høre dit Raad; gjør mig nu den Tjeneste at gaae din Vei.
Henrik. (trækkende sig tilbage). Herren maa ikke blive vred. (Nærmer sig igjen.) Ifald De synes at hundrede tusinde er en altfor grov Begjæring, saa kunde De jo bare bede om et Par Millioner; det kan da ikke rungenere ham.
Eduard. Pak dig!
Henrik (paa Knee). Aa Herre! For Guds Skyld! saa bed ham i det mindste om to hundrede Rigsdaler. Saa komme vi ud af det til Nød. Vi skylde hundrede paa Vertshuset, og med det andet Hundrede kan vi komme til Hamborg, og faae Forstærkning.
Eduard. For sidste Gang, gaa din Vei! (Henrik springer op og løber ud.)
Eduard (alene). Naar jeg ikke vidste det bedre, saa maatte jeg troe, at den Skjelm vilde gjøre Nar af mig.
Nittende Scene '''Eduard. Luise.'''
Luise. (uden at see Eduard). Det er en slem Commission, min Fader har givet mig. Jeg skjælver som et Espeløv. Hvad maa den fremmede Herre tænke, naar han hører, at jeg vil tale med ham? Og mon jeg vil være istand til at skjule for ham hvad jeg har gjort mig saa megen Umage for at holde hemmeligt? Jeg vil see at faae fat paa En af Tjenerne, og lade ham kalde herud. Hvad vil han tænke, naar han seer, det er mig! (Idet hun vil gaae, møder hun Eduard.) Gud! der er han jo!
Eduard. Er det over mig, Jomfru, De bliver saa forskrækket?
Luise. Nei! tvertimod! Det er netop Dem, jeg søger.
Eduard. De vil tale med mig? Hvilken gunstig Stjerne tør jeg tilskrive denne Lykke?
Luise. Jeg har en Bøn til Dem.
Eduard. En Bøn? Den er allerede opfyldt, thi De vil vist ikke bede mig om Noget, som er mig umuligt.
Luise. Nei det er langt fra! Det, jeg vil bede Dem om, er Dem let muligt.
Eduard. Hvor vil jeg være lykkelig ved at kunne vise Dem en Tjeneste! Men Lige for Lige! De maa vide at ogsaa jeg har allerede længe gaaet med en Bøn paa Læberne, en Bøn som kun De kan opfylde, De og ingen Anden.
Luise. Maa jeg høre hvad det er?
Eduard. Vær saa god, siig De først Deres Begjæring, siden kommer jeg med min.
Luise. Jeg er ganske forlegen derved; det er saadan en underlig Begjæring.
Eduard. Troer De, jeg er mindre forlegen ved min? Underlig er den vel ikke, idetmindste synes den mig ikke saa.
Luise. Ja saa maa De først sige mig Deres; det vil give mig Mod til at komme frem med min.
Eduard. Velan, jeg vil forsøge det.
Mel. Reposons nous ici tous deux. 1. Det, som min Læbe stammer svagt, Har dig forlængst mit Øie sagt. O hvis du kjender Elskovs Magt, Saa veed du hvad jeg har at sige! Lyt kun til al Naturens Rige: Hør, Fuglen synger det i Qveld, Hør det i Luft, i Kildevæld! Og du vil spørge mig endnu? Du veed det, du veed det! Min Hemmelighed kjender du.
2. Luise. Det, som din Læbe stammer svagt, Har mig forlængst dit Øie sagt. O hvis du kjender Elskovs Magt, Saa veed du hvad jeg har at svare! Hvad kan jeg meer dig aabenbare? Lyt til hver Klang i Skov og Krat! Ved lysen Dag, ved mørken Nat! Og du vil spørge mig endnu? Du veed det, du veed det! Min Hemmelighed kjender du.
3. Begge. Hvad du mig sagde huld og øm, Alt længe var mit Hjertes Drøm; Jeg hørte det i Luft, i Strøm; Tidt spurgte jeg derom i Dalen, Og Svaret gav mig Nattergalen. O men du selv nu svarer mig! Huldt toner det: jeg elsker dig! Jeg vil ei spørge meer; o nei! Jeg veed det, jeg veed det! Din Hemmelighed kjender jeg.
Eduard. Min Luise! O hvor længe har dette Øieblik været mit Hjertes uafbrudte Ønske! Men jeg vovede neppe at haabe paa det. Den Kulde, som du viiste mig, den Ligegyldighed, jeg troede at spore hos dig …
Luise. Jeg troede, De vilde kun have mig tilbedste. Det forekom mig saa besynderligt at De saa ofte kom ind i Boutiken, og kjøbte saa grumme mange Hatte.
Eduard. Jeg veed det, jeg bar mig taabelig ad.
Luise. Nei det vil jeg ikke sige. Men jeg troede, De var en rig Herre, som det ikke kom an paa at kaste Penge bort, naar han derved kunde have en stakkels Pige til Nar, og mit Hjerte sagde mig, at det ikke kunde være mig ligegyldigt, om De forlod mig lige saa uventet som De var kommen.
Eduard. Jeg forlade dig, min Luise! Nei aldrig! Og for at give dig et Beviis paa Redeligheden af mine Hensigter, saa viid, at jeg nu ikke længer vil reise udenlands, som jeg først havde bestemt mig til. Jeg vender tilbage til Kjøbenhavn, og henter min Onkels Samtykke til vort Ægteskab.
Luise. Mener De det virkelig?
Eduard. Ved Alt hvad helligt er! Men siig Du til mig, og lad dette Kys …
Luise. Nei, hvad tænker De paa! Her paa offentlig Gade! Vor lille By vilde jo have Stof til Samtale i hele Maaneder.
Eduard. Du har Ret. Lov mig da blot at du vil sige Du til mig.
Luise. Jeg vil gjøre mig Umage derfor. Og nu, Tjenerinde indtil videre! (Vil gaae.)
Eduard. Luise! Bliv dog! Du havde jo en Begjæring til mig.
Luise. Gud! det er sandt! Jeg glemmer reent mit Ærinde. Det er Deres Skyld, De har gjort mig forstyrret i Hovedet.
Eduard. Jeg vil udsone min Brøde med tusinde Kys paa disse Hænder.
Luise. Bevares! Det gaaer ikke an. Jeg tør ikke staae her længere. Altsaa to Ord saa gode som hundrede: Den fremmede Baron, som boer derovre, vilde kjøbe en hvid Hat hos min Fader; men da han har solgt Dem den sidste, han havde, saa beder han Dem om at være saa god at overlade ham den igjen; han vil gjøre Dem en ny, eller give Dem Deres Penge tilbage. Ikke sandt? De gjør det, maaskee for min Skyld? Og vil De være meget artig, saa bringer De den maaskee selv over; saa faaer jeg Dem at see med det Samme; jeg troer, jeg har endnu Et og Andet at sige Dem. Farvel! De behøver ikke at svare mig; jeg vil intet Nei høre af Deres Mund. (Gaaer).
Eduard (alene). O min Gud! Det Første, hun beder mig om, skal jeg ikke være istand til at opfylde! Den fordømte Hat! den staaer i Pant hos Verten tilligemed alle de andre. Hvilken Djævel fristede mig til den Handel! Men hvor kunde jeg vide? … Dog der falder mig et Middel ind. Ja jeg vil følge Henriks Raad. Hr. Goldkalb maa laane mig hundrede Rigsdaler. Jeg vil gaae derind — dog nei, det gaaer ikke an; han sidder tilbords. Nei jeg vil skrive ham et Par Ord til, og lade Henrik give ham dem, naar han er staaet fra Bordet. (Tager sin Portefeuille op, sætter sig ved Bordet uden for Vertshuset, og skriver et Brev.)
Tyvende Scene '''Eduard. Henrik'''.
Eduard. (som lægger Brevet sammen, og skriver uden paa). Saa, nu er det gjort! Ja det vil sikkert lykkes. (Seer Henrik, og springer op, og omfavner ham.) O Henrik ! kjære Henrik! Dit Raad er fortræffeligt. Jeg har skrevet til Goldkalb om Penge. Bring ham dette Brev, saa snart han er staaet fra Bordet.
Henrik. Naa seer De, Herre, den Plan var ikke saa gal? Først blev De vred, men nu indseer De dog selv. . ..
Eduard. O jeg vidste ikke den Gang hvad jeg nu veed!
Henrik. Hvad da?
Eduard. Ingen Ting! Besørg nu bare ordenlig din Commission, du skal nok blive belønnet derfor. (Gaaer ind i Vertshuset.)
Henrik (alene). Seer man Det? Først vrager man mine Raad, og siden tager man dog tiltakke med dem. Nu gad jeg nok vide, om min Herre har fulgt mit Raad i dets hele Omfang. Mon han ogsaa har forlangt de fulde hundrede tusinde? Nei jeg er bange for, at en falsk Beskedenhed har forført ham til at slaae Noget af. (Trompeter inde i Vertshuset.) Hille en Ulykke! Nu staaer Jøden fra Bordet. Jeg maa passe mit Snit. Jeg tænker vel, han giver mig Drikkepenge for mit Ærinde. (Gaaer.)
Een og tyvende Scene Borgere, latterlig pyntede, nogle i Uniform, komme farende ind med deres Koner og Børn, og med Musikanter i Spidsen, og stille sig udenfor Vertshuset.
Chor. Mel. Bombelles Vals, 1ste Reprise. 1. Held Held Held os! En Folkefest! Gold-Gold-Goldkalb, den høie Gjæst! Nu nu nu lad os vise ham At vi kan prise ham Alle som bedst.
2. Flet-flet-fletter en Borgerkrands! Spil-spil-spiller en lystig Dands! Stort stort stort jer betaler han, Hundrede Daler han Giver tilmands.
3. Vi vi vi skal min Salighed Nok nok nok faae hans Pung paa Gled. Jo jo jo vi skal plukke ham, Om vi saa hugge ham Rødderne ned!
4. Ja ja ja vort Korsør det kan Vist vist vist som hvert andet Land Godt godt godt bruge Pengene; Vi ere trængen’e Til dem forsand!
5. Lad lad lad dem i Kjøbenhavn Ei ei ei saae det hele Gavn! Vi vi vi ta’er Avancerne, Lad saa Financerne Lide det Savn!
To og tyvende Scene '''De Forrige. Brandt.'''
Brandt. Fy for en Ulykke! Er I fra Forstanden? Er det en Vise at synge? Om I ogsaa tænke saadant Noget, saa burde I dog være saa kloge ikke at sige det. Jeg haaber med Guds Hjelp, at Baronen ikke har forstaaet et Ord af hvad I sang. Han kommer strax herud; lad mig saa see, I bære jer fornuftig ad. Og i samme Øieblik han kommer, saa gjør som jeg har sagt jer! Istemmer den Sang, som hiin store Digter har skrevet til Melodien af den gode, gamle, velbekjendte, patriotiske Tappenstreg; det er det meest passende Stykke, hvormed vi kan opvarte saadan en Mand. Hei begynd, begynd, Baronen kommer!
Tre og tyvende Scene '''De Forrige. Salomon. Billing. Sering.'''
Chor. Mel. Tappenstreg.
Velkommen, store Mand, hertil! Velkommen, velkommen til Staden vær! Med Trommer og Piber og Sang og Spil Vi hilse Dem paa Gaden her. De Store komme til os Smaa; Men det er Skam at De skal staae! Nei, vær saa god at sætte Dem ned, Thi Visen varer en Evighed.
Salomon (til Choret). Stille! stille! Det er sgu meer end nok! Ich kan inte tole den Støi af Instrumenter und Trommer und Piber i min Hoved. Ich ger inte noget af Rossini. Han er so fertærsket. (Musiken begynder igjen.)
Brandt (til Choret). Stille! Stille! For Fanden! Baronen vil ikke høre Mere.
Salomon. (til Sering, Brandt og Billing). Ja mine Venner, ich skal see hvad ich kan gere. Ich mutz ferst gere min Regnstab op, und wat ich faaer tilovers, det skal ich sætte in Deres Tobaksavl, in Deres Lisespinderi und in Deres Faaresteveri. (Tager Eduards Brev frem.) Her fik ich even en Ansegning om hundert Daler, det er nu en Pagatel. (Afsides.) Der Brief ist Eduard Leve unterschrieben; ich muß mit Herrn Leve darüber sprechen. (Høit.) Ich kommer strax igjen; ich vil kun ind til Hattemageren, und here, om min Hat er fertig. Ich schäme mich, Gott strafe mich, at staae mit Nachtmuße in sodan en Folksfersamling. (Gaaer ind til Hattemagerens.)
Brandt. Naa det gik saamænd bedre end jeg havde troet. Baronen er endnu ganske naadig, nagtet alle de Dumheder, som I have begaaet i hans Paasyn.
Fire og tyvende Scene '''De Forrige. Løve'''. Strax efter: Henrik.
Løve. (afsides, idet han læser Eduards Brev). Det er fra min Brodersøn! Den Fusentast! Hvilken Ubesindighed! Dog, jeg vil endnu en kort Tid være Vidne til denne Maskerade. Jeg vil lægge to hundrede Rdlr. i Brevet, og lade Salomon flye ham det. (Gaaer ind igjen.)
Henrik (kommer). Mon Jøden ikke skulde give mig Svar? Jeg vil stille mig her, saa mit Liberi kan falde ham i Øinene naar han kommer.
Fem og tyvende Scene '''De Forrige, undtagen Løve. Salomon. Jørgen'''.
Salomon (til Jørgen). Ja ja min Ven, nær Hatten er fertig, so faaer ich den und damit Basta!
Jørgen (afsides). Jeg staaer som paa Naale, for at Hr. Løve skal holde sit Ord.
Salomon (til Henrik). Er det ikke den Tjener, som gav mig en Ansegning?
Henrik. Jo det er, Deres Velærværdighed !
Salomon. Sin Herr har mig ansegt om hundert Daler. Veed han vel, det er verdammt wenig?
Henrik. Ja det er omtrent hvad vi kalder paa Dansk at det er forbandet lidt. Det er ogsaa min Mening, Deres Velærværdighed!
Salomon. Hundert Daler, det er so viel wie nix.
Henrik. Ja det er mine Ord.
Salomon. Hils sin Herr, und siig ham, ich kan ham inte gife de hundert Daler, denn det hjelper ham gar nix.
Henrik (afsides). Død og Pine! (Høit). Jo, Deres Høiærværdighed, hundrede Daler er dog altid Noget.
Salomon. Nei det er sgu inte Noget.
Henrik. Jo saa tilforladelig er det saa!
Salomon. Halt's Maul und laß mich reden! — Hils sin Herr, und siig, at ich sender ham hier to hundert Daler, fordi ich sines at det er dobbelt saa godt for ham.
Henrik. Jeg takker Deres Durchlauchtighed underdanigst. (afsides.) Aa gid han havde forlangt Mere! (til Sering.) Kom saa med! min Herre vil strax betale Dem.
Sering. Med allerstørste Fornøielse! (Sering og Henrik gaae ind i Vertshuset.)
Jørgen. Jeg maa virkelig over og tale med Hr. Løve. (løber ind i Vertshuset.)
Billing. Hvilken Ædelmodighed!
Brandt. Hvor ædelt handlet!
Billing. Leve Hr. Baron v. Goldkalb!
Alle. Hurra ! (Borgerne komme alle hen med ansøgninger til Salomon; ogsaa Fruentimmerne og Børnene bringe ham. Han tager imod Papirerne med en latterlig fornem Mine. Naar han har faaet en heel Deel samlet taber han dem paa Jorden. Borgerne samle dem op igjen og give ham dem, hvorpaa han taber dem paany. o. s. v., og Dette vedvarer under den følgende Replik.)
Salomon. Ja ich skal see, hvad ich kan gere. Ich har bestimt en lille rund Summe af en Par Millioner til at sætte overstir in Korseer. So længe den rækker, skal I faae, men ich kan sgu inte gi’ en Schkilling meer, denn ich har eben so viele Dispositioner als Millioner. — Ach, ich kan sgu inte holde alle de Ansegninger! Vær sch' god und sank dem op, und læg dem ind paa min Skriverbord.
Sex og tyvende Scene. '''De Forrige. Jørgen''' med den hvide Hat i Haanden. Sering. En Opvarter med en Bolle Punsch og Glas, som han sætter paa Bordet uden for Vertshuset. Løve kommer ud, og stiller sig imellem Borgerne. Luise staaer udenfor Boutiken, og seer paa Festlighederne.
Jørgen. Her er Hatten, Hr. Baron! Vil De behage at prøve den?
Salomon. (tager Nathuen af, og sætter Hatten paa). Den passer sgu godt. Hvordan staaer den mig?
Alle. Fortræffeligt! Admirabelt!
Salomon. Jeg skjænker Folket min Nathue zum Andenken. (Kaster den ud, de slaaes om den.)
Brandt. Den skal blive opbevaret paa Raadstuen, og gaae i Arv til de tilkommende Slægter.
Salomon (til Jørgen). Han skal sgu nok bli’ betalt, min Ven!
Jørgen. Ja det har gode Veie, Hr. Baron!
Sering. Om Baronen befaler, saa er her serveret en Bolle Punsch under aaben Himmel. Det er behageligt oven paa Middagsmaden.
Salomon. Ja vist, det hjelper til at ferdeie Vinen; det er en god pousse-café.
Sering. Ved den kan man saa herlig faae sig en lille Discurs.
Salomon. Kom laß uns Alle drikke und klinke und discurriren. (De sætte sig om Bordet.)
Drikkevise. Mel. Ecce quam bonum.
1. Salomon. Ja ved en Bolle Punsch man kan Gar herlig discurriren, Und har man nok so lidt Ferstand, Kan man politiciren.
Chor. Leve Discurser, Courser og Concurser! Leve Politiken Og Drikken! (De klinke.)
2. Brandt. Hvad mener Hr. Baronen vel Om Grækernes Affairer? Hvis Tyrken slaaer dem reent ihjel, Det mig i Hjertet skærer.
Chor. Nu lad os høre, Spidser eders Øre! Nyt faae vi at vide Itide.
3. Salomon. Ich mener vieles for und bag Und ja und nei tillige; Denn pro und contra in den Sag Sig lader Meget sige.
Chor. Prægtigt han svarte, Alt os aabenbarte! Een er i Forening Vor Mening. (De klinke.)
4. Billing. Mon man igjennem sætte vil I Frankrig Reductionen? Det er dog vist et farligt Spil: Hvad mener Hr. Baronen?
Chor. Nu lad os høre, Spidser eders Øre! Nyt faae vi at vide Itide.
5. Salomon. In Frankreich har sig Bladet vendt; Det har mig sehr verwundert: Man skriger der for tu Procent, Som andensteds for hundert.
Chor. Alt kom for Dagen! Hvilket Lys i Sagen! Ja nu tvivler Ingen Om Tingen. (De klinke.)
6. Sering. Jeg gjerne vilde vide, naar Vel Spanien bli’r rolig; Jeg maa forskrive spanske Faar, De koste mig utrolig.
Chor. Nu lad os høre Spidser eders Øre! Nyt faae vi at vide Itide.
7. Salomon. Ich denker derom saa som saa; Hvert Land har ju sin Plage; Nær alle Faar af Landet gaae, Bli’r Ulfene tilbage.
Chor. Ja det er rigtigt! Dette Vink var vigtigt! Lad os discurrere Om Mere! (De klinke.)
8. Jørgen. Mon Freden vare vil paa Jord? Jeg tør den neppe prise: See, Rusland voxer op saa stor; Hvad skal hun faae at spise ?
Chor. Nu lad os høre, Spidser eders Øre! Nyt faae vi at vide Itide.
9. Salomon. Ich herom ene sige vil: Det koster schwer at kriges! Ich gi’r sgu ingen Penger til, So faaer de vel ferliges.
Chor. Hurra for Freden! Nu vi sikkert veed ’en: Han har os i Farten Forklart ’en. (De klinke.)
10. Løve. Ifald jeg tør i Tingen see, Jeg vilde vide Dette: Hvormange Penge tænker De Paa Kjøbenhavn at sætte?
Chor. Nu lad os høre, Spidser eders Øre! Nyt faae vi at vide Itide.
11. Salomon. Hver Gang ich faaer en Flaste Viin Und Arraks-Punsch in Bollen, Dann öffner ich min Pengeskriin Paa Hallandsaas og Bolden.
Chor. Hille min fandten! Hvem der stod ved Kanten! Jo jeg skulde komme I Lomme! (De klinke.)
12. Salomon. Denn wenn ich har en god Discurs, Und Glasset man mig filder, So kever ich den ganske Cours, Und Runden Thurm fergilder.
Chor. Det var som Fanden! Lyver ikke Manden? Paa hans Ord og Kjole Vi stole! (De klinke.)
Brandt. Baron v. Goldkalbs Skaal!
Alle. Han leve! Hurra! (De klinke.)
Salomon. (reiser sig og bukker). Ich takker Dem, mine Herrer und Damer! Ich aldrig skal glemme den schmigerhaften Empfang, som ich har været so liklig her at finde. Erlauben Sic, daß ich auch einen Toast proponire!
Brandt. Sering. Billing. Stille, stille! Baronen taler.
Salomon. Den gode Stadt Korseer skal lefe! Den lefe, den florere! Hurra! Og Skam faae Den som ikke denne Skaal vil drikke! Hurra!
Alle. Hurra!
Salomon. De seer, mine Herrer, at ich inte er ganske unbekannt mit den danske Dichtkunst.
Billing. Hvilken sjelden Litteraturkundstab for en Fremmed!
Brandt (begeistret). En Fremmed? Nei Baronen er os ikke fremmed. Det samme Baand omslynger vore Hjerter og hans. O hvilken Folkefest ! Alle Stænder, alle Kjøn, alle Aldre forsamlede! Og Alle udtrykkende Hjertets uskrømtede Følelser! O maa jeg skrive Anmeldelsen i Dagen?
Syv og tyvende Scene. '''De Forrige. Eduard. Henrik'''.
Eduard (til Salomon). Det gjør mig ondt, Hr. Baron, at maatte forstyrre Deres Glæde. Men De har fornærmet mig paa det Allerføleligste. Denne hele Forsamling, som har været Vidne til Fornærmelsen, maa tillige erfare, at jeg har følt den, og at jeg klager over den.
Salomon. Was Henter! Ich har ju aldrig seet Dem for mine Eine.
Eduard. Jeg har skrevet Dem et Brev til, og istedenfor at svare mig skriftlig derpaa, har De her i Alles Nærværelse talt om Indholdet, og leveret min Tjener Penge til mig. Jeg er ingen Betler, Hr. Baron, jeg har selv Formue, og skal om faa Dage betale Dem Laanet tilbage. Tillad mig kun at sige Dem, at det er ikke Nok at vise Tjenester, men at en Mand i Deres Stilling bør vide at gjøre det med Delicatesse.
Brandt. Hvilken Uforskammenhed !
Billing. Hvor næsviist!
Sering. Er De fra Forstanden?
Eduard. Mine Herrer, ingen Fornærmelser! Jeg skal vide at besvare dem, og idetmindste ville dog vel de, som bære Uniform, ikke nægte mig Satisfaction. (Brandt tumler tilbage; Eduard vedbliver til Salomon.) Jeg bringer Dem her den ene af Deres Hundreddaler-Sedler tilbage. Den anden har jeg været ubesindig nok til at bruge; jeg burde under slige Omstændigheder ikke have gjort det, men det skeete ikke af Trang, ikke af Nød; det var for at opfylde et Ønske, hvorom en Person, jeg elsker, havde anmodet mig. Kjærlighed, som undskylder Meget, vil ogsaa undskylde Dette, idetmindste hos Alle, som ere istand til at føle den. Der har De den ene Seddel igjen, og for den anden modtage De en Anviisning paa min Onkel Løve i Kjøbenhavn, han vil uden Vanskelighed betale Dem sammes Beløb.
Salomon. Nei den brider ich mich inte om, men laß mich kun faae den Hundertdaler-Zettel.
Eduard. De er saa god at modtage saavel det Ene som det Andet.
Salomon. Meintwegen! (Putter den til sig.) De hundert Daler kan jeg sgu godt bruge selv.
Eduard. Og lad Dette lære Dem at handle en anden Gang med den Fiinhed, som man vel er berettiget til at vente af Dem.
Salomon. Potz Wetter! Wie konnte ich wissen, at Deres Ansegning var en Geheimniß?
Eduard. Hvorledes? De kalder mit Brev en Ansøgning!
Salomon. Nun ja, hvad skulde den sonst hede? De er sgu inte den Eneste. Den hele Stube derinde ligger voll af Ansegninger.
Eduard. De er formodenlig ikke vort Sprog mægtig, thi De vælger et høist upassende Udtryk.
Mel. Der Ritter muß zum blut’gen Kampf hinaus. 1. Min Herre, viid, De staaer paa Danmarks Grund! De kjender knap vor Skik i disse Dale: Bestandig var der Vei i Herthas Lund Fra Folkets Hytter op til Fyrstens Sale. Den Mindste selv sig nærmed Folkets Drot, Og bragte did sit Hjertes Bønner. Og følte selv i Kongens Slot, At han var En af Landets Sønner.
2. Kun lidet er vort havomkrandste Land; Sig nær kan derfor Folk og Fyrste være, Og hans Velgjerning ei bestæmme kan, Nei tvertimod, den er den Armes Ære. Ei nogen Ædelsteen har større Glands End denne Blomst i Danmarks Krone; Lad Ingen vove her tillands At sætte sig paa Naadens Throne!
Salomon. Potz Element! Hvad skal alt Det betide? Han staaer der und singer mir Noget for, und ich ferstaaer inte mere deraf, end om han var en Kanarienvogel.
Eduard. Jeg haaber, at om De ikke har forstaaet det, saa hav Forsamlingen forstaaet det, og det er mig Nok. (Vil gaae.)
Billing. Skal vi lade det gaae saadan hen?
Sering. Hvem tør understaae sig at fornærme Hr. Baronen?
Salomon. Das mein’ ich auch.
Sering (til Eduard) Bliv, min Herre! Jeg taaler ikke at Nogen i mit Huus fornærmer Hr. Baronen.
Billing. Jeg heller ikke!
Brandt (trækkende sin Sabel). Jeg heller ikke!
Salomon. Ich auch nicht! (Han springer bagved Brandt.)
Løve (treedende frem). Jeg heller ikke, thi jeg har lovet den stakkels Salomon min Beskyttelse.
Eduard. Hvad seer jeg? Min Onkel? De her?
Henrik. Herren selv! Naa nu bliver det Sidste værre end det Første.
Løve. (rækkende Eduard Haanden). Det glæder mig, Eduard, at see denne Opbrusen af din Æresfølelse. Dette ene Træk har forsonet mig med alle dine Ubesindigheder. Det er Kjærlighed, som har forledet dig til dem; jeg vil derfor ingen Bebreidelser gjøre dig. Men jeg vil kun sige dig til din Trøst, at de Penge, som Salomon sendte dig, vare ham leverede af mig, hvem han havde ladet læse dit Brev.
Eduard. Min Onkel, De beskæmmer mig!
Løve. Siden Salomon har faaet den ene Hundreddaler-Seddel tilbage, saa lad ham beholde den.
Salomon. Ach Hr. Løve, Hr. Løve! (Falder ham om Halsen.)
Sering. Hvad for Noget? Tager Baronen imod den Present?
Salomon. Ja gu ger Baronen so! Ich er en fattig Mand; det er sgu inte hver Dag, at ich sinder hundert Daler paa Gaden.
Adskillige. En fattig Mand!
Løve. Lader os ophøre med vor Maskerade! De ærede Herrer og Damer maae vide, at denne Mand, som jeg godt kjender, er Salomon Goldkalb fra Hamborg, som handler med gamle Klæder.
Alle. Hvad for Noget! (Tummel)
Salomon. Tys! Stille! Heer mig ferst, inden I dømmer mig!
Nogle. Rolig! Baronen vil retfærdiggjøre sig; Lad ham komme til Orde!
Salomon (da det er blevet stille). Ich takker Dem, mine Herrer, for Deres Opmærksomhed. Ich vilde kun berigtige Hr. Løves Udsagn …
Alle. Nu da?
Salomon. Ich handler inte blot mit gamle Kleer, men ogsaa mit goldenen und silbernen Tressen, und mache allerley Wechsel-Geschäfte. Ich wohne in Hamburg aus dem Dreckwall, Nummer …..
Alle. Den Skjelm! Han skal bøde for sit Narreri!
Salomon. Ach waih mir! Hr. Leve, vertheidigen Sie mich!
Løve. Rolig mine, Venner! Lad mig tale! Hvor kan I være vrede paa Salomon! Han har jo ikke gjort Andet end kalde sig ved sit virkelige Navn. Hvad kan han gjøre ved, at man, forledet ved Navnet, har været saa hurtig til at tage ham underveis for den rige Baron fra Frankfurt, og at dette falske Rygte, ham uafvidende, har bredet sig lige hertil? Men for at gjøre Alting godt igjen, saameget som det staaer til mig, vil jeg gjøre et Forslag.
Brandt. Lad os høre det, Herre!
Løve. Først maa jeg kun vide, om Mester Jørgen vil give sit Samtykke til sin Datters Forening med min Brodersøn? De unge Mennesker elske hinanden.
Jørgen. Om jeg vil? Ja det lader jeg mig ikke byde to Gange. Luise!
Løve. Eduard! (De lægge deres Hænder sammen.) Velan saa vil jeg komme med mit Forslag. De ere forenede her til en Fest; lad den ikke gaae overstyr! Jeg vil celebrere denne glade Dag ved at give et Bal hos Hr. Sering; det var Synd, om hans festlige Tilberedelser skulde være til ingen Nytte. Jeg giver mig den Ære at indbyde alle de tilstedeværende Herrer og Damer.
Sering. Fortræffeligt! Ja Alt er istand, endogsaa Musikanter have vi ved Haanden. Nu kan vi altsaa dog komme til at bruge Lysene i Vinduerne og de smaa Kanoner i Haven.
Løve. Gjør Festen saa glimrende, som om den meget omtalte Baron var tilstede, og lad det ikke mangle paa nogen Ting. — (Til Eduard.) Nu hvad mener du? vil du imorgen fortsætte din Reise til Hamborg?
Eduard. Nei min Onkel, nu er det mig umuligt at forlade Landet.
Henrik. Herre, betænk hvad De siger. Det er jo den høieste Mode at reise udenlands, strax efter at man har forlovet sig.
Løve. Jeg holder for, at naar man først er forlovet, saa er det Fornuftigste, man kan gjøre, at gifte sig.
Eduard. Ja det er ogsaa min Mening.
Løve. Nu vel, saa reise vi imorgen til Kjøbenhavn, holde Bryllup …
Henrik. Og faae os et godt Etablissement. O hvor jeg skal gotte mig!
Løve. Mine Herrer, vær saa god at tage Damer; nu begynder Ballet.
Salomon. Ich ferer Ballen op! Hvem vil dandse mit mir? (Han gaaer omkring, og engagerer, men kommer allevegne forsildig. Han vender tilbage uden Dame.)
Slutnings-Sang. Mel. C’est l’amour, l’amour, l’amour. Chor. Op til Dands! til Dands! til Dands! Til Lystighed og til Fester! Hvilken Glands! O sjeldne Krands Af alskens fremmede Gjæster!
1. Løve. Venner, saa fik I Lys her i Sagen, Ja nu er Alting klappet og klart. Lystig og glad begyndte jo Dagen. Lystig og glad nu ender den snart.
Sering. Herrer og Damer fra Gaden! Træder kun ind i min Sal! Endt er jo Maskeraden, Saa begynder vort Bal.
Chor. Op til Dands &c.
2. Eduard. Elskede snart jeg svæver i Dandsen, Ene med dig i cirklende Flok.
Luise. Tag dig i Agt at tabe Balancen; Amor beruset gaaer med en Stok.
Eduard. Gid os Dagene svinde, Som naar du dandser med mig!
Luise. Ja dit Hjertes Veninde Livet hendandse med dig!
Chor. Op til Dands &c.
3. Billing. Altsaa kom Goldkalb ikke til Staden.
Brandt. Skammeligt bleve narrede vi
Billing. Held jer, I sparte Borgerparaden!
Brandt. Actierne han i jert Støberi!
Billing. Gaa til Helved, I Spotter!
Brandt. Gaa I Fanden i Vold!
Billing. Ret jer' Næse mig gotter.
Brandt. Ti, du arrige Trold!
Chor. Op til Dands &c.
4. Henrik. Altsaa beløb sig Udenlands-Farten Kun til en fjortenmiils Tour til Korsør. Ligesaa gjerne kunde vi spart’ en, Taget os Koner i Helsingør. Udenlandsreise, din Lykke Bliver nok aldrig min! Jeg kun i Kobberstykke Skal see Paris og Berlin.
Chor. Op til Dands &c.
5. Salomon. Wunderlich gik det til med min Name Nis var ich Millionair und Baron; Nun er ich nix, und har ingen Dame, Bin ich denn nicht der Kong Salomon?
Jørgen. Jeg staaer ogsaa tilbage; Jeg vil dandse med jer; I tiltakke nu tage!
Salomon. Hattemager, kom her!
Chor. Op til Dands &c.
6. Luise (til Publicum). Herrer, for hvem sædvanlig vi spille Opera, Sørgespil og Ballet, Hvis I foragted vor Vaudeville, Stod jo den stakkels Digter en Net. Oper i Musernes Tempel Lad som Salomon staae; Jørgen er, for Exempel, Vaudevillen, I saae.
Chor. (medens Alle dandse parviis ind i Gjæstgivergaarden). Op til Dands &c.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-01-03, 2024-01-03
| 25,154 |
wikisource_35347
|
Det gamle Apothek/24
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=320 to=330 fromsection=kap24 tosection=kap24 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-01-27, 2024-01-27
| 55 |
wikisource_35372
|
Det gamle Apothek/25
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=330 to=350 fromsection=kap25 tosection=kap25 exclude="342-343" current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-07-06, 2024-07-06
| 61 |
wikisource_35376
|
Guldhorn-Inskriften
<pages index="Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik6).pdf" from=335 to=336 fromsection=guldhorn tosection=guldhorn />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-07-28, 2024-07-28
| 65 |
wikisource_35392
|
Mémoires de la Société royale des antiquaires du Nord
Dansk tidskrift udgiven af det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab i Kjøbenhavn, med artikler på engelsk, tysk og dansk.
* 1836–1839
* 1840–1844
* 1845–1849
* 1850–1860
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-07-27, 2024-07-27
| 88 |
wikisource_35406
|
Om Indskriften paa det i Sönder-Jylland 1734 fundne Guldhorn
<pages index="Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf" from=335 to=360 fromsection=guldhornene tosection=guldhornene />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-07-28, 2024-07-28
| 77 |
wikisource_35410
|
Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter
* /Del I/
* /Del II/
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-03-06, 2025-03-06
| 28 |
wikisource_35468
|
Karl Verner/Store og små bogstaver
<pages index="Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu" from=219 to=247/>
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-09-14, 2024-09-14
| 37 |
wikisource_35472
|
Bibelen(1933) Malakias' Bog
Malakias' Bog
1 Et Udsagn; HERRENs Ord til Israel ved Malakias.
2 Jeg elsker eder, siger HERREN; men I spørger: "Hvori har du vist, at du elsker os?" Er Esau ikke Jakobs Broder, lyder det fra HERREN, og dog elsker jeg Jakob
3 og hader Esau. Jeg bar gjort hans Bjerge til Ørk og hans Arvelod til Øde.
4 Når Edom siger: "Vi er ødelagt, men vi bygger atter på Tomterne", så siger Hærskarers HERRE: De bygger, men jeg river ned! De skal kaldes Gudløsheds Land og det Folk, HERREN i al Evighed vredes på.
5 I skal se det med egne Øjne og sige: "HERRENs Vælde når ud over Israels Grænser."
6 En Søn ærer sin Fader, en Træl frygter sin Herre. Men er jeg Fader, hvor er da min Ære, og er jeg Herre, hvor er da Frygten for mig? siger Hærskarers HERRE til eder, I Præster, som ringeagter mit Navn. I spørger: "Hvorved har vi ringeagtet dit Navn?"
7 Ved at bringe urent Brød på mit Alter! I spørger: "Hvorved har vi gjort det urent?" Ved at sige: "HERRENs Bord er lidet værd."
8 Når I bringer blinde Dyr som Offer, er der så ikke noget ondt deri? Når I bringer halte og syge Dyr, er der så ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger Hærskarers HERRE.
9 Og så vil I stemme Gud til Mildhed dermed, at han må være os nådig! Fra eders Hånd kommer slige Ting! Mon han vil tage vel imod eder, siger Hærskarers HERRE.
10 Vilde dog en af eder lukke Dørene, så I ikke til ingen Gavn skulde gøre Ild på mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger Hærskarers HERRE, og ønsker ikke Offergaver af eders Hånd.
11 Thi fra Stedet, hvor Solen står op, til Stedet, hvor den går ned, er mit Navn stort iblandt Folkene, og alle Vegne bringes der mit Navn Røgoffer og rene Offergaver; thi mit Navn er stort iblandt Folkene, siger Hærskarers HERRE.
12 Men I vanhelliger det ved at sige: "Herrens Bord er urent, og ussel Frugt er hans Mad."
13 Og I siger: "Hvilket Slid!" og blæser derad, siger Hærskarers HERRE; I bringer noget røvet, ja halte og syge Dyr; det er Offergaven, I bringer! Skulde jeg ønske at modtage den af eders Hånd? siger HERREN.
14 Forbandet være den Bedrager, som i sin Hjord har et Handyr og lover mig det, men ofrer Herren et Dyr, som ikke dur! Thi en stor Konge er jeg, siger Hærskarers HERRE, og mit Navn er frygtet blandt Folkene.
1 Og nu udgår følgende Påbud til eder, I Præster;
2 Hvie I ikke adlyder og lægger eder på Sinde at holde mit Navn i Ære, siger Hærskarers HERRE, så sender jeg Forbandelse over eder og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke lægger eder det på Sinde.
3 Se, jeg afhugger Armen på eder og kaster Skarn i Ansigtet på eder, Skarnet fra eders Højtider, og eders Ofre oven i Købet;
4 og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Påbud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger Hærskarers HERRE.
5 Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han skulde frygte mig og bæve for mit Navn;
6 Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke på hans Læber; i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brøde.
7 Thi Præstens Læber vogter på Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERREs Sendebud.
8 Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I ødelagt, siger Hærskarers HERRE.
9 Derfor har jeg også gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare på mine Veje eller bryder eder om Loven.
10 Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som bar skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, så vi vanhelliger vore Fædres Pagt?
11 Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Guds Datter til Ægte.
12 HERREN unddrage den Mand. som gør sligt, en til at våge og svare i Jakobs Telte og en til at frembære Offergave for Hærskarers HERRE!
13 Og for det andet gør l dette: I hyller HERRENs Alter i Tårer, Gråd og Klage, så han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Glæde modtager Gaver af eders Hånd.
14 Og I spørger: "Hvorfor?" Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hører til dit Folk og deler din Tro.
15 Således gør ingen, så længe der er Ånd i ham. Hvorledes har det sig med ham? Han ønsker Afkom for Gud. Så tag Vare på eders Ånd, og ingen være troløs imod sin Ungdomshustru!
16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Klædning i Uret, siger Hærskarers HERRE. Så tag eder i Vare for eders Ånds Skyld og vær ikke troløse!
17 I trætter HERREN med eders Ord. Og I spørger: "Hvorved trætter vi?" Ved at sige: "Enhver som gør ondt, er god i HERRENs Øjne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?"
1 Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit Åsyn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre, I søger, og Pagtens Engel, som I længes efter; se, han kommer, siger Hærskarers HERRE.
2 Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tvætternes Lud.
3 Han sidder og smelter og renser Sølv; han renser Levis Sønner, lutrer dem som Guld og Sølv, så de kan frembære Offergave for HERREN i Retfærdighed,
4 at Judas og Jerusalems Offergave må være HERREN liflig som i fordums Dage, i henrundne År.
5 Jeg nærmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod Troldmændene, Ægteskabsbryderne, Menederne og dem, som undertrykker Daglejere, Enker og faderløse, gør fremmede Uret og ikke frygter mig, siger Hærskarers HERRE.
6 Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke ophørt at være Jakobsønner".
7 Siden eders Fædres Dage er I afveget fra mine Bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HERRE. Og I spørger: "Hvorledes skal vi vende os?"
8 Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger:"Hvorved har vi bedraget dig?" Med Tienden og Offerydelsen!
9 I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket gør det!
10 Bring hele Tienden tiI Forrådshuset, så der kan være Mad i mit Hus; sæt mig på Prøve dermed, siger Hærskarers HERRE, om jeg da ikke åbner eder Himmelens Sluser og udøser Velsignelse over eder i Overmål.
11 Jeg vil for eders Skyld skræmme Æderne, så at de ikke ødelægger eder Landets Afgrøde, og Vinstokken på Marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskarers HERRE.
12 Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt Land, siger Hærskarers HERRE.
13 I taler stærke Ord imod mig, siger HERREN. Og I spørger: "Hvad taler vi imod dig?"
14 I siger: "Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans Krav og gå sørgeklædte for Hærskarers HERREs Åsyn?
15 Nej, vi må love de frække! De øver Gudløshed og kommer til Vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra."
16 Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN lyttede og hørte efter, og en Bog blev skrevet for hans Åsyn, for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og slår Lid til hans Navn.
17 Den Dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit Eje, siger Hærskarers HERRE, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en Fader handler nænsomt med sin Søn, der tjener ham.
18 Da skal l atter kende Forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.
1 Thi se, Dagen kommer, luende som en Ovn; og alle de frække og alle, som øver Gudløshed, skal blive som Strå, og Dagen, som kommer, skal lade dem gå op i Luer, siger Hærskarers HERRE, så der ikke levnes Rod eller Gren at dem.
2 Men for eder, som frygter mit Navn, skal Retfærds Sol opgå med Lægedom under sine Vinger, og I skal gå ud og boltre eder som Kalve, der kommer fra Stalden,
3 og trampe de gudløse ned; thi de skal blive til Støv under eders Fodsåler, den bag jeg griber ind, siger Hærskarers HERRE.
4 Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg pålagde Vedtægter og Lovbud om alt Israel på Horeb.
5 Se, jeg sender eder Profeten Elias, før HERRENs store og frygtelige Dag kommer.
6 Han skal vende Fædrenes Hjerte til Sønnerne og Sønnernes til Fædrene, at jeg ikke skal komme og slå Landet med Band.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-11-05, 2024-11-05
| 2,869 |
wikisource_35489
|
Traktat angaaende Afløsningen af Sund- og Belttolden
Hans Majestæt Kongen af Danmark, paa den ene Side, og Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hans Majestæt Belgiernes Konge, Hans Majestæt de Franskes Keiser, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hans Majestæt Kongen af Hannover, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hans Majestæt Kongen af Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af Rusland, Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder Lubeck, Bremen og gjennemføresHamborgs Senater, paa den anden Side, lige besjælede af det Ønske, at lette og forøge de for Øjeblikket mellem deres Stater, eller gjennem disse, bestaaende Handels- og Skibsfarts-Forhold, saavel ved en fuldstændig og stedsevarende Ophævelse af enhver af fremmede Skibe og deres Ladninger ved Gjennemfarten gjennem Sundet og Belterne opkrævet Told, som ved en Nedsættelse af Transittolden for Varer, der gjennemføres paa de Veie, der forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, have besluttet i dette Øiemed at underhandle om en udtrykkelig Tractat og have dertil med deres Fuldmagter forsynet, .... (hvorefter kommer en opregning af forhandlerne for de ovenfor nævnte nationer) Hans Majestæt Kongen af Danmark: Allerhøjstsammes Gemeimeconferentsraad og Directeur for Øresunds Toldkammer, Herr Christian Ulbrecht Bluhme, Storkors af Dannebrogsordenen og Dannebrogsmand zc. zc.; Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen: Allerhøistsammes Charge d'affaires ved det Kongelig Danske Hof, Herr Carl Jaeger; Hans Majestæt Belgiernes Konge: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Ulcindor Ridder Beaulieu, Officeer af Hans Orden zc. zc.; Hans Majestæt de Franskes Keiser: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Adolph Dotezac, Commandeur af den Keiserlige Æreslegions Orden, Storkors af Dannebrogsordenen zc. zc.; Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Andrew Buchanan, Esquire; Hans Majestæt Kongen af Hannover: Allerhøistsammes Ministerresident og Geheimelegationsraad, Herr Charles Hanburg, Commandeur af 1 ste Klasse af Guelpheordenen, decoreret med Waterloo-Medaillen zc. zc.; Han Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin: Høistsammes Regjeringsraad og Geheimelegationsraad, Herr Carl Friedrich Wilhelm Brosch, Ridder af den Røde Ørns Ordens 2den Klasse zc.; Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg: Høistsammes Regjeringsraad, Herr Ulbrecht Johannes Theodor Erdmann, Capitular-Comthur af den Storhertugelige Huus- og Fortjenesteorden zc. zc. Hans Majestæt Kongen af Nederlandene: Allerhøistsammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Henri Charles du Bois, Ridder af den Nederlandske Løveorden og af den Luxemburgske Egetroneorden zc.: Hans Majestæt Kongen af Preussen: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Alphons Heinrich Grev v. Driolla, Hans Kammerherre, Ridder af den Røde Ørns Orden zc.; Hans Majestæt Kejseren af Rusland: Allerhøistsammes Collegieraad, Herr Julius Tegoborsti, Ridder af den Keiserlige St. Annaordens 2den Klasse med Sværdet o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge: Allerhøistsammes Kammerherre og Charge d'affaires ved det Kongelig Danske Hof, Herr Niels Wilhelm, Baron af Wetterstedt, Ridder af Nordstjerneordenen zc.; og de frie Hansestæder Lubeck, Bremen og Hamborgs Senater: Sammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Freidrich Kruger, Dr. juris utr. zc; .... hvilke, efter at have udvekslet deres Fuldmagter, der befandtes i god og tilbørlig Form, ere komme overeens om følgende Artikler:
* Art. 1.
* Hans Majestæt Kongen af Danmark paatager Sig ligeoverfor Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hs. Majestæt Belgiernes Konge, Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Hds. Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hs. Majestæt Kongen af Hannover, Hs. Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hs. Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hs. Majestæt Kongen af Nederlandene, Hs. Majestæt Kongen af Preussen, Hs. Majestæt Keiseren af Rusland, Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder Lubecks, Bremens og Hamborgs Senater, der alle modtage Tilbuddet, Forpligtelsen til:
* 1) ikke at opkræve nogen Told, Lastepenge, Fyr- og Fyrtaarnsafgifter, Tøndepenge, eller nogensomhelst anden Skibs- eller Ladningsafgift af de Skibe, der passere Belterne eller Sundet for at begive sig fra Nordsøen til Østersøen, eller omvendt, hvad enten de ikkun seile igjennem de Danske Farvande eller nødes til der at kaste Anker eller søge Havn, det være sig paa Grund af Søtilfælde eller formedelst Handelsoperationer. Intet Skib skal for Fremtiden under nogetsomhelst Paaskud turde anholdes eller underkastes nogen Standsning paa dets Fart gjennem Sundet og Belterne; men Hans Majestæt Kongen af Danmark forbeholder Sig udtrykkelig Ret til, ved særskilte Overeenskomster, der hverken betinge nogen Visitation eller Anholdelse, at ordne den tiltale og Toldbehandlingen af de Magters Skibe, der ikke have taget Deel i nærværende Tractat;
* 2) hverken af de bemeldte Skibe, som med Ladning eller Ballast løbe ind i eller ud af Danske Havne, hvad enten de der have udført Handelsoperationer eller ikke, eller af deres Ladninger at kræve nogensomhelst Afgift, som disse Skibe eller deres Ladninger, paa Grund af Passagen gjennem Sundet eller Belterne, vilde have været underkastede og hvis Afskaffelse er blevet stipuleret i foregaaende Passus; og er det vel at forstaae, at de saaledes afskaffede Udgifter, der følgelig hverken maa opkræves i Sundet og Belterne eller i de danske Havne, heller ikke indirekte maa kunne gjenoprettes enten ved i den Hensigt at forhøie de nu bestaaende Havne- og Toldafgifter, eller ved samme Øiemed at indføre nye Skibsfarts- eller Toldafgifter, eller paa nogensomhelst anden Maade.
Agarius (Lærkesvamp); Fyrsvamp (upræpareret); Rav eller Bernsteen; Dyr, levende, af alle Slags; Antimonium; Træer og Buske, levende; Regne- og Skrivetavler samt Skrifter af Skifersteen: Tagskifer; Sølv i Barrer og gammelt til Omsmeltning; Arsenik; Asphalt (Jødebeeg, Jordharpix); Dyvelsbræk; Knopper; Enebær; Koste og Karskrubber (saafremt de ikke ere Børstenbinderarbeide); Bambus-, Spansk- og andre Rør (raae, uforarbeidede); Smør; Hvalrav (Spermacet) samt Spermacetolie; Kornvarer: Boghvede, Byg, Havre, Mais, Rug, Hvede, Bitter; Træarter for Apotheker; Farvetræ; Tømmer og Træ, alle Slags; Flotholt (anvendeligt til Fiskenet istedetfor Kork); Bolus, hvid og rød, samt terra sigilata; Borax, raa og raffineret; Tarme; Muursteen; Teglsteen, malet; Klokkemalm; Riisqviste; Blomsterløg; Cadmium; Calmeie; Campher; Spanske Fluer; Fliser; Kort: Land og Søkort; Bævergeel; Aske: Potaske, Soda, kulsuurt Natron og al anden Aske; Tøndebaand af Træ; Hamp, heglet og uheglet; Trækul; Karteboller; Hjulmands- og Vognmagerarbeide; Kalk; Klude; Cement, al Slags; Vox; Husblas; Muslingeskaller; Coraller; Tougværk; Horn af Hornkvæg (også raae Hornspidser); Bomuld, Kobber: Carkobber (ikke hamret eller valtset) og Kobbermøntplader; Kornaffald til Kvægfoder, Klid, Avner og andet Kornaffald; Elefanttænder eller Elfenbeen; Hvalrostænder; Akter; Staver, Tøndestaver og Bundstykker; Skildpaddeskaller; Prøver uden Værdi; Spaan til Bogbindere, Skomagere og Sværdfegere, samt flækkede Birkeriis; Meerskum; Emballager, gamle brugte: Foustager, Kasser, Kister, Kufferter, Sække og Kurveflasker; Smergel; Tin, raat uforarbeidet og raspet; Fiskebarder, Hvalfiskebarder, uspaltet Fiskebeen; Meel af toldfrit transiterende Kornvarer; Spatsteen, ikke pulveriseret, Jern: Rujern; Jern i Stænger, alle Slags (Baandjern er ikke fri); Bønner, Gipsfigurer, Gipsafstøbninger; Blomster og Blomsterplanter; Flores cassiae (Kaneelblomster); Hø, Gjødning, naturlig eller kunstig, t. Ex. ogsaa Patentgjødning, sukkerskum zc. (Chilisalpeter, svovlsuur Ammoniak og lignende Varer ere ikke frie, om de end maatte være bestemte til Gjødning; derimod er Gipsmeel, naar det ifølge fremlagt Beviisligheder kun skal anvendes til Gjødning, transittoldfrit); Ris; Agern; Glober; Tjære (ogsaa Tjærevand); Frø: Hampefrø, Hørfrø, Raps og al anden Slags Frø, saa og Frøarter for Apotheker f. Ex. Fennikelfrø (Kommen og Anis ere toldpligtige); Reisendes brugte Sager, fremdeles brugt Huusgeraad og brugte Mobilier, forsaavidt disse Gjenstande bestaae i Flyttegods, iligemaade brugte Klædningsstykker, naar de efter Toldvæsenets Skjøn transitere som Reisegods, uden Hensyn til, om Eieren følger med eller ikke; Haveværter, friske, faa og Blaabær, Jordbær, Hindbær, Ribs, Tyttebær, Stikkelsbær, Hyben og Viindruer,samt Peberrod og spiselige Løg; Steenkul, alle Slags (ogsaa Cokes og Cinders); Hampeolie, Østers; Tækkerør; Uld, alle slags; Melk; Messing, uforarbeidet (ikke hamret eller valtset); Spek, Lever, Grever zc. til Tran; Flesk, fersk; Lindser; Viinmudder, tør (Drooft); Kork, heglet og uheglet; Bøger, trykte med dertil hørende Kobberstik, indbundne og uindbundne; Malt; Bruunsteen; Manna; Medailler; Metal (Bronce og andre messinglignende Metalcompositioner), uforarbeidet (ikke hamret eller valset); Blyant; Ertse, usmeltede, alle Slags; Mineralier og Naturalier, saasom: Jord, Steen og Ertsarter, Planter og Frugter, Conchylier, Insecter, Fugle og andre Dyr, udstoppede eller i Spiritus, til Naturaliecabinetter og videnskabelige Samlinger; Modeller, alle Slags; Mønt, alle Slags; Mos til Indpakning og Udstopning, saa og saakaldet Stovuld; Musikalier; Moscus; Perlemoer, raat i Skaller; Maatter, brugte; Galæbler; Kunstsager, saasom: Statuer, Buster, Basreliefs; Opium; Guld i Barrer og gammelt til Omsmeltning; Gryn af toldfrit transiterede Kornvarer; Been; Bidier til Kurvemagerarbeide, uafbarkede og afbarkede; Rebslagerarbeide, hvortil og ogsaa henregnes Hampegjorder og Fiskenet; Straa og Hakkelse; Skind, uberedte og beredte uden Undtagelse, altsaa ogsaa Skind til Bundtmagere, Kalve- og Faarelæder, Corduan, Saffian zc. zc.; Hvalroshuder; Enebærstager; Perler, ægte: Pimpsteen; Blodsteen; Kalksteen; Kridtsteen og Kridt, ogsaa pulveriseret; Gipssteen; Ædelstene; Steen, alle Slags; Finerer af Træ; Platin (Platina), uforarbeidet; Bly i Blokke og Klumper, samt gammelt Bly, navnlig ogsaa gammelt Beklædningdningsbly; Fjer og Duun; Haar, alle Slags (herunder indbefattede Børster, Haar og Uld af Sviin); Krølhaar ere imidlertid toldpligtige; Ærter; Fisk, fersk; Beeg; Kartofler; Pezzulano; Papiirspaaner og Papiiraffald, alle Slags; Bruunrødt; Blod; Igler; Salt (med Undtagelse af officinelle Salte); Fidtsteen; Talg; Smak eller Sumak; Malerier, saa og Kobberstik, Lithographier og Stanographier; Bark; Garvebark; Kølnsk Jord, hvid; Jord, saasom: Pibeleer, Mergel, Engelskjord, Porcelainjord, Valkejord, Sukkerjord og andre Jord-, Leer- og Mergelarter, saafremt de ikke bestaae i Farver; Skildpadder; Tørv; Trippels; Tagsteen; Pennefjer; Tang til Indpakning og Udstopning; Marieglas; Kjød, fersk og saltet; Qviksølv; Vogne, alle Slags, saa og Jernbanevogne og Tendere (Locomotiver ere toldpligtige); Dele til Vogne og Vogne, som ere skilte ad, ere kun frie, forsaavidt de bestaae i Hjulmandsarbeide; Krebseøine; Zink, raat, uforarbeidet eller i Tavler. .... Det er vel at forstaae, at, naar senere en lignende Fritagelse for Transittold skulde blive andre Produkter tildeel paa en eller anden Vei, skal den samme Fritagelse med Rette udtræffe sig til samtlige ovennævnte Veie.
* Art. 2.
* Hans Majestæt Kongen af Danmark forpligter Sig fremdeles ligeoverfor de ovennævnte høie contraherende Parter til:
* 1) at bevare og vedligeholde alle fortiden ved Indløbene og Tilgangene til Hans Havne, Rheder, Floder eller Kanaler eller langs Hans Kyster existerende Fyr og Fyrtaarne, saavelsom de Bøier, Tønder og Lodsmærker, der nu forefindes og tjene til Seiladsens Lettelse i Kattegattet, Sundet og Belterne;
* 2) for Fremtiden, som hidtil, i Skibsfartens almindelige Interesse at tage under alvorligste Overveielse, hvorvidt det maatte være nyttigt og beleiligt at forandre Beliggenheden og Formen af disse Fyr, Fyrtaarne, Bøier, Tønder og Lodsmærker, eller at forøge deres Antal, Alt uden nogetsomhelst Paalæg til Byrde for den fremmede Skibsfart;
* 3) for Fremtiden, som hidtil, at lade føre Tilsyn med Lodstjenesten, hvis Afbenyttelse i Kattegattet, Sundet og Belterne til enhver Tid er overladt til Capitainernes og Skibsførernes eget Godtbefindende. Det forstaaer sig, at Lodspengene skulle være moderate, at een og samme Taxt skal gjælde for danske og fremmede Skibe, og bemeldte Afgift overhovedet kun vil kunne affordres de Skibe, der frivillig have betjent sig af Lodser;
* 4) uden nogensomhelst Indtrængning at tillade alle, saavel danske som fremmede, Privat-Entrepreneurer, efter eget Godtbefindende og under samme Betingelser, uden Hensyn til deres Nationalitet, i Sundet og Belterne, at henlægge og stationere Fartøier, udelukkende bestemte til Bugsering af de Skibe, der ønske at gjøre Brug deraf;
* 5) at lade samtlige Veie og Kanaler, der nu forbinde eller fremtidig ville komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, blive deelagtige i den Toldfrihed, som efternævnte indenlandske eller fremmede Varer for Øieblikket nyde paa nogle af disse Veie: .... (hvorefter følger en længere opregning af de toldfrie varer)
* 1) paa alle viste Veie eller Kanaler at nedsætte Transittolden af de Varer, paa hvilke den nu hviler, til en eensformig og efter Vægten afpasset Sats af i det Højeste seksten (16) danske Skilling pr. Fem Hundrede Pund Dansk, uden at denne Told, under hvad Navn det maatte være, skal kunne forhøies ved nogetsomhelst andet Pålæg. I Tilfælde af en Nedsættelse af Transittolden under ovenmeldte Sats forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark Sig til at stille alle Veie og Kanaler, der nu forbinde eller senere maatte komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen eller dens Bivande, paa fuldkommen lige Fod med de meest begunstigede Veie, der nu findes eller senere maatte blive anlagte på Allerhøistsammes Gebeet.
* 2) Da Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, i Medfør af en med Hs. Majestæt Kongen af Danmark afsluttet speciel Overeenskomst, ligeoverfor Hs. Danske Majestæt har paataget Sig Forpligtelsen til at vedligeholde de Fyr paa Sverrigs og Norges Kyster, der tjene til Belysning og Lettelse for Gjennemfarten gjennem Sundet og Indsejlingen til Kattegattet, saa forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark Sig til med Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge at træffe en definitiv Overeenskomst i det Øiemed at sikkre disse Fyrs Vedbliven og Vedligeholdelse i Fremtiden, som hidtil, uden at der derved paalægges de Sundet og Kattegattet passerende Skibe nogensomhelst Byrde.
* Art. 3.
* De i de tvende foregaaende Artikler indholdte Forpligtelser skulle træde i kraft med den 1ste April 1857.
* Art. 4.
* Som Skadesløsholdelse og Erstatning for de Offre, som de ovennævnte Stipulationer paalægge Hans Majestæt Kongen af Danmark, forpligte Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, .... osv. .... sig, fra deres Side, til at betale Hans Majestæt Kongen af Danmark, som modtager dette Tilbud, en Totalsum af 30,476,325 Rigsdaler Rigsmønt, der fordeles paa følgende Maade: Paa Østerrig 29,434 Rd., Belgien 301,455 Rd., Bremen 218,585 Rd., Frankrig 1,219,003 Rd., Storbritannien 10,126,855 Rd., Hamborg 107,012 Rd., Hannover 123,387 Rd., Lubeck 102,996 Rd., Mechlenborg 373,663 Rd., Norge 667,225 Rd., Oldenborg 28,127 Rd., Nederlandene 1,408,060 Rd., Preussen 4,440,027 Rd., Rusland 9,739,993 Rd., Sverrig 1,590,503 Rd. Det er en Selvfølge, at de høie contraherende Parter eventuelt kun ere ansvarlige for den Qvota, der falder hver enkelt af dem til last.
* Art. 5.
* De i foregaaende artikel specificerede Summer kunne, under de i den følgende 6te Artikel sub 3 stipulerede Forbehold, afbetales i Løbet af tyve Aar ved fyrretyve ligestore halvaarlige Afbetalinger, som indbefatte Kapitalen og de aftagende Renter af de endnu ikke forfaldne Terminer.
* Art. 6.
* Enhver af de høie contraherende Magter forpligter Sig til ved Separat- og Specialovereenskomster med Hans Majestæt Kongen af Danmark, at ordne og fastsætte:
* 1) Maaden hvorpaa, og Stedet hvor, Betalingen af de ovennævnte fyrretyve halvaarlige Afdrag af den Qvota, der efter Art. 4 falder paa Dens Andeel, skal finde Sted;
* 2) Maaden hvorpaa, og Coursen hvorefter de i samme Artikel i dansk Mønt specificerede Beløb skulle converteres i fremmed Pengesort;
* 3) Betingelserne og Modus for en fuldstændig eller deelviis Amortisation, hvortil Den forbeholder Sig udtrykkelig Ret, for til enhver Tid antecipando at kunne afgjøre Sin ovenfor fastsatte Erstatnings-Qvota.
* Art. 7.
* Udførelsen af de i denne Tractat indeholdte gjensidige Forpligtelser bliver udtrykkelig gjort afhængig af Opfyldelsen af de Formaliteter og Forskrifter, der ere fastsatte i Forfatningslovene hos de af de høie contraherende Parter, som ere forbundne til at bevirke disse formaliteters Anvendelse, og forpligte de sig til at lade dette ske i den kortest mulige Frist.
* Art. 8.
* Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne udveksles i Kjøbenhavn førend den 1ste April 1857, eller snarest muligt efter Udløbet af denne Termin. Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne Tractat og paatrykt samme deres Vaabensegl. Skeet i Kjøbenhavn den 14de marts 1857.
* http://retsinformation.dk/eli/retsinfo/1857/21000
* [//marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS04.pdf De danske Stræder og Øresundstolden] - Marinehistorisk Selskab (1958)
* [//img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0006-PDF/hto_7rk_0006_97966.pdf Sundtoldens Afløsning], af Marcus Rubin (Historisk Tidsskrift 1905)
* http://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oeresundstraktaten-14-marts-1857
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2024-12-06, 2024-12-06
| 6,501 |
wikisource_35545
|
Det gamle Apothek/26
<pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=350 to=365 fromsection=kap26 tosection=kap26 current= kommentar= header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-01-25, 2025-01-25
| 55 |
wikisource_35561
|
Lov om Grønlands Selvstyre
<pages index="Lov om Grønlands Selvstyre.pdf" include="1" header="1"/>
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-02-24, 2025-02-24
| 36 |
wikisource_35574
|
Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter/Del I
<pages index="Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf" from=229 to=270 fromsection= runeindskrifter tosection=runeindskrifter />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-03-06, 2025-03-06
| 80 |
wikisource_35575
|
Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter/Del II
<pages index="Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf" from=330 to=381 fromsection= runeindskrifter tosection=runeindskrifter />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-03-06, 2025-03-06
| 80 |
wikisource_35587
|
Det unge blod
<pages index="Edvard Brandes - Det unge blod.pdf" from=15 to=15 header=1 />
* I.
* II.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-04-03, 2025-04-03
| 38 |
wikisource_35635
|
Det unge blod/1
<pages index="Edvard Brandes - Det unge blod.pdf" from=17 to=31 header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-04-03, 2025-04-03
| 33 |
wikisource_35637
|
Det unge blod/2
<pages index="Edvard Brandes - Det unge blod.pdf" from=32 to=43 header=1 />
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-04-03, 2025-04-03
| 33 |
wikisource_35641
|
Lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget
§ 1. Regjeringen bemyndiges til at ophæve den ifølge Loven af 4de Marts 1857 udfærdigede allerhøieste Concession til Anlæg og Drift af en Jernbane i Nørrejylland. Fremdeles skal Regjeringen være bemyndiget til efter Ophævelsen af bemeldte Concession at indgaae Contract om Anlæg og Drift af et Net af enkeltsporede Locomotivbaner igjennem Fyen og Nørrejylland under følgende nærmere Betingelser.
§ 2. Nettet skal indbefatte følgende Baner: a. fra Nyborg over Odense til Middelfart, b. fra den slesvigske Grændse ved Vamdrup over Kolding og Fredericia til Veile, med Sidebane til Snoghøi, c. fra Veile gjennem Gudenaadalen over Rye Mølle til Aarhuus, enten over Horsens eller med en Sidebane til denne Kjøbstad, d. fra Aarhuus over Langaa, Randers og Hobro til Aalborg, e. fra Langaa over Viborg og Skive til Venøbugten samt f. fra Venøbugten til Holstebro, foruden g. Hestebaner fra Stationerne ved flere Kjøbstæder til disses Havne.
§ 3. Regjeringen bemyndiges til for Anlæget af de § 2 under Litra a., b., d. e. og g. anførte Baner (derunder dog ikke indbefattet Hestebanen fra Horsens Banegaard til Kjøbstadens Havn) at betale indtil 13,150,000 Rd. Rigsmønt, hvori dog hverken er indbefattet Erstatning for den Grund og Eiendom, der for bestandig bliver at afgive til Banerne, med paaløbende Omkostninger, eller Toldgodtgjørelse, eller Betaling for det til Banernes Drift fornødne Materiel, Inventarium m. m., eller Udgifterne til Controllen med Banernes Bygning og deslige. For de i § 2 Litr. c. (med tilhørende Hestebane fra Horsens Banegaard til Kjøbstadens Havn) og Litr. f. anførte Baner bliver Betalingen at bestemme efter anstillede Undersøgelser i Overeensstemmelse med de Priser og Regler, der have ligget til Grund for Fastsættelsen af Betalingen for de øvrige Dele af Nettet.
Banerne med deres faste Tilbehør forblive Kongerigets Eiendom.
§ 4. Indenrigsministeriet er bemyndiget til at erlægge de Betalinger, der skee i Henhold til denne Lov, enten i rede Penge eller med 4 pCt. Obligationer, som ere uopsigelige fra Creditors Side, og som udstedes i dette Øiemed. Disse Obligationer maae dog ikke afhændes til en lavere Priis end 96 pCt. af deres paalydende Sum.
§ 5. Expropriationen af de til Jernbaneanlægene fornødne Grunde og Eiendomme foretages i Henhold til Forordningen 5te Marts 1845, dog saaledes, at, forsaavidt de ikke alt ere paabegyndte i Overeensstemmelse med Lov 4de Marts 1857, de i fornævnte Forordnings 10de Paragraph omtalte Taxations-Commissioner blive at sammensætte af 5 Medlemmer, af hvilke det ene, der som Formand indtræder i samtlige Commissioner (istedetfor den i fornævnte Paragraph ommeldte Opmand), udvælges af Indenrigsministeriet, de 2 (foruden en Suppleant) af vedkommende Amtsraad eller Kjøbstad-Communalbestyrelse og de 2 (foruden en Suppleant), under Ledelse af den kgl. Commissarius, med absolut Stemmefleerhed af de paagjældende Eiere i hvert Amt eller Kjøbstad, dog ikke af disses egen Midte og kun forsaavidt idetmindste 5 Saadanne deeltage i Valget; i modsat Fald saavelsom i alle Tilfælde, hvor Taxation over tilføiet Tab og Skade ikke foretages i Forbindelse med eller efter Reglerne for Taxation af for bestandig afgiven Grund eller tilføiet Beskadigelse, udnævnes de 2 sidstommeldte Medlemmer af Amtmanden. Erstatningen for de Grunde og Eiendomme, som for bestandig afgives til Jernbaneanlægene, udredes af Kongerigets Finantser, men Halvdelen af den Sum, der hertil maatte medgaae, skal erstattes Finantserne af de Egne, der nærmest komme til at drage Nytte af Banerne. Fordelingen af den Halvpart, der skal bæres af vedkommende Egne, ordnes ved en særlig Lov.
§ 6. Samtidig med Afsluttelse af Contracten om Anlæget af Jernbanenettet skal Regjeringen indgaae en Contract om Oprettelsen af et Driftsselskab, som vil have at anskaffe og vedligeholde alt til Driften fornødent Materiel, Inventarium m. m., at drive Banerne og vedligeholde disse, Alt efter Regler, som nærmere Contracten bestemmes, og efter Statuter, som bifaldes af Regjeringen.
Contracten om Driften kan enten afsluttes saaledes, at Driftsselskabet erholder af Banernes Netto-Overskud indtil 4 pCt. af Actiecapitalen forlods, samt indtil en Tiendedeel af Resten, medens den øvrige Deel tilfalder Kongerigets Finantser, eller saaledes, at Kongerigets Finantser erholde forlods af hele Brutto-Indtægten mindst en Fjerdedeel af de første 20,000 Rd. pr. Miil og en større Deel af Resten.
Indenrigsministeriet paaseer, at Actiernes paalydende Beløb, i alt Fald med et Fradrag af indtil 4 pCt., anvendes til Anskaffelse af Materiel og Inventarium m. m., eller bliver tilstede som Driftscapital, at der dannes en Reservefond, at der sikkres Regjeringen fuldstændig Control med Indtægter og Udgifter, Bogholderi og Regnskab, samt at der forbeholdes Regjeringen Ret til med et Aars Varsel at opsige Driftsselskabet, saaledes at den overtager Selskabets samtlige Eiendele mod contant Udbetaling af Actiecapitalen eller efter Vurdering ved Skjønsmænd.
§ 7. For Opfyldelsen af de af Entrepreneuren indgaaede Forpligtelser skal Regjeringen af ham betinge sig en saadan Sikkerhed, som den maatte finde passende.
§ 8. Det Tidsløb og den Rækkefølge, hvori de heromhandlede Jernbaner blive at fuldføre, forbeholdes Regjeringens Bestemmelse. Først blive Banerne fra Aarhuus til Venøbugten og Randers at fuldføre.
§ 9. Den til Jernbaneanlæget anvendte Grund fritages, saalænge den afbenyttes til dette Øiemed for alle paa samme hvilende Kongelige Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa denne Grund opførte, til Jernbanen henhørende, Bygninger, saavel i Stæderne som paa Landet, indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende Kongelige Skatter og Afgifter. Af Jernbanens Udbytte som saadant erlægges ingen særlig Afgift eller Recognition til Finantskassen.
§ 10. Brugen af stemplet Papir eftergives, saavel i Henseende til de Contracter der afsluttes, som og til Actiebrevene, samt disses Cession og Transport.
§ 11. Alt til Banens Anlæg og Indretning hørende Arbeide kan udføres ved Haandværkere af enhver Art, uden at Vedkommende indskrænkes ved Laugslovene eller den øvrige Næringslovgivning.
§ 12. Regjeringen bemyndiges til af Kongerigets særlige Finantser at indrømme Godtgjørelse for den Indførselstold, der erlægges af alle til Anlæget af Banen og dennes første Forsyning med Driftsmateriel beviisligt anvendte Materialier, Maskiner, Vogne, Redskaber o. s. v., hvorimod Vedkommende i Henseende til Beviislighederne for det Indførtes Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen, saavelsom til Controllen hermed, have at underkaste sig de Forskrifter, som herom maatte blive givne.
§ 13. Naar endelig Contract er afsluttet om de i § 2 omhandlede Baner, træde følgende Love angaaende Jernbaneanlæg ud af Kraft, nemlig: af 31te Juli 1853, af 15de Februar 1857 og af 4de Marts 1857.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-27, 2025-07-27
| 2,396 |
wikisource_35645
|
Lov om Anlæg og Drift af en Jernbane igjennem det nordvestlige Sjælland samt angaaende et Tillæg til Bestemmelserne om Rentegarantien for en Jernbane paa Falster og Lolland
§ 1. Regjeringen skal være bemyndiget til at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en Jernbane, som fra Roeskilde eller et Punkt paa den vestsjællandske Bane ikke vestligere end Ringsted føres over Holbek til Kallundborg Havn eller, i Fald Terrainforholdene ikke tilstede dette, til Kallundborg med et Spor til Havnen.
Concession kan meddeles paa enkelte Sectioner af fornævnte Bane.
§ 2. Den, der erholder Concession paa ovennævnte Bane eller paa een eller flere Sectioner af samme, skal være forpligtet til at forelægge Indenrigsministeriet fuldstændige Planer til deres Anlæg og underkaste sig dets Bestemmelser om Banens Retningslinie og Bygningsmaade saavelsom om dens Forsyning med Materiel og Inventar. Forsaavidt Andre end det sjællandske Jernbaneselskab erholde Concession paa denne Bane, bliver der af dem ved Depositum at stille saadan Sikkerhed, som af Ministeriet maatte forlanges, ligesom der ogsaa bliver at forbeholde Staten Ret til efter 25 Aar fra Banens Aabning at overtage Banen med de paa den hvilende Forpligtelser mod contant Indløsning af de af Selskabet udstedte garanterede og ugaranterede Actier til en Priis, lig Gjennemsnittet af disse Actiers Markedspriis paa Kjøbenhavns Børs i de sidste 3 Aar, som ere gaaede forud for den Dag, da Indløsningen fordres.
§ 3. Samtlige Omkostninger ved Expropriationen til fornævnte Anlæg saavelsom ved Statstilsynet under Banens Bygning udredes af den, som erholder Concession.
§ 4. Med Hensyn til det her omhandlede Jernbaneanlæg skal Regjeringen kunne meddele den, der erholder Concession, samme almindelige Rettigheder, Begunstigelser og Forpligtelser, som ved Lovene af 27de Februar 1852 § 8, 19de Februar og 9de December 1861 og 13de Marts 1863 ere fastsatte med Hensyn til Jernbaneanlæg i Sjælland
§ 5. Saafremt Concession paa fornævnte Anlæg meddeles det sjællandske Jernbaneselskab, skal dette have Tilladelse til under Indenrigsministeriets Control at tilveiebringe de til udførelsen af samme samt til Dækning af den løbende Rente af Anlægscapitalen indtil Banens Aabning for Færdselen fornødne Capitaler, enten ved Prioritetslaan i de nuværende sjællandske og i den nye Bane, eller ved Udvidelse af den i Lov af 27 de Februar 1852 omhandlede Actiecapital, eller deelviis paa begge Maader.
Den i Lovene af 27 de Februar 1852 og 13de Marts 1863 omhandlede Statsgaranti for 4 pCt. aarlig Rente af de i de nuværende sjællandske Baner anbragte Capitaler udvides til at omfatte den nye Actiecapital og de nye Laan indtil et Beløb af 3,700,000 Rd. Garantien vil herefter enten kunne omfatte hele Anlæget med 3,700,000 Rd. eller enkelte Sectioner med et forholdsmæssigt mindre Beløb, som ikke maa overstige 350,000 Rd. pr. Miil.
Regjeringen skal derhos, forsaavidt det i § 1 omhandlede Baneanlæg bringes til udførelse, kunne meddele det sjællandske Jernbaneselskab Tilladelse til at foretage den fornødne Expropriation til Anlæg af et Dobbeltspor paa Banen mellem Kjøbenhavn og Roeskilde og til at tilveiebringe den til Udførelsen af et saadant Anlæg fornødne Capital af indtil 400,000 Rd. paa samme Maade og under samme Garanti som ovenfor bestemt med Hensyn til Baneanlæg i det nordvestlige Sjælland.
§ 6. Forsaavidt Concession meddeles til Andre end det sjællandske Jernbaneselskab, kan gives 4 pCt. Rentegaranti enten for Halvdelen af den Deel af den i § 5 angivne Anlægscapital, der beviisligt anvendes, herunder indbefattet den nødvendige Capital til Anlæg af Broer og Havne, der staae i Forbindelse med Banen, eller for hele den her betegnede Anlægscapital, naar der af Concessionairerne tilveiebringes en Forstærkningsfond efter de nedenfor anførte Regler.
Statens Rentegaranti tager først sin Begyndelse, naar Jernbanen i sin hele Længde eller paagjældende Section af samme er aabnet for Person- og Godsbefordring, og Tilskud til Dækning af de garanterede 4 pCt. Rente finder Sted, naar Netto-Udbyttet af Driften — efter Fradrag af det Beløb, som skal henlægges til Reservefonden — i noget Aar ikke kan dække 4 pCt. af den garanterede Anlægssum. Dersom Netto-Udbyttet af Driften i eet eller flere Aar overstiger 4 pCt. aarligt af hiin Capital, anvendes det Overskydende forlods til at dække Statskassen for mulige tidligere Tilskud i Anledning af Rentegarantien.
Den Forstærkningsfond, hvis Tilveiebringelse er en Betingelse for, at der kan gives 4 pCt. Rentegaranti for hele Anlægscapitalen, skal bestaae i et Beløb, der udgjør 15 pCt. af denne, og som deponeres i Finantsministeriet med den Bestemmelse, at Renter og Capital, saavidt fornødent gjøres, anvendes til Dækning af Statskassens mulige Tilskud i Anledning af Rentegarantien. Forstærkningsfondens Beløb forbliver deponeret, indtil det aarlige Netto-Udbytte af Driften efter Fradrag af det Beløb, som skal henlægges til Reservefonden i 5 Aar har udgjort mindst 4 pCt. af Anlægssummen.
§ 7. Meddeler Regjeringen det sjællandske Selskab Concession i henhold til denne Lov, er Staten berettiget og forpligtet til, samtidigt med at den gjør Brug af sin Ret til at indløse Selskabets Actier, at fordre sig overdraget den i Henhold til denne Lov anlagte nye Bane med Tilbehør imod at indløse den hele samlede Actiecapital mod contant Udbetaling af sammes paalydende Beløb og overtage alle de paa Banen hvilende Prioritetslaan.
§ 8. Saafremt Anlæg af den i Lov af 21de Juni 1867 § 1 Litr. c. omhandlede Bane overtages af Andre end det sjællandske Jernbaneselskab, skal Regjeringen være bemyndiget til at fritage det sjællandske Jernbaneselskab for det samme i henhold til nysmeldte Lov overdragne Anlæg af en Bane paa Falster, uden at Selskabet derved fortaber den dette i Henhold til oftnævnte Lovs § 7 tilstaaede opsigelighed indtil 1ste Januar 1896, imod at Selskabet forpligter sig til at udføre Anlæget af den i nærværende Lovs § 1 omhandlede Bane saaledes, at Banen til Holbæk er fuldført senest den 1ste Januar 1872 og den øvrige Strækning senest den 1ste Jaunar 1876.
Istedetfor den i Lov af 21de Juni 1867 § 6 omhandlede Rentegaranti kan der for den i samme Lovs § 1 c. nævnte Bane gives 4 pCt. Rentegaranti for hele den i Paragraphen betegnede Anlægscapital, naar der af Concessionairerne tilveiebringes en Forstærkningsfond bestaaende i et Beløb, der udgjør 20 pCt. af Anlægscapitalen, og som deponeres i Finantsministeriet med den Vestemmelse, at Renter og Capital, saavidt fornødent gjøres, anvendes til Dækning af Statskassens mulige Tilskud i Anledning af Rentegarantien. Forstærkningsfondens Beløb forbliver deponeret, indtil det aarlige Nettoudbytte af Driften — efter Fradrag af det Beløb, som skal henlægges til Reservefonden — 5 Aar har udgjort mindst 4 pct. af Anlægssummen.
Til Andre end det sjællandske Jernbaneselskab kan Concession paa den i § 1 omhandlede Bane kun meddeles paa den Betingelse, at samme aabnes for Færdselen senest den 1ste Januar 1875.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-19, 2025-07-19
| 2,458 |
wikisource_35648
|
Lov om Høkerhandel paa Landet
§ 1. Det skal under de i det Følgende fastsatte nærmere Bestemmelser være enhver fuldmyndig Mandspersom Enke, saavelsom ethvert Fruentimmer, som har Myndighedsbevilling, tilladt, naar Vedkommende ikke har været straffet med offentligt Arbeide, fra et fast Udsalgssted paa Landet at drive Handel, ikke blot med formalede og uformalede Kornvarer samt Brød, men ogsaa med alle andre Naturalproducter af Landbrug, Creaturhold, Havedyrkning og Fiskeri, samt alle Slags Skoveffecter og Tørv, selv om disse Producter have modtaget nogen Bearbeidelse, naar samme ikke ligger udenfor Grændserne af Landbo- og Huusfliid, t. Ex. Smør, Ost, Gjær, Øl, saltet og røget Kjød, Flæsk, Fisk samt Kalk, Tag- og Muursteen og almindeligt Pottemagerarbeide. Samme Frihed skal gjælde med Hensyn til Forhandling af Salt, Brændolie, Tran, Lys, Svovlstikker, Træskoe, Tjære, Sæbe, Soda, Kaffe, Kaffesurrogater, Sukker, Sirup, Thee og Tobak.
§ 2. Det skal være forbudt Andre end Saadanne, som holde Dug og Disk paa Landet, dersteds at drive den iforanstaaende Paragraph ommeldte Høkerhandel. Derhos skal det være Høkerme paa Landet forbudt at kjøbe nogensomhelst af de Varer, der omhandles i foranstaaende § 1, andetsteds end i Kongeriget. Navnlig maae de i Slutningen af bemeldte § 1 nævnte Artikler ikke indføres fra Steder udenfor Kongeriget af dem, der drive den her omhandlede Høkerhandel, hvorimod disse Artikler skulle kjøbes i Kongerigets Kjøbstæder. Endeligen maae samtlige i den oftnævnte Paragraph ommeldte Varer af Landhøkerne kun udsælges i smaa Qvantiteter, navnlig, hvad de egentlige Høkervarer angaaer, ikkun i saadanne Qvantiteter, som for Høkerne i Kjøbstæderne ere bestemte, og, hvad de øvrige Varer angaaer, ikke for et høiere Beløb end for 1 Rd. ad Gangen af hver Varesort.
§ 3. Enhver, som agter at drive en saadan Handel paa Landet, har herom forud at gjøre skriftlig Anmeldelse til Sogneforstanderskabet og til Politiøvrigheden, hvilken sidstnævnte Autoritet derpaa har at meddele den Vedkommende et angaaende den gjorte Anmeldelse udfærdiget Patent, der bliver at betale med 5 Rd., som tilfalder Statskassen. Enhver, der har løst et saadant Patent, skal, naar han ophører at drive Handelen, derom gjøre Anmeldelse for Politiøvrigheden, og til denne tilbagelevere Patentet.
Undladelse af at efterkomrne disse Bestemmelser straffes med en Mulkt af 5 Rd. til Sognets Fattigkasse.
§ 4. Benytter Nogen sin Ret til Høkerhandel til at drive Krohold eller at holde Sviregilder, da straffes han derfor 1ste Gang med en Mulkt fra 10 til 50 Rd., 2den Gang med en Mulkt fra 50 til 100 Rd., og tredie Gang med en Mulkt fra 100 til 200 Rd. og med Fortabelse af Ret til at drive Høkerhandel. Sager i den Anledning behandles som offentlige Politisager.
Iøvrigt har det sit Forblivende ved den bestaaende Lovgivning og de deri bestemte Straffe for uberettiget Handel paa Landet.
§ 5. Ingen saadan Høkerhandel maa drives nærmere ved nogen Kjobstad end een Miil fra Byens Axeltorv. Dog overlades det til Indenrigsministeren efter de stedlige Forhold, at drage denne Grændse i en Afstand af indtil en halv Miil. Ligeledes bemyndiges Indenrigsministeren til, efter Omstændighederne, at gjøre de i nærværende Paragraph indeholdte Bestemmelser anvendelige med Hensyn til saadanne Handelspladser i Riget, der ikke have erholdt Kjøbstadsrettigheder.
§ 6. Nærværende Lov medfører ingen Indskrænkning i den Ret til Handel paa Landet, som er hjemlet ved Lovgivningens øvrige Bestemmelser.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-20, 2025-07-20
| 1,203 |
wikisource_35650
|
Lov om Københavns Personbanegaard m. m.
§ 1. Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til for Statskassens Regning at lade foretage Anlæg af: a) en Central-Personbanegaard i København Syd for Vesterbrogade til Afløsning af den nuværende Hovedbanegaard, der nedlægges; b) en firsporet Banelinie, der med Tilslutning til den nuværende Linie Vigerslev-Godsbanegaarden føres gennem Centralstationen og videre i en Tunnel under Vesterbrogade og Boulevarden til Østerbro Station. I Forbindelse hermed foretages en Udvidelse af denne Station og Anlæg af mindre Stationer ved Valby; Vester Fælledvej og Frederiksborggade; c) en Omlægning af Indløbet af Frederikssundbanen, saaledes at denne som løftet Bane fra Vandløse føres til Valby Station med Tilslutning til den under b) nævnte Banelinie; d) et 2det Dobbeltspor Østerbro-Hellerup i Forbindelse med en Udvidelse af Hellerup Station; e) en dobbeltsporet Godsbane fra Godsbanegaarden ved Kalvebodstrand Syd om Vestre Kirkegaard til Vigerslev med Tilslutning til den nuværende Linie Vigerslev-Roskilde og Forbindelsesspor under Banelinien Vigerslev-Valby til den nuværende Linie Vigerslev-Frederiksberg. De nuværende Frederiksberg og Nørrebro Personstationer samt Nørrebro Godsstation nedlægges, dog at det ikke dermed udelukkes, at Personfærdsel kan føres over Frederiksberg og Nørrebro. Der anlægges en særlig Gods- og Rangerstation ved „Lygten“ med de fornødne Forbindelsesspor.
Til disse Anlæg kan der efterhaanden anvendes et Beløb af i alt 18,965,000 Kr., heraf i Finansaaret 1904–05 500,000 Kr.
I Anlægsudgifterne ere ikke indbefattede Udgifterne til Erhvervelsen af de til Anlægenes Gennemførelse nødvendige Arealer og Bygninger, til hvis Erhvervelse der ikke haves Hjemmel i Lov Nr. 82 af 15. Maj 1903 om Grunderhvervelse for Statsbanerne til Ordning af Københavns Banegaardsforhold; de hertil medgaaende Beløb blive ligeledes at udrede af Statskassen.
De ved Gennemførelsen af de fornævnte Anlæg ledigblevne Arealer blive af Ministeren for offentlige Arbejder at overdrage til Københavns Kommune i Henhold til den derom mellem Ministeren paa Statens Vegne og Københavns Kommunalbestyrelse under 13. Februar 1904 trufne Overenskomst.
§ 2. Ministeren skal endvidere være bemyndiget til at lade foretage Anlæg af et nyt Centralværksted i København for Statsbanernes Maskinafdeling, hvortil kan anvendes et Beløb af 3,200,000 Kr.
Ligeledes bemyndiges Ministeren til at erhverve de fornødne Grunde og Ejendomme til Anlæg af en Godsbane fra Vigerslev over Vandløse til Nørrebro.
§ 3. Paa de Ekspropriationer, der ville være nødvendige til Gennemførelse af de i denne Lovs §§ 1 og 2 omhandlede Anlæg og Erhvervelser, komme Bestemmelserne i Forordningen af 5. Marts 1845 til Anvendelse.
§ 4. De for Statsbanerne i Henhold til nærværende Lovs §§ 1 og 2 erhvervede Grunde fritages, saa længe de benyttes i Statsøjemed, for alle paa dem hvilende Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa Grundene opførte Bygninger indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter.
Brugen af stemplet Papir eftergives i Henseende til alle Dokumenter, der udfærdiges i Anledning af de i nærværende Lov omhandlede Anlæg, derunder ogsaa den i § 1 nævnte Overenskomst og de Aktstykker, der kræves til Fuldbyrdelsen af denne Overenskomsts enkelte Bestemmelser. Der bliver derhos ikke at erlægge Afgift til Stat og Kommune i Anledning af de stedfindende Ejendomsoverdragelser.
For de Materialier, der anvendes til Anlægene, kan der tilstaas Toldfrihed.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-22, 2025-07-22
| 1,219 |
wikisource_35652
|
Lov om forskjellige nye Statsbaneanlæg i og ved Kjøbenhavn
§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til for Statskassens Regning at lade foretage Anlæg af: a. en ny Godsbanegaard i Kjøbenhavn, der anlægges langs Kallebostrand til Dels paa Opfyldning i denne; b. en dobbeltsporet Bane, der fra den ny Godsbanegaard føres i vestlig Retning langs Kallebostrand gennem Valby Bakke til Vigerslev, hvor den innmunder i Banestrækningen Frederiksberg—Glostrup; c. en dobbeltsporet Forbindelsesbane mellem Banestrækningerne Kjøbenhavn—Nørrebro og Kjøbenhavn—Frederiksberg, gaaende tæt Øst om »Sygehjemmet« og over den kgl. Veterinær- og Landbohojskoles Mark; d. en dobbeltsporet Forbindelsesbane Vest om Valby mellem den nuværende Banestrækning Frederiksberg-Vigerslev og den under Litra b. nævnte ny Banelinie til Vigerslev; e. Forskellige Sporanlæg m. v. paa Nørrebro og Frederiksberg Stationer; f. en Jærnbanestation ved Østerbrogade, foreløbig kun ført til dennes nordre Side, med dobbeltsporet Forbindelseslinie over Strandvejen til Hellerup; g. Dampfærgeleje med Tilbehør i Frihavnen.
Til disse Anlæg kan anvendes et Beløb af 8,950,790 Kroner foruden de nødvendige Summer til Dækning af Udgifter ved Ekspropriation.
§ 2. Den af Repræsentanter for Staten og Kjøbenhavns Kommune under 4de Marts 1893 afsluttede, af Kommunalbestyrelsen med de fornødne Ændringer af Tidsfrister godkendte Overenskomst om Arealafstaaelse m. v. vedrørende en Omordning af Banegaardsforholdene ved Kjøbenhavn godkendes for Statens Vedkommende ved nærværende Lov.
Indenrigsministeren bemyndiges til at lade foretage Ekspropriationen, som med Hensyn til de i privat Eje værende Grunde og Ejendomme ere forudfatte i de med nævnte Overenskomst fremlagte Planer.
§ 3. Paa de Ekspropriationer, der ville være nødvendige til Gennetnforelfen af de i § 1, jfr. § 2, 2det Stykke, omhandlede Anlæg, komme Bestemmelserne i Forordningen af 5te Marts 1845 til Anvendelse.
§ 4. De Grunde, der anvendes til de i § 1 omhandlede Anlæg, fritages, saa længe de benyttes til dette Øjemed, for alle paa samme hvilende Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa Grundene opførte, til Banerne henhørende Bygninger indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter.
Brugen af stemplet Papir eftergives i Henseende til alle Overenskomster og Obligationer, der udfærdiges i Anledning af Anlægene, derunder ogsaa den i § 2 nævnte Overenskomst og den ved denne foranledigede Magelægsoverenskomst mellem Kjøbenhavns Kommune og Kjøbenhavns Havn.
Endvidere bortfalde de Afgifter, som efter Lovgivningens almindelige Regler vilde være at erlægge til Stat eller Kommune i Anledning af de i Forbindelse med Anlægene staaende Ejendomsoverdragelser.
For de Materialier, som anvendes til Anlægene, kan der tilstaas Toldfrihed
§ 5. Til Daekning af de Udgifter, som ville medgaa til de i denne Lov ommeldte Anlæg — derunder indbefattet Ekspropriationsomkostninger — bemyndiges Finansministeren til at udstede og afhænde det fornødne Beløb i indenlandske 3½ pCt. eller 4 pCt. aarlig Rente bærende Statsobligationer, der skulle være uopsigelige fra Kreditors Side, men som fra 11te December Termin 1910 at regne kunne opsiges fra Statskassens Side med mindst 3 Maaneders Varsel.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-25, 2025-07-25
| 1,145 |
wikisource_35654
|
Lov om Anlæget af en Jernbane i Nørrejylland
§ 1. Regjeringen bemyndiges til i Overeensstemmelse med de i det Følgende fastsatte Regler at meddele Bevilling til Anlæg af en Jernbane fra Aarhuus over Viborg til et Punkt ved Venø-Bugten eller Holstebro, med en Forbindelsesbane til Randers, samt til denne Banes udelukkende Brug i et Tidsrum af indtil 100 Aar fra Banens Aabning at regne.
§ 2. Af Erstatningen for de Eiendomme, som ifølge en i Henhold til Forordningen af 5te Marts 1845 foretagen Expropriation afgives til Jernbaneanlæget, skal Halvdelen udredes af de Egne, der nærmest komme til at drage Nytte af Banen. Den Erstatning, der ifølge nævnte Forordnings §§ 11 og 12 beregnes Eierne for Forringelse i Eiendommens Værdi, hører til dette Beløb. Fordelingen af den Halvpart, der skal bæres af vedkommende Egne, ordnes ved en særlig Lov, efterat Liniens Retning er nøiagtig bestemt. Denne Halvdeel udredes forskudsviis af Kongerigets særlige Finantser og bliver derefter at refundere af vedkommende Communer. Forsaavidt det skulde være uoverkommeligt eller dog særdeles trykkende for en Commune strax at udrede sin Andeel, bemyndiges Indenrigsministeriet til at give en passende Henstand og at bestemme det Afdrag, der, tilligemed Renter, aarligen skal betales.
Saavel for den anden Halvdeel af den ovenmeldte Godtgjørelse, som for den fulde Erstatning for al andet Tab og Skade, der iøvrigt ved Anlæget maatte foraarsages, stiller Bevillingshaveren, forinden Anlæget paabegyndes, saadan Sikkerhed, som af Ministeriet ansees fornøden.
§ 3. Den til Jernbane-Anlæget anvendte Grund fritages, saalænge den afbenyttes til dette Øiemed, for alle paa samme hvilende kongelige Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa denne Grund opførte, til Jernbanen henhørende, Bygninger, saavel i Stæderne som paa Landet, indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter. Af Jernbanens Udbytte som saadant erlægges ingen særlig Afgift eller Recognition til Finantskassen
§ 4. Brugen af stemplet Papir kan eftergives, saavel i Henseende til de Contracter, der afsluttes, som og til Actiebrevene samt disses Cession og Transport.
§ 5. Alt til Banens Anlæg og Indretning hørende Arbeide skal kunne udføres ved Haandværkere af enhver Art, uden at Vedkommende skal være indskrænket ved Laugslovene eller den øvrige Næringslovgivning.
§ 6. Regjeringen bemyndiges til af Kongerigets særlige Finantser at indrømme Godtgjørelse for den Indførselstold, der erlægges af alle til Anlæget af Banen og dennes første Forsyning med Driftsmateriale beviisligt anvendte Materialier, Maskiner, Vogne, Redskaber o. s. v. Saafremt saadan Godtgjørelse tilstaaes, have Vedkommende, i Henseende til Beviislighederne for det Indførtes Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen, saavelsom til Controllen hermed, at underkaste sig de Forskrifter, som herom maatte blive givne.
§ 7. Saafremt det, for at opnaae Anlæget af den her omhandlede Bane, udfordres, kan Regjeringen for en Anlægskapital af indtil 8 Millioner Rigsdaler lade Kongerigets særlige Finantser komme Foretagendet til Hjælp paa en af følgende Maader:
1) Der kan gives Tilsagn om Garantie for en aarlig Rente af 4 pCt. af Anlægscapitalen, saaledes at hvad der i Netto-Udbyttet af Driften i noget Aar maatte mangle i den garanterede Rente, tilskydes af Kongerigets særlige Finantser. Dersom Netto-Udbyttet af Driften i et eller flere Aar overstiger den garanterede Rente, anvendes det Overskydende forlods til at dække Kongeriget for mulige tidligere Tilskud i Anledning af Rentegarantien, men iøvrigt forbeholdes der ikke det Offentlige nogen Andeel i Overskudet. Det overlades Regjeringen at bestemme, hvorvidt Kongerigets Garantie først skal tage sin Begyndelse, naar Jernbanen i sin hele Længde er aabnet for saavel Person- som Godsbefordring, eller om den tildeels kan indtræde tidligere.
Dersom den overtagne Garantie i 3 Aar efter hinanden har fordret et Tilskud af 1 pCt. eller derover aarlig, er Regjeringen berettiget til at overtage Jernbanens Bestyrelse, uden i denne Henseende at være underkastet anden Indskrænkning, end at den er forpligtet til at aflægge et aarligt fuldstændigt Regnskab og fordele Udbyttet, suppleret til det garanterede Rentebeløb efter de Regler, som i denne Henseende maatte være fastsatte, dog saaledes, at de 2 første Aar, som Banen drives, ikke regnes med, naar Regjeringen efter denne Bestemmelse fordrer at overtage Banens Bestyrelse. Naar Banen under denne Bestyrelse har afgivet et saadant Overskud, at de tidligere Tilskud i Anledning af Rentegarantien ere dækkede, og den derhos det følgende Aar har afgivet et større Netto-Udbytte end den garanterede Rente, er Vedkommende berettiget til at fordre sig den igjen overdragen.
2) Naar hele Banen eller en Deel af samme er færdig, kan Regjeringen udstede 4 pCt.-Statsobligationer, uopsigelige fra Creditors Side, til et Beløb af indtil Halvdelen af den paa den færdige Banestrækning faldende Deel af Anlægscapitalen, og afgive disse til Bevillingshaveren imod at erholde et lige Beløb i Actier. Disse skulle først have Udbytte, efterat de øvrige Actier have erholdt 4 pCt. Dersom det aarlige Udbytte overstiger 4 pCt., anvendes det Overskydende forlods til at dække de Tab, som Finantserne mulig have lidt i tidligere Aar i Sammenligning med de andre Actionairer, og Resten fordeles lige paa alle Actier.
Dersom Nettoudbyttet af Banens Drift i 3 Aar efter hinanden har aarlig udgjort mindre end 3 pCt. af Anlægscapitalen, er Regjeringen berettiget til at overtage Jernbanens Bestyrelse, uden i denne Henseende at være underkastet anden Indskrænkning, end at den er forpligtet til at aflægge et aarligt fuldstændigt Regnskab og fordele Udbyttet efter de Regler, som i denne Henseende maatte være fastsatte, dog saaledes, at de 2 første Aar, som Banen drives, ikke regnes med, naar Regjeringen efter denne Bestemmelse fordrer at overtage Banens Bestyrelse. Naar Banen under denne Bestyrelse har afgivet et saadant Overskud, at de Tab, som Finantserne have lidt i Sammenligning med de andre Actionairer, ere dækkede, og den derhos det følgende Aar har afgivet et større Netto-Udbytte end 4 pCt., er Vedkommende berettiget til at fordre sig den igjen overdragen.
§ 8. Dersom der gives Bevilling paa længere Tid end 50 Aar, skal Regjeringen, efter Forløbet af 25 Aar efter Banens Aabning, være berettiget til at fordre sig den hele Bane med alt Tilbehør overdragen efter saadanne nærmere Regler, som fastsættes i Bevillingen til Jernbanens Anlæg, men dog ikke for mere end 25 Gange Beløbet af Netto-Indtægten, beregnet efter Gjennemsnittet af de sidste 5 Aars Netto-Indtægt.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-27, 2025-07-27
| 2,302 |
wikisource_35658
|
Lov om Concession til Anlæg og Benyttelse af en Jernbane mellem Kjøbenhavn og Helsingør
§ 1. Forsaavidt ikke den Regjeringen ved Lov af 16de Februar 1856 og 15de Februar 1857 givne Bemyndigelse til at meddele Concession paa en Jernbane mellem Kjøbenhavn og Helsingør er kommet til Anvendelse inden den 1ste April 1861, kan Regjeringen inden den 1ste Januar 1862 meddele det sjællandske Jernbane-Selskab Concession til udelukkende Anlæg og Benyttelse af en Jernbane fra Kjøbenhavn til Helfingørs Havn — eller til Helsingør med et Spor til Havnen — med en Sidebane til Jægersborg Dyrehave og med eller uden Sidebane til Fredensborgs og Frederiksborg.
Denne Concession skal ikkun kunne gives for den tilbageværende Deel af det Tidsrum, for hvilket Eneret for Banen imellem Kjøbenhavn og Korsor er bevilget under 25de Mai 1844 og 9de Mai 1855.
§ 2. Den til Anlægets Udførelse fornødne Capital skal Selskabet være bemyndiget til med Regjeringens Samtykke at tilveiebringe ved Hjælp af et Prioritetslaan i den kjøbenhavn-korsørske og den her omhandlede Jernbane.
§ 3. Jernbaneselskabet skal være forpligtet til at forelægge til Regjeringens Bedømmelse og Stadfæstelse fuldstændige Planer til Anlæget af Banen.
§ 4. Den her omhandlede Bane skal være aabnet for Færdslen inden 1st Jannar 1865.
§ 5. De Rettigheder og Forpligtelser, som ved den allerhøieste Kundgjørelse af 15de Marts 1845 og § 8 af Loven af 27de Februar 1852 ere paalagte eller tilstaaede det sjællandske Jernbaneselskab med Hensyn til Anlæget af Jernbanen fra Kjøbenhavn til Korsør, skulle ogsaa gjælde med Hensyn til det heri omhandlede Anlæg, og saaledes at Kongerigets Finantser udrede Godtgjørelsen for de Toldafgifter, som eftergives. Derhos skal det beroe paa Regjeringens nærmere Bestemmelse, hvorvidt og paa hvilke Betingelser de under de kongelige Slotte, Haver eller Kjøbenhavns samt Kronborg Fæstning henhørende Grundstykker kunne overlades til Jernbaneanlæget; for de Staten tilhørende Grundstykker erlægges fuldt Vederlag.
§ 6. Efter Forløbet af 25 Aar efter den kjøbenhavn-korsørske Banes Aabning, er Staten, naar den i Henhold til § 6 af Loven af 27de Februar 1852 skulde ville indløse Actierne i bemeldte Bane, tillige berettiget til at fordre sig den her omhandlede Bane med alt Tilbehor af Bygninger, Driftsmateriel, Inventarium, Reservecapital m. v. overdraget imod at overtage det i § 2 nævnte Prioritetslaan.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-27, 2025-07-27
| 850 |
wikisource_35660
|
Lov om Meddelelse af Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane paa Amager
§ 1. Regeringen bemyndiges til for Tidsrummet indtil 1. Januar 1995 at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en Jernbane, der udgaar fra et Punkt i Nærheden af Amagerbrogade, berører Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskabs Station ved Kløvermarksvejen, føres over Kastrup til et Punkt ved Maglebylille i Nærheden af Hovedlandevejen og eventuelt fortsættes over Store Magleby til Dragør.
§ 2. Banen drives med Maskinkraft (Damp, Elektricitet, Gas eller lignende) og bygges efter lettere System til Befordring af Personer og Gods, med samme Sporvidde som Statsbanerne og for øvrigt saaledes, at Indhegning og Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler saavel som Bevogtning af disse kan bortfalde paa de mindre befærdede, Strækninger af Linien, alt efter vedkommende Ministers nærmere Bestemmelse.
§ 3. Ekspropriationen af de til Baneanlæget fornødne Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordning 5. Marts 1845.
§ 4. Regeringen bemyndiges til at fastsætte Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbaneanlæg og Medafbenyttelsen af samme.
§ 5. De i Lov Nr. 72 af 23. Maj 1873 § 2, 1ste Stykke, §§ 4 og 6, indeholdte Forskrifter skulle ogsaa komme til Anvendelse paa det i nærværende Lov omhandlede Baneanlæg. Bevillingshaveren er underkastet Ministerens Bestemmelse om Anvendelse af indenlandsk Arbejdskraft ved Anlæget og om Forbud mod Søn- og Helligdagsarbejde. For saa vidt nogen Del af den til Baneanlæget fornødne Kapital tilvejebringes ved Laan mod Prioritet i dette, kunne de Hoved- og Partialobligationer, der udstedes for deslige Laan, udfærdiges paa ustemplet Papir og transporteres uden Brug af Stempel.
§ 6. Der forbeholdes Staten Ret til efter Udgangen af Aaret 1948 at overtage Baneanlæget med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser paa de i Lov Nr. 88 af 8. Maj 1894 § 5 i. nævnte Betingelser.
§ 7. Bevilling paa fornævnte Bane meddeles kun paa Betingelse af, at der stilles et af vedkommende Minister fastsat Depositum til Sikkerhed for Anlægets Fuldførelse og for Opfyldelsen af Bevillingshaverens øvrige Forpligtelser. Anlæget skal være fuldført senest halvtredie Aar efter Bevillingens Meddelelse.
§ 8. Efter Udgangen af Aaret 1910 kan der ikke meddeles Eneretsbevilling i Henhold til denne Lov.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-29, 2025-07-29
| 818 |
wikisource_35662
|
Lov om Opførelsen af en ny Banegaard ved Kjøbenhavn og om en Forandring i den Kjøbenhavn-Korsørske Jernbanes Retning
§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til paa Ansøgning fra det sjællandske Jernbaneselskab at tillade samme, istedetfor den nuværende Banegaard ved Kjøbenhavn, at anlaegge en ny, for begge de sjællandske Jernbanelinier fælles, Banegaard Nord for Vesterbrogade mellem St. Jørgens-Sø og Fæstningsgraven og at føre den Kjøbenhavn-Korsørske Bane derfra nordenom Frederiksberg ind i dens nuværende Linie, mod at Banestrækningen fra det Punkt, hvor den nye Linie falder ind i den gamle, og indtil Veien til Tømmerpladsen, saasnart den nedlægges som Jernbane, uden Vederlag overdrages til Statens Veivæsen.
§ 2. Med Hensyn til disse Anlæg skal Selskabet have de samme Rettigheder og Forpligtelser, som ere fastsatte i Lov af 19de Februar 1861 og 9de December s. A., dog at Tidspunktet for Aabningen af den nye Banegaard og af den nye Banestrækning – hvilken bliver at betragte som en Deel af den Kjøbenhavn-Korsørske Jernbane – bestemmes af Indenrigsministeren. Navnlig skal Selskabet i saa Tilfælde være berettiget til at forøge det ifølge Lov af 19de Februar 1861 optagne Prioritetslaan af 4,500,000 Nd. med indtil 500,000 Rd. – Alt nominelt Beløb –, og skulle de Obligationer, som ere udstedte eller herefter udstedes for disse Laan, forsynes med Indenrigsministerns Paategning om Statens Garantie for en aarlig Rente af 4 pCt.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-29, 2025-07-29
| 517 |
wikisource_35664
|
Lov om Jernbaneskyld
§ 1. Af den Værdistigning, som ved de i Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 nævnte nye Jernbaneanlæg tilføres bebyggede eller ubebyggede Ejendomme eller Dele af saadanne, bliver der – foruden almindelig vedvarende Ejendomsskyld – efter nedenstaaende Regler at svare en særlig tidsbegrænset Afgift, der benævnes Jernbaneskyld, jfr. § 11. For saadanne Privatbaneanlægs Vedkommende, der i Henhold til fornævnte Lov udføres uden Tilskud fra Statskassen, svares Jernbaneskyld dog kun, naar paagældende Bevillingsansøgere, inden Bevillingen meddeles, fremsætte Begæring derom for Ministeren for offentlige Arbejder, og nysnævnte Minister efter samtlige foreliggende Omstændigheder finder Anledning til at imødekomme Begæringen.
§ 2. De i Lov om Ejendomsskyld Nr. 103 af 15. Maj 1903 § 9 ommeldte Vurderingsraad fastsætte den ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning og følge i saa Henseende de samme Forskrifter angaaende Fremgangsmaaden, der ere gældende for Ejendomsskylden. Ministeren for offentlige Arbejder kan tilforordne Vurderingsraadene særlig sagkyndig Medhjælp ved Jernbaneskyldens Fastsættelse.
§ 3. Naar en ny Banes Retningslinie og Stationernes Beliggenhed ere endeligt approberede af Ministeriet for offentlige Arbejder, ville de i § 1 nævnte Ejendomme – undtagen de, der ere afgiftsfri, jfr. § 5 – uden Udgift for Ejeren være at omvurdere ved den nærmest paafølgende halvaarlige Vurdering til Ejendomsskyld. Denne Vurdering, ved hvilken den vedkommende Ejendoms ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning særlig ansættes, lægges til Grund ved Beregningen af Ejendomsskylden af Ejendommen efter de herfor gældende Regler. Endvidere sker saadan Ansættelse, hver Gang Ejendommen i Henhold til de for Ejendomsskylden gældende Regler bliver vurderet; naar der er forløbet 30 Aar efter den første Ansættelse til Jernbaneskyld, finder ingen yderligere Vurdering Sted. Ved Vurderingen fastsættes saavel Ejendommens Værdi i Handel og Vandel som den ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning begge til et Beløb i Kroner, der er deleligt med Hundrede. Paa Fortegnelsen, der affattes i Henhold til Ejendomsskyldlovens § 11, opføres den ved Jernbaneanlæget foraarsagede Værdistigning særskilt. Ved senere almindelig eller halvaarlig Vurdering opføres ligeledes, saa længe Forpligtelsen til at svare Jernbaneskyld vedvarer, det paagældende Beløb særskilt. Afskrift af Fortegnelsen tilstilles ogsaa de ifølge nærværende Lov afgiftsberettigede, jfr. § 11.
Ejeren af en Ejendom, der skal svare Jerhbaneskyld, og de t i l denne Afgift berettigede kunne i Tiden mellem to af de foranførte Ansættelser forlange ny Vurdering t i l Jernbaneskyld. Er Begæringen fremkommen fra den afgiftspligtige, skal han bære Omkostningen ved Vurderingen, medmindre Vurderingssummen bliver mindre end den tidligere Vurderingssum. Særskilt Underretning om Afgørelsens Udfald tilstilles alle vedkommende.
De i Loven af 15. Maj 1903 § 10, 3die og 4de Stykke, indeholdte Forskrifter vedrørende Fremskaffelse af Oplysninger til Vurderingsraadet finde ogsaa Anvendelse paa den her ommeldte Vurdering.
§ 4. Vurderingsraadet skal, naar Værdistigningen skønnes at fordele sig med væsentlig forskellig Styrke paa de ehkelte Dele af en Ejendom eller et Matiikulsnummer, fastsætte Værdistigningsbeløbet til Jernbaneskyld for de paågseldende Dele af en Ejendom for sig. Endvidere kan Vurderingsraadet under eet foretage saadan Værdiansættelse for flere Matrikulsnumre tilhørende samme Ejer. Naar Raadet finder det ønskeligt, ville særligt vurderede Dele af en Ejendom ved Raadets Foranstaltning kunne matrikuleres særskilt.
De i Lovgivningen indeholdte Bestemmelser, hvorefter visse Ejendomme fideikommissarisk ere unddragne fra Salg, eller undergivne Fæstetvang, eller ikke maa udstykkes eller forenes med andre Ejendomme, eller skulle opretholdes som selvstændige Agerbrug, er vedkommende Ministerium bemyndiget til at dispensere fra, for saa vidt angaar de i nærværende Paragrafs 1ste Stykke, 1ste Punktum, omhandlede Tilfælde, naar paagældende Ejer med Vurderingsraadets Anbefaling fremsætter Begæring derom.
§ 5. Jernbaneskyld svares kun, for saa vidt Værdistigningen overstiger 10 pCt. af Ejendommens eller af den i Henhold til § 4 særligt vurderede Del af Ejendommens Værdi inden Baneanlæget, bortset fra dette, og den svares da af det overskydende Beløb.
De i § 5 i Loven af 15. Maj 1903 nævnte Ejendomme ere fritagne for Vurdering til Jernbaneskyld. Afgiften svares ikke af de til Civillisten henlagte Ejendomme. Afgiftsfri ere endvidere Stats- og Kommuneejendomme, naar og for saa vidt de kun ere til offentlig Afbenyttelse og ikke anvendes i Erhvervsøjemed. Endvidere kan Ministeren for offentlige Arbejder fritage Skoler, Biblioteker, Museer, Hospitaler, Sygehuse Stiftelser og lignende samt Markedspladser, saa længe og for saa vidt de benyttes i offentligt Øjemed. De i Loven af 15. Maj 1903 § 7 indrømmede Fritagelser for eller Nedsættelser i Ejendomsskylden ere uanvendelige paa Jernbaneskylden.
§ 6. Af den i Henhold til foranstaaende Bestemmelser bestemte Værdistigning som Følge af Jernbaneanlæget bliver der i 50 Aar fra den første Vurdering at regne at svare en Jernbaneskyld af 1¼ pCt. aarlig.
Jernbaneskylden hæfter paa paagældende Ejendom og svares af den, der ifølge Skøde eller anden Adkomst er Ejer, samt af vedkommendes Konkursbo og Dødsbo. Besiddere af Len, Stamhuse og Fideikommisgodser betragtes som Ejere. Afgiften indbetales til Statskassen sammen med den Ejendommen paahvilende Ejendomsskyld og inddrives i Mangel af Betaling efter de for Ejendomsskyld gældende Regler, ligesom den har samme Fortrinsret og Panteret som denne.
Er en Ejendom eller Dele af denne ved nærværende Lovs Ikrafttræden overdragen til Brug af en anden end Ejeren, kan sidstnævnte begære Vurderingsraadets Kendelse for, hvor stor en Andel af Jernbaneskylden det skal paahvile Brugeren at godtgøre Ejeren for Brugstiden. For de Brugsforholds Vedkommende, der indgaas efter denne Lovs Ikrafttræden, kan. Spørgsmaalet om, hvorledes Jernbaneskylden skal fordeles mellem Ejer og Bruger, ligeledes, naar begge ere enige derom, indbringes for Raadet til Paakendelse.
I de Tilfælde, hvor Vurderingsraadet i Medfør af § 4 særskilt har vurderet Dele af en Ejendom eller vurderet flere Matrikulsnumre tilhørende samme Ejer under eet, kan Raadet efter Ejerens Paastand bestemme, at saadanne Grundstykker skulle udgaa af et bestaaende Brugsforhold, og fastsætte den Brugeren i denne Anledning hos Ejeren tilkommende Erstatning.
§ 7. Er der i mindst 30 Aar betalt Jernbaneskyld af en Ejendom, skal Ejeren endelig kunne frigøre Ejendommen for Behæftelsen ved at betale den efter en aarlig Rente af 4 pCt. kapitaliserede Afgift for den tilbagestaaende Tid.
§ 8. Samtlige af Vurderingsraadet trufne Afgørelser vedrørende Jernbaneskylden kunne af Vurderingsformanden samt af den afgiftspligtige og de afgiftsberettigede indankes for det i Loven af 15. Maj 1903 § 12 omhandlede Overskyldraad, der med Hensyn til Jernbaneskylden har den samme Myndighed, som er tillagt Raadet for Ejendomsskyldens Vedkommende, og ogsaa i den paagældende Henseende følger de samme formelle Forskrifter, der ere gældende for Ejendomsskylden.
Ingen kan ved at paaklage Vurderingen unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at indbetale den alt forfaldne Del af Jernbaneskylden, men hvis Vurderingen ændres af Overskyldraadet, bliver Berigtigelse at foretage i den paafølgende Termin.
Om Overskyldraadets Kendelse meddeles Underretning til samtlige de foranførte i Spørgsmaalet interesserede samt til vedkommende Oppebørselsbetjent, saafremt Raadet ændrer Jernbaneskyldens Beløb.
§ 9. Naar Jernbaneskyldens Størrelse er endelig afgjort, udfærdiger Vurderingsraadet for hver Kommune en Fortegnelse over den Jernbaneskyld, der paahviler Ejendomme i Kommunen. Fortegnelsen skal indeholde en nøjagtig Opgivelse af Ejendommenes Matrikulsnumre, Ejernes Navne, Ejendomsskyldens og Jernbaneskyldens Størrelse. Denne Fortegnelse tilstilles vedkommende Retsbetjent, i København den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, der paa Ejendommenes Folier i Registrene over Skøde- og Panteprotokollerne lader foretage fornøden Notering om Jernbaneskylden; derefter maa intet Overdragelsesdokument vedrørende Ej endomme ekspederes fra Tinglæsning, uden at der er tilvejebragt Bevis for, at den forfaldne Jernbaneskyld er betalt.
§ 10. Med Hensyn til Vederlag, Dagpenge m. .v. til Vurderingsraadets og Overskyldraadets Medlemmer m. fl. i Anledning af Jernbaneskyldens Paaligning følges Bestemmelserne i Loven af 15. Maj 1903 § 13, 1ste–3die Stykke.
Samtlige Udgifter afholdes forskudsvis af Statskassen. For hvert enkelt Jernbaneanlæg fastsætter Ministeren for offentlige Arbejder efter Forhandling med Finansministeren, hvor stor en Del af Jernbaneskyldens Beløb der anses for nødvendig til Dækning af de med Jernbaneskyldens Ansættelse og Opkrævning forbundne Udgifter. Et dertil svarende Fradrag sker i de Beløb, som efter § § 1 1 og 12 tilfalde andre end Staten.
§ 11. Den indkomne Jernbaneskyld, over hvilken der for hvert enkelt Jernbaneanlæg bliver at føre særskilt Regnskab, indbetales i Statskassen. Efter det i § 10 nævnte Fradrag skal Restbeløbet af Jernbaneskylden aarlig komme Staten og de øvrige i Anlæget interesserede til gode i samme Forhold, som de have ydet Bidrag til Banens Anlæg; de Kommuner, der have bidraget til Anlæg af en Statsbane, faa saaledes Andel i Jernbaneskylden i Forhold til Kommunebidragene; ved Privatbaneanlæg, hvortil I Staten kun har ydet Bidrag til Ekspropriationsudgifterne, faar ligeledes Statskassen Andel i Jernbane skylden i Forhold til Bidragets Størrelse, og ved Privatbaneanlæg, hvor Statskassens Bidrag nyder den samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller private, jfr. Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 § 9, indgaa de Kapitalbeløb, som aarlig tilfalde Banen af Jernbaneskylden, i paagældende Baneselskabs Kasse.
§ 12. Hvad særlig angaar Privatbaneanlæg, der udføres uden Tilskud af Statskassen, og for hvis Vedkommende Ministeren for offentlige Arbejder har fastsat, at Jernbaneskyld skal svares, jfr., § 1, foretages dennes Paaligning og Opkrævning m. v. paa samme Maade som fastsat for de øvrige Baner. Privatbaneselskabet erstatter Statskassen de dermed forbundne Udgifter, derunder et af Ministeren fastsat Vederlag til vedkommende Embedsmand for J ernbaneskyldens Opkrævning, jfr. § 10.
§ 13. Aktier i et Privatbaneselskab, der oppebærer Jernbaneskyld, skulle, naar de udstedes til andre end Stat og Kommune, lyde paa Navn og noteres i Baneselskabets Bøger, De maa ikke transporteres til Ihændehaverne og kunne naar som helst indkaldes af Baneselskabet til Indløsning med deres Paalydende, for saa vidt Stat eller Kommune ogsaa er Aktiehaver i Selskabet. Er Banen anlagt udelukkende for private Midler, og Baneselskabet ligeledes oppebærer Jernbaneskyld, skal samme Regel være anvendelig, dog at Indløsningsretten i saa .Fald tilkommer Staten i Forening med de Kommuner, hvorigennem Banen føres.
§ 14. Saafremt Jernbaneskylden for hvert enkelt Baneanlæg skulde indbringe et større Beløb end en Sum, svarende til Banens Anlægsudgift uden Tillæg af Rente, vil det ved Lov være nærmere at fastsætte, hvorledes der skal forholdes med det overskydende.
§ 15. Den i Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 § 14 indeholdte Bestemmelse, hvorefter der ikke vil være at svare Jernbaneskyld af Værdistigning, hidrørende fra Anlæget af Dobbeltsporet paa Banestrækningen Nyborg–Strib eller fra Ombygningen af Vejle–Give Banen, ophæves.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-31, 2025-07-31
| 4,148 |
wikisource_35666
|
Placat angaaende en forenet medicinsk-chirurgisk Examen m.m.
Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: At Vi, for at tilveiebringe en hensigtsmæssig indbyrdes Forbindelse mellem de tvende Læreanstalter for de medicinsk-chirurgiske Videnskaber, som findes i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, og derved forøge begge Anstalters Virksomhed til Gavn for disse Videnskaber og sammes Anvendelse, have besluttet og herved allernaadigst befale, som følger:
§ 1. I Stedet for den særskilte medicinske og særskilte chirurgiske Examen, som hidtil har fundet Sted deels ved Kjøbenhavns Universitet deels ved det chirurgiske Academie, skulle for Fremtiden De, der ville erhverve Adgang til Læge-Embeder eller til licentiam practicandi, prøves i samtlige Lægevidenskaben vedkommende Fag udi en forenet Examen under Navn af Læge-Examen eller examen medico-chirurgicum, hvilken Examen holdes, deels ved Universitetet af Professorerne ved det medicinske Facultet, deels ved det chirurgiske Academie af Samems Professorer, alt i de Fag, som i denne Vor Anordnings § 4 blive bestemte for enhver af disse Læreanstalter.
§ 2. Med den saaledes anordnede Examen for Læger skeer begyndelse i forestaaende Foraar; dog skulle ved Siden heraf endnu til samme Tid afholdes Examina ved begge Læreanstalter efter de hidtil gjeldende Regler med samme Ret for den Examinerede som hidtil, ligesom det indtil Foraaret 1839 tilstedes de ved Akademiet eller Facultetet Examinerede at tage særskilt Examen ved den Læreanstalt, hvor den Paagjeldende ikke forhen er prøvet. Fra Efteraaret 1838 blievr derimod, med den sidstnævnte Undtagelse, ene afholdt den combinerede Læge-Examen.
§ 3. Til foranførte lægevidenskabelæige Examen skulle ikkun De have Adgang, der ved Kjøbenhavns Universitet have taget examen artium og examen philologico-philosophicum, eller som, efter at være immatriculerede ved et andet Universitet, have ved Kjøbenhavns Universitet underkastet sig den ved aller høieste Resolution ad 22de Novbr. 1833 - der under 20de December samme Aar af den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler er bragt til almindelig Kundskab - foreskrevne Præmilinær-Examen. Imidlertid gjøres herfra undtagelse for Dem, der allerede ere inscriberede som Studerende ved bemeldte Academie, eller som, inden næste Foraars Cursus begynder, lade sig indskrive og begynde at høre chirurgiske Forelæsninger, hvilke beholde Adgang til at underkaste sig Examen og derefter befordres til Embeder samt udøve medicinsk-chirurgisk Praxis, om de end ikke ere academiske Borgere, dog at denne Adgang ophører med Efteraars-Examen 1842, hvilket skal være den sidste Gang, at Andre, end De, der have aflagt de foranførte foreløbige Prøver ved Universitetet, kunne antages til chirurgisk-medicinsk Examen.
§ 4. Den forenede lægevidenskababelige Examen, der afholdes 2 gange aarligt og samtidig ved begge LÆreanstalter, skal bestaae:
a) i skriftlige Prøver, nemlig een i medicina forensis, een i Chirurgie og een i Therapie. Til Udarbeidelsen af hver af disse tilstaaes der Candidaten 6 Timer. Specimina skrives paa Dansk, med mindre en Candidat, der er født i Hertugdømmerne og ikke har den fornødne Færdighed i det danske Sprog, hellere ønsker at skrive dem i sit Modersmaal, ligesom det og maa være tilladt, at skrive Udarbeidelserne i Chirurgie og Therapie paa Latin; b) i anatomiske Dissectioner; c) i clinisk Prøve: een i Chirurgie og een i Therapie. Sygejournalen dicteres paa Latin, med mindre Candidaten er i det Tilfælde, som omhandles i § 3 sidste membrum, da den dicteres i hans Modersmaal, og d) i mundtlig Prøve, der holdes paa Dansk eller, naar Candidaten er født i Hertugdømmerne og han ønsker det, paa Tydsk. Prøven foretages med 2 Candidater i 2 Dage, saaledes at enhver af dem examineres begge Dagene, den ene Dag i 3, den anden i 4 Timer, nemlig i Anatomie, chirurgisk Pathologie og chirurgiske Operationer af Academiets Professorer; i Physiologie, Pharmacologie med Botanik og Chemie, Pathologie og Therapie, Accouchement, Børne- og Fruentimmer-Sygdomme af Lærerne ved Facultetet.
De skriftlige Prøver bedømmes af samtlige Professorer, og Spørgsmaalet i medicina forensis gives vexelvis af Academiet og Facultetet.
§ 5. Under Examinationen ved enhver af fornævnte lægevidenskabelige Læreanstalter skal stedse i ethvert Fag, foruden den examinerende Professor, en af den anden Læreanstalts Professorer og endnu en anden anseet Læge være tilstede for med Examinator at bestemme den Characteer, som tilkomemr Candidaten. Antallet af de Mænd, der saaledes, foruden selve Læreanstaltens Proffesorer, skulle deeltaeg i den lægevidenskabelige Examen, skal stedse være ni, og bestaae af de blandt Vort Sundhedds-Collegiums Medlemmer, der ei ere ansatet ved nogen af bemeldte Læreanstalter, samt af Stadsphysicus i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn, og derhos af saamange andre dertil af Sundheds-Collegiet udnævnte duelige Mænd, som behøves for at tilveiebringe det ovennævnte Tal, hvilke tilforordnede Medlemmer hver Gang udnævnes paa 2 Aar. Derimod blive de nu brugelige Examens-Protocoller ikke længere at føre.
§ 6. Hoved Characteren, der efter de af Examinatorerne vedtagne bestemte Regler uddrages af de specielle Characterer for hver Prøve, bliver een af følgende: 1ste med Udmærkelse (Laudabilis et quidem eregie), 1ste (Laudabilis), 2den med Fortrin (Haud illaudabilis primi gradus), 2den (Haud illaudabilis secundi gradus), og 3die (Non contemnendus). 1ste Characteer kan ikke tildeles nogen, som for nogensomhelst Prøve har erholdt 3die Characteer.
§ 7. Om Examens Udfald meddeles der Candidaten et paa stemplet Papiir af 4de Klasse No. 5 udstedt Testimonium, underskrevet af begge Læreanstalters Professorer og forsynet med begges Segl, hvorimod han fritages for at løse det ellers befalede Testimonium publicum af Universitetet.
Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn, den 30te Januar 1838.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
FREDERIK R.
Stemann. Ørsted. Lassen. Lange. Hansen. Bentzen.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-31, 2025-07-31
| 2,057 |
wikisource_35668
|
Lov om Udvidelse af nogle for Danmark udkomne almindelige Anordninger og Love til Færøerne
Efternævnte for Danmark udkomne almindelige Anordninger og Love skulle være anvendelige for Færøerne.
1. Forordning af 24de April 1839, hvorved Forordningen af 26de October 1804 og Placat af 14de December s. A., som angaae Gjældsforpligtelser, der indgaaes af Umyndige og Mindreaarige, forandres.
2. Cancellie-Placat af 28de Januar (allerhøiest Resolution af 17de Januar) 1840, angaaende Udlændinges Ret til Lægepraxis, naar de have underkastet sig Examen her i Landet.
3. Placat af 23de Mai s. A., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende nogle, Apellen i criminelle Sager vedkommende, Punkter.
4. Forordning af 16de Deeember s. A., angaaende nødvendig Appel i criminelle Sager.
5. Placat af 16de December s. A., angaaende en Jndskrænkning i den de ugifte Bønderkarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tjeneste. Og vil Placaten være anvendelig ogsaa med Hensyn til de i Thorshavn bosatte Mandspersoner, for hvilke særegne Bestemmelser indeholdes i Forordning af 21de Mai 1777 § 9.
6. Placat af 10de April 1841, angaaende Kundgjørelse af Øvrighedsresolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndigheds-Tilstand, samt af Opbuds- og Fallit-Erklæringer, dog saaledes, at N. L. 3–19–1 eller 42 træder i Stedet for Lovens 3–17–1 eller 42 i Placatens § 1, at den i samme Paragraph ommeldte Kundgjørelse til Thinge skal skee ved første eller andet Thing, og at Læsning ved Kirkestævne træder i Stedet for Bekjendtgjørelse i Aviserne, hvad enten den Paagjeldende hører til Landalmuen eller ikke.
7. Forordning af 28de Juli 1841, indeholdende nærmere Bestemmelser om Underpant i rørligt Gods, m. m., dog træder N. L. 5–3–39 i Stedet for D. L. 5–3–28 i Forordningens ! I, og den i samme Paragraph foreskrevne Tidsfrist af 12 Uger fra Anordningens Dato forandres for Færøerne til Aar og Dag fra denne Lovs Dato.
8. Forordning af 8de September s. A., indeholdende nærmere Bestemmelser· om Beviset i criminelle Sager.
9. Placat af 24de i s. M., indeholdende, hvorledes den i visse Tilfælde skal ansees,der findes i Besiddelse af stjaalne Koster, m. m.; dog vil i Stedet for § 2 træde, følgende Bestemmelse:
* „Hvor Straf efter foranforte Bestemmelse finder Sted, kan ingen særskilt Mulct anvendes- for den Overtrædelse, der i det udviste Forhold maattet indeholdes af Loven eller de Anordninger, hvorved det forbydes at kjøbe eller paa anden Maade at tilsorhandle sig Noget af visse Personer. Derimod ville bemeldte Anordninger fremdeles være at anvende, hvor den mod samme stridende Handel ikke tillige findes at kunne indbefattes under Placatens § 1.”
10. Forordning af 6te April 1842 angaaendede Tvangsmidler ved Hjælp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, kunne gjøres gjældende m. m.; dog at den i § 7 foreskrevne Tidsfrist af 8 Dage, inden hvilken der skal indgives Klage til Forligelsescommissionen, forlænges til 6 Uger, og at der i Stedet for den i § 9 ommeldte Tidsfrist, inden hvilken Domhaveren ei kan gjøre sin Ret gjældende, træder en Frist af 8 Maaneder, saafremt Dommen forkyndes i Tidsrummet fra 1ste September til Udgangen af April, og af 3 Maaneder, naar Forkyndelsen skeer i den øvrige Tid af Aaret.
11. Forordning af 25de Juni 1842, angaaende en forandret Formular til Formaningstalen ved Eds Aflæggelse for Retten.
12. Placat af 12te Juli 1843, betrgeffende Collisioner imellem Udlægshaveres Ret i Løsøre.
13. Placat af 10de November 1843, indeholdende nærmere Bestemmelse af Forordning af 3die Juni 1796 § 42; dog vil i Stedet for § 1 træde følgende Bestemmelse:
* „I de Sager, hvori der er tilstaaet Nogen fri Proces, skal det herefter ikke paalæggees Modparten at betale Salær til den Mand, der af Øvrigheden maatte beskikkes til at udføre Sagen for den beneficerede Part, med mindre Sagen findes at være af den Beskaffenhed, at han efter Retfærdighedens Grundsætninger bør dømmes til at erstatte Processens Omkostninger.”
14. Forordning af 2lde Juni 1844, angaaende den Tilbagesøgningsret, som i Fremtiden skal tilkomme den ældre Eier af kongelige Obligationer og andre offentlige Pengeeffecter fra yngre Besiddere.
15. Forordning af 8de Januar 1845, angaaende Ophævelse fra 1ste Januar 1845 af det ved Fdg. af 12te Juni 1770 for Kongeriget Danmark befalede Extrapaabud af Embedsindkomster, dog saaledes, at den i førstnævnrte Forordning givne Bestemmelse kommer til Anvendelse med Hensyn til det paa Færøerne ved Forordning for Norge af 12te Juni 1770 befalede Extrapabud af Embedsindkomster.
16. Forordning af 23de April s. A., om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse; dog saaledes, at kongelig Resoluation af 16de October 1833, fremdeles bliver gjældende, at det i § 9 ommeldte Pligtarbeide ydes efter N. L. 2–21–60 og de særligt for Færøerne givne Bestemmelser, samt at §§ 5 og 7 bortfalde.
17. Cancellie-Placat af 27de Novernber (allerhøiest Resolution af 10de November) s. A., angaaende det Gebyr, der bliver at erlægge til Notarius publicus for Anmeldelser af Søprotester, m. m; dog at den Betaling, som, naar Attest begjæres angaaende Anmeldelsen af en Søprotest, bliver at erlægge foruden de i Placaten nævnte 54 ß., bestemmes til 80 ß., at 20 pCt. Afgift bortfalder, og at Notarius, naar en virkelig Protest begjæres, derfor bør nyde Betaling efter Sportelreglementet af 30te Marts 1886 § 54.
18. Cancellie-Placat af ZOte December (allerhøiest Resolution af 8de Novembm s. A» angaaende Ophævelsen af den ved Rescript af 10de April 1745 paabudne Afkortning af 5 pCt. i visse Embedsgager.
19. Placat af 17de Februar 1847, angaaende Salær for Høiesteretsadvocaterne i de Justitssager, de udføre som Defensorer.
20. Lov af 5te April 1850, om fremmede Jøders Adgang til at opholde sig her i Riget.
21. Lov af 25de i s. M., der fastsætter, at de tidligere i visse Tilfælde befalede Bekjendtgjørelser i den altonaiske Mercur, de hamborgske Aviser og paa Hamborgs Børs skulle bortfalde.
22. Lov af 30te Juni s. A. om Anviisning af Gage og deslige, samt om Forskud.
23. Lov af 29de December s. A., om Anvendelsen af de forskjellige Arter af Strafarbeide.
24. Lov af 3die Januar 1851, om Pressens Brug; dog vil i Stedet for § 11 træde følgende Bestemmelse:
* „Enhver, der i et periodisk Skrift anseer sig personligt angreben, eller som ønsker at berigtige ham vedkommende Meddelelser i Skriftet, kan i dette fordre uden Betaling optagen en Bekjendtgjørelse om Sags Anlæg i Anledning af Angrebet saavelsom om Sagens Udfuld, eller en Berigtigelse, der dog ikke maa optage mere end ¼ Nummer, eller en Henviisning til en Berigtigelfe i et andet Skrift. Denne Optagelse skal skee i et af de to første Nurnmere af Skriftet, som udgives, efterat Optagelsen beviisligt er forlangt; dog skal Udgiveren ikke i noget Tilfælde være forpligtet til i et Nummer at optage flere saadanne Bekjendtgjørelser eller Berigtigelser, end der kunde faae Plads paa en Fjerredeel af Nummeret. Undladelse af at efterkomme denne, Forpligtelse straffes med Boder fra 20 til 100 Rbd., og den begiærte Optagelse kan fremtvinges ved daglig Mulct efter Rettens Kjendelse.”
25. Pensionslov af 5te Januar l851.
26. Lov af s. D. om Embedsmænds Forpligtelse til at sikkre deres Enker Overlevelsesrenter.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-31, 2025-07-31
| 2,614 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.