id
stringlengths 11
15
| title
stringlengths 0
245
| author
stringclasses 1
value | date
stringclasses 67
values | publisher
stringclasses 4
values | xml
stringlengths 6.32k
2.72M
| md
stringlengths 298
1.29M
| txt
stringlengths 190
1.21M
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
1846_851_txt | Opstandelsen | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2023-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Opstandelsen</title>
<title rend="shortForm">Opstandelsen</title>
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Velkommen, store Fødselsdag</label>
<ident>1</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Katja Gottlieb</editor>
<editor role="student1">Nikolai Haaning</editor>
<editor role="student2">Nanna Marie Munch-Hansen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.22</idno>
<idno type="content">1.22</idno>
<idno type="technic">1.22.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>11 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2023-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.22, 1. november 2023</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Dansk Kirketidende</title>
<respStmt>
<name>R.Th. Fenger og C.J. Brandt</name>
<resp>Candidater i Theologien</resp>
</respStmt>
<idno>1846-04-12</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1846_851_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1846_851_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1846_851_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1846_851_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="someVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Opstandelsen</title>
<author>N.F.S.Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>Bianco Luno
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1846-04-12</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="851">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1846</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>10</num>
</witness>
<witness xml:id="GSV">
<desc>Grundtvigs Sang-Værk</desc>
<num>2, nr. 89, og 3, nr. 221</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>salmer</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>kristendom</term>
<term>bibelhistorie</term>
<term>påske</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="NH" who="NH" when="2022-11-11">Etableret</change>
<change who="NH" when="2022-11-25">1. koll. efter ekspl. på KU TEOs kælderbibliotek</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1846_851_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1846_851_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1846_851_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1846_851_fax004.jpg"/>
<body xml:space="preserve">
<div type="Opstandelsen">
<pb type="text" facs="1846_851_fax005.jpg" ed="A" n="505" subtype="column"/>
<head rend="1">Opstandelsen.</head>
<lg n="1">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="451"/><hi rend="initial">V</hi>elkommen, store Fødselsdag</l>
<l>For Livet fra de Døde,</l>
<l>Med Seierskrands fra <seg type="com" n="com1">Kongeslag<!--kamp mellem herskere.--></seg></l>
<l>I Paaske-Morgenrøde!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="edition" ed="VU" n="323"/><pb type="edition" ed="GSV" n="253"/>Luk Øine op, al Christenhed!</l>
<l>See hist, hvor Fuglen synger,</l>
<l>Sig Bakke op og Bakke ned</l>
<l><seg type="com" n="com2">End<!--endnu.--></seg> <seg type="com" n="com3">Kirkestien<!--gangstien til kirken.--></seg> slynger!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="452"/>Den snoer sig mellem Mark og Eng,</l>
<l>Imellem Korn og <seg type="com" n="com4">Blommer<!--blomster.--></seg>,</l>
<l>Forbi Saamangen <seg type="com" n="com5">Lærkeseng<!--lærkerede.--></seg></l>
<l>I Vaar og tidlig Sommer.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Seer I de <rs type="bible" key="Luk 24,14" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible1"/>tvende Vandringsmænd,</l>
<l>Med Sorg i Dragt og Mine!</l>
<l>De <seg type="com" n="com6">skifte Ord<!--taler med hinanden.--></seg> som Ven med Ven<rs type="bible" key="Luk 24,14" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible1"/>,</l>
<l>Dog hver har Tanker sine.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="254"/>I seer det nok paa Haaret hvidt,</l>
<l>Det er ei Ungersvende,</l>
<l>Og gamle Folk staae hver paa Sit,</l>
<l>Den Tvist vel seent faaer Ende.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,15" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible2"/>Men see den Yngling himmelskiøn!</l>
<l>Hvad har vel han isinde?</l>
<l>Han <seg type="com" n="com7">skyder<!--skynder sig.--> </seg> over Engen grøn,</l>
<l>Vil brat de Gamle <seg type="com" n="com8">hinde<!--indhente.--></seg><rs type="bible" key="Luk 24,15" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="text" facs="1846_851_fax002.jpg" ed="A" n="506" subtype="column"/> <rs type= "bible" key="Åb 14,1" rend="allusion"> <seg type="com" n="com9">Det i hans Pande skrevet staaer<!--det ses tydeligt.--></seg></rs>,</l>
<l>Han meget har at sige,</l>
<l><seg type="com" n="com10">Hvis feil ei hvert et Mærke slaaer<!--det tyder på.--></seg>,</l>
<l>Han vil dem brat forlige.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Hør efter, lyt, al Christenhed!</l>
<l>Han spørger som de Unge,</l>
<l>Skiøndt meer end alle Gamle veed</l>
<l>Ham ligger <seg type="com" n="com11">vist<!--bestemt.--></seg> paa Tunge.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,15-17" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible3"/><seg type="com" n="com12"> Guds Fred<!--udtrykket fungerer som en hilsen (gammeldags).--></seg>! god Dag! hvad er det vel,</l>
<l>Saa ivrig I omtviste,</l>
<l>Sørgmodige i Sommerkveld,</l>
<l>Som de, der alt skal miste?<rs type="bible" key="Luk 24,17" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible3"/></l>
</lg>
<lg n="10">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,18-20" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/>Det er den gamle <hi rend="spaced"><persName key="pe7142">Kleophas</persName>,</hi></l>
<l>Han svarer kun med Klage,</l>
<l><seg type="com" n="com13">For<!--fordi.--> </seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Timeglas</l>
<l>Udrandt paa Jord saa <seg type="com" n="com14">fage<!--hurtigt.--></seg><rs type="bible" key="Luk 24,18-20" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"/>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="453"/><rs type="bible" key="Luk 24,20-21" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible5"/><seg type="com" n="com15">Propheten<!--Jesus.--> </seg>, siger han med Suk,</l>
<l>Det maa Selv Barnet vide,</l>
<l>Hvis Daad var <seg type="com" n="com16">Glands<!--lys.--></seg>, hvis Ord var <seg type="com" n="com17">Dugg<!--lindring, trøst.--> </seg>,</l>
<l>Han maatte Døden lide!<rs type="bible" key="Luk 24,19-20" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible5"/></l>
</lg>
<lg n="12">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,20-21" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible6"/>Han endte nys med Spot og Skam,</l>
<l>Som leved Gud til Ære!</l>
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="255"/>Til Korsets Træ de nagled ham,</l>
<l>Det maa hans Venner bære!<rs type="bible" key="Luk 24,19-20" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible6"/></l>
</lg>
<lg n="13">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,20-21" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible7"/>Vi havde tænkt, han var den Drot,</l>
<l>Som skulde os gienløse,</l>
<l><pb type="text" facs="1846_851_fax003.jpg" ed="A" n="507" subtype="column"/>Nu maatte, til hver Daares Spot,</l>
<l>Han selv sit Blod udøse!<rs type="bible" key="Luk 24,20-21" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible7"/></l>
</lg>
<lg n="14">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,21-24" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible8"/>Saa mørkt er Alting under <seg type="com" n="com18">Sky<!--himlen.--></seg>,</l>
<l>Selv Stene maatte græde,</l>
<l>Dog somme, midt i Sorgen ny,</l>
<l><seg type="com" n="com19">End<!--endnu.--></seg> tale tør om Glæde.<rs type="bible" key="Luk 24,21-24" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible8"/></l>
</lg>
<lg n="15">
<l><rs type="bible" key="Es 8,23" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible9"/>I Fredags slukdes Sandheds Soel,</l>
<l>Nu alt er tomt og øde,<rs type="bible" key="Es 8,23" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible9"/></l>
<l>Ved Middag <seg type="com" n="com20">Midnatshanen<!--poetisk for hane, der galer ved midnat.--></seg> <seg type="com" n="com21">goel<!--galede.--></seg>,</l>
<l>Og Livets Lyst uddøde!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,22-24" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible10"/>Imorges vore Kvinder gik</l>
<l>Til <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Grav at græde,</l>
<l>Og kom, som det er Kvindeskik,</l>
<l><seg type="com" n="com22">Udgrædte<!--rolige efter at have grædt.--></seg> hjem med Glæde.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>De raabde ud: hans Grav er tom,</l>
<l>Og mellem Roser røde</l>
<l>Vi hørde Engle sjunge om,</l>
<l>At han stod op af Døde!<rs type="bible" key="Luk 24,22-23" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible10"/></l>
</lg>
<lg n="18">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="454"/><rs type="bible" key="Luk 24,24" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible11"/>Da To af os til Graven fløi,</l>
<l>Og saae sig om derinde,</l>
<l>De fandt aflagt hans <seg type="com" n="com23">Jordetøi<!--ligklæder.--></seg>,</l>
<l>Men han var ei at finde<rs type="bible" key="Luk 24,24" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible11"/>!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Den Ungersvend med Ild i Bryst,</l>
<l>Som Alt kan aabenbare,</l>
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="256"/>Nu løfter han sin Kæmperøst</l>
<l>I Toner sølverklare!</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>See, hvor de Gamle blusse ved</l>
<l>Det Lys, den Unge tænder!</l>
<l>Nu deres Øine slutte Fred,</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 24,32" rend="reference">Mens deres Hjerte brænder</rs>!</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,25-27" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible12"/>Hvi mistroe I Propheters Sang!</l>
<l>(Det er hans <seg type="com" n="com24">Indgangs-Tale<!--indledende bemærkninger.--></seg>)<rs type="bible" key="Luk 24,25-27" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible12"/></l>
<l>Til Glædens Hjem er <seg type="com" n="com25">Støvets<!--menneskets.--></seg> Gang </l>
<l>Igiennem <rs type="bible" key="Sl 84,7" rend="reference"><seg type="com" n="com26">Graadens Dale<!--tilværelse præget af elendighed, en jammerdal.--></seg></rs>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1846_851_fax006.jpg" ed="A" n="508" subtype="column"/>Den skumle Dybets <seg type="com" n="com27">Kongevei<!--lige vej, den bedste vej.--></seg></l>
<l>Til Thronen i det Høie</l>
<l>Forundrer, men forarger ei</l>
<l>Det soeloplyste Øie!</l>
</lg>
<lg n="23">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="455"/><seg type="com" n="com28">Gienløseren<!--frelseren, dvs. Jesus Kristus.--></seg> fra Dødens Kval,</l>
<l>Og Gravens Vintermørke,</l>
<l>Sin Vei til Himlens Kongesal</l>
<l>Maa bane giennem <seg type="com" n="com29">Ørke<!--ørkener (gl. pluralisform).--> </seg>!</l>
</lg>
<lg n="24">
<l><rs type="bible" key="Hebr 12,2" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible13"/>Forsoneren sin Tornekrands</l>
<l>Og Korsets Skam maa bære<rs type="bible" key="Hebr 12,2" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible13"/>,</l>
<l>Om krones skal hans Værk med Glands,</l>
<l>Med Herlighed og Ære!</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Den samme tornestrøede Vei</l>
<l>Hans Venner maae betræde,</l>
<l>Ufølt, uprøvet, Sorgen ei</l>
<l>Forvandles kan til Glæde!</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Dog hvo som troer, ei vorde ræd!</l>
<l>Nu let er Jordens Møie,</l>
<l>For <hi rend="spaced">Han</hi> opstod og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="A">følges</lem><rdg wit="GSV">følger</rdg><witDetail n="19" wit="A">Førstetrykket siger "følges", manus muligvis "følger". I Sang-Værket (Bd.3, nr. 221, str. 28) er det rettet til 'følger'</witDetail></app> med</l>
<l>I Kraften fra det Høie!</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>See nu engang, hvor let det gaaer,</l>
<l>Ved Talen fra hans Tunge!</l>
<l>De Gamle gaae fra deres Aar</l>
<l>Og kappes med den Unge!</l>
</lg>
<lg n="28">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,25-27" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible14"/>Nu staae de <seg type="com" n="com30">alt<!--allerede.--> </seg> ved Byen hist,</l>
<l>Ved <hi rend="spaced"><placeName key="his884">Emaus</placeName></hi> paa Sletten<rs type="bible" key="Luk 24,28" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible14"/>;</l>
<l>Men hvad er det? kom de i Tvist</l>
<l>Med ham, som <seg type="com" n="com31">jævned Trætten<!--afgjorde konflikten.--> </seg>?</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>O nei, med ham de brydes kun,</l>
<l><rs type="bible" key="1 Mos 25-32" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible15"/>Som <hi rend="spaced"><persName key="pe305">Jakob</persName></hi> med den Stærke<rs type="bible" key="1 Mos 25-32" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible15"/>,</l>
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="257"/>At deres Liv er i hans Mund,</l>
<l>Det kan nu godt de mærke.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="456"/><rs type="bible" key="Luk 24,29" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible16"/>Ad Aften lakker det nu brat,</l>
<l>Eenstemmig de udbryde:</l>
<l><pb type="text" facs="1846_851_fax005.jpg" ed="A" n="509" subtype="column"/>Til Takke tag hos os inat</l>
<l>Med Alt hvad vi kan byde<rs type="bible" key="Luk 24,29" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible16"/>!</l>
</lg>
<lg n="31">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,30" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible17"/>Nu gik han ind som Ven til Ven,</l>
<l>O, hvilket <seg type="com" n="com32">Aftensæde<!--aftensamvær.--></seg>!<rs type="bible" key="Luk 24,30" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible17"/></l>
<l>Men see, der har vi dem igien,</l>
<l>Var da saa kort den Glæde?</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Nei, sjæleglade see de ud</l>
<l>Og fare som paa Vinge,</l>
<l>Saa det er vist et <seg type="com" n="com33">Julebud<!--glædeligt budskab.--> </seg></l>
<l>De Brødre har at bringe.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>De ved <seg type="com" n="com34"><hi rend="spaced">Apostel-Huset</hi><!--det hus, apostlene opholder sig i.--></seg> staae,</l>
<l>Før Sveden de aftørre,</l>
<l>Og sagtelig de banke paa,</l>
<l>For det har lukte Dørre.</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Der lyttes til, der <seg type="com" n="com35">kiges<!--kigges.--></seg> ud,</l>
<l>Der lukkes op med Læmpe,</l>
<l>Paa Tærsklen møder Glædens Bud:</l>
<l>Opstanden er Guds Kæmpe!</l>
</lg>
<lg n="35">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,34" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible18"/>Opstanden er den Herre <persName key="pe45"><hi rend="spaced">Christ</hi></persName>,</l>
<l>Som laae saa vel forvaret!</l>
<l>For <persName key="pe306"><hi rend="spaced">Simon Peder</hi></persName>, det er vist,</l>
<l>Han sig har aabenbaret<rs type="bible" key="Luk 24,34" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible18"/>.</l>
</lg>
<lg n="36">
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="457"/><rs type="bible" key="Luk 24,35" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible19"/>Og <seg type="com" n="com36">saa<!--ligeledes.--></seg> for os, dem svare brat</l>
<l>Disciplerne, vi fulgde,</l>
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="258"/>Skiøndt længe under <seg type="com" n="com37">hyllehat<!--hat (hætte), der gør en ukendelig el. usynlig.--></seg></l>
<l>Vor Drot sig for os <seg type="com" n="com38">dulgde<!--skjulte.--></seg><rs type="bible" key="Luk 24,35" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible19"/>!</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>Han kom <seg type="com" n="com39">alt som<!--ligesom.--> </seg> en Vandringsmand</l>
<l>Imellem Ubekiendte,</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 24,25-32" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible20"/>Men saa han <seg type="com" n="com40">klared vor Forstand<!--gjorde vore tanker klare.--> </seg>,</l>
<l>At vore Hjerter brændte<rs type="bible" key="Luk 24,25-32" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible20"/>!</l>
</lg>
<lg n="38">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,29" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible21"/>Derfor vi ham til os indbød</l>
<l>At hvile Lemmer sine<rs type="bible" key="Luk 24,29" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible21"/>,</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 24,30-31" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible21"/>Og da han Brødet med os brød,</l>
<l>Vi kiendte Røst og Mine<rs type="bible" key="Luk 24,30-31" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible21"/>.</l>
</lg>
<lg n="39">
<l><pb type="text" facs="1846_851_fax006.jpg" ed="A" n="510" subtype="column"/>Saa med <rs type="bible" key="Luk 24,30-32" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible22"/><hi rend="spaced">Velsignelsen</hi> oprandt</l>
<l>Soellyset for vort Øie,</l>
<l>Men med det Samme han forsvandt,</l>
<l>Opfoer vel til det Høie<rs type="bible" key="Luk 24,30-32" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible22"/>!</l>
</lg>
<lg n="40">
<l><rs type="bible" key="Luk 24,36" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible23"/>Imens de tale, toner sødt</l>
<l>Vorherres: Fred med eder<rs type="bible" key="Luk 24,36" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible23"/>!</l>
<l>Og Alle see nu Liv i Dødt</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 24,34" rend="reference">Saavelsom <persName key="pe306"><hi rend="spaced">Simon Peder</hi></persName></rs>.</l>
</lg>
<lg n="41">
<l><pb type="edition" ed="VU" n="323"/>Luk Øren op, al Christenhed,</l>
<l>Og mærk, at <seg type="com" n="com41">Guddoms-Manden<!--Jesus Kristus, der både er Gud og menneske.--></seg>,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com42">lyser over os sin Fred<!--allusion til den aronitiske velsignelse jf. 4 Mos 6,24-26.--> </seg>,</l>
<l>Er <seg type="com" n="com43">og<!--også.--></seg> for os opstanden!</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>Er Aand og Liv ei meer hans Ord!</l>
<l>Blev ei vor Sorg til Glæde!</l>
<l><pb type="edition" ed="VU" n="324"/><rs type="bible" key="Luk 24,30-31" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible24"/>Fornemmes ei det ved <seg type="com" n="com44">hans Bord<!--nadveren.--></seg>,</l>
<l>At han er selv tilstæde<rs type="bible" key="Luk 24,30-31" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible24"/>!</l>
</lg>
<lg n="43">
<l><rs type="bible" key="Rom 10,18" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible25"/>Er i vort Hjerte og vor Mund</l>
<l>Ei Troens Ord det søde<rs type="bible" key="Rom 10,18" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible25"/>,</l>
<l><pb type="edition" ed="GSV" n="259"/>Som i en Paaske-Morgenstund,</l>
<l>Opstaaet fra de Døde!</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>Er ei udbrudt en Paaskesang</l>
<l>Fra <rs type="bible" key="Luk 24,32" rend="reference">Hjerterne, som brændte</rs>,</l>
<l>Da hemmelig hos os i <seg type="com" n="com45">Vang<!--mark og eng, her i betydningen det jordiske.--></seg></l>
<l>Vorherre Lyset tændte!</l>
</lg>
<lg n="45">
<l>Og skal den Sang ei fare frem</l>
<l>Paa Vinger i det Dunkle,</l>
<l><rs type="bible" key="Åb 21,1-8" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible26"/>Til Øiet i <placeName key="fik190">Jerusalem</placeName></l>
<l>Skal see ham selv og funkle<rs type="bible" key="Åb 21,1-8" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible26"/>!</l>
</lg>
<p rend="right"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Opstandelsen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2023-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Opstandelsen.
**V**elkommen, store FødselsdagFor Livet fra de Døde,Med Seierskrands fraKongeslagI Paaske-Morgenrøde!Luk Øine op, al Christenhed!See hist, hvor Fuglen synger,Sig Bakke op og Bakke nedEndKirkestienslynger!Den snoer sig mellem Mark og Eng,Imellem Korn ogBlommer,Forbi SaamangenLærkesengI Vaar og tidlig Sommer.Seer I detvende Vandringsmænd,Med Sorg i Dragt og Mine!Deskifte Ordsom Ven med Ven,Dog hver har Tanker sine.I seer det nok paa Haaret hvidt,Det er ei Ungersvende,Og gamle Folk staae hver paa Sit,Den Tvist vel seent faaer Ende.Men see den Yngling himmelskiøn!Hvad har vel han isinde?Hanskyderover Engen grøn,Vil brat de Gamlehinde.Det i hans Pande skrevet staaer,Han meget har at sige,Hvis feil ei hvert et Mærke slaaer,Han vil dem brat forlige.Hør efter, lyt, al Christenhed!Han spørger som de Unge,Skiøndt meer end alle Gamle veedHam liggervistpaa Tunge.Guds Fred! god Dag! hvad er det vel,Saa ivrig I omtviste,Sørgmodige i Sommerkveld,Som de, der alt skal miste?Det er den gamle**Kleophas,**Han svarer kun med Klage,For**Jesu Christi**TimeglasUdrandt paa Jord saafage.Propheten, siger han med Suk,Det maa Selv Barnet vide,Hvis Daad varGlands, hvis Ord varDugg,Han maatte Døden lide!Han endte nys med Spot og Skam,Som leved Gud til Ære!Til Korsets Træ de nagled ham,Det maa hans Venner bære!Vi havde tænkt, han var den Drot,Som skulde os gienløse,Nu maatte, til hver Daares Spot,Han selv sit Blod udøse!Saa mørkt er Alting underSky,Selv Stene maatte græde,Dog somme, midt i Sorgen ny,Endtale tør om Glæde.I Fredags slukdes Sandheds Soel,Nu alt er tomt og øde,Ved MiddagMidnatshanengoel,Og Livets Lyst uddøde!Imorges vore Kvinder gikTil**Jesu**Grav at græde,Og kom, som det er Kvindeskik,Udgrædtehjem med Glæde.De raabde ud: hans Grav er tom,Og mellem Roser rødeVi hørde Engle sjunge om,At han stod op af Døde!Da To af os til Graven fløi,Og saae sig om derinde,De fandt aflagt hansJordetøi,Men han var ei at finde!Den Ungersvend med Ild i Bryst,Som Alt kan aabenbare,Nu løfter han sin KæmperøstI Toner sølverklare!See, hvor de Gamle blusse vedDet Lys, den Unge tænder!Nu deres Øine slutte Fred,Mens deres Hjerte brænder!Hvi mistroe I Propheters Sang!(Det er hansIndgangs-Tale)Til Glædens Hjem erStøvetsGangIgiennemGraadens Dale.Den skumle DybetsKongeveiTil Thronen i det HøieForundrer, men forarger eiDet soeloplyste Øie!Gienløserenfra Dødens Kval,Og Gravens Vintermørke,Sin Vei til Himlens KongesalMaa bane giennemØrke!Forsoneren sin TornekrandsOg Korsets Skam maa bære,Om krones skal hans Værk med Glands,Med Herlighed og Ære!Den samme tornestrøede VeiHans Venner maae betræde,Ufølt, uprøvet, Sorgen eiForvandles kan til Glæde!Dog hvo som troer, ei vorde ræd!Nu let er Jordens Møie,For**Han**opstod ogfølgesfølgerFørstetrykket siger "følges", manus muligvis "følger". I Sang-Værket (Bd.3, nr. 221, str. 28) er det rettet til 'følger'medI Kraften fra det Høie!See nu engang, hvor let det gaaer,Ved Talen fra hans Tunge!De Gamle gaae fra deres AarOg kappes med den Unge!Nu staae dealtved Byen hist,Ved**Emaus**paa Sletten;Men hvad er det? kom de i TvistMed ham, somjævned Trætten?O nei, med ham de brydes kun,Som**Jakob**med den Stærke,At deres Liv er i hans Mund,Det kan nu godt de mærke.Ad Aften lakker det nu brat,Eenstemmig de udbryde:Til Takke tag hos os inatMed Alt hvad vi kan byde!Nu gik han ind som Ven til Ven,O, hvilketAftensæde!Men see, der har vi dem igien,Var da saa kort den Glæde?Nei, sjæleglade see de udOg fare som paa Vinge,Saa det er vist etJulebudDe Brødre har at bringe.De ved**Apostel-Huset**staae,Før Sveden de aftørre,Og sagtelig de banke paa,For det har lukte Dørre.Der lyttes til, derkigesud,Der lukkes op med Læmpe,Paa Tærsklen møder Glædens Bud:Opstanden er Guds Kæmpe!Opstanden er den Herre**Christ**,Som laae saa vel forvaret!For**Simon Peder**, det er vist,Han sig har aabenbaret.Ogsaafor os, dem svare bratDisciplerne, vi fulgde,Skiøndt længe underhyllehatVor Drot sig for osdulgde!Han komalt somen VandringsmandImellem Ubekiendte,Men saa hanklared vor Forstand,At vore Hjerter brændte!Derfor vi ham til os indbødAt hvile Lemmer sine,Og da han Brødet med os brød,Vi kiendte Røst og Mine.Saa med**Velsignelsen**oprandtSoellyset for vort Øie,Men med det Samme han forsvandt,Opfoer vel til det Høie!Imens de tale, toner sødtVorherres: Fred med eder!Og Alle see nu Liv i DødtSaavelsom**Simon Peder**.Luk Øren op, al Christenhed,Og mærk, atGuddoms-Manden,Somlyser over os sin Fred,Erogfor os opstanden!Er Aand og Liv ei meer hans Ord!Blev ei vor Sorg til Glæde!Fornemmes ei det vedhans Bord,At han er selv tilstæde!Er i vort Hjerte og vor MundEi Troens Ord det søde,Som i en Paaske-Morgenstund,Opstaaet fra de Døde!Er ei udbrudt en PaaskesangFraHjerterne, som brændte,Da hemmelig hos os iVangVorherre Lyset tændte!Og skal den Sang ei fare fremPaa Vinger i det Dunkle,Til Øiet iJerusalemSkal see ham selv og funkle!*N. F. S. Grundtvig*
|
Opstandelsen.
Velkommen, store Fødselsdag
For Livet fra de Døde,
Med Seierskrands fra Kongeslag
I Paaske-Morgenrøde!
Luk Øine op, al Christenhed!
See hist, hvor Fuglen synger,
Sig Bakke op og Bakke ned
End Kirkestien slynger!
Den snoer sig mellem Mark og Eng,
Imellem Korn og Blommer,
Forbi Saamangen Lærkeseng
I Vaar og tidlig Sommer.
Seer I de tvende Vandringsmænd,
Med Sorg i Dragt og Mine!
De skifte Ord som Ven med Ven,
Dog hver har Tanker sine.
I seer det nok paa Haaret hvidt,
Det er ei Ungersvende,
Og gamle Folk staae hver paa Sit,
Den Tvist vel seent faaer Ende.
Men see den Yngling himmelskiøn!
Hvad har vel han isinde?
Han skyder over Engen grøn,
Vil brat de Gamle hinde.
Det i hans Pande skrevet staaer,
Han meget har at sige,
Hvis feil ei hvert et Mærke slaaer,
Han vil dem brat forlige.
Hør efter, lyt, al Christenhed!
Han spørger som de Unge,
Skiøndt meer end alle Gamle veed
Ham ligger vist paa Tunge.
Guds Fred! god Dag! hvad er det vel,
Saa ivrig I omtviste,
Sørgmodige i Sommerkveld,
Som de, der alt skal miste?
Det er den gamle Kleophas,
Han svarer kun med Klage,
For Jesu Christi Timeglas
Udrandt paa Jord saa fage.
Propheten , siger han med Suk,
Det maa Selv Barnet vide,
Hvis Daad var Glands, hvis Ord var Dugg ,
Han maatte Døden lide!
Han endte nys med Spot og Skam,
Som leved Gud til Ære!
Til Korsets Træ de nagled ham,
Det maa hans Venner bære!
Vi havde tænkt, han var den Drot,
Som skulde os gienløse,
Nu maatte, til hver Daares Spot,
Han selv sit Blod udøse!
Saa mørkt er Alting under Sky,
Selv Stene maatte græde,
Dog somme, midt i Sorgen ny,
End tale tør om Glæde.
I Fredags slukdes Sandheds Soel,
Nu alt er tomt og øde,
Ved Middag Midnatshanen goel,
Og Livets Lyst uddøde!
Imorges vore Kvinder gik
Til Jesu Grav at græde,
Og kom, som det er Kvindeskik,
Udgrædte hjem med Glæde.
De raabde ud: hans Grav er tom,
Og mellem Roser røde
Vi hørde Engle sjunge om,
At han stod op af Døde!
Da To af os til Graven fløi,
Og saae sig om derinde,
De fandt aflagt hans Jordetøi,
Men han var ei at finde!
Den Ungersvend med Ild i Bryst,
Som Alt kan aabenbare,
Nu løfter han sin Kæmperøst
I Toner sølverklare!
See, hvor de Gamle blusse ved
Det Lys, den Unge tænder!
Nu deres Øine slutte Fred,
Mens deres Hjerte brænder!
Hvi mistroe I Propheters Sang!
(Det er hans Indgangs-Tale)
Til Glædens Hjem er Støvets Gang
Igiennem Graadens Dale.
Den skumle Dybets Kongevei
Til Thronen i det Høie
Forundrer, men forarger ei
Det soeloplyste Øie!
Gienløseren fra Dødens Kval,
Og Gravens Vintermørke,
Sin Vei til Himlens Kongesal
Maa bane giennem Ørke !
Forsoneren sin Tornekrands
Og Korsets Skam maa bære,
Om krones skal hans Værk med Glands,
Med Herlighed og Ære!
Den samme tornestrøede Vei
Hans Venner maae betræde,
Ufølt, uprøvet, Sorgen ei
Forvandles kan til Glæde!
Dog hvo som troer, ei vorde ræd!
Nu let er Jordens Møie,
For Han opstod og følges med
I Kraften fra det Høie!
See nu engang, hvor let det gaaer,
Ved Talen fra hans Tunge!
De Gamle gaae fra deres Aar
Og kappes med den Unge!
Nu staae de alt ved Byen hist,
Ved Emaus paa Sletten;
Men hvad er det? kom de i Tvist
Med ham, som jævned Trætten ?
O nei, med ham de brydes kun,
Som Jakob med den Stærke,
At deres Liv er i hans Mund,
Det kan nu godt de mærke.
Ad Aften lakker det nu brat,
Eenstemmig de udbryde:
Til Takke tag hos os inat
Med Alt hvad vi kan byde!
Nu gik han ind som Ven til Ven,
O, hvilket Aftensæde!
Men see, der har vi dem igien,
Var da saa kort den Glæde?
Nei, sjæleglade see de ud
Og fare som paa Vinge,
Saa det er vist et Julebud
De Brødre har at bringe.
De ved Apostel-Huset staae,
Før Sveden de aftørre,
Og sagtelig de banke paa,
For det har lukte Dørre.
Der lyttes til, der kiges ud,
Der lukkes op med Læmpe,
Paa Tærsklen møder Glædens Bud:
Opstanden er Guds Kæmpe!
Opstanden er den Herre Christ,
Som laae saa vel forvaret!
For Simon Peder, det er vist,
Han sig har aabenbaret.
Og saa for os, dem svare brat
Disciplerne, vi fulgde,
Skiøndt længe under hyllehat
Vor Drot sig for os dulgde!
Han kom alt som en Vandringsmand
Imellem Ubekiendte,
Men saa han klared vor Forstand ,
At vore Hjerter brændte!
Derfor vi ham til os indbød
At hvile Lemmer sine,
Og da han Brødet med os brød,
Vi kiendte Røst og Mine.
Saa med Velsignelsen oprandt
Soellyset for vort Øie,
Men med det Samme han forsvandt,
Opfoer vel til det Høie!
Imens de tale, toner sødt
Vorherres: Fred med eder!
Og Alle see nu Liv i Dødt
Saavelsom Simon Peder.
Luk Øren op, al Christenhed,
Og mærk, at Guddoms-Manden,
Som lyser over os sin Fred ,
Er og for os opstanden!
Er Aand og Liv ei meer hans Ord!
Blev ei vor Sorg til Glæde!
Fornemmes ei det ved hans Bord,
At han er selv tilstæde!
Er i vort Hjerte og vor Mund
Ei Troens Ord det søde,
Som i en Paaske-Morgenstund,
Opstaaet fra de Døde!
Er ei udbrudt en Paaskesang
Fra Hjerterne, som brændte,
Da hemmelig hos os i Vang
Vorherre Lyset tændte!
Og skal den Sang ei fare frem
Paa Vinger i det Dunkle,
Til Øiet i Jerusalem
Skal see ham selv og funkle!
N. F. S. Grundtvig
|
1846_841_txt | Morten Luthers Dødsdag | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2023-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Morten Luthers Dødsdag</title>
<title rend="shortForm">Morten Luthers Dødsdag</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Stine Kylsø Pedersen</editor>
<editor role="student1">Niels Riisager</editor>
<editor role="student2">Nikolai Haaning</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.22</idno>
<idno type="content">1.22</idno>
<idno type="technic">1.22.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.25</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>11 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2023-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.22, 1. november 2023</date>
</publicationStmt>
<!--<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>[udgivelse dato]</idno>
</seriesStmt>-->
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1846_841_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1846_841_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1846_841_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1846_841_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Morten Luthers Dødsdag</title>
<author>N.F.S. Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>Kjøbenhavn</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1846</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="841">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1846</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>6</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>dødsfald</term>
<term>jubilæer</term>
<term>kirkehistorie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="NR" who="NR" when="2022-10-17">txt2tei</change>
<change who="NR" when="2022-10-17">1. koll. indført. GCs ekspl. overtaget fra GB [ST kontor]</change>
<change who="NH" when="2022-11-18">2. koll. indført efter tjek for intern varians (ingen fundet). Ekspl. fra kælderbibliotek på KU teologi</change>
<change when="2023-05-24" xml:id="SKP" who="SKP">3. kollation, ekspl. GB ejersignatur Bøgedal og Kierkegaard. Påbegyndt opmærkning.</change>
<change when="2023-08-21" who="SKP">Indført rettelser fra 1. red. (AMH)</change>
<change when="2023-08-28" who="SKP">Indsat PS-numre</change>
<change when="2023-09-05" who="SKP">Ingen rettelser fra 2. red. (NJC)</change>
<change when="2023-09-27" who="SKP">Fjernet com12 Kirke-Snekken (poetisk dunkelhed) efter 3. red. KSGR</change>
<change when="2025-02-10" who="SKP">changeVersion 1.25. Ændret manuskriptbeskrivelsen i txr</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1846_841_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1846_841_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1846_841_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1846_841_fax004.jpg"/>
<body>
<div type="Morten Luthers Dødsdag">
<pb type="text" facs="1846_841_fax005.jpg" ed="A" n="361" subtype="column"/><pb type="edition" ed="PS" n="593"/>
<head rend="1"><persName key="pe42">Morten Luthers</persName> Dødsdag.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">F</hi>ra <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName></hi> Fødsel, ei fra <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> Død,</l>
<l>Der regnes skal i Himlen og paa Jorden,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="594"/>Men <persName key="pe42">Luthers</persName> <hi rend="spaced">Fødselsdag</hi> skal purpurrød</l>
<l><seg type="com" n="com1">Betegnes<!--tilkendegives, meddeles.--></seg> med hver <seg type="com" n="com13">Kirkepen<!--kirkelig skrivevirksomhed.--></seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>;</l>
<l>Thi da han græd paa Jorden første Gang,</l>
<l>Det varsled om en deilig <hi rend="spaced">Julesang,</hi></l>
<l>Hvorved vi, over “<rs type="bible" key="Luk 2,11" rend="reference">Frelseren os fød</rs>”,</l><!-- Et barn er født i Bethlehem (?) Luk 2,11-->
<l>Forglemde himmelsk alle Helgens Død!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Ja, <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>!</hi> <seg type="com" n="com2">vel<!-- sandelig. --></seg> en Glædesdag</l>
<l>Din <hi rend="spaced">Dødsdag</hi> blev og er endnu for Verden,</l>
<l>Og for Disiplerne et Tordenslag,</l>
<l>Som gjorde mørk og mødig Pilgrimsfærden,</l>
<l>Men aldrig dog forsvinde skal i <placeName key="fak24">Nord</placeName></l>
<l>Dit Livs, din Aands, din Julepsalmes Spor,</l>
<l>Og det skal evig sees i Himmerig,</l>
<l>At du i Sandhed er udødelig!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Lad deres Børn, som gav dig Banesaar,</l>
<l>Kun reise høit paa Graven Æreminder,</l>
<l>Og glædes ved, at i trehundred Aar</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 24,1-10 og Joh 20,11-15" rend="allusion">Ei græd dig op af Graven fromme Kvinder!</rs></l>
<l>Lad dem fortælle <rs type="bible" key="Es 53,6 og Mark 6,34" rend="allusion">hyrdeløse Faar</rs>,</l>
<l>Med hyklet Salvelse, som skrevet staaer:</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Præd 7,1" rend="allusion" n="bible1"/>Langt bedre, efter Engles <seg type="com" n="com3">Himmelsmag<!--vidunderlige fine smag.--></seg>,</l>
<l>End Fødselens er <hi rend="spaced">Dødens</hi> mørke Dag<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Præd 7,1" rend="allusion" n="bible1"/>!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Ei <seg type="com" n="com4">saa<!--således.--></seg> giør Børnene af dem i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l>Som hulked, da de hørde: <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName> døde,</hi></l>
<l><pb type="text" facs="1846_841_fax005.jpg" ed="A" n="362" subtype="column"/>Og græd vemodig selv ved <seg type="com" n="com5">Herrens Bord<!--alterbordet; nadveren.--></seg>,</l>
<l>Naar de ham takkede for <seg type="com" n="com14">Sjæleføde<!--nadverens sakramente: brød og vin. Luther kæmpede for, at menigheden skulle få del i begge skikkelser og ikke kun brødet.--></seg>,</l>
<l>Og sukked, naar de læste i hans Bog,</l>
<l><seg type="com" n="com6">Som paa Guds Rige var saa barneklog<!--oplyste om kristendommen i børnehøjde.--></seg>,</l>
<l>At han dem <seg type="com" n="com7">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> <rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Joh 20,11-12" rend="allusion" n="bible2"/>en Guds Engel fiin,</l>
<l>Der sang ved Herrens Grav og <seg type="com" n="com8">Jordelin<!--ligklæde.--></seg><rs type="bible" n="bible2" subtype="bibleEnd" key="Joh 20,11-12" rend="allusion"/>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="595"/>Vi trodse Døden, som ham Verden gav,</l>
<l>Vi <seg type="com" n="com9">spotte<!--håner, ringeagter.--></seg> Minderne, som den kan give,</l>
<l>Men prise <hi rend="spaced">Ham,</hi> som kan, trods Død og Grav,</l>
<l>Og vil <seg type="com" n="com10">end<!--endnu.--></seg> <rs type="bible" key="1 Mos 50,20" rend="quote1787">holde “meget Folk ilive”</rs>;</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="2 Mos 34,34-35" rend="allusion"/>Den <hi rend="spaced"><persName key="pe636">Abrahams</persName></hi> og <persName key="pe42">Morten <hi rend="spaced">Luthers</hi></persName> Gud,</l>
<l>Hos Hvem den Herlige gik ind og ud,</l>
<l>I Aanden, som en <hi rend="spaced"><persName key="pe730">Moses</persName></hi>, født paany,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="2 Mos 34,34-35" rend="allusion"/></l>
<l><rs type="bible" key="2 Mos 24,15-18" rend="allusion">Hvis skjulte Hvilested er over Sky!</rs></l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Til <hi rend="spaced">Jule-Sangen</hi> fin og liflig sød,</l>
<l>Hvorfor Guds Engle række <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> <rs type="bible" key="Joh 12,12-19" rend="allusion">Palmen</rs>,</l>
<l>Som giennem kulsort Sky en Soel frembrød,</l>
<l>Har Fædrene <seg type="com" n="com11">alt<!--allerede.--></seg> føiet <hi rend="spaced">Paaske-Psalmen,</hi></l>
<l>Og vi, som lytte til <rs type="bible" n="bible4" subtype="bibleStart" key="Luk 2,13-15" rend="allusion"/>det Sanger-Chor,</l>
<l>Der svang i Sky med Aanden sig fra Jord,<rs type="bible" n="bible4" subtype="bibleEnd" key="Luk 2,13-15" rend="allusion"/></l>
<l>Vi nynne paa en <hi rend="spaced">Pindse-Sang,</hi> hvori</l>
<l>Den Aand kan hvile, som giør Sjælen fri!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Naar Kirke-Snekken da paa Tone-Hav,</l>
<l>Med <rs type="bible" key="Matt 3,11" rend="allusion">Aand og Ild</rs>, gaaer Frelseren imøde,</l>
<l>Lad Verden da kun synge ved vor Grav,</l>
<l>At, Gud skee Lov! vi er nu ogsaa døde!</l>
<l><pb type="text" facs="1846_841_fax006.jpg" ed="A" n="363" subtype="column"/>Lad deres Børn, som piinde os ihjel,</l>
<l>Af Marmor bygge os et Grav-Capel!</l>
<l><rs type="bible" n="bible5" subtype="bibleStart" key="Joh 14,2-3" rend="reference"/>Vi smile, hvor os <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christ</persName></hi> beredte Sted,<rs type="bible" n="bible5" subtype="bibleEnd" key="Joh 14,2-3" rend="reference"/></l>
<l>Og hele Menigheden smiler med!</l>
</lg>
<p rend="right"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Morten Luthers Dødsdag
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2023-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Morten Luthers Dødsdag.
**F**ra**Christi**Fødsel, ei fra**Luthers**Død,Der regnes skal i Himlen og paa Jorden,MenLuthers**Fødselsdag**skal purpurrødBetegnesmed hverKirkepeniNorden;Thi da han græd paa Jorden første Gang,Det varsled om en deilig**Julesang,**Hvorved vi, over “Frelseren os fød”,Forglemde himmelsk alle Helgens Død!Ja,**Morten Luther!**velen GlædesdagDin**Dødsdag**blev og er endnu for Verden,Og for Disiplerne et Tordenslag,Som gjorde mørk og mødig Pilgrimsfærden,Men aldrig dog forsvinde skal iNordDit Livs, din Aands, din Julepsalmes Spor,Og det skal evig sees i Himmerig,At du i Sandhed er udødelig!Lad deres Børn, som gav dig Banesaar,Kun reise høit paa Graven Æreminder,Og glædes ved, at i trehundred AarEi græd dig op af Graven fromme Kvinder!Lad dem fortællehyrdeløse Faar,Med hyklet Salvelse, som skrevet staaer:Langt bedre, efter EnglesHimmelsmag,End Fødselens er**Dødens**mørke Dag!Eisaagiør Børnene af dem iNord,Som hulked, da de hørde:**Luther døde,**Og græd vemodig selv vedHerrens Bord,Naar de ham takkede forSjæleføde,Og sukked, naar de læste i hans Bog,Som paa Guds Rige var saa barneklog,At han demsyndesen Guds Engel fiin,Der sang ved Herrens Grav ogJordelin.Vi trodse Døden, som ham Verden gav,VispotteMinderne, som den kan give,Men prise**Ham,**som kan, trods Død og Grav,Og vilendholde “meget Folk ilive”;Den**Abrahams**ogMorten**Luthers**Gud,Hos Hvem den Herlige gik ind og ud,I Aanden, som en**Moses**, født paany,Hvis skjulte Hvilested er over Sky!Til**Jule-Sangen**fin og liflig sød,Hvorfor Guds Engle række**Luther**Palmen,Som giennem kulsort Sky en Soel frembrød,Har Fædrenealtføiet**Paaske-Psalmen,**Og vi, som lytte tildet Sanger-Chor,Der svang i Sky med Aanden sig fra Jord,Vi nynne paa en**Pindse-Sang,**hvoriDen Aand kan hvile, som giør Sjælen fri!Naar Kirke-Snekken da paa Tone-Hav,MedAand og Ild, gaaer Frelseren imøde,Lad Verden da kun synge ved vor Grav,At, Gud skee Lov! vi er nu ogsaa døde!Lad deres Børn, som piinde os ihjel,Af Marmor bygge os et Grav-Capel!Vi smile, hvor os**Christ**beredte Sted,Og hele Menigheden smiler med!*N. F. S. Grundtvig.*
|
Morten Luthers Dødsdag.
Fra Christi Fødsel, ei fra Luthers Død,
Der regnes skal i Himlen og paa Jorden,
Men Luthers Fødselsdag skal purpurrød
Betegnes med hver Kirkepen i Norden;
Thi da han græd paa Jorden første Gang,
Det varsled om en deilig Julesang,
Hvorved vi, over “Frelseren os fød”,
Forglemde himmelsk alle Helgens Død!
Ja, Morten Luther! vel en Glædesdag
Din Dødsdag blev og er endnu for Verden,
Og for Disiplerne et Tordenslag,
Som gjorde mørk og mødig Pilgrimsfærden,
Men aldrig dog forsvinde skal i Nord
Dit Livs, din Aands, din Julepsalmes Spor,
Og det skal evig sees i Himmerig,
At du i Sandhed er udødelig!
Lad deres Børn, som gav dig Banesaar,
Kun reise høit paa Graven Æreminder,
Og glædes ved, at i trehundred Aar
Ei græd dig op af Graven fromme Kvinder!
Lad dem fortælle hyrdeløse Faar,
Med hyklet Salvelse, som skrevet staaer:
Langt bedre, efter Engles Himmelsmag,
End Fødselens er Dødens mørke Dag!
Ei saa giør Børnene af dem i Nord,
Som hulked, da de hørde: Luther døde,
Og græd vemodig selv ved Herrens Bord,
Naar de ham takkede for Sjæleføde,
Og sukked, naar de læste i hans Bog,
Som paa Guds Rige var saa barneklog,
At han dem syndes en Guds Engel fiin,
Der sang ved Herrens Grav og Jordelin.
Vi trodse Døden, som ham Verden gav,
Vi spotte Minderne, som den kan give,
Men prise Ham, som kan, trods Død og Grav,
Og vil end holde “meget Folk ilive”;
Den Abrahams og Morten Luthers Gud,
Hos Hvem den Herlige gik ind og ud,
I Aanden, som en Moses, født paany,
Hvis skjulte Hvilested er over Sky!
Til Jule-Sangen fin og liflig sød,
Hvorfor Guds Engle række Luther Palmen,
Som giennem kulsort Sky en Soel frembrød,
Har Fædrene alt føiet Paaske-Psalmen,
Og vi, som lytte til det Sanger-Chor,
Der svang i Sky med Aanden sig fra Jord,
Vi nynne paa en Pindse-Sang, hvori
Den Aand kan hvile, som giør Sjælen fri!
Naar Kirke-Snekken da paa Tone-Hav,
Med Aand og Ild, gaaer Frelseren imøde,
Lad Verden da kun synge ved vor Grav,
At, Gud skee Lov! vi er nu ogsaa døde!
Lad deres Børn, som piinde os ihjel,
Af Marmor bygge os et Grav-Capel!
Vi smile, hvor os Christ beredte Sted,
Og hele Menigheden smiler med!
N. F. S. Grundtvig.
|
1858_1217_txt | Langfredags-Psalme | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2025-05-22 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Langfredags-Psalme</title>
<title rend="shortForm">Langfredags-Psalme</title>
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Hvor er Lammet, Offer-Lammet?</label>
<ident>1</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Lea Maria Wierød Borčak</editor>
<editor role="student1">Natasja Kaltoft Palmelund</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.25</idno>
<idno type="content">1.25</idno>
<idno type="technic">1.25.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>13 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2025-05-22">www.grundtvigsværker.dk, version 1.25, 22. maj 2025</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1858-03-28</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1858_1217_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1858_1217_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1858_1217_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1858_1217_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="1217">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1858</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>10</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>salmer</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>bibelhistorie</term>
<term>kristendom</term>
<term>påske</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="LWB" who="LWB" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change when="2025-01-16" who="LWB">hejhej</change>
<change xml:id="NKP" when="2025-03-07" who="NKP">Har indført rettelser fra 1. kollation efter GV's eget eksemplar. Har også indsat PeriText og faxnumre, men faksimileringen mangler stadig at blive lavet. Sidetal til VU er også indsat. X</change>
<change when="2025-05-20" xml:id="JT" who="JT">læst og indført 3. redaktion</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1858_1217_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1858_1217_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1858_1217_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1858_1217_fax004.jpg"/>
<body xml:space="preserve">
<div type="Hvor er Lammet, Offer-lammet?">
<pb type="text" n="217" ed="A" facs="1858_1217_fax005.jpg" subtype="column"/>
<pb type="edition" n="282" ed="VU"/>
<head rend="1">Langfredags-Psalme.</head>
<lg n="1">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Mos 22,6-7" rend="reference" n="bible1"/><hi rend="spaced"><hi rend="initial">H</hi>vor</hi> er <hi rend="spaced">Lammet,</hi> Offer-Lammet?</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1497">Isak</persName></hi> spurgde, syg i Sind,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Mos 22,2" rend="reference" n="bible2"/>Da Slagt-Offret var berammet</l>
<l>Med ham selv paa Bjergetind<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Mos 22,2" rend="reference" n="bible2"/>;</l>
<l>Bange for sit unge Liv,</l>
<l>Paa den blanke Offerkniv</l>
<l>Peged han og sagde: Lammet,</l>
<l>Hvor er det, til Død <seg type="com" n="com1">opammet<!--opfostret.</p><p rend="edit">ODS 1) opamme, citat af verset</p>--></seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Mos 22,6-7" rend="reference" n="bible2"/>?</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Mos 22,8 og Jak 2,23" rend="reference" n="bible3"/>Søn! for Lammet Gud vil sørge,</l>
<l>Svared <hi rend="spaced"><persName key="pe636">Abraham</persName>,</hi> Guds Ven<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Mos 22,8 og Jak 2,23" rend="allusion" n="bible3"/>,</l>
<l>Han beklemt sig lod adspørge,</l>
<l>Svared dog med <hi rend="spaced">Haab</hi> igjen;</l>
<l><seg type="com" n="com100">Yndig<!--behageligt.--></seg> faldt <seg type="com" n="com22">og <!--også.--> </seg> Sagen ud,</l>
<l><rs type="bible" key="2 Joh 1,3" rend="allusion">Kiærligheds og Sandheds Gud</rs></l>
<l>Venner sine aldrig glemmer,</l>
<l><seg type="com" n="com2">Deres Haab han ei beskæmmer<!--variant af ordsproget “<hi rend="italic">Haabet</hi> beskæmmer ikke”, jf. <rs type="title" key="title96">Grundtvig 1845</rs>, nr. 1.020, og <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, bind 1, nr. 3.345.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Lige Sind har Venner kiære,</l>
<l>Derfor <hi rend="spaced">vilde</hi> <persName key="pe636">Abraham</persName></l>
<l>Sit det Kiæreste frembære</l>
<l>Paa Guds Alter som et Lam;</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Rom 4,16-17" rend="reference" n="bible4"/><hi rend="spaced">Troens</hi> Fader paa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Guds Jord</lem> <rdg wit="A">GudsJord</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="mm"/></app><rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Rom 4,16-17" rend="reference" n="bible4"/></l>
<l>Himlens Fader til <hi rend="spaced">Guds-Ord,</hi></l>
<l>Ham, som vilde Tro velsigne,</l>
<l><hi rend="spaced">Skulde</hi> i <rs type="bible" key="1 Mos 5,1" rend="allusion">Guds Billed ligne</rs>!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Kor 5,7" rend="reference" n="bible6"/><hi rend="spaced">Her</hi> er <hi rend="spaced">Lammet,</hi> Paaske-Lammet<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Kor 5,7" rend="reference" n="bible6"/>,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> siger, ydmyg, spag,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Luk 22,22" rend="reference" n="bible7"/>I min Faders <seg type="com" n="com3">Raad<!--bestemmelse, beslutning.--></seg> berammet</l>
<l>Er den store Offer-Dag<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Luk 22,22" rend="reference" n="bible6"/>;</l>
<l><pb type="text" n="218" ed="A" facs="1858_1217_fax005.jpg" subtype="column"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Luk 22,42-44" rend="allusion" n="bible4"/>Bange vel af Hjertensgrund</l>
<l>Er jeg for den mørke Stund,</l>
<l>Men for hele Verdens Brøde</l>
<l>Den <hi rend="spaced">Uskyldige</hi> maa bløde<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Luk 22,42-44" rend="allusion" n="bible4"/>!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="edition" n="283" ed="VU"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Luk 22,42-44" rend="reference" n="bible8"/><hi rend="spaced">Fader!</hi> Kalken, Du iskiænker,</l>
<l>Rækker mig med egen Haand,</l>
<l>Vel <hi rend="spaced">som Menneske</hi> jeg tænker,</l>
<l>Alt for beesk er for min Aand,</l>
<l>Men er ei til Sang for Graad</l>
<l>I det Skjulte andet Raad,</l>
<l>Lad da rødme Angest-Sveden!</l>
<l>Seire skal dog Kiærligheden<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Luk 22,42-44" rend="reference" n="bible8"/>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Luk 7,12-13" rend="reference" n="bible9"/>Græd ei! sagde han til <seg type="com" n="com4">Enken<!--hentydning til enken i Nain, jf. <rs type="bible" key="Luk 7,11-15">Luk 7,11-15</rs>.--></seg>,</l>
<l>Som sin Eneste begræd<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Luk 7,12-13" rend="reference" n="bible9"/>;</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Es 53,7" rend="reference" n="bible10"/>Som et Lam til Slagter-Bænken<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Es 53,7" rend="reference" n="bible10"/>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Matt 27,34" rend="reference" n="bible11"/>Gik til ‘<seg type="com" n="com5">Hovedpande-Sted<!--ældre bibelsk oversættelse af Golgata.--></seg>’</l>
<l>Han, vor <hi rend="spaced">Frelser,</hi> taus og spag,</l>
<l>Paa den store Offer-Dag<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Matt 27,34" rend="reference" n="bible11"/>;</l>
<l><hi rend="spaced">Hjerte-Sorgen:</hi> Enke-Kvinden,</l>
<l>Af hans Blod fik <seg type="com" n="com6">Rosen-Kinden<!--den friske farve (som en rød rose).--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="2 Kor 5,15" rend="allusion" n="bible12"/>Ja, at <hi rend="spaced">Een</hi> for <hi rend="spaced">Alle</hi> døde<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="2 Kor 5,15" rend="allusion" n="bible12"/>,</l>
<l>Gav Guds Kiærlighed sin Glands,</l>
<l>Alle Jordens Roser røde</l>
<l>Ei forslaaer til <seg type="com" n="com7">Lammets Krands<!--<persName key="pe45">Jesu</persName> glorie.--></seg>,</l>
<l>Hver en Stjerne, hver en Soel,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Mark 16,19 og Åb 5,6-9" rend="reference" n="bible13"/>Samles om den Naadestol,</l>
<l>Hvor for evig nu han throner,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus Christus,</persName></hi> vor Forsoner<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Mark 16,19 og Åb 5,6-9" rend="reference" n="bible13"/>!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" n="219" ed="A" facs="1858_1217_fax006.jpg" subtype="column"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Rom 5,12-19" rend="reference" n="bible14"/>Ved et <hi rend="spaced">Menneske</hi> er kommen</l>
<l>Til os alle Synd og Død,</l>
<l>Svæver over alle Dommen,</l>
<l>Alles Lykke <hi rend="spaced">Een</hi> <seg type="com" n="com101">forbrød<!--fortabte, mistede.--></seg>;</l>
<l>Derfor ogsaa <hi rend="spaced">kan</hi> ved <hi rend="spaced">Een,</hi></l>
<l>Kvindefødt, men hjertereen,</l>
<l>Alle faae Retfærdigheden<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Rom 5,12-19" rend="reference" n="bible14"/>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible15" key="1 Mos 2,4-25" rend="allusion"/>Uskylds-Livet i Guds <hi rend="spaced"><placeName key="fik211">Eden</placeName>!</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible15" key="1 Mos 2,4-25" rend="allusion"/></l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Men hvor findes vel den <hi rend="spaced">Rene</hi></l>
<l>I vor <seg type="com" n="com10">Slægt<!--menneskeslægt.--></seg> med Kiød og Blod,</l>
<l><pb type="edition" n="284" ed="VU"/> Bærende vor Synd <hi rend="spaced">alene,</hi></l>
<l>Raadende paa Døden Bod;</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Matt 1,23 og Luk 1,26-35" rend="allusion" n="bible16"/>Hvor, om ei han er <seg type="com" n="com102">iløn<!--dvs. i løn, i hemmelighed.--></seg></l>
<l>Baade <hi rend="spaced">Guds</hi> og <hi rend="spaced">Kvindens</hi> Søn,</l>
<l>Avlet <seg type="com" n="com11">reen<!--uden synd.--></seg> ved <hi rend="spaced">Helligaanden,</hi></l>
<l>Og dog født af <seg type="com" n="com12">Liljevaanden<!--den unge, skønne kvinde (folkeviseudtryk), egl. slank liljegren.--></seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Matt 1,23 og Luk 1,26-35" rend="allusion" n="bible16"/>!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible17" key="Fil 2,6-8" rend="reference"/>Han, som selv skal Verden dømme,</l>
<l>Faderens eenbaarne Søn,</l>
<l>Vil vel han <seg type="com" n="com13"><!--give afkald, ofre sig.-->sig selv udtømme</seg>,</l>
<l>Fattig fødes her <seg type="com" n="com106">iløn<!--dvs. i løb, i hemmelighed.--></seg>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible18" key="Rom 5,18-19" rend="reference"/>Taale Ondt og giøre Bod</l>
<l>For os i vort Kiød og Blod,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible28" key="Luk 23,34" rend="reference"/>I <seg type="comStart" n="com14"/>den nøgne <hi rend="spaced"><persName key="pe635">Adams</persName></hi> Klæder<!--jf. <rs type="bible" key="Rom 5,12-21">Rom 5,12-21</rs>. Jesus kaldes ofte den “anden Adam”, som kommer for at rette op på den første <persName key="pe635">Adams</persName> fald.--><seg type="comEnd" n="com14"/><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible28" key="Luk 23,34" rend="reference"/></l>
<l>Døe paa Korset <hi rend="spaced">som Misdæder<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible17" key="Fil 2,6-8" rend="allusion"/><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible18" key="Rom 5,18-19" rend="reference"/>!</hi></l>
</lg>
<lg n="11">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Joh 19,30" rend="allusion" n="bible19"/>Ja, han vilde det, vor Dommer,</l>
<l>Ja, han gjorde det, vor Drot,</l>
<l><seg type="com" n="com15">Vinter tog han for sin Sommer<!--variant af ordsproget “Hvem der vil have Jule-Sommer, skal have Paaske-Vinter”, jf. <rs type="title" key="title96">Grundtvig 1845</rs>, nr. 2.908.--></seg>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Mos 44,4" rend="allusion" n="bible29"/><seg type="com" n="com16">Ondt betalde han med Godt<!--variant af talemåden: “Hvorfor har I <hi rend="italic">gjengjældt</hi> Godt med Ondt?”, jf. <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, bind 1, s. 326.--></seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Mos 44,4" rend="allusion" n="bible29"/>,</l>
<l>Synd og Død med Korsets Skam</l>
<l>For os alle bar <hi rend="spaced">Guds Lam<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Joh 19,30" rend="allusion" n="bible19"/>;</hi></l>
<l>Som vor <hi rend="spaced">Frelser</hi> <seg type="com" n="com17">forekommer<!--kommer i forkøbet.</p><p rend="edit">ODS 5.1)--></seg></l>
<l><seg type="com" n="com18">Saa<!--således.--></seg> vor Dom al Verdens <hi rend="spaced">Dommer!</hi></l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Det er <hi rend="spaced">Kiærligheds</hi> Vidunder,</l>
<l>Sandheds <hi rend="spaced">Ret</hi> af <hi rend="spaced">Naaden</hi> rørt!</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Kor 2,9-10" rend="allusion" n="bible20"/>Hvem er den, som det udgrunder?</l>
<l>Hvem tør troe hvad vi har hørt?</l>
<l>Spørg derom den <hi rend="spaced">Helligaand,</hi></l>
<l>Kiærlighedens Høirehaand!</l>
<l>Hjertedyb kun Han randsager<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Kor 2,9-10" rend="allusion" n="bible20"/>,</l>
<l>Hjertedyb kun Han indtager.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Kiærlighedens hele Styrke</l>
<l>Lægger Han i <hi rend="spaced">Naadens Ord,</hi></l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Joh 1,4-5" rend="reference" n="bible21"/>Tænder dermed Lys i Mørke,</l>
<l>Lyset, hvori Livet <seg type="com" n="com19">boer<!--dvs. bor.--></seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Joh 1,4-5" rend="reference" n="bible21"/>,</l>
<l><pb type="text" n="220" ed="A" facs="1858_1217_fax006.jpg" subtype="column"/><pb type="edition" n="285" ed="VU"/>Rører med Guds egen Mund</l>
<l>Hjertet i sin dybe Grund,</l>
<l>Viser det i <seg type="com" n="com23"><hi rend="spaced">Gudsords-Daaben</hi><!--dåben ved Guds ord, jf. trosbekendelsen, Fadervor og de øvrige læsninger i dåbsritualet.--></seg></l>
<l>Fødsel ny med Himmel aaben!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Hebr 9,11-12 og Kol 2,14" rend="allusion" n="bible23"/>Ved det Lys, Guds-Aanden tænder,</l>
<l>Seer vi <hi rend="spaced">Evighedens Præst,</hi></l>
<l>Med de gjennemborte Hænder</l>
<l>Fra den store Sone-Fest,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Joh 1,29" rend="reference" n="bible22"/>Da han selv, som Offerlam,</l>
<l>Bar vor Synd med Korsets Skam<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Joh 1,29" rend="reference" n="bible22"/>,</l>
<l>Nagled selv til Korsets Arme</l>
<l>Lovens <hi rend="spaced">Dom</hi> og Rettens <hi rend="spaced">Harme<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Hebr 9,11-12 og Kol 2,14" rend="allusion" n="bible23"/>!</hi></l></lg>
<lg n="15">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Matt 3,13-17" rend="allusion" n="bible24"/>See, han staaer ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak99">Jordans</placeName>-Vadet,</hi></l>
<l>Midt iblandt os med sin Daab<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Matt 3,13-17" rend="allusion" n="bible24"/>,</l>
<l>Tvætter af vor Skyld i Badet,</l>
<l>Salver os i Tro og Haab</l>
<l>Med sit Livs Retfærdighed,</l>
<l>Med Guds Aand og med Guds Fred,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Rom 6,3-5" rend="reference" n="bible25"/><seg type="com" n="com103">Saa<!--således.--></seg> vor Sjæl med Frelsermanden</l>
<l>Er korsfæstet og opstanden<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Rom 6,3-5" rend="reference" n="bible25"/>!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Joh 19,5" rend="reference1787" n="bible26"/><hi rend="spaced">Hvilket Menneske,</hi> kors-arret<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Joh 19,5" rend="reference1787" n="bible26"/>!</l>
<l>Frelseren, vor Moders Søn!</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Es 63,2-3" rend="allusion" n="bible27"/>Han, som traadte <seg type="com" n="com21">Persekarret<!--kar, hvori vindruer ell. andre frugter presses.--></seg></l>
<l><seg type="com" n="com107">Enemand<!--enkeltmand.--></seg> for Gud <seg type="com" n="com104">iløn<!--dvs. i løn, i hemmelighed.--></seg>!</l>
<l>Derfor evig, som det lød,</l>
<l>Er hans Kaabe <hi rend="spaced">purpurrød<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Es 63,2-3" rend="allusion" n="bible27"/>,</hi></l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Åb 7,14" rend="reference" n="bible27"/>Er dog vore Kapper <seg type="com" n="com105">side<!--vide.--></seg></l>
<l>Af hans Blod som Lyset <hi rend="spaced">hvide<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Åb 7,14" rend="reference" n="bible27"/>!</hi></l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Langfredags-Psalme
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2025-05-22
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Langfredags-Psalme.
****H**vor**er**Lammet,**Offer-Lammet?**Isak**spurgde, syg i Sind,Da Slagt-Offret var berammetMed ham selv paa Bjergetind;Bange for sit unge Liv,Paa den blanke OfferknivPeged han og sagde: Lammet,Hvor er det, til Dødopammet?Søn! for Lammet Gud vil sørge,Svared**Abraham,**Guds Ven,Han beklemt sig lod adspørge,Svared dog med**Haab**igjen;YndigfaldtogSagen ud,Kiærligheds og Sandheds GudVenner sine aldrig glemmer,Deres Haab han ei beskæmmer!Lige Sind har Venner kiære,Derfor**vilde**AbrahamSit det Kiæreste frembærePaa Guds Alter som et Lam;**Troens**Fader paaGuds JordGudsJordHimlens Fader til**Guds-Ord,**Ham, som vilde Tro velsigne,**Skulde**iGuds Billed ligne!**Her**er**Lammet,**Paaske-Lammet,**Jesus**siger, ydmyg, spag,I min FadersRaadberammetEr den store Offer-Dag;Bange vel af HjertensgrundEr jeg for den mørke Stund,Men for hele Verdens BrødeDen**Uskyldige**maa bløde!**Fader!**Kalken, Du iskiænker,Rækker mig med egen Haand,Vel**som Menneske**jeg tænker,Alt for beesk er for min Aand,Men er ei til Sang for GraadI det Skjulte andet Raad,Lad da rødme Angest-Sveden!Seire skal dog Kiærligheden.Græd ei! sagde han tilEnken,Som sin Eneste begræd;Som et Lam til Slagter-Bænken,Gik til ‘Hovedpande-Sted’Han, vor**Frelser,**taus og spag,Paa den store Offer-Dag;**Hjerte-Sorgen:**Enke-Kvinden,Af hans Blod fikRosen-Kinden!Ja, at**Een**for**Alle**døde,Gav Guds Kiærlighed sin Glands,Alle Jordens Roser rødeEi forslaaer tilLammets Krands,Hver en Stjerne, hver en Soel,Samles om den Naadestol,Hvor for evig nu han throner,**Jesus Christus,**vor Forsoner!Ved et**Menneske**er kommenTil os alle Synd og Død,Svæver over alle Dommen,Alles Lykke**Een**forbrød;Derfor ogsaa**kan**ved**Een,**Kvindefødt, men hjertereen,Alle faae Retfærdigheden,Uskylds-Livet i Guds**Eden!**Men hvor findes vel den**Rene**I vorSlægtmed Kiød og Blod,Bærende vor Synd**alene,**Raadende paa Døden Bod;Hvor, om ei han erilønBaade**Guds**og**Kvindens**Søn,Avletreenved**Helligaanden,**Og dog født afLiljevaanden!Han, som selv skal Verden dømme,Faderens eenbaarne Søn,Vil vel hansig selv udtømme,Fattig fødes heriløn,Taale Ondt og giøre BodFor os i vort Kiød og Blod,Iden nøgne**Adams**KlæderDøe paa Korset**som Misdæder!**Ja, han vilde det, vor Dommer,Ja, han gjorde det, vor Drot,Vinter tog han for sin Sommer,Ondt betalde han med Godt,Synd og Død med Korsets SkamFor os alle bar**Guds Lam;**Som vor**Frelser**forekommerSaavor Dom al Verdens**Dommer!**Det er**Kiærligheds**Vidunder,Sandheds**Ret**af**Naaden**rørt!Hvem er den, som det udgrunder?Hvem tør troe hvad vi har hørt?Spørg derom den**Helligaand,**Kiærlighedens Høirehaand!Hjertedyb kun Han randsager,Hjertedyb kun Han indtager.Kiærlighedens hele StyrkeLægger Han i**Naadens Ord,**Tænder dermed Lys i Mørke,Lyset, hvori Livetboer,Rører med Guds egen MundHjertet i sin dybe Grund,Viser det i**Gudsords-Daaben**Fødsel ny med Himmel aaben!Ved det Lys, Guds-Aanden tænder,Seer vi**Evighedens Præst,**Med de gjennemborte HænderFra den store Sone-Fest,Da han selv, som Offerlam,Bar vor Synd med Korsets Skam,Nagled selv til Korsets ArmeLovens**Dom**og Rettens**Harme!**See, han staaer ved**Jordans-Vadet,**Midt iblandt os med sin Daab,Tvætter af vor Skyld i Badet,Salver os i Tro og HaabMed sit Livs Retfærdighed,Med Guds Aand og med Guds Fred,Saavor Sjæl med FrelsermandenEr korsfæstet og opstanden!**Hvilket Menneske,**kors-arret!Frelseren, vor Moders Søn!Han, som traadtePersekarretEnemandfor Gudiløn!Derfor evig, som det lød,Er hans Kaabe**purpurrød,**Er dog vore KappersideAf hans Blod som Lyset**hvide!** |
Langfredags-Psalme.
Hvor er Lammet, Offer-Lammet?
Isak spurgde, syg i Sind,
Da Slagt-Offret var berammet
Med ham selv paa Bjergetind;
Bange for sit unge Liv,
Paa den blanke Offerkniv
Peged han og sagde: Lammet,
Hvor er det, til Død opammet?
Søn! for Lammet Gud vil sørge,
Svared Abraham, Guds Ven,
Han beklemt sig lod adspørge,
Svared dog med Haab igjen;
Yndig faldt og Sagen ud,
Kiærligheds og Sandheds Gud
Venner sine aldrig glemmer,
Deres Haab han ei beskæmmer!
Lige Sind har Venner kiære,
Derfor vilde Abraham
Sit det Kiæreste frembære
Paa Guds Alter som et Lam;
Troens Fader paa Guds Jord
Himlens Fader til Guds-Ord,
Ham, som vilde Tro velsigne,
Skulde i Guds Billed ligne!
Her er Lammet, Paaske-Lammet,
Jesus siger, ydmyg, spag,
I min Faders Raad berammet
Er den store Offer-Dag;
Bange vel af Hjertensgrund
Er jeg for den mørke Stund,
Men for hele Verdens Brøde
Den Uskyldige maa bløde!
Fader! Kalken, Du iskiænker,
Rækker mig med egen Haand,
Vel som Menneske jeg tænker,
Alt for beesk er for min Aand,
Men er ei til Sang for Graad
I det Skjulte andet Raad,
Lad da rødme Angest-Sveden!
Seire skal dog Kiærligheden.
Græd ei! sagde han til Enken,
Som sin Eneste begræd;
Som et Lam til Slagter-Bænken,
Gik til ‘Hovedpande-Sted’
Han, vor Frelser, taus og spag,
Paa den store Offer-Dag;
Hjerte-Sorgen: Enke-Kvinden,
Af hans Blod fik Rosen-Kinden!
Ja, at Een for Alle døde,
Gav Guds Kiærlighed sin Glands,
Alle Jordens Roser røde
Ei forslaaer til Lammets Krands,
Hver en Stjerne, hver en Soel,
Samles om den Naadestol,
Hvor for evig nu han throner,
Jesus Christus, vor Forsoner!
Ved et Menneske er kommen
Til os alle Synd og Død,
Svæver over alle Dommen,
Alles Lykke Een forbrød;
Derfor ogsaa kan ved Een,
Kvindefødt, men hjertereen,
Alle faae Retfærdigheden,
Uskylds-Livet i Guds Eden!
Men hvor findes vel den Rene
I vor Slægt med Kiød og Blod,
Bærende vor Synd alene,
Raadende paa Døden Bod;
Hvor, om ei han er iløn
Baade Guds og Kvindens Søn,
Avlet reen ved Helligaanden,
Og dog født af Liljevaanden!
Han, som selv skal Verden dømme,
Faderens eenbaarne Søn,
Vil vel han sig selv udtømme,
Fattig fødes her iløn,
Taale Ondt og giøre Bod
For os i vort Kiød og Blod,
I den nøgne Adams Klæder
Døe paa Korset som Misdæder!
Ja, han vilde det, vor Dommer,
Ja, han gjorde det, vor Drot,
Vinter tog han for sin Sommer,
Ondt betalde han med Godt,
Synd og Død med Korsets Skam
For os alle bar Guds Lam;
Som vor Frelser forekommer
Saa vor Dom al Verdens Dommer!
Det er Kiærligheds Vidunder,
Sandheds Ret af Naaden rørt!
Hvem er den, som det udgrunder?
Hvem tør troe hvad vi har hørt?
Spørg derom den Helligaand,
Kiærlighedens Høirehaand!
Hjertedyb kun Han randsager,
Hjertedyb kun Han indtager.
Kiærlighedens hele Styrke
Lægger Han i Naadens Ord,
Tænder dermed Lys i Mørke,
Lyset, hvori Livet boer,
Rører med Guds egen Mund
Hjertet i sin dybe Grund,
Viser det i Gudsords-Daaben
Fødsel ny med Himmel aaben!
Ved det Lys, Guds-Aanden tænder,
Seer vi Evighedens Præst,
Med de gjennemborte Hænder
Fra den store Sone-Fest,
Da han selv, som Offerlam,
Bar vor Synd med Korsets Skam,
Nagled selv til Korsets Arme
Lovens Dom og Rettens Harme!
See, han staaer ved Jordans-Vadet,
Midt iblandt os med sin Daab,
Tvætter af vor Skyld i Badet,
Salver os i Tro og Haab
Med sit Livs Retfærdighed,
Med Guds Aand og med Guds Fred,
Saa vor Sjæl med Frelsermanden
Er korsfæstet og opstanden!
Hvilket Menneske, kors-arret!
Frelseren, vor Moders Søn!
Han, som traadte Persekarret
Enemand for Gud iløn!
Derfor evig, som det lød,
Er hans Kaabe purpurrød,
Er dog vore Kapper side
Af hans Blod som Lyset hvide!
|
1812_197_txt | Til Directionen i det Kongelige Selskab for Norges Vel | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2024-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Til Directionen i det Kongelige Selskab for Norges Vel</title>
<title rend="shortForm">Til Directionen i det Kongelige Selskab for Norges Vel</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
<editor role="student1">Jens-August Bonnemose Poulsen</editor>
<editor role="student2">Nanna Marie Munch-Hansen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.24</idno>
<idno type="content">1.24</idno>
<idno type="technic">1.24.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>9 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2024-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.24, 1. november 2024</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Budstikken</title>
<respStmt>
<name>Udgives af det Kongelige Selskab for Norges Vel ved Overlære, Ridder L. Stoud Platou</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1812-09-18</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1812_197_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1812_197_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1812_197_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1812_197_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part"></title>
<author>N.F.S. Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>Christiania</pubPlace>
<publisher>
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1812-09-18</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="197">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1812</num>
</witness>
</listWit>
<!--<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="sigel">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>
</listWit>!-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>norrønt</term>
<term>sagaer</term>
<term>historie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="JABP" who="JABP" when="2024-09-06">indtastet efter pdf fra GV-fax-nopub</change>
<change who="JABP" when="2024-09-06">Indført rettelser fra 1. Koll efter eks. fra KB (Jons billeder)</change>
<change xml:id="JT" when="2024-09-18" who="JT">2. kollation efter Nationalbibliotekets (Oslo) eks. 1; fra tilsendt pdf</change>
<change who="JT" when="2024-09-18">Kommentarer færdige, kommentarfil dannet</change>
<change when="2024-09-19" who="NMH">Rettelser fra 3. kollation indført</change>
<change xml:id="NMH" when="2024-09-19" who="NMH">3. kollation efter Nationalbibliotekets (Oslo) eks. 2; fra tilsendt pdf</change>
<change who="JT" when="2024-10-14">indført 1. red. fra KSR. Nye kommentarer: com100-com108</change>
<change when="2024-10-22" who="JT">indført ekstern redaktion fra VAP. Nye kommentarer: com200-201</change>
<change when="2024-10-25" who="JT">småting tilrettet efter 3. redaktion</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1812_197_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1812_197_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1812_197_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1812_197_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1812_197_fax005.jpg"/>
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1812_197_fax006.jpg" n="416" ed="A" subtype="column"/>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="size-1">“<placeName key="fak1">Udbye</placeName> ved <placeName key="fak172">Præstøe</placeName>, den 24de Juni 1812.</hi></p>
<graphic style="blank"/>
<p rend="noIndent">Til Directionen i det Kongelige Selskab for</p>
<p rend="secondIndent"><placeName key="fak41">Norges</placeName> Vel.</p>
<graphic style="blank"/>
<p rend="noIndent">Ved at modtage den høie Directions meget ærede Brev af 6te dennes<!--i denne måned.--><!--DDO-->, erfarer jeg, at <seg type="com" n="com3">Høisamme<!--den ærede direktion.--></seg> gunstigst har optaget mine Tilbud om Medvirkning efter Evne og Leilighed ved den Udgave af <hi rend="spaced"><persName key="pe49">Snorros</persName> <rs type="title" key="title551">Krønike</rs>,</hi> som foranstaltes til menig Mands Brug.</p>
<p rend="firstIndent">Saavel Directionens hædrende Tillid, som <pb type="text" facs="1812_197_fax007.jpg" n="417" ed="A" subtype="column"/>Selskabets <seg type="com" n="com4">Tredie Classes<!--Selskabet for Norges Vel var i Norge opdelt i syv klasser eller hovedkommissioner, hvoraf nr. tre udgjorde den historisk-filosofiske klasse (Johansen 1968, s. 54) title3359.--></seg> Anmodning gjør det til min Skyldighed, i Forveien at <seg type="com" n="com5">opgive<!--fremlægge.--></seg> de Grundsætninger, jeg maa følge saavel ved Versenes Valg som deres Oversættelse, <seg type="com" n="com6">paadet<!--i henseende til.--><!--ODS 9.1 - 'paa' --></seg> jeg ei siden skulde synes at have misbrugt Tilliden, eller skuffet <seg type="com" n="com7">billige<!--rimelige.--></seg> Forventninger; men, da Verkets <seg type="com" n="com100">Bestyrelse<!--administration.--></seg> er overdraget til Selskabets Kjøbenhavnske Afdeling, mener jeg, det er passeligt til Samme at indsende min Erklæring desangaaende.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad mit andet Tilbud, om at fortsætte <hi rend="spaced"><persName key="pe49">Snorros</persName> <rs type="title" key="title551">Krønike</rs>,</hi> angaaer, da ligesom det efter Directionens Dom synes at ligge udenfor det nærværende Verks Plan, maa jeg herved tage det aldeles tilbage. Det burde jeg allerede, fordi et saadant Arbeide i min Stilling var saare voveligt, om ikke umuligt; men jeg vil udbede mig Directionens Tilladelse til kortelig at ytre mine Tanker om en saadan Fortsættelse i det Hele.</p>
<p rend="firstIndent">I den grundige Undersøgelse om Almuens Oplysning, som vi endnu savne, og som maaskee var vor Tidsalder med sine Fordomme unyttig, vilde det første Capitel <seg type="com" n="com8">sikkerlig<!--sikkert.--></seg> afhandle Religionen, og det Andet Historien, da den næst hiin, eller rettere i Forening med den, meest kan vente almeen Modtagelighed og stifte almeen Nytte. Her vil jeg kun bemærke, at, ligesom det i alle Henseender er min faste Overbeviisning, at den eneste <seg type="com" n="com101">lovlige<!--ærlige; gyldige.--></seg> Forskjel imellem Stændernes Oplysning er <seg type="com" n="com9">Glassenes<!--brilleglassenes.--></seg> Slibning efter Øinenes <seg type="com" n="com10">adskillige<!--forskelligartede.--></seg> <seg type="com" n="com11">Vilkaar<!--beskaffenhed, tilstand.--></seg>, saaledes bør Almuen paa sin Maade komme til at see det Samme i Historien, som vi. Saaledes var det, da <hi rend="spaced"><persName key="pe576">Peder Clausens</persName> <rs type="title" key="title576">Snorro</rs></hi> <seg type="com" n="com102">udgik<!--udkom.--></seg>, og da kunde det sagtens være; thi dengang var ikke den brede Kløft tilstede, som nu adskiller Stændernes Sprog og Synsmaade; begge udgik for Alle fra <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og lempede sig selv efter de uvæsentlige <seg type="com" n="com12">Adskilligheder<!--forskelligheder; afvigelser.--></seg>. An<pb type="text" facs="1812_197_fax007.jpg" n="418" ed="A" subtype="column"/>derledes blev det i den nyere, saakaldte oplyste Tid: den forandrede Synsmaade maatte næst Religionen <seg type="com" n="com103">vissest<!--med størst sandsynlighed.--></seg> træffe Historien; de Boglærde læste den ei længer til <seg type="com" n="com13">Tidskort<!--morskab, underholdning.--></seg>, <seg type="com" n="com14">Fædres<!--forfædres.--></seg> Ihukommelse og Stadfæstelse i Fædrelands-Kjærlighed, langtmindre for at see Guds <seg type="com" n="com15">underlige<!--forunderlige; vidunderlige.--></seg> <seg type="com" n="com16">Førelser<!--styrelser; sigter til den måde, hvorpå Gud eller forsynet virker og leder skæbnens gang.--></seg> og retfærdige Domme; man læste den enten for at nære sin <seg type="com" n="com17">Tvivlesyge<!--overdrevne tilbøjelighed til at tvivle; overdrevne skepsis.--></seg>, eller for at kunne <seg type="com" n="com18">bramme<!--prale.--></seg> med Kundskab om en Hob Ting, der nu engang vare <seg type="com" n="com19">skede<!--dvs. skete.--></seg>, eller for at overbevise sig om, at Tilfælde og en <seg type="com" n="com20">blind<!--tilfældig.--></seg> Hendelse styrer Alt. Paa samme Tid begyndte Almuen, som paa sin Maade altid følger de andre Stænder, mangensteds at <seg type="com" n="com104">lægge sine gamle Krøniker under Bænken<!--.--></seg> <hi rend="spaced">tilligemed <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>,</hi> og hvor de ei gjorde det, skreg man over Mørke og Ammestue-Fortællinger, løgnagtige Krøniker o. s. v. I den <seg type="com" n="com21">Rumfordske Suppe<!--navn på en billig, men dog nærende suppe.--></seg> af allehaande <seg type="com" n="com22">Kundskabsbillinger<!--stumper af kundskab.--></seg>, hvormed det aandelige Fattigvæsen nu vilde bespise Menigmands Sjele, vilde man nu ogsaa blande lidt Historie, for at sætte Smag paa Retten; men, da den for alting skulde være <seg type="com" n="com200">reensmagende<!--.--></seg> som Vand, opløste man Historien omhyggelig, og lod Kraften dampe ud saalænge, til man fik et Navneregister eller en løgnagtig moralsk Fortælling. At Almuen, allerede <seg type="com" n="com23">utidig<!--uegnet; ugidelig.--></seg> til aandelig Mad, herved vilde faae Modbydelighed for alt Saadant, var <seg type="com" n="com105">ligefrem<!--indlysende.--></seg>; og saaledes seer det ud hos os, hvor <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title83">Saxo</rs></hi> neppe findes hos een Bondemand, og <seg type="com" n="com24">Fædres<!--forfædres.--></seg> Minde er hartad aldeles udslettet. Anderledes veed jeg, det er mangensteds i <placeName key="fak41">Norge</placeName> (saavelsom i <placeName key="fak347">Nørrejylland</placeName>), og, ved at udgive <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title551">Snorro</rs>,</hi> viser det Kongelige Selskab, at det ei hylder <seg type="com" n="com25">Døgnets<!--den nuværende tids.--></seg> Drømme om Oplysning. Imidlertid, det vilde være en <seg type="com" n="com26">skuffende<!--falsk, bedragerisk.--></seg> Mening, at den forsvundne Tid kan komme tilbage; Normanden, som er stolt af sine <seg type="com" n="com27">Fædre<!--forfædre.--></seg>, vil <seg type="com" n="com28">vist<!--bestemt, afgjort.--></seg>, saalænge han er <pb type="text" facs="1812_197_fax008.jpg" n="419" ed="A" subtype="column"/>det, holde <hi rend="spaced"><persName key="pe49">Snorro</persName></hi> i Ære, men dennes Krønike kan ingenlunde opfylde Tidens retmæssige Fordringer til en Historie. Saa vildfarende den Oplysningsvei end er, vi have vandret paa, har den dog ved Guds faderlige Styrelse ledet os til <seg type="com" n="com29">Lægedomsurter<!--helbredende urter.--></seg>, som groe ved Siden af de giftige, og overgaae dem i Styrke som det Himmelske det Jordiske. Den ypperste af disse er visselig Historien, saaledes som den først nu kan forstaaes; thi den er nu bleven et Speil, hvori Guds underfulde <seg type="com" n="com30">Huusholdning<!--styrelse af verden, menneskets skæbne .--></seg> og Christendommens Sandhed <seg type="com" n="com106">klarlig<!--klart, tydeligt.--></seg> lader sig tilsyne. Den Bestyrkelse i Troen, som her bydes, er hartad ligesaa nødtørftig for Læg og Lærd <seg type="com" n="com107">nuomtide<!--nu til dags, i vor tid.--></seg>, som <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Læsning i <persName key="pe42">Luthers</persName> Dage. Det var Nordboen <hi rend="spaced"><persName key="pe748">Tyge Rothe</persName>,</hi> som først med et skarpt Syn ret opdagede denne herlige Lægedom for et redeligt tvivlende Hjerte; og det er sømmeligt, at den først i <placeName key="fak24">Norden</placeName> bliver hver Mands Eiendom. <hi rend="spaced"><persName key="pe748">Rothes</persName></hi> Samtidige vilde ikke lade sig læge; Gud veed om vore, efter de mange Beviser paa Sygdommens Farlighed, <seg type="com" n="com201">ville<!--.--></seg> det, men prøve det bør vi. Den Fortsættelse, <hi rend="spaced"><persName key="pe49">Snorros</persName> <rs type="title" key="title551">Krønike</rs></hi> under disse Omstændigheder burde have, vilde blive en Deel af et ganske andet Verk. Medens da den gamle Islænding med de fagre Sagn glæder sine Frænder i <placeName key="fak41">Norges</placeName> Bygder, vil jeg med Guds Hjælp arbeide paa en kort <seg type="com" n="com31">Udsigt<!--sammenfatning.--></seg> over Verdens Historie for menig Mand; og, læmpes Omstændighederne derefter, vil jeg tillige paa godt, eenfoldigt Dansk skrive en sandfærdig Krønike om Guds Styrelse og <seg type="com" n="com32">Fædrenes<!--forfædrenes.--></seg> Bedrift i Tvillingriget.</p>
<graphic style="blank"/>
<p rend="noIndent">Med den Bøn, at Directionen ei vredes over, at jeg har brugt, jeg haaber ikke misbrugt, <seg type="com" n="com33">Høisammes<!--den ærede direktions.--></seg> Taalmaadighed, og med det varme Ønske, at Gud vil velsigne Be<pb type="text" facs="1812_197_fax008.jpg" n="420" ed="A" subtype="column"/>stræbelserne til <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Opreisning og <seg type="com" n="com108">Held<!--lykke, gode skæbne.--></seg>, med skyldig Underdanighed og Høiagtelse</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N.F.S. Grundtvig,</hi></p>
<p rend="right"><hi rend="size-1">Medlem af det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Kongelige</lem><rdg wit="A">Kongelige.</rdg><witDetail wit="A" n="4" rend="if"></witDetail></app> Selskab for</hi></p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="size-1"><placeName key="fak41">Norges</placeName> Vel”.</hi></p>
<p rend="center">(Løbe-No. 384).</p>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Til Directionen i det Kongelige Selskab for Norges Vel
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2024-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
*“Udbye ved Præstøe, den 24de Juni 1812.*
Til Directionen i det Kongelige Selskab for
Norges Vel.
Ved at modtage den høie Directions meget ærede Brev af 6te dennes, erfarer jeg, at Høisamme gunstigst har optaget mine Tilbud om Medvirkning efter Evne og Leilighed ved den Udgave af **Snorros Krønike,** som foranstaltes til menig Mands Brug.
Saavel Directionens hædrende Tillid, som Selskabets Tredie Classes Anmodning gjør det til min Skyldighed, i Forveien at opgive de Grundsætninger, jeg maa følge saavel ved Versenes Valg som deres Oversættelse, paadet jeg ei siden skulde synes at have misbrugt Tilliden, eller skuffet billige Forventninger; men, da Verkets Bestyrelse er overdraget til Selskabets Kjøbenhavnske Afdeling, mener jeg, det er passeligt til Samme at indsende min Erklæring desangaaende.
Hvad mit andet Tilbud, om at fortsætte **Snorros Krønike,** angaaer, da ligesom det efter Directionens Dom synes at ligge udenfor det nærværende Verks Plan, maa jeg herved tage det aldeles tilbage. Det burde jeg allerede, fordi et saadant Arbeide i min Stilling var saare voveligt, om ikke umuligt; men jeg vil udbede mig Directionens Tilladelse til kortelig at ytre mine Tanker om en saadan Fortsættelse i det Hele.
I den grundige Undersøgelse om Almuens Oplysning, som vi endnu savne, og som maaskee var vor Tidsalder med sine Fordomme unyttig, vilde det første Capitel sikkerlig afhandle Religionen, og det Andet Historien, da den næst hiin, eller rettere i Forening med den, meest kan vente almeen Modtagelighed og stifte almeen Nytte. Her vil jeg kun bemærke, at, ligesom det i alle Henseender er min faste Overbeviisning, at den eneste lovlige Forskjel imellem Stændernes Oplysning er Glassenes Slibning efter Øinenes adskillige Vilkaar, saaledes bør Almuen paa sin Maade komme til at see det Samme i Historien, som vi. Saaledes var det, da **Peder Clausens Snorro** udgik, og da kunde det sagtens være; thi dengang var ikke den brede Kløft tilstede, som nu adskiller Stændernes Sprog og Synsmaade; begge udgik for Alle fra Bibelen, og lempede sig selv efter de uvæsentlige Adskilligheder. Anderledes blev det i den nyere, saakaldte oplyste Tid: den forandrede Synsmaade maatte næst Religionen vissest træffe Historien; de Boglærde læste den ei længer til Tidskort, Fædres Ihukommelse og Stadfæstelse i Fædrelands-Kjærlighed, langtmindre for at see Guds underlige Førelser og retfærdige Domme; man læste den enten for at nære sin Tvivlesyge, eller for at kunne bramme med Kundskab om en Hob Ting, der nu engang vare skede, eller for at overbevise sig om, at Tilfælde og en blind Hendelse styrer Alt. Paa samme Tid begyndte Almuen, som paa sin Maade altid følger de andre Stænder, mangensteds at lægge sine gamle Krøniker under Bænken **tilligemed Bibelen,** og hvor de ei gjorde det, skreg man over Mørke og Ammestue-Fortællinger, løgnagtige Krøniker o. s. v. I den Rumfordske Suppe af allehaande Kundskabsbillinger, hvormed det aandelige Fattigvæsen nu vilde bespise Menigmands Sjele, vilde man nu ogsaa blande lidt Historie, for at sætte Smag paa Retten; men, da den for alting skulde være reensmagende som Vand, opløste man Historien omhyggelig, og lod Kraften dampe ud saalænge, til man fik et Navneregister eller en løgnagtig moralsk Fortælling. At Almuen, allerede utidig til aandelig Mad, herved vilde faae Modbydelighed for alt Saadant, var ligefrem; og saaledes seer det ud hos os, hvor **Saxo** neppe findes hos een Bondemand, og Fædres Minde er hartad aldeles udslettet. Anderledes veed jeg, det er mangensteds i Norge (saavelsom i Nørrejylland), og, ved at udgive **Snorro,** viser det Kongelige Selskab, at det ei hylder Døgnets Drømme om Oplysning. Imidlertid, det vilde være en skuffende Mening, at den forsvundne Tid kan komme tilbage; Normanden, som er stolt af sine Fædre, vil vist, saalænge han er det, holde **Snorro** i Ære, men dennes Krønike kan ingenlunde opfylde Tidens retmæssige Fordringer til en Historie. Saa vildfarende den Oplysningsvei end er, vi have vandret paa, har den dog ved Guds faderlige Styrelse ledet os til Lægedomsurter, som groe ved Siden af de giftige, og overgaae dem i Styrke som det Himmelske det Jordiske. Den ypperste af disse er visselig Historien, saaledes som den først nu kan forstaaes; thi den er nu bleven et Speil, hvori Guds underfulde Huusholdning og Christendommens Sandhed klarlig lader sig tilsyne. Den Bestyrkelse i Troen, som her bydes, er hartad ligesaa nødtørftig for Læg og Lærd nuomtide, som Bibelens Læsning i Luthers Dage. Det var Nordboen **Tyge Rothe,** som først med et skarpt Syn ret opdagede denne herlige Lægedom for et redeligt tvivlende Hjerte; og det er sømmeligt, at den først i Norden bliver hver Mands Eiendom. **Rothes** Samtidige vilde ikke lade sig læge; Gud veed om vore, efter de mange Beviser paa Sygdommens Farlighed, ville det, men prøve det bør vi. Den Fortsættelse, **Snorros Krønike** under disse Omstændigheder burde have, vilde blive en Deel af et ganske andet Verk. Medens da den gamle Islænding med de fagre Sagn glæder sine Frænder i Norges Bygder, vil jeg med Guds Hjælp arbeide paa en kort Udsigt over Verdens Historie for menig Mand; og, læmpes Omstændighederne derefter, vil jeg tillige paa godt, eenfoldigt Dansk skrive en sandfærdig Krønike om Guds Styrelse og Fædrenes Bedrift i Tvillingriget.
Med den Bøn, at Directionen ei vredes over, at jeg har brugt, jeg haaber ikke misbrugt, Høisammes Taalmaadighed, og med det varme Ønske, at Gud vil velsigne Bestræbelserne til Nordens Opreisning og Held, med skyldig Underdanighed og Høiagtelse
**N.F.S. Grundtvig,**
*Medlem af det KongeligeKongelige. Selskab for*
*Norges Vel”.*
(Løbe-No. 384).
|
“Udbye ved Præstøe, den 24de Juni 1812.
Til Directionen i det Kongelige Selskab for
Norges Vel.
Ved at modtage den høie Directions meget ærede Brev af 6te dennes, erfarer jeg, at Høisamme gunstigst har optaget mine Tilbud om Medvirkning efter Evne og Leilighed ved den Udgave af Snorros Krønike, som foranstaltes til menig Mands Brug.
Saavel Directionens hædrende Tillid, som Selskabets Tredie Classes Anmodning gjør det til min Skyldighed, i Forveien at opgive de Grundsætninger, jeg maa følge saavel ved Versenes Valg som deres Oversættelse, paadet jeg ei siden skulde synes at have misbrugt Tilliden, eller skuffet billige Forventninger; men, da Verkets Bestyrelse er overdraget til Selskabets Kjøbenhavnske Afdeling, mener jeg, det er passeligt til Samme at indsende min Erklæring desangaaende.
Hvad mit andet Tilbud, om at fortsætte Snorros Krønike, angaaer, da ligesom det efter Directionens Dom synes at ligge udenfor det nærværende Verks Plan, maa jeg herved tage det aldeles tilbage. Det burde jeg allerede, fordi et saadant Arbeide i min Stilling var saare voveligt, om ikke umuligt; men jeg vil udbede mig Directionens Tilladelse til kortelig at ytre mine Tanker om en saadan Fortsættelse i det Hele.
I den grundige Undersøgelse om Almuens Oplysning, som vi endnu savne, og som maaskee var vor Tidsalder med sine Fordomme unyttig, vilde det første Capitel sikkerlig afhandle Religionen, og det Andet Historien, da den næst hiin, eller rettere i Forening med den, meest kan vente almeen Modtagelighed og stifte almeen Nytte. Her vil jeg kun bemærke, at, ligesom det i alle Henseender er min faste Overbeviisning, at den eneste lovlige Forskjel imellem Stændernes Oplysning er Glassenes Slibning efter Øinenes adskillige Vilkaar, saaledes bør Almuen paa sin Maade komme til at see det Samme i Historien, som vi. Saaledes var det, da Peder Clausens Snorro udgik, og da kunde det sagtens være; thi dengang var ikke den brede Kløft tilstede, som nu adskiller Stændernes Sprog og Synsmaade; begge udgik for Alle fra Bibelen, og lempede sig selv efter de uvæsentlige Adskilligheder. Anderledes blev det i den nyere, saakaldte oplyste Tid: den forandrede Synsmaade maatte næst Religionen vissest træffe Historien; de Boglærde læste den ei længer til Tidskort, Fædres Ihukommelse og Stadfæstelse i Fædrelands-Kjærlighed, langtmindre for at see Guds underlige Førelser og retfærdige Domme; man læste den enten for at nære sin Tvivlesyge, eller for at kunne bramme med Kundskab om en Hob Ting, der nu engang vare skede, eller for at overbevise sig om, at Tilfælde og en blind Hendelse styrer Alt. Paa samme Tid begyndte Almuen, som paa sin Maade altid følger de andre Stænder, mangensteds at lægge sine gamle Krøniker under Bænken tilligemed Bibelen, og hvor de ei gjorde det, skreg man over Mørke og Ammestue-Fortællinger, løgnagtige Krøniker o. s. v. I den Rumfordske Suppe af allehaande Kundskabsbillinger, hvormed det aandelige Fattigvæsen nu vilde bespise Menigmands Sjele, vilde man nu ogsaa blande lidt Historie, for at sætte Smag paa Retten; men, da den for alting skulde være reensmagende som Vand, opløste man Historien omhyggelig, og lod Kraften dampe ud saalænge, til man fik et Navneregister eller en løgnagtig moralsk Fortælling. At Almuen, allerede utidig til aandelig Mad, herved vilde faae Modbydelighed for alt Saadant, var ligefrem; og saaledes seer det ud hos os, hvor Saxo neppe findes hos een Bondemand, og Fædres Minde er hartad aldeles udslettet. Anderledes veed jeg, det er mangensteds i Norge (saavelsom i Nørrejylland), og, ved at udgive Snorro, viser det Kongelige Selskab, at det ei hylder Døgnets Drømme om Oplysning. Imidlertid, det vilde være en skuffende Mening, at den forsvundne Tid kan komme tilbage; Normanden, som er stolt af sine Fædre, vil vist, saalænge han er det, holde Snorro i Ære, men dennes Krønike kan ingenlunde opfylde Tidens retmæssige Fordringer til en Historie. Saa vildfarende den Oplysningsvei end er, vi have vandret paa, har den dog ved Guds faderlige Styrelse ledet os til Lægedomsurter, som groe ved Siden af de giftige, og overgaae dem i Styrke som det Himmelske det Jordiske. Den ypperste af disse er visselig Historien, saaledes som den først nu kan forstaaes; thi den er nu bleven et Speil, hvori Guds underfulde Huusholdning og Christendommens Sandhed klarlig lader sig tilsyne. Den Bestyrkelse i Troen, som her bydes, er hartad ligesaa nødtørftig for Læg og Lærd nuomtide, som Bibelens Læsning i Luthers Dage. Det var Nordboen Tyge Rothe, som først med et skarpt Syn ret opdagede denne herlige Lægedom for et redeligt tvivlende Hjerte; og det er sømmeligt, at den først i Norden bliver hver Mands Eiendom. Rothes Samtidige vilde ikke lade sig læge; Gud veed om vore, efter de mange Beviser paa Sygdommens Farlighed, ville det, men prøve det bør vi. Den Fortsættelse, Snorros Krønike under disse Omstændigheder burde have, vilde blive en Deel af et ganske andet Verk. Medens da den gamle Islænding med de fagre Sagn glæder sine Frænder i Norges Bygder, vil jeg med Guds Hjælp arbeide paa en kort Udsigt over Verdens Historie for menig Mand; og, læmpes Omstændighederne derefter, vil jeg tillige paa godt, eenfoldigt Dansk skrive en sandfærdig Krønike om Guds Styrelse og Fædrenes Bedrift i Tvillingriget.
Med den Bøn, at Directionen ei vredes over, at jeg har brugt, jeg haaber ikke misbrugt, Høisammes Taalmaadighed, og med det varme Ønske, at Gud vil velsigne Bestræbelserne til Nordens Opreisning og Held, med skyldig Underdanighed og Høiagtelse
N.F.S. Grundtvig,
Medlem af det Kongelige Selskab for
Norges Vel”.
(Løbe-No. 384).
|
1812_187_txt | Om Censur. (Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.) | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2013-05-02 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om Censur. (Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.)</title>
<title rend="shortForm">Om Censur</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student1">Maria Wiggers Pedersen</editor>
<editor role="student2">Anna Poulsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.5</idno>
<idno type="content">1.5</idno>
<idno type="technic">1.5.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>20 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2013-05-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.5, 1. oktober 2014</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
<respStmt>
<name>S. Soldin</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1812-09-12</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1812_187_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1812_187_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1812_187_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1812_187_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>S. Soldin
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1812</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness n="187" xml:id="A"><desc>Førstetrykket</desc><num>1812</num></witness>
</listWit>
<!-- <listWit xml:id="pageNumber">
<witness rend="sigel">[udgave]</witness>
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>polemik</term>
<term>kristendom</term>
<term>litteratur</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="auto" when="2014-05-01">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2014-05-05">fjernet opmærkningsmæslinger samt enkelte andre</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2014-05-05">Foretaget 1. kollation efter løsbladseksemplar 3.1 (3.2) fra Grundtvig Biblioteket</change>
<change who="VAP" when="2014-05-06">fjernet mæslinger </change>
<change who="VAP" when="2014-05-12">seg-opmærket</change>
<change xml:id="JT" who="JT" when="2014-05-13">nummeratorkørsel</change>
<change who="VAP" when="2014-05-14">Tilretninger i head</change>
<change who="VAP" when="2014-05-20">2. kollation efter KBs-exempl. Oprettet com45-51 Slettet com28. Emenderet</change>
<change who="VAP" when="2014-06-04">Oprettet com52-56 </change>
<change xml:id="AP" who="AP" when="2014-06-18">3. kollation indført efter indbundet udgave fra Grundtvig Biblioteket</change>
<change who="VAP" when="2014-06-25">Oprettet com57-61 samt flere bibelopm.</change>
<change who="VAP" when="2014-08-06">Rettelser efter Vanja. Com 62-73</change>
<change who="VAP" when="2014-08-08">Rettelser i head</change>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2014-09-30">indsat fax nr.</change>
<change who="VAP" when="2014-10-08">rettelser i baseopmærkning</change>
<change who="VAP" when="2014-10-24">rettelser efter KN. Slettet com63; oprettet en anden 63, genoplivet 34 samt oprettet 74-78.</change>
<change who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
<change who="VAP" when="2018-10-31">rettet i kommentarnummerering</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<!--
Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1812
[Source decription]
-->
<!--
<front>
<titlePage type="">
<pb type="text" facs="1812_187_fax000.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1169"/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Nyeste Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn.</placeName></titlePart>
</docTitle>
<byline/>
<fw type="shortLine"/>
<epigraph>
</epigraph>
<p>Niende Aargang. No. 74.</p>
<fw type="longLine"/>
<docImprint>
<publisher>Udgivet og forlagt af Boghandler S. Soldin.</publisher>
<fw type="shortLine"/>
<publisher>Løverdagen den 12 September 1812.</publisher>
<fw type="longLine"/>
</docImprint>
</titlePage>
</front>-->
<div type="Om Censur [Del 1]">
<pb type="text" facs="1812_187_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" n="1169" rend="supp"/>
<head rend="1">Om Censur.</head>
<head rend="0">(Med særdeles Betragtning af <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> <seg type="com" n="com1">Kler<!-- AP: læderet -->kemøde</seg>.)</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">I</hi> et <seg type="com" n="com2">Dagblad</seg>, som uforvarende faldt mig i Haand, læste jeg med ei ringe Forundring de i alle Maader <seg n="com57" type="com">daarlige</seg> Ord, at <hi rend="spaced">ligesom</hi> Adgangen til at læse videnskabelige Afhandlinger ved <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> <seg type="com" n="com3">Klerkemøde</seg> staar aaben for alle, <hi rend="spaced">saaledes</hi> vilde det baade for Religion og Videnskaber være tjenligt, at de til Oplæsning bestemte Afhandlinger bleve forud censurerede af duelige Mænd. Først faldt det mig ind, at <seg n="com62" type="com">ligesom Tigren er et <seg type="com" n="com4">grimmigt</seg> Dyr</seg>, <rs type="bible" key="Rom 6,4" rend="reference1787">saa skulle vi <seg type="com" n="com5">og</seg> vandre i et nyt Levnet</rs>. Dernæst, da jeg havde i Tanken forandret det Ligesom og Saaledes til et Efterdi og <seg type="com" n="com63">Saa</seg>, savnede jeg ei allene et Led i <seg type="com" n="com6">Slutningskæden</seg>, men <seg type="com" n="com7">og</seg> Sandhed i Fo<!-- MWP: ø? -->rudsætningen, thi jeg veed ikke rettere, at Præster og theologiske Kandidater ere de eneste, som tilstædes at læse høit i <seg type="com" n="com8">Præstestuen</seg>. Endelig fandt jeg, at naar Talen <seg type="com" n="com9">og</seg> kom til at lyde som saa: fordi alle Præster og Kandidater i Theologien kan oplæse Afhandlinger ved Landemodet, og fordi Mange af dem ei forstaa at skrive eller læse sømmelig, saa var det tjenligt baade for Religion og Videnskaber &c., var den alligevel forkastelig. Ikke vil jeg dermed nægte, at mangen Een, som bærer de nævnte Navne, langt heller maatte tie end tale, hvor det <seg type="com" n="com10">saa</seg> er; men det er ei paa slig Maade deres Mund skal stoppes, og lidt vilde det nytte, <pb type="text" facs="1812_187_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1170"/>at gøre dem <seg type="com" n="com11">maalløse</seg> etsteds, aldenstund de til langt mere Skade og Skam kan røre den i andre <seg type="com" n="com12">Samkvem</seg>. Den ganske Sag vilde jeg ei agte Talen værd, dersom ei Rygtet læ<!-- MWP: læderet æ -->nge havde mumlet om, at en saadan Censur er <seg type="com" n="com13">i Gærde</seg>; nu derimod er det ikke afveien, at bese den Ting lidt nærmere.</p>
<p rend="firstIndent">Det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunde</lem><rdg wit="A">kuude</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nok være Umagen værd af <seg type="com" n="com14">Krøniken</seg> at uddrage Censurens Levnetsløb trindt om Lande, men det kan jeg ikke nu, det gøres ei heller behov, saasom dens Vilkaar ere aabenbare nok for hvert seende Øie. I en Tidsalder, som er paa det Rene med sig selv om de ypperste Ting i Troen, vil Censur neppe avles, og er i al Fald et utidigt Foster; thi om end fra en Enkelt skulde udgaa Ord paa Prent, der satte sig op imod den herskende Tankegang, vilde de dog enten oversees, eller komme Modsigeren saa dyrt at staa, at Ingen skulde lystes ved at tale ham efter Munden. Paa en Tid derimod, da Meninger gribe om sig, som stride mod dem, der ere helligede i Menigheden, da kan det synes <seg n="com64" type="com">nødtørftigt</seg>, at forhindre deres offentlige Kundgørelse, men til Censur vilde jeg dog ikke raade. Censorerne ere nemlig aldrig saa oplyste, redelige og uvildige Mænd, som det sig burde, sjelden endog som de kunde være,<rs type="bible" rend="reference" key="Matt 13,24-30"> derfor skeer det let, at Hveden <seg type="com" n="com46">opluges</seg> med <seg n="com63" type="com">Klinten</seg>, ja tit oprykkes denne, og de <seg type="com" n="com15">onde Urter</seg> skaanes</rs>, <seg type="com" n="com65">alt eftersom</seg> Censorernes Griller eller Forbindelser, Had eller Venskab komme med i Spillet. Men selv om Censorerne vare mellem deres <seg type="com" n="com16">Alders</seg> bedste og forstandigste Mænd vilde kun lidet Godt <pb type="text" facs="1812_187_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1171"/>udrettes, thi Meningerne om Menneskets vigtigste Anliggender udgaa ingenlunde fra en enkelt Mand, de ere en Frugt paa Tidens Træ og finde ei Medhold, <seg n="com66" type="com">uden</seg> naar Gemytterne <seg type="com" n="com17">alt</seg> ere skikkede til at have dem, saa at en <seg type="com" n="com74">Alders</seg> Ordførere kun udsige, hvad de Fleste længes efter at høre; tvinges da end <seg type="com" n="com47">Pressen</seg>, taler dog Tungen, og snart <seg type="com" n="com48">ville</seg> de ny Meninger i <seg type="com" n="com18">Løn</seg> vinde saadan <seg type="com" n="com19">Størke</seg>, at de med eet tiltvinge sig Ordet. Betænker Man nu, at ogsaa Censorerne høre til deres Tid, da følger det af sig selv, at om de end oprigtig staa mod de ny Meninger i visse Dele, staa de dog ikke den Tankegang imod, hvoraf disse Meninger følgelig udspringe, kunde ei heller lukke det store Talerør for denne, uden at undertrykke Mænds Skrifter, der i Hovedsagen ere enige med dem, og, med eet Ord, gøre den offentlige Tunge <seg type="com" n="com20">maalløs</seg>. <seg type="com" n="com73">Slutningen</seg> bliver da, at en saadan Censur var et Vidnesbyrd om, at Man føler sig for svag til at modstaa den <seg type="com" n="com67">indbrydende</seg> Strøm, og ved at opkaste denne Dæmning tilkøber Man sig en kort Stilstand, hvorunder Faren voxer, da den glemmes, de ny Meninger <seg type="com" n="com21">størkes</seg> daglig, og Stridsmændene for de gamle sove ind eller sove hen.</p>
<p rend="firstIndent">Betragte vi nu vor Tid, da maa vi tilstaa, at bemeldte Censur aldrig kunde være mere unødvendig end nu. Censorer, der ei lode Andet komme frem end hvad der var ægte kristeligt, vilde neppe findes i Landene, thi selv de fleste <seg n="com52" type="com">overblevne</seg> Kristnes Tankegang er i mange Stykker blevet saare ukristelig, og fandtes de, kom <seg type="com" n="com22">Presserne</seg> til at staa stille, en aandelig Dødssøvn eller en voldsom Gæring blev Følgen. Toges derimod, som rimeligst maa synes paa de fleste Steder, Ukristne til Censorer, da kunde Man vel haabe, at dette vilde befordre Kristendommens Seier, istedenfor dens Undergang, men Saadant kan jo ei være en ukristelig Regerings Ønske, og den kristelige kan ikke bruge et saadant Middel.</p>
<p rend="firstIndent">Skal da en veltænkende Regering taale, at Meninger udbredes, som svække Folkets Lydighed og Kærlighed, angribe Kristendommen, og spotte eller undergrave Dydens Grundsætninger? Taale maa<!-- første a lædret i maa VAP--> den alle de skjulte <seg type="com" n="com58">Anfald</seg>, Alt hvad der ikke aabenlyst drager i Strid mod Gud, Hans Ord og Bud, <pb type="text" facs="1812_187_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1172"/>men hvad som gør det, maa alvorligen revses. Den maa, som Saarlægen, lade Kræften <seg n="com68" type="com">uanfægtet</seg> indtil Knuden vorder synlig, men da ogsaa uden Barmhjertighed afskære den; sige som <persName key="pe45">Jesus</persName>: <rs type="bible" key="Matt 18,7" rend="reference1787">det er umuligt, at Forargelsen ei skulde komme; men ve ham, ved hvem den kommer!</rs> Denne Grundsætning har <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Regering kundgjort i <seg n="com59" type="com">Trykkeloven af 1799</seg>, hvor Straf sættes for Angreb paa Religion og gode Sæder. Skulde derfor en <seg type="com" n="com53">velbekendt Forfatter</seg> virkelig have i Sinde at udgive sine <seg type="com" n="com23">liderlige</seg> og ugudelige Bøger paa ny, tør Man haabe, at han enten betænker sig ved at kaste et Øie paa Loven, eller kommer til udvortes at føle den velfortjente Straf, som alle Retskafne <seg type="com" n="com49">nedbede</seg> over ham, naar han fremturer i sine afskyelige <seg type="com" n="com50">Idrætter</seg>.</p>
<p rend="firstIndentRight">(Fortsættes.)</p>
</div>
<div type="Om Censur [Del 2]">
<pb type="text" facs="1812_187_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1185"/>
<head rend="1">Om Censur.</head>
<head rend="0">Med særdeles Betragtning af <placeName key="fak15">Sjællands</placeName> <seg type="com" n="com24">Klerkemøde</seg>.</head>
<head rend="0">(Slutningen af det i forrige <seg n="com54" type="com">Numer</seg> afbrudte Stykke.)</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>vo, som har betænkt dette, maa vist <seg type="com" n="com25">høiligen</seg> undres over, at i en Tid som den nærværende og i et Land som <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, kan blive raadet til en Censur ved Landemodet, som Noget, der sk<!-- AP: læderet -->ulde være gavnligt for Religion og Videnskaber; i et Land, hvor Man uden Censur kan lade d<!-- AP: læderet -->erom <seg type="com" n="com26">prænte</seg> hvad Man vil, skulde Ordene censureres før de udgik af Munden; . . . . . . . . . . . . skulde Man frygte for dens Virkning paa boglærde Mænd; hvor Alle tale frit, skulde Præster være de, hvis Mund til Religionens og Videnskabernes Tarv skulde <hi rend="spaced">bindes!</hi> Noget mere Taabeligt, noget mere <seg type="com" n="com69">Rasende</seg> eller <seg type="com" n="com27">og</seg> Ondskabsfuldt lader sig ikke tænke. Var det virkelig kommet saavidt, at Religion og Videnskaber maatte frygte for hvad der taltes aabenbar af og imellem Præster, da kunde baade Moder og Døttre ligesaagodt strax se sig om anden <seg type="com" n="com60">Leilighed</seg>, thi i det Land vare de husvilde, <seg type="com" n="com70">taltes de end ikke for nær</seg>, saa glemtes de, og det er dog af Alt det Værste. Dog, Gud ske Lov! saavidt er det endnu ikke kommet i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, det er ikke engang kommet saalangt, som jeg engang halv hovmodig og halv mismodig tænkte, baade Kristendom og Videnskaber har i den da<!-- AP: læderet -->nske Kirke sine tro Venner og Tals<pb type="text" facs="1812_187_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1186"/>mænd, <seg type="com" n="com29">vist nok</seg> ere de ingenlunde enten saa mange, saa nidkære, eller saa frimodige, som det høilig var at ønske; men med Guds Hjelp vil baade Tallet og Modet daglig voxe, og hvad skal Man da dømme om et Raad, som, naar det fulgtes, maatte kuldkaste den ypperste Indretning til Religions og Videnskabeligheds Fremme, der i mange Aar er gjort, thi saaledes maa Man vel med Føie kalde det <seg type="com" n="com30">Klerkemøde</seg>, hvor det levende Ord indsættes i sin tabte Ret, hvor Præster samles for at oplive, opvarme og <seg type="com" n="com31">størke</seg> hinanden i de onde Dage. <seg type="com" n="com75">Vist nok</seg> kan der findes Enkelte af de udygtige eller vantro Medlemmer, som trænge sig frem og lade deres Røst høre; men hvad skader det? enten ere Præsterne henrevne af Tidens Strøm, og da er der Intet at tabe men vel at vinde, eller de have staaet den imod, hvor den brusede stærkest, og da lade de sig vist ei drive som Bølger af en Vind, som blæser der, hvor <persName key="pe42">Luther</persName> og <persName key="pe1055">Bugenhagen</persName> med de <seg type="com" n="com32">høiærværdige</seg> Mænd fra <persName key="pe1538">Palladius</persName> til <persName key="pe39">Balle</persName> staa malede for deres Øine. Kommer Nogen med Snak eller Tant, da kan han jo let i al Anstændighed vorde <seg n="com71" type="com">hilset</seg> <seg type="com" n="com44">saa</seg>, at han ei tiere skal lystes ved at gøre Vold paa Godtfolks Øren. Kun for at Dette des vissere kunde ske og for at vigtige Spørgsmaale kunde yderligere afhandles, maatte Man vel ønske, at det efter en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Afhandlings</lem><rdg wit="A">Afhandligs</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><!-- MWP: fejl? --> Læsning stod Enhver frit for i ordenlig Samtale at gøre sin Indvending. Herved bortskræmmedes Stymperen, men ei Den, der alvorlig troede han havde Noget at sige, herved nødtes Adskillige, som vil gælde i Menigheden, til<!-- AP: læderet --> at aabenbare deres Hjerters Tanker. <pb type="text" facs="1812_187_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1187"/>Vil Man sige, at Saadant blev for vidtløftigt, da svarer jeg, at Biskoppen har baade Kald og Myndighed til at byde Tavshed, naar der kives usømmelig eller om Ord og ingen Ting, men føres Striden <seg n="com55" type="com">mandelig</seg> om de Stykker, som ere Mennesket vigtige i Tid og Evighed, da veed jeg, at ingen Mand, som er bekymret for sin og sine Brødres Vished i Troen og Haabet, vil lade sig Tiden falde lang, de Andre, lad dem fare! de have der Intet at gøre. For det Første havde det vist ingen Nød, at Forhandlingerne skulde virkelig blive langvarige, men kom en saadan Tid, da kunde de <seg type="com" n="com33">og</seg> gerne holde op, da havde Indretningen udvirket hvad den skulde, og <seg type="com" n="com34">Kæmperne</seg> fandt nok hinanden i aaben Mark.</p>
<p rend="firstIndent">Dette er en Censur, som kan tilraades, ikke den anden, som vilde, om muligt, kvæle Alt. Adskillige, som burde tale, vilde krympe sig ved at <seg n="com61" type="com">mestres</seg> af en Enkelt, uden at kunne tage til Genmæle, kedes ved et Arbeide, som maaske blev forsaavidt omsonst, finde en Undskyldning for den <seg type="com" n="com35">Trevenhed</seg> og Menneskefrygt, som i denne Vantroens <seg n="com56" type="com">Jubeldage</seg> er ei<!-- AP: læderet --> sjelden hos de <seg n="com77" type="com">overblevne</seg> Kristne; Adskillige, som seent bleve færdige, og hvis Røst netop da burde høres, holdtes borte, og for at Mødet ei skulde blive ganske <seg type="com" n="com36">maalløst</seg>, maatte Man da lade dem tale, som af <seg type="com" n="com37">smaavurn</seg> Forfængelighed <seg type="com" n="com38">oplode</seg> Munden til Snak og <seg type="com" n="com39">Vrævl</seg>. Alt Dette vilde skee, naar ogsaa Censorerne vare de mest oplyste og <seg type="com" n="com40">billige</seg>, men hvem der end <seg type="com" n="com41">keisedes</seg> til dette baade vanskelige og brydsomme Kald, vilde der altid blive Noget, og maaske meget med Ret paa deres Dom at udsætte, og hvad blev den rimelige Følge?</p>
<p rend="firstIndent">At Svaret om Censur falder ganske anderledes ud, naar der spørges om de Afhandlinger, paa hvilke Landemodet ligesom trykker sit Seigl ved at udgive dem, vilde jeg ikke engang omtale, dersom jeg ei med det Samme vilde anmærket, at her en langt strængere Censur burde finde Sted.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes har jeg da herved fremlagt min, maaske unødvendige men ei <seg type="com" n="com42">ugrundede</seg> Indsigelse i en Sag, der ei kan være nogen dansk Ven af Religion og Videnskaber ligegyldig. For min egen Skyld er det visselig ikke, thi Kristendom maa blive forbuden, førend en Censor med Ret kan byde mig tie, og gør han det alligevel, skal vi derom <seg type="com" n="com43">nappes</seg> <seg type="com" n="com78">saa</seg> den første Gang, at han vel betænker <pb type="text" facs="1812_187_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1188"/>sig den anden; men skulde end Ordet tages fra mig, er jeg dog rolig, thi kun Gud veed hvor min Tale kan være gavnlig, og der er Han <seg n="com72" type="com">mægtig til</seg> at <rs type="bible" rend="allusion" key="Luk 13,25-30"><seg type="com" n="com45">oplade</seg> mig Dørren, om saa hele Helvede stod i Veien</rs>. Han, hvis Øie er over Menneskens Børn, vil ogsaa i denne Sag styre Alt til sin Ære og Sandhedens Fremgang, og jeg tør haabe, at den Mand, der plantede Træet, vil, efter Evne, vaage over det, saa det ei undergraves i den unge Alder; lad end nogle Frugter være ormstukne og vantrevne; de falde af og trædes under Fødder, nogle vil dog voxe og modnes til Vederkvægelse og Glæde paa den tunge Vandring.</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced"><hi rend="size1">N. F. S. Grundtvig.</hi></hi></p>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Om Censur. (Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Om Censur.
# (Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.)
**I** et Dagblad, som uforvarende faldt mig i Haand, læste jeg med ei ringe Forundring de i alle Maader daarlige Ord, at **ligesom** Adgangen til at læse videnskabelige Afhandlinger ved Sjællands Klerkemøde staar aaben for alle, **saaledes** vilde det baade for Religion og Videnskaber være tjenligt, at de til Oplæsning bestemte Afhandlinger bleve forud censurerede af duelige Mænd. Først faldt det mig ind, at ligesom Tigren er et grimmigt Dyr, saa skulle vi og vandre i et nyt Levnet. Dernæst, da jeg havde i Tanken forandret det Ligesom og Saaledes til et Efterdi og Saa, savnede jeg ei allene et Led i Slutningskæden, men og Sandhed i Forudsætningen, thi jeg veed ikke rettere, at Præster og theologiske Kandidater ere de eneste, som tilstædes at læse høit i Præstestuen. Endelig fandt jeg, at naar Talen og kom til at lyde som saa: fordi alle Præster og Kandidater i Theologien kan oplæse Afhandlinger ved Landemodet, og fordi Mange af dem ei forstaa at skrive eller læse sømmelig, saa var det tjenligt baade for Religion og Videnskaber &c., var den alligevel forkastelig. Ikke vil jeg dermed nægte, at mangen Een, som bærer de nævnte Navne, langt heller maatte tie end tale, hvor det saa er; men det er ei paa slig Maade deres Mund skal stoppes, og lidt vilde det nytte, at gøre dem maalløse etsteds, aldenstund de til langt mere Skade og Skam kan røre den i andre Samkvem. Den ganske Sag vilde jeg ei agte Talen værd, dersom ei Rygtet længe havde mumlet om, at en saadan Censur er i Gærde; nu derimod er det ikke afveien, at bese den Ting lidt nærmere.
Det kundekuudetekstkritik er afhandlet i ACCESS nok være Umagen værd af Krøniken at uddrage Censurens Levnetsløb trindt om Lande, men det kan jeg ikke nu, det gøres ei heller behov, saasom dens Vilkaar ere aabenbare nok for hvert seende Øie. I en Tidsalder, som er paa det Rene med sig selv om de ypperste Ting i Troen, vil Censur neppe avles, og er i al Fald et utidigt Foster; thi om end fra en Enkelt skulde udgaa Ord paa Prent, der satte sig op imod den herskende Tankegang, vilde de dog enten oversees, eller komme Modsigeren saa dyrt at staa, at Ingen skulde lystes ved at tale ham efter Munden. Paa en Tid derimod, da Meninger gribe om sig, som stride mod dem, der ere helligede i Menigheden, da kan det synes nødtørftigt, at forhindre deres offentlige Kundgørelse, men til Censur vilde jeg dog ikke raade. Censorerne ere nemlig aldrig saa oplyste, redelige og uvildige Mænd, som det sig burde, sjelden endog som de kunde være,derfor skeer det let, at Hveden opluges med Klinten, ja tit oprykkes denne, og de onde Urter skaanes, alt eftersom Censorernes Griller eller Forbindelser, Had eller Venskab komme med i Spillet. Men selv om Censorerne vare mellem deres Alders bedste og forstandigste Mænd vilde kun lidet Godt udrettes, thi Meningerne om Menneskets vigtigste Anliggender udgaa ingenlunde fra en enkelt Mand, de ere en Frugt paa Tidens Træ og finde ei Medhold, uden naar Gemytterne alt ere skikkede til at have dem, saa at en Alders Ordførere kun udsige, hvad de Fleste længes efter at høre; tvinges da end Pressen, taler dog Tungen, og snart ville de ny Meninger i Løn vinde saadan Størke, at de med eet tiltvinge sig Ordet. Betænker Man nu, at ogsaa Censorerne høre til deres Tid, da følger det af sig selv, at om de end oprigtig staa mod de ny Meninger i visse Dele, staa de dog ikke den Tankegang imod, hvoraf disse Meninger følgelig udspringe, kunde ei heller lukke det store Talerør for denne, uden at undertrykke Mænds Skrifter, der i Hovedsagen ere enige med dem, og, med eet Ord, gøre den offentlige Tunge maalløs. Slutningen bliver da, at en saadan Censur var et Vidnesbyrd om, at Man føler sig for svag til at modstaa den indbrydende Strøm, og ved at opkaste denne Dæmning tilkøber Man sig en kort Stilstand, hvorunder Faren voxer, da den glemmes, de ny Meninger størkes daglig, og Stridsmændene for de gamle sove ind eller sove hen.
Betragte vi nu vor Tid, da maa vi tilstaa, at bemeldte Censur aldrig kunde være mere unødvendig end nu. Censorer, der ei lode Andet komme frem end hvad der var ægte kristeligt, vilde neppe findes i Landene, thi selv de fleste overblevne Kristnes Tankegang er i mange Stykker blevet saare ukristelig, og fandtes de, kom Presserne til at staa stille, en aandelig Dødssøvn eller en voldsom Gæring blev Følgen. Toges derimod, som rimeligst maa synes paa de fleste Steder, Ukristne til Censorer, da kunde Man vel haabe, at dette vilde befordre Kristendommens Seier, istedenfor dens Undergang, men Saadant kan jo ei være en ukristelig Regerings Ønske, og den kristelige kan ikke bruge et saadant Middel.
Skal da en veltænkende Regering taale, at Meninger udbredes, som svække Folkets Lydighed og Kærlighed, angribe Kristendommen, og spotte eller undergrave Dydens Grundsætninger? Taale maa den alle de skjulte Anfald, Alt hvad der ikke aabenlyst drager i Strid mod Gud, Hans Ord og Bud, men hvad som gør det, maa alvorligen revses. Den maa, som Saarlægen, lade Kræften uanfægtet indtil Knuden vorder synlig, men da ogsaa uden Barmhjertighed afskære den; sige som Jesus: det er umuligt, at Forargelsen ei skulde komme; men ve ham, ved hvem den kommer! Denne Grundsætning har Dannemarks Regering kundgjort i Trykkeloven af 1799, hvor Straf sættes for Angreb paa Religion og gode Sæder. Skulde derfor en velbekendt Forfatter virkelig have i Sinde at udgive sine liderlige og ugudelige Bøger paa ny, tør Man haabe, at han enten betænker sig ved at kaste et Øie paa Loven, eller kommer til udvortes at føle den velfortjente Straf, som alle Retskafne nedbede over ham, naar han fremturer i sine afskyelige Idrætter.
(Fortsættes.)
# Om Censur.
# Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.
# (Slutningen af det i forrige Numer afbrudte Stykke.)
**H**vo, som har betænkt dette, maa vist høiligen undres over, at i en Tid som den nærværende og i et Land som Dannemark, kan blive raadet til en Censur ved Landemodet, som Noget, der skulde være gavnligt for Religion og Videnskaber; i et Land, hvor Man uden Censur kan lade derom prænte hvad Man vil, skulde Ordene censureres før de udgik af Munden; . . . . . . . . . . . . skulde Man frygte for dens Virkning paa boglærde Mænd; hvor Alle tale frit, skulde Præster være de, hvis Mund til Religionens og Videnskabernes Tarv skulde **bindes!** Noget mere Taabeligt, noget mere Rasende eller og Ondskabsfuldt lader sig ikke tænke. Var det virkelig kommet saavidt, at Religion og Videnskaber maatte frygte for hvad der taltes aabenbar af og imellem Præster, da kunde baade Moder og Døttre ligesaagodt strax se sig om anden Leilighed, thi i det Land vare de husvilde, taltes de end ikke for nær, saa glemtes de, og det er dog af Alt det Værste. Dog, Gud ske Lov! saavidt er det endnu ikke kommet i Dannemark, det er ikke engang kommet saalangt, som jeg engang halv hovmodig og halv mismodig tænkte, baade Kristendom og Videnskaber har i den danske Kirke sine tro Venner og Talsmænd, vist nok ere de ingenlunde enten saa mange, saa nidkære, eller saa frimodige, som det høilig var at ønske; men med Guds Hjelp vil baade Tallet og Modet daglig voxe, og hvad skal Man da dømme om et Raad, som, naar det fulgtes, maatte kuldkaste den ypperste Indretning til Religions og Videnskabeligheds Fremme, der i mange Aar er gjort, thi saaledes maa Man vel med Føie kalde det Klerkemøde, hvor det levende Ord indsættes i sin tabte Ret, hvor Præster samles for at oplive, opvarme og størke hinanden i de onde Dage. Vist nok kan der findes Enkelte af de udygtige eller vantro Medlemmer, som trænge sig frem og lade deres Røst høre; men hvad skader det? enten ere Præsterne henrevne af Tidens Strøm, og da er der Intet at tabe men vel at vinde, eller de have staaet den imod, hvor den brusede stærkest, og da lade de sig vist ei drive som Bølger af en Vind, som blæser der, hvor Luther og Bugenhagen med de høiærværdige Mænd fra Palladius til Balle staa malede for deres Øine. Kommer Nogen med Snak eller Tant, da kan han jo let i al Anstændighed vorde hilset saa, at han ei tiere skal lystes ved at gøre Vold paa Godtfolks Øren. Kun for at Dette des vissere kunde ske og for at vigtige Spørgsmaale kunde yderligere afhandles, maatte Man vel ønske, at det efter en AfhandlingsAfhandligstekstkritik er afhandlet i ACCESS Læsning stod Enhver frit for i ordenlig Samtale at gøre sin Indvending. Herved bortskræmmedes Stymperen, men ei Den, der alvorlig troede han havde Noget at sige, herved nødtes Adskillige, som vil gælde i Menigheden, til at aabenbare deres Hjerters Tanker. Vil Man sige, at Saadant blev for vidtløftigt, da svarer jeg, at Biskoppen har baade Kald og Myndighed til at byde Tavshed, naar der kives usømmelig eller om Ord og ingen Ting, men føres Striden mandelig om de Stykker, som ere Mennesket vigtige i Tid og Evighed, da veed jeg, at ingen Mand, som er bekymret for sin og sine Brødres Vished i Troen og Haabet, vil lade sig Tiden falde lang, de Andre, lad dem fare! de have der Intet at gøre. For det Første havde det vist ingen Nød, at Forhandlingerne skulde virkelig blive langvarige, men kom en saadan Tid, da kunde de og gerne holde op, da havde Indretningen udvirket hvad den skulde, og Kæmperne fandt nok hinanden i aaben Mark.
Dette er en Censur, som kan tilraades, ikke den anden, som vilde, om muligt, kvæle Alt. Adskillige, som burde tale, vilde krympe sig ved at mestres af en Enkelt, uden at kunne tage til Genmæle, kedes ved et Arbeide, som maaske blev forsaavidt omsonst, finde en Undskyldning for den Trevenhed og Menneskefrygt, som i denne Vantroens Jubeldage er ei sjelden hos de overblevne Kristne; Adskillige, som seent bleve færdige, og hvis Røst netop da burde høres, holdtes borte, og for at Mødet ei skulde blive ganske maalløst, maatte Man da lade dem tale, som af smaavurn Forfængelighed oplode Munden til Snak og Vrævl. Alt Dette vilde skee, naar ogsaa Censorerne vare de mest oplyste og billige, men hvem der end keisedes til dette baade vanskelige og brydsomme Kald, vilde der altid blive Noget, og maaske meget med Ret paa deres Dom at udsætte, og hvad blev den rimelige Følge?
At Svaret om Censur falder ganske anderledes ud, naar der spørges om de Afhandlinger, paa hvilke Landemodet ligesom trykker sit Seigl ved at udgive dem, vilde jeg ikke engang omtale, dersom jeg ei med det Samme vilde anmærket, at her en langt strængere Censur burde finde Sted.
Saaledes har jeg da herved fremlagt min, maaske unødvendige men ei ugrundede Indsigelse i en Sag, der ei kan være nogen dansk Ven af Religion og Videnskaber ligegyldig. For min egen Skyld er det visselig ikke, thi Kristendom maa blive forbuden, førend en Censor med Ret kan byde mig tie, og gør han det alligevel, skal vi derom nappes saa den første Gang, at han vel betænker sig den anden; men skulde end Ordet tages fra mig, er jeg dog rolig, thi kun Gud veed hvor min Tale kan være gavnlig, og der er Han mægtig til at oplade mig Dørren, om saa hele Helvede stod i Veien. Han, hvis Øie er over Menneskens Børn, vil ogsaa i denne Sag styre Alt til sin Ære og Sandhedens Fremgang, og jeg tør haabe, at den Mand, der plantede Træet, vil, efter Evne, vaage over det, saa det ei undergraves i den unge Alder; lad end nogle Frugter være ormstukne og vantrevne; de falde af og trædes under Fødder, nogle vil dog voxe og modnes til Vederkvægelse og Glæde paa den tunge Vandring.
***N. F. S. Grundtvig.***
|
Om Censur.
(Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.)
I et Dagblad, som uforvarende faldt mig i Haand, læste jeg med ei ringe Forundring de i alle Maader daarlige Ord, at ligesom Adgangen til at læse videnskabelige Afhandlinger ved Sjællands Klerkemøde staar aaben for alle, saaledes vilde det baade for Religion og Videnskaber være tjenligt, at de til Oplæsning bestemte Afhandlinger bleve forud censurerede af duelige Mænd. Først faldt det mig ind, at ligesom Tigren er et grimmigt Dyr, saa skulle vi og vandre i et nyt Levnet. Dernæst, da jeg havde i Tanken forandret det Ligesom og Saaledes til et Efterdi og Saa, savnede jeg ei allene et Led i Slutningskæden, men og Sandhed i Forudsætningen, thi jeg veed ikke rettere, at Præster og theologiske Kandidater ere de eneste, som tilstædes at læse høit i Præstestuen. Endelig fandt jeg, at naar Talen og kom til at lyde som saa: fordi alle Præster og Kandidater i Theologien kan oplæse Afhandlinger ved Landemodet, og fordi Mange af dem ei forstaa at skrive eller læse sømmelig, saa var det tjenligt baade for Religion og Videnskaber &c., var den alligevel forkastelig. Ikke vil jeg dermed nægte, at mangen Een, som bærer de nævnte Navne, langt heller maatte tie end tale, hvor det saa er; men det er ei paa slig Maade deres Mund skal stoppes, og lidt vilde det nytte, at gøre dem maalløse etsteds, aldenstund de til langt mere Skade og Skam kan røre den i andre Samkvem. Den ganske Sag vilde jeg ei agte Talen værd, dersom ei Rygtet længe havde mumlet om, at en saadan Censur er i Gærde; nu derimod er det ikke afveien, at bese den Ting lidt nærmere.
Det kunde nok være Umagen værd af Krøniken at uddrage Censurens Levnetsløb trindt om Lande, men det kan jeg ikke nu, det gøres ei heller behov, saasom dens Vilkaar ere aabenbare nok for hvert seende Øie. I en Tidsalder, som er paa det Rene med sig selv om de ypperste Ting i Troen, vil Censur neppe avles, og er i al Fald et utidigt Foster; thi om end fra en Enkelt skulde udgaa Ord paa Prent, der satte sig op imod den herskende Tankegang, vilde de dog enten oversees, eller komme Modsigeren saa dyrt at staa, at Ingen skulde lystes ved at tale ham efter Munden. Paa en Tid derimod, da Meninger gribe om sig, som stride mod dem, der ere helligede i Menigheden, da kan det synes nødtørftigt, at forhindre deres offentlige Kundgørelse, men til Censur vilde jeg dog ikke raade. Censorerne ere nemlig aldrig saa oplyste, redelige og uvildige Mænd, som det sig burde, sjelden endog som de kunde være, derfor skeer det let, at Hveden opluges med Klinten, ja tit oprykkes denne, og de onde Urter skaanes, alt eftersom Censorernes Griller eller Forbindelser, Had eller Venskab komme med i Spillet. Men selv om Censorerne vare mellem deres Alders bedste og forstandigste Mænd vilde kun lidet Godt udrettes, thi Meningerne om Menneskets vigtigste Anliggender udgaa ingenlunde fra en enkelt Mand, de ere en Frugt paa Tidens Træ og finde ei Medhold, uden naar Gemytterne alt ere skikkede til at have dem, saa at en Alders Ordførere kun udsige, hvad de Fleste længes efter at høre; tvinges da end Pressen, taler dog Tungen, og snart ville de ny Meninger i Løn vinde saadan Størke, at de med eet tiltvinge sig Ordet. Betænker Man nu, at ogsaa Censorerne høre til deres Tid, da følger det af sig selv, at om de end oprigtig staa mod de ny Meninger i visse Dele, staa de dog ikke den Tankegang imod, hvoraf disse Meninger følgelig udspringe, kunde ei heller lukke det store Talerør for denne, uden at undertrykke Mænds Skrifter, der i Hovedsagen ere enige med dem, og, med eet Ord, gøre den offentlige Tunge maalløs. Slutningen bliver da, at en saadan Censur var et Vidnesbyrd om, at Man føler sig for svag til at modstaa den indbrydende Strøm, og ved at opkaste denne Dæmning tilkøber Man sig en kort Stilstand, hvorunder Faren voxer, da den glemmes, de ny Meninger størkes daglig, og Stridsmændene for de gamle sove ind eller sove hen.
Betragte vi nu vor Tid, da maa vi tilstaa, at bemeldte Censur aldrig kunde være mere unødvendig end nu. Censorer, der ei lode Andet komme frem end hvad der var ægte kristeligt, vilde neppe findes i Landene, thi selv de fleste overblevne Kristnes Tankegang er i mange Stykker blevet saare ukristelig, og fandtes de, kom Presserne til at staa stille, en aandelig Dødssøvn eller en voldsom Gæring blev Følgen. Toges derimod, som rimeligst maa synes paa de fleste Steder, Ukristne til Censorer, da kunde Man vel haabe, at dette vilde befordre Kristendommens Seier, istedenfor dens Undergang, men Saadant kan jo ei være en ukristelig Regerings Ønske, og den kristelige kan ikke bruge et saadant Middel.
Skal da en veltænkende Regering taale, at Meninger udbredes, som svække Folkets Lydighed og Kærlighed, angribe Kristendommen, og spotte eller undergrave Dydens Grundsætninger? Taale maa den alle de skjulte Anfald, Alt hvad der ikke aabenlyst drager i Strid mod Gud, Hans Ord og Bud, men hvad som gør det, maa alvorligen revses. Den maa, som Saarlægen, lade Kræften uanfægtet indtil Knuden vorder synlig, men da ogsaa uden Barmhjertighed afskære den; sige som Jesus: det er umuligt, at Forargelsen ei skulde komme; men ve ham, ved hvem den kommer! Denne Grundsætning har Dannemarks Regering kundgjort i Trykkeloven af 1799, hvor Straf sættes for Angreb paa Religion og gode Sæder. Skulde derfor en velbekendt Forfatter virkelig have i Sinde at udgive sine liderlige og ugudelige Bøger paa ny, tør Man haabe, at han enten betænker sig ved at kaste et Øie paa Loven, eller kommer til udvortes at føle den velfortjente Straf, som alle Retskafne nedbede over ham, naar han fremturer i sine afskyelige Idrætter.
(Fortsættes.)
Om Censur.
Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.
(Slutningen af det i forrige Numer afbrudte Stykke.)
Hvo, som har betænkt dette, maa vist høiligen undres over, at i en Tid som den nærværende og i et Land som Dannemark, kan blive raadet til en Censur ved Landemodet, som Noget, der skulde være gavnligt for Religion og Videnskaber; i et Land, hvor Man uden Censur kan lade derom prænte hvad Man vil, skulde Ordene censureres før de udgik af Munden; . . . . . . . . . . . . skulde Man frygte for dens Virkning paa boglærde Mænd; hvor Alle tale frit, skulde Præster være de, hvis Mund til Religionens og Videnskabernes Tarv skulde bindes! Noget mere Taabeligt, noget mere Rasende eller og Ondskabsfuldt lader sig ikke tænke. Var det virkelig kommet saavidt, at Religion og Videnskaber maatte frygte for hvad der taltes aabenbar af og imellem Præster, da kunde baade Moder og Døttre ligesaagodt strax se sig om anden Leilighed, thi i det Land vare de husvilde, taltes de end ikke for nær, saa glemtes de, og det er dog af Alt det Værste. Dog, Gud ske Lov! saavidt er det endnu ikke kommet i Dannemark, det er ikke engang kommet saalangt, som jeg engang halv hovmodig og halv mismodig tænkte, baade Kristendom og Videnskaber har i den danske Kirke sine tro Venner og Talsmænd, vist nok ere de ingenlunde enten saa mange, saa nidkære, eller saa frimodige, som det høilig var at ønske; men med Guds Hjelp vil baade Tallet og Modet daglig voxe, og hvad skal Man da dømme om et Raad, som, naar det fulgtes, maatte kuldkaste den ypperste Indretning til Religions og Videnskabeligheds Fremme, der i mange Aar er gjort, thi saaledes maa Man vel med Føie kalde det Klerkemøde, hvor det levende Ord indsættes i sin tabte Ret, hvor Præster samles for at oplive, opvarme og størke hinanden i de onde Dage. Vist nok kan der findes Enkelte af de udygtige eller vantro Medlemmer, som trænge sig frem og lade deres Røst høre; men hvad skader det? enten ere Præsterne henrevne af Tidens Strøm, og da er der Intet at tabe men vel at vinde, eller de have staaet den imod, hvor den brusede stærkest, og da lade de sig vist ei drive som Bølger af en Vind, som blæser der, hvor Luther og Bugenhagen med de høiærværdige Mænd fra Palladius til Balle staa malede for deres Øine. Kommer Nogen med Snak eller Tant, da kan han jo let i al Anstændighed vorde hilset saa, at han ei tiere skal lystes ved at gøre Vold paa Godtfolks Øren. Kun for at Dette des vissere kunde ske og for at vigtige Spørgsmaale kunde yderligere afhandles, maatte Man vel ønske, at det efter en Afhandlings Læsning stod Enhver frit for i ordenlig Samtale at gøre sin Indvending. Herved bortskræmmedes Stymperen, men ei Den, der alvorlig troede han havde Noget at sige, herved nødtes Adskillige, som vil gælde i Menigheden, til at aabenbare deres Hjerters Tanker. Vil Man sige, at Saadant blev for vidtløftigt, da svarer jeg, at Biskoppen har baade Kald og Myndighed til at byde Tavshed, naar der kives usømmelig eller om Ord og ingen Ting, men føres Striden mandelig om de Stykker, som ere Mennesket vigtige i Tid og Evighed, da veed jeg, at ingen Mand, som er bekymret for sin og sine Brødres Vished i Troen og Haabet, vil lade sig Tiden falde lang, de Andre, lad dem fare! de have der Intet at gøre. For det Første havde det vist ingen Nød, at Forhandlingerne skulde virkelig blive langvarige, men kom en saadan Tid, da kunde de og gerne holde op, da havde Indretningen udvirket hvad den skulde, og Kæmperne fandt nok hinanden i aaben Mark.
Dette er en Censur, som kan tilraades, ikke den anden, som vilde, om muligt, kvæle Alt. Adskillige, som burde tale, vilde krympe sig ved at mestres af en Enkelt, uden at kunne tage til Genmæle, kedes ved et Arbeide, som maaske blev forsaavidt omsonst, finde en Undskyldning for den Trevenhed og Menneskefrygt, som i denne Vantroens Jubeldage er ei sjelden hos de overblevne Kristne; Adskillige, som seent bleve færdige, og hvis Røst netop da burde høres, holdtes borte, og for at Mødet ei skulde blive ganske maalløst, maatte Man da lade dem tale, som af smaavurn Forfængelighed oplode Munden til Snak og Vrævl. Alt Dette vilde skee, naar ogsaa Censorerne vare de mest oplyste og billige, men hvem der end keisedes til dette baade vanskelige og brydsomme Kald, vilde der altid blive Noget, og maaske meget med Ret paa deres Dom at udsætte, og hvad blev den rimelige Følge?
At Svaret om Censur falder ganske anderledes ud, naar der spørges om de Afhandlinger, paa hvilke Landemodet ligesom trykker sit Seigl ved at udgive dem, vilde jeg ikke engang omtale, dersom jeg ei med det Samme vilde anmærket, at her en langt strængere Censur burde finde Sted.
Saaledes har jeg da herved fremlagt min, maaske unødvendige men ei ugrundede Indsigelse i en Sag, der ei kan være nogen dansk Ven af Religion og Videnskaber ligegyldig. For min egen Skyld er det visselig ikke, thi Kristendom maa blive forbuden, førend en Censor med Ret kan byde mig tie, og gør han det alligevel, skal vi derom nappes saa den første Gang, at han vel betænker sig den anden; men skulde end Ordet tages fra mig, er jeg dog rolig, thi kun Gud veed hvor min Tale kan være gavnlig, og der er Han mægtig til at oplade mig Dørren, om saa hele Helvede stod i Veien. Han, hvis Øie er over Menneskens Børn, vil ogsaa i denne Sag styre Alt til sin Ære og Sandhedens Fremgang, og jeg tør haabe, at den Mand, der plantede Træet, vil, efter Evne, vaage over det, saa det ei undergraves i den unge Alder; lad end nogle Frugter være ormstukne og vantrevne; de falde af og trædes under Fødder, nogle vil dog voxe og modnes til Vederkvægelse og Glæde paa den tunge Vandring.
N. F. S. Grundtvig.
|
1840_679_txt | Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad förstegang udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad förstegang udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang</title>
<title rend="shortForm">Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="contributor">cand.phil. Niels W. Bruun</editor>
<editor role="student1">Stine Kylsø Pedersen</editor>
<editor role="student2">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.12</idno>
<idno type="content">1.18</idno>
<idno type="technic">1.13.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.23</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>170 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 1. november 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2018-05-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1840_679_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1840_679_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1840_656_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1840_679_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="679">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1840</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>6</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>oversat lyrik</term>
<term>langdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>oldengelsk</term>
<term>kristendom</term>
<term>mytologi</term>
<term>historie</term>
<term>latin</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2017-09-01">fjernet lidt mæslinger og påbegyndt udfyldning i head</change>
<change who="VAP" when="2017-09-27">fjernet flere mæslinger og fortsat udfyldning i head. Rettet de fleste ð'er til f, eller ft eller k eller t i een kørsel</change>
<change who="VAP" when="2017-09-29">fjernet flere mæslinger, især ved 'hi' </change>
<change xml:id="JR" who="JR" when="2017-10-10">Indført 1. kollation efter 3,5 ex 2 dbl. t.o.m. PHENIX-MYTHEN.</change>
<change who="JR" when="2017-10-13">Indført 1. kollation t.o.m. s. 37.</change>
<change who="JR" when="2017-10-17">Seg-opmærkning. Færdiggjort og indført 1. kollation - kun bogstavskollation, jeg har ikke rettet layout --> Kigger på det efter 1.11 opload.</change>
<change who="auto" when="2017-10-18">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
<change when="2017-10-18" who="VAP">Fjernet en del mæslinger, især på sidetalsangivelser. Tjek det lige, Josephine. Også på autoopmærkning.</change>
<change who="VAP" when="2017-10-18">Påbegyndt forkortning og udfyldning. 164 ud af 280 kommentarer mangler, heraf 20 angelsak. og 3 latin. Slettet 7, 15 24 (de var place)</change>
<change who="VAP" when="2017-10-19">fortsat forkortning og udfyldning. Slettet 53, 205, 214, 234-35. Oprettet nye med00-numre. Ufærdige med spørgsmålstegn</change>
<change who="VAP" when="2017-10-19">fortsat forkortning og udfyldning. Oprettet de nye som 681-686. Slettet 60, 83, 137</change>
<change who="VAP" when="2017-10-24">Oprettet 687-688</change>
<change who="VAP" when="2017-10-26">Oprettet 689-90</change>
<change who="VAP" when="2017-10-27">Oprettet 691-96</change>
<change who="SKP" when="2017-11-10">Indført 2. kollation af KB eksemplar, 130006305661, hvor jeg har sammenlignet med 2. eks. samt kodning af fodnoter t.o.m. s. 35. Kodet ed og thorn</change>
<change who="SKP" when="2017-11-13">Færdiggjort 2. kollation, kodet ö og Ö, indført stumt paginerede sidetal fra første side til s. 9 . Indsat linjetæller på angelsaksisk del til s.39</change>
<change who="VAP" when="2017-11-14">slettet 72, 77, 88, 125, 233, 265 (mest dubletter). indført title- og persnumre på nyoprettede titler og personer</change>
<change who="VAP" when="2017-11-15">indsat biblehenv. og sidetal på titelblade</change>
<change who="SKP" when="2017-11-17">Færdiggjort linjetæller af angelsaksisk del. Ændret linjetæller fra p-element til l-element. Indsat den latinske del under FENIX i egen div. Indført opmærkninger til s. 23 i A</change>
<change who="SKP" when="2017-11-20">Indsat supplerende pb-elementer til spalte b i angelsaksisk del samt den latinske del. Færdiggjort opmærkning. Indsat prøveeksempel for opsætning af Fenix VI over rettelser - skal slettes igen, når der er faldet afgørelse i sagen.</change>
<change who="VAP" when="2017-11-22">indsat første rettelser fra 3. kollation, GB 3.5, ex 1. oprettet til og med 313 og oprettet og udfyldt mange pers00 og title00</change>
<change who="VAP" when="2017-11-23">indsat flere rettelser fra 3. kollation; oprettet til og med 370 samt flere ledige gamle. 00-opmærket til forskellige baser</change>
<change who="VAP" when="2017-11-24">oprettet til og med 390 samt flere ledige gamle, samt nogle af 600'erne igen, se SKP</change>
<change who="SKP" when="2017-11-24">Rettet seg 683-90, 92, 94-95 igen.</change>
<change who="VAP" when="2017-11-27">rettet i delte bibelhenvisninger</change>
<change who="VAP" when="2017-11-30">oprettet diverse title- og mythnumre</change>
<change who="VAP" when="2017-12-06">rettelser i com-opm. efter udskrift af com af 24. november. Udfyldt 00 til baserne og lavet basekontrol </change>
<change when="2017-12-08" who="VAP">Kontrolleret tidl. rettelser</change>
<change when="2017-12-12" who="VAP">indført emenderinger fra rettelseslisten</change>
<change when="2018-01-03" who="VAP">tjekket Stines tvivlsopmærkninger (de var alle korrekte!)</change>
<change who="JR" when="2018-01-09">Fax-kodning t.o.m. fortale.</change>
<change who="JR" when="2018-01-10">Fax-kodning færdiggjort</change>
<change who="VAP" when="2018-01-31">indført rettelser efter Henrik. Oprettet com398-402. Slettet com6, genoprettet 7, 15</change>
<change who="VAP" when="2018-02-01">indført rettelser efter Henrik. Oprettet com403-426. Slettet com21, nyt indhold i 83, 125. Også nye com fra Jon: 427-432</change>
<change who="VAP" when="2018-02-02">indført rettelser efter Henrik, færdig; også diskuteret tvivlsspørgsmål med Henrik. Oprettet com33-34. Slettet gamle corr og new. Fundet og nummereret tidl. com00</change>
<change who="VAP" when="2018-03-12">oprettet 435</change>
<change who="VAP" when="2018-03-20">påbegyndt rettelser efter Klaus</change>
<change who="VAP" when="2018-03-21">fortsat rettelser efter Klaus. Slettet 18, 22</change>
<change who="KSR" when="2018-03-22">bold rettet til spaced i dedikation og al opmærkning til reg. slået fra</change>
<change who="KN" when="2018-03-23" xml:id="KN">sidste gennemgang inden upload: enkelte tekstrettelser tilføjet, OCR-fejl rettet, overskydende start-anførselstegn slettet (fx fordanskningen strofe 136-138); alle rettelser dokumenteret i KN's R3-udskrift og markeret med grønt. Desuden kodes kommentarer, intro og txr som under udarbejdelse.</change>
<change who="VAP" when="2018-04-03">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 436-453. Slettet 25, 55, 56. Genoprettet 21 og 73 med nyt indhold</change>
<change who="VAP" when="2018-04-04">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 454-458.</change>
<change who="VAP" when="2018-04-24">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 459.</change>
<change who="VAP" when="2018-04-25">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 460-465. Slettet 118</change>
<change who="VAP" when="2018-05-01">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 466-496. </change>
<change who="VAP" when="2018-06-18">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 497. Slettet 117, 125, 130 </change>
<change who="VAP" when="2018-06-18">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 498-99 + 400. Slettet 204, 239, 379 </change>
<change who="VAP" when="2018-06-18">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 500-504. </change>
<change who="VAP" when="2018-07-11">kontrol af rettelser efter Klaus.</change>
<change who="VAP" when="2018-08-02">bemærkning til Hierozoicon og oprettet com505.</change>
<change who="VAP" when="2018-08-13">påbegyndt rettelser efter Flemming. SLettet 82, 83, 307, 362, 400; oprettet com506-10 samt rettet dato mm i head.</change>
<change who="VAP" when="2018-08-14">fortsat rettelser efter Flemming; oprettet com511-14 .</change>
<change who="VAP" when="2018-08-24">ændret poet25 til kommentarer: 515-17</change>
<change who="VAP" when="2018-09-03">pillet indledningsdigtets commentarer ud</change>
<change who="VAP" when="2018-09-11">oprettet com518 samt ny 83</change>
<change who="VAP" when="2018-10-29">slettet en segopmærkning i tilegnelsesdigtet efter Kirstens kontrol af Stage</change>
<change who="VAP" when="2018-10-31">rettelser efter Stine students gennemgang af FLN</change>
<change who="VAP" when="2018-12-07">rettelser efter Stine students gennemgang af KN</change>
<change who="VAP" when="2019-04-26">rettet i bibelopm. efter tip fra Holger</change>
<change who="KN" when="2019-06-20">Indførelse af R4 afsluttet</change>
<change who="VAP" when="2019-11-19">rettet enkelt titelopmærkning</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1840_679_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax005.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax006.jpg"/>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1840_679_fax007.jpg" n="1" rend="supp" ed="A"/>
<!--<ed="A" facs="1817_306_15_fax002.jpg" type="text"/>-->
<docTitle>
<titlePart type="main"><hi rend="size2">Phenix-Fuglen</hi></titlePart>
<titlePart type="part">ET</titlePart>
<titlePart type="part"><hi rend="size1">ANGELSACHSISK KVAD</hi></titlePart>
<titlePart type="part">FÖRSTEGANG UDGIVET</titlePart>
<titlePart type="part">MED</titlePart>
<titlePart type="part"><hi rend="size1">INDLEDNING, FORDANSKNING OG EFTERKLANG</hi></titlePart>
</docTitle>
<byline>AF</byline>
<docAuthor>NIK. FRED. SEV. GRUNDTVIG.</docAuthor>
<graphic style="shortLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>KJÖBENHAVN.</pubPlace>
<pubPlace><hi rend="initial">T</hi>RYKT I <hi rend="schwab">Fabritius de Tengnagels</hi> <hi rend="initial">B</hi>OGTRYKKERI.</pubPlace>
<pubPlace>1840.</pubPlace>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="[Tilegnelse]">
<pb type="text" facs="1840_679_fax008.jpg" n="2" rend="supp" ed="A"/>
<pb type="text" facs="1840_679_fax009.jpg" n="3" rend="supp" ed="A"/>
<lg><l rend="center"><hi rend="size1">DEN DANSKE MAJESTÆT</hi></l>
<l rend="center"><hi rend="size1"><rs type="myth" key="myth115">SKJOLDUNGERS</rs> ARVING</hi></l>
<l rend="center"><hi rend="size3">Kong <persName key="pe98">Christian den Ottende</persName></hi></l>
<l rend="center"><hi rend="size1">TILEGNES</hi></l>
<l rend="center">SOM</l>
<l rend="center"><hi rend="size1">LYKKE-VARSEL</hi></l>
<l rend="center">I</l>
<l rend="center"><hi rend="size1">KRONINGS-AARET</hi></l>
<l rend="center"><hi rend="size1"><rs type="myth" key="myth20">PHENIX</rs>-KVADET.</hi></l></lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="[Tilegnelsesdigt]">
<pb type="text" facs="1840_679_fax010.jpg" ed="A" n="4" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1840_679_fax011.jpg" ed="A" n="5" rend="supp"/>
<lg n="1">
<l><seg type="com" n="com287"><hi rend="initial">K</hi>ongen döde under Vinters Hjerte</seg>,</l>
<l>Med Naturen bar vi alle Sorg,</l>
<l>Dyb var altid Dannekvindens Smerte,</l>
<l>Som i Hytten, saa paa Kongeborg,</l>
<l>Og paa Jorden findes ei de Helte,</l>
<l>Som ved Hjerte-Sorg jo maae hensmelte.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Kongen lever ved Midsommers-Tide,</l>
<l>Med Naturen smile vi paany,</l>
<l>Danske Aasyn er som Bögens blide,</l>
<l>Let sig klarer deres Pandesky;</l>
<l>Og naar Frygt ei Munden paa os binder,</l>
<l>Glædens Bæk i Frydesang udrinder.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Det, o Konge! er den store Sage,</l>
<l>Klædt paa Dansk i jævne Ord og faa,</l>
<l>Der sig strækker fra de gamle Dage,</l>
<l>Til Du staaer med <hi rend="spaced">Skjoldung-Kronen</hi> paa,</l>
<l>Under Lovsang fra den Danske Tunge,</l>
<l>Som naar alle Skovens Fugle sjunge.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax012.jpg" ed="A" n="6" rend="supp"/>Aanden döde, som til Drot var kaaret</l>
<l>Over Bög og Fugl i Hedenold:</l>
<l>Barne-Englen, mild og bölgebaaret,</l>
<l>Vingebreed som Dane-Markens <hi rend="spaced">Skjold;</hi></l>
<l>Magteslös han sank i Bölge-Dale,</l>
<l>Aanders Död paa Jord er dog kun Dvale.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Aanden svæver over Kongens Isse,</l>
<l>Svang paa Vinger sig fra Bölgens Skiöd,</l>
<l>Derom bringe Tidender fuldvisse</l>
<l>Folkesang i Barne-Tone söd,</l>
<l>Barnesang med store Söndags-Syner,</l>
<l>Barne-Blik, som tordner ei, men lyner.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Skabe Liv, det kan paa Jord ei Haanden,</l>
<l>Sad deri end hele Verdens Magt;</l>
<l>Skabe Liv, det kan alene Aanden,</l>
<l>Men for Aanden er det gjort som sagt;</l>
<l>End har Lærdom Skjalden ei aftrættet,</l>
<l>At Livskraften er i Aandedrættet.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Föde Aanden Börn paa Jorderige</l>
<l>Kan ei Pen, ei Haand paa nogen Viis,</l>
<l>Men kun <hi rend="spaced">Ordet,</hi> som er <hi rend="spaced">Aandens</hi> Lige,</l>
<l>Deler med ham al hans Daad og Priis,</l>
<l>Som en Dronning deler Kongens Ære,</l>
<l>Skal af ham paasat Guld-Kronen bære.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Derfor, Konge! alle Dine Dage</l>
<l>I sit Rige <hi rend="spaced">Aanden</hi> herske frit!</l>
<l>Giv Du ham Haandfæstningen tilbage,</l>
<l>Som den gaves för i Riget Dit!</l>
<l>Falske Aander skal dog ingensinde</l>
<l>Danmarks Barne-Engel overvinde.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax013.jpg" ed="A" n="7" rend="supp"/>Og hans ægte Dronning, <hi rend="spaced">Modersmaalet,</hi></l>
<l>Som har trællet nu trehundred Aar,</l>
<l>Giv den Glands, hvormed hun för har straalet,</l>
<l>Overstraalet Norden i sin Vaar!</l>
<l>Pustes bort Gravmulmet fra det Fjerne,</l>
<l>Brat hun tindrer da som Aftenstjerne.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Længe har det over Marken tonet:</l>
<l>Danmarks Haab er, <hi rend="spaced">Christian Fredrik,</hi> Du!</l>
<l>Og naar Danmarks Haab med Dig er kronet,</l>
<l>Kommes skal det trindt paa Jord ihu:</l>
<l>Folk og Drot, som sig paa Gud forlade,</l>
<l>Blunde trygt og vaagne sjæleglade.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Dristig er mit Haab om <hi rend="spaced">Danmarks Lykke,</hi></l>
<l>Var i Verden mangen Dag til Spot;</l>
<l>Dog det blomstred selv i Dödens Skygge,</l>
<l>Throned mig i Barmen som en Drot,</l>
<l>Og mens Panden fures, Haaret graaner,</l>
<l>Stöder Haab i Luur, saa Frygten daaner.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hvad forblommet för jeg kvad om <hi rend="spaced">Balder,</hi></l>
<l>Brustne Grave og opstandne Folk,</l>
<l>Toner klart nu om en <hi rend="spaced">Phenix-Alder,</hi></l>
<l>Aandens Nyaar som sin egen Tolk,</l>
<l>Da i Straaleglands sig klart forbinde</l>
<l>Daad og Deilighed, som Mand og Kvinde!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Er det Gyldenaar ei alt oprundet</l>
<l>I vor Folkelige <hi rend="spaced">Fredriks</hi> Tid,</l>
<l>Fik ei, grödefuldt og fuglemundet,</l>
<l>Det med <hi rend="spaced">Christian</hi> Konge-Vaaren blid;</l>
<l>Alle Fugle da med Himlen falde,</l>
<l>Sidste Gang har Aand bedaaret Skjalde.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax014.jpg" ed="A" n="8" rend="supp"/>Dog, hvad Engelen i Danevange</l>
<l>Længe ymted om og nynned paa,</l>
<l>För i Skok derom han Skjalde-Sange</l>
<l>Böd som Nattergale sammen slaae;</l>
<l>Det skal Tiden, naar den giör sit Bedste,</l>
<l>Dröfte vel men klare og stadfæste.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Thi det staaer med Tidens Finger skrevet:</l>
<l>Danmarks Engel er en sanddru Aand,</l>
<l>Og kun meer sandfærdig er han blevet</l>
<l>I den rene Sandheds Ledebaand,</l>
<l>Som fra Zions Bjerg til Danmarks Slette</l>
<l>Fandt saa myg ei nogen Folke-Vætte.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Danmarks Engel, som med Barne-Finger</l>
<l>Löfted meer end nogen Kiæmpe prud,</l>
<l>Slaae kun frit med sine Svanevinger,</l>
<l>Favne ömt vort Modersmaal, sin Brud!</l>
<l>Som et himmelfalden Dronning-Smykke</l>
<l>Skinner over Skoven Danmarks Lykke.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Hil Dig da, <hi rend="spaced">Kong Christian!</hi> med Din Krone,</l>
<l>Med Dit Folk og med Dit Time-Glar!</l>
<l>Danmarks Aand! sid herlig paa Din Throne!</l>
<l>Modersmaal! giör Loven mild og klar!</l>
<l>Folkesang! udbryd fra alle Munde!</l>
<l>Overstem alt Gny og Glam i Lunde!</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="Fortale">
<pb type="text" facs="1840_679_fax015.jpg" ed="A" n="9" rend="supp"/>
<head rend="2">Fortale.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et var i <persName key="pe96"><hi rend="spaced">Frederik</hi> den <hi rend="spaced">Sjettes</hi></persName> Kronings-Aar (1815)<!-- SKP: her er der i KB tilføjet et komma med blyant --> at <hi rend="spaced"><persName key="pe413">Thorkelins</persName></hi> Udgave af <hi rend="spaced">“<rs type="title" key="title1855">Bjovulf</rs>,”</hi> begyndte et nyt <seg type="com" n="com429">Tidsrum</seg> i den Angel-Sachsiske Literatur<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title1855">De Danorum Rebus Gestis. Poema Danicum Dialecto Anglo-Saxonica. Hafniæ <hi rend="spaced">MDCCCXV.</hi></rs></p></note><!-- SKP: mindre skrifttype -->, der siden stedse klarere opstaaer som en <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20"><rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs></rs></hi> af sin Aske, og det var netop i Kronings-Dagene, jeg gav den förste Pröve af min Fordanskning og lovede Geheimeraad <hi rend="spaced"><persName key="pe1376">Bülow</persName></hi> at fuldföre den, som da ogsaa <seg type="com" n="com297">alt</seg> for tyve Aar siden er skeet<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title326">Bjovulfs Drape. Et Gothisk Heltedigt fra forrige Aartusinde. Paa danske Riim Kjöbenhavn 1820.</rs></p></note>.</p>
<p rend="firstIndent">Det er derfor, synes mig, ganske baade i sin <hi rend="spaced">historiske</hi> og <hi rend="spaced">poetiske</hi> Orden, at det Angel-Sachsiske Digt om <hi rend="spaced">“<rs type="myth" key="myth20">Fuglen Fenix</rs>”</hi> förste Gang udkommer, ogsaa i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, i <persName key="pe98"><hi rend="spaced">Christian</hi> den <hi rend="spaced">Ottendes</hi></persName> Kronings-Aar, og at jeg i Kronings-Dagene holder mit literære Sölv-Bryllup med “<rs type="myth" key="myth1059">Anguls</rs> <seg type="com" n="com19">Oldkvad</seg>” som netop ved den forrige Kroning, 25 Aar tilbage, satte mig saaledes i Fyr og Flamme, at jeg med stor poetisk Forvovenhed gav dem min Haand, uden at kiende synderlig til dem, og som jeg nu, efter Medgang og Modgang, har saa kiære, at jeg ogsaa her maa bekiende, <seg type="com" n="com402">Lykken var meget bedre end Forstanden</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">At jeg nu vil holde dette Sölv-Bryllup saa offenlig som mueligt, dertil fattes jeg heller ikke Grunde, som synes mig fyldestgiörende, thi deels har jeg paadraget mig et<!-- JR: manglende tværgående streg i t --> Skin af <seg type="com" n="com20">Utroskab</seg>, jeg maa see til at <seg type="com" n="com298">klare fra mig</seg>, og deels har jeg herved den önskeligste Leilighed til at give mit Fædreneland et godt Forvarsel, som jeg naturligviis griber med Glæde.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad nu först min tilsyneladende <seg type="com" n="com299">Utroskab</seg> angaaer, da underholder jeg ingenlunde Publicum dermed, fordi jeg troer, den Sammenblanding af offenlige og huslige Forhold, der for Öieblikket hörer til Dagens Orden, gavner det virkelige “Fædreneland,” men <pb type="text" facs="1840_679_fax016.jpg" ed="A" n="10"/>fordi det i alle Maader maa kaldes en offenlig Sag, og fordi den hænger paa det nærmeste sammen med den Angel-Sachsiske Literaturs nærværende Tilstand og Udsigt, som jeg tör haabe, mine Læsere vil skiænke lidt af den Opmærksomhed, den i mine Öine fortjener.</p>
<p rend="firstIndent">Det var i Aaret 1828, da jeg, saa at sige, <rs type="bible" rend="allusion" key="Matt 20,3">stod ledig paa Torvet</rs>, Kong <persName key="pe96"><hi rend="spaced">Frederik</hi> den <hi rend="spaced">Sjette</hi></persName> engang spurgde mig, hvad jeg <seg type="com" n="com300">bestilde</seg>, og jeg svarede: ingen Ting, Deres Majestæt! og jeg veed heller ikke noget at giöre for Öieblikket, med mindre det maatte behage Majestæten at lade mig reise til <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> og nærmere undersöge de <hi rend="spaced">Angel-Sachsiske</hi> Haandskrifter, som er af megen Vigtighed ogsaa for Oplysningen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> Oldtid, men er aldeles foragtede i deres Hjemstavn. Det Ord greb Kongen med levende Deeltagelse, og Fölgen deraf blev mine Engelske Reiser 1829-31, som hidtil synes slet ikke at have givet noget Udbytte, men som jeg dog skal stræbe at vise, var ingenlunde örkeslöse. Dette vilde <seg type="com" n="com436">vist nok</seg> ikke nu trængt til nyt Beviis, hvis det “<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com301">Angelsachsiske Bibliothek</seg></hi>” hvortil jeg paa Engelsk gav en <seg type="com" n="com21">Udsigt</seg>, ei var blevet kvalt i Födselen<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title5778">Bibliotheca Anglo-Saxonica. Prospectus. London <hi rend="spaced">MDCCCXXXI.</hi></rs></p></note><!-- SKP: mindre skrifttype -->, men nu ligner den et höitideligt Kiærtegn til Bod for <seg type="com" n="com23">Hverdags-Kulde</seg>, som jeg langtfra at kunne beraabe mig paa, snarere har ondt ved at forsvare.</p>
<p rend="firstIndent">Sagen var imidlertid den, at da jeg förste Gang kom til <placeName key="fak5">England</placeName>, og udbredte mig med barbarisk Veltalenhed over den Angel-Sachsiske Literaturs Skiönhed og ulykkelige Skiæbne, da var et medlidende Smiil over min slette Smag alt det Svar jeg fik, da alle Kiendere vilde vide fra förste Haand, at hvad jeg löftede til Skyerne som en <rs type="myth" key="myth1835">Ælve-Dronning</rs>, var en gammel rynket Hex, der med sine sorte Konster og med sin barbariske Tænkemaade <seg type="com" n="com302">fuldelig</seg> havde fortjent de Spark og Skiældsord, hvormed <hi rend="spaced"><persName key="pe1290">Hume</persName>, <persName key="pe4815">Warton</persName>,</hi> og andre Gentlemen af den fineste Classiske Dannelse, havde seet sig nödt til at affærdige hendes Paatrængenhed. Det ærgrede mig naturligviis, ikke blot for Sagens men især for min egen Skyld, og jeg benyttede mig da paa det Grusomste af Vedkommendes Ubekiendtskab med hvad de fordömde, til at drille dem med den store Selv-Fornægtelse, de <seg type="com" n="com303">viiste</seg>, ved saa ganske at overlade os det ny <placeName key="fak12">Europas</placeName> Historiske og Poetiske Dronning, med hele den verdenshistoriske Navnkundighed, vi Danske, som hendes vel svage men trofaste Riddere, vare sikkre nok paa at vinde, men vilde af naturlig Beskedenhed gierne deelt med vore höibaarne og glimrende Frænder paa <placeName key="poet625">Anguls-Öen</placeName>, der unægtelig havde nærmest Krav paa Æren. Da nu dette, ved mit andet, heel uventede Besög, begyndte at virke, opfordrede man mig halv <pb type="text" facs="1840_679_fax017.jpg" ed="A" n="11"/>i Spög og halv i gnaven Alvor, til at bringe den Skiönhed for Dagens Lys, jeg aldrig kunde blive træt af at berömme, og forsikkrede, at mine Bestræbelser for Oplysning af den dunkle Sag ikke skulde fattes Understöttelse, og da nu selv Boghandlerne Black and Young tilböd deres Tjeneste, kunde jeg umuelig vægre mig ved at giöre et Skridt, der godt kunde synes mislykket og dog tjene til Sagens Fremme. Saaledes udkom min <rs type="title" key="title474">Udsigt til et <hi rend="spaced">Angel-Sachsisk Bibliothek</hi></rs>, hvis Udgivelse af mig vel grændsede til Umuelighederne, men som jeg vidste, behøvede kun at giöre lidt <hi rend="spaced">Opsigt,</hi> for at finde Udgivere i <placeName key="fak5">England</placeName> selv. Langtfra derfor i <rs type="title" key="title474">Udsigten</rs> at skaane den Engelske Ömfindtlighed, stræbde jeg netop med Flid at saare den saa dybt som mueligt, og sagde, blandt Andet, reent ud, “Dersom jeg var en Engelsk, istedenfor en Dansk, Digter og Historiker, da vilde jeg tiltale mit Fædreneland med den “udödelige Sangers” Ord:</p>
<lg>
<l>Dorskere er du end Urten, som raadner</l>
<l>Paa <seg type="com" n="com24">Fedme-Jords-Bredden</seg> af <rs type="myth" key="myth461">Lethe</rs> i Mag,</l>
<l>Vil du dig ei röre endnu;</l>
</lg>
<p rend="noIndent">men skiöndt jeg nu er langtfra at kunne udtrykke mig paa Engelsk med saadan Fynd, skulde jeg dog ikke beklage, at man vragede min Tjeneste, naar det kun maatte vise sig, at det ikke var Sagen, men kun mig man betragtede med Ligegyldighed.”</p>
<p rend="firstIndent">Det tegnede nu vel et Öieblik til, at Subskriptionen vilde blive tilstrækkelig, og jeg altsaa nödes til enten med Skam at trække mig tilbage eller pröve paa den Urimelighed at forblive i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og staae i Spidsen for et saadant Værk i <placeName key="fak5">England</placeName>, og jeg havde endnu Nok af min poetiske <seg type="com" n="com304">Forvovenhed</seg> til uden Betænkning at vælge det Sidste; men da jeg, for at lægge Haand derpaa, kom tredie Gang til <placeName key="fak5">England</placeName>, havde min <rs type="title" key="title474">Udsigt</rs> gjort sin naturlige Virkning, saa man <seg type="com" n="com305">aabenbar</seg> betragtede og behandlede mig som en <hi rend="spaced">Dansk Viking,</hi> der, efter mine kiære Forfædres Exempel, vilde berige baade mig selv og <placeName key="fak14">Danmark</placeName> med <placeName key="fak5">Englands</placeName> Skatte, og Boghandleren var nær ved reent ud at sige, han ikke turde befatte sig mere med mig, for ikke at stemples <seg type="com" n="com306">til</seg> en Landsforræder.</p>
<p rend="firstIndent">Man <seg type="com" n="com26">misforstaae</seg> mig imidlertid ikke, som om jeg vilde beklage mig over mit forulykkede <seg type="com" n="com27">Tog</seg> 1831, thi jeg regner de Sommer-Maaneder, jeg da tilbragde i <hi rend="spaced"><placeName key="fak34">London</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="fak36">Cambridge</placeName>,</hi> til de behageligste saavelsom de lærerigste i mit Liv, og personlig mödte jeg al den Agtelse og Forekommenhed, jeg kunde önske, men <hi rend="spaced">Sagen,</hi> Udgivelsen af de vigtige og dyrebare <seg type="com" n="com308">Levninger</seg> af den <hi rend="spaced">förste</hi> nyeuropæiske Literatur, det var nu blevet en <pb type="text" facs="1840_679_fax018.jpg" ed="A" n="12"/><hi rend="spaced">Æres-Sag</hi> for <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> man umuelig af Föielighed mod en Fremmed kunde opgive. Da nu dette netop var, hvad jeg fra Begyndelsen havde önsket, blev jeg ikke vanskelig at<!-- JR: t? manglende tværgående streg. SKP: Heller ikke tydeligt 't' i KB. Dog synes jeg ikke, at en tekstrettelse er nødvendig. Har rettet 'al' til 'at'--> tröste, (skiöndt det var lidt nærgaaende af en vis Mand at fortælle, at Udgivelsen af et <seg type="com" n="com28">Angelsachsisk Bibliothek</seg> var <hi rend="spaced">hans</hi> dybe Idee, som jeg tilfældigviis havde opsnappet og vilde nu ödelægge <seg type="com" n="com309">ham</seg> ved at udföre) og jeg har derfor siddet meget taalmodig og seet paa, hvordan man udgiver den ene Deel efter den anden af Værket, jeg bebudede. Saaledes blev <hi rend="spaced"><persName key="pe654">Cædmons</persName> <rs type="title" key="title5561">Paraphras</rs></hi> udgivet af <hi rend="spaced"><persName key="pe1435">Thorpe</persName></hi> 1832 og <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title4937">Bjovulf</rs></hi><!-- SKP: dobbeltjek gerne key VAP: OK--> af <hi rend="spaced"><persName key="pe3442">Kemble</persName></hi> 1835, medens <hi rend="spaced"><persName key="pe1385">Layamons</persName> <seg type="com" n="com437">Rimkrönike</seg></hi> længe har været under Trykken og er maaskee i dette Öieblik udkommet fra min höistærede Ven Sir <hi rend="spaced"><persName key="pe1433">Frederik Madden's</persName></hi> Haand, ja selv <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title3283">Exeter-Bogen</rs>,</hi> som jeg havde nogen Grund til at betragte som et <seg type="com" n="com430">Æres-Punkt</seg>, truer <persName key="pe1435">Thorpe</persName> med at bringe for Lyset, uden at jeg tör beklage mig enten derover, eller selv over den Modgang, at de Engelske <seg type="com" n="com29">Angelsachsere</seg> knap synes at vide, jeg er til, eller engang at vide, <hi rend="spaced">hvor</hi> de Rettelser til <hi rend="spaced"><persName key="pe413">Thorkelins</persName></hi> <hi rend="spaced">Text</hi> af <rs type="title" key="title1855">Bjovulf</rs>, som <seg type="com" n="com30">staae bag ved</seg> <hi rend="spaced">min</hi> <rs type="title" key="title326">danske Oversættelse</rs>, er kommet fra.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes tör jeg da tröste mig med, at min tilsyneladende <seg type="com" n="com438">Utroskab</seg> mod den Angelsachsiske Literatur reiste sig netop af en Kiærlighed til den, saa uegennyttig som man i vore Dage kan vente, men skjult Kiærlighed bliver sjelden skattet, og derfor agt<!-- JR: manglende tværgående streg -->er jeg nu ved et offenligt Sölv-Bryllup at vise dens Virkelighed. Dermed troer jeg nu ogsaa <rs type="myth" key="myth1835">Ælve-Dronningen</rs> <seg type="com" n="com431">skeer</seg> en lille Tjeneste, da hendes Engelske Riddere har en vis stödende <seg type="com" n="com31">Buthed</seg> i deres Væsen, saa det synes, som det langt mindre er Dronningens Skiönhed, de brænde og hendes Ære de fægte for, end Udvidelsen af det<!-- SKP: fjernet 'det' fra følgende opmærkning --> <placeName key="his435">hellige Romerske Rige</placeName> under Keiser <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com32">Lexicographus</seg>,</hi> <seg type="com" n="com33">semper Augustus</seg>, og Keiserinde <hi rend="spaced">Grammatica,</hi> <seg type="com" n="com34">semper livida</seg>, de har for Öie, Noget, der ligesaalidt kan tækkes Dronningen, som hendes oprigtige Elsker. Jeg skulde derfor önske i en Dansk Udgave af <hi rend="spaced">“<rs type="title" key="title3272">Bjovulf,</rs>”</hi><!-- SKP: key 326? --> at give mine Engelske Medbeilere et godt Exempel, og da alle Engelske Böger desuden har den Naturfeil at <seg type="com" n="com310">falde Smaafolk meget for dyre</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe3442">Kembles</persName> <rs type="title" key="title4937">“Bjowulf”</rs><!-- SKP: dobbeltjek gerne key VAP:OK--> uden Oversættelse og Glossar koster saaledes <hi rend="spaced">syv</hi> <seg type="com" n="com35">Rd.</seg>,<!-- SKP: utydeligt punktum efter 'Rd' i 1. koll. eksemplar, men tydeligt i KB. --> og med dem <hi rend="spaced">fjorten.</hi></p><!-- JR: Fodnoten er svær at læse --></note>, tör jeg troe, det i alle Maader var en Kiærligheds-Gierning, og Texten, som jeg paa det Nöieste har sammenlignet med den eneste Haandskrift i det<!-- SKP: fjernet 'det' fra opmærkning --> <placeName key="fak39">Brittiske Museum</placeName>, ligger nu ogsaa færdig til Udgivelse, men Bekostningen gaaer over mine Kræfter, saa jeg for det Förste maa nöies med at vise Villien med nærværende lille Pröve af den endnu utrykte <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title3283">Exeter-Bog</rs>.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1840_679_fax019.jpg" ed="A" n="13"/>At denne Bog er en <seg type="com" n="com36">Æres-Punkt</seg> for mig, anmærkede jeg nys, og hvordan den er blevet det, skal jeg strax tage mig den Frihed at fortælle, naar jeg faaer erindret, at <rs type="title" key="title3272">“Bjovulf”</rs> er meer, er en <seg type="com" n="com36">Æres-Punkt</seg> for <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> ei blot fordi dette gammelnordiske Heltedigt for en stor Deel handler om <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> og kom först her for Dagens Lys, men især fordi <rs type="title" key="title1855">den Danske Udgave</rs> giör os daglig mere Skam, <seg type="com" n="com311">uden</seg> at man vil erkiende <rs type="title" key="title326">min Fordanskning</rs> og medfölgende Rettelser for klækkelig Bod, saa det var meget önskeligt, jeg blev istand til at besörge en <seg type="com" n="com440">Dansk Udgave af Texten</seg>, som jeg med hele mit <seg type="com" n="com38">Autorskab</seg> tör indestaae for, skulde paa denne Punkt redde <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Ære.</p>
<p rend="firstIndent">Nu angaaende <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title3283">Exeter-Bogen</rs>,</hi> da er det en lille Foliant paa 130 Pergaments-Blade, ypperlig skrevet med store Bogstaver i det 10de eller 11te Aarhundrede, men paa sine Steder fordærvet af Fugtighed, udentvivl endeel <seg type="com" n="com39">forkvaklet</seg> ved sidste Indbinding og i det Hele indtil for nylig betragtet og behandlet med den <seg type="com" n="com439">mærkværdigste</seg> Skiödeslöshed.</p>
<p rend="firstIndent">Denne Samling af Angel-Sachsiske Smaadigte, den Eneste i sit Slags, som man allerede sporer i <rs type="title" key="title5572">Kataloget over Exeter-Capitlets Böger</rs> i det 11te Aarhundrede, laae nemlig endnu, da jeg kom til <placeName key="fak499">Exeter</placeName> 1830, henslængt i en Krog af Archivet, og indtil 1826, da Præsten <persName key="pe4780">Daniel Conybeare</persName> udgav sin Broders magre Excerpter af den<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title3270">Illustrations of Anglo-Saxon Poetry. London. 1826.</rs></p></note>, kiendte Bogormene den kun af de nögne, tildeels <seg type="com" n="com403">tomme</seg> Titler i <persName key="pe1377">Wanleys</persName> <rs type="title" key="title4394">Catalog</rs>. Da jeg ved mit förste Besög i <placeName key="fak5">England</placeName> forespurgde i det <hi rend="spaced"><placeName key="fak39">Brittiske Museum</placeName>,</hi> om man dog ikke der havde eller vilde skaffe sig en Afskrift af denne ligesaa ubekiendte som <seg type="com" n="com312">mærkværdige</seg> Bog, <seg type="com" n="com313">smilde</seg> man fornemt ad denne min Omhyggelighed, men da jeg næste Aar kom igien og sagde, jeg agtede mig til <placeName key="fak499">Exeter</placeName>, for med egne Öine at see hvad det var, man betragtede saa haanlig, da vaagnede man med Eet, og skrev uopholdelig til <seg type="com" n="com40"><placeName key="fak2314"></placeName>Kapitlet</seg> i <placeName key="fak499">Exeter</placeName>, om at laane <hi rend="spaced"><placeName key="fak39">Museet</placeName></hi> den Skat til Afskrivning. Da jeg desuagtet gjorde Pillegrims-Reisen, var jeg nær blevet betroet til at bringe <seg type="com" n="com41">Liggendefæet</seg> til <placeName key="fak34">London</placeName>, men det fandt man dog for voveligt, og der saae jeg da först <rs type="title" key="title3283">Exeter-Bogen</rs> under fuld Afskrivning ved mit tredie Besög.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg vil ikke her besvære Læseren med en Indholds-Liste, som de Faa, der önske den, kan læse fuldstændig hos <rs type="title" key="title3270">Conybeare</rs>, men kun bemærke, at af dens fuldstændige Dele udmærker sig især det Sidestykke til de <rs type="title" key="title121">Eddiske Digte</rs>, som under Navn af “<rs type="title" key="title5921">The Traveller</rs>” er aftrykt hos <rs type="title" key="title3270">Conybeare</rs> og <rs type="title" key="title4937">Kemble</rs>, og <rs type="title" key="title5419"><!-- NB skal oprettes som deltitel til 3270. VAP 2017-10-27. nej til 3283, VAP 2018-04-03-->“Fuglen Fenix,”</rs> som findes i <rs type="title" key="title3283">Bogen</rs> fra <seg type="com" n="com406">56a til 65b</seg>, og træder her förste Gang <seg type="com" n="com314">for</seg> Lyset. At den Text, jeg her leverer efter <pb type="text" facs="1840_679_fax020.jpg" ed="A" n="14"/>min egen Afskrift, kan modtage enkelte Berigtigelser, hvor man har Grundskriftet ved Haanden, tör jeg vel ikke tvivle paa, men da min Afskrift baade er taget og sammenlignet med Flid, og har for mig kun meget faa dunkle Steder, hvor Alt <seg type="com" n="com315">hentyder</seg> paa tabte Linier, tör jeg i det Hele indestaae for dens Rigtighed, og haaber at have <seg type="com" n="com42">afdeelt</seg> Linierne med lidt bedre <seg type="com" n="com316">Takt</seg> end de Engelske <seg type="com" n="com43">Angelsachser</seg> endnu har erhvervet sig, skiöndt de, ved Hjelp især af <hi rend="spaced"><persName key="pe50">Rasks</persName></hi> Oplysninger, unægtelig har gjort Kæmpeskridt siden Begyndelsen af dette Aarhundrede, da man i <placeName key="fak5">England</placeName> endnu ei havde mindste Begreb om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com44">Rim-Stavene</seg></hi> i de Angel-Sachsiske Vers.</p>
<p rend="firstIndent">At jeg for Resten har hele <rs type="title" key="title3283">Exeter-Bogen</rs> og en god Deel mere Angelsachsisk afskrevet, for i Nödsfald at kunne med en Haandsrækning fremme Udgivelsen, og have en velgrundet Mening om, hvordan Engellænderne besörge den, det skylder jeg endnu <persName key="pe96"><hi rend="spaced">Frederik</hi> den <hi rend="spaced">Sjettes</hi></persName> höilovlige Ihukommelse og mine Landsmænd at anmærke, og henlever deres ærbödigste Tjener<!-- JR: punktum? --></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size-1">Helligaften för Kronings-Dagen.</hi><!-- JR: er ikke spatieret --></p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig.</hi></hi></p>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="Phenix-Mythen">
<pb type="text" facs="1840_679_fax021.jpg" ed="A" n="15" rend="supp"/>
<head rend="2"><rs type="myth" key="myth20">PHENIX</rs>-MYTHEN.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">A</hi>f hele Oldtidens Billed-Sprog i egenlig Forstand er neppe noget Ord blevet siddende saa fast, som “<rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs>,” der selv hos os baade i daglig Tale betyder en stor Sjeldenhed, og siges kun alt for tit ved höist ubetydelige Tings Fornyelse “at reise sig af sin Aske;” men det er ogsaa virkelig et Gaade-Ord (en Mythe) der fortjende at mindes, og maa önskes anderledes reist af sin Aske, end det er skeet ved Latinskolens <seg type="com" n="com45">Fodmaalere</seg>, der paa deres <seg type="com" n="com46">Krybe-Krage til Parnasset (Gradus ad Parnassum)</seg> kun drev allehaande Spögeri med “<rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs>” som med alle de rene og urene Dyr og Fugle, de fandt Blyants-Tegninger af, især hos deres poetiske Trefoldighed: <hi rend="spaced"><persName key="pe264">Ovid</persName>, <persName key="pe512">Horats</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe740">Virgil</persName>.</hi> Efter fattig Leilighed var det imidlertid dog godt, at <hi rend="spaced"><persName key="pe264">Ovid</persName></hi> og hans Classiske Beundrere værdigede <rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs> et Sideblik i Forbigaaende, thi kun derved er sagtens hans Navn og Grund-Betydning frelst fra den dybe Forglemmelse, hvori ikke blot <placeName key="fak24">Nordens</placeName> men ogsaa <placeName key="fak229">Östens</placeName><!-- SKP: dobbeltjek gerne key OK VAP--> Billedsprog giennem Middelalderen nedsank.</p>
<p rend="firstIndent">Först i nærværende Aarhundrede, der sagtens vil vinde Navn af “Opstandelsens fra de Döde,” er der oprundet en <seg type="com" n="com48">Nyaarstid</seg> saavel for <placeName key="fak229">Östens</placeName><!-- SKP: dobbeltjek gerne key VAP: OK--> som <placeName key="fak24">Nordens</placeName> gamle Billed-Sprog, og man har da hverken glemt at samle Alt hvad der i bekiendte Oldskrifter fandtes om <rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs>, ikke heller sparet paa Giætninger om hvad dette Sindbillede havde at betyde<note type="footnote"><p rend="noIndent">I Magister <hi rend="spaced"><persName key="pe1075">Henrichsens</persName></hi> latinske <seg type="com" n="com452">Pröveskrift</seg> om Phenix-Mythen (<rs type="title" key="title5562">De Phönicis Fabula</rs>) fra 1825 og 27 findes nærmere Underretning herom.</p></note>, men ogsaa her turde den danske <seg type="com" n="com681">Eftersamling</seg> fylde meer i <seg type="com" n="com49">Skieppen</seg> end den Franske og Tydske Höst, deels fordi man slet ikke kiendte det Angel-Sachsiske Digt, der först nu kommer <seg type="com" n="com317">for</seg> Lyset, og især fordi det aldrig vil lykkes upoetiske Folk at forklare hvad Old-Poesien har at betyde.</p>
<p rend="firstIndent">Det Angel-Sachsiske Digt, der <seg type="com" n="com318">sagtens</seg> er fra det <hi rend="spaced">Tiende</hi> Aarhundrede, hörer <seg type="com" n="com441">vist nok</seg> ikke til <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythens Kilder, men det giör ligesaalidt de <hi rend="spaced">Latinske Vers,</hi> der nærmest stod Skjalden for Öie, eller Nogen af alle de Classiske <seg type="com" n="com282">Billinger</seg>, hvori vi mere spore end finde den ligesaa folkelige som ældgamle Forestilling om <rs type="myth" key="myth20">Paradiis-Fuglen</rs>, der lægger sig selv paa Baalet, men opstaaer derfor ogsaa gienfödt af sin Aske.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1840_679_fax022.jpg" ed="A" n="16"/>Hvorvidt der nu ogsaa i <hi rend="spaced">Hebræernes</hi> hellige Skrift findes Spor af <rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs>, derom trættes de Lærde, og det <seg type="com" n="com407">har de godt ved</seg>, da Sporene <seg type="com" n="com319">allenfalds</seg> er faa og dunkle, og det <hi rend="spaced">Græske</hi> Navn naturligviis ikke findes i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com50">Ebraisken</seg>;</hi> men at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com51">Ebræerne</seg></hi> har havt Sagn om en Fugl, der efter tusind Aars Forlöb brændte sig selv og levede saa op paany, först som en Orm, derom tillade de gamle Rabbiner os ikke at tvivle<note type="footnote"><p rend="noIndent">See <hi rend="spaced"><persName key="pe3606">Bocharts</persName></hi> Bog om Bibel-Dyrene (<rs type="title" key="title5563">Hierozoicon<!-- rettet årstal i titelbase. Sidetal passer med 1692, som Gr. havde i 1839 som nr. 165 --></rs>) 2den Deel <seg type="com" n="com505">S.</seg> 166 og 817-25.</p></note>; thi at man paastaaer, de har laant det af Grækerne, det er kun Snak i <seg type="com" n="com320">Taaget</seg>, da man hverken kan vise, det var deres Vane at fortolke <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs></hi> efter <hi rend="spaced">Græske</hi> Fabler, eller engang har fundet Mythen <hi rend="spaced">saaledes</hi> hos nogen <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Græker.</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Græker,</hi></rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft">Foreslået af SKP; KN: der er tydelig pause og ny sætningsstruktur; tror SKP har helt ret, men spørgsmålet er, om vi mener det er tilstrækkeligt forstyrrende</witDetail></app> Nogle af Rabbinerne lægge desuden til, hvad de umuelig kunde lære af Grækerne, at denne Fugls bestandige Gienfödelse var dens Lön, fordi den ikke, som alle andre Fugle og Dyr i <placeName key="fik83">Paradiset</placeName>, <rs rend="allusion" key="1 Mos 3" type="bible" subtype="bibleStart" n="bible22" />lod sig af <hi rend="spaced"><persName key="pe647">Eva</persName></hi> overtale til at smage Frugten af det forbudne Træ.<rs rend="allusion" key="1 Mos 3" type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible22" /> De Steder i <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,</hi> hvor man har fundet <rs type="myth" key="myth20">Vidunder-Fuglens</rs> Spor, er for Resten den <rs type="bible" key="Sl 103" rend="reference">103die Psalme</rs>, hvor der nævnes en <hi rend="spaced">Örn,</hi> hvis Ungdom fornyes, og <hi rend="spaced"><persName key="pe3049">Jobs</persName></hi> <rs type="bible" key="Job 29" rend="reference">29de Kapitel</rs>, hvor Skjalden siger, han vil döe i sin Rede og mangfoldiggöre sine Dage som hvad vi oversætte “Sand,” men hvad Rabbinerne sige er <seg type="com" n="com52">Under-Fuglens</seg> Navn <hi rend="spaced">“Kol</hi> eller <hi rend="spaced">Kul,”</hi> og efter denne Fortolkning, som <hi rend="spaced"><persName key="pe1372">Beda</persName></hi> anförer, beraaber vor <hi rend="spaced">Angel-Sachsiske</hi> Skjald sig paa <hi rend="spaced"><persName key="pe3049">Job</persName>. <persName key="pe3606">Bochart</persName></hi> siger ved denne Leilighed et sandt Ord, som man maatte önske, alle Mythe-Fortolkere vilde lægge paa Hjerte, “heller tænke rigtig med Menigmand end fare vild med de Lærde,” men han viser desværre ikke sin Tro af sine Gierninger, thi efter selv at have sporet Folke-Troen om den sære Fugl fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak673">Ganges</placeName></hi> til <hi rend="spaced"><placeName key="fak200">Tiberen</placeName>,</hi> hænger han sig i en lös Tale hos <hi rend="spaced"><persName key="pe807">Plinius</persName></hi> om en Palme-Art, der saaer sig selv, og slutter deraf, at siden <hi rend="spaced">Grækerne</hi> benævne Fuglen og Palmen med samme Navn (Phenix), saa er Sagnet om Fuglen med de mange Navne oprundet af det <seg type="com" n="com54">Pliniske</seg> Palmefrö. Vi maae imidlertid være <seg type="com" n="com290">billige</seg> nok til at erindre, at Hoved-Grunden, hvorfor de Lærde ikke vilde taale mindste Spor af <rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs> i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, og helst forvandlede ham til en Palme, var den Aandlöshed, hvormed man betragtede Oldtidens Billed-Sprog, saa Spörgsmaalet <seg type="com" n="com321">syndes</seg> dem aldeles <hi rend="spaced">naturhistorisk</hi> at giælde den <hi rend="spaced">haandgribelige</hi> Tilværelse af saadan en <seg type="com" n="com408">urimelig</seg> Fugl, og denne aandlöse Betragtning af Old-Poesien var saa <hi rend="spaced">classisk,</hi> at baade <placeName key="fak17">Roms</placeName> historiske og naturhistoriske Lys, baade <hi rend="spaced"><persName key="pe807">Plinius</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe407">Tacitus</persName>,</hi> tale meget alvorlig om, hvorvidt det var den <hi rend="spaced">rette</hi> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fugl Phenix</rs>,</hi> Man sendte til <placeName key="fak17">Rom</placeName> under Keiser <hi rend="spaced"><persName key="pe2020">Tiberius</persName></hi><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe807">Plins</persName><!-- SKP: eller Plinii? --> <rs type="title" key="title5782">Naturhistorie</rs> X. 2. og <persName key="pe407">Taciti</persName> <rs type="title" key="title5571">Aarböger</rs> VI. 28.<!-- JR: punktum? VAP: 2017-11-23 JA--></p></note>. Derfor var det vore Lærde en Samvittigheds-Sag, at samme Fugl ei maatte findes i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, thi vel gjorde det dem lige saa ondt at finde Stænk af Overtro hos <hi rend="spaced"><persName key="pe807">Plinius</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe407">Tacitus</persName>,</hi> som hos <hi rend="spaced"><rs type="bible" rend="allusion" key="Job">Job</rs></hi><!-- SKP: rend="allusion"? --> og <hi rend="spaced"><rs type="bible" rend="allusion" key="Sl">David</rs>,</hi><!-- SKP: rend="allusion"? --> men stod Fuglen i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, da maatte de efter Tidens Tankegang nödvendig lade ham være til, og derfor maatte den Rabbinske Fortolkning af Stedet hos <hi rend="spaced"><rs type="bible" rend="allusion" key="Job">Job</rs></hi><!-- SKP: rend="allusion"? --> slaaes ihjel og begraves i “Sandet,” og Örnens Gienfödelse i <rs type="bible" key="Sl 103" rend="allusion">Psalmen</rs> kun betyde, at han skiftede Fier som andre Fugle.</p>
<p rend="firstIndent">Uagtet nu baade <hi rend="spaced"><persName key="pe807">Plinius</persName> </hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe407">Tacitus</persName></hi> og deres lærde Dyrkere var aandlöse <pb type="text" facs="1840_679_fax023.jpg" ed="A" n="17"/><!-- SKP: Arksignatur 2, 1 er stumt -->nok til selv at giöre en <seg type="com" n="com408">urimelig</seg> Træk-Fugl af Aandens gamle Sindbillede, saa er slige Forvandlinger dog saa aldeles i den <hi rend="spaced">Ægyptiske</hi> Smag, at vi maatte slutte, de lærde Romere havde faaet deres <hi rend="spaced">haandgribelige</hi> <rs type="myth" key="myth20">Fugl Phenix</rs> fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak417">Ægypten</placeName>,</hi> om end ikke <hi rend="spaced"><persName key="pe407">Tacitus</persName></hi> udtrykkelig havde forsikkret, han var der at see; men nu har vi endog et större Vidnesbyrd end hans, nemlig <hi rend="spaced"><persName key="pe726">Herodots</persName>,</hi> vel ikke om at man saae <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>,</hi> naar man kom til <placeName key="fak417">Ægypten</placeName>, men dog om at han i Præsternes Öine var ligesaa virkeligt et Dyr som <rs type="myth" key="myth563">Apis</rs> “Guds förstefödte Oxe.”</p>
<p rend="firstIndent">Præsterne i <placeName key="fak1730">Soelbjerg</placeName> (<placeName key="fak1730">Heliopolis</placeName>) fortalde nemlig <hi rend="spaced"><persName key="pe726">Herodot</persName>,</hi> at to Gange i hvert Aartusinde kom den hellige <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fugl Phenix</rs></hi> fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak660">Arabien</placeName></hi> til dem for at begrave sin Fader i <placeName key="his1906">Soltemplet</placeName>, og förde Fader-Liget med sig i et Myrrha-Æg, hvad de dog ikke kunde faae Grækeren bundet paa Ærmet, skiöndt de viiste ham Billedet af Fuglen saa stor som en <hi rend="spaced">Örn</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe726">Herodots</persName> <rs type="title" key="title5569">Euterpe</rs> <seg type="com" n="com453">K.</seg> 73.</p></note>.</p>
<p rend="firstIndent">Vi vil nu overlade det til Natur-Forskerne at dömme mellem Grækeren og de Ægyptiske Præster, og vende os til de <hi rend="spaced">Classiske</hi> Digtere, for at see hvad de veed eller har Lyst til at fortælle om <rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs>, men det er ikke ret meget; thi <hi rend="spaced"><persName key="pe378">Homer</persName></hi> tier bomstille, og skiöndt <hi rend="spaced"><persName key="pe253">Hesiod</persName></hi> i sin Velmagt skal have nævnet ham, var det dog kun for at sige, han kunde leve omkap med ni Ravne<note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe807">Plins</persName><!-- SKP: eller Plinii? --> <rs type="title" key="title5782">Naturhistorie</rs> VII. 49.</p></note>, og da der ikke engang skal findes Saameget hos <hi rend="spaced">alle</hi> de Græske Digtere, vi <hi rend="spaced">nu</hi> kan læse, seer man let at <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> er ingenlunde Fuglens poetiske Hjemstavn. At nu <placeName key="fak17">Rom</placeName>, hvor man tog saa haandfast paa Billed-Sproget, og hvor Digterne samtlig nedstamme fra <seg type="com" n="com293">den Nattergal der bider Faar</seg>, end mindre har udklækket <rs type="myth" key="myth20">Sol-Fuglen</rs>, fölger af sig selv, men dog har den store <hi rend="spaced"><persName key="pe264">Ovid</persName></hi> i sine <rs type="title" key="title3888">Forvandlinger</rs> skiænket ham sexten Linier, hvoraf vi lære, at Fuglen, som <hi rend="spaced">Assyrierne</hi> kalde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>,</hi> efterat have levet femhundrede Aar, bygger sig en Rede i Egen eller Palmen af lutter södtduftende Urter, og ender der sine Dage, men avler en Sön efter Döden, som begraver sin Fader i Solens Tempel<note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe264">Ovids</persName> <rs type="title" key="title6129">Forvandlinger</rs> XV. 387.</p></note>.</p>
<p rend="firstIndent">Gavmildere var <hi rend="spaced"><persName key="pe4781">Claudian</persName>,</hi> saavidt man veed, en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com57">Alexandriner</seg>,</hi> der gjorde Latin-Skolen Ære, men da han levede i <seg type="com" n="com58">Jern-Alderen</seg>, og havde ingen <hi rend="spaced"><persName key="pe1650">August</persName></hi> eller <hi rend="spaced"><persName key="pe3866">Mæcen</persName>,</hi> men kun en <hi rend="spaced"><persName key="pe1873">Honor</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe4784">Stilico</persName></hi> at synge for, kunde han ogsaa sagtens anvende et Hundrede Linier paa <rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs>, og her höre vi da, han har hjemme paa <seg type="com" n="com442">hin Side <hi rend="spaced"><placeName key="fak482">Indien</placeName>,</hi></seg> lever i <hi rend="spaced">tusind</hi> Aar og hensmelter godvillig i Straaleglands til en herlig Opstandelse<note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe4781">Claudians</persName> saakaldte <rs type="title" key="title5783">förste Idyl</rs>.</p></note>.</p>
<p rend="firstIndent">I intet andet Digt har vi da Mythen saa fuldstændig, som i det, der tilskrives <hi rend="spaced"><persName key="pe4735">Lactants<!-- SKP: dobbeltjek gerne key OK VAP--></persName></hi><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com457">Aftrykt under den Angelsachsiske Text</seg>.</p></note> og i det derpaa byggede <hi rend="spaced">Angel-Sachsiske,</hi> hvor vi see den ny <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs> udvikle sig af den Gamles Aske som en <hi rend="spaced">Orm,</hi> der enstund maa <seg type="com" n="com443">födes</seg> af <hi rend="spaced">Morgenduggen,</hi> för den kan <seg type="com" n="com291">skyde</seg> Hammen og vinde Fugle-Skikkelsen, men arver derpaa al sin Faders Herlighed og drager med hans Aske tilbage til <placeName key="fik83">Paradiset</placeName>.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1840_679_fax024.jpg" ed="A" n="18"/><seg type="com" n="com322">Vist nok</seg> er de nyere Lærde meget vrede paa den <hi rend="spaced">“Orm,”</hi> som her kommer for Dagen, og mener, den er kröbet ind i <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen fra <hi rend="spaced">Rabbinernes</hi> ormstukne Blade, men da de ikke kan nægte, <hi rend="spaced">Ormen</hi> findes ligesaavel hos <hi rend="spaced"><persName key="pe807">Plin</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe4816">Artemidor</persName></hi> som hos <hi rend="spaced">Rabbinerne,</hi> saa er deres Kræsenhed i dette Stykke mig kun forklarlig af hvad man skiemteviis kalder en ond Samvittighed, thi at det ikke var af <hi rend="spaced">poetiske</hi> Grunde, de vragede Ormen, veed man jo <seg type="com" n="com410">forud</seg> og vil desuden i det Fölgende see oplyst.</p>
<p rend="firstIndent">Naar vi nemlig lade den haandgribelige <rs type="myth" key="myth20">Fugl Phenix</rs> flyve til <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi> til <hi rend="spaced"><placeName key="fak417">Ægypten</placeName>,</hi> og hvor han ellers kan have Ærende, da er det os naturligviis desmere om det Aandelige ved ham eller om <seg type="com" n="com323">Bemærkelsen</seg> og Betydningen at giöre, og saaledes var det allerede med den <hi rend="spaced">Angel-Sachsiske</hi> Skjald, hvis Forklaring er omtrent ligesaa lang som Fortællingen. Oldtidens Myther, som aldrig har været mere værdt end man kunde föle, laae i dem, er os ogsaa videnskabelig kun saameget værdt, som vi kan see i dem, og havde derfor <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fuglen Phenix</rs>,</hi> som de Lærdeste vil mene, ikke andet at betyde end en vis Omlöbs-Tid af Planeterne, det være sig fem eller ti eller fiorten hundrede Aar, da var den aabenbar ei værdt at nævne; thi at finde paa dunkle Navne for soleklare Ting er altid spildt Uleilighed, og var det Poeternes Mesterstykke, da udelukdes de med Rette af <persName key="pe622">Platos</persName> <rs type="title" key="title789">Republik</rs>. Da det imidlertid selv i vore Dage kun er <seg type="com" n="com324">Dværgene</seg> <seg type="com" n="com411">under</seg> <placeName key="fak540">Parnasset</placeName>, der more sig med at lave Gaader og mörke Taler af nærværende, <seg type="com" n="com444">öiensynlige</seg> og soleklare Ting, medens alle Hoved-Skjaldene stræbe i Billed-Sprog at give os en levende Forestilling om det <hi rend="spaced">Usynlige</hi> og Fraværende, saa <seg type="com" n="com59">löbe de lærde Herrer uden Tvivl med Limstangen</seg>, naar de i Billed-Sproget af Phantasiens Heroer kun opdage deres egne Hverdags-Tanker. Naar vi derfor indtil videre lade det staae ved sit Værd, hvad de gamle Seere enten i <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen eller i nogen Anden vilde fremstille, da er det ingenlunde, fordi vi troe det mueligt, at de begeistredes selv af og stræbde at begeistre Alle med ingen Ting i Grunden, men kun fordi det, efter Sagens Natur, er os umueligt at bevise, hvad de gamle Skjalde tænkde, og fordi det <seg type="com" n="com412">til Lykke</seg> ingen Forskiel giör paa Nytten og Fornöielsen, vi kan have af Oldtidens Billedsprog, enten Mesterne for det tænkde lidt eller meget derved, naar det ligefuldt er skikket til at giemme og levende udtrykke store og dybe Tanker.</p>
<p rend="firstIndent">Udspörge vi nu Oldtiden selv om<rs type="myth" key="myth20"> Phenix-Fuglens</rs> Betydning, da svarer den, som vi maatte vente, at det er naturligviis den Udödeligheds-Spire og deraf udspringende Gienfödelse og Fornyelse, som vi deels spore i Menneske-Livet og deels önske maatte findes i os og alt menneskeligt Storværk, saa naar <hi rend="spaced">Ægypterne</hi> dermed forbandt et stort <seg type="com" n="com445">Verdens-Aar</seg>, var det kun fordi de i Himmel-Legemernes Kreds-Löb sögde Grunden til Sjæle-Vandringen og til alle de store Omsving i Menneske-Slægtens og Jordens Historie. Selv Ægypterne var da ikke nær saa beskedne, som de nyere Lærde, der virkelig synes at troe, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com500">Almanakkens</seg></hi> evige Sandheder er baade langt vigtigere og mere poetiske end hele Menneske-Livet med alle dets Omskiftelser, dets <rs type="bible" key="Sl 121,8 og Åb 22,13" rend="allusion">Indgang og Udgang</rs>, Længsel og Haab. De veed derfor knap, hvordan de skal undskylde <hi rend="spaced">Kirke-Fædrene,</hi> der, som de nödvendig maatte, saae i <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen et deiligt Forbillede baade paa Herrens <hi rend="spaced">Opstan</hi><pb type="text" facs="1840_679_fax025.jpg" ed="A" n="19"/><hi rend="spaced">delse</hi> og paa vores; men vi vil derimod glæde os over, at denne Forklaring findes endnu langt varmere og dristigere udfört hos den <hi rend="spaced">Angel-Sachsiske</hi> Skjald end hos Nogen af Kirke-Fædrene, og kun <seg type="com" n="com446">i det Höieste</seg> beklage at hans Anskuelse ikke blot som en <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs> maatte gaae igiennem Dödens Porte, men slumre henved et Aartusinde i de Dödes Rige. Dog ogsaa her giælder Ordsproget “<seg type="com" n="com325">seent men södt</seg>,” thi ogsaa her fölger Klarheden med Opstandelsen, saa den gamle Anskuelse af <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen, ligesom i det hele den gamle Poesie, maatte nödvendig giennemgaae Döden for at renses fra det Falske og helbredes for det Skiæve, der klæbede ved den.</p>
<p rend="firstIndent">Nu see vi nemlig, at hvor naturligt det end var, at de gamle Christne i <rs type="myth" key="myth20">Phenix-Fuglen</rs> saae et Forbillede paa Ham, der <rs type="bible" key="Joh 10,17" rend="reference">“satte Livet til og tog det igien,”</rs> og paa hans Troende, der ved at <rs type="bible" key="Matt 10,39" rend="reference">“miste deres Liv for hans Skyld, skal finde det,”</rs> saa haltede dog Lignelsen meget kiendelig, hvad enten man seer paa den moralske Fortolkning af alle de söde og vellugtende Urter, som “gode Gierninger,” eller paa Sanger-Livet i tusind Aar, eller paa “Ormen,” som slet ikke kunde bruges, og den <hi rend="spaced">Angel-Sachsiske</hi> Skjald har aabenbar selv fölt det, i det han, forvoven nok, stræber at anvende <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen paa hele <hi rend="spaced">Verden</hi> fra <hi rend="spaced"><placeName key="fik83">Paradiis</placeName></hi> af til efter <rs type="bible" key="2 Pet 3,12" rend="reference">Elementernes Smeltning</rs>. Paa denne colossalske Ide gienkiender man nu vist nok <hi rend="spaced"><persName key="pe972">Shakspears</persName></hi> og <hi rend="spaced"><persName key="pe1636">Miltons</persName></hi> Oldefader, som det er en Lyst at betragte; men vi fristes dog ikke til at træde i hans fortvivlede Spor, hvorved vi maatte give hele Menneske-Livet fra <seg type="com" n="com283">Faldet</seg> til Dommedag i Dödens Vold, og saa endda ovenikiöbet lede <seg type="com" n="com60">om</seg> Livs-Kilden i <seg type="com" n="com501">den store Ormegaard</seg>; thi vel er Dödens lange Herredömme i Legemets Verden en Kiendsgierning, men hverken er dog “Naturen den frivillig undergivet,” heller ikke er det saa fortvivlet med <hi rend="spaced">Aanden,</hi> hvis naturlige Sindbillede dog “<seg type="com" n="com61">Sangfugle-Drotten</seg>” umiskiendelig er.</p>
<p rend="firstIndent">For imidlertid ingen Kiv at yppe til stor Kiedsommelighed for gode Læsere, vil vi lade selv det staae ved sit Værd, om den gamle Seer, hos hvem <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen fö<!-- Jr: kun en prik over o'et. SKP: samme i KB l. 26 -->rst udsprang, var indtaget og opflammet af <hi rend="spaced">Aanden</hi> eller af <hi rend="spaced">Aarstallet</hi> for Himmelens Löb, og indskrænke os til den beskedne Paastand, at <seg type="com" n="com61">Sangfugle-Drotten</seg> paa Billed-Sproget <hi rend="spaced">kan</hi> betyde og pleier i Skjalde-Mund at <hi rend="spaced">betyde “Aand,”</hi> saa at dersom ellers <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen har en giennemgribende Lighed med Menneske-Aandens Historie, da er det ikke usandsynligt, de höre sammen, og er i alt Fald morsomt for Aandens Venner i et saa ældgammelt, smukt og velbekiendt Billede at have ligesom et kiernefuldt Udtog af Aands-Historien bestandig for Öie.</p>
<p rend="firstIndent">Det har derfor været mig til stor Fornöielse, og er mig, saavidt jeg kan skiönne, ogsaa til megen Nytte, at betragte <rs type="myth" key="myth20">Phenix-Fuglens</rs> <hi rend="spaced">Fortid</hi> som et Billede paa Menneske-Aandens <hi rend="spaced">Oldtid,</hi> hans Hensmægten og Hensmeltning som et Billede paa <hi rend="spaced">Middelaldren,</hi> og hans Gienfödelse som et ligedant paa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com62">Nyaarstiden</seg>,</hi> og mig synes virkelig, det fölger nödvendig af sig selv, naar man kiender begge Dele.</p>
<p rend="firstIndent">At nemlig <hi rend="spaced">Oldtiden,</hi> forholdsviis, var de store <hi rend="spaced">Syners</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com447">Höisangens</seg></hi> Dage, er jo ligesaavel en Kiendsgierning, som at Synerne giennem <hi rend="spaced">Middelalderen</hi> oplöste sig i Farvespil og Höisangen i söde og smeltende Toner, indtil Aanden <seg type="com" n="com326">syndes</seg> <pb type="text" facs="1840_679_fax026.jpg" ed="A" n="20"/>aldeles forsvundet, som en Helt, naar hans Liv er endt, hans <seg type="com" n="com63">Drape</seg> sunget og hans <seg type="com" n="com327">Baal</seg> udslukt; men dog kom der jo i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com336">Nyaarstiden</seg></hi> Dage efter disse, da man med Forundring saae noget Levende udvikle sig af Aandens Efterladenskab, der vel maa lignes ved en “Orm” af <rs type="myth" key="myth20">Phenix-Fuglens</rs> Aske, da Udviklingen unægtelig hidtil mest kun var <seg type="com" n="com64"><hi rend="spaced">Bogorme-</hi>Væsen</seg><hi rend="italic">,</hi> saa Spörgsmaalet er kun, om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com65">Bog-Ormen</seg></hi> dog ikke i Grunden har Aand og kan udvikles til at ligne og fatte Aanden, som sin Fader, og fortsætte dens Levnets-Löb.</p>
<p rend="firstIndent">Dette Spörgsmaal: om en virkelig, videnskabelig, <hi rend="spaced">“Opstandelse”</hi> i Oldtidens Aand vil lykkes, er vist nok saa indviklet, at man godt kan være sin Tvivlraadighed bekiendt, især efterat <seg type="com" n="com66">Bogorme-Væsenet</seg> giennem tre Aarhundreder stedse klarere <seg type="com" n="com328">syndes</seg> at begrave sig i den Classiske Literatur, hvoraf man havde ventet, Aanden som en <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs> af sin Aske skulde udviklet sig; men selv om Storværket skulde mislykkes, blev den naturlige Retning lige umiskiendelig, saa altid vilde <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen afbilde den store Löbebane, om end Menneske-Aanden, for sine Synders Skyld, skulde findes for svag til at fuldende den. <rs type="myth" key="myth20">Paradis-Fuglen</rs>, maatte man da sige, overskuede sin vidunderlige Bane, og spaaede sandt om den, men kunde efter sit Fald kun vise Retningen, ei fölge den; men hvor man i <seg type="com" n="com67">Nyaarstiden</seg> er kommet saavidt at see det og tale forstandig derom, der maa Gienfödelsen og Opstandelsen dog <seg type="com" n="com458">alt</seg> i en vis Grad have fundet Sted, maa Philologien have udviklet sig til <seg type="com" n="com68">Pneumatologi</seg>, Ordklöveriet hævet sig til <seg type="com" n="com329">Aandsfatning</seg>; thi ligesaalidt som Ormen kiender Fuglens Vei, ligesaalidt kan den blotte Bogorm tale forstandig om Aandens Bane.</p>
<p rend="firstIndent">Her aabner sig da en smilende Udsigt, som jeg gierne vilde dele med alle mine Læsere, men da jeg veed, det beroer paa deres Öine, om de kan see, og paa dem selv, om de vil vende sig til den Side hvor jeg peger, saa maa jeg nöies med min gamle Tröst: <seg type="com" n="com330">hver nyder som han nemmer, saa Ingen skeer Uskiel</seg>. Hvad jeg her fornöier mig ved at see, er imidlertid, at vi leve i en deilig Overgangs-Tid, paa Overgangen nemlig fra Orme-Gaarden til Fugle-Buret, eller fra Orme-Hammen til Fugle-Vingen, fra den aandsfortærende ABC til det aandsoplysende Billed-Sprog, eller <rs type="bible" key="2 Kor 3,6" rend="allusion">fra den döde Bogstav-Skrift til det levende Ord</rs>. Hvem der nu anseer hele denne Overgang for et Ridt paa en Kiephest, de komme naturligviis ikke videre, om de saa levede i tusinde Aar og kan rose sig af deres urokkelige Fasthed i Latinen og alle <seg type="com" n="com434">Skole-Videnskaberne</seg>; men vi, som virkelig bevæge os i Aandens Retning, forstenes naturligviis ikke heller af de daarlige Öine, som hverken kan see, vi giör Fremskridt, eller opdage hvor vi vil hen. Tvertimod föle vi med Fornöielse, at ved hvert Skridt vi giör, voxer saavel Kraften som Lysten til at gaae videre, og jo længere vi see frem, desmere klaröiede blive vi til at overskue den Vei vi har lagt tilbage. Vi indsee nu ikke blot at <seg type="com" n="com69">Bogorme-Væsenet</seg> var nödvendigt, fordi Oldtidens Aand maatte opstaae af sit Eget, som <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs> af sin Aske, men selv at det Classiske <seg type="com" n="com69">Bogorme-Væsen</seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvor uhyre latterligt det end der tog sig ud, og hvor aandsfortærende det end virkelig var, dog ogsaa hörde til, for at det kunde blive Menneske-Slægtens og ei blot et enkelt Folks Aand, der hos os kom til Bevidsthed, og vi takke Himlen, ogsaa paa Videnskabeligheds Vegne, for <hi rend="spaced">Christendommen,</hi> som <pb type="text" facs="1840_679_fax027.jpg" ed="A" n="21"/>nu fra alle Sider klarlig sees at have været Vilkaaret for Aandens Gienfödelse og for hele den <seg type="com" n="com70">Nyaarstid</seg>, i hvis höiere Udvikling vi med Fryd deeltage.</p>
<p rend="firstIndent">Ikke blot maatte <persName key="pe45">Christus</persName>, som <hi rend="spaced">Himlens</hi> <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>, i en Menneske-Alder legemlig opfylde Menneske-Aandens Lov, og nyde dens Triumf, men Han maatte ogsaa bygge den jordiske <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs> en Rede i sin Kirke, hvor den kunde södelig hensmelte med Udödeligheds Spire og Opstandelsens Haab. Kun af <hi rend="spaced">Christenhedens</hi> Middelalder udviklede sig en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com70">Nyaarstid</seg>,</hi> hvori <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com71">Bog-<!-- SKP: skal Bog- med i opmærkningen? -->Ormen</seg></hi> <seg type="com" n="com332">földe</seg> sit barnlige Forhold til Oldtidens Aand og rugede over dens Efterladenskab, skiöndt det længe <seg type="com" n="com333">syndes</seg> en Selv-Opoffrelse, der kun förde til Graven, og det er kun ved förste flygtige Öiekast det kan findes uforklarligt, hvi <seg type="com" n="com334">Nyaarstiden</seg> ei blev eens i hele Christenheden, men naaede kun i <placeName key="fak24">Norden</placeName> at fatte Aanden, som <seg type="com" n="com335">Bogstav-Væsenet</seg> havde trællet for, men som Sönnen, skiöndt han længe havde Trælle-Kaar, dog skulde arve.</p>
<p rend="firstIndent">For den Christelige Eenhed, som, hvor den er “Liv og Aand”, ganske rigtig udjævner den aandelige Folke-Forskiel, var der nemlig i Middelalderen kun et stort Blændværk, som <hi rend="spaced">Reformationen</hi> klarlig oplöste, og skiöndt Protestantismen i sin <hi rend="spaced">Eensidighed</hi> blev Aands-Fornægtelse, saa er der dog tre Vilkaar, som samtlig maatte findes, hvor en aandelig Tid skulde udvikle sig, og som kun hos Protestanterne lod sig finde.</p>
<p rend="firstIndent">Det förste Vilkaar er naturligviis hvad der gav Reformationen ͻ: Fornyelsen sit Navn: Mindet af en forsvundet Herlighed og Længsel efter Fornyelse deraf; det Andet er den dybe Ærbödighed for <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>,</hi> som den store Aands hellige Efterladenskab, og det Tredie er Kiærligheden til <hi rend="spaced">Modersmaalet,</hi> som det eneste levende Redskab for Aanden, og hvor dödfödt end med alt det <seg type="com" n="com72">Nyaarstiden</seg> mangensteds hos Protestanterne kom til Verden, saa er det dog lige klart, at hvor Vilkaarene ganske eller tildeels fattedes, maatte den udeblive, og kun hvor de fandtes kunde den muelig födes med Liv og Aand. Allevegne i Christenheden fik vel, efter Bogtrykker-Konstens Opfindelse og ved Stödet, Reformationen gav, Folkenes Modersmaal hvad man <hi rend="spaced">kaldte</hi> en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com73">Nyaarstid</seg>,</hi> men hvor man ei engang havde saamegen Længsel efter <hi rend="spaced">Gienfödelse</hi> i Aanden, at man vilde reise sig for den, eller saamegen Ærbödighed for <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>,</hi> at man vilde dröfte den med samme Flid som <hi rend="spaced"><persName key="pe742">Ciceros</persName></hi> Skrifter, eller saamegen Kiærlighed til <hi rend="spaced">Modersmaalet,</hi> at man i det mindste vilde höre det i Kirken; der var det kun den Romerske Keiser-Tid der lod sig fornye. Hvor man derimod ikke blot havde hvad der var fælles for alle Protestanterne, men, som i vort <hi rend="spaced"><placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> tillige en eiendommelig, aldrig ganske forglemt Herlighed, bag sig, og et ældgammelt Modersmaal, fælles for hele Folket, der, maae vi finde det rimeligt, kunde udvikle sig en <seg type="com" n="com451">aandelig Nyaarstid</seg>, saa det er kun et Vidunder, at den ikke kvaldes i Födselen af det <seg type="com" n="com74"><hi rend="spaced">Latinske</hi> Bogstav-Væsen</seg>, der stod i fiendtlig Modsætning baade til <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, Aand</hi> og <hi rend="spaced">Modersmaal.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Her kan man see, det behöver ingenlunde at være <hi rend="spaced">blind</hi> Partiskhed for <placeName key="fak24">Norden</placeName>, <hi rend="spaced">blind</hi> Tro paa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs><!-- SKP: dobbeltjek gerne key OK VAP--> og blindt Romer-Had, der styrer denne Pen; men at det meget godt kan være, og udentvivl maa være, en bedre <hi rend="spaced">Oplysning</hi> om Menneske-Livets Vilkaar og Aandens Löbe-Bane, end den der udklækkedes enten i <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName>, <placeName key="fak103">Paris</placeName></hi> <pb type="text" facs="1840_679_fax028.jpg" ed="A" n="22"/>eller <hi rend="spaced"><placeName key="fak193">Berlin</placeName>,</hi> og som vel endnu ingenlunde er almindelig i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, men som derfor godt kan fortjene at blive det og have lyse Udsigter dertil, saa det lönner Umagen ei blot at anbefale den, men ogsaa at stride og lide en Smule for den. <seg type="com" n="com448">Vist nok</seg> lönner det ikke Umagen at stride eller lide det mindste for sin poetiske og historiske Anskuelse, der levende maa udvikle sig selv i hver Hjerne, hvor den skal være Andet end Hukommelses-Værk, og maa selv föde sit Udtryk paa enhver Læbe, hvor det skal blive Andet end Eftersnak; men vel kan det nytte, med denne Anskuelse, paa <hi rend="spaced">Aands-Frihedens, Ungdommens</hi> og <hi rend="spaced">Modersmaalets</hi> Vegne, at före en Trediveaars-Krig mod <seg type="com" n="com449">Bogorme-Væsenet</seg> i det Hele, og mod Latin-Skolen og <seg type="com" n="com75">Drenge-Videnskabeligheden</seg> i Særdeleshed; thi ere först disse Fiender overvundne, da vil Folke-Aand og Folke-Liv i <placeName key="fak24">Norden</placeName> opstaae som en <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs> af sin Aske, og föde enten samme Anskuelse eller en endnu höiere, som indslutter den i sig. Menneske-Naturen fölger nemlig samme Love i et Folk og i hele Slægten, som i Enkeltmanden, og derfor speiler hvert <seg type="com" n="com413">Hoved-Folks</seg> Liv sig, ligesaavel som Menneske-Slægtens, i <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen, og naar dette Liv fornyes, föder det hos hele Folket samme Anskuelse som hos Enkeltmanden. Man kan derfor udelukkende holde sig til <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> Historie, og dog spore den samme Gang som i <seg type="com" n="com450">Universal-Historien</seg>, thi ogsaa vi har aabenbar, i <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth408">Hjarnes</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title327">Bjarkemaals</rs></hi><!-- SKP: dobbeltjek gerne key --> Dage, havt en <seg type="com" n="com77">Höisangs-Tid</seg>, der aflöstes af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com78">Kæmpevise-Tiden</seg></hi> med dens söde Duft og smeltende Toner, hvorunder Aanden hensov; ogsaa vi har siden havt en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com79">Bogorme-Tid</seg>,</hi> haard nok at döie, skiöndt det var <seg type="com" n="com414">en med de Bedste</seg>, fordi Modersmaalet ei blot ved Reformationen blev lydeligt, men ved <hi rend="spaced"><persName key="pe294">Kingos</persName></hi> Psalmer aandelig gienfödt i Kirken, hvorved <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Ormen ikke blot hos en Enkeltmand, men hos Flere end vi kan tælle, i Grunden <seg type="com" n="com337">skiöd</seg> sin Ham og blev til Fugl. Fra samme Tid begyndte derfor ogsaa herinde Kampen mod det Classiske Afguderi, det döde <seg type="com" n="com81">Bogstav-Væsen</seg> og alt det <hi rend="spaced">Udanske,</hi> med <hi rend="spaced"><persName key="pe172">Holberg</persName>,</hi> og det er i Grunden en Kamp om <hi rend="spaced">“Morgen-Duggen,”</hi> der, efter Mythen, er den lille <rs type="myth" key="myth20">Phenix-Fugls<!-- SKP: skall -Fugls med her? ikke markeret på papir s. 16/96 --></rs> eneste Næring; thi, videnskabelig talt, er denne Morgendug <hi rend="spaced">“Ungdomskraften,”</hi> som Aanden til sin Udvikling maa finde uundværlig, men som spildes i <hi rend="spaced">Latin-Skolen</hi> paa aandsfortærende <seg type="com" n="com81">Bogstav-Væsen</seg>, saa det er kun en sjelden Undtagelse, naar de, der skal virke for Aanden, selv har beholdt Nogen, de, der paa Moders-Maalet skal uddele Aandens Skatte og aabenbare Hjertets skjulte Ting, selv har Moders-Maalet kiært og har det i deres Magt.</p>
<p rend="firstIndent">Skal derfor den lille <rs type="myth" key="myth20">Phenix-Fugl</rs> hos os naae sin Faders Vext, Kraft og Skiönhed, da maa Ungdoms-Kraften faae Lov til at fordele sig saa frit som Morgen-Duggen, men naar det skeer, kan det heller aldrig feile, at jo <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Mythen forklarer sig selv i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og yndigst i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvor Aanden altid boer i Hjerte-Kamret og lærer <rs type="myth" key="myth108">Smaa-Alferne</rs> at bruge deres söde Stemmer til Sang, som er dem værd.</p>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="Fenix"> <!--denne div skal måske ind i den foregående? VAP 2017-09-27-->
<pb type="text" facs="1840_679_fax029.jpg" ed="A" n="23" rend="supp"/>
<head rend="3"><rs type="myth" key="myth20">FENIX</rs>.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<div type="I">
<head rend="2">I.</head>
<lg>
<l><seg type="com" n="com83">Hæbbe ic gefrugnen</seg>,</l>
<l>þæt te is feor heonan,</l>
<l>east-dælum in,</l>
<l>æðelest londa,</l>
<l n="5">firum gefræge;</l>
<l>nis se foldan-sceat</l>
<l>ofer middan-geard</l>
<l>mongum gefere</l>
<l>folc-agendra,</l>
<l n="10">ac he afyrred is</l>
<l>þurh Meotodes meaht</l>
<l>mán-fremmendum.</l>
<l>wlitig is se wong eall</l>
<l>wynnum geblissad,</l>
<l n="15">mid þam fægristum</l>
<l>foldan stencum;</l>
<l>ænlic is þæt iglond,</l>
<l>(æðele se wyrhta,</l>
<l>modig, meahtum spedig,</l>
<l n="20">se þa moldan gesette)</l>
<l>þær bið oft open</l>
<l>(eadgum togeanes</l>
<l>on-hliden hleoðra wyn)</l>
<l>heofon-rices duru,</l>
<l n="25">(þæt is wynsum wong)</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax029.jpg" ed="A" n="23" subtype="column" rend="supp"/>wealdas grene,</l>
<l>rume under roderum:</l>
<l>ne mæg þær ren ne snaw,</l>
<l>ne forstes fnæst,</l>
<l n="30">ne fyres blæst,</l>
<l>ne hægles hryre,</l>
<l>ne hrimes dryre,</l>
<l>ne sunnan-hætu,</l>
<l>ne sin-caldu,</l>
<l n="35">ne wearm weder,</l>
<l>ne winter-scur,</l>
<l>wihte gewyrdan,</l>
<l>ac se wong seomað</l>
<l>eadig and on-sund.</l>
<l n="40">Is þæt æðele lond</l>
<l>blostmum geblowen,</l>
<l>beorgas þær ne muntas</l>
<l>steape ne stondað,</l>
<l>ne stan-clifu</l>
<l n="45">heah-hlifiað,</l>
<l>swa her mid us,</l>
<l>ne dene, ne dælu,</l>
<l>ne dun-scrafu,</l>
<l>hlæwas ne hlincas,</l>
<l n="50">ne ðær hleonað</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax030.jpg" ed="A" subtype="column" n="24"/>un-smeðes wiht;</l>
<l>ac se æðele fold</l>
<l>wridað under wolcnum,</l>
<l>wynnum geblowen,</l>
<l n="55">is þæt torhte lond</l>
<l>twelfum herra</l>
<l>folde fæðm-rimes,</l>
<l>(swa us gefreogum<note type="footnote"><p rend="noIndent">58 gefrægum.</p></note> gleawe</l>
<l>witgan þurh wisdom</l>
<l n="60">on gewritum cyðað)</l>
<l>þonne ænig þara beorga,</l>
<l>þe her beorhte mid us</l>
<l>hea-hlifiað</l>
<l>under heofon-tunglum.</l>
<l n="65">smylte is se sige-wong,</l>
<l>sun-bearo lixeð,</l>
<l>wudu-holt wynlic,</l>
<l>wæstmas ne dreosað,</l>
<l>beorhte blede,</l>
<l n="70">ac þa beamas á</l>
<l>grene stondað,</l>
<l>swa him God bebead;</l>
<l>wintres and sumeres</l>
<l>wuðu bið gelice</l>
<l n="75">bledum gehongen,</l>
<l>næfre brosniað</l>
<l>leaf under lyfte,</l>
<l>ne him lig sceðeð</l>
<l>æfre to aldre,</l>
<l n="80">ær þon edwenden</l>
<l>worulde geweorðe.</l>
<l>swa ju wætres þrym</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax030.jpg" ed="A" n="24" subtype="column"/>ealne <rs type="myth" key="myth94">middan-geard</rs></l>
<l>mere-flod þeahte,</l>
<!-- SKP: linjetælleren angiver 'S5' i stedet for 85. / KN: omtales i TXR - kan ikke kodes her -->
<l n="85">(eorðan ymb-hwyrft,)</l>
<l>þa se æðelu wong,</l>
<l>æghwæs on-sund,</l>
<l>wið yð-fare</l>
<l>gehealden stod,</l>
<l n="90">hreora wæga</l>
<l>eadig un-wemme,</l>
<l>þurh est Godes,</l>
<l>bideð swa geblowen,</l>
<l>oð bæles cyme</l>
<l n="95"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->Dryhtnes</lem><rdg wit="A">Drythnes</rdg><witDetail n="13" wit="A"></witDetail></app> domes,</l>
<l>þonne deað-ræced,</l>
<l>hæleða holster-cofan,</l>
<l>on-hliden weorðað.</l>
<l>nis þær on ðam londe</l>
<l n="100">lað-geniðla,</l>
<l>ne wop ne wracu,</l>
<l>wea-tacen nan,</l>
<l>yldu ne yrmðu,</l>
<l>ne se enga deað,</l>
<l n="105">ne lifes lyre,</l>
<l>ne laðes cyme,</l>
<l>ne synn ne sacu,</l>
<l>ne sar wracu,</l>
<l>ne wædle-gewin,</l>
<l n="110">ne welan on-syn,</l>
<l>ne sorg ne slæp,</l>
<l>ne swar leger,</l>
<l>ne winter-geweorp,</l>
<l>ne wedra-gebregd<note type="footnote"><p rend="noIndent">114 vel “wedra-gebrec.”</p></note></l>
<l n="115"><pb type="text" facs="1840_679_fax031.jpg" ed="A" subtype="column" n="25"/>hreoh under heofonum,</l>
<l>ne se hearda forst</l>
<l>caldum cyle-gicelum</l>
<l>cnyseð ænigne,</l>
<l>þær ne hægl ne hrim</l>
<l n="120">hreosað to foldan,</l>
<l>ne windig wolcen</l>
<l>ne þær wæter fealleð,</l>
<l>lyfte gebysgað,</l>
<l>ac þær lagu-streamas,</l>
<l n="125">wundrum wrætlice,</l>
<l>wyllan on-springað,</l>
<l>fægrum fold-wylmum</l>
<l>foldan leccað</l>
<l>wæter wynsumu,</l>
<l n="130">of þæs wuda midle,</l>
<l>þa monða gehwam,</l>
<l>of þære moldan-tyrf,</l>
<l>brim-cald brecað,</l>
<l>bearo ealne geond-farað</l>
<l n="135">þingum þrymlice;</l>
<l>is þæt þeodnes gebod,</l>
<l>þæt te twelf siðum</l>
<l>þæt tir-fæste</l>
<l>lond geond-lace</l>
<l n="140">lagu-floda wynn.</l>
<l>sindon þa bearwas</l>
<l>bledum gehongene,</l>
<l>wlitigum wæstmum,</l>
<l>þær ne wuniað</l>
<l n="145">on-halge<note type="footnote"><p rend="noIndent">145 ventelig “un-hale.”</p></note> under heofonum</l>
<l>holtes frætwe,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax031.jpg" ed="A" n="25" subtype="column"/>ne feallað þær on foldan</l>
<l>fealwe blostman,</l>
<l>wudu-beama wlite,</l>
<l n="150">ac þær wrætlice</l>
<l>on þam treowum symle</l>
<l>telgan gehladene</l>
<l>ofett edniwe</l>
<l>in ealle tid.</l>
<l n="155">on þam græs-wonge</l>
<l>grene stondað</l>
<l>gehroden hyhtlice</l>
<l>Haliges meahtum</l>
<l>beorhtast bearwa,</l>
<l n="160">ne gebrocen weorðeð</l>
<l>holt on hiwe;</l>
<l>þær se halga stenc</l>
<l>wunað geond wyn-lond,</l>
<l>þæt on-wended ne bið</l>
<l n="165">æfre to ealdre,</l>
<l>ær þon endige</l>
<l>frod fyrn-geweorc</l>
<l>se hit on frymðe gescop.</l>
</lg>
</div>
<div type="II">
<head rend="2">II.</head>
<lg>
<l>Þone wudu weardað</l>
<l n="170">wundrum fæger</l>
<l>fugel feðrum strong,</l>
<l>se is <hi rend="spaced">Fenix</hi> haten,</l>
<l>þær se an-haga</l>
<l>eard bihealdað,</l>
<l n="175">deor-mod drohtað,</l>
<l>næfre him deað sceðeð</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax032.jpg" ed="A" subtype="column" n="26"/>on þam will-wonge,</l>
<l>þenden woruld stondeð.</l>
<l>se sceal þære sunnan</l>
<l n="180">sið behealdan,</l>
<l>and ongean cuman</l>
<l>Godes condelle,</l>
<l>Glædum gimme</l>
<l>Georne bewitigan,</l>
<l n="185">hwonne up cyme</l>
<l>æðelast tungla</l>
<l>ofer yð-mere</l>
<l>estan lixan,</l>
<l>fæder-fyrngeweorc</l>
<l n="190">frætwum blican,</l>
<l>(torht tacen Godes)</l>
<l>tungol beoð a-hyded,</l>
<l>gewiten under waðeman</l>
<l>west-dælas on,</l>
<l n="195">bideglad on dæg-red,</l>
<l>and seo deorce niht</l>
<l>won gewiteð,</l>
<l>þonne waðum strong,</l>
<l>fugel feðrum wlonc</l>
<l n="200">on firgen stream</l>
<l><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->under</lem><rdg wit="A">undev</rdg><witDetail n="25" wit="A"></witDetail></app> lyft, ofer lagu,</l>
<l>locað georne,</l>
<l>hwonne up cyme</l>
<l>eastan glidan</l>
<l n="205">ofer siðne sæ</l>
<l>swegles leoma.</l>
<l>swa se æðela fugel</l>
<l>æt þam æ-springe</l>
<l>wlitig fæst-wunað</l>
<l n="210">wylle-streamas;</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax032.jpg" ed="A" subtype="column" n="26"/>þær se tir-eadiga</l>
<l>twelf siðum</l>
<l>hine <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">bibaðað</lem><rdg wit="A">bibaðad</rdg><witDetail n="3" wit="A"></witDetail></app> in þam burnan</l>
<l>ær þæs beacnes cyme,</l>
<l n="215">(swegl-condelle)</l>
<l>and symle swa oft</l>
<l>of þam wil-suman</l>
<l>wyll-gespryngum</l>
<l>brim-cald beorgeð</l>
<l n="220">æt baða gehwylcum.</l>
<l>siððan hine fylfne,</l>
<l>æfter sund-plegan,</l>
<l>heah-mod hefeð</l>
<l>on heanne beam,</l>
<l n="225">þonne yðast mæg</l>
<l>on east-wegum</l>
<l>sið behealdan,</l>
<l>hwonne swegles tapur</l>
<l>ofer holm-wræce</l>
<l n="230">hædre blice,</l>
<l>(leohtes leoma.)</l>
<l>lond beoð gefrætwad,</l>
<l>woruld gewlitegad,</l>
<l>siððan wuldres gim</l>
<l n="235">ofer geofenes gong</l>
<l>grund gescineð</l>
<l>geond middan-geard,</l>
<l>(mærest tungla.)</l>
<l>sona swa seo sunne</l>
<l n="240">sealte streamas</l>
<l>hea ofer-hlifað,</l>
<l>swa se haswa fugel</l>
<l>beorht of þæs bearwes</l>
<l>beame gewiteð,</l>
<l n="245"><pb type="text" facs="1840_679_fax033.jpg" ed="A" subtype="column" n="27"/>fareð feðrum snell</l>
<l>flyhte on lyfte,</l>
<l>swinsað and singeð</l>
<l>swegle togeanes.</l>
<l>þonne bið swa fæger</l>
<l n="250">fugles gebæru,</l>
<l>on-bryrded breost-sefa,</l>
<l>blissum remig,</l>
<l>wrixleð <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">woð-cræfte</lem><!-- efter rettelsesliste --><rdg wit="A">wod-cræfte</rdg><witDetail n="9" wit="A"></witDetail></app></l>
<l>wundorlicor,</l>
<l n="255">beorhtan reorde,</l>
<l>þonne æfre byre monnes</l>
<l>hyrde under heofonum,</l>
<l>siððan heah-cyning,</l>
<l>wuldres wyrhta,</l>
<l n="260">woruld staðelode,</l>
<l>heofon and eorðan.</l>
<l>bið þæs hleoðres sweg</l>
<l>eallum song-cræftum</l>
<l>swetra and wlitigra,</l>
<l n="265">and winsumra</l>
<l>wrenca gehwylcum;</l>
<l>ne magon þa breathme</l>
<l>byman ne hornas,</l>
<l>ne hearpan hlyn,</l>
<l n="270">ne hæleða stefn</l>
<l>ænges on eorðan,</l>
<l>ne organan sweg,</l>
<l>leoðres<note type="footnote"><p rend="noIndent">273 maa læses “hleoðres” men “geswin” er ogsaa feil.</p></note> geswin,</l><!-- SKP: tvivl om placering af fodnote grundet indhold -->
<l>ne swanes feðre,</l>
<l n="275">ne ænig þara dreama,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax033.jpg" ed="A" n="27" subtype="column"/>þe Drythen gescop</l>
<l>gumum to gliwe,</l>
<l>in þas geomran woruld.</l>
<l>singeð swa aud swinsað,</l>
<l n="280">sælum geblissad,</l>
<l>oð þæt seo sunne on suð-rodor</l>
<l>sæged weorðeð,</l>
<l>þonne swiað he</l>
<l>and hlyst gefeð<note type="footnote"><p rend="noIndent">283 og 84 kan neppe siges at rime.</p></note>,</l><!-- SKP: skal '283' med i fodnoten for at give mening? -->
<l n="285">þrist þonces gleaw,</l>
<l>and þriwa ascæceð</l>
<l>feðre-flyht hwate.</l>
<l>fugel bið geswiged,</l>
<l>symle he twelf siðum</l>
<l n="290">tida gemearcað</l>
<l>dæges and nihtes,</l>
<l>swa gedemed is</l>
<l>bearwes bigenga,</l>
<l>þæt he þær brucan mot</l>
<l n="295">wonges mid willum,</l>
<l>and welan neotan,</l>
<l>lifes and lissa,</l>
<l>londes frætwa,</l>
<l>oð þæt he þusende</l>
<l n="300">þisses lifes</l>
<l>(wudu-bearwes weard)</l>
<l>wintra gebideð.</l>
<l>þonne bið gehefgad,</l>
<l>haswig feðra,</l>
<l n="305">gomel gearum frod,</l>
<l>rene<note type="footnote"><p rend="noIndent">306 grene.</p></note> eorðan</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax034.jpg" ed="A" subtype="column" n="28"/>aflyhð fugla<note type="footnote"><p rend="noIndent">307 ventelig “fugel”</p></note></l>
<l>foldan geblowene,</l>
<l>and þonne geseceð</l>
<l n="310">side rice</l>
<l>middan-geardes,</l>
<l>þær no men bugað</l>
<l>eard and eðel,</l>
<l>þær he ealdor-dom</l>
<l n="315">on-fehð fore-mihtig</l>
<l>ofer fugla-cynn,</l>
<l>ge-ðungen on þeode,</l>
<l>and þrage-midlum</l>
<l>westen weardeð.</l>
<l n="320">þonne waðum strong</l>
<l>west gewiteð,</l>
<l>wintrum gebysgad,</l>
<l>fleogan feðrum snel,</l>
<l>fuglas þringað</l>
<l n="325">utan ymbe æðelne,</l>
<l>æghwylc wille wesan</l>
<l>þegn and þeow</l>
<l>þeodne mærum,</l>
<l>oð þæt hy gesecað</l>
<l n="330">Fyrwara-lond<note type="footnote"><p rend="noIndent">330 maa baade efter Latinen og Rimet være “Syrwara-lond.”</p></note></l>
<l>corðra mæste.</l>
<l>him se clæna þær</l>
<l>oð-scufeð scearplice,</l>
<l>þæt he in <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->scade</lem><rdg wit="A">scaðe</rdg><witDetail n="28" wit="A"></witDetail></app> weardað</l>
<l n="335">on wudu-bearwe</l>
<l>weste stowe,</l>
<l>biholene and bihydde</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax034.jpg" ed="A" subtype="column" n="28"/>hæleða monegum,</l>
<l>þær he heanne beam</l>
<l n="340">on holt-wuda</l>
<l>wunað and weardað,</l>
<l>wyrtum fæstne,</l>
<l>under heofum hrofe<note type="footnote"><p rend="noIndent">343 ventelig “heofon-hrofe”</p></note>,</l>
<l>þone hatað men</l>
<l n="345">fenix<!-- SKP: fenix står med småt i teksten - vil dette påvirke key? / KN: fejlen er nu rettet --> on foldan</l>
<l>of þæs fugles noman</l>
<l>hafað þam treowe forgiefen</l>
<l>tir-meahtig cyning,</l>
<l>Meotod mon-cynnes,</l>
<l n="350">(mine gefræge)</l>
<l>þæt se ana is,</l>
<l>ealra beama</l>
<l>on eorð-wege</l>
<l>up-lædendra,</l>
<l n="355">beorhtast geblowen;</l>
<l>ne mæg him bitres wiht</l>
<l>scyldum sceððan,</l>
<l>ac gescylded á</l>
<l>wunað un-gewyrded</l>
<l n="360">þenden woruld stondeð.</l>
</lg>
</div>
<div type="III">
<head rend="2">III.</head>
<lg>
<l>Þonne wind ligeð,</l>
<l>weder bið fæger,</l>
<l>hluttor heofones gim</l>
<l>halig scineð,</l>
<l n="365">beoð wolcen to-wegen</l>
<l>wætra þryðe,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax035.jpg" ed="A" subtype="column" n="29"/>stille stondað,</l>
<l>bið storma gehwylc</l>
<l>a-swefed under swegle,</l>
<l n="370">suðan bliceð</l>
<l>weder-condel wearm,</l>
<l>weorodum lyhteð.</l>
<l>þonne on þam telgum</l>
<l>timbran onginneð,</l>
<l n="375">nest gearwian,</l>
<l>bið him neod micel,</l>
<l>þæt de þa yldu</l>
<l>ofestum mote</l>
<l>þurh gewittes wylm</l>
<l n="380">wendan to life,</l>
<l>feorg-geong<note type="footnote"><p rend="noIndent">381 feorh-geong.</p></note> onfon.</l>
<l>þonne feor and neah</l>
<l>þa swetestan</l>
<l>somnað and gædrað</l>
<l n="385">wyrta wynsume,</l>
<l>and wudu-bleda,</l>
<l>to þam eard-stede,</l>
<l>æðel-stenca gehwone</l>
<l>wyrta wynsumra,</l>
<l n="390">(þe wuldor-cyning,</l>
<l>fæder frymða gewæs<note type="footnote"><p rend="noIndent">391 gehwæs.</p></note><!-- SKP: I KB har nogen skrevet "gewhos" med blyant -->,</l>
<l>ofer foldan gescop</l>
<l>to in-dryhtum,</l>
<l>ælda-cynne)</l>
<l n="395">swetes under swegle.</l>
<l>þær he sylf biereð</l>
<l>in þæt treow innan</l>
<l>torhte frætwe,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax035.jpg" ed="A" subtype="column" n="29"/>þær se wilda fugel</l>
<l n="400">in þam westenne</l>
<l>ofer heanne beam</l>
<l>hus getimbreð,</l>
<l>wlitig and wynsum,</l>
<l>and gewicað þær</l>
<l n="405">sylf in þam solere<note type="footnote"><p rend="noIndent">405 maaskee “sol-ærne.”</p></note>,</l>
<l>and ymb-seteð utan</l>
<l>(in þam leat-sceade)</l>
<l>lic and feðre</l>
<l>on healfa gehwære</l>
<l n="410">halgum stencum,</l>
<l>and þam æðelstum</l>
<l>eorðan bledum,</l>
<l>siteð siðes fus.</l>
<l>þonne swegles gi<!-- JR: manglende prik over i'et -->m</l>
<l n="415">on sumeres tid,</l>
<l>sunna hatost,</l>
<l>ofer sceadu scineð,</l>
<l>and gesceapu dreogeð,</l>
<l>woruld geond-wliteð,</l>
<l n="420">þonne weorðeð his</l>
<l>hus on-hæted</l>
<l>þurh hador swegl,</l>
<l>wyrtu wearmiað,</l>
<l>will-sele stymeð</l>
<l n="425">swetum swæccum.</l>
<l>þonne on swole byrneð</l>
<l>þurh fyres feng</l>
<l>fugel mid neste;</l>
<l>bæl bið on-æled,</l>
<l n="430">þonne brond þeceð</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax036.jpg" subtype="column" ed="A" n="30"/>heoro-dreorges hus,</l>
<l>hreo onetteð,</l>
<l>fealo lig feormað,</l>
<l>and Fenix byrneð,</l>
<l n="435">fyrn-gearum frod.</l>
<l>þonne fyr þigeð</l>
<l>lænan lic-homan,</l>
<l>lif bið on siðe</l>
<l>(fæges feorh-hord)</l>
<l n="440">þonne flæsc and ban</l>
<l>ad-leg æleð;</l>
<l>hwæðre him eft cymeð,</l>
<l>æfter fyrst-mearce,</l>
<l>feorh edniwe,</l>
<l n="445">siððan ða yslan</l>
<l>eft onginneð,</l>
<l>æfter lig-þræce,</l>
<l>lucan togædre</l>
<l>geclungne to cleowenne.</l>
<l n="450">þonne clæne bið</l>
<l>beorhtast nesta</l>
<l>bæle forgrunden,</l>
<l>(<app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->heaðo-rofes</lem><rdg wit="A">heado-rofes</rdg><witDetail n="23" wit="A"></witDetail></app> hof,)</l>
<l>hra bi<!-- JR: manglende prik over i'et -->ð a-colad,</l>
<l n="455">ban-fæt gebrocen,</l>
<l>and se bryne sweðrað;</l>
<l>þonne of þam ade</l>
<l>æples gelicnes</l>
<l>on þam ascan bið</l>
<l n="460">eft gemeted;</l>
<l>of þam weaxeð wyrm,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax036.jpg" ed="A" n="30" subtype="column"/>wundrum fæger,</l>
<l>swylce he of ægerum<note type="footnote"><p rend="noIndent">463 fattes vel et “wæs.”</p></note><!-- SKP: i tvivl om placering af fodnoten grundet indhold --></l>
<l>ut-alæde</l>
<l n="465">scir of scylle;</l>
<l>þonne in sceade weaxeð,</l>
<l>þæt he ærest bið</l>
<l>swylce earnes brid</l>
<l>fæger fugel-timber,</l>
<l n="470">þonne furðor gin<note type="footnote"><p rend="noIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">470</lem><rdg wit="A">370</rdg><witDetail wit="A" n="32">Teksten og dens opsætning er vanskelig nok i forvejen; vi retter derfor den fejlbehæftede linjehenvisning</witDetail></app> gien, gen.</p></note></l>
<l>wridað on wynnum,</l>
<l>þæt he bið wæstmum gelic</l>
<l>ealdum earne,</l>
<l>and æfter þon</l>
<l n="475">feðrum gefrætwad,</l>
<l>swylc he æt frymðe wæs,</l>
<l>beorht geblowen.</l>
<l>þonne bræd weorðeð</l>
<l>eall edniwe</l>
<l n="480">eft-acenned,</l>
<l>synnum a-sundrad,</l>
<l>sumes onlice,</l>
<l>swa mon to and-leofne</l>
<l>eorðan wæsmas</l>
<l n="485">on hærfæste</l>
<l>ham gelædeð,</l>
<l>wiste wyn-sume,</l>
<l>ær wintres cyme,</l>
<l>(on rypes timan)</l>
<l n="490">þy læs him renes scur</l>
<l>awyrde under wolcnum,</l>
<l>þær him wraðe metað,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax037.jpg" ed="A" subtype="column" n="31"/>fodor-þege-gefeon<note type="footnote"><p rend="noIndent">493 gefeon vel for “gefean.”</p></note>,</l>
<l>þonne forst and snaw</l>
<l n="495">mid ofer-mægne</l>
<l>eorðan þeccað</l>
<l>winter-gewædum;</l>
<l>of þam wæstmum sceal</l>
<l>eorla ead-welan</l>
<l n="500">eft alædan</l>
<l>þurh cornes gecynd,</l>
<l>þe ær clæne bið</l>
<l>sæd on-sawen,</l>
<l>þonne sunnan-glæm<note type="footnote"><p rend="noIndent">504 sunnan-gleam,</p></note></l>
<l n="505">on lenctenne</l>
<l>(lifes tacen)</l>
<l>wecceð woruld-gestreon,</l>
<l>þæt þa wæstmas beoð</l>
<l>þurh agne gecynd</l>
<l n="510">eft-acende,</l>
<l>(foldan frætwe.)</l>
<l>swa se fugel weorðeð</l>
<l>gomel æfter gearum,</l>
<l>geong edniwe</l>
<l n="515">flæsce bifongen;</l>
<l>no he foddor þigeð,</l>
<l>mete on moldan,</l>
<l>nemne mele-deawes</l>
<l>dæl gebyrge,</l>
<l n="520">se dreoseð oft</l>
<l>æt middre nihte,</l>
<l>bi þon se modga</l>
<l>his feorh afedeð,</l>
<l>oð þæt fyrn-gesetu,</l>
<l n="525"><pb type="text" facs="1840_679_fax037.jpg" ed="A" n="31" subtype="column"/>agenne eard,</l>
<l>eft geseceð.</l>
</lg>
</div>
<div type="IV">
<head rend="2">IV.</head>
<lg>
<l>Þonne bið aweaxen,</l>
<l>wyrtum in-gemonge,</l>
<l>fugel feðrum deal,</l>
<l n="530">(feorh bið niwe)</l>
<l>geong, geofona ful,</l>
<l>þonne he of greote his lic</l>
<l>(leoða-cræftig)</l>
<l>þæt ær lig fornom,</l>
<l n="535">somnað swoles lafe,</l>
<l>searwum gegædrad,</l>
<l>ban gebrosnad,</l>
<l>æfter bæl-þræce,</l>
<l>and þonne gebringeð</l>
<l n="540">ban and yslan,</l>
<l>ades lafe,</l>
<l>eft æt somne,</l>
<l>and þonne þæt wæl-reaf</l>
<l>wyrtum biteldeð,</l>
<l n="545">fægre gefrætwed.</l>
<l>þonne a-fysed bið</l>
<l>agenne eard</l>
<l>eft to secan,</l>
<l>þonne fotum ymb-fehð</l>
<l n="550">fyres lafe,</l>
<l>clam biclyppeð,</l>
<l>and his cyððu eft</l>
<l>(sun-beorht gesetu)</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax038.jpg" ed="A" subtype="column" n="32"/>seceð on wynnum</l>
<l n="555">(eadig eðel-lond.)</l>
<l>eall bið geniwad,</l>
<l>feorh and feðer-homa,</l>
<l>swa he æt frymðe wæs,</l>
<l>þa hine ærest God</l>
<l n="560">on þone æðelan wong</l>
<l>sigor-fæst sette;</l>
<l>he his sylfes þær</l>
<l>ban gebringað,</l>
<l>þa ær brondes wylm</l>
<l n="565">on <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->beorh-stede</lem><rdg wit="A">beorh-s ede</rdg><witDetail n="12" wit="A"></witDetail></app><!-- SKP: Mangler der et bogstav? Skal der være mellemrum? Både i 1. -og 2. koll. eks. l. 12 spalte 1 --></l>
<l>bæle forðylmde<note type="footnote"><p rend="noIndent">566 er “forðylmde” ubekiendt.</p></note></l>
<l>ascan to eacan;</l>
<l>þonne eal geador</l>
<l>bebyrgeð beadu-cræftig</l>
<l n="570">ban and yslan</l>
<l>on þam ealonde;</l>
<l>bið him edniwe</l>
<l>þære sunnan þegn,</l>
<l>þonne swegles leoht,</l>
<l n="575">gimma glædost,</l>
<l>ofer garsecg up,</l>
<l><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->æðel-tungla</lem><rdg wit="A">ædel-tungla</rdg><witDetail n="24" wit="A"></witDetail></app> wyn,</l>
<l>eastan lixeð.</l>
<l>is se fugel fæger</l>
<l n="580">forweard-hiwe,</l>
<l>bleo-brygdum fag</l>
<l>ymb þa breost foran,</l>
<l>is him þæt heafod</l>
<l>hindan grene,</l>
<l n="585">wrætlice wrixleð</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax038.jpg" ed="A" n="32" subtype="column"/>wurman geblonden,</l>
<l>þonne is se finta<note type="footnote"><p rend="noIndent">5<!-- JR: tal beskadiget, svært at læse -->87 er “finta” ubekiendt.</p></note></l>
<l>fægre gedæled,</l>
<l>sum brun, sum basu,</l>
<l n="590">sum blacum splottum<note type="footnote"><p rend="noIndent">590 vel “speccum” eller “spottum.”</p></note></l>
<l>searolice beseted;</l>
<l>sindon þa feðru</l>
<l>hwit hindan-weard,</l>
<l>and se hals grene</l>
<l n="595">nioðo-weard and ufe-weard,</l>
<l>and þæt nebb lixeð</l>
<l>swa glæs oððe gim,</l>
<l>geaflas scyne</l>
<l>innan and utan;</l>
<l n="600">is seo eag-gebyrd</l>
<l>stearc and hiwe</l>
<l>stane gelicast,</l>
<l>glædum gimme,</l>
<l>þonne in gold-fate</l>
<l n="605">smiða orðoncum</l>
<l>biseted weorðeð.</l>
<l>is ymbe þone sweoran</l>
<l>swylce sunnan hring,</l>
<l>beaga beorhtast,</l>
<l n="610">bregden feðrum;</l>
<l>wrætlic is seo womb neoðan,</l>
<l>wundrum fæger,</l>
<l>scir and scyne,</l>
<l>is se scyld ufan</l>
<l n="615">frætwum gefeged</l>
<l>ofer þæs fugles bæc;</l>
<l>sindon þa scancan</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax039.jpg" ed="A" subtype="column" n="33"/><!-- SKP: arksignatur 3 -->scyllum biweaxen,</l>
<l>fealwe fotas;</l>
<l n="620">se fugel is on hiwe</l>
<l>æghwæs ænlic,</l>
<l>onlicast pean,</l>
<l>wynnum geweaxen,</l>
<l>þæs gewritu secgað.</l>
<l n="625">nis he hinder-weard,</l>
<l>ne hyge-gælsa,</l>
<l>swar ne swongor,</l>
<l>swa some fuglas,</l>
<l>þa þe late þurh lyft</l>
<l n="630">lacað feðrum,</l>
<l>ac he is snel and swift,</l>
<l>and swiðe leoht,</l>
<l>wlitig and wynsum,</l>
<l>wuldre gemearcad;</l>
<l n="635">(ece is se æðeling,</l>
<l>se þe him þæt ead gefeð<note type="footnote"><p rend="noIndent">636 gifeð.</p></note>.)</l>
<l>þonne he gewiteð</l>
<l>wongas secan,</l>
<l>his ealdne eard,</l>
<l n="640">of þisse eðel-tyrf,</l>
<l>swa se fugel fleogeð</l>
<l>folcum oð-eaweð,</l>
<l>mongum monna</l>
<l>geond <rs type="myth" key="myth94">middan-geard</rs>,</l>
<l n="645">þonne somnað</l>
<l>suðan and norðan,</l>
<l>eastan and westan,</l>
<l>eored-ciestum</l>
<l>farað feorran and nean</l>
<l n="650"><pb type="text" facs="1840_679_fax039.jpg" ed="A" n="33" subtype="column"/>folca-þryðum,</l>
<l>þær hi sceawiað</l>
<l>Scyppendes giefe</l>
<l>fægre on þam fugle,</l>
<l>swa him æt fruman sette</l>
<l n="655">sigora soð cyning</l>
<l>sellicran gecynd,</l>
<l>frætwe fægran,</l>
<l>ofer fugla cyn;</l>
<l>þonne wundriað</l>
<l n="660">weras ofer eorðan</l>
<l>wlite and wæstma,</l>
<l>and gewritu<note type="footnote"><p rend="noIndent">662 vist “gewritum.”</p></note> cyðað,</l>
<l>mundum mearciað</l>
<l>on mearm-stane,</l>
<l n="665">hwonne se dæg and seo tid</l>
<l>dryhtum ge-eawe</l>
<l>frætwe flyht-hwates.</l>
<l>þonne fugla cynn</l>
<l>on healfa gehware</l>
<l n="670">heapum þringað</l>
<l>sigað sid-wegum,</l>
<l>songe <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->lofiað</lem><rdg wit="A">lofiad</rdg><witDetail n="23" wit="A"></witDetail></app>,</l>
<l>mærað modigne,</l>
<l>meaglum reordum,</l>
<l n="675">and swa þone halgan</l>
<l>hringe beteldað,</l>
<l>flyhte on lyfte,</l>
<l><rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> bið on middum</l>
<l>þreatum biðrungen;</l>
<l n="680">þeoda wlitað,</l>
<l>wundrum wefiað,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax040.jpg" ed="A" n="34" subtype="column"/>hu seo wil-gedryht</l>
<l>wildne weorðiað,</l>
<l>worn æfter oðrum,</l>
<l n="685">cræftum cyðað,</l>
<l>and for cyning mærað</l>
<l>leofne leod-fruman,</l>
<l>lædað mid wynnum</l>
<l>æðelne to earde,</l>
<l n="690">oð þæt se an-haga</l>
<l>oð-fleogeð feðrum snel,</l>
<l>þæt him gefylgan ne mæg</l>
<l>drymendra gedryht;</l>
<l>þonne duguða wyn</l>
<l n="695">of þisse eorðan-tyrf</l>
<l>eðel seceð.</l>
</lg>
</div>
<div type="V">
<head rend="2">V.</head>
<lg>
<l>Swa se gesæliga,</l>
<l>æfter swylt-hwile,</l>
<l>his eald cyððe</l>
<l n="700">eft geneosað,</l>
<l>fægre foldan;</l>
<l>fugelas cyrrað</l>
<l>from þam guð-frecan</l>
<l>geomor-mode</l>
<l n="705">eft to earde.</l>
<l>þonne se æðeling bið</l>
<l>geong in geardum,</l>
<l>God ana wat,</l>
<l>cyning ælmihtig,</l>
<l n="710">hu his gecynde bið,</l>
<l>wif-hades þe weres,</l>
<l>þæt ne wat ænig</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax040.jpg" ed="A" n="34" subtype="column"/>monna-cynnes,</l>
<l>butan Meotod ana,</l>
<l n="715">hu þa wisan sind</l>
<l>wundorlice,</l>
<l>fæger fyrn-gesceap</l>
<l>ymb þæs fugles gebyrd.</l>
<l>þær se eadga mot</l>
<l n="720">eardes neotan,</l>
<l>wylla-streama,</l>
<l>wudu-holtum in,</l>
<l>wunian in wonge,</l>
<l>oð þæt wintra bið</l>
<l n="725">þusend urnen,</l>
<l>þonne him weorðeð</l>
<l>ende lifes,</l>
<l>hine ad þeceð</l>
<l>þurh æled fyr;</l>
<l n="730">hwæðre eft cymeð</l>
<l>aweaht wrætlice</l>
<l>wundrum to life.</l>
<l>forðon he drusende<note type="footnote"><p rend="noIndent">733 dreosende.</p></note></l>
<l>deað ne bisorgað,</l>
<l n="735">sare swylt-cwale,</l>
<l>þe him symle wat</l>
<l>æfter lig-þræce</l>
<l>lif edniwe,</l>
<l>feorh æfter fille<note type="footnote"><p rend="noIndent">739 ylle. <!-- SKP: I A ses denne bindestreg mellem 739 og 742 - jeg går ud fra det er to seperate henvisninger. Der findes fx ikke denne streg på s. 36 --> </p></note>,</l>
<l n="740">þonne fromlice</l>
<l>þurh briddes had</l>
<l>gebreadad weorðeð<note type="footnote"><p rend="noIndent">742 see 1181.</p></note>,</l>
<l>eft of ascan,</l>
<l>ed-geong weseð<note type="footnote"><p rend="noIndent">744 maa “weseð” vel læses “wexeð.”</p></note></l>
<l n="745"><pb type="text" facs="1840_679_fax041.jpg" ed="A" subtype="column" n="35"/>under swegles hleo;</l>
<l>bið him self gehwæðer</l>
<l>suna and swæs fæder,</l>
<l>and symle eac eft</l>
<l>yrfe-weard</l>
<l n="750">ealdre-lafe.</l>
<l>forgeaf him se meahta<note type="footnote"><p rend="noIndent">751 maa vel “meahta” læses “meahtiga.”</p></note></l>
<l>mon-cynnes Fruma,</l>
<l>þæt he swa wrætlice</l>
<l>weorðan sceolde</l>
<l n="755">eft þæt ilce,</l>
<l>þæt he ær þon wæs,</l>
<l>feðrum bifongen,</l>
<l>þeah hine fyr nime.</l>
<l></l>
<l>Swa þæt ece lif</l>
<l n="760">eadigra gehwylc,</l>
<l>æfter sar wræce,</l>
<l>sylf geceoseð,</l>
<l>þurh deorcne deað,</l>
<l>þæt he Dryhtnes mot</l>
<l n="765">æfter gear-dægum</l>
<l>heofona neotan,</l>
<l>on sin-dreamum,</l>
<l>and siððan á</l>
<l>wunian in worulde,</l>
<l n="770">weorca to leane.</l>
<l>þisses fugles gecynd</l>
<l>fela gelices</l>
<l>bi þam gecornum</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax041.jpg" ed="A" n="35" subtype="column"/>Cristes þegnum</l>
<l n="775">beacnað in burgum,</l>
<l><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">hu</lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">hu</hi></rdg><witDetail wit="A" n="3">KN: kan læses som lidt ekstra luft, og ikke en egentlig fremhævelse. VAP: Fremhævelse slettet 2018-05-01</witDetail></app> hi beorhtne gefean</l>
<l>þurh fæder-fultum</l>
<l>on þas fræcnan tid</l>
<l>healdað under heofonum,</l>
<l n="780">and him heanne blæd</l>
<l>in þam uplican</l>
<l>eðle gestrynað.</l>
</lg>
<lg>
<l>Habbað we geascad,</l>
<l>þæt se æl-mihtiga</l>
<l n="785">worhte wer and wif,</l>
<l>þurh his wundra sped,</l>
<l>and hi þa gesette</l>
<l>on þone selestan</l>
<l>foldan sceates,</l>
<l n="790">þone fira bearn</l>
<l>nemnað Neorxna-wong,</l>
<l>þær him nænges wæs</l>
<l>eades on-syn<note type="footnote"><p rend="noIndent">793 maa “on-syn” efter Sammenhængen være “nægtet,” og Angelsachserne har altsaa havt et Verbum svarende til det Islandske “synia” at nægte.</p></note>,</l>
<l>þenden Eces word</l>
<l n="795">(Halges hleoðor-cwide)</l>
<l>healdan woldon;</l>
<l>on þam niwan gefean</l>
<l>þær him nið gescod,</l>
<l>eald-feondes æfest,</l>
<l n="800">se him æt-gebead</l>
<l>beames blede,</l>
<l>þæt hi bu þegun</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax042.jpg" ed="A" subtype="column" n="36"/>æppel un-rædum,</l>
<l>ofer est Godes,</l>
<l n="805">byrgdon forbodene.</l>
<l>þær him bitter wearð</l>
<l>yrmðu æfter æte,</l>
<l>and hyra eaferum</l>
<l>swa sarlic symbel,</l>
<l n="810">(sunum and dohtrum)</l>
<l>wurdon teonlice</l>
<l>to þas idge a geald<note type="footnote"><p rend="noIndent">812 er mig aldeles uforstaaelig, rimeligviis fattes nogle Linier.</p></note></l>
<l>æfter gylte,</l>
<l>hæfdon Godes yrre,</l>
<l n="815">bittre bealo-sorge,</l>
<l>þæs þa byre siððan</l>
<l>gyrne on-guldon,</l>
<l>þe hi þæt gyfl<note type="footnote"><p rend="noIndent">818 gifl.</p></note> þegun,</l>
<l>ofer Eces word;</l>
<l n="820">forðon hi eðles wyn</l>
<l>geomor-mode</l>
<l>of-giefan sceoldon,</l>
<l>þurh nædran nið,</l>
<l>þa hio nearwe bi-swac</l>
<l n="825">yldran usse,</l>
<l>in ær-dægum,</l>
<l>þurh fæcne ferð<note type="footnote"><p rend="noIndent">827 ferhð.</p></note>,</l>
<l>þæt hi feor þonan</l>
<l>in þas deað-dene</l>
<l n="830">drohtað sohton,</l>
<l>sorg-fulran gesetu.</l>
<l>him wearð selle lif</l>
<l>heolstre bi-hyded,</l>
<l>and se halga wong</l>
<l n="835">þurh feondes searo</l>
<l>fæste bi-tyned<note type="footnote"><p rend="noIndent">836 be-tyned.</p></note>,</l>
<l>wintra mengu<note type="footnote"><p rend="noIndent">837 mengum.</p></note>,</l>
<l>oð þæt wuldor-cyning</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax042.jpg" ed="A" n="36" subtype="column"/>þurh his hider-cyme,</l>
<l n="840">halgum to heanes<note type="footnote"><p rend="noIndent">840 to-geanes.</p></note>,</l>
<l>(mon-cynnes gefea,</l>
<l>meðra<note type="footnote"><p rend="noIndent">842 meðigra.</p></note> frefrend,</l>
<l>and se anga hyht,)</l>
<l>eft on-tynde.</l>
<l n="845">is þon gelicast</l>
<l>þæs þe us leorneras</l>
<l>wordum secgað</l>
<l>and writu cyðað,</l>
<l>þisses fugles gefær,</l>
<l n="850">þonne frod of-giefeð</l>
<l>eard and eðel,</l>
<l>and ge-aldad bið,</l>
<l>gewiteð werig-mod,</l>
<l>wintrum gebysgad,</l>
<l n="855">þær he holtes hleo</l>
<l>heah gemeteð;</l>
<l>in þam he getimbreð,</l>
<l>tanum and wyrtum</l>
<l>þam æðelestum,</l>
<l n="860">eard-wic niwe,</l>
<l>nest on bearwe,</l>
<l>bið him neod micel,</l>
<l>þæt he feorh-geong eft</l>
<l>on-fon mote,</l>
<l n="865">þurh liges blæst,</l>
<l>lif æfter deaðe,</l>
<l>ed-geong wesan,</l>
<l>and his eald cyððu,</l>
<l>sun-beorht gesetu,</l>
<l n="870">secan mote,</l>
<l>æfter fyr-baðe.</l>
<l>swa þa fore-gengan,</l>
<l>yldran usse,</l>
<l>an-forleton</l>
<l n="875"><pb type="text" facs="1840_679_fax043.jpg" ed="A" n="37" subtype="column"/>þone wlitigan wong,</l>
<l>and wuldres setl,</l>
<l>leoflic on laste,</l>
<l>tugon longne sið</l>
<l>in hearmra hond<note type="footnote"><p rend="noIndent">879 maa vel læses “lond” for “hond.”</p></note>,</l>
<l n="880">þær him hettende</l>
<l>earme aglæcan</l>
<l>oft gescodan;</l>
<l>wæron hwæðre monge,</l>
<l>þa þe Meotude we<note type="footnote"><p rend="noIndent">884 þa þe Meotude wel.</p></note></l>
<l n="885">gehyrdan under heofonum,</l>
<l>halgum þeawum,</l>
<l>dædum domlicum,</l>
<l>þæt him Dryhten wearð</l>
<l>(heofona heah-cyning)</l>
<l n="890">hold on mode:</l>
<l>þæt is se heah beam,</l>
<l>in þam halge nu</l>
<l>wic weardiað,</l>
<l>þær him wihte ne mæg</l>
<l n="895">eald-feonda nan</l>
<l>atre sceððan,</l>
<l>facnes tacne,</l>
<l>on þa frecnan tid.</l>
<l>þær him nest wyrceð</l>
<l n="900">wið niða gehwam,</l>
<l>dædum <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">domlicum</lem><rdg wit="A">domlicnm</rdg><witDetail wit="A" n="27"></witDetail></app> --></l>
<l>Dryhtnes cempa,</l>
<l>þonne he æl-messan</l>
<l>earmum dæleð,</l>
<l n="905">dugeða-leasum,</l>
<l>and him Dryhten gecygð,</l>
<l>fæder on fultum,</l>
<l>forð-onetteð,</l>
<l>lænan lifes</l>
<l n="910">leahtras dwæsceð,</l>
<l>(mirce mán-dæde,)</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax043.jpg" ed="A" n="37" subtype="column"/>healdað Meotudes æ</l>
<l>beald in breostum,</l>
<l>and gebedu seceð</l>
<l n="915">clænum gehygdum,</l>
<l>and his cneo bigeð</l>
<l>æðele to eorðan,</l>
<l>flyhð yfla gehwylc,</l>
<l>grimme gieltas,</l>
<l n="920">for Godes egsan;</l>
<l>glæd-mod gyrneð,</l>
<l>þæt he godra mæst</l>
<l>dæda gefremme.</l>
<l>(Þam bið Dryhten scyld,</l>
<l n="925">in siða gehwane,</l>
<l>sigora waldend,</l>
<l>weoruda wil-giefa.)</l>
<l>þis þa wyrta sind,</l>
<l>wæstma blede,</l>
<l n="930">þa se wilda fugel</l>
<l>somnað under swegle,</l>
<l>side and wide,</l>
<l>to his wic-stowe,</l>
<l>þær he wundrum fæst</l>
<l n="935">wið niða gehwam</l>
<l>nest gewyrceð,</l>
<l>swa nu in þam wicum,</l>
<l>willan fremmað,</l>
<l>mode and mægne,</l>
<l n="940">Meotudes cempan,</l>
<l>mærða tilgað.</l>
<l>þæs him meorde wile</l>
<l>Ece æl-mihtig</l>
<l>eadge forgyldan;</l>
<l n="945">beoð him of þam wyrtum</l>
<l>wic gestaðelad</l>
<l>in wuldres byrig,</l>
<l>weorca to leane,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax044.jpg" ed="A" subtype="column" n="38"/>þæs þe hi geheoldan</l>
<l n="950">halge lare,</l>
<l>hate æt eortan<note type="footnote"><p rend="noIndent">951 hate æt heortan.</p></note>,</l>
<l>hige weallende,</l>
<l>dæges and nihtes,</l>
<l>Dryhten lufiað,</l>
<l n="955">leohte geleafan</l>
<l>leofne ceosað,</l>
<l>ofer woruld-welan;</l>
<l>ne bið him wynne hyht,</l>
<l>þæt hy þis læne lif</l>
<l n="960">long gewunien.</l>
<l>þus eadig eorl</l>
<l>ecan dreames,</l>
<l>heofona-hames,</l>
<l>mid heah-cyning,</l>
<l n="965">earnað on elne,</l>
<l>oð þæt ende cymeð</l>
<l>dogor-rimes,</l>
<l>þonne deað nimeð,</l>
<l>wiga wæl-gifre,</l>
<l n="970">wæpnum geðryðed,</l>
<l>ealðor anra gehwæs,</l>
<l>and in eorðan-fæðm</l>
<l>snude sendað,</l>
<l>sawlum binumene,</l>
<l n="975">læne lic-homan,</l>
<l>þær hi longe beoð</l>
<l>oð fyres cyme</l>
<l>foldan biðeahte.</l></lg>
<lg>
<l>Þonne monge beoð</l>
<l n="980">on ge-mot lædad,</l>
<l>fyra-cynnes;</l>
<l>wile fæder engla,</l>
<l>sigora soð cyning,</l>
<l>seonoð gehegan,</l>
<l n="985">(duguða Dryhten)</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax044.jpg" ed="A" n="38" subtype="column"/>deman mid ryhte,</l>
<l>þonne æriste</l>
<l>ealle gefremmað</l>
<l>men on moldan,</l>
<l n="990">swa se mihtiga cyning</l>
<l>beodeð (brego engla)</l>
<l>byman stefne,</l>
<l>ofer sidne grund,</l>
<l>(sawla <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->nergend</lem><rdg wit="A">nergenð</rdg><witDetail n="9" wit="A"></witDetail></app>.)</l>
<l n="995">bid se deorca deað</l>
<l>Dryhtnes meahtum</l>
<l>eadgum ge-endad,</l>
<l>æðele hweorfað,</l>
<l>þreatum þringað,</l>
<l n="1000">þonne þeos woruld,</l>
<l>scyld-wyrcende,</l>
<l>in scome byrneð,</l>
<l>ade on-æled;</l>
<l>weorðeð anra gehwylc</l>
<l n="1005">forht on ferhðe,</l>
<l>þonne fyr briceð</l>
<l>læne lond-welan,</l>
<l>lig eal þigeð</l>
<l>eorðan æht-gestreon,</l>
<l n="1010">æpplede gold,</l>
<l>gifre for-gripeð,</l>
<l>grædig swelgeð,</l>
<l>londes frætwe.</l>
<l>þonne on leoht cymeð</l>
<l n="1015">ældum þisses</l>
<l>(in þa openan tid,</l>
<l>fæger and gefealic,)</l>
<l>fugles tacen,</l>
<l>þonne Anwald eal</l>
<l n="1020">up-astellað</l>
<l>of byrgenum</l>
<l>ban gegædrað,</l>
<l>leomu-lic somod</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax045.jpg" ed="A" n="39" subtype="column"/>and liges gæst<note type="footnote"><p rend="noIndent">1024 lifes gæst. </p></note>,</l>
<l n="1025">fore Cristes cneo;</l>
<l>cyning þrymlice</l>
<l>of his heah-setle</l>
<l>halgum scineð,</l>
<l>wlitig wuldres gim.</l>
<l n="1030">wel bið þam þe mot</l>
<l>in þa geomran tid</l>
<l>Gode lician!</l>
</lg>
</div>
<div type="VI">
<head rend="2">VI.</head>
<lg>
<l>Þær þa lic-homan</l>
<l>leahtra clæne,</l>
<l n="1035">gangað glæd-mode,</l>
<l>gæstas hweorfað</l>
<l>in ban-fatu,</l>
<l>þonne bryne stigeð</l>
<l>heah to heofonum;</l>
<l n="1040">hat bið monegum,</l>
<l>egeslic æled,</l>
<l>þonne anra gehwylc</l>
<l>soð-fæst gesynnig</l>
<l>sawel midlice<note type="footnote"><p rend="noIndent">1044 see 1166.</p></note></l>
<l n="1045">from mold-grafum</l>
<l>seceð Meotudes dom,</l>
<l>forht a-færed,</l>
<l>fyr bið on-tihte,</l>
<l>æled un-cyste.</l>
<l n="1050">þær þa eadgan beoð,</l>
<l>æfter wræc-hwile,</l>
<l>weorcum bifongen,</l>
<l>agnum dædum,</l>
<l>þæt þa æðelan sind</l>
<l n="1055">wyrtu wynsume,</l>
<l>mid þam se wilda fugel</l>
<l>his sylfes nest</l>
<l>biseteð utan,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax045.jpg" ed="A" n="39" subtype="column"/>þæt hit færinga</l>
<l n="1060">fyre byrneð,</l>
<l>for-sweleð under sunnan,</l>
<l>and he sylfa mid,</l>
<l>and þonne æfter lige</l>
<l>lif eft on-fehð</l>
<l n="1065">ed-niwinga.</l>
<l>swa bið anra gehwylc</l>
<l>flæsce bifongen</l>
<l>(fira-cynnes)</l>
<l>ænlic and ed-geong,</l>
<l n="1070">se þe his agnum her</l>
<l>willum gewyrceð,</l>
<l>þæt him wuldor-cyning</l>
<l>meahtig æt þam mæðle</l>
<l>milde geweorðeð.</l>
<l n="1075">þonne hleoðriað</l>
<l>halge gæstas,</l>
<l>sawla soð-fæste,</l>
<l>song ahebbað</l>
<l>clæne and gecorene,</l>
<l n="1080">hergað cyninges þrym,</l>
<l>stefn æfter stefne,</l>
<l>stigað to wuldre,</l>
<l>wlitige gewyrtad<note type="footnote"><p rend="noIndent">1083 maa “gewyrtad” svare til det Tydske “gewürzte.”</p></note></l>
<l>mid hyra wel-dædum,</l>
<l n="1085">beoð þonne amerede<note type="footnote"><p rend="noIndent">1085 see 1264.</p></note></l>
<l>monna gæstas,</l>
<l>beorhte abywde<note type="footnote"><p rend="noIndent">1087 er “abywde” ubekiendt.</p></note></l>
<l>þurh bryne-fyres.</l>
<l>ne wene þær ænig</l>
<l n="1090">ælda-cynnes,</l>
<l>þæt ic lyge-wordum</l>
<l>leoð somnige,</l>
<l>write woð-cræfte!</l>
<l>gehyrað witedom</l>
<l n="1095"><pb type="text" facs="1840_679_fax046.jpg" ed="A" n="40" subtype="column"/>Jobes gieddinga</l>
<l>þurh gæstes blæd!</l>
<l>breostum on-bryrded,</l>
<l>beald reordade,</l>
<l>wuldre geweorðad,</l>
<l n="1100">he þæt word gecwæð:</l>
<l>ic þæt ne forhycge</l>
<l>heortan-geðoncum,</l>
<l>þæt ic in minum neste</l>
<l>neo-bed<note type="footnote"><p rend="noIndent">1104 er “neo-bed” ubekiendt.</p></note> ceose,</l>
<l n="1105">hæle hram werig<note type="footnote"><p rend="noIndent">1105 maaske “hream-werig”</p></note>,</l>
<l>gewite hean þonan</l>
<l>on longne sið,</l>
<l>lame bitolden,</l>
<l>geomor gu-dæda<note type="footnote"><p rend="noIndent">1109 geo-dæda.</p></note>,</l>
<l n="1110">in greotes fæðm,</l>
<l>and þonne æfter deaðe</l>
<l>þurh Dryhtnes gife,</l>
<l>swa se fugel Fenix,</l>
<l>feorh ed-niwe,</l>
<l n="1115">æfter æriste</l>
<l>agan mote</l>
<l>dreamas mid Dryhten<note type="footnote"><p rend="noIndent">1117 Dryhtne.</p></note>,</l>
<l>þær seo deore scolu</l>
<l>leofne lofiað.</l>
<l n="1120">ic þæs lifes ne mæg</l>
<l>æfre to ealdre</l>
<l>ende gebidan,</l>
<l>leohtes and lissa;</l>
<l>þeah min lic scyle</l>
<l n="1125">on mold-ærne</l>
<l>molsnad weorðan,</l>
<l>wyrmum to willan,</l>
<l>swa þeah weoruda God</l>
<l>æfter swylt-hwile,</l>
<l n="1130">sawle alyseð,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax046.jpg" ed="A" n="40" subtype="column"/>and in wuldor aweceð,</l>
<l>me þæs wen næfre</l>
<l>for-birsteð<note type="footnote"><p rend="noIndent">1133 for-bersteð.</p></note> in breostum,</l>
<l>þæt ic in brego engla</l>
<l n="1135">forð-weardne gefean</l>
<l>fæste hæbbe.</l>
<l>þus frod guma,</l>
<l>on fyrn-dagum,</l>
<l>gieddade gleaw-mod,</l>
<l n="1140">(Godes spel-boda)</l>
<l>ymb his æriste</l>
<l>in ece lif,</l>
<l>þæt we þy geornor</l>
<l>on-gietan meahten</l>
<l n="1145">tir-fæst tacen,</l>
<l>þæt se torhta fugel</l>
<l>þurh bryne beacnað,</l>
<l>bana-lafe,</l>
<l>ascan and yslan,</l>
<l n="1150">ealle gesomnað</l>
<l>æfter lig-bryne,</l>
<l>lædeð siððan</l>
<l>fugel on fotum</l>
<l>to Frean geardum,</l>
<l n="1155">sunnan togeanes,</l>
<l>þær him siððan forð</l>
<l>wuniað wintra fela,</l>
<l>wæstmum geniwad,</l>
<l>ealles ed-geong.</l>
<l n="1160">þær ænig ne mæg</l>
<l>in þam leod-scipe</l>
<l>læððum hwopan<note type="footnote"><p rend="noIndent">1162 hwepan ͻ: wepan.</p></note>,</l>
<l>swa nu æfter deaðe</l>
<l>þurh Dryhtnes miht</l>
<l n="1165">somod siðiað</l>
<l>sawla midlice<note type="footnote"><p rend="noIndent">1166 see 1044.</p></note>,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax047.jpg" ed="A" n="41" subtype="column"/>fægre gefrætwed,</l>
<l>fugle gelicast,</l>
<l>in ead-welan,</l>
<l n="1170">æðelum stencum,</l>
<l>þær seo soð-fæste</l>
<l>sunne lihteð,</l>
<l>wlitig ofer weorudum,</l>
<l>in wuldres byrig.</l>
</lg>
</div>
<div type="VII">
<head rend="2">VII.</head>
<lg>
<l n="1175">Þonne soð-fæstum</l>
<l>sawlum scineð</l>
<l>heah ofer hrofas</l>
<l><hi rend="spaced">Hælende Crist;</hi></l>
<l>him folgiað</l>
<l n="1180">fuglas scyne,</l>
<l>beorhte gebredade<note type="footnote"><p rend="noIndent">1181 see 742.</p></note>,</l>
<l>blissum hremige,</l>
<l>in þam gladan ham,</l>
<l>gæstas gecorene,</l>
<l n="1185">ece to ealdre;</l>
<l>þær him yfle ne mæg</l>
<l>fah feond-gemah</l>
<l>facne sceððan,</l>
<l>ac þær lifgað á,</l>
<l n="1190">leohte werede,</l>
<l>swa se fugel Fenix,</l>
<l>in freoðu Dryhtnes,</l>
<l>wlitige in wuldre;</l>
<l>weorc anra gehwæs</l>
<l n="1195">beorhte bliceð</l>
<l>in þam bliðum ham,</l>
<l>fore on-syne</l>
<l>ecan Dryhtnes,</l>
<l>symle in sibbe</l>
<l n="1200">sunnan gelice.</l>
<l>þær se beortha beag,</l>
<l>brogden wundrum,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax047.jpg" ed="A" n="41" subtype="column"/>eorcnan-stanum,</l>
<l>eadigra gehwam</l>
<l n="1205">hlifað ofer heafde,</l>
<l>heafelan lixeð,</l>
<l>þrymme biðeahte,</l>
<l>þeodnes cyne-gold</l>
<l>soð-fæstra gehwone</l>
<l n="1210">sellic glengeð<note type="footnote"><p rend="noIndent">1210 glengan: at pryde.</p></note>,</l>
<l>leohte in life.</l>
<l>þær se longa gefea,</l>
<l>ece and ed-geong,</l>
<l>æfre ne sweðrað,</l>
<l n="1215">ac hy in wlite wuniað,</l>
<l>wuldre bitolden,</l>
<l>fægrum frætwum,</l>
<l>mid fæder Engla;</l>
<l>ne bið him on þam wicum</l>
<l n="1220">wiht to sorge,</l>
<l>wroht ne weðel,</l>
<l>ne gewin-dagas,</l>
<l>hungor se hata,</l>
<l>ne se hearda þurst,</l>
<l n="1225">yrmðu ne yldo;</l>
<l>him se æðela cyning</l>
<l>forgifeð goda gehwylc.</l>
<l>þær gæsta gedryht</l>
<l>Hælend hergað,</l>
<l n="1230">and heofon-cyninges</l>
<l>meahte mærsiað,</l>
<l>singað Metude lof;</l>
<l>swinsað sib-gedryht,</l>
<l>swega mæste,</l>
<l n="1235">hædre ymb þæt halge</l>
<l>heah-seld Godes,</l>
<l>bliðe bletsiað,</l>
<l>Bregu selestan,</l>
<l>eadge mid Englum,</l>
<l n="1240">efen-hleoðre þus:</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax048.jpg" ed="A" n="42" subtype="column"/>“sib si þe, soð God,</l>
<l>and snyttru-cræft!</l>
<l>and þe þonc sy</l>
<l>þrym-sittendum,</l>
<l n="1245">geongra gyfena,</l>
<l>goda gehwylces,</l>
<l>micel un-mæte</l>
<l>mægnes strendu<note type="footnote"><p rend="noIndent">1248 mægnes strengðu.</p></note>,</l>
<l>heah and halig!</l>
<l n="1250">heofonas sindon</l>
<l>fægre gefylled,</l>
<l>Fæder ælmihtig!</l>
<l>(ealra þrymma þrym!)</l>
<l>þines wuldres,</l>
<l n="1255">uppe mid Englum,</l>
<l>and on eorðan somod;</l>
<l>ge-freoða usic,</l>
<l>frymða Scyppend!</l>
<l>þu eart fæder ælmihtig</l>
<l n="1260">in heannesse,</l>
<l>heofuna waldend.”</l>
</lg>
<lg>
<l>Þus reordiað</l>
<l>ryht-fremmende,</l>
<l>mánes amerede<note type="footnote"><p rend="noIndent">1264 see 1085 af amerian: at rense.</p></note>,</l>
<l n="1265">in þære mæran byrig,</l>
<l>cyne-þrym cyðað,</l>
<l>Caseres lof</l>
<l>singað on swegle</l>
<l>soð-fæstra gedryht.</l>
<l n="1270">þam anum is</l>
<l>ece weorðmynd,</l>
<l>forð butan ende;</l>
<l>næs his frymd æfre,</l>
<l>eades ongyn,</l>
<l n="1275">þeah he on eorðan her,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax048.jpg" ed="A" n="42" subtype="column"/>þurh cildes-had,</l>
<l>cenned wære</l>
<l>in middan-geard,</l>
<l>hwæðre his meahta sped</l>
<l n="1280">heah ofer heofunum</l>
<l>halig wunade,</l>
<l>dom un-bryce.</l>
<l>þeah he deaðes cwealm</l>
<l>on rode-treow</l>
<l n="1285">ræfnan sceolde,</l>
<l>þearlic wite,</l>
<l>he þy þriddan dæge</l>
<l>æfter lices hryre</l>
<l>lif eft onfeng,</l>
<l n="1290">þurh fæder-fultum;</l>
<l>swa Fenix beacnað,</l>
<l>geong in geardum,</l>
<l>God-bearnes meaht,</l>
<l>þonne he of ascan</l>
<l n="1295">eft on-wæcned<note type="footnote"><p rend="noIndent">1295 on-wæcneð,</p></note></l>
<l>in lifes lif.</l>
<l>leomum geðungen;</l>
<l>swa se Hælend us</l>
<l>elpe<note type="footnote"><p rend="noIndent">1299 helpe.</p></note> gefremede,</l>
<l n="1300">þurh his lifes gedal,</l>
<l>lif butan ende.</l>
<l>swa se fugel swetum</l>
<l>his fiðrutum<note type="footnote"><p rend="noIndent">1303 er “fiðrutum” et fortvivlet Ord, og “Reden” fattes.</p></note></l>
<l>and wynsumum</l>
<l n="1305">wyrtum gefylleð,</l>
<l>fægrum fold-wæstmum,</l>
<l>þonne afysed bið;</l>
<l>þæt sindon þa word,</l>
<l>(swa us gewritu secgað)<!-- SKP: ed følger ikke linjen i begge eksemplarer --></l>
<l n="1310">hleoðor haligra,</l>
<l>þe him to heofonum bið,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax049.jpg" ed="A" n="43" subtype="column"/>to þam mildan Gode,</l>
<l>mod afysed,</l>
<l>in dreama dream;</l>
<l n="1315">þær hi Dryhtne to giefe</l>
<l>worda and weorca</l>
<l>wynsumne stenc</l>
<l>in þa mæran gesceaft</l>
<l>Meotude bringað</l>
<l n="1320">in þæt leohte lif.</l>
</lg>
<lg>
<l>Sy Him lof symle</l>
<l>þurh woruld worulda,</l>
<l>and wuldres blæd,</l>
<l>ar and on-wald,</l>
<l n="1325">in þam uplican</l>
<l>rodera rice!</l>
<l>He is on ryht cyning</l>
<l>middan-geardes,</l>
<l>and mægen þrymmes,</l>
<l n="1330">wuldre biwunden,</l>
<l>in þære wlitegan byrig;</l>
<l>hafað us alyfed</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax049.jpg" ed="A" n="43" subtype="column"/>lucis auctor,</l>
<l>þæt we motun her</l>
<l n="1335">merueri,</l>
<l>god-dædum begietan</l>
<l>gaudia in celo,</l>
<l>þær we motun</l>
<l>maxima regna</l>
<l n="1340">secan, and gesittan</l>
<l>sedibus altis,</l>
<l>lifgan in lisse</l>
<l>lucis et pacis,</l>
<l>agan eardinga</l>
<l n="1345">alma lætitiæ,</l>
<l>brucan blæd daga</l>
<l>blandem et mitem,</l>
<l>geseon sigora Frean</l>
<l>sine fine,</l>
<l n="1350">and Him lof singan</l>
<l>laude perenne,</l>
<l>eadge mid Englum,</l>
<l>Alleluja:,:—:</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</div>
<div type="[Latinsk tekst]">
<lg>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax029.jpg" ed="A" n="23" subtype="column" rend="supp"/><seg type="com" n="com518">Est locus in primo felix</seg><!--JR: bogstav beskadiget --> oriente remotus,</l>
<l>qua patet æterni maxima porta poli,</l>
<l>nec tamen æstivos hiemisve propinquus ad ortus,</l>
<l>sed qua sol verno fundit ab axe diem.</l>
<l n="5">Illic planities tractus diffundit apertos,</l>
<l>nec tumulus crescit nec cava vallis hiat;</l>
<l>sed nostros montes, qvorum juga celsa putantur,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax029.jpg" ed="A" n="23" subtype="column" rend="supp"/>per bis sex ulnas eminet ille locus.</l>
<l>Hic solis nemus est et consitus arbore multa</l>
<l n="10">lucus perpetuæ frondis honore virens.</l>
<l>Cum Phaethontæis flagrasset ab ignibus axis,</l>
<l>ille locus flammis inviolatus erat,</l>
<l>et cum diluvium mersisset fluctibus orbem,</l>
<l>Deucalioneas exsuperavit undas.</l>
<l n="15">Non huc exsangves morbi, non ægra senectus</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax030.jpg" ed="A" n="24" subtype="column"/>nec mors crudelis, nec metus asper adit,</l>
<l>nec scelus infandum nec opum vesana cupido,</l>
<l>aut metus aut ardens cædis amore furor.</l>
<l>luctus acerbus abest et egestas obsita pannis,</l>
<l n="20">et curæ insomnes et violenta fames.</l>
<l>Non ibi tempestas, nec vis furit horrida venti,</l>
<l>nec gelido terram rore pruina tegit</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax030.jpg" ed="A" n="24" subtype="column"/>Nulla super campos tendit sua vellera nubes,</l>
<l>nec cadit ex alto turbidus humor aqvæ.</l>
<l n="25">Sed fons in medio est, qvem vivum nomine dicunt,</l>
<l>perspicuus, lenis, dulcibus uber aqvis,</l>
<l>qvi semel erumpens per singula tempora mensum</l>
<l>duodecies undis irrigat omne nemus.</l>
<l>Hic genus arboreum procero stipite surgens</l>
<l n="30"><pb type="text" facs="1840_679_fax031.jpg" ed="A" n="25" subtype="column"/>non lapsura solo mitia poma gerit.</l>
<l>Hoc nemus, hos lucos avis incolit unica Phænix,</l>
<l>unica, sed vivit morte refecta sua.</l>
<l>Paret et obseqvitur Phoebo memoranda satelles,</l>
<l>hoc Natura parens munus habere dedit.</l>
<l n="35">Lutea cum primum surgens aurora rubescit,</l>
<l>Cum primum rosea sidera luce fugat,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax031.jpg" ed="A" n="25" subtype="column"/>ter qvater illa pias immergit corpus in undas,</l>
<l>ter qvater e vivo gurgite libat aqvam.</l>
<l>Tollitur ac summo considit in arboris altæ</l>
<l n="40">vertice, qvæ totum despicit una nemus,</l>
<l>et conversa novos Phæbi nascentis in ortus</l>
<l>expectat radios et jubar exoriens.</l>
<l>Atqve ubi sol pepulit fulgentis limina portæ,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax032.jpg" ed="A" n="26" subtype="column"/>et primum emicuit luminis ora levis,</l>
<l n="45">incipit illa sacri modulamina fundere cantus,</l>
<l>et miram vocem luce movere nova,</l>
<l>qvam nec Aedoniæ, nec tibia possit</l>
<l>musica Cirrhæis adsimulare modis.</l>
<l>Sed neque olor moriens imitari posse putatur,</l>
<l n="50">nec Cylleneæ fila canora lyræ.</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax032.jpg" ed="A" n="26" subtype="column"/>Postqvam Phæbus eqvos in aperta refudit Olympi,</l>
<l>atqve orbem totum protulit usqve nemus,</l>
<l>illa ter alarum repetito verbere plaudit</l>
<l>innarabilibus nocte die qve sonis,</l>
<l n="55">atqve eadem celeres etiam discriminat horas,</l>
<l>igniferumqve caput ter venerata silet,</l>
<l>antistes nemorum et lucis veneranda sacerdos,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax033.jpg" ed="A" n="27" subtype="column"/>et sola arcanis conscia, Phæbe, tuis.</l>
<l>Qvæ postqvam vitæ jam mille peregerit annos,</l>
<l n="60">ac se reddiderint tempora longa gravem,</l>
<l>ut reparet lapsum spatiis vergentibus ævum,</l>
<l>adsvetum nemus et dulce cubile fugit,</l>
<l>cumqve renascendi studio loca sancta relinqvit,</l>
<l>tunc petit hunc orbem, mors ubi regna tenet.</l>
<l n="65"><pb type="text" facs="1840_679_fax033.jpg" ed="A" n="27" subtype="column"/>Dirigit in Syriam celeres longæva volatus,</l>
<l>Phænicen nomen cui dedit ipsa Venus,</l>
<l>secretosqve petit deserta per avia lucos,</l>
<l>huc ubi per saltus silva remota latet.</l>
<l>Tum legit aerio sublimem vertice palmam,</l>
<l n="70">qvæ gratum Phænix ex ave nornen habet</l>
<l>et qvam nulla nocens animans perrumpere possit,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax034.jpg" ed="A" n="28" subtype="column"/>lubricus aut serpens, aut <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">avis<!-- efter rettelsesliste --></lem><rdg wit="A">uvis</rdg><witDetail n="35" wit="A"></witDetail></app> ulla rapax.</l>
<l>Tum ventos claudit pendentibus Æolus antris,</l>
<l>ne violent flabris aera purpureum,</l>
<l n="75">neu concreta noto nubes per inania cæli</l>
<l>submoveat radios solis et obsit avi.</l>
<l>Construit inde sibi seu nidum sive sepulcrum,</l>
<l>nam perit, ut vivat, se tamen ipsa creat.</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax034.jpg" ed="A" n="28" subtype="column"/>Colligit hinc succos et odores divite silva,</l>
<l n="80">qvos legit Assyrius, qvos opulentus Arabs,</l>
<l>qvos aut Pygmææ gentes aut India carpit,</l>
<l>aut molli generat terra Sabea sinu.</l>
<l>Cinnamon hic auramqve procul spirantis Amomi</l>
<l>congerit et misto Balsama cum folio.</l>
<l n="85"><pb type="text" facs="1840_679_fax035.jpg" ed="A" n="29" subtype="column"/>Non Casiæ mitis nec olentis vimen Acanthi</l>
<l>nec thuris lacrymæ guttaqve pingvis abest.</l>
<l>His addit teneras Nardi pubentis aristas</l>
<l>et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">sociam</lem><rdg wit="A">socium</rdg><witDetail n="38" wit="A"></witDetail></app> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">Myrrhæ vim</lem><rdg wit="A">Myrrhævim</rdg><witDetail n="38" wit="A"></witDetail></app> Panachæa tuæ</l>
<l>Protinus in strato corpus mutabile nido</l>
<l n="90">vitaliqve toro membra qvieta locat.</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax035.jpg" ed="A" n="29" subtype="column"/>Ore dehinc succos membris circumqve supraqve</l>
<l>injicit, exeqviis immoritura suis.</l>
<l>Tunc inter varios animam commendat odores,</l>
<l>depositi tanti nec timet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->illa</lem><rdg wit="A">ille</rdg><witDetail n="37" wit="A"></witDetail></app> fidem.</l>
<l n="95">Interea corpus genitali morte peremptum</l>
<l>æstuat et flammas parturit ipse calor,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax036.jpg" ed="A" n="30" subtype="column"/>æthereoqve procul de lumine concipit ignem;</l>
<l>flagrat, et ambustum solvitur in cinerem.</l>
<l>Qvos velut in massam cineres in morte coactos</l>
<l n="100">conflat, et effectum seminis instar habet.</l>
<l>Hinc animal primum sine membris fertur oriri,</l>
<l>sed fertur vermi lacteus esse color.</l>
<l>Crescit in immensum subito cum tempore certo,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax036.jpg" ed="A" n="30" subtype="column"/>seqve ovi teretis colligit in speciem.</l>
<l n="105">Inde reformatur qvalis fuit ante figura,</l>
<l>et Phænix ruptis pullulat exuviis,</l>
<l>ac velut agrestes, cum filo ad <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste"><!-- efter rettelsesliste -->saxa</lem><rdg wit="A">saxu</rdg><witDetail n="37" wit="A"></witDetail></app> tenentur,</l>
<l>mutari tineæ papilione solent.</l>
<l>Non illi cibus est nostro concessus in orbe,</l>
<l n="110">nec cuiqvam implumem pascere cura subest,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax037.jpg" ed="A" n="31" subtype="column"/>ambrosios libat cælesti nectare rores,</l>
<l>stellifero teneri qvi cecidere polo.</l>
<l>Hos legit, his alitur mediis in odoribus ales,</l>
<l>donec maturam proferat effigiem,</l>
<l n="115">ac ubi primæva cæpit florere juventa,</l>
<l>evolat ad patrias jam reditura domos.</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax037.jpg" ed="A" n="31" subtype="column"/>Ante tamen proprio qvidqvid de corpore restat</l>
<l>ossaqve vel cineres, exuviasqve suas</l>
<l>ungvine balsameo myrrhaqve et thure soluto</l>
<l n="120">condit, et in formam conglobat ore pio,</l>
<l>qvam pedibus gestans contendit solis ad ortus,</l>
<l>inqve ara residens, ponit in æde sacra.</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax038.jpg" ed="A" n="32" subtype="column"/>Mirandam sese præstat præbetqve videnti;</l>
<l>tantus ibi decor est, tantus abundat honor.</l>
<l n="125">Principio color est, qvalis sub sidere cæli</l>
<l>mitia qvi croceo punica grana legunt,</l>
<l>qvalis inest foliis, qvæ fert agreste papaver,</l>
<l>cum pendens vestit sole rubente polus.</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax038.jpg" ed="A" n="32" subtype="column"/>Hoc humeri pectusqve decens velamine fulgent,</l>
<l n="130">hoc caput, hoc cervix summaqve terga nitent,</l>
<l>caudaqve porrigitur fulvo distincta metallo,</l>
<l>in cujus maculis purpura mista rubet.</l>
<l>Clarum inter pennas insigne est desuper iris,</l>
<l>pingere ceu nubem desuper alta solet.</l>
<l n="135"><pb type="text" facs="1840_679_fax039.jpg" ed="A" n="33" subtype="column"/>albicat insignis misto viridante smaragdo</l>
<l>et puro cornu gemmea cuspis hiat.</l>
<l>Ingentes oculi, credas geminos hyacinthos,</l>
<l>qvorum de medio lucida flamma micat,</l>
<l>Æqvatur toto capiti radiata corona,</l>
<l n="140">Phæbei referens verticis alta decus.</l>
<l>Crura tegunt sqvamæ flavo distincta metallo,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax039.jpg" ed="A" n="33" subtype="column"/>ast ungves roseus pingit honore color.</l>
<l>Effigies inter pavonis mista figuram</l>
<l>cernitur et pictam Phasidis inter avem.</l>
<l n="145">Magnitiem, terris Arabum qvæ gignitur ales,</l>
<l>vix æqvare potest, seu fera, seu sit avis.</l>
<l>Non tamen est tarda, ut volucres, qvæ corpore magno</l><!-- SKP: Arksignatur 3 -->
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax040.jpg" ed="A" n="34" subtype="column"/>incessus pigros per pondus grave habent,</l>
<l>sed levis et velox, regali plena decore</l>
<l n="150">talis in aspectum se exhibet usqve hominum.</l>
<l>Convenit Ægyptus tanti ad miracula visus</l>
<l>et raram volucrem turba salutat ovans.</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax040.jpg" ed="A" n="34" subtype="column"/>Protinus insculpunt sacrato in marmore formam,</l>
<l>et signant titulo remqve diemqve novo.</l>
<l n="155">Contrahit in cætum sese genus omne volantum,</l>
<l>nec prædæ memor est ulla, nec ulla metus.</l>
<l>Alituum stipata choro volat illa per altum,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax041.jpg" ed="A" n="35" subtype="column"/>turbaqve perseqvitur munere læta pio.</l>
<l>Sed postqvam puri pervenit ad ætheris auras,</l>
<l n="160">mox redit ista; suis conditur illa locis.</l>
<l>At fortunatæ sortis fatiqve volucrem,</l>
<l>cui de se nasci præstitit ipse Deus!</l>
<l>Fæmina vel mas hæc, seu neutrum, seu sit utrumqve,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax041.jpg" ed="A" n="35" subtype="column"/>felix, qvæ veneris fædera nulla colit!</l>
<l n="165">mors illi venus est, sola est in morte voluptas,</l>
<l>ut possit nasci, adpetit usqve mori.</l>
<l>Ipsa sibi proles, suus est pater et suus hæres;</l>
<l>nutrix ipsa sui, semper alumna sibi.</l>
<l>Ipsa qvidem, sed non eadem, qvia et ipsa nec ipsa est,</l>
<l n="170">æternam vitam mortis adepta bono.</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="Fri Fordanskning">
<pb type="text" facs="1840_679_fax050.jpg" ed="A" n="44" rend="supp" subtype="column"/>
<head rend="2">FRI FORDANSKNING.</head><!-- JR: skal det være spatieret? SKP: Det mener jeg ikke. -->
<graphic style="shortLine"></graphic>
<lg n="1">
<l>I <seg type="com" n="com515">Österleden</seg>,</l>
<l>og langveis <seg type="com" n="com415">heden</seg>,</l>
<l>der er et Land,</l>
<l>berömt i Sange,</l>
<l>skiöndt ei af Mange</l>
<l>det findes kan,</l>
<l>navnkundigt <seg type="com" n="com466">vide</seg></l>
<l>for <seg type="com" n="com84">Luun</seg> og <seg type="com" n="com289">Blide</seg>,</l>
<l>og Deilighed.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Speilklar er Luften,</l>
<l>og söd er Duften,</l>
<l>usigelig,</l>
<l>hvor <seg type="com" n="com467">faur</seg> af Söen</l>
<l>sig hæver Öen,</l>
<l>ulignelig,</l>
<l>som Yndlings-Værket,</l>
<l>som Mindes-Mærket</l>
<l>af Almagts Haand.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Der, som paa Vinger,</l>
<l><seg type="com" n="com85">fuldtit</seg> opspringer</l>
<l>den skjulte Port</l>
<l>fra Blomster-Tuen</l>
<l>til Stjerne-Buen,</l>
<l>Vidunder stort,</l>
<l>for dem i Vange,</l>
<l>som Engle-Sange</l>
<l><seg type="com" n="com86">mon</seg> drage did.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax050.jpg" ed="A" n="44" rend="supp" subtype="column"/>De grönne Skove,</l>
<l>den blanke Vove,</l>
<l>den klare Luft,</l>
<l>de Fugle-Sange,</l>
<l>de Blomster-Vange,</l>
<l>den söde Duft,</l>
<l>hvor Himmel-Egne</l>
<l>om Jorden hegne,</l>
<l>er Magelöst.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Ja, fri tilfulde</l>
<l>for Frost og Kulde</l>
<l>er Holmen prud,</l>
<l>for Snee, som fyger,</l>
<l>for Hagel-Byger,</l>
<l>for Regn og Slud,</l>
<l>for alskens Plage,</l>
<l>for Hunde-Dage</l>
<l>og <seg type="com" n="com87">Höge-Nat</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Ei er den bakket,</l>
<l>ei <seg type="com" n="com88">klippetakket</seg>,</l>
<l>men jævn og <seg type="com" n="com339">slet</seg>,</l>
<l>for Folke-Öine</l>
<l>sig ei <seg type="com" n="com340">mon</seg> höine</l>
<l>den mindste Plet;</l>
<l>ei Brink i Bue,</l>
<l>ei Myre-Tue</l>
<l>er der at see.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax051.jpg" ed="A" n="45" subtype="column"/>Saa höit dog oppe</l>
<l>ei Klippe-Toppe</l>
<l>er <seg type="com" n="com89">trindt om</seg><!-- SKP: skal 'om' med i opmærkningen - ikke noteret i papirerne --> Land,</l>
<l>som <seg type="com" n="com90">Straale-Vangen</seg></l>
<l>med Fugle-Sangen</l>
<l>paa Himlens Rand,</l>
<l>den overvinder</l>
<l>skyhöie Tinder</l>
<l>med Favne tolv.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Der staaer uhærget</l>
<l>paa <seg type="com" n="com91">Flakke-Bjerget</seg></l>
<l>en Skov <seg type="com" n="com341">fuldskiön</seg>,</l>
<l>i Klæder blanke,</l>
<l>med Stammer ranke,</l>
<l>og <seg type="com" n="com92">immergrön</seg>;</l>
<l>dens Löv ei falder,</l>
<l>af Aar og Alder</l>
<l>den falmer ei.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>I gamle Dage,</l>
<l><seg type="com" n="com342">fuldlangt</seg> tilbage,</l>
<l><rs n="bible2" type="bible" key="1 Mos 6" rend="allusion" subtype="bibleStart"/>i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com343">Flodens</seg></hi> Tid,</l>
<l>da <seg type="com" n="com93">saa</seg> det regned,</l>
<l>at Bjerge segned</l>
<l>i Bölge-Strid,</l>
<l>den Skov alene</l>
<l>med friske Grene</l>
<l>stod klippefast<rs n="bible2" type="bible" key="1 Mos 6" rend="allusion" subtype="bibleEnd" />.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Ja <seg type="com" n="com94">Solbar-Lunden</seg>,</l>
<l>af Rod oprunden</l>
<l>med Livets Træ,</l>
<l>skal lee ad Striden,</l>
<l>og trodse Tiden,</l>
<l>og skiænke Læ,</l>
<l>til <seg type="com" n="com95">Verdens Dommer</seg></l>
<l>i Skyen kommer,</l>
<l>med Lynilds-Blik.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax051.jpg" ed="A" n="45" subtype="column"/>Lyksaligt Landet,</l>
<l>som intet Andet,</l>
<l>paa <seg type="com" n="com284">Jordens Bold</seg>,</l>
<l>hvor ei er Jammer,</l>
<l>ei Tvedragts-Flammer,</l>
<l>ei List og Vold,</l>
<l>hvor Sot og Ælde</l>
<l>har ingen Vælde,</l>
<l>og Död ei Brodd!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Der seer man ikke</l>
<l>En Part at tigge</l>
<l>for dagligt Bröd,</l>
<l>en Part at <seg type="com" n="com96">prale</seg></l>
<l>med gyldne Sale,</l>
<l>i Lykkens Skiöd!</l>
<l>der Vind og Vove</l>
<l>og Sorger sove</l>
<l>med Synd og Död!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hvor immer blaaner</l>
<l>og aldrig graaner</l>
<l>Skyhimmel klar,</l>
<l>den Öe, som <hi rend="spaced"><placeName key="fik211">Eden</placeName>,</hi></l>
<l>af Væld fra neden</l>
<l>sin Vædske har,</l>
<l>den at husvale,</l>
<l>som Dugg i Dale,</l>
<l>saa frydelig.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>I Skovens Midte,</l>
<l>hvor Straaler titte</l>
<l>til Kilden bly,</l>
<l>fra söde Moder</l>
<l>udspringe Floder</l>
<l>i hvert et <seg type="com" n="com97">Ny</seg>,</l>
<l>sig yndig slynge,</l>
<l>og Alt forynge</l>
<l>med Kys i Lön!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax052.jpg" ed="A" n="46" subtype="column"/><seg type="com" n="com98">Saa</seg> Straaler bolde</l>
<l>og Bölger kolde,</l>
<l>til Frugtbarhed,</l>
<l>tolv Gange mödes,</l>
<l>og Alt gienfödes</l>
<l>med Fryd og Fred;</l>
<l>det grönne Blade</l>
<l>fortælle glade</l>
<l>til Blomster smaa.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Ei falmer Lövet,</l>
<l>sin Saft berövet</l>
<l>i Efteraar,</l>
<l>ei Blomsten visner,</l>
<l>ei Bölgen isner,</l>
<l>med <seg type="com" n="com99">bange Kaar</seg>,</l>
<l>hvor Liv og Glæde</l>
<l>sig sammenkiæde</l>
<l>i Straale-Glands!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><rs type="bible" key="Matt 6,28" rend="allusion" n="bible1" subtype="bibleStart"/>Det er Hans Vilje,</l>
<l>som Markens Lilje</l>
<l>gav Dronning-Pragt,</l>
<l>at <seg type="com" n="com344">saa</seg> skal kiendes,</l>
<l>til Tiden endes,</l>
<l>Hans Skaber-Magt,</l>
<l>Hans Viisdoms Gaade,</l>
<l>Hans Gunst og Naade</l>
<l>paa Jorderig<rs type="bible" key="Matt 6,28" rend="allusion" n="bible1" subtype="bibleEnd"/>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Vidunder-Skoven,</l>
<l>med Gunst fra Oven,</l>
<l>en Fugl beboer,</l>
<l><seg type="com" n="com345">fuldnem</seg> at mindes,</l>
<l>for Mage findes</l>
<l>der ei paa Jord,</l>
<l>han boer alene</l>
<l>i Skov hin rene,</l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fugl Fenix</rs></hi> kaldt.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax052.jpg" ed="A" n="46" subtype="column"/><seg type="com" n="com468">Herold</seg> for Solen</l>
<l>paa <seg type="com" n="com459">Dronning-Stolen</seg>,</l>
<l><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">i</lem><rdg wit="A">l</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft">KN: Anden spalte; forkert type (l for i); rettes til 'i', da stort bogstav kun forekommer i strofernes første linjer (og ved substantiver etc.); sml. evt. strofe 18,8; 21,2; 22,3.</witDetail></app> Stjerne-Vang,</l>
<l>den Lynildsnare</l>
<l>med Flid skal <seg type="comStart" n="com100"/>vare</l>
<l>paa<seg type="comEnd" n="com100"/> Lysets Gang,</l>
<l>med Höisang möde</l>
<l>hver Morgen-Röde</l>
<l>sin Dronning fin.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Naar Nat hin sorte</l>
<l>ad Vestens Porte</l>
<l>udskrider <seg type="com" n="com101">tvær</seg>,</l>
<l>for i sin Hule</l>
<l>sig der at skjule,</l>
<l>for Straale-Skiær,</l>
<l>og Stjerner fölge,</l>
<l>for snildt at dölge</l>
<l>det matte Blik;</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Mens Skygger stride</l>
<l>i <seg type="com" n="com516">Öster-Lide</seg><!-- SKP: dobbeltjek gerne key --></l>
<l>paa Liv og Död,</l>
<l>för Sol opsvinger</l>
<l>paa gyldne Vinger</l>
<l>sig morgenröd,</l>
<l>til Kilden daler</l>
<l>og sig husvaler</l>
<l>Daglysets Fugl.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Med kolde Bölger</l>
<l>sig Kilden dölger</l>
<l>i Skovens Favn,</l>
<l>og dens Indbygger</l>
<l>tolv Gange dykker</l>
<l>i Lysets Navn,</l>
<l>tolv Gange bader</l>
<l>sig Mörkets Hader</l>
<l>i <seg type="com" n="com102">Solbars-Væld</seg>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax053.jpg" ed="A" n="47" subtype="column"/>Blandt Skovens Palmer,</l>
<l>hvis Glands ei falmer,</l>
<l>der er dog Een,</l>
<l>som rankest <seg type="com" n="com103">rönnes</seg>,</l>
<l>og feirest grönnes,</l>
<l>med Farve reen,</l>
<l>der tager Sæde</l>
<l>paa Kviste spæde</l>
<l>Daglysets Fugl.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>I Palmens Krone</l>
<l>der er hans Throne,</l>
<l>der er hans Bavn,</l>
<l>derfra han skuer</l>
<l>de skjulte Luer</l>
<l>i Bölgens Favn,</l>
<l>men <seg type="com" n="com104">kvær</seg> han tier,</l>
<l>og oppebier</l>
<l>Lys-Englens <seg type="com" n="com346">Byrd</seg>.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>I Morgen-Röde,</l>
<l>Naar Skyer glöde</l>
<l>med nyfödt Glands,</l>
<l>og Guld-Glimt hoppe</l>
<l>paa Skovens Toppe,</l>
<l>i Straale-Dands,</l>
<l>da först udsvinger</l>
<l>paa gyldne Vinger</l>
<l>sig Fuglen brat.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Da flammer Brystet,</l>
<l>da blir höiröstet</l>
<l>den Fugl saa prud,</l>
<l>og hilser Solen</l>
<l>paa <seg type="com" n="com469">Dronning-Stolen</seg></l>
<l>som Konge-Brud,</l>
<l>og Toner skifte,</l>
<l>som Vinger vifte,</l>
<l>i <seg type="com" n="com347">Jevn-Klang</seg> söd!</l>
</lg>
<lg n="27">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax053.jpg" ed="A" n="47" subtype="column"/>Ei hördes Mage</l>
<l>fra hine Dage</l>
<l>i Arildstid,</l>
<l><rs type="bible" key="Sl 66,4 og Åb 5,13" subtype="bibleStart" n="bible21" rend="allusion"/>da Stjerne-Hæren</l>
<l>til Skaber-Æren</l>
<l>istemmed blid,</l>
<l>fra Himmel-Throner,</l>
<l>de Lovsangs-Toner<rs type="bible" key="Sl 66,4 og Åb 5,13" subtype="bibleEnd" n="bible21" rend="allusion"/>,</l>
<l>som tie nu.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Ja, först i Rangen</l>
<l>staaer <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Sangen</l>
<l>nu paa vor Jord,</l>
<l>mens Tiden rinder,</l>
<l>den Prisen vinder,</l>
<l>fra alle Chor,</l>
<l>den Folke-Stemmer</l>
<l>saavel beskæmmer</l>
<l>som <seg type="com" n="com106">Strængeleg</seg>!</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Ei Nattergalen</l>
<l>i <seg type="com" n="com107">Sommer-Salen</seg><!-- SKP: skal 'i' med i opmærkningen? --></l>
<l>saa höit kan slaae,</l>
<l>og Södme-Klangen</l>
<l>i Svane-Sangen</l>
<l>maa den forsmaae,</l>
<l>som hörde sjunge</l>
<l>den Fugle-Tunge</l>
<l>til Lysets Priis!</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Lad Harpen hænge</l>
<l>med slappe Strænge</l>
<l>paa Borge-Mur,</l>
<l>blandt Sangerinder</l>
<l>med blege Kinder,</l>
<l>hos Horn og Lur,</l>
<l>hvor Orgel-Værket</l>
<l>er ubemærket,</l>
<l>som Pip og Nyn!</l>
</lg>
<lg n="31">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax054.jpg" ed="A" n="48" subtype="column"/><seg type="com" n="com108">Alt</seg> stiger Sangen</l>
<l>fra Sol-Opgangen</l>
<l>til Middags-Tid;</l>
<l>naar Solen daler,</l>
<l>den ömt husvaler,</l>
<l>vemodig blid;</l>
<l>med Aften-Röde</l>
<l>i Toner söde</l>
<l>den smelter hen.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>I Efter-Glandsen</l>
<l>af Straale-Dandsen</l>
<l>til <seg type="com" n="com109">Natmaal nyt</seg>,</l>
<l>tre Gange svinger</l>
<l>og slaaer med Vinger</l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fugl Fenix</rs></hi> lydt;</l>
<l>og <seg type="com" n="com110">kvær</seg> saa tier,</l>
<l>paa Dagen bier</l>
<l>i Timer tolv.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l><seg type="com" n="com111">Saa</seg> Dage svinde,</l>
<l>og Nætter rinde</l>
<l>i tusind Aar,</l>
<l>for <seg type="com" n="com112">Sol-Herolden</seg></l>
<l>paa Grönne-Volden</l>
<l>med gyldne Kaar,</l>
<l>de smelte sammen</l>
<l>i Fryd og Gammen,</l>
<l>i Sole-Glands!</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Dog <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs></hi> lærer,</l>
<l>at Tiden tærer,</l>
<l><seg type="com" n="com470">hvor seent det gaaer</seg>,</l>
<l>ham Soel forgylder,</l>
<l>til glad han fylder</l>
<l>sit Tusind-Aar,</l>
<l>men Bladet vendes,</l>
<l>og Glæden endes</l>
<l>i samme Stund.</l>
</lg>
<lg n="35">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax054.jpg" ed="A" n="48" subtype="column"/>Ei meer han synger,</l>
<l>for Aldren tynger</l>
<l>paa Sind og Sang,</l>
<l>paa matte Vinger</l>
<l>han sig bortsvinger</l>
<l>fra Straale-Vang,</l>
<l>til Örk og Hede,</l>
<l>hvor <rs type="myth" key="myth232">Vætter</rs> vrede</l>
<l>med Sorgen boe.</l>
</lg>
<lg n="36">
<l>Dog ei sig skjule</l>
<l>for Himlens Fugle</l>
<l>kan <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs></hi> der,</l>
<l>paa lette Vinger</l>
<l>ham brat omringer</l>
<l>en mægtig Hær,</l>
<l>ham Konning kalde,</l>
<l>og kappes alle</l>
<l>om Kongens Gunst.</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>Det ei kan feile,</l>
<l>de Alle beile,</l>
<l>med Buk og <seg type="com" n="com471">Priis</seg>,</l>
<l>til höit i Ære</l>
<l>hos ham at være,</l>
<l>paa Hofmands-Viis,</l>
<l>men han undviger,</l>
<l>og <seg type="com" n="com348">efterhiger</seg></l>
<l>kun Stilhed dyb.</l>
</lg>
<lg n="38">
<l>Det aarle skedte,</l>
<l>at Skjul beredte</l>
<l>ham Skaber-Haand,</l>
<l>hinsides Voven,</l>
<l>i Ceder-Skoven</l>
<l>paa <placeName key="his614">Libanon</placeName>;</l>
<l>men <seg type="com" n="com349">seen</seg> at finde</l>
<l>er dog derinde</l>
<l>den dunkle Vraa.</l>
</lg>
<lg n="39">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax055.jpg" ed="A" n="49" subtype="column"/><!-- SKP: arksignatur 4 -->I Skovens Midte,</l>
<l>ei nem at hitte,</l>
<l>en Palme staaer,</l>
<l>en <seg type="com" n="com460">Fenix-Stamme</seg>,</l>
<l>som for det samme,</l>
<l>blev tusind Aar,</l>
<l>der <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> bygger</l>
<l>i brede Skygger</l>
<l>sin Rede snild.</l>
</lg>
<lg n="40">
<l><seg type="com" n="com416">Foruden</seg> Hvile,</l>
<l>det Værk <seg type="com" n="com507">mon</seg> ile</l>
<l>med Kæmpe-Skridt;</l>
<l>for <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> trænges,</l>
<l>derefter længes</l>
<l>at vorde kvit</l>
<l>sin Alders Tynge,</l>
<l>og sig forynge</l>
<l>til <seg type="com" n="com113">Nyaars-Tid</seg>!</l>
</lg>
<lg n="41">
<l>Med disse Tanker</l>
<l>han mödig sanker</l>
<l>til Rede sin,</l>
<l>som Bier vevre</l>
<l>til <seg type="com" n="com114">Seller</seg> snevre</l>
<l>med Honning fiin,</l>
<l>ham Duften leder,</l>
<l>som vidt udbreder</l>
<l>hver Södme-Kalk!</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>Hvor Vellugt findes,</l>
<l>der Tömmer vindes</l>
<l>til <placeName key="fak2222">Brattingsborg</placeName>,</l>
<l>som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> bygger</l>
<l>i Palme-Skygger</l>
<l>med Fryd og Sorg,</l>
<l>i Vaar og Sommer,</l>
<l>af Bark og <seg type="com" n="com472">Blommer</seg>,</l>
<l>og <seg type="com" n="com115">Viraks-Korn</seg>.</l>
</lg>
<lg n="43">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax055.jpg" ed="A" n="49" subtype="column"/><seg type="com" n="com116">Saa</seg> <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> sanker</l>
<l>af Södme-Planker</l>
<l>sit Grav-Kapel,</l>
<l>med gode Stunder</l>
<l>da södt han blunder</l>
<l>i Livets Kveld,</l>
<l>til Solhvervs-Dagen,</l>
<l>som <seg type="com" n="com473">klarer</seg> Sagen</l>
<l>med Blus og Baal.</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>Naar i Skiærsommer</l>
<l>en Straale kommer</l>
<l>derind paa skraa,</l>
<l>hvor <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> bygger</l>
<l>i Palme-Skygger</l>
<l>i dunkle Vraa;</l>
<l>da voxer Heden</l>
<l>i <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Reden</l>
<l>saa <seg type="com" n="com350">overbrat</seg>.</l>
</lg>
<lg n="45">
<l>Ei Fier i Senge</l>
<l>saa let <seg type="com" n="com351">mon</seg> fænge,</l>
<l>som Blomst og Bark,</l>
<l><seg type="com" n="com352">i Favne-Maalet</seg>,</l>
<l>og <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Baalet</l>
<l>paa Straale-Mark,</l>
<l>mod Himmel-Bue</l>
<l>slaaer op i Lue</l>
<l>den Soelhvervs-Dag.</l>
</lg>
<lg n="46">
<l>Sol-Straalen tænder,</l>
<l><rs type="myth" key="myth20">Sol-Fuglen</rs><!-- SKP: korrekt key? --> brænder</l>
<l>med Rede sin,</l>
<l>og <seg type="com" n="com353">svangrer</seg> Luften</l>
<l>med Södme-Duften</l>
<l>af Krandsen fiin,</l>
<l>saa <seg type="com" n="com119">Virak-Skyer</seg></l>
<l>hans <seg type="com" n="com120">Priis</seg> fornyer</l>
<l>paa Jordens Kreds.</l>
</lg>
<lg n="47">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax056.jpg" ed="A" n="50" subtype="column"/><seg type="com" n="com121">Fuldkiække</seg> Buer</l>
<l>de Rosen-Luer</l>
<l>i Luften slaae,</l>
<l>Rögskyer <seg type="com" n="com122">feire</seg></l>
<l>sig <seg type="com" n="com123">trindt</seg> dem leire,</l>
<l>kiærmindeblaa,</l>
<l>til Fugl og Rede</l>
<l>i <seg type="com" n="com124">Emmer</seg> hede</l>
<l>faae Jordefærd.</l>
</lg>
<lg n="48">
<l>Kun stakket glöde</l>
<l>de <seg type="com" n="com124">Emmer</seg> röde</l>
<l>og hælvten blaa,</l>
<l>de svales <seg type="com" n="com474">fage</seg>,</l>
<l>da er tilbage</l>
<l>kun Aske graa,</l>
<l>af <seg type="com" n="com126">Flamme-Sulen</seg>,</l>
<l>af <rs type="myth" key="myth20">Fenix-Fuglen</rs></l>
<l>kun <seg type="com" n="com127">Vinter-Spor</seg>.</l>
</lg>
<lg n="49">
<l>Det Sorgen dulmer,</l>
<l>at <seg type="com" n="com128">end</seg> dog ulmer</l>
<l>en Livets Gnist,</l>
<l>som til at glöde</l>
<l>staaer op af Döde,</l>
<l>i <seg type="com" n="com354">Dage-Frist</seg>,</l>
<l>med <seg type="com" n="com393">Gylden-Aaret</seg>:</l>
<l>en <seg type="com" n="com508">askebaaret</seg></l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth20">Fugl Fenix</rs></hi> ny.</l>
</lg>
<lg n="50">
<l>Ved Vindens Griller</l>
<l>sig sammentriller</l>
<l>en Aske-Hob,</l>
<l>i Palme-Vuggen</l>
<l>den faaer af Duggen</l>
<l>en Midnats-Daab,</l>
<l>og holder Varmen</l>
<l>ved Straale-Barmen</l>
<l>af Sommer-Sol.</l>
</lg>
<lg n="51">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax056.jpg" ed="A" n="50" subtype="column"/>Som <seg type="com" n="com129">Böge-Olden</seg></l>
<l>er Trille-Bolden</l>
<l>af Aske graa,</l>
<l>som Æg udruget</l>
<l>skal Bolden <seg type="com" n="com355">buget</seg></l>
<l>for Unge <seg type="com" n="com285">spraae</seg>;</l>
<l>ved Jævndögns-Tider</l>
<l>deraf udglider</l>
<l>en <seg type="com" n="com131">Glimmer-Orm</seg>!</l>
</lg>
<lg n="52">
<l>Ja, <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Larven</l>
<l>paa Regnbu-Farven</l>
<l>man kiender brat,</l>
<l>paa Orme-Hammen</l>
<l>med Rosen-Flammen</l>
<l>er Tegnet sat,</l>
<l>som <seg type="com" n="com356">vist</seg> betyder,</l>
<l>at <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> <seg type="com" n="com292">skyder</seg></l>
<l>sin Orme-Ham!</l>
</lg>
<lg n="53">
<l>Det skeer saa <seg type="com" n="com132">fage</seg>,</l>
<l>i Jule-Dage,</l>
<l>för <seg type="com" n="com133">Nyaars-Ny</seg>,</l>
<l>og Skjalde sjunge:</l>
<l>som Örne-Unge</l>
<l>faaer Ormen Ry,</l>
<l>skal overraske,</l>
<l>som Fugl af Aske</l>
<l>med Neb og Klo.</l>
</lg>
<lg n="54">
<l>Som Örne spæde</l>
<l>dog ei <seg type="com" n="com357">mon</seg> æde</l>
<l>det <seg type="com" n="com417">Fugle-Nor</seg>,</l>
<l>kun Dugg hin söde</l>
<l>er <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Föde</l>
<l>paa denne Jord,</l>
<l>af den han trives,</l>
<l>af den oplives</l>
<l>alt Himmelkiært.</l>
</lg>
<lg n="55">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax057.jpg" ed="A" n="51" subtype="column"/>Dog Luftens Björne,</l>
<l>de gamle Örne,</l>
<l>han ligner snart,</l>
<l>med dem han nappes,</l>
<l>med dem han kappes</l>
<l>i Flugt og Fart,</l>
<l>men som han ældes,</l>
<l>og Fjedre fældes,</l>
<l>han skifter Hamm.</l>
</lg>
<lg n="56">
<l>Det Grumme fattes,</l>
<l>det Skarpe glattes</l>
<l>i Stort og Smaat,</l>
<l>det Krumme rettes,</l>
<l>det Staalgraa spættes</l>
<l>med gult og blaat,</l>
<l>til op ad Dage</l>
<l>sin Faders <seg type="com" n="com418">Mage</seg></l>
<l>han er <seg type="com" n="com134">forsand</seg>.</l>
</lg>
<lg n="57">
<l>Saa stort Vidunder</l>
<l>i Stöv udgrunder</l>
<l>ei <rs type="bible" key="1 Mos 2,7" rend="allusion">Mand af Muld</rs>,</l>
<l>dog ei det feiler,</l>
<l>sig <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> speiler</l>
<l>jo underfuld</l>
<l>i Markens Gröde,</l>
<l>med Liv af Döde,</l>
<l>hver Höst og Vaar.</l>
</lg>
<lg n="58">
<l>Vi saae, vi avle,</l>
<l>og Hænder travle,</l>
<l>i Höstens Tid,</l>
<l>indföre glade</l>
<l><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">i</lem><rdg wit="A">l</rdg><witDetail wit="A" n="37" rend="ft">KN: Spalte 1 (linje 5 f.n.) lille l er sat i stedet for i, samme som emendationen s. 46</witDetail></app> Lo og Lade</l>
<l>hver Neg med Flid,</l>
<l>til Vinter-Föde,</l>
<l>saa tom og öde</l>
<l>er Mark og Vang.</l>
</lg>
<lg n="59">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax057.jpg" ed="A" n="51" subtype="column"/>Det maa <seg type="com" n="com135">saa</seg> være,</l>
<l>thi Fiende-Hære</l>
<l><seg type="com" n="com136">alt</seg> drage ud,</l>
<l>hvad ei er bjerget,</l>
<l>i Hast er hærget</l>
<l>af Regn og Slud,</l>
<l>af Hvirvel-Blæsten,</l>
<l>og saa for Resten</l>
<l>af Frost og Snee.</l>
</lg>
<lg n="60">
<l>Det mærker Lövet,</l>
<l>som dybt bedrövet,</l>
<l>i Efteraar,</l>
<l>maa Farve skifte,</l>
<l>naar Storme vifte</l>
<l>til Banesaar,</l>
<l>mens Lænke-Bolte</l>
<l>til Bölger stolte</l>
<l>der smeddes <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">paa.</lem><rdg wit="A">paa</rdg><witDetail wit="A" n="18"></witDetail></app></l>
</lg>
<lg n="61">
<l>Som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>, atter</l>
<l>en deilig Datter</l>
<l>dog Hösten faaer,</l>
<l>naar <seg type="com" n="com375">Vinter-Föde</seg></l>
<l>staaer op af Döde</l>
<l>i milde Vaar,</l>
<l>og Sommer-Glæden</l>
<l>af Vinter-Sæden</l>
<l>sig vikler ud.</l>
</lg>
<lg n="62">
<l>Naar <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> myndig</l>
<l>er voxet <seg type="com" n="com137">yndig</seg>,</l>
<l>som Fader hans,</l>
<l>i Verden fremmed,</l>
<l>han savner Hjemmet</l>
<l>i Himmel-Glands:</l>
<l>de grönne Skove</l>
<l>bag Vind og Vove,</l>
<l>han aldrig saae.</l>
</lg>
<lg n="63">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax058.jpg" ed="A" n="52" subtype="column"/>Ham Hjertet banker</l>
<l>ved sære Tanker</l>
<l>dog ömt i Bryst;</l>
<l>thi kiære Minder</l>
<l>til Vuggen binder</l>
<l>hans Reise-Lyst,</l>
<l>til <seg type="com" n="com392">Aske-Krogen</seg>,</l>
<l>hvor först halvvaagen;</l>
<l>han Lyset saae.</l>
</lg>
<lg n="64">
<l>I dybe Tanker</l>
<l>han kiærlig sanker,</l>
<l>i Blomster-Net,</l>
<l>hvad under Lövet</l>
<l>af Fader-Stövet</l>
<l><seg type="com" n="com359">end</seg> kiendes let,</l>
<l>af Aske-Kuglen,</l>
<l>som <rs type="myth" key="myth20">Fenix-Fuglen</rs></l>
<l>var Moder-Skiöd.</l>
</lg>
<lg n="65">
<l>Sig saa elskværdig</l>
<l>giör reisefærdig</l>
<l>ei mangen Sön,</l>
<l>skiöndt Kiærligheden</l>
<l>er selv herneden</l>
<l>sin egen Lön,</l>
<l>giör Hjerter mætte,</l>
<l>og Byrder lette,</l>
<l>og Tiden kort.</l>
</lg>
<lg n="66">
<l>Nu vil med Ære</l>
<l>den Sön hjembære</l>
<l>sin Faders Stöv;</l>
<l>med Helgen-Skrinet</l>
<l>og <seg type="com" n="com138">Jorde-Linet</seg></l>
<l>af Blomster-Löv,</l>
<l>sig <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> hæver</l>
<l>og oversvæver</l>
<l>saa Land og Hav.</l>
</lg>
<lg n="67">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax058.jpg" ed="A" n="52" subtype="column"/>Da seer ham Mange</l>
<l>i Folke-Vange</l>
<l>paa <seg type="com" n="com139">Midgaards Bold</seg>,</l>
<l>som Fugle vrimle,</l>
<l>de sammenstimle</l>
<l>titusindfold,</l>
<l>at see den Fagre,</l>
<l>som over Agre</l>
<l>hensvæver let.</l>
</lg>
<lg n="68">
<l>Da Klokker kime,</l>
<l>den Dag og Time,</l>
<l>med Flid og Iil,</l>
<l>man skriver, <seg type="com" n="com461">prænter</seg>,</l>
<l>paa Pergamenter,</l>
<l>med <seg type="com" n="com140">Gyldenstil</seg>;</l>
<l>ja, dybt <seg type="com" n="com476">indgrave</seg></l>
<l>det <seg type="com" n="com462">Rune-Stave</seg></l>
<l>i <seg type="com" n="com141">Marmel-Steen</seg>:</l>
</lg>
<lg n="69">
<l>Nu atter kommet</l>
<l>han er, <seg type="com" n="com142">guldblommet</seg></l>
<l>paa <seg type="com" n="com143">hvalvte</seg> Bryst,</l>
<l>og grön som Skoven,</l>
<l>og blaa som Voven,</l>
<l>den Fugl fra Öst,</l>
<l>som Lykke bringer</l>
<l>paa Regnbu-Vinger</l>
<l>med Straale-Krands!</l>
</lg>
<lg n="70">
<l>Skiöndt stor som Strudsen,</l>
<l>man seer med Studsen,</l>
<l>han er ei tung,</l>
<l>om lavt han svæver,</l>
<l>han let sig hæver,</l>
<l>for han er ung,</l>
<l>og, naar ham huer,</l>
<l>slaaer kække Buer</l>
<l>med Lynets Fart!</l>
</lg>
<lg n="71">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax059.jpg" ed="A" n="53" subtype="column"/>I hvert et Hjörne</l>
<l>sig flokke Örne</l>
<l>fra <seg type="com" n="com419">höien Hald</seg>,</l>
<l>og Fugle mange,</l>
<l>med Fryde-Sange</l>
<l><seg type="com" n="com420">foruden Tal</seg>,</l>
<l>paa spinkle Vinge</l>
<l>i Kreds omringe</l>
<l>den Fugle-Drot!</l>
</lg>
<lg n="72">
<l><seg type="com" n="com144">Saa</seg> over Skove,</l>
<l>og Bjerg og Vove,</l>
<l>han svinger sig,</l>
<l>med Fader-Stövet</l>
<l>i Blomster-Lövet,</l>
<l>saa frydelig,</l>
<l>af Öine mange</l>
<l>og Ære-Sange</l>
<l>til Hjemmet fulgt.</l>
</lg>
<lg n="73">
<l>Men naar i Luften</l>
<l>han mærker Duften</l>
<l>fra Solens Öe,</l>
<l>da brat som Lynet</l>
<l>han er <seg type="com" n="com477">af Synet</seg>,</l>
<l>og over Sö,</l>
<l>ham fölge ikke</l>
<l>selv Falke-Blikke</l>
<l>paa skjulte Vei.</l>
</lg>
<lg n="74">
<l>Med Vinger <seg type="com" n="com145">side</seg>,</l>
<l>med Sorg og Kvide,</l>
<l>hans Fölgeskab</l>
<l>fra Jordens Ender</l>
<l>tilbagevender</l>
<l>med Konge-Tab,</l>
<l>mens <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> Thronen</l>
<l>i Palme-Kronen</l>
<l>bestiger glad.</l>
</lg>
<lg n="75">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax059.jpg" ed="A" n="53" subtype="column"/>De Lærde strides</l>
<l>om hvad ei vides</l>
<l>af nogen Mand:</l>
<l>om Folk og Skjalde</l>
<l>med Rette kalde</l>
<l><rs type="myth" key="myth20">Fugl Fenix</rs> “han;”</l>
<l>da stærke Grunde</l>
<l>dog tale kunde</l>
<l>for Kvinde-Kiön.</l>
</lg>
<lg n="76">
<l>Den lange Trætte</l>
<l>tilsidesætte</l>
<l>vi her med <seg type="com" n="com497">Flid</seg>,</l>
<l>thi det Guds Under</l>
<l>paa Jord udgrunder</l>
<l>ei <seg type="com" n="com146">Mandevid</seg>,</l>
<l>saa dybe Gaader</l>
<l>kun <seg type="com" n="com147">Alviis</seg> <seg type="com" n="com360">raader</seg>,</l>
<l>vor Skabermand.</l>
</lg>
<lg n="77">
<l>Men vel maae findes</l>
<l><seg type="com" n="com148">fuldværd</seg> at mindes</l>
<l>de <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Kaar,</l>
<l>de glade Dage</l>
<l>foruden <seg type="com" n="com433">Mage</seg></l>
<l>i tusind Aar,</l>
<l>og saa med Gammen</l>
<l>kun Död i Flammen</l>
<l>til Födsel ny.</l>
</lg>
<lg n="78">
<l>Ei Död man regner,</l>
<l>for Baal ei blegner,</l>
<l>naar kun <seg type="com" n="com361">forvist</seg></l>
<l>igiennem Ilden</l>
<l>sig snoer Livs-Kilden,</l>
<l>udspringer hist,</l>
<l>af Aske-Grunden</l>
<l>i Palme-Lunden</l>
<l>med Kræfter nye.</l>
</lg>
<lg n="79">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax060.jpg" ed="A" n="54" subtype="column"/>Ved <seg type="com" n="com149">Tvelivs-Kiæden</seg></l>
<l>hos <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> Glæden</l>
<l>faaer Overvægt,</l>
<l>han Sön ei favner,</l>
<l>men dog ei savner</l>
<l>en Efterslægt,</l>
<l>er, som en Fader,</l>
<l>vel Arvelader,</l>
<l>men Arving selv.</l>
</lg>
<lg n="80">
<l>Den Kraft, den Ære,</l>
<l>de Kaar <seg type="com" n="com150">fuldsære</seg>,</l>
<l>ham Herren gav:</l>
<l>naar Baalet slukkes,</l>
<l>til Liv han vugges</l>
<l>i Aske-Grav,</l>
<l>faaer atter Vinger,</l>
<l>fra Grav opsvinger</l>
<l>sig let i Sky!</l>
</lg>
<lg n="81">
<l>Hans Sove-Kammer</l>
<l>gaaer op i Flammer,</l>
<l>med Rög i Sky,</l>
<l>men op af Gruset</l>
<l>sig löfter Huset</l>
<l>med Glands paany,</l>
<l>som Guld, <seg type="com" n="com363">udglödet</seg>,</l>
<l>af Moder-Skiödet</l>
<l>udspringer klart.</l>
</lg>
<lg n="82">
<l>Hvad os i Billed</l>
<l>for Öine stilled</l>
<l>en Mester-Haand,</l>
<l>er sandt at sige</l>
<l>paa Jorderige</l>
<l>om Herrens Aand,</l>
<l>og Helgen<!-- SKP: 'n' følger ikke linjen i begge eksemplarer -->-Skaren,</l>
<l>som ei Döds-Faren</l>
<l>giör Livet surt.</l>
</lg>
<lg n="83">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax060.jpg" ed="A" n="54" subtype="column"/>Ja, fuld forvisset</l>
<l>om Livet hisset</l>
<l>er Herrens Slægt;</l>
<l>ei <seg type="com" n="com151">Verdens-Möden</seg>,</l>
<l>og Legems-Döden,</l>
<l>for den har Vægt,</l>
<l>i Skygge-Dale</l>
<l>til Straale-Sale</l>
<l>den vandrer kæk.</l>
</lg>
<lg n="84">
<l>I <seg type="com" n="com152">Orme-Stue</seg>,</l>
<l>paa <seg type="com" n="com153">Bane-Tue</seg>,</l>
<l>i Aske-Bad,</l>
<l>er den Udkaarne,</l>
<l>den <seg type="com" n="com478">Himmelbaarne</seg>,</l>
<l>dog sjæleglad,</l>
<l>for Palme-Toppe</l>
<l>han seer histoppe</l>
<l>i Lysets Hjem!</l>
</lg>
<lg n="85">
<l>Det Bud os bringer</l>
<l>paa Lydens Vinger</l>
<l>og Sandheds Ord:</l>
<l>for Mand og Kvinde</l>
<l>Gud lod oprinde,</l>
<l>paa nyskabt Jord,</l>
<l>et Hjem herneden</l>
<l>i <seg type="com" n="com517">Öster-Leden</seg>,</l>
<l>saa frydeligt.</l>
</lg>
<lg n="86">
<l><rs type="bible" key="1 Mos 2,8" n="bible7" rend="allusion" subtype="bibleStart"/>I Faddergave</l>
<l>de fik en Have</l>
<l>til Herrens <seg type="com" n="com479">Priis</seg>,</l>
<l>for Deiligheden</l>
<l>benævnet <placeName key="fik211">Eden</placeName>,</l>
<l>og <placeName key="fik83">Paradis</placeName>,</l>
<l><seg type="com" n="com480">som</seg> <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Landet,</l>
<l>af Floder vandet</l>
<l>til Frugtbarhed<rs type="bible" key="1 Mos 2,8" n="bible7" rend="allusion" subtype="bibleEnd" />.</l>
</lg>
<lg n="87">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax061.jpg" ed="A" n="55" subtype="column"/>I Fryd og Gammen</l>
<l>de leved sammen,</l>
<l>foruden Savn,</l>
<l>saalænge blöde</l>
<l>Guds Ord de <seg type="com" n="com154">löde</seg>,</l>
<l>dem selv til Gavn;</l>
<l>men nyfödt Glæde</l>
<l>i Dage spæde</l>
<l>fik Banesaar.</l>
</lg>
<lg n="88">
<l>Paa Lykkens Tinde</l>
<l>dem saae Guds Fiende,</l>
<l>saa falsk i Hu,</l>
<l>og <seg type="com" n="com155">Avindsmanden</seg></l>
<l>til Afgrundsranden</l>
<l>dem lokked snu,</l>
<l>med <seg type="com" n="com364">Skin</seg> og Skygge</l>
<l>af större Lykke,</l>
<l>med faure Ord.</l>
</lg>
<lg n="89">
<l><rs n="bible8" type="bible" key="1 Mos 2,16" rend="allusion" subtype="bibleStart"/>I Have-Kanten</l>
<l>stod Uhelds-Planten,</l>
<l>i Ly og Læ;</l>
<l>med Frugter söde,</l>
<l>og rosenröde,</l>
<l>stod Kundskabs-Træ,</l>
<l>med Liv i Lugten,</l>
<l>med Död i Frugten,</l>
<l><seg type="com" n="com156">forgjort</seg>, forbudt<rs n="bible8" subtype="bibleEnd" type="bible" key="1 Mos 2,16" rend="allusion"/>.</l>
</lg>
<lg n="90">
<l><rs n="bible9" subtype="bibleStart" type="bible" key="1 Mos 3,4-14" rend="allusion"/>Til det at röre</l>
<l>sig lod forföre</l>
<l>de unge To;</l>
<l>ved Rosen-Rödmen,</l>
<l>og Honning-Södmen,</l>
<l>vel Hjertet loe,</l>
<l>men Efter-Smagen</l>
<l>til Domme-Dagen</l>
<l>er malurt-bedsk<rs n="bible9" subtype="bibleEnd" type="bible" key="1 Mos 3,4-14" rend="allusion"/>.</l>
</lg>
<lg n="91">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax061.jpg" ed="A" n="55" subtype="column"/>Ja, <rs n="bible3" subtype="bibleStart" type="bible" key="1 Mos 3,14-19" rend="allusion"/>Efter-Slægten</l>
<l>maa föle Vægten</l>
<l>af <hi rend="spaced"><persName key="pe635">Adams</persName></hi> Fald:</l>
<l><seg type="com" n="com481">som</seg> Döttre svage,</l>
<l>de Sönner <seg type="com" n="com157">strage</seg>,</l>
<l>i Tusind-Tal,</l>
<l>med Taarer væde</l>
<l>det Bröd de æde</l>
<l>i Ansigts-Sved<rs n="bible3" subtype="bibleEnd" type="bible" key="1 Mos 3,14-19" rend="allusion"/>.</l>
</lg>
<lg n="92">
<l><rs n="bible10" subtype="bibleStart" type="bible" key="1 Mos 3,23-24" rend="allusion"/>Fra Herrens <hi rend="spaced"><placeName key="fik211">Eden</placeName></hi></l>
<l>nu ud paa <seg type="com" n="com365">Heden</seg></l>
<l>gik <hi rend="spaced"><persName key="pe635">Adams</persName></hi> Vei,</l>
<l>stort var Forliset,</l>
<l>i <placeName key="fik83">Paradiset</placeName></l>
<l>han taaldes ei;</l>
<l>fra Livets Sale</l>
<l>til Dödens Dale</l>
<l>er Flytning værst!<rs n="bible10" subtype="bibleEnd" type="bible" key="1 Mos 3,23-24" rend="allusion"/></l>
</lg>
<lg n="93">
<l><rs n="bible11" subtype="bibleStart" type="bible" key="1 Mos 3,24" rend="allusion"/>For <placeName key="fik211">Herrens Have</placeName>,</l><!-- SKP: korrekt key? VAP:JA-->
<l>bag Vold og Grave,</l>
<l>var Porten lukt<rs n="bible11" subtype="bibleEnd" type="bible" key="1 Mos 3,24" rend="allusion"/>,</l>
<l>for Engle rene</l>
<l>Livs-Træets Grene</l>
<l>kun bar sin Frugt,</l>
<l>i Tider lange,</l>
<l>med Slægter mange,</l>
<l>paa <seg type="com" n="com158">Jordens Bold</seg>.</l>
</lg>
<lg n="94">
<l>Dog for de Svage</l>
<l>var Haab tilbage,</l>
<l>endskiöndt de græd,</l>
<l>var Tröst for <seg type="com" n="com398">Möden</seg>,</l>
<l>var Raad for Döden,</l>
<l>i <seg type="com" n="com159"><hi rend="spaced">Kvindens Sæd</hi></seg><hi rend="spaced">;</hi></l>
<l>Han være priset,</l>
<l>for <placeName key="fik83">Paradiset</placeName></l>
<l>Han os <seg type="com" n="com160">oplod</seg>!</l>
</lg>
<lg n="95">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax062.jpg" ed="A" n="56" subtype="column"/><rs type="bible" key="1 Kor 11,26" rend="allusion">Fra Herrens Komme</rs></l>
<l>er Pinen omme,</l>
<l>og Kaaret godt;</l>
<l><seg type="com" n="com161">saa</seg> for os kæmped,</l>
<l><seg type="com" n="com161">saa</seg> Alting læmped</l>
<l>den Ærens Drot,</l>
<l>at <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Livet</l>
<l>er nu os givet</l>
<l><seg type="com" n="com666">til Gaade-Speil</seg>.</l>
</lg>
<lg n="96">
<l><seg type="com" n="com162">Alt som</seg> forældet,</l>
<l>og overvældet</l>
<l>af <seg type="com" n="com399">Möde</seg> sin,</l>
<l>sig <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> bygger</l>
<l>i dunkle Skygger</l>
<l>en Rede fin,</l>
<l>af Myrthe-Grene,</l>
<l>og Urter rene,</l>
<l>med Duften söd;</l>
</lg>
<lg n="97">
<l><seg type="com" n="com502">Saa</seg> Helgen-Folket,</l>
<l>som os udtolket</l>
<l>det er med Vid,</l>
<l>har Lyst og Lykke</l>
<l>til skiönt at bygge</l>
<l>i Naadens Tid,</l>
<l>med Liv fornyet<!-- JR: t er utydeligt --></l>
<l>i Morgen-Gryet</l>
<l>til Öiemed.</l>
</lg>
<lg n="98">
<l>Fra Roser röde</l>
<l>til Örken öde</l>
<l>gik Slægtens Vei,</l>
<l>dog i den Skare</l>
<l>udvalgte Klare</l>
<l>der mangled ei,</l>
<l>som Lys paa Himlen,</l>
<l>i Folke-Vrimlen</l>
<l>de gik med Glands.</l>
</lg>
<lg n="99">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax062.jpg" ed="A" n="56" subtype="column"/>Ved <seg type="com" n="com163">Helgen-Sæder</seg></l>
<l>de steg til Hæder,</l>
<l>i Gunst hos Gud,</l>
<l>som Jordens Skjalde</l>
<l>med Rette kalde</l>
<l>en Palme prud,</l>
<l>hvor höit at bygge</l>
<l>er Helgen-Lykke</l>
<l>og Helgen-Lyst.</l>
</lg>
<lg n="100">
<l>I Palme-Skygge</l>
<l>de <seg type="com" n="com164">Kæmper</seg> bygge</l>
<l>med Mod og Magt,</l>
<l>for med den Stærke,</l>
<l><seg type="com" n="com366">fuldtvel</seg> at mærke,</l>
<l>de staae i Pagt,</l>
<l>kan Freden nyde,</l>
<l>og Trods tör byde</l>
<l>den <seg type="com" n="com165">gamle Snog</seg>.</l>
</lg>
<lg n="101">
<l>Ved Myrthe-Grene,</l>
<l>og Urter rene,</l>
<l>med Duften söd,</l>
<l>tilpas er lignet</l>
<l>et Liv velsignet</l>
<l>i Lyst og Nöd,</l>
<l>de Dyder milde,</l>
<l>hvis söde Kilde</l>
<l>er Kiærlighed.</l>
</lg>
<lg n="102">
<l>Naar Hjertet brænder,</l>
<l>gavmilde Hænder</l>
<l>sig aabne huldt,</l>
<l>ved <rs type="bible" key="1 Tim 5,5" rend="allusion">Enkers Bönner</rs>,</l>
<l>for Armods Sönner,</l>
<l>saa yndefuldt;</l>
<l>for Godheds Öie,</l>
<l>den Evighöie,</l>
<l>er <seg type="com" n="com166">Virak</seg> ströet.</l>
</lg>
<lg n="103">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax063.jpg" ed="A" n="57" subtype="column"/>Med rene Tanker</l>
<l>sig Fromhed sanker</l>
<l>en <seg type="com" n="com167">Lilje-Flor</seg>,</l>
<l>og Rosen-Lugten</l>
<l>i <seg type="com" n="com421">Troes-Frugten</seg></l>
<l>er bedst paa Jord,</l>
<l>hvert <seg type="com" n="com168">Lig af Lyder</seg></l>
<l>med Duft udgyder</l>
<l>en Myrrha-Ström.</l>
</lg>
<lg n="104">
<l>De fromme Sjæle</l>
<l>for Herren knæle</l>
<l>med Andagt stor,</l>
<l>men Dage mange</l>
<l>de ei forlange</l>
<l>paa denne Jord,</l>
<l>de Dödens Kvide</l>
<l>vil gierne lide</l>
<l>for Liv paany.</l>
</lg>
<lg n="105">
<l>De har for Öie</l>
<l>hvad i det Höie</l>
<l><seg type="com" n="com482">forventer</seg> dem,</l>
<l>til Lyst og Glæde,</l>
<l>paa Ære-Sæde</l>
<l>i Himlens Hjem,</l>
<l>paa gyldne Throner,</l>
<l>hvor Kongen kroner</l>
<l>sit Tjenerskab.</l>
</lg>
<lg n="106">
<l>Udsigter lyse!</l>
<l>kan Nogen gyse</l>
<l>i eders Kreds!</l>
<l>den Fromme blegner,</l>
<l>den Fromme segner</l>
<l>saa veltilfreds,</l>
<l>som Drotten blunder,</l>
<l>naar brat tilstunder</l>
<l>hans Kronings-Dag.</l>
</lg>
<lg n="107">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax063.jpg" ed="A" n="57" subtype="column"/>Paa Baaren bænkes,</l>
<l>i Graven sænkes</l>
<l>det kolde Stöv,</l>
<l>med Tröst dog kommer</l>
<l>den varme Sommer</l>
<l>til visne Löv,</l>
<l>og giennemstraalet</l>
<l>af Verdens-Baalet,</l>
<l>det blomstrer op.</l>
</lg>
<lg n="108">
<l>Lad Vintre svinde</l>
<l>og Aar henrinde</l>
<l>i Tusind-Tal,</l>
<l>dog höit skal lyde</l>
<l>og Skyer bryde</l>
<l>Basunens <seg type="com" n="com169">Gjald</seg>,</l>
<l>til <seg type="com" n="com170">Storthings-Möde</seg></l>
<l>af alle Döde</l>
<l>paa <placeName key="poet2316">Videslet</placeName><!-- SKP: også myth? -->.</l>
</lg>
<lg n="109">
<l>For Titler tomme</l>
<l>er Tiden omme,</l>
<l>som Herren böd,</l>
<l>og mat af Ælde</l>
<l>har tabt sin Vælde</l>
<l>den grumme Död,</l>
<l>med sprængte Mure</l>
<l>dens Fange-Bure</l>
<l>nedstyrte brat.</l>
</lg>
<lg n="110">
<l>De maae <seg type="com" n="com485">vel</seg> grue</l>
<l>for Verdens Lue</l>
<l>og <rs type="bible" key="2 Pet 3,10" rend="allusion">Jordens Brand</rs>,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax064.jpg" ed="A" n="58" subtype="column"/>De maae <seg type="com" n="com485">vel</seg> skiælve,</l>
<l>for dunkelt hvælve</l>
<l>sig Kongens Bryn,</l>
<l>Han vil beklæde</l>
<l>sit Dommer-Sæde</l>
<l>med Blik som Lyn,</l>
<l><seg type="comStart" n="com486"/>og Daarer sætte</l>
<l>Han vil irette<seg type="comEnd" n="com486"/></l>
<l>med Tordenslag;</l>
</lg>
<lg n="112">
<l>Men over Fromme</l>
<l>gaae milde Domme</l>
<l>fra Naadens Mund,</l>
<l>til Himmerige</l>
<l>de glade stige</l>
<l>fra Gravens Bund,</l>
<l>med <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-<seg type="com" n="com171">Kaaret</seg>,</l>
<l>thi <seg type="com" n="com509">askebaaret</seg></l>
<l>er deres Glands.</l>
</lg>
<lg n="113">
<l>De <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Reden</l>
<l>har <seg type="com" n="com172">bygt</seg> herneden,</l>
<l>med Flid og Konst,</l>
<l>det Værk af Hænder,</l>
<l>skiöndt Verden brænder,</l>
<l>er ei omsonst;</l>
<l>i hver en Alder</l>
<l><rs n="bible4" subtype="bibleStart" type="bible" key="1 Mos 4,3-12" rend="allusion"/>det Herren kalder</l>
<l>Rög-Offer bedst<rs n="bible4" subtype="bibleEnd" type="bible" key="1 Mos 4,3-12" rend="allusion"/>.</l>
</lg>
<lg n="114">
<l>Derfor opsvinger,</l>
<l>paa <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Vinger,</l>
<l>ved Herrens Haand,</l>
<l>saa klart som Guldet,</l>
<l>sig Helgen-Muldet</l>
<l>med Helte-Aand,</l>
<l>gienfödt i Graven</l>
<l>til Straale-Haven</l>
<l>i Lysets Hjem.</l>
</lg>
<lg n="115">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax064.jpg" ed="A" n="58" subtype="column"/>Der, efter Döden,</l>
<l>de Morgen-Röden</l>
<l>i Sole-Vang</l>
<l>en Hilsen bringe,</l>
<l>som Harper klinge</l>
<l>til Frydesang,</l>
<l>som Engle-Toner,</l>
<l>hvor Lyset throner</l>
<l>med evig Glands.</l>
</lg>
<lg n="116">
<l>Vel <seg type="comStart" n="com173"/>slaaes af Mange</l>
<l>nu Skjalde-Sange</l>
<l>i Veir og Vind<seg type="comEnd" n="com173"/>,</l>
<l>som Lögn og Skvalder,</l>
<l>som hvad man kalder</l>
<l>kun Hjernespind,</l>
<l>ei <rs type="myth" key="myth20">Fenix-Fuglen</rs>,</l>
<l>men kun Nat-Uglen</l>
<l>man kiendes ved;</l>
</lg>
<lg n="117">
<l>Men er tilbage,</l>
<l>fra gamle Dage,</l>
<l>endnu et Gran</l>
<l>af Tro paa Sangen</l>
<l>i <placeName key="his581">Zions-Vangen</placeName></l>
<l>og Livets Land,</l>
<l>for <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Kvadet</l>
<l>sig vender Bladet</l>
<l>saa lystelig.</l>
</lg>
<lg n="118">
<l>Ja, har man Öre</l>
<l>til <rs n="bible5" subtype="bibleStart" type="bible" key="Job 42,1-6" rend="allusion"/><hi rend="spaced"><persName key="pe3049">Job</persName></hi> at höre,</l>
<l>den <seg type="com" n="com174">Seer-Skjald</seg>,</l>
<l>som fik af Aanden,</l>
<l>til Bod for Vaanden,</l>
<l>sit <seg type="com" n="com367">Tonefald</seg><rs n="bible5" subtype="bibleEnd" type="bible" key="Job 42,1-6" rend="allusion"/>,</l>
<l>man <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> atter</l>
<l>paa Jorden skatter</l>
<l>som Fugle-Drot.</l>
</lg>
<lg n="119">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax065.jpg" ed="A" n="59" subtype="column"/>Som der staaer skrevet,</l>
<l>af Aanden drevet,</l>
<l><seg type="com" n="com175">saa</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe3049">Job</persName></hi> udbröd:</l>
<l><rs n="bible6" subtype="bibleStart" type="bible" key="Job 29,18" rend="allusion"/><!-- eller 7,1-5? -->min Rede bygger</l>
<l>jeg mellem Skygger</l>
<l>i Jordens Skiöd,</l>
<l>jeg godt det vover,</l>
<l>og trygt jeg sover</l>
<l>i Ormegaard<rs n="bible6" subtype="bibleEnd" type="bible" key="Job 29,18" rend="allusion"/>.</l>
</lg>
<lg n="120">
<l>Lad Kryb i Grave,</l>
<l>lad Orme gnave</l>
<l>til Been og Marv!</l>
<l>lad Verden buldre!</l>
<l>lad Stövet smuldre,</l>
<l>som Jordens Arv!</l>
<l>ei Troen glipper,</l>
<l>og aldrig slipper</l>
<l>jeg Haabets Fugl.</l>
</lg>
<lg n="121">
<l>Den Fugl i Brystet</l>
<l>har Vinger rystet,</l>
<l>med sagte <seg type="com" n="com176">Nyn</seg>,</l>
<l>som dunkelt lyder,</l>
<l>men Hjertet fryder</l>
<l>med salig Fynd;</l>
<l>thi <seg type="com" n="com177">Gylden-Aaret</seg>,</l>
<l>som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-<seg type="com" n="com178">Kaaret</seg>,</l>
<l>der kvædes om.</l>
</lg>
<lg n="122">
<l><rs n="bible13" subtype="bibleStart" type="bible" key="Es 26,19" rend="allusion"/>Med Liv af Döde,</l>
<l>med Kinder röde,</l>
<l>jeg skal opstaae,</l>
<l>med Födder snare,</l>
<l>med Öine klare</l>
<l>og himmelblaa,</l>
<l>til Glands og Glæde,</l>
<l>til Herre-Sæde</l>
<l>evindelig<rs n="bible13" subtype="bibleEnd" type="bible" key="Es 26,19" rend="allusion"/>.</l>
</lg>
<lg n="123">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax065.jpg" ed="A" n="59" subtype="column"/><seg type="com" n="com179">Saa</seg>, langt tilbage,</l>
<l>i gamle Dage,</l>
<l>den Fromme sang,</l>
<l>og over Graven</l>
<l>sig til Guds-Haven</l>
<l>i Aanden svang,</l>
<l>med <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-<seg type="com" n="com180">Kaaret</seg>,</l>
<l>som <seg type="com" n="com510">atter-baaret</seg></l>
<l>til Liv og Lyst.</l>
</lg>
<lg n="124">
<l>Som <rs type="myth" key="myth20">Fenix-Fuglen</rs></l>
<l>fra <seg type="com" n="com368">Orme-Kulen</seg>,</l>
<l>til Bjerge-Top,</l>
<l>med Fader-Stövet,</l>
<l>i Palme-Lövet,</l>
<l>sig svinger op,</l>
<l><seg type="com" n="com369">saa</seg> <seg type="com" n="com370">Muldets Frænde</seg></l>
<l>ved Verdens Ende</l>
<l>til Lysets Hjem.</l>
</lg>
<lg n="125">
<l>Som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> bygger</l>
<l>i Palme-Skygger,</l>
<l>paa Solens Öe,</l>
<l>forglemmer <seg type="com" n="com181">fage</seg>,</l>
<l>hvad under Klage</l>
<l>det er at döe,</l>
<l>for lydt at kvæde</l>
<l>med Lyst og Glæde</l>
<l>den lange Dag;</l>
</lg>
<lg n="126">
<l><seg type="com" n="com182">Saa</seg> frelste Sjæle</l>
<l>med Fred skal dvæle</l>
<l>til evig Tid,</l>
<l>i Engle-Vrimlen,</l>
<l>hvor Lilje-Himlen</l>
<l>er klar og blid,</l>
<l>hvor <seg type="com" n="com487">Dronning-Stolen</seg></l>
<l>af Konge-Solen</l>
<l>er morgenröd.</l>
</lg>
<lg n="127">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax066.jpg" ed="A" n="60" subtype="column"/>I <rs type="myth" key="myth121">Gimle-Borgen</rs></l>
<l>er evig Morgen</l>
<l>med Rosen-Skiær,</l>
<l>thi Morgen-Röden,</l>
<l>som trodsed Döden,</l>
<l>er kronet der,</l>
<l>hvor <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> throner,</l>
<l>blandt Lovsangs-Toner,</l>
<l>som Livets Lys.</l>
</lg>
<lg n="128">
<l>Der <seg type="com" n="com183">Engle-Skokke</seg>,<!-- SKP: skal engle med i opmærkningen? --></l>
<l>som Fugle-Flokke</l>
<l>af himmelsk Art,</l>
<l>paa Blomster-Vinge</l>
<l>sig glade svinge</l>
<l>med Lynets Fart,</l>
<l>med Toner söde</l>
<l>om Liv af Döde</l>
<l>i <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn!</l>
</lg>
<lg n="129">
<l>Og Helgen-Skaren,</l>
<l>som i Döds-Faren</l>
<l>med Herren gik,</l>
<l>Hans Liv og Lue</l>
<l>de giennemskue</l>
<l>med Straale-Blik,</l>
<l>stod op som Sole,</l>
<l>da Haner <seg type="com" n="com511">gole</seg></l>
<l>for sidste Gang!</l>
</lg>
<lg n="130">
<l>Kun mat er Glandsen</l>
<l>af <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Krandsen</l>
<l>mod Glandsen her,</l>
<l>af Krone-Guldet,</l>
<l>som Helgen-Muldet</l>
<l>i Himlen bær,</l>
<l>for <seg type="com" n="com184">Lammets Throne</seg>,</l>
<l>den Livets Krone,</l>
<l>som falmer ei.</l>
</lg>
<lg n="131">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax066.jpg" ed="A" n="60" subtype="column"/>I Himmerige</l>
<l>som Herrens Lige</l>
<l>de Fromme boe,</l>
<l>hvor lutter Glæder</l>
<l>i Skiönheds Klæder</l>
<l>som Blomster groe,</l>
<l>men visne ikke,</l>
<l>for de inddrikke<!-- SKP: 'rikke' følger ikke linjen i begge eksemplarer --></l>
<l>Livsaande-Dugg.</l>
</lg>
<lg n="132">
<l>Der Sult ei mindes,</l>
<l>der Sorg ei findes,</l>
<l>der Synd ei kom,</l>
<l>der ei at döie</l>
<l>er Kamp og Möie,</l>
<l>og Fattigdom;</l>
<l>med Herre-Livet</l>
<l>alt Godt er givet,</l>
<l>alt Ondt forbi.</l>
</lg>
<lg n="133">
<l>De store Fester</l>
<l>for Kongens Giæster</l>
<l>ei Ende faae;</l>
<l>de Lokker gule,</l>
<l>som Kroner skjule,</l>
<l>ei vorde graa,</l>
<l>og Hjerter mætte</l>
<l>ei heller trætte</l>
<l>af Godheds <seg type="com" n="com488">Priis</seg>.</l>
</lg>
<lg n="134">
<l>I Livets Sale</l>
<l>er ingen Dvale</l>
<l>i Slægt med Död,</l>
<l>der synke Toner,</l>
<l>som Helgen-Kroner,</l>
<l>i Velklang söd,</l>
<l>kun for tillige</l>
<l>i Chor at stige</l>
<l>med Guddoms-Kraft.</l>
</lg>
<lg n="135">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax067.jpg" ed="A" n="61" subtype="column"/>Sin Brudgom priser</l>
<l>i <seg type="com" n="com185">Kæmpe-Viser</seg></l>
<l>en salig Brud,</l>
<l>til Krandse fletter</l>
<l>vor Guds <seg type="com" n="com371">Idrætter</seg></l>
<l>den Lovsang prud,</l>
<l>og Choret svarer,</l>
<l>som Engle-Skarer,</l>
<l>med Omkvæd lydt:</l>
</lg>
<lg n="136">
<l>“Hil Dig med Ære!</l>
<l>priset Du være,</l>
<l><seg type="com" n="com372">Stol-Konge</seg> prud!</l>
<l>takket, velsignet,</l>
<l>godt <seg type="com" n="com489">efterlignet</seg>,</l>
<l><rs type="bible" key="Sl 136,2" rend="allusion">Gudernes Gud</rs>!</l>
<l>Thronen Du klæde</l>
<l>evig med Glæde!</l>
<l>Riget er Dit.</l>
</lg>
<lg n="137">
<l>Fader i Vælde!</l>
<l>Ungdom og Ælde</l>
<l>evig i Pagt!</l>
<l>Lovsangen bölger,</l>
<l>Æren Dig fölger,</l>
<l>stor som Din Magt,</l>
<l>Sandheden byder,</l>
<l>Skiönheden nyder</l>
<l>Kiærligheds Priis!</l>
</lg>
<lg n="138">
<l>Himmerigs Sale,</l>
<l>Jorderigs Dale,</l>
<l>Herlighed din</l>
<l>mægtig opfylder,</l>
<l>deilig forgy<!-- SKP: 'y' er hævet i begge eksemplarer -->lder,</l>
<l>Storherre fiin!</l>
<l>aldrig vi savne,</l>
<l>evig os favne</l>
<l>Kiærlighed Din!”</l>
</lg>
<lg n="139">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax067.jpg" ed="A" n="61" subtype="column"/><seg type="com" n="com186">Saa</seg> de Udkaarne,</l>
<l>de <seg type="com" n="com187">Atterbaarne</seg>,</l>
<l>fra denne Jord,</l>
<l>skal kappes glade</l>
<l><seg type="com" n="com422">paa Himmelstade</seg></l>
<l>med Engle-Chor,</l>
<l>om <seg type="com" n="com188"><rs type="myth" key="myth8">Brage</rs>-Lönnen</seg>,</l><!-- SKP: korrekt myth? -->
<l>for Sang om Sönnen,</l>
<l>af Fader-Haand!</l>
</lg>
<lg n="140">
<l>Ja, Christne sjunge</l>
<l>med Engle-Tunge</l>
<l>om <rs type="bible" key="Dan 2,37" rend="allusion">Drotters Drot</rs>,</l>
<l>som har i Dale</l>
<l>bygt höie Sale,</l>
<l>gjort Alting godt,</l>
<l>gjort Sorg til Glæde,</l>
<l>beredt os Sæde</l>
<l>med sig i Glands.</l>
</lg>
<lg n="141">
<l>Som vi, <rs type="bible" key="Luk 2,7" rend="allusion">Han svöbdes,</rs></l>
<l>som vi, <rs type="bible" key="Mark 1,8-9" rend="allusion">Han döbdes</rs></l>
<l>med Vand og Aand,</l>
<l>men Engle smiled,</l>
<l>for <seg type="com" n="com189">Spiret</seg> hviled</l>
<l>dog i Hans Haand,</l>
<l>för Lys og Mörke</l>
<l>fik Navn og <seg type="com" n="com190">Störke</seg>,</l>
<l>för Bjerg fik Rod.</l>
</lg>
<lg n="142">
<l><rs subtype="bibleStart" type="bible" key="Matt 27,31" rend="allusion" n="bible14"/>Han blev afkræftet,</l>
<l>med Nagler hæftet</l>
<l>til Korsets Træ<rs subtype="bibleEnd" type="bible" key="Matt 27,31" rend="allusion" n="bible14"/>,</l>
<l>sad dog med Glæde</l>
<l>paa Konge-Sæde</l>
<l>i Palme-Læ,</l>
<l>sad der i Aanden,</l>
<l><rs subtype="bibleStart" type="bible" key="Matt 27,50" rend="allusion" n="bible15"/>skiöndt her i Vaanden</l>
<l>Hans Hjerte brast<rs subtype="bibleEnd" type="bible" key="Matt 27,50" rend="allusion" n="bible15"/>,<!-- JR: punktum? --></l>
</lg>
<lg n="143">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax068.jpg" ed="A" n="62" subtype="column"/><rs subtype="bibleStart" type="bible" key="1 Pet 1,18-19 og Åb 5,9" rend="allusion" n="bible20"/>Med Hjerte-Blodet</l>
<l>Han <seg type="com" n="com191">Himmelgodet</seg></l>
<l>har os tilkiöbt<rs subtype="bibleEnd" type="bible" key="1 Pet 1,18-19 og Åb 5,9" rend="allusion" n="bible20"/>,</l>
<l><rs subtype="bibleStart" type="bible" key="Matt 27,63" rend="allusion" n="bible16"/>og Tredje-Dagen</l>
<l>Hans Jorde-Lagen</l>
<l>laae sammensvöbt<rs subtype="bibleEnd" type="bible" key="Matt 27,63" rend="allusion" n="bible16"/>,</l>
<l>hvor Han kun blunded,</l>
<l>til overvundet</l>
<l>var Dödens Magt.</l>
</lg>
<lg n="144">
<l>Ham <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Livet</l>
<l>til os blev givet,</l>
<l>i Jordens Skiöd,</l>
<l>derfor opstige</l>
<l>fra Jorderige</l>
<l>maa Duften söd,</l>
<l>naar Korsets Helte</l>
<l>som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> smelte</l>
<l>ved Himlens Glöd.</l>
</lg>
<lg n="145">
<l>Som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> bygger</l>
<l>i Palme-Skygger</l>
<l>sin Rede blöd,</l>
<l>i Vaar og Sommer,</l>
<l>af Bark og <seg type="com" n="com373">Blommer</seg>,</l>
<l>med Duften söd,</l>
<l>til Sove-Kammer</l>
<l>i Baalets Flammer</l>
<l>og <seg type="com" n="com192">Virak-Sky</seg>;</l>
</lg>
<lg n="146">
<l><seg type="com" n="com193">Saa</seg> <seg type="com" n="com194">Helgen-Folket</seg>,</l>
<l>som ret fortolket</l>
<l>i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> staaer,</l>
<l>sin Hytte pryder</l>
<l>med höie Dyder</l>
<l>i Livets Vaar,</l>
<l>med Bönner mange,</l>
<l>og Aften-Sange,</l>
<l>som dufte södt.</l>
</lg>
<lg n="147">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax068.jpg" ed="A" n="62" subtype="column"/><seg type="com" n="com195">Saa</seg> Stövet fredes,</l>
<l>og forberedes</l>
<l>til Li<!-- JR: manglende prik over i'et -->v paany,</l>
<l>og derfra stammer,</l>
<l>naar Hjertet flammer,</l>
<l>en <seg type="com" n="com196">Virak-Sky</seg>,</l>
<l>saa fin og fager,</l>
<l>som velbehager</l>
<l>vor Drot, vor Gud!</l>
</lg>
<lg n="148">
<l>Vor Drot histoppe,</l>
<l>som Stjerne-Toppe</l>
<l>har under Fod!</l>
<l>vær evig priset</l>
<l>for <placeName key="fik83">Paradiset</placeName>,</l>
<l>Du os <seg type="com" n="com197">oplod</seg>!</l>
<l><seg type="com" n="com198">Hilsæl</seg> paa Thronen</l>
<l>med Æres-Kronen</l>
<l>og Rettens <seg type="com" n="com490">Spir</seg>!</l>
</lg>
<lg n="149">
<l>Fra Lysets Kilde</l>
<l>med Straaler milde</l>
<l>Du til os kom;</l>
<l>hvem tro Dig tjente</l>
<l>har <seg type="com" n="com199">og</seg> ivente</l>
<l>en naadig Dom,</l>
<l>naar Skyer klare</l>
<l>skal aabenbare</l>
<l>Din Majestæt.</l>
</lg>
<lg n="150">
<l>Hav Tak, Du Höie,</l>
<l>som vilde böie</l>
<l>Dig til os ned,</l>
<l>og Sted os skiænke</l>
<l>paa <seg type="com" n="com200">Herre-Bænke</seg></l>
<l>i Evighed,</l>
<l><rs subtype="bibleStart" type="bible" key="Luk 22,30" rend="allusion" n="bible17"/>at sidde sammen</l>
<l>i Fryd og Gammen</l>
<l>med Dig tilbords<rs type="bible" key="Luk 22,30" rend="allusion" n="bible17" subtype="bibleEnd"/>!</l>
</lg>
<lg n="151">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax069.jpg" ed="A" n="63" subtype="column"/>Med Öine klare</l>
<l>Din Helgen-Skare</l>
<l>skal see Din Glands,</l>
<l>med Engle-Tunge</l>
<l>Din <seg type="com" n="com201">Drape</seg> sjunge,</l>
<l>til Æren Hans,</l>
<l>som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Livet</l>
<l>med Dig har givet</l>
<l>til Stövets Börn.</l>
</lg>
<lg n="152">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax069.jpg" ed="A" n="63" subtype="column"/>For Fader-Rösten,</l>
<l>for Himmel-Trösten</l>
<l>i Graadens Dal,</l>
<l>for <seg type="com" n="com463">Samfunds-Kiæden</seg>,</l>
<l>for Höitids-Glæden</l>
<l>i Stjerne-Sal,</l>
<l>for <placeName key="fik83">Paradiset</placeName>,</l>
<l>vær evig priset!</l>
<l>Halleluja!</l>
</lg>
</div>
<div type="Dansk Efterklang">
<head rend="2">DANSK EFTERKLANG.</head><!-- JR: skal den kodes som fed? NEJ-->
<lg n="1">
<l>Naar Dagen gryer,</l>
<l>i blanke Skyer</l>
<l>ved Sommers-Tid,</l>
<l>af Fugle-Munde</l>
<l>da fyldes Lunde</l>
<l>med Kviddren blid,</l>
<l>og Sange möde</l>
<l>hver Morgen-Röde</l>
<l>i Tusindtal.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Med Aande-Solen</l>
<l>paa <seg type="com" n="com491">Dronning-Stolen</seg></l>
<l>det er ei <seg type="com" n="com202">saa</seg>,</l>
<l>hvor den oprinder,</l>
<l>den vaagne finder</l>
<l>kun Fugle faa,</l>
<l>for Den kun sjunger</l>
<l>med <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Tunger</l>
<l>den mindste Flok.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Men er <seg type="com" n="com203">end</seg> Navnet</l>
<l>i <placeName key="fak24">Norden</placeName> savnet</l>
<l>fra Hedenold,</l>
<l>dog <placeName key="fak24">Nörreleden</placeName></l>
<l>ei mangled Reden,</l>
<l>med Sanger bold</l>
<l>for Aande-Solen</l>
<l>paa <seg type="com" n="com492">Dronning-Stolen</seg>,</l>
<l>for Sandheds Lys.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Hendöde Klangen</l>
<l>i <seg type="com" n="com205">Svane-Vangen</seg></l>
<l>med <rs type="myth" key="myth408">Hjarne-Skjald</rs>,</l>
<l>blandt Skygger store</l>
<l>man dog kan spore</l>
<l>det Tonefald,</l>
<l>som Christendommen</l>
<l>böd höit velkommen</l>
<l>paa <placeName key="poet625"><hi rend="spaced">Anguls</hi> Öe</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>En Dansk Udflytter,</l>
<l>det var den Rytter</l>
<l>paa <rs type="myth" key="myth169"><hi rend="spaced">Odins</hi> Hest</rs>,</l>
<l>med Falke-Blikket</l>
<l>dertil udskikket,</l>
<l>som <rs type="myth" key="myth1212">Norne-Giæst</rs>,</l>
<l><seg type="com" n="com374">basune-stemmet</seg></l>
<l>at melde Hjemmet,</l>
<l>naar Soel gik op.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Ja, <seg type="com" n="com206">Skjalde-Laget</seg></l>
<l>paa <seg type="com" n="com503">Folke-Vraget</seg>,</l>
<l>paa <hi rend="spaced"><placeName key="his121">Bretlands</placeName></hi> Kyst,</l>
<l>som <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-tunget</l>
<l>i Sky har sunget</l>
<l>“nu blev det lyst,”</l>
<l>kom fra det Jævne,</l>
<l>er Dansk at nævne</l>
<l>paa Aandens Sprog.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax070.jpg" ed="A" n="64" subtype="column"/>Og <seg type="com" n="com207">Anguls-Kvadet</seg>,</l>
<l>paa <seg type="com" n="com208">Kalvskinds-Bladet</seg>,</l>
<l>(ei Folk i Mund)</l>
<l>af <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Baalet</l>
<l>for Tungemaalet</l>
<l>er Aske kun,</l>
<l>paa <seg type="com" n="com209">Bavne-Tinde</seg></l>
<l>en Leg for Vinde</l>
<l>fra hver en Kant;</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Men her i Lunde,</l>
<l>ved Belt og Sunde,</l>
<l>i Böge-Ly,</l>
<l>her drypped Duggen</l>
<l>i Aske-Vuggen</l>
<l>fra havblaa Sky,</l>
<l>her blev <seg type="com" n="com210">udkuret</seg></l>
<l>i <seg type="com" n="com394">Minde-Buret</seg></l>
<l>en <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs> ny.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Endnu kun liden,</l>
<l>i <seg type="com" n="com483">Flagre-Tiden</seg>,</l>
<l>er Fuglen sær,</l>
<l>dog Orme-Hammen</l>
<l>han <seg type="com" n="com376">skiöd</seg> med Gammen</l>
<l>ved <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>-Kiær,</l>
<l>tör <seg type="com" n="com211">og</seg> forfægte</l>
<l>sin Födsel ægte</l>
<l>af <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Art.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><seg type="com" n="com212">End</seg> over Agre</l>
<l>han helst vil flagre,</l>
<l>i Aften röd,</l>
<l>og overhoppe</l>
<l>Kiærminde-Toppe</l>
<l>i Engens Skiöd,</l>
<l>kan sig dog svinge</l>
<l>paa spinkle Vinge</l>
<l>til Böge-Green.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax070.jpg" ed="A" n="64" subtype="column"/>Der nu han sidder,</l>
<l>med Fugle-Kvidder</l>
<l>om <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-<seg type="com" n="com493">Kaar</seg>,</l>
<l>om <seg type="com" n="com377">Eftergröde</seg></l>
<l>som Liv af Döde,</l>
<l>i <seg type="com" n="com213">Gylden-Aar</seg>,</l>
<l>saa Folke-Aanden</l>
<l>faaer Bod for Vaanden,</l>
<l>som Den er værd.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Lad Orme hvæse!</l>
<l>lad Vinde blæse</l>
<l>og Rygter gaae!</l>
<l>den Danske Snekke</l>
<l>skal <seg type="com" n="com215">yndigst</seg> flække</l>
<l>de Bölger blaa,</l>
<l>og rigest havne</l>
<l>med Kors i Stavne,</l>
<l>med Dannebrog.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Ja, Faddergaven</l>
<l>i <seg type="com" n="com216">Svanehaven</seg>,</l>
<l>til <rs type="myth" key="myth18">Vana-Frei</rs>,</l>
<l><rs type="myth" key="myth233">Lysalfe</rs>-Værket,</l>
<l>guldhjerte-mærket,</l>
<l>forældes ei,</l>
<l>men Alt forynges,</l>
<l>som med den gynges</l>
<l>paa Bölgen blaa.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth341">Skibbladner</rs></hi> kalde</l>
<l>de gamle Skjalde</l>
<l>det <hi rend="spaced">Lykke-Skib,</hi></l>
<l>som bærer over</l>
<l>de dunkle Vover</l>
<l>vort Folke-Liv;</l>
<l>men Döbe-Navnet,</l>
<l>med Korset favnet,</l>
<l>er <hi rend="spaced">Ydmyghed.</hi></l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax071.jpg" ed="A" n="65" subtype="column"/><!-- SKP: Arksignatur 5 -->Paa <hi rend="spaced">Det,</hi> sang Skjalde,</l>
<l>gik <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth106">Aser</rs></hi> alle</l>
<l>med Lyst<!-- VAP mener spatieret, 2017-11-21--> ombord,</l>
<l>med <hi rend="spaced">Det</hi> kan fare</l>
<l>Guds Engle-Skare,</l>
<l>utallig stor,</l>
<l>dog sammenfoldet</l>
<l>i Hjerte-Skjoldet</l>
<l>det <seg type="com" n="com217">skrylder ei</seg>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Af Blomster-Stilke,</l>
<l>med Toug af Silke,</l>
<l>og Blade-Seil,</l>
<l>det <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Alfer</rs></hi> bygged,</l>
<l>og pænt udsmykked</l>
<l>med <seg type="com" n="com464">Perle-Speil</seg>,</l>
<l>og lægges sammen</l>
<l>det kan med Gammen,</l>
<l>som Lommebog.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><seg type="com" n="com494">Saa</seg> <rs type="myth" key="myth108">Alfe</rs>-Nemme,</l>
<l>til godt at giemme,</l>
<l>det Skib har skabt;</l>
<l>trods <seg type="com" n="com378">Folke-Graaden</seg>,</l>
<l>med Orlogs-Flaaden</l>
<l>det gik ei tabt;</l>
<l>det laae i Havne,</l>
<l>hvor <seg type="com" n="com218">Viking-Stavne</seg></l>
<l>löb aldrig ind.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Til <hi rend="spaced">Det</hi> var <seg type="com" n="com219">Nöstet</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com220">Nöst</seg> er et Skib-Huus eller Skur.</p></note></l>
<l>ved Konge-Brystet</l>
<l>med Snilde bygt,</l>
<l>da Folke-Aanden</l>
<l>i Konge-Haanden</l>
<l>det lagde trygt,</l>
<l>gav, ret fortolket,</l>
<l>med <seg type="com" n="com221">Dane-Folket</seg>,</l>
<l>sig Gud i Vold.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax071.jpg" ed="A" n="65" subtype="column"/><seg type="com" n="com222">Saa</seg> <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Lykke</l>
<l>fik Gylden-Smykke</l>
<l>i Kongens Gaard,</l>
<l>og <seg type="com" n="com294">Bölge-Karmen</seg></l>
<l>i Konge-Barmen</l>
<l>de bedste Kaar,</l>
<l>med <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Flaget,</l>
<l>fra Sky modtaget</l>
<l>i Ydmyghed.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Med det i Stavne</l>
<l>fra <seg type="com" n="com224">Godehavne</seg></l>
<l>löb Snekken ud,</l>
<l>med Storseil spilet,</l>
<l>til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth347">Gladhjem</rs></hi> stilet,</l>
<l>med Ladning prud,</l>
<l>og deilig skrevet</l>
<l>var <seg type="com" n="com380">Maale-Brevet</seg></l>
<l>med Konge-Haand.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Berömt i <placeName key="fak24">Norden</placeName></l>
<l>var <placeName key="fak623">Isse-Fjorden</placeName></l>
<l>fra fordums Tid,</l>
<l>af <seg type="com" n="com225">Konge-Leier</seg>,</l>
<l>af Sang og Seier</l>
<l>i Storm og Strid;</l>
<l>dens Roes, begravet,</l>
<l>opstod paa Havet</l>
<l>med Dannebrog.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Med Taler jævne</l>
<l>paa <seg type="com" n="com226">Adel-Stævne</seg></l>
<l>den steg fra Jord,</l>
<l>med Folke-Livet</l>
<l>paa Lykke-Skibet</l>
<l>den gik ombord,</l>
<l>med Folke-Sangen</l>
<l>fra <seg type="com" n="com227">Svane-Vangen</seg></l>
<l>den stak i Sky!</l>
</lg>
<lg n="23">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax072.jpg" ed="A" n="66" subtype="column"/>Da Moders-Maalet</l>
<l>paa <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Baalet</l>
<l>var smeltet hen,</l>
<l>en Röver-Stemme,</l>
<l>i Grav kun hjemme,</l>
<l>gik her igien,</l>
<l>og <seg type="com" n="com228">kiös</seg> med Glæde</l>
<l>af Gutter spæde</l>
<l>det Danske Liv.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Da Folke-Stemme</l>
<l>gik reent ad Glemme</l>
<l>i <placeName key="poet214">Danevang</placeName>;</l>
<l>da Ugle-Tuden</l>
<l>for <seg type="com" n="com423">Ulve-Guden</seg></l>
<l>man kaldte Sang,</l>
<l>og Slave-Lænke</l>
<l>paa Skole-Bænke</l>
<l>et Ordens-Tegn.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Da <placeName key="fak623">Isse-Fjorden</placeName>,</l>
<l>og Alt i <placeName key="fak24">Norden</placeName></l>
<l><seg type="com" n="com229">fuldvidt</seg> berömt,</l>
<l>af <seg type="com" n="com230">Grav-Latinen</seg></l>
<l>til Helved-Pinen</l>
<l>blev rask fordömt:</l>
<l>til Vinter-Dvale</l>
<l>i Dödens Dale</l>
<l>fra Slægt til Slægt.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Ja, <seg type="com" n="com512">rosenmundet</seg>,</l>
<l>i Graven bundet</l>
<l>laae <rs type="myth" key="myth1212">Norne-Giæst</rs>,</l>
<l>mens Gienfærd blege</l>
<l>med <seg type="com" n="com231">Rune-Lege</seg></l>
<l>holdt Dödens Fest,</l>
<l>og brændemærked</l>
<l>alt Livs-Storværket</l>
<l>som Barbari.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax072.jpg" ed="A" n="66" subtype="column"/>Dog, <seg type="com" n="com232">inden Belte</seg></l>
<l>ei kunde smelte</l>
<l>den Fugl saa skiön,</l>
<l>skabt til at sjunge</l>
<l>med <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Tunge</l>
<l>i Lys og Lön,</l>
<l>for bort at svinde</l>
<l>af Hu og Minde</l>
<l>i Bögelund.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>I Aske-Vuggen</l>
<l>faldt Aften-Duggen</l>
<l>saa sommervarm;</l>
<l>til Trods for Döden,</l>
<l>blev Aften-Röden</l>
<l>en Moder-Barm</l>
<l>for <seg type="com" n="com234">Orm hin unge</seg>,</l>
<l>med Fugle-Tunge</l>
<l>i Dölgsmaal födt.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Ja, <seg type="com" n="com234">Orm hin unge</seg>,</l>
<l>med Tand for Tunge,</l>
<l>ved Natte-Tid,</l>
<l>gik brat de Döde</l>
<l>med Brodd imöde,</l>
<l>og stak med Flid;</l>
<l>dog Skygger smile</l>
<l>ad Spyd og Pile,</l>
<l>ad Tand og Brodd.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Da <seg type="com" n="com235">skiöd</seg> med Gammen</l>
<l>han Orme-Hammen</l>
<l>i Dæmring sval,</l>
<l><seg type="com" n="com236">tog paa</seg> at kvæde</l>
<l>om Livets Glæde,</l>
<l>trods Dödens Kval;</l>
<l>da lytted, krumme,</l>
<l>Livsfanger stumme,</l>
<l>og Döden giös.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax073.jpg" ed="A" n="67" subtype="column"/>Da Folkets Stemme</l>
<l>i trofast Giemme</l>
<l>opdaged <hi rend="spaced">Han,</hi></l>
<l>Hvis ömme Hjerte</l>
<l>al Fryd og Smerte</l>
<l>har deelt med <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth138">Dan</rs>,</hi></l><!-- SKP: myth138? -->
<l>og <seg type="com" n="com237">end</seg> i Tide</l>
<l>paa Folkets Kvide</l>
<l>Han <seg type="com" n="com513">raadte</seg> Bod.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Livsalig kalder</l>
<l>ham nu hver <seg type="com" n="com424">Alder</seg>,</l>
<l>den Drot i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l>som stumme Sjæle</l>
<l>gav Mund og Mæle</l>
<l>ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak623">Isse-Fjord</placeName>,</hi></l>
<l>hvor blidt nu blunder</l>
<l>det Storværks <seg type="com" n="com391">Grunder</seg>,</l>
<l>som aldrig döer.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>Sit Hjertes Stemme,</l>
<l>i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> hjemme,</l>
<l>Han Folket gav;</l>
<l>mens Taaren bæver</l>
<l>og Folket hæver</l>
<l>sig frelst af Grav,</l>
<l>Bog-Ormen svinger</l>
<l>paa Fugle-Vinger</l>
<l>sig over Land.</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Fra Tryk-Papiret</l>
<l>til Kirke-Spiret</l>
<l>han skynder sig,</l>
<l>med <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Tunge</l>
<l>et Kvad at sjunge</l>
<l>for Kongens Lig,</l>
<l>som Bönder bære</l>
<l>til Grav med Ære</l>
<l>ved <placeName key="fak623">Issefjord</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="35">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax073.jpg" ed="A" n="67" subtype="column"/>Derfra han iler,</l>
<l>naar <seg type="com" n="com238">Maien</seg> smiler,</l>
<l>til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth347">Gladhjems</rs></hi> Slot,<!-- SKP: skal 'slot' med i myth? --></l>
<l>om Brude-Krandsen</l>
<l>og Havfru-Dandsen</l>
<l>at kviddre smaat,</l>
<l>saa over Voven,</l>
<l>saa giennem Skoven</l>
<l>det gaaer saa let.</l>
</lg>
<lg n="36">
<l>Ja, fri for Sorgen</l>
<l>til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com240">Fredriks-Borgen</seg></hi></l><!-- SKP: korrekt fak i key? -->
<l>gaaer Dandsen let,</l>
<l>naar i Skiærsommer</l>
<l>de faure <seg type="com" n="com382">Blommer</seg></l>
<l>staae trindt og tæt,</l>
<l><seg type="com" n="com383">Dan-Stjernen</seg> blinker,</l>
<l>Löv-Kronen vinker</l>
<l>saa yndefuld.</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>Med salvet Pande</l>
<l>vil Kongen sande</l>
<l>det Spaadoms-Ord:</l>
<l>for Christendommen</l>
<l>er Timen kommen</l>
<l>i höie Nord,</l>
<l>og <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Sangen</l>
<l>i <placeName key="poet214">Dane-Vangen</placeName></l>
<l>gienfödt paany.</l>
</lg>
<lg n="38">
<l>Med den skal möde</l>
<l>hver Morgen-Röde</l>
<l>et Skjalde-Kuld,</l>
<l>og aabenbare,</l>
<l>i Toner klare,</l>
<l>som <seg type="com" n="com241">Glar</seg> og Guld,</l>
<l>hvad dunkelt lyder</l>
<l>om <hi rend="spaced">Lysets</hi> Dyder</l>
<l>i Oldtids Kvad.</l>
</lg>
<lg n="39">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax074.jpg" ed="A" n="68" subtype="column"/>Nu, <placeName key="fak17">Roms</placeName> <seg type="com" n="com242">Uvætte</seg>!</l>
<l>fra <seg type="com" n="com243">Dane-Slette</seg></l>
<l>forsvind med Gru!</l>
<l>Trods, om du taaler</l>
<l>de stærke Straaler,</l>
<l>som dandse nu!</l>
<l>dit Lys er Mörke,</l>
<l>og Luft din <seg type="com" n="com244">Störke</seg>,</l>
<l>og Lögn dit Liv.</l>
</lg>
<lg n="40">
<l>Gienganger dristig!</l>
<l>Forförer listig!</l>
<l>forlorne Aand!</l>
<l>hvi svang til Bane</l>
<l>du Lysets Fane</l>
<l>i trolös Haand?</l>
<l>hvi kom forvoven</l>
<l>til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Böge-Skoven</lem><rdg wit="A">BögeSkoven</rdg><witDetail wit="A" n="17" rend="mt">KN: Første spalte; manglende bindestreg (og mellemrum) indsættes.</witDetail></app></l>
<l>du hjertelös?</l>
</lg>
<lg n="41">
<l>I dette Hjörne,</l>
<l>hvor <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Romas</placeName></hi> Örne</l>
<l>ei fæsted Klo,</l>
<l>i Tider blinde,</l>
<l>da kun herinde</l>
<l>var Hedning-Tro;</l>
<l>skal her os trykke</l>
<l>en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>-Skygge</l>
<l>fra <placeName key="fak640">Kapitol</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>Hvor Sandheds-Solen</l>
<l>paa <seg type="com" n="com384">Naade-Stolen</seg></l>
<l><seg type="com" n="com385">alt</seg> længe sad,</l>
<l>og ingen Stamme</l>
<l>med bedre Flamme</l>
<l>Guds Lys tilbad,</l>
<l>du Naadelöse</l>
<l>os böd udöse</l>
<l>for dig vort Blod!</l>
</lg>
<lg n="43">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax074.jpg" ed="A" n="68" subtype="column"/>Kun alt for længe</l>
<l>i deiligst Vænge,</l>
<l>med <seg type="com" n="com465">Hexe-Green</seg></l>
<l>og <seg type="com" n="com484">Blænde-Lygte</seg>,</l>
<l>vi <seg type="com" n="com425">smaalig</seg> sögde</l>
<l>de Vises Steen;</l>
<l>men fandt i Kulen</l>
<l>med Tomheds-Bulen</l>
<l>din Hoved-Skal.</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>Sög selv nu Bunden</l>
<l>i Klögt-Afgrunden,</l>
<l>du <seg type="com" n="com245">os oplod</seg>!</l>
<l>jeg dig nedmaner,</l>
<l>du <seg type="com" n="com246">Kirke-Raner</seg>,</l>
<l>ved Korsets Fod,</l>
<l>du <seg type="com" n="com247">Grav-Latiner</seg>,</l>
<l>du Præste-Piner,</l>
<l>du Bogstav-<rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>!</l>
</lg>
<lg n="45">
<l><seg type="com" n="com248">Staaer</seg> op af Döde,</l>
<l>med Kinder röde,</l>
<l><rs type="myth" key="myth233">Lys-Alfer</rs> smaa,</l>
<l>og <seg type="com" n="com249">synger</seg> Visen</l>
<l>om <rs type="myth" key="myth1244">Langbeen-Risen</rs></l>
<l>med Töfler paa,</l>
<l>og saa den Anden,</l>
<l>om Lygtemanden,</l>
<l>Hr. <seg type="com" n="com435">Ællevild</seg>!<!-- SKP: også myth? --></l>
</lg>
<lg n="46">
<l>Nu Soel er oppe,</l>
<l>nu Böge-Toppe</l>
<l>har Morgen-Glands,</l>
<l>ved Fugle-Sange</l>
<l>i <placeName key="poet214">Dane-Vange</placeName></l>
<l>gaaer Havfru-Dands,</l>
<l>og alle <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs></l>
<l>med Bryster kolde</l>
<l>nu <seg type="com" n="com495">sprang i Flint</seg>.</l>
</lg>
<lg n="47">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax075.jpg" ed="A" n="69" subtype="column"/>Vaagn op, vor Moder,</l>
<l>med alle <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com286">Froder</seg></hi></l>
<l>fra Arildstid,</l>
<l>med Alles Navne,</l>
<l>som Orlogs-Stavne</l>
<l>har fört i Strid,</l>
<l>og vel bemandet,</l>
<l>for Fædrelandet</l>
<l>og Moders-Maal!</l>
</lg>
<lg n="48">
<l>Nu Klokker kime,</l>
<l>nu Glædens Time</l>
<l>for eder slog,</l>
<l>nu Romer-Hæren,</l>
<l>som krænked Æren,</l>
<l>til Helved drog,</l>
<l>nu <seg type="com" n="com387">bære</seg> <seg type="com" n="com388">Prisen</seg></l>
<l>i <seg type="com" n="com250">Kæmpevisen</seg></l>
<l>kun <seg type="com" n="com295">Dannemænd</seg>!</l>
</lg>
<lg n="49">
<l>Nu <seg type="com" n="com251">vaagner</seg>, Frænder,</l>
<l>med rappe Hænder</l>
<l>til gavnlig Dont!</l>
<l>thi her i Landet</l>
<l>hvo ei giör Andet,</l>
<l>giör meget Ondt:</l>
<l>sig selv han kvæler,</l>
<l>og <seg type="comStart" n="com389"/>Brödet stjæler</l>
<l>af Næstens Mund<seg type="comEnd" n="com389"/>.</l>
</lg>
<lg n="50">
<l>Nu Bönder vaagne</l>
<l>i alle Sogne,</l>
<l>i hver en By,</l>
<l>af <seg type="com" n="com252">Kæmpe-Ætten</seg></l>
<l>for Odels-Retten</l>
<l>til <seg type="com" n="com253">Fædres</seg> Ry,</l>
<l>som Ridder-Sæder</l>
<l>med Vadmels-Klæder</l>
<l>kan rime net!</l>
</lg>
<lg n="51">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax075.jpg" ed="A" n="69" subtype="column"/>Med Alvor Gammen</l>
<l>nu smelte sammen</l>
<l>i Sole-Glands!</l>
<l>om Lærdoms Tinde</l>
<l>sig yndig vinde</l>
<l>en Lilje-Krands!</l>
<l>om <seg type="com" n="com254">Skjaldskabs</seg> Vinge</l>
<l>sig Tanke-Ringe</l>
<l>med Æren snoe!</l>
</lg>
<lg n="52">
<l>I <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Skove</l>
<l>tör Duer vove</l>
<l>med Högen Kiv;</l>
<l>tör Lam til Löve,</l>
<l>for Daad at öve,</l>
<l>betroe sit Liv;</l>
<l>kan Barnet styre</l>
<l>uvane Tyre</l>
<l>med Klap paa Kind.</l>
</lg>
<lg n="53">
<l>Paa <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Sletter</l>
<l>sig jævne Trætter</l>
<l>med Mjöd og Viin,</l>
<l>paa <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Klipper</l>
<l>groe Ax og Vipper</l>
<l>med Bögen fiin,</l>
<l>paa <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hede</l>
<l><seg type="com" n="com255">giör</seg> Lærker Rede</l>
<l>i <seg type="com" n="com256">Blade-Byg</seg>.</l>
</lg>
<lg n="54">
<l>I Danske Barme</l>
<l>har Godhed Varme,</l>
<l>er Ondskab kold;</l>
<l>paa Danske Veie</l>
<l>er <seg type="com" n="com257">Stimænd</seg> <seg type="com" n="com426">feie</seg></l>
<l>og Kvinden <seg type="com" n="com258">bold</seg>;</l>
<l>paa Danske Bölger</l>
<l>Livs-Lykken fölger</l>
<l>med <hi rend="spaced">Dannebrog.</hi></l>
</lg>
<lg n="55">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax076.jpg" ed="A" n="70" subtype="column"/>I Danske Böger</l>
<l>hvad ret man söger</l>
<l>man finder let;</l>
<l>hos Danske Piger</l>
<l>al Pral og Smiger</l>
<l><seg type="com" n="com514">skeer flux sin Ret</seg>,</l>
<l>og Troskab vinder</l>
<l>hos <seg type="com" n="com259">Dannekvinder</seg></l>
<l>sin bedste Priis.</l>
</lg>
<lg n="56">
<l><seg type="com" n="com260">Saa</seg> kom tilbage</l>
<l>de gyldne Dage</l>
<l>for <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs><!-- SKP: myth67? --></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth138">Dan</rs><!-- SKP: myth138? -->,</hi></l>
<l>for alle <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com261">Froder</seg>,</hi></l>
<l>for Bögens Moder,</l>
<l>for <hi rend="spaced"><persName key="pe98">Christian</persName>,</hi></l>
<l>for Rosen-Kiæder,</l>
<l>for Livets Glæder,</l>
<l>og <seg type="com" n="com262">fredsæl</seg> Daad!</l>
</lg>
<lg n="57">
<l>Det Budskab bringer</l>
<l>nu Stork paa Vinger</l>
<l>fra <placeName key="poet214">Danevang</placeName>;</l>
<l>det höre Skyer,</l>
<l>naar Dagen gryer,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax076.jpg" ed="A" n="70" subtype="column"/>i Lærkens Sang;</l>
<l>for Dugg i Dale</l>
<l>det Nattergale</l>
<l>udtone södt!</l>
</lg>
<lg n="58">
<l>Til Aande-Solen</l>
<l>paa <seg type="com" n="com496">Dronning-Stolen</seg>,</l>
<l>med Tak og Priis,</l>
<l>paa <rs type="myth" key="myth20">Fenix</rs>-Vinger</l>
<l><hi rend="spaced">Det</hi> sig opsvinger</l>
<l>fra <placeName key="fik83">Paradis</placeName>,</l>
<l>hver Lysets Time,</l>
<l>mens Klokker kime</l>
<l>i <placeName key="poet214">Danevang</placeName>:</l>
</lg>
<lg n="59">
<l>For Fader-Rösten,</l>
<l>for Himmel-Trösten</l>
<l>i Graadens Dal,</l>
<l>for <seg type="com" n="com263">Samfunds-Kiæden</seg>,</l>
<l>for Höitids-Glæden</l>
<l>i Stjerne-Sal,</l>
<l>for <placeName key="fik83">Paradiset</placeName>,</l>
<l>vær evig priset!</l>
<l>Halleluja!</l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="[Efterklangsdigt II]">
<lg n="1">
<l>Jeg gik mig ud en Sommerdag at höre</l>
<l>Fuglesang, som Hjertet kunde röre,</l>
<l>I de dybe Dale,</l>
<l>Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Der sad paa Kvist en lille Fugl i Lunden,</l>
<l>Södt den sang i Sommer-Morgenstunden,</l>
<l>I de grönne Sale,</l>
<l>Mellem Nattergale,</l>
<l>Sang saa klart, som Nogen kunde tale.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Paa Straale-Krandsen og paa Engle-Rösten</l>
<l>Kiendte jeg den sære Fugl fra Östen,</l>
<l><placeName key="fik83">Paradisets</placeName> Svale,</l>
<l>Som af Vinter-Dvale</l>
<l>Vaagned op til Sang i grönne Sale.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>I Graadens Dal var Glædens Röst begravet,</l>
<l>Sangens Soel gik ned i Tone-Havet,</l>
<l>Löst var <seg type="com" n="com390">Styrkens Belte</seg>,</l>
<l>Blege alle Helte,</l>
<l>Hjertet maatte i et Suk hensmelte.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax077.jpg" ed="A" n="71" subtype="column"/>Dog leved op Höisangen efter Döden,</l>
<l>Tone-Havet födte Morgenröden,</l>
<l>Og i Sole-Glandsen,</l>
<l>Under Straale-Krandsen,</l>
<l>Let gik over Bölge Havfru-Dandsen.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><seg type="com" n="com264">Hilsæl</seg>, vor Drot! <seg type="com" n="com264">hilsæl</seg> i <placeName key="poet214">Danevangen</placeName>!</l>
<l>Daglig her nu voxer <rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Sangen,</l>
<l>Fugl og Sang tillige,</l>
<l><pb type="text" facs="1840_679_fax077.jpg" ed="A" n="71" subtype="column"/>Og alt som de stige,</l>
<l>Blomstrer med Dit Septer <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><seg type="com" n="com266">Omton</seg> da nu det Danske Konge-Sæde,</l>
<l>Fuglesang, som röre kan og glæde:</l>
<l><rs type="myth" key="myth20">Phenix</rs>-Sang, oprunden</l>
<l><seg type="com" n="com267">Sært</seg> i Böge-Lunden,</l>
<l>Morgenröde-Sang med Guld i Munden!</l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="Rettelser">
<pb type="text" facs="1840_679_fax078.jpg" ed="A" n="72" rend="supp"/>
<head rend="2"><hi rend="bold">Rettelser</hi></head>
<table xml:id="corrigenda" rendition="44">
<row>
<cell cols="2"><hi rend="spaced">i Texten</hi></cell>
</row>
<row>
<cell>v.</cell>
<cell>95</cell>
<cell>læs:</cell>
<cell>Dryhtnes</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>201</cell>
<cell>–</cell>
<cell>under</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>213</cell>
<cell>–</cell>
<cell>bibaðað</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>253</cell>
<cell>–</cell>
<cell><hi rend="spaced">woð</hi>-cræfte</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>334</cell>
<cell>–</cell>
<cell>scade</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>453</cell>
<cell>–</cell>
<cell><hi rend="spaced">heaðo</hi>-rofes</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>565</cell>
<cell>–</cell>
<cell>beorh-<hi rend="spaced">stede</hi></cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>577</cell>
<cell>–</cell>
<cell><hi rend="spaced">æðel</hi>-tungla</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>672</cell>
<cell>–</cell>
<cell>lofiað</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>994</cell>
<cell>–</cell>
<cell>nergend</cell>
</row>
<row>
<cell cols="2"><hi rend="spaced">i Latinen</hi></cell>
</row>
<row>
<cell>v.</cell>
<cell>72</cell>
<cell>læs:</cell>
<cell><hi rend="spaced">avis</hi> ulla</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>88</cell>
<cell>–</cell>
<cell><hi rend="spaced">sociam</hi> Myrrhæ vim</cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>94</cell>
<cell>–</cell>
<cell>timet <hi rend="spaced">illa</hi></cell>
</row>
<row>
<cell>–</cell>
<cell>107</cell>
<cell>–</cell>
<cell>ad <hi rend="spaced">saxa.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax079.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax080.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax081.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax082.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax083.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_679_fax084.jpg"/>
</text>
</TEI>
| ---
title: Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad förstegang udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
*DEN DANSKE MAJESTÆT**SKJOLDUNGERS ARVING**Kong Christian den Ottende**TILEGNES*SOM*LYKKE-VARSEL*I*KRONINGS-AARET**PHENIX-KVADET.***K**ongen döde under Vinters Hjerte,Med Naturen bar vi alle Sorg,Dyb var altid Dannekvindens Smerte,Som i Hytten, saa paa Kongeborg,Og paa Jorden findes ei de Helte,Som ved Hjerte-Sorg jo maae hensmelte.Kongen lever ved Midsommers-Tide,Med Naturen smile vi paany,Danske Aasyn er som Bögens blide,Let sig klarer deres Pandesky;Og naar Frygt ei Munden paa os binder,Glædens Bæk i Frydesang udrinder.Det, o Konge! er den store Sage,Klædt paa Dansk i jævne Ord og faa,Der sig strækker fra de gamle Dage,Til Du staaer med**Skjoldung-Kronen**paa,Under Lovsang fra den Danske Tunge,Som naar alle Skovens Fugle sjunge.Aanden döde, som til Drot var kaaretOver Bög og Fugl i Hedenold:Barne-Englen, mild og bölgebaaret,Vingebreed som Dane-Markens**Skjold;**Magteslös han sank i Bölge-Dale,Aanders Död paa Jord er dog kun Dvale.Aanden svæver over Kongens Isse,Svang paa Vinger sig fra Bölgens Skiöd,Derom bringe Tidender fuldvisseFolkesang i Barne-Tone söd,Barnesang med store Söndags-Syner,Barne-Blik, som tordner ei, men lyner.Skabe Liv, det kan paa Jord ei Haanden,Sad deri end hele Verdens Magt;Skabe Liv, det kan alene Aanden,Men for Aanden er det gjort som sagt;End har Lærdom Skjalden ei aftrættet,At Livskraften er i Aandedrættet.Föde Aanden Börn paa JorderigeKan ei Pen, ei Haand paa nogen Viis,Men kun**Ordet,**som er**Aandens**Lige,Deler med ham al hans Daad og Priis,Som en Dronning deler Kongens Ære,Skal af ham paasat Guld-Kronen bære.Derfor, Konge! alle Dine DageI sit Rige**Aanden**herske frit!Giv Du ham Haandfæstningen tilbage,Som den gaves för i Riget Dit!Falske Aander skal dog ingensindeDanmarks Barne-Engel overvinde.Og hans ægte Dronning,**Modersmaalet,**Som har trællet nu trehundred Aar,Giv den Glands, hvormed hun för har straalet,Overstraalet Norden i sin Vaar!Pustes bort Gravmulmet fra det Fjerne,Brat hun tindrer da som Aftenstjerne.Længe har det over Marken tonet:Danmarks Haab er,**Christian Fredrik,**Du!Og naar Danmarks Haab med Dig er kronet,Kommes skal det trindt paa Jord ihu:Folk og Drot, som sig paa Gud forlade,Blunde trygt og vaagne sjæleglade.Dristig er mit Haab om**Danmarks Lykke,**Var i Verden mangen Dag til Spot;Dog det blomstred selv i Dödens Skygge,Throned mig i Barmen som en Drot,Og mens Panden fures, Haaret graaner,Stöder Haab i Luur, saa Frygten daaner.Hvad forblommet för jeg kvad om**Balder,**Brustne Grave og opstandne Folk,Toner klart nu om en**Phenix-Alder,**Aandens Nyaar som sin egen Tolk,Da i Straaleglands sig klart forbindeDaad og Deilighed, som Mand og Kvinde!Er det Gyldenaar ei alt oprundetI vor Folkelige**Fredriks**Tid,Fik ei, grödefuldt og fuglemundet,Det med**Christian**Konge-Vaaren blid;Alle Fugle da med Himlen falde,Sidste Gang har Aand bedaaret Skjalde.Dog, hvad Engelen i DanevangeLænge ymted om og nynned paa,För i Skok derom han Skjalde-SangeBöd som Nattergale sammen slaae;Det skal Tiden, naar den giör sit Bedste,Dröfte vel men klare og stadfæste.Thi det staaer med Tidens Finger skrevet:Danmarks Engel er en sanddru Aand,Og kun meer sandfærdig er han blevetI den rene Sandheds Ledebaand,Som fra Zions Bjerg til Danmarks SletteFandt saa myg ei nogen Folke-Vætte.Danmarks Engel, som med Barne-FingerLöfted meer end nogen Kiæmpe prud,Slaae kun frit med sine Svanevinger,Favne ömt vort Modersmaal, sin Brud!Som et himmelfalden Dronning-SmykkeSkinner over Skoven Danmarks Lykke.Hil Dig da,**Kong Christian!**med Din Krone,Med Dit Folk og med Dit Time-Glar!Danmarks Aand! sid herlig paa Din Throne!Modersmaal! giör Loven mild og klar!Folkesang! udbryd fra alle Munde!Overstem alt Gny og Glam i Lunde!## Fortale.
**D**et var i **Frederik** den **Sjettes** Kronings-Aar (1815) at **Thorkelins** Udgave af **“Bjovulf,”** begyndte et nyt Tidsrum i den Angel-Sachsiske LiteraturDe Danorum Rebus Gestis. Poema Danicum Dialecto Anglo-Saxonica. Hafniæ **MDCCCXV.**, der siden stedse klarere opstaaer som en **Phenix** af sin Aske, og det var netop i Kronings-Dagene, jeg gav den förste Pröve af min Fordanskning og lovede Geheimeraad **Bülow** at fuldföre den, som da ogsaa alt for tyve Aar siden er skeetBjovulfs Drape. Et Gothisk Heltedigt fra forrige Aartusinde. Paa danske Riim Kjöbenhavn 1820..
Det er derfor, synes mig, ganske baade i sin **historiske** og **poetiske** Orden, at det Angel-Sachsiske Digt om **“Fuglen Fenix”** förste Gang udkommer, ogsaa i Danmark, i **Christian** den **Ottendes** Kronings-Aar, og at jeg i Kronings-Dagene holder mit literære Sölv-Bryllup med “Anguls Oldkvad” som netop ved den forrige Kroning, 25 Aar tilbage, satte mig saaledes i Fyr og Flamme, at jeg med stor poetisk Forvovenhed gav dem min Haand, uden at kiende synderlig til dem, og som jeg nu, efter Medgang og Modgang, har saa kiære, at jeg ogsaa her maa bekiende, Lykken var meget bedre end Forstanden.
At jeg nu vil holde dette Sölv-Bryllup saa offenlig som mueligt, dertil fattes jeg heller ikke Grunde, som synes mig fyldestgiörende, thi deels har jeg paadraget mig et Skin af Utroskab, jeg maa see til at klare fra mig, og deels har jeg herved den önskeligste Leilighed til at give mit Fædreneland et godt Forvarsel, som jeg naturligviis griber med Glæde.
Hvad nu först min tilsyneladende Utroskab angaaer, da underholder jeg ingenlunde Publicum dermed, fordi jeg troer, den Sammenblanding af offenlige og huslige Forhold, der for Öieblikket hörer til Dagens Orden, gavner det virkelige “Fædreneland,” men fordi det i alle Maader maa kaldes en offenlig Sag, og fordi den hænger paa det nærmeste sammen med den Angel-Sachsiske Literaturs nærværende Tilstand og Udsigt, som jeg tör haabe, mine Læsere vil skiænke lidt af den Opmærksomhed, den i mine Öine fortjener.
Det var i Aaret 1828, da jeg, saa at sige, stod ledig paa Torvet, Kong **Frederik** den **Sjette** engang spurgde mig, hvad jeg bestilde, og jeg svarede: ingen Ting, Deres Majestæt! og jeg veed heller ikke noget at giöre for Öieblikket, med mindre det maatte behage Majestæten at lade mig reise til **England,** og nærmere undersöge de **Angel-Sachsiske** Haandskrifter, som er af megen Vigtighed ogsaa for Oplysningen af **Danmarks** Oldtid, men er aldeles foragtede i deres Hjemstavn. Det Ord greb Kongen med levende Deeltagelse, og Fölgen deraf blev mine Engelske Reiser 1829-31, som hidtil synes slet ikke at have givet noget Udbytte, men som jeg dog skal stræbe at vise, var ingenlunde örkeslöse. Dette vilde vist nok ikke nu trængt til nyt Beviis, hvis det “**Angelsachsiske Bibliothek**” hvortil jeg paa Engelsk gav en Udsigt, ei var blevet kvalt i FödselenBibliotheca Anglo-Saxonica. Prospectus. London **MDCCCXXXI.**, men nu ligner den et höitideligt Kiærtegn til Bod for Hverdags-Kulde, som jeg langtfra at kunne beraabe mig paa, snarere har ondt ved at forsvare.
Sagen var imidlertid den, at da jeg förste Gang kom til England, og udbredte mig med barbarisk Veltalenhed over den Angel-Sachsiske Literaturs Skiönhed og ulykkelige Skiæbne, da var et medlidende Smiil over min slette Smag alt det Svar jeg fik, da alle Kiendere vilde vide fra förste Haand, at hvad jeg löftede til Skyerne som en Ælve-Dronning, var en gammel rynket Hex, der med sine sorte Konster og med sin barbariske Tænkemaade fuldelig havde fortjent de Spark og Skiældsord, hvormed **Hume, Warton,** og andre Gentlemen af den fineste Classiske Dannelse, havde seet sig nödt til at affærdige hendes Paatrængenhed. Det ærgrede mig naturligviis, ikke blot for Sagens men især for min egen Skyld, og jeg benyttede mig da paa det Grusomste af Vedkommendes Ubekiendtskab med hvad de fordömde, til at drille dem med den store Selv-Fornægtelse, de viiste, ved saa ganske at overlade os det ny Europas Historiske og Poetiske Dronning, med hele den verdenshistoriske Navnkundighed, vi Danske, som hendes vel svage men trofaste Riddere, vare sikkre nok paa at vinde, men vilde af naturlig Beskedenhed gierne deelt med vore höibaarne og glimrende Frænder paa Anguls-Öen, der unægtelig havde nærmest Krav paa Æren. Da nu dette, ved mit andet, heel uventede Besög, begyndte at virke, opfordrede man mig halv i Spög og halv i gnaven Alvor, til at bringe den Skiönhed for Dagens Lys, jeg aldrig kunde blive træt af at berömme, og forsikkrede, at mine Bestræbelser for Oplysning af den dunkle Sag ikke skulde fattes Understöttelse, og da nu selv Boghandlerne Black and Young tilböd deres Tjeneste, kunde jeg umuelig vægre mig ved at giöre et Skridt, der godt kunde synes mislykket og dog tjene til Sagens Fremme. Saaledes udkom min Udsigt til et **Angel-Sachsisk Bibliothek**, hvis Udgivelse af mig vel grændsede til Umuelighederne, men som jeg vidste, behøvede kun at giöre lidt **Opsigt,** for at finde Udgivere i England selv. Langtfra derfor i Udsigten at skaane den Engelske Ömfindtlighed, stræbde jeg netop med Flid at saare den saa dybt som mueligt, og sagde, blandt Andet, reent ud, “Dersom jeg var en Engelsk, istedenfor en Dansk, Digter og Historiker, da vilde jeg tiltale mit Fædreneland med den “udödelige Sangers” Ord:
Dorskere er du end Urten, som raadnerPaaFedme-Jords-BreddenafLethei Mag,Vil du dig ei röre endnu;men skiöndt jeg nu er langtfra at kunne udtrykke mig paa Engelsk med saadan Fynd, skulde jeg dog ikke beklage, at man vragede min Tjeneste, naar det kun maatte vise sig, at det ikke var Sagen, men kun mig man betragtede med Ligegyldighed.”
Det tegnede nu vel et Öieblik til, at Subskriptionen vilde blive tilstrækkelig, og jeg altsaa nödes til enten med Skam at trække mig tilbage eller pröve paa den Urimelighed at forblive i Danmark og staae i Spidsen for et saadant Værk i England, og jeg havde endnu Nok af min poetiske Forvovenhed til uden Betænkning at vælge det Sidste; men da jeg, for at lægge Haand derpaa, kom tredie Gang til England, havde min Udsigt gjort sin naturlige Virkning, saa man aabenbar betragtede og behandlede mig som en **Dansk Viking,** der, efter mine kiære Forfædres Exempel, vilde berige baade mig selv og Danmark med Englands Skatte, og Boghandleren var nær ved reent ud at sige, han ikke turde befatte sig mere med mig, for ikke at stemples til en Landsforræder.
Man misforstaae mig imidlertid ikke, som om jeg vilde beklage mig over mit forulykkede Tog 1831, thi jeg regner de Sommer-Maaneder, jeg da tilbragde i **London** og **Cambridge,** til de behageligste saavelsom de lærerigste i mit Liv, og personlig mödte jeg al den Agtelse og Forekommenhed, jeg kunde önske, men **Sagen,** Udgivelsen af de vigtige og dyrebare Levninger af den **förste** nyeuropæiske Literatur, det var nu blevet en **Æres-Sag** for **England,** man umuelig af Föielighed mod en Fremmed kunde opgive. Da nu dette netop var, hvad jeg fra Begyndelsen havde önsket, blev jeg ikke vanskelig at tröste, (skiöndt det var lidt nærgaaende af en vis Mand at fortælle, at Udgivelsen af et Angelsachsisk Bibliothek var **hans** dybe Idee, som jeg tilfældigviis havde opsnappet og vilde nu ödelægge ham ved at udföre) og jeg har derfor siddet meget taalmodig og seet paa, hvordan man udgiver den ene Deel efter den anden af Værket, jeg bebudede. Saaledes blev **Cædmons Paraphras** udgivet af **Thorpe** 1832 og **Bjovulf** af **Kemble** 1835, medens **Layamons Rimkrönike** længe har været under Trykken og er maaskee i dette Öieblik udkommet fra min höistærede Ven Sir **Frederik Madden's** Haand, ja selv **Exeter-Bogen,** som jeg havde nogen Grund til at betragte som et Æres-Punkt, truer Thorpe med at bringe for Lyset, uden at jeg tör beklage mig enten derover, eller selv over den Modgang, at de Engelske Angelsachsere knap synes at vide, jeg er til, eller engang at vide, **hvor** de Rettelser til **Thorkelins** **Text** af Bjovulf, som staae bag ved **min** danske Oversættelse, er kommet fra.
Saaledes tör jeg da tröste mig med, at min tilsyneladende Utroskab mod den Angelsachsiske Literatur reiste sig netop af en Kiærlighed til den, saa uegennyttig som man i vore Dage kan vente, men skjult Kiærlighed bliver sjelden skattet, og derfor agter jeg nu ved et offenligt Sölv-Bryllup at vise dens Virkelighed. Dermed troer jeg nu ogsaa Ælve-Dronningen skeer en lille Tjeneste, da hendes Engelske Riddere har en vis stödende Buthed i deres Væsen, saa det synes, som det langt mindre er Dronningens Skiönhed, de brænde og hendes Ære de fægte for, end Udvidelsen af det hellige Romerske Rige under Keiser **Lexicographus,** semper Augustus, og Keiserinde **Grammatica,** semper livida, de har for Öie, Noget, der ligesaalidt kan tækkes Dronningen, som hendes oprigtige Elsker. Jeg skulde derfor önske i en Dansk Udgave af **“Bjovulf,”** at give mine Engelske Medbeilere et godt Exempel, og da alle Engelske Böger desuden har den Naturfeil at falde Smaafolk meget for dyreKembles “Bjowulf” uden Oversættelse og Glossar koster saaledes **syv** Rd., og med dem **fjorten.**, tör jeg troe, det i alle Maader var en Kiærligheds-Gierning, og Texten, som jeg paa det Nöieste har sammenlignet med den eneste Haandskrift i det Brittiske Museum, ligger nu ogsaa færdig til Udgivelse, men Bekostningen gaaer over mine Kræfter, saa jeg for det Förste maa nöies med at vise Villien med nærværende lille Pröve af den endnu utrykte **Exeter-Bog.**
At denne Bog er en Æres-Punkt for mig, anmærkede jeg nys, og hvordan den er blevet det, skal jeg strax tage mig den Frihed at fortælle, naar jeg faaer erindret, at “Bjovulf” er meer, er en Æres-Punkt for **Danmark,** ei blot fordi dette gammelnordiske Heltedigt for en stor Deel handler om **Danmark** og kom först her for Dagens Lys, men især fordi den Danske Udgave giör os daglig mere Skam, uden at man vil erkiende min Fordanskning og medfölgende Rettelser for klækkelig Bod, saa det var meget önskeligt, jeg blev istand til at besörge en Dansk Udgave af Texten, som jeg med hele mit Autorskab tör indestaae for, skulde paa denne Punkt redde Danmarks Ære.
Nu angaaende **Exeter-Bogen,** da er det en lille Foliant paa 130 Pergaments-Blade, ypperlig skrevet med store Bogstaver i det 10de eller 11te Aarhundrede, men paa sine Steder fordærvet af Fugtighed, udentvivl endeel forkvaklet ved sidste Indbinding og i det Hele indtil for nylig betragtet og behandlet med den mærkværdigste Skiödeslöshed.
Denne Samling af Angel-Sachsiske Smaadigte, den Eneste i sit Slags, som man allerede sporer i Kataloget over Exeter-Capitlets Böger i det 11te Aarhundrede, laae nemlig endnu, da jeg kom til Exeter 1830, henslængt i en Krog af Archivet, og indtil 1826, da Præsten Daniel Conybeare udgav sin Broders magre Excerpter af denIllustrations of Anglo-Saxon Poetry. London. 1826., kiendte Bogormene den kun af de nögne, tildeels tomme Titler i Wanleys Catalog. Da jeg ved mit förste Besög i England forespurgde i det **Brittiske Museum,** om man dog ikke der havde eller vilde skaffe sig en Afskrift af denne ligesaa ubekiendte som mærkværdige Bog, smilde man fornemt ad denne min Omhyggelighed, men da jeg næste Aar kom igien og sagde, jeg agtede mig til Exeter, for med egne Öine at see hvad det var, man betragtede saa haanlig, da vaagnede man med Eet, og skrev uopholdelig til Kapitlet i Exeter, om at laane **Museet** den Skat til Afskrivning. Da jeg desuagtet gjorde Pillegrims-Reisen, var jeg nær blevet betroet til at bringe Liggendefæet til London, men det fandt man dog for voveligt, og der saae jeg da först Exeter-Bogen under fuld Afskrivning ved mit tredie Besög.
Jeg vil ikke her besvære Læseren med en Indholds-Liste, som de Faa, der önske den, kan læse fuldstændig hos Conybeare, men kun bemærke, at af dens fuldstændige Dele udmærker sig især det Sidestykke til de Eddiske Digte, som under Navn af “The Traveller” er aftrykt hos Conybeare og Kemble, og “Fuglen Fenix,” som findes i Bogen fra 56a til 65b, og træder her förste Gang for Lyset. At den Text, jeg her leverer efter min egen Afskrift, kan modtage enkelte Berigtigelser, hvor man har Grundskriftet ved Haanden, tör jeg vel ikke tvivle paa, men da min Afskrift baade er taget og sammenlignet med Flid, og har for mig kun meget faa dunkle Steder, hvor Alt hentyder paa tabte Linier, tör jeg i det Hele indestaae for dens Rigtighed, og haaber at have afdeelt Linierne med lidt bedre Takt end de Engelske Angelsachser endnu har erhvervet sig, skiöndt de, ved Hjelp især af **Rasks** Oplysninger, unægtelig har gjort Kæmpeskridt siden Begyndelsen af dette Aarhundrede, da man i England endnu ei havde mindste Begreb om **Rim-Stavene** i de Angel-Sachsiske Vers.
At jeg for Resten har hele Exeter-Bogen og en god Deel mere Angelsachsisk afskrevet, for i Nödsfald at kunne med en Haandsrækning fremme Udgivelsen, og have en velgrundet Mening om, hvordan Engellænderne besörge den, det skylder jeg endnu **Frederik** den **Sjettes** höilovlige Ihukommelse og mine Landsmænd at anmærke, og henlever deres ærbödigste Tjener
*Helligaften för Kronings-Dagen.*
***N. F. S. Grundtvig.***
## PHENIX-MYTHEN.
**A**f hele Oldtidens Billed-Sprog i egenlig Forstand er neppe noget Ord blevet siddende saa fast, som “Fuglen Phenix,” der selv hos os baade i daglig Tale betyder en stor Sjeldenhed, og siges kun alt for tit ved höist ubetydelige Tings Fornyelse “at reise sig af sin Aske;” men det er ogsaa virkelig et Gaade-Ord (en Mythe) der fortjende at mindes, og maa önskes anderledes reist af sin Aske, end det er skeet ved Latinskolens Fodmaalere, der paa deres Krybe-Krage til Parnasset (Gradus ad Parnassum) kun drev allehaande Spögeri med “Fuglen Phenix” som med alle de rene og urene Dyr og Fugle, de fandt Blyants-Tegninger af, især hos deres poetiske Trefoldighed: **Ovid, Horats** og **Virgil.** Efter fattig Leilighed var det imidlertid dog godt, at **Ovid** og hans Classiske Beundrere værdigede Fuglen Phenix et Sideblik i Forbigaaende, thi kun derved er sagtens hans Navn og Grund-Betydning frelst fra den dybe Forglemmelse, hvori ikke blot Nordens men ogsaa Östens Billedsprog giennem Middelalderen nedsank.
Först i nærværende Aarhundrede, der sagtens vil vinde Navn af “Opstandelsens fra de Döde,” er der oprundet en Nyaarstid saavel for Östens som Nordens gamle Billed-Sprog, og man har da hverken glemt at samle Alt hvad der i bekiendte Oldskrifter fandtes om Fuglen Phenix, ikke heller sparet paa Giætninger om hvad dette Sindbillede havde at betydeI Magister **Henrichsens** latinske Pröveskrift om Phenix-Mythen (De Phönicis Fabula) fra 1825 og 27 findes nærmere Underretning herom., men ogsaa her turde den danske Eftersamling fylde meer i Skieppen end den Franske og Tydske Höst, deels fordi man slet ikke kiendte det Angel-Sachsiske Digt, der först nu kommer for Lyset, og især fordi det aldrig vil lykkes upoetiske Folk at forklare hvad Old-Poesien har at betyde.
Det Angel-Sachsiske Digt, der sagtens er fra det **Tiende** Aarhundrede, hörer vist nok ikke til Phenix-Mythens Kilder, men det giör ligesaalidt de **Latinske Vers,** der nærmest stod Skjalden for Öie, eller Nogen af alle de Classiske Billinger, hvori vi mere spore end finde den ligesaa folkelige som ældgamle Forestilling om Paradiis-Fuglen, der lægger sig selv paa Baalet, men opstaaer derfor ogsaa gienfödt af sin Aske.
Hvorvidt der nu ogsaa i **Hebræernes** hellige Skrift findes Spor af Fuglen Phenix, derom trættes de Lærde, og det har de godt ved, da Sporene allenfalds er faa og dunkle, og det **Græske** Navn naturligviis ikke findes i **Ebraisken;** men at **Ebræerne** har havt Sagn om en Fugl, der efter tusind Aars Forlöb brændte sig selv og levede saa op paany, först som en Orm, derom tillade de gamle Rabbiner os ikke at tvivleSee **Bocharts** Bog om Bibel-Dyrene (Hierozoicon) 2den Deel S. 166 og 817-25.; thi at man paastaaer, de har laant det af Grækerne, det er kun Snak i Taaget, da man hverken kan vise, det var deres Vane at fortolke **Skriften** efter **Græske** Fabler, eller engang har fundet Mythen **saaledes** hos nogen **Græker.****Græker,**Foreslået af SKP; KN: der er tydelig pause og ny sætningsstruktur; tror SKP har helt ret, men spørgsmålet er, om vi mener det er tilstrækkeligt forstyrrende Nogle af Rabbinerne lægge desuden til, hvad de umuelig kunde lære af Grækerne, at denne Fugls bestandige Gienfödelse var dens Lön, fordi den ikke, som alle andre Fugle og Dyr i Paradiset, lod sig af **Eva** overtale til at smage Frugten af det forbudne Træ. De Steder i **Skriften,** hvor man har fundet Vidunder-Fuglens Spor, er for Resten den 103die Psalme, hvor der nævnes en **Örn,** hvis Ungdom fornyes, og **Jobs** 29de Kapitel, hvor Skjalden siger, han vil döe i sin Rede og mangfoldiggöre sine Dage som hvad vi oversætte “Sand,” men hvad Rabbinerne sige er Under-Fuglens Navn **“Kol** eller **Kul,”** og efter denne Fortolkning, som **Beda** anförer, beraaber vor **Angel-Sachsiske** Skjald sig paa **Job. Bochart** siger ved denne Leilighed et sandt Ord, som man maatte önske, alle Mythe-Fortolkere vilde lægge paa Hjerte, “heller tænke rigtig med Menigmand end fare vild med de Lærde,” men han viser desværre ikke sin Tro af sine Gierninger, thi efter selv at have sporet Folke-Troen om den sære Fugl fra **Ganges** til **Tiberen,** hænger han sig i en lös Tale hos **Plinius** om en Palme-Art, der saaer sig selv, og slutter deraf, at siden **Grækerne** benævne Fuglen og Palmen med samme Navn (Phenix), saa er Sagnet om Fuglen med de mange Navne oprundet af det Pliniske Palmefrö. Vi maae imidlertid være billige nok til at erindre, at Hoved-Grunden, hvorfor de Lærde ikke vilde taale mindste Spor af Fuglen Phenix i Skriften, og helst forvandlede ham til en Palme, var den Aandlöshed, hvormed man betragtede Oldtidens Billed-Sprog, saa Spörgsmaalet syndes dem aldeles **naturhistorisk** at giælde den **haandgribelige** Tilværelse af saadan en urimelig Fugl, og denne aandlöse Betragtning af Old-Poesien var saa **classisk,** at baade Roms historiske og naturhistoriske Lys, baade **Plinius** og **Tacitus,** tale meget alvorlig om, hvorvidt det var den **rette** **Fugl Phenix,** Man sendte til Rom under Keiser **Tiberius**Plins Naturhistorie X. 2. og Taciti Aarböger VI. 28.. Derfor var det vore Lærde en Samvittigheds-Sag, at samme Fugl ei maatte findes i Skriften, thi vel gjorde det dem lige saa ondt at finde Stænk af Overtro hos **Plinius** og **Tacitus,** som hos **Job** og **David,** men stod Fuglen i Skriften, da maatte de efter Tidens Tankegang nödvendig lade ham være til, og derfor maatte den Rabbinske Fortolkning af Stedet hos **Job** slaaes ihjel og begraves i “Sandet,” og Örnens Gienfödelse i Psalmen kun betyde, at han skiftede Fier som andre Fugle.
Uagtet nu baade **Plinius** og **Tacitus** og deres lærde Dyrkere var aandlöse nok til selv at giöre en urimelig Træk-Fugl af Aandens gamle Sindbillede, saa er slige Forvandlinger dog saa aldeles i den **Ægyptiske** Smag, at vi maatte slutte, de lærde Romere havde faaet deres **haandgribelige** Fugl Phenix fra **Ægypten,** om end ikke **Tacitus** udtrykkelig havde forsikkret, han var der at see; men nu har vi endog et större Vidnesbyrd end hans, nemlig **Herodots,** vel ikke om at man saae **Phenix,** naar man kom til Ægypten, men dog om at han i Præsternes Öine var ligesaa virkeligt et Dyr som Apis “Guds förstefödte Oxe.”
Præsterne i Soelbjerg (Heliopolis) fortalde nemlig **Herodot,** at to Gange i hvert Aartusinde kom den hellige **Fugl Phenix** fra **Arabien** til dem for at begrave sin Fader i Soltemplet, og förde Fader-Liget med sig i et Myrrha-Æg, hvad de dog ikke kunde faae Grækeren bundet paa Ærmet, skiöndt de viiste ham Billedet af Fuglen saa stor som en **Örn**Herodots Euterpe K. 73..
Vi vil nu overlade det til Natur-Forskerne at dömme mellem Grækeren og de Ægyptiske Præster, og vende os til de **Classiske** Digtere, for at see hvad de veed eller har Lyst til at fortælle om Fuglen Phenix, men det er ikke ret meget; thi **Homer** tier bomstille, og skiöndt **Hesiod** i sin Velmagt skal have nævnet ham, var det dog kun for at sige, han kunde leve omkap med ni RavnePlins Naturhistorie VII. 49., og da der ikke engang skal findes Saameget hos **alle** de Græske Digtere, vi **nu** kan læse, seer man let at Grækenland er ingenlunde Fuglens poetiske Hjemstavn. At nu Rom, hvor man tog saa haandfast paa Billed-Sproget, og hvor Digterne samtlig nedstamme fra den Nattergal der bider Faar, end mindre har udklækket Sol-Fuglen, fölger af sig selv, men dog har den store **Ovid** i sine Forvandlinger skiænket ham sexten Linier, hvoraf vi lære, at Fuglen, som **Assyrierne** kalde **Phenix,** efterat have levet femhundrede Aar, bygger sig en Rede i Egen eller Palmen af lutter södtduftende Urter, og ender der sine Dage, men avler en Sön efter Döden, som begraver sin Fader i Solens TempelOvids Forvandlinger XV. 387..
Gavmildere var **Claudian,** saavidt man veed, en **Alexandriner,** der gjorde Latin-Skolen Ære, men da han levede i Jern-Alderen, og havde ingen **August** eller **Mæcen,** men kun en **Honor** og **Stilico** at synge for, kunde han ogsaa sagtens anvende et Hundrede Linier paa Fuglen Phenix, og her höre vi da, han har hjemme paa hin Side **Indien,** lever i **tusind** Aar og hensmelter godvillig i Straaleglands til en herlig OpstandelseClaudians saakaldte förste Idyl..
I intet andet Digt har vi da Mythen saa fuldstændig, som i det, der tilskrives **Lactants**Aftrykt under den Angelsachsiske Text. og i det derpaa byggede **Angel-Sachsiske,** hvor vi see den ny Phenix udvikle sig af den Gamles Aske som en **Orm,** der enstund maa födes af **Morgenduggen,** för den kan skyde Hammen og vinde Fugle-Skikkelsen, men arver derpaa al sin Faders Herlighed og drager med hans Aske tilbage til Paradiset.
Vist nok er de nyere Lærde meget vrede paa den **“Orm,”** som her kommer for Dagen, og mener, den er kröbet ind i Phenix-Mythen fra **Rabbinernes** ormstukne Blade, men da de ikke kan nægte, **Ormen** findes ligesaavel hos **Plin** og **Artemidor** som hos **Rabbinerne,** saa er deres Kræsenhed i dette Stykke mig kun forklarlig af hvad man skiemteviis kalder en ond Samvittighed, thi at det ikke var af **poetiske** Grunde, de vragede Ormen, veed man jo forud og vil desuden i det Fölgende see oplyst.
Naar vi nemlig lade den haandgribelige Fugl Phenix flyve til **Rom,** til **Ægypten,** og hvor han ellers kan have Ærende, da er det os naturligviis desmere om det Aandelige ved ham eller om Bemærkelsen og Betydningen at giöre, og saaledes var det allerede med den **Angel-Sachsiske** Skjald, hvis Forklaring er omtrent ligesaa lang som Fortællingen. Oldtidens Myther, som aldrig har været mere værdt end man kunde föle, laae i dem, er os ogsaa videnskabelig kun saameget værdt, som vi kan see i dem, og havde derfor **Fuglen Phenix,** som de Lærdeste vil mene, ikke andet at betyde end en vis Omlöbs-Tid af Planeterne, det være sig fem eller ti eller fiorten hundrede Aar, da var den aabenbar ei værdt at nævne; thi at finde paa dunkle Navne for soleklare Ting er altid spildt Uleilighed, og var det Poeternes Mesterstykke, da udelukdes de med Rette af Platos Republik. Da det imidlertid selv i vore Dage kun er Dværgene under Parnasset, der more sig med at lave Gaader og mörke Taler af nærværende, öiensynlige og soleklare Ting, medens alle Hoved-Skjaldene stræbe i Billed-Sprog at give os en levende Forestilling om det **Usynlige** og Fraværende, saa löbe de lærde Herrer uden Tvivl med Limstangen, naar de i Billed-Sproget af Phantasiens Heroer kun opdage deres egne Hverdags-Tanker. Naar vi derfor indtil videre lade det staae ved sit Værd, hvad de gamle Seere enten i Phenix-Mythen eller i nogen Anden vilde fremstille, da er det ingenlunde, fordi vi troe det mueligt, at de begeistredes selv af og stræbde at begeistre Alle med ingen Ting i Grunden, men kun fordi det, efter Sagens Natur, er os umueligt at bevise, hvad de gamle Skjalde tænkde, og fordi det til Lykke ingen Forskiel giör paa Nytten og Fornöielsen, vi kan have af Oldtidens Billedsprog, enten Mesterne for det tænkde lidt eller meget derved, naar det ligefuldt er skikket til at giemme og levende udtrykke store og dybe Tanker.
Udspörge vi nu Oldtiden selv omPhenix-Fuglens Betydning, da svarer den, som vi maatte vente, at det er naturligviis den Udödeligheds-Spire og deraf udspringende Gienfödelse og Fornyelse, som vi deels spore i Menneske-Livet og deels önske maatte findes i os og alt menneskeligt Storværk, saa naar **Ægypterne** dermed forbandt et stort Verdens-Aar, var det kun fordi de i Himmel-Legemernes Kreds-Löb sögde Grunden til Sjæle-Vandringen og til alle de store Omsving i Menneske-Slægtens og Jordens Historie. Selv Ægypterne var da ikke nær saa beskedne, som de nyere Lærde, der virkelig synes at troe, at **Almanakkens** evige Sandheder er baade langt vigtigere og mere poetiske end hele Menneske-Livet med alle dets Omskiftelser, dets Indgang og Udgang, Længsel og Haab. De veed derfor knap, hvordan de skal undskylde **Kirke-Fædrene,** der, som de nödvendig maatte, saae i Phenix-Mythen et deiligt Forbillede baade paa Herrens **Opstan****delse** og paa vores; men vi vil derimod glæde os over, at denne Forklaring findes endnu langt varmere og dristigere udfört hos den **Angel-Sachsiske** Skjald end hos Nogen af Kirke-Fædrene, og kun i det Höieste beklage at hans Anskuelse ikke blot som en Phenix maatte gaae igiennem Dödens Porte, men slumre henved et Aartusinde i de Dödes Rige. Dog ogsaa her giælder Ordsproget “seent men södt,” thi ogsaa her fölger Klarheden med Opstandelsen, saa den gamle Anskuelse af Phenix-Mythen, ligesom i det hele den gamle Poesie, maatte nödvendig giennemgaae Döden for at renses fra det Falske og helbredes for det Skiæve, der klæbede ved den.
Nu see vi nemlig, at hvor naturligt det end var, at de gamle Christne i Phenix-Fuglen saae et Forbillede paa Ham, der “satte Livet til og tog det igien,” og paa hans Troende, der ved at “miste deres Liv for hans Skyld, skal finde det,” saa haltede dog Lignelsen meget kiendelig, hvad enten man seer paa den moralske Fortolkning af alle de söde og vellugtende Urter, som “gode Gierninger,” eller paa Sanger-Livet i tusind Aar, eller paa “Ormen,” som slet ikke kunde bruges, og den **Angel-Sachsiske** Skjald har aabenbar selv fölt det, i det han, forvoven nok, stræber at anvende Phenix-Mythen paa hele **Verden** fra **Paradiis** af til efter Elementernes Smeltning. Paa denne colossalske Ide gienkiender man nu vist nok **Shakspears** og **Miltons** Oldefader, som det er en Lyst at betragte; men vi fristes dog ikke til at træde i hans fortvivlede Spor, hvorved vi maatte give hele Menneske-Livet fra Faldet til Dommedag i Dödens Vold, og saa endda ovenikiöbet lede om Livs-Kilden i den store Ormegaard; thi vel er Dödens lange Herredömme i Legemets Verden en Kiendsgierning, men hverken er dog “Naturen den frivillig undergivet,” heller ikke er det saa fortvivlet med **Aanden,** hvis naturlige Sindbillede dog “Sangfugle-Drotten” umiskiendelig er.
For imidlertid ingen Kiv at yppe til stor Kiedsommelighed for gode Læsere, vil vi lade selv det staae ved sit Værd, om den gamle Seer, hos hvem Phenix-Mythen först udsprang, var indtaget og opflammet af **Aanden** eller af **Aarstallet** for Himmelens Löb, og indskrænke os til den beskedne Paastand, at Sangfugle-Drotten paa Billed-Sproget **kan** betyde og pleier i Skjalde-Mund at **betyde “Aand,”** saa at dersom ellers Phenix-Mythen har en giennemgribende Lighed med Menneske-Aandens Historie, da er det ikke usandsynligt, de höre sammen, og er i alt Fald morsomt for Aandens Venner i et saa ældgammelt, smukt og velbekiendt Billede at have ligesom et kiernefuldt Udtog af Aands-Historien bestandig for Öie.
Det har derfor været mig til stor Fornöielse, og er mig, saavidt jeg kan skiönne, ogsaa til megen Nytte, at betragte Phenix-Fuglens **Fortid** som et Billede paa Menneske-Aandens **Oldtid,** hans Hensmægten og Hensmeltning som et Billede paa **Middelaldren,** og hans Gienfödelse som et ligedant paa **Nyaarstiden,** og mig synes virkelig, det fölger nödvendig af sig selv, naar man kiender begge Dele.
At nemlig **Oldtiden,** forholdsviis, var de store **Syners** og **Höisangens** Dage, er jo ligesaavel en Kiendsgierning, som at Synerne giennem **Middelalderen** oplöste sig i Farvespil og Höisangen i söde og smeltende Toner, indtil Aanden syndes aldeles forsvundet, som en Helt, naar hans Liv er endt, hans Drape sunget og hans Baal udslukt; men dog kom der jo i **Nyaarstiden** Dage efter disse, da man med Forundring saae noget Levende udvikle sig af Aandens Efterladenskab, der vel maa lignes ved en “Orm” af Phenix-Fuglens Aske, da Udviklingen unægtelig hidtil mest kun var **Bogorme-**Væsen*,* saa Spörgsmaalet er kun, om **Bog-Ormen** dog ikke i Grunden har Aand og kan udvikles til at ligne og fatte Aanden, som sin Fader, og fortsætte dens Levnets-Löb.
Dette Spörgsmaal: om en virkelig, videnskabelig, **“Opstandelse”** i Oldtidens Aand vil lykkes, er vist nok saa indviklet, at man godt kan være sin Tvivlraadighed bekiendt, især efterat Bogorme-Væsenet giennem tre Aarhundreder stedse klarere syndes at begrave sig i den Classiske Literatur, hvoraf man havde ventet, Aanden som en Phenix af sin Aske skulde udviklet sig; men selv om Storværket skulde mislykkes, blev den naturlige Retning lige umiskiendelig, saa altid vilde Phenix-Mythen afbilde den store Löbebane, om end Menneske-Aanden, for sine Synders Skyld, skulde findes for svag til at fuldende den. Paradis-Fuglen, maatte man da sige, overskuede sin vidunderlige Bane, og spaaede sandt om den, men kunde efter sit Fald kun vise Retningen, ei fölge den; men hvor man i Nyaarstiden er kommet saavidt at see det og tale forstandig derom, der maa Gienfödelsen og Opstandelsen dog alt i en vis Grad have fundet Sted, maa Philologien have udviklet sig til Pneumatologi, Ordklöveriet hævet sig til Aandsfatning; thi ligesaalidt som Ormen kiender Fuglens Vei, ligesaalidt kan den blotte Bogorm tale forstandig om Aandens Bane.
Her aabner sig da en smilende Udsigt, som jeg gierne vilde dele med alle mine Læsere, men da jeg veed, det beroer paa deres Öine, om de kan see, og paa dem selv, om de vil vende sig til den Side hvor jeg peger, saa maa jeg nöies med min gamle Tröst: hver nyder som han nemmer, saa Ingen skeer Uskiel. Hvad jeg her fornöier mig ved at see, er imidlertid, at vi leve i en deilig Overgangs-Tid, paa Overgangen nemlig fra Orme-Gaarden til Fugle-Buret, eller fra Orme-Hammen til Fugle-Vingen, fra den aandsfortærende ABC til det aandsoplysende Billed-Sprog, eller fra den döde Bogstav-Skrift til det levende Ord. Hvem der nu anseer hele denne Overgang for et Ridt paa en Kiephest, de komme naturligviis ikke videre, om de saa levede i tusinde Aar og kan rose sig af deres urokkelige Fasthed i Latinen og alle Skole-Videnskaberne; men vi, som virkelig bevæge os i Aandens Retning, forstenes naturligviis ikke heller af de daarlige Öine, som hverken kan see, vi giör Fremskridt, eller opdage hvor vi vil hen. Tvertimod föle vi med Fornöielse, at ved hvert Skridt vi giör, voxer saavel Kraften som Lysten til at gaae videre, og jo længere vi see frem, desmere klaröiede blive vi til at overskue den Vei vi har lagt tilbage. Vi indsee nu ikke blot at Bogorme-Væsenet var nödvendigt, fordi Oldtidens Aand maatte opstaae af sit Eget, som Phenix af sin Aske, men selv at det Classiske Bogorme-Væsen i Norden, hvor uhyre latterligt det end der tog sig ud, og hvor aandsfortærende det end virkelig var, dog ogsaa hörde til, for at det kunde blive Menneske-Slægtens og ei blot et enkelt Folks Aand, der hos os kom til Bevidsthed, og vi takke Himlen, ogsaa paa Videnskabeligheds Vegne, for **Christendommen,** som nu fra alle Sider klarlig sees at have været Vilkaaret for Aandens Gienfödelse og for hele den Nyaarstid, i hvis höiere Udvikling vi med Fryd deeltage.
Ikke blot maatte Christus, som **Himlens** Phenix, i en Menneske-Alder legemlig opfylde Menneske-Aandens Lov, og nyde dens Triumf, men Han maatte ogsaa bygge den jordiske Phenix en Rede i sin Kirke, hvor den kunde södelig hensmelte med Udödeligheds Spire og Opstandelsens Haab. Kun af **Christenhedens** Middelalder udviklede sig en **Nyaarstid,** hvori **Bog-Ormen** földe sit barnlige Forhold til Oldtidens Aand og rugede over dens Efterladenskab, skiöndt det længe syndes en Selv-Opoffrelse, der kun förde til Graven, og det er kun ved förste flygtige Öiekast det kan findes uforklarligt, hvi Nyaarstiden ei blev eens i hele Christenheden, men naaede kun i Norden at fatte Aanden, som Bogstav-Væsenet havde trællet for, men som Sönnen, skiöndt han længe havde Trælle-Kaar, dog skulde arve.
For den Christelige Eenhed, som, hvor den er “Liv og Aand”, ganske rigtig udjævner den aandelige Folke-Forskiel, var der nemlig i Middelalderen kun et stort Blændværk, som **Reformationen** klarlig oplöste, og skiöndt Protestantismen i sin **Eensidighed** blev Aands-Fornægtelse, saa er der dog tre Vilkaar, som samtlig maatte findes, hvor en aandelig Tid skulde udvikle sig, og som kun hos Protestanterne lod sig finde.
Det förste Vilkaar er naturligviis hvad der gav Reformationen ͻ: Fornyelsen sit Navn: Mindet af en forsvundet Herlighed og Længsel efter Fornyelse deraf; det Andet er den dybe Ærbödighed for **Bibelen,** som den store Aands hellige Efterladenskab, og det Tredie er Kiærligheden til **Modersmaalet,** som det eneste levende Redskab for Aanden, og hvor dödfödt end med alt det Nyaarstiden mangensteds hos Protestanterne kom til Verden, saa er det dog lige klart, at hvor Vilkaarene ganske eller tildeels fattedes, maatte den udeblive, og kun hvor de fandtes kunde den muelig födes med Liv og Aand. Allevegne i Christenheden fik vel, efter Bogtrykker-Konstens Opfindelse og ved Stödet, Reformationen gav, Folkenes Modersmaal hvad man **kaldte** en **Nyaarstid,** men hvor man ei engang havde saamegen Længsel efter **Gienfödelse** i Aanden, at man vilde reise sig for den, eller saamegen Ærbödighed for **Bibelen,** at man vilde dröfte den med samme Flid som **Ciceros** Skrifter, eller saamegen Kiærlighed til **Modersmaalet,** at man i det mindste vilde höre det i Kirken; der var det kun den Romerske Keiser-Tid der lod sig fornye. Hvor man derimod ikke blot havde hvad der var fælles for alle Protestanterne, men, som i vort **Norden,** tillige en eiendommelig, aldrig ganske forglemt Herlighed, bag sig, og et ældgammelt Modersmaal, fælles for hele Folket, der, maae vi finde det rimeligt, kunde udvikle sig en aandelig Nyaarstid, saa det er kun et Vidunder, at den ikke kvaldes i Födselen af det **Latinske** Bogstav-Væsen, der stod i fiendtlig Modsætning baade til **Bibel, Aand** og **Modersmaal.**
Her kan man see, det behöver ingenlunde at være **blind** Partiskhed for Norden, **blind** Tro paa Bibelen og blindt Romer-Had, der styrer denne Pen; men at det meget godt kan være, og udentvivl maa være, en bedre **Oplysning** om Menneske-Livets Vilkaar og Aandens Löbe-Bane, end den der udklækkedes enten i **Rom, Paris** eller **Berlin,** og som vel endnu ingenlunde er almindelig i Norden, men som derfor godt kan fortjene at blive det og have lyse Udsigter dertil, saa det lönner Umagen ei blot at anbefale den, men ogsaa at stride og lide en Smule for den. Vist nok lönner det ikke Umagen at stride eller lide det mindste for sin poetiske og historiske Anskuelse, der levende maa udvikle sig selv i hver Hjerne, hvor den skal være Andet end Hukommelses-Værk, og maa selv föde sit Udtryk paa enhver Læbe, hvor det skal blive Andet end Eftersnak; men vel kan det nytte, med denne Anskuelse, paa **Aands-Frihedens, Ungdommens** og **Modersmaalets** Vegne, at före en Trediveaars-Krig mod Bogorme-Væsenet i det Hele, og mod Latin-Skolen og Drenge-Videnskabeligheden i Særdeleshed; thi ere först disse Fiender overvundne, da vil Folke-Aand og Folke-Liv i Norden opstaae som en Phenix af sin Aske, og föde enten samme Anskuelse eller en endnu höiere, som indslutter den i sig. Menneske-Naturen fölger nemlig samme Love i et Folk og i hele Slægten, som i Enkeltmanden, og derfor speiler hvert Hoved-Folks Liv sig, ligesaavel som Menneske-Slægtens, i Phenix-Mythen, og naar dette Liv fornyes, föder det hos hele Folket samme Anskuelse som hos Enkeltmanden. Man kan derfor udelukkende holde sig til **Danmarks** Historie, og dog spore den samme Gang som i Universal-Historien, thi ogsaa vi har aabenbar, i **Hjarnes** og **Bjarkemaals** Dage, havt en Höisangs-Tid, der aflöstes af **Kæmpevise-Tiden** med dens söde Duft og smeltende Toner, hvorunder Aanden hensov; ogsaa vi har siden havt en **Bogorme-Tid,** haard nok at döie, skiöndt det var en med de Bedste, fordi Modersmaalet ei blot ved Reformationen blev lydeligt, men ved **Kingos** Psalmer aandelig gienfödt i Kirken, hvorved Phenix-Ormen ikke blot hos en Enkeltmand, men hos Flere end vi kan tælle, i Grunden skiöd sin Ham og blev til Fugl. Fra samme Tid begyndte derfor ogsaa herinde Kampen mod det Classiske Afguderi, det döde Bogstav-Væsen og alt det **Udanske,** med **Holberg,** og det er i Grunden en Kamp om **“Morgen-Duggen,”** der, efter Mythen, er den lille Phenix-Fugls eneste Næring; thi, videnskabelig talt, er denne Morgendug **“Ungdomskraften,”** som Aanden til sin Udvikling maa finde uundværlig, men som spildes i **Latin-Skolen** paa aandsfortærende Bogstav-Væsen, saa det er kun en sjelden Undtagelse, naar de, der skal virke for Aanden, selv har beholdt Nogen, de, der paa Moders-Maalet skal uddele Aandens Skatte og aabenbare Hjertets skjulte Ting, selv har Moders-Maalet kiært og har det i deres Magt.
Skal derfor den lille Phenix-Fugl hos os naae sin Faders Vext, Kraft og Skiönhed, da maa Ungdoms-Kraften faae Lov til at fordele sig saa frit som Morgen-Duggen, men naar det skeer, kan det heller aldrig feile, at jo Phenix-Mythen forklarer sig selv i Norden, og yndigst i Danmark, hvor Aanden altid boer i Hjerte-Kamret og lærer Smaa-Alferne at bruge deres söde Stemmer til Sang, som er dem værd.
### FENIX.
## I.
Hæbbe ic gefrugnen,þæt te is feor heonan,east-dælum in,æðelest londa,firum gefræge;nis se foldan-sceatofer middan-geardmongum geferefolc-agendra,ac he afyrred isþurh Meotodes meahtmán-fremmendum.wlitig is se wong eallwynnum geblissad,mid þam fægristumfoldan stencum;ænlic is þæt iglond,(æðele se wyrhta,modig, meahtum spedig,se þa moldan gesette)þær bið oft open(eadgum togeaneson-hliden hleoðra wyn)heofon-rices duru,(þæt is wynsum wong)wealdas grene,rume under roderum:ne mæg þær ren ne snaw,ne forstes fnæst,ne fyres blæst,ne hægles hryre,ne hrimes dryre,ne sunnan-hætu,ne sin-caldu,ne wearm weder,ne winter-scur,wihte gewyrdan,ac se wong seomaðeadig and on-sund.Is þæt æðele londblostmum geblowen,beorgas þær ne muntassteape ne stondað,ne stan-clifuheah-hlifiað,swa her mid us,ne dene, ne dælu,ne dun-scrafu,hlæwas ne hlincas,ne ðær hleonaðun-smeðes wiht;ac se æðele foldwridað under wolcnum,wynnum geblowen,is þæt torhte londtwelfum herrafolde fæðm-rimes,(swa us gefreogum58 gefrægum.
gleawewitgan þurh wisdomon gewritum cyðað)þonne ænig þara beorga,þe her beorhte mid ushea-hlifiaðunder heofon-tunglum.smylte is se sige-wong,sun-bearo lixeð,wudu-holt wynlic,wæstmas ne dreosað,beorhte blede,ac þa beamas ágrene stondað,swa him God bebead;wintres and sumereswuðu bið gelicebledum gehongen,næfre brosniaðleaf under lyfte,ne him lig sceðeðæfre to aldre,ær þon edwendenworulde geweorðe.swa ju wætres þrymealnemiddan-geardmere-flod þeahte,(eorðan ymb-hwyrft,)þa se æðelu wong,æghwæs on-sund,wið yð-faregehealden stod,hreora wægaeadig un-wemme,þurh est Godes,bideð swa geblowen,oð bæles cymeDryhtnesDrythnesdomes,þonne deað-ræced,hæleða holster-cofan,on-hliden weorðað.nis þær on ðam londelað-geniðla,ne wop ne wracu,wea-tacen nan,yldu ne yrmðu,ne se enga deað,ne lifes lyre,ne laðes cyme,ne synn ne sacu,ne sar wracu,ne wædle-gewin,ne welan on-syn,ne sorg ne slæp,ne swar leger,ne winter-geweorp,ne wedra-gebregd114 vel “wedra-gebrec.”
hreoh under heofonum,ne se hearda forstcaldum cyle-gicelumcnyseð ænigne,þær ne hægl ne hrimhreosað to foldan,ne windig wolcenne þær wæter fealleð,lyfte gebysgað,ac þær lagu-streamas,wundrum wrætlice,wyllan on-springað,fægrum fold-wylmumfoldan leccaðwæter wynsumu,of þæs wuda midle,þa monða gehwam,of þære moldan-tyrf,brim-cald brecað,bearo ealne geond-faraðþingum þrymlice;is þæt þeodnes gebod,þæt te twelf siðumþæt tir-fæstelond geond-lacelagu-floda wynn.sindon þa bearwasbledum gehongene,wlitigum wæstmum,þær ne wuniaðon-halge145 ventelig “un-hale.”
under heofonumholtes frætwe,ne feallað þær on foldanfealwe blostman,wudu-beama wlite,ac þær wrætliceon þam treowum symletelgan gehladeneofett edniwein ealle tid.on þam græs-wongegrene stondaðgehroden hyhtliceHaliges meahtumbeorhtast bearwa,ne gebrocen weorðeðholt on hiwe;þær se halga stencwunað geond wyn-lond,þæt on-wended ne biðæfre to ealdre,ær þon endigefrod fyrn-geweorcse hit on frymðe gescop.## II.
Þone wudu weardaðwundrum fægerfugel feðrum strong,se is**Fenix**haten,þær se an-hagaeard bihealdað,deor-mod drohtað,næfre him deað sceðeðon þam will-wonge,þenden woruld stondeð.se sceal þære sunnansið behealdan,and ongean cumanGodes condelle,Glædum gimmeGeorne bewitigan,hwonne up cymeæðelast tunglaofer yð-mereestan lixan,fæder-fyrngeweorcfrætwum blican,(torht tacen Godes)tungol beoð a-hyded,gewiten under waðemanwest-dælas on,bideglad on dæg-red,and seo deorce nihtwon gewiteð,þonne waðum strong,fugel feðrum wloncon firgen streamunderundevlyft, ofer lagu,locað georne,hwonne up cymeeastan glidanofer siðne sæswegles leoma.swa se æðela fugelæt þam æ-springewlitig fæst-wunaðwylle-streamas;þær se tir-eadigatwelf siðumhinebibaðaðbibaðadin þam burnanær þæs beacnes cyme,(swegl-condelle)and symle swa oftof þam wil-sumanwyll-gespryngumbrim-cald beorgeðæt baða gehwylcum.siððan hine fylfne,æfter sund-plegan,heah-mod hefeðon heanne beam,þonne yðast mægon east-wegumsið behealdan,hwonne swegles tapurofer holm-wræcehædre blice,(leohtes leoma.)lond beoð gefrætwad,woruld gewlitegad,siððan wuldres gimofer geofenes gonggrund gescineðgeond middan-geard,(mærest tungla.)sona swa seo sunnesealte streamashea ofer-hlifað,swa se haswa fugelbeorht of þæs bearwesbeame gewiteð,fareð feðrum snellflyhte on lyfte,swinsað and singeðswegle togeanes.þonne bið swa fægerfugles gebæru,on-bryrded breost-sefa,blissum remig,wrixleðwoð-cræftewod-cræftewundorlicor,beorhtan reorde,þonne æfre byre monneshyrde under heofonum,siððan heah-cyning,wuldres wyrhta,woruld staðelode,heofon and eorðan.bið þæs hleoðres swegeallum song-cræftumswetra and wlitigra,and winsumrawrenca gehwylcum;ne magon þa breathmebyman ne hornas,ne hearpan hlyn,ne hæleða stefnænges on eorðan,ne organan sweg,leoðres273 maa læses “hleoðres” men “geswin” er ogsaa feil.
geswin,ne swanes feðre,ne ænig þara dreama,þe Drythen gescopgumum to gliwe,in þas geomran woruld.singeð swa aud swinsað,sælum geblissad,oð þæt seo sunne on suð-rodorsæged weorðeð,þonne swiað heand hlyst gefeð283 og 84 kan neppe siges at rime.
,þrist þonces gleaw,and þriwa ascæceðfeðre-flyht hwate.fugel bið geswiged,symle he twelf siðumtida gemearcaðdæges and nihtes,swa gedemed isbearwes bigenga,þæt he þær brucan motwonges mid willum,and welan neotan,lifes and lissa,londes frætwa,oð þæt he þusendeþisses lifes(wudu-bearwes weard)wintra gebideð.þonne bið gehefgad,haswig feðra,gomel gearum frod,rene306 grene.
eorðanaflyhð fugla307 ventelig “fugel”
foldan geblowene,and þonne geseceðside ricemiddan-geardes,þær no men bugaðeard and eðel,þær he ealdor-domon-fehð fore-mihtigofer fugla-cynn,ge-ðungen on þeode,and þrage-midlumwesten weardeð.þonne waðum strongwest gewiteð,wintrum gebysgad,fleogan feðrum snel,fuglas þringaðutan ymbe æðelne,æghwylc wille wesanþegn and þeowþeodne mærum,oð þæt hy gesecaðFyrwara-lond330 maa baade efter Latinen og Rimet være “Syrwara-lond.”
corðra mæste.him se clæna þæroð-scufeð scearplice,þæt he inscadescaðeweardaðon wudu-bearweweste stowe,biholene and bihyddehæleða monegum,þær he heanne beamon holt-wudawunað and weardað,wyrtum fæstne,under heofum hrofe343 ventelig “heofon-hrofe”
,þone hatað menfenix on foldanof þæs fugles nomanhafað þam treowe forgiefentir-meahtig cyning,Meotod mon-cynnes,(mine gefræge)þæt se ana is,ealra beamaon eorð-wegeup-lædendra,beorhtast geblowen;ne mæg him bitres wihtscyldum sceððan,ac gescylded áwunað un-gewyrdedþenden woruld stondeð.## III.
Þonne wind ligeð,weder bið fæger,hluttor heofones gimhalig scineð,beoð wolcen to-wegenwætra þryðe,stille stondað,bið storma gehwylca-swefed under swegle,suðan bliceðweder-condel wearm,weorodum lyhteð.þonne on þam telgumtimbran onginneð,nest gearwian,bið him neod micel,þæt de þa ylduofestum moteþurh gewittes wylmwendan to life,feorg-geong381 feorh-geong.
onfon.þonne feor and neahþa swetestansomnað and gædraðwyrta wynsume,and wudu-bleda,to þam eard-stede,æðel-stenca gehwonewyrta wynsumra,(þe wuldor-cyning,fæder frymða gewæs391 gehwæs.
,ofer foldan gescopto in-dryhtum,ælda-cynne)swetes under swegle.þær he sylf biereðin þæt treow innantorhte frætwe,þær se wilda fugelin þam westenneofer heanne beamhus getimbreð,wlitig and wynsum,and gewicað þærsylf in þam solere405 maaskee “sol-ærne.”
,and ymb-seteð utan(in þam leat-sceade)lic and feðreon healfa gehwærehalgum stencum,and þam æðelstumeorðan bledum,siteð siðes fus.þonne swegles gimon sumeres tid,sunna hatost,ofer sceadu scineð,and gesceapu dreogeð,woruld geond-wliteð,þonne weorðeð hishus on-hætedþurh hador swegl,wyrtu wearmiað,will-sele stymeðswetum swæccum.þonne on swole byrneðþurh fyres fengfugel mid neste;bæl bið on-æled,þonne brond þeceðheoro-dreorges hus,hreo onetteð,fealo lig feormað,and Fenix byrneð,fyrn-gearum frod.þonne fyr þigeðlænan lic-homan,lif bið on siðe(fæges feorh-hord)þonne flæsc and banad-leg æleð;hwæðre him eft cymeð,æfter fyrst-mearce,feorh edniwe,siððan ða yslaneft onginneð,æfter lig-þræce,lucan togædregeclungne to cleowenne.þonne clæne biðbeorhtast nestabæle forgrunden,(heaðo-rofesheado-rofeshof,)hra bið a-colad,ban-fæt gebrocen,and se bryne sweðrað;þonne of þam adeæples gelicneson þam ascan biðeft gemeted;of þam weaxeð wyrm,wundrum fæger,swylce he of ægerum463 fattes vel et “wæs.”
ut-alædescir of scylle;þonne in sceade weaxeð,þæt he ærest biðswylce earnes bridfæger fugel-timber,þonne furðor gin470370Teksten og dens opsætning er vanskelig nok i forvejen; vi retter derfor den fejlbehæftede linjehenvisning gien, gen.
wridað on wynnum,þæt he bið wæstmum gelicealdum earne,and æfter þonfeðrum gefrætwad,swylc he æt frymðe wæs,beorht geblowen.þonne bræd weorðeðeall edniweeft-acenned,synnum a-sundrad,sumes onlice,swa mon to and-leofneeorðan wæsmason hærfæsteham gelædeð,wiste wyn-sume,ær wintres cyme,(on rypes timan)þy læs him renes scurawyrde under wolcnum,þær him wraðe metað,fodor-þege-gefeon493 gefeon vel for “gefean.”
,þonne forst and snawmid ofer-mægneeorðan þeccaðwinter-gewædum;of þam wæstmum scealeorla ead-welaneft alædanþurh cornes gecynd,þe ær clæne biðsæd on-sawen,þonne sunnan-glæm504 sunnan-gleam,
on lenctenne(lifes tacen)wecceð woruld-gestreon,þæt þa wæstmas beoðþurh agne gecyndeft-acende,(foldan frætwe.)swa se fugel weorðeðgomel æfter gearum,geong edniweflæsce bifongen;no he foddor þigeð,mete on moldan,nemne mele-deawesdæl gebyrge,se dreoseð oftæt middre nihte,bi þon se modgahis feorh afedeð,oð þæt fyrn-gesetu,agenne eard,eft geseceð.## IV.
Þonne bið aweaxen,wyrtum in-gemonge,fugel feðrum deal,(feorh bið niwe)geong, geofona ful,þonne he of greote his lic(leoða-cræftig)þæt ær lig fornom,somnað swoles lafe,searwum gegædrad,ban gebrosnad,æfter bæl-þræce,and þonne gebringeðban and yslan,ades lafe,eft æt somne,and þonne þæt wæl-reafwyrtum biteldeð,fægre gefrætwed.þonne a-fysed biðagenne eardeft to secan,þonne fotum ymb-fehðfyres lafe,clam biclyppeð,and his cyððu eft(sun-beorht gesetu)seceð on wynnum(eadig eðel-lond.)eall bið geniwad,feorh and feðer-homa,swa he æt frymðe wæs,þa hine ærest Godon þone æðelan wongsigor-fæst sette;he his sylfes þærban gebringað,þa ær brondes wylmonbeorh-stedebeorh-s edebæle forðylmde566 er “forðylmde” ubekiendt.
ascan to eacan;þonne eal geadorbebyrgeð beadu-cræftigban and yslanon þam ealonde;bið him edniweþære sunnan þegn,þonne swegles leoht,gimma glædost,ofer garsecg up,æðel-tunglaædel-tunglawyn,eastan lixeð.is se fugel fægerforweard-hiwe,bleo-brygdum fagymb þa breost foran,is him þæt heafodhindan grene,wrætlice wrixleðwurman geblonden,þonne is se finta587 er “finta” ubekiendt.
fægre gedæled,sum brun, sum basu,sum blacum splottum590 vel “speccum” eller “spottum.”
searolice beseted;sindon þa feðruhwit hindan-weard,and se hals grenenioðo-weard and ufe-weard,and þæt nebb lixeðswa glæs oððe gim,geaflas scyneinnan and utan;is seo eag-gebyrdstearc and hiwestane gelicast,glædum gimme,þonne in gold-fatesmiða orðoncumbiseted weorðeð.is ymbe þone sweoranswylce sunnan hring,beaga beorhtast,bregden feðrum;wrætlic is seo womb neoðan,wundrum fæger,scir and scyne,is se scyld ufanfrætwum gefegedofer þæs fugles bæc;sindon þa scancanscyllum biweaxen,fealwe fotas;se fugel is on hiweæghwæs ænlic,onlicast pean,wynnum geweaxen,þæs gewritu secgað.nis he hinder-weard,ne hyge-gælsa,swar ne swongor,swa some fuglas,þa þe late þurh lyftlacað feðrum,ac he is snel and swift,and swiðe leoht,wlitig and wynsum,wuldre gemearcad;(ece is se æðeling,se þe him þæt ead gefeð636 gifeð.
.)þonne he gewiteðwongas secan,his ealdne eard,of þisse eðel-tyrf,swa se fugel fleogeðfolcum oð-eaweð,mongum monnageondmiddan-geard,þonne somnaðsuðan and norðan,eastan and westan,eored-ciestumfarað feorran and neanfolca-þryðum,þær hi sceawiaðScyppendes giefefægre on þam fugle,swa him æt fruman settesigora soð cyningsellicran gecynd,frætwe fægran,ofer fugla cyn;þonne wundriaðweras ofer eorðanwlite and wæstma,and gewritu662 vist “gewritum.”
cyðað,mundum mearciaðon mearm-stane,hwonne se dæg and seo tiddryhtum ge-eawefrætwe flyht-hwates.þonne fugla cynnon healfa gehwareheapum þringaðsigað sid-wegum,songelofiaðlofiad,mærað modigne,meaglum reordum,and swa þone halganhringe beteldað,flyhte on lyfte,Fenixbið on middumþreatum biðrungen;þeoda wlitað,wundrum wefiað,hu seo wil-gedryhtwildne weorðiað,worn æfter oðrum,cræftum cyðað,and for cyning mæraðleofne leod-fruman,lædað mid wynnumæðelne to earde,oð þæt se an-hagaoð-fleogeð feðrum snel,þæt him gefylgan ne mægdrymendra gedryht;þonne duguða wynof þisse eorðan-tyrfeðel seceð.## V.
Swa se gesæliga,æfter swylt-hwile,his eald cyððeeft geneosað,fægre foldan;fugelas cyrraðfrom þam guð-frecangeomor-modeeft to earde.þonne se æðeling biðgeong in geardum,God ana wat,cyning ælmihtig,hu his gecynde bið,wif-hades þe weres,þæt ne wat ænigmonna-cynnes,butan Meotod ana,hu þa wisan sindwundorlice,fæger fyrn-gesceapymb þæs fugles gebyrd.þær se eadga moteardes neotan,wylla-streama,wudu-holtum in,wunian in wonge,oð þæt wintra biðþusend urnen,þonne him weorðeðende lifes,hine ad þeceðþurh æled fyr;hwæðre eft cymeðaweaht wrætlicewundrum to life.forðon he drusende733 dreosende.
deað ne bisorgað,sare swylt-cwale,þe him symle watæfter lig-þræcelif edniwe,feorh æfter fille739 ylle.
,þonne fromliceþurh briddes hadgebreadad weorðeð742 see 1181.
,eft of ascan,ed-geong weseð744 maa “weseð” vel læses “wexeð.”
under swegles hleo;bið him self gehwæðersuna and swæs fæder,and symle eac eftyrfe-weardealdre-lafe.forgeaf him se meahta751 maa vel “meahta” læses “meahtiga.”
mon-cynnes Fruma,þæt he swa wrætliceweorðan sceoldeeft þæt ilce,þæt he ær þon wæs,feðrum bifongen,þeah hine fyr nime.Swa þæt ece lifeadigra gehwylc,æfter sar wræce,sylf geceoseð,þurh deorcne deað,þæt he Dryhtnes motæfter gear-dægumheofona neotan,on sin-dreamum,and siððan áwunian in worulde,weorca to leane.þisses fugles gecyndfela gelicesbi þam gecornumCristes þegnumbeacnað in burgum,hu**hu**KN: kan læses som lidt ekstra luft, og ikke en egentlig fremhævelse. VAP: Fremhævelse slettet 2018-05-01hi beorhtne gefeanþurh fæder-fultumon þas fræcnan tidhealdað under heofonum,and him heanne blædin þam uplicaneðle gestrynað.Habbað we geascad,þæt se æl-mihtigaworhte wer and wif,þurh his wundra sped,and hi þa gesetteon þone selestanfoldan sceates,þone fira bearnnemnað Neorxna-wong,þær him nænges wæseades on-syn793 maa “on-syn” efter Sammenhængen være “nægtet,” og Angelsachserne har altsaa havt et Verbum svarende til det Islandske “synia” at nægte.
,þenden Eces word(Halges hleoðor-cwide)healdan woldon;on þam niwan gefeanþær him nið gescod,eald-feondes æfest,se him æt-gebeadbeames blede,þæt hi bu þegunæppel un-rædum,ofer est Godes,byrgdon forbodene.þær him bitter wearðyrmðu æfter æte,and hyra eaferumswa sarlic symbel,(sunum and dohtrum)wurdon teonliceto þas idge a geald812 er mig aldeles uforstaaelig, rimeligviis fattes nogle Linier.
æfter gylte,hæfdon Godes yrre,bittre bealo-sorge,þæs þa byre siððangyrne on-guldon,þe hi þæt gyfl818 gifl.
þegun,ofer Eces word;forðon hi eðles wyngeomor-modeof-giefan sceoldon,þurh nædran nið,þa hio nearwe bi-swacyldran usse,in ær-dægum,þurh fæcne ferð827 ferhð.
,þæt hi feor þonanin þas deað-denedrohtað sohton,sorg-fulran gesetu.him wearð selle lifheolstre bi-hyded,and se halga wongþurh feondes searofæste bi-tyned836 be-tyned.
,wintra mengu837 mengum.
,oð þæt wuldor-cyningþurh his hider-cyme,halgum to heanes840 to-geanes.
,(mon-cynnes gefea,meðra842 meðigra.
frefrend,and se anga hyht,)eft on-tynde.is þon gelicastþæs þe us leorneraswordum secgaðand writu cyðað,þisses fugles gefær,þonne frod of-giefeðeard and eðel,and ge-aldad bið,gewiteð werig-mod,wintrum gebysgad,þær he holtes hleoheah gemeteð;in þam he getimbreð,tanum and wyrtumþam æðelestum,eard-wic niwe,nest on bearwe,bið him neod micel,þæt he feorh-geong efton-fon mote,þurh liges blæst,lif æfter deaðe,ed-geong wesan,and his eald cyððu,sun-beorht gesetu,secan mote,æfter fyr-baðe.swa þa fore-gengan,yldran usse,an-forletonþone wlitigan wong,and wuldres setl,leoflic on laste,tugon longne siðin hearmra hond879 maa vel læses “lond” for “hond.”
,þær him hettendeearme aglæcanoft gescodan;wæron hwæðre monge,þa þe Meotude we884 þa þe Meotude wel.
gehyrdan under heofonum,halgum þeawum,dædum domlicum,þæt him Dryhten wearð(heofona heah-cyning)hold on mode:þæt is se heah beam,in þam halge nuwic weardiað,þær him wihte ne mægeald-feonda nanatre sceððan,facnes tacne,on þa frecnan tid.þær him nest wyrceðwið niða gehwam,dædumdomlicumdomlicnm-->Dryhtnes cempa,þonne he æl-messanearmum dæleð,dugeða-leasum,and him Dryhten gecygð,fæder on fultum,forð-onetteð,lænan lifesleahtras dwæsceð,(mirce mán-dæde,)healdað Meotudes æbeald in breostum,and gebedu seceðclænum gehygdum,and his cneo bigeðæðele to eorðan,flyhð yfla gehwylc,grimme gieltas,for Godes egsan;glæd-mod gyrneð,þæt he godra mæstdæda gefremme.(Þam bið Dryhten scyld,in siða gehwane,sigora waldend,weoruda wil-giefa.)þis þa wyrta sind,wæstma blede,þa se wilda fugelsomnað under swegle,side and wide,to his wic-stowe,þær he wundrum fæstwið niða gehwamnest gewyrceð,swa nu in þam wicum,willan fremmað,mode and mægne,Meotudes cempan,mærða tilgað.þæs him meorde wileEce æl-mihtigeadge forgyldan;beoð him of þam wyrtumwic gestaðeladin wuldres byrig,weorca to leane,þæs þe hi geheoldanhalge lare,hate æt eortan951 hate æt heortan.
,hige weallende,dæges and nihtes,Dryhten lufiað,leohte geleafanleofne ceosað,ofer woruld-welan;ne bið him wynne hyht,þæt hy þis læne liflong gewunien.þus eadig eorlecan dreames,heofona-hames,mid heah-cyning,earnað on elne,oð þæt ende cymeðdogor-rimes,þonne deað nimeð,wiga wæl-gifre,wæpnum geðryðed,ealðor anra gehwæs,and in eorðan-fæðmsnude sendað,sawlum binumene,læne lic-homan,þær hi longe beoðoð fyres cymefoldan biðeahte.Þonne monge beoðon ge-mot lædad,fyra-cynnes;wile fæder engla,sigora soð cyning,seonoð gehegan,(duguða Dryhten)deman mid ryhte,þonne æristeealle gefremmaðmen on moldan,swa se mihtiga cyningbeodeð (brego engla)byman stefne,ofer sidne grund,(sawlanergendnergenð.)bid se deorca deaðDryhtnes meahtumeadgum ge-endad,æðele hweorfað,þreatum þringað,þonne þeos woruld,scyld-wyrcende,in scome byrneð,ade on-æled;weorðeð anra gehwylcforht on ferhðe,þonne fyr briceðlæne lond-welan,lig eal þigeðeorðan æht-gestreon,æpplede gold,gifre for-gripeð,grædig swelgeð,londes frætwe.þonne on leoht cymeðældum þisses(in þa openan tid,fæger and gefealic,)fugles tacen,þonne Anwald ealup-astellaðof byrgenumban gegædrað,leomu-lic somodand liges gæst1024 lifes gæst.
,fore Cristes cneo;cyning þrymliceof his heah-setlehalgum scineð,wlitig wuldres gim.wel bið þam þe motin þa geomran tidGode lician!## VI.
Þær þa lic-homanleahtra clæne,gangað glæd-mode,gæstas hweorfaðin ban-fatu,þonne bryne stigeðheah to heofonum;hat bið monegum,egeslic æled,þonne anra gehwylcsoð-fæst gesynnigsawel midlice1044 see 1166.
from mold-grafumseceð Meotudes dom,forht a-færed,fyr bið on-tihte,æled un-cyste.þær þa eadgan beoð,æfter wræc-hwile,weorcum bifongen,agnum dædum,þæt þa æðelan sindwyrtu wynsume,mid þam se wilda fugelhis sylfes nestbiseteð utan,þæt hit færingafyre byrneð,for-sweleð under sunnan,and he sylfa mid,and þonne æfter ligelif eft on-fehðed-niwinga.swa bið anra gehwylcflæsce bifongen(fira-cynnes)ænlic and ed-geong,se þe his agnum herwillum gewyrceð,þæt him wuldor-cyningmeahtig æt þam mæðlemilde geweorðeð.þonne hleoðriaðhalge gæstas,sawla soð-fæste,song ahebbaðclæne and gecorene,hergað cyninges þrym,stefn æfter stefne,stigað to wuldre,wlitige gewyrtad1083 maa “gewyrtad” svare til det Tydske “gewürzte.”
mid hyra wel-dædum,beoð þonne amerede1085 see 1264.
monna gæstas,beorhte abywde1087 er “abywde” ubekiendt.
þurh bryne-fyres.ne wene þær ænigælda-cynnes,þæt ic lyge-wordumleoð somnige,write woð-cræfte!gehyrað witedomJobes gieddingaþurh gæstes blæd!breostum on-bryrded,beald reordade,wuldre geweorðad,he þæt word gecwæð:ic þæt ne forhycgeheortan-geðoncum,þæt ic in minum nesteneo-bed1104 er “neo-bed” ubekiendt.
ceose,hæle hram werig1105 maaske “hream-werig”
,gewite hean þonanon longne sið,lame bitolden,geomor gu-dæda1109 geo-dæda.
,in greotes fæðm,and þonne æfter deaðeþurh Dryhtnes gife,swa se fugel Fenix,feorh ed-niwe,æfter æristeagan motedreamas mid Dryhten1117 Dryhtne.
,þær seo deore scoluleofne lofiað.ic þæs lifes ne mægæfre to ealdreende gebidan,leohtes and lissa;þeah min lic scyleon mold-ærnemolsnad weorðan,wyrmum to willan,swa þeah weoruda Godæfter swylt-hwile,sawle alyseð,and in wuldor aweceð,me þæs wen næfrefor-birsteð1133 for-bersteð.
in breostum,þæt ic in brego englaforð-weardne gefeanfæste hæbbe.þus frod guma,on fyrn-dagum,gieddade gleaw-mod,(Godes spel-boda)ymb his æristein ece lif,þæt we þy geornoron-gietan meahtentir-fæst tacen,þæt se torhta fugelþurh bryne beacnað,bana-lafe,ascan and yslan,ealle gesomnaðæfter lig-bryne,lædeð siððanfugel on fotumto Frean geardum,sunnan togeanes,þær him siððan forðwuniað wintra fela,wæstmum geniwad,ealles ed-geong.þær ænig ne mægin þam leod-scipelæððum hwopan1162 hwepan ͻ: wepan.
,swa nu æfter deaðeþurh Dryhtnes mihtsomod siðiaðsawla midlice1166 see 1044.
,fægre gefrætwed,fugle gelicast,in ead-welan,æðelum stencum,þær seo soð-fæstesunne lihteð,wlitig ofer weorudum,in wuldres byrig.## VII.
Þonne soð-fæstumsawlum scineðheah ofer hrofas**Hælende Crist;**him folgiaðfuglas scyne,beorhte gebredade1181 see 742.
,blissum hremige,in þam gladan ham,gæstas gecorene,ece to ealdre;þær him yfle ne mægfah feond-gemahfacne sceððan,ac þær lifgað á,leohte werede,swa se fugel Fenix,in freoðu Dryhtnes,wlitige in wuldre;weorc anra gehwæsbeorhte bliceðin þam bliðum ham,fore on-syneecan Dryhtnes,symle in sibbesunnan gelice.þær se beortha beag,brogden wundrum,eorcnan-stanum,eadigra gehwamhlifað ofer heafde,heafelan lixeð,þrymme biðeahte,þeodnes cyne-goldsoð-fæstra gehwonesellic glengeð1210 glengan: at pryde.
,leohte in life.þær se longa gefea,ece and ed-geong,æfre ne sweðrað,ac hy in wlite wuniað,wuldre bitolden,fægrum frætwum,mid fæder Engla;ne bið him on þam wicumwiht to sorge,wroht ne weðel,ne gewin-dagas,hungor se hata,ne se hearda þurst,yrmðu ne yldo;him se æðela cyningforgifeð goda gehwylc.þær gæsta gedryhtHælend hergað,and heofon-cyningesmeahte mærsiað,singað Metude lof;swinsað sib-gedryht,swega mæste,hædre ymb þæt halgeheah-seld Godes,bliðe bletsiað,Bregu selestan,eadge mid Englum,efen-hleoðre þus:“sib si þe, soð God,and snyttru-cræft!and þe þonc syþrym-sittendum,geongra gyfena,goda gehwylces,micel un-mætemægnes strendu1248 mægnes strengðu.
,heah and halig!heofonas sindonfægre gefylled,Fæder ælmihtig!(ealra þrymma þrym!)þines wuldres,uppe mid Englum,and on eorðan somod;ge-freoða usic,frymða Scyppend!þu eart fæder ælmihtigin heannesse,heofuna waldend.”Þus reordiaðryht-fremmende,mánes amerede1264 see 1085 af amerian: at rense.
,in þære mæran byrig,cyne-þrym cyðað,Caseres lofsingað on sweglesoð-fæstra gedryht.þam anum isece weorðmynd,forð butan ende;næs his frymd æfre,eades ongyn,þeah he on eorðan her,þurh cildes-had,cenned wærein middan-geard,hwæðre his meahta spedheah ofer heofunumhalig wunade,dom un-bryce.þeah he deaðes cwealmon rode-treowræfnan sceolde,þearlic wite,he þy þriddan dægeæfter lices hryrelif eft onfeng,þurh fæder-fultum;swa Fenix beacnað,geong in geardum,God-bearnes meaht,þonne he of ascaneft on-wæcned1295 on-wæcneð,
in lifes lif.leomum geðungen;swa se Hælend uselpe1299 helpe.
gefremede,þurh his lifes gedal,lif butan ende.swa se fugel swetumhis fiðrutum1303 er “fiðrutum” et fortvivlet Ord, og “Reden” fattes.
and wynsumumwyrtum gefylleð,fægrum fold-wæstmum,þonne afysed bið;þæt sindon þa word,(swa us gewritu secgað)hleoðor haligra,þe him to heofonum bið,to þam mildan Gode,mod afysed,in dreama dream;þær hi Dryhtne to giefeworda and weorcawynsumne stencin þa mæran gesceaftMeotude bringaðin þæt leohte lif.Sy Him lof symleþurh woruld worulda,and wuldres blæd,ar and on-wald,in þam uplicanrodera rice!He is on ryht cyningmiddan-geardes,and mægen þrymmes,wuldre biwunden,in þære wlitegan byrig;hafað us alyfedlucis auctor,þæt we motun hermerueri,god-dædum begietangaudia in celo,þær we motunmaxima regnasecan, and gesittansedibus altis,lifgan in lisselucis et pacis,agan eardingaalma lætitiæ,brucan blæd dagablandem et mitem,geseon sigora Freansine fine,and Him lof singanlaude perenne,eadge mid Englum,Alleluja:,:—:Est locus in primo felixoriente remotus,qua patet æterni maxima porta poli,nec tamen æstivos hiemisve propinquus ad ortus,sed qua sol verno fundit ab axe diem.Illic planities tractus diffundit apertos,nec tumulus crescit nec cava vallis hiat;sed nostros montes, qvorum juga celsa putantur,per bis sex ulnas eminet ille locus.Hic solis nemus est et consitus arbore multalucus perpetuæ frondis honore virens.Cum Phaethontæis flagrasset ab ignibus axis,ille locus flammis inviolatus erat,et cum diluvium mersisset fluctibus orbem,Deucalioneas exsuperavit undas.Non huc exsangves morbi, non ægra senectusnec mors crudelis, nec metus asper adit,nec scelus infandum nec opum vesana cupido,aut metus aut ardens cædis amore furor.luctus acerbus abest et egestas obsita pannis,et curæ insomnes et violenta fames.Non ibi tempestas, nec vis furit horrida venti,nec gelido terram rore pruina tegitNulla super campos tendit sua vellera nubes,nec cadit ex alto turbidus humor aqvæ.Sed fons in medio est, qvem vivum nomine dicunt,perspicuus, lenis, dulcibus uber aqvis,qvi semel erumpens per singula tempora mensumduodecies undis irrigat omne nemus.Hic genus arboreum procero stipite surgensnon lapsura solo mitia poma gerit.Hoc nemus, hos lucos avis incolit unica Phænix,unica, sed vivit morte refecta sua.Paret et obseqvitur Phoebo memoranda satelles,hoc Natura parens munus habere dedit.Lutea cum primum surgens aurora rubescit,Cum primum rosea sidera luce fugat,ter qvater illa pias immergit corpus in undas,ter qvater e vivo gurgite libat aqvam.Tollitur ac summo considit in arboris altævertice, qvæ totum despicit una nemus,et conversa novos Phæbi nascentis in ortusexpectat radios et jubar exoriens.Atqve ubi sol pepulit fulgentis limina portæ,et primum emicuit luminis ora levis,incipit illa sacri modulamina fundere cantus,et miram vocem luce movere nova,qvam nec Aedoniæ, nec tibia possitmusica Cirrhæis adsimulare modis.Sed neque olor moriens imitari posse putatur,nec Cylleneæ fila canora lyræ.Postqvam Phæbus eqvos in aperta refudit Olympi,atqve orbem totum protulit usqve nemus,illa ter alarum repetito verbere plauditinnarabilibus nocte die qve sonis,atqve eadem celeres etiam discriminat horas,igniferumqve caput ter venerata silet,antistes nemorum et lucis veneranda sacerdos,et sola arcanis conscia, Phæbe, tuis.Qvæ postqvam vitæ jam mille peregerit annos,ac se reddiderint tempora longa gravem,ut reparet lapsum spatiis vergentibus ævum,adsvetum nemus et dulce cubile fugit,cumqve renascendi studio loca sancta relinqvit,tunc petit hunc orbem, mors ubi regna tenet.Dirigit in Syriam celeres longæva volatus,Phænicen nomen cui dedit ipsa Venus,secretosqve petit deserta per avia lucos,huc ubi per saltus silva remota latet.Tum legit aerio sublimem vertice palmam,qvæ gratum Phænix ex ave nornen habetet qvam nulla nocens animans perrumpere possit,lubricus aut serpens, autavisuvisulla rapax.Tum ventos claudit pendentibus Æolus antris,ne violent flabris aera purpureum,neu concreta noto nubes per inania cælisubmoveat radios solis et obsit avi.Construit inde sibi seu nidum sive sepulcrum,nam perit, ut vivat, se tamen ipsa creat.Colligit hinc succos et odores divite silva,qvos legit Assyrius, qvos opulentus Arabs,qvos aut Pygmææ gentes aut India carpit,aut molli generat terra Sabea sinu.Cinnamon hic auramqve procul spirantis Amomicongerit et misto Balsama cum folio.Non Casiæ mitis nec olentis vimen Acanthinec thuris lacrymæ guttaqve pingvis abest.His addit teneras Nardi pubentis aristasetsociamsociumMyrrhæ vimMyrrhævimPanachæa tuæProtinus in strato corpus mutabile nidovitaliqve toro membra qvieta locat.Ore dehinc succos membris circumqve supraqveinjicit, exeqviis immoritura suis.Tunc inter varios animam commendat odores,depositi tanti nec timetillaillefidem.Interea corpus genitali morte peremptumæstuat et flammas parturit ipse calor,æthereoqve procul de lumine concipit ignem;flagrat, et ambustum solvitur in cinerem.Qvos velut in massam cineres in morte coactosconflat, et effectum seminis instar habet.Hinc animal primum sine membris fertur oriri,sed fertur vermi lacteus esse color.Crescit in immensum subito cum tempore certo,seqve ovi teretis colligit in speciem.Inde reformatur qvalis fuit ante figura,et Phænix ruptis pullulat exuviis,ac velut agrestes, cum filo adsaxasaxutenentur,mutari tineæ papilione solent.Non illi cibus est nostro concessus in orbe,nec cuiqvam implumem pascere cura subest,ambrosios libat cælesti nectare rores,stellifero teneri qvi cecidere polo.Hos legit, his alitur mediis in odoribus ales,donec maturam proferat effigiem,ac ubi primæva cæpit florere juventa,evolat ad patrias jam reditura domos.Ante tamen proprio qvidqvid de corpore restatossaqve vel cineres, exuviasqve suasungvine balsameo myrrhaqve et thure solutocondit, et in formam conglobat ore pio,qvam pedibus gestans contendit solis ad ortus,inqve ara residens, ponit in æde sacra.Mirandam sese præstat præbetqve videnti;tantus ibi decor est, tantus abundat honor.Principio color est, qvalis sub sidere cælimitia qvi croceo punica grana legunt,qvalis inest foliis, qvæ fert agreste papaver,cum pendens vestit sole rubente polus.Hoc humeri pectusqve decens velamine fulgent,hoc caput, hoc cervix summaqve terga nitent,caudaqve porrigitur fulvo distincta metallo,in cujus maculis purpura mista rubet.Clarum inter pennas insigne est desuper iris,pingere ceu nubem desuper alta solet.albicat insignis misto viridante smaragdoet puro cornu gemmea cuspis hiat.Ingentes oculi, credas geminos hyacinthos,qvorum de medio lucida flamma micat,Æqvatur toto capiti radiata corona,Phæbei referens verticis alta decus.Crura tegunt sqvamæ flavo distincta metallo,ast ungves roseus pingit honore color.Effigies inter pavonis mista figuramcernitur et pictam Phasidis inter avem.Magnitiem, terris Arabum qvæ gignitur ales,vix æqvare potest, seu fera, seu sit avis.Non tamen est tarda, ut volucres, qvæ corpore magnoincessus pigros per pondus grave habent,sed levis et velox, regali plena decoretalis in aspectum se exhibet usqve hominum.Convenit Ægyptus tanti ad miracula visuset raram volucrem turba salutat ovans.Protinus insculpunt sacrato in marmore formam,et signant titulo remqve diemqve novo.Contrahit in cætum sese genus omne volantum,nec prædæ memor est ulla, nec ulla metus.Alituum stipata choro volat illa per altum,turbaqve perseqvitur munere læta pio.Sed postqvam puri pervenit ad ætheris auras,mox redit ista; suis conditur illa locis.At fortunatæ sortis fatiqve volucrem,cui de se nasci præstitit ipse Deus!Fæmina vel mas hæc, seu neutrum, seu sit utrumqve,felix, qvæ veneris fædera nulla colit!mors illi venus est, sola est in morte voluptas,ut possit nasci, adpetit usqve mori.Ipsa sibi proles, suus est pater et suus hæres;nutrix ipsa sui, semper alumna sibi.Ipsa qvidem, sed non eadem, qvia et ipsa nec ipsa est,æternam vitam mortis adepta bono.## FRI FORDANSKNING.
IÖsterleden,og langveisheden,der er et Land,berömt i Sange,skiöndt ei af Mangedet findes kan,navnkundigtvideforLuunogBlide,og Deilighed.Speilklar er Luften,og söd er Duften,usigelig,hvorfauraf Söensig hæver Öen,ulignelig,som Yndlings-Værket,som Mindes-Mærketaf Almagts Haand.Der, som paa Vinger,fuldtitopspringerden skjulte Portfra Blomster-Tuentil Stjerne-Buen,Vidunder stort,for dem i Vange,som Engle-Sangemondrage did.De grönne Skove,den blanke Vove,den klare Luft,de Fugle-Sange,de Blomster-Vange,den söde Duft,hvor Himmel-Egneom Jorden hegne,er Magelöst.Ja, fri tilfuldefor Frost og Kuldeer Holmen prud,for Snee, som fyger,for Hagel-Byger,for Regn og Slud,for alskens Plage,for Hunde-DageogHöge-Nat.Ei er den bakket,eiklippetakket,men jævn ogslet,for Folke-Öinesig eimonhöineden mindste Plet;ei Brink i Bue,ei Myre-Tueer der at see.Saa höit dog oppeei Klippe-Toppeertrindt omLand,somStraale-Vangenmed Fugle-Sangenpaa Himlens Rand,den overvinderskyhöie Tindermed Favne tolv.Der staaer uhærgetpaaFlakke-Bjergeten Skovfuldskiön,i Klæder blanke,med Stammer ranke,ogimmergrön;dens Löv ei falder,af Aar og Alderden falmer ei.I gamle Dage,fuldlangttilbage,i**Flodens**Tid,dasaadet regned,at Bjerge segnedi Bölge-Strid,den Skov alenemed friske Grenestod klippefast.JaSolbar-Lunden,af Rod oprundenmed Livets Træ,skal lee ad Striden,og trodse Tiden,og skiænke Læ,tilVerdens Dommeri Skyen kommer,med Lynilds-Blik.Lyksaligt Landet,som intet Andet,paaJordens Bold,hvor ei er Jammer,ei Tvedragts-Flammer,ei List og Vold,hvor Sot og Ældehar ingen Vælde,og Död ei Brodd!Der seer man ikkeEn Part at tiggefor dagligt Bröd,en Part atpralemed gyldne Sale,i Lykkens Skiöd!der Vind og Voveog Sorger sovemed Synd og Död!Hvor immer blaanerog aldrig graanerSkyhimmel klar,den Öe, som**Eden,**af Væld fra nedensin Vædske har,den at husvale,som Dugg i Dale,saa frydelig.I Skovens Midte,hvor Straaler tittetil Kilden bly,fra söde Moderudspringe Floderi hvert etNy,sig yndig slynge,og Alt foryngemed Kys i Lön!SaaStraaler boldeog Bölger kolde,til Frugtbarhed,tolv Gange mödes,og Alt gienfödesmed Fryd og Fred;det grönne Bladefortælle gladetil Blomster smaa.Ei falmer Lövet,sin Saft beröveti Efteraar,ei Blomsten visner,ei Bölgen isner,medbange Kaar,hvor Liv og Glædesig sammenkiædei Straale-Glands!Det er Hans Vilje,som Markens Liljegav Dronning-Pragt,atsaaskal kiendes,til Tiden endes,Hans Skaber-Magt,Hans Viisdoms Gaade,Hans Gunst og Naadepaa Jorderig.Vidunder-Skoven,med Gunst fra Oven,en Fugl beboer,fuldnemat mindes,for Mage findesder ei paa Jord,han boer alenei Skov hin rene,**Fugl Fenix**kaldt.Heroldfor SolenpaaDronning-Stolen,ilKN: Anden spalte; forkert type (l for i); rettes til 'i', da stort bogstav kun forekommer i strofernes første linjer (og ved substantiver etc.); sml. evt. strofe 18,8; 21,2; 22,3.Stjerne-Vang,den Lynildsnaremed Flid skalvarepaaLysets Gang,med Höisang mödehver Morgen-Rödesin Dronning fin.Naar Nat hin sortead Vestens Porteudskridertvær,for i sin Hulesig der at skjule,for Straale-Skiær,og Stjerner fölge,for snildt at dölgedet matte Blik;Mens Skygger strideiÖster-Lidepaa Liv og Död,för Sol opsvingerpaa gyldne Vingersig morgenröd,til Kilden dalerog sig husvalerDaglysets Fugl.Med kolde Bölgersig Kilden dölgeri Skovens Favn,og dens Indbyggertolv Gange dykkeri Lysets Navn,tolv Gange badersig Mörkets HaderiSolbars-Væld.Blandt Skovens Palmer,hvis Glands ei falmer,der er dog Een,som rankeströnnes,og feirest grönnes,med Farve reen,der tager Sædepaa Kviste spædeDaglysets Fugl.I Palmens Kroneder er hans Throne,der er hans Bavn,derfra han skuerde skjulte Lueri Bölgens Favn,menkværhan tier,og oppebierLys-EnglensByrd.I Morgen-Röde,Naar Skyer glödemed nyfödt Glands,og Guld-Glimt hoppepaa Skovens Toppe,i Straale-Dands,da först udsvingerpaa gyldne Vingersig Fuglen brat.Da flammer Brystet,da blir höiröstetden Fugl saa prud,og hilser SolenpaaDronning-Stolensom Konge-Brud,og Toner skifte,som Vinger vifte,iJevn-Klangsöd!Ei hördes Magefra hine Dagei Arildstid,da Stjerne-Hærentil Skaber-Ærenistemmed blid,fra Himmel-Throner,de Lovsangs-Toner,som tie nu.Ja, först i RangenstaaerFenix-Sangennu paa vor Jord,mens Tiden rinder,den Prisen vinder,fra alle Chor,den Folke-Stemmersaavel beskæmmersomStrængeleg!Ei NattergaleniSommer-Salensaa höit kan slaae,og Södme-Klangeni Svane-Sangenmaa den forsmaae,som hörde sjungeden Fugle-Tungetil Lysets Priis!Lad Harpen hængemed slappe Strængepaa Borge-Mur,blandt Sangerindermed blege Kinder,hos Horn og Lur,hvor Orgel-Værketer ubemærket,som Pip og Nyn!Altstiger Sangenfra Sol-Opgangentil Middags-Tid;naar Solen daler,den ömt husvaler,vemodig blid;med Aften-Rödei Toner södeden smelter hen.I Efter-Glandsenaf Straale-DandsentilNatmaal nyt,tre Gange svingerog slaaer med Vinger**Fugl Fenix**lydt;ogkværsaa tier,paa Dagen bieri Timer tolv.SaaDage svinde,og Nætter rindei tusind Aar,forSol-Heroldenpaa Grönne-Voldenmed gyldne Kaar,de smelte sammeni Fryd og Gammen,i Sole-Glands!Dog**Fenix**lærer,at Tiden tærer,hvor seent det gaaer,ham Soel forgylder,til glad han fyldersit Tusind-Aar,men Bladet vendes,og Glæden endesi samme Stund.Ei meer han synger,for Aldren tyngerpaa Sind og Sang,paa matte Vingerhan sig bortsvingerfra Straale-Vang,til Örk og Hede,hvorVættervredemed Sorgen boe.Dog ei sig skjulefor Himlens Fuglekan**Fenix**der,paa lette Vingerham brat omringeren mægtig Hær,ham Konning kalde,og kappes alleom Kongens Gunst.Det ei kan feile,de Alle beile,med Buk ogPriis,til höit i Ærehos ham at være,paa Hofmands-Viis,men han undviger,ogefterhigerkun Stilhed dyb.Det aarle skedte,at Skjul beredteham Skaber-Haand,hinsides Voven,i Ceder-SkovenpaaLibanon;menseenat findeer dog derindeden dunkle Vraa.I Skovens Midte,ei nem at hitte,en Palme staaer,enFenix-Stamme,som for det samme,blev tusind Aar,derFenixbyggeri brede Skyggersin Rede snild.ForudenHvile,det Værkmonilemed Kæmpe-Skridt;forFenixtrænges,derefter længesat vorde kvitsin Alders Tynge,og sig foryngetilNyaars-Tid!Med disse Tankerhan mödig sankertil Rede sin,som Bier vevretilSellersnevremed Honning fiin,ham Duften leder,som vidt udbrederhver Södme-Kalk!Hvor Vellugt findes,der Tömmer vindestilBrattingsborg,somFenixbyggeri Palme-Skyggermed Fryd og Sorg,i Vaar og Sommer,af Bark ogBlommer,ogViraks-Korn.SaaFenixsankeraf Södme-Plankersit Grav-Kapel,med gode Stunderda södt han blunderi Livets Kveld,til Solhvervs-Dagen,somklarerSagenmed Blus og Baal.Naar i Skiærsommeren Straale kommerderind paa skraa,hvorFenixbyggeri Palme-Skyggeri dunkle Vraa;da voxer HedeniFenix-Redensaaoverbrat.Ei Fier i Sengesaa letmonfænge,som Blomst og Bark,i Favne-Maalet,ogFenix-Baaletpaa Straale-Mark,mod Himmel-Bueslaaer op i Lueden Soelhvervs-Dag.Sol-Straalen tænder,Sol-Fuglenbrændermed Rede sin,ogsvangrerLuftenmed Södme-Duftenaf Krandsen fiin,saaVirak-SkyerhansPriisfornyerpaa Jordens Kreds.FuldkiækkeBuerde Rosen-Lueri Luften slaae,Rögskyerfeiresigtrindtdem leire,kiærmindeblaa,til Fugl og RedeiEmmerhedefaae Jordefærd.Kun stakket glödedeEmmerrödeog hælvten blaa,de svalesfage,da er tilbagekun Aske graa,afFlamme-Sulen,afFenix-FuglenkunVinter-Spor.Det Sorgen dulmer,atenddog ulmeren Livets Gnist,som til at glödestaaer op af Döde,iDage-Frist,medGylden-Aaret:enaskebaaret**Fugl Fenix**ny.Ved Vindens Grillersig sammentrilleren Aske-Hob,i Palme-Vuggenden faaer af Duggenen Midnats-Daab,og holder Varmenved Straale-Barmenaf Sommer-Sol.SomBöge-Oldener Trille-Boldenaf Aske graa,som Æg udrugetskal Boldenbugetfor Ungespraae;ved Jævndögns-Tiderderaf udgliderenGlimmer-Orm!Ja,Fenix-Larvenpaa Regnbu-Farvenman kiender brat,paa Orme-Hammenmed Rosen-Flammener Tegnet sat,somvistbetyder,atFenixskydersin Orme-Ham!Det skeer saafage,i Jule-Dage,förNyaars-Ny,og Skjalde sjunge:som Örne-Ungefaaer Ormen Ry,skal overraske,som Fugl af Askemed Neb og Klo.Som Örne spædedog eimonædedetFugle-Nor,kun Dugg hin södeerFenix-Födepaa denne Jord,af den han trives,af den oplivesalt Himmelkiært.Dog Luftens Björne,de gamle Örne,han ligner snart,med dem han nappes,med dem han kappesi Flugt og Fart,men som han ældes,og Fjedre fældes,han skifter Hamm.Det Grumme fattes,det Skarpe glattesi Stort og Smaat,det Krumme rettes,det Staalgraa spættesmed gult og blaat,til op ad Dagesin FadersMagehan erforsand.Saa stort Vidunderi Stöv udgrundereiMand af Muld,dog ei det feiler,sigFenixspeilerjo underfuldi Markens Gröde,med Liv af Döde,hver Höst og Vaar.Vi saae, vi avle,og Hænder travle,i Höstens Tid,indföre gladeilKN: Spalte 1 (linje 5 f.n.) lille l er sat i stedet for i, samme som emendationen s. 46Lo og Ladehver Neg med Flid,til Vinter-Föde,saa tom og ödeer Mark og Vang.Det maasaavære,thi Fiende-Hærealtdrage ud,hvad ei er bjerget,i Hast er hærgetaf Regn og Slud,af Hvirvel-Blæsten,og saa for Restenaf Frost og Snee.Det mærker Lövet,som dybt bedrövet,i Efteraar,maa Farve skifte,naar Storme viftetil Banesaar,mens Lænke-Boltetil Bölger stolteder smeddespaa.paaSomFenix, atteren deilig Datterdog Hösten faaer,naarVinter-Födestaaer op af Dödei milde Vaar,og Sommer-Glædenaf Vinter-Sædensig vikler ud.NaarFenixmyndiger voxetyndig,som Fader hans,i Verden fremmed,han savner Hjemmeti Himmel-Glands:de grönne Skovebag Vind og Vove,han aldrig saae.Ham Hjertet bankerved sære Tankerdog ömt i Bryst;thi kiære Mindertil Vuggen binderhans Reise-Lyst,tilAske-Krogen,hvor först halvvaagen;han Lyset saae.I dybe Tankerhan kiærlig sanker,i Blomster-Net,hvad under Lövetaf Fader-Stövetendkiendes let,af Aske-Kuglen,somFenix-Fuglenvar Moder-Skiöd.Sig saa elskværdiggiör reisefærdigei mangen Sön,skiöndt Kiærlighedener selv hernedensin egen Lön,giör Hjerter mætte,og Byrder lette,og Tiden kort.Nu vil med Æreden Sön hjembæresin Faders Stöv;med Helgen-SkrinetogJorde-Linetaf Blomster-Löv,sigFenixhæverog oversvæversaa Land og Hav.Da seer ham Mangei Folke-VangepaaMidgaards Bold,som Fugle vrimle,de sammenstimletitusindfold,at see den Fagre,som over Agrehensvæver let.Da Klokker kime,den Dag og Time,med Flid og Iil,man skriver,prænter,paa Pergamenter,medGyldenstil;ja, dybtindgravedetRune-StaveiMarmel-Steen:Nu atter kommethan er,guldblommetpaahvalvteBryst,og grön som Skoven,og blaa som Voven,den Fugl fra Öst,som Lykke bringerpaa Regnbu-Vingermed Straale-Krands!Skiöndt stor som Strudsen,man seer med Studsen,han er ei tung,om lavt han svæver,han let sig hæver,for han er ung,og, naar ham huer,slaaer kække Buermed Lynets Fart!I hvert et Hjörnesig flokke Örnefrahöien Hald,og Fugle mange,med Fryde-Sangeforuden Tal,paa spinkle Vingei Kreds omringeden Fugle-Drot!Saaover Skove,og Bjerg og Vove,han svinger sig,med Fader-Stöveti Blomster-Lövet,saa frydelig,af Öine mangeog Ære-Sangetil Hjemmet fulgt.Men naar i Luftenhan mærker Duftenfra Solens Öe,da brat som Lynethan eraf Synet,og over Sö,ham fölge ikkeselv Falke-Blikkepaa skjulte Vei.Med Vingerside,med Sorg og Kvide,hans Fölgeskabfra Jordens Endertilbagevendermed Konge-Tab,mensFenixThroneni Palme-Kronenbestiger glad.De Lærde stridesom hvad ei videsaf nogen Mand:om Folk og Skjaldemed Rette kaldeFugl Fenix“han;”da stærke Grundedog tale kundefor Kvinde-Kiön.Den lange Trættetilsidesættevi her medFlid,thi det Guds Underpaa Jord udgrundereiMandevid,saa dybe GaaderkunAlviisraader,vor Skabermand.Men vel maae findesfuldværdat mindesdeFenix-Kaar,de glade DageforudenMagei tusind Aar,og saa med Gammenkun Död i Flammentil Födsel ny.Ei Död man regner,for Baal ei blegner,naar kunforvistigiennem Ildensig snoer Livs-Kilden,udspringer hist,af Aske-Grundeni Palme-Lundenmed Kræfter nye.VedTvelivs-KiædenhosFenixGlædenfaaer Overvægt,han Sön ei favner,men dog ei savneren Efterslægt,er, som en Fader,vel Arvelader,men Arving selv.Den Kraft, den Ære,de Kaarfuldsære,ham Herren gav:naar Baalet slukkes,til Liv han vuggesi Aske-Grav,faaer atter Vinger,fra Grav opsvingersig let i Sky!Hans Sove-Kammergaaer op i Flammer,med Rög i Sky,men op af Grusetsig löfter Husetmed Glands paany,som Guld,udglödet,af Moder-Skiödetudspringer klart.Hvad os i Billedfor Öine stilleden Mester-Haand,er sandt at sigepaa Jorderigeom Herrens Aand,og Helgen-Skaren,som ei Döds-Farengiör Livet surt.Ja, fuld forvissetom Livet hisseter Herrens Slægt;eiVerdens-Möden,og Legems-Döden,for den har Vægt,i Skygge-Daletil Straale-Saleden vandrer kæk.IOrme-Stue,paaBane-Tue,i Aske-Bad,er den Udkaarne,denHimmelbaarne,dog sjæleglad,for Palme-Toppehan seer histoppei Lysets Hjem!Det Bud os bringerpaa Lydens Vingerog Sandheds Ord:for Mand og KvindeGud lod oprinde,paa nyskabt Jord,et Hjem hernedeniÖster-Leden,saa frydeligt.I Faddergavede fik en Havetil HerrensPriis,for DeilighedenbenævnetEden,ogParadis,somFenix-Landet,af Floder vandettil Frugtbarhed.I Fryd og Gammende leved sammen,foruden Savn,saalænge blödeGuds Ord delöde,dem selv til Gavn;men nyfödt Glædei Dage spædefik Banesaar.Paa Lykkens Tindedem saae Guds Fiende,saa falsk i Hu,ogAvindsmandentil Afgrundsrandendem lokked snu,medSkinog Skyggeaf större Lykke,med faure Ord.I Have-Kantenstod Uhelds-Planten,i Ly og Læ;med Frugter söde,og rosenröde,stod Kundskabs-Træ,med Liv i Lugten,med Död i Frugten,forgjort, forbudt.Til det at röresig lod forförede unge To;ved Rosen-Rödmen,og Honning-Södmen,vel Hjertet loe,men Efter-Smagentil Domme-Dagener malurt-bedsk.Ja,Efter-Slægtenmaa föle Vægtenaf**Adams**Fald:somDöttre svage,de Sönnerstrage,i Tusind-Tal,med Taarer vædedet Bröd de ædei Ansigts-Sved.Fra Herrens**Eden**nu ud paaHedengik**Adams**Vei,stort var Forliset,iParadisethan taaldes ei;fra Livets Saletil Dödens Daleer Flytning værst!ForHerrens Have,bag Vold og Grave,var Porten lukt,for Engle reneLivs-Træets Grenekun bar sin Frugt,i Tider lange,med Slægter mange,paaJordens Bold.Dog for de Svagevar Haab tilbage,endskiöndt de græd,var Tröst forMöden,var Raad for Döden,i**Kvindens Sæd****;**Han være priset,forParadisetHan osoplod!Fra Herrens Kommeer Pinen omme,og Kaaret godt;saafor os kæmped,saaAlting læmpedden Ærens Drot,atFenix-Liveter nu os givettil Gaade-Speil.Alt somforældet,og overvældetafMödesin,sigFenixbyggeri dunkle Skyggeren Rede fin,af Myrthe-Grene,og Urter rene,med Duften söd;SaaHelgen-Folket,som os udtolketdet er med Vid,har Lyst og Lykketil skiönt at byggei Naadens Tid,med Liv fornyeti Morgen-Gryettil Öiemed.Fra Roser rödetil Örken ödegik Slægtens Vei,dog i den Skareudvalgte Klareder mangled ei,som Lys paa Himlen,i Folke-Vrimlende gik med Glands.VedHelgen-Sæderde steg til Hæder,i Gunst hos Gud,som Jordens Skjaldemed Rette kaldeen Palme prud,hvor höit at byggeer Helgen-Lykkeog Helgen-Lyst.I Palme-SkyggedeKæmperbyggemed Mod og Magt,for med den Stærke,fuldtvelat mærke,de staae i Pagt,kan Freden nyde,og Trods tör bydedengamle Snog.Ved Myrthe-Grene,og Urter rene,med Duften söd,tilpas er lignetet Liv velsigneti Lyst og Nöd,de Dyder milde,hvis söde Kildeer Kiærlighed.Naar Hjertet brænder,gavmilde Hændersig aabne huldt,vedEnkers Bönner,for Armods Sönner,saa yndefuldt;for Godheds Öie,den Evighöie,erVirakströet.Med rene Tankersig Fromhed sankerenLilje-Flor,og Rosen-LugteniTroes-Frugtener bedst paa Jord,hvertLig af Lydermed Duft udgyderen Myrrha-Ström.De fromme Sjælefor Herren knælemed Andagt stor,men Dage mangede ei forlangepaa denne Jord,de Dödens Kvidevil gierne lidefor Liv paany.De har for Öiehvad i det Höieforventerdem,til Lyst og Glæde,paa Ære-Sædei Himlens Hjem,paa gyldne Throner,hvor Kongen kronersit Tjenerskab.Udsigter lyse!kan Nogen gysei eders Kreds!den Fromme blegner,den Fromme segnersaa veltilfreds,som Drotten blunder,naar brat tilstunderhans Kronings-Dag.Paa Baaren bænkes,i Graven sænkesdet kolde Stöv,med Tröst dog kommerden varme Sommertil visne Löv,og giennemstraaletaf Verdens-Baalet,det blomstrer op.Lad Vintre svindeog Aar henrindei Tusind-Tal,dog höit skal lydeog Skyer brydeBasunensGjald,tilStorthings-Mödeaf alle DödepaaVideslet.For Titler tommeer Tiden omme,som Herren böd,og mat af Ældehar tabt sin Vældeden grumme Död,med sprængte Muredens Fange-Burenedstyrte brat.De maaevelgruefor Verdens LueogJordens Brand,De maaevelskiælve,for dunkelt hvælvesig Kongens Bryn,Han vil beklædesit Dommer-Sædemed Blik som Lyn,og Daarer sætteHan vil irettemed Tordenslag;Men over Frommegaae milde Dommefra Naadens Mund,til Himmerigede glade stigefra Gravens Bund,medFenix-Kaaret,thiaskebaareter deres Glands.DeFenix-Redenharbygtherneden,med Flid og Konst,det Værk af Hænder,skiöndt Verden brænder,er ei omsonst;i hver en Alderdet Herren kalderRög-Offer bedst.Derfor opsvinger,paaFenix-Vinger,ved Herrens Haand,saa klart som Guldet,sig Helgen-Muldetmed Helte-Aand,gienfödt i Graventil Straale-Haveni Lysets Hjem.Der, efter Döden,de Morgen-Rödeni Sole-Vangen Hilsen bringe,som Harper klingetil Frydesang,som Engle-Toner,hvor Lyset thronermed evig Glands.Velslaaes af Mangenu Skjalde-Sangei Veir og Vind,som Lögn og Skvalder,som hvad man kalderkun Hjernespind,eiFenix-Fuglen,men kun Nat-Uglenman kiendes ved;Men er tilbage,fra gamle Dage,endnu et Granaf Tro paa SangeniZions-Vangenog Livets Land,forFenix-Kvadetsig vender Bladetsaa lystelig.Ja, har man Öretil**Job**at höre,denSeer-Skjald,som fik af Aanden,til Bod for Vaanden,sitTonefald,manFenixatterpaa Jorden skattersom Fugle-Drot.Som der staaer skrevet,af Aanden drevet,saa**Job**udbröd:min Rede byggerjeg mellem Skyggeri Jordens Skiöd,jeg godt det vover,og trygt jeg soveri Ormegaard.Lad Kryb i Grave,lad Orme gnavetil Been og Marv!lad Verden buldre!lad Stövet smuldre,som Jordens Arv!ei Troen glipper,og aldrig slipperjeg Haabets Fugl.Den Fugl i Brystethar Vinger rystet,med sagteNyn,som dunkelt lyder,men Hjertet frydermed salig Fynd;thiGylden-Aaret,somFenix-Kaaret,der kvædes om.Med Liv af Döde,med Kinder röde,jeg skal opstaae,med Födder snare,med Öine klareog himmelblaa,til Glands og Glæde,til Herre-Sædeevindelig.Saa, langt tilbage,i gamle Dage,den Fromme sang,og over Gravensig til Guds-Haveni Aanden svang,medFenix-Kaaret,somatter-baarettil Liv og Lyst.SomFenix-FuglenfraOrme-Kulen,til Bjerge-Top,med Fader-Stövet,i Palme-Lövet,sig svinger op,saaMuldets Frændeved Verdens Endetil Lysets Hjem.SomFenixbyggeri Palme-Skygger,paa Solens Öe,forglemmerfage,hvad under Klagedet er at döe,for lydt at kvædemed Lyst og Glædeden lange Dag;Saafrelste Sjælemed Fred skal dvæletil evig Tid,i Engle-Vrimlen,hvor Lilje-Himlener klar og blid,hvorDronning-Stolenaf Konge-Solener morgenröd.IGimle-Borgener evig Morgenmed Rosen-Skiær,thi Morgen-Röden,som trodsed Döden,er kronet der,hvor**Jesus**throner,blandt Lovsangs-Toner,som Livets Lys.DerEngle-Skokke,som Fugle-Flokkeaf himmelsk Art,paa Blomster-Vingesig glade svingemed Lynets Fart,med Toner södeom Liv af Dödei**Jesu**Navn!Og Helgen-Skaren,som i Döds-Farenmed Herren gik,Hans Liv og Luede giennemskuemed Straale-Blik,stod op som Sole,da Hanergolefor sidste Gang!Kun mat er GlandsenafFenix-Krandsenmod Glandsen her,af Krone-Guldet,som Helgen-Muldeti Himlen bær,forLammets Throne,den Livets Krone,som falmer ei.I Himmerigesom Herrens Ligede Fromme boe,hvor lutter Glæderi Skiönheds Klædersom Blomster groe,men visne ikke,for de inddrikkeLivsaande-Dugg.Der Sult ei mindes,der Sorg ei findes,der Synd ei kom,der ei at döieer Kamp og Möie,og Fattigdom;med Herre-Livetalt Godt er givet,alt Ondt forbi.De store Festerfor Kongens Giæsterei Ende faae;de Lokker gule,som Kroner skjule,ei vorde graa,og Hjerter mætteei heller trætteaf GodhedsPriis.I Livets Saleer ingen Dvalei Slægt med Död,der synke Toner,som Helgen-Kroner,i Velklang söd,kun for tilligei Chor at stigemed Guddoms-Kraft.Sin Brudgom priseriKæmpe-Viseren salig Brud,til Krandse flettervor GudsIdrætterden Lovsang prud,og Choret svarer,som Engle-Skarer,med Omkvæd lydt:“Hil Dig med Ære!priset Du være,Stol-Kongeprud!takket, velsignet,godtefterlignet,Gudernes Gud!Thronen Du klædeevig med Glæde!Riget er Dit.Fader i Vælde!Ungdom og Ældeevig i Pagt!Lovsangen bölger,Æren Dig fölger,stor som Din Magt,Sandheden byder,Skiönheden nyderKiærligheds Priis!Himmerigs Sale,Jorderigs Dale,Herlighed dinmægtig opfylder,deilig forgylder,Storherre fiin!aldrig vi savne,evig os favneKiærlighed Din!”Saade Udkaarne,deAtterbaarne,fra denne Jord,skal kappes gladepaa Himmelstademed Engle-Chor,omBrage-Lönnen,for Sang om Sönnen,af Fader-Haand!Ja, Christne sjungemed Engle-TungeomDrotters Drot,som har i Dalebygt höie Sale,gjort Alting godt,gjort Sorg til Glæde,beredt os Sædemed sig i Glands.Som vi,Han svöbdes,som vi,Han döbdesmed Vand og Aand,men Engle smiled,forSpirethvileddog i Hans Haand,för Lys og Mörkefik Navn ogStörke,för Bjerg fik Rod.Han blev afkræftet,med Nagler hæftettil Korsets Træ,sad dog med Glædepaa Konge-Sædei Palme-Læ,sad der i Aanden,skiöndt her i VaandenHans Hjerte brast,Med Hjerte-BlodetHanHimmelgodethar os tilkiöbt,og Tredje-DagenHans Jorde-Lagenlaae sammensvöbt,hvor Han kun blunded,til overvundetvar Dödens Magt.HamFenix-Livettil os blev givet,i Jordens Skiöd,derfor opstigefra Jorderigemaa Duften söd,naar Korsets HeltesomFenixsmelteved Himlens Glöd.SomFenixbyggeri Palme-Skyggersin Rede blöd,i Vaar og Sommer,af Bark ogBlommer,med Duften söd,til Sove-Kammeri Baalets FlammerogVirak-Sky;SaaHelgen-Folket,som ret fortolketiSkriftenstaaer,sin Hytte prydermed höie Dyderi Livets Vaar,med Bönner mange,og Aften-Sange,som dufte södt.SaaStövet fredes,og forberedestil Liv paany,og derfra stammer,naar Hjertet flammer,enVirak-Sky,saa fin og fager,som velbehagervor Drot, vor Gud!Vor Drot histoppe,som Stjerne-Toppehar under Fod!vær evig prisetforParadiset,Du osoplod!Hilsælpaa Thronenmed Æres-Kronenog RettensSpir!Fra Lysets Kildemed Straaler mildeDu til os kom;hvem tro Dig tjenteharogiventeen naadig Dom,naar Skyer klareskal aabenbareDin Majestæt.Hav Tak, Du Höie,som vilde böieDig til os ned,og Sted os skiænkepaaHerre-Bænkei Evighed,at sidde sammeni Fryd og Gammenmed Dig tilbords!Med Öine klareDin Helgen-Skareskal see Din Glands,med Engle-TungeDinDrapesjunge,til Æren Hans,somFenix-Livetmed Dig har givettil Stövets Börn.For Fader-Rösten,for Himmel-Trösteni Graadens Dal,forSamfunds-Kiæden,for Höitids-Glædeni Stjerne-Sal,forParadiset,vær evig priset!Halleluja!## DANSK EFTERKLANG.
Naar Dagen gryer,i blanke Skyerved Sommers-Tid,af Fugle-Mundeda fyldes Lundemed Kviddren blid,og Sange mödehver Morgen-Rödei Tusindtal.Med Aande-SolenpaaDronning-Stolendet er eisaa,hvor den oprinder,den vaagne finderkun Fugle faa,for Den kun sjungermedFenix-Tungerden mindste Flok.Men erendNavnetiNordensavnetfra Hedenold,dogNörreledenei mangled Reden,med Sanger boldfor Aande-SolenpaaDronning-Stolen,for Sandheds Lys.Hendöde KlangeniSvane-VangenmedHjarne-Skjald,blandt Skygger storeman dog kan sporedet Tonefald,som Christendommenböd höit velkommenpaa**Anguls** Öe.En Dansk Udflytter,det var den Rytterpaa**Odins**Hest,med Falke-Blikketdertil udskikket,somNorne-Giæst,basune-stemmetat melde Hjemmet,naar Soel gik op.Ja,Skjalde-LagetpaaFolke-Vraget,paa**Bretlands**Kyst,somFenix-tungeti Sky har sunget“nu blev det lyst,”kom fra det Jævne,er Dansk at nævnepaa Aandens Sprog.OgAnguls-Kvadet,paaKalvskinds-Bladet,(ei Folk i Mund)afFenix-Baaletfor Tungemaaleter Aske kun,paaBavne-Tindeen Leg for Vindefra hver en Kant;Men her i Lunde,ved Belt og Sunde,i Böge-Ly,her drypped Duggeni Aske-Vuggenfra havblaa Sky,her blevudkuretiMinde-BuretenFenixny.Endnu kun liden,iFlagre-Tiden,er Fuglen sær,dog Orme-Hammenhanskiödmed GammenvedTrolde-Kiær,törogforfægtesin Födsel ægteafFenix-Art.Endover Agrehan helst vil flagre,i Aften röd,og overhoppeKiærminde-Toppei Engens Skiöd,kan sig dog svingepaa spinkle Vingetil Böge-Green.Der nu han sidder,med Fugle-KvidderomFenix-Kaar,omEftergrödesom Liv af Döde,iGylden-Aar,saa Folke-Aandenfaaer Bod for Vaanden,som Den er værd.Lad Orme hvæse!lad Vinde blæseog Rygter gaae!den Danske Snekkeskalyndigstflækkede Bölger blaa,og rigest havnemed Kors i Stavne,med Dannebrog.Ja, FaddergaveniSvanehaven,tilVana-Frei,Lysalfe-Værket,guldhjerte-mærket,forældes ei,men Alt forynges,som med den gyngespaa Bölgen blaa.**Skibbladner**kaldede gamle Skjaldedet**Lykke-Skib,**som bærer overde dunkle Vovervort Folke-Liv;men Döbe-Navnet,med Korset favnet,er**Ydmyghed.**Paa**Det,**sang Skjalde,gik**Aser**allemed Lyst ombord,med**Det**kan fareGuds Engle-Skare,utallig stor,dog sammenfoldeti Hjerte-Skjoldetdetskrylder ei.Af Blomster-Stilke,med Toug af Silke,og Blade-Seil,det**Alfer**bygged,og pænt udsmykkedmedPerle-Speil,og lægges sammendet kan med Gammen,som Lommebog.SaaAlfe-Nemme,til godt at giemme,det Skib har skabt;trodsFolke-Graaden,med Orlogs-Flaadendet gik ei tabt;det laae i Havne,hvorViking-Stavnelöb aldrig ind.Til**Det**varNöstetNöst er et Skib-Huus eller Skur.
ved Konge-Brystetmed Snilde bygt,da Folke-Aandeni Konge-Haandendet lagde trygt,gav, ret fortolket,medDane-Folket,sig Gud i Vold.SaaDanmarksLykkefik Gylden-Smykkei Kongens Gaard,ogBölge-Karmeni Konge-Barmende bedste Kaar,medFenix-Flaget,fra Sky modtageti Ydmyghed.Med det i StavnefraGodehavnelöb Snekken ud,med Storseil spilet,til**Gladhjem**stilet,med Ladning prud,og deilig skrevetvarMaale-Brevetmed Konge-Haand.Berömt iNordenvarIsse-Fjordenfra fordums Tid,afKonge-Leier,af Sang og Seieri Storm og Strid;dens Roes, begravet,opstod paa Havetmed Dannebrog.Med Taler jævnepaaAdel-Stævneden steg fra Jord,med Folke-Livetpaa Lykke-Skibetden gik ombord,med Folke-SangenfraSvane-Vangenden stak i Sky!Da Moders-MaaletpaaFenix-Baaletvar smeltet hen,en Röver-Stemme,i Grav kun hjemme,gik her igien,ogkiösmed Glædeaf Gutter spædedet Danske Liv.Da Folke-Stemmegik reent ad GlemmeiDanevang;da Ugle-TudenforUlve-Gudenman kaldte Sang,og Slave-Lænkepaa Skole-Bænkeet Ordens-Tegn.DaIsse-Fjorden,og Alt iNordenfuldvidtberömt,afGrav-Latinentil Helved-Pinenblev rask fordömt:til Vinter-Dvalei Dödens Dalefra Slægt til Slægt.Ja,rosenmundet,i Graven bundetlaaeNorne-Giæst,mens Gienfærd blegemedRune-Legeholdt Dödens Fest,og brændemærkedalt Livs-Storværketsom Barbari.Dog,inden Belteei kunde smelteden Fugl saa skiön,skabt til at sjungemedDanmarksTungei Lys og Lön,for bort at svindeaf Hu og Mindei Bögelund.I Aske-Vuggenfaldt Aften-Duggensaa sommervarm;til Trods for Döden,blev Aften-Rödenen Moder-BarmforOrm hin unge,med Fugle-Tungei Dölgsmaal födt.Ja,Orm hin unge,med Tand for Tunge,ved Natte-Tid,gik brat de Dödemed Brodd imöde,og stak med Flid;dog Skygger smilead Spyd og Pile,ad Tand og Brodd.Daskiödmed Gammenhan Orme-Hammeni Dæmring sval,tog paaat kvædeom Livets Glæde,trods Dödens Kval;da lytted, krumme,Livsfanger stumme,og Döden giös.Da Folkets Stemmei trofast Giemmeopdaged**Han,**Hvis ömme Hjerteal Fryd og Smertehar deelt med**Dan,**ogendi Tidepaa Folkets KvideHanraadteBod.Livsalig kalderham nu hverAlder,den Drot iNord,som stumme Sjælegav Mund og Mæleved**Isse-Fjord,**hvor blidt nu blunderdet StorværksGrunder,som aldrig döer.Sit Hjertes Stemme,iDanmarkhjemme,Han Folket gav;mens Taaren bæverog Folket hæversig frelst af Grav,Bog-Ormen svingerpaa Fugle-Vingersig over Land.Fra Tryk-Papirettil Kirke-Spirethan skynder sig,medDanmarksTungeet Kvad at sjungefor Kongens Lig,som Bönder bæretil Grav med ÆrevedIssefjord.Derfra han iler,naarMaiensmiler,til**Gladhjems**Slot,om Brude-Krandsenog Havfru-Dandsenat kviddre smaat,saa over Voven,saa giennem Skovendet gaaer saa let.Ja, fri for Sorgentil**Fredriks-Borgen**gaaer Dandsen let,naar i Skiærsommerde faureBlommerstaae trindt og tæt,Dan-Stjernenblinker,Löv-Kronen vinkersaa yndefuld.Med salvet Pandevil Kongen sandedet Spaadoms-Ord:for Christendommener Timen kommeni höie Nord,ogFenix-SangeniDane-Vangengienfödt paany.Med den skal mödehver Morgen-Rödeet Skjalde-Kuld,og aabenbare,i Toner klare,somGlarog Guld,hvad dunkelt lyderom**Lysets**Dyderi Oldtids Kvad.Nu,RomsUvætte!fraDane-Sletteforsvind med Gru!Trods, om du taalerde stærke Straaler,som dandse nu!dit Lys er Mörke,og Luft dinStörke,og Lögn dit Liv.Gienganger dristig!Forförer listig!forlorne Aand!hvi svang til Banedu Lysets Fanei trolös Haand?hvi kom forvoventilBöge-SkovenBögeSkovenKN: Første spalte; manglende bindestreg (og mellemrum) indsættes.du hjertelös?I dette Hjörne,hvor**Romas**Örneei fæsted Klo,i Tider blinde,da kun herindevar Hedning-Tro;skal her os trykkeenJette-SkyggefraKapitol!Hvor Sandheds-SolenpaaNaade-Stolenaltlænge sad,og ingen Stammemed bedre FlammeGuds Lys tilbad,du Naadelöseos böd udösefor dig vort Blod!Kun alt for længei deiligst Vænge,medHexe-GreenogBlænde-Lygte,vismaaligsögdede Vises Steen;men fandt i Kulenmed Tomheds-Bulendin Hoved-Skal.Sög selv nu Bundeni Klögt-Afgrunden,duos oplod!jeg dig nedmaner,duKirke-Raner,ved Korsets Fod,duGrav-Latiner,du Præste-Piner,du Bogstav-Trold!Staaerop af Döde,med Kinder röde,Lys-Alfersmaa,ogsyngerVisenomLangbeen-Risenmed Töfler paa,og saa den Anden,om Lygtemanden,Hr.Ællevild!Nu Soel er oppe,nu Böge-Toppehar Morgen-Glands,ved Fugle-SangeiDane-Vangegaaer Havfru-Dands,og alleTroldemed Bryster koldenusprang i Flint.Vaagn op, vor Moder,med alle**Froder**fra Arildstid,med Alles Navne,som Orlogs-Stavnehar fört i Strid,og vel bemandet,for Fædrelandetog Moders-Maal!Nu Klokker kime,nu Glædens Timefor eder slog,nu Romer-Hæren,som krænked Æren,til Helved drog,nubærePriseniKæmpevisenkunDannemænd!Nuvaagner, Frænder,med rappe Hændertil gavnlig Dont!thi her i Landethvo ei giör Andet,giör meget Ondt:sig selv han kvæler,ogBrödet stjæleraf Næstens Mund.Nu Bönder vaagnei alle Sogne,i hver en By,afKæmpe-Ættenfor Odels-RettentilFædresRy,som Ridder-Sædermed Vadmels-Klæderkan rime net!Med Alvor Gammennu smelte sammeni Sole-Glands!om Lærdoms Tindesig yndig vindeen Lilje-Krands!omSkjaldskabsVingesig Tanke-Ringemed Æren snoe!IDanmarksSkovetör Duer vovemed Högen Kiv;tör Lam til Löve,for Daad at öve,betroe sit Liv;kan Barnet styreuvane Tyremed Klap paa Kind.PaaDanmarksSlettersig jævne Trættermed Mjöd og Viin,paaDanmarksKlippergroe Ax og Vippermed Bögen fiin,paaDanmarksHedegiörLærker RedeiBlade-Byg.I Danske Barmehar Godhed Varme,er Ondskab kold;paa Danske VeieerStimændfeieog Kvindenbold;paa Danske BölgerLivs-Lykken fölgermed**Dannebrog.**I Danske Bögerhvad ret man sögerman finder let;hos Danske Pigeral Pral og Smigerskeer flux sin Ret,og Troskab vinderhosDannekvindersin bedste Priis.Saakom tilbagede gyldne Dagefor**Skjold**og**Dan,**for alle**Froder,**for Bögens Moder,for**Christian,**for Rosen-Kiæder,for Livets Glæder,ogfredsælDaad!Det Budskab bringernu Stork paa VingerfraDanevang;det höre Skyer,naar Dagen gryer,i Lærkens Sang;for Dugg i Daledet Nattergaleudtone södt!Til Aande-SolenpaaDronning-Stolen,med Tak og Priis,paaFenix-Vinger**Det**sig opsvingerfraParadis,hver Lysets Time,mens Klokker kimeiDanevang:For Fader-Rösten,for Himmel-Trösteni Graadens Dal,forSamfunds-Kiæden,for Höitids-Glædeni Stjerne-Sal,forParadiset,vær evig priset!Halleluja!Jeg gik mig ud en Sommerdag at höreFuglesang, som Hjertet kunde röre,I de dybe Dale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Der sad paa Kvist en lille Fugl i Lunden,Södt den sang i Sommer-Morgenstunden,I de grönne Sale,Mellem Nattergale,Sang saa klart, som Nogen kunde tale.Paa Straale-Krandsen og paa Engle-RöstenKiendte jeg den sære Fugl fra Östen,ParadisetsSvale,Som af Vinter-DvaleVaagned op til Sang i grönne Sale.I Graadens Dal var Glædens Röst begravet,Sangens Soel gik ned i Tone-Havet,Löst varStyrkens Belte,Blege alle Helte,Hjertet maatte i et Suk hensmelte.Dog leved op Höisangen efter Döden,Tone-Havet födte Morgenröden,Og i Sole-Glandsen,Under Straale-Krandsen,Let gik over Bölge Havfru-Dandsen.Hilsæl, vor Drot!hilsæliDanevangen!Daglig her nu voxerPhenix-Sangen,Fugl og Sang tillige,Og alt som de stige,Blomstrer med Dit SepterDanmarksRige.Omtonda nu det Danske Konge-Sæde,Fuglesang, som röre kan og glæde:Phenix-Sang, oprundenSærti Böge-Lunden,Morgenröde-Sang med Guld i Munden!## *Rettelser*
**i Texten**v.95læs:Dryhtnes–201–under–213–bibaðað–253–**woð**-cræfte–334–scade–453–**heaðo**-rofes–565–beorh-**stede**–577–**æðel**-tungla–672–lofiað–994–nergend**i Latinen**v.72læs:**avis**ulla–88–**sociam**Myrrhæ vim–94–timet**illa**–107–ad**saxa.** |
Phenix-Fuglen
ET
ANGELSACHSISK KVAD
FÖRSTEGANG UDGIVET
MED
INDLEDNING, FORDANSKNING OG EFTERKLANG
AF
NIK. FRED. SEV. GRUNDTVIG.
KJÖBENHAVN.
TRYKT I Fabritius de Tengnagels BOGTRYKKERI.
1840.
DEN DANSKE MAJESTÆT
SKJOLDUNGERS ARVING
Kong Christian den Ottende
TILEGNES
SOM
LYKKE-VARSEL
I
KRONINGS-AARET
PHENIX-KVADET.
Kongen döde under Vinters Hjerte,
Med Naturen bar vi alle Sorg,
Dyb var altid Dannekvindens Smerte,
Som i Hytten, saa paa Kongeborg,
Og paa Jorden findes ei de Helte,
Som ved Hjerte-Sorg jo maae hensmelte.
Kongen lever ved Midsommers-Tide,
Med Naturen smile vi paany,
Danske Aasyn er som Bögens blide,
Let sig klarer deres Pandesky;
Og naar Frygt ei Munden paa os binder,
Glædens Bæk i Frydesang udrinder.
Det, o Konge! er den store Sage,
Klædt paa Dansk i jævne Ord og faa,
Der sig strækker fra de gamle Dage,
Til Du staaer med Skjoldung-Kronen paa,
Under Lovsang fra den Danske Tunge,
Som naar alle Skovens Fugle sjunge.
Aanden döde, som til Drot var kaaret
Over Bög og Fugl i Hedenold:
Barne-Englen, mild og bölgebaaret,
Vingebreed som Dane-Markens Skjold;
Magteslös han sank i Bölge-Dale,
Aanders Död paa Jord er dog kun Dvale.
Aanden svæver over Kongens Isse,
Svang paa Vinger sig fra Bölgens Skiöd,
Derom bringe Tidender fuldvisse
Folkesang i Barne-Tone söd,
Barnesang med store Söndags-Syner,
Barne-Blik, som tordner ei, men lyner.
Skabe Liv, det kan paa Jord ei Haanden,
Sad deri end hele Verdens Magt;
Skabe Liv, det kan alene Aanden,
Men for Aanden er det gjort som sagt;
End har Lærdom Skjalden ei aftrættet,
At Livskraften er i Aandedrættet.
Föde Aanden Börn paa Jorderige
Kan ei Pen, ei Haand paa nogen Viis,
Men kun Ordet, som er Aandens Lige,
Deler med ham al hans Daad og Priis,
Som en Dronning deler Kongens Ære,
Skal af ham paasat Guld-Kronen bære.
Derfor, Konge! alle Dine Dage
I sit Rige Aanden herske frit!
Giv Du ham Haandfæstningen tilbage,
Som den gaves för i Riget Dit!
Falske Aander skal dog ingensinde
Danmarks Barne-Engel overvinde.
Og hans ægte Dronning, Modersmaalet,
Som har trællet nu trehundred Aar,
Giv den Glands, hvormed hun för har straalet,
Overstraalet Norden i sin Vaar!
Pustes bort Gravmulmet fra det Fjerne,
Brat hun tindrer da som Aftenstjerne.
Længe har det over Marken tonet:
Danmarks Haab er, Christian Fredrik, Du!
Og naar Danmarks Haab med Dig er kronet,
Kommes skal det trindt paa Jord ihu:
Folk og Drot, som sig paa Gud forlade,
Blunde trygt og vaagne sjæleglade.
Dristig er mit Haab om Danmarks Lykke,
Var i Verden mangen Dag til Spot;
Dog det blomstred selv i Dödens Skygge,
Throned mig i Barmen som en Drot,
Og mens Panden fures, Haaret graaner,
Stöder Haab i Luur, saa Frygten daaner.
Hvad forblommet för jeg kvad om Balder,
Brustne Grave og opstandne Folk,
Toner klart nu om en Phenix-Alder,
Aandens Nyaar som sin egen Tolk,
Da i Straaleglands sig klart forbinde
Daad og Deilighed, som Mand og Kvinde!
Er det Gyldenaar ei alt oprundet
I vor Folkelige Fredriks Tid,
Fik ei, grödefuldt og fuglemundet,
Det med Christian Konge-Vaaren blid;
Alle Fugle da med Himlen falde,
Sidste Gang har Aand bedaaret Skjalde.
Dog, hvad Engelen i Danevange
Længe ymted om og nynned paa,
För i Skok derom han Skjalde-Sange
Böd som Nattergale sammen slaae;
Det skal Tiden, naar den giör sit Bedste,
Dröfte vel men klare og stadfæste.
Thi det staaer med Tidens Finger skrevet:
Danmarks Engel er en sanddru Aand,
Og kun meer sandfærdig er han blevet
I den rene Sandheds Ledebaand,
Som fra Zions Bjerg til Danmarks Slette
Fandt saa myg ei nogen Folke-Vætte.
Danmarks Engel, som med Barne-Finger
Löfted meer end nogen Kiæmpe prud,
Slaae kun frit med sine Svanevinger,
Favne ömt vort Modersmaal, sin Brud!
Som et himmelfalden Dronning-Smykke
Skinner over Skoven Danmarks Lykke.
Hil Dig da, Kong Christian! med Din Krone,
Med Dit Folk og med Dit Time-Glar!
Danmarks Aand! sid herlig paa Din Throne!
Modersmaal! giör Loven mild og klar!
Folkesang! udbryd fra alle Munde!
Overstem alt Gny og Glam i Lunde!
Fortale.
Det var i Frederik den Sjettes Kronings-Aar (1815) at Thorkelins Udgave af “Bjovulf,” begyndte et nyt Tidsrum i den Angel-Sachsiske LiteraturDe Danorum Rebus Gestis. Poema Danicum Dialecto Anglo-Saxonica. Hafniæ MDCCCXV., der siden stedse klarere opstaaer som en Phenix af sin Aske, og det var netop i Kronings-Dagene, jeg gav den förste Pröve af min Fordanskning og lovede Geheimeraad Bülow at fuldföre den, som da ogsaa alt for tyve Aar siden er skeetBjovulfs Drape. Et Gothisk Heltedigt fra forrige Aartusinde. Paa danske Riim Kjöbenhavn 1820..
Det er derfor, synes mig, ganske baade i sin historiske og poetiske Orden, at det Angel-Sachsiske Digt om “Fuglen Fenix” förste Gang udkommer, ogsaa i Danmark, i Christian den Ottendes Kronings-Aar, og at jeg i Kronings-Dagene holder mit literære Sölv-Bryllup med “Anguls Oldkvad” som netop ved den forrige Kroning, 25 Aar tilbage, satte mig saaledes i Fyr og Flamme, at jeg med stor poetisk Forvovenhed gav dem min Haand, uden at kiende synderlig til dem, og som jeg nu, efter Medgang og Modgang, har saa kiære, at jeg ogsaa her maa bekiende, Lykken var meget bedre end Forstanden.
At jeg nu vil holde dette Sölv-Bryllup saa offenlig som mueligt, dertil fattes jeg heller ikke Grunde, som synes mig fyldestgiörende, thi deels har jeg paadraget mig et Skin af Utroskab, jeg maa see til at klare fra mig, og deels har jeg herved den önskeligste Leilighed til at give mit Fædreneland et godt Forvarsel, som jeg naturligviis griber med Glæde.
Hvad nu först min tilsyneladende Utroskab angaaer, da underholder jeg ingenlunde Publicum dermed, fordi jeg troer, den Sammenblanding af offenlige og huslige Forhold, der for Öieblikket hörer til Dagens Orden, gavner det virkelige “Fædreneland,” men fordi det i alle Maader maa kaldes en offenlig Sag, og fordi den hænger paa det nærmeste sammen med den Angel-Sachsiske Literaturs nærværende Tilstand og Udsigt, som jeg tör haabe, mine Læsere vil skiænke lidt af den Opmærksomhed, den i mine Öine fortjener.
Det var i Aaret 1828, da jeg, saa at sige, stod ledig paa Torvet, Kong Frederik den Sjette engang spurgde mig, hvad jeg bestilde, og jeg svarede: ingen Ting, Deres Majestæt! og jeg veed heller ikke noget at giöre for Öieblikket, med mindre det maatte behage Majestæten at lade mig reise til England, og nærmere undersöge de Angel-Sachsiske Haandskrifter, som er af megen Vigtighed ogsaa for Oplysningen af Danmarks Oldtid, men er aldeles foragtede i deres Hjemstavn. Det Ord greb Kongen med levende Deeltagelse, og Fölgen deraf blev mine Engelske Reiser 1829-31, som hidtil synes slet ikke at have givet noget Udbytte, men som jeg dog skal stræbe at vise, var ingenlunde örkeslöse. Dette vilde vist nok ikke nu trængt til nyt Beviis, hvis det “Angelsachsiske Bibliothek” hvortil jeg paa Engelsk gav en Udsigt, ei var blevet kvalt i FödselenBibliotheca Anglo-Saxonica. Prospectus. London MDCCCXXXI., men nu ligner den et höitideligt Kiærtegn til Bod for Hverdags-Kulde, som jeg langtfra at kunne beraabe mig paa, snarere har ondt ved at forsvare.
Sagen var imidlertid den, at da jeg förste Gang kom til England, og udbredte mig med barbarisk Veltalenhed over den Angel-Sachsiske Literaturs Skiönhed og ulykkelige Skiæbne, da var et medlidende Smiil over min slette Smag alt det Svar jeg fik, da alle Kiendere vilde vide fra förste Haand, at hvad jeg löftede til Skyerne som en Ælve-Dronning, var en gammel rynket Hex, der med sine sorte Konster og med sin barbariske Tænkemaade fuldelig havde fortjent de Spark og Skiældsord, hvormed Hume, Warton, og andre Gentlemen af den fineste Classiske Dannelse, havde seet sig nödt til at affærdige hendes Paatrængenhed. Det ærgrede mig naturligviis, ikke blot for Sagens men især for min egen Skyld, og jeg benyttede mig da paa det Grusomste af Vedkommendes Ubekiendtskab med hvad de fordömde, til at drille dem med den store Selv-Fornægtelse, de viiste, ved saa ganske at overlade os det ny Europas Historiske og Poetiske Dronning, med hele den verdenshistoriske Navnkundighed, vi Danske, som hendes vel svage men trofaste Riddere, vare sikkre nok paa at vinde, men vilde af naturlig Beskedenhed gierne deelt med vore höibaarne og glimrende Frænder paa Anguls-Öen, der unægtelig havde nærmest Krav paa Æren. Da nu dette, ved mit andet, heel uventede Besög, begyndte at virke, opfordrede man mig halv i Spög og halv i gnaven Alvor, til at bringe den Skiönhed for Dagens Lys, jeg aldrig kunde blive træt af at berömme, og forsikkrede, at mine Bestræbelser for Oplysning af den dunkle Sag ikke skulde fattes Understöttelse, og da nu selv Boghandlerne Black and Young tilböd deres Tjeneste, kunde jeg umuelig vægre mig ved at giöre et Skridt, der godt kunde synes mislykket og dog tjene til Sagens Fremme. Saaledes udkom min Udsigt til et Angel-Sachsisk Bibliothek, hvis Udgivelse af mig vel grændsede til Umuelighederne, men som jeg vidste, behøvede kun at giöre lidt Opsigt, for at finde Udgivere i England selv. Langtfra derfor i Udsigten at skaane den Engelske Ömfindtlighed, stræbde jeg netop med Flid at saare den saa dybt som mueligt, og sagde, blandt Andet, reent ud, “Dersom jeg var en Engelsk, istedenfor en Dansk, Digter og Historiker, da vilde jeg tiltale mit Fædreneland med den “udödelige Sangers” Ord:
Dorskere er du end Urten, som raadner
Paa Fedme-Jords-Bredden af Lethe i Mag,
Vil du dig ei röre endnu;
men skiöndt jeg nu er langtfra at kunne udtrykke mig paa Engelsk med saadan Fynd, skulde jeg dog ikke beklage, at man vragede min Tjeneste, naar det kun maatte vise sig, at det ikke var Sagen, men kun mig man betragtede med Ligegyldighed.”
Det tegnede nu vel et Öieblik til, at Subskriptionen vilde blive tilstrækkelig, og jeg altsaa nödes til enten med Skam at trække mig tilbage eller pröve paa den Urimelighed at forblive i Danmark og staae i Spidsen for et saadant Værk i England, og jeg havde endnu Nok af min poetiske Forvovenhed til uden Betænkning at vælge det Sidste; men da jeg, for at lægge Haand derpaa, kom tredie Gang til England, havde min Udsigt gjort sin naturlige Virkning, saa man aabenbar betragtede og behandlede mig som en Dansk Viking, der, efter mine kiære Forfædres Exempel, vilde berige baade mig selv og Danmark med Englands Skatte, og Boghandleren var nær ved reent ud at sige, han ikke turde befatte sig mere med mig, for ikke at stemples til en Landsforræder.
Man misforstaae mig imidlertid ikke, som om jeg vilde beklage mig over mit forulykkede Tog 1831, thi jeg regner de Sommer-Maaneder, jeg da tilbragde i London og Cambridge, til de behageligste saavelsom de lærerigste i mit Liv, og personlig mödte jeg al den Agtelse og Forekommenhed, jeg kunde önske, men Sagen, Udgivelsen af de vigtige og dyrebare Levninger af den förste nyeuropæiske Literatur, det var nu blevet en Æres-Sag for England, man umuelig af Föielighed mod en Fremmed kunde opgive. Da nu dette netop var, hvad jeg fra Begyndelsen havde önsket, blev jeg ikke vanskelig at tröste, (skiöndt det var lidt nærgaaende af en vis Mand at fortælle, at Udgivelsen af et Angelsachsisk Bibliothek var hans dybe Idee, som jeg tilfældigviis havde opsnappet og vilde nu ödelægge ham ved at udföre) og jeg har derfor siddet meget taalmodig og seet paa, hvordan man udgiver den ene Deel efter den anden af Værket, jeg bebudede. Saaledes blev Cædmons Paraphras udgivet af Thorpe 1832 og Bjovulf af Kemble 1835, medens Layamons Rimkrönike længe har været under Trykken og er maaskee i dette Öieblik udkommet fra min höistærede Ven Sir Frederik Madden's Haand, ja selv Exeter-Bogen, som jeg havde nogen Grund til at betragte som et Æres-Punkt, truer Thorpe med at bringe for Lyset, uden at jeg tör beklage mig enten derover, eller selv over den Modgang, at de Engelske Angelsachsere knap synes at vide, jeg er til, eller engang at vide, hvor de Rettelser til Thorkelins Text af Bjovulf, som staae bag ved min danske Oversættelse, er kommet fra.
Saaledes tör jeg da tröste mig med, at min tilsyneladende Utroskab mod den Angelsachsiske Literatur reiste sig netop af en Kiærlighed til den, saa uegennyttig som man i vore Dage kan vente, men skjult Kiærlighed bliver sjelden skattet, og derfor agter jeg nu ved et offenligt Sölv-Bryllup at vise dens Virkelighed. Dermed troer jeg nu ogsaa Ælve-Dronningen skeer en lille Tjeneste, da hendes Engelske Riddere har en vis stödende Buthed i deres Væsen, saa det synes, som det langt mindre er Dronningens Skiönhed, de brænde og hendes Ære de fægte for, end Udvidelsen af det hellige Romerske Rige under Keiser Lexicographus, semper Augustus, og Keiserinde Grammatica, semper livida, de har for Öie, Noget, der ligesaalidt kan tækkes Dronningen, som hendes oprigtige Elsker. Jeg skulde derfor önske i en Dansk Udgave af “Bjovulf,” at give mine Engelske Medbeilere et godt Exempel, og da alle Engelske Böger desuden har den Naturfeil at falde Smaafolk meget for dyreKembles “Bjowulf” uden Oversættelse og Glossar koster saaledes syv Rd., og med dem fjorten., tör jeg troe, det i alle Maader var en Kiærligheds-Gierning, og Texten, som jeg paa det Nöieste har sammenlignet med den eneste Haandskrift i det Brittiske Museum, ligger nu ogsaa færdig til Udgivelse, men Bekostningen gaaer over mine Kræfter, saa jeg for det Förste maa nöies med at vise Villien med nærværende lille Pröve af den endnu utrykte Exeter-Bog.
At denne Bog er en Æres-Punkt for mig, anmærkede jeg nys, og hvordan den er blevet det, skal jeg strax tage mig den Frihed at fortælle, naar jeg faaer erindret, at “Bjovulf” er meer, er en Æres-Punkt for Danmark, ei blot fordi dette gammelnordiske Heltedigt for en stor Deel handler om Danmark og kom först her for Dagens Lys, men især fordi den Danske Udgave giör os daglig mere Skam, uden at man vil erkiende min Fordanskning og medfölgende Rettelser for klækkelig Bod, saa det var meget önskeligt, jeg blev istand til at besörge en Dansk Udgave af Texten, som jeg med hele mit Autorskab tör indestaae for, skulde paa denne Punkt redde Danmarks Ære.
Nu angaaende Exeter-Bogen, da er det en lille Foliant paa 130 Pergaments-Blade, ypperlig skrevet med store Bogstaver i det 10de eller 11te Aarhundrede, men paa sine Steder fordærvet af Fugtighed, udentvivl endeel forkvaklet ved sidste Indbinding og i det Hele indtil for nylig betragtet og behandlet med den mærkværdigste Skiödeslöshed.
Denne Samling af Angel-Sachsiske Smaadigte, den Eneste i sit Slags, som man allerede sporer i Kataloget over Exeter-Capitlets Böger i det 11te Aarhundrede, laae nemlig endnu, da jeg kom til Exeter 1830, henslængt i en Krog af Archivet, og indtil 1826, da Præsten Daniel Conybeare udgav sin Broders magre Excerpter af denIllustrations of Anglo-Saxon Poetry. London. 1826., kiendte Bogormene den kun af de nögne, tildeels tomme Titler i Wanleys Catalog. Da jeg ved mit förste Besög i England forespurgde i det Brittiske Museum, om man dog ikke der havde eller vilde skaffe sig en Afskrift af denne ligesaa ubekiendte som mærkværdige Bog, smilde man fornemt ad denne min Omhyggelighed, men da jeg næste Aar kom igien og sagde, jeg agtede mig til Exeter, for med egne Öine at see hvad det var, man betragtede saa haanlig, da vaagnede man med Eet, og skrev uopholdelig til Kapitlet i Exeter, om at laane Museet den Skat til Afskrivning. Da jeg desuagtet gjorde Pillegrims-Reisen, var jeg nær blevet betroet til at bringe Liggendefæet til London, men det fandt man dog for voveligt, og der saae jeg da först Exeter-Bogen under fuld Afskrivning ved mit tredie Besög.
Jeg vil ikke her besvære Læseren med en Indholds-Liste, som de Faa, der önske den, kan læse fuldstændig hos Conybeare, men kun bemærke, at af dens fuldstændige Dele udmærker sig især det Sidestykke til de Eddiske Digte, som under Navn af “The Traveller” er aftrykt hos Conybeare og Kemble, og “Fuglen Fenix,” som findes i Bogen fra 56a til 65b, og træder her förste Gang for Lyset. At den Text, jeg her leverer efter min egen Afskrift, kan modtage enkelte Berigtigelser, hvor man har Grundskriftet ved Haanden, tör jeg vel ikke tvivle paa, men da min Afskrift baade er taget og sammenlignet med Flid, og har for mig kun meget faa dunkle Steder, hvor Alt hentyder paa tabte Linier, tör jeg i det Hele indestaae for dens Rigtighed, og haaber at have afdeelt Linierne med lidt bedre Takt end de Engelske Angelsachser endnu har erhvervet sig, skiöndt de, ved Hjelp især af Rasks Oplysninger, unægtelig har gjort Kæmpeskridt siden Begyndelsen af dette Aarhundrede, da man i England endnu ei havde mindste Begreb om Rim-Stavene i de Angel-Sachsiske Vers.
At jeg for Resten har hele Exeter-Bogen og en god Deel mere Angelsachsisk afskrevet, for i Nödsfald at kunne med en Haandsrækning fremme Udgivelsen, og have en velgrundet Mening om, hvordan Engellænderne besörge den, det skylder jeg endnu Frederik den Sjettes höilovlige Ihukommelse og mine Landsmænd at anmærke, og henlever deres ærbödigste Tjener
Helligaften för Kronings-Dagen.
N. F. S. Grundtvig.
PHENIX-MYTHEN.
Af hele Oldtidens Billed-Sprog i egenlig Forstand er neppe noget Ord blevet siddende saa fast, som “Fuglen Phenix,” der selv hos os baade i daglig Tale betyder en stor Sjeldenhed, og siges kun alt for tit ved höist ubetydelige Tings Fornyelse “at reise sig af sin Aske;” men det er ogsaa virkelig et Gaade-Ord (en Mythe) der fortjende at mindes, og maa önskes anderledes reist af sin Aske, end det er skeet ved Latinskolens Fodmaalere, der paa deres Krybe-Krage til Parnasset (Gradus ad Parnassum) kun drev allehaande Spögeri med “Fuglen Phenix” som med alle de rene og urene Dyr og Fugle, de fandt Blyants-Tegninger af, især hos deres poetiske Trefoldighed: Ovid, Horats og Virgil. Efter fattig Leilighed var det imidlertid dog godt, at Ovid og hans Classiske Beundrere værdigede Fuglen Phenix et Sideblik i Forbigaaende, thi kun derved er sagtens hans Navn og Grund-Betydning frelst fra den dybe Forglemmelse, hvori ikke blot Nordens men ogsaa Östens Billedsprog giennem Middelalderen nedsank.
Först i nærværende Aarhundrede, der sagtens vil vinde Navn af “Opstandelsens fra de Döde,” er der oprundet en Nyaarstid saavel for Östens som Nordens gamle Billed-Sprog, og man har da hverken glemt at samle Alt hvad der i bekiendte Oldskrifter fandtes om Fuglen Phenix, ikke heller sparet paa Giætninger om hvad dette Sindbillede havde at betydeI Magister Henrichsens latinske Pröveskrift om Phenix-Mythen (De Phönicis Fabula) fra 1825 og 27 findes nærmere Underretning herom., men ogsaa her turde den danske Eftersamling fylde meer i Skieppen end den Franske og Tydske Höst, deels fordi man slet ikke kiendte det Angel-Sachsiske Digt, der först nu kommer for Lyset, og især fordi det aldrig vil lykkes upoetiske Folk at forklare hvad Old-Poesien har at betyde.
Det Angel-Sachsiske Digt, der sagtens er fra det Tiende Aarhundrede, hörer vist nok ikke til Phenix-Mythens Kilder, men det giör ligesaalidt de Latinske Vers, der nærmest stod Skjalden for Öie, eller Nogen af alle de Classiske Billinger, hvori vi mere spore end finde den ligesaa folkelige som ældgamle Forestilling om Paradiis-Fuglen, der lægger sig selv paa Baalet, men opstaaer derfor ogsaa gienfödt af sin Aske.
Hvorvidt der nu ogsaa i Hebræernes hellige Skrift findes Spor af Fuglen Phenix, derom trættes de Lærde, og det har de godt ved, da Sporene allenfalds er faa og dunkle, og det Græske Navn naturligviis ikke findes i Ebraisken; men at Ebræerne har havt Sagn om en Fugl, der efter tusind Aars Forlöb brændte sig selv og levede saa op paany, först som en Orm, derom tillade de gamle Rabbiner os ikke at tvivleSee Bocharts Bog om Bibel-Dyrene (Hierozoicon) 2den Deel S. 166 og 817-25.; thi at man paastaaer, de har laant det af Grækerne, det er kun Snak i Taaget, da man hverken kan vise, det var deres Vane at fortolke Skriften efter Græske Fabler, eller engang har fundet Mythen saaledes hos nogen Græker. Nogle af Rabbinerne lægge desuden til, hvad de umuelig kunde lære af Grækerne, at denne Fugls bestandige Gienfödelse var dens Lön, fordi den ikke, som alle andre Fugle og Dyr i Paradiset, lod sig af Eva overtale til at smage Frugten af det forbudne Træ. De Steder i Skriften, hvor man har fundet Vidunder-Fuglens Spor, er for Resten den 103die Psalme, hvor der nævnes en Örn, hvis Ungdom fornyes, og Jobs 29de Kapitel, hvor Skjalden siger, han vil döe i sin Rede og mangfoldiggöre sine Dage som hvad vi oversætte “Sand,” men hvad Rabbinerne sige er Under-Fuglens Navn “Kol eller Kul,” og efter denne Fortolkning, som Beda anförer, beraaber vor Angel-Sachsiske Skjald sig paa Job. Bochart siger ved denne Leilighed et sandt Ord, som man maatte önske, alle Mythe-Fortolkere vilde lægge paa Hjerte, “heller tænke rigtig med Menigmand end fare vild med de Lærde,” men han viser desværre ikke sin Tro af sine Gierninger, thi efter selv at have sporet Folke-Troen om den sære Fugl fra Ganges til Tiberen, hænger han sig i en lös Tale hos Plinius om en Palme-Art, der saaer sig selv, og slutter deraf, at siden Grækerne benævne Fuglen og Palmen med samme Navn (Phenix), saa er Sagnet om Fuglen med de mange Navne oprundet af det Pliniske Palmefrö. Vi maae imidlertid være billige nok til at erindre, at Hoved-Grunden, hvorfor de Lærde ikke vilde taale mindste Spor af Fuglen Phenix i Skriften, og helst forvandlede ham til en Palme, var den Aandlöshed, hvormed man betragtede Oldtidens Billed-Sprog, saa Spörgsmaalet syndes dem aldeles naturhistorisk at giælde den haandgribelige Tilværelse af saadan en urimelig Fugl, og denne aandlöse Betragtning af Old-Poesien var saa classisk, at baade Roms historiske og naturhistoriske Lys, baade Plinius og Tacitus, tale meget alvorlig om, hvorvidt det var den rette Fugl Phenix, Man sendte til Rom under Keiser TiberiusPlins Naturhistorie X. 2. og Taciti Aarböger VI. 28.. Derfor var det vore Lærde en Samvittigheds-Sag, at samme Fugl ei maatte findes i Skriften, thi vel gjorde det dem lige saa ondt at finde Stænk af Overtro hos Plinius og Tacitus, som hos Job og David, men stod Fuglen i Skriften, da maatte de efter Tidens Tankegang nödvendig lade ham være til, og derfor maatte den Rabbinske Fortolkning af Stedet hos Job slaaes ihjel og begraves i “Sandet,” og Örnens Gienfödelse i Psalmen kun betyde, at han skiftede Fier som andre Fugle.
Uagtet nu baade Plinius og Tacitus og deres lærde Dyrkere var aandlöse nok til selv at giöre en urimelig Træk-Fugl af Aandens gamle Sindbillede, saa er slige Forvandlinger dog saa aldeles i den Ægyptiske Smag, at vi maatte slutte, de lærde Romere havde faaet deres haandgribelige Fugl Phenix fra Ægypten, om end ikke Tacitus udtrykkelig havde forsikkret, han var der at see; men nu har vi endog et större Vidnesbyrd end hans, nemlig Herodots, vel ikke om at man saae Phenix, naar man kom til Ægypten, men dog om at han i Præsternes Öine var ligesaa virkeligt et Dyr som Apis “Guds förstefödte Oxe.”
Præsterne i Soelbjerg (Heliopolis) fortalde nemlig Herodot, at to Gange i hvert Aartusinde kom den hellige Fugl Phenix fra Arabien til dem for at begrave sin Fader i Soltemplet, og förde Fader-Liget med sig i et Myrrha-Æg, hvad de dog ikke kunde faae Grækeren bundet paa Ærmet, skiöndt de viiste ham Billedet af Fuglen saa stor som en ÖrnHerodots Euterpe K. 73..
Vi vil nu overlade det til Natur-Forskerne at dömme mellem Grækeren og de Ægyptiske Præster, og vende os til de Classiske Digtere, for at see hvad de veed eller har Lyst til at fortælle om Fuglen Phenix, men det er ikke ret meget; thi Homer tier bomstille, og skiöndt Hesiod i sin Velmagt skal have nævnet ham, var det dog kun for at sige, han kunde leve omkap med ni RavnePlins Naturhistorie VII. 49., og da der ikke engang skal findes Saameget hos alle de Græske Digtere, vi nu kan læse, seer man let at Grækenland er ingenlunde Fuglens poetiske Hjemstavn. At nu Rom, hvor man tog saa haandfast paa Billed-Sproget, og hvor Digterne samtlig nedstamme fra den Nattergal der bider Faar, end mindre har udklækket Sol-Fuglen, fölger af sig selv, men dog har den store Ovid i sine Forvandlinger skiænket ham sexten Linier, hvoraf vi lære, at Fuglen, som Assyrierne kalde Phenix, efterat have levet femhundrede Aar, bygger sig en Rede i Egen eller Palmen af lutter södtduftende Urter, og ender der sine Dage, men avler en Sön efter Döden, som begraver sin Fader i Solens TempelOvids Forvandlinger XV. 387..
Gavmildere var Claudian, saavidt man veed, en Alexandriner, der gjorde Latin-Skolen Ære, men da han levede i Jern-Alderen, og havde ingen August eller Mæcen, men kun en Honor og Stilico at synge for, kunde han ogsaa sagtens anvende et Hundrede Linier paa Fuglen Phenix, og her höre vi da, han har hjemme paa hin Side Indien, lever i tusind Aar og hensmelter godvillig i Straaleglands til en herlig OpstandelseClaudians saakaldte förste Idyl..
I intet andet Digt har vi da Mythen saa fuldstændig, som i det, der tilskrives LactantsAftrykt under den Angelsachsiske Text. og i det derpaa byggede Angel-Sachsiske, hvor vi see den ny Phenix udvikle sig af den Gamles Aske som en Orm, der enstund maa födes af Morgenduggen, för den kan skyde Hammen og vinde Fugle-Skikkelsen, men arver derpaa al sin Faders Herlighed og drager med hans Aske tilbage til Paradiset.
Vist nok er de nyere Lærde meget vrede paa den “Orm,” som her kommer for Dagen, og mener, den er kröbet ind i Phenix-Mythen fra Rabbinernes ormstukne Blade, men da de ikke kan nægte, Ormen findes ligesaavel hos Plin og Artemidor som hos Rabbinerne, saa er deres Kræsenhed i dette Stykke mig kun forklarlig af hvad man skiemteviis kalder en ond Samvittighed, thi at det ikke var af poetiske Grunde, de vragede Ormen, veed man jo forud og vil desuden i det Fölgende see oplyst.
Naar vi nemlig lade den haandgribelige Fugl Phenix flyve til Rom, til Ægypten, og hvor han ellers kan have Ærende, da er det os naturligviis desmere om det Aandelige ved ham eller om Bemærkelsen og Betydningen at giöre, og saaledes var det allerede med den Angel-Sachsiske Skjald, hvis Forklaring er omtrent ligesaa lang som Fortællingen. Oldtidens Myther, som aldrig har været mere værdt end man kunde föle, laae i dem, er os ogsaa videnskabelig kun saameget værdt, som vi kan see i dem, og havde derfor Fuglen Phenix, som de Lærdeste vil mene, ikke andet at betyde end en vis Omlöbs-Tid af Planeterne, det være sig fem eller ti eller fiorten hundrede Aar, da var den aabenbar ei værdt at nævne; thi at finde paa dunkle Navne for soleklare Ting er altid spildt Uleilighed, og var det Poeternes Mesterstykke, da udelukdes de med Rette af Platos Republik. Da det imidlertid selv i vore Dage kun er Dværgene under Parnasset, der more sig med at lave Gaader og mörke Taler af nærværende, öiensynlige og soleklare Ting, medens alle Hoved-Skjaldene stræbe i Billed-Sprog at give os en levende Forestilling om det Usynlige og Fraværende, saa löbe de lærde Herrer uden Tvivl med Limstangen, naar de i Billed-Sproget af Phantasiens Heroer kun opdage deres egne Hverdags-Tanker. Naar vi derfor indtil videre lade det staae ved sit Værd, hvad de gamle Seere enten i Phenix-Mythen eller i nogen Anden vilde fremstille, da er det ingenlunde, fordi vi troe det mueligt, at de begeistredes selv af og stræbde at begeistre Alle med ingen Ting i Grunden, men kun fordi det, efter Sagens Natur, er os umueligt at bevise, hvad de gamle Skjalde tænkde, og fordi det til Lykke ingen Forskiel giör paa Nytten og Fornöielsen, vi kan have af Oldtidens Billedsprog, enten Mesterne for det tænkde lidt eller meget derved, naar det ligefuldt er skikket til at giemme og levende udtrykke store og dybe Tanker.
Udspörge vi nu Oldtiden selv om Phenix-Fuglens Betydning, da svarer den, som vi maatte vente, at det er naturligviis den Udödeligheds-Spire og deraf udspringende Gienfödelse og Fornyelse, som vi deels spore i Menneske-Livet og deels önske maatte findes i os og alt menneskeligt Storværk, saa naar Ægypterne dermed forbandt et stort Verdens-Aar, var det kun fordi de i Himmel-Legemernes Kreds-Löb sögde Grunden til Sjæle-Vandringen og til alle de store Omsving i Menneske-Slægtens og Jordens Historie. Selv Ægypterne var da ikke nær saa beskedne, som de nyere Lærde, der virkelig synes at troe, at Almanakkens evige Sandheder er baade langt vigtigere og mere poetiske end hele Menneske-Livet med alle dets Omskiftelser, dets Indgang og Udgang, Længsel og Haab. De veed derfor knap, hvordan de skal undskylde Kirke-Fædrene, der, som de nödvendig maatte, saae i Phenix-Mythen et deiligt Forbillede baade paa Herrens Opstandelse og paa vores; men vi vil derimod glæde os over, at denne Forklaring findes endnu langt varmere og dristigere udfört hos den Angel-Sachsiske Skjald end hos Nogen af Kirke-Fædrene, og kun i det Höieste beklage at hans Anskuelse ikke blot som en Phenix maatte gaae igiennem Dödens Porte, men slumre henved et Aartusinde i de Dödes Rige. Dog ogsaa her giælder Ordsproget “seent men södt,” thi ogsaa her fölger Klarheden med Opstandelsen, saa den gamle Anskuelse af Phenix-Mythen, ligesom i det hele den gamle Poesie, maatte nödvendig giennemgaae Döden for at renses fra det Falske og helbredes for det Skiæve, der klæbede ved den.
Nu see vi nemlig, at hvor naturligt det end var, at de gamle Christne i Phenix-Fuglen saae et Forbillede paa Ham, der “satte Livet til og tog det igien,” og paa hans Troende, der ved at “miste deres Liv for hans Skyld, skal finde det,” saa haltede dog Lignelsen meget kiendelig, hvad enten man seer paa den moralske Fortolkning af alle de söde og vellugtende Urter, som “gode Gierninger,” eller paa Sanger-Livet i tusind Aar, eller paa “Ormen,” som slet ikke kunde bruges, og den Angel-Sachsiske Skjald har aabenbar selv fölt det, i det han, forvoven nok, stræber at anvende Phenix-Mythen paa hele Verden fra Paradiis af til efter Elementernes Smeltning. Paa denne colossalske Ide gienkiender man nu vist nok Shakspears og Miltons Oldefader, som det er en Lyst at betragte; men vi fristes dog ikke til at træde i hans fortvivlede Spor, hvorved vi maatte give hele Menneske-Livet fra Faldet til Dommedag i Dödens Vold, og saa endda ovenikiöbet lede om Livs-Kilden i den store Ormegaard; thi vel er Dödens lange Herredömme i Legemets Verden en Kiendsgierning, men hverken er dog “Naturen den frivillig undergivet,” heller ikke er det saa fortvivlet med Aanden, hvis naturlige Sindbillede dog “Sangfugle-Drotten” umiskiendelig er.
For imidlertid ingen Kiv at yppe til stor Kiedsommelighed for gode Læsere, vil vi lade selv det staae ved sit Værd, om den gamle Seer, hos hvem Phenix-Mythen först udsprang, var indtaget og opflammet af Aanden eller af Aarstallet for Himmelens Löb, og indskrænke os til den beskedne Paastand, at Sangfugle-Drotten paa Billed-Sproget kan betyde og pleier i Skjalde-Mund at betyde “Aand,” saa at dersom ellers Phenix-Mythen har en giennemgribende Lighed med Menneske-Aandens Historie, da er det ikke usandsynligt, de höre sammen, og er i alt Fald morsomt for Aandens Venner i et saa ældgammelt, smukt og velbekiendt Billede at have ligesom et kiernefuldt Udtog af Aands-Historien bestandig for Öie.
Det har derfor været mig til stor Fornöielse, og er mig, saavidt jeg kan skiönne, ogsaa til megen Nytte, at betragte Phenix-Fuglens Fortid som et Billede paa Menneske-Aandens Oldtid, hans Hensmægten og Hensmeltning som et Billede paa Middelaldren, og hans Gienfödelse som et ligedant paa Nyaarstiden, og mig synes virkelig, det fölger nödvendig af sig selv, naar man kiender begge Dele.
At nemlig Oldtiden, forholdsviis, var de store Syners og Höisangens Dage, er jo ligesaavel en Kiendsgierning, som at Synerne giennem Middelalderen oplöste sig i Farvespil og Höisangen i söde og smeltende Toner, indtil Aanden syndes aldeles forsvundet, som en Helt, naar hans Liv er endt, hans Drape sunget og hans Baal udslukt; men dog kom der jo i Nyaarstiden Dage efter disse, da man med Forundring saae noget Levende udvikle sig af Aandens Efterladenskab, der vel maa lignes ved en “Orm” af Phenix-Fuglens Aske, da Udviklingen unægtelig hidtil mest kun var Bogorme-Væsen, saa Spörgsmaalet er kun, om Bog-Ormen dog ikke i Grunden har Aand og kan udvikles til at ligne og fatte Aanden, som sin Fader, og fortsætte dens Levnets-Löb.
Dette Spörgsmaal: om en virkelig, videnskabelig, “Opstandelse” i Oldtidens Aand vil lykkes, er vist nok saa indviklet, at man godt kan være sin Tvivlraadighed bekiendt, især efterat Bogorme-Væsenet giennem tre Aarhundreder stedse klarere syndes at begrave sig i den Classiske Literatur, hvoraf man havde ventet, Aanden som en Phenix af sin Aske skulde udviklet sig; men selv om Storværket skulde mislykkes, blev den naturlige Retning lige umiskiendelig, saa altid vilde Phenix-Mythen afbilde den store Löbebane, om end Menneske-Aanden, for sine Synders Skyld, skulde findes for svag til at fuldende den. Paradis-Fuglen, maatte man da sige, overskuede sin vidunderlige Bane, og spaaede sandt om den, men kunde efter sit Fald kun vise Retningen, ei fölge den; men hvor man i Nyaarstiden er kommet saavidt at see det og tale forstandig derom, der maa Gienfödelsen og Opstandelsen dog alt i en vis Grad have fundet Sted, maa Philologien have udviklet sig til Pneumatologi, Ordklöveriet hævet sig til Aandsfatning; thi ligesaalidt som Ormen kiender Fuglens Vei, ligesaalidt kan den blotte Bogorm tale forstandig om Aandens Bane.
Her aabner sig da en smilende Udsigt, som jeg gierne vilde dele med alle mine Læsere, men da jeg veed, det beroer paa deres Öine, om de kan see, og paa dem selv, om de vil vende sig til den Side hvor jeg peger, saa maa jeg nöies med min gamle Tröst: hver nyder som han nemmer, saa Ingen skeer Uskiel. Hvad jeg her fornöier mig ved at see, er imidlertid, at vi leve i en deilig Overgangs-Tid, paa Overgangen nemlig fra Orme-Gaarden til Fugle-Buret, eller fra Orme-Hammen til Fugle-Vingen, fra den aandsfortærende ABC til det aandsoplysende Billed-Sprog, eller fra den döde Bogstav-Skrift til det levende Ord. Hvem der nu anseer hele denne Overgang for et Ridt paa en Kiephest, de komme naturligviis ikke videre, om de saa levede i tusinde Aar og kan rose sig af deres urokkelige Fasthed i Latinen og alle Skole-Videnskaberne; men vi, som virkelig bevæge os i Aandens Retning, forstenes naturligviis ikke heller af de daarlige Öine, som hverken kan see, vi giör Fremskridt, eller opdage hvor vi vil hen. Tvertimod föle vi med Fornöielse, at ved hvert Skridt vi giör, voxer saavel Kraften som Lysten til at gaae videre, og jo længere vi see frem, desmere klaröiede blive vi til at overskue den Vei vi har lagt tilbage. Vi indsee nu ikke blot at Bogorme-Væsenet var nödvendigt, fordi Oldtidens Aand maatte opstaae af sit Eget, som Phenix af sin Aske, men selv at det Classiske Bogorme-Væsen i Norden, hvor uhyre latterligt det end der tog sig ud, og hvor aandsfortærende det end virkelig var, dog ogsaa hörde til, for at det kunde blive Menneske-Slægtens og ei blot et enkelt Folks Aand, der hos os kom til Bevidsthed, og vi takke Himlen, ogsaa paa Videnskabeligheds Vegne, for Christendommen, som nu fra alle Sider klarlig sees at have været Vilkaaret for Aandens Gienfödelse og for hele den Nyaarstid, i hvis höiere Udvikling vi med Fryd deeltage.
Ikke blot maatte Christus, som Himlens Phenix, i en Menneske-Alder legemlig opfylde Menneske-Aandens Lov, og nyde dens Triumf, men Han maatte ogsaa bygge den jordiske Phenix en Rede i sin Kirke, hvor den kunde södelig hensmelte med Udödeligheds Spire og Opstandelsens Haab. Kun af Christenhedens Middelalder udviklede sig en Nyaarstid, hvori Bog-Ormen földe sit barnlige Forhold til Oldtidens Aand og rugede over dens Efterladenskab, skiöndt det længe syndes en Selv-Opoffrelse, der kun förde til Graven, og det er kun ved förste flygtige Öiekast det kan findes uforklarligt, hvi Nyaarstiden ei blev eens i hele Christenheden, men naaede kun i Norden at fatte Aanden, som Bogstav-Væsenet havde trællet for, men som Sönnen, skiöndt han længe havde Trælle-Kaar, dog skulde arve.
For den Christelige Eenhed, som, hvor den er “Liv og Aand”, ganske rigtig udjævner den aandelige Folke-Forskiel, var der nemlig i Middelalderen kun et stort Blændværk, som Reformationen klarlig oplöste, og skiöndt Protestantismen i sin Eensidighed blev Aands-Fornægtelse, saa er der dog tre Vilkaar, som samtlig maatte findes, hvor en aandelig Tid skulde udvikle sig, og som kun hos Protestanterne lod sig finde.
Det förste Vilkaar er naturligviis hvad der gav Reformationen ͻ: Fornyelsen sit Navn: Mindet af en forsvundet Herlighed og Længsel efter Fornyelse deraf; det Andet er den dybe Ærbödighed for Bibelen, som den store Aands hellige Efterladenskab, og det Tredie er Kiærligheden til Modersmaalet, som det eneste levende Redskab for Aanden, og hvor dödfödt end med alt det Nyaarstiden mangensteds hos Protestanterne kom til Verden, saa er det dog lige klart, at hvor Vilkaarene ganske eller tildeels fattedes, maatte den udeblive, og kun hvor de fandtes kunde den muelig födes med Liv og Aand. Allevegne i Christenheden fik vel, efter Bogtrykker-Konstens Opfindelse og ved Stödet, Reformationen gav, Folkenes Modersmaal hvad man kaldte en Nyaarstid, men hvor man ei engang havde saamegen Længsel efter Gienfödelse i Aanden, at man vilde reise sig for den, eller saamegen Ærbödighed for Bibelen, at man vilde dröfte den med samme Flid som Ciceros Skrifter, eller saamegen Kiærlighed til Modersmaalet, at man i det mindste vilde höre det i Kirken; der var det kun den Romerske Keiser-Tid der lod sig fornye. Hvor man derimod ikke blot havde hvad der var fælles for alle Protestanterne, men, som i vort Norden, tillige en eiendommelig, aldrig ganske forglemt Herlighed, bag sig, og et ældgammelt Modersmaal, fælles for hele Folket, der, maae vi finde det rimeligt, kunde udvikle sig en aandelig Nyaarstid, saa det er kun et Vidunder, at den ikke kvaldes i Födselen af det Latinske Bogstav-Væsen, der stod i fiendtlig Modsætning baade til Bibel, Aand og Modersmaal.
Her kan man see, det behöver ingenlunde at være blind Partiskhed for Norden, blind Tro paa Bibelen og blindt Romer-Had, der styrer denne Pen; men at det meget godt kan være, og udentvivl maa være, en bedre Oplysning om Menneske-Livets Vilkaar og Aandens Löbe-Bane, end den der udklækkedes enten i Rom, Paris eller Berlin, og som vel endnu ingenlunde er almindelig i Norden, men som derfor godt kan fortjene at blive det og have lyse Udsigter dertil, saa det lönner Umagen ei blot at anbefale den, men ogsaa at stride og lide en Smule for den. Vist nok lönner det ikke Umagen at stride eller lide det mindste for sin poetiske og historiske Anskuelse, der levende maa udvikle sig selv i hver Hjerne, hvor den skal være Andet end Hukommelses-Værk, og maa selv föde sit Udtryk paa enhver Læbe, hvor det skal blive Andet end Eftersnak; men vel kan det nytte, med denne Anskuelse, paa Aands-Frihedens, Ungdommens og Modersmaalets Vegne, at före en Trediveaars-Krig mod Bogorme-Væsenet i det Hele, og mod Latin-Skolen og Drenge-Videnskabeligheden i Særdeleshed; thi ere först disse Fiender overvundne, da vil Folke-Aand og Folke-Liv i Norden opstaae som en Phenix af sin Aske, og föde enten samme Anskuelse eller en endnu höiere, som indslutter den i sig. Menneske-Naturen fölger nemlig samme Love i et Folk og i hele Slægten, som i Enkeltmanden, og derfor speiler hvert Hoved-Folks Liv sig, ligesaavel som Menneske-Slægtens, i Phenix-Mythen, og naar dette Liv fornyes, föder det hos hele Folket samme Anskuelse som hos Enkeltmanden. Man kan derfor udelukkende holde sig til Danmarks Historie, og dog spore den samme Gang som i Universal-Historien, thi ogsaa vi har aabenbar, i Hjarnes og Bjarkemaals Dage, havt en Höisangs-Tid, der aflöstes af Kæmpevise-Tiden med dens söde Duft og smeltende Toner, hvorunder Aanden hensov; ogsaa vi har siden havt en Bogorme-Tid, haard nok at döie, skiöndt det var en med de Bedste, fordi Modersmaalet ei blot ved Reformationen blev lydeligt, men ved Kingos Psalmer aandelig gienfödt i Kirken, hvorved Phenix-Ormen ikke blot hos en Enkeltmand, men hos Flere end vi kan tælle, i Grunden skiöd sin Ham og blev til Fugl. Fra samme Tid begyndte derfor ogsaa herinde Kampen mod det Classiske Afguderi, det döde Bogstav-Væsen og alt det Udanske, med Holberg, og det er i Grunden en Kamp om “Morgen-Duggen,” der, efter Mythen, er den lille Phenix-Fugls eneste Næring; thi, videnskabelig talt, er denne Morgendug “Ungdomskraften,” som Aanden til sin Udvikling maa finde uundværlig, men som spildes i Latin-Skolen paa aandsfortærende Bogstav-Væsen, saa det er kun en sjelden Undtagelse, naar de, der skal virke for Aanden, selv har beholdt Nogen, de, der paa Moders-Maalet skal uddele Aandens Skatte og aabenbare Hjertets skjulte Ting, selv har Moders-Maalet kiært og har det i deres Magt.
Skal derfor den lille Phenix-Fugl hos os naae sin Faders Vext, Kraft og Skiönhed, da maa Ungdoms-Kraften faae Lov til at fordele sig saa frit som Morgen-Duggen, men naar det skeer, kan det heller aldrig feile, at jo Phenix-Mythen forklarer sig selv i Norden, og yndigst i Danmark, hvor Aanden altid boer i Hjerte-Kamret og lærer Smaa-Alferne at bruge deres söde Stemmer til Sang, som er dem værd.
FENIX.
I.
Hæbbe ic gefrugnen,
þæt te is feor heonan,
east-dælum in,
æðelest londa,
firum gefræge;
nis se foldan-sceat
ofer middan-geard
mongum gefere
folc-agendra,
ac he afyrred is
þurh Meotodes meaht
mán-fremmendum.
wlitig is se wong eall
wynnum geblissad,
mid þam fægristum
foldan stencum;
ænlic is þæt iglond,
(æðele se wyrhta,
modig, meahtum spedig,
se þa moldan gesette)
þær bið oft open
(eadgum togeanes
on-hliden hleoðra wyn)
heofon-rices duru,
(þæt is wynsum wong)
wealdas grene,
rume under roderum:
ne mæg þær ren ne snaw,
ne forstes fnæst,
ne fyres blæst,
ne hægles hryre,
ne hrimes dryre,
ne sunnan-hætu,
ne sin-caldu,
ne wearm weder,
ne winter-scur,
wihte gewyrdan,
ac se wong seomað
eadig and on-sund.
Is þæt æðele lond
blostmum geblowen,
beorgas þær ne muntas
steape ne stondað,
ne stan-clifu
heah-hlifiað,
swa her mid us,
ne dene, ne dælu,
ne dun-scrafu,
hlæwas ne hlincas,
ne ðær hleonað
un-smeðes wiht;
ac se æðele fold
wridað under wolcnum,
wynnum geblowen,
is þæt torhte lond
twelfum herra
folde fæðm-rimes,
(swa us gefreogum58 gefrægum. gleawe
witgan þurh wisdom
on gewritum cyðað)
þonne ænig þara beorga,
þe her beorhte mid us
hea-hlifiað
under heofon-tunglum.
smylte is se sige-wong,
sun-bearo lixeð,
wudu-holt wynlic,
wæstmas ne dreosað,
beorhte blede,
ac þa beamas á
grene stondað,
swa him God bebead;
wintres and sumeres
wuðu bið gelice
bledum gehongen,
næfre brosniað
leaf under lyfte,
ne him lig sceðeð
æfre to aldre,
ær þon edwenden
worulde geweorðe.
swa ju wætres þrym
ealne middan-geard
mere-flod þeahte,
(eorðan ymb-hwyrft,)
þa se æðelu wong,
æghwæs on-sund,
wið yð-fare
gehealden stod,
hreora wæga
eadig un-wemme,
þurh est Godes,
bideð swa geblowen,
oð bæles cyme
Dryhtnes domes,
þonne deað-ræced,
hæleða holster-cofan,
on-hliden weorðað.
nis þær on ðam londe
lað-geniðla,
ne wop ne wracu,
wea-tacen nan,
yldu ne yrmðu,
ne se enga deað,
ne lifes lyre,
ne laðes cyme,
ne synn ne sacu,
ne sar wracu,
ne wædle-gewin,
ne welan on-syn,
ne sorg ne slæp,
ne swar leger,
ne winter-geweorp,
ne wedra-gebregd114 vel “wedra-gebrec.”
hreoh under heofonum,
ne se hearda forst
caldum cyle-gicelum
cnyseð ænigne,
þær ne hægl ne hrim
hreosað to foldan,
ne windig wolcen
ne þær wæter fealleð,
lyfte gebysgað,
ac þær lagu-streamas,
wundrum wrætlice,
wyllan on-springað,
fægrum fold-wylmum
foldan leccað
wæter wynsumu,
of þæs wuda midle,
þa monða gehwam,
of þære moldan-tyrf,
brim-cald brecað,
bearo ealne geond-farað
þingum þrymlice;
is þæt þeodnes gebod,
þæt te twelf siðum
þæt tir-fæste
lond geond-lace
lagu-floda wynn.
sindon þa bearwas
bledum gehongene,
wlitigum wæstmum,
þær ne wuniað
on-halge145 ventelig “un-hale.” under heofonum
holtes frætwe,
ne feallað þær on foldan
fealwe blostman,
wudu-beama wlite,
ac þær wrætlice
on þam treowum symle
telgan gehladene
ofett edniwe
in ealle tid.
on þam græs-wonge
grene stondað
gehroden hyhtlice
Haliges meahtum
beorhtast bearwa,
ne gebrocen weorðeð
holt on hiwe;
þær se halga stenc
wunað geond wyn-lond,
þæt on-wended ne bið
æfre to ealdre,
ær þon endige
frod fyrn-geweorc
se hit on frymðe gescop.
II.
Þone wudu weardað
wundrum fæger
fugel feðrum strong,
se is Fenix haten,
þær se an-haga
eard bihealdað,
deor-mod drohtað,
næfre him deað sceðeð
on þam will-wonge,
þenden woruld stondeð.
se sceal þære sunnan
sið behealdan,
and ongean cuman
Godes condelle,
Glædum gimme
Georne bewitigan,
hwonne up cyme
æðelast tungla
ofer yð-mere
estan lixan,
fæder-fyrngeweorc
frætwum blican,
(torht tacen Godes)
tungol beoð a-hyded,
gewiten under waðeman
west-dælas on,
bideglad on dæg-red,
and seo deorce niht
won gewiteð,
þonne waðum strong,
fugel feðrum wlonc
on firgen stream
under lyft, ofer lagu,
locað georne,
hwonne up cyme
eastan glidan
ofer siðne sæ
swegles leoma.
swa se æðela fugel
æt þam æ-springe
wlitig fæst-wunað
wylle-streamas;
þær se tir-eadiga
twelf siðum
hine bibaðað in þam burnan
ær þæs beacnes cyme,
(swegl-condelle)
and symle swa oft
of þam wil-suman
wyll-gespryngum
brim-cald beorgeð
æt baða gehwylcum.
siððan hine fylfne,
æfter sund-plegan,
heah-mod hefeð
on heanne beam,
þonne yðast mæg
on east-wegum
sið behealdan,
hwonne swegles tapur
ofer holm-wræce
hædre blice,
(leohtes leoma.)
lond beoð gefrætwad,
woruld gewlitegad,
siððan wuldres gim
ofer geofenes gong
grund gescineð
geond middan-geard,
(mærest tungla.)
sona swa seo sunne
sealte streamas
hea ofer-hlifað,
swa se haswa fugel
beorht of þæs bearwes
beame gewiteð,
fareð feðrum snell
flyhte on lyfte,
swinsað and singeð
swegle togeanes.
þonne bið swa fæger
fugles gebæru,
on-bryrded breost-sefa,
blissum remig,
wrixleð woð-cræfte
wundorlicor,
beorhtan reorde,
þonne æfre byre monnes
hyrde under heofonum,
siððan heah-cyning,
wuldres wyrhta,
woruld staðelode,
heofon and eorðan.
bið þæs hleoðres sweg
eallum song-cræftum
swetra and wlitigra,
and winsumra
wrenca gehwylcum;
ne magon þa breathme
byman ne hornas,
ne hearpan hlyn,
ne hæleða stefn
ænges on eorðan,
ne organan sweg,
leoðres273 maa læses “hleoðres” men “geswin” er ogsaa feil. geswin,
ne swanes feðre,
ne ænig þara dreama,
þe Drythen gescop
gumum to gliwe,
in þas geomran woruld.
singeð swa aud swinsað,
sælum geblissad,
oð þæt seo sunne on suð-rodor
sæged weorðeð,
þonne swiað he
and hlyst gefeð283 og 84 kan neppe siges at rime.,
þrist þonces gleaw,
and þriwa ascæceð
feðre-flyht hwate.
fugel bið geswiged,
symle he twelf siðum
tida gemearcað
dæges and nihtes,
swa gedemed is
bearwes bigenga,
þæt he þær brucan mot
wonges mid willum,
and welan neotan,
lifes and lissa,
londes frætwa,
oð þæt he þusende
þisses lifes
(wudu-bearwes weard)
wintra gebideð.
þonne bið gehefgad,
haswig feðra,
gomel gearum frod,
rene306 grene. eorðan
aflyhð fugla307 ventelig “fugel”
foldan geblowene,
and þonne geseceð
side rice
middan-geardes,
þær no men bugað
eard and eðel,
þær he ealdor-dom
on-fehð fore-mihtig
ofer fugla-cynn,
ge-ðungen on þeode,
and þrage-midlum
westen weardeð.
þonne waðum strong
west gewiteð,
wintrum gebysgad,
fleogan feðrum snel,
fuglas þringað
utan ymbe æðelne,
æghwylc wille wesan
þegn and þeow
þeodne mærum,
oð þæt hy gesecað
Fyrwara-lond330 maa baade efter Latinen og Rimet være “Syrwara-lond.”
corðra mæste.
him se clæna þær
oð-scufeð scearplice,
þæt he in scade weardað
on wudu-bearwe
weste stowe,
biholene and bihydde
hæleða monegum,
þær he heanne beam
on holt-wuda
wunað and weardað,
wyrtum fæstne,
under heofum hrofe343 ventelig “heofon-hrofe”,
þone hatað men
fenix on foldan
of þæs fugles noman
hafað þam treowe forgiefen
tir-meahtig cyning,
Meotod mon-cynnes,
(mine gefræge)
þæt se ana is,
ealra beama
on eorð-wege
up-lædendra,
beorhtast geblowen;
ne mæg him bitres wiht
scyldum sceððan,
ac gescylded á
wunað un-gewyrded
þenden woruld stondeð.
III.
Þonne wind ligeð,
weder bið fæger,
hluttor heofones gim
halig scineð,
beoð wolcen to-wegen
wætra þryðe,
stille stondað,
bið storma gehwylc
a-swefed under swegle,
suðan bliceð
weder-condel wearm,
weorodum lyhteð.
þonne on þam telgum
timbran onginneð,
nest gearwian,
bið him neod micel,
þæt de þa yldu
ofestum mote
þurh gewittes wylm
wendan to life,
feorg-geong381 feorh-geong. onfon.
þonne feor and neah
þa swetestan
somnað and gædrað
wyrta wynsume,
and wudu-bleda,
to þam eard-stede,
æðel-stenca gehwone
wyrta wynsumra,
(þe wuldor-cyning,
fæder frymða gewæs391 gehwæs.,
ofer foldan gescop
to in-dryhtum,
ælda-cynne)
swetes under swegle.
þær he sylf biereð
in þæt treow innan
torhte frætwe,
þær se wilda fugel
in þam westenne
ofer heanne beam
hus getimbreð,
wlitig and wynsum,
and gewicað þær
sylf in þam solere405 maaskee “sol-ærne.”,
and ymb-seteð utan
(in þam leat-sceade)
lic and feðre
on healfa gehwære
halgum stencum,
and þam æðelstum
eorðan bledum,
siteð siðes fus.
þonne swegles gim
on sumeres tid,
sunna hatost,
ofer sceadu scineð,
and gesceapu dreogeð,
woruld geond-wliteð,
þonne weorðeð his
hus on-hæted
þurh hador swegl,
wyrtu wearmiað,
will-sele stymeð
swetum swæccum.
þonne on swole byrneð
þurh fyres feng
fugel mid neste;
bæl bið on-æled,
þonne brond þeceð
heoro-dreorges hus,
hreo onetteð,
fealo lig feormað,
and Fenix byrneð,
fyrn-gearum frod.
þonne fyr þigeð
lænan lic-homan,
lif bið on siðe
(fæges feorh-hord)
þonne flæsc and ban
ad-leg æleð;
hwæðre him eft cymeð,
æfter fyrst-mearce,
feorh edniwe,
siððan ða yslan
eft onginneð,
æfter lig-þræce,
lucan togædre
geclungne to cleowenne.
þonne clæne bið
beorhtast nesta
bæle forgrunden,
(heaðo-rofes hof,)
hra bið a-colad,
ban-fæt gebrocen,
and se bryne sweðrað;
þonne of þam ade
æples gelicnes
on þam ascan bið
eft gemeted;
of þam weaxeð wyrm,
wundrum fæger,
swylce he of ægerum463 fattes vel et “wæs.”
ut-alæde
scir of scylle;
þonne in sceade weaxeð,
þæt he ærest bið
swylce earnes brid
fæger fugel-timber,
þonne furðor gin470 gien, gen.
wridað on wynnum,
þæt he bið wæstmum gelic
ealdum earne,
and æfter þon
feðrum gefrætwad,
swylc he æt frymðe wæs,
beorht geblowen.
þonne bræd weorðeð
eall edniwe
eft-acenned,
synnum a-sundrad,
sumes onlice,
swa mon to and-leofne
eorðan wæsmas
on hærfæste
ham gelædeð,
wiste wyn-sume,
ær wintres cyme,
(on rypes timan)
þy læs him renes scur
awyrde under wolcnum,
þær him wraðe metað,
fodor-þege-gefeon493 gefeon vel for “gefean.”,
þonne forst and snaw
mid ofer-mægne
eorðan þeccað
winter-gewædum;
of þam wæstmum sceal
eorla ead-welan
eft alædan
þurh cornes gecynd,
þe ær clæne bið
sæd on-sawen,
þonne sunnan-glæm504 sunnan-gleam,
on lenctenne
(lifes tacen)
wecceð woruld-gestreon,
þæt þa wæstmas beoð
þurh agne gecynd
eft-acende,
(foldan frætwe.)
swa se fugel weorðeð
gomel æfter gearum,
geong edniwe
flæsce bifongen;
no he foddor þigeð,
mete on moldan,
nemne mele-deawes
dæl gebyrge,
se dreoseð oft
æt middre nihte,
bi þon se modga
his feorh afedeð,
oð þæt fyrn-gesetu,
agenne eard,
eft geseceð.
IV.
Þonne bið aweaxen,
wyrtum in-gemonge,
fugel feðrum deal,
(feorh bið niwe)
geong, geofona ful,
þonne he of greote his lic
(leoða-cræftig)
þæt ær lig fornom,
somnað swoles lafe,
searwum gegædrad,
ban gebrosnad,
æfter bæl-þræce,
and þonne gebringeð
ban and yslan,
ades lafe,
eft æt somne,
and þonne þæt wæl-reaf
wyrtum biteldeð,
fægre gefrætwed.
þonne a-fysed bið
agenne eard
eft to secan,
þonne fotum ymb-fehð
fyres lafe,
clam biclyppeð,
and his cyððu eft
(sun-beorht gesetu)
seceð on wynnum
(eadig eðel-lond.)
eall bið geniwad,
feorh and feðer-homa,
swa he æt frymðe wæs,
þa hine ærest God
on þone æðelan wong
sigor-fæst sette;
he his sylfes þær
ban gebringað,
þa ær brondes wylm
on beorh-stede
bæle forðylmde566 er “forðylmde” ubekiendt.
ascan to eacan;
þonne eal geador
bebyrgeð beadu-cræftig
ban and yslan
on þam ealonde;
bið him edniwe
þære sunnan þegn,
þonne swegles leoht,
gimma glædost,
ofer garsecg up,
æðel-tungla wyn,
eastan lixeð.
is se fugel fæger
forweard-hiwe,
bleo-brygdum fag
ymb þa breost foran,
is him þæt heafod
hindan grene,
wrætlice wrixleð
wurman geblonden,
þonne is se finta587 er “finta” ubekiendt.
fægre gedæled,
sum brun, sum basu,
sum blacum splottum590 vel “speccum” eller “spottum.”
searolice beseted;
sindon þa feðru
hwit hindan-weard,
and se hals grene
nioðo-weard and ufe-weard,
and þæt nebb lixeð
swa glæs oððe gim,
geaflas scyne
innan and utan;
is seo eag-gebyrd
stearc and hiwe
stane gelicast,
glædum gimme,
þonne in gold-fate
smiða orðoncum
biseted weorðeð.
is ymbe þone sweoran
swylce sunnan hring,
beaga beorhtast,
bregden feðrum;
wrætlic is seo womb neoðan,
wundrum fæger,
scir and scyne,
is se scyld ufan
frætwum gefeged
ofer þæs fugles bæc;
sindon þa scancan
scyllum biweaxen,
fealwe fotas;
se fugel is on hiwe
æghwæs ænlic,
onlicast pean,
wynnum geweaxen,
þæs gewritu secgað.
nis he hinder-weard,
ne hyge-gælsa,
swar ne swongor,
swa some fuglas,
þa þe late þurh lyft
lacað feðrum,
ac he is snel and swift,
and swiðe leoht,
wlitig and wynsum,
wuldre gemearcad;
(ece is se æðeling,
se þe him þæt ead gefeð636 gifeð..)
þonne he gewiteð
wongas secan,
his ealdne eard,
of þisse eðel-tyrf,
swa se fugel fleogeð
folcum oð-eaweð,
mongum monna
geond middan-geard,
þonne somnað
suðan and norðan,
eastan and westan,
eored-ciestum
farað feorran and nean
folca-þryðum,
þær hi sceawiað
Scyppendes giefe
fægre on þam fugle,
swa him æt fruman sette
sigora soð cyning
sellicran gecynd,
frætwe fægran,
ofer fugla cyn;
þonne wundriað
weras ofer eorðan
wlite and wæstma,
and gewritu662 vist “gewritum.” cyðað,
mundum mearciað
on mearm-stane,
hwonne se dæg and seo tid
dryhtum ge-eawe
frætwe flyht-hwates.
þonne fugla cynn
on healfa gehware
heapum þringað
sigað sid-wegum,
songe lofiað,
mærað modigne,
meaglum reordum,
and swa þone halgan
hringe beteldað,
flyhte on lyfte,
Fenix bið on middum
þreatum biðrungen;
þeoda wlitað,
wundrum wefiað,
hu seo wil-gedryht
wildne weorðiað,
worn æfter oðrum,
cræftum cyðað,
and for cyning mærað
leofne leod-fruman,
lædað mid wynnum
æðelne to earde,
oð þæt se an-haga
oð-fleogeð feðrum snel,
þæt him gefylgan ne mæg
drymendra gedryht;
þonne duguða wyn
of þisse eorðan-tyrf
eðel seceð.
V.
Swa se gesæliga,
æfter swylt-hwile,
his eald cyððe
eft geneosað,
fægre foldan;
fugelas cyrrað
from þam guð-frecan
geomor-mode
eft to earde.
þonne se æðeling bið
geong in geardum,
God ana wat,
cyning ælmihtig,
hu his gecynde bið,
wif-hades þe weres,
þæt ne wat ænig
monna-cynnes,
butan Meotod ana,
hu þa wisan sind
wundorlice,
fæger fyrn-gesceap
ymb þæs fugles gebyrd.
þær se eadga mot
eardes neotan,
wylla-streama,
wudu-holtum in,
wunian in wonge,
oð þæt wintra bið
þusend urnen,
þonne him weorðeð
ende lifes,
hine ad þeceð
þurh æled fyr;
hwæðre eft cymeð
aweaht wrætlice
wundrum to life.
forðon he drusende733 dreosende.
deað ne bisorgað,
sare swylt-cwale,
þe him symle wat
æfter lig-þræce
lif edniwe,
feorh æfter fille739 ylle. ,
þonne fromlice
þurh briddes had
gebreadad weorðeð742 see 1181.,
eft of ascan,
ed-geong weseð744 maa “weseð” vel læses “wexeð.”
under swegles hleo;
bið him self gehwæðer
suna and swæs fæder,
and symle eac eft
yrfe-weard
ealdre-lafe.
forgeaf him se meahta751 maa vel “meahta” læses “meahtiga.”
mon-cynnes Fruma,
þæt he swa wrætlice
weorðan sceolde
eft þæt ilce,
þæt he ær þon wæs,
feðrum bifongen,
þeah hine fyr nime.
Swa þæt ece lif
eadigra gehwylc,
æfter sar wræce,
sylf geceoseð,
þurh deorcne deað,
þæt he Dryhtnes mot
æfter gear-dægum
heofona neotan,
on sin-dreamum,
and siððan á
wunian in worulde,
weorca to leane.
þisses fugles gecynd
fela gelices
bi þam gecornum
Cristes þegnum
beacnað in burgum,
hu hi beorhtne gefean
þurh fæder-fultum
on þas fræcnan tid
healdað under heofonum,
and him heanne blæd
in þam uplican
eðle gestrynað.
Habbað we geascad,
þæt se æl-mihtiga
worhte wer and wif,
þurh his wundra sped,
and hi þa gesette
on þone selestan
foldan sceates,
þone fira bearn
nemnað Neorxna-wong,
þær him nænges wæs
eades on-syn793 maa “on-syn” efter Sammenhængen være “nægtet,” og Angelsachserne har altsaa havt et Verbum svarende til det Islandske “synia” at nægte.,
þenden Eces word
(Halges hleoðor-cwide)
healdan woldon;
on þam niwan gefean
þær him nið gescod,
eald-feondes æfest,
se him æt-gebead
beames blede,
þæt hi bu þegun
æppel un-rædum,
ofer est Godes,
byrgdon forbodene.
þær him bitter wearð
yrmðu æfter æte,
and hyra eaferum
swa sarlic symbel,
(sunum and dohtrum)
wurdon teonlice
to þas idge a geald812 er mig aldeles uforstaaelig, rimeligviis fattes nogle Linier.
æfter gylte,
hæfdon Godes yrre,
bittre bealo-sorge,
þæs þa byre siððan
gyrne on-guldon,
þe hi þæt gyfl818 gifl. þegun,
ofer Eces word;
forðon hi eðles wyn
geomor-mode
of-giefan sceoldon,
þurh nædran nið,
þa hio nearwe bi-swac
yldran usse,
in ær-dægum,
þurh fæcne ferð827 ferhð.,
þæt hi feor þonan
in þas deað-dene
drohtað sohton,
sorg-fulran gesetu.
him wearð selle lif
heolstre bi-hyded,
and se halga wong
þurh feondes searo
fæste bi-tyned836 be-tyned.,
wintra mengu837 mengum.,
oð þæt wuldor-cyning
þurh his hider-cyme,
halgum to heanes840 to-geanes.,
(mon-cynnes gefea,
meðra842 meðigra. frefrend,
and se anga hyht,)
eft on-tynde.
is þon gelicast
þæs þe us leorneras
wordum secgað
and writu cyðað,
þisses fugles gefær,
þonne frod of-giefeð
eard and eðel,
and ge-aldad bið,
gewiteð werig-mod,
wintrum gebysgad,
þær he holtes hleo
heah gemeteð;
in þam he getimbreð,
tanum and wyrtum
þam æðelestum,
eard-wic niwe,
nest on bearwe,
bið him neod micel,
þæt he feorh-geong eft
on-fon mote,
þurh liges blæst,
lif æfter deaðe,
ed-geong wesan,
and his eald cyððu,
sun-beorht gesetu,
secan mote,
æfter fyr-baðe.
swa þa fore-gengan,
yldran usse,
an-forleton
þone wlitigan wong,
and wuldres setl,
leoflic on laste,
tugon longne sið
in hearmra hond879 maa vel læses “lond” for “hond.”,
þær him hettende
earme aglæcan
oft gescodan;
wæron hwæðre monge,
þa þe Meotude we884 þa þe Meotude wel.
gehyrdan under heofonum,
halgum þeawum,
dædum domlicum,
þæt him Dryhten wearð
(heofona heah-cyning)
hold on mode:
þæt is se heah beam,
in þam halge nu
wic weardiað,
þær him wihte ne mæg
eald-feonda nan
atre sceððan,
facnes tacne,
on þa frecnan tid.
þær him nest wyrceð
wið niða gehwam,
dædum domlicum -->
Dryhtnes cempa,
þonne he æl-messan
earmum dæleð,
dugeða-leasum,
and him Dryhten gecygð,
fæder on fultum,
forð-onetteð,
lænan lifes
leahtras dwæsceð,
(mirce mán-dæde,)
healdað Meotudes æ
beald in breostum,
and gebedu seceð
clænum gehygdum,
and his cneo bigeð
æðele to eorðan,
flyhð yfla gehwylc,
grimme gieltas,
for Godes egsan;
glæd-mod gyrneð,
þæt he godra mæst
dæda gefremme.
(Þam bið Dryhten scyld,
in siða gehwane,
sigora waldend,
weoruda wil-giefa.)
þis þa wyrta sind,
wæstma blede,
þa se wilda fugel
somnað under swegle,
side and wide,
to his wic-stowe,
þær he wundrum fæst
wið niða gehwam
nest gewyrceð,
swa nu in þam wicum,
willan fremmað,
mode and mægne,
Meotudes cempan,
mærða tilgað.
þæs him meorde wile
Ece æl-mihtig
eadge forgyldan;
beoð him of þam wyrtum
wic gestaðelad
in wuldres byrig,
weorca to leane,
þæs þe hi geheoldan
halge lare,
hate æt eortan951 hate æt heortan.,
hige weallende,
dæges and nihtes,
Dryhten lufiað,
leohte geleafan
leofne ceosað,
ofer woruld-welan;
ne bið him wynne hyht,
þæt hy þis læne lif
long gewunien.
þus eadig eorl
ecan dreames,
heofona-hames,
mid heah-cyning,
earnað on elne,
oð þæt ende cymeð
dogor-rimes,
þonne deað nimeð,
wiga wæl-gifre,
wæpnum geðryðed,
ealðor anra gehwæs,
and in eorðan-fæðm
snude sendað,
sawlum binumene,
læne lic-homan,
þær hi longe beoð
oð fyres cyme
foldan biðeahte.
Þonne monge beoð
on ge-mot lædad,
fyra-cynnes;
wile fæder engla,
sigora soð cyning,
seonoð gehegan,
(duguða Dryhten)
deman mid ryhte,
þonne æriste
ealle gefremmað
men on moldan,
swa se mihtiga cyning
beodeð (brego engla)
byman stefne,
ofer sidne grund,
(sawla nergend.)
bid se deorca deað
Dryhtnes meahtum
eadgum ge-endad,
æðele hweorfað,
þreatum þringað,
þonne þeos woruld,
scyld-wyrcende,
in scome byrneð,
ade on-æled;
weorðeð anra gehwylc
forht on ferhðe,
þonne fyr briceð
læne lond-welan,
lig eal þigeð
eorðan æht-gestreon,
æpplede gold,
gifre for-gripeð,
grædig swelgeð,
londes frætwe.
þonne on leoht cymeð
ældum þisses
(in þa openan tid,
fæger and gefealic,)
fugles tacen,
þonne Anwald eal
up-astellað
of byrgenum
ban gegædrað,
leomu-lic somod
and liges gæst1024 lifes gæst. ,
fore Cristes cneo;
cyning þrymlice
of his heah-setle
halgum scineð,
wlitig wuldres gim.
wel bið þam þe mot
in þa geomran tid
Gode lician!
VI.
Þær þa lic-homan
leahtra clæne,
gangað glæd-mode,
gæstas hweorfað
in ban-fatu,
þonne bryne stigeð
heah to heofonum;
hat bið monegum,
egeslic æled,
þonne anra gehwylc
soð-fæst gesynnig
sawel midlice1044 see 1166.
from mold-grafum
seceð Meotudes dom,
forht a-færed,
fyr bið on-tihte,
æled un-cyste.
þær þa eadgan beoð,
æfter wræc-hwile,
weorcum bifongen,
agnum dædum,
þæt þa æðelan sind
wyrtu wynsume,
mid þam se wilda fugel
his sylfes nest
biseteð utan,
þæt hit færinga
fyre byrneð,
for-sweleð under sunnan,
and he sylfa mid,
and þonne æfter lige
lif eft on-fehð
ed-niwinga.
swa bið anra gehwylc
flæsce bifongen
(fira-cynnes)
ænlic and ed-geong,
se þe his agnum her
willum gewyrceð,
þæt him wuldor-cyning
meahtig æt þam mæðle
milde geweorðeð.
þonne hleoðriað
halge gæstas,
sawla soð-fæste,
song ahebbað
clæne and gecorene,
hergað cyninges þrym,
stefn æfter stefne,
stigað to wuldre,
wlitige gewyrtad1083 maa “gewyrtad” svare til det Tydske “gewürzte.”
mid hyra wel-dædum,
beoð þonne amerede1085 see 1264.
monna gæstas,
beorhte abywde1087 er “abywde” ubekiendt.
þurh bryne-fyres.
ne wene þær ænig
ælda-cynnes,
þæt ic lyge-wordum
leoð somnige,
write woð-cræfte!
gehyrað witedom
Jobes gieddinga
þurh gæstes blæd!
breostum on-bryrded,
beald reordade,
wuldre geweorðad,
he þæt word gecwæð:
ic þæt ne forhycge
heortan-geðoncum,
þæt ic in minum neste
neo-bed1104 er “neo-bed” ubekiendt. ceose,
hæle hram werig1105 maaske “hream-werig”,
gewite hean þonan
on longne sið,
lame bitolden,
geomor gu-dæda1109 geo-dæda.,
in greotes fæðm,
and þonne æfter deaðe
þurh Dryhtnes gife,
swa se fugel Fenix,
feorh ed-niwe,
æfter æriste
agan mote
dreamas mid Dryhten1117 Dryhtne.,
þær seo deore scolu
leofne lofiað.
ic þæs lifes ne mæg
æfre to ealdre
ende gebidan,
leohtes and lissa;
þeah min lic scyle
on mold-ærne
molsnad weorðan,
wyrmum to willan,
swa þeah weoruda God
æfter swylt-hwile,
sawle alyseð,
and in wuldor aweceð,
me þæs wen næfre
for-birsteð1133 for-bersteð. in breostum,
þæt ic in brego engla
forð-weardne gefean
fæste hæbbe.
þus frod guma,
on fyrn-dagum,
gieddade gleaw-mod,
(Godes spel-boda)
ymb his æriste
in ece lif,
þæt we þy geornor
on-gietan meahten
tir-fæst tacen,
þæt se torhta fugel
þurh bryne beacnað,
bana-lafe,
ascan and yslan,
ealle gesomnað
æfter lig-bryne,
lædeð siððan
fugel on fotum
to Frean geardum,
sunnan togeanes,
þær him siððan forð
wuniað wintra fela,
wæstmum geniwad,
ealles ed-geong.
þær ænig ne mæg
in þam leod-scipe
læððum hwopan1162 hwepan ͻ: wepan.,
swa nu æfter deaðe
þurh Dryhtnes miht
somod siðiað
sawla midlice1166 see 1044.,
fægre gefrætwed,
fugle gelicast,
in ead-welan,
æðelum stencum,
þær seo soð-fæste
sunne lihteð,
wlitig ofer weorudum,
in wuldres byrig.
VII.
Þonne soð-fæstum
sawlum scineð
heah ofer hrofas
Hælende Crist;
him folgiað
fuglas scyne,
beorhte gebredade1181 see 742.,
blissum hremige,
in þam gladan ham,
gæstas gecorene,
ece to ealdre;
þær him yfle ne mæg
fah feond-gemah
facne sceððan,
ac þær lifgað á,
leohte werede,
swa se fugel Fenix,
in freoðu Dryhtnes,
wlitige in wuldre;
weorc anra gehwæs
beorhte bliceð
in þam bliðum ham,
fore on-syne
ecan Dryhtnes,
symle in sibbe
sunnan gelice.
þær se beortha beag,
brogden wundrum,
eorcnan-stanum,
eadigra gehwam
hlifað ofer heafde,
heafelan lixeð,
þrymme biðeahte,
þeodnes cyne-gold
soð-fæstra gehwone
sellic glengeð1210 glengan: at pryde.,
leohte in life.
þær se longa gefea,
ece and ed-geong,
æfre ne sweðrað,
ac hy in wlite wuniað,
wuldre bitolden,
fægrum frætwum,
mid fæder Engla;
ne bið him on þam wicum
wiht to sorge,
wroht ne weðel,
ne gewin-dagas,
hungor se hata,
ne se hearda þurst,
yrmðu ne yldo;
him se æðela cyning
forgifeð goda gehwylc.
þær gæsta gedryht
Hælend hergað,
and heofon-cyninges
meahte mærsiað,
singað Metude lof;
swinsað sib-gedryht,
swega mæste,
hædre ymb þæt halge
heah-seld Godes,
bliðe bletsiað,
Bregu selestan,
eadge mid Englum,
efen-hleoðre þus:
“sib si þe, soð God,
and snyttru-cræft!
and þe þonc sy
þrym-sittendum,
geongra gyfena,
goda gehwylces,
micel un-mæte
mægnes strendu1248 mægnes strengðu.,
heah and halig!
heofonas sindon
fægre gefylled,
Fæder ælmihtig!
(ealra þrymma þrym!)
þines wuldres,
uppe mid Englum,
and on eorðan somod;
ge-freoða usic,
frymða Scyppend!
þu eart fæder ælmihtig
in heannesse,
heofuna waldend.”
Þus reordiað
ryht-fremmende,
mánes amerede1264 see 1085 af amerian: at rense.,
in þære mæran byrig,
cyne-þrym cyðað,
Caseres lof
singað on swegle
soð-fæstra gedryht.
þam anum is
ece weorðmynd,
forð butan ende;
næs his frymd æfre,
eades ongyn,
þeah he on eorðan her,
þurh cildes-had,
cenned wære
in middan-geard,
hwæðre his meahta sped
heah ofer heofunum
halig wunade,
dom un-bryce.
þeah he deaðes cwealm
on rode-treow
ræfnan sceolde,
þearlic wite,
he þy þriddan dæge
æfter lices hryre
lif eft onfeng,
þurh fæder-fultum;
swa Fenix beacnað,
geong in geardum,
God-bearnes meaht,
þonne he of ascan
eft on-wæcned1295 on-wæcneð,
in lifes lif.
leomum geðungen;
swa se Hælend us
elpe1299 helpe. gefremede,
þurh his lifes gedal,
lif butan ende.
swa se fugel swetum
his fiðrutum1303 er “fiðrutum” et fortvivlet Ord, og “Reden” fattes.
and wynsumum
wyrtum gefylleð,
fægrum fold-wæstmum,
þonne afysed bið;
þæt sindon þa word,
(swa us gewritu secgað)
hleoðor haligra,
þe him to heofonum bið,
to þam mildan Gode,
mod afysed,
in dreama dream;
þær hi Dryhtne to giefe
worda and weorca
wynsumne stenc
in þa mæran gesceaft
Meotude bringað
in þæt leohte lif.
Sy Him lof symle
þurh woruld worulda,
and wuldres blæd,
ar and on-wald,
in þam uplican
rodera rice!
He is on ryht cyning
middan-geardes,
and mægen þrymmes,
wuldre biwunden,
in þære wlitegan byrig;
hafað us alyfed
lucis auctor,
þæt we motun her
merueri,
god-dædum begietan
gaudia in celo,
þær we motun
maxima regna
secan, and gesittan
sedibus altis,
lifgan in lisse
lucis et pacis,
agan eardinga
alma lætitiæ,
brucan blæd daga
blandem et mitem,
geseon sigora Frean
sine fine,
and Him lof singan
laude perenne,
eadge mid Englum,
Alleluja:,:—:
Est locus in primo felix oriente remotus,
qua patet æterni maxima porta poli,
nec tamen æstivos hiemisve propinquus ad ortus,
sed qua sol verno fundit ab axe diem.
Illic planities tractus diffundit apertos,
nec tumulus crescit nec cava vallis hiat;
sed nostros montes, qvorum juga celsa putantur,
per bis sex ulnas eminet ille locus.
Hic solis nemus est et consitus arbore multa
lucus perpetuæ frondis honore virens.
Cum Phaethontæis flagrasset ab ignibus axis,
ille locus flammis inviolatus erat,
et cum diluvium mersisset fluctibus orbem,
Deucalioneas exsuperavit undas.
Non huc exsangves morbi, non ægra senectus
nec mors crudelis, nec metus asper adit,
nec scelus infandum nec opum vesana cupido,
aut metus aut ardens cædis amore furor.
luctus acerbus abest et egestas obsita pannis,
et curæ insomnes et violenta fames.
Non ibi tempestas, nec vis furit horrida venti,
nec gelido terram rore pruina tegit
Nulla super campos tendit sua vellera nubes,
nec cadit ex alto turbidus humor aqvæ.
Sed fons in medio est, qvem vivum nomine dicunt,
perspicuus, lenis, dulcibus uber aqvis,
qvi semel erumpens per singula tempora mensum
duodecies undis irrigat omne nemus.
Hic genus arboreum procero stipite surgens
non lapsura solo mitia poma gerit.
Hoc nemus, hos lucos avis incolit unica Phænix,
unica, sed vivit morte refecta sua.
Paret et obseqvitur Phoebo memoranda satelles,
hoc Natura parens munus habere dedit.
Lutea cum primum surgens aurora rubescit,
Cum primum rosea sidera luce fugat,
ter qvater illa pias immergit corpus in undas,
ter qvater e vivo gurgite libat aqvam.
Tollitur ac summo considit in arboris altæ
vertice, qvæ totum despicit una nemus,
et conversa novos Phæbi nascentis in ortus
expectat radios et jubar exoriens.
Atqve ubi sol pepulit fulgentis limina portæ,
et primum emicuit luminis ora levis,
incipit illa sacri modulamina fundere cantus,
et miram vocem luce movere nova,
qvam nec Aedoniæ, nec tibia possit
musica Cirrhæis adsimulare modis.
Sed neque olor moriens imitari posse putatur,
nec Cylleneæ fila canora lyræ.
Postqvam Phæbus eqvos in aperta refudit Olympi,
atqve orbem totum protulit usqve nemus,
illa ter alarum repetito verbere plaudit
innarabilibus nocte die qve sonis,
atqve eadem celeres etiam discriminat horas,
igniferumqve caput ter venerata silet,
antistes nemorum et lucis veneranda sacerdos,
et sola arcanis conscia, Phæbe, tuis.
Qvæ postqvam vitæ jam mille peregerit annos,
ac se reddiderint tempora longa gravem,
ut reparet lapsum spatiis vergentibus ævum,
adsvetum nemus et dulce cubile fugit,
cumqve renascendi studio loca sancta relinqvit,
tunc petit hunc orbem, mors ubi regna tenet.
Dirigit in Syriam celeres longæva volatus,
Phænicen nomen cui dedit ipsa Venus,
secretosqve petit deserta per avia lucos,
huc ubi per saltus silva remota latet.
Tum legit aerio sublimem vertice palmam,
qvæ gratum Phænix ex ave nornen habet
et qvam nulla nocens animans perrumpere possit,
lubricus aut serpens, aut avis ulla rapax.
Tum ventos claudit pendentibus Æolus antris,
ne violent flabris aera purpureum,
neu concreta noto nubes per inania cæli
submoveat radios solis et obsit avi.
Construit inde sibi seu nidum sive sepulcrum,
nam perit, ut vivat, se tamen ipsa creat.
Colligit hinc succos et odores divite silva,
qvos legit Assyrius, qvos opulentus Arabs,
qvos aut Pygmææ gentes aut India carpit,
aut molli generat terra Sabea sinu.
Cinnamon hic auramqve procul spirantis Amomi
congerit et misto Balsama cum folio.
Non Casiæ mitis nec olentis vimen Acanthi
nec thuris lacrymæ guttaqve pingvis abest.
His addit teneras Nardi pubentis aristas
et sociam Myrrhæ vim Panachæa tuæ
Protinus in strato corpus mutabile nido
vitaliqve toro membra qvieta locat.
Ore dehinc succos membris circumqve supraqve
injicit, exeqviis immoritura suis.
Tunc inter varios animam commendat odores,
depositi tanti nec timet illa fidem.
Interea corpus genitali morte peremptum
æstuat et flammas parturit ipse calor,
æthereoqve procul de lumine concipit ignem;
flagrat, et ambustum solvitur in cinerem.
Qvos velut in massam cineres in morte coactos
conflat, et effectum seminis instar habet.
Hinc animal primum sine membris fertur oriri,
sed fertur vermi lacteus esse color.
Crescit in immensum subito cum tempore certo,
seqve ovi teretis colligit in speciem.
Inde reformatur qvalis fuit ante figura,
et Phænix ruptis pullulat exuviis,
ac velut agrestes, cum filo ad saxa tenentur,
mutari tineæ papilione solent.
Non illi cibus est nostro concessus in orbe,
nec cuiqvam implumem pascere cura subest,
ambrosios libat cælesti nectare rores,
stellifero teneri qvi cecidere polo.
Hos legit, his alitur mediis in odoribus ales,
donec maturam proferat effigiem,
ac ubi primæva cæpit florere juventa,
evolat ad patrias jam reditura domos.
Ante tamen proprio qvidqvid de corpore restat
ossaqve vel cineres, exuviasqve suas
ungvine balsameo myrrhaqve et thure soluto
condit, et in formam conglobat ore pio,
qvam pedibus gestans contendit solis ad ortus,
inqve ara residens, ponit in æde sacra.
Mirandam sese præstat præbetqve videnti;
tantus ibi decor est, tantus abundat honor.
Principio color est, qvalis sub sidere cæli
mitia qvi croceo punica grana legunt,
qvalis inest foliis, qvæ fert agreste papaver,
cum pendens vestit sole rubente polus.
Hoc humeri pectusqve decens velamine fulgent,
hoc caput, hoc cervix summaqve terga nitent,
caudaqve porrigitur fulvo distincta metallo,
in cujus maculis purpura mista rubet.
Clarum inter pennas insigne est desuper iris,
pingere ceu nubem desuper alta solet.
albicat insignis misto viridante smaragdo
et puro cornu gemmea cuspis hiat.
Ingentes oculi, credas geminos hyacinthos,
qvorum de medio lucida flamma micat,
Æqvatur toto capiti radiata corona,
Phæbei referens verticis alta decus.
Crura tegunt sqvamæ flavo distincta metallo,
ast ungves roseus pingit honore color.
Effigies inter pavonis mista figuram
cernitur et pictam Phasidis inter avem.
Magnitiem, terris Arabum qvæ gignitur ales,
vix æqvare potest, seu fera, seu sit avis.
Non tamen est tarda, ut volucres, qvæ corpore magno
incessus pigros per pondus grave habent,
sed levis et velox, regali plena decore
talis in aspectum se exhibet usqve hominum.
Convenit Ægyptus tanti ad miracula visus
et raram volucrem turba salutat ovans.
Protinus insculpunt sacrato in marmore formam,
et signant titulo remqve diemqve novo.
Contrahit in cætum sese genus omne volantum,
nec prædæ memor est ulla, nec ulla metus.
Alituum stipata choro volat illa per altum,
turbaqve perseqvitur munere læta pio.
Sed postqvam puri pervenit ad ætheris auras,
mox redit ista; suis conditur illa locis.
At fortunatæ sortis fatiqve volucrem,
cui de se nasci præstitit ipse Deus!
Fæmina vel mas hæc, seu neutrum, seu sit utrumqve,
felix, qvæ veneris fædera nulla colit!
mors illi venus est, sola est in morte voluptas,
ut possit nasci, adpetit usqve mori.
Ipsa sibi proles, suus est pater et suus hæres;
nutrix ipsa sui, semper alumna sibi.
Ipsa qvidem, sed non eadem, qvia et ipsa nec ipsa est,
æternam vitam mortis adepta bono.
FRI FORDANSKNING.
I Österleden,
og langveis heden,
der er et Land,
berömt i Sange,
skiöndt ei af Mange
det findes kan,
navnkundigt vide
for Luun og Blide,
og Deilighed.
Speilklar er Luften,
og söd er Duften,
usigelig,
hvor faur af Söen
sig hæver Öen,
ulignelig,
som Yndlings-Værket,
som Mindes-Mærket
af Almagts Haand.
Der, som paa Vinger,
fuldtit opspringer
den skjulte Port
fra Blomster-Tuen
til Stjerne-Buen,
Vidunder stort,
for dem i Vange,
som Engle-Sange
mon drage did.
De grönne Skove,
den blanke Vove,
den klare Luft,
de Fugle-Sange,
de Blomster-Vange,
den söde Duft,
hvor Himmel-Egne
om Jorden hegne,
er Magelöst.
Ja, fri tilfulde
for Frost og Kulde
er Holmen prud,
for Snee, som fyger,
for Hagel-Byger,
for Regn og Slud,
for alskens Plage,
for Hunde-Dage
og Höge-Nat.
Ei er den bakket,
ei klippetakket,
men jævn og slet,
for Folke-Öine
sig ei mon höine
den mindste Plet;
ei Brink i Bue,
ei Myre-Tue
er der at see.
Saa höit dog oppe
ei Klippe-Toppe
er trindt om Land,
som Straale-Vangen
med Fugle-Sangen
paa Himlens Rand,
den overvinder
skyhöie Tinder
med Favne tolv.
Der staaer uhærget
paa Flakke-Bjerget
en Skov fuldskiön,
i Klæder blanke,
med Stammer ranke,
og immergrön;
dens Löv ei falder,
af Aar og Alder
den falmer ei.
I gamle Dage,
fuldlangt tilbage,
i Flodens Tid,
da saa det regned,
at Bjerge segned
i Bölge-Strid,
den Skov alene
med friske Grene
stod klippefast.
Ja Solbar-Lunden,
af Rod oprunden
med Livets Træ,
skal lee ad Striden,
og trodse Tiden,
og skiænke Læ,
til Verdens Dommer
i Skyen kommer,
med Lynilds-Blik.
Lyksaligt Landet,
som intet Andet,
paa Jordens Bold,
hvor ei er Jammer,
ei Tvedragts-Flammer,
ei List og Vold,
hvor Sot og Ælde
har ingen Vælde,
og Död ei Brodd!
Der seer man ikke
En Part at tigge
for dagligt Bröd,
en Part at prale
med gyldne Sale,
i Lykkens Skiöd!
der Vind og Vove
og Sorger sove
med Synd og Död!
Hvor immer blaaner
og aldrig graaner
Skyhimmel klar,
den Öe, som Eden,
af Væld fra neden
sin Vædske har,
den at husvale,
som Dugg i Dale,
saa frydelig.
I Skovens Midte,
hvor Straaler titte
til Kilden bly,
fra söde Moder
udspringe Floder
i hvert et Ny,
sig yndig slynge,
og Alt forynge
med Kys i Lön!
Saa Straaler bolde
og Bölger kolde,
til Frugtbarhed,
tolv Gange mödes,
og Alt gienfödes
med Fryd og Fred;
det grönne Blade
fortælle glade
til Blomster smaa.
Ei falmer Lövet,
sin Saft berövet
i Efteraar,
ei Blomsten visner,
ei Bölgen isner,
med bange Kaar,
hvor Liv og Glæde
sig sammenkiæde
i Straale-Glands!
Det er Hans Vilje,
som Markens Lilje
gav Dronning-Pragt,
at saa skal kiendes,
til Tiden endes,
Hans Skaber-Magt,
Hans Viisdoms Gaade,
Hans Gunst og Naade
paa Jorderig.
Vidunder-Skoven,
med Gunst fra Oven,
en Fugl beboer,
fuldnem at mindes,
for Mage findes
der ei paa Jord,
han boer alene
i Skov hin rene,
Fugl Fenix kaldt.
Herold for Solen
paa Dronning-Stolen,
i Stjerne-Vang,
den Lynildsnare
med Flid skal vare
paa Lysets Gang,
med Höisang möde
hver Morgen-Röde
sin Dronning fin.
Naar Nat hin sorte
ad Vestens Porte
udskrider tvær,
for i sin Hule
sig der at skjule,
for Straale-Skiær,
og Stjerner fölge,
for snildt at dölge
det matte Blik;
Mens Skygger stride
i Öster-Lide
paa Liv og Död,
för Sol opsvinger
paa gyldne Vinger
sig morgenröd,
til Kilden daler
og sig husvaler
Daglysets Fugl.
Med kolde Bölger
sig Kilden dölger
i Skovens Favn,
og dens Indbygger
tolv Gange dykker
i Lysets Navn,
tolv Gange bader
sig Mörkets Hader
i Solbars-Væld.
Blandt Skovens Palmer,
hvis Glands ei falmer,
der er dog Een,
som rankest rönnes,
og feirest grönnes,
med Farve reen,
der tager Sæde
paa Kviste spæde
Daglysets Fugl.
I Palmens Krone
der er hans Throne,
der er hans Bavn,
derfra han skuer
de skjulte Luer
i Bölgens Favn,
men kvær han tier,
og oppebier
Lys-Englens Byrd.
I Morgen-Röde,
Naar Skyer glöde
med nyfödt Glands,
og Guld-Glimt hoppe
paa Skovens Toppe,
i Straale-Dands,
da först udsvinger
paa gyldne Vinger
sig Fuglen brat.
Da flammer Brystet,
da blir höiröstet
den Fugl saa prud,
og hilser Solen
paa Dronning-Stolen
som Konge-Brud,
og Toner skifte,
som Vinger vifte,
i Jevn-Klang söd!
Ei hördes Mage
fra hine Dage
i Arildstid,
da Stjerne-Hæren
til Skaber-Æren
istemmed blid,
fra Himmel-Throner,
de Lovsangs-Toner,
som tie nu.
Ja, först i Rangen
staaer Fenix-Sangen
nu paa vor Jord,
mens Tiden rinder,
den Prisen vinder,
fra alle Chor,
den Folke-Stemmer
saavel beskæmmer
som Strængeleg!
Ei Nattergalen
i Sommer-Salen
saa höit kan slaae,
og Södme-Klangen
i Svane-Sangen
maa den forsmaae,
som hörde sjunge
den Fugle-Tunge
til Lysets Priis!
Lad Harpen hænge
med slappe Strænge
paa Borge-Mur,
blandt Sangerinder
med blege Kinder,
hos Horn og Lur,
hvor Orgel-Værket
er ubemærket,
som Pip og Nyn!
Alt stiger Sangen
fra Sol-Opgangen
til Middags-Tid;
naar Solen daler,
den ömt husvaler,
vemodig blid;
med Aften-Röde
i Toner söde
den smelter hen.
I Efter-Glandsen
af Straale-Dandsen
til Natmaal nyt,
tre Gange svinger
og slaaer med Vinger
Fugl Fenix lydt;
og kvær saa tier,
paa Dagen bier
i Timer tolv.
Saa Dage svinde,
og Nætter rinde
i tusind Aar,
for Sol-Herolden
paa Grönne-Volden
med gyldne Kaar,
de smelte sammen
i Fryd og Gammen,
i Sole-Glands!
Dog Fenix lærer,
at Tiden tærer,
hvor seent det gaaer,
ham Soel forgylder,
til glad han fylder
sit Tusind-Aar,
men Bladet vendes,
og Glæden endes
i samme Stund.
Ei meer han synger,
for Aldren tynger
paa Sind og Sang,
paa matte Vinger
han sig bortsvinger
fra Straale-Vang,
til Örk og Hede,
hvor Vætter vrede
med Sorgen boe.
Dog ei sig skjule
for Himlens Fugle
kan Fenix der,
paa lette Vinger
ham brat omringer
en mægtig Hær,
ham Konning kalde,
og kappes alle
om Kongens Gunst.
Det ei kan feile,
de Alle beile,
med Buk og Priis,
til höit i Ære
hos ham at være,
paa Hofmands-Viis,
men han undviger,
og efterhiger
kun Stilhed dyb.
Det aarle skedte,
at Skjul beredte
ham Skaber-Haand,
hinsides Voven,
i Ceder-Skoven
paa Libanon;
men seen at finde
er dog derinde
den dunkle Vraa.
I Skovens Midte,
ei nem at hitte,
en Palme staaer,
en Fenix-Stamme,
som for det samme,
blev tusind Aar,
der Fenix bygger
i brede Skygger
sin Rede snild.
Foruden Hvile,
det Værk mon ile
med Kæmpe-Skridt;
for Fenix trænges,
derefter længes
at vorde kvit
sin Alders Tynge,
og sig forynge
til Nyaars-Tid!
Med disse Tanker
han mödig sanker
til Rede sin,
som Bier vevre
til Seller snevre
med Honning fiin,
ham Duften leder,
som vidt udbreder
hver Södme-Kalk!
Hvor Vellugt findes,
der Tömmer vindes
til Brattingsborg,
som Fenix bygger
i Palme-Skygger
med Fryd og Sorg,
i Vaar og Sommer,
af Bark og Blommer,
og Viraks-Korn.
Saa Fenix sanker
af Södme-Planker
sit Grav-Kapel,
med gode Stunder
da södt han blunder
i Livets Kveld,
til Solhvervs-Dagen,
som klarer Sagen
med Blus og Baal.
Naar i Skiærsommer
en Straale kommer
derind paa skraa,
hvor Fenix bygger
i Palme-Skygger
i dunkle Vraa;
da voxer Heden
i Fenix-Reden
saa overbrat.
Ei Fier i Senge
saa let mon fænge,
som Blomst og Bark,
i Favne-Maalet,
og Fenix-Baalet
paa Straale-Mark,
mod Himmel-Bue
slaaer op i Lue
den Soelhvervs-Dag.
Sol-Straalen tænder,
Sol-Fuglen brænder
med Rede sin,
og svangrer Luften
med Södme-Duften
af Krandsen fiin,
saa Virak-Skyer
hans Priis fornyer
paa Jordens Kreds.
Fuldkiække Buer
de Rosen-Luer
i Luften slaae,
Rögskyer feire
sig trindt dem leire,
kiærmindeblaa,
til Fugl og Rede
i Emmer hede
faae Jordefærd.
Kun stakket glöde
de Emmer röde
og hælvten blaa,
de svales fage,
da er tilbage
kun Aske graa,
af Flamme-Sulen,
af Fenix-Fuglen
kun Vinter-Spor.
Det Sorgen dulmer,
at end dog ulmer
en Livets Gnist,
som til at glöde
staaer op af Döde,
i Dage-Frist,
med Gylden-Aaret:
en askebaaret
Fugl Fenix ny.
Ved Vindens Griller
sig sammentriller
en Aske-Hob,
i Palme-Vuggen
den faaer af Duggen
en Midnats-Daab,
og holder Varmen
ved Straale-Barmen
af Sommer-Sol.
Som Böge-Olden
er Trille-Bolden
af Aske graa,
som Æg udruget
skal Bolden buget
for Unge spraae;
ved Jævndögns-Tider
deraf udglider
en Glimmer-Orm!
Ja, Fenix-Larven
paa Regnbu-Farven
man kiender brat,
paa Orme-Hammen
med Rosen-Flammen
er Tegnet sat,
som vist betyder,
at Fenix skyder
sin Orme-Ham!
Det skeer saa fage,
i Jule-Dage,
för Nyaars-Ny,
og Skjalde sjunge:
som Örne-Unge
faaer Ormen Ry,
skal overraske,
som Fugl af Aske
med Neb og Klo.
Som Örne spæde
dog ei mon æde
det Fugle-Nor,
kun Dugg hin söde
er Fenix-Föde
paa denne Jord,
af den han trives,
af den oplives
alt Himmelkiært.
Dog Luftens Björne,
de gamle Örne,
han ligner snart,
med dem han nappes,
med dem han kappes
i Flugt og Fart,
men som han ældes,
og Fjedre fældes,
han skifter Hamm.
Det Grumme fattes,
det Skarpe glattes
i Stort og Smaat,
det Krumme rettes,
det Staalgraa spættes
med gult og blaat,
til op ad Dage
sin Faders Mage
han er forsand.
Saa stort Vidunder
i Stöv udgrunder
ei Mand af Muld,
dog ei det feiler,
sig Fenix speiler
jo underfuld
i Markens Gröde,
med Liv af Döde,
hver Höst og Vaar.
Vi saae, vi avle,
og Hænder travle,
i Höstens Tid,
indföre glade
i Lo og Lade
hver Neg med Flid,
til Vinter-Föde,
saa tom og öde
er Mark og Vang.
Det maa saa være,
thi Fiende-Hære
alt drage ud,
hvad ei er bjerget,
i Hast er hærget
af Regn og Slud,
af Hvirvel-Blæsten,
og saa for Resten
af Frost og Snee.
Det mærker Lövet,
som dybt bedrövet,
i Efteraar,
maa Farve skifte,
naar Storme vifte
til Banesaar,
mens Lænke-Bolte
til Bölger stolte
der smeddes paa.
Som Fenix, atter
en deilig Datter
dog Hösten faaer,
naar Vinter-Föde
staaer op af Döde
i milde Vaar,
og Sommer-Glæden
af Vinter-Sæden
sig vikler ud.
Naar Fenix myndig
er voxet yndig,
som Fader hans,
i Verden fremmed,
han savner Hjemmet
i Himmel-Glands:
de grönne Skove
bag Vind og Vove,
han aldrig saae.
Ham Hjertet banker
ved sære Tanker
dog ömt i Bryst;
thi kiære Minder
til Vuggen binder
hans Reise-Lyst,
til Aske-Krogen,
hvor först halvvaagen;
han Lyset saae.
I dybe Tanker
han kiærlig sanker,
i Blomster-Net,
hvad under Lövet
af Fader-Stövet
end kiendes let,
af Aske-Kuglen,
som Fenix-Fuglen
var Moder-Skiöd.
Sig saa elskværdig
giör reisefærdig
ei mangen Sön,
skiöndt Kiærligheden
er selv herneden
sin egen Lön,
giör Hjerter mætte,
og Byrder lette,
og Tiden kort.
Nu vil med Ære
den Sön hjembære
sin Faders Stöv;
med Helgen-Skrinet
og Jorde-Linet
af Blomster-Löv,
sig Fenix hæver
og oversvæver
saa Land og Hav.
Da seer ham Mange
i Folke-Vange
paa Midgaards Bold,
som Fugle vrimle,
de sammenstimle
titusindfold,
at see den Fagre,
som over Agre
hensvæver let.
Da Klokker kime,
den Dag og Time,
med Flid og Iil,
man skriver, prænter,
paa Pergamenter,
med Gyldenstil;
ja, dybt indgrave
det Rune-Stave
i Marmel-Steen:
Nu atter kommet
han er, guldblommet
paa hvalvte Bryst,
og grön som Skoven,
og blaa som Voven,
den Fugl fra Öst,
som Lykke bringer
paa Regnbu-Vinger
med Straale-Krands!
Skiöndt stor som Strudsen,
man seer med Studsen,
han er ei tung,
om lavt han svæver,
han let sig hæver,
for han er ung,
og, naar ham huer,
slaaer kække Buer
med Lynets Fart!
I hvert et Hjörne
sig flokke Örne
fra höien Hald,
og Fugle mange,
med Fryde-Sange
foruden Tal,
paa spinkle Vinge
i Kreds omringe
den Fugle-Drot!
Saa over Skove,
og Bjerg og Vove,
han svinger sig,
med Fader-Stövet
i Blomster-Lövet,
saa frydelig,
af Öine mange
og Ære-Sange
til Hjemmet fulgt.
Men naar i Luften
han mærker Duften
fra Solens Öe,
da brat som Lynet
han er af Synet,
og over Sö,
ham fölge ikke
selv Falke-Blikke
paa skjulte Vei.
Med Vinger side,
med Sorg og Kvide,
hans Fölgeskab
fra Jordens Ender
tilbagevender
med Konge-Tab,
mens Fenix Thronen
i Palme-Kronen
bestiger glad.
De Lærde strides
om hvad ei vides
af nogen Mand:
om Folk og Skjalde
med Rette kalde
Fugl Fenix “han;”
da stærke Grunde
dog tale kunde
for Kvinde-Kiön.
Den lange Trætte
tilsidesætte
vi her med Flid,
thi det Guds Under
paa Jord udgrunder
ei Mandevid,
saa dybe Gaader
kun Alviis raader,
vor Skabermand.
Men vel maae findes
fuldværd at mindes
de Fenix-Kaar,
de glade Dage
foruden Mage
i tusind Aar,
og saa med Gammen
kun Död i Flammen
til Födsel ny.
Ei Död man regner,
for Baal ei blegner,
naar kun forvist
igiennem Ilden
sig snoer Livs-Kilden,
udspringer hist,
af Aske-Grunden
i Palme-Lunden
med Kræfter nye.
Ved Tvelivs-Kiæden
hos Fenix Glæden
faaer Overvægt,
han Sön ei favner,
men dog ei savner
en Efterslægt,
er, som en Fader,
vel Arvelader,
men Arving selv.
Den Kraft, den Ære,
de Kaar fuldsære,
ham Herren gav:
naar Baalet slukkes,
til Liv han vugges
i Aske-Grav,
faaer atter Vinger,
fra Grav opsvinger
sig let i Sky!
Hans Sove-Kammer
gaaer op i Flammer,
med Rög i Sky,
men op af Gruset
sig löfter Huset
med Glands paany,
som Guld, udglödet,
af Moder-Skiödet
udspringer klart.
Hvad os i Billed
for Öine stilled
en Mester-Haand,
er sandt at sige
paa Jorderige
om Herrens Aand,
og Helgen-Skaren,
som ei Döds-Faren
giör Livet surt.
Ja, fuld forvisset
om Livet hisset
er Herrens Slægt;
ei Verdens-Möden,
og Legems-Döden,
for den har Vægt,
i Skygge-Dale
til Straale-Sale
den vandrer kæk.
I Orme-Stue,
paa Bane-Tue,
i Aske-Bad,
er den Udkaarne,
den Himmelbaarne,
dog sjæleglad,
for Palme-Toppe
han seer histoppe
i Lysets Hjem!
Det Bud os bringer
paa Lydens Vinger
og Sandheds Ord:
for Mand og Kvinde
Gud lod oprinde,
paa nyskabt Jord,
et Hjem herneden
i Öster-Leden,
saa frydeligt.
I Faddergave
de fik en Have
til Herrens Priis,
for Deiligheden
benævnet Eden,
og Paradis,
som Fenix-Landet,
af Floder vandet
til Frugtbarhed.
I Fryd og Gammen
de leved sammen,
foruden Savn,
saalænge blöde
Guds Ord de löde,
dem selv til Gavn;
men nyfödt Glæde
i Dage spæde
fik Banesaar.
Paa Lykkens Tinde
dem saae Guds Fiende,
saa falsk i Hu,
og Avindsmanden
til Afgrundsranden
dem lokked snu,
med Skin og Skygge
af större Lykke,
med faure Ord.
I Have-Kanten
stod Uhelds-Planten,
i Ly og Læ;
med Frugter söde,
og rosenröde,
stod Kundskabs-Træ,
med Liv i Lugten,
med Död i Frugten,
forgjort, forbudt.
Til det at röre
sig lod forföre
de unge To;
ved Rosen-Rödmen,
og Honning-Södmen,
vel Hjertet loe,
men Efter-Smagen
til Domme-Dagen
er malurt-bedsk.
Ja, Efter-Slægten
maa föle Vægten
af Adams Fald:
som Döttre svage,
de Sönner strage,
i Tusind-Tal,
med Taarer væde
det Bröd de æde
i Ansigts-Sved.
Fra Herrens Eden
nu ud paa Heden
gik Adams Vei,
stort var Forliset,
i Paradiset
han taaldes ei;
fra Livets Sale
til Dödens Dale
er Flytning værst!
For Herrens Have,
bag Vold og Grave,
var Porten lukt,
for Engle rene
Livs-Træets Grene
kun bar sin Frugt,
i Tider lange,
med Slægter mange,
paa Jordens Bold.
Dog for de Svage
var Haab tilbage,
endskiöndt de græd,
var Tröst for Möden,
var Raad for Döden,
i Kvindens Sæd;
Han være priset,
for Paradiset
Han os oplod!
Fra Herrens Komme
er Pinen omme,
og Kaaret godt;
saa for os kæmped,
saa Alting læmped
den Ærens Drot,
at Fenix-Livet
er nu os givet
til Gaade-Speil.
Alt som forældet,
og overvældet
af Möde sin,
sig Fenix bygger
i dunkle Skygger
en Rede fin,
af Myrthe-Grene,
og Urter rene,
med Duften söd;
Saa Helgen-Folket,
som os udtolket
det er med Vid,
har Lyst og Lykke
til skiönt at bygge
i Naadens Tid,
med Liv fornyet
i Morgen-Gryet
til Öiemed.
Fra Roser röde
til Örken öde
gik Slægtens Vei,
dog i den Skare
udvalgte Klare
der mangled ei,
som Lys paa Himlen,
i Folke-Vrimlen
de gik med Glands.
Ved Helgen-Sæder
de steg til Hæder,
i Gunst hos Gud,
som Jordens Skjalde
med Rette kalde
en Palme prud,
hvor höit at bygge
er Helgen-Lykke
og Helgen-Lyst.
I Palme-Skygge
de Kæmper bygge
med Mod og Magt,
for med den Stærke,
fuldtvel at mærke,
de staae i Pagt,
kan Freden nyde,
og Trods tör byde
den gamle Snog.
Ved Myrthe-Grene,
og Urter rene,
med Duften söd,
tilpas er lignet
et Liv velsignet
i Lyst og Nöd,
de Dyder milde,
hvis söde Kilde
er Kiærlighed.
Naar Hjertet brænder,
gavmilde Hænder
sig aabne huldt,
ved Enkers Bönner,
for Armods Sönner,
saa yndefuldt;
for Godheds Öie,
den Evighöie,
er Virak ströet.
Med rene Tanker
sig Fromhed sanker
en Lilje-Flor,
og Rosen-Lugten
i Troes-Frugten
er bedst paa Jord,
hvert Lig af Lyder
med Duft udgyder
en Myrrha-Ström.
De fromme Sjæle
for Herren knæle
med Andagt stor,
men Dage mange
de ei forlange
paa denne Jord,
de Dödens Kvide
vil gierne lide
for Liv paany.
De har for Öie
hvad i det Höie
forventer dem,
til Lyst og Glæde,
paa Ære-Sæde
i Himlens Hjem,
paa gyldne Throner,
hvor Kongen kroner
sit Tjenerskab.
Udsigter lyse!
kan Nogen gyse
i eders Kreds!
den Fromme blegner,
den Fromme segner
saa veltilfreds,
som Drotten blunder,
naar brat tilstunder
hans Kronings-Dag.
Paa Baaren bænkes,
i Graven sænkes
det kolde Stöv,
med Tröst dog kommer
den varme Sommer
til visne Löv,
og giennemstraalet
af Verdens-Baalet,
det blomstrer op.
Lad Vintre svinde
og Aar henrinde
i Tusind-Tal,
dog höit skal lyde
og Skyer bryde
Basunens Gjald,
til Storthings-Möde
af alle Döde
paa Videslet.
For Titler tomme
er Tiden omme,
som Herren böd,
og mat af Ælde
har tabt sin Vælde
den grumme Död,
med sprængte Mure
dens Fange-Bure
nedstyrte brat.
De maae vel grue
for Verdens Lue
og Jordens Brand,
De maae vel skiælve,
for dunkelt hvælve
sig Kongens Bryn,
Han vil beklæde
sit Dommer-Sæde
med Blik som Lyn,
og Daarer sætte
Han vil irette
med Tordenslag;
Men over Fromme
gaae milde Domme
fra Naadens Mund,
til Himmerige
de glade stige
fra Gravens Bund,
med Fenix-Kaaret,
thi askebaaret
er deres Glands.
De Fenix-Reden
har bygt herneden,
med Flid og Konst,
det Værk af Hænder,
skiöndt Verden brænder,
er ei omsonst;
i hver en Alder
det Herren kalder
Rög-Offer bedst.
Derfor opsvinger,
paa Fenix-Vinger,
ved Herrens Haand,
saa klart som Guldet,
sig Helgen-Muldet
med Helte-Aand,
gienfödt i Graven
til Straale-Haven
i Lysets Hjem.
Der, efter Döden,
de Morgen-Röden
i Sole-Vang
en Hilsen bringe,
som Harper klinge
til Frydesang,
som Engle-Toner,
hvor Lyset throner
med evig Glands.
Vel slaaes af Mange
nu Skjalde-Sange
i Veir og Vind,
som Lögn og Skvalder,
som hvad man kalder
kun Hjernespind,
ei Fenix-Fuglen,
men kun Nat-Uglen
man kiendes ved;
Men er tilbage,
fra gamle Dage,
endnu et Gran
af Tro paa Sangen
i Zions-Vangen
og Livets Land,
for Fenix-Kvadet
sig vender Bladet
saa lystelig.
Ja, har man Öre
til Job at höre,
den Seer-Skjald,
som fik af Aanden,
til Bod for Vaanden,
sit Tonefald,
man Fenix atter
paa Jorden skatter
som Fugle-Drot.
Som der staaer skrevet,
af Aanden drevet,
saa Job udbröd:
min Rede bygger
jeg mellem Skygger
i Jordens Skiöd,
jeg godt det vover,
og trygt jeg sover
i Ormegaard.
Lad Kryb i Grave,
lad Orme gnave
til Been og Marv!
lad Verden buldre!
lad Stövet smuldre,
som Jordens Arv!
ei Troen glipper,
og aldrig slipper
jeg Haabets Fugl.
Den Fugl i Brystet
har Vinger rystet,
med sagte Nyn,
som dunkelt lyder,
men Hjertet fryder
med salig Fynd;
thi Gylden-Aaret,
som Fenix-Kaaret,
der kvædes om.
Med Liv af Döde,
med Kinder röde,
jeg skal opstaae,
med Födder snare,
med Öine klare
og himmelblaa,
til Glands og Glæde,
til Herre-Sæde
evindelig.
Saa, langt tilbage,
i gamle Dage,
den Fromme sang,
og over Graven
sig til Guds-Haven
i Aanden svang,
med Fenix-Kaaret,
som atter-baaret
til Liv og Lyst.
Som Fenix-Fuglen
fra Orme-Kulen,
til Bjerge-Top,
med Fader-Stövet,
i Palme-Lövet,
sig svinger op,
saa Muldets Frænde
ved Verdens Ende
til Lysets Hjem.
Som Fenix bygger
i Palme-Skygger,
paa Solens Öe,
forglemmer fage,
hvad under Klage
det er at döe,
for lydt at kvæde
med Lyst og Glæde
den lange Dag;
Saa frelste Sjæle
med Fred skal dvæle
til evig Tid,
i Engle-Vrimlen,
hvor Lilje-Himlen
er klar og blid,
hvor Dronning-Stolen
af Konge-Solen
er morgenröd.
I Gimle-Borgen
er evig Morgen
med Rosen-Skiær,
thi Morgen-Röden,
som trodsed Döden,
er kronet der,
hvor Jesus throner,
blandt Lovsangs-Toner,
som Livets Lys.
Der Engle-Skokke,
som Fugle-Flokke
af himmelsk Art,
paa Blomster-Vinge
sig glade svinge
med Lynets Fart,
med Toner söde
om Liv af Döde
i Jesu Navn!
Og Helgen-Skaren,
som i Döds-Faren
med Herren gik,
Hans Liv og Lue
de giennemskue
med Straale-Blik,
stod op som Sole,
da Haner gole
for sidste Gang!
Kun mat er Glandsen
af Fenix-Krandsen
mod Glandsen her,
af Krone-Guldet,
som Helgen-Muldet
i Himlen bær,
for Lammets Throne,
den Livets Krone,
som falmer ei.
I Himmerige
som Herrens Lige
de Fromme boe,
hvor lutter Glæder
i Skiönheds Klæder
som Blomster groe,
men visne ikke,
for de inddrikke
Livsaande-Dugg.
Der Sult ei mindes,
der Sorg ei findes,
der Synd ei kom,
der ei at döie
er Kamp og Möie,
og Fattigdom;
med Herre-Livet
alt Godt er givet,
alt Ondt forbi.
De store Fester
for Kongens Giæster
ei Ende faae;
de Lokker gule,
som Kroner skjule,
ei vorde graa,
og Hjerter mætte
ei heller trætte
af Godheds Priis.
I Livets Sale
er ingen Dvale
i Slægt med Död,
der synke Toner,
som Helgen-Kroner,
i Velklang söd,
kun for tillige
i Chor at stige
med Guddoms-Kraft.
Sin Brudgom priser
i Kæmpe-Viser
en salig Brud,
til Krandse fletter
vor Guds Idrætter
den Lovsang prud,
og Choret svarer,
som Engle-Skarer,
med Omkvæd lydt:
“Hil Dig med Ære!
priset Du være,
Stol-Konge prud!
takket, velsignet,
godt efterlignet,
Gudernes Gud!
Thronen Du klæde
evig med Glæde!
Riget er Dit.
Fader i Vælde!
Ungdom og Ælde
evig i Pagt!
Lovsangen bölger,
Æren Dig fölger,
stor som Din Magt,
Sandheden byder,
Skiönheden nyder
Kiærligheds Priis!
Himmerigs Sale,
Jorderigs Dale,
Herlighed din
mægtig opfylder,
deilig forgylder,
Storherre fiin!
aldrig vi savne,
evig os favne
Kiærlighed Din!”
Saa de Udkaarne,
de Atterbaarne,
fra denne Jord,
skal kappes glade
paa Himmelstade
med Engle-Chor,
om Brage-Lönnen,
for Sang om Sönnen,
af Fader-Haand!
Ja, Christne sjunge
med Engle-Tunge
om Drotters Drot,
som har i Dale
bygt höie Sale,
gjort Alting godt,
gjort Sorg til Glæde,
beredt os Sæde
med sig i Glands.
Som vi, Han svöbdes,
som vi, Han döbdes
med Vand og Aand,
men Engle smiled,
for Spiret hviled
dog i Hans Haand,
för Lys og Mörke
fik Navn og Störke,
för Bjerg fik Rod.
Han blev afkræftet,
med Nagler hæftet
til Korsets Træ,
sad dog med Glæde
paa Konge-Sæde
i Palme-Læ,
sad der i Aanden,
skiöndt her i Vaanden
Hans Hjerte brast,
Med Hjerte-Blodet
Han Himmelgodet
har os tilkiöbt,
og Tredje-Dagen
Hans Jorde-Lagen
laae sammensvöbt,
hvor Han kun blunded,
til overvundet
var Dödens Magt.
Ham Fenix-Livet
til os blev givet,
i Jordens Skiöd,
derfor opstige
fra Jorderige
maa Duften söd,
naar Korsets Helte
som Fenix smelte
ved Himlens Glöd.
Som Fenix bygger
i Palme-Skygger
sin Rede blöd,
i Vaar og Sommer,
af Bark og Blommer,
med Duften söd,
til Sove-Kammer
i Baalets Flammer
og Virak-Sky;
Saa Helgen-Folket,
som ret fortolket
i Skriften staaer,
sin Hytte pryder
med höie Dyder
i Livets Vaar,
med Bönner mange,
og Aften-Sange,
som dufte södt.
Saa Stövet fredes,
og forberedes
til Liv paany,
og derfra stammer,
naar Hjertet flammer,
en Virak-Sky,
saa fin og fager,
som velbehager
vor Drot, vor Gud!
Vor Drot histoppe,
som Stjerne-Toppe
har under Fod!
vær evig priset
for Paradiset,
Du os oplod!
Hilsæl paa Thronen
med Æres-Kronen
og Rettens Spir!
Fra Lysets Kilde
med Straaler milde
Du til os kom;
hvem tro Dig tjente
har og ivente
en naadig Dom,
naar Skyer klare
skal aabenbare
Din Majestæt.
Hav Tak, Du Höie,
som vilde böie
Dig til os ned,
og Sted os skiænke
paa Herre-Bænke
i Evighed,
at sidde sammen
i Fryd og Gammen
med Dig tilbords!
Med Öine klare
Din Helgen-Skare
skal see Din Glands,
med Engle-Tunge
Din Drape sjunge,
til Æren Hans,
som Fenix-Livet
med Dig har givet
til Stövets Börn.
For Fader-Rösten,
for Himmel-Trösten
i Graadens Dal,
for Samfunds-Kiæden,
for Höitids-Glæden
i Stjerne-Sal,
for Paradiset,
vær evig priset!
Halleluja!
DANSK EFTERKLANG.
Naar Dagen gryer,
i blanke Skyer
ved Sommers-Tid,
af Fugle-Munde
da fyldes Lunde
med Kviddren blid,
og Sange möde
hver Morgen-Röde
i Tusindtal.
Med Aande-Solen
paa Dronning-Stolen
det er ei saa,
hvor den oprinder,
den vaagne finder
kun Fugle faa,
for Den kun sjunger
med Fenix-Tunger
den mindste Flok.
Men er end Navnet
i Norden savnet
fra Hedenold,
dog Nörreleden
ei mangled Reden,
med Sanger bold
for Aande-Solen
paa Dronning-Stolen,
for Sandheds Lys.
Hendöde Klangen
i Svane-Vangen
med Hjarne-Skjald,
blandt Skygger store
man dog kan spore
det Tonefald,
som Christendommen
böd höit velkommen
paa Anguls Öe.
En Dansk Udflytter,
det var den Rytter
paa Odins Hest,
med Falke-Blikket
dertil udskikket,
som Norne-Giæst,
basune-stemmet
at melde Hjemmet,
naar Soel gik op.
Ja, Skjalde-Laget
paa Folke-Vraget,
paa Bretlands Kyst,
som Fenix-tunget
i Sky har sunget
“nu blev det lyst,”
kom fra det Jævne,
er Dansk at nævne
paa Aandens Sprog.
Og Anguls-Kvadet,
paa Kalvskinds-Bladet,
(ei Folk i Mund)
af Fenix-Baalet
for Tungemaalet
er Aske kun,
paa Bavne-Tinde
en Leg for Vinde
fra hver en Kant;
Men her i Lunde,
ved Belt og Sunde,
i Böge-Ly,
her drypped Duggen
i Aske-Vuggen
fra havblaa Sky,
her blev udkuret
i Minde-Buret
en Fenix ny.
Endnu kun liden,
i Flagre-Tiden,
er Fuglen sær,
dog Orme-Hammen
han skiöd med Gammen
ved Trolde-Kiær,
tör og forfægte
sin Födsel ægte
af Fenix-Art.
End over Agre
han helst vil flagre,
i Aften röd,
og overhoppe
Kiærminde-Toppe
i Engens Skiöd,
kan sig dog svinge
paa spinkle Vinge
til Böge-Green.
Der nu han sidder,
med Fugle-Kvidder
om Fenix-Kaar,
om Eftergröde
som Liv af Döde,
i Gylden-Aar,
saa Folke-Aanden
faaer Bod for Vaanden,
som Den er værd.
Lad Orme hvæse!
lad Vinde blæse
og Rygter gaae!
den Danske Snekke
skal yndigst flække
de Bölger blaa,
og rigest havne
med Kors i Stavne,
med Dannebrog.
Ja, Faddergaven
i Svanehaven,
til Vana-Frei,
Lysalfe-Værket,
guldhjerte-mærket,
forældes ei,
men Alt forynges,
som med den gynges
paa Bölgen blaa.
Skibbladner kalde
de gamle Skjalde
det Lykke-Skib,
som bærer over
de dunkle Vover
vort Folke-Liv;
men Döbe-Navnet,
med Korset favnet,
er Ydmyghed.
Paa Det, sang Skjalde,
gik Aser alle
med Lyst ombord,
med Det kan fare
Guds Engle-Skare,
utallig stor,
dog sammenfoldet
i Hjerte-Skjoldet
det skrylder ei.
Af Blomster-Stilke,
med Toug af Silke,
og Blade-Seil,
det Alfer bygged,
og pænt udsmykked
med Perle-Speil,
og lægges sammen
det kan med Gammen,
som Lommebog.
Saa Alfe-Nemme,
til godt at giemme,
det Skib har skabt;
trods Folke-Graaden,
med Orlogs-Flaaden
det gik ei tabt;
det laae i Havne,
hvor Viking-Stavne
löb aldrig ind.
Til Det var NöstetNöst er et Skib-Huus eller Skur.
ved Konge-Brystet
med Snilde bygt,
da Folke-Aanden
i Konge-Haanden
det lagde trygt,
gav, ret fortolket,
med Dane-Folket,
sig Gud i Vold.
Saa Danmarks Lykke
fik Gylden-Smykke
i Kongens Gaard,
og Bölge-Karmen
i Konge-Barmen
de bedste Kaar,
med Fenix-Flaget,
fra Sky modtaget
i Ydmyghed.
Med det i Stavne
fra Godehavne
löb Snekken ud,
med Storseil spilet,
til Gladhjem stilet,
med Ladning prud,
og deilig skrevet
var Maale-Brevet
med Konge-Haand.
Berömt i Norden
var Isse-Fjorden
fra fordums Tid,
af Konge-Leier,
af Sang og Seier
i Storm og Strid;
dens Roes, begravet,
opstod paa Havet
med Dannebrog.
Med Taler jævne
paa Adel-Stævne
den steg fra Jord,
med Folke-Livet
paa Lykke-Skibet
den gik ombord,
med Folke-Sangen
fra Svane-Vangen
den stak i Sky!
Da Moders-Maalet
paa Fenix-Baalet
var smeltet hen,
en Röver-Stemme,
i Grav kun hjemme,
gik her igien,
og kiös med Glæde
af Gutter spæde
det Danske Liv.
Da Folke-Stemme
gik reent ad Glemme
i Danevang;
da Ugle-Tuden
for Ulve-Guden
man kaldte Sang,
og Slave-Lænke
paa Skole-Bænke
et Ordens-Tegn.
Da Isse-Fjorden,
og Alt i Norden
fuldvidt berömt,
af Grav-Latinen
til Helved-Pinen
blev rask fordömt:
til Vinter-Dvale
i Dödens Dale
fra Slægt til Slægt.
Ja, rosenmundet,
i Graven bundet
laae Norne-Giæst,
mens Gienfærd blege
med Rune-Lege
holdt Dödens Fest,
og brændemærked
alt Livs-Storværket
som Barbari.
Dog, inden Belte
ei kunde smelte
den Fugl saa skiön,
skabt til at sjunge
med Danmarks Tunge
i Lys og Lön,
for bort at svinde
af Hu og Minde
i Bögelund.
I Aske-Vuggen
faldt Aften-Duggen
saa sommervarm;
til Trods for Döden,
blev Aften-Röden
en Moder-Barm
for Orm hin unge,
med Fugle-Tunge
i Dölgsmaal födt.
Ja, Orm hin unge,
med Tand for Tunge,
ved Natte-Tid,
gik brat de Döde
med Brodd imöde,
og stak med Flid;
dog Skygger smile
ad Spyd og Pile,
ad Tand og Brodd.
Da skiöd med Gammen
han Orme-Hammen
i Dæmring sval,
tog paa at kvæde
om Livets Glæde,
trods Dödens Kval;
da lytted, krumme,
Livsfanger stumme,
og Döden giös.
Da Folkets Stemme
i trofast Giemme
opdaged Han,
Hvis ömme Hjerte
al Fryd og Smerte
har deelt med Dan,
og end i Tide
paa Folkets Kvide
Han raadte Bod.
Livsalig kalder
ham nu hver Alder,
den Drot i Nord,
som stumme Sjæle
gav Mund og Mæle
ved Isse-Fjord,
hvor blidt nu blunder
det Storværks Grunder,
som aldrig döer.
Sit Hjertes Stemme,
i Danmark hjemme,
Han Folket gav;
mens Taaren bæver
og Folket hæver
sig frelst af Grav,
Bog-Ormen svinger
paa Fugle-Vinger
sig over Land.
Fra Tryk-Papiret
til Kirke-Spiret
han skynder sig,
med Danmarks Tunge
et Kvad at sjunge
for Kongens Lig,
som Bönder bære
til Grav med Ære
ved Issefjord.
Derfra han iler,
naar Maien smiler,
til Gladhjems Slot,
om Brude-Krandsen
og Havfru-Dandsen
at kviddre smaat,
saa over Voven,
saa giennem Skoven
det gaaer saa let.
Ja, fri for Sorgen
til Fredriks-Borgen
gaaer Dandsen let,
naar i Skiærsommer
de faure Blommer
staae trindt og tæt,
Dan-Stjernen blinker,
Löv-Kronen vinker
saa yndefuld.
Med salvet Pande
vil Kongen sande
det Spaadoms-Ord:
for Christendommen
er Timen kommen
i höie Nord,
og Fenix-Sangen
i Dane-Vangen
gienfödt paany.
Med den skal möde
hver Morgen-Röde
et Skjalde-Kuld,
og aabenbare,
i Toner klare,
som Glar og Guld,
hvad dunkelt lyder
om Lysets Dyder
i Oldtids Kvad.
Nu, Roms Uvætte!
fra Dane-Slette
forsvind med Gru!
Trods, om du taaler
de stærke Straaler,
som dandse nu!
dit Lys er Mörke,
og Luft din Störke,
og Lögn dit Liv.
Gienganger dristig!
Forförer listig!
forlorne Aand!
hvi svang til Bane
du Lysets Fane
i trolös Haand?
hvi kom forvoven
til Böge-Skoven
du hjertelös?
I dette Hjörne,
hvor Romas Örne
ei fæsted Klo,
i Tider blinde,
da kun herinde
var Hedning-Tro;
skal her os trykke
en Jette-Skygge
fra Kapitol!
Hvor Sandheds-Solen
paa Naade-Stolen
alt længe sad,
og ingen Stamme
med bedre Flamme
Guds Lys tilbad,
du Naadelöse
os böd udöse
for dig vort Blod!
Kun alt for længe
i deiligst Vænge,
med Hexe-Green
og Blænde-Lygte,
vi smaalig sögde
de Vises Steen;
men fandt i Kulen
med Tomheds-Bulen
din Hoved-Skal.
Sög selv nu Bunden
i Klögt-Afgrunden,
du os oplod!
jeg dig nedmaner,
du Kirke-Raner,
ved Korsets Fod,
du Grav-Latiner,
du Præste-Piner,
du Bogstav-Trold!
Staaer op af Döde,
med Kinder röde,
Lys-Alfer smaa,
og synger Visen
om Langbeen-Risen
med Töfler paa,
og saa den Anden,
om Lygtemanden,
Hr. Ællevild!
Nu Soel er oppe,
nu Böge-Toppe
har Morgen-Glands,
ved Fugle-Sange
i Dane-Vange
gaaer Havfru-Dands,
og alle Trolde
med Bryster kolde
nu sprang i Flint.
Vaagn op, vor Moder,
med alle Froder
fra Arildstid,
med Alles Navne,
som Orlogs-Stavne
har fört i Strid,
og vel bemandet,
for Fædrelandet
og Moders-Maal!
Nu Klokker kime,
nu Glædens Time
for eder slog,
nu Romer-Hæren,
som krænked Æren,
til Helved drog,
nu bære Prisen
i Kæmpevisen
kun Dannemænd!
Nu vaagner, Frænder,
med rappe Hænder
til gavnlig Dont!
thi her i Landet
hvo ei giör Andet,
giör meget Ondt:
sig selv han kvæler,
og Brödet stjæler
af Næstens Mund.
Nu Bönder vaagne
i alle Sogne,
i hver en By,
af Kæmpe-Ætten
for Odels-Retten
til Fædres Ry,
som Ridder-Sæder
med Vadmels-Klæder
kan rime net!
Med Alvor Gammen
nu smelte sammen
i Sole-Glands!
om Lærdoms Tinde
sig yndig vinde
en Lilje-Krands!
om Skjaldskabs Vinge
sig Tanke-Ringe
med Æren snoe!
I Danmarks Skove
tör Duer vove
med Högen Kiv;
tör Lam til Löve,
for Daad at öve,
betroe sit Liv;
kan Barnet styre
uvane Tyre
med Klap paa Kind.
Paa Danmarks Sletter
sig jævne Trætter
med Mjöd og Viin,
paa Danmarks Klipper
groe Ax og Vipper
med Bögen fiin,
paa Danmarks Hede
giör Lærker Rede
i Blade-Byg.
I Danske Barme
har Godhed Varme,
er Ondskab kold;
paa Danske Veie
er Stimænd feie
og Kvinden bold;
paa Danske Bölger
Livs-Lykken fölger
med Dannebrog.
I Danske Böger
hvad ret man söger
man finder let;
hos Danske Piger
al Pral og Smiger
skeer flux sin Ret,
og Troskab vinder
hos Dannekvinder
sin bedste Priis.
Saa kom tilbage
de gyldne Dage
for Skjold og Dan,
for alle Froder,
for Bögens Moder,
for Christian,
for Rosen-Kiæder,
for Livets Glæder,
og fredsæl Daad!
Det Budskab bringer
nu Stork paa Vinger
fra Danevang;
det höre Skyer,
naar Dagen gryer,
i Lærkens Sang;
for Dugg i Dale
det Nattergale
udtone södt!
Til Aande-Solen
paa Dronning-Stolen,
med Tak og Priis,
paa Fenix-Vinger
Det sig opsvinger
fra Paradis,
hver Lysets Time,
mens Klokker kime
i Danevang:
For Fader-Rösten,
for Himmel-Trösten
i Graadens Dal,
for Samfunds-Kiæden,
for Höitids-Glæden
i Stjerne-Sal,
for Paradiset,
vær evig priset!
Halleluja!
Jeg gik mig ud en Sommerdag at höre
Fuglesang, som Hjertet kunde röre,
I de dybe Dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Der sad paa Kvist en lille Fugl i Lunden,
Södt den sang i Sommer-Morgenstunden,
I de grönne Sale,
Mellem Nattergale,
Sang saa klart, som Nogen kunde tale.
Paa Straale-Krandsen og paa Engle-Rösten
Kiendte jeg den sære Fugl fra Östen,
Paradisets Svale,
Som af Vinter-Dvale
Vaagned op til Sang i grönne Sale.
I Graadens Dal var Glædens Röst begravet,
Sangens Soel gik ned i Tone-Havet,
Löst var Styrkens Belte,
Blege alle Helte,
Hjertet maatte i et Suk hensmelte.
Dog leved op Höisangen efter Döden,
Tone-Havet födte Morgenröden,
Og i Sole-Glandsen,
Under Straale-Krandsen,
Let gik over Bölge Havfru-Dandsen.
Hilsæl, vor Drot! hilsæl i Danevangen!
Daglig her nu voxer Phenix-Sangen,
Fugl og Sang tillige,
Og alt som de stige,
Blomstrer med Dit Septer Danmarks Rige.
Omton da nu det Danske Konge-Sæde,
Fuglesang, som röre kan og glæde:
Phenix-Sang, oprunden
Sært i Böge-Lunden,
Morgenröde-Sang med Guld i Munden!
Rettelser
i Texten
v.
95
læs:
Dryhtnes
–
201
–
under
–
213
–
bibaðað
–
253
–
woð-cræfte
–
334
–
scade
–
453
–
heaðo-rofes
–
565
–
beorh-stede
–
577
–
æðel-tungla
–
672
–
lofiað
–
994
–
nergend
i Latinen
v.
72
læs:
avis ulla
–
88
–
sociam Myrrhæ vim
–
94
–
timet illa
–
107
–
ad saxa.
|
1840_669_txt | Sange for Vennelaget i Danske Samfund paa Kronings-Dagen 28de Juni 1840 | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-04-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Sange for Vennelaget i Danske Samfund paa Kronings-Dagen 28de Juni 1840</title>
<title rend="shortForm">Sange for Vennelaget i Danske Samfund</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student1">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
<editor role="student2">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.14</idno>
<idno type="content">1.14</idno>
<idno type="technic">1.14.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>20 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2019-05-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1840_669_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1840_669_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1840_667_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1840_669_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Sange for Vennelaget i Danske Samfund paa Kronings-Dagen 28de Juni 1840</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="669">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1840</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>6<!-- 372-377 --></num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>kongehuset</term>
<term>Danmark</term>
<term>historie</term>
<term>mytologi</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2018-08-27">1. koll. indført efter Steen Johansens eksemplar, tilhører Grundtvig Biblioteket</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2018-08-28">Tilrettet meget i head. Indsat supp på sidetal. Læst 2. koll. efter eksemplar i blåt pap, tilhører Grundtvig Biblioteket k ex 1, men ej indført. Base- og segopmærket på papir</change>
<change who="BLN" when="2018-08-29">Indført rettelser og opmærkning i henhold til VAPs 2. koll., eks.: K ex. 1 i blåt pap</change>
<change who="VAP" when="2018-09-04">smårettelser i head. Oprettet com31</change>
<change who="BLN" when="2018-11-23">fax indkodet</change>
<change who="VAP" when="2019-01-24">rettet efter 3. koll af JKK efter Thorkelin 130022953681, 17. oktober 2018</change>
<change who="VAP" when="2019-01-31">oprettet com 33</change>
<change who="VAP" when="2019-02-05">slettet 19 (dublet), oprettet 34-36</change>
<change who="VAP" when="2019-02-06">rettelser efter Kirsten. Oprettet 37-39. Slettet 4, 8</change>
<change who="VAP" when="2019-02-08">sidste kontrol af rettelser efter Kirsten. Rettet Jes til Sebastian</change>
<change who="VAP" when="2019-02-11">rettelser efter Klaus. Oprettet com40-41</change>
<change who="VAP" when="2022-03-24">tegn inden for hi</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!--
Kongens Skaal
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1840
[Source decription]
-->
<!-- BLN: Alle sider er upaginerede. VAP: Supp indsat overalt 2018-08-28 -->
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first"><pb type="text" facs="1840_669_fax001.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Sange</titlePart>
<titlePart type="main">for</titlePart>
<titlePart type="main">Vennelaget</titlePart>
<titlePart type="main">i</titlePart>
<titlePart type="main">Danske Samfund</titlePart>
<titlePart type="main">paa </titlePart>
<titlePart type="main">Kronings-Dagen</titlePart>
<titlePart type="part">28de Juni 1840.</titlePart>
</docTitle>
<byline></byline>
<graphic style="longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Trykt hos J. D. Qvist, Bog- og Nodetrykker,</publisher>
<pubPlace>Østergade Nr. 53.</pubPlace>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body rendition="schwab">
<div type="Kongens Skaal">
<pb type="text" facs="1840_669_fax002.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1840_669_fax003.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
<pb type="edition" ed="PS" n="372"/><head rend="2">Kongens Skaal.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<head rend="0"><p rend="center">Mel. <rs type="title" key="title3462">Vi Sømænd gjør ei mange Ord</rs>.<!-- BLN: Denne titel har jeg ikke kunnet finde i basen!--></p></head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>et er kun <seg type="com" n="com40">Fjas</seg> at være Drot</l>
<l><seg type="com" n="com41">Hvor alle Mand vil raade</seg>;</l>
<l>Det er ei nemt at gjøre Godt,</l>
<l><seg type="com" n="com37">Naar Vrag man slaaer paa</seg> Naade;</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="373"/>Det er en <seg type="com" n="com34">Nød</seg> at gjøre Vers,</l>
<l><seg type="com" n="com35">End sige</seg> at regjere,</l>
<l>Hvor Stympere paa Langs og Tvers</l>
<l>Vil Alting critisere.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>I <placeName key="fak14">Danmark</placeName> dog det er en Lyst</l>
<l>At rime og at sjunge,</l>
<l>Naar man har ret sin Moder <seg type="com" n="com1">kyst</seg></l>
<l>Og arvet hendes Tunge,</l>
<l>Og har i Bryst og Bringe Mod</l>
<l><seg type="com" n="com38">Sin egen Sø at seile</seg>,</l>
<l>Trods dem, der ret vil raade Bod</l>
<l>Paa Alting med en Hegle.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1840_669_fax004.jpg" ed="A" n="4" rend="supp"/>I <placeName key="fak14">Danmark</placeName> er det <seg type="com" n="com2">og</seg> en Fryd</l>
<l>At bære <seg type="com" n="com3">Spir</seg> og Krone,</l>
<l>Naar kun man har den <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth115">Skjoldung</rs>-Dyd</hi></l>
<l>At nemme Folkets Tone;</l>
<l>Og elske den af Hjertens-Grund,</l>
<l>Som deiligst paa det Jævne,</l>
<l>Og blæse ad hver <seg type="com" n="com5">Aabenmund</seg>,</l>
<l>Som kun til <seg type="com" n="com6">Blæst</seg> har Evne.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Derfor vi spaae <hi rend="schwab"><persName key="pe98">Kong Christian</persName>,</hi></l>
<l>Paa <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <rs type="myth" key="myth115">Skjoldung</rs>-Sæde,</l>
<l>Et Hurra fra det hele Land</l>
<l>Med Fryd og Hjertens-Glæde;</l>
<l>Han kjender godt det Aandepust,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com33">har det prægtig inde</seg>,</l>
<l>For hvilket her paa <seg type="com" n="com7">Marken</seg> just</l>
<l>Sig lægge alle Vinde.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Det er det <hi rend="schwab">Danske Tungemaal,</hi></l>
<l>Med Liv og Aand og Ynde,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="374"/>Paa det vi her med Kongens Skaal</l>
<l>Vil gladelig begynde:</l>
<l>Gid i Hans Øre hver en Dag</l>
<l>Det sødere maa klinge,</l>
<l>Og høiere end Skjoldebrag</l>
<l>Ham Folkets Hylding bringe!</l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="Dronningens Skaal">
<pb type="text" facs="1840_669_fax005.jpg" ed="A" n="5" rend="supp"/>
<head rend="2">Dronningens Skaal.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<head rend="0"><p rend="center">Mel. <rs type="title" key="title2141">Hr. Tønne han rider udaf Alsø</rs>.</p></head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er sad en Prindsesse i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Med Fruer og Frøkener <seg type="com" n="com9">strage</seg>,</l>
<l>Hun talde saamangent et Alvors-Ord</l>
<l>Om Daaden i forrige Dage.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Deilig er <seg type="com" n="com10">Dronning-Stolen</seg>.<!-- BLN: Hver afsluttende strofe i denne sang er rykket ind, skal det gengives? --></l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hun talde saa gjerne om <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth6">Balders</rs></hi> Viv,</l>
<l>Og <rs type="myth" key="myth115">Skjoldunge</rs>-Stammen i <hi rend="schwab"><placeName key="fak16">Leire</placeName>,</hi></l>
<l>Hun talde <seg type="com" n="com32">som helst</seg> om Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe218">Valdemar<!-- BLN: Der må vel være tale om denne Valdemar (Sejr) --></persName>,</hi></l>
<l>Og om Dronning <hi rend="schwab"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> hin <seg type="com" n="com11">feire</seg>.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Deilig er <seg type="com" n="com12">Dronning-Stolen</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Hun <seg type="com" n="com13">talde</seg> saa kjærlig om <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com14">Løver og Hjerter</seg> saa blide,</l>
<l>En Taare vel perled i <seg type="com" n="com15">Øienæst</seg></l>
<l>Ved Talen om <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Kvide.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Deilig er <seg type="com" n="com16">Dronning-Stolen</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="375"/>Prindsessen udspurgde en graanet Skjald</l>
<l>Om <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> kronede Dage;</l>
<l>Hun spurgde med Vid og med yndigt Smiil:</l>
<l>“<seg type="com" n="com17">Naar</seg> kommer vel <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth37">Holger</rs></hi> tilbage?”</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Deilig er <seg type="com" n="com18">Dronning-Stolen</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1840_669_fax006.jpg" ed="A" n="6" rend="supp"/>Men nu er Prindsessen vor <hi rend="schwab">Dronning</hi> klar,</l>
<l>Hun skinner paa <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Throne,</l>
<l>Paa <hi rend="schwab">Hendes</hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe218">Valdemars<!-- BLN: Samme Valdemar som ovenfor? --></persName></hi> Fødselsdag</l>
<l>Vi hilse vort Haab med sin Krone.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Deilig er <seg type="com" n="com18">Dronning-Stolen</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Nu veed vi, <seg type="com" n="com36">om</seg> <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth37">Holger</rs></hi> ei kom igaar,</l>
<l>Han kommer, naar <hi rend="schwab">Dronningen</hi> vinker;</l>
<l>Derpaa da, med Dronningens <hi rend="schwab">Kronings-Skaal,</hi></l>
<l>Saa langt vi kan række, vi <seg type="com" n="com20">klinker</seg>!</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Deilig er <seg type="com" n="com21">Dronning-Stolen</seg>.</l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="Holger Danskes Skaal">
<head rend="2"><rs type="myth" key="myth37">Holger Danskes</rs> Skaal.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<head rend="0"><p rend="center">Mel. <rs type="title" key="title77">Danmark deiligst Vang og Vænge</rs>.</p></head>
<lg n="1">
<l><rs type="myth" key="myth37"><hi rend="initial"><hi rend="schwab">H</hi></hi><hi rend="schwab">olger Danske</hi></rs> tøved længe;</l>
<l rend="firstIndent">Hvem tør nu vel spaae,</l>
<l><placeName key="fak14">Danmark</placeName> deiligst Vang og Vænge,</l>
<l rend="firstIndent">Lukt med Bølgen blaa:</l>
<l>Om i denne Havfru-Sommer,</l>
<l><seg type="com" n="com31">Naar</seg>, hvordan, hvorvidt han kommer,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="376"/>Hvor han os vil sætte Stævne,</l>
<l rend="firstIndent">Møde paa det Jævne?</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="text" facs="1840_669_fax007.jpg" ed="A" n="7" rend="supp"/>Dristig, som til Daad en <seg type="com" n="com23">Kæmpe</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Er til Kvad en Skjald,</l>
<l>Lader aldrig Latter dæmpe</l>
<l rend="firstIndent">Deiligt Tonefald,</l>
<l>Synger frit, at nær for Haanden</l>
<l>Er, hvad liflig ham med Aanden</l>
<l>Alt berører og omvifter,</l>
<l rend="firstIndent">Saa han Farve skifter.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Det gjør <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth37">Holger Danskes</rs></hi> Aande,</l>
<l rend="firstIndent">Her, som hist i <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soer<!-- BLN: Jeg har ikke kunne finde nummeret hertil i basen. VAP: Det er Sorø--></placeName>,</hi></l>
<l>Raadte Bod paa Skjaldes Vaande</l>
<l rend="firstIndent">Ogsaa før ifjor,</l>
<l>Og hvor Ungersvende tale</l>
<l>Høit om <seg type="com" n="com24">Dannebod</seg> i Dvale,</l>
<l>Dybt i Danske Bølger dukke,</l>
<l rend="firstIndent">Der gaaer <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth37">Holgers</rs></hi> Vugge.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Der han voxe skal og trives,</l>
<l rend="firstIndent">Som en <seg type="com" n="com25">Kæmpesøn</seg>,</l>
<l>Ungdoms Kraft og Mod oplives,</l>
<l rend="firstIndent">Til i Lys og Løn</l>
<l>Hjertets Mark og Mundens Vove:</l>
<l><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Guld og grønne Skove,</l>
<l>Som en <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth37">Holger</rs>,</hi> <seg type="com" n="com26">dannis</seg>, ægte,</l>
<l rend="firstIndent">Vældig at forfægte.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1840_669_fax008.jpg" ed="A" n="8" rend="supp"/>Trods hver Trumf i <placeName key="his435">Romer-Rige</placeName>,</l>
<l rend="firstIndent">Og i <hi rend="schwab"><placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>,</hi></l>
<l>“<hi rend="schwab">Danske Samfund</hi>” tør vi sige,</l>
<l rend="firstIndent">Er et deiligt Navn,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="377"/>Navnet, som den Kreds maa bære,</l>
<l>Hvor en Helt til <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Ære,</l>
<l>Som kan <seg type="com" n="com27">Dannekvinder</seg> tækkes,</l>
<l rend="firstIndent">Skal med Held <seg type="com" n="com28">opklækkes</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Tant det er med Titler tomme,</l>
<l rend="firstIndent">Uden Grund og Gavn,</l>
<l>Men naar kun ihu vi komme</l>
<l rend="firstIndent">Levende vort Navn,</l>
<l>Som der <seg type="com" n="com29">klinkes</seg>, som der klukkes,</l>
<l>Mellem os skal <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth37">Holger</rs></hi> vugges,</l>
<l>Til han gaaer og til han springer,</l>
<l rend="firstIndent">Som han fløi paa Vinger.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Derfor det sig vel kan sømme,</l>
<l rend="firstIndent">Paa vort Modersmaal,</l>
<l>Her af Hjertens Grund at tømme</l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth37">Holger Danskes</rs></hi> Skaal;</l>
<l>Lad ham drilles, lad ham vrages!</l>
<l>Gid han voxe kun og dages</l>
<l>Som en Helt med <seg type="com" n="com30">Haar paa Tænder</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Men med bløde Hænder!</l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Sange for Vennelaget i Danske Samfund paa Kronings-Dagen 28de Juni 1840
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Kongens Skaal.
# Mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.
**D**et er kunFjasat være DrotHvor alle Mand vil raade;Det er ei nemt at gjøre Godt,Naar Vrag man slaaer paaNaade;Det er enNødat gjøre Vers,End sigeat regjere,Hvor Stympere paa Langs og TversVil Alting critisere.IDanmarkdog det er en LystAt rime og at sjunge,Naar man har ret sin ModerkystOg arvet hendes Tunge,Og har i Bryst og Bringe ModSin egen Sø at seile,Trods dem, der ret vil raade BodPaa Alting med en Hegle.IDanmarker detogen FrydAt bæreSpirog Krone,Naar kun man har den*Skjoldung-Dyd*At nemme Folkets Tone;Og elske den af Hjertens-Grund,Som deiligst paa det Jævne,Og blæse ad hverAabenmund,Som kun tilBlæsthar Evne.Derfor vi spaae*Kong Christian,*PaaDanmarksSkjoldung-Sæde,Et Hurra fra det hele LandMed Fryd og Hjertens-Glæde;Han kjender godt det Aandepust,Oghar det prægtig inde,For hvilket her paaMarkenjustSig lægge alle Vinde.Det er det*Danske Tungemaal,*Med Liv og Aand og Ynde,Paa det vi her med Kongens SkaalVil gladelig begynde:Gid i Hans Øre hver en DagDet sødere maa klinge,Og høiere end SkjoldebragHam Folkets Hylding bringe!## Dronningens Skaal.
# Mel. Hr. Tønne han rider udaf Alsø.
**D**er sad en Prindsesse iDannemark,Med Fruer og Frøkenerstrage,Hun talde saamangent et Alvors-OrdOm Daaden i forrige Dage.Deilig erDronning-Stolen.Hun talde saa gjerne om*Balders*Viv,OgSkjoldunge-Stammen i*Leire,*Hun taldesom helstom Kong*Valdemar,*Og om Dronning*Dagmar*hinfeire.Deilig erDronning-Stolen.Huntaldesaa kjærlig omDannemark,MedLøver og Hjertersaa blide,En Taare vel perled iØienæstVed Talen omDannemarksKvide.Deilig erDronning-Stolen.Prindsessen udspurgde en graanet SkjaldOmDannemarkskronede Dage;Hun spurgde med Vid og med yndigt Smiil:“Naarkommer vel*Holger*tilbage?”Deilig erDronning-Stolen.Men nu er Prindsessen vor*Dronning*klar,Hun skinner paaDannemarksThrone,Paa*Hendes*og*Valdemars*FødselsdagVi hilse vort Haab med sin Krone.Deilig erDronning-Stolen.Nu veed vi,om*Holger*ei kom igaar,Han kommer, naar*Dronningen*vinker;Derpaa da, med Dronningens*Kronings-Skaal,*Saa langt vi kan række, viklinker!Deilig erDronning-Stolen.## Holger Danskes Skaal.
# Mel. Danmark deiligst Vang og Vænge.
***H****olger Danske*tøved længe;Hvem tør nu vel spaae,Danmarkdeiligst Vang og Vænge,Lukt med Bølgen blaa:Om i denne Havfru-Sommer,Naar, hvordan, hvorvidt han kommer,Hvor han os vil sætte Stævne,Møde paa det Jævne?Dristig, som til Daad enKæmpe,Er til Kvad en Skjald,Lader aldrig Latter dæmpeDeiligt Tonefald,Synger frit, at nær for HaandenEr, hvad liflig ham med AandenAlt berører og omvifter,Saa han Farve skifter.Det gjør*Holger Danskes*Aande,Her, som hist i*Soer,*Raadte Bod paa Skjaldes VaandeOgsaa før ifjor,Og hvor Ungersvende taleHøit omDannebodi Dvale,Dybt i Danske Bølger dukke,Der gaaer*Holgers*Vugge.Der han voxe skal og trives,Som enKæmpesøn,Ungdoms Kraft og Mod oplives,Til i Lys og LønHjertets Mark og Mundens Vove:DanmarksGuld og grønne Skove,Som en*Holger,*dannis, ægte,Vældig at forfægte.Trods hver Trumf iRomer-Rige,Og i*Kjøbenhavn,*“*Danske Samfund*” tør vi sige,Er et deiligt Navn,Navnet, som den Kreds maa bære,Hvor en Helt tilDanmarksÆre,Som kanDannekvindertækkes,Skal med Heldopklækkes.Tant det er med Titler tomme,Uden Grund og Gavn,Men naar kun ihu vi kommeLevende vort Navn,Som derklinkes, som der klukkes,Mellem os skal*Holger*vugges,Til han gaaer og til han springer,Som han fløi paa Vinger.Derfor det sig vel kan sømme,Paa vort Modersmaal,Her af Hjertens Grund at tømme*Holger Danskes*Skaal;Lad ham drilles, lad ham vrages!Gid han voxe kun og dagesSom en Helt medHaar paa Tænder,Men med bløde Hænder!*N. F. S. Grundtvig.*
|
Sange
for
Vennelaget
i
Danske Samfund
paa
Kronings-Dagen
28de Juni 1840.
Kjøbenhavn.
Trykt hos J. D. Qvist, Bog- og Nodetrykker,
Østergade Nr. 53.
Kongens Skaal.
Mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.
Det er kun Fjas at være Drot
Hvor alle Mand vil raade;
Det er ei nemt at gjøre Godt,
Naar Vrag man slaaer paa Naade;
Det er en Nød at gjøre Vers,
End sige at regjere,
Hvor Stympere paa Langs og Tvers
Vil Alting critisere.
I Danmark dog det er en Lyst
At rime og at sjunge,
Naar man har ret sin Moder kyst
Og arvet hendes Tunge,
Og har i Bryst og Bringe Mod
Sin egen Sø at seile,
Trods dem, der ret vil raade Bod
Paa Alting med en Hegle.
I Danmark er det og en Fryd
At bære Spir og Krone,
Naar kun man har den Skjoldung-Dyd
At nemme Folkets Tone;
Og elske den af Hjertens-Grund,
Som deiligst paa det Jævne,
Og blæse ad hver Aabenmund,
Som kun til Blæst har Evne.
Derfor vi spaae Kong Christian,
Paa Danmarks Skjoldung-Sæde,
Et Hurra fra det hele Land
Med Fryd og Hjertens-Glæde;
Han kjender godt det Aandepust,
Og har det prægtig inde,
For hvilket her paa Marken just
Sig lægge alle Vinde.
Det er det Danske Tungemaal,
Med Liv og Aand og Ynde,
Paa det vi her med Kongens Skaal
Vil gladelig begynde:
Gid i Hans Øre hver en Dag
Det sødere maa klinge,
Og høiere end Skjoldebrag
Ham Folkets Hylding bringe!
Dronningens Skaal.
Mel. Hr. Tønne han rider udaf Alsø.
Der sad en Prindsesse i Dannemark,
Med Fruer og Frøkener strage,
Hun talde saamangent et Alvors-Ord
Om Daaden i forrige Dage.
Deilig er Dronning-Stolen.
Hun talde saa gjerne om Balders Viv,
Og Skjoldunge-Stammen i Leire,
Hun talde som helst om Kong Valdemar,
Og om Dronning Dagmar hin feire.
Deilig er Dronning-Stolen.
Hun talde saa kjærlig om Dannemark,
Med Løver og Hjerter saa blide,
En Taare vel perled i Øienæst
Ved Talen om Dannemarks Kvide.
Deilig er Dronning-Stolen.
Prindsessen udspurgde en graanet Skjald
Om Dannemarks kronede Dage;
Hun spurgde med Vid og med yndigt Smiil:
“Naar kommer vel Holger tilbage?”
Deilig er Dronning-Stolen.
Men nu er Prindsessen vor Dronning klar,
Hun skinner paa Dannemarks Throne,
Paa Hendes og Valdemars Fødselsdag
Vi hilse vort Haab med sin Krone.
Deilig er Dronning-Stolen.
Nu veed vi, om Holger ei kom igaar,
Han kommer, naar Dronningen vinker;
Derpaa da, med Dronningens Kronings-Skaal,
Saa langt vi kan række, vi klinker!
Deilig er Dronning-Stolen.
Holger Danskes Skaal.
Mel. Danmark deiligst Vang og Vænge.
Holger Danske tøved længe;
Hvem tør nu vel spaae,
Danmark deiligst Vang og Vænge,
Lukt med Bølgen blaa:
Om i denne Havfru-Sommer,
Naar, hvordan, hvorvidt han kommer,
Hvor han os vil sætte Stævne,
Møde paa det Jævne?
Dristig, som til Daad en Kæmpe,
Er til Kvad en Skjald,
Lader aldrig Latter dæmpe
Deiligt Tonefald,
Synger frit, at nær for Haanden
Er, hvad liflig ham med Aanden
Alt berører og omvifter,
Saa han Farve skifter.
Det gjør Holger Danskes Aande,
Her, som hist i Soer,
Raadte Bod paa Skjaldes Vaande
Ogsaa før ifjor,
Og hvor Ungersvende tale
Høit om Dannebod i Dvale,
Dybt i Danske Bølger dukke,
Der gaaer Holgers Vugge.
Der han voxe skal og trives,
Som en Kæmpesøn,
Ungdoms Kraft og Mod oplives,
Til i Lys og Løn
Hjertets Mark og Mundens Vove:
Danmarks Guld og grønne Skove,
Som en Holger, dannis, ægte,
Vældig at forfægte.
Trods hver Trumf i Romer-Rige,
Og i Kjøbenhavn,
“Danske Samfund” tør vi sige,
Er et deiligt Navn,
Navnet, som den Kreds maa bære,
Hvor en Helt til Danmarks Ære,
Som kan Dannekvinder tækkes,
Skal med Held opklækkes.
Tant det er med Titler tomme,
Uden Grund og Gavn,
Men naar kun ihu vi komme
Levende vort Navn,
Som der klinkes, som der klukkes,
Mellem os skal Holger vugges,
Til han gaaer og til han springer,
Som han fløi paa Vinger.
Derfor det sig vel kan sømme,
Paa vort Modersmaal,
Her af Hjertens Grund at tømme
Holger Danskes Skaal;
Lad ham drilles, lad ham vrages!
Gid han voxe kun og dages
Som en Helt med Haar paa Tænder,
Men med bløde Hænder!
N. F. S. Grundtvig.
|
1815_262_txt | Høstgildet | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2015-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc" type="application/relax-ng-compact-syntax"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Høstgildet</title>
<title rend="shortForm">Høstgildet</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Victoria Siersbæk</editor>
<editor role="philologist">Klaus Nielsen</editor>
<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.6</idno>
<idno type="content">1.11</idno>
<idno type="technic">1.6.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>20 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2015-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.6, 1. maj 2015</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1815_262_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1815_262_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1815_262_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1815_262_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
<title type="part">Høstgildet</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>J. Werfel</publisher>
<date>1815</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness n="262" xml:id="A">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1815</num>
</witness>
<witness n="269" xml:id="B">
<desc>Anden udgave</desc>
<num>1815</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>3</num>
</witness>
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>3</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>fødselsdag</term>
<term>kongehuset</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="VS" xml:id="VS" when="2014-07-17">indføre rettelser fra 1 kollation</change>
<change who="VS" when="2014-07-23">tilføjet seg'er</change>
<change who="VS" when="2014-07-24">tilføjer billeder fra scannede filer</change>
<change who="KN" when="2014-08-11">Revideret formalia i filen</change>
<change who="KN" when="2014-08-12">Revideret formalia i filen</change>
<change who="KN" when="2014-08-12">Indtastet KV's 3. kollationering i filen.</change>
<change who="KN" when="2014-08-12">Indtastet rettelser i txt og com efter egen gennemgang og revision.</change>
<change who="KN" when="2014-11-11">com60 tilføjet</change>
<change who="KN" when="2014-12-08">de sidste opmærkninger tilføjet; klar til R1</change>
<change who="KN" when="2014-12-17">Retur fra R1; rettelser og tilføjelser foretaget</change>
<change who="KN" when="2015-01-28">Retur fra R3; tekstrettelsens kilde ændret fra GV til B - og B tilføjet som listWit; nye seg'er tilføjet com80-83</change>
<change who="KN" when="2018-08-29">Manglende placeName-key i str. 17 indsat. Gr.s tekst uberørt => ikke nyt versionsnummer</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1815_262_fax001.jpg"/>
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1815_262_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1361" rend="supp"/>
<pb type="edition" ed="PS" n="515"/>
<pb type="edition" ed="US" n="247"/>
<head rend="1">Høstgildet.</head>
<lg n="1">
<l>Kling, min Harpe, over Vangen</l>
<l>I den svale Aftenstund!</l>
<l>Favn og gjem og svar til Klangen</l>
<l>Gamle <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Bøgelund!</l>
<l><seg n="com1" type="com">Sjunger</seg>, <seg n="com1" type="com">sjunger</seg> Dannekvinder!</l>
<l><seg n="com2" type="com">Kvæder</seg>, mens I Krandsen binder</l>
<l>Lydt i Løvfald som i Mai!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><seg n="com3" type="com">Kommer</seg>, <seg n="com3" type="com">kommer</seg> Danne-Kvinder!</l>
<l>I som græd for <seg n="com4" type="com">bange Kaar</seg>,</l>
<l>I som saae med Fryd Kjærminder</l>
<l>Blaane sødt i tidlig Vaar!</l>
<l><seg n="com5" type="com">Følger</seg> mig paa Skjalde-Gangen</l>
<l>Under Harpeslag i Vangen,</l>
<l>I den Danske Urtegaard!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="edition" ed="US" n="248"/><seg n="com6" type="com">Græder</seg> ei fordi vi skue</l>
<l>Løvet guult i Efteraar!</l>
<l><placeName key="fak14">Danmark</placeName> <seg n="com7" type="com">og</seg>, den gamle Frue,</l>
<l>Graaner selv jo Aar for Aar,</l>
<l>Prange, visne maae jo Løvet,</l>
<l>Skinne, falme maae jo Støvet,</l>
<l>Selv ei Soel har evig Glands.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1815_262_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1362" rend="supp" />Men, o <seg n="com8" type="com">seer</seg>, o <seg n="com8" type="com">seer</seg> med Glæde</l>
<l>Grønningen i Efteraar!</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="516"/><seg n="com8" type="com">Seer</seg>, o <seg n="com8" type="com">seer</seg> de Roser spæde</l>
<l><seg n="com9" type="com">End</seg> i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Urtegaard!</l>
<l><seg n="com10" type="com">Lover</seg> Gud, I Danne-Kvinder!</l>
<l>For de tidlige Kjærminder,</l>
<l>For de sene Rosenskud!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</hi> gamle Konge-Frue,</l>
<l>Med det sølverhvide Haar!</l>
<l>Pynt kun op din Ammestue!</l>
<l>Times skal dig sjeldne Kaar,</l>
<l>Rul kun op din <seg n="com11" type="com">Stamme-Tavle</seg>!</l>
<l>Thi <rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Mos 21,7" rend="allusion" n="bible1"/>som <persName key="pe2449">Sara</persName> <seg type="com" n="com80">skalst</seg> du avle</l>
<l>Sønnen fiin i Efter-Aar.<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Mos 21,7" rend="allusion" n="bible1" /></l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Føde <seg type="com" n="com80">skalst</seg> Du Adelsfrue</l>
<l>Sønnen Dansk og fiin og <seg n="com50" type="com">bold</seg>,</l>
<l>Glad du skal i Ham beskue</l>
<l><rs type="myth" key="myth137">Fredegod</rs> og <rs type="myth" key="myth138">Dan</rs> og <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>,</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 1,42" rend="allusion">Dig skal alle Kvinder <seg n="com12" type="com">love</seg></rs>,</l>
<l>Alle Fugle skal i Skove</l>
<l>Sjunge om det Underværk.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><rs type="title" key="title77"><hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark!</placeName></hi> deiligst Vang og Vænge,</rs></l>
<l>Indelukt med Bølgen blaa!</l>
<l><pb type="text" facs="1815_262_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1363"/>Smykke skal sig dine Enge</l>
<l>Høitidsfuld med <seg n="com13" type="com">Blommer</seg> smaa</l>
<l>Og ved Hellig Korses Kilde</l>
<l>Blomstre skal i <seg type="com" n="com51">Krinds</seg> saa milde</l>
<l>Roserne fra <placeName key="fak300">Golgatha</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Kvinder! I som nys med Smerte</l>
<l><seg n="com15" type="com">Krused</seg> Fruens <seg n="com16" type="com">Jordeliin</seg>,</l>
<l><seg n="com17" type="com">Syer</seg> <seg type="com" n="com70">flink</seg> nu under Kerte</l>
<l> <hi rend="spaced"> <seg n="com18" type="com">Christentøi</seg></hi> til Sønnen fiin!</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="517"/><pb type="edition" ed="US" n="249"/><seg n="com52" type="com">Virker</seg> fiint med Guld og Silke</l>
<l>Knopper smaa paa Rosenstilke</l>
<l>Under hvide <seg type="com" n="com71">Dannebraag</seg>!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><seg n="com19" type="com">Lægger</seg>, Dannemænd, <seg n="com24" type="com">i Lave</seg></l>
<l>Eders <seg type="com" n="com72">gamle Kroner</seg> faa!</l>
<l><seg n="com20" type="com">Dannishedens</seg> Faddergave</l>
<l>Vil den Spæde ei forsmaae:</l>
<l>I sin Manddom vil han smelte</l>
<l>For de gamle, gjæve Helte</l>
<l><seg n="com21" type="com">Skuepengen</seg> fiin deraf.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><seg n="com22" type="com">Binder</seg>, <seg n="com23" type="com">slynger</seg>, Dannekvinder!</l>
<l>Høstens Roser flux i Krands!</l>
<l><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Billed vel vi finder</l>
<l>Under Slør i liflig Glands,</l>
<l>Og kan vi det Billed finde,</l>
<l>Skal <seg n="com25" type="com">og</seg> Krandsen om dets Tinde</l>
<l>Slynge sig i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Navn</hi>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Skal til <seg n="com26" type="com">Marmelsteen</seg> og Farve</l>
<l>Vi nu tye med <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Krands,</l>
<l>Skal de kolde Stene arve</l>
<l><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Kjærlighed og Glands?</l>
<l>Er dog ei en Dannekvinde</l>
<l>Kjærlig, from i Lund at finde,</l>
<l>Som kan bære <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Krands?</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><seg n="com28" type="com">Kommer!</seg> under <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Krone</l>
<l>Sidder from en Sølver-Brud.</l>
<l><pb type="text" facs="1815_262_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1364" />Hilset vær i Jubeltone</l>
<l>Og velsignet, Dronning prud!</l>
<l>O, tillad, at Dannekvinder</l>
<l>Krandsen om Din Krone <seg type="com" n="com81">vinder</seg></l>
<l>Under Skjaldens Harpeslag!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="518"/>Kjærlig, fiin og from i Sinde</l>
<l><seg type="com" n="com73">Est</seg> Du som vor Moder blaa,</l>
<l><seg type="com" n="com82">Varst</seg> den bedste Dannekvinde</l>
<l>Selv i Hyttens dunkle Vraa,</l>
<l>Tør ei Dig vi Krandsen række,</l>
<l>Vi den maae med Suk nedlægge</l>
<l>Paa den kolde <seg n="com53" type="com">Marmelsteen</seg>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><pb type="edition" ed="US" n="250"/>Held, o Held! som jeg kan skue</l>
<l>Grye i Dagning, Glimt af Glands,</l>
<l>Ei forsmaaer den Konge-Frue</l>
<l>Gamle <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rosen-Krands,</l>
<l>Ei den glimrer, ei den praler,</l>
<l>Men den dufter og husvaler</l>
<l>Liflig, sødt i Aftenstund.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Kun med lukde Øielaage</l>
<l>Skjalden seer det favre Syn,</l>
<l>Mændene, de er saa kloge,</l>
<l><seg n="com29" type="com">Daarer</seg> dog <seg n="com58" type="com">for</seg> <seg n="com30" type="com">Aande-Lyn</seg>,</l>
<l>Skjalden kun med Barne-Tunge</l>
<l>Sagte vil i Lunden sjunge</l>
<l>For de fromme Kvinder faa.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Kvinder! <seg n="com31" type="com">nynner</seg> I kun Sangen</l>
<l>Efter Skjaldens Harpeslag!</l>
<l><seg n="com32" type="com">Hvisker</seg> det kun rundt i Vangen</l>
<l>Hvad der klang paa Høitids-Dag!</l>
<l>Det er koldt i Vinterugen,</l>
<l>Under Snee dog grønnes Rugen,</l>
<l>Skyder Blomst i Sommer-Skjær.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Efterglands af <seg type="comStart" n="com60" /><placeName key="fak1254">Thabors</placeName> Kerte<seg type="comEnd" n="com60" /></l>
<l>Glimter over Bøgelund,</l>
<l><pb type="text" facs="1815_262_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="1365"/><pb type="edition" ed="PS" n="519"/>Og et Gran af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hjerte</l>
<l>Skjalden fik til Harpe-Bund,</l>
<l>I den Bund det sælsomt klinger,</l>
<l>Naar med sine <seg n="com33" type="com">Under-Vinger</seg></l>
<l>Duen rører Harpens Stræng.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><seg n="com34" type="com">Tvivler</seg> kun, I Mænd saa kloge!</l>
<l>Selv jeg tvivler <hi rend="spaced">som en Mand,</hi></l>
<l>Naar sig <hi rend="spaced">over</hi> <seg type="com" n="com74">Dannebraage</seg></l>
<l>Øiet løfter med Forstand;</l>
<l>Men jeg troer, den Lyd som klinger</l>
<l>Under Duens Luevinger</l>
<l>Spotter min og eders <seg type="com" n="com83">Vid</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Staae da nu de Roser silde,</l>
<l>Som vi see, i Urtegaard,</l>
<l>Har Maria <seg type="com" n="com84">Fødsels-Gilde</seg></l>
<l>I <seg type="com" n="com36">sit andet Brude-Aar</seg>,</l>
<l><pb type="edition" ed="US" n="251"/>Nu, saa maae de Roser sene</l>
<l>Sig dog vel i Krands forene</l>
<l>Paa <hi rend="spaced"><persName key="pe248">Marias</persName> Fødsels-Dag.</hi></l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Lad da Kvinderne i Vangen</l>
<l>Sanke kun de Roser smaa,</l>
<l>Efternynne Gaadesangen,</l>
<l>Gjætte som de bedst forstaae!</l>
<l>Dannemænd! imedens binder</l>
<l>Vi en Krands af blaa Kjærminder</l>
<l>Til vor Dronning fiin og from.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Troer I ei, de er at finde?</l>
<l><seg type="com" n="com54">End</seg> i Høst en Lund jeg veed,</l>
<l>Hvor saamangen blaa Kjærminde</l>
<l>Blomstrer <seg n="com55" type="com">end</seg> i <seg n="com37" type="com">Luun</seg> og Fred,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="520"/><hi rend="spaced"><persName key="pe237">Saxo</persName></hi> den Kjærminde-Have</l>
<l>Lukkede med <seg n="com38" type="com">Romer-Stave</seg>,</l>
<l>Nøglen dog har <placeName key="fak14">Danmark</placeName> gjemt.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><seg type="com" n="com56">Følger</seg> mig da, Frænder bolde!</l>
<l>Ind i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> Rosenlund,</l>
<l> <pb type="text" facs="1815_262_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="1366"/>Der Høstgildet vi vil holde</l>
<l>I den svale <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">Aftenstund</lem><rdg wit="A">Aftenstuud</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l>Takke Gud for <hi rend="spaced">Markens</hi> Grøde,</l>
<l>Bede, Han den vil gjenføde,</l>
<l>Atter i det næste Aar!</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Krandsen vi i Lunden binde,</l>
<l>Bære vi til Kongens Gaard,</l>
<l><seg n="com40" type="com">Fredegodes Gemalinde</seg></l>
<l>Sikkerlig den ei forsmaaer,</l>
<l>Og <hi rend="spaced"><seg n="com41" type="com">omsat</seg></hi> med <seg n="com57" type="com">Danske Stave</seg></l>
<l>Skal da vor Kjærminde-Have</l>
<l>Kalde sig <hi rend="spaced">Marien-Lund.</hi></l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Høstgildet
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Høstgildet.
Kling, min Harpe, over VangenI den svale Aftenstund!Favn og gjem og svar til KlangenGamleDanmarksBøgelund!Sjunger,sjungerDannekvinder!Kvæder, mens I Krandsen binderLydt i Løvfald som i Mai!Kommer,kommerDanne-Kvinder!I som græd forbange Kaar,I som saae med Fryd KjærminderBlaane sødt i tidlig Vaar!Følgermig paa Skjalde-GangenUnder Harpeslag i Vangen,I den Danske Urtegaard!Græderei fordi vi skueLøvet guult i Efteraar!Danmarkog, den gamle Frue,Graaner selv jo Aar for Aar,Prange, visne maae jo Løvet,Skinne, falme maae jo Støvet,Selv ei Soel har evig Glands.Men, oseer, oseermed GlædeGrønningen i Efteraar!Seer, oseerde Roser spædeEndiDanmarksUrtegaard!LoverGud, I Danne-Kvinder!For de tidlige Kjærminder,For de sene Rosenskud!**Danmark!**gamle Konge-Frue,Med det sølverhvide Haar!Pynt kun op din Ammestue!Times skal dig sjeldne Kaar,Rul kun op dinStamme-Tavle!ThisomSaraskalstdu avleSønnen fiin i Efter-Aar.FødeskalstDu AdelsfrueSønnen Dansk og fiin ogbold,Glad du skal i Ham beskueFredegodogDanogSkjold,Dig skal alle Kvinderlove,Alle Fugle skal i SkoveSjunge om det Underværk.**Danmark!**deiligst Vang og Vænge,Indelukt med Bølgen blaa!Smykke skal sig dine EngeHøitidsfuld medBlommersmaaOg ved Hellig Korses KildeBlomstre skal iKrindssaa mildeRoserne fraGolgatha.Kvinder! I som nys med SmerteKrusedFruensJordeliin,Syerflinknu under Kerte**Christentøi**til Sønnen fiin!Virkerfiint med Guld og SilkeKnopper smaa paa RosenstilkeUnder hvideDannebraag!Lægger, Dannemænd,i LaveEdersgamle Kronerfaa!DannishedensFaddergaveVil den Spæde ei forsmaae:I sin Manddom vil han smelteFor de gamle, gjæve HelteSkuepengenfiin deraf.Binder,slynger, Dannekvinder!Høstens Roser flux i Krands!DanmarksBilled vel vi finderUnder Slør i liflig Glands,Og kan vi det Billed finde,SkalogKrandsen om dets TindeSlynge sig i**Danmarks Navn**.Skal tilMarmelsteenog FarveVi nu tye medDanmarksKrands,Skal de kolde Stene arveDanmarksKjærlighed og Glands?Er dog ei en DannekvindeKjærlig, from i Lund at finde,Som kan bæreDanmarksKrands?Kommer!underDanmarksKroneSidder from en Sølver-Brud.Hilset vær i JubeltoneOg velsignet, Dronning prud!O, tillad, at DannekvinderKrandsen om Din KronevinderUnder Skjaldens Harpeslag!Kjærlig, fiin og from i SindeEstDu som vor Moder blaa,Varstden bedste DannekvindeSelv i Hyttens dunkle Vraa,Tør ei Dig vi Krandsen række,Vi den maae med Suk nedlæggePaa den koldeMarmelsteen.Held, o Held! som jeg kan skueGrye i Dagning, Glimt af Glands,Ei forsmaaer den Konge-FrueGamleDanmarksRosen-Krands,Ei den glimrer, ei den praler,Men den dufter og husvalerLiflig, sødt i Aftenstund.Kun med lukde ØielaageSkjalden seer det favre Syn,Mændene, de er saa kloge,DaarerdogforAande-Lyn,Skjalden kun med Barne-TungeSagte vil i Lunden sjungeFor de fromme Kvinder faa.Kvinder!nynnerI kun SangenEfter Skjaldens Harpeslag!Hviskerdet kun rundt i VangenHvad der klang paa Høitids-Dag!Det er koldt i Vinterugen,Under Snee dog grønnes Rugen,Skyder Blomst i Sommer-Skjær.Efterglands afThaborsKerteGlimter over Bøgelund,Og et Gran afDanmarksHjerteSkjalden fik til Harpe-Bund,I den Bund det sælsomt klinger,Naar med sineUnder-VingerDuen rører Harpens Stræng.Tvivlerkun, I Mænd saa kloge!Selv jeg tvivler**som en Mand,**Naar sig**over**DannebraageØiet løfter med Forstand;Men jeg troer, den Lyd som klingerUnder Duens LuevingerSpotter min og edersVid.Staae da nu de Roser silde,Som vi see, i Urtegaard,Har MariaFødsels-GildeIsit andet Brude-Aar,Nu, saa maae de Roser seneSig dog vel i Krands forenePaa**Marias Fødsels-Dag.**Lad da Kvinderne i VangenSanke kun de Roser smaa,Efternynne Gaadesangen,Gjætte som de bedst forstaae!Dannemænd! imedens binderVi en Krands af blaa KjærminderTil vor Dronning fiin og from.Troer I ei, de er at finde?Endi Høst en Lund jeg veed,Hvor saamangen blaa KjærmindeBlomstrerendiLuunog Fred,**Saxo**den Kjærminde-HaveLukkede medRomer-Stave,Nøglen dog harDanmarkgjemt.Følgermig da, Frænder bolde!Ind i**Danmarks**Rosenlund,Der Høstgildet vi vil holdeI den svaleAftenstundAftenstuudtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Takke Gud for**Markens**Grøde,Bede, Han den vil gjenføde,Atter i det næste Aar!Krandsen vi i Lunden binde,Bære vi til Kongens Gaard,Fredegodes GemalindeSikkerlig den ei forsmaaer,Og**omsat**medDanske StaveSkal da vor Kjærminde-HaveKalde sig**Marien-Lund.****N. F. S. Grundtvig.**
|
Høstgildet.
Kling, min Harpe, over Vangen
I den svale Aftenstund!
Favn og gjem og svar til Klangen
Gamle Danmarks Bøgelund!
Sjunger, sjunger Dannekvinder!
Kvæder, mens I Krandsen binder
Lydt i Løvfald som i Mai!
Kommer, kommer Danne-Kvinder!
I som græd for bange Kaar,
I som saae med Fryd Kjærminder
Blaane sødt i tidlig Vaar!
Følger mig paa Skjalde-Gangen
Under Harpeslag i Vangen,
I den Danske Urtegaard!
Græder ei fordi vi skue
Løvet guult i Efteraar!
Danmark og, den gamle Frue,
Graaner selv jo Aar for Aar,
Prange, visne maae jo Løvet,
Skinne, falme maae jo Støvet,
Selv ei Soel har evig Glands.
Men, o seer, o seer med Glæde
Grønningen i Efteraar!
Seer, o seer de Roser spæde
End i Danmarks Urtegaard!
Lover Gud, I Danne-Kvinder!
For de tidlige Kjærminder,
For de sene Rosenskud!
Danmark! gamle Konge-Frue,
Med det sølverhvide Haar!
Pynt kun op din Ammestue!
Times skal dig sjeldne Kaar,
Rul kun op din Stamme-Tavle!
Thi som Sara skalst du avle
Sønnen fiin i Efter-Aar.
Føde skalst Du Adelsfrue
Sønnen Dansk og fiin og bold,
Glad du skal i Ham beskue
Fredegod og Dan og Skjold,
Dig skal alle Kvinder love,
Alle Fugle skal i Skove
Sjunge om det Underværk.
Danmark! deiligst Vang og Vænge,
Indelukt med Bølgen blaa!
Smykke skal sig dine Enge
Høitidsfuld med Blommer smaa
Og ved Hellig Korses Kilde
Blomstre skal i Krinds saa milde
Roserne fra Golgatha.
Kvinder! I som nys med Smerte
Krused Fruens Jordeliin,
Syer flink nu under Kerte
Christentøi til Sønnen fiin!
Virker fiint med Guld og Silke
Knopper smaa paa Rosenstilke
Under hvide Dannebraag!
Lægger, Dannemænd, i Lave
Eders gamle Kroner faa!
Dannishedens Faddergave
Vil den Spæde ei forsmaae:
I sin Manddom vil han smelte
For de gamle, gjæve Helte
Skuepengen fiin deraf.
Binder, slynger, Dannekvinder!
Høstens Roser flux i Krands!
Danmarks Billed vel vi finder
Under Slør i liflig Glands,
Og kan vi det Billed finde,
Skal og Krandsen om dets Tinde
Slynge sig i Danmarks Navn.
Skal til Marmelsteen og Farve
Vi nu tye med Danmarks Krands,
Skal de kolde Stene arve
Danmarks Kjærlighed og Glands?
Er dog ei en Dannekvinde
Kjærlig, from i Lund at finde,
Som kan bære Danmarks Krands?
Kommer! under Danmarks Krone
Sidder from en Sølver-Brud.
Hilset vær i Jubeltone
Og velsignet, Dronning prud!
O, tillad, at Dannekvinder
Krandsen om Din Krone vinder
Under Skjaldens Harpeslag!
Kjærlig, fiin og from i Sinde
Est Du som vor Moder blaa,
Varst den bedste Dannekvinde
Selv i Hyttens dunkle Vraa,
Tør ei Dig vi Krandsen række,
Vi den maae med Suk nedlægge
Paa den kolde Marmelsteen.
Held, o Held! som jeg kan skue
Grye i Dagning, Glimt af Glands,
Ei forsmaaer den Konge-Frue
Gamle Danmarks Rosen-Krands,
Ei den glimrer, ei den praler,
Men den dufter og husvaler
Liflig, sødt i Aftenstund.
Kun med lukde Øielaage
Skjalden seer det favre Syn,
Mændene, de er saa kloge,
Daarer dog for Aande-Lyn,
Skjalden kun med Barne-Tunge
Sagte vil i Lunden sjunge
For de fromme Kvinder faa.
Kvinder! nynner I kun Sangen
Efter Skjaldens Harpeslag!
Hvisker det kun rundt i Vangen
Hvad der klang paa Høitids-Dag!
Det er koldt i Vinterugen,
Under Snee dog grønnes Rugen,
Skyder Blomst i Sommer-Skjær.
Efterglands af Thabors Kerte
Glimter over Bøgelund,
Og et Gran af Danmarks Hjerte
Skjalden fik til Harpe-Bund,
I den Bund det sælsomt klinger,
Naar med sine Under-Vinger
Duen rører Harpens Stræng.
Tvivler kun, I Mænd saa kloge!
Selv jeg tvivler som en Mand,
Naar sig over Dannebraage
Øiet løfter med Forstand;
Men jeg troer, den Lyd som klinger
Under Duens Luevinger
Spotter min og eders Vid.
Staae da nu de Roser silde,
Som vi see, i Urtegaard,
Har Maria Fødsels-Gilde
I sit andet Brude-Aar,
Nu, saa maae de Roser sene
Sig dog vel i Krands forene
Paa Marias Fødsels-Dag.
Lad da Kvinderne i Vangen
Sanke kun de Roser smaa,
Efternynne Gaadesangen,
Gjætte som de bedst forstaae!
Dannemænd! imedens binder
Vi en Krands af blaa Kjærminder
Til vor Dronning fiin og from.
Troer I ei, de er at finde?
End i Høst en Lund jeg veed,
Hvor saamangen blaa Kjærminde
Blomstrer end i Luun og Fred,
Saxo den Kjærminde-Have
Lukkede med Romer-Stave,
Nøglen dog har Danmark gjemt.
Følger mig da, Frænder bolde!
Ind i Danmarks Rosenlund,
Der Høstgildet vi vil holde
I den svale Aftenstund,
Takke Gud for Markens Grøde,
Bede, Han den vil gjenføde,
Atter i det næste Aar!
Krandsen vi i Lunden binde,
Bære vi til Kongens Gaard,
Fredegodes Gemalinde
Sikkerlig den ei forsmaaer,
Og omsat med Danske Stave
Skal da vor Kjærminde-Have
Kalde sig Marien-Lund.
N. F. S. Grundtvig.
|
1843_747_txt | Velkommen i den grønne Lund | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2024-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Velkommen i den grønne Lund</title>
<title rend="shortForm">Velkommen i den grønne Lund</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kirsten Vad</editor>
<editor role="student1">Natasja Kaltoft Palmelund</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.23</idno>
<idno type="content">1.23</idno>
<idno type="technic">1.23.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>11 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2024-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.23, 1. maj 2024</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1843-06-21</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1843_747_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1843_747_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1843_747_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1843_747_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Berlingske</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1843</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="747">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1843</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>6</num>
</witness>
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>8</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>sange</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>lejligheder</term>
<term>politik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="NKP" who="NKP" when="2024-01-04">txt2tei</change>
<change who="NKP" when="2024-01-04">Oprettet en fil og udfyldt dele af teiheader</change>
<change who="NKP" when="2024-01-05">1. koll. indført efter GV's eget eksemplar</change>
<change who="KV" when="2024-02-13">2. koll. indført efter GV's eget eksemplar</change>
<change when="2024-04-12" who="KV">EKH 1. red. indført</change>
<change when="2024-04-22" who="KV">VAP 2. red indført</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1843_747_fax001.jpg" ed="A" n="3" subtype="column" rend="supp"/>
<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1"><hi rend="bold">Maifesten i Mehrn Hestehave</hi><!--Artiklen “Maifesten i Mehrn Hestehave” er skrevet af <persName key="pe85">Peter Rørdam</persName> og er derfor ikke kommenteret af <hi rend="italic">Grundtvigs Værker</hi>. Det er kun Grundtvigs sang med førstelinjen “Velkommen i den grønne Lund”, der kommenteres.--></seg>. I Anledning af Folkeraadets Oprettelse lod Formanden for Mehrn Sogneraad R. Andersen med de 4 Sogneforstandere H. Christensen, R. Jensen, L. Jensen og L. Larsen Opfordring udgaae til Mehrn Sogn og de 3 Nabosogne, Allerslev, Egitsborg og Kallehave, om at festligholde 28. Mai. Ogsaa til Præstøe blev der sendt en Indbydelse.</p>
<p rend="firstIndent">Til at overvære Festen blev Amtmanden og Byfogden indbuden, fordi det vilde glæde os ved denne Leilighed at see Øvrigheden iblandt os. Ligeledes indbød vi Høvdingsgaards Eier og Godsets Bestyrer til at hædre Festen ved deres Nærværelse.</p>
<p rend="firstIndent">En smuk Plads i Skoven, kaldet Mehrn Hestehave, blev indhegnet, jevnet, pyntet med Grønt, og over Indgangen stod 28de Mai og 13de August. Mod Øst og Vest af Pladsen vaiede Dannebrog.</p>
<p rend="firstIndent">Kl. 3 om Eftermiddagen begyndte Festen med følgende Sang af Grundtvig til Melodien: “Der stander et Slot i Østerrig”.</p>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="464"/><pb type="edition" ed="VU" n="206"/>Velkommen i den grønne Lund,</l>
<l>Hvor Fuglene de <seg type="com" n="com02">sjunge<!--synger.--></seg>;</l>
<l>Det mærkes skal den danske Mund</l>
<l>Til Sang har <seg type="com" n="com2">og<!--også.--></seg> en Tunge.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Vi har det godt i Grunden her,</l>
<l>Saavelsom vore <seg type="com" n="com3">Fædre<!--forfædre.--></seg>!</l>
<l>Vil Gud, den Dag tør være nær,</l>
<l>Vi faaer det <seg type="com" n="com4">end<!--endog.--></seg> lidt bedre!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Vor Konge er vor <seg type="com" n="com5">fuldtro<!--inderligt trofaste.--></seg> Ven!</l>
<l>Hans Ord som Guld maa skattes:</l>
<l>“Kom hid I gode <seg type="com" n="com6">Dannemænd<!--agtværdige mænd; danske mænd.--></seg>,”</l>
<l>“Og siig os hvad I fattes!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="465"/><pb type="edition" ed="VU" n="207"/>Kan Munden vi faae ret <seg type="com" n="com7">paa Gang<!--på gled.--></seg></l>
<l>Til andet end at spise;</l>
<l>Hvert andet Barn i <placeName key="poet214">Danevang</placeName></l>
<l>Forstaaer halvqvædet Vise.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">For hvad vi fattes først og sidst,</l>
<l>Til Lykke, ei saa ganske,</l>
<l>Men lidt dog baade her og hist,</l>
<l>Det er det ægte Danske.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Derom sang nys en lille Fugl</l>
<l>I Syd paa <placeName key="fak3060">Skamlingbanke</placeName>;</l>
<l>Og Synd det var at lægge Skjul</l>
<l>Paa hele Folkets Tanke.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com8"/>Vi fører Løver i vort Skjold</l>
<l>Med Hjerter tæt omsatte<!-- henvisning til de heraldiske figurer i det danske våbenskjold. --><seg type="comEnd" n="com8"/>;</l>
<l>Dem førte vi fra Hedenold,</l>
<l>Og ingen Abekatte.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1843_747_fax001.jpg" ed="A" n="4" subtype="column" rend="supp"/>Hver Fugl maa synge med sit Næb,</l>
<l>Og Livet – kan vi skjønne,</l>
<l>Var uden Sang kun Slid og Slæb,</l>
<l>Velkommen i det Grønne!</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Hvorefter Pastor Rørdam ønskede Forsamlingen: Velkommen i det Grønne!</p>
<p rend="firstIndent">Derpaa fulgte Boyes “Der er et Land, dets <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Sted</lem><rdg wit="A">St d</rdg><witDetail n="7" wit="A" rend="ut"></witDetail></app><!-- NKP manglende type? KV: *Sted* --> er høit mod Norden” hvis Slutningslinie “Gud skjærme Kongen og hans hele Slægt” besvaredes med 3 Gange Hurra. Hvorpaa en Sang, leveret os faa Dage forud, af en ubekjendt Forfatter, blev afsunget og modtaget med 3 Gange Hurra for Kongen.</p>
<p rend="firstIndent">Nu aabnede Formanden R. Andersen Dandsen med en Marsch.</p>
<p rend="firstIndent">Kl. 6 fulgte en Sang af Grundtvig, hvortil Pastor Rørdam knyttede <hi rend="spaced">omtrent</hi> følgende Tale:</p>
<p rend="secondIndent">Hæderlige Forsamling!</p>
<p rend="firstIndent">Der er idag Høitid trindtomkring i Danmark. Ogsaa vi, som boe paa denne kjønne lille Plet mellem Skove og ved Havet, fik Lyst til <hi rend="spaced">paa denne Dag</hi> at samles med Egnens Folk, og, her i denne smukke Skov at tale med hinanden og synge med hinanden.</p>
<p rend="firstIndent">Vi glæde os over, at en saa stor og hæderlig Forsamling har deelt vor Tilbøielighed, men vi haabe nu ogsaa, at Enhver vil bidrage Sit til fælles Munterhed. Her synger jo hver Fugl med sit Næb, hver Blomst har sin Skjønhed og hvert Træ sin Form –
at det ei skal gaae os, som saa ofte er Tilfældet i store Selskaber, at den Ene kun gaaer og seer paa den Anden, hvoraf sædvanlig følger almindelig Kjedsommelighed.</p>
<p rend="firstIndent">Høitid holde vi idag, <hi rend="spaced">den 28de Mai,</hi> fordi det var paa denne Dag, Frederik d. 6te lod den Lov udgaae, at han i Alt hvad der angik Land og Rige vilde høre sit kjære og tro Folks vise Raad; og, at hvem der skulde have Sæde og Stemme i dette Folkeraad, var Noget Kongen overlod til Folket, saa Folket altsaa kan vælge sig de Talsmænd, de have de bedste Tanker om. Følgelig, naar Folket nu ikke faaer vise Talsmænd, er Skylden hos Folket selv – <hi rend="spaced">thi Kongen har givet Folket Magt til at vælge.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Kongen</hi> oprettede altsaa Folkeraadet: og det fordi han selv vilde raadføre sig med Folkets udvalgte Mænd, om Alt hvad han agtede at forordne, og tillige, fordi han vilde, af Folkets Mænd høre, hvad de, efter deres Erfaring maatte troe, at være til Landets Hæder og Ære.</p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Enevoldskongen</hi> Frederik d. 6te udførte denne store og gode Handling, og viste derved i Gjerning, at den uindskrænkede Magt, han havde arvet fra sine Fædre, den brugte han ei, til dermed at nedtrykke sit Folk, men til just dermed frit at forordne, hvad han saae var til hele Folkets Bedste.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad Frederik d. 6te begyndte, det har Christian d. 8de hæderligt fortsat og udvidet. Ved Anordningen af 13de August har Christian d. 8de vakt Folkets frie Stemme trindtomkring i Sognene og i Amterne. Nu har hvert lille Sogn og hvert Amt faaet sit eget frit valgte Raad – og dette er skeet ved Christian d. 8de. Saa Mænd, udvalgte af Folkets Midte, have nu Magt og Ret til – at udtale deres Overbeviisning, og det saa kaftigt som Enhver formaaer – om hvad der kan være til Held og Lykke for enkelte Sogne – som for hele Riget.</p>
<p rend="firstIndent">Altsaa “<hi rend="spaced">den frie Folkestemme,</hi> der i Aarhundreder har ligget i Dvale, og som er nødvendig, naar Enevoldsmagten skal gjøre rigtig Gavn – Kongen ikke være uvidende om Folkets Trang og Ønsker”, <hi rend="spaced">den</hi> har Frederik d. 6te og Christian d. 8de igjenopvakt i Danmark – og dette skal vi med Taknemmelighed paaskjønne.</p>
<p rend="firstIndent">Ogsaa Bønder samles <hi rend="spaced">paa denne Dag</hi> med Landets andre Borgere til festlig Glæde. <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Grunden</lem><rdg wit="A">Grunde<g rend="reverse" rendition="rotate">n</g></rdg><witDetail n="73" wit="A" rend="ot"/></app> er, at Frederik d. 6te, som “mildelig løste Bondens Baand”, gjorde saa Meget for at skaffe dem Eiendom eller dog Arvefæste paa deres Gaarde, gav ogsaa Bønderne, fordi han elskede dem og vilde deres Hæder, Sæde og Stemme i Folkeraadet:</p>
<lg>
<l>“Taget op i Adelstanden,</l><!-- NKP slut-tegn (") mangler -->
<l>Sidder nu hos Herremanden,</l>
<l>Slaaer til Lyd i Høieløfte,</l>
<l>Bonden med sin Kofte.</l>
</lg>
<lg>
<l>Bondemand, som frit kan flytte,</l>
<l>Tale høit sin Sag,</l>
<l>Han er Rigets Friheds–Støtte</l>
<l>Under Kongeflag,</l>
</lg>
<lg>
<l>Sule skjøn med Liv og Mæle,</l>
<l>Som kan Huus og Hald besjæle</l>
<l>Med Forstand paa Arvefæste,</l>
<l>Ja, paa “fælles Bedste”.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Og hiin Kongelige Bondevens Kjærlighed – den er ikke sunket i Graven med ham – ogsaa Christian d. 8de har givet Bønderne Prøver paa Kjærlighed og Tillid. <pb type="text" facs="1843_747_fax001.jpg" ed="A" n="5" subtype="column" rend="supp"/>Det er Christian d. 8de, som har kaldet just Bondestanden til at tage virksom Deel i alle de Foranstaltninger, der for Fremtiden ville blive at træffe baade i deres eget Sogn og Amt – en Virksomhed, som, da den ligger Bondestanden saa meget nærmere, alt har vakt og vil i Tiden vække mange herlige og ædle Kræfter.</p>
<p rend="firstIndent">Men – skal Bønderne nu virkelig høste Gavn af den Omhu og Kjærlighed, hvormed disse to Konger har hædret deres Stand – skal Bønderne sidde som virkelige Mænd og ikke som Skygger af Mænd i Rigets forskjellige Raad, maa de selv tilstaae, at <hi rend="spaced">endnu</hi> mangler de mange Kundskaber og Færdigheder, for med Æren at kunne indtage deres Plads. Bønderne maa selv erkjende og dybt føle, at vil de ei blive til Rov saa for den Ene saa for den Anden, maa de alvorlig stræbe at vinde en selvstændigere Oplysning, end nu er almindelig, og at, for at dette Maal kan naaes, trænger Bondestanden til Skoler, hvorfra en grundig, folkelig Oplysning kan udgaae.</p>
<p rend="firstIndent">Det er paa Opstandelsens Dag vi er forsamlede! Den Gud, som førte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset, han opvække Unge og Gamle, Høie og Lave “til dansk, til stor og til herlig <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Daad!</lem><rdg wit="A">Daad<g rend="reverse" rendition="rotate">!</g></rdg><witDetail n="23" wit="A" rend="ot"/></app><!-- NKP '!' omvendt type -->”</p>
<p rend="secondIndent">Gud velsigne Kongen og Folket!</p>
<p rend="firstIndent">Derpaa udbrød Forsamlingen i et muntert 6 Gange gjentaget Hurra for Christian den Ottende.</p>
<p rend="firstIndent">Pastor Rørdam spurgte nu Forsamlingen, om der var Nogen af de Tilstedeværende, som havde Lyst til at tale, og føiede til, “at det vilde være Indbyderen en Glæde, om Nogen vilde udtale sig om <hi rend="spaced">Dagens Betydenhed</hi>” — Men ingen Taler fremtraadte – og en Sang af Grundtvig om Bondefriheden blev afsungen, hvorefter Rørdam udbragte det Ønske, at der næste Aar maatte være en Bonde, som nys paa Skamlingsbanken, der vilde tale til Forsamlingen, hvilket Ønske blev besvaret med stort Bifald.</p>
<p rend="firstIndent">Dandsen fortsattes nu til Kl. 10, da et lille Fyrværkeri blev afbrændt.</p>
<p rend="firstIndent">Hermed var denne glade Dag sluttet. En meget talrig Mængde af Egnens Bønder og Mange udenfor Bondestanden havde fornøiet sig med hinanden og følt, at i Danmark er det godt at bygge og at boe.</p>
<p rend="firstIndent">Der herskede den fuldkomneste Orden uden nogensomhelst Hjælp af Politiet.</p>
<p rend="firstIndent">Dog knytter sig een smertelig Erindring til hiin Dag. Da Kanonerne bleve affyrede, Kl. 11, til Tegn paa at Festen var til Ende, sprang den ene af dem, og en ung Bondekarl, der var bleven staaende tæt ved – faldt død om paa Stedet.</p>
<p rend="firstIndent">Vi kan kun tilføie dette, at inden Kanonerne blev afbrændte, blev Alle og Enhver advaret høit og tydeligt, om at forføie sig bort.
</p>
<p rend="firstIndent">Dette er den virkelige Fremstilling af Maifesten i Mehrn Hestehave.</p>
<p rend="firstIndent">Naar vi hertil føie endnu Noget, skeer det for end yderligere at oplyse, hvad en “Unavngiven” har ladet indrykke om denne Fest i Kjøbenhavnsposten Nr. 127.</p>
<p rend="firstIndent">Efterat Fyrværkerie var til Ende, <hi rend="spaced">den største Deel af Forsamlingen var tagen bort</hi>, Klokken mellem 10–11, kom Pastor Rørdam, som søgte efter en Herre, der havde ønsket at kjøre hjem med ham, tilfældigviis til Forsamlingsstedet, hvor Hr. S., der synger meget smukt, mødte ham og spurgte: er der Noget iveien for at synge, endnu engang, de Sange, som blev benyttede i Eftermiddag? Dertil svarede Rørdam: “aldeles Intet” og Hr. S. afsang nu med nogle Faa: “Kongehaand og Folkestemme.” Da den var til Ende, sagde Rørdam: “altsaa mine Herrer! at Kongens Haand og Folkets Stemme maa voxe i Kraft og i Frihed! – det vil vi ønske” – hvorpaa fulgte Hurra. — I det Samme traadte Hr. L. til og sagde: leve Constitutionen! Hvortil Rørdam spurgte: “mener De Constitutionen af 1660 og 1831? Vi ønskede, at Kongens Haand og Folkets Stemme maatte vinde i Kraft som i Frihed! og det Ønske velsigne Gud!” hvorpaa Hr. L. gik, og Hr. S. med dem, som stod hos ham, sang: “Grønnes Danmarks Bøgeskove – seent men sødt i Mai!</p>
<p rend="firstIndent">Da Rørdam nu vilde gaae, kom Hr. L. til ham og sagde: “De hylder altsaa ikke mine Anskuelser!” Rørdam: “Nu er det ikke Tid og Sted til at tale! vilde De talt, burde De have fulgt den almindelige Opfordring, traadt frem, offentlig, for den hele Forsamling.” Hr. L. meente alligevel, han nok maatte tale og sagde: “Hele Folkets Aand af 1840 kræver Skattebevillingsret, Trykkefrihed med Mere – Constitution.” Rørdam – “hvilken Constitution?” Hr. L.: “der gives mange gode Constitutioner, hvoraf man let kunde finde sig den bedste!” Rørdam: “hvorledes tænker <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">da</lem><rdg wit="A">da da</rdg><witDetail n="88" wit="A" rend="ditto"></witDetail></app> De, at en Constitution burde være?” Paa dette Spørgsmaal svarede Hr. L. ikke, hvorfor Rørdam sagde: god Nat! og tog hjem<note type="footnote"><p rend="noIndent">Hr. L. tilføier derimod, at han vel svarede paa Spørgsmaalet med disse Ord: jeg holder mig til Stændernes Petition af 1840, men blev afbrudt ved et andet Spørgsmaal fra en Tilstædeværende.</p></note></p>
<p rend="firstIndent">Derefter tilføier Sogneforstander L. Larsen som blev tilbage, Følgende:</p>
<p rend="firstIndent">“Lidt efter lød det: leve Constitutionen! og <hi rend="spaced">nogle ganske Enkelte,</hi> der ei var af Bondestanden – sagde: Hurra, Hurra! hvorefter fulgte følgende Samtale mellem Hr. L. og Lars Larsen:</p>
<p rend="firstIndent">Hr. L.: “det er hele Folkets Ønske, at der kommer Constitution!” L. Larsen: “hvad forstaaer De ved Folket?” Hr. L.: “dem Alle.” Lars Larsen: det er usandfærdigt! da Bondestanden er den talrigste Classe, og jeg veed, at de Fleste af denne Stand ikke ønsker Constitution, forsaavidt de kjender Noget til, hvad dette Ord betyder; thi enhver Bonde veed, at Stavnsbaandet er løst, — men det er ikke skeet ved Constitution, men ved Kongens Magt og gode Mænds Raad.” Dertil taug Hr. L. og sagde til sin Nabo; “kom lad os gaae!” Og Hver gik til Sit.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1843_747_fax001.jpg" ed="A" n="6" subtype="column" rend="supp"/>Vi er derfor meest tilbøielige til at troe, at hiin Anmelder i “Kjøbenhavnsposten” ikke har været tilstede; i al Fald forvente vi nu, han vil offentliggjøre de <hi rend="spaced">Taler,</hi> han hørte, og, af hvem de bleve holdte.</p>
<p rend="firstIndent">Iøvrigt har vi den Formening, at Anmelderen burde have været sit Navn bekjendt.</p>
<p rend="firstIndent">Mehrn, den 14de Juni 1844.</p>
<!-- <p rend="noIndent"><hi rend="spaced">Rasmus</hi> Jensen. <hi rend="spaced">Rasmus Andersen,</hi> Formand.</p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Lars Jensen. Lars Larsen.</hi></p>
<p rend="noIndent"><hi rend="spaced">Hemming Christensen. Rørdam,</hi> Sognepræst i Mehrn.</p>-->
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="spaced">Rasmus</hi> Jensen.</cell>
<cell><hi rend="spaced">Rasmus Andersen,</hi> Formand.</cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="spaced">Lars Jensen.</hi></cell>
<cell><hi rend="spaced">Lars Larsen.</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="spaced">Hemming Christensen.</hi></cell>
<cell><hi rend="spaced">Rørdam,</hi> Sognepræst i Mehrn.</cell>
</row>
</table>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Velkommen i den grønne Lund
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2024-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
*Maifesten i Mehrn Hestehave*. I Anledning af Folkeraadets Oprettelse lod Formanden for Mehrn Sogneraad R. Andersen med de 4 Sogneforstandere H. Christensen, R. Jensen, L. Jensen og L. Larsen Opfordring udgaae til Mehrn Sogn og de 3 Nabosogne, Allerslev, Egitsborg og Kallehave, om at festligholde 28. Mai. Ogsaa til Præstøe blev der sendt en Indbydelse.
Til at overvære Festen blev Amtmanden og Byfogden indbuden, fordi det vilde glæde os ved denne Leilighed at see Øvrigheden iblandt os. Ligeledes indbød vi Høvdingsgaards Eier og Godsets Bestyrer til at hædre Festen ved deres Nærværelse.
En smuk Plads i Skoven, kaldet Mehrn Hestehave, blev indhegnet, jevnet, pyntet med Grønt, og over Indgangen stod 28de Mai og 13de August. Mod Øst og Vest af Pladsen vaiede Dannebrog.
Kl. 3 om Eftermiddagen begyndte Festen med følgende Sang af Grundtvig til Melodien: “Der stander et Slot i Østerrig”.
Velkommen i den grønne Lund,Hvor Fuglene desjunge;Det mærkes skal den danske MundTil Sang harogen Tunge.Vi har det godt i Grunden her,Saavelsom voreFædre!Vil Gud, den Dag tør være nær,Vi faaer detendlidt bedre!Vor Konge er vorfuldtroVen!Hans Ord som Guld maa skattes:“Kom hid I godeDannemænd,”“Og siig os hvad I fattes!”Kan Munden vi faae retpaa GangTil andet end at spise;Hvert andet Barn iDanevangForstaaer halvqvædet Vise.For hvad vi fattes først og sidst,Til Lykke, ei saa ganske,Men lidt dog baade her og hist,Det er det ægte Danske.Derom sang nys en lille FuglI Syd paaSkamlingbanke;Og Synd det var at lægge SkjulPaa hele Folkets Tanke.Vi fører Løver i vort SkjoldMed Hjerter tæt omsatte;Dem førte vi fra Hedenold,Og ingen Abekatte.Hver Fugl maa synge med sit Næb,Og Livet – kan vi skjønne,Var uden Sang kun Slid og Slæb,Velkommen i det Grønne!Hvorefter Pastor Rørdam ønskede Forsamlingen: Velkommen i det Grønne!
Derpaa fulgte Boyes “Der er et Land, dets StedSt d er høit mod Norden” hvis Slutningslinie “Gud skjærme Kongen og hans hele Slægt” besvaredes med 3 Gange Hurra. Hvorpaa en Sang, leveret os faa Dage forud, af en ubekjendt Forfatter, blev afsunget og modtaget med 3 Gange Hurra for Kongen.
Nu aabnede Formanden R. Andersen Dandsen med en Marsch.
Kl. 6 fulgte en Sang af Grundtvig, hvortil Pastor Rørdam knyttede **omtrent** følgende Tale:
Hæderlige Forsamling!
Der er idag Høitid trindtomkring i Danmark. Ogsaa vi, som boe paa denne kjønne lille Plet mellem Skove og ved Havet, fik Lyst til **paa denne Dag** at samles med Egnens Folk, og, her i denne smukke Skov at tale med hinanden og synge med hinanden.
Vi glæde os over, at en saa stor og hæderlig Forsamling har deelt vor Tilbøielighed, men vi haabe nu ogsaa, at Enhver vil bidrage Sit til fælles Munterhed. Her synger jo hver Fugl med sit Næb, hver Blomst har sin Skjønhed og hvert Træ sin Form – at det ei skal gaae os, som saa ofte er Tilfældet i store Selskaber, at den Ene kun gaaer og seer paa den Anden, hvoraf sædvanlig følger almindelig Kjedsommelighed.
Høitid holde vi idag, **den 28de Mai,** fordi det var paa denne Dag, Frederik d. 6te lod den Lov udgaae, at han i Alt hvad der angik Land og Rige vilde høre sit kjære og tro Folks vise Raad; og, at hvem der skulde have Sæde og Stemme i dette Folkeraad, var Noget Kongen overlod til Folket, saa Folket altsaa kan vælge sig de Talsmænd, de have de bedste Tanker om. Følgelig, naar Folket nu ikke faaer vise Talsmænd, er Skylden hos Folket selv – **thi Kongen har givet Folket Magt til at vælge.**
**Kongen** oprettede altsaa Folkeraadet: og det fordi han selv vilde raadføre sig med Folkets udvalgte Mænd, om Alt hvad han agtede at forordne, og tillige, fordi han vilde, af Folkets Mænd høre, hvad de, efter deres Erfaring maatte troe, at være til Landets Hæder og Ære.
**Enevoldskongen** Frederik d. 6te udførte denne store og gode Handling, og viste derved i Gjerning, at den uindskrænkede Magt, han havde arvet fra sine Fædre, den brugte han ei, til dermed at nedtrykke sit Folk, men til just dermed frit at forordne, hvad han saae var til hele Folkets Bedste.
Hvad Frederik d. 6te begyndte, det har Christian d. 8de hæderligt fortsat og udvidet. Ved Anordningen af 13de August har Christian d. 8de vakt Folkets frie Stemme trindtomkring i Sognene og i Amterne. Nu har hvert lille Sogn og hvert Amt faaet sit eget frit valgte Raad – og dette er skeet ved Christian d. 8de. Saa Mænd, udvalgte af Folkets Midte, have nu Magt og Ret til – at udtale deres Overbeviisning, og det saa kaftigt som Enhver formaaer – om hvad der kan være til Held og Lykke for enkelte Sogne – som for hele Riget.
Altsaa “**den frie Folkestemme,** der i Aarhundreder har ligget i Dvale, og som er nødvendig, naar Enevoldsmagten skal gjøre rigtig Gavn – Kongen ikke være uvidende om Folkets Trang og Ønsker”, **den** har Frederik d. 6te og Christian d. 8de igjenopvakt i Danmark – og dette skal vi med Taknemmelighed paaskjønne.
Ogsaa Bønder samles **paa denne Dag** med Landets andre Borgere til festlig Glæde. GrundenGrunden er, at Frederik d. 6te, som “mildelig løste Bondens Baand”, gjorde saa Meget for at skaffe dem Eiendom eller dog Arvefæste paa deres Gaarde, gav ogsaa Bønderne, fordi han elskede dem og vilde deres Hæder, Sæde og Stemme i Folkeraadet:
“Taget op i Adelstanden,Sidder nu hos Herremanden,Slaaer til Lyd i Høieløfte,Bonden med sin Kofte.Bondemand, som frit kan flytte,Tale høit sin Sag,Han er Rigets Friheds–StøtteUnder Kongeflag,Sule skjøn med Liv og Mæle,Som kan Huus og Hald besjæleMed Forstand paa Arvefæste,Ja, paa “fælles Bedste”.Og hiin Kongelige Bondevens Kjærlighed – den er ikke sunket i Graven med ham – ogsaa Christian d. 8de har givet Bønderne Prøver paa Kjærlighed og Tillid. Det er Christian d. 8de, som har kaldet just Bondestanden til at tage virksom Deel i alle de Foranstaltninger, der for Fremtiden ville blive at træffe baade i deres eget Sogn og Amt – en Virksomhed, som, da den ligger Bondestanden saa meget nærmere, alt har vakt og vil i Tiden vække mange herlige og ædle Kræfter.
Men – skal Bønderne nu virkelig høste Gavn af den Omhu og Kjærlighed, hvormed disse to Konger har hædret deres Stand – skal Bønderne sidde som virkelige Mænd og ikke som Skygger af Mænd i Rigets forskjellige Raad, maa de selv tilstaae, at **endnu** mangler de mange Kundskaber og Færdigheder, for med Æren at kunne indtage deres Plads. Bønderne maa selv erkjende og dybt føle, at vil de ei blive til Rov saa for den Ene saa for den Anden, maa de alvorlig stræbe at vinde en selvstændigere Oplysning, end nu er almindelig, og at, for at dette Maal kan naaes, trænger Bondestanden til Skoler, hvorfra en grundig, folkelig Oplysning kan udgaae.
Det er paa Opstandelsens Dag vi er forsamlede! Den Gud, som førte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset, han opvække Unge og Gamle, Høie og Lave “til dansk, til stor og til herlig Daad!Daad!”
Gud velsigne Kongen og Folket!
Derpaa udbrød Forsamlingen i et muntert 6 Gange gjentaget Hurra for Christian den Ottende.
Pastor Rørdam spurgte nu Forsamlingen, om der var Nogen af de Tilstedeværende, som havde Lyst til at tale, og føiede til, “at det vilde være Indbyderen en Glæde, om Nogen vilde udtale sig om **Dagens Betydenhed**” — Men ingen Taler fremtraadte – og en Sang af Grundtvig om Bondefriheden blev afsungen, hvorefter Rørdam udbragte det Ønske, at der næste Aar maatte være en Bonde, som nys paa Skamlingsbanken, der vilde tale til Forsamlingen, hvilket Ønske blev besvaret med stort Bifald.
Dandsen fortsattes nu til Kl. 10, da et lille Fyrværkeri blev afbrændt.
Hermed var denne glade Dag sluttet. En meget talrig Mængde af Egnens Bønder og Mange udenfor Bondestanden havde fornøiet sig med hinanden og følt, at i Danmark er det godt at bygge og at boe.
Der herskede den fuldkomneste Orden uden nogensomhelst Hjælp af Politiet.
Dog knytter sig een smertelig Erindring til hiin Dag. Da Kanonerne bleve affyrede, Kl. 11, til Tegn paa at Festen var til Ende, sprang den ene af dem, og en ung Bondekarl, der var bleven staaende tæt ved – faldt død om paa Stedet.
Vi kan kun tilføie dette, at inden Kanonerne blev afbrændte, blev Alle og Enhver advaret høit og tydeligt, om at forføie sig bort.
Dette er den virkelige Fremstilling af Maifesten i Mehrn Hestehave.
Naar vi hertil føie endnu Noget, skeer det for end yderligere at oplyse, hvad en “Unavngiven” har ladet indrykke om denne Fest i Kjøbenhavnsposten Nr. 127.
Efterat Fyrværkerie var til Ende, **den største Deel af Forsamlingen var tagen bort**, Klokken mellem 10–11, kom Pastor Rørdam, som søgte efter en Herre, der havde ønsket at kjøre hjem med ham, tilfældigviis til Forsamlingsstedet, hvor Hr. S., der synger meget smukt, mødte ham og spurgte: er der Noget iveien for at synge, endnu engang, de Sange, som blev benyttede i Eftermiddag? Dertil svarede Rørdam: “aldeles Intet” og Hr. S. afsang nu med nogle Faa: “Kongehaand og Folkestemme.” Da den var til Ende, sagde Rørdam: “altsaa mine Herrer! at Kongens Haand og Folkets Stemme maa voxe i Kraft og i Frihed! – det vil vi ønske” – hvorpaa fulgte Hurra. — I det Samme traadte Hr. L. til og sagde: leve Constitutionen! Hvortil Rørdam spurgte: “mener De Constitutionen af 1660 og 1831? Vi ønskede, at Kongens Haand og Folkets Stemme maatte vinde i Kraft som i Frihed! og det Ønske velsigne Gud!” hvorpaa Hr. L. gik, og Hr. S. med dem, som stod hos ham, sang: “Grønnes Danmarks Bøgeskove – seent men sødt i Mai!
Da Rørdam nu vilde gaae, kom Hr. L. til ham og sagde: “De hylder altsaa ikke mine Anskuelser!” Rørdam: “Nu er det ikke Tid og Sted til at tale! vilde De talt, burde De have fulgt den almindelige Opfordring, traadt frem, offentlig, for den hele Forsamling.” Hr. L. meente alligevel, han nok maatte tale og sagde: “Hele Folkets Aand af 1840 kræver Skattebevillingsret, Trykkefrihed med Mere – Constitution.” Rørdam – “hvilken Constitution?” Hr. L.: “der gives mange gode Constitutioner, hvoraf man let kunde finde sig den bedste!” Rørdam: “hvorledes tænker dada da De, at en Constitution burde være?” Paa dette Spørgsmaal svarede Hr. L. ikke, hvorfor Rørdam sagde: god Nat! og tog hjemHr. L. tilføier derimod, at han vel svarede paa Spørgsmaalet med disse Ord: jeg holder mig til Stændernes Petition af 1840, men blev afbrudt ved et andet Spørgsmaal fra en Tilstædeværende.
Derefter tilføier Sogneforstander L. Larsen som blev tilbage, Følgende:
“Lidt efter lød det: leve Constitutionen! og **nogle ganske Enkelte,** der ei var af Bondestanden – sagde: Hurra, Hurra! hvorefter fulgte følgende Samtale mellem Hr. L. og Lars Larsen:
Hr. L.: “det er hele Folkets Ønske, at der kommer Constitution!” L. Larsen: “hvad forstaaer De ved Folket?” Hr. L.: “dem Alle.” Lars Larsen: det er usandfærdigt! da Bondestanden er den talrigste Classe, og jeg veed, at de Fleste af denne Stand ikke ønsker Constitution, forsaavidt de kjender Noget til, hvad dette Ord betyder; thi enhver Bonde veed, at Stavnsbaandet er løst, — men det er ikke skeet ved Constitution, men ved Kongens Magt og gode Mænds Raad.” Dertil taug Hr. L. og sagde til sin Nabo; “kom lad os gaae!” Og Hver gik til Sit.
Vi er derfor meest tilbøielige til at troe, at hiin Anmelder i “Kjøbenhavnsposten” ikke har været tilstede; i al Fald forvente vi nu, han vil offentliggjøre de **Taler,** han hørte, og, af hvem de bleve holdte.
Iøvrigt har vi den Formening, at Anmelderen burde have været sit Navn bekjendt.
Mehrn, den 14de Juni 1844.
**Rasmus**Jensen.**Rasmus Andersen,**Formand.**Lars Jensen.****Lars Larsen.****Hemming Christensen.****Rørdam,**Sognepræst i Mehrn. |
Maifesten i Mehrn Hestehave. I Anledning af Folkeraadets Oprettelse lod Formanden for Mehrn Sogneraad R. Andersen med de 4 Sogneforstandere H. Christensen, R. Jensen, L. Jensen og L. Larsen Opfordring udgaae til Mehrn Sogn og de 3 Nabosogne, Allerslev, Egitsborg og Kallehave, om at festligholde 28. Mai. Ogsaa til Præstøe blev der sendt en Indbydelse.
Til at overvære Festen blev Amtmanden og Byfogden indbuden, fordi det vilde glæde os ved denne Leilighed at see Øvrigheden iblandt os. Ligeledes indbød vi Høvdingsgaards Eier og Godsets Bestyrer til at hædre Festen ved deres Nærværelse.
En smuk Plads i Skoven, kaldet Mehrn Hestehave, blev indhegnet, jevnet, pyntet med Grønt, og over Indgangen stod 28de Mai og 13de August. Mod Øst og Vest af Pladsen vaiede Dannebrog.
Kl. 3 om Eftermiddagen begyndte Festen med følgende Sang af Grundtvig til Melodien: “Der stander et Slot i Østerrig”.
Velkommen i den grønne Lund,
Hvor Fuglene de sjunge;
Det mærkes skal den danske Mund
Til Sang har og en Tunge.
Vi har det godt i Grunden her,
Saavelsom vore Fædre!
Vil Gud, den Dag tør være nær,
Vi faaer det end lidt bedre!
Vor Konge er vor fuldtro Ven!
Hans Ord som Guld maa skattes:
“Kom hid I gode Dannemænd,”
“Og siig os hvad I fattes!”
Kan Munden vi faae ret paa Gang
Til andet end at spise;
Hvert andet Barn i Danevang
Forstaaer halvqvædet Vise.
For hvad vi fattes først og sidst,
Til Lykke, ei saa ganske,
Men lidt dog baade her og hist,
Det er det ægte Danske.
Derom sang nys en lille Fugl
I Syd paa Skamlingbanke;
Og Synd det var at lægge Skjul
Paa hele Folkets Tanke.
Vi fører Løver i vort Skjold
Med Hjerter tæt omsatte;
Dem førte vi fra Hedenold,
Og ingen Abekatte.
Hver Fugl maa synge med sit Næb,
Og Livet – kan vi skjønne,
Var uden Sang kun Slid og Slæb,
Velkommen i det Grønne!
Hvorefter Pastor Rørdam ønskede Forsamlingen: Velkommen i det Grønne!
Derpaa fulgte Boyes “Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden” hvis Slutningslinie “Gud skjærme Kongen og hans hele Slægt” besvaredes med 3 Gange Hurra. Hvorpaa en Sang, leveret os faa Dage forud, af en ubekjendt Forfatter, blev afsunget og modtaget med 3 Gange Hurra for Kongen.
Nu aabnede Formanden R. Andersen Dandsen med en Marsch.
Kl. 6 fulgte en Sang af Grundtvig, hvortil Pastor Rørdam knyttede omtrent følgende Tale:
Hæderlige Forsamling!
Der er idag Høitid trindtomkring i Danmark. Ogsaa vi, som boe paa denne kjønne lille Plet mellem Skove og ved Havet, fik Lyst til paa denne Dag at samles med Egnens Folk, og, her i denne smukke Skov at tale med hinanden og synge med hinanden.
Vi glæde os over, at en saa stor og hæderlig Forsamling har deelt vor Tilbøielighed, men vi haabe nu ogsaa, at Enhver vil bidrage Sit til fælles Munterhed. Her synger jo hver Fugl med sit Næb, hver Blomst har sin Skjønhed og hvert Træ sin Form –
at det ei skal gaae os, som saa ofte er Tilfældet i store Selskaber, at den Ene kun gaaer og seer paa den Anden, hvoraf sædvanlig følger almindelig Kjedsommelighed.
Høitid holde vi idag, den 28de Mai, fordi det var paa denne Dag, Frederik d. 6te lod den Lov udgaae, at han i Alt hvad der angik Land og Rige vilde høre sit kjære og tro Folks vise Raad; og, at hvem der skulde have Sæde og Stemme i dette Folkeraad, var Noget Kongen overlod til Folket, saa Folket altsaa kan vælge sig de Talsmænd, de have de bedste Tanker om. Følgelig, naar Folket nu ikke faaer vise Talsmænd, er Skylden hos Folket selv – thi Kongen har givet Folket Magt til at vælge.
Kongen oprettede altsaa Folkeraadet: og det fordi han selv vilde raadføre sig med Folkets udvalgte Mænd, om Alt hvad han agtede at forordne, og tillige, fordi han vilde, af Folkets Mænd høre, hvad de, efter deres Erfaring maatte troe, at være til Landets Hæder og Ære.
Enevoldskongen Frederik d. 6te udførte denne store og gode Handling, og viste derved i Gjerning, at den uindskrænkede Magt, han havde arvet fra sine Fædre, den brugte han ei, til dermed at nedtrykke sit Folk, men til just dermed frit at forordne, hvad han saae var til hele Folkets Bedste.
Hvad Frederik d. 6te begyndte, det har Christian d. 8de hæderligt fortsat og udvidet. Ved Anordningen af 13de August har Christian d. 8de vakt Folkets frie Stemme trindtomkring i Sognene og i Amterne. Nu har hvert lille Sogn og hvert Amt faaet sit eget frit valgte Raad – og dette er skeet ved Christian d. 8de. Saa Mænd, udvalgte af Folkets Midte, have nu Magt og Ret til – at udtale deres Overbeviisning, og det saa kaftigt som Enhver formaaer – om hvad der kan være til Held og Lykke for enkelte Sogne – som for hele Riget.
Altsaa “den frie Folkestemme, der i Aarhundreder har ligget i Dvale, og som er nødvendig, naar Enevoldsmagten skal gjøre rigtig Gavn – Kongen ikke være uvidende om Folkets Trang og Ønsker”, den har Frederik d. 6te og Christian d. 8de igjenopvakt i Danmark – og dette skal vi med Taknemmelighed paaskjønne.
Ogsaa Bønder samles paa denne Dag med Landets andre Borgere til festlig Glæde. Grunden er, at Frederik d. 6te, som “mildelig løste Bondens Baand”, gjorde saa Meget for at skaffe dem Eiendom eller dog Arvefæste paa deres Gaarde, gav ogsaa Bønderne, fordi han elskede dem og vilde deres Hæder, Sæde og Stemme i Folkeraadet:
“Taget op i Adelstanden,
Sidder nu hos Herremanden,
Slaaer til Lyd i Høieløfte,
Bonden med sin Kofte.
Bondemand, som frit kan flytte,
Tale høit sin Sag,
Han er Rigets Friheds–Støtte
Under Kongeflag,
Sule skjøn med Liv og Mæle,
Som kan Huus og Hald besjæle
Med Forstand paa Arvefæste,
Ja, paa “fælles Bedste”.
Og hiin Kongelige Bondevens Kjærlighed – den er ikke sunket i Graven med ham – ogsaa Christian d. 8de har givet Bønderne Prøver paa Kjærlighed og Tillid. Det er Christian d. 8de, som har kaldet just Bondestanden til at tage virksom Deel i alle de Foranstaltninger, der for Fremtiden ville blive at træffe baade i deres eget Sogn og Amt – en Virksomhed, som, da den ligger Bondestanden saa meget nærmere, alt har vakt og vil i Tiden vække mange herlige og ædle Kræfter.
Men – skal Bønderne nu virkelig høste Gavn af den Omhu og Kjærlighed, hvormed disse to Konger har hædret deres Stand – skal Bønderne sidde som virkelige Mænd og ikke som Skygger af Mænd i Rigets forskjellige Raad, maa de selv tilstaae, at endnu mangler de mange Kundskaber og Færdigheder, for med Æren at kunne indtage deres Plads. Bønderne maa selv erkjende og dybt føle, at vil de ei blive til Rov saa for den Ene saa for den Anden, maa de alvorlig stræbe at vinde en selvstændigere Oplysning, end nu er almindelig, og at, for at dette Maal kan naaes, trænger Bondestanden til Skoler, hvorfra en grundig, folkelig Oplysning kan udgaae.
Det er paa Opstandelsens Dag vi er forsamlede! Den Gud, som førte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset, han opvække Unge og Gamle, Høie og Lave “til dansk, til stor og til herlig Daad!”
Gud velsigne Kongen og Folket!
Derpaa udbrød Forsamlingen i et muntert 6 Gange gjentaget Hurra for Christian den Ottende.
Pastor Rørdam spurgte nu Forsamlingen, om der var Nogen af de Tilstedeværende, som havde Lyst til at tale, og føiede til, “at det vilde være Indbyderen en Glæde, om Nogen vilde udtale sig om Dagens Betydenhed” — Men ingen Taler fremtraadte – og en Sang af Grundtvig om Bondefriheden blev afsungen, hvorefter Rørdam udbragte det Ønske, at der næste Aar maatte være en Bonde, som nys paa Skamlingsbanken, der vilde tale til Forsamlingen, hvilket Ønske blev besvaret med stort Bifald.
Dandsen fortsattes nu til Kl. 10, da et lille Fyrværkeri blev afbrændt.
Hermed var denne glade Dag sluttet. En meget talrig Mængde af Egnens Bønder og Mange udenfor Bondestanden havde fornøiet sig med hinanden og følt, at i Danmark er det godt at bygge og at boe.
Der herskede den fuldkomneste Orden uden nogensomhelst Hjælp af Politiet.
Dog knytter sig een smertelig Erindring til hiin Dag. Da Kanonerne bleve affyrede, Kl. 11, til Tegn paa at Festen var til Ende, sprang den ene af dem, og en ung Bondekarl, der var bleven staaende tæt ved – faldt død om paa Stedet.
Vi kan kun tilføie dette, at inden Kanonerne blev afbrændte, blev Alle og Enhver advaret høit og tydeligt, om at forføie sig bort.
Dette er den virkelige Fremstilling af Maifesten i Mehrn Hestehave.
Naar vi hertil føie endnu Noget, skeer det for end yderligere at oplyse, hvad en “Unavngiven” har ladet indrykke om denne Fest i Kjøbenhavnsposten Nr. 127.
Efterat Fyrværkerie var til Ende, den største Deel af Forsamlingen var tagen bort, Klokken mellem 10–11, kom Pastor Rørdam, som søgte efter en Herre, der havde ønsket at kjøre hjem med ham, tilfældigviis til Forsamlingsstedet, hvor Hr. S., der synger meget smukt, mødte ham og spurgte: er der Noget iveien for at synge, endnu engang, de Sange, som blev benyttede i Eftermiddag? Dertil svarede Rørdam: “aldeles Intet” og Hr. S. afsang nu med nogle Faa: “Kongehaand og Folkestemme.” Da den var til Ende, sagde Rørdam: “altsaa mine Herrer! at Kongens Haand og Folkets Stemme maa voxe i Kraft og i Frihed! – det vil vi ønske” – hvorpaa fulgte Hurra. — I det Samme traadte Hr. L. til og sagde: leve Constitutionen! Hvortil Rørdam spurgte: “mener De Constitutionen af 1660 og 1831? Vi ønskede, at Kongens Haand og Folkets Stemme maatte vinde i Kraft som i Frihed! og det Ønske velsigne Gud!” hvorpaa Hr. L. gik, og Hr. S. med dem, som stod hos ham, sang: “Grønnes Danmarks Bøgeskove – seent men sødt i Mai!
Da Rørdam nu vilde gaae, kom Hr. L. til ham og sagde: “De hylder altsaa ikke mine Anskuelser!” Rørdam: “Nu er det ikke Tid og Sted til at tale! vilde De talt, burde De have fulgt den almindelige Opfordring, traadt frem, offentlig, for den hele Forsamling.” Hr. L. meente alligevel, han nok maatte tale og sagde: “Hele Folkets Aand af 1840 kræver Skattebevillingsret, Trykkefrihed med Mere – Constitution.” Rørdam – “hvilken Constitution?” Hr. L.: “der gives mange gode Constitutioner, hvoraf man let kunde finde sig den bedste!” Rørdam: “hvorledes tænker da De, at en Constitution burde være?” Paa dette Spørgsmaal svarede Hr. L. ikke, hvorfor Rørdam sagde: god Nat! og tog hjemHr. L. tilføier derimod, at han vel svarede paa Spørgsmaalet med disse Ord: jeg holder mig til Stændernes Petition af 1840, men blev afbrudt ved et andet Spørgsmaal fra en Tilstædeværende.
Derefter tilføier Sogneforstander L. Larsen som blev tilbage, Følgende:
“Lidt efter lød det: leve Constitutionen! og nogle ganske Enkelte, der ei var af Bondestanden – sagde: Hurra, Hurra! hvorefter fulgte følgende Samtale mellem Hr. L. og Lars Larsen:
Hr. L.: “det er hele Folkets Ønske, at der kommer Constitution!” L. Larsen: “hvad forstaaer De ved Folket?” Hr. L.: “dem Alle.” Lars Larsen: det er usandfærdigt! da Bondestanden er den talrigste Classe, og jeg veed, at de Fleste af denne Stand ikke ønsker Constitution, forsaavidt de kjender Noget til, hvad dette Ord betyder; thi enhver Bonde veed, at Stavnsbaandet er løst, — men det er ikke skeet ved Constitution, men ved Kongens Magt og gode Mænds Raad.” Dertil taug Hr. L. og sagde til sin Nabo; “kom lad os gaae!” Og Hver gik til Sit.
Vi er derfor meest tilbøielige til at troe, at hiin Anmelder i “Kjøbenhavnsposten” ikke har været tilstede; i al Fald forvente vi nu, han vil offentliggjøre de Taler, han hørte, og, af hvem de bleve holdte.
Iøvrigt har vi den Formening, at Anmelderen burde have været sit Navn bekjendt.
Mehrn, den 14de Juni 1844.
Rasmus Jensen.
Rasmus Andersen, Formand.
Lars Jensen.
Lars Larsen.
Hemming Christensen.
Rørdam, Sognepræst i Mehrn.
|
1866_1385_txt | Minde-Sang ved Fru Jutta Rørdam’s Bortgang | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2025-05-22 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Minde-Sang ved Fru Jutta Rørdam’s Bortgang</title>
<title rend="shortForm">Minde-Sang ved Fru Jutta Rørdam’s Bortgang</title>
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Ei er det Perler og ei Gyldenstykke</label>
<ident>2</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Emilie Karner Hansen</editor>
<editor role="student1">Jens-August Bonnemose Poulsen</editor>
<editor role="student2">Laura Schiøler Vinum</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.25</idno>
<idno type="content">1.25</idno>
<idno type="technic">1.25.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>10 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2025-05-22">www.grundtvigsværker.dk, version 1.25, 22. maj 2025</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1866_1385_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1866_1385_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1866_1385_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1866_1385_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">.</title>
<author>N.F.S. Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date></date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="1385">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1866</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>salmer</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>dødsfald</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="JABP" who="JABP" when="2024-11-29">Oprettet og indført 1. Koll. efter eks. fra GB-bib. OBS eks. 1</change>
<change when="2024-12-10" who="EKH">Tilføjelser til 1. koll + genre og emne</change>
<change when="2025-01-06" who="EKH">Indført com og registeropmærkning</change>
<change xml:id="LSV" who="LSV" when="2025-01-08">2. koll. indført efter eks. fra Thorkelin-samlingen på KB. NB: Eksemplaret fra Thorkelin-samlingen består af en samling af tre eksemplarer af teksten, inkl. en korrektur med rettelser af Grundtvig selv. Jeg har benyttet den, som er markeret med "orig." på første side.</change>
<change when="2025-01-16" who="EKH">indført 3. koll.</change>
<change when="2025-02-04" who="EKH">opmærket til salmeregister</change>
<change when="2025-03-26" who="EKH">indført 1. red.</change>
<change when="2025-04-10" who="EKH">indført 2. red.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1866_1385_fax001.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<docTitle>
<titlePart type="main"><hi rend="largeCaps">Minde-Sang</hi></titlePart>
<titlePart type="main"><hi rend="largeCaps">ved</hi></titlePart>
<titlePart type="main"><hi rend="largeCaps">Fru <persName key="pe6828">Jutta RØrdam’<hi rend="raised">s</hi></persName></hi></titlePart>
<titlePart type="main"><hi rend="largeCaps">Bortgang.</hi></titlePart>
</docTitle>
</titlePage>
</front>
<body style="romanType">
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1866_1385_fax002.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
<p rend="center"><hi rend="size-1">Jesus din søde Forening at smage.</hi></p>
<graphic style="shortLine"/>
<lg n="1">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Pet 3,1-6" rend="allusion" n="bible1"/><hi rend="initial">E</hi>i er det Perler og ei <seg type="com" n="com1">Gyldenstykke<!--kostbart tekstil vævet med guld- eller sølvtråde.--></seg></l>
<l>Ikke Haarfletning og <seg type="com" n="com2">Klædebon<!--beklædningsgenstande.--></seg> rigt,</l>
<l>Hvormed de hellige Kvinder sig smykke,</l>
<l>Verdslighed prydes og praler med Sligt;</l>
<l>Menneske-Hjertet, den himmelske Brud,</l>
<l>Stille, sagtmodig og ydmyg i Aanden,</l>
<l>Dyrebart er i sit Skjul det for Gud,</l>
<l>Det i Hans Øine er <seg type="com" n="com3">Lillievaanden<!--den unge, skønne kvinde; egl. liljens stængel.--></seg>,</l>
<l>Kiærligheds Datter i Deiligheds Dragt!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Pet 3,1-6" rend="allusion" n="bible1"/></l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Saadan en Kvinde, som <seg type="com" n="com4">alt<!--.--></seg> de kan fødes,</l>
<l>Fødes i Daaben af Vand og af Aand,</l>
<l>Saadan en Kvinde, som <seg type="com" n="com4">alt<!--.--></seg> de kan mødes,</l>
<l>Hvor sig udspinder <rs type="bible" key="Kol 3,14" rend="reference" n="bible2">Fuldkommenheds Baand</rs>,</l>
<l>Hvor sig skal smykke for Herren hans Brud;</l>
<l>Saadan en Kvinde i Guds-Menigheden</l>
<l>Nylig os mødte saa kjærlig og prud,</l>
<l>Nylig forlod os, gik stille til <hi rend="spaced"><placeName key="fik83">Eden</placeName>,</hi></l>
<l>Som til sin Hjemstavn: <rs type="bible" key="Sl 36,10" rend="reference" n="bible6">Livskildens</rs> Udspring.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1866_1385_fax003.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>Savnet er stort, hvor med Fred og med Glæde</l>
<l>Huset hun pryded, hvor Sorgen nu boer,</l>
<l>Savnet er stort, hvor i Vennernes Kiæde</l>
<l>Hjertelig Graad er det gladeste Ord;</l>
<l>Mild er dog Sorgen, som Mindet er kiært,</l>
<l>Mild er <seg type="com" n="com8">og</seg> Graaden, som Dugg over Enge,</l>
<l>Hjertet i <placeName key="fik83">Eden</placeName> vort Hjerte er nært,</l>
<l><seg type="com" n="com6">Skilsmissen<!--adskillelsen.--></seg> varer for Hjerter ei længe</l>
<l>Evig forener <rs type="bible" key="Kol 3,14" rend="reference" n="bible3">Fuldkommenheds Baand</rs>!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" key="Kol 3,14" rend="reference" n="bible4">Kiærlighed, den er Fuldkommenheds-Baandet</rs>,</l>
<l>Kvinden er Hjertet som <seg type="com" n="com7">Lillievaand<!--den unge, skønne kvinde; egl. liljens stængel.--></seg>,</l>
<l>Hun, som har nylig paa Jorden udaandet,</l>
<l>Spandt paa Guld-Tenen til <rs type="bible" key="Kol 3,14" rend="reference" n="bible5">Kiærligheds-Baand</rs>,</l>
<l>Forbilled var hun paa Frelserens Brud,</l>
<l>Derfor er hendes velsignede Minde</l>
<l>Dyrebart for os, som Hjertet for Gud,</l>
<l>Det i vort Fællesskab kan os forbinde</l>
<l>Med den livsalige Paradis-Blomst!</l>
</lg>
<p rend="right">N. F. S. Grundtvig.</p>
<graphic style="shortLine"/>
<fw type="blank"/>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="center"><hi rend="size-1">Thieles Bogtrykkeri.</hi></p>
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1866_1385_fax004.jpg"/>
</text>
</TEI>
| ---
title: Minde-Sang ved Fru Jutta Rørdam’s Bortgang
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2025-05-22
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
*Jesus din søde Forening at smage.*
**E**i er det Perler og eiGyldenstykkeIkke Haarfletning ogKlædebonrigt,Hvormed de hellige Kvinder sig smykke,Verdslighed prydes og praler med Sligt;Menneske-Hjertet, den himmelske Brud,Stille, sagtmodig og ydmyg i Aanden,Dyrebart er i sit Skjul det for Gud,Det i Hans Øine erLillievaanden,Kiærligheds Datter i Deiligheds Dragt!Saadan en Kvinde, somaltde kan fødes,Fødes i Daaben af Vand og af Aand,Saadan en Kvinde, somaltde kan mødes,Hvor sig udspinderFuldkommenheds Baand,Hvor sig skal smykke for Herren hans Brud;Saadan en Kvinde i Guds-MenighedenNylig os mødte saa kjærlig og prud,Nylig forlod os, gik stille til**Eden,**Som til sin Hjemstavn:LivskildensUdspring.Savnet er stort, hvor med Fred og med GlædeHuset hun pryded, hvor Sorgen nu boer,Savnet er stort, hvor i Vennernes KiædeHjertelig Graad er det gladeste Ord;Mild er dog Sorgen, som Mindet er kiært,Mild erogGraaden, som Dugg over Enge,Hjertet iEdenvort Hjerte er nært,Skilsmissenvarer for Hjerter ei længeEvig forenerFuldkommenheds Baand!Kiærlighed, den er Fuldkommenheds-Baandet,Kvinden er Hjertet somLillievaand,Hun, som har nylig paa Jorden udaandet,Spandt paa Guld-Tenen tilKiærligheds-Baand,Forbilled var hun paa Frelserens Brud,Derfor er hendes velsignede MindeDyrebart for os, som Hjertet for Gud,Det i vort Fællesskab kan os forbindeMed den livsalige Paradis-Blomst!N. F. S. Grundtvig.
*Thieles Bogtrykkeri.*
|
Minde-Sang
ved
Fru Jutta RØrdam’s
Bortgang.
Jesus din søde Forening at smage.
Ei er det Perler og ei Gyldenstykke
Ikke Haarfletning og Klædebon rigt,
Hvormed de hellige Kvinder sig smykke,
Verdslighed prydes og praler med Sligt;
Menneske-Hjertet, den himmelske Brud,
Stille, sagtmodig og ydmyg i Aanden,
Dyrebart er i sit Skjul det for Gud,
Det i Hans Øine er Lillievaanden,
Kiærligheds Datter i Deiligheds Dragt!
Saadan en Kvinde, som alt de kan fødes,
Fødes i Daaben af Vand og af Aand,
Saadan en Kvinde, som alt de kan mødes,
Hvor sig udspinder Fuldkommenheds Baand,
Hvor sig skal smykke for Herren hans Brud;
Saadan en Kvinde i Guds-Menigheden
Nylig os mødte saa kjærlig og prud,
Nylig forlod os, gik stille til Eden,
Som til sin Hjemstavn: Livskildens Udspring.
Savnet er stort, hvor med Fred og med Glæde
Huset hun pryded, hvor Sorgen nu boer,
Savnet er stort, hvor i Vennernes Kiæde
Hjertelig Graad er det gladeste Ord;
Mild er dog Sorgen, som Mindet er kiært,
Mild er og Graaden, som Dugg over Enge,
Hjertet i Eden vort Hjerte er nært,
Skilsmissen varer for Hjerter ei længe
Evig forener Fuldkommenheds Baand!
Kiærlighed, den er Fuldkommenheds-Baandet,
Kvinden er Hjertet som Lillievaand,
Hun, som har nylig paa Jorden udaandet,
Spandt paa Guld-Tenen til Kiærligheds-Baand,
Forbilled var hun paa Frelserens Brud,
Derfor er hendes velsignede Minde
Dyrebart for os, som Hjertet for Gud,
Det i vort Fællesskab kan os forbinde
Med den livsalige Paradis-Blomst!
N. F. S. Grundtvig.
Thieles Bogtrykkeri.
|
1833_514_txt | Frederik Adolph Greve af Holstein og Wilhelmine Grevinde af Holstein fød Reventlau, den 4de Mai 1833 | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2018-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Frederik Adolph Greve af Holstein og Wilhelmine Grevinde af Holstein fød Reventlau, den 4de Mai 1833</title>
<title rend="shortForm">Grev Holsteins Sølvbryllup</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.13</idno>
<idno type="content">1.13</idno>
<idno type="technic">1.13.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>10 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2018-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.13, 1. november 2018</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2018-11-02</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1833_514_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1833_514_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1833_514_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1833_514_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="514">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1833</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>5<!-- s. 530-32 --></num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>bryllup</term>
<term>historie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2018-02-16">txt2tei</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2018-02-16">fjernelse af mæslinger og segopm</change>
<change who="auto" when="2018-02-16">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
<change who="VAP" when="2018-02-23">oprettet com 29-30</change>
<change who="VAP" when="2018-03-20">rettet indlysende ocr-fejl</change>
<change who="JR" xml:id="JR" when="2018-04-10">Indført rettelser fra 1. kollation ekspl. indbundet løsblad, 3.4 ex. 1, Ejnar Skovrup. Har kodet titelblad - dette må gerne efterses.</change>
<change who="JR" when="2018-04-10">Faxkodning</change>
<change who="VAP" when="2018-04-11">2. kollation efter k, expl. 2, tidligere Kirkeligt Samfund. NB: ingen fejl, bortset fra lidt i titelbladet (skal det ordnes med størrelser på de forskellige linjer?): flot Josefine! Oprettet com 31-34</change>
<change who="VAP" when="2018-04-26">sidste tilrettelser</change>
<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-04-26">3. kollation efter KB ekspl (Den Thokelinske Grundtvig-Samling)</change>
<change who="VAP" when="2018-05-03">påbegyndt rettelser efter Stine. Slettet com12, oprettet 35</change>
<change who="VAP" when="2018-05-09">afsluttet rettelser efter Stine.</change>
<change who="VAP" when="2018-07-19">påbegyndt tilrettelser efter Klaus. Slettet com7, 22, 31, oprettet 36-37 </change>
<change who="JR" when="2018-07-24">Indsat sidetal til Poetiske Skrifter bd. 5</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1833_514_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_514_fax002.jpg"/>
<!--
Grev Holsteins Sølv-Bryllup
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1833
[Source decription]
-->
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1833_514_fax003.jpg" ed="A" rend="supp" n="1"/>
<docTitle>
<titlePart type="main"><persName key="pe499">FREDERIK ADOLPH</persName></titlePart>
<titlePart type="part">Greve af </titlePart>
<titlePart type="main">HOLSTEIN</titlePart>
<titlePart type="part">og</titlePart>
<titlePart type="main"><persName key="pe4991">WILHELMINE</persName></titlePart>
<titlePart type="part">Grevinde af</titlePart>
<titlePart type="main">HOLSTEIN</titlePart>
<titlePart type="part">fød <hi rend="initial">R</hi>eventlau,</titlePart>
<titlePart type="part"><hi rend="size-1">den 4<hi rend="raised">de</hi> Mai 1833.</hi></titlePart>
</docTitle>
<graphic style="shortLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kjöbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Trykt i det <hi rend="spaced">Robertske</hi> Officin.</publisher>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="Hvor let med Sang sig Fuglen svinger">
<pb type="text" facs="1833_514_fax004.jpg" ed="A" rend="supp" n="2"/>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="center"><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Mel.</hi> <rs type="title" key="title3398">Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme</rs>.</hi></p>
<graphic style="shortLine"/>
<lg n="1">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="530"/><hi rend="initial">H</hi>vor let med Sang sig Fuglen svinger</l>
<l>Fra <placeName key="poet2316">Videslet</placeName> i höien Sky,</l>
<l>Hvor <seg type="com" n="com1">Maien</seg> lys paa Green udspringer,</l>
<l><seg type="com" n="com36">Kjærminden</seg> blaaner i dens Ly:</l>
<l>I <placeName key="fak15">Sællands</placeName> gamle Böge-Skove</l>
<l><seg type="com" n="com2">Fuldmangen</seg> Borg med Æren stod,</l>
<l>Hvor <seg type="com" n="com3">Dannished</seg> paa Tro og Love</l>
<l>Var herlig stædt og fæsted' Rod.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>En bedre Fugl end den i Skoven</l>
<l>Sig her <seg type="com" n="com4">nedlod</seg> og svang i Sky,</l>
<l>Og under bedre Dugg fra Oven</l>
<l>Blev Stammen höi og skjöd paa Ny,</l>
<l>Og Blomster bedre værd at binde</l>
<l>Med Perlesnor i Mindekrands,</l>
<l>De blaaned' yndefuldt derinde,</l>
<l>Som Dyder smaa i Himmelglands.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Nu ikke meer vi har den Glæde,</l>
<l>At möde tit det skjönne Syn</l>
<l>Af Christendom paa <seg type="com" n="com5">Herre-Sæde</seg></l>
<l>Og <seg type="com" n="com6">Dal-Blik under Bjerge-Bryn</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com27">Saa</seg> under Regn og Dugg fra Oven</l>
<l>Er Böge-Stammen lysegrön</l>
<l>Nu tit den <seg type="com" n="com8">feireste</seg> i Skoven,</l>
<l>Og Fuglesang den bedste Bön!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1833_514_fax005.jpg" ed="A" rend="supp" n="3"/><pb type="edition" ed="PS" n="531"/>Men Fromhed gik dog ei til Grunde</l>
<l>Og uden Tröst er ei vor Sorg;</l>
<l>Thi hist og her i Böge-Lunde</l>
<l>Sig hæver dog endnu en Borg,</l>
<l>Hvor <seg type="com" n="com9">Maien</seg> i de dunkle Sale</l>
<l>Er yndig fremfor den i Vang,</l>
<l>Og meer end <seg type="com" n="com28">Slag</seg> af Nattergale</l>
<l>Er Aften-Psalmens dybe Klang.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Og <placeName key="fak2599">Holsten-Borg</placeName> er En af Disse,</l>
<l>Er, til sin Ære, af de Faa,</l>
<l>Hvor <seg type="com" n="com10">end</seg> man har den Tro: <hi rend="spaced">det Visse</hi></l>
<l>Er kun hvad <hi rend="spaced">evig</hi> kan bestaae,</l>
<l>Og holder sig, som Klogskab byder,</l>
<l>Da til det Visse fremfor Alt:</l>
<l>Til Naadens Dyb og christne Dyder,</l>
<l>Til Höihed <seg type="com" n="com11">under lav Gestalt</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Man skatter da, hvad end der skrives,</l>
<l>Tilgavns den dyrebare Tid,</l>
<l>Som alt for god til at fordrives,</l>
<l>Som værd at nyttes ret med Flid:</l>
<l>Man planter da og vander troelig</l>
<l>Hvad evig höstes Frugter af,</l>
<l>Lad komme seent, man siger roelig,</l>
<l>Naar kun det blomstrer paa vor Grav!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>I Tidens Löb da <seg type="com" n="com14">og</seg> oprinder</l>
<l>For <seg type="com" n="com15">Ædlinger</seg> en Höitidsdag,</l>
<l>Da Jorden blaaner af Kjærminder,</l>
<l>Og Bögen toner Brude-Flag:</l>
<l><pb type="text" facs="1833_514_fax006.jpg" ed="A" rend="supp" n="4"/>En Dag, som den <hi rend="spaced">Sölvbryllups</hi>-Morgen,</l>
<l>Vi byde rört velkommen her,</l>
<l>Med Glædesbud til <hi rend="spaced"><placeName key="fak2599">Holsten-Borgen</placeName>,</hi></l>
<l>Med Krands for stille <seg type="com" n="com16">Herrefærd</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="532"/>Ja rört vi byde den velkommen,</l>
<l>Med Mindet om <seg type="com" n="com35">fuldmangen</seg> Daad,</l>
<l>Udsprunget klart af <hi rend="spaced">Christendommen,</hi></l>
<l>Nu under Smil, nu under Graad,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com17">lydt</seg> vi bede: Gud <seg type="com" n="com18">velsigne</seg></l>
<l>Den <seg type="com" n="com19">Adel-Stamme</seg> i vor Skov,</l>
<l>Saa Grenene maae Roden ligne</l>
<l>Og sprede vidt dens gode <seg type="com" n="com20">Lov</seg>!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Ja, Ægtepar i <seg type="com" n="com21">Adelskjæde</seg></l>
<l><seg type="com" n="com22">Alt</seg> gjennem fem og tyve Aar!</l>
<l>Hver Daad forrente sig i Glæde,</l>
<l>Hvormed I lindred' <seg type="com" n="com23">bange Kaar</seg>!</l>
<l>Det <seg type="com" n="com29">voxe</seg> hvad I planted' troelig,</l>
<l>Som Pilen sat ved Bækkens Rand,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com30">blomstre</seg>, naar I slumre roelig,</l>
<l>Som Hjerteskud i Livets Land!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Hver Bön, I sendte til det Höie,</l>
<l><seg type="com" n="com34">Gjenlyde</seg> södt i Psalme-Stil,</l>
<l>Hver ædel Taare i Jert Öie</l>
<l><seg type="com" n="com24">Forklares</seg> til et Engle-Smil!</l>
<l>Og, tækkes det den ene Vise,</l>
<l>Da gid, om fem og tyve Aar,</l>
<l>I Lövspring Eder Sangen <seg type="com" n="com26">prise</seg>,</l>
<l>Med Brude-Krands om sölvgraa Haar!</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1833_514_fax007.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_514_fax008.jpg"/>
</text>
</TEI>
| ---
title: Frederik Adolph Greve af Holstein og Wilhelmine Grevinde af Holstein fød Reventlau, den 4de Mai 1833
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
***Mel.** Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme.*
**H**vor let med Sang sig Fuglen svingerFraVidesleti höien Sky,HvorMaienlys paa Green udspringer,Kjærmindenblaaner i dens Ly:ISællandsgamle Böge-SkoveFuldmangenBorg med Æren stod,HvorDannishedpaa Tro og LoveVar herlig stædt og fæsted' Rod.En bedre Fugl end den i SkovenSig hernedlodog svang i Sky,Og under bedre Dugg fra OvenBlev Stammen höi og skjöd paa Ny,Og Blomster bedre værd at bindeMed Perlesnor i Mindekrands,De blaaned' yndefuldt derinde,Som Dyder smaa i Himmelglands.Nu ikke meer vi har den Glæde,At möde tit det skjönne SynAf Christendom paaHerre-SædeOgDal-Blik under Bjerge-Bryn,Saaunder Regn og Dugg fra OvenEr Böge-Stammen lysegrönNu tit denfeirestei Skoven,Og Fuglesang den bedste Bön!Men Fromhed gik dog ei til GrundeOg uden Tröst er ei vor Sorg;Thi hist og her i Böge-LundeSig hæver dog endnu en Borg,HvorMaieni de dunkle SaleEr yndig fremfor den i Vang,Og meer endSlagaf NattergaleEr Aften-Psalmens dybe Klang.OgHolsten-Borger En af Disse,Er, til sin Ære, af de Faa,Hvorendman har den Tro:**det Visse**Er kun hvad**evig**kan bestaae,Og holder sig, som Klogskab byder,Da til det Visse fremfor Alt:Til Naadens Dyb og christne Dyder,Til Höihedunder lav Gestalt.Man skatter da, hvad end der skrives,Tilgavns den dyrebare Tid,Som alt for god til at fordrives,Som værd at nyttes ret med Flid:Man planter da og vander troeligHvad evig höstes Frugter af,Lad komme seent, man siger roelig,Naar kun det blomstrer paa vor Grav!I Tidens Löb daogoprinderForÆdlingeren Höitidsdag,Da Jorden blaaner af Kjærminder,Og Bögen toner Brude-Flag:En Dag, som den**Sölvbryllups**-Morgen,Vi byde rört velkommen her,Med Glædesbud til**Holsten-Borgen,**Med Krands for stilleHerrefærd.Ja rört vi byde den velkommen,Med Mindet omfuldmangenDaad,Udsprunget klart af**Christendommen,**Nu under Smil, nu under Graad,Oglydtvi bede: GudvelsigneDenAdel-Stammei vor Skov,Saa Grenene maae Roden ligneOg sprede vidt dens godeLov!Ja, Ægtepar iAdelskjædeAltgjennem fem og tyve Aar!Hver Daad forrente sig i Glæde,Hvormed I lindred'bange Kaar!Detvoxehvad I planted' troelig,Som Pilen sat ved Bækkens Rand,Ogblomstre, naar I slumre roelig,Som Hjerteskud i Livets Land!Hver Bön, I sendte til det Höie,Gjenlydesödt i Psalme-Stil,Hver ædel Taare i Jert ÖieForklarestil et Engle-Smil!Og, tækkes det den ene Vise,Da gid, om fem og tyve Aar,I Lövspring Eder Sangenprise,Med Brude-Krands om sölvgraa Haar! |
FREDERIK ADOLPH
Greve af
HOLSTEIN
og
WILHELMINE
Grevinde af
HOLSTEIN
fød Reventlau,
den 4de Mai 1833.
Kjöbenhavn.
Trykt i det Robertske Officin.
Mel. Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme.
Hvor let med Sang sig Fuglen svinger
Fra Videslet i höien Sky,
Hvor Maien lys paa Green udspringer,
Kjærminden blaaner i dens Ly:
I Sællands gamle Böge-Skove
Fuldmangen Borg med Æren stod,
Hvor Dannished paa Tro og Love
Var herlig stædt og fæsted' Rod.
En bedre Fugl end den i Skoven
Sig her nedlod og svang i Sky,
Og under bedre Dugg fra Oven
Blev Stammen höi og skjöd paa Ny,
Og Blomster bedre værd at binde
Med Perlesnor i Mindekrands,
De blaaned' yndefuldt derinde,
Som Dyder smaa i Himmelglands.
Nu ikke meer vi har den Glæde,
At möde tit det skjönne Syn
Af Christendom paa Herre-Sæde
Og Dal-Blik under Bjerge-Bryn,
Saa under Regn og Dugg fra Oven
Er Böge-Stammen lysegrön
Nu tit den feireste i Skoven,
Og Fuglesang den bedste Bön!
Men Fromhed gik dog ei til Grunde
Og uden Tröst er ei vor Sorg;
Thi hist og her i Böge-Lunde
Sig hæver dog endnu en Borg,
Hvor Maien i de dunkle Sale
Er yndig fremfor den i Vang,
Og meer end Slag af Nattergale
Er Aften-Psalmens dybe Klang.
Og Holsten-Borg er En af Disse,
Er, til sin Ære, af de Faa,
Hvor end man har den Tro: det Visse
Er kun hvad evig kan bestaae,
Og holder sig, som Klogskab byder,
Da til det Visse fremfor Alt:
Til Naadens Dyb og christne Dyder,
Til Höihed under lav Gestalt.
Man skatter da, hvad end der skrives,
Tilgavns den dyrebare Tid,
Som alt for god til at fordrives,
Som værd at nyttes ret med Flid:
Man planter da og vander troelig
Hvad evig höstes Frugter af,
Lad komme seent, man siger roelig,
Naar kun det blomstrer paa vor Grav!
I Tidens Löb da og oprinder
For Ædlinger en Höitidsdag,
Da Jorden blaaner af Kjærminder,
Og Bögen toner Brude-Flag:
En Dag, som den Sölvbryllups-Morgen,
Vi byde rört velkommen her,
Med Glædesbud til Holsten-Borgen,
Med Krands for stille Herrefærd.
Ja rört vi byde den velkommen,
Med Mindet om fuldmangen Daad,
Udsprunget klart af Christendommen,
Nu under Smil, nu under Graad,
Og lydt vi bede: Gud velsigne
Den Adel-Stamme i vor Skov,
Saa Grenene maae Roden ligne
Og sprede vidt dens gode Lov!
Ja, Ægtepar i Adelskjæde
Alt gjennem fem og tyve Aar!
Hver Daad forrente sig i Glæde,
Hvormed I lindred' bange Kaar!
Det voxe hvad I planted' troelig,
Som Pilen sat ved Bækkens Rand,
Og blomstre, naar I slumre roelig,
Som Hjerteskud i Livets Land!
Hver Bön, I sendte til det Höie,
Gjenlyde södt i Psalme-Stil,
Hver ædel Taare i Jert Öie
Forklares til et Engle-Smil!
Og, tækkes det den ene Vise,
Da gid, om fem og tyve Aar,
I Lövspring Eder Sangen prise,
Med Brude-Krands om sölvgraa Haar!
|
1855_1108_txt | Om vor tredie Troes-Artikel | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-04-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<?xml-stylesheet type="text/css" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/css/oxyAuthorEdit.css"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part" next="Den christelige Børnelærdom, 1. udgave, 1. artikel">Om vor tredie Troes-Artikel</title>
<title rend="shortForm" next="Den christelige Børnelærdom, 1. udgave, 1. artikel">Om vor tredie Troes-Artikel</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Steen Tullberg</editor>
<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.13</idno>
<idno type="content">1.14</idno>
<idno type="technic">1.14.1</idno>
<idno type="addCom">1.14</idno>
<idno type="addIntro">1.21</idno>
<idno type="changeVersion">1.22</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>60 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2018-11-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1855_1108_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1855_1108_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1855_1108_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1855_1108_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
<!-- <note type="noBible"/>
<note type="noMyth"/>
<note type="noPersName"/>
<note type="noPlaceName"/>
<note type="noTitle"/> -->
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Om vor Tredje Troes-Artikel</title>
<author>N. F. S. Grundtvig</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>Christian M. Kragballe</publisher>
<date>1855</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="1108">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1855</num>
</witness>
<witness xml:id="B" n="1292">
<desc>Anden udgave</desc>
<num>1868</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>9</num>
</witness>
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>6</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>kirkehistorie</term>
<term>kristendom</term>
<term>teologi</term>
<term>liturgi</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2017-12-20">Første kollation indført</change>
<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-01-04">Indført 2. kollation af KB ekspl. 130012961481 blåt omslag</change>
<change who="SKP" when="2018-03-19">rettet kodningen i head og titlestmt</change>
<change xml:id="ST" who="ST" when="2018-04-26">påbegyndt kollation efter ex. fra Gr.-Biblioteket, signatur O.J. Sadolin</change>
<change who="ST" when="2018-04-30">afsluttet kollation og opmærkning</change>
<change who="SKP" when="2018-10-22">Tilpasset faxnumre</change>
<change who="ST" when="2018-11-12">genereret com-fil</change>
<change who="ST" when="2019-01-10">indført 1. redaktion (VTH) og sendt til Anders Holm (2. red.)</change>
<change who="ST" when="2019-01-30">indført 3. redaktion</change>
<change who="ST" when="2019-03-20">indført ekstern redaktion (Anders Holm)</change>
<change who="ST" when="2019-03-25">indført unicodes</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1855_1108_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1855_1108_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1855_1108_fax003.jpg"/>
<!--
Kirkelig Salmer.
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1855
[Source decription]
-->
<!--
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="dustTitlePage/first/second">
<pb type="text" facs="1855_1108_fax001.jpg" ed="A" n=""/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Kirkelig Samler.</titlePart>
<graphic style="shortLine/longLine"/>
<titlePart type="sub">Tidsskrifttil christelig Oplysning.></titlePart>
</docTitle>
<byline>Samlet og udgivetaf
<docAuthor>Chr. M. Kragballe,theol. Cand.</docAuthor>
</byline>
<epigraph>
</epigraph>
<graphic style="shortLine/longLine"/>
<p>1ste Bind.</p>
<graphic style="shortLine/longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn,</pubPlace>.Paa Boghandler Ditlewsens Enkes Forlag.Trykt hos S. L. Møller.
<graphic style="shortLine/longLine"/>
1855..
</docImprint>
</titlePage>
</front>
-->
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1855_1108_fax004.jpg" ed="A" n="7" rend="supp"/>
<pb n="367" ed="US" type="edition"/>
<pb n="39" ed="VU" type="edition"/>
<head rend="1"><seg type="com" n="com1">Om vor tredie Troes-Artikel</seg>.</head>
<p rend="center"><hi rend="size-1">(Til de Troende.)</hi></p>
<graphic style="blank"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>en <hi rend="spaced">ægte,</hi> oprindelige <hi rend="spaced">Christendom</hi> er noget <hi rend="spaced">Nyt</hi> paa Jorden, som ingen kiender <seg type="com" n="com2">uden</seg> hvem der <hi rend="spaced">hører</hi> Guds Ord derom og <hi rend="spaced">troer</hi> Ordet, som skrevet staaer: <rs type="bible" key="Rom 10,14" rend="reference">hvordan skulde de paakalde <hi rend="spaced">Herren</hi> uden at troe paa ham, og hvordan skulde de <hi rend="spaced">troe,</hi> uden at have <hi rend="spaced">hørt</hi>?</rs> <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible200" key="Rom 10,17" rend="reference"/>thi Troen kommer af <seg type="com" n="com200">Guds Ords <hi rend="spaced">Hørelse</hi></seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible200" key="Rom 10,17" rend="reference"/>. Derfor <hi rend="spaced">skrev</hi> Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Apostler deres christelige Oplysninger <hi rend="spaced">kun for </hi>Christne og <hi rend="spaced">til </hi>Christne, som havde <hi rend="spaced">hørt </hi>og <hi rend="spaced">troet</hi> og var <hi rend="spaced">døbte</hi> med den christelige Daab. Dette har <hi rend="spaced">Bisper </hi>og <hi rend="spaced">Præster,</hi> som skulde være Apostlernes Efterfølgere, siden kun sjelden lagt Mærke til eller efterlignet, og det er en Hoved-Grund til det store Vilderede, hvori man er kommet baade om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com3">Apostel-Skrifternes</seg></hi> rette Mening og om alt <hi rend="spaced">Christeligt,</hi> som man, baade i Tale og Skrift til ingen Nytte, men til stor Skade, har langt mere trættedes og <seg type="com" n="com201">pruttet</seg> med de <hi rend="spaced">vantroe Bibellæsere</hi> om, end oplyst de <hi rend="spaced">troende Christne</hi> om, saa at, naar vi med vore christelige Skrivelser vil oplyse og gavne Menigheden, da maae vi vende om til den <pb n="40" ed="VU" type="edition"/>Apostoliske Skik og Brug og kun have de <hi rend="spaced">Troende</hi> for Øine og <hi rend="spaced">stile</hi> vor Skrift til dem alene, med det udtrykkelige Tillæg, at <pb type="text" facs="1855_1108_fax005.jpg" ed="A" n="8"/>vi godt veed, at <hi rend="spaced">vantroe Læsere,</hi> om Skrivelsen kommer dem for Øie, slet ikke kan forstaae, men kun <hi rend="spaced">misforstaae</hi> vor Mening.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad jeg altsaa her skriver om vor <hi rend="spaced">“tredie Troes-Artikel,”</hi> det skriver jeg kun <hi rend="spaced">til og for</hi> dem, der baade veed, hvordan den <hi rend="spaced">lyder</hi> ved den Daab, vi er døbte med, og troer paa dens Indhold, saa at naar jeg dog lader denne Skrivelse offenlig trykke, da er det kun fordi den saaledes bedst kan komme alle mine Medtroende af <seg type="com" n="com202">den danske Tunge</seg> for Øine, og fordi hele Verden gierne maa see, hvad jeg, som troende Christen og <seg type="com" n="com203">Ordets Tjener</seg>, skriver om den fælles Tro til mine Medchristne.</p>
<p rend="firstIndent">Saa beder jeg da først eder alle lægge vel Mærke til, at hvad vi er vant til, efter <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luthers</persName></hi> <seg type="com" n="com4">lille Børnebog</seg>, at kalde <hi rend="spaced">“de <pb n="368" ed="US" type="edition"/>tre Troes-Artikler”</hi> det er kun en Tredeling af det <hi rend="spaced">“Troens Ord”</hi> som altid <hi rend="spaced">lyder</hi> ved den <hi rend="spaced">christelige</hi> Daab, og <hi rend="spaced">hvorpaa</hi> der døbes, naar det “Troens Ord” heelt og holdent er <hi rend="spaced">bekiendt</hi> med et lydeligt <hi rend="spaced">Ja</hi> til Spørgsmaalene derom.</p>
<p rend="firstIndent">Dernæst beder jeg eder lægge det vel paa Hjerte, at dette Troens Ord ved Daaben, som fra Arildstid er Menigheden vitterligt under Navn af “den <hi rend="spaced">Apostoliske</hi> Troesbekiendelse” er den ene Deel af vor <hi rend="spaced">Daabs-Pagt,</hi> det vil sige: den <hi rend="spaced">Aftale,</hi> vi paa Vorherres Vegne skal gjøre med alle dem, der ved Herrens Daab, i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, vil optages i Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Menighed, og derved faae Deel i den <hi rend="spaced">Synds-Forladelse</hi> og <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible10" key="Mark 16,16" rend="reference"/>det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com5">Salighedens</seg></hi> visse <hi rend="spaced">Haab,</hi> som han har lovet at skiænke alle dem, som “troer og er <pb type="text" facs="1855_1108_fax006.jpg" ed="A" n="9"/>døbte,”<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible10" key="Mark 16,16" rend="reference"/> saa det følger af sig selv, at hvem der enten kun paa <hi rend="spaced">Skrømt</hi> svarer <hi rend="spaced">Ja</hi> ved denne Pagt og Aftale, eller gaaer dog siden fra sit Ord, har slet ingen Gavn af sin Daab, slet ingen Lodd eller Deel i hvad Herren kun har lovet dem, som i <hi rend="spaced">Sandhed</hi> troer hans Ord og <rs type="bible" key="Åb 2,10" rend="allusion">bliver troe til Døden</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Endelig forudsætter jeg her, at I nogenlunde fatter dette <hi rend="spaced">Troens Ord</hi> i hvad det udsiger om Gud-Fader, vor Skaber, og om Guds Søn, Vorherre <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> vor <seg type="com" n="com204">Gjenløser</seg>, men at de Fleste af eder trænger <seg type="com" n="com6">høit</seg> til nærmere Oplysning om <rs type="bible" key="Joh 14,26" rend="reference">den <hi rend="spaced">Helligaand,</hi> vor Talsmand</rs> og Helliggjører, og om den Deel af Troens Ord ved Daaben, som udtrykker hans Gierning til vor <seg type="com" n="com7">Saliggjørelse</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg har nemlig giennem mange Aar lagt Mærke til, at mange, som <pb n="41" ed="VU" type="edition"/>ret godt vidste, hvad vi ved Daaben bekiender om “Faderen og Sønnen,” var meget tvivlraadige om hvad det egenlig er, vi der bekiender om <hi rend="spaced">“den Helligaand,”</hi> og da Grunden dertil for en stor Deel kan og maa ligge i de Ords Dunkelhed, hvormed den saakaldte tredie Troes-Artikel er oversat paa vort Modersmaal, og i de utilladelige Ændringer af Ordene efter eget Tykke, som man har prøvet paa at indføre ved Vorherres uforanderlige Daab, saa vil jeg nu stræbe at oplyse begge Dele for mine Medtroende.</p>
<p rend="firstIndent">Vi <hi rend="spaced">christelige Skriftkloge,</hi> som veed, hvordan <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com205">Troes-Ordet</seg></hi> lyder paa <hi rend="spaced">Græsk</hi> og <hi rend="spaced">Latin</hi> hos dem, fra hvem vi har faaet vor Daab og Christendom, og som, ved <seg type="com" n="com8">Apostel-Skriften</seg> paa sit <hi rend="spaced">Græske</hi> <seg type="com" n="com9">Grundsprog</seg>, er nøiere oplyste om den christelige <seg type="comStart" n="com10"/>Sa<pb type="text" facs="1855_1108_fax007.jpg" ed="A" n="10"/>liggiørelses-Orden<seg type="comEnd" n="com10"/>, vi veed nemlig alle, at ligesom vor første Troes-Artikel udtrykker <hi rend="spaced">Grunden, hvorfor</hi> Gud har taget sig saa kiærlig af os, og vil tage os til Naade, skjøndt vi har alle syndet, nemlig fordi han er den <hi rend="spaced">“Fader”</hi> af hvem al <hi rend="spaced">Faderlighed</hi> har Navn baade i <pb n="369" ed="US" type="edition"/>Himmelen og paa Jorden, og fordi han er vor <hi rend="spaced">Skaber,</hi> som ikke vil have <rs type="bible" key="1 Mos 1,27" rend="reference">skabt alle Mennesker i sit Billede</rs> forgiæves, saaledes udtrykker vor <hi rend="spaced">anden</hi> Troes-Artikel <hi rend="spaced">Maaden, hvorpaa</hi> Gud aabenbarede sit naadige, faderlige Sindelag til os, <rs type="bible" key="Joh 3,16" rend="reference">i det han gav os sin eenbaarne Søn</rs>, som er alle Levendes og Dødes Dommer, til Frelser og <seg type="com" n="com206">Gienløser</seg>. Endelig udtrykkes ved vor <hi rend="spaced">tredie</hi> Troes-Artikel baade <hi rend="spaced">Frugten</hi> for os af Guds Naade og af hans eenbaarne Søns <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com11">Kiødpaatagelse</seg>,</hi> og <hi rend="spaced">Midlerne,</hi> <hi rend="spaced">hvorved</hi> Guds Naade i <persName key="pe45">Christo</persName> bliver os til Deel og bærer <seg type="com" n="com12">Salighedens</seg> Frugt hos os, <hi rend="spaced">derved</hi> nemlig, at Gud-Faders og Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Aand, Naadens og Sandhedens Aand, med Guds lydelige Ord kalder og forsamler os til den <hi rend="spaced">hellige Daab,</hi> hvor vi, som troer Ordet, faaer <hi rend="spaced">Syndsforladelse</hi> og gienfødes til det <hi rend="spaced">evige Liv,</hi> og kalder og forsamler igien de Troende og Døbte til den <hi rend="spaced">hellige Nadver,</hi> hvor alle værdige Giæster, ved Deelagtighed i Herrens eget Legeme og Blod, faaer i Kiærlighed til Gud og Næsten levende Pant paa det evige Liv med Sjæl og Legeme.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes er da <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelsen</hi> ved Daaben et kiernefuldt Udtog, ikke af nogen Skrift men af Guds evangeliske <seg type="com" n="com13">Raad</seg> til vor <seg type="com" n="com14">Salighed</seg>, er det Troens Ord, som Herren selv har lagt i Apostlernes og hele Menighedens Mund, baade for dermed kiendelig at <pb type="text" facs="1855_1108_fax008.jpg" ed="A" n="11"/>adskille sit Folk og sit Rige fra alle denne Verdens Folk og Riger, og for at <pb n="42" ed="VU" type="edition"/>give hele sin Menighed et <hi rend="spaced">Guds-Ord,</hi> hvortil den trygt kan fæste sin Tro, og hvorpaa den kan <seg type="com" n="com207">kiende</seg> <hi rend="spaced">hans Aand</hi> fra alle Verdens og Vildfarelsens Aander, men denne christelige Grund-Oplysning blev tidlig formørket, især derved, at de, som efter Apostlerne skulde være <persName key="pe45">Christi</persName> Embedsmænd og Tjenere i Menigheden, gjorde sig, <seg type="com" n="com15">tvertimod</seg> Herrens strænge Forbud, til <hi rend="spaced">Herrer</hi> over <hi rend="spaced">Menigheden</hi> og dens <hi rend="spaced">Tro,</hi> som om nogen af dem var, hvad kun Herrens <hi rend="spaced">Aand</hi> er, den <hi rend="spaced">fuldmægtige Statholder</hi> i vor himmelfarne Konges Rige paa Jorden, eller dog, som om det kun var <hi rend="spaced">Bisper</hi> og <hi rend="spaced">Præster,</hi> ikke hele den troende og døbte Menighed, som Vorherre <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> kan og vil ledsage, oplyse, styrke, styre og helliggjøre med sin Faders <hi rend="spaced">Aand.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Denne <hi rend="spaced">papistiske</hi> Grund-Vildfarelse opdagede allerede <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> og revsede med Rette den Selv-Ophøielse, hvormed den romerske Pave og hans saakaldte <hi rend="spaced">Aandelighed</hi> (paa Tysk: <hi rend="spaced">Geistlighed,</hi>) havde sat sig selv i den <hi rend="spaced">Helligaands</hi> Sted, eller dog indbildt Folk, at de <hi rend="spaced">alene</hi> havde den Helligaand og var de <hi rend="spaced">Aandelige,</hi> som hele den øvrige Menighed blindt skulde troe paa og følge i <seg type="com" n="com16">Salighedens</seg> Sag, men skjøndt dette var et <seg type="com" n="com208">Kæmpeskridt</seg> <pb n="370" ed="US" type="edition"/>til at skille vore <hi rend="spaced">tre</hi> Troes-Artikler i vor <hi rend="spaced">Daabs-Pagt</hi> fra alle de selvgjorte Troes-Artikler derudenfor, og et <seg type="com" n="com208">Kæmpeskridt</seg> til at tage og fatte vor <hi rend="spaced">tredie</hi> Troes-Artikel ret, ved at holde sig til den <hi rend="spaced">Aand,</hi> som ene kalder, forsamler, oplyser og helliggiør den hele Menighed, <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible11" key="Fil 1,6" rend="reference"/>har begyndt den gode Gierning, og skal fuld<pb type="text" facs="1855_1108_fax009.jpg" ed="A" n="12"/>føre den til Vorherres <hi rend="spaced"><seg n="com209" type="comStart"/><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Dag<seg n="com209" type="comEnd"/><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible11" key="Fil 1,6" rend="reference"/>; saa forslog det dog ikke, eftersom de <hi rend="spaced">Skriftkloge</hi> paa en Maade traadte i <hi rend="spaced">Pavens</hi> og hans Geistligheds Sted, i det de paastod, at vore tre Troes-Artikler var et Udtog af <hi rend="spaced">Skriften,</hi> som ene de forstod at udlægge rettelig, thi derved opkastede de <hi rend="spaced">Skriftkloge</hi> sig paa en Maade til <hi rend="spaced">Menighedens</hi> og <hi rend="spaced">Troens Herrer,</hi> og modsagde kun sig selv, naar de vel indrømmede, at hele den troende og døbte Menighed havde den <hi rend="spaced">Helligaand,</hi> men paastod dog ligefuldt, at kun de Faa, der havde randsaget Skrifterne, kunde være oplyste om Troens og <seg type="com" n="com17">Salighedens</seg> Sag.</p>
<p rend="firstIndent">Om vore <hi rend="spaced">Skriftkloge</hi> nu for Resten havde holdt sig strængt nok til Troes-Bekiendelsen ved Daaben, og givet den eenstemmigt Vidnesbyrd, saa havde det dog, ved deres Paastand om <hi rend="spaced">Skriftklogskabs</hi> Nødvendighed til <hi rend="spaced">Troes-Vished</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com18">Salighed</seg>,</hi> været deres Skyld, <seg type="com" n="com210">naar</seg> Menigheden nedsank ligesaa dybt i <hi rend="spaced">Tvivlraadighed,</hi> <pb n="43" ed="VU" type="edition"/>som før i <hi rend="spaced">Overtro,</hi> og da især tvivlede om, <hi rend="spaced">hvem</hi> der havde den <hi rend="spaced">Helligaand</hi> og <hi rend="spaced">hvad</hi> hele Menigheden kunde vente sig af ham.</p>
<p rend="firstIndent">Men desuden gjorde de Skriftkloge den <hi rend="spaced">tredie</hi> Troes-Artikel, som allerede paa vort <hi rend="spaced">Modersmaal</hi> var meget dunkel, endnu mørkere, ved, ganske efter deres eget Hoved og paa deres egen Haand, at sætte og sige <hi rend="spaced">“christelig</hi> Kirke,” istedenfor <hi rend="spaced">“<seg type="com" n="com19">almindelig</seg></hi> Kirke,” sætte og sige <hi rend="spaced">“Legemets</hi> Opstandelse”<!-- SKP: i begge ekspl. er slutgåseøjnene "sunket", l. 27 --> istedenfor <hi rend="spaced">“Kiødets</hi> Opstandelse,” og endelig ved at indskyde det selvgjorte Tillæg <hi rend="spaced">“efter Døden”</hi> mellem “Opstandelse” og “det evige Liv.”</p>
<p rend="firstIndent">Jeg siger, at vor <hi rend="spaced">tredie</hi> Troes-Artikel var allerede forud meget dunklere paa vort <hi rend="spaced">Modersmaal</hi> <pb type="text" facs="1855_1108_fax010.jpg" ed="A" n="13"/>end den kunde og skulde været, var det, baade ved Brugen af det fremmede og selvgjorte Ord <hi rend="spaced">“Kirke”</hi> istedenfor <hi rend="spaced">“Menighed”</hi> eller <hi rend="spaced">“Folke-Samling”,</hi> (paa Græsk og Latin: “<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com20">ekklesia</seg>”</hi>) og ved det ubestemte Ord <hi rend="spaced">“<seg type="com" n="com21">Samfund</seg>”</hi> istedenfor <hi rend="spaced">“Fællesskab,”</hi> men nu blev det meget værre, da man satte Ordet <hi rend="spaced">“christelig”</hi> som de Lærde maae trættes om til Dommedag, istedenfor Ordet <hi rend="spaced">“<seg type="com" n="com22">almindelig</seg>”</hi> som alle Folk kunde see skulde udtrykke hvad der <hi rend="spaced">altid</hi> og <hi rend="spaced">allevegne</hi> var eens, og da man, ved at sætte <hi rend="spaced">“Legemets”</hi> istedenfor <hi rend="spaced">“Kiødets”</hi> Opstandelse, fristede Menigheden til at drømme om et <hi rend="spaced">andet</hi> <pb n="371" ed="US" type="edition"/>Slags Legeme end <rs type="bible" key="Luk 24,39" rend="reference1787">det af <hi rend="spaced">“Kiød og Been,”</hi> som Vorherre stod op med</rs>, og da man endelig indskiød det selvgjorte “efter Døden,” som hos Menigheden maatte vække den Tanke, at det først var <hi rend="spaced">efter Døden,</hi> Vorherre vilde give os Deel i det evige Liv, skiøndt han har lovet alle sine Troende, med sin Aand at <rs type="bible" key="Joh 4,14" rend="reference">aabne en Livs-Kilde inden i dem, som springer til et <hi rend="spaced">evigt Liv.</hi></rs></p>
<p rend="firstIndent">Jeg vilde gierne oplyse Menigheden om, hvad der <hi rend="spaced">mellem</hi> Mennesker kan tale til <hi rend="spaced">Undskyldning</hi> baade for de gamle og de nye Feil, hvorved man slet ikke <seg type="com" n="com211">meende</seg> at forvanske Troes-Bekiendelsen, men deels maatte det her falde for vidtløftigt og endda vel blive utydeligt for de fleste Læsere, og deels maatte jeg dog først og sidst bede Menigheden lægge vel Mærke til, at <hi rend="spaced">Vorherre</hi> slet <hi rend="spaced">ikke</hi> kan tage nogen Undskyldning for gyldig af sine Tjenere, naar de, <seg type="com" n="com212">vitterlig</seg> eller <seg type="com" n="com23">uvitterlig</seg>, forvanske hans Ord, da Følgen altid bliver den samme for hans Menighed, som, naar den ikke tager Guds-Ordet reent, ikke heller kan forstaae det ret eller nyde dets fulde Velsignelse.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1855_1108_fax011.jpg" ed="A" n="14"/>Saaledes maa det da, som christelige Skriftkloge, være vor første <seg type="com" n="com213">Omsorg</seg> at oplyse Menigheden om,<!-- SKP: svævende komma i begge ekspl. l. 2 --> at vor <hi rend="spaced">tredie</hi> Troes-Artikel skal lyde saaledes paa Dansk, at vi deri udtrykker hverken meer eller min<pb n="44" ed="VU" type="edition"/>dre end vor Tro paa den <hi rend="spaced">Helligaand i hele</hi> den hellige <hi rend="spaced">Menighed,</hi> eller den hellige, <seg type="com" n="com24">almindelige</seg> Folke-Samling, og i de <hi rend="spaced">Helliges Fællesskab,</hi> med <hi rend="spaced">Synds-Forladelse,</hi> <hi rend="spaced">Kjøds-Opstandelse</hi> og <hi rend="spaced">evigt Liv</hi>!</p>
<p rend="firstIndent">Veed først Menigheden dette, da behøver den neppe vor Oplysning for at see, at Ordet <hi rend="spaced">“Kirke”</hi> og ethvert dunkelt Ord, man har sat istedenfor <hi rend="spaced">“Menighed”</hi> eller <hi rend="spaced">“Folke-Samling,”</hi> har været meget skadeligt, baade som en Formørkelse af <hi rend="spaced">Menighedens</hi> Forhold til <hi rend="spaced">Aanden,</hi> og som et Smuthul for Paven og alle dem, der, som Troens og Menighedens Herrer, vilde sætte sig selv i den Helligaands Sted, eller dog antages for at have den Helligaand <hi rend="spaced">alene</hi> og saaledes være <hi rend="spaced">Mellemled</hi> mellem <hi rend="spaced">Aanden</hi> og <hi rend="spaced">Menigheden.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Ligeledes vil Menigheden da findes aaben for den nærmere Oplysning, som vi efter de øvrige <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Matt 28,18-20 og Matt 26,26-29" rend="reference"/>Indstiftelses-Ord baade ved <hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren</hi> og efter <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com25">Apostel-Skriften</seg>,</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Matt 28,18-20 og Matt 26,26-29" rend="reference"/> kan og skal give om den <hi rend="spaced">Helligaands</hi> Gierning, der, som <seg type="com" n="com26">alt</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> i sin <seg type="com" n="com27">Forklaring</seg> af vor tredie Troes-Artikel har bemærket, <hi rend="spaced">begynder</hi> med Evangeliets Forkyndelse og <hi rend="spaced">slutter</hi> først med hele Menighedens ogsaa legemlige Herliggjørelse i det evige Liv.</p>
<p rend="firstIndent">Herved er nu først at <seg type="com" n="com28">mærke</seg>, at den Helligaand, eller paa <pb n="372" ed="US" type="edition"/>bedre Dansk: <hi rend="spaced">Helligaanden,</hi> som <hi rend="spaced">udretter</hi> hele Guddoms-Gierningen i Menigheden, og i <pb type="text" facs="1855_1108_fax012.jpg" ed="A" n="15"/>hvis Navn vi ligesaavel døbes, som i “Faderens” <hi rend="spaced">og</hi> “Sønnens”, <hi rend="spaced">han</hi> maa hverken antages for en <hi rend="spaced">blot<!-- SKP: i begge ekspl. følger 't' ikke linjen, l.2 --></hi> Kraft eller for nogen Slags <hi rend="spaced">Engel,</hi> men for hvad man har kaldt en <hi rend="spaced">guddommelig Person,</hi> det vil sige: den Høiestes Kraft, som <seg type="com" n="com29">veed <hi rend="spaced">af sig selv</hi> at sige</seg> og uddeler til Enhver <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com30">eftersom</seg> han vil,</hi> altsaa er paa guddommelig Maade <hi rend="spaced">selvstændig</hi> og <hi rend="spaced">fri.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Hvad der nu giælder om <hi rend="spaced">alle</hi> Aander, ogsaa om det aandelige Kryb, som Sjælen er i os, at de er <hi rend="spaced">usynlige,</hi> og kan kun aabenbare sig i det <hi rend="spaced">usynlige</hi> Ord, ved den <hi rend="spaced">Kraft,</hi> de lægger deri, og den <hi rend="spaced">Virkning,</hi> de derved frembringer i en vis større eller mindre, aandelig og <seg type="com" n="com100">hjertelig</seg> Kreds, det giælder ogsaa om Herrens og hans Menigheds Aand, <hi rend="spaced">Helligaanden,</hi> som udgaaer fra <hi rend="spaced">Faderen,</hi> saa det, for at kiende den Helligaand og hans Gierning fra alle vildfarende og alle ringere Aander, giælder om at kiende et <hi rend="spaced">Ord,</hi> hvorigjennem han virker og derved aabenbarer sin aandelige Kraft, ligesom enhver af os aabenbarer sin aandelige Kraft eller sin aandelige Afmagt i vort Ord, og ligesom ethvert <hi rend="spaced">Folks Aand</hi> aabenbarer sin Kraft i Fol<pb n="45" ed="VU" type="edition"/>kets <hi rend="spaced">Modersmaal,</hi> og dette den Helligaands <hi rend="spaced">Kraft-Ord,</hi> hvori han aabenbarer sig, og hvormed han udretter hele sin Guddoms-Gierning hos os, det er <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName> Evangelium</hi> eller <seg type="com" n="com214">Julebud</seg>, saaledes som det kiernefuldt er udtrykt i Ordet af Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> egen Mund, ved <rs type="bible" key="Matt 28,18-20 og Matt 26,26-29" rend="reference">hans guddommelige Indstiftelser: den hellige <hi rend="spaced">Daab</hi> og den hellige <hi rend="spaced">Nadver,</hi></rs> og da først og fremmerst, i det <hi rend="spaced">Troens Ord,</hi> som alle ved Daaben skal be<pb type="text" facs="1855_1108_fax013.jpg" ed="A" n="16"/>kiende og maae troe for ved Daaben at optages af Herren i hans Menighed.</p>
<p rend="firstIndent">Kun <hi rend="spaced">der</hi> altsaa, hvor dette <hi rend="spaced">Troens, Daabens</hi> og <hi rend="spaced">Nadverens Ord</hi> lyder uforfalsket paa sit rette Sted og i sin rette Følge, kun <hi rend="spaced">der er</hi> Vorherres <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Aand, kun hos dem, som af Hjertet troer <hi rend="spaced">dette</hi> Ord, kun hos dem udretter han sin Gierning, og kun <hi rend="spaced">de</hi> Evangeliets Prædikanter, i hvis Prædiken <hi rend="spaced">dette</hi> Herrens eget Ord er <hi rend="spaced">Sjælen,</hi> kun <hi rend="spaced">de</hi> drives af <hi rend="spaced">Herrens Aand,</hi> kun <hi rend="spaced">de</hi> er hans Redskaber til Embeds-Gierningen i Herrens Menighed.</p>
<p rend="firstIndent">At nu denne Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Aand, <rs type="bible" key="Joh 12,49" rend="reference">som <hi rend="spaced">ikke</hi> taler <hi rend="spaced">af sig selv,</hi> men taler kun hvad han <hi rend="spaced">hører,</hi></rs> og giver Herrens Ord til os et guddommeligt Vidnesbyrd, ved at gjøre det til <hi rend="spaced">Aand</hi> og <hi rend="spaced">Liv</hi> for os, at han er hvad vi med Herrens Ord ved Daaben kalder ham: den <hi rend="spaced">Helligaand,</hi> det vil sige: <hi rend="spaced">Hellighedens</hi> eller <hi rend="spaced">Hjerte-Reenhedens</hi> og <hi rend="spaced">Sandhedens</hi> Aand, det kan og vil den Verden, som ikke vil troe paa Vorherre <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> naturligviis <pb n="373" ed="US" type="edition"/>aldrig indrømme, og det nytter aldrig at trættes med Verden derom, da det i Tidens Løb kun kan bevises hos og for de Troende, ved Aandens Virkning paa deres Hjerte, saa at, hvad Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Aand kan bevise, har beviist og beviser daglig for <hi rend="spaced">Verden,</hi> det er kun, at han er en Aand <hi rend="spaced">over</hi> alle Aander. Dette beviste Herrens Aand klarlig ved sin første Aabenbarelse paa <rs type="bible" key="ApG 2,1-4" rend="reference">den store Pindsefest</rs>, da han udrustede Apostlerne til at tale <persName key="pe45">Christi</persName> Evangelium med Liv og Kraft til <hi rend="spaced">alle Folkefærd</hi> paa deres eget <hi rend="spaced">Modersmaal;</hi> men det har Herrens Aand i Tidens Løb endnu beviist og beviser daglig langt grun<pb type="text" facs="1855_1108_fax014.jpg" ed="A" n="17"/>digere, ved, overalt, hvor <persName key="pe45">Christi</persName> <hi rend="spaced">ægte</hi> Evangelium, med <rs type="bible" key="Matt 28,18-20 og Matt 26,26-29" rend="reference"><hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren</hi> efter Herrens egen Indstiftelse</rs>, lyder og høres, at bemægtige sig hvert Folks <hi rend="spaced">Modersmaal,</hi> saa hans <seg type="com" n="com215">Redskaber</seg> kan tale langt mere levende og kraftigt derpaa om <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> og om alt hvad hans er, end Folke-Aandernes <seg type="com" n="com215">Redskaber</seg> har kunnet tale om <hi rend="spaced">Folket selv</hi> og om dets egne Helte og Halvguder, og om dets <seg type="com" n="com31">eiendommelige</seg> Tro, Haab og Kjærlighed. Denne guddommelige Fortsættelse og <pb n="46" ed="VU" type="edition"/>Afhjemling af <rs type="bible" key="ApG 2,1-4" rend="reference">Pindse-Jærtegnet med de glødende Tunger</rs>, den er imidlertid endnu skjult selv for de fleste Christne, fordi deres naturlige Tankegang er blevet smittet af Verdens Aandløshed, thi det følger af sig selv, at naar man ingen Følelse har af sit eget Folks og Tungemaals <hi rend="spaced">Aand,</hi> som <hi rend="spaced">Livs-Kraften i Ordet</hi> og <hi rend="spaced">Tankerne</hi> om de <hi rend="spaced">usynlige</hi> Ting <hi rend="spaced">indeni</hi> os og <hi rend="spaced">ovenover</hi> os, altsaa om guddommelige og menneskelige Ting, da kan man heller ingen Sammenligning giøre mellem <hi rend="spaced">denne</hi> Aand og Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> og hans Menigheds <hi rend="spaced">Aand.</hi> Derfor nytter det heller ikke endnu synderlig at skrive til Menigheden om, hvad det vil sige, at den af Herrens Aand ved Troen og Daaben samles og fødes til et nyt <placeName key="fak458">Israel</placeName>, til et aandeligt <hi rend="spaced">Guds Folk,</hi> ligesaa ophøiet over alle Verdens-Folk, som Herren er over alle Herrer og hans Aand over alle Aander, eller at skrive om de <hi rend="spaced">“Helliges Fællesskab”,</hi> som Herrens Aand opelsker med <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com32">Herrens Bøn</seg></hi> og ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com33">Herrens Bord</seg>,</hi> der ogsaa overgaaer det kiærligste Fællesskab mellem jordiske Forældre og Børn, Sødskende, Venner og Ægtefolk, ligesaameget som Guds og Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Kiærlighed overgaaer al vor <pb type="text" facs="1855_1108_fax015.jpg" ed="A" n="18"/>naturlige Menneske-Kiærlighed; thi for at skiønne paa det, maae vi først kiende vor naturlige <hi rend="spaced">Folkelighed</hi> og vor naturlige <hi rend="spaced">Kiærlighed</hi> i deres bedste Skikkelse, hvori <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com34">Kiødeligheden</seg></hi> <seg type="com" n="com35">vist nok</seg> er det meste, men hvori der dog kan og skal være <hi rend="spaced">saamegen</hi> Aandelighed og Hjertelighed, at vi deraf faaer den levende Maalestok, som kan og skal lære os at skiønne paa den uforlignelige Kraft og Kiærlighed <pb n="374" ed="US" type="edition"/>som der er i Guds Folks Aand og i det christelige Broderskabs Hjerte!</p>
<p rend="firstIndent">Bedre kan man vel skrive om den <hi rend="spaced">Helligaands</hi> Gaver i Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn til hele Menigheden og til Fællesskabet, da enhver af os, som føler, han er en <hi rend="spaced">Synder,</hi> ogsaa føler, han trænger <seg type="com" n="com36">høit</seg> til <hi rend="spaced">Synds-Forladelse,</hi> og erfarer, at den er ingensteds at finde <seg type="com" n="com37">uden</seg> i Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Menighed, og enhver af os, som føler sin Dødelighed, ogsaa kiender noget til Dødens <hi rend="spaced">Bitterhed,</hi> og veed, at <seg type="com" n="com38">derimod</seg> voxer ingen Urt <seg type="com" n="com39">uden</seg> i Guds <placeName key="fik83">Paradis</placeName>, derover er ingen Trøst uden det <hi rend="spaced">evige Livs</hi> Haab baade for Sjæl og Legeme; men saalænge vi ikke har nogen levende Følelse af vor Optagelse i Guds-Folket og af vor Indlemmelse i de Helliges Fællesskab, saalænge kan vi dog heller ikke have den fyldestgiørende Vished om Synds-Forladelse, Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, som den Helligaand giver, thi han er ikke sendt til nogen Enkelt, men til den hele Menighed, og giver i<!-- SKP: i begge ekspl. følger 'i' ikke linjen, l. 28 -->kke Synds<pb n="47" ed="VU" type="edition"/>forladelse og evigt Liv til nogen Enkelt af os hver for sig, men kun til alle og enhver i <hi rend="spaced">den</hi> Menighed, som <hi rend="spaced">han</hi> forsamler og i <hi rend="spaced">det</hi> Fællesskab, som <hi rend="spaced">han</hi> skaber.</p>
<p rend="firstIndent">Derimod kan og skal vi baade med Mund og Pen <pb type="text" facs="1855_1108_fax016.jpg" ed="A" n="19"/>indskærpe de Troende, at en Hoved-Hindring for deres Menigheds-Bevidsthed og deres Følelse af Hjerte-Fællesskabet kun kan bortryddes derved, at baade <hi rend="spaced">Troes-Bekiendelsen,</hi> <rs type="bible" key="Matt 28,18-20 og Matt 26,26-29" rend="reference"><hi rend="spaced">Daaben</hi> og <hi rend="spaced">Nadveren</hi> efter <hi rend="spaced">Herrens</hi> Indstiftelse</rs>, bliver, verdslig og <seg type="com" n="com40">borgerlig</seg> talt, en aldeles <hi rend="spaced">fri</hi> Sag, saa at langtfra at ville <hi rend="spaced">lokke</hi> eller <hi rend="spaced">true</hi> nogen til Bekiendelse af deres Tro, til Gienfødelse i <hi rend="spaced">Herrens</hi> Daab og Broderskab ved <seg type="com" n="com41"><hi rend="spaced">Herrens</hi> Bord</seg>, maae de troende Christne tvertimod <hi rend="spaced">advare</hi> alle Mennesker og besværge dem dog endelig ikke at <hi rend="spaced">lyve</hi> for Gud ved at bekiende en Tro, de <hi rend="spaced">ikke</hi> har, eller at drive Spot med Herrens <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com42">Saligheds-Midler</seg>,</hi> som de giør, naar de, uden Tro paa Faderen og Sønnen og den Helligaand, lader sig døbe i den treenige Guds Navn, og uden troende <seg type="com" n="com43">Forlængsel</seg> efter <seg type="com" n="com101">hjerteligt</seg> Fællesskab med Vorherre <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> og alle hans Venner, uværdig <seg type="com" n="com102">æder</seg> hans Kiød og drikker hans Blod. Først da kan det nemlig igjen komme for Dagen, at Herren, i dem, som troer og bliver døbte, har kiøbt sig et <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com44">Eiendoms-Folk</seg>,</hi> og at han ved sit <seg type="com" n="com45">Bord</seg> lærer alle sine Venner at elske hinanden, ligesom han elsker Sine.</p>
<p rend="firstIndent">Det er derfor meget sørgeligt, at ogsaa hos os endnu mange Troende er <hi rend="spaced">frihedsskye</hi> og skyder derved <hi rend="spaced">Herrens Aand</hi> fra sig, som kalder os alle i <hi rend="spaced">Frihed,</hi> og kan aldrig aabenbares <seg type="com" n="com216">uden</seg> i <pb n="375" ed="US" type="edition"/>Frihed, da al aandelig Trældom <seg type="com" n="com103">nødvendig</seg> formørker og skjuler hans Gierning, thi naar man hører Millioner bekiende <hi rend="spaced">Troens Ord</hi> og hører dem døbes og bespises med <hi rend="spaced">Naadens</hi> og det <hi rend="spaced">evige Livs </hi>Ord, uden at det <seg type="com" n="com46">kiendes</seg> paa dem, da tvertimod deres ligesaa ulykkelige som ugudelige Trældom under Synd og Død <pb type="text" facs="1855_1108_fax017.jpg" ed="A" n="20"/>er lige umiskiendelig, da er det umueligt at fæste sin Tro til dette Ord, med Guds Aand i sig, og at bevare Troen, naar man ikke aabner sine Øine for det uforsvarlige <seg type="com" n="com47">Abespil</seg>, der drives med Troens Ord og <seg type="com" n="com48">Salighedens</seg> Midler, naar man dermed stræber at paanøde eller <seg type="com" n="com49">paaliste</seg> Nogen de <hi rend="spaced">Guds Gaver,</hi> der kun rækkes af Hans <hi rend="spaced">fri Naade,</hi> og kan kun blive <hi rend="spaced">deres,</hi> der med <hi rend="spaced">fri Tro</hi> og Taknemmelighed <hi rend="spaced">modtager</hi> dem af Herrens Haand.</p>
<p rend="firstIndent">Ja, først naar vi, istedenfor at forsvare, inderlig beklager det Vilderede, som den <hi rend="spaced">verdslige</hi> Christendom og Kirketugt har skabt, først da kan vi, midt i Vilderedet, begynde at skimte Guds Vei paa Jorden <pb n="48" ed="VU" type="edition"/>og hans <seg type="com" n="com50">Saliggjørelses-Orden</seg> hos alle Folk, saa at hos alle dem, faa eller mange, som <hi rend="spaced">sanddru</hi> siger <hi rend="spaced">Ja</hi> til <hi rend="spaced">Daabs-Pagten</hi> og søger Gienfødelsen i <hi rend="spaced">Daaben,</hi> hos dem alle begynder han sin gode Gierning ved <hi rend="spaced">Synds-Forladelsen,</hi> uden hvilken ingen <hi rend="spaced">Gienfødelse</hi> til det <hi rend="spaced">evige Liv</hi> er muelig, da <rs type="bible" key="Rom 6,23" rend="reference1787"><hi rend="spaced">Syndens</hi> Sold er <hi rend="spaced">Død,</hi></rs> men hvoraf ogsaa <hi rend="spaced">Gienfødelsen</hi> nødvendig følger, thi naar vor Skaber tilgiver os al vor Synd, da tager han os til Naade, som en Fader kan tage sine vanartede men angergivne Børn til Naade, og Guds Naade maa blive Kilden til evigt Liv, som skrevet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">staaer:</lem><rdg wit="A">staaer.</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="if"/></app> <rs type="bible" key="Rom 6,23" rend="reference1787">Syndens Sold er Døden, men Guds <hi rend="spaced">Naadegave</hi> er det evige Liv i <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christo Jesu</persName>,</hi> Vorherre</rs>. Da det imidlertid ligesaavel er i Vorherres <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> <hi rend="spaced">Navn,</hi> som for hans Skyld og ved hans Munds Ord alene, vi kan faae enten Synds-Forladelse eller Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, saa er det først ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com51">Herrens Bord</seg>,</hi> ved de Ord af hans Mund, som giør os deelagtige i <pb type="text" facs="1855_1108_fax018.jpg" ed="A" n="21"/>hans <hi rend="spaced">for os</hi> hengivne <hi rend="spaced">Legeme</hi> og hans <hi rend="spaced">for os</hi> til Synds-Forladelse udgydte <hi rend="spaced">Blod,</hi> derved, at Herrens Aand i vort kiærlige <hi rend="spaced">Fællesskab</hi> (paa Græsk: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com52">koinonia</seg></hi> og paa Latin: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com53">communio</seg></hi>) med Herren og med hinanden, lader os føle den salige Vished, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="Kol 2,14" rend="reference1787"/>alle vore Synder blev udslettede, da den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com54">Haandskrift</seg>,</hi> som fordømde os, blev med Vorherre <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> naglet til hans Kors<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="Kol 2,14" rend="reference1787"/>, og at vi, <rs type="bible" key="1 Joh 3,14" rend="reference">i hans Kjærlighed, er overgangne fra Døden til Livet</rs>, saa Legems-Døden, om vi end maae lide den, skal ikke skade os, men herlig overvindes ved vor Opstandelse med “<rs type="bible" key="Luk 24,39" rend="reference1787">Kjød og Been</rs>” i vor korsfæstede Herres Navn, som saaledes opstod <hi rend="spaced">for os</hi> af Graven.</p>
<p rend="firstIndent">Først, naar vi saaledes i Troen forbinder vor Tro og Bekiendelse med Daaben og Nadveren, som Herrens <seg type="com" n="com55">Naade-Midler</seg> til <pb n="376" ed="US" type="edition"/>det store <seg type="com" n="com218">Gienløsnings</seg> og <seg type="com" n="com56">Saliggiørelses</seg> Værk, først da føler vi, at Herrens Aand, den evige <hi rend="spaced">Livs-Kraft,</hi> bliver virksom i os, saa vi kan voxe i Vorherres <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Naade og Kundskab.</p>
<p rend="firstIndent">Ligesom nemlig det glædelige Budskab, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible12" key="Joh 3,16" rend="reference"/>Gud af sin store Kiærlighed har <seg type="com" n="com57">hengivet</seg> sin eenbaarne Søn, for at hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible12" key="Joh 3,16" rend="reference"/>, først vinder <hi rend="spaced">Lys</hi> for os, naar vi af Troens Ord ved Daaben lærer, baade hvad det er for en <hi rend="spaced">Gud,</hi> der elsker os saa høit, og <hi rend="spaced">hvem</hi> der er Hans for os <seg type="com" n="com58">hengivne</seg> <hi rend="spaced">eenbaarne Søn,</hi> og hvad det vil sige at <hi rend="spaced">troe paa ham,</hi> og <hi rend="spaced">hvorved</hi> vi da frelses fra Fortabelse, og <hi rend="spaced">hvordan</hi> vi saa faaer det evige Liv; saaledes bliver ogsaa det glædelige Budskab først <hi rend="spaced">Aand</hi> og <hi rend="spaced">Liv</hi> for os, naar det kommer levende og varmt til os fra Vorherres <pb n="49" ed="VU" type="edition"/>egen Mund, <pb type="text" facs="1855_1108_fax019.jpg" ed="A" n="22"/>som <hi rend="spaced">Bogstav-Skriften</hi> jo ikke selv er eller kan være, men nedstammer kun fra og peger paa, og nu er det <seg type="com" n="com59">aabenbar</seg> igien vor tredie Troes-Artikel, eller vor Troes-Bekiendelse om den Helligaand og hans Gierning, hvori <hi rend="spaced">Livet</hi> er kommet til os; thi kun i <hi rend="spaced">Aanden</hi> er Gud <hi rend="spaced">med os</hi> og kun <hi rend="spaced">ved</hi> Aanden arbeider Gud <hi rend="spaced">hos os,</hi> fra Himmelfarts-Dagen til Domme-Dag, saa at, om vi end troer nok saa fast paa Faderen og Sønnen, som Bekiendelsen lyder, saa er det dog <seg type="com" n="com217">nødvendig</seg> kun en <hi rend="spaced">død</hi> Tro, naar vi ikke troer paa den <hi rend="spaced">Helligaand,</hi> <rs type="bible" key="2 Kor 3,6" rend="reference">da det kun er <hi rend="spaced">Aanden,</hi> som giør <hi rend="spaced">levende</hi></rs> og <hi rend="spaced">udretter</hi> Alt hvad <hi rend="spaced">Faderen</hi> har lovet os, og hvad den eenbaarne Søn har <hi rend="spaced">tjent</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com60">kiøbt</seg></hi> til os. Ligesom derfor det ny Liv i <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christo Jesu</persName></hi> altid er blevet mattere og mørkere i samme Grad, som Troen paa den <hi rend="spaced">Helligaand</hi> vaklede og den tredie Troes-Artikel fordunkledes, saaledes vil Fremtiden ogsaa vise, at det ny Liv i <persName key="pe45">Christo</persName> bliver stærkere og lysere i samme Grad, som Troen paa den <hi rend="spaced">Helligaand</hi> bestyrkes og vor tredie Troes-Artikel oplyses hos os.</p>
<p rend="firstIndent"><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible13" key="Gal 6,16" rend="reference"/>Alle de, som <seg type="com" n="com219">vandre</seg> efter <hi rend="spaced">denne Regel,</hi> siger jeg, som Herrens Tjener, med Apostelen: over dem er Fred og Barmhjertighed!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible13" key="Gal 6,16" rend="reference"/></p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="textur">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Om vor tredie Troes-Artikel
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Om vor tredie Troes-Artikel.
*(Til de Troende.)*
**D**en **ægte,** oprindelige **Christendom** er noget **Nyt** paa Jorden, som ingen kiender uden hvem der **hører** Guds Ord derom og **troer** Ordet, som skrevet staaer: hvordan skulde de paakalde **Herren** uden at troe paa ham, og hvordan skulde de **troe,** uden at have **hørt**? thi Troen kommer af Guds Ords **Hørelse**. Derfor **skrev** Vorherres **Jesu Christi** Apostler deres christelige Oplysninger **kun for**Christne og **til**Christne, som havde **hørt**og **troet** og var **døbte** med den christelige Daab. Dette har **Bisper**og **Præster,** som skulde være Apostlernes Efterfølgere, siden kun sjelden lagt Mærke til eller efterlignet, og det er en Hoved-Grund til det store Vilderede, hvori man er kommet baade om **Apostel-Skrifternes** rette Mening og om alt **Christeligt,** som man, baade i Tale og Skrift til ingen Nytte, men til stor Skade, har langt mere trættedes og pruttet med de **vantroe Bibellæsere** om, end oplyst de **troende Christne** om, saa at, naar vi med vore christelige Skrivelser vil oplyse og gavne Menigheden, da maae vi vende om til den Apostoliske Skik og Brug og kun have de **Troende** for Øine og **stile** vor Skrift til dem alene, med det udtrykkelige Tillæg, at vi godt veed, at **vantroe Læsere,** om Skrivelsen kommer dem for Øie, slet ikke kan forstaae, men kun **misforstaae** vor Mening.
Hvad jeg altsaa her skriver om vor **“tredie Troes-Artikel,”** det skriver jeg kun **til og for** dem, der baade veed, hvordan den **lyder** ved den Daab, vi er døbte med, og troer paa dens Indhold, saa at naar jeg dog lader denne Skrivelse offenlig trykke, da er det kun fordi den saaledes bedst kan komme alle mine Medtroende af den danske Tunge for Øine, og fordi hele Verden gierne maa see, hvad jeg, som troende Christen og Ordets Tjener, skriver om den fælles Tro til mine Medchristne.
Saa beder jeg da først eder alle lægge vel Mærke til, at hvad vi er vant til, efter **Morten Luthers** lille Børnebog, at kalde **“de tre Troes-Artikler”** det er kun en Tredeling af det **“Troens Ord”** som altid **lyder** ved den **christelige** Daab, og **hvorpaa** der døbes, naar det “Troens Ord” heelt og holdent er **bekiendt** med et lydeligt **Ja** til Spørgsmaalene derom.
Dernæst beder jeg eder lægge det vel paa Hjerte, at dette Troens Ord ved Daaben, som fra Arildstid er Menigheden vitterligt under Navn af “den **Apostoliske** Troesbekiendelse” er den ene Deel af vor **Daabs-Pagt,** det vil sige: den **Aftale,** vi paa Vorherres Vegne skal gjøre med alle dem, der ved Herrens Daab, i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, vil optages i Vorherres **Jesu Christi** Menighed, og derved faae Deel i den **Synds-Forladelse** og det **Salighedens** visse **Haab,** som han har lovet at skiænke alle dem, som “troer og er døbte,” saa det følger af sig selv, at hvem der enten kun paa **Skrømt** svarer **Ja** ved denne Pagt og Aftale, eller gaaer dog siden fra sit Ord, har slet ingen Gavn af sin Daab, slet ingen Lodd eller Deel i hvad Herren kun har lovet dem, som i **Sandhed** troer hans Ord og bliver troe til Døden.
Endelig forudsætter jeg her, at I nogenlunde fatter dette **Troens Ord** i hvad det udsiger om Gud-Fader, vor Skaber, og om Guds Søn, Vorherre **Jesus Christus,** vor Gjenløser, men at de Fleste af eder trænger høit til nærmere Oplysning om den **Helligaand,** vor Talsmand og Helliggjører, og om den Deel af Troens Ord ved Daaben, som udtrykker hans Gierning til vor Saliggjørelse.
Jeg har nemlig giennem mange Aar lagt Mærke til, at mange, som ret godt vidste, hvad vi ved Daaben bekiender om “Faderen og Sønnen,” var meget tvivlraadige om hvad det egenlig er, vi der bekiender om **“den Helligaand,”** og da Grunden dertil for en stor Deel kan og maa ligge i de Ords Dunkelhed, hvormed den saakaldte tredie Troes-Artikel er oversat paa vort Modersmaal, og i de utilladelige Ændringer af Ordene efter eget Tykke, som man har prøvet paa at indføre ved Vorherres uforanderlige Daab, saa vil jeg nu stræbe at oplyse begge Dele for mine Medtroende.
Vi **christelige Skriftkloge,** som veed, hvordan **Troes-Ordet** lyder paa **Græsk** og **Latin** hos dem, fra hvem vi har faaet vor Daab og Christendom, og som, ved Apostel-Skriften paa sit **Græske** Grundsprog, er nøiere oplyste om den christelige Saliggiørelses-Orden, vi veed nemlig alle, at ligesom vor første Troes-Artikel udtrykker **Grunden, hvorfor** Gud har taget sig saa kiærlig af os, og vil tage os til Naade, skjøndt vi har alle syndet, nemlig fordi han er den **“Fader”** af hvem al **Faderlighed** har Navn baade i Himmelen og paa Jorden, og fordi han er vor **Skaber,** som ikke vil have skabt alle Mennesker i sit Billede forgiæves, saaledes udtrykker vor **anden** Troes-Artikel **Maaden, hvorpaa** Gud aabenbarede sit naadige, faderlige Sindelag til os, i det han gav os sin eenbaarne Søn, som er alle Levendes og Dødes Dommer, til Frelser og Gienløser. Endelig udtrykkes ved vor **tredie** Troes-Artikel baade **Frugten** for os af Guds Naade og af hans eenbaarne Søns **Kiødpaatagelse,** og **Midlerne,** **hvorved** Guds Naade i Christo bliver os til Deel og bærer Salighedens Frugt hos os, **derved** nemlig, at Gud-Faders og Vorherres **Jesu Christi** Aand, Naadens og Sandhedens Aand, med Guds lydelige Ord kalder og forsamler os til den **hellige Daab,** hvor vi, som troer Ordet, faaer **Syndsforladelse** og gienfødes til det **evige Liv,** og kalder og forsamler igien de Troende og Døbte til den **hellige Nadver,** hvor alle værdige Giæster, ved Deelagtighed i Herrens eget Legeme og Blod, faaer i Kiærlighed til Gud og Næsten levende Pant paa det evige Liv med Sjæl og Legeme.
Saaledes er da **Troes-Bekiendelsen** ved Daaben et kiernefuldt Udtog, ikke af nogen Skrift men af Guds evangeliske Raad til vor Salighed, er det Troens Ord, som Herren selv har lagt i Apostlernes og hele Menighedens Mund, baade for dermed kiendelig at adskille sit Folk og sit Rige fra alle denne Verdens Folk og Riger, og for at give hele sin Menighed et **Guds-Ord,** hvortil den trygt kan fæste sin Tro, og hvorpaa den kan kiende **hans Aand** fra alle Verdens og Vildfarelsens Aander, men denne christelige Grund-Oplysning blev tidlig formørket, især derved, at de, som efter Apostlerne skulde være Christi Embedsmænd og Tjenere i Menigheden, gjorde sig, tvertimod Herrens strænge Forbud, til **Herrer** over **Menigheden** og dens **Tro,** som om nogen af dem var, hvad kun Herrens **Aand** er, den **fuldmægtige Statholder** i vor himmelfarne Konges Rige paa Jorden, eller dog, som om det kun var **Bisper** og **Præster,** ikke hele den troende og døbte Menighed, som Vorherre **Jesus Christus** kan og vil ledsage, oplyse, styrke, styre og helliggjøre med sin Faders **Aand.**
Denne **papistiske** Grund-Vildfarelse opdagede allerede **Morten Luther,** og revsede med Rette den Selv-Ophøielse, hvormed den romerske Pave og hans saakaldte **Aandelighed** (paa Tysk: **Geistlighed,**) havde sat sig selv i den **Helligaands** Sted, eller dog indbildt Folk, at de **alene** havde den Helligaand og var de **Aandelige,** som hele den øvrige Menighed blindt skulde troe paa og følge i Salighedens Sag, men skjøndt dette var et Kæmpeskridt til at skille vore **tre** Troes-Artikler i vor **Daabs-Pagt** fra alle de selvgjorte Troes-Artikler derudenfor, og et Kæmpeskridt til at tage og fatte vor **tredie** Troes-Artikel ret, ved at holde sig til den **Aand,** som ene kalder, forsamler, oplyser og helliggiør den hele Menighed, har begyndt den gode Gierning, og skal fuldføre den til Vorherres **Jesu Christi** Dag; saa forslog det dog ikke, eftersom de **Skriftkloge** paa en Maade traadte i **Pavens** og hans Geistligheds Sted, i det de paastod, at vore tre Troes-Artikler var et Udtog af **Skriften,** som ene de forstod at udlægge rettelig, thi derved opkastede de **Skriftkloge** sig paa en Maade til **Menighedens** og **Troens Herrer,** og modsagde kun sig selv, naar de vel indrømmede, at hele den troende og døbte Menighed havde den **Helligaand,** men paastod dog ligefuldt, at kun de Faa, der havde randsaget Skrifterne, kunde være oplyste om Troens og Salighedens Sag.
Om vore **Skriftkloge** nu for Resten havde holdt sig strængt nok til Troes-Bekiendelsen ved Daaben, og givet den eenstemmigt Vidnesbyrd, saa havde det dog, ved deres Paastand om **Skriftklogskabs** Nødvendighed til **Troes-Vished** og **Salighed,** været deres Skyld, naar Menigheden nedsank ligesaa dybt i **Tvivlraadighed,** som før i **Overtro,** og da især tvivlede om, **hvem** der havde den **Helligaand** og **hvad** hele Menigheden kunde vente sig af ham.
Men desuden gjorde de Skriftkloge den **tredie** Troes-Artikel, som allerede paa vort **Modersmaal** var meget dunkel, endnu mørkere, ved, ganske efter deres eget Hoved og paa deres egen Haand, at sætte og sige **“christelig** Kirke,” istedenfor **“almindelig** Kirke,” sætte og sige **“Legemets** Opstandelse” istedenfor **“Kiødets** Opstandelse,” og endelig ved at indskyde det selvgjorte Tillæg **“efter Døden”** mellem “Opstandelse” og “det evige Liv.”
Jeg siger, at vor **tredie** Troes-Artikel var allerede forud meget dunklere paa vort **Modersmaal** end den kunde og skulde været, var det, baade ved Brugen af det fremmede og selvgjorte Ord **“Kirke”** istedenfor **“Menighed”** eller **“Folke-Samling”,** (paa Græsk og Latin: “*ekklesia”*) og ved det ubestemte Ord **“Samfund”** istedenfor **“Fællesskab,”** men nu blev det meget værre, da man satte Ordet **“christelig”** som de Lærde maae trættes om til Dommedag, istedenfor Ordet **“almindelig”** som alle Folk kunde see skulde udtrykke hvad der **altid** og **allevegne** var eens, og da man, ved at sætte **“Legemets”** istedenfor **“Kiødets”** Opstandelse, fristede Menigheden til at drømme om et **andet** Slags Legeme end det af **“Kiød og Been,”** som Vorherre stod op med, og da man endelig indskiød det selvgjorte “efter Døden,” som hos Menigheden maatte vække den Tanke, at det først var **efter Døden,** Vorherre vilde give os Deel i det evige Liv, skiøndt han har lovet alle sine Troende, med sin Aand at aabne en Livs-Kilde inden i dem, som springer til et **evigt Liv.**
Jeg vilde gierne oplyse Menigheden om, hvad der **mellem** Mennesker kan tale til **Undskyldning** baade for de gamle og de nye Feil, hvorved man slet ikke meende at forvanske Troes-Bekiendelsen, men deels maatte det her falde for vidtløftigt og endda vel blive utydeligt for de fleste Læsere, og deels maatte jeg dog først og sidst bede Menigheden lægge vel Mærke til, at **Vorherre** slet **ikke** kan tage nogen Undskyldning for gyldig af sine Tjenere, naar de, vitterlig eller uvitterlig, forvanske hans Ord, da Følgen altid bliver den samme for hans Menighed, som, naar den ikke tager Guds-Ordet reent, ikke heller kan forstaae det ret eller nyde dets fulde Velsignelse.
Saaledes maa det da, som christelige Skriftkloge, være vor første Omsorg at oplyse Menigheden om, at vor **tredie** Troes-Artikel skal lyde saaledes paa Dansk, at vi deri udtrykker hverken meer eller mindre end vor Tro paa den **Helligaand i hele** den hellige **Menighed,** eller den hellige, almindelige Folke-Samling, og i de **Helliges Fællesskab,** med **Synds-Forladelse,** **Kjøds-Opstandelse** og **evigt Liv**!
Veed først Menigheden dette, da behøver den neppe vor Oplysning for at see, at Ordet **“Kirke”** og ethvert dunkelt Ord, man har sat istedenfor **“Menighed”** eller **“Folke-Samling,”** har været meget skadeligt, baade som en Formørkelse af **Menighedens** Forhold til **Aanden,** og som et Smuthul for Paven og alle dem, der, som Troens og Menighedens Herrer, vilde sætte sig selv i den Helligaands Sted, eller dog antages for at have den Helligaand **alene** og saaledes være **Mellemled** mellem **Aanden** og **Menigheden.**
Ligeledes vil Menigheden da findes aaben for den nærmere Oplysning, som vi efter de øvrige Indstiftelses-Ord baade ved **Daaben** og **Nadveren** og efter **Apostel-Skriften,** kan og skal give om den **Helligaands** Gierning, der, som alt **Luther** i sin Forklaring af vor tredie Troes-Artikel har bemærket, **begynder** med Evangeliets Forkyndelse og **slutter** først med hele Menighedens ogsaa legemlige Herliggjørelse i det evige Liv.
Herved er nu først at mærke, at den Helligaand, eller paa bedre Dansk: **Helligaanden,** som **udretter** hele Guddoms-Gierningen i Menigheden, og i hvis Navn vi ligesaavel døbes, som i “Faderens” **og** “Sønnens”, **han** maa hverken antages for en **blot** Kraft eller for nogen Slags **Engel,** men for hvad man har kaldt en **guddommelig Person,** det vil sige: den Høiestes Kraft, som veed **af sig selv** at sige og uddeler til Enhver **eftersom han vil,** altsaa er paa guddommelig Maade **selvstændig** og **fri.**
Hvad der nu giælder om **alle** Aander, ogsaa om det aandelige Kryb, som Sjælen er i os, at de er **usynlige,** og kan kun aabenbare sig i det **usynlige** Ord, ved den **Kraft,** de lægger deri, og den **Virkning,** de derved frembringer i en vis større eller mindre, aandelig og hjertelig Kreds, det giælder ogsaa om Herrens og hans Menigheds Aand, **Helligaanden,** som udgaaer fra **Faderen,** saa det, for at kiende den Helligaand og hans Gierning fra alle vildfarende og alle ringere Aander, giælder om at kiende et **Ord,** hvorigjennem han virker og derved aabenbarer sin aandelige Kraft, ligesom enhver af os aabenbarer sin aandelige Kraft eller sin aandelige Afmagt i vort Ord, og ligesom ethvert **Folks Aand** aabenbarer sin Kraft i Folkets **Modersmaal,** og dette den Helligaands **Kraft-Ord,** hvori han aabenbarer sig, og hvormed han udretter hele sin Guddoms-Gierning hos os, det er **Christi Evangelium** eller Julebud, saaledes som det kiernefuldt er udtrykt i Ordet af Vorherres **Jesu Christi** egen Mund, ved hans guddommelige Indstiftelser: den hellige **Daab** og den hellige **Nadver,** og da først og fremmerst, i det **Troens Ord,** som alle ved Daaben skal bekiende og maae troe for ved Daaben at optages af Herren i hans Menighed.
Kun **der** altsaa, hvor dette **Troens, Daabens** og **Nadverens Ord** lyder uforfalsket paa sit rette Sted og i sin rette Følge, kun **der er** Vorherres Jesu Christi Aand, kun hos dem, som af Hjertet troer **dette** Ord, kun hos dem udretter han sin Gierning, og kun **de** Evangeliets Prædikanter, i hvis Prædiken **dette** Herrens eget Ord er **Sjælen,** kun **de** drives af **Herrens Aand,** kun **de** er hans Redskaber til Embeds-Gierningen i Herrens Menighed.
At nu denne Vorherres **Jesu Christi** Aand, som **ikke** taler **af sig selv,** men taler kun hvad han **hører,** og giver Herrens Ord til os et guddommeligt Vidnesbyrd, ved at gjøre det til **Aand** og **Liv** for os, at han er hvad vi med Herrens Ord ved Daaben kalder ham: den **Helligaand,** det vil sige: **Hellighedens** eller **Hjerte-Reenhedens** og **Sandhedens** Aand, det kan og vil den Verden, som ikke vil troe paa Vorherre **Jesus Christus,** naturligviis aldrig indrømme, og det nytter aldrig at trættes med Verden derom, da det i Tidens Løb kun kan bevises hos og for de Troende, ved Aandens Virkning paa deres Hjerte, saa at, hvad Vorherres **Jesu Christi** Aand kan bevise, har beviist og beviser daglig for **Verden,** det er kun, at han er en Aand **over** alle Aander. Dette beviste Herrens Aand klarlig ved sin første Aabenbarelse paa den store Pindsefest, da han udrustede Apostlerne til at tale Christi Evangelium med Liv og Kraft til **alle Folkefærd** paa deres eget **Modersmaal;** men det har Herrens Aand i Tidens Løb endnu beviist og beviser daglig langt grundigere, ved, overalt, hvor Christi **ægte** Evangelium, med **Daaben** og **Nadveren** efter Herrens egen Indstiftelse, lyder og høres, at bemægtige sig hvert Folks **Modersmaal,** saa hans Redskaber kan tale langt mere levende og kraftigt derpaa om **Jesus Christus** og om alt hvad hans er, end Folke-Aandernes Redskaber har kunnet tale om **Folket selv** og om dets egne Helte og Halvguder, og om dets eiendommelige Tro, Haab og Kjærlighed. Denne guddommelige Fortsættelse og Afhjemling af Pindse-Jærtegnet med de glødende Tunger, den er imidlertid endnu skjult selv for de fleste Christne, fordi deres naturlige Tankegang er blevet smittet af Verdens Aandløshed, thi det følger af sig selv, at naar man ingen Følelse har af sit eget Folks og Tungemaals **Aand,** som **Livs-Kraften i Ordet** og **Tankerne** om de **usynlige** Ting **indeni** os og **ovenover** os, altsaa om guddommelige og menneskelige Ting, da kan man heller ingen Sammenligning giøre mellem **denne** Aand og Vorherres **Jesu Christi** og hans Menigheds **Aand.** Derfor nytter det heller ikke endnu synderlig at skrive til Menigheden om, hvad det vil sige, at den af Herrens Aand ved Troen og Daaben samles og fødes til et nyt Israel, til et aandeligt **Guds Folk,** ligesaa ophøiet over alle Verdens-Folk, som Herren er over alle Herrer og hans Aand over alle Aander, eller at skrive om de **“Helliges Fællesskab”,** som Herrens Aand opelsker med **Herrens Bøn** og ved **Herrens Bord,** der ogsaa overgaaer det kiærligste Fællesskab mellem jordiske Forældre og Børn, Sødskende, Venner og Ægtefolk, ligesaameget som Guds og Vorherres **Jesu Christi** Kiærlighed overgaaer al vor naturlige Menneske-Kiærlighed; thi for at skiønne paa det, maae vi først kiende vor naturlige **Folkelighed** og vor naturlige **Kiærlighed** i deres bedste Skikkelse, hvori **Kiødeligheden** vist nok er det meste, men hvori der dog kan og skal være **saamegen** Aandelighed og Hjertelighed, at vi deraf faaer den levende Maalestok, som kan og skal lære os at skiønne paa den uforlignelige Kraft og Kiærlighed som der er i Guds Folks Aand og i det christelige Broderskabs Hjerte!
Bedre kan man vel skrive om den **Helligaands** Gaver i Vorherres **Jesu** Navn til hele Menigheden og til Fællesskabet, da enhver af os, som føler, han er en **Synder,** ogsaa føler, han trænger høit til **Synds-Forladelse,** og erfarer, at den er ingensteds at finde uden i Vorherres **Jesu Christi** Menighed, og enhver af os, som føler sin Dødelighed, ogsaa kiender noget til Dødens **Bitterhed,** og veed, at derimod voxer ingen Urt uden i Guds Paradis, derover er ingen Trøst uden det **evige Livs** Haab baade for Sjæl og Legeme; men saalænge vi ikke har nogen levende Følelse af vor Optagelse i Guds-Folket og af vor Indlemmelse i de Helliges Fællesskab, saalænge kan vi dog heller ikke have den fyldestgiørende Vished om Synds-Forladelse, Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, som den Helligaand giver, thi han er ikke sendt til nogen Enkelt, men til den hele Menighed, og giver ikke Syndsforladelse og evigt Liv til nogen Enkelt af os hver for sig, men kun til alle og enhver i **den** Menighed, som **han** forsamler og i **det** Fællesskab, som **han** skaber.
Derimod kan og skal vi baade med Mund og Pen indskærpe de Troende, at en Hoved-Hindring for deres Menigheds-Bevidsthed og deres Følelse af Hjerte-Fællesskabet kun kan bortryddes derved, at baade **Troes-Bekiendelsen,** **Daaben** og **Nadveren** efter **Herrens** Indstiftelse, bliver, verdslig og borgerlig talt, en aldeles **fri** Sag, saa at langtfra at ville **lokke** eller **true** nogen til Bekiendelse af deres Tro, til Gienfødelse i **Herrens** Daab og Broderskab ved **Herrens** Bord, maae de troende Christne tvertimod **advare** alle Mennesker og besværge dem dog endelig ikke at **lyve** for Gud ved at bekiende en Tro, de **ikke** har, eller at drive Spot med Herrens **Saligheds-Midler,** som de giør, naar de, uden Tro paa Faderen og Sønnen og den Helligaand, lader sig døbe i den treenige Guds Navn, og uden troende Forlængsel efter hjerteligt Fællesskab med Vorherre **Jesus Christus** og alle hans Venner, uværdig æder hans Kiød og drikker hans Blod. Først da kan det nemlig igjen komme for Dagen, at Herren, i dem, som troer og bliver døbte, har kiøbt sig et **Eiendoms-Folk,** og at han ved sit Bord lærer alle sine Venner at elske hinanden, ligesom han elsker Sine.
Det er derfor meget sørgeligt, at ogsaa hos os endnu mange Troende er **frihedsskye** og skyder derved **Herrens Aand** fra sig, som kalder os alle i **Frihed,** og kan aldrig aabenbares uden i Frihed, da al aandelig Trældom nødvendig formørker og skjuler hans Gierning, thi naar man hører Millioner bekiende **Troens Ord** og hører dem døbes og bespises med **Naadens** og det **evige Livs**Ord, uden at det kiendes paa dem, da tvertimod deres ligesaa ulykkelige som ugudelige Trældom under Synd og Død er lige umiskiendelig, da er det umueligt at fæste sin Tro til dette Ord, med Guds Aand i sig, og at bevare Troen, naar man ikke aabner sine Øine for det uforsvarlige Abespil, der drives med Troens Ord og Salighedens Midler, naar man dermed stræber at paanøde eller paaliste Nogen de **Guds Gaver,** der kun rækkes af Hans **fri Naade,** og kan kun blive **deres,** der med **fri Tro** og Taknemmelighed **modtager** dem af Herrens Haand.
Ja, først naar vi, istedenfor at forsvare, inderlig beklager det Vilderede, som den **verdslige** Christendom og Kirketugt har skabt, først da kan vi, midt i Vilderedet, begynde at skimte Guds Vei paa Jorden og hans Saliggjørelses-Orden hos alle Folk, saa at hos alle dem, faa eller mange, som **sanddru** siger **Ja** til **Daabs-Pagten** og søger Gienfødelsen i **Daaben,** hos dem alle begynder han sin gode Gierning ved **Synds-Forladelsen,** uden hvilken ingen **Gienfødelse** til det **evige Liv** er muelig, da **Syndens** Sold er **Død,** men hvoraf ogsaa **Gienfødelsen** nødvendig følger, thi naar vor Skaber tilgiver os al vor Synd, da tager han os til Naade, som en Fader kan tage sine vanartede men angergivne Børn til Naade, og Guds Naade maa blive Kilden til evigt Liv, som skrevet staaer:staaer. Syndens Sold er Døden, men Guds **Naadegave** er det evige Liv i **Christo Jesu,** Vorherre. Da det imidlertid ligesaavel er i Vorherres Jesu Christi **Navn,** som for hans Skyld og ved hans Munds Ord alene, vi kan faae enten Synds-Forladelse eller Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, saa er det først ved **Herrens Bord,** ved de Ord af hans Mund, som giør os deelagtige i hans **for os** hengivne **Legeme** og hans **for os** til Synds-Forladelse udgydte **Blod,** derved, at Herrens Aand i vort kiærlige **Fællesskab** (paa Græsk: *koinonia* og paa Latin: *communio*) med Herren og med hinanden, lader os føle den salige Vished, at alle vore Synder blev udslettede, da den **Haandskrift,** som fordømde os, blev med Vorherre **Jesus Christus** naglet til hans Kors, og at vi, i hans Kjærlighed, er overgangne fra Døden til Livet, saa Legems-Døden, om vi end maae lide den, skal ikke skade os, men herlig overvindes ved vor Opstandelse med “Kjød og Been” i vor korsfæstede Herres Navn, som saaledes opstod **for os** af Graven.
Først, naar vi saaledes i Troen forbinder vor Tro og Bekiendelse med Daaben og Nadveren, som Herrens Naade-Midler til det store Gienløsnings og Saliggiørelses Værk, først da føler vi, at Herrens Aand, den evige **Livs-Kraft,** bliver virksom i os, saa vi kan voxe i Vorherres **Jesu Christi** Naade og Kundskab.
Ligesom nemlig det glædelige Budskab, at Gud af sin store Kiærlighed har hengivet sin eenbaarne Søn, for at hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv, først vinder **Lys** for os, naar vi af Troens Ord ved Daaben lærer, baade hvad det er for en **Gud,** der elsker os saa høit, og **hvem** der er Hans for os hengivne **eenbaarne Søn,** og hvad det vil sige at **troe paa ham,** og **hvorved** vi da frelses fra Fortabelse, og **hvordan** vi saa faaer det evige Liv; saaledes bliver ogsaa det glædelige Budskab først **Aand** og **Liv** for os, naar det kommer levende og varmt til os fra Vorherres egen Mund, som **Bogstav-Skriften** jo ikke selv er eller kan være, men nedstammer kun fra og peger paa, og nu er det aabenbar igien vor tredie Troes-Artikel, eller vor Troes-Bekiendelse om den Helligaand og hans Gierning, hvori **Livet** er kommet til os; thi kun i **Aanden** er Gud **med os** og kun **ved** Aanden arbeider Gud **hos os,** fra Himmelfarts-Dagen til Domme-Dag, saa at, om vi end troer nok saa fast paa Faderen og Sønnen, som Bekiendelsen lyder, saa er det dog nødvendig kun en **død** Tro, naar vi ikke troer paa den **Helligaand,** da det kun er **Aanden,** som giør **levende** og **udretter** Alt hvad **Faderen** har lovet os, og hvad den eenbaarne Søn har **tjent** og **kiøbt** til os. Ligesom derfor det ny Liv i **Christo Jesu** altid er blevet mattere og mørkere i samme Grad, som Troen paa den **Helligaand** vaklede og den tredie Troes-Artikel fordunkledes, saaledes vil Fremtiden ogsaa vise, at det ny Liv i Christo bliver stærkere og lysere i samme Grad, som Troen paa den **Helligaand** bestyrkes og vor tredie Troes-Artikel oplyses hos os.
Alle de, som vandre efter **denne Regel,** siger jeg, som Herrens Tjener, med Apostelen: over dem er Fred og Barmhjertighed!
*N. F. S. Grundtvig.*
|
Om vor tredie Troes-Artikel.
(Til de Troende.)
Den ægte, oprindelige Christendom er noget Nyt paa Jorden, som ingen kiender uden hvem der hører Guds Ord derom og troer Ordet, som skrevet staaer: hvordan skulde de paakalde Herren uden at troe paa ham, og hvordan skulde de troe, uden at have hørt? thi Troen kommer af Guds Ords Hørelse. Derfor skrev Vorherres Jesu Christi Apostler deres christelige Oplysninger kun for Christne og til Christne, som havde hørt og troet og var døbte med den christelige Daab. Dette har Bisper og Præster, som skulde være Apostlernes Efterfølgere, siden kun sjelden lagt Mærke til eller efterlignet, og det er en Hoved-Grund til det store Vilderede, hvori man er kommet baade om Apostel-Skrifternes rette Mening og om alt Christeligt, som man, baade i Tale og Skrift til ingen Nytte, men til stor Skade, har langt mere trættedes og pruttet med de vantroe Bibellæsere om, end oplyst de troende Christne om, saa at, naar vi med vore christelige Skrivelser vil oplyse og gavne Menigheden, da maae vi vende om til den Apostoliske Skik og Brug og kun have de Troende for Øine og stile vor Skrift til dem alene, med det udtrykkelige Tillæg, at vi godt veed, at vantroe Læsere, om Skrivelsen kommer dem for Øie, slet ikke kan forstaae, men kun misforstaae vor Mening.
Hvad jeg altsaa her skriver om vor “tredie Troes-Artikel,” det skriver jeg kun til og for dem, der baade veed, hvordan den lyder ved den Daab, vi er døbte med, og troer paa dens Indhold, saa at naar jeg dog lader denne Skrivelse offenlig trykke, da er det kun fordi den saaledes bedst kan komme alle mine Medtroende af den danske Tunge for Øine, og fordi hele Verden gierne maa see, hvad jeg, som troende Christen og Ordets Tjener, skriver om den fælles Tro til mine Medchristne.
Saa beder jeg da først eder alle lægge vel Mærke til, at hvad vi er vant til, efter Morten Luthers lille Børnebog, at kalde “de tre Troes-Artikler” det er kun en Tredeling af det “Troens Ord” som altid lyder ved den christelige Daab, og hvorpaa der døbes, naar det “Troens Ord” heelt og holdent er bekiendt med et lydeligt Ja til Spørgsmaalene derom.
Dernæst beder jeg eder lægge det vel paa Hjerte, at dette Troens Ord ved Daaben, som fra Arildstid er Menigheden vitterligt under Navn af “den Apostoliske Troesbekiendelse” er den ene Deel af vor Daabs-Pagt, det vil sige: den Aftale, vi paa Vorherres Vegne skal gjøre med alle dem, der ved Herrens Daab, i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, vil optages i Vorherres Jesu Christi Menighed, og derved faae Deel i den Synds-Forladelse og det Salighedens visse Haab, som han har lovet at skiænke alle dem, som “troer og er døbte,” saa det følger af sig selv, at hvem der enten kun paa Skrømt svarer Ja ved denne Pagt og Aftale, eller gaaer dog siden fra sit Ord, har slet ingen Gavn af sin Daab, slet ingen Lodd eller Deel i hvad Herren kun har lovet dem, som i Sandhed troer hans Ord og bliver troe til Døden.
Endelig forudsætter jeg her, at I nogenlunde fatter dette Troens Ord i hvad det udsiger om Gud-Fader, vor Skaber, og om Guds Søn, Vorherre Jesus Christus, vor Gjenløser, men at de Fleste af eder trænger høit til nærmere Oplysning om den Helligaand, vor Talsmand og Helliggjører, og om den Deel af Troens Ord ved Daaben, som udtrykker hans Gierning til vor Saliggjørelse.
Jeg har nemlig giennem mange Aar lagt Mærke til, at mange, som ret godt vidste, hvad vi ved Daaben bekiender om “Faderen og Sønnen,” var meget tvivlraadige om hvad det egenlig er, vi der bekiender om “den Helligaand,” og da Grunden dertil for en stor Deel kan og maa ligge i de Ords Dunkelhed, hvormed den saakaldte tredie Troes-Artikel er oversat paa vort Modersmaal, og i de utilladelige Ændringer af Ordene efter eget Tykke, som man har prøvet paa at indføre ved Vorherres uforanderlige Daab, saa vil jeg nu stræbe at oplyse begge Dele for mine Medtroende.
Vi christelige Skriftkloge, som veed, hvordan Troes-Ordet lyder paa Græsk og Latin hos dem, fra hvem vi har faaet vor Daab og Christendom, og som, ved Apostel-Skriften paa sit Græske Grundsprog, er nøiere oplyste om den christelige Saliggiørelses-Orden, vi veed nemlig alle, at ligesom vor første Troes-Artikel udtrykker Grunden, hvorfor Gud har taget sig saa kiærlig af os, og vil tage os til Naade, skjøndt vi har alle syndet, nemlig fordi han er den “Fader” af hvem al Faderlighed har Navn baade i Himmelen og paa Jorden, og fordi han er vor Skaber, som ikke vil have skabt alle Mennesker i sit Billede forgiæves, saaledes udtrykker vor anden Troes-Artikel Maaden, hvorpaa Gud aabenbarede sit naadige, faderlige Sindelag til os, i det han gav os sin eenbaarne Søn, som er alle Levendes og Dødes Dommer, til Frelser og Gienløser. Endelig udtrykkes ved vor tredie Troes-Artikel baade Frugten for os af Guds Naade og af hans eenbaarne Søns Kiødpaatagelse, og Midlerne, hvorved Guds Naade i Christo bliver os til Deel og bærer Salighedens Frugt hos os, derved nemlig, at Gud-Faders og Vorherres Jesu Christi Aand, Naadens og Sandhedens Aand, med Guds lydelige Ord kalder og forsamler os til den hellige Daab, hvor vi, som troer Ordet, faaer Syndsforladelse og gienfødes til det evige Liv, og kalder og forsamler igien de Troende og Døbte til den hellige Nadver, hvor alle værdige Giæster, ved Deelagtighed i Herrens eget Legeme og Blod, faaer i Kiærlighed til Gud og Næsten levende Pant paa det evige Liv med Sjæl og Legeme.
Saaledes er da Troes-Bekiendelsen ved Daaben et kiernefuldt Udtog, ikke af nogen Skrift men af Guds evangeliske Raad til vor Salighed, er det Troens Ord, som Herren selv har lagt i Apostlernes og hele Menighedens Mund, baade for dermed kiendelig at adskille sit Folk og sit Rige fra alle denne Verdens Folk og Riger, og for at give hele sin Menighed et Guds-Ord, hvortil den trygt kan fæste sin Tro, og hvorpaa den kan kiende hans Aand fra alle Verdens og Vildfarelsens Aander, men denne christelige Grund-Oplysning blev tidlig formørket, især derved, at de, som efter Apostlerne skulde være Christi Embedsmænd og Tjenere i Menigheden, gjorde sig, tvertimod Herrens strænge Forbud, til Herrer over Menigheden og dens Tro, som om nogen af dem var, hvad kun Herrens Aand er, den fuldmægtige Statholder i vor himmelfarne Konges Rige paa Jorden, eller dog, som om det kun var Bisper og Præster, ikke hele den troende og døbte Menighed, som Vorherre Jesus Christus kan og vil ledsage, oplyse, styrke, styre og helliggjøre med sin Faders Aand.
Denne papistiske Grund-Vildfarelse opdagede allerede Morten Luther, og revsede med Rette den Selv-Ophøielse, hvormed den romerske Pave og hans saakaldte Aandelighed (paa Tysk: Geistlighed,) havde sat sig selv i den Helligaands Sted, eller dog indbildt Folk, at de alene havde den Helligaand og var de Aandelige, som hele den øvrige Menighed blindt skulde troe paa og følge i Salighedens Sag, men skjøndt dette var et Kæmpeskridt til at skille vore tre Troes-Artikler i vor Daabs-Pagt fra alle de selvgjorte Troes-Artikler derudenfor, og et Kæmpeskridt til at tage og fatte vor tredie Troes-Artikel ret, ved at holde sig til den Aand, som ene kalder, forsamler, oplyser og helliggiør den hele Menighed, har begyndt den gode Gierning, og skal fuldføre den til Vorherres Jesu Christi Dag; saa forslog det dog ikke, eftersom de Skriftkloge paa en Maade traadte i Pavens og hans Geistligheds Sted, i det de paastod, at vore tre Troes-Artikler var et Udtog af Skriften, som ene de forstod at udlægge rettelig, thi derved opkastede de Skriftkloge sig paa en Maade til Menighedens og Troens Herrer, og modsagde kun sig selv, naar de vel indrømmede, at hele den troende og døbte Menighed havde den Helligaand, men paastod dog ligefuldt, at kun de Faa, der havde randsaget Skrifterne, kunde være oplyste om Troens og Salighedens Sag.
Om vore Skriftkloge nu for Resten havde holdt sig strængt nok til Troes-Bekiendelsen ved Daaben, og givet den eenstemmigt Vidnesbyrd, saa havde det dog, ved deres Paastand om Skriftklogskabs Nødvendighed til Troes-Vished og Salighed, været deres Skyld, naar Menigheden nedsank ligesaa dybt i Tvivlraadighed, som før i Overtro, og da især tvivlede om, hvem der havde den Helligaand og hvad hele Menigheden kunde vente sig af ham.
Men desuden gjorde de Skriftkloge den tredie Troes-Artikel, som allerede paa vort Modersmaal var meget dunkel, endnu mørkere, ved, ganske efter deres eget Hoved og paa deres egen Haand, at sætte og sige “christelig Kirke,” istedenfor “almindelig Kirke,” sætte og sige “Legemets Opstandelse” istedenfor “Kiødets Opstandelse,” og endelig ved at indskyde det selvgjorte Tillæg “efter Døden” mellem “Opstandelse” og “det evige Liv.”
Jeg siger, at vor tredie Troes-Artikel var allerede forud meget dunklere paa vort Modersmaal end den kunde og skulde været, var det, baade ved Brugen af det fremmede og selvgjorte Ord “Kirke” istedenfor “Menighed” eller “Folke-Samling”, (paa Græsk og Latin: “ekklesia”) og ved det ubestemte Ord “Samfund” istedenfor “Fællesskab,” men nu blev det meget værre, da man satte Ordet “christelig” som de Lærde maae trættes om til Dommedag, istedenfor Ordet “almindelig” som alle Folk kunde see skulde udtrykke hvad der altid og allevegne var eens, og da man, ved at sætte “Legemets” istedenfor “Kiødets” Opstandelse, fristede Menigheden til at drømme om et andet Slags Legeme end det af “Kiød og Been,” som Vorherre stod op med, og da man endelig indskiød det selvgjorte “efter Døden,” som hos Menigheden maatte vække den Tanke, at det først var efter Døden, Vorherre vilde give os Deel i det evige Liv, skiøndt han har lovet alle sine Troende, med sin Aand at aabne en Livs-Kilde inden i dem, som springer til et evigt Liv.
Jeg vilde gierne oplyse Menigheden om, hvad der mellem Mennesker kan tale til Undskyldning baade for de gamle og de nye Feil, hvorved man slet ikke meende at forvanske Troes-Bekiendelsen, men deels maatte det her falde for vidtløftigt og endda vel blive utydeligt for de fleste Læsere, og deels maatte jeg dog først og sidst bede Menigheden lægge vel Mærke til, at Vorherre slet ikke kan tage nogen Undskyldning for gyldig af sine Tjenere, naar de, vitterlig eller uvitterlig, forvanske hans Ord, da Følgen altid bliver den samme for hans Menighed, som, naar den ikke tager Guds-Ordet reent, ikke heller kan forstaae det ret eller nyde dets fulde Velsignelse.
Saaledes maa det da, som christelige Skriftkloge, være vor første Omsorg at oplyse Menigheden om, at vor tredie Troes-Artikel skal lyde saaledes paa Dansk, at vi deri udtrykker hverken meer eller mindre end vor Tro paa den Helligaand i hele den hellige Menighed, eller den hellige, almindelige Folke-Samling, og i de Helliges Fællesskab, med Synds-Forladelse, Kjøds-Opstandelse og evigt Liv!
Veed først Menigheden dette, da behøver den neppe vor Oplysning for at see, at Ordet “Kirke” og ethvert dunkelt Ord, man har sat istedenfor “Menighed” eller “Folke-Samling,” har været meget skadeligt, baade som en Formørkelse af Menighedens Forhold til Aanden, og som et Smuthul for Paven og alle dem, der, som Troens og Menighedens Herrer, vilde sætte sig selv i den Helligaands Sted, eller dog antages for at have den Helligaand alene og saaledes være Mellemled mellem Aanden og Menigheden.
Ligeledes vil Menigheden da findes aaben for den nærmere Oplysning, som vi efter de øvrige Indstiftelses-Ord baade ved Daaben og Nadveren og efter Apostel-Skriften, kan og skal give om den Helligaands Gierning, der, som alt Luther i sin Forklaring af vor tredie Troes-Artikel har bemærket, begynder med Evangeliets Forkyndelse og slutter først med hele Menighedens ogsaa legemlige Herliggjørelse i det evige Liv.
Herved er nu først at mærke, at den Helligaand, eller paa bedre Dansk: Helligaanden, som udretter hele Guddoms-Gierningen i Menigheden, og i hvis Navn vi ligesaavel døbes, som i “Faderens” og “Sønnens”, han maa hverken antages for en blot Kraft eller for nogen Slags Engel, men for hvad man har kaldt en guddommelig Person, det vil sige: den Høiestes Kraft, som veed af sig selv at sige og uddeler til Enhver eftersom han vil, altsaa er paa guddommelig Maade selvstændig og fri.
Hvad der nu giælder om alle Aander, ogsaa om det aandelige Kryb, som Sjælen er i os, at de er usynlige, og kan kun aabenbare sig i det usynlige Ord, ved den Kraft, de lægger deri, og den Virkning, de derved frembringer i en vis større eller mindre, aandelig og hjertelig Kreds, det giælder ogsaa om Herrens og hans Menigheds Aand, Helligaanden, som udgaaer fra Faderen, saa det, for at kiende den Helligaand og hans Gierning fra alle vildfarende og alle ringere Aander, giælder om at kiende et Ord, hvorigjennem han virker og derved aabenbarer sin aandelige Kraft, ligesom enhver af os aabenbarer sin aandelige Kraft eller sin aandelige Afmagt i vort Ord, og ligesom ethvert Folks Aand aabenbarer sin Kraft i Folkets Modersmaal, og dette den Helligaands Kraft-Ord, hvori han aabenbarer sig, og hvormed han udretter hele sin Guddoms-Gierning hos os, det er Christi Evangelium eller Julebud, saaledes som det kiernefuldt er udtrykt i Ordet af Vorherres Jesu Christi egen Mund, ved hans guddommelige Indstiftelser: den hellige Daab og den hellige Nadver, og da først og fremmerst, i det Troens Ord, som alle ved Daaben skal bekiende og maae troe for ved Daaben at optages af Herren i hans Menighed.
Kun der altsaa, hvor dette Troens, Daabens og Nadverens Ord lyder uforfalsket paa sit rette Sted og i sin rette Følge, kun der er Vorherres Jesu Christi Aand, kun hos dem, som af Hjertet troer dette Ord, kun hos dem udretter han sin Gierning, og kun de Evangeliets Prædikanter, i hvis Prædiken dette Herrens eget Ord er Sjælen, kun de drives af Herrens Aand, kun de er hans Redskaber til Embeds-Gierningen i Herrens Menighed.
At nu denne Vorherres Jesu Christi Aand, som ikke taler af sig selv, men taler kun hvad han hører, og giver Herrens Ord til os et guddommeligt Vidnesbyrd, ved at gjøre det til Aand og Liv for os, at han er hvad vi med Herrens Ord ved Daaben kalder ham: den Helligaand, det vil sige: Hellighedens eller Hjerte-Reenhedens og Sandhedens Aand, det kan og vil den Verden, som ikke vil troe paa Vorherre Jesus Christus, naturligviis aldrig indrømme, og det nytter aldrig at trættes med Verden derom, da det i Tidens Løb kun kan bevises hos og for de Troende, ved Aandens Virkning paa deres Hjerte, saa at, hvad Vorherres Jesu Christi Aand kan bevise, har beviist og beviser daglig for Verden, det er kun, at han er en Aand over alle Aander. Dette beviste Herrens Aand klarlig ved sin første Aabenbarelse paa den store Pindsefest, da han udrustede Apostlerne til at tale Christi Evangelium med Liv og Kraft til alle Folkefærd paa deres eget Modersmaal; men det har Herrens Aand i Tidens Løb endnu beviist og beviser daglig langt grundigere, ved, overalt, hvor Christi ægte Evangelium, med Daaben og Nadveren efter Herrens egen Indstiftelse, lyder og høres, at bemægtige sig hvert Folks Modersmaal, saa hans Redskaber kan tale langt mere levende og kraftigt derpaa om Jesus Christus og om alt hvad hans er, end Folke-Aandernes Redskaber har kunnet tale om Folket selv og om dets egne Helte og Halvguder, og om dets eiendommelige Tro, Haab og Kjærlighed. Denne guddommelige Fortsættelse og Afhjemling af Pindse-Jærtegnet med de glødende Tunger, den er imidlertid endnu skjult selv for de fleste Christne, fordi deres naturlige Tankegang er blevet smittet af Verdens Aandløshed, thi det følger af sig selv, at naar man ingen Følelse har af sit eget Folks og Tungemaals Aand, som Livs-Kraften i Ordet og Tankerne om de usynlige Ting indeni os og ovenover os, altsaa om guddommelige og menneskelige Ting, da kan man heller ingen Sammenligning giøre mellem denne Aand og Vorherres Jesu Christi og hans Menigheds Aand. Derfor nytter det heller ikke endnu synderlig at skrive til Menigheden om, hvad det vil sige, at den af Herrens Aand ved Troen og Daaben samles og fødes til et nyt Israel, til et aandeligt Guds Folk, ligesaa ophøiet over alle Verdens-Folk, som Herren er over alle Herrer og hans Aand over alle Aander, eller at skrive om de “Helliges Fællesskab”, som Herrens Aand opelsker med Herrens Bøn og ved Herrens Bord, der ogsaa overgaaer det kiærligste Fællesskab mellem jordiske Forældre og Børn, Sødskende, Venner og Ægtefolk, ligesaameget som Guds og Vorherres Jesu Christi Kiærlighed overgaaer al vor naturlige Menneske-Kiærlighed; thi for at skiønne paa det, maae vi først kiende vor naturlige Folkelighed og vor naturlige Kiærlighed i deres bedste Skikkelse, hvori Kiødeligheden vist nok er det meste, men hvori der dog kan og skal være saamegen Aandelighed og Hjertelighed, at vi deraf faaer den levende Maalestok, som kan og skal lære os at skiønne paa den uforlignelige Kraft og Kiærlighed som der er i Guds Folks Aand og i det christelige Broderskabs Hjerte!
Bedre kan man vel skrive om den Helligaands Gaver i Vorherres Jesu Navn til hele Menigheden og til Fællesskabet, da enhver af os, som føler, han er en Synder, ogsaa føler, han trænger høit til Synds-Forladelse, og erfarer, at den er ingensteds at finde uden i Vorherres Jesu Christi Menighed, og enhver af os, som føler sin Dødelighed, ogsaa kiender noget til Dødens Bitterhed, og veed, at derimod voxer ingen Urt uden i Guds Paradis, derover er ingen Trøst uden det evige Livs Haab baade for Sjæl og Legeme; men saalænge vi ikke har nogen levende Følelse af vor Optagelse i Guds-Folket og af vor Indlemmelse i de Helliges Fællesskab, saalænge kan vi dog heller ikke have den fyldestgiørende Vished om Synds-Forladelse, Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, som den Helligaand giver, thi han er ikke sendt til nogen Enkelt, men til den hele Menighed, og giver ikke Syndsforladelse og evigt Liv til nogen Enkelt af os hver for sig, men kun til alle og enhver i den Menighed, som han forsamler og i det Fællesskab, som han skaber.
Derimod kan og skal vi baade med Mund og Pen indskærpe de Troende, at en Hoved-Hindring for deres Menigheds-Bevidsthed og deres Følelse af Hjerte-Fællesskabet kun kan bortryddes derved, at baade Troes-Bekiendelsen, Daaben og Nadveren efter Herrens Indstiftelse, bliver, verdslig og borgerlig talt, en aldeles fri Sag, saa at langtfra at ville lokke eller true nogen til Bekiendelse af deres Tro, til Gienfødelse i Herrens Daab og Broderskab ved Herrens Bord, maae de troende Christne tvertimod advare alle Mennesker og besværge dem dog endelig ikke at lyve for Gud ved at bekiende en Tro, de ikke har, eller at drive Spot med Herrens Saligheds-Midler, som de giør, naar de, uden Tro paa Faderen og Sønnen og den Helligaand, lader sig døbe i den treenige Guds Navn, og uden troende Forlængsel efter hjerteligt Fællesskab med Vorherre Jesus Christus og alle hans Venner, uværdig æder hans Kiød og drikker hans Blod. Først da kan det nemlig igjen komme for Dagen, at Herren, i dem, som troer og bliver døbte, har kiøbt sig et Eiendoms-Folk, og at han ved sit Bord lærer alle sine Venner at elske hinanden, ligesom han elsker Sine.
Det er derfor meget sørgeligt, at ogsaa hos os endnu mange Troende er frihedsskye og skyder derved Herrens Aand fra sig, som kalder os alle i Frihed, og kan aldrig aabenbares uden i Frihed, da al aandelig Trældom nødvendig formørker og skjuler hans Gierning, thi naar man hører Millioner bekiende Troens Ord og hører dem døbes og bespises med Naadens og det evige Livs Ord, uden at det kiendes paa dem, da tvertimod deres ligesaa ulykkelige som ugudelige Trældom under Synd og Død er lige umiskiendelig, da er det umueligt at fæste sin Tro til dette Ord, med Guds Aand i sig, og at bevare Troen, naar man ikke aabner sine Øine for det uforsvarlige Abespil, der drives med Troens Ord og Salighedens Midler, naar man dermed stræber at paanøde eller paaliste Nogen de Guds Gaver, der kun rækkes af Hans fri Naade, og kan kun blive deres, der med fri Tro og Taknemmelighed modtager dem af Herrens Haand.
Ja, først naar vi, istedenfor at forsvare, inderlig beklager det Vilderede, som den verdslige Christendom og Kirketugt har skabt, først da kan vi, midt i Vilderedet, begynde at skimte Guds Vei paa Jorden og hans Saliggjørelses-Orden hos alle Folk, saa at hos alle dem, faa eller mange, som sanddru siger Ja til Daabs-Pagten og søger Gienfødelsen i Daaben, hos dem alle begynder han sin gode Gierning ved Synds-Forladelsen, uden hvilken ingen Gienfødelse til det evige Liv er muelig, da Syndens Sold er Død, men hvoraf ogsaa Gienfødelsen nødvendig følger, thi naar vor Skaber tilgiver os al vor Synd, da tager han os til Naade, som en Fader kan tage sine vanartede men angergivne Børn til Naade, og Guds Naade maa blive Kilden til evigt Liv, som skrevet staaer: Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er det evige Liv i Christo Jesu, Vorherre. Da det imidlertid ligesaavel er i Vorherres Jesu Christi Navn, som for hans Skyld og ved hans Munds Ord alene, vi kan faae enten Synds-Forladelse eller Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, saa er det først ved Herrens Bord, ved de Ord af hans Mund, som giør os deelagtige i hans for os hengivne Legeme og hans for os til Synds-Forladelse udgydte Blod, derved, at Herrens Aand i vort kiærlige Fællesskab (paa Græsk: koinonia og paa Latin: communio) med Herren og med hinanden, lader os føle den salige Vished, at alle vore Synder blev udslettede, da den Haandskrift, som fordømde os, blev med Vorherre Jesus Christus naglet til hans Kors, og at vi, i hans Kjærlighed, er overgangne fra Døden til Livet, saa Legems-Døden, om vi end maae lide den, skal ikke skade os, men herlig overvindes ved vor Opstandelse med “Kjød og Been” i vor korsfæstede Herres Navn, som saaledes opstod for os af Graven.
Først, naar vi saaledes i Troen forbinder vor Tro og Bekiendelse med Daaben og Nadveren, som Herrens Naade-Midler til det store Gienløsnings og Saliggiørelses Værk, først da føler vi, at Herrens Aand, den evige Livs-Kraft, bliver virksom i os, saa vi kan voxe i Vorherres Jesu Christi Naade og Kundskab.
Ligesom nemlig det glædelige Budskab, at Gud af sin store Kiærlighed har hengivet sin eenbaarne Søn, for at hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv, først vinder Lys for os, naar vi af Troens Ord ved Daaben lærer, baade hvad det er for en Gud, der elsker os saa høit, og hvem der er Hans for os hengivne eenbaarne Søn, og hvad det vil sige at troe paa ham, og hvorved vi da frelses fra Fortabelse, og hvordan vi saa faaer det evige Liv; saaledes bliver ogsaa det glædelige Budskab først Aand og Liv for os, naar det kommer levende og varmt til os fra Vorherres egen Mund, som Bogstav-Skriften jo ikke selv er eller kan være, men nedstammer kun fra og peger paa, og nu er det aabenbar igien vor tredie Troes-Artikel, eller vor Troes-Bekiendelse om den Helligaand og hans Gierning, hvori Livet er kommet til os; thi kun i Aanden er Gud med os og kun ved Aanden arbeider Gud hos os, fra Himmelfarts-Dagen til Domme-Dag, saa at, om vi end troer nok saa fast paa Faderen og Sønnen, som Bekiendelsen lyder, saa er det dog nødvendig kun en død Tro, naar vi ikke troer paa den Helligaand, da det kun er Aanden, som giør levende og udretter Alt hvad Faderen har lovet os, og hvad den eenbaarne Søn har tjent og kiøbt til os. Ligesom derfor det ny Liv i Christo Jesu altid er blevet mattere og mørkere i samme Grad, som Troen paa den Helligaand vaklede og den tredie Troes-Artikel fordunkledes, saaledes vil Fremtiden ogsaa vise, at det ny Liv i Christo bliver stærkere og lysere i samme Grad, som Troen paa den Helligaand bestyrkes og vor tredie Troes-Artikel oplyses hos os.
Alle de, som vandre efter denne Regel, siger jeg, som Herrens Tjener, med Apostelen: over dem er Fred og Barmhjertighed!
N. F. S. Grundtvig.
|
1847_896A_txt | Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2015-10-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig</title>
<title rend="shortForm">Danske Kæmpeviser</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
<editor role="student5">Anna Poulsen</editor>
<editor role="student1">Johanne Marie Nørrelund Rasmussen</editor>
<editor role="student3">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
<editor role="student4">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.5</idno>
<idno type="content">1.9</idno>
<idno type="technic">1.9.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>692 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2015-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.7, 1. oktober 2015</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2014-10-31</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note target="1847_896A_txt.xml" type="txt" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
<note target="1847_896A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1847_896A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1847_896A_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Danske Kæmpevisertil Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>C.A. Reitzel
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1847-10-16</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="896A"><desc>Førstetrykket</desc><num>1847</num></witness>
</listWit>
<!-- <listWit xml:id="pageNumber">
<witness rend="sigel">[udgave]</witness>
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>viser</term>
<term>folkeviser</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>ældre dansk</term>
<term>historie</term>
<term>Danmark</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-08-23">txt2tei</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2012-08-28">1. kollationering, indført sidetal, strofenummer og fodnoter t.o.m. xml-linje 547</change>
<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-09-05">Grundkollation fra s. 2 ('Tilskibs som han.') til s. 7 ('Er Livet mig sødt!').</change>
<change xml:id="JMR" who="JMR" when="2012-11-06">Grundkollation fra s. 7 ('Dannevirke') til s. 36 ('Sig reiste en Hind...')</change>
<change who="JMR" when="2012-11-07">Grundkollation s. 37-88 ('De kommer ikke end!')</change>
<change who="JMR" when="2012-11-13">Grundkollation s. 88-147 ('De Trolde smaa og Dyrene udi Skoven.')</change>
<change who="JMR" when="2012-11-14">Grundkollation s. 147-202 ('Paa Høgborg med Æren hun boede.')</change>
<change who="JMR" when="2012-11-20">Grundkollation s. 203-213 ('Men Lykken, hun vender sig ofte.')</change>
<change who="JMR" when="2012-11-21">Grundkollation s. 213-252 (Grundkollation færdig)</change>
<change who="FDS" when="2013-01-04">Førstekollation efter GB's eksemplar, start til s. [1].</change>
<change who="FDS" when="2013-01-14">Gjort dokument velformet. Fortsat førstekollation, s. [1]-7.</change>
<change who="FDS" when="2013-01-15">Tilretning af forskellige elementer. Fortsat førstekollation, s. 7-14.</change>
<change who="FDS" when="2013-02-01">Fortsat førstekollation, s. 14-17</change>
<change who="FDS" when="2013-02-04">Ditto, s. 17-25</change>
<change who="FDS" when="2013-02-08">Ditto, s. 25-33</change>
<change who="FDS" when="2013-02-13">Ditto, s. 33-37, samt til- og ensrettet pb-elementer.</change>
<change who="FDS" when="2013-02-21">Ditto, s. 38-51, samt indført p-elementer i samtlige fodnoter.</change>
<change who="MWP" when="2013-03-05">Opmærket til registre t.o.m. linje 1474 (strofe 14 i 'Dronning Dagmars Hjemførelse'.</change>
<change who="FDS" when="2013-03-08">Førstekollation samt validificering af dokumentet, s. 52-68.</change>
<change who="FDS" when="2013-03-11">Ditto, s. 69-86.</change>
<change who="FDS" when="2013-03-15">Ditto, s. 87-96.</change>
<change who="FDS" when="2013-03-18">Ditto, s. 96 t.o.m. 102.</change>
<change who="FDS" when="2013-03-21">Ditto, s. 103-118.</change>
<change who="FDS" when="2013-03-25">Ditto, s. 118-124. Ydermere tilpasset samtlige pb-elementer.</change>
<change who="FDS" when="2013-04-05">Ditto, s. 124-133.</change>
<change who="VAP" when="2013-04-08">rettet refain til refrain, indsat x i unicodes, udkommenteret div i forsøg på at få en fil, der kan udskrives</change>
<change who="FDS" when="2013-04-08">Indføjelse af strofenumre.</change>
<change who="FDS" when="2013-04-19">Kollation, s. 133-143.</change>
<change who="MWP" when="2013-04-23">Opmærket til registre t.o.m. linje 2864 (Marsk Stig)</change>
<change who="FDS" when="2013-04-25">Kollation, s. 143-154.</change>
<change who="FDS" when="2013-04-28">Kollation, s. 154-161. Indsat heksadecimalkode for samtlige apostroffer. Indført strofenummer for resterende femhundrede-nogle-og-fyrre unummererede strofer.</change>
<change who="MWP" when="2013-04-29">Opmærket til registre t.o.m. linje 6941 (Svenn Felding og den Tydske Dronning)</change>
<change who="MWP" when="2013-04-30">Opmærket til registre til enden</change>
<change who="FDS" when="2013-05-13">Kollation s. 161-185.</change>
<change who="KV" xml:id="KV" when="2013-05-14">opmærke til seg (til s. 42 Erik Glippings Død)</change>
<change who="KV" when="2013-05-16">Opmærke til seg (til s. 118 Vidrik Velandsøn)</change>
<change who="FDS" when="2013-05-18">Kollation s. 185-192.</change>
<change who="MWP" when="2013-05-21">Indført manglende opmærkninger</change>
<change who="KV" when="2013-05-21">Opmærke til seg (til s. 200)</change>
<change who="FDS" when="2013-05-23">Kollation s. 192-213.</change>
<change who="AP" xml:id="AP" when="2013-05-24">opmærke til seg færdig. Der mangler dog stadig en opmærkning af hver vise for sig, skriver VAP 27. maj</change>
<change who="FDS" when="2013-05-24">Kollation s. 213-228.</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2013-05-28">ændret lemmaudstrækning</change>
<change who="FDS" when="2013-05-28">Kollation 229-237.</change>
<change who="FDS" when="2013-05-29">Kollation 238-254.</change>
<change who="VAP" when="2013-05-31">ændret lemmaudstrækning. Slettet enkelte komm.</change>
<change who="VAP" when="2013-06-03">ændret lemmaudstrækning. Slettet enkelte komm.</change>
<change who="MWP" when="2013-06-03">indført Vibekes kollationsrettelser</change>
<change who="MWP" when="2013-06-04">Indført tekstrettelsesopmærkning</change>
<change who="MWP" when="2013-06-04">Rykket lemmata fra indholdsfortegnelse ned til titlerne</change>
<change who="VAP" when="2013-06-10">Oprettet kommentar 2000. Ændret lemmaudstrækninger</change>
<change who="VAP" when="2013-06-11">Oprettet kommentar 2001-04. Ændret lemmaudstrækninger. Slettet com511-13</change>
<change who="VAP" when="2013-06-12">Oprettet kommentar 2005-07. Ændret lemmaudstrækninger.</change>
<change who="VAP" when="2013-06-17">Ændret lemmaudstrækninger.</change>
<change who="VAP" when="2013-06-18">Oprettet kommentar 2008-10. Ændret lemmaudstrækninger.</change>
<change who="VAP" when="2013-06-19">Oprettet kommentar 2011-12. Ændret lemmaudstrækninger. Slettet 1162, 1186, 1189, 1195, 1197</change>
<change who="VAP" when="2013-06-20"> Ændret lemmaudstrækninger.</change>
<change who="VAP" when="2013-06-21">Ændret lemmaudstrækninger. Slettet 1426, 1454, 1456, 1501</change>
<change who="VAP" when="2013-06-21">Fortsat kommentering (til og med 1725, enkelte oversprungne) Ændret lemmaudstrækninger. </change>
<change who="VAP" when="2013-06-24">Ændret lemmaudstrækninger. oprettet 2014-16, slettet 1775, 1776 </change>
<change who="VAP" when="2013-06-26">) Ændret lemmaudstrækninger. Slettet 723, 748, 849,1855,1880, 1916, 1937, 1951. </change>
<change who="VAP" when="2013-07-01">fortsat ændringer i grammatik (og andre) noter. Ændret lemmaudstrækninger</change>
<change who="AP" when="2013-07-01">påbegyndt samling af lemmata</change>
<change who="AP" when="2013-07-02">fortsat samling af lemmata</change>
<change who="VAP" when="2013-07-08">Ændret lemmaudstrækninger. Slettet com 703-705 765, 773-775, 1362, 1377</change>
<change who="VAP" when="2013-07-09">Ændret lemmaudstrækninger. Oprettet com2017-33 (meldte til mælede, sagde, hvor det ikke betyder meddelte)</change>
<change who="VAP" when="2013-07-10">Oprettet com2034-41 (meldte til mælede, sagde, hvor det ikke betyder meddelte)</change>
<change who="MWP" when="2013-07-30">Færdiggjort samling af lemmata</change>
<change who="VAP" when="2013-08-01">slettet 912, 1716, 1390, 1398, 1406, 1519, 1524. Oprettet 2042, 2043</change>
<change who="VAP" when="2013-08-05"> Oprettet 2044, ændret lemmaudstrækninger</change>
<change who="VAP" when="2013-08-06">ændret lemmaudstrækninger</change>
<change who="KV" when="2013-08-06">Samlet kommentarnumre</change>
<change who="VAP" when="2013-08-07">ændret lemmaudstrækninger</change>
<change who="VAP" when="2013-08-08">ændret lemmaudstrækninger. oprettet com2044-46</change>
<change who="KV" when="2013-08-14">Navngivning af visediver</change>
<change who="VAP" when="2013-08-15">fjernet mæslinger i head og de første sider. Resten er sidetal/fasc./refrain, der skal gøres korrekte (afventer AP)</change>
<change who="AP" when="2013-08-15">indsættelse af korrekte sidetal/fasc.</change>
<change who="MWP" when="2013-08-16">Kollationeret efter 3.5 ex. 1, t.o.m. s. 36</change>
<change who="VAP" when="2013-08-19">ændret lemmaudstrækning. Opmærket de efterladte 99999 fra MWP med korrekte numre</change>
<change who="VAP" when="2013-08-20">opmærket ved com341 og omegn. Splittet com884 i 6. fjernet mæslinger, når der var 2 'rend' på 'l'</change>
<change who="VAP" when="2013-08-22">splittet 884 i seks</change>
<change who="VAP" when="2013-08-23">begyndende konsekvensrettelser efter 2. korrektur af kommentarfil. Byttet om på en del div og shortlines (udraderet mæslinger)</change>
<change who="KV" when="2013-08-26">flyttet komma udenfor segelement, og opmærket det som spaced</change>
<change who="VAP" when="2013-08-26">konsekvensrettelser efter 2. korrektur af kommentarfil.</change>
<change who="VAP" when="2013-08-26">sidste konsekvensrettelser efter 2. korrektur af kommentarfil, herunder ændring af lemmaudstrækninger. Oprettelse af com 2047, 2048</change>
<change who="MWP" when="2013-08-28">Kollationeret efter 3.5 ex. 1, t.o.m. s. 73</change>
<change who="MWP" when="2013-08-29">Kollationeret efter 3.5 ex. 1, t.o.m. s. 130</change>
<change who="MWP" when="2013-08-30">Kollationeret efter 3.5 ex. 1, t.o.m. s. 164</change>
<change who="MWP" when="2013-09-03">Kollationeret efter 3.5 ex. 1, t.o.m. s. 212 og udraderet mæslinger med VAP</change>
<change who="MWP" when="2013-09-04">Færdiggjort (4.?) kollationering efter 3.5 ex. 1</change>
<change who="VAP" when="2013-09-05">indføring af corr-noter efter Marias korrrrrrrrrrekturlæsning</change>
<change who="KV" when="2013-09-10">Har fikset indexerne</change>
<change who="VAP" when="2013-09-12">udraderet de mulige af Kivas mæslinger. rettet en emendering på s. 125</change>
<change who="VAP" when="2013-09-13">gennemkigget for FDS- og MWP-bemærkninger og forholdt mig til dem</change>
<change who="VAP" when="2013-09-18">flyttet pb-element i index'er. Afkortet for langt div-element ved Svenn Felding og (den) tyske dronning</change>
<change who="VAP" when="2013-09-19">unicodes</change>
<change who="VAP" when="2013-09-23">fjernet hi-elementer i to teksterettelser (Dagmar. og Særk Diderik)</change>
<change who="VAP" when="2013-09-27">Afkortet for langt div-element ved Svenn Felding [...]</change>
<change who="FDS" when="2013-09-30">Rettet _fax99</change>
<change who="VAP" when="2013-10-04">indsat fax001-004 samt fax269-270</change>
<change who="VAP" when="2013-11-13">rettet n til key i en myteopmærkning</change>
<change who="VAP" when="2013-11-15">rettet ved Svend Felding mm. </change>
<change who="VAP" when="2013-11-15">rettet efter Jons kommentarer. Oprettet com 2050-2075 </change>
<change who="VAP" when="2013-11-19">oprettet com2075-2103. Rettelser efter Jon</change>
<change who="VAP" when="2013-11-20">oprettet com2104-2139. Rettelser efter Jon</change>
<change who="VAP" when="2013-11-21">oprettet com2139-2049. Rettelser efter Jon</change>
<change who="AP" when="2013-11-21">oprettet com2150-2199</change>
<change who="VAP" when="2013-11-22"> Oprettet com2200-2216. Rettelser efter Jon. </change>
<change who="AP" when="2013-11-22"> Oprettet com2216-2228. Rettelser efter Jon. </change>
<change who="VAP" when="2013-11-25"> Oprettet com2229-2275. Rettelser efter Jon. </change>
<change who="VAP" when="2013-11-26">Oprettet com2276-2286. Rettelser efter Jon. opmærket 'Ælve-' til myth108. 2 emenderinger dn til du</change>
<change who="VAP" when="2013-11-27">Oprettet til com2296. slettet fejlanbragte. </change>
<change who="VAP" when="2013-12-02">eftersete rettelser. Corr på mange ændrede, som ikke havde fået det i første omgang. Oprettet com 2297-2301. Slettet enkelte</change>
<change who="VAP" when="2013-12-03">eftersete rettelser. Corr på mange ændrede, som ikke havde fået det i første omgang. Oprettet com 2302-2313. div opm. i alfabetisk indholdsfortegnelse</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
<change who="VAP" when="2014-02-28">fjernelse af mæslinger. Begyndende opretning af forkert navneopmærkning efter NWF. Oprettet com 2314-2317.</change>
<change who="VAP" when="2014-03-28">fjernet mæslinger efter valideringskørsel -indexering fuldstændig omkalfatret</change>
<change who="VAP" when="2014-05-01">ny kort og langform efter Karstens skema. Genfjernet myteopm. til Birtingsbad</change>
<change who="VAP" when="2014-10-02">rettelser i head samt forsøg på helbredelse af mæslinger. Initialer, persName og seg giver mæslinger i index</change>
<change who="VAP" when="2014-10-03">fjernet sidste mæslinger</change>
<change who="VAP" when="2014-11-26">fjernet to mellemrum</change>
<change who="VAP" when="2015-04-16">rettet fak 383 til 156</change>
<change xml:id="JT" who="JT" when="2015-05-07">fjernelse af seg-nr. v. JT.</change>
<change who="JT" when="2015-05-19">tilføjer nye seg</change>
<change who="JT" when="2015-06-23">com nummeret; comFIL genereret</change>
<change who="MWP" when="2015-06-29">Påbegyndt versopmærkning</change>
<change who="MWP" when="2015-06-30">Færdiggjort versopmærkning</change>
<change who="JT" when="2015-07-03">indsat yderligere com3000-3026</change>
<change who="JT" when="2015-09-01">lemmatisering afsluttet; filen afskibet til Ruus og duncker</change>
<change who="JT" when="2015-10-07">indsat profileDesc</change>
<change who="JT" when="2015-10-07">påbegyndt rettelser mv. efter ekstern red. Nye com fra com6000, 8000 og 9000</change>
<change who="JT" when="2015-10-09">afsluttet rettelser mv. efter ekstern red. Nye com fra com6000, 8000 og 9000</change>
<change who="JT" when="2015-10-21">indsat rendtion i indholdsfortegnelserne</change>
<change who="JT" when="2015-10-21">3. red. retur fra KN. Påbegyndt rettelser.</change>
<change who="JT" when="2015-10-28">3. red afsluttet</change>
<change who="TRA" when="2016-03-08">ændring i emneord</change>
<change who="VAP" when="2016-10-28">slettet com 1959, 1963. Rosenslund og Bedelund opmærket til place i DgF 12</change>
<change who="VAP" when="2018-10-31">oprettet com9533, der kun stod i com-filen</change>
<change who="VAP" when="2019-04-01">ændret his2190 til his2191</change>
<change who="VAP" when="2019-04-05">personopmærket Svend Trøst (der allerede var i personbansen, men indgrønnet!</change>
<change xml:id="EKH" who="EKH" when="2022-03-02">rettet gentagelsestegn efter ny metode</change>
<change who="VAP" when="2022-03-25">rettet omkring hi</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!--
Danske Kæmpeviser
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1847
[Source decription]
-->
<!-- AP: perm og første tre peritekstuelle sider (fax001-004.jpg) har ikke egne pb-element -->
<pb type="periText" facs="1847_896A_fax001.jpg" />
<pb type="periText" facs="1847_896A_fax002.jpg" />
<pb type="periText" facs="1847_896A_fax003.jpg" />
<pb type="periText" facs="1847_896A_fax004.jpg" />
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax005.jpg" n="I" ed="A" rend="supp" />
<docTitle>
<titlePart type="main">Danske Kæmpeviser</titlePart>
<!-- MWP: hej Vibeke, her har jeg ændret - indsat flere 'part', da det før stod ud i én sætning -->
<titlePart type="part">til</titlePart>
<titlePart type="part">Skole-Brug</titlePart>
<titlePart type="part">udvalgte og tillæmpede</titlePart>
</docTitle>
<byline>af</byline>
<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</docAuthor>
<fw type="longLine" />
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Forlagt af Universitetsboghandler <!--<hi rend="spaced">-->C. A. Reitzel.<!--</hi>-->
</publisher>
<publisher>Trykt i <!--<hi rend="spaced">-->Bianco Lunos<!--</hi>--> Bogtrykkeri.</publisher>
<docDate>1847.</docDate>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="Den Danske Ungdom">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax006.jpg" n="II" ed="A" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax007.jpg" n="III" ed="A" rend="supp"/>
<!-- Rend skal rettes til -->
<head rend="2">Den Danske Ungdom</head>
<head rend="1">venligst tilegnet.</head>
<fw type="shortLine" />
<lg n="1">
<l>
<hi rend="initial">J</hi>eg gik mig ud en Sommerdag, at høre</l>
<l>Fuglesang, som Hjertet kunde røre,</l>
<l rend="firstIndent">I de dybe Dale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Der sad en lille Fugl i <hi rend="spaced">Bøgelunden,</hi>
</l>
<l>Sødt den sang i Sommer-Aftenstunden,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fugle</lem><rdg wit="A">Fngle</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Den sang saa sødt om deiligst Vang og Vænge,</l>
<l>Hvor Kiærminder groe, som Græs i Enge,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Den sang <seg type="com" n="com2">og</seg> sødt om Bølger blaa og hvide,</l>
<l><seg type="com" n="com3">Under Øe</seg>, hvor Danske Snekker <seg type="com" n="com3100">skride</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax008.jpg" n="IV" ed="A" />Den sang om Alt hvad det er Lyst at høre,</l>
<l>Allerhelst hvad Hjertet dybt kan røre,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Den sang om <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs></hi> smaa, og arge <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>,</hi></l>
<l>Først og sidst om Riddersmænd de <seg type="com" n="com4">bolde</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Den sang om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com5">Runeslag</seg>,</hi> som Hjertet binder,</l>
<l>Først og sidst om ægte Dannekvinder,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Den sang om <hi rend="spaced">Havmænd</hi> og <hi rend="spaced"> <seg type="com" n="com6">Stifmødre</seg></hi> stride,</l>
<l>Allerhelst dog om de Møer blide,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Den sang om Bjørne, grumme Dyr og vilde,</l>
<l>Seier vandt dog stolte Møer og snilde,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Den sang om Harper og om Stemmer søde,</l>
<l>Alt at <seg type="com" n="com7">ligne bedst ved</seg> Guld det røde,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax009.jpg" n="V" ed="A" />Den sang, som ingen andre Fugle sjunge,</l>
<l>Leged' liflig med min <hi rend="spaced">Moders Tunge,</hi></l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Den sang, som talt udaf mit eget Hjerte,</l>
<l>Toner gav den al min Fryd og Smerte,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Da nynned' jeg saa smaat i Aftenstunden:</l>
<l>Flyv, Guldtop! flyv rundt i Bøgelunden,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Skiøn <seg type="com" n="com9"><hi rend="spaced">
<rs key="myth19" type="myth">Freias</rs></hi> Fugl</seg> i deiligst Vang og Vænge!</l>
<l>Høit som Bøg, og lavt som Blomst i Enge,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com11">Stige</seg> du og dale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>O flyv fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak110">Øresund</placeName></hi> til <hi rend="spaced"><placeName key="his23">Dannevirke</placeName>!</hi></l>
<l>Syng til Dands, til Skole og til Kirke,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Paa Folkets <hi rend="spaced">Modersmaal,</hi> med <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> Tunge,</l>
<l>Syng, som ingen andre Fugle sjunge,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax010.jpg" n="VI" ed="A" />Da mærke alle, som har Mødre kiære,</l>
<l>Der er godt i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Dannemark</placeName></hi> at være,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale.</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Da <seg type="com" n="com13">blommes</seg> Eng, da <seg type="com" n="com14">løves</seg> alle Kviste,</l>
<l>Det faaer Røst, som før af Sang ei vidste,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Da vendes om igien alt det Forgjorte;</l>
<l>Op da springe alle <hi rend="spaced"><rs key="myth347" type="myth">Gladhjems</rs></hi> Porte,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Da gløder Alt hvad Solen har bestraalet,</l>
<l>Som det røde Guld paa Modersmaalet,</l>
<l rend="firstIndent">I de grønne Sale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Paa Bølgen blaa da alle Øren høre</l>
<l>Fuglesang, som Hjerterne kan røre,</l>
<l rend="firstIndent">I de dybe Dale,</l>
<l rend="firstIndent">Mellem Nattergale,</l>
<l>Og de andre Fugle smaa, som tale.</l>
</lg>
<fw type="longLine" />
</div>
<div type="Forord">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax011.jpg" n="VII" ed="A" rend="supp" />
<head rend="1">Forord.</head>
<fw type="shortLine" />
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com16">“<hi rend="initial">F</hi>orord ypper ingen Trætte”</seg> men stræber netop at forebygge den, og saaledes siger jeg <seg type="com" n="com17">med Forord</seg>, at jeg har <hi rend="spaced">ændret</hi> de Kæmpeviser i Ordføining, <seg type="com" n="com18">Stavelsemaal</seg> og tit i Længde, som jeg har samlet til <hi rend="spaced">Skolebrug,</hi> uden derved paa nogen Maade at ville nægte, enten at til <hi rend="spaced">andet</hi> Brug er det bedst at have Kæmpeviserne i den <hi rend="spaced">ældste</hi> Skikkelse, de forefindes, eller at det immer er en <seg type="com" n="com19">mislig</seg> Sag baade med <hi rend="spaced">Valget</hi> og med <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com20">Læmpningen</seg>,</hi> da derved let de bedste Viser kan <seg type="com" n="com21">gaae i Løbet</seg> og de bedste <seg type="com" n="com22">Ordtag</seg> <seg type="com" n="com23">gaae i Lyset</seg>. Endelig vil jeg tilføie, at naar den kommer for Lyset, <seg type="com" n="com24">den <hi rend="spaced">fuldstændige, ordrette Udgave</hi> af vore <hi rend="spaced">Kæmpeviser</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi> som “<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com25">Selskabet til den Danske Literaturs Fremme</seg></hi>” med Føie og med Flid forbereder, da kan der baade træffes et bedre Valg og holdes bedre Takt; men det er i mine Øine baade en stor Skam og en ubodelig Skade, at vor opvoxende Ungdom selv i <hi rend="spaced">Skolen</hi> er forblevet saa ubekiendt med vor Skat af gamle <hi rend="spaced">Folkeviser,</hi> at den kunde blive graa, uden engang at vide, der var saadant Noget til. Saasnart derfor Hr. <hi rend="spaced">Professor <persName key="pe1119">Maribo</persName></hi> venligst lod mig vide, det var hans fulde Agt at <hi rend="spaced">indføre</hi> et Udvalg af <hi rend="spaced">Kæmpeviserne</hi> i sin <hi rend="spaced">Skole,</hi> <seg type="com" n="com9500">naar</seg> jeg vilde hjelpe ham til et Saadant, da fandt jeg, der var intet Øieblik at spilde, og skiøndt vi, <seg type="com" n="com26">efter god gammel Regning, skylder Ungdommen “hundrede” gamle Viser</seg>, som blev mig formeget, saa satte jeg mig dog hastig ned og skrev “halvfjerdsindstyve,” i den fulde og faste Overbeviisning, at med den Kiærlighed og det Kiendskab, jeg har til Kæmpevisen og til Ungdommen, og med det Øre, jeg har for Modersmaalet og <seg type="com" n="com28">Takten</seg>, kunde Samlingen aldrig blive saa feilagtig og mangelfuld, at den <seg type="com" n="com9501">jo</seg> dog til <hi rend="spaced">Skolebrug</hi> var meget <hi rend="spaced">bedre</hi> end <hi rend="spaced">Intet.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Under dette Hastværk følger det vel af sig selv, at det egenlig kun har været vore <hi rend="spaced">bedrøvelige</hi> Udgaver, jeg har kunnet vælge af og rette en Smule paa; men da den <hi rend="spaced">fuldstændige</hi> Udgave af <hi rend="spaced">Kæmpeviserne,</hi> efter de <hi rend="spaced">ældste</hi> Haandskrifter og <seg type="com" n="com30">den <hi rend="spaced">yngste</hi> Sang, forberedes <hi rend="spaced">tæt</hi> ved mig</seg>, saa har dog derved ikke blot Samlingen vundet nogle hidtil <hi rend="spaced">utrykte</hi> Viser, som kiendes paa den i Indholdslisten tilføiede “Stjerne,” men jeg har i mange Tilfælde af de <hi rend="spaced">gamle</hi> Haandskrifter faaet et ganske andet Begreb om <seg type="com" n="com31">det ægte Ordtag</seg>, end jeg efter de skiødesløse Udgaver nogensinde kunde giættet mig til.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax012.jpg" n="VIII" ed="A" />Gid nu kun mange <hi rend="spaced">Skoler</hi> vilde <seg type="com" n="com33">tage godt Eftersyn</seg>, og gid vore gamle deilige <hi rend="spaced">Kæmpeviser</hi> ei blot maatte komme <hi rend="spaced">Ungdommen</hi> for Øie i Bogen, men især <hi rend="spaced">for Øre</hi> i livlig og folkelig <hi rend="spaced">Sang!</hi> Da er jeg vis paa, at ligesom dette lille Arbeide med at lette <hi rend="spaced">Kæmpevisernes Skolebrug</hi> hører til de fornøieligste, jeg ved Pennen har havt, saaledes vil det ogsaa høre til de nyttigste, det undtes mig at giøre, og da skal det være mig særdeles kiært, om det snart maa vidt overtræffes og afløses. Det er nemlig soleklart, at naar de <hi rend="spaced">fremmede</hi> Ting, vor Ungdom oplæres i, er allergavnligst, da gaaer dog Profiten i Arbeidslønnen, hvis <hi rend="spaced">vort Eget</hi> derved forsømmes, og af Alt hvad <hi rend="spaced">Skolen</hi> kan og bør giøre til at vække og nære det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com34">Folkelige</seg></hi> hos den opvoxende Slægt, altid Landets Haab og i vore Dage lettelig dets “<hi rend="spaced">sidste Haab,</hi>” da er den gamle <hi rend="spaced">Folkevise,</hi> der dog endnu findes <seg type="com" n="com35">i <hi rend="spaced">Folkemunden</hi></seg><hi rend="italic">,</hi> ikke blot hvad der ligger nærmest, men ogsaa hvad der gaaer dybest, fordi “faure Ord fryde saamangt et Hjerte,” og fordi det gaaer med <hi rend="spaced">Folkesangen,</hi> som med Lyden af <rs key="title2152" type="title">“Hr. Villemands <hi rend="spaced">Guldharpe,</hi>”</rs> at naar den bliver stærk, da revner ikke blot <seg type="com" n="com37">“Barken paa Eg og Birk”</seg> saa det kommer frem Alt hvad der <seg type="com" n="com38">“gik imellem Bark og Træ”</seg> men da maa ogsaa <seg type="com" n="com39">“Trolden” op med alt det <hi rend="spaced">Kiære,</hi> han drog tilbunds i <hi rend="spaced">
<placeName key="fak449">Tiesø<!-- Denne muligvis forkert, VAP 19. aug 2013 --></placeName></hi> eller Glemselens <hi rend="spaced">Bundløse</hi>
</seg>. Og naar det skeer, naar en glad Dag aabenbarer, at alt det <hi rend="spaced">ægte Danske,</hi> ligesaa lysteligt som ædelt og elskeligt, der <seg type="com" n="com9502">syndes</seg> forlist og <seg type="com" n="com40">forloret</seg>, var dog ikke glemt, men giemt til bedre Tider, da skal det kommes ihu med Gammen, at vor gamle Ganger <hi rend="spaced">fra Mund til Mund</hi> <seg type="com" n="com41">“snubled paa fire Guldsko,”</seg> og <seg type="com" n="com42">“Lilievanden” sank i “den stridige Strøm,”</seg> aldenstund dog omsider, <seg type="com" n="com44">efter Ordsproget, alt <hi rend="spaced">Godt</hi> kom igien</seg>, og kan langt anderledes luttret og klart optages i Folkets Bevidsthed, end om det, ved at slæbes med, var blevet forslidt og saa <seg type="com" n="com45">vanhældet</seg>, som nu mangen gammel Vise <seg type="com" n="com46">i Folkemunden</seg>, hvis gamle Deilighed nu neppe, uden ved Hjelp af hvad der opstiger fra de Dødes Rige, lod sig opdage endsige oplyse.</p>
<p rend="firstIndent">Derfor, du <hi rend="spaced">Danske Ungdom!</hi> nu kun <hi rend="spaced">frisk Mod,</hi> som “ungen <hi rend="spaced">Svegder,</hi>” saa følger <hi rend="spaced">god Lykke!</hi>
</p>
<fw type="longLine" />
</div>
<div type="Indhold">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax013.jpg" n="IX" ed="A" />
<head rend="2">Indhold.</head>
<fw type="shortLine" />
<table type="index" rendition="21">
<row>
<cell />
<cell>Pag.</cell>
</row>
<row corresp="index1">
<cell><hi rend="initial">K</hi>ragemaal</cell>
<cell>1.</cell>
</row>
<row corresp="index7">
<cell><placeName key="his23">Dannevirke</placeName></cell>
<cell>7.</cell>
</row>
<row corresp="index9">
<cell>Kong <persName key="pe450">Hellig-Knud</persName></cell>
<cell>9.</cell>
</row>
<row corresp="index14">
<cell><persName key="pe1133">Sorte-Plog</persName></cell>
<cell>14.</cell>
</row>
<row corresp="index17">
<cell>Hr. Tidemand</cell>
<cell>17.</cell>
</row>
<row corresp="index18">
<cell>Dronning
<persName key="pe250">Dagmars</persName> Hjemførelse</cell>
<cell>18.</cell>
</row>
<row corresp="index22">
<cell>Dronning <persName key="pe250">Dagmars</persName> Morgengave</cell>
<cell>22.</cell>
</row>
<row corresp="index25">
<cell>Dronning
<persName key="pe250">Dagmars</persName> Død</cell>
<cell>25.</cell>
</row>
<row corresp="index30">
<cell>Dronning
<persName key="pe1007">Bengerd</persName>
</cell>
<cell>30.</cell>
</row>
<row corresp="index33">
<cell><persName key="pe218">Valdemar Seier</persName>
</cell>
<cell>33.</cell>
</row>
<row corresp="index36">
<cell><persName key="pe1011">Valdemar den unge</persName>
</cell>
<cell>36.</cell>
</row>
<row corresp="index38">
<cell>Kong <persName key="pe1009">Sverkes</persName> Tog</cell>
<cell>38.</cell>
</row>
<row corresp="index42">
<cell><persName key="pe1010">Erik Glippings</persName> Død</cell>
<cell>42.</cell>
</row>
<row corresp="index48">
<cell><persName key="pe1000">Marsk Stig</persName>
</cell>
<cell>48.</cell>
</row>
<row corresp="index52">
<cell>Den Danske Prindsesse i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName></cell>
<cell>52.</cell>
</row>
<row corresp="index54">
<cell>Den Svenske Prindsesse i <placeName key="fak14">Danmark</placeName></cell>
<cell>54.</cell>
</row>
<row corresp="index57">
<cell><persName key="pe1000">Marsk Stigs</persName> Døttre</cell>
<cell>57.</cell>
</row>
<row corresp="index60">
<cell><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></cell>
<cell>60.</cell>
</row>
<row corresp="index69">
<cell><persName key="pe1030">Iver Lykke</persName></cell>
<cell>69.</cell>
</row>
<row corresp="index73">
<cell>Kong <persName key="pe1033">Kristoffer af Baiern</persName></cell>
<cell>73.</cell>
</row>
<row corresp="index75">
<cell><persName key="pe1035">Iver Axelsøn Thott</persName></cell>
<cell>75.</cell>
</row>
<row corresp="index78">
<cell>Kong <persName key="pe1037">Hanses</persName> Giftermaal</cell>
<cell>78.</cell>
</row>
<row corresp="index81">
<cell>Kong <persName key="pe456">Kristian den anden</persName></cell>
<cell>81.</cell>
</row>
<row corresp="index84">
<cell><rs key="myth37" type="myth">Holger Danske</rs> og <rs key="myth1079" type="myth">Stærk Diderik</rs></cell>
<cell>84.</cell>
</row>
<row corresp="index87">
<cell>Hertugen og Dannekvinden</cell>
<cell>87.</cell>
</row>
<row corresp="index88">
<cell>Havfruen og Danedronningen</cell>
<cell>88.</cell>
</row>
<row corresp="index91">
<cell>Rosmer Havmand</cell>
<cell>91.</cell>
</row>
<row corresp="index96">
<cell>Hr. Tønne fra <placeName key="fak182">Als</placeName>
</cell>
<cell>96.</cell>
</row>
<row corresp="index105">
<cell>Ungen Svegder</cell>
<cell>105.</cell>
</row>
<row corresp="index110">
<cell>Dannevid og Svenn Trøst</cell>
<cell>110.</cell>
</row>
<row corresp="index113">
<cell><rs key="myth514" type="myth">Orm Ungersvend</rs></cell>
<cell>113.</cell>
</row>
<row corresp="index118">
<cell><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs></cell>
<cell>118.</cell>
</row>
<row corresp="index125">
<cell><rs type="myth" key="myth485">Sivard Snarensvend</rs></cell>
<cell>124.</cell>
</row>
<row corresp="index129">
<cell><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName> og den Tydske Dronning</cell>
<cell>129.</cell>
</row>
<row corresp="index133">
<cell><rs type="myth" key="myth492">Svenn Feldings</rs> Pillegrimsfærd</cell>
<cell>133.</cell>
</row>
<row corresp="index138">
<cell>Thorshammeren</cell>
<cell>138.</cell>
</row>
<row corresp="index141">
<cell><pb type="text" facs="1847_896A_fax014.jpg" n="X" ed="A" />Agnete og Havmanden</cell>
<cell>141.</cell>
</row>
<row corresp="index143">
<cell>Bonden i Vildenskov</cell>
<cell>143.</cell>
</row>
<row corresp="index147">
<cell>Dalby-Bjørnen</cell>
<cell>147.</cell>
</row>
<row corresp="index149">
<cell>Verner Valravn</cell>
<cell>149.</cell>
</row>
<row corresp="index152">
<cell>Jomfrusvenden</cell>
<cell>152.</cell>
</row>
<row corresp="index154">
<cell>Nattergalen</cell>
<cell>154.</cell>
</row>
<row corresp="index157">
<cell>*Græshoppen</cell>
<cell>157.</cell>
</row>
<row corresp="index160">
<cell>Lindormebruden</cell>
<cell>160.</cell>
</row>
<row corresp="index161">
<cell>*Runegaard</cell>
<cell>161.</cell>
</row>
<row corresp="index163">
<cell>*Hevnersværdet</cell>
<cell>163.</cell>
</row>
<row corresp="index166">
<cell>*Lindemøen</cell>
<cell>166.</cell>
</row>
<row corresp="index168">
<cell>Guldharpen</cell>
<cell>168.</cell>
</row>
<row corresp="index170">
<cell><persName key="pe1048">Hellig-Olav</persName> og <rs type="myth" key="myth265">Troldene</rs></cell>
<cell>170.</cell>
</row>
<row corresp="index173">
<cell><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>høi</cell>
<cell>173.</cell>
</row>
<row corresp="index175">
<cell>*<rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>hjem</cell>
<cell>175.</cell>
</row>
<row corresp="index178">
<cell><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>skud</cell>
<cell>178.</cell>
</row>
<row corresp="index181">
<cell>Gienfærdet</cell>
<cell>181.</cell>
</row>
<row corresp="index185">
<cell>Ridder Aage</cell>
<cell>185.</cell>
</row>
<row corresp="index189">
<cell>*Brodermordet</cell>
<cell>189.</cell>
</row>
<row corresp="index190">
<cell>*Systermordet</cell>
<cell>190.</cell>
</row>
<row corresp="index192">
<cell>Tavlebordet</cell>
<cell>192.</cell>
</row>
<row corresp="index196">
<cell><persName key="pe1358">Axel</persName> og <persName key="pe1359">Valborg</persName></cell>
<cell>196.</cell>
</row>
<row corresp="index213">
<cell>Ebbe Skammelsøn</cell>
<cell>213.</cell>
</row>
<row corresp="index220">
<cell>Hjemkomsten</cell>
<cell>220.</cell>
</row>
<row corresp="index225">
<cell>Kragelille</cell>
<cell>225.</cell>
</row>
<row corresp="index229">
<cell>Skiærsilden</cell>
<cell>229.</cell>
</row>
<row corresp="index231">
<cell>Kirstenlille fra <placeName key="fak70">Fyen</placeName>
</cell>
<cell>231.</cell>
</row>
<row corresp="index234">
<cell>Lykkespillet</cell>
<cell>234.</cell>
</row>
<row corresp="index235">
<cell>Svar som Tiltale</cell>
<cell>235.</cell>
</row>
<row corresp="index237">
<cell>Tovelille</cell>
<cell>237.</cell>
</row>
<row corresp="index240">
<cell>Vildskytterne</cell>
<cell>240.</cell>
</row>
<row corresp="index242">
<cell>Broder og Syster</cell>
<cell>242.</cell>
</row>
<row corresp="index244">
<cell>Liden Karen</cell>
<cell>244.</cell>
</row>
<row corresp="index245">
<cell>Den lille Syerske</cell>
<cell>245.</cell>
</row>
<row corresp="index247">
<cell>Kvindelist</cell>
<cell>247.</cell>
</row>
<row corresp="index250">
<cell>Den ømskindede Brudgom</cell>
<cell>250.</cell>
</row>
</table>
<fw type="longLine" />
</div>
<div type="Kragemaal" >
<pb type="text" facs="1847_896A_fax015.jpg" n="1" ed="A" rend="supp" />
<head rend="2" xml:id="index1"><seg type="com" n="com53">Kragemaal</seg>.</head>
<lg n="1">
<l>
<hi rend="initial">V</hi>i hugged med Kaarde,</l>
<l><seg type="com" n="com54">Der</seg> <seg type="com" n="com55">Ormen</seg> den haarde</l>
<l>Jeg overvandt,</l>
<l>Paa <placeName key="fak92">Sverriges</placeName> Agre,</l>
<l>Hvor <hi rend="spaced"><rs key="myth486" type="myth">Thora</rs></hi> hin fagre</l>
<l>Gik mig til <seg type="com" n="com56">Hand</seg>,</l>
<l>Jeg værd hende tykte</l>
<l>At tage i Favn,</l>
<l>Saa vide gik Rygte</l>
<l>Af <hi rend="spaced">
<rs type="myth" key="myth405">Lodbrogs</rs>
</hi> Navn.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l><seg type="com" n="com57">I Aalenes Gaarde</seg>,</l>
<l>Til <hi rend="spaced"><rs key="myth59" type="myth">Odins</rs></hi> Hjem</l>
<l>Da Skarerne <seg type="com" n="com58">ginge</seg>,</l>
<l>Vor Flaade kan tvinge</l>
<l>Den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com59">Veixelstrøm</seg>;</hi></l>
<l>I Brynjer og Skjolde,</l>
<l>Da Staalet beed,</l>
<l>Saa Hjerter blev kolde</l>
<l>Og Bølgen rød.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Slet Ingen sig <seg type="com" n="com60">spaarde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com60">sparede</seg>.</p></note>.</l>
<l>Det gjaldt at staae,</l>
<l>Hvor <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth497">Herod</rs></hi> mon falde,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax016.jpg" n="2" ed="A" />Skiøndt kæk over Alle</l>
<l>Paa Bølgen blaa;</l>
<l>Han mødte sin Fiende</l>
<l>Alt som en Mand,</l>
<l>Og Ingen har <seg type="com" n="com62">Minde</seg></l>
<l>Tilskibs som han.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Med Jernet det haarde,</l>
<l>Da Spydet blank,</l>
<l>Til Skjoldenes <seg type="com" n="com63">Vaade</seg>,</l>
<l>Foruden al Naade</l>
<l>Tilbunde sank,</l>
<l>Kong <hi rend="spaced">Ravn</hi> fik da Kvide</l>
<l>Af Banesaar,</l>
<l>Og Blodet randt stride</l>
<l>Af Hals og Haar.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Og Ravnen <seg type="com" n="com65">sig spaade</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com65">skyndte sig</seg>.</p></note></l>
<l>Til <seg type="com" n="com67">feden Brad</seg>,</l>
<l>Vi <seg type="com" n="com68">redte</seg> <seg type="com" n="com69">paa Love</seg></l>
<l>Til Vildt i Skove</l>
<l>Da <seg type="com" n="com70">Gildesmad</seg>;</l>
<l>Da Pilene sused,</l>
<l>Som Hagl fra Sky,</l>
<l>Og Buerne brused,</l>
<l>I <seg type="com" n="com6000">Vaabengny</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Og Sværde blev haarde</l>
<l>I Mandeblod,</l>
<l>Da kløvedes Skjolde</l>
<l><seg type="com" n="com9503">For</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak313">Bornholms</placeName></hi> Volde,</l>
<l>Hvor <seg type="com" n="com71">Dræbningen</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com71">Slaget</seg>.</p></note> stod;</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax017.jpg" ed="A" n="3" />Kong <hi rend="spaced">Volmer</hi> vi laved</l>
<l>Et <seg type="com" n="com73"><rs type="myth" key="myth480">Birtings</rs>bad</seg>,</l>
<l>Og Høge paa Havet</l>
<l>En Dag fuldglad.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Hvor <seg type="com" n="com75">Legen</seg> den haarde</l>
<l><seg type="com" n="com76">Tog Overhand</seg>,</l>
<l>Der maatte da falde</l>
<l>Kong <hi rend="spaced">Fregder</hi> med alle</l>
<l>I <hi rend="spaced"><placeName key="poet312">Flæmingland</placeName>,</hi></l>
<l>I Strømme for Sværde</l>
<l>Da Blodet flød,</l>
<l>Skøn Jomfru da <seg type="com" n="com78">kærde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com78">beklagede</seg>.</p></note></l>
<l>Sin Beilers Død.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Slog <seg type="com" n="com80">inden Skibsborde</seg></l>
<l><seg type="com" n="com9504">For Fode Alt</seg>,</l>
<l>Ved <placeName key="fak5">Engelands</placeName> Side</l>
<l>Sex Dage vi <seg type="com" n="com9505">stridde</seg>,</l>
<l>Kong <hi rend="spaced">Valthjof</hi> faldt;</l>
<l>Der <seg type="com" n="com81">hulde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com81">holdt</seg>.</p></note> vi Messe</l>
<l>Og <seg type="com" n="com83">Ottesang</seg>,</l>
<l>Som Hammer ved Esse</l>
<l>Paa Ambolt klang.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Vi gjorde os haarde</l>
<l>Med <seg type="com" n="com84">sorten Konst</seg>,</l>
<l>Da Hjelme vi kløved,</l>
<l>Og Brynier <seg type="com" n="com85">prøved</seg></l>
<l>Foruden al Gunst;</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax018.jpg" ed="A" n="4" />At spænde Staalbuer</l>
<l>Da var os slig Harm,</l>
<l>Som skiønne Jomfruer</l>
<l>At tage i Arm.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Saa Fienden <seg type="com" n="com86">erfaarde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com86">erfarede</seg>.</p></note></l>
<l>Vort Vaabenbrag,</l>
<l>Hvo ikke undflyede,</l>
<l>Men Trods vilde byde,</l>
<l>Ei meer saae Dag;</l>
<l>Det var som at kysse</l>
<l>En Enke ung,</l>
<l>Vi monne dem dysse</l>
<l>I Søvnen tung.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>De Halse saa haarde</l>
<l>Gik dybt <seg type="com" n="com89">i Bad</seg>,</l>
<l><seg type="comStart" n="com90"/>Og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth474">Endils</rs></hi> Søulve</l>
<l>Paa vaade Gulve</l>
<l>Fandt lækker Brad<seg type="comEnd" n="com90"/>;</l>
<l>Som Jomfruer skiænke,</l>
<l>Det lifligt er</l>
<l>For mig at betænke</l>
<l>Den <rs key="myth115" type="myth">Skjoldung</rs>-Færd.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Saa Jernet det haarde</l>
<l>Isønder brast,</l>
<l>Tre Konger tillige</l>
<l>Da maatte <seg type="com" n="com95">nedsige</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com95">neddale</seg>.</p></note></l>
<l>Og ligge fast,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax019.jpg" ed="A" n="5" />Ei kløed da Hænder</l>
<l>Ad Strængeleg,</l>
<l>Men der laae <hi rend="spaced">Irlænder</hi></l>
<l>Som Slagtekvæg.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l><seg type="com" n="com98">Skjoldbider</seg> vi <seg type="com" n="com99">baare</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com99">bar</seg>.</p></note></l>
<l>Saa høit i <seg type="com" n="com101">Vær</seg>,</l>
<l>Forgyldene Spjude</l>
<l>Med Brynier prude</l>
<l>Sig gav ifærd;</l>
<l>Man tør det <seg type="com" n="com103">vel</seg> kiende,</l>
<l>Om hundred Aar,</l>
<l>Hvor <seg type="com" n="com104">Tørning</seg>, som denne,</l>
<l>I Verden staaer.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l><seg type="com" n="com3102">Saa</seg> skal man i Gaarde</l>
<l>Slaae <seg type="com" n="com105">Kæmpe-Top</seg>,</l>
<l>Saa ret med hinanden,</l>
<l>Som Karlen, saa Manden,</l>
<l>Tør holde Trop;</l>
<l><seg type="com" n="com3103">Saa</seg> lyster at <seg type="com" n="com106">spille</seg></l>
<l>Det Adelsblod,</l>
<l>Hvo Jomfru vil <seg type="com" n="com107">gille</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com107">indtage</seg>.</p></note></l>
<l><seg type="com" n="com109">Maa axle Mod</seg>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>Vi ikke det <seg type="com" n="com110">spaarde</seg></l>
<l>Af Hjerneskal,</l>
<l>Med Hænderne rappe,</l>
<l>Os <seg type="com" n="com111">Mundgodt</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com111">God Drik</seg>.</p></note> at tappe</l>
<l>Til <hi rend="spaced"><rs key="myth59" type="myth">Odins</rs></hi> <rs type="myth" key="myth101">Hall</rs>,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax020.jpg" ed="A" n="6" />Ei freidig Mand græder</l>
<l>For Saar og Død,</l>
<l>Men Æren ham glæder,</l>
<l>Giør Enden sød.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l><seg type="comStart" n="com112"/>Gid Grise i Gaarde</l>
<l>Kun vidste min Kvaal<seg type="comEnd" n="com112"/>,</l>
<l>Da vilde saa <seg type="com" n="com113">grande</seg></l>
<l>Til <hi rend="spaced"><persName key="pe442">Ella</persName></hi> de blande</l>
<l><seg type="com" n="com114">Fuldbesk</seg> en Skaal,</l>
<l>Thi <seg type="com" n="com115">Orme</seg> han lader</l>
<l><seg type="com" n="com6001">Seipine</seg> mit Liv,</l>
<l>Er Sønner som Fader,</l>
<l>Da ypper det Kiv.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Vi hugged med Kaarde,</l>
<l>I <seg type="com" n="com116">Ormenes Gaarde</seg></l>
<l>Er Kampen <seg type="com" n="com117">fuldhaard</seg>,</l>
<l>Dog blinkende Sværde,</l>
<l>Med Sønner paafærde,</l>
<l>For Øine mig staaer,</l>
<l>Har, <hi rend="spaced"><persName key="pe442">Ella</persName>!</hi> de drukket</l>
<l>Syvfold af dit Blod,</l>
<l>Da Sorgen er slukket,</l>
<l>Da har jeg faaet Bod.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><seg type="com" n="com118">Hæt op</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com118">hold op</seg>.</p></note> nu, o Rune!</l>
<l>Rask, uden at <seg type="com" n="com120">blune</seg>,</l>
<l>Til <hi rend="spaced"><rs key="myth59" type="myth">Odins</rs></hi> <rs type="myth" key="myth101">Gaard</rs>!</l>
<l>Han lader mig kalde</l>
<l>For <seg type="com" n="com121">Kæmperne</seg> alle</l>
<l>At sættes til Bord,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax021.jpg" ed="A" n="7" />Der kommer ved Mjøden</l>
<l>Nyt Liv der i Dødt,</l>
<l>Derfor end i Døden</l>
<l>Er Livet mig sødt!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Dannevirke">
<head rend="2" xml:id="index7"><placeName key="his23"><seg type="com" n="com123">Dannevirke</seg></placeName>.</head>
<lg n="1">
<l><placeName key="fak14"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">D</hi>anmark,</hi></placeName> deiligst Vang og Vænge,</l>
<l rend="secondIndent">Lukt med Bølgen blaa,</l>
<l>Hvor de <seg type="com" n="com124">vakkre</seg>, voxne <seg type="com" n="com3104">Drenge</seg></l>
<l rend="secondIndent">Kan i Leding gaae,</l>
<l>Mod de <hi rend="spaced">Tydske, Slaver, Vender,</hi></l>
<l>Hvor man dem paa <seg type="com" n="com127">Tog</seg> hensender!</l>
<l rend="secondIndent">Een Ting fattes ved den Have,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com128">Ledet</seg> er af Lave.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Belt og Sund lod Gud indhegne</l>
<l rend="secondIndent">Daners Liv og Lyst,</l>
<l>Bølgen alle vide Vegne</l>
<l rend="secondIndent">Værner om vor Kyst,</l>
<l>Ingen Seiler, som vil vinde,</l>
<l>Tør paa <placeName key="fak14">Danmark</placeName> gaae iblinde,</l>
<l rend="secondIndent">Fik istand vi <seg type="com" n="com130">Vangeledet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da var <seg type="com" n="com131">Marken</seg> fredet.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><placeName key="fak1299"><hi rend="spaced">Melfar-</hi>Sund</placeName><!-- Eller er det Lillebælt? --> os <hi rend="spaced"><placeName key="fak70">Fyen</placeName></hi> beskytter,</l>
<l rend="secondIndent">Tryg staaer <placeName key="fak113"><hi rend="spaced">Møens</hi> Klint</placeName>,</l>
<l>Ind til <hi rend="spaced"><placeName key="fak315">Gedsør</placeName></hi> ingen Rytter</l>
<l rend="secondIndent">Ride skal for <seg type="com" n="com132">svindt</seg>,</l>
<l><placeName key="fak316"><hi rend="spaced">Guldborg-</hi>Sund</placeName> for <hi rend="spaced"><placeName key="fak179">Laaland</placeName></hi> <seg type="com" n="com133">gienner</seg>,</l>
<l><placeName key="fak110"><hi rend="spaced">Øre-</hi>Sund</placeName> er <hi rend="spaced"><placeName key="fak15">Sællands</placeName></hi> Tjener;</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3105">Saa</seg> har hver sit gode Lukke,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com134">End</seg> maa <hi rend="spaced"><placeName key="fak76">Jylland</placeName></hi> sukke.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax022.jpg" ed="A" n="8" /><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com135">Holster</seg>, <seg type="com" n="com136">Vagrer</seg>, <seg type="com" n="com137">Lyneborger</seg>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Som en farlig Flod,</l>
<l>Giør os <hi rend="spaced"><placeName key="fak76">Jylland</placeName></hi> mange Sorger,</l>
<l rend="secondIndent">Tørster for vort Blod!</l>
<l>Lægges af maa slig Uvane,</l>
<l>Skam det er at lade rane</l>
<l rend="secondIndent">Fra vor <seg type="com" n="com3106">Mark</seg> den mindste Tue,</l>
<l rend="secondIndent">Pil vi har og Bue.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Det var Ord af Dronning <hi rend="spaced"><persName key="pe249">Thyre</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Ret kaldt <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com138"><persName key="pe249">Dannebod</persName></seg>,</hi></l>
<l>Kvinden, som ved <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <seg type="com" n="com139">Styre</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com139">Roer</seg>.</p></note></l>
<l rend="secondIndent">Sad med Mandemod:</l>
<l>“Kom, lad Gabet os tillukke,</l>
<l>Saa vi ei os lader <seg type="com" n="com141">pukke</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Rose skal da af sit Bytte</l>
<l rend="secondIndent">Ingen <seg type="com" n="com142">Løbeskytte</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Fra Moradset vest ved Strande</l>
<l rend="secondIndent">Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak317">Møsund</placeName></hi> ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak318">Sli</placeName>,</hi></l>
<l>Skal en mægtig Vold opstande,</l>
<l rend="secondIndent">Som giør snever Sti,</l>
<l>Med Forlov! skal Tydsken sige,</l>
<l>Vil han ind i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige,</l>
<l rend="secondIndent">Ingen skal igiennem fare</l>
<l rend="secondIndent">Der med stjaalne Vare.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>At desbedre drives kunde</l>
<l rend="secondIndent">Værket med Besked,</l>
<l>Dronningen fra grønne Lunde</l>
<l rend="secondIndent">Satte der sig ned,</l>
<l>Borg og <seg type="com" n="com143">Bur</seg> hun sig lod bygge</l>
<l>Klogelig i Voldens Skygge;</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com144">Rart</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com144">sjelden</seg>.</p></note> sig noget ret vil føie</l>
<l rend="secondIndent">Under fremmed Øie.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax023.jpg" ed="A" n="9" />Efter Ønske voxde Volden,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="spaced"><placeName key="his23">Dannevirke</placeName></hi> kaldt,</l>
<l>Som har mangen <seg type="com" n="com147">Tørning</seg> <seg type="com" n="com148">holden</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com148">udholdt</seg>.</p></note></l>
<l rend="secondIndent">Før den slet forfaldt;</l>
<l><seg type="com" n="com3107">Ledet</seg>, sagde Dronning <hi rend="spaced"><persName key="pe249">Thyre</persName>,</hi></l>
<l>Hængt vi har, Gud Vangen <seg type="com" n="com150">hyre</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com150">vogte</seg>.</p></note></l>
<l rend="secondIndent">Saa dem selv det maa fortryde,</l>
<l rend="secondIndent">Som vil Freden bryde!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName></hi> vi nu kan <seg type="comStart" n="com151"/>ligne</l>
<l rend="secondIndent">Ved<seg type="comEnd" n="com151"/> en hegnet Vang,</l>
<l>Rigelig den Gud <seg type="com" n="com3108">velsigne</seg></l>
<l rend="secondIndent">I al Nød og Trang!</l>
<l>Gid som Korn opvoxe Knegte,</l>
<l>Der vil frisk for <seg type="com" n="com3109">Marken</seg> fægte,</l>
<l rend="secondIndent">Føre <hi rend="spaced"><persName key="pe249">Dannebod</persName></hi> paa Tale,</l>
<l rend="secondIndent">Naar hun er i Dvale!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kong Hellig-Knud">
<head rend="2" xml:id="index9"><persName key="pe450"><seg type="com" n="com152">Kong Hellig-Knud</seg></persName>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">S</hi>olen skinner saa klar om Dag,</l>
<l>Alting giver hun god Styrke,</l>
<l>Det er nu kommet <seg type="com" n="com154">saa vel i Lag</seg>,</l>
<l>At borte er Natten hin mørke,</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com155">vog</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com155">fældte</seg>.</p></note> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Sig <placeName key="fak14">Danmark</placeName> glæder og fryder <seg type="com" n="com157">med Skiel</seg>,</l>
<l>Og stander i <seg type="com" n="com158">feireste Grøde</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com159">Utysker</seg> og <rs key="myth265" type="myth">Trolde</rs> er slagne ihjel</l>
<l>Og Afguderi er <seg type="com" n="com3110">lagt øde</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com160">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><placeName key="fak14">Danmark</placeName>, <placeName key="fak14">Danmark</placeName>! din <seg type="com" n="com161">Pris</seg> er stor,</l>
<l>Du dig <seg type="com" n="com162">tør ei ved</seg> at forfærde,</l>
<l>Thi du udi <seg type="com" n="com163">Himmeriges Kor</seg></l>
<l>Har en naadig Gud og Herre.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com164">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax024.jpg" ed="A" n="10" />Af kongeligt Blod en <seg type="com" n="com165">Konning</seg> <seg type="com" n="com166">bold</seg></l>
<l>Lod Gud sig <seg type="com" n="com167">fast</seg> behage,</l>
<l>Gav ham baade Land og Folk <seg type="com" n="com168">i Vold</seg>,</l>
<l>Han skulde Hans Ord <seg type="com" n="com3111">fremdrage</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com169">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Kong <persName key="pe450"><hi rend="spaced">Knud</hi></persName> <seg type="com" n="com3112">saa</seg> hedd han, den Herre huld,</l>
<l>Hans Fader Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe997">Svenn</persName></hi> de kaldte,</l>
<l>Da <hi rend="spaced"><persName key="pe998">Harald</persName>,</hi> hans Broder, var lagt i Muld,</l>
<l>De Danske <seg type="com" n="com172">hannem</seg> udvalgde.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com173">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>For Rettens Pleie han sørged vel,</l>
<l>At Hvermand Sit maatte nyde,</l>
<l>Og strængelig straffede han <seg type="com" n="com174">Uskiel</seg></l>
<l>Paa hvem hans Lov turde bryde.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com175">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Den Christne Kirke med snilde Raad</l>
<l>Han tragtede at <seg type="com" n="com176">handhæve</seg>,</l>
<l>Og Klerkene, som var før forsmaaet,</l>
<l>I hans Tid bleve saa <seg type="com" n="com177">gæve</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com178">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Paa <placeName key="fak319"><hi rend="spaced">Dalby</hi> Kirke</placeName> det <seg type="com" n="com179">kiendes</seg> <seg type="com" n="com180">end</seg>,</l>
<l>Og saa paa <placeName key="fak320"><hi rend="spaced">Lunde-</hi>Domkirke</placeName>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com9506">for</seg> han var <hi rend="spaced"><placeName key="fak22">Roskilds</placeName></hi> fuldtro Ven,</l>
<l>Ham <seg type="com" n="com181">love</seg> de vise Klerke.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com182">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Han vilde, hvad <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> var med Ret,</l>
<l>Det skulde ved Riget blive,</l>
<l>Da Lov og Fred var i Landet <seg type="com" n="com183">sæt</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com184">Til Orlogs</seg> han sig mon give.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com185">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax025.jpg" ed="A" n="11" /><hi rend="spaced"><placeName key="his322">Preusen</placeName></hi> og <hi rend="spaced">
<placeName key="fak323">Kurland</placeName></hi> han greb da an,</l>
<l>Tilhaande de ham <seg type="com" n="com186">og</seg> <seg type="com" n="com187">ginge</seg>,</l>
<l>For deres Herre og Høvedsmand</l>
<l>Med Glæde de ham <seg type="com" n="com188">undfinge</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com188">modtog</seg>.</p></note>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com190">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><seg type="com" n="com3113">For</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engeland</placeName></hi> i hans Faders Tid</l>
<l>Fra <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName></hi> sig adskilde,</l>
<l>Han agted at drage med Krigsmagt did,</l>
<l>Og giøre dem hjemme et <seg type="com" n="com191">Gilde</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com192">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Af Landet saa bød han Leding ud,</l>
<l>Hver skulde sig <seg type="com" n="com193">rede</seg> og <seg type="com" n="com194">ryste</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com194">ruste</seg>.</p></note>,</l>
<l>I alle <seg type="com" n="com196">Styrishavne</seg> de lød hans Bud,</l>
<l>De vare i Mod saa <seg type="com" n="com197">trøste</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com197">trøstige</seg>.</p></note>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com199">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>I <hi rend="spaced"><placeName key="fak156">Limfjord</placeName></hi> havde han Flaaden lagt,</l>
<l>Alt ved den vestre Side,</l>
<l>Hans Broder havde ham Hjelp tilsagt,</l>
<l>Derpaa <seg type="com" n="com200">saa</seg> monne han <seg type="com" n="com201">lide</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com202">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Men <hi rend="spaced"><persName key="pe999">Oluf</persName></hi> var <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="1 Mos 4-16" rend="reference"/><persName key="pe1001">Kain</persName> mod Broder sin<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="1 Mos 4-16" rend="reference"/>,</l>
<l><seg type="com" n="com204">Efter Liv og Rige ham satte</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com3114">Holdt ham kun op</seg>, saa <seg type="com" n="com3115">falsk og fin</seg>,</l>
<l>Med smigrende Ord og glatte.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com205">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Til menige Mand gik Bud saa tit:</l>
<l>Det var dem selv til <seg type="com" n="com206">Baade</seg>,</l>
<l>De skulde sig liste hver hjem til Sit,</l>
<l>Adsplitte <seg type="com" n="com9507">saa</seg> Kongens Flaade.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com207">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax026.jpg" ed="A" n="12"/>De fulgde hans Raad foruden Blu,</l>
<l>De mende, det var det Rette,</l>
<l>Almuen, ustadig i Sind og Hu,</l>
<l>Velgierning kan snart <seg type="com" n="com210">forgiætte</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com211">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Dankongen <seg type="com" n="com212">formærked</seg> sin Broders <seg type="com" n="com213">Flærd</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com213">Falskhed</seg>.</p></note></l>
<l>Til <placeName key="fak165">Slesvig</placeName> lod han stævne,</l>
<l>Og der han fandt sin Broder <seg type="com" n="com215">uskiær</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com215">skyldig</seg>.</p></note>,</l>
<l>Han vilde paa ham det hevne.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com217">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>De toge da <persName key="pe999"><hi rend="spaced">Oluf</hi></persName> Kongesøn,</l>
<l>I <seg type="com" n="com218">Bolt og Jern</seg> ham lagde,</l>
<l>Der hjalp ei Broderskab eller Bøn,</l>
<l>“<seg type="com" n="com219">Løn som forskyldt</seg>,” han sagde.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com220">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l><seg type="com" n="com221">Deraf gik Rygte og megen Røg</seg>,</l>
<l>Almuen det <seg type="com" n="com222">mon</seg> forskrække,</l>
<l>At Kongen vilde Haan og spodsk <seg type="com" n="com223">Optøi</seg></l>
<l>Paa dem efter Loven <seg type="com" n="com224">vrække</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com224">hevne</seg>.</p></note>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com226">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Deres Odel skulde de have <seg type="com" n="com227">forgjort</seg>,<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com227">forbrudt</seg>.</p></note></l>
<l>Og dertil Halsen miste,</l>
<l>Eller de skulde rømme af Landet bort,</l>
<l>Hvad <seg type="com" n="com3117">Lykke</seg> de saa maatte <seg type="com" n="com229">friste</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com230">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><seg type="com" n="com231">End</seg> var den Herre saa god og from,</l>
<l>Deres Straf lod han <seg type="com" n="com3118">formilde</seg>,</l>
<l>De skulde gaae frie for Lov og Dom,</l>
<l>Naar <seg type="com" n="com233">Tienden</seg> de yde vilde.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com234">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax027.jpg" ed="A" n="13" />Men <hi rend="spaced">Vendelboen</hi> i Sind var stiv,</l>
<l>Og trodsig imod sin Herre,</l>
<l>Maatte han ei selv nyde Fred og Liv,</l>
<l>Det skulde gaae Kongen værre.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com234">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>De slog sig sammen med væbnet <seg type="com" n="com236">Hand</seg>,</l>
<l>De vilde ham <seg type="com" n="com237">plat</seg> fordrive,</l>
<l>Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak70">Fyen</placeName></hi> han drog da fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak76">Jylland</placeName>,</hi></l>
<l>Han agted i Fred at blive.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com238">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Men det var <hi rend="spaced">
<persName key="pe1002">Blak</persName>,</hi> den <seg type="com" n="com239">Ræv paa To</seg>,</l>
<l>Han førde saa glat en Tale,</l>
<l>Han bad Kong <persName key="pe450">Knud</persName> sig slaae til Ro,</l>
<l>Han vilde den Sag <seg type="com" n="com240">udhale</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com241">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Til Almuen sagde han i Smug,</l>
<l>De skulde kun frit <seg type="com" n="com3119">fremfare</seg>,</l>
<l>Saa gik han frem med <persName key="pe1019">Judas</persName>-Hu,</l>
<l>Fik Kongen i sin Snare.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com242">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Det maa man kalde med <seg type="com" n="com6002">Ret og Skiel</seg></l>
<l><seg type="com" n="com243">Paa <persName key="pe1002">Blakes</persName> Hest at ride</seg>,</l>
<l>Naar et er meent, et andet <seg type="com" n="com244">Mundhæl</seg>,</l>
<l>De daares, som derpaa <seg type="com" n="com3120">lide</seg>.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com245">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Saa trængde de <hi rend="spaced">Jyder</hi> til <hi rend="spaced"><placeName key="fak157">Odens</placeName></hi> frem,</l>
<l>De skyndte sig paa det Bedste,</l>
<l><hi rend="spaced">Fynboerne</hi> glædtes og <seg type="com" n="com6003">hjulpe</seg> dem</l>
<l>Deres Herre med Vold at giæste.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com246">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax028.jpg" ed="A" n="14" />I <hi rend="spaced"><placeName key="his324">Albans-Kirken</placeName>,</hi> da Messen lød,</l>
<l>Og Kongen sin Bøn da gjorde,</l>
<l>De brød op Døren, derind de brød,</l>
<l>Og slog den Herre til Jorde.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com246">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Den fromme <seg type="com" n="com248">Konning</seg> der Livet lod,</l>
<l>Han godt med Gud det meende,</l>
<l>Kirke og Klerke med Liv og Blod,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com3121">Tro</seg> og Flid han tjende.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com250">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Thi er hans Rygte og ærligt Navn,</l>
<l>Saavel hos Mand som Kvinde,</l>
<l>For saadan Daad med <seg type="com" n="com251">Eftersagn</seg></l>
<l>Fra Tid til Tid i Minde.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com252">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Hans Legem hviler i sorten Muld,</l>
<l>Hans Sjæl hos Gud <seg type="com" n="com253">mon</seg> være,</l>
<l>Der skal Guds udvalgte Børnekuld</l>
<l>Den <seg type="com" n="com3122">varende</seg> Krone bære.</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com254">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Langt bedre det er paa Gud at troe</l>
<l>End al Verdens Guld at eie!</l>
<l>Langt heller være hos Gud i Ro</l>
<l>End vandre paa Syndens Veie!</l>
<l>Den ædle Herre de <seg type="com" n="com254">vog</seg> med Uret.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Sorte-Plog">
<head rend="2" xml:id="index14"><seg type="com" n="com256">Sorte-Plog</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">A</hi>arle om Morgen, Lærken hun sang,</l>
<l rend="interRefrain">Under saa grøn en <seg type="com" n="com258">Lide</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com258">Side</seg>.</p></note>,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax029.jpg" ed="A" n="15" />Hr. <hi rend="spaced">Karl</hi> klæder sig <seg type="com" n="com3123">for</seg> sin Seng.</l>
<l rend="refrain">Kongen af <placeName key="fak14">Danmark</placeName> lader det hevne.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Han drog paa sin Skjorte saa skiøn,</l>
<l>Og Trøien <seg type="com" n="com260">stukket</seg> med Silke grøn.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Bukkeskinds Støvler drog han <seg type="com" n="com261">aa</seg>,</l>
<l>Spændte forgyldte Sporer paa.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Med Gyldenspore spændt omkring,</l>
<l>Saa rider Hr. <hi rend="spaced">Karl</hi> ene til Thing.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Karl</hi> han <seg type="com" n="com3223">ganger</seg> ad Thinge fram,</l>
<l>Saamangen Mand maa rømme for ham.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Dankongen kalder paa Svende tre:</l>
<l>I binde Hr. <hi rend="spaced">Karl,</hi> lade mig det see!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Op da stode de Svende tre,</l>
<l>De bandt Hr. <hi rend="spaced">Karl,</hi> lod Kongen det see.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>De førde Hr. <hi rend="spaced">Karl</hi> <seg type="com" n="com263">foroven By</seg>,</l>
<l>Der lagde de ham paa en Steile ny.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Saa brat kom Bud for Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1133">Plog</persName></hi> ind:</l>
<l>Dankongen lader steile Broder din.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1133">Plog</persName></hi> sprang over breden Bord,</l>
<l>Han gav ikke mange gode Ord.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Forgyldte Sporer vel spændt omkring,</l>
<l>Saa rider ene Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1133">Plog</persName></hi> til Thing.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Han rider saa <seg type="com" n="com264">fast</seg> i Mark og Eng,</l>
<l>Sin <seg type="com" n="com265">Fole</seg> rider Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1133">Plog</persName></hi> i <seg type="com" n="com266">Spræng</seg>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1133">Plog</persName></hi> han ganger ad Thinge fram,</l>
<l><seg type="com" n="com267">Dankonning</seg> han stander op mod ham.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“Havde jeg været her før i Dag,</l>
<l><seg type="com" n="com269">Da havde det været bedre i Lag</seg>;</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax030.jpg" ed="A" n="16" />Min Broder er lagt paa Steile uden Sag,</l>
<l><seg type="com" n="com270">Dankonning</seg>, det <seg type="com" n="com9508">ganger</seg> ei af i Mag,</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Men var jeg kommet <seg type="com" n="com271">for Timer fem</seg>,</l>
<l>Han sikkerlig skulde fulgt mig hjem;</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Nu er min Broder ved Livet skildt,</l>
<l><seg type="com" n="com3224">Dankonning</seg>, eders <seg type="com" n="com272">Tro</seg> er dermed spildt.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><seg type="com" n="com273">Dankonning</seg> <seg type="com" n="com274">meldte</seg> et Ord <seg type="com" n="com275">med Skiel</seg>:</l>
<l>Din Broder fortjende sin Død <seg type="com" n="com276">fuldvel</seg>;</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Naar hver mon raade med Vold og Sværd,</l>
<l>Er Loven ikke en Bønne værd.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“Min Broder han var saa <seg type="com" n="com277">dannisfuld</seg>,</l>
<l>Vi kunde ham løst med Sølv og Guld.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>“Dit Sølv og Guld <seg type="com" n="com278">passer jeg ei paa</seg>,</l>
<l>Men Retten sin Gænge have maa,</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Du maatte saalænge tale derom,</l>
<l>At du kunde nyde den samme Dom.”</l>
</lg>
<lg n="23">
<l><seg type="com" n="com279">Dankonning</seg> kalder paa Riddere tre:</l>
<l><!-- FDS: samme her mht. citationstegn. -->I binde Hr. <hi rend="spaced">Plog,</hi> lader mig det see!</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>“<seg type="com" n="com280">Est</seg> du, <seg type="com" n="com281">Dankonning</seg>, Mand for dig,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com6004">baste du selv og binde mig</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Dankongen drog af sin Handske prud,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1133">Plog</persName></hi> han ryster sit gyldne Spjud.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Først <seg type="com" n="com283">vog</seg> han Fire, saa <seg type="com" n="com283">vog</seg> han Fem,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com283">vog</seg> han <seg type="com" n="com286">Dankonning</seg> med alle dem.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Da han havde <seg type="com" n="com287">veiet</seg> de Kongens Mænd,</l>
<l>Da kiørde han sin kiær Broder hjem.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak96">Ribe</placeName></hi> førde de Kongens Been,</l>
<l>Der hvile de under Marmorsteen.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax031.jpg" ed="A" n="17" />Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1133">Plog</persName></hi> han rømde af Land paa Fod,</l>
<l rend="interRefrain">Under saa grøn en <seg type="com" n="com288">Lide</seg>,</l>
<l>Af ham fik man ikke anden Bod.</l>
<l rend="refrain">Kongen af <placeName key="fak14">Danmark</placeName> lader det hevne.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Hr. Tidemand">
<head rend="2" xml:id="index17"><seg type="com" n="com289">Hr. Tidemand.</seg></head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">A</hi>arle om Morgen, det var Dag,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tidemand</hi> klæder sig paa saa <seg type="com" n="com290">strag</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com290">pæn</seg>.</p></note>.</l>
<l>Og han tog paa sin Skjorte skiøn.</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og han tog paa sin Skjorte skiøn,</l>
<l>Og Silketrøien var herlig grøn.</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Bukkeskinds-Støvler snørt i Ring,</l>
<l>Og Gyldensporerne spændt omkring.</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Saa rider han til <!--<placeName key="his325">-->Sønderherreds<!--</placeName>--> Thing</l>
<l>Og kræver op Skat af <seg type="com" n="com298">Ædeling</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Syv Skiepper Rug af hver Mands Plov,</l>
<l>Hvert fjerde <seg type="com" n="com301">Svin af Oldenskov</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Men op da stod den gamle Mand:</l>
<l>“Den Skat vi aldrig <seg type="com" n="com6005">udrede</seg> kan,”</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Og før den Skat af os du faaer,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com3225">ligge</seg> hver Mand, som her nu staaer!</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax032.jpg" ed="A" n="18" />I <!--<placeName key="his325">-->Sønderherreds<!--</placeName>--> Bønder, staaer sammen i Ring!</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tidemand</hi> <seg type="com" n="com3226">komme</seg> ei levende fra Thing!</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Det første Slag den gamle Mand slog,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tidemand</hi> <seg type="com" n="com9509">saa</seg> paa Thing de <seg type="com" n="com310">vog</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Nu rinder ham Blod for store Ord,</l>
<l>Endnu gaaer Ploven i sorten Jord,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com313">end</seg> gaaer Svin <seg type="com" n="com314">paa Oldenskov</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det lover alle de Sønderboer.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Dronning Dagmars Hjemførelse">
<head rend="2" xml:id="index18"><seg type="com" n="com317">Dronning <persName key="pe250">Dagmars</persName> Hjemførelse</seg>.</head>
<!-- MWP: anderledes versstruktur end her vises - det samme med efterfølgende viser VAP forstår ikke -->
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">K</hi>ong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Valdemar</persName></hi> og Hr. <hi rend="spaced">Strange</hi></l>
<l rend="secondIndent">De sad over breden Bord,</l>
<l rend="firstIndent">Og de begyndte at tale</l>
<l rend="secondIndent">Saamangt et <seg type="com" n="com318">Gammens-Ord</seg>.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Hør du, Hr. Strange, hvad jeg siger dig:</l>
<l rend="secondIndent">Mens Fuglene de sjunge,</l>
<l rend="firstIndent">Du fare skal til <hi rend="spaced"><placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName></hi></l>
<l rend="secondIndent">Og hente min Brud, den unge.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com319">meldte</seg> Hr. Strange Ebbesøn,</l>
<l rend="secondIndent">Saa snildelig <seg type="com" n="com320">mon</seg> han svare:</l>
<l rend="firstIndent">Og skal jeg reise til <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvo skal da med mig fare?</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax033.jpg" ed="A" n="19" />Du tage med dig unge Hr. <hi rend="spaced">Limbek</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og saa Hr. Oluf <hi rend="spaced">Lykke</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Du tage hin rige Hr. Peder <hi rend="spaced">Glob</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og flere efter dit Tykke!</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Det var ungen Hr. Strange,</l>
<l rend="secondIndent">Han gik ud til den Strand,</l>
<l rend="firstIndent">Kong <persName key="pe218">Valdemar</persName> selv ham fulgde</l>
<l rend="secondIndent">Med mangen velbyrdig Mand.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Saa seiled de over salten Sø,</l>
<l rend="secondIndent">De seiled i Ugerne <seg type="com" n="com322">try</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Det første, de kunde see <hi rend="spaced"><placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">De vare <seg type="com" n="com323">i Huen saa frie</seg>.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">De kasted Anker og strøge Seil,</l>
<l rend="secondIndent">De hasted op i Land,</l>
<l rend="firstIndent">Saa <seg type="com" n="com324">faver</seg> da var den <seg type="com" n="com325">Herrefærd</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hr. Strange fremmerste Mand.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com326">Hil sidde I</seg>, Konge af <hi rend="spaced"><placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>!</hi></l>
<l rend="secondIndent">I er en Fyrste med Ære,</l>
<l rend="firstIndent">Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Volmer</persName></hi> af <placeName key="fak14">Danmark</placeName> sender eder Bud</l>
<l rend="secondIndent">Om eders Datter hin kiære.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Kongen han <seg type="com" n="com327">ganger</seg> i <seg type="com" n="com328">Høieloft</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og raader med Dronning sin:</l>
<l rend="firstIndent">“Her ere de Herrer fra <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Vil bede om Datter min.”</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax034.jpg" ed="A" n="20" />“Og er det Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Volmer</persName></hi> af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Vil han vor Datter have,</l>
<l rend="firstIndent">Vi give ham hende, den ædle Mand,</l>
<l rend="secondIndent">Og dertil dyrebar Gave.”</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">De slog over hende den Silke blaa,</l>
<l rend="secondIndent">Fulgde hende i Salen ind,</l>
<l rend="firstIndent">“Her <seg type="com" n="com329">maae</seg> I see den Frøken selv,</l>
<l rend="secondIndent">Udi Tugt og Sæder fiin.”</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Saa bare de ind det <seg type="com" n="com330">Tavlebord</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com9510">Tavl</seg> af Guld det rene,</l>
<l rend="firstIndent">Hr. Strange skulde <seg type="com" n="com331">lege</seg> med Frøkenen selv,</l>
<l rend="secondIndent">Og tale med hende alene.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">Det tredie <seg type="com" n="com332">Tavl</seg>, de sammen drog,</l>
<l rend="secondIndent">Alt som det skulde være,</l>
<l rend="firstIndent">Hr. Strange han vandt den Jomfru god</l>
<l rend="secondIndent">Til Kongens Haand med Ære.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">Der blev Silke paa Jorden bredt,</l>
<l rend="secondIndent">De fulgde den Frøken til Strande,</l>
<l rend="firstIndent">Hun bød sine kiære Forældre Farvel,</l>
<l rend="secondIndent">Saa lagde de ud fra Lande.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Og det var Frøken <persName key="pe250">Dagmar</persName> blid,</l>
<l rend="secondIndent">Hun kom ved <hi rend="spaced"><placeName key="fak327">Manø</placeName></hi> til Land,</l>
<l rend="firstIndent">Og det var Kongen af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Han kasted sin Ganger paa Strand.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax035.jpg" ed="A" n="21" />“I <seg type="com" n="com3227">sige</seg> mig, Hr. Strange Ebbesøn,</l>
<l rend="secondIndent">Før vi komme nærmere Land,</l>
<l rend="firstIndent">Hvo er den dristige <seg type="com" n="com334">Snarensvend</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som rider paa hviden Sand?”</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">“I <seg type="com" n="com3228">være</seg> velkommen, Jomfru <persName key="pe250">Dagmar</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Tal sagte, ihvor det gaaer!</l>
<l rend="firstIndent">Det er Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Volmer</persName></hi> af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Som trende Riger <seg type="com" n="com335">aaer</seg>.<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com335">eier</seg>.</p></note>”</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">“Skam <seg type="com" n="com3229">faae</seg> du, <hi rend="spaced">Strange,</hi> jeg siger dig,</l>
<l rend="secondIndent">Saa grovt da har du løiet,</l>
<l rend="firstIndent">Er det Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Volmer</persName></hi> af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Da er han jo enøiet.”</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent">“Forstaae mig ret, min skiønne Jomfru,</l>
<l rend="secondIndent">Han er en <seg type="com" n="com337">Orlogsmand</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Han haver vundet til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l rend="secondIndent">Igjen alt <placeName key="his328"><hi rend="spaced">Nordenelvs</hi>-Land</placeName>.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="firstIndent">Om Nogen derpaa har fattet Mod</l>
<l rend="secondIndent">At prøve <seg type="com" n="com339">saa</seg> Lykkespil,</l>
<l rend="firstIndent">Er han en Fyrste af ædelt Blod,</l>
<l rend="secondIndent">Han maa <seg type="com" n="com340">og</seg> sætte til.”</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="firstIndent">Saa drak de deres Bryllup</l>
<l rend="secondIndent">Udi saa god en Stund,</l>
<l rend="firstIndent">De elsked <seg type="com" n="com340">og</seg> hinanden</l>
<l rend="secondIndent">Ret udaf Hjertens Grund.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax036.jpg" ed="A" n="22" />Det glædtes ved baade Store og Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Den Fattige med den Rige,</l>
<l rend="firstIndent">Dog glædtes Bonde og Borger mest,</l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com341">baaded</seg> dem tillige.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="firstIndent">Hun kom uden <seg type="com" n="com342">Tynge</seg>, hun kom med Fred,</l>
<l rend="secondIndent">Hun kom goden Bonde til <seg type="com" n="com343">Lise</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Har <placeName key="fak14">Danmark</placeName> altid slig Blomst i Bed,</l>
<l rend="secondIndent">Man skulde den ære og prise.</l>
<l rend="refrain">Der seiler Hr. Strange med Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Dronning Dagmars Morgengave">
<head rend="2" xml:id="index22"><seg type="com" n="com344">Dronning <persName key="pe250">Dagmars</persName> Morgengave</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">O</hi>g det var <placeName key="fak326">Bøhmerlands</placeName> Dronning,</l>
<l rend="secondIndent">Hun tager sin Datter i Lære:</l>
<l rend="firstIndent">Naar du kommer udi <placeName key="fak14">Danmark</placeName> ind,</l>
<l rend="secondIndent">Dig times baade Hæder og Ære.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Derom saa <seg type="com" n="com3230">bede</seg> du allerførst</l>
<l rend="secondIndent">Den Herre saa mild og fin,</l>
<l rend="firstIndent">At han lader løs Biskop <hi rend="spaced"><persName key="pe1115">Valdemar</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Allerkiæreste Morbroder sin!</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Og der var Silke og Skarlagen rød</l>
<l rend="secondIndent">Paa Jorden rigt udbredt,</l>
<l rend="firstIndent">Da unge Frøken <persName key="pe250">Dagmar</persName></l>
<l rend="secondIndent">Hun blev til Stranden ledt.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax037.jpg" ed="A" n="23" />De <seg type="com" n="com349">vunde</seg> op deres <seg type="com" n="com3250">Silkeseil</seg></l>
<l rend="secondIndent">Saa høit i gylden Raa,</l>
<l rend="firstIndent">Saa seiled de til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l rend="secondIndent">I mindre end Maaneder to.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">For <hi rend="spaced"><placeName key="fak327">Manø</placeName></hi> kasted de Anker</l>
<l rend="secondIndent">Alt paa den hvide Sand,</l>
<l rend="firstIndent">Toge de ungen Frøken <persName key="pe250">Dagmar</persName></l>
<l rend="secondIndent">Og løfted hende først i Land.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Toge de ungen Frøken <persName key="pe250">Dagmar</persName></l>
<l rend="secondIndent">Og løfted hende først i Land,</l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe218">Valdemar</persName>,</hi> <seg type="com" n="com354">Konning</seg> af Danmark,</l>
<l rend="secondIndent">Rækker hende hviden <seg type="com" n="com355">Hand</seg>.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">Der var Silke og Skarlagen rød</l>
<l rend="secondIndent">Saavidt paa Gaden bredt,</l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> fulgde baade Fruer og Møer,</l>
<l rend="secondIndent">Hun blev til <hi rend="spaced"><placeName key="his329">Riberhus</placeName></hi> ledt.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">Saa aarle om den Morgen</l>
<l rend="secondIndent">Og længe før det var Dag,</l>
<l rend="firstIndent">Det var unge Fru <app type="combNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName>,</hi></lem><rdg wit="A">Dagmar.</rdg><note type="add">A er ligeledes spatieret</note><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
<l rend="secondIndent">Hun kræved sin Morgengav'.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Den første Bøn, jeg beder om,</l>
<l rend="secondIndent">Allerkiæreste Herre min!</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com358">lade</seg> Bisp <persName key="pe1115"><hi rend="spaced">Volmer</hi></persName> af Taarnet løs</l>
<l rend="secondIndent">Til Ære for Slægten sin!</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax038.jpg" ed="A" n="24"/>Den anden Bøn I under mig <seg type="com" n="com359">vist</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg beder eder saa gierne,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3231">give</seg> alle <seg type="com" n="com360">Plovpenninge</seg> op,</l>
<l rend="secondIndent">Og Fangerne løs af Jerne!</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">“Den første Bøn, I <seg type="com" n="com3232">tie</seg> med den,</l>
<l rend="secondIndent">Fru <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName>,</hi> I <seg type="com" n="com3232">tie</seg> saa <seg type="com" n="com362">kvær!</seg></l>
<l rend="firstIndent">Kommer han løs, Biskop <hi rend="spaced"><persName key="pe1115">Valdemar</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Iaar giør til Enke han jer.”</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Hun tog Guldkronen med hviden Haand,</l>
<l rend="secondIndent">Satte den for Kongen paa Bord,</l>
<l rend="firstIndent">Hvad skulde jeg her i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Maa mig ikke <seg type="com" n="com364">undes</seg> et Ord!</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">“I <seg type="com" n="com3234">hente</seg> mig ind Hr. <hi rend="spaced">Strange,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og dertil Junker <hi rend="spaced">Knud!</hi></l>
<l rend="firstIndent">I skulle fare til <hi rend="spaced"><placeName key="fak412"><seg type="com" n="com366">Oringborg</seg></placeName></hi><note type="footnote"><p rend="noIndent"><placeName key="fak412"><seg type="com" n="com366">Vordingborg</seg></placeName>.</p></note></l>
<l rend="secondIndent">Og løse de Fanger ud.”</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com369">Der</seg> Bispen kom af Taarnet ud,</l>
<l rend="secondIndent">Da kunde han ikke <seg type="com" n="com370">gange</seg>:</l>
<l rend="firstIndent">“Jeg haver der sidt paa tolvte Aar,</l>
<l rend="secondIndent">De Uger mig var saa lange.”</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Hans Syster tog Guldkam af sit Skrin,</l>
<l rend="secondIndent">Og kiæmde hans gule Haar,</l>
<l rend="firstIndent">For hver den Lok hun redte ud,</l>
<l rend="secondIndent">Hun fældte en modig Taar.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax039.jpg" ed="A" n="25" />“Og hør du, kjæreste Syster min,</l>
<l rend="secondIndent">Græd ei for mig saa saare!</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com373">Fuldvel</seg> saa skal jeg hevne min <seg type="com" n="com374">Harm</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om jeg er <seg type="com" n="com375">kvæg</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com375">rask</seg>.</p></note> ad Aare.”</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3235">tie</seg> <seg type="com" n="com378">kvær</seg>, Biskop <hi rend="spaced"><persName key="pe1115">Valdemar</persName>!</hi></l>
<l rend="secondIndent">Lad eder ei Vreden regiere,</l>
<l rend="firstIndent">Kommer I atter i <placeName key="his331"><hi rend="spaced">Søborgs</hi> Taarn</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg seer eder aldrig mere.”</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">Det var stor Glæde over al <placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Fru <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> var kommet til Lande,</l>
<l rend="firstIndent">Baade Borger og Bonde leved i Fred,</l>
<l rend="secondIndent">Uden Skat og <seg type="com" n="com380">Plovpennings Vaande</seg>.</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe45">Krist</persName></hi> <seg type="com" n="com382">signe</seg> de unge <seg type="com" n="com383">Ædlinger</seg> to,</l>
<l rend="secondIndent">De længe maae sammen leve,</l>
<l rend="firstIndent">Guds Ord, Retfærdighed, Dom og Skjel,</l>
<l rend="secondIndent">For hver Mand at haandhæve!</l>
<l rend="refrain">Den Frøken kom af ædle <placeName key="fak326">Bøhmerland</placeName>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Dronning Dagmars Død">
<head rend="2" xml:id="index25"><seg type="com" n="com385">Dronning <persName key="pe250">Dagmars</persName> Død</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">D</hi>ronning <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> ligger i <hi rend="spaced"><placeName key="fak96">Ribe</placeName></hi> syg,</l>
<l rend="secondIndent">Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak150">Ringsted</placeName></hi> er hun ivente,</l>
<l rend="firstIndent">De bedste Fruer i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> er,</l>
<l rend="secondIndent">Dem lader hun til sig hente.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax040.jpg" ed="A" n="26" />I <seg type="com" n="com4000">hente</seg> mig Fire, I <seg type="com" n="com4000">hente</seg> mig Fem,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com4000">hente</seg> mig af de Vise,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com4000">hente</seg> mig fremfor alle dem</l>
<l rend="secondIndent">Hr. <hi rend="spaced">Karls</hi> Syster af <hi rend="spaced"><placeName key="fak475">Rise</placeName>!</hi></l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> hun kom ad Døren ind,</l>
<l rend="secondIndent">Hun skinned saa rød af <seg type="com" n="com386">Gulde</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Hun kunde ei Lys i Kronen see,</l>
<l rend="secondIndent">Hendes Øine var taarefulde.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">“Nu, kanst du <seg type="com" n="com388">læse og skrive med Skiel</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og løse mig af min Pine,</l>
<l rend="firstIndent">Da skal du <seg type="com" n="com389">slide</seg> Skarlagen rød,</l>
<l rend="secondIndent">Og ride <!-- FDS: spatieret? -->paa Gangerne mine.”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Og det var liden <hi rend="spaced">Kirstine,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Tog Bogen og derudi saae,</l>
<l rend="firstIndent">Gud <seg type="com" n="com390">hjelpe</seg>! min Dronning, din Pine</l>
<l rend="secondIndent">Er haarder' end Jern og Staal.”<!-- FDS: intet starttegn --></l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com391">Læsten</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com391">Evangeliebogen</seg>.</p></note> hun tog og den hellige Bog,</l>
<l rend="secondIndent">Hun læste alt hvad hun kunde,</l>
<l rend="firstIndent">Og Blad hun vendte saa sørgelig,</l>
<l rend="secondIndent">Saa saare hendes Øine <seg type="com" n="com393">runde</seg>.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">De fulgde Dronning <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> ud og ind,</l>
<l rend="secondIndent">Det blev jo længer, jo værre.</l>
<l rend="firstIndent">“Mens der er nu ikke bedre Raad,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com4001">sende</seg> Bud efter min Herre!</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax041.jpg" ed="A" n="27" />Vil Gud det have, maa <seg type="com" n="com394">saa</seg> det skee,</l>
<l rend="secondIndent">At Døden han skal mig gjæste,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com4002">sende</seg> strax Bud til <hi rend="spaced"><placeName key="fak411">Skanderborg</placeName></hi></l>
<l rend="secondIndent">Og hilser fra mig paa det bedste!”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Og det da var den liden <seg type="com" n="com395">Smaadreng</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han lod sig ei længe <seg type="com" n="com396">forlide</seg>,<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com396">opholde</seg>.</p></note></l>
<l rend="firstIndent">Før han rykde Sadel fra Bjelken ned</l>
<l rend="secondIndent">Og lagde paa <seg type="com" n="com398">Hors det hvide</seg>.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Ind da kom den liden <seg type="com" n="com400">Smaadreng</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com401">stædtes han for Borde</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Han var saa snild i Tale sin,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com402">saa</seg> tog han til Orde.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">“Dronning <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> har mig til eder sendt,</l>
<l rend="secondIndent">Hun vilde med eder samtale,</l>
<l rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hun</lem><rdg wit="A">Huu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> længes saa <seg type="com" n="com403">fast</seg> og <seg type="com" n="com404">overbrat</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hun <seg type="com" n="com405">hvener</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com405">vaander</seg>.</p></note> sig lydt i Sale.”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com407">Dankonning</seg> <seg type="com" n="com9511">slog sammen</seg> det <seg type="com" n="com408">Tavlebord</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa alle de Terninger sjunge,</l>
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com3236">Forbyde</seg> det Gud i Himmerig,</l>
<l rend="secondIndent">At døe skulde <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> hin unge!”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com409">Der</seg> Kongen han drog fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak411">Skanderborg</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Da fulgde ham hundrede Svende,</l>
<l rend="firstIndent">Men <seg type="com" n="com409">der</seg> han kom til <hi rend="spaced"><placeName key="fak333">Gridstedbro</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Kun <persName key="pe250">Dagmars</persName> Dreng <seg type="com" n="com411">hin venne</seg>.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax042.jpg" ed="A" n="28" /><seg type="com" n="com412">Der</seg> han red over <placeName key="fak334"><hi rend="spaced">Randbøl-</hi>Hed'</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Da fulgde ham femten Svende,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com412">Der</seg> han kom over <placeName key="his448"><hi rend="spaced">Riber-</hi>Bro</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Da red den Herre alene.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Der er stor Ynk i <seg type="com" n="com414">Fruerbur</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Naar alle Øine græde,</l>
<l rend="firstIndent">Dronningen døde i liden <hi rend="spaced">Kirstens</hi> Arm,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com415">Der</seg> Kongen red op ad Stræde.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">Og det var <seg type="com" n="com416">Dannerkonning</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han ind ad Døren <seg type="com" n="com417">treen</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Det var liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> <seg type="com" n="com418">bolde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hun rakde ham Haand igien.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">“Og hør I, min Herre og Konge prud!</l>
<l rend="secondIndent">I tør ikke klage og kvide,</l>
<l rend="firstIndent">For I haver faaet en Søn idag,</l>
<l rend="secondIndent">Er skaaret af <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmars</persName></hi> Side!”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">“Jeg beder eder alle, Jomfruer og Møer,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg beder eder hver og alle,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3237">bede</seg> en Bøn for <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmars</persName></hi> Siæl,</l>
<l rend="secondIndent">At hun maatte med mig tale!</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent">Jeg beder eder, Fruer med høvisk Hu,</l>
<l rend="secondIndent">Saamange som her ere inde,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3237">bede</seg> en christen Bøn for mig,</l>
<l rend="secondIndent">At jeg maa tale med hende!”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax043.jpg" ed="A" n="29" />Saa <seg type="com" n="com421">fulde</seg> de ned paa deres Knæ,</l>
<l rend="secondIndent">Saamange som der var inde,</l>
<l rend="firstIndent">For mindelig Bøn og kongelig Graad</l>
<l rend="secondIndent">Lod <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> sig levende finde.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="firstIndent">Dronning <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> reiste sig op paa <seg type="com" n="com422">Baar</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hendes <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Øine</lem><rdg wit="A">Øiue</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> var blodig røde:</l>
<l rend="firstIndent">“Min ædle Herre, Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Valdemar</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Hvi <seg type="com" n="com423">giorde I mig den Møde</seg>?</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="firstIndent">Dog Ingen <seg type="com" n="com424">tør ved</seg> at ræddes for mig,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg haver ei andet misgiort,</l>
<l rend="firstIndent">End at mine Silkeærmer smaa</l>
<l rend="secondIndent">Jeg haver om Søndag snørt.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="firstIndent">Den første Bøn, jeg beder nu,</l>
<l rend="secondIndent">Den undes mig, som jeg tænker:</l>
<l rend="firstIndent">Alle fredløse Mænd dem <seg type="com" n="com3239">give</seg> I Fred,</l>
<l rend="secondIndent">Og løs alle Fanger af Lænker!</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="firstIndent">Den anden Bøn, jeg beder om,</l>
<l rend="secondIndent">Den er eder selv til <seg type="com" n="com425">Fromme</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3240">tage</seg> ei <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName>
</hi> udi Favn,</l>
<l rend="secondIndent">Hun er saa <seg type="com" n="com426">besk en Blomme</seg>!</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3241">tage</seg> liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> til eders Viv,</l>
<l rend="secondIndent">Hun er saa <seg type="com" n="com427">bold</seg> en Jomfru,</l>
<l rend="firstIndent">Men falder det anderledes i Haand,</l>
<l rend="secondIndent">Da kommer I mig ihu.”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax044.jpg" ed="A" n="30" />“Den første Bøn, I beder mig om,</l>
<l rend="secondIndent">Den under jeg eder saa gierne,</l>
<l rend="firstIndent">Men jeg tager ei liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> til Viv,</l>
<l rend="secondIndent">Eller nogen Verdsens Terne.”</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l rend="firstIndent">“<!-- FDS: citationstegn lukkes ikke -->Vil ikke I tage liden <hi rend="spaced">Kirstin</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Eller nogen Verdsens Terne,</l>
<l rend="firstIndent">Saa <seg type="com" n="com430">farer</seg> I dog til <placeName key="fak335">Portugal</placeName></l>
<l rend="secondIndent">Alt efter saa bedsk en <seg type="com" n="com431">Verne</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com431">Bregne</seg>.</p></note>.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l rend="firstIndent">Min ædle Herre! nu har jeg talt,</l>
<l rend="secondIndent">Vil meer af mig I vide?</l>
<l rend="firstIndent">Der sidder Guds Engle i Himmerig,</l>
<l rend="secondIndent">De maae <seg type="com" n="com434">fast</seg> efter mig <seg type="com" n="com435">lide</seg>.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l rend="firstIndent">Nu er det Tid, jeg farer herfra,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maa ikke længer dvæle,</l>
<l rend="firstIndent">Himmerigs Klokker de ringe for mig,</l>
<l rend="secondIndent">Mig længes til fromme Sjæle.</l>
<l rend="refrain">Udi <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> hviler Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Dronning Bengerd">
<head rend="2" xml:id="index30"><seg type="com" n="com436">Dronning <persName key="pe1007">Bengerd</persName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="secondIndent">
<hi rend="initial">A</hi>arle om Morgenen, langt før Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Fru <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName></hi> hun krævede Morgengav',</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com437">give</seg> mig, kiære Herre, <hi rend="spaced"><placeName key="fak336">Samsø</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og en Guldkrone af hver en Mø!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com438">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax045.jpg" ed="A" n="31" />Og Kongen han svared <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName></hi> <seg type="com" n="com439">saa</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">Lidt mindre, Frue! I bede maa,</l>
<l rend="secondIndent">Der er saamangen ærlig Mø,</l>
<l rend="secondIndent">Haver neppe det tørre Brød.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com440">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent">“Min kiære Herre, saa lad det gaae!</l>
<l rend="secondIndent">Men Fruer Skarlagen ei bære maa,</l>
<l rend="secondIndent">Og det er min stærke Bøn dernæst,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com441">lade</seg> ei Bondesøn ride god Hest!”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com442">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent">“Hvad Fruer kan evne at kjøbe til sig,</l>
<l rend="secondIndent">Det maae de vel ogsaa <seg type="com" n="com443">slide</seg> for mig;</l>
<l rend="secondIndent">Kan Bondesøn Hest at <seg type="com" n="com9512">føde</seg> formaae,</l>
<l rend="secondIndent">Ham umisundt er hans <seg type="com" n="com444">Abildgraa</seg>.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com445">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent">“Min kiære Herre, saa lad det gaae!</l>
<l rend="secondIndent">Men lad vore Lande med Lænker beslaae,</l>
<l rend="secondIndent">Saa uden at tolde, ud eller ind,</l>
<l rend="secondIndent">Der kommer Ingen, Mand eller Kvind'!”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com445">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent">“Hvor skulde vi faae saameget Jern,</l>
<l rend="secondIndent">For Land og for Vand at giøre Værn?</l>
<l rend="secondIndent">Min kiære Dronning! I <seg type="com" n="com447">fare</seg> i Mag,</l>
<l rend="secondIndent">Eller I faaer i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> ingen god Dag.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com448">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent">“I <hi rend="spaced"><placeName key="fak96">Ribe</placeName></hi> vi tage vort <seg type="com" n="com449">Vinterlag</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Der Smedeværk alt er saa smal en Sag,</l>
<l rend="secondIndent">Der smede vi Lænker med Nøgel og Laas,</l>
<l rend="secondIndent">Om end det maa skorte paa Hjul og <seg type="com" n="com450">Plovaas</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com451">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax046.jpg" ed="A" n="32"/>De Bønder skal føre os Kul og Ved,</l>
<l rend="secondIndent">Og Borgerne skal betale vor Smed.</l>
<l rend="secondIndent">Min kiære Herre, I <seg type="com" n="com452">følge</seg> mit Raad!</l>
<l rend="secondIndent">Det er eder selv til <seg type="com" n="com453">Gavn og Baad'</seg>.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com454">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent">“Min Fader var <seg type="com" n="com455">Dankonning</seg> <seg type="com" n="com456">for</seg> mig,</l>
<l rend="secondIndent">Han havde <seg type="com" n="com457">og</seg> Konge til Fader <seg type="com" n="com458">for</seg> sig,</l>
<l rend="secondIndent">Og Føden de fik uden sligt Paafund,</l>
<l rend="secondIndent">Og Borger og Bonde gik ei til Grund'.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com459">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent">“Min kiære Herre, <seg type="com" n="com460">tør Bonden meer ved</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com460">tør ved ᴐ: behøver</seg>.</p></note></l>
<l rend="secondIndent">End <seg type="com" n="com462">Vændredøre og Flagreled</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com462">Dør og Led af Vidier</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="secondIndent">Og hvad skal Bonden med meer i Bo</l>
<l rend="secondIndent">Undtagen to <seg type="com" n="com464">Øxen</seg> og en Ko!”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com465">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com466">Dankonning</seg> han var saa meget træt,</l>
<l rend="secondIndent">Han lagde sig ned at hvile ret,</l>
<l rend="secondIndent">Det første da Søvnen faldt ham paa,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com467">Hannem</seg> tykdes <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi> for sig staae.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com468">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent">“Den <seg type="com" n="com469">beske Blomme</seg> I tog i Favn,</l>
<l rend="secondIndent">Som jeg eder spaaede, til lidet Gavn,</l>
<l rend="secondIndent">Men drager i Leding I ud iaar,</l>
<l rend="secondIndent">Ei <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName></hi> <seg type="com" n="com470">blive</seg> i Kongens Gaard!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com471">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="secondIndent">Om hendes Raad I vil agte paa,</l>
<l rend="secondIndent">Det Barnet i Vuggen begræde maa;</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com472">tage</seg> hende med, mit Raad det er,</l>
<l rend="secondIndent">Selv skal I <seg type="com" n="com473">kiende</seg>, det baader jer!”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com475">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax047.jpg" ed="A" n="33" />Den Herre lader byde over alt sit Land,</l>
<l rend="secondIndent">I Leding at fare hver tiende Mand,</l>
<l rend="secondIndent">“Min kiære Frue! I er det værd,</l>
<l rend="secondIndent">At I skal <seg type="com" n="com476">friste</seg> med os den Færd.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com477">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="secondIndent">Den første Pil, der i Leding blev skudt,</l>
<l rend="secondIndent">Af den blev <persName key="pe1007">Bengerds</persName> Hjerte brudt,</l>
<l rend="secondIndent">Man hørde Ingen paa noget Sted</l>
<l rend="secondIndent">For <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName></hi> sørged ei heller græd.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com477">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="secondIndent">Og nu ligger <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName></hi> i sorten Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Endnu haver Bonden Oxe i Gaard,</l>
<l rend="secondIndent">Og nu ligger <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName>
</hi> i sorten Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com479">Dannemænd</seg> er deres Konge huld.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com480">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="secondIndent">Og nu ligger <hi rend="spaced"><persName key="pe1007">Bengerd</persName></hi> i evig Uro,</l>
<l rend="secondIndent">Endnu haver Bonden baade Hest og Ko;</l>
<l rend="secondIndent">Saa ilde hørt er Fru <persName key="pe1007">Bengerds</persName> Navn,</l>
<l rend="secondIndent">For hun var ikke <seg type="com" n="com9513">paa</seg> Menigmands Gavn.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com480">Vee da vorde hende</seg>, <persName key="pe1007">Bengerd</persName>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kong Valdemar Seier">
<head rend="2" xml:id="index33"><seg type="com" n="com482">Kong <persName key="pe218">Valdemar Seier</persName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er var en <seg type="com" n="com483">Konning</seg> i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Valdemar</persName></hi> <seg type="com" n="com484">rig</seg> og <seg type="com" n="com485">bold</seg>,</l>
<l>Og nok saa havde han <seg type="com" n="com486">Borg og Fæste</seg>,</l>
<l>Baade Land og Riger i Vold.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com487">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Vel fem Kongeriger, dem <seg type="com" n="com488">aatte</seg> han,</l>
<l>Saa liden dog blev hans Evne,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax048.jpg" ed="A" n="34" />Det voldte den sorte Grev <hi rend="spaced"><persName key="pe1008">Henrik</persName>,</hi></l>
<l>Som neppe var værd at nævne.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com489">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Alt som en Tyv tog han Kongen bort.</l>
<l>Hvo kan sig for Falskhed vare,</l>
<l>Og derved det blev udi otte Aar,</l>
<l>At Landene stode i Fare.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com489">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Men <seg type="com" n="com491">der</seg> det led paa det niende Aar,</l>
<l>De Uger blev Kongen saa lange,</l>
<l>Sit Bud han da sender til <placeName key="fak14">Danmark</placeName> hjem,</l>
<l>Beder løse saa ædel en Fange.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com492">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Sit Bud sendte han til sit Fæderneland,</l>
<l>Sit Ord og til Sønnerne sine:</l>
<l>I giøre det til eders egen <seg type="com" n="com493">Pris</seg>,</l>
<l>I løse eders Fader af Pine!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com494">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Og de rede <seg type="com" n="com495">dennem</seg> til Stævne og Thing,</l>
<l>Lod skrive de Breve saa vide,</l>
<l>De bade om Sølv og de bade om Guld,</l>
<l>At løse kiær Fader af Kvide.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com496">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Sextusind Mark Sølv blev der veiet i Skaal,</l>
<l>Og hundrede Heste <seg type="com" n="com497">beladte</seg>,</l>
<l>Saa mindelig takked de hver den Mand,</l>
<l>Som gav og som laande dem Skatte.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com498">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Tak have de Fruer og ædle Møer!</l>
<l>De var deres Herre saa hulde,</l>
<l>De spared for ham ei Kiæde og Ring,</l>
<l>Og ei deres <seg type="com" n="com499">Hovedgulde</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com500">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax049.jpg" ed="A" n="35" />Saa glade var alle de Danske Hofmænd,</l>
<l>Deres Herre var løst af Kvide,</l>
<l>De kvad en Vise derom af ny,</l>
<l>Grev <hi rend="spaced"><persName key="pe1008">Henrik</persName></hi> han bad dem at <seg type="com" n="com501">bide</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com501">bie</seg>.</p>
</note>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com503">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="10">
<l>I <seg type="com" n="com504">tøve</seg> endnu en liden Stund,</l>
<l><seg type="com" n="com505">Det sinker jo ikke at bede</seg>,</l>
<l>Jeg haver fornylig en Tidende <seg type="com" n="com506">spurgt</seg>,</l>
<l>Den ville vi sammen <seg type="com" n="com507">oprede</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com508">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Dankongen han stander i <seg type="com" n="com509">Fremmerstavn</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com509">Forstavn</seg>.</p></note>,</l>
<l>Og seer han sig om saa vide:</l>
<l>“I Danske Hofmænd, <seg type="com" n="com511">lægger</seg> Aarer om Bord!</l>
<l>I <seg type="com" n="com3242">troe ikke</seg> paa hans <seg type="com" n="com512">Blide!</seg>”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com513">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Valdemar</persName></hi> gaaer til Roers at staae,</l>
<l>Han styrer over stride Strømme:</l>
<l>“I Danske Hofmænd! <seg type="com" n="com514">giver</seg> <seg type="com" n="com515">Vand i Seil</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com516">mærker</seg> ei paa hans Drømme!”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com517">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Dandronning stander i <seg type="com" n="com518">Høieloft</seg>,</l>
<l>Hun seer sig om saa vide:</l>
<l>“Og hist seer jeg min ædle Drot,</l>
<l>For hvem al Landet bar Kvide!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com519">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Og lever han noget, Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Valdemar</persName>,</hi></l>
<l>Da hevner han <seg type="com" n="com520">vist</seg> sin Skade,</l>
<l>Og det kommer over Grev <hi rend="spaced"><persName key="pe1008">Henriks</persName></hi> Land</l>
<l><seg type="com" n="com521">Til Sorrig og megen Vaade</seg>.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com522">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax050.jpg" ed="A" n="36" />Saa glade var alle de Danske Mænd,</l>
<l>Deres Konge var løst af <seg type="com" n="com523">Møde</seg>,</l>
<l>Som Englene var den Paaskedag,</l>
<l>Vor Herre stod op af Døde!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com524">I ride ei!</seg></l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kong Valdemar den Unge">
<head rend="2" xml:id="index36"><seg type="com" n="com525">Kong <persName key="pe1011">Valdemar den Unge</persName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l><persName key="pe1012"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">L</hi>eonore</hi></persName> Dronning i <seg type="com" n="com526">Barselsnød</seg>,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1012">Leonore</persName></hi> Dronning i <seg type="com" n="com526">Barselsnød</seg></l>
<l>Sit unge Liv misted ved hastig Død,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">Ak! Ak! Ak!</l>
<l>Sit unge Liv misted ved hastig Død!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Hun kom til <placeName key="fak14">Danmark</placeName> fra <placeName key="fak335">Portugal</placeName>,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Hun reiste op til Guds Frydesal.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Hof holdt hendes Herre paa <placeName key="fak413">Kallundborg</placeName>,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Han tænkde med Tiden at slukke den Sorg.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>En Sne var faldet en Maaned <seg type="com" n="com528">for</seg> Jul<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Den tvang de vilde Dyr af deres Skjul.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Dankongen han sagde om Morgenen flux,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l><seg type="com" n="com529">Jagtklapperten</seg> <seg type="com" n="com530">sadler</seg> og <seg type="com" n="com531">Svedefux</seg>!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak338">Refsnæs</placeName></hi> red Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1011">Valdemar</persName></hi> paa Jagt<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>At <seg type="com" n="com532">bede</seg> de Dyr var i hans Agt.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Ham Klappere fulgde og Svende fem,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Baade <seg type="com" n="com533">Garn</seg> og Hunde havde de med dem.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak339">Griben</placeName><!-- emenderes til Gniben VAP 8. maj --></hi> de klapped og gienned til,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Baade Ræv og Hare kom i det Spil.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Men <seg type="com" n="com534">der</seg> de kom til <hi rend="spaced"><placeName key="poet340">Ryldershøi</placeName>,</hi><g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Sig reiste en Hind saa meget <seg type="com" n="com535">snøg</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com535">pæn</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax051.jpg" ed="A" n="37" /><g rend="start" rendition="repeat"/>Og <hi rend="spaced">Eskild</hi> han spændte sin Bue af Staal,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Han tænkde, den Hind skulde blive hans Maal.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Frem sprang da Hinden for Kongens Been,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Og Pilen fløi efter og var ei seen.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Ned faldt da Kongen af Hesten saa brat,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Og sagde med det Samme al Verden Godnat.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Det <seg type="com" n="com537">spurgde</seg> hans Fader, Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe218">Valdemar</persName>,</hi><g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Det haardeste Stød for ham det var.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Hans Fingre de knaged, <seg type="com" n="com9514">saa</seg> han dem vred,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Af Harme han Tænderne sammenbed.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/><seg type="com" n="com538">End</seg> mindes vi, sagde han, <hi rend="spaced"><placeName key="fak341">Lyø</placeName>jagt,</hi><g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Men her er faldet alt Rigets Magt.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Som Stormen afslaaer det modne Korn,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l><seg type="com" n="com539">Saa</seg> ligger nu <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> <seg type="com" n="com540">Haab og Horn</seg>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>O <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>! om du din Skade forstod,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Da maatte du græde det klare Blod.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Herefter paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak338">Refsnæs</placeName></hi> skal stryge den Vind,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>At ei sig kan bjerge der Raa eller Hind.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l><g rend="start" rendition="repeat"/>Paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak338">Refsnæs</placeName>,</hi> hvor før groed' Eg og Bøg,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l>Herefter skal voxe kun <seg type="com" n="com541">Hundeløg</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>For Skoven, som pranged paa <placeName key="fak338">Refsnæs</placeName> tilforn,</l>
<l>For Skoven, som pranged paa <placeName key="fak338">Refsnæs</placeName> tilforn,</l>
<l>Herefter man neppe skal finde en Torn,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">Ak! Ak! Ak!</l>
<l>Herefter man neppe skal finde en Torn!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kong Sverkes Tog">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax052.jpg" ed="A" n="38" />
<head rend="2" xml:id="index38"><seg type="com" n="com542">Kong <persName key="pe1009">Sverkes</persName> Tog</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">O</hi>g det var ungen <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName></hi> <seg type="com" n="com543">bold</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Gaaer for <seg type="com" n="com544">Dankonning</seg> at stande,</l>
<l rend="firstIndent">“Min ædle Herre! med godt Forlov</l>
<l rend="firstIndent">Jeg klager for eder min Vaande.</l>
<l rend="refrain">Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Min Fader er slagen ihjel med Svig,</l>
<l rend="firstIndent">Og ringe <seg type="com" n="com545">saa</seg> er min Evne,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com546">Dankonning</seg>, I <seg type="com" n="com547">laane</seg> mig eders Hofmænd,</l>
<l rend="firstIndent">At ærlig jeg mig kan hævne!”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Jeg vil dig laane af mine Hofmænd,</l>
<l rend="firstIndent">Baade <seg type="com" n="com548"><hi rend="spaced">Sællandsfar</hi></seg> og <hi rend="spaced">Jyde,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og laane dig alle de bedste Mænd,</l>
<l rend="firstIndent">Som kan baade hugge og skyde.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Ja, jeg vil laane dig <hi rend="spaced">Engelbert</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og dertil Hr. Karl <hi rend="spaced">Graa</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Der er slet Ingen i <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Land,</l>
<l rend="firstIndent">Som ene for ham kan staae.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Jeg laane dig vil Ove <hi rend="spaced">Dyre</hi></l>
<l rend="firstIndent">Med sit forgyldene Horn,</l>
<l rend="firstIndent">Han i Strid <seg type="com" n="com6006">hugger ned for Fode</seg></l>
<l rend="firstIndent">Som Bønder, de meie Korn.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Det var om en hellig Søndag,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com549">Der</seg> Messen var god at høre,</l>
<l rend="firstIndent">Ung <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName>,</hi> han rider til <hi rend="spaced"><placeName key="fak110">Øresund</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og lader sit Folk overføre.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">De lagde med deres Snekker fra Land,</l>
<l rend="firstIndent">Det var saa <seg type="com" n="com550">faur</seg> en Flaade,</l>
<l rend="firstIndent">Vel syvti Skibe der var og syv,</l>
<l rend="firstIndent">Foruden alle smaa Baade.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax053.jpg" ed="A" n="39" />Ung <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName></hi> stander i <seg type="com" n="com551">Fremmerstavn</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og seer sig ud i Sunde:</l>
<l rend="firstIndent">“Gud <seg type="com" n="com552">lade</seg> os enten vinde Seir</l>
<l rend="firstIndent">Eller synke her ned til Bunde!”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Saa kasted de deres Anker</l>
<l rend="firstIndent">Alt paa den hvide Sand,</l>
<l rend="firstIndent">Og det var unge Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han <seg type="com" n="com553">tren</seg> der først i Land.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Foran drog unge Hr. <hi rend="spaced">Engelbert,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og saa kom Hr. Karl <hi rend="spaced">Graa</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og saa kom unge Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName></hi> selv,</l>
<l rend="firstIndent">Hans Fane var gul og blaa.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com554">meldte</seg> han, ungen <hi rend="spaced">Engelbert,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com556">saa tog han opaa</seg>:</l>
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">
<persName key="pe1009">Sverke</persName>,</hi> I <seg type="com" n="com557">sende</seg> vor Fiende Bud!</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3243">lade</seg> ham <seg type="com" n="com558">Feidebrev</seg> faae!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Og bort da red den raske <seg type="com" n="com559">Smaadreng</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Der skinned ham Guld paa Hænde,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com561">Der</seg> kunde hverken Høg eller Hund</l>
<l rend="firstIndent">Ham følge den Dag tilende.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">Og det da <seg type="com" n="com562">meldte</seg> den liden <seg type="com" n="com563">Smaadreng</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Han var saa <seg type="com" n="com564">kræng</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com564">smidig</seg>.</p></note> i Tale:</l>
<l rend="firstIndent">Jeg bærer min Herres, Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverkes</persName></hi> Bud,</l>
<l rend="firstIndent">Han vil eder bie paa <seg type="com" n="com566">Vale</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com566">Valpladsen</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com568">Huru</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com568">hvorlunde</seg>.</p></note> tør han, den uselig Dreng,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com570">Saa</seg> byde mig <seg type="com" n="com571">Eggen</seg> hin hvide!</l>
<l rend="firstIndent">Hans Fader stod mig ei uden eet Hug,</l>
<l rend="firstIndent">Han kunde med mig ei stride.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax054.jpg" ed="A" n="40" />Og det da var den liden <seg type="com" n="com572">Smaadreng</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Han sprang paa Ganger høi,</l>
<l rend="firstIndent">Ei til at fæste Øie paa,</l>
<l rend="firstIndent">Han red, som Fuglen fløi.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com573">Hil sidde I</seg>, <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName>,</hi> kiær Herre min!</l>
<l rend="firstIndent">Om I haver <seg type="com" n="com574">Kæmper</seg> <seg type="com" n="com575">fromme</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com576">sadle</seg> da op og haste frem,</l>
<l rend="firstIndent">Eders Fiender de monne nu komme.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">Saa droge de frem ad Bjerg og <seg type="com" n="com577">Lid</seg></l>
<l rend="firstIndent">Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak342">Lena</placeName>,</hi> som det <seg type="com" n="com578">mon</seg> falde,</l>
<l rend="firstIndent">Der lagde de af deres Kaaber blaa,</l>
<l rend="firstIndent">I Brynie fore de Alle.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">Frem da red de <hi rend="spaced">Danske</hi> Hofmænd,</l>
<l rend="firstIndent">De var saa vel tilmode,</l>
<l rend="firstIndent">De sloge ned <hi rend="spaced"><placeName key="fak1064">Vestergyllands</placeName></hi> Mænd,</l>
<l rend="firstIndent">Hvor de kom frem, <seg type="com" n="com9515">for Fode</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com579">Konning</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName></hi> hug, og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth518">Sverting</rs></hi> bed,</l>
<l rend="firstIndent">Det gjordes saa varmt om Hænde,</l>
<l rend="firstIndent">Det var saa grusommelig en Strid,</l>
<l rend="firstIndent">Hvor Fader ei Sønnen kiendte.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com579">Konning</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName></hi> hug, og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth518">Sverting</rs></hi> bed,</l>
<l rend="firstIndent">Saa Hjelmene gjordes røde,</l>
<l rend="firstIndent">Det var stor Ynk at see derpaa,</l>
<l rend="firstIndent">Hvor Søn slog Fader tildøde!</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="firstIndent">Og det var <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Høvding saa <seg type="com" n="com581">brad</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Hug fast med Sværd det <seg type="com" n="com582">bolde</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Ei havde Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName></hi> andet Kaar</l>
<l rend="firstIndent">End bøde for sig med Skjolde.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="firstIndent">“Nu haver jeg <seg type="com" n="com583">standet dig</seg> femten Hug,</l>
<l rend="firstIndent">Vel flere og ikke færre,</l>
<l rend="firstIndent">Du <seg type="com" n="com584">stande mig</seg> et for alle dem,</l>
<l rend="firstIndent">Og for din Høvdings-Ære!”</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax055.jpg" ed="A" n="41" />Og det var Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName>,</hi> den unge Helt,</l>
<l rend="firstIndent">Han da ikke længe <seg type="com" n="com585">hødte</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com585">truede</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="firstIndent">Men <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Høvding han <seg type="com" n="com587">flakde</seg> midtad,</l>
<l rend="firstIndent">Saa Sværdet paa <seg type="com" n="com589">Sadelknap</seg> stødte.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="firstIndent">De Svenske var To og Tre mod Een,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com590">Mod Strøm er det hardt at svømme</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">De Danske de stod saa mandelig bi,</l>
<l rend="firstIndent">Vilde ei fra <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName></hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">rømme.</lem><rdg wit="A">rømme,</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="firstIndent">Imellem de Bjerge i dyben Dal,</l>
<l rend="firstIndent">Der skreg baade Ugle og Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Saamangen en Enke derover græd,</l>
<l rend="firstIndent">Og flere faderløse Børn.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="firstIndent">Imellem de Bjerge i dyben Dal,</l>
<l rend="firstIndent">Der skreg baade Ugle og Ravn,</l>
<l rend="firstIndent">Derfor græder mangen smuk Fæstemø,</l>
<l rend="firstIndent">Haver mist sin Fæstemand.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l rend="firstIndent">De Fruer mon stande i <seg type="com" n="com591">Høieloft</seg></l>
<l rend="firstIndent">Og vente paa Husbondens Komme,</l>
<l rend="firstIndent">Men Hestene vende saa blodige hjem,</l>
<l rend="firstIndent">Og Sadlerne, de ere tomme.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l rend="firstIndent">Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName>,</hi> han vinked med Haand over <seg type="com" n="com592">Val</seg>:</l>
<l rend="firstIndent">“Det Blodbad nu <seg type="com" n="com593">være</seg> tilende!</l>
<l rend="firstIndent">Ei flygtende Mand taber altid sit Mod,</l>
<l rend="firstIndent">Han tør sig engang vel omvende.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l rend="firstIndent">Mine Frænder, de faldt, mine <seg type="com" n="com594">Maage</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com594">Svogre</seg>.</p></note> ogsaa,</l>
<l rend="firstIndent">Det giør mig stor Hjertens Vaande</l>
<l rend="firstIndent">Men lever Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1009">Sverke</persName>
</hi> <seg type="com" n="com596">end</seg> Aar og Dag,</l>
<l rend="firstIndent">Da kommer han atter til Lande.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax056.jpg" ed="A" n="42" />Om tabt er end her <seg type="com" n="com597">og</seg> vundet hist,</l>
<l rend="firstIndent">Der sørges paa begge Sider,</l>
<l rend="firstIndent">Og vel troer jeg <seg type="com" n="com598">Dankonning</seg> god,</l>
<l rend="firstIndent">Til <seg type="com" n="com599">hannem</seg> jeg flux henrider.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l rend="firstIndent">Og før skal jeg lade mit unge Liv,</l>
<l rend="firstIndent">Og før skal min Aand jeg opgive,</l>
<l rend="firstIndent">Før jeg skal kaste mit kongeligt Navn,</l>
<l rend="firstIndent">Mine Fiender det overgive.”</l>
</lg>
<lg n="32">
<l rend="firstIndent">Det indbyrdes Nid og hemmeligt Nag</l>
<l rend="firstIndent">Fordærvelsens Rod monne være,</l>
<l rend="firstIndent">En Moder til Kiv, til Tvist og Strid,</l>
<l rend="firstIndent">Som tager baade Liv og Ære.</l>
<l rend="refrain">Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Erik Glippings Død">
<head rend="2" xml:id="index42"><seg type="com" n="com600"><persName key="pe1010">Erik Glippings</persName> Død</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er er Saamange i <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName></hi></l>
<l>Som alle vil Herrer være,</l>
<l>Og de ride <seg type="com" n="com3244">dennem</seg> til <hi rend="spaced"><placeName key="fak96">Riberby</placeName>,</hi></l>
<l>Og lade sig Klæder <seg type="com" n="com601">skiære</seg>.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>De lode sig Klæder i <placeName key="fak96">Ribe</placeName> sye,</l>
<l><seg type="com" n="com602">Graamunkenes</seg> <seg type="com" n="com603">fuldlige</seg></l>
<l>Det gjorde de ikke for anden Sag,</l>
<l>End de vilde Kongen svige.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>De lured tidlig, de lured seent,</l>
<l>De lured paa ham alle Tide,</l>
<l>Og allermest i den bange Stund,</l>
<l>Han monne til <hi rend="spaced"><placeName key="fak344">Finderup</placeName></hi> ride.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax057.jpg" ed="A" n="43"/>Det voldte hun alt, Fru <hi rend="spaced"><persName key="pe1016">Ingeborg</persName>,</hi></l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1000">Stig Marskes</persName></hi> Viv hin <seg type="com" n="com605">pryde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com605">prude</seg>.</p></note>,</l>
<l>Hun lagde med <hi rend="spaced">Ranild</hi> op det Raad,</l>
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName></hi> det maatte <seg type="com" n="com608">fortryde</seg>.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Ung <hi rend="spaced">Ranild,</hi> han var hendes Søstersøn,</l>
<l>Han tjende Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName>
</hi> saa ilde,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com3245">sagde</seg> for ham om Hjort og Hind,</l>
<l>Hvor de løb i Skoven saa vilde.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“Og jeg vil vise eder Hjort og Hind,</l>
<l>De flokkevis <seg type="com" n="com609">spille</seg> i Lunde,</l>
<l>Min Herre, for Lyst og Tidsfordriv,</l>
<l>I <seg type="com" n="com3246">ride</seg> med <seg type="com" n="com610">Rakke</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com610">Smaahunde</seg>.</p></note> og Mynde!”</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>De <seg type="com" n="com612">hidsed'</seg> Hjort, og de <seg type="com" n="com612">hidsed'</seg> Hind,</l>
<l>Og rasken Raa med Styrke,</l>
<l>De jagede dem den Dag saa lang,</l>
<l>Til Nat faldt paa med Mørke.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Det <seg type="com" n="com614">meldte</seg> da Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName></hi> brat,</l>
<l>Han hued til saa ilde:</l>
<l>Nu <seg type="com" n="com615">hjelpe</seg> Gud og <persName key="pe1013">Sanct Giertrud</persName>!</l>
<l>Vi ere paa Stier vilde.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Alt som han stod og saae sig om</l>
<l>Imellem Buske tykke,</l>
<l>Et lidet Huus da blev han var,</l>
<l>Med Ild og Lys af <seg type="com" n="com616">Glugge</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com616">Kikhuller</seg>.</lem><rdg wit="A">Kikhuller,</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></p></note>.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax058.jpg" ed="A" n="44" />Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName></hi> gik sig i Huset ind,</l>
<l>Han vilde der Lykken <seg type="com" n="com617">friste</seg>,</l>
<l>Og han fandt der saa <seg type="com" n="com618">væn</seg> en Mø,</l>
<l>Som man vilde Øine paa fæste.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Han slog om hende med List sin Arm,</l>
<l>Saa blidelig monne han smile:</l>
<l>“Og hør I det, min skiønne Jomfru,</l>
<l>Her lyster mig helst at hvile.”</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Det svared igien den <seg type="com" n="com619">faure</seg> Mø,</l>
<l>Saa hjertelig da hun loe,</l>
<l>“Forsvar I først, min ædle Drot,</l>
<l>Fru <hi rend="spaced"><persName key="pe1016">Ingeborgs</persName></hi> Ære og Tro!</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>I <seg type="com" n="com620">svare</seg> <seg type="com" n="com621">og</seg> for hver deilig Mø,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com622">faure</seg> Ord bedaaret,</l>
<l>I har ved Ære og Rygte skildt!</l>
<l>Det brister, som længe har baaret.”</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“Veed I saa meget, min skiønne Jomfru,</l>
<l>Da vide I sikkerlig mere,</l>
<l>I <seg type="com" n="com624">sige</seg>, hvorlænge jeg leve skal!</l>
<l>Jeg byder eder Guld og Ære.”</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Det svared da den skiønne Jomfru,</l>
<l>Hun talde ei meget længer:</l>
<l>Saamen, det er kun en liden Krog,</l>
<l>Som eders Sværd paa hænger.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax059.jpg" ed="A" n="45" />Og vil I vide paa Dage Tal,</l>
<l>I <seg type="com" n="com625">tælle</seg> da paa eders Belte!</l>
<l>Og seer I de Munkekapper graa,</l>
<l>De skjule fuldraske Helte.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName></hi> griber derad saa fast,</l>
<l>Hvor sig den Jomfru vender,</l>
<l>Men alt som Røgen, den gaaer for Vind,</l>
<l>Hun smutter ud af hans Hænder.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Saalænge den Jomfru hos ham stod,</l>
<l>Han var i saa lys en Stue,</l>
<l>Saasnart hun ham af Syne svandt,</l>
<l>Han stod mellem <seg type="com" n="com628">Riis</seg> paa Tue.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName></hi> spurgde hos <hi rend="spaced">Ranild</hi> Raad,</l>
<l>Han vilde ei bedre svare:</l>
<l>I <seg type="com" n="com629">bede</seg>, min Herre, i <hi rend="spaced"><placeName key="fak344">Finderup</placeName>,</hi></l>
<l>Til Maanen staaer op hin klare!</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Saa red de dem til <hi rend="spaced"><placeName key="fak344">Finderup</placeName></hi> By,</l>
<l>Saa løber Mus i Fælde,</l>
<l>Og der var slukt baade Ild og Lys,</l>
<l>Det var saa seent i Kvælde.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Der i en Lade de <seg type="com" n="com3247">stalded ind</seg>,</l>
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName></hi> var <seg type="com" n="com630">mod i Huen</seg>,</l>
<l>Han sagde: Ranild, stæng til den Port</l>
<l>Med hvad som bedst mon due!</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax060.jpg" ed="A" n="46" />Luk du den Ladedør til med Stang!</l>
<l>Min Fred vil jeg dig <seg type="com" n="com3248">befale</seg>,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com631">tænke</seg> paa unge Hr. <persName key="pe1000">Marsk <hi rend="spaced">Stig</hi></persName><hi rend="italic">,</hi></l>
<l>Du <seg type="com" n="com631">tænke</seg> alt paa hans Tale!</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>“<persName key="pe1000">Marsk <hi rend="spaced">Stig</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> min Svoger, er <seg type="com" n="com633">brad</seg> til Sinds,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com4003">underlig</seg> i sin Tale,</l>
<l>Saamen, min Herre, jeg tænker vist,</l>
<l>Han sidder nu paa sin <seg type="com" n="com634">Svale</seg>.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Saa Viben vil værge den hele Mark,</l>
<l>Med Vingerne oppe og nede,</l>
<l>Og kan dog ei værge den Tuelil,</l>
<l>Hvor hun mon bygge sin Rede.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Jeg satte for Porten Pind og Stang,</l>
<l>Og dertil Bjelken hin tykke,</l>
<l>Den Mand er ikke af Kvinde født,</l>
<l>Som kan den med Magt oprykke.”</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Det var saa <seg type="com" n="com637">magelig</seg> Pind og Stang,</l>
<l>Han satte for Dør tillige,</l>
<l>Det var ikke uden to Halmestraae,</l>
<l>Det kan jeg for Sanding sige.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Det var ikke anden Bjelke tyk,</l>
<l>Hvormed han Døren <seg type="com" n="com638">fæste</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com638">fæstede</seg>.</p></note></l>
<l>End som en Halmneg blød og let,</l>
<l>At falde, som Vinden blæste.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax061.jpg" ed="A" n="47" />Saa kom de ridende i den Gaard,</l>
<l>De <seg type="com" n="com640">Kæmper</seg> i Munke-Kappe,</l>
<l>De vidste det grandt, hvor Kongen laae,</l>
<l>Var til Udaad <seg type="com" n="com641">fuldrappe</seg>.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>De stødte paa Døren foruden Skiemt,</l>
<l>De stødte med <seg type="com" n="com643">Glavind og Spjude</seg>:</l>
<l>“I <seg type="com" n="com644">stande</seg> nu op, Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName></hi> brat</l>
<l>Og tale med os herude!”</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Ung <hi rend="spaced">Ranild,</hi> han tog Svaret <seg type="com" n="com645">saa</seg>,</l>
<l>Han var saa snild i Sinde:</l>
<l>I tør det ingenlunde troe,</l>
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1010">Erik</persName>,</hi> han er herinde!</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Han dækked fast sin Herre til</l>
<l>Med Hø og Straa tillige,</l>
<l>Grangivelig han peged paa</l>
<l>Hvad ei han vilde sige.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Saa fast hug han i Vind og Veir,</l>
<l>Og saa i haarde <seg type="com" n="com646">Balke</seg>,</l>
<l>Han værgede sin Herre kiær</l>
<l>Med Flid, som andre Skalke.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>De stak alt efter hans Hjerte mest,</l>
<l>Fra Brystet og saa fra <seg type="com" n="com647">Bagen</seg>,</l>
<l>Med sexten og fyrretive Saar</l>
<l>Saa ynkelig blev han slagen.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<lg n="34">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax062.jpg" ed="A" n="48" />Det skedte om en <seg type="com" n="com648"><persName key="pe1014">Cecilie</persName>-Nat</seg>,</l>
<l>Saa hellige vare de Tide,</l>
<l>Den Herre blev slagen, Fru <hi rend="spaced"><persName key="pe1016">Ingeborg</persName></hi></l>
<l>Hun fik dog ei Bod for sin Kvide.</l>
<l rend="refrain">Og nu staaer Landet udi Vaade.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Marsk Stig">
<head rend="2" xml:id="index48"><persName key="pe1000"><seg type="com" n="com650">Marsk Stig</seg></persName>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>e var vel <seg type="com" n="com651">syv og syvsindsti</seg>,</l>
<l>De mødtes paa den Hede,</l>
<l>“Og hvor skal vi nu finde paa Raad,</l>
<l>Vi sloge den Herre til Døde?</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Nu <seg type="com" n="com653">lader</seg> os ride til <hi rend="spaced">
<placeName key="fak411">Skanderborg</placeName>,</hi></l>
<l>Den Danske Dronning at giæste,</l>
<l>Og høre hvordan hun kvæder end,</l>
<l>Før udenlands Lykken vi <seg type="com" n="com655">friste</seg>!</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Hun pleied at spotte og giøre Spee,</l>
<l>Det har hun vel nu <seg type="com" n="com656">forgiættet</seg>,</l>
<l>Nu Ildløs kom der i Spotterens Huus,</l>
<l>Nu seer hun, hvad hun har udrettet.”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><persName key="pe1000">Marsk <hi rend="spaced">Stig</hi></persName> han sætter sig paa sin Hest,</l>
<l>Al Fare han agter saa ringe,</l>
<l>Og saa rider han til <hi rend="spaced"><placeName key="fak411">Skanderborg</placeName>,</hi></l>
<l>Han lader <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem>
<rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Ganger springe.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Det var den Danske Dronning <seg type="com" n="com657">bold</seg>,</l>
<l>Hun saae sig ud over Vange:</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax063.jpg" ed="A" n="49" />“Hist kommer den unge Hr. <persName key="pe1000">Marsk <hi rend="spaced">Stig</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l>Med jernklædte Hofmænd mange.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Selvgjorte <seg type="com" n="com658">Konning</seg>! velkommen her!</l>
<l>Vel haver du tjent i Gaarde,</l>
<l>Og lever Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1018">Erik</persName></hi><hi rend="spaced">,</hi> min ædle Søn,</l>
<l>Du faaer vel din Løn ad Aare.”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“At selvgjort <seg type="com" n="com658">Konning</seg> er ikke jeg,</l>
<l>Maa Enkedronningen vide,</l>
<l>Mens I haver <seg type="com" n="com661">Drosten</seg> Hr <hi rend="spaced">Loumand,</hi></l>
<l>I lidet for Kongen mon <seg type="com" n="com663">kvide</seg>.”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Nu Skam faae alle de Hænder,</l>
<l>Som gave min Herre Saar!</l>
<l>Og Skam faae alle de Munde,</l>
<l>Som sige mig Lasten paa!”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Det <seg type="com" n="com664">meldte</seg> Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1018">Erik Eriksøn</persName>,</hi></l>
<l>Saa lille som han mon være:</l>
<l>Forvist skal du af <placeName key="fak14">Danmark</placeName> <seg type="com" n="com9000">flye</seg>,</l>
<l>Om Kronen jeg skal bære.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Og skal jeg ud af Landet <seg type="com" n="com9000">flye</seg>,</l>
<l>Og ligge paa Bølger kolde,</l>
<l>Saa mangen Enke da giør mit Sværd,</l>
<l>Og allermest af de <seg type="com" n="com665">bolde</seg>.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Og skal jeg <seg type="com" n="com666">bygge</seg> i Skov og Skjul,</l>
<l>I maae ikke andet vente,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax064.jpg" ed="A" n="50" />End at til Midsommersdag og Jul</l>
<l>Jeg kræver i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> Rente.”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Saa red han hjem fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak411">Skanderborg</placeName>,</hi></l>
<l>Saa stolt og fri i Sinde,</l>
<l>Saa red han hjem til <hi rend="spaced"><placeName key="fak346">Møllerup</placeName>,</hi></l>
<l>Fru <hi rend="spaced"><persName key="pe1016">Ingeborg</persName></hi> at finde.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Og det var unge Hr. <persName key="pe1000">Marsk <hi rend="spaced">Stig</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l>Tog <hi rend="spaced"><persName key="pe1016">Ingeborg</persName></hi> i sine Arme:</l>
<l>“Nu ligger han fældet i sit Blod,</l>
<l>Som dig gjorde Spot og Harme.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Og vilde du heller en <seg type="com" n="com668">Slegfredviv</seg></l>
<l>Nu være med Kongen herinde,</l>
<l>End følge af Landet en fredløs Mand</l>
<l>Og være en ærlig Kvinde?”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“Jeg vil ikke bære det <seg type="com" n="com669">Hadingsnavn</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com669">Øgenavn</seg>.</p></note></l>
<l>Kunde jeg end Dronning blive,</l>
<l>Thi <seg type="com" n="com671">have</seg> I Tak, min Herre <seg type="com" n="com672">bold</seg>,</l>
<l>I tog den <seg type="com" n="com6007">Udyd</seg> af Live!</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Vi Grever og Riddere har til Slægt,</l>
<l>De fleste udaf de <seg type="com" n="com673">Fromme</seg>,</l>
<l>Ei <seg type="com" n="com674">frygte</seg> I saa det Kongebarn,</l>
<l>For <seg type="com" n="com676">hannem</seg> af Land at rømme!</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>I <seg type="com" n="com677">lade</seg> opbygge et Hus paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak519">Hjelm</placeName>,</hi></l>
<l>I <seg type="com" n="com677">lade</seg> det bygge saa fast,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax065.jpg" ed="A" n="51" />At ei I <seg type="com" n="com679">tør</seg> ræddes for Pil og Skud,</l>
<l>Ei heller for <seg type="com" n="com680">Blidekast</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com680">Stenkast fra Blider</seg>.</p></note>!</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Nu haver jeg baaret min Sorg i Løn</l>
<l>I Vintere ni og ei færre,</l>
<l>Mit Hjerte det er nu sønderknust,</l>
<l>I have Godnat, min Herre!”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l><persName key="pe1000">Marsk <hi rend="spaced">Stig</hi></persName> lod bygge et Huus paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak519">Hjelm</placeName>,</hi></l>
<l>Med Mure og høie Tinde,</l>
<l>Der <seg type="com" n="com682">lagde sig for baade Tydsk og Dansk</seg>,</l>
<l>De kunde det dog ikke vinde.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Den Bonde han <seg type="com" n="com683">ganger</seg> paa Marken ud,</l>
<l>Og saaer han der sit Korn:</l>
<l>“Nu <seg type="com" n="com684">hjelpe</seg> os Gud i Himmerig,</l>
<l>For nu haver <hi rend="spaced"><placeName key="fak519">Hjelme</placeName></hi> faaet Horn!</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Gud <seg type="com" n="com685">naade</seg> os arme Bønder graa,</l>
<l>At <hi rend="spaced">
<persName key="pe1010">Glipping</persName>,</hi> han skulde regiere!</l>
<l>Om han til Verden var aldrig født,</l>
<l>Da havde det gaaet os bedre.</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>De store Ege, i Skoven staae,</l>
<l>Naar de i Stormene falde</l>
<l>De slaae da ned baade Hassel og Birk,</l>
<l>Og andre smaa <seg type="com" n="com686">Ymper</seg> med alle.”</l>
<l rend="refrain">Mens vi ere drevne fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Den Danske Prindsesse i Sverrig">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax066.jpg" ed="A" n="52"/>
<head rend="2" xml:id="index52"><seg type="com" n="com687">Den Danske Prindsesse i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">E</hi>n <seg type="com" n="com689">Rosens-Blomme</seg> min Herre har fæst,</l>
<l>Hende <seg type="com" n="com690">følge</seg> til <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> den Herre <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Krist</persName>!</hi></l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com691">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Det svared dertil den Ridder blid:</l>
<l>Min Herre <seg type="com" n="com692">lade</seg> hente den Jomfru hid!</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com693">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>De <seg type="com" n="com694">vunde</seg> da Seil i forgyldene Raa,</l>
<l>De seiled til <placeName key="fak14">Danmark</placeName> i Uger to.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com696">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>De kasted deres Anker paa hvide Sand,</l>
<l>De Svenske Fruer <seg type="com" n="com697">tren</seg> der iland.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com698">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Og midt udi den Borgegaard</l>
<l>De Fruer sig svøbde i <seg type="com" n="com699">Sobel</seg> og <seg type="com" n="com700">Maar</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com701">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Og der <seg type="com" n="com702">axled de deres Skarlagenskind</seg>,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com703">ginge</seg> de dem for <seg type="com" n="com704">Dankonning</seg> ind.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com705">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“<seg type="com" n="com706">Hil sidde, Dankonning, I</seg> over Bord!</l>
<l>Nu Kongen af <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> har sendt eder Ord.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com707">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Han sender eder Ord og Hilsen til,</l>
<l>Eders Datter til Brud han have vil.”</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com707">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Det <seg type="com" n="com709">meldte</seg> <seg type="com" n="com710">Dankonning</seg> brat dertil:</l>
<l>Det er ikke nok med “have vil.”</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com711">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Saameget kun giælder for mig hans Ord,</l>
<l>Som Tærningen rinder paa <seg type="com" n="com712">Tavlebord</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com713">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax067.jpg" ed="A" n="53" />Det første <seg type="com" n="com714">Guldtavl</seg> paa Bordet randt,</l>
<l>Da <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> <seg type="com" n="com715">Konning</seg> den Jomfru vandt.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com716">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Og der blev Silke paa Jorden bredt,</l>
<l>Da Jomfruen blev til Stranden ledt.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com716">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>De kasted deres Anker paa Svenske Sand,</l>
<l>Den Danske Prindsesse <seg type="com" n="com719">tren</seg> først i Land.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com720">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Det <seg type="com" n="com721">meldte</seg> da Kongen, som han stod:</l>
<l>I <seg type="com" n="com722">være</seg> velkommen, Jomfru god!</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com723">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Saa ledte de prægtige Heste frem,</l>
<l>Af Sølv og Guld var der Nok paa dem.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com723">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Skiøn Jomfru! I skulle ei længer gaae,</l>
<l>I <seg type="com" n="com725">sætte</seg> eder op og hvile derpaa!”</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com726">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>“Og var i min Faders Land jeg <seg type="com" n="com727">end</seg>,</l>
<l>Da havde jeg <seg type="com" n="com728">Karm</seg> og <seg type="com" n="com729">Kiøresvend</seg>;</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com730">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Naar Ridderne ride til Herredag,</l>
<l>Da age de Fruer derhen i Mag.”</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com730">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Det svared de <hi rend="spaced">Svenske</hi> Fruer brat:</l>
<l>De <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com732">Jydske</seg></hi> Sæder I <seg type="com" n="com733">sige</seg> Godnat!</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com734">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Med Sadel af Sølv og <seg type="com" n="com735">Mile</seg> af Guld</l>
<l>Den Svenske Jomfru er saa frydefuld.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com736">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax068.jpg" ed="A" n="54" />Det haver hos os været gammel <seg type="com" n="com9517">Sæd</seg>,</l>
<l>Saalænge vi leve, vi blive derved.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com737">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Vore Skjoldmøer bare for sig den <seg type="com" n="com738">Pris</seg>,</l>
<l>De rede i Krig paa Herreviis.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com739">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Naar <hi rend="spaced">Danske</hi> og <hi rend="spaced">Svenske</hi> faae <hi rend="spaced">Tydskens</hi> <seg type="com" n="com740">Sæd</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com741">Det spinde de slet ikke Silke ved</seg>.”</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com742">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Det var stor Lyst og Gammen god,</l>
<l><seg type="com" n="com743">Der</seg> de kom sammen, de <seg type="com" n="com744">Ædlinge</seg> to.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com745">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Og Kongen han tog sin Kiærest i Arm:</l>
<l>“Skiøn Jomfru! I <seg type="com" n="com746">leve</seg> hos mig uden <seg type="com" n="com747">Harm</seg>!”</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com748">kvide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>De leved tilsammen saamangen god Dag,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com749">Tugt og Ære</seg> i Ro og Mag.</l>
<l rend="refrain">Det hjelper saa lidet at <seg type="com" n="com750">kvide</seg>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Den Svenske Prindsesse i Danmark">
<head rend="2" xml:id="index54"><seg type="com" n="com751">Den Svenske Prindsesse i <placeName key="fak14">Danmark</placeName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">D</hi>et var den Svenske Dronning prud,</l>
<l rend="firstIndent">Hun tog sin Datter i Lære:</l>
<l rend="firstIndent">“Naar du bliver Dronning i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="firstIndent">Lad Bonden ei over dig <seg type="com" n="com753">kære</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com753">klage</seg>.</p></note>!</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com754">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax069.jpg" ed="A" n="55" />Den arme Bonde i Kjortel graa</l>
<l rend="firstIndent">Lad ei for dig beskattes!</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com9518">End</seg> lyster dig Sølv og røde Guld,</l>
<l rend="firstIndent">Du faaer vel hvad dig fattes.</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com754">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Saa haver jeg været i femten Aar</l>
<l rend="firstIndent">I din Faders Land med Ære,</l>
<l rend="firstIndent">Der er hverken Fattig eller Rig,</l>
<l rend="firstIndent">Som har over mig at <seg type="com" n="com757">kære</seg>.”</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com758">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Og det var Jomfru <hi rend="spaced"><persName key="pe1022">Ingeborg</persName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hun svared med stor Snilde:</l>
<l rend="firstIndent">Om Bonde og Borger jeg var haard,</l>
<l rend="firstIndent">Da klædte det mig kun ilde.</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com758">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Og de <seg type="com" n="com760">vunde</seg> op deres <seg type="com" n="com761">Silkeseil</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Gud undte dem <seg type="com" n="com6008">Bør hin blide</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">De seilede dem til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l rend="firstIndent">I mindre end Maaneds Tide.</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com762">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">De strøge Seil paa den hvide Sand,</l>
<l rend="firstIndent">Og kasted deres Anker,</l>
<l rend="firstIndent">Den unge Kong <persName key="pe1018"><hi rend="spaced">Erik</hi></persName> ved den Strand</l>
<l rend="firstIndent">Han <seg type="com" n="com9519">kastede</seg> sin Ganger.</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com763">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">“Velkommen hid, Jomfru <hi rend="spaced"><persName key="pe1022">Ingeborg</persName>!</hi></l>
<l rend="firstIndent">I er min Hjertenskiære,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg giør det saa gierne, ihvad det er,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com9520">Saa</seg> I vil først begiære.”</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com764">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax070.jpg" ed="A" n="56" />Den første Bøn, jeg beder eder om,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com765">unde</seg> mig den saa gierne!</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com766">give</seg> med andre Fanger løs</l>
<l rend="firstIndent"><persName key="pe1000">Marsk <hi rend="spaced">Stigs</hi></persName> Smaadøttre af Jerne!</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com767">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">En anden Bøn I <seg type="com" n="com768">bede</seg> mig om,</l>
<l rend="firstIndent">Allerkiæreste Fæstemø!</l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1000">Stigs</persName>-</hi>Døttrene giver jeg ikke løs,</l>
<l rend="firstIndent">De skulle i Taarnet døe.</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com769">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Og det var Jomfru <hi rend="spaced"><persName key="pe1022">Ingeborg</persName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hun blev <seg type="com" n="com770">i Huen saa mod</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com770">sørgmodig</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="firstIndent">“I ærlige Mænd, som førde mig hid,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com3251">føre</seg> mig hjem paa Fod!”</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com772">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">“I <seg type="com" n="com773">vende</seg> eder, Jomfru <hi rend="spaced"><persName key="pe1022">Ingeborg</persName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Lad saadant mig aldrig høre!</l>
<l rend="firstIndent">Aldrig I beder mig om den Ting,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg gierne jo vil den giøre.”</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com774">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com775">Dankonning</seg> han taler til sin <seg type="com" n="com776">Drost</seg>:</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com777">lade</seg> de Fanger udtage!</l>
<l rend="firstIndent"><persName key="pe1000">Stigs</persName>-Døttrene <seg type="com" n="com777">lade</seg> I ogsaa løs</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com779">Til heden af Land at drage</seg>!</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com780">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">Det var stolt Jomfru <hi rend="spaced"><persName key="pe1022">Ingeborg</persName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Vilde ei paa Danske Jord træde,</l>
<l rend="firstIndent">Før hun de Fanger fik løst af Jern,</l>
<l rend="firstIndent">Og saae dem for sig tilstæde.</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com780">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax071.jpg" ed="A" n="57" />Saa dydelig var Jomfru <hi rend="spaced"><persName key="pe1022">Ingeborg</persName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hende prisede Mand og Kvinde,</l>
<l rend="firstIndent">De takkede Gud saa mangefold,</l>
<l rend="firstIndent">At hun blev Dronning herinde.</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com780">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Der var stor Glæde i Frue-Kor,</l>
<l rend="firstIndent">De Nonner <seg type="com" n="com784">læste og sjunge</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Der var <seg type="com" n="com3252">end</seg> mere i Kongens Gaard,</l>
<l rend="firstIndent">Der <seg type="com" n="com785">leged' den <hi rend="spaced">Danske Tunge!</hi></seg></l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com786">bede for dennem</seg>, som Kronen skal bære!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Marsk Stigs Døttre">
<head rend="2" xml:id="index57"><seg type="com" n="com787"><persName key="pe1000">Marsk Stigs</persName> Døttre</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><persName key="pe1000"><hi rend="initial">M</hi>arsk Stig</persName> han haver sig Døttre to,</l>
<l>Saa tung en Skæbne monne de faae.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6009">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Den Ældste hun tog den Yngste ved <seg type="com" n="com789">Hand</seg>,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com790">ginge</seg> de dem til <hi rend="spaced"><placeName key="fak92">Sverrigs</placeName></hi> Land.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6010">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Kong <persName key="pe1067">Børge</persName> han kom fra Stævne hjem,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1000">Stigs</persName>-</hi>Døttrene <seg type="com" n="com791">ginge</seg> for ham frem.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6011">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Af hvad for Slags Kvindfolk mon I er,</l>
<l>Og hvi stander I saa silde her?”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6011">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“<hi rend="spaced"><persName key="pe1000">Marsk Stig</persName></hi> han var vor Fader <seg type="com" n="com792">from</seg>,</l>
<l>Og eders Gunst, den bede vi om.”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6012">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax072.jpg" ed="A" n="58"/>“I <seg type="com" n="com793">skynde</seg> eder snarlig af min Gaard!</l>
<l>Eders Fader <seg type="com" n="com794">vog</seg> min kiære Morbro'r.”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6013">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Vi var ikke Skyld i Kong <persName key="pe1010"><hi rend="spaced">Eriks</hi></persName> Død,</l>
<l>Vi <seg type="com" n="com6014">lede saa smaalig om</seg> vort Brød.”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6015">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Den Ældste hun tog den Yngste ved <seg type="com" n="com795">Hand</seg>,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com796">ginge</seg> de dem til <hi rend="spaced"><placeName key="fak41">Norges</placeName></hi> Land.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6016">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1171">Erik</persName>,</hi> han kom fra Thinge hjem,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1000">Stigs</persName>-</hi>Døttrene <seg type="com" n="com797">ginge</seg> for ham frem.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6017">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Af hvad for Slags Kvindfolk mon I er,</l>
<l>Og hvad haver I at giøre her?”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6017">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“<hi rend="spaced"><persName key="pe1000">Marsk Stig</persName></hi> han var vor Fader <seg type="com" n="com798">from</seg>,</l>
<l>Og eders Gunst, den bede vi om.”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6018">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Ja, kan I brygge og bage vel,</l>
<l>Og ellers giøre for Piger <seg type="com" n="com799">Skiel</seg>!”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6019">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“At brygge og bage har ei vi lært,</l>
<l>Det tykdes vor Moder, var lidet værdt.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6019">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Men vi kan <seg type="com" n="com800">væve saa vel i Rør</seg>,</l>
<l>Som Dronningen selv og alle hendes Møer.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6020">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Vi Guld kan spinde og <seg type="com" n="com801">væve i Lad</seg>,</l>
<l>Dog aldrig bliver vort Hjerte glad.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6021">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax073.jpg" ed="A" n="59" />Siden Fader og Moder faldt os <seg type="com" n="com802">fraa</seg>,</l>
<l>Da er vor Kaabe baade pjaltet og graa.”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6022">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Kong <persName key="pe1171"><hi rend="spaced">Erik</hi></persName> han <seg type="com" n="com803">meldte</seg> et Ord med <seg type="com" n="com804">Skiel</seg>:</l>
<l>“Eders Fader kiendte jeg saare vel;</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6023">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><seg type="com" n="com6024">Med Haand og Mund</seg> det var en Mand,</l>
<l>Saa god som findes i noget Land.”</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6025">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Kong <persName key="pe1171"><hi rend="spaced">Erik</hi></persName> slog over dem Skarlagenskind,</l>
<l>Saa fulgde han dem i <seg type="com" n="com805">Fruerbur</seg> ind.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6026">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Han bad dem hverken sørg' eller græd',</l>
<l>Han vilde dem være i Faders Sted.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6026">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Saa snildelig lode de Væven gaae,</l>
<l>Den Ældste hun <seg type="com" n="com806">rendte</seg>, den Yngste <seg type="com" n="com807">slog paa</seg>.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6027">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Saa vævede de i den første <seg type="com" n="com808">List</seg></l>
<l>Den <persName key="pe307">hellige Jomfru</persName> og <persName key="pe45">Jesum Christ</persName>.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6028">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Saa vævede de i det andet <seg type="com" n="com809">Rør</seg></l>
<l><hi rend="spaced"><placeName key="fak41">Norgelands</placeName></hi> Dronning og alle hendes Møer.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6029">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>De væved Hjort og de væved Hind,</l>
<l>De væved dem selv med blegen Kind.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6029">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Tilsidst de <seg type="com" n="com810">vov</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com810">vævede</seg>.</p></note> med Snilde stor</l>
<l>Hele Guds hellige Englekor.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6030">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax074.jpg" ed="A" n="60"/>Den ældste Syster blev syg og laae,</l>
<l>Den yngste gik hende til og fra.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6030">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Den Ældste døde <seg type="com" n="com812">i Hu saa mod</seg>;</l>
<l>Den Yngste fik <seg type="com" n="com813">for sin Vaande Bod</seg>.</l>
<l rend="refrain">Og de <seg type="com" n="com6031">fore vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>For hende gav Kongen sin yngste Søn,</l>
<l>Hun var <seg type="com" n="com814">hannem</seg> værd, den Jomfru skiøn.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com815">Der</seg> hun havde <seg type="com" n="com6032">faret vide om Verden</seg>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Niels Ebbesøn">
<head rend="2" xml:id="index60"><persName key="pe452"><seg type="com" n="com816">Niels Ebbesøn</seg></persName>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">G</hi>reven han samler alle sine Mænd,</l>
<l><seg type="com" n="com3253">Hannem</seg> fulgde saa <seg type="com" n="com817">fager</seg> en Skare,</l>
<l>Bannere tyve og otte dertil,</l>
<l>Hvo turde vel mod <seg type="com" n="com818">hannem</seg> fare!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Foruden Riddere og fribaarne Mænd,</l>
<l>Vare attentusinde Skytter,</l>
<l>For Bønder og <seg type="com" n="com819">Bomænd</seg> i <placeName key="fak347">Nørre-Jylland</placeName></l>
<l>At stande imod ikke nytter.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Og Greven han sendte <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></hi> Bud,</l>
<l>At han skulde til <seg type="com" n="com820">hannem</seg> ride,</l>
<l>Han sagde ham Fred og <seg type="com" n="com821">Fællighed</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com821">Venskabelighed</seg>.</p></note> til,</l>
<l>Han gav ham det tryggeste <seg type="com" n="com6033">Leide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Og Greven han rakte <persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName> Haand,</l>
<l>Og dermed de talede sammen,</l>
<l>Saa lidet da var der Skiemt iblandt,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com823">end</seg> meget mindre Gammen.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax075.jpg" ed="A" n="61" />“Og hør nu, kiære <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>,</hi></l>
<l>Velkommen saa skal du være,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com824">hure</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com824">Hvordan</seg>.</p></note> staaer Huen i <placeName key="fak347">Nørre-Jylland</placeName>,</l>
<l>Kan <seg type="com" n="com826">Tidende du mig bære?</seg>”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“<seg type="com" n="com827">Fuldgodt</seg> staaer Huen i <placeName key="fak347">Nørre-Jylland</placeName>,</l>
<l>Jeg siger det paa godt <seg type="com" n="com6034">Leide</seg>,</l>
<l>Derom <seg type="com" n="com828">saa</seg> spørger hver Mand <seg type="com" n="com830">fuldtrøst</seg>:</l>
<l>Kommer I med Fred eller Feide?</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><seg type="com" n="com831">End</seg> haver jeg <seg type="com" n="com832">og</seg> i <placeName key="fak347">Nørre-Jylland</placeName></l>
<l>Baade Frænder og <seg type="com" n="com833">rige</seg> <seg type="com" n="com834">Mave</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com834">Maage ᴐ: Svogre</seg>.</p></note>,</l>
<l>Til Tjeneste ere de Eder beredt,</l>
<l>Som I den af dem vil have.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“<hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>!</hi> du <seg type="com" n="com836">est</seg> en <seg type="com" n="com837">konstig</seg> Mand,</l>
<l>Dine Tanker <seg type="com" n="com838">gange</seg> saa vide,</l>
<l>Og kanst du ei komme den rette Vei frem,</l>
<l>Omkring saa vedst du at ride.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Men <seg type="com" n="com841">høre</seg> du, Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>!</hi></l>
<l>Vil du mit Ærende ride,</l>
<l>Hvormange Svende har du med dig,</l>
<l>Som du <seg type="com" n="com842">tør vel paa lide?</seg>”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Alt haver jeg tredive Svende med mig,</l>
<l>Saadanne som de nu ere,</l>
<l>Og ingen Forskiel jeg giør paa dem,</l>
<l>De alle mig er lige kiære.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Og har du kun tredive Karle med dig,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com3254">holder</seg> idag <seg type="com" n="com843">til Maade</seg>,</l>
<l>Igaar <seg type="com" n="com3255">holdt</seg> du i Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1024">Bugges</persName></hi> Gaard</l>
<l>Med hundrede Heste <seg type="com" n="com844">i Plade</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax076.jpg" ed="A" n="62" />
<hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></hi> var en Mand saa <seg type="com" n="com845">brad</seg>,</l>
<l>Han ræddes ei for at svare:</l>
<l>Og siger det enten Ridder eller Svend,</l>
<l>Med Løgn saa monne han fare.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Og hør du, kiære <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>!</hi></l>
<l>Derom vil ikke vi<!-- VAP: mærkelig prik over i'et i NWF expl --> trættes,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com846">ride</seg> nu til Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1024">Bugge</persName>,</hi> din Ven,</l>
<l>Og spørge, om vi skal <seg type="com" n="com847">sættes</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com847">Forliges</seg>.</p></note>?</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1024">Bugge</persName></hi> han haver mig længe undsagt,</l>
<l>Og saa den unge Povel <hi rend="spaced">Glob</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1025">Anders Frost</persName></hi> er eet med dem,</l>
<l>Og fremmerst i eders Hob.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Du haver med dig Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1026">Eske Frost</persName></hi></l>
<l>Og saa hans Brødre tvende,</l>
<l>De alle af min Tjeneste drog</l>
<l>Foruden mit Ja og <seg type="com" n="com849">Minde</seg>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Jeg haver <seg type="com" n="com850">end</seg> flere <seg type="com" n="com851">til Villie gjort</seg>,</l>
<l>Dog de mig nu ei kiende,</l>
<l>I <seg type="com" n="com852">lyde</seg> alt paa Hr. <hi rend="spaced">
<persName key="pe1024">Bugges</persName></hi> Raad,</l>
<l>Seer til, hvor det vil ende!”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>“Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1024">Bugges</persName></hi> Raad veed jeg ikke af,</l>
<l>Hvad han vil lad' eller giøre,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1025">Anders Frost</persName></hi> har været eders Tjener tro,</l>
<l>I skulle ikke andet <seg type="com" n="com853">spørge</seg>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Hr. <hi rend="spaced">
<persName key="pe1025">Anders Frost</persName>,</hi> den duelig Mand,</l>
<l>Forsvarer saa vel sin Ære,</l>
<l>Vilde han af eder Orlov faae,</l>
<l>Hvi vilde I <seg type="com" n="com854">hannem det værge?</seg></l>
</lg>
<lg n="19">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax077.jpg" ed="A" n="63" />Det er <seg type="com" n="com855">saa</seg> Skik i <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</hi></l>
<l>Har været fra gamle Dage,</l>
<l>At har en Svend dertil Attraa,</l>
<l>Da maa han Orlov tage.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>For her er Ingen tilsammen viet,</l>
<l>Som Munken og hans Kappe,</l>
<l>Men Hofmand rider og Hofmand bi'r,</l>
<l>Hvor han kan tjene til Takke.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>“Og hør du, Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>!</hi></l>
<l>Du snakker mig alt for længe,</l>
<l>Enten skal du af <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> <seg type="com" n="com9001">flye</seg>,</l>
<l>Eller jeg skal lade dig hænge.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Fredhellig <seg type="com" n="com856">est</seg> du hidkommet til mig,</l>
<l>Fredhellig maa du bortride,</l>
<l>Men var det ikke for Ord og Tro,</l>
<l>Du skulde faae andet at vide.”</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>“Et fyrsteligt <seg type="com" n="com6035">Leide</seg> I selv mig gav,</l>
<l>Om jeg det ellers maa nyde;</l>
<l>Men har I, <persName key="pe453">Grev <hi rend="spaced">Geert</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> noget Ondt i <seg type="com" n="com6036">Hu</seg>,</l>
<l>Det kan eder selv fortryde.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>I Tyve kan hænge i Galgen høit,</l>
<l>Baade for Ravn og for Ørn,</l>
<l>Men lettelig ei af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l>Jeg rømmer fra Hustru og Børn.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Og skal jeg rømme mit Fæderneland,</l>
<l>Fra Hustru og Børnene smaa,</l>
<l><seg type="com" n="com857">Fuldlidet</seg> skal I rose deraf,</l>
<l>At I mig nogentid saae.”</l>
</lg>
<lg n="26">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax078.jpg" ed="A" n="64" />“Du <seg type="com" n="com858">ride</seg> nu bort, <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>!</hi></l>
<l>Ei mere vil jeg nu høre,</l>
<l>Ellers jeg bryder din Brynje paa dig,</l>
<l>Som jeg tør <seg type="com" n="com859">fuldvel</seg> giøre.”</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>“Aldrig saae Nogen mig end saa ræd,</l>
<l>Jeg turde jo <seg type="com" n="com859">fuldvel</seg> skiælve,</l>
<l>Hør mig, <persName key="pe453">Grev <hi rend="spaced">Geert</hi></persName><hi rend="spaced">!</hi> I <seg type="com" n="com860">see</seg> vel til,</l>
<l>Og mandelig vogt eder selve!”</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>“Du snakker mig meget til Meen imod,</l>
<l>Ei vil jeg mig dog overile,</l>
<l>Imorgen er du fredhellig for mig,</l>
<l>Til Solen <seg type="com" n="com861">ganger</seg> til Hvile.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Den Dag idag, og den anden til Kvæld,</l>
<l>Din <seg type="com" n="com4004">Lykke</seg>, den maa du <seg type="com" n="com862">friste</seg>,</l>
<l>Men er jeg en ægte Grevesøn,</l>
<l>Derefter jeg brat dig mon giæste.”</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Bort red da Hr. <hi rend="spaced">
<persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>,</hi>
</l>
<l>Slog op med hviden <seg type="com" n="com863">Hand</seg>:</l>
<l>“Grev <hi rend="spaced"><persName key="pe453">Geert</persName><hi rend="spaced">,</hi></hi> I <seg type="com" n="com864">drages til Minde</seg> vel,</l>
<l>Jeg kommer igjen <seg type="com" n="com865">forsand</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Saa red han bort med <seg type="com" n="com866">snaren</seg> Færd,</l>
<l>Kom hiem udi sin Gaard,</l>
<l>Han klagede sig for sin <seg type="com" n="com867">væne</seg> Hustru,</l>
<l>Spurgde hende om bedste Raad.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>“Hvad Raad kan jeg optænke vel,</l>
<l>Jeg er en <seg type="com" n="com868">blysom</seg> Kvinde,</l>
<l>De værste Raad, de tjene nu bedst,</l>
<l>Kunde I dem ellers paafinde.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax079.jpg" ed="A" n="65" />I <seg type="com" n="com869">give</seg> eders Heste nyt Beslag,</l>
<l>I <seg type="com" n="com870">sende</seg> dem brat til Smede,</l>
<l>Og alle de Hager, dem <seg type="com" n="com3256">vende</seg> I ind,</l>
<l>Saa hittes i Spor ikke Rede!</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Alle de Hager, dem <seg type="com" n="com3256">vende</seg> I ind,</l>
<l>Saa Sporet er ikke at kiende!</l>
<l>I <seg type="com" n="com3257">sige</seg> det aldrig til nogen Mand,</l>
<l>I lærde det af en Kvinde!”</l>
</lg>
<lg n="35">
<l>“Nu <seg type="com" n="com3258">æde og drikke</seg> hver <seg type="com" n="com871">Dannesvend</seg>,</l>
<l>Og rappest gaaer Alt med Glæden,</l>
<l>Og naar saa Natten forgangen er,</l>
<l>Da faaer vi en Dag isteden.</l>
</lg>
<lg n="36">
<l>Det er ikke Dag, før Sol staaer op,</l>
<l>Men da faaer vi Tidender nye,</l>
<l>Hvilken Svend sin Herre er tro og huld,</l>
<l>Han maa ikke fra <seg type="com" n="com872">hannem</seg> <seg type="com" n="com9002">flye</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>De Hofmænd svore saa dyr en Ed,</l>
<l>De vilde deres Liv <seg type="com" n="com873">opsætte</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com873">vove</seg>.</p></note>,</l>
<l>Og ride med <seg type="com" n="com875">hannem</seg> saa dristelig frem,</l>
<l>Hvor han vilde <seg type="com" n="com6037">yppe en Trætte</seg>.</l>
</lg>
<lg n="38">
<l>Saa rede de dem til <hi rend="spaced"><placeName key="his348">Fruerlund</placeName>,</hi></l>
<l>Der <seg type="com" n="com876">bunde</seg> de deres Heste,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com877">ginge</seg> de dem til <placeName key="fak349"><hi rend="spaced">Randers</hi> By</placeName></l>
<l>Den <seg type="com" n="com878">kullede</seg> Greve at giæste.</l>
</lg>
<lg n="39">
<l>Og det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>,</hi></l>
<l>Han kom til <placeName key="fak350">Randers-Bro</placeName>,</l>
<l>“Den Svend, som ikke vil følge med,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com879">tage</seg> sig Orlov nu!”</l>
</lg>
<lg n="40">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax080.jpg" ed="A" n="66" />Frem da traadte liden <hi rend="spaced"><persName key="pe1045">Svend Trøst</persName>,</hi></l>
<l>Ham troede han allerbedst:</l>
<l>“Min Herre! I <seg type="com" n="com880">give</seg> mig Orlov nu</l>
<l>Og dertil Sadel og Hest!”</l>
</lg>
<lg n="41">
<l>Som han begiæred, han Orlov fik,</l>
<l>Og dertil Sadel og Hest,</l>
<l>Den samme Dag, før Aften kom,</l>
<l>Han tjende sin Herre bedst.</l>
</lg>
<lg n="42">
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></hi> selv til Dørren gik,</l>
<l>Som han fik da isinde,</l>
<l>Han stødte derpaa med skarpen Spyd,</l>
<l>Som Greven selv var inde.</l>
</lg>
<lg n="43">
<l>Grev <persName key="pe453"><hi rend="spaced">Geert</hi></persName> han ud af <seg type="com" n="com881">Vindvet</seg> saae,</l>
<l>Han <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">saae</lem><rdg wit="A">faae</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> de blanke Spjude:</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com882">usel</seg> jeg til <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName></hi> kom,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></hi> holder herude.</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>De stødte paa Dørren med Skjold og Spyd,</l>
<l>De Nagler sprang alle istykker,</l>
<l>“Du <seg type="com" n="com883">kullede</seg> Greve! og <seg type="com" n="com885">est</seg> du her,</l>
<l>En Skaal <seg type="com" n="com886">vi dig nu tildrikker</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="45">
<l>“Du <seg type="com" n="com887">sætte</seg> dig ned, <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>!</hi></l>
<l>Vi ville os vel forlige,</l>
<l>Sende vi efter Hertug <hi rend="spaced"><persName key="pe1027">Henrik</persName></hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l>Og Hr. Claus <hi rend="spaced">Krummedige</hi><hi rend="spaced">!</hi></l>
</lg>
<lg n="46">
<l>“Ikke da sagde du <seg type="com" n="com889">saa</seg> igaar,</l>
<l>Alt ud ved <placeName key="fak351">Randers Strande</placeName>,</l>
<l>Da vilde du enten have mig hængt,</l>
<l>Eller jeg skulde rømme af Lande.”</l>
</lg>
<lg n="47">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax081.jpg" ed="A" n="67" />Og det da <seg type="com" n="com890">meldte</seg> den sorte Svend,</l>
<l>For han var ei af de Hvide:</l>
<l>Vi lade nu fare den lange Snak,</l>
<l>Vi lade nu Sværdet bide!</l>
</lg>
<lg n="48">
<l>Saa tog de den haarde Vovehals,</l>
<l>Tog Hold i hans gule Lok,</l>
<l>Saa hugged de ham Hovedet fra</l>
<l>Alt over den <seg type="com" n="com892">Sengestok</seg>.</l>
</lg>
<lg n="49">
<l>Grev <persName key="pe453"><hi rend="spaced">Geert</hi></persName> han var nu slagen ihjel,</l>
<l>Og da <seg type="com" n="com894">slog de paa Tromme</seg>,</l>
<l>Og det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>,</hi></l>
<l>Han maatte af Byen rømme.</l>
</lg>
<lg n="50">
<l>Han hasted flux af Byen ud,</l>
<l>Ad Gade og ad Gyde,</l>
<l>Der mødte ham Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1029">Ove Hals</persName>,</hi></l>
<l>Han vilde ham det forbyde.</l>
</lg>
<lg n="51">
<l>“Og hør du det, Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1029">Ove Hals</persName>!</hi></l>
<l>Du <seg type="com" n="com895">giøre</seg> mig ingen Skade!</l>
<l>Du <seg type="com" n="com896">est</seg> min Svoger huld og tro,</l>
<l>Du maa os fare lade.”</l>
</lg>
<lg n="52">
<l>“<seg type="com" n="com897">Fuldvel</seg> veed jeg vort Svogerskab,</l>
<l>Saa nær som det <seg type="com" n="com898">mon</seg> være,</l>
<l>Men du har slaget min Herre ihjel,</l>
<l>Jeg tænker kun paa min Ære.”</l>
</lg>
<lg n="53">
<l>Da bræged' Faar, da <seg type="com" n="com899">kiækked'</seg> Gaas,</l>
<l>Og Hanen <seg type="com" n="com900">goel</seg> <seg type="com" n="com901">paa Halde</seg>,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1029">Ove Hals</persName></hi> blev Veien trang,</l>
<l>Ad de <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com902">Holster</seg></hi> monne han kalde.</l>
</lg>
<lg n="54">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax082.jpg" ed="A" n="68" />Saa drog de ud deres gode Sværd,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></hi> vilde ei vige,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1029">Ove Hals</persName></hi> han hugged ned,</l>
<l>Saa han laae der tillige.</l>
</lg>
<lg n="55">
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></hi> kom til <placeName key="fak350">Randers Bro</placeName>,</l>
<l>Der vankede Hug saa <seg type="com" n="com903">drue</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com903">drøie</seg>.</p></note>,</l>
<l>Og der fandt han den liden <hi rend="spaced"><persName key="pe1045">Svend Trøst</persName>,</hi></l>
<l>Hans Orlov den var nu ude.</l>
</lg>
<lg n="56">
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName></hi> gik over <placeName key="fak350">Randers Bro</placeName>,</l>
<l>De <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com906">Holster</seg></hi> efter ham hasted,</l>
<l>Imellem sprang den liden <hi rend="spaced"><persName key="pe1045">Svend Trøst</persName>,</hi></l>
<l>Og <seg type="com" n="com3259">Broen med List afkasted</seg>.</l>
</lg>
<lg n="57">
<l>Tak <seg type="com" n="com3260">have</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøns</persName></hi> Systersøn!</l>
<l>Han viste, han var af <seg type="com" n="com6038">Arten</seg>,</l>
<l>Han kasted i Fjord de <seg type="com" n="com908">Fjelle</seg> saa brat,</l>
<l>Han standsed de <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com909">Holster</seg></hi> i Farten.</l>
</lg>
<lg n="58">
<l>En Kiælling giæsted <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>,</hi></l>
<l>Hun havde <seg type="com" n="com6039">ikke uden</seg> to <seg type="com" n="com910">Leve</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com910">Brød</seg>.</p></note>,</l>
<l>Det ene gav hun <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>,</hi></l>
<l>For han slog den <seg type="com" n="com912">kullede</seg> Greve.</l>
</lg>
<lg n="59">
<l>Gud <seg type="com" n="com913">glæde</seg> din Sjæl, <hi rend="spaced"><persName key="pe452">Niels Ebbesøn</persName>!</hi></l>
<l>Du <seg type="com" n="com914">varst</seg> en Dansker Helt,</l>
<l>Saa gierne vilde du dit Fæderneland</l>
<l>Ved fremmede Giæster skilt.</l>
</lg>
<lg n="60">
<l><persName key="pe45">Krist</persName> <seg type="com" n="com915">signe</seg> <seg type="com" n="com916">og</seg> hver god <seg type="com" n="com917">Dannesvend</seg>,</l>
<l>Som baade med Mund og <seg type="com" n="com918">Hand</seg>,</l>
<l>Uden Skrømt og Tant, med Flid og Tro,</l>
<l>Vil tjene sit Fæderneland!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Iver Lykke">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax083.jpg" ed="A" n="69" />
<head rend="2" xml:id="index69"><persName key="pe1030"><seg type="com" n="com919">Iver Lykke</seg></persName>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>et springer nu saa vidt om Land,</l>
<l>Alt under <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Krone,</l>
<l>Kong <persName key="pe1031"><hi rend="spaced">Albret</hi></persName> og hans gode Mænd,</l>
<l>De agter dem ind i <placeName key="fak161">Skaane</placeName>.</l>
<l rend="refrain">Derfor da ligger Svenden udi <seg type="com" n="com920">Bolte</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><seg type="com" n="com921">Konning</seg> <persName key="pe1031"><hi rend="spaced">Albret</hi></persName> sidder paa <hi rend="spaced"><placeName key="his2191">Axelvold</placeName>,</hi></l>
<l>Han lader de <seg type="com" n="com922">Lønbreve</seg> skrive,</l>
<l>Saa sender han dem til <hi rend="spaced"><placeName key="fak353">Helsingborg</placeName>,</hi></l>
<l>Den Danske Dronning at give.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Og det var Dronning <persName key="pe1044"><hi rend="spaced">Margrete</hi></persName> <seg type="com" n="com923">bold</seg>,</l>
<l>Paa Svende <seg type="com" n="com924">saa</seg> monne hun <seg type="com" n="com925">hede</seg><note type="footnote">
<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com925">kalde</seg>.</p></note>,</l>
<l>I <seg type="com" n="com3261">tale</seg> til Tydske Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1034">Parau</persName>,</hi></l>
<l><seg type="com" n="com3262">Bede</seg> ham til mig indtræde!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Og hør I, kiære Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1034">Parau</persName>!</hi></l>
<l>Vil I mig hjelpe af Vaande,</l>
<l>Og vil I drage til <hi rend="spaced"><placeName key="fak92">Sverrig</placeName></hi> for mig,</l>
<l>Udi mit Sted at stande?”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Det svared Tydske Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1034">Parau</persName>,</hi></l>
<l>Han var i Munden saa <seg type="com" n="com927">stark</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com927">stærk</seg>.</p></note>,</l>
<l>Ikke drager jeg til <hi rend="spaced"><placeName key="fak92">Sverrig</placeName></hi> i Strid</l>
<l>For tredivetusind Mark.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Det var den ædle Dronning da,</l>
<l>De <seg type="com" n="com929">Lønbreve</seg> lader hun skrive,</l>
<l>Sender hun dem til <hi rend="spaced"><placeName key="fak411">Skanderborg</placeName>,</hi></l>
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1030">Iver Lykke</persName></hi> at give.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Saa silde om en Aftenstund</l>
<l>Da blev de Breve udsendte,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com6040">aarle om anden Morgens Tid</seg>,</l>
<l>De kom den Herre tilhænde.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax084.jpg" ed="A" n="70" />Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1030">Iver Lykke</persName></hi> var snar i Færd,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com930">stædtes han for Bord:</seg></l>
<l>Vil I mig noget, kiær Dronning min?</l>
<l>Hvorfor sendte I mig Ord?</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Hr. <hi rend="spaced">
<persName key="pe1030">Iver Lykke</persName>!</hi> og hør du det!</l>
<l>Saa venlig beder jeg dig,</l>
<l>At du vil fare til <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Land</l>
<l>Og stande i Strid for mig!”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1030">Iver Lykke</persName></hi> gav gode Svar,</l>
<l>Han var en Mand uden <seg type="com" n="com931">Fals</seg>;</l>
<l>“Og jeg vil drage til <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> iaar,</l>
<l>Skulde det end koste min Hals.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Saa fik Kong <persName key="pe1031"><hi rend="spaced">Albret</hi></persName> et Brev igien,</l>
<l>Det lød ikke bedre eller værre:</l>
<l>“<seg type="com" n="com932">For</seg> <placeName key="his2191">Axelvold</placeName> i <placeName key="fak1064">Vestergylland</placeName>,</l>
<l>Der mødes vi med vore Hære.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Det sagde Kong <persName key="pe1031"><hi rend="spaced">Albret</hi></persName> af stort Hovmod,</l>
<l>Han agted saa lidt en Kvinde:</l>
<l>“Hun skulde heller, den Frue fiin,</l>
<l>Sidde ved sin Rok og spinde.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Og de rede ud fra <hi rend="spaced"><placeName key="his2191">Axelvold</placeName></hi></l>
<l>Med firetusinde Heste,</l>
<l>De havde det fast i Hu og Sind,</l>
<l>At <placeName key="fak14">Danmark</placeName> vilde de giæste.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Og de red over den grønne Eng,</l>
<l>Vel attentusind i Skare,</l>
<l>De hørde ei Messe <seg type="com" n="com933">vor Herres Dag</seg>,</l>
<l>Saa ilde da monne de fare.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax085.jpg" ed="A" n="71" />De <hi rend="spaced">Danske</hi> <seg type="com" n="com934">sig ei forsømme lod</seg>,</l>
<l>De mødtes alt paa den Hede,</l>
<l>At mødes og strides med Kong <persName key="pe1031"><hi rend="spaced">Albret,</hi></persName></l>
<l>Det var deres største Glæde.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Det var paa en hellig Søndag,</l>
<l>Da monne de Messen høre,</l>
<l>Og siden drog de til <hi rend="spaced"><placeName key="fak110">Øresund</placeName></hi></l>
<l>Og lod sig overføre.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og de rede over de skaanske Bjerg,</l>
<l>Og over de grønne Enge,</l>
<l>Det var en Lyst at see derpaa,</l>
<l>Hvor deres Heste monne springe.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Og de rede ind over <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> <seg type="com" n="com935">Skiel</seg>,</l>
<l>De vare <seg type="com" n="com936">i Mod saa trøste</seg>,</l>
<l>Og der stode Folk og undredes paa,</l>
<l><seg type="com" n="com937">Hvor</seg> Jorden under dem rysted.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Det <seg type="com" n="com938">meldte</seg> Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1032">Fikke Olufsøn</persName>,</hi></l>
<l>Han saae de Danske Mænd komme,</l>
<l>Lad os ikke stride med dem idag!</l>
<l>Det vorder os lidt til <seg type="com" n="com939">Fromme</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Det <seg type="com" n="com940">meldte</seg> Kong <persName key="pe1031"><hi rend="spaced">Albret</hi></persName> overbrat,</l>
<l>Han red <seg type="com" n="com941">under grønne Lide</seg>:</l>
<l>Og <seg type="com" n="com942">est</seg> du ræd for Danske Mænds Sværd,</l>
<l>Saa rid du hen til en Side!</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>“Aldrig saae I mig være saa ræd,</l>
<l>Jeg turde <seg type="com" n="com943">jo fuldvel</seg> skiælve,</l>
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe1031">Albret</persName>!</hi> I <seg type="com" n="com944">see</seg> vel til idag,</l>
<l>I kan <seg type="com" n="com945">forvare</seg> eder selve!”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax086.jpg" ed="A" n="72" />Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1030">Iver Lykke</persName>,</hi> han <seg type="com" n="com946">meldte</seg> <seg type="com" n="com947">med Skiel</seg>,</l>
<l>Han saae de Svenske komme:</l>
<l>I holde nu sammen, I Danske Hofmænd!</l>
<l>De Svenske skal for os rømme.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1032">Fikke Olufsøn</persName>,</hi></l>
<l>Sin Hest kunde han vel ride,</l>
<l>Saa dristelig red han de Danske imod,</l>
<l>Sit <seg type="com" n="com948">Glavind</seg> først at bryde.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>De Pile <seg type="com" n="com949">stunke</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com949">fore</seg>.</p></note> saa høit i Sky,</l>
<l>De <seg type="com" n="com951">Glavinde</seg> <seg type="com" n="com952">ginge</seg> istykker,</l>
<l>I træde nu frem, I Danske Hofmænd!</l>
<l><seg type="com" n="com953">Saa</seg> raabde Hr. <hi rend="spaced">
<persName key="pe1030">Iver Lykke</persName>.</hi>
</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Det første <seg type="com" n="com954">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>De Helte var alle saa stærke,</l>
<l>De Svenske maatte alt give tabt,</l>
<l>De mistede Kongens <seg type="com" n="com955">Mærke</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com955">Banner</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Kong <persName key="pe1031"><hi rend="spaced">Albret</hi></persName> sagde, i Hu saa ræd:</l>
<l>Min Død nu vil det blive,</l>
<l>Den første Mand af al den Hær</l>
<l>Han vilde sig fangen give.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Saa blev han Fange, det var ei Skiemt,</l>
<l>De <seg type="com" n="com957">Bøile</seg> om Been ham spændte,</l>
<l>Saa førde de ham til <placeName key="fak353">Helsingborg</placeName>,</l>
<l>Der havde han meer ivente.</l>
<l rend="refrain">Derfor da ligger Svenden udi <seg type="com" n="com958">Bolte</seg>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kong Kristoffer af Baiern">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax087.jpg" ed="A" n="73" />
<head rend="2" xml:id="index73"><seg type="com" n="com959">Kong <persName key="pe1033">Kristoffer</persName> af <placeName key="fak442">Baiern</placeName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>et var <persName key="pe1033">Kong <hi rend="spaced">Kristoffer</hi></persName> saa <seg type="com" n="com960">bold</seg>,</l>
<l>Han skrev de Breve omkring,</l>
<l>Han beder derom alle sine Mænd,</l>
<l>At mødes med <seg type="com" n="com961">hannem</seg> til Thing.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og ind da <seg type="com" n="com962">tren</seg> det Sendebud,</l>
<l>Han sagde sin Herre <seg type="com" n="com963">saa</seg>:</l>
<l>Eders Morbroder ikke følge vil,</l>
<l>Hans Husfru raadte derfra.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Kan jeg ikke min Morbroder faae,</l>
<l>Alt for den slemme Frue,</l>
<l>Da vil jeg prøve de <hi rend="spaced">Danske</hi> Mænd,</l>
<l>Og see, hvortil de mon due.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Det var <hi rend="spaced"><persName key="pe1033">Kristoffer</persName>,</hi> den <seg type="com" n="com964">Konning</seg> ny,</l>
<l>Han klagede <seg type="com" n="com3263">saa</seg> sin Vaande:</l>
<l>Mine egne Bønder staae mod mig op,</l>
<l>Og ville <seg type="com" n="com6041">mig gaae fra Haande</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Mine Adelsmænd! I stande mig bi!</l>
<l>I Borgere! ligesaa!</l>
<l>Da skal det være saa smal en Sag,</l>
<l>De Bønder som Giæs at slaae.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>De Bønder samlede sig i Hob,</l>
<l>Saavel over Skov som Hede,</l>
<l>De <seg type="com" n="com965">keisede</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com965">udvalgde</seg>.</p></note> dem en Høvedsmand,</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1117">Henrik Tagesøn</persName></hi> <seg type="com" n="com967">til god Rede</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax088.jpg" ed="A" n="74" />De reiste sig op, hver Mand af Hus,</l>
<l>Som boed i <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vensyssels</placeName></hi> Land,</l>
<l>De meende, de havde <seg type="com" n="com968">alt</seg> vundet Spil,</l>
<l>De havde ikke bedre Forstand.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Og de rede frem for <hi rend="spaced"><placeName key="fak355">Aalborg</placeName></hi> Stad,</l>
<l>Og frem til <placeName key="fak443"><hi rend="spaced">Huseby</hi> Veile</placeName>,</l>
<l>Fremmerst da red deres Høvedsmænd,</l>
<l>De vare ei langt fra <seg type="com" n="com969">Steile</seg>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Og de rede frem paa <placeName key="fak358"><hi rend="spaced">Aggers</hi> Grund</placeName>,</l>
<l>Og saa til <hi rend="spaced"><placeName key="fak444">Aggersborg</placeName></hi> By,</l>
<l>Der satte de Ild paa Kongens Gaard,</l>
<l>Den blussed høit i Sky.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Det første <seg type="com" n="com970">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>De Bønder de var fuldstærke,</l>
<l>Og det var Marsk <hi rend="spaced">Stig Pallesøn</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l>Han <seg type="com" n="com972">rygged</seg> saa langt sit <seg type="com" n="com973">Mærke</seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Det andet <seg type="com" n="com974">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com975">Glavind</seg> og skarpe <seg type="com" n="com976">Spær</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com976">Spyd</seg>.</p></note>,</l>
<l>Den <seg type="com" n="com978">bolde</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe1117">Henrik Tagesøn</persName></hi></l>
<l>Sit Liv maatte lade der.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Men det var <hi rend="spaced"><persName key="pe1117">Henrik Tagesøn</persName>,</hi></l>
<l>Han værged sig <seg type="com" n="com979">fuldvel</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com980">End siden</seg> han var sunket i Knæ,</l>
<l>Syv Mænd slog han ihjel!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Og det var <hi rend="spaced"><persName key="pe1117">Henrik Tagesøn</persName>,</hi></l>
<l>Han saae sig op i Sky,</l>
<l>Ryg da vendte de <hi rend="spaced">Morsingboer,</hi></l>
<l>Og saa de Forræder' af <hi rend="spaced"><placeName key="fak117">Thye</placeName>.</hi></l>
</lg>
<lg n="14">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax089.jpg" ed="A" n="75" />Ja, først saa rømde de <hi rend="spaced">Morsingboer,</hi></l>
<l>Og saa de Forræder' af <hi rend="spaced"><placeName key="fak117">Thye</placeName>,</hi></l>
<l><seg type="com" n="com981">Efter end</seg> stode de <hi rend="spaced">Vendelboer,</hi></l>
<l>Og de vilde ikke <seg type="com" n="com9003">flye</seg>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Alene stod ædle Vendelboer,</l>
<l>De maatte betale den Kiv,</l>
<l>En Vognborg op for sig de slog,</l>
<l>For den lod de deres Liv!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>De Bønder sloges da ned <seg type="com" n="com9521">for Fod</seg>,</l>
<l>Saa mange, som ei <seg type="com" n="com982">undkomme</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com983">End</seg> er <hi rend="spaced"><persName key="pe1033">Kristoffer</persName></hi> en Konge <seg type="com" n="com984">gæv</seg>,</l>
<l>De Danske Mænd til <seg type="com" n="com985">Fromme</seg>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Iver Axelsøn Thott">
<head rend="2" xml:id="index75"><persName key="pe1035"><seg type="com" n="com986">Iver Axelsøn Thott</seg></persName>.</head>
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><hi rend="initial">D</hi>et var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver Axelsøn</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han sidder paa <placeName key="fak402"><hi rend="spaced">Gullands</hi></placeName> <seg type="com" n="com987">Skiære</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han siger, han vil til <hi rend="spaced"><placeName key="fak92">Sverrig</placeName></hi> ind,</l>
<l rend="secondIndent">At hente sin Hjertenskiære.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com988">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent">Hr. <hi rend="spaced">
<persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han seiler til <hi rend="spaced"><placeName key="fak359">Stokholms</placeName></hi> By,</l>
<l rend="secondIndent">For Kong <persName key="pe1036"><hi rend="spaced">Karl Knudsøn</hi></persName> at giæste,</l>
<l rend="secondIndent">Det sige alle, <seg type="com" n="com989">det hør og spør</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det bli'r ikke til hans Bedste.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com988">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent">Og midt udi den Borgegaard,</l>
<l rend="secondIndent">Der <seg type="com" n="com991">axler han sit Skind</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa gaaer han paa <placeName key="poet360">Stokholms-Huus</placeName></l>
<l rend="secondIndent">For <placeName key="fak92">Sverriges</placeName> <seg type="com" n="com992">Høvding</seg> ind.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com993">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax090.jpg" ed="A" n="76" />“<seg type="com" n="com994">Hil sidde I</seg>, Kong <persName key="pe1036"><hi rend="spaced">Karl Knudsøn</hi></persName><hi rend="spaced">!</hi></l>
<l rend="secondIndent">En Drot over <placeName key="fak92">Sverriges</placeName> Rige,</l>
<l rend="secondIndent">Og vil eders Daatter I give mig,</l>
<l rend="secondIndent">At være hinandens Lige!”</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com995">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent">“Og skal jeg eder min Daatter <seg type="com" n="com996">faae</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com996">lade faae</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="secondIndent">Og hun skal <seg type="com" n="com997">raade eders Bo</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da skal I drive Kong <persName key="pe41"><hi rend="spaced">Christian</hi></persName> ud,</l>
<l rend="secondIndent">Med samt hans Biskopper to.”</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com998">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent">Det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver Axelsøn</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">De Breve lader han skrive,</l>
<l rend="secondIndent">Og sender dem saa til <hi rend="spaced">
<placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</hi>
</l>
<l rend="secondIndent">Kong <persName key="pe41"><hi rend="spaced">Christjan</hi></persName> at overgive.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com998">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent">Og bort da red det Sendebud,</l>
<l rend="secondIndent">Som Brevet havde i Hænde,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <placeName key="his446">Myntergaarden</placeName> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak445">Malmøes</placeName></hi> By,</l>
<l rend="secondIndent">Der monne han Kongen finde.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com998">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent">“<seg type="com" n="com1001">Hil sidde I</seg>, <seg type="com" n="com1002">Konning</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe41">Christian</persName>!</hi>
</l>
<l rend="secondIndent">En Herre saa <seg type="com" n="com1003">gild og giæv</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Jer hilser Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver Axelsøn</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og her har I hans Brev.”</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1004">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com1005">meldte</seg> <seg type="com" n="com1006">Konning</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe41">Christian</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com1007">Der</seg> han i Brevet saae:</l>
<l rend="secondIndent">Det havde jeg aldrig tænkt før nu,</l>
<l rend="secondIndent">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> vilde skikke sig <seg type="com" n="com1008">saa</seg>.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1009">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax091.jpg" ed="A" n="77" />Jeg haver ham <seg type="com" n="com1010">flyet</seg> baade Land og Slot</l>
<l rend="secondIndent">At holde <seg type="com" n="com1011">til troer Hænde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og det kom aldrig i mit Sind,</l>
<l rend="secondIndent">Han skulde saa vrangt sig vende.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1012">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent">Men lever jeg <seg type="com" n="com1013">Konning</seg> i Vintre to,</l>
<l rend="secondIndent">Og end i kortere Tid,</l>
<l rend="secondIndent">Den selvgjorte <seg type="com" n="com1013">Konning</seg> og hans <seg type="com" n="com1015">Maag</seg></l>
<l rend="secondIndent">De skulle mig bede om Fred.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1016">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent">Kong <persName key="pe41"><hi rend="spaced">Christian</hi></persName> kalder paa liden Hofdreng:</l>
<l rend="secondIndent">“Følg du dette Bud i Stuen!</l>
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com3264">lade</seg> ham spise, som det sig bør,</l>
<l rend="secondIndent">Hans Herre hav ikke <seg type="com" n="com6042">i Huen</seg>!</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1017">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com1018">giøre</seg> ham Tjenest, som det hør til,</l>
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com1018">giøre</seg> ham kun tilgode!</l>
<l rend="secondIndent">Hans Herre os skal betale det Lag,</l>
<l rend="secondIndent">Om ilde eller vel tilmode.</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1021">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com1022">følge</seg> det Bud i Skrædersal,</l>
<l rend="secondIndent">Og lade <seg type="com" n="com1023">hannem</seg> Klæder <seg type="com" n="com3265">skiære</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Selv skal betale den Skræderløn</l>
<l rend="secondIndent">
<persName key="pe1035">Iver <hi rend="spaced">Axelsøn</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> hans Herre.”</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1024">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="secondIndent">“I <seg type="com" n="com3266">have</seg> Tak, <seg type="com" n="com1025">Konning</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe41">Christian</persName>!</hi></l>
<l rend="secondIndent">I er en Herre saa prud,</l>
<l rend="secondIndent">Eders Navn og Gave jeg prise vil,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor jeg kommer af Landet ud.”</l>
<l rend="refrain">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1035">Iver</persName></hi> han bryder den stærke Bølge <seg type="com" n="com1026">for</seg> <hi rend="spaced"><placeName key="fak402">Gulland</placeName>!</hi></l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kong Hanses Giftermaal">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax092.jpg" ed="A" n="78" />
<head rend="2" xml:id="index78"><seg type="com" n="com1027">Kong
<persName key="pe1037">Hanses</persName> Giftermaal</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><hi rend="initial">K</hi>ong <persName key="pe1037"><hi rend="spaced">Hans</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi> han sidder paa <hi rend="spaced"><placeName key="his217">Kiøbenhavn</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com1028">Lønbrev</seg> lader han skrive,</l>
<l rend="secondIndent">Og det sender han til <hi rend="spaced"><placeName key="fak347">Nørrejylland</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1038">Erik Ottesøn</persName></hi> at give.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3267">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent">Det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1038">Erik Ottesøn</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com1029">Der</seg> han i Brevet saae,</l>
<l rend="secondIndent">Han skiød <seg type="com" n="com1030">Vartavl</seg> og Terning bort,</l>
<l rend="secondIndent">Bad sadle sin Ganger graa.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3268">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent">Ind kom Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1038">Erik Ottesøn</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1031">stædtes saa for Bord</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">“Hvad vil I mig, kiær Herre min!</l>
<l rend="secondIndent">Hvi har I sendt mig Ord?”</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3269">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent">“Hør I, Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1038">Erik Ottesøn</persName>!</hi></l>
<l rend="secondIndent">I er vor egen Mand,</l>
<l rend="secondIndent">Og I skal fare til <hi rend="spaced"><placeName key="fak361">Meisen</placeName></hi> iaar</l>
<l rend="secondIndent">For os om en <seg type="com" n="com1032">Lilievand</seg>!<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1032">Lilie-Vaand</seg>.</p></note>”</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3270">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent">Og det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1038">Erik Ottesøn</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Saa høvisk monne han svare:</l>
<l rend="secondIndent">Og skal jeg ind til <placeName key="fak91">Meisen-Land</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kan ikke ene fare.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3270">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent">Her <hi rend="spaced"><persName key="pe1039">Verner Parsberg</persName></hi> af <hi rend="spaced"><placeName key="his362">Holbekshus</placeName></hi></l>
<l rend="secondIndent">Jeg lader med eder fare,</l>
<l rend="secondIndent">Og Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1040">Klaus Rønnov</persName></hi> paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak412">Oringborg</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Eder <seg type="com" n="com1034">følge</seg> saa <seg type="com" n="com1035">faur</seg> en Skare!</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3271">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax093.jpg" ed="A" n="79" />Da blev i Hast det Skib udlagt,</l>
<l rend="secondIndent">De Baadsmænd glædtes derved,</l>
<l rend="secondIndent">Den <seg type="com" n="com6043">blide Bør</seg> saa herlig stod,</l>
<l rend="secondIndent">Saa vel deres Skib fremskred.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com6044">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent">De <seg type="com" n="com1036">vunde</seg> op deres <seg type="com" n="com1037">Silkeseil</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa høit i forgyldte Raa,</l>
<l rend="secondIndent">De <hi rend="spaced">Dannebrog</hi> satte i <seg type="com" n="com1039">Fremmerstavn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De <seg type="com" n="com1040">lode til <hi rend="spaced"><placeName key="fak91">Sachsen</placeName></hi> staae</seg>.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3272">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent">Den <seg type="com" n="com1041">Kure</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1041">Vogter</seg>.</p></note> stander paa høie <seg type="com" n="com1043">Værn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og seer han ud fra Lande,</l>
<l rend="secondIndent">“Jeg seer paa Søen det Danske Flag,</l>
<l rend="secondIndent">Derover forgyldte <seg type="com" n="com1044">Brande</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1044">Fløie</seg>.</p></note>.”</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3273">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent">Den klare Dag, den skinner fra Øst,</l>
<l rend="secondIndent">Og Bølgen, hun blæser blaa,</l>
<l rend="secondIndent">De ædle Herrer af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l rend="secondIndent">De gik for Hertugen at staae.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3273">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent">
<seg type="com" n="com1046">Hil sidde I</seg>, Hertug af <placeName key="fak91">Sachsenland</placeName>?</l>
<l rend="secondIndent">Baade I og eders Kiære!</l>
<l rend="secondIndent">Den unge <seg type="com" n="com1047">Konning</seg> af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Beder om eders Datter med Ære.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3274">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent">Det var Hertug <persName key="pe1041"><hi rend="spaced">Ernst</hi></persName> af <placeName key="fak91">Sachsenland</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Han kalder paa <seg type="com" n="com1048">Drosten</seg> sin,</l>
<l rend="secondIndent">“Du <seg type="com" n="com1049">lede</seg> til os i Salen ind</l>
<l rend="secondIndent">Med Ære Frøken <hi rend="spaced"><persName key="pe1042">Kirstin</persName>!</hi></l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3275">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax094.jpg" ed="A" n="80" />De satte paa hende det <seg type="com" n="com1050">Hovedguld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det skinnede som en Lue,</l>
<l rend="secondIndent">Det var belagt med Ædelsteen,</l>
<l rend="secondIndent">Det klædte den skiønne Jomfrue.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3276">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="secondIndent">Det var Hertugen af <placeName key="fak91">Sachsenland</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Han tog sin Datter i Lære,</l>
<l rend="secondIndent">Som det sig burde, den Herre <seg type="com" n="com1051">bold</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han lærde hende <seg type="com" n="com1052">Tugt og Ære</seg>.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3277">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="secondIndent">Vær <seg type="com" n="com1053">kiær ad</seg> <hi rend="spaced">Jyder,</hi> kiær Datter min!</l>
<l rend="secondIndent">De ere saa trygge og troe!</l>
<l rend="secondIndent">Du <hi rend="spaced"><placeName key="fak92">Sverrigs</placeName></hi> Krone ei eftertragt,</l>
<l rend="secondIndent">Uden du den med Læmpe kan faae!</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3278">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="secondIndent">For fattige Enker bed du godt,</l>
<l rend="secondIndent">Og for hvert faderløst Barn!</l>
<l rend="secondIndent">For fattige Fanger bed <seg type="com" n="com1054">og</seg> godt,</l>
<l rend="secondIndent">Lad dem ikke døe i <seg type="com" n="com1055">Taarn</seg>!</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3279">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="secondIndent">Paa fattig Bonde læg aldrig Skat,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg det ikke taale vil,</l>
<l rend="secondIndent">Men fattes du enten Sølv eller Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Du sige din Fader til!</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3279">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="secondIndent">Og i Trompeter saa blev der stødt</l>
<l rend="secondIndent">Og blæst i forgyldte <seg type="com" n="com1056">Ljud</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1056">Lyd ᴐ: Lur</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="secondIndent">Da Frøkenen blev til Stranden ledt,</l>
<l rend="secondIndent">De kaldte hende <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Brud.</hi></l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3280">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax095.jpg" ed="A" n="81" />Saa <seg type="com" n="com1058">vunde</seg> de op deres <seg type="com" n="com1059">Silkeseil</seg></l>
<l rend="secondIndent">Saa høit i forgyldte <seg type="com" n="com1060">Raa</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa seiled de hjem til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">I mindre end Uger to.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3281">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="secondIndent">Der <seg type="com" n="com1061">Silke og Sindal</seg> vidt og bredt</l>
<l rend="secondIndent">Over grønne Jord de slog,</l>
<l rend="secondIndent">Den unge Konge med Riddersmænd</l>
<l rend="secondIndent">Sin kiære Brud modtog.</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3282">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="secondIndent">De mødtes alt paa den grønne Vold,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe45">Krist</persName></hi> <seg type="com" n="com1063">give</seg>, det vorde til Gavn!</l>
<l rend="secondIndent">Den Herre fra Hest, den Frøken <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fra</lem><rdg wit="A">sra</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com1064">Karm</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De fløi hinanden i Favn!</l>
<l rend="refrain">Der kom aldrig saa <seg type="com" n="com3283">rig</seg> en Jomfru til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kong Christian den Anden">
<head rend="2" xml:id="index81"><seg type="com" n="com1065">Kong <persName key="pe456">Christian den Anden</persName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">A</hi>lle smaa Fugle i Skoven er,</l>
<l rend="firstIndent">Over Høgene føre de Klage,</l>
<l rend="firstIndent">De rive af dem baade Fier og Dun,</l>
<l rend="firstIndent">Og vil dem af Skoven jage.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1066">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Saa fløi de op i Egetræ,</l>
<l rend="firstIndent">Om Raad at spørge og søge,</l>
<l rend="firstIndent">Hvordan de skulde en Konge faae,</l>
<l rend="firstIndent">Der kunde dem frie fra Høge.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1066">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Derom da sang en lille Fugl,</l>
<l rend="firstIndent">Det var den usle Krage:</l>
<l rend="firstIndent">“Vi <seg type="com" n="com1069">keise</seg> til Konge den gamle Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Da faaer vi gode Dage!”</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1070">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax096.jpg" ed="A" n="82" />Og det var alle de Fugle smaa,</l>
<l rend="firstIndent">De gav dertil deres <seg type="com" n="com1071">Minde</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og Fuglekonge da blev den Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">En bedre var ei at finde.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1072">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Det, svared i Hast den stolte Høg,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1073">Tilstæde</seg> vi ingenlunde,</l>
<l rend="firstIndent">Skal <seg type="com" n="com1074">Konning</seg> være den gamle Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Vi alle maae gaae tilgrunde.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1075">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1076">Der</seg> han det <seg type="com" n="com1077">spurgde</seg>, den gamle Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Han blev saa <seg type="com" n="com1078">harm i Huen</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og slog saa til den stolte Høg,</l>
<l rend="firstIndent">Som Høg slog før til Duen.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1079">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">Derover glædtes de Fugle smaa,</l>
<l rend="firstIndent">De sang, hver med sin Stemme,</l>
<l rend="firstIndent">I Lunden var Fryd og Fuglesang,</l>
<l rend="firstIndent">Mens Ørnen selv var hjemme.</l>
<l rend="refrain">Men <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Ørnen</lem><rdg wit="A">Ørneu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com1079">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">Men sammen da foer den Høgehær,</l>
<l rend="firstIndent">De skjulde baade Mark og Enge:</l>
<l rend="firstIndent">“Nu <seg type="com" n="com3284">lader</seg> os fare i Flok til Lund,</l>
<l rend="firstIndent">At <seg type="com" n="com3285">lyse den Ørn til Senge</seg>!”</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1081">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Vel Duen fløi til den gamle Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com1082">vared ham ad</seg> hans Skade,</l>
<l rend="firstIndent">Hun sagde: nu kommer den Høgehær,</l>
<l rend="firstIndent">Du <seg type="com" n="com1083">lave</seg> dem <seg type="com" n="com1084"><rs type="myth" key="myth480">Birtings</rs>bade</seg>!</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1085">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax097.jpg" ed="A" n="83" />Dertil dog svared den gamle Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Mens begge hans Øine <seg type="com" n="com1086">runde</seg>:</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com3286">Formange Mus de bide en Kat</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Thi maa jeg rømme af Lunde.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1087">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Fra Skoven da fløi den gamle Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Det timedes saa ilde,</l>
<l rend="firstIndent">Og alle de arme Fugle smaa</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com1088">fore om Raad</seg> saa vilde.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1089">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Nu Høgen sidder i Egetop,</l>
<l rend="firstIndent">Og breder vidt ud sin Vinge,</l>
<l rend="firstIndent">Men alle de andre Fugle smaa,</l>
<l rend="firstIndent">Dem Sorrig og Nød <seg type="com" n="com6045">mon</seg> tvinge.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1089">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">Nu Kragen sidder paa baren Kvist,</l>
<l rend="firstIndent">Ei mere den Høgen <seg type="com" n="com1091">undte</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og Uglen flyver i stor Uro,</l>
<l rend="firstIndent">Sig skjuler i <seg type="com" n="com1092">Elletrunte</seg>.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1093">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">Nu Viben med sin høie Top</l>
<l rend="firstIndent">Hun dukker i <seg type="com" n="com1094">Agerrene</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og alle de Fugle, som kvad i Lund,</l>
<l rend="firstIndent">Nu <seg type="com" n="com1095">tie kvær</seg> som Stene.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1096">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Der er nu Sorrig og Graad i Lund,</l>
<l rend="firstIndent">Hvor før var Fuglesange,</l>
<l rend="firstIndent">Mig ynkes over de Fugle smaa,</l>
<l rend="firstIndent">De Dage dem giøres saa lange.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1096">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax098.jpg" ed="A" n="84" />Gud <seg type="com" n="com1098">hjelpe</seg> <seg type="com" n="com1099">og</seg> ham, den gamle Ørn,</l>
<l rend="firstIndent">Som flyver paa vilden Hede!</l>
<l rend="firstIndent">Han veed sig hverken Ly eller Læ,</l>
<l rend="firstIndent">Hvor han kan bygge sin Rede.</l>
<l rend="refrain">Men Ørnen <seg type="com" n="com1100">bygger</seg> i Fjeldet ud.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Holger Danske og Stærk Diderik">
<head rend="2" xml:id="index84"><seg type="com" n="com1101"><rs type="myth" key="myth37">Holger Danske</rs> og <rs key="myth1079" type="myth">Stærk Diderik</rs></seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><app type="combNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="initial">S</hi>tærk</lem><rdg wit="A">Særk</rdg><note type="add">Også A har unicial</note><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1079">Diderik</rs></hi> boer sig udi <placeName key="poet364"><hi rend="spaced">Bern</hi></placeName></l>
<l rend="firstIndent">Med atten Brødre giæve,</l>
<l rend="firstIndent">Og hver af dem haver Sønner tolv,</l>
<l rend="firstIndent">Stor <seg type="com" n="com1102">Manddom</seg> de bedreve.</l>
<l rend="refrain">Nu stander <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Striden</lem><rdg wit="A">Strideu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent"><rs key="myth1079" type="myth">Stærk <hi rend="spaced">Diderik</hi></rs> har <seg type="com" n="com1103">og</seg> Systre Nok,</l>
<l rend="firstIndent">For de er alle femten,</l>
<l rend="firstIndent">Og hver af dem har Sønner tolv,</l>
<l rend="firstIndent">Den Yngste, hun har tretten.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">For <hi rend="spaced"><rs key="myth1079" type="myth">Diderik</rs></hi> gik nu frem at staae</l>
<l rend="firstIndent">Saamange <seg type="com" n="com3287">Kæmpekroppe</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg siger det <seg type="com" n="com6046">foruden Tant</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">De saaes over Bøgetoppe.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">“Nu <seg type="com" n="com1104">draget</seg> vi har i mange Aar,</l>
<l rend="firstIndent">Med <seg type="com" n="com1105">Kæmper</seg> i Flok <seg type="com" n="com1106">Staalhandske</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Dog <seg type="com" n="com1107">end</seg> vi høre, i <placeName key="fak347">Nørrejylland</placeName></l>
<l rend="firstIndent">Os byder Trods <hi rend="spaced"><rs key="myth37" type="myth">Holger Danske</rs>.</hi></l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Det vi have hørt om hans Hovmod,</l>
<l rend="firstIndent">Det haver os gjort stor Vaande,</l>
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax099.jpg" ed="A" n="85" />Han lader sig krone med røden Guld,</l>
<l rend="firstIndent">Og vil os ei gaae til Haande.”</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth475">Sverting</rs></hi> stak frem en stor Staalstang,</l>
<l rend="firstIndent">Begyndte dermed at true:</l>
<l rend="firstIndent">“Vel hundrede af Kong <rs key="myth37" type="myth"><hi rend="spaced">Holgers</hi></rs> Mænd</l>
<l rend="firstIndent">Jeg regner ikke ved en Flue.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">“Og hør du, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth475">Sverting</rs>,</hi> du sorte Svend!</l>
<l rend="firstIndent">Du <seg type="com" n="com1109">agte</seg> dem ikke saa ringe!</l>
<l rend="firstIndent">Jeg siger dig, alle Kong <rs type="myth" key="myth37"><hi rend="spaced">Holgers</hi></rs> Mænd</l>
<l rend="firstIndent">De ere fuldraske Drenge.”</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">Det svarede høien <hi rend="spaced"><rs key="myth476" type="myth">Bærmeris'</rs>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Det Ord tog han <seg type="com" n="com1111">til Giemme</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1111">til Eftertanke</seg>.</p></note>:</l>
<l rend="firstIndent">Vi giæste Kong <rs type="myth" key="myth37"><hi rend="spaced">Holger</hi></rs> i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l rend="firstIndent">Og see, om han selv er hjemme.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent"><rs key="myth1079" type="myth">Stærk <hi rend="spaced">Diderik</hi></rs> sendte Kong <rs key="myth37" type="myth"><hi rend="spaced">Holger</hi></rs> Ord,</l>
<l rend="firstIndent">Og lod han <seg type="com" n="com3288">saa</seg> tilbyde:</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1113">Hvad heller</seg> vil du stride med os,</l>
<l rend="firstIndent">Eller vil du Skatten yde?</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Kong <rs key="myth37" type="myth"><hi rend="spaced">Holger</hi></rs> han blev saa <seg type="com" n="com1114">harm i Hu</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Han ikke paa Svar lod vente:</l>
<l rend="firstIndent">“Hvo Skat vil kræve af Danske Mænd,</l>
<l rend="firstIndent">Han faaer den <seg type="com" n="com1115">og</seg> selv at hente.”</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Kong <rs type="myth" key="myth37"><hi rend="spaced">Holger</hi></rs> og <rs key="myth1079" type="myth">stærk <hi rend="spaced">Diderik</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">De mødtes midt paa den Hede,</l>
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax100.jpg" ed="A" n="86" />De sloges ret af Hjertensgrund,</l>
<l rend="firstIndent">De var i Hu saa vrede.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Af Blod der randt fuldstrid en Strøm,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1117">Under Bjerg</seg> i dybe Dale,</l>
<l rend="firstIndent">Og de som krævede Skatten ind,</l>
<l rend="firstIndent">De maatte den selv betale.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">Og her laae Hest og der laae Mand,</l>
<l rend="firstIndent">De bedste Venner adskildes,</l>
<l rend="firstIndent">De loe ei efter <seg type="com" n="com1118">det varme Bad</seg></l>
<l rend="firstIndent">Nær alle, som kom til Gildes.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">Og det var høien <hi rend="spaced"><rs key="myth476" type="myth">Bærmeris'</rs>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hans Brouten ham <seg type="com" n="com1120">gik af Minde</seg>:</l>
<l rend="firstIndent">“Nu lever ei <seg type="com" n="com1121">Hælvten</seg> af vore Mænd,</l>
<l rend="firstIndent">Hvor skulde vi Seier vinde!”</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1079">Stærk <hi rend="spaced">Diderik</hi></rs> tog da selv til Beens,</l>
<l rend="firstIndent">Han løb over Bjerge og Dale,</l>
<l rend="firstIndent">Og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth475">Sverting</rs>,</hi> han tog den samme Vei,</l>
<l rend="firstIndent">Hvor fast han end før turde prale.</l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com1123">meldte</seg> <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com9522">Der</seg> han drog af sin Handske:</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1124">Fuldlidet</seg> skal I rose deraf,</l>
<l rend="firstIndent">I giæstede <hi rend="spaced"><rs key="myth37" type="myth">Holger Danske</rs>!</hi></l>
<l rend="refrain">Nu stander Striden i <placeName key="fak365">Nør</placeName> under <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Hertugen og Dannekvinden">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax101.jpg" ed="A" n="87" />
<head rend="2" xml:id="index87"><seg type="com" n="com1125">Hertugen og Dannekvinden</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>ertugen, han red fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak187">Kolding</placeName></hi> By</l>
<l rend="firstIndent">Og indtil <hi rend="spaced"><placeName key="fak366">Aabenraa</placeName>,</hi></l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Her holder Hertugens Mænd)</l>
<l>Der mødte ham en Kvinde usky,</l>
<l rend="firstIndent">Som der gaaer Rygte <seg type="com" n="com1126">fraa</seg>.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">De kommer ikke <seg type="com" n="com1127">end</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>“Og hør du, gamle Kiælling god,</l>
<l rend="firstIndent">Du <seg type="com" n="com1128">est</seg> en kyndig Kvinde,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com1129">sige</seg> mig <seg type="com" n="com1130">af rundet Rod</seg></l>
<l rend="firstIndent">Alt hvad du har i Minde!”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“For Sandhed siger jeg dig, Søn,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg vil ei for dig lyve,</l>
<l>Jeg mindes Konger i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l rend="firstIndent">Henved halvfemtsindstyve.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Jeg mindes som en Drøm Kong <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth138">Dan</rs>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Ham <seg type="com" n="com1132">love</seg> Danske Tunger,</l>
<l>Jeg mindes ligedan Kong <hi rend="spaced"><rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs></hi></l>
<l rend="firstIndent">Med alle hans <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth115">Skjoldunger</rs>.</hi></l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Med sin Guldkølle slog <seg type="com" n="com1133">vel</seg> <hi rend="spaced"><rs key="myth479" type="myth">Gram</rs></hi></l>
<l rend="firstIndent">De Danske Bjerge jævne,</l>
<l>Men det jeg veed, at efter ham</l>
<l rend="firstIndent">Sig alle Konger <seg type="com" n="com1134">nævne</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Jeg mindes <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth137">Frode Fredegod</rs>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Jeg græd <seg type="com" n="com1135">og</seg> da han døde,</l>
<l>Jeg vidste ei, at paa den Tid</l>
<l rend="firstIndent">Vor Herre lod sig føde.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Jeg mindes <hi rend="spaced"><persName key="pe249">Thyre Dannebod</persName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Da kom jeg først i Kirke,</l>
<l>Jeg var da en halvvoxen Mø,</l>
<l rend="firstIndent">Bar Steen til <hi rend="spaced"><placeName key="his23">Dannevirke</placeName>.</hi></l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax102.jpg" ed="A" n="88" />Jeg mindes grandt <persName key="pe335">den store <hi rend="spaced">Knud</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com1136">alle <hi rend="spaced">Valdemarer</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l>Jeg mindes dermed, Verdens Glands</l>
<l rend="firstIndent">Den glimrer og bortfarer.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Jeg mindes <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sidst</lem><rdg wit="A">fidst</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> med <hi rend="spaced"><persName key="pe220">Atterdag</persName></hi></l>
<l rend="firstIndent">Hans Datter <hi rend="spaced"><persName key="pe1044">Margarete</persName>,</hi></l>
<l>Hun var af samme <seg type="com" n="com6047">Rod</seg> som jeg,</l>
<l rend="firstIndent">Hun <seg type="com" n="com1137">om sin Mage ledte</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Du tykkes mig en Kiælling leed,</l>
<l rend="firstIndent">Du alt for gamle Kvinde;</l>
<l>Jeg rider mig til <hi rend="spaced"><placeName key="his95">Hedeby</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Der Venner mig at finde.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hertugen spored Hesten sin,</l>
<l rend="firstIndent">Og lod ad Veien stryge;</l>
<l>Og Kvinden snøred sine Sko,</l>
<l rend="firstIndent">Foer, som hun kunde flyve.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hertugen red i <seg type="com" n="com1138">kort Galop</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Forbi ham løb dog Kvinden,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Her holde Hertugens Mænd,)</l>
<l>Paa <hi rend="spaced"><placeName key="his367">Urnehoved</placeName></hi> sattes Thing,</l>
<l rend="firstIndent">Hun kom dog did forinden.</l>
<l rend="refrain">De kommer ikke <seg type="com" n="com1139">end</seg>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Havfruen og Danedronningen">
<head rend="2" xml:id="index88"><seg type="com" n="com1140">Havfruen og Danedronningen</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1142"><hi rend="initial">D</hi>ankonning</seg> lod gribe en Havfru fiin,</l>
<l rendition="firstIndent" rend="interRefrain">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1143">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Og den satte han i <seg type="com" n="com1144">Taarnet</seg> ind,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For hun <seg type="com" n="com1145">fremmed ikke hans Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax103.jpg" ed="A" n="89" />Dandronning kalder paa Svende to:</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1146">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">“I <seg type="com" n="com3289">lade</seg> den Havfru for mig indgaae!</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For hun skal <seg type="com" n="com1147">fremme min Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Ind kom Havfruen og <seg type="com" n="com1148">stædtes for Bord</seg>,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1149">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">“Hvad vil I mig, Dronning! I sendte mig Ord,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Jeg kan ikke <seg type="com" n="com1150">fremme din Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Dandronning klapped paa Hynde blaa:</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1151">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">“Du <seg type="com" n="com1152">sidde</seg>, skiøn Havfru, og hvile derpaa!</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For du skal <seg type="com" n="com1154">fremme min Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">“Vil I <seg type="com" n="com3290">forraade</seg> mit unge Liv?</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1155">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Derunder jo ligger den hvasse Kniv,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent"><seg type="com" n="com1156">Hvor</seg> skulde jeg <seg type="com" n="com1157">fremme din Vilje</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">“Og vedst du dette, da vedst du meer,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1160">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Du <seg type="com" n="com1161">sige</seg> mig hvad af min Skæbne du seer!</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Saa haver du <seg type="com" n="com1162">fremmet min Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">“Og veed jeg din Skæbne, jeg siger dig den,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1163">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Dog Baalet jeg venter, vil blive min Løn,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Saa nødig jeg <seg type="com" n="com1164">fremmer din Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">Af Sønner saa <seg type="com" n="com1165">bolde</seg> du føder tre,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1166">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com1167">koste</seg> dig Livet i Fødselsvee.</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Nu haver jeg <seg type="com" n="com1168">fremmet din Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">“Og skal for dem det saa hardt mig gaae,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1169">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Da siig mig Skæbnen, som de skal faae!</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Saa haver du <seg type="com" n="com1170">fremmet min Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax104.jpg" ed="A" n="90" />“Den ene skal være til <seg type="com" n="com1171">Konning</seg> fød,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1172">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Den anden bære Guldkronen rød,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Saa monne jeg <seg type="com" n="com1173">fremme din Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Den tredje skal være saa viis en Mand,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1174">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Dit Liv, det unge, dog koster han,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Nu haver jeg <seg type="com" n="com1175">fremmet din Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Dandronning svøber sit Hoved i Skind,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1176">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com1177">ganger</seg> for Kongen i Salen ind,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For <seg type="com" n="com1178">fremmet saa var hendes Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">“Og hør, allerkiæreste Herre min!</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1179">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Vil I mig give den Havfru fiin?</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For hun haver <seg type="com" n="com1180">fremmet min Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com1181">Hvor</seg> kan jeg skiænke den Havfru Liv?</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1182">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Hun har <seg type="com" n="com3291">forraadt</seg> mine Snekker syv,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Da <seg type="com" n="com1183">fremmed hun ikke min Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Dandronningen sortned som en Jord,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1185">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Som død hun daaned for Kongens Bord,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For <seg type="com" n="com1186">fremmet ei blev hendes Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">“Min Kiære! tag eder det ei saa nær!</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1187">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Følg Havfruen heller med eders Møer,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For <seg type="com" n="com1188">fremmet hun har eders Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">Hun klædte den Havfru i Purpur rød,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1189">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Som spaaed hende den haarde Død,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">For <seg type="com" n="com1190">fremmet var dog hendes Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax105.jpg" ed="A" n="91" />Den Havfru sattes paa Bølgen blaa,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1191">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Dandronning grædende der hun saae,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Skiøndt <seg type="com" n="com1193">fremmet var nu hendes Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent">“I <seg type="com" n="com3292">græde</seg> ei, Dronning, og vaandes <seg type="com" n="com1194">saa</seg>!</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1195">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Vidaabne Himmerigs Dørre staae,</l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Nu haver jeg <seg type="com" n="com1196">fremmet din Vilje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="firstIndent">I Himmerig skal du bygge og boe,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">(Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com1197">Tilje</seg>)</l>
<l rend="firstIndent">Der har for evig du <hi rend="spaced">Fred og Ro!</hi></l>
<l rend="varRefrain" rendition="firstIndent">Nu haver jeg <seg type="com" n="com1198">fremmet din Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Rosmer Havmand og Svanlille">
<head rend="2" xml:id="index91"><seg type="com" n="com1199">Rosmer Havmand og Svanlille</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er sidder en Frue i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Fru <hi rend="spaced">Hilde</hi> hun lader sig kalde,</l>
<l>Og hun lader bygge en Borg af ny,</l>
<l>Den skinner over Skovene alle.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hendes Datter, hun blev hende stjaalet fra,</l>
<l>Hun ledte efter hende saa vide,</l>
<l>Jo længer hun ledte, des mindre hun fandt,</l>
<l>Det gjorde hende Angest og Kvide.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Da lader hun bygge et Skib af ny,</l>
<l><seg type="com" n="com1200">Guldprude</seg> var alle dets <seg type="com" n="com1201">Brande</seg>,</l>
<l>Med Riddere og saa med raske Sømænd</l>
<l>Hun lader den Snekke bemande.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax106.jpg" ed="A" n="92" />Stolt <hi rend="spaced">Hildes</hi> Sønner blev fulgt til Strand</l>
<l>Af hende med <seg type="com" n="com1202">Tugt og Ære</seg>,</l>
<l>De seilede <seg type="com" n="com1203">vildt</seg> udi otte Aar,</l>
<l>Det var hendes høieste <seg type="com" n="com1204">Kære</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1204">Klage</seg>.</p></note>.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>De seilede <seg type="com" n="com1206">vildt</seg> giennem otte Aar,</l>
<l>De Timer dem bleve saa lange,</l>
<l>De seilede frem for saa høit et Fjeld,</l>
<l>De landed, omkring det at <seg type="com" n="com1207">gange</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Det <seg type="com" n="com1208">meldte</seg> da Jomfru <hi rend="spaced">Svanelil</hi></l>
<l>I Bjerget alt paa det næste:</l>
<l>Hvor ere de fremmede Svende fra,</l>
<l>Som monne iaften os giæste?</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Da svared den Broder, som var yngst,</l>
<l>Hans Ord vare alle saa snilde,</l>
<l>Vi er en fattig Enkes Sønner tre,</l>
<l><seg type="com" n="com1209">Vore Veie var alle saa vilde</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Vor Moder, Fru <hi rend="spaced">Hilde</hi> i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Hun <seg type="com" n="com1210">ganger</seg> os aldrig af Minde,</l>
<l>Vor Syster hun blev os stjaalet fra,</l>
<l><seg type="com" n="com9523">Om</seg> hende vi lede iblinde.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Er født du og baaren i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Og er saa Fru <hi rend="spaced">Hilde</hi> din Moder,</l>
<l>Da er jeg <seg type="com" n="com1211">og</seg> <hi rend="spaced">Svane,</hi> kiær Syster din,</l>
<l>Og du er min snildeste Broder.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax107.jpg" ed="A" n="93" />Men hør du, min snildeste Broder kiær,</l>
<l>Hvi blev du ei hellere hjemme?</l>
<l>For havde du hundrede tusind Liv,</l>
<l>Du slap ikke ud af den Klemme.”</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hun satte ham i den mørkeste Vraa,</l>
<l>Hun kunde i Huset oplede,</l>
<l>Hun bad ham for Guds og hans egen Skyld</l>
<l>Han skulde ei lee eller græde.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Da <hi rend="spaced">Rosmer</hi> han kom fra Hvalfangst hjem,</l>
<l>Han sagde: du troløse Kvinde!</l>
<l>Jeg lugter det godt paa min høire Haand,</l>
<l>At her er en Christen Mand inde.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Henover vort <seg type="com" n="com1214">Salhus</seg> der fløi en Fugl</l>
<l>Med Christenmands Been udi Munde,</l>
<l>Den kasted det ind og jeg smed det ud,</l>
<l>Det snareste helst jeg kunde.”</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hun laved til <hi rend="spaced">Rosmer</hi> saa godt et Bad,</l>
<l>Hun kaldte saa mildt ham: min Kiære!</l>
<l>“Hid til mig er kommet min Systersøn,</l>
<l>Ham kan jeg slet ikke undvære.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Hid til mig er kommet min Systersøn,</l>
<l>Fra Fædernelandet det glade,</l>
<l>Min Kiære! I <seg type="com" n="com1215">give</seg> mig eders Ord,</l>
<l>I ville ei giøre ham Skade!</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax108.jpg" ed="A" n="94" />“Er til dig nu kommet din Søstersøn,</l>
<l>Fra Fædernelandet det glade,</l>
<l>Jeg sværger derpaa min høieste Eed,</l>
<l>Jeg giør ham ei ringeste Skade.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og det var <seg type="com" n="com1216">Havkonningen</seg> <hi rend="spaced">Rosmer</hi> høi,</l>
<l>Han kalder paa to sine Svende:</l>
<l>I <seg type="com" n="com1217">føre</seg> stolt <hi rend="spaced">Svanelils</hi> Søstersøn</l>
<l>Herind mig i Stuen tilhænde!</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Og det var stolt <hi rend="spaced">Svanelils</hi> Broder <seg type="com" n="com1218">bold</seg>,</l>
<l>Han skulde for <hi rend="spaced">Rosmer</hi> indgange,</l>
<l>Hans Hjerte, det bæved, hans Krop, den skjalv,</l>
<l><seg type="com" n="com1219">Saa tyktes hans Kaar hannem bange</seg>.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Og <hi rend="spaced">Rosmer</hi> han satte ham paa sit Knæ,</l>
<l>Og klapped hans Kinder kiønne,</l>
<l>Han klapped <seg type="com" n="com3293">dennem</seg> saa listelig,</l>
<l>De blev baade gule og grønne.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Stolt <hi rend="spaced">Svanelil</hi> sagde saa snildelig:</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Rosmer,</hi> I <seg type="com" n="com1220">drages til Minde</seg>,</l>
<l>I har ikke Fingrene fine nok,</l>
<l>At klappe Smaadrenge om Kinde!</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Den Ungersvend tøved i fire Aar,</l>
<l>Det femte blev heftig hans Længsel,</l>
<l>Han sagde: kiær Syster, for Moders Skyld</l>
<l>Du <seg type="com" n="com1221">hjelpe</seg> mig ud af mit Fængsel!</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax109.jpg" ed="A" n="95" />“Hr. <hi rend="spaced">Rosmer!</hi> nu klager min Systersøn,</l>
<l>Her trækker saa koldt under Vandet,</l>
<l>Jeg godt det kan mærke, han længes fast,</l>
<l>Den Dreng, efter Fædernelandet?”</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>“Og finder nu Svenden det Hav for koldt,</l>
<l>Og længes ad Skoven der hjemme,</l>
<l>Da vil jeg ham give syv Tønder Guld,</l>
<l>Saa haver han noget at giemme.”</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>“Og vil I ham give syv Tønder Guld,</l>
<l>Han kan dem dog aldrig hjembære,</l>
<l>Uden I vil bære baade Guld og ham,</l>
<l>O, giør det, min <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hjertenskiære!</lem><rdg wit="A">Hjertcnskiære!</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Og det var stolten Fru Svanelil,</l>
<l>Med Læmpe hun foer og med Liste,</l>
<l>Hun lagde tilside det røde Guld,</l>
<l>Hun lagde sig selv udi Kiste.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Og <hi rend="spaced">Rosmer</hi> tog Svenden paa sin <seg type="com" n="com1223">Bag</seg>,</l>
<l>Guldkisten han tog udi Munde,</l>
<l>Saa vadede han den lange Vei,</l>
<l>Stak op fra de dybe Havgrunde.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>“Nu haver jeg baaret dig i Land,</l>
<l>Du seer baade Soel og Maane,</l>
<l>Jeg beder dig nu for Himlens Skyld,</l>
<l>Du nævner ei Jomfru <hi rend="spaced">Svane!</hi>”</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="28">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax110.jpg" ed="A" n="96" />Og lukt sprang <hi rend="spaced">Rosmer</hi> i Havet ud,</l>
<l>Det bruste i Sky før han bunded;</l>
<l>Men da han kom atter i Bjerget ind,</l>
<l>Stolt <hi rend="spaced">Svanelil,</hi> hun var forsvundet.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="29">
<l><seg type="com" n="com1224">Der</seg> <hi rend="spaced">Rosmer,</hi> han kom i Bjerget ind,</l>
<l>Hans Hjertenskiær' hun var borte,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com1225">ællevild</seg> sprang han i Bjerget om,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com1226">sprang saa i Flint</seg> hin sorte.</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Men der var stor Glæde i <hi rend="spaced">Hildes</hi> Gaard,</l>
<l>Og Glæde i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Rige,</l>
<l>De Venner, som før var vidt adskildt</l>
<l>Med <hi rend="spaced">Svane</hi> blev samlet tillige!</l>
<l rend="refrain">Det gaaer saa godt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Hr. Tønne fra Als">
<head rend="2" xml:id="index96"><seg type="com" n="com1227">Hr. Tønne fra <placeName key="fak182">Als</placeName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Tønne</hi> han rider ud fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak182">Alsø</placeName>,</hi></l>
<l>Han kaster ei Spyd med Læmpe,</l>
<l>Og enten det er til Lands eller Vands,</l>
<l>Han er saa <seg type="com" n="com1228">bold</seg> en <seg type="com" n="com1229">Kæmpe</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1230">Raader</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1230">giætter</seg>.</p></note> I <seg type="com" n="com1232">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> han rider i <seg type="com" n="com1233">Rosenslund</seg>,</l>
<l>At <seg type="com" n="com1234">reise</seg> den vilde Hare,</l>
<l>Og <rs key="myth109" type="myth">Dværge</rs>-Jomfruen han mødte der</l>
<l>Med alle hendes Møer i Skare.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1235">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1236">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax111.jpg" ed="A" n="97" />Hun hviler sig under en Lind saa grøn,</l>
<l>Guldharpen hun har ihænde:</l>
<l>“Jeg seer, Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> han rider hist,</l>
<l>Men hid skal til os han vende.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1237">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1238">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>I <seg type="com" n="com1239">sidde nu kvær</seg>, mine Møer smaa,</l>
<l>I <seg type="com" n="com1241">sidde</seg> her ned saalænge,</l>
<l>Imens jeg leger med Runer <seg type="com" n="com3294">saa</seg>,</l>
<l>At blomstre skal Mark og Enge!”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1242">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1243">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Saa slog hun <seg type="com" n="com1244">vittig</seg> de <seg type="com" n="com4005">Runeslag</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com1245">Saa</seg> lod hun Guldharpen klinge,</l>
<l>At vilden Fugl, som paa Kviste sad,</l>
<l>Forglemde sin Sang at synge.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1246">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1247">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Den vilde Hjort, som i Skoven gaaer,</l>
<l>Forglemde sit Spring at springe,</l>
<l>Den liden Falk, som i Lunde sad,</l>
<l>Han bredte ud sine Vinger.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1248">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1249">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Da <seg type="com" n="com1250">blommedes</seg> Eng, da <seg type="com" n="com1251">løvedes</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1251">fik Løv</seg>.</p></note> Træ,</l>
<l>Det kunde de Runer <seg type="com" n="com1253">saa</seg> <seg type="com" n="com1254">vende</seg>,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Ganger med Spore tvang,</l>
<l>Han kunde dog ikke <seg type="com" n="com1255">undrende</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1256">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1257">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“<seg type="com" n="com1258">Hil sidde I</seg>, <rs type="myth" key="myth109">Dværge</rs>datter fin!</l>
<l>I vorde min Hjertenskiære!</l>
<l>Og alle de Dage, jeg leve maa,</l>
<l>Jeg vil eder elske og ære.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1259">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1260">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax112.jpg" ed="A" n="98" />
<seg type="com" n="com1261">Hil sidde I</seg>, <rs key="myth109" type="myth">Dværge</rs>datter fin,</l>
<l>En Rose og saa en Lilje!</l>
<l>Ei saae eder nogen Verdens Mand,</l>
<l>Han lysted <seg type="com" n="com3295">jo</seg> eder at <seg type="com" n="com1262">gilje</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1262">indtage</seg>.</p></note>.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1264">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1265">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Og hør du det, Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> <seg type="com" n="com1266">bold</seg>,</l>
<l>Lad fare den Elskovs-Tale!</l>
<l>For fæstet mig har den <rs type="myth" key="myth109">Dværge</rs>drot,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com1267">raader</seg> i Bjergesale!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1268">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1269">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Min Fader han sidder i <seg type="com" n="com1270">Bjergevraa</seg></l>
<l>Og regner paa Mark og Øre</l>
<l>Til Medgift min, naar om <seg type="com" n="com1271">Maanedsdag</seg></l>
<l>Min Fæstemand skal mig hjemføre.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1272">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1273">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Min Moder, hun sidder i Bjergets Skiød,</l>
<l>Og leger med sine Guldringe,</l>
<l>Imens jeg stjal mig af Bjerget ud,</l>
<l>At lade Guldharpen klinge.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1274">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1275">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Før <rs key="myth109" type="myth">Dværge</rs>kongen skal eder faae,</l>
<l>Før Lykke han slig skal nyde,</l>
<l>Før vil jeg vove mit unge Liv,</l>
<l>Og med ham et <seg type="com" n="com1276">Glavind</seg> bryde.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1277">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1278">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Det svared' <rs type="myth" key="myth109">Dværgens</rs> Datter fin:</l>
<l>Tænk aldrig paa mig at vinde!</l>
<l>Men vel en prudere Fæstemø</l>
<l>Du tør udi Verden finde.</l>
<l rend="refrain">
<seg type="com" n="com1279">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1280">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax113.jpg" ed="A" n="99" />Der <seg type="com" n="com1281">keg</seg> et Øie af Bjerget ud,</l>
<l>Og det var <rs key="myth109" type="myth">Dværgens</rs> Kvinde,</l>
<l><seg type="com" n="com1282">Paa Timen</seg> hun blev Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> <seg type="com" n="com6048">vaer</seg>,</l>
<l>Alt under de grønne Linde.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1283">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1284">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Der kom en Stemme af Bjerget ud,</l>
<l>Saa alle blev angest og bange:</l>
<l>“Og hør du, <hi rend="spaced">Ulfhild!</hi> kiær Datter min,</l>
<l>Saa lidt <seg type="com" n="com1285">falder her dine Gange</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1286">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1287">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Du maatte langt heller i Bjerget sidt</l>
<l>Og <seg type="com" n="com1289">sømmet de Brudelin</seg> hvide,</l>
<l>End du <seg type="com" n="com1290">ganger</seg> dig i <seg type="com" n="com1291">Rosenslund</seg></l>
<l>Og leger med Elskovs Kvide.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1292">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1293">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Vor <seg type="com" n="com1294">Konning</seg>, han er din Fæstemand,</l>
<l>Med Æren han dig har vundet,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com6049">turde ei</seg> ved med <seg type="com" n="com4006">Runeslag</seg></l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> at have bundet.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1295">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1296">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Og det var den <rs type="myth" key="myth109">Dværge</rs>frue gram,</l>
<l>Sin Datter i Bjerget hun kiørde,</l>
<l>Og det var Hr. Tønne, han efter gik,</l>
<l>Som hverken han saae eller hørde.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1297">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1298">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Derinde var redt en Silkestol,</l>
<l>Der sad den Ridder i Dvale,</l>
<l>Til Morgenhanen i Bjerget <seg type="com" n="com1299">goel</seg>,</l>
<l>Og Duggen den faldt i Dale.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1300">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1301">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax114.jpg" ed="A" n="100" />Og det var den <rs key="myth109" type="myth">Dværge</rs>frue snild,</l>
<l>Hun lader sig Bogen hente,</l>
<l>Hun løste den Ridder af <seg type="com" n="com4007">Runeslag</seg>,</l>
<l>Hvormed hendes Datter ham <seg type="com" n="com1302">vendte</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1303">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1304">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>“Nu haver jeg dig af <hi rend="spaced">Runebaand</hi> løst,</l>
<l>De aldrig dig meer kan binde,</l>
<l>Det haver jeg gjort for Ærens Skyld,</l>
<l>Min Datter ei maatte dig vinde.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1305">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1306">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Og meer end for Æren det giør jeg nu,</l>
<l>Af Kiærlighed og god Vilje</l>
<l>Jeg viser dig til en Fæstemø,</l>
<l>Saa deilig som Rose og Lilje.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1307">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1308">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>For selv er jeg født af Kristenfolk,</l>
<l>Indtaget i Bjerg fra Mine,</l>
<l>Jeg haver en Syster saa <seg type="com" n="com1309">faur</seg> og fin,</l>
<l>Hun hedder Fru <hi rend="spaced">Hermeline.</hi></l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1310">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1311">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak4">Island</placeName></hi> bærer hun Dronningnavn,</l>
<l>Og Kronen i <placeName key="fik482">Nørrelide</placeName>,</l>
<l>Hendes Datter blev hende stjaalet fra,</l>
<l>Deraf <seg type="com" n="com9524">ganger</seg> Ry saa vide.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1312">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1313">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Hendes Datter sidder i Fangebur,</l>
<l>Der tages paa hende Vare,</l>
<l>Ret aldrig hun træde maa i Dands,</l>
<l>Ei heller til Kirken fare.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1314">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1315">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="27">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax115.jpg" ed="A" n="101" />Hun maa ei ud af <seg type="com" n="com1316">Vindvet</seg> see,</l>
<l>Foruden sin Vogters <seg type="com" n="com1317">Minde</seg>,</l>
<l>Hun maa ei <seg type="com" n="com1318">lege med Kongen Tavl</seg>,</l>
<l>Uden Dronningen selv er inde.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1319">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1320">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Hende seer ei nogen Verdens Mand,</l>
<l>Undtagen den gamle <seg type="com" n="com1321">Konning</seg>,</l>
<l>Hun ligger hver Nat lukt under Laas,</l>
<l>Og Nøglen haver hans Dronning.</l>
<l rend="refrain">
<seg type="com" n="com1322">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1323">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>I <hi rend="spaced"><placeName key="fak97">Upsal</placeName></hi> sidder den Jomfru skiøn,</l>
<l>Hun hedder stolt <hi rend="spaced">Hermelinge,</hi></l>
<l>Med Stænger af Jern for <seg type="com" n="com1324">Buredør</seg>,</l>
<l>Der rasle saamange Staalringe.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1325">Raader</seg> I <seg type="com" n="com3296">vel</seg> de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Runer?</lem><rdg wit="A">Runcr?</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> </l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Derudenfor ligger Løve og Grib,</l>
<l>Derhos de Bjørne hvide,</l>
<l>Men det er dig til Lykke lagt,</l>
<l>Du skal over dem indskride.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1326">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1327">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Og Kongen haver en Brodersøn,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Alleved</hi> de ham kalder,</l>
<l>Og han skal favne den Jomfru skiøn,</l>
<l>Naar Riget det ham tilfalder.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1328">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1329">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Men jeg vil give dig Sadel og Hest,</l>
<l>Med Sporer af Guld at ride,</l>
<l><seg type="comStart" n="com1330"/>Og aldrig du farer saa vild en Sti,</l>
<l>Den maa jo tilbyes sig vride<seg type="comEnd" n="com1330"/>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1333">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1334">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="33">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax116.jpg" ed="A" n="102" />Og jeg vil give dig Klæder nye,</l>
<l>Med røden Guld <seg type="com" n="com1335">lagt i Rene</seg>,</l>
<l>Og jeg vil give dig Sølverskjold,</l>
<l>Belagt med Ædelstene.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1336">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1337">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Jeg giver af Guld dig Bæltebaand,</l>
<l>Deri ligge Runer <seg type="com" n="com1338">drevne</seg>,</l>
<l>Og alle de Ord, du taler med dem,</l>
<l>Skal falde, som de var skrevne.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1339">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1340">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="35">
<l>Og frem gik <hi rend="spaced">Ulfhild,</hi> den <rs type="myth" key="myth109">Dværge</rs>mø,</l>
<l>Hun hørdes til ham at sige:</l>
<l>“Og jeg dig giver det bedste Sværd</l>
<l>Med <seg type="com" n="com1341">Glavindet</seg> blank tillige.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1342">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1343">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="36">
<l><seg type="comStart" n="com1344"/>Ret aldrig skal du ride den Sti,</l>
<l>Du skal jo Veien finde<seg type="comEnd" n="com1344"/>,</l>
<l><seg type="comStart" n="com1345"/>Og aldrig skal du stride den Strid,</l>
<l>Du skal jo Seier vinde<seg type="comEnd" n="com1345"/>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1346">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1347">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="37">
<l><seg type="comStart" n="com1348"/>Og aldrig skal du seile den Sø,</l>
<l>Du skal iland jo vinde<seg type="comEnd" n="com1348"/>,</l>
<l>Og saare dig skal paa denne Jord</l>
<l>Ei nogen Mand eller Kvinde.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1349">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1350">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="38">
<l>Og det var stolten Fru <hi rend="spaced">Thorelil,</hi></l>
<l>Hun skiænked ham Vin den klare:</l>
<l>“Du <seg type="com" n="com1351">skynde</seg> dig snarlig af Bjerget ud,</l>
<l>Før Herre min monne hjemfare!”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1352">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1353">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="39">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax117.jpg" ed="A" n="103" />Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> han rider i <seg type="com" n="com1354">Rosenslund</seg>,</l>
<l>Hans <seg type="com" n="com1355">Glavind</seg> skinner saa vide,</l>
<l>Der møder han <rs key="myth109" type="myth">Dværge</rs>kongen selv,</l>
<l>Til Bjerget vilde han ride.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1356">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1357">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="40">
<l>“Vel mødt, Hr. <hi rend="spaced">Tønne,</hi> du Ridder <seg type="com" n="com1358">bold</seg>!</l>
<l>Din Hest haver godt Fodskifte,</l>
<l>Hvor langt saa vil du ride idag?</l>
<l>Med hvem haver du <seg type="com" n="com1359">at skifte</seg>?</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1360">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1361">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="41">
<l>“Jeg rider at beile, som jeg kan,</l>
<l>Og fæste en <seg type="com" n="com1362">Rosensblomme</seg>,</l>
<l>Jeg bryder <seg type="com" n="com1363">og</seg> <seg type="com" n="com1364">Glavind</seg> underveis,</l>
<l><seg type="com" n="com6050">Med Lyst paa Lykke og Fromme</seg>.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1365">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1366">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>“Du <seg type="com" n="com3297">ride</seg>, Hr. <hi rend="spaced">Tønne,</hi> din Vei kun frit!</l>
<l>Du Freden for mig skal nyde,</l>
<l>I <hi rend="spaced"><placeName key="fak97">Upsal</placeName></hi> møder du vel den Svend,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com1367">Glavind</seg> har Lyst at bryde.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1368">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1369">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="43">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> han rider ad <hi rend="spaced">
<placeName key="fak92">Sverrig</placeName>
</hi> til,</l>
<l>Sin Lykke han der vil <seg type="com" n="com1370">friste</seg>,</l>
<l>Og der ham mødte de Riddere ni</l>
<l>I Staal under Birke-Kviste.</l>
<l rend="refrain">
<seg type="com" n="com1371">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1372">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>“Her holde I Svenske Riddere ni,</l>
<l>Vil med mig I stride for Ære,</l>
<l><seg type="com" n="com1373">Hvad heller</seg> kanskee for det røde Guld,</l>
<l>Eller for eders Hjertenskjære?”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1374">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1375">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="45">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax118.jpg" ed="A" n="104" />For dem tog Svaret Hr. <hi rend="spaced">Alleved,</hi></l>
<l>Saa <seg type="com" n="com3298">hastig</seg> var han i Sinde:</l>
<l>“Jeg Nok har af Ære og røden Guld,</l>
<l>Jeg strider ei dem at vinde.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1376">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1377">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="46">
<l>I <hi rend="spaced"><placeName key="fak97">Upsal</placeName></hi> sidder en Jomfru skiøn,</l>
<l>Hun hedder stolt <hi rend="spaced">Hermelinge,</hi></l>
<l>For hendes Skyld bryder vi et <seg type="com" n="com1378">Spær</seg>,</l>
<l>Som vi have Mod i Bringe.”</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1379">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1380">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="47">
<l>Det første <seg type="com" n="com1381">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>De Helte var begge saa starke,</l>
<l>Isønder da gik deres gode Skjold,</l>
<l>Deres <seg type="com" n="com1382">Glavind</seg> <seg type="com" n="com9525">drev langt i</seg> Marke.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1383">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1384">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="48">
<l>Det andet <seg type="com" n="com1385">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>Det dønned i Bjerg og Bakke,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Alleved</hi> ud af Sadlen fløi,</l>
<l>Isønder saa gik hans Nakke.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1386">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1387">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="49">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tønne,</hi> han rider i <hi rend="spaced">
<placeName key="fak97">Upsal</placeName></hi> ind,</l>
<l>Ham følger baade <seg type="com" n="com1388">Tugt og Ære</seg>,</l>
<l>Ei kyser ham Flok og ei standser ham Sværd,</l>
<l>Han søger sin Hjertenskiære.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1389">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1390">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="50">
<l>Han bryder itu den store Staalstang,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com1391">veier</seg> de Bjørne hvide,</l>
<l>Saa tager han ud den skiønne Jomfru</l>
<l>Og løser hende af Kvide.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1392">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1393">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="51">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax119.jpg" ed="A" n="105" />Og det var <hi rend="spaced"><placeName key="fak4">Islands</placeName></hi> Kongemø,</l>
<l>Et <seg type="com" n="com9526">Speil</seg> for hver en Kvinde,</l>
<l>Hendes Haar det var som spundet Guld,</l>
<l>Oplokket i Krands om Tinde.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1394">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1395">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="52">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Tønne</hi> takker den <rs key="myth109" type="myth">Dværge</rs>mø,</l>
<l>Ham havde med Runer bundet,</l>
<l>Var han ikke kommet i Bjerget ind,</l>
<l>Han havde ei Perlen fundet.</l>
<l rend="refrain">
<seg type="com" n="com1396">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1397">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<lg n="53">
<l>Og saa tog han den skiønne Jomfru,</l>
<l>Med alt hendes Guld det røde;</l>
<l>Saa førde han hende til <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</hi></l>
<l>At hvile sig der af <seg type="com" n="com1398">Møde</seg>.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1399">Raader</seg> I <seg type="com" n="com1400">vel</seg> de Runer?</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Ungen Svegder">
<head rend="2" xml:id="index105"><seg type="com" n="com1401">Ungen Svegder</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">O</hi>g det var ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han skulde Bolden slaae,</l>
<l>Og Bolden drev i Jomfrubur,</l>
<l rend="firstIndent">Han mon derefter gaae.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Du føier dine Ord vel.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>“Hvi kaster <seg type="com" n="com1402">saa</seg> du Bolden?</l>
<l rend="firstIndent">Og kast den ei til mig!</l>
<l>Der sidder Mø i fremmed Land</l>
<l rend="firstIndent">Og længes efter dig.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Du <seg type="com" n="com1403">faae</seg> ei Ro at sove,</l>
<l rend="firstIndent">Ei Fryd af Fuglesang,</l>
<l>Før du faaer løst den <seg type="com" n="com1404">væne</seg> Mø,</l>
<l rend="firstIndent">Som <seg type="com" n="com1405">lider for dig Tvang</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax120.jpg" ed="A" n="106" />Og det var ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Alt med Skarlagen-Skind,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com1406">ganger</seg> sig i <seg type="com" n="com1407">Høieloft</seg></l>
<l rend="firstIndent">For sine Hofmænd ind.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“<seg type="com" n="com1408">Hil sidde I</seg> paa Bænke</l>
<l rend="firstIndent">Alt hos den brune Mjød,</l>
<l>Imens jeg gaaer i Bjerget ind,</l>
<l rend="firstIndent">Og taler med en Død!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><seg type="com" n="com1408">Hil sidde I</seg> med Gammen,</l>
<l rend="firstIndent">Og drikke Mjød og Vin,</l>
<l>Imens jeg gaaer i Bjerget ind</l>
<l rend="firstIndent">Og vækker Moder min!”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Og det var ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Alt med hans stærke Kald,</l>
<l><seg type="com" n="com1410">Der</seg> revned Mur og Marmorsteen,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1410">Der</seg> <seg type="com" n="com1412">raved</seg> Bjerg og <seg type="com" n="com1413">Hald</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Hvo er det, mig opvækker</l>
<l rend="firstIndent">Alt med de ramme Ord?</l>
<l>Maa ei jeg længer nyde Fred</l>
<l rend="firstIndent">Her under sorten Jord?”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Det er den unge <hi rend="spaced">Svegder</hi>
<hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Det er kiær Sønnen din,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com1415">for</seg> paa Jord ham <seg type="com" n="com1416">vildes</seg> Raad,</l>
<l rend="firstIndent">Han tyer til Moder sin.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Det volder min <seg type="com" n="com1417">Stifmoder</seg>.</l>
<l rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hun</lem><rdg wit="A">Han</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="comStart" n="com3300"/>lagde mig i <seg type="com" n="com1418">Traa</seg><seg type="comEnd" n="com3300"/><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1418">Attraa</seg>.</p></note></l>
<l>Hun haver paa mig Runer kast</l>
<l rend="firstIndent">For den, jeg aldrig saae.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax121.jpg" ed="A" n="107" />“Velan! jeg gi'r dig <seg type="com" n="com1420">Folen</seg></l>
<l rend="firstIndent">Som under <seg type="com" n="com1421">Tømmestræng</seg></l>
<l>Saa let mon løbe over Hav,</l>
<l rend="firstIndent">Som paa den grønne Eng.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Jeg giver dig <seg type="com" n="com1422">og</seg> Dugen</l>
<l rend="firstIndent">Af <seg type="com" n="com1423">Ageruld</seg> saa fin,</l>
<l><seg type="comStart" n="com3301"/>Og al den Mad, du ønsker dig,</l>
<l rend="firstIndent">Du faaer med Mjød og Vin<seg type="comEnd" n="com3301"/>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Jeg giver dig <seg type="com" n="com1424">og</seg> Sværdet,</l>
<l rend="firstIndent">Til Kamp og Seier <seg type="com" n="com1425">fus</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1425">hidsig</seg>.</p></note>,</l>
<l>Og træder du den mørke Sti,</l>
<l rend="firstIndent">Det lyser som et Blus.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><seg type="com" n="com1427">End</seg> giver jeg dig Snekken</l>
<l rend="firstIndent">Med <seg type="com" n="com6051">Bør</seg> i allen Stund,</l>
<l>Og seile Fiender dig imod,</l>
<l rend="firstIndent">Hun borer dem igrund.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Og det var ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han <seg type="com" n="com1428">vandt</seg> op Seil i <seg type="com" n="com1429">Raa</seg>,</l>
<l>Saa styrede han til det Land,</l>
<l rend="firstIndent">Som Jomfruen var paa.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Og det var ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han sprang fra Bord i Land,</l>
<l>Den Første, ham imøde kom,</l>
<l rend="firstIndent">Det var en gammel Mand.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og det var da den Gamle,</l>
<l rend="firstIndent">Og huul <seg type="com" n="com1430">saa</seg> var hans Røst:</l>
<l>“Hvad hedder han, den Ungersvend,</l>
<l rend="firstIndent">Som lander her saa <seg type="com" n="com1431">trøst</seg>?”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax122.jpg" ed="A" n="108" />“Han hedder ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Saa vidt gaaer deraf <seg type="com" n="com1432">Savn</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1432">Sagn</seg>.</p></note>,</l>
<l>Han til en Mø har lang Attraa,</l>
<l rend="firstIndent">Og veed ei hendes Navn.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>“Og er det ungen <hi rend="spaced">Svegder;</hi></l>
<l rend="firstIndent">Da har saa lang Attraa</l>
<l>Til ham en Jomfru i vort Land,</l>
<l rend="firstIndent">Som ham dog aldrig saae.”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“Og er det sandt, du Gamle,</l>
<l rend="firstIndent">Hvad her du siger mig,</l>
<l>Og vinder her jeg Kongestol,</l>
<l rend="firstIndent">Til Greve giør jeg dig.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>“Vel midt i <seg type="com" n="com1434">Rosenslunden</seg></l>
<l rend="firstIndent">Skiøn Jomfru har sin Gaard,</l>
<l>Dens Port er af det røde Guld,</l>
<l rend="firstIndent">Tolv Bjørne staae der for.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Er du den rette <hi rend="spaced">Svegder,</hi></l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1435">Gak</seg> da kun dristig frem,</l>
<l>Til Bjørne og til Løver med,</l>
<l rend="firstIndent">Du ræddes ei for dem!”</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Og det var ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Til Porten kom han da,</l>
<l>Og der var Stang og Laas og Slaa,</l>
<l rend="firstIndent">Men de faldt alle fra.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l><seg type="com" n="com1437">End</seg> falmed Løv paa Kviste,</l>
<l rend="firstIndent">Og Græs ved Linderod.</l>
<l>De Bjørne og de Løver med,</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com1438">fulde</seg> ham tilfod.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax123.jpg" ed="A" n="109" /><seg type="com" n="com1439">Smaadrengen</seg> <seg type="com" n="com1440">tren i</seg> <seg type="com" n="com1441">Bure</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Var klædt i Kjortel hvid,</l>
<l>Staaer eders Hu til <hi rend="spaced">Svegder</hi> <seg type="com" n="com1442">end</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Da er han kommen hid.”</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Det var den skiønne Jomfru,</l>
<l rend="firstIndent">Hun <seg type="com" n="com1443">tren</seg> i Salen ind:</l>
<l>Velkommen, <hi rend="spaced">Svegder</hi> Ungersvend,</l>
<l rend="firstIndent">Alt efter Længsel min!”</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>“Vil I annamme Daaben,</l>
<l rend="firstIndent">Alt med den christen Tro,</l>
<l>Og følges med til <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">I <hi rend="spaced">Svegders</hi> Gaard at boe?”</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>“<seg type="com" n="com1444">Fuldgierne</seg> jeg med Daaben</l>
<l rend="firstIndent">Annammer christen Tro,</l>
<l>Og følges med til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l rend="firstIndent">Hos <hi rend="spaced">Svegder</hi> min at boe.”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>De Bryllup drak i Dage</l>
<l rend="firstIndent">Og vel i Dage fem,</l>
<l>Den gamle Mand, han sad i Vraa</l>
<l rend="firstIndent">Med Sorg i alle dem.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Tak have ungen <hi rend="spaced">Svegder</hi><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han holdt saa vel sit Ord</l>
<l>Den gamle Mand med Grevenavn</l>
<l rend="firstIndent">Blev øverst sat til Bord.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Du føier dine Ord vel.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Dannevid og Svenn Trøst">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax124.jpg" ed="A" n="110" />
<head rend="2" xml:id="index110"><seg type="com" n="com1445">Dannevid og Svenn Trøst</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">O</hi>g det var sig den unge <hi rend="spaced">Svenn Trøst,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Saa tro tjende han i Gaarde,</l>
<l rend="firstIndent">Saa lidet dog var han glad derved,</l>
<l rend="firstIndent">Han klaged sin Nød <seg type="com" n="com1446">fuldsaare</seg>.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Og hvad skulde jeg i <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>?</hi></l>
<l rend="firstIndent">Deres Brynjer er mig for tunge,</l>
<l rend="firstIndent">De Danske Hofmænd, de spotte mig,</l>
<l rend="firstIndent">For jeg kan ikke deres Tunge.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Og det var ham, liden <hi rend="spaced">Dannevid,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han lader opsadle de Heste.</l>
<l rend="firstIndent">“Og nu vil jeg ride til <hi rend="spaced"><placeName key="fak370">Borreby</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Min kiære Fru Moder at giæste.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Hans Spore klang lydt, alt som han red,</l>
<l rend="firstIndent">Hans Hest, den dandsed i Gangen,</l>
<l rend="firstIndent">I <placeName key="fak369">Lunde-Kirke</placeName>, ved Morgengry,</l>
<l rend="firstIndent">Der hørde han <seg type="com" n="com1447">Ottesangen</seg>.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com1448">meldte</seg> hin gode Hr. <hi rend="spaced">Oluf,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hans Sognepræst med Ære:</l>
<l rend="firstIndent">Jeg beder eder, kiære <hi rend="spaced">Dannevid!</hi></l>
<l rend="firstIndent">Vil idag min Giæst I være!</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">“Idag jeg smager ei Mundfuld Brød,</l>
<l rend="firstIndent">Og drikker ei Vin af Skaale,</l>
<l rend="firstIndent">Førend jeg kommer til <hi rend="spaced"><placeName key="fak370">Borreby</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og faaer min kiær Moder i Tale.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax125.jpg" ed="A" n="111" />“Og hør I, kiære Hr. <hi rend="spaced">Dannevid!</hi></l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com1449">tale</seg> ei saa forvoven!</l>
<l rend="firstIndent">Saa mange da have I Fiender nær,</l>
<l rend="firstIndent">De holde ved By <seg type="com" n="com1450">foroven</seg>.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com1451">End</seg> stoler jeg paa mit gode Sværd,</l>
<l rend="firstIndent">Min Hest maa jeg <seg type="com" n="com1452">og</seg> kiende,</l>
<l rend="firstIndent">Saa <seg type="com" n="com6052">lider</seg> jeg da <seg type="com" n="com6053">og</seg> dernæst</l>
<l rend="firstIndent">Paa mine <seg type="com" n="com1453">Dannesvende</seg>.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">“I maa vel troe eders gode Sværd,</l>
<l rend="firstIndent">Og saa eders Hest tillige,</l>
<l rend="firstIndent">I aldrig <seg type="com" n="com3302">troer</seg> eders Svende saa vel,</l>
<l rend="firstIndent">De monne jo eder svige.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Og det var ham, liden <hi rend="spaced">Dannevid,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han kom ud af By <seg type="com" n="com1454">foroven</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Der holdt hans Fiender, vel tregang ni,</l>
<l rend="firstIndent">I Ly og Læ under Skoven.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Da alle hans Svende tog Orlov,</l>
<l rend="firstIndent">Og vendte fra ham deres Heste,</l>
<l rend="firstIndent">Undtagen alene den unge <hi rend="spaced">Svenn Trøst,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Paany monne han sig <seg type="com" n="com1455">fæste</seg>.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">“Og har jeg taget eders Sølv og Guld,</l>
<l rend="firstIndent">Og slidt eders Hofmands-Klæder,</l>
<l rend="firstIndent">Saa skilles jeg ei fra eder idag,</l>
<l rend="firstIndent">Hvormange end mod os træder.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax126.jpg" ed="A" n="112" />Saa stilled de sig i grønne Lund</l>
<l rend="firstIndent">Med Ryg mod Ryg tilsammen,</l>
<l rend="firstIndent">Saa brugde de deres gode Sværd,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1456">Vog</seg> femten brat med Gammen.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">De stilled i den grønne Lund</l>
<l rend="firstIndent">Sig, Ryg mod Ryg, med Gammen,</l>
<l rend="firstIndent">Saa <seg type="com" n="com1456">vog</seg> de i en liden Stund</l>
<l rend="firstIndent">De Fiender allesammen.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Og det var ham, liden <hi rend="spaced">Dannevid,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han stak sit Sværd i Skede,</l>
<l rend="firstIndent">De Begge da saa gladelig</l>
<l rend="firstIndent">Hjem til hans Moder rede.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">Og det var ham, liden <hi rend="spaced">Dannevid,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Kom ridende <seg type="com" n="com1459">bold</seg> i Gaarde,</l>
<l rend="firstIndent">Det var hans Moder, den ædle Viv,</l>
<l rend="firstIndent">Hun mødte ham udenfore.</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">“Velkommen her, liden <hi rend="spaced">Dannevid!</hi></l>
<l rend="firstIndent">Det Bedste jeg dig mon byde,</l>
<l rend="firstIndent">Der stander paa Bord baade Mjød og Vin,</l>
<l rend="firstIndent">Hvad lyster dig helst at nyde?”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">“Lad stande paa Bord eders Mjød og Vin!</l>
<l rend="firstIndent">At nyde slet intet mig lyster,</l>
<l rend="firstIndent">Før I, kiær Moder, den unge <hi rend="spaced">Svenn Trøst</hi></l>
<l rend="firstIndent">Mon give min eneste Syster.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax127.jpg" ed="A" n="113" />“Og hør du det, min kiæreste Søn,</l>
<l rend="firstIndent">Tal ikke det Ord til Ende!</l>
<l rend="firstIndent">Saa sandt skal hjelpe mig Gud af Nød,</l>
<l rend="firstIndent">Som I ere Sydskende trende.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="firstIndent">“Nei <seg type="com" n="com1460">høre</seg> I det, kiær Moder min!</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com3303">Saa</seg> taler I kun med Liste,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com3304">Hvor</seg> skulde <hi rend="spaced">Svenn Trøst</hi> være Broder min,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com3305">Saa</seg> jeg det aldrig vidste!”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="firstIndent">“Han var sig kun saa liden en Dreng,</l>
<l rend="firstIndent">Da førde de ham af Lande,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg <seg type="com" n="com1461">spurgde</seg> den Tidende, han var død,</l>
<l rend="firstIndent">Thi klaged jeg Ingen min Vaande.”</l>
<l rend="refrain">Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Det <seg type="com" n="com1462">meldte</seg> han, liden <hi rend="spaced">Dannevid:</hi></l>
<l>Saa <seg type="com" n="com1464">have</seg> I Tak, kiær Moder!</l>
<l>Nu vil jeg mig aldrig klage meer,</l>
<l>Mens jeg haver slig en Broder.</l>
<l rend="varRefrain">Og han nemmer sikkert nok det Danske.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Orm Ungersvend">
<head rend="2" xml:id="index113"><rs key="myth514" type="myth"><seg type="com" n="com1465">Orm Ungersvend</seg></rs>.</head>
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><hi rend="initial">O</hi>g det var høien <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth476">Bærmeris'</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth476.a">Bjarme-Jetten</rs>.</p></note>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han var et stort Uhyre,</l>
<l rend="secondIndent">Og han var galen og aldrig viis,</l>
<l rend="secondIndent">Ingen Mand ham kunde styre.</l>
<l rend="refrain">Mens Skoven stander al udi Blomster.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax128.jpg" ed="A" n="114" /><seg type="com" n="com1466">Ravgal</seg> var han og saare stærk,</l>
<l rend="secondIndent">Ingen Mand kunde <seg type="com" n="com1467">med ham raade</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa, var han blevet i <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Da havde det været stor Skade.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent">Og det var høien <hi rend="spaced"><rs key="myth476" type="myth">Bærmeris'</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han bandt sit Sværd ved Side,</l>
<l rend="secondIndent">Og saa red han til Kongens Gaard</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com1468">strutte</seg> og at stride.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent">Og det var høien <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth476">Bærmeris'</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han gik for Kongen at stande:</l>
<l rend="secondIndent">“I <seg type="com" n="com1469">give</seg> mig eders Datter fin</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1470">Hælvten</seg> af eders Lande!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent">Og giør I det ikke med Vilje god,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skal eder dertil nøde,</l>
<l rend="secondIndent">Uden I kan mig en <seg type="com" n="com1471">Kæmpe</seg> <seg type="com" n="com9004">flye</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som tør mig <seg type="com" n="com1472">i Kredsen</seg> møde.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent">“Ei vil jeg give dig Datter min,</l>
<l rend="secondIndent">Eller <seg type="com" n="com1473">Straaesbred</seg> af mit Rige,</l>
<l rend="secondIndent">Men heller <seg type="com" n="com9005">flye</seg> dig en <seg type="com" n="com1474">Kæmpe</seg> <seg type="com" n="com1475">bold</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som giver dig lige for lige.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent">Og det var <seg type="com" n="com1476">Dannerkonningen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han gik i Borgestue:</l>
<l rend="secondIndent">“Og hvem af mine Danske Hofmænd</l>
<l rend="secondIndent">Vil vinde den skiønne Jomfrue?”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent">Slet Ingen svared paa Kongens Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Bomstille tav alle hans Svende,</l>
<l rend="secondIndent">Undtagen han, <hi rend="spaced"><rs key="myth514" type="myth">Orm Ungersvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han sad ved nederst Bordende.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax129.jpg" ed="A" n="115" />Men det var ham, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth514">Orm Ungersvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han sprang over breden Bord,</l>
<l rend="secondIndent">Det hørde alle de <seg type="com" n="com1477">Kæmper</seg> paa</l>
<l rend="secondIndent">Han <seg type="com" n="com1478">talde</seg> et Manddoms-Ord.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent">“<seg type="com" n="com1479">Forhverves</seg> dermed saamegen <seg type="com" n="com1480">Pris</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Kongens Datter tillige,</l>
<l rend="secondIndent">Da vil jeg fægte med <hi rend="spaced"><rs key="myth476" type="myth">Bærmeris'</rs></hi></l>
<l rend="secondIndent">Og give ham lige for lige.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent">Og det var høien <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth476">Bærmeris'</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han saae ham over Skuldre:</l>
<l rend="secondIndent">“Og hvem er denne <seg type="com" n="com1481">Mysseling</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1481">Museunge</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="secondIndent">Som tør i Hallen buldre?”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent">“Jeg er slet ingen <seg type="com" n="com1483">Mysseling</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Skiøndt du monne mig <seg type="com" n="com1484">saa</seg> kalde,</l>
<l rend="secondIndent">Kong <hi rend="spaced">Sigurd</hi> min Fader hedd med <seg type="com" n="com1485">Pris</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Boer nu under Muld i <seg type="com" n="com1486">Halde</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="secondIndent">Og det var seent om Aftenen,</l>
<l rend="secondIndent">Da Soel var <seg type="com" n="com1487">gangen</seg> til Hvile,</l>
<l rend="secondIndent">Da lysted ham, <hi rend="spaced"><rs key="myth514" type="myth">Orm Ungersvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Til Bjerget <seg type="com" n="com1488">iløn</seg> at ile.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="secondIndent">Og det var seent i Sommerkvæld,</l>
<l rend="secondIndent">De Svende red Heste til Bække,</l>
<l rend="secondIndent">Da red han til det høie Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Sin Fader af Søvn at vække.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="secondIndent">Saa fast han red, saa nær han <seg type="com" n="com1490">tren</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og klapped paa Bjerg med Vælde,</l>
<l rend="secondIndent">Da revned Bjerget, og <rs type="myth" key="myth480">Birting</rs> klang,</l>
<l rend="secondIndent">I Bunden saa monne det <seg type="com" n="com1491">giælde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1491">dønne</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax130.jpg" ed="A" n="116" />“Og hvem er det, som klapper saa fast,</l>
<l rend="secondIndent">Vil Bjerget over mig bryde;</l>
<l rend="secondIndent">Maa ikke jeg under haarden Steen</l>
<l rend="secondIndent">Nu længer Freden nyde!”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="secondIndent">“Det er mig selv, <hi rend="spaced"><rs key="myth514" type="myth">Orm Ungersvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Din egen Søn, den kiære,</l>
<l rend="secondIndent">Thi venter af din Gavmildhed</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Sværd ved Lænd at bære.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="secondIndent">“Du fanger ei <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth480">Birting</rs></hi> af Bjerg idag,</l>
<l rend="secondIndent">Hun er saa <seg type="com" n="com1493">væn</seg> en Mø,</l>
<l rend="secondIndent">Men først maa du hevne din Faders Død,</l>
<l rend="secondIndent">Han faldt paa <hi rend="spaced">Hjelmer-Øe.</hi>”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="secondIndent">“Kan ei af eder jeg <hi rend="spaced"><rs key="myth480" type="myth">Birting</rs></hi> faae,</l>
<l rend="secondIndent">Maa ei den Lykke nyde,</l>
<l rend="secondIndent">Da tager jeg <seg type="com" n="com6054">Hold</seg> i høien <seg type="com" n="com1494">Hald</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Skal Bjerg over eder bryde.”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="secondIndent">Saa skiød han <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth480">Birting</rs></hi> op af Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Og lod saa høit det gjalde:</l>
<l rend="secondIndent">“Med Kraft det <seg type="com" n="com1495">føer</seg>, med Lykke brug,</l>
<l rend="secondIndent">Saa <seg type="com" n="com1496">Kæmper</seg> for dig falde!”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="secondIndent">Saa <seg type="com" n="com1497">skrev de Krindsen</seg> paa den Vold,</l>
<l rend="secondIndent">Og det er ei at nægte,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="spaced"><rs key="myth514" type="myth">Orm Ungersvend</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth476">Bærmeris'</rs></hi></l>
<l rend="secondIndent">Som kunde staae og fægte.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="secondIndent">Saa fægted de i Dage to,</l>
<l rend="secondIndent">Men det var paa den tred'e,</l>
<l rend="secondIndent">Da <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth514">Orm</rs></hi> han skar den Rise af</l>
<l rend="secondIndent">I begge hans <seg type="com" n="com1500">Knælede</seg>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax131.jpg" ed="A" n="117" />Det <seg type="com" n="com1501">meldte</seg> <seg type="com" n="com1502">Dannerkonningen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Holdt Øie med de Helte:</l>
<l rend="secondIndent">“Ei saae jeg før, saa <seg type="com" n="com1503">nederlig</seg></l>
<l rend="secondIndent">Man nogen <seg type="com" n="com1504">Kæmpe</seg> fældte!”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="secondIndent">Det svared <hi rend="spaced"><rs key="myth514" type="myth">Orm</rs>:</hi> den største Helt</l>
<l rend="secondIndent">Kan til sin Vext ei lægge,</l>
<l rend="secondIndent">I Knæled hugged jeg ham af,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kunde ei længer række.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="secondIndent">Og det var <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth514">Orm Ungersvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han gik langs med den Strand,</l>
<l rend="secondIndent">Og der fandt han en Færgebaad</l>
<l rend="secondIndent">Alt paa den hvide Sand.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="secondIndent">Saa seiled han til <hi rend="spaced">Hjelmer-Øe,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Sin Faders Død at hævne,</l>
<l rend="secondIndent">Der mødte brat han <hi rend="spaced">Gjord</hi> og <hi rend="spaced">Alf,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Som om de var sat Stævne.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l rend="secondIndent">De bød ham ingen anden Bod</l>
<l rend="secondIndent">End Spot for hans kiær Fader,</l>
<l rend="secondIndent">Og til Stalbroder havde han</l>
<l rend="secondIndent">Kun <rs key="myth480" type="myth"><hi rend="spaced">Birting</hi></rs> Brynjehader.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l rend="secondIndent">Saa gik <seg type="com" n="com1507">i Kreds</seg> han, En mod To,</l>
<l rend="secondIndent">Og det i Dage tvende,</l>
<l rend="secondIndent">Det batted ei, alt hvad han slog,</l>
<l rend="secondIndent">Den Kamp fik aldrig Ende.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l rend="secondIndent">Det mærkede skiøn Havfru godt,</l>
<l rend="secondIndent">Og saa tog hun til Orde:</l>
<l rend="secondIndent">“Det nytter ei, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth514">Orm Ungersvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Dit Vaaben de forgjorde.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax132.jpg" ed="A" n="118" />Sving Sværdet over Hoved dit,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1508">avet om</seg> til Side,</l>
<l rend="secondIndent">Stik Odden <seg type="com" n="com1509">og</seg> i Jorden ned,</l>
<l rend="secondIndent">Da bedre det vil bide!”</l>
</lg>
<lg n="32">
<l rend="secondIndent">Saa svang han <hi rend="spaced"><rs key="myth480" type="myth">Birting</rs></hi> <seg type="com" n="com1510">avet om</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og hvæssed Od og Egge,</l>
<l rend="secondIndent">Saa slog han til af al sin Magt,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1511">veiede</seg> dem begge.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l rend="secondIndent">Saa svøbde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth514">Orm</rs></hi> sin Faders Sværd</l>
<l rend="secondIndent">I Silke med god Vilje,</l>
<l rend="secondIndent">Og saa drog han til Kongens Gaard,</l>
<l rend="secondIndent">Drak Bryllup med sin Lilje.</l>
<l rend="refrain">Mens Skoven stander al udi Blomster.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Vidrik Velandsøn">
<head rend="2" xml:id="index118"><rs key="myth478" type="myth"><seg type="com" n="com1513">Vidrik Velandsøn</seg></rs>.</head>
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><hi rend="initial">D</hi>et var <seg type="com" n="com1514"><hi rend="spaced">Dankonnings</hi></seg> Systersøn,</l>
<l rend="secondIndent">Han stod paa Kongestævne:</l>
<l rend="secondIndent">“Vil I mig laane af eders Mænd,</l>
<l rend="secondIndent">Min Faders Død at hævne?”</l>
<l rend="refrain">Mens han bærer Guld og <seg type="com" n="com1515">Amber</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1515">Rav</seg>.</p></note> paa sin Haand.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent">“Jeg laane dig vil af mine Mænd</l>
<l rend="secondIndent">Alle dem, som dig vil følge,</l>
<l rend="secondIndent">Bedst tjende dig <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Det vil jeg ikke <seg type="com" n="com6055">fordølge</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1517">Dankonning</seg>
</hi> triner i Stuen ind,</l>
<l rend="secondIndent">Saa klar, som Luer brænde:</l>
<l rend="secondIndent">“Hvormange af mine raske Hofmænd</l>
<l rend="secondIndent">Vil følge af Land min Frænde?”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax133.jpg" ed="A" n="119" />Men de skød alle Hætte for Mund,</l>
<l rend="secondIndent">De turde ei Kongen svare,</l>
<l rend="secondIndent">Undtagen <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han sagde: jeg er ingen Hare.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent">Og det var <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han tænkde paa Hæder og Ære:</l>
<l rend="secondIndent">“Vi skikke nu frem vort <seg type="com" n="com1519">Feidebud</seg>!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com1520">Ustjaalet</seg> er bedst at bære.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent">Og det var ungen <hi rend="spaced">Hammer Graa,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Løb vesterud af By,</l>
<l rend="secondIndent">Og alle de, ham imøde kom,</l>
<l rend="secondIndent">De skifted' baade <seg type="com" n="com1522">Lød og Lyd</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1522">Farve og Stemme</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent">Og det var ungen <hi rend="spaced">Hammer Graa,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Ham skinned Guld paa Bringe,</l>
<l rend="secondIndent">Og der var hverken Høg eller Hund,</l>
<l rend="secondIndent">Kunde følge den Svend til Thinge.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent">Og ind kom ungen <hi rend="spaced">Hammer Graa</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1527">stædtes saa for Borde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og snild var han i Tale sin,</l>
<l rend="secondIndent">Og saa tog han til Orde.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent">“<seg type="com" n="com1528">Hil sidde I</seg>, <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendels</placeName></hi> <seg type="com" n="com1529">Konning</seg> prud!</l>
<l rend="secondIndent">De andre jeg vil ei nævne,</l>
<l rend="secondIndent">Imorgen kommer han, <hi rend="spaced"><rs key="myth484" type="myth">Jern-Ulf</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Sin Faders Død at hevne.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent">“Langt heller maatte med Kiep i Haand</l>
<l rend="secondIndent">Han vogte Kvæg <seg type="com" n="com1531">under Lide</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">End sende idag mig <seg type="com" n="com1532">Feidebud</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Imorgen med mig at stride.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax134.jpg" ed="A" n="120" />Langt heller han som den mindste Orm</l>
<l rend="secondIndent">Maatte krybe alt under Fjelde,</l>
<l rend="secondIndent">End yppe med mig en <seg type="com" n="com1533">Hadingskiv</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com9527">For</seg> jeg hans Fader <seg type="com" n="com1534">mon</seg> fælde.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent">“I <seg type="com" n="com3306">høre</seg> mig, <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendels</placeName></hi> <seg type="com" n="com1535">Konning</seg> prud!</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com3307">holde</seg> dog Tand for Tunge,</l>
<l rend="secondIndent">Op da voxer den unge Hvalp</l>
<l rend="secondIndent">Med hvasse Tænder i Munde.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="secondIndent">“Der er ingen <seg type="com" n="com1536">Kæmpe</seg> i Verden til,</l>
<l rend="secondIndent">Som kyse mig kan og <seg type="com" n="com1537">ræde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1537">skræmme</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="secondIndent">Undtagen han, <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og han er ikke tilstæde.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="secondIndent">Og det var en af Kongens <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hofmænd</lem><rdg wit="A">Hofmæud</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l rend="secondIndent">Han sagde: <seg type="com" n="com1538">fuldvel</seg> jeg veed,</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com1539">Kæmpe</seg> er <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Som Faderen hans var Smed.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="secondIndent">Jeg selv var med paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak307">Dovrefjeld</placeName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Hvor <seg type="com" n="com4008">Kæmper</seg> de <seg type="com" n="com1540">drukke</seg> inde,</l>
<l rend="secondIndent">Der gjorde han, <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik</rs>,</hi> et Spilop,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com1541">ganger</seg> mig seent af Minde.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="secondIndent">Vel femten <seg type="com" n="com1542">Kæmper</seg> han slog til Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Det kaldte han kun at lege,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg stod saa nær og saae derpaa,</l>
<l rend="secondIndent">Mine Kinder de gjordes mig blege.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="secondIndent">“Men laae end <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth478">Vidrik</rs></hi> i Loftet syg</l>
<l rend="secondIndent">Og kunde sin Hest ei vende,</l>
<l rend="secondIndent">I maatte dog møde i aaben Mark</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com1543">Fuldmodige</seg> <seg type="com" n="com1544">Dannesvende</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax135.jpg" ed="A" n="121" />Det svared Kongen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendel</placeName></hi> brat,</l>
<l rend="secondIndent">Han tænkde paa Hæder og Ære:</l>
<l rend="secondIndent">Imorgen jeg møder i Høvdings-Storm,</l>
<l rend="secondIndent">Om ellers mig Hest kan bære.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="secondIndent">Af Kongens <seg type="com" n="com1546">Kæmper</seg> da en fløi op,</l>
<l rend="secondIndent">Sin Villie lod han kiende:</l>
<l rend="secondIndent">“Den <rs key="myth478" type="myth">Vidrik</rs> er en <seg type="com" n="com1547">Kulfustes</seg> Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Vi løber ham overende.”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="secondIndent">Det <hi rend="spaced">Hammer Graa</hi> saa hardt <seg type="com" n="com1549">fortrød</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han tog dog ei til Orde,</l>
<l rend="secondIndent">Men <seg type="com" n="com1550">Kæmpen</seg> han med Næve slog,</l>
<l rend="secondIndent">Saa han faldt død til Jorde.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com1551">meldte</seg> Kongen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendels</placeName></hi> Land,</l>
<l rend="secondIndent">Hans Kinder blev saa røde:</l>
<l rend="secondIndent">Hvi slogst du <seg type="com" n="com3308">saa</seg> min <seg type="com" n="com1552">Kæmpe</seg> gæv</l>
<l rend="secondIndent">Ned for min Fod tildøde?</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="secondIndent">Det svared dristig <hi rend="spaced">Hammer Graa:</hi></l>
<l rend="secondIndent">Det maa vel Kongen vide,</l>
<l rend="secondIndent">At spottes <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik</rs></hi> eller jeg,</l>
<l rend="secondIndent">Det vil jeg aldrig <seg type="com" n="com9528">lide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="secondIndent">Saa fort han løb, og brat han stod</l>
<l rend="secondIndent">For <seg type="com" n="com1554">Dannemænd</seg> de <seg type="com" n="com1555">fromme</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">“I <seg type="com" n="com3309">hvæsse</seg> nu Spyd og <seg type="com" n="com9529">skærpe</seg> Sværd!</l>
<l rend="secondIndent">Imorgen vil Kongen komme.”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="secondIndent">De red i den bælgmørke Nat,</l>
<l rend="secondIndent">Alt over Mark og Banke,</l>
<l rend="secondIndent">Der skinned Lys, som det var Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Af deres Vaaben blanke.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax136.jpg" ed="A" n="122" />De rede frem for <rs type="myth" key="myth481">Birtingsborg</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Alt over <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1556">Gjaldemyre</seg>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Syvhundred stærk, den <seg type="com" n="com1557">Kæmpetrop</seg></l>
<l rend="secondIndent">Var klædt i Brynjer dyre.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="secondIndent">De reiste Banner paa <rs key="myth482" type="myth">Birtingshed'</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Der saae man Løven hin røde,</l>
<l rend="secondIndent">Der var saamangen uskyldig Mand,</l>
<l rend="secondIndent">Som maatte sig der forbløde.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l rend="secondIndent">De skiød med Bue, de hug med Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">Enhver, som han mest kunde <seg type="com" n="com1558">volde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1558">magte</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="secondIndent">Og ud saa sprang den røde Sved</l>
<l rend="secondIndent">Og Ilden af deres Skjolde.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l rend="secondIndent">Og det var Kongen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendels</placeName></hi> Land,</l>
<l rend="secondIndent">Han <seg type="com" n="com1561">keg</seg> giennem Hjelme-Gitter:</l>
<l rend="secondIndent">“Og hvo er fremmerst i Hob idag,</l>
<l rend="secondIndent">Som mit Folk <seg type="com" n="com3310">saa</seg> slaaer og splitter?”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l rend="secondIndent">Det svared en af Kongens Hofmænd,</l>
<l rend="secondIndent">Han <seg type="com" n="com1562">tog paa <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik</rs></hi> Kiende</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">Det er ham, <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth483">Mimmering</rs></hi> hvast ihænde.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1563">Konningen</seg> svared ham igien,</l>
<l rend="secondIndent">Alt under Hjelm hin trange:</l>
<l rend="secondIndent">Jeg strider nødig imod det Skjold,</l>
<l rend="secondIndent">Hvori skinner <seg type="com" n="com1564">Hammer og Tange</seg>.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l rend="secondIndent">Og det var Kongen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendels</placeName> Land,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han hug sin Hest med Spore,</l>
<l rend="secondIndent">Han red til <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og vilde ham strakt til Jorde.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax137.jpg" ed="A" n="123" />Og det var Kongen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak159">Vendels</placeName></hi> Land,</l>
<l rend="secondIndent">Han mon baade hugge og støde,</l>
<l rend="secondIndent">Saa <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik</rs></hi> kunde ei giøre meer</l>
<l rend="secondIndent">End værge for sig og bøde.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l rend="secondIndent">“Nu haver jeg <seg type="com" n="com1565">standet dig</seg> atten Hug,</l>
<l rend="secondIndent">Vel flere og ikke færre,</l>
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com1566">stande mig</seg> et for alle dem</l>
<l rend="secondIndent">Og for din <seg type="com" n="com1567">Konninge-Ære</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="34">
<l rend="secondIndent">“Og haver du <seg type="com" n="com1568">staaet mig</seg> atten Hug,</l>
<l rend="secondIndent">Var flere de eller færre,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg <seg type="com" n="com1569">stander dig</seg> samme Tal igien,</l>
<l rend="secondIndent">Og er ikke Konning des værre.”</l>
</lg>
<lg n="35">
<l rend="secondIndent">Og saa tog han en Silketraad,</l>
<l rend="secondIndent">Bandt den om Hjelmen røde:</l>
<l rend="secondIndent">“Det <seg type="com" n="com1571">spørge</seg> aldrig min Fæstemø,</l>
<l rend="secondIndent">En Smedesvend slog mig tildøde!”</l>
</lg>
<lg n="36">
<l rend="secondIndent">Og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth478">Vidrik</rs></hi> taler til <hi rend="spaced"><rs key="myth483" type="myth">Mimmering</rs></hi> <seg type="com" n="com1572">saa</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">Viis nu, hvortil du <seg type="com" n="com1573">mon</seg> due!</l>
<l rend="secondIndent">Thi det var ikke i hundrede Aar</l>
<l rend="secondIndent">Jeg hugged af vredere <seg type="com" n="com1574">Hue</seg>!</l>
</lg>
<lg n="37">
<l rend="secondIndent">Saa fast holdt han paa gyldne <seg type="com" n="com1575">Haandfang</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At Blod sprang af Neglerod,</l>
<l rend="secondIndent">Han hugged paa Kongens forgyldte Hjelm,</l>
<l rend="secondIndent">Saa Odden i Sadelen stod.</l>
</lg>
<lg n="38">
<l rend="secondIndent">Og det var <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han holdt <seg type="com" n="com1576">under grønne Lide</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">“Og er her ingen af Kongens Mænd,</l>
<l rend="secondIndent">Som lyster med mig at stride?”</l>
</lg>
<lg n="39">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax138.jpg" ed="A" n="124" />Og det var ungen <hi rend="spaced">Hammer Graa,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han blinked med sine <seg type="com" n="com1578">Øvne</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1578">Øine</seg>.</p></note>:</l>
<l rend="secondIndent">“De ligge nu alt og <seg type="com" n="com1580">tie kvær</seg></l>
<l rend="secondIndent">Som Muus udi første Søvne!”</l>
<l rend="varRefrain">Men<!-- FDS: emenderes til 'Mens'? Eller emenderes første strofe til 'Men'? Eller efterlades begge som de er (i hvilket tilfælde det forbliver et 'varRefrain')? --> han bærer Guld og <seg type="com" n="com1581">Amber</seg> paa sin Haand.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Sivard Snarensvend">
<head rend="2" xml:id="index124"><rs type="myth" key="myth485"><seg type="com" n="com1582">Sivard Snarensvend</seg></rs>.</head>
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><hi rend="initial">D</hi>e vare <seg type="com" n="com1583">syv og syvsindsti</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com1584">Der</seg> de droge ud fra <seg type="com" n="com1585">Halde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1586">der</seg> de komme for <hi rend="spaced"><rs key="myth481" type="myth">Brattingsborg</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Da sloge de op deres <seg type="com" n="com1587">Tjalde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1587">Telte</seg>.</p></note>.</l>
<l rend="refrain">Det <seg type="com" n="com1589">dønner</seg> under Hov for Danske Hofmænd, naar de udride.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent">Kong <rs type="myth" key="myth487"><hi rend="spaced">Nilaus</hi></rs> stander paa høien Tind,</l>
<l rend="secondIndent">Og seer han sig om saa vide:</l>
<l rend="secondIndent">“<seg type="com" n="com1591">Hvi holde de Kæmper deres Liv saa fal</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At dem lyster her at stride?</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent">Og hør du, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard Snarensvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com6056">Omvanket</seg> har du saa vide,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com1592">friste</seg> skal du disse <seg type="com" n="com1593">Kæmpers</seg> Mod,</l>
<l rend="secondIndent">Til dem <seg type="com" n="com1594">under Tjalden</seg> ride.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent">Og det var ham, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard Snarensvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han red <seg type="com" n="com1595">under Tjald</seg> med Ære:</l>
<l rend="secondIndent">“Velkommen, I Dannerkongens Mænd!</l>
<l rend="secondIndent">Velkomne <seg type="com" n="com1596">saa</seg> skal I være.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent">Og hvilken af eder, I Danske Hofmænd,</l>
<l rend="secondIndent">Som regner sig med de Bedste,</l>
<l rend="secondIndent">Med ham vil jeg vove en Dyst idag</l>
<l rend="secondIndent">Om begge vore gode Heste.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax139.jpg" ed="A" n="125" />De <seg type="com" n="com1597">Kæmper</seg> <seg type="com" n="com1598">leged paa Tavlebord</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De Terninger randt saa vide,</l>
<l rend="secondIndent">Og det <seg type="com" n="com6057">faldt unge Hr. <rs type="myth" key="myth489"><hi rend="spaced">Humle</hi></rs> til</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han skulde med <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs></hi> stride.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent">Saa slog han sammen det <seg type="com" n="com1599">Tavlebord</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Ham lysted ei meer at <seg type="com" n="com3311">lege</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Ei vil jeg dølge hvad Sandhed er,</l>
<l rend="secondIndent">Hans Kinder de bleve saa blege.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent">“Og hør du, <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com1600">est</seg> en Mand fribaaren,</l>
<l rend="secondIndent">Og vil du laane mig <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> idag,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg sætter dig Pant til imorgen.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent">“Men skal jeg laane dig <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> idag,</l>
<l rend="secondIndent">Som haver ei Mage blandt Heste,</l>
<l rend="secondIndent">Ipant du sætte mig <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1601">Løsning-Skov</seg>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og Borgene tolv af de bedste!”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent">“Af Borgene stoltest i <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth471">Birtingsland</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Jeg byder dig otte til Fæste,</l>
<l rend="secondIndent">Dertil min Syster, den <seg type="com" n="com1602">Liljevand</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg mener, hun er af de Bedste.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent">“Men <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs></hi> han er en stærblind Svend,</l>
<l rend="secondIndent">Han seer ei, hvor <seg type="com" n="com1603">Glavindet</seg> ender,</l>
<l rend="secondIndent">Og kommer til Skade saa <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> idag,</l>
<l rend="secondIndent">Det bøder ei alle dine Frænder.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent">Og Sværdet ruller i <hi rend="spaced"><rs key="myth485" type="myth">Sivards</rs></hi> Haand,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com1604">Kringlen</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1604">Hjulet</seg>.</p></note> ringler i Spore,</l>
<l rend="secondIndent">Saa, <rs type="myth" key="myth489"><hi rend="spaced">Humle</hi> hin unge</rs>, du <seg type="com" n="com1606">vogte</seg> dig for</l>
<l rend="secondIndent">At <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">komme</lem><rdg wit="A">komɯe</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> ilag med den Daare!”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax140.jpg" ed="A" n="126" />“Med Borgene ni <seg type="com" n="com1607">end</seg> Riddere syv</l>
<l rend="secondIndent">Jeg sætter ipant, om dig lyster,</l>
<l rend="secondIndent">Og kommer saa <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> til Skade idag,</l>
<l rend="secondIndent">I Bod jeg dig giver min Syster.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="secondIndent">Saa satte han sig paa <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimmings</rs></hi> Ryg,</l>
<l rend="secondIndent">Saa gladelig monne han ride,</l>
<l rend="secondIndent">Men <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> blev <seg type="com" n="com1608">underlig</seg> derved,</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com1609">hannem</seg> stak Spore i Side.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="secondIndent">“Om alle de Borge var af Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Og alle de Aaer af Vin,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg tog dem ikke for <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> idag,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg takker Gud, han er min”.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="secondIndent">Det første <seg type="com" n="com1610">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De Helte var begge saa <seg type="com" n="com1611">starke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Isønder gik <rs type="myth" key="myth489">Humles</rs> Sadelring,</l>
<l rend="secondIndent">Hans Skjold <seg type="com" n="com9530">drev langt i</seg> Marke.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="secondIndent">“Mig tykkes, du <seg type="com" n="com1612">est</seg> en <seg type="com" n="com1613">faur</seg> Ungersvend,</l>
<l rend="secondIndent">Din Hest kan godt du ride,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com1614">Stat</seg> af og <seg type="com" n="com1615">gjorde</seg> ham om igien</l>
<l rend="secondIndent">Et Stød vil jeg dig <seg type="com" n="com1617">bide</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1617">bie</seg>.</p></note>.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="secondIndent">Det andet <seg type="com" n="com1618">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De <seg type="com" n="com1619">Baade</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1620">Begge</seg>.</p></note> var <seg type="com" n="com1621">Kæmper</seg> <seg type="com" n="com1622">drue</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1622">drøie</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="secondIndent">Da begge deres Sadler sprang itu</l>
<l rend="secondIndent">Og <hi rend="spaced"><rs key="myth489" type="myth">Humle</rs></hi> fra <seg type="com" n="com1623">Sadelbue</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="secondIndent">“Nu haver for dig jeg <seg type="com" n="com3312">baaret Pris</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> haver jeg vundet,</l>
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com1624">sige</seg> mig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">nn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, du Ungersvend,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Rod du af er rundet!”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax141.jpg" ed="A" n="127" />“Min Fader er <rs type="myth" key="myth490"><hi rend="spaced">Abelon</hi> Haardestaal</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">En <seg type="com" n="com1625">Konning</seg> af <hi rend="spaced"><rs key="myth471" type="myth">Birtingsrige</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og Dronning <hi rend="spaced">Ellen</hi> saa fin og <seg type="com" n="com1626">gæv</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Min Moder er hun tillige,</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="secondIndent">Min <seg type="com" n="com1627">Kæmpeslægt</seg> er saa vidt berømt,</l>
<l rend="secondIndent">Som nogen Mand kan fare,</l>
<l rend="secondIndent">Og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth489">Humle</rs>,</hi> det er mit eget Navn,</l>
<l rend="secondIndent">Velkiendt i <seg type="com" n="com1628">Kæmpeskare</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="secondIndent">“Er Dronning <hi rend="spaced">Ellen</hi>
din Moder huld,</l>
<l rend="secondIndent">Hun er min gode Veninde,</l>
<l rend="secondIndent">Og selv er du min Systersøn,</l>
<l rend="secondIndent">Fra dig vil ei <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> jeg vinde.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="secondIndent">Men tag mine Skjolderemme to,</l>
<l rend="secondIndent">Og bind mig fast til Egen,</l>
<l rend="secondIndent">Og rid saa hjem med Lykke din,</l>
<l rend="secondIndent">Og siig, du vandt ved <seg type="com" n="com1629">Legen</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="secondIndent">Og ind kom <hi rend="spaced"><rs key="myth489" type="myth">Humle</rs></hi> i Kjortel grøn:</l>
<l rend="secondIndent">“Nu haver jeg Spillet vundet,</l>
<l rend="secondIndent">Det saae han, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs></hi> den stærblinde Svend,</l>
<l rend="secondIndent">Han stander i Skoven bundet.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="secondIndent">Saa vel har jeg været i grønne Lund,</l>
<l rend="secondIndent">Og fanget en Fugl om Foden,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg fangede <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard Snarensvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og bandt ham ved Egeroden.”</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="secondIndent">“Vel høit saa <seg type="com" n="com1630">braller</seg> du Ungersvend,</l>
<l rend="secondIndent">Og farer dog kun med Tant,</l>
<l rend="secondIndent">For vist var det med Villie gjort,</l>
<l rend="secondIndent">Om <hi rend="spaced">
<rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs></hi> i Skov du bandt.”</l>
</lg>
<lg n="27">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax142.jpg" ed="A" n="128" />Og det var <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik Velandsøn</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">For han vilde Sandhed vide:</l>
<l rend="secondIndent">“Saa rider jeg mig i <seg type="com" n="com1631">Rosenslund</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og seer, <seg type="com" n="com3313">hvor</seg> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs></hi> <seg type="com" n="com1632">mon lide</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="28">
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com1633">meldte</seg> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs></hi> i grønne Lund:</l>
<l rend="secondIndent">Hist seer jeg <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth478">Vidrik</rs></hi> ride,</l>
<l rend="secondIndent">Og finder han mig, ei bliver heelt</l>
<l rend="secondIndent">Et Ribbeen i min Side.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l rend="secondIndent">Og <hi rend="spaced"><rs key="myth478" type="myth">Vidrik</rs></hi> han red paa <hi rend="spaced"><rs key="myth488" type="myth">Skimming</rs></hi> frem,</l>
<l rend="secondIndent">Han kneised alt som en Løve,</l>
<l rend="secondIndent">Da rykked op <hi rend="spaced">
<rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs>
</hi> den Eg med Rod,</l>
<l rend="secondIndent">Han turde ei længer tøve.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l rend="secondIndent">Og Dronningen staaer i <seg type="com" n="com1634">Høieloft</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hun seer sig om saa vide,</l>
<l rend="secondIndent">Hun seer ham, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard Snarensvend</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med Egen ved sin Side.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com1635">meldte</seg> Dronningen saa mild,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com1636">Der</seg> hun saae <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth485">Sivard</rs></hi> komme:</l>
<l rend="secondIndent">Saa men, det var i Nød og Trang,</l>
<l rend="secondIndent">Du plukked slig en <seg type="com" n="com1637">Blomme</seg>.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l rend="secondIndent">Og Kongen stander ved <seg type="com" n="com1638">Borgeled</seg></l>
<l rend="secondIndent">Alt i sin Brynie ny:</l>
<l rend="secondIndent">“Hist kommer <rs type="myth" key="myth485"><hi rend="spaced">Sivard</hi> Snarensvend</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Og han <seg type="com" n="com1639">løber Sommer ad By</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="33">
<l rend="secondIndent">Og der gaaer Dands paa <hi rend="spaced"><rs key="myth481" type="myth">Brattingsborg</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Der dandse de stærke Helte,</l>
<l rend="secondIndent">Der dandser <seg type="com" n="com1640">og</seg> den stærblinde Svend</l>
<l rend="secondIndent">Med Egen under sit Belte!</l>
<l rend="refrain">Det <seg type="com" n="com3314">dønner</seg> under Hov for Danske Hofmænd, naar de udride.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Svenn Felding [...] Tydske Dronning">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax143.jpg" ed="A" n="129" />
<head rend="2" xml:id="index129"><seg type="com" n="com1641"><persName key="pe1046">Svenn Felding<!-- MWP: står både i person- og mytebasen, er kun opmærket til personbasen. Korrekt. VAP 19. juni 2013 --></persName> og den Tydske Dronning</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er <seg type="com" n="com1642">stunder</seg> ind til <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName></hi></l>
<l>Saamangen en ærlig Mand,</l>
<l>Der komme <seg type="com" n="com1643">og</seg> <hi rend="spaced">Tydske</hi> Riddere fleer</l>
<l>End jeg opregne kan.</l>
<l rend="refrain">De <seg type="com" n="com3315">stunder</seg> ind til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og det var <seg type="com" n="com1644">Dannerkonningen</seg>,</l>
<l>Han kaldte paa Svende to:</l>
<l>“I <seg type="com" n="com1645">bede</seg> Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName></hi></l>
<l>I Salen for mig indgaae!”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Og ind kom Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName></hi></l>
<l>Og stod for Kongens Bord:</l>
<l>“Hvad vil I, <seg type="com" n="com3316">Dannerkonning</seg>,</l>
<l>Hvi sendte I mig Ord?”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Og hør du mig, <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName>!</hi></l>
<l>Du skal <seg type="com" n="com1646">i Herrefærd</seg>,</l>
<l>Og du skal fare til <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi></l>
<l>At hente min Hjertenskiær'.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“Og skal jeg fare til <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi></l>
<l>Og hente eders Hjertenskiær',</l>
<l>Da veed I vel, det nytter ei,</l>
<l>At jeg kommer ene der.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Vel hundred' Brynjeklædte</l>
<l>Mig følge af eders Gaard!</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com1647">axler</seg> selv jeg Kaaben</l>
<l>Med Foer af Sobel og Maar.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Saa seiled han til <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi></l>
<l>Var Dansk i <seg type="com" n="com1648">Sind og Skind</seg>,</l>
<l>Og saa gik han i <seg type="com" n="com1649">Høieloft</seg>,</l>
<l>For <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydsklands</placeName></hi> Konge ind.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax144.jpg" ed="A" n="130" />“<seg type="com" n="com1651">Hil sidde I</seg>, <seg type="com" n="com1652">Konning</seg> høibaaren,</l>
<l>Alt over eders brede Bord!</l>
<l>Nu Kongen af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige</l>
<l>Har sendt eder Beile-Ord.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Det <seg type="com" n="com1654">meldte</seg> Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName>,</hi></l>
<l>Det første, han <hi rend="spaced">Juttelil</hi> saae:</l>
<l>“Og Skam faae begge de Hænder,</l>
<l>Som skulde dine Øine <seg type="com" n="com6059">toe</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Og hør du, Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName>!</hi></l>
<l>Du <seg type="com" n="com1655">spotte</seg> mig ei til Harm!</l>
<l>Jeg haver det <seg type="com" n="com1656">forsande</seg> <seg type="com" n="com1657">spurgt</seg>,</l>
<l>Du er et <seg type="com" n="com1658">Slegfredbarn</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Og om jeg er et <seg type="com" n="com1658">Slegfredbarn</seg>,</l>
<l>Har Frænder jeg med de Bedste,</l>
<l>Saa jeg kan <seg type="com" n="com3318">slide</seg> Skarlagen rød,</l>
<l>Og ride med hundrede Heste.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Men der er aldrig saa <seg type="com" n="com1660">arg</seg> en Skalk,</l>
<l>Haver han et par røde Hoser,</l>
<l>At naar han kommer i <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> ud,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com9531">jo</seg> af sin Slægt sig roser.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Og der er aldrig saa <seg type="com" n="com1660">arg</seg> en <seg type="com" n="com1662">Svik</seg>,</l>
<l>Haver hun en guldsprængt Hue,</l>
<l>Naar hun kommer ind til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Hun kalder sig <seg type="com" n="com9532">jo</seg> en Frue.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Men <seg type="com" n="com6060">Børen</seg> blæser saa blidelig,</l>
<l>Og Bølgen leger paa Sand,</l>
<l>Det hjelper ikke, vi tøve her,</l>
<l>Langt fra vort Fæderneland.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax145.jpg" ed="A" n="131" />Vil I da følge, saa er det Tid,</l>
<l>Min Herre, han faaer sin <seg type="com" n="com1663">Ville</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1663">Villie</seg>.</p></note>,</l>
<l>Den Gud, som sammenføier let,</l>
<l>Kan eder <seg type="com" n="com1665">og</seg> snart adskille.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Og det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName>,</hi></l>
<l>Tog <hi rend="spaced">Juttelil</hi> i sin Arm,</l>
<l>Saa satte han hende saa trofast ned,</l>
<l>Det <seg type="com" n="com1666">gjaldt i hver hendes Tarm</seg>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName>,</hi></l>
<l>Han styred sin Snekke til Land,</l>
<l>Og det var Dannerkongen,</l>
<l>Han tumled sin Hest paa Sand.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Og det var Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName>,</hi></l>
<l>Han viftede med sin Hat:</l>
<l>“Min Herre, I <seg type="com" n="com1668">sprænge</seg> ei <seg type="com" n="com1669">Hors</seg> idag!</l>
<l>Vi har ikke Fryden fat.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Saa tog de strax den unge Brud,</l>
<l>Og førde hende op i Land,</l>
<l>Og hende timedes Hæder stor,</l>
<l>Af Kvinde saavelsom Mand.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>De satte hende i <seg type="com" n="com1671">Gyldenkarm</seg>,</l>
<l>Med Ædelstene saa prud,</l>
<l>Dem gav hende Dannerkongen,</l>
<l><seg type="com" n="com1672">For</seg> han tog hende til Brud.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>“<seg type="comStart" n="com3319"/>Lidt Godt man høit skal sætte,</l>
<l>Og sjelden see dertil<seg type="comEnd" n="com3319"></seg>;</l>
<l>Saa mangen er Skæbne i Bryllupsfærd,</l>
<l>Saa underlig gaaer det Spil.”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax146.jpg" ed="A" n="132" />Det <seg type="com" n="com1675">meldte</seg> Jomfru <hi rend="spaced"><persName key="pe1047">Juttelil</persName>,</hi></l>
<l><seg type="com" n="com1676">Der</seg> hun det Brudehus saae:</l>
<l>Gid de faae Skam, de <seg type="com" n="com1677">Tømmermænd</seg>,</l>
<l>Som her <seg type="com" n="com1678">lagde Vinn oppaa</seg>!</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Gid de faae Skam, de <seg type="com" n="com3320">Tømmermænd</seg>,</l>
<l>Som her toge Øl og Mad!</l>
<l>Og saa <seg type="com" n="com1681">faae</seg> han, <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName></hi> selv,</l>
<l>For usselt han bar sig ad!”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Det <seg type="com" n="com1682">meldte</seg> Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Felding</persName>,</hi></l>
<l>Han kunde den Spot ei lide:</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com1683">vende</seg> I eders Vogn omkring</l>
<l>Og <seg type="com" n="com1684">lade ad <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> glide</seg>!</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Det <seg type="com" n="com1685">meldte</seg> Hr. <hi rend="spaced">Peter Kæmpfer</hi> vredt,</l>
<l>Han var en <seg type="com" n="com1687">Kæmpe</seg> saa <seg type="com" n="com1688">stark</seg>:</l>
<l>Idag saa vil jeg dyste med dig</l>
<l>Om <seg type="com" n="com1689">Hors</seg> og hundrede Mark.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>“<seg type="com" n="com1690">Alt</seg> nok saa haver jeg Heste paa Stald,</l>
<l>Og Penninge i mit <seg type="com" n="com1691">Være</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1691">Værge ᴐ: Giemme</seg>.</p></note>,</l>
<l>Men jeg vil dyste med dig idag</l>
<l>For Danske Jomfruers Ære.”</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Det første <seg type="com" n="com1694">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>De <seg type="com" n="com1695">Kæmper</seg> var begge saa <seg type="com" n="com1696">starke</seg>,</l>
<l>Isønder sprang <hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Feldings</persName></hi> <seg type="com" n="com1697">Spær</seg>,</l>
<l>Deres Skjolde <seg type="com" n="com9533">drev langt i Marke</seg>.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Da loe hun, Jomfru <hi rend="spaced">Juttelil,</hi></l>
<l>Hun smiled <seg type="com" n="com5000">under Skarlagen-Skind</seg>:</l>
<l>“Saadanne er alle mine Hofmænd,</l>
<l>Jeg førde i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> ind.”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax147.jpg" ed="A" n="133" />Det andet <seg type="com" n="com1698">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>De <seg type="com" n="com1699">Kæmper</seg> vare saa vrede,</l>
<l>Da sank Hr. <hi rend="spaced">Peters</hi> Hest i Knæ,</l>
<l>Hans Hoved <seg type="com" n="com9534">drev langt</seg> paa Hede.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Da græd hun, Jomfru <hi rend="spaced">Juttelil,</hi></l>
<l>Og Hænderne sammen slog:</l>
<l>“Usalig jeg ind til <placeName key="fak14">Danmark</placeName> kom</l>
<l>Med stærkeste <seg type="com" n="com1700">Kæmper</seg> to.”</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Da loe han, <seg type="com" n="com1701">Dannerkonning</seg>, smaat,</l>
<l>Han smiled <seg type="com" n="com5001">under Skarlagen rød</seg>:</l>
<l>“Saadanne er alle de Danske Hofmænd,</l>
<l>Som jeg giver Guld og Brød.”</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Og det var aarle, Fru <hi rend="spaced">Juttelil,</hi></l>
<l>Hun krævede Morgengave:</l>
<l>“<hi rend="spaced"><persName key="pe1046">Svenn Feldings</persName></hi> Hoved I <seg type="com" n="com1702">give</seg> mig!</l>
<l>Jeg vil ikke andet have.”</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>“Jeg giver dig Sølv, jeg giver dig Guld,</l>
<l>Og Borge hos mig <seg type="com" n="com1703">at volde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1703">at raade for</seg>.</p></note></l>
<l>Men aldrig faaer du en Draabe Blod</l>
<l>Af <seg type="com" n="com1705">Dannemænd</seg> de <seg type="com" n="com1706">bolde</seg>.”</l>
<l rend="refrain">De <seg type="com" n="com1707">stunder</seg> ind til <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Svenn Feldings Pillegrimsfærd">
<head rend="2" xml:id="index133"><seg type="com" n="com1708"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Feldings</rs> Pillegrimsfærd</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">O</hi>g det var Hr. <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Felding</rs>,</hi></l>
<l>Og han red sig til <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi></l>
<l>Hver <hi rend="spaced">Dansk</hi> <seg type="com" n="com1709">Pillegrim</seg> maa love,</l>
<l>At han der <seg type="com" n="com1710">nogentid</seg> kom.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax148.jpg" ed="A" n="134" /><seg type="com" n="com1711">Der</seg> de red ud af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>De var kun Pilgrimme tvende,</l>
<l><seg type="com" n="com1712">De giæstede dem</seg> en Jomfru skiøn,</l>
<l>Stor Ære de nød hos hende.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Hun satte <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Felding</rs></hi> øverst til Bords</l>
<l>For hele den Ridderskare,</l>
<l>Og det da lysted den stolte Jomfru,</l>
<l>At vide, hvorfra de vare.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Det er ingen fattig <seg type="com" n="com1713">Pillegrim</seg>,</l>
<l>Os haver iaften giæstet,</l>
<l>Paa Skjortelinningen jeg det seer,</l>
<l>Den er med røde Guld fæstet.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Paa Skjortelinningen jeg det seer,</l>
<l>Alt med sit røde Guldfæste,</l>
<l>I er vist Kongen af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>I vide at <seg type="com" n="com1716">ramme vort Bedste</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“Ei er jeg Kongen af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Ei heller er jeg hans Lige,</l>
<l>En <seg type="com" n="com1717">Pillegrim</seg> er jeg, som I seer,</l>
<l>Dog født i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Rige.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Men hør I det, min stolte Jomfru,</l>
<l>I ville mig ikke <seg type="com" n="com1718">fortykke</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1718">fortænke</seg>.</p></note>!</l>
<l>De Børn, som fødes i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>De fødes hver med sin Lykke.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Og alt da sad den stolte Jomfru</l>
<l>Og syede de Silkesømme,</l>
<l>For hvert et Sting, hun tog paa dem,</l>
<l>Hendes Taarer randt i Strømme.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax149.jpg" ed="A" n="135" />“Og hør I det, min stolte Jomfru!</l>
<l>Hvi rinde de Taarer stride?</l>
<l>I <seg type="com" n="com1720">sige</seg> mig noget af eders Nød!</l>
<l>Jeg dulmer kanskee den Kvide.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Her er en Rise, saa lang og leed,</l>
<l>Han vil vort Land forøde,</l>
<l>Han vil ikke have anden Kost</l>
<l>End <seg type="com" n="com1721">Fruer og Møer</seg> til Føde.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Jeg har det alle mine Dage hørt,</l>
<l>De Danske Mænd er saa <seg type="com" n="com1722">fromme</seg>,</l>
<l>Jeg takker nu Gud i Himmerig,</l>
<l>Her En af dem maatte komme.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Ja, havde jeg Hest og Brynje god,</l>
<l>Som var til de Danske Mage,</l>
<l>Da vilde for eder, min stolte Jomfru,</l>
<l>Med Risen jeg <seg type="com" n="com1723">bryde en Stage</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Og frem kom Heste i hundredtal,</l>
<l>De var baade sorte og hvide,</l>
<l>Men alle <seg type="com" n="com1724">saa</seg> for <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Feldings</rs></hi> Haand</l>
<l>De <seg type="com" n="com1725">bugned</seg>, til Jomfruens Kvide.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Det <seg type="com" n="com1726">meldte</seg> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Felding</rs>,</hi> og gav et Suk:</l>
<l>“Gid jeg mig for Guld og Penge</l>
<l>Kun havde en Hest fra <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Opdrættet paa Danske <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Enge!</lem><rdg wit="A">Enge!”</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Jeg førde med ud af <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></l>
<l>Vel femten gode Guldringe,</l>
<l>Og havde jeg mig en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1727">Tybohest</seg>,</hi></l>
<l>Da skulde for ham de springe.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax150.jpg" ed="A" n="136" /><seg type="com" n="com1728">Der</seg> kom tilsidst en Møllermand,</l>
<l>Han sagde det ei <seg type="com" n="com1729">i Taaget</seg>:</l>
<l>Jeg har en Hest fra <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</l>
<l>Og han er <seg type="com" n="com1730">dannebroget</seg>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Jeg har en <seg type="com" n="com1730">dannebroget</seg> Hest,</l>
<l>Er født i <hi rend="spaced"><placeName key="fak373">Sæbylund</placeName>,</hi></l>
<l>Og hvergang han til Mølle gaaer,</l>
<l>Han bær' sine <seg type="com" n="com1732">femten Pund</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1732">tredive Tønder</seg> Byg.</p></note>.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>“Og hør du gode Møllermand,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com1734">lade</seg> mig Hesten see!</l>
<l>Og er vi Danske begge To,</l>
<l>Da tør vi vel gaae for Tre.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Den Hest fuldgod, da han kom frem,</l>
<l>Han var som Mølleren sagde,</l>
<l>Med Hofte høi og Bringe bred,</l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Felding</rs></hi> Sadel paalagde.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Og han drog af sine Handsker smaa,</l>
<l>Hans Hænder var meget hvide,</l>
<l>Og selv han <seg type="com" n="com1735">gjorded</seg> sin gode Hest,</l>
<l>Paa andre tør han ei <seg type="com" n="com6161">lide</seg>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Han <seg type="com" n="com1736">gjorded</seg> sin Hest med Gjorde tre,</l>
<l>De stærkeste, han kunde finde,</l>
<l>Det første, Hesten sig <seg type="com" n="com1737">gjorde ud</seg>,</l>
<l>Da brast de alle som <seg type="com" n="com6062">Tvinde</seg>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Det var de Fruer af <hi rend="spaced"><placeName key="fak374">Pommerland</placeName>,</hi></l>
<l>Og mange Jomfruer kloge,</l>
<l>De slynged af Silke og røden Guld</l>
<l>En Sadelgjord til <hi rend="spaced">Dannebroge.</hi></l>
</lg>
<lg n="23">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax151.jpg" ed="A" n="137" />Saa <seg type="com" n="com1738">blev han gjordet</seg> <seg type="com" n="com1739">foruden Fals</seg>;</l>
<l>Han pusted og fnøs af Vrede,</l>
<l>Saa Ingen uden <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Felding</rs></hi> selv</l>
<l>Kunde ham af Stalden lede.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>“Og hør du det, min gode Hest,</l>
<l>Og sviger du mig kun ikke,</l>
<l>Fordi du haver lidt <seg type="com" n="com1740">Mandevid</seg></l>
<l>Jeg skal dig <seg type="com" n="com1741">linne en Prikke</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Det første <seg type="com" n="com1742">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>De <seg type="com" n="com1743">Kæmper</seg> var begge saa <seg type="com" n="com1744">starke</seg>,</l>
<l>Deres Heste <seg type="com" n="com1745">baade</seg> de sank i Knæ,</l>
<l>Deres <seg type="com" n="com1746">Spær</seg> <seg type="com" n="com9535">drev langt i</seg> Marke.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Det andet <seg type="com" n="com1747">Ridt, de sammen red</seg>,</l>
<l>De <seg type="com" n="com1748">Kæmper</seg> var begge saa vrede,</l>
<l>Og <rs type="myth" key="myth265">Troldens</rs> Nakke da brast itu,</l>
<l>Hans Hoved <seg type="com" n="com9536">drev langt</seg> paa Hede.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Og ud da <seg type="com" n="com1749">ginge</seg> de Riddere ni</l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth492">Svenn Felding</rs></hi> at byde det Bedste,</l>
<l>De bøde ham Krone og Kongenavn,</l>
<l>Naar Jomfruen han vilde fæste.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>“Nei, jeg haver mig en Fæstemø</l>
<l>I <hi rend="spaced"><placeName key="poet441">Østerlands</placeName></hi> Kongerige,</l>
<l>For Tønder syv af det røde Guld,</l>
<l>Jeg vil hende ikke svige.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>I <seg type="com" n="com1751">lade</seg> kun bygge et muret Huus</l>
<l>For Danske, som her mon giæste!</l>
<l>I <seg type="com" n="com1753">spare</seg> for dem paa Pilgrimsfærd</l>
<l>Ei Brød og Vin af det Bedste!”</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Thors-Hammeren">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax152.jpg" ed="A" n="138" />
<head rend="2" xml:id="index138"><seg type="com" n="com1754">Thors-Hammeren</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">O</hi>g det var <rs key="myth74" type="myth"><hi rend="spaced">Thor</hi></rs> af <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth87.a">Havsgaard</rs>,</hi></l>
<l>Rider over de grønne Enge,</l>
<l>Der tabde han sin Hammer af Guld,</l>
<l>Og borte var den saa længe.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com9537">Saa</seg> vinder han <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og det var <rs type="myth" key="myth74"><hi rend="spaced">Thor</hi></rs> af <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth87.a">Havsgaard</rs>,</hi></l>
<l>Han taler til Broder sin:</l>
<l>Du <seg type="com" n="com1755">fare</seg> mit Bud til <hi rend="spaced">
<placeName key="fik376">Nørrehald</placeName>,</hi>
</l>
<l>Og <seg type="com" n="com1756">lyse om</seg> Hammer min!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Og det var liden <hi rend="spaced"><rs key="myth48" type="myth">Loke</rs></hi> snild,</l>
<l>Han foer i Fjederham,</l>
<l>Og saa fløi han til <hi rend="spaced"><placeName key="fik376">Nørrehald</placeName></hi></l>
<l>Alt som han saae sit <seg type="com" n="com1758">Ram</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Og midt udi den Borgegaard</l>
<l>Der <seg type="com" n="com1759">axler han sit Skind</seg>,</l>
<l>Og saa gaaer han i <seg type="com" n="com1760">Høieloft</seg></l>
<l>For <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth116">Thusse</rs>greven</hi> ind.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“Velkommen <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs></hi> liden her!</l>
<l>Vi saae dig ei saa længe,</l>
<l>Hvad Nyt er der i <hi rend="spaced"><rs key="myth87.a" type="myth">Havsgaard</rs></hi> nu</l>
<l>Som Græsset groer i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Enge?”</lem><rdg wit="A">Enge?</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“Hvad Nyt der er i <hi rend="spaced"><rs key="myth87.a" type="myth">Havsgaard</rs></hi> nu,</l>
<l>Det er ei af det Bedste,</l>
<l>For <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth74">Thor</rs></hi> har mistet Hammer sin,</l>
<l>Derfor mon her jeg giæste.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Sin Hammer faaer ei <hi rend="spaced"><rs key="myth74" type="myth">Thor</rs></hi> igien,</l>
<l><seg type="com" n="com1762">Gaaer ret han eller avet</seg>,</l>
<l>Thi <seg type="com" n="com1763">femten Favne</seg> under Jord</l>
<l>Der ligger den begravet.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax153.jpg" ed="A" n="139" />Sin Hammer faaer ei <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth74">Thor</rs></hi> igien,</l>
<l>Slet intet Bud <seg type="com" n="com1764">kan batte</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1764">forslaaer</seg>.</p></note>,</l>
<l>Undtagen Jomfru <hi rend="spaced"><rs key="myth19" type="myth">Freialil</rs>,</hi></l>
<l>Og alle hendes Skatte.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Og det var liden <hi rend="spaced"><rs key="myth48" type="myth">Loke</rs></hi> da,</l>
<l>Han foer i Fjederham,</l>
<l>Saa fløi han hjem med kort Besked,</l>
<l>Alt som han saae sit <seg type="com" n="com1766">Ram</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Din Hammer faaer du ei igien,</l>
<l>Slet intet Bud <seg type="com" n="com1767">kan batte</seg>,</l>
<l>Undtagen Jomfru <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth19">Freialil</rs></hi></l>
<l>Med alle hendes Skatte.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Det svared Jomfru <hi rend="spaced"><rs key="myth19" type="myth">Freialil</rs>,</hi></l>
<l>Hun var i Hu saa vred,</l>
<l>I give mig til en kristen Mand,</l>
<l>Ei til den Trold saa leed!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Men smykke vi ham, som <seg type="com" n="com1768">Skaden tog</seg>,</l>
<l>Og rede hans Haar med Kammen,</l>
<l>Og føre vi ham til <hi rend="spaced"><placeName key="fik376">Nørrehald</placeName>,</hi></l>
<l>At stride for Brud med Gammen!”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Saa smykked de <seg type="com" n="com1769">Kæmpen</seg> som en Brud,</l>
<l>Og gjorde med ham <seg type="com" n="com1770">saa</seg> Gilde,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com1771">Legeren</seg> fik det røde Guld,</l>
<l>For op til Dands at spille.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Saa toge de den <seg type="com" n="com1772">væne</seg> Brud,</l>
<l>Satte hende paa Brudebænke,</l>
<l>Og <hi rend="spaced"><rs key="myth116" type="myth">Thusse</rs>greven</hi> gik lystig frem,</l>
<l>Han vilde for Bruden skiænke.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax154.jpg" ed="A" n="140" />Fem Oxekroppe, dem aad hun op,</l>
<l>Og tredive <seg type="com" n="com1773">Svine-Flykke</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1773">Flæskeskinker</seg>.</p></note>,</l>
<l>Med hundrede Brød og dertil syv,</l>
<l><seg type="com" n="com1775">For</seg> hun begiæred at drikke.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Tolv Tønder Øl, dem drak hun ud,</l>
<l>Før hun kunde Tørsten slukke,</l>
<l><seg type="com" n="com3321">End</seg> drak hun ud en <seg type="com" n="com1776">Balle</seg> fuld,</l>
<l>Saa tog hun paa at klukke.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth116">Thusse</rs>greven</hi> gaaer ad Gulvet frem,</l>
<l>Sine Hænder monne han vride:</l>
<l>“Hvem saae dog slig en tørstig Brud,</l>
<l>Som kunde saa hvast <seg type="com" n="com1777">og</seg> bide!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Det svared liden <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs></hi> snild:</l>
<l><seg type="com" n="com3322">Saa</seg> raser man i Ungdommen,</l>
<l>Hun sulted sig selv i otte Døgn,</l>
<l>Af Længsel efter Brudgommen!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Men det var <hi rend="spaced"><rs key="myth116" type="myth">Thusse</rs>greven</hi> leed,</l>
<l>Han stod ei til at trøste,</l>
<l>Han raabde <seg type="com" n="com3322">saa</seg> i vilden Sky,</l>
<l>At Salen den maatte ryste.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“I <seg type="com" n="com1778">hente</seg> mig brat Guldhammeren,</l>
<l>Jeg vil den gierne undvære,</l>
<l>Naar Bruden jeg saa kan vorde kvit,</l>
<l>Enten med Skam eller Ære.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Saa bar da otte <seg type="com" n="com1779">Kæmper</seg> brat</l>
<l>Den Hammer ind paa Træ,</l>
<l>Og lagde den saa læmpelig</l>
<l>Tvert over Brudens Knæ.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax155.jpg" ed="A" n="141" />Og det var da den <seg type="com" n="com1781">væne</seg> Brud,</l>
<l>Med Hammeren i Hænde,</l>
<l>Hun saae paa den saa gladelig,</l>
<l>Hun som en <seg type="com" n="com1782">Vaand</seg> den vendte.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Hun først til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth116">Thusse</rs>greven</hi> slog,</l>
<l>Den Trold saa bred og lang,</l>
<l>Og saa de andre Trolde smaa</l>
<l>Hun gjorde Veien trang.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Og det var <hi rend="spaced"><rs key="myth48" type="myth">Loke</rs></hi> Liden da,</l>
<l>Monne sig saa vel omtænke:</l>
<l>“Nu <seg type="com" n="com1783">lader</seg> os fare til <hi rend="spaced"><rs key="myth87.a" type="myth">Havsgaard</rs></hi> hjem</l>
<l>Med den bedrøvede Enke!”</l>
<l><seg type="com" n="com9538">Saa</seg> vinder han <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Agnete og Havmanden">
<head rend="2" xml:id="index141"><seg type="com" n="com1784">Agnete og Havmanden</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="spaced"><hi rend="initial">A</hi>gnete,</hi> hun stander paa <seg type="com" n="com1785">Høieloftsbro</seg>,</l>
<l>Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.</l>
<l rend="interRefrain" rendition="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>“Og hør du, <hi rend="spaced">Agnete,</hi> saa <seg type="com" n="com1786">faur</seg> og saa fin,</l>
<l>O vil du ei være Allerkiæreste min!”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Jo, naar du mig elsker af Hjertens Grund</l>
<l>Og tager mig med dig til Havsens Bund.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,</l>
<l>Saa tog han hende med sig til Havsens Bund.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax156.jpg" ed="A" n="142" />Hun var med den Havmand paa niende Aar,</l>
<l>Hun fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><hi rend="spaced">Agnete,</hi> hun laae over Vuggen og sang,</l>
<l>Da hørde hun <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engelands</placeName></hi> Klokker, de klang.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>For Havmanden <seg type="com" n="com1787">ganger</seg> <hi rend="spaced">Agnete</hi> at staae:</l>
<l>“Saa gierne nu vilde i Kirke jeg gaae.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Og gierne saa maa udi Kirke du gaae,</l>
<l>Naar hjem du vil vende til Børnene smaa.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,</l>
<l>Saa satte han hende paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engelands</placeName></hi> Grund.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><hi rend="spaced">Agnete,<!-- VAP: 'e' er her en stjerne i NWF's expl --></hi> hun ind ad Kirkedørren <seg type="com" n="com1788">tren</seg>,</l>
<l>Hendes Moder bagefter og var ikke seen.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Og hør du, <hi rend="spaced">Agnete,</hi> kiær Datteren min!</l>
<l>Hvoraf er du blevet saa bleg om Kind?”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Jeg var med Havmanden paa niende Aar,</l>
<l>Jeg fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Og Havmanden traadte ad Kirkedørren ind,</l>
<l>Og alle <seg type="com" n="com1789">Smaabilleder</seg>, de vendte sig omkring.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hans Lokker, de var som det pureste Guld,</l>
<l>Hans Hjerte og Hu var dog sorrigfuld.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“Og hør du, <hi rend="spaced">Agnete,</hi> følg hjem med mig!</l>
<l>Nu Børnene længes saa <seg type="com" n="com1790">hardt</seg> efter dig.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Ja, lad dem kun længes, saa meget, de vil!</l>
<l>Det giør nu for mig hverken fra eller til.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax157.jpg" ed="A" n="143" />“O, tænk paa de Store og tænk paa de Smaa,</l>
<l>Og tænk paa det Spæde, som i Vuggen laae!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>“Ei mere jeg tænker paa Store eller Smaa,</l>
<l>Og ei paa det Spæde, som i Vuggen laae.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Jeg tænker nu kun paa de deilige Aar,</l>
<l>Som jeg har <seg type="com" n="com1791">forloret</seg> i Havmandens Gaard.</l>
<l rend="interRefrain" rendition="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Som jeg har <seg type="com" n="com1791">forloret</seg> i Havmandens Gaard.”</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Bonden i Vildenskov">
<head rend="2" xml:id="index143"><seg type="com" n="com1793">Bonden i Vildenskov</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">D</hi>er ligger en <seg type="com" n="com1794">Vold</seg> i <placeName key="fak111">Vesterhav</placeName>,</l>
<l rend="firstIndent">Der agter en Bonde at <seg type="com" n="com1795">bygge</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Han fører did baade Høg og Hund,</l>
<l rend="firstIndent">Om Vinteren der at ligge.</l>
<l rend="refrain">De <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs> smaa og Dyrene udi Skoven.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Han tager med baade Kat og Ko,</l>
<l rend="firstIndent">Han flytter med <seg type="com" n="com1796">Stik og Stage</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">De vilde Dyr, som i Skoven boe,</l>
<l rend="firstIndent">De føre derover Klage.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Han hugger Eg og han hugger Ask,</l>
<l rend="firstIndent">Og Bøgen <seg type="com" n="com1797">saa</seg> mon han fælde,</l>
<l rend="firstIndent">Og det <seg type="com" n="com1798">fortryder</seg> den arge <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>,</l>
<l rend="firstIndent">At han skulde have den <seg type="com" n="com1799">Vælde</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Han hugger Stolper og <seg type="com" n="com1800">Sparreværk</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Ei før saae man Hænder saa raske,</l>
<l rend="firstIndent">Og alle de <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>, i Bjerget boe,</l>
<l rend="firstIndent">De spørge, hvi tør han <seg type="com" n="com9539">saa</seg> <seg type="com" n="com1801">braske</seg>!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax158.jpg" ed="A" n="144" />Dertil saa svared den mindste <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>,</l>
<l rend="firstIndent">Ei større end som en Myre:</l>
<l rend="firstIndent">Her er hidkommen en christen Mand,</l>
<l rend="firstIndent">Ham maa jeg visselig styre.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Syvhundred' <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs> de var saa vel,</l>
<l rend="firstIndent">De samlede <seg type="com" n="com1802">dennem</seg> i Ring,</l>
<l rend="firstIndent">Og de fløi alle til Bondens Gaard,</l>
<l rend="firstIndent">Der vilde de sætte deres Thing.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">Det var den Bonde af <hi rend="spaced">Vildenskov,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han Øie fik paa de <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>:</l>
<l rend="firstIndent">“Nu <seg type="com" n="com1804">hjelpe</seg> mig vel <persName key="pe307"><hi rend="spaced">Marias</hi></persName> Søn</l>
<l rend="firstIndent">Og alle de Engle <seg type="com" n="com1805">bolde</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">Og han slog Kors i hver en Vraa,</l>
<l rend="firstIndent">Og mest i sin Forstue,</l>
<l rend="firstIndent">Det saae de <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>, som var ham næst,</l>
<l rend="firstIndent">Kun ilde <seg type="com" n="com1806">mon</seg> det dem hue.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">De fløi i Øst og de fløi i Vest,</l>
<l rend="firstIndent">Og Somme de fløi mod Norden,</l>
<l rend="firstIndent">De foer i Bjerge, de <seg type="com" n="com1808">sprang i Flint</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Det var for dem som en Torden.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Men det var ham, den mindste <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>,</l>
<l rend="firstIndent">Han lod sig ei forskrække,</l>
<l rend="firstIndent">Han flygted ei for Korsets Tegn,</l>
<l rend="firstIndent">Gik lukt igiennem Vægge.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">“Og hør du Bonde af <hi rend="spaced">Vildenskov!</hi></l>
<l rend="firstIndent">Dig times vist en Ulykke,</l>
<l rend="firstIndent">Hvo haver givet dig det Forlov,</l>
<l rend="firstIndent">At du hos mig maatte bygge?</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax159.jpg" ed="A" n="145" />Men vil du bygge og boe i Fred,</l>
<l rend="firstIndent">Du <seg type="com" n="com1811">drages det vel til Minde</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Da skal du give mig Husfru din,</l>
<l rend="firstIndent">For hende <seg type="com" n="com1812">saa</seg> vil jeg vinde.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">Det svared bange den Bondemand:</l>
<l rend="firstIndent">Lad <hi rend="spaced">Ellene</hi> mig beholde,</l>
<l rend="firstIndent">Og tag saa kun baade Guld og Gods!</l>
<l rend="firstIndent">Jeg giver dig det at <seg type="com" n="com1813"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">volde</lem><rdg wit="A">voldc</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">“Saa træder jeg først baade <hi rend="spaced">Ellen</hi> og dig</l>
<l rend="firstIndent">I Smuld ei til at <seg type="com" n="com1815">opsanke</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Saa tager jeg alt dit Gods og Guld,</l>
<l rend="firstIndent">Og lægger det under min <seg type="com" n="com1816">Banke</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Vildraadig stod da den Bondemand,</l>
<l rend="firstIndent">Han bar ikke vel den Vaande,</l>
<l rend="firstIndent">Saa gav han <hi rend="spaced">Ellen,</hi> sin Husfru fin,</l>
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>puslingen til Haande.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">Og glad blev han og sprang omkring,</l>
<l rend="firstIndent">Tog hende saa ømt i Arme,</l>
<l rend="firstIndent">Om Kinderne blev da hun saa bleg,</l>
<l rend="firstIndent">Var sønderknust af Harme.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">Og det da <seg type="com" n="com1817">meldte</seg> hun i sin Nød,</l>
<l rend="firstIndent">Hun fældte saa modige Taare:</l>
<l rend="firstIndent">“Gud <seg type="com" n="com1818">naade</seg> mig arme, usle Viv,</l>
<l rend="firstIndent">Mine Kaar skulde være saa haarde!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">Han kyssed første og anden Gang,</l>
<l rend="firstIndent">Det hende var haardt at døie,</l>
<l rend="firstIndent">Han blev derved saa leed en <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>,</l>
<l rend="firstIndent">Som man kunde see for Øie.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax160.jpg" ed="A" n="146" />Men det var ved det tredie Kys,</l>
<l rend="firstIndent"><persName key="pe307"><hi rend="spaced">Marias</hi></persName> Søn hun paakaldte,</l>
<l rend="firstIndent">Da skifted han brat sin <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>ham,</l>
<l rend="firstIndent">Saa vare hans Timer talte.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="firstIndent">Han blev sig til en Ridder skiøn,</l>
<l rend="firstIndent">Han sagde til Bondens Kvinde:</l>
<l rend="firstIndent">Nu skal du være min <seg type="com" n="com1819">Venneviv</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Dog ikke foruden dit <seg type="com" n="com1820">Minde</seg>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="firstIndent">Og alt det Guld i <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engeland</placeName></hi> er,</l>
<l rend="firstIndent">Det mit og dit skal være,</l>
<l rend="firstIndent">Din Husbond jeg give vil for dig</l>
<l rend="firstIndent">Baade Guld og Gods og Ære.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="firstIndent">Jeg var mig saa spædt et Kongebarn,</l>
<l rend="firstIndent">Min Moder de bar til Jorde,</l>
<l rend="firstIndent">Min <seg type="com" n="com1821">Stifmoder</seg> var mig vred og gram,</l>
<l rend="firstIndent">Til en <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs> hun mig forgjorde.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="firstIndent">“Du ædle Ridder! vi takke nu Gud,</l>
<l rend="firstIndent">Som os haver løst af <seg type="com" n="com6063">Vaade</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Saa fæste du dig en Jomfru <seg type="com" n="com1822">væn</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Med Glæden <seg type="com" n="com3323">leve</seg> I <seg type="com" n="com1823">Baade</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="firstIndent">“Og kan ei dig selv til Viv jeg faae,</l>
<l rend="firstIndent">Din Datter saa vil jeg have,</l>
<l rend="firstIndent">For den Velgierning, af dig jeg nød,</l>
<l rend="firstIndent">Giengiælder ei Gunst og Gave.”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="firstIndent">Den Bonde, han <seg type="com" n="com1824">bygger</seg> nu paa sin Øe,</l>
<l rend="firstIndent">Slet Ingen giør ham <seg type="com" n="com1825">Umage</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Hans Datter er Dronning i <hi rend="spaced"><placeName key="fak5">Engeland</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hun har sine kronede Dage.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax161.jpg" ed="A" n="147" />Og <hi rend="spaced">Ellen,</hi> hun lever med Bondemand sin,</l>
<l rend="firstIndent">De ere hinandens Lige;</l>
<l rend="firstIndent">Deres Datter, hun sidder paa <seg type="com" n="com1826">Gyldenskrin</seg>
</l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com1827">raader for</seg> Land og Rige.</l>
<l rend="refrain">De <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs> smaa og Dyrene udi Skoven.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Dalby-Bjørnen">
<head rend="2" xml:id="index147"><seg type="com" n="com1828">Dalby-Bjørnen</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er gaaer en Bjørn paa Dalbyhed',</l>
<l>Og han er stærk og han er feed,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com1830">Øxen</seg> og Heste han lægger ned.</l>
<l>Mens vi nære Fryden i <hi rend="spaced">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</hi>
</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>De Bønder, de ere saa ilde ved,</l>
<l>At dem skal plage den Bjørn saa leed.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>De lægge op Raad og tænke paa,</l>
<l><seg type="com" n="com1831">Hvor</seg> de skal Bugt med Bjørnen faae.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Da lod de Svin paa Skoven gaae,</l>
<l>Paa Lur hos dem en Vogter laae.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Men Bjørnen kom fra Hi <seg type="com" n="com1832">paa Stand</seg>,</l>
<l>Og fældte brat den Bondemand.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Da ridende kom en Hofmand fast,</l>
<l>Han hørde, hvor Bondens Hjerte brast.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Og Bjørnen sagde: velmødt, Hofmand!</l>
<l>Ei bort jeg løber, men holder Stand.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Og har du Sværd og Spyd i <seg type="com" n="com1833">Hand</seg>,</l>
<l>Saa har jeg Kløer og Huggetand.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax162.jpg" ed="A" n="148" />Saa <seg type="com" n="com1834">droges</seg> de i Dage to,</l>
<l>Den <seg type="com" n="com1835">tredde</seg> gjorde de ligesaa.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Den fjerde Dag, <seg type="com" n="com1836">der</seg> Nat faldt paa,</l>
<l>Den Hofmand under Bjørnen laae.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Du stolte Ridder, du seer det nu,</l>
<l>At Seir over mig ei vinder du.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Thi født er jeg til Navnet stort,</l>
<l>Min <seg type="com" n="com1837">Stifmoder</seg> haver mig forgjort.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Et Baand er bundet her om min Hals,</l>
<l>Det gjorde hun med <seg type="com" n="com1838">Svig og Fals</seg>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Saa har jeg løbet i vilden Skov,</l>
<l>Gjort stor Ulykke og saa <seg type="com" n="com1840">Ulov</seg>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Men kan mit Jern du bryde af,</l>
<l>Dit Liv du <seg type="com" n="com1841">nyde</seg> for Hjelp, du gav!”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Ja, bede jeg vil for dig en Bøn,</l>
<l>Dig <seg type="com" n="com1842">hjelpe</seg> af Nød <persName key="pe307">Marias</persName> Søn!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Han <seg type="com" n="com1843">løse</seg> af dig det haarde Baand,</l>
<l>Som vel det mægter hans høire Haand!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Saa slog han Kors paa Kors i Hast,</l>
<l>Tregange Kors, saa Baandet brast.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Og Bjørnen blev en Ridder <seg type="com" n="com1844">bold</seg>,</l>
<l>Sin Faders Land fik han <seg type="com" n="com1845">i Vold</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Han gav den Hofmand brat i Løn</l>
<l>Hans Syster fin, en Jomfru skiøn;</l>
<l>
<seg type="com" n="com1847">Stifmoder</seg> hans, hun <seg type="com" n="com1848">sprang i Flint</seg>.</l>
<l>Mens vi nære Fryden i <hi rend="spaced">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>!</hi>
</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Verner Valravn">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax163.jpg" ed="A" n="149" />
<head rend="2" xml:id="index149"><seg type="com" n="com1849">Verner Valravn</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><seg type="com" n="com1850"><hi rend="initial">V</hi>alravnen</seg> flyver om Aftenen,</l>
<l rend="firstIndent">Om Dagen han ikke maa,</l>
<l>Og han maa nøies med Lykke tynd,</l>
<l rend="firstIndent">Som kan ingen bedre faae.</l>
<l rend="refrain">Valravnen flyver om Aftenen.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Alt flyver vilden <hi rend="spaced">Verner</hi> Ravn,</l>
<l rend="firstIndent">Saa høit over Borgemure,</l>
<l>Der blev han <seg type="com" n="com6061">vaer</seg> stolten <hi rend="spaced">Irminlav,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Saa sørgende sad hun i <seg type="com" n="com1852">Bure</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Og hør, du liden <hi rend="spaced">Irminlav!</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hvi græder du dig saa saare?</l>
<l>Er det for Fader og Moder din</l>
<l rend="firstIndent">Du fælder saa modige Taare?”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Og det var Jomfru <hi rend="spaced">Irminlav,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hun ud ad <seg type="com" n="com1853">Vindvet</seg> saae:</l>
<l>“Hvo er vel den, mig trøste vil,</l>
<l rend="firstIndent">Og høre paa min Uro?</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Og hør du, vilden Valravn kiær!</l>
<l rend="firstIndent">Du <seg type="com" n="com1855">flyve</seg> herhid til mig!</l>
<l>Og al min lønlige Angst og Sorg</l>
<l rend="firstIndent">Vil jeg betroe til dig.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Mig fæsted saa <seg type="com" n="com1856">bold</seg> en Kongesøn,</l>
<l rend="firstIndent">Vi var hinandens Lige,</l>
<l><seg type="com" n="com1857">Stifmoder</seg> min ham trylled bort,</l>
<l rend="firstIndent">Langt ind i <placeName key="poet380">Østerrige</placeName>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Jeg havde mig <seg type="com" n="com1858">og</seg> en Broder kiær.</l>
<l rend="firstIndent">Og <hi rend="spaced">Verner</hi> det var hans Navn,</l>
<l><seg type="com" n="com1859">Stifmoder</seg> min haver ham forgjort</l>
<l rend="firstIndent">Alt til saa vild en Ravn.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax164.jpg" ed="A" n="150" />“Og hør I, Jomfru <hi rend="spaced">Irminlav!</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og hvad vil I mig give?</l>
<l>Jeg før' eder til eders Fæstemand,</l>
<l rend="firstIndent">Om I tør med mig flyve.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Jeg vil dig give det røde Guld,</l>
<l rend="firstIndent">Og Sølv derhos, det hvide,</l>
<l>Naar du før' mig til min Fæstemand,</l>
<l rend="firstIndent">Og løser mig af den Kvide.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Behold I selv eders Sølv og Guld!</l>
<l rend="firstIndent">Jeg kræver en anden Gave,</l>
<l>Den første Søn, I til Verden bær,</l>
<l rend="firstIndent">Ham vil jeg af eder have.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Og saa tog hun den Ravneklo</l>
<l rend="firstIndent">I hviden Haand til Munde,</l>
<l>Og svor alt ved sin christen Tro,</l>
<l rend="firstIndent">Hun vilde ham Sønnen unde.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Saa tog han Jomfru <hi rend="spaced">Irminlav,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og satte hende paa sin <seg type="com" n="com1861">Bag</seg>,</l>
<l>Saa fløi han over det vilde Hav,</l>
<l rend="firstIndent">Sig selv til megen Umag.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Og det var vilden <hi rend="spaced">Verner</hi> Ravn,</l>
<l rend="firstIndent">Han <seg type="com" n="com1862">hvildes</seg> paa høie Tinde:</l>
<l>“Nu sidder vi, Jomfru, paa det Hus,</l>
<l rend="firstIndent">Eders Fæstemand i er inde.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Og ud kom <seg type="com" n="com1863">bolde</seg> Hr. <hi rend="spaced">Nilaus,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Med Sølvkar monne han stande:</l>
<l>“Velkommen, Jomfru <hi rend="spaced">Irminlav,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Til disse fremmede Lande!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax165.jpg" ed="A" n="151" />Hvad skal jeg give dig, vilden Ravn!</l>
<l rend="firstIndent">Min Fæstemø hid du førde,</l>
<l>Alt siden jeg foer fra <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Slig Tidende jeg ikke hørde.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Saa <seg type="com" n="com1864">drukke</seg> de deres Bryllup</l>
<l rend="firstIndent">I Mag og med stor Glæde,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com9540">der</seg> Timaanedsdagen kom</l>
<l rend="firstIndent">Hun fødte sin Søn den spæde.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og det var vilden <hi rend="spaced">Verner</hi> Ravn,</l>
<l rend="firstIndent">Han satte sig paa de Tinde:</l>
<l>“Hvad I mig loved, Fru <hi rend="spaced">Irminlav,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com1867">drages I vel til Minde</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Saa saare hun græd og Hænder vred,</l>
<l rend="firstIndent">For det var ikke en Pige:</l>
<l>“Nu skal dig have den vilde Valravn,</l>
<l rend="firstIndent">Det koster dig Livet tillige.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Ud gik til Ravnen Hr. <hi rend="spaced">Nilaus,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og bød ham Borgene <seg type="com" n="com1868">bolde</seg>,</l>
<l>Og bød ham <seg type="com" n="com1869">Hælvten</seg> af alt sit Land,</l>
<l rend="firstIndent">Maatte han sin Søn beholde.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“Nei, <seg type="com" n="com1870">fanger</seg> jeg ikke det lille Barn,</l>
<l rend="firstIndent">Du skal det saa dyrt undgiælde,</l>
<l>For jeg skal hakke dig selv ihjel,</l>
<l rend="firstIndent">Og hele dit Rige <seg type="com" n="com1871">vanhælde</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Valravnen tog Barnet i sin Klo,</l>
<l rend="firstIndent">Saa gladelig monne han klukke,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Nilaus</hi> stod og saae derpaa,</l>
<l rend="firstIndent">Saa ynkelig monne han sukke.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax166.jpg" ed="A" n="152" />Det høire Øie han hakked ud,</l>
<l rend="firstIndent">Drak <seg type="com" n="com1872">Hælvten</seg> hans Hjerteblod,</l>
<l>Saa blev han til en Ridder saa skiøn,</l>
<l rend="firstIndent">Som vel under Solen stod.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Den deiligste Ridder under Soel</l>
<l rend="firstIndent">Der blev af Valravn hin lede,</l>
<l>Og det var Fru <hi rend="spaced">Irminlavs</hi> Broder selv,</l>
<l rend="firstIndent">Som længe fløi vild over Hede.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Og alle de Folk, som derhos stod,</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com1873">fulde</seg> paa Knæ i Vaande,</l>
<l>Og bad til Gud-Fader i Himmerig,</l>
<l rend="firstIndent">Saa Barnet fik Liv og Aande.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Nu sidder Fru <hi rend="spaced">Irminlav</hi> saa glad,</l>
<l rend="firstIndent">Alt ved sin Brudgoms Side,</l>
<l>Nu haver hun Broder og Mand og Søn,</l>
<l rend="firstIndent">Nu har hun forvundet sin Kvide.</l>
<l rend="refrain">Valravnen flyver om Aftenen.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Jomfrusvenden">
<head rend="2" xml:id="index152"><seg type="com" n="com1874">Jomfrusvenden</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">J</hi>eg tjende mig i Kongens Gaard,</l>
<l>Jeg kunde om Nat ei sove,</l>
<l>Fortryllet var min Fæstemø,</l>
<l>Hun <seg type="com" n="com1875">spilled</seg> som Hind i Skove.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1876">Saa</seg> vinder den Svend sin Jomfru!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Jeg red mig ud af Kongens Gaard,</l>
<l>Min Fæstemø at oplede,</l>
<l>Jeg saae en Hind i <seg type="com" n="com1877">Rosenslund</seg>,</l>
<l>Den lysted det mig at <seg type="com" n="com1878">bede</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax167.jpg" ed="A" n="153" />Saa satte jeg Buen for mit Knæ,</l>
<l>Mine Hunde løb Hinden saa nær,</l>
<l>Men hun vilde ikke for Hundene <seg type="com" n="com6064">flye</seg>,</l>
<l>For hun havde mig saa kiær.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>De Hunde traadte den Hind for nær,</l>
<l>Hun maatte omsider <seg type="com" n="com6064">flye</seg>,</l>
<l>Hun skabde sig til en lille Fugl,</l>
<l>Og fløi saa høit i Sky.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Hun fløi saa høit, hun fløi saa lavt,</l>
<l>Satte sig paa Lindegrene,</l>
<l>Jeg stod med Sorg dernedenfor,</l>
<l>Saa saare maatte jeg mig <seg type="com" n="com1879">hvene</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Saa tog jeg Øxen paa min <seg type="com" n="com1880">Bag</seg>,</l>
<l>Jeg vilde den Lind nedfælde,</l>
<l>Det sagde da Skovens Eiermand:</l>
<l>Det Hug skal du dyrt undgiælde.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“O, lad mig hugge det ene Træ,</l>
<l>Og giør du mig ingen <seg type="com" n="com1881">Møde</seg>!</l>
<l>Thi fanger jeg ei den lille Fugl,</l>
<l>Da sørger jeg mig tildøde.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Og hør du <seg type="com" n="com1882">faure</seg> Ungersvend,</l>
<l>Lad grønnes den Lindestamme!</l>
<l>Du fanger aldrig den vilde Fugl</l>
<l>Undtagen med <seg type="com" n="com1883">Brad hin tamme</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Saa skar jeg <seg type="com" n="com1884">Braden</seg> af mit Bryst,</l>
<l>Hængde den paa Lindekviste,</l>
<l>Mit Hjerte sved og Blodet randt,</l>
<l>Men Fuglen jeg vilde ei miste.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax168.jpg" ed="A" n="154" />Frem fløi den <seg type="com" n="com1885">faure</seg> lille Fugl,</l>
<l>Med Vingerne hun rysted,</l>
<l>Og kviddred, som hun <seg type="com" n="com1886">alt</seg> forstod,</l>
<l>Og sig derved forlysted.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hun hakked' i den <seg type="com" n="com1887">Brad</seg> saa fast,</l>
<l>Lod den fuldgodt sig smage,</l>
<l>Og hun, jo længer hun aad deraf,</l>
<l>Desbedre <seg type="com" n="com1889">mon</seg> mig behage.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Ned fløi den <seg type="com" n="com1890">faure</seg> lille Fugl,</l>
<l>Hun paa min Haand sig satte,</l>
<l>Da blev hun til en Mø saa skiøn,</l>
<l>Som nogen Mand kan fatte.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hinanden klaged vi vor Nød,</l>
<l>Betroed vi vor Glæde;</l>
<l>O vee! naar den, man haver kiær,</l>
<l>Er ikke meer tilstæde!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com1891">Saa</seg> vinder den Svend sin Jomfru!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Nattergalen">
<head rend="2" xml:id="index154"><seg type="com" n="com1892">Nattergalen</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">J</hi>eg veed vel, hvor der stander et Slot,</l>
<l>Opmuret af Marmorstene,</l>
<l>Det haver saamangen <seg type="com" n="com1893">Knap</seg> af Guld,</l>
<l>Er tækket med Sølv det rene.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og ved det Slot der stander en Lind,</l>
<l>Med deilige grønne Kviste,</l>
<l>Og deri synger en Nattergal,</l>
<l>Som af sig selv hun vidste.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax169.jpg" ed="A" n="155" /><seg type="com" n="com1895">Der</seg> ridende kom en Ridder fin,</l>
<l>Og hørde den Nattergal sjunge,</l>
<l>Saa sært tilmode han blev derved,</l>
<l>For det var ved Middagsstunde.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Og hør du mig, liden Nattergal!</l>
<l>En Vise jeg beder dig kvæde,</l>
<l>Jeg la'r dine Fjer med Guld beslaae,</l>
<l>Med Perler din Hals beklæde.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“Jeg <seg type="com" n="com1896">skiøtter</seg> ei om de Perler smaa</l>
<l>Og Guldet, du har ihænde,</l>
<l>I Verden er jeg en fremmed Fugl,</l>
<l>Slet Ingen mig der <seg type="com" n="com1897">mon</seg> kiende.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“Er du i Verden en fremmed Fugl,</l>
<l>Ukiendt baade oppe og nede,</l>
<l>Dig tvinger vel Hunger, Frost og Sne</l>
<l>I Skoven, paa Mark og Hede.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Mig tvinger ei Hunger, ei Frost og Sne,</l>
<l>I Skoven, paa Mark og Hede,</l>
<l>Mig tvinger heller en lønlig Sorg,</l>
<l>Den giør mig Angest og <seg type="com" n="com1898">Møde</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Imellem Bjerge og dyben Dal</l>
<l>Bortrinde de stride Strømme,</l>
<l>Men hvem som haver en <seg type="com" n="com1899">fuldtro</seg> Ven,</l>
<l>Den <seg type="com" n="com1900">ganger ham seent ad Glemme</seg>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Jeg havde mig en Kiæreste <seg type="com" n="com1901">bold</seg>,</l>
<l>En Ridder udaf de <seg type="com" n="com1902">gilde</seg>,</l>
<l>Min <seg type="com" n="com1903">Stifmo'r</seg> <seg type="com" n="com1904">spildte</seg> vort Giftermaal,</l>
<l><seg type="com" n="com1905">Tilstæde</seg> det ei hun vilde.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax170.jpg" ed="A" n="156" />Hun skabde mig om til en Nattergal,</l>
<l>Jeg skulde om Verden flyve,</l>
<l>Min Broder han blev en Ulv saa graa,</l>
<l>Han skulde i Skoven løbe.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hun bød ham løbe paa vilden Sti,</l>
<l>Saa Ingen ham der helbredte,</l>
<l>Før han uddrak hendes Hjerteblod,</l>
<l>Syv Vintre derpaa det skedte.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Endnu er jeg saa liden en Fugl,</l>
<l>Som flyver om Verden vide,</l>
<l>Saa kummerfuld jeg <seg type="com" n="com1906">slider</seg> mit Liv,</l>
<l>Og mest om Vintertide.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Jeg takker dog Gud, har mig opvakt,</l>
<l>Saa nu jeg min Tunge kan røre,</l>
<l>Ei har jeg talet i femten Aar,</l>
<l>Som nu jeg med eder mon giøre.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Jeg har kun sjunget som Fugl paa Kvist,</l>
<l>Med sørgelig Nattergalstemme,</l>
<l>I grønne Lund min Menneskerøst</l>
<l><seg type="com" n="com1907">Var gaaet mig slet ad Glemme</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“Og hør du mig, liden Nattergal!</l>
<l>Kan det nogen Trøst dig give,</l>
<l>Da sid i Vinter hos mig i <seg type="com" n="com1909">Bur</seg>,</l>
<l>Til Sommer igien at udflyve!”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Hav Tak, skiøn Ridder, for <seg type="com" n="com1910">Vennebud</seg>!</l>
<l>Det ikke dog maa <seg type="com" n="com1911">saa</seg> være,</l>
<l>Det mig forbyder min Skæbne haard,</l>
<l>Saalænge jeg Fjer mon bære.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax171.jpg" ed="A" n="157" />Hun sad saa tryg, den Nattergal,</l>
<l>Den Ridder var af de snilde,</l>
<l>Han greb hende flux ved Foden fat,</l>
<l>For Gud det <seg type="com" n="com1911">saa</seg> have vilde.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Han gik med hende ind i sit <seg type="com" n="com1912">Bur</seg>,</l>
<l>Han lukkede Glug og Dørre,</l>
<l>Hun blev saamangt et <seg type="com" n="com1913">underligt</seg> Dyr,</l>
<l>Som man kan høre og spørge.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Hun blev til Løve, hun blev til Bjørn,</l>
<l>Hun skifted <seg type="com" n="com1915">Ormehamme</seg>,</l>
<l>Tilsidst hun blev en <rs type="myth" key="myth491">Lindorm</rs> saa leed,</l>
<l>Vilde slugt ham med det samme.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Da skar han løs med liden Kniv,</l>
<l>Saa Blod mon derefter komme,</l>
<l>Da for ham strax paa Gulvet stod</l>
<l>Den yndigste <seg type="com" n="com1916">Rosensblomme</seg>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Da blev der Glæde i Borgegaard,</l>
<l>Og Fryd udi Mark og Enge,</l>
<l>Han fanged med List den Nattergal,</l>
<l>Han søgde om Land saa længe.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Græshoppen">
<head rend="2" xml:id="index157"><seg type="com" n="com1917">Græshoppen</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Jonas</hi> ligger i sin Seng,</l>
<l>Han har saa stærke Drømme,</l>
<l>En høvisk Jomfru for ham staaer,</l>
<l>Han kan hende aldrig glemme.</l>
<l rend="refrain">Den Rose vilde han <seg type="com" n="com1919">love</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax172.jpg" ed="A" n="158" />“Jeg byder eder Sølvfade fem,</l>
<l>De ligge udi mit Giemme,</l>
<l><seg type="com" n="com3324">Der</seg> Broder min skifted Arv med mig,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com6066">ginge de ham ad Glemme</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Jeg byder eder det bedste Guld,</l>
<l>Det ligger hos mig i Kiste,</l>
<l><seg type="com" n="com1921">Der</seg> Broder min skifted Arv med mig,</l>
<l>Han af det Guld ikke vidste.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Jeg byder eder de <seg type="com" n="com1922">Foler</seg> tolv,</l>
<l>De løbe i Norden-Skove;</l>
<l>Jeg byder eder de Snekker tolv,</l>
<l>De seile paa salten Vove.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Jeg byder eder de Snekker tolv,</l>
<l>De seile paa salten Vove,</l>
<l>Var jeg en Ridder, som I er nu,</l>
<l>Jeg vilde en Mø trolove.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Det <seg type="com" n="com1923">lider fast over Midjenat</seg>,</l>
<l>Og Hanen <seg type="com" n="com1924">slaaer mod Bjelke</seg>,</l>
<l>Saamen, Hr. Jonas, veed I vel,</l>
<l>Det snart er Tid at hjelpe.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Det <seg type="com" n="com1925">lider fast ad Morgengry</seg>,</l>
<l>Naar Hanen ryster Vinge,</l>
<l>Da bliver jeg til et lille Dyr,</l>
<l>I Græsset <seg type="com" n="com3325">mon</seg> jeg springe.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Og det var Herre <hi rend="spaced">Jonas,</hi></l>
<l>Han taler til Svende to:</l>
<l>I <seg type="com" n="com1926">lægge</seg> min gyldne Sadel</l>
<l>Alt paa min Ganger graa!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax173.jpg" ed="A" n="159" />Saa rider jeg paa Ganger graa</l>
<l>Mig ud i <seg type="com" n="com1927">Rosenslunden</seg>,</l>
<l>Jeg ride vil alene Mand,</l>
<l>Til Skiemt i Morgenstunden.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Det var Hr. <hi rend="spaced">Jonas,</hi> frem han red,</l>
<l>Alt <seg type="com" n="com1928">under grønne Lide</seg>,</l>
<l>Og der han saae det lille Dyr</l>
<l>I Græsset hen at skride.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Det var Hr. <hi rend="spaced">Jonas,</hi> bøied' brat</l>
<l>Sig ned fra <seg type="com" n="com1929">Sadelbue</seg>,</l>
<l>Saa kyssed han Græshoppen grøn,</l>
<l>Den blev en skiøn Jomfrue.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“I <seg type="com" n="com1930">have</seg> Tak, Hr. <hi rend="spaced">Jonas</hi> <seg type="com" n="com1931">bold</seg>,</l>
<l>For eders <seg type="com" n="com1932">Dyd</seg> og Ære!</l>
<l>Alt hvad I mig vil bede om,</l>
<l>Det gierne jeg vil giøre.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Den Tak, som byder! Jomfru fin,</l>
<l>Og godt nok er det Bedste,</l>
<l>Saa vil I være Kiærest min,</l>
<l>Da vil jeg eder fæste.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“Jeg eder har af Hjertet kiær</l>
<l><seg type="com" n="com1933">For</seg> alle, i Verden ere,</l>
<l>Saa gierne er i allen Stund</l>
<l>Jeg eders Hjertenskiære.”</l>
<l rend="refrain">Den Rose vilde han <seg type="com" n="com1935">love</seg>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Lindorme-Bruden">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax174.jpg" ed="A" n="160" />
<head rend="2" xml:id="index160"><seg type="com" n="com1936"><rs key="myth491" type="myth">Lindorme</rs>-Bruden</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">U</hi>ng <hi rend="spaced">Signelil</hi> sidder i sit <seg type="com" n="com1937">Bur</seg>,</l>
<l>Og der slaaer hun Guldharpen pur.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">De <seg type="com" n="com1938">leged'</seg> over Volden.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hun Harpen slog <seg type="com" n="com5002">under Skarlagen-Skind</seg>,</l>
<l>Da kom <rs key="myth491" type="myth">Lindormen</rs> skridende ind.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Stolt Signelil! trolover du mig,</l>
<l>Det rødeste Guld jeg giver dig.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Nei, det <seg type="com" n="com1940">forbyde</seg> den øverste Gud,</l>
<l>At jeg skulde blive <rs type="myth" key="myth491">Lindorme</rs>-Brud!”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“Mens jeg ikke andet af dig kan faae,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com1942">kysse</seg> du mig og <seg type="com" n="com1943">lade</seg> mig gaae!”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Saa lagde hun Lin mellem Mund og Mund</l>
<l>Og kyssed <rs key="myth491" type="myth">Lindormen</rs> i samme Stund.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Da slog han op med sin <seg type="com" n="com1944">Ormefind</seg>,</l>
<l>Saa Blod der sprang paa Skarlagen-Skind.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><rs key="myth491" type="myth">Lindormen</rs> han ud af Salen skred,</l>
<l>Og <hi rend="spaced">Signelil'</hi> efter, hun Hænder vred.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Og <seg type="com" n="com1945">der</seg> hun kom paa <seg type="com" n="com1946">Høieloftsbro</seg>,</l>
<l>Hun alle sine syv Brødre saae.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Velmødt, vor Syster, <hi rend="spaced">Signelil</hi> <seg type="com" n="com1947">bold</seg>!</l>
<l>Hvordan <seg type="com" n="com1948">est</seg> du kommen i <seg type="com" n="com1949"><rs key="myth491" type="myth">Lindorme</rs>-Vold</seg>?”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Min Lykke den var mig ei bedre idag,</l>
<l>Derfor er jeg kommen i <seg type="com" n="com1950"><rs type="myth" key="myth491">Lindorme</rs>-Lag</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><rs key="myth491" type="myth">Lindormen</rs>, han ind udi Bjerget skred,</l>
<l>Og <hi rend="spaced">Signelil'</hi> efter, hun Hænder vred.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax175.jpg" ed="A" n="161" />Hun faldt paa sine Knæ og bad sin Bøn:</l>
<l>“O, hjelp du mig nu, <persName key="pe307"><hi rend="spaced">Marias</hi></persName> Søn!”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><seg type="com" n="com1951">Der</seg> <rs key="myth491" type="myth">Lindormen</rs> kom i Bjerget ind,</l>
<l>Da kasted' han bort sin <seg type="com" n="com1952">Ormefind</seg>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Da kastede han sin <seg type="com" n="com1953">Ormeham</seg>,</l>
<l>Og Ridders Skikkelse paa sig <seg type="com" n="com1954">nam</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1954">tog</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Hav Tak for <seg type="com" n="com1956">Møden</seg>, min Fæstemø!</l>
<l>Med eder saa vil jeg leve og døe.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Det haver stolt <hi rend="spaced">Signelil'</hi> for sin Bøn,</l>
<l>Hun favner den ypperste Kongesøn.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">De <seg type="com" n="com1957">leged'</seg> over Volden.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Runegaard">
<head rend="2" xml:id="index161"><seg type="com" n="com1958">Runegaard</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">O</hi>g det var <seg type="com" n="com9541">rigen</seg> <hi rend="spaced">Runegaard,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han rider i <placeName key="poet2191">Rosenslund</placeName>,</l>
<l rend="firstIndent">Der møder han Ørnen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak381">Bedelund</placeName>,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Saa aarle en Morgenstund.</l>
<l rend="refrain">Men nu <seg type="com" n="com1960">gælder</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1960">skriger</seg>.</p></note> Ørnen i <placeName key="fak381">Bedelund</placeName> saa aarle.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">“Og hør, du <seg type="com" n="com1962">rigeste</seg> <hi rend="spaced">Runegaard!</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hvi rider du her saa ene,</l>
<l rend="firstIndent">Alt med din Høg og med din Hund?</l>
<l rend="firstIndent">Hvor er dine mange Svende?”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">“De er Somme tillands, og Somme tilvands</l>
<l rend="firstIndent">De stærke Bølger at bryde,</l>
<l rend="firstIndent">Og selv rider jeg i <placeName key="poet2191">Rosenslund</placeName>,</l>
<l rend="firstIndent">De vilde Dyr at skyde.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax176.jpg" ed="A" n="162" />“Og skyder du mig de vilde Dyr,</l>
<l rend="firstIndent">Som mig er agtet til Føde,</l>
<l rend="firstIndent">Saamen da, <seg type="com" n="com3326">rigen</seg> <hi rend="spaced">Runegaard,</hi></l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1964">Fulddyrt</seg> skal du dem bøde.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">“Alt Nok saa haver jeg <seg type="com" n="com1966">Øxen</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">øg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Kiør,</l>
<l rend="firstIndent">Med <seg type="com" n="com1967">Foler</seg> og fede Heste,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg regner det, Ørn af <hi rend="spaced"><placeName key="fak381">Bedelund</placeName>!</hi></l>
<l rend="firstIndent">Kun lidt, om du mig vil giæste.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">“Jeg <seg type="com" n="com3327">skiøtter</seg> ei om de <seg type="com" n="com1968">Øxen</seg> og Kiør,</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com1969">Foler</seg> og fede Heste,</l>
<l rend="firstIndent">Saa <seg type="com" n="com1970">væne</seg> haver du Systre to,</l>
<l rend="firstIndent">Dem agter jeg begge at fæste.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">“Jeg har de Blomster holdt godt i Hævd,</l>
<l rend="firstIndent">Alt siden vor Fader døde,</l>
<l rend="firstIndent">Og det <seg type="com" n="com1971">forbyde</seg> den øverste Gud,</l>
<l rend="firstIndent">Du skulde dem nu forøde!”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">“Kan ikke jeg faae dine Systre to</l>
<l rend="firstIndent">Alt med dit <seg type="com" n="com1972">fuldgode Minde</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Da tager jeg Allerkiæreste din,</l>
<l rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com6067">Speil</seg> for hver en Kvinde.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Saa bukked han, <seg type="com" n="com3328">rigen</seg> <hi rend="spaced">Runegaard,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Sig under de Lindekviste,</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com1973">ramme</seg> Runer, dem skar han der,</l>
<l rend="firstIndent">Som han <seg type="com" n="com1974">det længe vidste</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Saa bandt han Ørnen af <hi rend="spaced"><placeName key="fak381">Bedelund</placeName></hi></l>
<l rend="firstIndent">Saa høit over Lindekviste:</l>
<l rend="firstIndent">“Og hør du det, du grumme Ørn!</l>
<l rend="firstIndent">Min Kiærest nu skal du miste.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax177.jpg" ed="A" n="163" />Bort rider han, <seg type="com" n="com3329">rigen</seg> <hi rend="spaced">Runegaard,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Han lader sin Ganger springe,</l>
<l rend="firstIndent">Alt sidder Ørnen i <hi rend="spaced"><placeName key="fak381">Bedelund</placeName></hi></l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com1975">svelter</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1975">sulter</seg>.</p></note> over sin Vinge!</l>
<l rend="refrain">Men nu <seg type="com" n="com1978">gælder</seg> Ørnen i <placeName key="fak381">Bedelund</placeName> saa aarle.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Hevner-Sværdet">
<head rend="2" xml:id="index163"><seg type="com" n="com1979">Hevner-Sværdet</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="">– <hi rend="initial">S</hi>aa vel, hei! –</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> kom til <seg type="com" n="com1980">Borgeled</seg>,</l>
<l>Det var Kongen, han stod derved.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">Velan! vel over at ride!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>“Velkommen Hr. <hi rend="spaced">Peder!</hi> <seg type="com" n="com1981">Sælle</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com1981">Ungersvend</seg>.</p></note> min!</l>
<l>Og har du saa hevnet Fader din?”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Jeg har mig været saa <seg type="com" n="com1983">syderlig</seg>,</l>
<l>Som Solens <seg type="com" n="com1984">Brynde</seg>, den brænder sig.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Jeg har <seg type="com" n="com1985">og</seg> været saa vesterlig,</l>
<l>Alt som den Soel, hun hviler sig.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Jeg har <seg type="com" n="com1985">og</seg> været saa norderlig,</l>
<l>Alt som den Frost, han fryser sig.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Og nu er jeg her saa østerlig,</l>
<l>Alt som den Dag, han lyser sig.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Ret aldrig finder jeg dog den Mand,</l>
<l>Min Faders <seg type="com" n="com1987">Bane</seg> mig nævne kan.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Og hvad vil du da give den Mand,</l>
<l>Din Faders <seg type="com" n="com1987">Bane</seg> dig nævne kan?”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax178.jpg" ed="A" n="164" />“Jeg lover ham Sølv og det røde Guld,</l>
<l>Saameget som Sand og det sorte Muld.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Det svarede Kongen i Hovmod sin:</l>
<l>Da finder du her <seg type="com" n="com1989">Faderbane</seg> din.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Peder,</hi> han slog sig for sit Bryst:</l>
<l>“Lig stille, mit Hjerte! lad være tyst!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>
<seg type="com" n="com1990">Ti kvær</seg>, mit Hjerte, forhast dig ei!</l>
<l>Som snarest jeg kan, saa kommer jeg.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> han træder en Gang <seg type="com" n="com1991">fuldsær</seg>;</l>
<l>Han <seg type="com" n="com1992">ganger</seg> i Raad med sit gode Sværd.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“Og hør du mig, Sværd med Klinge god!</l>
<l>Og kanst du nu farve dig ret i Blod?</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Og vil du, mit Sværd, nu hjelpe mig?</l>
<l>Jeg har ingen Broder uden dig.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Hvorledes kan jeg dig hjelpe nu?</l>
<l>Mit gode <seg type="com" n="com1993">Hjalte</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1993">Handfang</seg>.</p></note>, det sprang itu.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> han gaaer til Smed i By,</l>
<l>Og lader sit Sværd saa prægtig <seg type="com" n="com1995">flye</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1995">giøre istand</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Saa straaler hans Sværd saa yndefuld,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com1997">Hjalte</seg> af Sølv og <seg type="com" n="com1998">Knap</seg> af Guld.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>“Og har ingen Broder du uden mig,</l>
<l>Jeg vil som en Broder <seg type="com" n="com1999">og</seg> hjelpe dig.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Du <seg type="com" n="com2000">være</seg> nu kun saa haard i Hu,</l>
<l>Som jeg skal være i Eggen <seg type="com" n="com2001">dru</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax179.jpg" ed="A" n="165" />Hr. Peder, han gik til Kongens Gaard,</l>
<l>Med Sværd <seg type="com" n="com2002">fuldhvast</seg> og Hu <seg type="com" n="com2003">fuldhaard</seg>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Ei spared han Alder eller Kiøn,</l>
<l>Ei Kongen og ei hans yngste Søn.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Det <seg type="com" n="com2004">meldte</seg> da han, i Vuggen laae:</l>
<l><seg type="com" n="com6068">Vee ham</seg>, som hevner Skade <seg type="com" n="com2005">saa</seg>!</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Du grusomt hevner Fader din,</l>
<l>Gid jeg saa vel maa hevne min!</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>“Ja, hevnet har jeg Fader min,</l>
<l>Men aldrig du skal hevne din.”</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Saa <seg type="com" n="com2006">veied</seg> han det Vuggebarn,</l>
<l>Og dermed styred han sin Harm.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>“Nu hvil dig, Sværd, du har gjort Gavn!</l>
<l>Nu stil dig i vor Herres Navn!”</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Det <seg type="com" n="com2007">meldte</seg> Sværdet træt og <seg type="com" n="com2008">mod</seg>:</l>
<l>Nu lysted mig dit eget Blod;</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Og havde ei du talt til mig,</l>
<l>Da havde nu jeg <seg type="com" n="com2009">veiet</seg> dig.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Saa gik Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> til Smede hen,</l>
<l>Lod slaae en <seg type="com" n="com2010">Bøile</seg> omkring sin Lænd.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Og han tog <seg type="com" n="com2010">Bøile</seg> om Haand og Fod,</l>
<l>For han vilde giøre Pligt og Bod.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>– Saa vel, hei! –</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> gik over Kongens Grav,</l>
<l>Alle da sprang hans <seg type="com" n="com2012">Bøiler</seg> af.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">Velan! vel over at ride!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Linde-Møen">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax180.jpg" ed="A" n="166" />
<head rend="2" xml:id="index166"><seg type="com" n="com2013">Linde-Møen</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">J</hi>omfruen tog over sig Kaaben blaa,</l>
<l>Og ud i Lunden saa monne hun gaae.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">Imod saa blid en Sommer.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hun <seg type="com" n="com2015">skaaded'</seg> Eg og hun <seg type="com" n="com2015">skaaded'</seg> Bøg,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com2017">alt</seg> stod Linden saa <seg type="com" n="com2018">grøn som Løg</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Lyksalige Lind! du staaer saa <seg type="com" n="com2019">bold</seg>,</l>
<l>Som hvert dit Blad var af røden Guld.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Du <seg type="com" n="com2020">tørst ikke ved</seg> <seg type="com" n="com2021">saa</seg> at rose mig,</l>
<l>Langt bedre Lykke Gud undte dig.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>For du sidder inde med varme Been,</l>
<l>Mens jeg staaer ude med frossen Green.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Og vi var elleve Sydskend' smaa,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com2022">Stifmoder</seg> strid vi maatte faae.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Hun skabde os alle <seg type="com" n="com2023">fuldilde</seg> om,</l>
<l>Men mig dog gav hun den værste Dom.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>For Somme hun gjorde til Hinde smaa,</l>
<l>Og Somme hun gjorde til Falke graa.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Mig gjorde hun til saa grøn en Lind,</l>
<l>At jeg skulde staae for Regn og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Vind</lem><rdg wit="A">Viud</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Jeg maatte ei staae i Sommerland,</l>
<l>Men kun, hvor Isen blev tyk paa Strand.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hun bød mig stande og ei faae <seg type="com" n="com2025">Bod</seg>,</l>
<l>Før Kongesøn mig kyssed' paa Fod.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Imorgen kommer der Beiler til dig,</l>
<l>Da kommer <seg type="com" n="com2026">og</seg> <seg type="com" n="com2027">Tømmermænd</seg> til mig.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax181.jpg" ed="A" n="167" />“Nei, <seg type="com" n="com2028">stat</seg> du herude og tænk paa mig,</l>
<l>Mens jeg <seg type="com" n="com2029">ganger</seg> hjem, beder godt for dig!”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hun skrev de Breve med hviden <seg type="com" n="com2030">Hand</seg></l>
<l>Til hendes kiær' Broder i fremmed Land.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Det første, den Herre de Breve saae,</l>
<l>Han sagde: Christ <seg type="com" n="com2031">signe</seg> de Fingre smaa!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Min <seg type="com" n="com3330">Lykke</seg>, den <seg type="com" n="com2032">være</seg>, som Gud han vil!</l>
<l>Dog skal jeg giøre mit Bedste dertil.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Saa pløied han dristig den salte Søe,</l>
<l>Saa kasted han Anker ved løvgrøn Øe.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Saa <seg type="com" n="com2034">axlede</seg> han de Skarlagen smaa,</l>
<l>Og saa monne han til Lunden gaae.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Saa kyssede han den Linderod,</l>
<l>Det blev den deiligste Jomfrufod.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Ja, Linden blev til en Mø i Vaar,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com6069">Rosenskind</seg> og udslagne Haar.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Han slog over Møen Skarlagenskind,</l>
<l>Og fulgde hende saa i <seg type="com" n="com2035">Loftet</seg> ind.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>“<seg type="com" n="com2036">Hil være dig</seg>, Syster, paa <seg type="com" n="com2037">Gyldenskrin</seg>!</l>
<l>Jeg fandt her i Skoven en <seg type="com" n="com2038">Blomme</seg> fin.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Her haver du nu den <seg type="com" n="com2039">Lilievand</seg>,</l>
<l>Du skrev mig til om i fremmed Land.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Nu haver jeg hende af Fængsel frelst,</l>
<l>Hvem under du hende nu allerhelst?”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>“Jeg vil allerhelst, kiær' Broder min,</l>
<l>At hun bliver Allerkiæreste din.”</l>
</lg>
<lg n="26">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax182.jpg" ed="A" n="168" />Saa gav han hende saa godt et Guldbaand,</l>
<l>Og derhos sin Tro med hviden Haand.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Hildebrand</hi> fæsted den Rose rød,</l>
<l>Da havde hun ret forvundet sin Nød.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Og han og hans Syster i <seg type="com" n="com2040">Gammenslag</seg>,</l>
<l>De holdt deres Bryllup paa samme Dag.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">Imod saa blid en Sommer.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Guldharpen">
<head rend="2" xml:id="index168"><seg type="com" n="com2042">Guldharpen</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Villemand</hi> og hans Mø saa pur,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">(Strængen er af Guld)</l>
<l>De <seg type="com" n="com2043">leged' Guldtavl</seg> i hendes <seg type="com" n="com2044">Bur</seg>,</l>
<l rend="refrain">Saa liflig <seg type="com" n="com2045">leged'</seg> han for sin Jomfru!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og hvergang Guldterningen randt omkring,</l>
<l>Da randt der en Taare paa Jomfruens Kind.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Skiøn Jomfru, hvi er I saa sorrigfuld,</l>
<l>Og monne I græde for røden Guld?</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><seg type="com" n="com2046">Hvad heller</seg> mon er det for Sadel og Hest,</l>
<l><seg type="com" n="com2046">Hvad heller</seg> for mig, at jeg har eder fæst?”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“Jeg græder slet ikke for Guld eller Hest,</l>
<l>Ei heller jeg græder, for I mig har fæst.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Jeg græder alene for <hi rend="spaced">Blidebro,</hi></l>
<l>Der sank tilbunds mine Systre to.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“I skal ikke græde for <hi rend="spaced">Blidebro;</hi></l>
<l>I <seg type="com" n="com2047">rider</seg> min Ganger med røde Guldsko.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax183.jpg" ed="A" n="169" />Og alle mine Svende, de ride paa Rad,</l>
<l>De vogte eder vel for det kolde Bad.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Den Jomfru, hun red over <hi rend="spaced">Blidebro,</hi></l>
<l>Da snubled hendes Ganger paa fire Guldsko.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><seg type="com" n="com2048">Der</seg> gled hendes Ganger med femten Guldsøm,</l>
<l>Og Jomfruen sank for den stridige Strøm.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Den Jomfru oprakde sin hvide <seg type="com" n="com2049">Hand</seg>:</l>
<l>“Min ædelig' Herre mig <seg type="com" n="com2050">hjelpe</seg> til Land!”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Villemand</hi> taler til liden <seg type="com" n="com2051">Smaadreng</seg>:</l>
<l>“Du <seg type="com" n="com3331">hente</seg> mig Harpen med røde Guldstræng!”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Villemand</hi> <seg type="com" n="com6070">gik sig for Strømmen at staae</seg>,</l>
<l>Saa mesterlig kunde Guldharpen han slaae.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Han <seg type="com" n="com2052">leged'</seg> med Læmpe, han <seg type="com" n="com2052">leged'</seg> med List,</l>
<l>Ei rørde sig Fuglen og Løvet paa Kvist.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Han <seg type="com" n="com2052">leged'</seg> med Styrke, han <seg type="com" n="com2052">leged'</seg> med Gny,</l>
<l>Det <seg type="com" n="com2056">gjælded</seg> i Bjerge, det runged i Sky.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Da revnede Barken paa Birk og paa Eg,</l>
<l>Og Hornene sprang af det brølende Kvæg.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og saa slog han Harpen tilbunds i Harm,</l>
<l>At ud blæste Kraften af <rs type="myth" key="myth265">Troldens</rs> Arm.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Herop maatte <rs type="myth" key="myth265">Trolden</rs> fra dyben Sø,</l>
<l>“Hold op med din Ringlen, her er din Mø.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Her er med hende hendes Systre to,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2057">lade</seg> mig nu <seg type="com" n="com2058">volde</seg> mit Vand i Ro!”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“Velkommen den Ene! velkommen de To!</l>
<l>Men aldrig skal du <seg type="com" n="com2058">volde</seg> Vandet i Ro.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax184.jpg" ed="A" n="170" />Hr. <hi rend="spaced">Villemand</hi> Sværdet uddrog <seg type="com" n="com2060">fuldglad</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2061">flakde</seg> saa <rs type="myth" key="myth265">Trolden</rs> hin arge <seg type="com" n="com6071">midtad</seg>.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Han trøsted sin Kiære og Systrene to,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">(Strængen er af Guld)</l>
<l>I <seg type="com" n="com6072">ræddes</seg> aldrig mere for Blidebro!</l>
<l rend="refrain">Saa liflig <seg type="com" n="com2063">leged'</seg> han for sin Jomfru!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Hellig-Olav og Troldene">
<head rend="2" xml:id="index170"><seg type="com" n="com2064"><persName key="pe1048">Hellig-Olav</persName> og <rs type="myth" key="myth265">Troldene</rs></seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><persName key="pe1048"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">O</hi>lav</hi></persName> <seg type="com" n="com9542">Konning</seg> og Broder hans</l>
<l rend="firstIndent">Vædded om <hi rend="spaced"><placeName key="fak41">Norge</placeName></hi> udenlands,</l>
<l rend="fourthIndent">Broder hans,</l>
<l rend="firstIndent">Vædded om <placeName key="fak41">Norge</placeName> udenlands:</l>
<l rend="firstIndent">“Hvilken af os, der seiler bedst,</l>
<l rend="firstIndent">Han er til <placeName key="fak41">Norges</placeName> Rige næst.”</l>
<l rend="refrain">Det er saa fagert i <placeName key="fak205">Throndhjem</placeName> at hvile.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1049">Harald</persName></hi> <seg type="com" n="com2065">meldte</seg> et Ord paa Trods:</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Det er et Ord imellem os<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Seile vil jeg omkap med dig,</l>
<l rend="firstIndent">Først dog <seg type="com" n="com2066">bytte</seg> du Skib med mig!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2067">Ormen</seg></hi> farer alt som en Pil,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2068">Oxen</seg></hi> haver slet ingen Iil<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2069">Ormen</seg> driver, som Himlens Sky,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2070">Oxen</seg> drives kun <seg type="com" n="com4009">seent</seg> til By.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> svared: du <seg type="com" n="com2071">trøste</seg> dig!</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/><seg type="com" n="com4010">Hvad dig tykkes, og tækkes mig</seg><g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Skyd med <seg type="com" n="com2072">Ormen</seg> kun Fart saa glad!</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com2073"/><seg type="com" n="com2074">Og</seg> tilbyes kommer Oxe lad<seg type="comEnd" n="com2073"/>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax185.jpg" ed="A" n="171" /><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> <seg type="com" n="com2076">meldte</seg>: før løs vi slaae,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/><seg type="com" n="com3332">Lader</seg> os kiønt til Kirke gaae!<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Deilig over den Kirkegaard</l>
<l rend="firstIndent">Skinned som Guld hans <seg type="com" n="com2077">faure</seg> Haar.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Brat kom Bud der til Kongen fin:</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/><seg type="com" n="com2078">Alt</seg> paa Farten er Broder din.<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> svarer: <seg type="com" n="com3333">paa Verdens Øe</seg></l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2079">Hver maa seile sin egen Sø</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">Først ei altid er bedst om Bord,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Messen hun er vor Herres Ord.<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> sidder i <seg type="com" n="com2080">Fremmerstavn</seg>.</l>
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com2081">Beenfram</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2081">ligefrem</seg>.</p></note> <seg type="com" n="com2083">Oxe</seg>, i Herrens Navn!”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2083">Oxen</seg> rysted de hvide Horn,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Snøfted alt som han lugted <seg type="com" n="com2085">Koen</seg>,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Strakde Sener i Damp og Røg,</l>
<l rend="firstIndent">Efter Bølgen stod husehøi.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com2086">Smaadreng</seg>: <seg type="com" n="com2087">klavre</seg> du op i Raa,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>See, om <seg type="com" n="com2089">end</seg> vi kan <persName key="pe1049">Harald</persName> naae!”<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">“Jeg seer <seg type="com" n="com2090">alt</seg> under <placeName key="fak41">Norges</placeName> Land</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2091">Silkeseilet</seg> med Guld i Rand.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2092">Ormen lange</seg> med <seg type="com" n="com2093">Gyldenspeil</seg></l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Skvulpede der med <seg type="com" n="com2094">Silkeseil</seg>,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent"><persName key="pe1048">Olav</persName> klapped paa <seg type="com" n="com2095">Oxens</seg> Lænd:</l>
<l rend="firstIndent">“<seg type="com" n="com2096">Bræmsen</seg> bider, nu stik i Rend.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2097">Oxen</seg> bissed og vrissed saa,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Baadsmænd kunde ei længer staae;<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent"><persName key="pe1048"><hi rend="spaced">Olav</hi></persName> hented da Reb og Bast,</l>
<l rend="firstIndent">Bandt saa alle de Baadsmænd fast.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax186.jpg" ed="A" n="172" />Af han drog sine Handsker smaa,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Selv han maatte for Styret staae;<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Stok og Stene han ændsed ei,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2098">Stiled</seg> immer den næste Vei!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2099">Oxen</seg></hi> foer over <placeName key="fak41">Norges</placeName> Land,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Alt som gik den i klare Vand,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2100">Kaasen</seg> gik over Bjerge blaa,</l>
<l rend="firstIndent">Ilde skrege de <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs> smaa.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">“Skam <seg type="com" n="com2101">faae</seg> <seg type="com" n="com2102">Drøner</seg> i <seg type="com" n="com2103">Gyldenkarm</seg>,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Som han Fader giør Spot og Harm!”<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> mæler: nei, ikke <seg type="com" n="com2104">saa</seg>,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2105">Springer</seg> i Flint, I <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs> smaa!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Ud sprang Kiælling med Rok og Teen,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Fælt hun fnøs og saa hun <seg type="com" n="com2106">green</seg>: <g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">“<hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> Tykkert! dit røde Skiæg</l>
<l rend="firstIndent">Stikker Ild i min Kiældervæg.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">Strax til hende <persName key="pe1048">Kong <hi rend="spaced">Olav</hi></persName> saae,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Flux hun stivned til <seg type="com" n="com2107">Kamp hin graa</seg>,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Med sin Rok og med sin Teen</l>
<l rend="firstIndent">Gloer hun bister i Kampesteen.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">Stort Vidunder var <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2108">Oxens</seg></hi> Fart,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> gjorde det soleklart,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Pilen skiød han af <seg type="com" n="com2109">Fremmerstavn</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Bag ham faldt den i <placeName key="fak205">Throndhjems</placeName> Havn.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName></hi> seiled i Herrens Navn,</l>
<l rend="firstIndent"><g rend="start" rendition="repeat"/>Trende Dage han laae i Havn,<g rend="end" rendition="repeat"/></l>
<l rend="firstIndent">Før hans Broder det saae forvist,</l>
<l rend="firstIndent">Først han seiled og kom dog sidst.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax187.jpg" ed="A" n="173" /><hi rend="spaced"><persName key="pe1048">Olav</persName>
</hi> han var den rette Mand,</l>
<l rend="firstIndent">Han blev Konge i <placeName key="fak41">Norges</placeName> Land,</l>
<l rend="fourthIndent">Rette Mand,</l>
<l rend="firstIndent">Han blev Konge i <placeName key="fak41">Norges</placeName> Land,</l>
<l rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><persName key="pe1049">Harald</persName>,</hi> han sig i Læben beed,</l>
<l rend="firstIndent">Skabde sig til en <seg type="com" n="com2110">Orm</seg> saa leed.</l>
<l rend="refrain">Det er saa fagert i <placeName key="fak205">Throndhjem</placeName> at hvile!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Ælvehøi">
<head rend="2" xml:id="index173"><seg type="com" n="com2111"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>høi</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">J</hi>eg lagde mit Hoved til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>høi,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Mine Øine de sank i Dvale,</l>
<l>To Jomfruer kom <seg type="com" n="com2112">der</seg> skridende ud,</l>
<l rend="firstIndent">Dem lysted med mig at tale.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Siden jeg hende først saae.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Den Ene mig klapped paa hviden Kind,</l>
<l rend="firstIndent">Den Anden mig hvidsked' i Øre:</l>
<l>“<seg type="com" n="com2113">Stat</seg> op, du søvnige Ungersvend,</l>
<l rend="firstIndent">Din Fod du i Dandsen <seg type="com" n="com2114">røre</seg>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Vaagn op <seg type="com" n="com2115">lysøiet</seg>, du Ungersvend,</l>
<l rend="firstIndent">Vil du mig i Dandsen føre!</l>
<l>Mine Møer, de skal kvæde for dig</l>
<l rend="firstIndent">Hvad helst dig lyster at høre.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><seg type="com" n="com2116">Stem op</seg>! hun sagde, en Jomfru kvad</l>
<l rend="firstIndent">Med lifligste Røst hos Kvinde,</l>
<l>Den stride Strøm, den <seg type="com" n="com2117">studsed</seg> derved,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2118">Forgiætted</seg> sit Løb at rinde.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Den stride Strøm, den <seg type="com" n="com2119">studsed</seg> derved,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2120">Forgiætted</seg> sit Løb at rinde,</l>
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax188.jpg" ed="A" n="174" />Og alle Smaafiske, i Floden <seg type="com" n="com2121">svam</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2121">svømmede</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com2123">legede</seg> med deres Finde.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Den mindste Fisk, udi Floden <seg type="com" n="com2124">svam</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Den <seg type="com" n="com2125">legede</seg> med sin Hale,</l>
<l>Og alle Smaafugle, i Skoven var,</l>
<l rend="firstIndent">De kvidred som i <seg type="com" n="com2126">Morgensvale</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Du Ungersvend med den røde Kind!</l>
<l rend="firstIndent">Vil immer hos os du blive,</l>
<l>Vi <seg type="com" n="com2127">Runerne ramme</seg> skal lære dig</l>
<l rend="firstIndent">At læse og saa at skrive.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><seg type="com" n="com2128">Saa</seg> binder du Bjørnen op til Eg,</l>
<l rend="firstIndent">Og lægger paa <seg type="com" n="com2129">Bassen</seg> Tømme,</l>
<l>Og Dragen, som ruger over Guld,</l>
<l rend="firstIndent">For dig maa af Landet rømme.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>De dandsede ud, de dandsed' ind,</l>
<l rend="firstIndent">Som Vinden gaaer over Enge,</l>
<l>De sang saa liflig med <seg type="com" n="com2130">Runeslag</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">At Træer løb rundt i Vænge.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Du Ungersvend med det gule Haar,</l>
<l rend="firstIndent">Vil ikke med os du tale,</l>
<l>Da hvæsse vi Sværd og slibe Kniv,</l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com2131">lægge dig dybt i Dvale</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Og havde ei Hanen galet nu</l>
<l rend="firstIndent">Og rystet sine Vinger,</l>
<l>Da var jeg vist blevet i <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>høi</hi></l>
<l rend="firstIndent">Alt hos de <hi rend="spaced"><rs key="myth108" type="myth">Ælve</rs>kvinder.</hi></l>
</lg>
<lg n="12">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax189.jpg" ed="A" n="175" />Thi raader jeg <seg type="com" n="com2132">fast</seg> hver <seg type="com" n="com2133">dannis</seg> Svend,</l>
<l rend="firstIndent">Som vanker i Mark og Skove,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2134">vogte</seg> sig vel for <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>høi,</hi></l>
<l rend="firstIndent">At lægge sig der og sove!</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Siden jeg hende først saae.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Ælvehjem">
<head rend="2" xml:id="index175"><seg type="com" n="com2136"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>hjem</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Bonde,</hi> han boer sig ude ved Aa,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com2137">væne</seg> haver han Døttre to,</l>
<l><seg type="com" n="com3000">Med</seg> Døttre tvende de Sønner fem,</l>
<l>Den <seg type="com" n="com2138">væneste</seg> <hi rend="spaced">Vismer</hi> var af dem.</l>
<l rend="refrain">Mens Linden mon <seg type="com" n="com2139">løves</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Den <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>frue</hi> boer ude i Aa,</l>
<l>I femten Vintre <seg type="com" n="com2140">bar hun Attraa</seg>,</l>
<l>I femten Vintre og <seg type="com" n="com2141">end</seg> et Aar</l>
<l>At lokke Hr. <hi rend="spaced">Vismer</hi> til sin Gaard.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Saa silde en Kvæld, <seg type="com" n="com2142">der Dug drev paa</seg>,</l>
<l>Hun tog over sig sin Kaabe blaa,</l>
<l>Sin Kaabe blaa og sin Hætte grøn,</l>
<l>Gik saa til Hr. <hi rend="spaced">Vismers</hi> <seg type="com" n="com2144">Loft</seg> i Løn.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Hun ikke ham kaldte, og ei ham bad,</l>
<l>Hun vidste det godt, hvor de Nagler sad,</l>
<l>Og vævre <seg type="com" n="com2145">saa</seg> var hendes Fingre smaa,</l>
<l>Med Naglerne pilled hun Laasen <seg type="com" n="com2146">fraa</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Hun satte sig ned paa hans <seg type="com" n="com2147">Sengestok</seg>,</l>
<l>Hun leged alt med hans gule Lok,</l>
<l>Hun satte sig ned paa hans <seg type="com" n="com2147">Sengefjæl</seg></l>
<l>Hendes Ord de sank ham saa dybt i Sjæl.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax190.jpg" ed="A" n="176" />Saa sagte hun hvidsked til ham i Løn:</l>
<l>“Du giør det, Hr. <hi rend="spaced">Vismer,</hi> alt for min Bøn,</l>
<l>Alt for min <seg type="com" n="com2149">Møde</seg> og for din <seg type="com" n="com2150">Ro</seg>,</l>
<l>Vi mødes imorgen paa <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>bro!</hi>”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Vismer</hi> han vaagned i Morgengry,</l>
<l>Sin Drøm han kom da ihu paany:</l>
<l>Mig tykdes, for Sengen en Jomfru stod</l>
<l>Saa rank og saa rund, <seg type="com" n="com2151">som af Voxet snoet</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Den Jomfru endnu mig for Øine staaer,</l>
<l>Med Kaaben saa blaa og de udslagne Haar,</l>
<l>Jeg lovede hende for <seg type="com" n="com2152">Møde</seg> og <seg type="com" n="com2153">Ro</seg>,</l>
<l>Jeg vil hende møde paa <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>bro.</hi>”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“<seg type="com" n="com2154">Tie</seg> stille, Hr. <hi rend="spaced">Vismer,</hi> lad fare den Drøm!</l>
<l>Og alt <seg type="com" n="com2155">Giøgleriet</seg>, <seg type="com" n="com2156">giv ei det i Giem</seg>!<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2156">lægge på Hjerte</seg>.</p></note></l>
<l>Det er <rs key="myth108" type="myth">Ælve</rs>fruen, som driver sit Spil,</l>
<l>Hun gjorde i Søvne dig <seg type="com" n="com2158">ælvevild</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Med Drømmen det <seg type="com" n="com2159">gange</seg> alt som det <seg type="com" n="com2160">maa</seg>,</l>
<l>Men jeg vil opsøge den Mø, jeg saae,</l>
<l>Den deiligste Mø har jeg seet i Nat,</l>
<l>Med Kiærligheds Ord er mig Stævne sat.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Vismer</hi> lod sadle sin Ganger graa,</l>
<l>Han sagde: kiær Moder! hvi sukker I <seg type="com" n="com2161">saa</seg>?</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Vismer</hi> med Glæde af Gaard udred,</l>
<l>Hans Moder stod efter og Hænder vred.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Vismer,</hi> han red sig til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>bro,</hi></l>
<l>Der snubled hans Ganger paa røde Guldsko;</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Vismer,</hi> han sank i striden Strøm,</l>
<l>Saa svømmede han til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>hjem.</hi></l>
</lg>
<lg n="13">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax191.jpg" ed="A" n="177" />Den <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>frue,</hi> hun for ham staaer:</l>
<l>“Velkommen, Hr. <hi rend="spaced">Vismer,</hi> til min Gaard!</l>
<l>Velkommen herned til Salen min!</l>
<l>Jeg blanded til dig baade Mjød og Vin.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Du <seg type="com" n="com2162">sige</seg> mig det ved den første Skaal,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2162">sige</seg> det paa dit Modersmaal!</l>
<l>Hvor haver du hjemme <seg type="com" n="com2164">paa Verdens Øe</seg>?</l>
<l>Og hvor har du fundet din Fæstemø?”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“I <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName></hi> er jeg født og baaren,</l>
<l>Og der er alle mine Klæder <seg type="com" n="com2165">skaaren</seg>,</l>
<l>Og der har jeg fundet min Fæstemø,</l>
<l>Med hende vil jeg baade leve og døe.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Den <rs key="myth108" type="myth">Ælve</rs>fru' taler til Terne sin:</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2166">hente</seg> herind mig et Horn med Vin!</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2166">hente</seg> herind mig mit Dyre-Horn</l>
<l>Og kaste deri to <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2168"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>korn</seg>!</hi></l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Den Terne, hun <seg type="com" n="com2169">tren</seg> med Guldhornet ind,</l>
<l>Det lyste i Salen som Maaneskin,</l>
<l>“Velkommen, Hr. <hi rend="spaced">Vismer,</hi> saa elskelig!</l>
<l>Og vil du nu drikke en Skaal med mig!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Han satte det Horn til Mund og drak,</l>
<l>Den kolde Sved af hans Pande <seg type="com" n="com2170">sprak</seg>,</l>
<l>Saasnart han smagde den <seg type="com" n="com2171">falske Drik</seg>,</l>
<l>Al Verdens Ting ham af Minde gik.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>“Du <seg type="com" n="com2172">sige</seg> mig nu ved den første Skaal,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2172">sige</seg> det paa dit Modersmaal:</l>
<l>Hvor haver du hjemme <seg type="com" n="com2174">paa Verdens Øe</seg>,</l>
<l>Og hvor har du fundet din Fæstemø?”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax192.jpg" ed="A" n="178"/>“I <hi rend="spaced"><rs key="myth108" type="myth">Ælve</rs>hjem</hi> er jeg født og baaren,</l>
<l>Og der er alle mine Klæder <seg type="com" n="com9543">skaaren</seg>,</l>
<l>Og for mig stander min Fæstemø,</l>
<l>Med eder vil jeg baade leve og døe.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Nu <rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>fruen har vundet sit Spil,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Vismer,</hi> ham vender hun, som hun vil,</l>
<l>For ham græder Fader og Moder <seg type="com" n="com2176">under Øe</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com2177">End</seg> dybere sørger hans Fæstemø!</l>
<l rend="refrain">Mens Linden mon <seg type="com" n="com2178">løves</seg>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Ælveskud">
<head rend="2" xml:id="index178">
<seg type="com" n="com2179"><rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>skud</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Oluf,</hi> han rider om Midnat ud,</l>
<l rend="firstIndent">Han tænker at møde sin unge Brud.</l>
<l rend="refrain">Mens Dandsen, den gaaer saa let giennem Lunden.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Fortryllet var han med <seg type="com" n="com2180">Runeslag</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Han <seg type="com" n="com2181">syndes</seg>, det var den lyse Dag.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Oluf</hi> rider det Bjerg saa nær,</l>
<l rend="firstIndent">En Dandse-Skare han møder der.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Og <hi rend="spaced">
<rs key="myth108" type="myth">Ælve</rs>kongen</hi> med Datter hans,</l>
<l rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com2182">gloed</seg> af Guld, gik <seg type="com" n="com2183">først</seg> i Dands.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">“Og svar mig, Hr. <hi rend="spaced">Oluf,</hi> mild og blid!</l>
<l rend="firstIndent">Hvor rider du hen ved Nattetid?”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">“Jeg rider idag mig <seg type="com" n="com2184">under Øe</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">At møde halvveis min Fæstemø.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax193.jpg" ed="A" n="179" />“Velmødt, Hr. <hi rend="spaced">Oluf,</hi> lad fare din <seg type="com" n="com2185">Fig</seg>!<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2185">Higen</seg>.</p></note></l>
<l rend="firstIndent">Og træd du heller i Dands med mig!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">Vil du, Hr. <hi rend="spaced">Oluf,</hi> trolove mig,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2187">Fuldrige</seg> Gaver, dem gi'er jeg dig.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Jeg byder dig først en Ganger hvid,</l>
<l rend="firstIndent">Han gaaer til <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName></hi> paa en Timestid.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Jeg byder dig <seg type="com" n="com2188">og</seg> en Brynje ny,</l>
<l rend="firstIndent">I den kan Ingen <seg type="com" n="com2189">af Marken flye</seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Jeg byder dig <seg type="com" n="com2190">end</seg> saa godt et Sværd,</l>
<l rend="firstIndent">Som altid vinder i <seg type="com" n="com2191">Herrefærd</seg>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Og alle mine Bænke og alle mine Broer</l>
<l rend="firstIndent">De er af det rødeste Guld paa Jord.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">“Behold du kun selv dit Gods og dit Guld!</l>
<l rend="firstIndent">Min Fæstemø <seg type="com" n="com2192">være</seg> mig tro og huld!”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">Saa slog hun Hr. <hi rend="spaced">Oluf</hi> paa hviden Kind,</l>
<l rend="firstIndent">Der stænkede Blod paa hans Skarlagen-Skind.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">Saa slog hun ham over <seg type="com" n="com2193">Hærde</seg> bred:</l>
<l rend="firstIndent">“Du skal ikke leve til Soel gaaer ned.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Oluf,</hi> han vendte sin Ganger om,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2194">Med Døden paa Læber</seg> saa hjem han kom.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Olufs</hi> Broder, med Skare prud,</l>
<l rend="firstIndent">Han red imøde den unge Brud.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">For Hr. <hi rend="spaced">Olufs</hi> Sjæl det <seg type="com" n="com2195">rang</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2195">ringede</seg>.</p></note> i Sky,</l>
<l rend="firstIndent">Det hørde hans Brud <seg type="com" n="com2197">foroven By</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax194.jpg" ed="A" n="180" />“Hvi monne <seg type="com" n="com2198">saa</seg> alle de Klokker gaae?</l>
<l rend="firstIndent">Jeg vidste dog Ingen, for Døden laae.”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="firstIndent">“Det er <seg type="com" n="com2198">saa</seg> Skikken hos os <seg type="com" n="com2200">forsand</seg></l>
<l rend="firstIndent">At ringe imod sin <seg type="com" n="com2201">Liljevand</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l rend="firstIndent">Saa førde de Bruden til Gildesgaard,</l>
<l rend="firstIndent">De sagde ei, Brudgommen laae paa Baar.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="firstIndent">Saa førde de Bruden i Salen ind,</l>
<l rend="firstIndent">Men blegnet var <seg type="com" n="com2202">alt</seg> hendes Rosenkind.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="firstIndent">Saa satte de Bruden paa Brudebænk,</l>
<l rend="firstIndent">Og frem gik Riddere og <seg type="com" n="com2203">bar hende Skiænk</seg>.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="firstIndent">Og Bruden saae op over Gildesbord</l>
<l rend="firstIndent">Da mælede hun et sorrigfuldt Ord:</l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="firstIndent">Jeg Riddere seer gaae ud og ind,</l>
<l rend="firstIndent">Men hvor er Hr. <hi rend="spaced">Oluf,</hi> kiær Herre min?</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="firstIndent">Det svared Hr. <hi rend="spaced">Olufs</hi> Broder brat:</l>
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Oluf,</hi> han red paa Jagt inat.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l rend="firstIndent">Og baade med Høg og saa med Hund</l>
<l rend="firstIndent">Hr <hi rend="spaced">Oluf</hi> er <seg type="com" n="com2204">end</seg> i <seg type="com" n="com2205">Rosenslund</seg>.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l rend="firstIndent">“Har kiærere han sin Jagt og <seg type="com" n="com2206">Ljud</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2206">Lur</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="firstIndent">End han haver mig, sin unge Brud!”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l rend="firstIndent">Saa tændte de op de <seg type="com" n="com2208">Brudeblus</seg></l>
<l rend="firstIndent">At følge tilsengs i Brudehus.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l rend="firstIndent">De fulgde den Mø til Brudeseng,</l>
<l rend="firstIndent">Og med gik Hr. <hi rend="spaced">Olufs</hi> liden <seg type="com" n="com2209">Smaadreng</seg>.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax195.jpg" ed="A" n="181" />“I <seg type="com" n="com2210">vide</seg>, skiøn Jomfru, det Alt er Svig,</l>
<l rend="firstIndent">Min Herre, han ligger paa Baaren Lig.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l rend="firstIndent">Hvormeget de nævne Hr. <hi rend="spaced">Olufs</hi> Navn,</l>
<l rend="firstIndent">Hans Broder, han vil eder tage i Favn.”</l>
</lg>
<lg n="33">
<l rend="firstIndent">Saa bad hun alle de Fruer for sig,</l>
<l rend="firstIndent">At hun maatte see sin Brudgoms Lig.</l>
</lg>
<lg n="34">
<l rend="firstIndent">Saa stødte de op den Dør med Magt</l>
<l rend="firstIndent">Og saae, hvor Hr. <hi rend="spaced">Oluf</hi> paa Baare var lagt.</l>
</lg>
<lg n="35">
<l rend="firstIndent">Stolt <hi rend="spaced">Ingelil</hi> løb til Brudgom sin</l>
<l rend="firstIndent">Og slog tilside de hvide Lin.</l>
</lg>
<lg n="36">
<l rend="firstIndent">Saa kyssed Liget den Jomfru stolt,</l>
<l rend="firstIndent">Til hendes Hjerte som Iis blev koldt.</l>
</lg>
<lg n="37">
<l rend="firstIndent">Hun kyssed Liget saa tit og fast,</l>
<l rend="firstIndent">Til hendes Hjerte det sønderbrast.</l>
</lg>
<lg n="38">
<l rend="firstIndent">Det var stor Ynk at see den Nød,</l>
<l rend="firstIndent">Af Sorrig den Jomfru tog sin Død.</l>
<l rend="refrain">Mens Dandsen, den gaaer saa let giennem Lunden.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Gienfærdet">
<head rend="2" xml:id="index181">
<seg type="com" n="com2211">Gienfærdet</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Bjørn</hi> han rider sig <seg type="com" n="com2212">op under Øe</seg>,</l>
<l>Og fæster han sig saa <seg type="com" n="com2213">væn</seg> en Mø.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent"><seg type="com" n="com2214">Faure</seg> Ord fryder saa mangt et Hjerte.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Han fæsted' sig <seg type="com" n="com2215">fauren</seg> <hi rend="spaced">Sølverlad,</hi></l>
<l>Hun var sørgmodig og sjelden glad.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax196.jpg" ed="A" n="182" />I Vintrene otte de sammen var,</l>
<l>Hun Børnene otte til Verden <seg type="com" n="com2216">bar</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Saa brat gik Døden hen over Land,</l>
<l>Tog bort <hi rend="spaced">Sølverlad,</hi> den <seg type="com" n="com2217">Liljevand</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Bjørn</hi> han rider i Land saa vide,</l>
<l>Han finder og fæster sig Jomfru <hi rend="spaced">Blide.</hi>
</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Han fæsted en Jomfru, hun var saa blid,</l>
<l>Alligevel blev hun en <seg type="com" n="com2218">Stifmoder</seg> strid.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>De førde Bruden i Gaard med Fryd,</l>
<l>For Børnene fik det en anden Lyd.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>De klappede hende paa Skarlagenskind:</l>
<l>“Kiær Moder! I <seg type="com" n="com2219">være</seg> velkommen herind!”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Hun stødte dem fra sig med Haand og Fod:</l>
<l>“Hvi pletter, I Unger, min Kaabe god?”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Bjørn</hi> gav hende den Kaabe saa blaa,</l>
<l>For hun skulde elske hans <seg type="com" n="com2220">Ymper</seg> de smaa.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Og han gav hende et <seg type="com" n="com2221">Hovedguld</seg>,</l>
<l>For hun <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">skulde</lem><rdg wit="A">sknlde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> være hans Smaabørn huld.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Han gav hende aldrig dog Guld saa rød,</l>
<l>Hun nægted de Smaa jo det tørre Brød.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hun tog fra <seg type="com" n="com2222">dennem</seg> de Bolstre blaa</l>
<l>Og lagde hans Børn paa det bare Straa.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Saa bitterlig græd da Børnene smaa,</l>
<l>Det <hi rend="spaced">Sølverlad</hi> hørde, hvor død hun laae.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Og det var om en <seg type="com" n="com2223">Løverdags-Kvæld</seg>,</l>
<l>Da sig skulde hvile hver christen Sjæl.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax197.jpg" ed="A" n="183" />Da <hi rend="spaced">Sølverlad</hi> gik sig til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2224">Englevist</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2224">Englebo</seg>.</p></note>,</hi></l>
<l>Sig <seg type="com" n="com2226">Hjemlov</seg> at bede af <hi rend="spaced">
<persName key="pe45">Jesus Christ</persName>.</hi>
</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>“Og maa jeg dog ikke til <hi rend="spaced"><rs key="myth94.b" type="myth">Middelhjem</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth94">Midgaard</rs> ᴐ: Jorden.</p></note></hi> gaae,</l>
<l>Og tale et Ord med de arme Smaa?”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>“Det <seg type="com" n="com2227">være</seg> tilladt, du <seg type="com" n="com2228">gaae</seg> derhen!</l>
<l>Men vær ved Hanegal her igien!”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Saa skiød hun op sine mødige Been,</l>
<l><seg type="com" n="com2229">Der</seg> revnede Mure og Marmorsteen.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Og hvor hun vandred' igiennem By,</l>
<l>Der Hundene tuded' i vilden Sky.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Og <seg type="com" n="com2231">der</seg> hun kom til det <seg type="com" n="com2232">Borgeled</seg>,</l>
<l>Der stod hendes ældste Datter ved.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Hun hentede Vand til Sydskende smaa,</l>
<l>De var saa tørstige, hvor de laae.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>“Min ældste Datter! ak, her stander du!</l>
<l><seg type="com" n="com2233">Hvor lide</seg> dine smaa Sydskend' nu?”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>“Nei, du <seg type="com" n="com2234">est</seg> ikke min Moder <seg type="com" n="com2235">bold</seg>,</l>
<l>Du er saa bleg, du er saa kold.”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Saa gik hun ind i den mørke Vraa,</l>
<l>Hvor hendes smaa Børn i Kulden laae.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Der sætter hun sig paa den bare Jord,</l>
<l>Den Ene hun reder, den Anden hun <seg type="com" n="com2236">toer</seg>.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Den mindste, den sætter hun paa sit Skiød,</l>
<l>Som hun vilde give den Die sød.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax198.jpg" ed="A" n="184" />“Og siig du mig, ældste Datter min!</l>
<l>Hvor er Hr. <hi rend="spaced">Bjørn,</hi> kiær Fader din?”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>“Min Fader, han sover sødt og godt</l>
<l>Hos <seg type="com" n="com2237">Stifmoder</seg> strid, som vi har faaet.”</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Til <seg type="com" n="com2238">Høielofte</seg> gik <hi rend="spaced">Sølverlad,</hi></l>
<l>Det hørde Fru <hi rend="spaced">Blide,</hi> hun blev ei glad.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>“Vaagn op, Fru <hi rend="spaced">Blide,</hi> nu er det Tid,</l>
<l>Du er mine Børn en <seg type="com" n="com2239">Stifmoder</seg> strid.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Jeg <seg type="com" n="com2240">levnede</seg> dig mit <seg type="com" n="com2241">Hovedguld</seg>,</l>
<l>For du skulde være mine smaa Børn huld.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>Jeg <seg type="com" n="com2242">levnede</seg> dig de Bolstre blaa;</l>
<l>Og mine Smaabørn har ei Dyne graa.</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Jeg <seg type="com" n="com2242">levned'</seg> dig Nok af Guld saa rød,</l>
<l>Smaabørnene græde dog maae for Brød.</l>
</lg>
<lg n="35">
<l>Men skal jeg tiere hjem til dig gaae,</l>
<l><seg type="com" n="com2243">Fuldhaard</seg> en Skæbne, da skal du faae.</l>
</lg>
<lg n="36">
<l>Hvergang de Hunde giør Støi og <seg type="com" n="com2244">Bang</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2244">Larm</seg>.</p></note>,</l>
<l>Da tænk: de Døde <seg type="com" n="com2246">er nu paa Gang</seg>!</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>Hvergang det pusler ved Midnatstid,</l>
<l>Du tænke paa mig, <seg type="com" n="com2247">Stifmoder</seg> strid!</l>
</lg>
<lg n="38">
<l>Men nu galer Hanen den sorte,</l>
<l>Nu aabner sig Helvedes Porte.</l>
</lg>
<lg n="39">
<l>Og nu galer Hanen den røde,</l>
<l>Til Graven skal alle de Døde.</l>
</lg>
<lg n="40">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax199.jpg" ed="A" n="185" />Og nu galer Himmerigs Hane hvid,</l>
<l>Jeg haver paa Jord ei længer Tid.”</l>
</lg>
<lg n="41">
<l>Og <hi rend="spaced">Sølverlad</hi> knap under Mulde laae,</l>
<l>Da hviled hendes Børn paa Bolstre blaa</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>Det ene blev redt, det andet flett',</l>
<l>Det ene løftet, det andet <seg type="com" n="com2248">lett'</seg>!</l>
</lg>
<lg n="43">
<l>Fru <hi rend="spaced">Blide</hi> hun gav dem Vin og Brød,</l>
<l>Lod aldrig mere dem lide Nød.</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>Hvergang hun hørde, de Hunde <seg type="com" n="com2249">tød</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2249">tudede</seg>.</p></note></l>
<l>Til Legetøi gav hun dem Guld saa rød.</l>
</lg>
<lg n="45">
<l><seg type="com" n="com2251">Saa</seg> gjorde hun det for Hundeglam,</l>
<l>Hun ei vilde gjort for Ære og Skam!</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">
<seg type="com" n="com2252">Faure</seg> Ord fryder saamangt et Hjerte!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Ridder Aage">
<head rend="2" xml:id="index185"><seg type="com" n="com2253">Ridder Aage</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">T</hi>re Møer sad i <seg type="com" n="com2254">Bure</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De To <seg type="com" n="com2255">slynged Guld</seg>,</l>
<l>Mens En begræd sin Fæstemand</l>
<l rend="secondIndent">Under sorten Muld.</l>
<l rend="refrain">For hun har en Ridder trolovet.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og det var Ridder <hi rend="spaced">Aage,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han red <seg type="com" n="com2256">under Øe</seg>,</l>
<l>Og <hi rend="spaced">Elselille</hi> fæsted han,</l>
<l rend="secondIndent">Saa <seg type="com" n="com2257">væn</seg> en Mø.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax200.jpg" ed="A" n="186" />Han fæsted Jomfru <hi rend="spaced">Else,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Saa <seg type="com" n="com2257">væn</seg> en Mø,</l>
<l>Og det var paa hans Bryllupsdag,</l>
<l rend="secondIndent">Han maatte døe.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Da græd hun, <hi rend="spaced">Elselille,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Saa sorrigfuld,</l>
<l>Det hørde Ridder <hi rend="spaced">Aage</hi> ned</l>
<l rend="secondIndent">Under sorten Muld.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Op stod han, Ridder <hi rend="spaced">Aage,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com2259">Skrud</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2259">Jordetøi</seg>.</p></note> paa <seg type="com" n="com2261">Bag</seg>,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2262">lakked'</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2262">skred</seg>.</p></note> til sin Fæstemø</l>
<l rend="secondIndent">Med megen Umag.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Saa klapped han paa Dørren,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com2264">Skrud for Skind</seg>:</l>
<l>“<seg type="com" n="com2265">Stat</seg> op, min kiære Fæstemø,</l>
<l rend="secondIndent">Og luk mig ind!”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Enstund laae <hi rend="spaced">Elselille,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og tænkde ved sig:</l>
<l>“Er det min døde Fæstemand,</l>
<l rend="secondIndent">Som kommer til mig?”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Det <seg type="com" n="com2266">meldte</seg> Jomfru <hi rend="spaced">Else,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med Taare paa Kind:</l>
<l>“Ja, kan I nævne <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn,</l>
<l rend="secondIndent">Saa kommer I ind.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“<seg type="com" n="com2267">Stat</seg> op, <hi rend="spaced">Elselille,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Luk op din Dør!</l>
<l>For jeg kan nævne <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn,</l>
<l rend="secondIndent">Som jeg kunde før.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax201.jpg" ed="A" n="187" />Op stod hun, Jomfru <hi rend="spaced">Else,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med Taare paa Kind,</l>
<l>Saa lukked hun den døde Mand</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com2268">Buret</seg> ind.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Saa tog hun op Guldkammen,</l>
<l rend="secondIndent">Og redte hans Haar,</l>
<l>For hver en Lok, hun redte ud,</l>
<l rend="secondIndent">Der randt en Taar'.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Og hør du, Ridder <hi rend="spaced">Aage,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Kiær Brudgom min!</l>
<l>Hvordan er der i sorten Jord,</l>
<l rend="secondIndent">I Graven din?”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Saadan er der i Jorden,</l>
<l rend="secondIndent">I Grav hos mig,</l>
<l>Som i det klare Himmerig,</l>
<l rend="secondIndent">Thi glæd du dig!”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“Og hør du, Ridder <hi rend="spaced">Aage,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Kiær Brudgom min!</l>
<l>Saa tag mig med til sorten Jord</l>
<l rend="secondIndent">I Graven din!”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“Men <seg type="com" n="com2269">saa</seg> er der i Jorden,</l>
<l rend="secondIndent">I Grav hos mig,</l>
<l>Som i det værste Helvede,</l>
<l rend="secondIndent">Slaae Kors for dig!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>For ikkun, naar du kvæder,</l>
<l rend="secondIndent">Som til en Dands,</l>
<l><seg type="com" n="com2270">Forinden</seg> er min Grav omhængt</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com2271">Rosenkrands</seg>;</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax202.jpg" ed="A" n="188" />Og hver en Gang du græder,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com2272">I Hu saa mod</seg>,</l>
<l>Da er min Grav og Kiste fuld</l>
<l rend="secondIndent">Af levret Blod.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Nu galer for de Gode</l>
<l rend="secondIndent">Den Hane hvid,</l>
<l>Jeg maa ei længer tøve her,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg længes <seg type="com" n="com2273">og</seg> did.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Op stod han, Ridder <hi rend="spaced">Aage,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com2274">Skrud</seg> paa <seg type="com" n="com2275">Bag</seg>,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com2276">lakked'</seg> han til Kirkegaard,</l>
<l rend="secondIndent">Med megen Umag!</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Det gjorde Jomfru <hi rend="spaced">Else,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Sin Brudgom kiær'</l>
<l>Hun fulgde giennem mørken Skov,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Nattefærd.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Og <seg type="com" n="com2277">der</seg> de kom fra Skoven</l>
<l rend="secondIndent">Til Kirkegaard,</l>
<l>Da fældte Ridder <hi rend="spaced">Aage</hi> brat</l>
<l rend="secondIndent">Sit gule Haar.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Og <seg type="com" n="com2277">der</seg> paa Kirkegaarden</l>
<l rend="secondIndent">De traadte ind,</l>
<l>Da falmed paa den Ridder brat</l>
<l rend="secondIndent">Hans <seg type="com" n="com6073">Rosenskind</seg>.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>“Og hør nu, <hi rend="spaced">Elselille,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com2279">giv det i Giem</seg>!</l>
<l><seg type="comStart" n="com2280"/>Du græde nu dog aldrig meer</l>
<l rend="secondIndent">Din Fæstemand hjem<seg type="comEnd" n="com2280"/>!</l>
</lg>
<lg n="24">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax203.jpg" ed="A" n="189" />Men see dig op til Himlen,</l>
<l rend="secondIndent">Til Stjernerne smaa!</l>
<l>Da mærker du saa blidelig,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com2281">Hvor</seg> Natten <seg type="com" n="com2282">mon</seg> gaae.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Imens hun saae til Himlen,</l>
<l rend="secondIndent">Til Stjernerne smaa,</l>
<l>I Jorden sank den døde Mand,</l>
<l rend="secondIndent">Ei meer hun ham saae.</l>
<l rend="refrain">For hun har en Ridder trolovet!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Brodermordet">
<head rend="2" xml:id="index189"><seg type="com" n="com2283">Brodermordet</seg>.</head>
<lg n="1">
<l>“<hi rend="initial">O</hi>g hvor har du været saa længe</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">Svend i Rosensgaard?”</l>
<l>“Og jeg har været i Enge,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">Kiær Moder vor!</l>
<l rend="refrain">I <seg type="com" n="com2285">vente</seg> mig seent eller aldrig!”</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>“Hvi er dit Sværd saa <seg type="com" n="com2286">røder</seg>?”</l>
<l>“For jeg har dræbt min Broder.”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Hvorhen vil du dig vende?”</l>
<l>“Jeg vil til Verdens Ende.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“<seg type="com" n="com2287">Naar</seg> kommer du tilbage?”</l>
<l>“Kun med den hvide Krage.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“<seg type="com" n="com2287">Naar</seg> <seg type="com" n="com2289">dages</seg> Krager hvide?”</l>
<l>“Naar sorte Svaner <seg type="com" n="com2290">kvide</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“<seg type="com" n="com2291">Naar</seg> synge Svaner sorte?”</l>
<l>“Naar Solen bliver borte.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax204.jpg" ed="A" n="190" />“Og <seg type="com" n="com2291">naar</seg> mon Soel <seg type="com" n="com2293">forsvinde</seg>?”</l>
<l>“Naar Baand ei længer binde.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“<seg type="com" n="com2294">Naar</seg> brister Alt, som binder?”</l>
<l>“Naar Vand ei længer rinder.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Og <seg type="com" n="com2294">naar</seg> mon Vand ei strømme?”</l>
<l>“Naar Steen paa Vandet svømmer.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Og <seg type="com" n="com2294">naar</seg> mon Steen ei synker?”</l>
<l>“Naar Moder Søn ei ynker.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Og <seg type="com" n="com2294">naar</seg> vil det sig hænde,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">Svend i Rosensgaard?”</l>
<l>“Naar vi seer Verdens Ende,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="firstIndent">Kiær Moder vor!</l>
<l>I <seg type="com" n="com2300">vente</seg> mig seent eller aldrig.”</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Systermordet">
<head rend="2" xml:id="index190"><seg type="com" n="com2301">Systermordet</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er var to Systre i vor Gaard,</l>
<l rend="thirdIndent"><!-- gentagelse -->I vor Gaard,</l>
<l>Den Yngste som Soel, den Ældste som Jord.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Det er saa <seg type="com" n="com2302">favert</seg> om Sommeren.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Der red to Beilere <seg type="com" n="com2303">under Øe</seg>,</l>
<l>De beilede til den <seg type="com" n="com2304">væne</seg> Mø.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Den Yngste hun sig loved bort,</l>
<l>Den Ældste <seg type="com" n="com6074">græmmede</seg> sig sort.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“O Systerlil, kom og følg med!</l>
<l>Saa gaaer vi os til Stranden ned.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax205.jpg" ed="A" n="191" />“Og hvad skal vi ved Strand idag?</l>
<l>Vi har ei <seg type="com" n="com2305">Tvæt</seg>, bliv her i Mag!”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“Vi selv os <seg type="com" n="com2306">toe</seg> i Foraarstid,</l>
<l>Saa vi kan vorde lige hvid'!”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Hvorlænge end du <seg type="com" n="com2307">toer</seg> dig,</l>
<l>Du bli'r dog ei saa hvid som jeg.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Saa gik de begge ned til Strand,</l>
<l>Og tænkde paa den Fæstemand.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Den Yngste for, med Smil om Mund,</l>
<l>Den Ældste bag, med falske <seg type="com" n="com2308">Fund</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2308">Paafund</seg>.</p></note>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Den Ældste <seg type="com" n="com2310">skiød</seg> den Yngste ud:</l>
<l>“Nu bliver du iaar ei Brud.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“O red mit Liv, kiær Syster min!</l>
<l>Jeg giver dig mit <seg type="com" n="com2311">Gyldenskrin</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Hvad regner jeg dit <seg type="com" n="com2311">Gyldenskrin</seg>?</l>
<l>Gi'r du mig Fæstemanden din?”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Før du min Fæstemand skal faae,</l>
<l>Før seiler jeg paa Bølgen blaa.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“Ja seil kun, seil! kom ei i Land!</l>
<l>Saa faaer jeg dog din Fæstemand.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Saa drev hun om for Veir og Vind,</l>
<l>I Øst og Vest og ud og ind.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Omsider saa det bar til Land,</l>
<l>At hun flød op paa hviden Sand.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax206.jpg" ed="A" n="192" />Der gik forbi to Spillemænd,</l>
<l>Og de gik flux til Liget hen.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Og de skar af de Fingre fem,</l>
<l>Til <seg type="com" n="com2313">Spilleskruer</seg> de gjorde dem.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Og de skar af hendes gule Lok,</l>
<l>Til den var Buer ei lange nok.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“Nu lad os gaae til den Gildesgaard,</l>
<l>Hvor Bruden dandser med Guld paa Haar!”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>De spilled op, det blev ei til Fryd,</l>
<l>Fiolen havde <seg type="com" n="com2314">fuldsær</seg> en Lyd.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Og det var en af de Røster:</l>
<l>Den Brud har druknet sin Syster.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Og Røsten det var den anden:</l>
<l>Men min er dog Fæstemanden.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Og det saa var den tredje Røst,</l>
<l rend="thirdIndent"><!-- gentagelse -->Tredje Røst:</l>
<l>Nu briste skal det falske Bryst!</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Det er saa <seg type="com" n="com2315">favert</seg> om Sommeren.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Tavlebordet">
<head rend="2" xml:id="index192"><seg type="com" n="com2316">Tavlebordet</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">P</hi>rindsessen sad i <seg type="com" n="com2317">Høieloft</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Med Haanden under Kind,</l>
<l><seg type="com" n="com2318">Der</seg> kom saa <seg type="com" n="com2319">faur</seg> en <seg type="com" n="com2320">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og tittede derind.</l>
<l rend="refrain">Fordi de spillede, fordi de spillede Guldterning.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax207.jpg" ed="A" n="193" />“Og hør, du <seg type="com" n="com2321">faure</seg> <seg type="com" n="com2322">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2323">Leg Tavlebord</seg> med mig!”</l>
<l>“Men jeg har intet Rødenguld</l>
<l rend="firstIndent">At sætte ind med dig.”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Saa sæt du ind din gode Hat,</l>
<l rend="firstIndent">Om ogsaa den er graa,</l>
<l>Saa sætter jeg min Perlesnor,</l>
<l rend="firstIndent">Tag den, om du kan faae!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Den første Gang, Guldterningen</l>
<l rend="firstIndent">Paa <seg type="com" n="com2324">Tavlebordet</seg> randt,</l>
<l>Den <seg type="com" n="com2325">Gangerpilt</seg> han tabde glat,</l>
<l rend="firstIndent">Og Jomfruen, hun vandt.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“Og hør du <seg type="com" n="com2326">faure</seg> <seg type="com" n="com2327">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2328">Leg Tavlebord</seg> med mig!”</l>
<l>“Men jeg har intet Rødenguld</l>
<l rend="firstIndent">At sætte ind med dig.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“Saa sæt du ind din Kjortel god,</l>
<l rend="firstIndent">Om ogsaa den er graa!</l>
<l>Saa sætter jeg mit <seg type="com" n="com2329">Hovedguld</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Tag det, om du kan faae!”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Den anden Gang, Guldterningen</l>
<l rend="firstIndent">Paa <seg type="com" n="com2330">Tavlebordet</seg> randt,</l>
<l>Den <seg type="com" n="com2331">Gangerpilt</seg>, han tabde glat,</l>
<l rend="firstIndent">Og Jomfruen, hun vandt.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Og hør, du <seg type="com" n="com2332">faure</seg> <seg type="com" n="com2333">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2334">Leg Tavlebord</seg> med mig!”</l>
<l>“Men jeg har intet Rødenguld</l>
<l rend="firstIndent">At sætte ind med dig.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax208.jpg" ed="A" n="194" />“Saa sæt du dine Hoser ind,</l>
<l rend="firstIndent">Og dine Vandresko!</l>
<l>Saa sætter ind jeg derimod</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2335">Min Ære og min Tro</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Den <seg type="com" n="com2336">tredde</seg> Gang, Guldterningen</l>
<l rend="firstIndent">Paa <seg type="com" n="com2337">Tavlebordet</seg> randt,</l>
<l>Da Jomfruen, hun tabde glat,</l>
<l rend="firstIndent">Den <seg type="com" n="com2338">Gangerpilt</seg>, han vandt.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Og hør, du usle <seg type="com" n="com2338">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Skynd du dig brat fra mig!</l>
<l>Og sølverbundne Knive to,</l>
<l rend="firstIndent">Dem vil jeg give dig.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“De sølverbundne Knive to,</l>
<l rend="firstIndent">Dem faaer jeg, om jeg kan;</l>
<l>Men jeg vil ha' den Jomfru fin,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg med Guldterning vandt.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Og hør, du usle <seg type="com" n="com2338">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Skynd du dig brat fra mig!</l>
<l>Og silkesyede Skjorter to,</l>
<l rend="firstIndent">Dem vil jeg give dig.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“De silkesyede Skjorter to,</l>
<l rend="firstIndent">Dem faaer jeg, om jeg kan;</l>
<l>Men jeg vil ha' den Jomfru fin</l>
<l rend="firstIndent">Jeg med Guldterning vandt.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“Og hør, du usle <seg type="com" n="com2338">Gangerpilt</seg>!</l>
<l rend="firstIndent">Skynd du dig brat fra mig!</l>
<l>Og med Guldsadel Hesten hvid,</l>
<l rend="firstIndent">Den vil jeg give dig.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax209.jpg" ed="A" n="195"/>“Guldsadlen og den hvide Hest,</l>
<l rend="firstIndent">Dem faaer jeg, om jeg kan;</l>
<l>Men jeg vil ha' den Jomfru fin,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg med Guldterning vandt.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>“Og hør, du usle <seg type="com" n="com2338">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Skynd du dig brat fra mig!</l>
<l>Guldborgen med den grønne Skov,</l>
<l rend="firstIndent">Den vil jeg give dig.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>“Guldborgen med den grønne Skov,</l>
<l rend="firstIndent">Den faaer jeg, om jeg kan;</l>
<l>Men jeg vil ha' den Jomfru fin,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg med Guldterning vandt.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Prindsessen stander i sit <seg type="com" n="com2343">Bur</seg></l>
<l rend="firstIndent">Og fletter sine Haar:</l>
<l>“Gud <seg type="com" n="com2344">bedre</seg> mig guldlokket Mø,</l>
<l rend="firstIndent">For Fæstemand, jeg faaer!”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Den <seg type="com" n="com2345">Gangerpilt</seg> i Gaarden staaer,</l>
<l rend="firstIndent">Med Hjelm og Skjold og Sværd:</l>
<l>“Alt faaer du bedre Fæstemand,</l>
<l rend="firstIndent">End du var <seg type="com" n="com2346">nogentid</seg> værd.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>For jeg er ingen <seg type="com" n="com2347">Gangerpilt</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Om end jeg synes <seg type="com" n="com2348">saa</seg>,</l>
<l>Jeg er den bedste Kongesøn,</l>
<l rend="firstIndent">Som Solen skinned paa.”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Prindsessen seer for <seg type="com" n="com2349">Gangerpilt</seg></l>
<l rend="firstIndent">Den Kongesøn i Gaard,</l>
<l>Med røde Roser fletter nu</l>
<l rend="firstIndent">Hun sine gule Haar.</l>
<l rend="refrain">Fordi de spillede, fordi de spillede Guldterning.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Axel og Valborg">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax210.jpg" ed="A" n="196"/>
<head rend="2" xml:id="index196"><seg type="com" n="com2350">Axel og Valborg</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>e <seg type="com" n="com2351">leged' Guldtavl</seg> udi <seg type="com" n="com2352">Høieloft</seg>,</l>
<l>De Fruer, høibaarne man kalder,</l>
<l>Det var Fru <hi rend="spaced">Malfred</hi> og <hi rend="spaced">Julelil,</hi></l>
<l>Saa underlig <seg type="com" n="com2354">Legen</seg>, hun falder.</l>
<l rend="refrain">Men Lykken, hun vender sig ofte.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>De Terninger vende sig tit omkring,</l>
<l>Med Øinene høie og lave,</l>
<l>Det samme giør Lykken, hun <seg type="com" n="com2355">stædes ei</seg>,</l>
<l>Som Hjul dreier rundt sig med Nave.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Det var Fru <hi rend="spaced">Malfred</hi> og <hi rend="spaced">Julelil,</hi></l>
<l>De <seg type="com" n="com2356">lege Guldtavlet</seg> med Ære,</l>
<l>Paa Gulvet <seg type="com" n="com2357">ganger</seg> det <seg type="com" n="com2358">ædle Barn</seg>,</l>
<l>Hun leger med Æble og Pære.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Paa Gulvet <seg type="com" n="com2359">ganger</seg> det Pigebarn,</l>
<l>Paa Legen <seg type="com" n="com2360">saa</seg> tager hun vare,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel Tordsen</hi> kom ind med Hast,</l>
<l>Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName></hi> han sig agted' at fare.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Han hilsed' Fruer, han hilsed' Møer,</l>
<l>Ham fulgde baade <seg type="com" n="com2361">Tugt</seg> og Snille,</l>
<l>Hans Øine de faldt paa det <seg type="com" n="com2362">ædle Barn</seg>,</l>
<l>For <seg type="com" n="com2363">Lykken med dem vilde spille</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Han løftede hende op paa sin Arm,</l>
<l>Han klapped de Kinder saa hvide:</l>
<l>“Gud <seg type="com" n="com2364">give</seg> at du var voxen <seg type="com" n="com2365">alt</seg>!</l>
<l>Saa skulde til Kirke vi ride.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Saa tog han en Guldring af sin Arm,</l>
<l>Bad Barnet dermed at lege;</l>
<l><seg type="com" n="com2366">Der</seg> Barnet opvoxde til Aar <seg type="com" n="com2367">med Skiel</seg>,</l>
<l>Da gjorde det Kinderne blege.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax211.jpg" ed="A" n="197" />“Valborg Immersdatter! du mindes vel,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2368">sidder</seg> min Fæstemø,</l>
<l>Imedens jeg drager af Landet ud,</l>
<l>Og seiler den høie Sø!”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel,</hi> han tjener i Keiserens Gaard,</l>
<l>Han vinder sig Hæder og Ære,</l>
<l>Mens <hi rend="spaced">Valborg</hi> hun sidder i <seg type="com" n="com2369">Klosterbur</seg>,</l>
<l>For <seg type="com" n="com2370">Søm</seg> og for Sæder at lære.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Hun lærde at <seg type="com" n="com2371">slynge</seg> og saa at sye,</l>
<l>Og Læsning en Leg var for hende;</l>
<l>Den Ridder, som tog hende paa sin Arm,</l>
<l>Han gik hende aldrig af Minde.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hun var ikke <seg type="com" n="com2372">uden paa</seg> tolvte Aar,</l>
<l>Hun misted sin Moder den kiære,</l>
<l>Da Dronningen tog hende <seg type="com" n="com2373">i sit Bur</seg>,</l>
<l>Den Jomfru med Dyd og Ære.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel,</hi> han tjener i Keiserens Gaard,</l>
<l>Med Sværd og med Sporer forgyldte;</l>
<l>Han holdtes, den Ridder, i Ære og Agt,</l>
<l>Som han det <seg type="com" n="com2374">og vel forskyldte</seg>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel,</hi> han sover i <seg type="com" n="com2376">Høieloft</seg>,</l>
<l>Alt som det en Herre mon sømme,</l>
<l>Han har dog om Natten slet ingen Ro,</l>
<l>Det <seg type="com" n="com6075">volder</seg> hans stærke Drømme.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel,</hi> han hviler i Silkeseng,</l>
<l>Som den redes høit udi Borge,</l>
<l>Han har dog om Natten slet ingen Ro,</l>
<l>Han drømmer om <hi rend="spaced">Valborg</hi> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak41">Norge</placeName>.</hi></l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax212.jpg" ed="A" n="198" />Det var paa en Midsommers-Morgen skiøn,</l>
<l>De Fugle sang alle saa blide,</l>
<l>Han lader opsadle sin Ganger graa,</l>
<l><seg type="com" n="com2377">Ham lyster</seg> i Lunden at ride.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Det var Axel <hi rend="spaced">Tordsen,</hi> den Ridder <seg type="com" n="com6076">bold</seg>,</l>
<l>Han vanked' i <seg type="com" n="com2378">Rosenslunden</seg>,</l>
<l>Da kom ham imøde en <seg type="com" n="com2379">Pillegrim</seg>,</l>
<l>Med Hilsen i Morgenstunden.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>“Velkommen <seg type="com" n="com2380">være</seg> du <seg type="com" n="com2381">Pillegrim</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com2382">Hvorhen saa din Hu mon stande</seg>!</l>
<l>Jeg skiønner det af din Klædedragt,</l>
<l>Du kommer fra <hi rend="spaced">
<placeName key="poet382">Nørrelande</placeName>.</hi>”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Ja, <hi rend="spaced">
<placeName key="fak41">Norge</placeName>,</hi> det er mit Fødeland,</l>
<l>Den <hi rend="spaced">Giedske</hi> min Slægt de kalde;</l>
<l>Min <seg type="com" n="com2383">Ret</seg> jeg søger dog nu i <hi rend="spaced"><placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi></l>
<l>Hos Paven, som den kan falde.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>“Og <seg type="com" n="com2384">est</seg> du kommen af <hi rend="spaced">Giedske</hi> Æt,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com2384">est</seg> du ogsaa min Frænde,</l>
<l>Og siig mig, om <hi rend="spaced">Immers</hi> Datter <seg type="com" n="com2386">væn</seg>,</l>
<l>Om <hi rend="spaced">Valborg</hi> du monne kiende?”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“Vel kiender jeg <hi rend="spaced">Immers</hi> Datter <seg type="com" n="com2386">væn</seg>,</l>
<l>Den skiønneste <placeName key="fak41">Norges</placeName> Kvinde,</l>
<l>Der er saa mangen en Ridder <seg type="com" n="com2388">bold</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com2389">Hvis Hu stander ene til hende</seg>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> hun er en <seg type="com" n="com2390">Blomme</seg> fin,</l>
<l>Som Løvet er nyt paa Grene,</l>
<l>Blandt alle de Møer, i Landet er,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com2391">bærer hun Prisen</seg> alene.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax213.jpg" ed="A" n="199" />Kun Silke lægger hun om sin Arm,</l>
<l>Og fletter med Guld sit Haar,</l>
<l>De kalde hende <hi rend="spaced">Axels</hi> Fæstemø,</l>
<l>Og Perlen i Dronningens Gaard.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>De kalde hende <hi rend="spaced">Axels</hi> Fæstemø,</l>
<l>Og mest dog for Skiemt og Gammen,</l>
<l>De <seg type="com" n="com2392">agte</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2392">tiltænke</seg>.</p></note> hende <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Jeg tænker, de komme <seg type="com" n="com2394">vel</seg> sammen.”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Det var <hi rend="spaced">Axel Tordsen,</hi> den Ridder <seg type="com" n="com2395">bold</seg>,</l>
<l>Om Orlov han bad saa <seg type="com" n="com2396">fage</seg>,</l>
<l>Og Keiseren gav ham Orlov godt,</l>
<l>Bad snart ham at komme tilbage.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> han rider fra Keiserens Gaard,</l>
<l>At nøle <seg type="com" n="com2398">slet ikke ham lyster</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2399">der</seg> han kom hjem til sin egen Borg</l>
<l>Der mødte ham <hi rend="spaced">Helfred,</hi> hans Syster.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>“Velmødt i Hjemmet, kiær Syster min,</l>
<l>Du vented vel ikke mit Komme,</l>
<l><seg type="com" n="com2400">Hvor lider</seg> skiøn <hi rend="spaced">Valborg,</hi> min Fæstemø,</l>
<l>Den Rose <seg type="com" n="com2401">for</seg> alle de <seg type="com" n="com2402">Blommer</seg>?”</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>“<seg type="com" n="com2403">Vel lider</seg> skiøn <hi rend="spaced">Valborg,</hi> og <seg type="com" n="com2404">vel hun maa</seg>,</l>
<l>Hvad kunde hun mere begiære?</l>
<l>Den <seg type="com" n="com3002">feireste</seg> Mø i vor Dronnings Gaard</l>
<l>Hun er og hun kaldes med Ære.”</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>“Du <seg type="com" n="com2405">give</seg>, kiær Syster, mig gode Raad,</l>
<l>Hjemkommen fra fremmede Lande,</l>
<l>Hvordan jeg med <hi rend="spaced">Valborg</hi> kan tale <seg type="com" n="com3003">saa</seg>,</l>
<l>At <seg type="com" n="com2406">ei der gaaer Røg af de Brande</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax214.jpg" ed="A" n="200" />“Saa tag dig en Tjeners Skikkelse paa,</l>
<l>Og lad dig <seg type="com" n="com6077">ei Gangen formene</seg>,</l>
<l>Og siig, du fra mig er et Sendebud,</l>
<l>Skal tale med Jomfruen ene!”</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Det var <hi rend="spaced">Axel <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tordsen</lem><rdg wit="A">Todrsen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</hi> den Ridder <seg type="com" n="com2407">bold</seg>,</l>
<l>Han venter ved <seg type="com" n="com2408">Høielofts-Spangen</seg>,</l>
<l>Der mødte ham Dronningen med hendes Møer,</l>
<l>De komme fra <seg type="com" n="com2409">Aftensangen</seg>.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Han rakde skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> Brev i Haand,</l>
<l>Han sagde det høit tillige:</l>
<l>Jeg er fra Fru <hi rend="spaced">Helfred</hi> et Sendebud,</l>
<l>Og har eder Noget at sige.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Skiøn <hi rend="spaced">Valborg,</hi> hun brød da op det Brev,</l>
<l>Og læste hvad der stod inde,</l>
<l>Det var de lifligste <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Elskovsord</lem><rdg wit="A">Elskøvsord</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l>Som Nogen kunde paafinde.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>Der laae udi Brevet Guldringe fem,</l>
<l>Var <seg type="com" n="com2410">drevne i Rose og Lilje</seg>;</l>
<l>“Dem sender, skiøn Jomfru, den Ridder <seg type="com" n="com2411">bold</seg>,</l>
<l>Som havde til Barnet <seg type="com" n="com2412">god Vilje</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Saa <seg type="com" n="com2413">ginge</seg> de sammen til <seg type="com" n="com2414">Høieloft</seg>,</l>
<l>Det hørde ei Mur eller Vægge,</l>
<l>Hinanden de gav deres Ord og Tro,</l>
<l><seg type="com" n="com2416">Halvkvædet</seg> forstode de Begge.</l>
</lg>
<lg n="35">
<l>De svor ved <seg type="com" n="com2417">Drotten, som os er god</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2418">Moderen: Mø hin rene</seg>:</l>
<l>“Med Æren <seg type="com" n="com2419">saa</seg> vil vi leve og døe,</l>
<l>Det Ingen os skal formene.”</l>
</lg>
<lg n="36">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax215.jpg" ed="A" n="201" />Og Riddere vare der elleve,</l>
<l>De alle skiøn Valborg <seg type="com" n="com2420">gill'de</seg>.</l>
<l>Den Tolvte var <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Han beilede aarle og silde.</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>“Og hør I, skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> saa yndefuld!</l>
<l>Og vil I være min Kiære,</l>
<l>Jeg gi'er eder Krone og Dronning-Navn,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com2421">Pris</seg> I dem begge skal bære.”</l>
</lg>
<lg n="38">
<l>“I <seg type="com" n="com3004">høre</seg> mig, <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn!</l>
<l>Det kan slet ikke <seg type="com" n="com2422">saa</seg> være,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> engang jeg gav min Tro,</l>
<l>Og altid med Tro følger Ære.”</l>
</lg>
<lg n="39">
<l>Saa vred da blev <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Han gik til <seg type="com" n="com2425">Høielofts-Sale</seg>,</l>
<l>Han gik til sin kiære Moder brat,</l>
<l>At holde med hende Samtale.</l>
</lg>
<lg n="40">
<l>“<seg type="com" n="com2426">Hil sidde I</seg>, Dronning, kiær' Moder min,</l>
<l>Eders Raad I <seg type="com" n="com2427">lade</seg> mig nyde!</l>
<l>Jeg beiled til <hi rend="spaced">Immers</hi> Datter <seg type="com" n="com2428">væn</seg>,</l>
<l>Hun voved mig Spot at byde.</l>
</lg>
<lg n="41">
<l>Jeg bød hende Hæder og Ære stor,</l>
<l>Jeg bød hende Land og Rige,</l>
<l>Hun sagde, hun <seg type="com" n="com2429">undte</seg> Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> saa vel,</l>
<l>Hun vilde ham aldrig svige.”</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>“Ja, haver engang hun sin Tro <seg type="com" n="com2431"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bortjæt'</lem><rdg wit="A">bvrtjæt'</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2431">bortlovet</seg>.</p></note></l>
<l>Hun er det <seg type="com" n="com2433">og</seg> skyldig at holde,</l>
<l>Der findes <seg type="com" n="com2433">og</seg> Grevedøttre fleer,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com2435">byrdige</seg> ere og <seg type="com" n="com2436">bolde</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="43">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax216.jpg" ed="A" n="202" />“Vel findes her Grevedøttre fleer,</l>
<l>Som er baade <seg type="com" n="com2436">bolde</seg> og rige,</l>
<l>Men ikke saa <seg type="com" n="com2438">faure</seg>, som Valborg skiøn,</l>
<l>Ei heller saa <seg type="com" n="com2439">yndelige</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>“Du kan dog ei stjæle den ædle Kvinde,</l>
<l>Det var dig <seg type="com" n="com2440">og</seg> selv til Skam,</l>
<l>Og vilde du hende med Vaaben vinde,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> er ogsaa en Mand.”</l>
</lg>
<lg n="45">
<l>I Sal den Kongesøn vred indgik,</l>
<l><seg type="com" n="com2441">End</seg> vredere gik han ud,</l>
<l>Sin Skriftefader da mødte han,</l>
<l>Og det var <seg type="com" n="com2442">Sortebroder</seg> <hi rend="spaced">Knud.</hi>
</l>
</lg>
<lg n="46">
<l>“Hvi <seg type="com" n="com2443">ganger</seg> min Herre saa sørgende,</l>
<l>Og hvad mon hans Hjerte begiære?</l>
<l>Hvis Noget i Verden ham gik imod,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2444">lade</seg> sin Tjener det høre!”</l>
</lg>
<lg n="47">
<l>“<seg type="com" n="com2445">Mig Nok er ganget til Meen imod</seg>,</l>
<l>Jeg elsker den deiligste Kvinde,</l>
<l>Men <hi rend="spaced">Axel,</hi> han haver skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> fæst,</l>
<l>Og Alting er han for hende.”</l>
</lg>
<lg n="48">
<l>“Men har <seg type="com" n="com6078">end</seg> Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> fæst,</l>
<l>Han skal hende aldrig hjemføre,</l>
<l>Af <seg type="com" n="com2447">Sortebrødre-Klosters</seg> Kirkebog,</l>
<l>Han skal faae lidt andet at høre.</l>
</lg>
<lg n="49">
<l>For klarlig de er Næstsydskendbørn,</l>
<l>Af Frænderne <seg type="com" n="com2448">gæve</seg> og gode,</l>
<l>Een Frue dem begge holdt over <seg type="com" n="com2449">Funt</seg>,</l>
<l>Paa <hi rend="spaced">Høgborg</hi> med Æren hun boede.</l>
</lg>
<lg n="50">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax217.jpg" ed="A" n="203"/><seg type="com" n="com2450">Gud-Sydskende</seg> kan de kaldes godt,</l>
<l>Det giælder i Kirkeretten,</l>
<l>Og aldrig saa tyndt er Adelsblod,</l>
<l>Man mærker det jo i Ætten.”</l>
</lg>
<lg n="51">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Han tænkde paa Lyst og Glæde,</l>
<l>Og det var skiøn <hi rend="spaced">Valborgs</hi> Morbrødre tre,</l>
<l>De monne for ham indtræde.</l>
</lg>
<lg n="52">
<l>“Eders Systerdatter jeg beder om,</l>
<l>Og lader hende være min Lige,</l>
<l>Jeg beder om hende i <seg type="com" n="com2452">Ære og Tugt</seg>,</l>
<l>Til Dronning i <hi rend="spaced"><placeName key="fak41">Norriges</placeName></hi> Rige!”</l>
</lg>
<lg n="53">
<l>Det svared Morbrødrene glade og froe:</l>
<l>Stor Ære det er at tilbyde,</l>
<l>Og i en god Time er <hi rend="spaced">Valborg</hi> født,</l>
<l>At hun den Lykke maa nyde.</l>
</lg>
<lg n="54">
<l>Det var <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> de ædle Grever tre,</l>
<l>De gik til <seg type="com" n="com2453">Høielofts-Sale</seg>,</l>
<l>De <seg type="com" n="com2454">ginge</seg> til Dronning <hi rend="spaced">Malfred</hi> ind,</l>
<l>De vilde med <hi rend="spaced">Valborg</hi> tale.</l>
</lg>
<lg n="55">
<l>“<seg type="com" n="com2455">Vel dig</seg>, vor Systerdatter kiær,</l>
<l><seg type="com" n="com2455">Vel dig</seg> for hele Livet!</l>
<l>Til dig beiler Kongens egen Søn,</l>
<l>Og ham har vi dig givet.”</l>
</lg>
<lg n="56">
<l>“Og haver I <seg type="com" n="com6079">end</seg> givet mig bort,</l>
<l>Til Lykke, som I det kalder!</l>
<l>Jeg <seg type="com" n="com2457">rygger</seg> dog ei den <seg type="com" n="com2458">Tro</seg>, jeg gav</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> i Ungdoms-Alder.”</l>
</lg>
<lg n="57">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax218.jpg" ed="A" n="204" />Og det var <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>De Breve <seg type="com" n="com2459">saa</seg> lod han skrive,</l>
<l>Med Ærkebispen han kaldte ind</l>
<l>De Klerke halvfjerdsindstyve.</l>
</lg>
<lg n="58">
<l>Det <seg type="com" n="com2460">meldte</seg> den vise Mester <hi rend="spaced">Erland,</hi></l>
<l>Han læste det Kongebrev ud:</l>
<l>Skam faae de alle, som her var med,</l>
<l>Men først og sidst Broder <hi rend="spaced">Knud!</hi></l>
</lg>
<lg n="59">
<l>Ind kom da <hi rend="spaced">Aage</hi> Ærkebisp,</l>
<l>Og satte sig i Høisæde:</l>
<l>“Hvi har Eders Naade sendt mig Bud?</l>
<l>Hvorfor er vi her tilstæde?”</l>
</lg>
<lg n="60">
<l>“Skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> jeg haver med Æren fæst,</l>
<l>I skal os tilsammen vie,</l>
<l>Hun gav Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> engang sin <seg type="com" n="com2461">Tro</seg>,</l>
<l>Den skal hun ham nu opsi'e.”</l>
</lg>
<lg n="61">
<l>Saa toge dertil de Stævning ud,</l>
<l>Og lode den læse <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem>
<rdg wit="A">lil</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Thinge,</l>
<l>At møde skulde for Kirkens Ret</l>
<l>De samme to <seg type="com" n="com2462">Ædelinge</seg>.</l>
</lg>
<lg n="62">
<l>Det var en Morgen ved <seg type="com" n="com2463">Ottesang</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com2464">End</seg> elsked de To hinanden,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> skulde til Kirke brat,</l>
<l>Og skilles fra <seg type="com" n="com2465">Liljevanden</seg>.</l>
</lg>
<lg n="63">
<l>Den Ridder, han sad paa høien Hest,</l>
<l>Hans Tanker, de løb saa vilde,</l>
<l>Den Jomfru, hun hviled i <seg type="com" n="com2466">hængende Karm</seg>,</l>
<l>Sin Sorrig hun bar med Snilde.</l>
</lg>
<lg n="64">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax219.jpg" ed="A" n="205"/>Den Ridder, han sad paa sin høie Hest,</l>
<l>Saa saare han hørdes at sukke,</l>
<l>Den Jomfru, hun sad i sin <seg type="com" n="com2466">hængende Karm</seg>,</l>
<l>Hun kunde sin Sorg indelukke.</l>
</lg>
<lg n="65">
<l>Det <seg type="com" n="com2468">meldte</seg> hun, <hi rend="spaced">Valborg,</hi> den Jomfru snild,</l>
<l>Da hun kom i <seg type="com" n="com2469">Rosenslund</seg>:</l>
<l>“Kun sjelden sukkes af gladen Hu,</l>
<l><seg type="com" n="com2470">Men tit leer Sorrigfulds Mund</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="66">
<l>Alt ud for <seg type="com" n="com2471">Vorfrues</seg> Alterdør,</l>
<l>De trinede fra deres Heste,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com2473">ginge</seg> de sig i Kirken ind,</l>
<l>Med Frænder og saa med Gæste.</l>
</lg>
<lg n="67">
<l>De <seg type="com" n="com2474">stædtes</seg> midt paa det Kirkegulv,</l>
<l>Der mødte dem Bisper og Klerke,</l>
<l>At Begge dem var i Hjertet <seg type="com" n="com2475">Vee</seg>,</l>
<l>Det kunde vel hver Mand mærke.</l>
</lg>
<lg n="68">
<l>Den Ærkebiskop med Broderskab,</l>
<l>Han kom og stod for dem stille,</l>
<l>Han skulde med sin sølvbundne Stav</l>
<l>Deres Venskab brat adskille.</l>
</lg>
<lg n="69">
<l>Frem <seg type="com" n="com2477">tren</seg> da <seg type="com" n="com2478">Sortebroder</seg> <hi rend="spaced">Knud,</hi></l>
<l>Med Kirkebogen ihænde:</l>
<l>“Staaer, Herrer! ei <seg type="com" n="com3005">saa</seg> eders <seg type="com" n="com2479">Arvetal</seg>,</l>
<l>At <hi rend="spaced">Axel</hi> er <hi rend="spaced">Valborgs</hi> Frænde?”</l>
</lg>
<lg n="70">
<l>Saa <seg type="com" n="com2480">redte de op</seg> det <seg type="com" n="com2481">Arvetal</seg>,</l>
<l>Som bedst deraf kunde vide,</l>
<l>Det fandtes, de var Næstsydskendbørn,</l>
<l>Paa begge deres Mødres Side.</l>
</lg>
<lg n="71">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax220.jpg" ed="A" n="206" />Den samme Frue dem holdt over <seg type="com" n="com2482">Funt</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com2483">Der</seg> de blev til Daaben baaret,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Asbjørn</hi> til Begge Fadder stod,</l>
<l><seg type="com" n="com6081">Var langt der end imellem Aaret</seg>.</l>
</lg>
<lg n="72">
<l>Saa, for de var med hinanden i Slægt,</l>
<l>Af adeligt Blod det bedste,</l>
<l>Og var <seg type="com" n="com2484">Gudsydskende</seg> med omtrent,</l>
<l>Da skildte dem ad de Præste.</l>
</lg>
<lg n="73">
<l>De fulgde dem Begge for Altret op,</l>
<l><seg type="comStart" n="com2485"/>Gav Handklædet dem ihænde,</l>
<l>Og løste saa op deres Pagt og Baand<seg type="comEnd" n="com2485"/>,</l>
<l>For Svenden var Jomfruens Frænde.</l>
</lg>
<lg n="74">
<l><seg type="comStart" n="com2485"/>Saa skare de over det hvide Lin,</l>
<l>Da havde kun hver sit Stykke<seg type="comEnd" n="com2485"/>;</l>
<l>Der er slet Ingen i Verden til,</l>
<l>Som selv kan <seg type="com" n="com2487">raade</seg> sin Lykke!</l>
</lg>
<lg n="75">
<l>“Vel have I skaaret det Lin itu,</l>
<l>At adskille Hjerterne hulde,</l>
<l>Dog vore Hjerter ei skilles ad,</l>
<l>Før de lægger os under Mulde.”</l>
</lg>
<lg n="76">
<l>De toge <seg type="com" n="com2488">Guldbrasen</seg> af Jomfruens Bryst,</l>
<l>Guldringene af hendes Haand:</l>
<l>“Der har I, Ridder, eders Gaver igien,</l>
<l>Opløst er det Kiærlighedsbaand.”</l>
</lg>
<lg n="77">
<l>Den Ridder lagde Guldet paa <seg type="com" n="com2489">Altersteen</seg>,</l>
<l>Gav det til <persName key="pe1048"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Sanct</lem><rdg wit="A">Sanet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <hi rend="spaced">Olavs</hi></persName> Ære:</l>
<l>“<seg type="com" n="com2490">End</seg> alle de Dage, jeg leve maa,</l>
<l>Skiøn <hi rend="spaced">Valborgs</hi> Ven skal jeg være.”</l>
</lg>
<lg n="78">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax221.jpg" ed="A" n="207" />Det <seg type="com" n="com2491">meldte</seg> <hi rend="spaced">Erland</hi> <seg type="com" n="com9544">Ærkedegn</seg>,</l>
<l>Den Viseste af de Klerke:</l>
<l>“Det kalder jeg en Mand <seg type="com" n="com2492">ufrist</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2492">uforsøgt</seg>.</p></note></l>
<l>Som kiender ei Elskov hin stærke.</l>
</lg>
<lg n="79">
<l>Med Vandet lædsker man Ildens Glød,</l>
<l>Og saa den lysende Lue,</l>
<l>Men Solens <seg type="com" n="com2494">Brynde</seg> slet ingen Mand</l>
<l>Kan dæmpe og underkue.</l>
</lg>
<lg n="80">
<l>Er Solens <seg type="com" n="com2494">Brynde</seg> da alt saa stærk,</l>
<l>At Ingen den kan udslukke,</l>
<l>Langt stærkere er dog Elskovs Brand,</l>
<l>For Intet <seg type="com" n="com2496">saa</seg> vil den bukke.”</l>
</lg>
<lg n="81">
<l>De løfted over <hi rend="spaced">Valborg</hi> <seg type="com" n="com2497">Himmel</seg> skiøn,</l>
<l>Bar for hende Pynten saa prud,</l>
<l>Saa fulgde de hende i <seg type="com" n="com2498">Høieloft</seg>,</l>
<l>Og kaldte hende Kongens Brud.</l>
</lg>
<lg n="82">
<l>Og ind kom <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2499">meldte</seg> et Ord saa brat:</l>
<l>“Ei nogen Ridder, ei heller Svend,</l>
<l>Maa fare herfra inat.</l>
</lg>
<lg n="83">
<l>Skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> fæster jeg mig idag,</l>
<l>Alt til min Hjertenskiære,</l>
<l>Jeg gi'er hende Krone og Dronningnavn,</l>
<l>Dem skal hun med <seg type="com" n="com2500">Pris</seg> <seg type="com" n="com2501">og</seg> bære.”</l>
</lg>
<lg n="84">
<l>Der bredtes Dug, der sattes paa Bord,</l>
<l>Der tappedes Mjød og Vin,</l>
<l>Saalænge stod <hi rend="spaced">Axel Tordsen</hi> der,</l>
<l>Og talde med Kiæreste sin.</l>
</lg>
<lg n="85">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax222.jpg" ed="A" n="208"/>“I <seg type="com" n="com3006">svare</seg> mig, mens vi er ene To,</l>
<l>I <seg type="com" n="com2502">give</seg> mig Raad det rette!</l>
<l><seg type="com" n="com2503">Hvad skulle vi tage os for Id</seg>,</l>
<l>Hinanden dermed at <seg type="com" n="com2504">forgiætte</seg>?”</l>
</lg>
<lg n="86">
<l>“Om jeg faaer Kongen til Husbond min,</l>
<l>Det er ikke med mit <seg type="com" n="com2505">Minde</seg>,</l>
<l>Og skulde jeg leve i tusind Aar,</l>
<l>I gik mig dog aldrig af Sinde.</l>
</lg>
<lg n="87">
<l>Om end jeg sidder i <seg type="com" n="com2506">Høieloft</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2507">virker Guld</seg> <seg type="com" n="com2508">under Bue</seg>,</l>
<l>Saa sørgelig lever jeg mit Liv,</l>
<l>Alt som en Turteldue.</l>
</lg>
<lg n="88">
<l>Hun hviler aldrig paa Kvisten grøn,</l>
<l>Hvor mødig hun saa mon være,</l>
<l>Hun drikker aldrig det klare Vand,</l>
<l>Med Fod monne hun det røre.</l>
</lg>
<lg n="89">
<l>Men I skal ride i <seg type="com" n="com2509">Rosenslund</seg></l>
<l>Og jage den vilde Hare,</l>
<l>Og hver en Tanke, I faaer om mig,</l>
<l>I <seg type="com" n="com3007">lade</seg> den strax bortfare!”</l>
</lg>
<lg n="90">
<l>“Og skal jeg ride i <seg type="com" n="com2510">Rosenslund</seg>,</l>
<l>Og jage med Vildt i Skove,</l>
<l>Hvad skal jeg giøre den lange Nat,</l>
<l>Naar jeg kan ikke sove!</l>
</lg>
<lg n="91">
<l>Nei, jeg vil sælge min Faders Jord,</l>
<l>For Sølv og for Guld det røde,</l>
<l>Og drage saa ud i fremmed Land,</l>
<l>At sørge mig selv tildøde.”</l>
</lg>
<lg n="92">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax223.jpg" ed="A" n="209"/>“Ei <seg type="com" n="com2511">rømme</seg> I eders Fæderneland</l>
<l>Og giøre eder selv til Latter!</l>
<l>I <seg type="com" n="com2512">fæste</seg> eder heller en <seg type="com" n="com2513">Venneviv</seg>,</l>
<l>I <seg type="com" n="com2514">fæste</seg> Hr. <hi rend="spaced">Andbjørns</hi> Datter!</l>
</lg>
<lg n="93">
<l>I <seg type="com" n="com2514">fæste</seg> eder <hi rend="spaced">Alhed,</hi> den <seg type="com" n="com2516">væne</seg> Mø,</l>
<l>Og leve med hende i Ære!</l>
<l>Jeg vil hende staae i Moders Sted,</l>
<l>For os begge jeg Sorgen vil bære.”</l>
</lg>
<lg n="94">
<l>“Nei, ingen skiøn Jomfru jeg have vil,</l>
<l>Og ingen trolover jeg mig,</l>
<l>Var det <seg type="com" n="com2517">og</seg> Keiserens Datter selv,</l>
<l>Mens jeg maatte ikke faae dig.”</l>
</lg>
<lg n="95">
<l>Det <seg type="com" n="com2518">meldte</seg> han, <hi rend="spaced">Erland <seg type="com" n="com9545">Ærkedegn</seg>,</hi></l>
<l>Han klapped dem begge paa Skulder:</l>
<l>Skam <seg type="com" n="com3008">faae</seg> den <seg type="com" n="com2519">Sortebroder</seg> <hi rend="spaced">Knud,</hi></l>
<l>Som vakde det onde Bulder!</l>
</lg>
<lg n="96">
<l>Saa sagde Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> Godnat,</l>
<l>Han gjorde det dog ugierne,</l>
<l>Hans Hjerte var meer med Sorger omspændt,</l>
<l>End Fangerne ere med Jerne.</l>
</lg>
<lg n="97">
<l>Skiøn <hi rend="spaced">Valborg,</hi> hun <seg type="com" n="com2520">ganger</seg> i <seg type="com" n="com2521">Høieloft</seg>,</l>
<l>Ei Sorg er paa hende at skue,</l>
<l>Dog Kiærlighed brænder i hendes Bryst,</l>
<l>Som Kierten i lysende Lue.</l>
</lg>
<lg n="98">
<l>Saa stod det hen en Maaneds Tid,</l>
<l>Og saa udi Maaneder tvende,</l>
<l>Og Ingen <seg type="com" n="com2523">sige</seg>, hvad han vandt,</l>
<l>Før Legen er kommet til Ende!</l>
</lg>
<lg n="99">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax224.jpg" ed="A" n="210" />Saa blev der Ufred stor i Land,</l>
<l>Den kom alt <seg type="com" n="com2524">paa Uvare</seg><note type="footnote">
<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2524">uforvarende</seg>.</p></note>,</l>
<l>Ei kunde <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn</l>
<l>Sig selv for Striden spare.</l>
</lg>
<lg n="100">
<l>Han opbød alle sine Mænd,</l>
<l>Dem alle, Læg og Lærd,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tordsen</lem>
<rdg wit="A">Tordfen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></hi> red <seg type="com" n="com2527">og</seg> frem,</l>
<l>Med sit forgyldte Sværd.</l>
</lg>
<lg n="101">
<l>Hans brede Skjold var blaat og hvidt,</l>
<l>Godt til for Sværd at bøde,</l>
<l>Der malet stod to Hjerter i,</l>
<l>Og de var begge røde.</l>
</lg>
<lg n="102">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Axel</hi> prøver saa godt <seg type="com" n="com2528">Hofværk</seg>,</l>
<l>Sit Fæderneland til <seg type="com" n="com2529">Fromme</seg>,</l>
<l>Han giør saamangen en <seg type="com" n="com2530">Kæmpe</seg> bleg,</l>
<l>Og Sadlerne giør han tomme.</l>
</lg>
<lg n="103">
<l>Da saaes der mangen velbaaren Mand</l>
<l>At trædes i Støv under Heste,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2531">veied</seg> Kong <hi rend="spaced">Amunds</hi> Sønner tre,</l>
<l>De skiønneste og de bedste.</l>
</lg>
<lg n="104">
<l>Alt under de Pile, saa tykt de fløi,</l>
<l>Faldt <seg type="com" n="com2532">Kæmper</seg>, <seg type="com" n="com8082">som Bønder slaae Hø</seg>,</l>
<l>Og det var <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Han maatte <seg type="com" n="com2533">og</seg> snarlig døe.</l>
</lg>
<lg n="105">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Han faldt af Hesten ned,</l>
<l>Og det var <hi rend="spaced">Axel Tordsen</hi> <seg type="com" n="com2534">bold</seg>,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2535">gav sig</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2535">jamrede sig</seg>.</p></note> lydt derved.</l>
</lg>
<lg n="106">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax225.jpg" ed="A" n="211"/>“Hr. <hi rend="spaced">Axel!</hi> jeg giver dig Riget mit,</l>
<l>Naar du vil hevne min Død,</l>
<l>Saa vinder du <hi rend="spaced">Valborg</hi> min Fæstemø,</l>
<l>Dertil mit Guld saa rød.”</l>
</lg>
<lg n="107">
<l>“<seg type="com" n="com8083">Forvist</seg> saa skal jeg hevne din Død,</l>
<l>Saa monne jo Loven være,</l>
<l>At enten maa jeg skammelig <seg type="com" n="com8084">flye</seg>,</l>
<l>Eller stande for dig med Ære.”</l>
</lg>
<lg n="108">
<l>Saa <seg type="com" n="com2538">fulde</seg> alle de <hi rend="spaced">Norske</hi> <seg type="com" n="com2539">Hofmænd</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com2540">Som Bønder mon Korn afmeie</seg>,</l>
<l>Undtagen Hr. <hi rend="spaced">Axel Tordsen</hi> <seg type="com" n="com2541">bold</seg>,</l>
<l>Han baned sig blodige Veie.</l>
</lg>
<lg n="109">
<l>Han værgede sig saa længe,</l>
<l>Han værgede sig saa <seg type="com" n="com2541">bold</seg>,</l>
<l>Til opslidt var hans Brynje,</l>
<l>Og kløvet var hans Skjold.</l>
</lg>
<lg n="110">
<l>Vel syv var de dødelige Saar,</l>
<l>Den Herre, han havde i Brystet,</l>
<l>Saa bare de ham i Telten ind,</l>
<l>Saa nødig vilde de hannem mistet.</l>
</lg>
<lg n="111">
<l>Han Valpladsen vandt med sit Hjerteblod,</l>
<l>For Seieren maatte han døe;</l>
<l>Det sidste Ord, han gav Lyd og Røst,</l>
<l>Det var om hans Fæstemø.</l>
</lg>
<lg n="112">
<l>“I <seg type="com" n="com2543">sige</seg> skiøn <hi rend="spaced">Valborg</hi> fra mig Godnat!</l>
<l><persName key="pe1048">Sanct <hi rend="spaced">Olav</hi></persName><hi rend="italic">,</hi> han for os <seg type="com" n="com2544">raade</seg>!</l>
<l>Og naar vi mødes paa <rs key="myth178" type="myth">Gjalde-Bro</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth178">Helbroen</rs>.</p></note>,</l>
<l>Saa glade da findes vi <seg type="com" n="com2545">Baade</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="113">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax226.jpg" ed="A" n="212"/>Og ind saa kom den liden <seg type="com" n="com2546">Smaadreng</seg>,</l>
<l>Han stod i <seg type="com" n="com2547">Høielofts-Sale</seg>,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2548">meldte</seg> der den Tidende ny,</l>
<l>Han var saa snild i sin Tale.</l>
</lg>
<lg n="114">
<l>“Nu <seg type="com" n="com2549">sætter</seg> op, Fruer, de <seg type="com" n="com2550">hvide Slør</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2551">dølger</seg> eder under Lin!</l>
<l>Thi faldet er <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Og død er <hi rend="spaced">Axel,</hi> Herre min.”</l>
</lg>
<lg n="115">
<l>Ja, død er <hi rend="spaced">Hagen</hi> Kongesøn,</l>
<l>Han ligger nu bleg paa Baare,</l>
<l>Hans Død hevned <hi rend="spaced">Axel,</hi> Herren min,</l>
<l>Derved fik han Banesaaret.</l>
</lg>
<lg n="116">
<l>Han Valpladsen vandt med sit Hjerteblod,</l>
<l>For Seieren maatte han døe,</l>
<l>Det sidste Ord, han gav Lyd og Røst,</l>
<l>Det var om hans Fæstemø.”</l>
</lg>
<lg n="117">
<l>Saa saare hun, Dronning <hi rend="spaced">Malfred</hi><hi rend="spaced">,</hi> græd,</l>
<l>Det kan hver Moder <seg type="com" n="com2553">vel</seg> vide,</l>
<l>Skiøn <hi rend="spaced">Valborg,</hi> hun drog saa dybt et Suk,</l>
<l>Saa inderlig var hendes Kvide.</l>
</lg>
<lg n="118">
<l>“I <seg type="com" n="com2554">spænde</seg> graa Ganger for <seg type="com" n="com2555">Gyldenkarm</seg>!</l>
<l>I Kloster vil jeg mig give,</l>
<l>For jeg glemmer aldrig Hr. <hi rend="spaced">Axels</hi> Død,</l>
<l>Saalænge som jeg er ilive.</l>
</lg>
<lg n="119">
<l>To Gange jeg var en Fæstemø,</l>
<l>Og aldrig dog blev jeg Brud,</l>
<l>Nu vil jeg <seg type="com" n="com2556">bære det hvide Slør</seg>,</l>
<l>Til død de bære mig ud.”</l>
</lg>
<lg n="120">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax227.jpg" ed="A" n="213" />Gud <seg type="com" n="com2557">dennem</seg> <seg type="com" n="com2558">forlade</seg>, som Aarsag er,</l>
<l>At de ikke sammen maae være,</l>
<l>Som have hinanden af Hjertet kiær</l>
<l>Og elske i <seg type="com" n="com2559">Tugt og i Ære</seg>!</l>
<l rend="refrain">Men Lykken, hun vender sig ofte.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Ebbe Skammelsøn">
<head rend="2" xml:id="index213"><seg type="com" n="com2560">Ebbe Skammelsøn</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Skammel,</hi> han boer sig <seg type="com" n="com2561">nør</seg> i <hi rend="spaced"><placeName key="fak117">Thy</placeName>,</hi></l>
<l>Og han haver Sønnerne unge,</l>
<l>Den Herre, han var baade rig og glad,</l>
<l>Hans Sønner fik Kaarene tunge.</l>
<l rend="refrain">Derfor træder <hi rend="spaced">Ebbe</hi> saamangen vild Sti.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han red sig <seg type="com" n="com2563">under Øe</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com3009">Der</seg> fæsted han stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>Hun var saa <seg type="com" n="com2564">væn</seg> en Mø.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“I <seg type="com" n="com2565">bie</seg> mig, stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>I <seg type="com" n="com2566">blive</seg> mig tro, min Kiære,</l>
<l>Imens jeg rider til Kongens Gaard,</l>
<l>Og tjener for Guld og Ære!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Ebbe,</hi> han tjener i Kongens Gaard,</l>
<l>Han vinder sig Guld og Ære,</l>
<l>Mens hjemme sidder hans Broder snild,</l>
<l>Forlokker hans Hjertenskiære.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Peder Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han bygger sig Skib i Lunde,</l>
<l>Saa reiser han op sit <seg type="com" n="com2567">Seiletræ</seg>,</l>
<l>Og styrer igiennem Sunde.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax228.jpg" ed="A" n="214"/>Han seiler over den salte Sø,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2568">axler Skarlagenskind</seg>,</l>
<l>Og saa gaaer han i <seg type="com" n="com2569">Høieloft</seg></l>
<l>For stolten <hi rend="spaced">Adeluds</hi> ind.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“<seg type="com" n="com2570">Hil sidde I</seg>, stolten <hi rend="spaced">Adeluds!</hi></l>
<l>I <seg type="com" n="com2571">blive</seg> min Hjertenskiære!</l>
<l>Og al den Stund, jeg leve maa,</l>
<l>Jeg vil eder elske og ære.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Det <seg type="com" n="com2572">spørge ei</seg> eders Broder <seg type="com" n="com2573">bold</seg>!</l>
<l>For ham gav jeg min Tro,</l>
<l><seg type="com" n="com2574">Hvorlunde</seg> skulde jeg love nu,</l>
<l>Med eder at bygge og boe!”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Min Broder, han tjener i Kongens Gaard,</l>
<l>Fra ham kom ei Bud eller Ord,</l>
<l>Han haver sig fæstet en anden Mø,</l>
<l>Om ikke han døde ifjor.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Det lagde dertil hans Moder prud:</l>
<l>Han svigter, om ikke han døde,</l>
<l>Tag heller <hi rend="spaced">Peder,</hi> min <seg type="com" n="com2575">bolde</seg> Søn,</l>
<l>Alt med hans Borge saa røde!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Op stod da stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>Saa smal som en <seg type="com" n="com2576">Lilievaand</seg>,</l>
<l>Og gav Hr. <hi rend="spaced">Peder Skammelsøn</hi></l>
<l>Sin Tro med hviden Haand.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Saa <seg type="com" n="com2578">drak de deres Fæstensøl</seg></l>
<l>Endnu den samme Nat,</l>
<l>Til Bryllup i det <seg type="com" n="com2579">næste Ny</seg></l>
<l>De <seg type="com" n="com2580">redte</seg> <seg type="com" n="com2581">overbrat</seg>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax229.jpg" ed="A" n="215"/>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l><seg type="com" n="com3010">Alt</seg> i den samme Nat,</l>
<l>Da drømde han med stor Uro,</l>
<l>Og vaagned op saa brat.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Ebbe</hi> taled' til sin Svend:</l>
<l>“Jeg drømde om min Storstue,</l>
<l>Mig tyktes, den kom brat i Brand,</l>
<l>Og stod i lysende Lue.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Det var saa ængstelig en Drøm,</l>
<l>Saa ynkeligt at skue,</l>
<l>Der indebrændte Broder min</l>
<l>Og saa min skiønne Jomfrue.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Saamen, Hr. <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn!</hi></l>
<l>Det bli'r en ynkelig Færd,</l>
<l>For Drøm om Glød og Lueild</l>
<l>Betyder blinkende Sværd.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Og brændte Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> inde</l>
<l>Med stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>Da monne <seg type="com" n="com8085">forvist</seg> han <seg type="com" n="com2583">minde</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2583">kysse</seg>.</p></note></l>
<l>Nu eders Fæstemø.”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han ind for Kongen gik,</l>
<l>Han bad om Orlov, <seg type="com" n="com2585">fus i Hu</seg>,</l>
<l>Og som han bad, han fik.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Saa sadled han sin høie Hest,</l>
<l>Og han foer ei i Mag,</l>
<l>Saa kom han til sin Faders Gaard</l>
<l>Den første Bryllupsdag.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax230.jpg" ed="A" n="216"/>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han kom til <seg type="com" n="com2586">Borgeled</seg>,</l>
<l>Der stode de Hofdrenge smaa</l>
<l>Og hviled' sig derved.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>“Og hør nu, hvad jeg spørger om,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2587">svarer</seg>, som I staaer!</l>
<l>Hvi holde disse <seg type="com" n="com2588">Karme</seg> her</l>
<l>Paa Rad i <hi rend="spaced">Skammels</hi> Gaard?”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>“Det er de Fruers Kiøretøi,</l>
<l>Som boe hinsides <placeName key="fak156">Fjorden</placeName>,</l>
<l>De fulgde Peder <hi rend="spaced">Skammelsøn</hi></l>
<l>I Brudefærd fra Norden.”</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Kom ridende i Gaard,</l>
<l>Derude stod hans Systre to,</l>
<l>De var <seg type="com" n="com2589">velsvøbt i Maar</seg>.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Derude stod hans Systre to,</l>
<l>Med Guldkrus rødt i <seg type="com" n="com2590">Hand</seg>:</l>
<l>“Velkommen, <hi rend="spaced">Ebbe,</hi> Broder kiær,</l>
<l>Hjem til vort eget Land!”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>“Og hør nu, hvad jeg spørger om,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2591">svarer</seg> mig paa Sted!</l>
<l>Hvem er det, <hi rend="spaced">Peder Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han drikker Bryllup med?”</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Det svarede hans Systre to,</l>
<l>Enddog det var med <seg type="com" n="com2592">Nød</seg>:</l>
<l>“Det er med stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>Ja, med din Fæstemø.”</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax231.jpg" ed="A" n="217" />“Saa <seg type="com" n="com2593">tage</seg> I <seg type="com" n="com2594">Guldbrasen</seg> prud,</l>
<l>Og alle de Guldringe,</l>
<l>Som til min Mø fra Kongens Gaard</l>
<l>Jeg agted' hjem at bringe!”</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Den ene Syster, hun bad ham ind,</l>
<l>Den Anden bød ham bortride:</l>
<l>“For <seg type="com" n="com2595">tøver</seg> du her i denne Nat,</l>
<l>Det bliver os til stor Kvide.”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Ebbe</hi> vendte sin Ganger om,</l>
<l>Og satte sig til Sæde,</l>
<l>Hans Moder, hun greb i Tøilen fat,</l>
<l>Og bad ham ind at træde.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l>Hans Moder kom med Hynde blødt,</l>
<l>Hun vilde godt ham bænke;</l>
<l>Hans Fader gav ham Kande prud,</l>
<l>Bad ham gaae om og skiænke.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Han skiænked' rundt den brune Mjød,</l>
<l>Og saa den klare Vin,</l>
<l>Men hver Gang han til Bruden saae,</l>
<l>Randt Taare ham paa Kind.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Det saae de snilde Fruer godt,</l>
<l>De hvisked til hinanden:</l>
<l>Hvor sørgende Hr. <hi rend="spaced">Ebbe</hi> gaaer!</l>
<l>Med Graad han fylder Kanden.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>“<seg type="com" n="com2596">I æder</seg> og <seg type="com" n="com2597">I drikker</seg> godt,</l>
<l><seg type="com" n="com2598">Jeg eder Øllet borger</seg>,</l>
<l>Men snart I over andet Nyt</l>
<l>Skal glemme mine Sorger.”</l>
</lg>
<lg n="34">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax232.jpg" ed="A" n="218" />Saa ledte de til Brudeseng</l>
<l>Den stolte <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Ebbe</hi> bad sig Lov dertil</l>
<l>At bære for Bruden <seg type="com" n="com2599">Blus</seg>.</l>
</lg>
<lg n="35">
<l>Det <seg type="com" n="com2600">meldte</seg> <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>De gik over <seg type="com" n="com2601">Høieloftsbro</seg>:</l>
<l>I mindes vel, stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>I først gav mig eders Tro!</l>
</lg>
<lg n="36">
<l>“Nu al den Tro, som Gud gav mig,</l>
<l>Gav jeg til eders Broder,</l>
<l>Men al den Stund, jeg leve maa,</l>
<l>I har udi mig en Moder.”</l>
</lg>
<lg n="37">
<l>Det svared <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn:</hi></l>
<l>Det kan nu ei <seg type="com" n="com2604">saa</seg> være,</l>
<l>Jeg fæsted' eder ei til Moder min,</l>
<l>Men til min Hjertenskiære.</l>
</lg>
<lg n="38">
<l>Og hør I, stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>Vil I med mig bortrømme,</l>
<l>Da vil jeg slaae min Broder ihjel,</l>
<l>Og taale de strænge Domme.</l>
</lg>
<lg n="39">
<l>“Nei, slaaer I eders Broder ihjel,</l>
<l>Saa skal dog mig I miste,</l>
<l>Saa kan I sørge eder selv ihjel</l>
<l>Som vilden Fugl paa Kviste.”</l>
</lg>
<lg n="40">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han blev saa sort som Jord,</l>
<l>Han nær af Harm og Vrede <seg type="com" n="com2605">sprak</seg>,</l>
<l>Han mæled dog ei et Ord.</l>
</lg>
<lg n="41">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax233.jpg" ed="A" n="219"/>Saa fulgde de den unge Brud</l>
<l>I Brudekamret ind,</l>
<l>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l><seg type="com" n="com4011">Drog Sværd under Skarlagenskind</seg>.</l>
</lg>
<lg n="42">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han tøved ikke ret længe,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com2606">vog</seg> i Harm den unge Brud,</l>
<l>Hun faldt paa Brudesengen.</l>
</lg>
<lg n="43">
<l>Han <seg type="com" n="com2606">vog</seg> den Brud for Brudeseng,</l>
<l>Saa ynkelig hun døde,</l>
<l>Det var den gyldne Brudekrands,</l>
<l>Den <seg type="com" n="com2608">svam</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2608">svømmede</seg>.</p></note> i Blod det røde.</l>
</lg>
<lg n="44">
<l>Saa tog han Sværdet, blodig rødt,</l>
<l>Alt <seg type="com" n="com4012">under Skarlagenskind</seg>,</l>
<l>Og saa gik han i Bryllupssal</l>
<l>Alt for sin Broder ind.</l>
</lg>
<lg n="45">
<l>“Og hør du, <hi rend="spaced">Peder Skammelsøn,</hi></l>
<l>Du dvæler alt for længe,</l>
<l>Din unge Brud, hun længes fast,</l>
<l>Er <seg type="com" n="com2610">alt</seg> i Brudesengen.”</l>
</lg>
<lg n="46">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Peder Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han blev i Hjertet saa <seg type="com" n="com2611">vee</seg>,</l>
<l>At Broder hans ham var <seg type="com" n="com2612">fuldgram</seg>,</l>
<l>Det kunde grandt han see.</l>
</lg>
<lg n="47">
<l>“Og hør du, <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Lad fare al Vreden din!</l>
<l>Jeg giver dig stolten <hi rend="spaced">Adeluds,</hi></l>
<l>Dog hun er unge Brud min.”</l>
</lg>
<lg n="48">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax234.jpg" ed="A" n="220"/>“<seg type="com" n="com2613">Stat</seg> op nu, Peder Skammelsøn,</l>
<l>Og giør dig dog den <seg type="com" n="com2614">Møde</seg>!</l>
<l>Og du skal see, din Brudeseng</l>
<l>Er strøet med Roser røde.”</l>
</lg>
<lg n="49">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Peder Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han brat sprang op fra Bord,</l>
<l>Hans Broder svang sit skarpe Sværd</l>
<l>Og strakte ham til Jord.</l>
</lg>
<lg n="50">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Ebbe,</hi> han <seg type="comStart" n="com2615"/>lod sig smede Jern</l>
<l>Om Fod og saa om Hand<seg type="comEnd" n="com2615"/>,</l>
<l>Han gik saa mangt et mødigt Fjed</l>
<l>Langt bort i fremmed Land.</l>
</lg>
<lg n="51">
<l>Og først da <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn</hi></l>
<l>Gik over <hi rend="spaced"><persName key="pe306">Sanct Peders</persName></hi> Grav,</l>
<l>Da løste sig de <seg type="com" n="com2617">Bøiler</seg> brat,</l>
<l>Og de sprang alle af.</l>
</lg>
<lg n="52">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Ebbe Skammelsøn,</hi></l>
<l>Han rakte op Hænder sine:</l>
<l>“Nu lovet <seg type="com" n="com2618">være</seg> den øverste Gud!</l>
<l>Forladte er Synderne mine!”</l>
<l rend="varRefrain">Derfor traadte <hi rend="spaced">Ebbe</hi> saamangen vild Sti.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Hjemkomsten">
<head rend="2" xml:id="index220"><seg type="com" n="com2619">Hjemkomsten</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> tjende i Kongens Gaard,</l>
<l>Og gammel han blev i Gaarde,</l>
<l>Han fæsted' <hi rend="spaced">Sidsel,</hi> saa tro som Guld,</l>
<l>De elsked hinanden saare.</l>
<l rend="refrain">Nu længes jeg efter min Kiærest.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax235.jpg" ed="A" n="221"/>De levede sammen med Lyst og Fryd,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com2620">ei uden Maaneder to</seg>,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> drømde en Drøm saa stærk,</l>
<l>Den voldte ham megen Uro.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Han drømde, han saae en Guds Engel klar,</l>
<l>Og aldrig saa glemde han Røsten:</l>
<l>“Vil ei du mig følge til Herrens Grav,</l>
<l>Og see, hvor det dages i <placeName key="fak229">Østen</placeName>!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern,</hi> han taler til <hi rend="spaced">Sidselil:</hi>
</l>
<l>I give mig Orlov, min Kiære!</l>
<l>For jeg haver drømt en Drøm saa stærk,</l>
<l>Med Fred kan jeg her ikke være.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Jeg drømde mig om en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2621"><placeName key="fak10">Jorsals</placeName>færd</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2621"><placeName key="fak10">Jerusalems</placeName>-Færd</seg>.</p></note>,</hi></l>
<l>Til <hi rend="spaced"><placeName key="fak99">Jordans</placeName></hi> de klare Bølger,</l>
<l>Sørg ikke! jeg kommer vel snart igien,</l>
<l>Guds Engel saa klar mig følger.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“I <seg type="com" n="com2623">fare</seg> med Gud, kiær' Herre min!</l>
<l>Han kiender saa vel min Smerte,</l>
<l>I mindes det vel i allen Stund,</l>
<l>Hvad jeg bærer under mit Hjerte!”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Hvad under dit Hjerte du bærer nu,</l>
<l><seg type="com" n="com3011">Velsigne det Gud</seg> og <seg type="com" n="com2624">Vorfrue</seg>!</l>
<l>Og hvor i al Verden jeg kommer hen,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com2625">gaaer du mig aldrig af Huen</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Fru <hi rend="spaced">Sidselil</hi> fulgde ham ned til Strand,</l>
<l>Hun skinned' som Sol om Morgen,</l>
<l>Det saae dog Gud-Fader i Himmerig,</l>
<l>Hvor inderlig hun bar Sorgen.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax236.jpg" ed="A" n="222"/>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> bød hende sit Farvel,</l>
<l>Han slog om hende sin Arm,</l>
<l>Og i hans Haand fra den hvide Kind</l>
<l>Da faldt hendes Taare varm.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Og det var <hi rend="spaced">Æsbern,</hi> den Ridder <seg type="com" n="com2626">bold</seg>,</l>
<l>Han styred sit Skib fra Land,</l>
<l>Og det var <hi rend="spaced">Sidsel,</hi> hans <seg type="com" n="com2627">Venneviv</seg>,</l>
<l>Hun daaned' paa hviden Sand.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> kom til <placeName key="fak742">den hellige Grav</placeName>,</l>
<l>Hvor Messen var skiøn at høre,</l>
<l>Dog tænkde han paa sin Hjertenskiær'</l>
<l>Som han var vant at giøre.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> agted' <seg type="com" n="com2628">i Aar og Dag</seg></l>
<l>At fare den Færd til Ende,</l>
<l>Men han blev borte i femten Aar,</l>
<l>Han faldt i Hedninghænder.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Ja, der var han vel femten Aar,</l>
<l>Med Suk og Sorg i Sinde,</l>
<l>Hans Hjertenskiær' og <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName></hi></l>
<l>Gik ham dog ei af Minde.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Han seiled over den salte Sø,</l>
<l>Han skyndte sig paa det Bedste,</l>
<l>Og det var en hellig Julekvæld,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> sin <seg type="com" n="com2629">Maag</seg> han mon giæste.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Han havde <seg type="com" n="com2630">Skræppen</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2630">Randselen</seg>.</p></note> paa sin <seg type="com" n="com3012">Bag</seg>,</l>
<l>Pigstaven <seg type="com" n="com2632">og</seg> i Hænde,</l>
<l>Alt som en fattig <seg type="com" n="com2633">Pillegrim</seg>,</l>
<l>Han var ei nem at kiende.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax237.jpg" ed="A" n="223" />Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> han skikked sit Folk tilbords,</l>
<l>Gjorde det saa godt som Nogen,</l>
<l>Det var den fattige <seg type="com" n="com2633">Pillegrim</seg>,</l>
<l>Han sad bag Dør i Krogen.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> han skiænked den klare Vin</l>
<l>I Bæger af Sølv det hvide:</l>
<l>“Drik ud, du fattige <seg type="com" n="com2633">Pillegrim</seg>,</l>
<l>Lad fare din Sorg og Kvide!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Det var den fattige <seg type="com" n="com2633">Pillegrim</seg>,</l>
<l>Begyndte sin Tunge at røre,</l>
<l>Han spurgde <seg type="com" n="com2637">og</seg> til Fru <hi rend="spaced">Sidselil,</hi></l>
<l>Hvor godt hun <seg type="com" n="com2638">giemde sin Ære</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Det var Hr. <hi rend="spaced">Peder,</hi> han svared brat:</l>
<l>Saa godt <seg type="com" n="com2639">giemmer hun sin Ære</seg>,</l>
<l>At var jeg Konge i <hi rend="spaced"><placeName key="poet219">Dannemark</placeName>,</hi></l>
<l>Guldkronen skulde hun bære.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> i sin Pilgrimsdragt,</l>
<l>Og med sin Stav i Hænde,</l>
<l>Han vandrede til sin egen Gaard,</l>
<l>Han var ei nem at kiende.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Han bød <seg type="com" n="com2640">Guds-Fred</seg> i <seg type="com" n="com2641">Høieloft</seg>,</l>
<l>Han sagde: Fru <hi rend="spaced">Sidselil'!</hi></l>
<l>Og vil I laane mig Hus i Nat,</l>
<l>Alt for Hr. <hi rend="spaced">Æsberns</hi> Skyld?</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>“Og har du været til Things idag,</l>
<l>Paa Thinge eller <seg type="com" n="com2642">og</seg> til <seg type="com" n="com2643">Stævne</seg>,</l>
<l>Eller har det været i fremmed Land,</l>
<l>Du hørde Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> nævne?”</l>
</lg>
<lg n="23">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax238.jpg" ed="A" n="224"/>“Hvor jeg har været, der har jeg <seg type="com" n="com2644">spurgt</seg>,</l>
<l>Og siger det her for Sande,</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> han er karsk og sund,</l>
<l>Og han kommer snart til Lande.”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>“Saa <seg type="com" n="com2645">hvile</seg> du her med Fred i Nat!</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com2645">hvile</seg> du dig i Dage!</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com2645">hvile</seg> du dig en Maanedstid,</l>
<l>Til Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> kommer tilbage!”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Saa sørgende sad Fru <hi rend="spaced">Sidselil,</hi></l>
<l>Hun sukked saa tit og saare:</l>
<l>Det <seg type="com" n="com2648">give</seg> Gud-Fader i Himmerig,</l>
<l>Den Tidende maa mig ei <seg type="com" n="com2649">daare</seg>!</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Og hør, du fattige <seg type="com" n="com2650">Pillegrim</seg>!</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2651">seer mig</seg> en Ridder saa lig,</l>
<l>Og har du Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> seet og kiendt,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com3013">dølge</seg> det ikke for mig!”</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>Og det var Hr. <hi rend="spaced">Æsbern,</hi> alt ved det Ord,</l>
<l>Tilside han maatte sig bøie,</l>
<l>Han kunde ei svare den Frue skiøn,</l>
<l>For Taarerne stod ham i Øie.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Saa kasted han af sin Pilgrimsdragt,</l>
<l>Hans Taarer i Strøm de <seg type="com" n="com2652">runde</seg>,</l>
<l>“Og <seg type="com" n="com2653">bære</seg> han aldrig en Ridders Navn,</l>
<l>Saa længer sig dølge kunde!”</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Han slog om hende, som før, sin Arm,</l>
<l>Han kyssede hendes Mund:</l>
<l>“Jeg takker Gud-Fader i Himmerig,</l>
<l>Jeg finder dig karsk og sund!</l>
</lg>
<lg n="30">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax239.jpg" ed="A" n="225" />Og hør nu, Allerkiæreste min,</l>
<l>Jeg mindes vel Bryllupsaaret,</l>
<l>Og er det Datter <seg type="com" n="com2654">hvad heller</seg> Søn,</l>
<l>Du har under Hjerte baaret?”</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>Og det var stolte Fru <hi rend="spaced">Sidselil,</hi></l>
<l>Hun taler til Svende to:</l>
<l>I <seg type="com" n="com3014">følge</seg> min Datter op i Sal!</l>
<l>Hun aldrig sin Fader saae.</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>Liden <hi rend="spaced">Signild</hi> <seg type="com" n="com2655">tren</seg> i Salen ind,</l>
<l>Var vel sine femten Aar,</l>
<l>Og hendes Haand var hvid som Snee,</l>
<l>Som Guld var hendes Haar.</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> gik hende selv <seg type="com" n="com2656">imod</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2656">imøde</seg>.</p></note>,</l>
<l>Han tog hende i sin Arm,</l>
<l>“Nu takker jeg Gud i Himmerig,</l>
<l>Forvundet er al min <seg type="com" n="com2658">Harm</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>Nu glæder sig skiønne Fru <hi rend="spaced">Sidselil,</hi></l>
<l>Sin Sorg monne hun forglemme,</l>
<l>Hun haver Hr. <hi rend="spaced">Æsbern</hi> hos sig igien,</l>
<l>Med Fred sidder nu han hjemme!</l>
<l rend="refrain">Nu længes jeg efter min Kiærest.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kragelille">
<head rend="2" xml:id="index225"><seg type="com" n="com2659">Kragelille</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Karl,</hi> han sidder ved breden Bord,</l>
<l rend="firstIndent">Han taler til Svende sine:</l>
<l>I <seg type="com" n="com2660">skaffe</seg> mig hid saa <seg type="com" n="com2661">væn</seg> en Mø,</l>
<l rend="firstIndent">Som <seg type="com" n="com8086">Solen mon overskinne</seg>!</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Imens han rider mod hende.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>
<pb type="text" facs="1847_896A_fax240.jpg" ed="A" n="226" />Hans <seg type="com" n="com2662">Dannesvende</seg>, de svared brat:</l>
<l rend="firstIndent">Men hvor skal den Jomfru vi finde,</l>
<l>Saa <seg type="com" n="com2663">væn</seg> at skue, saa <seg type="com" n="com2664">klar</seg> at see,</l>
<l rend="firstIndent">Som <seg type="com" n="com8087">Solen mon overskinne</seg>?</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“I <seg type="com" n="com2665">lede</seg> i Øst og saa i <seg type="com" n="com2666">Nør</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com2667">lede</seg> i Land og Rige,</l>
<l>Indtil I finde den Jomfru skiøn,</l>
<l rend="firstIndent">Som vel maa være min <seg type="com" n="com2668">Lige</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>De ledte med Flid i fire Aar,</l>
<l rend="firstIndent">De ledte i Land og Rige,</l>
<l>Men aldrig de fandt saa <seg type="com" n="com2669">væn</seg> en Mø,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2670">De havde jo seet hendes Lige</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Saa red de over den grønne <seg type="com" n="com2672">Tved</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com2672">Skovslette</seg>.</p></note>,</l>
<l rend="firstIndent">Og over de grønne Enge,</l>
<l>Og der de mødte den <seg type="com" n="com2674">væne</seg> Mø,</l>
<l rend="firstIndent">Som de havde søgt saa længe.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“<seg type="com" n="com2675">Hil sidde I</seg>, min skiønne Jomfru,</l>
<l rend="firstIndent">Alt under den Lind saa grøn!</l>
<l>Hvad Byrd og Slægt er I kommen af,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com9546">Mens</seg> I er en Mø saa skiøn?”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Min Fader, han er en Hyrde graa,</l>
<l rend="firstIndent">Og han vogter Bøndernes Kvæg,</l>
<l>Og selv saa hedder jeg <hi rend="spaced">Kragelil',</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og Faarene, dem vogter jeg.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>De <seg type="com" n="com2676">Dannesvende</seg>, de red da hjem:</l>
<l rend="firstIndent">“Det er alt hvad vi kan sige,</l>
<l>Vi har ikke fundet den Jomfru skiøn,</l>
<l rend="firstIndent">Som vel maa være eders <seg type="com" n="com2677">Lige</seg>;</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax241.jpg" ed="A" n="227" />Men maa det være med eders Forlov,</l>
<l rend="firstIndent">Og er I saa fri i Sinde,</l>
<l>Da vise vi eder saa <seg type="com" n="com2678">væn</seg> en Mø,</l>
<l rend="firstIndent">Som <seg type="com" n="com8088">Solen mon overskinne</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Er hun end ringe af Slægt og Byrd,</l>
<l rend="firstIndent">Og har hverken Borg eller Rige,</l>
<l>Er hun kun <seg type="com" n="com2679">dannis</seg> og <seg type="com" n="com2680">dydelig</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Da kalder jeg hende min <seg type="com" n="com2681">Lige</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Ja, vi red over den grønne <seg type="com" n="com2682">Tved</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og over de grønne Enge,</l>
<l>Og der fandt vi den Jomfru skiøn,</l>
<l rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Som</lem><rdg wit="A">Soɯ</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> vi havde søgt saa længe.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Men hendes Fader er Hyrden graa,</l>
<l rend="firstIndent">Han vogter i Mark og Mose,</l>
<l>Og selv saa hedder hun <hi rend="spaced">Kragelil',</hi></l>
<l rend="firstIndent">Sit Navn skal hun ikke rose.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“I <seg type="com" n="com2683">slaae</seg> over hende Silkeskrud,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2684">Sætter</seg> hende paa Ganger rød,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2685">fører</seg> hende saa til <hi rend="spaced"><!--<placeName key="fik385">-->Axelborg<!--</placeName>-->,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com2686">lader</seg> mig see den Mø!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>De Svende red til den grønne <seg type="com" n="com2687">Tved</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Der sad hun idag som igaar,</l>
<l>Og sagde: jeg hedder <hi rend="spaced">Kragelil',</hi></l>
<l rend="firstIndent">Og jeg vogter Bøndernes Faar.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>De slog over hende Silkeskrud,</l>
<l rend="firstIndent">Satte hende paa Ganger rød,</l>
<l>Og førde hende saa til <hi rend="spaced"><!--<placeName key="fik385">-->Axelborg<!--</placeName>-->,</hi></l>
<l rend="firstIndent">At vise Hr. <hi rend="spaced">Karl</hi> den Mø.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax242.jpg" ed="A" n="228"/>Og det var Hr. <hi rend="spaced">Karl,</hi> den Ungersvend,</l>
<l rend="firstIndent">Han klapper paa Hynde blaa:</l>
<l>“I <seg type="com" n="com2688">trine</seg> her hid, min skiønne Jomfru,</l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com2689">hvile</seg> eder herpaa!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>I <seg type="com" n="com2690">sige</seg> mig det foruden Tant,</l>
<l rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com2691">unde</seg> mig nu den Bøn:</l>
<l>Hvad Byrd og Blod er I kommen af,</l>
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com3015">Mens</seg> I er en Mø saa skiøn?”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>“Stolt <hi rend="spaced">Sivard</hi> hed min Fader <seg type="com" n="com2692">bold</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Var skarp og snar som Lyn,</l>
<l>Stolt <hi rend="spaced">Brynnild</hi> hedd min Moder kiær,</l>
<l rend="firstIndent">Selv hedder jeg <hi rend="spaced">Adelbryn.</hi></l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Jeg har ei Fader, ei Moder seet,</l>
<l rend="firstIndent">De døde, mens jeg var lille,</l>
<l>Min Fosterfader de slog ihjel,</l>
<l rend="firstIndent">Og siden det gik mig ilde.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>I Bondehytte blev jeg opfødt,</l>
<l rend="firstIndent">Og der kaldte de mig <hi rend="spaced">Krage,</hi></l>
<l>Og Giæslinger først, saa Lam og Faar,</l>
<l rend="firstIndent">Jeg vogtede alle Dage.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Det var Hr. <hi rend="spaced">Karl,</hi> den Ungersvend,</l>
<l rend="firstIndent">Han tog hende i sin Favn:</l>
<l>“Hvad Guld jeg har, hvad Godt jeg faaer,</l>
<l rend="firstIndent">Os være til fælles Gavn!”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Og frem <seg type="com" n="com2693">tren</seg> Jomfru <hi rend="spaced">Adelbryn,</hi></l>
<l rend="firstIndent">Hun rakde ham hviden <seg type="com" n="com2694">Hand</seg>,</l>
<l>Og siden skinned hun som en Soel</l>
<l rend="firstIndent">Udover det ganske Land.</l>
<l rend="refrain" rendition="firstIndent">Imens han rider mod hende.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Skiærsilden">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax243.jpg" ed="A" n="229"/>
<head rend="2" xml:id="index229"><seg type="com" n="com2695">Skiærsilden</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">U</hi>lykken, hun staaer for hver Mands Dør,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com2696">Vel den</seg>, sig <seg type="com" n="com2697">hytter</seg> for hende!</l>
<l rend="firstIndent">Det var liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> saa <seg type="com" n="com3016">dydelig</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det maatte vel hun <seg type="com" n="com2698">bekiende</seg>.</l>
<l rend="refrain">Og denne Sorg haver I mig voldt, som jeg elsked!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Det var Hr. <hi rend="spaced">Peder,</hi> en Mand saa stolt,</l>
<l rend="secondIndent">Kom hjem fra Thing i Vrede,</l>
<l rend="firstIndent">Det var liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> Datter hans,</l>
<l rend="secondIndent">Saa glad gik ham imøde.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent">“Velkommen hjem, kiær' Fader min,</l>
<l rend="secondIndent">Velkommen hjem fra Thinge!</l>
<l rend="firstIndent">Hvad var til Tidende der idag?</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Nyt har I at bringe?”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">“Af Nyt <seg type="com" n="com2699">saa</seg> var der Nok idag,</l>
<l rend="secondIndent">Det var det allerværste,</l>
<l rend="firstIndent">Din Fæstemand sig fra dig svor,</l>
<l rend="secondIndent">En anden Mø at fæste.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Din Fæstemand, han svor derpaa,</l>
<l rend="secondIndent">Vanrygtet <seg type="com" n="com2700">est</seg> du blevet,</l>
<l rend="firstIndent">For du i fulde otte Aar</l>
<l rend="secondIndent">Har Hoer og Mord bedrevet.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">“Og hør I det, kiær' Fader min,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com2701">troe</seg> mig ei saa ilde!</l>
<l rend="firstIndent">En Anden haver mig løiet paa,</l>
<l rend="secondIndent">Min Lykke at forspilde.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">“Og hør du det, kiær' Datter min,</l>
<l rend="secondIndent">Du <seg type="com" n="com2702">giøre</seg> deraf ei Gammen!</l>
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Oluf</hi> og hans <seg type="com" n="com2703">Herredsmænd</seg></l>
<l rend="secondIndent">De bære nu Baalet sammen.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax244.jpg" ed="A" n="230"/>Og det var liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> <seg type="com" n="com2704">væn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hun sad saa taus og tyst,</l>
<l rend="firstIndent">Imens de andre Jomfruer græd,</l>
<l rend="secondIndent">De løfted' hende paa Hest.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Og det var liden Kirsten <seg type="com" n="com2704">væn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hun kom <seg type="com" n="com2706">foroven By</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og der saae hun det store Baal,</l>
<l rend="secondIndent">At Luen leged' i Sky.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent">Og de red over den grønne Eng,</l>
<l rend="secondIndent">De maatte vel Øine væde,</l>
<l rend="firstIndent">Det var at høre saa langt af Led,</l>
<l rend="secondIndent">Den Jomfru tog paa at kvæde.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Saa kvad hun, liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> <seg type="com" n="com2707">væn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Alt paa den grønne Eng:</l>
<l rend="firstIndent">Hist seer jeg, hvor min Fæstemand</l>
<l rend="secondIndent">Har redt min Brudeseng!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">Mine Lagen, de er saa røde,</l>
<l rend="secondIndent">Mine Bolstre, de er saa blaa,</l>
<l rend="firstIndent">Men Gud <seg type="com" n="com2708">forbyde</seg> hver <seg type="com" n="com2709">Dannemand</seg></l>
<l rend="secondIndent">At gifte sin Datter <seg type="com" n="com2710">saa</seg>!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">Saa løfted' de liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> ned,</l>
<l rend="secondIndent">Og løste hendes <seg type="com" n="com2711">faure</seg> Haar,</l>
<l rend="firstIndent">Og alle de Folk, som stod derhos,</l>
<l rend="secondIndent">De fældte saa <seg type="com" n="com2712">modige</seg> Taare.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">“I <seg type="com" n="com2713">staae</seg> nu op, Hr. <hi rend="spaced">Oluf</hi> <seg type="com" n="com2714">bold</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Min Fæstemand saa stræng,</l>
<l rend="firstIndent">Og <seg type="com" n="com2715">løfte</seg> eders Fæstemø</l>
<l rend="secondIndent">I hendes Brudeseng!”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax245.jpg" ed="A" n="231"/>Op stod han brat, Hr. <hi rend="spaced">Oluf</hi> <seg type="com" n="com2716">bold</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han var i Hu som Staal,</l>
<l rend="firstIndent">Saa løfted' han sin Fæstemø</l>
<l rend="secondIndent">Oppaa det brændende Baal.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">Han satte liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> <seg type="com" n="com2717">væn</seg></l>
<l rend="secondIndent">Ind i den lyse Lue,</l>
<l rend="firstIndent">Men Ilden slog saa langt omkring,</l>
<l rend="secondIndent">Hun stod en <seg type="com" n="com2718">klar</seg> Jomfrue.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com2719">meldte</seg> liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> brat,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor hun i Ild mon staae:</l>
<l rend="firstIndent">Og troer I nu, kiær' Fader min,</l>
<l rend="secondIndent">At mig er løiet paa!</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="firstIndent">Jeg takker Gud i Himmerig,</l>
<l rend="secondIndent">Som mig har løst af Nød,</l>
<l rend="firstIndent">I Kloster vil jeg leve nu,</l>
<l rend="secondIndent">En Jomfru til min Død.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="firstIndent">I Kloster gav den Jomfru sig,</l>
<l rend="secondIndent">Alt med sit Guld det røde,</l>
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Oluf</hi> red derudenfor</l>
<l rend="secondIndent">Og sørged' sig tildøde!</l>
<l rend="varRefrain">Og denne Sorg haver I mig voldt, en Veninde!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kirstenlille fra Fyen">
<head rend="2" xml:id="index231"><seg type="com" n="com2720">Kirstenlille fra <placeName key="fak70">Fyen</placeName></seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">L</hi>iden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> hun tjener i Kongens Gaard,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">Kirstenlil' fra <placeName key="fak70">Fyen</placeName>,</l>
<l>Hun <seg type="com" n="com2721">slider Silke</seg> og hun bærer <seg type="com" n="com2722">Maar</seg>,</l>
<l rend="refrain" rendition="center"><hi rend="spaced">Kirstenlil'</hi> kan dølge de Runer!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax246.jpg" ed="A" n="232" />De Ridder' og Svende, de har hende kiær,</l>
<l>Og Dannerkongen træder den Mø saa nær.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Gud <seg type="com" n="com2723">give</seg>, liden Kirsten, min Dronning var død!</l>
<l>Da skulde du være min Fæstemø.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Og Kongen han tænkde, de var ene to,</l>
<l>Liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> hun vidste, de luredes paa.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“I <seg type="com" n="com3017">tie</seg>, <seg type="com" n="com2724">Dannerkonning</seg>, I <seg type="com" n="com3018">tale</seg> ei <seg type="com" n="com4013">saa</seg>!</l>
<l>Ved Dronningen slet ingen I <seg type="com" n="com2725">ligne</seg> maa.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Dandronning er <seg type="com" n="com2726">væner'</seg>, naar hun er død,</l>
<l>End jeg er nu i mit Skarlagen rød.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Dandronning, hun kalder paa Svende to:</l>
<l>I bede liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> for mig indgaae!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Ind kom liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> og <seg type="com" n="com2727">stædtes for Bord</seg>:</l>
<l>“Min naadige Dronning! I sendte mig Ord.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Og hør, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> hvad jeg siger dig!</l>
<l>Hvad snakked' du med Kongen igaar om mig?”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Jeg snakked' ei andet, saa <seg type="com" n="com2728">hjelpe</seg> Gud mig,</l>
<l>End at I er <seg type="com" n="com2729">dannis</seg> og <seg type="com" n="com2730">dyderig</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Og Dronningen taler til Raadgiver sin:</l>
<l>Og hvad skal vi giøre ved liden <hi rend="spaced">Kirstin?</hi></l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Skal vi hende enten paa Baalet brænde,</l>
<l><seg type="com" n="com2731">Hvad heller</seg> til Hedningekongen sende?</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Lad os hende ei paa Baalet brænde,</l>
<l>Men heller til Hedningekongen sende!”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hun risted' de Runer og var ei seen,</l>
<l>Og de skulde blive liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> til Meen.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax247.jpg" ed="A" n="233"/>Saa <seg type="com" n="com2732">flyede</seg> hun Brevet de Svende i <seg type="com" n="com2733">Hand</seg>,</l>
<l>Saa fulgde Liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> den <seg type="com" n="com2734">Lilievand</seg>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Men <seg type="com" n="com2735">der</seg> de komme paa Veien hen,</l>
<l>Skrev alle de Runer de om igien.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Bad <seg type="com" n="com2736">Konningen</seg> være liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> huld,</l>
<l>Og elske hende, for hun var dydefuld.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Og hendes Følgesvende, de <seg type="com" n="com2737">axled Skind</seg>,</l>
<l>Og saa gik de for Kongen i <seg type="com" n="com2738">Høieloft</seg> ind.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>“<seg type="com" n="com2739">Hil sidde, Hedningkonge, I</seg> ved eders Bord!</l>
<l>Og <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Konge har sendt eder Ord.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Det var hans Bøn og hans gode Tilbud,</l>
<l>At liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> maa være eders Brud.”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>“Nei, førend jeg vil være en Hednings Viv,</l>
<l>Da heller vil jeg miste mit unge Liv.”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>“Og <seg type="com" n="com2740">slaaer for Hedenskab du paa mig Vrag</seg>,</l>
<l>Saa lader jeg mig døbe i Morgendag.”</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Om <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Onsdagen han</lem><rdg wit="A">Onsdagen blev han</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sig døbe lod,</l>
<l>Om Søndagen deres Bryllup stod.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Liden Kirsten, hun offred sit <seg type="com" n="com2741">Hoved-Guld</seg>,</l>
<l>Og alle hendes Svende to Skaaler fuld.</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>“I <seg type="com" n="com2742">byde</seg> Dannerkongen saamangen god Nat,</l>
<l>Som Himmelen er med Stjerner besat!</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>I <seg type="com" n="com2742">byde</seg> hans Dronning saamangt et ondt Aar,</l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">Kirstenlil' fra <placeName key="fak70">Fyen</placeName>,</l>
<l>Som Linden har Løv og Hinden har Haar!”</l>
<l rend="refrain" rendition="center">
<hi rend="spaced">Kirstenlil'</hi> kan dølge de Runer.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Lykkespillet">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax248.jpg" ed="A" n="234"/>
<head rend="2" xml:id="index234"><seg type="com" n="com2744">Lykkespillet</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">L</hi>iden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> hun er en faderløs Mø,</l>
<l>Hun har hverken Hus eller Gaard <seg type="com" n="com2745">under Øe</seg>.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">Det var hvad hun havde i Agt!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hun havde ikke Hus og hun havde ikke Jord,</l>
<l>Dog gik hun med Kongen til <seg type="com" n="com2746">Tavlebord</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><seg type="com" n="com2747">Det første Tavl, som hun drog i Rad</seg>,</l>
<l>Da vandt hun <hi rend="spaced">
<placeName key="fak96">Ribe</placeName></hi> og <hi rend="spaced"><placeName key="poet321">Ringestad</placeName>.</hi></l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Og dernæst, saa vandt hun <hi rend="spaced">
<placeName key="his95">Hedeby</placeName>,</hi></l>
<l>Nu, sagde Kongen, jeg fast maa <seg type="com" n="com8089">flye</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Og dernæst saa vandt hun <hi rend="spaced"><placeName key="fak98">Lund</placeName> i <placeName key="fak161">Skaane</placeName>,</hi></l>
<l>Nu, sagde Kongen, jeg maa vel daane.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Omsider da vandt hun <hi rend="spaced"><placeName key="fak386">Helsingør</placeName>,</hi></l>
<l>Nu, sagde Kongen, bestemt jeg døer.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>I <seg type="com" n="com2748">leger fuldsnildt</seg>, men sæt nu ind</l>
<l>Eders <seg type="com" n="com2749">Ære</seg> engang mod Krone min!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Den Jomfru, hun slog med Haand i Bord:</l>
<l>“<seg type="com" n="com2750">End</seg> hørde jeg aldrig sligt Kongeord.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Jeg takker den Frue, mig lærde snild,</l>
<l>Min <seg type="com" n="com2751">Ære</seg> sætter jeg aldrig paa Spil.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Ind kom hendes <seg type="com" n="com2752">Fostermoder</seg> <seg type="com" n="com2753">brad</seg>,</l>
<l>Og alle hendes Raad faldt <seg type="com" n="com2754">godt i Rad</seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hun slog hende under hviden Kind,</l>
<l>Der stænkede Blod paa Skarlagenskind.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Har jeg ikke lært dig at <seg type="com" n="com2755">væve i Rør</seg>,</l>
<l>Og sidde i <seg type="com" n="com2756">Bure</seg> hos andre Møer.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax249.jpg" ed="A" n="235" />Og jeg haver lært dig at <seg type="com" n="com2757">væve i Lad</seg>,</l>
<l>Slet ikke at <seg type="com" n="com2758">drage Guldtavl i Rad</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>“Jeg Guld kan spinde og <seg type="com" n="com2759">væve i Lad</seg>,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com2760">og</seg> <seg type="com" n="com2761">drage Tavl med Kongen i Rad</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Det <seg type="com" n="com2762">meldte</seg> da Kongen, saa tog han paa:</l>
<l>Hvi vil eders <seg type="com" n="com2763">Fosterdatter</seg> I slaae?</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Var hun saa <seg type="com" n="com2764">byrdig</seg>, som hun er <seg type="com" n="com2765">bold</seg>,</l>
<l>Al <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> skulde hun have <seg type="com" n="com2766">i Vold</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>“Er ei jeg velbaaren, jeg er saa velskabt,</l>
<l>Som Konge af <placeName key="fak14">Danmark</placeName> en Dronning har havt.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Er ikke jeg <seg type="com" n="com2767">byrdig</seg>, jeg er dog saa <seg type="com" n="com2768">bold</seg>,</l>
<l>Et Kongehjerte tør jeg vel have <seg type="com" n="com2769">i Vold</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Da tog Dannerkongen den Mø i Favn:</l>
<l>“Saa faaer jeg vel give dig Dronningnavn.”</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Og saa <seg type="com" n="com2770">gik den Jomfru god Lykke i Hand</seg>,</l>
<l>Saa fik hun Guldkronen i <hi rend="spaced">
<placeName key="poet219">Dannemarks</placeName>
</hi> Land.</l>
<l rend="refrain" rendition="secondIndent">Det var hvad hun havde i Agt!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Svar som Tiltale">
<head rend="2" xml:id="index235"><seg type="com" n="com2771">Svar som Tiltale</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><hi rend="initial">S</hi>aamange sad de Riddere,</l>
<l rend="secondIndent">Alt over Dronningens Bord,</l>
<l rend="secondIndent">Og de begyndte at tale</l>
<l rend="secondIndent">Saamangt et <seg type="com" n="com2772">Gammensord</seg>.</l>
<l rend="refrain">Under den Lind, der skal I mig bie.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax250.jpg" ed="A" n="236"/>De talde ei om Kirkegang,</l>
<l rend="secondIndent">Og ei om <seg type="com" n="com2773">Klostertugt</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men heller om de stolte Møer,</l>
<l rend="secondIndent">Om alt hvad der var smukt.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent">Det var da Herre <hi rend="spaced">Peder,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Og han tog Munden fuld:</l>
<l rend="secondIndent">“Og jeg vil have den Jomfru,</l>
<l rend="secondIndent">Som har baade Gaard og Guld.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent">Og jeg vil have den Jomfru,</l>
<l rend="secondIndent">Som kan med Silke sye,</l>
<l rend="secondIndent">Og den vil jeg ikke have,</l>
<l rend="secondIndent">Som gierne <seg type="com" n="com2774">ganger</seg> i By.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent">Og jeg vil have den Jomfru,</l>
<l rend="secondIndent">Som vel kan <seg type="com" n="com2775">brede</seg> sit Bord,</l>
<l rend="secondIndent">Og den vil jeg ikke have,</l>
<l rend="secondIndent">Som er for djærv i Ord.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent">Alle da sad de skiønne Jomfruer,</l>
<l rend="secondIndent">Og mæled ikke et Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Undtagen hun, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Som stod for Dronningens Bord.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent">“Og var jeg end saa voxen <seg type="com" n="com9547">alt</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skulde en Ridder <seg type="com" n="com2776">love</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> med de store Ord!</l>
<l rend="secondIndent">Dig vilde jeg aldrig have.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent">For jeg skulde sidde i <seg type="com" n="com2777">Høieloft</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Der baade at <seg type="com" n="com2778">skiære</seg> og sye,</l>
<l rend="secondIndent">Mens du sad paa din høie Hest,</l>
<l rend="secondIndent">Foer om fra By til By.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax251.jpg" ed="A" n="237" />Og jeg skulde sidde i <seg type="com" n="com2779"> Høieloft</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com2780">brede</seg> med Flid mit Bord,</l>
<l rend="secondIndent">Imens du stod paa <seg type="com" n="com2781">Folkething</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og ledte med Flid om Ord.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent">Og jeg skulde gaae i <seg type="com" n="com2782">Høieloft</seg></l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com2783">brede med Skiel de Bænke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Imens du sad i Ridderlag,</l>
<l rend="secondIndent">Kunde ei dine Ord betænke!”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent">Opstod da Herre <hi rend="spaced">Peder,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Hans Ord faldt ham saa <seg type="com" n="com2785">redt</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">“Nu haver jeg fundet den Jomfru,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg længe har efterledt.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent">Og der blev Fryd i Dronningens Gaard,</l>
<l rend="secondIndent">Saa <seg type="com" n="com2786">favert</seg> sig Alt mon vende,</l>
<l rend="secondIndent">Da Dronningen gav liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> bort,</l>
<l rend="secondIndent">Hr. <hi rend="spaced">Peder</hi> han fæstede hende.</l>
<l rend="refrain">Under den Lind, der skal I mig bie.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Tovelille">
<head rend="2" xml:id="index237"><seg type="com" n="com2787">Tovelille</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">O</hi>g der gaaer Dands i Borgegaard,</l>
<l>Dan-Dronningen dandser med udslagne Haar.</l>
<l rend="refrain">Hin glade Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe216">Valdemar</persName>,</hi> han <seg type="com" n="com2788">lover</seg> dem <seg type="com" n="com2789">Baade</seg>!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Der Dronningen dandsed' med Jomfruer fem,</l>
<l>Og stolt var liden <hi rend="spaced">Tove,</hi> hun kvad for dem.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Og Dronningen sig over Skuldre saae,</l>
<l><seg type="com" n="com2790">Hvor</seg> <hi rend="spaced">Tovelil'</hi> monne i Dandsen gaae.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax252.jpg" ed="A" n="238"/>“Og hør du, <hi rend="spaced">Tovelil',</hi> <seg type="com" n="com2791">Jævnlige</seg> min!</l>
<l>Du kaster op Silke med Foden din.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“<seg type="com" n="com2792">Fuldilde</seg> jeg hviled i Kongens Arm,</l>
<l>Slog ikke mig Silke om Fod og Barm.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“Saa siig mig, <hi rend="spaced">Tovelil'</hi> <seg type="com" n="com2793">Jævnlige</seg> min,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2794">naar</seg> fik da Kongen <seg type="com" n="com2795">Godvillie</seg> din?”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Jeg stod paa Toft, baade liden og <seg type="com" n="com2796">væn</seg>,</l>
<l>Forbi red da Kongen med sine Hofmænd.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Og han sendte efter mig de Riddere fem,</l>
<l>Men ikke saa vilde jeg følge med dem.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Og selv red da Kongen i Gaarde med <seg type="com" n="com2797">Bram</seg>,</l>
<l>Da maatte jeg endelig følge med ham.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Saa siig mig, <hi rend="spaced">Tovelil',</hi> <seg type="com" n="com2798">Jævnlige</seg> min,</l>
<l>Og hvad var saa Morgengaven din?”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Min Herre, han gav mig en Silkesærk,</l>
<l>Den var otte Jomfruers Hænders Værk.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Han klædte mig op i Skarlagen blaa,</l>
<l>Saa godt, Dronning <hi rend="spaced"><persName key="pe1050">Soffi</persName>,</hi> som I det kan faae.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Min Herre, han gav mig Guldringe ni,</l>
<l>Paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak92">Sverrigs</placeName></hi> Dronning engang skinned de.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Min Herre, han gav mig saa godt et Guldbaand,</l>
<l>At Magen kom aldrig i eders Haand.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Det svared' Dronning <hi rend="spaced"><persName key="pe1050">Soffi</persName></hi> udaf stor Harm,</l>
<l>Gid aldrig meer du <seg type="com" n="com2799">hvile</seg> i Kongens Arm!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Og vilde det Gud, mens Soel jeg seer,</l>
<l>Du skal ikke rose af Gaver fleer.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax253.jpg" ed="A" n="239"/>Og Dronningen, hun svøber sit Hoved i Skind,</l>
<l>Saa gaaer hun i <seg type="com" n="com2800">Høieloft</seg> for Kongen ind.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>“Min Herre, han <seg type="com" n="com2801">svare</seg> nu brat for sig:</l>
<l>Hvi elsker <hi rend="spaced">Tovelille</hi> I meer end mig?”</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>“Jeg har <hi rend="spaced">Tovelille</hi> saa hjertenskiær,</l>
<l>Fordi hendes Sønner staae mig saa nær.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Hvergang jeg rider giennem <hi rend="spaced"><placeName key="fak387">Flensborg</placeName>-By,</hi></l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Bjørn,</hi> han løfter mit Banner i Sky.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Hvergang jeg rider giennem <hi rend="spaced">
<placeName key="fak166">Holsterland</placeName>,</hi></l>
<l><hi rend="spaced">Knud</hi> lille, han fører min Livvagt an.”</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe216">Valdemar</persName></hi> ud i Leding foer,</l>
<l>Med Dronningen taled han sidste Ord.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>“I <seg type="com" n="com2802">vogte</seg> mit Land, til jeg kommer igien,</l>
<l>Derhos <hi rend="spaced">Tovelille,</hi> den Rose saa <seg type="com" n="com2804">væn</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>“Saa vel skal jeg vogte og vare paa dem,</l>
<l>I finder dem begge, naar I kommer hjem.”</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Dandronning, hun laved saa varmt et Bad,</l>
<l>Det voldte alt hendes Harm og Had.</l>
</lg>
<lg n="26">
<l>Den Badstu' var hedet alt som en Glød,</l>
<l>Og der fik <hi rend="spaced">Tovelille</hi> saa ond en Død.</l>
</lg>
<lg n="27">
<l>De <seg type="com" n="com2805">skiøde</seg> hende ind alt med stor Hast,</l>
<l>Dandronning, hun lukked den Dør saa fast.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Bjørn,</hi> han hørde sin Moders Skrig,</l>
<l>Da blev den Herre saa bleg som et Lig.</l>
</lg>
<lg n="29">
<l>Og før han fik den Dør <seg type="com" n="com2806">oprendt</seg>,</l>
<l>Da blev hans Moder indebrændt.</l>
</lg>
<lg n="30">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax254.jpg" ed="A" n="240"/>Med sorrigfuld Hu og blegen Kind,</l>
<l><seg type="com" n="com2807">Saa</seg> gik han i <seg type="com" n="com2808">Loft</seg> for Dronningen ind.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l>“Her sidder I, Dronning, i Skarlagen rød,</l>
<l>Min Moder I satte i Bad som Glød!”</l>
</lg>
<lg n="32">
<l>“Ja, det gjorde jeg ved Moder din,</l>
<l>For hun tog i Favn kiær' Herre min.”</l>
</lg>
<lg n="33">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Bjørn</hi> slog Dronningen under Kind,</l>
<l>Saa Blod der stænked' paa Skarlagenskind.</l>
</lg>
<lg n="34">
<l>“Saasandt jeg lever med Broder <hi rend="spaced">Knud,</hi></l>
<l>Saa driver vi dig af <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> ud.”</l>
</lg>
<lg n="35">
<l>“Nei, lever min Herre, og lever jeg,</l>
<l>I begge for mig skal gaae den Vei.”</l>
<l rend="refrain">Hin glade Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe216">Valdemar</persName>,</hi> han <seg type="com" n="com2810">lover</seg> dem <seg type="com" n="com2811">Baade</seg>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Vildskytterne">
<head rend="2" xml:id="index240"><seg type="com" n="com2812">Vildskytterne</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">H</hi>r. <hi rend="spaced">Jonas</hi> og Hr. <hi rend="spaced">Nilaus Maar,</hi></l>
<l rend="secondIndent">De kiendte ei til Sorgen,</l>
<l rend="firstIndent">De red dem ud at <seg type="com" n="com2813">bede</seg> Dyr,</l>
<l rend="secondIndent">En hellig <hi rend="spaced">Paaskemorgen.</hi></l>
<l rend="refrain">Den ene, han <seg type="com" n="com2814">vinder den anden Dyrene af</seg>!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Ved Kirkedør og Klosterport</l>
<l rend="secondIndent">Paa Messen de <seg type="com" n="com2815">gav ei Giem</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Men <seg type="com" n="com2816">der</seg> de kom paa Heden ud,</l>
<l rend="secondIndent">Fortalde de hver sin Drøm.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax255.jpg" ed="A" n="241"/>Den ene drømde, han red paa Bro,</l>
<l rend="secondIndent">Alt over saa bred en Flod,</l>
<l rend="firstIndent">Og Vandet, mens han over red,</l>
<l rend="secondIndent">Blev til det røde Blod.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Den anden drømde, hans egen Gaard,</l>
<l rend="secondIndent">Den stod i Luebrand,</l>
<l rend="firstIndent">Hans Frue i den samme Stund,</l>
<l rend="secondIndent">Hun misted sin høire <seg type="com" n="com2817">Hand</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">Tilsammen red de Stalbrødre to</l>
<l rend="secondIndent">Alt i de grønne Lunde,</l>
<l rend="firstIndent">Og med hinanden de ypped' Kiv</l>
<l rend="secondIndent">Om Heste og om Hunde.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">“Ei Hunde mine jeg rose vil,</l>
<l rend="secondIndent">Dog de er med de bedste,</l>
<l rend="firstIndent">Men ei paa mange Mile nær</l>
<l rend="secondIndent">Der er saa gode Heste.”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">“Langt bedre sad du <seg type="com" n="com2818">Jomfrusvend</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og snakked' med Kiærest din,</l>
<l rend="firstIndent">End ride her i Marken ud,</l>
<l rend="secondIndent">Og spotte med Ganger min.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">“Om du kalder mig en <seg type="com" n="com2818">Jomfrusvend</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Et Haarsbred jeg vil ei vige,</l>
<l rend="firstIndent">Og alle Dage stolt <hi rend="spaced">Mettelil'</hi></l>
<l rend="secondIndent">Tør være Fru <hi rend="spaced">Sidsels</hi> Lige.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Det ene Ord det andet tog,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Liv og Død de stredes,</l>
<l rend="firstIndent">Og deres Heste sammenløb,</l>
<l rend="secondIndent">De sloges og de <seg type="com" n="com8090">bedes</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax256.jpg" ed="A" n="242"/><seg type="com" n="com2821">Fuldilde</seg> er den Hund opfødt,</l>
<l rend="secondIndent">Som slaaes under Kongens Bord,</l>
<l rend="firstIndent">To Stalbrødre slog hinanden ihjel,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com2822">Tog Boden med sig i Jord</seg>.</l>
<l rend="refrain">Den ene han <seg type="com" n="com2823">vinder den anden Dyrene af</seg>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Broder og Syster">
<head rend="2" xml:id="index242"><seg type="com" n="com2824">Broder og Syster</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">O</hi>g der var Dands i Hr. <hi rend="spaced">Sverkels</hi> Gaard,</l>
<l>Der dandsed' liden Kirsten med udslagne Haar.</l>
<l rend="refrain">Det er saa høvisk en Jomfru, <seg type="com" n="com2825">mig tvinger</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Og der dandser Kongen og alle hans Mænd,</l>
<l>Liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> hun kvæder en Vise for dem.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Sverkel,</hi> han rækker da Haanden fra sig:</l>
<l>Kom hid, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> og dands med mig!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Han krysted' hendes Fingre, han traadte hendes Fod:</l>
<l>“I <seg type="com" n="com2826">raade</seg>, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> paa Vaanden Bod!”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Han trykked' hendes Haand til sit Bryst saa nær,</l>
<l>“I <seg type="com" n="com2827">blive</seg>, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> min Hjertenskiær'!”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Saa dandsed' de over den <seg type="com" n="com2828">Høieloftsbro</seg>,</l>
<l>Saa gav liden <hi rend="spaced">Kirsten</hi> Hr. <hi rend="spaced">Sverkel</hi> sin Tro.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Sverkel</hi> slaaer over sig Skarlagenskind,</l>
<l>Gaaer for sin kiær' Moder i <seg type="com" n="com2830">Loftet</seg> ind.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“<seg type="com" n="com2831">Hil sidde I</seg> med Glæde, kiær' Moder min!</l>
<l>Jeg har mig trolovet hin liden <hi rend="spaced">Kirstin!</hi>”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax257.jpg" ed="A" n="243"/>“Forbyde det <seg type="com" n="com2832">vor Frue</seg> og den øverste Gud,</l>
<l>At Syster skulde vorde sin Broders Brud!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>I kan og I maae ei tilsammen boe,</l>
<l>For I ere begge <seg type="com" n="com2834">Fuldsydskende</seg> to.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Saa <seg type="com" n="com2835">siger</seg> mig da, kiær Moder min!</l>
<l><seg type="com" n="com2836">Naar bar</seg> I til Verden hin liden <hi rend="spaced">Kirstin?</hi></l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hun er jo opfødt i Dronningens Gaard,</l>
<l>Har <seg type="com" n="com2837">slidt</seg> Skarlagen, saavelsom <seg type="com" n="com2838">Maar</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>“Den Tid, du var udi <placeName key="poet388">Romerland</placeName>,</l>
<l>Jeg fødte til Verden den <seg type="com" n="com2839">Liljevand</seg>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Dengang ved <placeName key="fak742">den hellige Grav</placeName> du var,</l>
<l>Jeg fødte den <seg type="com" n="com2840">Rosensblomme</seg> klar.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“I <seg type="com" n="com2841">sige</seg> mig da Raad, kiær' Moder min,</l>
<l>Hvordan jeg skal glemme hin liden <hi rend="spaced">Kirstin?</hi>”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Du <seg type="com" n="com2842">bede</seg> dig Hjort, du <seg type="com" n="com2842">bede</seg> dig Hind,</l>
<l>Alt til du forglemmer hin liden Kirstin!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Du <seg type="com" n="com2842">bede</seg> dig Hjort og du <seg type="com" n="com2842">bede</seg> dig Raa,</l>
<l>Alt til du forglemmer den Elskovs-Attraa!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Sverkel,</hi> han <seg type="com" n="com2845">bedte</seg> baade Hjort og Hind,</l>
<l>Men aldrig kom den Jomfru udaf hans Sind.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Sverkel,</hi> han <seg type="com" n="com2845">bedte</seg> baade Hjort og Raa,</l>
<l>Men aldrig han forglemde den Elskovs-Attraa.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Saa reiste den Herre langt over Hav,</l>
<l>Den Jomfru med Sorgen i Kloster sig gav.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax258.jpg" ed="A" n="244"/>Og hver en lille Fugl, som fløi af Land,</l>
<l>Den bad hun at hilse sin Fæstemand.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Og hver en lille Fugl, som fløi <seg type="com" n="com2848">under Øe</seg>,</l>
<l>Den spurgde han om sin Fæstemø.</l>
<l rend="refrain">Det er saa høvisk en Jomfru, mig <seg type="com" n="com2849">tvinger</seg>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Liden Karen">
<head rend="2" xml:id="index244"><seg type="com" n="com2850">Liden Karen</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">O</hi>g det var liden <hi rend="spaced">Karen,</hi> det Unge-Kongen saae,</l>
<l>Hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa,</l>
<l>Og Unge-Kongen talde til liden <hi rend="spaced">Karen</hi> <seg type="com" n="com3019">saa</seg>:</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Og hør du, liden Karen, og vil du føie mig,</l>
<l>Graahesten og Guldsadelen, dem vil jeg give dig.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Graahesten og Guldsadelen, dem <seg type="com" n="com2851">passer ei jeg paa</seg>,</l>
<l>Giv dem din unge Dronning, lad mig med Æren gaae!”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>“Og hør du, liden <hi rend="spaced">Karen,</hi> og vil du føie mig,</l>
<l><seg type="com" n="com2852">Steenhuset</seg> udi Skoven, det vil jeg give dig.”</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>“<seg type="com" n="com2852">Steenhuset</seg> udi Skoven, det <seg type="com" n="com2854">passer ei jeg paa</seg>,</l>
<l>Giv det din unge Dronning, lad mig med Æren gaae!”</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>“Og hør du, liden <hi rend="spaced">Karen,</hi> og vil du føie mig,</l>
<l>En Krone af det røde Guld, den vil jeg give dig.”</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“En Krone af det røde Guld, den <seg type="com" n="com2854">passer ei jeg paa</seg>,</l>
<l>Giv den din unge Dronning, lad mig med Ære gaae!”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax259.jpg" ed="A" n="245"/>“Og hør du, liden <hi rend="spaced">Karen,</hi> vil ei du være min,</l>
<l>Saa lader jeg dig sætte i Fangetaarnet ind.”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>“Og lader du mig sætte i Fangetaarnet ind,</l>
<l>Ret aldrig nogensinde saa vil jeg være din.”</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>“Og hør du, liden <hi rend="spaced">Karen,</hi> og giør du mig saa vred,</l>
<l>Saa lader jeg dig sætte i <seg type="com" n="com2856">Spigertønden</seg> ned.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>“Og lader du mig sætte i <seg type="com" n="com2856">Spigertønden</seg> ned,</l>
<l>Saa kiender Gud i Himlen dog min Uskyldighed.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>De satte liden <hi rend="spaced">Karen</hi> i <seg type="com" n="com2856">Spigertønden</seg> ned,</l>
<l>Der kom to hvide Duer til hende med Guds Fred.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Da blegned Unge-Kongen i sin forgyldte Sal,</l>
<l>Der kom to sorte Ravne til ham med Helveds Kval.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Den lille Syerske">
<head rend="2" xml:id="index245"><seg type="com" n="com2859">Den lille Syerske</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><seg type="com" n="com2860"><hi rend="initial">D</hi>ankonning</seg> og Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe227">Æsbern Snare</persName>,</hi></l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">Skoven staaer deilig og grøn,</l>
<l>De drikke sig Vinen den klare.</l>
<l rend="refrain">Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>“Og hør I, <seg type="com" n="com2861">Dannerkonning</seg>, hvad jeg siger Jer,</l>
<l>I giv' mig liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> eders Datter kiær!”</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>“Men hun, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> er kun Aarene ti,</l>
<l>Hun kan eders Klæder hverken sye eller <seg type="com" n="com2862">flye</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>“Men hun, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> saa ung, er saa <seg type="com" n="com2863">nem</seg>,</l>
<l>Hun lærer <seg type="com" n="com2864">fuldsnart</seg> at sye sin Søm.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax260.jpg" ed="A" n="246" />Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe227">Æsbern</persName></hi> rider sig til <hi rend="spaced"><placeName key="fak96">Ribe</placeName></hi> By,</l>
<l>Der <seg type="com" n="com2865">Silke og Sindal</seg> at kiøbe af ny.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Han kiøber sig <seg type="com" n="com2865">Silke og Sindal</seg> rød,</l>
<l>Det sender han alt til den unge Mø.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Det første, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> hun <seg type="com" n="com2867">Sømmen</seg> fik,</l>
<l>Paa Timen hun ind til sin <seg type="com" n="com2868">Fostermoder</seg> gik.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>“Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe227">Æsbern</persName>,</hi> han sendte mig <seg type="com" n="com2869">Sømmen</seg> idag,</l>
<l>Min kiære <seg type="com" n="com2870">Fostermoder</seg>, I <seg type="com" n="com2871">klare</seg> den Sag!”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>“Og hør du, liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> skik <seg type="com" n="com2872">Sømmen</seg> fra dig!</l>
<l>Til Spot blev den dig skikket, <seg type="com" n="com2873">troe</seg> du mig!”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Liden <hi rend="spaced">Kirsten,</hi> hun gik i sit Lønkammer ind,</l>
<l>Og der skar hun Silke alt efter sit Sind.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Saa satte hun sig paa sin <seg type="com" n="com2874">Sømmestol</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2875">sømmed imod</seg> den klare Soel.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hun syede snildt i hver Sidesøm</l>
<l>Den <seg type="com" n="com2876">skridende</seg> Fisk i den stride Strøm.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Hun syede over hans Skulderblad</l>
<l>Vel femten Riddere, stod paa Rad.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Hun syed' alt om hans Ærmer i Krands</l>
<l>Vel femten Jomfruer, de gik i Dands.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Hun syede midt paa hans brede Bryst,</l>
<l>En Jomfru fin, af sin Ridder kyst.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>“Nu har jeg skaaret og syet min <seg type="com" n="com2877">Søm</seg>,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com4014">hvor</seg> skal jeg faae den baaret hjem?”</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax261.jpg" ed="A" n="247"/>Det svared' da Jomfruens egen Svend:</l>
<l>Med Glæden vil jeg bære <seg type="com" n="com2878">Sømmen</seg> frem.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Det <seg type="com" n="com2879">meldte</seg> Hr. <hi rend="spaced"><persName key="pe227">Æsbern</persName>,</hi> da han den saae:</l>
<l>Vorherre <seg type="com" n="com2880">velsigne</seg> de Fingre smaa!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Det <seg type="com" n="com2881">meldte</seg> da Jomfruens egen Svend:</l>
<l>Hvad faaer saa min Jomfru i <seg type="com" n="com2882">Sømmeløn</seg>?</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>“Hvad skulde hun have i <seg type="com" n="com2882">Sømmeløn</seg>,</l>
<l>Undtagen mig selv, en Ridder skiøn!”</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Og hjem kom Svenden og meldte <seg type="com" n="com2884">med Skiel</seg>:</l>
<l>Den Ridder, han vil eder have selv.</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>“Du <seg type="com" n="com2885">bede</seg> den Ridder kun roe over Aa!</l>
<l>Han skal mig ret aldrig i Tale faae.</l>
</lg>
<lg n="23">
<l>Langt mindre jeg giver til ham min Tro.</l>
<l rend="interRefrain" rendition="secondIndent">Skoven staaer deilig og grøn,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2885">bede</seg> ham kun baade seile og roe!”</l>
<l rend="refrain">Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Kvindelist">
<head rend="2" xml:id="index247"><seg type="com" n="com2890">Kvindelist</seg>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">O</hi>g det var <hi rend="spaced">Ellen Ovesdatter,</hi></l>
<l>Af hende saa vidt gik Ord,</l>
<l>Det var ikke for hendes Guld,</l>
<l>Ei for hendes grønne Jord.</l>
<l rend="refrain">Og vi ere Jomfruens Mænd.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax262.jpg" ed="A" n="248" />Det var ikke for hendes Guld,</l>
<l>Ei for hendes grønne Jord,</l>
<l>Langt mere for hendes snilde Raad,</l>
<l>Og for hendes djærve Ord.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Og det var Herre <hi rend="spaced">Magnus Buus,</hi></l>
<l>Han sagde <seg type="com" n="com2891">saa</seg> ved sig:</l>
<l>Og jeg vil ride til <hi rend="spaced">Varslevgaard,</hi></l>
<l>Stolt <hi rend="spaced">Ellen</hi> at fæste mig.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Og <seg type="com" n="com2892">der</seg> han kom til <hi rend="spaced"><placeName key="fak390">Sallingsund</placeName>,</hi></l>
<l>Da spurgde han over til <hi rend="spaced"><placeName key="fak117">Thy</placeName>:</hi></l>
<l>Og mon Hr. <hi rend="spaced">Ove</hi> er hjemme nu,</l>
<l><seg type="com" n="com2894">Hvad heller</seg> mon reist af By?</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Og det da svared den Færgemand,</l>
<l>Og han strøg op sit Haar:</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Ove,</hi> han er ei hjemme nu,</l>
<l>Han drog af By igaar.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Men <hi rend="spaced">Ellen</hi> Ovesdatter prud,</l>
<l>Kom ene her forbi,</l>
<l>Til Kirke gik hun tæt herved,</l>
<l>Høimessen er hun i.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Hr. <hi rend="spaced">Magnus</hi> gik til Kirkeport,</l>
<l>Og der bandt han sin Hest,</l>
<l>Og saa gik han i Kirken ind,</l>
<l>Som en selvbuden Giæst.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Der sad de Jomfruer i Ring,</l>
<l>Og hver med Moder sin,</l>
<l>Undtagen <hi rend="spaced">Ellen,</hi> enlig sad</l>
<l>Med Taare hun paa Kind.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax263.jpg" ed="A" n="249" />Han skræved' over Skamler,</l>
<l>Og over Stole to:</l>
<l>“<seg type="com" n="com2895">Stat</seg> op nu, Jomfru <hi rend="spaced">Ellen,</hi></l>
<l>Og giv mig eders Tro!”</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Det svared brat den Jomfru skiøn,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com2897">dreiede sin Mund</seg>:</l>
<l>“Jeg er ei <hi rend="spaced">Oves</hi> Datter prud,</l>
<l>Men hendes Terne kun.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Jeg Hoser mig har laant idag,</l>
<l>Og jeg har laant mig Sko,</l>
<l>Og jeg har laant mig <seg type="com" n="com2898">Hovedguld</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com2899">Pantsat derfor min Tro</seg>.”</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hun tog en Guldring af sin Haand,</l>
<l>Og gav sin Sognepræst:</l>
<l>“Saa bønlig beder jeg derom,</l>
<l>I læser den lange <seg type="com" n="com2900">Læst</seg>!”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Og <seg type="com" n="com2902">der</seg> hun sad paa Altergulv,</l>
<l>Da bar hun Fløiel blaat,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com2902">der</seg> hun kom til Kirkedør,</l>
<l>Da bar hun Vadmel graat.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Og <seg type="com" n="com2902">der</seg> hun kom til Kirkeport,</l>
<l>Da svang hun sig paa Hest,</l>
<l>Og saa red hun til <hi rend="spaced"><placeName key="fak390">Sallingsund</placeName>,</hi></l>
<l>Alt som hun kunde bedst.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>“Og hør du mig, du Færgemand,</l>
<l>For Guld og Gave <seg type="com" n="com3020">rund</seg>,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com2904">løse</seg> brat din Færgebaad,</l>
<l>Og sæt mig over Sund!”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1847_896A_fax264.jpg" ed="A" n="250" />Og det var Herre <hi rend="spaced">Magnus Buus,</hi></l>
<l>Han kom af Kirken ud:</l>
<l>“Og hvor er nu stolt <hi rend="spaced">Ellene,</hi></l>
<l>Og hvor er nu min Brud?</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Forlænge har jeg Messen hørt,</l>
<l>Og saa den lange <seg type="com" n="com2905">Læst</seg>,</l>
<l>Alt borte er stolt <hi rend="spaced">Ellen</hi> nu,</l>
<l>Og borte er min Hest!”</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Stolt <hi rend="spaced">Ellen,</hi> midt paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak390">Sallingsund</placeName>,</hi></l>
<l>Der slog hun ud sit Haar:</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Magnus</hi> <seg type="com" n="com2906">give</seg> sig til Taals,</l>
<l>Han fik mig ei iaar!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Og <seg type="com" n="com2907">der</seg> hun vel kom over Sund,</l>
<l>Hun vifted' med sin Hat:</l>
<l>Hr. <hi rend="spaced">Magnus!</hi> tusinde Farvel!</l>
<l>God rolig Bryllupsnat!</l>
<l rend="refrain">Og vi ere Jomfruens Mænd.</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="Den ømskindede Brudgom">
<head rend="2" xml:id="index250"><seg type="com" n="com2908">Den ømskindede Brudgom</seg>.</head>
<lg n="1">
<l rend="firstIndent"><hi rend="initial">O</hi>g det var om en <seg type="com" n="com2909">Løverdag</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det regned' <seg type="com" n="com2910">under Øe</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og det var <hi rend="spaced">Tyge Hermansøn,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Skulde hente sin Fæstemø.</l>
<l rend="refrain">Jeg skal ride ud imod saa <seg type="com" n="com2911">væn</seg> en Mø.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="firstIndent">Den Herre udaf <seg type="com" n="com2912">Vindvet</seg> saae,</l>
<l rend="secondIndent">De Bække løb saa stride:</l>
<l rend="firstIndent">“Ei kiøber jeg saa dyrt en Mø,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg rider mig til Kvide.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax265.jpg" ed="A" n="251" />Men hør <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">du</lem><rdg wit="A">dn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, <hi rend="spaced">Nilaus Bendixøn,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Alt med de lange Skanker,</l>
<l rend="firstIndent">Rid du idag min Brud imod,</l>
<l rend="secondIndent">Siig hende mine Tanker!”</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="firstIndent">Og det var <hi rend="spaced">Nilaus Bendixøn,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Han sagde ei Ordene flere:</l>
<l rend="firstIndent">“Og skal jeg ride for dig idag,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg giør for dig vel mere.”</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="firstIndent">De klædte dem i Silke fin,</l>
<l rend="secondIndent">Og saa i <seg type="com" n="com2913">Gyldenskrud</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og saa drog de til Kirke brat,</l>
<l rend="secondIndent">Alt med den unge Brud.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="firstIndent">Og Bruden stod for Kirkedør,</l>
<l rend="secondIndent">Alt som en <seg type="com" n="com2914">Rosensblomme</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Og hun bad dem til Vandet see,</l>
<l rend="secondIndent">Om Brudgommen ei mon komme.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="firstIndent">Det svared <hi rend="spaced">Nilaus Bendixøn:</hi></l>
<l rend="secondIndent">Det nytter ei at <seg type="com" n="com2915">bide</seg>,</l>
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Tyge</hi> kommer ei idag,</l>
<l rend="secondIndent">De Bække løb saa stride.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="firstIndent">Men er her intet bedre Raad,</l>
<l rend="secondIndent">Saa er jeg flux tilrede,</l>
<l rend="firstIndent">Hr. <hi rend="spaced">Tyge</hi> har dertil mig sendt,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg i hans Sted skal træde.”</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="firstIndent">Han traadte i Hr. <hi rend="spaced">Tyges</hi> Sted,</l>
<l rend="secondIndent">I Kirken og paa Bænken,</l>
<l rend="firstIndent">Og saa tog han den unge Brud,</l>
<l rend="secondIndent">Saavelsom <seg type="com" n="com2916">Brudeskiænken</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1847_896A_fax266.jpg" ed="A" n="252" />Og det var Onsdag næst derpaa,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com2917">Der</seg> Bækkene mon falde,</l>
<l rend="firstIndent">Da kom Hr. <hi rend="spaced">Tyge Hermansøn,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med sine <seg type="com" n="com2918">Brudmænd</seg> alle.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="firstIndent">Han kom alt til den Bryllupsgaard,</l>
<l rend="secondIndent">Og til det skiønne Gilde,</l>
<l rend="firstIndent">Det svared da den unge Brud:</l>
<l rend="secondIndent">Rid hjem! du kom for silde.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="firstIndent">“Og hør du, stolte <hi rend="spaced">Sidselil',</hi></l>
<l rend="secondIndent">Det er dog alt for meget</l>
<l rend="firstIndent">At ride langt for ingen Ting,</l>
<l rend="secondIndent">Og stygt har du mig sveget.”</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="firstIndent">“Og hør du, <hi rend="spaced">Tyge Hermansøn,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Det maatte du vel vide,</l>
<l rend="firstIndent">At ingen Mø den Svend er huld,</l>
<l rend="secondIndent">Som ei i Regn tør ride.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="firstIndent">Var du en ærlig <seg type="com" n="com2919">Jomfrusvend</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og havde havt mig kiær,</l>
<l rend="firstIndent">Du havde brudt den Bølge blaa</l>
<l rend="secondIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Alt</lem><rdg wit="A">At</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> med dit blanke Sværd.”</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="firstIndent">“Ja, saa vil jeg i Kloster gaae,</l>
<l rend="secondIndent">En Munk saa vil jeg være,</l>
<l rend="firstIndent">Saamen, vid, stolten <hi rend="spaced">Sidselil'</hi></l>
<l rend="secondIndent">I seer mig aldrig mere.”</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="firstIndent">“Men falder dog din Vei forbi,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Vand er lavt i Bækken,</l>
<l rend="firstIndent">Har jeg af Oste fleer end to,</l>
<l rend="secondIndent">Da faaer du en i Sækken.”</l>
<l rend="refrain">Jeg skal ride ud imod saa <seg type="com" n="com2921">væn</seg> en Mø.</l>
</lg>
<fw type="longLine" />
</div>
<div type="[Alfabetisk indholdsfortegnelse]">
<pb type="text" facs="1847_896A_fax267.jpg" ed="A" n="253" />
<table type="index" rendition="21">
<row>
<cell/>
<cell>Pag.</cell>
</row>
<!-- MWP: mangler der ikke et "Pag." et sted? -->
<row corresp="index17">
<cell><hi rend="initial">A</hi>arle om Morgen det var Dag</cell>
<cell>17.</cell>
</row>
<row corresp="index30">
<cell>Aarle om Morgenen langt før Dag</cell>
<cell>30.</cell>
</row>
<row corresp="index14">
<cell>Aarle om Morgen Lærken hun sang</cell>
<cell>14.</cell>
</row>
<row corresp="index141">
<cell>Agnete hun stander paa Høieloftsbro</cell>
<cell>141.</cell>
</row>
<row corresp="index81">
<cell>Alle smaa Fugle i Skoven er</cell>
<cell>81.</cell>
</row>
<row corresp="index88">
<cell><hi rend="initial">D</hi>ankonning lod gribe en Havfru fin</cell>
<cell>88.</cell>
</row>
<row corresp="index245">
<cell>Dankonning og Hr. <persName key="pe227">Æsbern Snare</persName></cell>
<cell>245.</cell>
</row>
<row corresp="index7">
<cell><placeName key="fak14">Danmark</placeName> deiligst Vang og Vænge</cell>
<cell>7.</cell>
</row>
<row corresp="index196">
<cell>De leged Guldtavl udi Høieloft</cell>
<cell>196.</cell>
</row>
<row corresp="index42">
<cell>Der er Saamange i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></cell>
<cell>42.</cell>
</row>
<row corresp="index147">
<cell>Der ganger en Bjørn paa Dalbyhed'</cell>
<cell>147.</cell>
</row>
<row corresp="index143">
<cell>Der ligger en Vold i <placeName key="fak111">Vesterhav</placeName></cell>
<cell>143.</cell>
</row>
<row corresp="index91">
<cell>Der sidder en Frue i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></cell>
<cell>91.</cell>
</row>
<row corresp="index129">
<cell>Der stunder ind til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></cell>
<cell>129.</cell>
</row>
<row corresp="index33">
<cell>Der var en Konning i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName></cell>
<cell>33.</cell>
</row>
<row corresp="index190">
<cell>Der var to Systre i vor Gaard</cell>
<cell>190.</cell>
</row>
<row corresp="index69">
<cell>Det springer nu saa vidt om Land</cell>
<cell>69.</cell>
</row>
<row corresp="index118">
<cell>Det var Dankonnings Systersøn</cell>
<cell>118.</cell>
</row>
<row corresp="index54">
<cell>Det var den Svenske Dronning</cell>
<cell>54.</cell>
</row>
<row corresp="index75">
<cell>Det var Hr. <persName key="pe1035">Iver Axelsøn</persName></cell>
<cell>75.</cell>
</row>
<row corresp="index73">
<cell>Det var Kong <persName key="pe1033">Kristoffer</persName> saa bold</cell>
<cell>73.</cell>
</row>
<row corresp="index124">
<cell>De vare syv og syvsindsti</cell>
<cell>124.</cell>
</row>
<row corresp="index48">
<cell>De var vel syv og syvsindsti</cell>
<cell>48.</cell>
</row>
<row corresp="index25">
<cell>Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName> ligger i <placeName key="fak96">Ribe</placeName> syg</cell>
<cell>25.</cell>
</row>
<row corresp="index52">
<cell><hi rend="initial">E</hi>n Rosensblomme min Herre har fæst</cell>
<cell>52.</cell>
</row>
<row corresp="index60">
<cell><hi rend="initial">G</hi>reven han samler alle sine Mænd</cell>
<cell>60.</cell>
</row>
<row corresp="index87">
<cell><hi rend="initial">H</hi>ertugen han red fra <placeName key="fak187">Kolding</placeName> By</cell>
<cell>87.</cell>
</row>
<row corresp="index181">
<cell>Hr. Bjørn han rider sig op under Øe</cell>
<cell>181.</cell>
</row>
<row corresp="index175">
<cell>Hr. Bonde han boer sig ude ved Aa</cell>
<cell>175.</cell>
</row>
<row corresp="index157">
<cell>Hr. Jonas ligger i sin Seng</cell>
<cell>157.</cell>
</row>
<row corresp="index240">
<cell>Hr. Jonas og Hr. Nilaus Maar</cell>
<cell>240.</cell>
</row>
<row corresp="index225">
<cell>Hr. Karl han sidder ved breden Bord</cell>
<cell>225.</cell>
</row>
<row corresp="index178">
<cell>Hr. Oluf han rider ved Midnatstid ud</cell>
<cell>178.</cell>
</row>
<row corresp="index213">
<cell>Hr. Skammel han boer sig nør i <placeName key="fak117">Thy</placeName></cell>
<cell>213.</cell>
</row>
<row corresp="index96">
<cell>Hr. Tønne han rider ud fra <placeName key="fak182">Alsø</placeName></cell>
<cell>96.</cell>
</row>
<row corresp="index168">
<cell>Hr. Villemand og hans Mø saa pur</cell>
<cell>168.</cell>
</row>
<row corresp="index220">
<cell>Hr. Æsbern han tjende i Kongens Gaard</cell>
<cell>220.</cell>
</row>
<row corresp="index173">
<cell><pb type="text" facs="1847_896A_fax268.jpg" ed="A" n="254"/><hi rend="initial">J</hi>eg lagde mit Hoved til <rs type="myth" key="myth108">Ælve</rs>høi</cell>
<cell>173.</cell>
</row>
<row corresp="index152">
<cell>Jeg tjende mig i Kongens Gaard</cell>
<cell>152.</cell>
</row>
<row corresp="index154">
<cell>Jeg veed vel hvor der stander et Slot</cell>
<cell>154.</cell>
</row>
<row corresp="index166">
<cell>Jomfruen tog over sig Kaabe blaa</cell>
<cell>166.</cell>
</row>
<row corresp="index78">
<cell><hi rend="initial">K</hi>ong
<persName key="pe1037">Hans</persName> han sidder paa <placeName key="his217">Kiøbenhavn</placeName></cell>
<cell>78.</cell>
</row>
<row corresp="index18">
<cell>Kong <persName key="pe218">Valdemar</persName> og Hr. Strange</cell>
<cell>18.</cell>
</row>
<row corresp="index36">
<cell><persName key="pe1012"><hi rend="initial">L</hi>eonore</persName> Dronning i Barselsnød</cell>
<cell>36.</cell>
</row>
<row corresp="index234">
<cell>Liden Kirsten hun er en faderløs Mø</cell>
<cell>234.</cell>
</row>
<row corresp="index231">
<cell>Liden Kirsten hun tjener i Kongens Gaard</cell>
<cell>231.</cell>
</row>
<row corresp="index57">
<cell><persName key="pe1000"><hi rend="initial">M</hi>arsk Stig</persName> han haver sig Døttre to</cell>
<cell>57.</cell>
</row>
<row corresp="index237">
<cell><hi rend="initial">O</hi>g der gaaer Dands i Borgegaard</cell>
<cell>237.</cell>
</row>
<row corresp="index242">
<cell>Og der var Dands i Hr. Sverkels Gaard</cell>
<cell>242.</cell>
</row>
<row corresp="index22">
<cell>Og det var <placeName key="fak326">Bøhmerlands</placeName> Dronning</cell>
<cell>22.</cell>
</row>
<row corresp="index247">
<cell>Og det var Ellen Ovesdatter</cell>
<cell>247.</cell>
</row>
<row corresp="index133">
<cell>Og det var Hr. <rs key="myth492" type="myth">Svenn Felding</rs></cell>
<cell>133.</cell>
</row>
<row corresp="index113">
<cell>Og det var høien <rs type="myth" key="myth476">Bærmeris'</rs></cell>
<cell>113.</cell>
</row>
<row corresp="index244">
<cell>Og det var liden Karen, det Unge-Kongen saae</cell>
<cell>244.</cell>
</row>
<row corresp="index250">
<cell>Og det var om en Løverdag</cell>
<cell>250.</cell>
</row>
<row corresp="index161">
<cell>Og det var rigen Runegaard</cell>
<cell>161.</cell>
</row>
<row corresp="index110">
<cell>Og det var sig den unge Svenn Trøst</cell>
<cell>110.</cell>
</row>
<row corresp="index138">
<cell>Og det var <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> fra <rs type="myth" key="myth87.a">Havsgaard</rs></cell>
<cell>138.</cell>
</row>
<row corresp="index105">
<cell>Og det var ungen Svegder</cell>
<cell>105.</cell>
</row>
<row corresp="index38">
<cell>Og det var ungen <persName key="pe1009">Sverke</persName> bold</cell>
<cell>38.</cell>
</row>
<row corresp="index189">
<cell>Og hvor har du været saa længe</cell>
<cell>189.</cell>
</row>
<row corresp="index170">
<cell><persName key="pe1048">Olav</persName> Konning og Broder hans</cell>
<cell>170.</cell>
</row>
<row corresp="index192">
<cell><hi rend="initial">P</hi>rindsessen sad i Høieloft</cell>
<cell>192.</cell>
</row>
<row corresp="index235">
<cell><hi rend="initial">S</hi>aamange sad de Riddere</cell>
<cell>235.</cell>
</row>
<row corresp="index163">
<cell>Saa vel hei</cell>
<cell>163.</cell>
</row>
<row corresp="index9">
<cell>Solen skinner saa klar om Dag</cell>
<cell>9.</cell>
</row>
<row corresp="index84">
<cell>Stærk <rs key="myth1079" type="myth">Diderik</rs> boer sig udi <placeName key="poet364">Bern</placeName></cell>
<cell>84.</cell>
</row>
<row corresp="index185">
<cell><hi rend="initial">T</hi>re Møer sad i Bure</cell>
<cell>185.</cell>
</row>
<row corresp="index229">
<cell><hi rend="initial">U</hi>lykken hun staaer for hver Mands Dør</cell>
<cell>229.</cell>
</row>
<row corresp="index160">
<cell>Ung Signelil sidder i sit Bur</cell>
<cell>160.</cell>
</row>
<row corresp="index149">
<cell><hi rend="initial">V</hi>alravnen han flyver om Aftenen</cell>
<cell>149.</cell>
</row>
<row corresp="index1">
<cell>Vi hugged med Kaarde</cell>
<cell>1.</cell>
</row>
</table>
<fw type="longLine" />
<!-- AP: sidste peritekstuelle side og perm (fax269-270.jpg) har ikke egne pb-element -->
<pb type="periText" facs="1847_896A_fax269.jpg" />
<pb type="periText" facs="1847_896A_fax270.jpg" />
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-10-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Den Danske Ungdom
# venligst tilegnet.
**J**eg gik mig ud en Sommerdag, at høreFuglesang, som Hjertet kunde røre,I de dybe Dale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Der sad en lille Fugl i**Bøgelunden,**Sødt den sang i Sommer-Aftenstunden,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andreFugleFngletekstkritik er afhandlet i ACCESSsmaa, som tale.Den sang saa sødt om deiligst Vang og Vænge,Hvor Kiærminder groe, som Græs i Enge,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sangogsødt om Bølger blaa og hvide,Under Øe, hvor Danske Snekkerskride,Mellem grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang om Alt hvad det er Lyst at høre,Allerhelst hvad Hjertet dybt kan røre,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang om**Ælve**smaa, og arge**Trolde,**Først og sidst om Riddersmænd debolde,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang om**Runeslag,**som Hjertet binder,Først og sidst om ægte Dannekvinder,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang om**Havmænd**og**Stifmødre**stride,Allerhelst dog om de Møer blide,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang om Bjørne, grumme Dyr og vilde,Seier vandt dog stolte Møer og snilde,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang om Harper og om Stemmer søde,Alt atligne bedst vedGuld det røde,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang, som ingen andre Fugle sjunge,Leged' liflig med min**Moders Tunge,**I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Den sang, som talt udaf mit eget Hjerte,Toner gav den al min Fryd og Smerte,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Da nynned' jeg saa smaat i Aftenstunden:Flyv, Guldtop! flyv rundt i Bøgelunden,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Skiøn**Freias** Fugli deiligst Vang og Vænge!Høit som Bøg, og lavt som Blomst i Enge,Stigedu og dale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale!O flyv fra**Øresund**til**Dannevirke!**Syng til Dands, til Skole og til Kirke,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale!Paa Folkets**Modersmaal,**med**Danmarks**Tunge,Syng, som ingen andre Fugle sjunge,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale!Da mærke alle, som har Mødre kiære,Der er godt i**Dannemark**at være,I de grønne Sale,Mellem Nattergale.Og de andre Fugle smaa, som tale.DablommesEng, daløvesalle Kviste,Det faaer Røst, som før af Sang ei vidste,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Da vendes om igien alt det Forgjorte;Op da springe alle**Gladhjems**Porte,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Da gløder Alt hvad Solen har bestraalet,Som det røde Guld paa Modersmaalet,I de grønne Sale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.Paa Bølgen blaa da alle Øren høreFuglesang, som Hjerterne kan røre,I de dybe Dale,Mellem Nattergale,Og de andre Fugle smaa, som tale.# Forord.
“**F**orord ypper ingen Trætte” men stræber netop at forebygge den, og saaledes siger jeg med Forord, at jeg har **ændret** de Kæmpeviser i Ordføining, Stavelsemaal og tit i Længde, som jeg har samlet til **Skolebrug,** uden derved paa nogen Maade at ville nægte, enten at til **andet** Brug er det bedst at have Kæmpeviserne i den **ældste** Skikkelse, de forefindes, eller at det immer er en mislig Sag baade med **Valget** og med **Læmpningen,** da derved let de bedste Viser kan gaae i Løbet og de bedste Ordtag gaae i Lyset. Endelig vil jeg tilføie, at naar den kommer for Lyset, den **fuldstændige, ordrette Udgave** af vore **Kæmpeviser****,** som “**Selskabet til den Danske Literaturs Fremme**” med Føie og med Flid forbereder, da kan der baade træffes et bedre Valg og holdes bedre Takt; men det er i mine Øine baade en stor Skam og en ubodelig Skade, at vor opvoxende Ungdom selv i **Skolen** er forblevet saa ubekiendt med vor Skat af gamle **Folkeviser,** at den kunde blive graa, uden engang at vide, der var saadant Noget til. Saasnart derfor Hr. **Professor Maribo** venligst lod mig vide, det var hans fulde Agt at **indføre** et Udvalg af **Kæmpeviserne** i sin **Skole,** naar jeg vilde hjelpe ham til et Saadant, da fandt jeg, der var intet Øieblik at spilde, og skiøndt vi, efter god gammel Regning, skylder Ungdommen “hundrede” gamle Viser, som blev mig formeget, saa satte jeg mig dog hastig ned og skrev “halvfjerdsindstyve,” i den fulde og faste Overbeviisning, at med den Kiærlighed og det Kiendskab, jeg har til Kæmpevisen og til Ungdommen, og med det Øre, jeg har for Modersmaalet og Takten, kunde Samlingen aldrig blive saa feilagtig og mangelfuld, at den jo dog til **Skolebrug** var meget **bedre** end **Intet.**
Under dette Hastværk følger det vel af sig selv, at det egenlig kun har været vore **bedrøvelige** Udgaver, jeg har kunnet vælge af og rette en Smule paa; men da den **fuldstændige** Udgave af **Kæmpeviserne,** efter de **ældste** Haandskrifter og den **yngste** Sang, forberedes **tæt** ved mig, saa har dog derved ikke blot Samlingen vundet nogle hidtil **utrykte** Viser, som kiendes paa den i Indholdslisten tilføiede “Stjerne,” men jeg har i mange Tilfælde af de **gamle** Haandskrifter faaet et ganske andet Begreb om det ægte Ordtag, end jeg efter de skiødesløse Udgaver nogensinde kunde giættet mig til.
Gid nu kun mange **Skoler** vilde tage godt Eftersyn, og gid vore gamle deilige **Kæmpeviser** ei blot maatte komme **Ungdommen** for Øie i Bogen, men især **for Øre** i livlig og folkelig **Sang!** Da er jeg vis paa, at ligesom dette lille Arbeide med at lette **Kæmpevisernes Skolebrug** hører til de fornøieligste, jeg ved Pennen har havt, saaledes vil det ogsaa høre til de nyttigste, det undtes mig at giøre, og da skal det være mig særdeles kiært, om det snart maa vidt overtræffes og afløses. Det er nemlig soleklart, at naar de **fremmede** Ting, vor Ungdom oplæres i, er allergavnligst, da gaaer dog Profiten i Arbeidslønnen, hvis **vort Eget** derved forsømmes, og af Alt hvad **Skolen** kan og bør giøre til at vække og nære det **Folkelige** hos den opvoxende Slægt, altid Landets Haab og i vore Dage lettelig dets “**sidste Haab,**” da er den gamle **Folkevise,** der dog endnu findes i **Folkemunden***,* ikke blot hvad der ligger nærmest, men ogsaa hvad der gaaer dybest, fordi “faure Ord fryde saamangt et Hjerte,” og fordi det gaaer med **Folkesangen,** som med Lyden af “Hr. Villemands **Guldharpe,**” at naar den bliver stærk, da revner ikke blot “Barken paa Eg og Birk” saa det kommer frem Alt hvad der “gik imellem Bark og Træ” men da maa ogsaa “Trolden” op med alt det **Kiære,** han drog tilbunds i **Tiesø** eller Glemselens **Bundløse**. Og naar det skeer, naar en glad Dag aabenbarer, at alt det **ægte Danske,** ligesaa lysteligt som ædelt og elskeligt, der syndes forlist og forloret, var dog ikke glemt, men giemt til bedre Tider, da skal det kommes ihu med Gammen, at vor gamle Ganger **fra Mund til Mund** “snubled paa fire Guldsko,” og “Lilievanden” sank i “den stridige Strøm,” aldenstund dog omsider, efter Ordsproget, alt **Godt** kom igien, og kan langt anderledes luttret og klart optages i Folkets Bevidsthed, end om det, ved at slæbes med, var blevet forslidt og saa vanhældet, som nu mangen gammel Vise i Folkemunden, hvis gamle Deilighed nu neppe, uden ved Hjelp af hvad der opstiger fra de Dødes Rige, lod sig opdage endsige oplyse.
Derfor, du **Danske Ungdom!** nu kun **frisk Mod,** som “ungen **Svegder,**” saa følger **god Lykke!**
## Indhold.
Pag.**K**ragemaal1.Dannevirke7.KongHellig-Knud9.Sorte-Plog14.Hr. Tidemand17.DronningDagmarsHjemførelse18.DronningDagmarsMorgengave22.DronningDagmarsDød25.DronningBengerd30.Valdemar Seier33.Valdemar den unge36.KongSverkesTog38.Erik GlippingsDød42.Marsk Stig48.Den Danske Prindsesse iSverrig52.Den Svenske Prindsesse iDanmark54.Marsk StigsDøttre57.Niels Ebbesøn60.Iver Lykke69.KongKristoffer af Baiern73.Iver Axelsøn Thott75.KongHansesGiftermaal78.KongKristian den anden81.Holger DanskeogStærk Diderik84.Hertugen og Dannekvinden87.Havfruen og Danedronningen88.Rosmer Havmand91.Hr. Tønne fraAls96.Ungen Svegder105.Dannevid og Svenn Trøst110.Orm Ungersvend113.Vidrik Velandsøn118.Sivard Snarensvend124.Svenn Feldingog den Tydske Dronning129.Svenn FeldingsPillegrimsfærd133.Thorshammeren138.Agnete og Havmanden141.Bonden i Vildenskov143.Dalby-Bjørnen147.Verner Valravn149.Jomfrusvenden152.Nattergalen154.*Græshoppen157.Lindormebruden160.*Runegaard161.*Hevnersværdet163.*Lindemøen166.Guldharpen168.Hellig-OlavogTroldene170.Ælvehøi173.*Ælvehjem175.Ælveskud178.Gienfærdet181.Ridder Aage185.*Brodermordet189.*Systermordet190.Tavlebordet192.AxelogValborg196.Ebbe Skammelsøn213.Hjemkomsten220.Kragelille225.Skiærsilden229.Kirstenlille fraFyen231.Lykkespillet234.Svar som Tiltale235.Tovelille237.Vildskytterne240.Broder og Syster242.Liden Karen244.Den lille Syerske245.Kvindelist247.Den ømskindede Brudgom250.## Kragemaal.
**V**i hugged med Kaarde,DerOrmenden haardeJeg overvandt,PaaSverrigesAgre,Hvor**Thora**hin fagreGik mig tilHand,Jeg værd hende tykteAt tage i Favn,Saa vide gik RygteAf**Lodbrogs**Navn.Vi hugged med Kaarde,I Aalenes Gaarde,Til**Odins**HjemDa Skarerneginge,Vor Flaade kan tvingeDen**Veixelstrøm;**I Brynjer og Skjolde,Da Staalet beed,Saa Hjerter blev koldeOg Bølgen rød.Vi hugged med Kaarde,Slet Ingen sigspaardesparede.
.Det gjaldt at staae,Hvor**Herod**mon falde,Skiøndt kæk over AllePaa Bølgen blaa;Han mødte sin FiendeAlt som en Mand,Og Ingen harMindeTilskibs som han.Vi hugged med Kaarde,Med Jernet det haarde,Da Spydet blank,Til SkjoldenesVaade,Foruden al NaadeTilbunde sank,Kong**Ravn**fik da KvideAf Banesaar,Og Blodet randt strideAf Hals og Haar.Vi hugged med Kaarde,Og Ravnensig spaadeskyndte sig.
Tilfeden Brad,Viredtepaa LoveTil Vildt i SkoveDaGildesmad;Da Pilene sused,Som Hagl fra Sky,Og Buerne brused,IVaabengny.Vi hugged med Kaarde,Og Sværde blev haardeI Mandeblod,Da kløvedes SkjoldeFor**Bornholms**Volde,HvorDræbningenSlaget.
stod;Kong**Volmer**vi lavedEtBirtingsbad,Og Høge paa HavetEn Dag fuldglad.Vi hugged med Kaarde,HvorLegenden haardeTog Overhand,Der maatte da faldeKong**Fregder**med alleI**Flæmingland,**I Strømme for SværdeDa Blodet flød,Skøn Jomfru dakærdebeklagede.
Sin Beilers Død.Vi hugged med Kaarde,Sloginden SkibsbordeFor Fode Alt,VedEngelandsSideSex Dage vistridde,Kong**Valthjof**faldt;Derhuldeholdt.
vi MesseOgOttesang,Som Hammer ved EssePaa Ambolt klang.Vi hugged med Kaarde,Vi gjorde os haardeMedsorten Konst,Da Hjelme vi kløved,Og BrynierprøvedForuden al Gunst;At spænde StaalbuerDa var os slig Harm,Som skiønne JomfruerAt tage i Arm.Vi hugged med Kaarde,Saa Fiendenerfaardeerfarede.
Vort Vaabenbrag,Hvo ikke undflyede,Men Trods vilde byde,Ei meer saae Dag;Det var som at kysseEn Enke ung,Vi monne dem dysseI Søvnen tung.Vi hugged med Kaarde,De Halse saa haardeGik dybti Bad,Og**Endils**SøulvePaa vaade GulveFandt lækker Brad;Som Jomfruer skiænke,Det lifligt erFor mig at betænkeDenSkjoldung-Færd.Vi hugged med Kaarde,Saa Jernet det haardeIsønder brast,Tre Konger tilligeDa maattenedsigeneddale.
Og ligge fast,Ei kløed da HænderAd Strængeleg,Men der laae**Irlænder**Som Slagtekvæg.Vi hugged med Kaarde,Skjoldbidervibaarebar.
Saa høit iVær,Forgyldene SpjudeMed Brynier prudeSig gav ifærd;Man tør detvelkiende,Om hundred Aar,HvorTørning, som denne,I Verden staaer.Vi hugged med Kaarde,Saaskal man i GaardeSlaaeKæmpe-Top,Saa ret med hinanden,Som Karlen, saa Manden,Tør holde Trop;Saalyster atspilleDet Adelsblod,Hvo Jomfru vilgilleindtage.
Maa axle Mod.Vi hugged med Kaarde,Vi ikke detspaardeAf Hjerneskal,Med Hænderne rappe,OsMundgodtGod Drik.
at tappeTil**Odins**Hall,Ei freidig Mand græderFor Saar og Død,Men Æren ham glæder,Giør Enden sød.Vi hugged med Kaarde,Gid Grise i GaardeKun vidste min Kvaal,Da vilde saagrandeTil**Ella**de blandeFuldbesken Skaal,ThiOrmehan laderSeipinemit Liv,Er Sønner som Fader,Da ypper det Kiv.Vi hugged med Kaarde,IOrmenes GaardeEr Kampenfuldhaard,Dog blinkende Sværde,Med Sønner paafærde,For Øine mig staaer,Har,**Ella!**de drukketSyvfold af dit Blod,Da Sorgen er slukket,Da har jeg faaet Bod.Hæt ophold op.
nu, o Rune!Rask, uden atblune,Til**Odins**Gaard!Han lader mig kaldeForKæmpernealleAt sættes til Bord,Der kommer ved MjødenNyt Liv der i Dødt,Derfor end i DødenEr Livet mig sødt!## Dannevirke.
****D**anmark,**deiligst Vang og Vænge,Lukt med Bølgen blaa,Hvor devakkre, voxneDrengeKan i Leding gaae,Mod de**Tydske, Slaver, Vender,**Hvor man dem paaToghensender!Een Ting fattes ved den Have,Ledeter af Lave.Belt og Sund lod Gud indhegneDaners Liv og Lyst,Bølgen alle vide VegneVærner om vor Kyst,Ingen Seiler, som vil vinde,Tør paaDanmarkgaae iblinde,Fik istand viVangeledet,Da varMarkenfredet.**Melfar-**Sundos**Fyen**beskytter,Tryg staaer**Møens** Klint,Ind til**Gedsør**ingen RytterRide skal forsvindt,**Guldborg-**Sundfor**Laaland**gienner,**Øre-**Sunder**Sællands**Tjener;Saahar hver sit gode Lukke,Endmaa**Jylland**sukke.**Holster, Vagrer, Lyneborger,**Som en farlig Flod,Giør os**Jylland**mange Sorger,Tørster for vort Blod!Lægges af maa slig Uvane,Skam det er at lade raneFra vorMarkden mindste Tue,Pil vi har og Bue.Det var Ord af Dronning**Thyre,**Ret kaldt**Dannebod,**Kvinden, som vedDanmarksStyreRoer.
Sad med Mandemod:“Kom, lad Gabet os tillukke,Saa vi ei os laderpukke!Rose skal da af sit BytteIngenLøbeskytte.Fra Moradset vest ved StrandeTil**Møsund**ved**Sli,**Skal en mægtig Vold opstande,Som giør snever Sti,Med Forlov! skal Tydsken sige,Vil han ind iDanmarksRige,Ingen skal igiennem fareDer med stjaalne Vare.”At desbedre drives kundeVærket med Besked,Dronningen fra grønne LundeSatte der sig ned,Borg ogBurhun sig lod byggeKlogelig i Voldens Skygge;Rartsjelden.
sig noget ret vil føieUnder fremmed Øie.Efter Ønske voxde Volden,**Dannevirke**kaldt,Som har mangenTørningholdenudholdt.
Før den slet forfaldt;Ledet, sagde Dronning**Thyre,**Hængt vi har, Gud Vangenhyrevogte.
Saa dem selv det maa fortryde,Som vil Freden bryde!**Dannemark**vi nu kanligneVeden hegnet Vang,Rigelig den GudvelsigneI al Nød og Trang!Gid som Korn opvoxe Knegte,Der vil frisk forMarkenfægte,Føre**Dannebod**paa Tale,Naar hun er i Dvale!## Kong Hellig-Knud.
**S**olen skinner saa klar om Dag,Alting giver hun god Styrke,Det er nu kommetsaa vel i Lag,At borte er Natten hin mørke,Den ædle Herre devogfældte.
med Uret.SigDanmarkglæder og frydermed Skiel,Og stander ifeireste Grøde,UtyskerogTroldeer slagne ihjelOg Afguderi erlagt øde.Den ædle Herre devogmed Uret.Danmark,Danmark! dinPriser stor,Du digtør ei vedat forfærde,Thi du udiHimmeriges KorHar en naadig Gud og Herre.Den ædle Herre devogmed Uret.Af kongeligt Blod enKonningboldLod Gud sigfastbehage,Gav ham baade Land og Folki Vold,Han skulde Hans Ordfremdrage.Den ædle Herre devogmed Uret.Kong**Knud**saahedd han, den Herre huld,Hans Fader Kong**Svenn**de kaldte,Da**Harald,**hans Broder, var lagt i Muld,De Danskehannemudvalgde.Den ædle Herre devogmed Uret.For Rettens Pleie han sørged vel,At Hvermand Sit maatte nyde,Og strængelig straffede hanUskielPaa hvem hans Lov turde bryde.Den ædle Herre devogmed Uret.Den Christne Kirke med snilde RaadHan tragtede athandhæve,Og Klerkene, som var før forsmaaet,I hans Tid bleve saagæve.Den ædle Herre devogmed Uret.Paa**Dalby** Kirkedetkiendesend,Og saa paa**Lunde-**Domkirke,Ogforhan var**Roskilds**fuldtro Ven,Hamlovede vise Klerke.Den ædle Herre devogmed Uret.Han vilde, hvad**Danmarks**var med Ret,Det skulde ved Riget blive,Da Lov og Fred var i Landetsæt,Til Orlogshan sig mon give.Den ædle Herre devogmed Uret.**Preusen**og**Kurland**han greb da an,Tilhaande de hamogginge,For deres Herre og HøvedsmandMed Glæde de hamundfingemodtog.
.Den ædle Herre devogmed Uret.For**Engeland**i hans Faders TidFra**Dannemark**sig adskilde,Han agted at drage med Krigsmagt did,Og giøre dem hjemme etGilde.Den ædle Herre devogmed Uret.Af Landet saa bød han Leding ud,Hver skulde sigredeogrysteruste.
,I alleStyrishavnede lød hans Bud,De vare i Mod saatrøstetrøstige.
.Den ædle Herre devogmed Uret.I**Limfjord**havde han Flaaden lagt,Alt ved den vestre Side,Hans Broder havde ham Hjelp tilsagt,Derpaasaamonne hanlide.Den ædle Herre devogmed Uret.Men**Oluf**varKainmod Broder sin,Efter Liv og Rige ham satte,Holdt ham kun op, saafalsk og fin,Med smigrende Ord og glatte.Den ædle Herre devogmed Uret.Til menige Mand gik Bud saa tit:Det var dem selv tilBaade,De skulde sig liste hver hjem til Sit,AdsplittesaaKongens Flaade.Den ædle Herre devogmed Uret.De fulgde hans Raad foruden Blu,De mende, det var det Rette,Almuen, ustadig i Sind og Hu,Velgierning kan snartforgiætte.Den ædle Herre devogmed Uret.Dankongenformærkedsin BrodersFlærdFalskhed.
TilSlesviglod han stævne,Og der han fandt sin Broderuskiærskyldig.
,Han vilde paa ham det hevne.Den ædle Herre devogmed Uret.De toge da**Oluf**Kongesøn,IBolt og Jernham lagde,Der hjalp ei Broderskab eller Bøn,“Løn som forskyldt,” han sagde.Den ædle Herre devogmed Uret.Deraf gik Rygte og megen Røg,Almuen detmonforskrække,At Kongen vilde Haan og spodskOptøiPaa dem efter Lovenvrækkehevne.
.Den ædle Herre devogmed Uret.Deres Odel skulde de haveforgjort,forbrudt.
Og dertil Halsen miste,Eller de skulde rømme af Landet bort,HvadLykkede saa maattefriste.Den ædle Herre devogmed Uret.Endvar den Herre saa god og from,Deres Straf lod hanformilde,De skulde gaae frie for Lov og Dom,NaarTiendende yde vilde.Den ædle Herre devogmed Uret.Men**Vendelboen**i Sind var stiv,Og trodsig imod sin Herre,Maatte han ei selv nyde Fred og Liv,Det skulde gaae Kongen værre.Den ædle Herre devogmed Uret.De slog sig sammen med væbnetHand,De vilde hamplatfordrive,Til**Fyen**han drog da fra**Jylland,**Han agted i Fred at blive.Den ædle Herre devogmed Uret.Men det var**Blak,**denRæv paa To,Han førde saa glat en Tale,Han bad KongKnudsig slaae til Ro,Han vilde den Sagudhale.Den ædle Herre devogmed Uret.Til Almuen sagde han i Smug,De skulde kun fritfremfare,Saa gik han frem medJudas-Hu,Fik Kongen i sin Snare.Den ædle Herre devogmed Uret.Det maa man kalde medRet og SkielPaa Blakes Hest at ride,Naar et er meent, et andetMundhæl,De daares, som derpaalide.Den ædle Herre devogmed Uret.Saa trængde de**Jyder**til**Odens**frem,De skyndte sig paa det Bedste,**Fynboerne**glædtes oghjulpedemDeres Herre med Vold at giæste.Den ædle Herre devogmed Uret.I**Albans-Kirken,**da Messen lød,Og Kongen sin Bøn da gjorde,De brød op Døren, derind de brød,Og slog den Herre til Jorde.Den ædle Herre devogmed Uret.Den frommeKonningder Livet lod,Han godt med Gud det meende,Kirke og Klerke med Liv og Blod,MedTroog Flid han tjende.Den ædle Herre devogmed Uret.Thi er hans Rygte og ærligt Navn,Saavel hos Mand som Kvinde,For saadan Daad medEftersagnFra Tid til Tid i Minde.Den ædle Herre devogmed Uret.Hans Legem hviler i sorten Muld,Hans Sjæl hos Gudmonvære,Der skal Guds udvalgte BørnekuldDenvarendeKrone bære.Den ædle Herre devogmed Uret.Langt bedre det er paa Gud at troeEnd al Verdens Guld at eie!Langt heller være hos Gud i RoEnd vandre paa Syndens Veie!Den ædle Herre devogmed Uret.## Sorte-Plog.
**A**arle om Morgen, Lærken hun sang,Under saa grøn enLideSide.
,Hr.**Karl**klæder sigforsin Seng.Kongen afDanmarklader det hevne.Han drog paa sin Skjorte saa skiøn,Og Trøienstukketmed Silke grøn.Bukkeskinds Støvler drog hanaa,Spændte forgyldte Sporer paa.Med Gyldenspore spændt omkring,Saa rider Hr.**Karl**ene til Thing.Hr.**Karl**hangangerad Thinge fram,Saamangen Mand maa rømme for ham.Dankongen kalder paa Svende tre:I binde Hr.**Karl,**lade mig det see!Op da stode de Svende tre,De bandt Hr.**Karl,**lod Kongen det see.De førde Hr.**Karl**foroven By,Der lagde de ham paa en Steile ny.Saa brat kom Bud for Hr.**Plog**ind:Dankongen lader steile Broder din.Hr.**Plog**sprang over breden Bord,Han gav ikke mange gode Ord.Forgyldte Sporer vel spændt omkring,Saa rider ene Hr.**Plog**til Thing.Han rider saafasti Mark og Eng,SinFolerider Hr.**Plog**iSpræng.Hr.**Plog**han ganger ad Thinge fram,Dankonninghan stander op mod ham.“Havde jeg været her før i Dag,Da havde det været bedre i Lag;Min Broder er lagt paa Steile uden Sag,Dankonning, detgangerei af i Mag,Men var jeg kommetfor Timer fem,Han sikkerlig skulde fulgt mig hjem;Nu er min Broder ved Livet skildt,Dankonning, edersTroer dermed spildt.”Dankonningmeldteet Ordmed Skiel:Din Broder fortjende sin Dødfuldvel;Naar hver mon raade med Vold og Sværd,Er Loven ikke en Bønne værd.“Min Broder han var saadannisfuld,Vi kunde ham løst med Sølv og Guld.”“Dit Sølv og Guldpasser jeg ei paa,Men Retten sin Gænge have maa,Du maatte saalænge tale derom,At du kunde nyde den samme Dom.”Dankonningkalder paa Riddere tre:I binde Hr.**Plog,**lader mig det see!“Estdu,Dankonning, Mand for dig,Dabaste du selv og binde mig!”Dankongen drog af sin Handske prud,Hr.**Plog**han ryster sit gyldne Spjud.Førstvoghan Fire, saavoghan Fem,SaavoghanDankonningmed alle dem.Da han havdeveietde Kongens Mænd,Da kiørde han sin kiær Broder hjem.Til**Ribe**førde de Kongens Been,Der hvile de under Marmorsteen.Hr.**Plog**han rømde af Land paa Fod,Under saa grøn enLide,Af ham fik man ikke anden Bod.Kongen afDanmarklader det hevne.## Hr. Tidemand.
**A**arle om Morgen, det var Dag,Hr.**Tidemand**klæder sig paa saastragpæn.
.Og han tog paa sin Skjorte skiøn.Det lover alle de Sønderboer.Og han tog paa sin Skjorte skiøn,Og Silketrøien var herlig grøn.Det lover alle de Sønderboer.Bukkeskinds-Støvler snørt i Ring,Og Gyldensporerne spændt omkring.Det lover alle de Sønderboer.Saa rider han til Sønderherreds ThingOg kræver op Skat afÆdeling.Det lover alle de Sønderboer.Syv Skiepper Rug af hver Mands Plov,Hvert fjerdeSvin af Oldenskov.Det lover alle de Sønderboer.Men op da stod den gamle Mand:“Den Skat vi aldrigudredekan,”Det lover alle de Sønderboer.Og før den Skat af os du faaer,Daliggehver Mand, som her nu staaer!Det lover alle de Sønderboer.I Sønderherreds Bønder, staaer sammen i Ring!Hr.**Tidemand**kommeei levende fra Thing!Det lover alle de Sønderboer.Det første Slag den gamle Mand slog,Hr.**Tidemand**saapaa Thing devog.Det lover alle de Sønderboer.Nu rinder ham Blod for store Ord,Endnu gaaer Ploven i sorten Jord,Ogendgaaer Svinpaa Oldenskov.Det lover alle de Sønderboer.## Dronning Dagmars Hjemførelse.
**K**ong**Valdemar**og Hr.**Strange**De sad over breden Bord,Og de begyndte at taleSaamangt etGammens-Ord.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Hør du, Hr. Strange, hvad jeg siger dig:Mens Fuglene de sjunge,Du fare skal til**Bøhmerland**Og hente min Brud, den unge.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.DetmeldteHr. Strange Ebbesøn,Saa snildeligmonhan svare:Og skal jeg reise tilBøhmerland,Hvo skal da med mig fare?Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Du tage med dig unge Hr.**Limbek**Og saa Hr. Oluf**Lykke****,**Du tage hin rige Hr. Peder**Glob**Og flere efter dit Tykke!Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Det var ungen Hr. Strange,Han gik ud til den Strand,KongValdemarselv ham fulgdeMed mangen velbyrdig Mand.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Saa seiled de over salten Sø,De seiled i Ugernetry,Det første, de kunde see**Bøhmerland,**De varei Huen saa frie.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.De kasted Anker og strøge Seil,De hasted op i Land,Saafaverda var denHerrefærd,Hr. Strange fremmerste Mand.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Hil sidde I, Konge af**Bøhmerland!**I er en Fyrste med Ære,Kong**Volmer**afDanmarksender eder BudOm eders Datter hin kiære.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Kongen hangangeriHøieloft,Og raader med Dronning sin:“Her ere de Herrer fraDannemark,Vil bede om Datter min.”Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.“Og er det Kong**Volmer**afDannemark,Vil han vor Datter have,Vi give ham hende, den ædle Mand,Og dertil dyrebar Gave.”Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.De slog over hende den Silke blaa,Fulgde hende i Salen ind,“HermaaeI see den Frøken selv,Udi Tugt og Sæder fiin.”Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Saa bare de ind detTavlebord,MedTavlaf Guld det rene,Hr. Strange skuldelegemed Frøkenen selv,Og tale med hende alene.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Det tredieTavl, de sammen drog,Alt som det skulde være,Hr. Strange han vandt den Jomfru godTil Kongens Haand med Ære.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Der blev Silke paa Jorden bredt,De fulgde den Frøken til Strande,Hun bød sine kiære Forældre Farvel,Saa lagde de ud fra Lande.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Og det var FrøkenDagmarblid,Hun kom ved**Manø**til Land,Og det var Kongen afDannemark,Han kasted sin Ganger paa Strand.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.“Isigemig, Hr. Strange Ebbesøn,Før vi komme nærmere Land,Hvo er den dristigeSnarensvend,Som rider paa hviden Sand?”Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.“Iværevelkommen, JomfruDagmar,Tal sagte, ihvor det gaaer!Det er Kong**Volmer**afDannemark,Som trende Rigeraaer.eier.
”Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.“Skamfaaedu,**Strange,**jeg siger dig,Saa grovt da har du løiet,Er det Kong**Volmer**afDannemark,Da er han jo enøiet.”Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.“Forstaae mig ret, min skiønne Jomfru,Han er enOrlogsmand,Han haver vundet tilDannemarkIgjen alt**Nordenelvs**-Land.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Om Nogen derpaa har fattet ModAt prøvesaaLykkespil,Er han en Fyrste af ædelt Blod,Han maaogsætte til.”Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Saa drak de deres BryllupUdi saa god en Stund,De elskedoghinandenRet udaf Hjertens Grund.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Det glædtes ved baade Store og Smaa,Den Fattige med den Rige,Dog glædtes Bonde og Borger mest,Detbaadeddem tillige.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.Hun kom udenTynge, hun kom med Fred,Hun kom goden Bonde tilLise,HarDanmarkaltid slig Blomst i Bed,Man skulde den ære og prise.Der seiler Hr. Strange med DronningDagmar.## Dronning Dagmars Morgengave.
**O**g det varBøhmerlandsDronning,Hun tager sin Datter i Lære:Naar du kommer udiDanmarkind,Dig times baade Hæder og Ære.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Derom saabededu allerførstDen Herre saa mild og fin,At han lader løs Biskop**Valdemar,**Allerkiæreste Morbroder sin!Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Og der var Silke og Skarlagen rødPaa Jorden rigt udbredt,Da unge FrøkenDagmarHun blev til Stranden ledt.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Devundeop deresSilkeseilSaa høit i gylden Raa,Saa seiled de tilDannemarkI mindre end Maaneder to.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.For**Manø**kasted de AnkerAlt paa den hvide Sand,Toge de ungen FrøkenDagmarOg løfted hende først i Land.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Toge de ungen FrøkenDagmarOg løfted hende først i Land,**Valdemar,**Konningaf Danmark,Rækker hende hvidenHand.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Der var Silke og Skarlagen rødSaavidt paa Gaden bredt,**Dagmar**fulgde baade Fruer og Møer,Hun blev til**Riberhus**ledt.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Saa aarle om den MorgenOg længe før det var Dag,Det var unge Fru**Dagmar,**Dagmar.A er ligeledes spatierettekstkritik er afhandlet i ACCESSHun kræved sin Morgengav'.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Den første Bøn, jeg beder om,Allerkiæreste Herre min!IladeBisp**Volmer**af Taarnet løsTil Ære for Slægten sin!Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Den anden Bøn I under migvist,Jeg beder eder saa gierne,IgiveallePlovpenningeop,Og Fangerne løs af Jerne!Den Frøken kom af ædleBøhmerland.“Den første Bøn, Itiemed den,Fru**Dagmar,**Itiesaakvær!Kommer han løs, Biskop**Valdemar,**Iaar giør til Enke han jer.”Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Hun tog Guldkronen med hviden Haand,Satte den for Kongen paa Bord,Hvad skulde jeg her iDannemark,Maa mig ikkeundeset Ord!Den Frøken kom af ædleBøhmerland.“Ihentemig ind Hr.**Strange,**Og dertil Junker**Knud!**I skulle fare til**Oringborg**Vordingborg.
Og løse de Fanger ud.”Den Frøken kom af ædleBøhmerland.DerBispen kom af Taarnet ud,Da kunde han ikkegange:“Jeg haver der sidt paa tolvte Aar,De Uger mig var saa lange.”Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Hans Syster tog Guldkam af sit Skrin,Og kiæmde hans gule Haar,For hver den Lok hun redte ud,Hun fældte en modig Taar.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.“Og hør du, kjæreste Syster min,Græd ei for mig saa saare!Fuldvelsaa skal jeg hevne minHarm,Om jeg erkvægrask.
ad Aare.”Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Itiekvær, Biskop**Valdemar!**Lad eder ei Vreden regiere,Kommer I atter i**Søborgs** Taarn,Jeg seer eder aldrig mere.”Den Frøken kom af ædleBøhmerland.Det var stor Glæde over alDanmark,Fru**Dagmar**var kommet til Lande,Baade Borger og Bonde leved i Fred,Uden Skat ogPlovpennings Vaande.Den Frøken kom af ædleBøhmerland.**Krist**signede ungeÆdlingerto,De længe maae sammen leve,Guds Ord, Retfærdighed, Dom og Skjel,For hver Mand at haandhæve!Den Frøken kom af ædleBøhmerland.## Dronning Dagmars Død.
**D**ronning**Dagmar**ligger i**Ribe**syg,Til**Ringsted**er hun ivente,De bedste Fruer iDanmarker,Dem lader hun til sig hente.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Ihentemig Fire, Ihentemig Fem,Ihentemig af de Vise,Ihentemig fremfor alle demHr.**Karls**Syster af**Rise!**UdiRingstedhviler DronningDagmar.Liden**Kirsten**hun kom ad Døren ind,Hun skinned saa rød afGulde,Hun kunde ei Lys i Kronen see,Hendes Øine var taarefulde.UdiRingstedhviler DronningDagmar.“Nu, kanst dulæse og skrive med Skiel,Og løse mig af min Pine,Da skal duslideSkarlagen rød,Og ride paa Gangerne mine.”UdiRingstedhviler DronningDagmar.Og det var liden**Kirstine,**Tog Bogen og derudi saae,Gudhjelpe! min Dronning, din PineEr haarder' end Jern og Staal.”UdiRingstedhviler DronningDagmar.LæstenEvangeliebogen.
hun tog og den hellige Bog,Hun læste alt hvad hun kunde,Og Blad hun vendte saa sørgelig,Saa saare hendes Øinerunde.UdiRingstedhviler DronningDagmar.De fulgde Dronning**Dagmar**ud og ind,Det blev jo længer, jo værre.“Mens der er nu ikke bedre Raad,IsendeBud efter min Herre!UdiRingstedhviler DronningDagmar.Vil Gud det have, maasaadet skee,At Døden han skal mig gjæste,Isendestrax Bud til**Skanderborg**Og hilser fra mig paa det bedste!”UdiRingstedhviler DronningDagmar.Og det da var den lidenSmaadreng,Han lod sig ei længeforlide,opholde.
Før han rykde Sadel fra Bjelken nedOg lagde paaHors det hvide.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Ind da kom den lidenSmaadreng,Ogstædtes han for Borde,Han var saa snild i Tale sin,Ogsaatog han til Orde.UdiRingstedhviler DronningDagmar.“Dronning**Dagmar**har mig til eder sendt,Hun vilde med eder samtale,HunHuutekstkritik er afhandlet i ACCESSlænges saafastogoverbrat,Hunhvenervaander.
sig lydt i Sale.”UdiRingstedhviler DronningDagmar.Dankonningslog sammendetTavlebord,Saa alle de Terninger sjunge,“Forbydedet Gud i Himmerig,At døe skulde**Dagmar**hin unge!”UdiRingstedhviler DronningDagmar.DerKongen han drog fra**Skanderborg,**Da fulgde ham hundrede Svende,Menderhan kom til**Gridstedbro,**KunDagmarsDrenghin venne.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Derhan red over**Randbøl-**Hed',Da fulgde ham femten Svende,Derhan kom over**Riber-**Bro,Da red den Herre alene.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Der er stor Ynk iFruerbur,Naar alle Øine græde,Dronningen døde i liden**Kirstens**Arm,DerKongen red op ad Stræde.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Og det varDannerkonning,Han ind ad Dørentreen,Det var liden**Kirsten**bolde,Hun rakde ham Haand igien.UdiRingstedhviler DronningDagmar.“Og hør I, min Herre og Konge prud!I tør ikke klage og kvide,For I haver faaet en Søn idag,Er skaaret af**Dagmars**Side!”UdiRingstedhviler DronningDagmar.“Jeg beder eder alle, Jomfruer og Møer,Jeg beder eder hver og alle,Ibedeen Bøn for**Dagmars**Siæl,At hun maatte med mig tale!UdiRingstedhviler DronningDagmar.Jeg beder eder, Fruer med høvisk Hu,Saamange som her ere inde,Ibedeen christen Bøn for mig,At jeg maa tale med hende!”UdiRingstedhviler DronningDagmar.Saafuldede ned paa deres Knæ,Saamange som der var inde,For mindelig Bøn og kongelig GraadLod**Dagmar**sig levende finde.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Dronning**Dagmar**reiste sig op paaBaar,HendesØineØiuetekstkritik er afhandlet i ACCESSvar blodig røde:“Min ædle Herre, Kong**Valdemar,**Hvigiorde I mig den Møde?UdiRingstedhviler DronningDagmar.Dog Ingentør vedat ræddes for mig,Jeg haver ei andet misgiort,End at mine Silkeærmer smaaJeg haver om Søndag snørt.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Den første Bøn, jeg beder nu,Den undes mig, som jeg tænker:Alle fredløse Mænd demgiveI Fred,Og løs alle Fanger af Lænker!UdiRingstedhviler DronningDagmar.Den anden Bøn, jeg beder om,Den er eder selv tilFromme,Itageei**Bengerd**udi Favn,Hun er saabesk en Blomme!UdiRingstedhviler DronningDagmar.Itageliden**Kirsten**til eders Viv,Hun er saabolden Jomfru,Men falder det anderledes i Haand,Da kommer I mig ihu.”UdiRingstedhviler DronningDagmar.“Den første Bøn, I beder mig om,Den under jeg eder saa gierne,Men jeg tager ei liden**Kirsten**til Viv,Eller nogen Verdsens Terne.”UdiRingstedhviler DronningDagmar.“Vil ikke I tage liden**Kirstin****,**Eller nogen Verdsens Terne,SaafarerI dog tilPortugalAlt efter saa bedsk enVerneBregne.
.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Min ædle Herre! nu har jeg talt,Vil meer af mig I vide?Der sidder Guds Engle i Himmerig,De maaefastefter miglide.UdiRingstedhviler DronningDagmar.Nu er det Tid, jeg farer herfra,Jeg maa ikke længer dvæle,Himmerigs Klokker de ringe for mig,Mig længes til fromme Sjæle.UdiRingstedhviler DronningDagmar.## Dronning Bengerd.
**A**arle om Morgenen, langt før Dag,Fru**Bengerd**hun krævede Morgengav',Igivemig, kiære Herre,**Samsø,**Og en Guldkrone af hver en Mø!Vee da vorde hende,Bengerd!Og Kongen han svared**Bengerd**saa:Lidt mindre, Frue! I bede maa,Der er saamangen ærlig Mø,Haver neppe det tørre Brød.Vee da vorde hende,Bengerd!“Min kiære Herre, saa lad det gaae!Men Fruer Skarlagen ei bære maa,Og det er min stærke Bøn dernæst,Iladeei Bondesøn ride god Hest!”Vee da vorde hende,Bengerd!“Hvad Fruer kan evne at kjøbe til sig,Det maae de vel ogsaaslidefor mig;Kan Bondesøn Hest atfødeformaae,Ham umisundt er hansAbildgraa.”Vee da vorde hende,Bengerd!“Min kiære Herre, saa lad det gaae!Men lad vore Lande med Lænker beslaae,Saa uden at tolde, ud eller ind,Der kommer Ingen, Mand eller Kvind'!”Vee da vorde hende,Bengerd!“Hvor skulde vi faae saameget Jern,For Land og for Vand at giøre Værn?Min kiære Dronning! Ifarei Mag,Eller I faaer iDanmarkingen god Dag.”Vee da vorde hende,Bengerd!“I**Ribe**vi tage vortVinterlag,Der Smedeværk alt er saa smal en Sag,Der smede vi Lænker med Nøgel og Laas,Om end det maa skorte paa Hjul ogPlovaas.Vee da vorde hende,Bengerd!De Bønder skal føre os Kul og Ved,Og Borgerne skal betale vor Smed.Min kiære Herre, Ifølgemit Raad!Det er eder selv tilGavn og Baad'.”Vee da vorde hende,Bengerd!“Min Fader varDankonningformig,Han havdeogKonge til Faderforsig,Og Føden de fik uden sligt Paafund,Og Borger og Bonde gik ei til Grund'.”Vee da vorde hende,Bengerd!“Min kiære Herre,tør Bonden meer vedtør ved ᴐ: behøver.
EndVændredøre og FlagreledDør og Led af Vidier.
,Og hvad skal Bonden med meer i BoUndtagen toØxenog en Ko!”Vee da vorde hende,Bengerd!Dankonninghan var saa meget træt,Han lagde sig ned at hvile ret,Det første da Søvnen faldt ham paa,Hannemtykdes**Dagmar**for sig staae.Vee da vorde hende,Bengerd.“Denbeske BlommeI tog i Favn,Som jeg eder spaaede, til lidet Gavn,Men drager i Leding I ud iaar,Ei**Bengerd**blivei Kongens Gaard!Vee da vorde hende,Bengerd!Om hendes Raad I vil agte paa,Det Barnet i Vuggen begræde maa;Itagehende med, mit Raad det er,Selv skal Ikiende, det baader jer!”Vee da vorde hende,Bengerd!Den Herre lader byde over alt sit Land,I Leding at fare hver tiende Mand,“Min kiære Frue! I er det værd,At I skalfristemed os den Færd.”Vee da vorde hende,Bengerd!Den første Pil, der i Leding blev skudt,Af den blevBengerdsHjerte brudt,Man hørde Ingen paa noget StedFor**Bengerd**sørged ei heller græd.Vee da vorde hende,Bengerd!Og nu ligger**Bengerd**i sorten Jord,Endnu haver Bonden Oxe i Gaard,Og nu ligger**Bengerd**i sorten Muld,OgDannemænder deres Konge huld.Vee da vorde hende,Bengerd!Og nu ligger**Bengerd**i evig Uro,Endnu haver Bonden baade Hest og Ko;Saa ilde hørt er FruBengerdsNavn,For hun var ikkepaaMenigmands Gavn.Vee da vorde hende,Bengerd!## Kong Valdemar Seier.
**D**er var enKonningiDannemark,Kong**Valdemar**rigogbold,Og nok saa havde hanBorg og Fæste,Baade Land og Riger i Vold.I ride ei!Vel fem Kongeriger, demaattehan,Saa liden dog blev hans Evne,Det voldte den sorte Grev**Henrik,**Som neppe var værd at nævne.I ride ei!Alt som en Tyv tog han Kongen bort.Hvo kan sig for Falskhed vare,Og derved det blev udi otte Aar,At Landene stode i Fare.I ride ei!Menderdet led paa det niende Aar,De Uger blev Kongen saa lange,Sit Bud han da sender tilDanmarkhjem,Beder løse saa ædel en Fange.I ride ei!Sit Bud sendte han til sit Fæderneland,Sit Ord og til Sønnerne sine:I giøre det til eders egenPris,I løse eders Fader af Pine!I ride ei!Og de rededennemtil Stævne og Thing,Lod skrive de Breve saa vide,De bade om Sølv og de bade om Guld,At løse kiær Fader af Kvide.I ride ei!Sextusind Mark Sølv blev der veiet i Skaal,Og hundrede Hestebeladte,Saa mindelig takked de hver den Mand,Som gav og som laande dem Skatte.I ride ei!Tak have de Fruer og ædle Møer!De var deres Herre saa hulde,De spared for ham ei Kiæde og Ring,Og ei deresHovedgulde.I ride ei!Saa glade var alle de Danske Hofmænd,Deres Herre var løst af Kvide,De kvad en Vise derom af ny,Grev**Henrik**han bad dem atbidebie.
.I ride ei!Itøveendnu en liden Stund,Det sinker jo ikke at bede,Jeg haver fornylig en Tidendespurgt,Den ville vi sammenoprede.I ride ei!Dankongen han stander iFremmerstavnForstavn.
,Og seer han sig om saa vide:“I Danske Hofmænd,læggerAarer om Bord!Itroe ikkepaa hansBlide!”I ride ei!Kong**Valdemar**gaaer til Roers at staae,Han styrer over stride Strømme:“I Danske Hofmænd!giverVand i Seil,Ogmærkerei paa hans Drømme!”I ride ei!Dandronning stander iHøieloft,Hun seer sig om saa vide:“Og hist seer jeg min ædle Drot,For hvem al Landet bar Kvide!I ride ei!Og lever han noget, Kong**Valdemar,**Da hevner hanvistsin Skade,Og det kommer over Grev**Henriks**LandTil Sorrig og megen Vaade.”I ride ei!Saa glade var alle de Danske Mænd,Deres Konge var løst afMøde,Som Englene var den Paaskedag,Vor Herre stod op af Døde!I ride ei!## Kong Valdemar den Unge.
****L**eonore**Dronning iBarselsnød,**Leonore**Dronning iBarselsnødSit unge Liv misted ved hastig Død,Ak! Ak! Ak!Sit unge Liv misted ved hastig Død!Hun kom tilDanmarkfraPortugal,Hun reiste op til Guds Frydesal.Hof holdt hendes Herre paaKallundborg,Han tænkde med Tiden at slukke den Sorg.En Sne var faldet en MaanedforJulDen tvang de vilde Dyr af deres Skjul.Dankongen han sagde om Morgenen flux,JagtklappertensadlerogSvedefux!Til**Refsnæs**red Kong**Valdemar**paa JagtAtbedede Dyr var i hans Agt.Ham Klappere fulgde og Svende fem,BaadeGarnog Hunde havde de med dem.Fra**Griben**de klapped og gienned til,Baade Ræv og Hare kom i det Spil.Menderde kom til**Ryldershøi,**Sig reiste en Hind saa megetsnøgpæn.
.Og**Eskild**han spændte sin Bue af Staal,Han tænkde, den Hind skulde blive hans Maal.Frem sprang da Hinden for Kongens Been,Og Pilen fløi efter og var ei seen.Ned faldt da Kongen af Hesten saa brat,Og sagde med det Samme al Verden Godnat.Detspurgdehans Fader, Kong**Valdemar,**Det haardeste Stød for ham det var.Hans Fingre de knaged,saahan dem vred,Af Harme han Tænderne sammenbed.Endmindes vi, sagde han,**Lyøjagt,**Men her er faldet alt Rigets Magt.Som Stormen afslaaer det modne Korn,Saaligger nu**Danmarks**Haab og Horn.ODannemark! om du din Skade forstod,Da maatte du græde det klare Blod.Herefter paa**Refsnæs**skal stryge den Vind,At ei sig kan bjerge der Raa eller Hind.Paa**Refsnæs,**hvor før groed' Eg og Bøg,Herefter skal voxe kunHundeløg.For Skoven, som pranged paaRefsnæstilforn,For Skoven, som pranged paaRefsnæstilforn,Herefter man neppe skal finde en Torn,Ak! Ak! Ak!Herefter man neppe skal finde en Torn!## Kong Sverkes Tog.
**O**g det var ungen**Sverke**bold,Gaaer forDankonningat stande,“Min ædle Herre! med godt ForlovJeg klager for eder min Vaande.Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!Min Fader er slagen ihjel med Svig,Og ringesaaer min Evne,Dankonning, Ilaanemig eders Hofmænd,At ærlig jeg mig kan hævne!”Jeg vil dig laane af mine Hofmænd,Baade**Sællandsfar**og**Jyde,**Og laane dig alle de bedste Mænd,Som kan baade hugge og skyde.Ja, jeg vil laane dig**Engelbert****,**Og dertil Hr. Karl**Graa****,**Der er slet Ingen iSverrigsLand,Som ene for ham kan staae.Jeg laane dig vil Ove**Dyre**Med sit forgyldene Horn,Han i Stridhugger ned for FodeSom Bønder, de meie Korn.”Det var om en hellig Søndag,DerMessen var god at høre,Ung**Sverke,**han rider til**Øresund,**Og lader sit Folk overføre.De lagde med deres Snekker fra Land,Det var saafauren Flaade,Vel syvti Skibe der var og syv,Foruden alle smaa Baade.Ung**Sverke**stander iFremmerstavn,Og seer sig ud i Sunde:“Gudladeos enten vinde SeirEller synke her ned til Bunde!”Saa kasted de deres AnkerAlt paa den hvide Sand,Og det var unge Kong**Sverke,**Hantrender først i Land.Foran drog unge Hr.**Engelbert,**Og saa kom Hr. Karl**Graa**Og saa kom unge Kong**Sverke**selv,Hans Fane var gul og blaa.Detmeldtehan, ungen**Engelbert,**Ogsaa tog han opaa:Hr.**Sverke,**Isendevor Fiende Bud!IladehamFeidebrevfaae!Og bort da red den raskeSmaadreng,Der skinned ham Guld paa Hænde,Derkunde hverken Høg eller HundHam følge den Dag tilende.Og det dameldteden lidenSmaadreng,Han var saakrængsmidig.
i Tale:Jeg bærer min Herres, Kong**Sverkes**Bud,Han vil eder bie paaValeValpladsen.
.“Huruhvorlunde.
tør han, den uselig Dreng,Saabyde migEggenhin hvide!Hans Fader stod mig ei uden eet Hug,Han kunde med mig ei stride.”Og det da var den lidenSmaadreng,Han sprang paa Ganger høi,Ei til at fæste Øie paa,Han red, som Fuglen fløi.“Hil sidde I,**Sverke,**kiær Herre min!Om I haverKæmperfromme,Isadleda op og haste frem,Eders Fiender de monne nu komme.”Saa droge de frem ad Bjerg ogLidTil**Lena,**som detmonfalde,Der lagde de af deres Kaaber blaa,I Brynie fore de Alle.Frem da red de**Danske**Hofmænd,De var saa vel tilmode,De sloge ned**Vestergyllands**Mænd,Hvor de kom frem,for Fode.Konning**Sverke**hug, og**Sverting**bed,Det gjordes saa varmt om Hænde,Det var saa grusommelig en Strid,Hvor Fader ei Sønnen kiendte.Konning**Sverke**hug, og**Sverting**bed,Saa Hjelmene gjordes røde,Det var stor Ynk at see derpaa,Hvor Søn slog Fader tildøde!Og det varSverrigsHøvding saabrad,Hug fast med Sværd detbolde,Ei havde Kong**Sverke**andet KaarEnd bøde for sig med Skjolde.“Nu haver jegstandet digfemten Hug,Vel flere og ikke færre,Dustande miget for alle dem,Og for din Høvdings-Ære!”Og det var Kong**Sverke,**den unge Helt,Han da ikke længehødtetruede.
,MenSverrigsHøvding hanflakdemidtad,Saa Sværdet paaSadelknapstødte.De Svenske var To og Tre mod Een,Mod Strøm er det hardt at svømme,De Danske de stod saa mandelig bi,Vilde ei fra**Sverke**rømme.rømme,tekstkritik er afhandlet i ACCESSImellem de Bjerge i dyben Dal,Der skreg baade Ugle og Ørn,Saamangen en Enke derover græd,Og flere faderløse Børn.Imellem de Bjerge i dyben Dal,Der skreg baade Ugle og Ravn,Derfor græder mangen smuk Fæstemø,Haver mist sin Fæstemand.De Fruer mon stande iHøieloftOg vente paa Husbondens Komme,Men Hestene vende saa blodige hjem,Og Sadlerne, de ere tomme.Kong**Sverke,**han vinked med Haand overVal:“Det Blodbad nuværetilende!Ei flygtende Mand taber altid sit Mod,Han tør sig engang vel omvende.Mine Frænder, de faldt, mineMaageSvogre.
ogsaa,Det giør mig stor Hjertens VaandeMen lever Kong**Sverke**endAar og Dag,Da kommer han atter til Lande.Om tabt er end herogvundet hist,Der sørges paa begge Sider,Og vel troer jegDankonninggod,Tilhannemjeg flux henrider.Og før skal jeg lade mit unge Liv,Og før skal min Aand jeg opgive,Før jeg skal kaste mit kongeligt Navn,Mine Fiender det overgive.”Det indbyrdes Nid og hemmeligt NagFordærvelsens Rod monne være,En Moder til Kiv, til Tvist og Strid,Som tager baade Liv og Ære.Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!## Erik Glippings Død.
**D**er er Saamange i**Dannemark**Som alle vil Herrer være,Og de ridedennemtil**Riberby,**Og lade sig Klæderskiære.Og nu staaer Landet udi Vaade.De lode sig Klæder iRibesye,GraamunkenesfuldligeDet gjorde de ikke for anden Sag,End de vilde Kongen svige.Og nu staaer Landet udi Vaade.De lured tidlig, de lured seent,De lured paa ham alle Tide,Og allermest i den bange Stund,Han monne til**Finderup**ride.Og nu staaer Landet udi Vaade.Det voldte hun alt, Fru**Ingeborg,****Stig Marskes**Viv hinprydeprude.
,Hun lagde med**Ranild**op det Raad,Kong**Erik**det maattefortryde.Og nu staaer Landet udi Vaade.Ung**Ranild,**han var hendes Søstersøn,Han tjende Kong**Erik**saa ilde,Hansagdefor ham om Hjort og Hind,Hvor de løb i Skoven saa vilde.Og nu staaer Landet udi Vaade.“Og jeg vil vise eder Hjort og Hind,De flokkevisspillei Lunde,Min Herre, for Lyst og Tidsfordriv,IridemedRakkeSmaahunde.
og Mynde!”Og nu staaer Landet udi Vaade.Dehidsed'Hjort, og dehidsed'Hind,Og rasken Raa med Styrke,De jagede dem den Dag saa lang,Til Nat faldt paa med Mørke.Og nu staaer Landet udi Vaade.Detmeldteda Kong**Erik**brat,Han hued til saa ilde:NuhjelpeGud ogSanct Giertrud!Vi ere paa Stier vilde.Og nu staaer Landet udi Vaade.Alt som han stod og saae sig omImellem Buske tykke,Et lidet Huus da blev han var,Med Ild og Lys afGluggeKikhuller.Kikhuller,tekstkritik er afhandlet i ACCESS
.Og nu staaer Landet udi Vaade.Kong**Erik**gik sig i Huset ind,Han vilde der Lykkenfriste,Og han fandt der saavænen Mø,Som man vilde Øine paa fæste.Og nu staaer Landet udi Vaade.Han slog om hende med List sin Arm,Saa blidelig monne han smile:“Og hør I det, min skiønne Jomfru,Her lyster mig helst at hvile.”Og nu staaer Landet udi Vaade.Det svared igien denfaureMø,Saa hjertelig da hun loe,“Forsvar I først, min ædle Drot,Fru**Ingeborgs**Ære og Tro!Og nu staaer Landet udi Vaade.Isvareogfor hver deilig Mø,MedfaureOrd bedaaret,I har ved Ære og Rygte skildt!Det brister, som længe har baaret.”Og nu staaer Landet udi Vaade.“Veed I saa meget, min skiønne Jomfru,Da vide I sikkerlig mere,Isige, hvorlænge jeg leve skal!Jeg byder eder Guld og Ære.”Og nu staaer Landet udi Vaade.Det svared da den skiønne Jomfru,Hun talde ei meget længer:Saamen, det er kun en liden Krog,Som eders Sværd paa hænger.Og nu staaer Landet udi Vaade.Og vil I vide paa Dage Tal,Itælleda paa eders Belte!Og seer I de Munkekapper graa,De skjule fuldraske Helte.Og nu staaer Landet udi Vaade.Kong**Erik**griber derad saa fast,Hvor sig den Jomfru vender,Men alt som Røgen, den gaaer for Vind,Hun smutter ud af hans Hænder.Og nu staaer Landet udi Vaade.Saalænge den Jomfru hos ham stod,Han var i saa lys en Stue,Saasnart hun ham af Syne svandt,Han stod mellemRiispaa Tue.Og nu staaer Landet udi Vaade.Kong**Erik**spurgde hos**Ranild**Raad,Han vilde ei bedre svare:Ibede, min Herre, i**Finderup,**Til Maanen staaer op hin klare!Og nu staaer Landet udi Vaade.Saa red de dem til**Finderup**By,Saa løber Mus i Fælde,Og der var slukt baade Ild og Lys,Det var saa seent i Kvælde.Og nu staaer Landet udi Vaade.Der i en Lade destalded ind,Kong**Erik**varmod i Huen,Han sagde: Ranild, stæng til den PortMed hvad som bedst mon due!Og nu staaer Landet udi Vaade.Luk du den Ladedør til med Stang!Min Fred vil jeg digbefale,Dutænkepaa unge Hr.Marsk**Stig***,*Dutænkealt paa hans Tale!Og nu staaer Landet udi Vaade.“Marsk**Stig****,**min Svoger, erbradtil Sinds,Ogunderligi sin Tale,Saamen, min Herre, jeg tænker vist,Han sidder nu paa sinSvale.Og nu staaer Landet udi Vaade.Saa Viben vil værge den hele Mark,Med Vingerne oppe og nede,Og kan dog ei værge den Tuelil,Hvor hun mon bygge sin Rede.Og nu staaer Landet udi Vaade.Jeg satte for Porten Pind og Stang,Og dertil Bjelken hin tykke,Den Mand er ikke af Kvinde født,Som kan den med Magt oprykke.”Og nu staaer Landet udi Vaade.Det var saamageligPind og Stang,Han satte for Dør tillige,Det var ikke uden to Halmestraae,Det kan jeg for Sanding sige.Og nu staaer Landet udi Vaade.Det var ikke anden Bjelke tyk,Hvormed han Dørenfæstefæstede.
End som en Halmneg blød og let,At falde, som Vinden blæste.Og nu staaer Landet udi Vaade.Saa kom de ridende i den Gaard,DeKæmperi Munke-Kappe,De vidste det grandt, hvor Kongen laae,Var til Udaadfuldrappe.Og nu staaer Landet udi Vaade.De stødte paa Døren foruden Skiemt,De stødte medGlavind og Spjude:“Istandenu op, Kong**Erik**bratOg tale med os herude!”Og nu staaer Landet udi Vaade.Ung**Ranild,**han tog Svaretsaa,Han var saa snild i Sinde:I tør det ingenlunde troe,Kong**Erik,**han er herinde!Og nu staaer Landet udi Vaade.Han dækked fast sin Herre tilMed Hø og Straa tillige,Grangivelig han peged paaHvad ei han vilde sige.Og nu staaer Landet udi Vaade.Saa fast hug han i Vind og Veir,Og saa i haardeBalke,Han værgede sin Herre kiærMed Flid, som andre Skalke.Og nu staaer Landet udi Vaade.De stak alt efter hans Hjerte mest,Fra Brystet og saa fraBagen,Med sexten og fyrretive SaarSaa ynkelig blev han slagen.Og nu staaer Landet udi Vaade.Det skedte om enCecilie-Nat,Saa hellige vare de Tide,Den Herre blev slagen, Fru**Ingeborg**Hun fik dog ei Bod for sin Kvide.Og nu staaer Landet udi Vaade.## Marsk Stig.
**D**e var velsyv og syvsindsti,De mødtes paa den Hede,“Og hvor skal vi nu finde paa Raad,Vi sloge den Herre til Døde?Mens vi ere drevne fraDanmark.Nuladeros ride til**Skanderborg,**Den Danske Dronning at giæste,Og høre hvordan hun kvæder end,Før udenlands Lykken vifriste!Mens vi ere drevne fraDanmark.Hun pleied at spotte og giøre Spee,Det har hun vel nuforgiættet,Nu Ildløs kom der i Spotterens Huus,Nu seer hun, hvad hun har udrettet.”Mens vi ere drevne fraDanmark.Marsk**Stig**han sætter sig paa sin Hest,Al Fare han agter saa ringe,Og saa rider han til**Skanderborg,**Han ladersinfintekstkritik er afhandlet i ACCESSGanger springe.Mens vi ere drevne fraDanmark.Det var den Danske Dronningbold,Hun saae sig ud over Vange:“Hist kommer den unge Hr.Marsk**Stig****,**Med jernklædte Hofmænd mange.Mens vi ere drevne fraDanmark.SelvgjorteKonning! velkommen her!Vel haver du tjent i Gaarde,Og lever Kong**Erik****,**min ædle Søn,Du faaer vel din Løn ad Aare.”Mens vi ere drevne fraDanmark.“At selvgjortKonninger ikke jeg,Maa Enkedronningen vide,Mens I haverDrostenHr**Loumand,**I lidet for Kongen monkvide.”Mens vi ere drevne fraDanmark.“Nu Skam faae alle de Hænder,Som gave min Herre Saar!Og Skam faae alle de Munde,Som sige mig Lasten paa!”Mens vi ere drevne fraDanmark.DetmeldteKong**Erik Eriksøn,**Saa lille som han mon være:Forvist skal du afDanmarkflye,Om Kronen jeg skal bære.Mens vi ere drevne fraDanmark.“Og skal jeg ud af Landetflye,Og ligge paa Bølger kolde,Saa mangen Enke da giør mit Sværd,Og allermest af debolde.Mens vi ere drevne fraDanmark.Og skal jegbyggei Skov og Skjul,I maae ikke andet vente,End at til Midsommersdag og JulJeg kræver iDanmarkRente.”Mens vi ere drevne fraDanmark.Saa red han hjem fra**Skanderborg,**Saa stolt og fri i Sinde,Saa red han hjem til**Møllerup,**Fru**Ingeborg**at finde.Mens vi ere drevne fraDanmark.Og det var unge Hr.Marsk**Stig****,**Tog**Ingeborg**i sine Arme:“Nu ligger han fældet i sit Blod,Som dig gjorde Spot og Harme.Mens vi ere drevne fraDanmark.Og vilde du heller enSlegfredvivNu være med Kongen herinde,End følge af Landet en fredløs MandOg være en ærlig Kvinde?”Mens vi ere drevne fraDanmark.“Jeg vil ikke bære detHadingsnavnØgenavn.
Kunde jeg end Dronning blive,ThihaveI Tak, min Herrebold,I tog denUdydaf Live!Mens vi ere drevne fraDanmark.Vi Grever og Riddere har til Slægt,De fleste udaf deFromme,EifrygteI saa det Kongebarn,Forhannemaf Land at rømme!Mens vi ere drevne fraDanmark.Iladeopbygge et Hus paa**Hjelm,**Iladedet bygge saa fast,At ei Itørræddes for Pil og Skud,Ei heller forBlidekastStenkast fra Blider.
!Mens vi ere drevne fraDanmark.Nu haver jeg baaret min Sorg i LønI Vintere ni og ei færre,Mit Hjerte det er nu sønderknust,I have Godnat, min Herre!”Mens vi ere drevne fraDanmark.Marsk**Stig**lod bygge et Huus paa**Hjelm,**Med Mure og høie Tinde,Derlagde sig for baade Tydsk og Dansk,De kunde det dog ikke vinde.Mens vi ere drevne fraDanmark.Den Bonde hangangerpaa Marken ud,Og saaer han der sit Korn:“Nuhjelpeos Gud i Himmerig,For nu haver**Hjelme**faaet Horn!Mens vi ere drevne fraDanmark.Gudnaadeos arme Bønder graa,At**Glipping,**han skulde regiere!Om han til Verden var aldrig født,Da havde det gaaet os bedre.Mens vi ere drevne fraDanmark.De store Ege, i Skoven staae,Naar de i Stormene faldeDe slaae da ned baade Hassel og Birk,Og andre smaaYmpermed alle.”Mens vi ere drevne fraDanmark.## Den Danske Prindsesse i Sverrig.
**E**nRosens-Blommemin Herre har fæst,HendefølgetilSverrigden Herre**Krist!**Det hjelper saa lidet atkvide.Det svared dertil den Ridder blid:Min Herreladehente den Jomfru hid!Det hjelper saa lidet atkvide.Devundeda Seil i forgyldene Raa,De seiled tilDanmarki Uger to.Det hjelper saa lidet atkvide.De kasted deres Anker paa hvide Sand,De Svenske Fruertrender iland.Det hjelper saa lidet atkvide.Og midt udi den BorgegaardDe Fruer sig svøbde iSobelogMaar.Det hjelper saa lidet atkvide.Og deraxled de deres Skarlagenskind,Saagingede dem forDankonningind.Det hjelper saa lidet atkvide.“Hil sidde, Dankonning, Iover Bord!Nu Kongen afSverrighar sendt eder Ord.Det hjelper saa lidet atkvide.Han sender eder Ord og Hilsen til,Eders Datter til Brud han have vil.”Det hjelper saa lidet atkvide.DetmeldteDankonningbrat dertil:Det er ikke nok med “have vil.”Det hjelper saa lidet atkvide.Saameget kun giælder for mig hans Ord,Som Tærningen rinder paaTavlebord.Det hjelper saa lidet atkvide.Det førsteGuldtavlpaa Bordet randt,DaSverrigsKonningden Jomfru vandt.Det hjelper saa lidet atkvide.Og der blev Silke paa Jorden bredt,Da Jomfruen blev til Stranden ledt.Det hjelper saa lidet atkvide.De kasted deres Anker paa Svenske Sand,Den Danske Prindsessetrenførst i Land.Det hjelper saa lidet atkvide.Detmeldteda Kongen, som han stod:Iværevelkommen, Jomfru god!Det hjelper saa lidet atkvide.Saa ledte de prægtige Heste frem,Af Sølv og Guld var der Nok paa dem.Det hjelper saa lidet atkvide.“Skiøn Jomfru! I skulle ei længer gaae,Isætteeder op og hvile derpaa!”Det hjelper saa lidet atkvide.“Og var i min Faders Land jegend,Da havde jegKarmogKiøresvend;Det hjelper saa lidet atkvide.Naar Ridderne ride til Herredag,Da age de Fruer derhen i Mag.”Det hjelper saa lidet atkvide.Det svared de**Svenske**Fruer brat:De**Jydske**Sæder IsigeGodnat!Det hjelper saa lidet atkvide.Med Sadel af Sølv ogMileaf GuldDen Svenske Jomfru er saa frydefuld.Det hjelper saa lidet atkvide.Det haver hos os været gammelSæd,Saalænge vi leve, vi blive derved.Det hjelper saa lidet atkvide.Vore Skjoldmøer bare for sig denPris,De rede i Krig paa Herreviis.Det hjelper saa lidet atkvide.Naar**Danske**og**Svenske**faae**Tydskens**Sæd,Det spinde de slet ikke Silke ved.”Det hjelper saa lidet atkvide.Det var stor Lyst og Gammen god,Derde kom sammen, deÆdlingeto.Det hjelper saa lidet atkvide.Og Kongen han tog sin Kiærest i Arm:“Skiøn Jomfru! Ilevehos mig udenHarm!”Det hjelper saa lidet atkvide.De leved tilsammen saamangen god Dag,MedTugt og Ærei Ro og Mag.Det hjelper saa lidet atkvide.## Den Svenske Prindsesse i Danmark.
**D**et var den Svenske Dronning prud,Hun tog sin Datter i Lære:“Naar du bliver Dronning iDannemark,Lad Bonden ei over digkæreklage.
!Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Den arme Bonde i Kjortel graaLad ei for dig beskattes!Endlyster dig Sølv og røde Guld,Du faaer vel hvad dig fattes.Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Saa haver jeg været i femten AarI din Faders Land med Ære,Der er hverken Fattig eller Rig,Som har over mig atkære.”Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Og det var Jomfru**Ingeborg,**Hun svared med stor Snilde:Om Bonde og Borger jeg var haard,Da klædte det mig kun ilde.Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Og devundeop deresSilkeseil,Gud undte demBør hin blide,De seilede dem tilDannemarkI mindre end Maaneds Tide.Ibede for dennem, som Kronen skal bære!De strøge Seil paa den hvide Sand,Og kasted deres Anker,Den unge Kong**Erik**ved den StrandHankastedesin Ganger.Ibede for dennem, som Kronen skal bære!“Velkommen hid, Jomfru**Ingeborg!**I er min Hjertenskiære,Jeg giør det saa gierne, ihvad det er,SaaI vil først begiære.”Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Den første Bøn, jeg beder eder om,Iundemig den saa gierne!Igivemed andre Fanger løsMarsk**Stigs**Smaadøttre af Jerne!Ibede for dennem, som Kronen skal bære!En anden Bøn Ibedemig om,Allerkiæreste Fæstemø!**Stigs-**Døttrene giver jeg ikke løs,De skulle i Taarnet døe.Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Og det var Jomfru**Ingeborg,**Hun blevi Huen saa modsørgmodig.
,“I ærlige Mænd, som førde mig hid,Iføremig hjem paa Fod!”Ibede for dennem, som Kronen skal bære!“Ivendeeder, Jomfru**Ingeborg,**Lad saadant mig aldrig høre!Aldrig I beder mig om den Ting,Jeg gierne jo vil den giøre.”Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Dankonninghan taler til sinDrost:Iladede Fanger udtage!Stigs-DøttreneladeI ogsaa løsTil heden af Land at drage!Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Det var stolt Jomfru**Ingeborg,**Vilde ei paa Danske Jord træde,Før hun de Fanger fik løst af Jern,Og saae dem for sig tilstæde.Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Saa dydelig var Jomfru**Ingeborg,**Hende prisede Mand og Kvinde,De takkede Gud saa mangefold,At hun blev Dronning herinde.Ibede for dennem, som Kronen skal bære!Der var stor Glæde i Frue-Kor,De Nonnerlæste og sjunge,Der varendmere i Kongens Gaard,Derleged' den **Danske Tunge!**Ibede for dennem, som Kronen skal bære!## Marsk Stigs Døttre.
**M**arsk Stighan haver sig Døttre to,Saa tung en Skæbne monne de faae.Og defore vide om Verden.Den Ældste hun tog den Yngste vedHand,Saagingede dem til**Sverrigs**Land.Og defore vide om Verden.KongBørgehan kom fra Stævne hjem,**Stigs-**Døttrenegingefor ham frem.Og defore vide om Verden.“Af hvad for Slags Kvindfolk mon I er,Og hvi stander I saa silde her?”Og defore vide om Verden.“**Marsk Stig**han var vor Faderfrom,Og eders Gunst, den bede vi om.”Og defore vide om Verden.“Iskyndeeder snarlig af min Gaard!Eders Fadervogmin kiære Morbro'r.”Og defore vide om Verden.“Vi var ikke Skyld i Kong**Eriks**Død,Vilede saa smaalig omvort Brød.”Og defore vide om Verden.Den Ældste hun tog den Yngste vedHand,Saagingede dem til**Norges**Land.Og defore vide om Verden.Kong**Erik,**han kom fra Thinge hjem,**Stigs-**Døttrenegingefor ham frem.Og defore vide om Verden.“Af hvad for Slags Kvindfolk mon I er,Og hvad haver I at giøre her?”Og defore vide om Verden.“**Marsk Stig**han var vor Faderfrom,Og eders Gunst, den bede vi om.”Og defore vide om Verden.“Ja, kan I brygge og bage vel,Og ellers giøre for PigerSkiel!”Og defore vide om Verden.“At brygge og bage har ei vi lært,Det tykdes vor Moder, var lidet værdt.Og defore vide om Verden.Men vi kanvæve saa vel i Rør,Som Dronningen selv og alle hendes Møer.Og defore vide om Verden.Vi Guld kan spinde ogvæve i Lad,Dog aldrig bliver vort Hjerte glad.Og defore vide om Verden.Siden Fader og Moder faldt osfraa,Da er vor Kaabe baade pjaltet og graa.”Og defore vide om Verden.Kong**Erik**hanmeldteet Ord medSkiel:“Eders Fader kiendte jeg saare vel;Og defore vide om Verden.Med Haand og Munddet var en Mand,Saa god som findes i noget Land.”Og defore vide om Verden.Kong**Erik**slog over dem Skarlagenskind,Saa fulgde han dem iFruerburind.Og defore vide om Verden.Han bad dem hverken sørg' eller græd',Han vilde dem være i Faders Sted.Og defore vide om Verden.Saa snildelig lode de Væven gaae,Den Ældste hunrendte, den Yngsteslog paa.Og defore vide om Verden.Saa vævede de i den førsteListDenhellige JomfruogJesum Christ.Og defore vide om Verden.Saa vævede de i det andetRør**Norgelands**Dronning og alle hendes Møer.Og defore vide om Verden.De væved Hjort og de væved Hind,De væved dem selv med blegen Kind.Og defore vide om Verden.Tilsidst devovvævede.
med Snilde storHele Guds hellige Englekor.Og defore vide om Verden.Den ældste Syster blev syg og laae,Den yngste gik hende til og fra.Og defore vide om Verden.Den Ældste dødei Hu saa mod;Den Yngste fikfor sin Vaande Bod.Og defore vide om Verden.For hende gav Kongen sin yngste Søn,Hun varhannemværd, den Jomfru skiøn.Derhun havdefaret vide om Verden.## Niels Ebbesøn.
**G**reven han samler alle sine Mænd,Hannemfulgde saafageren Skare,Bannere tyve og otte dertil,Hvo turde vel modhannemfare!Foruden Riddere og fribaarne Mænd,Vare attentusinde Skytter,For Bønder ogBomændiNørre-JyllandAt stande imod ikke nytter.Og Greven han sendte**Niels Ebbesøn**Bud,At han skulde tilhannemride,Han sagde ham Fred ogFællighedVenskabelighed.
til,Han gav ham det tryggesteLeide.Og Greven han rakteNiels EbbesønHaand,Og dermed de talede sammen,Saa lidet da var der Skiemt iblandt,Ogendmeget mindre Gammen.“Og hør nu, kiære**Niels Ebbesøn,**Velkommen saa skal du være,MenhureHvordan.
staaer Huen iNørre-Jylland,KanTidende du mig bære?”“Fuldgodtstaaer Huen iNørre-Jylland,Jeg siger det paa godtLeide,Deromsaaspørger hver Mandfuldtrøst:Kommer I med Fred eller Feide?Endhaver jegogiNørre-JyllandBaade Frænder ogrigeMaveMaage ᴐ: Svogre.
,Til Tjeneste ere de Eder beredt,Som I den af dem vil have.”“**Niels Ebbesøn!**duestenkonstigMand,Dine Tankergangesaa vide,Og kanst du ei komme den rette Vei frem,Omkring saa vedst du at ride.Menhøredu, Hr.**Niels Ebbesøn!**Vil du mit Ærende ride,Hvormange Svende har du med dig,Som dutør vel paa lide?”“Alt haver jeg tredive Svende med mig,Saadanne som de nu ere,Og ingen Forskiel jeg giør paa dem,De alle mig er lige kiære.”“Og har du kun tredive Karle med dig,Duholderidagtil Maade,Igaarholdtdu i Hr.**Bugges**GaardMed hundrede Hestei Plade.”**Niels Ebbesøn**var en Mand saabrad,Han ræddes ei for at svare:Og siger det enten Ridder eller Svend,Med Løgn saa monne han fare.“Og hør du, kiære**Niels Ebbesøn!**Derom vil ikke vi trættes,Duridenu til Hr.**Bugge,**din Ven,Og spørge, om vi skalsættesForliges.
?Hr.**Bugge**han haver mig længe undsagt,Og saa den unge Povel**Glob****,**Hr.**Anders Frost**er eet med dem,Og fremmerst i eders Hob.Du haver med dig Hr.**Eske Frost**Og saa hans Brødre tvende,De alle af min Tjeneste drogForuden mit Ja ogMinde.Jeg haverendfleretil Villie gjort,Dog de mig nu ei kiende,Ilydealt paa Hr.**Bugges**Raad,Seer til, hvor det vil ende!”“Hr.**Bugges**Raad veed jeg ikke af,Hvad han vil lad' eller giøre,**Anders Frost**har været eders Tjener tro,I skulle ikke andetspørge.Hr.**Anders Frost,**den duelig Mand,Forsvarer saa vel sin Ære,Vilde han af eder Orlov faae,Hvi vilde Ihannem det værge?Det ersaaSkik i**Dannemark,**Har været fra gamle Dage,At har en Svend dertil Attraa,Da maa han Orlov tage.For her er Ingen tilsammen viet,Som Munken og hans Kappe,Men Hofmand rider og Hofmand bi'r,Hvor han kan tjene til Takke.”“Og hør du, Hr.**Niels Ebbesøn!**Du snakker mig alt for længe,Enten skal du af**Danmark**flye,Eller jeg skal lade dig hænge.Fredhelligestdu hidkommet til mig,Fredhellig maa du bortride,Men var det ikke for Ord og Tro,Du skulde faae andet at vide.”“Et fyrsteligtLeideI selv mig gav,Om jeg det ellers maa nyde;Men har I,Grev**Geert****,**noget Ondt iHu,Det kan eder selv fortryde.I Tyve kan hænge i Galgen høit,Baade for Ravn og for Ørn,Men lettelig ei afDannemarkJeg rømmer fra Hustru og Børn.Og skal jeg rømme mit Fæderneland,Fra Hustru og Børnene smaa,Fuldlidetskal I rose deraf,At I mig nogentid saae.”“Duridenu bort,**Niels Ebbesøn!**Ei mere vil jeg nu høre,Ellers jeg bryder din Brynje paa dig,Som jeg tørfuldvelgiøre.”“Aldrig saae Nogen mig end saa ræd,Jeg turde jofuldvelskiælve,Hør mig,Grev**Geert****!**Iseevel til,Og mandelig vogt eder selve!”“Du snakker mig meget til Meen imod,Ei vil jeg mig dog overile,Imorgen er du fredhellig for mig,Til Solengangertil Hvile.Den Dag idag, og den anden til Kvæld,DinLykke, den maa dufriste,Men er jeg en ægte Grevesøn,Derefter jeg brat dig mon giæste.”Bort red da Hr.**Niels Ebbesøn,**Slog op med hvidenHand:“Grev**Geert**,****Idrages til Mindevel,Jeg kommer igjenforsand!”Saa red han bort medsnarenFærd,Kom hiem udi sin Gaard,Han klagede sig for sinvæneHustru,Spurgde hende om bedste Raad.“Hvad Raad kan jeg optænke vel,Jeg er enblysomKvinde,De værste Raad, de tjene nu bedst,Kunde I dem ellers paafinde.Igiveeders Heste nyt Beslag,Isendedem brat til Smede,Og alle de Hager, demvendeI ind,Saa hittes i Spor ikke Rede!Alle de Hager, demvendeI ind,Saa Sporet er ikke at kiende!Isigedet aldrig til nogen Mand,I lærde det af en Kvinde!”“Nuæde og drikkehverDannesvend,Og rappest gaaer Alt med Glæden,Og naar saa Natten forgangen er,Da faaer vi en Dag isteden.Det er ikke Dag, før Sol staaer op,Men da faaer vi Tidender nye,Hvilken Svend sin Herre er tro og huld,Han maa ikke frahannemflye.”De Hofmænd svore saa dyr en Ed,De vilde deres Livopsættevove.
,Og ride medhannemsaa dristelig frem,Hvor han vildeyppe en Trætte.Saa rede de dem til**Fruerlund,**Derbundede deres Heste,Saagingede dem til**Randers** ByDenkulledeGreve at giæste.Og det var Hr.**Niels Ebbesøn,**Han kom tilRanders-Bro,“Den Svend, som ikke vil følge med,Hantagesig Orlov nu!”Frem da traadte liden**Svend Trøst,**Ham troede han allerbedst:“Min Herre! Igivemig Orlov nuOg dertil Sadel og Hest!”Som han begiæred, han Orlov fik,Og dertil Sadel og Hest,Den samme Dag, før Aften kom,Han tjende sin Herre bedst.**Niels Ebbesøn**selv til Dørren gik,Som han fik da isinde,Han stødte derpaa med skarpen Spyd,Som Greven selv var inde.Grev**Geert**han ud afVindvetsaae,Hansaaefaaetekstkritik er afhandlet i ACCESSde blanke Spjude:Saauseljeg til**Dannemark**kom,**Niels Ebbesøn**holder herude.De stødte paa Dørren med Skjold og Spyd,De Nagler sprang alle istykker,“DukulledeGreve! ogestdu her,En Skaalvi dig nu tildrikker.”“Dusættedig ned,**Niels Ebbesøn!**Vi ville os vel forlige,Sende vi efter Hertug**Henrik****,**Og Hr. Claus**Krummedige****!**“Ikke da sagde dusaaigaar,Alt ud vedRanders Strande,Da vilde du enten have mig hængt,Eller jeg skulde rømme af Lande.”Og det dameldteden sorte Svend,For han var ei af de Hvide:Vi lade nu fare den lange Snak,Vi lade nu Sværdet bide!Saa tog de den haarde Vovehals,Tog Hold i hans gule Lok,Saa hugged de ham Hovedet fraAlt over denSengestok.Grev**Geert**han var nu slagen ihjel,Og daslog de paa Tromme,Og det var Hr.**Niels Ebbesøn,**Han maatte af Byen rømme.Han hasted flux af Byen ud,Ad Gade og ad Gyde,Der mødte ham Hr.**Ove Hals,**Han vilde ham det forbyde.“Og hør du det, Hr.**Ove Hals!**Dugiøremig ingen Skade!Duestmin Svoger huld og tro,Du maa os fare lade.”“Fuldvelveed jeg vort Svogerskab,Saa nær som detmonvære,Men du har slaget min Herre ihjel,Jeg tænker kun paa min Ære.”Da bræged' Faar, dakiækked'Gaas,Og Hanengoelpaa Halde,Hr.**Ove Hals**blev Veien trang,Ad de**Holster**monne han kalde.Saa drog de ud deres gode Sværd,**Niels Ebbesøn**vilde ei vige,Hr.**Ove Hals**han hugged ned,Saa han laae der tillige.**Niels Ebbesøn**kom tilRanders Bro,Der vankede Hug saadruedrøie.
,Og der fandt han den liden**Svend Trøst,**Hans Orlov den var nu ude.**Niels Ebbesøn**gik overRanders Bro,De**Holster**efter ham hasted,Imellem sprang den liden**Svend Trøst,**OgBroen med List afkasted.Takhave**Niels Ebbesøns**Systersøn!Han viste, han var afArten,Han kasted i Fjord deFjellesaa brat,Han standsed de**Holster**i Farten.En Kiælling giæsted**Niels Ebbesøn,**Hun havdeikke udentoLeveBrød.
,Det ene gav hun**Niels Ebbesøn,**For han slog denkulledeGreve.Gudglædedin Sjæl,**Niels Ebbesøn!**Duvarsten Dansker Helt,Saa gierne vilde du dit FædernelandVed fremmede Giæster skilt.Kristsigneoghver godDannesvend,Som baade med Mund ogHand,Uden Skrømt og Tant, med Flid og Tro,Vil tjene sit Fæderneland!## Iver Lykke.
**D**et springer nu saa vidt om Land,Alt underSverrigsKrone,Kong**Albret**og hans gode Mænd,De agter dem ind iSkaane.Derfor da ligger Svenden udiBolte.Konning**Albret**sidder paa**Axelvold,**Han lader deLønbreveskrive,Saa sender han dem til**Helsingborg,**Den Danske Dronning at give.Og det var Dronning**Margrete**bold,Paa Svendesaamonne hunhedekalde.
,Italetil Tydske Hr.**Parau,**Bedeham til mig indtræde!“Og hør I, kiære Hr.**Parau!**Vil I mig hjelpe af Vaande,Og vil I drage til**Sverrig**for mig,Udi mit Sted at stande?”Det svared Tydske Hr.**Parau,**Han var i Munden saastarkstærk.
,Ikke drager jeg til**Sverrig**i StridFor tredivetusind Mark.Det var den ædle Dronning da,DeLønbrevelader hun skrive,Sender hun dem til**Skanderborg,**Hr.**Iver Lykke**at give.Saa silde om en AftenstundDa blev de Breve udsendte,Saaaarle om anden Morgens Tid,De kom den Herre tilhænde.Hr.**Iver Lykke**var snar i Færd,Saastædtes han for Bord:Vil I mig noget, kiær Dronning min?Hvorfor sendte I mig Ord?“Hr.**Iver Lykke!**og hør du det!Saa venlig beder jeg dig,At du vil fare tilSverrigsLandOg stande i Strid for mig!”Hr.**Iver Lykke**gav gode Svar,Han var en Mand udenFals;“Og jeg vil drage tilSverrigiaar,Skulde det end koste min Hals.”Saa fik Kong**Albret**et Brev igien,Det lød ikke bedre eller værre:“ForAxelvoldiVestergylland,Der mødes vi med vore Hære.”Det sagde Kong**Albret**af stort Hovmod,Han agted saa lidt en Kvinde:“Hun skulde heller, den Frue fiin,Sidde ved sin Rok og spinde.”Og de rede ud fra**Axelvold**Med firetusinde Heste,De havde det fast i Hu og Sind,AtDanmarkvilde de giæste.Og de red over den grønne Eng,Vel attentusind i Skare,De hørde ei Messevor Herres Dag,Saa ilde da monne de fare.De**Danske**sig ei forsømme lod,De mødtes alt paa den Hede,At mødes og strides med Kong**Albret,**Det var deres største Glæde.Det var paa en hellig Søndag,Da monne de Messen høre,Og siden drog de til**Øresund**Og lod sig overføre.Og de rede over de skaanske Bjerg,Og over de grønne Enge,Det var en Lyst at see derpaa,Hvor deres Heste monne springe.Og de rede ind overSverrigsSkiel,De varei Mod saa trøste,Og der stode Folk og undredes paa,HvorJorden under dem rysted.DetmeldteHr.**Fikke Olufsøn,**Han saae de Danske Mænd komme,Lad os ikke stride med dem idag!Det vorder os lidt tilFromme.DetmeldteKong**Albret**overbrat,Han redunder grønne Lide:Ogestdu ræd for Danske Mænds Sværd,Saa rid du hen til en Side!“Aldrig saae I mig være saa ræd,Jeg turdejo fuldvelskiælve,Kong**Albret!**Iseevel til idag,I kanforvareeder selve!”Hr.**Iver Lykke,**hanmeldtemed Skiel,Han saae de Svenske komme:I holde nu sammen, I Danske Hofmænd!De Svenske skal for os rømme.Det var Hr.**Fikke Olufsøn,**Sin Hest kunde han vel ride,Saa dristelig red han de Danske imod,SitGlavindførst at bryde.De Pilestunkefore.
saa høit i Sky,DeGlavindegingeistykker,I træde nu frem, I Danske Hofmænd!Saaraabde Hr.**Iver Lykke.**Det førsteRidt, de sammen red,De Helte var alle saa stærke,De Svenske maatte alt give tabt,De mistede KongensMærkeBanner.
.Kong**Albret**sagde, i Hu saa ræd:Min Død nu vil det blive,Den første Mand af al den HærHan vilde sig fangen give.Saa blev han Fange, det var ei Skiemt,DeBøileom Been ham spændte,Saa førde de ham tilHelsingborg,Der havde han meer ivente.Derfor da ligger Svenden udiBolte.## Kong Kristoffer af Baiern.
**D**et varKong**Kristoffer**saabold,Han skrev de Breve omkring,Han beder derom alle sine Mænd,At mødes medhannemtil Thing.Og ind datrendet Sendebud,Han sagde sin Herresaa:Eders Morbroder ikke følge vil,Hans Husfru raadte derfra.“Kan jeg ikke min Morbroder faae,Alt for den slemme Frue,Da vil jeg prøve de**Danske**Mænd,Og see, hvortil de mon due.”Det var**Kristoffer,**denKonningny,Han klagedesaasin Vaande:Mine egne Bønder staae mod mig op,Og villemig gaae fra Haande.Mine Adelsmænd! I stande mig bi!I Borgere! ligesaa!Da skal det være saa smal en Sag,De Bønder som Giæs at slaae.De Bønder samlede sig i Hob,Saavel over Skov som Hede,Dekeisedeudvalgde.
dem en Høvedsmand,**Henrik Tagesøn**til god Rede.De reiste sig op, hver Mand af Hus,Som boed i**Vensyssels**Land,De meende, de havdealtvundet Spil,De havde ikke bedre Forstand.Og de rede frem for**Aalborg**Stad,Og frem til**Huseby** Veile,Fremmerst da red deres Høvedsmænd,De vare ei langt fraSteile.Og de rede frem paa**Aggers** Grund,Og saa til**Aggersborg**By,Der satte de Ild paa Kongens Gaard,Den blussed høit i Sky.Det førsteRidt, de sammen red,De Bønder de var fuldstærke,Og det var Marsk**Stig Pallesøn****,**Hanryggedsaa langt sitMærke.Det andetRidt, de sammen red,MedGlavindog skarpeSpærSpyd.
,Denbolde**Henrik Tagesøn**Sit Liv maatte lade der.Men det var**Henrik Tagesøn,**Han værged sigfuldvel,End sidenhan var sunket i Knæ,Syv Mænd slog han ihjel!Og det var**Henrik Tagesøn,**Han saae sig op i Sky,Ryg da vendte de**Morsingboer,**Og saa de Forræder' af**Thye.**Ja, først saa rømde de**Morsingboer,**Og saa de Forræder' af**Thye,**Efter endstode de**Vendelboer,**Og de vilde ikkeflye.Alene stod ædle Vendelboer,De maatte betale den Kiv,En Vognborg op for sig de slog,For den lod de deres Liv!De Bønder sloges da nedfor Fod,Saa mange, som eiundkomme,Ender**Kristoffer**en Kongegæv,De Danske Mænd tilFromme!## Iver Axelsøn Thott.
**D**et var Hr.**Iver Axelsøn,**Han sidder paa**Gullands**Skiære,Han siger, han vil til**Sverrig**ind,At hente sin Hjertenskiære.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Hr.**Iver**han seiler til**Stokholms**By,For Kong**Karl Knudsøn**at giæste,Det sige alle,det hør og spør,Det bli'r ikke til hans Bedste.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Og midt udi den Borgegaard,Deraxler han sit Skind,Saa gaaer han paaStokholms-HuusForSverrigesHøvdingind.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**“Hil sidde I, Kong**Karl Knudsøn****!**En Drot overSverrigesRige,Og vil eders Daatter I give mig,At være hinandens Lige!”Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**“Og skal jeg eder min Daatterfaaelade faae.
,Og hun skalraade eders Bo,Da skal I drive Kong**Christian**ud,Med samt hans Biskopper to.”Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Det var Hr.**Iver Axelsøn,**De Breve lader han skrive,Og sender dem saa til**Dannemark,**Kong**Christjan**at overgive.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Og bort da red det Sendebud,Som Brevet havde i Hænde,PaaMyntergaardeni**Malmøes**By,Der monne han Kongen finde.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**“Hil sidde I,Konning**Christian!**En Herre saagild og giæv!Jer hilser Hr.**Iver Axelsøn,**Og her har I hans Brev.”Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**DetmeldteKonning**Christian,**Derhan i Brevet saae:Det havde jeg aldrig tænkt før nu,Hr.**Iver**vilde skikke sigsaa.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Jeg haver hamflyetbaade Land og SlotAt holdetil troer Hænde,Og det kom aldrig i mit Sind,Han skulde saa vrangt sig vende.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Men lever jegKonningi Vintre to,Og end i kortere Tid,Den selvgjorteKonningog hansMaagDe skulle mig bede om Fred.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Kong**Christian**kalder paa liden Hofdreng:“Følg du dette Bud i Stuen!Duladeham spise, som det sig bør,Hans Herre hav ikkei Huen!Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Dugiøreham Tjenest, som det hør til,Dugiøreham kun tilgode!Hans Herre os skal betale det Lag,Om ilde eller vel tilmode.Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**Dufølgedet Bud i Skrædersal,Og ladehannemKlæderskiære!Selv skal betale den SkræderlønIver**Axelsøn****,**hans Herre.”Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**“IhaveTak,Konning**Christian!**I er en Herre saa prud,Eders Navn og Gave jeg prise vil,Hvor jeg kommer af Landet ud.”Hr.**Iver**han bryder den stærke Bølgefor**Gulland!**## Kong Hanses Giftermaal.
**K**ong**Hans****,**han sidder paa**Kiøbenhavn,**DetLønbrevlader han skrive,Og det sender han til**Nørrejylland,**Hr.**Erik Ottesøn**at give.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Det var Hr.**Erik Ottesøn,**Derhan i Brevet saae,Han skiødVartavlog Terning bort,Bad sadle sin Ganger graa.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Ind kom Hr.**Erik Ottesøn,**Ogstædtes saa for Bord;“Hvad vil I mig, kiær Herre min!Hvi har I sendt mig Ord?”Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark!“Hør I, Hr.**Erik Ottesøn!**I er vor egen Mand,Og I skal fare til**Meisen**iaarFor os om enLilievand!Lilie-Vaand.
”Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Og det var Hr.**Erik Ottesøn,**Saa høvisk monne han svare:Og skal jeg ind tilMeisen-Land,Jeg kan ikke ene fare.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Her**Verner Parsberg**af**Holbekshus**Jeg lader med eder fare,Og Hr.**Klaus Rønnov**paa**Oringborg,**Ederfølgesaafauren Skare!Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Da blev i Hast det Skib udlagt,De Baadsmænd glædtes derved,Denblide Børsaa herlig stod,Saa vel deres Skib fremskred.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Devundeop deresSilkeseil,Saa høit i forgyldte Raa,De**Dannebrog**satte iFremmerstavn,Delode til **Sachsen** staae.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.DenKureVogter.
stander paa høieVærn,Og seer han ud fra Lande,“Jeg seer paa Søen det Danske Flag,Derover forgyldteBrandeFløie.
.”Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Den klare Dag, den skinner fra Øst,Og Bølgen, hun blæser blaa,De ædle Herrer afDannemarkDe gik for Hertugen at staae.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Hil sidde I, Hertug afSachsenland?Baade I og eders Kiære!Den ungeKonningafDannemark,Beder om eders Datter med Ære.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Det var Hertug**Ernst**afSachsenland,Han kalder paaDrostensin,“Duledetil os i Salen indMed Ære Frøken**Kirstin!**Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.De satte paa hende detHovedguld,Det skinnede som en Lue,Det var belagt med Ædelsteen,Det klædte den skiønne Jomfrue.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Det var Hertugen afSachsenland,Han tog sin Datter i Lære,Som det sig burde, den Herrebold,Han lærde hendeTugt og Ære.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Værkiær ad**Jyder,**kiær Datter min!De ere saa trygge og troe!Du**Sverrigs**Krone ei eftertragt,Uden du den med Læmpe kan faae!Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.For fattige Enker bed du godt,Og for hvert faderløst Barn!For fattige Fanger bedoggodt,Lad dem ikke døe iTaarn!Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Paa fattig Bonde læg aldrig Skat,Jeg det ikke taale vil,Men fattes du enten Sølv eller Guld,Du sige din Fader til!Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Og i Trompeter saa blev der stødtOg blæst i forgyldteLjudLyd ᴐ: Lur.
,Da Frøkenen blev til Stranden ledt,De kaldte hende**Danmarks Brud.**Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.Saavundede op deresSilkeseilSaa høit i forgyldteRaa,Saa seiled de hjem tilDannemark,I mindre end Uger to.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.DerSilke og Sindalvidt og bredtOver grønne Jord de slog,Den unge Konge med RiddersmændSin kiære Brud modtog.Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.De mødtes alt paa den grønne Vold,**Krist**give, det vorde til Gavn!Den Herre fra Hest, den Frøkenfrasratekstkritik er afhandlet i ACCESSKarm,De fløi hinanden i Favn!Der kom aldrig saarigen Jomfru tilDanmark.## Kong Christian den Anden.
**A**lle smaa Fugle i Skoven er,Over Høgene føre de Klage,De rive af dem baade Fier og Dun,Og vil dem af Skoven jage.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Saa fløi de op i Egetræ,Om Raad at spørge og søge,Hvordan de skulde en Konge faae,Der kunde dem frie fra Høge.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Derom da sang en lille Fugl,Det var den usle Krage:“Vikeisetil Konge den gamle Ørn,Da faaer vi gode Dage!”Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Og det var alle de Fugle smaa,De gav dertil deresMinde,Og Fuglekonge da blev den Ørn,En bedre var ei at finde.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Det, svared i Hast den stolte Høg,Tilstædevi ingenlunde,SkalKonningvære den gamle Ørn,Vi alle maae gaae tilgrunde.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Derhan detspurgde, den gamle Ørn,Han blev saaharm i Huen,Og slog saa til den stolte Høg,Som Høg slog før til Duen.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Derover glædtes de Fugle smaa,De sang, hver med sin Stemme,I Lunden var Fryd og Fuglesang,Mens Ørnen selv var hjemme.MenØrnenØrneutekstkritik er afhandlet i ACCESSbyggeri Fjeldet ud.Men sammen da foer den Høgehær,De skjulde baade Mark og Enge:“Nuladeros fare i Flok til Lund,Atlyse den Ørn til Senge!”Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Vel Duen fløi til den gamle Ørn,Ogvared ham adhans Skade,Hun sagde: nu kommer den Høgehær,DulavedemBirtingsbade!Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Dertil dog svared den gamle Ørn,Mens begge hans Øinerunde:Formange Mus de bide en Kat,Thi maa jeg rømme af Lunde.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Fra Skoven da fløi den gamle Ørn,Det timedes saa ilde,Og alle de arme Fugle smaaDefore om Raadsaa vilde.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Nu Høgen sidder i Egetop,Og breder vidt ud sin Vinge,Men alle de andre Fugle smaa,Dem Sorrig og Nødmontvinge.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Nu Kragen sidder paa baren Kvist,Ei mere den Høgenundte,Og Uglen flyver i stor Uro,Sig skjuler iElletrunte.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Nu Viben med sin høie TopHun dukker iAgerrene,Og alle de Fugle, som kvad i Lund,Nutie kværsom Stene.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Der er nu Sorrig og Graad i Lund,Hvor før var Fuglesange,Mig ynkes over de Fugle smaa,De Dage dem giøres saa lange.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.Gudhjelpeogham, den gamle Ørn,Som flyver paa vilden Hede!Han veed sig hverken Ly eller Læ,Hvor han kan bygge sin Rede.Men Ørnenbyggeri Fjeldet ud.## Holger Danske og Stærk Diderik.
**S**tærkSærkOgså A har unicialtekstkritik er afhandlet i ACCESS**Diderik**boer sig udi**Bern**Med atten Brødre giæve,Og hver af dem haver Sønner tolv,StorManddomde bedreve.Nu standerStridenStrideutekstkritik er afhandlet i ACCESSiNørunderJylland.Stærk**Diderik**harogSystre Nok,For de er alle femten,Og hver af dem har Sønner tolv,Den Yngste, hun har tretten.Nu stander Striden iNørunderJylland.For**Diderik**gik nu frem at staaeSaamangeKæmpekroppe,Jeg siger detforuden Tant,De saaes over Bøgetoppe.Nu stander Striden iNørunderJylland.“Nudragetvi har i mange Aar,MedKæmperi FlokStaalhandske,Dogendvi høre, iNørrejyllandOs byder Trods**Holger Danske.**Nu stander Striden iNørunderJylland.Det vi have hørt om hans Hovmod,Det haver os gjort stor Vaande,Han lader sig krone med røden Guld,Og vil os ei gaae til Haande.”Nu stander Striden iNørunderJylland.Og**Sverting**stak frem en stor Staalstang,Begyndte dermed at true:“Vel hundrede af Kong**Holgers**MændJeg regner ikke ved en Flue.Nu stander Striden iNørunderJylland.“Og hør du,**Sverting,**du sorte Svend!Duagtedem ikke saa ringe!Jeg siger dig, alle Kong**Holgers**MændDe ere fuldraske Drenge.”Nu stander Striden iNørunderJylland.Det svarede høien**Bærmeris',**Det Ord tog hantil Giemmetil Eftertanke.
:Vi giæste Kong**Holger**iDannemarkOg see, om han selv er hjemme.Nu stander Striden iNørunderJylland.Stærk**Diderik**sendte Kong**Holger**Ord,Og lod hansaatilbyde:Hvad hellervil du stride med os,Eller vil du Skatten yde?Nu stander Striden iNørunderJylland.Kong**Holger**han blev saaharm i Hu,Han ikke paa Svar lod vente:“Hvo Skat vil kræve af Danske Mænd,Han faaer denogselv at hente.”Nu stander Striden iNørunderJylland.Kong**Holger**ogstærk**Diderik****,**De mødtes midt paa den Hede,De sloges ret af Hjertensgrund,De var i Hu saa vrede.Nu stander Striden iNørunderJylland.Af Blod der randt fuldstrid en Strøm,Under Bjergi dybe Dale,Og de som krævede Skatten ind,De maatte den selv betale.Nu stander Striden iNørunderJylland.Og her laae Hest og der laae Mand,De bedste Venner adskildes,De loe ei efterdet varme BadNær alle, som kom til Gildes.Nu stander Striden iNørunderJylland.Og det var høien**Bærmeris',**Hans Brouten hamgik af Minde:“Nu lever eiHælvtenaf vore Mænd,Hvor skulde vi Seier vinde!”Nu stander Striden iNørunderJylland.Stærk**Diderik**tog da selv til Beens,Han løb over Bjerge og Dale,Og**Sverting,**han tog den samme Vei,Hvor fast han end før turde prale.Nu stander Striden iNørunderJylland.Detmeldte**Vidrik Velandsøn,**Derhan drog af sin Handske:Fuldlidetskal I rose deraf,I giæstede**Holger Danske!**Nu stander Striden iNørunderJylland.## Hertugen og Dannekvinden.
**H**ertugen, han red fra**Kolding**ByOg indtil**Aabenraa,**(Her holder Hertugens Mænd)Der mødte ham en Kvinde usky,Som der gaaer Rygtefraa.De kommer ikkeend.“Og hør du, gamle Kiælling god,Duesten kyndig Kvinde,Dusigemigaf rundet RodAlt hvad du har i Minde!”“For Sandhed siger jeg dig, Søn,Jeg vil ei for dig lyve,Jeg mindes Konger iDannemarkHenved halvfemtsindstyve.Jeg mindes som en Drøm Kong**Dan,**HamloveDanske Tunger,Jeg mindes ligedan Kong**Skjold**Med alle hans**Skjoldunger.**Med sin Guldkølle slogvel**Gram**De Danske Bjerge jævne,Men det jeg veed, at efter hamSig alle Kongernævne.Jeg mindes**Frode Fredegod,**Jeg grædogda han døde,Jeg vidste ei, at paa den TidVor Herre lod sig føde.Jeg mindes**Thyre Dannebod,**Da kom jeg først i Kirke,Jeg var da en halvvoxen Mø,Bar Steen til**Dannevirke.**Jeg mindes grandtden store**Knud****,**Ogalle **Valdemarer****,**Jeg mindes dermed, Verdens GlandsDen glimrer og bortfarer.Jeg mindessidstfidsttekstkritik er afhandlet i ACCESSmed**Atterdag**Hans Datter**Margarete,**Hun var af sammeRodsom jeg,Hunom sin Mage ledte.”“Du tykkes mig en Kiælling leed,Du alt for gamle Kvinde;Jeg rider mig til**Hedeby,**Der Venner mig at finde.”Hertugen spored Hesten sin,Og lod ad Veien stryge;Og Kvinden snøred sine Sko,Foer, som hun kunde flyve.Hertugen red ikort Galop,Forbi ham løb dog Kvinden,(Her holde Hertugens Mænd,)Paa**Urnehoved**sattes Thing,Hun kom dog did forinden.De kommer ikkeend!## Havfruen og Danedronningen.
**D**ankonninglod gribe en Havfru fiin,(Den Havfru dandser paaTilje)Og den satte han iTaarnetind,For hunfremmed ikke hans Vilje.Dandronning kalder paa Svende to:(Den Havfru dandser paaTilje)“Iladeden Havfru for mig indgaae!For hun skalfremme min Vilje.”Ind kom Havfruen ogstædtes for Bord,(Den Havfru dandser paaTilje)“Hvad vil I mig, Dronning! I sendte mig Ord,Jeg kan ikkefremme din Vilje.Dandronning klapped paa Hynde blaa:(Den Havfru dandser paaTilje)“Dusidde, skiøn Havfru, og hvile derpaa!For du skalfremme min Vilje.”“Vil Iforraademit unge Liv?(Den Havfru dandser paaTilje)Derunder jo ligger den hvasse Kniv,Hvorskulde jegfremme din Vilje!”“Og vedst du dette, da vedst du meer,(Den Havfru dandser paaTilje)Dusigemig hvad af min Skæbne du seer!Saa haver dufremmet min Vilje.”“Og veed jeg din Skæbne, jeg siger dig den,(Den Havfru dandser paaTilje)Dog Baalet jeg venter, vil blive min Løn,Saa nødig jegfremmer din Vilje.Af Sønner saaboldedu føder tre,(Den Havfru dandser paaTilje)Dekostedig Livet i Fødselsvee.Nu haver jegfremmet din Vilje.”“Og skal for dem det saa hardt mig gaae,(Den Havfru dandser paaTilje)Da siig mig Skæbnen, som de skal faae!Saa haver dufremmet min Vilje.”“Den ene skal være tilKonningfød,(Den Havfru dandser paaTilje)Den anden bære Guldkronen rød,Saa monne jegfremme din Vilje.Den tredje skal være saa viis en Mand,(Den Havfru dandser paaTilje)Dit Liv, det unge, dog koster han,Nu haver jegfremmet din Vilje.”Dandronning svøber sit Hoved i Skind,(Den Havfru dandser paaTilje)Oggangerfor Kongen i Salen ind,Forfremmet saa var hendes Vilje.“Og hør, allerkiæreste Herre min!(Den Havfru dandser paaTilje)Vil I mig give den Havfru fiin?For hun haverfremmet min Vilje.”“Hvorkan jeg skiænke den Havfru Liv?(Den Havfru dandser paaTilje)Hun harforraadtmine Snekker syv,Dafremmed hun ikke min Vilje.”Dandronningen sortned som en Jord,(Den Havfru dandser paaTilje)Som død hun daaned for Kongens Bord,Forfremmet ei blev hendes Vilje.“Min Kiære! tag eder det ei saa nær!(Den Havfru dandser paaTilje)Følg Havfruen heller med eders Møer,Forfremmet hun har eders Vilje.”Hun klædte den Havfru i Purpur rød,(Den Havfru dandser paaTilje)Som spaaed hende den haarde Død,Forfremmet var dog hendes Vilje.Den Havfru sattes paa Bølgen blaa,(Den Havfru dandser paaTilje)Dandronning grædende der hun saae,Skiøndtfremmet var nu hendes Vilje.“Igrædeei, Dronning, og vaandessaa!(Den Havfru dandser paaTilje)Vidaabne Himmerigs Dørre staae,Nu haver jegfremmet din Vilje.I Himmerig skal du bygge og boe,(Den Havfru dandser paaTilje)Der har for evig du**Fred og Ro!**Nu haver jegfremmet din Vilje.”## Rosmer Havmand og Svanlille.
**D**er sidder en Frue iDannemark,Fru**Hilde**hun lader sig kalde,Og hun lader bygge en Borg af ny,Den skinner over Skovene alle.Det gaaer saa godt iDanmark.Hendes Datter, hun blev hende stjaalet fra,Hun ledte efter hende saa vide,Jo længer hun ledte, des mindre hun fandt,Det gjorde hende Angest og Kvide.Det gaaer saa godt iDanmark.Da lader hun bygge et Skib af ny,Guldprudevar alle detsBrande,Med Riddere og saa med raske SømændHun lader den Snekke bemande.Det gaaer saa godt iDanmark.Stolt**Hildes**Sønner blev fulgt til StrandAf hende medTugt og Ære,De seiledevildtudi otte Aar,Det var hendes høiesteKæreKlage.
.Det gaaer saa godt iDanmark.De seiledevildtgiennem otte Aar,De Timer dem bleve saa lange,De seilede frem for saa høit et Fjeld,De landed, omkring det atgange.Det gaaer saa godt iDanmark.Detmeldteda Jomfru**Svanelil**I Bjerget alt paa det næste:Hvor ere de fremmede Svende fra,Som monne iaften os giæste?Det gaaer saa godt iDanmark!Da svared den Broder, som var yngst,Hans Ord vare alle saa snilde,Vi er en fattig Enkes Sønner tre,Vore Veie var alle saa vilde.Det gaaer saa godt iDanmark.Vor Moder, Fru**Hilde**iDannemark,Hungangeros aldrig af Minde,Vor Syster hun blev os stjaalet fra,Omhende vi lede iblinde.Det gaaer saa godt iDanmark.“Er født du og baaren iDannemark,Og er saa Fru**Hilde**din Moder,Da er jegog**Svane,**kiær Syster din,Og du er min snildeste Broder.Det gaaer saa godt iDanmark!Men hør du, min snildeste Broder kiær,Hvi blev du ei hellere hjemme?For havde du hundrede tusind Liv,Du slap ikke ud af den Klemme.”Det gaaer saa godt iDanmark!Hun satte ham i den mørkeste Vraa,Hun kunde i Huset oplede,Hun bad ham for Guds og hans egen SkyldHan skulde ei lee eller græde.Det gaaer saa godt iDanmark!Da**Rosmer**han kom fra Hvalfangst hjem,Han sagde: du troløse Kvinde!Jeg lugter det godt paa min høire Haand,At her er en Christen Mand inde.Det gaaer saa godt iDanmark!“Henover vortSalhusder fløi en FuglMed Christenmands Been udi Munde,Den kasted det ind og jeg smed det ud,Det snareste helst jeg kunde.”Det gaaer saa godt iDanmark!Hun laved til**Rosmer**saa godt et Bad,Hun kaldte saa mildt ham: min Kiære!“Hid til mig er kommet min Systersøn,Ham kan jeg slet ikke undvære.Det gaaer saa godt iDanmark.Hid til mig er kommet min Systersøn,Fra Fædernelandet det glade,Min Kiære! Igivemig eders Ord,I ville ei giøre ham Skade!Det gaaer saa godt iDanmark!“Er til dig nu kommet din Søstersøn,Fra Fædernelandet det glade,Jeg sværger derpaa min høieste Eed,Jeg giør ham ei ringeste Skade.Det gaaer saa godt iDanmark!Og det varHavkonningen**Rosmer**høi,Han kalder paa to sine Svende:Iførestolt**Svanelils**SøstersønHerind mig i Stuen tilhænde!Det gaaer saa godt iDanmark!Og det var stolt**Svanelils**Broderbold,Han skulde for**Rosmer**indgange,Hans Hjerte, det bæved, hans Krop, den skjalv,Saa tyktes hans Kaar hannem bange.Det gaaer saa godt iDanmark!Og**Rosmer**han satte ham paa sit Knæ,Og klapped hans Kinder kiønne,Han klappeddennemsaa listelig,De blev baade gule og grønne.Det gaaer saa godt iDanmark!Stolt**Svanelil**sagde saa snildelig:Hr.**Rosmer,**Idrages til Minde,I har ikke Fingrene fine nok,At klappe Smaadrenge om Kinde!Det gaaer saa godt iDanmark!Den Ungersvend tøved i fire Aar,Det femte blev heftig hans Længsel,Han sagde: kiær Syster, for Moders SkyldDuhjelpemig ud af mit Fængsel!Det gaaer saa godt iDanmark!“Hr.**Rosmer!**nu klager min Systersøn,Her trækker saa koldt under Vandet,Jeg godt det kan mærke, han længes fast,Den Dreng, efter Fædernelandet?”Det gaaer saa godt iDanmark!“Og finder nu Svenden det Hav for koldt,Og længes ad Skoven der hjemme,Da vil jeg ham give syv Tønder Guld,Saa haver han noget at giemme.”Det gaaer saa godt iDanmark!“Og vil I ham give syv Tønder Guld,Han kan dem dog aldrig hjembære,Uden I vil bære baade Guld og ham,O, giør det, minHjertenskiære!Hjertcnskiære!tekstkritik er afhandlet i ACCESSDet gaaer saa godt iDanmark!Og det var stolten Fru Svanelil,Med Læmpe hun foer og med Liste,Hun lagde tilside det røde Guld,Hun lagde sig selv udi Kiste.Det gaaer saa godt iDanmark!Og**Rosmer**tog Svenden paa sinBag,Guldkisten han tog udi Munde,Saa vadede han den lange Vei,Stak op fra de dybe Havgrunde.Det gaaer saa godt iDanmark!“Nu haver jeg baaret dig i Land,Du seer baade Soel og Maane,Jeg beder dig nu for Himlens Skyld,Du nævner ei Jomfru**Svane!**”Det gaaer saa godt iDanmark!Og lukt sprang**Rosmer**i Havet ud,Det bruste i Sky før han bunded;Men da han kom atter i Bjerget ind,Stolt**Svanelil,**hun var forsvundet.Det gaaer saa godt iDanmark!Der**Rosmer,**han kom i Bjerget ind,Hans Hjertenskiær' hun var borte,Daællevildsprang han i Bjerget om,Ogsprang saa i Flinthin sorte.Det gaaer saa godt iDanmark!Men der var stor Glæde i**Hildes**Gaard,Og Glæde iDannemarksRige,De Venner, som før var vidt adskildtMed**Svane**blev samlet tillige!Det gaaer saa godt iDanmark!## Hr. Tønne fra Als.
**H**r.**Tønne**han rider ud fra**Alsø,**Han kaster ei Spyd med Læmpe,Og enten det er til Lands eller Vands,Han er saaboldenKæmpe.Raadergiætter.
Ivelde Runer?Hr.**Tønne**han rider iRosenslund,Atreiseden vilde Hare,OgDværge-Jomfruen han mødte derMed alle hendes Møer i Skare.RaaderIvelde Runer?Hun hviler sig under en Lind saa grøn,Guldharpen hun har ihænde:“Jeg seer, Hr.**Tønne**han rider hist,Men hid skal til os han vende.RaaderIvelde Runer?Isidde nu kvær, mine Møer smaa,Isiddeher ned saalænge,Imens jeg leger med Runersaa,At blomstre skal Mark og Enge!”RaaderIvelde Runer?Saa slog hunvittigdeRuneslag,Saalod hun Guldharpen klinge,At vilden Fugl, som paa Kviste sad,Forglemde sin Sang at synge.RaaderIvelde Runer?Den vilde Hjort, som i Skoven gaaer,Forglemde sit Spring at springe,Den liden Falk, som i Lunde sad,Han bredte ud sine Vinger.RaaderIvelde Runer?DablommedesEng, daløvedesfik Løv.
Træ,Det kunde de Runersaavende,Hr.**Tønne**sinfintekstkritik er afhandlet i ACCESSGanger med Spore tvang,Han kunde dog ikkeundrende.RaaderIvelde Runer?“Hil sidde I,Dværgedatter fin!I vorde min Hjertenskiære!Og alle de Dage, jeg leve maa,Jeg vil eder elske og ære.RaaderIvelde Runer?Hil sidde I,Dværgedatter fin,En Rose og saa en Lilje!Ei saae eder nogen Verdens Mand,Han lystedjoeder atgiljeindtage.
.”RaaderIvelde Runer?“Og hør du det, Hr.**Tønne**bold,Lad fare den Elskovs-Tale!For fæstet mig har denDværgedrot,Somraaderi Bjergesale!RaaderIvelde Runer?Min Fader han sidder iBjergevraaOg regner paa Mark og ØreTil Medgift min, naar omMaanedsdagMin Fæstemand skal mig hjemføre.RaaderIvelde Runer?Min Moder, hun sidder i Bjergets Skiød,Og leger med sine Guldringe,Imens jeg stjal mig af Bjerget ud,At lade Guldharpen klinge.”RaaderIvelde Runer?“FørDværgekongen skal eder faae,Før Lykke han slig skal nyde,Før vil jeg vove mit unge Liv,Og med ham etGlavindbryde.”RaaderIvelde Runer?Det svared'DværgensDatter fin:Tænk aldrig paa mig at vinde!Men vel en prudere FæstemøDu tør udi Verden finde.RaaderIvelde Runer?Derkeget Øie af Bjerget ud,Og det varDværgensKvinde,Paa Timenhun blev Hr.**Tønne**vaer,Alt under de grønne Linde.RaaderIvelde Runer?Der kom en Stemme af Bjerget ud,Saa alle blev angest og bange:“Og hør du,**Ulfhild!**kiær Datter min,Saa lidtfalder her dine Gange.RaaderIvelde Runer?Du maatte langt heller i Bjerget sidtOgsømmet de Brudelinhvide,End dugangerdig iRosenslundOg leger med Elskovs Kvide.RaaderIvelde Runer?VorKonning, han er din Fæstemand,Med Æren han dig har vundet,Duturde eived medRuneslagHr.**Tønne**at have bundet.”RaaderIvelde Runer?Og det var denDværgefrue gram,Sin Datter i Bjerget hun kiørde,Og det var Hr. Tønne, han efter gik,Som hverken han saae eller hørde.RaaderIvelde Runer?Derinde var redt en Silkestol,Der sad den Ridder i Dvale,Til Morgenhanen i Bjergetgoel,Og Duggen den faldt i Dale.RaaderIvelde Runer?Og det var denDværgefrue snild,Hun lader sig Bogen hente,Hun løste den Ridder afRuneslag,Hvormed hendes Datter hamvendte.RaaderIvelde Runer?“Nu haver jeg dig af**Runebaand**løst,De aldrig dig meer kan binde,Det haver jeg gjort for Ærens Skyld,Min Datter ei maatte dig vinde.RaaderIvelde Runer?Og meer end for Æren det giør jeg nu,Af Kiærlighed og god ViljeJeg viser dig til en Fæstemø,Saa deilig som Rose og Lilje.RaaderIvelde Runer?For selv er jeg født af Kristenfolk,Indtaget i Bjerg fra Mine,Jeg haver en Syster saafaurog fin,Hun hedder Fru**Hermeline.**RaaderIvelde Runer?Paa**Island**bærer hun Dronningnavn,Og Kronen iNørrelide,Hendes Datter blev hende stjaalet fra,DerafgangerRy saa vide.RaaderIvelde Runer?Hendes Datter sidder i Fangebur,Der tages paa hende Vare,Ret aldrig hun træde maa i Dands,Ei heller til Kirken fare.RaaderIvelde Runer?Hun maa ei ud afVindvetsee,Foruden sin VogtersMinde,Hun maa eilege med Kongen Tavl,Uden Dronningen selv er inde.RaaderIvelde Runer?Hende seer ei nogen Verdens Mand,Undtagen den gamleKonning,Hun ligger hver Nat lukt under Laas,Og Nøglen haver hans Dronning.RaaderIvelde Runer?I**Upsal**sidder den Jomfru skiøn,Hun hedder stolt**Hermelinge,**Med Stænger af Jern forBuredør,Der rasle saamange Staalringe.RaaderIveldeRuner?Runcr?tekstkritik er afhandlet i ACCESSDerudenfor ligger Løve og Grib,Derhos de Bjørne hvide,Men det er dig til Lykke lagt,Du skal over dem indskride.RaaderIvelde Runer?Og Kongen haver en Brodersøn,Hr.**Alleved**de ham kalder,Og han skal favne den Jomfru skiøn,Naar Riget det ham tilfalder.RaaderIvelde Runer?Men jeg vil give dig Sadel og Hest,Med Sporer af Guld at ride,Og aldrig du farer saa vild en Sti,Den maa jo tilbyes sig vride.RaaderIvelde Runer?Og jeg vil give dig Klæder nye,Med røden Guldlagt i Rene,Og jeg vil give dig Sølverskjold,Belagt med Ædelstene.RaaderIvelde Runer?Jeg giver af Guld dig Bæltebaand,Deri ligge Runerdrevne,Og alle de Ord, du taler med dem,Skal falde, som de var skrevne.”RaaderIvelde Runer?Og frem gik**Ulfhild,**denDværgemø,Hun hørdes til ham at sige:“Og jeg dig giver det bedste SværdMedGlavindetblank tillige.RaaderIvelde Runer?Ret aldrig skal du ride den Sti,Du skal jo Veien finde,Og aldrig skal du stride den Strid,Du skal jo Seier vinde.RaaderIvelde Runer?Og aldrig skal du seile den Sø,Du skal iland jo vinde,Og saare dig skal paa denne JordEi nogen Mand eller Kvinde.”RaaderIvelde Runer?Og det var stolten Fru**Thorelil,**Hun skiænked ham Vin den klare:“Duskyndedig snarlig af Bjerget ud,Før Herre min monne hjemfare!”RaaderIvelde Runer?Hr.**Tønne**han rider iRosenslund,HansGlavindskinner saa vide,Der møder hanDværgekongen selv,Til Bjerget vilde han ride.RaaderIvelde Runer?“Vel mødt, Hr.**Tønne,**du Ridderbold!Din Hest haver godt Fodskifte,Hvor langt saa vil du ride idag?Med hvem haver duat skifte?RaaderIvelde Runer?“Jeg rider at beile, som jeg kan,Og fæste enRosensblomme,Jeg bryderogGlavindunderveis,Med Lyst paa Lykke og Fromme.”RaaderIvelde Runer?“Duride, Hr.**Tønne,**din Vei kun frit!Du Freden for mig skal nyde,I**Upsal**møder du vel den Svend,SomGlavindhar Lyst at bryde.”RaaderIvelde Runer?Hr.**Tønne**han rider ad**Sverrig**til,Sin Lykke han der vilfriste,Og der ham mødte de Riddere niI Staal under Birke-Kviste.RaaderIvelde Runer?“Her holde I Svenske Riddere ni,Vil med mig I stride for Ære,Hvad hellerkanskee for det røde Guld,Eller for eders Hjertenskjære?”RaaderIvelde Runer?For dem tog Svaret Hr.**Alleved,**Saahastigvar han i Sinde:“Jeg Nok har af Ære og røden Guld,Jeg strider ei dem at vinde.RaaderIvelde Runer?I**Upsal**sidder en Jomfru skiøn,Hun hedder stolt**Hermelinge,**For hendes Skyld bryder vi etSpær,Som vi have Mod i Bringe.”RaaderIvelde Runer?Det førsteRidt, de sammen red,De Helte var begge saa starke,Isønder da gik deres gode Skjold,DeresGlavinddrev langt iMarke.RaaderIvelde Runer?Det andetRidt, de sammen red,Det dønned i Bjerg og Bakke,Hr.**Alleved**ud af Sadlen fløi,Isønder saa gik hans Nakke.RaaderIvelde Runer?Hr.**Tønne,**han rider i**Upsal**ind,Ham følger baadeTugt og Ære,Ei kyser ham Flok og ei standser ham Sværd,Han søger sin Hjertenskiære.RaaderIvelde Runer?Han bryder itu den store Staalstang,Hanveierde Bjørne hvide,Saa tager han ud den skiønne JomfruOg løser hende af Kvide.RaaderIvelde Runer?Og det var**Islands**Kongemø,EtSpeilfor hver en Kvinde,Hendes Haar det var som spundet Guld,Oplokket i Krands om Tinde.RaaderIvelde Runer?Hr.**Tønne**takker denDværgemø,Ham havde med Runer bundet,Var han ikke kommet i Bjerget ind,Han havde ei Perlen fundet.RaaderIvelde Runer?Og saa tog han den skiønne Jomfru,Med alt hendes Guld det røde;Saa førde han hende til**Dannemark,**At hvile sig der afMøde.RaaderIvelde Runer?## Ungen Svegder.
**O**g det var ungen**Svegder****,**Han skulde Bolden slaae,Og Bolden drev i Jomfrubur,Han mon derefter gaae.Du føier dine Ord vel.“Hvi kastersaadu Bolden?Og kast den ei til mig!Der sidder Mø i fremmed LandOg længes efter dig.Dufaaeei Ro at sove,Ei Fryd af Fuglesang,Før du faaer løst denvæneMø,Somlider for dig Tvang!”Og det var ungen**Svegder****,**Alt med Skarlagen-Skind,Hangangersig iHøieloftFor sine Hofmænd ind.“Hil sidde Ipaa BænkeAlt hos den brune Mjød,Imens jeg gaaer i Bjerget ind,Og taler med en Død!Hil sidde Imed Gammen,Og drikke Mjød og Vin,Imens jeg gaaer i Bjerget indOg vækker Moder min!”Og det var ungen**Svegder****,**Alt med hans stærke Kald,Derrevned Mur og Marmorsteen,DerravedBjerg ogHald.“Hvo er det, mig opvækkerAlt med de ramme Ord?Maa ei jeg længer nyde FredHer under sorten Jord?”“Det er den unge**Svegder****,**Det er kiær Sønnen din,Ogforpaa Jord hamvildesRaad,Han tyer til Moder sin.Det volder minStifmoder.HunHantekstkritik er afhandlet i ACCESSlagde mig iTraaAttraa.
Hun haver paa mig Runer kastFor den, jeg aldrig saae.”“Velan! jeg gi'r digFolenSom underTømmestrængSaa let mon løbe over Hav,Som paa den grønne Eng.Jeg giver digogDugenAfAgeruldsaa fin,Og al den Mad, du ønsker dig,Du faaer med Mjød og Vin.Jeg giver digogSværdet,Til Kamp og Seierfushidsig.
,Og træder du den mørke Sti,Det lyser som et Blus.Endgiver jeg dig SnekkenMedBøri allen Stund,Og seile Fiender dig imod,Hun borer dem igrund.”Og det var ungen**Svegder****,**Hanvandtop Seil iRaa,Saa styrede han til det Land,Som Jomfruen var paa.Og det var ungen**Svegder****,**Han sprang fra Bord i Land,Den Første, ham imøde kom,Det var en gammel Mand.Og det var da den Gamle,Og huulsaavar hans Røst:“Hvad hedder han, den Ungersvend,Som lander her saatrøst?”“Han hedder ungen**Svegder****,**Saa vidt gaaer derafSavnSagn.
,Han til en Mø har lang Attraa,Og veed ei hendes Navn.”“Og er det ungen**Svegder;**Da har saa lang AttraaTil ham en Jomfru i vort Land,Som ham dog aldrig saae.”“Og er det sandt, du Gamle,Hvad her du siger mig,Og vinder her jeg Kongestol,Til Greve giør jeg dig.”“Vel midt iRosenslundenSkiøn Jomfru har sin Gaard,Dens Port er af det røde Guld,Tolv Bjørne staae der for.Er du den rette**Svegder,**Gakda kun dristig frem,Til Bjørne og til Løver med,Du ræddes ei for dem!”Og det var ungen**Svegder****,**Til Porten kom han da,Og der var Stang og Laas og Slaa,Men de faldt alle fra.Endfalmed Løv paa Kviste,Og Græs ved Linderod.De Bjørne og de Løver med,Defuldeham tilfod.Smaadrengentren iBure,Var klædt i Kjortel hvid,Staaer eders Hu til**Svegder**end,Da er han kommen hid.”Det var den skiønne Jomfru,Huntreni Salen ind:Velkommen,**Svegder**Ungersvend,Alt efter Længsel min!”“Vil I annamme Daaben,Alt med den christen Tro,Og følges med til**Dannemark,**I**Svegders**Gaard at boe?”“Fuldgiernejeg med DaabenAnnammer christen Tro,Og følges med tilDannemark,Hos**Svegder**min at boe.”De Bryllup drak i DageOg vel i Dage fem,Den gamle Mand, han sad i VraaMed Sorg i alle dem.Tak have ungen**Svegder****,**Han holdt saa vel sit OrdDen gamle Mand med GrevenavnBlev øverst sat til Bord.Du føier dine Ord vel.## Dannevid og Svenn Trøst.
**O**g det var sig den unge**Svenn Trøst,**Saa tro tjende han i Gaarde,Saa lidet dog var han glad derved,Han klaged sin Nødfuldsaare.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Og hvad skulde jeg i**Dannemark?**Deres Brynjer er mig for tunge,De Danske Hofmænd, de spotte mig,For jeg kan ikke deres Tunge.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Og det var ham, liden**Dannevid,**Han lader opsadle de Heste.“Og nu vil jeg ride til**Borreby,**Min kiære Fru Moder at giæste.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Hans Spore klang lydt, alt som han red,Hans Hest, den dandsed i Gangen,ILunde-Kirke, ved Morgengry,Der hørde hanOttesangen.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Detmeldtehin gode Hr.**Oluf,**Hans Sognepræst med Ære:Jeg beder eder, kiære**Dannevid!**Vil idag min Giæst I være!Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Idag jeg smager ei Mundfuld Brød,Og drikker ei Vin af Skaale,Førend jeg kommer til**Borreby,**Og faaer min kiær Moder i Tale.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Og hør I, kiære Hr.**Dannevid!**Italeei saa forvoven!Saa mange da have I Fiender nær,De holde ved Byforoven.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Endstoler jeg paa mit gode Sværd,Min Hest maa jegogkiende,Saaliderjeg daogdernæstPaa mineDannesvende.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“I maa vel troe eders gode Sværd,Og saa eders Hest tillige,I aldrigtroereders Svende saa vel,De monne jo eder svige.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Og det var ham, liden**Dannevid,**Han kom ud af Byforoven,Der holdt hans Fiender, vel tregang ni,I Ly og Læ under Skoven.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Da alle hans Svende tog Orlov,Og vendte fra ham deres Heste,Undtagen alene den unge**Svenn Trøst,**Paany monne han sigfæste.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Og har jeg taget eders Sølv og Guld,Og slidt eders Hofmands-Klæder,Saa skilles jeg ei fra eder idag,Hvormange end mod os træder.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Saa stilled de sig i grønne LundMed Ryg mod Ryg tilsammen,Saa brugde de deres gode Sværd,Vogfemten brat med Gammen.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.De stilled i den grønne LundSig, Ryg mod Ryg, med Gammen,Saavogde i en liden StundDe Fiender allesammen.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Og det var ham, liden**Dannevid,**Han stak sit Sværd i Skede,De Begge da saa gladeligHjem til hans Moder rede.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Og det var ham, liden**Dannevid,**Kom ridendeboldi Gaarde,Det var hans Moder, den ædle Viv,Hun mødte ham udenfore.Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Velkommen her, liden**Dannevid!**Det Bedste jeg dig mon byde,Der stander paa Bord baade Mjød og Vin,Hvad lyster dig helst at nyde?”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Lad stande paa Bord eders Mjød og Vin!At nyde slet intet mig lyster,Før I, kiær Moder, den unge**Svenn Trøst**Mon give min eneste Syster.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Og hør du det, min kiæreste Søn,Tal ikke det Ord til Ende!Saa sandt skal hjelpe mig Gud af Nød,Som I ere Sydskende trende.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“NeihøreI det, kiær Moder min!Saataler I kun med Liste,Hvorskulde**Svenn Trøst**være Broder min,Saajeg det aldrig vidste!”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.“Han var sig kun saa liden en Dreng,Da førde de ham af Lande,Jegspurgdeden Tidende, han var død,Thi klaged jeg Ingen min Vaande.”Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.Detmeldtehan, liden**Dannevid:**SaahaveI Tak, kiær Moder!Nu vil jeg mig aldrig klage meer,Mens jeg haver slig en Broder.Og han nemmer sikkert nok det Danske.## Orm Ungersvend.
**O**g det var høien**Bærmeris'Bjarme-Jetten.,**Han var et stort Uhyre,Og han var galen og aldrig viis,Ingen Mand ham kunde styre.Mens Skoven stander al udi Blomster.Ravgalvar han og saare stærk,Ingen Mand kundemed ham raade,Saa, var han blevet i**Dannemark,**Da havde det været stor Skade.Og det var høien**Bærmeris',**Han bandt sit Sværd ved Side,Og saa red han til Kongens GaardAtstrutteog at stride.Og det var høien**Bærmeris',**Han gik for Kongen at stande:“Igivemig eders Datter finOgHælvtenaf eders Lande!Og giør I det ikke med Vilje god,Jeg skal eder dertil nøde,Uden I kan mig enKæmpeflye,Som tør migi Kredsenmøde.”“Ei vil jeg give dig Datter min,EllerStraaesbredaf mit Rige,Men hellerflyedig enKæmpebold,Som giver dig lige for lige.”Og det varDannerkonningen,Han gik i Borgestue:“Og hvem af mine Danske HofmændVil vinde den skiønne Jomfrue?”Slet Ingen svared paa Kongens Ord,Bomstille tav alle hans Svende,Undtagen han,**Orm Ungersvend,**Han sad ved nederst Bordende.Men det var ham,**Orm Ungersvend,**Han sprang over breden Bord,Det hørde alle deKæmperpaaHantaldeet Manddoms-Ord.“Forhvervesdermed saamegenPris,Og Kongens Datter tillige,Da vil jeg fægte med**Bærmeris'**Og give ham lige for lige.”Og det var høien**Bærmeris',**Han saae ham over Skuldre:“Og hvem er denneMysselingMuseunge.
,Som tør i Hallen buldre?”“Jeg er slet ingenMysseling,Skiøndt du monne migsaakalde,Kong**Sigurd**min Fader hedd medPris,Boer nu under Muld iHalde.”Og det var seent om Aftenen,Da Soel vargangentil Hvile,Da lysted ham,**Orm Ungersvend,**Til Bjergetilønat ile.Og det var seent i Sommerkvæld,De Svende red Heste til Bække,Da red han til det høie Fjeld,Sin Fader af Søvn at vække.Saa fast han red, saa nær hantren,Og klapped paa Bjerg med Vælde,Da revned Bjerget, ogBirtingklang,I Bunden saa monne detgiældedønne.
.“Og hvem er det, som klapper saa fast,Vil Bjerget over mig bryde;Maa ikke jeg under haarden SteenNu længer Freden nyde!”“Det er mig selv,**Orm Ungersvend,**Din egen Søn, den kiære,Thi venter af din GavmildhedJeg Sværd ved Lænd at bære.”“Du fanger ei**Birting**af Bjerg idag,Hun er saavænen Mø,Men først maa du hevne din Faders Død,Han faldt paa**Hjelmer-Øe.**”“Kan ei af eder jeg**Birting**faae,Maa ei den Lykke nyde,Da tager jegHoldi høienHald,Skal Bjerg over eder bryde.”Saa skiød han**Birting**op af Muld,Og lod saa høit det gjalde:“Med Kraft detføer, med Lykke brug,SaaKæmperfor dig falde!”Saaskrev de Krindsenpaa den Vold,Og det er ei at nægte,**Orm Ungersvend**og**Bærmeris'**Som kunde staae og fægte.Saa fægted de i Dage to,Men det var paa den tred'e,Da**Orm**han skar den Rise afI begge hansKnælede.DetmeldteDannerkonningen,Holdt Øie med de Helte:“Ei saae jeg før, saanederligMan nogenKæmpefældte!”Det svared**Orm:**den største HeltKan til sin Vext ei lægge,I Knæled hugged jeg ham af,Jeg kunde ei længer række.Og det var**Orm Ungersvend,**Han gik langs med den Strand,Og der fandt han en FærgebaadAlt paa den hvide Sand.Saa seiled han til**Hjelmer-Øe,**Sin Faders Død at hævne,Der mødte brat han**Gjord**og**Alf,**Som om de var sat Stævne.De bød ham ingen anden BodEnd Spot for hans kiær Fader,Og til Stalbroder havde hanKun**Birting**Brynjehader.Saa giki Kredshan, En mod To,Og det i Dage tvende,Det batted ei, alt hvad han slog,Den Kamp fik aldrig Ende.Det mærkede skiøn Havfru godt,Og saa tog hun til Orde:“Det nytter ei,**Orm Ungersvend,**Dit Vaaben de forgjorde.Sving Sværdet over Hoved dit,Ogavet omtil Side,Stik Oddenogi Jorden ned,Da bedre det vil bide!”Saa svang han**Birting**avet om,Og hvæssed Od og Egge,Saa slog han til af al sin Magt,Ogveiededem begge.Saa svøbde**Orm**sin Faders SværdI Silke med god Vilje,Og saa drog han til Kongens Gaard,Drak Bryllup med sin Lilje.Mens Skoven stander al udi Blomster.## Vidrik Velandsøn.
**D**et var**Dankonnings**Systersøn,Han stod paa Kongestævne:“Vil I mig laane af eders Mænd,Min Faders Død at hævne?”Mens han bærer Guld ogAmberRav.
paa sin Haand.“Jeg laane dig vil af mine MændAlle dem, som dig vil følge,Bedst tjende dig**Vidrik Velandsøn,**Det vil jeg ikkefordølge.”**Dankonning**triner i Stuen ind,Saa klar, som Luer brænde:“Hvormange af mine raske HofmændVil følge af Land min Frænde?”Men de skød alle Hætte for Mund,De turde ei Kongen svare,Undtagen**Vidrik Velandsøn,**Han sagde: jeg er ingen Hare.Og det var**Vidrik Velandsøn,**Han tænkde paa Hæder og Ære:“Vi skikke nu frem vortFeidebud!Ustjaaleter bedst at bære.”Og det var ungen**Hammer Graa,**Løb vesterud af By,Og alle de, ham imøde kom,De skifted' baadeLød og LydFarve og Stemme.
.Og det var ungen**Hammer Graa,**Ham skinned Guld paa Bringe,Og der var hverken Høg eller Hund,Kunde følge den Svend til Thinge.Og ind kom ungen**Hammer Graa**Ogstædtes saa for Borde,Og snild var han i Tale sin,Og saa tog han til Orde.“Hil sidde I,**Vendels**Konningprud!De andre jeg vil ei nævne,Imorgen kommer han,**Jern-Ulf,**Sin Faders Død at hevne.”“Langt heller maatte med Kiep i HaandHan vogte Kvægunder Lide,End sende idag migFeidebud,Imorgen med mig at stride.Langt heller han som den mindste OrmMaatte krybe alt under Fjelde,End yppe med mig enHadingskiv,Forjeg hans Fadermonfælde.”“Ihøremig,**Vendels**Konningprud!Iholdedog Tand for Tunge,Op da voxer den unge HvalpMed hvasse Tænder i Munde.”“Der er ingenKæmpei Verden til,Som kyse mig kan ogrædeskræmme.
,Undtagen han,**Vidrik Velandsøn,**Og han er ikke tilstæde.”Og det var en af KongensHofmændHofmæudtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Han sagde:fuldveljeg veed,AtKæmpeer**Vidrik Velandsøn,**Som Faderen hans var Smed.Jeg selv var med paa**Dovrefjeld,**HvorKæmperdedrukkeinde,Der gjorde han,**Vidrik,**et Spilop,Somgangermig seent af Minde.Vel femtenKæmperhan slog til Jord,Det kaldte han kun at lege,Jeg stod saa nær og saae derpaa,Mine Kinder de gjordes mig blege.“Men laae end**Vidrik**i Loftet sygOg kunde sin Hest ei vende,I maatte dog møde i aaben MarkFuldmodigeDannesvende.”Det svared Kongen af**Vendel**brat,Han tænkde paa Hæder og Ære:Imorgen jeg møder i Høvdings-Storm,Om ellers mig Hest kan bære.Af KongensKæmperda en fløi op,Sin Villie lod han kiende:“DenVidriker enKulfustesSøn,Vi løber ham overende.”Det**Hammer Graa**saa hardtfortrød,Han tog dog ei til Orde,MenKæmpenhan med Næve slog,Saa han faldt død til Jorde.DetmeldteKongen af**Vendels**Land,Hans Kinder blev saa røde:Hvi slogst dusaaminKæmpegævNed for min Fod tildøde?Det svared dristig**Hammer Graa:**Det maa vel Kongen vide,At spottes**Vidrik**eller jeg,Det vil jeg aldriglide.Saa fort han løb, og brat han stodForDannemænddefromme:“Ihvæssenu Spyd ogskærpeSværd!Imorgen vil Kongen komme.”De red i den bælgmørke Nat,Alt over Mark og Banke,Der skinned Lys, som det var Dag,Af deres Vaaben blanke.De rede frem forBirtingsborg,Alt over**Gjaldemyre,**Syvhundred stærk, denKæmpetropVar klædt i Brynjer dyre.De reiste Banner paaBirtingshed',Der saae man Løven hin røde,Der var saamangen uskyldig Mand,Som maatte sig der forbløde.De skiød med Bue, de hug med Sværd,Enhver, som han mest kundevoldemagte.
,Og ud saa sprang den røde SvedOg Ilden af deres Skjolde.Og det var Kongen af**Vendels**Land,Hankeggiennem Hjelme-Gitter:“Og hvo er fremmerst i Hob idag,Som mit Folksaaslaaer og splitter?”Det svared en af Kongens Hofmænd,Hantog paa **Vidrik** Kiende:Det er ham,**Vidrik Velandsøn,**Med**Mimmering**hvast ihænde.OgKonningensvared ham igien,Alt under Hjelm hin trange:Jeg strider nødig imod det Skjold,Hvori skinnerHammer og Tange.Og det var Kongen af**Vendels Land,**Han hug sin Hest med Spore,Han red til**Vidrik Velandsøn,**Og vilde ham strakt til Jorde.Og det var Kongen af**Vendels**Land,Han mon baade hugge og støde,Saa**Vidrik**kunde ei giøre meerEnd værge for sig og bøde.“Nu haver jegstandet digatten Hug,Vel flere og ikke færre,Dustande miget for alle demOg for dinKonninge-Ære!”“Og haver dustaaet migatten Hug,Var flere de eller færre,Jegstander digsamme Tal igien,Og er ikke Konning des værre.”Og saa tog han en Silketraad,Bandt den om Hjelmen røde:“Detspørgealdrig min Fæstemø,En Smedesvend slog mig tildøde!”Og**Vidrik**taler til**Mimmering**saa:Viis nu, hvortil dumondue!Thi det var ikke i hundrede AarJeg hugged af vredereHue!Saa fast holdt han paa gyldneHaandfang,At Blod sprang af Neglerod,Han hugged paa Kongens forgyldte Hjelm,Saa Odden i Sadelen stod.Og det var**Vidrik Velandsøn,**Han holdtunder grønne Lide:“Og er her ingen af Kongens Mænd,Som lyster med mig at stride?”Og det var ungen**Hammer Graa,**Han blinked med sineØvneØine.
:“De ligge nu alt ogtie kværSom Muus udi første Søvne!”Men han bærer Guld ogAmberpaa sin Haand.## Sivard Snarensvend.
**D**e varesyv og syvsindsti,Derde droge ud fraHalde,Ogderde komme for**Brattingsborg,**Da sloge de op deresTjaldeTelte.
.Detdønnerunder Hov for Danske Hofmænd, naar de udride.Kong**Nilaus**stander paa høien Tind,Og seer han sig om saa vide:“Hvi holde de Kæmper deres Liv saa fal,At dem lyster her at stride?Og hør du,**Sivard Snarensvend,**Omvankethar du saa vide,Ogfristeskal du disseKæmpersMod,Til demunder Tjaldenride.”Og det var ham,**Sivard Snarensvend,**Han redunder Tjaldmed Ære:“Velkommen, I Dannerkongens Mænd!Velkomnesaaskal I være.Og hvilken af eder, I Danske Hofmænd,Som regner sig med de Bedste,Med ham vil jeg vove en Dyst idagOm begge vore gode Heste.”DeKæmperleged paa Tavlebord,De Terninger randt saa vide,Og detfaldt unge Hr. **Humle** til,Han skulde med**Sivard**stride.Saa slog han sammen detTavlebord,Ham lysted ei meer atlege,Ei vil jeg dølge hvad Sandhed er,Hans Kinder de bleve saa blege.“Og hør du,**Vidrik Velandsøn,**Duesten Mand fribaaren,Og vil du laane mig**Skimming**idag,Jeg sætter dig Pant til imorgen.”“Men skal jeg laane dig**Skimming**idag,Som haver ei Mage blandt Heste,Ipant du sætte mig**Løsning-Skov,**Og Borgene tolv af de bedste!”“Af Borgene stoltest i**Birtingsland,**Jeg byder dig otte til Fæste,Dertil min Syster, denLiljevand,Jeg mener, hun er af de Bedste.”“Men**Sivard**han er en stærblind Svend,Han seer ei, hvorGlavindetender,Og kommer til Skade saa**Skimming**idag,Det bøder ei alle dine Frænder.Og Sværdet ruller i**Sivards**Haand,SomKringlenHjulet.
ringler i Spore,Saa,**Humle**hin unge, duvogtedig forAtkommekomɯetekstkritik er afhandlet i ACCESSilag med den Daare!”“Med Borgene niendRiddere syvJeg sætter ipant, om dig lyster,Og kommer saa**Skimming**til Skade idag,I Bod jeg dig giver min Syster.”Saa satte han sig paa**Skimmings**Ryg,Saa gladelig monne han ride,Men**Skimming**blevunderligderved,Athannemstak Spore i Side.“Om alle de Borge var af Guld,Og alle de Aaer af Vin,Jeg tog dem ikke for**Skimming**idag,Jeg takker Gud, han er min”.Det førsteRidt, de sammen red,De Helte var begge saastarke,Isønder gikHumlesSadelring,Hans Skjolddrev langt iMarke.“Mig tykkes, duestenfaurUngersvend,Din Hest kan godt du ride,Stataf oggjordeham om igienEt Stød vil jeg digbidebie.
.”Det andetRidt, de sammen red,DeBaadeBegge.
varKæmperdruedrøie.
,Da begge deres Sadler sprang ituOg**Humle**fraSadelbue.“Nu haver for dig jegbaaret Pris,Og**Skimming**haver jeg vundet,Dusigemignunntekstkritik er afhandlet i ACCESS, du Ungersvend,Hvad Rod du af er rundet!”“Min Fader er**Abelon**Haardestaal,EnKonningaf**Birtingsrige,**Og Dronning**Ellen**saa fin oggæv,Min Moder er hun tillige,MinKæmpeslægter saa vidt berømt,Som nogen Mand kan fare,Og**Humle,**det er mit eget Navn,Velkiendt iKæmpeskare.”“Er Dronning**Ellen**din Moder huld,Hun er min gode Veninde,Og selv er du min Systersøn,Fra dig vil ei**Skimming**jeg vinde.Men tag mine Skjolderemme to,Og bind mig fast til Egen,Og rid saa hjem med Lykke din,Og siig, du vandt vedLegen!”Og ind kom**Humle**i Kjortel grøn:“Nu haver jeg Spillet vundet,Det saae han,**Sivard**den stærblinde Svend,Han stander i Skoven bundet.Saa vel har jeg været i grønne Lund,Og fanget en Fugl om Foden,Jeg fangede**Sivard Snarensvend,**Og bandt ham ved Egeroden.”“Vel høit saabrallerdu Ungersvend,Og farer dog kun med Tant,For vist var det med Villie gjort,Om**Sivard**i Skov du bandt.”Og det var**Vidrik Velandsøn,**For han vilde Sandhed vide:“Saa rider jeg mig iRosenslund,Og seer,hvor**Sivard**mon lide.”Detmeldte**Sivard**i grønne Lund:Hist seer jeg**Vidrik**ride,Og finder han mig, ei bliver heeltEt Ribbeen i min Side.Og**Vidrik**han red paa**Skimming**frem,Han kneised alt som en Løve,Da rykked op**Sivard**den Eg med Rod,Han turde ei længer tøve.Og Dronningen staaer iHøieloft,Hun seer sig om saa vide,Hun seer ham,**Sivard Snarensvend,**Med Egen ved sin Side.DetmeldteDronningen saa mild,Derhun saae**Sivard**komme:Saa men, det var i Nød og Trang,Du plukked slig enBlomme.Og Kongen stander vedBorgeledAlt i sin Brynie ny:“Hist kommer**Sivard**Snarensvend,Og hanløber Sommer ad By!”Og der gaaer Dands paa**Brattingsborg,**Der dandse de stærke Helte,Der dandserogden stærblinde SvendMed Egen under sit Belte!Detdønnerunder Hov for Danske Hofmænd, naar de udride.## Svenn Felding og den Tydske Dronning.
**D**erstunderind til**Dannemark**Saamangen en ærlig Mand,Der kommeog**Tydske**Riddere fleerEnd jeg opregne kan.Destunderind tilDanmark.Og det varDannerkonningen,Han kaldte paa Svende to:“IbedeHr.**Svenn Felding**I Salen for mig indgaae!”Og ind kom Hr.**Svenn Felding**Og stod for Kongens Bord:“Hvad vil I,Dannerkonning,Hvi sendte I mig Ord?”“Og hør du mig,**Svenn Felding!**Du skali Herrefærd,Og du skal fare til**Tydskland**At hente min Hjertenskiær'.”“Og skal jeg fare til**Tydskland**Og hente eders Hjertenskiær',Da veed I vel, det nytter ei,At jeg kommer ene der.Vel hundred' BrynjeklædteMig følge af eders Gaard!Saaaxlerselv jeg KaabenMed Foer af Sobel og Maar.”Saa seiled han til**Tydskland,**Var Dansk iSind og Skind,Og saa gik han iHøieloft,For**Tydsklands**Konge ind.“Hil sidde I,Konninghøibaaren,Alt over eders brede Bord!Nu Kongen afDanmarksRigeHar sendt eder Beile-Ord.”DetmeldteHr.**Svenn Felding,**Det første, han**Juttelil**saae:“Og Skam faae begge de Hænder,Som skulde dine Øinetoe!”“Og hør du, Hr.**Svenn Felding!**Duspottemig ei til Harm!Jeg haver detforsandespurgt,Du er etSlegfredbarn.”“Og om jeg er etSlegfredbarn,Har Frænder jeg med de Bedste,Saa jeg kanslideSkarlagen rød,Og ride med hundrede Heste.”“Men der er aldrig saaargen Skalk,Haver han et par røde Hoser,At naar han kommer i**Tydskland**ud,Hanjoaf sin Slægt sig roser.”“Og der er aldrig saaargenSvik,Haver hun en guldsprængt Hue,Naar hun kommer ind tilDannemark,Hun kalder sigjoen Frue.MenBørenblæser saa blidelig,Og Bølgen leger paa Sand,Det hjelper ikke, vi tøve her,Langt fra vort Fæderneland.Vil I da følge, saa er det Tid,Min Herre, han faaer sinVilleVillie.
,Den Gud, som sammenføier let,Kan ederogsnart adskille.”Og det var Hr.**Svenn Felding,**Tog**Juttelil**i sin Arm,Saa satte han hende saa trofast ned,Detgjaldt i hver hendes Tarm.Og det var Hr.**Svenn Felding,**Han styred sin Snekke til Land,Og det var Dannerkongen,Han tumled sin Hest paa Sand.Og det var Hr.**Svenn Felding,**Han viftede med sin Hat:“Min Herre, IsprængeeiHorsidag!Vi har ikke Fryden fat.”Saa tog de strax den unge Brud,Og førde hende op i Land,Og hende timedes Hæder stor,Af Kvinde saavelsom Mand.De satte hende iGyldenkarm,Med Ædelstene saa prud,Dem gav hende Dannerkongen,Forhan tog hende til Brud.“Lidt Godt man høit skal sætte,Og sjelden see dertil;Saa mangen er Skæbne i Bryllupsfærd,Saa underlig gaaer det Spil.”DetmeldteJomfru**Juttelil,**Derhun det Brudehus saae:Gid de faae Skam, deTømmermænd,Som herlagde Vinn oppaa!Gid de faae Skam, deTømmermænd,Som her toge Øl og Mad!Og saafaaehan,**Svenn Felding**selv,For usselt han bar sig ad!”DetmeldteHr.**Svenn Felding,**Han kunde den Spot ei lide:SaavendeI eders Vogn omkringOglade ad **Tydskland** glide!DetmeldteHr.**Peter Kæmpfer**vredt,Han var enKæmpesaastark:Idag saa vil jeg dyste med digOmHorsog hundrede Mark.“Altnok saa haver jeg Heste paa Stald,Og Penninge i mitVæreVærge ᴐ: Giemme.
,Men jeg vil dyste med dig idagFor Danske Jomfruers Ære.”Det førsteRidt, de sammen red,DeKæmpervar begge saastarke,Isønder sprang**Svenn Feldings**Spær,Deres Skjoldedrev langt i Marke.Da loe hun, Jomfru**Juttelil,**Hun smiledunder Skarlagen-Skind:“Saadanne er alle mine Hofmænd,Jeg førde iDannemarkind.”Det andetRidt, de sammen red,DeKæmpervare saa vrede,Da sank Hr.**Peters**Hest i Knæ,Hans Hoveddrev langtpaa Hede.Da græd hun, Jomfru**Juttelil,**Og Hænderne sammen slog:“Usalig jeg ind tilDanmarkkomMed stærkesteKæmperto.”Da loe han,Dannerkonning, smaat,Han smiledunder Skarlagen rød:“Saadanne er alle de Danske Hofmænd,Som jeg giver Guld og Brød.”Og det var aarle, Fru**Juttelil,**Hun krævede Morgengave:“**Svenn Feldings**Hoved Igivemig!Jeg vil ikke andet have.”“Jeg giver dig Sølv, jeg giver dig Guld,Og Borge hos migat voldeat raade for.
Men aldrig faaer du en Draabe BlodAfDannemænddebolde.”Destunderind tilDanmark.## Svenn Feldings Pillegrimsfærd.
**O**g det var Hr.**Svenn Felding,**Og han red sig til**Rom,**Hver**Dansk**Pillegrimmaa love,At han dernogentidkom.Derde red ud afDannemark,De var kun Pilgrimme tvende,De giæstede demen Jomfru skiøn,Stor Ære de nød hos hende.Hun satte**Svenn Felding**øverst til BordsFor hele den Ridderskare,Og det da lysted den stolte Jomfru,At vide, hvorfra de vare.“Det er ingen fattigPillegrim,Os haver iaften giæstet,Paa Skjortelinningen jeg det seer,Den er med røde Guld fæstet.Paa Skjortelinningen jeg det seer,Alt med sit røde Guldfæste,I er vist Kongen afDannemark,I vide atramme vort Bedste!”“Ei er jeg Kongen afDannemark,Ei heller er jeg hans Lige,EnPillegrimer jeg, som I seer,Dog født iDannemarksRige.Men hør I det, min stolte Jomfru,I ville mig ikkefortykkefortænke.
!De Børn, som fødes iDannemark,De fødes hver med sin Lykke.”Og alt da sad den stolte JomfruOg syede de Silkesømme,For hvert et Sting, hun tog paa dem,Hendes Taarer randt i Strømme.“Og hør I det, min stolte Jomfru!Hvi rinde de Taarer stride?Isigemig noget af eders Nød!Jeg dulmer kanskee den Kvide.”“Her er en Rise, saa lang og leed,Han vil vort Land forøde,Han vil ikke have anden KostEndFruer og Møertil Føde.Jeg har det alle mine Dage hørt,De Danske Mænd er saafromme,Jeg takker nu Gud i Himmerig,Her En af dem maatte komme.”“Ja, havde jeg Hest og Brynje god,Som var til de Danske Mage,Da vilde for eder, min stolte Jomfru,Med Risen jegbryde en Stage.”Og frem kom Heste i hundredtal,De var baade sorte og hvide,Men allesaafor**Svenn Feldings**HaandDebugned, til Jomfruens Kvide.Detmeldte**Svenn Felding,**og gav et Suk:“Gid jeg mig for Guld og PengeKun havde en Hest fraDannemark,Opdrættet paa DanskeEnge!Enge!”tekstkritik er afhandlet i ACCESSJeg førde med ud afDannemarkVel femten gode Guldringe,Og havde jeg mig en**Tybohest,**Da skulde for ham de springe.”Derkom tilsidst en Møllermand,Han sagde det eii Taaget:Jeg har en Hest fraDannemark,Og han erdannebroget.Jeg har endannebrogetHest,Er født i**Sæbylund,**Og hvergang han til Mølle gaaer,Han bær' sinefemten Pundtredive Tønder Byg.
.”“Og hør du gode Møllermand,Dulademig Hesten see!Og er vi Danske begge To,Da tør vi vel gaae for Tre.”Den Hest fuldgod, da han kom frem,Han var som Mølleren sagde,Med Hofte høi og Bringe bred,**Svenn Felding**Sadel paalagde.Og han drog af sine Handsker smaa,Hans Hænder var meget hvide,Og selv hangjordedsin gode Hest,Paa andre tør han eilide.Hangjordedsin Hest med Gjorde tre,De stærkeste, han kunde finde,Det første, Hesten siggjorde ud,Da brast de alle somTvinde.Det var de Fruer af**Pommerland,**Og mange Jomfruer kloge,De slynged af Silke og røden GuldEn Sadelgjord til**Dannebroge.**Saablev han gjordetforuden Fals;Han pusted og fnøs af Vrede,Saa Ingen uden**Svenn Felding**selvKunde ham af Stalden lede.“Og hør du det, min gode Hest,Og sviger du mig kun ikke,Fordi du haver lidtMandevidJeg skal diglinne en Prikke.”Det førsteRidt, de sammen red,DeKæmpervar begge saastarke,Deres Hestebaadede sank i Knæ,DeresSpærdrev langt iMarke.Det andetRidt, de sammen red,DeKæmpervar begge saa vrede,OgTroldensNakke da brast itu,Hans Hoveddrev langtpaa Hede.Og ud dagingede Riddere ni**Svenn Felding**at byde det Bedste,De bøde ham Krone og Kongenavn,Naar Jomfruen han vilde fæste.“Nei, jeg haver mig en FæstemøI**Østerlands**Kongerige,For Tønder syv af det røde Guld,Jeg vil hende ikke svige.Iladekun bygge et muret HuusFor Danske, som her mon giæste!Isparefor dem paa PilgrimsfærdEi Brød og Vin af det Bedste!”## Thors-Hammeren.
**O**g det var**Thor**af**Havsgaard,**Rider over de grønne Enge,Der tabde han sin Hammer af Guld,Og borte var den saa længe.Saavinder hanSverrig.Og det var**Thor**af**Havsgaard,**Han taler til Broder sin:Dufaremit Bud til**Nørrehald,**Oglyse omHammer min!Og det var liden**Loke**snild,Han foer i Fjederham,Og saa fløi han til**Nørrehald**Alt som han saae sitRam.Og midt udi den BorgegaardDeraxler han sit Skind,Og saa gaaer han iHøieloftFor**Thussegreven**ind.“Velkommen**Loke**liden her!Vi saae dig ei saa længe,Hvad Nyt er der i**Havsgaard**nuSom Græsset groer iEnge?”Enge?tekstkritik er afhandlet i ACCESS“Hvad Nyt der er i**Havsgaard**nu,Det er ei af det Bedste,For**Thor**har mistet Hammer sin,Derfor mon her jeg giæste.”“Sin Hammer faaer ei**Thor**igien,Gaaer ret han eller avet,Thifemten Favneunder JordDer ligger den begravet.Sin Hammer faaer ei**Thor**igien,Slet intet Budkan batteforslaaer.
,Undtagen Jomfru**Freialil,**Og alle hendes Skatte.”Og det var liden**Loke**da,Han foer i Fjederham,Saa fløi han hjem med kort Besked,Alt som han saae sitRam.“Din Hammer faaer du ei igien,Slet intet Budkan batte,Undtagen Jomfru**Freialil**Med alle hendes Skatte.”Det svared Jomfru**Freialil,**Hun var i Hu saa vred,I give mig til en kristen Mand,Ei til den Trold saa leed!Men smykke vi ham, somSkaden tog,Og rede hans Haar med Kammen,Og føre vi ham til**Nørrehald,**At stride for Brud med Gammen!”Saa smykked deKæmpensom en Brud,Og gjorde med hamsaaGilde,OgLegerenfik det røde Guld,For op til Dands at spille.Saa toge de denvæneBrud,Satte hende paa Brudebænke,Og**Thussegreven**gik lystig frem,Han vilde for Bruden skiænke.Fem Oxekroppe, dem aad hun op,Og trediveSvine-FlykkeFlæskeskinker.
,Med hundrede Brød og dertil syv,Forhun begiæred at drikke.Tolv Tønder Øl, dem drak hun ud,Før hun kunde Tørsten slukke,Enddrak hun ud enBallefuld,Saa tog hun paa at klukke.Og**Thussegreven**gaaer ad Gulvet frem,Sine Hænder monne han vride:“Hvem saae dog slig en tørstig Brud,Som kunde saa hvastogbide!”Det svared liden**Loke**snild:Saaraser man i Ungdommen,Hun sulted sig selv i otte Døgn,Af Længsel efter Brudgommen!Men det var**Thussegreven**leed,Han stod ei til at trøste,Han raabdesaai vilden Sky,At Salen den maatte ryste.“Ihentemig brat Guldhammeren,Jeg vil den gierne undvære,Naar Bruden jeg saa kan vorde kvit,Enten med Skam eller Ære.Saa bar da otteKæmperbratDen Hammer ind paa Træ,Og lagde den saa læmpeligTvert over Brudens Knæ.Og det var da denvæneBrud,Med Hammeren i Hænde,Hun saae paa den saa gladelig,Hun som enVaandden vendte.Hun først til**Thussegreven**slog,Den Trold saa bred og lang,Og saa de andre Trolde smaaHun gjorde Veien trang.Og det var**Loke**Liden da,Monne sig saa vel omtænke:“Nuladeros fare til**Havsgaard**hjemMed den bedrøvede Enke!”Saavinder hanSverrig!## Agnete og Havmanden.
****A**gnete,**hun stander paaHøieloftsbro,Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.Haa, haa, haa!Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.“Og hør du,**Agnete,**saafaurog saa fin,O vil du ei være Allerkiæreste min!”“Jo, naar du mig elsker af Hjertens GrundOg tager mig med dig til Havsens Bund.”Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,Saa tog han hende med sig til Havsens Bund.Hun var med den Havmand paa niende Aar,Hun fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.**Agnete,**hun laae over Vuggen og sang,Da hørde hun**Engelands**Klokker, de klang.For Havmandenganger**Agnete**at staae:“Saa gierne nu vilde i Kirke jeg gaae.”“Og gierne saa maa udi Kirke du gaae,Naar hjem du vil vende til Børnene smaa.”Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,Saa satte han hende paa**Engelands**Grund.**Agnete,**hun ind ad Kirkedørrentren,Hendes Moder bagefter og var ikke seen.“Og hør du,**Agnete,**kiær Datteren min!Hvoraf er du blevet saa bleg om Kind?”“Jeg var med Havmanden paa niende Aar,Jeg fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.”Og Havmanden traadte ad Kirkedørren ind,Og alleSmaabilleder, de vendte sig omkring.Hans Lokker, de var som det pureste Guld,Hans Hjerte og Hu var dog sorrigfuld.“Og hør du,**Agnete,**følg hjem med mig!Nu Børnene længes saahardtefter dig.”“Ja, lad dem kun længes, saa meget, de vil!Det giør nu for mig hverken fra eller til.”“O, tænk paa de Store og tænk paa de Smaa,Og tænk paa det Spæde, som i Vuggen laae!”“Ei mere jeg tænker paa Store eller Smaa,Og ei paa det Spæde, som i Vuggen laae.Jeg tænker nu kun paa de deilige Aar,Som jeg harforloreti Havmandens Gaard.Haa, haa, haa!Som jeg harforloreti Havmandens Gaard.”## Bonden i Vildenskov.
**D**er ligger enVoldiVesterhav,Der agter en Bonde atbygge,Han fører did baade Høg og Hund,Om Vinteren der at ligge.DeTroldesmaa og Dyrene udi Skoven.Han tager med baade Kat og Ko,Han flytter medStik og Stage,De vilde Dyr, som i Skoven boe,De føre derover Klage.Han hugger Eg og han hugger Ask,Og Bøgensaamon han fælde,Og detfortryderden argeTrold,At han skulde have denVælde.Han hugger Stolper ogSparreværk,Ei før saae man Hænder saa raske,Og alle deTrolde, i Bjerget boe,De spørge, hvi tør hansaabraske!Dertil saa svared den mindsteTrold,Ei større end som en Myre:Her er hidkommen en christen Mand,Ham maa jeg visselig styre.Syvhundred'Troldede var saa vel,De samlededennemi Ring,Og de fløi alle til Bondens Gaard,Der vilde de sætte deres Thing.Det var den Bonde af**Vildenskov,**Han Øie fik paa deTrolde:“Nuhjelpemig vel**Marias**SønOg alle de Englebolde!”Og han slog Kors i hver en Vraa,Og mest i sin Forstue,Det saae deTrolde, som var ham næst,Kun ildemondet dem hue.De fløi i Øst og de fløi i Vest,Og Somme de fløi mod Norden,De foer i Bjerge, desprang i Flint,Det var for dem som en Torden.Men det var ham, den mindsteTrold,Han lod sig ei forskrække,Han flygted ei for Korsets Tegn,Gik lukt igiennem Vægge.“Og hør du Bonde af**Vildenskov!**Dig times vist en Ulykke,Hvo haver givet dig det Forlov,At du hos mig maatte bygge?Men vil du bygge og boe i Fred,Dudrages det vel til Minde,Da skal du give mig Husfru din,For hendesaavil jeg vinde.”Det svared bange den Bondemand:Lad**Ellene**mig beholde,Og tag saa kun baade Guld og Gods!Jeg giver dig det atvoldevoldctekstkritik er afhandlet i ACCESS.“Saa træder jeg først baade**Ellen**og digI Smuld ei til atopsanke,Saa tager jeg alt dit Gods og Guld,Og lægger det under minBanke.”Vildraadig stod da den Bondemand,Han bar ikke vel den Vaande,Saa gav han**Ellen,**sin Husfru fin,Troldpuslingen til Haande.Og glad blev han og sprang omkring,Tog hende saa ømt i Arme,Om Kinderne blev da hun saa bleg,Var sønderknust af Harme.Og det dameldtehun i sin Nød,Hun fældte saa modige Taare:“Gudnaademig arme, usle Viv,Mine Kaar skulde være saa haarde!”Han kyssed første og anden Gang,Det hende var haardt at døie,Han blev derved saa leed enTrold,Som man kunde see for Øie.Men det var ved det tredie Kys,**Marias**Søn hun paakaldte,Da skifted han brat sinTroldeham,Saa vare hans Timer talte.Han blev sig til en Ridder skiøn,Han sagde til Bondens Kvinde:Nu skal du være minVenneviv,Dog ikke foruden ditMinde.Og alt det Guld i**Engeland**er,Det mit og dit skal være,Din Husbond jeg give vil for digBaade Guld og Gods og Ære.Jeg var mig saa spædt et Kongebarn,Min Moder de bar til Jorde,MinStifmodervar mig vred og gram,Til enTroldhun mig forgjorde.“Du ædle Ridder! vi takke nu Gud,Som os haver løst afVaade,Saa fæste du dig en Jomfruvæn,Med GlædenleveIBaade!”“Og kan ei dig selv til Viv jeg faae,Din Datter saa vil jeg have,For den Velgierning, af dig jeg nød,Giengiælder ei Gunst og Gave.”Den Bonde, hanbyggernu paa sin Øe,Slet Ingen giør hamUmage,Hans Datter er Dronning i**Engeland,**Hun har sine kronede Dage.Og**Ellen,**hun lever med Bondemand sin,De ere hinandens Lige;Deres Datter, hun sidder paaGyldenskrinOgraader forLand og Rige.DeTroldesmaa og Dyrene udi Skoven.## Dalby-Bjørnen.
**D**er gaaer en Bjørn paa Dalbyhed',Og han er stærk og han er feed,OgØxenog Heste han lægger ned.Mens vi nære Fryden i**Danmark.**De Bønder, de ere saa ilde ved,At dem skal plage den Bjørn saa leed.De lægge op Raad og tænke paa,Hvorde skal Bugt med Bjørnen faae.Da lod de Svin paa Skoven gaae,Paa Lur hos dem en Vogter laae.Men Bjørnen kom fra Hipaa Stand,Og fældte brat den Bondemand.Da ridende kom en Hofmand fast,Han hørde, hvor Bondens Hjerte brast.Og Bjørnen sagde: velmødt, Hofmand!Ei bort jeg løber, men holder Stand.Og har du Sværd og Spyd iHand,Saa har jeg Kløer og Huggetand.Saadrogesde i Dage to,Dentreddegjorde de ligesaa.Den fjerde Dag,derNat faldt paa,Den Hofmand under Bjørnen laae.“Du stolte Ridder, du seer det nu,At Seir over mig ei vinder du.Thi født er jeg til Navnet stort,MinStifmoderhaver mig forgjort.Et Baand er bundet her om min Hals,Det gjorde hun medSvig og Fals.Saa har jeg løbet i vilden Skov,Gjort stor Ulykke og saaUlov.Men kan mit Jern du bryde af,Dit Liv dunydefor Hjelp, du gav!”“Ja, bede jeg vil for dig en Bøn,Dighjelpeaf NødMariasSøn!Hanløseaf dig det haarde Baand,Som vel det mægter hans høire Haand!”Saa slog han Kors paa Kors i Hast,Tregange Kors, saa Baandet brast.Og Bjørnen blev en Ridderbold,Sin Faders Land fik hani Vold.Han gav den Hofmand brat i LønHans Syster fin, en Jomfru skiøn;Stifmoderhans, hunsprang i Flint.Mens vi nære Fryden i**Danmark!**## Verner Valravn.
**V**alravnenflyver om Aftenen,Om Dagen han ikke maa,Og han maa nøies med Lykke tynd,Som kan ingen bedre faae.Valravnen flyver om Aftenen.Alt flyver vilden**Verner**Ravn,Saa høit over Borgemure,Der blev hanvaerstolten**Irminlav,**Saa sørgende sad hun iBure.“Og hør, du liden**Irminlav!**Hvi græder du dig saa saare?Er det for Fader og Moder dinDu fælder saa modige Taare?”Og det var Jomfru**Irminlav,**Hun ud adVindvetsaae:“Hvo er vel den, mig trøste vil,Og høre paa min Uro?Og hør du, vilden Valravn kiær!Duflyveherhid til mig!Og al min lønlige Angst og SorgVil jeg betroe til dig.Mig fæsted saabolden Kongesøn,Vi var hinandens Lige,Stifmodermin ham trylled bort,Langt ind iØsterrige.Jeg havde migogen Broder kiær.Og**Verner**det var hans Navn,Stifmodermin haver ham forgjortAlt til saa vild en Ravn.”“Og hør I, Jomfru**Irminlav!**Og hvad vil I mig give?Jeg før' eder til eders Fæstemand,Om I tør med mig flyve.”“Jeg vil dig give det røde Guld,Og Sølv derhos, det hvide,Naar du før' mig til min Fæstemand,Og løser mig af den Kvide.”“Behold I selv eders Sølv og Guld!Jeg kræver en anden Gave,Den første Søn, I til Verden bær,Ham vil jeg af eder have.”Og saa tog hun den RavnekloI hviden Haand til Munde,Og svor alt ved sin christen Tro,Hun vilde ham Sønnen unde.Saa tog han Jomfru**Irminlav,**Og satte hende paa sinBag,Saa fløi han over det vilde Hav,Sig selv til megen Umag.Og det var vilden**Verner**Ravn,Hanhvildespaa høie Tinde:“Nu sidder vi, Jomfru, paa det Hus,Eders Fæstemand i er inde.”Og ud komboldeHr.**Nilaus,**Med Sølvkar monne han stande:“Velkommen, Jomfru**Irminlav,**Til disse fremmede Lande!Hvad skal jeg give dig, vilden Ravn!Min Fæstemø hid du førde,Alt siden jeg foer fra**Dannemark,**Slig Tidende jeg ikke hørde.”Saadrukkede deres BryllupI Mag og med stor Glæde,OgderTimaanedsdagen komHun fødte sin Søn den spæde.Og det var vilden**Verner**Ravn,Han satte sig paa de Tinde:“Hvad I mig loved, Fru**Irminlav,**Detdrages I vel til Minde.”Saa saare hun græd og Hænder vred,For det var ikke en Pige:“Nu skal dig have den vilde Valravn,Det koster dig Livet tillige.”Ud gik til Ravnen Hr.**Nilaus,**Og bød ham Borgenebolde,Og bød hamHælvtenaf alt sit Land,Maatte han sin Søn beholde.“Nei,fangerjeg ikke det lille Barn,Du skal det saa dyrt undgiælde,For jeg skal hakke dig selv ihjel,Og hele dit Rigevanhælde.”Valravnen tog Barnet i sin Klo,Saa gladelig monne han klukke,Hr.**Nilaus**stod og saae derpaa,Saa ynkelig monne han sukke.Det høire Øie han hakked ud,DrakHælvtenhans Hjerteblod,Saa blev han til en Ridder saa skiøn,Som vel under Solen stod.Den deiligste Ridder under SoelDer blev af Valravn hin lede,Og det var Fru**Irminlavs**Broder selv,Som længe fløi vild over Hede.Og alle de Folk, som derhos stod,Defuldepaa Knæ i Vaande,Og bad til Gud-Fader i Himmerig,Saa Barnet fik Liv og Aande.Nu sidder Fru**Irminlav**saa glad,Alt ved sin Brudgoms Side,Nu haver hun Broder og Mand og Søn,Nu har hun forvundet sin Kvide.Valravnen flyver om Aftenen.## Jomfrusvenden.
**J**eg tjende mig i Kongens Gaard,Jeg kunde om Nat ei sove,Fortryllet var min Fæstemø,Hunspilledsom Hind i Skove.Saavinder den Svend sin Jomfru!Jeg red mig ud af Kongens Gaard,Min Fæstemø at oplede,Jeg saae en Hind iRosenslund,Den lysted det mig atbede.Saa satte jeg Buen for mit Knæ,Mine Hunde løb Hinden saa nær,Men hun vilde ikke for Hundeneflye,For hun havde mig saa kiær.De Hunde traadte den Hind for nær,Hun maatte omsiderflye,Hun skabde sig til en lille Fugl,Og fløi saa høit i Sky.Hun fløi saa høit, hun fløi saa lavt,Satte sig paa Lindegrene,Jeg stod med Sorg dernedenfor,Saa saare maatte jeg mighvene.Saa tog jeg Øxen paa minBag,Jeg vilde den Lind nedfælde,Det sagde da Skovens Eiermand:Det Hug skal du dyrt undgiælde.“O, lad mig hugge det ene Træ,Og giør du mig ingenMøde!Thi fanger jeg ei den lille Fugl,Da sørger jeg mig tildøde.”“Og hør dufaureUngersvend,Lad grønnes den Lindestamme!Du fanger aldrig den vilde FuglUndtagen medBrad hin tamme.”Saa skar jegBradenaf mit Bryst,Hængde den paa Lindekviste,Mit Hjerte sved og Blodet randt,Men Fuglen jeg vilde ei miste.Frem fløi denfaurelille Fugl,Med Vingerne hun rysted,Og kviddred, som hunaltforstod,Og sig derved forlysted.Hun hakked' i denBradsaa fast,Lod den fuldgodt sig smage,Og hun, jo længer hun aad deraf,Desbedremonmig behage.Ned fløi denfaurelille Fugl,Hun paa min Haand sig satte,Da blev hun til en Mø saa skiøn,Som nogen Mand kan fatte.Hinanden klaged vi vor Nød,Betroed vi vor Glæde;O vee! naar den, man haver kiær,Er ikke meer tilstæde!Saavinder den Svend sin Jomfru!## Nattergalen.
**J**eg veed vel, hvor der stander et Slot,Opmuret af Marmorstene,Det haver saamangenKnapaf Guld,Er tækket med Sølv det rene.Og ved det Slot der stander en Lind,Med deilige grønne Kviste,Og deri synger en Nattergal,Som af sig selv hun vidste.Derridende kom en Ridder fin,Og hørde den Nattergal sjunge,Saa sært tilmode han blev derved,For det var ved Middagsstunde.“Og hør du mig, liden Nattergal!En Vise jeg beder dig kvæde,Jeg la'r dine Fjer med Guld beslaae,Med Perler din Hals beklæde.”“Jegskiøtterei om de Perler smaaOg Guldet, du har ihænde,I Verden er jeg en fremmed Fugl,Slet Ingen mig dermonkiende.”“Er du i Verden en fremmed Fugl,Ukiendt baade oppe og nede,Dig tvinger vel Hunger, Frost og SneI Skoven, paa Mark og Hede.”“Mig tvinger ei Hunger, ei Frost og Sne,I Skoven, paa Mark og Hede,Mig tvinger heller en lønlig Sorg,Den giør mig Angest ogMøde.Imellem Bjerge og dyben DalBortrinde de stride Strømme,Men hvem som haver enfuldtroVen,Denganger ham seent ad Glemme.Jeg havde mig en Kiærestebold,En Ridder udaf degilde,MinStifmo'rspildtevort Giftermaal,Tilstædedet ei hun vilde.Hun skabde mig om til en Nattergal,Jeg skulde om Verden flyve,Min Broder han blev en Ulv saa graa,Han skulde i Skoven løbe.Hun bød ham løbe paa vilden Sti,Saa Ingen ham der helbredte,Før han uddrak hendes Hjerteblod,Syv Vintre derpaa det skedte.Endnu er jeg saa liden en Fugl,Som flyver om Verden vide,Saa kummerfuld jegslidermit Liv,Og mest om Vintertide.Jeg takker dog Gud, har mig opvakt,Saa nu jeg min Tunge kan røre,Ei har jeg talet i femten Aar,Som nu jeg med eder mon giøre.Jeg har kun sjunget som Fugl paa Kvist,Med sørgelig Nattergalstemme,I grønne Lund min MenneskerøstVar gaaet mig slet ad Glemme.”“Og hør du mig, liden Nattergal!Kan det nogen Trøst dig give,Da sid i Vinter hos mig iBur,Til Sommer igien at udflyve!”“Hav Tak, skiøn Ridder, forVennebud!Det ikke dog maasaavære,Det mig forbyder min Skæbne haard,Saalænge jeg Fjer mon bære.”Hun sad saa tryg, den Nattergal,Den Ridder var af de snilde,Han greb hende flux ved Foden fat,For Gud detsaahave vilde.Han gik med hende ind i sitBur,Han lukkede Glug og Dørre,Hun blev saamangt etunderligtDyr,Som man kan høre og spørge.Hun blev til Løve, hun blev til Bjørn,Hun skiftedOrmehamme,Tilsidst hun blev enLindormsaa leed,Vilde slugt ham med det samme.Da skar han løs med liden Kniv,Saa Blod mon derefter komme,Da for ham strax paa Gulvet stodDen yndigsteRosensblomme.Da blev der Glæde i Borgegaard,Og Fryd udi Mark og Enge,Han fanged med List den Nattergal,Han søgde om Land saa længe.## Græshoppen.
**H**r.**Jonas**ligger i sin Seng,Han har saa stærke Drømme,En høvisk Jomfru for ham staaer,Han kan hende aldrig glemme.Den Rose vilde hanlove.“Jeg byder eder Sølvfade fem,De ligge udi mit Giemme,DerBroder min skifted Arv med mig,Daginge de ham ad Glemme.Jeg byder eder det bedste Guld,Det ligger hos mig i Kiste,DerBroder min skifted Arv med mig,Han af det Guld ikke vidste.Jeg byder eder deFolertolv,De løbe i Norden-Skove;Jeg byder eder de Snekker tolv,De seile paa salten Vove.Jeg byder eder de Snekker tolv,De seile paa salten Vove,Var jeg en Ridder, som I er nu,Jeg vilde en Mø trolove.Detlider fast over Midjenat,Og Hanenslaaer mod Bjelke,Saamen, Hr. Jonas, veed I vel,Det snart er Tid at hjelpe.Detlider fast ad Morgengry,Naar Hanen ryster Vinge,Da bliver jeg til et lille Dyr,I Græssetmonjeg springe.”Og det var Herre**Jonas,**Han taler til Svende to:Ilæggemin gyldne SadelAlt paa min Ganger graa!Saa rider jeg paa Ganger graaMig ud iRosenslunden,Jeg ride vil alene Mand,Til Skiemt i Morgenstunden.Det var Hr.**Jonas,**frem han red,Altunder grønne Lide,Og der han saae det lille DyrI Græsset hen at skride.Det var Hr.**Jonas,**bøied' bratSig ned fraSadelbue,Saa kyssed han Græshoppen grøn,Den blev en skiøn Jomfrue.“IhaveTak, Hr.**Jonas**bold,For edersDydog Ære!Alt hvad I mig vil bede om,Det gierne jeg vil giøre.”“Den Tak, som byder! Jomfru fin,Og godt nok er det Bedste,Saa vil I være Kiærest min,Da vil jeg eder fæste.”“Jeg eder har af Hjertet kiærForalle, i Verden ere,Saa gierne er i allen StundJeg eders Hjertenskiære.”Den Rose vilde hanlove.## Lindorme-Bruden.
**U**ng**Signelil**sidder i sitBur,Og der slaaer hun Guldharpen pur.Deleged'over Volden.Hun Harpen slogunder Skarlagen-Skind,Da komLindormenskridende ind.“Stolt Signelil! trolover du mig,Det rødeste Guld jeg giver dig.”“Nei, detforbydeden øverste Gud,At jeg skulde bliveLindorme-Brud!”“Mens jeg ikke andet af dig kan faae,Saakyssedu mig oglademig gaae!”Saa lagde hun Lin mellem Mund og MundOg kyssedLindormeni samme Stund.Da slog han op med sinOrmefind,Saa Blod der sprang paa Skarlagen-Skind.Lindormenhan ud af Salen skred,Og**Signelil'**efter, hun Hænder vred.Ogderhun kom paaHøieloftsbro,Hun alle sine syv Brødre saae.“Velmødt, vor Syster,**Signelil**bold!Hvordanestdu kommen iLindorme-Vold?”“Min Lykke den var mig ei bedre idag,Derfor er jeg kommen iLindorme-Lag.”Lindormen, han ind udi Bjerget skred,Og**Signelil'**efter, hun Hænder vred.Hun faldt paa sine Knæ og bad sin Bøn:“O, hjelp du mig nu,**Marias**Søn!”DerLindormenkom i Bjerget ind,Da kasted' han bort sinOrmefind.Da kastede han sinOrmeham,Og Ridders Skikkelse paa signamtog.
.“Hav Tak forMøden, min Fæstemø!Med eder saa vil jeg leve og døe.”Det haver stolt**Signelil'**for sin Bøn,Hun favner den ypperste Kongesøn.Deleged'over Volden.## Runegaard.
**O**g det varrigen**Runegaard,**Han rider iRosenslund,Der møder han Ørnen af**Bedelund,**Saa aarle en Morgenstund.Men nugælderskriger.
Ørnen iBedelundsaa aarle.“Og hør, durigeste**Runegaard!**Hvi rider du her saa ene,Alt med din Høg og med din Hund?Hvor er dine mange Svende?”“De er Somme tillands, og Somme tilvandsDe stærke Bølger at bryde,Og selv rider jeg iRosenslund,De vilde Dyr at skyde.”“Og skyder du mig de vilde Dyr,Som mig er agtet til Føde,Saamen da,rigen**Runegaard,**Fulddyrtskal du dem bøde.”“Alt Nok saa haver jegØxenogøgtekstkritik er afhandlet i ACCESSKiør,MedFolerog fede Heste,Jeg regner det, Ørn af**Bedelund!**Kun lidt, om du mig vil giæste.”“Jegskiøtterei om deØxenog Kiør,DeFolerog fede Heste,Saavænehaver du Systre to,Dem agter jeg begge at fæste.”“Jeg har de Blomster holdt godt i Hævd,Alt siden vor Fader døde,Og detforbydeden øverste Gud,Du skulde dem nu forøde!”“Kan ikke jeg faae dine Systre toAlt med ditfuldgode Minde,Da tager jeg Allerkiæreste din,DetSpeilfor hver en Kvinde.”Saa bukked han,rigen**Runegaard,**Sig under de Lindekviste,DerammeRuner, dem skar han der,Som handet længe vidste.Saa bandt han Ørnen af**Bedelund**Saa høit over Lindekviste:“Og hør du det, du grumme Ørn!Min Kiærest nu skal du miste.”Bort rider han,rigen**Runegaard,**Han lader sin Ganger springe,Alt sidder Ørnen i**Bedelund**Ogsveltersulter.
over sin Vinge!Men nugælderØrnen iBedelundsaa aarle.## Hevner-Sværdet.
–**S**aa vel, hei! –Hr.**Peder**kom tilBorgeled,Det var Kongen, han stod derved.Velan! vel over at ride!“Velkommen Hr.**Peder!**SælleUngersvend.
min!Og har du saa hevnet Fader din?”“Jeg har mig været saasyderlig,Som SolensBrynde, den brænder sig.Jeg harogværet saa vesterlig,Alt som den Soel, hun hviler sig.Jeg harogværet saa norderlig,Alt som den Frost, han fryser sig.Og nu er jeg her saa østerlig,Alt som den Dag, han lyser sig.Ret aldrig finder jeg dog den Mand,Min FadersBanemig nævne kan.“Og hvad vil du da give den Mand,Din FadersBanedig nævne kan?”“Jeg lover ham Sølv og det røde Guld,Saameget som Sand og det sorte Muld.”Det svarede Kongen i Hovmod sin:Da finder du herFaderbanedin.Hr.**Peder,**han slog sig for sit Bryst:“Lig stille, mit Hjerte! lad være tyst!Ti kvær, mit Hjerte, forhast dig ei!Som snarest jeg kan, saa kommer jeg.”Hr.**Peder**han træder en Gangfuldsær;Hangangeri Raad med sit gode Sværd.“Og hør du mig, Sværd med Klinge god!Og kanst du nu farve dig ret i Blod?Og vil du, mit Sværd, nu hjelpe mig?Jeg har ingen Broder uden dig.”“Hvorledes kan jeg dig hjelpe nu?Mit godeHjalteHandfang.
, det sprang itu.”Hr.**Peder**han gaaer til Smed i By,Og lader sit Sværd saa prægtigflyegiøre istand.
.Saa straaler hans Sværd saa yndefuld,MedHjalteaf Sølv ogKnapaf Guld.“Og har ingen Broder du uden mig,Jeg vil som en Broderoghjelpe dig.Duværenu kun saa haard i Hu,Som jeg skal være i Eggendru!”Hr. Peder, han gik til Kongens Gaard,Med Sværdfuldhvastog Hufuldhaard.Ei spared han Alder eller Kiøn,Ei Kongen og ei hans yngste Søn.Detmeldteda han, i Vuggen laae:Vee ham, som hevner Skadesaa!Du grusomt hevner Fader din,Gid jeg saa vel maa hevne min!“Ja, hevnet har jeg Fader min,Men aldrig du skal hevne din.”Saaveiedhan det Vuggebarn,Og dermed styred han sin Harm.“Nu hvil dig, Sværd, du har gjort Gavn!Nu stil dig i vor Herres Navn!”DetmeldteSværdet træt ogmod:Nu lysted mig dit eget Blod;Og havde ei du talt til mig,Da havde nu jegveietdig.Saa gik Hr.**Peder**til Smede hen,Lod slaae enBøileomkring sin Lænd.Og han togBøileom Haand og Fod,For han vilde giøre Pligt og Bod.– Saa vel, hei! –Hr.**Peder**gik over Kongens Grav,Alle da sprang hansBøileraf.Velan! vel over at ride!## Linde-Møen.
**J**omfruen tog over sig Kaaben blaa,Og ud i Lunden saa monne hun gaae.Imod saa blid en Sommer.Hunskaaded'Eg og hunskaaded'Bøg,Menaltstod Linden saagrøn som Løg.“Lyksalige Lind! du staaer saabold,Som hvert dit Blad var af røden Guld.”“Dutørst ikke vedsaaat rose mig,Langt bedre Lykke Gud undte dig.For du sidder inde med varme Been,Mens jeg staaer ude med frossen Green.Og vi var elleve Sydskend' smaa,DaStifmoderstrid vi maatte faae.Hun skabde os allefuldildeom,Men mig dog gav hun den værste Dom.For Somme hun gjorde til Hinde smaa,Og Somme hun gjorde til Falke graa.Mig gjorde hun til saa grøn en Lind,At jeg skulde staae for Regn ogVindViudtekstkritik er afhandlet i ACCESS.Jeg maatte ei staae i Sommerland,Men kun, hvor Isen blev tyk paa Strand.Hun bød mig stande og ei faaeBod,Før Kongesøn mig kyssed' paa Fod.Imorgen kommer der Beiler til dig,Da kommerogTømmermændtil mig.”“Nei,statdu herude og tænk paa mig,Mens jeggangerhjem, beder godt for dig!”Hun skrev de Breve med hvidenHandTil hendes kiær' Broder i fremmed Land.Det første, den Herre de Breve saae,Han sagde: Christsignede Fingre smaa!MinLykke, denvære, som Gud han vil!Dog skal jeg giøre mit Bedste dertil.Saa pløied han dristig den salte Søe,Saa kasted han Anker ved løvgrøn Øe.Saaaxledehan de Skarlagen smaa,Og saa monne han til Lunden gaae.Saa kyssede han den Linderod,Det blev den deiligste Jomfrufod.Ja, Linden blev til en Mø i Vaar,MedRosenskindog udslagne Haar.Han slog over Møen Skarlagenskind,Og fulgde hende saa iLoftetind.“Hil være dig, Syster, paaGyldenskrin!Jeg fandt her i Skoven enBlommefin.Her haver du nu denLilievand,Du skrev mig til om i fremmed Land.Nu haver jeg hende af Fængsel frelst,Hvem under du hende nu allerhelst?”“Jeg vil allerhelst, kiær' Broder min,At hun bliver Allerkiæreste din.”Saa gav han hende saa godt et Guldbaand,Og derhos sin Tro med hviden Haand.Hr.**Hildebrand**fæsted den Rose rød,Da havde hun ret forvundet sin Nød.Og han og hans Syster iGammenslag,De holdt deres Bryllup paa samme Dag.Imod saa blid en Sommer.## Guldharpen.
**H**r.**Villemand**og hans Mø saa pur,(Strængen er af Guld)Deleged' Guldtavli hendesBur,Saa lifligleged'han for sin Jomfru!Og hvergang Guldterningen randt omkring,Da randt der en Taare paa Jomfruens Kind.“Skiøn Jomfru, hvi er I saa sorrigfuld,Og monne I græde for røden Guld?Hvad hellermon er det for Sadel og Hest,Hvad hellerfor mig, at jeg har eder fæst?”“Jeg græder slet ikke for Guld eller Hest,Ei heller jeg græder, for I mig har fæst.Jeg græder alene for**Blidebro,**Der sank tilbunds mine Systre to.”“I skal ikke græde for**Blidebro;**Iridermin Ganger med røde Guldsko.Og alle mine Svende, de ride paa Rad,De vogte eder vel for det kolde Bad.”Den Jomfru, hun red over**Blidebro,**Da snubled hendes Ganger paa fire Guldsko.Dergled hendes Ganger med femten Guldsøm,Og Jomfruen sank for den stridige Strøm.Den Jomfru oprakde sin hvideHand:“Min ædelig' Herre mighjelpetil Land!”Hr.**Villemand**taler til lidenSmaadreng:“Duhentemig Harpen med røde Guldstræng!”Hr.**Villemand**gik sig for Strømmen at staae,Saa mesterlig kunde Guldharpen han slaae.Hanleged'med Læmpe, hanleged'med List,Ei rørde sig Fuglen og Løvet paa Kvist.Hanleged'med Styrke, hanleged'med Gny,Detgjældedi Bjerge, det runged i Sky.Da revnede Barken paa Birk og paa Eg,Og Hornene sprang af det brølende Kvæg.Og saa slog han Harpen tilbunds i Harm,At ud blæste Kraften afTroldensArm.Herop maatteTroldenfra dyben Sø,“Hold op med din Ringlen, her er din Mø.Her er med hende hendes Systre to,Dulademig nuvoldemit Vand i Ro!”“Velkommen den Ene! velkommen de To!Men aldrig skal duvoldeVandet i Ro.”Hr.**Villemand**Sværdet uddrogfuldglad,OgflakdesaaTroldenhin argemidtad.Han trøsted sin Kiære og Systrene to,(Strængen er af Guld)Iræddesaldrig mere for Blidebro!Saa lifligleged'han for sin Jomfru!## Hellig-Olav og Troldene.
****O**lav**Konningog Broder hansVædded om**Norge**udenlands,Broder hans,Vædded omNorgeudenlands:“Hvilken af os, der seiler bedst,Han er tilNorgesRige næst.”Det er saa fagert iThrondhjemat hvile.**Harald**meldteet Ord paa Trods:Det er et Ord imellem osSeile vil jeg omkap med dig,Først dogbyttedu Skib med mig!**Ormen**farer alt som en Pil,**Oxen**haver slet ingen IilOrmendriver, som Himlens Sky,Oxendrives kunseenttil By.**Olav**svared: dutrøstedig!Hvad dig tykkes, og tækkes migSkyd medOrmenkun Fart saa glad!Ogtilbyes kommer Oxe lad.**Olav**meldte: før løs vi slaae,Laderos kiønt til Kirke gaae!Deilig over den KirkegaardSkinned som Guld hansfaureHaar.Brat kom Bud der til Kongen fin:Altpaa Farten er Broder din.**Olav**svarer:paa Verdens ØeHver maa seile sin egen Sø.Først ei altid er bedst om Bord,Messen hun er vor Herres Ord.**Olav**sidder iFremmerstavn.“Beenframligefrem.
Oxe, i Herrens Navn!”Oxenrysted de hvide Horn,Snøfted alt som han lugtedKoen,Strakde Sener i Damp og Røg,Efter Bølgen stod husehøi.“Smaadreng:klavredu op i Raa,See, omendvi kanHaraldnaae!”“Jeg seeraltunderNorgesLandSilkeseiletmed Guld i Rand.”Ormen langemedGyldenspeilSkvulpede der medSilkeseil,Olavklapped paaOxensLænd:“Bræmsenbider, nu stik i Rend.”Oxenbissed og vrissed saa,Baadsmænd kunde ei længer staae;**Olav**hented da Reb og Bast,Bandt saa alle de Baadsmænd fast.Af han drog sine Handsker smaa,Selv han maatte for Styret staae;Stok og Stene han ændsed ei,Stiledimmer den næste Vei!**Oxen**foer overNorgesLand,Alt som gik den i klare Vand,Kaasengik over Bjerge blaa,Ilde skrege deTroldesmaa.“SkamfaaeDrøneriGyldenkarm,Som han Fader giør Spot og Harm!”**Olav**mæler: nei, ikkesaa,Springeri Flint, ITroldesmaa!Ud sprang Kiælling med Rok og Teen,Fælt hun fnøs og saa hungreen:“**Olav**Tykkert! dit røde SkiægStikker Ild i min Kiældervæg.”Strax til hendeKong**Olav**saae,Flux hun stivned tilKamp hin graa,Med sin Rok og med sin TeenGloer hun bister i Kampesteen.Stort Vidunder var**Oxens**Fart,**Olav**gjorde det soleklart,Pilen skiød han afFremmerstavn,Bag ham faldt den iThrondhjemsHavn.**Olav**seiled i Herrens Navn,Trende Dage han laae i Havn,Før hans Broder det saae forvist,Først han seiled og kom dog sidst.**Olav**han var den rette Mand,Han blev Konge iNorgesLand,Rette Mand,Han blev Konge iNorgesLand,**Harald,**han sig i Læben beed,Skabde sig til enOrmsaa leed.Det er saa fagert iThrondhjemat hvile!## Ælvehøi.
**J**eg lagde mit Hoved til**Ælvehøi,**Mine Øine de sank i Dvale,To Jomfruer komderskridende ud,Dem lysted med mig at tale.Siden jeg hende først saae.Den Ene mig klapped paa hviden Kind,Den Anden mig hvidsked' i Øre:“Statop, du søvnige Ungersvend,Din Fod du i Dandsenrøre!Vaagn oplysøiet, du Ungersvend,Vil du mig i Dandsen føre!Mine Møer, de skal kvæde for digHvad helst dig lyster at høre.”Stem op! hun sagde, en Jomfru kvadMed lifligste Røst hos Kvinde,Den stride Strøm, denstudsedderved,Forgiættedsit Løb at rinde.Den stride Strøm, denstudsedderved,Forgiættedsit Løb at rinde,Og alle Smaafiske, i Flodensvamsvømmede.
,Delegedemed deres Finde.Den mindste Fisk, udi Flodensvam,Denlegedemed sin Hale,Og alle Smaafugle, i Skoven var,De kvidred som iMorgensvale.“Du Ungersvend med den røde Kind!Vil immer hos os du blive,ViRunerne rammeskal lære digAt læse og saa at skrive.Saabinder du Bjørnen op til Eg,Og lægger paaBassenTømme,Og Dragen, som ruger over Guld,For dig maa af Landet rømme.”De dandsede ud, de dandsed' ind,Som Vinden gaaer over Enge,De sang saa liflig medRuneslag,At Træer løb rundt i Vænge.“Du Ungersvend med det gule Haar,Vil ikke med os du tale,Da hvæsse vi Sværd og slibe Kniv,Oglægge dig dybt i Dvale.”Og havde ei Hanen galet nuOg rystet sine Vinger,Da var jeg vist blevet i**Ælvehøi**Alt hos de**Ælvekvinder.**Thi raader jegfasthverdannisSvend,Som vanker i Mark og Skove,Hanvogtesig vel for**Ælvehøi,**At lægge sig der og sove!Siden jeg hende først saae.## Ælvehjem.
**H**r.**Bonde,**han boer sig ude ved Aa,Saavænehaver han Døttre to,MedDøttre tvende de Sønner fem,Denvæneste**Vismer**var af dem.Mens Linden monløves.Den**Ælvefrue**boer ude i Aa,I femten Vintrebar hun Attraa,I femten Vintre ogendet AarAt lokke Hr.**Vismer**til sin Gaard.Saa silde en Kvæld,der Dug drev paa,Hun tog over sig sin Kaabe blaa,Sin Kaabe blaa og sin Hætte grøn,Gik saa til Hr.**Vismers**Lofti Løn.Hun ikke ham kaldte, og ei ham bad,Hun vidste det godt, hvor de Nagler sad,Og vævresaavar hendes Fingre smaa,Med Naglerne pilled hun Laasenfraa.Hun satte sig ned paa hansSengestok,Hun leged alt med hans gule Lok,Hun satte sig ned paa hansSengefjælHendes Ord de sank ham saa dybt i Sjæl.Saa sagte hun hvidsked til ham i Løn:“Du giør det, Hr.**Vismer,**alt for min Bøn,Alt for minMødeog for dinRo,Vi mødes imorgen paa**Ælvebro!**”Hr.**Vismer**han vaagned i Morgengry,Sin Drøm han kom da ihu paany:Mig tykdes, for Sengen en Jomfru stodSaa rank og saa rund,som af Voxet snoet.Den Jomfru endnu mig for Øine staaer,Med Kaaben saa blaa og de udslagne Haar,Jeg lovede hende forMødeogRo,Jeg vil hende møde paa**Ælvebro.**”“Tiestille, Hr.**Vismer,**lad fare den Drøm!Og altGiøgleriet,giv ei det i Giem!lægge på Hjerte.
Det erÆlvefruen, som driver sit Spil,Hun gjorde i Søvne digælvevild.”“Med Drømmen detgangealt som detmaa,Men jeg vil opsøge den Mø, jeg saae,Den deiligste Mø har jeg seet i Nat,Med Kiærligheds Ord er mig Stævne sat.”Hr.**Vismer**lod sadle sin Ganger graa,Han sagde: kiær Moder! hvi sukker Isaa?Hr.**Vismer**med Glæde af Gaard udred,Hans Moder stod efter og Hænder vred.Hr.**Vismer,**han red sig til**Ælvebro,**Der snubled hans Ganger paa røde Guldsko;Hr.**Vismer,**han sank i striden Strøm,Saa svømmede han til**Ælvehjem.**Den**Ælvefrue,**hun for ham staaer:“Velkommen, Hr.**Vismer,**til min Gaard!Velkommen herned til Salen min!Jeg blanded til dig baade Mjød og Vin.Dusigemig det ved den første Skaal,Dusigedet paa dit Modersmaal!Hvor haver du hjemmepaa Verdens Øe?Og hvor har du fundet din Fæstemø?”“I**Dannemark**er jeg født og baaren,Og der er alle mine Klæderskaaren,Og der har jeg fundet min Fæstemø,Med hende vil jeg baade leve og døe.”DenÆlvefru' taler til Terne sin:Duhenteherind mig et Horn med Vin!Duhenteherind mig mit Dyre-HornOg kaste deri to**Ælvekorn!**Den Terne, huntrenmed Guldhornet ind,Det lyste i Salen som Maaneskin,“Velkommen, Hr.**Vismer,**saa elskelig!Og vil du nu drikke en Skaal med mig!”Han satte det Horn til Mund og drak,Den kolde Sved af hans Pandesprak,Saasnart han smagde denfalske Drik,Al Verdens Ting ham af Minde gik.“Dusigemig nu ved den første Skaal,Dusigedet paa dit Modersmaal:Hvor haver du hjemmepaa Verdens Øe,Og hvor har du fundet din Fæstemø?”“I**Ælvehjem**er jeg født og baaren,Og der er alle mine Klæderskaaren,Og for mig stander min Fæstemø,Med eder vil jeg baade leve og døe.”NuÆlvefruen har vundet sit Spil,Hr.**Vismer,**ham vender hun, som hun vil,For ham græder Fader og Moderunder Øe,Enddybere sørger hans Fæstemø!Mens Linden monløves.## Ælveskud.
**H**r.**Oluf,**han rider om Midnat ud,Han tænker at møde sin unge Brud.Mens Dandsen, den gaaer saa let giennem Lunden.Fortryllet var han medRuneslag,Hansyndes, det var den lyse Dag.Hr.**Oluf**rider det Bjerg saa nær,En Dandse-Skare han møder der.Og**Ælvekongen**med Datter hans,Degloedaf Guld, gikførsti Dands.“Og svar mig, Hr.**Oluf,**mild og blid!Hvor rider du hen ved Nattetid?”“Jeg rider idag migunder Øe,At møde halvveis min Fæstemø.”“Velmødt, Hr.**Oluf,**lad fare dinFig!Higen.
Og træd du heller i Dands med mig!Vil du, Hr.**Oluf,**trolove mig,FuldrigeGaver, dem gi'er jeg dig.Jeg byder dig først en Ganger hvid,Han gaaer til**Rom**paa en Timestid.Jeg byder digogen Brynje ny,I den kan Ingenaf Marken flye.Jeg byder digendsaa godt et Sværd,Som altid vinder iHerrefærd.Og alle mine Bænke og alle mine BroerDe er af det rødeste Guld paa Jord.”“Behold du kun selv dit Gods og dit Guld!Min Fæstemøværemig tro og huld!”Saa slog hun Hr.**Oluf**paa hviden Kind,Der stænkede Blod paa hans Skarlagen-Skind.Saa slog hun ham overHærdebred:“Du skal ikke leve til Soel gaaer ned.”Hr.**Oluf,**han vendte sin Ganger om,Med Døden paa Læbersaa hjem han kom.Hr.**Olufs**Broder, med Skare prud,Han red imøde den unge Brud.For Hr.**Olufs**Sjæl detrangringede.
i Sky,Det hørde hans Brudforoven By.“Hvi monnesaaalle de Klokker gaae?Jeg vidste dog Ingen, for Døden laae.”“Det ersaaSkikken hos osforsandAt ringe imod sinLiljevand.”Saa førde de Bruden til Gildesgaard,De sagde ei, Brudgommen laae paa Baar.Saa førde de Bruden i Salen ind,Men blegnet varalthendes Rosenkind.Saa satte de Bruden paa Brudebænk,Og frem gik Riddere ogbar hende Skiænk.Og Bruden saae op over GildesbordDa mælede hun et sorrigfuldt Ord:Jeg Riddere seer gaae ud og ind,Men hvor er Hr.**Oluf,**kiær Herre min?Det svared Hr.**Olufs**Broder brat:Hr.**Oluf,**han red paa Jagt inat.Og baade med Høg og saa med HundHr**Oluf**erendiRosenslund.“Har kiærere han sin Jagt ogLjudLur.
,End han haver mig, sin unge Brud!”Saa tændte de op deBrudeblusAt følge tilsengs i Brudehus.De fulgde den Mø til Brudeseng,Og med gik Hr.**Olufs**lidenSmaadreng.“Ivide, skiøn Jomfru, det Alt er Svig,Min Herre, han ligger paa Baaren Lig.Hvormeget de nævne Hr.**Olufs**Navn,Hans Broder, han vil eder tage i Favn.”Saa bad hun alle de Fruer for sig,At hun maatte see sin Brudgoms Lig.Saa stødte de op den Dør med MagtOg saae, hvor Hr.**Oluf**paa Baare var lagt.Stolt**Ingelil**løb til Brudgom sinOg slog tilside de hvide Lin.Saa kyssed Liget den Jomfru stolt,Til hendes Hjerte som Iis blev koldt.Hun kyssed Liget saa tit og fast,Til hendes Hjerte det sønderbrast.Det var stor Ynk at see den Nød,Af Sorrig den Jomfru tog sin Død.Mens Dandsen, den gaaer saa let giennem Lunden.## Gienfærdet.
**H**r.**Bjørn**han rider sigop under Øe,Og fæster han sig saavænen Mø.FaureOrd fryder saa mangt et Hjerte.Han fæsted' sigfauren**Sølverlad,**Hun var sørgmodig og sjelden glad.I Vintrene otte de sammen var,Hun Børnene otte til Verdenbar.Saa brat gik Døden hen over Land,Tog bort**Sølverlad,**denLiljevand.Hr.**Bjørn**han rider i Land saa vide,Han finder og fæster sig Jomfru**Blide.**Han fæsted en Jomfru, hun var saa blid,Alligevel blev hun enStifmoderstrid.De førde Bruden i Gaard med Fryd,For Børnene fik det en anden Lyd.De klappede hende paa Skarlagenskind:“Kiær Moder! Iværevelkommen herind!”Hun stødte dem fra sig med Haand og Fod:“Hvi pletter, I Unger, min Kaabe god?”Hr.**Bjørn**gav hende den Kaabe saa blaa,For hun skulde elske hansYmperde smaa.Og han gav hende etHovedguld,For hunskuldesknldetekstkritik er afhandlet i ACCESSvære hans Smaabørn huld.Han gav hende aldrig dog Guld saa rød,Hun nægted de Smaa jo det tørre Brød.Hun tog fradennemde Bolstre blaaOg lagde hans Børn paa det bare Straa.Saa bitterlig græd da Børnene smaa,Det**Sølverlad**hørde, hvor død hun laae.Og det var om enLøverdags-Kvæld,Da sig skulde hvile hver christen Sjæl.Da**Sølverlad**gik sig til**EnglevistEnglebo.,**SigHjemlovat bede af**Jesus Christ.**“Og maa jeg dog ikke til**MiddelhjemMidgaard ᴐ: Jorden.**gaae,Og tale et Ord med de arme Smaa?”“Detværetilladt, dugaaederhen!Men vær ved Hanegal her igien!”Saa skiød hun op sine mødige Been,Derrevnede Mure og Marmorsteen.Og hvor hun vandred' igiennem By,Der Hundene tuded' i vilden Sky.Ogderhun kom til detBorgeled,Der stod hendes ældste Datter ved.Hun hentede Vand til Sydskende smaa,De var saa tørstige, hvor de laae.“Min ældste Datter! ak, her stander du!Hvor lidedine smaa Sydskend' nu?”“Nei, duestikke min Moderbold,Du er saa bleg, du er saa kold.”Saa gik hun ind i den mørke Vraa,Hvor hendes smaa Børn i Kulden laae.Der sætter hun sig paa den bare Jord,Den Ene hun reder, den Anden huntoer.Den mindste, den sætter hun paa sit Skiød,Som hun vilde give den Die sød.“Og siig du mig, ældste Datter min!Hvor er Hr.**Bjørn,**kiær Fader din?”“Min Fader, han sover sødt og godtHosStifmoderstrid, som vi har faaet.”TilHøieloftegik**Sølverlad,**Det hørde Fru**Blide,**hun blev ei glad.“Vaagn op, Fru**Blide,**nu er det Tid,Du er mine Børn enStifmoderstrid.Jeglevnededig mitHovedguld,For du skulde være mine smaa Børn huld.Jeglevnededig de Bolstre blaa;Og mine Smaabørn har ei Dyne graa.Jeglevned'dig Nok af Guld saa rød,Smaabørnene græde dog maae for Brød.Men skal jeg tiere hjem til dig gaae,Fuldhaarden Skæbne, da skal du faae.Hvergang de Hunde giør Støi ogBangLarm.
,Da tænk: de Dødeer nu paa Gang!Hvergang det pusler ved Midnatstid,Du tænke paa mig,Stifmoderstrid!Men nu galer Hanen den sorte,Nu aabner sig Helvedes Porte.Og nu galer Hanen den røde,Til Graven skal alle de Døde.Og nu galer Himmerigs Hane hvid,Jeg haver paa Jord ei længer Tid.”Og**Sølverlad**knap under Mulde laae,Da hviled hendes Børn paa Bolstre blaaDet ene blev redt, det andet flett',Det ene løftet, det andetlett'!Fru**Blide**hun gav dem Vin og Brød,Lod aldrig mere dem lide Nød.Hvergang hun hørde, de Hundetødtudede.
Til Legetøi gav hun dem Guld saa rød.Saagjorde hun det for Hundeglam,Hun ei vilde gjort for Ære og Skam!FaureOrd fryder saamangt et Hjerte!## Ridder Aage.
**T**re Møer sad iBure,De Toslynged Guld,Mens En begræd sin FæstemandUnder sorten Muld.For hun har en Ridder trolovet.Og det var Ridder**Aage,**Han redunder Øe,Og**Elselille**fæsted han,Saavænen Mø.Han fæsted Jomfru**Else,**Saavænen Mø,Og det var paa hans Bryllupsdag,Han maatte døe.Da græd hun,**Elselille,**Saa sorrigfuld,Det hørde Ridder**Aage**nedUnder sorten Muld.Op stod han, Ridder**Aage,**MedSkrudJordetøi.
paaBag,Hanlakked'skred.
til sin FæstemøMed megen Umag.Saa klapped han paa Dørren,MedSkrud for Skind:“Statop, min kiære Fæstemø,Og luk mig ind!”Enstund laae**Elselille,**Og tænkde ved sig:“Er det min døde Fæstemand,Som kommer til mig?”DetmeldteJomfru**Else,**Med Taare paa Kind:“Ja, kan I nævne**Jesu**Navn,Saa kommer I ind.”“Statop,**Elselille,**Luk op din Dør!For jeg kan nævne**Jesu**Navn,Som jeg kunde før.”Op stod hun, Jomfru**Else,**Med Taare paa Kind,Saa lukked hun den døde MandIBuretind.Saa tog hun op Guldkammen,Og redte hans Haar,For hver en Lok, hun redte ud,Der randt en Taar'.“Og hør du, Ridder**Aage,**Kiær Brudgom min!Hvordan er der i sorten Jord,I Graven din?”“Saadan er der i Jorden,I Grav hos mig,Som i det klare Himmerig,Thi glæd du dig!”“Og hør du, Ridder**Aage,**Kiær Brudgom min!Saa tag mig med til sorten JordI Graven din!”“Mensaaer der i Jorden,I Grav hos mig,Som i det værste Helvede,Slaae Kors for dig!For ikkun, naar du kvæder,Som til en Dands,Forindener min Grav omhængtMedRosenkrands;Og hver en Gang du græder,I Hu saa mod,Da er min Grav og Kiste fuldAf levret Blod.Nu galer for de GodeDen Hane hvid,Jeg maa ei længer tøve her,Jeg længesogdid.”Op stod han, Ridder**Aage,**MedSkrudpaaBag,Saalakked'han til Kirkegaard,Med megen Umag!Det gjorde Jomfru**Else,**Sin Brudgom kiær'Hun fulgde giennem mørken Skov,Paa Nattefærd.Ogderde kom fra SkovenTil Kirkegaard,Da fældte Ridder**Aage**bratSit gule Haar.Ogderpaa KirkegaardenDe traadte ind,Da falmed paa den Ridder bratHansRosenskind.“Og hør nu,**Elselille,**Oggiv det i Giem!Du græde nu dog aldrig meerDin Fæstemand hjem!Men see dig op til Himlen,Til Stjernerne smaa!Da mærker du saa blidelig,HvorNattenmongaae.Imens hun saae til Himlen,Til Stjernerne smaa,I Jorden sank den døde Mand,Ei meer hun ham saae.For hun har en Ridder trolovet!## Brodermordet.
“**O**g hvor har du været saa længeSvend i Rosensgaard?”“Og jeg har været i Enge,Kiær Moder vor!Iventemig seent eller aldrig!”“Hvi er dit Sværd saarøder?”“For jeg har dræbt min Broder.”“Hvorhen vil du dig vende?”“Jeg vil til Verdens Ende.”“Naarkommer du tilbage?”“Kun med den hvide Krage.”“NaardagesKrager hvide?”“Naar sorte Svanerkvide.”“Naarsynge Svaner sorte?”“Naar Solen bliver borte.”“Ognaarmon Soelforsvinde?”“Naar Baand ei længer binde.”“Naarbrister Alt, som binder?”“Naar Vand ei længer rinder.”“Ognaarmon Vand ei strømme?”“Naar Steen paa Vandet svømmer.”“Ognaarmon Steen ei synker?”“Naar Moder Søn ei ynker.”“Ognaarvil det sig hænde,Svend i Rosensgaard?”“Naar vi seer Verdens Ende,Kiær Moder vor!Iventemig seent eller aldrig.”## Systermordet.
**D**er var to Systre i vor Gaard,I vor Gaard,Den Yngste som Soel, den Ældste som Jord.Det er saafavertom Sommeren.Der red to Beilereunder Øe,De beilede til denvæneMø.Den Yngste hun sig loved bort,Den Ældstegræmmedesig sort.“O Systerlil, kom og følg med!Saa gaaer vi os til Stranden ned.”“Og hvad skal vi ved Strand idag?Vi har eiTvæt, bliv her i Mag!”“Vi selv ostoei Foraarstid,Saa vi kan vorde lige hvid'!”“Hvorlænge end dutoerdig,Du bli'r dog ei saa hvid som jeg.”Saa gik de begge ned til Strand,Og tænkde paa den Fæstemand.Den Yngste for, med Smil om Mund,Den Ældste bag, med falskeFundPaafund.
.Den Ældsteskiødden Yngste ud:“Nu bliver du iaar ei Brud.”“O red mit Liv, kiær Syster min!Jeg giver dig mitGyldenskrin.”“Hvad regner jeg ditGyldenskrin?Gi'r du mig Fæstemanden din?”“Før du min Fæstemand skal faae,Før seiler jeg paa Bølgen blaa.”“Ja seil kun, seil! kom ei i Land!Saa faaer jeg dog din Fæstemand.”Saa drev hun om for Veir og Vind,I Øst og Vest og ud og ind.Omsider saa det bar til Land,At hun flød op paa hviden Sand.Der gik forbi to Spillemænd,Og de gik flux til Liget hen.Og de skar af de Fingre fem,TilSpilleskruerde gjorde dem.Og de skar af hendes gule Lok,Til den var Buer ei lange nok.“Nu lad os gaae til den Gildesgaard,Hvor Bruden dandser med Guld paa Haar!”De spilled op, det blev ei til Fryd,Fiolen havdefuldsæren Lyd.Og det var en af de Røster:Den Brud har druknet sin Syster.Og Røsten det var den anden:Men min er dog Fæstemanden.Og det saa var den tredje Røst,Tredje Røst:Nu briste skal det falske Bryst!Det er saafavertom Sommeren.## Tavlebordet.
**P**rindsessen sad iHøieloft,Med Haanden under Kind,Derkom saafaurenGangerpilt,Og tittede derind.Fordi de spillede, fordi de spillede Guldterning.“Og hør, dufaureGangerpilt,Leg Tavlebordmed mig!”“Men jeg har intet RødenguldAt sætte ind med dig.”“Saa sæt du ind din gode Hat,Om ogsaa den er graa,Saa sætter jeg min Perlesnor,Tag den, om du kan faae!”Den første Gang, GuldterningenPaaTavlebordetrandt,DenGangerpilthan tabde glat,Og Jomfruen, hun vandt.“Og hør dufaureGangerpilt,Leg Tavlebordmed mig!”“Men jeg har intet RødenguldAt sætte ind med dig.”“Saa sæt du ind din Kjortel god,Om ogsaa den er graa!Saa sætter jeg mitHovedguld,Tag det, om du kan faae!”Den anden Gang, GuldterningenPaaTavlebordetrandt,DenGangerpilt, han tabde glat,Og Jomfruen, hun vandt.“Og hør, dufaureGangerpilt,Leg Tavlebordmed mig!”“Men jeg har intet RødenguldAt sætte ind med dig.”“Saa sæt du dine Hoser ind,Og dine Vandresko!Saa sætter ind jeg derimodMin Ære og min Tro.”DentreddeGang, GuldterningenPaaTavlebordetrandt,Da Jomfruen, hun tabde glat,DenGangerpilt, han vandt.“Og hør, du usleGangerpilt,Skynd du dig brat fra mig!Og sølverbundne Knive to,Dem vil jeg give dig.”“De sølverbundne Knive to,Dem faaer jeg, om jeg kan;Men jeg vil ha' den Jomfru fin,Jeg med Guldterning vandt.”“Og hør, du usleGangerpilt,Skynd du dig brat fra mig!Og silkesyede Skjorter to,Dem vil jeg give dig.”“De silkesyede Skjorter to,Dem faaer jeg, om jeg kan;Men jeg vil ha' den Jomfru finJeg med Guldterning vandt.”“Og hør, du usleGangerpilt!Skynd du dig brat fra mig!Og med Guldsadel Hesten hvid,Den vil jeg give dig.”“Guldsadlen og den hvide Hest,Dem faaer jeg, om jeg kan;Men jeg vil ha' den Jomfru fin,Jeg med Guldterning vandt.”“Og hør, du usleGangerpilt,Skynd du dig brat fra mig!Guldborgen med den grønne Skov,Den vil jeg give dig.”“Guldborgen med den grønne Skov,Den faaer jeg, om jeg kan;Men jeg vil ha' den Jomfru fin,Jeg med Guldterning vandt.”Prindsessen stander i sitBurOg fletter sine Haar:“Gudbedremig guldlokket Mø,For Fæstemand, jeg faaer!”DenGangerpilti Gaarden staaer,Med Hjelm og Skjold og Sværd:“Alt faaer du bedre Fæstemand,End du varnogentidværd.For jeg er ingenGangerpilt,Om end jeg synessaa,Jeg er den bedste Kongesøn,Som Solen skinned paa.”Prindsessen seer forGangerpiltDen Kongesøn i Gaard,Med røde Roser fletter nuHun sine gule Haar.Fordi de spillede, fordi de spillede Guldterning.## Axel og Valborg.
**D**eleged' GuldtavludiHøieloft,De Fruer, høibaarne man kalder,Det var Fru**Malfred**og**Julelil,**Saa underligLegen, hun falder.Men Lykken, hun vender sig ofte.De Terninger vende sig tit omkring,Med Øinene høie og lave,Det samme giør Lykken, hunstædes ei,Som Hjul dreier rundt sig med Nave.Det var Fru**Malfred**og**Julelil,**Delege Guldtavletmed Ære,Paa Gulvetgangerdetædle Barn,Hun leger med Æble og Pære.Paa Gulvetgangerdet Pigebarn,Paa Legensaatager hun vare,Hr.**Axel Tordsen**kom ind med Hast,Til**Rom**han sig agted' at fare.Han hilsed' Fruer, han hilsed' Møer,Ham fulgde baadeTugtog Snille,Hans Øine de faldt paa detædle Barn,ForLykken med dem vilde spille.Han løftede hende op paa sin Arm,Han klapped de Kinder saa hvide:“Gudgiveat du var voxenalt!Saa skulde til Kirke vi ride.”Saa tog han en Guldring af sin Arm,Bad Barnet dermed at lege;DerBarnet opvoxde til Aarmed Skiel,Da gjorde det Kinderne blege.“Valborg Immersdatter! du mindes vel,Dusiddermin Fæstemø,Imedens jeg drager af Landet ud,Og seiler den høie Sø!”Hr.**Axel,**han tjener i Keiserens Gaard,Han vinder sig Hæder og Ære,Mens**Valborg**hun sidder iKlosterbur,ForSømog for Sæder at lære.Hun lærde atslyngeog saa at sye,Og Læsning en Leg var for hende;Den Ridder, som tog hende paa sin Arm,Han gik hende aldrig af Minde.Hun var ikkeuden paatolvte Aar,Hun misted sin Moder den kiære,Da Dronningen tog hendei sit Bur,Den Jomfru med Dyd og Ære.Hr.**Axel,**han tjener i Keiserens Gaard,Med Sværd og med Sporer forgyldte;Han holdtes, den Ridder, i Ære og Agt,Som han detog vel forskyldte.Hr.**Axel,**han sover iHøieloft,Alt som det en Herre mon sømme,Han har dog om Natten slet ingen Ro,Detvolderhans stærke Drømme.Hr.**Axel,**han hviler i Silkeseng,Som den redes høit udi Borge,Han har dog om Natten slet ingen Ro,Han drømmer om**Valborg**i**Norge.**Det var paa en Midsommers-Morgen skiøn,De Fugle sang alle saa blide,Han lader opsadle sin Ganger graa,Ham lysteri Lunden at ride.Det var Axel**Tordsen,**den Ridderbold,Han vanked' iRosenslunden,Da kom ham imøde enPillegrim,Med Hilsen i Morgenstunden.“VelkommenværeduPillegrim,Hvorhen saa din Hu mon stande!Jeg skiønner det af din Klædedragt,Du kommer fra**Nørrelande.**”Ja,**Norge,**det er mit Fødeland,Den**Giedske**min Slægt de kalde;MinRetjeg søger dog nu i**Rom,**Hos Paven, som den kan falde.”“Ogestdu kommen af**Giedske**Æt,Daestdu ogsaa min Frænde,Og siig mig, om**Immers**Dattervæn,Om**Valborg**du monne kiende?”“Vel kiender jeg**Immers**Dattervæn,Den skiønnesteNorgesKvinde,Der er saa mangen en Ridderbold,Hvis Hu stander ene til hende.Skiøn**Valborg**hun er enBlommefin,Som Løvet er nyt paa Grene,Blandt alle de Møer, i Landet er,Dabærer hun Prisenalene.Kun Silke lægger hun om sin Arm,Og fletter med Guld sit Haar,De kalde hende**Axels**Fæstemø,Og Perlen i Dronningens Gaard.De kalde hende**Axels**Fæstemø,Og mest dog for Skiemt og Gammen,Deagtetiltænke.
hende**Hagen**Kongesøn,Jeg tænker, de kommevelsammen.”Det var**Axel Tordsen,**den Ridderbold,Om Orlov han bad saafage,Og Keiseren gav ham Orlov godt,Bad snart ham at komme tilbage.Hr.**Axel**han rider fra Keiserens Gaard,At nøleslet ikke ham lyster,Ogderhan kom hjem til sin egen BorgDer mødte ham**Helfred,**hans Syster.“Velmødt i Hjemmet, kiær Syster min,Du vented vel ikke mit Komme,Hvor liderskiøn**Valborg,**min Fæstemø,Den Roseforalle deBlommer?”“Vel liderskiøn**Valborg,**ogvel hun maa,Hvad kunde hun mere begiære?DenfeiresteMø i vor Dronnings GaardHun er og hun kaldes med Ære.”“Dugive, kiær Syster, mig gode Raad,Hjemkommen fra fremmede Lande,Hvordan jeg med**Valborg**kan talesaa,Atei der gaaer Røg af de Brande!”“Saa tag dig en Tjeners Skikkelse paa,Og lad digei Gangen formene,Og siig, du fra mig er et Sendebud,Skal tale med Jomfruen ene!”Det var**Axel TordsenTodrsentekstkritik er afhandlet i ACCESS,**den Ridderbold,Han venter vedHøielofts-Spangen,Der mødte ham Dronningen med hendes Møer,De komme fraAftensangen.Han rakde skiøn**Valborg**Brev i Haand,Han sagde det høit tillige:Jeg er fra Fru**Helfred**et Sendebud,Og har eder Noget at sige.Skiøn**Valborg,**hun brød da op det Brev,Og læste hvad der stod inde,Det var de lifligsteElskovsordElskøvsordtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Som Nogen kunde paafinde.Der laae udi Brevet Guldringe fem,Vardrevne i Rose og Lilje;“Dem sender, skiøn Jomfru, den Ridderbold,Som havde til Barnetgod Vilje.”Saagingede sammen tilHøieloft,Det hørde ei Mur eller Vægge,Hinanden de gav deres Ord og Tro,Halvkvædetforstode de Begge.De svor vedDrotten, som os er god,OgModeren: Mø hin rene:“Med Ærensaavil vi leve og døe,Det Ingen os skal formene.”Og Riddere vare der elleve,De alle skiøn Valborggill'de.Den Tolvte var**Hagen**Kongesøn,Han beilede aarle og silde.“Og hør I, skiøn**Valborg**saa yndefuld!Og vil I være min Kiære,Jeg gi'er eder Krone og Dronning-Navn,MedPrisI dem begge skal bære.”“Ihøremig,**Hagen**Kongesøn!Det kan slet ikkesaavære,Hr.**Axel**engang jeg gav min Tro,Og altid med Tro følger Ære.”Saa vred da blev**Hagen**Kongesøn,Han gik tilHøielofts-Sale,Han gik til sin kiære Moder brat,At holde med hende Samtale.“Hil sidde I, Dronning, kiær' Moder min,Eders Raad Ilademig nyde!Jeg beiled til**Immers**Dattervæn,Hun voved mig Spot at byde.Jeg bød hende Hæder og Ære stor,Jeg bød hende Land og Rige,Hun sagde, hunundteHr.**Axel**saa vel,Hun vilde ham aldrig svige.”“Ja, haver engang hun sin Trobortjæt'bvrtjæt'tekstkritik er afhandlet i ACCESSbortlovet.
Hun er detogskyldig at holde,Der findesogGrevedøttre fleer,Sombyrdigeere ogbolde.”“Vel findes her Grevedøttre fleer,Som er baadeboldeog rige,Men ikke saafaure, som Valborg skiøn,Ei heller saayndelige.”“Du kan dog ei stjæle den ædle Kvinde,Det var digogselv til Skam,Og vilde du hende med Vaaben vinde,Hr.**Axel**er ogsaa en Mand.”I Sal den Kongesøn vred indgik,Endvredere gik han ud,Sin Skriftefader da mødte han,Og det varSortebroder**Knud.**“Hvigangermin Herre saa sørgende,Og hvad mon hans Hjerte begiære?Hvis Noget i Verden ham gik imod,Hanladesin Tjener det høre!”“Mig Nok er ganget til Meen imod,Jeg elsker den deiligste Kvinde,Men**Axel,**han haver skiøn**Valborg**fæst,Og Alting er han for hende.”“Men harendHr.**Axel**skiøn**Valborg**fæst,Han skal hende aldrig hjemføre,AfSortebrødre-KlostersKirkebog,Han skal faae lidt andet at høre.For klarlig de er Næstsydskendbørn,Af Frændernegæveog gode,Een Frue dem begge holdt overFunt,Paa**Høgborg**med Æren hun boede.Gud-Sydskendekan de kaldes godt,Det giælder i Kirkeretten,Og aldrig saa tyndt er Adelsblod,Man mærker det jo i Ætten.”Og det var**Hagen**Kongesøn,Han tænkde paa Lyst og Glæde,Og det var skiøn**Valborgs**Morbrødre tre,De monne for ham indtræde.“Eders Systerdatter jeg beder om,Og lader hende være min Lige,Jeg beder om hende iÆre og Tugt,Til Dronning i**Norriges**Rige!”Det svared Morbrødrene glade og froe:Stor Ære det er at tilbyde,Og i en god Time er**Valborg**født,At hun den Lykke maa nyde.Det varsigfigtekstkritik er afhandlet i ACCESSde ædle Grever tre,De gik tilHøielofts-Sale,Degingetil Dronning**Malfred**ind,De vilde med**Valborg**tale.“Vel dig, vor Systerdatter kiær,Vel digfor hele Livet!Til dig beiler Kongens egen Søn,Og ham har vi dig givet.”“Og haver Iendgivet mig bort,Til Lykke, som I det kalder!Jegryggerdog ei denTro, jeg gavHr.**Axel**i Ungdoms-Alder.”Og det var**Hagen**Kongesøn,De Brevesaalod han skrive,Med Ærkebispen han kaldte indDe Klerke halvfjerdsindstyve.Detmeldteden vise Mester**Erland,**Han læste det Kongebrev ud:Skam faae de alle, som her var med,Men først og sidst Broder**Knud!**Ind kom da**Aage**Ærkebisp,Og satte sig i Høisæde:“Hvi har Eders Naade sendt mig Bud?Hvorfor er vi her tilstæde?”“Skiøn**Valborg**jeg haver med Æren fæst,I skal os tilsammen vie,Hun gav Hr.**Axel**engang sinTro,Den skal hun ham nu opsi'e.”Saa toge dertil de Stævning ud,Og lode den læsetilliltekstkritik er afhandlet i ACCESSThinge,At møde skulde for Kirkens RetDe samme toÆdelinge.Det var en Morgen vedOttesang,Endelsked de To hinanden,Hr.**Axel**skulde til Kirke brat,Og skilles fraLiljevanden.Den Ridder, han sad paa høien Hest,Hans Tanker, de løb saa vilde,Den Jomfru, hun hviled ihængende Karm,Sin Sorrig hun bar med Snilde.Den Ridder, han sad paa sin høie Hest,Saa saare han hørdes at sukke,Den Jomfru, hun sad i sinhængende Karm,Hun kunde sin Sorg indelukke.Detmeldtehun,**Valborg,**den Jomfru snild,Da hun kom iRosenslund:“Kun sjelden sukkes af gladen Hu,Men tit leer Sorrigfulds Mund!”Alt ud forVorfruesAlterdør,De trinede fra deres Heste,Saagingede sig i Kirken ind,Med Frænder og saa med Gæste.Destædtesmidt paa det Kirkegulv,Der mødte dem Bisper og Klerke,At Begge dem var i HjertetVee,Det kunde vel hver Mand mærke.Den Ærkebiskop med Broderskab,Han kom og stod for dem stille,Han skulde med sin sølvbundne StavDeres Venskab brat adskille.FremtrendaSortebroder**Knud,**Med Kirkebogen ihænde:“Staaer, Herrer! eisaaedersArvetal,At**Axel**er**Valborgs**Frænde?”Saaredte de opdetArvetal,Som bedst deraf kunde vide,Det fandtes, de var Næstsydskendbørn,Paa begge deres Mødres Side.Den samme Frue dem holdt overFunt,Derde blev til Daaben baaret,Hr.**Asbjørn**til Begge Fadder stod,Var langt der end imellem Aaret.Saa, for de var med hinanden i Slægt,Af adeligt Blod det bedste,Og varGudsydskendemed omtrent,Da skildte dem ad de Præste.De fulgde dem Begge for Altret op,Gav Handklædet dem ihænde,Og løste saa op deres Pagt og Baand,For Svenden var Jomfruens Frænde.Saa skare de over det hvide Lin,Da havde kun hver sit Stykke;Der er slet Ingen i Verden til,Som selv kanraadesin Lykke!“Vel have I skaaret det Lin itu,At adskille Hjerterne hulde,Dog vore Hjerter ei skilles ad,Før de lægger os under Mulde.”De togeGuldbrasenaf Jomfruens Bryst,Guldringene af hendes Haand:“Der har I, Ridder, eders Gaver igien,Opløst er det Kiærlighedsbaand.”Den Ridder lagde Guldet paaAltersteen,Gav det tilSanctSanettekstkritik er afhandlet i ACCESS**Olavs**Ære:“Endalle de Dage, jeg leve maa,Skiøn**Valborgs**Ven skal jeg være.”Detmeldte**Erland**Ærkedegn,Den Viseste af de Klerke:“Det kalder jeg en Mandufristuforsøgt.
Som kiender ei Elskov hin stærke.Med Vandet lædsker man Ildens Glød,Og saa den lysende Lue,Men SolensBryndeslet ingen MandKan dæmpe og underkue.Er SolensBryndeda alt saa stærk,At Ingen den kan udslukke,Langt stærkere er dog Elskovs Brand,For Intetsaavil den bukke.”De løfted over**Valborg**Himmelskiøn,Bar for hende Pynten saa prud,Saa fulgde de hende iHøieloft,Og kaldte hende Kongens Brud.Og ind kom**Hagen**Kongesøn,Hanmeldteet Ord saa brat:“Ei nogen Ridder, ei heller Svend,Maa fare herfra inat.Skiøn**Valborg**fæster jeg mig idag,Alt til min Hjertenskiære,Jeg gi'er hende Krone og Dronningnavn,Dem skal hun medPrisogbære.”Der bredtes Dug, der sattes paa Bord,Der tappedes Mjød og Vin,Saalænge stod**Axel Tordsen**der,Og talde med Kiæreste sin.“Isvaremig, mens vi er ene To,Igivemig Raad det rette!Hvad skulle vi tage os for Id,Hinanden dermed atforgiætte?”“Om jeg faaer Kongen til Husbond min,Det er ikke med mitMinde,Og skulde jeg leve i tusind Aar,I gik mig dog aldrig af Sinde.Om end jeg sidder iHøieloft,Ogvirker Guldunder Bue,Saa sørgelig lever jeg mit Liv,Alt som en Turteldue.Hun hviler aldrig paa Kvisten grøn,Hvor mødig hun saa mon være,Hun drikker aldrig det klare Vand,Med Fod monne hun det røre.Men I skal ride iRosenslundOg jage den vilde Hare,Og hver en Tanke, I faaer om mig,Iladeden strax bortfare!”“Og skal jeg ride iRosenslund,Og jage med Vildt i Skove,Hvad skal jeg giøre den lange Nat,Naar jeg kan ikke sove!Nei, jeg vil sælge min Faders Jord,For Sølv og for Guld det røde,Og drage saa ud i fremmed Land,At sørge mig selv tildøde.”“EirømmeI eders FædernelandOg giøre eder selv til Latter!Ifæsteeder heller enVenneviv,IfæsteHr.**Andbjørns**Datter!Ifæsteeder**Alhed,**denvæneMø,Og leve med hende i Ære!Jeg vil hende staae i Moders Sted,For os begge jeg Sorgen vil bære.”“Nei, ingen skiøn Jomfru jeg have vil,Og ingen trolover jeg mig,Var detogKeiserens Datter selv,Mens jeg maatte ikke faae dig.”Detmeldtehan,**Erland Ærkedegn,**Han klapped dem begge paa Skulder:SkamfaaedenSortebroder**Knud,**Som vakde det onde Bulder!Saa sagde Hr.**Axel**skiøn**Valborg**Godnat,Han gjorde det dog ugierne,Hans Hjerte var meer med Sorger omspændt,End Fangerne ere med Jerne.Skiøn**Valborg,**hungangeriHøieloft,Ei Sorg er paa hende at skue,Dog Kiærlighed brænder i hendes Bryst,Som Kierten i lysende Lue.Saa stod det hen en Maaneds Tid,Og saa udi Maaneder tvende,Og Ingensige, hvad han vandt,Før Legen er kommet til Ende!Saa blev der Ufred stor i Land,Den kom altpaa Uvareuforvarende.
,Ei kunde**Hagen**KongesønSig selv for Striden spare.Han opbød alle sine Mænd,Dem alle, Læg og Lærd,Hr.**Axel Tordsen Tordfentekstkritik er afhandlet i ACCESS**redogfrem,Med sit forgyldte Sværd.Hans brede Skjold var blaat og hvidt,Godt til for Sværd at bøde,Der malet stod to Hjerter i,Og de var begge røde.Hr.**Axel**prøver saa godtHofværk,Sit Fæderneland tilFromme,Han giør saamangen enKæmpebleg,Og Sadlerne giør han tomme.Da saaes der mangen velbaaren MandAt trædes i Støv under Heste,HanveiedKong**Amunds**Sønner tre,De skiønneste og de bedste.Alt under de Pile, saa tykt de fløi,FaldtKæmper,som Bønder slaae Hø,Og det var**Hagen**Kongesøn,Han maatteogsnarlig døe.Og det var**Hagen**Kongesøn,Han faldt af Hesten ned,Og det var**Axel Tordsen**bold,Hangav sigjamrede sig.
lydt derved.“Hr.**Axel!**jeg giver dig Riget mit,Naar du vil hevne min Død,Saa vinder du**Valborg**min Fæstemø,Dertil mit Guld saa rød.”“Forvistsaa skal jeg hevne din Død,Saa monne jo Loven være,At enten maa jeg skammeligflye,Eller stande for dig med Ære.”Saafuldealle de**Norske**Hofmænd,Som Bønder mon Korn afmeie,Undtagen Hr.**Axel Tordsen**bold,Han baned sig blodige Veie.Han værgede sig saa længe,Han værgede sig saabold,Til opslidt var hans Brynje,Og kløvet var hans Skjold.Vel syv var de dødelige Saar,Den Herre, han havde i Brystet,Saa bare de ham i Telten ind,Saa nødig vilde de hannem mistet.Han Valpladsen vandt med sit Hjerteblod,For Seieren maatte han døe;Det sidste Ord, han gav Lyd og Røst,Det var om hans Fæstemø.“Isigeskiøn**Valborg**fra mig Godnat!Sanct**Olav***,*han for osraade!Og naar vi mødes paaGjalde-BroHelbroen.
,Saa glade da findes viBaade.”Og ind saa kom den lidenSmaadreng,Han stod iHøielofts-Sale,Hanmeldteder den Tidende ny,Han var saa snild i sin Tale.“Nusætterop, Fruer, dehvide Slør,Ogdølgereder under Lin!Thi faldet er**Hagen**Kongesøn,Og død er**Axel,**Herre min.”Ja, død er**Hagen**Kongesøn,Han ligger nu bleg paa Baare,Hans Død hevned**Axel,**Herren min,Derved fik han Banesaaret.Han Valpladsen vandt med sit Hjerteblod,For Seieren maatte han døe,Det sidste Ord, han gav Lyd og Røst,Det var om hans Fæstemø.”Saa saare hun, Dronning**Malfred****,**græd,Det kan hver Modervelvide,Skiøn**Valborg,**hun drog saa dybt et Suk,Saa inderlig var hendes Kvide.“Ispændegraa Ganger forGyldenkarm!I Kloster vil jeg mig give,For jeg glemmer aldrig Hr.**Axels**Død,Saalænge som jeg er ilive.To Gange jeg var en Fæstemø,Og aldrig dog blev jeg Brud,Nu vil jegbære det hvide Slør,Til død de bære mig ud.”Guddennemforlade, som Aarsag er,At de ikke sammen maae være,Som have hinanden af Hjertet kiærOg elske iTugt og i Ære!Men Lykken, hun vender sig ofte.## Ebbe Skammelsøn.
**H**r.**Skammel,**han boer signøri**Thy,**Og han haver Sønnerne unge,Den Herre, han var baade rig og glad,Hans Sønner fik Kaarene tunge.Derfor træder**Ebbe**saamangen vild Sti.Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Han red sigunder Øe,Derfæsted han stolten**Adeluds,**Hun var saavænen Mø.“Ibiemig, stolten**Adeluds,**Iblivemig tro, min Kiære,Imens jeg rider til Kongens Gaard,Og tjener for Guld og Ære!”Hr.**Ebbe,**han tjener i Kongens Gaard,Han vinder sig Guld og Ære,Mens hjemme sidder hans Broder snild,Forlokker hans Hjertenskiære.Og det var**Peder Skammelsøn,**Han bygger sig Skib i Lunde,Saa reiser han op sitSeiletræ,Og styrer igiennem Sunde.Han seiler over den salte Sø,Hanaxler Skarlagenskind,Og saa gaaer han iHøieloftFor stolten**Adeluds**ind.“Hil sidde I, stolten**Adeluds!**Iblivemin Hjertenskiære!Og al den Stund, jeg leve maa,Jeg vil eder elske og ære.”“Detspørge eieders Broderbold!For ham gav jeg min Tro,Hvorlundeskulde jeg love nu,Med eder at bygge og boe!”“Min Broder, han tjener i Kongens Gaard,Fra ham kom ei Bud eller Ord,Han haver sig fæstet en anden Mø,Om ikke han døde ifjor.”Det lagde dertil hans Moder prud:Han svigter, om ikke han døde,Tag heller**Peder,**minboldeSøn,Alt med hans Borge saa røde!Op stod da stolten**Adeluds,**Saa smal som enLilievaand,Og gav Hr.**Peder Skammelsøn**Sin Tro med hviden Haand.Saadrak de deres FæstensølEndnu den samme Nat,Til Bryllup i detnæste NyDeredteoverbrat.Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Alti den samme Nat,Da drømde han med stor Uro,Og vaagned op saa brat.Hr.**Ebbe**taled' til sin Svend:“Jeg drømde om min Storstue,Mig tyktes, den kom brat i Brand,Og stod i lysende Lue.Det var saa ængstelig en Drøm,Saa ynkeligt at skue,Der indebrændte Broder minOg saa min skiønne Jomfrue.”“Saamen, Hr.**Ebbe Skammelsøn!**Det bli'r en ynkelig Færd,For Drøm om Glød og LueildBetyder blinkende Sværd.Og brændte Hr.**Peder**indeMed stolten**Adeluds,**Da monneforvisthanmindekysse.
Nu eders Fæstemø.”Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Han ind for Kongen gik,Han bad om Orlov,fus i Hu,Og som han bad, han fik.Saa sadled han sin høie Hest,Og han foer ei i Mag,Saa kom han til sin Faders GaardDen første Bryllupsdag.Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Han kom tilBorgeled,Der stode de Hofdrenge smaaOg hviled' sig derved.“Og hør nu, hvad jeg spørger om,Ogsvarer, som I staaer!Hvi holde disseKarmeherPaa Rad i**Skammels**Gaard?”“Det er de Fruers Kiøretøi,Som boe hinsidesFjorden,De fulgde Peder**Skammelsøn**I Brudefærd fra Norden.”Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Kom ridende i Gaard,Derude stod hans Systre to,De varvelsvøbt i Maar.Derude stod hans Systre to,Med Guldkrus rødt iHand:“Velkommen,**Ebbe,**Broder kiær,Hjem til vort eget Land!”“Og hør nu, hvad jeg spørger om,Ogsvarermig paa Sted!Hvem er det,**Peder Skammelsøn,**Han drikker Bryllup med?”Det svarede hans Systre to,Enddog det var medNød:“Det er med stolten**Adeluds,**Ja, med din Fæstemø.”“SaatageIGuldbrasenprud,Og alle de Guldringe,Som til min Mø fra Kongens GaardJeg agted' hjem at bringe!”Den ene Syster, hun bad ham ind,Den Anden bød ham bortride:“Fortøverdu her i denne Nat,Det bliver os til stor Kvide.”Hr.**Ebbe**vendte sin Ganger om,Og satte sig til Sæde,Hans Moder, hun greb i Tøilen fat,Og bad ham ind at træde.Hans Moder kom med Hynde blødt,Hun vilde godt ham bænke;Hans Fader gav ham Kande prud,Bad ham gaae om og skiænke.Han skiænked' rundt den brune Mjød,Og saa den klare Vin,Men hver Gang han til Bruden saae,Randt Taare ham paa Kind.Det saae de snilde Fruer godt,De hvisked til hinanden:Hvor sørgende Hr.**Ebbe**gaaer!Med Graad han fylder Kanden.“I æderogI drikkergodt,Jeg eder Øllet borger,Men snart I over andet NytSkal glemme mine Sorger.”Saa ledte de til BrudesengDen stolte**Adeluds,**Hr.**Ebbe**bad sig Lov dertilAt bære for BrudenBlus.Detmeldte**Ebbe Skammelsøn,**De gik overHøieloftsbro:I mindes vel, stolten**Adeluds,**I først gav mig eders Tro!“Nu al den Tro, som Gud gav mig,Gav jeg til eders Broder,Men al den Stund, jeg leve maa,I har udi mig en Moder.”Det svared**Ebbe Skammelsøn:**Det kan nu eisaavære,Jeg fæsted' eder ei til Moder min,Men til min Hjertenskiære.Og hør I, stolten**Adeluds,**Vil I med mig bortrømme,Da vil jeg slaae min Broder ihjel,Og taale de strænge Domme.“Nei, slaaer I eders Broder ihjel,Saa skal dog mig I miste,Saa kan I sørge eder selv ihjelSom vilden Fugl paa Kviste.”Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Han blev saa sort som Jord,Han nær af Harm og Vredesprak,Han mæled dog ei et Ord.Saa fulgde de den unge BrudI Brudekamret ind,Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Drog Sværd under Skarlagenskind.Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Han tøved ikke ret længe,Hanvogi Harm den unge Brud,Hun faldt paa Brudesengen.Hanvogden Brud for Brudeseng,Saa ynkelig hun døde,Det var den gyldne Brudekrands,Densvamsvømmede.
i Blod det røde.Saa tog han Sværdet, blodig rødt,Altunder Skarlagenskind,Og saa gik han i BryllupssalAlt for sin Broder ind.“Og hør du,**Peder Skammelsøn,**Du dvæler alt for længe,Din unge Brud, hun længes fast,Eralti Brudesengen.”Og det var**Peder Skammelsøn,**Han blev i Hjertet saavee,At Broder hans ham varfuldgram,Det kunde grandt han see.“Og hør du,**Ebbe Skammelsøn,**Lad fare al Vreden din!Jeg giver dig stolten**Adeluds,**Dog hun er unge Brud min.”“Statop nu, Peder Skammelsøn,Og giør dig dog denMøde!Og du skal see, din BrudesengEr strøet med Roser røde.”Og det var**Peder Skammelsøn,**Han brat sprang op fra Bord,Hans Broder svang sit skarpe SværdOg strakte ham til Jord.Hr.**Ebbe,**hanlod sig smede JernOm Fod og saa om Hand,Han gik saa mangt et mødigt FjedLangt bort i fremmed Land.Og først da**Ebbe Skammelsøn**Gik over**Sanct Peders**Grav,Da løste sig deBøilerbrat,Og de sprang alle af.Og det var**Ebbe Skammelsøn,**Han rakte op Hænder sine:“Nu lovetværeden øverste Gud!Forladte er Synderne mine!”Derfor traadte**Ebbe**saamangen vild Sti.## Hjemkomsten.
**H**r.**Æsbern**tjende i Kongens Gaard,Og gammel han blev i Gaarde,Han fæsted'**Sidsel,**saa tro som Guld,De elsked hinanden saare.Nu længes jeg efter min Kiærest.De levede sammen med Lyst og Fryd,Menei uden Maaneder to,Hr.**Æsbern**drømde en Drøm saa stærk,Den voldte ham megen Uro.Han drømde, han saae en Guds Engel klar,Og aldrig saa glemde han Røsten:“Vil ei du mig følge til Herrens Grav,Og see, hvor det dages iØsten!”Hr.**Æsbern,**han taler til**Sidselil:**I give mig Orlov, min Kiære!For jeg haver drømt en Drøm saa stærk,Med Fred kan jeg her ikke være.Jeg drømde mig om en**JorsalsfærdJerusalems-Færd.,**Til**Jordans**de klare Bølger,Sørg ikke! jeg kommer vel snart igien,Guds Engel saa klar mig følger.“Ifaremed Gud, kiær' Herre min!Han kiender saa vel min Smerte,I mindes det vel i allen Stund,Hvad jeg bærer under mit Hjerte!”“Hvad under dit Hjerte du bærer nu,Velsigne det GudogVorfrue!Og hvor i al Verden jeg kommer hen,Saagaaer du mig aldrig af Huen.”Fru**Sidselil**fulgde ham ned til Strand,Hun skinned' som Sol om Morgen,Det saae dog Gud-Fader i Himmerig,Hvor inderlig hun bar Sorgen.Hr.**Æsbern**bød hende sit Farvel,Han slog om hende sin Arm,Og i hans Haand fra den hvide KindDa faldt hendes Taare varm.Og det var**Æsbern,**den Ridderbold,Han styred sit Skib fra Land,Og det var**Sidsel,**hansVenneviv,Hun daaned' paa hviden Sand.Hr.**Æsbern**kom tilden hellige Grav,Hvor Messen var skiøn at høre,Dog tænkde han paa sin Hjertenskiær'Som han var vant at giøre.Hr.**Æsbern**agted'i Aar og DagAt fare den Færd til Ende,Men han blev borte i femten Aar,Han faldt i Hedninghænder.Ja, der var han vel femten Aar,Med Suk og Sorg i Sinde,Hans Hjertenskiær' og**Dannemark**Gik ham dog ei af Minde.Han seiled over den salte Sø,Han skyndte sig paa det Bedste,Og det var en hellig Julekvæld,Hr.**Peder**sinMaaghan mon giæste.Han havdeSkræppenRandselen.
paa sinBag,Pigstavenogi Hænde,Alt som en fattigPillegrim,Han var ei nem at kiende.Hr.**Peder**han skikked sit Folk tilbords,Gjorde det saa godt som Nogen,Det var den fattigePillegrim,Han sad bag Dør i Krogen.Hr.**Peder**han skiænked den klare VinI Bæger af Sølv det hvide:“Drik ud, du fattigePillegrim,Lad fare din Sorg og Kvide!”Det var den fattigePillegrim,Begyndte sin Tunge at røre,Han spurgdeogtil Fru**Sidselil,**Hvor godt hungiemde sin Ære.Det var Hr.**Peder,**han svared brat:Saa godtgiemmer hun sin Ære,At var jeg Konge i**Dannemark,**Guldkronen skulde hun bære.Hr.**Æsbern**i sin Pilgrimsdragt,Og med sin Stav i Hænde,Han vandrede til sin egen Gaard,Han var ei nem at kiende.Han bødGuds-FrediHøieloft,Han sagde: Fru**Sidselil'!**Og vil I laane mig Hus i Nat,Alt for Hr.**Æsberns**Skyld?“Og har du været til Things idag,Paa Thinge ellerogtilStævne,Eller har det været i fremmed Land,Du hørde Hr.**Æsbern**nævne?”“Hvor jeg har været, der har jegspurgt,Og siger det her for Sande,Hr.**Æsbern**han er karsk og sund,Og han kommer snart til Lande.”“Saahviledu her med Fred i Nat!Saahviledu dig i Dage!Saahviledu dig en Maanedstid,Til Hr.**Æsbern**kommer tilbage!”Saa sørgende sad Fru**Sidselil,**Hun sukked saa tit og saare:DetgiveGud-Fader i Himmerig,Den Tidende maa mig eidaare!Og hør, du fattigePillegrim!Duseer migen Ridder saa lig,Og har du Hr.**Æsbern**seet og kiendt,Dudølgedet ikke for mig!”Og det var Hr.**Æsbern,**alt ved det Ord,Tilside han maatte sig bøie,Han kunde ei svare den Frue skiøn,For Taarerne stod ham i Øie.Saa kasted han af sin Pilgrimsdragt,Hans Taarer i Strøm derunde,“Ogbærehan aldrig en Ridders Navn,Saa længer sig dølge kunde!”Han slog om hende, som før, sin Arm,Han kyssede hendes Mund:“Jeg takker Gud-Fader i Himmerig,Jeg finder dig karsk og sund!Og hør nu, Allerkiæreste min,Jeg mindes vel Bryllupsaaret,Og er det Datterhvad hellerSøn,Du har under Hjerte baaret?”Og det var stolte Fru**Sidselil,**Hun taler til Svende to:Ifølgemin Datter op i Sal!Hun aldrig sin Fader saae.Liden**Signild**treni Salen ind,Var vel sine femten Aar,Og hendes Haand var hvid som Snee,Som Guld var hendes Haar.Hr.**Æsbern**gik hende selvimodimøde.
,Han tog hende i sin Arm,“Nu takker jeg Gud i Himmerig,Forvundet er al minHarm.”Nu glæder sig skiønne Fru**Sidselil,**Sin Sorg monne hun forglemme,Hun haver Hr.**Æsbern**hos sig igien,Med Fred sidder nu han hjemme!Nu længes jeg efter min Kiærest.## Kragelille.
**H**r.**Karl,**han sidder ved breden Bord,Han taler til Svende sine:Iskaffemig hid saavænen Mø,SomSolen mon overskinne!Imens han rider mod hende.HansDannesvende, de svared brat:Men hvor skal den Jomfru vi finde,Saavænat skue, saaklarat see,SomSolen mon overskinne?“Iledei Øst og saa iNør,Iledei Land og Rige,Indtil I finde den Jomfru skiøn,Som vel maa være minLige!”De ledte med Flid i fire Aar,De ledte i Land og Rige,Men aldrig de fandt saavænen Mø,De havde jo seet hendes Lige.Saa red de over den grønneTvedSkovslette.
,Og over de grønne Enge,Og der de mødte denvæneMø,Som de havde søgt saa længe.“Hil sidde I, min skiønne Jomfru,Alt under den Lind saa grøn!Hvad Byrd og Slægt er I kommen af,MensI er en Mø saa skiøn?”“Min Fader, han er en Hyrde graa,Og han vogter Bøndernes Kvæg,Og selv saa hedder jeg**Kragelil',**Og Faarene, dem vogter jeg.”DeDannesvende, de red da hjem:“Det er alt hvad vi kan sige,Vi har ikke fundet den Jomfru skiøn,Som vel maa være edersLige;Men maa det være med eders Forlov,Og er I saa fri i Sinde,Da vise vi eder saavænen Mø,SomSolen mon overskinne.”“Er hun end ringe af Slægt og Byrd,Og har hverken Borg eller Rige,Er hun kundannisogdydelig,Da kalder jeg hende minLige.”“Ja, vi red over den grønneTved,Og over de grønne Enge,Og der fandt vi den Jomfru skiøn,SomSoɯtekstkritik er afhandlet i ACCESSvi havde søgt saa længe.Men hendes Fader er Hyrden graa,Han vogter i Mark og Mose,Og selv saa hedder hun**Kragelil',**Sit Navn skal hun ikke rose.”“Islaaeover hende Silkeskrud,Sætterhende paa Ganger rød,Ogførerhende saa til**Axelborg,**Ogladermig see den Mø!De Svende red til den grønneTved,Der sad hun idag som igaar,Og sagde: jeg hedder**Kragelil',**Og jeg vogter Bøndernes Faar.De slog over hende Silkeskrud,Satte hende paa Ganger rød,Og førde hende saa til**Axelborg,**At vise Hr.**Karl**den Mø.Og det var Hr.**Karl,**den Ungersvend,Han klapper paa Hynde blaa:“Itrineher hid, min skiønne Jomfru,Oghvileeder herpaa!Isigemig det foruden Tant,Iundemig nu den Bøn:Hvad Byrd og Blod er I kommen af,MensI er en Mø saa skiøn?”“Stolt**Sivard**hed min Faderbold,Var skarp og snar som Lyn,Stolt**Brynnild**hedd min Moder kiær,Selv hedder jeg**Adelbryn.**Jeg har ei Fader, ei Moder seet,De døde, mens jeg var lille,Min Fosterfader de slog ihjel,Og siden det gik mig ilde.I Bondehytte blev jeg opfødt,Og der kaldte de mig**Krage,**Og Giæslinger først, saa Lam og Faar,Jeg vogtede alle Dage.”Det var Hr.**Karl,**den Ungersvend,Han tog hende i sin Favn:“Hvad Guld jeg har, hvad Godt jeg faaer,Os være til fælles Gavn!”Og fremtrenJomfru**Adelbryn,**Hun rakde ham hvidenHand,Og siden skinned hun som en SoelUdover det ganske Land.Imens han rider mod hende.## Skiærsilden.
**U**lykken, hun staaer for hver Mands Dør,Vel den, sighytterfor hende!Det var liden**Kirsten**saadydelig,Det maatte vel hunbekiende.Og denne Sorg haver I mig voldt, som jeg elsked!Det var Hr.**Peder,**en Mand saa stolt,Kom hjem fra Thing i Vrede,Det var liden**Kirsten,**Datter hans,Saa glad gik ham imøde.“Velkommen hjem, kiær' Fader min,Velkommen hjem fra Thinge!Hvad var til Tidende der idag?Hvad Nyt har I at bringe?”“Af Nytsaavar der Nok idag,Det var det allerværste,Din Fæstemand sig fra dig svor,En anden Mø at fæste.Din Fæstemand, han svor derpaa,Vanrygtetestdu blevet,For du i fulde otte AarHar Hoer og Mord bedrevet.”“Og hør I det, kiær' Fader min,Itroemig ei saa ilde!En Anden haver mig løiet paa,Min Lykke at forspilde.”“Og hør du det, kiær' Datter min,Dugiørederaf ei Gammen!Hr.**Oluf**og hansHerredsmændDe bære nu Baalet sammen.”Og det var liden**Kirsten**væn,Hun sad saa taus og tyst,Imens de andre Jomfruer græd,De løfted' hende paa Hest.Og det var liden Kirstenvæn,Hun komforoven By,Og der saae hun det store Baal,At Luen leged' i Sky.Og de red over den grønne Eng,De maatte vel Øine væde,Det var at høre saa langt af Led,Den Jomfru tog paa at kvæde.Saa kvad hun, liden**Kirsten**væn,Alt paa den grønne Eng:Hist seer jeg, hvor min FæstemandHar redt min Brudeseng!Mine Lagen, de er saa røde,Mine Bolstre, de er saa blaa,Men GudforbydehverDannemandAt gifte sin Dattersaa!Saa løfted' de liden**Kirsten**ned,Og løste hendesfaureHaar,Og alle de Folk, som stod derhos,De fældte saamodigeTaare.“Istaaenu op, Hr.**Oluf**bold,Min Fæstemand saa stræng,Ogløfteeders FæstemøI hendes Brudeseng!”Op stod han brat, Hr.**Oluf**bold,Han var i Hu som Staal,Saa løfted' han sin FæstemøOppaa det brændende Baal.Han satte liden**Kirsten**vænInd i den lyse Lue,Men Ilden slog saa langt omkring,Hun stod enklarJomfrue.Detmeldteliden**Kirsten**brat,Hvor hun i Ild mon staae:Og troer I nu, kiær' Fader min,At mig er løiet paa!Jeg takker Gud i Himmerig,Som mig har løst af Nød,I Kloster vil jeg leve nu,En Jomfru til min Død.I Kloster gav den Jomfru sig,Alt med sit Guld det røde,Hr.**Oluf**red derudenforOg sørged' sig tildøde!Og denne Sorg haver I mig voldt, en Veninde!## Kirstenlille fra Fyen.
**L**iden**Kirsten,**hun tjener i Kongens Gaard,Kirstenlil' fraFyen,Hunslider Silkeog hun bærerMaar,**Kirstenlil'**kan dølge de Runer!De Ridder' og Svende, de har hende kiær,Og Dannerkongen træder den Mø saa nær.“Gudgive, liden Kirsten, min Dronning var død!Da skulde du være min Fæstemø.”Og Kongen han tænkde, de var ene to,Liden**Kirsten,**hun vidste, de luredes paa.“Itie,Dannerkonning, Italeeisaa!Ved Dronningen slet ingen Ilignemaa.Dandronning ervæner', naar hun er død,End jeg er nu i mit Skarlagen rød.”Dandronning, hun kalder paa Svende to:I bede liden**Kirsten**for mig indgaae!Ind kom liden**Kirsten**ogstædtes for Bord:“Min naadige Dronning! I sendte mig Ord.”“Og hør, liden**Kirsten,**hvad jeg siger dig!Hvad snakked' du med Kongen igaar om mig?”“Jeg snakked' ei andet, saahjelpeGud mig,End at I erdannisogdyderig.”Og Dronningen taler til Raadgiver sin:Og hvad skal vi giøre ved liden**Kirstin?**Skal vi hende enten paa Baalet brænde,Hvad hellertil Hedningekongen sende?“Lad os hende ei paa Baalet brænde,Men heller til Hedningekongen sende!”Hun risted' de Runer og var ei seen,Og de skulde blive liden**Kirsten**til Meen.Saaflyedehun Brevet de Svende iHand,Saa fulgde Liden**Kirsten,**denLilievand.Menderde komme paa Veien hen,Skrev alle de Runer de om igien.BadKonningenvære liden**Kirsten**huld,Og elske hende, for hun var dydefuld.Og hendes Følgesvende, deaxled Skind,Og saa gik de for Kongen iHøieloftind.“Hil sidde, Hedningkonge, Ived eders Bord!OgDannemarksKonge har sendt eder Ord.Det var hans Bøn og hans gode Tilbud,At liden**Kirsten**maa være eders Brud.”“Nei, førend jeg vil være en Hednings Viv,Da heller vil jeg miste mit unge Liv.”“Ogslaaer for Hedenskab du paa mig Vrag,Saa lader jeg mig døbe i Morgendag.”OmOnsdagen hanOnsdagen blev hantekstkritik er afhandlet i ACCESSsig døbe lod,Om Søndagen deres Bryllup stod.Liden Kirsten, hun offred sitHoved-Guld,Og alle hendes Svende to Skaaler fuld.“IbydeDannerkongen saamangen god Nat,Som Himmelen er med Stjerner besat!Ibydehans Dronning saamangt et ondt Aar,Kirstenlil' fraFyen,Som Linden har Løv og Hinden har Haar!”**Kirstenlil'**kan dølge de Runer.## Lykkespillet.
**L**iden**Kirsten,**hun er en faderløs Mø,Hun har hverken Hus eller Gaardunder Øe.Det var hvad hun havde i Agt!Hun havde ikke Hus og hun havde ikke Jord,Dog gik hun med Kongen tilTavlebord.Det første Tavl, som hun drog i Rad,Da vandt hun**Ribe**og**Ringestad.**Og dernæst, saa vandt hun**Hedeby,**Nu, sagde Kongen, jeg fast maaflye.Og dernæst saa vandt hun**Lund i Skaane,**Nu, sagde Kongen, jeg maa vel daane.Omsider da vandt hun**Helsingør,**Nu, sagde Kongen, bestemt jeg døer.Ileger fuldsnildt, men sæt nu indEdersÆreengang mod Krone min!Den Jomfru, hun slog med Haand i Bord:“Endhørde jeg aldrig sligt Kongeord.Jeg takker den Frue, mig lærde snild,MinÆresætter jeg aldrig paa Spil.”Ind kom hendesFostermoderbrad,Og alle hendes Raad faldtgodt i Rad.Hun slog hende under hviden Kind,Der stænkede Blod paa Skarlagenskind.“Har jeg ikke lært dig atvæve i Rør,Og sidde iBurehos andre Møer.Og jeg haver lært dig atvæve i Lad,Slet ikke atdrage Guldtavl i Rad.”“Jeg Guld kan spinde ogvæve i Lad,Menogdrage Tavl med Kongen i Rad.”Detmeldteda Kongen, saa tog han paa:Hvi vil edersFosterdatterI slaae?Var hun saabyrdig, som hun erbold,Al**Danmark**skulde hun havei Vold.”“Er ei jeg velbaaren, jeg er saa velskabt,Som Konge afDanmarken Dronning har havt.Er ikke jegbyrdig, jeg er dog saabold,Et Kongehjerte tør jeg vel havei Vold.”Da tog Dannerkongen den Mø i Favn:“Saa faaer jeg vel give dig Dronningnavn.”Og saagik den Jomfru god Lykke i Hand,Saa fik hun Guldkronen i**Dannemarks**Land.Det var hvad hun havde i Agt!## Svar som Tiltale.
**S**aamange sad de Riddere,Alt over Dronningens Bord,Og de begyndte at taleSaamangt etGammensord.Under den Lind, der skal I mig bie.De talde ei om Kirkegang,Og ei omKlostertugt,Men heller om de stolte Møer,Om alt hvad der var smukt.Det var da Herre**Peder,**Og han tog Munden fuld:“Og jeg vil have den Jomfru,Som har baade Gaard og Guld.Og jeg vil have den Jomfru,Som kan med Silke sye,Og den vil jeg ikke have,Som giernegangeri By.Og jeg vil have den Jomfru,Som vel kanbredesit Bord,Og den vil jeg ikke have,Som er for djærv i Ord.”Alle da sad de skiønne Jomfruer,Og mæled ikke et Ord,Undtagen hun, liden**Kirsten,**Som stod for Dronningens Bord.“Og var jeg end saa voxenalt,Jeg skulde en Ridderlove,Hr.**Peder**med de store Ord!Dig vilde jeg aldrig have.For jeg skulde sidde iHøieloft,Der baade atskiæreog sye,Mens du sad paa din høie Hest,Foer om fra By til By.Og jeg skulde sidde iHøieloft,Ogbredemed Flid mit Bord,Imens du stod paaFolkething,Og ledte med Flid om Ord.Og jeg skulde gaae iHøieloftOgbrede med Skiel de Bænke,Imens du sad i Ridderlag,Kunde ei dine Ord betænke!”Opstod da Herre**Peder,**Hans Ord faldt ham saaredt:“Nu haver jeg fundet den Jomfru,Jeg længe har efterledt.”Og der blev Fryd i Dronningens Gaard,Saafavertsig Alt mon vende,Da Dronningen gav liden**Kirsten**bort,Hr.**Peder**han fæstede hende.Under den Lind, der skal I mig bie.## Tovelille.
**O**g der gaaer Dands i Borgegaard,Dan-Dronningen dandser med udslagne Haar.Hin glade Kong**Valdemar,**hanloverdemBaade!Der Dronningen dandsed' med Jomfruer fem,Og stolt var liden**Tove,**hun kvad for dem.Og Dronningen sig over Skuldre saae,Hvor**Tovelil'**monne i Dandsen gaae.“Og hør du,**Tovelil',**Jævnligemin!Du kaster op Silke med Foden din.“Fuldildejeg hviled i Kongens Arm,Slog ikke mig Silke om Fod og Barm.”“Saa siig mig,**Tovelil'**Jævnligemin,Ognaarfik da KongenGodvilliedin?”“Jeg stod paa Toft, baade liden ogvæn,Forbi red da Kongen med sine Hofmænd.Og han sendte efter mig de Riddere fem,Men ikke saa vilde jeg følge med dem.Og selv red da Kongen i Gaarde medBram,Da maatte jeg endelig følge med ham.”“Saa siig mig,**Tovelil',**Jævnligemin,Og hvad var saa Morgengaven din?”“Min Herre, han gav mig en Silkesærk,Den var otte Jomfruers Hænders Værk.Han klædte mig op i Skarlagen blaa,Saa godt, Dronning**Soffi,**som I det kan faae.Min Herre, han gav mig Guldringe ni,Paa**Sverrigs**Dronning engang skinned de.Min Herre, han gav mig saa godt et Guldbaand,At Magen kom aldrig i eders Haand.”Det svared' Dronning**Soffi**udaf stor Harm,Gid aldrig meer duhvilei Kongens Arm!Og vilde det Gud, mens Soel jeg seer,Du skal ikke rose af Gaver fleer.Og Dronningen, hun svøber sit Hoved i Skind,Saa gaaer hun iHøieloftfor Kongen ind.“Min Herre, hansvarenu brat for sig:Hvi elsker**Tovelille**I meer end mig?”“Jeg har**Tovelille**saa hjertenskiær,Fordi hendes Sønner staae mig saa nær.Hvergang jeg rider giennem**Flensborg-By,**Hr.**Bjørn,**han løfter mit Banner i Sky.Hvergang jeg rider giennem**Holsterland,****Knud**lille, han fører min Livvagt an.”Kong**Valdemar**ud i Leding foer,Med Dronningen taled han sidste Ord.“Ivogtemit Land, til jeg kommer igien,Derhos**Tovelille,**den Rose saavæn!”“Saa vel skal jeg vogte og vare paa dem,I finder dem begge, naar I kommer hjem.”Dandronning, hun laved saa varmt et Bad,Det voldte alt hendes Harm og Had.Den Badstu' var hedet alt som en Glød,Og der fik**Tovelille**saa ond en Død.Deskiødehende ind alt med stor Hast,Dandronning, hun lukked den Dør saa fast.Hr.**Bjørn,**han hørde sin Moders Skrig,Da blev den Herre saa bleg som et Lig.Og før han fik den Døroprendt,Da blev hans Moder indebrændt.Med sorrigfuld Hu og blegen Kind,Saagik han iLoftfor Dronningen ind.“Her sidder I, Dronning, i Skarlagen rød,Min Moder I satte i Bad som Glød!”“Ja, det gjorde jeg ved Moder din,For hun tog i Favn kiær' Herre min.”Hr.**Bjørn**slog Dronningen under Kind,Saa Blod der stænked' paa Skarlagenskind.“Saasandt jeg lever med Broder**Knud,**Saa driver vi dig af**Danmark**ud.”“Nei, lever min Herre, og lever jeg,I begge for mig skal gaae den Vei.”Hin glade Kong**Valdemar,**hanloverdemBaade!## Vildskytterne.
**H**r.**Jonas**og Hr.**Nilaus Maar,**De kiendte ei til Sorgen,De red dem ud atbedeDyr,En hellig**Paaskemorgen.**Den ene, hanvinder den anden Dyrene af!Ved Kirkedør og KlosterportPaa Messen degav ei Giem,Menderde kom paa Heden ud,Fortalde de hver sin Drøm.Den ene drømde, han red paa Bro,Alt over saa bred en Flod,Og Vandet, mens han over red,Blev til det røde Blod.Den anden drømde, hans egen Gaard,Den stod i Luebrand,Hans Frue i den samme Stund,Hun misted sin høireHand.Tilsammen red de Stalbrødre toAlt i de grønne Lunde,Og med hinanden de ypped' KivOm Heste og om Hunde.“Ei Hunde mine jeg rose vil,Dog de er med de bedste,Men ei paa mange Mile nærDer er saa gode Heste.”“Langt bedre sad duJomfrusvend,Og snakked' med Kiærest din,End ride her i Marken ud,Og spotte med Ganger min.”“Om du kalder mig enJomfrusvend,Et Haarsbred jeg vil ei vige,Og alle Dage stolt**Mettelil'**Tør være Fru**Sidsels**Lige.”Det ene Ord det andet tog,Paa Liv og Død de stredes,Og deres Heste sammenløb,De sloges og debedes.Fuldildeer den Hund opfødt,Som slaaes under Kongens Bord,To Stalbrødre slog hinanden ihjel,Tog Boden med sig i Jord.Den ene hanvinder den anden Dyrene af!## Broder og Syster.
**O**g der var Dands i Hr.**Sverkels**Gaard,Der dandsed' liden Kirsten med udslagne Haar.Det er saa høvisk en Jomfru,mig tvinger.Og der dandser Kongen og alle hans Mænd,Liden**Kirsten**hun kvæder en Vise for dem.Hr.**Sverkel,**han rækker da Haanden fra sig:Kom hid, liden**Kirsten,**og dands med mig!”Han krysted' hendes Fingre, han traadte hendes Fod:“Iraade, liden**Kirsten,**paa Vaanden Bod!”Han trykked' hendes Haand til sit Bryst saa nær,“Iblive, liden**Kirsten,**min Hjertenskiær'!”Saa dandsed' de over denHøieloftsbro,Saa gav liden**Kirsten**Hr.**Sverkel**sin Tro.Hr.**Sverkel**slaaer over sig Skarlagenskind,Gaaer for sin kiær' Moder iLoftetind.“Hil sidde Imed Glæde, kiær' Moder min!Jeg har mig trolovet hin liden**Kirstin!**”“Forbyde detvor Frueog den øverste Gud,At Syster skulde vorde sin Broders Brud!I kan og I maae ei tilsammen boe,For I ere beggeFuldsydskendeto.”“Saasigermig da, kiær Moder min!Naar barI til Verden hin liden**Kirstin?**Hun er jo opfødt i Dronningens Gaard,HarslidtSkarlagen, saavelsomMaar.”“Den Tid, du var udiRomerland,Jeg fødte til Verden denLiljevand.Dengang vedden hellige Gravdu var,Jeg fødte denRosensblommeklar.”“Isigemig da Raad, kiær' Moder min,Hvordan jeg skal glemme hin liden**Kirstin?**”“Dubededig Hjort, dubededig Hind,Alt til du forglemmer hin liden Kirstin!Dubededig Hjort og dubededig Raa,Alt til du forglemmer den Elskovs-Attraa!”Hr.**Sverkel,**hanbedtebaade Hjort og Hind,Men aldrig kom den Jomfru udaf hans Sind.Hr.**Sverkel,**hanbedtebaade Hjort og Raa,Men aldrig han forglemde den Elskovs-Attraa.Saa reiste den Herre langt over Hav,Den Jomfru med Sorgen i Kloster sig gav.Og hver en lille Fugl, som fløi af Land,Den bad hun at hilse sin Fæstemand.Og hver en lille Fugl, som fløiunder Øe,Den spurgde han om sin Fæstemø.Det er saa høvisk en Jomfru, migtvinger.## Liden Karen.
**O**g det var liden**Karen,**det Unge-Kongen saae,Hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa.Hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa,Og Unge-Kongen talde til liden**Karen**saa:“Og hør du, liden Karen, og vil du føie mig,Graahesten og Guldsadelen, dem vil jeg give dig.”“Graahesten og Guldsadelen, dempasser ei jeg paa,Giv dem din unge Dronning, lad mig med Æren gaae!”“Og hør du, liden**Karen,**og vil du føie mig,Steenhusetudi Skoven, det vil jeg give dig.”“Steenhusetudi Skoven, detpasser ei jeg paa,Giv det din unge Dronning, lad mig med Æren gaae!”“Og hør du, liden**Karen,**og vil du føie mig,En Krone af det røde Guld, den vil jeg give dig.”“En Krone af det røde Guld, denpasser ei jeg paa,Giv den din unge Dronning, lad mig med Ære gaae!”“Og hør du, liden**Karen,**vil ei du være min,Saa lader jeg dig sætte i Fangetaarnet ind.”“Og lader du mig sætte i Fangetaarnet ind,Ret aldrig nogensinde saa vil jeg være din.”“Og hør du, liden**Karen,**og giør du mig saa vred,Saa lader jeg dig sætte iSpigertøndenned.”“Og lader du mig sætte iSpigertøndenned,Saa kiender Gud i Himlen dog min Uskyldighed.”De satte liden**Karen**iSpigertøndenned,Der kom to hvide Duer til hende med Guds Fred.Da blegned Unge-Kongen i sin forgyldte Sal,Der kom to sorte Ravne til ham med Helveds Kval.## Den lille Syerske.
**D**ankonningog Hr.**Æsbern Snare,**Skoven staaer deilig og grøn,De drikke sig Vinen den klare.Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.“Og hør I,Dannerkonning, hvad jeg siger Jer,I giv' mig liden**Kirsten,**eders Datter kiær!”“Men hun, liden**Kirsten,**er kun Aarene ti,Hun kan eders Klæder hverken sye ellerflye.”“Men hun, liden**Kirsten,**saa ung, er saanem,Hun lærerfuldsnartat sye sin Søm.”Hr.**Æsbern**rider sig til**Ribe**By,DerSilke og Sindalat kiøbe af ny.Han kiøber sigSilke og Sindalrød,Det sender han alt til den unge Mø.Det første, liden**Kirsten,**hunSømmenfik,Paa Timen hun ind til sinFostermodergik.“Hr.**Æsbern,**han sendte migSømmenidag,Min kiæreFostermoder, Iklareden Sag!”“Og hør du, liden**Kirsten,**skikSømmenfra dig!Til Spot blev den dig skikket,troedu mig!”Liden**Kirsten,**hun gik i sit Lønkammer ind,Og der skar hun Silke alt efter sit Sind.Saa satte hun sig paa sinSømmestol,Ogsømmed imodden klare Soel.Hun syede snildt i hver SidesømDenskridendeFisk i den stride Strøm.Hun syede over hans SkulderbladVel femten Riddere, stod paa Rad.Hun syed' alt om hans Ærmer i KrandsVel femten Jomfruer, de gik i Dands.Hun syede midt paa hans brede Bryst,En Jomfru fin, af sin Ridder kyst.“Nu har jeg skaaret og syet minSøm,Menhvorskal jeg faae den baaret hjem?”Det svared' da Jomfruens egen Svend:Med Glæden vil jeg bæreSømmenfrem.DetmeldteHr.**Æsbern,**da han den saae:Vorherrevelsignede Fingre smaa!Detmeldteda Jomfruens egen Svend:Hvad faaer saa min Jomfru iSømmeløn?“Hvad skulde hun have iSømmeløn,Undtagen mig selv, en Ridder skiøn!”Og hjem kom Svenden og meldtemed Skiel:Den Ridder, han vil eder have selv.“Dubededen Ridder kun roe over Aa!Han skal mig ret aldrig i Tale faae.Langt mindre jeg giver til ham min Tro.Skoven staaer deilig og grøn,Dubedeham kun baade seile og roe!”Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.## Kvindelist.
**O**g det var**Ellen Ovesdatter,**Af hende saa vidt gik Ord,Det var ikke for hendes Guld,Ei for hendes grønne Jord.Og vi ere Jomfruens Mænd.Det var ikke for hendes Guld,Ei for hendes grønne Jord,Langt mere for hendes snilde Raad,Og for hendes djærve Ord.Og det var Herre**Magnus Buus,**Han sagdesaaved sig:Og jeg vil ride til**Varslevgaard,**Stolt**Ellen**at fæste mig.Ogderhan kom til**Sallingsund,**Da spurgde han over til**Thy:**Og mon Hr.**Ove**er hjemme nu,Hvad hellermon reist af By?Og det da svared den Færgemand,Og han strøg op sit Haar:Hr.**Ove,**han er ei hjemme nu,Han drog af By igaar.Men**Ellen**Ovesdatter prud,Kom ene her forbi,Til Kirke gik hun tæt herved,Høimessen er hun i.Hr.**Magnus**gik til Kirkeport,Og der bandt han sin Hest,Og saa gik han i Kirken ind,Som en selvbuden Giæst.Der sad de Jomfruer i Ring,Og hver med Moder sin,Undtagen**Ellen,**enlig sadMed Taare hun paa Kind.Han skræved' over Skamler,Og over Stole to:“Statop nu, Jomfru**Ellen,**Og giv mig eders Tro!”Det svared brat den Jomfru skiøn,Ogdreiede sin Mund:“Jeg er ei**Oves**Datter prud,Men hendes Terne kun.Jeg Hoser mig har laant idag,Og jeg har laant mig Sko,Og jeg har laant migHovedguld,Pantsat derfor min Tro.”Hun tog en Guldring af sin Haand,Og gav sin Sognepræst:“Saa bønlig beder jeg derom,I læser den langeLæst!”Ogderhun sad paa Altergulv,Da bar hun Fløiel blaat,Menderhun kom til Kirkedør,Da bar hun Vadmel graat.Ogderhun kom til Kirkeport,Da svang hun sig paa Hest,Og saa red hun til**Sallingsund,**Alt som hun kunde bedst.“Og hør du mig, du Færgemand,For Guld og Gaverund,Duløsebrat din Færgebaad,Og sæt mig over Sund!”Og det var Herre**Magnus Buus,**Han kom af Kirken ud:“Og hvor er nu stolt**Ellene,**Og hvor er nu min Brud?Forlænge har jeg Messen hørt,Og saa den langeLæst,Alt borte er stolt**Ellen**nu,Og borte er min Hest!”Stolt**Ellen,**midt paa**Sallingsund,**Der slog hun ud sit Haar:Hr.**Magnus**givesig til Taals,Han fik mig ei iaar!Ogderhun vel kom over Sund,Hun vifted' med sin Hat:Hr.**Magnus!**tusinde Farvel!God rolig Bryllupsnat!Og vi ere Jomfruens Mænd.## Den ømskindede Brudgom.
**O**g det var om enLøverdag,Det regned'under Øe,Og det var**Tyge Hermansøn,**Skulde hente sin Fæstemø.Jeg skal ride ud imod saavænen Mø.Den Herre udafVindvetsaae,De Bække løb saa stride:“Ei kiøber jeg saa dyrt en Mø,Jeg rider mig til Kvide.Men hørdudntekstkritik er afhandlet i ACCESS,**Nilaus Bendixøn,**Alt med de lange Skanker,Rid du idag min Brud imod,Siig hende mine Tanker!”Og det var**Nilaus Bendixøn,**Han sagde ei Ordene flere:“Og skal jeg ride for dig idag,Jeg giør for dig vel mere.”De klædte dem i Silke fin,Og saa iGyldenskrud,Og saa drog de til Kirke brat,Alt med den unge Brud.Og Bruden stod for Kirkedør,Alt som enRosensblomme,Og hun bad dem til Vandet see,Om Brudgommen ei mon komme.Det svared**Nilaus Bendixøn:**Det nytter ei atbide,Hr.**Tyge**kommer ei idag,De Bække løb saa stride.Men er her intet bedre Raad,Saa er jeg flux tilrede,Hr.**Tyge**har dertil mig sendt,Jeg i hans Sted skal træde.”Han traadte i Hr.**Tyges**Sted,I Kirken og paa Bænken,Og saa tog han den unge Brud,SaavelsomBrudeskiænken.Og det var Onsdag næst derpaa,DerBækkene mon falde,Da kom Hr.**Tyge Hermansøn,**Med sineBrudmændalle.Han kom alt til den Bryllupsgaard,Og til det skiønne Gilde,Det svared da den unge Brud:Rid hjem! du kom for silde.“Og hør du, stolte**Sidselil',**Det er dog alt for megetAt ride langt for ingen Ting,Og stygt har du mig sveget.”“Og hør du,**Tyge Hermansøn,**Det maatte du vel vide,At ingen Mø den Svend er huld,Som ei i Regn tør ride.Var du en ærligJomfrusvend,Og havde havt mig kiær,Du havde brudt den Bølge blaaAltAttekstkritik er afhandlet i ACCESSmed dit blanke Sværd.”“Ja, saa vil jeg i Kloster gaae,En Munk saa vil jeg være,Saamen, vid, stolten**Sidselil'**I seer mig aldrig mere.”“Men falder dog din Vei forbi,Naar Vand er lavt i Bækken,Har jeg af Oste fleer end to,Da faaer du en i Sækken.”Jeg skal ride ud imod saavænen Mø.Pag.**A**arle om Morgen det var Dag17.Aarle om Morgenen langt før Dag30.Aarle om Morgen Lærken hun sang14.Agnete hun stander paa Høieloftsbro141.Alle smaa Fugle i Skoven er81.**D**ankonning lod gribe en Havfru fin88.Dankonning og Hr.Æsbern Snare245.Danmarkdeiligst Vang og Vænge7.De leged Guldtavl udi Høieloft196.Der er Saamange iDannemark42.Der ganger en Bjørn paa Dalbyhed'147.Der ligger en Vold iVesterhav143.Der sidder en Frue iDannemark91.Der stunder ind tilDannemark129.Der var en Konning iDannemark33.Der var to Systre i vor Gaard190.Det springer nu saa vidt om Land69.Det var Dankonnings Systersøn118.Det var den Svenske Dronning54.Det var Hr.Iver Axelsøn75.Det var KongKristoffersaa bold73.De vare syv og syvsindsti124.De var vel syv og syvsindsti48.DronningDagmarligger iRibesyg25.**E**n Rosensblomme min Herre har fæst52.**G**reven han samler alle sine Mænd60.**H**ertugen han red fraKoldingBy87.Hr. Bjørn han rider sig op under Øe181.Hr. Bonde han boer sig ude ved Aa175.Hr. Jonas ligger i sin Seng157.Hr. Jonas og Hr. Nilaus Maar240.Hr. Karl han sidder ved breden Bord225.Hr. Oluf han rider ved Midnatstid ud178.Hr. Skammel han boer sig nør iThy213.Hr. Tønne han rider ud fraAlsø96.Hr. Villemand og hans Mø saa pur168.Hr. Æsbern han tjende i Kongens Gaard220.**J**eg lagde mit Hoved tilÆlvehøi173.Jeg tjende mig i Kongens Gaard152.Jeg veed vel hvor der stander et Slot154.Jomfruen tog over sig Kaabe blaa166.**K**ongHanshan sidder paaKiøbenhavn78.KongValdemarog Hr. Strange18.**L**eonoreDronning i Barselsnød36.Liden Kirsten hun er en faderløs Mø234.Liden Kirsten hun tjener i Kongens Gaard231.**M**arsk Stighan haver sig Døttre to57.**O**g der gaaer Dands i Borgegaard237.Og der var Dands i Hr. Sverkels Gaard242.Og det varBøhmerlandsDronning22.Og det var Ellen Ovesdatter247.Og det var Hr.Svenn Felding133.Og det var høienBærmeris'113.Og det var liden Karen, det Unge-Kongen saae244.Og det var om en Løverdag250.Og det var rigen Runegaard161.Og det var sig den unge Svenn Trøst110.Og det varThorfraHavsgaard138.Og det var ungen Svegder105.Og det var ungenSverkebold38.Og hvor har du været saa længe189.OlavKonning og Broder hans170.**P**rindsessen sad i Høieloft192.**S**aamange sad de Riddere235.Saa vel hei163.Solen skinner saa klar om Dag9.StærkDiderikboer sig udiBern84.**T**re Møer sad i Bure185.**U**lykken hun staaer for hver Mands Dør229.Ung Signelil sidder i sit Bur160.**V**alravnen han flyver om Aftenen149.Vi hugged med Kaarde1. |
Danske Kæmpeviser
til
Skole-Brug
udvalgte og tillæmpede
af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
Kjøbenhavn.
Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel.
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.
1847.
Den Danske Ungdom
venligst tilegnet.
Jeg gik mig ud en Sommerdag, at høre
Fuglesang, som Hjertet kunde røre,
I de dybe Dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Der sad en lille Fugl i Bøgelunden,
Sødt den sang i Sommer-Aftenstunden,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang saa sødt om deiligst Vang og Vænge,
Hvor Kiærminder groe, som Græs i Enge,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang og sødt om Bølger blaa og hvide,
Under Øe, hvor Danske Snekker skride,
Mellem grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang om Alt hvad det er Lyst at høre,
Allerhelst hvad Hjertet dybt kan røre,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang om Ælve smaa, og arge Trolde,
Først og sidst om Riddersmænd de bolde,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang om Runeslag, som Hjertet binder,
Først og sidst om ægte Dannekvinder,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang om Havmænd og Stifmødre stride,
Allerhelst dog om de Møer blide,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang om Bjørne, grumme Dyr og vilde,
Seier vandt dog stolte Møer og snilde,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang om Harper og om Stemmer søde,
Alt at ligne bedst ved Guld det røde,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang, som ingen andre Fugle sjunge,
Leged' liflig med min Moders Tunge,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Den sang, som talt udaf mit eget Hjerte,
Toner gav den al min Fryd og Smerte,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Da nynned' jeg saa smaat i Aftenstunden:
Flyv, Guldtop! flyv rundt i Bøgelunden,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Skiøn
Freias Fugl i deiligst Vang og Vænge!
Høit som Bøg, og lavt som Blomst i Enge,
Stige du og dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale!
O flyv fra Øresund til Dannevirke!
Syng til Dands, til Skole og til Kirke,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale!
Paa Folkets Modersmaal, med Danmarks Tunge,
Syng, som ingen andre Fugle sjunge,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale!
Da mærke alle, som har Mødre kiære,
Der er godt i Dannemark at være,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale.
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Da blommes Eng, da løves alle Kviste,
Det faaer Røst, som før af Sang ei vidste,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Da vendes om igien alt det Forgjorte;
Op da springe alle Gladhjems Porte,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Da gløder Alt hvad Solen har bestraalet,
Som det røde Guld paa Modersmaalet,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Paa Bølgen blaa da alle Øren høre
Fuglesang, som Hjerterne kan røre,
I de dybe Dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Forord.
“Forord ypper ingen Trætte” men stræber netop at forebygge den, og saaledes siger jeg med Forord, at jeg har ændret de Kæmpeviser i Ordføining, Stavelsemaal og tit i Længde, som jeg har samlet til Skolebrug, uden derved paa nogen Maade at ville nægte, enten at til andet Brug er det bedst at have Kæmpeviserne i den ældste Skikkelse, de forefindes, eller at det immer er en mislig Sag baade med Valget og med Læmpningen, da derved let de bedste Viser kan gaae i Løbet og de bedste Ordtag gaae i Lyset. Endelig vil jeg tilføie, at naar den kommer for Lyset, den fuldstændige, ordrette Udgave af vore Kæmpeviser, som “Selskabet til den Danske Literaturs Fremme” med Føie og med Flid forbereder, da kan der baade træffes et bedre Valg og holdes bedre Takt; men det er i mine Øine baade en stor Skam og en ubodelig Skade, at vor opvoxende Ungdom selv i Skolen er forblevet saa ubekiendt med vor Skat af gamle Folkeviser, at den kunde blive graa, uden engang at vide, der var saadant Noget til. Saasnart derfor Hr. Professor Maribo venligst lod mig vide, det var hans fulde Agt at indføre et Udvalg af Kæmpeviserne i sin Skole, naar jeg vilde hjelpe ham til et Saadant, da fandt jeg, der var intet Øieblik at spilde, og skiøndt vi, efter god gammel Regning, skylder Ungdommen “hundrede” gamle Viser, som blev mig formeget, saa satte jeg mig dog hastig ned og skrev “halvfjerdsindstyve,” i den fulde og faste Overbeviisning, at med den Kiærlighed og det Kiendskab, jeg har til Kæmpevisen og til Ungdommen, og med det Øre, jeg har for Modersmaalet og Takten, kunde Samlingen aldrig blive saa feilagtig og mangelfuld, at den jo dog til Skolebrug var meget bedre end Intet.
Under dette Hastværk følger det vel af sig selv, at det egenlig kun har været vore bedrøvelige Udgaver, jeg har kunnet vælge af og rette en Smule paa; men da den fuldstændige Udgave af Kæmpeviserne, efter de ældste Haandskrifter og den yngste Sang, forberedes tæt ved mig, saa har dog derved ikke blot Samlingen vundet nogle hidtil utrykte Viser, som kiendes paa den i Indholdslisten tilføiede “Stjerne,” men jeg har i mange Tilfælde af de gamle Haandskrifter faaet et ganske andet Begreb om det ægte Ordtag, end jeg efter de skiødesløse Udgaver nogensinde kunde giættet mig til.
Gid nu kun mange Skoler vilde tage godt Eftersyn, og gid vore gamle deilige Kæmpeviser ei blot maatte komme Ungdommen for Øie i Bogen, men især for Øre i livlig og folkelig Sang! Da er jeg vis paa, at ligesom dette lille Arbeide med at lette Kæmpevisernes Skolebrug hører til de fornøieligste, jeg ved Pennen har havt, saaledes vil det ogsaa høre til de nyttigste, det undtes mig at giøre, og da skal det være mig særdeles kiært, om det snart maa vidt overtræffes og afløses. Det er nemlig soleklart, at naar de fremmede Ting, vor Ungdom oplæres i, er allergavnligst, da gaaer dog Profiten i Arbeidslønnen, hvis vort Eget derved forsømmes, og af Alt hvad Skolen kan og bør giøre til at vække og nære det Folkelige hos den opvoxende Slægt, altid Landets Haab og i vore Dage lettelig dets “sidste Haab,” da er den gamle Folkevise, der dog endnu findes i Folkemunden, ikke blot hvad der ligger nærmest, men ogsaa hvad der gaaer dybest, fordi “faure Ord fryde saamangt et Hjerte,” og fordi det gaaer med Folkesangen, som med Lyden af “Hr. Villemands Guldharpe,” at naar den bliver stærk, da revner ikke blot “Barken paa Eg og Birk” saa det kommer frem Alt hvad der “gik imellem Bark og Træ” men da maa ogsaa “Trolden” op med alt det Kiære, han drog tilbunds i
Tiesø eller Glemselens Bundløse
. Og naar det skeer, naar en glad Dag aabenbarer, at alt det ægte Danske, ligesaa lysteligt som ædelt og elskeligt, der syndes forlist og forloret, var dog ikke glemt, men giemt til bedre Tider, da skal det kommes ihu med Gammen, at vor gamle Ganger fra Mund til Mund “snubled paa fire Guldsko,” og “Lilievanden” sank i “den stridige Strøm,” aldenstund dog omsider, efter Ordsproget, alt Godt kom igien, og kan langt anderledes luttret og klart optages i Folkets Bevidsthed, end om det, ved at slæbes med, var blevet forslidt og saa vanhældet, som nu mangen gammel Vise i Folkemunden, hvis gamle Deilighed nu neppe, uden ved Hjelp af hvad der opstiger fra de Dødes Rige, lod sig opdage endsige oplyse.
Derfor, du Danske Ungdom! nu kun frisk Mod, som “ungen Svegder,” saa følger god Lykke!
Indhold.
Pag.
Kragemaal
1.
Dannevirke
7.
Kong Hellig-Knud
9.
Sorte-Plog
14.
Hr. Tidemand
17.
Dronning
Dagmars Hjemførelse
18.
Dronning Dagmars Morgengave
22.
Dronning
Dagmars Død
25.
Dronning
Bengerd
30.
Valdemar Seier
33.
Valdemar den unge
36.
Kong Sverkes Tog
38.
Erik Glippings Død
42.
Marsk Stig
48.
Den Danske Prindsesse i Sverrig
52.
Den Svenske Prindsesse i Danmark
54.
Marsk Stigs Døttre
57.
Niels Ebbesøn
60.
Iver Lykke
69.
Kong Kristoffer af Baiern
73.
Iver Axelsøn Thott
75.
Kong Hanses Giftermaal
78.
Kong Kristian den anden
81.
Holger Danske og Stærk Diderik
84.
Hertugen og Dannekvinden
87.
Havfruen og Danedronningen
88.
Rosmer Havmand
91.
Hr. Tønne fra Als
96.
Ungen Svegder
105.
Dannevid og Svenn Trøst
110.
Orm Ungersvend
113.
Vidrik Velandsøn
118.
Sivard Snarensvend
124.
Svenn Felding og den Tydske Dronning
129.
Svenn Feldings Pillegrimsfærd
133.
Thorshammeren
138.
Agnete og Havmanden
141.
Bonden i Vildenskov
143.
Dalby-Bjørnen
147.
Verner Valravn
149.
Jomfrusvenden
152.
Nattergalen
154.
*Græshoppen
157.
Lindormebruden
160.
*Runegaard
161.
*Hevnersværdet
163.
*Lindemøen
166.
Guldharpen
168.
Hellig-Olav og Troldene
170.
Ælvehøi
173.
*Ælvehjem
175.
Ælveskud
178.
Gienfærdet
181.
Ridder Aage
185.
*Brodermordet
189.
*Systermordet
190.
Tavlebordet
192.
Axel og Valborg
196.
Ebbe Skammelsøn
213.
Hjemkomsten
220.
Kragelille
225.
Skiærsilden
229.
Kirstenlille fra Fyen
231.
Lykkespillet
234.
Svar som Tiltale
235.
Tovelille
237.
Vildskytterne
240.
Broder og Syster
242.
Liden Karen
244.
Den lille Syerske
245.
Kvindelist
247.
Den ømskindede Brudgom
250.
Kragemaal.
Vi hugged med Kaarde,
Der Ormen den haarde
Jeg overvandt,
Paa Sverriges Agre,
Hvor Thora hin fagre
Gik mig til Hand,
Jeg værd hende tykte
At tage i Favn,
Saa vide gik Rygte
Af
Lodbrogs
Navn.
Vi hugged med Kaarde,
I Aalenes Gaarde,
Til Odins Hjem
Da Skarerne ginge,
Vor Flaade kan tvinge
Den Veixelstrøm;
I Brynjer og Skjolde,
Da Staalet beed,
Saa Hjerter blev kolde
Og Bølgen rød.
Vi hugged med Kaarde,
Slet Ingen sig spaardesparede..
Det gjaldt at staae,
Hvor Herod mon falde,
Skiøndt kæk over Alle
Paa Bølgen blaa;
Han mødte sin Fiende
Alt som en Mand,
Og Ingen har Minde
Tilskibs som han.
Vi hugged med Kaarde,
Med Jernet det haarde,
Da Spydet blank,
Til Skjoldenes Vaade,
Foruden al Naade
Tilbunde sank,
Kong Ravn fik da Kvide
Af Banesaar,
Og Blodet randt stride
Af Hals og Haar.
Vi hugged med Kaarde,
Og Ravnen sig spaadeskyndte sig.
Til feden Brad,
Vi redte paa Love
Til Vildt i Skove
Da Gildesmad;
Da Pilene sused,
Som Hagl fra Sky,
Og Buerne brused,
I Vaabengny.
Vi hugged med Kaarde,
Og Sværde blev haarde
I Mandeblod,
Da kløvedes Skjolde
For Bornholms Volde,
Hvor DræbningenSlaget. stod;
Kong Volmer vi laved
Et Birtingsbad,
Og Høge paa Havet
En Dag fuldglad.
Vi hugged med Kaarde,
Hvor Legen den haarde
Tog Overhand,
Der maatte da falde
Kong Fregder med alle
I Flæmingland,
I Strømme for Sværde
Da Blodet flød,
Skøn Jomfru da kærdebeklagede.
Sin Beilers Død.
Vi hugged med Kaarde,
Slog inden Skibsborde
For Fode Alt,
Ved Engelands Side
Sex Dage vi stridde,
Kong Valthjof faldt;
Der huldeholdt. vi Messe
Og Ottesang,
Som Hammer ved Esse
Paa Ambolt klang.
Vi hugged med Kaarde,
Vi gjorde os haarde
Med sorten Konst,
Da Hjelme vi kløved,
Og Brynier prøved
Foruden al Gunst;
At spænde Staalbuer
Da var os slig Harm,
Som skiønne Jomfruer
At tage i Arm.
Vi hugged med Kaarde,
Saa Fienden erfaardeerfarede.
Vort Vaabenbrag,
Hvo ikke undflyede,
Men Trods vilde byde,
Ei meer saae Dag;
Det var som at kysse
En Enke ung,
Vi monne dem dysse
I Søvnen tung.
Vi hugged med Kaarde,
De Halse saa haarde
Gik dybt i Bad,
Og Endils Søulve
Paa vaade Gulve
Fandt lækker Brad;
Som Jomfruer skiænke,
Det lifligt er
For mig at betænke
Den Skjoldung-Færd.
Vi hugged med Kaarde,
Saa Jernet det haarde
Isønder brast,
Tre Konger tillige
Da maatte nedsigeneddale.
Og ligge fast,
Ei kløed da Hænder
Ad Strængeleg,
Men der laae Irlænder
Som Slagtekvæg.
Vi hugged med Kaarde,
Skjoldbider vi baarebar.
Saa høit i Vær,
Forgyldene Spjude
Med Brynier prude
Sig gav ifærd;
Man tør det vel kiende,
Om hundred Aar,
Hvor Tørning, som denne,
I Verden staaer.
Vi hugged med Kaarde,
Saa skal man i Gaarde
Slaae Kæmpe-Top,
Saa ret med hinanden,
Som Karlen, saa Manden,
Tør holde Trop;
Saa lyster at spille
Det Adelsblod,
Hvo Jomfru vil gilleindtage.
Maa axle Mod.
Vi hugged med Kaarde,
Vi ikke det spaarde
Af Hjerneskal,
Med Hænderne rappe,
Os MundgodtGod Drik. at tappe
Til Odins Hall,
Ei freidig Mand græder
For Saar og Død,
Men Æren ham glæder,
Giør Enden sød.
Vi hugged med Kaarde,
Gid Grise i Gaarde
Kun vidste min Kvaal,
Da vilde saa grande
Til Ella de blande
Fuldbesk en Skaal,
Thi Orme han lader
Seipine mit Liv,
Er Sønner som Fader,
Da ypper det Kiv.
Vi hugged med Kaarde,
I Ormenes Gaarde
Er Kampen fuldhaard,
Dog blinkende Sværde,
Med Sønner paafærde,
For Øine mig staaer,
Har, Ella! de drukket
Syvfold af dit Blod,
Da Sorgen er slukket,
Da har jeg faaet Bod.
Hæt ophold op. nu, o Rune!
Rask, uden at blune,
Til Odins Gaard!
Han lader mig kalde
For Kæmperne alle
At sættes til Bord,
Der kommer ved Mjøden
Nyt Liv der i Dødt,
Derfor end i Døden
Er Livet mig sødt!
Dannevirke.
Danmark, deiligst Vang og Vænge,
Lukt med Bølgen blaa,
Hvor de vakkre, voxne Drenge
Kan i Leding gaae,
Mod de Tydske, Slaver, Vender,
Hvor man dem paa Tog hensender!
Een Ting fattes ved den Have,
Ledet er af Lave.
Belt og Sund lod Gud indhegne
Daners Liv og Lyst,
Bølgen alle vide Vegne
Værner om vor Kyst,
Ingen Seiler, som vil vinde,
Tør paa Danmark gaae iblinde,
Fik istand vi Vangeledet,
Da var Marken fredet.
Melfar-Sund os Fyen beskytter,
Tryg staaer Møens Klint,
Ind til Gedsør ingen Rytter
Ride skal for svindt,
Guldborg-Sund for Laaland gienner,
Øre-Sund er Sællands Tjener;
Saa har hver sit gode Lukke,
End maa Jylland sukke.
Holster, Vagrer, Lyneborger,
Som en farlig Flod,
Giør os Jylland mange Sorger,
Tørster for vort Blod!
Lægges af maa slig Uvane,
Skam det er at lade rane
Fra vor Mark den mindste Tue,
Pil vi har og Bue.
Det var Ord af Dronning Thyre,
Ret kaldt Dannebod,
Kvinden, som ved Danmarks StyreRoer.
Sad med Mandemod:
“Kom, lad Gabet os tillukke,
Saa vi ei os lader pukke!
Rose skal da af sit Bytte
Ingen Løbeskytte.
Fra Moradset vest ved Strande
Til Møsund ved Sli,
Skal en mægtig Vold opstande,
Som giør snever Sti,
Med Forlov! skal Tydsken sige,
Vil han ind i Danmarks Rige,
Ingen skal igiennem fare
Der med stjaalne Vare.”
At desbedre drives kunde
Værket med Besked,
Dronningen fra grønne Lunde
Satte der sig ned,
Borg og Bur hun sig lod bygge
Klogelig i Voldens Skygge;
Rartsjelden. sig noget ret vil føie
Under fremmed Øie.
Efter Ønske voxde Volden,
Dannevirke kaldt,
Som har mangen Tørning holdenudholdt.
Før den slet forfaldt;
Ledet, sagde Dronning Thyre,
Hængt vi har, Gud Vangen hyrevogte.
Saa dem selv det maa fortryde,
Som vil Freden bryde!
Dannemark vi nu kan ligne
Ved en hegnet Vang,
Rigelig den Gud velsigne
I al Nød og Trang!
Gid som Korn opvoxe Knegte,
Der vil frisk for Marken fægte,
Føre Dannebod paa Tale,
Naar hun er i Dvale!
Kong Hellig-Knud.
Solen skinner saa klar om Dag,
Alting giver hun god Styrke,
Det er nu kommet saa vel i Lag,
At borte er Natten hin mørke,
Den ædle Herre de vogfældte. med Uret.
Sig Danmark glæder og fryder med Skiel,
Og stander i feireste Grøde,
Utysker og Trolde er slagne ihjel
Og Afguderi er lagt øde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Danmark, Danmark! din Pris er stor,
Du dig tør ei ved at forfærde,
Thi du udi Himmeriges Kor
Har en naadig Gud og Herre.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Af kongeligt Blod en Konning bold
Lod Gud sig fast behage,
Gav ham baade Land og Folk i Vold,
Han skulde Hans Ord fremdrage.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Kong Knud saa hedd han, den Herre huld,
Hans Fader Kong Svenn de kaldte,
Da Harald, hans Broder, var lagt i Muld,
De Danske hannem udvalgde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
For Rettens Pleie han sørged vel,
At Hvermand Sit maatte nyde,
Og strængelig straffede han Uskiel
Paa hvem hans Lov turde bryde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Den Christne Kirke med snilde Raad
Han tragtede at handhæve,
Og Klerkene, som var før forsmaaet,
I hans Tid bleve saa gæve.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Paa Dalby Kirke det kiendes end,
Og saa paa Lunde-Domkirke,
Og for han var Roskilds fuldtro Ven,
Ham love de vise Klerke.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Han vilde, hvad Danmarks var med Ret,
Det skulde ved Riget blive,
Da Lov og Fred var i Landet sæt,
Til Orlogs han sig mon give.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Preusen og
Kurland han greb da an,
Tilhaande de ham og ginge,
For deres Herre og Høvedsmand
Med Glæde de ham undfingemodtog..
Den ædle Herre de vog med Uret.
For Engeland i hans Faders Tid
Fra Dannemark sig adskilde,
Han agted at drage med Krigsmagt did,
Og giøre dem hjemme et Gilde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Af Landet saa bød han Leding ud,
Hver skulde sig rede og rysteruste.,
I alle Styrishavne de lød hans Bud,
De vare i Mod saa trøstetrøstige..
Den ædle Herre de vog med Uret.
I Limfjord havde han Flaaden lagt,
Alt ved den vestre Side,
Hans Broder havde ham Hjelp tilsagt,
Derpaa saa monne han lide.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Men Oluf var Kain mod Broder sin,
Efter Liv og Rige ham satte,
Holdt ham kun op, saa falsk og fin,
Med smigrende Ord og glatte.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Til menige Mand gik Bud saa tit:
Det var dem selv til Baade,
De skulde sig liste hver hjem til Sit,
Adsplitte saa Kongens Flaade.
Den ædle Herre de vog med Uret.
De fulgde hans Raad foruden Blu,
De mende, det var det Rette,
Almuen, ustadig i Sind og Hu,
Velgierning kan snart forgiætte.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Dankongen formærked sin Broders FlærdFalskhed.
Til Slesvig lod han stævne,
Og der han fandt sin Broder uskiærskyldig.,
Han vilde paa ham det hevne.
Den ædle Herre de vog med Uret.
De toge da Oluf Kongesøn,
I Bolt og Jern ham lagde,
Der hjalp ei Broderskab eller Bøn,
“Løn som forskyldt,” han sagde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Deraf gik Rygte og megen Røg,
Almuen det mon forskrække,
At Kongen vilde Haan og spodsk Optøi
Paa dem efter Loven vrækkehevne..
Den ædle Herre de vog med Uret.
Deres Odel skulde de have forgjort,forbrudt.
Og dertil Halsen miste,
Eller de skulde rømme af Landet bort,
Hvad Lykke de saa maatte friste.
Den ædle Herre de vog med Uret.
End var den Herre saa god og from,
Deres Straf lod han formilde,
De skulde gaae frie for Lov og Dom,
Naar Tienden de yde vilde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Men Vendelboen i Sind var stiv,
Og trodsig imod sin Herre,
Maatte han ei selv nyde Fred og Liv,
Det skulde gaae Kongen værre.
Den ædle Herre de vog med Uret.
De slog sig sammen med væbnet Hand,
De vilde ham plat fordrive,
Til Fyen han drog da fra Jylland,
Han agted i Fred at blive.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Men det var
Blak, den Ræv paa To,
Han førde saa glat en Tale,
Han bad Kong Knud sig slaae til Ro,
Han vilde den Sag udhale.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Til Almuen sagde han i Smug,
De skulde kun frit fremfare,
Saa gik han frem med Judas-Hu,
Fik Kongen i sin Snare.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Det maa man kalde med Ret og Skiel
Paa Blakes Hest at ride,
Naar et er meent, et andet Mundhæl,
De daares, som derpaa lide.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Saa trængde de Jyder til Odens frem,
De skyndte sig paa det Bedste,
Fynboerne glædtes og hjulpe dem
Deres Herre med Vold at giæste.
Den ædle Herre de vog med Uret.
I Albans-Kirken, da Messen lød,
Og Kongen sin Bøn da gjorde,
De brød op Døren, derind de brød,
Og slog den Herre til Jorde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Den fromme Konning der Livet lod,
Han godt med Gud det meende,
Kirke og Klerke med Liv og Blod,
Med Tro og Flid han tjende.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Thi er hans Rygte og ærligt Navn,
Saavel hos Mand som Kvinde,
For saadan Daad med Eftersagn
Fra Tid til Tid i Minde.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Hans Legem hviler i sorten Muld,
Hans Sjæl hos Gud mon være,
Der skal Guds udvalgte Børnekuld
Den varende Krone bære.
Den ædle Herre de vog med Uret.
Langt bedre det er paa Gud at troe
End al Verdens Guld at eie!
Langt heller være hos Gud i Ro
End vandre paa Syndens Veie!
Den ædle Herre de vog med Uret.
Sorte-Plog.
Aarle om Morgen, Lærken hun sang,
Under saa grøn en LideSide.,
Hr. Karl klæder sig for sin Seng.
Kongen af Danmark lader det hevne.
Han drog paa sin Skjorte saa skiøn,
Og Trøien stukket med Silke grøn.
Bukkeskinds Støvler drog han aa,
Spændte forgyldte Sporer paa.
Med Gyldenspore spændt omkring,
Saa rider Hr. Karl ene til Thing.
Hr. Karl han ganger ad Thinge fram,
Saamangen Mand maa rømme for ham.
Dankongen kalder paa Svende tre:
I binde Hr. Karl, lade mig det see!
Op da stode de Svende tre,
De bandt Hr. Karl, lod Kongen det see.
De førde Hr. Karl foroven By,
Der lagde de ham paa en Steile ny.
Saa brat kom Bud for Hr. Plog ind:
Dankongen lader steile Broder din.
Hr. Plog sprang over breden Bord,
Han gav ikke mange gode Ord.
Forgyldte Sporer vel spændt omkring,
Saa rider ene Hr. Plog til Thing.
Han rider saa fast i Mark og Eng,
Sin Fole rider Hr. Plog i Spræng.
Hr. Plog han ganger ad Thinge fram,
Dankonning han stander op mod ham.
“Havde jeg været her før i Dag,
Da havde det været bedre i Lag;
Min Broder er lagt paa Steile uden Sag,
Dankonning, det ganger ei af i Mag,
Men var jeg kommet for Timer fem,
Han sikkerlig skulde fulgt mig hjem;
Nu er min Broder ved Livet skildt,
Dankonning, eders Tro er dermed spildt.”
Dankonning meldte et Ord med Skiel:
Din Broder fortjende sin Død fuldvel;
Naar hver mon raade med Vold og Sværd,
Er Loven ikke en Bønne værd.
“Min Broder han var saa dannisfuld,
Vi kunde ham løst med Sølv og Guld.”
“Dit Sølv og Guld passer jeg ei paa,
Men Retten sin Gænge have maa,
Du maatte saalænge tale derom,
At du kunde nyde den samme Dom.”
Dankonning kalder paa Riddere tre:
I binde Hr. Plog, lader mig det see!
“Est du, Dankonning, Mand for dig,
Da baste du selv og binde mig!”
Dankongen drog af sin Handske prud,
Hr. Plog han ryster sit gyldne Spjud.
Først vog han Fire, saa vog han Fem,
Saa vog han Dankonning med alle dem.
Da han havde veiet de Kongens Mænd,
Da kiørde han sin kiær Broder hjem.
Til Ribe førde de Kongens Been,
Der hvile de under Marmorsteen.
Hr. Plog han rømde af Land paa Fod,
Under saa grøn en Lide,
Af ham fik man ikke anden Bod.
Kongen af Danmark lader det hevne.
Hr. Tidemand.
Aarle om Morgen, det var Dag,
Hr. Tidemand klæder sig paa saa stragpæn..
Og han tog paa sin Skjorte skiøn.
Det lover alle de Sønderboer.
Og han tog paa sin Skjorte skiøn,
Og Silketrøien var herlig grøn.
Det lover alle de Sønderboer.
Bukkeskinds-Støvler snørt i Ring,
Og Gyldensporerne spændt omkring.
Det lover alle de Sønderboer.
Saa rider han til Sønderherreds Thing
Og kræver op Skat af Ædeling.
Det lover alle de Sønderboer.
Syv Skiepper Rug af hver Mands Plov,
Hvert fjerde Svin af Oldenskov.
Det lover alle de Sønderboer.
Men op da stod den gamle Mand:
“Den Skat vi aldrig udrede kan,”
Det lover alle de Sønderboer.
Og før den Skat af os du faaer,
Da ligge hver Mand, som her nu staaer!
Det lover alle de Sønderboer.
I Sønderherreds Bønder, staaer sammen i Ring!
Hr. Tidemand komme ei levende fra Thing!
Det lover alle de Sønderboer.
Det første Slag den gamle Mand slog,
Hr. Tidemand saa paa Thing de vog.
Det lover alle de Sønderboer.
Nu rinder ham Blod for store Ord,
Endnu gaaer Ploven i sorten Jord,
Og end gaaer Svin paa Oldenskov.
Det lover alle de Sønderboer.
Dronning Dagmars Hjemførelse.
Kong Valdemar og Hr. Strange
De sad over breden Bord,
Og de begyndte at tale
Saamangt et Gammens-Ord.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Hør du, Hr. Strange, hvad jeg siger dig:
Mens Fuglene de sjunge,
Du fare skal til Bøhmerland
Og hente min Brud, den unge.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Det meldte Hr. Strange Ebbesøn,
Saa snildelig mon han svare:
Og skal jeg reise til Bøhmerland,
Hvo skal da med mig fare?
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Du tage med dig unge Hr. Limbek
Og saa Hr. Oluf Lykke,
Du tage hin rige Hr. Peder Glob
Og flere efter dit Tykke!
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Det var ungen Hr. Strange,
Han gik ud til den Strand,
Kong Valdemar selv ham fulgde
Med mangen velbyrdig Mand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Saa seiled de over salten Sø,
De seiled i Ugerne try,
Det første, de kunde see Bøhmerland,
De vare i Huen saa frie.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
De kasted Anker og strøge Seil,
De hasted op i Land,
Saa faver da var den Herrefærd,
Hr. Strange fremmerste Mand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Hil sidde I, Konge af Bøhmerland!
I er en Fyrste med Ære,
Kong Volmer af Danmark sender eder Bud
Om eders Datter hin kiære.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Kongen han ganger i Høieloft,
Og raader med Dronning sin:
“Her ere de Herrer fra Dannemark,
Vil bede om Datter min.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
“Og er det Kong Volmer af Dannemark,
Vil han vor Datter have,
Vi give ham hende, den ædle Mand,
Og dertil dyrebar Gave.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
De slog over hende den Silke blaa,
Fulgde hende i Salen ind,
“Her maae I see den Frøken selv,
Udi Tugt og Sæder fiin.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Saa bare de ind det Tavlebord,
Med Tavl af Guld det rene,
Hr. Strange skulde lege med Frøkenen selv,
Og tale med hende alene.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Det tredie Tavl, de sammen drog,
Alt som det skulde være,
Hr. Strange han vandt den Jomfru god
Til Kongens Haand med Ære.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Der blev Silke paa Jorden bredt,
De fulgde den Frøken til Strande,
Hun bød sine kiære Forældre Farvel,
Saa lagde de ud fra Lande.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Og det var Frøken Dagmar blid,
Hun kom ved Manø til Land,
Og det var Kongen af Dannemark,
Han kasted sin Ganger paa Strand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
“I sige mig, Hr. Strange Ebbesøn,
Før vi komme nærmere Land,
Hvo er den dristige Snarensvend,
Som rider paa hviden Sand?”
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
“I være velkommen, Jomfru Dagmar,
Tal sagte, ihvor det gaaer!
Det er Kong Volmer af Dannemark,
Som trende Riger aaer.eier.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
“Skam faae du, Strange, jeg siger dig,
Saa grovt da har du løiet,
Er det Kong Volmer af Dannemark,
Da er han jo enøiet.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
“Forstaae mig ret, min skiønne Jomfru,
Han er en Orlogsmand,
Han haver vundet til Dannemark
Igjen alt Nordenelvs-Land.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Om Nogen derpaa har fattet Mod
At prøve saa Lykkespil,
Er han en Fyrste af ædelt Blod,
Han maa og sætte til.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Saa drak de deres Bryllup
Udi saa god en Stund,
De elsked og hinanden
Ret udaf Hjertens Grund.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Det glædtes ved baade Store og Smaa,
Den Fattige med den Rige,
Dog glædtes Bonde og Borger mest,
Det baaded dem tillige.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Hun kom uden Tynge, hun kom med Fred,
Hun kom goden Bonde til Lise,
Har Danmark altid slig Blomst i Bed,
Man skulde den ære og prise.
Der seiler Hr. Strange med Dronning Dagmar.
Dronning Dagmars Morgengave.
Og det var Bøhmerlands Dronning,
Hun tager sin Datter i Lære:
Naar du kommer udi Danmark ind,
Dig times baade Hæder og Ære.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Derom saa bede du allerførst
Den Herre saa mild og fin,
At han lader løs Biskop Valdemar,
Allerkiæreste Morbroder sin!
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Og der var Silke og Skarlagen rød
Paa Jorden rigt udbredt,
Da unge Frøken Dagmar
Hun blev til Stranden ledt.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
De vunde op deres Silkeseil
Saa høit i gylden Raa,
Saa seiled de til Dannemark
I mindre end Maaneder to.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
For Manø kasted de Anker
Alt paa den hvide Sand,
Toge de ungen Frøken Dagmar
Og løfted hende først i Land.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Toge de ungen Frøken Dagmar
Og løfted hende først i Land,
Valdemar, Konning af Danmark,
Rækker hende hviden Hand.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Der var Silke og Skarlagen rød
Saavidt paa Gaden bredt,
Dagmar fulgde baade Fruer og Møer,
Hun blev til Riberhus ledt.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Saa aarle om den Morgen
Og længe før det var Dag,
Det var unge Fru Dagmar,A er ligeledes spatieret
Hun kræved sin Morgengav'.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Den første Bøn, jeg beder om,
Allerkiæreste Herre min!
I lade Bisp Volmer af Taarnet løs
Til Ære for Slægten sin!
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Den anden Bøn I under mig vist,
Jeg beder eder saa gierne,
I give alle Plovpenninge op,
Og Fangerne løs af Jerne!
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
“Den første Bøn, I tie med den,
Fru Dagmar, I tie saa kvær!
Kommer han løs, Biskop Valdemar,
Iaar giør til Enke han jer.”
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Hun tog Guldkronen med hviden Haand,
Satte den for Kongen paa Bord,
Hvad skulde jeg her i Dannemark,
Maa mig ikke undes et Ord!
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
“I hente mig ind Hr. Strange,
Og dertil Junker Knud!
I skulle fare til OringborgVordingborg.
Og løse de Fanger ud.”
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Der Bispen kom af Taarnet ud,
Da kunde han ikke gange:
“Jeg haver der sidt paa tolvte Aar,
De Uger mig var saa lange.”
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Hans Syster tog Guldkam af sit Skrin,
Og kiæmde hans gule Haar,
For hver den Lok hun redte ud,
Hun fældte en modig Taar.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
“Og hør du, kjæreste Syster min,
Græd ei for mig saa saare!
Fuldvel saa skal jeg hevne min Harm,
Om jeg er kvægrask. ad Aare.”
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
I tie kvær, Biskop Valdemar!
Lad eder ei Vreden regiere,
Kommer I atter i Søborgs Taarn,
Jeg seer eder aldrig mere.”
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Det var stor Glæde over al Danmark,
Fru Dagmar var kommet til Lande,
Baade Borger og Bonde leved i Fred,
Uden Skat og Plovpennings Vaande.
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Krist signe de unge Ædlinger to,
De længe maae sammen leve,
Guds Ord, Retfærdighed, Dom og Skjel,
For hver Mand at haandhæve!
Den Frøken kom af ædle Bøhmerland.
Dronning Dagmars Død.
Dronning Dagmar ligger i Ribe syg,
Til Ringsted er hun ivente,
De bedste Fruer i Danmark er,
Dem lader hun til sig hente.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
I hente mig Fire, I hente mig Fem,
I hente mig af de Vise,
I hente mig fremfor alle dem
Hr. Karls Syster af Rise!
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Liden Kirsten hun kom ad Døren ind,
Hun skinned saa rød af Gulde,
Hun kunde ei Lys i Kronen see,
Hendes Øine var taarefulde.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
“Nu, kanst du læse og skrive med Skiel,
Og løse mig af min Pine,
Da skal du slide Skarlagen rød,
Og ride paa Gangerne mine.”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Og det var liden Kirstine,
Tog Bogen og derudi saae,
Gud hjelpe! min Dronning, din Pine
Er haarder' end Jern og Staal.”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
LæstenEvangeliebogen. hun tog og den hellige Bog,
Hun læste alt hvad hun kunde,
Og Blad hun vendte saa sørgelig,
Saa saare hendes Øine runde.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
De fulgde Dronning Dagmar ud og ind,
Det blev jo længer, jo værre.
“Mens der er nu ikke bedre Raad,
I sende Bud efter min Herre!
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Vil Gud det have, maa saa det skee,
At Døden han skal mig gjæste,
I sende strax Bud til Skanderborg
Og hilser fra mig paa det bedste!”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Og det da var den liden Smaadreng,
Han lod sig ei længe forlide,opholde.
Før han rykde Sadel fra Bjelken ned
Og lagde paa Hors det hvide.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Ind da kom den liden Smaadreng,
Og stædtes han for Borde,
Han var saa snild i Tale sin,
Og saa tog han til Orde.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
“Dronning Dagmar har mig til eder sendt,
Hun vilde med eder samtale,
Hun længes saa fast og overbrat,
Hun hvenervaander. sig lydt i Sale.”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Dankonning slog sammen det Tavlebord,
Saa alle de Terninger sjunge,
“Forbyde det Gud i Himmerig,
At døe skulde Dagmar hin unge!”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Der Kongen han drog fra Skanderborg,
Da fulgde ham hundrede Svende,
Men der han kom til Gridstedbro,
Kun Dagmars Dreng hin venne.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Der han red over Randbøl-Hed',
Da fulgde ham femten Svende,
Der han kom over Riber-Bro,
Da red den Herre alene.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Der er stor Ynk i Fruerbur,
Naar alle Øine græde,
Dronningen døde i liden Kirstens Arm,
Der Kongen red op ad Stræde.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Og det var Dannerkonning,
Han ind ad Døren treen,
Det var liden Kirsten bolde,
Hun rakde ham Haand igien.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
“Og hør I, min Herre og Konge prud!
I tør ikke klage og kvide,
For I haver faaet en Søn idag,
Er skaaret af Dagmars Side!”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
“Jeg beder eder alle, Jomfruer og Møer,
Jeg beder eder hver og alle,
I bede en Bøn for Dagmars Siæl,
At hun maatte med mig tale!
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Jeg beder eder, Fruer med høvisk Hu,
Saamange som her ere inde,
I bede en christen Bøn for mig,
At jeg maa tale med hende!”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Saa fulde de ned paa deres Knæ,
Saamange som der var inde,
For mindelig Bøn og kongelig Graad
Lod Dagmar sig levende finde.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Dronning Dagmar reiste sig op paa Baar,
Hendes Øine var blodig røde:
“Min ædle Herre, Kong Valdemar,
Hvi giorde I mig den Møde?
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Dog Ingen tør ved at ræddes for mig,
Jeg haver ei andet misgiort,
End at mine Silkeærmer smaa
Jeg haver om Søndag snørt.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Den første Bøn, jeg beder nu,
Den undes mig, som jeg tænker:
Alle fredløse Mænd dem give I Fred,
Og løs alle Fanger af Lænker!
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Den anden Bøn, jeg beder om,
Den er eder selv til Fromme,
I tage ei Bengerd
udi Favn,
Hun er saa besk en Blomme!
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
I tage liden Kirsten til eders Viv,
Hun er saa bold en Jomfru,
Men falder det anderledes i Haand,
Da kommer I mig ihu.”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
“Den første Bøn, I beder mig om,
Den under jeg eder saa gierne,
Men jeg tager ei liden Kirsten til Viv,
Eller nogen Verdsens Terne.”
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
“Vil ikke I tage liden Kirstin,
Eller nogen Verdsens Terne,
Saa farer I dog til Portugal
Alt efter saa bedsk en VerneBregne..
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Min ædle Herre! nu har jeg talt,
Vil meer af mig I vide?
Der sidder Guds Engle i Himmerig,
De maae fast efter mig lide.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Nu er det Tid, jeg farer herfra,
Jeg maa ikke længer dvæle,
Himmerigs Klokker de ringe for mig,
Mig længes til fromme Sjæle.
Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Dronning Bengerd.
Aarle om Morgenen, langt før Dag,
Fru Bengerd hun krævede Morgengav',
I give mig, kiære Herre, Samsø,
Og en Guldkrone af hver en Mø!
Vee da vorde hende, Bengerd!
Og Kongen han svared Bengerd saa:
Lidt mindre, Frue! I bede maa,
Der er saamangen ærlig Mø,
Haver neppe det tørre Brød.
Vee da vorde hende, Bengerd!
“Min kiære Herre, saa lad det gaae!
Men Fruer Skarlagen ei bære maa,
Og det er min stærke Bøn dernæst,
I lade ei Bondesøn ride god Hest!”
Vee da vorde hende, Bengerd!
“Hvad Fruer kan evne at kjøbe til sig,
Det maae de vel ogsaa slide for mig;
Kan Bondesøn Hest at føde formaae,
Ham umisundt er hans Abildgraa.”
Vee da vorde hende, Bengerd!
“Min kiære Herre, saa lad det gaae!
Men lad vore Lande med Lænker beslaae,
Saa uden at tolde, ud eller ind,
Der kommer Ingen, Mand eller Kvind'!”
Vee da vorde hende, Bengerd!
“Hvor skulde vi faae saameget Jern,
For Land og for Vand at giøre Værn?
Min kiære Dronning! I fare i Mag,
Eller I faaer i Danmark ingen god Dag.”
Vee da vorde hende, Bengerd!
“I Ribe vi tage vort Vinterlag,
Der Smedeværk alt er saa smal en Sag,
Der smede vi Lænker med Nøgel og Laas,
Om end det maa skorte paa Hjul og Plovaas.
Vee da vorde hende, Bengerd!
De Bønder skal føre os Kul og Ved,
Og Borgerne skal betale vor Smed.
Min kiære Herre, I følge mit Raad!
Det er eder selv til Gavn og Baad'.”
Vee da vorde hende, Bengerd!
“Min Fader var Dankonning for mig,
Han havde og Konge til Fader for sig,
Og Føden de fik uden sligt Paafund,
Og Borger og Bonde gik ei til Grund'.”
Vee da vorde hende, Bengerd!
“Min kiære Herre, tør Bonden meer vedtør ved ᴐ: behøver.
End Vændredøre og FlagreledDør og Led af Vidier.,
Og hvad skal Bonden med meer i Bo
Undtagen to Øxen og en Ko!”
Vee da vorde hende, Bengerd!
Dankonning han var saa meget træt,
Han lagde sig ned at hvile ret,
Det første da Søvnen faldt ham paa,
Hannem tykdes Dagmar for sig staae.
Vee da vorde hende, Bengerd.
“Den beske Blomme I tog i Favn,
Som jeg eder spaaede, til lidet Gavn,
Men drager i Leding I ud iaar,
Ei Bengerd blive i Kongens Gaard!
Vee da vorde hende, Bengerd!
Om hendes Raad I vil agte paa,
Det Barnet i Vuggen begræde maa;
I tage hende med, mit Raad det er,
Selv skal I kiende, det baader jer!”
Vee da vorde hende, Bengerd!
Den Herre lader byde over alt sit Land,
I Leding at fare hver tiende Mand,
“Min kiære Frue! I er det værd,
At I skal friste med os den Færd.”
Vee da vorde hende, Bengerd!
Den første Pil, der i Leding blev skudt,
Af den blev Bengerds Hjerte brudt,
Man hørde Ingen paa noget Sted
For Bengerd sørged ei heller græd.
Vee da vorde hende, Bengerd!
Og nu ligger Bengerd i sorten Jord,
Endnu haver Bonden Oxe i Gaard,
Og nu ligger Bengerd
i sorten Muld,
Og Dannemænd er deres Konge huld.
Vee da vorde hende, Bengerd!
Og nu ligger Bengerd i evig Uro,
Endnu haver Bonden baade Hest og Ko;
Saa ilde hørt er Fru Bengerds Navn,
For hun var ikke paa Menigmands Gavn.
Vee da vorde hende, Bengerd!
Kong Valdemar Seier.
Der var en Konning i Dannemark,
Kong Valdemar rig og bold,
Og nok saa havde han Borg og Fæste,
Baade Land og Riger i Vold.
I ride ei!
Vel fem Kongeriger, dem aatte han,
Saa liden dog blev hans Evne,
Det voldte den sorte Grev Henrik,
Som neppe var værd at nævne.
I ride ei!
Alt som en Tyv tog han Kongen bort.
Hvo kan sig for Falskhed vare,
Og derved det blev udi otte Aar,
At Landene stode i Fare.
I ride ei!
Men der det led paa det niende Aar,
De Uger blev Kongen saa lange,
Sit Bud han da sender til Danmark hjem,
Beder løse saa ædel en Fange.
I ride ei!
Sit Bud sendte han til sit Fæderneland,
Sit Ord og til Sønnerne sine:
I giøre det til eders egen Pris,
I løse eders Fader af Pine!
I ride ei!
Og de rede dennem til Stævne og Thing,
Lod skrive de Breve saa vide,
De bade om Sølv og de bade om Guld,
At løse kiær Fader af Kvide.
I ride ei!
Sextusind Mark Sølv blev der veiet i Skaal,
Og hundrede Heste beladte,
Saa mindelig takked de hver den Mand,
Som gav og som laande dem Skatte.
I ride ei!
Tak have de Fruer og ædle Møer!
De var deres Herre saa hulde,
De spared for ham ei Kiæde og Ring,
Og ei deres Hovedgulde.
I ride ei!
Saa glade var alle de Danske Hofmænd,
Deres Herre var løst af Kvide,
De kvad en Vise derom af ny,
Grev Henrik han bad dem at bidebie.
.
I ride ei!
I tøve endnu en liden Stund,
Det sinker jo ikke at bede,
Jeg haver fornylig en Tidende spurgt,
Den ville vi sammen oprede.
I ride ei!
Dankongen han stander i FremmerstavnForstavn.,
Og seer han sig om saa vide:
“I Danske Hofmænd, lægger Aarer om Bord!
I troe ikke paa hans Blide!”
I ride ei!
Kong Valdemar gaaer til Roers at staae,
Han styrer over stride Strømme:
“I Danske Hofmænd! giver Vand i Seil,
Og mærker ei paa hans Drømme!”
I ride ei!
Dandronning stander i Høieloft,
Hun seer sig om saa vide:
“Og hist seer jeg min ædle Drot,
For hvem al Landet bar Kvide!
I ride ei!
Og lever han noget, Kong Valdemar,
Da hevner han vist sin Skade,
Og det kommer over Grev Henriks Land
Til Sorrig og megen Vaade.”
I ride ei!
Saa glade var alle de Danske Mænd,
Deres Konge var løst af Møde,
Som Englene var den Paaskedag,
Vor Herre stod op af Døde!
I ride ei!
Kong Valdemar den Unge.
Leonore Dronning i Barselsnød,
Leonore Dronning i Barselsnød
Sit unge Liv misted ved hastig Død,
Ak! Ak! Ak!
Sit unge Liv misted ved hastig Død!
Hun kom til Danmark fra Portugal,
Hun reiste op til Guds Frydesal.
Hof holdt hendes Herre paa Kallundborg,
Han tænkde med Tiden at slukke den Sorg.
En Sne var faldet en Maaned for Jul
Den tvang de vilde Dyr af deres Skjul.
Dankongen han sagde om Morgenen flux,
Jagtklapperten sadler og Svedefux!
Til Refsnæs red Kong Valdemar paa Jagt
At bede de Dyr var i hans Agt.
Ham Klappere fulgde og Svende fem,
Baade Garn og Hunde havde de med dem.
Fra Griben de klapped og gienned til,
Baade Ræv og Hare kom i det Spil.
Men der de kom til Ryldershøi,
Sig reiste en Hind saa meget snøgpæn..
Og Eskild han spændte sin Bue af Staal,
Han tænkde, den Hind skulde blive hans Maal.
Frem sprang da Hinden for Kongens Been,
Og Pilen fløi efter og var ei seen.
Ned faldt da Kongen af Hesten saa brat,
Og sagde med det Samme al Verden Godnat.
Det spurgde hans Fader, Kong Valdemar,
Det haardeste Stød for ham det var.
Hans Fingre de knaged, saa han dem vred,
Af Harme han Tænderne sammenbed.
End mindes vi, sagde han, Lyøjagt,
Men her er faldet alt Rigets Magt.
Som Stormen afslaaer det modne Korn,
Saa ligger nu Danmarks Haab og Horn.
O Dannemark! om du din Skade forstod,
Da maatte du græde det klare Blod.
Herefter paa Refsnæs skal stryge den Vind,
At ei sig kan bjerge der Raa eller Hind.
Paa Refsnæs, hvor før groed' Eg og Bøg,
Herefter skal voxe kun Hundeløg.
For Skoven, som pranged paa Refsnæs tilforn,
For Skoven, som pranged paa Refsnæs tilforn,
Herefter man neppe skal finde en Torn,
Ak! Ak! Ak!
Herefter man neppe skal finde en Torn!
Kong Sverkes Tog.
Og det var ungen Sverke bold,
Gaaer for Dankonning at stande,
“Min ædle Herre! med godt Forlov
Jeg klager for eder min Vaande.
Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!
Min Fader er slagen ihjel med Svig,
Og ringe saa er min Evne,
Dankonning, I laane mig eders Hofmænd,
At ærlig jeg mig kan hævne!”
Jeg vil dig laane af mine Hofmænd,
Baade Sællandsfar og Jyde,
Og laane dig alle de bedste Mænd,
Som kan baade hugge og skyde.
Ja, jeg vil laane dig Engelbert,
Og dertil Hr. Karl Graa,
Der er slet Ingen i Sverrigs Land,
Som ene for ham kan staae.
Jeg laane dig vil Ove Dyre
Med sit forgyldene Horn,
Han i Strid hugger ned for Fode
Som Bønder, de meie Korn.”
Det var om en hellig Søndag,
Der Messen var god at høre,
Ung Sverke, han rider til Øresund,
Og lader sit Folk overføre.
De lagde med deres Snekker fra Land,
Det var saa faur en Flaade,
Vel syvti Skibe der var og syv,
Foruden alle smaa Baade.
Ung Sverke stander i Fremmerstavn,
Og seer sig ud i Sunde:
“Gud lade os enten vinde Seir
Eller synke her ned til Bunde!”
Saa kasted de deres Anker
Alt paa den hvide Sand,
Og det var unge Kong Sverke,
Han tren der først i Land.
Foran drog unge Hr. Engelbert,
Og saa kom Hr. Karl Graa
Og saa kom unge Kong Sverke selv,
Hans Fane var gul og blaa.
Det meldte han, ungen Engelbert,
Og saa tog han opaa:
Hr.
Sverke, I sende vor Fiende Bud!
I lade ham Feidebrev faae!
Og bort da red den raske Smaadreng,
Der skinned ham Guld paa Hænde,
Der kunde hverken Høg eller Hund
Ham følge den Dag tilende.
Og det da meldte den liden Smaadreng,
Han var saa krængsmidig. i Tale:
Jeg bærer min Herres, Kong Sverkes Bud,
Han vil eder bie paa ValeValpladsen..
“Huruhvorlunde. tør han, den uselig Dreng,
Saa byde mig Eggen hin hvide!
Hans Fader stod mig ei uden eet Hug,
Han kunde med mig ei stride.”
Og det da var den liden Smaadreng,
Han sprang paa Ganger høi,
Ei til at fæste Øie paa,
Han red, som Fuglen fløi.
“Hil sidde I, Sverke, kiær Herre min!
Om I haver Kæmper fromme,
I sadle da op og haste frem,
Eders Fiender de monne nu komme.”
Saa droge de frem ad Bjerg og Lid
Til Lena, som det mon falde,
Der lagde de af deres Kaaber blaa,
I Brynie fore de Alle.
Frem da red de Danske Hofmænd,
De var saa vel tilmode,
De sloge ned Vestergyllands Mænd,
Hvor de kom frem, for Fode.
Konning Sverke hug, og Sverting bed,
Det gjordes saa varmt om Hænde,
Det var saa grusommelig en Strid,
Hvor Fader ei Sønnen kiendte.
Konning Sverke hug, og Sverting bed,
Saa Hjelmene gjordes røde,
Det var stor Ynk at see derpaa,
Hvor Søn slog Fader tildøde!
Og det var Sverrigs Høvding saa brad,
Hug fast med Sværd det bolde,
Ei havde Kong Sverke andet Kaar
End bøde for sig med Skjolde.
“Nu haver jeg standet dig femten Hug,
Vel flere og ikke færre,
Du stande mig et for alle dem,
Og for din Høvdings-Ære!”
Og det var Kong Sverke, den unge Helt,
Han da ikke længe hødtetruede.,
Men Sverrigs Høvding han flakde midtad,
Saa Sværdet paa Sadelknap stødte.
De Svenske var To og Tre mod Een,
Mod Strøm er det hardt at svømme,
De Danske de stod saa mandelig bi,
Vilde ei fra Sverke rømme.
Imellem de Bjerge i dyben Dal,
Der skreg baade Ugle og Ørn,
Saamangen en Enke derover græd,
Og flere faderløse Børn.
Imellem de Bjerge i dyben Dal,
Der skreg baade Ugle og Ravn,
Derfor græder mangen smuk Fæstemø,
Haver mist sin Fæstemand.
De Fruer mon stande i Høieloft
Og vente paa Husbondens Komme,
Men Hestene vende saa blodige hjem,
Og Sadlerne, de ere tomme.
Kong Sverke, han vinked med Haand over Val:
“Det Blodbad nu være tilende!
Ei flygtende Mand taber altid sit Mod,
Han tør sig engang vel omvende.
Mine Frænder, de faldt, mine MaageSvogre. ogsaa,
Det giør mig stor Hjertens Vaande
Men lever Kong Sverke
end Aar og Dag,
Da kommer han atter til Lande.
Om tabt er end her og vundet hist,
Der sørges paa begge Sider,
Og vel troer jeg Dankonning god,
Til hannem jeg flux henrider.
Og før skal jeg lade mit unge Liv,
Og før skal min Aand jeg opgive,
Før jeg skal kaste mit kongeligt Navn,
Mine Fiender det overgive.”
Det indbyrdes Nid og hemmeligt Nag
Fordærvelsens Rod monne være,
En Moder til Kiv, til Tvist og Strid,
Som tager baade Liv og Ære.
Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!
Erik Glippings Død.
Der er Saamange i Dannemark
Som alle vil Herrer være,
Og de ride dennem til Riberby,
Og lade sig Klæder skiære.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
De lode sig Klæder i Ribe sye,
Graamunkenes fuldlige
Det gjorde de ikke for anden Sag,
End de vilde Kongen svige.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
De lured tidlig, de lured seent,
De lured paa ham alle Tide,
Og allermest i den bange Stund,
Han monne til Finderup ride.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Det voldte hun alt, Fru Ingeborg,
Stig Marskes Viv hin prydeprude.,
Hun lagde med Ranild op det Raad,
Kong Erik det maatte fortryde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Ung Ranild, han var hendes Søstersøn,
Han tjende Kong Erik
saa ilde,
Han sagde for ham om Hjort og Hind,
Hvor de løb i Skoven saa vilde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
“Og jeg vil vise eder Hjort og Hind,
De flokkevis spille i Lunde,
Min Herre, for Lyst og Tidsfordriv,
I ride med RakkeSmaahunde. og Mynde!”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
De hidsed' Hjort, og de hidsed' Hind,
Og rasken Raa med Styrke,
De jagede dem den Dag saa lang,
Til Nat faldt paa med Mørke.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Det meldte da Kong Erik brat,
Han hued til saa ilde:
Nu hjelpe Gud og Sanct Giertrud!
Vi ere paa Stier vilde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Alt som han stod og saae sig om
Imellem Buske tykke,
Et lidet Huus da blev han var,
Med Ild og Lys af GluggeKikhuller..
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Kong Erik gik sig i Huset ind,
Han vilde der Lykken friste,
Og han fandt der saa væn en Mø,
Som man vilde Øine paa fæste.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Han slog om hende med List sin Arm,
Saa blidelig monne han smile:
“Og hør I det, min skiønne Jomfru,
Her lyster mig helst at hvile.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Det svared igien den faure Mø,
Saa hjertelig da hun loe,
“Forsvar I først, min ædle Drot,
Fru Ingeborgs Ære og Tro!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
I svare og for hver deilig Mø,
Med faure Ord bedaaret,
I har ved Ære og Rygte skildt!
Det brister, som længe har baaret.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
“Veed I saa meget, min skiønne Jomfru,
Da vide I sikkerlig mere,
I sige, hvorlænge jeg leve skal!
Jeg byder eder Guld og Ære.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Det svared da den skiønne Jomfru,
Hun talde ei meget længer:
Saamen, det er kun en liden Krog,
Som eders Sværd paa hænger.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Og vil I vide paa Dage Tal,
I tælle da paa eders Belte!
Og seer I de Munkekapper graa,
De skjule fuldraske Helte.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Kong Erik griber derad saa fast,
Hvor sig den Jomfru vender,
Men alt som Røgen, den gaaer for Vind,
Hun smutter ud af hans Hænder.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Saalænge den Jomfru hos ham stod,
Han var i saa lys en Stue,
Saasnart hun ham af Syne svandt,
Han stod mellem Riis paa Tue.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Kong Erik spurgde hos Ranild Raad,
Han vilde ei bedre svare:
I bede, min Herre, i Finderup,
Til Maanen staaer op hin klare!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Saa red de dem til Finderup By,
Saa løber Mus i Fælde,
Og der var slukt baade Ild og Lys,
Det var saa seent i Kvælde.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Der i en Lade de stalded ind,
Kong Erik var mod i Huen,
Han sagde: Ranild, stæng til den Port
Med hvad som bedst mon due!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Luk du den Ladedør til med Stang!
Min Fred vil jeg dig befale,
Du tænke paa unge Hr. Marsk Stig,
Du tænke alt paa hans Tale!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
“Marsk Stig, min Svoger, er brad til Sinds,
Og underlig i sin Tale,
Saamen, min Herre, jeg tænker vist,
Han sidder nu paa sin Svale.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Saa Viben vil værge den hele Mark,
Med Vingerne oppe og nede,
Og kan dog ei værge den Tuelil,
Hvor hun mon bygge sin Rede.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Jeg satte for Porten Pind og Stang,
Og dertil Bjelken hin tykke,
Den Mand er ikke af Kvinde født,
Som kan den med Magt oprykke.”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Det var saa magelig Pind og Stang,
Han satte for Dør tillige,
Det var ikke uden to Halmestraae,
Det kan jeg for Sanding sige.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Det var ikke anden Bjelke tyk,
Hvormed han Døren fæstefæstede.
End som en Halmneg blød og let,
At falde, som Vinden blæste.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Saa kom de ridende i den Gaard,
De Kæmper i Munke-Kappe,
De vidste det grandt, hvor Kongen laae,
Var til Udaad fuldrappe.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
De stødte paa Døren foruden Skiemt,
De stødte med Glavind og Spjude:
“I stande nu op, Kong Erik brat
Og tale med os herude!”
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Ung Ranild, han tog Svaret saa,
Han var saa snild i Sinde:
I tør det ingenlunde troe,
Kong Erik, han er herinde!
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Han dækked fast sin Herre til
Med Hø og Straa tillige,
Grangivelig han peged paa
Hvad ei han vilde sige.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Saa fast hug han i Vind og Veir,
Og saa i haarde Balke,
Han værgede sin Herre kiær
Med Flid, som andre Skalke.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
De stak alt efter hans Hjerte mest,
Fra Brystet og saa fra Bagen,
Med sexten og fyrretive Saar
Saa ynkelig blev han slagen.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Det skedte om en Cecilie-Nat,
Saa hellige vare de Tide,
Den Herre blev slagen, Fru Ingeborg
Hun fik dog ei Bod for sin Kvide.
Og nu staaer Landet udi Vaade.
Marsk Stig.
De var vel syv og syvsindsti,
De mødtes paa den Hede,
“Og hvor skal vi nu finde paa Raad,
Vi sloge den Herre til Døde?
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Nu lader os ride til
Skanderborg,
Den Danske Dronning at giæste,
Og høre hvordan hun kvæder end,
Før udenlands Lykken vi friste!
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Hun pleied at spotte og giøre Spee,
Det har hun vel nu forgiættet,
Nu Ildløs kom der i Spotterens Huus,
Nu seer hun, hvad hun har udrettet.”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Marsk Stig han sætter sig paa sin Hest,
Al Fare han agter saa ringe,
Og saa rider han til Skanderborg,
Han lader sin
Ganger springe.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Det var den Danske Dronning bold,
Hun saae sig ud over Vange:
“Hist kommer den unge Hr. Marsk Stig,
Med jernklædte Hofmænd mange.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Selvgjorte Konning! velkommen her!
Vel haver du tjent i Gaarde,
Og lever Kong Erik, min ædle Søn,
Du faaer vel din Løn ad Aare.”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
“At selvgjort Konning er ikke jeg,
Maa Enkedronningen vide,
Mens I haver Drosten Hr Loumand,
I lidet for Kongen mon kvide.”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
“Nu Skam faae alle de Hænder,
Som gave min Herre Saar!
Og Skam faae alle de Munde,
Som sige mig Lasten paa!”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Det meldte Kong Erik Eriksøn,
Saa lille som han mon være:
Forvist skal du af Danmark flye,
Om Kronen jeg skal bære.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
“Og skal jeg ud af Landet flye,
Og ligge paa Bølger kolde,
Saa mangen Enke da giør mit Sværd,
Og allermest af de bolde.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Og skal jeg bygge i Skov og Skjul,
I maae ikke andet vente,
End at til Midsommersdag og Jul
Jeg kræver i Danmark Rente.”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Saa red han hjem fra Skanderborg,
Saa stolt og fri i Sinde,
Saa red han hjem til Møllerup,
Fru Ingeborg at finde.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Og det var unge Hr. Marsk Stig,
Tog Ingeborg i sine Arme:
“Nu ligger han fældet i sit Blod,
Som dig gjorde Spot og Harme.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Og vilde du heller en Slegfredviv
Nu være med Kongen herinde,
End følge af Landet en fredløs Mand
Og være en ærlig Kvinde?”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
“Jeg vil ikke bære det HadingsnavnØgenavn.
Kunde jeg end Dronning blive,
Thi have I Tak, min Herre bold,
I tog den Udyd af Live!
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Vi Grever og Riddere har til Slægt,
De fleste udaf de Fromme,
Ei frygte I saa det Kongebarn,
For hannem af Land at rømme!
Mens vi ere drevne fra Danmark.
I lade opbygge et Hus paa Hjelm,
I lade det bygge saa fast,
At ei I tør ræddes for Pil og Skud,
Ei heller for BlidekastStenkast fra Blider.!
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Nu haver jeg baaret min Sorg i Løn
I Vintere ni og ei færre,
Mit Hjerte det er nu sønderknust,
I have Godnat, min Herre!”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Marsk Stig lod bygge et Huus paa Hjelm,
Med Mure og høie Tinde,
Der lagde sig for baade Tydsk og Dansk,
De kunde det dog ikke vinde.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Den Bonde han ganger paa Marken ud,
Og saaer han der sit Korn:
“Nu hjelpe os Gud i Himmerig,
For nu haver Hjelme faaet Horn!
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Gud naade os arme Bønder graa,
At
Glipping, han skulde regiere!
Om han til Verden var aldrig født,
Da havde det gaaet os bedre.
Mens vi ere drevne fra Danmark.
De store Ege, i Skoven staae,
Naar de i Stormene falde
De slaae da ned baade Hassel og Birk,
Og andre smaa Ymper med alle.”
Mens vi ere drevne fra Danmark.
Den Danske Prindsesse i Sverrig.
En Rosens-Blomme min Herre har fæst,
Hende følge til Sverrig den Herre Krist!
Det hjelper saa lidet at kvide.
Det svared dertil den Ridder blid:
Min Herre lade hente den Jomfru hid!
Det hjelper saa lidet at kvide.
De vunde da Seil i forgyldene Raa,
De seiled til Danmark i Uger to.
Det hjelper saa lidet at kvide.
De kasted deres Anker paa hvide Sand,
De Svenske Fruer tren der iland.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Og midt udi den Borgegaard
De Fruer sig svøbde i Sobel og Maar.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Og der axled de deres Skarlagenskind,
Saa ginge de dem for Dankonning ind.
Det hjelper saa lidet at kvide.
“Hil sidde, Dankonning, I over Bord!
Nu Kongen af Sverrig har sendt eder Ord.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Han sender eder Ord og Hilsen til,
Eders Datter til Brud han have vil.”
Det hjelper saa lidet at kvide.
Det meldte Dankonning brat dertil:
Det er ikke nok med “have vil.”
Det hjelper saa lidet at kvide.
Saameget kun giælder for mig hans Ord,
Som Tærningen rinder paa Tavlebord.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Det første Guldtavl paa Bordet randt,
Da Sverrigs Konning den Jomfru vandt.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Og der blev Silke paa Jorden bredt,
Da Jomfruen blev til Stranden ledt.
Det hjelper saa lidet at kvide.
De kasted deres Anker paa Svenske Sand,
Den Danske Prindsesse tren først i Land.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Det meldte da Kongen, som han stod:
I være velkommen, Jomfru god!
Det hjelper saa lidet at kvide.
Saa ledte de prægtige Heste frem,
Af Sølv og Guld var der Nok paa dem.
Det hjelper saa lidet at kvide.
“Skiøn Jomfru! I skulle ei længer gaae,
I sætte eder op og hvile derpaa!”
Det hjelper saa lidet at kvide.
“Og var i min Faders Land jeg end,
Da havde jeg Karm og Kiøresvend;
Det hjelper saa lidet at kvide.
Naar Ridderne ride til Herredag,
Da age de Fruer derhen i Mag.”
Det hjelper saa lidet at kvide.
Det svared de Svenske Fruer brat:
De Jydske Sæder I sige Godnat!
Det hjelper saa lidet at kvide.
Med Sadel af Sølv og Mile af Guld
Den Svenske Jomfru er saa frydefuld.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Det haver hos os været gammel Sæd,
Saalænge vi leve, vi blive derved.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Vore Skjoldmøer bare for sig den Pris,
De rede i Krig paa Herreviis.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Naar Danske og Svenske faae Tydskens Sæd,
Det spinde de slet ikke Silke ved.”
Det hjelper saa lidet at kvide.
Det var stor Lyst og Gammen god,
Der de kom sammen, de Ædlinge to.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Og Kongen han tog sin Kiærest i Arm:
“Skiøn Jomfru! I leve hos mig uden Harm!”
Det hjelper saa lidet at kvide.
De leved tilsammen saamangen god Dag,
Med Tugt og Ære i Ro og Mag.
Det hjelper saa lidet at kvide.
Den Svenske Prindsesse i Danmark.
Det var den Svenske Dronning prud,
Hun tog sin Datter i Lære:
“Naar du bliver Dronning i Dannemark,
Lad Bonden ei over dig kæreklage.!
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Den arme Bonde i Kjortel graa
Lad ei for dig beskattes!
End lyster dig Sølv og røde Guld,
Du faaer vel hvad dig fattes.
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Saa haver jeg været i femten Aar
I din Faders Land med Ære,
Der er hverken Fattig eller Rig,
Som har over mig at kære.”
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Og det var Jomfru Ingeborg,
Hun svared med stor Snilde:
Om Bonde og Borger jeg var haard,
Da klædte det mig kun ilde.
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Og de vunde op deres Silkeseil,
Gud undte dem Bør hin blide,
De seilede dem til Dannemark
I mindre end Maaneds Tide.
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
De strøge Seil paa den hvide Sand,
Og kasted deres Anker,
Den unge Kong Erik ved den Strand
Han kastede sin Ganger.
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
“Velkommen hid, Jomfru Ingeborg!
I er min Hjertenskiære,
Jeg giør det saa gierne, ihvad det er,
Saa I vil først begiære.”
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Den første Bøn, jeg beder eder om,
I unde mig den saa gierne!
I give med andre Fanger løs
Marsk Stigs Smaadøttre af Jerne!
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
En anden Bøn I bede mig om,
Allerkiæreste Fæstemø!
Stigs-Døttrene giver jeg ikke løs,
De skulle i Taarnet døe.
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Og det var Jomfru Ingeborg,
Hun blev i Huen saa modsørgmodig.,
“I ærlige Mænd, som førde mig hid,
I føre mig hjem paa Fod!”
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
“I vende eder, Jomfru Ingeborg,
Lad saadant mig aldrig høre!
Aldrig I beder mig om den Ting,
Jeg gierne jo vil den giøre.”
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Dankonning han taler til sin Drost:
I lade de Fanger udtage!
Stigs-Døttrene lade I ogsaa løs
Til heden af Land at drage!
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Det var stolt Jomfru Ingeborg,
Vilde ei paa Danske Jord træde,
Før hun de Fanger fik løst af Jern,
Og saae dem for sig tilstæde.
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Saa dydelig var Jomfru Ingeborg,
Hende prisede Mand og Kvinde,
De takkede Gud saa mangefold,
At hun blev Dronning herinde.
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Der var stor Glæde i Frue-Kor,
De Nonner læste og sjunge,
Der var end mere i Kongens Gaard,
Der leged' den Danske Tunge!
I bede for dennem, som Kronen skal bære!
Marsk Stigs Døttre.
Marsk Stig han haver sig Døttre to,
Saa tung en Skæbne monne de faae.
Og de fore vide om Verden.
Den Ældste hun tog den Yngste ved Hand,
Saa ginge de dem til Sverrigs Land.
Og de fore vide om Verden.
Kong Børge han kom fra Stævne hjem,
Stigs-Døttrene ginge for ham frem.
Og de fore vide om Verden.
“Af hvad for Slags Kvindfolk mon I er,
Og hvi stander I saa silde her?”
Og de fore vide om Verden.
“Marsk Stig han var vor Fader from,
Og eders Gunst, den bede vi om.”
Og de fore vide om Verden.
“I skynde eder snarlig af min Gaard!
Eders Fader vog min kiære Morbro'r.”
Og de fore vide om Verden.
“Vi var ikke Skyld i Kong Eriks Død,
Vi lede saa smaalig om vort Brød.”
Og de fore vide om Verden.
Den Ældste hun tog den Yngste ved Hand,
Saa ginge de dem til Norges Land.
Og de fore vide om Verden.
Kong Erik, han kom fra Thinge hjem,
Stigs-Døttrene ginge for ham frem.
Og de fore vide om Verden.
“Af hvad for Slags Kvindfolk mon I er,
Og hvad haver I at giøre her?”
Og de fore vide om Verden.
“Marsk Stig han var vor Fader from,
Og eders Gunst, den bede vi om.”
Og de fore vide om Verden.
“Ja, kan I brygge og bage vel,
Og ellers giøre for Piger Skiel!”
Og de fore vide om Verden.
“At brygge og bage har ei vi lært,
Det tykdes vor Moder, var lidet værdt.
Og de fore vide om Verden.
Men vi kan væve saa vel i Rør,
Som Dronningen selv og alle hendes Møer.
Og de fore vide om Verden.
Vi Guld kan spinde og væve i Lad,
Dog aldrig bliver vort Hjerte glad.
Og de fore vide om Verden.
Siden Fader og Moder faldt os fraa,
Da er vor Kaabe baade pjaltet og graa.”
Og de fore vide om Verden.
Kong Erik han meldte et Ord med Skiel:
“Eders Fader kiendte jeg saare vel;
Og de fore vide om Verden.
Med Haand og Mund det var en Mand,
Saa god som findes i noget Land.”
Og de fore vide om Verden.
Kong Erik slog over dem Skarlagenskind,
Saa fulgde han dem i Fruerbur ind.
Og de fore vide om Verden.
Han bad dem hverken sørg' eller græd',
Han vilde dem være i Faders Sted.
Og de fore vide om Verden.
Saa snildelig lode de Væven gaae,
Den Ældste hun rendte, den Yngste slog paa.
Og de fore vide om Verden.
Saa vævede de i den første List
Den hellige Jomfru og Jesum Christ.
Og de fore vide om Verden.
Saa vævede de i det andet Rør
Norgelands Dronning og alle hendes Møer.
Og de fore vide om Verden.
De væved Hjort og de væved Hind,
De væved dem selv med blegen Kind.
Og de fore vide om Verden.
Tilsidst de vovvævede. med Snilde stor
Hele Guds hellige Englekor.
Og de fore vide om Verden.
Den ældste Syster blev syg og laae,
Den yngste gik hende til og fra.
Og de fore vide om Verden.
Den Ældste døde i Hu saa mod;
Den Yngste fik for sin Vaande Bod.
Og de fore vide om Verden.
For hende gav Kongen sin yngste Søn,
Hun var hannem værd, den Jomfru skiøn.
Der hun havde faret vide om Verden.
Niels Ebbesøn.
Greven han samler alle sine Mænd,
Hannem fulgde saa fager en Skare,
Bannere tyve og otte dertil,
Hvo turde vel mod hannem fare!
Foruden Riddere og fribaarne Mænd,
Vare attentusinde Skytter,
For Bønder og Bomænd i Nørre-Jylland
At stande imod ikke nytter.
Og Greven han sendte Niels Ebbesøn Bud,
At han skulde til hannem ride,
Han sagde ham Fred og FællighedVenskabelighed. til,
Han gav ham det tryggeste Leide.
Og Greven han rakte Niels Ebbesøn Haand,
Og dermed de talede sammen,
Saa lidet da var der Skiemt iblandt,
Og end meget mindre Gammen.
“Og hør nu, kiære Niels Ebbesøn,
Velkommen saa skal du være,
Men hureHvordan. staaer Huen i Nørre-Jylland,
Kan Tidende du mig bære?”
“Fuldgodt staaer Huen i Nørre-Jylland,
Jeg siger det paa godt Leide,
Derom saa spørger hver Mand fuldtrøst:
Kommer I med Fred eller Feide?
End haver jeg og i Nørre-Jylland
Baade Frænder og rige MaveMaage ᴐ: Svogre.,
Til Tjeneste ere de Eder beredt,
Som I den af dem vil have.”
“Niels Ebbesøn! du est en konstig Mand,
Dine Tanker gange saa vide,
Og kanst du ei komme den rette Vei frem,
Omkring saa vedst du at ride.
Men høre du, Hr. Niels Ebbesøn!
Vil du mit Ærende ride,
Hvormange Svende har du med dig,
Som du tør vel paa lide?”
“Alt haver jeg tredive Svende med mig,
Saadanne som de nu ere,
Og ingen Forskiel jeg giør paa dem,
De alle mig er lige kiære.”
“Og har du kun tredive Karle med dig,
Du holder idag til Maade,
Igaar holdt du i Hr. Bugges Gaard
Med hundrede Heste i Plade.”
Niels Ebbesøn var en Mand saa brad,
Han ræddes ei for at svare:
Og siger det enten Ridder eller Svend,
Med Løgn saa monne han fare.
“Og hør du, kiære Niels Ebbesøn!
Derom vil ikke vi trættes,
Du ride nu til Hr. Bugge, din Ven,
Og spørge, om vi skal sættesForliges.?
Hr. Bugge han haver mig længe undsagt,
Og saa den unge Povel Glob,
Hr. Anders Frost er eet med dem,
Og fremmerst i eders Hob.
Du haver med dig Hr. Eske Frost
Og saa hans Brødre tvende,
De alle af min Tjeneste drog
Foruden mit Ja og Minde.
Jeg haver end flere til Villie gjort,
Dog de mig nu ei kiende,
I lyde alt paa Hr.
Bugges Raad,
Seer til, hvor det vil ende!”
“Hr. Bugges Raad veed jeg ikke af,
Hvad han vil lad' eller giøre,
Anders Frost har været eders Tjener tro,
I skulle ikke andet spørge.
Hr.
Anders Frost, den duelig Mand,
Forsvarer saa vel sin Ære,
Vilde han af eder Orlov faae,
Hvi vilde I hannem det værge?
Det er saa Skik i Dannemark,
Har været fra gamle Dage,
At har en Svend dertil Attraa,
Da maa han Orlov tage.
For her er Ingen tilsammen viet,
Som Munken og hans Kappe,
Men Hofmand rider og Hofmand bi'r,
Hvor han kan tjene til Takke.”
“Og hør du, Hr. Niels Ebbesøn!
Du snakker mig alt for længe,
Enten skal du af Danmark flye,
Eller jeg skal lade dig hænge.
Fredhellig est du hidkommet til mig,
Fredhellig maa du bortride,
Men var det ikke for Ord og Tro,
Du skulde faae andet at vide.”
“Et fyrsteligt Leide I selv mig gav,
Om jeg det ellers maa nyde;
Men har I, Grev Geert, noget Ondt i Hu,
Det kan eder selv fortryde.
I Tyve kan hænge i Galgen høit,
Baade for Ravn og for Ørn,
Men lettelig ei af Dannemark
Jeg rømmer fra Hustru og Børn.
Og skal jeg rømme mit Fæderneland,
Fra Hustru og Børnene smaa,
Fuldlidet skal I rose deraf,
At I mig nogentid saae.”
“Du ride nu bort, Niels Ebbesøn!
Ei mere vil jeg nu høre,
Ellers jeg bryder din Brynje paa dig,
Som jeg tør fuldvel giøre.”
“Aldrig saae Nogen mig end saa ræd,
Jeg turde jo fuldvel skiælve,
Hør mig, Grev Geert! I see vel til,
Og mandelig vogt eder selve!”
“Du snakker mig meget til Meen imod,
Ei vil jeg mig dog overile,
Imorgen er du fredhellig for mig,
Til Solen ganger til Hvile.
Den Dag idag, og den anden til Kvæld,
Din Lykke, den maa du friste,
Men er jeg en ægte Grevesøn,
Derefter jeg brat dig mon giæste.”
Bort red da Hr.
Niels Ebbesøn,
Slog op med hviden Hand:
“Grev Geert, I drages til Minde vel,
Jeg kommer igjen forsand!”
Saa red han bort med snaren Færd,
Kom hiem udi sin Gaard,
Han klagede sig for sin væne Hustru,
Spurgde hende om bedste Raad.
“Hvad Raad kan jeg optænke vel,
Jeg er en blysom Kvinde,
De værste Raad, de tjene nu bedst,
Kunde I dem ellers paafinde.
I give eders Heste nyt Beslag,
I sende dem brat til Smede,
Og alle de Hager, dem vende I ind,
Saa hittes i Spor ikke Rede!
Alle de Hager, dem vende I ind,
Saa Sporet er ikke at kiende!
I sige det aldrig til nogen Mand,
I lærde det af en Kvinde!”
“Nu æde og drikke hver Dannesvend,
Og rappest gaaer Alt med Glæden,
Og naar saa Natten forgangen er,
Da faaer vi en Dag isteden.
Det er ikke Dag, før Sol staaer op,
Men da faaer vi Tidender nye,
Hvilken Svend sin Herre er tro og huld,
Han maa ikke fra hannem flye.”
De Hofmænd svore saa dyr en Ed,
De vilde deres Liv opsættevove.,
Og ride med hannem saa dristelig frem,
Hvor han vilde yppe en Trætte.
Saa rede de dem til Fruerlund,
Der bunde de deres Heste,
Saa ginge de dem til Randers By
Den kullede Greve at giæste.
Og det var Hr. Niels Ebbesøn,
Han kom til Randers-Bro,
“Den Svend, som ikke vil følge med,
Han tage sig Orlov nu!”
Frem da traadte liden Svend Trøst,
Ham troede han allerbedst:
“Min Herre! I give mig Orlov nu
Og dertil Sadel og Hest!”
Som han begiæred, han Orlov fik,
Og dertil Sadel og Hest,
Den samme Dag, før Aften kom,
Han tjende sin Herre bedst.
Niels Ebbesøn selv til Dørren gik,
Som han fik da isinde,
Han stødte derpaa med skarpen Spyd,
Som Greven selv var inde.
Grev Geert han ud af Vindvet saae,
Han saae de blanke Spjude:
Saa usel jeg til Dannemark kom,
Niels Ebbesøn holder herude.
De stødte paa Dørren med Skjold og Spyd,
De Nagler sprang alle istykker,
“Du kullede Greve! og est du her,
En Skaal vi dig nu tildrikker.”
“Du sætte dig ned, Niels Ebbesøn!
Vi ville os vel forlige,
Sende vi efter Hertug Henrik,
Og Hr. Claus Krummedige!
“Ikke da sagde du saa igaar,
Alt ud ved Randers Strande,
Da vilde du enten have mig hængt,
Eller jeg skulde rømme af Lande.”
Og det da meldte den sorte Svend,
For han var ei af de Hvide:
Vi lade nu fare den lange Snak,
Vi lade nu Sværdet bide!
Saa tog de den haarde Vovehals,
Tog Hold i hans gule Lok,
Saa hugged de ham Hovedet fra
Alt over den Sengestok.
Grev Geert han var nu slagen ihjel,
Og da slog de paa Tromme,
Og det var Hr. Niels Ebbesøn,
Han maatte af Byen rømme.
Han hasted flux af Byen ud,
Ad Gade og ad Gyde,
Der mødte ham Hr. Ove Hals,
Han vilde ham det forbyde.
“Og hør du det, Hr. Ove Hals!
Du giøre mig ingen Skade!
Du est min Svoger huld og tro,
Du maa os fare lade.”
“Fuldvel veed jeg vort Svogerskab,
Saa nær som det mon være,
Men du har slaget min Herre ihjel,
Jeg tænker kun paa min Ære.”
Da bræged' Faar, da kiækked' Gaas,
Og Hanen goel paa Halde,
Hr. Ove Hals blev Veien trang,
Ad de Holster monne han kalde.
Saa drog de ud deres gode Sværd,
Niels Ebbesøn vilde ei vige,
Hr. Ove Hals han hugged ned,
Saa han laae der tillige.
Niels Ebbesøn kom til Randers Bro,
Der vankede Hug saa druedrøie.,
Og der fandt han den liden Svend Trøst,
Hans Orlov den var nu ude.
Niels Ebbesøn gik over Randers Bro,
De Holster efter ham hasted,
Imellem sprang den liden Svend Trøst,
Og Broen med List afkasted.
Tak have Niels Ebbesøns Systersøn!
Han viste, han var af Arten,
Han kasted i Fjord de Fjelle saa brat,
Han standsed de Holster i Farten.
En Kiælling giæsted Niels Ebbesøn,
Hun havde ikke uden to LeveBrød.,
Det ene gav hun Niels Ebbesøn,
For han slog den kullede Greve.
Gud glæde din Sjæl, Niels Ebbesøn!
Du varst en Dansker Helt,
Saa gierne vilde du dit Fæderneland
Ved fremmede Giæster skilt.
Krist signe og hver god Dannesvend,
Som baade med Mund og Hand,
Uden Skrømt og Tant, med Flid og Tro,
Vil tjene sit Fæderneland!
Iver Lykke.
Det springer nu saa vidt om Land,
Alt under Sverrigs Krone,
Kong Albret og hans gode Mænd,
De agter dem ind i Skaane.
Derfor da ligger Svenden udi Bolte.
Konning Albret sidder paa Axelvold,
Han lader de Lønbreve skrive,
Saa sender han dem til Helsingborg,
Den Danske Dronning at give.
Og det var Dronning Margrete bold,
Paa Svende saa monne hun hede
kalde.,
I tale til Tydske Hr. Parau,
Bede ham til mig indtræde!
“Og hør I, kiære Hr. Parau!
Vil I mig hjelpe af Vaande,
Og vil I drage til Sverrig for mig,
Udi mit Sted at stande?”
Det svared Tydske Hr. Parau,
Han var i Munden saa starkstærk.,
Ikke drager jeg til Sverrig i Strid
For tredivetusind Mark.
Det var den ædle Dronning da,
De Lønbreve lader hun skrive,
Sender hun dem til Skanderborg,
Hr. Iver Lykke at give.
Saa silde om en Aftenstund
Da blev de Breve udsendte,
Saa aarle om anden Morgens Tid,
De kom den Herre tilhænde.
Hr. Iver Lykke var snar i Færd,
Saa stædtes han for Bord:
Vil I mig noget, kiær Dronning min?
Hvorfor sendte I mig Ord?
“Hr.
Iver Lykke! og hør du det!
Saa venlig beder jeg dig,
At du vil fare til Sverrigs Land
Og stande i Strid for mig!”
Hr. Iver Lykke gav gode Svar,
Han var en Mand uden Fals;
“Og jeg vil drage til Sverrig iaar,
Skulde det end koste min Hals.”
Saa fik Kong Albret et Brev igien,
Det lød ikke bedre eller værre:
“For Axelvold i Vestergylland,
Der mødes vi med vore Hære.”
Det sagde Kong Albret af stort Hovmod,
Han agted saa lidt en Kvinde:
“Hun skulde heller, den Frue fiin,
Sidde ved sin Rok og spinde.”
Og de rede ud fra Axelvold
Med firetusinde Heste,
De havde det fast i Hu og Sind,
At Danmark vilde de giæste.
Og de red over den grønne Eng,
Vel attentusind i Skare,
De hørde ei Messe vor Herres Dag,
Saa ilde da monne de fare.
De Danske sig ei forsømme lod,
De mødtes alt paa den Hede,
At mødes og strides med Kong Albret,
Det var deres største Glæde.
Det var paa en hellig Søndag,
Da monne de Messen høre,
Og siden drog de til Øresund
Og lod sig overføre.
Og de rede over de skaanske Bjerg,
Og over de grønne Enge,
Det var en Lyst at see derpaa,
Hvor deres Heste monne springe.
Og de rede ind over Sverrigs Skiel,
De vare i Mod saa trøste,
Og der stode Folk og undredes paa,
Hvor Jorden under dem rysted.
Det meldte Hr. Fikke Olufsøn,
Han saae de Danske Mænd komme,
Lad os ikke stride med dem idag!
Det vorder os lidt til Fromme.
Det meldte Kong Albret overbrat,
Han red under grønne Lide:
Og est du ræd for Danske Mænds Sværd,
Saa rid du hen til en Side!
“Aldrig saae I mig være saa ræd,
Jeg turde jo fuldvel skiælve,
Kong Albret! I see vel til idag,
I kan forvare eder selve!”
Hr. Iver Lykke, han meldte med Skiel,
Han saae de Svenske komme:
I holde nu sammen, I Danske Hofmænd!
De Svenske skal for os rømme.
Det var Hr. Fikke Olufsøn,
Sin Hest kunde han vel ride,
Saa dristelig red han de Danske imod,
Sit Glavind først at bryde.
De Pile stunkefore. saa høit i Sky,
De Glavinde ginge istykker,
I træde nu frem, I Danske Hofmænd!
Saa raabde Hr.
Iver Lykke.
Det første Ridt, de sammen red,
De Helte var alle saa stærke,
De Svenske maatte alt give tabt,
De mistede Kongens MærkeBanner..
Kong Albret sagde, i Hu saa ræd:
Min Død nu vil det blive,
Den første Mand af al den Hær
Han vilde sig fangen give.
Saa blev han Fange, det var ei Skiemt,
De Bøile om Been ham spændte,
Saa førde de ham til Helsingborg,
Der havde han meer ivente.
Derfor da ligger Svenden udi Bolte.
Kong Kristoffer af Baiern.
Det var Kong Kristoffer saa bold,
Han skrev de Breve omkring,
Han beder derom alle sine Mænd,
At mødes med hannem til Thing.
Og ind da tren det Sendebud,
Han sagde sin Herre saa:
Eders Morbroder ikke følge vil,
Hans Husfru raadte derfra.
“Kan jeg ikke min Morbroder faae,
Alt for den slemme Frue,
Da vil jeg prøve de Danske Mænd,
Og see, hvortil de mon due.”
Det var Kristoffer, den Konning ny,
Han klagede saa sin Vaande:
Mine egne Bønder staae mod mig op,
Og ville mig gaae fra Haande.
Mine Adelsmænd! I stande mig bi!
I Borgere! ligesaa!
Da skal det være saa smal en Sag,
De Bønder som Giæs at slaae.
De Bønder samlede sig i Hob,
Saavel over Skov som Hede,
De keisedeudvalgde. dem en Høvedsmand,
Henrik Tagesøn til god Rede.
De reiste sig op, hver Mand af Hus,
Som boed i Vensyssels Land,
De meende, de havde alt vundet Spil,
De havde ikke bedre Forstand.
Og de rede frem for Aalborg Stad,
Og frem til Huseby Veile,
Fremmerst da red deres Høvedsmænd,
De vare ei langt fra Steile.
Og de rede frem paa Aggers Grund,
Og saa til Aggersborg By,
Der satte de Ild paa Kongens Gaard,
Den blussed høit i Sky.
Det første Ridt, de sammen red,
De Bønder de var fuldstærke,
Og det var Marsk Stig Pallesøn,
Han rygged saa langt sit Mærke.
Det andet Ridt, de sammen red,
Med Glavind og skarpe SpærSpyd.,
Den bolde Henrik Tagesøn
Sit Liv maatte lade der.
Men det var Henrik Tagesøn,
Han værged sig fuldvel,
End siden han var sunket i Knæ,
Syv Mænd slog han ihjel!
Og det var Henrik Tagesøn,
Han saae sig op i Sky,
Ryg da vendte de Morsingboer,
Og saa de Forræder' af Thye.
Ja, først saa rømde de Morsingboer,
Og saa de Forræder' af Thye,
Efter end stode de Vendelboer,
Og de vilde ikke flye.
Alene stod ædle Vendelboer,
De maatte betale den Kiv,
En Vognborg op for sig de slog,
For den lod de deres Liv!
De Bønder sloges da ned for Fod,
Saa mange, som ei undkomme,
End er Kristoffer en Konge gæv,
De Danske Mænd til Fromme!
Iver Axelsøn Thott.
Det var Hr. Iver Axelsøn,
Han sidder paa Gullands Skiære,
Han siger, han vil til Sverrig ind,
At hente sin Hjertenskiære.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Hr.
Iver han seiler til Stokholms By,
For Kong Karl Knudsøn at giæste,
Det sige alle, det hør og spør,
Det bli'r ikke til hans Bedste.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Og midt udi den Borgegaard,
Der axler han sit Skind,
Saa gaaer han paa Stokholms-Huus
For Sverriges Høvding ind.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
“Hil sidde I, Kong Karl Knudsøn!
En Drot over Sverriges Rige,
Og vil eders Daatter I give mig,
At være hinandens Lige!”
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
“Og skal jeg eder min Daatter faaelade faae.,
Og hun skal raade eders Bo,
Da skal I drive Kong Christian ud,
Med samt hans Biskopper to.”
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Det var Hr. Iver Axelsøn,
De Breve lader han skrive,
Og sender dem saa til
Dannemark,
Kong Christjan at overgive.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Og bort da red det Sendebud,
Som Brevet havde i Hænde,
Paa Myntergaarden i Malmøes By,
Der monne han Kongen finde.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
“Hil sidde I, Konning Christian!
En Herre saa gild og giæv!
Jer hilser Hr. Iver Axelsøn,
Og her har I hans Brev.”
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Det meldte Konning Christian,
Der han i Brevet saae:
Det havde jeg aldrig tænkt før nu,
Hr. Iver vilde skikke sig saa.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Jeg haver ham flyet baade Land og Slot
At holde til troer Hænde,
Og det kom aldrig i mit Sind,
Han skulde saa vrangt sig vende.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Men lever jeg Konning i Vintre to,
Og end i kortere Tid,
Den selvgjorte Konning og hans Maag
De skulle mig bede om Fred.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Kong Christian kalder paa liden Hofdreng:
“Følg du dette Bud i Stuen!
Du lade ham spise, som det sig bør,
Hans Herre hav ikke i Huen!
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Du giøre ham Tjenest, som det hør til,
Du giøre ham kun tilgode!
Hans Herre os skal betale det Lag,
Om ilde eller vel tilmode.
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Du følge det Bud i Skrædersal,
Og lade hannem Klæder skiære!
Selv skal betale den Skræderløn
Iver Axelsøn, hans Herre.”
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
“I have Tak, Konning Christian!
I er en Herre saa prud,
Eders Navn og Gave jeg prise vil,
Hvor jeg kommer af Landet ud.”
Hr. Iver han bryder den stærke Bølge for Gulland!
Kong
Hanses Giftermaal.
Kong Hans, han sidder paa Kiøbenhavn,
Det Lønbrev lader han skrive,
Og det sender han til Nørrejylland,
Hr. Erik Ottesøn at give.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Det var Hr. Erik Ottesøn,
Der han i Brevet saae,
Han skiød Vartavl og Terning bort,
Bad sadle sin Ganger graa.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Ind kom Hr. Erik Ottesøn,
Og stædtes saa for Bord;
“Hvad vil I mig, kiær Herre min!
Hvi har I sendt mig Ord?”
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark!
“Hør I, Hr. Erik Ottesøn!
I er vor egen Mand,
Og I skal fare til Meisen iaar
For os om en Lilievand!Lilie-Vaand.”
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Og det var Hr. Erik Ottesøn,
Saa høvisk monne han svare:
Og skal jeg ind til Meisen-Land,
Jeg kan ikke ene fare.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Her Verner Parsberg af Holbekshus
Jeg lader med eder fare,
Og Hr. Klaus Rønnov paa Oringborg,
Eder følge saa faur en Skare!
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Da blev i Hast det Skib udlagt,
De Baadsmænd glædtes derved,
Den blide Bør saa herlig stod,
Saa vel deres Skib fremskred.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
De vunde op deres Silkeseil,
Saa høit i forgyldte Raa,
De Dannebrog satte i Fremmerstavn,
De lode til Sachsen staae.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Den KureVogter. stander paa høie Værn,
Og seer han ud fra Lande,
“Jeg seer paa Søen det Danske Flag,
Derover forgyldte BrandeFløie..”
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Den klare Dag, den skinner fra Øst,
Og Bølgen, hun blæser blaa,
De ædle Herrer af Dannemark
De gik for Hertugen at staae.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Hil sidde I, Hertug af Sachsenland?
Baade I og eders Kiære!
Den unge Konning af Dannemark,
Beder om eders Datter med Ære.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Det var Hertug Ernst af Sachsenland,
Han kalder paa Drosten sin,
“Du lede til os i Salen ind
Med Ære Frøken Kirstin!
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
De satte paa hende det Hovedguld,
Det skinnede som en Lue,
Det var belagt med Ædelsteen,
Det klædte den skiønne Jomfrue.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Det var Hertugen af Sachsenland,
Han tog sin Datter i Lære,
Som det sig burde, den Herre bold,
Han lærde hende Tugt og Ære.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Vær kiær ad Jyder, kiær Datter min!
De ere saa trygge og troe!
Du Sverrigs Krone ei eftertragt,
Uden du den med Læmpe kan faae!
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
For fattige Enker bed du godt,
Og for hvert faderløst Barn!
For fattige Fanger bed og godt,
Lad dem ikke døe i Taarn!
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Paa fattig Bonde læg aldrig Skat,
Jeg det ikke taale vil,
Men fattes du enten Sølv eller Guld,
Du sige din Fader til!
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Og i Trompeter saa blev der stødt
Og blæst i forgyldte LjudLyd ᴐ: Lur.,
Da Frøkenen blev til Stranden ledt,
De kaldte hende Danmarks Brud.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Saa vunde de op deres Silkeseil
Saa høit i forgyldte Raa,
Saa seiled de hjem til Dannemark,
I mindre end Uger to.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Der Silke og Sindal vidt og bredt
Over grønne Jord de slog,
Den unge Konge med Riddersmænd
Sin kiære Brud modtog.
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
De mødtes alt paa den grønne Vold,
Krist give, det vorde til Gavn!
Den Herre fra Hest, den Frøken fra Karm,
De fløi hinanden i Favn!
Der kom aldrig saa rig en Jomfru til Danmark.
Kong Christian den Anden.
Alle smaa Fugle i Skoven er,
Over Høgene føre de Klage,
De rive af dem baade Fier og Dun,
Og vil dem af Skoven jage.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Saa fløi de op i Egetræ,
Om Raad at spørge og søge,
Hvordan de skulde en Konge faae,
Der kunde dem frie fra Høge.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Derom da sang en lille Fugl,
Det var den usle Krage:
“Vi keise til Konge den gamle Ørn,
Da faaer vi gode Dage!”
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Og det var alle de Fugle smaa,
De gav dertil deres Minde,
Og Fuglekonge da blev den Ørn,
En bedre var ei at finde.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Det, svared i Hast den stolte Høg,
Tilstæde vi ingenlunde,
Skal Konning være den gamle Ørn,
Vi alle maae gaae tilgrunde.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Der han det spurgde, den gamle Ørn,
Han blev saa harm i Huen,
Og slog saa til den stolte Høg,
Som Høg slog før til Duen.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Derover glædtes de Fugle smaa,
De sang, hver med sin Stemme,
I Lunden var Fryd og Fuglesang,
Mens Ørnen selv var hjemme.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Men sammen da foer den Høgehær,
De skjulde baade Mark og Enge:
“Nu lader os fare i Flok til Lund,
At lyse den Ørn til Senge!”
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Vel Duen fløi til den gamle Ørn,
Og vared ham ad hans Skade,
Hun sagde: nu kommer den Høgehær,
Du lave dem Birtingsbade!
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Dertil dog svared den gamle Ørn,
Mens begge hans Øine runde:
Formange Mus de bide en Kat,
Thi maa jeg rømme af Lunde.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Fra Skoven da fløi den gamle Ørn,
Det timedes saa ilde,
Og alle de arme Fugle smaa
De fore om Raad saa vilde.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Nu Høgen sidder i Egetop,
Og breder vidt ud sin Vinge,
Men alle de andre Fugle smaa,
Dem Sorrig og Nød mon tvinge.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Nu Kragen sidder paa baren Kvist,
Ei mere den Høgen undte,
Og Uglen flyver i stor Uro,
Sig skjuler i Elletrunte.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Nu Viben med sin høie Top
Hun dukker i Agerrene,
Og alle de Fugle, som kvad i Lund,
Nu tie kvær som Stene.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Der er nu Sorrig og Graad i Lund,
Hvor før var Fuglesange,
Mig ynkes over de Fugle smaa,
De Dage dem giøres saa lange.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Gud hjelpe og ham, den gamle Ørn,
Som flyver paa vilden Hede!
Han veed sig hverken Ly eller Læ,
Hvor han kan bygge sin Rede.
Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.
Holger Danske og Stærk Diderik.
StærkOgså A har unicial Diderik boer sig udi Bern
Med atten Brødre giæve,
Og hver af dem haver Sønner tolv,
Stor Manddom de bedreve.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Stærk Diderik har og Systre Nok,
For de er alle femten,
Og hver af dem har Sønner tolv,
Den Yngste, hun har tretten.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
For Diderik gik nu frem at staae
Saamange Kæmpekroppe,
Jeg siger det foruden Tant,
De saaes over Bøgetoppe.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
“Nu draget vi har i mange Aar,
Med Kæmper i Flok Staalhandske,
Dog end vi høre, i Nørrejylland
Os byder Trods Holger Danske.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Det vi have hørt om hans Hovmod,
Det haver os gjort stor Vaande,
Han lader sig krone med røden Guld,
Og vil os ei gaae til Haande.”
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Og Sverting stak frem en stor Staalstang,
Begyndte dermed at true:
“Vel hundrede af Kong Holgers Mænd
Jeg regner ikke ved en Flue.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
“Og hør du, Sverting, du sorte Svend!
Du agte dem ikke saa ringe!
Jeg siger dig, alle Kong Holgers Mænd
De ere fuldraske Drenge.”
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Det svarede høien Bærmeris',
Det Ord tog han til Giemmetil Eftertanke.:
Vi giæste Kong Holger i Dannemark
Og see, om han selv er hjemme.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Stærk Diderik sendte Kong Holger Ord,
Og lod han saa tilbyde:
Hvad heller vil du stride med os,
Eller vil du Skatten yde?
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Kong Holger han blev saa harm i Hu,
Han ikke paa Svar lod vente:
“Hvo Skat vil kræve af Danske Mænd,
Han faaer den og selv at hente.”
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Kong Holger og stærk Diderik,
De mødtes midt paa den Hede,
De sloges ret af Hjertensgrund,
De var i Hu saa vrede.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Af Blod der randt fuldstrid en Strøm,
Under Bjerg i dybe Dale,
Og de som krævede Skatten ind,
De maatte den selv betale.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Og her laae Hest og der laae Mand,
De bedste Venner adskildes,
De loe ei efter det varme Bad
Nær alle, som kom til Gildes.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Og det var høien Bærmeris',
Hans Brouten ham gik af Minde:
“Nu lever ei Hælvten af vore Mænd,
Hvor skulde vi Seier vinde!”
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Stærk Diderik tog da selv til Beens,
Han løb over Bjerge og Dale,
Og Sverting, han tog den samme Vei,
Hvor fast han end før turde prale.
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Det meldte Vidrik Velandsøn,
Der han drog af sin Handske:
Fuldlidet skal I rose deraf,
I giæstede Holger Danske!
Nu stander Striden i Nør under Jylland.
Hertugen og Dannekvinden.
Hertugen, han red fra Kolding By
Og indtil Aabenraa,
(Her holder Hertugens Mænd)
Der mødte ham en Kvinde usky,
Som der gaaer Rygte fraa.
De kommer ikke end.
“Og hør du, gamle Kiælling god,
Du est en kyndig Kvinde,
Du sige mig af rundet Rod
Alt hvad du har i Minde!”
“For Sandhed siger jeg dig, Søn,
Jeg vil ei for dig lyve,
Jeg mindes Konger i Dannemark
Henved halvfemtsindstyve.
Jeg mindes som en Drøm Kong Dan,
Ham love Danske Tunger,
Jeg mindes ligedan Kong Skjold
Med alle hans Skjoldunger.
Med sin Guldkølle slog vel Gram
De Danske Bjerge jævne,
Men det jeg veed, at efter ham
Sig alle Konger nævne.
Jeg mindes Frode Fredegod,
Jeg græd og da han døde,
Jeg vidste ei, at paa den Tid
Vor Herre lod sig føde.
Jeg mindes Thyre Dannebod,
Da kom jeg først i Kirke,
Jeg var da en halvvoxen Mø,
Bar Steen til Dannevirke.
Jeg mindes grandt den store Knud,
Og alle Valdemarer,
Jeg mindes dermed, Verdens Glands
Den glimrer og bortfarer.
Jeg mindes sidst med Atterdag
Hans Datter Margarete,
Hun var af samme Rod som jeg,
Hun om sin Mage ledte.”
“Du tykkes mig en Kiælling leed,
Du alt for gamle Kvinde;
Jeg rider mig til Hedeby,
Der Venner mig at finde.”
Hertugen spored Hesten sin,
Og lod ad Veien stryge;
Og Kvinden snøred sine Sko,
Foer, som hun kunde flyve.
Hertugen red i kort Galop,
Forbi ham løb dog Kvinden,
(Her holde Hertugens Mænd,)
Paa Urnehoved sattes Thing,
Hun kom dog did forinden.
De kommer ikke end!
Havfruen og Danedronningen.
Dankonning lod gribe en Havfru fiin,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Og den satte han i Taarnet ind,
For hun fremmed ikke hans Vilje.
Dandronning kalder paa Svende to:
(Den Havfru dandser paa Tilje)
“I lade den Havfru for mig indgaae!
For hun skal fremme min Vilje.”
Ind kom Havfruen og stædtes for Bord,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
“Hvad vil I mig, Dronning! I sendte mig Ord,
Jeg kan ikke fremme din Vilje.
Dandronning klapped paa Hynde blaa:
(Den Havfru dandser paa Tilje)
“Du sidde, skiøn Havfru, og hvile derpaa!
For du skal fremme min Vilje.”
“Vil I forraade mit unge Liv?
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Derunder jo ligger den hvasse Kniv,
Hvor skulde jeg fremme din Vilje!”
“Og vedst du dette, da vedst du meer,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Du sige mig hvad af min Skæbne du seer!
Saa haver du fremmet min Vilje.”
“Og veed jeg din Skæbne, jeg siger dig den,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Dog Baalet jeg venter, vil blive min Løn,
Saa nødig jeg fremmer din Vilje.
Af Sønner saa bolde du føder tre,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
De koste dig Livet i Fødselsvee.
Nu haver jeg fremmet din Vilje.”
“Og skal for dem det saa hardt mig gaae,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Da siig mig Skæbnen, som de skal faae!
Saa haver du fremmet min Vilje.”
“Den ene skal være til Konning fød,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Den anden bære Guldkronen rød,
Saa monne jeg fremme din Vilje.
Den tredje skal være saa viis en Mand,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Dit Liv, det unge, dog koster han,
Nu haver jeg fremmet din Vilje.”
Dandronning svøber sit Hoved i Skind,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Og ganger for Kongen i Salen ind,
For fremmet saa var hendes Vilje.
“Og hør, allerkiæreste Herre min!
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Vil I mig give den Havfru fiin?
For hun haver fremmet min Vilje.”
“Hvor kan jeg skiænke den Havfru Liv?
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Hun har forraadt mine Snekker syv,
Da fremmed hun ikke min Vilje.”
Dandronningen sortned som en Jord,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Som død hun daaned for Kongens Bord,
For fremmet ei blev hendes Vilje.
“Min Kiære! tag eder det ei saa nær!
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Følg Havfruen heller med eders Møer,
For fremmet hun har eders Vilje.”
Hun klædte den Havfru i Purpur rød,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Som spaaed hende den haarde Død,
For fremmet var dog hendes Vilje.
Den Havfru sattes paa Bølgen blaa,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Dandronning grædende der hun saae,
Skiøndt fremmet var nu hendes Vilje.
“I græde ei, Dronning, og vaandes saa!
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Vidaabne Himmerigs Dørre staae,
Nu haver jeg fremmet din Vilje.
I Himmerig skal du bygge og boe,
(Den Havfru dandser paa Tilje)
Der har for evig du Fred og Ro!
Nu haver jeg fremmet din Vilje.”
Rosmer Havmand og Svanlille.
Der sidder en Frue i Dannemark,
Fru Hilde hun lader sig kalde,
Og hun lader bygge en Borg af ny,
Den skinner over Skovene alle.
Det gaaer saa godt i Danmark.
Hendes Datter, hun blev hende stjaalet fra,
Hun ledte efter hende saa vide,
Jo længer hun ledte, des mindre hun fandt,
Det gjorde hende Angest og Kvide.
Det gaaer saa godt i Danmark.
Da lader hun bygge et Skib af ny,
Guldprude var alle dets Brande,
Med Riddere og saa med raske Sømænd
Hun lader den Snekke bemande.
Det gaaer saa godt i Danmark.
Stolt Hildes Sønner blev fulgt til Strand
Af hende med Tugt og Ære,
De seilede vildt udi otte Aar,
Det var hendes høieste KæreKlage..
Det gaaer saa godt i Danmark.
De seilede vildt giennem otte Aar,
De Timer dem bleve saa lange,
De seilede frem for saa høit et Fjeld,
De landed, omkring det at gange.
Det gaaer saa godt i Danmark.
Det meldte da Jomfru Svanelil
I Bjerget alt paa det næste:
Hvor ere de fremmede Svende fra,
Som monne iaften os giæste?
Det gaaer saa godt i Danmark!
Da svared den Broder, som var yngst,
Hans Ord vare alle saa snilde,
Vi er en fattig Enkes Sønner tre,
Vore Veie var alle saa vilde.
Det gaaer saa godt i Danmark.
Vor Moder, Fru Hilde i Dannemark,
Hun ganger os aldrig af Minde,
Vor Syster hun blev os stjaalet fra,
Om hende vi lede iblinde.
Det gaaer saa godt i Danmark.
“Er født du og baaren i Dannemark,
Og er saa Fru Hilde din Moder,
Da er jeg og Svane, kiær Syster din,
Og du er min snildeste Broder.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Men hør du, min snildeste Broder kiær,
Hvi blev du ei hellere hjemme?
For havde du hundrede tusind Liv,
Du slap ikke ud af den Klemme.”
Det gaaer saa godt i Danmark!
Hun satte ham i den mørkeste Vraa,
Hun kunde i Huset oplede,
Hun bad ham for Guds og hans egen Skyld
Han skulde ei lee eller græde.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Da Rosmer han kom fra Hvalfangst hjem,
Han sagde: du troløse Kvinde!
Jeg lugter det godt paa min høire Haand,
At her er en Christen Mand inde.
Det gaaer saa godt i Danmark!
“Henover vort Salhus der fløi en Fugl
Med Christenmands Been udi Munde,
Den kasted det ind og jeg smed det ud,
Det snareste helst jeg kunde.”
Det gaaer saa godt i Danmark!
Hun laved til Rosmer saa godt et Bad,
Hun kaldte saa mildt ham: min Kiære!
“Hid til mig er kommet min Systersøn,
Ham kan jeg slet ikke undvære.
Det gaaer saa godt i Danmark.
Hid til mig er kommet min Systersøn,
Fra Fædernelandet det glade,
Min Kiære! I give mig eders Ord,
I ville ei giøre ham Skade!
Det gaaer saa godt i Danmark!
“Er til dig nu kommet din Søstersøn,
Fra Fædernelandet det glade,
Jeg sværger derpaa min høieste Eed,
Jeg giør ham ei ringeste Skade.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Og det var Havkonningen Rosmer høi,
Han kalder paa to sine Svende:
I føre stolt Svanelils Søstersøn
Herind mig i Stuen tilhænde!
Det gaaer saa godt i Danmark!
Og det var stolt Svanelils Broder bold,
Han skulde for Rosmer indgange,
Hans Hjerte, det bæved, hans Krop, den skjalv,
Saa tyktes hans Kaar hannem bange.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Og Rosmer han satte ham paa sit Knæ,
Og klapped hans Kinder kiønne,
Han klapped dennem saa listelig,
De blev baade gule og grønne.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Stolt Svanelil sagde saa snildelig:
Hr. Rosmer, I drages til Minde,
I har ikke Fingrene fine nok,
At klappe Smaadrenge om Kinde!
Det gaaer saa godt i Danmark!
Den Ungersvend tøved i fire Aar,
Det femte blev heftig hans Længsel,
Han sagde: kiær Syster, for Moders Skyld
Du hjelpe mig ud af mit Fængsel!
Det gaaer saa godt i Danmark!
“Hr. Rosmer! nu klager min Systersøn,
Her trækker saa koldt under Vandet,
Jeg godt det kan mærke, han længes fast,
Den Dreng, efter Fædernelandet?”
Det gaaer saa godt i Danmark!
“Og finder nu Svenden det Hav for koldt,
Og længes ad Skoven der hjemme,
Da vil jeg ham give syv Tønder Guld,
Saa haver han noget at giemme.”
Det gaaer saa godt i Danmark!
“Og vil I ham give syv Tønder Guld,
Han kan dem dog aldrig hjembære,
Uden I vil bære baade Guld og ham,
O, giør det, min Hjertenskiære!
Det gaaer saa godt i Danmark!
Og det var stolten Fru Svanelil,
Med Læmpe hun foer og med Liste,
Hun lagde tilside det røde Guld,
Hun lagde sig selv udi Kiste.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Og Rosmer tog Svenden paa sin Bag,
Guldkisten han tog udi Munde,
Saa vadede han den lange Vei,
Stak op fra de dybe Havgrunde.
Det gaaer saa godt i Danmark!
“Nu haver jeg baaret dig i Land,
Du seer baade Soel og Maane,
Jeg beder dig nu for Himlens Skyld,
Du nævner ei Jomfru Svane!”
Det gaaer saa godt i Danmark!
Og lukt sprang Rosmer i Havet ud,
Det bruste i Sky før han bunded;
Men da han kom atter i Bjerget ind,
Stolt Svanelil, hun var forsvundet.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Der Rosmer, han kom i Bjerget ind,
Hans Hjertenskiær' hun var borte,
Da ællevild sprang han i Bjerget om,
Og sprang saa i Flint hin sorte.
Det gaaer saa godt i Danmark!
Men der var stor Glæde i Hildes Gaard,
Og Glæde i Dannemarks Rige,
De Venner, som før var vidt adskildt
Med Svane blev samlet tillige!
Det gaaer saa godt i Danmark!
Hr. Tønne fra Als.
Hr. Tønne han rider ud fra Alsø,
Han kaster ei Spyd med Læmpe,
Og enten det er til Lands eller Vands,
Han er saa bold en Kæmpe.
Raadergiætter. I vel de Runer?
Hr. Tønne han rider i Rosenslund,
At reise den vilde Hare,
Og Dværge-Jomfruen han mødte der
Med alle hendes Møer i Skare.
Raader I vel de Runer?
Hun hviler sig under en Lind saa grøn,
Guldharpen hun har ihænde:
“Jeg seer, Hr. Tønne han rider hist,
Men hid skal til os han vende.
Raader I vel de Runer?
I sidde nu kvær, mine Møer smaa,
I sidde her ned saalænge,
Imens jeg leger med Runer saa,
At blomstre skal Mark og Enge!”
Raader I vel de Runer?
Saa slog hun vittig de Runeslag,
Saa lod hun Guldharpen klinge,
At vilden Fugl, som paa Kviste sad,
Forglemde sin Sang at synge.
Raader I vel de Runer?
Den vilde Hjort, som i Skoven gaaer,
Forglemde sit Spring at springe,
Den liden Falk, som i Lunde sad,
Han bredte ud sine Vinger.
Raader I vel de Runer?
Da blommedes Eng, da løvedesfik Løv. Træ,
Det kunde de Runer saa vende,
Hr. Tønne sin Ganger med Spore tvang,
Han kunde dog ikke undrende.
Raader I vel de Runer?
“Hil sidde I, Dværgedatter fin!
I vorde min Hjertenskiære!
Og alle de Dage, jeg leve maa,
Jeg vil eder elske og ære.
Raader I vel de Runer?
Hil sidde I, Dværgedatter fin,
En Rose og saa en Lilje!
Ei saae eder nogen Verdens Mand,
Han lysted jo eder at giljeindtage..”
Raader I vel de Runer?
“Og hør du det, Hr. Tønne bold,
Lad fare den Elskovs-Tale!
For fæstet mig har den Dværgedrot,
Som raader i Bjergesale!
Raader I vel de Runer?
Min Fader han sidder i Bjergevraa
Og regner paa Mark og Øre
Til Medgift min, naar om Maanedsdag
Min Fæstemand skal mig hjemføre.
Raader I vel de Runer?
Min Moder, hun sidder i Bjergets Skiød,
Og leger med sine Guldringe,
Imens jeg stjal mig af Bjerget ud,
At lade Guldharpen klinge.”
Raader I vel de Runer?
“Før Dværgekongen skal eder faae,
Før Lykke han slig skal nyde,
Før vil jeg vove mit unge Liv,
Og med ham et Glavind bryde.”
Raader I vel de Runer?
Det svared' Dværgens Datter fin:
Tænk aldrig paa mig at vinde!
Men vel en prudere Fæstemø
Du tør udi Verden finde.
Raader I vel de Runer?
Der keg et Øie af Bjerget ud,
Og det var Dværgens Kvinde,
Paa Timen hun blev Hr. Tønne vaer,
Alt under de grønne Linde.
Raader I vel de Runer?
Der kom en Stemme af Bjerget ud,
Saa alle blev angest og bange:
“Og hør du, Ulfhild! kiær Datter min,
Saa lidt falder her dine Gange.
Raader I vel de Runer?
Du maatte langt heller i Bjerget sidt
Og sømmet de Brudelin hvide,
End du ganger dig i Rosenslund
Og leger med Elskovs Kvide.
Raader I vel de Runer?
Vor Konning, han er din Fæstemand,
Med Æren han dig har vundet,
Du turde ei ved med Runeslag
Hr. Tønne at have bundet.”
Raader I vel de Runer?
Og det var den Dværgefrue gram,
Sin Datter i Bjerget hun kiørde,
Og det var Hr. Tønne, han efter gik,
Som hverken han saae eller hørde.
Raader I vel de Runer?
Derinde var redt en Silkestol,
Der sad den Ridder i Dvale,
Til Morgenhanen i Bjerget goel,
Og Duggen den faldt i Dale.
Raader I vel de Runer?
Og det var den Dværgefrue snild,
Hun lader sig Bogen hente,
Hun løste den Ridder af Runeslag,
Hvormed hendes Datter ham vendte.
Raader I vel de Runer?
“Nu haver jeg dig af Runebaand løst,
De aldrig dig meer kan binde,
Det haver jeg gjort for Ærens Skyld,
Min Datter ei maatte dig vinde.
Raader I vel de Runer?
Og meer end for Æren det giør jeg nu,
Af Kiærlighed og god Vilje
Jeg viser dig til en Fæstemø,
Saa deilig som Rose og Lilje.
Raader I vel de Runer?
For selv er jeg født af Kristenfolk,
Indtaget i Bjerg fra Mine,
Jeg haver en Syster saa faur og fin,
Hun hedder Fru Hermeline.
Raader I vel de Runer?
Paa Island bærer hun Dronningnavn,
Og Kronen i Nørrelide,
Hendes Datter blev hende stjaalet fra,
Deraf ganger Ry saa vide.
Raader I vel de Runer?
Hendes Datter sidder i Fangebur,
Der tages paa hende Vare,
Ret aldrig hun træde maa i Dands,
Ei heller til Kirken fare.
Raader I vel de Runer?
Hun maa ei ud af Vindvet see,
Foruden sin Vogters Minde,
Hun maa ei lege med Kongen Tavl,
Uden Dronningen selv er inde.
Raader I vel de Runer?
Hende seer ei nogen Verdens Mand,
Undtagen den gamle Konning,
Hun ligger hver Nat lukt under Laas,
Og Nøglen haver hans Dronning.
Raader I vel de Runer?
I Upsal sidder den Jomfru skiøn,
Hun hedder stolt Hermelinge,
Med Stænger af Jern for Buredør,
Der rasle saamange Staalringe.
Raader I vel de Runer?
Derudenfor ligger Løve og Grib,
Derhos de Bjørne hvide,
Men det er dig til Lykke lagt,
Du skal over dem indskride.
Raader I vel de Runer?
Og Kongen haver en Brodersøn,
Hr. Alleved de ham kalder,
Og han skal favne den Jomfru skiøn,
Naar Riget det ham tilfalder.
Raader I vel de Runer?
Men jeg vil give dig Sadel og Hest,
Med Sporer af Guld at ride,
Og aldrig du farer saa vild en Sti,
Den maa jo tilbyes sig vride.
Raader I vel de Runer?
Og jeg vil give dig Klæder nye,
Med røden Guld lagt i Rene,
Og jeg vil give dig Sølverskjold,
Belagt med Ædelstene.
Raader I vel de Runer?
Jeg giver af Guld dig Bæltebaand,
Deri ligge Runer drevne,
Og alle de Ord, du taler med dem,
Skal falde, som de var skrevne.”
Raader I vel de Runer?
Og frem gik Ulfhild, den Dværgemø,
Hun hørdes til ham at sige:
“Og jeg dig giver det bedste Sværd
Med Glavindet blank tillige.
Raader I vel de Runer?
Ret aldrig skal du ride den Sti,
Du skal jo Veien finde,
Og aldrig skal du stride den Strid,
Du skal jo Seier vinde.
Raader I vel de Runer?
Og aldrig skal du seile den Sø,
Du skal iland jo vinde,
Og saare dig skal paa denne Jord
Ei nogen Mand eller Kvinde.”
Raader I vel de Runer?
Og det var stolten Fru Thorelil,
Hun skiænked ham Vin den klare:
“Du skynde dig snarlig af Bjerget ud,
Før Herre min monne hjemfare!”
Raader I vel de Runer?
Hr. Tønne han rider i Rosenslund,
Hans Glavind skinner saa vide,
Der møder han Dværgekongen selv,
Til Bjerget vilde han ride.
Raader I vel de Runer?
“Vel mødt, Hr. Tønne, du Ridder bold!
Din Hest haver godt Fodskifte,
Hvor langt saa vil du ride idag?
Med hvem haver du at skifte?
Raader I vel de Runer?
“Jeg rider at beile, som jeg kan,
Og fæste en Rosensblomme,
Jeg bryder og Glavind underveis,
Med Lyst paa Lykke og Fromme.”
Raader I vel de Runer?
“Du ride, Hr. Tønne, din Vei kun frit!
Du Freden for mig skal nyde,
I Upsal møder du vel den Svend,
Som Glavind har Lyst at bryde.”
Raader I vel de Runer?
Hr. Tønne han rider ad
Sverrig
til,
Sin Lykke han der vil friste,
Og der ham mødte de Riddere ni
I Staal under Birke-Kviste.
Raader I vel de Runer?
“Her holde I Svenske Riddere ni,
Vil med mig I stride for Ære,
Hvad heller kanskee for det røde Guld,
Eller for eders Hjertenskjære?”
Raader I vel de Runer?
For dem tog Svaret Hr. Alleved,
Saa hastig var han i Sinde:
“Jeg Nok har af Ære og røden Guld,
Jeg strider ei dem at vinde.
Raader I vel de Runer?
I Upsal sidder en Jomfru skiøn,
Hun hedder stolt Hermelinge,
For hendes Skyld bryder vi et Spær,
Som vi have Mod i Bringe.”
Raader I vel de Runer?
Det første Ridt, de sammen red,
De Helte var begge saa starke,
Isønder da gik deres gode Skjold,
Deres Glavind drev langt i Marke.
Raader I vel de Runer?
Det andet Ridt, de sammen red,
Det dønned i Bjerg og Bakke,
Hr. Alleved ud af Sadlen fløi,
Isønder saa gik hans Nakke.
Raader I vel de Runer?
Hr. Tønne, han rider i
Upsal ind,
Ham følger baade Tugt og Ære,
Ei kyser ham Flok og ei standser ham Sværd,
Han søger sin Hjertenskiære.
Raader I vel de Runer?
Han bryder itu den store Staalstang,
Han veier de Bjørne hvide,
Saa tager han ud den skiønne Jomfru
Og løser hende af Kvide.
Raader I vel de Runer?
Og det var Islands Kongemø,
Et Speil for hver en Kvinde,
Hendes Haar det var som spundet Guld,
Oplokket i Krands om Tinde.
Raader I vel de Runer?
Hr. Tønne takker den Dværgemø,
Ham havde med Runer bundet,
Var han ikke kommet i Bjerget ind,
Han havde ei Perlen fundet.
Raader I vel de Runer?
Og saa tog han den skiønne Jomfru,
Med alt hendes Guld det røde;
Saa førde han hende til Dannemark,
At hvile sig der af Møde.
Raader I vel de Runer?
Ungen Svegder.
Og det var ungen Svegder,
Han skulde Bolden slaae,
Og Bolden drev i Jomfrubur,
Han mon derefter gaae.
Du føier dine Ord vel.
“Hvi kaster saa du Bolden?
Og kast den ei til mig!
Der sidder Mø i fremmed Land
Og længes efter dig.
Du faae ei Ro at sove,
Ei Fryd af Fuglesang,
Før du faaer løst den væne Mø,
Som lider for dig Tvang!”
Og det var ungen Svegder,
Alt med Skarlagen-Skind,
Han ganger sig i Høieloft
For sine Hofmænd ind.
“Hil sidde I paa Bænke
Alt hos den brune Mjød,
Imens jeg gaaer i Bjerget ind,
Og taler med en Død!
Hil sidde I med Gammen,
Og drikke Mjød og Vin,
Imens jeg gaaer i Bjerget ind
Og vækker Moder min!”
Og det var ungen Svegder,
Alt med hans stærke Kald,
Der revned Mur og Marmorsteen,
Der raved Bjerg og Hald.
“Hvo er det, mig opvækker
Alt med de ramme Ord?
Maa ei jeg længer nyde Fred
Her under sorten Jord?”
“Det er den unge Svegder
,
Det er kiær Sønnen din,
Og for paa Jord ham vildes Raad,
Han tyer til Moder sin.
Det volder min Stifmoder.
Hun lagde mig i TraaAttraa.
Hun haver paa mig Runer kast
For den, jeg aldrig saae.”
“Velan! jeg gi'r dig Folen
Som under Tømmestræng
Saa let mon løbe over Hav,
Som paa den grønne Eng.
Jeg giver dig og Dugen
Af Ageruld saa fin,
Og al den Mad, du ønsker dig,
Du faaer med Mjød og Vin.
Jeg giver dig og Sværdet,
Til Kamp og Seier fushidsig.,
Og træder du den mørke Sti,
Det lyser som et Blus.
End giver jeg dig Snekken
Med Bør i allen Stund,
Og seile Fiender dig imod,
Hun borer dem igrund.”
Og det var ungen Svegder,
Han vandt op Seil i Raa,
Saa styrede han til det Land,
Som Jomfruen var paa.
Og det var ungen Svegder,
Han sprang fra Bord i Land,
Den Første, ham imøde kom,
Det var en gammel Mand.
Og det var da den Gamle,
Og huul saa var hans Røst:
“Hvad hedder han, den Ungersvend,
Som lander her saa trøst?”
“Han hedder ungen Svegder,
Saa vidt gaaer deraf SavnSagn.,
Han til en Mø har lang Attraa,
Og veed ei hendes Navn.”
“Og er det ungen Svegder;
Da har saa lang Attraa
Til ham en Jomfru i vort Land,
Som ham dog aldrig saae.”
“Og er det sandt, du Gamle,
Hvad her du siger mig,
Og vinder her jeg Kongestol,
Til Greve giør jeg dig.”
“Vel midt i Rosenslunden
Skiøn Jomfru har sin Gaard,
Dens Port er af det røde Guld,
Tolv Bjørne staae der for.
Er du den rette Svegder,
Gak da kun dristig frem,
Til Bjørne og til Løver med,
Du ræddes ei for dem!”
Og det var ungen Svegder,
Til Porten kom han da,
Og der var Stang og Laas og Slaa,
Men de faldt alle fra.
End falmed Løv paa Kviste,
Og Græs ved Linderod.
De Bjørne og de Løver med,
De fulde ham tilfod.
Smaadrengen tren i Bure,
Var klædt i Kjortel hvid,
Staaer eders Hu til Svegder end,
Da er han kommen hid.”
Det var den skiønne Jomfru,
Hun tren i Salen ind:
Velkommen, Svegder Ungersvend,
Alt efter Længsel min!”
“Vil I annamme Daaben,
Alt med den christen Tro,
Og følges med til Dannemark,
I Svegders Gaard at boe?”
“Fuldgierne jeg med Daaben
Annammer christen Tro,
Og følges med til Dannemark,
Hos Svegder min at boe.”
De Bryllup drak i Dage
Og vel i Dage fem,
Den gamle Mand, han sad i Vraa
Med Sorg i alle dem.
Tak have ungen Svegder,
Han holdt saa vel sit Ord
Den gamle Mand med Grevenavn
Blev øverst sat til Bord.
Du føier dine Ord vel.
Dannevid og Svenn Trøst.
Og det var sig den unge Svenn Trøst,
Saa tro tjende han i Gaarde,
Saa lidet dog var han glad derved,
Han klaged sin Nød fuldsaare.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Og hvad skulde jeg i Dannemark?
Deres Brynjer er mig for tunge,
De Danske Hofmænd, de spotte mig,
For jeg kan ikke deres Tunge.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Og det var ham, liden Dannevid,
Han lader opsadle de Heste.
“Og nu vil jeg ride til Borreby,
Min kiære Fru Moder at giæste.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Hans Spore klang lydt, alt som han red,
Hans Hest, den dandsed i Gangen,
I Lunde-Kirke, ved Morgengry,
Der hørde han Ottesangen.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Det meldte hin gode Hr. Oluf,
Hans Sognepræst med Ære:
Jeg beder eder, kiære Dannevid!
Vil idag min Giæst I være!
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Idag jeg smager ei Mundfuld Brød,
Og drikker ei Vin af Skaale,
Førend jeg kommer til Borreby,
Og faaer min kiær Moder i Tale.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Og hør I, kiære Hr. Dannevid!
I tale ei saa forvoven!
Saa mange da have I Fiender nær,
De holde ved By foroven.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“End stoler jeg paa mit gode Sværd,
Min Hest maa jeg og kiende,
Saa lider jeg da og dernæst
Paa mine Dannesvende.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“I maa vel troe eders gode Sværd,
Og saa eders Hest tillige,
I aldrig troer eders Svende saa vel,
De monne jo eder svige.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Og det var ham, liden Dannevid,
Han kom ud af By foroven,
Der holdt hans Fiender, vel tregang ni,
I Ly og Læ under Skoven.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Da alle hans Svende tog Orlov,
Og vendte fra ham deres Heste,
Undtagen alene den unge Svenn Trøst,
Paany monne han sig fæste.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Og har jeg taget eders Sølv og Guld,
Og slidt eders Hofmands-Klæder,
Saa skilles jeg ei fra eder idag,
Hvormange end mod os træder.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Saa stilled de sig i grønne Lund
Med Ryg mod Ryg tilsammen,
Saa brugde de deres gode Sværd,
Vog femten brat med Gammen.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
De stilled i den grønne Lund
Sig, Ryg mod Ryg, med Gammen,
Saa vog de i en liden Stund
De Fiender allesammen.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Og det var ham, liden Dannevid,
Han stak sit Sværd i Skede,
De Begge da saa gladelig
Hjem til hans Moder rede.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Og det var ham, liden Dannevid,
Kom ridende bold i Gaarde,
Det var hans Moder, den ædle Viv,
Hun mødte ham udenfore.
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Velkommen her, liden Dannevid!
Det Bedste jeg dig mon byde,
Der stander paa Bord baade Mjød og Vin,
Hvad lyster dig helst at nyde?”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Lad stande paa Bord eders Mjød og Vin!
At nyde slet intet mig lyster,
Før I, kiær Moder, den unge Svenn Trøst
Mon give min eneste Syster.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Og hør du det, min kiæreste Søn,
Tal ikke det Ord til Ende!
Saa sandt skal hjelpe mig Gud af Nød,
Som I ere Sydskende trende.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Nei høre I det, kiær Moder min!
Saa taler I kun med Liste,
Hvor skulde Svenn Trøst være Broder min,
Saa jeg det aldrig vidste!”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
“Han var sig kun saa liden en Dreng,
Da førde de ham af Lande,
Jeg spurgde den Tidende, han var død,
Thi klaged jeg Ingen min Vaande.”
Mens jeg nemmer aldrig ret det Danske.
Det meldte han, liden Dannevid:
Saa have I Tak, kiær Moder!
Nu vil jeg mig aldrig klage meer,
Mens jeg haver slig en Broder.
Og han nemmer sikkert nok det Danske.
Orm Ungersvend.
Og det var høien Bærmeris'Bjarme-Jetten.,
Han var et stort Uhyre,
Og han var galen og aldrig viis,
Ingen Mand ham kunde styre.
Mens Skoven stander al udi Blomster.
Ravgal var han og saare stærk,
Ingen Mand kunde med ham raade,
Saa, var han blevet i Dannemark,
Da havde det været stor Skade.
Og det var høien Bærmeris',
Han bandt sit Sværd ved Side,
Og saa red han til Kongens Gaard
At strutte og at stride.
Og det var høien Bærmeris',
Han gik for Kongen at stande:
“I give mig eders Datter fin
Og Hælvten af eders Lande!
Og giør I det ikke med Vilje god,
Jeg skal eder dertil nøde,
Uden I kan mig en Kæmpe flye,
Som tør mig i Kredsen møde.”
“Ei vil jeg give dig Datter min,
Eller Straaesbred af mit Rige,
Men heller flye dig en Kæmpe bold,
Som giver dig lige for lige.”
Og det var Dannerkonningen,
Han gik i Borgestue:
“Og hvem af mine Danske Hofmænd
Vil vinde den skiønne Jomfrue?”
Slet Ingen svared paa Kongens Ord,
Bomstille tav alle hans Svende,
Undtagen han, Orm Ungersvend,
Han sad ved nederst Bordende.
Men det var ham, Orm Ungersvend,
Han sprang over breden Bord,
Det hørde alle de Kæmper paa
Han talde et Manddoms-Ord.
“Forhverves dermed saamegen Pris,
Og Kongens Datter tillige,
Da vil jeg fægte med Bærmeris'
Og give ham lige for lige.”
Og det var høien Bærmeris',
Han saae ham over Skuldre:
“Og hvem er denne MysselingMuseunge.,
Som tør i Hallen buldre?”
“Jeg er slet ingen Mysseling,
Skiøndt du monne mig saa kalde,
Kong Sigurd min Fader hedd med Pris,
Boer nu under Muld i Halde.”
Og det var seent om Aftenen,
Da Soel var gangen til Hvile,
Da lysted ham, Orm Ungersvend,
Til Bjerget iløn at ile.
Og det var seent i Sommerkvæld,
De Svende red Heste til Bække,
Da red han til det høie Fjeld,
Sin Fader af Søvn at vække.
Saa fast han red, saa nær han tren,
Og klapped paa Bjerg med Vælde,
Da revned Bjerget, og Birting klang,
I Bunden saa monne det giældedønne..
“Og hvem er det, som klapper saa fast,
Vil Bjerget over mig bryde;
Maa ikke jeg under haarden Steen
Nu længer Freden nyde!”
“Det er mig selv, Orm Ungersvend,
Din egen Søn, den kiære,
Thi venter af din Gavmildhed
Jeg Sværd ved Lænd at bære.”
“Du fanger ei Birting af Bjerg idag,
Hun er saa væn en Mø,
Men først maa du hevne din Faders Død,
Han faldt paa Hjelmer-Øe.”
“Kan ei af eder jeg Birting faae,
Maa ei den Lykke nyde,
Da tager jeg Hold i høien Hald,
Skal Bjerg over eder bryde.”
Saa skiød han Birting op af Muld,
Og lod saa høit det gjalde:
“Med Kraft det føer, med Lykke brug,
Saa Kæmper for dig falde!”
Saa skrev de Krindsen paa den Vold,
Og det er ei at nægte,
Orm Ungersvend og Bærmeris'
Som kunde staae og fægte.
Saa fægted de i Dage to,
Men det var paa den tred'e,
Da Orm han skar den Rise af
I begge hans Knælede.
Det meldte Dannerkonningen,
Holdt Øie med de Helte:
“Ei saae jeg før, saa nederlig
Man nogen Kæmpe fældte!”
Det svared Orm: den største Helt
Kan til sin Vext ei lægge,
I Knæled hugged jeg ham af,
Jeg kunde ei længer række.
Og det var Orm Ungersvend,
Han gik langs med den Strand,
Og der fandt han en Færgebaad
Alt paa den hvide Sand.
Saa seiled han til Hjelmer-Øe,
Sin Faders Død at hævne,
Der mødte brat han Gjord og Alf,
Som om de var sat Stævne.
De bød ham ingen anden Bod
End Spot for hans kiær Fader,
Og til Stalbroder havde han
Kun Birting Brynjehader.
Saa gik i Kreds han, En mod To,
Og det i Dage tvende,
Det batted ei, alt hvad han slog,
Den Kamp fik aldrig Ende.
Det mærkede skiøn Havfru godt,
Og saa tog hun til Orde:
“Det nytter ei, Orm Ungersvend,
Dit Vaaben de forgjorde.
Sving Sværdet over Hoved dit,
Og avet om til Side,
Stik Odden og i Jorden ned,
Da bedre det vil bide!”
Saa svang han Birting avet om,
Og hvæssed Od og Egge,
Saa slog han til af al sin Magt,
Og veiede dem begge.
Saa svøbde Orm sin Faders Sværd
I Silke med god Vilje,
Og saa drog han til Kongens Gaard,
Drak Bryllup med sin Lilje.
Mens Skoven stander al udi Blomster.
Vidrik Velandsøn.
Det var Dankonnings Systersøn,
Han stod paa Kongestævne:
“Vil I mig laane af eders Mænd,
Min Faders Død at hævne?”
Mens han bærer Guld og AmberRav. paa sin Haand.
“Jeg laane dig vil af mine Mænd
Alle dem, som dig vil følge,
Bedst tjende dig Vidrik Velandsøn,
Det vil jeg ikke fordølge.”
Dankonning
triner i Stuen ind,
Saa klar, som Luer brænde:
“Hvormange af mine raske Hofmænd
Vil følge af Land min Frænde?”
Men de skød alle Hætte for Mund,
De turde ei Kongen svare,
Undtagen Vidrik Velandsøn,
Han sagde: jeg er ingen Hare.
Og det var Vidrik Velandsøn,
Han tænkde paa Hæder og Ære:
“Vi skikke nu frem vort Feidebud!
Ustjaalet er bedst at bære.”
Og det var ungen Hammer Graa,
Løb vesterud af By,
Og alle de, ham imøde kom,
De skifted' baade Lød og LydFarve og Stemme..
Og det var ungen Hammer Graa,
Ham skinned Guld paa Bringe,
Og der var hverken Høg eller Hund,
Kunde følge den Svend til Thinge.
Og ind kom ungen Hammer Graa
Og stædtes saa for Borde,
Og snild var han i Tale sin,
Og saa tog han til Orde.
“Hil sidde I, Vendels Konning prud!
De andre jeg vil ei nævne,
Imorgen kommer han, Jern-Ulf,
Sin Faders Død at hevne.”
“Langt heller maatte med Kiep i Haand
Han vogte Kvæg under Lide,
End sende idag mig Feidebud,
Imorgen med mig at stride.
Langt heller han som den mindste Orm
Maatte krybe alt under Fjelde,
End yppe med mig en Hadingskiv,
For jeg hans Fader mon fælde.”
“I høre mig, Vendels Konning prud!
I holde dog Tand for Tunge,
Op da voxer den unge Hvalp
Med hvasse Tænder i Munde.”
“Der er ingen Kæmpe i Verden til,
Som kyse mig kan og rædeskræmme.,
Undtagen han, Vidrik Velandsøn,
Og han er ikke tilstæde.”
Og det var en af Kongens Hofmænd,
Han sagde: fuldvel jeg veed,
At Kæmpe er Vidrik Velandsøn,
Som Faderen hans var Smed.
Jeg selv var med paa Dovrefjeld,
Hvor Kæmper de drukke inde,
Der gjorde han, Vidrik, et Spilop,
Som ganger mig seent af Minde.
Vel femten Kæmper han slog til Jord,
Det kaldte han kun at lege,
Jeg stod saa nær og saae derpaa,
Mine Kinder de gjordes mig blege.
“Men laae end Vidrik i Loftet syg
Og kunde sin Hest ei vende,
I maatte dog møde i aaben Mark
Fuldmodige Dannesvende.”
Det svared Kongen af Vendel brat,
Han tænkde paa Hæder og Ære:
Imorgen jeg møder i Høvdings-Storm,
Om ellers mig Hest kan bære.
Af Kongens Kæmper da en fløi op,
Sin Villie lod han kiende:
“Den Vidrik er en Kulfustes Søn,
Vi løber ham overende.”
Det Hammer Graa saa hardt fortrød,
Han tog dog ei til Orde,
Men Kæmpen han med Næve slog,
Saa han faldt død til Jorde.
Det meldte Kongen af Vendels Land,
Hans Kinder blev saa røde:
Hvi slogst du saa min Kæmpe gæv
Ned for min Fod tildøde?
Det svared dristig Hammer Graa:
Det maa vel Kongen vide,
At spottes Vidrik eller jeg,
Det vil jeg aldrig lide.
Saa fort han løb, og brat han stod
For Dannemænd de fromme:
“I hvæsse nu Spyd og skærpe Sværd!
Imorgen vil Kongen komme.”
De red i den bælgmørke Nat,
Alt over Mark og Banke,
Der skinned Lys, som det var Dag,
Af deres Vaaben blanke.
De rede frem for Birtingsborg,
Alt over Gjaldemyre,
Syvhundred stærk, den Kæmpetrop
Var klædt i Brynjer dyre.
De reiste Banner paa Birtingshed',
Der saae man Løven hin røde,
Der var saamangen uskyldig Mand,
Som maatte sig der forbløde.
De skiød med Bue, de hug med Sværd,
Enhver, som han mest kunde voldemagte.,
Og ud saa sprang den røde Sved
Og Ilden af deres Skjolde.
Og det var Kongen af Vendels Land,
Han keg giennem Hjelme-Gitter:
“Og hvo er fremmerst i Hob idag,
Som mit Folk saa slaaer og splitter?”
Det svared en af Kongens Hofmænd,
Han tog paa Vidrik Kiende:
Det er ham, Vidrik Velandsøn,
Med Mimmering hvast ihænde.
Og Konningen svared ham igien,
Alt under Hjelm hin trange:
Jeg strider nødig imod det Skjold,
Hvori skinner Hammer og Tange.
Og det var Kongen af Vendels Land,
Han hug sin Hest med Spore,
Han red til Vidrik Velandsøn,
Og vilde ham strakt til Jorde.
Og det var Kongen af Vendels Land,
Han mon baade hugge og støde,
Saa Vidrik kunde ei giøre meer
End værge for sig og bøde.
“Nu haver jeg standet dig atten Hug,
Vel flere og ikke færre,
Du stande mig et for alle dem
Og for din Konninge-Ære!”
“Og haver du staaet mig atten Hug,
Var flere de eller færre,
Jeg stander dig samme Tal igien,
Og er ikke Konning des værre.”
Og saa tog han en Silketraad,
Bandt den om Hjelmen røde:
“Det spørge aldrig min Fæstemø,
En Smedesvend slog mig tildøde!”
Og Vidrik taler til Mimmering saa:
Viis nu, hvortil du mon due!
Thi det var ikke i hundrede Aar
Jeg hugged af vredere Hue!
Saa fast holdt han paa gyldne Haandfang,
At Blod sprang af Neglerod,
Han hugged paa Kongens forgyldte Hjelm,
Saa Odden i Sadelen stod.
Og det var Vidrik Velandsøn,
Han holdt under grønne Lide:
“Og er her ingen af Kongens Mænd,
Som lyster med mig at stride?”
Og det var ungen Hammer Graa,
Han blinked med sine ØvneØine.:
“De ligge nu alt og tie kvær
Som Muus udi første Søvne!”
Men han bærer Guld og Amber paa sin Haand.
Sivard Snarensvend.
De vare syv og syvsindsti,
Der de droge ud fra Halde,
Og der de komme for Brattingsborg,
Da sloge de op deres TjaldeTelte..
Det dønner under Hov for Danske Hofmænd, naar de udride.
Kong Nilaus stander paa høien Tind,
Og seer han sig om saa vide:
“Hvi holde de Kæmper deres Liv saa fal,
At dem lyster her at stride?
Og hør du, Sivard Snarensvend,
Omvanket har du saa vide,
Og friste skal du disse Kæmpers Mod,
Til dem under Tjalden ride.”
Og det var ham, Sivard Snarensvend,
Han red under Tjald med Ære:
“Velkommen, I Dannerkongens Mænd!
Velkomne saa skal I være.
Og hvilken af eder, I Danske Hofmænd,
Som regner sig med de Bedste,
Med ham vil jeg vove en Dyst idag
Om begge vore gode Heste.”
De Kæmper leged paa Tavlebord,
De Terninger randt saa vide,
Og det faldt unge Hr. Humle til,
Han skulde med Sivard stride.
Saa slog han sammen det Tavlebord,
Ham lysted ei meer at lege,
Ei vil jeg dølge hvad Sandhed er,
Hans Kinder de bleve saa blege.
“Og hør du, Vidrik Velandsøn,
Du est en Mand fribaaren,
Og vil du laane mig Skimming idag,
Jeg sætter dig Pant til imorgen.”
“Men skal jeg laane dig Skimming idag,
Som haver ei Mage blandt Heste,
Ipant du sætte mig Løsning-Skov,
Og Borgene tolv af de bedste!”
“Af Borgene stoltest i Birtingsland,
Jeg byder dig otte til Fæste,
Dertil min Syster, den Liljevand,
Jeg mener, hun er af de Bedste.”
“Men Sivard han er en stærblind Svend,
Han seer ei, hvor Glavindet ender,
Og kommer til Skade saa Skimming idag,
Det bøder ei alle dine Frænder.
Og Sværdet ruller i Sivards Haand,
Som KringlenHjulet. ringler i Spore,
Saa, Humle hin unge, du vogte dig for
At komme ilag med den Daare!”
“Med Borgene ni end Riddere syv
Jeg sætter ipant, om dig lyster,
Og kommer saa Skimming til Skade idag,
I Bod jeg dig giver min Syster.”
Saa satte han sig paa Skimmings Ryg,
Saa gladelig monne han ride,
Men Skimming blev underlig derved,
At hannem stak Spore i Side.
“Om alle de Borge var af Guld,
Og alle de Aaer af Vin,
Jeg tog dem ikke for Skimming idag,
Jeg takker Gud, han er min”.
Det første Ridt, de sammen red,
De Helte var begge saa starke,
Isønder gik Humles Sadelring,
Hans Skjold drev langt i Marke.
“Mig tykkes, du est en faur Ungersvend,
Din Hest kan godt du ride,
Stat af og gjorde ham om igien
Et Stød vil jeg dig bidebie..”
Det andet Ridt, de sammen red,
De BaadeBegge. var Kæmper druedrøie.,
Da begge deres Sadler sprang itu
Og Humle fra Sadelbue.
“Nu haver for dig jeg baaret Pris,
Og Skimming haver jeg vundet,
Du sige mig nu, du Ungersvend,
Hvad Rod du af er rundet!”
“Min Fader er Abelon Haardestaal,
En Konning af Birtingsrige,
Og Dronning Ellen saa fin og gæv,
Min Moder er hun tillige,
Min Kæmpeslægt er saa vidt berømt,
Som nogen Mand kan fare,
Og Humle, det er mit eget Navn,
Velkiendt i Kæmpeskare.”
“Er Dronning Ellen
din Moder huld,
Hun er min gode Veninde,
Og selv er du min Systersøn,
Fra dig vil ei Skimming jeg vinde.
Men tag mine Skjolderemme to,
Og bind mig fast til Egen,
Og rid saa hjem med Lykke din,
Og siig, du vandt ved Legen!”
Og ind kom Humle i Kjortel grøn:
“Nu haver jeg Spillet vundet,
Det saae han, Sivard den stærblinde Svend,
Han stander i Skoven bundet.
Saa vel har jeg været i grønne Lund,
Og fanget en Fugl om Foden,
Jeg fangede Sivard Snarensvend,
Og bandt ham ved Egeroden.”
“Vel høit saa braller du Ungersvend,
Og farer dog kun med Tant,
For vist var det med Villie gjort,
Om
Sivard i Skov du bandt.”
Og det var Vidrik Velandsøn,
For han vilde Sandhed vide:
“Saa rider jeg mig i Rosenslund,
Og seer, hvor Sivard mon lide.”
Det meldte Sivard i grønne Lund:
Hist seer jeg Vidrik ride,
Og finder han mig, ei bliver heelt
Et Ribbeen i min Side.
Og Vidrik han red paa Skimming frem,
Han kneised alt som en Løve,
Da rykked op
Sivard
den Eg med Rod,
Han turde ei længer tøve.
Og Dronningen staaer i Høieloft,
Hun seer sig om saa vide,
Hun seer ham, Sivard Snarensvend,
Med Egen ved sin Side.
Det meldte Dronningen saa mild,
Der hun saae Sivard komme:
Saa men, det var i Nød og Trang,
Du plukked slig en Blomme.
Og Kongen stander ved Borgeled
Alt i sin Brynie ny:
“Hist kommer Sivard Snarensvend,
Og han løber Sommer ad By!”
Og der gaaer Dands paa Brattingsborg,
Der dandse de stærke Helte,
Der dandser og den stærblinde Svend
Med Egen under sit Belte!
Det dønner under Hov for Danske Hofmænd, naar de udride.
Svenn Felding og den Tydske Dronning.
Der stunder ind til Dannemark
Saamangen en ærlig Mand,
Der komme og Tydske Riddere fleer
End jeg opregne kan.
De stunder ind til Danmark.
Og det var Dannerkonningen,
Han kaldte paa Svende to:
“I bede Hr. Svenn Felding
I Salen for mig indgaae!”
Og ind kom Hr. Svenn Felding
Og stod for Kongens Bord:
“Hvad vil I, Dannerkonning,
Hvi sendte I mig Ord?”
“Og hør du mig, Svenn Felding!
Du skal i Herrefærd,
Og du skal fare til Tydskland
At hente min Hjertenskiær'.”
“Og skal jeg fare til Tydskland
Og hente eders Hjertenskiær',
Da veed I vel, det nytter ei,
At jeg kommer ene der.
Vel hundred' Brynjeklædte
Mig følge af eders Gaard!
Saa axler selv jeg Kaaben
Med Foer af Sobel og Maar.”
Saa seiled han til Tydskland,
Var Dansk i Sind og Skind,
Og saa gik han i Høieloft,
For Tydsklands Konge ind.
“Hil sidde I, Konning høibaaren,
Alt over eders brede Bord!
Nu Kongen af Danmarks Rige
Har sendt eder Beile-Ord.”
Det meldte Hr. Svenn Felding,
Det første, han Juttelil saae:
“Og Skam faae begge de Hænder,
Som skulde dine Øine toe!”
“Og hør du, Hr. Svenn Felding!
Du spotte mig ei til Harm!
Jeg haver det forsande spurgt,
Du er et Slegfredbarn.”
“Og om jeg er et Slegfredbarn,
Har Frænder jeg med de Bedste,
Saa jeg kan slide Skarlagen rød,
Og ride med hundrede Heste.”
“Men der er aldrig saa arg en Skalk,
Haver han et par røde Hoser,
At naar han kommer i Tydskland ud,
Han jo af sin Slægt sig roser.”
“Og der er aldrig saa arg en Svik,
Haver hun en guldsprængt Hue,
Naar hun kommer ind til Dannemark,
Hun kalder sig jo en Frue.
Men Børen blæser saa blidelig,
Og Bølgen leger paa Sand,
Det hjelper ikke, vi tøve her,
Langt fra vort Fæderneland.
Vil I da følge, saa er det Tid,
Min Herre, han faaer sin VilleVillie.,
Den Gud, som sammenføier let,
Kan eder og snart adskille.”
Og det var Hr. Svenn Felding,
Tog Juttelil i sin Arm,
Saa satte han hende saa trofast ned,
Det gjaldt i hver hendes Tarm.
Og det var Hr. Svenn Felding,
Han styred sin Snekke til Land,
Og det var Dannerkongen,
Han tumled sin Hest paa Sand.
Og det var Hr. Svenn Felding,
Han viftede med sin Hat:
“Min Herre, I sprænge ei Hors idag!
Vi har ikke Fryden fat.”
Saa tog de strax den unge Brud,
Og førde hende op i Land,
Og hende timedes Hæder stor,
Af Kvinde saavelsom Mand.
De satte hende i Gyldenkarm,
Med Ædelstene saa prud,
Dem gav hende Dannerkongen,
For han tog hende til Brud.
“Lidt Godt man høit skal sætte,
Og sjelden see dertil;
Saa mangen er Skæbne i Bryllupsfærd,
Saa underlig gaaer det Spil.”
Det meldte Jomfru Juttelil,
Der hun det Brudehus saae:
Gid de faae Skam, de Tømmermænd,
Som her lagde Vinn oppaa!
Gid de faae Skam, de Tømmermænd,
Som her toge Øl og Mad!
Og saa faae han, Svenn Felding selv,
For usselt han bar sig ad!”
Det meldte Hr. Svenn Felding,
Han kunde den Spot ei lide:
Saa vende I eders Vogn omkring
Og lade ad Tydskland glide!
Det meldte Hr. Peter Kæmpfer vredt,
Han var en Kæmpe saa stark:
Idag saa vil jeg dyste med dig
Om Hors og hundrede Mark.
“Alt nok saa haver jeg Heste paa Stald,
Og Penninge i mit VæreVærge ᴐ: Giemme.,
Men jeg vil dyste med dig idag
For Danske Jomfruers Ære.”
Det første Ridt, de sammen red,
De Kæmper var begge saa starke,
Isønder sprang Svenn Feldings Spær,
Deres Skjolde drev langt i Marke.
Da loe hun, Jomfru Juttelil,
Hun smiled under Skarlagen-Skind:
“Saadanne er alle mine Hofmænd,
Jeg førde i Dannemark ind.”
Det andet Ridt, de sammen red,
De Kæmper vare saa vrede,
Da sank Hr. Peters Hest i Knæ,
Hans Hoved drev langt paa Hede.
Da græd hun, Jomfru Juttelil,
Og Hænderne sammen slog:
“Usalig jeg ind til Danmark kom
Med stærkeste Kæmper to.”
Da loe han, Dannerkonning, smaat,
Han smiled under Skarlagen rød:
“Saadanne er alle de Danske Hofmænd,
Som jeg giver Guld og Brød.”
Og det var aarle, Fru Juttelil,
Hun krævede Morgengave:
“Svenn Feldings Hoved I give mig!
Jeg vil ikke andet have.”
“Jeg giver dig Sølv, jeg giver dig Guld,
Og Borge hos mig at voldeat raade for.
Men aldrig faaer du en Draabe Blod
Af Dannemænd de bolde.”
De stunder ind til Danmark.
Svenn Feldings Pillegrimsfærd.
Og det var Hr. Svenn Felding,
Og han red sig til Rom,
Hver Dansk Pillegrim maa love,
At han der nogentid kom.
Der de red ud af Dannemark,
De var kun Pilgrimme tvende,
De giæstede dem en Jomfru skiøn,
Stor Ære de nød hos hende.
Hun satte Svenn Felding øverst til Bords
For hele den Ridderskare,
Og det da lysted den stolte Jomfru,
At vide, hvorfra de vare.
“Det er ingen fattig Pillegrim,
Os haver iaften giæstet,
Paa Skjortelinningen jeg det seer,
Den er med røde Guld fæstet.
Paa Skjortelinningen jeg det seer,
Alt med sit røde Guldfæste,
I er vist Kongen af Dannemark,
I vide at ramme vort Bedste!”
“Ei er jeg Kongen af Dannemark,
Ei heller er jeg hans Lige,
En Pillegrim er jeg, som I seer,
Dog født i Dannemarks Rige.
Men hør I det, min stolte Jomfru,
I ville mig ikke fortykkefortænke.!
De Børn, som fødes i Dannemark,
De fødes hver med sin Lykke.”
Og alt da sad den stolte Jomfru
Og syede de Silkesømme,
For hvert et Sting, hun tog paa dem,
Hendes Taarer randt i Strømme.
“Og hør I det, min stolte Jomfru!
Hvi rinde de Taarer stride?
I sige mig noget af eders Nød!
Jeg dulmer kanskee den Kvide.”
“Her er en Rise, saa lang og leed,
Han vil vort Land forøde,
Han vil ikke have anden Kost
End Fruer og Møer til Føde.
Jeg har det alle mine Dage hørt,
De Danske Mænd er saa fromme,
Jeg takker nu Gud i Himmerig,
Her En af dem maatte komme.”
“Ja, havde jeg Hest og Brynje god,
Som var til de Danske Mage,
Da vilde for eder, min stolte Jomfru,
Med Risen jeg bryde en Stage.”
Og frem kom Heste i hundredtal,
De var baade sorte og hvide,
Men alle saa for Svenn Feldings Haand
De bugned, til Jomfruens Kvide.
Det meldte Svenn Felding, og gav et Suk:
“Gid jeg mig for Guld og Penge
Kun havde en Hest fra Dannemark,
Opdrættet paa Danske Enge!
Jeg førde med ud af Dannemark
Vel femten gode Guldringe,
Og havde jeg mig en Tybohest,
Da skulde for ham de springe.”
Der kom tilsidst en Møllermand,
Han sagde det ei i Taaget:
Jeg har en Hest fra Dannemark,
Og han er dannebroget.
Jeg har en dannebroget Hest,
Er født i Sæbylund,
Og hvergang han til Mølle gaaer,
Han bær' sine femten Pundtredive Tønder Byg..”
“Og hør du gode Møllermand,
Du lade mig Hesten see!
Og er vi Danske begge To,
Da tør vi vel gaae for Tre.”
Den Hest fuldgod, da han kom frem,
Han var som Mølleren sagde,
Med Hofte høi og Bringe bred,
Svenn Felding Sadel paalagde.
Og han drog af sine Handsker smaa,
Hans Hænder var meget hvide,
Og selv han gjorded sin gode Hest,
Paa andre tør han ei lide.
Han gjorded sin Hest med Gjorde tre,
De stærkeste, han kunde finde,
Det første, Hesten sig gjorde ud,
Da brast de alle som Tvinde.
Det var de Fruer af Pommerland,
Og mange Jomfruer kloge,
De slynged af Silke og røden Guld
En Sadelgjord til Dannebroge.
Saa blev han gjordet foruden Fals;
Han pusted og fnøs af Vrede,
Saa Ingen uden Svenn Felding selv
Kunde ham af Stalden lede.
“Og hør du det, min gode Hest,
Og sviger du mig kun ikke,
Fordi du haver lidt Mandevid
Jeg skal dig linne en Prikke.”
Det første Ridt, de sammen red,
De Kæmper var begge saa starke,
Deres Heste baade de sank i Knæ,
Deres Spær drev langt i Marke.
Det andet Ridt, de sammen red,
De Kæmper var begge saa vrede,
Og Troldens Nakke da brast itu,
Hans Hoved drev langt paa Hede.
Og ud da ginge de Riddere ni
Svenn Felding at byde det Bedste,
De bøde ham Krone og Kongenavn,
Naar Jomfruen han vilde fæste.
“Nei, jeg haver mig en Fæstemø
I Østerlands Kongerige,
For Tønder syv af det røde Guld,
Jeg vil hende ikke svige.
I lade kun bygge et muret Huus
For Danske, som her mon giæste!
I spare for dem paa Pilgrimsfærd
Ei Brød og Vin af det Bedste!”
Thors-Hammeren.
Og det var Thor af Havsgaard,
Rider over de grønne Enge,
Der tabde han sin Hammer af Guld,
Og borte var den saa længe.
Saa vinder han Sverrig.
Og det var Thor af Havsgaard,
Han taler til Broder sin:
Du fare mit Bud til
Nørrehald,
Og lyse om Hammer min!
Og det var liden Loke snild,
Han foer i Fjederham,
Og saa fløi han til Nørrehald
Alt som han saae sit Ram.
Og midt udi den Borgegaard
Der axler han sit Skind,
Og saa gaaer han i Høieloft
For Thussegreven ind.
“Velkommen Loke liden her!
Vi saae dig ei saa længe,
Hvad Nyt er der i Havsgaard nu
Som Græsset groer i Enge?”
“Hvad Nyt der er i Havsgaard nu,
Det er ei af det Bedste,
For Thor har mistet Hammer sin,
Derfor mon her jeg giæste.”
“Sin Hammer faaer ei Thor igien,
Gaaer ret han eller avet,
Thi femten Favne under Jord
Der ligger den begravet.
Sin Hammer faaer ei Thor igien,
Slet intet Bud kan batteforslaaer.,
Undtagen Jomfru Freialil,
Og alle hendes Skatte.”
Og det var liden Loke da,
Han foer i Fjederham,
Saa fløi han hjem med kort Besked,
Alt som han saae sit Ram.
“Din Hammer faaer du ei igien,
Slet intet Bud kan batte,
Undtagen Jomfru Freialil
Med alle hendes Skatte.”
Det svared Jomfru Freialil,
Hun var i Hu saa vred,
I give mig til en kristen Mand,
Ei til den Trold saa leed!
Men smykke vi ham, som Skaden tog,
Og rede hans Haar med Kammen,
Og føre vi ham til Nørrehald,
At stride for Brud med Gammen!”
Saa smykked de Kæmpen som en Brud,
Og gjorde med ham saa Gilde,
Og Legeren fik det røde Guld,
For op til Dands at spille.
Saa toge de den væne Brud,
Satte hende paa Brudebænke,
Og Thussegreven gik lystig frem,
Han vilde for Bruden skiænke.
Fem Oxekroppe, dem aad hun op,
Og tredive Svine-FlykkeFlæskeskinker.,
Med hundrede Brød og dertil syv,
For hun begiæred at drikke.
Tolv Tønder Øl, dem drak hun ud,
Før hun kunde Tørsten slukke,
End drak hun ud en Balle fuld,
Saa tog hun paa at klukke.
Og Thussegreven gaaer ad Gulvet frem,
Sine Hænder monne han vride:
“Hvem saae dog slig en tørstig Brud,
Som kunde saa hvast og bide!”
Det svared liden Loke snild:
Saa raser man i Ungdommen,
Hun sulted sig selv i otte Døgn,
Af Længsel efter Brudgommen!
Men det var Thussegreven leed,
Han stod ei til at trøste,
Han raabde saa i vilden Sky,
At Salen den maatte ryste.
“I hente mig brat Guldhammeren,
Jeg vil den gierne undvære,
Naar Bruden jeg saa kan vorde kvit,
Enten med Skam eller Ære.
Saa bar da otte Kæmper brat
Den Hammer ind paa Træ,
Og lagde den saa læmpelig
Tvert over Brudens Knæ.
Og det var da den væne Brud,
Med Hammeren i Hænde,
Hun saae paa den saa gladelig,
Hun som en Vaand den vendte.
Hun først til Thussegreven slog,
Den Trold saa bred og lang,
Og saa de andre Trolde smaa
Hun gjorde Veien trang.
Og det var Loke Liden da,
Monne sig saa vel omtænke:
“Nu lader os fare til Havsgaard hjem
Med den bedrøvede Enke!”
Saa vinder han Sverrig!
Agnete og Havmanden.
Agnete, hun stander paa Høieloftsbro,
Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.
Haa, haa, haa!
Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.
“Og hør du, Agnete, saa faur og saa fin,
O vil du ei være Allerkiæreste min!”
“Jo, naar du mig elsker af Hjertens Grund
Og tager mig med dig til Havsens Bund.”
Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,
Saa tog han hende med sig til Havsens Bund.
Hun var med den Havmand paa niende Aar,
Hun fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.
Agnete, hun laae over Vuggen og sang,
Da hørde hun Engelands Klokker, de klang.
For Havmanden ganger Agnete at staae:
“Saa gierne nu vilde i Kirke jeg gaae.”
“Og gierne saa maa udi Kirke du gaae,
Naar hjem du vil vende til Børnene smaa.”
Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,
Saa satte han hende paa Engelands Grund.
Agnete, hun ind ad Kirkedørren tren,
Hendes Moder bagefter og var ikke seen.
“Og hør du, Agnete, kiær Datteren min!
Hvoraf er du blevet saa bleg om Kind?”
“Jeg var med Havmanden paa niende Aar,
Jeg fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.”
Og Havmanden traadte ad Kirkedørren ind,
Og alle Smaabilleder, de vendte sig omkring.
Hans Lokker, de var som det pureste Guld,
Hans Hjerte og Hu var dog sorrigfuld.
“Og hør du, Agnete, følg hjem med mig!
Nu Børnene længes saa hardt efter dig.”
“Ja, lad dem kun længes, saa meget, de vil!
Det giør nu for mig hverken fra eller til.”
“O, tænk paa de Store og tænk paa de Smaa,
Og tænk paa det Spæde, som i Vuggen laae!”
“Ei mere jeg tænker paa Store eller Smaa,
Og ei paa det Spæde, som i Vuggen laae.
Jeg tænker nu kun paa de deilige Aar,
Som jeg har forloret i Havmandens Gaard.
Haa, haa, haa!
Som jeg har forloret i Havmandens Gaard.”
Bonden i Vildenskov.
Der ligger en Vold i Vesterhav,
Der agter en Bonde at bygge,
Han fører did baade Høg og Hund,
Om Vinteren der at ligge.
De Trolde smaa og Dyrene udi Skoven.
Han tager med baade Kat og Ko,
Han flytter med Stik og Stage,
De vilde Dyr, som i Skoven boe,
De føre derover Klage.
Han hugger Eg og han hugger Ask,
Og Bøgen saa mon han fælde,
Og det fortryder den arge Trold,
At han skulde have den Vælde.
Han hugger Stolper og Sparreværk,
Ei før saae man Hænder saa raske,
Og alle de Trolde, i Bjerget boe,
De spørge, hvi tør han saa braske!
Dertil saa svared den mindste Trold,
Ei større end som en Myre:
Her er hidkommen en christen Mand,
Ham maa jeg visselig styre.
Syvhundred' Trolde de var saa vel,
De samlede dennem i Ring,
Og de fløi alle til Bondens Gaard,
Der vilde de sætte deres Thing.
Det var den Bonde af Vildenskov,
Han Øie fik paa de Trolde:
“Nu hjelpe mig vel Marias Søn
Og alle de Engle bolde!”
Og han slog Kors i hver en Vraa,
Og mest i sin Forstue,
Det saae de Trolde, som var ham næst,
Kun ilde mon det dem hue.
De fløi i Øst og de fløi i Vest,
Og Somme de fløi mod Norden,
De foer i Bjerge, de sprang i Flint,
Det var for dem som en Torden.
Men det var ham, den mindste Trold,
Han lod sig ei forskrække,
Han flygted ei for Korsets Tegn,
Gik lukt igiennem Vægge.
“Og hør du Bonde af Vildenskov!
Dig times vist en Ulykke,
Hvo haver givet dig det Forlov,
At du hos mig maatte bygge?
Men vil du bygge og boe i Fred,
Du drages det vel til Minde,
Da skal du give mig Husfru din,
For hende saa vil jeg vinde.”
Det svared bange den Bondemand:
Lad Ellene mig beholde,
Og tag saa kun baade Guld og Gods!
Jeg giver dig det at volde.
“Saa træder jeg først baade Ellen og dig
I Smuld ei til at opsanke,
Saa tager jeg alt dit Gods og Guld,
Og lægger det under min Banke.”
Vildraadig stod da den Bondemand,
Han bar ikke vel den Vaande,
Saa gav han Ellen, sin Husfru fin,
Troldpuslingen til Haande.
Og glad blev han og sprang omkring,
Tog hende saa ømt i Arme,
Om Kinderne blev da hun saa bleg,
Var sønderknust af Harme.
Og det da meldte hun i sin Nød,
Hun fældte saa modige Taare:
“Gud naade mig arme, usle Viv,
Mine Kaar skulde være saa haarde!”
Han kyssed første og anden Gang,
Det hende var haardt at døie,
Han blev derved saa leed en Trold,
Som man kunde see for Øie.
Men det var ved det tredie Kys,
Marias Søn hun paakaldte,
Da skifted han brat sin Troldeham,
Saa vare hans Timer talte.
Han blev sig til en Ridder skiøn,
Han sagde til Bondens Kvinde:
Nu skal du være min Venneviv,
Dog ikke foruden dit Minde.
Og alt det Guld i Engeland er,
Det mit og dit skal være,
Din Husbond jeg give vil for dig
Baade Guld og Gods og Ære.
Jeg var mig saa spædt et Kongebarn,
Min Moder de bar til Jorde,
Min Stifmoder var mig vred og gram,
Til en Trold hun mig forgjorde.
“Du ædle Ridder! vi takke nu Gud,
Som os haver løst af Vaade,
Saa fæste du dig en Jomfru væn,
Med Glæden leve I Baade!”
“Og kan ei dig selv til Viv jeg faae,
Din Datter saa vil jeg have,
For den Velgierning, af dig jeg nød,
Giengiælder ei Gunst og Gave.”
Den Bonde, han bygger nu paa sin Øe,
Slet Ingen giør ham Umage,
Hans Datter er Dronning i Engeland,
Hun har sine kronede Dage.
Og Ellen, hun lever med Bondemand sin,
De ere hinandens Lige;
Deres Datter, hun sidder paa Gyldenskrin
Og raader for Land og Rige.
De Trolde smaa og Dyrene udi Skoven.
Dalby-Bjørnen.
Der gaaer en Bjørn paa Dalbyhed',
Og han er stærk og han er feed,
Og Øxen og Heste han lægger ned.
Mens vi nære Fryden i
Danmark.
De Bønder, de ere saa ilde ved,
At dem skal plage den Bjørn saa leed.
De lægge op Raad og tænke paa,
Hvor de skal Bugt med Bjørnen faae.
Da lod de Svin paa Skoven gaae,
Paa Lur hos dem en Vogter laae.
Men Bjørnen kom fra Hi paa Stand,
Og fældte brat den Bondemand.
Da ridende kom en Hofmand fast,
Han hørde, hvor Bondens Hjerte brast.
Og Bjørnen sagde: velmødt, Hofmand!
Ei bort jeg løber, men holder Stand.
Og har du Sværd og Spyd i Hand,
Saa har jeg Kløer og Huggetand.
Saa droges de i Dage to,
Den tredde gjorde de ligesaa.
Den fjerde Dag, der Nat faldt paa,
Den Hofmand under Bjørnen laae.
“Du stolte Ridder, du seer det nu,
At Seir over mig ei vinder du.
Thi født er jeg til Navnet stort,
Min Stifmoder haver mig forgjort.
Et Baand er bundet her om min Hals,
Det gjorde hun med Svig og Fals.
Saa har jeg løbet i vilden Skov,
Gjort stor Ulykke og saa Ulov.
Men kan mit Jern du bryde af,
Dit Liv du nyde for Hjelp, du gav!”
“Ja, bede jeg vil for dig en Bøn,
Dig hjelpe af Nød Marias Søn!
Han løse af dig det haarde Baand,
Som vel det mægter hans høire Haand!”
Saa slog han Kors paa Kors i Hast,
Tregange Kors, saa Baandet brast.
Og Bjørnen blev en Ridder bold,
Sin Faders Land fik han i Vold.
Han gav den Hofmand brat i Løn
Hans Syster fin, en Jomfru skiøn;
Stifmoder hans, hun sprang i Flint.
Mens vi nære Fryden i
Danmark!
Verner Valravn.
Valravnen flyver om Aftenen,
Om Dagen han ikke maa,
Og han maa nøies med Lykke tynd,
Som kan ingen bedre faae.
Valravnen flyver om Aftenen.
Alt flyver vilden Verner Ravn,
Saa høit over Borgemure,
Der blev han vaer stolten Irminlav,
Saa sørgende sad hun i Bure.
“Og hør, du liden Irminlav!
Hvi græder du dig saa saare?
Er det for Fader og Moder din
Du fælder saa modige Taare?”
Og det var Jomfru Irminlav,
Hun ud ad Vindvet saae:
“Hvo er vel den, mig trøste vil,
Og høre paa min Uro?
Og hør du, vilden Valravn kiær!
Du flyve herhid til mig!
Og al min lønlige Angst og Sorg
Vil jeg betroe til dig.
Mig fæsted saa bold en Kongesøn,
Vi var hinandens Lige,
Stifmoder min ham trylled bort,
Langt ind i Østerrige.
Jeg havde mig og en Broder kiær.
Og Verner det var hans Navn,
Stifmoder min haver ham forgjort
Alt til saa vild en Ravn.”
“Og hør I, Jomfru Irminlav!
Og hvad vil I mig give?
Jeg før' eder til eders Fæstemand,
Om I tør med mig flyve.”
“Jeg vil dig give det røde Guld,
Og Sølv derhos, det hvide,
Naar du før' mig til min Fæstemand,
Og løser mig af den Kvide.”
“Behold I selv eders Sølv og Guld!
Jeg kræver en anden Gave,
Den første Søn, I til Verden bær,
Ham vil jeg af eder have.”
Og saa tog hun den Ravneklo
I hviden Haand til Munde,
Og svor alt ved sin christen Tro,
Hun vilde ham Sønnen unde.
Saa tog han Jomfru Irminlav,
Og satte hende paa sin Bag,
Saa fløi han over det vilde Hav,
Sig selv til megen Umag.
Og det var vilden Verner Ravn,
Han hvildes paa høie Tinde:
“Nu sidder vi, Jomfru, paa det Hus,
Eders Fæstemand i er inde.”
Og ud kom bolde Hr. Nilaus,
Med Sølvkar monne han stande:
“Velkommen, Jomfru Irminlav,
Til disse fremmede Lande!
Hvad skal jeg give dig, vilden Ravn!
Min Fæstemø hid du førde,
Alt siden jeg foer fra Dannemark,
Slig Tidende jeg ikke hørde.”
Saa drukke de deres Bryllup
I Mag og med stor Glæde,
Og der Timaanedsdagen kom
Hun fødte sin Søn den spæde.
Og det var vilden Verner Ravn,
Han satte sig paa de Tinde:
“Hvad I mig loved, Fru Irminlav,
Det drages I vel til Minde.”
Saa saare hun græd og Hænder vred,
For det var ikke en Pige:
“Nu skal dig have den vilde Valravn,
Det koster dig Livet tillige.”
Ud gik til Ravnen Hr. Nilaus,
Og bød ham Borgene bolde,
Og bød ham Hælvten af alt sit Land,
Maatte han sin Søn beholde.
“Nei, fanger jeg ikke det lille Barn,
Du skal det saa dyrt undgiælde,
For jeg skal hakke dig selv ihjel,
Og hele dit Rige vanhælde.”
Valravnen tog Barnet i sin Klo,
Saa gladelig monne han klukke,
Hr. Nilaus stod og saae derpaa,
Saa ynkelig monne han sukke.
Det høire Øie han hakked ud,
Drak Hælvten hans Hjerteblod,
Saa blev han til en Ridder saa skiøn,
Som vel under Solen stod.
Den deiligste Ridder under Soel
Der blev af Valravn hin lede,
Og det var Fru Irminlavs Broder selv,
Som længe fløi vild over Hede.
Og alle de Folk, som derhos stod,
De fulde paa Knæ i Vaande,
Og bad til Gud-Fader i Himmerig,
Saa Barnet fik Liv og Aande.
Nu sidder Fru Irminlav saa glad,
Alt ved sin Brudgoms Side,
Nu haver hun Broder og Mand og Søn,
Nu har hun forvundet sin Kvide.
Valravnen flyver om Aftenen.
Jomfrusvenden.
Jeg tjende mig i Kongens Gaard,
Jeg kunde om Nat ei sove,
Fortryllet var min Fæstemø,
Hun spilled som Hind i Skove.
Saa vinder den Svend sin Jomfru!
Jeg red mig ud af Kongens Gaard,
Min Fæstemø at oplede,
Jeg saae en Hind i Rosenslund,
Den lysted det mig at bede.
Saa satte jeg Buen for mit Knæ,
Mine Hunde løb Hinden saa nær,
Men hun vilde ikke for Hundene flye,
For hun havde mig saa kiær.
De Hunde traadte den Hind for nær,
Hun maatte omsider flye,
Hun skabde sig til en lille Fugl,
Og fløi saa høit i Sky.
Hun fløi saa høit, hun fløi saa lavt,
Satte sig paa Lindegrene,
Jeg stod med Sorg dernedenfor,
Saa saare maatte jeg mig hvene.
Saa tog jeg Øxen paa min Bag,
Jeg vilde den Lind nedfælde,
Det sagde da Skovens Eiermand:
Det Hug skal du dyrt undgiælde.
“O, lad mig hugge det ene Træ,
Og giør du mig ingen Møde!
Thi fanger jeg ei den lille Fugl,
Da sørger jeg mig tildøde.”
“Og hør du faure Ungersvend,
Lad grønnes den Lindestamme!
Du fanger aldrig den vilde Fugl
Undtagen med Brad hin tamme.”
Saa skar jeg Braden af mit Bryst,
Hængde den paa Lindekviste,
Mit Hjerte sved og Blodet randt,
Men Fuglen jeg vilde ei miste.
Frem fløi den faure lille Fugl,
Med Vingerne hun rysted,
Og kviddred, som hun alt forstod,
Og sig derved forlysted.
Hun hakked' i den Brad saa fast,
Lod den fuldgodt sig smage,
Og hun, jo længer hun aad deraf,
Desbedre mon mig behage.
Ned fløi den faure lille Fugl,
Hun paa min Haand sig satte,
Da blev hun til en Mø saa skiøn,
Som nogen Mand kan fatte.
Hinanden klaged vi vor Nød,
Betroed vi vor Glæde;
O vee! naar den, man haver kiær,
Er ikke meer tilstæde!
Saa vinder den Svend sin Jomfru!
Nattergalen.
Jeg veed vel, hvor der stander et Slot,
Opmuret af Marmorstene,
Det haver saamangen Knap af Guld,
Er tækket med Sølv det rene.
Og ved det Slot der stander en Lind,
Med deilige grønne Kviste,
Og deri synger en Nattergal,
Som af sig selv hun vidste.
Der ridende kom en Ridder fin,
Og hørde den Nattergal sjunge,
Saa sært tilmode han blev derved,
For det var ved Middagsstunde.
“Og hør du mig, liden Nattergal!
En Vise jeg beder dig kvæde,
Jeg la'r dine Fjer med Guld beslaae,
Med Perler din Hals beklæde.”
“Jeg skiøtter ei om de Perler smaa
Og Guldet, du har ihænde,
I Verden er jeg en fremmed Fugl,
Slet Ingen mig der mon kiende.”
“Er du i Verden en fremmed Fugl,
Ukiendt baade oppe og nede,
Dig tvinger vel Hunger, Frost og Sne
I Skoven, paa Mark og Hede.”
“Mig tvinger ei Hunger, ei Frost og Sne,
I Skoven, paa Mark og Hede,
Mig tvinger heller en lønlig Sorg,
Den giør mig Angest og Møde.
Imellem Bjerge og dyben Dal
Bortrinde de stride Strømme,
Men hvem som haver en fuldtro Ven,
Den ganger ham seent ad Glemme.
Jeg havde mig en Kiæreste bold,
En Ridder udaf de gilde,
Min Stifmo'r spildte vort Giftermaal,
Tilstæde det ei hun vilde.
Hun skabde mig om til en Nattergal,
Jeg skulde om Verden flyve,
Min Broder han blev en Ulv saa graa,
Han skulde i Skoven løbe.
Hun bød ham løbe paa vilden Sti,
Saa Ingen ham der helbredte,
Før han uddrak hendes Hjerteblod,
Syv Vintre derpaa det skedte.
Endnu er jeg saa liden en Fugl,
Som flyver om Verden vide,
Saa kummerfuld jeg slider mit Liv,
Og mest om Vintertide.
Jeg takker dog Gud, har mig opvakt,
Saa nu jeg min Tunge kan røre,
Ei har jeg talet i femten Aar,
Som nu jeg med eder mon giøre.
Jeg har kun sjunget som Fugl paa Kvist,
Med sørgelig Nattergalstemme,
I grønne Lund min Menneskerøst
Var gaaet mig slet ad Glemme.”
“Og hør du mig, liden Nattergal!
Kan det nogen Trøst dig give,
Da sid i Vinter hos mig i Bur,
Til Sommer igien at udflyve!”
“Hav Tak, skiøn Ridder, for Vennebud!
Det ikke dog maa saa være,
Det mig forbyder min Skæbne haard,
Saalænge jeg Fjer mon bære.”
Hun sad saa tryg, den Nattergal,
Den Ridder var af de snilde,
Han greb hende flux ved Foden fat,
For Gud det saa have vilde.
Han gik med hende ind i sit Bur,
Han lukkede Glug og Dørre,
Hun blev saamangt et underligt Dyr,
Som man kan høre og spørge.
Hun blev til Løve, hun blev til Bjørn,
Hun skifted Ormehamme,
Tilsidst hun blev en Lindorm saa leed,
Vilde slugt ham med det samme.
Da skar han løs med liden Kniv,
Saa Blod mon derefter komme,
Da for ham strax paa Gulvet stod
Den yndigste Rosensblomme.
Da blev der Glæde i Borgegaard,
Og Fryd udi Mark og Enge,
Han fanged med List den Nattergal,
Han søgde om Land saa længe.
Græshoppen.
Hr. Jonas ligger i sin Seng,
Han har saa stærke Drømme,
En høvisk Jomfru for ham staaer,
Han kan hende aldrig glemme.
Den Rose vilde han love.
“Jeg byder eder Sølvfade fem,
De ligge udi mit Giemme,
Der Broder min skifted Arv med mig,
Da ginge de ham ad Glemme.
Jeg byder eder det bedste Guld,
Det ligger hos mig i Kiste,
Der Broder min skifted Arv med mig,
Han af det Guld ikke vidste.
Jeg byder eder de Foler tolv,
De løbe i Norden-Skove;
Jeg byder eder de Snekker tolv,
De seile paa salten Vove.
Jeg byder eder de Snekker tolv,
De seile paa salten Vove,
Var jeg en Ridder, som I er nu,
Jeg vilde en Mø trolove.
Det lider fast over Midjenat,
Og Hanen slaaer mod Bjelke,
Saamen, Hr. Jonas, veed I vel,
Det snart er Tid at hjelpe.
Det lider fast ad Morgengry,
Naar Hanen ryster Vinge,
Da bliver jeg til et lille Dyr,
I Græsset mon jeg springe.”
Og det var Herre Jonas,
Han taler til Svende to:
I lægge min gyldne Sadel
Alt paa min Ganger graa!
Saa rider jeg paa Ganger graa
Mig ud i Rosenslunden,
Jeg ride vil alene Mand,
Til Skiemt i Morgenstunden.
Det var Hr. Jonas, frem han red,
Alt under grønne Lide,
Og der han saae det lille Dyr
I Græsset hen at skride.
Det var Hr. Jonas, bøied' brat
Sig ned fra Sadelbue,
Saa kyssed han Græshoppen grøn,
Den blev en skiøn Jomfrue.
“I have Tak, Hr. Jonas bold,
For eders Dyd og Ære!
Alt hvad I mig vil bede om,
Det gierne jeg vil giøre.”
“Den Tak, som byder! Jomfru fin,
Og godt nok er det Bedste,
Saa vil I være Kiærest min,
Da vil jeg eder fæste.”
“Jeg eder har af Hjertet kiær
For alle, i Verden ere,
Saa gierne er i allen Stund
Jeg eders Hjertenskiære.”
Den Rose vilde han love.
Lindorme-Bruden.
Ung Signelil sidder i sit Bur,
Og der slaaer hun Guldharpen pur.
De leged' over Volden.
Hun Harpen slog under Skarlagen-Skind,
Da kom Lindormen skridende ind.
“Stolt Signelil! trolover du mig,
Det rødeste Guld jeg giver dig.”
“Nei, det forbyde den øverste Gud,
At jeg skulde blive Lindorme-Brud!”
“Mens jeg ikke andet af dig kan faae,
Saa kysse du mig og lade mig gaae!”
Saa lagde hun Lin mellem Mund og Mund
Og kyssed Lindormen i samme Stund.
Da slog han op med sin Ormefind,
Saa Blod der sprang paa Skarlagen-Skind.
Lindormen han ud af Salen skred,
Og Signelil' efter, hun Hænder vred.
Og der hun kom paa Høieloftsbro,
Hun alle sine syv Brødre saae.
“Velmødt, vor Syster, Signelil bold!
Hvordan est du kommen i Lindorme-Vold?”
“Min Lykke den var mig ei bedre idag,
Derfor er jeg kommen i Lindorme-Lag.”
Lindormen, han ind udi Bjerget skred,
Og Signelil' efter, hun Hænder vred.
Hun faldt paa sine Knæ og bad sin Bøn:
“O, hjelp du mig nu, Marias Søn!”
Der Lindormen kom i Bjerget ind,
Da kasted' han bort sin Ormefind.
Da kastede han sin Ormeham,
Og Ridders Skikkelse paa sig namtog..
“Hav Tak for Møden, min Fæstemø!
Med eder saa vil jeg leve og døe.”
Det haver stolt Signelil' for sin Bøn,
Hun favner den ypperste Kongesøn.
De leged' over Volden.
Runegaard.
Og det var rigen Runegaard,
Han rider i Rosenslund,
Der møder han Ørnen af Bedelund,
Saa aarle en Morgenstund.
Men nu gælderskriger. Ørnen i Bedelund saa aarle.
“Og hør, du rigeste Runegaard!
Hvi rider du her saa ene,
Alt med din Høg og med din Hund?
Hvor er dine mange Svende?”
“De er Somme tillands, og Somme tilvands
De stærke Bølger at bryde,
Og selv rider jeg i Rosenslund,
De vilde Dyr at skyde.”
“Og skyder du mig de vilde Dyr,
Som mig er agtet til Føde,
Saamen da, rigen Runegaard,
Fulddyrt skal du dem bøde.”
“Alt Nok saa haver jeg Øxen og Kiør,
Med Foler og fede Heste,
Jeg regner det, Ørn af Bedelund!
Kun lidt, om du mig vil giæste.”
“Jeg skiøtter ei om de Øxen og Kiør,
De Foler og fede Heste,
Saa væne haver du Systre to,
Dem agter jeg begge at fæste.”
“Jeg har de Blomster holdt godt i Hævd,
Alt siden vor Fader døde,
Og det forbyde den øverste Gud,
Du skulde dem nu forøde!”
“Kan ikke jeg faae dine Systre to
Alt med dit fuldgode Minde,
Da tager jeg Allerkiæreste din,
Det Speil for hver en Kvinde.”
Saa bukked han, rigen Runegaard,
Sig under de Lindekviste,
De ramme Runer, dem skar han der,
Som han det længe vidste.
Saa bandt han Ørnen af Bedelund
Saa høit over Lindekviste:
“Og hør du det, du grumme Ørn!
Min Kiærest nu skal du miste.”
Bort rider han, rigen Runegaard,
Han lader sin Ganger springe,
Alt sidder Ørnen i Bedelund
Og sveltersulter. over sin Vinge!
Men nu gælder Ørnen i Bedelund saa aarle.
Hevner-Sværdet.
– Saa vel, hei! –
Hr. Peder kom til Borgeled,
Det var Kongen, han stod derved.
Velan! vel over at ride!
“Velkommen Hr. Peder! Sælle
Ungersvend. min!
Og har du saa hevnet Fader din?”
“Jeg har mig været saa syderlig,
Som Solens Brynde, den brænder sig.
Jeg har og været saa vesterlig,
Alt som den Soel, hun hviler sig.
Jeg har og været saa norderlig,
Alt som den Frost, han fryser sig.
Og nu er jeg her saa østerlig,
Alt som den Dag, han lyser sig.
Ret aldrig finder jeg dog den Mand,
Min Faders Bane mig nævne kan.
“Og hvad vil du da give den Mand,
Din Faders Bane dig nævne kan?”
“Jeg lover ham Sølv og det røde Guld,
Saameget som Sand og det sorte Muld.”
Det svarede Kongen i Hovmod sin:
Da finder du her Faderbane din.
Hr. Peder, han slog sig for sit Bryst:
“Lig stille, mit Hjerte! lad være tyst!
Ti kvær, mit Hjerte, forhast dig ei!
Som snarest jeg kan, saa kommer jeg.”
Hr. Peder han træder en Gang fuldsær;
Han ganger i Raad med sit gode Sværd.
“Og hør du mig, Sværd med Klinge god!
Og kanst du nu farve dig ret i Blod?
Og vil du, mit Sværd, nu hjelpe mig?
Jeg har ingen Broder uden dig.”
“Hvorledes kan jeg dig hjelpe nu?
Mit gode HjalteHandfang., det sprang itu.”
Hr. Peder han gaaer til Smed i By,
Og lader sit Sværd saa prægtig flyegiøre istand..
Saa straaler hans Sværd saa yndefuld,
Med Hjalte af Sølv og Knap af Guld.
“Og har ingen Broder du uden mig,
Jeg vil som en Broder og hjelpe dig.
Du være nu kun saa haard i Hu,
Som jeg skal være i Eggen dru!”
Hr. Peder, han gik til Kongens Gaard,
Med Sværd fuldhvast og Hu fuldhaard.
Ei spared han Alder eller Kiøn,
Ei Kongen og ei hans yngste Søn.
Det meldte da han, i Vuggen laae:
Vee ham, som hevner Skade saa!
Du grusomt hevner Fader din,
Gid jeg saa vel maa hevne min!
“Ja, hevnet har jeg Fader min,
Men aldrig du skal hevne din.”
Saa veied han det Vuggebarn,
Og dermed styred han sin Harm.
“Nu hvil dig, Sværd, du har gjort Gavn!
Nu stil dig i vor Herres Navn!”
Det meldte Sværdet træt og mod:
Nu lysted mig dit eget Blod;
Og havde ei du talt til mig,
Da havde nu jeg veiet dig.
Saa gik Hr. Peder til Smede hen,
Lod slaae en Bøile omkring sin Lænd.
Og han tog Bøile om Haand og Fod,
For han vilde giøre Pligt og Bod.
– Saa vel, hei! –
Hr. Peder gik over Kongens Grav,
Alle da sprang hans Bøiler af.
Velan! vel over at ride!
Linde-Møen.
Jomfruen tog over sig Kaaben blaa,
Og ud i Lunden saa monne hun gaae.
Imod saa blid en Sommer.
Hun skaaded' Eg og hun skaaded' Bøg,
Men alt stod Linden saa grøn som Løg.
“Lyksalige Lind! du staaer saa bold,
Som hvert dit Blad var af røden Guld.”
“Du tørst ikke ved saa at rose mig,
Langt bedre Lykke Gud undte dig.
For du sidder inde med varme Been,
Mens jeg staaer ude med frossen Green.
Og vi var elleve Sydskend' smaa,
Da Stifmoder strid vi maatte faae.
Hun skabde os alle fuldilde om,
Men mig dog gav hun den værste Dom.
For Somme hun gjorde til Hinde smaa,
Og Somme hun gjorde til Falke graa.
Mig gjorde hun til saa grøn en Lind,
At jeg skulde staae for Regn og Vind.
Jeg maatte ei staae i Sommerland,
Men kun, hvor Isen blev tyk paa Strand.
Hun bød mig stande og ei faae Bod,
Før Kongesøn mig kyssed' paa Fod.
Imorgen kommer der Beiler til dig,
Da kommer og Tømmermænd til mig.”
“Nei, stat du herude og tænk paa mig,
Mens jeg ganger hjem, beder godt for dig!”
Hun skrev de Breve med hviden Hand
Til hendes kiær' Broder i fremmed Land.
Det første, den Herre de Breve saae,
Han sagde: Christ signe de Fingre smaa!
Min Lykke, den være, som Gud han vil!
Dog skal jeg giøre mit Bedste dertil.
Saa pløied han dristig den salte Søe,
Saa kasted han Anker ved løvgrøn Øe.
Saa axlede han de Skarlagen smaa,
Og saa monne han til Lunden gaae.
Saa kyssede han den Linderod,
Det blev den deiligste Jomfrufod.
Ja, Linden blev til en Mø i Vaar,
Med Rosenskind og udslagne Haar.
Han slog over Møen Skarlagenskind,
Og fulgde hende saa i Loftet ind.
“Hil være dig, Syster, paa Gyldenskrin!
Jeg fandt her i Skoven en Blomme fin.
Her haver du nu den Lilievand,
Du skrev mig til om i fremmed Land.
Nu haver jeg hende af Fængsel frelst,
Hvem under du hende nu allerhelst?”
“Jeg vil allerhelst, kiær' Broder min,
At hun bliver Allerkiæreste din.”
Saa gav han hende saa godt et Guldbaand,
Og derhos sin Tro med hviden Haand.
Hr. Hildebrand fæsted den Rose rød,
Da havde hun ret forvundet sin Nød.
Og han og hans Syster i Gammenslag,
De holdt deres Bryllup paa samme Dag.
Imod saa blid en Sommer.
Guldharpen.
Hr. Villemand og hans Mø saa pur,
(Strængen er af Guld)
De leged' Guldtavl i hendes Bur,
Saa liflig leged' han for sin Jomfru!
Og hvergang Guldterningen randt omkring,
Da randt der en Taare paa Jomfruens Kind.
“Skiøn Jomfru, hvi er I saa sorrigfuld,
Og monne I græde for røden Guld?
Hvad heller mon er det for Sadel og Hest,
Hvad heller for mig, at jeg har eder fæst?”
“Jeg græder slet ikke for Guld eller Hest,
Ei heller jeg græder, for I mig har fæst.
Jeg græder alene for Blidebro,
Der sank tilbunds mine Systre to.”
“I skal ikke græde for Blidebro;
I rider min Ganger med røde Guldsko.
Og alle mine Svende, de ride paa Rad,
De vogte eder vel for det kolde Bad.”
Den Jomfru, hun red over Blidebro,
Da snubled hendes Ganger paa fire Guldsko.
Der gled hendes Ganger med femten Guldsøm,
Og Jomfruen sank for den stridige Strøm.
Den Jomfru oprakde sin hvide Hand:
“Min ædelig' Herre mig hjelpe til Land!”
Hr. Villemand taler til liden Smaadreng:
“Du hente mig Harpen med røde Guldstræng!”
Hr. Villemand gik sig for Strømmen at staae,
Saa mesterlig kunde Guldharpen han slaae.
Han leged' med Læmpe, han leged' med List,
Ei rørde sig Fuglen og Løvet paa Kvist.
Han leged' med Styrke, han leged' med Gny,
Det gjælded i Bjerge, det runged i Sky.
Da revnede Barken paa Birk og paa Eg,
Og Hornene sprang af det brølende Kvæg.
Og saa slog han Harpen tilbunds i Harm,
At ud blæste Kraften af Troldens Arm.
Herop maatte Trolden fra dyben Sø,
“Hold op med din Ringlen, her er din Mø.
Her er med hende hendes Systre to,
Du lade mig nu volde mit Vand i Ro!”
“Velkommen den Ene! velkommen de To!
Men aldrig skal du volde Vandet i Ro.”
Hr. Villemand Sværdet uddrog fuldglad,
Og flakde saa Trolden hin arge midtad.
Han trøsted sin Kiære og Systrene to,
(Strængen er af Guld)
I ræddes aldrig mere for Blidebro!
Saa liflig leged' han for sin Jomfru!
Hellig-Olav og Troldene.
Olav Konning og Broder hans
Vædded om Norge udenlands,
Broder hans,
Vædded om Norge udenlands:
“Hvilken af os, der seiler bedst,
Han er til Norges Rige næst.”
Det er saa fagert i Throndhjem at hvile.
Harald meldte et Ord paa Trods:
Det er et Ord imellem os
Seile vil jeg omkap med dig,
Først dog bytte du Skib med mig!
Ormen farer alt som en Pil,
Oxen haver slet ingen Iil
Ormen driver, som Himlens Sky,
Oxen drives kun seent til By.
Olav svared: du trøste dig!
Hvad dig tykkes, og tækkes mig
Skyd med Ormen kun Fart saa glad!
Og tilbyes kommer Oxe lad.
Olav meldte: før løs vi slaae,
Lader os kiønt til Kirke gaae!
Deilig over den Kirkegaard
Skinned som Guld hans faure Haar.
Brat kom Bud der til Kongen fin:
Alt paa Farten er Broder din.
Olav svarer: paa Verdens Øe
Hver maa seile sin egen Sø.
Først ei altid er bedst om Bord,
Messen hun er vor Herres Ord.
Olav sidder i Fremmerstavn.
“Beenframligefrem. Oxe, i Herrens Navn!”
Oxen rysted de hvide Horn,
Snøfted alt som han lugted Koen,
Strakde Sener i Damp og Røg,
Efter Bølgen stod husehøi.
“Smaadreng: klavre du op i Raa,
See, om end vi kan Harald naae!”
“Jeg seer alt under Norges Land
Silkeseilet med Guld i Rand.”
Ormen lange med Gyldenspeil
Skvulpede der med Silkeseil,
Olav klapped paa Oxens Lænd:
“Bræmsen bider, nu stik i Rend.”
Oxen bissed og vrissed saa,
Baadsmænd kunde ei længer staae;
Olav hented da Reb og Bast,
Bandt saa alle de Baadsmænd fast.
Af han drog sine Handsker smaa,
Selv han maatte for Styret staae;
Stok og Stene han ændsed ei,
Stiled immer den næste Vei!
Oxen foer over Norges Land,
Alt som gik den i klare Vand,
Kaasen gik over Bjerge blaa,
Ilde skrege de Trolde smaa.
“Skam faae Drøner i Gyldenkarm,
Som han Fader giør Spot og Harm!”
Olav mæler: nei, ikke saa,
Springer i Flint, I Trolde smaa!
Ud sprang Kiælling med Rok og Teen,
Fælt hun fnøs og saa hun green:
“Olav Tykkert! dit røde Skiæg
Stikker Ild i min Kiældervæg.”
Strax til hende Kong Olav saae,
Flux hun stivned til Kamp hin graa,
Med sin Rok og med sin Teen
Gloer hun bister i Kampesteen.
Stort Vidunder var Oxens Fart,
Olav gjorde det soleklart,
Pilen skiød han af Fremmerstavn,
Bag ham faldt den i Throndhjems Havn.
Olav seiled i Herrens Navn,
Trende Dage han laae i Havn,
Før hans Broder det saae forvist,
Først han seiled og kom dog sidst.
Olav
han var den rette Mand,
Han blev Konge i Norges Land,
Rette Mand,
Han blev Konge i Norges Land,
Harald, han sig i Læben beed,
Skabde sig til en Orm saa leed.
Det er saa fagert i Throndhjem at hvile!
Ælvehøi.
Jeg lagde mit Hoved til Ælvehøi,
Mine Øine de sank i Dvale,
To Jomfruer kom der skridende ud,
Dem lysted med mig at tale.
Siden jeg hende først saae.
Den Ene mig klapped paa hviden Kind,
Den Anden mig hvidsked' i Øre:
“Stat op, du søvnige Ungersvend,
Din Fod du i Dandsen røre!
Vaagn op lysøiet, du Ungersvend,
Vil du mig i Dandsen føre!
Mine Møer, de skal kvæde for dig
Hvad helst dig lyster at høre.”
Stem op! hun sagde, en Jomfru kvad
Med lifligste Røst hos Kvinde,
Den stride Strøm, den studsed derved,
Forgiætted sit Løb at rinde.
Den stride Strøm, den studsed derved,
Forgiætted sit Løb at rinde,
Og alle Smaafiske, i Floden svamsvømmede.,
De legede med deres Finde.
Den mindste Fisk, udi Floden svam,
Den legede med sin Hale,
Og alle Smaafugle, i Skoven var,
De kvidred som i Morgensvale.
“Du Ungersvend med den røde Kind!
Vil immer hos os du blive,
Vi Runerne ramme skal lære dig
At læse og saa at skrive.
Saa binder du Bjørnen op til Eg,
Og lægger paa Bassen Tømme,
Og Dragen, som ruger over Guld,
For dig maa af Landet rømme.”
De dandsede ud, de dandsed' ind,
Som Vinden gaaer over Enge,
De sang saa liflig med Runeslag,
At Træer løb rundt i Vænge.
“Du Ungersvend med det gule Haar,
Vil ikke med os du tale,
Da hvæsse vi Sværd og slibe Kniv,
Og lægge dig dybt i Dvale.”
Og havde ei Hanen galet nu
Og rystet sine Vinger,
Da var jeg vist blevet i Ælvehøi
Alt hos de Ælvekvinder.
Thi raader jeg fast hver dannis Svend,
Som vanker i Mark og Skove,
Han vogte sig vel for Ælvehøi,
At lægge sig der og sove!
Siden jeg hende først saae.
Ælvehjem.
Hr. Bonde, han boer sig ude ved Aa,
Saa væne haver han Døttre to,
Med Døttre tvende de Sønner fem,
Den væneste Vismer var af dem.
Mens Linden mon løves.
Den Ælvefrue boer ude i Aa,
I femten Vintre bar hun Attraa,
I femten Vintre og end et Aar
At lokke Hr. Vismer til sin Gaard.
Saa silde en Kvæld, der Dug drev paa,
Hun tog over sig sin Kaabe blaa,
Sin Kaabe blaa og sin Hætte grøn,
Gik saa til Hr. Vismers Loft i Løn.
Hun ikke ham kaldte, og ei ham bad,
Hun vidste det godt, hvor de Nagler sad,
Og vævre saa var hendes Fingre smaa,
Med Naglerne pilled hun Laasen fraa.
Hun satte sig ned paa hans Sengestok,
Hun leged alt med hans gule Lok,
Hun satte sig ned paa hans Sengefjæl
Hendes Ord de sank ham saa dybt i Sjæl.
Saa sagte hun hvidsked til ham i Løn:
“Du giør det, Hr. Vismer, alt for min Bøn,
Alt for min Møde og for din Ro,
Vi mødes imorgen paa Ælvebro!”
Hr. Vismer han vaagned i Morgengry,
Sin Drøm han kom da ihu paany:
Mig tykdes, for Sengen en Jomfru stod
Saa rank og saa rund, som af Voxet snoet.
Den Jomfru endnu mig for Øine staaer,
Med Kaaben saa blaa og de udslagne Haar,
Jeg lovede hende for Møde og Ro,
Jeg vil hende møde paa Ælvebro.”
“Tie stille, Hr. Vismer, lad fare den Drøm!
Og alt Giøgleriet, giv ei det i Giem!lægge på Hjerte.
Det er Ælvefruen, som driver sit Spil,
Hun gjorde i Søvne dig ælvevild.”
“Med Drømmen det gange alt som det maa,
Men jeg vil opsøge den Mø, jeg saae,
Den deiligste Mø har jeg seet i Nat,
Med Kiærligheds Ord er mig Stævne sat.”
Hr. Vismer lod sadle sin Ganger graa,
Han sagde: kiær Moder! hvi sukker I saa?
Hr. Vismer med Glæde af Gaard udred,
Hans Moder stod efter og Hænder vred.
Hr. Vismer, han red sig til Ælvebro,
Der snubled hans Ganger paa røde Guldsko;
Hr. Vismer, han sank i striden Strøm,
Saa svømmede han til Ælvehjem.
Den Ælvefrue, hun for ham staaer:
“Velkommen, Hr. Vismer, til min Gaard!
Velkommen herned til Salen min!
Jeg blanded til dig baade Mjød og Vin.
Du sige mig det ved den første Skaal,
Du sige det paa dit Modersmaal!
Hvor haver du hjemme paa Verdens Øe?
Og hvor har du fundet din Fæstemø?”
“I Dannemark er jeg født og baaren,
Og der er alle mine Klæder skaaren,
Og der har jeg fundet min Fæstemø,
Med hende vil jeg baade leve og døe.”
Den Ælvefru' taler til Terne sin:
Du hente herind mig et Horn med Vin!
Du hente herind mig mit Dyre-Horn
Og kaste deri to Ælvekorn!
Den Terne, hun tren med Guldhornet ind,
Det lyste i Salen som Maaneskin,
“Velkommen, Hr. Vismer, saa elskelig!
Og vil du nu drikke en Skaal med mig!”
Han satte det Horn til Mund og drak,
Den kolde Sved af hans Pande sprak,
Saasnart han smagde den falske Drik,
Al Verdens Ting ham af Minde gik.
“Du sige mig nu ved den første Skaal,
Du sige det paa dit Modersmaal:
Hvor haver du hjemme paa Verdens Øe,
Og hvor har du fundet din Fæstemø?”
“I Ælvehjem er jeg født og baaren,
Og der er alle mine Klæder skaaren,
Og for mig stander min Fæstemø,
Med eder vil jeg baade leve og døe.”
Nu Ælvefruen har vundet sit Spil,
Hr. Vismer, ham vender hun, som hun vil,
For ham græder Fader og Moder under Øe,
End dybere sørger hans Fæstemø!
Mens Linden mon løves.
Ælveskud.
Hr. Oluf, han rider om Midnat ud,
Han tænker at møde sin unge Brud.
Mens Dandsen, den gaaer saa let giennem Lunden.
Fortryllet var han med Runeslag,
Han syndes, det var den lyse Dag.
Hr. Oluf rider det Bjerg saa nær,
En Dandse-Skare han møder der.
Og
Ælvekongen med Datter hans,
De gloed af Guld, gik først i Dands.
“Og svar mig, Hr. Oluf, mild og blid!
Hvor rider du hen ved Nattetid?”
“Jeg rider idag mig under Øe,
At møde halvveis min Fæstemø.”
“Velmødt, Hr. Oluf, lad fare din Fig!Higen.
Og træd du heller i Dands med mig!
Vil du, Hr. Oluf, trolove mig,
Fuldrige Gaver, dem gi'er jeg dig.
Jeg byder dig først en Ganger hvid,
Han gaaer til Rom paa en Timestid.
Jeg byder dig og en Brynje ny,
I den kan Ingen af Marken flye.
Jeg byder dig end saa godt et Sværd,
Som altid vinder i Herrefærd.
Og alle mine Bænke og alle mine Broer
De er af det rødeste Guld paa Jord.”
“Behold du kun selv dit Gods og dit Guld!
Min Fæstemø være mig tro og huld!”
Saa slog hun Hr. Oluf paa hviden Kind,
Der stænkede Blod paa hans Skarlagen-Skind.
Saa slog hun ham over Hærde bred:
“Du skal ikke leve til Soel gaaer ned.”
Hr. Oluf, han vendte sin Ganger om,
Med Døden paa Læber saa hjem han kom.
Hr. Olufs Broder, med Skare prud,
Han red imøde den unge Brud.
For Hr. Olufs Sjæl det rangringede. i Sky,
Det hørde hans Brud foroven By.
“Hvi monne saa alle de Klokker gaae?
Jeg vidste dog Ingen, for Døden laae.”
“Det er saa Skikken hos os forsand
At ringe imod sin Liljevand.”
Saa førde de Bruden til Gildesgaard,
De sagde ei, Brudgommen laae paa Baar.
Saa førde de Bruden i Salen ind,
Men blegnet var alt hendes Rosenkind.
Saa satte de Bruden paa Brudebænk,
Og frem gik Riddere og bar hende Skiænk.
Og Bruden saae op over Gildesbord
Da mælede hun et sorrigfuldt Ord:
Jeg Riddere seer gaae ud og ind,
Men hvor er Hr. Oluf, kiær Herre min?
Det svared Hr. Olufs Broder brat:
Hr. Oluf, han red paa Jagt inat.
Og baade med Høg og saa med Hund
Hr Oluf er end i Rosenslund.
“Har kiærere han sin Jagt og LjudLur.,
End han haver mig, sin unge Brud!”
Saa tændte de op de Brudeblus
At følge tilsengs i Brudehus.
De fulgde den Mø til Brudeseng,
Og med gik Hr. Olufs liden Smaadreng.
“I vide, skiøn Jomfru, det Alt er Svig,
Min Herre, han ligger paa Baaren Lig.
Hvormeget de nævne Hr. Olufs Navn,
Hans Broder, han vil eder tage i Favn.”
Saa bad hun alle de Fruer for sig,
At hun maatte see sin Brudgoms Lig.
Saa stødte de op den Dør med Magt
Og saae, hvor Hr. Oluf paa Baare var lagt.
Stolt Ingelil løb til Brudgom sin
Og slog tilside de hvide Lin.
Saa kyssed Liget den Jomfru stolt,
Til hendes Hjerte som Iis blev koldt.
Hun kyssed Liget saa tit og fast,
Til hendes Hjerte det sønderbrast.
Det var stor Ynk at see den Nød,
Af Sorrig den Jomfru tog sin Død.
Mens Dandsen, den gaaer saa let giennem Lunden.
Gienfærdet.
Hr. Bjørn han rider sig op under Øe,
Og fæster han sig saa væn en Mø.
Faure Ord fryder saa mangt et Hjerte.
Han fæsted' sig fauren Sølverlad,
Hun var sørgmodig og sjelden glad.
I Vintrene otte de sammen var,
Hun Børnene otte til Verden bar.
Saa brat gik Døden hen over Land,
Tog bort Sølverlad, den Liljevand.
Hr. Bjørn han rider i Land saa vide,
Han finder og fæster sig Jomfru Blide.
Han fæsted en Jomfru, hun var saa blid,
Alligevel blev hun en Stifmoder strid.
De førde Bruden i Gaard med Fryd,
For Børnene fik det en anden Lyd.
De klappede hende paa Skarlagenskind:
“Kiær Moder! I være velkommen herind!”
Hun stødte dem fra sig med Haand og Fod:
“Hvi pletter, I Unger, min Kaabe god?”
Hr. Bjørn gav hende den Kaabe saa blaa,
For hun skulde elske hans Ymper de smaa.
Og han gav hende et Hovedguld,
For hun skulde være hans Smaabørn huld.
Han gav hende aldrig dog Guld saa rød,
Hun nægted de Smaa jo det tørre Brød.
Hun tog fra dennem de Bolstre blaa
Og lagde hans Børn paa det bare Straa.
Saa bitterlig græd da Børnene smaa,
Det Sølverlad hørde, hvor død hun laae.
Og det var om en Løverdags-Kvæld,
Da sig skulde hvile hver christen Sjæl.
Da Sølverlad gik sig til EnglevistEnglebo.,
Sig Hjemlov at bede af
Jesus Christ.
“Og maa jeg dog ikke til MiddelhjemMidgaard ᴐ: Jorden. gaae,
Og tale et Ord med de arme Smaa?”
“Det være tilladt, du gaae derhen!
Men vær ved Hanegal her igien!”
Saa skiød hun op sine mødige Been,
Der revnede Mure og Marmorsteen.
Og hvor hun vandred' igiennem By,
Der Hundene tuded' i vilden Sky.
Og der hun kom til det Borgeled,
Der stod hendes ældste Datter ved.
Hun hentede Vand til Sydskende smaa,
De var saa tørstige, hvor de laae.
“Min ældste Datter! ak, her stander du!
Hvor lide dine smaa Sydskend' nu?”
“Nei, du est ikke min Moder bold,
Du er saa bleg, du er saa kold.”
Saa gik hun ind i den mørke Vraa,
Hvor hendes smaa Børn i Kulden laae.
Der sætter hun sig paa den bare Jord,
Den Ene hun reder, den Anden hun toer.
Den mindste, den sætter hun paa sit Skiød,
Som hun vilde give den Die sød.
“Og siig du mig, ældste Datter min!
Hvor er Hr. Bjørn, kiær Fader din?”
“Min Fader, han sover sødt og godt
Hos Stifmoder strid, som vi har faaet.”
Til Høielofte gik Sølverlad,
Det hørde Fru Blide, hun blev ei glad.
“Vaagn op, Fru Blide, nu er det Tid,
Du er mine Børn en Stifmoder strid.
Jeg levnede dig mit Hovedguld,
For du skulde være mine smaa Børn huld.
Jeg levnede dig de Bolstre blaa;
Og mine Smaabørn har ei Dyne graa.
Jeg levned' dig Nok af Guld saa rød,
Smaabørnene græde dog maae for Brød.
Men skal jeg tiere hjem til dig gaae,
Fuldhaard en Skæbne, da skal du faae.
Hvergang de Hunde giør Støi og BangLarm.,
Da tænk: de Døde er nu paa Gang!
Hvergang det pusler ved Midnatstid,
Du tænke paa mig, Stifmoder strid!
Men nu galer Hanen den sorte,
Nu aabner sig Helvedes Porte.
Og nu galer Hanen den røde,
Til Graven skal alle de Døde.
Og nu galer Himmerigs Hane hvid,
Jeg haver paa Jord ei længer Tid.”
Og Sølverlad knap under Mulde laae,
Da hviled hendes Børn paa Bolstre blaa
Det ene blev redt, det andet flett',
Det ene løftet, det andet lett'!
Fru Blide hun gav dem Vin og Brød,
Lod aldrig mere dem lide Nød.
Hvergang hun hørde, de Hunde tødtudede.
Til Legetøi gav hun dem Guld saa rød.
Saa gjorde hun det for Hundeglam,
Hun ei vilde gjort for Ære og Skam!
Faure Ord fryder saamangt et Hjerte!
Ridder Aage.
Tre Møer sad i Bure,
De To slynged Guld,
Mens En begræd sin Fæstemand
Under sorten Muld.
For hun har en Ridder trolovet.
Og det var Ridder Aage,
Han red under Øe,
Og Elselille fæsted han,
Saa væn en Mø.
Han fæsted Jomfru Else,
Saa væn en Mø,
Og det var paa hans Bryllupsdag,
Han maatte døe.
Da græd hun, Elselille,
Saa sorrigfuld,
Det hørde Ridder Aage ned
Under sorten Muld.
Op stod han, Ridder Aage,
Med SkrudJordetøi. paa Bag,
Han lakked'skred. til sin Fæstemø
Med megen Umag.
Saa klapped han paa Dørren,
Med Skrud for Skind:
“Stat op, min kiære Fæstemø,
Og luk mig ind!”
Enstund laae Elselille,
Og tænkde ved sig:
“Er det min døde Fæstemand,
Som kommer til mig?”
Det meldte Jomfru Else,
Med Taare paa Kind:
“Ja, kan I nævne Jesu Navn,
Saa kommer I ind.”
“Stat op, Elselille,
Luk op din Dør!
For jeg kan nævne Jesu Navn,
Som jeg kunde før.”
Op stod hun, Jomfru Else,
Med Taare paa Kind,
Saa lukked hun den døde Mand
I Buret ind.
Saa tog hun op Guldkammen,
Og redte hans Haar,
For hver en Lok, hun redte ud,
Der randt en Taar'.
“Og hør du, Ridder Aage,
Kiær Brudgom min!
Hvordan er der i sorten Jord,
I Graven din?”
“Saadan er der i Jorden,
I Grav hos mig,
Som i det klare Himmerig,
Thi glæd du dig!”
“Og hør du, Ridder Aage,
Kiær Brudgom min!
Saa tag mig med til sorten Jord
I Graven din!”
“Men saa er der i Jorden,
I Grav hos mig,
Som i det værste Helvede,
Slaae Kors for dig!
For ikkun, naar du kvæder,
Som til en Dands,
Forinden er min Grav omhængt
Med Rosenkrands;
Og hver en Gang du græder,
I Hu saa mod,
Da er min Grav og Kiste fuld
Af levret Blod.
Nu galer for de Gode
Den Hane hvid,
Jeg maa ei længer tøve her,
Jeg længes og did.”
Op stod han, Ridder Aage,
Med Skrud paa Bag,
Saa lakked' han til Kirkegaard,
Med megen Umag!
Det gjorde Jomfru Else,
Sin Brudgom kiær'
Hun fulgde giennem mørken Skov,
Paa Nattefærd.
Og der de kom fra Skoven
Til Kirkegaard,
Da fældte Ridder Aage brat
Sit gule Haar.
Og der paa Kirkegaarden
De traadte ind,
Da falmed paa den Ridder brat
Hans Rosenskind.
“Og hør nu, Elselille,
Og giv det i Giem!
Du græde nu dog aldrig meer
Din Fæstemand hjem!
Men see dig op til Himlen,
Til Stjernerne smaa!
Da mærker du saa blidelig,
Hvor Natten mon gaae.
Imens hun saae til Himlen,
Til Stjernerne smaa,
I Jorden sank den døde Mand,
Ei meer hun ham saae.
For hun har en Ridder trolovet!
Brodermordet.
“Og hvor har du været saa længe
Svend i Rosensgaard?”
“Og jeg har været i Enge,
Kiær Moder vor!
I vente mig seent eller aldrig!”
“Hvi er dit Sværd saa røder?”
“For jeg har dræbt min Broder.”
“Hvorhen vil du dig vende?”
“Jeg vil til Verdens Ende.”
“Naar kommer du tilbage?”
“Kun med den hvide Krage.”
“Naar dages Krager hvide?”
“Naar sorte Svaner kvide.”
“Naar synge Svaner sorte?”
“Naar Solen bliver borte.”
“Og naar mon Soel forsvinde?”
“Naar Baand ei længer binde.”
“Naar brister Alt, som binder?”
“Naar Vand ei længer rinder.”
“Og naar mon Vand ei strømme?”
“Naar Steen paa Vandet svømmer.”
“Og naar mon Steen ei synker?”
“Naar Moder Søn ei ynker.”
“Og naar vil det sig hænde,
Svend i Rosensgaard?”
“Naar vi seer Verdens Ende,
Kiær Moder vor!
I vente mig seent eller aldrig.”
Systermordet.
Der var to Systre i vor Gaard,
I vor Gaard,
Den Yngste som Soel, den Ældste som Jord.
Det er saa favert om Sommeren.
Der red to Beilere under Øe,
De beilede til den væne Mø.
Den Yngste hun sig loved bort,
Den Ældste græmmede sig sort.
“O Systerlil, kom og følg med!
Saa gaaer vi os til Stranden ned.”
“Og hvad skal vi ved Strand idag?
Vi har ei Tvæt, bliv her i Mag!”
“Vi selv os toe i Foraarstid,
Saa vi kan vorde lige hvid'!”
“Hvorlænge end du toer dig,
Du bli'r dog ei saa hvid som jeg.”
Saa gik de begge ned til Strand,
Og tænkde paa den Fæstemand.
Den Yngste for, med Smil om Mund,
Den Ældste bag, med falske FundPaafund..
Den Ældste skiød den Yngste ud:
“Nu bliver du iaar ei Brud.”
“O red mit Liv, kiær Syster min!
Jeg giver dig mit Gyldenskrin.”
“Hvad regner jeg dit Gyldenskrin?
Gi'r du mig Fæstemanden din?”
“Før du min Fæstemand skal faae,
Før seiler jeg paa Bølgen blaa.”
“Ja seil kun, seil! kom ei i Land!
Saa faaer jeg dog din Fæstemand.”
Saa drev hun om for Veir og Vind,
I Øst og Vest og ud og ind.
Omsider saa det bar til Land,
At hun flød op paa hviden Sand.
Der gik forbi to Spillemænd,
Og de gik flux til Liget hen.
Og de skar af de Fingre fem,
Til Spilleskruer de gjorde dem.
Og de skar af hendes gule Lok,
Til den var Buer ei lange nok.
“Nu lad os gaae til den Gildesgaard,
Hvor Bruden dandser med Guld paa Haar!”
De spilled op, det blev ei til Fryd,
Fiolen havde fuldsær en Lyd.
Og det var en af de Røster:
Den Brud har druknet sin Syster.
Og Røsten det var den anden:
Men min er dog Fæstemanden.
Og det saa var den tredje Røst,
Tredje Røst:
Nu briste skal det falske Bryst!
Det er saa favert om Sommeren.
Tavlebordet.
Prindsessen sad i Høieloft,
Med Haanden under Kind,
Der kom saa faur en Gangerpilt,
Og tittede derind.
Fordi de spillede, fordi de spillede Guldterning.
“Og hør, du faure Gangerpilt,
Leg Tavlebord med mig!”
“Men jeg har intet Rødenguld
At sætte ind med dig.”
“Saa sæt du ind din gode Hat,
Om ogsaa den er graa,
Saa sætter jeg min Perlesnor,
Tag den, om du kan faae!”
Den første Gang, Guldterningen
Paa Tavlebordet randt,
Den Gangerpilt han tabde glat,
Og Jomfruen, hun vandt.
“Og hør du faure Gangerpilt,
Leg Tavlebord med mig!”
“Men jeg har intet Rødenguld
At sætte ind med dig.”
“Saa sæt du ind din Kjortel god,
Om ogsaa den er graa!
Saa sætter jeg mit Hovedguld,
Tag det, om du kan faae!”
Den anden Gang, Guldterningen
Paa Tavlebordet randt,
Den Gangerpilt, han tabde glat,
Og Jomfruen, hun vandt.
“Og hør, du faure Gangerpilt,
Leg Tavlebord med mig!”
“Men jeg har intet Rødenguld
At sætte ind med dig.”
“Saa sæt du dine Hoser ind,
Og dine Vandresko!
Saa sætter ind jeg derimod
Min Ære og min Tro.”
Den tredde Gang, Guldterningen
Paa Tavlebordet randt,
Da Jomfruen, hun tabde glat,
Den Gangerpilt, han vandt.
“Og hør, du usle Gangerpilt,
Skynd du dig brat fra mig!
Og sølverbundne Knive to,
Dem vil jeg give dig.”
“De sølverbundne Knive to,
Dem faaer jeg, om jeg kan;
Men jeg vil ha' den Jomfru fin,
Jeg med Guldterning vandt.”
“Og hør, du usle Gangerpilt,
Skynd du dig brat fra mig!
Og silkesyede Skjorter to,
Dem vil jeg give dig.”
“De silkesyede Skjorter to,
Dem faaer jeg, om jeg kan;
Men jeg vil ha' den Jomfru fin
Jeg med Guldterning vandt.”
“Og hør, du usle Gangerpilt!
Skynd du dig brat fra mig!
Og med Guldsadel Hesten hvid,
Den vil jeg give dig.”
“Guldsadlen og den hvide Hest,
Dem faaer jeg, om jeg kan;
Men jeg vil ha' den Jomfru fin,
Jeg med Guldterning vandt.”
“Og hør, du usle Gangerpilt,
Skynd du dig brat fra mig!
Guldborgen med den grønne Skov,
Den vil jeg give dig.”
“Guldborgen med den grønne Skov,
Den faaer jeg, om jeg kan;
Men jeg vil ha' den Jomfru fin,
Jeg med Guldterning vandt.”
Prindsessen stander i sit Bur
Og fletter sine Haar:
“Gud bedre mig guldlokket Mø,
For Fæstemand, jeg faaer!”
Den Gangerpilt i Gaarden staaer,
Med Hjelm og Skjold og Sværd:
“Alt faaer du bedre Fæstemand,
End du var nogentid værd.
For jeg er ingen Gangerpilt,
Om end jeg synes saa,
Jeg er den bedste Kongesøn,
Som Solen skinned paa.”
Prindsessen seer for Gangerpilt
Den Kongesøn i Gaard,
Med røde Roser fletter nu
Hun sine gule Haar.
Fordi de spillede, fordi de spillede Guldterning.
Axel og Valborg.
De leged' Guldtavl udi Høieloft,
De Fruer, høibaarne man kalder,
Det var Fru Malfred og Julelil,
Saa underlig Legen, hun falder.
Men Lykken, hun vender sig ofte.
De Terninger vende sig tit omkring,
Med Øinene høie og lave,
Det samme giør Lykken, hun stædes ei,
Som Hjul dreier rundt sig med Nave.
Det var Fru Malfred og Julelil,
De lege Guldtavlet med Ære,
Paa Gulvet ganger det ædle Barn,
Hun leger med Æble og Pære.
Paa Gulvet ganger det Pigebarn,
Paa Legen saa tager hun vare,
Hr. Axel Tordsen kom ind med Hast,
Til Rom han sig agted' at fare.
Han hilsed' Fruer, han hilsed' Møer,
Ham fulgde baade Tugt og Snille,
Hans Øine de faldt paa det ædle Barn,
For Lykken med dem vilde spille.
Han løftede hende op paa sin Arm,
Han klapped de Kinder saa hvide:
“Gud give at du var voxen alt!
Saa skulde til Kirke vi ride.”
Saa tog han en Guldring af sin Arm,
Bad Barnet dermed at lege;
Der Barnet opvoxde til Aar med Skiel,
Da gjorde det Kinderne blege.
“Valborg Immersdatter! du mindes vel,
Du sidder min Fæstemø,
Imedens jeg drager af Landet ud,
Og seiler den høie Sø!”
Hr. Axel, han tjener i Keiserens Gaard,
Han vinder sig Hæder og Ære,
Mens Valborg hun sidder i Klosterbur,
For Søm og for Sæder at lære.
Hun lærde at slynge og saa at sye,
Og Læsning en Leg var for hende;
Den Ridder, som tog hende paa sin Arm,
Han gik hende aldrig af Minde.
Hun var ikke uden paa tolvte Aar,
Hun misted sin Moder den kiære,
Da Dronningen tog hende i sit Bur,
Den Jomfru med Dyd og Ære.
Hr. Axel, han tjener i Keiserens Gaard,
Med Sværd og med Sporer forgyldte;
Han holdtes, den Ridder, i Ære og Agt,
Som han det og vel forskyldte.
Hr. Axel, han sover i Høieloft,
Alt som det en Herre mon sømme,
Han har dog om Natten slet ingen Ro,
Det volder hans stærke Drømme.
Hr. Axel, han hviler i Silkeseng,
Som den redes høit udi Borge,
Han har dog om Natten slet ingen Ro,
Han drømmer om Valborg i Norge.
Det var paa en Midsommers-Morgen skiøn,
De Fugle sang alle saa blide,
Han lader opsadle sin Ganger graa,
Ham lyster i Lunden at ride.
Det var Axel Tordsen, den Ridder bold,
Han vanked' i Rosenslunden,
Da kom ham imøde en Pillegrim,
Med Hilsen i Morgenstunden.
“Velkommen være du Pillegrim,
Hvorhen saa din Hu mon stande!
Jeg skiønner det af din Klædedragt,
Du kommer fra
Nørrelande.”
Ja,
Norge, det er mit Fødeland,
Den Giedske min Slægt de kalde;
Min Ret jeg søger dog nu i Rom,
Hos Paven, som den kan falde.”
“Og est du kommen af Giedske Æt,
Da est du ogsaa min Frænde,
Og siig mig, om Immers Datter væn,
Om Valborg du monne kiende?”
“Vel kiender jeg Immers Datter væn,
Den skiønneste Norges Kvinde,
Der er saa mangen en Ridder bold,
Hvis Hu stander ene til hende.
Skiøn Valborg hun er en Blomme fin,
Som Løvet er nyt paa Grene,
Blandt alle de Møer, i Landet er,
Da bærer hun Prisen alene.
Kun Silke lægger hun om sin Arm,
Og fletter med Guld sit Haar,
De kalde hende Axels Fæstemø,
Og Perlen i Dronningens Gaard.
De kalde hende Axels Fæstemø,
Og mest dog for Skiemt og Gammen,
De agtetiltænke. hende Hagen Kongesøn,
Jeg tænker, de komme vel sammen.”
Det var Axel Tordsen, den Ridder bold,
Om Orlov han bad saa fage,
Og Keiseren gav ham Orlov godt,
Bad snart ham at komme tilbage.
Hr. Axel han rider fra Keiserens Gaard,
At nøle slet ikke ham lyster,
Og der han kom hjem til sin egen Borg
Der mødte ham Helfred, hans Syster.
“Velmødt i Hjemmet, kiær Syster min,
Du vented vel ikke mit Komme,
Hvor lider skiøn Valborg, min Fæstemø,
Den Rose for alle de Blommer?”
“Vel lider skiøn Valborg, og vel hun maa,
Hvad kunde hun mere begiære?
Den feireste Mø i vor Dronnings Gaard
Hun er og hun kaldes med Ære.”
“Du give, kiær Syster, mig gode Raad,
Hjemkommen fra fremmede Lande,
Hvordan jeg med Valborg kan tale saa,
At ei der gaaer Røg af de Brande!”
“Saa tag dig en Tjeners Skikkelse paa,
Og lad dig ei Gangen formene,
Og siig, du fra mig er et Sendebud,
Skal tale med Jomfruen ene!”
Det var Axel Tordsen, den Ridder bold,
Han venter ved Høielofts-Spangen,
Der mødte ham Dronningen med hendes Møer,
De komme fra Aftensangen.
Han rakde skiøn Valborg Brev i Haand,
Han sagde det høit tillige:
Jeg er fra Fru Helfred et Sendebud,
Og har eder Noget at sige.
Skiøn Valborg, hun brød da op det Brev,
Og læste hvad der stod inde,
Det var de lifligste Elskovsord,
Som Nogen kunde paafinde.
Der laae udi Brevet Guldringe fem,
Var drevne i Rose og Lilje;
“Dem sender, skiøn Jomfru, den Ridder bold,
Som havde til Barnet god Vilje.”
Saa ginge de sammen til Høieloft,
Det hørde ei Mur eller Vægge,
Hinanden de gav deres Ord og Tro,
Halvkvædet forstode de Begge.
De svor ved Drotten, som os er god,
Og Moderen: Mø hin rene:
“Med Æren saa vil vi leve og døe,
Det Ingen os skal formene.”
Og Riddere vare der elleve,
De alle skiøn Valborg gill'de.
Den Tolvte var Hagen Kongesøn,
Han beilede aarle og silde.
“Og hør I, skiøn Valborg saa yndefuld!
Og vil I være min Kiære,
Jeg gi'er eder Krone og Dronning-Navn,
Med Pris I dem begge skal bære.”
“I høre mig, Hagen Kongesøn!
Det kan slet ikke saa være,
Hr. Axel engang jeg gav min Tro,
Og altid med Tro følger Ære.”
Saa vred da blev Hagen Kongesøn,
Han gik til Høielofts-Sale,
Han gik til sin kiære Moder brat,
At holde med hende Samtale.
“Hil sidde I, Dronning, kiær' Moder min,
Eders Raad I lade mig nyde!
Jeg beiled til Immers Datter væn,
Hun voved mig Spot at byde.
Jeg bød hende Hæder og Ære stor,
Jeg bød hende Land og Rige,
Hun sagde, hun undte Hr. Axel saa vel,
Hun vilde ham aldrig svige.”
“Ja, haver engang hun sin Tro bortjæt'bortlovet.
Hun er det og skyldig at holde,
Der findes og Grevedøttre fleer,
Som byrdige ere og bolde.”
“Vel findes her Grevedøttre fleer,
Som er baade bolde og rige,
Men ikke saa faure, som Valborg skiøn,
Ei heller saa yndelige.”
“Du kan dog ei stjæle den ædle Kvinde,
Det var dig og selv til Skam,
Og vilde du hende med Vaaben vinde,
Hr. Axel er ogsaa en Mand.”
I Sal den Kongesøn vred indgik,
End vredere gik han ud,
Sin Skriftefader da mødte han,
Og det var Sortebroder Knud.
“Hvi ganger min Herre saa sørgende,
Og hvad mon hans Hjerte begiære?
Hvis Noget i Verden ham gik imod,
Han lade sin Tjener det høre!”
“Mig Nok er ganget til Meen imod,
Jeg elsker den deiligste Kvinde,
Men Axel, han haver skiøn Valborg fæst,
Og Alting er han for hende.”
“Men har end Hr. Axel skiøn Valborg fæst,
Han skal hende aldrig hjemføre,
Af Sortebrødre-Klosters Kirkebog,
Han skal faae lidt andet at høre.
For klarlig de er Næstsydskendbørn,
Af Frænderne gæve og gode,
Een Frue dem begge holdt over Funt,
Paa Høgborg med Æren hun boede.
Gud-Sydskende kan de kaldes godt,
Det giælder i Kirkeretten,
Og aldrig saa tyndt er Adelsblod,
Man mærker det jo i Ætten.”
Og det var Hagen Kongesøn,
Han tænkde paa Lyst og Glæde,
Og det var skiøn Valborgs Morbrødre tre,
De monne for ham indtræde.
“Eders Systerdatter jeg beder om,
Og lader hende være min Lige,
Jeg beder om hende i Ære og Tugt,
Til Dronning i Norriges Rige!”
Det svared Morbrødrene glade og froe:
Stor Ære det er at tilbyde,
Og i en god Time er Valborg født,
At hun den Lykke maa nyde.
Det var sig de ædle Grever tre,
De gik til Høielofts-Sale,
De ginge til Dronning Malfred ind,
De vilde med Valborg tale.
“Vel dig, vor Systerdatter kiær,
Vel dig for hele Livet!
Til dig beiler Kongens egen Søn,
Og ham har vi dig givet.”
“Og haver I end givet mig bort,
Til Lykke, som I det kalder!
Jeg rygger dog ei den Tro, jeg gav
Hr. Axel i Ungdoms-Alder.”
Og det var Hagen Kongesøn,
De Breve saa lod han skrive,
Med Ærkebispen han kaldte ind
De Klerke halvfjerdsindstyve.
Det meldte den vise Mester Erland,
Han læste det Kongebrev ud:
Skam faae de alle, som her var med,
Men først og sidst Broder Knud!
Ind kom da Aage Ærkebisp,
Og satte sig i Høisæde:
“Hvi har Eders Naade sendt mig Bud?
Hvorfor er vi her tilstæde?”
“Skiøn Valborg jeg haver med Æren fæst,
I skal os tilsammen vie,
Hun gav Hr. Axel engang sin Tro,
Den skal hun ham nu opsi'e.”
Saa toge dertil de Stævning ud,
Og lode den læse til
Thinge,
At møde skulde for Kirkens Ret
De samme to Ædelinge.
Det var en Morgen ved Ottesang,
End elsked de To hinanden,
Hr. Axel skulde til Kirke brat,
Og skilles fra Liljevanden.
Den Ridder, han sad paa høien Hest,
Hans Tanker, de løb saa vilde,
Den Jomfru, hun hviled i hængende Karm,
Sin Sorrig hun bar med Snilde.
Den Ridder, han sad paa sin høie Hest,
Saa saare han hørdes at sukke,
Den Jomfru, hun sad i sin hængende Karm,
Hun kunde sin Sorg indelukke.
Det meldte hun, Valborg, den Jomfru snild,
Da hun kom i Rosenslund:
“Kun sjelden sukkes af gladen Hu,
Men tit leer Sorrigfulds Mund!”
Alt ud for Vorfrues Alterdør,
De trinede fra deres Heste,
Saa ginge de sig i Kirken ind,
Med Frænder og saa med Gæste.
De stædtes midt paa det Kirkegulv,
Der mødte dem Bisper og Klerke,
At Begge dem var i Hjertet Vee,
Det kunde vel hver Mand mærke.
Den Ærkebiskop med Broderskab,
Han kom og stod for dem stille,
Han skulde med sin sølvbundne Stav
Deres Venskab brat adskille.
Frem tren da Sortebroder Knud,
Med Kirkebogen ihænde:
“Staaer, Herrer! ei saa eders Arvetal,
At Axel er Valborgs Frænde?”
Saa redte de op det Arvetal,
Som bedst deraf kunde vide,
Det fandtes, de var Næstsydskendbørn,
Paa begge deres Mødres Side.
Den samme Frue dem holdt over Funt,
Der de blev til Daaben baaret,
Hr. Asbjørn til Begge Fadder stod,
Var langt der end imellem Aaret.
Saa, for de var med hinanden i Slægt,
Af adeligt Blod det bedste,
Og var Gudsydskende med omtrent,
Da skildte dem ad de Præste.
De fulgde dem Begge for Altret op,
Gav Handklædet dem ihænde,
Og løste saa op deres Pagt og Baand,
For Svenden var Jomfruens Frænde.
Saa skare de over det hvide Lin,
Da havde kun hver sit Stykke;
Der er slet Ingen i Verden til,
Som selv kan raade sin Lykke!
“Vel have I skaaret det Lin itu,
At adskille Hjerterne hulde,
Dog vore Hjerter ei skilles ad,
Før de lægger os under Mulde.”
De toge Guldbrasen af Jomfruens Bryst,
Guldringene af hendes Haand:
“Der har I, Ridder, eders Gaver igien,
Opløst er det Kiærlighedsbaand.”
Den Ridder lagde Guldet paa Altersteen,
Gav det til Sanct Olavs Ære:
“End alle de Dage, jeg leve maa,
Skiøn Valborgs Ven skal jeg være.”
Det meldte Erland Ærkedegn,
Den Viseste af de Klerke:
“Det kalder jeg en Mand ufristuforsøgt.
Som kiender ei Elskov hin stærke.
Med Vandet lædsker man Ildens Glød,
Og saa den lysende Lue,
Men Solens Brynde slet ingen Mand
Kan dæmpe og underkue.
Er Solens Brynde da alt saa stærk,
At Ingen den kan udslukke,
Langt stærkere er dog Elskovs Brand,
For Intet saa vil den bukke.”
De løfted over Valborg Himmel skiøn,
Bar for hende Pynten saa prud,
Saa fulgde de hende i Høieloft,
Og kaldte hende Kongens Brud.
Og ind kom Hagen Kongesøn,
Han meldte et Ord saa brat:
“Ei nogen Ridder, ei heller Svend,
Maa fare herfra inat.
Skiøn Valborg fæster jeg mig idag,
Alt til min Hjertenskiære,
Jeg gi'er hende Krone og Dronningnavn,
Dem skal hun med Pris og bære.”
Der bredtes Dug, der sattes paa Bord,
Der tappedes Mjød og Vin,
Saalænge stod Axel Tordsen der,
Og talde med Kiæreste sin.
“I svare mig, mens vi er ene To,
I give mig Raad det rette!
Hvad skulle vi tage os for Id,
Hinanden dermed at forgiætte?”
“Om jeg faaer Kongen til Husbond min,
Det er ikke med mit Minde,
Og skulde jeg leve i tusind Aar,
I gik mig dog aldrig af Sinde.
Om end jeg sidder i Høieloft,
Og virker Guld under Bue,
Saa sørgelig lever jeg mit Liv,
Alt som en Turteldue.
Hun hviler aldrig paa Kvisten grøn,
Hvor mødig hun saa mon være,
Hun drikker aldrig det klare Vand,
Med Fod monne hun det røre.
Men I skal ride i Rosenslund
Og jage den vilde Hare,
Og hver en Tanke, I faaer om mig,
I lade den strax bortfare!”
“Og skal jeg ride i Rosenslund,
Og jage med Vildt i Skove,
Hvad skal jeg giøre den lange Nat,
Naar jeg kan ikke sove!
Nei, jeg vil sælge min Faders Jord,
For Sølv og for Guld det røde,
Og drage saa ud i fremmed Land,
At sørge mig selv tildøde.”
“Ei rømme I eders Fæderneland
Og giøre eder selv til Latter!
I fæste eder heller en Venneviv,
I fæste Hr. Andbjørns Datter!
I fæste eder Alhed, den væne Mø,
Og leve med hende i Ære!
Jeg vil hende staae i Moders Sted,
For os begge jeg Sorgen vil bære.”
“Nei, ingen skiøn Jomfru jeg have vil,
Og ingen trolover jeg mig,
Var det og Keiserens Datter selv,
Mens jeg maatte ikke faae dig.”
Det meldte han, Erland Ærkedegn,
Han klapped dem begge paa Skulder:
Skam faae den Sortebroder Knud,
Som vakde det onde Bulder!
Saa sagde Hr. Axel skiøn Valborg Godnat,
Han gjorde det dog ugierne,
Hans Hjerte var meer med Sorger omspændt,
End Fangerne ere med Jerne.
Skiøn Valborg, hun ganger i Høieloft,
Ei Sorg er paa hende at skue,
Dog Kiærlighed brænder i hendes Bryst,
Som Kierten i lysende Lue.
Saa stod det hen en Maaneds Tid,
Og saa udi Maaneder tvende,
Og Ingen sige, hvad han vandt,
Før Legen er kommet til Ende!
Saa blev der Ufred stor i Land,
Den kom alt paa Uvare
uforvarende.,
Ei kunde Hagen Kongesøn
Sig selv for Striden spare.
Han opbød alle sine Mænd,
Dem alle, Læg og Lærd,
Hr. Axel Tordsen
red og frem,
Med sit forgyldte Sværd.
Hans brede Skjold var blaat og hvidt,
Godt til for Sværd at bøde,
Der malet stod to Hjerter i,
Og de var begge røde.
Hr. Axel prøver saa godt Hofværk,
Sit Fæderneland til Fromme,
Han giør saamangen en Kæmpe bleg,
Og Sadlerne giør han tomme.
Da saaes der mangen velbaaren Mand
At trædes i Støv under Heste,
Han veied Kong Amunds Sønner tre,
De skiønneste og de bedste.
Alt under de Pile, saa tykt de fløi,
Faldt Kæmper, som Bønder slaae Hø,
Og det var Hagen Kongesøn,
Han maatte og snarlig døe.
Og det var Hagen Kongesøn,
Han faldt af Hesten ned,
Og det var Axel Tordsen bold,
Han gav sigjamrede sig. lydt derved.
“Hr. Axel! jeg giver dig Riget mit,
Naar du vil hevne min Død,
Saa vinder du Valborg min Fæstemø,
Dertil mit Guld saa rød.”
“Forvist saa skal jeg hevne din Død,
Saa monne jo Loven være,
At enten maa jeg skammelig flye,
Eller stande for dig med Ære.”
Saa fulde alle de Norske Hofmænd,
Som Bønder mon Korn afmeie,
Undtagen Hr. Axel Tordsen bold,
Han baned sig blodige Veie.
Han værgede sig saa længe,
Han værgede sig saa bold,
Til opslidt var hans Brynje,
Og kløvet var hans Skjold.
Vel syv var de dødelige Saar,
Den Herre, han havde i Brystet,
Saa bare de ham i Telten ind,
Saa nødig vilde de hannem mistet.
Han Valpladsen vandt med sit Hjerteblod,
For Seieren maatte han døe;
Det sidste Ord, han gav Lyd og Røst,
Det var om hans Fæstemø.
“I sige skiøn Valborg fra mig Godnat!
Sanct Olav, han for os raade!
Og naar vi mødes paa Gjalde-BroHelbroen.,
Saa glade da findes vi Baade.”
Og ind saa kom den liden Smaadreng,
Han stod i Høielofts-Sale,
Han meldte der den Tidende ny,
Han var saa snild i sin Tale.
“Nu sætter op, Fruer, de hvide Slør,
Og dølger eder under Lin!
Thi faldet er Hagen Kongesøn,
Og død er Axel, Herre min.”
Ja, død er Hagen Kongesøn,
Han ligger nu bleg paa Baare,
Hans Død hevned Axel, Herren min,
Derved fik han Banesaaret.
Han Valpladsen vandt med sit Hjerteblod,
For Seieren maatte han døe,
Det sidste Ord, han gav Lyd og Røst,
Det var om hans Fæstemø.”
Saa saare hun, Dronning Malfred, græd,
Det kan hver Moder vel vide,
Skiøn Valborg, hun drog saa dybt et Suk,
Saa inderlig var hendes Kvide.
“I spænde graa Ganger for Gyldenkarm!
I Kloster vil jeg mig give,
For jeg glemmer aldrig Hr. Axels Død,
Saalænge som jeg er ilive.
To Gange jeg var en Fæstemø,
Og aldrig dog blev jeg Brud,
Nu vil jeg bære det hvide Slør,
Til død de bære mig ud.”
Gud dennem forlade, som Aarsag er,
At de ikke sammen maae være,
Som have hinanden af Hjertet kiær
Og elske i Tugt og i Ære!
Men Lykken, hun vender sig ofte.
Ebbe Skammelsøn.
Hr. Skammel, han boer sig nør i Thy,
Og han haver Sønnerne unge,
Den Herre, han var baade rig og glad,
Hans Sønner fik Kaarene tunge.
Derfor træder Ebbe saamangen vild Sti.
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Han red sig under Øe,
Der fæsted han stolten Adeluds,
Hun var saa væn en Mø.
“I bie mig, stolten Adeluds,
I blive mig tro, min Kiære,
Imens jeg rider til Kongens Gaard,
Og tjener for Guld og Ære!”
Hr. Ebbe, han tjener i Kongens Gaard,
Han vinder sig Guld og Ære,
Mens hjemme sidder hans Broder snild,
Forlokker hans Hjertenskiære.
Og det var Peder Skammelsøn,
Han bygger sig Skib i Lunde,
Saa reiser han op sit Seiletræ,
Og styrer igiennem Sunde.
Han seiler over den salte Sø,
Han axler Skarlagenskind,
Og saa gaaer han i Høieloft
For stolten Adeluds ind.
“Hil sidde I, stolten Adeluds!
I blive min Hjertenskiære!
Og al den Stund, jeg leve maa,
Jeg vil eder elske og ære.”
“Det spørge ei eders Broder bold!
For ham gav jeg min Tro,
Hvorlunde skulde jeg love nu,
Med eder at bygge og boe!”
“Min Broder, han tjener i Kongens Gaard,
Fra ham kom ei Bud eller Ord,
Han haver sig fæstet en anden Mø,
Om ikke han døde ifjor.”
Det lagde dertil hans Moder prud:
Han svigter, om ikke han døde,
Tag heller Peder, min bolde Søn,
Alt med hans Borge saa røde!
Op stod da stolten Adeluds,
Saa smal som en Lilievaand,
Og gav Hr. Peder Skammelsøn
Sin Tro med hviden Haand.
Saa drak de deres Fæstensøl
Endnu den samme Nat,
Til Bryllup i det næste Ny
De redte overbrat.
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Alt i den samme Nat,
Da drømde han med stor Uro,
Og vaagned op saa brat.
Hr. Ebbe taled' til sin Svend:
“Jeg drømde om min Storstue,
Mig tyktes, den kom brat i Brand,
Og stod i lysende Lue.
Det var saa ængstelig en Drøm,
Saa ynkeligt at skue,
Der indebrændte Broder min
Og saa min skiønne Jomfrue.”
“Saamen, Hr. Ebbe Skammelsøn!
Det bli'r en ynkelig Færd,
For Drøm om Glød og Lueild
Betyder blinkende Sværd.
Og brændte Hr. Peder inde
Med stolten Adeluds,
Da monne forvist han mindekysse.
Nu eders Fæstemø.”
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Han ind for Kongen gik,
Han bad om Orlov, fus i Hu,
Og som han bad, han fik.
Saa sadled han sin høie Hest,
Og han foer ei i Mag,
Saa kom han til sin Faders Gaard
Den første Bryllupsdag.
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Han kom til Borgeled,
Der stode de Hofdrenge smaa
Og hviled' sig derved.
“Og hør nu, hvad jeg spørger om,
Og svarer, som I staaer!
Hvi holde disse Karme her
Paa Rad i Skammels Gaard?”
“Det er de Fruers Kiøretøi,
Som boe hinsides Fjorden,
De fulgde Peder Skammelsøn
I Brudefærd fra Norden.”
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Kom ridende i Gaard,
Derude stod hans Systre to,
De var velsvøbt i Maar.
Derude stod hans Systre to,
Med Guldkrus rødt i Hand:
“Velkommen, Ebbe, Broder kiær,
Hjem til vort eget Land!”
“Og hør nu, hvad jeg spørger om,
Og svarer mig paa Sted!
Hvem er det, Peder Skammelsøn,
Han drikker Bryllup med?”
Det svarede hans Systre to,
Enddog det var med Nød:
“Det er med stolten Adeluds,
Ja, med din Fæstemø.”
“Saa tage I Guldbrasen prud,
Og alle de Guldringe,
Som til min Mø fra Kongens Gaard
Jeg agted' hjem at bringe!”
Den ene Syster, hun bad ham ind,
Den Anden bød ham bortride:
“For tøver du her i denne Nat,
Det bliver os til stor Kvide.”
Hr. Ebbe vendte sin Ganger om,
Og satte sig til Sæde,
Hans Moder, hun greb i Tøilen fat,
Og bad ham ind at træde.
Hans Moder kom med Hynde blødt,
Hun vilde godt ham bænke;
Hans Fader gav ham Kande prud,
Bad ham gaae om og skiænke.
Han skiænked' rundt den brune Mjød,
Og saa den klare Vin,
Men hver Gang han til Bruden saae,
Randt Taare ham paa Kind.
Det saae de snilde Fruer godt,
De hvisked til hinanden:
Hvor sørgende Hr. Ebbe gaaer!
Med Graad han fylder Kanden.
“I æder og I drikker godt,
Jeg eder Øllet borger,
Men snart I over andet Nyt
Skal glemme mine Sorger.”
Saa ledte de til Brudeseng
Den stolte Adeluds,
Hr. Ebbe bad sig Lov dertil
At bære for Bruden Blus.
Det meldte Ebbe Skammelsøn,
De gik over Høieloftsbro:
I mindes vel, stolten Adeluds,
I først gav mig eders Tro!
“Nu al den Tro, som Gud gav mig,
Gav jeg til eders Broder,
Men al den Stund, jeg leve maa,
I har udi mig en Moder.”
Det svared Ebbe Skammelsøn:
Det kan nu ei saa være,
Jeg fæsted' eder ei til Moder min,
Men til min Hjertenskiære.
Og hør I, stolten Adeluds,
Vil I med mig bortrømme,
Da vil jeg slaae min Broder ihjel,
Og taale de strænge Domme.
“Nei, slaaer I eders Broder ihjel,
Saa skal dog mig I miste,
Saa kan I sørge eder selv ihjel
Som vilden Fugl paa Kviste.”
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Han blev saa sort som Jord,
Han nær af Harm og Vrede sprak,
Han mæled dog ei et Ord.
Saa fulgde de den unge Brud
I Brudekamret ind,
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Drog Sværd under Skarlagenskind.
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Han tøved ikke ret længe,
Han vog i Harm den unge Brud,
Hun faldt paa Brudesengen.
Han vog den Brud for Brudeseng,
Saa ynkelig hun døde,
Det var den gyldne Brudekrands,
Den svamsvømmede. i Blod det røde.
Saa tog han Sværdet, blodig rødt,
Alt under Skarlagenskind,
Og saa gik han i Bryllupssal
Alt for sin Broder ind.
“Og hør du, Peder Skammelsøn,
Du dvæler alt for længe,
Din unge Brud, hun længes fast,
Er alt i Brudesengen.”
Og det var Peder Skammelsøn,
Han blev i Hjertet saa vee,
At Broder hans ham var fuldgram,
Det kunde grandt han see.
“Og hør du, Ebbe Skammelsøn,
Lad fare al Vreden din!
Jeg giver dig stolten Adeluds,
Dog hun er unge Brud min.”
“Stat op nu, Peder Skammelsøn,
Og giør dig dog den Møde!
Og du skal see, din Brudeseng
Er strøet med Roser røde.”
Og det var Peder Skammelsøn,
Han brat sprang op fra Bord,
Hans Broder svang sit skarpe Sværd
Og strakte ham til Jord.
Hr. Ebbe, han lod sig smede Jern
Om Fod og saa om Hand,
Han gik saa mangt et mødigt Fjed
Langt bort i fremmed Land.
Og først da Ebbe Skammelsøn
Gik over Sanct Peders Grav,
Da løste sig de Bøiler brat,
Og de sprang alle af.
Og det var Ebbe Skammelsøn,
Han rakte op Hænder sine:
“Nu lovet være den øverste Gud!
Forladte er Synderne mine!”
Derfor traadte Ebbe saamangen vild Sti.
Hjemkomsten.
Hr. Æsbern tjende i Kongens Gaard,
Og gammel han blev i Gaarde,
Han fæsted' Sidsel, saa tro som Guld,
De elsked hinanden saare.
Nu længes jeg efter min Kiærest.
De levede sammen med Lyst og Fryd,
Men ei uden Maaneder to,
Hr. Æsbern drømde en Drøm saa stærk,
Den voldte ham megen Uro.
Han drømde, han saae en Guds Engel klar,
Og aldrig saa glemde han Røsten:
“Vil ei du mig følge til Herrens Grav,
Og see, hvor det dages i Østen!”
Hr. Æsbern, han taler til Sidselil:
I give mig Orlov, min Kiære!
For jeg haver drømt en Drøm saa stærk,
Med Fred kan jeg her ikke være.
Jeg drømde mig om en JorsalsfærdJerusalems-Færd.,
Til Jordans de klare Bølger,
Sørg ikke! jeg kommer vel snart igien,
Guds Engel saa klar mig følger.
“I fare med Gud, kiær' Herre min!
Han kiender saa vel min Smerte,
I mindes det vel i allen Stund,
Hvad jeg bærer under mit Hjerte!”
“Hvad under dit Hjerte du bærer nu,
Velsigne det Gud og Vorfrue!
Og hvor i al Verden jeg kommer hen,
Saa gaaer du mig aldrig af Huen.”
Fru Sidselil fulgde ham ned til Strand,
Hun skinned' som Sol om Morgen,
Det saae dog Gud-Fader i Himmerig,
Hvor inderlig hun bar Sorgen.
Hr. Æsbern bød hende sit Farvel,
Han slog om hende sin Arm,
Og i hans Haand fra den hvide Kind
Da faldt hendes Taare varm.
Og det var Æsbern, den Ridder bold,
Han styred sit Skib fra Land,
Og det var Sidsel, hans Venneviv,
Hun daaned' paa hviden Sand.
Hr. Æsbern kom til den hellige Grav,
Hvor Messen var skiøn at høre,
Dog tænkde han paa sin Hjertenskiær'
Som han var vant at giøre.
Hr. Æsbern agted' i Aar og Dag
At fare den Færd til Ende,
Men han blev borte i femten Aar,
Han faldt i Hedninghænder.
Ja, der var han vel femten Aar,
Med Suk og Sorg i Sinde,
Hans Hjertenskiær' og Dannemark
Gik ham dog ei af Minde.
Han seiled over den salte Sø,
Han skyndte sig paa det Bedste,
Og det var en hellig Julekvæld,
Hr. Peder sin Maag han mon giæste.
Han havde SkræppenRandselen. paa sin Bag,
Pigstaven og i Hænde,
Alt som en fattig Pillegrim,
Han var ei nem at kiende.
Hr. Peder han skikked sit Folk tilbords,
Gjorde det saa godt som Nogen,
Det var den fattige Pillegrim,
Han sad bag Dør i Krogen.
Hr. Peder han skiænked den klare Vin
I Bæger af Sølv det hvide:
“Drik ud, du fattige Pillegrim,
Lad fare din Sorg og Kvide!”
Det var den fattige Pillegrim,
Begyndte sin Tunge at røre,
Han spurgde og til Fru Sidselil,
Hvor godt hun giemde sin Ære.
Det var Hr. Peder, han svared brat:
Saa godt giemmer hun sin Ære,
At var jeg Konge i Dannemark,
Guldkronen skulde hun bære.
Hr. Æsbern i sin Pilgrimsdragt,
Og med sin Stav i Hænde,
Han vandrede til sin egen Gaard,
Han var ei nem at kiende.
Han bød Guds-Fred i Høieloft,
Han sagde: Fru Sidselil'!
Og vil I laane mig Hus i Nat,
Alt for Hr. Æsberns Skyld?
“Og har du været til Things idag,
Paa Thinge eller og til Stævne,
Eller har det været i fremmed Land,
Du hørde Hr. Æsbern nævne?”
“Hvor jeg har været, der har jeg spurgt,
Og siger det her for Sande,
Hr. Æsbern han er karsk og sund,
Og han kommer snart til Lande.”
“Saa hvile du her med Fred i Nat!
Saa hvile du dig i Dage!
Saa hvile du dig en Maanedstid,
Til Hr. Æsbern kommer tilbage!”
Saa sørgende sad Fru Sidselil,
Hun sukked saa tit og saare:
Det give Gud-Fader i Himmerig,
Den Tidende maa mig ei daare!
Og hør, du fattige Pillegrim!
Du seer mig en Ridder saa lig,
Og har du Hr. Æsbern seet og kiendt,
Du dølge det ikke for mig!”
Og det var Hr. Æsbern, alt ved det Ord,
Tilside han maatte sig bøie,
Han kunde ei svare den Frue skiøn,
For Taarerne stod ham i Øie.
Saa kasted han af sin Pilgrimsdragt,
Hans Taarer i Strøm de runde,
“Og bære han aldrig en Ridders Navn,
Saa længer sig dølge kunde!”
Han slog om hende, som før, sin Arm,
Han kyssede hendes Mund:
“Jeg takker Gud-Fader i Himmerig,
Jeg finder dig karsk og sund!
Og hør nu, Allerkiæreste min,
Jeg mindes vel Bryllupsaaret,
Og er det Datter hvad heller Søn,
Du har under Hjerte baaret?”
Og det var stolte Fru Sidselil,
Hun taler til Svende to:
I følge min Datter op i Sal!
Hun aldrig sin Fader saae.
Liden Signild tren i Salen ind,
Var vel sine femten Aar,
Og hendes Haand var hvid som Snee,
Som Guld var hendes Haar.
Hr. Æsbern gik hende selv imodimøde.,
Han tog hende i sin Arm,
“Nu takker jeg Gud i Himmerig,
Forvundet er al min Harm.”
Nu glæder sig skiønne Fru Sidselil,
Sin Sorg monne hun forglemme,
Hun haver Hr. Æsbern hos sig igien,
Med Fred sidder nu han hjemme!
Nu længes jeg efter min Kiærest.
Kragelille.
Hr. Karl, han sidder ved breden Bord,
Han taler til Svende sine:
I skaffe mig hid saa væn en Mø,
Som Solen mon overskinne!
Imens han rider mod hende.
Hans Dannesvende, de svared brat:
Men hvor skal den Jomfru vi finde,
Saa væn at skue, saa klar at see,
Som Solen mon overskinne?
“I lede i Øst og saa i Nør,
I lede i Land og Rige,
Indtil I finde den Jomfru skiøn,
Som vel maa være min Lige!”
De ledte med Flid i fire Aar,
De ledte i Land og Rige,
Men aldrig de fandt saa væn en Mø,
De havde jo seet hendes Lige.
Saa red de over den grønne TvedSkovslette.,
Og over de grønne Enge,
Og der de mødte den væne Mø,
Som de havde søgt saa længe.
“Hil sidde I, min skiønne Jomfru,
Alt under den Lind saa grøn!
Hvad Byrd og Slægt er I kommen af,
Mens I er en Mø saa skiøn?”
“Min Fader, han er en Hyrde graa,
Og han vogter Bøndernes Kvæg,
Og selv saa hedder jeg Kragelil',
Og Faarene, dem vogter jeg.”
De Dannesvende, de red da hjem:
“Det er alt hvad vi kan sige,
Vi har ikke fundet den Jomfru skiøn,
Som vel maa være eders Lige;
Men maa det være med eders Forlov,
Og er I saa fri i Sinde,
Da vise vi eder saa væn en Mø,
Som Solen mon overskinne.”
“Er hun end ringe af Slægt og Byrd,
Og har hverken Borg eller Rige,
Er hun kun dannis og dydelig,
Da kalder jeg hende min Lige.”
“Ja, vi red over den grønne Tved,
Og over de grønne Enge,
Og der fandt vi den Jomfru skiøn,
Som vi havde søgt saa længe.
Men hendes Fader er Hyrden graa,
Han vogter i Mark og Mose,
Og selv saa hedder hun Kragelil',
Sit Navn skal hun ikke rose.”
“I slaae over hende Silkeskrud,
Sætter hende paa Ganger rød,
Og fører hende saa til Axelborg,
Og lader mig see den Mø!
De Svende red til den grønne Tved,
Der sad hun idag som igaar,
Og sagde: jeg hedder Kragelil',
Og jeg vogter Bøndernes Faar.
De slog over hende Silkeskrud,
Satte hende paa Ganger rød,
Og førde hende saa til Axelborg,
At vise Hr. Karl den Mø.
Og det var Hr. Karl, den Ungersvend,
Han klapper paa Hynde blaa:
“I trine her hid, min skiønne Jomfru,
Og hvile eder herpaa!
I sige mig det foruden Tant,
I unde mig nu den Bøn:
Hvad Byrd og Blod er I kommen af,
Mens I er en Mø saa skiøn?”
“Stolt Sivard hed min Fader bold,
Var skarp og snar som Lyn,
Stolt Brynnild hedd min Moder kiær,
Selv hedder jeg Adelbryn.
Jeg har ei Fader, ei Moder seet,
De døde, mens jeg var lille,
Min Fosterfader de slog ihjel,
Og siden det gik mig ilde.
I Bondehytte blev jeg opfødt,
Og der kaldte de mig Krage,
Og Giæslinger først, saa Lam og Faar,
Jeg vogtede alle Dage.”
Det var Hr. Karl, den Ungersvend,
Han tog hende i sin Favn:
“Hvad Guld jeg har, hvad Godt jeg faaer,
Os være til fælles Gavn!”
Og frem tren Jomfru Adelbryn,
Hun rakde ham hviden Hand,
Og siden skinned hun som en Soel
Udover det ganske Land.
Imens han rider mod hende.
Skiærsilden.
Ulykken, hun staaer for hver Mands Dør,
Vel den, sig hytter for hende!
Det var liden Kirsten saa dydelig,
Det maatte vel hun bekiende.
Og denne Sorg haver I mig voldt, som jeg elsked!
Det var Hr. Peder, en Mand saa stolt,
Kom hjem fra Thing i Vrede,
Det var liden Kirsten, Datter hans,
Saa glad gik ham imøde.
“Velkommen hjem, kiær' Fader min,
Velkommen hjem fra Thinge!
Hvad var til Tidende der idag?
Hvad Nyt har I at bringe?”
“Af Nyt saa var der Nok idag,
Det var det allerværste,
Din Fæstemand sig fra dig svor,
En anden Mø at fæste.
Din Fæstemand, han svor derpaa,
Vanrygtet est du blevet,
For du i fulde otte Aar
Har Hoer og Mord bedrevet.”
“Og hør I det, kiær' Fader min,
I troe mig ei saa ilde!
En Anden haver mig løiet paa,
Min Lykke at forspilde.”
“Og hør du det, kiær' Datter min,
Du giøre deraf ei Gammen!
Hr. Oluf og hans Herredsmænd
De bære nu Baalet sammen.”
Og det var liden Kirsten væn,
Hun sad saa taus og tyst,
Imens de andre Jomfruer græd,
De løfted' hende paa Hest.
Og det var liden Kirsten væn,
Hun kom foroven By,
Og der saae hun det store Baal,
At Luen leged' i Sky.
Og de red over den grønne Eng,
De maatte vel Øine væde,
Det var at høre saa langt af Led,
Den Jomfru tog paa at kvæde.
Saa kvad hun, liden Kirsten væn,
Alt paa den grønne Eng:
Hist seer jeg, hvor min Fæstemand
Har redt min Brudeseng!
Mine Lagen, de er saa røde,
Mine Bolstre, de er saa blaa,
Men Gud forbyde hver Dannemand
At gifte sin Datter saa!
Saa løfted' de liden Kirsten ned,
Og løste hendes faure Haar,
Og alle de Folk, som stod derhos,
De fældte saa modige Taare.
“I staae nu op, Hr. Oluf bold,
Min Fæstemand saa stræng,
Og løfte eders Fæstemø
I hendes Brudeseng!”
Op stod han brat, Hr. Oluf bold,
Han var i Hu som Staal,
Saa løfted' han sin Fæstemø
Oppaa det brændende Baal.
Han satte liden Kirsten væn
Ind i den lyse Lue,
Men Ilden slog saa langt omkring,
Hun stod en klar Jomfrue.
Det meldte liden Kirsten brat,
Hvor hun i Ild mon staae:
Og troer I nu, kiær' Fader min,
At mig er løiet paa!
Jeg takker Gud i Himmerig,
Som mig har løst af Nød,
I Kloster vil jeg leve nu,
En Jomfru til min Død.
I Kloster gav den Jomfru sig,
Alt med sit Guld det røde,
Hr. Oluf red derudenfor
Og sørged' sig tildøde!
Og denne Sorg haver I mig voldt, en Veninde!
Kirstenlille fra Fyen.
Liden Kirsten, hun tjener i Kongens Gaard,
Kirstenlil' fra Fyen,
Hun slider Silke og hun bærer Maar,
Kirstenlil' kan dølge de Runer!
De Ridder' og Svende, de har hende kiær,
Og Dannerkongen træder den Mø saa nær.
“Gud give, liden Kirsten, min Dronning var død!
Da skulde du være min Fæstemø.”
Og Kongen han tænkde, de var ene to,
Liden Kirsten, hun vidste, de luredes paa.
“I tie, Dannerkonning, I tale ei saa!
Ved Dronningen slet ingen I ligne maa.
Dandronning er væner', naar hun er død,
End jeg er nu i mit Skarlagen rød.”
Dandronning, hun kalder paa Svende to:
I bede liden Kirsten for mig indgaae!
Ind kom liden Kirsten og stædtes for Bord:
“Min naadige Dronning! I sendte mig Ord.”
“Og hør, liden Kirsten, hvad jeg siger dig!
Hvad snakked' du med Kongen igaar om mig?”
“Jeg snakked' ei andet, saa hjelpe Gud mig,
End at I er dannis og dyderig.”
Og Dronningen taler til Raadgiver sin:
Og hvad skal vi giøre ved liden Kirstin?
Skal vi hende enten paa Baalet brænde,
Hvad heller til Hedningekongen sende?
“Lad os hende ei paa Baalet brænde,
Men heller til Hedningekongen sende!”
Hun risted' de Runer og var ei seen,
Og de skulde blive liden Kirsten til Meen.
Saa flyede hun Brevet de Svende i Hand,
Saa fulgde Liden Kirsten, den Lilievand.
Men der de komme paa Veien hen,
Skrev alle de Runer de om igien.
Bad Konningen være liden Kirsten huld,
Og elske hende, for hun var dydefuld.
Og hendes Følgesvende, de axled Skind,
Og saa gik de for Kongen i Høieloft ind.
“Hil sidde, Hedningkonge, I ved eders Bord!
Og Dannemarks Konge har sendt eder Ord.
Det var hans Bøn og hans gode Tilbud,
At liden Kirsten maa være eders Brud.”
“Nei, førend jeg vil være en Hednings Viv,
Da heller vil jeg miste mit unge Liv.”
“Og slaaer for Hedenskab du paa mig Vrag,
Saa lader jeg mig døbe i Morgendag.”
Om Onsdagen han sig døbe lod,
Om Søndagen deres Bryllup stod.
Liden Kirsten, hun offred sit Hoved-Guld,
Og alle hendes Svende to Skaaler fuld.
“I byde Dannerkongen saamangen god Nat,
Som Himmelen er med Stjerner besat!
I byde hans Dronning saamangt et ondt Aar,
Kirstenlil' fra Fyen,
Som Linden har Løv og Hinden har Haar!”
Kirstenlil' kan dølge de Runer.
Lykkespillet.
Liden Kirsten, hun er en faderløs Mø,
Hun har hverken Hus eller Gaard under Øe.
Det var hvad hun havde i Agt!
Hun havde ikke Hus og hun havde ikke Jord,
Dog gik hun med Kongen til Tavlebord.
Det første Tavl, som hun drog i Rad,
Da vandt hun
Ribe og Ringestad.
Og dernæst, saa vandt hun
Hedeby,
Nu, sagde Kongen, jeg fast maa flye.
Og dernæst saa vandt hun Lund i Skaane,
Nu, sagde Kongen, jeg maa vel daane.
Omsider da vandt hun Helsingør,
Nu, sagde Kongen, bestemt jeg døer.
I leger fuldsnildt, men sæt nu ind
Eders Ære engang mod Krone min!
Den Jomfru, hun slog med Haand i Bord:
“End hørde jeg aldrig sligt Kongeord.
Jeg takker den Frue, mig lærde snild,
Min Ære sætter jeg aldrig paa Spil.”
Ind kom hendes Fostermoder brad,
Og alle hendes Raad faldt godt i Rad.
Hun slog hende under hviden Kind,
Der stænkede Blod paa Skarlagenskind.
“Har jeg ikke lært dig at væve i Rør,
Og sidde i Bure hos andre Møer.
Og jeg haver lært dig at væve i Lad,
Slet ikke at drage Guldtavl i Rad.”
“Jeg Guld kan spinde og væve i Lad,
Men og drage Tavl med Kongen i Rad.”
Det meldte da Kongen, saa tog han paa:
Hvi vil eders Fosterdatter I slaae?
Var hun saa byrdig, som hun er bold,
Al Danmark skulde hun have i Vold.”
“Er ei jeg velbaaren, jeg er saa velskabt,
Som Konge af Danmark en Dronning har havt.
Er ikke jeg byrdig, jeg er dog saa bold,
Et Kongehjerte tør jeg vel have i Vold.”
Da tog Dannerkongen den Mø i Favn:
“Saa faaer jeg vel give dig Dronningnavn.”
Og saa gik den Jomfru god Lykke i Hand,
Saa fik hun Guldkronen i
Dannemarks
Land.
Det var hvad hun havde i Agt!
Svar som Tiltale.
Saamange sad de Riddere,
Alt over Dronningens Bord,
Og de begyndte at tale
Saamangt et Gammensord.
Under den Lind, der skal I mig bie.
De talde ei om Kirkegang,
Og ei om Klostertugt,
Men heller om de stolte Møer,
Om alt hvad der var smukt.
Det var da Herre Peder,
Og han tog Munden fuld:
“Og jeg vil have den Jomfru,
Som har baade Gaard og Guld.
Og jeg vil have den Jomfru,
Som kan med Silke sye,
Og den vil jeg ikke have,
Som gierne ganger i By.
Og jeg vil have den Jomfru,
Som vel kan brede sit Bord,
Og den vil jeg ikke have,
Som er for djærv i Ord.”
Alle da sad de skiønne Jomfruer,
Og mæled ikke et Ord,
Undtagen hun, liden Kirsten,
Som stod for Dronningens Bord.
“Og var jeg end saa voxen alt,
Jeg skulde en Ridder love,
Hr. Peder med de store Ord!
Dig vilde jeg aldrig have.
For jeg skulde sidde i Høieloft,
Der baade at skiære og sye,
Mens du sad paa din høie Hest,
Foer om fra By til By.
Og jeg skulde sidde i Høieloft,
Og brede med Flid mit Bord,
Imens du stod paa Folkething,
Og ledte med Flid om Ord.
Og jeg skulde gaae i Høieloft
Og brede med Skiel de Bænke,
Imens du sad i Ridderlag,
Kunde ei dine Ord betænke!”
Opstod da Herre Peder,
Hans Ord faldt ham saa redt:
“Nu haver jeg fundet den Jomfru,
Jeg længe har efterledt.”
Og der blev Fryd i Dronningens Gaard,
Saa favert sig Alt mon vende,
Da Dronningen gav liden Kirsten bort,
Hr. Peder han fæstede hende.
Under den Lind, der skal I mig bie.
Tovelille.
Og der gaaer Dands i Borgegaard,
Dan-Dronningen dandser med udslagne Haar.
Hin glade Kong Valdemar, han lover dem Baade!
Der Dronningen dandsed' med Jomfruer fem,
Og stolt var liden Tove, hun kvad for dem.
Og Dronningen sig over Skuldre saae,
Hvor Tovelil' monne i Dandsen gaae.
“Og hør du, Tovelil', Jævnlige min!
Du kaster op Silke med Foden din.
“Fuldilde jeg hviled i Kongens Arm,
Slog ikke mig Silke om Fod og Barm.”
“Saa siig mig, Tovelil' Jævnlige min,
Og naar fik da Kongen Godvillie din?”
“Jeg stod paa Toft, baade liden og væn,
Forbi red da Kongen med sine Hofmænd.
Og han sendte efter mig de Riddere fem,
Men ikke saa vilde jeg følge med dem.
Og selv red da Kongen i Gaarde med Bram,
Da maatte jeg endelig følge med ham.”
“Saa siig mig, Tovelil', Jævnlige min,
Og hvad var saa Morgengaven din?”
“Min Herre, han gav mig en Silkesærk,
Den var otte Jomfruers Hænders Værk.
Han klædte mig op i Skarlagen blaa,
Saa godt, Dronning Soffi, som I det kan faae.
Min Herre, han gav mig Guldringe ni,
Paa Sverrigs Dronning engang skinned de.
Min Herre, han gav mig saa godt et Guldbaand,
At Magen kom aldrig i eders Haand.”
Det svared' Dronning Soffi udaf stor Harm,
Gid aldrig meer du hvile i Kongens Arm!
Og vilde det Gud, mens Soel jeg seer,
Du skal ikke rose af Gaver fleer.
Og Dronningen, hun svøber sit Hoved i Skind,
Saa gaaer hun i Høieloft for Kongen ind.
“Min Herre, han svare nu brat for sig:
Hvi elsker Tovelille I meer end mig?”
“Jeg har Tovelille saa hjertenskiær,
Fordi hendes Sønner staae mig saa nær.
Hvergang jeg rider giennem Flensborg-By,
Hr. Bjørn, han løfter mit Banner i Sky.
Hvergang jeg rider giennem
Holsterland,
Knud lille, han fører min Livvagt an.”
Kong Valdemar ud i Leding foer,
Med Dronningen taled han sidste Ord.
“I vogte mit Land, til jeg kommer igien,
Derhos Tovelille, den Rose saa væn!”
“Saa vel skal jeg vogte og vare paa dem,
I finder dem begge, naar I kommer hjem.”
Dandronning, hun laved saa varmt et Bad,
Det voldte alt hendes Harm og Had.
Den Badstu' var hedet alt som en Glød,
Og der fik Tovelille saa ond en Død.
De skiøde hende ind alt med stor Hast,
Dandronning, hun lukked den Dør saa fast.
Hr. Bjørn, han hørde sin Moders Skrig,
Da blev den Herre saa bleg som et Lig.
Og før han fik den Dør oprendt,
Da blev hans Moder indebrændt.
Med sorrigfuld Hu og blegen Kind,
Saa gik han i Loft for Dronningen ind.
“Her sidder I, Dronning, i Skarlagen rød,
Min Moder I satte i Bad som Glød!”
“Ja, det gjorde jeg ved Moder din,
For hun tog i Favn kiær' Herre min.”
Hr. Bjørn slog Dronningen under Kind,
Saa Blod der stænked' paa Skarlagenskind.
“Saasandt jeg lever med Broder Knud,
Saa driver vi dig af Danmark ud.”
“Nei, lever min Herre, og lever jeg,
I begge for mig skal gaae den Vei.”
Hin glade Kong Valdemar, han lover dem Baade!
Vildskytterne.
Hr. Jonas og Hr. Nilaus Maar,
De kiendte ei til Sorgen,
De red dem ud at bede Dyr,
En hellig Paaskemorgen.
Den ene, han vinder den anden Dyrene af!
Ved Kirkedør og Klosterport
Paa Messen de gav ei Giem,
Men der de kom paa Heden ud,
Fortalde de hver sin Drøm.
Den ene drømde, han red paa Bro,
Alt over saa bred en Flod,
Og Vandet, mens han over red,
Blev til det røde Blod.
Den anden drømde, hans egen Gaard,
Den stod i Luebrand,
Hans Frue i den samme Stund,
Hun misted sin høire Hand.
Tilsammen red de Stalbrødre to
Alt i de grønne Lunde,
Og med hinanden de ypped' Kiv
Om Heste og om Hunde.
“Ei Hunde mine jeg rose vil,
Dog de er med de bedste,
Men ei paa mange Mile nær
Der er saa gode Heste.”
“Langt bedre sad du Jomfrusvend,
Og snakked' med Kiærest din,
End ride her i Marken ud,
Og spotte med Ganger min.”
“Om du kalder mig en Jomfrusvend,
Et Haarsbred jeg vil ei vige,
Og alle Dage stolt Mettelil'
Tør være Fru Sidsels Lige.”
Det ene Ord det andet tog,
Paa Liv og Død de stredes,
Og deres Heste sammenløb,
De sloges og de bedes.
Fuldilde er den Hund opfødt,
Som slaaes under Kongens Bord,
To Stalbrødre slog hinanden ihjel,
Tog Boden med sig i Jord.
Den ene han vinder den anden Dyrene af!
Broder og Syster.
Og der var Dands i Hr. Sverkels Gaard,
Der dandsed' liden Kirsten med udslagne Haar.
Det er saa høvisk en Jomfru, mig tvinger.
Og der dandser Kongen og alle hans Mænd,
Liden Kirsten hun kvæder en Vise for dem.
Hr. Sverkel, han rækker da Haanden fra sig:
Kom hid, liden Kirsten, og dands med mig!”
Han krysted' hendes Fingre, han traadte hendes Fod:
“I raade, liden Kirsten, paa Vaanden Bod!”
Han trykked' hendes Haand til sit Bryst saa nær,
“I blive, liden Kirsten, min Hjertenskiær'!”
Saa dandsed' de over den Høieloftsbro,
Saa gav liden Kirsten Hr. Sverkel sin Tro.
Hr. Sverkel slaaer over sig Skarlagenskind,
Gaaer for sin kiær' Moder i Loftet ind.
“Hil sidde I med Glæde, kiær' Moder min!
Jeg har mig trolovet hin liden Kirstin!”
“Forbyde det vor Frue og den øverste Gud,
At Syster skulde vorde sin Broders Brud!
I kan og I maae ei tilsammen boe,
For I ere begge Fuldsydskende to.”
“Saa siger mig da, kiær Moder min!
Naar bar I til Verden hin liden Kirstin?
Hun er jo opfødt i Dronningens Gaard,
Har slidt Skarlagen, saavelsom Maar.”
“Den Tid, du var udi Romerland,
Jeg fødte til Verden den Liljevand.
Dengang ved den hellige Grav du var,
Jeg fødte den Rosensblomme klar.”
“I sige mig da Raad, kiær' Moder min,
Hvordan jeg skal glemme hin liden Kirstin?”
“Du bede dig Hjort, du bede dig Hind,
Alt til du forglemmer hin liden Kirstin!
Du bede dig Hjort og du bede dig Raa,
Alt til du forglemmer den Elskovs-Attraa!”
Hr. Sverkel, han bedte baade Hjort og Hind,
Men aldrig kom den Jomfru udaf hans Sind.
Hr. Sverkel, han bedte baade Hjort og Raa,
Men aldrig han forglemde den Elskovs-Attraa.
Saa reiste den Herre langt over Hav,
Den Jomfru med Sorgen i Kloster sig gav.
Og hver en lille Fugl, som fløi af Land,
Den bad hun at hilse sin Fæstemand.
Og hver en lille Fugl, som fløi under Øe,
Den spurgde han om sin Fæstemø.
Det er saa høvisk en Jomfru, mig tvinger.
Liden Karen.
Og det var liden Karen, det Unge-Kongen saae,
Hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa.
Hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa,
Og Unge-Kongen talde til liden Karen saa:
“Og hør du, liden Karen, og vil du føie mig,
Graahesten og Guldsadelen, dem vil jeg give dig.”
“Graahesten og Guldsadelen, dem passer ei jeg paa,
Giv dem din unge Dronning, lad mig med Æren gaae!”
“Og hør du, liden Karen, og vil du føie mig,
Steenhuset udi Skoven, det vil jeg give dig.”
“Steenhuset udi Skoven, det passer ei jeg paa,
Giv det din unge Dronning, lad mig med Æren gaae!”
“Og hør du, liden Karen, og vil du føie mig,
En Krone af det røde Guld, den vil jeg give dig.”
“En Krone af det røde Guld, den passer ei jeg paa,
Giv den din unge Dronning, lad mig med Ære gaae!”
“Og hør du, liden Karen, vil ei du være min,
Saa lader jeg dig sætte i Fangetaarnet ind.”
“Og lader du mig sætte i Fangetaarnet ind,
Ret aldrig nogensinde saa vil jeg være din.”
“Og hør du, liden Karen, og giør du mig saa vred,
Saa lader jeg dig sætte i Spigertønden ned.”
“Og lader du mig sætte i Spigertønden ned,
Saa kiender Gud i Himlen dog min Uskyldighed.”
De satte liden Karen i Spigertønden ned,
Der kom to hvide Duer til hende med Guds Fred.
Da blegned Unge-Kongen i sin forgyldte Sal,
Der kom to sorte Ravne til ham med Helveds Kval.
Den lille Syerske.
Dankonning og Hr. Æsbern Snare,
Skoven staaer deilig og grøn,
De drikke sig Vinen den klare.
Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.
“Og hør I, Dannerkonning, hvad jeg siger Jer,
I giv' mig liden Kirsten, eders Datter kiær!”
“Men hun, liden Kirsten, er kun Aarene ti,
Hun kan eders Klæder hverken sye eller flye.”
“Men hun, liden Kirsten, saa ung, er saa nem,
Hun lærer fuldsnart at sye sin Søm.”
Hr. Æsbern rider sig til Ribe By,
Der Silke og Sindal at kiøbe af ny.
Han kiøber sig Silke og Sindal rød,
Det sender han alt til den unge Mø.
Det første, liden Kirsten, hun Sømmen fik,
Paa Timen hun ind til sin Fostermoder gik.
“Hr. Æsbern, han sendte mig Sømmen idag,
Min kiære Fostermoder, I klare den Sag!”
“Og hør du, liden Kirsten, skik Sømmen fra dig!
Til Spot blev den dig skikket, troe du mig!”
Liden Kirsten, hun gik i sit Lønkammer ind,
Og der skar hun Silke alt efter sit Sind.
Saa satte hun sig paa sin Sømmestol,
Og sømmed imod den klare Soel.
Hun syede snildt i hver Sidesøm
Den skridende Fisk i den stride Strøm.
Hun syede over hans Skulderblad
Vel femten Riddere, stod paa Rad.
Hun syed' alt om hans Ærmer i Krands
Vel femten Jomfruer, de gik i Dands.
Hun syede midt paa hans brede Bryst,
En Jomfru fin, af sin Ridder kyst.
“Nu har jeg skaaret og syet min Søm,
Men hvor skal jeg faae den baaret hjem?”
Det svared' da Jomfruens egen Svend:
Med Glæden vil jeg bære Sømmen frem.
Det meldte Hr. Æsbern, da han den saae:
Vorherre velsigne de Fingre smaa!
Det meldte da Jomfruens egen Svend:
Hvad faaer saa min Jomfru i Sømmeløn?
“Hvad skulde hun have i Sømmeløn,
Undtagen mig selv, en Ridder skiøn!”
Og hjem kom Svenden og meldte med Skiel:
Den Ridder, han vil eder have selv.
“Du bede den Ridder kun roe over Aa!
Han skal mig ret aldrig i Tale faae.
Langt mindre jeg giver til ham min Tro.
Skoven staaer deilig og grøn,
Du bede ham kun baade seile og roe!”
Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.
Kvindelist.
Og det var Ellen Ovesdatter,
Af hende saa vidt gik Ord,
Det var ikke for hendes Guld,
Ei for hendes grønne Jord.
Og vi ere Jomfruens Mænd.
Det var ikke for hendes Guld,
Ei for hendes grønne Jord,
Langt mere for hendes snilde Raad,
Og for hendes djærve Ord.
Og det var Herre Magnus Buus,
Han sagde saa ved sig:
Og jeg vil ride til Varslevgaard,
Stolt Ellen at fæste mig.
Og der han kom til Sallingsund,
Da spurgde han over til Thy:
Og mon Hr. Ove er hjemme nu,
Hvad heller mon reist af By?
Og det da svared den Færgemand,
Og han strøg op sit Haar:
Hr. Ove, han er ei hjemme nu,
Han drog af By igaar.
Men Ellen Ovesdatter prud,
Kom ene her forbi,
Til Kirke gik hun tæt herved,
Høimessen er hun i.
Hr. Magnus gik til Kirkeport,
Og der bandt han sin Hest,
Og saa gik han i Kirken ind,
Som en selvbuden Giæst.
Der sad de Jomfruer i Ring,
Og hver med Moder sin,
Undtagen Ellen, enlig sad
Med Taare hun paa Kind.
Han skræved' over Skamler,
Og over Stole to:
“Stat op nu, Jomfru Ellen,
Og giv mig eders Tro!”
Det svared brat den Jomfru skiøn,
Og dreiede sin Mund:
“Jeg er ei Oves Datter prud,
Men hendes Terne kun.
Jeg Hoser mig har laant idag,
Og jeg har laant mig Sko,
Og jeg har laant mig Hovedguld,
Pantsat derfor min Tro.”
Hun tog en Guldring af sin Haand,
Og gav sin Sognepræst:
“Saa bønlig beder jeg derom,
I læser den lange Læst!”
Og der hun sad paa Altergulv,
Da bar hun Fløiel blaat,
Men der hun kom til Kirkedør,
Da bar hun Vadmel graat.
Og der hun kom til Kirkeport,
Da svang hun sig paa Hest,
Og saa red hun til Sallingsund,
Alt som hun kunde bedst.
“Og hør du mig, du Færgemand,
For Guld og Gave rund,
Du løse brat din Færgebaad,
Og sæt mig over Sund!”
Og det var Herre Magnus Buus,
Han kom af Kirken ud:
“Og hvor er nu stolt Ellene,
Og hvor er nu min Brud?
Forlænge har jeg Messen hørt,
Og saa den lange Læst,
Alt borte er stolt Ellen nu,
Og borte er min Hest!”
Stolt Ellen, midt paa Sallingsund,
Der slog hun ud sit Haar:
Hr. Magnus give sig til Taals,
Han fik mig ei iaar!
Og der hun vel kom over Sund,
Hun vifted' med sin Hat:
Hr. Magnus! tusinde Farvel!
God rolig Bryllupsnat!
Og vi ere Jomfruens Mænd.
Den ømskindede Brudgom.
Og det var om en Løverdag,
Det regned' under Øe,
Og det var Tyge Hermansøn,
Skulde hente sin Fæstemø.
Jeg skal ride ud imod saa væn en Mø.
Den Herre udaf Vindvet saae,
De Bække løb saa stride:
“Ei kiøber jeg saa dyrt en Mø,
Jeg rider mig til Kvide.
Men hør du, Nilaus Bendixøn,
Alt med de lange Skanker,
Rid du idag min Brud imod,
Siig hende mine Tanker!”
Og det var Nilaus Bendixøn,
Han sagde ei Ordene flere:
“Og skal jeg ride for dig idag,
Jeg giør for dig vel mere.”
De klædte dem i Silke fin,
Og saa i Gyldenskrud,
Og saa drog de til Kirke brat,
Alt med den unge Brud.
Og Bruden stod for Kirkedør,
Alt som en Rosensblomme,
Og hun bad dem til Vandet see,
Om Brudgommen ei mon komme.
Det svared Nilaus Bendixøn:
Det nytter ei at bide,
Hr. Tyge kommer ei idag,
De Bække løb saa stride.
Men er her intet bedre Raad,
Saa er jeg flux tilrede,
Hr. Tyge har dertil mig sendt,
Jeg i hans Sted skal træde.”
Han traadte i Hr. Tyges Sted,
I Kirken og paa Bænken,
Og saa tog han den unge Brud,
Saavelsom Brudeskiænken.
Og det var Onsdag næst derpaa,
Der Bækkene mon falde,
Da kom Hr. Tyge Hermansøn,
Med sine Brudmænd alle.
Han kom alt til den Bryllupsgaard,
Og til det skiønne Gilde,
Det svared da den unge Brud:
Rid hjem! du kom for silde.
“Og hør du, stolte Sidselil',
Det er dog alt for meget
At ride langt for ingen Ting,
Og stygt har du mig sveget.”
“Og hør du, Tyge Hermansøn,
Det maatte du vel vide,
At ingen Mø den Svend er huld,
Som ei i Regn tør ride.
Var du en ærlig Jomfrusvend,
Og havde havt mig kiær,
Du havde brudt den Bølge blaa
Alt med dit blanke Sværd.”
“Ja, saa vil jeg i Kloster gaae,
En Munk saa vil jeg være,
Saamen, vid, stolten Sidselil'
I seer mig aldrig mere.”
“Men falder dog din Vei forbi,
Naar Vand er lavt i Bækken,
Har jeg af Oste fleer end to,
Da faaer du en i Sækken.”
Jeg skal ride ud imod saa væn en Mø.
Pag.
Aarle om Morgen det var Dag
17.
Aarle om Morgenen langt før Dag
30.
Aarle om Morgen Lærken hun sang
14.
Agnete hun stander paa Høieloftsbro
141.
Alle smaa Fugle i Skoven er
81.
Dankonning lod gribe en Havfru fin
88.
Dankonning og Hr. Æsbern Snare
245.
Danmark deiligst Vang og Vænge
7.
De leged Guldtavl udi Høieloft
196.
Der er Saamange i Dannemark
42.
Der ganger en Bjørn paa Dalbyhed'
147.
Der ligger en Vold i Vesterhav
143.
Der sidder en Frue i Dannemark
91.
Der stunder ind til Dannemark
129.
Der var en Konning i Dannemark
33.
Der var to Systre i vor Gaard
190.
Det springer nu saa vidt om Land
69.
Det var Dankonnings Systersøn
118.
Det var den Svenske Dronning
54.
Det var Hr. Iver Axelsøn
75.
Det var Kong Kristoffer saa bold
73.
De vare syv og syvsindsti
124.
De var vel syv og syvsindsti
48.
Dronning Dagmar ligger i Ribe syg
25.
En Rosensblomme min Herre har fæst
52.
Greven han samler alle sine Mænd
60.
Hertugen han red fra Kolding By
87.
Hr. Bjørn han rider sig op under Øe
181.
Hr. Bonde han boer sig ude ved Aa
175.
Hr. Jonas ligger i sin Seng
157.
Hr. Jonas og Hr. Nilaus Maar
240.
Hr. Karl han sidder ved breden Bord
225.
Hr. Oluf han rider ved Midnatstid ud
178.
Hr. Skammel han boer sig nør i Thy
213.
Hr. Tønne han rider ud fra Alsø
96.
Hr. Villemand og hans Mø saa pur
168.
Hr. Æsbern han tjende i Kongens Gaard
220.
Jeg lagde mit Hoved til Ælvehøi
173.
Jeg tjende mig i Kongens Gaard
152.
Jeg veed vel hvor der stander et Slot
154.
Jomfruen tog over sig Kaabe blaa
166.
Kong
Hans han sidder paa Kiøbenhavn
78.
Kong Valdemar og Hr. Strange
18.
Leonore Dronning i Barselsnød
36.
Liden Kirsten hun er en faderløs Mø
234.
Liden Kirsten hun tjener i Kongens Gaard
231.
Marsk Stig han haver sig Døttre to
57.
Og der gaaer Dands i Borgegaard
237.
Og der var Dands i Hr. Sverkels Gaard
242.
Og det var Bøhmerlands Dronning
22.
Og det var Ellen Ovesdatter
247.
Og det var Hr. Svenn Felding
133.
Og det var høien Bærmeris'
113.
Og det var liden Karen, det Unge-Kongen saae
244.
Og det var om en Løverdag
250.
Og det var rigen Runegaard
161.
Og det var sig den unge Svenn Trøst
110.
Og det var Thor fra Havsgaard
138.
Og det var ungen Svegder
105.
Og det var ungen Sverke bold
38.
Og hvor har du været saa længe
189.
Olav Konning og Broder hans
170.
Prindsessen sad i Høieloft
192.
Saamange sad de Riddere
235.
Saa vel hei
163.
Solen skinner saa klar om Dag
9.
Stærk Diderik boer sig udi Bern
84.
Tre Møer sad i Bure
185.
Ulykken hun staaer for hver Mands Dør
229.
Ung Signelil sidder i sit Bur
160.
Valravnen han flyver om Aftenen
149.
Vi hugged med Kaarde
1.
|
1816_297_8_txt | Havfruen og Dane-Dronningen. (En Kæmpevise) | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2017-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Havfruen og Dane-Dronningen. (En Kæmpevise)</title>
<title rend="shortForm">Havfruen og Dane-Dronningen</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Ida Marie Klahn</editor>
<editor role="student1">Stine Kylsø Pedersen</editor>
<editor role="student2">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.9</idno>
<idno type="content">1.10</idno>
<idno type="technic">1.10.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>21 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2017-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.10, 1. maj 2017</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1816_297_8_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1816_297_8_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1816_297_8_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1816_297_8_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Danne-Virke et Tids-Skrift</title>
<title type="part">Havfruen og Dane-Dronningen. (En Kæmpevise)</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>Schiøtz & Mandra</publisher>
<date>1816</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="297">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1816</num>
</witness>
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>4</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>folkeviser</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>Danmark</term>
<term>historie</term>
<term>kristendom</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="SKP" when="2016-08-17">1. kollationering efter Otto Møller-eksemplaret samt rettelser af fejl</change>
<change who="IMK" when="2016-08-25">tilføjet info i teiHeader samt rettelser fra 2. kollation efter Aarhusianer Samfundets eksemplar mm.</change>
<change xml:id="JR" who="JR" when="2016-09-21">Rettelser af faxkodning og 3. kollation efter KB's eksemplar: B.U.H</change>
<change who="IMK" when="2016-09-22">indføjet JR's 3. kollation i filen + andre rettelser</change>
<change who="IMK" when="2016-09-29">indføjet rettelser fra ELR's 1. redaktion (af txt og txr)</change>
<change who="IMK" when="2016-10-14">KV har oprettet com-fil</change>
<change who="IMK" when="2016-12-22">indføjet rettelser fra VAP's 1. redaktion</change>
<change who="IMK" when="2017-02-13">indføjet rettelser fra KN's 3. redaktion</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<div type="[Dan Konning griber en havfru fiin]">
<pb type="text" facs="1816_297_8_fax001.jpg" ed="A" n="209" rend="supp"/>
<pb type="edition" ed="PS" n="307"/>
<head rend="2">Havfruen og <seg type="com" n="com1">Dane-Dronningen</seg>.</head>
<head rend="1">(En Kæmpevise).</head>
<lg n="1">
<l><seg type="com" n="com100"><hi rend="initial">D</hi>an Konning</seg> griber en Havfru fiin,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com2">Tilje</seg>,</l>
<l>Og den sætter han i <seg type="com" n="com3">Taarnet</seg> ind,</l>
<l>For hun ikke <seg type="com" n="com4">fremmed hans Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Dronningen kalder paa Svende smaa:</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com5">Tilje</seg>,</l>
<l>I <seg type="com" n="com6">lade</seg> den Havfru nu for mig indgaae,</l>
<l>Thi her skal hun <seg type="com" n="com7">fremme min Villje</seg>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Ind kom den Havfru og <seg type="com" n="com8">stæddes for Bord</seg>,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com9">Tilje</seg>,</l>
<l>Hvad <seg type="com" n="com10">vilst</seg> du mig, Dronning! du sendte mig Ord,</l>
<l>Jeg kan ikke <seg type="com" n="com11">fremme din Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax002.jpg" ed="A" n="210"/>Dronningen klapper paa Hynde blaa,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com12">Tilje</seg>.</l>
<l>Du <seg type="com" n="com13">sidde</seg>, skiøn Havfru, og hvile herpaa!</l>
<l>Thi <seg type="com" n="com15">fremme saa skalst du min Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><seg type="com" n="com17">Vilst</seg> du <seg type="com" n="com18">forraade</seg> mit unge Liv?</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com19">Tilje</seg>,</l>
<l>Hist under jo ligger den hvasse Kniv</l>
<l><seg type="com" n="com20">Hvor</seg> skulde jeg <seg type="com" n="com21">fremme din Villje</seg>?</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="308"/><seg type="com" n="com22">Veedst</seg> du saa meget, da <seg type="com" n="com22">veedst</seg> du <seg type="com" n="com24">og</seg> meer,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com25">Tilje</seg>,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com26">sige</seg> mig hvad af min Skæbne du seer!</l>
<l>Saa haver du <seg type="com" n="com27">fremmet min Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Veed jeg din Skæbne, jeg <seg type="com" n="com28">veder</seg> din Bøn,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com29">Tilje</seg>,</l>
<l>Og Baalet jeg venter at <seg type="com" n="com30">fange</seg> til Løn,</l>
<l>Ei bedre jeg <seg type="com" n="com31">fremmer din Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Sønner saa <seg type="com" n="com101">bolde</seg> du føder vel tre,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com33">Tilje</seg>,</l>
<l>De <seg type="com" n="com102">koste</seg> dig Livet i Fødsels-Vee,</l>
<l>Saaledes jeg <seg type="com" n="com34">fremmer din Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Skal det <seg type="com" n="com35">for dennem</seg> ei bedre mig gaae,</l>
<l>Den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Havfru</lem><rdg wit="A">Havfrn</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> dandser paa <seg type="com" n="com36">Tilje</seg>,</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax003.jpg" ed="A" n="211"/>Saa siig mig hvad Skæbne skal Sønnerne faae,</l>
<l>Da haver du <seg type="com" n="com37">fremmet min Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Een til <seg type="com" n="com38">Dan-Konning</seg> du vugger i Skiød,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com39">Tilje</seg>,</l>
<l>Den Anden skal bære Guldkronen saa rød,</l>
<l>Saaledes jeg <seg type="com" n="com41">fremmer din Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Sidst kommer Sønnen vidunderlig viis,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com42">Tilje</seg>,</l>
<l>Ham <seg type="com" n="com207">monne</seg> du <seg type="com" n="com43">vinde med Livets Forliis</seg>,</l>
<l>Nu haver jeg <seg type="com" n="com44">fremmet din Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Dronningen svøber sit Hoved i Skind,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com46">Tilje</seg>,</l>
<l>Hun <seg type="com" n="com47">ganger</seg> for Kongen i <seg type="com" n="com209">Høieloft</seg> ind,</l>
<l>Thi <seg type="com" n="com48">fremmet saa var hendes Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="309"/>Hør mig, kiær Herre og Husbonde min!</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com50">Tilje</seg>,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com51">give</seg> mig <seg type="com" n="com52">gunstig</seg> den Havfrue fiin,</l>
<l>Thi hun haver <seg type="com" n="com53">fremmet min Villje</seg>!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Ikke saa skiænker den Havfru jeg Liv,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com54">Tilje</seg>,</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax004.jpg" ed="A" n="212"/>Thi syv mine Snekker <seg type="com" n="com103">forraadte</seg> den Viv,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com55">fremmed hun ikke min Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Dronningen blegner og blaaner som Jord,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com57">Tilje</seg>,</l>
<l>Hun segner og daaner for <seg type="com" n="com58">Konningens</seg> Bord,</l>
<l>For han <seg type="com" n="com59">fremmer ei hendes Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Kæreste! ei maae du daane og døe,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com60">Tilje</seg>,</l>
<l>Følg heller den Havfru med æren til Søe!</l>
<l><seg type="com" n="com61">Mens</seg> hun haver <seg type="com" n="com62">fremmet din Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Klædt blev den Havfru i Skarlagen rød,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com63">Tilje</seg>,</l>
<l>Den Dronning af hende var spaaet sin Død,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com64">fremmet var dog hendes Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><seg type="com" n="com210">Kommer</seg> I Møer nu alle <seg type="com" n="com65">paa Stand</seg>!</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com66">Tilje</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com211">følger</seg> skiøn Havfru med æren til Strand!</l>
<l>Thi hun haver <seg type="com" n="com67">fremmet min Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Havfruen sættes paa Bølgen hin blaa,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com68">Tilje</seg>,</l>
<l>Og Dronningen <seg type="com" n="com69">efter</seg> <seg type="com" n="com212">mon</seg> grædende staae,</l>
<l><seg type="com" n="com70">Saa</seg> haver hun <seg type="com" n="com71">fanget sin Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="310"/><pb type="text" facs="1816_297_8_fax005.jpg" ed="A" n="213"/>Græd ikke, Dronning, o græd ikke <seg type="com" n="com72">saa</seg>!</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com73">Tilje</seg>,</l>
<l>Viid aabne dig Himmerigs Dørre <seg type="com" n="com213">mon</seg> staae,</l>
<l>Nu haver jeg <seg type="com" n="com74">fremmet din Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l><seg type="com" n="com104">Der</seg> skal i Himlen du bygge og boe,</l>
<l>Den Havfru dandser paa <seg type="com" n="com75">Tilje</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com105">Der</seg> <seg type="com" n="com76">fanger</seg> du først baade Hvile og Roe,</l>
<l>Nu haver jeg <seg type="com" n="com77">fremmet din Villje</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Denne Vise som er den 24de i anden Part af <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="title" key="title1896">Kæmpeviserne</rs></lem><rdg wit="A">Kæm peviserne</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="mb"></witDetail></app>, synes mig saa inderlig, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">vemodsfuld</lem><rdg wit="A">vemodsfntd</rdg><witDetail n="10" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> deilig, at den <seg type="com" n="com78">vel</seg> fortjende, at faae de Smaaknuder i <seg type="com" n="com79">Versefaldet</seg> som støde øret, udjævnede ved en ærbødig Vennehaand. Man <seg type="com" n="com214">dømme</seg> nu hvorvidt <seg type="com" n="com106">der</seg> med denne er lykkedes mig, hvad jeg agter at giøre ved flere, hjelpe dem paa <hi rend="spaced">Beenene</hi>, uden at giøre enten Hjerte eller Tunge noget <seg type="com" n="com81">Meen</seg>! I Overskriften staaer, at det var Dronning <persName key="pe250">Dagmar</persName> Havfruen spaaede, men derom tier Visen, og da hin <persName key="pe218">Voldemar Seiers</persName> Dronning <persName key="pe250">Margrethe</persName>, som for sin <seg type="com" n="com82">Vænhed</seg> og <seg type="com" n="com215">Livsalighed</seg> blev kaldet <hi rend="spaced"><persName key="pe250">Dagmar</persName></hi>, det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">er</lem><rdg wit="A">et</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> Morgenstjerne, eller <seg type="com" n="com83">Soeløie</seg>, ikke fødte fornævnde Sønner, er Visen ei heller gjort til hendes <seg type="com" n="com84">særdeles</seg> Ihukommelse, men <seg type="com" n="com85">heller</seg> paa fri Haand af en <seg type="com" n="com86">Danne-Rimer</seg>, som stirrede paa <seg type="com" n="com87">Markens</seg> <seg type="com" n="com88">Danne-Kvinde</seg> med Kiærligheds øie, udsang hvad der tonede i Hiertet, og spurgde ei om hvad det skulde betyde. Fred med hans <seg type="com" n="com89">Støv</seg>, ære med hans Vise! <seg type="com" n="com90">Hil være den</seg> som <seg type="com" n="com91">giemmer</seg> den <seg type="com" n="com92">inderlig</seg> og vel, <seg type="com" n="com94">Hver nyde som han nemmer, da ingen skeer Uskiel</seg>! jeg tyder <seg type="com" n="com97">som mig tykkes</seg>, Gud give det maae lykkes! da <seg type="com" n="com98">times <placeName key="fak14">Danmark</placeName> vel</seg>!</p></note>.</l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="[Rørde sig noget, o Svend, i dit Bryst]">
<lg n="1">
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax006.jpg" ed="A" n="214"/>Rørde sig noget, o Svend, i dit Bryst</l>
<l><seg type="com" n="com200">Ahned dig</seg> sælsomt det Høie,</l>
<l>Sænked i Vemod du, Møe, dig med Lyst,</l>
<l>Perled dig Taaren i øie,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="311"/>Skimted du, Gubbe, bag Gaader og <seg type="com" n="com201">Flor</seg></l>
<l>Glimt af det Lys som er Sandhedens Straale;</l>
<l><seg type="com" n="com217">Følde</seg> du, Kvinde, ved Havfruens Ord:</l>
<l>Død man i Fromhed for Sønner kan taale;</l>
<l><seg type="com" n="com202">Kommer</seg>, o <seg type="com" n="com202">kommer</seg> da Sødskende bolde!</l>
<l><seg type="com" n="com204">Hviler</seg>, I Gamle, paa Hynderne blaa!</l>
<l>Venlige Taler saa <seg type="com" n="com205">ville</seg> vi holde,</l>
<l><seg type="com" n="com218">Grunde</seg> og giætte som bedst vi forstaae!</l>
<l>Lad ikkun smile de Selvkloge, Kolde!</l>
<l>Stort er det ofte som Dværge forsmaae,</l>
<l>Fuglen formindskes for støvede Øie,</l>
<l><seg type="com" n="com206">Alt som</seg> han hæver sig meer i det Høie.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Hvem er den Dronning i <seg type="com" n="com107">Høielofts-Sal</seg>?</l>
<l>Hvem er den Havfru som dandser paa <seg type="com" n="com108">Tilje</seg>,</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax007.jpg" ed="A" n="215"/>Dandser og kvæder paa Bølgen saa sval,</l>
<l>Varsler, og <seg type="com" n="com109">fremmer dog Dronningens Villje</seg>?</l>
<l>Hvem er den Moder som føder de Bolde,</l>
<l>Føder en Viis som maa <seg type="com" n="com110">Helsoten</seg> volde?</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Kan vi, o Kiære! vor Moder miskiende,</l>
<l>Kan vi miskiende vort Fædreneland!</l>
<l>Spaaer ikke Havfruen klarlig om hende,</l>
<l>Toner det ei fra den bølgende Strand:</l>
<l><persName key="pe250">Dagmar</persName> er <rs type="myth" key="myth1125">Danas</rs> <seg type="com" n="com224">livsalige</seg> Navn,</l>
<l>Solen hun elsker og tager i Favn,</l>
<l>Avler <seg type="com" n="com111">og</seg> Sønner saa giæve og <seg type="com" n="com113">gilde</seg>,</l>
<l>Bolde og prude, <seg type="com" n="com114">omsider og</seg> snilde,</l>
<l><seg type="com" n="com115">Smuldrer til Støv</seg> naar den Vise er fød,</l>
<l>Elsker dog Havfruen selv i sin Død,</l>
<l>Blegner, men smiler saa mildt, thi hun saae</l>
<l>Himmerigs Dørre sig aabne at staae,</l>
<l>Veed at hun der skal evindelig boe,</l>
<l><seg type="com" n="com116">Fange</seg> først der baade Hvile og Roe.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="312"/><hi rend="spaced">Tiden</hi> <seg type="com" n="com219">mon</seg> være, hvad Havet betyder,</l>
<l>Bølgende trindt sig om <rs type="myth" key="myth94">Midgard</rs> den snoer,</l>
<l>Op af dens Bølger sig Havfruen skyder,</l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Saga</rs></hi> <seg type="com" n="com117">saa</seg> kalder man hende i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l>Ikke <seg type="com" n="com118">med Tant farer</seg> Skjaldenes Tale:</l>
<l><rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> <seg type="com" n="com220">mon</seg> <seg type="com" n="com2200">bygge</seg> i bølgende Sale.</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax008.jpg" ed="A" n="216"/>Snekkerne syv <seg type="com" n="com2201">mon</seg> <seg type="com" n="com120">vel</seg> Havfruen sænke,</l>
<l>Ned i det dybe, det brusende Hav,</l>
<l><seg type="com" n="com121">Vel</seg> maae hun lære i <seg type="com" n="com122">Konningens</seg> Lænke</l>
<l>Ikkun det Døde at bære til Grav,</l>
<l>Ikke for vilter at dandse paa <seg type="com" n="com123">Tilje</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com124">Stol-Kongen</seg> ære og <seg type="com" n="com125">fremme Hans Villje</seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Dog naar han stækker den Flygtiges Vinge,</l>
<l>Griber den Viltre med vældige Arm,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com221">monne</seg> for Dronningens øren det ringe,</l>
<l>Høit banker Hjertet den Milde i Barm,</l>
<l>Da hende lyster at <seg type="com" n="com127">fare med Liste</seg>,</l>
<l>Havfruens Kløgt og sin <seg type="com" n="com222">Lykke</seg> at <seg type="com" n="com128">friste</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Hører I ei, hvor det toner i Sale!</l>
<l>Dronningen kalder paa Svendene smaa,</l>
<l>Hastig saa vil hun med Havfruen tale,</l>
<l>Breder for hende det Hynde saa blaa,</l>
<l>Lægger <seg type="com" n="com129">og</seg> Kniv under Hynde med <seg type="com" n="com223">Liste</seg>,</l>
<l>Agter den Havfrues <seg type="com" n="com130">Spaavid</seg> at <seg type="com" n="com131">friste</seg>.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Skjalden maae tie, lad Havfruen tale,</l>
<l><seg type="com" n="com132">Alt som</seg> hun taler i Bølgernes Døn!</l>
<l>Spaaed om Møe i Kong <persName key="pe218">Voldemars</persName> Sale,</l>
<l>Spaaed om <persName key="pe230">Frederiks</persName> herlige Søn<note type="footnote"><p rend="noIndent">See <rs type="title" key="title4440">Frederik den Andens Krønike</rs>, eller i <rs type="title" key="title710">Roskilde-Saga</rs> om Varselet for <persName key="pe231">Fjerde Christian</persName>!</p></note>,</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax009.jpg" ed="A" n="217"/><pb type="edition" ed="PS" n="313"/>Selv maae hun sige hvoraf hun det vidste,</l>
<l>At nu den tredie vorder den sidste.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Moder, o <seg type="com" n="com133">frist</seg> kun den Havfru med Snilde!</l>
<l>Livet hun <seg type="com" n="com134">lade</seg> hvis ei hun kan spaa!</l>
<l>Men naar hun røber hvad dølge du vilde:</l>
<l>Blinkende Staal under Silken saa blaa,</l>
<l>Prøv da ei med hende Konsterne flere!</l>
<l>Veed hun saameget, da veed hun vel mere.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Sønnen med Brynie-Skjorte du fødte,</l>
<l>Hørde ham hilse <seg type="com" n="com137">med Dankonge-Navn</seg>,</l>
<l>Saae hvor han kæmped og seired og blødte,</l>
<l><seg type="com" n="com138">Vide</seg> paa Land og i kneisende Stavn,</l>
<l>Ham har du <seg type="com" n="com139">baaret</seg> til Verden med Smerte,</l>
<l>Og seet ham døe med et Sværd i dit Hjerte.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Sønnen hin anden du ogsaa har skuet,</l>
<l><seg type="com" n="com140">Alt som</seg> den herligste <seg type="com" n="com141">Konninge-Brud</seg>,</l>
<l>Ham over Tindinger Guldet har luet,</l>
<l><seg type="com" n="com142">Alt som</seg> en Krone saa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">herlig</lem><rdg wit="A">hrrlig</rdg><witDetail n="18" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> og prud,</l>
<l>Ham har du skuet udmattet, bedrøvet,</l>
<l>Gulne og falde i Høsten med Løvet.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Hvis nu den Havfru i <seg type="com" n="com143">Høielofts-Sale</seg></l>
<l>Røber din Skæbne, og sørgelig spaaer:</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_8_fax010.jpg" ed="A" n="218"/>Du skal med Livet den sidste betale,</l>
<l>Som skal forklare dig Brødrenes Kaar,</l>
<l><seg type="com" n="com145">Vilst</seg> du da bede hos Kongen om Naade</l>
<l><seg type="com" n="com146">Alt</seg> for den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Havfru</lem><rdg wit="A">Havfrn</rdg><witDetail n="4" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> som Døden dig spaade?</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><seg type="com" n="com147">Vilst</seg> du den Havfru i Skarlagen klæde</l>
<l>Følge til Bølge som Bruden til Dands,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="314"/><seg type="com" n="com147">Vilst</seg> du forglemme, din Død at begræde,</l>
<l>Naar hun dig minder om <seg type="com" n="com149">Høielofts</seg> Glands;</l>
<l><seg type="com" n="com150">Vilst</seg> du, mens Havfruen dandser paa <seg type="com" n="com151">Tilje</seg></l>
<l>Sjunge: min Konge! jeg <seg type="com" n="com152">fremmer din Villje</seg>!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>O! da skal Sønnen til Verden du føde</l>
<l>Som skal <seg type="com" n="com153">fordunkle</seg> al Glimmer med Glands,</l>
<l>Som skal <seg type="com" n="com154">i <hi rend="spaced">Aanden</hi></seg> opvække de Døde,</l>
<l>Som skal <seg type="com" n="com155">forklare</seg> den Havfrues Dands,</l>
<l>Som skal <seg type="com" n="com155">forklare</seg> den bølgende <seg type="com" n="com157">Tilje</seg></l>
<l>Hvorpaa hun dandser, og <seg type="com" n="com158">fremmer Guds Villje</seg>.</l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Havfruen og Dane-Dronningen. (En Kæmpevise)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Havfruen og Dane-Dronningen.
# (En Kæmpevise).
**D**an Konninggriber en Havfru fiin,Den Havfru dandser paaTilje,Og den sætter han iTaarnetind,For hun ikkefremmed hans Villje.Dronningen kalder paa Svende smaa:Den Havfru dandser paaTilje,Iladeden Havfru nu for mig indgaae,Thi her skal hunfremme min Villje!Ind kom den Havfru ogstæddes for Bord,Den Havfru dandser paaTilje,Hvadvilstdu mig, Dronning! du sendte mig Ord,Jeg kan ikkefremme din Villje.Dronningen klapper paa Hynde blaa,Den Havfru dandser paaTilje.Dusidde, skiøn Havfru, og hvile herpaa!Thifremme saa skalst du min Villje.Vilstduforraademit unge Liv?Den Havfru dandser paaTilje,Hist under jo ligger den hvasse KnivHvorskulde jegfremme din Villje?Veedstdu saa meget, daveedstduogmeer,Den Havfru dandser paaTilje,Dusigemig hvad af min Skæbne du seer!Saa haver dufremmet min Villje.Veed jeg din Skæbne, jegvederdin Bøn,Den Havfru dandser paaTilje,Og Baalet jeg venter atfangetil Løn,Ei bedre jegfremmer din Villje.Sønner saaboldedu føder vel tre,Den Havfru dandser paaTilje,Dekostedig Livet i Fødsels-Vee,Saaledes jegfremmer din Villje.Skal detfor dennemei bedre mig gaae,DenHavfruHavfrndandser paaTilje,Saa siig mig hvad Skæbne skal Sønnerne faae,Da haver dufremmet min Villje.Een tilDan-Konningdu vugger i Skiød,Den Havfru dandser paaTilje,Den Anden skal bære Guldkronen saa rød,Saaledes jegfremmer din Villje.Sidst kommer Sønnen vidunderlig viis,Den Havfru dandser paaTilje,Hammonneduvinde med Livets Forliis,Nu haver jegfremmet din Villje.Dronningen svøber sit Hoved i Skind,Den Havfru dandser paaTilje,Hungangerfor Kongen iHøieloftind,Thifremmet saa var hendes Villje.Hør mig, kiær Herre og Husbonde min!Den Havfru dandser paaTilje,Dugivemiggunstigden Havfrue fiin,Thi hun haverfremmet min Villje!Ikke saa skiænker den Havfru jeg Liv,Den Havfru dandser paaTilje,Thi syv mine Snekkerforraadteden Viv,Dafremmed hun ikke min Villje.Dronningen blegner og blaaner som Jord,Den Havfru dandser paaTilje,Hun segner og daaner forKonningensBord,For hanfremmer ei hendes Villje.Kæreste! ei maae du daane og døe,Den Havfru dandser paaTilje,Følg heller den Havfru med æren til Søe!Menshun haverfremmet din Villje.Klædt blev den Havfru i Skarlagen rød,Den Havfru dandser paaTilje,Den Dronning af hende var spaaet sin Død,Menfremmet var dog hendes Villje.KommerI Møer nu allepaa Stand!Den Havfru dandser paaTilje,Ogfølgerskiøn Havfru med æren til Strand!Thi hun haverfremmet min Villje.Havfruen sættes paa Bølgen hin blaa,Den Havfru dandser paaTilje,Og Dronningeneftermongrædende staae,Saahaver hunfanget sin Villje.Græd ikke, Dronning, o græd ikkesaa!Den Havfru dandser paaTilje,Viid aabne dig Himmerigs Dørremonstaae,Nu haver jegfremmet din Villje.Derskal i Himlen du bygge og boe,Den Havfru dandser paaTilje,Derfangerdu først baade Hvile og Roe,Nu haver jegfremmet din VilljeDenne Vise som er den 24de i anden Part af KæmpeviserneKæm peviserne, synes mig saa inderlig, vemodsfuldvemodsfntd deilig, at den vel fortjende, at faae de Smaaknuder i Versefaldet som støde øret, udjævnede ved en ærbødig Vennehaand. Man dømme nu hvorvidt der med denne er lykkedes mig, hvad jeg agter at giøre ved flere, hjelpe dem paa **Beenene**, uden at giøre enten Hjerte eller Tunge noget Meen! I Overskriften staaer, at det var Dronning Dagmar Havfruen spaaede, men derom tier Visen, og da hin Voldemar Seiers Dronning Margrethe, som for sin Vænhed og Livsalighed blev kaldet **Dagmar**, det eret Morgenstjerne, eller Soeløie, ikke fødte fornævnde Sønner, er Visen ei heller gjort til hendes særdeles Ihukommelse, men heller paa fri Haand af en Danne-Rimer, som stirrede paa Markens Danne-Kvinde med Kiærligheds øie, udsang hvad der tonede i Hiertet, og spurgde ei om hvad det skulde betyde. Fred med hans Støv, ære med hans Vise! Hil være den som giemmer den inderlig og vel, Hver nyde som han nemmer, da ingen skeer Uskiel! jeg tyder som mig tykkes, Gud give det maae lykkes! da times Danmark vel!
.Rørde sig noget, o Svend, i dit BrystAhned digsælsomt det Høie,Sænked i Vemod du, Møe, dig med Lyst,Perled dig Taaren i øie,Skimted du, Gubbe, bag Gaader ogFlorGlimt af det Lys som er Sandhedens Straale;Føldedu, Kvinde, ved Havfruens Ord:Død man i Fromhed for Sønner kan taale;Kommer, okommerda Sødskende bolde!Hviler, I Gamle, paa Hynderne blaa!Venlige Taler saavillevi holde,Grundeog giætte som bedst vi forstaae!Lad ikkun smile de Selvkloge, Kolde!Stort er det ofte som Dværge forsmaae,Fuglen formindskes for støvede Øie,Alt somhan hæver sig meer i det Høie.Hvem er den Dronning iHøielofts-Sal?Hvem er den Havfru som dandser paaTilje,Dandser og kvæder paa Bølgen saa sval,Varsler, ogfremmer dog Dronningens Villje?Hvem er den Moder som føder de Bolde,Føder en Viis som maaHelsotenvolde?Kan vi, o Kiære! vor Moder miskiende,Kan vi miskiende vort Fædreneland!Spaaer ikke Havfruen klarlig om hende,Toner det ei fra den bølgende Strand:DagmarerDanaslivsaligeNavn,Solen hun elsker og tager i Favn,AvlerogSønner saa giæve oggilde,Bolde og prude,omsider ogsnilde,Smuldrer til Støvnaar den Vise er fød,Elsker dog Havfruen selv i sin Død,Blegner, men smiler saa mildt, thi hun saaeHimmerigs Dørre sig aabne at staae,Veed at hun der skal evindelig boe,Fangeførst der baade Hvile og Roe.**Tiden**monvære, hvad Havet betyder,Bølgende trindt sig omMidgardden snoer,Op af dens Bølger sig Havfruen skyder,**Saga**saakalder man hende iNord,Ikkemed Tant farerSkjaldenes Tale:Sagamonbyggei bølgende Sale.Snekkerne syvmonvelHavfruen sænke,Ned i det dybe, det brusende Hav,Velmaae hun lære iKonningensLænkeIkkun det Døde at bære til Grav,Ikke for vilter at dandse paaTilje,Stol-Kongenære ogfremme Hans Villje.Dog naar han stækker den Flygtiges Vinge,Griber den Viltre med vældige Arm,Damonnefor Dronningens øren det ringe,Høit banker Hjertet den Milde i Barm,Da hende lyster atfare med Liste,Havfruens Kløgt og sinLykkeatfriste.Hører I ei, hvor det toner i Sale!Dronningen kalder paa Svendene smaa,Hastig saa vil hun med Havfruen tale,Breder for hende det Hynde saa blaa,LæggerogKniv under Hynde medListe,Agter den HavfruesSpaavidatfriste.Skjalden maae tie, lad Havfruen tale,Alt somhun taler i Bølgernes Døn!Spaaed om Møe i KongVoldemarsSale,Spaaed omFrederiksherlige SønSee Frederik den Andens Krønike, eller i Roskilde-Saga om Varselet for Fjerde Christian!
,Selv maae hun sige hvoraf hun det vidste,At nu den tredie vorder den sidste.Moder, ofristkun den Havfru med Snilde!Livet hunladehvis ei hun kan spaa!Men naar hun røber hvad dølge du vilde:Blinkende Staal under Silken saa blaa,Prøv da ei med hende Konsterne flere!Veed hun saameget, da veed hun vel mere.Sønnen med Brynie-Skjorte du fødte,Hørde ham hilsemed Dankonge-Navn,Saae hvor han kæmped og seired og blødte,Videpaa Land og i kneisende Stavn,Ham har dubaarettil Verden med Smerte,Og seet ham døe med et Sværd i dit Hjerte.Sønnen hin anden du ogsaa har skuet,Alt somden herligsteKonninge-Brud,Ham over Tindinger Guldet har luet,Alt somen Krone saaherlighrrligog prud,Ham har du skuet udmattet, bedrøvet,Gulne og falde i Høsten med Løvet.Hvis nu den Havfru iHøielofts-SaleRøber din Skæbne, og sørgelig spaaer:Du skal med Livet den sidste betale,Som skal forklare dig Brødrenes Kaar,Vilstdu da bede hos Kongen om NaadeAltfor denHavfruHavfrnsom Døden dig spaade?Vilstdu den Havfru i Skarlagen klædeFølge til Bølge som Bruden til Dands,Vilstdu forglemme, din Død at begræde,Naar hun dig minder omHøieloftsGlands;Vilstdu, mens Havfruen dandser paaTiljeSjunge: min Konge! jegfremmer din Villje!O! da skal Sønnen til Verden du fødeSom skalfordunkleal Glimmer med Glands,Som skali **Aanden**opvække de Døde,Som skalforklareden Havfrues Dands,Som skalforklareden bølgendeTiljeHvorpaa hun dandser, ogfremmer Guds Villje. |
Havfruen og Dane-Dronningen.
(En Kæmpevise).
Dan Konning griber en Havfru fiin,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Og den sætter han i Taarnet ind,
For hun ikke fremmed hans Villje.
Dronningen kalder paa Svende smaa:
Den Havfru dandser paa Tilje,
I lade den Havfru nu for mig indgaae,
Thi her skal hun fremme min Villje!
Ind kom den Havfru og stæddes for Bord,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Hvad vilst du mig, Dronning! du sendte mig Ord,
Jeg kan ikke fremme din Villje.
Dronningen klapper paa Hynde blaa,
Den Havfru dandser paa Tilje.
Du sidde, skiøn Havfru, og hvile herpaa!
Thi fremme saa skalst du min Villje.
Vilst du forraade mit unge Liv?
Den Havfru dandser paa Tilje,
Hist under jo ligger den hvasse Kniv
Hvor skulde jeg fremme din Villje?
Veedst du saa meget, da veedst du og meer,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Du sige mig hvad af min Skæbne du seer!
Saa haver du fremmet min Villje.
Veed jeg din Skæbne, jeg veder din Bøn,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Og Baalet jeg venter at fange til Løn,
Ei bedre jeg fremmer din Villje.
Sønner saa bolde du føder vel tre,
Den Havfru dandser paa Tilje,
De koste dig Livet i Fødsels-Vee,
Saaledes jeg fremmer din Villje.
Skal det for dennem ei bedre mig gaae,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Saa siig mig hvad Skæbne skal Sønnerne faae,
Da haver du fremmet min Villje.
Een til Dan-Konning du vugger i Skiød,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Den Anden skal bære Guldkronen saa rød,
Saaledes jeg fremmer din Villje.
Sidst kommer Sønnen vidunderlig viis,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Ham monne du vinde med Livets Forliis,
Nu haver jeg fremmet din Villje.
Dronningen svøber sit Hoved i Skind,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Hun ganger for Kongen i Høieloft ind,
Thi fremmet saa var hendes Villje.
Hør mig, kiær Herre og Husbonde min!
Den Havfru dandser paa Tilje,
Du give mig gunstig den Havfrue fiin,
Thi hun haver fremmet min Villje!
Ikke saa skiænker den Havfru jeg Liv,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Thi syv mine Snekker forraadte den Viv,
Da fremmed hun ikke min Villje.
Dronningen blegner og blaaner som Jord,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Hun segner og daaner for Konningens Bord,
For han fremmer ei hendes Villje.
Kæreste! ei maae du daane og døe,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Følg heller den Havfru med æren til Søe!
Mens hun haver fremmet din Villje.
Klædt blev den Havfru i Skarlagen rød,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Den Dronning af hende var spaaet sin Død,
Men fremmet var dog hendes Villje.
Kommer I Møer nu alle paa Stand!
Den Havfru dandser paa Tilje,
Og følger skiøn Havfru med æren til Strand!
Thi hun haver fremmet min Villje.
Havfruen sættes paa Bølgen hin blaa,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Og Dronningen efter mon grædende staae,
Saa haver hun fanget sin Villje.
Græd ikke, Dronning, o græd ikke saa!
Den Havfru dandser paa Tilje,
Viid aabne dig Himmerigs Dørre mon staae,
Nu haver jeg fremmet din Villje.
Der skal i Himlen du bygge og boe,
Den Havfru dandser paa Tilje,
Der fanger du først baade Hvile og Roe,
Nu haver jeg fremmet din VilljeDenne Vise som er den 24de i anden Part af Kæmpeviserne, synes mig saa inderlig, vemodsfuld deilig, at den vel fortjende, at faae de Smaaknuder i Versefaldet som støde øret, udjævnede ved en ærbødig Vennehaand. Man dømme nu hvorvidt der med denne er lykkedes mig, hvad jeg agter at giøre ved flere, hjelpe dem paa Beenene, uden at giøre enten Hjerte eller Tunge noget Meen! I Overskriften staaer, at det var Dronning Dagmar Havfruen spaaede, men derom tier Visen, og da hin Voldemar Seiers Dronning Margrethe, som for sin Vænhed og Livsalighed blev kaldet Dagmar, det er Morgenstjerne, eller Soeløie, ikke fødte fornævnde Sønner, er Visen ei heller gjort til hendes særdeles Ihukommelse, men heller paa fri Haand af en Danne-Rimer, som stirrede paa Markens Danne-Kvinde med Kiærligheds øie, udsang hvad der tonede i Hiertet, og spurgde ei om hvad det skulde betyde. Fred med hans Støv, ære med hans Vise! Hil være den som giemmer den inderlig og vel, Hver nyde som han nemmer, da ingen skeer Uskiel! jeg tyder som mig tykkes, Gud give det maae lykkes! da times Danmark vel!.
Rørde sig noget, o Svend, i dit Bryst
Ahned dig sælsomt det Høie,
Sænked i Vemod du, Møe, dig med Lyst,
Perled dig Taaren i øie,
Skimted du, Gubbe, bag Gaader og Flor
Glimt af det Lys som er Sandhedens Straale;
Følde du, Kvinde, ved Havfruens Ord:
Død man i Fromhed for Sønner kan taale;
Kommer, o kommer da Sødskende bolde!
Hviler, I Gamle, paa Hynderne blaa!
Venlige Taler saa ville vi holde,
Grunde og giætte som bedst vi forstaae!
Lad ikkun smile de Selvkloge, Kolde!
Stort er det ofte som Dværge forsmaae,
Fuglen formindskes for støvede Øie,
Alt som han hæver sig meer i det Høie.
Hvem er den Dronning i Høielofts-Sal?
Hvem er den Havfru som dandser paa Tilje,
Dandser og kvæder paa Bølgen saa sval,
Varsler, og fremmer dog Dronningens Villje?
Hvem er den Moder som føder de Bolde,
Føder en Viis som maa Helsoten volde?
Kan vi, o Kiære! vor Moder miskiende,
Kan vi miskiende vort Fædreneland!
Spaaer ikke Havfruen klarlig om hende,
Toner det ei fra den bølgende Strand:
Dagmar er Danas livsalige Navn,
Solen hun elsker og tager i Favn,
Avler og Sønner saa giæve og gilde,
Bolde og prude, omsider og snilde,
Smuldrer til Støv naar den Vise er fød,
Elsker dog Havfruen selv i sin Død,
Blegner, men smiler saa mildt, thi hun saae
Himmerigs Dørre sig aabne at staae,
Veed at hun der skal evindelig boe,
Fange først der baade Hvile og Roe.
Tiden mon være, hvad Havet betyder,
Bølgende trindt sig om Midgard den snoer,
Op af dens Bølger sig Havfruen skyder,
Saga saa kalder man hende i Nord,
Ikke med Tant farer Skjaldenes Tale:
Saga mon bygge i bølgende Sale.
Snekkerne syv mon vel Havfruen sænke,
Ned i det dybe, det brusende Hav,
Vel maae hun lære i Konningens Lænke
Ikkun det Døde at bære til Grav,
Ikke for vilter at dandse paa Tilje,
Stol-Kongen ære og fremme Hans Villje.
Dog naar han stækker den Flygtiges Vinge,
Griber den Viltre med vældige Arm,
Da monne for Dronningens øren det ringe,
Høit banker Hjertet den Milde i Barm,
Da hende lyster at fare med Liste,
Havfruens Kløgt og sin Lykke at friste.
Hører I ei, hvor det toner i Sale!
Dronningen kalder paa Svendene smaa,
Hastig saa vil hun med Havfruen tale,
Breder for hende det Hynde saa blaa,
Lægger og Kniv under Hynde med Liste,
Agter den Havfrues Spaavid at friste.
Skjalden maae tie, lad Havfruen tale,
Alt som hun taler i Bølgernes Døn!
Spaaed om Møe i Kong Voldemars Sale,
Spaaed om Frederiks herlige SønSee Frederik den Andens Krønike, eller i Roskilde-Saga om Varselet for Fjerde Christian!,
Selv maae hun sige hvoraf hun det vidste,
At nu den tredie vorder den sidste.
Moder, o frist kun den Havfru med Snilde!
Livet hun lade hvis ei hun kan spaa!
Men naar hun røber hvad dølge du vilde:
Blinkende Staal under Silken saa blaa,
Prøv da ei med hende Konsterne flere!
Veed hun saameget, da veed hun vel mere.
Sønnen med Brynie-Skjorte du fødte,
Hørde ham hilse med Dankonge-Navn,
Saae hvor han kæmped og seired og blødte,
Vide paa Land og i kneisende Stavn,
Ham har du baaret til Verden med Smerte,
Og seet ham døe med et Sværd i dit Hjerte.
Sønnen hin anden du ogsaa har skuet,
Alt som den herligste Konninge-Brud,
Ham over Tindinger Guldet har luet,
Alt som en Krone saa herlig og prud,
Ham har du skuet udmattet, bedrøvet,
Gulne og falde i Høsten med Løvet.
Hvis nu den Havfru i Høielofts-Sale
Røber din Skæbne, og sørgelig spaaer:
Du skal med Livet den sidste betale,
Som skal forklare dig Brødrenes Kaar,
Vilst du da bede hos Kongen om Naade
Alt for den Havfru som Døden dig spaade?
Vilst du den Havfru i Skarlagen klæde
Følge til Bølge som Bruden til Dands,
Vilst du forglemme, din Død at begræde,
Naar hun dig minder om Høielofts Glands;
Vilst du, mens Havfruen dandser paa Tilje
Sjunge: min Konge! jeg fremmer din Villje!
O! da skal Sønnen til Verden du føde
Som skal fordunkle al Glimmer med Glands,
Som skal i Aanden opvække de Døde,
Som skal forklare den Havfrues Dands,
Som skal forklare den bølgende Tilje
Hvorpaa hun dandser, og fremmer Guds Villje.
|
1824_397_txt | Nyaars-Morgen. Et Rim | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2014-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Nyaars-Morgen. Et Rim</title>
<title rend="shortForm">Nyaars-Morgen</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Steen Tullberg</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.4</idno>
<idno type="content">1.4</idno>
<idno type="technic">1.4.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.14</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>300 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1. maj 2014</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2014-11-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note target="1824_397_txt.xml" xml:id="thisFile" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1824_397_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1824_397_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1824_397_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="397">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1824</num>
</witness>
<witness>
<desc>Rettelsesliste til A</desc>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>5</num>
</witness>
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>4</num>
</witness>
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>7</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>langdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>Danmark</term>
<term>folket</term>
<term>historie</term>
<term>mytologi</term>
<term>selvbiografi</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2013-08-27">txt2tei</change>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2013-09-12">1. kollation efter udgaven Aarhus Katedralskoles Bibliotek (Skø), indsat sidetal fra VU (7. bind) samt US (4. bind)</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2013-09-25">Rettet xml-struktur til</change>
<change who="MWP" when="2013-10-02">2. kollation efter ex 3.3/ex63 mag. t.o.m. s. 41</change>
<change who="MWP" when="2013-10-04">2. kollation efter ex 3.3/ex63 mag. t.o.m. s. 99</change>
<change who="MWP" when="2013-10-08">2. kollation efter ex 3.3/ex63 mag. færdiggjort</change>
<change xml:id="ST" who="ST" when="2013-10-24">påbegyndt tekstarbejde</change>
<change who="auto" when="2013-12-04">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
<change who="ST" when="2014-03-04">Tilretninger efter JTs redaktion.</change>
<change xml:id="AP" who="AP" when="2014-03-04">indsat fax.nr</change>
<change who="ST" when="2014-03-20">Tilretninger efter JKs redaktion.</change>
<change who="ST" when="2014-04-04">Tilretninger efter KNs redaktion.</change>
<change who="ST" when="2014-05-01">unicoder indsat, der var glemt i bibelhenvisninger.</change>
<change who="ST" when="2019-03-18">tilføjet changeVersion 1.14 (ændring i txt, com, intro og txr på baggrund af DSL-udgaven fra 2018)</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1824_397_fax001.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax002.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1824_397_fax004.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax005.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax006.jpg" />
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1824_397_fax007.jpg" ed="A" n="I" rend="supp" />
<pb type="edition" ed="PS" n="152" />
<pb type="edition" ed="US" n="238" />
<pb type="edition" ed="VU" n="366" />
<docTitle>
<titlePart type="main">Nyaars-Morgen.</titlePart>
<titlePart type="part">Et <seg type="com" n="com1">Rim</seg>
</titlePart>
</docTitle>
<byline>af</byline>
<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig,
<note type="prof">Præst.</note>
</docAuthor>
<fw type="longLine" />
<epigraph>
<lg>
<l rend="secondIndent">Solen skinner saa klar om Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Alting giver <seg type="com" n="com812">hun</seg> god <seg type="com" n="com2">Størke</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Det er nu kommet saa <seg type="com" n="com3">vel i Lag</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At borte er Natten hin mørke!</l>
</lg>
<lg><l rend="right"><hi rend="schwab"><rs type="title" key="title3133">Kæmpe-Viserne</rs>.</hi>
</l>
</lg>
</epigraph>
<fw type="longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Trykt hos Direkteur <persName key="pe1496">Jens Hostrup Schultz</persName>, Kongelig og Universitets-Bogtrykker.</publisher>
<docDate>1824.</docDate>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body rendition="schwab">
<div type="Fortale">
<pb type="periText" facs="1824_397_fax008.jpg" />
<pb type="text" facs="1824_397_fax009.jpg" ed="A" n="III" rend="supp" />
<pb type="edition" ed="PS" n="153" />
<pb type="edition" ed="US" n="239" />
<head rend="1">
<hi rend="spaced">Fortale.</hi>
</head>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">D</hi>et er <seg type="com" n="com940">vist nok</seg> ikke <seg type="com" n="com4">rimeligt</seg>, at dette <seg type="com" n="com1">Rim</seg> vil tækkes Mange, eller engang læses af synderlig Andre, end min <seg type="com" n="com5">Rim-Stavs</seg> gamle Venner, hos hvem det vist ingen Fortale behøver, da det <hi rend="schwab">for dem</hi> heeligjennem selv er en saadan, ja, er ret egenlig en glad og kjærlig Fortale til den <seg type="com" n="com6">Rim-Krønike</seg>, om man saa vil, jeg nu føler mig stemt til at skrive. Imidlertid, hvem der nuomstunder ei vil være aldeles <seg type="com" n="com813">haabløs</seg>, maa vænne sig til at haabe det Urimelige, haabe, hvad kun ved Mirakler kan skee, og sandelig, er det Skjaldene, som finde sig mest skabte og skikkede til at fatte og nære urimelige Haab, da er det øiensynlig ogsaa de danske Forfattere, der ret inderlig maae <pb type="edition" ed="PS" n="154" />ønske at kunne dele dem; thi selv det Haab at finde Læsere, som dog ingen Skribent, der er værd at nævne, kan undvære, selv det hører nu i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> til de mest urimelige! Altsaa takker jeg Gud, som for alle <pb type="text" facs="1824_397_fax010.jpg" ed="A" n="IV" />mine andre urimelige Haab om <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak41">Norge</placeName>, saa ogsaa for det, at disse Blade, trods al rimelig Formodning, ei blot skal finde mange, men selv mange velvillige Læsere, hvem Grund-Tonen tækkes, om end Meget falder dem dunkelt, og vel Endeel urimelig sært! Uden dette Haab kunde jeg neppe udgivet, hvad jeg af min Fattigdom selv maa bekoste, og uden det kunde jeg umuelig følt, hvad <seg type="com" n="com7">Rimet</seg> stræber at udtrykke, og hvad jeg dog er <pb type="edition" ed="VU" n="367" />mig bevidst at have følt, saa levende, at jeg, alle mine Dage, og visselig, jeg troer, evindelig, maa regne de velsignede Timer, i hvilke det store, gjenfødte, Haab om <placeName key="fak24">Norden</placeName> oprandt i mit Hjerte, for de glædeligste, jeg har nydt paa Jorden. Derfor, uagtet det ingenlunde er <seg type="com" n="com4">rimeligt</seg>, at Andre, end hvem der <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kjender</lem><rdg wit="A">kjendrr</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og ynder <seg type="com" n="com8">min forrige Bane</seg>, enten kan eller vil forstaae det Ord, hvormed jeg her begynder en ny, og, uagtet det er ligesaa <seg type="com" n="com9">urimeligt</seg>, at Nogen, for at kunne dele mine glade Morgen-Følelser, vil gaae tilbage, lytte til min Aften-Sang, <pb type="edition" ed="US" n="240" />og bryde Hovedet med mine Natte-Tanker, kort sagt, gjennemgaae <seg type="com" n="com8">min gamle Bane</seg> med mig i de g<!-- KV: læderet -->lemte Bøger; desuagtet haaber jeg dog dristig begge Dele, det skal man ogsaa see af denne <pb type="text" facs="1824_397_fax011.jpg" ed="A" n="V" />Fortale, hvor jeg, ved, saa kort og tydeligt som mueligt, at give et Omrids af <seg type="com" n="com10">min Bane</seg>, har det urimelige Haab, at sætte selv dem, det Enkelte ei kan blive klart, istand til dog i det Hele at dele mit Syn og min Glæde!</p>
<p rend="firstIndent">Da jeg, nu snart for tyve Aar siden, betraadte Skribenternes tornede Bane, var det <hi rend="schwab"><placeName key="fak24">Nordens</placeName> Myther,</hi> disse stærke, gaadefulde Drømme om Kampen, det Ædle, det <seg type="com" n="com11">Heltelige</seg> hos Mennesket, gjennem alle Tider, maa føre med det Slette: i Egenkjærlighed og Selvklogskab Forstenede, kort sagt, de gamle <hi rend="schwab">historisk-poetiske</hi> Drømme om den Kamp, jeg ogsaa af egen Erfaring kjendte, dem var det, som greeb og henrev mig, saa at, skjøndt jeg med det Samme fik <seg type="com" n="com12">Syn paa</seg> Christendommens mageløse Herlighed, var det dog kun <rs type="myth" key="myth106">Asa</rs>-Livet, betragtet som et Nord-Lys, der mindede om Tidens Fødsel og spaaede om dens Fylde, kun det som <hi rend="schwab">begeistrede</hi> mig.</p>
<p rend="firstIndent">Dette mit Drømme-Liv har <seg type="com" n="com14">afpræget</seg> sig i al min Skrift før 1811, ligesaavel i min <rs type="title" key="title341">Afhandling om Religion og Liturgi</rs> og min <rs type="title" key="title650">Dimis-Prædiken</rs>, som i min <rs type="title" key="title76">Mythologie</rs> og mine <rs type="title" key="title82">Optrin af Nordens Kæmpe-Liv</rs>; men nu vendte Bladet sig; thi jeg <pb type="text" facs="1824_397_fax012.jpg" ed="A" n="VI" />blev <hi rend="schwab">Præst,</hi> aabenbar ei for at finde Leve-Brød, som jeg netop derved kom længere fra, og i Grunden ei engang for at staae min gamle Fader bi, skjøndt det visselig var mit Ønske, men ret egenlig fordi jeg <pb type="edition" ed="PS" n="155" /><hi rend="schwab">vaagnede:</hi> vaagnede først af den Drøm, at man, i saa antichristelig en Tid, kunde troe paa <persName key="pe45">Christus</persName>, og dog forholde Kirken sin <seg type="com" n="com15">Tunge</seg>, og vaagnede derpaa tillige af den dybere Drøm, at man kan trøste sig ved <persName key="pe45">Christus</persName>, uden i Aand og Sandhed at høre ham, og ham alene, til. Den første Opvaagnelse dr<!-- KV: læderet -->ev mig, fra <rs type="title" key="title15">Edda</rs> og <seg type="com" n="com16">Abildgaarden</seg>, til <rs type="title" key="title235">Bibelen</rs> og Kirken, den anden, som maatte være smertelig, havde nær drevet mig fra Alt til Fortvivlelse, men, Gud skee Lov! det skedte ikke, og jeg blev da Præst, med det <pb type="edition" ed="VU" n="368" />alvorlige Forsæt, at opoffre Alt hvad et Menneske, med Guds Hje<!-- KV: læderet -->lp, kan, for at afvæbne Kirkens Fiender, og vække <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folk af den dybe Sjæle-Søvn paa Afgrundens Bredd, hvori de øiensynlig var som døde og begravede. Dette er klarlig den Axel, hvorom Tanke-Hjulet dreier sig i al min Skrift, fra Fortalen til <rs type="title" key="title106"><hi rend="schwab">Nyaars-Nat</hi></rs> og <rs type="title" key="title736"><hi rend="schwab">Optrinene af Norners og Asers Kamp</hi></rs>, som danne Overgangen, til mine <rs type="title" key="title334"><hi rend="schwab">Kvædlinger</hi></rs> og <rs type="title" key="title732"><hi rend="schwab">Bibelske Prædikener,</hi></rs> <pb type="text" facs="1824_397_fax013.jpg" ed="A" n="VII" />ved hvis Udgivelse jeg ikke blot udtrykkelig erklærede, men viiste, at min Mund <pb type="edition" ed="US" n="241" />var bundet og min Pen <seg type="com" n="com814">omskaaret</seg>. Dette skedte, ingenlunde fordi de fleste Præster <seg type="com" n="com17">vel</seg> hadede min Prædiken, og de Boglærde unægtelig foragtede min Skrift; thi begge Dele kunde jeg, Gud skee Lov! bære: Hadet med Taarer, og Foragten med Smil; men det skedte, fordi jeg følde, det skulde <seg type="com" n="com18">saa</seg> være, følde, at da ei blot, ved min Faders Død, mit udvortes Præste-Kald var ophørt, men jeg endog, ved en mærkelig <seg type="com" n="com19">Leilighed</seg>, <hi rend="schwab">som Præst,</hi> paa en Maade <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com20">sat i Band</seg>;</hi> nu var det Guds Villie, at jeg, paa det Umiskjendeligste, skulde vise, hvor langt det var fra mine Tanker, som Parti-Stifter, at gjøre Bulder i Kirken, hvor <seg type="com" n="com791">mærkelig</seg> de tog feil, der ansaae mig for en Fiende <seg type="com" n="com21">ad</seg> <hi rend="schwab">sund</hi> Fornuft og <hi rend="schwab">grundig</hi> Lærdom, og hvor sikker jeg var paa, at have Ham med mig, <rs type="bible" key="Åb 3,7" subtype="bibleStart" n="bible1012" rend="reference"/>som <hi rend="schwab">lukker i, saa Ingen kan <seg type="com" n="com22">oplade</seg>, og lukker op, saa Ingen kan tillukke!!</hi><rs type="bible" key="Åb 3,7" subtype="bibleEnd" n="bible1012" rend="reference"/> </p>
<p rend="firstIndent">Nu, 1815, paatog jeg mig at oversætte det ældgamle nordiske Helte-Digt: <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title1406">Bjovulfs-Drape</rs>,</hi> fra <hi rend="schwab">Angel-Saxisk,</hi> <rs type="title" key="title697">Norges Konge-Krønike</rs>, fra <hi rend="schwab">Islandsk,</hi> og <rs type="title" key="title153">Danmarks Krønike</rs>, fra <hi rend="schwab">Latin,</hi> paa <hi rend="schwab">Dansk,</hi> og, hvad end <seg type="com" n="com24">Efter-Slægten</seg> vil dømme <pb type="text" facs="1824_397_fax014.jpg" ed="A" n="VIII" />om Udførelsen, om Løftet skal den <seg type="com" n="com25">vist</seg> sige, det var kæmpemæssigt, og jeg maatte selv sige, det var forvovent, dersom jeg ikke vidste, hvad der, halv mod min Villie, drev mig til at gjøre, nødte og <seg type="com" n="com26">størkede</seg> mig til, efter Evne, at holde det; men da jeg veed, det var min Christendom, i Pagt med en mægtig vaagnende Fædrenelands-Kjærlighed, som drev det hele Værk, nu siger jeg kun, hvad Sandhed er: <seg type="com" n="com27">Loven</seg> var ærlig, men <seg type="com" n="com28">Holden</seg> besværlig. <seg type="com" n="com29">Alt</seg> i Begyndelsen fristedes jeg til at ønske, man ikke vilde opfylde de Vilkaar, under hvilke jeg kun havde lovet, hvad der vel, under alle Omstændigheder, var en Kjærligheds-Gjerning, jeg burde <pb type="edition" ed="PS" n="156" /><seg type="com" n="com30">have Sind til</seg> at <seg type="com" n="com815">øve</seg>, men hvad jeg følde, dog kun, under visse Vilkaar, var en Pligt, jeg, hvor tung den saa faldt mig, skulde stræbe, og turde <pb type="edition" ed="VU" n="369" />haabe Kraft til at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">opfylde. Hvad</lem><rdg wit="A">opfylde Hvad</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> det er, for et poetisk Gemyt, i en Række af Aar, som <hi rend="schwab">Grammatiker,</hi> at sysle med <hi rend="schwab">døde</hi> Folk og Sprog, det maa man vel være lidt mere poetisk end de Fleste, for at fatte; men at det ei maa være behageligt, kan dog Alle deraf slutte, at det saare sjelden skeer; thi Saameget veed man dog <seg type="com" n="com31">vist</seg> om Poeterne, at det er Folk, som gjør med Liv og Sjæl hvad der <pb type="text" facs="1824_397_fax015.jpg" ed="A" n="IX" />er deres Lyst, men derfor ogsaa nødig Andet. Allerede derfor kunde jeg med Rette, <hi rend="schwab">poetisk</hi> talt, kalde det Liv, jeg, under <pb type="edition" ed="US" n="242" />hine Arbeider, har ført, en Død, eller dog en Døds-Kamp, som det to Gange er, at tilkæmpe sig Stadighed ved slige Sysler, og tilkæmpe sig det levende Udtryk i Moders-Maalet, for hvad der, af fremmed Natur, paa det nødvendig <seg type="com" n="com32">falder dødt</seg>. Dog, det vilde <seg type="com" n="com33">ei sagt saa stort med mig</seg>, der af Naturen er et Slags <seg type="com" n="com34">Amphibie</seg>, lidt af <persName key="pe1177">Gram</persName> og <persName key="pe172">Holberg</persName>, venligt og <seg type="com" n="com35">vel</seg> <seg type="com" n="com36">forligt, om</seg> at lee ad det døde, tomme Ord-Kløverie, og forlystes ved den levende, frugtbare Sprog-Grandskning, der giver fast Fod i Aandens Rige. Men jeg døde ogsaa historisk, i det jeg traadte ud af al levende Berørelse med den nærværende Slægt, og hvad det er for en Skribent, der ovenikjøbet skal blive ved at skrive: som blot for sig selv og for de Døde, at det omtrent maa kaldes at være levende begravet, synes mig, man, ogsaa uden selv at være Skribent, saa omtrent maa kunne føle, da det bogstavelig er, som at skulle tale, og blive ved at tale for døve Øren, og tvinge sig selv til at troe, det er ikke forgjæves. Denne Død laae ikke i Sagens Natur, thi var den Deeltagelse, man <pb type="text" facs="1824_397_fax016.jpg" ed="A" n="X" />engang viste Arbeidet med Folke-Krønikerne, voxet, eller endog kun vedblevet under dets Løb, da vilde den oplivet mig; men det laae i Tidens <seg type="com" n="com37">Vilkaar</seg>, at denne Deeltagelse var som det sidste Glimt af en Gnist under Asken, der tabde sig i den dødeste, koldeste Ligegyldighed for den nordiske Oldtids Storværker, <seg type="com" n="com38">oplevende</seg> paa Moders-Maalet, der vel er tænkelig, og at denne Ligegyldighed maatte være dræbende for mig, under et Arbeide, der af Naturen var saa dødt, det er dog vel begribeligt. At Haabet om en bedre Fremtid, Haabet om en Dag, der skulde aabenbare, hvad det var, man iblinde forskjød, og om en Vaar, der skulde smelte hvad Vinteren havde bundet, at et saadant Haab var det Eneste, der kunde give mig baade Mod og Kraft til at fortsætte Arbeidet, til at udtømme mit Liv over de Døde, det er aabenbart; men er det underligt, at dette Haab efterhaanden hendøde, saa det stod for mig, som en kraftløs Skygge, paa hvis Betydning jeg vel umuelig kunde tvivle, men hvis Understøttelse jeg dog ligefuldt maatte <pb type="edition" ed="PS" n="157" />savne, just da <pb type="edition" ed="VU" n="370" />jeg trængde allermest til den, under Arbeidet paa Krønikernes tredie Deel, da Ligegyldigheden var blevet til bidende, skjærende Kulde, og da <pb type="text" facs="1824_397_fax017.jpg" ed="A" n="XI" />Fortællingen i de gamle Bøger, <seg type="com" n="com40">som</seg> det Folke-Liv den skildrede, blev mattere og dødere. Hvad Under, at jeg smittedes af den Ligegyldighed, der var det Eneste, jeg <seg type="com" n="com41">end</seg> stod i levende Berørelse med, og blev saaledes ligegyldig for et Arbeide, der kun var til Spot, ligegyldig for en Slægt, der <seg type="com" n="com42">syndes</seg> at have <seg type="com" n="com43">forsvoret</seg> al Deeltagelse i noget Aandeligt, selv i Fædrene-<pb type="edition" ed="US" n="243" />Daad og Moders-Maal, og endelig selv lunken for mit egenlige Dag-Værk, kort sagt, at jeg omsider ogsaa døde <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com44">hjertelig</seg>!</hi> Det Sidste skulde jeg vel, for min egen Æres Skyld, helst tie med, og lade, <seg type="com" n="com45">som</seg> jeg <seg type="com" n="com46">heltemæssig</seg> havde trodset Døden under alle Skikkelser; men søgde jeg min egen Ære, da var jeg en utro Tjener, og fortav jeg, i hvilken aandelig Døds-Kulde jeg omsider nedsank, da stjal jeg Æren fra Ham, der nu har gjort mig levende igjen! </p>
<p rend="firstIndent">Jeg følde det med Gru, hvor død jeg var blevet, og selv legemlig følde jeg mig Graven nær, da Timen slog, som jeg vel aldrig havde ophørt at vente og at stole paa, men dog omsider at længes ret inderlig efter; jeg kaldtes igjen til <hi rend="schwab">Præst,</hi> og det, <hi rend="schwab">som</hi> det skedte, saa aldeles <hi rend="schwab">mod</hi> min Villie, at jeg intet Øieblik kunde tvivle paa, det jo ret <pb type="text" facs="1824_397_fax018.jpg" ed="A" n="XII" />egenlig var <hi rend="schwab">efter Guds,</hi> og det gav mig Mod til at bekæmpe Døden, i mig og omkring mig, <hi rend="schwab">med <rs type="bible" key="1 Pet 1,3" rend="allusion">Opstandelsens Haab</rs>.</hi> Herren gav Kraft, og mellem venlige Mennesker, i den venligste Natur, mit Øie har seet, levede jeg atter saaledes op, at jeg med Haab og Lyst kunde fuldføre Fordanskningen af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Krøniker! Aldrig saasnart var Arbeidet endt, før det skedte, hvad Mange vist vilde forsvoret, men hvad jeg aldrig havde tvivlet om, jo vilde skee, naar jeg gav Tid: jeg fik <hi rend="schwab">Præste-Kald i Hoved-Staden.</hi> </p>
<p rend="firstIndent">Mit gamle, <seg type="com" n="com47">nødvendige</seg> Ønske, at kunne, i den Bye, hvorfra Vantroen udbredte sig over Landet, og hvorfra Alt hvad der skal udbrede sig over Landet, maa udstrømme, mit gamle Ønske, her at kunne enstund, uafbrudt, i Fred, forkynde <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christi</persName> Evangelium,</hi> som det, der for de mange Millioner var, er for mig, og skal bestandig være <hi rend="schwab"><rs type="bible" key="Rom 1,16" rend="reference">en Guds Kraft til Salighed</rs>,</hi> det begyndte nu at opfyldes, og det er snart opfyldt; thi <seg n="com816" type="com">virke</seg> to Aargange christelige Prædikener Intet her, som er værdt at tale om, da <seg type="com" n="com816">virker</seg>, efter min Overbeviisning, tyve saadanne kun den grueligste Ligegyldighed, kan maaskee vel formere Kirke-Gjængernes, men <seg type="com" n="com48">vist</seg> <pb type="text" facs="1824_397_fax019.jpg" ed="A" n="XIII" />ikke de Troendes Antal. Sandelig, skulde jeg, efter et heelt Aars Prædiken, have sagt <seg type="com" n="com49">paa Samvittighed</seg>, om jeg <pb type="edition" ed="VU" n="371" />havde nogen Grund til at troe, jeg havde udrettet noget, da maatte jeg svaret: ja, jeg har <hi rend="schwab">en urokkelig Grund</hi> til at troe det; thi jeg har prædiket <hi rend="schwab">Guds</hi> Ord, <pb type="edition" ed="PS" n="158" />og der staaer skrevet: <rs type="bible" key="Es 55,10-11" rend="reference">mit Ord skal ikke komme tomt tilbage, men, som <hi rend="schwab">Sneen</hi> og <hi rend="schwab">Regnen,</hi> udrette det, hvortil det udsendes</rs>, men ærlig maa jeg bekjende, det er ogsaa den <hi rend="schwab">eneste</hi> Grund, den, hvormed jeg maa trodse Meget, som synes at vidne om det Modsatte. Maaskee var dette endnu den haardeste Prøve, jeg har gjennemgaaet, <pb type="edition" ed="US" n="244" />fordi <rs type="bible" key="1 Pet 1,3" rend="reference">mit gjenfødte Haab</rs> om den nærværende Slægt, og den deraf flydende Deeltagelse i dens aandelige Vee og Vel, var <seg type="com" n="com50">end</seg> som det spæde Barn, for hvem Ligegyldighed kan være Aarsag Nok til Døden; men, Gud skee Lov! ogsaa denne Fare har jeg overstaaet, ei fordi Verden endnu, i mine Øine, seer bedre ud, men fordi hvad Gud vil, skal leve, kan ikke døe, men <seg type="com" n="com51">størkes</seg> og voxer ved hver Kamp det gjennemgaaer. Man skal <seg type="com" n="com52">vist</seg> ikke trøstes eller <seg type="com" n="com53">lystes</seg> ved at see, hvad der i de sidste Aar udgjør den danske Literatur, thi naar man undtager, hvad altid maa undtages, hvad <pb type="text" facs="1824_397_fax020.jpg" ed="A" n="XIV" />Ingen læser, med mindre de nødes dertil, da er den aldeles blevet sin Historie værdig, og nær havde jeg brudt mit Hoved fordærvet, med at udgrunde en Maade, hvorpaa man dog kunde frembringe en Smule Rørelse i det døde Hav. Jeg arbeidede derfor af alle Kræfter paa et Forsvars-Skrift for Christendommen, der soleklart skulde vise, baade hvor forsvarlig den, og hvor aldeles uforsvarlig saavel enhver Indvending som Ligegyldigheden mod den er, og det Arbeide var ingenlunde forgjæves, thi det afslørede Lunkenheden i mit eget Bryst, og gav den sit Bane-Saar, men med Formen kunde jeg aldrig blive tilfreds, thi hvor tørt jeg end begyndte, blev den dog snart saa poetisk, at jeg fandt, den var slet ikke skikket til at vise sig paa det døde Hav, og da det omsider lykkedes mig at faae den gjennemsigtig, saae jeg med Forskrækkelse, at Livet var forsvundet; men følde tillige med Glæde, at jeg var selv blevet levende igjen, og opfyldtes af et levende Haab om at see det samme Guds Under paa mange Tusinde i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. Som Præst havde jeg følt det, lige siden Kirke-Aarets Begyndelse, da det gjennemlynede mig, <hi rend="schwab">at <rs type="bible" key="Rom 13,12" rend="reference">Natten var forgangen og Dagen kommet nær</rs>,</hi> men som Skri<pb type="text" facs="1824_397_fax021.jpg" ed="A" n="XV" />bent følde jeg det først, da jeg <seg type="com" n="com54">greeb Rim-Staven</seg>, der nu længe havde hvilet hos mig, mellem alle de andre Old-Sager, jeg <seg type="com" n="com55">syndes</seg> at <pb type="edition" ed="VU" n="372" />skulle tage med mig i Graven; da følde jeg først, liflig gjennemglødet, at <hi rend="schwab">for mig</hi> var oprundet <hi rend="schwab">en velsignet Nyaars-Morgen i Skjær-Sommer,</hi> hvis Straaler jeg, nu saalænge vant til Gravens Nat og Kulde, enstund havde stræbt at fordunkle med Praasen i mig selv ɔ: med matte, lunkne Betragtninger, og tusinde, ligesaa unyttige som overflødige Betænkeligheder. Midt under denne glædelige Opdagelse, som, med Guds Hjelp, ingen Spot skal berøve mig Frugten af, modtog jeg <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemanns</persName></hi> <rs type="title" key="title3132">Kong <pb type="edition" ed="PS" n="159" /><hi rend="schwab">Valdemar</hi></rs>, og, skjøndt det, et Øieblik, smertede mig dybt, at see den danske Histories Martyr og Patriark, vor herlige <hi rend="schwab">
<persName key="pe237">Saxo</persName>,</hi> skildret som en pedantisk Bog-Orm og vindtør Magister, kunde denne ubegribelige <pb type="edition" ed="US" n="245" />Øine-Forblindelse dog umuelig <seg type="com" n="com56">forspilde</seg> min inderlige Glæde over at høre et saa levende Dansk-historisk Ord, som det ei i mange Aarhundrede har <seg type="com" n="com57">tonet</seg> <seg type="com" n="com817">paa Marken</seg>; thi Sligt kalder jeg, for ramme Alvor, en <hi rend="schwab">Helte-Opstandelse,</hi> Begyndelsen til den ny Række af det danske Hjertes Helte-Gjerninger, der skal <seg type="com" n="com58">forklare</seg> og fuldende <pb type="text" facs="1824_397_fax022.jpg" ed="A" n="XVI" />dets Bedrifter! Nu saae jeg da, ogsaa udenfor mig, det Haab jeg altid nærede, gaae i Opfyldelse, og <seg type="com" n="com941">vel</seg> maatte da min Morgen-Hilsen blive, i det Mindste for mig selv, en Morgen-Psalme! </p>
<p rend="firstIndent">Hvad jeg nu fremdeles har at gjøre, derom er det vel endnu for tidlig paa Dagen til at sige noget Vist, da man jo altid ønsker, under Dagens Løb, at see sine kjære Morgen-Drømme glædelig opfyldte, og maa dog vide, det er ei at vente, især naar Drømmene, som mine, er en Smule storladne; men dog føler jeg mig nu, med Guds Hjelp, istand til at fortsætte <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Old-Krøniker, fornye, og jeg haaber, <seg type="com" n="com59">formere</seg> de Danske <seg type="com" n="com60">gammeldags</seg> Psalmer, og i det Hele at lade endeel gamle gode Venner, ved Hjelp af <seg type="com" n="com61">Rim-Staven</seg>, krybe op af Graven, i det Haab, ved kjærlig Pleie af den ømme <seg type="com" n="com62">Danne-Kvinde</seg>, at samle Kræfter til et nyt Levnets-Løb. Dette er nok omtrent hvad jeg skal, og skamme maa jeg mig dybt, naar jeg, uagtet Alt, hvad mig er vederfaret, dog <seg type="com" n="com63">end</seg> stundom kan tvivle om at finde en lille, venlig Plet i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvor jeg kan have Ro og Munterhed til dette mit Dag-Værk. <seg type="com" n="com64">Vist nok</seg> er det tilgiveligt, naar jeg tvivler om, at finde en saadan Plet paa <pb type="text" facs="1824_397_fax023.jpg" ed="A" n="XVII" />det flade, skovløse Land, hvortil hele <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>, nuomstunder, aandelig synes at høre, men, hvad da? <placeName key="fak490">Amager</placeName> er dog ikke hele <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, snart, <seg type="com" n="com65">vil Gud</seg>, er <rs type="bible" key="Matt 28,2" rend="allusion">Stenen afvæltet</rs>, som i mange Aar laae tungt paa mit Hjerte, og naar jeg da, saa godt som jeg kunde, har forkyndt Evangelium i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hoved-Stad, da, synes mig, er jeg fri, som Fuglen i Luften, og kan tage mit <pb type="edition" ed="VU" n="373" />Sæde i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, <hi rend="schwab">hvor</hi> det <hi rend="schwab">skal</hi> være, hvor <hi rend="schwab">Gud</hi> vil <hi rend="schwab">berede</hi> mig <hi rend="schwab">Plads!</hi> Sandelig, det er mit, maaskee vel urimelige, men derfor ingenlunde ugrundede, Haab, at Gud, efter de <hi rend="schwab">atten,</hi> <seg type="com" n="com990">vist nok</seg> slet for Ham, men ei for Verden, bestaaede <hi rend="schwab">Prøve-Aar,</hi> vil skjænke mig en lille Plet, hvor jeg kan prædike hvad jeg troer, synge hvad mig synes, og fortælle hvad jeg seer, uden at drages med den plumpe Spot, den aandløse Selvklogskab, den latterlige Storagtighed, det iskolde Haarkløverie, kort sagt, det hele døde Væsen, som er Tidens Pestilents, og var hidindtil baade indvortes og udvortes min Plage! Hvor forgjæves det er at brydes med denne gamle Trold-Hex, hvis rette Navn er <pb type="edition" ed="PS" n="160" />Lige-Gyldighed ɔ: <hi rend="schwab">aande<pb type="edition" ed="US" n="246" />lig <seg type="com" n="com942">Følesløshed</seg>,</hi> det lærde <seg type="com" n="com67">alt</seg> i gamle Dage <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> hos <rs type="myth" key="myth226">Udgaards-Loke</rs>, men det er af de Ting, <pb type="text" facs="1824_397_fax024.jpg" ed="A" n="XVIII" />Ingen troer, før han har prøvet det; nu derimod, da jeg har lært, man falder snarest, naar man slaaes med <hi rend="schwab">Ingen-Ting,</hi> nu længes jeg ret inderlig efter en lille Kreds af venlige Medarbeidere, der, uden at bryde sig om Hexen, stole paa Herren, og stirre stadig paa <hi rend="schwab">det store Maal,</hi> Han <seg type="com" n="com68">sikkert</seg> vil, skal naaes: <hi rend="schwab">Oplivelsen af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Helte-Aand, til christelige Bedrifter, paa en, med Tidens Tarv og Vilkaar, passende <seg type="com" n="com69">Bane</seg>!!</hi> </p>
<p rend="firstIndent">Ingen behøver at fortælle mig, hvor urimeligt et Haab det er, jeg stedse har næret, og venter nu daglig at see stadfæstet; thi det kan jeg sige mig selv, det raaber Alt omkring mig; men Guds Ord siger mig, <hi rend="schwab"><rs type="bible" key="Es 25,8 og Åb 21,3-4" rend="allusion">at Døden aldrig skal faae Bugt med Herrens Menighed</rs>,</hi> Nutidens Betragtning viser mig, at skal det Guds Ord bestaae, maa der skee en vidunderlig Opvækkelse, og det er ingenlunde blot <seg type="com" n="com70">Frændskabet</seg>, der har avlet mit Haab om at see den i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, det er hele Menneske-Historien, der som Guds Finger peger derpaa, det er hele <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Historie der viser mig Forberedelsen dertil, af den Forsyns-Haand, der tager aldrig feil, og kan umuelig hindres fra at naae sit Maal! At det beroer paa os selv, om vi vil høste, hvad Fæ<pb type="text" facs="1824_397_fax025.jpg" ed="A" n="XIX" />drene have saaet, og at det er nemt at undgaae, det veed jeg godt; thi selv Guds eget Folk gik jo, for Største-Delen, glip <seg type="com" n="com71">ad</seg> de store Forjættelser, som nødvendig maae troes og elskes, hvor de skal kunne opfyldes til Glæde; men derfor er jeg lige sikker paa, at <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> er <hi rend="schwab">Historiens <placeName key="fak607">Palæstina</placeName>,</hi> saa, skal noget andet Folk berøve <hi rend="schwab">Børnene af <rs type="myth" key="myth138">Dan</rs> og <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs></hi> deres deilige Arv, <rs type="bible" key="Matt 8,11-12" subtype="bibleStart" n="bible1001" rend="allusion"/>da kan det kun skee, ved at tilegne sig Fædrene, som de <seg type="com" n="com72">vanartige</seg> Børn selv forskyde, ligesom <placeName key="fak458">Israels</placeName> Arv i Aanden kun gik over til de Hedning-Stammer, som i <pb type="edition" ed="VU" n="374" /><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christo</persName></hi> levende tilegnede sig <hi rend="schwab">
<persName key="pe636">Abraham</persName>, <persName key="pe1497">Isak</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe305">Jakob</persName>!</hi><rs type="bible" key="Matt 8,11-12" subtype="bibleEnd" n="bible1001" rend="allusion"/> At jeg imidlertid om <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Folk haaber det som bedre er, det viser vel hele min <seg type="com" n="com73">Bane</seg>, men dog især dette <seg type="com" n="com74">Rim</seg>; thi klarere, end med det, kunde jeg umuelig kundgjøre den Tro, at, trods alle synlige Mærker, <hi rend="schwab">er <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Døde dog kun Daanede, som skal nu <seg type="com" n="com75">bradt</seg> opstaae,</hi> og mit Haab er mig saameget des sikkrere, som jeg bestandig klarere seer, at jeg selv oprindelig er af en anden nordisk Stamme, der kun ved Sammen-Smeltning, med det Danske <seg type="com" n="com76">Hjerte-Folk</seg>, kan gaae i lige Arv! Enhver, som, ved Dagens Lys, betragter min Færd og min Skrift, skal <seg type="com" n="com77">vist</seg>, <pb type="text" facs="1824_397_fax026.jpg" ed="A" n="XX" />naar han er aandelig hjemme i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Historie, sande, at Danskheden i mig ei kan være naturlig <seg type="com" n="com818">oprundet</seg>, men maa være <pb type="edition" ed="US" n="247" />historisk indpodet; thi saa haardt, med Venne-Hug, slaaer ingen Dansk, og skulde Danskheden i mig <seg type="com" n="com78">baaret</seg>, hvad mig er mødt <seg type="com" n="com819">paa Marken</seg>, da <pb type="edition" ed="PS" n="161" />maatte jeg for længe siden være gaaet i Jorden, som jeg gik, da den skulde bære Sit: <hi rend="schwab">Forhaanelsen af Moders-Maalet i vor Moders egen Krønike!</hi> Det er <seg type="com" n="com79">og</seg> aabenbart, at saalænge jeg fulgde min Natur, og betragtede <placeName key="fak24">Norden</placeName> med mine egne Øine, fandt jeg mine Fædre mest tilfjelds, mit Moders-Maal paa <placeName key="fak4">Island</placeName>, mine Helte hos <persName key="pe49">Snorro</persName>, mit <rs type="myth" key="myth101">Valhald</rs> i <rs type="title" key="title15">Edda</rs>, og kun efterhaanden, som jeg stræbde at see med Historiens Øie, i <rs type="title" key="title235">Bibelens</rs> Lys, efterhaanden, som jeg <seg type="com" n="com81">lærde</seg>, at Livet, skjøndt det klarest viser sig i <hi rend="schwab">Hoved-Staden,</hi> dog udgaaer fra <hi rend="schwab">Hjerte-Kamret,</hi> seer man, jeg dalede, og sank først seent, halv stræbende, halv strittende, i Bølgernes Skjød, saa jeg maatte, som <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs>,</hi> seile længe, før jeg fandt mine Frænder paa de Danske Øer, mine Helte hos <persName key="pe237">Saxo</persName>, og mit <rs type="myth" key="myth101">Valhald</rs> i <rs type="title" key="title242">Rim-Krøniken</rs>. At jeg nu ikke vil adskille, hvad Gud, klarlig i Historien, og følelig for mig selv, har sammenføiet, men at jeg <pb type="text" facs="1824_397_fax027.jpg" ed="A" n="XXI" />tvertimod bestandig, baade indvendig og udvendig, maa arbeide paa Sammensmeltningen af hvad jeg føler, kun forenet, kan naae Maalet, er dog vel begribeligt, og jeg har aldrig været længere end nu fra at opgive Haabet om et kjærligt Ægteskab mellem <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title15">Edda</rs></hi> og <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title242">Rim-Krøniken</rs>,</hi> som mellem <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth74">Thor</rs></hi> og <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth19">Freia</rs>!</hi> Det er da Slutningen, at i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Helte-Grav har jeg gjort <seg type="com" n="com82">Stalbroderskab</seg> med de <hi rend="schwab">elskelige <seg type="com" n="com820">Kæmper</seg></hi> af alle <hi rend="schwab">tre nordiske Stammer,</hi> saa nu vil vi følges ad i Liv og Død, men da vi har lært, det er <seg type="com" n="com83">pinligt</seg> at døe, før man <pb type="edition" ed="VU" n="375" />har fyldt sine Dages Tal, <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1003" key="2 Kor 5,1-10 og Ef 3,15" rend="allusion"/>saa vil vi nu opslaae vort Paulun, hvor man vil lade os leve, og er det ikke her, saa trøste vi os ved, at overalt hvor vi komme, med Oldtidens levende Minde, der føre vi i Grunden Fæderne-Landet med os, især da <hi rend="schwab">vort rette Fæderne-Land</hi> dog er heroventil, <hi rend="schwab">hvor Han boer, af Hvem al Faderlighed <seg type="com" n="com936">haver</seg> Navn!!!</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1003" key="2 Kor 5,1-10 og Ef 3,15" rend="allusion"/> </p>
<p rend="firstIndent">Ingen kan finde det <seg type="com" n="com943">rimeligere</seg> end jeg, at man i Almindelighed vil erklære disse Oplysninger, saavelsom <seg type="com" n="com84">Rimet</seg> selv, for idel Sværmerie og Galmands-Værk; thi Ingen er blevet føleligere erindret om, at denne er det attende Aarhundredes uforanderlige Dom om alt Aandeligt; men jeg <pb type="text" facs="1824_397_fax028.jpg" ed="A" n="XXII" />nærer ret med Flid det <seg type="com" n="com944">urimelige</seg> Haab, at dette Skrig imod Aanden ei meer skal kunne løfte sig <seg type="com" n="com821">paa Marken</seg>, uden at møde den Afskye det fortjener; thi skal det kaldes <hi rend="schwab">Sværmerie Alt hvad der gjør <pb type="edition" ed="US" n="248" />os aandelig levende,</hi> uden videre Spørgsmaal om <hi rend="schwab">Kilden, hvoraf Livet</hi> udstrømmer, eller <hi rend="schwab">Maalet hvortil</hi> det stræber, da veed jeg, at hvert Hjerte, hvori der er en god Blods-Draabe af den velsignede Kilde som sprang i danske Helte-Aarer, at hvert saadant Hjerte vil heller med et gudeligt og elskeligt Liv <hi rend="schwab">adle Sværmer-Navnet,</hi> end, for at kaldes <hi rend="schwab">fornuftigt</hi> af <hi rend="schwab">Daarer,</hi> tilintetgjøre sig selv i en <hi rend="schwab">aandelig Død!</hi> </p>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="size-1">
<placeName key="fak32">Christianshavn</placeName> den 12te August 1824.</hi> </p>
<p rend="secondIndentRight">
<hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi> </p>
<p rend="firstIndentRight">
<hi rend="size-1">Residerende Capellan ved <placeName key="fak9">Vor Frelsers Kirke</placeName>.</hi> </p>
<pb type="text" facs="1824_397_fax029.jpg" ed="A" rend="supp" n="XXIII" />
<pb type="text" facs="1824_397_fax030.jpg" ed="A" rend="supp" n="XXIV" />
</div>
<div type="[Første sang]">
<pb type="text" facs="1824_397_fax031.jpg" ed="A" rend="supp" n="1" />
<pb type="edition" ed="PS" n="162" />
<pb type="edition" ed="US" n="249" />
<pb type="edition" ed="VU" n="376" />
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com822"><hi rend="initial">G</hi>uds Fred!</seg> hvor I <seg type="com" n="com85">bygge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com823">Paa Mark</seg> og <seg type="com" n="com922">paa Fjeld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Bøgenes Skygge,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Elvenes Væld!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred over Skoven,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Stammerne staae!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred over Voven,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Snekkerne <seg type="com" n="com86">gaae</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som ankre, som flage</l>
<l rend="secondIndent">Paa festlige Dage,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com87">end</seg> <seg type="com" n="com88">tone</seg> Fædrenes Flag!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent">Guds Fred, som den fandtes</l>
<l rend="secondIndent">Ved Fædrenes <seg type="com" n="com89">Barm</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred, som den vandtes</l>
<l rend="secondIndent">Ved Frelserens Arm,</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred, som den throner</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Kjærlighed boer,</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred, som den <seg type="com" n="com90">toner</seg></l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com792">Hytter af Jord</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som selv jeg den nyder,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com91">Tilønsker</seg> og byder</l>
<l>Jeg Brødre og Frænder i <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax032.jpg" ed="A" n="2" /><pb type="edition" ed="VU" n="377" /><pb type="edition" ed="US" n="250" /><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com824">Guds Fred</seg></hi> og <hi rend="schwab">God-Morgen!</hi></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com825">Paa Mark</seg> og <seg type="com" n="com923">paa Fjeld</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Forvundet er Sorgen,</l>
<l rend="secondIndent">Mig <seg type="com" n="com92">pinde</seg> i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="163" />I Midnattens Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com93">Hel-Hanen</seg> <seg type="com" n="com94">goel</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Da Mulmet i <seg type="com" n="com95">Størke</seg></l>
<l rend="secondIndent">Sig værged mod Soel:</l>
<l rend="secondIndent">Da Natten med Dagen,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1004" key="Åb 12,7" rend="reference"/><rs type="myth" key="myth1355">Michael</rs> med Dragen<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1004" key="Åb 12,7" rend="reference"/>,</l>
<l>Mig tykdes at kæmpe om <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent">Om drømt eller vaaget</l>
<l rend="secondIndent">Jeg <seg type="com" n="com826">haver</seg> i Nat,</l>
<l rend="secondIndent">Om lukket var <seg type="com" n="com805">Laaget</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com96">Hvad heller</seg> <seg type="com" n="com97">opladt</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om sovet som Fugle,</l>
<l rend="secondIndent">Om vaaget som Mænd,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg har i min <seg type="com" n="com98">Kule</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Er dunkelt mig <seg type="com" n="com99">end</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Men i mig dog Gløden</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com100">Vist</seg> <seg type="com" n="com101">droges</seg> med Døden,</l>
<l>Som døende, ulmende Gnist!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax033.jpg" ed="A" n="3" />Om Dag <seg type="com" n="com102">alt</seg> var <seg type="com" n="com103">oppe</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da Skygger <seg type="com" n="com104">for</seg> mig,</l>
<l rend="secondIndent">I Træernes Toppe,</l>
<l rend="secondIndent">Sig rusted til Krig,</l>
<l rend="secondIndent">Og tykdes mig vandre,</l>
<l rend="secondIndent">Som Storme i Løv;</l>
<l rend="secondIndent">Om lydhør, <seg type="com" n="com945">trods</seg> Andre,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg var, eller døv,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="378" />Det <seg type="com" n="com946">dages</seg> med Tiden,</l>
<l rend="secondIndent">Og altid er Kviden</l>
<l>Som føles, <seg type="com" n="com105">og</seg> virkelig til!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent">Om <seg type="com" n="com106">Neb</seg> til at <seg type="com" n="com107">sjunge</seg></l>
<l rend="secondIndent">Mig voxed af Bryst,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="164" />Om Mere paa Tunge</l>
<l rend="secondIndent">Mig lagdes end Lyst,</l>
<l rend="secondIndent"><seg n="com827" type="comStart"></seg>Om Soel vilde gjemme</l>
<l rend="secondIndent">Lidt Guld i min Mund<seg n="com827" type="comEnd"></seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="251" />Om Sæde og Stemme</l>
<l rend="secondIndent">Jeg <seg type="com" n="com828">haver</seg> i Lund,</l>
<l rend="secondIndent">Om Sang eller Sukke</l>
<l rend="secondIndent">Sad <seg type="com" n="com108">næst ved</seg> min Vugge,</l>
<l>Det er hvad <seg type="com" n="com109">end</seg> ikke jeg veed!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax034.jpg" ed="A" n="4" />At Natten er svundet,</l>
<l rend="secondIndent">Med Skyggernes Hær,</l>
<l rend="secondIndent">Og Solen oprundet</l>
<l rend="secondIndent">Til <seg type="com" n="com110">heltelig</seg> Færd,</l>
<l rend="secondIndent">At glødende Voven</l>
<l rend="secondIndent">Har favnet dens Glands,</l>
<l rend="secondIndent">At straalende Skoven</l>
<l rend="secondIndent">Den byder sin Krands,</l>
<l rend="secondIndent">At liflig min Tunge</l>
<l rend="secondIndent">Har Lyst til at <seg type="com" n="com111">sjunge</seg>,</l>
<l>Det ingen <seg type="com" n="com112">aftrætte mig</seg> skal!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent">Ja, Lyst til at <seg type="com" n="com113">sjunge</seg></l>
<l rend="secondIndent">Jeg har nu om Alt,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Øre og Tunge</l>
<l rend="secondIndent">Jeg værd <seg type="com" n="com829">haver</seg> kaldt:</l>
<l rend="secondIndent">Om <persName key="pe730">Moses</persName> og <rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Om Himmel og Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Om Alt, hvad sig rimer</l>
<l rend="secondIndent">Med Aand og med Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Om Lys fra det Høie,</l>
<l rend="secondIndent">Om Glimt i vort Øie,</l>
<l>Om Gnisten i Staal og i Flint!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax035.jpg" ed="A" n="5" /><pb type="edition" ed="PS" n="165" /><pb type="edition" ed="VU" n="379" />Ja, Soel i det Høie!</l>
<l rend="secondIndent">Ei du som nu staaer</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com114">Støv-Hytter</seg> for Øie,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com115">Dødninge-Kaar</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men du som har straalet</l>
<l rend="secondIndent">I Kraft og med Glands,</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com947">Ordet</seg> var <seg type="com" n="com116">Maalet</seg></l>
<l rend="secondIndent">For Syn og for Sands,</l>
<l rend="secondIndent">Dig vilde jeg <seg type="com" n="com118">love</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fuglen i Skove,</l>
<l><rs type="bible" key="Job 38,7" rend="allusion">Som Stjerner i Dagenes Gry</rs>!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="252" />Og, deilige Maane!</l>
<l rend="secondIndent">Ei du, som med <seg type="com" n="com119">Iil</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Maa stjæle, maa laane</l>
<l rend="secondIndent">Dit Dødninge-Smil,</l>
<l rend="secondIndent">Men du, som har <seg type="com" n="com830">luet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa lun og saa klar,</l>
<l rend="secondIndent">Da Aanden blev skuet,</l>
<l rend="secondIndent">Som Ild under <seg type="com" n="com120">Glar</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Dit <seg type="com" n="com121">Ny</seg> og dit <seg type="com" n="com122">Næde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Er værd at <seg type="com" n="com123">omkvæde</seg>.</l>
<l><seg type="com" n="com124">Ei Bytte gjør du paa Bedrag</seg>!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax036.jpg" ed="A" n="6" /><rs type="bible" key="4 Mos 24,17" rend="allusion" n="bible20" subtype="bibleStart"></rs>Thi bandt jeg dig gjerne</l>
<l rend="secondIndent">Af Straaler en Krands,</l>
<l rend="secondIndent">Høihellige Stjerne,</l>
<l rend="secondIndent">Som skjuler din Glands;<rs type="bible" key="4 Mos 24,17" rend="allusion" n="bible20" subtype="bibleEnd"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Du Soel under Dække,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com125">Lys-Billed</seg> af Ham,</l>
<l rend="secondIndent">Der sig lod paalægge</l>
<l rend="secondIndent">Vort Aag og vor Skam,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="reference">I <seg type="com" n="com126">Støv</seg> sig lod svøbe</rs>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 3,11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible1"></rs>For <seg type="com" n="com126">Støvet</seg> at døbe,</l>
<l>At <seg type="com" n="com128">klare</seg> med Ild og med Aand!<rs type="bible" key="Matt 3,11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible1"></rs></l>
</lg>
<lg n="12">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="166" /><seg type="com" n="com129">Fuldværd</seg> at <seg type="com" n="com130">omkvæde</seg></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com131">Og</seg> kalder jeg dig,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="380" />Som favner med Glæde,</l>
<l rend="secondIndent">En Bølge saa liig,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com132">Ydmygelig</seg> Varmen</l>
<l rend="secondIndent">Af Solen bag Sky,</l>
<l rend="secondIndent">Og føder i <seg type="com" n="com831">Barmen</seg></l>
<l rend="secondIndent">Da Lyset paa Ny,</l>
<l rend="secondIndent">Du Skabning af Aanden,</l>
<l rend="secondIndent">Af Gudhjerte-Haanden,</l>
<l>Du deilige Maane i <seg type="com" n="com134">Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax037.jpg" ed="A" n="7" /><rs type="bible" key="Job 38,7" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible80"></rs>I Stjerner <seg type="com" n="com135">fuldmange</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som knæle i Sky,</l>
<l rend="secondIndent">Med jublende Sange<rs type="bible" key="Job 38,7" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible80"></rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Skyggerne flye,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Solen med <seg type="com" n="com136">Størke</seg></l>
<l rend="secondIndent">Opstiger fra Hav,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="253" />Og levner kun Mørke</l>
<l rend="secondIndent">En lysnende Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Gid I vilde <seg type="com" n="com137">bære</seg></l>
<l rend="secondIndent">Mig Kvad til Hans Ære,</l>
<l><rs type="bible" key="Es 40,26" rend="reference">Som kalder hver Stjerne ved Navn!</rs></l>
</lg>
<lg n="14">
<l rend="secondIndent">Da skulde jeg lære,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Faa ikkun veed,</l>
<l rend="secondIndent">I Runer <seg type="com" n="com138">fuldsære</seg>!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com948">Med eder Beskeed</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Tidender føre</l>
<l rend="secondIndent">Om Solstraale-Rov,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <rs type="myth" key="myth301">Aarvaagers</rs> Øre,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <rs type="myth" key="myth225">Alsviders</rs> Hov,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Skjoldet hint tykke,</l>
<l rend="secondIndent">Af Skye og af Skygge,</l>
<l>Som mørkner den straalende Gud!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax038.jpg" ed="A" n="8" /><pb type="edition" ed="PS" n="167" />Dog, <seg type="com" n="com949">Vogn i det Høie</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad, <seg type="com" n="com832">ristet</seg> paa Hjul,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="381" />For stærblinde Øie</l>
<l rend="secondIndent">Sig dølger i Skjul,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor godt det sig rimer,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor sært du end gaaer,</l>
<l rend="secondIndent">Derom jeg af <rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com833">veed</seg> dine Kaar,</l>
<l rend="secondIndent">En Sang hørde kvæde,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Toner med Glæde</l>
<l>Jeg laaner min <seg type="com" n="com139">Dværgemaals-Røst</seg>!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l rend="secondIndent">Og <rs type="myth" key="myth169">Sleipner</rs>, du lette</l>
<l rend="secondIndent">Fod-Gjænger paa Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Mig undtes at gjætte</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com140">Et Gran</seg> om den <seg type="com" n="com141">Stav</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Der staaer paa din Tømme,</l>
<l rend="secondIndent">Og røber din Færd,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt ei at bedømme</l>
<l rend="secondIndent">Jeg vover dit Værd;</l>
<l rend="secondIndent">Thi <seg type="com" n="com142">end</seg> ingen Tale</l>
<l rend="secondIndent">Om Runen paa Hale</l>
<l>Jeg hørde, som tykdes mig klar!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax039.jpg" ed="A" n="9" /><pb type="edition" ed="US" n="254" />Om Runen paa Ravet</l>
<l rend="secondIndent">Og Guldet saa purt,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <seg type="com" n="com834">Klingen</seg> fra Havet,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Vin og paa <seg type="com" n="com835">Urt</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Bringen af <rs type="myth" key="myth447">Grane</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <seg type="com" n="com836">Issen</seg> af Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Vingen af Svane,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Neglen af <rs type="myth" key="myth68">Skuld</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <rs type="myth" key="myth8">Old-Brages</rs> Tunge,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg den hørde <seg type="com" n="com144">sjunge</seg></l>
<l>Saa Gjenlyd det gav i mit Bryst!</l>
</lg>
<lg n="18">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="168" />Om Røsten jeg hørde,</l>
<l rend="secondIndent">Om Gangen jeg gik,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="382" />Om Ordet jeg førde,</l>
<l rend="secondIndent">Om Øiet jeg fik,</l>
<l rend="secondIndent">Om Morskab og <seg type="com" n="com145">Møde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om Døn og om Klang,</l>
<l rend="secondIndent">Derom i <seg type="com" n="com837">Dag-Røde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Skal lyde min Sang,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com950">Vil Gud</seg>, som jeg gjætter,</l>
<l rend="secondIndent">Af større Forsætter</l>
<l>Som Dag-Værk fuldbyrdes <seg type="com" n="com146">et Gran</seg>!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax040.jpg" ed="A" n="10" />I Kveld var det broget,</l>
<l rend="secondIndent">I Nat var det tyst,</l>
<l rend="secondIndent">I Morges <seg type="com" n="com147">fuldtaaget</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men nu er det lyst;</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Dagen skal bringe,</l>
<l rend="secondIndent">Det gjættes vel kun,</l>
<l rend="secondIndent">Dog ei bredes Vinge</l>
<l rend="secondIndent">For Intet i Lund,</l>
<l rend="secondIndent">Og altid en Gjerning</l>
<l rend="secondIndent">Det spaaer, naar Guld-Terning</l>
<l>Hentriller paa <seg type="com" n="com148">Blad-Tavle-Bord</seg>!</l>
</lg>
<lg n="20">
<l rend="secondIndent">Ei Løvspring man finder,</l>
<l rend="secondIndent">I <placeName key="fak24">Norden</placeName> paa <seg type="com" n="com951">Stav</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Før Solen oprinder</l>
<l rend="secondIndent">Af nordlige Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com150">skyndelig</seg> kommer,</l>
<l rend="secondIndent">Har først vi kun Vaar,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="255" />Den nordiske Sommer,</l>
<l rend="secondIndent">I Dag som i Gaar;</l>
<l rend="secondIndent">Om Høsten vil lykkes,</l>
<l rend="secondIndent">Derom kan man tykkes</l>
<l>For Tiden, omtrent hvad man vil!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Anden sang]">
<lg n="21">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax041.jpg" ed="A" n="11" /><pb type="edition" ed="PS" n="169" /><pb type="edition" ed="VU" n="383" />Det første, jeg mindes,</l>
<l rend="secondIndent">Dog kun som en Drøm,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Spor, som de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">findes</lem><rdg wit="A">finde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l rend="secondIndent">I Tankernes Strøm,</l>
<l rend="secondIndent">Af hvad der <seg type="com" n="com151">mon skride</seg></l>
<l rend="secondIndent">Saa let over Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Som Rimene glide</l>
<l rend="secondIndent">En Skjald over <seg type="com" n="com152">Stav</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Er <seg type="com" n="com153">Dværgemaals-Klangen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="myth" key="myth117">Valkyrie</rs>-Sangen,</l>
<l>I Midvinters bælgmørke Nat!</l>
</lg>
<lg n="22">
<l rend="secondIndent">Jeg drømde, at, <seg type="com" n="com154">slaget</seg></l>
<l rend="secondIndent">Af Marken, paa Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Af Lykken bedraget,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg <seg type="com" n="com155">vanked</seg> i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Bortblæst var min <seg type="com" n="com156">Størke</seg>,<!-- KV: komma læderet --></l>
<l rend="secondIndent">Og myrdet min Ro,</l>
<l rend="secondIndent">Med Rædsel, i Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg savned min Tro,</l>
<l rend="secondIndent">Mit Hjertes Veninde,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com157">gik mig af Minde</seg></l>
<l>I Hjerne-Vildfarelsens Aar!</l>
</lg>
<lg n="23">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax042.jpg" ed="A" n="12" /><pb type="edition" ed="VU" n="384" />
<pb type="edition" ed="US" n="256" />Jeg drømde, at <seg type="comStart" n="com158"/>Staven</l>
<l rend="secondIndent">Var over mig brudt<seg type="comEnd" n="com158"/>,</l>
<l rend="secondIndent">Af Verden til Graven</l>
<l rend="secondIndent">Og Glemsel forskudt,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg drømde, <seg type="com" n="com159">fuldgjerne</seg></l>
<l rend="secondIndent">Jeg laae under Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Beklaged min <seg type="com" n="com160">Stjerne</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men <seg type="com" n="com952">græd ei for</seg> Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Nei, <seg type="com" n="com953">græd kun for</seg> <seg type="com" n="com161">Størke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="170" />Og gjøs kun for Mørke,</l>
<l>I Midvinters troldskumle Nat!</l>
</lg>
<lg n="24">
<l rend="secondIndent">Jeg drømde, mig vakde</l>
<l rend="secondIndent">En Gubbe <seg type="com" n="com162">fuldsær</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvem Haanden jeg rakde</l>
<l rend="secondIndent">Til <seg type="com" n="com163">underlig</seg> Færd,</l>
<l rend="secondIndent">Lod gjerne mig hæve</l>
<l rend="secondIndent">Paa Gangeren op,</l>
<l rend="secondIndent">Der <seg type="com" n="com164">syndes</seg> at svæve</l>
<l rend="secondIndent">Som Fugl over Top,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com165">Lod Øiet forbinde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og fulgde i Blinde,</l>
<l>Paa <rs type="myth" key="myth169">Sleipner</rs>, den Gubbe saa kjær!</l>
</lg>
<lg n="25">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax043.jpg" ed="A" n="13" />Jeg drømte, fornøiet,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg stod i en Sal,</l>
<l rend="secondIndent">Heel liflig for Øiet,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt dunkel og sval,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com166">Alt</seg> som jeg mig tænker</l>
<l rend="secondIndent">Et udhulet Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Nord-Lyset skjænker</l>
<l rend="secondIndent">En Skumring i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Glimt, som man gjætter,</l>
<l rend="secondIndent">Langt mere forjætter,</l>
<l>I Guldets og Gaadernes Hjem!</l>
</lg>
<lg n="26">
<l rend="secondIndent">Jeg drømde, at Helte</l>
<l rend="secondIndent">Opstege af Jord,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="385" />Med Klinger i Belte,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com838">Kæmper</seg> i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Harpen slog <rs type="myth" key="myth8">Brage</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Fingre af Guld,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="257" />Saa aldrig der Mage</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="171" />Var hørt over Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Og herlig, med Klangen,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="myth" key="myth117">Valkyrie</rs>-Sangen</l>
<l>Henstrømmed i dundrende Chor!</l>
</lg>
<lg n="27">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax044.jpg" ed="A" n="14" />Den Gubbe, som vakde</l>
<l rend="secondIndent">Mig op af min <seg type="com" n="com167">Slum</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Et Bæger mig rakde</l>
<l rend="secondIndent">Af Mjød under Skum,</l>
<l rend="secondIndent">Han bød mig udtømme</l>
<l rend="secondIndent">Det breddfulde <seg type="com" n="com168">Maal</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og glad jeg, i Drømme,</l>
<l rend="secondIndent">Drak <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Skaal;</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com169">løstes min Tunge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Til <seg type="com" n="com170">Draper</seg> at <seg type="com" n="com171">sjunge</seg>,</l>
<l>For Helte, i <seg type="com" n="com172">Hald</seg> og paa Høi.</l>
</lg>
<lg n="28">
<l rend="secondIndent">Nu Gubben tilbage</l>
<l rend="secondIndent">Jeg fulgde <seg type="com" n="com173">urædd</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Drømme saa <seg type="com" n="com174">fage</seg></l>
<l rend="secondIndent">Vi fore afsted,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg sad under Kappe,</l>
<l rend="secondIndent">Men saae dog i Smug:</l>
<l rend="secondIndent">Af Fødder, <seg type="com" n="com175">fuldrappe</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Var Otte i Brug,</l>
<l rend="secondIndent">Som Aarer paa Snekke</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com176">Saa</seg> sprang de i Række,</l>
<l><seg type="com" n="com176">Saa</seg> <seg type="com" n="com839">traadte de</seg> Bølgerne blaa!</l>
</lg>
<lg n="29">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax045.jpg" ed="A" n="15" />Han gjorde mig Ære,</l>
<l rend="secondIndent">Den Gubbe saa <seg type="com" n="com840">bold</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Gav Sværd mig at bære,</l>
<l rend="secondIndent">Med Hjelm og med Skjold;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="386" />Min <seg type="com" n="com178">Æt</seg> han nedregned</l>
<l rend="secondIndent">Fra <rs type="myth" key="myth506">Toke</rs> i <placeName key="fak70">Fyn</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="172" />Med Korset han <seg type="com" n="com179">tegned</seg></l>
<l rend="secondIndent">Mit Øie til <seg type="com" n="com180">Syn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og bød mig saa bære,</l>
<l rend="secondIndent">Til <rs type="myth" key="myth112">Nornernes</rs> Ære,</l>
<l><seg type="com" n="com181">Primsigningens</seg> Banner i <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="30">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="258" />Nu følde jeg <seg type="com" n="com182">Størke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Nu havde jeg Ro,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Lys over Mørke</l>
<l rend="secondIndent">Jeg turde nu troe,</l>
<l rend="secondIndent">Slet Intet mig <seg type="com" n="com183">feiled</seg></l>
<l rend="secondIndent">Af hvad som forsvandt,</l>
<l rend="secondIndent">Mit Skjold det afspeiled,</l>
<l rend="secondIndent">Saa Skyggen jeg fandt,</l>
<l rend="secondIndent">Med Skyggen fornøiet,</l>
<l rend="secondIndent">Thi livlig for Øiet</l>
<l>I Skjold-Speilet rørde sig Alt.</l>
</lg>
<lg n="31">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax046.jpg" ed="A" n="16" />Jeg saae, hvor de strede,</l>
<l rend="secondIndent">Om Himmel og Jord,</l>
<l rend="secondIndent">De <seg type="com" n="com841">Kæmper</seg> saa vrede,</l>
<l rend="secondIndent">Som Freden forsvor!</l>
<l rend="secondIndent">I Alt hvad med <seg type="com" n="com184">Størke</seg></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com842">Sig teede</seg> engang,</l>
<l rend="secondIndent">Saae Lys jeg og Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Som <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> tvang,</l>
<l rend="secondIndent">Og ledte med <seg type="com" n="com185">Liste</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Til Meer end man vidste,</l>
<l>Til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">Maalet</lem><rdg wit="A">Maaled</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, til Klarhed i Alt!</l>
</lg>
<lg n="32">
<l rend="secondIndent">Jeg saae, hvor de glimted,</l>
<l rend="secondIndent">Og blegned saa brat,</l>
<l rend="secondIndent">De Stjerner man skimted</l>
<l rend="secondIndent">I Heden-Olds Nat;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="173" />Jeg saae hvor den <seg type="com" n="com843">lued</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Den Herligheds Soel,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="387" />Hvis Bane man skued</l>
<l rend="secondIndent">Fra Pol og til Pol,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Mos 37,9" rend="allusion" n="bible60" subtype="bibleStart"></rs>Saae Stjerner sig bøie</l>
<l rend="secondIndent">For den i det Høie<rs type="bible" key="1 Mos 37,9" rend="allusion" n="bible60" subtype="bibleEnd"></rs>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com186">knæled</seg> som Stjerne-Skud koldt!</l>
</lg>
<lg n="33">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax047.jpg" ed="A" n="17" />Jeg spotted de Blinde,</l>
<l rend="secondIndent">Som tænkde, for Gud,</l>
<l rend="secondIndent">Et Fristæd at finde,</l>
<l rend="secondIndent">Bag Muldvarpe-Skud,</l>
<l rend="secondIndent">Som, blinde for Solen,</l>
<l rend="secondIndent">Sig bøied for Muld:</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="259" />For Støvet i Skolen,</l>
<l rend="secondIndent">I Verden for Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg saae og jeg sagde:</l>
<l rend="secondIndent">Med Flid de fralagde</l>
<l>Som Daarer sig Menneske-Værd!</l>
</lg>
<lg n="34">
<l rend="secondIndent">I Nord-Lyset skued</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Solens Herold,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com187">sol-ligest</seg> <seg type="com" n="com844">lued</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt Glandsen var kold,</l>
<l rend="secondIndent">Saa <rs type="myth" key="myth8">Brage</rs> det gjætted</l>
<l rend="secondIndent">Paa Tidernes Skjold,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad <persName key="pe45">Christus</persName> udretted</l>
<l rend="secondIndent">Paa Jorderigs <seg type="com" n="com188">Bold</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> kun gjorde,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth74">Thor</rs>,</hi> skjøndt han turde,</l>
<l>Besmittet, dog mægtede ei!</l>
</lg>
<lg n="35">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax048.jpg" ed="A" n="18" />Jeg drømde, at <seg type="comStart" n="com189"></seg>Mærke</l>
<l rend="secondIndent">For<seg type="comEnd" n="com189"></seg> Aanden jeg bar,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="174" />At <seg type="com" n="com190">Brynie-Særke</seg></l>
<l rend="secondIndent">Som Klæde jeg skar,</l>
<l rend="secondIndent">At kjækt paa <seg type="com" n="com191">vor Alder</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Af <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> besat,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg hævnede <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">I Gudernes Nat,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="388" />Og <seg n="com845" type="comStart"></seg>skar <seg type="com" n="com192">vel</seg> med Sværdet,</l>
<l rend="secondIndent">I Slange-Blod hærdet,</l>
<l>Den blindfødte <rs type="myth" key="myth128">Hødur</rs> for Stær<seg n="com845" type="comEnd"></seg>!</l>
</lg>
<lg n="36">
<l rend="secondIndent">Det Alt jeg <seg type="com" n="com193">end</seg> mindes,</l>
<l rend="secondIndent">Men kun som en Drøm,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Aarsag dog findes</l>
<l rend="secondIndent">I Tidernes Strøm.</l>
<l rend="secondIndent">Paa Skygger jeg stirred,</l>
<l rend="secondIndent">Men ikke paa Tant,</l>
<l rend="secondIndent">Sig Tanken forvirred,</l>
<l rend="secondIndent">Men Synet var sandt,</l>
<l rend="secondIndent">Med Skygger jeg fægted,</l>
<l rend="secondIndent">Det var, hvad jeg mægted,</l>
<l>Som Gjenlyd fra Skyggernes Land!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Tredje sang]">
<lg n="37">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax049.jpg" ed="A" n="19" /><pb type="edition" ed="US" n="260" />Det Næste jeg mindes,</l>
<l rend="secondIndent">Det var ingen Drøm,</l>
<l rend="secondIndent">Thi i mig <seg type="com" n="com193">end</seg> findes</l>
<l rend="secondIndent">Den levende Strøm,</l>
<l rend="secondIndent">Som lædsker og kvæger,</l>
<l rend="secondIndent">Med Væde <seg type="com" n="com195">fuldsød</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som dybt mig bevæger,</l>
<l rend="secondIndent">I Lyst og i Nød,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="175" />Ja, Kjærligheds-Strømmen,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com196">klarede</seg> Drømmen,</l>
<l>Tilbeder, lovsynger min Sjæl!</l>
</lg>
<lg n="38">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="389" />Fra <seg type="com" n="com846">Høielofts-Salen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Fæderne sang,</l>
<l rend="secondIndent">Om <rs type="bible" key="Højs 2,1" rend="allusion">Rosen i Dalen</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Til Hytten nedklang;</l>
<l rend="secondIndent">Om Troen i Hjerte,</l>
<l rend="secondIndent">Om Sjælenes Daab,</l>
<l rend="secondIndent">Om Glæde i Smerte,</l>
<l rend="secondIndent">Om levende Haab,</l>
<l rend="secondIndent">Om Kjærligheds Finger,</l>
<l rend="secondIndent">Som Hjerterne tvinger,</l>
<l>Mig <seg type="com" n="com954">spurgde</seg> en <seg type="com" n="com197">underlig</seg> Røst!</l>
</lg>
<lg n="39">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax050.jpg" ed="A" n="20" /><pb type="edition" ed="US" n="261" />Jeg følde, at, <seg type="com" n="com198">slaget</seg></l>
<l rend="secondIndent">Af Marken, paa Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Af Skygger bedraget,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg raved i Kveld;</l>
<l rend="secondIndent">Bortblæst var min <seg type="com" n="com199">Størke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og myrdet min Ro,</l>
<l rend="secondIndent">Det tordned i Mørke:</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Kor 13,2" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible2"></rs>Og havde du Troe</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="390" />Til Bjerge at flytte,</l>
<l rend="secondIndent">Det kan ikke nytte,</l>
<l>Naar steenhaardt er Hjertet og koldt!<rs type="bible" key="1 Kor 13,2" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible2"></rs></l>
</lg>
<lg n="40">
<l rend="secondIndent">Mig tykdes, at <seg type="comStart" n="com200"/>Staven</l>
<l rend="secondIndent">Var over mig brudt<seg type="comEnd" n="com200"/>,</l>
<l rend="secondIndent">Til Værre end Graven</l>
<l rend="secondIndent">Af Herren forskudt;</l>
<l rend="secondIndent">Mit <seg type="com" n="com201">Støv</seg> jeg foragted,</l>
<l rend="secondIndent">Min Sjæl var mig Alt,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="176" />Jeg Døden betragted</l>
<l rend="secondIndent">I aandig Gestalt,</l>
<l rend="secondIndent">Med Døden i Hjerte,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg følde ei Smerte,</l>
<l>Men blegned og gjøs for mig selv!</l>
</lg>
<lg n="41">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax051.jpg" ed="A" n="21" />Da <seg type="com" n="com202">lærde</seg> jeg Arme,</l>
<l rend="secondIndent">I Midvinter <seg type="com" n="com203">sval</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At Lys uden Varme,</l>
<l rend="secondIndent">Er Helvedes Kval;</l>
<l rend="secondIndent">Ei græde jeg kunde</l>
<l rend="secondIndent">For Gud eller Ven,</l>
<l rend="secondIndent">Kun grue og grunde,</l>
<l rend="secondIndent">Og grue igjen,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kæmpe mig vilde</l>
<l rend="secondIndent">Til Kjærligheds-Kilde,</l>
<l>Omskabe jeg vilde mig selv!</l>
</lg>
<lg n="42">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="262" />Du <seg type="com" n="com204">Jord-Klimp</seg>, du Synder!</l>
<l rend="secondIndent">Hvad tænker du paa?</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Rom 8,6-11 og Gal 3,3" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible3"></rs>Hvad Kjødet begynder</l>
<l rend="secondIndent">Maa Aanden forsmaae!</l>
<l rend="secondIndent">Du Gud vil undvære,</l>
<l rend="secondIndent">Til du er Ham lig,</l>
<l rend="secondIndent">Nei, giv Ham sin Ære,</l>
<l rend="secondIndent">Saa hjælper Han dig!<rs type="bible" key="Rom 8,6-11 og Gal 3,3" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible3"></rs></l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Joh 3,13" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible22"></rs>Fra Døden til Livet</l>
<l rend="secondIndent">Kun Een det var givet,</l>
<l>Paa Vinger, at hæve sig selv!<rs type="bible" key="Joh 3,13" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible22"></rs></l>
</lg>
<lg n="43">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax052.jpg" ed="A" n="22" /><pb type="edition" ed="VU" n="391" /><seg type="com" n="com205">Saa</seg> tugted mig Aanden,</l>
<l rend="secondIndent">Med trøstende Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Og bar mig paa Haanden</l>
<l rend="secondIndent">Til Kirke i Chor;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="177" />Der Selv Han mig døbde,</l>
<l rend="secondIndent">Til Anger og Bod,</l>
<l rend="secondIndent">Og Han som os <seg type="com" n="com206">kjøbde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Fra Død med sit Blod,</l>
<l rend="secondIndent">Han skjænked mig Livet,</l>
<l rend="secondIndent">Som Ham det er givet,</l>
<l>Med Kysset i Kjærligheds Kalk!</l>
</lg>
<lg n="44">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com847">Gak</seg> ud, sagde Aanden,</l>
<l rend="secondIndent">Forkynd over Land,</l>
<l rend="secondIndent">At Daaben, trods Haanden,</l>
<l rend="secondIndent">Er mere end Vand,</l>
<l rend="secondIndent">At Nadverens Naade,</l>
<l rend="secondIndent">I Viin og i Brød,</l>
<l rend="secondIndent">Paa underfuld Maade</l>
<l rend="secondIndent">Kan frelse fra Død;</l>
<l rend="secondIndent">Ved Midvinters Tide,</l>
<l rend="secondIndent">Du selv fik at vide</l>
<l>Hvad <seg type="com" n="com955">glimrende</seg> Skygger formaae!</l>
</lg>
<lg n="45">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax053.jpg" ed="A" n="23" /><rs type="bible" key="5 Mos 32,39" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible23"></rs>Mit Sværd dig har saaret,</l>
<l rend="secondIndent">Min Haand dig har lægt,<rs type="bible" key="5 Mos 32,39" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible23"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Til Kamp <seg type="com" n="com207">est</seg> du <seg type="com" n="com208">baaret</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Til <seg type="com" n="com209">Maal</seg> og til Vægt;</l>
<l rend="secondIndent">Stik Sværdet i Skeden,</l>
<l rend="secondIndent">Som feil du har brugt,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="263" />Tænk <seg type="com" n="com848">immer</seg> paa Freden,</l>
<l rend="secondIndent">Saa strider du smukt;</l>
<l rend="secondIndent">Mit Sværd jeg dig laaner,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad for det <seg type="com" n="com211">neddaaner</seg>,</l>
<l>Det vækker forklaret jeg op!</l>
</lg>
<lg n="46">
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Ef 6,14.17" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"></rs>Du Sværdet skal bære</l>
<l rend="secondIndent">I Sandhedens Gjord,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="178" /><pb type="edition" ed="VU" n="392" />Du Verden skal lære,</l>
<l rend="secondIndent">At fast er mit <hi rend="schwab">Ord,</hi><rs type="bible" key="Ef 6,14.17" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Ja, Verden skal finde,</l>
<l rend="secondIndent">Paa dig og din Færd,</l>
<l rend="secondIndent">At ei gaaer i Blinde,</l>
<l rend="secondIndent">Den jeg giver Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">At myrdes kan Ordet,</l>
<l rend="secondIndent">Men aldrig, ved Mordet,</l>
<l>Berøves sit evige Liv!</l>
</lg>
<lg n="47">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax054.jpg" ed="A" n="24" />Slet intet du mægter,</l>
<l rend="secondIndent">Kom vel det ihu,</l>
<l rend="secondIndent">Saa ei du <seg type="com" n="com212">tilfægter</seg></l>
<l rend="secondIndent">Dig Afmagt og Gru!</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" rend="reference" key="Sl 42,6">Paa Gud skal du bie</rs>, </l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com213">Om</seg> <seg type="com" n="com214">og</seg> Han <seg type="com" n="com215">er seen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det ellers maa svie</l>
<l rend="secondIndent">Til Marv og til Been,</l>
<l rend="secondIndent">Hans Timer og Dage</l>
<l rend="secondIndent">Gaae frem og tilbage,</l>
<l><rs type="bible" key="Zak 2,17" rend="reference">Du <seg type="com" n="com216">Jord-Klimp</seg>! tie stille for Gud!</rs></l>
</lg>
<lg n="48">
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="2 Kor 3,6" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible25"></rs>Udraab kun, at Ordet,</l>
<l rend="secondIndent">Som skrevet det staaer,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com217">Bogstavelig jordet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Aanden <seg type="com" n="com806">opgaaer</seg>,<rs type="bible" key="2 Kor 3,6" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible25"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Til Ham at afbilde,</l>
<l rend="secondIndent">Som, efter sin Død,</l>
<l rend="secondIndent">Beviiste med Snilde,</l>
<l rend="secondIndent">At <rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="quote">Ordet blev Kjød</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Vil altid bevise,</l>
<l rend="secondIndent">At Ordet er Spise,</l>
<l>At <rs type="bible" rend="reference" key="1 Kor 15,45">Ordet er Liv og er Aand!</rs></l>
</lg>
<lg n="49">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax055.jpg" ed="A" n="25" /><pb type="edition" ed="PS" n="179" /><pb type="edition" ed="US" n="264" />Udraab kun, at Striden,</l>
<l rend="secondIndent">Med Raad og med Daad,</l>
<l rend="secondIndent">Udraab kun, at Tiden,</l>
<l rend="secondIndent">Med <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">Smil</lem><rdg wit="A">Staal</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og med Graad,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="393" />Skal Kronen forgylde,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Åb 20,11" rend="reference">Til Kongen saa from</rs>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Gal 4,4" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible5"></rs>Som hid, i dens Fylde,</l>
<l rend="secondIndent">Med Fred-Lyset kom,<rs type="bible" key="Gal 4,4" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible5"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com218">mildelig</seg> bier,</l>
<l rend="secondIndent">Til Orgelet tier,</l>
<l><rs type="bible" key="Åb 14,14" rend="reference">Med Seglen</rs> og <rs type="bible" key="Åb 11,15" rend="reference">Dommens Basun!</rs></l>
</lg>
<lg n="50">
<l rend="secondIndent">Udraab kun: hvert Øie</l>
<l rend="secondIndent">Skal see Ham i Glands,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Fil 2,9-11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible7"></rs>Hvert Knæ sig skal bøie</l>
<l rend="secondIndent">I Kraft-Navnet Hans,</l>
<l rend="secondIndent">Hver Menneske-Tunge,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com219">toner</seg> paa Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Skal vidne og <seg type="com" n="com220">sjunge</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">Den Herre er stor,</l>
<l rend="secondIndent">Til Faderens Ære,</l>
<l rend="secondIndent">Velsignet Han <seg type="com" n="com850">være</seg>,</l>
<l>Vor Broder, vor Frelser, vor Gud!<rs type="bible" key="Fil 2,9-11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible7"></rs></l>
</lg>
<lg n="51">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax056.jpg" ed="A" n="26" /><rs type="bible" key="Matt 16,3" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible8"></rs>Lad Øiet kun stirre</l>
<l rend="secondIndent">Paa Tidernes Tegn,<rs type="bible" key="Matt 16,3" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible8"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Men ei sig forvirre</l>
<l rend="secondIndent">I Mythernes Egn!</l>
<l rend="secondIndent">Udraab hvad du skuer!</l>
<l rend="secondIndent">Fortæl hvad du veed!</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 3,16" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible9"></rs>Velsign mine Duer,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor de synke ned!<rs type="bible" key="Matt 3,16" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible9"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Frygt aldrig for Fienden!</l>
<l rend="secondIndent">Men vogt dig for <seg type="com" n="com221">Vinden</seg>,</l>
<l>For Skinnet af hvad jeg har sagt!</l>
</lg>
<lg n="52">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="180" />Naar Lyset, du skimter,</l>
<l rend="secondIndent">Af Ordet opstaaer,</l>
<l rend="secondIndent">Da siig, hvor det glimter,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad <seg type="com" n="com222">sikkert</seg> det spaaer;</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Luk 21,33" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible10"></rs>Thi Himlen skal svinde,</l>
<l rend="secondIndent">Og Jorden forgaae,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="265" />Men Ordet skal vinde,<rs type="bible" key="Luk 21,33" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible10"></rs></l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="394" />Og Tegnet bestaae,</l>
<l rend="secondIndent">Som Ordene lyder,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Tegnet betyder</l>
<l>Maa Aanden som gav det forstaae!</l>
</lg>
<lg n="53">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax057.jpg" ed="A" n="27" />Saa gjør nu dit Bedste!</l>
<l rend="secondIndent">Paa Ordet giv Agt!</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kun vil stadfæste</l>
<l rend="secondIndent">Hvad selv jeg har sagt;</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Ez 37,1-14" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible11"></rs>Men skulde <seg type="com" n="com223">og</seg> Helte</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skabe af Been,<rs type="bible" key="Ez 37,1-14" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible11"></rs></l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Ez 11,19" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible12"></rs>Og skulde jeg smelte</l>
<l rend="secondIndent">Mig Hjerter af Steen,<rs type="bible" key="Ez 11,19" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible12"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Ei svigte skal Ordet,</l>
<l rend="secondIndent">Men herlig, trods Mordet,</l>
<l>I Aanden forklaret opstaae!</l>
</lg>
<lg n="54">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com224">Saa</seg> lød fra det Høie,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor stille jeg sad,</l>
<l rend="secondIndent">Med Ordet for Øie,</l>
<l rend="secondIndent">En Røst over <seg type="com" n="com807">Blad</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Jeg lytted, jeg loved</l>
<l rend="secondIndent">Den Herre saa blid,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg ypped, jeg voved</l>
<l rend="secondIndent">Den standende Strid,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg <seg type="com" n="com225">høded</seg>, jeg hugged,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg sang og jeg sukked,</l>
<l>Min <seg type="com" n="com226">Hug</seg> stod til Seier og Fred!</l>
</lg>
<lg n="55">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax058.jpg" ed="A" n="28" /><pb type="edition" ed="PS" n="181" />Jeg tog nu mit Stade,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Gud mig det gav:</l>
<l rend="secondIndent">Paa <placeName key="his473">Babylons</placeName> Gade,</l>
<l rend="secondIndent">Ved <persName key="pe937">Daniels</persName> Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor sidste Gang Ordet</l>
<l rend="secondIndent">I Psalmer gjenlød,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor <persName key="pe42">Luther</persName> var <seg type="com" n="com227">jordet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Troen var død,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Stenen <seg type="com" n="com851">alt</seg> kneiste,</l>
<l rend="secondIndent">Som <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> opreiste</l>
<l>Til Tegn ved hensmuldrede Been!</l>
</lg>
<lg n="56">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="395" /><pb type="edition" ed="US" n="266" />Der stod uforfærdet</l>
<l rend="secondIndent">Jeg ikke som Steen,</l>
<l rend="secondIndent">Men blottede Sværdet,</l>
<l rend="secondIndent">Og var ikke seen,</l>
<l rend="secondIndent">Med Straalen i <seg type="com" n="com229">Størke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com808">vise paa Skjold</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han streed ei for Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Den <seg type="com" n="com852">Kæmpe</seg> saa bold,</l>
<l rend="secondIndent">Hans Sværd var en Straale,</l>
<l rend="secondIndent">Som godt kunde taale</l>
<l>At prøves i Helvedes Ild!</l>
</lg>
<lg n="57">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax059.jpg" ed="A" n="29" />Som Sværdet, <seg type="com" n="com230">saa</seg> Huset,</l>
<l rend="secondIndent">Han bygged for Gud,</l>
<l rend="secondIndent">Ei sank det i Gruset,</l>
<l rend="secondIndent">Trods gloende <seg type="com" n="com231">Skud</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Kor 3,10-15" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible35"></rs>Thi Grunden var ægte,</l>
<l rend="secondIndent">Og Muren stod fast,</l>
<l rend="secondIndent">Om ogsaa hver Lægte</l>
<l rend="secondIndent">I Luerne brast;</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Staalet kan skjære,</l>
<l rend="secondIndent">Kan Baalet fortære,<rs type="bible" key="1 Kor 3,10-15" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible35"></rs></l>
<l>Men Haand <seg type="com" n="com232">og</seg> med Staalet fornye!</l>
</lg>
<lg n="58">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="182" />Som Huset, <seg type="com" n="com233">saa</seg> Harpen,</l>
<l rend="secondIndent">Han slog over <seg type="com" n="com853">Muld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Fra <placeName key="fak87">Elben</placeName> til <placeName key="fak608">Sarpen</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Strænge af Guld.</l>
<l rend="secondIndent">Kast Harpen paa Baalet!</l>
<l rend="secondIndent">Den Strænge-Leeg <seg type="com" n="com234">gild</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som trodsede Staalet,</l>
<l rend="secondIndent">Den taaler <seg type="com" n="com235">og</seg> Ild,</l>
<l rend="secondIndent">Sit Offer den bringer,</l>
<l rend="secondIndent">Og klarere klinger</l>
<l><seg type="com" n="com236">Udglødet</seg>, den <hi rend="schwab">luttrede</hi> Stræng!</l>
</lg>
<lg n="59">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax060.jpg" ed="A" n="30" /><pb type="edition" ed="VU" n="396" />Som Harpen, <seg type="com" n="com237">saa</seg> Bogen,</l>
<l rend="secondIndent">Der bærer hans Navn,</l>
<l rend="secondIndent">Og skimler i Krogen,</l>
<l rend="secondIndent">I Skyggernes Favn;</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Haanden har <seg type="com" n="com238">malet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Røg kan opgaae,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="267" />Hvad Tungen har talet</l>
<l rend="secondIndent">Skal luttret opstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Paa glødende Vinger</l>
<l rend="secondIndent">Fra Baal sig det svinger,</l>
<l>Som Stjerner til Himlen saa bradt!</l>
</lg>
<lg n="60">
<l rend="secondIndent">Som Bogen, <seg type="com" n="com239">saa</seg> Barnet,</l>
<l rend="secondIndent">Han avled paa Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Udviklet af Garnet,</l>
<l rend="secondIndent">Oplært af Guds Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Sin Moder at ære,</l>
<l rend="secondIndent">Og til hendes Værn,</l>
<l rend="secondIndent"><seg n="com2000" type="comStart"></seg>At træde og bære</l>
<l rend="secondIndent">Selv gloende Jern<seg n="com2000" type="comEnd"></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Mens stille hun binder</l>
<l rend="secondIndent">Sin Krands af Kjær-Minder,</l>
<l>Med Taarer ved Faderens Grav!</l>
</lg>
<lg n="61">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax061.jpg" ed="A" n="31" /><pb type="edition" ed="PS" n="183" />Er Øiet og <seg type="com" n="com240">Maalet</seg></l>
<l rend="secondIndent">Ei <seg type="com" n="com241">Grunde</seg> for Dyr,</l>
<l rend="secondIndent"><seg n="com2001" type="comStart"></seg>Skal Barnet paa Baalet</l>
<l rend="secondIndent">Bevise sin Byrd<seg n="com2001" type="comEnd"></seg>;</l>
<l rend="secondIndent">For Barnet at <seg type="com" n="com242">braske</seg></l>
<l rend="secondIndent">Det klæder kun slet,</l>
<l rend="secondIndent">Men see, om hans Aske</l>
<l rend="secondIndent">Ei giver ham Ret,</l>
<l rend="secondIndent">Saa af den sig hæver,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Baalet <seg type="com" n="com243">end</seg> bæver,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com854">Kæmpe</seg> hans Fader paa Ny!</l>
</lg>
<lg n="62"><l rend="secondIndent">Som Barnet, <seg type="com" n="com244">saa</seg> <seg type="com" n="com245">Bordet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han dækked i <seg type="com" n="com855">Chor</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="397" />Til Ære for Ordet,</l>
<l rend="secondIndent">Som Barnet kun troer,</l>
<l rend="secondIndent">Til Gavn og til Glæde</l>
<l rend="secondIndent">For alle de Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Som gjerne til Sæde</l>
<l rend="secondIndent">Paa Skamlerne gaae,</l>
<l rend="secondIndent">Og gjerne staae Skrifte</l>
<l rend="secondIndent">For Ham, som vil stifte</l>
<l>Et kjærligt, et evigt Forlig!</l>
</lg>
<lg n="63">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax062.jpg" ed="A" n="32" /><pb type="edition" ed="US" n="268" />Ja, <seg type="com" n="com245">Bordet</seg>, som Daarer</l>
<l rend="secondIndent">Foragte nu <seg type="com" n="com247">saa</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At det ikkun Taarer</l>
<l rend="secondIndent">At tolke formaae,</l>
<l rend="secondIndent">Deraf kan I brænde,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com248">Dugen</seg>, hver Splint,</l>
<l rend="secondIndent">Men, <seg type="com" n="com249">om</seg>, til den Ende,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com250">springe i Flint</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Mal 3,2-3" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible13"></rs>Ei Sølvet og Guldet,</l>
<l rend="secondIndent">Udluttret fra Muldet</l>
<l>I Smelterens gloende Ovn!<rs type="bible" key="Mal 3,2-3" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible13"></rs></l>
</lg>
<lg n="64">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="184" />Saalænge <seg type="com" n="com251">end</seg> findes</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com252">Støvet</seg> et Savn,</l>
<l rend="secondIndent">Der kun kan forvindes</l>
<l rend="secondIndent">I Frelserens Favn.</l>
<l rend="secondIndent">Saalænge skal <seg type="com" n="com253">Bordet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Sølv og med Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Med Troen paa Ordet,</l>
<l rend="secondIndent">Staae høit over <seg type="com" n="com254">Muld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Hjerter forene,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Pet 2,4-5" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible40"></rs>Som levende Stene,</l>
<l>Til Piller i Faderens Huus!<rs type="bible" key="1 Pet 2,4-5" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible40"></rs></l>
</lg>
<lg n="65">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax063.jpg" ed="A" n="33" />Ja, selv naar udtømmet</l>
<l rend="secondIndent">Er <seg type="com" n="com810">Kalken</seg> paa Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Og atter indstrømmet</l>
<l rend="secondIndent">I Englenes Chor,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="398" />Skal <seg type="com" n="com255">end</seg> i Guds Rige</l>
<l rend="secondIndent">Sig reise det <seg type="com" n="com256">Bord</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Thi aldrig kan svige</l>
<l rend="secondIndent">Et Sandhedens Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Og sagde Han ikke:</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 26,29" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible14"></rs>Det Ny vil jeg drikke</l>
<l>Med eder i Faderens Land!<rs type="bible" key="Matt 26,29" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible14"></rs></l>
</lg>
<lg n="66">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com257">Saa</seg>, ivrig med Tunge,</l>
<l rend="secondIndent">Og dristig med Pen,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Sværdet lod <seg type="com" n="com258">sjunge</seg></l>
<l rend="secondIndent">Om <rs type="title" key="title235">Bibelens</rs> Ven,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Ordet lod virke</l>
<l rend="secondIndent">Paa gammeldags Viis,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="269" />I Skole og Kirke,</l>
<l rend="secondIndent">Til Fædrenes Priis,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Ordet lod dømme,</l>
<l rend="secondIndent">Og Aanden berømme,</l>
<l>Som Ordet gav levende Kraft!</l>
</lg>
<lg n="67">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax064.jpg" ed="A" n="34" /><pb type="edition" ed="PS" n="185" />Naar Røsten sig hæved,</l>
<l rend="secondIndent">Som Stormen udfoer,</l>
<l rend="secondIndent">Da fnøs eller bæved</l>
<l rend="secondIndent">Dens Fiender i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Da lyttede alle</l>
<l rend="secondIndent">Som troed Guds Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Med <hi rend="schwab"><persName key="pe649">Brun</persName></hi> og med <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi>,</l>
<l rend="secondIndent">De Gamle i <placeName key="fak24">Nord</placeName>;</l>
<l rend="secondIndent">Med Seier i Vente,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Mælet de kjendte</l>
<l>I Barnet hans Fader igjen!</l>
</lg>
<lg n="68">
<l rend="secondIndent">Naar <persName key="pe42">Luther</persName> hin lille,</l>
<l rend="secondIndent">Som i mig <seg type="com" n="com259">opstod</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Sad troende stille,</l>
<l rend="secondIndent">Og Bogen <seg type="com" n="com260">oplod</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da saae jeg en Kjerte</l>
<l rend="secondIndent">Af Ordet <seg type="com" n="com793">opgaae</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="399" />Da <seg type="com" n="com261">legde</seg> i Hjerte</l>
<l rend="secondIndent">Lys-Englene smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Da sang de: fra Oven</l>
<l rend="secondIndent">Vi komme til Skoven,</l>
<l>Fra Himmelen høit kom vi her!</l>
</lg>
<lg n="69">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax065.jpg" ed="A" n="35" />Paa bølgende Buer,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Danne-Brogs Tegn,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kjendte de Duer</l>
<l rend="secondIndent">Fra Lys-Havets Egn,</l>
<l rend="secondIndent">Som Tidende bringer</l>
<l rend="secondIndent">Med levende Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Med snehvide Vinger,</l>
<l rend="secondIndent">Og høirøde Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maatte mig bøie,</l>
<l rend="secondIndent">For Bud fra det Høie,</l>
<l>For Aanden ærbødig til Jord!</l>
</lg>
<lg n="70">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="270" /><pb type="edition" ed="PS" n="186" />Alt hvad jeg da hørde,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad dunkelt jeg saae,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad inderlig rørde</l>
<l rend="secondIndent">Lys-Englene smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Det gav jeg min Stemme,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt tit det var sært,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kunde fornemme</l>
<l rend="secondIndent">Det Aanden var kjært,</l>
<l rend="secondIndent">Og Ham, som mig døbde,</l>
<l rend="secondIndent">Til Ham, som os <seg type="com" n="com262">kjøbde</seg>,</l>
<l>Jeg skyldte min Røst og mit Liv!</l>
</lg>
<lg n="71">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax066.jpg" ed="A" n="36" />Nu lød over Vange,</l>
<l rend="secondIndent">Nu lød over <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">I Suk og i Sange,</l>
<l rend="secondIndent">Et <seg type="com" n="com263">underligt</seg> Ord,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com264">Fuldmørkt</seg> for de Fleste,</l>
<l rend="secondIndent">Men rørende dog,</l>
<l rend="secondIndent">Til Spot for det Meste,</l>
<l rend="secondIndent">Naar ei det nedslog,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="400" />Til Lyst, naar i Drømme,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Skygger lod svømme</l>
<l>Som Svaner paa Tidernes Hav!</l>
</lg>
<lg n="72">
<l rend="secondIndent">Ei Tale i <seg type="com" n="com265">Taaget</seg></l>
<l rend="secondIndent">Jeg sendte <seg type="com" n="com266">om Land</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fuglen jeg vaaged,</l>
<l rend="secondIndent">Og drømde som Mand,</l>
<l rend="secondIndent">Min Sang har ei sveget,</l>
<l rend="secondIndent">Og svigter <seg type="com" n="com267">vist</seg> ei,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg drømde om Meget,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com268">end</seg> er paa Vei,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 13,24-30" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible15"></rs>Men Kornet fra Halmen,</l>
<l rend="secondIndent">Og Drømmen fra Psalmen</l>
<l>Jeg skjelned og skildte med Flid.<rs type="bible" key="Matt 13,24-30" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible15"></rs></l>
</lg>
<lg n="73">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax067.jpg" ed="A" n="37" /><pb type="edition" ed="PS" n="187" />At Meget begravet</l>
<l rend="secondIndent">Der laae under Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Og Meget i Havet,</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com856">ligne ved</seg> Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, ædle Metaller</l>
<l rend="secondIndent">I Klippernes Skjød,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="271" />Og <seg type="com" n="com269">Mynt</seg>, som Koraller,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Snekkerne flød,</l>
<l rend="secondIndent">De Lys, jeg saae lege,</l>
<l rend="secondIndent">Nu blaa, og nu blege,</l>
<l>Mig meldte, mig røbed i Kveld!</l>
</lg>
<lg n="74">
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Mark 12,41-44" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible16"></rs>At der er det Meste,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor mindst man det seer,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor kun for de Fleste</l>
<l rend="secondIndent">Er Strand-Sand og Leer,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Mange vil tænke,</l>
<l rend="secondIndent">Naar hver tager Sit,</l>
<l rend="secondIndent">Den fattige Enke</l>
<l rend="secondIndent">Maa leve paa <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com270">Kridt</seg>,</hi><rs type="bible" key="Mark 12,41-44" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible16"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Har Vand kun at drikke,</l>
<l rend="secondIndent">Er nødt til at tigge</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 15,21-28" rend="reference">Om Smuler fra rige Mænds Bord;</rs></l>
</lg>
<lg n="75">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax068.jpg" ed="A" n="38" /><pb type="edition" ed="VU" n="401" />At der er det Bedste,</l>
<l rend="secondIndent">I Bund og i <seg type="com" n="com271">Balk</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At der er det Næste,</l>
<l rend="secondIndent">I Kridt og i Kalk,</l>
<l rend="secondIndent">At der er det Klare,</l>
<l rend="secondIndent">I Belt og i Sund,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Snekkerne fare,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fugle i Lund,</l>
<l rend="secondIndent">At her, under Jorden,</l>
<l rend="secondIndent">Er <hi rend="schwab">Guldet fra <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi></l>
<l>Det skimted jeg dunkelt i Kveld!</l>
</lg>
<lg n="76">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="188" />Jeg skimted, jeg gjætted,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad rimelig-viis</l>
<l rend="secondIndent">De <seg type="com" n="com2002">Grav-Lys</seg> forjætted,</l>
<l rend="secondIndent">Til Fædrenes Priis,</l>
<l rend="secondIndent">Af Syn og af Gjætning,</l>
<l rend="secondIndent">Med Kridt og med <seg type="com" n="com956">Lim</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg gjorde en Fletning</l>
<l rend="secondIndent">I <rs type="title" key="title709">Roskilde-Rim</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Som <placeName key="fak22">Roskilde</placeName>-Knøse</l>
<l rend="secondIndent">Engang skal opløse</l>
<l>Og <seg type="com" n="com273">klare</seg> til <placeName key="fak22">Roskilde</placeName>-Vand!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Fjerde sang]">
<lg n="77">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax069.jpg" ed="A" n="39" /><pb type="edition" ed="US" n="272" />Nu kom der en Due,</l>
<l rend="secondIndent">Med Danne-Brogs Tegn,</l>
<l rend="secondIndent">I bølgende Bue,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Lys-Havets Egn,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="402" />Ei <seg type="com" n="com274">legde</seg> forinden</l>
<l rend="secondIndent">Lys-Englene smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Men strømmed paa Kinden,</l>
<l rend="secondIndent">Som Bølger <seg type="com" n="com275">mon gaae</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det varslede Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Thi Lys uden <seg type="com" n="com276">Størke</seg>,</l>
<l>Det skaber en Tus-Mørke-Stund;</l>
</lg>
<lg n="78">
<l rend="secondIndent">Med Godset du rutter,</l>
<l rend="secondIndent">Og ødsler <seg type="com" n="com277">i Løn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Godt nok med den <persName key="pe42">Luther</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Ret smukt af hans Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Men min er Omsorgen,</l>
<l rend="secondIndent">Mig selv er jeg <seg type="com" n="com278">næst</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="189" />Jeg ogsaa i Morgen</l>
<l rend="secondIndent">Vil byde til Gjæst,</l>
<l rend="secondIndent">Din Gjæld jeg dig skjænker,</l>
<l rend="secondIndent">Men bie, til jeg bænker,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com279">skjænker</seg> dig <seg type="com" n="com857">huld</seg> i min <seg type="com" n="com280">Hald</seg>!</l>
</lg>
<lg n="79">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax070.jpg" ed="A" n="40" /><pb type="edition" ed="US" n="273" /><seg type="com" n="com858">Gak</seg> nu til de Daner</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com281">Norbagger</seg> smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Gjengjæld du ahner,</l>
<l rend="secondIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">For</lem><rdg wit="A">Før</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hvad jeg nok saae,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Luk 16,1-13" rend="allusion">Du utro Husholder</rs></l>
<l rend="secondIndent">Dem skjænked i Smug!</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Luk 5,27-29" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible18"></rs><seg type="com" n="com859">Gak</seg> til dem, du Tolder!</l>
<l rend="secondIndent">For <seg type="com" n="com282">snildelig</seg> Brug</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="403" />Af Pennen og <seg type="com" n="com283">Fristen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De deres <seg type="com" n="com284">Jævn-Christen</seg></l>
<l>Taknemmelig laane vel Huus!<rs type="bible" key="Luk 5,27-29" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible18"></rs></l>
</lg>
<lg n="80">
<l rend="secondIndent">For Resten, vær rolig,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com860">Bliv</seg> vaagen, giv Agt!</l>
<l rend="secondIndent">Jeg holder det trolig</l>
<l rend="secondIndent">Alt hvad jeg har sagt.</l>
<l rend="secondIndent">Hvad selv du i Drømme</l>
<l rend="secondIndent">Har seet eller hørt,</l>
<l rend="secondIndent">Maa Aanden bedømme</l>
<l rend="secondIndent">Som har det fremført,</l>
<l rend="secondIndent">Maa selv du forsvare,</l>
<l rend="secondIndent">Og lade forklare</l>
<l>Ved Lyset med Tiden sig selv!</l>
</lg>
<lg n="81">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax071.jpg" ed="A" n="41" /><seg type="com" n="com285">Saa</seg> mælede Duen,</l>
<l rend="secondIndent">Og vilde nu brat</l>
<l rend="secondIndent">Utrøstet paa <seg type="com" n="com286">Tuen</seg></l>
<l rend="secondIndent">Mig Arme <seg type="com" n="com287">forladt</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="190" />Da greb, i min Vaande,</l>
<l rend="secondIndent">Om Vingen jeg fast,</l>
<l rend="secondIndent">Da kom jeg i Aande,</l>
<l rend="secondIndent">Og raabde med Hast:</l>
<l rend="secondIndent">Jeg gjorde mit Bedste,</l>
<l rend="secondIndent">Nu er jeg din Næste,</l>
<l>Med Livet jeg slipper dig ei!</l>
</lg>
<lg n="82">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com288">Vist</seg> <seg type="com" n="com862">haver</seg> jeg Brøde,</l>
<l rend="secondIndent">Hvo <seg type="com" n="com862">haver</seg> ei den,</l>
<l rend="secondIndent">Men Frelseren døde,</l>
<l rend="secondIndent">Og Gud er min Ven,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Joh 5,10-11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible19"></rs>I Sønnen er Livet,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Sønnen jeg troer,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="274" />Og Gud mig har givet</l>
<l rend="secondIndent">Paa Livet sit Ord,<rs type="bible" key="1 Joh 5,10-11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible19"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Han kan nu ei støde</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 4,16" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible41"></rs>Mig ned til de Døde,</l>
<l>Som mumle i Skyggernes Land!<rs type="bible" key="Matt 4,16" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible41"></rs></l>
</lg>
<lg n="83">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax072.jpg" ed="A" n="42" /><pb type="edition" ed="VU" n="404" /><rs type="bible" key="Ez 20,36" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible42"></rs>Gaaer Herren i Rette</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com289">Støvet</seg>, da maa</l>
<l rend="secondIndent">Han vinde sin Trætte,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com289">Støvet</seg> forgaae,<rs type="bible" key="Ez 20,36" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible42"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Men Jorderigs Dommer</l>
<l rend="secondIndent">Har svoret og sagt:</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Jer 31,33 og Hebr 10,15-18" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible20"></rs>For Dommen ei kommer</l>
<l rend="secondIndent">Hvo med mig gjør Pagt!<rs type="bible" key="Jer 31,33 og Hebr 10,15-18" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible20"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Paa Ordet jeg <seg type="com" n="com291">lider</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Mos 32,25-33" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible1000"></rs>Med Ordet jeg strider,</l>
<l>Med Livet jeg slipper dig ei<rs type="bible" key="1 Mos 32,25-33" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible1000"></rs>!</l>
</lg>
<lg n="84">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com292">Saa</seg> <seg type="com" n="com293">lærde</seg> min Fader</l>
<l rend="secondIndent">Mig Kampen med Gud,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="191" />Han ingen forlader</l>
<l rend="secondIndent">Som holder den ud;</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Sl 16,10" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible43"></rs>Forlader ei Sine</l>
<l rend="secondIndent">I Skyggernes Land,<rs type="bible" key="Sl 16,10" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible43"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Vil Sjælen til Pine</l>
<l rend="secondIndent">Ei <seg type="com" n="com294">sætte i Band</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som lod sig forhaane,</l>
<l rend="secondIndent">Af dem som ei skaane,</l>
<l>Men haane Hans hellige Ord!</l>
</lg>
<lg n="85">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax073.jpg" ed="A" n="43" />I <seg type="com" n="com811">Valmue-Taage</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I klingrende Frost,</l>
<l rend="secondIndent">At vente og vaage,</l>
<l rend="secondIndent">Forsvare sin Post,</l>
<l rend="secondIndent">Hvo det kan fuldbringe,</l>
<l rend="secondIndent">Kan ogsaa, fra Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Til Himlen sig svinge,</l>
<l rend="secondIndent">Saa let som Guds Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Men Herren det nægter,</l>
<l rend="secondIndent">At Nogen det mægter,</l>
<l>Undtagen Han selv og hans Aand!</l>
</lg>
<lg n="86">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="275" />Han Selv lod mig lære,</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com295">Støv</seg> kun <seg type="com" n="com296">i Løn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="405" />Har Eet at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">begjære</lem><rdg wit="A">begjæxe</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
<l rend="secondIndent">Med Suk og med Bøn,</l>
<l rend="secondIndent">Det søgde jeg efter:</l>
<l rend="secondIndent">At bygge og boe,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Sjælen har Kræfter,</l>
<l rend="secondIndent">Og Sindet har Ro,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Gud alle Dage</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Kor 1,25 og 2 Kor 12,9-10" rend="reference">Er stærk i de Svage</rs>,</l>
<l>I Herrens det deilige Hus!</l>
</lg>
<lg n="87">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax074.jpg" ed="A" n="44" /><pb type="edition" ed="PS" n="192" />Han veed det, som skuer</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Hjertet attraaer,</l>
<l rend="secondIndent">At bedre mig huer</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Sl 84,11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible45"></rs>En Dag i hans Gaard,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com297">Om</seg> <seg type="com" n="com298">og</seg> i <seg type="com" n="com299">Nat-Røde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fienden har tændt,</l>
<l rend="secondIndent">Min Hytte maa gløde,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Værket er endt,</l>
<l rend="secondIndent">End tusinde Døgne,</l>
<l rend="secondIndent">Omtaagede, <seg type="com" n="com300">søgne</seg>,<rs type="bible" key="Sl 84,11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible45"></rs></l>
<l>Kun skjønne <seg type="com" n="com302">paa Skyggernes Maal</seg>!</l>
</lg>
<lg n="88">
<l rend="secondIndent">Han veed det, som kjender</l>
<l rend="secondIndent">Min inderste Lyst,</l>
<l rend="secondIndent">At hvad sig end vender</l>
<l rend="secondIndent">Og krymper i Bryst,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Sl 84,11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible46"></rs>Paa Tærskelen tager</l>
<l rend="secondIndent">Jeg heller min Plads,</l>
<l rend="secondIndent">End høit jeg <seg type="com" n="com863">fremrager</seg></l>
<l rend="secondIndent">I Verdens Pallads;<rs type="bible" key="Sl 84,11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible46"></rs></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com303">Før</seg> lavest paa Skamle</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com304">I Løn</seg> hos de Gamle,</l>
<l>End høit i de Selv-Kloges Lag!</l>
</lg>
<lg n="89">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax075.jpg" ed="A" n="45" /><rs type="bible" key="Sl 84,4" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible21"></rs>Han, <seg type="com" n="com305">ved</seg> sine Sale,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com306">Vist</seg> Rede og <seg type="com" n="com307">Lye</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Til Spurv og til Svale,</l>
<l rend="secondIndent">Vil skjænke paa Ny,<rs type="bible" key="Sl 84,4" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible21"></rs></l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="406" />Han ei vil udjage</l>
<l rend="secondIndent">Den ringeste Fugl,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="276" />Som under Hans Tage</l>
<l rend="secondIndent">Kun søger et Skjul,</l>
<l rend="secondIndent">For der at udlægge,</l>
<l rend="secondIndent">For der at <seg type="com" n="com308">opklække</seg></l>
<l>Et Kuld til Hans Herligheds Priis!</l>
</lg>
<lg n="90">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="193" />Han saae mine Tanker,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Dag og ved Nat,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor ensom jeg <seg type="com" n="com309">vanker</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Af Verden forhadt,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Ingen mig kjender,</l>
<l rend="secondIndent">Som under mig godt,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Sl 69,9" rend="reference">En Fremmed blandt Frænder</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Selv Drenge til Spot,</l>
<l rend="secondIndent">Han veed, hvad der kvæger,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Sl 69,22 og Matt 27,34" rend="reference">Trods Malurtens Bæger</rs>,</l>
<l>Mit Sind og mit Hjerte <seg type="com" n="com310">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="91">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax076.jpg" ed="A" n="46" />De fremmede Frænder,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com998">Paa Mark</seg> og <seg type="com" n="com999">paa Fjeld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som ikke mig kjender,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg spaaede Held;</l>
<l rend="secondIndent">Mig tykdes, i <placeName key="fak24">Norden</placeName></l>
<l rend="secondIndent">Jeg Helgene saae</l>
<l rend="secondIndent">Opstige af Jorden,</l>
<l rend="secondIndent">Og Bølgerne blaa,</l>
<l rend="secondIndent">For Vidne at bære,</l>
<l rend="secondIndent">Til Frelserens Ære,</l>
<l>Om Livet, Han Dødninger gav!</l>
</lg>
<lg n="92">
<l rend="secondIndent">Har <seg type="com" n="com864">Støvet</seg> og Mindet,</l>
<l rend="secondIndent">Af Fædrenes <seg type="com" n="com311">Old</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Mit Øie forblindet</l>
<l rend="secondIndent">For Runer paa Skjold,</l>
<l rend="secondIndent">Saa Skygger af Livet</l>
<l rend="secondIndent">For Varsler jeg tog,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="407" />Jeg dog vel med Sivet</l>
<l rend="secondIndent">Mig selv kun bedrog!</l>
<l rend="secondIndent">Jeg loved kun Lykke,</l>
<l rend="secondIndent">Til dem som vil bygge</l>
<l><rs type="bible" key="Es 28,16" rend="reference">Paa <placeName key="his581">Zions</placeName> den prøvede Steen!</rs></l>
</lg>
<lg n="93">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax077.jpg" ed="A" n="47" /><pb type="edition" ed="PS" n="194" /><pb type="edition" ed="US" n="277" />Vist <seg type="com" n="com865">haver</seg> jeg feilet,</l>
<l rend="secondIndent">I Skjøn, som i <seg type="com" n="com312">Skud</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible50"></rs>Dog altid i Speilet</l>
<l rend="secondIndent">Jeg ledte <seg type="com" n="com313">om</seg> Gud,<rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible50"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Og sikkert den Kjerte</l>
<l rend="secondIndent">Opsteeg af Hans Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Som trøsted mit Hjerte</l>
<l rend="secondIndent">Med Haabet om <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Den fløi mig i Haanden,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor herlig i Aanden</l>
<l><rs type="bible" key="Ez 37,1-14" rend="allusion">Opstod de hentørrede Been!</rs></l>
</lg>
<lg n="94">
<l rend="secondIndent">Naar Lænderne bæved,</l>
<l rend="secondIndent">Og Hænderne sank,</l>
<l rend="secondIndent">Mit Øie sig hæved</l>
<l rend="secondIndent">Til Stjernen saa blank,</l>
<l rend="secondIndent">Som stod over <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com314">størked</seg> min Tro;</l>
<l rend="secondIndent">Skal nu under Jorden</l>
<l rend="secondIndent">Jeg søge min Ro,</l>
<l rend="secondIndent">Skal Haabet mig briste,</l>
<l rend="secondIndent">Skal Huset jeg miste,</l>
<l>O, gid jeg da laae under Muld!</l>
</lg>
<lg n="95">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax078.jpg" ed="A" n="48" /><seg type="com" n="com315">Velan</seg>! du har vundet,</l>
<l rend="secondIndent">(<seg type="com" n="com316">Saa</seg> Røsten nu lød)</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Luk 1,30" rend="reference">Du Naade har fundet</rs></l>
<l rend="secondIndent">I Liv og i Død!</l>
<l rend="secondIndent">Vil ei du <seg type="com" n="com317">udvige</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com318">Velan</seg> da, saa bliv,</l>
<l rend="secondIndent">Naar god du tør sige</l>
<l rend="secondIndent">For Brødrenes Liv;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="408" />Men Han, som paa Gaader</l>
<l rend="secondIndent">Forstaaer sig, dig raader:</l>
<l><rs type="bible" key="Zak 2,17" rend="reference"><seg type="com" n="com866">Gak</seg> ud, og tie stille for Gud!</rs></l>
</lg>
<lg n="96">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="195" />Til Himmelens Fader</l>
<l rend="secondIndent">Dit Haab du har sat,</l>
<l rend="secondIndent">Han ei dig forlader</l>
<l rend="secondIndent">I Nød eller Nat!</l>
<l rend="secondIndent">Den Fjer, du har fattet,</l>
<l rend="secondIndent">Behold den til Pen,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="278" />Det vorder <seg type="com" n="com319">vel</seg> skattet,</l>
<l rend="secondIndent">Som skrives med den!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Timer og Dage</l>
<l rend="secondIndent">Gaae frem og tilbage,</l>
<l>Vi samles, vi sees igjen!</l>
</lg>
<lg n="97">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax079.jpg" ed="A" n="49" />Ja, <seg type="com" n="com320">end</seg> før du skuer,</l>
<l rend="secondIndent">Igjen over Bog,</l>
<l rend="secondIndent">De bølgende Buer,</l>
<l rend="secondIndent">Du mærker dem dog;</l>
<l rend="secondIndent">Naar Fjeren <seg type="com" n="com321">mon klinge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg gav dig til Pen,</l>
<l rend="secondIndent">Da rører min Vinge</l>
<l rend="secondIndent">Den savnede Ven,</l>
<l rend="secondIndent">Da sødt sig forbinder</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com322">Paarørende</seg> Minder</l>
<l>I Hjerte, i Aand og i Ord!</l>
</lg>
<lg n="98">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com323">Saa</seg> talede Duen,</l>
<l rend="secondIndent">Og svang sig da bradt</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com324">Fuldhøit</seg> over <seg type="com" n="com325">Tuen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og see, det var Nat,</l>
<l rend="secondIndent">Mid-Vinter i <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com326">Alt</seg> ligesom før,</l>
<l rend="secondIndent">Ja Vinter paa Jorden,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com327">Sønder</seg> og <seg type="com" n="com328">Nør</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hin hjertelig kolde,</l>
<l rend="secondIndent">Som <rs type="myth" key="myth116">Thurserne</rs> volde,</l>
<l>Som varsler om <rs type="myth" key="myth104">Ragna-Roks</rs> Gnye!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Femte sang]">
<lg n="99">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax080.jpg" ed="A" n="50" /><pb type="edition" ed="PS" n="196" /><pb type="edition" ed="VU" n="409" />Jeg følde, <seg type="com" n="com329">fuldene</seg></l>
<l rend="secondIndent">Paa <seg type="com" n="com867">Marken</seg> jeg gik,</l>
<l rend="secondIndent">Blandt <seg type="com" n="com330">mossede</seg> Stene,</l>
<l rend="secondIndent">Med drømmende Blik,</l>
<l rend="secondIndent">Ei gik jeg i Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Thi Maanen var klar,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="279" />Men Lys uden <seg type="com" n="com331">Størke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Øine af <seg type="com" n="com332">Glar</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Kan intet oplive,</l>
<l rend="secondIndent">Kan Skygger kun give</l>
<l>Et blændende Livligheds-Skin!</l>
</lg>
<lg n="100">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="410" />Jeg <seg type="com" n="com333">oversaae</seg> Skoven,</l>
<l rend="secondIndent">Som mørkned i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Saae op over Voven,</l>
<l rend="secondIndent">Til kneisende Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Saae Skyerne blaane,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com868">Kæmper</seg> staae op,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor stigende Maane</l>
<l rend="secondIndent">Stod klar over Top:</l>
<l rend="secondIndent">O, havde jeg Vinge,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg vilde mig svinge,</l>
<l><seg type="com" n="com334">Didop</seg> hvor det gryer ad Dag!</l>
</lg>
<lg n="101">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax081.jpg" ed="A" n="51" />Sørg ikke <seg type="com" n="com335">for</seg> Vinge!</l>
<l rend="secondIndent">Mig svared en Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Agt ikke saa ringe</l>
<l rend="secondIndent">Den nordiske Trøst,</l>
<l rend="secondIndent">At Himlen i <seg type="com" n="com957">Vove</seg></l>
<l rend="secondIndent">Dog <seg type="com" n="com937">haver</seg> et Speil,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="280" />At Hesten har <seg type="com" n="com1002">Bove</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Snekken har Seil!</l>
<l rend="secondIndent">Vil <seg type="com" n="com336">end</seg> over Bølge</l>
<l rend="secondIndent">Engang du mig følge,</l>
<l>Da gjæste vi <seg type="com" n="com869">Kæmpernes</seg> Land!</l>
</lg>
<lg n="102">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="197" />En Stund er det siden</l>
<l rend="secondIndent">Vi saaes i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg haaber, med Tiden,</l>
<l rend="secondIndent">Vi <seg type="com" n="com337">enes</seg> dog vel,</l>
<l rend="secondIndent">Du veed at de Vaaben,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg gav dig engang,</l>
<l rend="secondIndent">Ei stride mod Daaben,</l>
<l rend="secondIndent">Men <seg type="com" n="com870">frede</seg> om Vang,</l>
<l rend="secondIndent">Med dem over Bølge</l>
<l rend="secondIndent">Du atter mig følge</l>
<l>Paa Snekken med lønlige Kaar!</l>
</lg>
<lg n="103">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax082.jpg" ed="A" n="52" />Velkommen tilbage!</l>
<l rend="secondIndent">Jeg svared saa brat,</l>
<l rend="secondIndent">Din Sang og din <seg type="com" n="com338">Sage</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="411" />En Midvinter-Nat,</l>
<l rend="secondIndent">Er ei at foragte,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt Røsten er svag,</l>
<l rend="secondIndent">Er værd at betragte</l>
<l rend="secondIndent">Endogsaa ved Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg nok dig vil følge,</l>
<l rend="secondIndent">Paa rullende Bølge,</l>
<l>Til <placeName key="fak24">Nordens</placeName> det sande <rs type="myth" key="myth101">Valhald</rs>!</l>
</lg>
<lg n="104">
<l rend="secondIndent">Saa steeg jeg paa Hesten,</l>
<l rend="secondIndent">Som mægter i Trav,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com339">Fuldsært</seg>, <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth112">Norne</rs>-Gjæsten</hi></l>
<l rend="secondIndent">At bære paa Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Ei meer under Kappe</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skotted i Smug,</l>
<l rend="secondIndent">Saae Fødder <seg type="com" n="com340">fuldrappe</seg></l>
<l rend="secondIndent">Som Aarer i Brug,</l>
<l rend="secondIndent">Men kunde, skjøndt vaagen</l>
<l rend="secondIndent">Dog ikke for Taagen</l>
<l>See <seg type="com" n="com871">grandt</seg>, hvad paa Bølgen os bar!</l>
</lg>
<lg n="105">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax083.jpg" ed="A" n="53" /><pb type="edition" ed="PS" n="198" /><pb type="edition" ed="US" n="281" />I <placeName key="fak618">Tellemarks</placeName> Egne,</l>
<l rend="secondIndent">Ved <placeName key="fak2850">Nord-Søe</placeName>, et Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Som Bølger indhegne,</l>
<l rend="secondIndent">Vi gjæsted i Kveld;</l>
<l rend="secondIndent">Hvor <seg type="com" n="com342">Kulen</seg> nu findes,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com343">vindaaben</seg> Dør,</l>
<l rend="secondIndent">Som Gubberne mindes,</l>
<l rend="secondIndent">En Kirke var før,</l>
<l rend="secondIndent">Med Trapper <seg type="com" n="com344">fuldsære</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="myth" key="myth1355">Michael</rs> til Ære,</l>
<l>Udhugget, <seg type="com" n="com345">indhulet</seg> i Steen!</l>
</lg>
<lg n="106">
<l rend="secondIndent">See, der var vi inde,</l>
<l rend="secondIndent">Forleden engang,</l>
<l rend="secondIndent">Da du gik i Blinde,</l>
<l rend="secondIndent">Og jeg var i Trang,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="412" />Der <seg type="com" n="com346">end</seg> vi kan bede,</l>
<l rend="secondIndent">Ifald du har Lyst,</l>
<l rend="secondIndent">Men er dig dernede</l>
<l rend="secondIndent">For mørkt og for tyst,</l>
<l rend="secondIndent">Vi Herberg kan laane,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Stjerner og Maane</l>
<l><seg type="com" n="com347">Omskinne</seg> os venlig paa <seg type="com" n="com348">Hald</seg>.</l>
</lg>
<lg n="107">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax084.jpg" ed="A" n="54" />Paa Loftet, paa Taget,</l>
<l rend="secondIndent">Af Kirken <seg type="com" n="com349">fuldsær</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Muld-Overlaget,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Lyset <seg type="com" n="com350">fuldnær</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Der lagde i <seg type="com" n="com351">Tue</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Løibænk af Steen,</l>
<l rend="secondIndent">Saa hardtad til Skue,</l>
<l rend="secondIndent">Man Fædrenes Been,</l>
<l rend="secondIndent">Et <seg type="com" n="com352">Spade-Maal</seg> nede</l>
<l rend="secondIndent">Der nemt at oplede</l>
<l>Er Støvet af <seg type="com" n="com872">Kæmper</seg> i <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="108">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="199" />Der sad jeg i Tanker,</l>
<l rend="secondIndent">Og samlede Støv,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com353">Alt</seg> som man <seg type="com" n="com354">opsanker</seg></l>
<l rend="secondIndent">De visnede Løv,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor sidste Gang hviled</l>
<l rend="secondIndent">En hensovet Ven,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="282" />Det er som tilsmiled</l>
<l rend="secondIndent">Os Skyggen igjen,</l>
<l rend="secondIndent">Dog savne vi Aanden,</l>
<l rend="secondIndent">Og føle i Vaanden:</l>
<l>Kun Blænd-Værk er Skyggernes Smiil!</l>
</lg>
<lg n="109">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax085.jpg" ed="A" n="55" />Jeg sad, som i Drømme,</l>
<l rend="secondIndent">Sig hvælved en <seg type="com" n="com355">Hald</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com794">Vel</seg> værd at berømme</l>
<l rend="secondIndent">For <seg type="com" n="com356">Vanraade-Skjald</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om Borde <seg type="com" n="com357">fuldlange</seg></l>
<l rend="secondIndent">Med Drotter paa Rad,</l>
<l rend="secondIndent">Sad <seg type="com" n="com873">Kæmper</seg> <seg type="com" n="com358">fuldmange</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="413" />Som <seg type="com" n="com359">skaade</seg> jeg gad:</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com360">Olaver</seg>, <seg type="com" n="com361">Haralder</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med <placeName key="poet415">Norriges</placeName> <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>,</l>
<l>Og <persName key="pe405">Thjodolf</persName> med Skjalde i Flok!</l>
</lg>
<lg n="110">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com362">Vel</seg> blege og kolde</l>
<l rend="secondIndent">De sad over Bord,</l>
<l rend="secondIndent">Dog blide og <seg type="com" n="com874">bolde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com875">Kæmper</seg> i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Og naar jeg dem minded,</l>
<l rend="secondIndent">I <persName key="pe49">Sturlesøns</persName> Sprog,</l>
<l rend="secondIndent">Om Bygen, som <seg type="com" n="com364">vinded</seg></l>
<l rend="secondIndent">I <placeName key="his515">Hjørungar-Vaag</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Om <seg type="com" n="com958">Ørnes Hus-Holder</seg></l>
<l rend="secondIndent">Ved <placeName key="fak609">Solskjel</placeName> og <placeName key="his517">Svolder</placeName>,</l>
<l>De nikked, mig tykdes, med Smiil.</l>
</lg>
<lg n="111">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax086.jpg" ed="A" n="56" /><pb type="edition" ed="PS" n="200" />Dog, see, nu fra <seg type="com" n="com365">Gruen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com876">Dødninge-Hald</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Opblussede Luen</l>
<l rend="secondIndent">For <seg type="com" n="com367">Vanraade-Skjald</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da saae jeg med Smerte,</l>
<l rend="secondIndent">At Smilet var dødt,</l>
<l rend="secondIndent">Da følde mit Hjerte,</l>
<l rend="secondIndent">Mig Uheld var mødt,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg følde paa Vaanden,</l>
<l rend="secondIndent">At Skyggen for Aanden</l>
<l>I Maaneskins-Natten jeg tog!</l>
</lg>
<lg n="112">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="283" />Og, see, nu ved <seg type="com" n="com368">Gruen</seg></l>
<l rend="secondIndent">Det sært <seg type="com" n="com877">sig begav</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Sig hæved i Stuen,</l>
<l rend="secondIndent">Som reist i sin Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Med dødblege Kinder,</l>
<l rend="secondIndent">En Kvinde saa from,</l>
<l rend="secondIndent">Med friske Kjærminder</l>
<l rend="secondIndent">I Barmen hun kom,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="414" />Paa Smilet hint bløde,</l>
<l rend="secondIndent">Det taareblændt søde,</l>
<l>Vor Moder jeg kjendte igjen.</l>
</lg>
<lg n="113">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax087.jpg" ed="A" n="57" />Velkommen, du Kjære!</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kjender dig godt,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com369">Saa</seg> Øiet skal være,</l>
<l rend="secondIndent">Saa <seg type="com" n="com370">himlinge-blaat</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com371">Saa</seg> <seg type="com" n="com372">axler</seg> hun Kaaben,</l>
<l rend="secondIndent">Den Hav-Frue skjøn,</l>
<l rend="secondIndent">Kjærmindelig aaben,</l>
<l rend="secondIndent">Med Rosen <seg type="com" n="com373">i Løn</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Maa did jeg dig følge,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor dybt under Bølge</l>
<l><seg type="com" n="com374">End</seg> Blomst byder Vinteren Trods?</l>
</lg>
<lg n="114">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="201" />Hun nikked med <seg type="com" n="com375">Blide</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Vor Moder saa kjær,</l>
<l rend="secondIndent">Men saae til min Side,</l>
<l rend="secondIndent">Og peged paa Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">Lad det blive hjemme,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com376">Saa</seg> lød hendes Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Giv Gjæst det i Gjemme,</l>
<l rend="secondIndent">Til Nøden er stor!</l>
<l rend="secondIndent">For gammel er Kaaben,</l>
<l rend="secondIndent">Den taaler ei Vaaben,</l>
<l>Og Raad har jeg ei til en ny!</l>
</lg>
<lg n="115">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax088.jpg" ed="A" n="58" />Jeg sad under Armen,</l>
<l rend="secondIndent">Som Barnet paa Skjød,</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com377">lærde</seg> mig Varmen,</l>
<l rend="secondIndent">Hun var ikke død.</l>
<l rend="secondIndent">Vi kom gjennem Taage,</l>
<l rend="secondIndent">Som <rs type="myth" key="myth227">Niffelhjems</rs> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">Tag</lem><rdg wit="A">Tog</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="284" />At <seg type="com" n="com378">dale</seg> og vaage</l>
<l rend="secondIndent">Det kosted <seg type="com" n="com379">Umag</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Man skulde i Taagen,</l>
<l rend="secondIndent">Vel være lysvaagen,</l>
<l>Men lade med Flid <seg type="com" n="com380">som</seg> man sov.</l>
</lg>
<lg n="116">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="415" />Vor Moder med Styrke</l>
<l rend="secondIndent">Mig ærlig stod bi,</l>
<l rend="secondIndent">Saa snart i Tusmørke</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skued en Stie,</l>
<l rend="secondIndent">Af Fødder <seg type="com" n="com381">fuldmange</seg></l>
<l rend="secondIndent">I Søvne betraadt,</l>
<l rend="secondIndent">De døde Mænds Gange</l>
<l rend="secondIndent">Dem kjendte jeg godt,</l>
<l rend="secondIndent">Men gjøs for at ende,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com382">Med Livet i Hænde</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com383">Min Bane</seg> paa døde Mænds Vei!</l>
</lg>
<lg n="117">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax089.jpg" ed="A" n="59" /><pb type="edition" ed="PS" n="202" />Med Purpur til Kaabe,</l>
<l rend="secondIndent">Her glimrende stod,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com384">Fuld</seg> talrige Hobe,</l>
<l rend="secondIndent">Af <seg type="com" n="com385">Konninge-Blod</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Støtter de stode,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Skamler af Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Men <seg type="com" n="com386">trindt</seg> dem opgroede</l>
<l rend="secondIndent">Kun Tidsler af Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Saa did vi os skyndte,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Solskin begyndte</l>
<l>At vække Kjærminderne blaa!</l>
</lg>
<lg n="118">
<l rend="secondIndent">En Elv der med Vælde,</l>
<l rend="secondIndent">Man kalder den <rs type="myth" key="myth1124">Slid</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Nedstyrter fra Fjelde,</l>
<l rend="secondIndent">Mørkladen og strid,</l>
<l rend="secondIndent">Med Bølgerne kolde</l>
<l rend="secondIndent">Nedruller en Hær</l>
<l rend="secondIndent">Af Hjelme og Skjolde,</l>
<l rend="secondIndent">Af Brynjer og Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">Af Buer og Pile,</l>
<l rend="secondIndent">Der findes ei Hvile,</l>
<l>Der <seg type="com" n="com387">fæstes</seg> paa <seg type="com" n="com388">Skifte</seg> kun <seg type="com" n="com389">Syn</seg>.</l>
</lg>
<lg n="119">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax090.jpg" ed="A" n="60" /><pb type="edition" ed="US" n="285" />De sorteblaa Vover,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Torne kun groe,</l>
<l rend="secondIndent">Med Nød vi kom over,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="416" />Paa flydende Bro,</l>
<l rend="secondIndent">Her <seg type="com" n="com878">Kæmperne</seg> <seg type="com" n="com390">ginge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Møer til Dands,</l>
<l rend="secondIndent">Hinanden paa Klinge,</l>
<l rend="secondIndent">I Kreds, under Krands,</l>
<l rend="secondIndent">Ja Krands af Kjærminder,</l>
<l rend="secondIndent">Som deilig sig <seg type="com" n="com391">vinder</seg></l>
<l>Om Dalen ved Bjergenes Fod!</l>
</lg>
<lg n="120">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="203" />See, Moder, jeg <seg type="com" n="com879">meldte</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Her Blomsterne groe,</l>
<l rend="secondIndent">I Skyggen af Helte;</l>
<l rend="secondIndent">Her Aanderne boe!</l>
<l rend="secondIndent">For godt dig <seg type="com" n="com392">mon hue</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da svared hun snild,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad stolt er til Skue,</l>
<l rend="secondIndent">Endskjøndt det er <seg type="com" n="com959">Spil</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Thi Skygger du finder</l>
<l rend="secondIndent">Kun her af Kjærminder,</l>
<l>I <seg type="com" n="com393">Efter-Skin</seg> kolde af Dag!</l>
</lg>
<lg n="121">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax091.jpg" ed="A" n="61" />Vi <seg type="com" n="com880">vandt over</seg> Bjerge,</l>
<l rend="secondIndent">Det var ikke let,</l>
<l rend="secondIndent">De stod for at værge</l>
<l rend="secondIndent">Den yndigste Plet,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Bøgene slynge</l>
<l rend="secondIndent">Sig deilig paa Skraa,</l>
<l rend="secondIndent">I Krands om en Klynge</l>
<l rend="secondIndent">Af Høiene blaa,</l>
<l rend="secondIndent">Af duftende Bølger,</l>
<l rend="secondIndent">Som godvillig følger</l>
<l>Kun Nattergal-Aande i Sang!</l>
</lg>
<lg n="122">
<l rend="secondIndent">O, her er din Vugge,</l>
<l rend="secondIndent">Vor Moder saa kjær,</l>
<l rend="secondIndent">O maatte jeg plukke</l>
<l rend="secondIndent">Kjærminderne her!</l>
<l rend="secondIndent">Ak, Søn, til hvad Nytte?</l>
<l rend="secondIndent">Hun svared <seg type="com" n="com395">paa Stand</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="417" /><pb type="edition" ed="US" n="286" />Nei, kunde du flytte</l>
<l rend="secondIndent">Min Vugge <seg type="com" n="com396">et Gran</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da var jeg fornøiet,</l>
<l rend="secondIndent">Da aabnedes Øiet</l>
<l>For Lys i de Levendes Land!</l>
</lg>
<lg n="123">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax092.jpg" ed="A" n="62" /><pb type="edition" ed="PS" n="204" />See Muren bag Høie,</l>
<l rend="secondIndent">Derover den maa,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg længe med Møie</l>
<l rend="secondIndent">Har prøvet derpaa,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad aldrig en <seg type="com" n="com881">Kæmpe</seg></l>
<l rend="secondIndent">Udretter med Magt,</l>
<l rend="secondIndent">Kan lykkes med Læmpe,</l>
<l rend="secondIndent">Tie stille, giv Agt!</l>
<l rend="secondIndent">Hvordan du kan ramme</l>
<l rend="secondIndent">Hvad kjært er din Amme,</l>
<l>Du <seg type="com" n="com882">mærke</seg> nu <seg type="com" n="com883">lignelseviis</seg>!</l>
</lg>
<lg n="124">
<l rend="secondIndent">Hun tog af sit Belte</l>
<l rend="secondIndent">En Hammer <seg type="com" n="com397">fuldsær</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">For nordiske Helte</l>
<l rend="secondIndent">Langt bedre end Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">Den <rs type="myth" key="myth501.a">Veland</rs> hin bolde,</l>
<l rend="secondIndent">Af pureste Guld,</l>
<l rend="secondIndent">Vel smedded til <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">For <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth479">Gram</rs></hi> han var <seg type="com" n="com884">huld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som skulde paa Sletten</l>
<l rend="secondIndent">Sig maale med <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs>,</l>
<l>Paa hvem beed ei Steen eller Staal!</l>
</lg>
<lg n="125">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax093.jpg" ed="A" n="63" />Den banker, den Hammer,</l>
<l rend="secondIndent">Saa sagte, saa tyst,</l>
<l rend="secondIndent">Som i vort Løn-Kammer,</l>
<l rend="secondIndent">Den Lille paa Bryst;</l>
<l rend="secondIndent">I Fjeld det dog runger,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com398">underlig</seg> Klang,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com399">Alt</seg> som paa Steen-Tunger</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="418" />En smeltende Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Og hvad for den Hammer</l>
<l rend="secondIndent">Ei smelter, det flammer,</l>
<l>Som <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs> ved Kjærligheds-Ord!</l>
</lg>
<lg n="126">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="205" /><pb type="edition" ed="US" n="287" />Den Grund-Mur paa <seg type="com" n="com400">Tue</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det Konst-Værk af <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Var som man kan skue</l>
<l rend="secondIndent">Et <seg type="com" n="com401">Iskampe-Fjeld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Vor Moder sin Hammer</l>
<l rend="secondIndent">Kun rørde <seg type="com" n="com402">et Gran</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I brand-gule Flammer</l>
<l rend="secondIndent">Stod Muren <seg type="com" n="com403">paa Stand</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men Luerne isned,</l>
<l rend="secondIndent">Vor Moder henvisned</l>
<l>Som Blomst ved ildsprudende Fjeld!</l>
</lg>
<lg n="127">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax094.jpg" ed="A" n="64" />Den Gamle <seg type="com" n="com404">neddaaned</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com405">underlig</seg> vildt</l>
<l rend="secondIndent">Kjærminderne blaaned,</l>
<l rend="secondIndent">Og vanvittig mildt,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Høi var at høre</l>
<l rend="secondIndent">Som Agerhøns-Kluk,</l>
<l rend="secondIndent">Der klang i mit Øre</l>
<l rend="secondIndent">Som Dødninge-Suk,</l>
<l rend="secondIndent">Men syv Gange Klangen,</l>
<l rend="secondIndent">Af Guldhammer-Sangen,</l>
<l>Gjenlød fra det takkede Fjeld!</l>
</lg>
<lg n="128">
<l rend="secondIndent">Det var, <seg type="com" n="com406">som</seg> de Stene</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com407">Udtoned</seg> med Lyst:</l>
<l rend="secondIndent">Nu har vi dig ene,</l>
<l rend="secondIndent">Du levende Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Nu ligger du fangen</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com408">Fulddybt</seg> under Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Nu <seg type="com" n="com409">raader for</seg> Klangen</l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com410">underjords</seg> Guld,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="419" />Nu kun hos de Døde</l>
<l rend="secondIndent">Er Tonerne søde,</l>
<l>For dem synger Fuglen i Bur!</l>
</lg>
<lg n="129">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax095.jpg" ed="A" n="65" /><pb type="edition" ed="PS" n="206" />Med Kjærlighed Døden</l>
<l rend="secondIndent">Dog aldrig faaer Bugt,</l>
<l rend="secondIndent">Som Kulden af Gløden,</l>
<l rend="secondIndent">Den jages paa Flugt,</l>
<l rend="secondIndent">Og hvor, i Løn-Kammer,</l>
<l rend="secondIndent">I kvindeligt Bryst,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="288" />Mon banked en Hammer,</l>
<l rend="secondIndent">Saa sagte, saa tyst,</l>
<l rend="secondIndent">I Ungdom og Ælde,</l>
<l rend="secondIndent">Med varmere Vælde</l>
<l>End, ømmeste Moder! hos dig!</l>
</lg>
<lg n="130">
<l rend="secondIndent">Hun sprang da i Veiret,</l>
<l rend="secondIndent">Saa let som en Raa,</l>
<l rend="secondIndent">Hun nær havde seiret,</l>
<l rend="secondIndent">Om rigtig jeg saae,</l>
<l rend="secondIndent">Dog bedst er at sige,</l>
<l rend="secondIndent">Hun fik det at see,</l>
<l rend="secondIndent">Ved, over at <seg type="com" n="com411">kige</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad ei kunde skee;</l>
<l rend="secondIndent">Hun gjorde med Snille,</l>
<l rend="secondIndent">Som Bien sig lille,</l>
<l>Og fandt dog ei Sprække til Vei!</l>
</lg>
<lg n="131">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax096.jpg" ed="A" n="66" />Saa tog hun en Hane,</l>
<l rend="secondIndent">Dens Hoved omvreed,</l>
<l rend="secondIndent">Paa luftige Bane,</l>
<l rend="secondIndent">Det over hun <seg type="com" n="com412">streed</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og neppe vel røre</l>
<l rend="secondIndent">Det kunde ved Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Da fik man at høre</l>
<l rend="secondIndent">Et <seg type="com" n="com413">underligt</seg> Chor:</l>
<l rend="secondIndent">Paa hin Side Muren</l>
<l rend="secondIndent">Høirøstet som Luren</l>
<l>Slog Hanen med Vinger, og <seg type="com" n="com414">goel</seg>!</l>
</lg>
<lg n="132">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="207" /><pb type="edition" ed="VU" n="420" />Da løfted paa Høie,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Bølger i Lund,</l>
<l rend="secondIndent">Flux <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs></hi> sit Øie,</l>
<l rend="secondIndent">Af Blyhedens Blund,</l>
<l rend="secondIndent">Ei turde sig dølge</l>
<l rend="secondIndent">Den <seg type="com" n="com415">Sol-Daatter</seg> skjøn,</l>
<l rend="secondIndent">Som fødtes i Bølge,</l>
<l rend="secondIndent">Og voxde <seg type="com" n="com416">i Løn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Lad straalende Taarer</l>
<l rend="secondIndent">Kun spottes af Daarer,</l>
<l>Sødt gløder dog Bølgernes Soel!</l>
</lg>
<lg n="133">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax097.jpg" ed="A" n="67" /><pb type="edition" ed="US" n="289" />Ei Skygger sig hæved</l>
<l rend="secondIndent">Paa Høien i Lund,</l>
<l rend="secondIndent">Kjærminder kun bæved</l>
<l rend="secondIndent">Som Bølger i Sund,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt mange i Følge,</l>
<l rend="secondIndent">Man een dog kun saae,</l>
<l rend="secondIndent">En <seg type="com" n="com417">tonende</seg> Bølge,</l>
<l rend="secondIndent">Kjærmindelig blaa,</l>
<l rend="secondIndent">Et underfuldt Øie,</l>
<l rend="secondIndent">Af Dugg fra det Høie,</l>
<l>En Sol-Favn, et levende Speil!</l>
</lg>
<lg n="134">
<l rend="secondIndent">Forbauset, halv bange,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Grund-Muren saae</l>
<l rend="secondIndent">Sig røre i Vange,</l>
<l rend="secondIndent">Som Bølger <seg type="com" n="com418">mon gaae</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com960">Bakker i Belte</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Vaar kommer brat,</l>
<l rend="secondIndent">Den maatte hensmelte,</l>
<l rend="secondIndent">Af <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> forladt,</l>
<l rend="secondIndent">Der mægter at <seg type="com" n="com419">dølge</seg></l>
<l rend="secondIndent">Den rullende Bølge,</l>
<l>Som Steen i sin iskolde Favn!</l>
</lg>
<lg n="135">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax098.jpg" ed="A" n="68" /><pb type="edition" ed="PS" n="208" />Den <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>, man kalder</l>
<l rend="secondIndent">Ham <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth383">Hræsvælg</rs></hi> i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="421" /><seg type="com" n="com420">Fuldgammel</seg> af Alder,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com421">Mørkheden</seg> stor,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Skygge sig breder</l>
<l rend="secondIndent">Til <rs type="myth" key="myth227">Niffelhjems</rs> Tag,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Aande sig spreder</l>
<l rend="secondIndent">Som Pile i Slag,</l>
<l rend="secondIndent">Den Store, den Stærke,</l>
<l rend="secondIndent">Med Soel-Brændemærke,</l>
<l>Til <seg type="com" n="com422">Pol</seg> maatte flygte <seg type="com" n="com423">paa Stand</seg>!</l>
</lg>
<lg n="136">
<l rend="secondIndent">Op vaagned paa Fjelde</l>
<l rend="secondIndent">Nu <persName key="pe1486">Kulbrynde-Skjald</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Og brat da med Vælde</l>
<l rend="secondIndent">Det runged i <seg type="com" n="com425">Hald</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">Hør Hanen, hvor Vinger</l>
<l rend="secondIndent">Han rysted, og <seg type="com" n="com426">goel</seg>!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="290" />See hist, hvor sig svinger</l>
<l rend="secondIndent">Den straalende Soel,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com427">Fuldhøit</seg> over Voven</l>
<l rend="secondIndent">Og Marken og Skoven,</l>
<l>Ja, høit over <placeName key="fak307">Dovre</placeName> og <placeName key="fak568">Kjøl</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="137">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax099.jpg" ed="A" n="69" />Saa <seg type="com" n="com961">vaagner</seg>, I <seg type="com" n="com962">Bolde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Nu alle da brat,</l>
<l rend="secondIndent">Som sov under Skjolde</l>
<l rend="secondIndent">Paa <seg type="com" n="com428">Tuer</seg> i Nat!</l>
<l rend="secondIndent">Op Alle, som mægte</l>
<l rend="secondIndent">I Marken at gaae,</l>
<l rend="secondIndent">Op, Alle som slægte</l>
<l rend="secondIndent">Kjærminderne paa!</l>
<l rend="secondIndent">I Skye <seg type="com" n="com429">stikker</seg> <seg type="com" n="com963">Mærket</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Nu Haanden paa Værket,</l>
<l>Hver Sjæl af de Levendes Kuld!</l>
</lg>
<lg n="138">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="209" />Nu smeltede Gjærdet</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com430">Iis-Kamp</seg> i Tøe,</l>
<l rend="secondIndent">Der spærred, forhærdet,</l>
<l rend="secondIndent">De Saliges Øe,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com964">Trods</seg> <seg type="com" n="com885">Ormen hin snare</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som letted i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="422" />Med <seg type="com" n="com886">Oxen</seg> vi fare</l>
<l rend="secondIndent">Nu lukt over Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Ei <seg type="com" n="com431">Bør</seg> os kan <seg type="com" n="com432">feile</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med <persName key="pe1048">Olav</persName> vi seile</l>
<l>I Sænk baade Klippe og <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>!</l>
</lg>
<lg n="139">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax100.jpg" ed="A" n="70" />Nu kalde vi Broder</l>
<l rend="secondIndent">Enhver, som, <seg type="com" n="com433">i Løn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De Levendes Moder</l>
<l rend="secondIndent">Vil <seg type="com" n="com434">kjende for</seg> Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Ei Tid eller Tunge,</l>
<l rend="secondIndent">Ei Hud eller Haar,</l>
<l rend="secondIndent">De Gamle, de Unge</l>
<l rend="secondIndent">At skille formaaer,</l>
<l rend="secondIndent">Nu skal, efter Haanden,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Eet er i Aanden</l>
<l>Til Eet <seg type="com" n="com435">og</seg> forsamles paa Jord!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Sjette sang]">
<lg n="140">
<l rend="secondIndent">
<pb type="edition" ed="US" n="291" />Lysvaagen i Drømme,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg færdedes sært,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Daarer end dømme,</l>
<l rend="secondIndent">Er Mindet mig kjært,</l>
<l rend="secondIndent">Ei giver det <seg type="com" n="com436">Størke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men dæmper dog Frygt,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="423" />Om Dagen, i Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">At drømme saa trygt,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="210" />Og Morgen-Drøms Minder,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Dagen oprinder,</l>
<l>Til <seg type="com" n="com437">Sol-Blommer</seg> vorde <seg type="com" n="com438">paa Stand</seg>!</l>
</lg>
<lg n="141">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax101.jpg" ed="A" n="71" />Jeg følde, skjøndt <seg type="comStart" n="com439"></seg>Staven</l>
<l rend="secondIndent">Slet ikke var brudt<seg type="comEnd" n="com439"></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Mig dog som til Graven</l>
<l rend="secondIndent">Fra Kirken nedskudt;</l>
<l rend="secondIndent">Jeg vandred i Aanden</l>
<l rend="secondIndent">Med Fædrene <seg type="com" n="com965">vel</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men til dem, ved Haanden,</l>
<l rend="secondIndent">At hente fra <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Glemselens Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Dertil <seg type="com" n="com991">vilde</seg> <seg type="com" n="com440">Størke</seg>,</l>
<l>Dertil maatte Kjærligheds-Mod!</l>
</lg>
<lg n="142">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="292" />Paa <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Guld-Terning</l>
<l rend="secondIndent">Jeg læste i Tal,</l>
<l rend="secondIndent">Den Kjærligheds-Gjerning</l>
<l rend="secondIndent">Var blevet mit Kald,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maatte <seg type="com" n="com441">og</seg> <seg type="com" n="com966">finde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Mit <rs key="title327" type="title">Bjarkemaals</rs>-Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Med Fædrenes Minde,</l>
<l rend="secondIndent">Laae dybt under Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maatte, jeg vilde,</l>
<l rend="secondIndent">Og kunde dog ilde</l>
<l>Med Staven nedstige til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>!</l>
</lg>
<lg n="143">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax102.jpg" ed="A" n="72" /><pb type="edition" ed="VU" n="424" />Paa <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Side,</l>
<l rend="secondIndent">Let <seg type="com" n="com443">nemmes</seg> det kan,</l>
<l rend="secondIndent">Med <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth129">Hermod</rs></hi> at ride,</l>
<l rend="secondIndent">Til Skyggernes Land;</l>
<l rend="secondIndent">Men Stene maa klage,</l>
<l rend="secondIndent">Med Fugle i Chor,</l>
<l rend="secondIndent">
<pb type="edition" ed="PS" n="211" />Om <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> tilbage</l>
<l rend="secondIndent">Skal komme i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Og <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Lykke</l>
<l rend="secondIndent">Er Skin kun og Skygge,</l>
<l>Naar <rs type="myth" key="myth256">Breidablik</rs> kun er en Skye!</l>
</lg>
<lg n="144">
<l rend="secondIndent">Hvad Daner kun lære,</l>
<l rend="secondIndent">Det kalder jeg Held,</l>
<l rend="secondIndent">Med Kvinden hin kjære,</l>
<l rend="secondIndent">Som <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth236">Hading</rs></hi> i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Det Dyb at besøge,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com444">mindelig</seg> Tro,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor blaa mellem Bøge,</l>
<l rend="secondIndent">Kjærminderne groe,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth345">Habor</rs></hi> og <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth418">Signe</rs></hi></l>
<l rend="secondIndent">I Kjærlighed ligne</l>
<l>Hinanden endnu, som paa Jord!</l>
</lg>
<lg n="145">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax103.jpg" ed="A" n="73" />Den Lykke at prise,</l>
<l rend="secondIndent">For Frænder i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Staven at vise</l>
<l rend="secondIndent">Paa Skat under Jord;</l>
<l rend="secondIndent">For Spotten at døve</l>
<l rend="secondIndent">Med <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Guld,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="293" />At vise en Prøve,</l>
<l rend="secondIndent">Opgravet af Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Det kalder jeg Glæde,</l>
<l rend="secondIndent">Det er, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">som</lem><rdg wit="A">saae</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at kvæde</l>
<l><rs type="bible" key="Åb 12,7-9" rend="allusion">Om Kampen, naar Dragen er død!</rs></l>
</lg>
<lg n="146">
<l rend="secondIndent">Ja, du, som har <seg type="com" n="com445">sjunget</seg></l>
<l rend="secondIndent">Om Guld under Jord,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="425" />Og Sagnet <seg type="com" n="com446">udtunget</seg></l>
<l rend="secondIndent">Som Hjertet i <placeName key="fak24">Nord</placeName>;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="212" /><seg type="com" n="com967">Vist</seg> Eet er, at stjæle,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Røveren sov,</l>
<l rend="secondIndent">Et Andet, at kvæle</l>
<l rend="secondIndent">Ham, over hans Rov;</l>
<l rend="secondIndent">At stjæle med Læmpe,</l>
<l rend="secondIndent">Men ikke at kæmpe,</l>
<l>Mig <seg type="com" n="com447">lærde</seg> din Guldmager-Sang!</l>
</lg>
<lg n="147">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax104.jpg" ed="A" n="74" />Ei Mage til Glæde</l>
<l rend="secondIndent">Der findes, saa sød,</l>
<l rend="secondIndent">Som den at <seg type="com" n="com448">omkvæde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Sin <seg type="com" n="com449">udstandne</seg> Død,</l>
<l rend="secondIndent">Den Glæde jeg kjender,</l>
<l rend="secondIndent">Og priser Ham glad,</l>
<l rend="secondIndent">Som styrer og vender</l>
<l rend="secondIndent">Al Klage til Kvad,</l>
<l rend="secondIndent">Naar blot ei paa Skygge</l>
<l rend="secondIndent">Man Haabet vil bygge,</l>
<l>Men kun paa Hans Aand og Hans Ord!</l>
</lg>
<lg n="148">
<l rend="secondIndent">Dog, Glimt er vor <seg type="com" n="com450">Størke</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Blus kun vort Mod,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Dragen i Mørke</l>
<l rend="secondIndent">Vil drikke vort Blod,</l>
<l rend="secondIndent">Sig krymper for Døden</l>
<l rend="secondIndent">Som Ormen, vort <seg type="com" n="com451">Støv</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og glemmer i Nøden,</l>
<l rend="secondIndent">At synkende Løv</l>
<l rend="secondIndent">Skal Vaar laane Vinger,</l>
<l rend="secondIndent">Saa gjenfødt det springer</l>
<l>Fra Roden paa Grenene ud!</l>
</lg>
<lg n="149">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax105.jpg" ed="A" n="75" /><pb type="edition" ed="US" n="294" />Jeg tænkde, naar Øie</l>
<l rend="secondIndent">Paa Blusset man fik,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="213" />Som stiger fra Høie,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="426" />For Vogterens Blik,</l>
<l rend="secondIndent">Da vidned med <seg type="com" n="com452">Størke</seg></l>
<l rend="secondIndent">Det blinkende Guld,</l>
<l rend="secondIndent">At Andet end Mørke</l>
<l rend="secondIndent">Der laae under Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Da torde vel Aanden</l>
<l rend="secondIndent">Opstaae efterhaanden,</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 28,1-7" rend="reference">Som Herren opstod af sin Grav!</rs></l>
</lg>
<lg n="150">
<l rend="secondIndent">Jeg tænkde, hvis Lykke</l>
<l rend="secondIndent">Jeg fik til den <seg type="com" n="com887">Id</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om Fædrenes Skygge</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com453">vise</seg> med Flid,</l>
<l rend="secondIndent">Det var ei at nægte,</l>
<l rend="secondIndent">Den havde en Haand,</l>
<l rend="secondIndent">Og Haanden var ægte</l>
<l rend="secondIndent">Som dannet af Aand,</l>
<l rend="secondIndent">Da maatte man bøie,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Fædrenes Høie,</l>
<l>For Herren de stivnede Knæ!</l>
</lg>
<lg n="151">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax106.jpg" ed="A" n="76" />Da lød over Vange</l>
<l rend="secondIndent">En <seg type="com" n="com454">underlig</seg> Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Som Dødninge-Sange,</l>
<l rend="secondIndent">Til Døendes Trøst,</l>
<l rend="secondIndent">Som Gjenlyd af Skjolde,</l>
<l rend="secondIndent">Der smile ad Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">Af grundfaste Volde</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com455">Blide-Kast</seg> <seg type="com" n="com795">Færd</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Men kun for Lydhøre,</l>
<l rend="secondIndent">Som Hjertet gav Øre</l>
<l>For Fædrenes hviskende Aand!</l>
</lg>
<lg n="152">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="214" />For disse kun blæste</l>
<l rend="secondIndent">Da Bølgernes Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Og de sig kun læste</l>
<l rend="secondIndent">Til Guldet <seg type="com" n="com456">i Løn</seg>;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="427" />For Mængden i Vange</l>
<l rend="secondIndent">Var Volden kun Støv,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="295" />Og Dødninge-Sange</l>
<l rend="secondIndent">Kun Vind-Pust i Løv,</l>
<l rend="secondIndent">Var <rs type="title" key="title271">Dannevirks-Tale</rs></l>
<l rend="secondIndent">Om <hi rend="schwab"><persName key="pe249">Thyra</persName></hi> i Dvale,</l>
<l>Var Høienes <seg type="com" n="com458">Blaa-Mai</seg> kun Tant!</l>
</lg>
<lg n="153">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax107.jpg" ed="A" n="77" />De Røster, vi hørde,</l>
<l rend="secondIndent">De Buer, vi saae,</l>
<l rend="secondIndent">De Straaler, os rørde,</l>
<l rend="secondIndent">Som Bølger <seg type="com" n="com459">mon gaae</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som lysende Strømme,</l>
<l rend="secondIndent">Som bølgende Lyn,</l>
<l rend="secondIndent">Det var ikke Drømme,</l>
<l rend="secondIndent">Dog natlige Syn,</l>
<l rend="secondIndent">Som Nord-Lys, <seg type="com" n="com460">fuldsvare</seg></l>
<l rend="secondIndent">Sig ret at forklare,</l>
<l>Ja Nord-Lys i Ord og i Aand!</l>
</lg>
<lg n="154">
<l rend="secondIndent">Poetiske Gaader,</l>
<l rend="secondIndent">Og varslende Blus,</l>
<l rend="secondIndent">Dem Verden kun <seg type="com" n="com462">skaader</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Haler af <persName key="pe1446">Hus</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Taage-Cometer,</l>
<l rend="secondIndent">Og Luft-Syn til Stads,</l>
<l rend="secondIndent">Vi var dog Propheter</l>
<l rend="secondIndent">Om Andet end Fjas,</l>
<l rend="secondIndent">Der <seg type="com" n="com463">saa</seg> kunde rime,</l>
<l rend="secondIndent">At hver i sin Time</l>
<l>Høirøstet, som <seg type="com" n="com464">Vækkere</seg> slog!</l>
</lg>
<lg n="155">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax108.jpg" ed="A" n="78" /><pb type="edition" ed="PS" n="215" />Ja, <seg type="com" n="com465">hører</seg> mig, Brødre,</l>
<l rend="secondIndent">I <rs type="myth" key="myth115">Skjoldunge</rs>-Land,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Ammer og Mødre</l>
<l rend="secondIndent">Var Døttre af <rs type="myth" key="myth138">Dan</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Hamre har <seg type="com" n="com466">hødet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="428" />Og <seg type="com" n="com467">tonet</seg> med Klang,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Kinder har glødet,</l>
<l rend="secondIndent">Som mine, engang,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Sange maae gjemmes,</l>
<l rend="secondIndent">Om end de forglemmes</l>
<l>En Time i Skyggernes Land!</l>
</lg>
<lg n="156">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="296" />Lad Verden kun tænke,</l>
<l rend="secondIndent">Vi Intet betød,</l>
<l rend="secondIndent">Og Bøgerne bænke</l>
<l rend="secondIndent">I Glemselens Skjød!</l>
<l rend="secondIndent">Lad synes, <seg type="com" n="com468">som</seg> Mørke</l>
<l rend="secondIndent">Blev <seg type="com" n="com469">Stagernes</seg> Løn!</l>
<l rend="secondIndent">Lad synes, <seg type="com" n="com470">som</seg> Mørke</l>
<l rend="secondIndent">Blev Lysningens Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Som om, efterhaanden,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Lyset, for Aanden</l>
<l>Man blindere, døvere blev!</l>
</lg>
<lg n="157">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax109.jpg" ed="A" n="79" />Det er dog kun Skyer,</l>
<l rend="secondIndent">Som skygge en Stund,</l>
<l rend="secondIndent">Til Morgenen gryer</l>
<l rend="secondIndent">Fra Lys-Havets Grund;</l>
<l rend="secondIndent">Naar Hanen da galer,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Vingerne slaae,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Dag-Moder taler</l>
<l rend="secondIndent">Med Bølgerne blaa,</l>
<l rend="secondIndent">Da springer af Vuggen,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Lyset og Duggen</l>
<l>Har <seg type="com" n="com471">underlig</seg> virket <seg type="com" n="com472">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="158">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="216" /><seg type="com" n="com473">Saa</seg> trøsted i Vange</l>
<l rend="secondIndent">Jeg sørgende Faa,</l>
<l rend="secondIndent">Og vilde med Sange</l>
<l rend="secondIndent">Dem Tiden forslaae,</l>
<l rend="secondIndent">Dog Sange om Sange,</l>
<l rend="secondIndent">Og Drømme om Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Let vorde for lange,</l>
<l rend="secondIndent">Som Viser om Slag,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="429" />Jo meer jeg fremførde,</l>
<l rend="secondIndent">Des mindre man hørde,</l>
<l>Jeg talde tilsidst med mig selv!</l>
</lg>
<lg n="159">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax110.jpg" ed="A" n="80" />Jeg maatte da føie</l>
<l rend="secondIndent">Vor Moder, og døe,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maatte da <seg type="com" n="com474">pløie</seg></l>
<l rend="secondIndent">Den Dødninge-Søe,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maatte <seg type="com" n="com475">beskride</seg></l>
<l rend="secondIndent">De døde Mænds Sti,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="297" />Jeg maatte mig stride</l>
<l rend="secondIndent">Al <seg type="com" n="com476">Brammen</seg> forbi,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, stage mig over</l>
<l rend="secondIndent">De sorteblaa Vover,</l>
<l>Og brydes med Skygger paa Val!</l>
</lg>
<lg n="160">
<l rend="secondIndent">Til Latter for <rs type="myth" key="myth109">Dværge</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maatte, med Flid,</l>
<l rend="secondIndent">Gaae nedenom Bjerge,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Bunden var <seg type="com" n="com477">sid</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Trods mod Naturen,</l>
<l rend="secondIndent">Til Gavn for de Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg maatte ved Muren</l>
<l rend="secondIndent">Som hovedløs staae,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Hoved fra <seg type="com" n="com478">Hærde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Fløi lukt over Gjærde,</l>
<l>Thi selv gik for Hane jeg her!</l>
</lg>
<lg n="161">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax111.jpg" ed="A" n="81" /><pb type="edition" ed="PS" n="217" />Det nemt er at smile</l>
<l rend="secondIndent">Ad sprænglærde Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Som ikkun paa <seg type="com" n="com992">Stile</seg></l>
<l rend="secondIndent">At file forstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Som end ei kan fatte:</l>
<l rend="secondIndent">Naar knudrede Green</l>
<l rend="secondIndent">Man <seg type="com" n="com479">saa</seg> vilde glatte,</l>
<l rend="secondIndent">Som Tømmer og Steen,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com480">Gik Livet i Løbet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Gik <seg type="com" n="com796">Marven</seg> <seg type="com" n="com481">i Kjøbet</seg>,</l>
<l>Gik <seg type="com" n="com482">Baaden</seg> i Arbeide-Løn!</l>
</lg>
<lg n="162">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="430" />Ja, hvem maa ei smile</l>
<l rend="secondIndent">Ad sprænglærde Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Som ikkun paa <seg type="com" n="com992">Stile</seg></l>
<l rend="secondIndent">At file forstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Og kan ikke tale</l>
<l rend="secondIndent">Med Fynd eller Klem,</l>
<l rend="secondIndent">Til <persName key="pe249">Thyra</persName> i Dvale,</l>
<l rend="secondIndent">Om Dannemænds Hjem,</l>
<l rend="secondIndent">Og veed ei, at Grunden</l>
<l rend="secondIndent">Til Skrift er i Munden,</l>
<l>Men seer den i Vildgaase-Fjer!</l>
</lg>
<lg n="163">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax112.jpg" ed="A" n="82" /><pb type="edition" ed="US" n="298" />Ja, vist maa man smile</l>
<l rend="secondIndent">Ad sprænglærde Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Som ikkun paa <seg type="com" n="com992">Stile</seg></l>
<l rend="secondIndent">At file forstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Og veed ei, at Tunge</l>
<l rend="secondIndent">Maa gjøres til Pen,</l>
<l rend="secondIndent">Om Pennen skal <seg type="com" n="com483">sjunge</seg></l>
<l rend="secondIndent">Og tale igjen,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, <seg type="comStart" n="com484"></seg>lægge de Unge</l>
<l rend="secondIndent">Det Gamle paa Tunge<seg type="comEnd" n="com484"></seg>,</l>
<l>Som bort med Vild-Gjæssene fløi!</l>
</lg>
<lg n="164">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="218" />Ad Blæst kan man smile,</l>
<l rend="secondIndent">Naar først med sin Stavn,</l>
<l rend="secondIndent">Til Ankers, til Hvile,</l>
<l rend="secondIndent">Man ligger i Havn,</l>
<l rend="secondIndent">Men ei, mens man <seg type="com" n="com485">pløier</seg></l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com486">vildende</seg> Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Og døende <seg type="com" n="com487">krøier</seg></l>
<l rend="secondIndent">I Fædrenes Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Da nødes man næsten</l>
<l rend="secondIndent">Til Pust imod Blæsten,</l>
<l>Skjøndt Veiret man taber derved!</l>
</lg>
<lg n="165">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax113.jpg" ed="A" n="83" />Saa tabde jeg Aande,</l>
<l rend="secondIndent">Og Tiden dernæst,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="431" />Og vandt mig kun Vaande,</l>
<l rend="secondIndent">I Kampen mod Blæst,</l>
<l rend="secondIndent">Bortødsled de Kræfter</l>
<l rend="secondIndent">Paa <seg type="com" n="com488">Vindbøsse-Konst</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg sukkede efter</l>
<l rend="secondIndent">Omsider, omsonst,</l>
<l rend="secondIndent">I <rs type="myth" key="myth227">Niffelhjems</rs>-Taagen,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com489">Bøgelunds-Krogen</seg>,</l>
<l>Ved Muren, i Skjærs-Ildens Kval!</l>
</lg>
<lg n="166">
<l rend="secondIndent">Dog, bort med al Klage!</l>
<l rend="secondIndent">Ham <seg type="com" n="com490">love</seg> min Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Som, <rs type="bible" key="1 Kor 1,25 og 2 Kor 12,9-10" rend="reference">stærk i de Svage</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Opfylder vor Trang,</l>
<l rend="secondIndent">Og styrer saa trolig,</l>
<l rend="secondIndent">De Smaafolk til Gavn,</l>
<l rend="secondIndent">
<pb type="edition" ed="US" n="299" />Der elske Hans Bolig,</l>
<l rend="secondIndent">Og ære Hans Navn,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, løser i Naade</l>
<l rend="secondIndent">Til Glæde vor Gaade,</l>
<l>Om end Vi <seg type="com" n="com491">indvikled</seg> den selv!</l>
</lg>
<lg n="167">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax114.jpg" ed="A" n="84" /><pb type="edition" ed="PS" n="219" />Den Finger, som rørde</l>
<l rend="secondIndent">Ved Lyset i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Mig <seg type="com" n="com492">underlig</seg> førde</l>
<l rend="secondIndent">Lysvaagen til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>;</l>
<l rend="secondIndent">Kom Taage for Øie,</l>
<l rend="secondIndent">Det Fingeren gneed,</l>
<l rend="secondIndent">Saa Lys fra det Høie</l>
<l rend="secondIndent">Til Dybet sig streed,</l>
<l rend="secondIndent">Forunderlig <seg type="com" n="com493">størket</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Den <seg type="com" n="com494">drog</seg> gjennem Mørket</l>
<l>Til Maalet en Stribe af Lys!</l>
</lg>
<lg n="168">
<l rend="secondIndent">Ja Hoved fra <seg type="com" n="com495">Hærde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Den læmpelig skar,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com496">streed</seg> over Gjærde,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Røsten er klar,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Harper og Skjolde,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="432" />Hvor Lure og Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">Kun Tonen beholde,</l>
<l rend="secondIndent">Som Hjertet var kjær,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Skyggerne tale</l>
<l rend="secondIndent">Om <persName key="pe249">Thyra</persName> i Dvale,</l>
<l>Kjærminder om Livet <seg type="com" n="com497">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Syvende sang]">
<lg n="169">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax115.jpg" ed="A" n="85" /><pb type="edition" ed="US" n="300" />Nu lød over Vange</l>
<l rend="secondIndent">En <hi rend="schwab">folke-lig</hi> Røst,</l>
<l rend="secondIndent">I Sagn og i Sange,</l>
<l rend="secondIndent">Til Børnenes Trøst,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="433" />Til Spot for de Store,</l>
<l rend="secondIndent">Til Gavn for de Smaa,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="220" />Som hvad dem kan more</l>
<l rend="secondIndent">Selv prægtig forstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Til Bro over Belte,</l>
<l rend="secondIndent">Som skiller fra Helte,</l>
<l>Et kortsynet Puslinge-Kuld!</l>
</lg>
<lg n="170">
<l rend="secondIndent">Den Røst havde sovet</l>
<l rend="secondIndent">I hundrede Aar,</l>
<l rend="secondIndent">Og aldrig sig vovet</l>
<l rend="secondIndent">At løfte fra <seg type="com" n="com498">Baar</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Som Hveden og Rugen</l>
<l rend="secondIndent">I Aands Efter-Aar,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com499">Jordelins-Dugen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Den lagdes paa <seg type="com" n="com500">Baar</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Som Rugen og Hveden,</l>
<l rend="secondIndent">Beholdt dog forneden,</l>
<l>Trods Iis-Slag, den Livet <seg type="com" n="com501">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="171">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax116.jpg" ed="A" n="86" /><pb type="edition" ed="US" n="301" />Hvor <seg type="com" n="com502">end</seg>, mellem Bøge,</l>
<l rend="secondIndent">Om Natten man saae</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="434" /><rs type="myth" key="myth265">Trold-Puslinger</rs> spøge,</l>
<l rend="secondIndent">Og Døde opstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Som Gjenfærd med Lagnet,</l>
<l rend="secondIndent">Til Lyst og til Gru,</l>
<l rend="secondIndent">Omsvæved i Sagnet</l>
<l rend="secondIndent">Vor Moder endnu,</l>
<l rend="secondIndent">Og hvisked i Vangen,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad fordum i Sangen</l>
<l>Hun <seg type="com" n="com503">laande</seg> sin smeltende Røst!</l>
</lg>
<lg n="172">
<l rend="secondIndent">Hvor <seg type="com" n="com504">end</seg> under Bue,</l>
<l rend="secondIndent">I Kirke og Chor,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor <seg type="com" n="com504">end</seg> i sin Stue,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Bænk over Bord,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="221" />Man <seg type="com" n="com507">tonede</seg> Sangen</l>
<l rend="secondIndent">Fra Fædrenes <seg type="com" n="com888">Old</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om Dagen forgangen,</l>
<l rend="secondIndent">Om Herren vor Skjold,</l>
<l rend="secondIndent">Der sang under Mulde,</l>
<l rend="secondIndent">Trods Dødninge-Kulde,</l>
<l>Vor Moder med levende Røst!</l>
</lg>
<lg n="173">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax117.jpg" ed="A" n="87" /><pb type="edition" ed="US" n="302" />Hvor Bøgene <seg type="com" n="com889">frede</seg></l><l rend="secondIndent">Om Skygger endnu,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> paa Hede</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com508">End</seg> kommes ihu,</l>
<l rend="secondIndent">Der tidlig mit Øre,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt dannet af Staal,</l>
<l rend="secondIndent">Fik Lyst til at høre</l>
<l rend="secondIndent">Det deilige <seg type="com" n="com509">Maal</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Der favned, af Sangen,</l>
<l rend="secondIndent">Mit Steen-Hjerte Klangen,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com510">Nord-Havs</seg> gjenlydende Fjeld!</l>
</lg>
<lg n="174">
<l rend="secondIndent">Hvor dunkel, fra Fjelde,</l>
<l rend="secondIndent">En dundrende Klang</l>
<l rend="secondIndent">Opstiger, med Vælde,</l>
<l rend="secondIndent">Af Old-Tidens Sang,</l>
<l rend="secondIndent">
<pb type="edition" ed="VU" n="435" />Hvor Tonerne suse</l>
<l rend="secondIndent">Med Brag over Val,</l>
<l rend="secondIndent">Som Elvene bruse</l>
<l rend="secondIndent">I Klippernes Dal,</l>
<l rend="secondIndent">Der følde sig hjemme</l>
<l rend="secondIndent">Mit Hjerte, hvis Stemme</l>
<l>Som Braget, var Gjenlyd i Steen!</l>
</lg>
<lg n="175">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax118.jpg" ed="A" n="88" />Hvor klar sig, fra Bølge,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com511">sølverlig</seg> Klang,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="222" />Med Guder i Følge,</l>
<l rend="secondIndent">Opsvinger en Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Som stiller for Øie</l>
<l rend="secondIndent">Os Heltenes Byrd,</l>
<l rend="secondIndent">I Glimt fra det Høie,</l>
<l rend="secondIndent">I <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> og i <rs type="myth" key="myth73">Tyr</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Der tykdes mit Øre</l>
<l rend="secondIndent">Den Høi-Sang at høre,</l>
<l>Hvis Klang det fik <seg type="com" n="com512">aarle</seg> <seg type="com" n="com513">fuldkjær</seg>!</l>
</lg>
<lg n="176">
<l rend="secondIndent">Dog Andet at mærke</l>
<l rend="secondIndent">Fik Øret i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Da <rs type="myth" key="myth52">Mjølner</rs> hin stærke</l>
<l rend="secondIndent">Slog Dale i Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Fra steenhaarde <seg type="com" n="com514">Malme</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Den hellige Klang,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="303" />Af Fædrenes Psalme,</l>
<l rend="secondIndent">Høirøstet udsprang,</l>
<l rend="secondIndent">Og lod mig fornemme,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Luk 19,40" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible40"></rs>At Frelserens Stemme</l>
<l>Af Steen kan udvirke ham Priis!<rs type="bible" key="Luk 19,40" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible40"></rs></l>
</lg>
<lg n="177">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax119.jpg" ed="A" n="89" />Med <seg type="com" n="com515">Høi-Sangens</seg> Toner,</l>
<l rend="secondIndent">Som stege fra Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Til <seg type="com" n="com516">Støvets</seg> Forsoner,</l>
<l rend="secondIndent">Som Aande os gav,</l>
<l rend="secondIndent">Opstod i mit Øre,</l>
<l rend="secondIndent">Som Helgen af Skrin,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="436" /><seg type="com" n="com517">Fuldliflig</seg> at høre,</l>
<l rend="secondIndent">En Tone saa fiin,</l>
<l rend="secondIndent">Som Aand lod mig <seg type="com" n="com518">nemme</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Var Hav-Fruens Stemme,</l>
<l>Naar tæt over Bølge den klang!</l>
</lg>
<lg n="178">
<l rend="secondIndent">
<pb type="edition" ed="PS" n="223" />Da lød fra det Fjerne:</l>
<l rend="secondIndent">En Søn <seg type="com" n="com519">under Øe</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com890">haver</seg> den <seg type="com" n="com520">Stjerne</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Han aldrig skal døe,</l>
<l rend="secondIndent">Og aldrig opslide</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Joh 19,23" rend="allusion">Den Klædning saa <seg type="com" n="com521">gæv</seg></rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Han fandt <seg type="com" n="com522">under Lide</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Af <rs type="myth" key="myth112">Nornernes</rs> Væv;</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com523">Treskaftet</seg>, usyet,</l>
<l rend="secondIndent">Den, vendt og fornyet,</l>
<l>Ham følger i <placeName key="fik83">Paradis</placeName> ind!</l>
</lg>
<lg n="179">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax120.jpg" ed="A" n="90" />En Stribe som Skoven,</l>
<l rend="secondIndent">Naar feirest den staaer,</l>
<l rend="secondIndent">En Stribe som Voven,</l>
<l rend="secondIndent">Naar <seg type="com" n="com968">smullest</seg> den gaaer,</l>
<l rend="secondIndent">En Stribe som Klinten,</l>
<l rend="secondIndent">I Skumring og Gry,</l>
<l rend="secondIndent">Naar blaagraa, som Flinten,</l>
<l rend="secondIndent">Den rager i Sky;</l>
<l rend="secondIndent">Den Klædning til Sønnen</l>
<l rend="secondIndent">Skjøn Hav-Fru, paa Bønnen,</l>
<l><seg type="com" n="com891">Annammed</seg> af <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs> <seg type="com" n="com524">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="180">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="304" />O, herlige Syner,</l>
<l rend="secondIndent">Paa ensomme Vei,</l>
<l rend="secondIndent">Naar klarlig det lyner,</l>
<l rend="secondIndent">Og tordner dog ei,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Stjerner og Maane</l>
<l rend="secondIndent">Sig speile i Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Skyer ei graane,</l>
<l rend="secondIndent">Men skinne deraf!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="437" />Og altid har Folket</l>
<l rend="secondIndent">De Lyn-Glimt <seg type="com" n="com525">udtolket</seg>,</l>
<l>Som Tegn paa en glædelig Høst!</l>
</lg>
<lg n="181">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax121.jpg" ed="A" n="91" /><pb type="edition" ed="PS" n="224" />Men, ak, naar dog Tørken</l>
<l rend="secondIndent">Tog Grøden af Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Saa Marken fra Ørken,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Sund og ved Fjord,</l>
<l rend="secondIndent">Ei nem er at kjende,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad lover da Lyn?</l>
<l rend="secondIndent">Naar Livet har Ende,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad nytter da Syn?</l>
<l rend="secondIndent">Naar Bølgen er isnet,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Blomsten er visnet,</l>
<l>Hvad nytter da Medbør og Glands!</l>
</lg>
<lg n="182">
<l rend="secondIndent">Naar Blomsten er visnet,</l>
<l rend="secondIndent">Er Glands kun et Skin,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Bølgen er isnet,</l>
<l rend="secondIndent">Er Medbør kun <seg type="com" n="com526">Vind</seg>.</l>
<l rend="secondIndent">Sig selv ihukomme</l>
<l rend="secondIndent">Kan Tidernes Strøm;</l>
<l rend="secondIndent">Naar Livet er omme,</l>
<l rend="secondIndent">Er Syn dog kun Drøm.</l>
<l rend="secondIndent">Har Marken tabt Grøden,</l>
<l rend="secondIndent">Da høster kun Døden,</l>
<l>Da modnes til Brændsel kun Straa!</l>
</lg>
<lg n="183">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax122.jpg" ed="A" n="92" />Har <rs type="myth" key="myth1125">Dana</rs> <seg type="com" n="com527">saa</seg> <seg type="com" n="com528">skovet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Bøgenes Læ,</l>
<l rend="secondIndent">At hun er hensovet</l>
<l rend="secondIndent">Ved Kundskabens Træ,</l>
<l rend="secondIndent">Med Slangen i Barmen,</l>
<l rend="secondIndent">Som gav hende Raad,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="305" />Med Barnet paa Armen</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Hjerne hun aad,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad da, under <seg type="com" n="com529">Bue</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Man end faaer at skue,</l>
<l>Det varsler dog hende kun Gru!</l>
</lg>
<lg n="184">
<l rend="secondIndent">
<pb type="edition" ed="PS" n="225" /><pb type="edition" ed="VU" n="438" /><seg type="com" n="com530">Vist nok</seg> alle Døde</l>
<l rend="secondIndent">Engang skal opstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Og Frelseren møde,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Himlen er blaa,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Bølgerne hvile,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt evig i Gang,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Træerne smile</l>
<l rend="secondIndent">Ved Fuglenes Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Naar det, hvorom Tegnet</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com892">Støv</seg> var indhegnet,</l>
<l>Skal klart aabenbares i Kraft;</l>
</lg>
<lg n="185">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax123.jpg" ed="A" n="93" />Men hvo sig bebyrded</l>
<l rend="secondIndent">Med <rs type="bible" key="Rom 6,16.23" rend="reference">Synden til Død</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Hver Moder, som myrded</l>
<l rend="secondIndent">Sit Foster i Skjød,</l>
<l rend="secondIndent">For ei at beskjæmmes,</l>
<l rend="secondIndent">Som grebet i Hoer,</l>
<l rend="secondIndent">For ikke at græmmes,</l>
<l rend="secondIndent">Og spottes paa Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Ak, de maae vel grue</l>
<l rend="secondIndent">For Lyset at skue</l>
<l>Som Dommer paa Herligheds Stol!</l>
</lg>
<lg n="186">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com531">Saa</seg> hørde jeg runge</l>
<l rend="secondIndent">Den tordnende Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com532">løste min Tunge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og sprængde mit Bryst;</l>
<l rend="secondIndent">Fra løsrevne Blokke</l>
<l rend="secondIndent">Af Hjerte-Marks Fjeld,</l>
<l rend="secondIndent">Gjenlød, som fra Klokke,</l>
<l rend="secondIndent">Den Torden i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">Dog, <seg type="com" n="com533">underlig</seg> blandet</l>
<l rend="secondIndent">Med Lyd af <seg type="com" n="com969">langt</seg> Andet,</l>
<l>Som Kimen sig blanded med Klemt!</l>
</lg>
<lg n="187">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax124.jpg" ed="A" n="94" /><pb type="edition" ed="PS" n="226" /><pb type="edition" ed="US" n="306" /><rs type="bible" key="Luk 7,11-17" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible41"></rs>Det var, som bevæged</l>
<l rend="secondIndent">Sig Dødning paa <seg type="com" n="com534">Baar</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com535">Som</seg> Barnet <seg type="com" n="com536">end</seg> leged</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="439" />Med Moderens Haar,</l>
<l rend="secondIndent">Som randt der en Taare,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com537">I Løn</seg>, under <seg type="com" n="com893">Laag</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som lød det fra Baare:</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Han lever jo dog;</hi><rs type="bible" key="Luk 7,11-17" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible41"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Gud <seg type="com" n="com538">størke</seg> den Spæde,</l>
<l rend="secondIndent">Saa døer jeg med Glæde,</l>
<l>Min Frelser han døde for mig!</l>
</lg>
<lg n="188">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com970">Saa</seg> rørdes mit Hjerte,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com970">Saa</seg> <seg type="com" n="com539">toned</seg> mit Raab,</l>
<l rend="secondIndent">Med Fryd og med Smerte,</l>
<l rend="secondIndent">Med Frygt og med Haab;</l>
<l rend="secondIndent">Min Frygt var klarøiet,</l>
<l rend="secondIndent">Men Haabet var blindt,</l>
<l rend="secondIndent">Thi <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> <seg type="comStart" n="com540"></seg>var fløiet</l>
<l rend="secondIndent">Med <rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs> i Flint<seg type="comEnd" n="com540"></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg <hi rend="schwab">saae</hi> kun, i Sagnet,</l>
<l rend="secondIndent">Et Gjenfærd med Lagnet</l>
<l>Som vreed sine Hænder i Blod!</l>
</lg>
<lg n="189">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax125.jpg" ed="A" n="95" />See til, du kan tale,</l>
<l rend="secondIndent">Som før hun <seg type="com" n="com541">gad lidt</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om <persName key="pe249">Thyra</persName> i Dvale,</l>
<l rend="secondIndent">Der vaagned saa tit!</l>
<l rend="secondIndent">Rul op, og see efter,</l>
<l rend="secondIndent">Hvorledes, i Fjor,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Ny kom til Kræfter</l>
<l rend="secondIndent">Den Frue i <placeName key="fak24">Nord</placeName>;</l>
<l rend="secondIndent">Er Vingen <seg type="com" n="com542">og</seg> stækket,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad før <seg type="com" n="com894">haver</seg> <seg type="com" n="com972">klækket</seg>,</l>
<l>Det turde vel <seg type="com" n="com973">klække</seg> endnu!</l>
</lg>
<lg n="190">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="227" />De Døde at vække,</l>
<l rend="secondIndent">I Syd og i Nord,</l>
<l rend="secondIndent">Dertil <seg type="com" n="com543">monne klække</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som altid Guds Ord,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="440" />At dræbe det Dorske,</l>
<l rend="secondIndent">Der <seg type="com" n="com544">freder</seg> om Dødt,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="307" />Hos Danske og Norske,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Kjødet er blødt,</l>
<l rend="secondIndent">Dertil, under Kaaben,</l>
<l rend="secondIndent">Har <rs type="myth" key="myth1125">Dana</rs> et Vaaben,</l>
<l>Selv naar hun paa Krøkker <seg type="com" n="com545">mon gaae</seg>!</l>
</lg>
<lg n="191">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax126.jpg" ed="A" n="96" />See til, du kan finde</l>
<l rend="secondIndent">Det Vaaben <seg type="com" n="com546">fuldnær</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Saa ei du i Blinde</l>
<l rend="secondIndent">Slaaer Kvinder med Sværd!</l>
<l rend="secondIndent">Gjem Sværdslag til siden!</l>
<l rend="secondIndent">Der altid maa Staal,</l>
<l rend="secondIndent">Som stikker, til Striden,</l>
<l rend="secondIndent">Om <seg type="com" n="com547">og</seg> kun en Naal,</l>
<l rend="secondIndent">Men tænk ei, at Spyde</l>
<l rend="secondIndent">Kan Naale betyde,</l>
<l>Hvor Naal selv maa <seg type="com" n="com548">nyttes</seg> med List;</l>
</lg>
<lg n="192">
<l rend="secondIndent">Saa klang i mit Øre</l>
<l rend="secondIndent">En Tale <seg type="com" n="com549">fuldtør</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om Vaaben at føre,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg vragede før,</l>
<l rend="secondIndent">Om Finger i Jorden</l>
<l rend="secondIndent">At stikke med Flid,</l>
<l rend="secondIndent">Om Fruen i <placeName key="fak24">Norden</placeName></l>
<l rend="secondIndent">At vække med Vid,</l>
<l rend="secondIndent">Om <seg type="com" n="com895">Staven</seg> at hvæsse</l>
<l rend="secondIndent">Hos dem, som gav Messe</l>
<l>Og Skjærsild et dødeligt Saar!</l>
</lg>
<lg n="193">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax127.jpg" ed="A" n="97" /><pb type="edition" ed="PS" n="228" />Jeg gik da tilbage,</l>
<l rend="secondIndent">Trehundrede Aar,</l>
<l rend="secondIndent">Og stødte paa Dage,</l>
<l rend="secondIndent">Som Dagen i Gaar,</l>
<l rend="secondIndent">Og stødte, hos <persName key="pe243">Laale</persName></l>
<l rend="secondIndent">Og Broder i <placeName key="fak13">Soer</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa deilige Naale</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="441" />Til Fruen i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Som selv, i sin Esse,</l>
<l rend="secondIndent">Med Flid hun lod hvæsse,</l>
<l rend="secondIndent">Til Brug i betimelig Tid!</l>
</lg>
<lg n="194">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="308" />Dog ikke blot Naale,</l>
<l rend="secondIndent">Med Blomster iblandt,</l>
<l rend="secondIndent">Hos <seg type="com" n="com550">Navner</seg> og <persName key="pe243">Laale</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">I Støvet jeg fandt;</l>
<l rend="secondIndent">Mig Fruen hin rige,</l>
<l rend="secondIndent">Med Barnet ved Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">Bad hilse og sige</l>
<l rend="secondIndent">Med lydelig Røst:</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Af Munden vel Aanden</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Udfoer efterhaanden,</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Men kom nok med Ordet igjen!</hi></l>
</lg>
<lg n="195">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax128.jpg" ed="A" n="98" />Jeg mærked, at Munden</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com974">Paa Marken</seg> kun tav,</l>
<l rend="secondIndent">Fordi den var bunden</l>
<l rend="secondIndent">Til Bog og til <seg type="com" n="com551">Stav</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Før Ordet vi miste,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg tænkde da fast:</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="229" />Lad <seg type="com" n="com552">Stavs-Baandet</seg> briste,</l>
<l rend="secondIndent">Det er dog kun Bast!</l>
<l rend="secondIndent">Hvad bedre kan binde,</l>
<l rend="secondIndent">Det vil sig vel finde,</l>
<l>Faaer Fruen først Munden <seg type="com" n="com553">paa</seg> Gang!</l>
</lg>
<lg n="196"><l rend="secondIndent">Jeg hørde den Frue,</l>
<l rend="secondIndent">Vi skylde vort Korn,</l>
<l rend="secondIndent">Vort Sværd og vor Bue,</l>
<l rend="secondIndent">Vor Harpe, vort Horn,</l>
<l rend="secondIndent">Hun talde, som Bonden</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com554">End</seg> taler i Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Og elsked i Grunden</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com798">fare i Mag</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="442" /><seg type="com" n="com993">Saa</seg> Bønder <seg type="com" n="com555">end</seg> tale</l>
<l rend="secondIndent">Om <persName key="pe249">Thyra</persName> i Dvale,</l>
<l>Skjøndt de hendes Vise har glemt!</l>
</lg>
<lg n="197">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax129.jpg" ed="A" n="99" />Den skulde de mindes,</l>
<l rend="secondIndent">Thi mindes de den,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com896">Paa Marken</seg> jo findes</l>
<l rend="secondIndent">Vor Moder igjen,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="309" />Med Barnet paa Hjerte,</l>
<l rend="secondIndent">Og Ordet i Mund,</l>
<l rend="secondIndent">Som nu vi med Smerte</l>
<l rend="secondIndent">Maae savne i Lund!</l>
<l rend="secondIndent">Hvad nytter os Penne,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor saa de er henne,</l>
<l>Naar Folket ei følger vort Ord!</l>
</lg>
<lg n="198">
<l rend="secondIndent">O, <seg type="com" n="com556">mærker</seg> dog, Blinde!</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Tosser forstaae:</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Hvo <seg type="com" n="com897">Marken</seg> vil vinde,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Maa prøve derpaa!</hi></l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="230" />Hvo Folket vil træffe</l>
<l rend="secondIndent">Tilbunds <seg type="com" n="com557">under Øe</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Folket maa bjæffe,</l>
<l rend="secondIndent">Om ei det kan gjøe!</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Hvo for det vil <seg type="com" n="com558">sjunge</seg>,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Maa laane dets Tunge,</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Og lære at aande paa den!</hi></l>
</lg>
<lg n="199">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax130.jpg" ed="A" n="100" />Hvad end vi har skrevet,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad end vi har talt;</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Dansk har fordrevet,</l>
<l rend="secondIndent">For Dansken er galt!</l>
<l rend="secondIndent">Skal Folket opøse,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com559">Bagen</seg> af Haand,</l>
<l rend="secondIndent">Vor Lærdoms Bundløse,</l>
<l rend="secondIndent">Af Lyst til vor Aand,</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com560">reen er den Regning</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Vi <seg type="com" n="com561">spildte</seg> vor <seg type="com" n="com562">Tegning</seg>,</l>
<l>Me<!-- KV: o eller e? -->n Folket ei spilder sin Tid!</l>
</lg>
<lg n="200">
<l rend="secondIndent">
<pb type="edition" ed="VU" n="443" />O, <seg type="com" n="com563">hører</seg>, I Kjære!</l>
<l rend="secondIndent">Som ynde mit Ord,</l>
<l rend="secondIndent">O, gjaldt det min Ære</l>
<l rend="secondIndent">Blandt Klipper i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Da maatte jeg smile,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Røsten saa lav,</l>
<l rend="secondIndent">Der lyster at hvile</l>
<l rend="secondIndent">Paa <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Naar den man foragter,</l>
<l rend="secondIndent">Naar stolt man betragter</l>
<l>Min <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com564">Plov-Stav</seg></hi> i Sund og i Belt!</l>
</lg>
<lg n="201">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax131.jpg" ed="A" n="101" /><pb type="edition" ed="US" n="310" />Jeg <seg type="com" n="com565">pløied</seg> med Stude</l>
<l rend="secondIndent">Fra <rs type="myth" key="myth111">Jetternes</rs> Land,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="231" />Som Heste bebude,</l>
<l rend="secondIndent">Der springe paa Strand,</l>
<l rend="secondIndent">Med gamle Hav-Heste,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fruen gav Horn,</l>
<l rend="secondIndent">Det Øe-Land til Bedste,</l>
<l rend="secondIndent">Som før gav dem Korn;</l>
<l rend="secondIndent">Med uskoede Hove,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com566">Fuldplat</seg> over Vove</l>
<l>Trods Manken for Stude de gaae!</l>
</lg>
<lg n="202">
<l rend="secondIndent">Lad gaae, under Maane,</l>
<l rend="secondIndent">Til Solen staaer op!</l>
<l rend="secondIndent">Da seer man i <placeName key="fak161">Skaane</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Fra <seg type="com" n="com567">kullede</seg> Top:</l>
<l rend="secondIndent"><seg n="com1001" type="comStart"></seg>I <placeName key="fak110">Øresunds</placeName>-Bølgen</l>
<l rend="secondIndent">Der <seg type="com" n="com568">end</seg> falde Slag,</l>
<l rend="secondIndent">Hvoraf man seer Følgen,</l>
<l rend="secondIndent">Saa mangen god Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt Spor der i Sundet</l>
<l rend="secondIndent">Slet ikke blev fundet<seg n="com1001" type="comEnd"></seg>,</l>
<l>Som spaaet af <hi rend="schwab"><persName key="pe243">Laale</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe239">Syv</persName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="203">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax132.jpg" ed="A" n="102" />Derpaa tør jeg stole,</l>
<l rend="secondIndent">Og lee ad den Skam,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="444" />I <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Skole</l>
<l rend="secondIndent">At være den <persName key="pe451">Stam</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Der sidst kunde <seg type="com" n="com569">nemme</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fædrenes Tolk,</l>
<l rend="secondIndent">Med lydelig Stemme</l>
<l rend="secondIndent">At tale til <hi rend="schwab">Folk,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="232" />Thi <seg type="com" n="com570">alt</seg> over <placeName key="fak161">Skaane</placeName></l>
<l rend="secondIndent">Jeg <placeName key="fak512">Kullen</placeName> saae blaane,</l>
<l>Og varsle for Skolen i <hi rend="schwab"><placeName key="fak98">Lund</placeName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="204">
<l rend="secondIndent">Men kunde jeg glemme</l>
<l rend="secondIndent">Den Frue saa fiin,</l>
<l rend="secondIndent">Der gav mig den Stemme,</l>
<l rend="secondIndent">Som Folk kalde min,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="311" />Ja, vilde jeg seire,</l>
<l rend="secondIndent">Som <placeName key="fak512">Kullen</placeName>, saa kold,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Asken af <placeName key="fak16">Leire</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Støvet af <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Da havde jeg <seg type="com" n="com571">Maalet</seg></l>
<l rend="secondIndent">Fra <rs type="myth" key="myth22">Gefion</rs> stjaalet,</l>
<l>Da var jeg en hjertelig <hi rend="schwab">Skalk!</hi></l>
</lg>
<lg n="205">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax133.jpg" ed="A" n="103" />Derfor vil jeg bede</l>
<l rend="secondIndent">Hver Frænde <seg type="com" n="com572">om Land</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Mark og paa Hede,</l>
<l rend="secondIndent">Og høit under Gran,</l>
<l rend="secondIndent">Ja hver som har Øre</l>
<l rend="secondIndent">For <hi rend="schwab">Bølgen</hi> paa Hav:</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Lad Børnene høre,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Hvad Moderen gav!</hi></l>
<l rend="secondIndent">Vil de det ei gjemme,</l>
<l rend="secondIndent">Det let er at glemme,</l>
<l>Hvad kun os i Vuggen er stort!</l>
</lg>
<lg n="206">
<l rend="secondIndent">Ja, støder end Sproget,</l>
<l rend="secondIndent">Og tykkes for plat,</l>
<l rend="secondIndent">O, <seg type="com" n="com573">føler</seg> dog: <hi rend="schwab">Broget</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Er bedre end mat!</hi></l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="445" />O, <seg type="com" n="com573">føler</seg> dog, Livet</l>
<l rend="secondIndent">Langt mere er værd,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="233" />End Skyggen, <seg type="com" n="com575">opstivet</seg></l>
<l rend="secondIndent">Med Dødninge-Sværd!</l>
<l rend="secondIndent">Og <hi rend="schwab">levende</hi> Tale</l>
<l rend="secondIndent">Om <persName key="pe249">Thyra</persName> i Dvale,</l>
<l>Maa svæve, <hi rend="schwab">men lavt</hi> over Muld!</l>
</lg>
<lg n="207">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax134.jpg" ed="A" n="104" />O, skal jeg da prale,</l>
<l rend="secondIndent">Og spørge <seg type="com" n="com576">fuldkry</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om ei jeg kan tale</l>
<l rend="secondIndent">Med Fugl under Sky?</l>
<l rend="secondIndent">Om <seg type="com" n="com577">end</seg> der i <placeName key="fak24">Norden</placeName></l>
<l rend="secondIndent">Har <seg type="com" n="com578">tonet</seg> en Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Gjenlyd i Jorden</l>
<l rend="secondIndent">Ei klang fra mit Bryst?</l>
<l rend="secondIndent">Om ikke I mene,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kunde forene</l>
<l>De Toner til Gjenlyd af Alt!</l>
</lg>
<lg n="208">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="312" />Skal spydig jeg sige,</l>
<l rend="secondIndent">Med Guldet i Skjød:</l>
<l rend="secondIndent">I ere <seg type="com" n="com579">fuldrige</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Men jeg er i Nød;</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kan ikke flyve,</l>
<l rend="secondIndent">Som I over Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Derfor maa jeg krybe</l>
<l rend="secondIndent">I Fædrenes Grav!</l>
<l rend="secondIndent">O, <seg type="com" n="com580">laaner</seg> mig Vinger!</l>
<l rend="secondIndent">Da brat jeg opsvinger</l>
<l>Som <rs type="myth" key="myth20">Phoenix</rs> af Asken mig let!</l>
</lg>
<lg n="209">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax135.jpg" ed="A" n="105" />Ja, <seg type="com" n="com581">saa</seg> vil jeg prale,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt Pral er kun Tant,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, <seg type="com" n="com581">saa</seg> maa jeg tale,</l>
<l rend="secondIndent">Fordi det er sandt,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="234" />Jeg kunde en <seg type="com" n="com583">Sage</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Ei død eller mat,</l>
<l rend="secondIndent">Om Fædrenes Dage,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="446" />Vel <seg type="com" n="com584">skrevet</seg> i Nat,</l>
<l rend="secondIndent">Som Folk i det Lave</l>
<l rend="secondIndent">Nok <seg type="com" n="com585">seent</seg> skulde <seg type="com" n="com586">stave</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com994">vist</seg> ikke fundet for plat!</l>
</lg>
<lg n="210">
<l rend="secondIndent">Jeg kunde paa Hesten</l>
<l rend="secondIndent">Mig <seg type="com" n="com587">holdt</seg> over Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com588">smilet</seg> ad Blæsten,</l>
<l rend="secondIndent">Som Vinger mig gav;</l>
<l rend="secondIndent">Jeg valgde at <seg type="comStart" n="com589"></seg>pløie</l>
<l rend="secondIndent">En dybere Søe<seg type="comEnd" n="com589"></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At svømme med Møie</l>
<l rend="secondIndent">Omkaps <seg type="com" n="com590">under Øe</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Min Mund over Vandet</l>
<l rend="secondIndent">Jeg brugde til Andet</l>
<l>End Bobler at blæse af Skum!</l>
</lg>
<lg n="211">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax136.jpg" ed="A" n="106" />Hvi det skulde times,</l>
<l rend="secondIndent">Kun dunkelt jeg saae,</l>
<l rend="secondIndent">Men følde, <seg type="com" n="com591">saa</seg> rimes</l>
<l rend="secondIndent">Der skal for de Smaa!</l>
<l rend="secondIndent">Hvi Fugle skal flyde</l>
<l rend="secondIndent">Som Fiske i Skjul,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="313" />Om det skal betyde,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 4,18-22" subtype="bibleStart" n="bible1010" rend="allusion"/>At Fisk bliver <seg type="com" n="com1000">Fugl</seg><rs type="bible" key="Matt 4,18-22" subtype="bibleEnd" n="bible1010" rend="allusion"/>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Ordet <seg type="com" n="com592">mon lære</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det sagtens skal være,</l>
<l>Det var mig en Gaade <seg type="com" n="com593">fuldsvar</seg>!</l>
</lg>
<lg n="212">
<l rend="secondIndent">Med sukkende Hjerte,</l>
<l rend="secondIndent">Og smilende Kind,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="235" />Jeg brændte min Kjerte,</l>
<l rend="secondIndent">Og voved mit Skind;</l>
<l rend="secondIndent">I Søen hin døde,</l>
<l rend="secondIndent">Hos <persName key="pe1499">Barfod</persName> og <persName key="pe1143">Knud</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Sank Haanden af <seg type="com" n="com594">Møde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="447" />Gik Livs-Kjerten ud;</l>
<l rend="secondIndent">Dog hørde jeg Røsten:</l>
<l rend="secondIndent">Det dages i Østen,</l>
<l>Og høit fra min Grav den gjenlød!</l>
</lg>
<lg n="213">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax137.jpg" ed="A" n="107" />I Hjernen det værker,</l>
<l rend="secondIndent">Skal den <seg type="com" n="com898">gaae for</seg> Aand,</l>
<l rend="secondIndent">Dog selv det kun mærker</l>
<l rend="secondIndent">En Sjæl i Guds Haand,</l>
<l rend="secondIndent">I Timer saa mørke</l>
<l rend="secondIndent">At vaage er svart,</l>
<l rend="secondIndent">Dog <seg type="com" n="com595">toner</seg> med <seg type="com" n="com596">Størke</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">Nu dages det snart,</l>
<l rend="secondIndent">Ad Helvedes Porte</l>
<l rend="secondIndent">Indskrider den Sorte!</l>
<l><seg type="com" n="com597">Saa</seg> trøsted mig Vægterens Sang!</l>
</lg>
<lg n="214">
<l rend="secondIndent">Jeg maatte vel frygte,</l>
<l rend="secondIndent">Men tændte, med Haab,</l>
<l rend="secondIndent">Dog Praasen i Lygte,</l>
<l rend="secondIndent">Der, <seg type="com" n="com599">end</seg> før min Daab,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com600">Paa Jordisk at tale</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com601">Opgik</seg> af sig selv,</l>
<l rend="secondIndent">Som Steen over Dale</l>
<l rend="secondIndent">Udgyder en Elv;</l>
<l rend="secondIndent">Den tindrende brændte,</l>
<l rend="secondIndent">Men intet den tændte,</l>
<l>Som Stjernen i Kveld og i Gry!</l>
</lg>
<lg n="215">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax138.jpg" ed="A" n="108" /><pb type="edition" ed="PS" n="236" /><pb type="edition" ed="US" n="314" />I <persName key="pe216">Valdemars</persName>-Dage,</l>
<l rend="secondIndent">Med <persName key="pe1500">Vetheman</persName>, kry,</l>
<l rend="secondIndent">Med <persName key="pe223">Absalon</persName> <seg type="com" n="com602">fage</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Fra <placeName key="fak22">Roskilde Bye</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg roed mod Strømmen,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Venderne sov;</l>
<l rend="secondIndent">De havde, i Drømmen,</l>
<l rend="secondIndent">Nok <seg type="com" n="com603">Grise paa Skov</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="448" /><seg type="com" n="com604">Udrakde</seg> <seg type="com" n="com605">fuldbange</seg></l>
<l rend="secondIndent">Et Hoved for mange,</l>
<l>Og saae, hvad der voxde <seg type="com" n="com606">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="216">
<l rend="secondIndent">Jeg vented paa Dagen,</l>
<l rend="secondIndent">Den Morgen saa kold,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skurede Stagen,</l>
<l rend="secondIndent">Til Kjerten saa bold,</l>
<l rend="secondIndent">Som var mig i Vente,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Solen opstod,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, som sig <seg type="com" n="com607">alt</seg> tændte</l>
<l rend="secondIndent">I Haab og i Mod,</l>
<l rend="secondIndent">Med Sværdet jeg <seg type="com" n="com608">hødte</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Skjoldet jeg <seg type="com" n="com609">bødte</seg>,</l>
<l>Men Hammeren faldt mig for tung!</l>
</lg>
<lg n="217">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax139.jpg" ed="A" n="109" />Ja, borte var Blokken,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Hammeren faldt,</l>
<l rend="secondIndent">Ei mere det Klokken</l>
<l rend="secondIndent">Men Kjødet kun gjaldt;</l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com610">Piber</seg> vel skabde,</l>
<l rend="secondIndent">Men vakde ei Klang,</l>
<l rend="secondIndent">Og Lysten jeg tabde</l>
<l rend="secondIndent">Til Tanker paa Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Vel Smaa-Klokker støbe</l>
<l rend="secondIndent">Jeg kunde og døbe,</l>
<l>Men gad ikke tænke derpaa!</l>
</lg>
<lg n="218">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="237" />Igjen dog at klinge</l>
<l rend="secondIndent">Begyndte min Pen,</l>
<l rend="secondIndent">Som rørde en Vinge</l>
<l rend="secondIndent">Den savnede Ven;</l>
<l rend="secondIndent">Naar jeg vilde <seg type="com" n="com899">riste</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da saaed den Lyn,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="449" />
<pb type="edition" ed="US" n="315" />Og før jeg det vidste</l>
<l rend="secondIndent">For Sagnet gik Syn,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg nær havde pløiet</l>
<l rend="secondIndent">Mig Lyset af Øiet,</l>
<l>For ret dog at gjøre det klart!</l>
</lg>
<lg n="219">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax140.jpg" ed="A" n="110" />Omsider jeg, gnaven,</l>
<l rend="secondIndent">Dog uden al Harm,</l>
<l rend="secondIndent">Tog Haanden fra <seg type="com" n="com612">Staven</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com613">stak den i Barm</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Da saae jeg <seg type="com" n="com900">Dag-Røde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Fra himmelblaa Strand,</l>
<l rend="secondIndent">Mig smile i Møde,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com614">Daatter</seg> af <rs type="myth" key="myth138">Dan</rs>!</l>
<l rend="secondIndent">Nu, Praas paa din Hylde!</l>
<l rend="secondIndent">Nu Straaler forgylde</l>
<l>Vor Moders affalmede Kind!</l>
</lg>
<lg n="220">
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="allusion">Nu saae jeg min Gaade</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Fleres end min,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com615">Opløst</seg> af Guds Naade,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Joh 2,1-11" rend="allusion">Saa Vand blev til Viin!</rs></l>
<l rend="secondIndent">Nu saae jeg, de handled</l>
<l rend="secondIndent">Ei uden Forstand,</l>
<l rend="secondIndent">Som konstig forvandled</l>
<l rend="secondIndent">Selv Vinen til Vand!</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 13,33" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible23"></rs>Den skulde, som Hveden,</l>
<l rend="secondIndent">Opløses herneden,</l>
<l>For Alt at optage i sig!<rs type="bible" key="Matt 13,33" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible23"></rs></l>
</lg>
<lg n="221">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax141.jpg" ed="A" n="111" /><pb type="edition" ed="PS" n="238" />Nu saae jeg de Fiske</l>
<l rend="secondIndent">Som synge tilsidst,</l>
<l rend="secondIndent">Hvorom hørdes hviske</l>
<l rend="secondIndent">Den Lille paa Kvist:</l>
<l rend="secondIndent">Med Havet til Vugge,</l>
<l rend="secondIndent">Med Himlen til Grav,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="450" />
<hi rend="schwab">For barnlige Sukke</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Gud Døds-Sang dem gav,</hi></l>
<l rend="secondIndent">De nordiske Svaner,</l>
<l rend="secondIndent">Med bølgende Baner,</l>
<l>Som flyve i <placeName key="fik83">Paradis</placeName> ind!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Ottende sang]">
<lg n="222">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="316" />Det Sidste jeg mindes,</l>
<l rend="secondIndent">Er Syner i Vang,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis <seg type="com" n="com616">Vækkere</seg> findes</l>
<l rend="secondIndent">I Strængenes Klang,</l>
<l rend="secondIndent">I Tonerne klare,</l>
<l rend="secondIndent">Som stige fra Øe,</l>
<l rend="secondIndent">Og lydt aabenbare,</l>
<l rend="secondIndent">At Daner kun døe,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="451" />Som Soel og som Maane,</l>
<l rend="secondIndent">Der smilende daane,</l>
<l>Og straalende atter opstaae!</l>
</lg>
<lg n="223">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax142.jpg" ed="A" n="112" />Ja, <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Døde</l>
<l rend="secondIndent">Jeg levende saae,</l>
<l rend="secondIndent">I gyldne <seg type="com" n="com901">Dag-Røde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Af Graven opstaae!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="239" />Naar Hanerne gale,</l>
<l rend="secondIndent">Gjengangere flye,</l>
<l rend="secondIndent">Til Dødninge-Sale,</l>
<l rend="secondIndent">At sukke paa Ny;</l>
<l rend="secondIndent">Men da først <seg type="comStart" n="com617"></seg>ombelte</l>
<l rend="secondIndent">Sig<seg type="comEnd" n="com617"></seg> <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Helte,</l>
<l>Om Natten de hvile i Fred!</l>
</lg>
<lg n="224">
<l rend="secondIndent">Paa Land og paa Bølge,</l>
<l rend="secondIndent">I Høi og i <seg type="com" n="com618">Hald</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Solen de følge,</l>
<l rend="secondIndent">Som Øre med Skjald,</l>
<l rend="secondIndent">Om Natten de sove,</l>
<l rend="secondIndent">Om Dagen de gaae,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="317" />Med Fuglen i Skove,</l>
<l rend="secondIndent">De glade opstaae;</l>
<l rend="secondIndent">Thi <rs type="title" key="title327">Bjarkemaals-Sangen</rs></l>
<l rend="secondIndent">Er gammel i Vangen,</l>
<l>Er <placeName key="fak16">Leire</placeName>-Gaards-Hanernes Gal!</l>
</lg>
<lg n="225">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax143.jpg" ed="A" n="113" />Da <persName key="pe223">Axel hin Hvide</persName></l>
<l rend="secondIndent">Blev lagt under Muld,</l>
<l rend="secondIndent">Nedsank, ved hans Side,</l>
<l rend="secondIndent">Det herlige Kuld,</l>
<l rend="secondIndent">Med Tanker <seg type="com" n="com620">fuldhøie</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Taare <seg type="com" n="com621">fuldvarm</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Himlen for Øie,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com622">Bølgen i Barm</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Men sank dog, omgivet</l>
<l rend="secondIndent">Af Vidner paa Livet,</l>
<l>Ja, sank i Opstandelsens Haab!</l>
</lg>
<lg n="226">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="452" />I Kirken uddøde</l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com623">Søvætte-Kuld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="240" />Hvis Brynier gløde,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com902">Dagrøde-Guld</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Kirken man laaner,</l>
<l rend="secondIndent">Dog aldrig forgaaer,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad i den <seg type="com" n="com624">neddaaner</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Skolen opstaaer,</l>
<l rend="secondIndent">Det kunde fornemme</l>
<l rend="secondIndent">Den Helt, som i <seg type="com" n="com625">Gjemme</seg></l>
<l>Gav <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth64">Saga</rs></hi> de Elskedes Navn!</l>
</lg>
<lg n="227">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax144.jpg" ed="A" n="114" />Ja, <persName key="pe223">Axel</persName>! du Kjære,</l>
<l rend="secondIndent">De Elskedes Navn,</l>
<l rend="secondIndent">Til <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Ære,</l>
<l rend="secondIndent">Gav <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> i Favn;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="318" />Du følde, at Haanden,</l>
<l rend="secondIndent">I Havfruens Barm,</l>
<l rend="secondIndent">Nødvendig for Aanden</l>
<l rend="secondIndent">Maa <seg type="com" n="com975">finde</seg> sig varm,</l>
<l rend="secondIndent">Og reise Den Stole</l>
<l rend="secondIndent">I <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Skole,</l>
<l>Hvor selv Den forklarer sit Liv!</l>
</lg>
<lg n="228">
<l rend="secondIndent">Kun ilde det tegned</l>
<l rend="secondIndent">Mangfoldige Aar,</l>
<l rend="secondIndent">Dog sikkert du <seg type="comStart" n="com627"></seg>regned</l>
<l rend="secondIndent">Paa<seg type="comEnd" n="com627"></seg> Dannemænds Kaar:</l>
<l rend="secondIndent">Om Blodet end spædes,</l>
<l rend="secondIndent">Det vorder ei Vand;</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Daner end <seg type="com" n="com628">stædes</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com800">kjendes</seg> <seg type="com" n="com629">paa Stand</seg>:</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt Kjærlighed ældes</l>
<l rend="secondIndent">Som Blad den ei fældes,</l>
<l>Og ruster slet ikke med Staal!</l>
</lg>
<lg n="229">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax145.jpg" ed="A" n="115" /><pb type="edition" ed="PS" n="241" />Og nu seer jeg gløde</l>
<l rend="secondIndent">De Brynier blaa,</l>
<l rend="secondIndent">I gyldne <seg type="com" n="com903">Dag-Røde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="453" />Hvor Helte opstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Med <persName key="pe223">Axel hin Hvide</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Af Graven i <placeName key="fak13">Soer</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor før, ved hans Side,</l>
<l rend="secondIndent">De <seg type="com" n="com630">groves</seg> i Jord!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com631">Alt</seg> <persName key="pe227">Æsben hin Snare</persName></l>
<l rend="secondIndent">Og <persName key="pe1500">Vetheman</persName> fare</l>
<l>Til Seier paa sortladne Hav!</l>
</lg>
<lg n="230">
<l rend="secondIndent">O, venlige Svale!</l>
<l rend="secondIndent">I Vinter-Nat kold,</l>
<l rend="secondIndent">Dig op af <seg type="com" n="com976">din Dvale</seg></l>
<l rend="secondIndent">Du vovede bold,</l>
<l rend="secondIndent">Og svang dig, som Duer</l>
<l rend="secondIndent">Fra Lys-Havets Egn,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com632">tonende Buer</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Dannebrogs-Tegn!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="comStart" n="com1003"></seg>Ei Sommer i Dale</l>
<l rend="secondIndent">Gjør enlige Svale<seg type="comEnd" n="com1003"></seg>,</l>
<l>Men skaber dog <seg type="com" n="com633">mindeligt</seg> Savn!</l>
</lg>
<lg n="231">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax146.jpg" ed="A" n="116" /><pb type="edition" ed="US" n="319" />O, Svale hin <seg type="com" n="com904">sære</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com634">Nattergal-Slag</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Velkommen du <seg type="com" n="com905">være</seg></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com977">Paa Marken</seg> i Dag!</l>
<l rend="secondIndent">Velkommen <seg type="com" n="com635">tilvisse</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om eenlig du fløi,</l>
<l rend="secondIndent">Men hvad da med Disse,</l>
<l rend="secondIndent">Der stege fra Høi,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="242" />Fra blaanende Bølge,</l>
<l rend="secondIndent">For kjærlig at følge</l>
<l>Hav-Fruens <seg type="com" n="com636">oplevende</seg> Røst!</l>
</lg>
<lg n="232">
<l rend="secondIndent">Ja nu faae vi Sommer,</l>
<l rend="secondIndent">Og nu har vi Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Da mandstærk du kommer</l>
<l rend="secondIndent">Med <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Flag!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="454" />Med <persName key="pe223">Axel hin Hvide</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">I Bøgenes Ly,</l>
<l rend="secondIndent">Hav-Heltene <seg n="com637" type="comStart"></seg>ride</l>
<l rend="secondIndent">Nu Sommer ad By<seg type="comEnd" n="com637"></seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Med <persName key="pe227">Æsben hin Snare</persName></l>
<l rend="secondIndent">Og <persName key="pe1500">Vetheman</persName> fare</l>
<l>Nu Daner til Bryllups med Fryd!</l>
</lg>
<lg n="233">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax147.jpg" ed="A" n="117" />Ja, herlige Svale!</l>
<l rend="secondIndent">Nu veed jeg det <seg type="com" n="com638">vist</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Du bryder <seg type="com" n="com978">din Dvale</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Nu ikke som sidst,</l>
<l rend="secondIndent">Kun for os at minde</l>
<l rend="secondIndent">Om hvad vi har glemt,</l>
<l rend="secondIndent">Men for os at finde,</l>
<l rend="secondIndent">Som du os har stemt:</l>
<l rend="secondIndent">Ret inderlig glade</l>
<l rend="secondIndent">Ved levende Blade,</l>
<l>Ved Hav-Fruens levende Røst!</l>
</lg>
<lg n="234">
<l rend="secondIndent">Ja, Andet end Skygger</l>
<l rend="secondIndent">Du skuer i Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Da Rede du bygger</l>
<l rend="secondIndent">Nu under vort Tag:</l>
<l rend="secondIndent">Du føler i Barmen,</l>
<l rend="secondIndent">Med Vinge som Haand,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="243" /><pb type="edition" ed="US" n="320" />At nu kommer Varmen</l>
<l rend="secondIndent">For <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Aand,</l>
<l rend="secondIndent">At nu er i Gjære,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Verden skal lære,</l>
<l>At Blomsterne Muldet er <seg type="com" n="com640">næst</seg>!</l>
</lg>
<lg n="235">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax148.jpg" ed="A" n="118" />O, <hi rend="schwab"><persName key="pe237">Saxo</persName></hi> hin Gamle!</l>
<l rend="secondIndent">O Fader saa kjær!</l>
<l rend="secondIndent">Nu brat sig forsamle,</l>
<l rend="secondIndent">Med Skjold og med Sværd,</l>
<l rend="secondIndent">Om <persName key="pe223">Axel hin Hvide</persName>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="455" />De <seg type="com" n="com641">Sønner af Muld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">For <rs type="myth" key="myth1125">Dana</rs> at stride,</l>
<l rend="secondIndent">Med Staal og med Guld;</l>
<l rend="secondIndent">Saa Fremmede lære,</l>
<l rend="secondIndent">Du <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Ære</l>
<l>Dog redded, som <persName key="pe223">Axel</persName> dig bød!</l>
</lg>
<lg n="236">
<l rend="secondIndent">Udlokket af Flinten</l>
<l rend="secondIndent">Er levende Gnist,</l>
<l rend="secondIndent">Opdaget paa Klinten</l>
<l rend="secondIndent">Hun blev dog tilsidst,</l>
<l rend="secondIndent">Den Blyhedens <seg type="com" n="com642">Blomme</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Den <seg type="com" n="com643">Konninge-Mø</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Fra <rs type="myth" key="myth1100">Othar</rs> hin Fromme</l>
<l rend="secondIndent">Hun maatte ei døe!</l>
<l rend="secondIndent">Nu stiger med Solen</l>
<l rend="secondIndent">Paa <hi rend="schwab"><placeName key="fak621">Dronninge-Stolen</placeName></hi></l>
<l>Den ærbare <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth224">Sigrid</rs></hi> saa <seg type="com" n="com906">væn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="237">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax149.jpg" ed="A" n="119" />Vel mægted den <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>,</l>
<l rend="secondIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Som</lem><rdg wit="A">Saa</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Ræven saa <seg type="com" n="com644">huul</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="244" />At <seg type="com" n="com645">speie</seg> og flette</l>
<l rend="secondIndent">Guld-Lokker i Skjul;</l>
<l rend="secondIndent">Men <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <seg type="com" n="com907">Kæmpe</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com646">Smaapige-Ham</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Opreder med Læmpe,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad ei taaler Kam;</l>
<l rend="secondIndent">Jeg seer dem <seg type="com" n="com647">alt</seg> flagre,</l>
<l rend="secondIndent">Som Ax over Agre</l>
<l>Naar Byg-Vangen gulner i Glands!</l>
</lg>
<lg n="238">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="321" />O, nu faae vi Sommer!</l>
<l rend="secondIndent">O, nu har vi Dag!</l>
<l rend="secondIndent">Nu voxe der <seg type="com" n="com648">Blommer</seg></l>
<l rend="secondIndent">Paa Fjeld og paa Tag!</l>
<l rend="secondIndent">Nu voxe der Palmer,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com649">Rosmer</seg> paa Straa!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="456" />Nu klinge der Psalmer,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Leerne gaae!</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Es 35" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible24"></rs>Nu synger det Døde!</l>
<l rend="secondIndent">Nu blomstrer det Øde!<rs type="bible" key="Es 35" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible24"></rs></l>
<l><rs type="bible" key="Sl 114,4-6" rend="reference">Nu Bjergene springe med Fryd!</rs></l>
</lg>
<lg n="239">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax150.jpg" ed="A" n="120" />Ja, Herren i Naade</l>
<l rend="secondIndent">Til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> saae!</l>
<l rend="secondIndent">Det blev os til <seg type="com" n="com650">Baade</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">At bie derpaa!</l>
<l rend="secondIndent">Skjøn Havfru paa <seg type="com" n="com651">Tilje</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Nu hørdes din Bøn,</l>
<l rend="secondIndent">Han fremmed din Vilje,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com652">raader</seg> <seg type="com" n="com653">i Løn</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Nu til dine Strande</l>
<l rend="secondIndent">Kom Helligdoms Vande:</l>
<l><rs type="bible" key="1 Mos 2,10-14" rend="reference">Kom <placeName key="fik610">Pison</placeName>, <placeName key="fik611">Hiddekel</placeName> og <placeName key="fik612">Phrat</placeName>!</rs></l>
</lg>
<lg n="240">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="245" /><rs type="bible" key="Matt 3,11-17" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible36"></rs>I Blinde til Aanden</l>
<l rend="secondIndent">Du satte dit Haab,</l>
<l rend="secondIndent">Som gjorde, trods Haanden,</l>
<l rend="secondIndent">Af Vandet en Daab;<rs type="bible" key="Matt 3,11-17" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible36"></rs></l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Joh 15,1-5" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible26"></rs>Velsignede Væde,</l>
<l rend="secondIndent">I Kalken saa fiin,</l>
<l rend="secondIndent">Du tømde med Glæde,</l>
<l rend="secondIndent">Som <placeName key="fik83">Paradis</placeName>-Viin,</l>
<l rend="secondIndent">Som Vindrue-Saften,</l>
<l rend="secondIndent">Hvori <hi rend="schwab">Han</hi> er Kraften,</l>
<l>Som vidner: Vin-Stokken er jeg!<rs type="bible" key="Joh 15,1-5" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible26"></rs></l>
</lg>
<lg n="241">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax151.jpg" ed="A" n="121" />Forgjæves ei bøied</l>
<l rend="secondIndent">Du dig for Guds Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Til Himlen ophøied</l>
<l rend="secondIndent">Han troende Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Til Viin Han <seg type="com" n="com654">omvendte</seg></l>
<l rend="secondIndent">De Bølger saa blaa,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="322" />Ei Andet Han nændte,</l>
<l rend="secondIndent">Da Troen Han saae;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="457" />Og snart, om det nytter,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 17,20" rend="reference">Han Bjergene flytter</rs>,</l>
<l>Og lægger i Bølgernes Skjød!</l>
</lg>
<lg n="242">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com995">Saa</seg> snoer sig om Bøge</l>
<l rend="secondIndent">Vin-Ranken i <persName key="pe45">Christ</persName>!</l>
<l rend="secondIndent">Hvad Hjerterne søge,</l>
<l rend="secondIndent">Det finde de <seg type="com" n="com655">vist</seg>;</l>
<l rend="secondIndent">Som Vaagende <seg type="com" n="com656">rede</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com657">Saa</seg> Leie de faae,</l>
<l rend="secondIndent">Som Hjerterne bede,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com657">Saa</seg> Bølgerne gaae,</l>
<l rend="secondIndent">Naar <seg type="com" n="com659">Støv-Hjertet</seg> banker</l>
<l rend="secondIndent">For himmelske Tanker,</l>
<l>Da sprænger det Himmerigs Port!</l>
</lg>
<lg n="243">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax152.jpg" ed="A" n="122" /><pb type="edition" ed="PS" n="246" />Ja, <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Hav-Frue,</l>
<l rend="secondIndent">Med bølgende Kaar!</l>
<l rend="secondIndent">Før Dagen, vi skue,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com660">end</seg> før i Gaar:</l>
<l rend="secondIndent">Før Dagen hin milde,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Aften jeg saae,</l>
<l rend="secondIndent">Ved <seg type="com" n="com661">Konninge-Kilde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Krandsene laae,</l>
<l rend="secondIndent">Ja <seg type="com" n="com662">alt</seg> i din Vugge,</l>
<l rend="secondIndent">Med Sang og med Sukke,</l>
<l>Du søgde de <hi rend="schwab">Levendes</hi> Land!</l>
</lg>
<lg n="244">
<l rend="secondIndent">Du følde med Smerte</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com663">Støv-Tempelets</seg> Kaar,</l>
<l rend="secondIndent">Du gjemde i Hjerte,</l>
<l rend="secondIndent">Tretusinde Aar,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Jer 35,6-19" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible27"></rs>Som <persName key="pe1501">Jonadabs</persName> Sønner,</l>
<l rend="secondIndent">Din Stam-Faders Ord:</l>
<l rend="secondIndent">Kun slet det sig lønner</l>
<l rend="secondIndent">At bygge paa Jord,<rs type="bible" key="Jer 35,6-19" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible27"></rs></l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="458" />Langt bedre at følge</l>
<l rend="secondIndent">Den rullende Bølge,</l>
<l>Som kom fra de Levendes Land!</l>
</lg>
<lg n="245">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax153.jpg" ed="A" n="123" /><pb type="edition" ed="US" n="323" /><rs type="bible" key="1 Mos 7,17-8,13" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible28"></rs>De høieste Bjerge</l>
<l rend="secondIndent">Gik Bølgerne paa,</l>
<l rend="secondIndent">Men favned hans Færge,</l>
<l rend="secondIndent">Med venlig <seg type="com" n="com908">Attraa</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og bar den, som Frænder,</l>
<l rend="secondIndent">Til <placeName key="fik613">Ararats</placeName> Top;</l>
<l rend="secondIndent">Ja bar den paa Hænder</l>
<l rend="secondIndent">Til Skyerne op,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Gud, for de Fromme,</l>
<l rend="secondIndent">Igjen lod opkomme</l>
<l>Af Havet en blomstrende Øe!</l>
</lg>
<lg n="246">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="246" />Da Jorden begravet</l>
<l rend="secondIndent">I Afgrunden laae,</l>
<l rend="secondIndent">Kun Himlen og Havet</l>
<l rend="secondIndent">Fra Arken man saae;</l>
<l rend="secondIndent">Da Bølgen var <seg type="com" n="com664">Tilje</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Skyen var Tag,</l>
<l rend="secondIndent">De fremmed Hans Vilje,</l>
<l rend="secondIndent">Som gjorde til Vrag</l>
<l rend="secondIndent">Grundmurede Haller,</l>
<l rend="secondIndent">Som Muslinge-Skaller,</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 7,24-27" rend="allusion">Men Arken til klippefast Borg</rs>!<rs type="bible" key="1 Mos 7,17-8,13" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible28"></rs></l>
</lg>
<lg n="247">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax154.jpg" ed="A" n="124" /><rs type="bible" key="1 Mos 8,14-9,17" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible29"></rs>Da vendte i Hjernen</l>
<l rend="secondIndent">Sig Øiet til Sky,</l>
<l rend="secondIndent">For Pagten med Stjernen</l>
<l rend="secondIndent">Igjen at fornye;</l>
<l rend="secondIndent">Da Hjerte med Bølge</l>
<l rend="secondIndent">Sig kjærlig forbandt,</l>
<l rend="secondIndent">At fare i Følge,</l>
<l rend="secondIndent">Til Hjemmet de fandt;</l>
<l rend="secondIndent">Men <seg type="com" n="com665">Haanden i Barmen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Fortryllet af Varmen,</l>
<l>Til Støv og til Dyr sig forsvor!<rs type="bible" key="1 Mos 8,14-9,17" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible29"></rs></l>
</lg>
<lg n="248">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="459" />Ja, let er at <seg type="com" n="com666">raade</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Lyset fra Øst,</l>
<l rend="secondIndent">O Havfru, din Gaade,</l>
<l rend="secondIndent">Til Børnenes Trøst,</l>
<l rend="secondIndent">Som skal gjennem Luer,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Domme-Dags Gry,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="324" />I bølgende Buer,</l>
<l rend="secondIndent">Sig hæve til Sky,</l>
<l rend="secondIndent">Mens blomstrende <seg type="com" n="com667">Muldet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com668">Udglødet</seg> som Guldet,</l>
<l>Sig smykker til Deiligheds Hjem!</l>
</lg>
<lg n="249">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax155.jpg" ed="A" n="125" /><pb type="edition" ed="PS" n="248" />Med Brødrene mange,</l>
<l rend="secondIndent">Du hørde, <seg type="com" n="com669">i Løn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De hellige Sange</l>
<l rend="secondIndent">Af <rs type="myth" key="myth7">Bergelmers</rs> Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Om rullende Bølge,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fisken i Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Til Hjemmet at følge,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Guldet, som Rav,</l>
<l rend="secondIndent">Sig til et Høi-Alter</l>
<l rend="secondIndent">Paa Bølgen gestalter,</l>
<l>Hvor <rs type="myth" key="myth20">Støv-Fuglen</rs> offrer sig selv!</l>
</lg>
<lg n="250">
<l rend="secondIndent">Fra <placeName key="his614">Libanons</placeName>-Skoven</l>
<l rend="secondIndent">Du stirrede did,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Skyen med Voven</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com670">End</seg> mødtes saa blid,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Bjerget stod herlig,</l>
<l rend="secondIndent">Som Arken i Havn,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Solen sank kjærlig</l>
<l rend="secondIndent">I Bølgernes Favn;</l>
<l rend="secondIndent">Der Hjemmet jeg finder,</l>
<l rend="secondIndent">Med glødende Kinder</l>
<l>Du raabde, og klapped i Haand!</l>
</lg>
<lg n="251">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax156.jpg" ed="A" n="126" /><pb type="edition" ed="VU" n="460" />Da bleve til Vinger</l>
<l rend="secondIndent">De Hænder <seg type="com" n="com671">paa Stand</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">En Fjer blev hver Finger,</l>
<l rend="secondIndent">Du fløi over Strand;</l>
<l rend="secondIndent">Du fløi over Vange,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Druerne <seg type="com" n="com909">loe</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Mos 3,1-15" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible30"></rs>Men saae, sig en Slange</l>
<l rend="secondIndent">Om Rankerne snoe,<rs type="bible" key="1 Mos 3,1-15" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible30"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Da maatte i Sinde</l>
<l rend="secondIndent">Dig Ordene rinde,</l>
<l>Din Stamfader hvisked <seg type="com" n="com672">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="252">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="249" /><pb type="edition" ed="US" n="325" /><rs type="bible" key="1 Mos 9,18-27" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible31"></rs>Han sagde: et Bæger</l>
<l rend="secondIndent">Vi bære med Savn,</l>
<l rend="secondIndent">Men Vinen, som kvæger,</l>
<l rend="secondIndent">Har mistet sit Navn;</l>
<l rend="secondIndent">Til atter det lyder,</l>
<l rend="secondIndent">Har Vinen paa Jord</l>
<l rend="secondIndent">Ei mere de Dyder,</l>
<l rend="secondIndent">Den havde i Fjor,</l>
<l rend="secondIndent">I Blodet den bruser,</l>
<l rend="secondIndent">Og Hjernen beruser,</l>
<l>For <seg type="com" n="com673">Vin-Oos</seg> sig vogte min Æt!<rs type="bible" key="1 Mos 9,18-27" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible31"></rs></l>
</lg>
<lg n="253">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax157.jpg" ed="A" n="127" />Du fløi imod Vesten,</l>
<l rend="secondIndent">Du fløi imod Nord,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com674">Bør</seg> dig gav Blæsten,</l>
<l rend="secondIndent">Og Strømmen gav Spor!</l>
<l rend="secondIndent">Du fløi, som du dandsed</l>
<l rend="secondIndent">Paa Bølgerne blaa,</l>
<l rend="secondIndent">Til barske dig standsed</l>
<l rend="secondIndent">Iis-Klipperne graa;</l>
<l rend="secondIndent">Da maatte i Sinde</l>
<l rend="secondIndent">Dig Ordene rinde,</l>
<l>Din Stamfader hvisked <seg type="com" n="com675">i Løn</seg>!</l>
</lg>
<lg n="254">
<l rend="secondIndent">Han sagde: vi følge,</l>
<l rend="secondIndent">Det bedste vi kan,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="461" />Den rullende Bølge</l>
<l rend="secondIndent">Fra Levendes Land,</l>
<l rend="secondIndent">Men see vi, at Kulde</l>
<l rend="secondIndent">Gjør Klipper i Søe,</l>
<l rend="secondIndent">Da sukke <seg type="com" n="com676">i Mulde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Vi dybt om en Øe,</l>
<l rend="secondIndent">Med bølgende Belte,</l>
<l rend="secondIndent">Til Klipperne smelte,</l>
<l>Som spærre de Levendes Land!</l>
</lg>
<lg n="255">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax158.jpg" ed="A" n="128" /><pb type="edition" ed="PS" n="250" />Da sukked du saare,</l>
<l rend="secondIndent">Og vendte, <seg type="com" n="com677">paa Stand</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hver <seg type="com" n="com678">vingelig</seg> Aare</l>
<l rend="secondIndent">Fra Isbjerge-Land;</l>
<l rend="secondIndent">Mod Østen da fulgde</l>
<l rend="secondIndent">Du Strømmen paa Spor,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="326" />At see, hvad sig dulgde</l>
<l rend="secondIndent">Saa hjemlig i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">At see, om derinde</l>
<l rend="secondIndent">Maaskee var at finde</l>
<l>Forhaabningens smilende Øe!</l>
</lg>
<lg n="256">
<l rend="secondIndent">Du fløi over Belte,</l>
<l rend="secondIndent">Du fløi over Sund,</l>
<l rend="secondIndent">Saae maigrønne Telte</l>
<l rend="secondIndent">Sig hvælve i Lund,</l>
<l rend="secondIndent">Saae deilig paa Vove</l>
<l rend="secondIndent">Sig brede en Øe,</l>
<l rend="secondIndent">Med bølgende Skove,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Bakke til Søe,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com680">blommede</seg> Enge,</l>
<l rend="secondIndent">Til Sangfugle-Senge,</l>
<l>Med Belte, med Kridt og med Rav!</l>
</lg>
<lg n="257">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax159.jpg" ed="A" n="129" />Fra Issen til Barmen</l>
<l rend="secondIndent">Sig bugter en <placeName key="fak633">Fjord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Lyset med Varmen</l>
<l rend="secondIndent">Skal mødes i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="462" />Det randt dig i Sinde,</l>
<l rend="secondIndent">Da <hi rend="schwab"><placeName key="fak15">Sælland</placeName></hi> du saae,</l>
<l rend="secondIndent">Og aldrig af Minde</l>
<l rend="secondIndent">Skal Ordene gaae:</l>
<l rend="secondIndent">See, her vil jeg <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com681">bygge</seg></lem><rdg wit="A">dygge</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Bøgen har Skygge,</l>
<l>Mens Kridt finder Blad over Klint!</l>
</lg>
<lg n="258">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="251" />See, her vil jeg svømme,</l>
<l rend="secondIndent">Som Svane i Fjord,</l>
<l rend="secondIndent">I Løv-Hytten drømme</l>
<l rend="secondIndent">Om Livet i Fjor!</l>
<l rend="secondIndent">Ja, her vil jeg kvæde</l>
<l rend="secondIndent">Min Havfrue-Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Med Graad og med Glæde,</l>
<l rend="secondIndent">Med bølgende Klang,</l>
<l rend="secondIndent">Til Klipperne smelte,</l>
<l rend="secondIndent">Og <hi rend="schwab">himmelblaa Telte</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Jeg seer i de Levendes Land!</hi></l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Niende sang]">
<lg n="259">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax160.jpg" ed="A" n="130" /><pb type="edition" ed="US" n="327" />O, Frænder og Brødre</l>
<l rend="secondIndent">I <rs type="myth" key="myth115">Skjoldunge</rs>-Land,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Ammer og Mødre</l>
<l rend="secondIndent">Var Døttre af <rs type="myth" key="myth138">Dan</rs>!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="463" />Kan ei I fornemme,</l>
<l rend="secondIndent">Her stiger, <seg type="com" n="com683">ved Stav</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">En broderlig Stemme</l>
<l rend="secondIndent">Fra Fædrenes Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Da har jeg i <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Kun dybt under Jorden,</l>
<l>Mit Fæderne-Land og min Slægt!</l>
</lg>
<lg n="260">
<l rend="secondIndent">Ja, er eder Bølger,</l>
<l rend="secondIndent">I Belte og Sund,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor bly sig <seg type="com" n="com684">fordølger</seg></l>
<l rend="secondIndent">Den deilige Lund,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com801">tækker</seg> vor <seg type="com" n="com685">Tue</seg></l>
<l rend="secondIndent">Med yndige Løv,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="252" />Ei meer end vi skue,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com686">Øine af Støv</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Ei Tegn paa den Bølgen,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">I Menneske-Følgen,</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Som Aand seer paa Tidernes Hav;</hi>
</l>
</lg>
<lg n="261">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax161.jpg" ed="A" n="131" /><pb type="edition" ed="US" n="328" />Er Øen i Vove,</l>
<l rend="secondIndent">Med Fjorden fra Hav,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="464" />Med maigrønne Skove,</l>
<l rend="secondIndent">Og Fædrenes Grav,</l>
<l rend="secondIndent">For eder ei Andet,</l>
<l rend="secondIndent">End <seg type="com" n="com687">Støv-Øiet</seg> seer:</l>
<l rend="secondIndent">En <seg type="com" n="com688">Tue</seg> paa Vandet</l>
<l rend="secondIndent">Af Kalk og af Leer,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Ei Tegn paa det Kjære,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">I <seg type="com" n="com689">Barmen</seg> vi bære:</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Bøg-Holmen i Fædrenes Blod;</hi></l>
</lg>
<lg n="262">
<l rend="secondIndent">Da sang jeg forgjæves</l>
<l rend="secondIndent">For eder <seg type="com" n="com690">i Løn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Om Kjortlen som væves</l>
<l rend="secondIndent">Til Bølgernes Søn:</l>
<l rend="secondIndent">En Stribe, som Skoven,</l>
<l rend="secondIndent">Naar feirest den staaer,</l>
<l rend="secondIndent">En Stribe, som Voven,</l>
<l rend="secondIndent">Naar <seg type="com" n="com979">smullest</seg> den gaaer,</l>
<l rend="secondIndent">En Stribe, som Klinten,</l>
<l rend="secondIndent">Naar, blaagraa som Flinten,</l>
<l>Høitoppet den rager i Sky!</l>
</lg>
<lg n="263">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax162.jpg" ed="A" n="132" />Da skjænke Hans Naade,</l>
<l rend="secondIndent">Som Livet mig gav,</l>
<l rend="secondIndent">Som løste min Gaade,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="4 Mos 17,17-26" rend="allusion">Med blomstrende Stav</rs>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="253" />Mig Vinger som Due,</l>
<l rend="secondIndent">At flyve herfra,</l>
<l rend="secondIndent">Og kvæde paa <seg type="com" n="com996">Tue</seg></l>
<l rend="secondIndent">Mit Halleluja,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Gud skabde Øre,</l>
<l rend="secondIndent">Til Psalmen at høre,</l>
<l>Han nu mig paa Tunge har lagt!</l>
</lg>
<lg n="264">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="329" /><rs type="bible" key="1 Mos 18,18" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible32"></rs>Der gjøre med Ære</l>
<l rend="secondIndent">Han mig til et Folk,<rs type="bible" key="1 Mos 18,18" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible32"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Som lyster at være</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="465" />Hans Herligheds Tolk,</l>
<l rend="secondIndent">Som gjerne vil lytte</l>
<l rend="secondIndent">Til Røsten fra <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Men aldrig bortbytte</l>
<l rend="secondIndent">Guds hellige Ord,</l>
<l rend="secondIndent">For Alt hvad i Muldet,</l>
<l rend="secondIndent">Som Sølvet og Guldet,</l>
<l>Kan findes med Glands og med Klang!</l>
</lg>
<lg n="265">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax163.jpg" ed="A" n="133" /><seg type="com" n="com693">Saa vist</seg> vil Han høre,</l>
<l rend="secondIndent">Opfylde mit Ord,</l>
<l rend="secondIndent">Som Han bøied Øre</l>
<l rend="secondIndent">Til Sønnen paa Jord;</l>
<l rend="secondIndent">Thi Haabet, som throned</l>
<l rend="secondIndent">I Fædrenes Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">Og Psalmen, de <seg type="com" n="com694">toned</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Liv og med Lyst,</l>
<l rend="secondIndent">De kan ei forsvinde,</l>
<l rend="secondIndent">Naar <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> skal vinde,</l>
<l><hi rend="schwab">Før Selv Han dem favner i Sky!</hi></l>
</lg>
<lg n="266">
<l rend="secondIndent">Men kunde, med Glæde,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg gjøre den Bøn,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="254" />Om <seg type="com" n="com910">enligt</seg> Høi-Sæde,</l>
<l rend="secondIndent">Som Bølgernes Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Som <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth32">Heimdal</rs></hi> hin rette,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <rs type="myth" key="myth326">Himlinge-Bjerg</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">En Gru for hver <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">En Gud for hver <rs type="myth" key="myth109">Dværg</rs>;</l>
<l rend="secondIndent">Da stjal jeg fra Voven,</l>
<l rend="secondIndent">Da stjal jeg fra Skoven</l>
<l>Min Gjenlyd af Fædrenes Sang!</l>
</lg>
<lg n="267">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax164.jpg" ed="A" n="134" />Ja, kunde, med Gammen,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skue den Dag,</l>
<l rend="secondIndent">Da Bølgen flød sammen</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="466" />I Ætten af <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth1126">Slag</rs>,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="330" />Da Fylde og Farve,</l>
<l rend="secondIndent">Fra <rs type="myth" key="myth527">Nor</rs> og fra <rs type="myth" key="myth138">Dan</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Min Æt skulde arve,</l>
<l rend="secondIndent">I <placeName key="his419">Jomsborge</placeName>-Land,</l>
<l rend="secondIndent">Da var jeg, som <rs type="myth" key="myth506">Toke</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Halv-Broder til <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>,</l>
<l>Ja, vel, om jeg ei var ham selv!</l>
</lg>
<lg n="268">
<l rend="secondIndent">Ja, kunde jeg glemme</l>
<l rend="secondIndent">Den Frue saa fin,</l>
<l rend="secondIndent">Der gav mig den Stemme,</l>
<l rend="secondIndent">Som Folk kalder min,</l>
<l rend="secondIndent">Og vilde jeg seire,</l>
<l rend="secondIndent">Som <placeName key="fak512">Kullen</placeName>, saa kold,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Gruset af <placeName key="fak16">Leire</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Graven af <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Da havde jeg <seg type="com" n="com696">Maalet</seg></l>
<l rend="secondIndent">Fra <rs type="myth" key="myth22">Gefion</rs> stjaalet,</l>
<l>Da var jeg en hjertelig Skalk!</l>
</lg>
<lg n="269">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax165.jpg" ed="A" n="135" /><pb type="edition" ed="PS" n="255" />Da var jeg hans Broder,</l>
<l rend="secondIndent">Da var jeg hans Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Som voldtog vor Moder,</l>
<l rend="secondIndent">Trods grædende Bøn,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, Søn af Uhyret,</l>
<l rend="secondIndent">Stamfader til <persName key="pe412">Gorm</persName>,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, Søn af Udyret,</l>
<l rend="secondIndent">Den vendiske <seg type="com" n="com911">Orm</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, Broder og <seg type="com" n="com697">Navner</seg></l>
<l rend="secondIndent">Til <rs type="myth" key="myth1127">Iver Vid-Favner</rs>,</l>
<l>Til <rs type="myth" key="myth1062">Jormunrek</rs>-Snogen i <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="270">
<l rend="secondIndent">Da bygged af <seg type="com" n="com698">Bullen</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Bøgenes Land,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="467" />Paa Klippen, paa <placeName key="fak512">Kullen</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg Borgen som han,</l>
<l rend="secondIndent">Af Ege fra <placeName key="his504">Venden</placeName></l>
<l rend="secondIndent">Min Snekke saa <seg type="com" n="com912">fast</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com913">Ormen</seg> paa Enden,</l>
<l rend="secondIndent">Med Granen til Mast,</l>
<l rend="secondIndent">Og trodsed paa Bølge,</l>
<l rend="secondIndent">Med <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs> i Følge,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com914">Kæmper</seg>, <seg type="com" n="com699">saa</seg> Himmel og Hav!</l>
</lg>
<lg n="271">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax166.jpg" ed="A" n="136" /><pb type="edition" ed="US" n="331" />Da hørde slet ikke</l>
<l rend="secondIndent">Den Høie min Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Da boede <rs type="myth" key="myth1123">Bikke</rs></l>
<l rend="secondIndent">Mig lønlig i Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">Da lod jeg, med Glæde,</l>
<l rend="secondIndent">I Van-Vid engang,</l>
<l rend="secondIndent">Hav-Heste nedtræde</l>
<l rend="secondIndent">Den deilige Vang,</l>
<l rend="secondIndent">Og hængde, for Spøgen,</l>
<l rend="secondIndent">Om Natten med <seg type="com" n="com700">Bøgen</seg>,</l>
<l>Den liflige Sommernats-Fugl!</l>
</lg>
<lg n="272">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="256" />Bag skyhøie Volde</l>
<l rend="secondIndent">Da skulde, <seg type="com" n="com701">forvist</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Dog Brødrene bolde</l>
<l rend="secondIndent">Mig finde tilsidst,</l>
<l rend="secondIndent">Og, beed ikke Staalet,</l>
<l rend="secondIndent">Dog knuse med Steen,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <seg type="com" n="com702">Fjeld-Dværge-Maalet</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Mig Arme og Been,</l>
<l rend="secondIndent">For Helte-Kjærminden,</l>
<l rend="secondIndent">Med Skovrose-Kinden,</l>
<l>For <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth1128">Svanild</rs></hi> at hevne med Fynd!</l>
</lg>
<lg n="273">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax167.jpg" ed="A" n="137" />O, derfor jeg tændte</l>
<l rend="secondIndent">Mit <seg type="com" n="com703">Vætte-Lys</seg> mat,</l>
<l rend="secondIndent">O, derfor jeg brændte</l>
<l rend="secondIndent">Min Kjerte i Nat,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="468" />O, derfor omsider</l>
<l rend="secondIndent">Nedsteeg jeg til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Paa <seg type="com" n="com704">Gudrune-Kvider</seg></l>
<l rend="secondIndent">Jeg sang mig ihjel,</l>
<l rend="secondIndent">O, derfor jeg Øiet</l>
<l rend="secondIndent">Nær havde udpløiet,</l>
<l>For Lyset at gjøre <seg type="com" n="com705">fuldklart</seg>!</l>
</lg>
<lg n="274">
<l rend="secondIndent">Nu har jeg ei mere</l>
<l rend="secondIndent">At offre i Aand,</l>
<l rend="secondIndent">Thi disse Smaa-Fjere,</l>
<l rend="secondIndent">Mig voxe paa Haand,</l>
<l rend="secondIndent">Dem ei jeg maa skjære</l>
<l rend="secondIndent">Og spidse til <seg type="com" n="com980">Stav</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="257" /><pb type="edition" ed="US" n="332" />Dem Sønnen skal bære</l>
<l rend="secondIndent">Som Vinger paa Hav,</l>
<l rend="secondIndent">De skal, <seg type="com" n="com706">paa det Sidste</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Runerne briste,</l>
<l>Ham bære fra Bølgen i Sky!</l>
</lg>
<lg n="275">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax168.jpg" ed="A" n="138" />Den Tone som klinger,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Dybet <seg type="com" n="com707">i Løn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Nu under min Finger,</l>
<l rend="secondIndent">Tilhører min Søn,</l>
<l rend="secondIndent">Den ligger i Bunden,</l>
<l rend="secondIndent">Som Mødrene-Arv,</l>
<l rend="secondIndent">Og lyder i Lunden,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Bøgen har Marv,</l>
<l rend="secondIndent">Men kvæder en <seg type="com" n="com915">Tunge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Fuglene <seg type="com" n="com708">sjunge</seg>,</l>
<l>Da svinger sig Svanen i Sky!</l>
</lg>
<lg n="276">
<l rend="secondIndent">Ja, nu maa det være,</l>
<l rend="secondIndent">Det saae jeg i Nat:</l>
<l rend="secondIndent">Vil Bølgen ei bære,</l>
<l rend="secondIndent">Den brister <seg type="com" n="com709">fuldbrat</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Ja, vil den ei bære</l>
<l rend="secondIndent">Mit Syn og min Sang,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="469" />Da maa, til Guds Ære,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg stævne fra Vang,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Jeg meer ei kan døie,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Om ikke mit Øie</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Skal briste før Tiden i Graad!</hi></l>
</lg>
<lg n="277">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax169.jpg" ed="A" n="139" />Hvorhen skal jeg stævne,</l>
<l rend="secondIndent">I Syd eller Nord!</l>
<l rend="secondIndent">Ei veed jeg at nævne</l>
<l rend="secondIndent">Den <seg type="com" n="com710">Tue</seg> paa Jord,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="258" />Hvor <seg type="com" n="com711">end</seg> findes Øre</l>
<l rend="secondIndent">For Fædrenes Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor <seg type="com" n="com711">end</seg> jeg kan røre</l>
<l rend="secondIndent">Med Psalmen et Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis ikke den findes,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor klarlig jeg mindes,</l>
<l>Mig rørde Grund-Tonen i <seg type="com" n="com713">Støv</seg>!</l>
</lg>
<lg n="278">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="333" />En Pusling <seg type="com" n="com714">fuldliden</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Det var jeg dengang,</l>
<l rend="secondIndent">Har aldrig dog siden</l>
<l rend="secondIndent">Hørt Mage til Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Og <seg type="com" n="com715">saa</seg> maa jeg røre,</l>
<l rend="secondIndent">Med Psalmen, et Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">At Tonen jeg høre</l>
<l rend="secondIndent">Kan atter med Lyst,</l>
<l rend="secondIndent">Den Tone, den Stemme,</l>
<l rend="secondIndent">Ei Manden kan glemme,</l>
<l>Om end han blev hundrede Aar!</l>
</lg>
<lg n="279">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax170.jpg" ed="A" n="140" />Jeg tumled, som Pogen,</l>
<l rend="secondIndent">Mig sidder paa Skjød,</l>
<l rend="secondIndent">Men tav, da, fra Krogen,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">O <persName key="pe45">Jesu</persName>!</hi> det lød;</l>
<l rend="secondIndent">At lytte, at lure,</l>
<l rend="secondIndent">Mit Hjerte mig bød,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Fuglen i <seg type="com" n="com716">Bure</seg></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">O <persName key="pe45">Jesu</persName>!</hi> gjenlød,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="470" /><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com717">Forlad</seg>, for din Pine,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Mig Synderne mine,</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Frels mig fra den evige Død!!</hi>
</l>
</lg>
<lg n="280">
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com718">Hjertet paa Tunge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med Bogen paa Skjød,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="259" />Med Trang til at <seg type="com" n="com719">sjunge</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som Ordene lød,</l>
<l rend="secondIndent">Med værkende Lænder,</l>
<l rend="secondIndent">I Svaghedens Baand,</l>
<l rend="secondIndent">Med rystende Hænder,</l>
<l rend="secondIndent">I Fædrenes Aand,</l>
<l rend="secondIndent">Sang høit <hi rend="schwab"><persName key="pe1502">Magdalene</persName>,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Med Toner <seg type="com" n="com720">fuldrene</seg>,</l>
<l>Med Taarer, den Psalme saa skjøn!</l>
</lg>
<lg n="281">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax171.jpg" ed="A" n="141" />Den Gamle i Gaarde,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com721">Fuldgod</seg> ved de Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Hvem ei med det Haarde</l>
<l rend="secondIndent">Man <seg type="com" n="com722">fik over Straa</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som, før man det troede,</l>
<l rend="secondIndent">Fra bister blev mild,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="334" />Og gik med det Gode</l>
<l rend="secondIndent">Da gjerne i Ild,</l>
<l rend="secondIndent">Saa trofast, som Guldet,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com723">Gold-Ammen</seg> til Kuldet,</l>
<l>Hvoraf jeg med <seg type="com" n="com724">Asken</seg> kom sidst!</l>
</lg>
<lg n="282">
<l rend="secondIndent">Min Fader, Gud <seg type="com" n="com725">glæde</seg></l>
<l rend="secondIndent">Hans Sjæl i sit Chor!</l>
<l rend="secondIndent">Han ingen lod græde</l>
<l rend="secondIndent">For Brød ved sit Bord,</l>
<l rend="secondIndent">Ei døde Moraler</l>
<l rend="secondIndent">Sin Afkom han gav,</l>
<l rend="secondIndent">Men levende Taler,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Krøbling ved Stav,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Flokken <seg type="com" n="com726">om</seg> Bænken,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Hunden i Lænken,</l>
<l>Rundhaandet <hi rend="schwab">han selv</hi> ihukom!</l>
</lg>
<lg n="283">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax172.jpg" ed="A" n="142" /><pb type="edition" ed="PS" n="260" /><pb type="edition" ed="VU" n="471" /><seg type="com" n="com727">Der døde den Gamle</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com728">alt</seg> jeg var stor,</l>
<l rend="secondIndent">For stor til at samle</l>
<l rend="secondIndent">De fyndige Ord,</l>
<l rend="secondIndent">De Vendinger snilde,</l>
<l rend="secondIndent">De mange Bække smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Fra <placeName key="fak615">Valdemars Kilde</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com729">gjøre</seg> <placeName key="fak577">Sus-Aa</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Dog hjalp hun, for Føden,</l>
<l rend="secondIndent">Mig Stodder af Nøden,</l>
<l>Dengang jeg blev lille igjen!</l>
</lg>
<lg n="284">
<l rend="secondIndent">Da lavt jeg mig satte,</l>
<l rend="secondIndent">I Fædrenes Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Og ledte <seg type="com" n="com730">om</seg> Skatte,</l>
<l rend="secondIndent">Hun styred min Stav;</l>
<l rend="secondIndent">Jeg ledte, med <seg type="com" n="com731">Møde</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com732">Om</seg> Maalet i Lund,</l>
<l rend="secondIndent">For alle de Døde,</l>
<l rend="secondIndent">Da svarede hun,</l>
<l rend="secondIndent">Hos hende for Styre</l>
<l rend="secondIndent">Sad <seg type="com" n="com734">end</seg> <persName key="pe249">Dronning Thyre</persName>,</l>
<l><seg type="com" n="com735">For Tunge-Baand skaaret hun var</seg>!</l>
</lg>
<lg n="285">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax173.jpg" ed="A" n="143" /><pb type="edition" ed="US" n="335" />Ja, naar man betragter</l>
<l rend="secondIndent">Engang som en Skat,</l>
<l rend="secondIndent">Hvad <seg type="com" n="com736">end</seg> man foragter,</l>
<l rend="secondIndent">Og finder for plat,</l>
<l rend="secondIndent">Da havde jeg Skammen,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com737">Broge</seg> har nu,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis ikke <seg type="com" n="com738">Gold-Ammen</seg></l>
<l rend="secondIndent">Jeg her kom ihu,</l>
<l rend="secondIndent">Og, med en Kjærminde,</l>
<l rend="secondIndent">Min Sprog-Mesterinde</l>
<l><seg type="com" n="com739">Saa</seg> takkede i hendes Grav!</l>
</lg>
<lg n="286">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="261" /><pb type="edition" ed="VU" n="472" />Er ei det en Lykke</l>
<l rend="secondIndent">For Døde, ved Stav,</l>
<l rend="secondIndent">Om end kun paa Krykke,</l>
<l rend="secondIndent">At vandre fra Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Er ei det en Glæde,</l>
<l rend="secondIndent">At Helte opstaae,</l>
<l rend="secondIndent">Og lystelig kvæde,</l>
<l rend="secondIndent">Naar daarlig de gaae,</l>
<l rend="secondIndent">Da var det en Brøde,</l>
<l rend="secondIndent">Med <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Døde</l>
<l>At dele sit skrantende Liv!</l>
</lg>
<lg n="287">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax174.jpg" ed="A" n="144" />Men er det en Ære,</l>
<l rend="secondIndent">Som Daner attraae,</l>
<l rend="secondIndent">At følge de Kjære,</l>
<l rend="secondIndent">At vogte de Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Og er det en Gammen,</l>
<l rend="secondIndent">For Bækkene smaa,</l>
<l rend="secondIndent">I Søe at <seg type="com" n="com741">gaae</seg> sammen,</l>
<l rend="secondIndent">Og flyde som Aa,</l>
<l rend="secondIndent">Ved gammeldags Tale</l>
<l rend="secondIndent">I <seg type="com" n="com916">Høielofts-Sale</seg></l>
<l>Sig fryder <seg type="com" n="com742">alt</seg> Havfrue-Blod!</l>
</lg>
<lg n="288">
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" rend="allusion" key="Joh 19,34" subtype="bibleStart" n="bible21"></rs>Jeg har kun en Draabe,</l>
<l rend="secondIndent">Som Herren gav Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Graven at raabe,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com743">Sting</seg> under Bryst<rs type="bible" rend="allusion" key="Joh 19,34" subtype="bibleEnd" n="bible21"></rs>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="336" />Men var det kun Torden</l>
<l rend="secondIndent">For Havfrue-Blod,</l>
<l rend="secondIndent">Forbandet var Jorden,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1011" key="1 Mos 4,10" rend="allusion"></rs>Som Munden <seg type="com" n="com744">oplod</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og opslugde Aanden</l>
<l rend="secondIndent">Med Blodet af Haanden<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1011" key="1 Mos 4,10" rend="allusion"></rs>:</l>
<l>Af Almoder-Morderens Haand!</l>
</lg>
<lg n="289">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax175.jpg" ed="A" n="145" /><pb type="edition" ed="PS" n="262" />Dog, bort med de Tanker!</l>
<l rend="secondIndent">I Graven med dem!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="473" />Et Hjerte <seg type="com" n="com745">end</seg> banker</l>
<l rend="secondIndent">I Hav-Fruens Hjem,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Røst er ei Torden,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis Graad er ei Hvin,</l>
<l rend="secondIndent">Som smiler ad Jorden,</l>
<l rend="secondIndent">Trods <rs type="myth" key="myth265">Troldenes</rs> Grin,</l>
<l rend="secondIndent">Hvis deilige Stemme</l>
<l rend="secondIndent">Lod Alle fornemme,</l>
<l>At <seg type="com" n="com745">end</seg> er vor Moder ei død!</l>
</lg>
<lg n="290">
<l rend="secondIndent">Ja, du, som <seg type="comStart" n="com747"></seg>for Broder</l>
<l rend="secondIndent">Mig kjender<seg type="comEnd" n="com747"></seg> <seg type="com" n="com981">i Vang</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Skjøndt ikke vor Moder</l>
<l rend="secondIndent">Jeg ligner i Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Men fik kun til Gammen</l>
<l rend="secondIndent">Hvad af hendes <seg type="com" n="com748">Maal</seg></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="comStart" n="com749"></seg>Stak af hos <seg type="com" n="com750">Gold-Ammen</seg></l>
<l rend="secondIndent">Som Fluer i Kaal<seg n="com749" type="comEnd"></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Naar du kun er hjemme,</l>
<l rend="secondIndent">Og løfter din Stemme,</l>
<l>Er <placeName key="fak14">Danmark</placeName> mit Fæderne-Land!</l>
</lg>
<lg n="291">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax176.jpg" ed="A" n="146" />Saalænge <seg type="com" n="com917">paa Marken</seg></l>
<l rend="secondIndent">Man ynder din Sang,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="1 Mos 6,13-22" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible33"></rs>Slet ikke paa Arken</l>
<l rend="secondIndent">Jeg bygger i Vang,<rs type="bible" key="1 Mos 6,13-22" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible33"></rs></l>
<l rend="secondIndent">Men vil man ei høre</l>
<l rend="secondIndent">Den Havfrue-Røst,</l>
<l rend="secondIndent">Som liflig i Øre</l>
<l rend="secondIndent">Dig klinger fra Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">Da vil, med hverandre,</l>
<l rend="secondIndent">Med Suk, vi bortvandre</l>
<l>Fra <rs type="myth" key="myth1125">Danas</rs> forhexede Land!</l>
</lg>
<lg n="292">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="263" /><pb type="edition" ed="US" n="337" />Dog, hil os, min Broder!</l>
<l rend="secondIndent">Det <seg type="com" n="com751">toner</seg> fra Borg,</l>
<l rend="secondIndent">Vi ikke vor Moder</l>
<l rend="secondIndent">Skal gjøre den Sorg,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="474" />Vi have den fundet,</l>
<l rend="secondIndent">Da du med din Stav</l>
<l rend="secondIndent">Til Stenen var bundet,</l>
<l rend="secondIndent">Og jeg sad i Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Da sørged vor Moder</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com752">Vist</seg> dybt i min Broder,</l>
<l><hi rend="schwab">Hun sørged i Jord sig hos mig!</hi></l>
</lg>
<lg n="293">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax177.jpg" ed="A" n="147" /><hi rend="schwab">Men atter opstanden</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Hun er i mit Bryst,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Jeg atter paa Stranden</l>
<l rend="secondIndent">Kan stirre med Lyst,</l>
<l rend="secondIndent">Paa Sunde og Belte</l>
<l rend="secondIndent">Der <seg type="com" n="com753">frede</seg> om Øe,</l>
<l rend="secondIndent">Som <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Helte,</l>
<l rend="secondIndent">Der aldrig skal døe,</l>
<l rend="secondIndent">De <hi rend="schwab">himmelblaa Løver,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Hvem Ingen berøver</l>
<l>Ret længe Rav-Hjerterne smaa!</l>
</lg>
<lg n="294">
<l rend="secondIndent">Vel mødt, under Klinten,</l>
<l rend="secondIndent">De <seg type="com" n="com754">sjunge</seg> lidt huult:</l>
<l rend="secondIndent">Som Gnisten i Flinten</l>
<l rend="secondIndent">Han havde dem skjult,</l>
<l rend="secondIndent">Men vee den som vover</l>
<l rend="secondIndent">At sværte vort Kridt!</l>
<l rend="secondIndent">En Streg slog vi over</l>
<l rend="secondIndent">Det Sorte paa Hvidt,</l>
<l rend="secondIndent">Saa atter paa Søen</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com755">Fortoner sig</seg> <hi rend="schwab"><placeName key="fak113">Møen</placeName></hi></l>
<l>Med <placeName key="fak622">Sommer-Spir</placeName> kridende hvid!</l>
</lg>
<lg n="295">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax178.jpg" ed="A" n="148" /><pb type="edition" ed="PS" n="264" /><seg type="com" n="com918">Løb</seg> du ind paa Øen,</l>
<l rend="secondIndent">Ad gamle <placeName key="fak577">Sus-Aa</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Og bad dem i Søen</l>
<l rend="secondIndent">De Rav-Hjerter smaa!</l>
<l rend="secondIndent">Naar <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth501.a">Veland</rs></hi> dem skuer,</l>
<l rend="secondIndent">Han <seg type="com" n="com756">kjæder</seg> dem <seg type="com" n="com757">end</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="475" /><pb type="edition" ed="US" n="338" />Med funklende Buer,</l>
<l rend="secondIndent">Til <rs type="myth" key="myth238">Brosinga-Men</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Som <rs type="myth" key="myth19">Freia</rs> med Ære</l>
<l rend="secondIndent">Høibarmet skal bære,</l>
<l>Naar <rs type="myth" key="myth61">Othar</rs> hun favner igjen!</l>
</lg>
<lg n="296">
<l rend="secondIndent">Vor Vei gaaer til <placeName key="fak616">Rygen</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">Til <placeName key="his617">Arkona-Borg</placeName>,</l>
<l rend="secondIndent">At kæmpe med Bygen,</l>
<l rend="secondIndent">Som voldte vor Sorg!</l>
<l rend="secondIndent">Som Ravne og Krager</l>
<l rend="secondIndent">Fra <rs type="myth" key="myth946">Svantevits</rs> Bryst,</l>
<l rend="secondIndent">Fløi vendiske <seg type="com" n="com919">Drager</seg></l>
<l rend="secondIndent">Mod <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Kyst,</l>
<l rend="secondIndent">Vi gaae, som vi sendes,</l>
<l rend="secondIndent">Nu Vinden skal vendes,</l>
<l>Saa, <rs type="myth" key="myth946">Svantevit</rs>, skjælv for din Borg!</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
</div>
<div type="[Tiende sang]">
<lg n="297">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax179.jpg" ed="A" n="149" /><pb type="edition" ed="PS" n="265" /><seg type="com" n="com926">Guds Fred</seg>, hvor I <seg type="com" n="com758">bygge</seg></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com920">Paa Mark</seg> og <seg type="com" n="com924">paa Fjeld</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">I Bøgenes Skygge,</l>
<l rend="secondIndent">Ved Elvenes Væld!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred over Skoven,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Stammerne staae!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred over Voven,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Snekkerne gaae,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="476" />Som ankre, som flage</l>
<l rend="secondIndent">Paa festlige Dage,</l>
<l>Som <seg type="com" n="com759">end</seg> <seg type="com" n="com760">tone</seg> Fædrenes Flag!</l>
</lg>
<lg n="298">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="339" />Guds Fred, som den fandtes</l>
<l rend="secondIndent">Ved Fædrenes <seg type="com" n="com761">Barm</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred, som den vandtes</l>
<l rend="secondIndent">Ved Frelserens Arm!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred, som den throner</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Kjærlighed boer!</l>
<l rend="secondIndent">Guds Fred, som den <seg type="com" n="com762">toner</seg></l>
<l rend="secondIndent">I Hytter af Jord,</l>
<l rend="secondIndent">Som selv jeg den nyder,</l>
<l rend="secondIndent">Jeg ønsker og byder</l>
<l>Nu Brødre og Frænder i <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="299">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax180.jpg" ed="A" n="150" /><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com927">Guds Fred</seg> og God-Morgen,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com921">Paa Mark</seg> og <seg type="com" n="com925">paa Fjeld</seg>!</hi></l>
<l rend="secondIndent">Forvundet er Sorgen</l>
<l rend="secondIndent">Mig <seg type="com" n="com763">pinde</seg> i Kveld,</l>
<l rend="secondIndent">I Midnattens Mørke,</l>
<l rend="secondIndent">Da <seg type="com" n="com764">Hel-Hanen</seg> <seg type="com" n="com765">goel</seg>;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="266" />Da Mulmet i <seg type="com" n="com766">Størke</seg></l>
<l rend="secondIndent">Sig værged mod Soel,</l>
<l rend="secondIndent">Da Natten med Dagen,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Åb 12,7" rend="reference"><rs type="myth" key="myth1355">Michael</rs> med Dragen</rs>,</l>
<l>Mig tykdes at kæmpe om <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</l>
</lg>
<lg n="300">
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com928">Gak</seg> ud, siger Aanden,</l>
<l rend="secondIndent">Forkynd, hvad du seer:</l>
<l rend="secondIndent">Hvordan efterhaanden,</l>
<l rend="secondIndent">I Hytter af Leer,</l>
<l rend="secondIndent">Et Orgel der bygges,</l>
<l rend="secondIndent">Med Piber af Straa,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com929">Fjedre</seg> det lykkes</l>
<l rend="secondIndent">At <seg type="com" n="com767">lege</seg> derpaa!</l>
<l rend="secondIndent">Hvad end der kan hændes,</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Med Tiden fuldendes</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Skal dog hvad med den er begyndt!</hi></l>
</lg>
<lg n="301">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax181.jpg" ed="A" n="151" /><pb type="edition" ed="VU" n="477" />Forkynd, over Skoven</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skaber nu Dag;</l>
<l rend="secondIndent">Forkynd, at paa Voven</l>
<l rend="secondIndent">Nu <seg type="com" n="com768">toner</seg> Jeg Flag,</l>
<l rend="secondIndent">Som Dannebrog tegnet,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="4 Mos 17,17-26" rend="allusion">Med blomstrende Stav</rs>,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="340" />Med <seg type="com" n="com930">Kæmper</seg> omhegnet,</l>
<l rend="secondIndent">Som vandre paa Hav,</l>
<l rend="secondIndent">Med Lyn i hvert Hjørne,</l>
<l rend="secondIndent">Som rækker fra Ørne</l>
<l>Til Ormen paa <seg type="com" n="com769">Stor-Havets</seg> Bund!</l>
</lg>
<lg n="302">
<l rend="secondIndent">Forkynd, at af Birke</l>
<l rend="secondIndent">Jeg bygger i Hast,</l>
<l rend="secondIndent">Et Tag paa den Kirke,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Lægterne brast!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="267" />Forkynd, at jeg tækker</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com770">Flæg</seg> og med Bark,</l>
<l rend="secondIndent">Som Stormen ei knækker,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com982">Paa Fjeld og paa Mark</seg>!</l>
<l rend="secondIndent">Forkynd, at jeg tænder</l>
<l rend="secondIndent">En Kjerte, som brænder,</l>
<l>Trods Vandet, i Bølgernes Skjød!</l>
</lg>
<lg n="303">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax182.jpg" ed="A" n="152" />Forkynd, at af Aske</l>
<l rend="secondIndent">Jeg skaber en Fugl,</l>
<l rend="secondIndent">Som skal overraske</l>
<l rend="secondIndent">Hvert Øre i Skjul,</l>
<l rend="secondIndent">Som skal <seg type="com" n="com771">overstemme</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Med <seg type="com" n="com772">sammenlagt</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Røst,</lem><rdg wit="A">Røst.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
<l rend="secondIndent">Hver Lyd, der har hjemme</l>
<l rend="secondIndent">I Menneske-Bryst,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com983">Saa</seg> Verden skal lære,</l>
<l rend="secondIndent">At, <hi rend="schwab">Herren til Ære,</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Har Graven den høieste Røst!</hi></l>
</lg>
<lg n="304">
<l rend="secondIndent">Forkynd, at nu gjælder</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com931">Paa Marken</seg> ei meer</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="478" />De ranglende Bjelder,</l>
<l rend="secondIndent">Om ogsaa det sneer;</l>
<l rend="secondIndent">Thi Fuglen fra Graven,</l>
<l rend="secondIndent">Som Aske saa graa,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com773">End</seg> <seg type="com" n="com774">sjunger</seg> i Haven,</l>
<l rend="secondIndent">Naar Slæderne gaae,</l>
<l rend="secondIndent">Og liflig det klinger,</l>
<l rend="secondIndent">Naar <seg type="com" n="com984">Rim</seg> han af Vinger</l>
<l>Nedryster i levende Løv!</l>
</lg>
<lg n="305">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax183.jpg" ed="A" n="153" /><pb type="edition" ed="US" n="341" />Forkynd, at man <seg type="com" n="com775">snyder</seg></l>
<l rend="secondIndent">Forgjæves sin Praas,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="268" />For <seg type="com" n="com776">Vidskabens</seg> Dyder</l>
<l rend="secondIndent">At trylle i Vaas;</l>
<l rend="secondIndent">Forgjæves, naar Solen</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com777">Alt</seg> synlig oprandt,</l>
<l rend="secondIndent">Man hvisker i Skolen,</l>
<l rend="secondIndent">Det er ikke sandt,</l>
<l rend="secondIndent">Om Praasen man tænder</l>
<l rend="secondIndent">I begge dens Ender,</l>
<l>Man gjør dog ei Dagen til Nat!</l>
</lg>
<lg n="306">
<l rend="secondIndent">Forkynd, at af Skolen</l>
<l rend="secondIndent">Der gjøres nu brat</l>
<l rend="secondIndent">Det Værksted for Solen,</l>
<l rend="secondIndent">Du skimted i Nat,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor billedlig Aanden</l>
<l rend="secondIndent">Opstaaer af sin Grav,</l>
<l rend="secondIndent">Og styrer i Haanden</l>
<l rend="secondIndent">Den stemplede Stav,</l>
<l rend="secondIndent">Til Runer at <seg type="com" n="com932">riste</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som aldrig kan briste,</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 21,42 og Matt 26,69-75" rend="allusion"><hi rend="schwab">Før Stenen fornægter sig selv!</hi></rs></l>
</lg>
<lg n="307">
<l rend="secondIndent">
<pb type="text" facs="1824_397_fax184.jpg" ed="A" n="154" />Nu Solen fra Østen</l>
<l rend="secondIndent">Vil krone sit Aar,</l>
<l rend="secondIndent">Saa hver faaer nu Høsten,</l>
<l rend="secondIndent">Som han havde Vaar:</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="479" />De høste ved Jorden,</l>
<l rend="secondIndent">Som Soel <seg type="com" n="com778">pløied næst</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">De høste i <placeName key="fak24">Norden</placeName></l>
<l rend="secondIndent">Hvad hver <seg type="com" n="com779">huger</seg> bedst,</l>
<l rend="secondIndent">De høste med Næve,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com802">pløied med Ræve</seg>,</l>
<l>De stryge kun <seg type="com" n="com997">Beenradens</seg> Lee!</l>
</lg>
<lg n="308">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="269" />Hvo ikkun paa Blade</l>
<l rend="secondIndent">Og Blomster gav Agt,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 6,26" rend="allusion">Han samler i Lade</rs></l>
<l rend="secondIndent">Kun Skyggen af Pragt;</l>
<l rend="secondIndent">Hvo Kornet har meiet</l>
<l rend="secondIndent">Til <seg type="com" n="com780">Foring</seg> <seg type="com" n="com781">paa</seg> Stald,</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="342" />Af hvad han har <seg type="com" n="com782">heiet</seg></l>
<l rend="secondIndent">Maa leve <seg type="com" n="com783">paa Hald</seg>;</l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Hvo grædende saaede,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab">Med Haab paa Guds Naade,</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Kun den høster hundredefold!</hi></l>
</lg>
<lg n="309">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax185.jpg" ed="A" n="155" />Der kommer en Vinter,</l>
<l rend="secondIndent">Dog luner det <seg type="com" n="com784">end</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Bag Klipper og Klinter,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor Kridtet blev Pen,</l>
<l rend="secondIndent">Thi der under Skyer</l>
<l rend="secondIndent">Er Nord-Lyset tændt,</l>
<l rend="secondIndent">Som lyser og <seg type="com" n="com785">lyer</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Hvor bedst det blev kjendt,</l>
<l rend="secondIndent">Og aldrig en Vaage</l>
<l rend="secondIndent">Skal fattes den Maage,</l>
<l>Der <seg type="com" n="com786">sjunger</seg>, naar Slæderne gaae!</l>
</lg>
<lg n="310">
<l rend="secondIndent">Der kommer en Time,</l>
<l rend="secondIndent">Der kommer en <hi rend="schwab">Jul,</hi></l>
<l rend="secondIndent">Da Noget vil <seg type="com" n="com1110">rime</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com787">end</seg> leger Skjul;</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="480" />Da flyve med Maagen</l>
<l rend="secondIndent">Hvo Livet har kjært,</l>
<l rend="secondIndent">Fra Marken til Vaagen,</l>
<l rend="secondIndent">Om end det er sært!</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="PS" n="270" /><hi rend="schwab">For Fædre at følge,</hi></l>
<l rend="secondIndent"><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com933">Saa</seg> fløi over Bølge</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Man før jo fra Mark og fra Dal!</hi></l>
</lg>
<lg n="311">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1824_397_fax186.jpg" ed="A" n="156" />Som <seg type="com" n="com934">Kæmperne</seg> sære,</l>
<l rend="secondIndent">Med Sagn og med Sang,</l>
<l rend="secondIndent">Man, Herren til Ære,</l>
<l rend="secondIndent">Skal flygte engang,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com788">Alt</seg> som det i Drømme</l>
<l rend="secondIndent">For Øie dig stod,</l>
<l rend="secondIndent">Da Ark du saae svømme</l>
<l rend="secondIndent">Ved Bøgenes Rod;</l>
<l rend="secondIndent">Guds Timer og Dage</l>
<l rend="secondIndent">Gaae frem og tilbage,</l>
<l><seg type="com" n="com935">Gak</seg> aldrig i Rette med Ham!</l>
</lg>
<lg n="312">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" ed="US" n="343" />Mens Markerne bølge</l>
<l rend="secondIndent">Med staaende Korn,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Fuglene følge</l>
<l rend="secondIndent">Det gamle <seg type="com" n="com789">Skov-Horn</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Mens Krøniken rækkes</l>
<l rend="secondIndent">Og tækkes de Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Om Dagen end <seg type="com" n="com790">stækkes</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Og Slæderne gaae,</l>
<l rend="secondIndent">Syng lavt over Skoven,</l>
<l rend="secondIndent">Syng høit over Voven:</l>
<l><hi rend="schwab">Guds Fred over Folket i <placeName key="fak24">Nord</placeName>!!</hi></l>
</lg>
<fw type="longLine" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax187.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax188.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax189.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax190.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax191.jpg" />
<pb type="periText" facs="1824_397_fax192.jpg" />
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Nyaars-Morgen. Et Rim
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# **Fortale.**
**D**et er vist nok ikke rimeligt, at dette Rim vil tækkes Mange, eller engang læses af synderlig Andre, end min Rim-Stavs gamle Venner, hos hvem det vist ingen Fortale behøver, da det *for dem* heeligjennem selv er en saadan, ja, er ret egenlig en glad og kjærlig Fortale til den Rim-Krønike, om man saa vil, jeg nu føler mig stemt til at skrive. Imidlertid, hvem der nuomstunder ei vil være aldeles haabløs, maa vænne sig til at haabe det Urimelige, haabe, hvad kun ved Mirakler kan skee, og sandelig, er det Skjaldene, som finde sig mest skabte og skikkede til at fatte og nære urimelige Haab, da er det øiensynlig ogsaa de danske Forfattere, der ret inderlig maae ønske at kunne dele dem; thi selv det Haab at finde Læsere, som dog ingen Skribent, der er værd at nævne, kan undvære, selv det hører nu i Danmark til de mest urimelige! Altsaa takker jeg Gud, som for alle mine andre urimelige Haab om Danmark og Norge, saa ogsaa for det, at disse Blade, trods al rimelig Formodning, ei blot skal finde mange, men selv mange velvillige Læsere, hvem Grund-Tonen tækkes, om end Meget falder dem dunkelt, og vel Endeel urimelig sært! Uden dette Haab kunde jeg neppe udgivet, hvad jeg af min Fattigdom selv maa bekoste, og uden det kunde jeg umuelig følt, hvad Rimet stræber at udtrykke, og hvad jeg dog er mig bevidst at have følt, saa levende, at jeg, alle mine Dage, og visselig, jeg troer, evindelig, maa regne de velsignede Timer, i hvilke det store, gjenfødte, Haab om Norden oprandt i mit Hjerte, for de glædeligste, jeg har nydt paa Jorden. Derfor, uagtet det ingenlunde er rimeligt, at Andre, end hvem der kjenderkjendrrtekstkritik er afhandlet i ACCESS og ynder min forrige Bane, enten kan eller vil forstaae det Ord, hvormed jeg her begynder en ny, og, uagtet det er ligesaa urimeligt, at Nogen, for at kunne dele mine glade Morgen-Følelser, vil gaae tilbage, lytte til min Aften-Sang, og bryde Hovedet med mine Natte-Tanker, kort sagt, gjennemgaae min gamle Bane med mig i de glemte Bøger; desuagtet haaber jeg dog dristig begge Dele, det skal man ogsaa see af denne Fortale, hvor jeg, ved, saa kort og tydeligt som mueligt, at give et Omrids af min Bane, har det urimelige Haab, at sætte selv dem, det Enkelte ei kan blive klart, istand til dog i det Hele at dele mit Syn og min Glæde!
Da jeg, nu snart for tyve Aar siden, betraadte Skribenternes tornede Bane, var det *Nordens Myther,* disse stærke, gaadefulde Drømme om Kampen, det Ædle, det Heltelige hos Mennesket, gjennem alle Tider, maa føre med det Slette: i Egenkjærlighed og Selvklogskab Forstenede, kort sagt, de gamle *historisk-poetiske* Drømme om den Kamp, jeg ogsaa af egen Erfaring kjendte, dem var det, som greeb og henrev mig, saa at, skjøndt jeg med det Samme fik Syn paa Christendommens mageløse Herlighed, var det dog kun Asa-Livet, betragtet som et Nord-Lys, der mindede om Tidens Fødsel og spaaede om dens Fylde, kun det som *begeistrede* mig.
Dette mit Drømme-Liv har afpræget sig i al min Skrift før 1811, ligesaavel i min Afhandling om Religion og Liturgi og min Dimis-Prædiken, som i min Mythologie og mine Optrin af Nordens Kæmpe-Liv; men nu vendte Bladet sig; thi jeg blev *Præst,* aabenbar ei for at finde Leve-Brød, som jeg netop derved kom længere fra, og i Grunden ei engang for at staae min gamle Fader bi, skjøndt det visselig var mit Ønske, men ret egenlig fordi jeg *vaagnede:* vaagnede først af den Drøm, at man, i saa antichristelig en Tid, kunde troe paa Christus, og dog forholde Kirken sin Tunge, og vaagnede derpaa tillige af den dybere Drøm, at man kan trøste sig ved Christus, uden i Aand og Sandhed at høre ham, og ham alene, til. Den første Opvaagnelse drev mig, fra Edda og Abildgaarden, til Bibelen og Kirken, den anden, som maatte være smertelig, havde nær drevet mig fra Alt til Fortvivlelse, men, Gud skee Lov! det skedte ikke, og jeg blev da Præst, med det alvorlige Forsæt, at opoffre Alt hvad et Menneske, med Guds Hjelp, kan, for at afvæbne Kirkens Fiender, og vække Nordens Folk af den dybe Sjæle-Søvn paa Afgrundens Bredd, hvori de øiensynlig var som døde og begravede. Dette er klarlig den Axel, hvorom Tanke-Hjulet dreier sig i al min Skrift, fra Fortalen til *Nyaars-Nat* og *Optrinene af Norners og Asers Kamp*, som danne Overgangen, til mine *Kvædlinger* og *Bibelske Prædikener,* ved hvis Udgivelse jeg ikke blot udtrykkelig erklærede, men viiste, at min Mund var bundet og min Pen omskaaret. Dette skedte, ingenlunde fordi de fleste Præster vel hadede min Prædiken, og de Boglærde unægtelig foragtede min Skrift; thi begge Dele kunde jeg, Gud skee Lov! bære: Hadet med Taarer, og Foragten med Smil; men det skedte, fordi jeg følde, det skulde saa være, følde, at da ei blot, ved min Faders Død, mit udvortes Præste-Kald var ophørt, men jeg endog, ved en mærkelig Leilighed, *som Præst,* paa en Maade *sat i Band;* nu var det Guds Villie, at jeg, paa det Umiskjendeligste, skulde vise, hvor langt det var fra mine Tanker, som Parti-Stifter, at gjøre Bulder i Kirken, hvor mærkelig de tog feil, der ansaae mig for en Fiende ad *sund* Fornuft og *grundig* Lærdom, og hvor sikker jeg var paa, at have Ham med mig, som *lukker i, saa Ingen kan oplade, og lukker op, saa Ingen kan tillukke!!*
Nu, 1815, paatog jeg mig at oversætte det ældgamle nordiske Helte-Digt: *Bjovulfs-Drape,* fra *Angel-Saxisk,* Norges Konge-Krønike, fra *Islandsk,* og Danmarks Krønike, fra *Latin,* paa *Dansk,* og, hvad end Efter-Slægten vil dømme om Udførelsen, om Løftet skal den vist sige, det var kæmpemæssigt, og jeg maatte selv sige, det var forvovent, dersom jeg ikke vidste, hvad der, halv mod min Villie, drev mig til at gjøre, nødte og størkede mig til, efter Evne, at holde det; men da jeg veed, det var min Christendom, i Pagt med en mægtig vaagnende Fædrenelands-Kjærlighed, som drev det hele Værk, nu siger jeg kun, hvad Sandhed er: Loven var ærlig, men Holden besværlig. Alt i Begyndelsen fristedes jeg til at ønske, man ikke vilde opfylde de Vilkaar, under hvilke jeg kun havde lovet, hvad der vel, under alle Omstændigheder, var en Kjærligheds-Gjerning, jeg burde have Sind til at øve, men hvad jeg følde, dog kun, under visse Vilkaar, var en Pligt, jeg, hvor tung den saa faldt mig, skulde stræbe, og turde haabe Kraft til at opfylde. Hvadopfylde Hvadtekstkritik er afhandlet i ACCESS det er, for et poetisk Gemyt, i en Række af Aar, som *Grammatiker,* at sysle med *døde* Folk og Sprog, det maa man vel være lidt mere poetisk end de Fleste, for at fatte; men at det ei maa være behageligt, kan dog Alle deraf slutte, at det saare sjelden skeer; thi Saameget veed man dog vist om Poeterne, at det er Folk, som gjør med Liv og Sjæl hvad der er deres Lyst, men derfor ogsaa nødig Andet. Allerede derfor kunde jeg med Rette, *poetisk* talt, kalde det Liv, jeg, under hine Arbeider, har ført, en Død, eller dog en Døds-Kamp, som det to Gange er, at tilkæmpe sig Stadighed ved slige Sysler, og tilkæmpe sig det levende Udtryk i Moders-Maalet, for hvad der, af fremmed Natur, paa det nødvendig falder dødt. Dog, det vilde ei sagt saa stort med mig, der af Naturen er et Slags Amphibie, lidt af Gram og Holberg, venligt og vel forligt, om at lee ad det døde, tomme Ord-Kløverie, og forlystes ved den levende, frugtbare Sprog-Grandskning, der giver fast Fod i Aandens Rige. Men jeg døde ogsaa historisk, i det jeg traadte ud af al levende Berørelse med den nærværende Slægt, og hvad det er for en Skribent, der ovenikjøbet skal blive ved at skrive: som blot for sig selv og for de Døde, at det omtrent maa kaldes at være levende begravet, synes mig, man, ogsaa uden selv at være Skribent, saa omtrent maa kunne føle, da det bogstavelig er, som at skulle tale, og blive ved at tale for døve Øren, og tvinge sig selv til at troe, det er ikke forgjæves. Denne Død laae ikke i Sagens Natur, thi var den Deeltagelse, man engang viste Arbeidet med Folke-Krønikerne, voxet, eller endog kun vedblevet under dets Løb, da vilde den oplivet mig; men det laae i Tidens Vilkaar, at denne Deeltagelse var som det sidste Glimt af en Gnist under Asken, der tabde sig i den dødeste, koldeste Ligegyldighed for den nordiske Oldtids Storværker, oplevende paa Moders-Maalet, der vel er tænkelig, og at denne Ligegyldighed maatte være dræbende for mig, under et Arbeide, der af Naturen var saa dødt, det er dog vel begribeligt. At Haabet om en bedre Fremtid, Haabet om en Dag, der skulde aabenbare, hvad det var, man iblinde forskjød, og om en Vaar, der skulde smelte hvad Vinteren havde bundet, at et saadant Haab var det Eneste, der kunde give mig baade Mod og Kraft til at fortsætte Arbeidet, til at udtømme mit Liv over de Døde, det er aabenbart; men er det underligt, at dette Haab efterhaanden hendøde, saa det stod for mig, som en kraftløs Skygge, paa hvis Betydning jeg vel umuelig kunde tvivle, men hvis Understøttelse jeg dog ligefuldt maatte savne, just da jeg trængde allermest til den, under Arbeidet paa Krønikernes tredie Deel, da Ligegyldigheden var blevet til bidende, skjærende Kulde, og da Fortællingen i de gamle Bøger, som det Folke-Liv den skildrede, blev mattere og dødere. Hvad Under, at jeg smittedes af den Ligegyldighed, der var det Eneste, jeg end stod i levende Berørelse med, og blev saaledes ligegyldig for et Arbeide, der kun var til Spot, ligegyldig for en Slægt, der syndes at have forsvoret al Deeltagelse i noget Aandeligt, selv i Fædrene-Daad og Moders-Maal, og endelig selv lunken for mit egenlige Dag-Værk, kort sagt, at jeg omsider ogsaa døde *hjertelig!* Det Sidste skulde jeg vel, for min egen Æres Skyld, helst tie med, og lade, som jeg heltemæssig havde trodset Døden under alle Skikkelser; men søgde jeg min egen Ære, da var jeg en utro Tjener, og fortav jeg, i hvilken aandelig Døds-Kulde jeg omsider nedsank, da stjal jeg Æren fra Ham, der nu har gjort mig levende igjen!
Jeg følde det med Gru, hvor død jeg var blevet, og selv legemlig følde jeg mig Graven nær, da Timen slog, som jeg vel aldrig havde ophørt at vente og at stole paa, men dog omsider at længes ret inderlig efter; jeg kaldtes igjen til *Præst,* og det, *som* det skedte, saa aldeles *mod* min Villie, at jeg intet Øieblik kunde tvivle paa, det jo ret egenlig var *efter Guds,* og det gav mig Mod til at bekæmpe Døden, i mig og omkring mig, *med Opstandelsens Haab.* Herren gav Kraft, og mellem venlige Mennesker, i den venligste Natur, mit Øie har seet, levede jeg atter saaledes op, at jeg med Haab og Lyst kunde fuldføre Fordanskningen af Nordens Krøniker! Aldrig saasnart var Arbeidet endt, før det skedte, hvad Mange vist vilde forsvoret, men hvad jeg aldrig havde tvivlet om, jo vilde skee, naar jeg gav Tid: jeg fik *Præste-Kald i Hoved-Staden.*
Mit gamle, nødvendige Ønske, at kunne, i den Bye, hvorfra Vantroen udbredte sig over Landet, og hvorfra Alt hvad der skal udbrede sig over Landet, maa udstrømme, mit gamle Ønske, her at kunne enstund, uafbrudt, i Fred, forkynde *Christi Evangelium,* som det, der for de mange Millioner var, er for mig, og skal bestandig være *en Guds Kraft til Salighed,* det begyndte nu at opfyldes, og det er snart opfyldt; thi virke to Aargange christelige Prædikener Intet her, som er værdt at tale om, da virker, efter min Overbeviisning, tyve saadanne kun den grueligste Ligegyldighed, kan maaskee vel formere Kirke-Gjængernes, men vist ikke de Troendes Antal. Sandelig, skulde jeg, efter et heelt Aars Prædiken, have sagt paa Samvittighed, om jeg havde nogen Grund til at troe, jeg havde udrettet noget, da maatte jeg svaret: ja, jeg har *en urokkelig Grund* til at troe det; thi jeg har prædiket *Guds* Ord, og der staaer skrevet: mit Ord skal ikke komme tomt tilbage, men, som *Sneen* og *Regnen,* udrette det, hvortil det udsendes, men ærlig maa jeg bekjende, det er ogsaa den *eneste* Grund, den, hvormed jeg maa trodse Meget, som synes at vidne om det Modsatte. Maaskee var dette endnu den haardeste Prøve, jeg har gjennemgaaet, fordi mit gjenfødte Haab om den nærværende Slægt, og den deraf flydende Deeltagelse i dens aandelige Vee og Vel, var end som det spæde Barn, for hvem Ligegyldighed kan være Aarsag Nok til Døden; men, Gud skee Lov! ogsaa denne Fare har jeg overstaaet, ei fordi Verden endnu, i mine Øine, seer bedre ud, men fordi hvad Gud vil, skal leve, kan ikke døe, men størkes og voxer ved hver Kamp det gjennemgaaer. Man skal vist ikke trøstes eller lystes ved at see, hvad der i de sidste Aar udgjør den danske Literatur, thi naar man undtager, hvad altid maa undtages, hvad Ingen læser, med mindre de nødes dertil, da er den aldeles blevet sin Historie værdig, og nær havde jeg brudt mit Hoved fordærvet, med at udgrunde en Maade, hvorpaa man dog kunde frembringe en Smule Rørelse i det døde Hav. Jeg arbeidede derfor af alle Kræfter paa et Forsvars-Skrift for Christendommen, der soleklart skulde vise, baade hvor forsvarlig den, og hvor aldeles uforsvarlig saavel enhver Indvending som Ligegyldigheden mod den er, og det Arbeide var ingenlunde forgjæves, thi det afslørede Lunkenheden i mit eget Bryst, og gav den sit Bane-Saar, men med Formen kunde jeg aldrig blive tilfreds, thi hvor tørt jeg end begyndte, blev den dog snart saa poetisk, at jeg fandt, den var slet ikke skikket til at vise sig paa det døde Hav, og da det omsider lykkedes mig at faae den gjennemsigtig, saae jeg med Forskrækkelse, at Livet var forsvundet; men følde tillige med Glæde, at jeg var selv blevet levende igjen, og opfyldtes af et levende Haab om at see det samme Guds Under paa mange Tusinde i Norden. Som Præst havde jeg følt det, lige siden Kirke-Aarets Begyndelse, da det gjennemlynede mig, *at Natten var forgangen og Dagen kommet nær,* men som Skribent følde jeg det først, da jeg greeb Rim-Staven, der nu længe havde hvilet hos mig, mellem alle de andre Old-Sager, jeg syndes at skulle tage med mig i Graven; da følde jeg først, liflig gjennemglødet, at *for mig* var oprundet *en velsignet Nyaars-Morgen i Skjær-Sommer,* hvis Straaler jeg, nu saalænge vant til Gravens Nat og Kulde, enstund havde stræbt at fordunkle med Praasen i mig selv ɔ: med matte, lunkne Betragtninger, og tusinde, ligesaa unyttige som overflødige Betænkeligheder. Midt under denne glædelige Opdagelse, som, med Guds Hjelp, ingen Spot skal berøve mig Frugten af, modtog jeg *Ingemanns* Kong *Valdemar*, og, skjøndt det, et Øieblik, smertede mig dybt, at see den danske Histories Martyr og Patriark, vor herlige *Saxo,* skildret som en pedantisk Bog-Orm og vindtør Magister, kunde denne ubegribelige Øine-Forblindelse dog umuelig forspilde min inderlige Glæde over at høre et saa levende Dansk-historisk Ord, som det ei i mange Aarhundrede har tonet paa Marken; thi Sligt kalder jeg, for ramme Alvor, en *Helte-Opstandelse,* Begyndelsen til den ny Række af det danske Hjertes Helte-Gjerninger, der skal forklare og fuldende dets Bedrifter! Nu saae jeg da, ogsaa udenfor mig, det Haab jeg altid nærede, gaae i Opfyldelse, og vel maatte da min Morgen-Hilsen blive, i det Mindste for mig selv, en Morgen-Psalme!
Hvad jeg nu fremdeles har at gjøre, derom er det vel endnu for tidlig paa Dagen til at sige noget Vist, da man jo altid ønsker, under Dagens Løb, at see sine kjære Morgen-Drømme glædelig opfyldte, og maa dog vide, det er ei at vente, især naar Drømmene, som mine, er en Smule storladne; men dog føler jeg mig nu, med Guds Hjelp, istand til at fortsætte Nordens Old-Krøniker, fornye, og jeg haaber, formere de Danske gammeldags Psalmer, og i det Hele at lade endeel gamle gode Venner, ved Hjelp af Rim-Staven, krybe op af Graven, i det Haab, ved kjærlig Pleie af den ømme Danne-Kvinde, at samle Kræfter til et nyt Levnets-Løb. Dette er nok omtrent hvad jeg skal, og skamme maa jeg mig dybt, naar jeg, uagtet Alt, hvad mig er vederfaret, dog end stundom kan tvivle om at finde en lille, venlig Plet i Norden, hvor jeg kan have Ro og Munterhed til dette mit Dag-Værk. Vist nok er det tilgiveligt, naar jeg tvivler om, at finde en saadan Plet paa det flade, skovløse Land, hvortil hele Kjøbenhavn, nuomstunder, aandelig synes at høre, men, hvad da? Amager er dog ikke hele Danmark, snart, vil Gud, er Stenen afvæltet, som i mange Aar laae tungt paa mit Hjerte, og naar jeg da, saa godt som jeg kunde, har forkyndt Evangelium i Danmarks Hoved-Stad, da, synes mig, er jeg fri, som Fuglen i Luften, og kan tage mit Sæde i Norden, *hvor* det *skal* være, hvor *Gud* vil *berede* mig *Plads!* Sandelig, det er mit, maaskee vel urimelige, men derfor ingenlunde ugrundede, Haab, at Gud, efter de *atten,* vist nok slet for Ham, men ei for Verden, bestaaede *Prøve-Aar,* vil skjænke mig en lille Plet, hvor jeg kan prædike hvad jeg troer, synge hvad mig synes, og fortælle hvad jeg seer, uden at drages med den plumpe Spot, den aandløse Selvklogskab, den latterlige Storagtighed, det iskolde Haarkløverie, kort sagt, det hele døde Væsen, som er Tidens Pestilents, og var hidindtil baade indvortes og udvortes min Plage! Hvor forgjæves det er at brydes med denne gamle Trold-Hex, hvis rette Navn er Lige-Gyldighed ɔ: *aandelig Følesløshed,* det lærde alt i gamle Dage Thor hos Udgaards-Loke, men det er af de Ting, Ingen troer, før han har prøvet det; nu derimod, da jeg har lært, man falder snarest, naar man slaaes med *Ingen-Ting,* nu længes jeg ret inderlig efter en lille Kreds af venlige Medarbeidere, der, uden at bryde sig om Hexen, stole paa Herren, og stirre stadig paa *det store Maal,* Han sikkert vil, skal naaes: *Oplivelsen af Nordens Helte-Aand, til christelige Bedrifter, paa en, med Tidens Tarv og Vilkaar, passende Bane!!*
Ingen behøver at fortælle mig, hvor urimeligt et Haab det er, jeg stedse har næret, og venter nu daglig at see stadfæstet; thi det kan jeg sige mig selv, det raaber Alt omkring mig; men Guds Ord siger mig, *at Døden aldrig skal faae Bugt med Herrens Menighed,* Nutidens Betragtning viser mig, at skal det Guds Ord bestaae, maa der skee en vidunderlig Opvækkelse, og det er ingenlunde blot Frændskabet, der har avlet mit Haab om at see den i Norden, det er hele Menneske-Historien, der som Guds Finger peger derpaa, det er hele Nordens Historie der viser mig Forberedelsen dertil, af den Forsyns-Haand, der tager aldrig feil, og kan umuelig hindres fra at naae sit Maal! At det beroer paa os selv, om vi vil høste, hvad Fædrene have saaet, og at det er nemt at undgaae, det veed jeg godt; thi selv Guds eget Folk gik jo, for Største-Delen, glip ad de store Forjættelser, som nødvendig maae troes og elskes, hvor de skal kunne opfyldes til Glæde; men derfor er jeg lige sikker paa, at *Danmark* er *Historiens Palæstina,* saa, skal noget andet Folk berøve *Børnene af Dan og Skjold* deres deilige Arv, da kan det kun skee, ved at tilegne sig Fædrene, som de vanartige Børn selv forskyde, ligesom Israels Arv i Aanden kun gik over til de Hedning-Stammer, som i *Christo* levende tilegnede sig *Abraham, Isak* og *Jakob!* At jeg imidlertid om Danmarks Folk haaber det som bedre er, det viser vel hele min Bane, men dog især dette Rim; thi klarere, end med det, kunde jeg umuelig kundgjøre den Tro, at, trods alle synlige Mærker, *er Danmarks Døde dog kun Daanede, som skal nu bradt opstaae,* og mit Haab er mig saameget des sikkrere, som jeg bestandig klarere seer, at jeg selv oprindelig er af en anden nordisk Stamme, der kun ved Sammen-Smeltning, med det Danske Hjerte-Folk, kan gaae i lige Arv! Enhver, som, ved Dagens Lys, betragter min Færd og min Skrift, skal vist, naar han er aandelig hjemme i Nordens Historie, sande, at Danskheden i mig ei kan være naturlig oprundet, men maa være historisk indpodet; thi saa haardt, med Venne-Hug, slaaer ingen Dansk, og skulde Danskheden i mig baaret, hvad mig er mødt paa Marken, da maatte jeg for længe siden være gaaet i Jorden, som jeg gik, da den skulde bære Sit: *Forhaanelsen af Moders-Maalet i vor Moders egen Krønike!* Det er og aabenbart, at saalænge jeg fulgde min Natur, og betragtede Norden med mine egne Øine, fandt jeg mine Fædre mest tilfjelds, mit Moders-Maal paa Island, mine Helte hos Snorro, mit Valhald i Edda, og kun efterhaanden, som jeg stræbde at see med Historiens Øie, i Bibelens Lys, efterhaanden, som jeg lærde, at Livet, skjøndt det klarest viser sig i *Hoved-Staden,* dog udgaaer fra *Hjerte-Kamret,* seer man, jeg dalede, og sank først seent, halv stræbende, halv strittende, i Bølgernes Skjød, saa jeg maatte, som *Gorr,* seile længe, før jeg fandt mine Frænder paa de Danske Øer, mine Helte hos Saxo, og mit Valhald i Rim-Krøniken. At jeg nu ikke vil adskille, hvad Gud, klarlig i Historien, og følelig for mig selv, har sammenføiet, men at jeg tvertimod bestandig, baade indvendig og udvendig, maa arbeide paa Sammensmeltningen af hvad jeg føler, kun forenet, kan naae Maalet, er dog vel begribeligt, og jeg har aldrig været længere end nu fra at opgive Haabet om et kjærligt Ægteskab mellem *Edda* og *Rim-Krøniken,* som mellem *Thor* og *Freia!* Det er da Slutningen, at i Nordens Helte-Grav har jeg gjort Stalbroderskab med de *elskelige Kæmper* af alle *tre nordiske Stammer,* saa nu vil vi følges ad i Liv og Død, men da vi har lært, det er pinligt at døe, før man har fyldt sine Dages Tal, saa vil vi nu opslaae vort Paulun, hvor man vil lade os leve, og er det ikke her, saa trøste vi os ved, at overalt hvor vi komme, med Oldtidens levende Minde, der føre vi i Grunden Fæderne-Landet med os, især da *vort rette Fæderne-Land* dog er heroventil, *hvor Han boer, af Hvem al Faderlighed haver Navn!!!*
Ingen kan finde det rimeligere end jeg, at man i Almindelighed vil erklære disse Oplysninger, saavelsom Rimet selv, for idel Sværmerie og Galmands-Værk; thi Ingen er blevet føleligere erindret om, at denne er det attende Aarhundredes uforanderlige Dom om alt Aandeligt; men jeg nærer ret med Flid det urimelige Haab, at dette Skrig imod Aanden ei meer skal kunne løfte sig paa Marken, uden at møde den Afskye det fortjener; thi skal det kaldes *Sværmerie Alt hvad der gjør os aandelig levende,* uden videre Spørgsmaal om *Kilden, hvoraf Livet* udstrømmer, eller *Maalet hvortil* det stræber, da veed jeg, at hvert Hjerte, hvori der er en god Blods-Draabe af den velsignede Kilde som sprang i danske Helte-Aarer, at hvert saadant Hjerte vil heller med et gudeligt og elskeligt Liv *adle Sværmer-Navnet,* end, for at kaldes *fornuftigt* af *Daarer,* tilintetgjøre sig selv i en *aandelig Død!*
*Christianshavn den 12te August 1824.*
*N. F. S. Grundtvig.*
*Residerende Capellan ved Vor Frelsers Kirke.*
**G**uds Fred!hvor Ibygge,Paa Markogpaa Fjeld,I Bøgenes Skygge,Ved Elvenes Væld!Guds Fred over Skoven,Hvor Stammerne staae!Guds Fred over Voven,Hvor Snekkernegaae,Som ankre, som flagePaa festlige Dage,SomendtoneFædrenes Flag!Guds Fred, som den fandtesVed FædrenesBarm,Guds Fred, som den vandtesVed Frelserens Arm,Guds Fred, som den thronerHvor Kjærlighed boer,Guds Fred, som dentonerIHytter af Jord,Som selv jeg den nyder,Tilønskerog byderJeg Brødre og Frænder iNord!*Guds Fred*og*God-Morgen!*Paa Markogpaa Fjeld!Forvundet er Sorgen,Migpindei Kveld,I Midnattens Mørke,DaHel-Hanengoel;Da Mulmet iStørkeSig værged mod Soel:Da Natten med Dagen,Michaelmed Dragen,Mig tykdes at kæmpe omNord!Om drømt eller vaagetJeghaveri Nat,Om lukket varLaaget,Hvad helleropladt,Om sovet som Fugle,Om vaaget som Mænd,Jeg har i minKule,Er dunkelt migend;Men i mig dog GlødenVistdrogesmed Døden,Som døende, ulmende Gnist!Om Dagaltvaroppe,Da Skyggerformig,I Træernes Toppe,Sig rusted til Krig,Og tykdes mig vandre,Som Storme i Løv;Om lydhør,trodsAndre,Jeg var, eller døv,Detdagesmed Tiden,Og altid er KvidenSom føles,ogvirkelig til!OmNebtil atsjungeMig voxed af Bryst,Om Mere paa TungeMig lagdes end Lyst,Om Soel vilde gjemmeLidt Guld i min Mund,Om Sæde og StemmeJeghaveri Lund,Om Sang eller SukkeSadnæst vedmin Vugge,Det er hvadendikke jeg veed!At Natten er svundet,Med Skyggernes Hær,Og Solen oprundetTilhelteligFærd,At glødende VovenHar favnet dens Glands,At straalende SkovenDen byder sin Krands,At liflig min TungeHar Lyst til atsjunge,Det ingenaftrætte migskal!Ja, Lyst til atsjungeJeg har nu om Alt,Hvad Øre og TungeJeg værdhaverkaldt:OmMosesogMimer,Om Himmel og Jord,Om Alt, hvad sig rimerMed Aand og med Ord,Om Lys fra det Høie,Om Glimt i vort Øie,Om Gnisten i Staal og i Flint!Ja, Soel i det Høie!Ei du som nu staaerStøv-Hytterfor Øie,MedDødninge-Kaar,Men du som har straaletI Kraft og med Glands,DaOrdetvarMaaletFor Syn og for Sands,Dig vilde jeglove,Som Fuglen i Skove,Som Stjerner i Dagenes Gry!Og, deilige Maane!Ei du, som medIil,Maa stjæle, maa laaneDit Dødninge-Smil,Men du, som harluet,Saa lun og saa klar,Da Aanden blev skuet,Som Ild underGlar,DitNyog ditNædeEr værd atomkvæde.Ei Bytte gjør du paa Bedrag!Thi bandt jeg dig gjerneAf Straaler en Krands,Høihellige Stjerne,Som skjuler din Glands;Du Soel under Dække,Lys-Billedaf Ham,Der sig lod paalæggeVort Aag og vor Skam,IStøvsig lod svøbe,ForStøvetat døbe,Atklaremed Ild og med Aand!FuldværdatomkvædeOgkalder jeg dig,Som favner med Glæde,En Bølge saa liig,YdmygeligVarmenAf Solen bag Sky,Og føder iBarmenDa Lyset paa Ny,Du Skabning af Aanden,Af Gudhjerte-Haanden,Du deilige Maane iLøn!I Stjernerfuldmange,Som knæle i Sky,Med jublende Sange,Naar Skyggerne flye,Naar Solen medStørkeOpstiger fra Hav,Og levner kun MørkeEn lysnende Grav,Gid I vildebæreMig Kvad til Hans Ære,Som kalder hver Stjerne ved Navn!Da skulde jeg lære,Hvad Faa ikkun veed,I Runerfuldsære!Med eder Beskeed,Som Tidender føreOm Solstraale-Rov,PaaAarvaagersØre,PaaAlsvidersHov,Paa Skjoldet hint tykke,Af Skye og af Skygge,Som mørkner den straalende Gud!Dog,Vogn i det Høie,Hvad,ristetpaa Hjul,For stærblinde ØieSig dølger i Skjul,Hvor godt det sig rimer,Hvor sært du end gaaer,Derom jeg afMimer,Somveeddine Kaar,En Sang hørde kvæde,Hvis Toner med GlædeJeg laaner minDværgemaals-Røst!OgSleipner, du letteFod-Gjænger paa Hav,Mig undtes at gjætteEt Granom denStav,Der staaer paa din Tømme,Og røber din Færd,Skjøndt ei at bedømmeJeg vover dit Værd;Thiendingen TaleOm Runen paa HaleJeg hørde, som tykdes mig klar!Om Runen paa RavetOg Guldet saa purt,PaaKlingenfra Havet,Paa Vin og paaUrt,Paa Bringen afGrane,PaaIssenaf Muld,Paa Vingen af Svane,Paa Neglen afSkuld,PaaOld-BragesTunge,Jeg den hørdesjungeSaa Gjenlyd det gav i mit Bryst!Om Røsten jeg hørde,Om Gangen jeg gik,Om Ordet jeg førde,Om Øiet jeg fik,Om Morskab ogMøde,Om Døn og om Klang,Derom iDag-RødeSkal lyde min Sang,Vil Gud, som jeg gjætter,Af større ForsætterSom Dag-Værk fuldbyrdeset Gran!I Kveld var det broget,I Nat var det tyst,I Morgesfuldtaaget,Men nu er det lyst;Hvad Dagen skal bringe,Det gjættes vel kun,Dog ei bredes VingeFor Intet i Lund,Og altid en GjerningDet spaaer, naar Guld-TerningHentriller paaBlad-Tavle-Bord!Ei Løvspring man finder,INordenpaaStav,Før Solen oprinderAf nordlige Hav,Ogskyndeligkommer,Har først vi kun Vaar,Den nordiske Sommer,I Dag som i Gaar;Om Høsten vil lykkes,Derom kan man tykkesFor Tiden, omtrent hvad man vil!Det første, jeg mindes,Dog kun som en Drøm,Ved Spor, som defindesfindetekstkritik er afhandlet i ACCESS,I Tankernes Strøm,Af hvad dermon skrideSaa let over Hav,Som Rimene glideEn Skjald overStav,ErDværgemaals-Klangen,Valkyrie-Sangen,I Midvinters bælgmørke Nat!Jeg drømde, at,slagetAf Marken, paa Fjeld,Af Lykken bedraget,Jegvankedi Kveld,Bortblæst var minStørke,Og myrdet min Ro,Med Rædsel, i Mørke,Jeg savned min Tro,Mit Hjertes Veninde,Somgik mig af MindeI Hjerne-Vildfarelsens Aar!Jeg drømde, atStavenVar over mig brudt,Af Verden til GravenOg Glemsel forskudt,Jeg drømde,fuldgjerneJeg laae under Muld,Beklaged minStjerne,Mengræd ei forGuld,Nei,græd kun forStørke,Og gjøs kun for Mørke,I Midvinters troldskumle Nat!Jeg drømde, mig vakdeEn Gubbefuldsær,Hvem Haanden jeg rakdeTilunderligFærd,Lod gjerne mig hævePaa Gangeren op,Dersyndesat svæveSom Fugl over Top,Lod Øiet forbinde,Og fulgde i Blinde,PaaSleipner, den Gubbe saa kjær!Jeg drømte, fornøiet,Jeg stod i en Sal,Heel liflig for Øiet,Skjøndt dunkel og sval,Altsom jeg mig tænkerEt udhulet Fjeld,Hvor Nord-Lyset skjænkerEn Skumring i Kveld,Hvor Glimt, som man gjætter,Langt mere forjætter,I Guldets og Gaadernes Hjem!Jeg drømde, at HelteOpstege af Jord,Med Klinger i Belte,SomKæmperiNord,Og Harpen slogBrage,Med Fingre af Guld,Saa aldrig der MageVar hørt over Muld,Og herlig, med Klangen,Valkyrie-SangenHenstrømmed i dundrende Chor!Den Gubbe, som vakdeMig op af minSlum,Et Bæger mig rakdeAf Mjød under Skum,Han bød mig udtømmeDet breddfuldeMaal,Og glad jeg, i Drømme,DrakAsernesSkaal;Daløstes min Tunge,TilDraperatsjunge,For Helte, iHaldog paa Høi.Nu Gubben tilbageJeg fulgdeurædd,Som Drømme saafageVi fore afsted,Jeg sad under Kappe,Men saae dog i Smug:Af Fødder,fuldrappe,Var Otte i Brug,Som Aarer paa SnekkeSaasprang de i Række,Saatraadte deBølgerne blaa!Han gjorde mig Ære,Den Gubbe saabold,Gav Sværd mig at bære,Med Hjelm og med Skjold;MinÆthan nedregnedFraTokeiFyn,Med Korset hantegnedMit Øie tilSyn,Og bød mig saa bære,TilNornernesÆre,PrimsigningensBanner iNord!Nu følde jegStørke,Nu havde jeg Ro,Paa Lys over MørkeJeg turde nu troe,Slet Intet migfeiledAf hvad som forsvandt,Mit Skjold det afspeiled,Saa Skyggen jeg fandt,Med Skyggen fornøiet,Thi livlig for ØietI Skjold-Speilet rørde sig Alt.Jeg saae, hvor de strede,Om Himmel og Jord,DeKæmpersaa vrede,Som Freden forsvor!I Alt hvad medStørkeSig teedeengang,Saae Lys jeg og Mørke,SomNornernetvang,Og ledte medListe,Til Meer end man vidste,TilMaaletMaaledtekstkritik er afhandlet i ACCESS, til Klarhed i Alt!Jeg saae, hvor de glimted,Og blegned saa brat,De Stjerner man skimtedI Heden-Olds Nat;Jeg saae hvor denlued,Den Herligheds Soel,Hvis Bane man skuedFra Pol og til Pol,Saae Stjerner sig bøieFor den i det Høie,Ogknæledsom Stjerne-Skud koldt!Jeg spotted de Blinde,Som tænkde, for Gud,Et Fristæd at finde,Bag Muldvarpe-Skud,Som, blinde for Solen,Sig bøied for Muld:For Støvet i Skolen,I Verden for Guld,Jeg saae og jeg sagde:Med Flid de fralagdeSom Daarer sig Menneske-Værd!I Nord-Lyset skuedJeg Solens Herold,Somsol-ligestlued,Skjøndt Glandsen var kold,SaaBragedet gjættedPaa Tidernes Skjold,HvadChristusudrettedPaa JorderigsBold,Saa*Christus*kun gjorde,Hvad*Thor,*skjøndt han turde,Besmittet, dog mægtede ei!Jeg drømde, atMærkeForAanden jeg bar,AtBrynie-SærkeSom Klæde jeg skar,At kjækt paavor Alder,AfLokebesat,Jeg hævnedeBalder,I Gudernes Nat,Ogskarvelmed Sværdet,I Slange-Blod hærdet,Den blindfødteHødurfor Stær!Det Alt jegendmindes,Men kun som en Drøm,Hvis Aarsag dog findesI Tidernes Strøm.Paa Skygger jeg stirred,Men ikke paa Tant,Sig Tanken forvirred,Men Synet var sandt,Med Skygger jeg fægted,Det var, hvad jeg mægted,Som Gjenlyd fra Skyggernes Land!Det Næste jeg mindes,Det var ingen Drøm,Thi i migendfindesDen levende Strøm,Som lædsker og kvæger,Med Vædefuldsød,Som dybt mig bevæger,I Lyst og i Nød,Ja, Kjærligheds-Strømmen,SomklaredeDrømmen,Tilbeder, lovsynger min Sjæl!FraHøielofts-Salen,Hvad Fæderne sang,OmRosen i Dalen,Til Hytten nedklang;Om Troen i Hjerte,Om Sjælenes Daab,Om Glæde i Smerte,Om levende Haab,Om Kjærligheds Finger,Som Hjerterne tvinger,MigspurgdeenunderligRøst!Jeg følde, at,slagetAf Marken, paa Fjeld,Af Skygger bedraget,Jeg raved i Kveld;Bortblæst var minStørke,Og myrdet min Ro,Det tordned i Mørke:Og havde du TroeTil Bjerge at flytte,Det kan ikke nytte,Naar steenhaardt er Hjertet og koldt!Mig tykdes, atStavenVar over mig brudt,Til Værre end GravenAf Herren forskudt;MitStøvjeg foragted,Min Sjæl var mig Alt,Jeg Døden betragtedI aandig Gestalt,Med Døden i Hjerte,Jeg følde ei Smerte,Men blegned og gjøs for mig selv!Dalærdejeg Arme,I Midvintersval,At Lys uden Varme,Er Helvedes Kval;Ei græde jeg kundeFor Gud eller Ven,Kun grue og grunde,Og grue igjen,Jeg kæmpe mig vildeTil Kjærligheds-Kilde,Omskabe jeg vilde mig selv!DuJord-Klimp, du Synder!Hvad tænker du paa?Hvad Kjødet begynderMaa Aanden forsmaae!Du Gud vil undvære,Til du er Ham lig,Nei, giv Ham sin Ære,Saa hjælper Han dig!Fra Døden til LivetKun Een det var givet,Paa Vinger, at hæve sig selv!Saatugted mig Aanden,Med trøstende Ord,Og bar mig paa HaandenTil Kirke i Chor;Der Selv Han mig døbde,Til Anger og Bod,Og Han som oskjøbdeFra Død med sit Blod,Han skjænked mig Livet,Som Ham det er givet,Med Kysset i Kjærligheds Kalk!Gakud, sagde Aanden,Forkynd over Land,At Daaben, trods Haanden,Er mere end Vand,At Nadverens Naade,I Viin og i Brød,Paa underfuld MaadeKan frelse fra Død;Ved Midvinters Tide,Du selv fik at videHvadglimrendeSkygger formaae!Mit Sværd dig har saaret,Min Haand dig har lægt,Til Kampestdubaaret,TilMaalog til Vægt;Stik Sværdet i Skeden,Som feil du har brugt,Tænkimmerpaa Freden,Saa strider du smukt;Mit Sværd jeg dig laaner,Hvad for detneddaaner,Det vækker forklaret jeg op!Du Sværdet skal bæreI Sandhedens Gjord,Du Verden skal lære,At fast er mit*Ord,*Ja, Verden skal finde,Paa dig og din Færd,At ei gaaer i Blinde,Den jeg giver Sværd,At myrdes kan Ordet,Men aldrig, ved Mordet,Berøves sit evige Liv!Slet intet du mægter,Kom vel det ihu,Saa ei dutilfægterDig Afmagt og Gru!Paa Gud skal du bie,OmogHaner seen,Det ellers maa svieTil Marv og til Been,Hans Timer og DageGaae frem og tilbage,DuJord-Klimp! tie stille for Gud!Udraab kun, at Ordet,Som skrevet det staaer,Bogstavelig jordet,I Aandenopgaaer,Til Ham at afbilde,Som, efter sin Død,Beviiste med Snilde,AtOrdet blev Kjød,Vil altid bevise,At Ordet er Spise,AtOrdet er Liv og er Aand!Udraab kun, at Striden,Med Raad og med Daad,Udraab kun, at Tiden,MedSmilStaaltekstkritik er afhandlet i ACCESSog med Graad,Skal Kronen forgylde,Til Kongen saa from,Som hid, i dens Fylde,Med Fred-Lyset kom,Sommildeligbier,Til Orgelet tier,Med SeglenogDommens Basun!Udraab kun: hvert ØieSkal see Ham i Glands,Hvert Knæ sig skal bøieI Kraft-Navnet Hans,Hver Menneske-Tunge,Somtonerpaa Jord,Skal vidne ogsjunge:Den Herre er stor,Til Faderens Ære,Velsignet Hanvære,Vor Broder, vor Frelser, vor Gud!Lad Øiet kun stirrePaa Tidernes Tegn,Men ei sig forvirreI Mythernes Egn!Udraab hvad du skuer!Fortæl hvad du veed!Velsign mine Duer,Hvor de synke ned!Frygt aldrig for Fienden!Men vogt dig forVinden,For Skinnet af hvad jeg har sagt!Naar Lyset, du skimter,Af Ordet opstaaer,Da siig, hvor det glimter,Hvadsikkertdet spaaer;Thi Himlen skal svinde,Og Jorden forgaae,Men Ordet skal vinde,Og Tegnet bestaae,Som Ordene lyder,Hvad Tegnet betyderMaa Aanden som gav det forstaae!Saa gjør nu dit Bedste!Paa Ordet giv Agt!Jeg kun vil stadfæsteHvad selv jeg har sagt;Men skuldeogHelteJeg skabe af Been,Og skulde jeg smelteMig Hjerter af Steen,Ei svigte skal Ordet,Men herlig, trods Mordet,I Aanden forklaret opstaae!Saalød fra det Høie,Hvor stille jeg sad,Med Ordet for Øie,En Røst overBlad;Jeg lytted, jeg lovedDen Herre saa blid,Jeg ypped, jeg vovedDen standende Strid,Jeghøded, jeg hugged,Jeg sang og jeg sukked,MinHugstod til Seier og Fred!Jeg tog nu mit Stade,Hvor Gud mig det gav:PaaBabylonsGade,VedDanielsGrav,Hvor sidste Gang OrdetI Psalmer gjenlød,HvorLuthervarjordet,Hvor Troen var død,Hvor Stenenaltkneiste,SomSagaopreisteTil Tegn ved hensmuldrede Been!Der stod uforfærdetJeg ikke som Steen,Men blottede Sværdet,Og var ikke seen,Med Straalen iStørke,Atvise paa Skjold,Han streed ei for Mørke,DenKæmpesaa bold,Hans Sværd var en Straale,Som godt kunde taaleAt prøves i Helvedes Ild!Som Sværdet,saaHuset,Han bygged for Gud,Ei sank det i Gruset,Trods gloendeSkud,Thi Grunden var ægte,Og Muren stod fast,Om ogsaa hver LægteI Luerne brast;Hvad Staalet kan skjære,Kan Baalet fortære,Men Haandogmed Staalet fornye!Som Huset,saaHarpen,Han slog overMuld,FraElbentilSarpen,Med Strænge af Guld.Kast Harpen paa Baalet!Den Strænge-Leeggild,Som trodsede Staalet,Den taalerogIld,Sit Offer den bringer,Og klarere klingerUdglødet, den*luttrede*Stræng!Som Harpen,saaBogen,Der bærer hans Navn,Og skimler i Krogen,I Skyggernes Favn;Hvad Haanden harmalet,I Røg kan opgaae,Hvad Tungen har taletSkal luttret opstaae,Paa glødende VingerFra Baal sig det svinger,Som Stjerner til Himlen saa bradt!Som Bogen,saaBarnet,Han avled paa Jord,Udviklet af Garnet,Oplært af Guds Ord,Sin Moder at ære,Og til hendes Værn,At træde og bæreSelv gloende Jern,Mens stille hun binderSin Krands af Kjær-Minder,Med Taarer ved Faderens Grav!Er Øiet ogMaaletEiGrundefor Dyr,Skal Barnet paa BaaletBevise sin Byrd;For Barnet atbraskeDet klæder kun slet,Men see, om hans AskeEi giver ham Ret,Saa af den sig hæver,Mens Baaletendbæver,SomKæmpehans Fader paa Ny!Som Barnet,saaBordet,Han dækked iChor,Til Ære for Ordet,Som Barnet kun troer,Til Gavn og til GlædeFor alle de Smaa,Som gjerne til SædePaa Skamlerne gaae,Og gjerne staae SkrifteFor Ham, som vil stifteEt kjærligt, et evigt Forlig!Ja,Bordet, som DaarerForagte nusaa,At det ikkun TaarerAt tolke formaae,Deraf kan I brænde,MedDugen, hver Splint,Men,om, til den Ende,Ispringe i Flint,Ei Sølvet og Guldet,Udluttret fra MuldetI Smelterens gloende Ovn!SaalængeendfindesIStøvetet Savn,Der kun kan forvindesI Frelserens Favn.Saalænge skalBordet,Med Sølv og med Guld,Med Troen paa Ordet,Staae høit overMuld,Og Hjerter forene,Som levende Stene,Til Piller i Faderens Huus!Ja, selv naar udtømmetErKalkenpaa Jord,Og atter indstrømmetI Englenes Chor,Skalendi Guds RigeSig reise detBord,Thi aldrig kan svigeEt Sandhedens Ord,Og sagde Han ikke:Det Ny vil jeg drikkeMed eder i Faderens Land!Saa, ivrig med Tunge,Og dristig med Pen,Jeg Sværdet lodsjungeOmBibelensVen,Jeg Ordet lod virkePaa gammeldags Viis,I Skole og Kirke,Til Fædrenes Priis,Jeg Ordet lod dømme,Og Aanden berømme,Som Ordet gav levende Kraft!Naar Røsten sig hæved,Som Stormen udfoer,Da fnøs eller bævedDens Fiender iNord,Da lyttede alleSom troed Guds Ord,Med*Brun*og med*Balle*,De Gamle iNord;Med Seier i Vente,Paa Mælet de kjendteI Barnet hans Fader igjen!NaarLutherhin lille,Som i migopstod,Sad troende stille,Og Bogenoplod,Da saae jeg en KjerteAf Ordetopgaae,Dalegdei HjerteLys-Englene smaa,Da sang de: fra OvenVi komme til Skoven,Fra Himmelen høit kom vi her!Paa bølgende Buer,Paa Danne-Brogs Tegn,Jeg kjendte de DuerFra Lys-Havets Egn,Som Tidende bringerMed levende Røst,Med snehvide Vinger,Og høirøde Bryst,Jeg maatte mig bøie,For Bud fra det Høie,For Aanden ærbødig til Jord!Alt hvad jeg da hørde,Hvad dunkelt jeg saae,Hvad inderlig rørdeLys-Englene smaa,Det gav jeg min Stemme,Skjøndt tit det var sært,Jeg kunde fornemmeDet Aanden var kjært,Og Ham, som mig døbde,Til Ham, som oskjøbde,Jeg skyldte min Røst og mit Liv!Nu lød over Vange,Nu lød overNord,I Suk og i Sange,EtunderligtOrd,Fuldmørktfor de Fleste,Men rørende dog,Til Spot for det Meste,Naar ei det nedslog,Til Lyst, naar i Drømme,Jeg Skygger lod svømmeSom Svaner paa Tidernes Hav!Ei Tale iTaagetJeg sendteom Land,Som Fuglen jeg vaaged,Og drømde som Mand,Min Sang har ei sveget,Og svigtervistei,Jeg drømde om Meget,Somender paa Vei,Men Kornet fra Halmen,Og Drømmen fra PsalmenJeg skjelned og skildte med Flid.At Meget begravetDer laae under Muld,Og Meget i Havet,Atligne vedGuld,Ja, ædle MetallerI Klippernes Skjød,OgMynt, som Koraller,Hvor Snekkerne flød,De Lys, jeg saae lege,Nu blaa, og nu blege,Mig meldte, mig røbed i Kveld!At der er det Meste,Hvor mindst man det seer,Hvor kun for de FlesteEr Strand-Sand og Leer,Hvor Mange vil tænke,Naar hver tager Sit,Den fattige EnkeMaa leve paa*Kridt,*Har Vand kun at drikke,Er nødt til at tiggeOm Smuler fra rige Mænds Bord;At der er det Bedste,I Bund og iBalk,At der er det Næste,I Kridt og i Kalk,At der er det Klare,I Belt og i Sund,Hvor Snekkerne fare,Som Fugle i Lund,At her, under Jorden,Er*Guldet fra Norden,*Det skimted jeg dunkelt i Kveld!Jeg skimted, jeg gjætted,Hvad rimelig-viisDeGrav-Lysforjætted,Til Fædrenes Priis,Af Syn og af Gjætning,Med Kridt og medLim,Jeg gjorde en FletningIRoskilde-Rim,SomRoskilde-KnøseEngang skal opløseOgklaretilRoskilde-Vand!Nu kom der en Due,Med Danne-Brogs Tegn,I bølgende Bue,Fra Lys-Havets Egn,EilegdeforindenLys-Englene smaa,Men strømmed paa Kinden,Som Bølgermon gaae,Det varslede Mørke,Thi Lys udenStørke,Det skaber en Tus-Mørke-Stund;Med Godset du rutter,Og ødsleri Løn,Godt nok med denLuther,Ret smukt af hans Søn,Men min er Omsorgen,Mig selv er jegnæst,Jeg ogsaa i MorgenVil byde til Gjæst,Din Gjæld jeg dig skjænker,Men bie, til jeg bænker,Ogskjænkerdighuldi minHald!Gaknu til de DanerOgNorbaggersmaa,Hvor Gjengjæld du ahner,ForFørtekstkritik er afhandlet i ACCESShvad jeg nok saae,Du utro HusholderDem skjænked i Smug!Gaktil dem, du Tolder!ForsnildeligBrugAf Pennen ogFristen,De deresJævn-ChristenTaknemmelig laane vel Huus!For Resten, vær rolig,Blivvaagen, giv Agt!Jeg holder det troligAlt hvad jeg har sagt.Hvad selv du i DrømmeHar seet eller hørt,Maa Aanden bedømmeSom har det fremført,Maa selv du forsvare,Og lade forklareVed Lyset med Tiden sig selv!Saamælede Duen,Og vilde nu bratUtrøstet paaTuenMig Armeforladt,Da greb, i min Vaande,Om Vingen jeg fast,Da kom jeg i Aande,Og raabde med Hast:Jeg gjorde mit Bedste,Nu er jeg din Næste,Med Livet jeg slipper dig ei!Visthaverjeg Brøde,Hvohaverei den,Men Frelseren døde,Og Gud er min Ven,I Sønnen er Livet,Paa Sønnen jeg troer,Og Gud mig har givetPaa Livet sit Ord,Han kan nu ei stødeMig ned til de Døde,Som mumle i Skyggernes Land!Gaaer Herren i RetteMedStøvet, da maaHan vinde sin Trætte,OgStøvetforgaae,Men Jorderigs DommerHar svoret og sagt:For Dommen ei kommerHvo med mig gjør Pagt!Paa Ordet jeglider,Med Ordet jeg strider,Med Livet jeg slipper dig ei!Saalærdemin FaderMig Kampen med Gud,Han ingen forladerSom holder den ud;Forlader ei SineI Skyggernes Land,Vil Sjælen til PineEisætte i Band,Som lod sig forhaane,Af dem som ei skaane,Men haane Hans hellige Ord!IValmue-Taage,I klingrende Frost,At vente og vaage,Forsvare sin Post,Hvo det kan fuldbringe,Kan ogsaa, fra Jord,Til Himlen sig svinge,Saa let som Guds Ord,Men Herren det nægter,At Nogen det mægter,Undtagen Han selv og hans Aand!Han Selv lod mig lære,AtStøvkuni Løn,Har Eet atbegjærebegjæxetekstkritik er afhandlet i ACCESSMed Suk og med Bøn,Det søgde jeg efter:At bygge og boe,Hvor Sjælen har Kræfter,Og Sindet har Ro,Hvor Gud alle DageEr stærk i de Svage,I Herrens det deilige Hus!Han veed det, som skuerHvad Hjertet attraaer,At bedre mig huerEn Dag i hans Gaard,OmogiNat-Røde,Som Fienden har tændt,Min Hytte maa gløde,Naar Værket er endt,End tusinde Døgne,Omtaagede,søgne,Kun skjønnepaa Skyggernes Maal!Han veed det, som kjenderMin inderste Lyst,At hvad sig end venderOg krymper i Bryst,Paa Tærskelen tagerJeg heller min Plads,End høit jegfremragerI Verdens Pallads;Førlavest paa SkamleI Lønhos de Gamle,End høit i de Selv-Kloges Lag!Han,vedsine Sale,VistRede ogLye,Til Spurv og til Svale,Vil skjænke paa Ny,Han ei vil udjageDen ringeste Fugl,Som under Hans TageKun søger et Skjul,For der at udlægge,For der atopklækkeEt Kuld til Hans Herligheds Priis!Han saae mine Tanker,Ved Dag og ved Nat,Hvor ensom jegvanker,Af Verden forhadt,Hvor Ingen mig kjender,Som under mig godt,En Fremmed blandt Frænder,Selv Drenge til Spot,Han veed, hvad der kvæger,Trods Malurtens Bæger,Mit Sind og mit Hjertei Løn!De fremmede Frænder,Paa Markogpaa Fjeld,Som ikke mig kjender,Jeg spaaede Held;Mig tykdes, iNordenJeg Helgene saaeOpstige af Jorden,Og Bølgerne blaa,For Vidne at bære,Til Frelserens Ære,Om Livet, Han Dødninger gav!HarStøvetog Mindet,Af FædrenesOld,Mit Øie forblindetFor Runer paa Skjold,Saa Skygger af LivetFor Varsler jeg tog,Jeg dog vel med SivetMig selv kun bedrog!Jeg loved kun Lykke,Til dem som vil byggePaaZionsden prøvede Steen!Visthaverjeg feilet,I Skjøn, som iSkud,Dog altid i SpeiletJeg ledteomGud,Og sikkert den KjerteOpsteeg af Hans Ord,Som trøsted mit HjerteMed Haabet omNord,Den fløi mig i Haanden,Hvor herlig i AandenOpstod de hentørrede Been!Naar Lænderne bæved,Og Hænderne sank,Mit Øie sig hævedTil Stjernen saa blank,Som stod overNorden,Ogstørkedmin Tro;Skal nu under JordenJeg søge min Ro,Skal Haabet mig briste,Skal Huset jeg miste,O, gid jeg da laae under Muld!Velan! du har vundet,(SaaRøsten nu lød)Du Naade har fundetI Liv og i Død!Vil ei duudvige,Velanda, saa bliv,Naar god du tør sigeFor Brødrenes Liv;Men Han, som paa GaaderForstaaer sig, dig raader:Gakud, og tie stille for Gud!Til Himmelens FaderDit Haab du har sat,Han ei dig forladerI Nød eller Nat!Den Fjer, du har fattet,Behold den til Pen,Det vordervelskattet,Som skrives med den!Guds Timer og DageGaae frem og tilbage,Vi samles, vi sees igjen!Ja,endfør du skuer,Igjen over Bog,De bølgende Buer,Du mærker dem dog;Naar Fjerenmon klinge,Jeg gav dig til Pen,Da rører min VingeDen savnede Ven,Da sødt sig forbinderPaarørendeMinderI Hjerte, i Aand og i Ord!Saatalede Duen,Og svang sig da bradtFuldhøitoverTuen,Og see, det var Nat,Mid-Vinter iNorden,Altligesom før,Ja Vinter paa Jorden,ISønderogNør,Hin hjertelig kolde,SomThursernevolde,Som varsler omRagna-RoksGnye!Jeg følde,fuldenePaaMarkenjeg gik,BlandtmossedeStene,Med drømmende Blik,Ei gik jeg i Mørke,Thi Maanen var klar,Men Lys udenStørke,Som Øine afGlar,Kan intet oplive,Kan Skygger kun giveEt blændende Livligheds-Skin!JegoversaaeSkoven,Som mørkned i Kveld,Saae op over Voven,Til kneisende Fjeld,Saae Skyerne blaane,OgKæmperstaae op,Hvor stigende MaaneStod klar over Top:O, havde jeg Vinge,Jeg vilde mig svinge,Didophvor det gryer ad Dag!Sørg ikkeforVinge!Mig svared en Røst,Agt ikke saa ringeDen nordiske Trøst,At Himlen iVoveDoghaveret Speil,At Hesten harBove,Og Snekken har Seil!Vilendover BølgeEngang du mig følge,Da gjæste viKæmpernesLand!En Stund er det sidenVi saaes i Kveld,Jeg haaber, med Tiden,Vienesdog vel,Du veed at de Vaaben,Jeg gav dig engang,Ei stride mod Daaben,Menfredeom Vang,Med dem over BølgeDu atter mig følgePaa Snekken med lønlige Kaar!Velkommen tilbage!Jeg svared saa brat,Din Sang og dinSage,En Midvinter-Nat,Er ei at foragte,Skjøndt Røsten er svag,Er værd at betragteEndogsaa ved Dag,Jeg nok dig vil følge,Paa rullende Bølge,TilNordensdet sandeValhald!Saa steeg jeg paa Hesten,Som mægter i Trav,Fuldsært,*Norne-Gjæsten*At bære paa Hav,Ei meer under KappeJeg skotted i Smug,Saae FødderfuldrappeSom Aarer i Brug,Men kunde, skjøndt vaagenDog ikke for TaagenSeegrandt, hvad paa Bølgen os bar!ITellemarksEgne,VedNord-Søe, et Fjeld,Som Bølger indhegne,Vi gjæsted i Kveld;HvorKulennu findes,MedvindaabenDør,Som Gubberne mindes,En Kirke var før,Med Trapperfuldsære,Michaeltil Ære,Udhugget,indhuleti Steen!See, der var vi inde,Forleden engang,Da du gik i Blinde,Og jeg var i Trang,Derendvi kan bede,Ifald du har Lyst,Men er dig dernedeFor mørkt og for tyst,Vi Herberg kan laane,Hvor Stjerner og MaaneOmskinneos venlig paaHald.Paa Loftet, paa Taget,Af Kirkenfuldsær,I Muld-Overlaget,Ved Lysetfuldnær,Der lagde iTue,Paa Løibænk af Steen,Saa hardtad til Skue,Man Fædrenes Been,EtSpade-MaalnedeDer nemt at opledeEr Støvet afKæmperiNord!Der sad jeg i Tanker,Og samlede Støv,Altsom manopsankerDe visnede Løv,Hvor sidste Gang hviledEn hensovet Ven,Det er som tilsmiledOs Skyggen igjen,Dog savne vi Aanden,Og føle i Vaanden:Kun Blænd-Værk er Skyggernes Smiil!Jeg sad, som i Drømme,Sig hvælved enHald,Velværd at berømmeForVanraade-Skjald,Om BordefuldlangeMed Drotter paa Rad,SadKæmperfuldmange,Somskaadejeg gad:Olaver,Haralder,MedNorrigesBalder,OgThjodolfmed Skjalde i Flok!Velblege og koldeDe sad over Bord,Dog blide ogbolde,SomKæmperiNord,Og naar jeg dem minded,ISturlesønsSprog,Om Bygen, somvindedIHjørungar-Vaag,OmØrnes Hus-HolderVedSolskjelogSvolder,De nikked, mig tykdes, med Smiil.Dog, see, nu fraGruen,IDødninge-Hald,Opblussede LuenForVanraade-Skjald,Da saae jeg med Smerte,At Smilet var dødt,Da følde mit Hjerte,Mig Uheld var mødt,Jeg følde paa Vaanden,At Skyggen for AandenI Maaneskins-Natten jeg tog!Og, see, nu vedGruenDet særtsig begav,Sig hæved i Stuen,Som reist i sin Grav,Med dødblege Kinder,En Kvinde saa from,Med friske KjærminderI Barmen hun kom,Paa Smilet hint bløde,Det taareblændt søde,Vor Moder jeg kjendte igjen.Velkommen, du Kjære!Jeg kjender dig godt,SaaØiet skal være,Saahimlinge-blaat,Saaaxlerhun Kaaben,Den Hav-Frue skjøn,Kjærmindelig aaben,Med Roseni Løn!Maa did jeg dig følge,Hvor dybt under BølgeEndBlomst byder Vinteren Trods?Hun nikked medBlide,Vor Moder saa kjær,Men saae til min Side,Og peged paa Sværd,Lad det blive hjemme,Saalød hendes Ord,Giv Gjæst det i Gjemme,Til Nøden er stor!For gammel er Kaaben,Den taaler ei Vaaben,Og Raad har jeg ei til en ny!Jeg sad under Armen,Som Barnet paa Skjød,Dalærdemig Varmen,Hun var ikke død.Vi kom gjennem Taage,SomNiffelhjemsTagTogtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Atdaleog vaageDet kostedUmag,Man skulde i Taagen,Vel være lysvaagen,Men lade med Flidsomman sov.Vor Moder med StyrkeMig ærlig stod bi,Saa snart i TusmørkeJeg skued en Stie,Af FødderfuldmangeI Søvne betraadt,De døde Mænds GangeDem kjendte jeg godt,Men gjøs for at ende,Med Livet i Hænde,Min Banepaa døde Mænds Vei!Med Purpur til Kaabe,Her glimrende stod,Fuldtalrige Hobe,AfKonninge-Blod,Som Støtter de stode,Paa Skamler af Guld,Mentrindtdem opgroedeKun Tidsler af Muld,Saa did vi os skyndte,Hvor Solskin begyndteAt vække Kjærminderne blaa!En Elv der med Vælde,Man kalder denSlid,Nedstyrter fra Fjelde,Mørkladen og strid,Med Bølgerne koldeNedruller en HærAf Hjelme og Skjolde,Af Brynjer og Sværd,Af Buer og Pile,Der findes ei Hvile,DerfæstespaaSkiftekunSyn.De sorteblaa Vover,Hvor Torne kun groe,Med Nød vi kom over,Paa flydende Bro,HerKæmperneginge,Som Møer til Dands,Hinanden paa Klinge,I Kreds, under Krands,Ja Krands af Kjærminder,Som deilig sigvinderOm Dalen ved Bjergenes Fod!See, Moder, jegmeldte,Her Blomsterne groe,I Skyggen af Helte;Her Aanderne boe!For godt digmon hue,Da svared hun snild,Hvad stolt er til Skue,Endskjøndt det erSpil,Thi Skygger du finderKun her af Kjærminder,IEfter-Skinkolde af Dag!Vivandt overBjerge,Det var ikke let,De stod for at værgeDen yndigste Plet,Hvor Bøgene slyngeSig deilig paa Skraa,I Krands om en KlyngeAf Høiene blaa,Af duftende Bølger,Som godvillig følgerKun Nattergal-Aande i Sang!O, her er din Vugge,Vor Moder saa kjær,O maatte jeg plukkeKjærminderne her!Ak, Søn, til hvad Nytte?Hun svaredpaa Stand,Nei, kunde du flytteMin Vuggeet Gran,Da var jeg fornøiet,Da aabnedes ØietFor Lys i de Levendes Land!See Muren bag Høie,Derover den maa,Jeg længe med MøieHar prøvet derpaa,Hvad aldrig enKæmpeUdretter med Magt,Kan lykkes med Læmpe,Tie stille, giv Agt!Hvordan du kan rammeHvad kjært er din Amme,Dumærkenulignelseviis!Hun tog af sit BelteEn Hammerfuldsær,For nordiske HelteLangt bedre end Sværd,DenVelandhin bolde,Af pureste Guld,Vel smedded tilTrolde,For*Gram*han varhuld,Som skulde paa SlettenSig maale medJetten,Paa hvem beed ei Steen eller Staal!Den banker, den Hammer,Saa sagte, saa tyst,Som i vort Løn-Kammer,Den Lille paa Bryst;I Fjeld det dog runger,MedunderligKlang,Altsom paa Steen-TungerEn smeltende Sang,Og hvad for den HammerEi smelter, det flammer,SomTroldeved Kjærligheds-Ord!Den Grund-Mur paaTue,Det Konst-Værk afHel,Var som man kan skueEtIskampe-Fjeld,Vor Moder sin HammerKun rørdeet Gran,I brand-gule FlammerStod Murenpaa Stand,Men Luerne isned,Vor Moder henvisnedSom Blomst ved ildsprudende Fjeld!Den Gamleneddaaned,DaunderligvildtKjærminderne blaaned,Og vanvittig mildt,Fra Høi var at høreSom Agerhøns-Kluk,Der klang i mit ØreSom Dødninge-Suk,Men syv Gange Klangen,Af Guldhammer-Sangen,Gjenlød fra det takkede Fjeld!Det var,somde SteneUdtonedmed Lyst:Nu har vi dig ene,Du levende Røst,Nu ligger du fangenFulddybtunder Muld,Nuraader forKlangenDetunderjordsGuld,Nu kun hos de DødeEr Tonerne søde,For dem synger Fuglen i Bur!Med Kjærlighed DødenDog aldrig faaer Bugt,Som Kulden af Gløden,Den jages paa Flugt,Og hvor, i Løn-Kammer,I kvindeligt Bryst,Mon banked en Hammer,Saa sagte, saa tyst,I Ungdom og Ælde,Med varmere VældeEnd, ømmeste Moder! hos dig!Hun sprang da i Veiret,Saa let som en Raa,Hun nær havde seiret,Om rigtig jeg saae,Dog bedst er at sige,Hun fik det at see,Ved, over atkige,Hvad ei kunde skee;Hun gjorde med Snille,Som Bien sig lille,Og fandt dog ei Sprække til Vei!Saa tog hun en Hane,Dens Hoved omvreed,Paa luftige Bane,Det over hunstreed,Og neppe vel røreDet kunde ved Jord,Da fik man at høreEtunderligtChor:Paa hin Side MurenHøirøstet som LurenSlog Hanen med Vinger, oggoel!Da løfted paa Høie,Paa Bølger i Lund,Flux*Sigrid*sit Øie,Af Blyhedens Blund,Ei turde sig dølgeDenSol-Daatterskjøn,Som fødtes i Bølge,Og voxdei Løn,Lad straalende TaarerKun spottes af Daarer,Sødt gløder dog Bølgernes Soel!Ei Skygger sig hævedPaa Høien i Lund,Kjærminder kun bævedSom Bølger i Sund,Skjøndt mange i Følge,Man een dog kun saae,EntonendeBølge,Kjærmindelig blaa,Et underfuldt Øie,Af Dugg fra det Høie,En Sol-Favn, et levende Speil!Forbauset, halv bange,Jeg Grund-Muren saaeSig røre i Vange,Som Bølgermon gaae;SomBakker i Belte,Naar Vaar kommer brat,Den maatte hensmelte,AfJettenforladt,Der mægter atdølgeDen rullende Bølge,Som Steen i sin iskolde Favn!DenJette, man kalderHam*Hræsvælg*iNord,Fuldgammelaf Alder,SomMørkhedenstor,Hvis Skygge sig brederTilNiffelhjemsTag,Hvis Aande sig sprederSom Pile i Slag,Den Store, den Stærke,Med Soel-Brændemærke,TilPolmaatte flygtepaa Stand!Op vaagned paa FjeldeNuKulbrynde-Skjald,Og brat da med VældeDet runged iHald:Hør Hanen, hvor VingerHan rysted, oggoel!See hist, hvor sig svingerDen straalende Soel,Fuldhøitover VovenOg Marken og Skoven,Ja, høit overDovreogKjøl!Saavaagner, IBoldeNu alle da brat,Som sov under SkjoldePaaTueri Nat!Op Alle, som mægteI Marken at gaae,Op, Alle som slægteKjærminderne paa!I SkyestikkerMærket,Nu Haanden paa Værket,Hver Sjæl af de Levendes Kuld!Nu smeltede GjærdetSomIis-Kampi Tøe,Der spærred, forhærdet,De Saliges Øe,TrodsOrmen hin snare,Som letted i Kveld,MedOxenvi fareNu lukt over Fjeld,EiBøros kanfeile,MedOlavvi seileI Sænk baade Klippe ogTrold!Nu kalde vi BroderEnhver, som,i Løn,De Levendes ModerVilkjende forSøn,Ei Tid eller Tunge,Ei Hud eller Haar,De Gamle, de UngeAt skille formaaer,Nu skal, efter Haanden,Hvad Eet er i AandenTil Eetogforsamles paa Jord!Lysvaagen i Drømme,Jeg færdedes sært,Hvad Daarer end dømme,Er Mindet mig kjært,Ei giver detStørke,Men dæmper dog Frygt,Om Dagen, i Mørke,At drømme saa trygt,Og Morgen-Drøms Minder,Naar Dagen oprinder,TilSol-Blommervordepaa Stand!Jeg følde, skjøndtStavenSlet ikke var brudt,Mig dog som til GravenFra Kirken nedskudt;Jeg vandred i AandenMed Fædrenevel,Men til dem, ved Haanden,At hente fraHel,Fra Glemselens Mørke,DertilvildeStørke,Dertil maatte Kjærligheds-Mod!PaaAsersGuld-TerningJeg læste i Tal,Den Kjærligheds-GjerningVar blevet mit Kald,Jeg maatteogfinde,MitBjarkemaals-Ord,Med Fædrenes Minde,Laae dybt under Jord,Jeg maatte, jeg vilde,Og kunde dog ildeMed Staven nedstige tilHel!PaaAsernesSide,Letnemmesdet kan,Med*Hermod*at ride,Til Skyggernes Land;Men Stene maa klage,Med Fugle i Chor,OmBaldertilbageSkal komme iNord,OgAsernesLykkeEr Skin kun og Skygge,NaarBreidablikkun er en Skye!Hvad Daner kun lære,Det kalder jeg Held,Med Kvinden hin kjære,Som*Hading*i Kveld,Det Dyb at besøge,ImindeligTro,Hvor blaa mellem Bøge,Kjærminderne groe,Hvor*Habor*og*Signe*I Kjærlighed ligneHinanden endnu, som paa Jord!Den Lykke at prise,For Frænder iNord,Med Staven at visePaa Skat under Jord;For Spotten at døveMedDannemarksGuld,At vise en Prøve,Opgravet af Muld,Det kalder jeg Glæde,Det er,somsaaetekstkritik er afhandlet i ACCESSat kvædeOm Kampen, naar Dragen er død!Ja, du, som harsjungetOm Guld under Jord,Og SagnetudtungetSom Hjertet iNord;VistEet er, at stjæle,Mens Røveren sov,Et Andet, at kvæleHam, over hans Rov;At stjæle med Læmpe,Men ikke at kæmpe,Miglærdedin Guldmager-Sang!Ei Mage til GlædeDer findes, saa sød,Som den atomkvædeSinudstandneDød,Den Glæde jeg kjender,Og priser Ham glad,Som styrer og venderAl Klage til Kvad,Naar blot ei paa SkyggeMan Haabet vil bygge,Men kun paa Hans Aand og Hans Ord!Dog, Glimt er vorStørke,Og Blus kun vort Mod,Naar Dragen i MørkeVil drikke vort Blod,Sig krymper for DødenSom Ormen, vortStøv,Og glemmer i Nøden,At synkende LøvSkal Vaar laane Vinger,Saa gjenfødt det springerFra Roden paa Grenene ud!Jeg tænkde, naar ØiePaa Blusset man fik,Som stiger fra Høie,For Vogterens Blik,Da vidned medStørkeDet blinkende Guld,At Andet end MørkeDer laae under Muld,Da torde vel AandenOpstaae efterhaanden,Som Herren opstod af sin Grav!Jeg tænkde, hvis LykkeJeg fik til denId,Om Fædrenes SkyggeAtvisemed Flid,Det var ei at nægte,Den havde en Haand,Og Haanden var ægteSom dannet af Aand,Da maatte man bøie,Paa Fædrenes Høie,For Herren de stivnede Knæ!Da lød over VangeEnunderligRøst,Som Dødninge-Sange,Til Døendes Trøst,Som Gjenlyd af Skjolde,Der smile ad Sværd,Af grundfaste VoldeIBlide-KastFærd;Men kun for Lydhøre,Som Hjertet gav ØreFor Fædrenes hviskende Aand!For disse kun blæsteDa Bølgernes Søn,Og de sig kun læsteTil Guldeti Løn;For Mængden i VangeVar Volden kun Støv,Og Dødninge-SangeKun Vind-Pust i Løv,VarDannevirks-TaleOm*Thyra*i Dvale,Var HøienesBlaa-Maikun Tant!De Røster, vi hørde,De Buer, vi saae,De Straaler, os rørde,Som Bølgermon gaae,Som lysende Strømme,Som bølgende Lyn,Det var ikke Drømme,Dog natlige Syn,Som Nord-Lys,fuldsvareSig ret at forklare,Ja Nord-Lys i Ord og i Aand!Poetiske Gaader,Og varslende Blus,Dem Verden kunskaader,Som Haler afHus,Som Taage-Cometer,Og Luft-Syn til Stads,Vi var dog PropheterOm Andet end Fjas,Dersaakunde rime,At hver i sin TimeHøirøstet, somVækkereslog!Ja,hørermig, Brødre,ISkjoldunge-Land,Hvis Ammer og MødreVar Døttre afDan,Hvis Hamre harhødet,Ogtonetmed Klang,Hvis Kinder har glødet,Som mine, engang,Hvis Sange maae gjemmes,Om end de forglemmesEn Time i Skyggernes Land!Lad Verden kun tænke,Vi Intet betød,Og Bøgerne bænkeI Glemselens Skjød!Lad synes,somMørkeBlevStagernesLøn!Lad synes,somMørkeBlev Lysningens Søn,Som om, efterhaanden,Ved Lyset, for AandenMan blindere, døvere blev!Det er dog kun Skyer,Som skygge en Stund,Til Morgenen gryerFra Lys-Havets Grund;Naar Hanen da galer,Mens Vingerne slaae,Naar Dag-Moder talerMed Bølgerne blaa,Da springer af Vuggen,Hvad Lyset og DuggenHarunderligvirketi Løn!Saatrøsted i VangeJeg sørgende Faa,Og vilde med SangeDem Tiden forslaae,Dog Sange om Sange,Og Drømme om Dag,Let vorde for lange,Som Viser om Slag,Jo meer jeg fremførde,Des mindre man hørde,Jeg talde tilsidst med mig selv!Jeg maatte da føieVor Moder, og døe,Jeg maatte dapløieDen Dødninge-Søe,Jeg maattebeskrideDe døde Mænds Sti,Jeg maatte mig strideAlBrammenforbi,Ja, stage mig overDe sorteblaa Vover,Og brydes med Skygger paa Val!Til Latter forDværge,Jeg maatte, med Flid,Gaae nedenom Bjerge,Hvor Bunden varsid,Paa Trods mod Naturen,Til Gavn for de Smaa,Jeg maatte ved MurenSom hovedløs staae,Mens Hoved fraHærdeFløi lukt over Gjærde,Thi selv gik for Hane jeg her!Det nemt er at smileAd sprænglærde Smaa,Som ikkun paaStileAt file forstaae,Som end ei kan fatte:Naar knudrede GreenMansaavilde glatte,Som Tømmer og Steen,Gik Livet i Løbet,GikMarveni Kjøbet,GikBaadeni Arbeide-Løn!Ja, hvem maa ei smileAd sprænglærde Smaa,Som ikkun paaStileAt file forstaae,Og kan ikke taleMed Fynd eller Klem,TilThyrai Dvale,Om Dannemænds Hjem,Og veed ei, at GrundenTil Skrift er i Munden,Men seer den i Vildgaase-Fjer!Ja, vist maa man smileAd sprænglærde Smaa,Som ikkun paaStileAt file forstaae,Og veed ei, at TungeMaa gjøres til Pen,Om Pennen skalsjungeOg tale igjen,Ja,lægge de UngeDet Gamle paa Tunge,Som bort med Vild-Gjæssene fløi!Ad Blæst kan man smile,Naar først med sin Stavn,Til Ankers, til Hvile,Man ligger i Havn,Men ei, mens manpløierDetvildendeHav,Og døendekrøierI Fædrenes Grav,Da nødes man næstenTil Pust imod Blæsten,Skjøndt Veiret man taber derved!Saa tabde jeg Aande,Og Tiden dernæst,Og vandt mig kun Vaande,I Kampen mod Blæst,Bortødsled de KræfterPaaVindbøsse-Konst,Jeg sukkede efterOmsider, omsonst,INiffelhjems-Taagen,IBøgelunds-Krogen,Ved Muren, i Skjærs-Ildens Kval!Dog, bort med al Klage!Hamlovemin Sang,Som,stærk i de Svage,Opfylder vor Trang,Og styrer saa trolig,De Smaafolk til Gavn,Der elske Hans Bolig,Og ære Hans Navn,Ja, løser i NaadeTil Glæde vor Gaade,Om end Viindvikledden selv!Den Finger, som rørdeVed Lyset i Kveld,MigunderligførdeLysvaagen tilHel;Kom Taage for Øie,Det Fingeren gneed,Saa Lys fra det HøieTil Dybet sig streed,Forunderligstørket,Dendroggjennem MørketTil Maalet en Stribe af Lys!Ja Hoved fraHærdeDen læmpelig skar,Ogstreedover Gjærde,Hvor Røsten er klar,Hvor Harper og Skjolde,Hvor Lure og Sværd,Kun Tonen beholde,Som Hjertet var kjær,Hvor Skyggerne taleOmThyrai Dvale,Kjærminder om Liveti Løn!Nu lød over VangeEn*folke-lig*Røst,I Sagn og i Sange,Til Børnenes Trøst,Til Spot for de Store,Til Gavn for de Smaa,Som hvad dem kan moreSelv prægtig forstaae,Til Bro over Belte,Som skiller fra Helte,Et kortsynet Puslinge-Kuld!Den Røst havde sovetI hundrede Aar,Og aldrig sig vovetAt løfte fraBaar!Som Hveden og RugenI Aands Efter-Aar,IJordelins-Dugen,Den lagdes paaBaar;Som Rugen og Hveden,Beholdt dog forneden,Trods Iis-Slag, den Liveti Løn!Hvorend, mellem Bøge,Om Natten man saaeTrold-Puslingerspøge,Og Døde opstaae,Som Gjenfærd med Lagnet,Til Lyst og til Gru,Omsvæved i SagnetVor Moder endnu,Og hvisked i Vangen,Hvad fordum i SangenHunlaandesin smeltende Røst!Hvorendunder Bue,I Kirke og Chor,Hvorendi sin Stue,Paa Bænk over Bord,MantonedeSangenFra FædrenesOld,Om Dagen forgangen,Om Herren vor Skjold,Der sang under Mulde,Trods Dødninge-Kulde,Vor Moder med levende Røst!Hvor BøgenefredeOm Skygger endnu,Hvor*Kingo*paa HedeEndkommes ihu,Der tidlig mit Øre,Skjøndt dannet af Staal,Fik Lyst til at høreDet deiligeMaal,Der favned, af Sangen,Mit Steen-Hjerte Klangen,SomNord-Havsgjenlydende Fjeld!Hvor dunkel, fra Fjelde,En dundrende KlangOpstiger, med Vælde,Af Old-Tidens Sang,Hvor Tonerne suseMed Brag over Val,Som Elvene bruseI Klippernes Dal,Der følde sig hjemmeMit Hjerte, hvis StemmeSom Braget, var Gjenlyd i Steen!Hvor klar sig, fra Bølge,MedsølverligKlang,Med Guder i Følge,Opsvinger en Sang,Som stiller for ØieOs Heltenes Byrd,I Glimt fra det Høie,IThorog iTyr,Der tykdes mit ØreDen Høi-Sang at høre,Hvis Klang det fikaarlefuldkjær!Dog Andet at mærkeFik Øret i Kveld,DaMjølnerhin stærkeSlog Dale i Fjeld,Fra steenhaardeMalme,Den hellige Klang,Af Fædrenes Psalme,Høirøstet udsprang,Og lod mig fornemme,At Frelserens StemmeAf Steen kan udvirke ham Priis!MedHøi-SangensToner,Som stege fra Hav,TilStøvetsForsoner,Som Aande os gav,Opstod i mit Øre,Som Helgen af Skrin,Fuldlifligat høre,En Tone saa fiin,Som Aand lod mignemme,Var Hav-Fruens Stemme,Naar tæt over Bølge den klang!Da lød fra det Fjerne:En Sønunder Øe,SomhaverdenStjerne,Han aldrig skal døe,Og aldrig opslideDen Klædning saagæv,Han fandtunder Lide,AfNornernesVæv;Treskaftet, usyet,Den, vendt og fornyet,Ham følger iParadisind!En Stribe som Skoven,Naar feirest den staaer,En Stribe som Voven,Naarsmullestden gaaer,En Stribe som Klinten,I Skumring og Gry,Naar blaagraa, som Flinten,Den rager i Sky;Den Klædning til SønnenSkjøn Hav-Fru, paa Bønnen,AnnammedafNorneri Løn!O, herlige Syner,Paa ensomme Vei,Naar klarlig det lyner,Og tordner dog ei,Naar Stjerner og MaaneSig speile i Hav,Naar Skyer ei graane,Men skinne deraf!Og altid har FolketDe Lyn-Glimtudtolket,Som Tegn paa en glædelig Høst!Men, ak, naar dog TørkenTog Grøden af Jord,Saa Marken fra Ørken,Ved Sund og ved Fjord,Ei nem er at kjende,Hvad lover da Lyn?Naar Livet har Ende,Hvad nytter da Syn?Naar Bølgen er isnet,Naar Blomsten er visnet,Hvad nytter da Medbør og Glands!Naar Blomsten er visnet,Er Glands kun et Skin,Naar Bølgen er isnet,Er Medbør kunVind.Sig selv ihukommeKan Tidernes Strøm;Naar Livet er omme,Er Syn dog kun Drøm.Har Marken tabt Grøden,Da høster kun Døden,Da modnes til Brændsel kun Straa!HarDanasaaskovet,I Bøgenes Læ,At hun er hensovetVed Kundskabens Træ,Med Slangen i Barmen,Som gav hende Raad,Med Barnet paa ArmenHvis Hjerne hun aad,Hvad da, underBue,Man end faaer at skue,Det varsler dog hende kun Gru!Vist nokalle DødeEngang skal opstaae,Og Frelseren møde,Hvor Himlen er blaa,Hvor Bølgerne hvile,Skjøndt evig i Gang,Hvor Træerne smileVed Fuglenes Sang,Naar det, hvorom TegnetIStøvvar indhegnet,Skal klart aabenbares i Kraft;Men hvo sig bebyrdedMedSynden til Død,Hver Moder, som myrdedSit Foster i Skjød,For ei at beskjæmmes,Som grebet i Hoer,For ikke at græmmes,Og spottes paa Jord,Ak, de maae vel grueFor Lyset at skueSom Dommer paa Herligheds Stol!Saahørde jeg rungeDen tordnende Røst,Somløste min Tunge,Og sprængde mit Bryst;Fra løsrevne BlokkeAf Hjerte-Marks Fjeld,Gjenlød, som fra Klokke,Den Torden i Kveld,Dog,underligblandetMed Lyd aflangtAndet,Som Kimen sig blanded med Klemt!Det var, som bevægedSig Dødning paaBaar,SomBarnetendlegedMed Moderens Haar,Som randt der en Taare,I Løn, underLaag,Som lød det fra Baare:*Han lever jo dog;*Gudstørkeden Spæde,Saa døer jeg med Glæde,Min Frelser han døde for mig!Saarørdes mit Hjerte,Saatonedmit Raab,Med Fryd og med Smerte,Med Frygt og med Haab;Min Frygt var klarøiet,Men Haabet var blindt,ThiJettenvar fløietMedSigridi Flint,Jeg*saae*kun, i Sagnet,Et Gjenfærd med LagnetSom vreed sine Hænder i Blod!See til, du kan tale,Som før hungad lidt,OmThyrai Dvale,Der vaagned saa tit!Rul op, og see efter,Hvorledes, i Fjor,Paa Ny kom til KræfterDen Frue iNord;Er Vingenogstækket,Hvad førhaverklækket,Det turde velklækkeendnu!De Døde at vække,I Syd og i Nord,Dertilmonne klække,Som altid Guds Ord,At dræbe det Dorske,Derfrederom Dødt,Hos Danske og Norske,Hvor Kjødet er blødt,Dertil, under Kaaben,HarDanaet Vaaben,Selv naar hun paa Krøkkermon gaae!See til, du kan findeDet Vaabenfuldnær,Saa ei du i BlindeSlaaer Kvinder med Sværd!Gjem Sværdslag til siden!Der altid maa Staal,Som stikker, til Striden,Omogkun en Naal,Men tænk ei, at SpydeKan Naale betyde,Hvor Naal selv maanyttesmed List;Saa klang i mit ØreEn Talefuldtør,Om Vaaben at føre,Jeg vragede før,Om Finger i JordenAt stikke med Flid,Om Fruen iNordenAt vække med Vid,OmStavenat hvæsseHos dem, som gav MesseOg Skjærsild et dødeligt Saar!Jeg gik da tilbage,Trehundrede Aar,Og stødte paa Dage,Som Dagen i Gaar,Og stødte, hosLaaleOg Broder iSoer,Paa deilige NaaleTil Fruen iNord,Som selv, i sin Esse,Med Flid hun lod hvæsse,Til Brug i betimelig Tid!Dog ikke blot Naale,Med Blomster iblandt,HosNavnerogLaale,I Støvet jeg fandt;Mig Fruen hin rige,Med Barnet ved Bryst,Bad hilse og sigeMed lydelig Røst:*Af Munden vel Aanden**Udfoer efterhaanden,**Men kom nok med Ordet igjen!*Jeg mærked, at MundenPaa Markenkun tav,Fordi den var bundenTil Bog og tilStav;Før Ordet vi miste,Jeg tænkde da fast:LadStavs-Baandetbriste,Det er dog kun Bast!Hvad bedre kan binde,Det vil sig vel finde,Faaer Fruen først MundenpaaGang!Jeg hørde den Frue,Vi skylde vort Korn,Vort Sværd og vor Bue,Vor Harpe, vort Horn,Hun talde, som BondenEndtaler i Dag,Og elsked i GrundenAtfare i Mag,SaaBønderendtaleOmThyrai Dvale,Skjøndt de hendes Vise har glemt!Den skulde de mindes,Thi mindes de den,Paa Markenjo findesVor Moder igjen,Med Barnet paa Hjerte,Og Ordet i Mund,Som nu vi med SmerteMaae savne i Lund!Hvad nytter os Penne,Hvor saa de er henne,Naar Folket ei følger vort Ord!O,mærkerdog, Blinde!Hvad Tosser forstaae:*Hvo Marken vil vinde,**Maa prøve derpaa!*Hvo Folket vil træffeTilbundsunder Øe,Med Folket maa bjæffe,Om ei det kan gjøe!*Hvo for det vil sjunge,**Maa laane dets Tunge,**Og lære at aande paa den!*Hvad end vi har skrevet,Hvad end vi har talt;Hvad Dansk har fordrevet,For Dansken er galt!Skal Folket opøse,MedBagenaf Haand,Vor Lærdoms Bundløse,Af Lyst til vor Aand,Dareen er den Regning,VispildtevorTegning,Men Folket ei spilder sin Tid!O,hører, I Kjære!Som ynde mit Ord,O, gjaldt det min ÆreBlandt Klipper iNord,Da maatte jeg smile,Naar Røsten saa lav,Der lyster at hvilePaaDannemarksHav,Naar den man foragter,Naar stolt man betragterMin*Plov-Stav*i Sund og i Belt!Jegpløiedmed StudeFraJetternesLand,Som Heste bebude,Der springe paa Strand,Med gamle Hav-Heste,Som Fruen gav Horn,Det Øe-Land til Bedste,Som før gav dem Korn;Med uskoede Hove,Fuldplatover VoveTrods Manken for Stude de gaae!Lad gaae, under Maane,Til Solen staaer op!Da seer man iSkaane,FrakulledeTop:IØresunds-BølgenDerendfalde Slag,Hvoraf man seer Følgen,Saa mangen god Dag,Skjøndt Spor der i SundetSlet ikke blev fundet,Som spaaet af*Laale*og*Syv!*Derpaa tør jeg stole,Og lee ad den Skam,IDannemarksSkoleAt være denStam,Der sidst kundenemme,Som Fædrenes Tolk,Med lydelig StemmeAt tale til*Folk,*ThialtoverSkaaneJegKullensaae blaane,Og varsle for Skolen i*Lund!*Men kunde jeg glemmeDen Frue saa fiin,Der gav mig den Stemme,Som Folk kalde min,Ja, vilde jeg seire,SomKullen, saa kold,Paa Asken afLeire,Og Støvet afSkjold,Da havde jegMaaletFraGefionstjaalet,Da var jeg en hjertelig*Skalk!*Derfor vil jeg bedeHver Frændeom Land,Paa Mark og paa Hede,Og høit under Gran,Ja hver som har ØreFor*Bølgen*paa Hav:*Lad Børnene høre,**Hvad Moderen gav!*Vil de det ei gjemme,Det let er at glemme,Hvad kun os i Vuggen er stort!Ja, støder end Sproget,Og tykkes for plat,O,følerdog:*Broget**Er bedre end mat!*O,følerdog, LivetLangt mere er værd,End Skyggen,opstivetMed Dødninge-Sværd!Og*levende*TaleOmThyrai Dvale,Maa svæve,*men lavt*over Muld!O, skal jeg da prale,Og spørgefuldkry,Om ei jeg kan taleMed Fugl under Sky?Omendder iNordenHartoneten Røst,Hvis Gjenlyd i JordenEi klang fra mit Bryst?Om ikke I mene,Jeg kunde foreneDe Toner til Gjenlyd af Alt!Skal spydig jeg sige,Med Guldet i Skjød:I erefuldrige,Men jeg er i Nød;Jeg kan ikke flyve,Som I over Hav,Derfor maa jeg krybeI Fædrenes Grav!O,laanermig Vinger!Da brat jeg opsvingerSomPhoenixaf Asken mig let!Ja,saavil jeg prale,Skjøndt Pral er kun Tant,Ja,saamaa jeg tale,Fordi det er sandt,Jeg kunde enSage,Ei død eller mat,Om Fædrenes Dage,Velskreveti Nat,Som Folk i det LaveNokseentskuldestave,Ogvistikke fundet for plat!Jeg kunde paa HestenMigholdtover Hav,Ogsmiletad Blæsten,Som Vinger mig gav;Jeg valgde atpløieEn dybere Søe,At svømme med MøieOmkapsunder Øe,Min Mund over VandetJeg brugde til AndetEnd Bobler at blæse af Skum!Hvi det skulde times,Kun dunkelt jeg saae,Men følde,saarimesDer skal for de Smaa!Hvi Fugle skal flydeSom Fiske i Skjul,Om det skal betyde,At Fisk bliverFugl,Som Ordetmon lære,Det sagtens skal være,Det var mig en Gaadefuldsvar!Med sukkende Hjerte,Og smilende Kind,Jeg brændte min Kjerte,Og voved mit Skind;I Søen hin døde,HosBarfodogKnud,Sank Haanden afMøde,Gik Livs-Kjerten ud;Dog hørde jeg Røsten:Det dages i Østen,Og høit fra min Grav den gjenlød!I Hjernen det værker,Skal dengaae forAand,Dog selv det kun mærkerEn Sjæl i Guds Haand,I Timer saa mørkeAt vaage er svart,DogtonermedStørke:Nu dages det snart,Ad Helvedes PorteIndskrider den Sorte!Saatrøsted mig Vægterens Sang!Jeg maatte vel frygte,Men tændte, med Haab,Dog Praasen i Lygte,Der,endfør min Daab,Paa Jordisk at tale,Opgikaf sig selv,Som Steen over DaleUdgyder en Elv;Den tindrende brændte,Men intet den tændte,Som Stjernen i Kveld og i Gry!IValdemars-Dage,MedVetheman, kry,MedAbsalonfage,FraRoskilde Bye,Jeg roed mod Strømmen,Mens Venderne sov;De havde, i Drømmen,NokGrise paa Skov,UdrakdefuldbangeEt Hoved for mange,Og saae, hvad der voxdei Løn!Jeg vented paa Dagen,Den Morgen saa kold,Jeg skurede Stagen,Til Kjerten saa bold,Som var mig i Vente,Naar Solen opstod,Ja, som sigalttændteI Haab og i Mod,Med Sværdet jeghødte,Med Skjoldet jegbødte,Men Hammeren faldt mig for tung!Ja, borte var Blokken,Naar Hammeren faldt,Ei mere det KlokkenMen Kjødet kun gjaldt;DetPibervel skabde,Men vakde ei Klang,Og Lysten jeg tabdeTil Tanker paa Sang,Vel Smaa-Klokker støbeJeg kunde og døbe,Men gad ikke tænke derpaa!Igjen dog at klingeBegyndte min Pen,Som rørde en VingeDen savnede Ven;Naar jeg vilderiste,Da saaed den Lyn,Og før jeg det vidsteFor Sagnet gik Syn,Jeg nær havde pløietMig Lyset af Øiet,For ret dog at gjøre det klart!Omsider jeg, gnaven,Dog uden al Harm,Tog Haanden fraStaven,Ogstak den i Barm;Da saae jegDag-Røde,Fra himmelblaa Strand,Mig smile i Møde,SomDaatterafDan!Nu, Praas paa din Hylde!Nu Straaler forgyldeVor Moders affalmede Kind!Nu saae jeg min Gaade,Og Fleres end min,Opløstaf Guds Naade,Saa Vand blev til Viin!Nu saae jeg, de handledEi uden Forstand,Som konstig forvandledSelv Vinen til Vand!Den skulde, som Hveden,Opløses herneden,For Alt at optage i sig!Nu saae jeg de FiskeSom synge tilsidst,Hvorom hørdes hviskeDen Lille paa Kvist:Med Havet til Vugge,Med Himlen til Grav,*For barnlige Sukke**Gud Døds-Sang dem gav,*De nordiske Svaner,Med bølgende Baner,Som flyve iParadisind!Det Sidste jeg mindes,Er Syner i Vang,HvisVækkerefindesI Strængenes Klang,I Tonerne klare,Som stige fra Øe,Og lydt aabenbare,At Daner kun døe,Som Soel og som Maane,Der smilende daane,Og straalende atter opstaae!Ja,DannemarksDødeJeg levende saae,I gyldneDag-Røde,Af Graven opstaae!Naar Hanerne gale,Gjengangere flye,Til Dødninge-Sale,At sukke paa Ny;Men da førstombelteSigDannemarksHelte,Om Natten de hvile i Fred!Paa Land og paa Bølge,I Høi og iHald,Med Solen de følge,Som Øre med Skjald,Om Natten de sove,Om Dagen de gaae,Med Fuglen i Skove,De glade opstaae;ThiBjarkemaals-SangenEr gammel i Vangen,ErLeire-Gaards-Hanernes Gal!DaAxel hin HvideBlev lagt under Muld,Nedsank, ved hans Side,Det herlige Kuld,Med Tankerfuldhøie,Og Taarefuldvarm,Med Himlen for Øie,OgBølgen i Barm;Men sank dog, omgivetAf Vidner paa Livet,Ja, sank i Opstandelsens Haab!I Kirken uddødeDetSøvætte-Kuld,Hvis Brynier gløde,SomDagrøde-Guld;Hvad Kirken man laaner,Dog aldrig forgaaer,Hvad i denneddaaner,I Skolen opstaaer,Det kunde fornemmeDen Helt, som iGjemmeGav*Saga*de Elskedes Navn!Ja,Axel! du Kjære,De Elskedes Navn,TilDannemarksÆre,GavSagai Favn;Du følde, at Haanden,I Havfruens Barm,Nødvendig for AandenMaafindesig varm,Og reise Den StoleIDannemarksSkole,Hvor selv Den forklarer sit Liv!Kun ilde det tegnedMangfoldige Aar,Dog sikkert duregnedPaaDannemænds Kaar:Om Blodet end spædes,Det vorder ei Vand;Hvor Daner endstædes,Detkjendespaa Stand:Skjøndt Kjærlighed ældesSom Blad den ei fældes,Og ruster slet ikke med Staal!Og nu seer jeg glødeDe Brynier blaa,I gyldneDag-Røde,Hvor Helte opstaae,MedAxel hin Hvide,Af Graven iSoer,Hvor før, ved hans Side,Degrovesi Jord!AltÆsben hin SnareOgVethemanfareTil Seier paa sortladne Hav!O, venlige Svale!I Vinter-Nat kold,Dig op afdin DvaleDu vovede bold,Og svang dig, som DuerFra Lys-Havets Egn,Itonende Buer,Med Dannebrogs-Tegn!Ei Sommer i DaleGjør enlige Svale,Men skaber dogmindeligtSavn!O, Svale hinsære,MedNattergal-Slag!Velkommen duværePaa Markeni Dag!Velkommentilvisse,Om eenlig du fløi,Men hvad da med Disse,Der stege fra Høi,Fra blaanende Bølge,For kjærlig at følgeHav-FruensoplevendeRøst!Ja nu faae vi Sommer,Og nu har vi Dag,Da mandstærk du kommerMedDannemarksFlag!MedAxel hin Hvide,I Bøgenes Ly,Hav-HeltenerideNu Sommer ad By!MedÆsben hin SnareOgVethemanfareNu Daner til Bryllups med Fryd!Ja, herlige Svale!Nu veed jeg detvist,Du bryderdin Dvale,Nu ikke som sidst,Kun for os at mindeOm hvad vi har glemt,Men for os at finde,Som du os har stemt:Ret inderlig gladeVed levende Blade,Ved Hav-Fruens levende Røst!Ja, Andet end SkyggerDu skuer i Dag,Da Rede du byggerNu under vort Tag:Du føler i Barmen,Med Vinge som Haand,At nu kommer VarmenForDannemarksAand,At nu er i Gjære,Hvad Verden skal lære,At Blomsterne Muldet ernæst!O,*Saxo*hin Gamle!O Fader saa kjær!Nu brat sig forsamle,Med Skjold og med Sværd,OmAxel hin Hvide,DeSønner af Muld,ForDanaat stride,Med Staal og med Guld;Saa Fremmede lære,DuDannemarksÆreDog redded, somAxeldig bød!Udlokket af FlintenEr levende Gnist,Opdaget paa KlintenHun blev dog tilsidst,Den BlyhedensBlomme,DenKonninge-Mø!FraOtharhin FrommeHun maatte ei døe!Nu stiger med SolenPaa*Dronninge-Stolen*Den ærbare*Sigrid*saavæn!Vel mægted denJette,SomSaatekstkritik er afhandlet i ACCESSRæven saahuul,Atspeieog fletteGuld-Lokker i Skjul;MenDannemarksKæmpe,ISmaapige-Ham,Opreder med Læmpe,Hvad ei taaler Kam;Jeg seer demaltflagre,Som Ax over AgreNaar Byg-Vangen gulner i Glands!O, nu faae vi Sommer!O, nu har vi Dag!Nu voxe derBlommerPaa Fjeld og paa Tag!Nu voxe der Palmer,SomRosmerpaa Straa!Nu klinge der Psalmer,Hvor Leerne gaae!Nu synger det Døde!Nu blomstrer det Øde!Nu Bjergene springe med Fryd!Ja, Herren i NaadeTilDannemarksaae!Det blev os tilBaade,At bie derpaa!Skjøn Havfru paaTilje!Nu hørdes din Bøn,Han fremmed din Vilje,Somraaderi Løn!Nu til dine StrandeKom Helligdoms Vande:KomPison,HiddekelogPhrat!I Blinde til AandenDu satte dit Haab,Som gjorde, trods Haanden,Af Vandet en Daab;Velsignede Væde,I Kalken saa fiin,Du tømde med Glæde,SomParadis-Viin,Som Vindrue-Saften,Hvori*Han*er Kraften,Som vidner: Vin-Stokken er jeg!Forgjæves ei bøiedDu dig for Guds Ord,Til Himlen ophøiedHan troende Jord,Til Viin HanomvendteDe Bølger saa blaa,Ei Andet Han nændte,Da Troen Han saae;Og snart, om det nytter,Han Bjergene flytter,Og lægger i Bølgernes Skjød!Saasnoer sig om BøgeVin-Ranken iChrist!Hvad Hjerterne søge,Det finde devist;Som Vaagenderede,SaaLeie de faae,Som Hjerterne bede,SaaBølgerne gaae,NaarStøv-HjertetbankerFor himmelske Tanker,Da sprænger det Himmerigs Port!Ja,NordensHav-Frue,Med bølgende Kaar!Før Dagen, vi skue,Ogendfør i Gaar:Før Dagen hin milde,Hvis Aften jeg saae,VedKonninge-Kilde,Hvor Krandsene laae,Jaalti din Vugge,Med Sang og med Sukke,Du søgde de*Levendes*Land!Du følde med SmerteStøv-TempeletsKaar,Du gjemde i Hjerte,Tretusinde Aar,SomJonadabsSønner,Din Stam-Faders Ord:Kun slet det sig lønnerAt bygge paa Jord,Langt bedre at følgeDen rullende Bølge,Som kom fra de Levendes Land!De høieste BjergeGik Bølgerne paa,Men favned hans Færge,Med venligAttraa,Og bar den, som Frænder,TilAraratsTop;Ja bar den paa HænderTil Skyerne op,Mens Gud, for de Fromme,Igjen lod opkommeAf Havet en blomstrende Øe!Da Jorden begravetI Afgrunden laae,Kun Himlen og HavetFra Arken man saae;Da Bølgen varTilje,Og Skyen var Tag,De fremmed Hans Vilje,Som gjorde til VragGrundmurede Haller,Som Muslinge-Skaller,Men Arken til klippefast Borg!Da vendte i HjernenSig Øiet til Sky,For Pagten med StjernenIgjen at fornye;Da Hjerte med BølgeSig kjærlig forbandt,At fare i Følge,Til Hjemmet de fandt;MenHaanden i Barmen,Fortryllet af Varmen,Til Støv og til Dyr sig forsvor!Ja, let er atraade,Ved Lyset fra Øst,O Havfru, din Gaade,Til Børnenes Trøst,Som skal gjennem Luer,Ved Domme-Dags Gry,I bølgende Buer,Sig hæve til Sky,Mens blomstrendeMuldet,Udglødetsom Guldet,Sig smykker til Deiligheds Hjem!Med Brødrene mange,Du hørde,i Løn,De hellige SangeAfBergelmersSøn,Om rullende Bølge,Som Fisken i Hav,Til Hjemmet at følge,Hvor Guldet, som Rav,Sig til et Høi-AlterPaa Bølgen gestalter,HvorStøv-Fuglenoffrer sig selv!FraLibanons-SkovenDu stirrede did,Hvor Skyen med VovenEndmødtes saa blid,Hvor Bjerget stod herlig,Som Arken i Havn,Hvor Solen sank kjærligI Bølgernes Favn;Der Hjemmet jeg finder,Med glødende KinderDu raabde, og klapped i Haand!Da bleve til VingerDe Hænderpaa Stand,En Fjer blev hver Finger,Du fløi over Strand;Du fløi over Vange,Hvor Druerneloe,Men saae, sig en SlangeOm Rankerne snoe,Da maatte i SindeDig Ordene rinde,Din Stamfader hviskedi Løn!Han sagde: et BægerVi bære med Savn,Men Vinen, som kvæger,Har mistet sit Navn;Til atter det lyder,Har Vinen paa JordEi mere de Dyder,Den havde i Fjor,I Blodet den bruser,Og Hjernen beruser,ForVin-Oossig vogte min Æt!Du fløi imod Vesten,Du fløi imod Nord,SomBørdig gav Blæsten,Og Strømmen gav Spor!Du fløi, som du dandsedPaa Bølgerne blaa,Til barske dig standsedIis-Klipperne graa;Da maatte i SindeDig Ordene rinde,Din Stamfader hviskedi Løn!Han sagde: vi følge,Det bedste vi kan,Den rullende BølgeFra Levendes Land,Men see vi, at KuldeGjør Klipper i Søe,Da sukkei MuldeVi dybt om en Øe,Med bølgende Belte,Til Klipperne smelte,Som spærre de Levendes Land!Da sukked du saare,Og vendte,paa Stand,HvervingeligAareFra Isbjerge-Land;Mod Østen da fulgdeDu Strømmen paa Spor,At see, hvad sig dulgdeSaa hjemlig iNord,At see, om derindeMaaskee var at findeForhaabningens smilende Øe!Du fløi over Belte,Du fløi over Sund,Saae maigrønne TelteSig hvælve i Lund,Saae deilig paa VoveSig brede en Øe,Med bølgende Skove,Fra Bakke til Søe,MedblommedeEnge,Til Sangfugle-Senge,Med Belte, med Kridt og med Rav!Fra Issen til BarmenSig bugter enFjord,Hvor Lyset med VarmenSkal mødes iNord,Det randt dig i Sinde,Da*Sælland*du saae,Og aldrig af MindeSkal Ordene gaae:See, her vil jegbyggedyggetekstkritik er afhandlet i ACCESS,Mens Bøgen har Skygge,Mens Kridt finder Blad over Klint!See, her vil jeg svømme,Som Svane i Fjord,I Løv-Hytten drømmeOm Livet i Fjor!Ja, her vil jeg kvædeMin Havfrue-Sang,Med Graad og med Glæde,Med bølgende Klang,Til Klipperne smelte,Og*himmelblaa Telte**Jeg seer i de Levendes Land!*O, Frænder og BrødreISkjoldunge-Land,Hvis Ammer og MødreVar Døttre afDan!Kan ei I fornemme,Her stiger,ved Stav,En broderlig StemmeFra Fædrenes Grav,Da har jeg iNorden,Kun dybt under Jorden,Mit Fæderne-Land og min Slægt!Ja, er eder Bølger,I Belte og Sund,Hvor bly sigfordølgerDen deilige Lund,OgtækkervorTueMed yndige Løv,Ei meer end vi skue,MedØine af Støv,*Ei Tegn paa den Bølgen,**I Menneske-Følgen,**Som Aand seer paa Tidernes Hav;*Er Øen i Vove,Med Fjorden fra Hav,Med maigrønne Skove,Og Fædrenes Grav,For eder ei Andet,EndStøv-Øietseer:EnTuepaa VandetAf Kalk og af Leer,*Ei Tegn paa det Kjære,**I Barmen vi bære:**Bøg-Holmen i Fædrenes Blod;*Da sang jeg forgjævesFor ederi Løn,Om Kjortlen som vævesTil Bølgernes Søn:En Stribe, som Skoven,Naar feirest den staaer,En Stribe, som Voven,Naarsmullestden gaaer,En Stribe, som Klinten,Naar, blaagraa som Flinten,Høitoppet den rager i Sky!Da skjænke Hans Naade,Som Livet mig gav,Som løste min Gaade,Med blomstrende Stav,Mig Vinger som Due,At flyve herfra,Og kvæde paaTueMit Halleluja,Hvor Gud skabde Øre,Til Psalmen at høre,Han nu mig paa Tunge har lagt!Der gjøre med ÆreHan mig til et Folk,Som lyster at væreHans Herligheds Tolk,Som gjerne vil lytteTil Røsten fraNord,Men aldrig bortbytteGuds hellige Ord,For Alt hvad i Muldet,Som Sølvet og Guldet,Kan findes med Glands og med Klang!Saa vistvil Han høre,Opfylde mit Ord,Som Han bøied ØreTil Sønnen paa Jord;Thi Haabet, som thronedI Fædrenes Bryst,Og Psalmen, detoned,Med Liv og med Lyst,De kan ei forsvinde,Naar*Jesus*skal vinde,*Før Selv Han dem favner i Sky!*Men kunde, med Glæde,Jeg gjøre den Bøn,OmenligtHøi-Sæde,Som Bølgernes Søn,Som*Heimdal*hin rette,PaaHimlinge-Bjerg,En Gru for hverJette,En Gud for hverDværg;Da stjal jeg fra Voven,Da stjal jeg fra SkovenMin Gjenlyd af Fædrenes Sang!Ja, kunde, med Gammen,Jeg skue den Dag,Da Bølgen flød sammenI Ætten af*Slag,*Da Fylde og Farve,FraNorog fraDan,Min Æt skulde arve,IJomsborge-Land,Da var jeg, somToke,Halv-Broder tilLoke,Ja, vel, om jeg ei var ham selv!Ja, kunde jeg glemmeDen Frue saa fin,Der gav mig den Stemme,Som Folk kalder min,Og vilde jeg seire,SomKullen, saa kold,Paa Gruset afLeire,Paa Graven afSkjold,Da havde jegMaaletFraGefionstjaalet,Da var jeg en hjertelig Skalk!Da var jeg hans Broder,Da var jeg hans Søn,Som voldtog vor Moder,Trods grædende Bøn,Ja, Søn af Uhyret,Stamfader tilGorm,Ja, Søn af Udyret,Den vendiskeOrm,Ja, Broder ogNavnerTilIver Vid-Favner,TilJormunrek-Snogen iNord!Da bygged afBullen,I Bøgenes Land,Paa Klippen, paaKullen,Jeg Borgen som han,Af Ege fraVendenMin Snekke saafast,MedOrmenpaa Enden,Med Granen til Mast,Og trodsed paa Bølge,MedTroldei Følge,SomKæmper,saaHimmel og Hav!Da hørde slet ikkeDen Høie min Røst,Da boedeBikkeMig lønlig i Bryst,Da lod jeg, med Glæde,I Van-Vid engang,Hav-Heste nedtrædeDen deilige Vang,Og hængde, for Spøgen,Om Natten medBøgen,Den liflige Sommernats-Fugl!Bag skyhøie VoldeDa skulde,forvist,Dog Brødrene boldeMig finde tilsidst,Og, beed ikke Staalet,Dog knuse med Steen,PaaFjeld-Dværge-Maalet,Mig Arme og Been,For Helte-Kjærminden,Med Skovrose-Kinden,For*Svanild*at hevne med Fynd!O, derfor jeg tændteMitVætte-Lysmat,O, derfor jeg brændteMin Kjerte i Nat,O, derfor omsiderNedsteeg jeg tilHel,PaaGudrune-KviderJeg sang mig ihjel,O, derfor jeg ØietNær havde udpløiet,For Lyset at gjørefuldklart!Nu har jeg ei mereAt offre i Aand,Thi disse Smaa-Fjere,Mig voxe paa Haand,Dem ei jeg maa skjæreOg spidse tilStav,Dem Sønnen skal bæreSom Vinger paa Hav,De skal,paa det Sidste,Naar Runerne briste,Ham bære fra Bølgen i Sky!Den Tone som klinger,Fra Dybeti Løn,Nu under min Finger,Tilhører min Søn,Den ligger i Bunden,Som Mødrene-Arv,Og lyder i Lunden,Mens Bøgen har Marv,Men kvæder enTunge,Som Fuglenesjunge,Da svinger sig Svanen i Sky!Ja, nu maa det være,Det saae jeg i Nat:Vil Bølgen ei bære,Den bristerfuldbrat,Ja, vil den ei bæreMit Syn og min Sang,Da maa, til Guds Ære,Jeg stævne fra Vang,*Jeg meer ei kan døie,**Om ikke mit Øie**Skal briste før Tiden i Graad!*Hvorhen skal jeg stævne,I Syd eller Nord!Ei veed jeg at nævneDenTuepaa Jord,Hvorendfindes ØreFor Fædrenes Røst,Hvorendjeg kan røreMed Psalmen et Bryst,Hvis ikke den findes,Hvor klarlig jeg mindes,Mig rørde Grund-Tonen iStøv!En Puslingfuldliden,Det var jeg dengang,Har aldrig dog sidenHørt Mage til Sang,Ogsaamaa jeg røre,Med Psalmen, et Bryst,At Tonen jeg høreKan atter med Lyst,Den Tone, den Stemme,Ei Manden kan glemme,Om end han blev hundrede Aar!Jeg tumled, som Pogen,Mig sidder paa Skjød,Men tav, da, fra Krogen,*O Jesu!*det lød;At lytte, at lure,Mit Hjerte mig bød,Fra Fuglen iBure*O Jesu!*gjenlød,*Forlad, for din Pine,**Mig Synderne mine,**Frels mig fra den evige Død!!*MedHjertet paa Tunge,Med Bogen paa Skjød,Med Trang til atsjunge,Som Ordene lød,Med værkende Lænder,I Svaghedens Baand,Med rystende Hænder,I Fædrenes Aand,Sang høit*Magdalene,*Med Tonerfuldrene,Med Taarer, den Psalme saa skjøn!Den Gamle i Gaarde,Fuldgodved de Smaa,Hvem ei med det HaardeManfik over Straa,Som, før man det troede,Fra bister blev mild,Og gik med det GodeDa gjerne i Ild,Saa trofast, som Guldet,Gold-Ammentil Kuldet,Hvoraf jeg medAskenkom sidst!Min Fader, GudglædeHans Sjæl i sit Chor!Han ingen lod grædeFor Brød ved sit Bord,Ei døde MoralerSin Afkom han gav,Men levende Taler,Naar Krøbling ved Stav,Naar FlokkenomBænken,Naar Hunden i Lænken,Rundhaandet*han selv*ihukom!Der døde den Gamle,Daaltjeg var stor,For stor til at samleDe fyndige Ord,De Vendinger snilde,De mange Bække smaa,FraValdemars Kilde,SomgjøreSus-Aa,Dog hjalp hun, for Føden,Mig Stodder af Nøden,Dengang jeg blev lille igjen!Da lavt jeg mig satte,I Fædrenes Grav,Og ledteomSkatte,Hun styred min Stav;Jeg ledte, medMøde,OmMaalet i Lund,For alle de Døde,Da svarede hun,Hos hende for StyreSadendDronning Thyre,For Tunge-Baand skaaret hun var!Ja, naar man betragterEngang som en Skat,Hvadendman foragter,Og finder for plat,Da havde jeg Skammen,SomBrogehar nu,Hvis ikkeGold-AmmenJeg her kom ihu,Og, med en Kjærminde,Min Sprog-MesterindeSaatakkede i hendes Grav!Er ei det en LykkeFor Døde, ved Stav,Om end kun paa Krykke,At vandre fra Grav,Er ei det en Glæde,At Helte opstaae,Og lystelig kvæde,Naar daarlig de gaae,Da var det en Brøde,MedDannemarksDødeAt dele sit skrantende Liv!Men er det en Ære,Som Daner attraae,At følge de Kjære,At vogte de Smaa,Og er det en Gammen,For Bækkene smaa,I Søe atgaaesammen,Og flyde som Aa,Ved gammeldags TaleIHøielofts-SaleSig fryderaltHavfrue-Blod!Jeg har kun en Draabe,Som Herren gav Røst,Fra Graven at raabe,SomStingunder Bryst,Men var det kun TordenFor Havfrue-Blod,Forbandet var Jorden,Som Mundenoplod,Og opslugde AandenMed Blodet af Haanden:Af Almoder-Morderens Haand!Dog, bort med de Tanker!I Graven med dem!Et HjerteendbankerI Hav-Fruens Hjem,Hvis Røst er ei Torden,Hvis Graad er ei Hvin,Som smiler ad Jorden,TrodsTroldenesGrin,Hvis deilige StemmeLod Alle fornemme,Atender vor Moder ei død!Ja, du, somfor BroderMig kjenderi Vang,Skjøndt ikke vor ModerJeg ligner i Sang,Men fik kun til GammenHvad af hendesMaalStak af hosGold-AmmenSom Fluer i Kaal,Naar du kun er hjemme,Og løfter din Stemme,ErDanmarkmit Fæderne-Land!Saalængepaa MarkenMan ynder din Sang,Slet ikke paa ArkenJeg bygger i Vang,Men vil man ei høreDen Havfrue-Røst,Som liflig i ØreDig klinger fra Bryst,Da vil, med hverandre,Med Suk, vi bortvandreFraDanasforhexede Land!Dog, hil os, min Broder!Dettonerfra Borg,Vi ikke vor ModerSkal gjøre den Sorg,Vi have den fundet,Da du med din StavTil Stenen var bundet,Og jeg sad i Grav,Da sørged vor ModerVistdybt i min Broder,*Hun sørged i Jord sig hos mig!**Men atter opstanden**Hun er i mit Bryst,*Jeg atter paa StrandenKan stirre med Lyst,Paa Sunde og BelteDerfredeom Øe,SomDannemarksHelte,Der aldrig skal døe,De*himmelblaa Løver,*Hvem Ingen berøverRet længe Rav-Hjerterne smaa!Vel mødt, under Klinten,Desjungelidt huult:Som Gnisten i FlintenHan havde dem skjult,Men vee den som voverAt sværte vort Kridt!En Streg slog vi overDet Sorte paa Hvidt,Saa atter paa SøenFortoner sig*Møen*MedSommer-Spirkridende hvid!Løbdu ind paa Øen,Ad gamleSus-Aa,Og bad dem i SøenDe Rav-Hjerter smaa!Naar*Veland*dem skuer,Hankjæderdemend,Med funklende Buer,TilBrosinga-Men,SomFreiamed ÆreHøibarmet skal bære,NaarOtharhun favner igjen!Vor Vei gaaer tilRygen,TilArkona-Borg,At kæmpe med Bygen,Som voldte vor Sorg!Som Ravne og KragerFraSvantevitsBryst,Fløi vendiskeDragerModDannemarksKyst,Vi gaae, som vi sendes,Nu Vinden skal vendes,Saa,Svantevit, skjælv for din Borg!Guds Fred, hvor IbyggePaa Markogpaa Fjeld,I Bøgenes Skygge,Ved Elvenes Væld!Guds Fred over Skoven,Hvor Stammerne staae!Guds Fred over Voven,Hvor Snekkerne gaae,Som ankre, som flagePaa festlige Dage,SomendtoneFædrenes Flag!Guds Fred, som den fandtesVed FædrenesBarm!Guds Fred, som den vandtesVed Frelserens Arm!Guds Fred, som den thronerHvor Kjærlighed boer!Guds Fred, som dentonerI Hytter af Jord,Som selv jeg den nyder,Jeg ønsker og byderNu Brødre og Frænder iNord!*Guds Fred og God-Morgen,**Paa Mark og paa Fjeld!*Forvundet er SorgenMigpindei Kveld,I Midnattens Mørke,DaHel-Hanengoel;Da Mulmet iStørkeSig værged mod Soel,Da Natten med Dagen,Michaelmed Dragen,Mig tykdes at kæmpe omNord!Gakud, siger Aanden,Forkynd, hvad du seer:Hvordan efterhaanden,I Hytter af Leer,Et Orgel der bygges,Med Piber af Straa,MedFjedredet lykkesAtlegederpaa!Hvad end der kan hændes,*Med Tiden fuldendes**Skal dog hvad med den er begyndt!*Forkynd, over SkovenJeg skaber nu Dag;Forkynd, at paa VovenNutonerJeg Flag,Som Dannebrog tegnet,Med blomstrende Stav,MedKæmperomhegnet,Som vandre paa Hav,Med Lyn i hvert Hjørne,Som rækker fra ØrneTil Ormen paaStor-HavetsBund!Forkynd, at af BirkeJeg bygger i Hast,Et Tag paa den Kirke,Hvor Lægterne brast!Forkynd, at jeg tækkerMedFlægog med Bark,Som Stormen ei knækker,Paa Fjeld og paa Mark!Forkynd, at jeg tænderEn Kjerte, som brænder,Trods Vandet, i Bølgernes Skjød!Forkynd, at af AskeJeg skaber en Fugl,Som skal overraskeHvert Øre i Skjul,Som skaloverstemme,MedsammenlagtRøst,Røst.tekstkritik er afhandlet i ACCESSHver Lyd, der har hjemmeI Menneske-Bryst,SaaVerden skal lære,At,*Herren til Ære,**Har Graven den høieste Røst!*Forkynd, at nu gjælderPaa Markenei meerDe ranglende Bjelder,Om ogsaa det sneer;Thi Fuglen fra Graven,Som Aske saa graa,Endsjungeri Haven,Naar Slæderne gaae,Og liflig det klinger,NaarRimhan af VingerNedryster i levende Løv!Forkynd, at mansnyderForgjæves sin Praas,ForVidskabensDyderAt trylle i Vaas;Forgjæves, naar SolenAltsynlig oprandt,Man hvisker i Skolen,Det er ikke sandt,Om Praasen man tænderI begge dens Ender,Man gjør dog ei Dagen til Nat!Forkynd, at af SkolenDer gjøres nu bratDet Værksted for Solen,Du skimted i Nat,Hvor billedlig AandenOpstaaer af sin Grav,Og styrer i HaandenDen stemplede Stav,Til Runer atriste,Som aldrig kan briste,*Før Stenen fornægter sig selv!*Nu Solen fra ØstenVil krone sit Aar,Saa hver faaer nu Høsten,Som han havde Vaar:De høste ved Jorden,Som Soelpløied næst,De høste iNordenHvad hverhugerbedst,De høste med Næve,Sompløied med Ræve,De stryge kunBeenradensLee!Hvo ikkun paa BladeOg Blomster gav Agt,Han samler i LadeKun Skyggen af Pragt;Hvo Kornet har meietTilForingpaaStald,Af hvad han harheietMaa levepaa Hald;*Hvo grædende saaede,**Med Haab paa Guds Naade,**Kun den høster hundredefold!*Der kommer en Vinter,Dog luner detend,Bag Klipper og Klinter,Hvor Kridtet blev Pen,Thi der under SkyerEr Nord-Lyset tændt,Som lyser oglyer,Hvor bedst det blev kjendt,Og aldrig en VaageSkal fattes den Maage,Dersjunger, naar Slæderne gaae!Der kommer en Time,Der kommer en*Jul,*Da Noget vilrime,Somendleger Skjul;Da flyve med MaagenHvo Livet har kjært,Fra Marken til Vaagen,Om end det er sært!*For Fædre at følge,**Saa fløi over Bølge**Man før jo fra Mark og fra Dal!*SomKæmpernesære,Med Sagn og med Sang,Man, Herren til Ære,Skal flygte engang,Altsom det i DrømmeFor Øie dig stod,Da Ark du saae svømmeVed Bøgenes Rod;Guds Timer og DageGaae frem og tilbage,Gakaldrig i Rette med Ham!Mens Markerne bølgeMed staaende Korn,Mens Fuglene følgeDet gamleSkov-Horn,Mens Krøniken rækkesOg tækkes de Smaa,Om Dagen endstækkes,Og Slæderne gaae,Syng lavt over Skoven,Syng høit over Voven:*Guds Fred over Folket i Nord!!* |
Nyaars-Morgen.
Et Rim
af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig,
Præst.
Solen skinner saa klar om Dag,
Alting giver hun god Størke;
Det er nu kommet saa vel i Lag,
At borte er Natten hin mørke!
Kæmpe-Viserne.
Kjøbenhavn.
Trykt hos Direkteur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker.
1824.
Fortale.
Det er vist nok ikke rimeligt, at dette Rim vil tækkes Mange, eller engang læses af synderlig Andre, end min Rim-Stavs gamle Venner, hos hvem det vist ingen Fortale behøver, da det for dem heeligjennem selv er en saadan, ja, er ret egenlig en glad og kjærlig Fortale til den Rim-Krønike, om man saa vil, jeg nu føler mig stemt til at skrive. Imidlertid, hvem der nuomstunder ei vil være aldeles haabløs, maa vænne sig til at haabe det Urimelige, haabe, hvad kun ved Mirakler kan skee, og sandelig, er det Skjaldene, som finde sig mest skabte og skikkede til at fatte og nære urimelige Haab, da er det øiensynlig ogsaa de danske Forfattere, der ret inderlig maae ønske at kunne dele dem; thi selv det Haab at finde Læsere, som dog ingen Skribent, der er værd at nævne, kan undvære, selv det hører nu i Danmark til de mest urimelige! Altsaa takker jeg Gud, som for alle mine andre urimelige Haab om Danmark og Norge, saa ogsaa for det, at disse Blade, trods al rimelig Formodning, ei blot skal finde mange, men selv mange velvillige Læsere, hvem Grund-Tonen tækkes, om end Meget falder dem dunkelt, og vel Endeel urimelig sært! Uden dette Haab kunde jeg neppe udgivet, hvad jeg af min Fattigdom selv maa bekoste, og uden det kunde jeg umuelig følt, hvad Rimet stræber at udtrykke, og hvad jeg dog er mig bevidst at have følt, saa levende, at jeg, alle mine Dage, og visselig, jeg troer, evindelig, maa regne de velsignede Timer, i hvilke det store, gjenfødte, Haab om Norden oprandt i mit Hjerte, for de glædeligste, jeg har nydt paa Jorden. Derfor, uagtet det ingenlunde er rimeligt, at Andre, end hvem der kjender og ynder min forrige Bane, enten kan eller vil forstaae det Ord, hvormed jeg her begynder en ny, og, uagtet det er ligesaa urimeligt, at Nogen, for at kunne dele mine glade Morgen-Følelser, vil gaae tilbage, lytte til min Aften-Sang, og bryde Hovedet med mine Natte-Tanker, kort sagt, gjennemgaae min gamle Bane med mig i de glemte Bøger; desuagtet haaber jeg dog dristig begge Dele, det skal man ogsaa see af denne Fortale, hvor jeg, ved, saa kort og tydeligt som mueligt, at give et Omrids af min Bane, har det urimelige Haab, at sætte selv dem, det Enkelte ei kan blive klart, istand til dog i det Hele at dele mit Syn og min Glæde!
Da jeg, nu snart for tyve Aar siden, betraadte Skribenternes tornede Bane, var det Nordens Myther, disse stærke, gaadefulde Drømme om Kampen, det Ædle, det Heltelige hos Mennesket, gjennem alle Tider, maa føre med det Slette: i Egenkjærlighed og Selvklogskab Forstenede, kort sagt, de gamle historisk-poetiske Drømme om den Kamp, jeg ogsaa af egen Erfaring kjendte, dem var det, som greeb og henrev mig, saa at, skjøndt jeg med det Samme fik Syn paa Christendommens mageløse Herlighed, var det dog kun Asa-Livet, betragtet som et Nord-Lys, der mindede om Tidens Fødsel og spaaede om dens Fylde, kun det som begeistrede mig.
Dette mit Drømme-Liv har afpræget sig i al min Skrift før 1811, ligesaavel i min Afhandling om Religion og Liturgi og min Dimis-Prædiken, som i min Mythologie og mine Optrin af Nordens Kæmpe-Liv; men nu vendte Bladet sig; thi jeg blev Præst, aabenbar ei for at finde Leve-Brød, som jeg netop derved kom længere fra, og i Grunden ei engang for at staae min gamle Fader bi, skjøndt det visselig var mit Ønske, men ret egenlig fordi jeg vaagnede: vaagnede først af den Drøm, at man, i saa antichristelig en Tid, kunde troe paa Christus, og dog forholde Kirken sin Tunge, og vaagnede derpaa tillige af den dybere Drøm, at man kan trøste sig ved Christus, uden i Aand og Sandhed at høre ham, og ham alene, til. Den første Opvaagnelse drev mig, fra Edda og Abildgaarden, til Bibelen og Kirken, den anden, som maatte være smertelig, havde nær drevet mig fra Alt til Fortvivlelse, men, Gud skee Lov! det skedte ikke, og jeg blev da Præst, med det alvorlige Forsæt, at opoffre Alt hvad et Menneske, med Guds Hjelp, kan, for at afvæbne Kirkens Fiender, og vække Nordens Folk af den dybe Sjæle-Søvn paa Afgrundens Bredd, hvori de øiensynlig var som døde og begravede. Dette er klarlig den Axel, hvorom Tanke-Hjulet dreier sig i al min Skrift, fra Fortalen til Nyaars-Nat og Optrinene af Norners og Asers Kamp, som danne Overgangen, til mine Kvædlinger og Bibelske Prædikener, ved hvis Udgivelse jeg ikke blot udtrykkelig erklærede, men viiste, at min Mund var bundet og min Pen omskaaret. Dette skedte, ingenlunde fordi de fleste Præster vel hadede min Prædiken, og de Boglærde unægtelig foragtede min Skrift; thi begge Dele kunde jeg, Gud skee Lov! bære: Hadet med Taarer, og Foragten med Smil; men det skedte, fordi jeg følde, det skulde saa være, følde, at da ei blot, ved min Faders Død, mit udvortes Præste-Kald var ophørt, men jeg endog, ved en mærkelig Leilighed, som Præst, paa en Maade sat i Band; nu var det Guds Villie, at jeg, paa det Umiskjendeligste, skulde vise, hvor langt det var fra mine Tanker, som Parti-Stifter, at gjøre Bulder i Kirken, hvor mærkelig de tog feil, der ansaae mig for en Fiende ad sund Fornuft og grundig Lærdom, og hvor sikker jeg var paa, at have Ham med mig, som lukker i, saa Ingen kan oplade, og lukker op, saa Ingen kan tillukke!!
Nu, 1815, paatog jeg mig at oversætte det ældgamle nordiske Helte-Digt: Bjovulfs-Drape, fra Angel-Saxisk, Norges Konge-Krønike, fra Islandsk, og Danmarks Krønike, fra Latin, paa Dansk, og, hvad end Efter-Slægten vil dømme om Udførelsen, om Løftet skal den vist sige, det var kæmpemæssigt, og jeg maatte selv sige, det var forvovent, dersom jeg ikke vidste, hvad der, halv mod min Villie, drev mig til at gjøre, nødte og størkede mig til, efter Evne, at holde det; men da jeg veed, det var min Christendom, i Pagt med en mægtig vaagnende Fædrenelands-Kjærlighed, som drev det hele Værk, nu siger jeg kun, hvad Sandhed er: Loven var ærlig, men Holden besværlig. Alt i Begyndelsen fristedes jeg til at ønske, man ikke vilde opfylde de Vilkaar, under hvilke jeg kun havde lovet, hvad der vel, under alle Omstændigheder, var en Kjærligheds-Gjerning, jeg burde have Sind til at øve, men hvad jeg følde, dog kun, under visse Vilkaar, var en Pligt, jeg, hvor tung den saa faldt mig, skulde stræbe, og turde haabe Kraft til at opfylde. Hvad det er, for et poetisk Gemyt, i en Række af Aar, som Grammatiker, at sysle med døde Folk og Sprog, det maa man vel være lidt mere poetisk end de Fleste, for at fatte; men at det ei maa være behageligt, kan dog Alle deraf slutte, at det saare sjelden skeer; thi Saameget veed man dog vist om Poeterne, at det er Folk, som gjør med Liv og Sjæl hvad der er deres Lyst, men derfor ogsaa nødig Andet. Allerede derfor kunde jeg med Rette, poetisk talt, kalde det Liv, jeg, under hine Arbeider, har ført, en Død, eller dog en Døds-Kamp, som det to Gange er, at tilkæmpe sig Stadighed ved slige Sysler, og tilkæmpe sig det levende Udtryk i Moders-Maalet, for hvad der, af fremmed Natur, paa det nødvendig falder dødt. Dog, det vilde ei sagt saa stort med mig, der af Naturen er et Slags Amphibie, lidt af Gram og Holberg, venligt og vel forligt, om at lee ad det døde, tomme Ord-Kløverie, og forlystes ved den levende, frugtbare Sprog-Grandskning, der giver fast Fod i Aandens Rige. Men jeg døde ogsaa historisk, i det jeg traadte ud af al levende Berørelse med den nærværende Slægt, og hvad det er for en Skribent, der ovenikjøbet skal blive ved at skrive: som blot for sig selv og for de Døde, at det omtrent maa kaldes at være levende begravet, synes mig, man, ogsaa uden selv at være Skribent, saa omtrent maa kunne føle, da det bogstavelig er, som at skulle tale, og blive ved at tale for døve Øren, og tvinge sig selv til at troe, det er ikke forgjæves. Denne Død laae ikke i Sagens Natur, thi var den Deeltagelse, man engang viste Arbeidet med Folke-Krønikerne, voxet, eller endog kun vedblevet under dets Løb, da vilde den oplivet mig; men det laae i Tidens Vilkaar, at denne Deeltagelse var som det sidste Glimt af en Gnist under Asken, der tabde sig i den dødeste, koldeste Ligegyldighed for den nordiske Oldtids Storværker, oplevende paa Moders-Maalet, der vel er tænkelig, og at denne Ligegyldighed maatte være dræbende for mig, under et Arbeide, der af Naturen var saa dødt, det er dog vel begribeligt. At Haabet om en bedre Fremtid, Haabet om en Dag, der skulde aabenbare, hvad det var, man iblinde forskjød, og om en Vaar, der skulde smelte hvad Vinteren havde bundet, at et saadant Haab var det Eneste, der kunde give mig baade Mod og Kraft til at fortsætte Arbeidet, til at udtømme mit Liv over de Døde, det er aabenbart; men er det underligt, at dette Haab efterhaanden hendøde, saa det stod for mig, som en kraftløs Skygge, paa hvis Betydning jeg vel umuelig kunde tvivle, men hvis Understøttelse jeg dog ligefuldt maatte savne, just da jeg trængde allermest til den, under Arbeidet paa Krønikernes tredie Deel, da Ligegyldigheden var blevet til bidende, skjærende Kulde, og da Fortællingen i de gamle Bøger, som det Folke-Liv den skildrede, blev mattere og dødere. Hvad Under, at jeg smittedes af den Ligegyldighed, der var det Eneste, jeg end stod i levende Berørelse med, og blev saaledes ligegyldig for et Arbeide, der kun var til Spot, ligegyldig for en Slægt, der syndes at have forsvoret al Deeltagelse i noget Aandeligt, selv i Fædrene-Daad og Moders-Maal, og endelig selv lunken for mit egenlige Dag-Værk, kort sagt, at jeg omsider ogsaa døde hjertelig! Det Sidste skulde jeg vel, for min egen Æres Skyld, helst tie med, og lade, som jeg heltemæssig havde trodset Døden under alle Skikkelser; men søgde jeg min egen Ære, da var jeg en utro Tjener, og fortav jeg, i hvilken aandelig Døds-Kulde jeg omsider nedsank, da stjal jeg Æren fra Ham, der nu har gjort mig levende igjen!
Jeg følde det med Gru, hvor død jeg var blevet, og selv legemlig følde jeg mig Graven nær, da Timen slog, som jeg vel aldrig havde ophørt at vente og at stole paa, men dog omsider at længes ret inderlig efter; jeg kaldtes igjen til Præst, og det, som det skedte, saa aldeles mod min Villie, at jeg intet Øieblik kunde tvivle paa, det jo ret egenlig var efter Guds, og det gav mig Mod til at bekæmpe Døden, i mig og omkring mig, med Opstandelsens Haab. Herren gav Kraft, og mellem venlige Mennesker, i den venligste Natur, mit Øie har seet, levede jeg atter saaledes op, at jeg med Haab og Lyst kunde fuldføre Fordanskningen af Nordens Krøniker! Aldrig saasnart var Arbeidet endt, før det skedte, hvad Mange vist vilde forsvoret, men hvad jeg aldrig havde tvivlet om, jo vilde skee, naar jeg gav Tid: jeg fik Præste-Kald i Hoved-Staden.
Mit gamle, nødvendige Ønske, at kunne, i den Bye, hvorfra Vantroen udbredte sig over Landet, og hvorfra Alt hvad der skal udbrede sig over Landet, maa udstrømme, mit gamle Ønske, her at kunne enstund, uafbrudt, i Fred, forkynde Christi Evangelium, som det, der for de mange Millioner var, er for mig, og skal bestandig være en Guds Kraft til Salighed, det begyndte nu at opfyldes, og det er snart opfyldt; thi virke to Aargange christelige Prædikener Intet her, som er værdt at tale om, da virker, efter min Overbeviisning, tyve saadanne kun den grueligste Ligegyldighed, kan maaskee vel formere Kirke-Gjængernes, men vist ikke de Troendes Antal. Sandelig, skulde jeg, efter et heelt Aars Prædiken, have sagt paa Samvittighed, om jeg havde nogen Grund til at troe, jeg havde udrettet noget, da maatte jeg svaret: ja, jeg har en urokkelig Grund til at troe det; thi jeg har prædiket Guds Ord, og der staaer skrevet: mit Ord skal ikke komme tomt tilbage, men, som Sneen og Regnen, udrette det, hvortil det udsendes, men ærlig maa jeg bekjende, det er ogsaa den eneste Grund, den, hvormed jeg maa trodse Meget, som synes at vidne om det Modsatte. Maaskee var dette endnu den haardeste Prøve, jeg har gjennemgaaet, fordi mit gjenfødte Haab om den nærværende Slægt, og den deraf flydende Deeltagelse i dens aandelige Vee og Vel, var end som det spæde Barn, for hvem Ligegyldighed kan være Aarsag Nok til Døden; men, Gud skee Lov! ogsaa denne Fare har jeg overstaaet, ei fordi Verden endnu, i mine Øine, seer bedre ud, men fordi hvad Gud vil, skal leve, kan ikke døe, men størkes og voxer ved hver Kamp det gjennemgaaer. Man skal vist ikke trøstes eller lystes ved at see, hvad der i de sidste Aar udgjør den danske Literatur, thi naar man undtager, hvad altid maa undtages, hvad Ingen læser, med mindre de nødes dertil, da er den aldeles blevet sin Historie værdig, og nær havde jeg brudt mit Hoved fordærvet, med at udgrunde en Maade, hvorpaa man dog kunde frembringe en Smule Rørelse i det døde Hav. Jeg arbeidede derfor af alle Kræfter paa et Forsvars-Skrift for Christendommen, der soleklart skulde vise, baade hvor forsvarlig den, og hvor aldeles uforsvarlig saavel enhver Indvending som Ligegyldigheden mod den er, og det Arbeide var ingenlunde forgjæves, thi det afslørede Lunkenheden i mit eget Bryst, og gav den sit Bane-Saar, men med Formen kunde jeg aldrig blive tilfreds, thi hvor tørt jeg end begyndte, blev den dog snart saa poetisk, at jeg fandt, den var slet ikke skikket til at vise sig paa det døde Hav, og da det omsider lykkedes mig at faae den gjennemsigtig, saae jeg med Forskrækkelse, at Livet var forsvundet; men følde tillige med Glæde, at jeg var selv blevet levende igjen, og opfyldtes af et levende Haab om at see det samme Guds Under paa mange Tusinde i Norden. Som Præst havde jeg følt det, lige siden Kirke-Aarets Begyndelse, da det gjennemlynede mig, at Natten var forgangen og Dagen kommet nær, men som Skribent følde jeg det først, da jeg greeb Rim-Staven, der nu længe havde hvilet hos mig, mellem alle de andre Old-Sager, jeg syndes at skulle tage med mig i Graven; da følde jeg først, liflig gjennemglødet, at for mig var oprundet en velsignet Nyaars-Morgen i Skjær-Sommer, hvis Straaler jeg, nu saalænge vant til Gravens Nat og Kulde, enstund havde stræbt at fordunkle med Praasen i mig selv ɔ: med matte, lunkne Betragtninger, og tusinde, ligesaa unyttige som overflødige Betænkeligheder. Midt under denne glædelige Opdagelse, som, med Guds Hjelp, ingen Spot skal berøve mig Frugten af, modtog jeg Ingemanns Kong Valdemar, og, skjøndt det, et Øieblik, smertede mig dybt, at see den danske Histories Martyr og Patriark, vor herlige
Saxo, skildret som en pedantisk Bog-Orm og vindtør Magister, kunde denne ubegribelige Øine-Forblindelse dog umuelig forspilde min inderlige Glæde over at høre et saa levende Dansk-historisk Ord, som det ei i mange Aarhundrede har tonet paa Marken; thi Sligt kalder jeg, for ramme Alvor, en Helte-Opstandelse, Begyndelsen til den ny Række af det danske Hjertes Helte-Gjerninger, der skal forklare og fuldende dets Bedrifter! Nu saae jeg da, ogsaa udenfor mig, det Haab jeg altid nærede, gaae i Opfyldelse, og vel maatte da min Morgen-Hilsen blive, i det Mindste for mig selv, en Morgen-Psalme!
Hvad jeg nu fremdeles har at gjøre, derom er det vel endnu for tidlig paa Dagen til at sige noget Vist, da man jo altid ønsker, under Dagens Løb, at see sine kjære Morgen-Drømme glædelig opfyldte, og maa dog vide, det er ei at vente, især naar Drømmene, som mine, er en Smule storladne; men dog føler jeg mig nu, med Guds Hjelp, istand til at fortsætte Nordens Old-Krøniker, fornye, og jeg haaber, formere de Danske gammeldags Psalmer, og i det Hele at lade endeel gamle gode Venner, ved Hjelp af Rim-Staven, krybe op af Graven, i det Haab, ved kjærlig Pleie af den ømme Danne-Kvinde, at samle Kræfter til et nyt Levnets-Løb. Dette er nok omtrent hvad jeg skal, og skamme maa jeg mig dybt, naar jeg, uagtet Alt, hvad mig er vederfaret, dog end stundom kan tvivle om at finde en lille, venlig Plet i Norden, hvor jeg kan have Ro og Munterhed til dette mit Dag-Værk. Vist nok er det tilgiveligt, naar jeg tvivler om, at finde en saadan Plet paa det flade, skovløse Land, hvortil hele Kjøbenhavn, nuomstunder, aandelig synes at høre, men, hvad da? Amager er dog ikke hele Danmark, snart, vil Gud, er Stenen afvæltet, som i mange Aar laae tungt paa mit Hjerte, og naar jeg da, saa godt som jeg kunde, har forkyndt Evangelium i Danmarks Hoved-Stad, da, synes mig, er jeg fri, som Fuglen i Luften, og kan tage mit Sæde i Norden, hvor det skal være, hvor Gud vil berede mig Plads! Sandelig, det er mit, maaskee vel urimelige, men derfor ingenlunde ugrundede, Haab, at Gud, efter de atten, vist nok slet for Ham, men ei for Verden, bestaaede Prøve-Aar, vil skjænke mig en lille Plet, hvor jeg kan prædike hvad jeg troer, synge hvad mig synes, og fortælle hvad jeg seer, uden at drages med den plumpe Spot, den aandløse Selvklogskab, den latterlige Storagtighed, det iskolde Haarkløverie, kort sagt, det hele døde Væsen, som er Tidens Pestilents, og var hidindtil baade indvortes og udvortes min Plage! Hvor forgjæves det er at brydes med denne gamle Trold-Hex, hvis rette Navn er Lige-Gyldighed ɔ: aandelig Følesløshed, det lærde alt i gamle Dage Thor hos Udgaards-Loke, men det er af de Ting, Ingen troer, før han har prøvet det; nu derimod, da jeg har lært, man falder snarest, naar man slaaes med Ingen-Ting, nu længes jeg ret inderlig efter en lille Kreds af venlige Medarbeidere, der, uden at bryde sig om Hexen, stole paa Herren, og stirre stadig paa det store Maal, Han sikkert vil, skal naaes: Oplivelsen af Nordens Helte-Aand, til christelige Bedrifter, paa en, med Tidens Tarv og Vilkaar, passende Bane!!
Ingen behøver at fortælle mig, hvor urimeligt et Haab det er, jeg stedse har næret, og venter nu daglig at see stadfæstet; thi det kan jeg sige mig selv, det raaber Alt omkring mig; men Guds Ord siger mig, at Døden aldrig skal faae Bugt med Herrens Menighed, Nutidens Betragtning viser mig, at skal det Guds Ord bestaae, maa der skee en vidunderlig Opvækkelse, og det er ingenlunde blot Frændskabet, der har avlet mit Haab om at see den i Norden, det er hele Menneske-Historien, der som Guds Finger peger derpaa, det er hele Nordens Historie der viser mig Forberedelsen dertil, af den Forsyns-Haand, der tager aldrig feil, og kan umuelig hindres fra at naae sit Maal! At det beroer paa os selv, om vi vil høste, hvad Fædrene have saaet, og at det er nemt at undgaae, det veed jeg godt; thi selv Guds eget Folk gik jo, for Største-Delen, glip ad de store Forjættelser, som nødvendig maae troes og elskes, hvor de skal kunne opfyldes til Glæde; men derfor er jeg lige sikker paa, at Danmark er Historiens Palæstina, saa, skal noget andet Folk berøve Børnene af Dan og Skjold deres deilige Arv, da kan det kun skee, ved at tilegne sig Fædrene, som de vanartige Børn selv forskyde, ligesom Israels Arv i Aanden kun gik over til de Hedning-Stammer, som i Christo levende tilegnede sig
Abraham, Isak og Jakob! At jeg imidlertid om Danmarks Folk haaber det som bedre er, det viser vel hele min Bane, men dog især dette Rim; thi klarere, end med det, kunde jeg umuelig kundgjøre den Tro, at, trods alle synlige Mærker, er Danmarks Døde dog kun Daanede, som skal nu bradt opstaae, og mit Haab er mig saameget des sikkrere, som jeg bestandig klarere seer, at jeg selv oprindelig er af en anden nordisk Stamme, der kun ved Sammen-Smeltning, med det Danske Hjerte-Folk, kan gaae i lige Arv! Enhver, som, ved Dagens Lys, betragter min Færd og min Skrift, skal vist, naar han er aandelig hjemme i Nordens Historie, sande, at Danskheden i mig ei kan være naturlig oprundet, men maa være historisk indpodet; thi saa haardt, med Venne-Hug, slaaer ingen Dansk, og skulde Danskheden i mig baaret, hvad mig er mødt paa Marken, da maatte jeg for længe siden være gaaet i Jorden, som jeg gik, da den skulde bære Sit: Forhaanelsen af Moders-Maalet i vor Moders egen Krønike! Det er og aabenbart, at saalænge jeg fulgde min Natur, og betragtede Norden med mine egne Øine, fandt jeg mine Fædre mest tilfjelds, mit Moders-Maal paa Island, mine Helte hos Snorro, mit Valhald i Edda, og kun efterhaanden, som jeg stræbde at see med Historiens Øie, i Bibelens Lys, efterhaanden, som jeg lærde, at Livet, skjøndt det klarest viser sig i Hoved-Staden, dog udgaaer fra Hjerte-Kamret, seer man, jeg dalede, og sank først seent, halv stræbende, halv strittende, i Bølgernes Skjød, saa jeg maatte, som Gorr, seile længe, før jeg fandt mine Frænder paa de Danske Øer, mine Helte hos Saxo, og mit Valhald i Rim-Krøniken. At jeg nu ikke vil adskille, hvad Gud, klarlig i Historien, og følelig for mig selv, har sammenføiet, men at jeg tvertimod bestandig, baade indvendig og udvendig, maa arbeide paa Sammensmeltningen af hvad jeg føler, kun forenet, kan naae Maalet, er dog vel begribeligt, og jeg har aldrig været længere end nu fra at opgive Haabet om et kjærligt Ægteskab mellem Edda og Rim-Krøniken, som mellem Thor og Freia! Det er da Slutningen, at i Nordens Helte-Grav har jeg gjort Stalbroderskab med de elskelige Kæmper af alle tre nordiske Stammer, saa nu vil vi følges ad i Liv og Død, men da vi har lært, det er pinligt at døe, før man har fyldt sine Dages Tal, saa vil vi nu opslaae vort Paulun, hvor man vil lade os leve, og er det ikke her, saa trøste vi os ved, at overalt hvor vi komme, med Oldtidens levende Minde, der føre vi i Grunden Fæderne-Landet med os, især da vort rette Fæderne-Land dog er heroventil, hvor Han boer, af Hvem al Faderlighed haver Navn!!!
Ingen kan finde det rimeligere end jeg, at man i Almindelighed vil erklære disse Oplysninger, saavelsom Rimet selv, for idel Sværmerie og Galmands-Værk; thi Ingen er blevet føleligere erindret om, at denne er det attende Aarhundredes uforanderlige Dom om alt Aandeligt; men jeg nærer ret med Flid det urimelige Haab, at dette Skrig imod Aanden ei meer skal kunne løfte sig paa Marken, uden at møde den Afskye det fortjener; thi skal det kaldes Sværmerie Alt hvad der gjør os aandelig levende, uden videre Spørgsmaal om Kilden, hvoraf Livet udstrømmer, eller Maalet hvortil det stræber, da veed jeg, at hvert Hjerte, hvori der er en god Blods-Draabe af den velsignede Kilde som sprang i danske Helte-Aarer, at hvert saadant Hjerte vil heller med et gudeligt og elskeligt Liv adle Sværmer-Navnet, end, for at kaldes fornuftigt af Daarer, tilintetgjøre sig selv i en aandelig Død!
Christianshavn den 12te August 1824.
N. F. S. Grundtvig.
Residerende Capellan ved Vor Frelsers Kirke.
Guds Fred! hvor I bygge,
Paa Mark og paa Fjeld,
I Bøgenes Skygge,
Ved Elvenes Væld!
Guds Fred over Skoven,
Hvor Stammerne staae!
Guds Fred over Voven,
Hvor Snekkerne gaae,
Som ankre, som flage
Paa festlige Dage,
Som end tone Fædrenes Flag!
Guds Fred, som den fandtes
Ved Fædrenes Barm,
Guds Fred, som den vandtes
Ved Frelserens Arm,
Guds Fred, som den throner
Hvor Kjærlighed boer,
Guds Fred, som den toner
I Hytter af Jord,
Som selv jeg den nyder,
Tilønsker og byder
Jeg Brødre og Frænder i Nord!
Guds Fred og God-Morgen!
Paa Mark og paa Fjeld!
Forvundet er Sorgen,
Mig pinde i Kveld,
I Midnattens Mørke,
Da Hel-Hanen goel;
Da Mulmet i Størke
Sig værged mod Soel:
Da Natten med Dagen,
Michael med Dragen,
Mig tykdes at kæmpe om Nord!
Om drømt eller vaaget
Jeg haver i Nat,
Om lukket var Laaget,
Hvad heller opladt,
Om sovet som Fugle,
Om vaaget som Mænd,
Jeg har i min Kule,
Er dunkelt mig end;
Men i mig dog Gløden
Vist droges med Døden,
Som døende, ulmende Gnist!
Om Dag alt var oppe,
Da Skygger for mig,
I Træernes Toppe,
Sig rusted til Krig,
Og tykdes mig vandre,
Som Storme i Løv;
Om lydhør, trods Andre,
Jeg var, eller døv,
Det dages med Tiden,
Og altid er Kviden
Som føles, og virkelig til!
Om Neb til at sjunge
Mig voxed af Bryst,
Om Mere paa Tunge
Mig lagdes end Lyst,
Om Soel vilde gjemme
Lidt Guld i min Mund,
Om Sæde og Stemme
Jeg haver i Lund,
Om Sang eller Sukke
Sad næst ved min Vugge,
Det er hvad end ikke jeg veed!
At Natten er svundet,
Med Skyggernes Hær,
Og Solen oprundet
Til heltelig Færd,
At glødende Voven
Har favnet dens Glands,
At straalende Skoven
Den byder sin Krands,
At liflig min Tunge
Har Lyst til at sjunge,
Det ingen aftrætte mig skal!
Ja, Lyst til at sjunge
Jeg har nu om Alt,
Hvad Øre og Tunge
Jeg værd haver kaldt:
Om Moses og Mimer,
Om Himmel og Jord,
Om Alt, hvad sig rimer
Med Aand og med Ord,
Om Lys fra det Høie,
Om Glimt i vort Øie,
Om Gnisten i Staal og i Flint!
Ja, Soel i det Høie!
Ei du som nu staaer
Støv-Hytter for Øie,
Med Dødninge-Kaar,
Men du som har straalet
I Kraft og med Glands,
Da Ordet var Maalet
For Syn og for Sands,
Dig vilde jeg love,
Som Fuglen i Skove,
Som Stjerner i Dagenes Gry!
Og, deilige Maane!
Ei du, som med Iil,
Maa stjæle, maa laane
Dit Dødninge-Smil,
Men du, som har luet,
Saa lun og saa klar,
Da Aanden blev skuet,
Som Ild under Glar,
Dit Ny og dit Næde
Er værd at omkvæde.
Ei Bytte gjør du paa Bedrag!
Thi bandt jeg dig gjerne
Af Straaler en Krands,
Høihellige Stjerne,
Som skjuler din Glands;
Du Soel under Dække,
Lys-Billed af Ham,
Der sig lod paalægge
Vort Aag og vor Skam,
I Støv sig lod svøbe,
For Støvet at døbe,
At klare med Ild og med Aand!
Fuldværd at omkvæde
Og kalder jeg dig,
Som favner med Glæde,
En Bølge saa liig,
Ydmygelig Varmen
Af Solen bag Sky,
Og føder i Barmen
Da Lyset paa Ny,
Du Skabning af Aanden,
Af Gudhjerte-Haanden,
Du deilige Maane i Løn!
I Stjerner fuldmange,
Som knæle i Sky,
Med jublende Sange,
Naar Skyggerne flye,
Naar Solen med Størke
Opstiger fra Hav,
Og levner kun Mørke
En lysnende Grav,
Gid I vilde bære
Mig Kvad til Hans Ære,
Som kalder hver Stjerne ved Navn!
Da skulde jeg lære,
Hvad Faa ikkun veed,
I Runer fuldsære!
Med eder Beskeed,
Som Tidender føre
Om Solstraale-Rov,
Paa Aarvaagers Øre,
Paa Alsviders Hov,
Paa Skjoldet hint tykke,
Af Skye og af Skygge,
Som mørkner den straalende Gud!
Dog, Vogn i det Høie,
Hvad, ristet paa Hjul,
For stærblinde Øie
Sig dølger i Skjul,
Hvor godt det sig rimer,
Hvor sært du end gaaer,
Derom jeg af Mimer,
Som veed dine Kaar,
En Sang hørde kvæde,
Hvis Toner med Glæde
Jeg laaner min Dværgemaals-Røst!
Og Sleipner, du lette
Fod-Gjænger paa Hav,
Mig undtes at gjætte
Et Gran om den Stav,
Der staaer paa din Tømme,
Og røber din Færd,
Skjøndt ei at bedømme
Jeg vover dit Værd;
Thi end ingen Tale
Om Runen paa Hale
Jeg hørde, som tykdes mig klar!
Om Runen paa Ravet
Og Guldet saa purt,
Paa Klingen fra Havet,
Paa Vin og paa Urt,
Paa Bringen af Grane,
Paa Issen af Muld,
Paa Vingen af Svane,
Paa Neglen af Skuld,
Paa Old-Brages Tunge,
Jeg den hørde sjunge
Saa Gjenlyd det gav i mit Bryst!
Om Røsten jeg hørde,
Om Gangen jeg gik,
Om Ordet jeg førde,
Om Øiet jeg fik,
Om Morskab og Møde,
Om Døn og om Klang,
Derom i Dag-Røde
Skal lyde min Sang,
Vil Gud, som jeg gjætter,
Af større Forsætter
Som Dag-Værk fuldbyrdes et Gran!
I Kveld var det broget,
I Nat var det tyst,
I Morges fuldtaaget,
Men nu er det lyst;
Hvad Dagen skal bringe,
Det gjættes vel kun,
Dog ei bredes Vinge
For Intet i Lund,
Og altid en Gjerning
Det spaaer, naar Guld-Terning
Hentriller paa Blad-Tavle-Bord!
Ei Løvspring man finder,
I Norden paa Stav,
Før Solen oprinder
Af nordlige Hav,
Og skyndelig kommer,
Har først vi kun Vaar,
Den nordiske Sommer,
I Dag som i Gaar;
Om Høsten vil lykkes,
Derom kan man tykkes
For Tiden, omtrent hvad man vil!
Det første, jeg mindes,
Dog kun som en Drøm,
Ved Spor, som de findes,
I Tankernes Strøm,
Af hvad der mon skride
Saa let over Hav,
Som Rimene glide
En Skjald over Stav,
Er Dværgemaals-Klangen,
Valkyrie-Sangen,
I Midvinters bælgmørke Nat!
Jeg drømde, at, slaget
Af Marken, paa Fjeld,
Af Lykken bedraget,
Jeg vanked i Kveld,
Bortblæst var min Størke,
Og myrdet min Ro,
Med Rædsel, i Mørke,
Jeg savned min Tro,
Mit Hjertes Veninde,
Som gik mig af Minde
I Hjerne-Vildfarelsens Aar!
Jeg drømde, at Staven
Var over mig brudt,
Af Verden til Graven
Og Glemsel forskudt,
Jeg drømde, fuldgjerne
Jeg laae under Muld,
Beklaged min Stjerne,
Men græd ei for Guld,
Nei, græd kun for Størke,
Og gjøs kun for Mørke,
I Midvinters troldskumle Nat!
Jeg drømde, mig vakde
En Gubbe fuldsær,
Hvem Haanden jeg rakde
Til underlig Færd,
Lod gjerne mig hæve
Paa Gangeren op,
Der syndes at svæve
Som Fugl over Top,
Lod Øiet forbinde,
Og fulgde i Blinde,
Paa Sleipner, den Gubbe saa kjær!
Jeg drømte, fornøiet,
Jeg stod i en Sal,
Heel liflig for Øiet,
Skjøndt dunkel og sval,
Alt som jeg mig tænker
Et udhulet Fjeld,
Hvor Nord-Lyset skjænker
En Skumring i Kveld,
Hvor Glimt, som man gjætter,
Langt mere forjætter,
I Guldets og Gaadernes Hjem!
Jeg drømde, at Helte
Opstege af Jord,
Med Klinger i Belte,
Som Kæmper i Nord,
Og Harpen slog Brage,
Med Fingre af Guld,
Saa aldrig der Mage
Var hørt over Muld,
Og herlig, med Klangen,
Valkyrie-Sangen
Henstrømmed i dundrende Chor!
Den Gubbe, som vakde
Mig op af min Slum,
Et Bæger mig rakde
Af Mjød under Skum,
Han bød mig udtømme
Det breddfulde Maal,
Og glad jeg, i Drømme,
Drak Asernes Skaal;
Da løstes min Tunge,
Til Draper at sjunge,
For Helte, i Hald og paa Høi.
Nu Gubben tilbage
Jeg fulgde urædd,
Som Drømme saa fage
Vi fore afsted,
Jeg sad under Kappe,
Men saae dog i Smug:
Af Fødder, fuldrappe,
Var Otte i Brug,
Som Aarer paa Snekke
Saa sprang de i Række,
Saa traadte de Bølgerne blaa!
Han gjorde mig Ære,
Den Gubbe saa bold,
Gav Sværd mig at bære,
Med Hjelm og med Skjold;
Min Æt han nedregned
Fra Toke i Fyn,
Med Korset han tegned
Mit Øie til Syn,
Og bød mig saa bære,
Til Nornernes Ære,
Primsigningens Banner i Nord!
Nu følde jeg Størke,
Nu havde jeg Ro,
Paa Lys over Mørke
Jeg turde nu troe,
Slet Intet mig feiled
Af hvad som forsvandt,
Mit Skjold det afspeiled,
Saa Skyggen jeg fandt,
Med Skyggen fornøiet,
Thi livlig for Øiet
I Skjold-Speilet rørde sig Alt.
Jeg saae, hvor de strede,
Om Himmel og Jord,
De Kæmper saa vrede,
Som Freden forsvor!
I Alt hvad med Størke
Sig teede engang,
Saae Lys jeg og Mørke,
Som Nornerne tvang,
Og ledte med Liste,
Til Meer end man vidste,
Til Maalet, til Klarhed i Alt!
Jeg saae, hvor de glimted,
Og blegned saa brat,
De Stjerner man skimted
I Heden-Olds Nat;
Jeg saae hvor den lued,
Den Herligheds Soel,
Hvis Bane man skued
Fra Pol og til Pol,
Saae Stjerner sig bøie
For den i det Høie,
Og knæled som Stjerne-Skud koldt!
Jeg spotted de Blinde,
Som tænkde, for Gud,
Et Fristæd at finde,
Bag Muldvarpe-Skud,
Som, blinde for Solen,
Sig bøied for Muld:
For Støvet i Skolen,
I Verden for Guld,
Jeg saae og jeg sagde:
Med Flid de fralagde
Som Daarer sig Menneske-Værd!
I Nord-Lyset skued
Jeg Solens Herold,
Som sol-ligest lued,
Skjøndt Glandsen var kold,
Saa Brage det gjætted
Paa Tidernes Skjold,
Hvad Christus udretted
Paa Jorderigs Bold,
Saa Christus kun gjorde,
Hvad Thor, skjøndt han turde,
Besmittet, dog mægtede ei!
Jeg drømde, at Mærke
For Aanden jeg bar,
At Brynie-Særke
Som Klæde jeg skar,
At kjækt paa vor Alder,
Af Loke besat,
Jeg hævnede Balder,
I Gudernes Nat,
Og skar vel med Sværdet,
I Slange-Blod hærdet,
Den blindfødte Hødur for Stær!
Det Alt jeg end mindes,
Men kun som en Drøm,
Hvis Aarsag dog findes
I Tidernes Strøm.
Paa Skygger jeg stirred,
Men ikke paa Tant,
Sig Tanken forvirred,
Men Synet var sandt,
Med Skygger jeg fægted,
Det var, hvad jeg mægted,
Som Gjenlyd fra Skyggernes Land!
Det Næste jeg mindes,
Det var ingen Drøm,
Thi i mig end findes
Den levende Strøm,
Som lædsker og kvæger,
Med Væde fuldsød,
Som dybt mig bevæger,
I Lyst og i Nød,
Ja, Kjærligheds-Strømmen,
Som klarede Drømmen,
Tilbeder, lovsynger min Sjæl!
Fra Høielofts-Salen,
Hvad Fæderne sang,
Om Rosen i Dalen,
Til Hytten nedklang;
Om Troen i Hjerte,
Om Sjælenes Daab,
Om Glæde i Smerte,
Om levende Haab,
Om Kjærligheds Finger,
Som Hjerterne tvinger,
Mig spurgde en underlig Røst!
Jeg følde, at, slaget
Af Marken, paa Fjeld,
Af Skygger bedraget,
Jeg raved i Kveld;
Bortblæst var min Størke,
Og myrdet min Ro,
Det tordned i Mørke:
Og havde du Troe
Til Bjerge at flytte,
Det kan ikke nytte,
Naar steenhaardt er Hjertet og koldt!
Mig tykdes, at Staven
Var over mig brudt,
Til Værre end Graven
Af Herren forskudt;
Mit Støv jeg foragted,
Min Sjæl var mig Alt,
Jeg Døden betragted
I aandig Gestalt,
Med Døden i Hjerte,
Jeg følde ei Smerte,
Men blegned og gjøs for mig selv!
Da lærde jeg Arme,
I Midvinter sval,
At Lys uden Varme,
Er Helvedes Kval;
Ei græde jeg kunde
For Gud eller Ven,
Kun grue og grunde,
Og grue igjen,
Jeg kæmpe mig vilde
Til Kjærligheds-Kilde,
Omskabe jeg vilde mig selv!
Du Jord-Klimp, du Synder!
Hvad tænker du paa?
Hvad Kjødet begynder
Maa Aanden forsmaae!
Du Gud vil undvære,
Til du er Ham lig,
Nei, giv Ham sin Ære,
Saa hjælper Han dig!
Fra Døden til Livet
Kun Een det var givet,
Paa Vinger, at hæve sig selv!
Saa tugted mig Aanden,
Med trøstende Ord,
Og bar mig paa Haanden
Til Kirke i Chor;
Der Selv Han mig døbde,
Til Anger og Bod,
Og Han som os kjøbde
Fra Død med sit Blod,
Han skjænked mig Livet,
Som Ham det er givet,
Med Kysset i Kjærligheds Kalk!
Gak ud, sagde Aanden,
Forkynd over Land,
At Daaben, trods Haanden,
Er mere end Vand,
At Nadverens Naade,
I Viin og i Brød,
Paa underfuld Maade
Kan frelse fra Død;
Ved Midvinters Tide,
Du selv fik at vide
Hvad glimrende Skygger formaae!
Mit Sværd dig har saaret,
Min Haand dig har lægt,
Til Kamp est du baaret,
Til Maal og til Vægt;
Stik Sværdet i Skeden,
Som feil du har brugt,
Tænk immer paa Freden,
Saa strider du smukt;
Mit Sværd jeg dig laaner,
Hvad for det neddaaner,
Det vækker forklaret jeg op!
Du Sværdet skal bære
I Sandhedens Gjord,
Du Verden skal lære,
At fast er mit Ord,
Ja, Verden skal finde,
Paa dig og din Færd,
At ei gaaer i Blinde,
Den jeg giver Sværd,
At myrdes kan Ordet,
Men aldrig, ved Mordet,
Berøves sit evige Liv!
Slet intet du mægter,
Kom vel det ihu,
Saa ei du tilfægter
Dig Afmagt og Gru!
Paa Gud skal du bie,
Om og Han er seen,
Det ellers maa svie
Til Marv og til Been,
Hans Timer og Dage
Gaae frem og tilbage,
Du Jord-Klimp! tie stille for Gud!
Udraab kun, at Ordet,
Som skrevet det staaer,
Bogstavelig jordet,
I Aanden opgaaer,
Til Ham at afbilde,
Som, efter sin Død,
Beviiste med Snilde,
At Ordet blev Kjød,
Vil altid bevise,
At Ordet er Spise,
At Ordet er Liv og er Aand!
Udraab kun, at Striden,
Med Raad og med Daad,
Udraab kun, at Tiden,
Med Smil og med Graad,
Skal Kronen forgylde,
Til Kongen saa from,
Som hid, i dens Fylde,
Med Fred-Lyset kom,
Som mildelig bier,
Til Orgelet tier,
Med Seglen og Dommens Basun!
Udraab kun: hvert Øie
Skal see Ham i Glands,
Hvert Knæ sig skal bøie
I Kraft-Navnet Hans,
Hver Menneske-Tunge,
Som toner paa Jord,
Skal vidne og sjunge:
Den Herre er stor,
Til Faderens Ære,
Velsignet Han være,
Vor Broder, vor Frelser, vor Gud!
Lad Øiet kun stirre
Paa Tidernes Tegn,
Men ei sig forvirre
I Mythernes Egn!
Udraab hvad du skuer!
Fortæl hvad du veed!
Velsign mine Duer,
Hvor de synke ned!
Frygt aldrig for Fienden!
Men vogt dig for Vinden,
For Skinnet af hvad jeg har sagt!
Naar Lyset, du skimter,
Af Ordet opstaaer,
Da siig, hvor det glimter,
Hvad sikkert det spaaer;
Thi Himlen skal svinde,
Og Jorden forgaae,
Men Ordet skal vinde,
Og Tegnet bestaae,
Som Ordene lyder,
Hvad Tegnet betyder
Maa Aanden som gav det forstaae!
Saa gjør nu dit Bedste!
Paa Ordet giv Agt!
Jeg kun vil stadfæste
Hvad selv jeg har sagt;
Men skulde og Helte
Jeg skabe af Been,
Og skulde jeg smelte
Mig Hjerter af Steen,
Ei svigte skal Ordet,
Men herlig, trods Mordet,
I Aanden forklaret opstaae!
Saa lød fra det Høie,
Hvor stille jeg sad,
Med Ordet for Øie,
En Røst over Blad;
Jeg lytted, jeg loved
Den Herre saa blid,
Jeg ypped, jeg voved
Den standende Strid,
Jeg høded, jeg hugged,
Jeg sang og jeg sukked,
Min Hug stod til Seier og Fred!
Jeg tog nu mit Stade,
Hvor Gud mig det gav:
Paa Babylons Gade,
Ved Daniels Grav,
Hvor sidste Gang Ordet
I Psalmer gjenlød,
Hvor Luther var jordet,
Hvor Troen var død,
Hvor Stenen alt kneiste,
Som Saga opreiste
Til Tegn ved hensmuldrede Been!
Der stod uforfærdet
Jeg ikke som Steen,
Men blottede Sværdet,
Og var ikke seen,
Med Straalen i Størke,
At vise paa Skjold,
Han streed ei for Mørke,
Den Kæmpe saa bold,
Hans Sværd var en Straale,
Som godt kunde taale
At prøves i Helvedes Ild!
Som Sværdet, saa Huset,
Han bygged for Gud,
Ei sank det i Gruset,
Trods gloende Skud,
Thi Grunden var ægte,
Og Muren stod fast,
Om ogsaa hver Lægte
I Luerne brast;
Hvad Staalet kan skjære,
Kan Baalet fortære,
Men Haand og med Staalet fornye!
Som Huset, saa Harpen,
Han slog over Muld,
Fra Elben til Sarpen,
Med Strænge af Guld.
Kast Harpen paa Baalet!
Den Strænge-Leeg gild,
Som trodsede Staalet,
Den taaler og Ild,
Sit Offer den bringer,
Og klarere klinger
Udglødet, den luttrede Stræng!
Som Harpen, saa Bogen,
Der bærer hans Navn,
Og skimler i Krogen,
I Skyggernes Favn;
Hvad Haanden har malet,
I Røg kan opgaae,
Hvad Tungen har talet
Skal luttret opstaae,
Paa glødende Vinger
Fra Baal sig det svinger,
Som Stjerner til Himlen saa bradt!
Som Bogen, saa Barnet,
Han avled paa Jord,
Udviklet af Garnet,
Oplært af Guds Ord,
Sin Moder at ære,
Og til hendes Værn,
At træde og bære
Selv gloende Jern,
Mens stille hun binder
Sin Krands af Kjær-Minder,
Med Taarer ved Faderens Grav!
Er Øiet og Maalet
Ei Grunde for Dyr,
Skal Barnet paa Baalet
Bevise sin Byrd;
For Barnet at braske
Det klæder kun slet,
Men see, om hans Aske
Ei giver ham Ret,
Saa af den sig hæver,
Mens Baalet end bæver,
Som Kæmpe hans Fader paa Ny!
Som Barnet, saa Bordet,
Han dækked i Chor,
Til Ære for Ordet,
Som Barnet kun troer,
Til Gavn og til Glæde
For alle de Smaa,
Som gjerne til Sæde
Paa Skamlerne gaae,
Og gjerne staae Skrifte
For Ham, som vil stifte
Et kjærligt, et evigt Forlig!
Ja, Bordet, som Daarer
Foragte nu saa,
At det ikkun Taarer
At tolke formaae,
Deraf kan I brænde,
Med Dugen, hver Splint,
Men, om, til den Ende,
I springe i Flint,
Ei Sølvet og Guldet,
Udluttret fra Muldet
I Smelterens gloende Ovn!
Saalænge end findes
I Støvet et Savn,
Der kun kan forvindes
I Frelserens Favn.
Saalænge skal Bordet,
Med Sølv og med Guld,
Med Troen paa Ordet,
Staae høit over Muld,
Og Hjerter forene,
Som levende Stene,
Til Piller i Faderens Huus!
Ja, selv naar udtømmet
Er Kalken paa Jord,
Og atter indstrømmet
I Englenes Chor,
Skal end i Guds Rige
Sig reise det Bord,
Thi aldrig kan svige
Et Sandhedens Ord,
Og sagde Han ikke:
Det Ny vil jeg drikke
Med eder i Faderens Land!
Saa, ivrig med Tunge,
Og dristig med Pen,
Jeg Sværdet lod sjunge
Om Bibelens Ven,
Jeg Ordet lod virke
Paa gammeldags Viis,
I Skole og Kirke,
Til Fædrenes Priis,
Jeg Ordet lod dømme,
Og Aanden berømme,
Som Ordet gav levende Kraft!
Naar Røsten sig hæved,
Som Stormen udfoer,
Da fnøs eller bæved
Dens Fiender i Nord,
Da lyttede alle
Som troed Guds Ord,
Med Brun og med Balle,
De Gamle i Nord;
Med Seier i Vente,
Paa Mælet de kjendte
I Barnet hans Fader igjen!
Naar Luther hin lille,
Som i mig opstod,
Sad troende stille,
Og Bogen oplod,
Da saae jeg en Kjerte
Af Ordet opgaae,
Da legde i Hjerte
Lys-Englene smaa,
Da sang de: fra Oven
Vi komme til Skoven,
Fra Himmelen høit kom vi her!
Paa bølgende Buer,
Paa Danne-Brogs Tegn,
Jeg kjendte de Duer
Fra Lys-Havets Egn,
Som Tidende bringer
Med levende Røst,
Med snehvide Vinger,
Og høirøde Bryst,
Jeg maatte mig bøie,
For Bud fra det Høie,
For Aanden ærbødig til Jord!
Alt hvad jeg da hørde,
Hvad dunkelt jeg saae,
Hvad inderlig rørde
Lys-Englene smaa,
Det gav jeg min Stemme,
Skjøndt tit det var sært,
Jeg kunde fornemme
Det Aanden var kjært,
Og Ham, som mig døbde,
Til Ham, som os kjøbde,
Jeg skyldte min Røst og mit Liv!
Nu lød over Vange,
Nu lød over Nord,
I Suk og i Sange,
Et underligt Ord,
Fuldmørkt for de Fleste,
Men rørende dog,
Til Spot for det Meste,
Naar ei det nedslog,
Til Lyst, naar i Drømme,
Jeg Skygger lod svømme
Som Svaner paa Tidernes Hav!
Ei Tale i Taaget
Jeg sendte om Land,
Som Fuglen jeg vaaged,
Og drømde som Mand,
Min Sang har ei sveget,
Og svigter vist ei,
Jeg drømde om Meget,
Som end er paa Vei,
Men Kornet fra Halmen,
Og Drømmen fra Psalmen
Jeg skjelned og skildte med Flid.
At Meget begravet
Der laae under Muld,
Og Meget i Havet,
At ligne ved Guld,
Ja, ædle Metaller
I Klippernes Skjød,
Og Mynt, som Koraller,
Hvor Snekkerne flød,
De Lys, jeg saae lege,
Nu blaa, og nu blege,
Mig meldte, mig røbed i Kveld!
At der er det Meste,
Hvor mindst man det seer,
Hvor kun for de Fleste
Er Strand-Sand og Leer,
Hvor Mange vil tænke,
Naar hver tager Sit,
Den fattige Enke
Maa leve paa Kridt,
Har Vand kun at drikke,
Er nødt til at tigge
Om Smuler fra rige Mænds Bord;
At der er det Bedste,
I Bund og i Balk,
At der er det Næste,
I Kridt og i Kalk,
At der er det Klare,
I Belt og i Sund,
Hvor Snekkerne fare,
Som Fugle i Lund,
At her, under Jorden,
Er Guldet fra Norden,
Det skimted jeg dunkelt i Kveld!
Jeg skimted, jeg gjætted,
Hvad rimelig-viis
De Grav-Lys forjætted,
Til Fædrenes Priis,
Af Syn og af Gjætning,
Med Kridt og med Lim,
Jeg gjorde en Fletning
I Roskilde-Rim,
Som Roskilde-Knøse
Engang skal opløse
Og klare til Roskilde-Vand!
Nu kom der en Due,
Med Danne-Brogs Tegn,
I bølgende Bue,
Fra Lys-Havets Egn,
Ei legde forinden
Lys-Englene smaa,
Men strømmed paa Kinden,
Som Bølger mon gaae,
Det varslede Mørke,
Thi Lys uden Størke,
Det skaber en Tus-Mørke-Stund;
Med Godset du rutter,
Og ødsler i Løn,
Godt nok med den Luther,
Ret smukt af hans Søn,
Men min er Omsorgen,
Mig selv er jeg næst,
Jeg ogsaa i Morgen
Vil byde til Gjæst,
Din Gjæld jeg dig skjænker,
Men bie, til jeg bænker,
Og skjænker dig huld i min Hald!
Gak nu til de Daner
Og Norbagger smaa,
Hvor Gjengjæld du ahner,
For hvad jeg nok saae,
Du utro Husholder
Dem skjænked i Smug!
Gak til dem, du Tolder!
For snildelig Brug
Af Pennen og Fristen,
De deres Jævn-Christen
Taknemmelig laane vel Huus!
For Resten, vær rolig,
Bliv vaagen, giv Agt!
Jeg holder det trolig
Alt hvad jeg har sagt.
Hvad selv du i Drømme
Har seet eller hørt,
Maa Aanden bedømme
Som har det fremført,
Maa selv du forsvare,
Og lade forklare
Ved Lyset med Tiden sig selv!
Saa mælede Duen,
Og vilde nu brat
Utrøstet paa Tuen
Mig Arme forladt,
Da greb, i min Vaande,
Om Vingen jeg fast,
Da kom jeg i Aande,
Og raabde med Hast:
Jeg gjorde mit Bedste,
Nu er jeg din Næste,
Med Livet jeg slipper dig ei!
Vist haver jeg Brøde,
Hvo haver ei den,
Men Frelseren døde,
Og Gud er min Ven,
I Sønnen er Livet,
Paa Sønnen jeg troer,
Og Gud mig har givet
Paa Livet sit Ord,
Han kan nu ei støde
Mig ned til de Døde,
Som mumle i Skyggernes Land!
Gaaer Herren i Rette
Med Støvet, da maa
Han vinde sin Trætte,
Og Støvet forgaae,
Men Jorderigs Dommer
Har svoret og sagt:
For Dommen ei kommer
Hvo med mig gjør Pagt!
Paa Ordet jeg lider,
Med Ordet jeg strider,
Med Livet jeg slipper dig ei!
Saa lærde min Fader
Mig Kampen med Gud,
Han ingen forlader
Som holder den ud;
Forlader ei Sine
I Skyggernes Land,
Vil Sjælen til Pine
Ei sætte i Band,
Som lod sig forhaane,
Af dem som ei skaane,
Men haane Hans hellige Ord!
I Valmue-Taage,
I klingrende Frost,
At vente og vaage,
Forsvare sin Post,
Hvo det kan fuldbringe,
Kan ogsaa, fra Jord,
Til Himlen sig svinge,
Saa let som Guds Ord,
Men Herren det nægter,
At Nogen det mægter,
Undtagen Han selv og hans Aand!
Han Selv lod mig lære,
At Støv kun i Løn,
Har Eet at begjære
Med Suk og med Bøn,
Det søgde jeg efter:
At bygge og boe,
Hvor Sjælen har Kræfter,
Og Sindet har Ro,
Hvor Gud alle Dage
Er stærk i de Svage,
I Herrens det deilige Hus!
Han veed det, som skuer
Hvad Hjertet attraaer,
At bedre mig huer
En Dag i hans Gaard,
Om og i Nat-Røde,
Som Fienden har tændt,
Min Hytte maa gløde,
Naar Værket er endt,
End tusinde Døgne,
Omtaagede, søgne,
Kun skjønne paa Skyggernes Maal!
Han veed det, som kjender
Min inderste Lyst,
At hvad sig end vender
Og krymper i Bryst,
Paa Tærskelen tager
Jeg heller min Plads,
End høit jeg fremrager
I Verdens Pallads;
Før lavest paa Skamle
I Løn hos de Gamle,
End høit i de Selv-Kloges Lag!
Han, ved sine Sale,
Vist Rede og Lye,
Til Spurv og til Svale,
Vil skjænke paa Ny,
Han ei vil udjage
Den ringeste Fugl,
Som under Hans Tage
Kun søger et Skjul,
For der at udlægge,
For der at opklække
Et Kuld til Hans Herligheds Priis!
Han saae mine Tanker,
Ved Dag og ved Nat,
Hvor ensom jeg vanker,
Af Verden forhadt,
Hvor Ingen mig kjender,
Som under mig godt,
En Fremmed blandt Frænder,
Selv Drenge til Spot,
Han veed, hvad der kvæger,
Trods Malurtens Bæger,
Mit Sind og mit Hjerte i Løn!
De fremmede Frænder,
Paa Mark og paa Fjeld,
Som ikke mig kjender,
Jeg spaaede Held;
Mig tykdes, i Norden
Jeg Helgene saae
Opstige af Jorden,
Og Bølgerne blaa,
For Vidne at bære,
Til Frelserens Ære,
Om Livet, Han Dødninger gav!
Har Støvet og Mindet,
Af Fædrenes Old,
Mit Øie forblindet
For Runer paa Skjold,
Saa Skygger af Livet
For Varsler jeg tog,
Jeg dog vel med Sivet
Mig selv kun bedrog!
Jeg loved kun Lykke,
Til dem som vil bygge
Paa Zions den prøvede Steen!
Vist haver jeg feilet,
I Skjøn, som i Skud,
Dog altid i Speilet
Jeg ledte om Gud,
Og sikkert den Kjerte
Opsteeg af Hans Ord,
Som trøsted mit Hjerte
Med Haabet om Nord,
Den fløi mig i Haanden,
Hvor herlig i Aanden
Opstod de hentørrede Been!
Naar Lænderne bæved,
Og Hænderne sank,
Mit Øie sig hæved
Til Stjernen saa blank,
Som stod over Norden,
Og størked min Tro;
Skal nu under Jorden
Jeg søge min Ro,
Skal Haabet mig briste,
Skal Huset jeg miste,
O, gid jeg da laae under Muld!
Velan! du har vundet,
(Saa Røsten nu lød)
Du Naade har fundet
I Liv og i Død!
Vil ei du udvige,
Velan da, saa bliv,
Naar god du tør sige
For Brødrenes Liv;
Men Han, som paa Gaader
Forstaaer sig, dig raader:
Gak ud, og tie stille for Gud!
Til Himmelens Fader
Dit Haab du har sat,
Han ei dig forlader
I Nød eller Nat!
Den Fjer, du har fattet,
Behold den til Pen,
Det vorder vel skattet,
Som skrives med den!
Guds Timer og Dage
Gaae frem og tilbage,
Vi samles, vi sees igjen!
Ja, end før du skuer,
Igjen over Bog,
De bølgende Buer,
Du mærker dem dog;
Naar Fjeren mon klinge,
Jeg gav dig til Pen,
Da rører min Vinge
Den savnede Ven,
Da sødt sig forbinder
Paarørende Minder
I Hjerte, i Aand og i Ord!
Saa talede Duen,
Og svang sig da bradt
Fuldhøit over Tuen,
Og see, det var Nat,
Mid-Vinter i Norden,
Alt ligesom før,
Ja Vinter paa Jorden,
I Sønder og Nør,
Hin hjertelig kolde,
Som Thurserne volde,
Som varsler om Ragna-Roks Gnye!
Jeg følde, fuldene
Paa Marken jeg gik,
Blandt mossede Stene,
Med drømmende Blik,
Ei gik jeg i Mørke,
Thi Maanen var klar,
Men Lys uden Størke,
Som Øine af Glar,
Kan intet oplive,
Kan Skygger kun give
Et blændende Livligheds-Skin!
Jeg oversaae Skoven,
Som mørkned i Kveld,
Saae op over Voven,
Til kneisende Fjeld,
Saae Skyerne blaane,
Og Kæmper staae op,
Hvor stigende Maane
Stod klar over Top:
O, havde jeg Vinge,
Jeg vilde mig svinge,
Didop hvor det gryer ad Dag!
Sørg ikke for Vinge!
Mig svared en Røst,
Agt ikke saa ringe
Den nordiske Trøst,
At Himlen i Vove
Dog haver et Speil,
At Hesten har Bove,
Og Snekken har Seil!
Vil end over Bølge
Engang du mig følge,
Da gjæste vi Kæmpernes Land!
En Stund er det siden
Vi saaes i Kveld,
Jeg haaber, med Tiden,
Vi enes dog vel,
Du veed at de Vaaben,
Jeg gav dig engang,
Ei stride mod Daaben,
Men frede om Vang,
Med dem over Bølge
Du atter mig følge
Paa Snekken med lønlige Kaar!
Velkommen tilbage!
Jeg svared saa brat,
Din Sang og din Sage,
En Midvinter-Nat,
Er ei at foragte,
Skjøndt Røsten er svag,
Er værd at betragte
Endogsaa ved Dag,
Jeg nok dig vil følge,
Paa rullende Bølge,
Til Nordens det sande Valhald!
Saa steeg jeg paa Hesten,
Som mægter i Trav,
Fuldsært, Norne-Gjæsten
At bære paa Hav,
Ei meer under Kappe
Jeg skotted i Smug,
Saae Fødder fuldrappe
Som Aarer i Brug,
Men kunde, skjøndt vaagen
Dog ikke for Taagen
See grandt, hvad paa Bølgen os bar!
I Tellemarks Egne,
Ved Nord-Søe, et Fjeld,
Som Bølger indhegne,
Vi gjæsted i Kveld;
Hvor Kulen nu findes,
Med vindaaben Dør,
Som Gubberne mindes,
En Kirke var før,
Med Trapper fuldsære,
Michael til Ære,
Udhugget, indhulet i Steen!
See, der var vi inde,
Forleden engang,
Da du gik i Blinde,
Og jeg var i Trang,
Der end vi kan bede,
Ifald du har Lyst,
Men er dig dernede
For mørkt og for tyst,
Vi Herberg kan laane,
Hvor Stjerner og Maane
Omskinne os venlig paa Hald.
Paa Loftet, paa Taget,
Af Kirken fuldsær,
I Muld-Overlaget,
Ved Lyset fuldnær,
Der lagde i Tue,
Paa Løibænk af Steen,
Saa hardtad til Skue,
Man Fædrenes Been,
Et Spade-Maal nede
Der nemt at oplede
Er Støvet af Kæmper i Nord!
Der sad jeg i Tanker,
Og samlede Støv,
Alt som man opsanker
De visnede Løv,
Hvor sidste Gang hviled
En hensovet Ven,
Det er som tilsmiled
Os Skyggen igjen,
Dog savne vi Aanden,
Og føle i Vaanden:
Kun Blænd-Værk er Skyggernes Smiil!
Jeg sad, som i Drømme,
Sig hvælved en Hald,
Vel værd at berømme
For Vanraade-Skjald,
Om Borde fuldlange
Med Drotter paa Rad,
Sad Kæmper fuldmange,
Som skaade jeg gad:
Olaver, Haralder,
Med Norriges Balder,
Og Thjodolf med Skjalde i Flok!
Vel blege og kolde
De sad over Bord,
Dog blide og bolde,
Som Kæmper i Nord,
Og naar jeg dem minded,
I Sturlesøns Sprog,
Om Bygen, som vinded
I Hjørungar-Vaag,
Om Ørnes Hus-Holder
Ved Solskjel og Svolder,
De nikked, mig tykdes, med Smiil.
Dog, see, nu fra Gruen,
I Dødninge-Hald,
Opblussede Luen
For Vanraade-Skjald,
Da saae jeg med Smerte,
At Smilet var dødt,
Da følde mit Hjerte,
Mig Uheld var mødt,
Jeg følde paa Vaanden,
At Skyggen for Aanden
I Maaneskins-Natten jeg tog!
Og, see, nu ved Gruen
Det sært sig begav,
Sig hæved i Stuen,
Som reist i sin Grav,
Med dødblege Kinder,
En Kvinde saa from,
Med friske Kjærminder
I Barmen hun kom,
Paa Smilet hint bløde,
Det taareblændt søde,
Vor Moder jeg kjendte igjen.
Velkommen, du Kjære!
Jeg kjender dig godt,
Saa Øiet skal være,
Saa himlinge-blaat,
Saa axler hun Kaaben,
Den Hav-Frue skjøn,
Kjærmindelig aaben,
Med Rosen i Løn!
Maa did jeg dig følge,
Hvor dybt under Bølge
End Blomst byder Vinteren Trods?
Hun nikked med Blide,
Vor Moder saa kjær,
Men saae til min Side,
Og peged paa Sværd,
Lad det blive hjemme,
Saa lød hendes Ord,
Giv Gjæst det i Gjemme,
Til Nøden er stor!
For gammel er Kaaben,
Den taaler ei Vaaben,
Og Raad har jeg ei til en ny!
Jeg sad under Armen,
Som Barnet paa Skjød,
Da lærde mig Varmen,
Hun var ikke død.
Vi kom gjennem Taage,
Som Niffelhjems Tag,
At dale og vaage
Det kosted Umag,
Man skulde i Taagen,
Vel være lysvaagen,
Men lade med Flid som man sov.
Vor Moder med Styrke
Mig ærlig stod bi,
Saa snart i Tusmørke
Jeg skued en Stie,
Af Fødder fuldmange
I Søvne betraadt,
De døde Mænds Gange
Dem kjendte jeg godt,
Men gjøs for at ende,
Med Livet i Hænde,
Min Bane paa døde Mænds Vei!
Med Purpur til Kaabe,
Her glimrende stod,
Fuld talrige Hobe,
Af Konninge-Blod,
Som Støtter de stode,
Paa Skamler af Guld,
Men trindt dem opgroede
Kun Tidsler af Muld,
Saa did vi os skyndte,
Hvor Solskin begyndte
At vække Kjærminderne blaa!
En Elv der med Vælde,
Man kalder den Slid,
Nedstyrter fra Fjelde,
Mørkladen og strid,
Med Bølgerne kolde
Nedruller en Hær
Af Hjelme og Skjolde,
Af Brynjer og Sværd,
Af Buer og Pile,
Der findes ei Hvile,
Der fæstes paa Skifte kun Syn.
De sorteblaa Vover,
Hvor Torne kun groe,
Med Nød vi kom over,
Paa flydende Bro,
Her Kæmperne ginge,
Som Møer til Dands,
Hinanden paa Klinge,
I Kreds, under Krands,
Ja Krands af Kjærminder,
Som deilig sig vinder
Om Dalen ved Bjergenes Fod!
See, Moder, jeg meldte,
Her Blomsterne groe,
I Skyggen af Helte;
Her Aanderne boe!
For godt dig mon hue,
Da svared hun snild,
Hvad stolt er til Skue,
Endskjøndt det er Spil,
Thi Skygger du finder
Kun her af Kjærminder,
I Efter-Skin kolde af Dag!
Vi vandt over Bjerge,
Det var ikke let,
De stod for at værge
Den yndigste Plet,
Hvor Bøgene slynge
Sig deilig paa Skraa,
I Krands om en Klynge
Af Høiene blaa,
Af duftende Bølger,
Som godvillig følger
Kun Nattergal-Aande i Sang!
O, her er din Vugge,
Vor Moder saa kjær,
O maatte jeg plukke
Kjærminderne her!
Ak, Søn, til hvad Nytte?
Hun svared paa Stand,
Nei, kunde du flytte
Min Vugge et Gran,
Da var jeg fornøiet,
Da aabnedes Øiet
For Lys i de Levendes Land!
See Muren bag Høie,
Derover den maa,
Jeg længe med Møie
Har prøvet derpaa,
Hvad aldrig en Kæmpe
Udretter med Magt,
Kan lykkes med Læmpe,
Tie stille, giv Agt!
Hvordan du kan ramme
Hvad kjært er din Amme,
Du mærke nu lignelseviis!
Hun tog af sit Belte
En Hammer fuldsær,
For nordiske Helte
Langt bedre end Sværd,
Den Veland hin bolde,
Af pureste Guld,
Vel smedded til Trolde,
For Gram han var huld,
Som skulde paa Sletten
Sig maale med Jetten,
Paa hvem beed ei Steen eller Staal!
Den banker, den Hammer,
Saa sagte, saa tyst,
Som i vort Løn-Kammer,
Den Lille paa Bryst;
I Fjeld det dog runger,
Med underlig Klang,
Alt som paa Steen-Tunger
En smeltende Sang,
Og hvad for den Hammer
Ei smelter, det flammer,
Som Trolde ved Kjærligheds-Ord!
Den Grund-Mur paa Tue,
Det Konst-Værk af Hel,
Var som man kan skue
Et Iskampe-Fjeld,
Vor Moder sin Hammer
Kun rørde et Gran,
I brand-gule Flammer
Stod Muren paa Stand,
Men Luerne isned,
Vor Moder henvisned
Som Blomst ved ildsprudende Fjeld!
Den Gamle neddaaned,
Da underlig vildt
Kjærminderne blaaned,
Og vanvittig mildt,
Fra Høi var at høre
Som Agerhøns-Kluk,
Der klang i mit Øre
Som Dødninge-Suk,
Men syv Gange Klangen,
Af Guldhammer-Sangen,
Gjenlød fra det takkede Fjeld!
Det var, som de Stene
Udtoned med Lyst:
Nu har vi dig ene,
Du levende Røst,
Nu ligger du fangen
Fulddybt under Muld,
Nu raader for Klangen
Det underjords Guld,
Nu kun hos de Døde
Er Tonerne søde,
For dem synger Fuglen i Bur!
Med Kjærlighed Døden
Dog aldrig faaer Bugt,
Som Kulden af Gløden,
Den jages paa Flugt,
Og hvor, i Løn-Kammer,
I kvindeligt Bryst,
Mon banked en Hammer,
Saa sagte, saa tyst,
I Ungdom og Ælde,
Med varmere Vælde
End, ømmeste Moder! hos dig!
Hun sprang da i Veiret,
Saa let som en Raa,
Hun nær havde seiret,
Om rigtig jeg saae,
Dog bedst er at sige,
Hun fik det at see,
Ved, over at kige,
Hvad ei kunde skee;
Hun gjorde med Snille,
Som Bien sig lille,
Og fandt dog ei Sprække til Vei!
Saa tog hun en Hane,
Dens Hoved omvreed,
Paa luftige Bane,
Det over hun streed,
Og neppe vel røre
Det kunde ved Jord,
Da fik man at høre
Et underligt Chor:
Paa hin Side Muren
Høirøstet som Luren
Slog Hanen med Vinger, og goel!
Da løfted paa Høie,
Paa Bølger i Lund,
Flux Sigrid sit Øie,
Af Blyhedens Blund,
Ei turde sig dølge
Den Sol-Daatter skjøn,
Som fødtes i Bølge,
Og voxde i Løn,
Lad straalende Taarer
Kun spottes af Daarer,
Sødt gløder dog Bølgernes Soel!
Ei Skygger sig hæved
Paa Høien i Lund,
Kjærminder kun bæved
Som Bølger i Sund,
Skjøndt mange i Følge,
Man een dog kun saae,
En tonende Bølge,
Kjærmindelig blaa,
Et underfuldt Øie,
Af Dugg fra det Høie,
En Sol-Favn, et levende Speil!
Forbauset, halv bange,
Jeg Grund-Muren saae
Sig røre i Vange,
Som Bølger mon gaae;
Som Bakker i Belte,
Naar Vaar kommer brat,
Den maatte hensmelte,
Af Jetten forladt,
Der mægter at dølge
Den rullende Bølge,
Som Steen i sin iskolde Favn!
Den Jette, man kalder
Ham Hræsvælg i Nord,
Fuldgammel af Alder,
Som Mørkheden stor,
Hvis Skygge sig breder
Til Niffelhjems Tag,
Hvis Aande sig spreder
Som Pile i Slag,
Den Store, den Stærke,
Med Soel-Brændemærke,
Til Pol maatte flygte paa Stand!
Op vaagned paa Fjelde
Nu Kulbrynde-Skjald,
Og brat da med Vælde
Det runged i Hald:
Hør Hanen, hvor Vinger
Han rysted, og goel!
See hist, hvor sig svinger
Den straalende Soel,
Fuldhøit over Voven
Og Marken og Skoven,
Ja, høit over Dovre og Kjøl!
Saa vaagner, I Bolde
Nu alle da brat,
Som sov under Skjolde
Paa Tuer i Nat!
Op Alle, som mægte
I Marken at gaae,
Op, Alle som slægte
Kjærminderne paa!
I Skye stikker Mærket,
Nu Haanden paa Værket,
Hver Sjæl af de Levendes Kuld!
Nu smeltede Gjærdet
Som Iis-Kamp i Tøe,
Der spærred, forhærdet,
De Saliges Øe,
Trods Ormen hin snare,
Som letted i Kveld,
Med Oxen vi fare
Nu lukt over Fjeld,
Ei Bør os kan feile,
Med Olav vi seile
I Sænk baade Klippe og Trold!
Nu kalde vi Broder
Enhver, som, i Løn,
De Levendes Moder
Vil kjende for Søn,
Ei Tid eller Tunge,
Ei Hud eller Haar,
De Gamle, de Unge
At skille formaaer,
Nu skal, efter Haanden,
Hvad Eet er i Aanden
Til Eet og forsamles paa Jord!
Lysvaagen i Drømme,
Jeg færdedes sært,
Hvad Daarer end dømme,
Er Mindet mig kjært,
Ei giver det Størke,
Men dæmper dog Frygt,
Om Dagen, i Mørke,
At drømme saa trygt,
Og Morgen-Drøms Minder,
Naar Dagen oprinder,
Til Sol-Blommer vorde paa Stand!
Jeg følde, skjøndt Staven
Slet ikke var brudt,
Mig dog som til Graven
Fra Kirken nedskudt;
Jeg vandred i Aanden
Med Fædrene vel,
Men til dem, ved Haanden,
At hente fra Hel,
Fra Glemselens Mørke,
Dertil vilde Størke,
Dertil maatte Kjærligheds-Mod!
Paa Asers Guld-Terning
Jeg læste i Tal,
Den Kjærligheds-Gjerning
Var blevet mit Kald,
Jeg maatte og finde,
Mit Bjarkemaals-Ord,
Med Fædrenes Minde,
Laae dybt under Jord,
Jeg maatte, jeg vilde,
Og kunde dog ilde
Med Staven nedstige til Hel!
Paa Asernes Side,
Let nemmes det kan,
Med Hermod at ride,
Til Skyggernes Land;
Men Stene maa klage,
Med Fugle i Chor,
Om Balder tilbage
Skal komme i Nord,
Og Asernes Lykke
Er Skin kun og Skygge,
Naar Breidablik kun er en Skye!
Hvad Daner kun lære,
Det kalder jeg Held,
Med Kvinden hin kjære,
Som Hading i Kveld,
Det Dyb at besøge,
I mindelig Tro,
Hvor blaa mellem Bøge,
Kjærminderne groe,
Hvor Habor og Signe
I Kjærlighed ligne
Hinanden endnu, som paa Jord!
Den Lykke at prise,
For Frænder i Nord,
Med Staven at vise
Paa Skat under Jord;
For Spotten at døve
Med Dannemarks Guld,
At vise en Prøve,
Opgravet af Muld,
Det kalder jeg Glæde,
Det er, som at kvæde
Om Kampen, naar Dragen er død!
Ja, du, som har sjunget
Om Guld under Jord,
Og Sagnet udtunget
Som Hjertet i Nord;
Vist Eet er, at stjæle,
Mens Røveren sov,
Et Andet, at kvæle
Ham, over hans Rov;
At stjæle med Læmpe,
Men ikke at kæmpe,
Mig lærde din Guldmager-Sang!
Ei Mage til Glæde
Der findes, saa sød,
Som den at omkvæde
Sin udstandne Død,
Den Glæde jeg kjender,
Og priser Ham glad,
Som styrer og vender
Al Klage til Kvad,
Naar blot ei paa Skygge
Man Haabet vil bygge,
Men kun paa Hans Aand og Hans Ord!
Dog, Glimt er vor Størke,
Og Blus kun vort Mod,
Naar Dragen i Mørke
Vil drikke vort Blod,
Sig krymper for Døden
Som Ormen, vort Støv,
Og glemmer i Nøden,
At synkende Løv
Skal Vaar laane Vinger,
Saa gjenfødt det springer
Fra Roden paa Grenene ud!
Jeg tænkde, naar Øie
Paa Blusset man fik,
Som stiger fra Høie,
For Vogterens Blik,
Da vidned med Størke
Det blinkende Guld,
At Andet end Mørke
Der laae under Muld,
Da torde vel Aanden
Opstaae efterhaanden,
Som Herren opstod af sin Grav!
Jeg tænkde, hvis Lykke
Jeg fik til den Id,
Om Fædrenes Skygge
At vise med Flid,
Det var ei at nægte,
Den havde en Haand,
Og Haanden var ægte
Som dannet af Aand,
Da maatte man bøie,
Paa Fædrenes Høie,
For Herren de stivnede Knæ!
Da lød over Vange
En underlig Røst,
Som Dødninge-Sange,
Til Døendes Trøst,
Som Gjenlyd af Skjolde,
Der smile ad Sværd,
Af grundfaste Volde
I Blide-Kast Færd;
Men kun for Lydhøre,
Som Hjertet gav Øre
For Fædrenes hviskende Aand!
For disse kun blæste
Da Bølgernes Søn,
Og de sig kun læste
Til Guldet i Løn;
For Mængden i Vange
Var Volden kun Støv,
Og Dødninge-Sange
Kun Vind-Pust i Løv,
Var Dannevirks-Tale
Om Thyra i Dvale,
Var Høienes Blaa-Mai kun Tant!
De Røster, vi hørde,
De Buer, vi saae,
De Straaler, os rørde,
Som Bølger mon gaae,
Som lysende Strømme,
Som bølgende Lyn,
Det var ikke Drømme,
Dog natlige Syn,
Som Nord-Lys, fuldsvare
Sig ret at forklare,
Ja Nord-Lys i Ord og i Aand!
Poetiske Gaader,
Og varslende Blus,
Dem Verden kun skaader,
Som Haler af Hus,
Som Taage-Cometer,
Og Luft-Syn til Stads,
Vi var dog Propheter
Om Andet end Fjas,
Der saa kunde rime,
At hver i sin Time
Høirøstet, som Vækkere slog!
Ja, hører mig, Brødre,
I Skjoldunge-Land,
Hvis Ammer og Mødre
Var Døttre af Dan,
Hvis Hamre har hødet,
Og tonet med Klang,
Hvis Kinder har glødet,
Som mine, engang,
Hvis Sange maae gjemmes,
Om end de forglemmes
En Time i Skyggernes Land!
Lad Verden kun tænke,
Vi Intet betød,
Og Bøgerne bænke
I Glemselens Skjød!
Lad synes, som Mørke
Blev Stagernes Løn!
Lad synes, som Mørke
Blev Lysningens Søn,
Som om, efterhaanden,
Ved Lyset, for Aanden
Man blindere, døvere blev!
Det er dog kun Skyer,
Som skygge en Stund,
Til Morgenen gryer
Fra Lys-Havets Grund;
Naar Hanen da galer,
Mens Vingerne slaae,
Naar Dag-Moder taler
Med Bølgerne blaa,
Da springer af Vuggen,
Hvad Lyset og Duggen
Har underlig virket i Løn!
Saa trøsted i Vange
Jeg sørgende Faa,
Og vilde med Sange
Dem Tiden forslaae,
Dog Sange om Sange,
Og Drømme om Dag,
Let vorde for lange,
Som Viser om Slag,
Jo meer jeg fremførde,
Des mindre man hørde,
Jeg talde tilsidst med mig selv!
Jeg maatte da føie
Vor Moder, og døe,
Jeg maatte da pløie
Den Dødninge-Søe,
Jeg maatte beskride
De døde Mænds Sti,
Jeg maatte mig stride
Al Brammen forbi,
Ja, stage mig over
De sorteblaa Vover,
Og brydes med Skygger paa Val!
Til Latter for Dværge,
Jeg maatte, med Flid,
Gaae nedenom Bjerge,
Hvor Bunden var sid,
Paa Trods mod Naturen,
Til Gavn for de Smaa,
Jeg maatte ved Muren
Som hovedløs staae,
Mens Hoved fra Hærde
Fløi lukt over Gjærde,
Thi selv gik for Hane jeg her!
Det nemt er at smile
Ad sprænglærde Smaa,
Som ikkun paa Stile
At file forstaae,
Som end ei kan fatte:
Naar knudrede Green
Man saa vilde glatte,
Som Tømmer og Steen,
Gik Livet i Løbet,
Gik Marven i Kjøbet,
Gik Baaden i Arbeide-Løn!
Ja, hvem maa ei smile
Ad sprænglærde Smaa,
Som ikkun paa Stile
At file forstaae,
Og kan ikke tale
Med Fynd eller Klem,
Til Thyra i Dvale,
Om Dannemænds Hjem,
Og veed ei, at Grunden
Til Skrift er i Munden,
Men seer den i Vildgaase-Fjer!
Ja, vist maa man smile
Ad sprænglærde Smaa,
Som ikkun paa Stile
At file forstaae,
Og veed ei, at Tunge
Maa gjøres til Pen,
Om Pennen skal sjunge
Og tale igjen,
Ja, lægge de Unge
Det Gamle paa Tunge,
Som bort med Vild-Gjæssene fløi!
Ad Blæst kan man smile,
Naar først med sin Stavn,
Til Ankers, til Hvile,
Man ligger i Havn,
Men ei, mens man pløier
Det vildende Hav,
Og døende krøier
I Fædrenes Grav,
Da nødes man næsten
Til Pust imod Blæsten,
Skjøndt Veiret man taber derved!
Saa tabde jeg Aande,
Og Tiden dernæst,
Og vandt mig kun Vaande,
I Kampen mod Blæst,
Bortødsled de Kræfter
Paa Vindbøsse-Konst,
Jeg sukkede efter
Omsider, omsonst,
I Niffelhjems-Taagen,
I Bøgelunds-Krogen,
Ved Muren, i Skjærs-Ildens Kval!
Dog, bort med al Klage!
Ham love min Sang,
Som, stærk i de Svage,
Opfylder vor Trang,
Og styrer saa trolig,
De Smaafolk til Gavn,
Der elske Hans Bolig,
Og ære Hans Navn,
Ja, løser i Naade
Til Glæde vor Gaade,
Om end Vi indvikled den selv!
Den Finger, som rørde
Ved Lyset i Kveld,
Mig underlig førde
Lysvaagen til Hel;
Kom Taage for Øie,
Det Fingeren gneed,
Saa Lys fra det Høie
Til Dybet sig streed,
Forunderlig størket,
Den drog gjennem Mørket
Til Maalet en Stribe af Lys!
Ja Hoved fra Hærde
Den læmpelig skar,
Og streed over Gjærde,
Hvor Røsten er klar,
Hvor Harper og Skjolde,
Hvor Lure og Sværd,
Kun Tonen beholde,
Som Hjertet var kjær,
Hvor Skyggerne tale
Om Thyra i Dvale,
Kjærminder om Livet i Løn!
Nu lød over Vange
En folke-lig Røst,
I Sagn og i Sange,
Til Børnenes Trøst,
Til Spot for de Store,
Til Gavn for de Smaa,
Som hvad dem kan more
Selv prægtig forstaae,
Til Bro over Belte,
Som skiller fra Helte,
Et kortsynet Puslinge-Kuld!
Den Røst havde sovet
I hundrede Aar,
Og aldrig sig vovet
At løfte fra Baar!
Som Hveden og Rugen
I Aands Efter-Aar,
I Jordelins-Dugen,
Den lagdes paa Baar;
Som Rugen og Hveden,
Beholdt dog forneden,
Trods Iis-Slag, den Livet i Løn!
Hvor end, mellem Bøge,
Om Natten man saae
Trold-Puslinger spøge,
Og Døde opstaae,
Som Gjenfærd med Lagnet,
Til Lyst og til Gru,
Omsvæved i Sagnet
Vor Moder endnu,
Og hvisked i Vangen,
Hvad fordum i Sangen
Hun laande sin smeltende Røst!
Hvor end under Bue,
I Kirke og Chor,
Hvor end i sin Stue,
Paa Bænk over Bord,
Man tonede Sangen
Fra Fædrenes Old,
Om Dagen forgangen,
Om Herren vor Skjold,
Der sang under Mulde,
Trods Dødninge-Kulde,
Vor Moder med levende Røst!
Hvor Bøgene fredeOm Skygger endnu,
Hvor Kingo paa Hede
End kommes ihu,
Der tidlig mit Øre,
Skjøndt dannet af Staal,
Fik Lyst til at høre
Det deilige Maal,
Der favned, af Sangen,
Mit Steen-Hjerte Klangen,
Som Nord-Havs gjenlydende Fjeld!
Hvor dunkel, fra Fjelde,
En dundrende Klang
Opstiger, med Vælde,
Af Old-Tidens Sang,
Hvor Tonerne suse
Med Brag over Val,
Som Elvene bruse
I Klippernes Dal,
Der følde sig hjemme
Mit Hjerte, hvis Stemme
Som Braget, var Gjenlyd i Steen!
Hvor klar sig, fra Bølge,
Med sølverlig Klang,
Med Guder i Følge,
Opsvinger en Sang,
Som stiller for Øie
Os Heltenes Byrd,
I Glimt fra det Høie,
I Thor og i Tyr,
Der tykdes mit Øre
Den Høi-Sang at høre,
Hvis Klang det fik aarle fuldkjær!
Dog Andet at mærke
Fik Øret i Kveld,
Da Mjølner hin stærke
Slog Dale i Fjeld,
Fra steenhaarde Malme,
Den hellige Klang,
Af Fædrenes Psalme,
Høirøstet udsprang,
Og lod mig fornemme,
At Frelserens Stemme
Af Steen kan udvirke ham Priis!
Med Høi-Sangens Toner,
Som stege fra Hav,
Til Støvets Forsoner,
Som Aande os gav,
Opstod i mit Øre,
Som Helgen af Skrin,
Fuldliflig at høre,
En Tone saa fiin,
Som Aand lod mig nemme,
Var Hav-Fruens Stemme,
Naar tæt over Bølge den klang!
Da lød fra det Fjerne:
En Søn under Øe,
Som haver den Stjerne,
Han aldrig skal døe,
Og aldrig opslide
Den Klædning saa gæv,
Han fandt under Lide,
Af Nornernes Væv;
Treskaftet, usyet,
Den, vendt og fornyet,
Ham følger i Paradis ind!
En Stribe som Skoven,
Naar feirest den staaer,
En Stribe som Voven,
Naar smullest den gaaer,
En Stribe som Klinten,
I Skumring og Gry,
Naar blaagraa, som Flinten,
Den rager i Sky;
Den Klædning til Sønnen
Skjøn Hav-Fru, paa Bønnen,
Annammed af Norner i Løn!
O, herlige Syner,
Paa ensomme Vei,
Naar klarlig det lyner,
Og tordner dog ei,
Naar Stjerner og Maane
Sig speile i Hav,
Naar Skyer ei graane,
Men skinne deraf!
Og altid har Folket
De Lyn-Glimt udtolket,
Som Tegn paa en glædelig Høst!
Men, ak, naar dog Tørken
Tog Grøden af Jord,
Saa Marken fra Ørken,
Ved Sund og ved Fjord,
Ei nem er at kjende,
Hvad lover da Lyn?
Naar Livet har Ende,
Hvad nytter da Syn?
Naar Bølgen er isnet,
Naar Blomsten er visnet,
Hvad nytter da Medbør og Glands!
Naar Blomsten er visnet,
Er Glands kun et Skin,
Naar Bølgen er isnet,
Er Medbør kun Vind.
Sig selv ihukomme
Kan Tidernes Strøm;
Naar Livet er omme,
Er Syn dog kun Drøm.
Har Marken tabt Grøden,
Da høster kun Døden,
Da modnes til Brændsel kun Straa!
Har Dana saa skovet,
I Bøgenes Læ,
At hun er hensovet
Ved Kundskabens Træ,
Med Slangen i Barmen,
Som gav hende Raad,
Med Barnet paa Armen
Hvis Hjerne hun aad,
Hvad da, under Bue,
Man end faaer at skue,
Det varsler dog hende kun Gru!
Vist nok alle Døde
Engang skal opstaae,
Og Frelseren møde,
Hvor Himlen er blaa,
Hvor Bølgerne hvile,
Skjøndt evig i Gang,
Hvor Træerne smile
Ved Fuglenes Sang,
Naar det, hvorom Tegnet
I Støv var indhegnet,
Skal klart aabenbares i Kraft;
Men hvo sig bebyrded
Med Synden til Død,
Hver Moder, som myrded
Sit Foster i Skjød,
For ei at beskjæmmes,
Som grebet i Hoer,
For ikke at græmmes,
Og spottes paa Jord,
Ak, de maae vel grue
For Lyset at skue
Som Dommer paa Herligheds Stol!
Saa hørde jeg runge
Den tordnende Røst,
Som løste min Tunge,
Og sprængde mit Bryst;
Fra løsrevne Blokke
Af Hjerte-Marks Fjeld,
Gjenlød, som fra Klokke,
Den Torden i Kveld,
Dog, underlig blandet
Med Lyd af langt Andet,
Som Kimen sig blanded med Klemt!
Det var, som bevæged
Sig Dødning paa Baar,
Som Barnet end leged
Med Moderens Haar,
Som randt der en Taare,
I Løn, under Laag,
Som lød det fra Baare:
Han lever jo dog;
Gud størke den Spæde,
Saa døer jeg med Glæde,
Min Frelser han døde for mig!
Saa rørdes mit Hjerte,
Saa toned mit Raab,
Med Fryd og med Smerte,
Med Frygt og med Haab;
Min Frygt var klarøiet,
Men Haabet var blindt,
Thi Jetten var fløiet
Med Sigrid i Flint,
Jeg saae kun, i Sagnet,
Et Gjenfærd med Lagnet
Som vreed sine Hænder i Blod!
See til, du kan tale,
Som før hun gad lidt,
Om Thyra i Dvale,
Der vaagned saa tit!
Rul op, og see efter,
Hvorledes, i Fjor,
Paa Ny kom til Kræfter
Den Frue i Nord;
Er Vingen og stækket,
Hvad før haver klækket,
Det turde vel klække endnu!
De Døde at vække,
I Syd og i Nord,
Dertil monne klække,
Som altid Guds Ord,
At dræbe det Dorske,
Der freder om Dødt,
Hos Danske og Norske,
Hvor Kjødet er blødt,
Dertil, under Kaaben,
Har Dana et Vaaben,
Selv naar hun paa Krøkker mon gaae!
See til, du kan finde
Det Vaaben fuldnær,
Saa ei du i Blinde
Slaaer Kvinder med Sværd!
Gjem Sværdslag til siden!
Der altid maa Staal,
Som stikker, til Striden,
Om og kun en Naal,
Men tænk ei, at Spyde
Kan Naale betyde,
Hvor Naal selv maa nyttes med List;
Saa klang i mit Øre
En Tale fuldtør,
Om Vaaben at føre,
Jeg vragede før,
Om Finger i Jorden
At stikke med Flid,
Om Fruen i Norden
At vække med Vid,
Om Staven at hvæsse
Hos dem, som gav Messe
Og Skjærsild et dødeligt Saar!
Jeg gik da tilbage,
Trehundrede Aar,
Og stødte paa Dage,
Som Dagen i Gaar,
Og stødte, hos Laale
Og Broder i Soer,
Paa deilige Naale
Til Fruen i Nord,
Som selv, i sin Esse,
Med Flid hun lod hvæsse,
Til Brug i betimelig Tid!
Dog ikke blot Naale,
Med Blomster iblandt,
Hos Navner og Laale,
I Støvet jeg fandt;
Mig Fruen hin rige,
Med Barnet ved Bryst,
Bad hilse og sige
Med lydelig Røst:
Af Munden vel Aanden
Udfoer efterhaanden,
Men kom nok med Ordet igjen!
Jeg mærked, at Munden
Paa Marken kun tav,
Fordi den var bunden
Til Bog og til Stav;
Før Ordet vi miste,
Jeg tænkde da fast:
Lad Stavs-Baandet briste,
Det er dog kun Bast!
Hvad bedre kan binde,
Det vil sig vel finde,
Faaer Fruen først Munden paa Gang!
Jeg hørde den Frue,
Vi skylde vort Korn,
Vort Sværd og vor Bue,
Vor Harpe, vort Horn,
Hun talde, som Bonden
End taler i Dag,
Og elsked i Grunden
At fare i Mag,
Saa Bønder end tale
Om Thyra i Dvale,
Skjøndt de hendes Vise har glemt!
Den skulde de mindes,
Thi mindes de den,
Paa Marken jo findes
Vor Moder igjen,
Med Barnet paa Hjerte,
Og Ordet i Mund,
Som nu vi med Smerte
Maae savne i Lund!
Hvad nytter os Penne,
Hvor saa de er henne,
Naar Folket ei følger vort Ord!
O, mærker dog, Blinde!
Hvad Tosser forstaae:
Hvo Marken vil vinde,
Maa prøve derpaa!
Hvo Folket vil træffe
Tilbunds under Øe,
Med Folket maa bjæffe,
Om ei det kan gjøe!
Hvo for det vil sjunge,
Maa laane dets Tunge,
Og lære at aande paa den!
Hvad end vi har skrevet,
Hvad end vi har talt;
Hvad Dansk har fordrevet,
For Dansken er galt!
Skal Folket opøse,
Med Bagen af Haand,
Vor Lærdoms Bundløse,
Af Lyst til vor Aand,
Da reen er den Regning,
Vi spildte vor Tegning,
Men Folket ei spilder sin Tid!
O, hører, I Kjære!
Som ynde mit Ord,
O, gjaldt det min Ære
Blandt Klipper i Nord,
Da maatte jeg smile,
Naar Røsten saa lav,
Der lyster at hvile
Paa Dannemarks Hav,
Naar den man foragter,
Naar stolt man betragter
Min Plov-Stav i Sund og i Belt!
Jeg pløied med Stude
Fra Jetternes Land,
Som Heste bebude,
Der springe paa Strand,
Med gamle Hav-Heste,
Som Fruen gav Horn,
Det Øe-Land til Bedste,
Som før gav dem Korn;
Med uskoede Hove,
Fuldplat over Vove
Trods Manken for Stude de gaae!
Lad gaae, under Maane,
Til Solen staaer op!
Da seer man i Skaane,
Fra kullede Top:
I Øresunds-Bølgen
Der end falde Slag,
Hvoraf man seer Følgen,
Saa mangen god Dag,
Skjøndt Spor der i Sundet
Slet ikke blev fundet,
Som spaaet af Laale og Syv!
Derpaa tør jeg stole,
Og lee ad den Skam,
I Dannemarks Skole
At være den Stam,
Der sidst kunde nemme,
Som Fædrenes Tolk,
Med lydelig Stemme
At tale til Folk,
Thi alt over Skaane
Jeg Kullen saae blaane,
Og varsle for Skolen i Lund!
Men kunde jeg glemme
Den Frue saa fiin,
Der gav mig den Stemme,
Som Folk kalde min,
Ja, vilde jeg seire,
Som Kullen, saa kold,
Paa Asken af Leire,
Og Støvet af Skjold,
Da havde jeg Maalet
Fra Gefion stjaalet,
Da var jeg en hjertelig Skalk!
Derfor vil jeg bede
Hver Frænde om Land,
Paa Mark og paa Hede,
Og høit under Gran,
Ja hver som har Øre
For Bølgen paa Hav:
Lad Børnene høre,
Hvad Moderen gav!
Vil de det ei gjemme,
Det let er at glemme,
Hvad kun os i Vuggen er stort!
Ja, støder end Sproget,
Og tykkes for plat,
O, føler dog: Broget
Er bedre end mat!
O, føler dog, Livet
Langt mere er værd,
End Skyggen, opstivet
Med Dødninge-Sværd!
Og levende Tale
Om Thyra i Dvale,
Maa svæve, men lavt over Muld!
O, skal jeg da prale,
Og spørge fuldkry,
Om ei jeg kan tale
Med Fugl under Sky?
Om end der i Norden
Har tonet en Røst,
Hvis Gjenlyd i Jorden
Ei klang fra mit Bryst?
Om ikke I mene,
Jeg kunde forene
De Toner til Gjenlyd af Alt!
Skal spydig jeg sige,
Med Guldet i Skjød:
I ere fuldrige,
Men jeg er i Nød;
Jeg kan ikke flyve,
Som I over Hav,
Derfor maa jeg krybe
I Fædrenes Grav!
O, laaner mig Vinger!
Da brat jeg opsvinger
Som Phoenix af Asken mig let!
Ja, saa vil jeg prale,
Skjøndt Pral er kun Tant,
Ja, saa maa jeg tale,
Fordi det er sandt,
Jeg kunde en Sage,
Ei død eller mat,
Om Fædrenes Dage,
Vel skrevet i Nat,
Som Folk i det Lave
Nok seent skulde stave,
Og vist ikke fundet for plat!
Jeg kunde paa Hesten
Mig holdt over Hav,
Og smilet ad Blæsten,
Som Vinger mig gav;
Jeg valgde at pløie
En dybere Søe,
At svømme med Møie
Omkaps under Øe,
Min Mund over Vandet
Jeg brugde til Andet
End Bobler at blæse af Skum!
Hvi det skulde times,
Kun dunkelt jeg saae,
Men følde, saa rimes
Der skal for de Smaa!
Hvi Fugle skal flyde
Som Fiske i Skjul,
Om det skal betyde,
At Fisk bliver Fugl,
Som Ordet mon lære,
Det sagtens skal være,
Det var mig en Gaade fuldsvar!
Med sukkende Hjerte,
Og smilende Kind,
Jeg brændte min Kjerte,
Og voved mit Skind;
I Søen hin døde,
Hos Barfod og Knud,
Sank Haanden af Møde,
Gik Livs-Kjerten ud;
Dog hørde jeg Røsten:
Det dages i Østen,
Og høit fra min Grav den gjenlød!
I Hjernen det værker,
Skal den gaae for Aand,
Dog selv det kun mærker
En Sjæl i Guds Haand,
I Timer saa mørke
At vaage er svart,
Dog toner med Størke:
Nu dages det snart,
Ad Helvedes Porte
Indskrider den Sorte!
Saa trøsted mig Vægterens Sang!
Jeg maatte vel frygte,
Men tændte, med Haab,
Dog Praasen i Lygte,
Der, end før min Daab,
Paa Jordisk at tale,
Opgik af sig selv,
Som Steen over Dale
Udgyder en Elv;
Den tindrende brændte,
Men intet den tændte,
Som Stjernen i Kveld og i Gry!
I Valdemars-Dage,
Med Vetheman, kry,
Med Absalon fage,
Fra Roskilde Bye,
Jeg roed mod Strømmen,
Mens Venderne sov;
De havde, i Drømmen,
Nok Grise paa Skov,
Udrakde fuldbange
Et Hoved for mange,
Og saae, hvad der voxde i Løn!
Jeg vented paa Dagen,
Den Morgen saa kold,
Jeg skurede Stagen,
Til Kjerten saa bold,
Som var mig i Vente,
Naar Solen opstod,
Ja, som sig alt tændte
I Haab og i Mod,
Med Sværdet jeg hødte,
Med Skjoldet jeg bødte,
Men Hammeren faldt mig for tung!
Ja, borte var Blokken,
Naar Hammeren faldt,
Ei mere det Klokken
Men Kjødet kun gjaldt;
Det Piber vel skabde,
Men vakde ei Klang,
Og Lysten jeg tabde
Til Tanker paa Sang,
Vel Smaa-Klokker støbe
Jeg kunde og døbe,
Men gad ikke tænke derpaa!
Igjen dog at klinge
Begyndte min Pen,
Som rørde en Vinge
Den savnede Ven;
Naar jeg vilde riste,
Da saaed den Lyn,
Og før jeg det vidste
For Sagnet gik Syn,
Jeg nær havde pløiet
Mig Lyset af Øiet,
For ret dog at gjøre det klart!
Omsider jeg, gnaven,
Dog uden al Harm,
Tog Haanden fra Staven,
Og stak den i Barm;
Da saae jeg Dag-Røde,
Fra himmelblaa Strand,
Mig smile i Møde,
Som Daatter af Dan!
Nu, Praas paa din Hylde!
Nu Straaler forgylde
Vor Moders affalmede Kind!
Nu saae jeg min Gaade,
Og Fleres end min,
Opløst af Guds Naade,
Saa Vand blev til Viin!
Nu saae jeg, de handled
Ei uden Forstand,
Som konstig forvandled
Selv Vinen til Vand!
Den skulde, som Hveden,
Opløses herneden,
For Alt at optage i sig!
Nu saae jeg de Fiske
Som synge tilsidst,
Hvorom hørdes hviske
Den Lille paa Kvist:
Med Havet til Vugge,
Med Himlen til Grav,
For barnlige Sukke
Gud Døds-Sang dem gav,
De nordiske Svaner,
Med bølgende Baner,
Som flyve i Paradis ind!
Det Sidste jeg mindes,
Er Syner i Vang,
Hvis Vækkere findes
I Strængenes Klang,
I Tonerne klare,
Som stige fra Øe,
Og lydt aabenbare,
At Daner kun døe,
Som Soel og som Maane,
Der smilende daane,
Og straalende atter opstaae!
Ja, Dannemarks Døde
Jeg levende saae,
I gyldne Dag-Røde,
Af Graven opstaae!
Naar Hanerne gale,
Gjengangere flye,
Til Dødninge-Sale,
At sukke paa Ny;
Men da først ombelte
Sig Dannemarks Helte,
Om Natten de hvile i Fred!
Paa Land og paa Bølge,
I Høi og i Hald,
Med Solen de følge,
Som Øre med Skjald,
Om Natten de sove,
Om Dagen de gaae,
Med Fuglen i Skove,
De glade opstaae;
Thi Bjarkemaals-Sangen
Er gammel i Vangen,
Er Leire-Gaards-Hanernes Gal!
Da Axel hin Hvide
Blev lagt under Muld,
Nedsank, ved hans Side,
Det herlige Kuld,
Med Tanker fuldhøie,
Og Taare fuldvarm,
Med Himlen for Øie,
Og Bølgen i Barm;
Men sank dog, omgivet
Af Vidner paa Livet,
Ja, sank i Opstandelsens Haab!
I Kirken uddøde
Det Søvætte-Kuld,
Hvis Brynier gløde,
Som Dagrøde-Guld;
Hvad Kirken man laaner,
Dog aldrig forgaaer,
Hvad i den neddaaner,
I Skolen opstaaer,
Det kunde fornemme
Den Helt, som i Gjemme
Gav Saga de Elskedes Navn!
Ja, Axel! du Kjære,
De Elskedes Navn,
Til Dannemarks Ære,
Gav Saga i Favn;
Du følde, at Haanden,
I Havfruens Barm,
Nødvendig for Aanden
Maa finde sig varm,
Og reise Den Stole
I Dannemarks Skole,
Hvor selv Den forklarer sit Liv!
Kun ilde det tegned
Mangfoldige Aar,
Dog sikkert du regned
Paa Dannemænds Kaar:
Om Blodet end spædes,
Det vorder ei Vand;
Hvor Daner end stædes,
Det kjendes paa Stand:
Skjøndt Kjærlighed ældes
Som Blad den ei fældes,
Og ruster slet ikke med Staal!
Og nu seer jeg gløde
De Brynier blaa,
I gyldne Dag-Røde,
Hvor Helte opstaae,
Med Axel hin Hvide,
Af Graven i Soer,
Hvor før, ved hans Side,
De groves i Jord!
Alt Æsben hin Snare
Og Vetheman fare
Til Seier paa sortladne Hav!
O, venlige Svale!
I Vinter-Nat kold,
Dig op af din Dvale
Du vovede bold,
Og svang dig, som Duer
Fra Lys-Havets Egn,
I tonende Buer,
Med Dannebrogs-Tegn!
Ei Sommer i Dale
Gjør enlige Svale,
Men skaber dog mindeligt Savn!
O, Svale hin sære,
Med Nattergal-Slag!
Velkommen du være
Paa Marken i Dag!
Velkommen tilvisse,
Om eenlig du fløi,
Men hvad da med Disse,
Der stege fra Høi,
Fra blaanende Bølge,
For kjærlig at følge
Hav-Fruens oplevende Røst!
Ja nu faae vi Sommer,
Og nu har vi Dag,
Da mandstærk du kommer
Med Dannemarks Flag!
Med Axel hin Hvide,
I Bøgenes Ly,
Hav-Heltene ride
Nu Sommer ad By!
Med Æsben hin Snare
Og Vetheman fare
Nu Daner til Bryllups med Fryd!
Ja, herlige Svale!
Nu veed jeg det vist,
Du bryder din Dvale,
Nu ikke som sidst,
Kun for os at minde
Om hvad vi har glemt,
Men for os at finde,
Som du os har stemt:
Ret inderlig glade
Ved levende Blade,
Ved Hav-Fruens levende Røst!
Ja, Andet end Skygger
Du skuer i Dag,
Da Rede du bygger
Nu under vort Tag:
Du føler i Barmen,
Med Vinge som Haand,
At nu kommer Varmen
For Dannemarks Aand,
At nu er i Gjære,
Hvad Verden skal lære,
At Blomsterne Muldet er næst!
O, Saxo hin Gamle!
O Fader saa kjær!
Nu brat sig forsamle,
Med Skjold og med Sværd,
Om Axel hin Hvide,
De Sønner af Muld,
For Dana at stride,
Med Staal og med Guld;
Saa Fremmede lære,
Du Dannemarks Ære
Dog redded, som Axel dig bød!
Udlokket af Flinten
Er levende Gnist,
Opdaget paa Klinten
Hun blev dog tilsidst,
Den Blyhedens Blomme,
Den Konninge-Mø!
Fra Othar hin Fromme
Hun maatte ei døe!
Nu stiger med Solen
Paa Dronninge-Stolen
Den ærbare Sigrid saa væn!
Vel mægted den Jette,
Som Ræven saa huul,
At speie og flette
Guld-Lokker i Skjul;
Men Dannemarks Kæmpe,
I Smaapige-Ham,
Opreder med Læmpe,
Hvad ei taaler Kam;
Jeg seer dem alt flagre,
Som Ax over Agre
Naar Byg-Vangen gulner i Glands!
O, nu faae vi Sommer!
O, nu har vi Dag!
Nu voxe der Blommer
Paa Fjeld og paa Tag!
Nu voxe der Palmer,
Som Rosmer paa Straa!
Nu klinge der Psalmer,
Hvor Leerne gaae!
Nu synger det Døde!
Nu blomstrer det Øde!
Nu Bjergene springe med Fryd!
Ja, Herren i Naade
Til Dannemark saae!
Det blev os til Baade,
At bie derpaa!
Skjøn Havfru paa Tilje!
Nu hørdes din Bøn,
Han fremmed din Vilje,
Som raader i Løn!
Nu til dine Strande
Kom Helligdoms Vande:
Kom Pison, Hiddekel og Phrat!
I Blinde til Aanden
Du satte dit Haab,
Som gjorde, trods Haanden,
Af Vandet en Daab;
Velsignede Væde,
I Kalken saa fiin,
Du tømde med Glæde,
Som Paradis-Viin,
Som Vindrue-Saften,
Hvori Han er Kraften,
Som vidner: Vin-Stokken er jeg!
Forgjæves ei bøied
Du dig for Guds Ord,
Til Himlen ophøied
Han troende Jord,
Til Viin Han omvendte
De Bølger saa blaa,
Ei Andet Han nændte,
Da Troen Han saae;
Og snart, om det nytter,
Han Bjergene flytter,
Og lægger i Bølgernes Skjød!
Saa snoer sig om Bøge
Vin-Ranken i Christ!
Hvad Hjerterne søge,
Det finde de vist;
Som Vaagende rede,
Saa Leie de faae,
Som Hjerterne bede,
Saa Bølgerne gaae,
Naar Støv-Hjertet banker
For himmelske Tanker,
Da sprænger det Himmerigs Port!
Ja, Nordens Hav-Frue,
Med bølgende Kaar!
Før Dagen, vi skue,
Og end før i Gaar:
Før Dagen hin milde,
Hvis Aften jeg saae,
Ved Konninge-Kilde,
Hvor Krandsene laae,
Ja alt i din Vugge,
Med Sang og med Sukke,
Du søgde de Levendes Land!
Du følde med Smerte
Støv-Tempelets Kaar,
Du gjemde i Hjerte,
Tretusinde Aar,
Som Jonadabs Sønner,
Din Stam-Faders Ord:
Kun slet det sig lønner
At bygge paa Jord,
Langt bedre at følge
Den rullende Bølge,
Som kom fra de Levendes Land!
De høieste Bjerge
Gik Bølgerne paa,
Men favned hans Færge,
Med venlig Attraa,
Og bar den, som Frænder,
Til Ararats Top;
Ja bar den paa Hænder
Til Skyerne op,
Mens Gud, for de Fromme,
Igjen lod opkomme
Af Havet en blomstrende Øe!
Da Jorden begravet
I Afgrunden laae,
Kun Himlen og Havet
Fra Arken man saae;
Da Bølgen var Tilje,
Og Skyen var Tag,
De fremmed Hans Vilje,
Som gjorde til Vrag
Grundmurede Haller,
Som Muslinge-Skaller,
Men Arken til klippefast Borg!
Da vendte i Hjernen
Sig Øiet til Sky,
For Pagten med Stjernen
Igjen at fornye;
Da Hjerte med Bølge
Sig kjærlig forbandt,
At fare i Følge,
Til Hjemmet de fandt;
Men Haanden i Barmen,
Fortryllet af Varmen,
Til Støv og til Dyr sig forsvor!
Ja, let er at raade,
Ved Lyset fra Øst,
O Havfru, din Gaade,
Til Børnenes Trøst,
Som skal gjennem Luer,
Ved Domme-Dags Gry,
I bølgende Buer,
Sig hæve til Sky,
Mens blomstrende Muldet,
Udglødet som Guldet,
Sig smykker til Deiligheds Hjem!
Med Brødrene mange,
Du hørde, i Løn,
De hellige Sange
Af Bergelmers Søn,
Om rullende Bølge,
Som Fisken i Hav,
Til Hjemmet at følge,
Hvor Guldet, som Rav,
Sig til et Høi-Alter
Paa Bølgen gestalter,
Hvor Støv-Fuglen offrer sig selv!
Fra Libanons-Skoven
Du stirrede did,
Hvor Skyen med Voven
End mødtes saa blid,
Hvor Bjerget stod herlig,
Som Arken i Havn,
Hvor Solen sank kjærlig
I Bølgernes Favn;
Der Hjemmet jeg finder,
Med glødende Kinder
Du raabde, og klapped i Haand!
Da bleve til Vinger
De Hænder paa Stand,
En Fjer blev hver Finger,
Du fløi over Strand;
Du fløi over Vange,
Hvor Druerne loe,
Men saae, sig en Slange
Om Rankerne snoe,
Da maatte i Sinde
Dig Ordene rinde,
Din Stamfader hvisked i Løn!
Han sagde: et Bæger
Vi bære med Savn,
Men Vinen, som kvæger,
Har mistet sit Navn;
Til atter det lyder,
Har Vinen paa Jord
Ei mere de Dyder,
Den havde i Fjor,
I Blodet den bruser,
Og Hjernen beruser,
For Vin-Oos sig vogte min Æt!
Du fløi imod Vesten,
Du fløi imod Nord,
Som Bør dig gav Blæsten,
Og Strømmen gav Spor!
Du fløi, som du dandsed
Paa Bølgerne blaa,
Til barske dig standsed
Iis-Klipperne graa;
Da maatte i Sinde
Dig Ordene rinde,
Din Stamfader hvisked i Løn!
Han sagde: vi følge,
Det bedste vi kan,
Den rullende Bølge
Fra Levendes Land,
Men see vi, at Kulde
Gjør Klipper i Søe,
Da sukke i Mulde
Vi dybt om en Øe,
Med bølgende Belte,
Til Klipperne smelte,
Som spærre de Levendes Land!
Da sukked du saare,
Og vendte, paa Stand,
Hver vingelig Aare
Fra Isbjerge-Land;
Mod Østen da fulgde
Du Strømmen paa Spor,
At see, hvad sig dulgde
Saa hjemlig i Nord,
At see, om derinde
Maaskee var at finde
Forhaabningens smilende Øe!
Du fløi over Belte,
Du fløi over Sund,
Saae maigrønne Telte
Sig hvælve i Lund,
Saae deilig paa Vove
Sig brede en Øe,
Med bølgende Skove,
Fra Bakke til Søe,
Med blommede Enge,
Til Sangfugle-Senge,
Med Belte, med Kridt og med Rav!
Fra Issen til Barmen
Sig bugter en Fjord,
Hvor Lyset med Varmen
Skal mødes i Nord,
Det randt dig i Sinde,
Da Sælland du saae,
Og aldrig af Minde
Skal Ordene gaae:
See, her vil jeg bygge,
Mens Bøgen har Skygge,
Mens Kridt finder Blad over Klint!
See, her vil jeg svømme,
Som Svane i Fjord,
I Løv-Hytten drømme
Om Livet i Fjor!
Ja, her vil jeg kvæde
Min Havfrue-Sang,
Med Graad og med Glæde,
Med bølgende Klang,
Til Klipperne smelte,
Og himmelblaa Telte
Jeg seer i de Levendes Land!
O, Frænder og Brødre
I Skjoldunge-Land,
Hvis Ammer og Mødre
Var Døttre af Dan!
Kan ei I fornemme,
Her stiger, ved Stav,
En broderlig Stemme
Fra Fædrenes Grav,
Da har jeg i Norden,
Kun dybt under Jorden,
Mit Fæderne-Land og min Slægt!
Ja, er eder Bølger,
I Belte og Sund,
Hvor bly sig fordølger
Den deilige Lund,
Og tækker vor Tue
Med yndige Løv,
Ei meer end vi skue,
Med Øine af Støv,
Ei Tegn paa den Bølgen,
I Menneske-Følgen,
Som Aand seer paa Tidernes Hav;
Er Øen i Vove,
Med Fjorden fra Hav,
Med maigrønne Skove,
Og Fædrenes Grav,
For eder ei Andet,
End Støv-Øiet seer:
En Tue paa Vandet
Af Kalk og af Leer,
Ei Tegn paa det Kjære,
I Barmen vi bære:
Bøg-Holmen i Fædrenes Blod;
Da sang jeg forgjæves
For eder i Løn,
Om Kjortlen som væves
Til Bølgernes Søn:
En Stribe, som Skoven,
Naar feirest den staaer,
En Stribe, som Voven,
Naar smullest den gaaer,
En Stribe, som Klinten,
Naar, blaagraa som Flinten,
Høitoppet den rager i Sky!
Da skjænke Hans Naade,
Som Livet mig gav,
Som løste min Gaade,
Med blomstrende Stav,
Mig Vinger som Due,
At flyve herfra,
Og kvæde paa Tue
Mit Halleluja,
Hvor Gud skabde Øre,
Til Psalmen at høre,
Han nu mig paa Tunge har lagt!
Der gjøre med Ære
Han mig til et Folk,
Som lyster at være
Hans Herligheds Tolk,
Som gjerne vil lytte
Til Røsten fra Nord,
Men aldrig bortbytte
Guds hellige Ord,
For Alt hvad i Muldet,
Som Sølvet og Guldet,
Kan findes med Glands og med Klang!
Saa vist vil Han høre,
Opfylde mit Ord,
Som Han bøied Øre
Til Sønnen paa Jord;
Thi Haabet, som throned
I Fædrenes Bryst,
Og Psalmen, de toned,
Med Liv og med Lyst,
De kan ei forsvinde,
Naar Jesus skal vinde,
Før Selv Han dem favner i Sky!
Men kunde, med Glæde,
Jeg gjøre den Bøn,
Om enligt Høi-Sæde,
Som Bølgernes Søn,
Som Heimdal hin rette,
Paa Himlinge-Bjerg,
En Gru for hver Jette,
En Gud for hver Dværg;
Da stjal jeg fra Voven,
Da stjal jeg fra Skoven
Min Gjenlyd af Fædrenes Sang!
Ja, kunde, med Gammen,
Jeg skue den Dag,
Da Bølgen flød sammen
I Ætten af Slag,
Da Fylde og Farve,
Fra Nor og fra Dan,
Min Æt skulde arve,
I Jomsborge-Land,
Da var jeg, som Toke,
Halv-Broder til Loke,
Ja, vel, om jeg ei var ham selv!
Ja, kunde jeg glemme
Den Frue saa fin,
Der gav mig den Stemme,
Som Folk kalder min,
Og vilde jeg seire,
Som Kullen, saa kold,
Paa Gruset af Leire,
Paa Graven af Skjold,
Da havde jeg Maalet
Fra Gefion stjaalet,
Da var jeg en hjertelig Skalk!
Da var jeg hans Broder,
Da var jeg hans Søn,
Som voldtog vor Moder,
Trods grædende Bøn,
Ja, Søn af Uhyret,
Stamfader til Gorm,
Ja, Søn af Udyret,
Den vendiske Orm,
Ja, Broder og Navner
Til Iver Vid-Favner,
Til Jormunrek-Snogen i Nord!
Da bygged af Bullen,
I Bøgenes Land,
Paa Klippen, paa Kullen,
Jeg Borgen som han,
Af Ege fra Venden
Min Snekke saa fast,
Med Ormen paa Enden,
Med Granen til Mast,
Og trodsed paa Bølge,
Med Trolde i Følge,
Som Kæmper, saa Himmel og Hav!
Da hørde slet ikke
Den Høie min Røst,
Da boede Bikke
Mig lønlig i Bryst,
Da lod jeg, med Glæde,
I Van-Vid engang,
Hav-Heste nedtræde
Den deilige Vang,
Og hængde, for Spøgen,
Om Natten med Bøgen,
Den liflige Sommernats-Fugl!
Bag skyhøie Volde
Da skulde, forvist,
Dog Brødrene bolde
Mig finde tilsidst,
Og, beed ikke Staalet,
Dog knuse med Steen,
Paa Fjeld-Dværge-Maalet,
Mig Arme og Been,
For Helte-Kjærminden,
Med Skovrose-Kinden,
For Svanild at hevne med Fynd!
O, derfor jeg tændte
Mit Vætte-Lys mat,
O, derfor jeg brændte
Min Kjerte i Nat,
O, derfor omsider
Nedsteeg jeg til Hel,
Paa Gudrune-Kvider
Jeg sang mig ihjel,
O, derfor jeg Øiet
Nær havde udpløiet,
For Lyset at gjøre fuldklart!
Nu har jeg ei mere
At offre i Aand,
Thi disse Smaa-Fjere,
Mig voxe paa Haand,
Dem ei jeg maa skjære
Og spidse til Stav,
Dem Sønnen skal bære
Som Vinger paa Hav,
De skal, paa det Sidste,
Naar Runerne briste,
Ham bære fra Bølgen i Sky!
Den Tone som klinger,
Fra Dybet i Løn,
Nu under min Finger,
Tilhører min Søn,
Den ligger i Bunden,
Som Mødrene-Arv,
Og lyder i Lunden,
Mens Bøgen har Marv,
Men kvæder en Tunge,
Som Fuglene sjunge,
Da svinger sig Svanen i Sky!
Ja, nu maa det være,
Det saae jeg i Nat:
Vil Bølgen ei bære,
Den brister fuldbrat,
Ja, vil den ei bære
Mit Syn og min Sang,
Da maa, til Guds Ære,
Jeg stævne fra Vang,
Jeg meer ei kan døie,
Om ikke mit Øie
Skal briste før Tiden i Graad!
Hvorhen skal jeg stævne,
I Syd eller Nord!
Ei veed jeg at nævne
Den Tue paa Jord,
Hvor end findes Øre
For Fædrenes Røst,
Hvor end jeg kan røre
Med Psalmen et Bryst,
Hvis ikke den findes,
Hvor klarlig jeg mindes,
Mig rørde Grund-Tonen i Støv!
En Pusling fuldliden,
Det var jeg dengang,
Har aldrig dog siden
Hørt Mage til Sang,
Og saa maa jeg røre,
Med Psalmen, et Bryst,
At Tonen jeg høre
Kan atter med Lyst,
Den Tone, den Stemme,
Ei Manden kan glemme,
Om end han blev hundrede Aar!
Jeg tumled, som Pogen,
Mig sidder paa Skjød,
Men tav, da, fra Krogen,
O Jesu! det lød;
At lytte, at lure,
Mit Hjerte mig bød,
Fra Fuglen i Bure
O Jesu! gjenlød,
Forlad, for din Pine,
Mig Synderne mine,
Frels mig fra den evige Død!!
Med Hjertet paa Tunge,
Med Bogen paa Skjød,
Med Trang til at sjunge,
Som Ordene lød,
Med værkende Lænder,
I Svaghedens Baand,
Med rystende Hænder,
I Fædrenes Aand,
Sang høit Magdalene,
Med Toner fuldrene,
Med Taarer, den Psalme saa skjøn!
Den Gamle i Gaarde,
Fuldgod ved de Smaa,
Hvem ei med det Haarde
Man fik over Straa,
Som, før man det troede,
Fra bister blev mild,
Og gik med det Gode
Da gjerne i Ild,
Saa trofast, som Guldet,
Gold-Ammen til Kuldet,
Hvoraf jeg med Asken kom sidst!
Min Fader, Gud glæde
Hans Sjæl i sit Chor!
Han ingen lod græde
For Brød ved sit Bord,
Ei døde Moraler
Sin Afkom han gav,
Men levende Taler,
Naar Krøbling ved Stav,
Naar Flokken om Bænken,
Naar Hunden i Lænken,
Rundhaandet han selv ihukom!
Der døde den Gamle,
Da alt jeg var stor,
For stor til at samle
De fyndige Ord,
De Vendinger snilde,
De mange Bække smaa,
Fra Valdemars Kilde,
Som gjøre Sus-Aa,
Dog hjalp hun, for Føden,
Mig Stodder af Nøden,
Dengang jeg blev lille igjen!
Da lavt jeg mig satte,
I Fædrenes Grav,
Og ledte om Skatte,
Hun styred min Stav;
Jeg ledte, med Møde,
Om Maalet i Lund,
For alle de Døde,
Da svarede hun,
Hos hende for Styre
Sad end Dronning Thyre,
For Tunge-Baand skaaret hun var!
Ja, naar man betragter
Engang som en Skat,
Hvad end man foragter,
Og finder for plat,
Da havde jeg Skammen,
Som Broge har nu,
Hvis ikke Gold-Ammen
Jeg her kom ihu,
Og, med en Kjærminde,
Min Sprog-Mesterinde
Saa takkede i hendes Grav!
Er ei det en Lykke
For Døde, ved Stav,
Om end kun paa Krykke,
At vandre fra Grav,
Er ei det en Glæde,
At Helte opstaae,
Og lystelig kvæde,
Naar daarlig de gaae,
Da var det en Brøde,
Med Dannemarks Døde
At dele sit skrantende Liv!
Men er det en Ære,
Som Daner attraae,
At følge de Kjære,
At vogte de Smaa,
Og er det en Gammen,
For Bækkene smaa,
I Søe at gaae sammen,
Og flyde som Aa,
Ved gammeldags Tale
I Høielofts-Sale
Sig fryder alt Havfrue-Blod!
Jeg har kun en Draabe,
Som Herren gav Røst,
Fra Graven at raabe,
Som Sting under Bryst,
Men var det kun Torden
For Havfrue-Blod,
Forbandet var Jorden,
Som Munden oplod,
Og opslugde Aanden
Med Blodet af Haanden:
Af Almoder-Morderens Haand!
Dog, bort med de Tanker!
I Graven med dem!
Et Hjerte end banker
I Hav-Fruens Hjem,
Hvis Røst er ei Torden,
Hvis Graad er ei Hvin,
Som smiler ad Jorden,
Trods Troldenes Grin,
Hvis deilige Stemme
Lod Alle fornemme,
At end er vor Moder ei død!
Ja, du, som for Broder
Mig kjender i Vang,
Skjøndt ikke vor Moder
Jeg ligner i Sang,
Men fik kun til Gammen
Hvad af hendes Maal
Stak af hos Gold-Ammen
Som Fluer i Kaal,
Naar du kun er hjemme,
Og løfter din Stemme,
Er Danmark mit Fæderne-Land!
Saalænge paa Marken
Man ynder din Sang,
Slet ikke paa Arken
Jeg bygger i Vang,
Men vil man ei høre
Den Havfrue-Røst,
Som liflig i Øre
Dig klinger fra Bryst,
Da vil, med hverandre,
Med Suk, vi bortvandre
Fra Danas forhexede Land!
Dog, hil os, min Broder!
Det toner fra Borg,
Vi ikke vor Moder
Skal gjøre den Sorg,
Vi have den fundet,
Da du med din Stav
Til Stenen var bundet,
Og jeg sad i Grav,
Da sørged vor Moder
Vist dybt i min Broder,
Hun sørged i Jord sig hos mig!
Men atter opstanden
Hun er i mit Bryst,
Jeg atter paa Stranden
Kan stirre med Lyst,
Paa Sunde og Belte
Der frede om Øe,
Som Dannemarks Helte,
Der aldrig skal døe,
De himmelblaa Løver,
Hvem Ingen berøver
Ret længe Rav-Hjerterne smaa!
Vel mødt, under Klinten,
De sjunge lidt huult:
Som Gnisten i Flinten
Han havde dem skjult,
Men vee den som vover
At sværte vort Kridt!
En Streg slog vi over
Det Sorte paa Hvidt,
Saa atter paa Søen
Fortoner sig Møen
Med Sommer-Spir kridende hvid!
Løb du ind paa Øen,
Ad gamle Sus-Aa,
Og bad dem i Søen
De Rav-Hjerter smaa!
Naar Veland dem skuer,
Han kjæder dem end,
Med funklende Buer,
Til Brosinga-Men,
Som Freia med Ære
Høibarmet skal bære,
Naar Othar hun favner igjen!
Vor Vei gaaer til Rygen,
Til Arkona-Borg,
At kæmpe med Bygen,
Som voldte vor Sorg!
Som Ravne og Krager
Fra Svantevits Bryst,
Fløi vendiske Drager
Mod Dannemarks Kyst,
Vi gaae, som vi sendes,
Nu Vinden skal vendes,
Saa, Svantevit, skjælv for din Borg!
Guds Fred, hvor I bygge
Paa Mark og paa Fjeld,
I Bøgenes Skygge,
Ved Elvenes Væld!
Guds Fred over Skoven,
Hvor Stammerne staae!
Guds Fred over Voven,
Hvor Snekkerne gaae,
Som ankre, som flage
Paa festlige Dage,
Som end tone Fædrenes Flag!
Guds Fred, som den fandtes
Ved Fædrenes Barm!
Guds Fred, som den vandtes
Ved Frelserens Arm!
Guds Fred, som den throner
Hvor Kjærlighed boer!
Guds Fred, som den toner
I Hytter af Jord,
Som selv jeg den nyder,
Jeg ønsker og byder
Nu Brødre og Frænder i Nord!
Guds Fred og God-Morgen,
Paa Mark og paa Fjeld!
Forvundet er Sorgen
Mig pinde i Kveld,
I Midnattens Mørke,
Da Hel-Hanen goel;
Da Mulmet i Størke
Sig værged mod Soel,
Da Natten med Dagen,
Michael med Dragen,
Mig tykdes at kæmpe om Nord!
Gak ud, siger Aanden,
Forkynd, hvad du seer:
Hvordan efterhaanden,
I Hytter af Leer,
Et Orgel der bygges,
Med Piber af Straa,
Med Fjedre det lykkes
At lege derpaa!
Hvad end der kan hændes,
Med Tiden fuldendes
Skal dog hvad med den er begyndt!
Forkynd, over Skoven
Jeg skaber nu Dag;
Forkynd, at paa Voven
Nu toner Jeg Flag,
Som Dannebrog tegnet,
Med blomstrende Stav,
Med Kæmper omhegnet,
Som vandre paa Hav,
Med Lyn i hvert Hjørne,
Som rækker fra Ørne
Til Ormen paa Stor-Havets Bund!
Forkynd, at af Birke
Jeg bygger i Hast,
Et Tag paa den Kirke,
Hvor Lægterne brast!
Forkynd, at jeg tækker
Med Flæg og med Bark,
Som Stormen ei knækker,
Paa Fjeld og paa Mark!
Forkynd, at jeg tænder
En Kjerte, som brænder,
Trods Vandet, i Bølgernes Skjød!
Forkynd, at af Aske
Jeg skaber en Fugl,
Som skal overraske
Hvert Øre i Skjul,
Som skal overstemme,
Med sammenlagt Røst,
Hver Lyd, der har hjemme
I Menneske-Bryst,
Saa Verden skal lære,
At, Herren til Ære,
Har Graven den høieste Røst!
Forkynd, at nu gjælder
Paa Marken ei meer
De ranglende Bjelder,
Om ogsaa det sneer;
Thi Fuglen fra Graven,
Som Aske saa graa,
End sjunger i Haven,
Naar Slæderne gaae,
Og liflig det klinger,
Naar Rim han af Vinger
Nedryster i levende Løv!
Forkynd, at man snyder
Forgjæves sin Praas,
For Vidskabens Dyder
At trylle i Vaas;
Forgjæves, naar Solen
Alt synlig oprandt,
Man hvisker i Skolen,
Det er ikke sandt,
Om Praasen man tænder
I begge dens Ender,
Man gjør dog ei Dagen til Nat!
Forkynd, at af Skolen
Der gjøres nu brat
Det Værksted for Solen,
Du skimted i Nat,
Hvor billedlig Aanden
Opstaaer af sin Grav,
Og styrer i Haanden
Den stemplede Stav,
Til Runer at riste,
Som aldrig kan briste,
Før Stenen fornægter sig selv!
Nu Solen fra Østen
Vil krone sit Aar,
Saa hver faaer nu Høsten,
Som han havde Vaar:
De høste ved Jorden,
Som Soel pløied næst,
De høste i Norden
Hvad hver huger bedst,
De høste med Næve,
Som pløied med Ræve,
De stryge kun Beenradens Lee!
Hvo ikkun paa Blade
Og Blomster gav Agt,
Han samler i Lade
Kun Skyggen af Pragt;
Hvo Kornet har meiet
Til Foring paa Stald,
Af hvad han har heiet
Maa leve paa Hald;
Hvo grædende saaede,
Med Haab paa Guds Naade,
Kun den høster hundredefold!
Der kommer en Vinter,
Dog luner det end,
Bag Klipper og Klinter,
Hvor Kridtet blev Pen,
Thi der under Skyer
Er Nord-Lyset tændt,
Som lyser og lyer,
Hvor bedst det blev kjendt,
Og aldrig en Vaage
Skal fattes den Maage,
Der sjunger, naar Slæderne gaae!
Der kommer en Time,
Der kommer en Jul,
Da Noget vil rime,
Som end leger Skjul;
Da flyve med Maagen
Hvo Livet har kjært,
Fra Marken til Vaagen,
Om end det er sært!
For Fædre at følge,
Saa fløi over Bølge
Man før jo fra Mark og fra Dal!
Som Kæmperne sære,
Med Sagn og med Sang,
Man, Herren til Ære,
Skal flygte engang,
Alt som det i Drømme
For Øie dig stod,
Da Ark du saae svømme
Ved Bøgenes Rod;
Guds Timer og Dage
Gaae frem og tilbage,
Gak aldrig i Rette med Ham!
Mens Markerne bølge
Med staaende Korn,
Mens Fuglene følge
Det gamle Skov-Horn,
Mens Krøniken rækkes
Og tækkes de Smaa,
Om Dagen end stækkes,
Og Slæderne gaae,
Syng lavt over Skoven,
Syng høit over Voven:
Guds Fred over Folket i Nord!!
|
1820_352_txt | Ved Geheimeraadinde | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2017-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Ved Geheimeraadinde <hi rend="spaced" rendition="italic">Sophie E. Cath. Cordsen,</hi> föd <hi rend="spaced" rendition="italic">Brink Seidelin's</hi> Grav den 20de Juni 1820</title>
<title rend="shortForm">Ved Geheimeraadinde Sophie E. Cath. Cordsens Grav</title>
<!-- <title rend="partForm">
<desc>
<label>Skal vi sörge dybt og klage</label>
<ident>1</ident>
</desc>
</title> -->
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Skal vi sörge dybt og klage</label>
<ident>1</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
<editor role="student1">Helene Drejer</editor>
<editor role="student3">Ida Marie Klahn</editor>
<editor role="student2">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.11</idno>
<idno type="content">1.11</idno>
<idno type="technic">1.11.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.17</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>13 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2017-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.11, 1. november 2017</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1820-06-19</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1820_352_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1820_352_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1820_352_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1820_352_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger</title>
<author>[navn]</author>
<pubPlace>Kjøbenhavn</pubPlace>
<publisher>[udgiver]</publisher><!-- redaktør J. Jetsmark -->
<date>1820</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="352"><desc>Førstetrykket</desc><num>1820</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS"><desc>Poetiske Skrifter</desc><num>5</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>dødsfald</term>
<term>kristendom</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="HD" who="HD" when="2016-06-01">Oprettet xml og skrevet teksten ind efter digitaliseret udg., Medistream.</change>
<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2016-06-01">tilpasset fil</change>
<change who="ELR" when="2016-06-02">1. kollation efter Det Kongelige Bibliotek, originaleksemplar af Adresseavisen, 19.6. 1820, s. 1-2; rettelser indført; indsat sidehenv.</change>
<change xml:id="JR" who="JR" when="2016-09-14">2. kollation efter Frederiksbergs Biblioteks udgave af Adresseavisen, 19.6 1820</change>
<change who="ELR" when="2016-11-11">indført rettelser efter 2. kollation, Frederiksbergs Biblioteks udgave</change>
<change who="ELR" when="2017-01-30">3. kollation efter eksemplar på Statsbiblioteket, Aarhus, ved filolog Ida Marie Klahn; sandsynligvis d.s. eks. som Adresseavisen online; tilpasset topografi</change>
<change who="ELR" when="2017-06-02">kommentering i fil; klar til 1. red.</change>
<change who="ELR" when="2017-06-09">gennemset 1. red.; klar til 2. red.</change>
<change who="ELR" when="2017-06-12">gennemset 2. red.; klar til 3. red.</change>
<change who="ELR" when="2017-10-19">gennemset 3. red.; unicodes</change>
<change who="ELR" when="2018-10-30">ændret gardintekst</change>
<change who="KSR" when="2021-05-10">salmerne begyndelseslinjer til salmeregisteret; nyt versionsnr.</change>
<change who="ELR" when="2022-04-06">kursiveret tegn</change>
</revisionDesc>
</teiHeader> <!-- tekstrettelse?: strofe 3,6: Oiet > Öiet, nej; kontrolleret af 1. redaktør -->
<text type="txt">
<body style="romanType">
<!-- <div type="[tekst]">
<pb type="text" facs="1820_352_fax001.jpg" subtype="column" n="2" ed="A" rend="supp"/>
<p rend="firstIndent">Gjennemtrængt af dybeste<!-\- s i Statsbibliotekets eks. -\-> Vemod er det min sörgelige Pligt for Slægt og Venner at bekjendtgjöre, at det behagede det altstyrende Forsyn Torsdagen den 15de Juni at borjkalde til et bedre Liv min inderligen elskede Svigermoder, Frue Geheimeraadinde Sophie Elisaheth Cathrine Cordsen, föd Brink Seidelin. I næsten 68 Aar vandrede denne Ædle her på Jorden, hvor Hun maatte friste den tunge Skjebne, saavel at see sin Mand, som og sin eeneste Sön gaae forud til det bedre Hjem. I hendes 3 sidste Leveaar gjennemgik Hun haarde legemlige Lidelser; men ved Alt viste Hun den sandeste Hengivenhed i Guds Villie og den meest uskrömtede Gudsfrygt. Stedse vil denne ædle Kones Minde taknemmeligt svæve for min Erindring, og ene Tanken om, at Hun ved sin Bortgang herfra blev befriet fra sine svære Lidelser, og nu nyder Lön for sin retskafne Vandel, formaaer at tröste mig i min dybe Sorg.</p>
<p rend="firstIndentRight">J. E. Cordsen.</p>
<p rend="firstIndentRight">föd Brink Seidelin.</p>
<pb type="text" facs="1820_352_fax002.jpg" subtype="column" n="3" ed="A" rend="supp"/>
<p rend="center">Paa Pladen.</p>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="center">Her hviler</p>
<p rend="center"><hi rend="spaced">Sophie Elisabeth Cathrine Brink Seidelin,</hi></p>
<p rend="center">Enke efter</p>
<p rend="center">Geheimeraad <hi rend="spaced">Stephan Hofgaard Cordsen,</hi></p>
<p rend="center">Justitiarius i Höiesteret.</p>
<p rend="center">Föd den 6te September 1752.</p>
<p rend="center">Död den 15de Juni 1820.</p>
<p rend="noIndent">Hendes Tröst var efter uskrömtet Gudsfrygt og Retskaffenhed i Livet, at forenes hisset med sin afdöde Mand, og hendes for 2 Aar siden ved Döden afgangne eeneste Sön.</p>
</div>
-->
<div type="[Skal vi sörge dybt og klage]">
<pb type="periText" facs="1820_352_fax001.jpg"/> <!-- subtype="column" n="2" ed="A" rend="supp" -->
<pb type="text" facs="1820_352_fax002.jpg" n="2" ed="A" rend="supp"/>
<pb type="edition" n="65" ed="PS"/>
<!-- mindre mellemrum/skydning?? evt. rend 1 -->
<head rend="1">Ved</head>
<head rend="1">Geheimeraadinde <hi rend="spaced"><persName key="pe1225">Sophie E. Cath. Cordsen</persName></hi><hi rend="italic">,</hi></head>
<head rend="1">föd <hi rend="spaced">Brink Seidelin's</hi> Grav</head>
<head rend="1">den 20de Juni 1820.</head>
<!-- <graphic style="shortLine"/> -->
<lg n="1">
<l>Skal vi sörge dybt og klage,</l>
<l>Ved den ædle Qvindes Död,</l>
<l>Og med Graad på Kind ledsage</l>
<l><seg type="com" n="com1">Levningen<!--afdødes legeme.//ODS 1.3--></seg> til Jordens Skjöd,</l>
<l>Hvor kun hersker under Mulde,</l> <!--JR: l står skævt på linjen -->
<l>Gravens Nat og Dödens Kulde!</l> <!-- JR: Kuld e , ekstra mellemrum-->
</lg>
<lg n="2">
<l>Nei, kun ved et <seg type="com" n="com2">Hjerte-Minde<!--minde i hjertet; hjerteligt minde.--></seg>,</l> <!--ELR: ved: buen i d'et er næsten usynlig i KBs eks. -->
<l>Om hvad hun i Live leed,</l>
<l><pb type="edition" n="66" ed="PS"/>Skal en Vemods-Taare rinde;</l>
<l><rs type="bible" key="2 Tim 4,7" rend="allusion">Thi den gode Strid hun stred</rs>,</l>
<l>Æred Ham i mörke Dage,</l> <!--ELR; JR: Æred: o eller e med blækklat?? tekstrettelse ??-->
<l><rs type="bible" key="2 Kor 12,9" rend="reference">Som er mægtig i de Svage</rs>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Derfor, da Farvel hun stammed<!--hun besværet eller på usikker måde sagde farvel.//ODS 2.2 -->,</l>
<l>Til hvad hun taalmodig bar,</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 4,16" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible1"/>Ei udsluktes, men opflammed</l>
<l>Hendes Lys med Lue klar,</l>
<l>Ledte, gjennem <rs type="bible" key="Sl 23,4" rend="reference1787">Dödens Skygger</rs><rs type="bible" key="Matt 4,16" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible1"/>,</l>
<l>Öiet did, hvor Livet <seg type="com" n="com4">bygger<!--bor.--></seg>!</l> <!-- Oiet: KB: 1 prik til venstre, ELR; Frederiksberg: 1 prik til venstre; slidt i Statsbiblioteket, ikke antydning af prikker, Ida ; ALTSÅ: læderet Ö--> <!-- kontrolleres med redaktør -->
</lg>
<lg n="4">
<l>Fra al Jordens Qval og Möie</l>
<l>Sovet hen i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn,</l>
<l>Vaagned <seg type="com" n="com5">vist<!--bestemt.--></seg> hun i det Höie,</l>
<l>Uden Sorg og uden Savn,</l>
<l>Har saa, efter Vinter-Dage,</l>
<l>Evig Sommer blid tilbage!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Derfor ved den Ædles Baare</l>
<l>Föle vi, med Taare-Smiil<!-- smil hos en, der græder.//ODS -->,</l>
<l>At hvor <rs type="bible" key="1 Mos 3,18" rend="allusion1787">Livets Torne</rs> saare,</l>
<l>Blödes ei for Dödens Piil,</l>
<l>Naar bag Graven, <seg type="com" n="com7">Bod for Vaanden<!--hjælp, trøst.//ODS 1.1--></seg>:</l>
<l>Lys og Liv man seer i Aanden!</l>
</lg>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Ved Geheimeraadinde
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Ved
# Geheimeraadinde **Sophie E. Cath. Cordsen***,*
# föd **Brink Seidelin's** Grav
# den 20de Juni 1820.
Skal vi sörge dybt og klage,Ved den ædle Qvindes Död,Og med Graad på Kind ledsageLevningentil Jordens Skjöd,Hvor kun hersker under Mulde,Gravens Nat og Dödens Kulde!Nei, kun ved etHjerte-Minde,Om hvad hun i Live leed,Skal en Vemods-Taare rinde;Thi den gode Strid hun stred,Æred Ham i mörke Dage,Som er mægtig i de Svage!Derfor, da Farvel hun stammed,Til hvad hun taalmodig bar,Ei udsluktes, men opflammedHendes Lys med Lue klar,Ledte, gjennemDödens Skygger,Öiet did, hvor Livetbygger!Fra al Jordens Qval og MöieSovet hen iJesuNavn,Vaagnedvisthun i det Höie,Uden Sorg og uden Savn,Har saa, efter Vinter-Dage,Evig Sommer blid tilbage!Derfor ved den Ædles BaareFöle vi, med Taare-Smiil,At hvorLivets Tornesaare,Blödes ei for Dödens Piil,Naar bag Graven,Bod for Vaanden:Lys og Liv man seer i Aanden! |
Ved
Geheimeraadinde Sophie E. Cath. Cordsen,
föd Brink Seidelin's Grav
den 20de Juni 1820.
Skal vi sörge dybt og klage,
Ved den ædle Qvindes Död,
Og med Graad på Kind ledsage
Levningen til Jordens Skjöd,
Hvor kun hersker under Mulde,
Gravens Nat og Dödens Kulde!
Nei, kun ved et Hjerte-Minde,
Om hvad hun i Live leed,
Skal en Vemods-Taare rinde;
Thi den gode Strid hun stred,
Æred Ham i mörke Dage,
Som er mægtig i de Svage!
Derfor, da Farvel hun stammed,
Til hvad hun taalmodig bar,
Ei udsluktes, men opflammed
Hendes Lys med Lue klar,
Ledte, gjennem Dödens Skygger,
Öiet did, hvor Livet bygger!
Fra al Jordens Qval og Möie
Sovet hen i Jesu Navn,
Vaagned vist hun i det Höie,
Uden Sorg og uden Savn,
Har saa, efter Vinter-Dage,
Evig Sommer blid tilbage!
Derfor ved den Ædles Baare
Föle vi, med Taare-Smiil,
At hvor Livets Torne saare,
Blödes ei for Dödens Piil,
Naar bag Graven, Bod for Vaanden:
Lys og Liv man seer i Aanden!
|
1848_935_txt | Bededags-Tale for Rigsdagen i Danmark | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2023-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Bededags-Tale for Rigsdagen i Danmark</title>
<title rend="shortForm">Bededags-Tale for Rigsdagen i Danmark</title>
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Alfader! Du, Hvis Navn i Nord</label>
<ident>2</ident>
</desc>
<desc>
<label>Paa Stævne samles Rigsdagsmænd</label>
<ident>4</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Jens Lei Wendel-Hansen</editor>
<editor role="student1">Niels Riisager</editor>
<editor role="student2">Nanna Marie Munch-Hansen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.22</idno>
<idno type="content">1.22</idno>
<idno type="technic">1.22.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>30 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2023-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.22, 1. november 2023</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1848-11-08</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1848_935_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1848_935_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1848_934_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1848_935_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="935">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1848</num>
</witness>
</listWit>
<!-- <listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS|US|VU">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>prædikener</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>krig</term>
<term>politik</term>
<term>forfatning</term>
<term>Danmark</term>
<term>rigsdagen m.v.</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="NR" who="NR" when="2022-10-10">txt2tei. Kodning af titelblad. Gennemgående rettelser</change>
<change who="NR" when="2022-10-13">1 koll. indført</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!--
Bededags-Tale
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1848
[Source decription]
-->
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1848_935_fax001.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Bededags-Tale</titlePart>
<titlePart type="part">for</titlePart>
<titlePart type="part">Rigsdagen i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</titlePart>
</docTitle>
<byline>af</byline>
<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</docAuthor>
<graphic style="longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Trykt hos <hi rend="spaced">Louis Klein.</hi></publisher>
<date>1848.</date>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body xml:space="preserve">
<div type="[Alfader! Du, Hvis Navn i Nord]">
<pb type="text" facs="1848_935_fax002.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1848_935_fax003.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
<p rend="center"><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Mel:</hi> Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.</hi></p>
<lg n="1">
<l><seg type="com" n="com100"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">A</hi>lfader!</hi> Du, Hvis Navn i Nord<!--“Alfader! Du Hvis Navn i Nord” blev trykt første gang i sangbladet <hi rend="italic">Paa Rigsdagsfesten den 22. October 1848</hi>. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke <ref type="web" target="http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/29668/0#">her</ref>.--></seg></l>
<l>Kan aldrig gaae af Minde!</l>
<l>Som Skibet med Din <hi rend="spaced">Søn</hi> ombord,</l>
<l>En Bold for Hvirvelvinde,</l>
<l>Omtumlet under Bølgebrag,</l>
<l>Og ligt et synkefærdigt<!--NR: "t" ligger ikke på linjen, txr--> Vrag,</l>
<l>Er gamle <hi rend="spaced">Danmarks</hi> Rige!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Vel Styrmænd Nok der er ombord,</l>
<l>Og frelse nok de ville,</l>
<l>Men Skibet lystrer ei sit Roer,</l>
<l>Forstanden staaer nu stille,</l>
<l>De, som har pløiet Bølgen blaa,</l>
<l>De blege raabe: vi <hi rend="spaced">forgaae,</hi></l>
<l>Skeer ei der Underværker!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>O Gud! Du er endnu saa stor,</l>
<l>Saa stærk just i de Svage,</l>
<l>Som da Du fried ind Dit Ord</l>
<l>Med Daad i gamle Dage,</l>
<l><pb type="text" facs="1848_935_fax004.jpg" ed="A" n="4"/>Som da Din <hi rend="spaced">Søn</hi> til Hav og Vær</l>
<l>Udraabde med Din Røst: tie kvær!</l>
<l>Saa Vind og Vove daaned!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Og <hi rend="spaced">Danmark</hi> under trange Kaar,</l>
<l>Imellem Fiender stærke,</l>
<l>Sig trøsted i sexhundred Aar</l>
<l>Ved <hi rend="spaced">Christi Korses</hi> Mærke,</l>
<l>Og fulgde svagt, men ærlig dog,</l>
<l>Hans Kiølvand under <hi rend="spaced">Dannebrog,</hi></l>
<l>Gik end det stridt mod Strømmen.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>O, væk da op hos os ombord</l>
<l>Den Kæmpeaand, som sover!</l>
<l>Giv ham at tale Kraftens Ord,</l>
<l>Som kuer Vind og Vover!</l>
<l>Ja, frels os Du, som ene kan,</l>
<l>Saa lydt fra <hi rend="spaced">Danskens</hi> Fædreland</l>
<l>Maa tone Takkesange!</l>
</lg>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="[Prædiken]">
<p rend="noIndent"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">G</hi>ud-Fader!</hi> den Allerhøieste, Himmelens og Jordens Skaber! Du, som ikke blot ved Din <hi rend="spaced">Aand</hi> kaldte vor <hi rend="spaced">himmelske Konge, <persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> Herren til Din Ære, men <rs type="bible" key="Matt 22,44" rend="reference">bød ham sidde ved Din Høirehaand, mens Du lægger alle hans Fiender under hans Fodskammel!</rs> o tal Du ogsaa et Kiærlighedens og Kraftens <pb type="text" facs="1848_935_fax005.jpg" ed="A" n="5"/>Ord over vor <hi rend="spaced">jordiske Konge,</hi> saa han maa sidde tryg paa de gamle <rs type="myth" key="myth115"><hi rend="spaced">Skjoldungers</hi></rs> Throne, mens <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Matt 22,44" rend="allusion"/>Du lægger alle hans og <placeName key="fak14"><hi rend="spaced">Danmarks</hi></placeName> Fiender til hans Fodskammel!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Matt 22,44" rend="allusion"/> Bønhør os i Vorherres <persName key="pe45"><hi rend="spaced">Jesu</hi></persName> Navn: <rs type="bible" key="Matt 6,9" rend="reference">vor Fader, Du, som er i Himlene!</rs></p>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="spaced">Christne Venner!</hi> Naar Dagens Evangelium kom til os med Spørgsmaalet: hvad tykkes eder om <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName>?</hi> Hvis Søn er han? og med Guddomsordet om <rs type="bible" key="Matt 22,44" rend="reference">hans Sæde ved vor himmelske Faders Høirehaand</rs>, da pleiede vi udelukkende at fæste vort Øie paa ham, paa <hi rend="spaced">Christen-Folkets</hi> mageløse Konge, paa hans <hi rend="spaced">aandelige</hi> Rige <seg type="com" n="com30">herneden<!--i det jordiske.--></seg> og paa <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Hebr 11,16" rend="reference"/><hi rend="spaced">Fædernelandet</hi> <seg type="com" n="com6">heroventil<!--i himlen.--></seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Hebr 11,16" rend="reference"/>, hvor den store Hvile og den evige Vederkvægelse er alle Rigets Børn beredt. Ogsaa idag vilde vi dvælet ved denne <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Hebr 8,13" rend="allusion"/><hi rend="spaced">gamle Nyhed,</hi> som aldrig forældes, ved Evangeliet om den <hi rend="spaced">ny Pagts</hi> Herre, Folk og Forjættelser<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Hebr 8,13" rend="allusion"/>, hvis ikke <hi rend="spaced">Kongen,</hi> som vi har tilfælles med alle <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com7">Dannemænd<!--brave danske mænd.--></seg>,</hi> havde befalet, at der idag skal holdes <hi rend="spaced">Forbøn</hi> i alle Landets Kirker, med <seg type="com" n="com31">Hensyn paa<!--henblik på; hensyn til.--></seg> <hi rend="spaced">Rigsdagen,</hi> som imorgen skal aabnes, og hvor <hi rend="spaced">Hans Majestæt,</hi> som ikke søger sin Styrke i den ham af <seg type="com" n="com32">Fædrene<!--forfædrene.--></seg> <seg type="com" n="com8">overantvordede<!--overleverede.--></seg> Magt, men i Folkets Kiærlighed, vil forelægge en ny <hi rend="spaced">Grundlov</hi> for <placeName key="fak14"><hi rend="spaced">Danmarks</hi></placeName> Rige, hvorved han <seg type="com" n="com33">regner paa<!--regner med; stoler på.--></seg> den <hi rend="spaced">Almægtiges</hi> Bistand og Velsignelse, <pb type="text" facs="1848_935_fax006.jpg" ed="A" n="6"/>saa dette vigtige Skridt maa tjene, som til <hi rend="spaced">Guds Ære,</hi> <seg type="com" n="com9">saa<!--således også.--></seg> til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt, og til Majestætens Held og Glæde, og at <hi rend="spaced">derefter</hi> skal Præsterne hver paa sit Sted indrette deres <hi rend="spaced">Prædiken</hi> og den hele Gudstjeneste. Men see, disse Kongelige Ord, som er den <hi rend="spaced">Danske,</hi> den bedste jordiske Kongeslægt værdige, dem maa især alle sande <hi rend="spaced">Christne</hi> med Ærbødighed høre og med Glæde følge, og jeg vil derfor idag stræbe at lægge alle mine Tilhørere paa Hjerte, baade at <hi rend="spaced">Kongeriget <placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> trænger høilig til denne <seg type="com" n="com34">almindelige<!--fælles.--></seg> <hi rend="spaced">Forbøn,</hi> og at denne Forbøn <seg type="com" n="com35">vist<!--afgjort, bestemt.--></seg> heller ikke vil være forgæves.</p>
<p rend="firstIndent">Hverken vil imidlertid en Forbøn til den <hi rend="spaced">Almægtige</hi> noget Øieblik kunne drage vort Hjerte bort fra ham, <rs type="bible" key="Matt 28,18" rend="reference">hvem Almagt er givet i Himlen og paa Jorden</rs>, ei heller er Talen om <placeName key="fak14"><hi rend="spaced">Danmarks</hi></placeName> Rige, vort jordiske <hi rend="spaced">Fæderneland,</hi> noget fremmed for mine <seg type="com" n="com10">stadige<!--faste.--></seg> Tilhørere, thi dels har jeg altid indskærpet, at hvem der ikke ærer den <hi rend="spaced">Konge</hi> og elsker det <hi rend="spaced">Fæderneland,</hi> de har <hi rend="spaced">seet,</hi> de ærer og elsker endnu mindre <hi rend="spaced">den</hi> Konge og <hi rend="spaced">det</hi> Fæderneland, som de <hi rend="spaced">ikke</hi> har <hi rend="spaced">seet;</hi> og dels har jeg i Løbet af dette Farens og Prøvelsens Aar for alt det <hi rend="spaced">Danske,</hi> tit opmuntret mine <hi rend="spaced">Medchristne</hi> til at bede godt for det lille, fredelige og milde <hi rend="spaced">Danske</hi> Folk og for <placeName key="fak14"><hi rend="spaced">Danmarks</hi></placeName> ældgamle, nu <seg type="com" n="com11">hardt<!--hårdt.--></seg> betrængte, men giennem Aartusinder vidunderlig <seg type="com" n="com36">opholdte<!--opretholdte.--></seg> <hi rend="spaced">Kongerige,</hi> og ligesaa tit har <pb type="text" facs="1848_935_fax007.jpg" ed="A" n="7"/>jeg udtalt min faste Tro, at denne <hi rend="spaced">Forbøn,</hi> langtfra at være spildt, er Bønhørelsen vis, fordi <placeName key="fak14"><hi rend="spaced">Danmarks</hi></placeName> og <hi rend="spaced">Danskhedens</hi> Frelse vil i alle Maader tjene til <hi rend="spaced">Guds Ære,</hi> til <hi rend="spaced">Hans Riges</hi> Komme og <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tfl</rdg><witDetail wit="A" n="4" rend="ft"></witDetail></app> <hi rend="spaced">Hans Folks</hi> Oplysning og Uddannelse!</p>
<p rend="firstIndent">Heraf følger nu <seg type="com" n="com37">vistnok<!--ganske vist.--></seg>, at jeg idag ei kan sige mine <seg type="com" n="com12">stadige<!--faste.--></seg> Tilhørere noget om disse Ting, som <hi rend="spaced">Verden</hi> kalder <hi rend="spaced">nyt,</hi> men, kjære Venner! alle, som har Hjerte, de veed jo, at alt hvad <hi rend="spaced">Godt</hi> der kommer fra <hi rend="spaced">Hjertet,</hi> det er, <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1787" key="Klages 3,22-23" rend="reference"/>ligesom Guds Naade og Miskundhed, hver Morgen <hi rend="spaced">nyt</hi> over os<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1787" key="Klages 3,22-23" rend="reference"/>, mens alt hvad der <hi rend="spaced">ikke</hi> kommer fra <hi rend="spaced">Hjertet</hi> og kan da ei heller gaae dertil, er, trods alt <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com38">Nyheds-Skin<!--udseende af at være nyt; illusion om at være nyt.--></seg>,</hi> igrunden altid forældet og forslidt, kiedsommeligt for det indvortes levende Menneske; og her staaer vi, før vi vidste det, paa den <seg type="com" n="com80">jævne Høide<!--faste udsigtspunkt.--></seg>, hvorfra vi allerbedst baade kan overskue Faren og have Udsigt til Frelsen for det lille Rige, hvor <hi rend="spaced">Kongen</hi> søger sin <hi rend="spaced">Styrke</hi> i Folkets <hi rend="spaced">Kiærlighed,</hi> og hvor <hi rend="spaced">Folket</hi> da ogsaa maa sætte sin <hi rend="spaced">Glæde i Kongens</hi> Lykke!</p>
<p rend="firstIndent">Ja <seg type="com" n="com13">m. V.<!--mine venner.--></seg> Verden siger vel, at jeg smigrer baade for det <hi rend="spaced">Danske Folk</hi> og for den <hi rend="spaced">Danske Konge,</hi> men det er ikke sandt, thi jeg siger reent ud, med Apostel-Ordet, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Rom 3,23" rend="reference"/>de har alle syndet og <seg type="com" n="com14">fattes<!--mangler.--></seg> den Roes, de skulde have for Gud<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Rom 3,23" rend="reference"/>, og det er jo ikke engang en Roes i<!-- JWH: i spatieres ikke --> <hi rend="spaced">Verdens</hi> Øine, hvad jeg, uden at lyve, saa tit har sagt og siger fremdeles, at <hi rend="spaced">“Hjerte</hi><pb type="text" facs="1848_935_fax008.jpg" ed="A" n="8"/><hi rend="spaced">lighed”</hi> har aldrig saaledes havt <hi rend="spaced">hjemme</hi> i noget af Verdens bekiendte Lande, som i det lille <placeName key="fak14"><app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Danmark</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Dan</hi>mark</rdg><note type="add">(delvist fremhævet i A)</note><witDetail wit="A" n="2" rend="df"></witDetail></app></placeName><!--NR: emend.? delvis spatiering <app select="yes" type="corrNote"><hi rend="spaced">Danmark</hi><lem wit="GV"></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Dan</hi>mark</rdg><witDetail wit="A" n="2" rend=""></witDetail></app>-->, hvor Ingen kan tælle de Opoffrelser, Folket baade i Krig og Fred godvillig har gjort for <hi rend="spaced">Konge og Fæderneland,</hi> og hvor <hi rend="spaced">Folket</hi> soleklart har viist, at det søgde sin <hi rend="spaced">Frihed</hi> ikke i Selvraadighed, men i<!-- JWH: i spatieres ikke --> <hi rend="spaced">Kongens Faderlighed,</hi> da det <hi rend="spaced">Danske</hi> Folk for henved tohundrede Aar siden godvillig lagde den uindskrænkede <seg type="com" n="com39">Enevoldsmagt<!--enevældige magt.--></seg> arvelig i sin Konges <hi rend="spaced">Faderhaand!</hi></p>
<p rend="firstIndent">Men er nu denne det Danske Folks mageløse <hi rend="spaced">Hjertelighed</hi> os alle vitterlig, og følger det af sig selv, at jo mere Hjerte vi har, desmindre kan vi føle os lykkelige ved noget, hvor stort det saa kan synes og hvor <seg type="com" n="com40">glimrende<!--prangende, storslået.--></seg> det end <seg type="com" n="com15">monne<!--måtte.--></seg> være, naar det <hi rend="spaced">saarer</hi> Hjertet eller lader det dog koldt og tomt, da maae vi jo strax baade see og bekiende, at det <hi rend="spaced">Danske Kongerige</hi> fra Arildstid og det <hi rend="spaced">Danske</hi> Hjertefolks <seg type="com" n="com41">Lykke<!--skæbne.--></seg> svæver nu <seg type="com" n="com42">øiensynlig<!--åbenlyst.--></seg> i yderste Fare, da den <hi rend="spaced">indvortes</hi> Fare er endnu langt større end den <hi rend="spaced">udvortes,</hi> skiøndt vi alle veed, den udvortes Fare er stor nok i Aar, da Riget plages og trues af stærke og hjerteløse Fiender, som gierne gjorde alle <seg type="com" n="com16"><hi rend="spaced">Dannemænd</hi><!--brave danske mænd.--></seg> lige saa husvilde midt i<!-- JWH: i spatieres ikke --> <hi rend="spaced">Fædernelandet,</hi> som de netop i dette Øieblik gjør alle vore <hi rend="spaced">Danske</hi> Brødre i<!-- JWH: i spatieres ikke --> <placeName key="fak165"><hi rend="spaced">Sønderjylland,</hi></placeName> som endnu vove aabenlyst at ære den <hi rend="spaced">Danske Konges</hi> Navn og at løfte <pb type="text" facs="1848_935_fax009.jpg" ed="A" n="9"/><hi rend="spaced">Dannebrog,</hi> vort gamle, ærværdige <hi rend="spaced">Folkebanner!</hi> Ja, mine Venner, <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> udvortes Fare er vel baade <seg type="com" n="com43">øiensynlig<!--åbenlys.--></seg> og stor nok, men den er dog i mine Øine ikke nær saa stor, som den synes, fordi den netop har bragt for Dagen, at den <hi rend="spaced">Danske</hi> mageløs opoffrende Fædrelands-Kiærlighed er endnu brændende i Folkets Bryst, og at <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> mageløse <seg type="com" n="com44"><hi rend="spaced">Lykke</hi><!--held; gode skæbne.--></seg> midt i Ulykker ingenlunde er bortveget, saa naar der kun ingen stor og <seg type="com" n="com45">øiensynlig<!--åbenlys.--></seg> Fare var for den Danske Hjertelighed, hvori vor Fædernelands-Kiærlighed har sin Kilde og vor Lykke sin Grund, da vilde jeg lykønske <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og det Danske Folk med Krigsbulderet, som en Torden, der meldte Folkelivets Sommer, og trøste dem over det varme Offerblod, kiærlig udgydt, som en velsignet, grødefuld Regn for Fædernelandet! Men det er jo soleklart, især for <hi rend="spaced">Christne,</hi> at Hjerteligheden staaer netop nu i største Fare, omringet, som den er, allevegne af <hi rend="spaced">Selvraadighed og Egennytte,</hi> spottet og <seg type="com" n="com46">beleet<!--gjort nar ad.--></seg>, som den daglig kaadere bliver, af den herskende vantro <hi rend="spaced">Selvklogskab,</hi> for hvilken Hjerteligheden ei er mere værd end Kiødet veier, det lille Stykke Kiød, som deler Hjerte-Navnet tillige med det levende <seg type="com" n="com81">Seierværk<!--urværk.--></seg>, Kiærligheds Underværk i <seg type="com" n="com47">Menneske-Barmen<!--det menneskelige bryst.--></seg>. Og da nu <placeName key="fak14">Danmark</placeName> dog er <hi rend="spaced">Hjertelighedens</hi> Hjem fra Arildstid, saa svæver <seg type="com" n="com17">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige og det Danske Folks <seg type="com" n="com48">Lykke<!--skæbne.--></seg> i samme Fare som <hi rend="spaced">den,</hi> saa der vilde ikke være noget <hi rend="spaced">ulykkeligere</hi> Folk eller Rige paa hele <pb type="text" facs="1848_935_fax010.jpg" ed="A" n="10"/>Jorden end det <hi rend="spaced">Danske,</hi> hvis Hjertet ogsaa hos os tabde sin Varme, sin Troskyldighed, sit Haab, sin Frihed og sin Glæde, thi Menneskens Børn kan ligesaa lidt <hi rend="spaced">indvortes</hi> som <hi rend="spaced">udvortes</hi> omskabe dem selv, saa sit <hi rend="spaced">ømme</hi> Hjerte kan det Danske Folk umulig blive kvit, men maa deri finde enten en <hi rend="spaced">Lykke</hi> eller <hi rend="spaced">Ulykke,</hi> som er <hi rend="spaced">mageløs.</hi> Ja, ligesom det lille <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige</hi> i Krig med det <hi rend="spaced">store <placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> <seg type="com" n="com70">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> maatte blive sine <seg type="com" n="com49">arrigste<!--ondeste; værste.--></seg> Fienders Rov, naar den Danske Fædernelands-Kjærlighed ei længer brændte i <seg type="com" n="com82">Barmen<!--brystet.--></seg> og blev Moder til den mageløse Enighed og de utallige <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Opoffrelser</lem><rdg wit="A">Opoflrelser</rdg><witDetail wit="A" n="12" rend="ft"></witDetail></app>, hvorved Riget ene har bestaaet i Aartusinder og ene kan bestaae; og <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">ligesom</lem><rdg wit="A">ligefom</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"></witDetail></app> <hi rend="spaced">Kongen,</hi> der søger sin Styrke og sætter sin Glæde i Folkets Kiærlighed, maatte miste begge Dele, naar han fandt det Danske Folke-Hjerte koldt, pint af Mistænkelighed og plaget af Misundelse; saaledes vilde det Danske Folk, der kun lever af Kiærlighed og finder kun Hvile i indbyrdes Tillid, ei blot komme til at græde de bittreste Taarer for Hjertets <seg type="com" n="com50">røde Guld<!--guld (folkeviseudtryk).--></seg>, hvorpaa intet andet Folk har været saa rigt, men det vilde, fortvivlet, forbande sin Fødselsdag, hvis Kiærligheds Soel gik ned over det, for ei meer at staae op, saa der kom den <hi rend="spaced">tredobbelte</hi> Vinter uden Vaar og Sommer, som det Danske Hjerte, fra det begyndte at slaae, har altid gruet for!</p>
<p rend="firstIndent">Aldrig var da nogen <seg type="com" n="com51">almindelig<!--fælles.--></seg> Forbøn til <hi rend="spaced">Ham,</hi> <pb type="text" facs="1848_935_fax011.jpg" ed="A" n="11"/>den Almægtige, som har baade <hi rend="spaced">Hjertet</hi> og <seg type="com" n="com52"><hi rend="spaced">Lykken</hi><!--skæbnen.--></seg> i sin Haand, mere paatrængende nødvendig, end alle <seg type="com" n="com18">Dannemænds og Dannekvinders<!--brave danske mænd og kvinders.--></seg> Bøn i denne for Hjerteligheden saa mageløs farlige Tid, og da navnlig paa denne Dag, den <hi rend="spaced">sidste</hi> <seg type="com" n="com53">foran<!--forud for, før.--></seg> <hi rend="spaced">Rigsdagen,</hi> der skal afgiøre Spørgsmaalet om <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> ny, ubekjendte <hi rend="spaced">Grundlov,</hi> om Folkets Forhold herefter til <hi rend="spaced">sin Konge</hi> og til <hi rend="spaced">sig selv;</hi> thi hvorlidt Besked end de fleste af os veed om saadanne Rigsdage, veed vi dog <seg type="com" n="com54">sagtens<!--velsagtens.--></seg> alle, at paa dem pleier man nuomstunder sjelden eller aldrig at agte paa Hjertets Røst og Kiærlighedens Aande, men at alting, naar det gaaer bedst, <seg type="com" n="com19">sædvanlig<!--som regel, sædvanligvis.--></seg> afgiøres efter kolde Beregninger og hjerteløs Verdensklogskab, og at det saa endda er langt mere <seg type="comStart" n="com83"/><hi rend="spaced">Stemmer,</hi> man tæller, end <hi rend="spaced">Grunde,</hi> man veier<!--jf. ordsproget "grunde må vejes, ikke stemmer tælles, se <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, nr. 11.213.--><seg n="com83" type="comEnd"/>!</p>
<p rend="firstIndent">Men kiære Venner! er Bønnen til den Almægtige om, at det maa gaae anderledes paa den <hi rend="spaced">Danske</hi> Rigsdag, saa Hjertet kommer til at nyde sin Ret, som Hovedets bedste Raadgiverske, er denne Bøn kun alt for nødvendig, saa lad os dog aldrig tænke at den skulde være unyttig eller frugtesløs! Nei, undfanges og fødes der kun en <hi rend="spaced">levende Bøn</hi> i alle ægte <seg n="com20" type="comStart"/>Dannemænds og <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Dannekvinders</lem><rdg wit="A">Dannekviuders</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"></witDetail></app><!--brave danske mænds og kvinders.--><seg n="com20" type="comEnd"/> Bryst, ja, stiger der kun et <hi rend="spaced">dybt Hjertesuk</hi> til Himlen fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, deiligst Vang og Vænge, et Hjertesuk for det ældgamle <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige, som kun Hjertelighed har gjort varigt og berømt, altsaa ogsaa for det Folke-Hjerte, hvorpaa <pb type="text" facs="1848_935_fax012.jpg" ed="A" n="12"/><hi rend="spaced">Kiærlighed</hi> har gjort det <hi rend="spaced">dybeste Indtryk,</hi> og for det <hi rend="spaced">Modersmaal,</hi> hvorpaa <hi rend="spaced">Kiærlighed</hi> har fundet sit <hi rend="spaced">lifligste Udtryk;</hi> skeer kun det; da kan <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Konge</hi> og <hi rend="spaced">Folk</hi> være rolige, ja, rolige som Stranden i Havblik, naar den blaa Himmel med al sin Herlighed speiler sig i de klare Vande; thi den Almægtige, <rs type="bible" key="Sl 115,15" rend="eg">Himmelens og Jordens Skaber</rs>, Han er <hi rend="spaced">Fader</hi> og <hi rend="spaced">Alfader,</hi> af Hvem al Faderlighed i Himlen og paa Jorden er født og bærer Navn, ja, <rs type="bible" key="1 Joh 4,8" rend="reference">vor Gud er Kiærligheden selv</rs>! Skiøndt derfor ikke selv Himlene er rene for Hans Øine, langt mindre da Jorden, og da allermindst dette <seg type="com" n="com55"><hi rend="spaced">Hjerte</hi> af Støv<!--jordiske hjerte.--></seg>, der banker i <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">vort</lem><rdg wit="A">vvrt</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"></witDetail></app> Bryst, hænger ved <seg type="com" n="com56">Støvet<!--det jordiske; det dennesidige.--></seg> og er nærved at begraves deri med alle sine dunkle <placeName key="fik211">Paradis</placeName>-Minder og alle sine dybe himmelske Længsler, saa er dog Menneske-Hjertet uforglemmeligt og dyrebart for sin almægtige Skaber, som fra Begyndelsen <seg type="com" n="com57">oplivede<!--gav liv til.--></seg> det med sit Aandepust og som er Kiærligheden selv! Ja, Christne! Faderen har Selv aabenbaret os det, og Hans Aand, Kiærlighedens og Sandhedens Aand, bekræfter og beseigler det, hvorsomhelst Han enten hvisker i Kamrene eller prædiker paa <seg type="com" n="com58">Svalerne<!--svalegangene.--></seg>, at Gud seer paa Hjertet, og at, trods al Besmittelse, er Hjertet det eneste hos Mennesket, som den Allerhøieste finder værdt at eie, men at paa det sætter Han saa vidunderlig Pris, at Han ikke blot som <hi rend="spaced">Herre</hi> kræver det, men som <hi rend="spaced">Fader</hi> beder os derom og siger: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Ordsp 23,26" rend="reference"/>min Søn! min <pb type="text" facs="1848_935_fax013.jpg" ed="A" n="13"/>Datter! giv mig dit <hi rend="spaced">Hjerte<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Ordsp 23,26" rend="reference"/>!</hi> Og denne Guds Fader-Kiærlighed til det faldne, besmittede, vildfarende, aandelig afmægtige Menneske-Hjerte, den Kiærlighed, som bragde Ham til at opoffre sin <seg type="com" n="com59">elskelige<!--elskede.--></seg> Søn for os, og bringer Ham til at skiænke os, som af Hjertet troe derpaa, det evige Liv, det er <seg type="com" n="com60">vist nok<!--ganske vist.--></seg> den dybeste Hemmelighed; men dog har det Danske Hjerte altid dunkelt følt, hvad vi med <seg n="com84" type="com">opladte<!--åbne.--></seg> Øine maa kalde den klare Grund til den høie Priis, som <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Matt 22,32" rend="reference"/>Han, der ikke er de Dødes men de <hi rend="spaced">Levendes Gud<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Matt 22,32" rend="reference"/>,</hi> sætter paa Menneske-Hjertet, thi Grunden er jo klarlig den, at <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">fra</lem><rdg wit="A">sra</rdg><witDetail wit="A" n="11" rend="ft"></witDetail></app> Hjertet udgaaer <hi rend="spaced">Livet,</hi> det være sig til Godt eller Ondt! Er det da kun sandt, at Hjerteligheden har i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> sit jordiske Hjem, da er <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Frelse i alle Maader ogsaa <seg type="com" n="com61">upaatvivlelig<!--utvivlsom; uomtvistelig.--></seg>, naar kun det Danske Hjerte slaaer endnu, føler sin Livsfare og sukker til den Himmelske Fader om Hans Bistand og Velsignelse!</p>
<p rend="firstIndent">Ja, mine Venner! allerede tidlig paa Aaret, <hi rend="spaced">før</hi> endnu det store Jordskælv udbrød, hvorunder vor Verdensdeel bæver, Ingen veed hvorlænge, strax efter vor gamle Konges Død, da vi hørde <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible100" key="Matt 8,23-27" rend="reference"/>Evangeliet om <hi rend="spaced">Herren</hi> og Hans Disipler i<!-- JWH: i spatieres ikke --> <hi rend="spaced">Havsnød<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible100" key="Matt 8,23-27" rend="reference"/>,</hi> da greb, da slog det mig, at <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige <seg type="com" n="com21">maatte lignes ved<!--skulle sammenlignes med.--></seg> et Skib, der af en dunkel men dyb og kiærlig Drift havde længe holdt sig saa nær som muligt til <hi rend="spaced">Kirkeskibet,</hi> der aandelig bærer <hi rend="spaced">Herren</hi> og hans <hi rend="spaced">Disipler</hi> over Verdenshavet, og kom netop derved i en Havsnød, saa <pb type="text" facs="1848_935_fax014.jpg" ed="A" n="14"/>stor, at Styrmændene gav det aldeles op, og alle de, der saae til, raabde: see, nu synker det! men det slog mig ogsaa, at <rs type="bible" key="Matt 8,26" rend="allusion">den Herre, hvem baade Stormen og Havet maa lyde</rs>, idet Han frelser sit eget store Skib, frelser ogsaa det <hi rend="spaced">lille,</hi> som dristig fulgde med, saa det nyder godt af det Havblik, han skaber, og glider i Havn efter Hjertets Begiæring!</p>
<p rend="firstIndent">Og sandelig, Herrens Frelse er nærved at aabenbares, ja, den har jo <seg type="com" n="com62">alt<!--allerede.--></seg> begyndt at aabenbare sig, thi hvem <seg type="com" n="com22">uden<!--ud over.--></seg> den Almægtige har vel styrket, kunde vel oplive og styrke det lille, svage Danske Folke-Hjerte, saa Fædernelands-Kiærligheden blussede op, som vi har følt og seet, med <seg type="com" n="com63">Løvemod<!--ualmindeligt mod og uforfærdethed i kamp.--></seg> til at trodse den verdslige Overmagt, som de hjerteløse alle bæve for, og kan vi da vel tvivle om, at den samme Hjertets Skaber og Hjertelighedens almægtige, <seg type="com" n="com64">fuldtro<!--inderlige.--></seg> Ven vil ogsaa paa den <hi rend="spaced">Danske Rigsdag</hi> opvække <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Hjertets</lem><rdg wit="A">Hjertet</rdg><witDetail wit="A" rend="mt" n="17"></witDetail></app> frimodige Talsmænd og lægge Kraft i deres Ord, bane Kiærlighed Vei over Marken paany, saa ogsaa den ny Grundlov skal komme til at aande den gamle <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Kiærlighed</lem><rdg wit="A">Kiærltghed</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ft"></witDetail></app>, til Guds Ære, til Folkets Bedste fra<!--NR: "f" ligger ikke på linjen, txr--> Slægt til Slægt og til hver Konges Glæde, som virkelig søger sin Styrke i Folkets Kiærlighed! Amen!</p>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
<div type="[Paa Stævne samles Rigsdagsmænd]">
<pb type="text" facs="1848_935_fax015.jpg" ed="A" n="15"/>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Mel:</hi> Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.</hi></p>
<lg n="1">
<l><seg type="com" n="com65"><hi rend="initial">P</hi>aa Stævne samles <hi rend="spaced">Rigsdagsmænd</hi><!--“Paa Stævne samles Rigsdagsmænd” blev trykt første gang i sangbladet <hi rend="italic">Paa Rigsdagsfesten den 22. October 1848</hi>. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke <ref type="web" target="http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/29668/0#">her</ref>.--></seg></l>
<l>Fra alle <hi rend="spaced">Danmarks</hi> Egne.</l>
<l>Kong <hi rend="spaced">Fredrik,</hi> Fædrelandets Ven,</l>
<l>Paa <hi rend="spaced">Folkeaandens</hi> Vegne,</l>
<l>Dem varsled ind i Farens Stund,</l>
<l>At staae ham bi med Haand og Mund,</l>
<l>Med Raad til Rigets Bedste!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>En farlig Sag! en farlig Tid</l>
<l>For Throne og for Hytte!</l>
<l>Og lidt forslaaer kun Mandevid,</l>
<l>Og blind er Egennytte,</l>
<l>Og Kiærlighed er hardtad kold,</l>
<l>Og Død er altid Syndens Sold</l>
<l>Hos <hi rend="spaced">Adams</hi> Kiøn herneden!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Men Du, vor Gud! er eiegod,</l>
<l>Og viis er Du alene,</l>
<l>Raad Du paa Rigets Vaande Bod</l>
<l>Endnu i Dage sene!</l>
<l>Giv af Din gamle Miskundhed</l>
<l>Paany os Danske <hi rend="spaced">Liv</hi> og <hi rend="spaced">Fred,</hi></l>
<l>Og <hi rend="spaced">Lys</hi> paa <hi rend="spaced">Livets</hi> Veie!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="text" facs="1848_935_fax016.jpg" ed="A" n="16"/>Velsign vor <hi rend="spaced">Konge</hi> og Hans <hi rend="spaced">Raad!</hi></l>
<l>Anfør Du Selv hans Hære!</l>
<l>Lad øves Dyd og Heltedaad</l>
<l>Mangfoldig til Din Ære!</l>
<l>Lad <hi rend="spaced">Danmark,</hi> lukt med Bølgen blaa,</l>
<l>Saalænge <hi rend="spaced">Danske</hi> Hjerter slaae,</l>
<l>Din Godheds Priis forkynde!</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Bededags-Tale for Rigsdagen i Danmark
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2023-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
***Mel:** Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.*
****A**lfader!** Du, Hvis Navn i NordKan aldrig gaae af Minde!Som Skibet med Din**Søn**ombord,En Bold for Hvirvelvinde,Omtumlet under Bølgebrag,Og ligt et synkefærdigt Vrag,Er gamle**Danmarks**Rige!Vel Styrmænd Nok der er ombord,Og frelse nok de ville,Men Skibet lystrer ei sit Roer,Forstanden staaer nu stille,De, som har pløiet Bølgen blaa,De blege raabe: vi**forgaae,**Skeer ei der Underværker!O Gud! Du er endnu saa stor,Saa stærk just i de Svage,Som da Du fried ind Dit OrdMed Daad i gamle Dage,Som da Din**Søn**til Hav og VærUdraabde med Din Røst: tie kvær!Saa Vind og Vove daaned!Og**Danmark**under trange Kaar,Imellem Fiender stærke,Sig trøsted i sexhundred AarVed**Christi Korses**Mærke,Og fulgde svagt, men ærlig dog,Hans Kiølvand under**Dannebrog,**Gik end det stridt mod Strømmen.O, væk da op hos os ombordDen Kæmpeaand, som sover!Giv ham at tale Kraftens Ord,Som kuer Vind og Vover!Ja, frels os Du, som ene kan,Saa lydt fra**Danskens**FædrelandMaa tone Takkesange!****G**ud-Fader!** den Allerhøieste, Himmelens og Jordens Skaber! Du, som ikke blot ved Din **Aand** kaldte vor **himmelske Konge, Jesus Christus,** Herren til Din Ære, men bød ham sidde ved Din Høirehaand, mens Du lægger alle hans Fiender under hans Fodskammel! o tal Du ogsaa et Kiærlighedens og Kraftens Ord over vor **jordiske Konge,** saa han maa sidde tryg paa de gamle **Skjoldungers** Throne, mens Du lægger alle hans og **Danmarks** Fiender til hans Fodskammel! Bønhør os i Vorherres **Jesu** Navn: vor Fader, Du, som er i Himlene!
**Christne Venner!** Naar Dagens Evangelium kom til os med Spørgsmaalet: hvad tykkes eder om **Christus?** Hvis Søn er han? og med Guddomsordet om hans Sæde ved vor himmelske Faders Høirehaand, da pleiede vi udelukkende at fæste vort Øie paa ham, paa **Christen-Folkets** mageløse Konge, paa hans **aandelige** Rige herneden og paa **Fædernelandet** heroventil, hvor den store Hvile og den evige Vederkvægelse er alle Rigets Børn beredt. Ogsaa idag vilde vi dvælet ved denne **gamle Nyhed,** som aldrig forældes, ved Evangeliet om den **ny Pagts** Herre, Folk og Forjættelser, hvis ikke **Kongen,** som vi har tilfælles med alle **Dannemænd,** havde befalet, at der idag skal holdes **Forbøn** i alle Landets Kirker, med Hensyn paa **Rigsdagen,** som imorgen skal aabnes, og hvor **Hans Majestæt,** som ikke søger sin Styrke i den ham af Fædrene overantvordede Magt, men i Folkets Kiærlighed, vil forelægge en ny **Grundlov** for **Danmarks** Rige, hvorved han regner paa den **Almægtiges** Bistand og Velsignelse, saa dette vigtige Skridt maa tjene, som til **Guds Ære,** saa til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt, og til Majestætens Held og Glæde, og at **derefter** skal Præsterne hver paa sit Sted indrette deres **Prædiken** og den hele Gudstjeneste. Men see, disse Kongelige Ord, som er den **Danske,** den bedste jordiske Kongeslægt værdige, dem maa især alle sande **Christne** med Ærbødighed høre og med Glæde følge, og jeg vil derfor idag stræbe at lægge alle mine Tilhørere paa Hjerte, baade at **Kongeriget Danmark** trænger høilig til denne almindelige **Forbøn,** og at denne Forbøn vist heller ikke vil være forgæves.
Hverken vil imidlertid en Forbøn til den **Almægtige** noget Øieblik kunne drage vort Hjerte bort fra ham, hvem Almagt er givet i Himlen og paa Jorden, ei heller er Talen om **Danmarks** Rige, vort jordiske **Fæderneland,** noget fremmed for mine stadige Tilhørere, thi dels har jeg altid indskærpet, at hvem der ikke ærer den **Konge** og elsker det **Fæderneland,** de har **seet,** de ærer og elsker endnu mindre **den** Konge og **det** Fæderneland, som de **ikke** har **seet;** og dels har jeg i Løbet af dette Farens og Prøvelsens Aar for alt det **Danske,** tit opmuntret mine **Medchristne** til at bede godt for det lille, fredelige og milde **Danske** Folk og for **Danmarks** ældgamle, nu hardt betrængte, men giennem Aartusinder vidunderlig opholdte **Kongerige,** og ligesaa tit har jeg udtalt min faste Tro, at denne **Forbøn,** langtfra at være spildt, er Bønhørelsen vis, fordi **Danmarks** og **Danskhedens** Frelse vil i alle Maader tjene til **Guds Ære,** til **Hans Riges** Komme og tiltfl **Hans Folks** Oplysning og Uddannelse!
Heraf følger nu vistnok, at jeg idag ei kan sige mine stadige Tilhørere noget om disse Ting, som **Verden** kalder **nyt,** men, kjære Venner! alle, som har Hjerte, de veed jo, at alt hvad **Godt** der kommer fra **Hjertet,** det er, ligesom Guds Naade og Miskundhed, hver Morgen **nyt** over os, mens alt hvad der **ikke** kommer fra **Hjertet** og kan da ei heller gaae dertil, er, trods alt **Nyheds-Skin,** igrunden altid forældet og forslidt, kiedsommeligt for det indvortes levende Menneske; og her staaer vi, før vi vidste det, paa den jævne Høide, hvorfra vi allerbedst baade kan overskue Faren og have Udsigt til Frelsen for det lille Rige, hvor **Kongen** søger sin **Styrke** i Folkets **Kiærlighed,** og hvor **Folket** da ogsaa maa sætte sin **Glæde i Kongens** Lykke!
Ja m. V. Verden siger vel, at jeg smigrer baade for det **Danske Folk** og for den **Danske Konge,** men det er ikke sandt, thi jeg siger reent ud, med Apostel-Ordet, at de har alle syndet og fattes den Roes, de skulde have for Gud, og det er jo ikke engang en Roes i **Verdens** Øine, hvad jeg, uden at lyve, saa tit har sagt og siger fremdeles, at **“Hjerte****lighed”** har aldrig saaledes havt **hjemme** i noget af Verdens bekiendte Lande, som i det lille **Danmark****Dan**mark(delvist fremhævet i A), hvor Ingen kan tælle de Opoffrelser, Folket baade i Krig og Fred godvillig har gjort for **Konge og Fæderneland,** og hvor **Folket** soleklart har viist, at det søgde sin **Frihed** ikke i Selvraadighed, men i **Kongens Faderlighed,** da det **Danske** Folk for henved tohundrede Aar siden godvillig lagde den uindskrænkede Enevoldsmagt arvelig i sin Konges **Faderhaand!**
Men er nu denne det Danske Folks mageløse **Hjertelighed** os alle vitterlig, og følger det af sig selv, at jo mere Hjerte vi har, desmindre kan vi føle os lykkelige ved noget, hvor stort det saa kan synes og hvor glimrende det end monne være, naar det **saarer** Hjertet eller lader det dog koldt og tomt, da maae vi jo strax baade see og bekiende, at det **Danske Kongerige** fra Arildstid og det **Danske** Hjertefolks Lykke svæver nu øiensynlig i yderste Fare, da den **indvortes** Fare er endnu langt større end den **udvortes,** skiøndt vi alle veed, den udvortes Fare er stor nok i Aar, da Riget plages og trues af stærke og hjerteløse Fiender, som gierne gjorde alle **Dannemænd** lige saa husvilde midt i **Fædernelandet,** som de netop i dette Øieblik gjør alle vore **Danske** Brødre i **Sønderjylland,** som endnu vove aabenlyst at ære den **Danske Konges** Navn og at løfte **Dannebrog,** vort gamle, ærværdige **Folkebanner!** Ja, mine Venner, Danmarks udvortes Fare er vel baade øiensynlig og stor nok, men den er dog i mine Øine ikke nær saa stor, som den synes, fordi den netop har bragt for Dagen, at den **Danske** mageløs opoffrende Fædrelands-Kiærlighed er endnu brændende i Folkets Bryst, og at Danmarks mageløse **Lykke** midt i Ulykker ingenlunde er bortveget, saa naar der kun ingen stor og øiensynlig Fare var for den Danske Hjertelighed, hvori vor Fædernelands-Kiærlighed har sin Kilde og vor Lykke sin Grund, da vilde jeg lykønske Danmark og det Danske Folk med Krigsbulderet, som en Torden, der meldte Folkelivets Sommer, og trøste dem over det varme Offerblod, kiærlig udgydt, som en velsignet, grødefuld Regn for Fædernelandet! Men det er jo soleklart, især for **Christne,** at Hjerteligheden staaer netop nu i største Fare, omringet, som den er, allevegne af **Selvraadighed og Egennytte,** spottet og beleet, som den daglig kaadere bliver, af den herskende vantro **Selvklogskab,** for hvilken Hjerteligheden ei er mere værd end Kiødet veier, det lille Stykke Kiød, som deler Hjerte-Navnet tillige med det levende Seierværk, Kiærligheds Underværk i Menneske-Barmen. Og da nu Danmark dog er **Hjertelighedens** Hjem fra Arildstid, saa svæver nødvendig Danmarks Rige og det Danske Folks Lykke i samme Fare som **den,** saa der vilde ikke være noget **ulykkeligere** Folk eller Rige paa hele Jorden end det **Danske,** hvis Hjertet ogsaa hos os tabde sin Varme, sin Troskyldighed, sit Haab, sin Frihed og sin Glæde, thi Menneskens Børn kan ligesaa lidt **indvortes** som **udvortes** omskabe dem selv, saa sit **ømme** Hjerte kan det Danske Folk umulig blive kvit, men maa deri finde enten en **Lykke** eller **Ulykke,** som er **mageløs.** Ja, ligesom det lille **Danmarks Rige** i Krig med det **store Tydskland** nødvendig maatte blive sine arrigste Fienders Rov, naar den Danske Fædernelands-Kjærlighed ei længer brændte i Barmen og blev Moder til den mageløse Enighed og de utallige OpoffrelserOpoflrelser, hvorved Riget ene har bestaaet i Aartusinder og ene kan bestaae; og ligesomligefom **Kongen,** der søger sin Styrke og sætter sin Glæde i Folkets Kiærlighed, maatte miste begge Dele, naar han fandt det Danske Folke-Hjerte koldt, pint af Mistænkelighed og plaget af Misundelse; saaledes vilde det Danske Folk, der kun lever af Kiærlighed og finder kun Hvile i indbyrdes Tillid, ei blot komme til at græde de bittreste Taarer for Hjertets røde Guld, hvorpaa intet andet Folk har været saa rigt, men det vilde, fortvivlet, forbande sin Fødselsdag, hvis Kiærligheds Soel gik ned over det, for ei meer at staae op, saa der kom den **tredobbelte** Vinter uden Vaar og Sommer, som det Danske Hjerte, fra det begyndte at slaae, har altid gruet for!
Aldrig var da nogen almindelig Forbøn til **Ham,** den Almægtige, som har baade **Hjertet** og **Lykken** i sin Haand, mere paatrængende nødvendig, end alle Dannemænds og Dannekvinders Bøn i denne for Hjerteligheden saa mageløs farlige Tid, og da navnlig paa denne Dag, den **sidste** foran **Rigsdagen,** der skal afgiøre Spørgsmaalet om Danmarks ny, ubekjendte **Grundlov,** om Folkets Forhold herefter til **sin Konge** og til **sig selv;** thi hvorlidt Besked end de fleste af os veed om saadanne Rigsdage, veed vi dog sagtens alle, at paa dem pleier man nuomstunder sjelden eller aldrig at agte paa Hjertets Røst og Kiærlighedens Aande, men at alting, naar det gaaer bedst, sædvanlig afgiøres efter kolde Beregninger og hjerteløs Verdensklogskab, og at det saa endda er langt mere **Stemmer,** man tæller, end **Grunde,** man veier!
Men kiære Venner! er Bønnen til den Almægtige om, at det maa gaae anderledes paa den **Danske** Rigsdag, saa Hjertet kommer til at nyde sin Ret, som Hovedets bedste Raadgiverske, er denne Bøn kun alt for nødvendig, saa lad os dog aldrig tænke at den skulde være unyttig eller frugtesløs! Nei, undfanges og fødes der kun en **levende Bøn** i alle ægte Dannemænds og DannekvindersDannekviuders Bryst, ja, stiger der kun et **dybt Hjertesuk** til Himlen fra Danmark, deiligst Vang og Vænge, et Hjertesuk for det ældgamle Danmarks Rige, som kun Hjertelighed har gjort varigt og berømt, altsaa ogsaa for det Folke-Hjerte, hvorpaa **Kiærlighed** har gjort det **dybeste Indtryk,** og for det **Modersmaal,** hvorpaa **Kiærlighed** har fundet sit **lifligste Udtryk;** skeer kun det; da kan **Danmarks Konge** og **Folk** være rolige, ja, rolige som Stranden i Havblik, naar den blaa Himmel med al sin Herlighed speiler sig i de klare Vande; thi den Almægtige, Himmelens og Jordens Skaber, Han er **Fader** og **Alfader,** af Hvem al Faderlighed i Himlen og paa Jorden er født og bærer Navn, ja, vor Gud er Kiærligheden selv! Skiøndt derfor ikke selv Himlene er rene for Hans Øine, langt mindre da Jorden, og da allermindst dette **Hjerte** af Støv, der banker i vortvvrt Bryst, hænger ved Støvet og er nærved at begraves deri med alle sine dunkle Paradis-Minder og alle sine dybe himmelske Længsler, saa er dog Menneske-Hjertet uforglemmeligt og dyrebart for sin almægtige Skaber, som fra Begyndelsen oplivede det med sit Aandepust og som er Kiærligheden selv! Ja, Christne! Faderen har Selv aabenbaret os det, og Hans Aand, Kiærlighedens og Sandhedens Aand, bekræfter og beseigler det, hvorsomhelst Han enten hvisker i Kamrene eller prædiker paa Svalerne, at Gud seer paa Hjertet, og at, trods al Besmittelse, er Hjertet det eneste hos Mennesket, som den Allerhøieste finder værdt at eie, men at paa det sætter Han saa vidunderlig Pris, at Han ikke blot som **Herre** kræver det, men som **Fader** beder os derom og siger: min Søn! min Datter! giv mig dit **Hjerte!** Og denne Guds Fader-Kiærlighed til det faldne, besmittede, vildfarende, aandelig afmægtige Menneske-Hjerte, den Kiærlighed, som bragde Ham til at opoffre sin elskelige Søn for os, og bringer Ham til at skiænke os, som af Hjertet troe derpaa, det evige Liv, det er vist nok den dybeste Hemmelighed; men dog har det Danske Hjerte altid dunkelt følt, hvad vi med opladte Øine maa kalde den klare Grund til den høie Priis, som Han, der ikke er de Dødes men de **Levendes Gud,** sætter paa Menneske-Hjertet, thi Grunden er jo klarlig den, at frasra Hjertet udgaaer **Livet,** det være sig til Godt eller Ondt! Er det da kun sandt, at Hjerteligheden har i Danmark sit jordiske Hjem, da er Danmarks Frelse i alle Maader ogsaa upaatvivlelig, naar kun det Danske Hjerte slaaer endnu, føler sin Livsfare og sukker til den Himmelske Fader om Hans Bistand og Velsignelse!
Ja, mine Venner! allerede tidlig paa Aaret, **før** endnu det store Jordskælv udbrød, hvorunder vor Verdensdeel bæver, Ingen veed hvorlænge, strax efter vor gamle Konges Død, da vi hørde Evangeliet om **Herren** og Hans Disipler i **Havsnød,** da greb, da slog det mig, at Danmarks Rige maatte lignes ved et Skib, der af en dunkel men dyb og kiærlig Drift havde længe holdt sig saa nær som muligt til **Kirkeskibet,** der aandelig bærer **Herren** og hans **Disipler** over Verdenshavet, og kom netop derved i en Havsnød, saa stor, at Styrmændene gav det aldeles op, og alle de, der saae til, raabde: see, nu synker det! men det slog mig ogsaa, at den Herre, hvem baade Stormen og Havet maa lyde, idet Han frelser sit eget store Skib, frelser ogsaa det **lille,** som dristig fulgde med, saa det nyder godt af det Havblik, han skaber, og glider i Havn efter Hjertets Begiæring!
Og sandelig, Herrens Frelse er nærved at aabenbares, ja, den har jo alt begyndt at aabenbare sig, thi hvem uden den Almægtige har vel styrket, kunde vel oplive og styrke det lille, svage Danske Folke-Hjerte, saa Fædernelands-Kiærligheden blussede op, som vi har følt og seet, med Løvemod til at trodse den verdslige Overmagt, som de hjerteløse alle bæve for, og kan vi da vel tvivle om, at den samme Hjertets Skaber og Hjertelighedens almægtige, fuldtro Ven vil ogsaa paa den **Danske Rigsdag** opvække HjertetsHjertet frimodige Talsmænd og lægge Kraft i deres Ord, bane Kiærlighed Vei over Marken paany, saa ogsaa den ny Grundlov skal komme til at aande den gamle KiærlighedKiærltghed, til Guds Ære, til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt og til hver Konges Glæde, som virkelig søger sin Styrke i Folkets Kiærlighed! Amen!
***Mel:** Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.*
**P**aa Stævne samles **Rigsdagsmænd**Fra alle**Danmarks**Egne.Kong**Fredrik,**Fædrelandets Ven,Paa**Folkeaandens**Vegne,Dem varsled ind i Farens Stund,At staae ham bi med Haand og Mund,Med Raad til Rigets Bedste!En farlig Sag! en farlig TidFor Throne og for Hytte!Og lidt forslaaer kun Mandevid,Og blind er Egennytte,Og Kiærlighed er hardtad kold,Og Død er altid Syndens SoldHos**Adams**Kiøn herneden!Men Du, vor Gud! er eiegod,Og viis er Du alene,Raad Du paa Rigets Vaande BodEndnu i Dage sene!Giv af Din gamle MiskundhedPaany os Danske**Liv**og**Fred,**Og**Lys**paa**Livets**Veie!Velsign vor**Konge**og Hans**Raad!**Anfør Du Selv hans Hære!Lad øves Dyd og HeltedaadMangfoldig til Din Ære!Lad**Danmark,**lukt med Bølgen blaa,Saalænge**Danske**Hjerter slaae,Din Godheds Priis forkynde! |
Bededags-Tale
for
Rigsdagen i Danmark,
af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
Kjøbenhavn.
Trykt hos Louis Klein.
1848.
Mel: Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.
Alfader! Du, Hvis Navn i Nord
Kan aldrig gaae af Minde!
Som Skibet med Din Søn ombord,
En Bold for Hvirvelvinde,
Omtumlet under Bølgebrag,
Og ligt et synkefærdigt Vrag,
Er gamle Danmarks Rige!
Vel Styrmænd Nok der er ombord,
Og frelse nok de ville,
Men Skibet lystrer ei sit Roer,
Forstanden staaer nu stille,
De, som har pløiet Bølgen blaa,
De blege raabe: vi forgaae,
Skeer ei der Underværker!
O Gud! Du er endnu saa stor,
Saa stærk just i de Svage,
Som da Du fried ind Dit Ord
Med Daad i gamle Dage,
Som da Din Søn til Hav og Vær
Udraabde med Din Røst: tie kvær!
Saa Vind og Vove daaned!
Og Danmark under trange Kaar,
Imellem Fiender stærke,
Sig trøsted i sexhundred Aar
Ved Christi Korses Mærke,
Og fulgde svagt, men ærlig dog,
Hans Kiølvand under Dannebrog,
Gik end det stridt mod Strømmen.
O, væk da op hos os ombord
Den Kæmpeaand, som sover!
Giv ham at tale Kraftens Ord,
Som kuer Vind og Vover!
Ja, frels os Du, som ene kan,
Saa lydt fra Danskens Fædreland
Maa tone Takkesange!
Gud-Fader! den Allerhøieste, Himmelens og Jordens Skaber! Du, som ikke blot ved Din Aand kaldte vor himmelske Konge, Jesus Christus, Herren til Din Ære, men bød ham sidde ved Din Høirehaand, mens Du lægger alle hans Fiender under hans Fodskammel! o tal Du ogsaa et Kiærlighedens og Kraftens Ord over vor jordiske Konge, saa han maa sidde tryg paa de gamle Skjoldungers Throne, mens Du lægger alle hans og Danmarks Fiender til hans Fodskammel! Bønhør os i Vorherres Jesu Navn: vor Fader, Du, som er i Himlene!
Christne Venner! Naar Dagens Evangelium kom til os med Spørgsmaalet: hvad tykkes eder om Christus? Hvis Søn er han? og med Guddomsordet om hans Sæde ved vor himmelske Faders Høirehaand, da pleiede vi udelukkende at fæste vort Øie paa ham, paa Christen-Folkets mageløse Konge, paa hans aandelige Rige herneden og paa Fædernelandet heroventil, hvor den store Hvile og den evige Vederkvægelse er alle Rigets Børn beredt. Ogsaa idag vilde vi dvælet ved denne gamle Nyhed, som aldrig forældes, ved Evangeliet om den ny Pagts Herre, Folk og Forjættelser, hvis ikke Kongen, som vi har tilfælles med alle Dannemænd, havde befalet, at der idag skal holdes Forbøn i alle Landets Kirker, med Hensyn paa Rigsdagen, som imorgen skal aabnes, og hvor Hans Majestæt, som ikke søger sin Styrke i den ham af Fædrene overantvordede Magt, men i Folkets Kiærlighed, vil forelægge en ny Grundlov for Danmarks Rige, hvorved han regner paa den Almægtiges Bistand og Velsignelse, saa dette vigtige Skridt maa tjene, som til Guds Ære, saa til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt, og til Majestætens Held og Glæde, og at derefter skal Præsterne hver paa sit Sted indrette deres Prædiken og den hele Gudstjeneste. Men see, disse Kongelige Ord, som er den Danske, den bedste jordiske Kongeslægt værdige, dem maa især alle sande Christne med Ærbødighed høre og med Glæde følge, og jeg vil derfor idag stræbe at lægge alle mine Tilhørere paa Hjerte, baade at Kongeriget Danmark trænger høilig til denne almindelige Forbøn, og at denne Forbøn vist heller ikke vil være forgæves.
Hverken vil imidlertid en Forbøn til den Almægtige noget Øieblik kunne drage vort Hjerte bort fra ham, hvem Almagt er givet i Himlen og paa Jorden, ei heller er Talen om Danmarks Rige, vort jordiske Fæderneland, noget fremmed for mine stadige Tilhørere, thi dels har jeg altid indskærpet, at hvem der ikke ærer den Konge og elsker det Fæderneland, de har seet, de ærer og elsker endnu mindre den Konge og det Fæderneland, som de ikke har seet; og dels har jeg i Løbet af dette Farens og Prøvelsens Aar for alt det Danske, tit opmuntret mine Medchristne til at bede godt for det lille, fredelige og milde Danske Folk og for Danmarks ældgamle, nu hardt betrængte, men giennem Aartusinder vidunderlig opholdte Kongerige, og ligesaa tit har jeg udtalt min faste Tro, at denne Forbøn, langtfra at være spildt, er Bønhørelsen vis, fordi Danmarks og Danskhedens Frelse vil i alle Maader tjene til Guds Ære, til Hans Riges Komme og til Hans Folks Oplysning og Uddannelse!
Heraf følger nu vistnok, at jeg idag ei kan sige mine stadige Tilhørere noget om disse Ting, som Verden kalder nyt, men, kjære Venner! alle, som har Hjerte, de veed jo, at alt hvad Godt der kommer fra Hjertet, det er, ligesom Guds Naade og Miskundhed, hver Morgen nyt over os, mens alt hvad der ikke kommer fra Hjertet og kan da ei heller gaae dertil, er, trods alt Nyheds-Skin, igrunden altid forældet og forslidt, kiedsommeligt for det indvortes levende Menneske; og her staaer vi, før vi vidste det, paa den jævne Høide, hvorfra vi allerbedst baade kan overskue Faren og have Udsigt til Frelsen for det lille Rige, hvor Kongen søger sin Styrke i Folkets Kiærlighed, og hvor Folket da ogsaa maa sætte sin Glæde i Kongens Lykke!
Ja m. V. Verden siger vel, at jeg smigrer baade for det Danske Folk og for den Danske Konge, men det er ikke sandt, thi jeg siger reent ud, med Apostel-Ordet, at de har alle syndet og fattes den Roes, de skulde have for Gud, og det er jo ikke engang en Roes i Verdens Øine, hvad jeg, uden at lyve, saa tit har sagt og siger fremdeles, at “Hjertelighed” har aldrig saaledes havt hjemme i noget af Verdens bekiendte Lande, som i det lille Danmark(delvist fremhævet i A), hvor Ingen kan tælle de Opoffrelser, Folket baade i Krig og Fred godvillig har gjort for Konge og Fæderneland, og hvor Folket soleklart har viist, at det søgde sin Frihed ikke i Selvraadighed, men i Kongens Faderlighed, da det Danske Folk for henved tohundrede Aar siden godvillig lagde den uindskrænkede Enevoldsmagt arvelig i sin Konges Faderhaand!
Men er nu denne det Danske Folks mageløse Hjertelighed os alle vitterlig, og følger det af sig selv, at jo mere Hjerte vi har, desmindre kan vi føle os lykkelige ved noget, hvor stort det saa kan synes og hvor glimrende det end monne være, naar det saarer Hjertet eller lader det dog koldt og tomt, da maae vi jo strax baade see og bekiende, at det Danske Kongerige fra Arildstid og det Danske Hjertefolks Lykke svæver nu øiensynlig i yderste Fare, da den indvortes Fare er endnu langt større end den udvortes, skiøndt vi alle veed, den udvortes Fare er stor nok i Aar, da Riget plages og trues af stærke og hjerteløse Fiender, som gierne gjorde alle Dannemænd lige saa husvilde midt i Fædernelandet, som de netop i dette Øieblik gjør alle vore Danske Brødre i Sønderjylland, som endnu vove aabenlyst at ære den Danske Konges Navn og at løfte Dannebrog, vort gamle, ærværdige Folkebanner! Ja, mine Venner, Danmarks udvortes Fare er vel baade øiensynlig og stor nok, men den er dog i mine Øine ikke nær saa stor, som den synes, fordi den netop har bragt for Dagen, at den Danske mageløs opoffrende Fædrelands-Kiærlighed er endnu brændende i Folkets Bryst, og at Danmarks mageløse Lykke midt i Ulykker ingenlunde er bortveget, saa naar der kun ingen stor og øiensynlig Fare var for den Danske Hjertelighed, hvori vor Fædernelands-Kiærlighed har sin Kilde og vor Lykke sin Grund, da vilde jeg lykønske Danmark og det Danske Folk med Krigsbulderet, som en Torden, der meldte Folkelivets Sommer, og trøste dem over det varme Offerblod, kiærlig udgydt, som en velsignet, grødefuld Regn for Fædernelandet! Men det er jo soleklart, især for Christne, at Hjerteligheden staaer netop nu i største Fare, omringet, som den er, allevegne af Selvraadighed og Egennytte, spottet og beleet, som den daglig kaadere bliver, af den herskende vantro Selvklogskab, for hvilken Hjerteligheden ei er mere værd end Kiødet veier, det lille Stykke Kiød, som deler Hjerte-Navnet tillige med det levende Seierværk, Kiærligheds Underværk i Menneske-Barmen. Og da nu Danmark dog er Hjertelighedens Hjem fra Arildstid, saa svæver nødvendig Danmarks Rige og det Danske Folks Lykke i samme Fare som den, saa der vilde ikke være noget ulykkeligere Folk eller Rige paa hele Jorden end det Danske, hvis Hjertet ogsaa hos os tabde sin Varme, sin Troskyldighed, sit Haab, sin Frihed og sin Glæde, thi Menneskens Børn kan ligesaa lidt indvortes som udvortes omskabe dem selv, saa sit ømme Hjerte kan det Danske Folk umulig blive kvit, men maa deri finde enten en Lykke eller Ulykke, som er mageløs. Ja, ligesom det lille Danmarks Rige i Krig med det store Tydskland nødvendig maatte blive sine arrigste Fienders Rov, naar den Danske Fædernelands-Kjærlighed ei længer brændte i Barmen og blev Moder til den mageløse Enighed og de utallige Opoffrelser, hvorved Riget ene har bestaaet i Aartusinder og ene kan bestaae; og ligesom Kongen, der søger sin Styrke og sætter sin Glæde i Folkets Kiærlighed, maatte miste begge Dele, naar han fandt det Danske Folke-Hjerte koldt, pint af Mistænkelighed og plaget af Misundelse; saaledes vilde det Danske Folk, der kun lever af Kiærlighed og finder kun Hvile i indbyrdes Tillid, ei blot komme til at græde de bittreste Taarer for Hjertets røde Guld, hvorpaa intet andet Folk har været saa rigt, men det vilde, fortvivlet, forbande sin Fødselsdag, hvis Kiærligheds Soel gik ned over det, for ei meer at staae op, saa der kom den tredobbelte Vinter uden Vaar og Sommer, som det Danske Hjerte, fra det begyndte at slaae, har altid gruet for!
Aldrig var da nogen almindelig Forbøn til Ham, den Almægtige, som har baade Hjertet og Lykken i sin Haand, mere paatrængende nødvendig, end alle Dannemænds og Dannekvinders Bøn i denne for Hjerteligheden saa mageløs farlige Tid, og da navnlig paa denne Dag, den sidste foran Rigsdagen, der skal afgiøre Spørgsmaalet om Danmarks ny, ubekjendte Grundlov, om Folkets Forhold herefter til sin Konge og til sig selv; thi hvorlidt Besked end de fleste af os veed om saadanne Rigsdage, veed vi dog sagtens alle, at paa dem pleier man nuomstunder sjelden eller aldrig at agte paa Hjertets Røst og Kiærlighedens Aande, men at alting, naar det gaaer bedst, sædvanlig afgiøres efter kolde Beregninger og hjerteløs Verdensklogskab, og at det saa endda er langt mere Stemmer, man tæller, end Grunde, man veier!
Men kiære Venner! er Bønnen til den Almægtige om, at det maa gaae anderledes paa den Danske Rigsdag, saa Hjertet kommer til at nyde sin Ret, som Hovedets bedste Raadgiverske, er denne Bøn kun alt for nødvendig, saa lad os dog aldrig tænke at den skulde være unyttig eller frugtesløs! Nei, undfanges og fødes der kun en levende Bøn i alle ægte Dannemænds og Dannekvinders Bryst, ja, stiger der kun et dybt Hjertesuk til Himlen fra Danmark, deiligst Vang og Vænge, et Hjertesuk for det ældgamle Danmarks Rige, som kun Hjertelighed har gjort varigt og berømt, altsaa ogsaa for det Folke-Hjerte, hvorpaa Kiærlighed har gjort det dybeste Indtryk, og for det Modersmaal, hvorpaa Kiærlighed har fundet sit lifligste Udtryk; skeer kun det; da kan Danmarks Konge og Folk være rolige, ja, rolige som Stranden i Havblik, naar den blaa Himmel med al sin Herlighed speiler sig i de klare Vande; thi den Almægtige, Himmelens og Jordens Skaber, Han er Fader og Alfader, af Hvem al Faderlighed i Himlen og paa Jorden er født og bærer Navn, ja, vor Gud er Kiærligheden selv! Skiøndt derfor ikke selv Himlene er rene for Hans Øine, langt mindre da Jorden, og da allermindst dette Hjerte af Støv, der banker i vort Bryst, hænger ved Støvet og er nærved at begraves deri med alle sine dunkle Paradis-Minder og alle sine dybe himmelske Længsler, saa er dog Menneske-Hjertet uforglemmeligt og dyrebart for sin almægtige Skaber, som fra Begyndelsen oplivede det med sit Aandepust og som er Kiærligheden selv! Ja, Christne! Faderen har Selv aabenbaret os det, og Hans Aand, Kiærlighedens og Sandhedens Aand, bekræfter og beseigler det, hvorsomhelst Han enten hvisker i Kamrene eller prædiker paa Svalerne, at Gud seer paa Hjertet, og at, trods al Besmittelse, er Hjertet det eneste hos Mennesket, som den Allerhøieste finder værdt at eie, men at paa det sætter Han saa vidunderlig Pris, at Han ikke blot som Herre kræver det, men som Fader beder os derom og siger: min Søn! min Datter! giv mig dit Hjerte! Og denne Guds Fader-Kiærlighed til det faldne, besmittede, vildfarende, aandelig afmægtige Menneske-Hjerte, den Kiærlighed, som bragde Ham til at opoffre sin elskelige Søn for os, og bringer Ham til at skiænke os, som af Hjertet troe derpaa, det evige Liv, det er vist nok den dybeste Hemmelighed; men dog har det Danske Hjerte altid dunkelt følt, hvad vi med opladte Øine maa kalde den klare Grund til den høie Priis, som Han, der ikke er de Dødes men de Levendes Gud, sætter paa Menneske-Hjertet, thi Grunden er jo klarlig den, at fra Hjertet udgaaer Livet, det være sig til Godt eller Ondt! Er det da kun sandt, at Hjerteligheden har i Danmark sit jordiske Hjem, da er Danmarks Frelse i alle Maader ogsaa upaatvivlelig, naar kun det Danske Hjerte slaaer endnu, føler sin Livsfare og sukker til den Himmelske Fader om Hans Bistand og Velsignelse!
Ja, mine Venner! allerede tidlig paa Aaret, før endnu det store Jordskælv udbrød, hvorunder vor Verdensdeel bæver, Ingen veed hvorlænge, strax efter vor gamle Konges Død, da vi hørde Evangeliet om Herren og Hans Disipler i Havsnød, da greb, da slog det mig, at Danmarks Rige maatte lignes ved et Skib, der af en dunkel men dyb og kiærlig Drift havde længe holdt sig saa nær som muligt til Kirkeskibet, der aandelig bærer Herren og hans Disipler over Verdenshavet, og kom netop derved i en Havsnød, saa stor, at Styrmændene gav det aldeles op, og alle de, der saae til, raabde: see, nu synker det! men det slog mig ogsaa, at den Herre, hvem baade Stormen og Havet maa lyde, idet Han frelser sit eget store Skib, frelser ogsaa det lille, som dristig fulgde med, saa det nyder godt af det Havblik, han skaber, og glider i Havn efter Hjertets Begiæring!
Og sandelig, Herrens Frelse er nærved at aabenbares, ja, den har jo alt begyndt at aabenbare sig, thi hvem uden den Almægtige har vel styrket, kunde vel oplive og styrke det lille, svage Danske Folke-Hjerte, saa Fædernelands-Kiærligheden blussede op, som vi har følt og seet, med Løvemod til at trodse den verdslige Overmagt, som de hjerteløse alle bæve for, og kan vi da vel tvivle om, at den samme Hjertets Skaber og Hjertelighedens almægtige, fuldtro Ven vil ogsaa paa den Danske Rigsdag opvække Hjertets frimodige Talsmænd og lægge Kraft i deres Ord, bane Kiærlighed Vei over Marken paany, saa ogsaa den ny Grundlov skal komme til at aande den gamle Kiærlighed, til Guds Ære, til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt og til hver Konges Glæde, som virkelig søger sin Styrke i Folkets Kiærlighed! Amen!
Mel: Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.
Paa Stævne samles Rigsdagsmænd
Fra alle Danmarks Egne.
Kong Fredrik, Fædrelandets Ven,
Paa Folkeaandens Vegne,
Dem varsled ind i Farens Stund,
At staae ham bi med Haand og Mund,
Med Raad til Rigets Bedste!
En farlig Sag! en farlig Tid
For Throne og for Hytte!
Og lidt forslaaer kun Mandevid,
Og blind er Egennytte,
Og Kiærlighed er hardtad kold,
Og Død er altid Syndens Sold
Hos Adams Kiøn herneden!
Men Du, vor Gud! er eiegod,
Og viis er Du alene,
Raad Du paa Rigets Vaande Bod
Endnu i Dage sene!
Giv af Din gamle Miskundhed
Paany os Danske Liv og Fred,
Og Lys paa Livets Veie!
Velsign vor Konge og Hans Raad!
Anfør Du Selv hans Hære!
Lad øves Dyd og Heltedaad
Mangfoldig til Din Ære!
Lad Danmark, lukt med Bølgen blaa,
Saalænge Danske Hjerter slaae,
Din Godheds Priis forkynde!
|
1827_455_txt | Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-12-03 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente</title>
<title rend="shortForm">Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
<editor role="student2">Emilie Karner Hansen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.15</idno>
<idno type="content">1.15</idno>
<idno type="technic">1.15.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.16</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>105 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1827-03-23</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1827_455_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1827_455_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1827_455_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1827_455_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="455">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1827</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>5</num>
</witness>
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>3</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>pamfletter</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>teologi</term>
<term>kristendom</term>
<term>litteratur</term>
<term>selvbiografi</term>
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2019-01-18">1. kollation indført efter GV-ex Theodor Møller</change>
<change xml:id="EKH" who="EKH" when="2019-02-01">2. koll. ex. med blåt omslag</change>
<change who="KSR" when="2019-02-22">3. koll. KBs ex; stregkode: 130005643229</change>
<change who="KSR" when="2019-09-04">klar til 1. red.</change>
<change who="KSR" when="2019-09-24">1. red. retur; 1. red. indført</change>
<change who="KSR" when="2019-09-26">sendt med posten til 2. red. (FLN)</change>
<change who="KSR" when="2019-10-11">2. red. retur; rettelser indf.</change>
<change who="KSR" when="2019-10-14">afl. 3. red. (ST)</change>
<change who="KSR" when="2019-10-21">3. red. retur; ret. indf. fax</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1827_455_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1827_455_fax002.jpg"/>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1827_455_fax003.jpg" ed="A" n="I" rend="supp"/>
<pb type="edition" ed="VU" n="105"/>
<pb type="edition" ed="US" n="155"/>
<docTitle>
<titlePart type="part">Skribenten</titlePart>
<titlePart type="part">Nik. Fred. Sev. Grundtvigs</titlePart>
<titlePart type="main">Literaire Testamente.</titlePart>
</docTitle>
<graphic style="shortLine"/>
<epigraph>
<lg>
<l><seg type="com" n="com1">Auch ich war in Arkadien geboren<!--ty., også jeg blev født i Arkadien (overs. GV).--></seg>.</l>
</lg>
<p rend="right"><persName key="pe35">Schiller</persName>.</p>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="secondIndentRight">Maa trykkes.</p>
<p rend="right">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politieret</placeName>, den 21 Marts 1827.</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab"><persName key="pe2066">P. Eberlin</persName>.</hi></p>
</epigraph>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandel.</publisher>
<pubPlace>Trykt i Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri.</pubPlace>
<date>1827.</date>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body rendition="schwab">
<div type="Fortale">
<pb type="text" facs="1827_455_fax004.jpg" ed="A" n="II" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1827_455_fax005.jpg" ed="A" n="III" rend="supp"/>
<pb type="edition" ed="US" n="156"/>
<head rend="2"><hi rend="spaced">Fortale.</hi></head>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="size1"><hi rend="initial">A</hi>t være Dansk og dog i Grunden <seg type="com" n="com2">Nordisk<!--norrøn.--></seg> Skribent, og hardtad slet intet Andet i Verden, det var mit brændende Ønske, da jeg <seg type="com" n="com3">blev borgerlig myndig<!--havde nået myndighedsalder; i 1827 var myndighedsalderen 25 år.--></seg>, det er <seg type="com" n="com4">saa<!--således.--></seg> endnu, <seg type="com" n="com5">da min Pen er blevet myndig under Curator<!--da jeg har fået tilladelse til at skrive af censuren; hentyder til den censur, Grundtvig blev underlagt i efteråret 1826.--></seg>, og i Hoved-Sagen har jeg hidtil naaet mit Ønske, langt bedre end de fleste Mennesker <seg type="com" n="com6">i deres Middel-Alder<!--midtvejs i livet.--></seg> kan rose sig af; thi min Pen har virkelig gjort mig navnkundig i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og det ei først ved at skrive <rs type="title" key="title226">Kirkens Gjenmæle</rs>, der kun gjorde min Modstander navnkundig, fordi jeg var det, og hverken har jeg været stort Andet i Verden end Skribent, ikke heller tegner det til, jeg herefter skal blive det <seg type="com" n="com7">Mindste meer<!--i mindre grad.--></seg>.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">Derimod tegner det rigtignok til, at jeg ei længere skal naae den anden Deel af mit Ønske: at være <seg type="com" n="com8">Nordisk<!--norrøn.--></seg> Skribent i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>; thi <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com9">Døds-Tegnet<!--varslet om nært forestående død, dødsvarslet.--></seg></hi> staaer over <seg type="com" n="com10">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg>, og derfor har jeg skrevet mit Testament, som det sømmer sig en levende Skribent <seg type="com" n="com11">med Døden for Øine<!--ansigt til ansigt med døden.--></seg>; men <pb type="text" facs="1827_455_fax006.jpg" ed="A" n="IV"/>immer <seg type="com" n="com12">kommer det mig for<!--slår det mig.--></seg>, <seg type="com" n="com13">som<!--som om.--></seg> Alting nu er bagvendt med mig; thi <seg type="com" n="com14">efter<!--ifølge.--></seg> Aviserne og Korset ved min Grav skulde jeg jo allerede være død og begravet, og dog har jeg aldrig følt mig saa <seg type="com" n="com15">ordenlig<!--virkelig.--></seg> prosaisk lyslevende som nu, saa jeg <seg type="com" n="com16">faaer<!--må.--></seg> overlade til mine Læsere at afgjøre, om jeg virkelig lever, eller maaskee kun gaaer igjen.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">Dog, hvad enten mit Liv eller min Død nu er et Blænd-Værk, saa <pb type="edition" ed="VU" n="106"/>mindes jeg dog godt, at mit <seg type="com" n="com17">forrige<!--tidligere.--></seg> Skribent-Liv var en haard Døds-Kamp, ligefra mit fjerde Aar til mit tyvende, altsaa, hvis Aviserne har Ret, til min Død, og hvis jeg ikke tager feil, til min Seier over den, og, hvad enten jeg er død eller levende, laae der mig ligesom en Steen paa Hjertet, saa jeg kunde ikke være ganske rolig, før jeg fik sagt de <seg type="com" n="com18">Med-Levende<!--som lever samtidig med, samtidige.--></seg>, eller, er jeg død, de <seg type="com" n="com19">Efter-Levende<!--som lever efter, senere generationer.--></seg>, hvorledes jeg, <seg type="com" n="com20">med Døden for Øine<!--ansigt til ansigt med døden.--></seg>, eller, er jeg kun en Aand, paa hiin Side Graven, betragtede min Kamp.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1"><pb type="edition" ed="US" n="157"/>Det har jeg nu gjort, skjøndt ikke nær saa klart, som det kunde blevet, <seg type="com" n="com21">naar<!--hvis.--></seg> jeg havde givet mig <seg type="com" n="com22">Stunder<!--tid.--></seg>, men, naar man skriver paa sit Testament, <seg type="com" n="com23">med Døden for Øine<!--ansigt til ansigt med døden.--></seg>, ja, med Sort <pb type="text" facs="1827_455_fax007.jpg" ed="A" n="V"/>paa Hvidt for, at man <seg type="com" n="com24">alt<!--allerede.--></seg> er død og borte, da gaaer det naturligviis en Dansk Skribent, som det gik <persName key="pe4719">Jeppe paa Bjerget</persName>, han tør dog ikke <seg type="com" n="com25">ret<!--rigtigt.--></seg> troe sine egne Øine, før han dømmes til Live igjen af den samme Ret, der har dømt ham til Døden, han tænker <seg type="com" n="com26">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg>: maaskee føler du dig dog kun levende, enten fordi du ikke er hængt <seg type="com" n="com27">tilgavns<!--godt og grundigt.--></seg>, og bliver det da formodenlig snart, eller du kun gaaer igjen, fordi du glemde Noget i Verden, og <seg type="com" n="com28">da slaaer din Time<!--da dør du.--></seg> ogsaa snart.</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">Hermed <seg type="com" n="com29">undskylde<!--må undskylde (optativ).--></seg> den velvillige Læser mit Hast-Værk, og de derved indløbne Feil eller Mangler, som jeg, <seg type="com" n="com30">vil Gud<!--om Gud vil.--></seg>, jeg lever, selv skal stræbe at rette, men maa i <seg type="com" n="com31">andet<!--her: modsat.--></seg> Fald bede min <seg type="com" n="com32">Eftermand<!--efterfølger; afløser.--></seg>, som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com33">executor testamenti<!--lat., den sidste viljes udfører; den, der udfører afdødes sidste vilje.--></seg></hi> med uindskrænket Fuldmagt, at berigtige!</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size1">I Øvrigt maa Efter-Slægten afgjøre, om jeg naaede mit Maal: Udødelighedens Tempel, ei det <seg type="com" n="com34">heroventil<!--i himlen.--></seg>, thi did gaaer Veien i det Skjulte, men det <seg type="com" n="com35">herneden<!--på jorden.--></seg>, som <seg type="com" n="com36">er nødvendig<!--nødvendigvis er.--></seg> vort jordiske Maal, naar vi føle Mod og Kraft til et <rs type="title" key="title1631">Optrin af Kæmpe-Livet</rs> for Verdens Øine, hvor saa end <seg type="com" n="com37">Kredsen<!--scenen for en duel er sat; kamppladsen er afmærket.--> er skrevet</seg>, og hvad saa end Vaabenet kaldes, som var <seg type="com" n="com38">os bekvemt<!--egnet for os, tjenlig for os.--></seg>. Kun <pb type="text" facs="1827_455_fax008.jpg" ed="A" n="VI"/>det veed jeg: mit Liv var aaben, ærlig, aandelig Kamp, min <seg type="com" n="com39">Kreds<!--kampplads.--></seg> var <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og Pennen var mit Vaaben, min Pen, og ei min Tunge; thi af Natur var Tungen bly og Pennen fri, var Tungen blød og Pennen haard, saa, naar det <seg type="com" n="com40">syndes<!--dvs. syntes, forekom.--></seg> anderledes, var det kun, fordi de <seg type="com" n="com41">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> eller <seg type="com" n="com42">laande<!--dvs. lånte.--></seg> af hinanden, eller <seg type="com" n="com43">og<!--også.--></seg> fordi de øiebliklig rørdes af Lynet, som farer fra <placeName key="fak229">Østen</placeName> til <placeName key="fak192">Vesten</placeName> med skjulte Kræfter og uberegnelige Spor! Sin <seg type="com" n="com44">Skjalde-Pen<!--digterpen.--></seg> kan Ingen skjære selv, men kun fordærve, men selv min Skriver-Pen har jeg kun havt paa anden Haand, og naar jeg selv vilde spidse den, saa fik den Tænder og spruttede, saa jeg blev ærgerlig, og smeed den!</hi></p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="size-1"><placeName key="fak32">Christianshavn</placeName> i Marts 1827.</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="[Tekst]">
<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax009.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/><pb type="edition" ed="VU" n="107"/><pb type="edition" ed="US" n="158"/><hi rend="initial">E</hi>r det sandt, hvad man saa tit, og ei sjelden saa bittert, har bebreidet mig, at jeg misbrugde min levende <seg type="com" n="com45">Indbildnings-Kraft<!--fantasi.--></seg>, min Magt over Ordet, min Styrke i Modersmaalet, og i det Hele hvad der har gjort mig som Skribent navnkundig i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, til at forvirre mine Læseres Tanke-Gang, til at bekæmpe en <seg type="com" n="com46">herlig<!--fremragende, ypperlig.--></seg> Oplysning, og fordærve en Smag, der, om den end ikke var den bedste, dog var <seg type="com" n="com47">paa gode Veie<!--godt i gang.--></seg>: kort sagt, at jeg har kæmpet for det gamle Barbari, for Middel-Alderens Mørke, og for det syttende Aarhundredes aandløse Systemer, og al aandelig Frihed tilintetgjørende Former! <seg type="com" n="com48">Saa<!--således.--></seg> maa jeg vel spørge, thi er det sandt, da har jeg nu saa <seg type="com" n="com49">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> stillet mig under Aands-Frihedens og Oplysningens Banner, at jeg selv bør dømme mine Bøger til Baalet, eller dog betragte mine literaire Udtømmelser, som en Lava-Strøm, der, <seg type="com" n="com50">til Lykke<!--til alt held.--></seg>, <seg type="com" n="com51">snart<!--hurtigt.--></seg> blev afkjølet, og som jeg selv maatte arbeide paa at bortskaffe, for, om mueligt, endnu at redde det <seg type="com" n="com52">Jord-Strøg<!--landområde.--></seg>, jeg i min Blindhed ødelagde!</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax010.jpg" ed="A" n="2"/>Nei, det er ikke sandt, det kan jeg see, det har alle mine velvillige Læsere følt, det maae selv <seg type="com" n="com53">min Skrifts<!--mit forfatterskabs.--></seg> ivrigste Modstandere, naar de besinde sig, indrømme; thi ikke en eneste af mine Bøger efterlader den Følelse, at <seg type="com" n="com54">Krebs-Gang<!--baglæns gang; tilbagegang.--></seg> var <seg type="com" n="com55">Kæmpe-Skridt<!--store skridt fremad.--></seg> i mine Øine, og langt mindre er det Total-Indtrykket af <seg type="com" n="com56">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg>, saa, naar man paastod det, var det <seg type="com" n="com57">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> kun fordi man ikke troede den uvilkaarlige Følelse af hvad jeg <seg type="com" n="com58">stilede<!--sigtede.--></seg> paa, og, under Reflexionen, enten ikke vilde, eller ikke kunde skjelne <seg type="com" n="com59">ret<!--rigtigt.--></seg> mellem Aand og Udtryk, Materie og Form. At det var Old-Tidens Aander, som jeg ikke blot <seg type="com" n="com60">gjorde Røgelse for<!--lovpriste; dyrkede.--></seg>, men oplivedes og besjæledes af, det <seg type="com" n="com61">mærkede<!--bemærkede.--></seg> man, men at Aander aldrig skabe aandløse Former, aldrig oplive dem, der arbeide paa <seg type="com" n="com62">Been-Huse<!--mindre bygninger på en kirkegård til opbevaring af opgravede knogler.--></seg> og lovsynge <seg type="com" n="com63">Skygge-Billeder<!--genfærd.--></seg>, det oversaae man, skjøndt min Pen i Historien ei skaanede det Mindste af alt Saadant, om det end nok saa alvorlig var <seg type="com" n="com64">indviet<!--helliget, beregnet på.--></seg> til de Aanders <seg type="com" n="com65">Priis<!--lovprisning.--></seg>, jeg hyldede. Enten maae da hardtad alle De, <pb type="edition" ed="US" n="159"/>som hidtil for Alvor bedømde min <seg type="com" n="com66">Bane<!--virksomhed.--></seg>, <pb type="edition" ed="VU" n="108"/>have været saa aandløse Naturer, at ei engang de gamle Aanders <seg type="com" n="com67">kraftige<!--energiske; voldsomme.--></seg> <seg type="com" n="com68">Rørelse<!--bevægelse.--></seg> kunde lære dem, at Aander ei som deres Redskaber forældes, og kan ei døe som <seg type="com" n="com69">Støvets Børn<!--menneskene.--></seg>, og kan ei overvindes <seg type="com" n="com70">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> af stærkere, mægtigere Aander, for hvilke de som Fiender maae flye, eller som underdanige Tjenere bøie sig, enten det, eller ogsaa maae de, <seg type="com" n="com71">saavelsom<!--ligesom.--></seg> jeg, have vandret i en Dunkelhed, der ei tillod at skjelne skarpt <pb type="text" facs="1827_455_fax011.jpg" ed="A" n="3"/>imellem Ven og Fiende, mellem Legeme og Skygge, og under hvilken <hi rend="schwab">de</hi> feilede mest, som kun vilde troe deres egne Øine, de gjorde de fleste Mis-Greb, som vilde gribe Alt med Hænderne!</p>
<p rend="firstIndent">Det Første har jeg ofte tænkt, til min Plage, men ligesaa tit har jeg ahnet det Sidste, til min Trøst, og seer jeg <seg type="com" n="com72">ret<!--rigtigt.--></seg>, da ligger her, som i Alt, undtagen i det store Forhold mellem Sandhed og Løgn, det Sande midt imellem Begge.</p>
<p rend="firstIndent">Visselig, det klæder nutildags ei noget Folk i Verden godt, undtagen, om man vil, Chineserne, at lade deres Naboer høre, de ligge i et aandeligt Chaos; thi deri ligge <seg type="com" n="com73">øiensynlig<!--tydeligvis.--></seg> alle de Folke-Færd, som have taget Deel i Middel-Alderens <seg type="com" n="com74">Gjæring<!--brydning, uro.--></seg> og den ny Tids <seg type="com" n="com75">Dannelse<!--fremvækst.--></seg>, saa Forskjellen er kun, at Nogle bortødsle deres Kræfter i vilde Kampe, og nedsynke saa, aandelig døde og magtesløse, i det <hi rend="schwab">rædsomme</hi> Chaos, hvor ikke Livs-Aanderne kæmpe om Redskaber, men Døds-Aanderne om deres Offere, men at Andre danne et <rs type="bible" key="1 Mos 1,2-3" rend="allusion">Chaos, hvorover Skaber-Aanden svæver, og Lyset oprinder</rs>, hvori det Fjendtlige efterhaanden afsondres, og det Beslægtede sammenføies, og hvoraf Livet opstiger, <seg type="com" n="com76">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg> i dunkle, men dog immer klarere, organiske Skikkelser!</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com77">Saa<!--således.--></seg> er det, <seg type="com" n="com77">saa<!--således.--></seg> maatte det <seg type="com" n="com79">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> være, efter de store Sammen-Blandinger, ei blot af <seg type="com" n="com80">Folke-Stammer<!--folkeslag.--></seg>, men af Religioner og Literaturer, som har fundet Sted i det nyere <placeName key="fak12">Europa</placeName>, og hvoraf jo <pb type="text" facs="1827_455_fax012.jpg" ed="A" n="4"/>vor hele aandelige Tilstand er et Resultat, langt <seg type="com" n="com81">ligere<!--mere lig.--></seg> en forvirret, uopløselig Knude, end en udviklet Klarhed, som man i høieste Grad af Blindhed har udraabt den for, uden dog at kunne forklare et eneste af de aandelige Elementer, hvis Virkninger dog vare gyldige Vidner om deres Kraft, og hvis Kraft man dog vel ikke forklarede, ved at udlede den af <hi rend="schwab">Intet,</hi> eller hvad er vel en tom Indbildning Andet, end <seg type="com" n="com82">Vuggen for<!--ophav til.--></seg> et indholdsløst Begreb.</p>
<p rend="firstIndent">Som det nu er med <seg type="com" n="com83">Folkene<!--her: folkeslagene.--></seg>, <seg type="com" n="com84">saa<!--således.--></seg> er det med os Enkelte, som optræde iblandt dem, oprundne af en enkelt eller sammenvoxet <seg type="com" n="com85">Rod<!--slægt.--></seg>, opvoxne mellem <seg type="com" n="com86">stridige<!--modstridende.--></seg> Elementer, meer og mindre <pb type="edition" ed="US" n="160"/>tiltrukne og tiltalte <pb type="edition" ed="VU" n="109"/>af de forskjelligste Literaturer, Aander og Syns-Maader, os, der saaledes optræde med <seg type="com" n="com87">Drift<!--trang, lyst.--></seg> og Kraft til at føre Ordet, som det kan føres med Pennen for <seg type="com" n="com88">en Læse-Verden<!--et læsende publikum; en lærd verden.--></seg>, og det er jo soleklart, at jo <seg type="com" n="com89">letnemmere<!--lærenemmere.--></seg> vi <seg type="com" n="com90">vare<!--var (gl. præteritum pluralis).--></seg>, jo mere vi stræbde, at <seg type="com" n="com91">omfatte<!--gribe om, tilegne.--></seg> vor Tids <seg type="com" n="com92">Dannelse<!--kultur.--></seg>, og at tilegne os Alt, hvad der i Menneske-Livet <seg type="com" n="com93">tækkedes<!--behagede.--></seg> os, jo mere vi stræbde derefter, og jo bedre det lykkedes os, des mangfoldigere, men ogsaa dunklere maatte vort Inderste vorde, des umueligere maatte det blive os, at støbe vore Tanker og Følelser i de almindelige Former, og undgik vi den Klippe, hvorpaa Saamange strandede, ved at ville omskabe Grund-Formen for det levende Ord, som Moders-Maalet er, hvad Under, at det ogsaa blev hardtad <pb type="text" facs="1827_455_fax013.jpg" ed="A" n="5"/>den eneste Tale-Form, vi ærede, udgydende os deri saa frit, saa rigt og saa mangfoldigt, som vi mægtede!</p>
<p rend="firstIndent">Fæste vi nu Øie paa Folkene i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, da finde vi Ingen, som det <seg type="com" n="com94">timedes<!--lykkedes.--></seg> at undgaae den store Sammen-Blanding i Middel-Alderens Morgen-Stund, <seg type="com" n="com95">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> Folkene i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, der i det Mindste afsondrede langt Mere fra sig ved Udvandring, end de optoge i sig, og derfor slutte vi med Rette, at Grund-Stemningen <hi rend="schwab">der</hi> maa omtrent have samme Eenhed eller Lighed, som Ordets Grund-Form eller Moders-Maalet.</p>
<p rend="firstIndent">Men er det heraf <seg type="com" n="com96">rimeligt<!--sandsynligt.--></seg>, at <seg type="com" n="com97">Folke-Dannelsen<!--en kultur karakteristisk for vort folk.--></seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName> kan vinde en langt mere organisk og harmonisk <seg type="com" n="com98">Eiendommelighed<!--særegenhed; særlig karakter.--></seg>, end andensteds i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, saa er det dog en Opgave, selv gode Hoveder kan være bekjendt at tage Feil ad, naar man betænker, at her sidde vi op imod Verdens Ende, og have ikke blot den samme Mangfoldighed at ordne og adskille, som det Folk, fra hvilket vi nærmest erholdt vor <seg type="com" n="com99">Dannelse<!--fremvækst.--></seg>, men derhos vor naturlige <seg type="com" n="com100">Eiendommelighed<!--særegenhed; særlige karakter.--></seg> at forlige eller dog at forbinde dermed, og hvem der ved det nittende Aarhundredes Begyndelse indbildte sig, at det var nemt, vidste dog sikkert i Grunden slet ikke, hvad Talen var om.</p>
<p rend="firstIndent">Hist i <placeName key="fak457">Syden</placeName> levede og virkede, <seg type="com" n="com101">kvad<!--digtede; sang.--></seg> og kæmpede, grublede og skrev, i fordum Tid, de sindrige Græker og de skarpsindige Romere, saalænge til de baade aandelig og <seg type="com" n="com102">borgerlig<!--verdsligt.--></seg> nedsank i Sophisteriets, Selv-Modsigelsens, Sløvhedens og Trældommens <pb type="text" facs="1827_455_fax014.jpg" ed="A" n="6"/>gruelige Chaos, hvor Modet er iiskold Ufølsomhed, Kraften rasende Fortvivlelse, og Viisdommen lumsk Verdens-Klogskab.</p>
<p rend="firstIndent">I <hi rend="schwab"><placeName key="poet25">Øster-Leden</placeName></hi> sad fra Arilds-Tid et <seg type="com" n="com103">Gaade-Folk<!--her formentlig: det jødiske folk.--></seg>, som, med sin eneste Gud, og sin eneste Bog, var et <seg type="com" n="com104">sært<!--særligt, specielt, mærkeligt.--></seg> Vidunder, og er det den Dag <pb type="edition" ed="VU" n="110"/>i Dag, baade fordi den eneste Bog synes at maatte være Resultatet af en boglig Dannelse og en <seg type="comStart" n="com105"/>boglig <pb type="edition" ed="US" n="161"/>Kunst<!--lærdom; litterær kunst--><seg type="comEnd" n="com105"/>, som er usporlige, og fordi der fra dette Folk udgik en ny Tro, en mægtig Aand, som ei tilhørde noget Folk, <seg type="com" n="com106">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> det ny, det mageløse Folk, <rs type="bible" key="ApG 2,1-13" rend="allusion">Den selv skabde sig af allehaande Folk og Tunge-Maal</rs>. Denne Aand, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com107">Christen-Folkets<!--de kristnes.--></seg></hi> Aand, førde <seg type="com" n="com108">Jøde-Bogen<!--<rs type="title" key="title6097">Den hebraiske bibel</rs>.--></seg> med sig, som sit <rs type="title" key="title2263">gamle Testament</rs> og sit Ords poetiske Forbillede, og sit <seg type="com" n="com109">eiendommelige<!--særegne.--></seg> Ord, der skulde løse Menneske-Gaaden, kaldte den <rs type="title" key="title787">det Ny Testamente</rs>, der, sammenføiet med <rs type="title" key="title2263">det Gamle</rs>, udgjør den forunderlige Bog, som, under Navn af <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>,</hi> endnu, efter sytten, atten Aarhundredes Forløb, er Gjenstanden for dyb Ærbødighed hos mange Folke-Millioner, og det store Tvistens-Æble mellem hele den ny-dannede Verdens <seg type="com" n="com110">Boglærde<!--her: teologisk uddannede.--></seg>!</p>
<p rend="firstIndent">Intet Under, thi den Bog, og Aanden, som bar den fra <placeName key="poet725">Jøde-Land</placeName> til <placeName key="fak4">Island</placeName>, har, uden <seg type="com" n="com111">al<!--nogen.--></seg> Modsigelse, gjort større aandelige Mirakler, end alle Verdens andre Bøger <seg type="com" n="com112">i en Sum<!--tilsammen.--></seg>, og da den stærkeste Aand <seg type="com" n="com113">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> er den Største, og da den Aand, som ei opsteg af noget Folk, men skabde sig Et til aandeligt <pb type="text" facs="1827_455_fax015.jpg" ed="A" n="7"/><seg type="com" n="com114">Herredom<!--dvs. herredømme.--></seg> paa Jorden, vel maa kaldes den Guddommelige over alle Andre, Guds egen Aand, saa er det kun sært, at noget Kuld af <seg type="com" n="com115">Bog-Lærde<!--her: teologisk uddannede.--></seg>, hvis <seg type="com" n="com116">Dannelse<!--kultur.--></seg> historisk udsprang af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> og skabtes af Christendommens Aand, vil vide af, at denne Aand er ikke deres.</p>
<p rend="firstIndent">Vi veed imidlertid, der kom et Aarhundrede, det sidst forløbne, da <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og Christendommens Aand blev overalt, i det ny-dannede <placeName key="fak12">Europa</placeName>, hvor Pennen ei var bundet, fornægtet og bespottet netop af dem, hvis Ord er <seg type="com" n="com117">som<!--så vel.--></seg> det aandeligste, <seg type="com" n="com118">saa<!--som.--></seg> det Stærkeste: af Digterne, og naturligviis med deres <seg type="com" n="com119">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg> af <seg type="com" n="com120">Mængden<!--flertallet.--></seg> i de saakaldte dannede Stænder!</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes fornægtede og <seg type="com" n="com121">spottede<!--hånede, nedgjorde.--></seg> fordum de romerske Digtere deres <seg type="com" n="com122">Fædres<!--forfædres.--></seg> Guder og Helligdomme, og med denne Dands og <seg type="com" n="com123">Strænge-Leg<!--musik.--></seg> paa Randen af det rædsomme Chaos sammenlignede det attende Aarhundredes Digtere selv <seg type="com" n="com124">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> deres, medens de Lærde jublede over, at have oplevet saa gylden, saa classisk en Tid, som levende gjentog, hvad hidtil kun i døde Mindes-Mærker havde været Gjenstand for det ny-dannede <placeName key="fak12">Europas</placeName> Beundring.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, den Jubel var for rasende, den slaviske Efterligning af et med Skjændsel forgaaet Folks Aandløshed var for plump, til at der skulde findes noget Folk i <placeName key="fak12">Europa</placeName>, som havde fordum en egen Aand, uden at denne, ligesom vaagnende af Døds-Slummer, foer op til Kamp, og <pb type="edition" ed="VU" n="111"/>kaldte Folket tilbage <pb type="text" facs="1827_455_fax016.jpg" ed="A" n="8"/>til Ærbødighed for Aander: for de usynlige Kræfter, som skabe levende Sjæle, <pb type="edition" ed="US" n="162"/>en Ærbødighed, der er Mennesket saa naturlig, som Ordet, som det levende Vidnesbyrd om det Usynliges mageløse Kraft og Herlighed.</p>
<p rend="firstIndent">Ogsaa over <placeName key="fak24">Norden</placeName> tonede Aandens Røst om <seg type="com" n="com125">Støvets<!--menneskets.--></seg> Intet i sin drømte Selv-Stændighed, og om det rædsomme Chaos, der gabende <seg type="com" n="com126">oplod<!--åbnede, lukkede op.--></seg> sit Svælg for <seg type="com" n="com127">Gude-Spotterne<!--gudsbespotterne.--></seg> og Aands-Fornægterne, og Skjalden kjende vi jo Alle, som lovsang <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand, som priste alle Aander, og bøiede sig dybt for <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com128">hørde<!--dvs. hørte.--></seg> ogsaa jeg, hvor jeg sad i en <seg type="com" n="com129">Vraa<!--fjern afkrog, afsides beliggende sted.--></seg>, <seg type="com" n="com130">hælvten<!--halvt.--></seg> Skjald, og <seg type="com" n="com130">hælvten<!--halvt.--></seg> <seg type="com" n="com132">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg>, fra Barns-Been fortroelig med <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> og Historie, og tidlig bekjendt med <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Oldskrifter, hvis Kraft og Dristighed, tilligemed den dunkle Dybde i Kvadene og den hjemlige Farve, havde vundet min <seg type="com" n="com133">Tilbøielighed<!--forkærlighed.--></seg>, langt mere end den romerske Kløgt og den græske Klarhed, skjøndt begge Dele, især hos <hi rend="schwab"><persName key="pe742">Cicero</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe726">Herodot</persName>,</hi> havde ei lidet behaget mig. Blandt de Tydske Skribenter var <hi rend="schwab"><persName key="pe35">Schiller</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe500">Fichte</persName></hi> mine Heroer, <hi rend="schwab"><persName key="pe29">Goethe</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe54">Schelling</persName></hi> mine Gaader, og nu <seg type="com" n="com134">tør<!--vil.--></seg> jeg mene, at var der nogen Kraft i mit Ord, og <seg type="com" n="com135">tydede<!--henviste, pegede.--></seg> det stadig hen paa <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>, Historiens, og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand, da maatte <seg type="com" n="com136">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg> være <rs type="bible" key="1 Mos 1,2" rend="allusion">det formløseste og uordenligste Chaos, der findes kan, hvor Aander svæve</rs>, saa kunde det dog trøstig møde hvert modsat Ord for Historiens Dom-Stol, og sige rolig: <pb type="text" facs="1827_455_fax017.jpg" ed="A" n="9"/>jeg kæmpede ærlig i den reformatoriske Retning, som var den bedste i min Tid, og <seg type="com" n="com137">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> den Eneste, der muelig kunde frelse <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com138">Folke-Stammer<!--folkeslag.--></seg> fra den sorte Død, der truede alle <placeName key="fak12">Europas</placeName> ny-dannede Folk, og en dunkel Redning var dog <seg type="com" n="com139">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg> ogsaa i det nittende Aarhundrede bedre end en klar Undergang! Dog, ikke blot theoretisk, men især practisk maa mit Ord, saavidt det var levende, kunne forsvare sig selv, indtil der maatte kundgjøre sig en Aand, som tiltalde <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Indbyggere <hi rend="schwab">stærkere</hi> end <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aander; thi det er nu engang for Alle den uforanderlige Grund-Lov i Aandens Rige, at <hi rend="schwab">der</hi> gjælder den Stærkeres Ret, som der staaer i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, at <rs type="bible" key="Luk 11,21-22" rend="reference">naar den Stærke vogter sit Palads, da boer han med Fred, til der kommer en Stærkere, og afvæbner ham</rs>; og som det var Skik i Kong <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth63">Rolvs</rs></hi> <seg type="com" n="com140">Borge-Stue<!--krigernes opholdsrum på en borg.--></seg>, at hvem der ikke vilde sidde nederst, maatte prøve, hvormange af <seg type="com" n="com141">Høibords-Kæmperne<!--krigerne, der sidder ved højbordet; de fornemme krigere.--></seg> han kunde <seg type="com" n="com142">lette<!--få til at flytte sig, bevæge.--></seg> i Sædet! Selv vi smaabitte Læsere fra forrige Aarhundrede behøve ikke meer historisk Kundskab end den, vi fik af <seg type="com" n="com143">Døgn-Bladene<!--nedsættende betegnelse for dagblade og aviser, som kun beskæftiger sig med aktuelle nyheder; de dårlige og betydningsløse blade.--></seg>, for at vide, hvorlidt<!--dvs. hvor lidt.--> man <seg type="com" n="com144">enten<!--hverken.--></seg> med <seg type="com" n="com145">borgerlige<!--verdslige.--></seg> Vaa<pb type="edition" ed="VU" n="112"/>ben, latinske Disputatser, eller sprænglærde <seg type="com" n="com146">Volumina<!--fra lat., bind.--></seg>, kan udrette det Mindste selv imod <seg type="com" n="com147">Gaard-Nisserne<!--husherrerne (spøgefuldt).--></seg> i Aandens Verden, som <pb type="edition" ed="US" n="163"/>føre det levende Ord; og, har derfor en <seg type="com" n="com148">Skjalde-Pen<!--digterpen.--></seg> først banet sig Vei i <seg type="com" n="com149">en Læse-Verden<!--et læsende publikum; en lærd verden.--></seg>, da behøvede den ikke engang at have to saadanne Aander, som <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og <placeName key="fak24">Nordens</placeName>, til sine Formyn<pb type="text" facs="1827_455_fax018.jpg" ed="A" n="10"/>dere, for at være sikker paa, den <seg type="com" n="com150">stikkes ikke ud<!--fortrænges ikke, overvindes ikke.--></seg> af hundrede Professor-Penne, undtagen i de Auditorier, den aldrig gjæster! Var det end derfor gaaet baade <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemann</persName></hi> og mig, som det, desværre, gik <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com151">Mærkes-Manden<!--fanebæreren, bannerføreren; sigter også til <persName key="pe3">Adam Oehlenschläger</persName>.--></seg></hi> i vor <seg type="com" n="com152">Fylking<!--hærafdeling, kampenhed.--></seg>, at vi i Manddoms-Aarene havde angret vor Ungdoms Bedrifter, saa maatte vore <seg type="com" n="com153">Skjalde-Penne<!--digterpenne.--></seg>, <seg type="com" n="com154">der i Grunden gjøre Eet<!--der udgør et, der udgør en enhed; der gør fælles sag.--></seg>, dog finde deres Over-Mænd i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com155">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg>, før <hi rend="schwab">det</hi> kunde seire, som de <seg type="com" n="com156">bøde Spidsen<!--tog kampen op med.--></seg>! Havde derfor end <seg type="com" n="com157">Skolemester og hans Else<!--allusion til <persName key="pe172">Ludvig Holbergs</persName> komedie <hi rend="italic"><rs type="title" key="title5675">Barselstuen</rs></hi> (1724), s. F3v.--></seg> havt Ret til at lade os <seg type="com" n="com158">høre<!--udspørge, eksaminere; overhøre.--></seg>, vi havde Dannelse, da vi gik fra dem: intellectuel og moralsk Dannelse, og klar Oplysning, som vi selv, med barbarisk Grusomhed, hjalp de forbistrede gamle <seg type="com" n="com159">Land-Vætter<!--overnaturlige væsener, der beskytter landet; landets skytsånder.--></seg>, <seg type="com" n="com160">Bjerg-Mænd<!--ifølge folketroen overnaturlige væsner, der bor i høje eller bjerge.--></seg> og Skov-Trolde, som var uforskammede nok til at <seg type="com" n="com161">leve op<!--kommer til live igen, blive levende.--></seg> igjen, hjalp dem, at forstyrre og fordunkle; da vilde det <seg type="com" n="com162">vist nok<!--ganske vist.--></seg> være sørgeligt; men havde Man ikke Andet at sætte derimod end Fornuft-Grunde fra <placeName key="fak2851">Schnöpfenthal</placeName> og Riim fra Ravne-Krog, saa maatte dog alle Historiens <seg type="com" n="com163">Mærker<!--tegn, varsler.--></seg> slaae feil, om ikke <seg type="com" n="com164">Barbariet<!--vantroen; den manglende civilisation.--></seg> ligefuldt tog Overhaand i <placeName key="fak24">Norden</placeName>.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, dette kun i Forbigaaende, thi jeg vil hverken beskylde <persName key="pe635">Adam</persName> eller <persName key="pe647">Eva</persName> for at have lignet mig i Formløshed, og heller ikke nægte, at min Pen kunde være meget at laste, skjøndt den havde Grundtræk tilfælles med de Bedste; thi dertil er den kjendelig nok fra alle dem, den i Frugtbarhed kappedes med.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax019.jpg" ed="A" n="11"/>At nu <seg type="com" n="com165">hælvten<!--halvt.--></seg> Skjald og <seg type="com" n="com165">hælvten<!--halvt.--></seg> <seg type="com" n="com167">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg> maa i det Hele udgjøre en Skribent, som har ondt ved at finde det Kar, hvori hans levende og døde Elementer kan sammengjære og efterhaanden ordne og udvikle sig, det seer man let, og den nordiske Literatur er ikke den Eneste, der har et saadant Phænomen, som lader sig ret godt historisk forklare, <seg type="com" n="com168">at sige<!--i alt fald.--></seg>, naar man kjender det tilsvarende Folks Historie, og har Øie for de Love, Menneske-Naturen selv i de frieste Forbindelser og besynderligste Blandinger ufravigelig følger; men, saavidt jeg veed, har slige Skribenter andensteds aldrig været <seg type="com" n="com169">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> til Forargelse, som om det var <seg type="com" n="com170">Bog-Ormenes<!--lærde pedanters.--></seg> Ære for nær at sidde til Bords med <pb type="edition" ed="VU" n="113"/>Dronningen i <rs type="myth" key="myth331">Vingolf</rs>, og endnu mindre faldt det udenlands Professorerne ind, at saadanne Skribenter, som netop <pb type="edition" ed="US" n="164"/>idelig spillede paa Kundskaber, man maatte søge hos de Lærde, at de bragde Lærdom i <seg type="com" n="com171">Van-Rygte<!--vanry.--></seg> hos deres Læsere, fordi de skjemtede lidt med den <seg type="com" n="com172">Selv-Noksomhed<!--selvtilstrækkelighed.--></seg> og Pukken paa Selvstændighed, man mindst skulde vente at finde hos <seg type="com" n="com173">Bog-Orme<!--lærde pedanter.--></seg>, og finder dog Noget af, selv hos dem, der er halve Poeter. Men deels er dette ei saa ganske nyt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, og deels vilde Sligt neppe sat <seg type="com" n="com174">enten<!--hverken.--></seg> <seg type="com" n="com175">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> eller mig graa Haar i Hovedet, hvis jeg ikke ligesaa vel havde været Præst og Patriot med Liv og Sjæl, som jeg var blandet Skribent!</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax020.jpg" ed="A" n="12"/>Her vil jeg skrifte ærlig, skjøndt jeg nok veed, <seg type="com" n="com175">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> gad ligesaa lidt hørt mine Skriftemaal, som mine Prædikener; men, <seg type="com" n="com177">efter mine Tanker<!--efter min mening.--></seg>, klæder Aabenhjertighed dog alle Døende godt, og de levende Skribenter, hvor Talen er om deres Pen, endnu bedre, og jeg bekjender desaarsag for det Første, at baade Skribenten og hans Læsere maatte ønske, at Skjalden tit havde slaaet <seg type="com" n="com178">Bog-Ormen<!--lærde pedant.--></seg> over Fingrene, istedenfor at laane ham Pennen til at <seg type="com" n="com179">indflikke<!--indflette, indskyde.--></seg> sine kløgtige Anmærkninger i Texten. Dog, da jeg derved baade har skræmmet endeel Læsere fra mig, og kjedet Endeel af de Bedste, tør jeg vel for denne Synd vente fuldkommen <seg type="com" n="com180">Afløsning<!--syndsforladelse, absolution.--></seg> af min Pens Uvenner, om end Døden ei tillader mig at gjøre Bod. Min anden Synd er større, og udsprang <seg type="com" n="com181">øiensynlig<!--tydeligvis.--></seg> af hvad min haardeste Recensent kaldte indsigtsløs Begeistring, hvad vel er daarlig dansk, og hvis det er en <seg type="com" n="com182">Lyde<!--fejl, mangel.--></seg>, vel maa kaldes <seg type="com" n="com183">Skjalde-Lyden<!--digterfejlen, fejlen begået af digteren.--></seg>, men som nok skulde betegne den Taage, der <seg type="com" n="com184">alt imellem<!--indimellem, undertiden.--></seg> var for mine Øjne, saa jeg ikke blot forvexlede <seg type="com" n="com185">min Skrifts<!--mit forfatterskabs.--></seg> <seg type="com" n="com186">Factorer<!--væsentlige bestanddele.--></seg> med hinanden, men ogsaa med mig selv. Sligt reiser sig naturligviis ikke af Begeistringens Styrke, men af den menneskelige Skrøbelighed, som man aldrig har villet tilgive mig, enten fordi jeg virkelig var den eneste <seg type="com" n="com187">Mand af Støv<!--dødelige menneske, jordiske menneske.--></seg> mellem lutter rene Aander, eller fordi den vidnede om, hvad man nødig vilde troe, at Mennesket behøver, for at blive <seg type="com" n="com188">lydesløst<!--lydefri, fejlfri.--></seg>, langt mere end den gode <pb type="text" facs="1827_455_fax021.jpg" ed="A" n="13"/>Villie, man <seg type="com" n="com189">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> strax indrømmede mig. Hermed vil jeg da ingenlunde undskylde min Forseelse, som i mine Tanker mest bestaaer deri, at jeg, fra min <seg type="com" n="com190">Dimis-Prædikens<!--prøveprædikens; den prædiken, en teologisk kandidat skulle aflægge forud for ansættelse i et præsteembede. Grundtvigs dimisprædiken blev udgivet under titlen <hi rend="italic"><rs type="title" key="title650">Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?</rs></hi> (1810).--></seg> Dage, tit drømde mig paa Prædikestolen, naar jeg var længst derfra, hvad let kan <seg type="com" n="com191">hændes<!--ske for.--></seg> en Præst lysvaagen, naar det kun i Drømme undes ham at være det, men som Skribenten, med et klart <pb type="edition" ed="VU" n="114"/>Over-Blik <seg type="com" n="com192">af<!--over.--></seg> de aandelige Forhold, dog aldrig vilde lade sig mærke med, <seg type="com" n="com193">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> naar han <seg type="com" n="com194">laande<!--dvs. lånte.--></seg> Præsten sin <pb type="edition" ed="US" n="165"/>Pen til Prædiken-Studier, <seg type="com" n="com195">Bibel-Krøniker<!--bibelhistorier, bibelfortællinger.--></seg>, og deslige, saa, hvis mine Recensenter har oplyst mig om, hvori Feilen egenlig <seg type="com" n="com196">stak<!--bestod.--></seg>, uden at jeg rettede mig derefter, da skylder jeg dem at <seg type="com" n="com197">staae aabenbar Skrifte<!--afgive offentligt skriftemål; egl. skriftemål i kordøren eller for alteret i menighedens nærværelse.--></seg> for den nordiske <seg type="com" n="com198">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg>; men var mine Recensenter i Grunden slet ikke klogere end jeg, men lastede kun Alt, hvad de ikke kunde lide, hvor det saa end stod, og gav gode Bøger slemme Øge-Navne for enkelte Misgrebs Skyld, <seg type="com" n="com199">der hørde meget til at undgaae<!--der var meget vanskelige at undgå.--></seg>; da kunde man <seg type="com" n="com200">snart<!--hurtigt.--></seg> troe, det kun var Skjelmeri med <seg type="com" n="com201">det aabenbare Skriftemaal<!--det offentlige skriftemål; egl. skriftemål i kordøren eller for alteret i menighedens nærværelse.--></seg>, som en beskeden Form for en stolt <seg type="com" n="com202">Anti-Kritik<!--modkritik, kritik rettet mod en anden kritik.--></seg>; men skjøndt der kan være Noget i, er det dog ikke Alt. Mine Recensenter og jeg er nemlig vant til at skaane hinanden for de sædvanlige Complimenter, saa blot for at sige dem et Par Ord, gjør jeg ingen Omsvøb; men Aanderne, som drev mig, Sagen jeg <seg type="com" n="com203">talde<!--dvs. talte.--></seg>, Pennen jeg <seg type="com" n="com204">førde<!--dvs. førte.--></seg>, og Læserne jeg unødvendig stødte, dem skylder jeg saa <pb type="text" facs="1827_455_fax022.jpg" ed="A" n="14"/>god en historisk Undskyldning, som jeg har, ei for at synes reen, men for at <seg type="com" n="com205">forekomme<!--forebygge; afhjælpe.--></seg> videre <seg type="com" n="com206">Ulæmpe<!--forulempelse.--></seg>.</p>
<p rend="firstIndent">At jeg havde Lov til baade at være en gammeldags Christen, og en theologisk Discipel af <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> havde ikke alene i <placeName key="fak24">Norden</placeName> <seg type="com" n="com207">borgerlig<!--som borger.--></seg>, men i hele Verden, paa eget Ansvar, saavel videnskabelig som moralsk Lov dertil, det haaber jeg, alle mine Læsere indrømme mig; thi de tolerante Theologer, der slet ikke kan taale, man i Tro og Theologi er enten mere gammeldags eller mere nymodens end de selv, de er formodenlig kloge nok til kun at læse deres egne Prædikener. At jeg fremdeles, som boglærd Christen, og dansk Stats-Præst, havde baade moralsk og <seg type="com" n="com208">borgerligt<!--i kraft af mit embede.--></seg> Kald til, baade med Mund og Pen, at <seg type="com" n="com209">bestride<!--bekæmpe; modsige.--></seg> dem, der paastod, at man <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com210">Anno Christi 1800, et quod excurrit<!--lat., i året 1800 efter <persName key="pe45">Kristus</persName>, og de følgende år.--></seg>,</hi> kunde, med lærde Hielpe-Midler, selv <seg type="com" n="com211"><hi rend="schwab">udmidle</hi> (ausmitteln)<!--finde frem til, efter ty. ausmitteln.--></seg> en anderledes ægte Christendom end den fra <hi rend="romanType">Anno</hi> Eet, samt at den sig selv gjendrivende Theologi var baade reen-bibelsk og <seg type="com" n="com212">ret<!--helt sikkert, bestemt.--></seg> philosophisk, det lader jeg mig ei engang ved Rettergang <seg type="com" n="com213">aftrætte<!--tale fra, bringe fra (en mening).--></seg>, skjøndt jeg gjerne tilstaaer, det er tungt, at saadanne Griller skal trænge til anden Modsigelse end deres egen. Det Sidste har imidlertid sin Grund i den samme gamle Feiltagelse, hvoraf <seg type="com" n="com214">min boglige Forseelse<!--Grundtvig sigter til den censur, han blev idømt som følge af injurierne, han fremsatte mod <persName key="pe111">H.N. Clausen</persName> i <hi rend="italic"><rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs></hi> (1825).--></seg> er udsprunget, og skjøndt jeg, saavel i <rs type="title" key="title226">Kirkens Gjenmæle</rs>, som især i <rs type="title" key="title241">Theologisk Maanedsskrift</rs>, har stræbt at <seg type="com" n="com215">oplyse<!--forklare.--></seg> Feiltagelsen, og gjort Bod <pb type="edition" ed="VU" n="115"/>for min Deelagtighed deri, saa tør jeg <pb type="text" facs="1827_455_fax023.jpg" ed="A" n="15"/>dog ikke stole paa, at det er saa bekjendt, som jeg ønsker, og som jeg haaber det her kan blive.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="US" n="166"/>At der i det ny <placeName key="fak12">Europas</placeName> Historie er en <seg type="com" n="com216">mærkelig<!--bemærkelsesværdig, betydningsfuld.--></seg> Begivenhed, som kaldes Reformationen, og at den har havt overordenlig Indflydelse ei blot paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Forhold til Paven i <placeName key="fak17">Rom</placeName>, hans Cardinal-Biskopper og <seg type="com" n="com217">Cardinal-Synder<!--dvs. kardinalsynder, hovedsynder, dødssynder.--></seg>, men paa hele vor Dannelse i alle Stænder og Forhold, det tør jeg saameget dristigere antage for bekjendt, hvor dette læses, som jeg i mine historiske Bøger har <seg type="com" n="com218">udregnet<!--inddraget, overvejet.--></seg> Aarene meget bedre fra Reformationen, end fra Verdens Skabelse, og <seg type="com" n="com219">oplyst<!--forklaret, meddelt.--></seg> Skaber-Elementet deri, eller dens poetiske Bestand-Deel, bedre, end <seg type="com" n="com220">de Høilærde<!--sigter til professorer, doktorer og magistre.--></seg> i Kirke-Historien oplyste mig derom. At jeg imidlertid har været partisk for Reformationen, især den evangelisk-lutherske, det har jeg først nyelig opdaget, og skjøndt mine Recensenter har sagt mig det <seg type="com" n="com221">bittert<!--strengt, hårdt.--></seg> nok for længe siden, vil jeg dog haabe, mine Læsere har fundet deres <seg type="com" n="com222">Oplysning om<!--forklaring på.--></seg>, hvori Feilen <seg type="com" n="com223">stak<!--bestod.--></seg>, ligesaa urimelig som jeg; thi de veed nok, hvorlangt jeg har været fra at <seg type="com" n="com224">bryde Staven<!--fælde dom.--></seg> enten over <placeName key="fak24">Nordens</placeName> eller <placeName key="fak457">Sydens</placeName> Middel-Alder, som et Chaos af idel <seg type="com" n="com225">Barbari<!--her: vantro; mangel på civilisation.--></seg>, Hedenskab, Munke-List, <seg type="com" n="com226">Sværmeri<!--religiøst fantasteri.--></seg> og Fanatisme, og poetiske Læsere kan umuelig regne det for Smaa-Ting, at <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi> havde den poetiske Aand, som jeg naturligviis ikke vilde savnet hos <hi rend="schwab"><persName key="pe1661">Zwingel</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe1356">Calvin</persName>,</hi> ifald jeg havde fundet den hos dem. Det er altsaa en for længe siden afgjort <pb type="text" facs="1827_455_fax024.jpg" ed="A" n="16"/>Sag mellem mig og mine rette Læsere, at hvor vi høre <hi rend="schwab">Aanders</hi> Røst, <seg type="com" n="com227">det være sig<!--det kan være (optativ).--></seg> fra <seg type="com" n="com228">Pavedommet<!--dvs. pavedømmet.--></seg> eller Hedenskabet, der lytte vi, og afgjøre for Resten med os selv, om vi kan svare venlig eller fiendtlig, og at f. Ex. <hi rend="schwab"><persName key="pe972">Shakspear</persName>,</hi> som <seg type="com" n="com229">hørde<!--dvs. hørte.--></seg>, jeg veed ikke selv, til hvilket Kirke-Sogn, er Mester-Skjalden i det ny <placeName key="fak12">Europa</placeName>, som ikke blot Skjaldene, men ogsaa <seg type="com" n="com230">Bog-Ormene<!--lærde pedanter.--></seg> skal <seg type="com" n="com231">læres til<!--lære.--></seg> at respectere, om de ellers vil have synderlig Respekt i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. For Total-Indtrykket af <seg type="com" n="com232">min Skrift<!--mit forfatterskab.--></seg> er jeg derfor slet ikke bange, og de Læsere, som det mishager, har taget meget mere feil, da de læste mine Bøger, end jeg, da jeg skrev dem; men netop fordi jeg <seg type="com" n="com233">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> skrev <seg type="com" n="com234">i en Sum<!--sammenfattende, på en gang.--></seg>, skrev helst korte <seg type="com" n="com235">Begreb<!--sammenfatninger.--></seg> af min egen lille <seg type="com" n="com236">Verdens-Krønike<!--sigter til <hi rend="italic"><rs type="title" key="title629">Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng</rs></hi> (1812) og <hi rend="italic"><rs type="title" key="title452">Kort Begreb af Verdens Krønike, betragtet i Sammenhæng</rs></hi> (1814).--></seg>, netop derfor er jeg sikkert læst langt mere stykkeviis, end nogen anden dansk Skribent, og ligesom det <seg type="com" n="com237">vist<!--afgjort, helt bestemt.--></seg> har skaffet mig Part i mange Læsere, jeg mindst ventede, har det <seg type="com" n="com237">vist<!--afgjort, helt bestemt.--></seg> ogsaa skildt mig <seg type="com" n="com239">ved<!--fra.--></seg> Endeel, jeg <seg type="com" n="com240">gjorde sikker Regning paa<!--regnede sikkert med.--></seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Sagen er <seg type="com" n="com241">kortelig<!--kort sagt.--></seg> denne, at da Christendommens Aand udgik i Ørken, <seg type="com" n="com242">at<!--for at.--></seg> kalde <seg type="com" n="com243">Barbarerne<!--her: de vantro, hedningene; de uciviliserede folkeslag.--></seg> til Omvendelse og Tro, <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="Es 35,1-2" rend="allusion"/>og at omskabe Ørken <pb type="edition" ed="VU" n="116"/>til en frugtbar Mark, med <placeName key="his614">Libanons</placeName> Herlighed, med <placeName key="fak1250">Carmels</placeName> og <placeName key="his2357">Sarons</placeName> Prydelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="Es 35,1-2" rend="allusion"/>, hvad unægtelig er en smuk <pb type="edition" ed="US" n="167"/>poetisk Beskrivelse <seg type="com" n="com244">paa<!--af.--></seg> Christendommens historiske Virkninger i det ny <placeName key="fak12">Europa</placeName>, hvad enten saa den gamle <seg type="com" n="com245">ebraiske<!--dvs. hebraiske.--></seg> <seg type="com" n="com246">Seer<!--profet.--></seg> saae det, eller ikke; dengang havde man, desværre, allerede saa omtrent skrevet <seg type="comStart" n="com247"/>Christen-Fol<pb type="text" facs="1827_455_fax025.jpg" ed="A" n="17"/>kets<!--de kristnes.--><seg type="comEnd" n="com247"/> Historie i Glemme-Bogen, eller bildte sig dog ind, at den Aand, der skabde sig sit Folk af alle Andre, og havde overalt den Stærkeres Ret, han maatte naturligviis ogsaa blive alle Folks Aand, naar man kun bortryddede de udvortes Hindringer, nemlig Afguds-Husene og de trodsige Afguds-Dyrkere. At Sligt kunde lykkes saa godt, som det lykkedes, er <seg type="com" n="com248">vist nok<!--helt sikkert, ganske vist.--></seg> et Vidunder, som giør Christendommens Aand udødelig Ære, men, alt Andet tilsidesat, kan man nok begribe, at der saavel i <placeName key="fak120">Stor-Britannien</placeName>, som fra <placeName key="fak306">Donau</placeName> til <placeName key="his2863">Vardø-Huus</placeName>, baade var Mange, som, naar de havde <seg type="com" n="com249">Kiødet<!--her formentlig: de daglige fornødenheder; det legemlige.--></seg>, kun brød sig lidt om Aanden, og derhos Endeel, som <seg type="com" n="com250">vel<!--rigtignok, ganske vist.--></seg> lod de gamle Gude-Navne og Tempel-Skikke gaae <seg type="com" n="com251">ad<!--i.--></seg> Glemme, men holdt dog fast ved deres naturlige Grund-Begreb om Forholdet mellem Aand og <seg type="com" n="com252">Støv<!--det jordiske, det forgængelige.--></seg>, mellem Gud og Menneske, hvor slet det saa end <seg type="com" n="com253">rimede sig<!--passede.--></seg> med de christelige Forestillinger. Dette gik saameget desbedre an, som <seg type="com" n="com254">Neophyterne<!--fra gr., de nyomvendte; nydøbte.--></seg> <seg type="com" n="com255">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> hverken kunde læse eller skrive, kunde endnu mindre Latin, og var meget <seg type="com" n="com256">maadelige<!--dårlige, ukyndige.--></seg> Philosopher, medens paa den anden Side Missionairerne tit bar sig ad med at samle Kirke-Giængere, som man nu ogsaa tit samler Bøger til Bibliotheker, gjorde Ceremonierne til Hoved-Sagen, og gav i det Mindste to Skyts-Helgene for hver Gud. Desuagtet maa man dog ikke, som Skik har været, <seg type="com" n="com257">over<!--til fordel for.--></seg> det meget baade Latterlige og Sørgelige, som Historien ved denne Leilighed melder, glemme, hvad sandt er, <pb type="text" facs="1827_455_fax026.jpg" ed="A" n="18"/>at Middel-Alderens Munke dog i Grunden forstod meget bedre at udbrede Christendommen og omvende Hedninger, end vore Missionairer enten i <placeName key="his805">Ostindien</placeName> eller <placeName key="fak478">Grønland</placeName>; thi at tale om Christendom med <seg type="com" n="com258">Barbarer<!--de vantro, hedninger; de uciviliserede folkeslag.--></seg>, som <rs type="bible" key="Matt 12,38" rend="eg">Mesteren talde med jødiske Skrift-Kloge</rs>, eller <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="ApG 17,18" rend="reference"/>Apostelen med Philosopherne i <placeName key="fak483">Athenen</placeName><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="ApG 17,18" rend="reference"/>, røber i det Mindste stor Mangel paa Menneske-Kundskab, og en meget <seg type="com" n="com259">overfladelig<!--overfladisk.--></seg> <seg type="com" n="com260">Skrift-Klogskab<!--bibelkendskab.--></seg>, da baade Aanden og Ordet raader os at <rs type="bible" key="Matt 13,33" rend="reference">syre Meget med Lidet</rs>, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="Luk 14,7-14" rend="reference"/>bænke Giæsterne, før vi <seg type="com" n="com261">syne<!--betragter opmærksomt; ofrer opmærksomhed.--></seg> dem<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="Luk 14,7-14" rend="reference"/>, og at <rs type="bible" key="Matt 13,47-48" rend="reference">fange Fiskene, før vi skille dem ad</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Middel-Alderens kirkelige <hi rend="schwab">Grund-Feil,</hi> som endnu er vor Arve-Synd, bestod da deri, at der ikke var to aabne Dørre paa Kirken, men at hvem der lod sig lokke derind, om <seg type="com" n="com262">det end siden angrede ham<!--han end senere fortrød det.--></seg>, dog <pb type="edition" ed="VU" n="117"/>skulde blive der til sin Død, og havde kun i Døden frit Valg mellem Kirke-Gaarden og Galge-Bakken. Herved skabtes det Chaos, hvormed vi endnu maa <seg type="com" n="com263">drages<!--trækkes, lide under.--></seg>; thi <pb type="edition" ed="US" n="168"/>da Christendommens Aand virkelig indtog Mange, og skaber altid Lys i sit Rige, saa var det nødvendigt, at de tvungne Bekjendere af al Magt forfalskede Christendommen efter deres egne aandelige Drømme og kiødelige Lyster, og at de Troende protesterede, hvorved der opkom en fiendtlig <seg type="com" n="com264">Giæring<!--misfornøjelse, uro.--></seg>, som maatte føre til en voldsom <seg type="com" n="com265">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg>, da man ei med Læmpe vilde <seg type="com" n="com266">hæve<!--ophæve.--></seg>, hvad man med Magt havde skabt.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1827_455_fax027.jpg" ed="A" n="19"/>En saadan <seg type="com" n="com267">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg> var Reformationen, hvorved <seg type="com" n="com268">Folke-Stammerne<!--folkeslagene.--></seg> <seg type="com" n="com269">i Masse<!--massevis.--></seg> adskildte sig efter deres Total-Forhold saavel til Aand i det Hele, som til <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> i Særdeleshed, og det skadede slet ikke, at Konger og Fyrster, som det efter Omstændighederne var nødvendigt, tog virksom Deel deri; men, skiøndt der allerede var meget vundet derved, at hvert Folk satte sig i et frit Forhold til den christelige Aand og Kirke, saa maatte dog denne Bestemmelse efter Massen, hvori physisk Magt var <seg type="com" n="com270">Middel-Punkten<!--midtpunktet.--></seg>, medføre megen Ulæmpe, hvor Massen selv, som overalt udenfor <placeName key="fak24">Norden</placeName>, var en <seg type="com" n="com271">giærende<!--urolig.--></seg> Blanding af fiendtlige <seg type="com" n="com272">Stammer<!--folkeslag.--></seg>, som det <seg type="com" n="com273">kraftige<!--kraftfulde.--></seg> Ord, der udbredtes med evangelisk Frihed og tit med stormende Fremfusenhed, satte paa Ny i Bevægelse. Man har længe nok forundret sig over de mange saakaldte Religions-Krige, thi man skulde <seg type="com" n="com274">heller<!--dvs. hellere.--></seg> forundre sig over, at de blev saa faa, hvor Aands-Kræfternes Fornyelse baade kundgjorde og styrkede den gamle <seg type="com" n="com275">Tvedragt<!--strid.--></seg>, hvor den physiske Magt vilde beherske Aanden, og hvor man <seg type="com" n="com276">heller<!--dvs. hellere.--></seg> med <seg type="com" n="com277">Staal-Handsker<!--våbenmagt, hårdhændet adfærd.--></seg> vilde tage, end med Livet kiøbe den Frihed, Ordet hjemlede. Sandelig, havde under disse Omstændigheder Folke-Aanderne vaagnet og taget Parti, da vilde vi havt en Række af Revolutioner, hvor vi nu kun spore <seg type="com" n="com278">Giæringer<!--uroligheder, brydninger.--></seg>; men vi see nu ogsaa, det skulde og det kunde ikke skee: videnskabelig maatte Grav-Kamrene oplukkes, oplyses og randsages, før man uforvarende, som <pb type="text" facs="1827_455_fax028.jpg" ed="A" n="20"/>i <placeName key="poet25">Øster-Ledens</placeName> Æventyr, kom til at løslade de <seg type="com" n="com279">skrinlagte<!--lagt i kiste og begravede.--></seg> Aander.</p>
<p rend="firstIndent">Selv hos det ny <placeName key="fak12">Europas</placeName> meest poetiske <seg type="com" n="com280">Folke-Stamme<!--folkeslag.--></seg>, hos Angel-Sachserne, viste Folke-Aanden sig kun paa <seg type="com" n="com281">Skue-Pladsen<!--teatret.--></seg>, og forevigede der mere sin sidste Herolds end sine Bedrifters Minde; kun i det Lutherske <seg type="com" n="com282">Sogn<!--her: område.--></seg> blev Poesien kirkelig, og selv i <placeName key="fak24">Norden</placeName> kun folkelig som Menighedens Omkvæd til <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" key="2 Mos 15,1-18" rend="reference"/>Moses-Drapen ved <placeName key="fak84">det røde Hav</placeName><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" key="2 Mos 15,1-18" rend="reference"/>, hvad man vel maa kalde <persName key="pe42">Luthers</persName> Kvad om den <seg type="com" n="com283">underlige<!--underfulde, forunderlige.--></seg> Kamp og Seier, den store Udfrielse af Pavedømmets Chaos, som han, <seg type="com" n="com284">vist<!--afgjort, helt bestemt.--></seg> ligesaa philo<pb type="edition" ed="VU" n="118"/>sophisk rigtig som poetisk dristig, sammenlignede med <rs type="bible" key="2 Mos 13,17-15,21" rend="reference">Israels berømte Udgang af Ægypten</rs>. Det nytter ei at dølge, at den følgende Tid <pb type="edition" ed="US" n="169"/>kun altfor meget ligner <rs type="bible" key="2-5 Mos" rend="reference">Vandringen i Ørken</rs>, men dog har <placeName key="fak24">Norden</placeName>, i Sammenligning med <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, noget saa venligt, uskyldigt, paradisisk i sit Udseende, at man fristes til at troe, der ere de lyksalige Øer, hvor <persName key="pe42">Luthers</persName> Aand hensvævede, medens man i <placeName key="fak305">Wittenberg</placeName> <seg type="com" n="com285">trættedes<!--skændtes; kæmpede.--></seg> om hans Ord; og hvor den mæglede et stille Forlig mellem Aand og Bogstav, som imellem Mund og Pen, og da nu heller ingensteds den kirkelige og <seg type="com" n="com286">borgerlige<!--samfundsmæssige.--></seg> <seg type="com" n="com287">Enighed<!--enhed.--></seg> oprandt saa naturlig, og <seg type="com" n="com288">forstyrredes<!--ødelagdes.--></seg> saa lidt, som i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak41">Norge</placeName>, hvad Under, at Skjalden i Kirken, selv midt under den <seg type="com" n="com289">øiensynligste<!--mest åbenlyse.--></seg> Splid, og trods al <seg type="com" n="com290">Rimelighed<!--sandsynlighed.--></seg>, drømde patriotiske Drømme om en fuldstændig Gienfødelse af <seg type="com" n="com291">det gamle Tvilling-Liv<!-- sigter til tvillingeriget Danmark og Norge.--></seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, kun <pb type="text" facs="1827_455_fax029.jpg" ed="A" n="21"/>med det meer omfattende Blik og den dybere Rodfæstelse, som det gamle <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Opdagelse, og Videnskabeligheds Fremskridt, gjorde baade muelig og ønskelig!</p>
<p rend="firstIndent">Nei, intet Under, høist naturligt! og selv <seg type="com" n="com292">Bog-Ormen<!--lærde pedant.--></seg>, der nu engang var sammenvoxet Tvilling med Skjalden, vil en klogere Efterslægt slet ikke bebreide, hvad han ei kunde <seg type="com" n="com293">lade<!--undlade.--></seg>; men Talen er her om en Skribent, som vilde og som burde <seg type="com" n="com294">kraftig<!--virksomt; energisk.--></seg> bidrage til, at der oprandt en paa aandelige Ting klogere Efter-Slægt, og han maa vel føle Kald til at være sin egen Recensent, da han endnu Ingen har fundet, som lige partisk for Skribenten og for den nordiske <seg type="com" n="com295">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg> gav dem begge Ret, hver paa sin Maade: Skribenten Ret til, <seg type="com" n="com296">imellem<!--indimellem, af og til.--></seg>, <seg type="com" n="com297">over<!--til fordel for.--></seg> sin Yndlings-Materie at glemme sine Læseres <seg type="com" n="com298">Tarv<!--behov, fornødenheder.--></seg>, og dem den tilsvarende Ret til at overspringe hvad der var <seg type="com" n="com299">Stød<!--hindringer.--></seg> paa <hi rend="schwab">deres</hi> Kirke-Vei. At behandle Tro med Ligegyldighed, kan intet Menneske, som selv har nogen; det er et ulykkeligt Folk og en fortvivlet Skjald, som ingen har, og det er en foragtelig Præst, som enten ikke selv troer hvad han forkynder, eller dog ei tør være det bekjendt for hele Verden; saa de Læsere, der ei kan lide Bøger af en Skribent, fordi han siger dem, det er ikke menneskeligt, men dyrisk, at glemme Himlen over Jorden, værre end dyrisk at trodse og bespotte Livet og Lyset i det dunkle Dyb, som er deres urandsagelige Kilde, eller fordi han siger dem, at <pb type="text" facs="1827_455_fax030.jpg" ed="A" n="22"/>han <seg type="com" n="com300">hørde<!--dvs. hørte.--></seg> <rs type="bible" key="Sl 19,2-3" rend="allusion">Dage tale med Dage og Nætter forkynde hinanden</rs> <seg type="com" n="com301">Vidskab<!--kundskab; videnskab.--></seg> om Helte-Aanden med <seg type="com" n="com302">Kors-Banneret<!--banneret, hvis dug er forsynet med det kristne kors i midten.--></seg> og <seg type="com" n="com303">Bibel-Staven<!--her: <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> bogstav eller ordlyd; alluderer også til <rs type="bible" key="2 Mos 14,16">2 Mos 14,16</rs>.--></seg>, de Læsere maa en Skribent som jeg, lade søge deres Lyst, hvor de finde deres <seg type="com" n="com304">Mand<!--ligemand.--></seg>. Men denne Frihed skal Skribenten unde dem ei blot som Læsere, men <seg type="com" n="com305">og<!--også.--></seg> som Borgere, og føler han sig besjælet af Folke-Aanden, da skal <pb type="edition" ed="VU" n="119"/>han, som dens Tals-Mand, huske, at han har en anden <seg type="com" n="com306">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg> for sig, <pb type="edition" ed="US" n="170"/>end i sin præstelige <seg type="com" n="com307">Skrift<!--forfatterskab.--></seg>, og at hvad der ei som Menneske kan være ham ligegyldigt: hvorledes nemlig hans Med-Mennesker opfatte Aandens Væsen og udlægge <seg type="com" n="com308">Aande-Sproget<!--åndens tale.--></seg> i deres Inderste, det er ham som Skribent uvedkommende, thi er selv det mindste Glimt af aandeligt <seg type="com" n="com309">Samfund<!--fællesskab.--></seg> og Tanke-Gang baade <seg type="com" n="com310">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg> og boglig, og i det Hele timelig, Vinding, saa skal det altid her være hans Løsen: <seg type="com" n="com311">hver nyde som han nemmer, da Ingen skeer Uskiel<!--ordsprog, jf. <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, nr. 6.964: ‘lad hver enkelt drage nytte af noget i forhold til, hvordan han har forstået det, så lider ingen uret’; Uskiel betyder ‘mod sund fornuft eller det, der strider mod sund fornuft og retfærdighed’.--></seg>! Dette har ogsaa virkelig været min Grund-Sætning, som hele min <seg type="com" n="com312">Skribent-Bane<!--forfattervirksomhed.--></seg>, overskuet, klarlig viser; men hvem der efter en saa aandløs Tid, som den sidst forbigangne, føler sig drevet til at vove en Dyst for Aanden, om <rs type="bible" key="Matt 6,13" rend="allusion">Riget og Æren</rs>, maa ikke regne <seg type="com" n="com313">paa<!--med.--></seg>, hos sine Læsere <seg type="com" n="com314">sædvanlig<!--sædvanligvis.--></seg> at finde det aandelige Over-Blik, han finder hos sig selv, end sige det han <seg type="com" n="com315">fattes<!--mangler.--></seg>. Ei kan jeg være haard nok til at kræve af mig selv, hvad jeg aldrig har krævet af Andre: Klarhed i Dunkelhedens <seg type="com" n="com316">Alder<!--tidsalder.--></seg>, og Modenhed i Vaaren, og seer jeg <seg type="com" n="com317">ret<!--rigtigt.--></seg> paa mine <pb type="text" facs="1827_455_fax031.jpg" ed="A" n="23"/>første Bøger, da stod jeg netop <seg type="com" n="com318">Fare<!--i fare.--></seg> for at blive klar og klog for tidlig, og kiender jeg noget til mig selv, da var det kun ædel, <seg type="com" n="com319">kraftig<!--kraftfuld.--></seg>, aandelig Modsigelse jeg <seg type="com" n="com320">fattedes<!--manglede.--></seg>, for at undgaae eller rette mine Misgreb; thi med alle mine Feil har jeg aldrig havt den, at være blind for mine Feil, naar man viste mig dem; men, efter min <seg type="com" n="com321">Bygning<!--evne; plan.--></seg>, kunde jeg tidligere blevet min egen Recensent, hvad jeg hidtil kun har <seg type="com" n="com322">fusket paa<!--arbejdet slet eller dårligt på.--></seg> at være, og at jeg ikke blev det, er den Feil jeg angrer, har, mener jeg, bødet tilstrækkelig for, og stræber nu at rette, om ei til Gavn for mine Bøger, saa dog for min <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com323">Efter-Mand<!--efterfølger; afløser.--></seg>,</hi> altsaa for den Aand og for den Sag jeg, ikke sjelden ubehændig, men heller ikke sjelden <seg type="com" n="com324">kraftig<!--kraftfuldt.--></seg>, og altid ærlig, velvillig og frisindet, som skarp og fritalende, har kæmpet for.</p>
<p rend="firstIndent">Har jeg vel taget Feil deri, at Mestere, Svende og Drenge i <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com325">boglige Konster<!--boglige studier; lærdom.--></seg></hi> <seg type="com" n="com326">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg> derved kan skjule Aandløshed for sig selv og hinanden, men aldrig skabe nogen Aand, som det levende og levendegiørende Princip for Lærd og Læg; eller har jeg Uret i, at Folkene maae blive som døde Sild eller som <seg type="com" n="com327">uvane<!--ustyrlige, tøjlesløse.--></seg> Dyr, og selv <seg type="com" n="com328">boglig Konst<!--boglig studie; lærdom.--></seg> tabe sin Anseelse og gaae til Grunde, hvis der ei kan raades Bod paa den Aandløshed, der i de sidste Aarhundreder forvandlede hardtad alle <seg type="com" n="com329">Borger-Samfund<!--politiske samfund; verdslige samfund.--></seg>, selv de naturligste, til tvungne <seg type="com" n="com330">Sam-Lag<!--fællesskaber.--></seg>, hvori alt Fælledsskab kun var til Byrde, ei til Trøst, mens det i det Høi<pb type="text" facs="1827_455_fax032.jpg" ed="A" n="24"/>este var Venne-Kredsene, som gierne tænkde sig forenede i Lyst og Nød!</p>
<p rend="firstIndent">Nu vel! hvem det er til Forargelse, at denne soleklare, ufor<pb type="edition" ed="US" n="171"/>tielige <pb type="edition" ed="VU" n="120"/>Sandhed ogsaa i <placeName key="fak24">Norden</placeName> er blevet høirøstet, han <seg type="com" n="com331">bestride<!--må bekæmpe, må benægte (optativ).--></seg> den, men <seg type="com" n="com332">rose sig ei<!--(han) skal ikke prale (optativ).--></seg> af Seiren, før den er vundet!</p>
<p rend="firstIndent">Var det <seg type="com" n="com333">Sværmeri<!--religiøst drømmeri eller fantasteri.--></seg>, naar jeg paastod, at en dunkel, aandelig Følelse af en Eenhed i Mangfoldigheden, til Trøst, til Ære og Fryd for hver Medlem af <seg type="com" n="com334">Samfundet<!--fællesskabet.--></seg>, der har Sind til godvillig at dele Byrden, og, i Nødsfald, at glemme sin <seg type="com" n="com335">Enkelthed<!--individualitet.--></seg> over Sammenhængen med det Hele, at denne dunkle, aandelige Følelse har skabt ethvert Folke-Liv, ethvert <seg type="com" n="com336">borgerligt<!--samfundsmæssigt.--></seg> Levnets-Løb, som er værdt at nævne og beskrive; at uden denne Følelse er selv den klareste Indsigt i <seg type="com" n="com337">Samfundets<!--fællesskabets.--></seg> organiske Sammenhæng død og magtesløs, og at om den end ikke var det, kan den dog umuelig giennemtrænge Massen! Eller var kanskee det <seg type="com" n="com338">Sværmeri<!--religiøst drømmeri eller fantasteri.--></seg>, at jeg ansaae det for <placeName key="fak24">Nordens</placeName> store Lykke at have et <seg type="com" n="com339">daadfuldt<!--handlekraftigt, virksomt.--></seg> Folke-Liv fra den dunkle Old-Tid, hvori alle Slægter og alle <seg type="com" n="com340">Folke-Delene<!--stænderne, samfundsklasserne.--></seg> sammensmelte, og at have det beskrevet fra Middel-Alderen af Skribenter, som den samme dunkle Følelse begeistrede for Folke-Heltene og <seg type="com" n="com341">Folke-Daaden<!--summen af de bedrifter, folkene har udført.--></seg>! Eller var endelig det <seg type="com" n="com342">Sværmeri<!--religiøst drømmeri eller fantasteri.--></seg>, at jeg gruede for det Svælg, der selv i <placeName key="fak24">Norden</placeName> var med Pennen gravet mellem Øret og Tungen, mellem Folket og dets Lærere, ja selv mellem Folket og Skjalden, mellem <pb type="text" facs="1827_455_fax033.jpg" ed="A" n="25"/>Skoven og Fuglen, saa der var intet Haab om Fornyelse og om Fortsættelse af Folke-Livet i Aanden, dersom Pennen ei kunde skiæres saaledes efter <seg type="com" n="com343">Folke-Tungen<!--folkesproget; modersmålet.--></seg>, at Skrift dog for de <seg type="com" n="com344">Livligste<!--mest levende, opvakte.--></seg> blev som et stammende Mæle af den gamle Folke-Aand, til hvis <seg type="com" n="com345">Særheder<!--særpræg.--></seg> man <seg type="com" n="com346">vel<!--sikkert, bestemt.--></seg> maatte vænne sig for Indholdens Skyld, og var det Daarskab at jeg <seg type="com" n="com347">slog mig fra<!--vendte mig bort fra, forsagede.--></seg> Verden, fra min egenlige <seg type="com" n="com348">Læse-Verden<!--læsende publikum; lærde verden.--></seg>, for, om mueligt, at giøre en god Begyndelse paa den store Kiærligheds-Gierning, som de Bog-Lærde ei mindre af Egen-Kiærlighed end af <seg type="com" n="com349">Omhug<!--dvs. omhu.--></seg> for Folket og Staten, maatte inderlig ønske, kunde lykkes langt over Forventning! Var det Daarskab, da maa det dog <seg type="com" n="com350">vel<!--rigtignok.--></seg> kun have været <seg type="com" n="com351">saa<!--således.--></seg>, fordi jeg derved maaskee vovede meer end jeg burde, <seg type="com" n="com352">tilsatte<!--satte til, mistede.--></seg> meer end jeg havde; thi har man af mageløs Blindhed kaldt min <seg type="com" n="com353">Krønike-Stil<!--fortællestil, måde at skrive historier på.--></seg> for plump og bondeagtig, og erklæret det for dens Hoved-Feil, saa maa dog formodenlig Arbeidet være lykkedes langt bedre, end man i det nittende Aarhundrede kunde ventet; thi at skrive nogenlunde pirrende og flydende, for de Læsere, som have Udvikling og Sprog-Dannelse tilfælleds med os, det er dog nuomstunder vel intet Hexerie, og kunde Menig-Mand været dermed tjent, fristedes jeg dog vel neppe meer end andre Skribenter til at lære Dansk i Kroer og i Borgestuer!</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="121"/><pb type="edition" ed="US" n="172"/>Deri feilede jeg da <seg type="com" n="com354">sikkerlig<!--sikkert, med sikkerhed.--></seg> ikke, at jeg fandt en Bro nødvendig over Aaen, som en <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> maaskee <pb type="text" facs="1827_455_fax034.jpg" ed="A" n="26"/>kan gjennemvade, men alle Smaa-Folk drukne i, en Bro, hvor Tunge og Pen, hvor Folket og de Bog-Lærde kan <hi rend="schwab">mødes,</hi> lære at forstaae og agte hinanden, at jeg fandt en saadan Bro nødvendig, og lagde dristig Haand paa Værket, uagtet netop jeg og mine Lige, med den gammeldags Tro og det velbekjendte Bibel-Sprog, trængde mindst dertil, trængde kun dertil, forsaavidt vi satte nogen Priis paa det aandelige <seg type="com" n="com355">Borger-Samfund<!--borgerfælleskab.--></seg> med Andre end vore <seg type="com" n="com356">Troes-Forvandte<!--trosfæller.--></seg> og Kirke-Gjængere, paa aandsudviklende Vexel-Virkning selv med Andre i <placeName key="fak24">Norden</placeName> end vore Med-Borgere!</p>
<p rend="firstIndent">Jeg feilede ikke heri, og de Boglærdes <seg type="com" n="com357">Modbydelighed<!--afsky.--></seg> for Folke-Bøgerne vil, hvis den varer, hævne sig grusomt netop paa det Parti, som var mig meest imod; thi er det ikke en <seg type="com" n="com358">følgelig<!--selvfølgelig.--></seg> Sag, at mit Publikums Børn og mit <seg type="com" n="com359">Barn-Publikum<!--børnepublikum.--></seg> vil, inden de veed det, vinde en Styrke i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com360">Old-Krønike<!--oldtidshistorie.--></seg> og i Modersmaalet, som giver Folket i deres Haand, medens de Sprænglærde fnyse og <seg type="com" n="com361">belees<!--bliver leet af, gjort nar af.--></seg>! Hvem kan afvende det, naar de selv ikke vil, hvem Faren truer, naar de der vil agtes af Folket og virke aandelig paa dem, ei vil lære at respectere Folke-Aanden og Modersmaalet, ligesaavel i <seg type="com" n="com362">Vadmels-Koften<!--her: overfrakken af groft stof til mænd, der fungerer som et billede på en kønsopdelt bogkultur.--></seg>, og paa <seg type="com" n="com363">Blaargarns-Tungen<!--her: kjolen til kvinder vævet af løst og billigt garn, der fungerer som et billede på en kønsopdelt bogkultur; egl. den uvenlige eller falske tale.--></seg>, som hvor de <seg type="com" n="com364">slide<!--går klædt i.--></seg> Fløiel og Silke, ei lære at forstaae, at Bog-Sproget i sin Udvikling, som jeg dog vel ikke har stræbt at hemme, er paa <seg type="com" n="com365">vilde Veie<!--gale veje, afveje.--></seg>, og skrider kun <pb type="text" facs="1827_455_fax035.jpg" ed="A" n="27"/>frem med Dødning-Been til <seg type="com" n="com366">Konst-Barbariets<!--her: den fine eller ophøjede stil.--></seg> tomme <seg type="com" n="com367">Ørk<!--ørken, ødemark.--></seg>, saasnart det løsriver sig fra sin levende Rod i Moders-Maalet!</p>
<p rend="firstIndent">Hvori feilede jeg da? Naturligviis deri, at jeg ikke saaledes tog Bladet fra Munden for mange Aar siden, og sagde reent ud, hvad jeg vel baade tidsnok og tidt nok, maaskee baade for tidt og for tidlig, slog paa, men immer selv svækkede og fordunklede ved at fortælle mine Præste-Drømme, om Miraklerne der skulde skee ved min Grav, naar <seg type="com" n="com368">mine Been<!--mine knogler, mit skelet.--></seg> kom til at hvile paa Landsby-Kirkegaarden hos mine <seg type="com" n="com369">Fædres<!--forfædres.--></seg>! <seg type="com" n="com370">Vist nok<!--helt sikkert.--></seg> skulde kloge Folk seet, hvad end ikke jeg var blind for, at <seg type="com" n="com371">naar<!--hvis.--></seg> jeg vilde gjort <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com372">Præste-Brug<!--brug i gejstlig sammenhæng.--></seg></hi> af min Fortroelighed med <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand og af min Styrke i Moders-Maalet, da skulde jeg ikke plaget mig selv med at omskabe de gamle <seg type="com" n="com373">Krøniker<!--historier; historiebøger; sigter også til <rs type="title" key="title1404">Prøver af Snorros og Saxos Krøniker i en ny Oversættelse samt et Ord til Danske og Norske</rs> (1815).--></seg> til maadelige Folke-Bøger, men forlystet mig med at skrive nye <seg type="com" n="com374">Krøniker<!--historier; historiebøger.--></seg> <seg type="com" n="com375">paa fri Haand<!--på egen hånd, uden forbillede.--></seg>, som i det Mindste kunde blevet ti Gange saa livlige, og vilde neppe trængt til de Bog-Lærdes Anbefaling; det skulde kloge Folk seet, og <seg type="com" n="com376">naar<!--hvis.--></seg> de ikke vilde agtet min Selv-Fornæg<pb type="edition" ed="US" n="173"/>telse, dog smiilt <pb type="edition" ed="VU" n="122"/>ad Drømmene, hvormed jeg søgde deels at trøste mig over det i Længden dræbende Arbeide, deels at retfærdiggjøre det i Præstens Øine; men har jeg <seg type="com" n="com377">sagt de Danske Boglærde saa til<!--på denne måde beskyldt de danske boglærde for.--></seg>, at de var endnu mere kortsynede i slige Ting end jeg, saa skulde jeg ogsaa husket det, og ei kyst dem fra de uskyldige <seg type="com" n="com378">Krøniker<!--historier; historiebøger.--></seg>, der tjener <pb type="text" facs="1827_455_fax036.jpg" ed="A" n="28"/>bedst hvem der forstaaer at bruge dem, han <seg type="com" n="com379">være<!--kan være (optativ).--></seg> Christen eller Hedning, Lærd eller Læg, og bør virkelig, for Øieblikket, kjendes og udbredes af alle Boglærde, i det Mindste hos os, som vil have Deel i den <seg type="com" n="com380">Bog-Reformation<!--reformation af den samtidige bogkultur.--></seg>, der <seg type="com" n="com381">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> maa lykkes i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, eller som, hvis den mislykkedes, tilintetgjorde de Boglærdes sidste, rimelige Haab: af Folket at <seg type="com" n="com382">opdrage<!--danne, skabe.--></seg> sig <seg type="com" n="com383">en Læse-Verden<!--et læsende publikum; en lærd verden.--></seg>, der kan skatte og bære dem. Jeg veed det nok, at de Boglærde næsten allevegne har sat sig i Hovedet, at det er constitutionelle Forfatninger, som skal forlige dem med Folket, og begeistre Folket for Staten, men det nittende Aarhundredes <seg type="com" n="com384">borgerlige<!--samfundsmæssige.--></seg> <seg type="com" n="com385">Farcer<!--her: optrin, revolutioner.--></seg> maae dog vel <seg type="com" n="com386">oplade<!--åbne, lukke op.--></seg> de Øine, der lukkede sig for det Attendes Tragoedier, og vise de Boglærde, om ikke Andet, saa dog det, at de er saa omtrent tilovers, hvor Generaler, Kjøbmænd, Læger, Procuratorer og <seg type="com" n="com387">Jord-Drotter<!--jordbesiddere; godsejere.--></seg> <seg type="com" n="com388">constituere<!--udgør.--></seg> Folket, aldeles tilovers der, naar Kirke-Baandet mellem lærd Mands Tunge og læg Mands Øre er sønderrevet, <seg type="com" n="com389">Aviser og Politi-Venner Folke-Literaturen<!--(hvor) aviser og politivenner (jf. ugeskriftet <hi rend="italic"><rs type="title" key="title533">Politivennen</rs>,</hi> 1798-1846) konstituerer folkelitteraturen.--></seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Det vil jeg da haabe, at man herefter undtager <seg type="com" n="com390">Folke-Krønikerne<!--historiefremstillingerne for folket.--></seg>, for spage til at <seg type="com" n="com391">bestride<!--bekæmpe.--></seg> Andet end den Folke-Dorskhed og Selv-Forglemmelse, der er en fælles Undergang, undtager dem fra det skriftlige Chaos, hvormed jeg skal have oversvømmet <seg type="com" n="com392">Marken<!--her: Danmark.--></seg>, og at man selv i <placeName key="fak41">Norge</placeName> <seg type="com" n="com393">heller<!--dvs. hellere.--></seg> skjærer Fortaler og Titel-Blade af, som jeg selv kunde have <pb type="text" facs="1827_455_fax037.jpg" ed="A" n="29"/>Lyst til, end man forholder Menig-Mand mellem Fjeldene, hvad umuelig kan være dem saa fremmed som det sædvanlige Bog-Sprog, og vil bestemt more deres Børn, naar de faae Lov at springe over hvad der kjeder dem, og hvem vil forbyde de velsignede smaa Recensenter at følge deres Lyst i <seg type="com" n="com394">Folke-Krøniken<!--historiebogen (for folket).--></seg>!</p>
<p rend="firstIndent">Og nu mit Chaos, som man kalder det, hvad er vel deri, hvad er der vel i min <rs type="title" key="title76">Nordiske Mythologi</rs>, <rs type="title" key="title82">Optrinene af Kæmpe-Livet</rs>, <seg type="com" n="com395">de korte Begreb af Verdens-Krøniken<!--sigter til <hi rend="italic"><rs type="title" key="title629">Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng</rs></hi> (1812) og <hi rend="italic"><rs type="title" key="title452">Kort Begreb af Verdens Krønike, betragtet i Sammenhæng</rs></hi> (1814).--></seg>, <rs type="title" key="title709">Roeskilde-Rim</rs>, <rs type="title" key="title334">Kvædlingerne</rs>, <seg type="com" n="com396">Nyaars-Gaverne<!--bog med litterære småting, digte, noveller og lign., der udkom omkring nytår; sigter til <hi rend="italic"><rs type="title" key="title1402">Idunna</rs></hi> (1810), <hi rend="italic"><rs type="title" key="title1548">Saga</rs></hi> (1811) og <hi rend="italic"><rs type="title" key="title2790">Heimdall</rs></hi> (1815).--></seg> og <rs type="title" key="title326">Bjovulfs-Drape</rs>, hvad er der vel, som strider mod Andet, end mod det Aandløse og <seg type="com" n="com397">Anti-Nordiske<!--det, som ikke er nordisk.--></seg>; hvad findes ellers Stridende, <seg type="com" n="com398">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg> min ilde <seg type="com" n="com399">stædte<!--anbragte.--></seg> Theologi, og min overdrevne Danskhed, som dog indtager saa lidet Rum, og har saa liden Deel i Sammenhængen, at det neppe <pb type="edition" ed="US" n="174"/>støder Andre, end dem det netop aldrig maatte støde: dem <pb type="edition" ed="VU" n="123"/>der i udenlandske og i <seg type="com" n="com400">fremfarne<!--forbigangne, svundne.--></seg> Tiders Bøger dog vel maa have <seg type="com" n="com401">vant<!--vænnet (perfektum participium af vænne).--></seg> sig til at skjelne mellem Skribenten og hans <seg type="com" n="com402">gjennemstikkende<!--gennemtrængende.--></seg> Personlighed, skjelne meer derimellem, jo mere overveiende det poetiske eller historiske Element er i Bogen, hvorfra intet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com403">divus Augustus<!--lat., guddommelige <persName key="pe1650">Augustus</persName>.--></seg>,</hi> intet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com404">o dii<!--lat., o, Guder.--></seg></hi> og <hi rend="romanType">ave Maria!</hi> maa kunne skræmme en Læser, som har lært, det er kun <seg type="com" n="com405">figurlig<!--figurativt, billedligt.--></seg> talt <rs type="bible" key="2 Kor 3,6" rend="reference">Bogstaven slaaer ihjel</rs>!</p>
<p rend="firstIndent">Men skaber da ikke <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>, Historiens og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aander, som jeg skifteviis tjener og forvirret <pb type="text" facs="1827_455_fax038.jpg" ed="A" n="30"/>sammenblander, skaber ikke de, under Bærsærke-Gangen imod alle sædvanlige Former, et grueligt Chaos, for hvilket man i det Mindste maa advare den boglærde Ungdom, der kunde lade sig overvælde af Kraften, henrive af Dristigheden, nedlokke i det dunkle Dyb, paa hvis Rand man svimler, og i hvis Svælg man forgaaer!</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com406">Nu<!--nuvel.--></seg>! Unger-Svende i <placeName key="fak24">Norden</placeName>! som holdtes til Bogen, og føle Lyst til noget Bedre end at blive rige paa <seg type="com" n="com407">Støv<!--her: jordisk ejendom, materielle værdier.--></seg>, og fede af Kjød, føle Gnisten i eder, hvorved Hjertet gløder og Kinderne blusse for Andet end Piger og Viin, føle, at ogsaa i eder er Mennesket en Gaade, til hvis Løsning det er værdt at hellige sin Part i Livet; med eder, hvis Manddom skal, i en af de vigtigste <seg type="com" n="com408">Menneske-Aldere<!--generationer; tidsaldre.--></seg> Solen beskinnede, enten gjøre <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand og eder selv <seg type="com" n="com409">uslukkelig<!--uudslukkelig.--></seg> Skam eller ogsaa udødelig Ære; jeg har et Ord, et Alvors-Ord, at tale med eder, før jeg tier, et Ord fra Aanden, som drev mig, et Ord at tale ei i Løn men i Lys, som min Færd har været fra det Første, skal blive til det Sidste, og høre mig, det skal I, saa sandt mit <seg type="com" n="com410">Fugle-Navn<!--her: digternavn.--></seg> har nogensinde rystet sine <seg type="com" n="com411">Penne-Vinger<!--her: digterpenne.--></seg> over <seg type="com" n="com412">Svane-Vænget<!--dvs. svanevangen; billede på Danmark (se <rs type="title" key="title603">Toldberg 1950</rs>, s. 178).--></seg>, saa det klang som Kvad i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Øre! For eders Skole-Mesteres Øren vil jeg tiltale eder, og satte de mine Skrifter paa deres <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com413">index librorum prohibitorum<!--lat., fortegnelse over forbudte bøger; <hi rend="italic"><rs type="title" key="title6568">Index librorum prohibitorum</rs></hi> er også titlen på den katolske kirkes oversigt over forbudte børger (1564).--></seg>,</hi> saa lad dem nu sætte deres Ord imod mit, og bevise, at de blev stærkere, at de blev klo<pb type="text" facs="1827_455_fax039.jpg" ed="A" n="31"/>gere, at de blev klarere ved deres stille Granskning, end jeg ved min <seg type="com" n="com414">Gjæring<!--urolige udvikling.--></seg>, som I kan see, jeg slap dog fra med Livet, og som jeg ikke har <seg type="com" n="com415">konstig<!--kunstfærdig.--></seg> afbildet, men ladet saa varm, saa fuldstændig og levende, som jeg det kunde, udstrømme paa Papiret, for derfra at indstrømme i beslægtede Naturer, og vække den levende Kamp, uden hvilken vi er Dødens Trælle, uden hvilken vi see aldrig den <seg type="com" n="com416">guldtakte<!--guldtækkede, med tag af guld.--></seg> <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>, see aldrig den levende Klarhed, som overstraaler Fuldkom<pb type="edition" ed="US" n="175"/>menheds-Landet, og vindes kun <seg type="com" n="com417">herneden<!--på jorden; i det jordiske.--></seg>, som Bruden er vundet, naar hun <pb type="edition" ed="VU" n="124"/>livsalig indsmiler Haabet i Beilerens Hjerte! En Mand er jeg blevet, ringe <seg type="com" n="com418">tilvisse<!--med sikkerhed, utvivlsomt.--></seg>, hvad man kalder slet ingen Ting, men dog en Mand, som ei vilde bytte med Nogen af Jorde-Rigs Konger! Skribent er jeg blevet, <seg type="com" n="com419">vistnok<!--helt sikkert.--></seg> ei af de forgudede, og skal, som det synes, nu slutte min <seg type="com" n="com420">Bane<!--virksomhed.--></seg>, da jeg netop havde vundet Klarhed til at fortsætte og fuldende den, men en Skribent, som ogsaa derover veed at berolige sig, seer sig tilbage, seer sine Feil, retter dem gjerne, men smiler dog kun over dem, og over de Øine, som saae ikke Andet, er egenlig kun bange for, at hans <seg type="com" n="com421">Skrift<!--forfatterskab.--></seg> skal gjøre ham alt for navnkundig paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Bekostning: at den skal ingen Sønner avle, ingen <seg type="com" n="com422">Kæmper<!--helte, krigere.--></seg> vække, som fordunkler ham! See, det var mit Ønske i Ungdoms-Dagene, at kunne i Livets <seg type="com" n="com423">Middel-Alder<!--midterste alder, alder midtvejs i livet.--></seg> staae saaledes med <seg type="com" n="com424">klaret<!--afklaret.--></seg> Blik over mig selv og <seg type="com" n="com425">Menneske-Banen<!--det jordiske livsforløb, vejen gennem livet.--></seg>, uden at have <pb type="text" facs="1827_455_fax040.jpg" ed="A" n="32"/>tabt min Lyst til Idealerne som <seg type="com" n="com426">vinkede<!--lokkede.--></seg>, uden at angre mine Offere, uden at begræde Aarene som randt, eller Kræfterne, jeg kun gjenfandt i mine Værker, hvor dette Ønske lever, som gik i Arv hos lyse Hoveder i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvad Virke-Kreds der saa end <seg type="com" n="com427">kaldte<!--tiltrak.--></seg> dem, der veed jeg ogsaa, Ynglingen staaer stille, naar han tiltales med en Pen, som den, det undtes mig at føre, og gruer ei for <seg type="com" n="com428">Gjæringen<!--den uro, den urolige udvikling.--></seg>, hvori den støbtes.</p>
<p rend="firstIndent">Og hør nu, yngre Broder! hvo Du <seg type="com" n="com429">est<!--er (gl. præsens, 2. person singularis).--></seg>, og hvor Du aander! er der ei naturlig i Mennesket en Dunkelhed, som <seg type="com" n="com430">indslutter<!--rummer.--></seg> i sig hvad ingen Haand har grebet og ingen Pen beskrevet, og er der ei en <seg type="com" n="com431">vidunderlig<!--forunderlig, underfuld.--></seg> Kamp i det Skjulte mellem levende og døde Kræfter, mellem Dagens og Nattens Aander, en Kamp, hvori vi selv maae tage levende Deel, med dyb Ærbødighed for Lyset og Livet i Løn, om vi vil nærme os Maalet, i en Kraft og en Klarhed, som Døden viger for, og Graven skinner af, er det ei <seg type="com" n="com432">saa<!--således.--></seg> med Mennesket, da er jeg intet Menneske; thi saaledes fandt jeg mig selv, da jeg løftede Sløret med det døde Klarheds-Skin, som en fortvivlet Verdens-Klogskab havde kastet over mit Inderste, og jeg maatte hade min <seg type="com" n="com433">Lykke<!--skæbne.--></seg>, om jeg ei af mit inderste Hjerte velsignede det Øieblik, da jeg fik Mod til at <seg type="com" n="com434">forstyrre<!--ødelægge.--></seg> det usle Blænd-Værk, den luftige Drøm om egen Kraft og egen Storhed, <pb type="text" facs="1827_455_fax041.jpg" ed="A" n="33"/>om Herligheden af Lys uden Liv, af Ord uden Aand, og af en <hi rend="schwab">uendelig</hi> Stræben med Tomhed til Maal!</p>
<p rend="firstIndent">Men er jeg intet Menneske, da har ei blot <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand forvandlet alle sine troende Tjenere til U-Mennesker, men da har <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com435">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg>, saavidt den mægtede, fra Heden-Old <pb type="edition" ed="US" n="176"/>arbeidet paa det Samme; thi dette Grund-Begreb om Mennesket er ikke blot <seg type="com" n="com436">afpræget<!--afbildet, afspejlet.--></seg> i det Folke-<pb type="edition" ed="VU" n="125"/>Liv, der selv bevarede <seg type="com" n="com437">sin Ihukommelse<!--erindringen om sig.--></seg>, men klart udfoldet i de store Myther, som aabenbare hvad der var <seg type="com" n="com438">Menneske-Bane<!--jordisk livsforløb, vej gennem livet.--></seg> og Menneske-Maal for nordiske Hedninger, som hævede sig over <seg type="com" n="com439">Jord-Klimpen<!--jordklumpen; om mennesket som forgængeligt væsen, jf. <rs type="bible" key="1 Mos 2,7">1 Mos 2,7</rs>.--></seg>, og gestaltede den høiere Kamp i det Skjulte efter den de fandt i deres egen Barm, byggede de Borge over Stiernerne, som Sjælen, til sin Kamps Fuldendelse, og til sin evige Hvile i Livets Fylde, ei kunde undvære, og dog umuelig finde under Solen!</p>
<p rend="firstIndent">See, derfor, fordi Kampen mellem <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, med <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> og <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>, var for Skjalden Eet med den, han fandt og førde i sit Inderste, og saae i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> <seg type="com" n="com440">forklaret<!--afklaret, oplyst.--></seg>, see derfor kom der ingen Grund-Strid i hans Syn og <seg type="com" n="com441">Skrift<!--forfatterskab.--></seg>, han gik ei fra <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand, da han fulgde <placeName key="fak24">Nordens</placeName>, og den gamle <seg type="com" n="com442">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg> forlod ham ingenlunde, da han udelukkende vilde oplives og styres af <rs type="bible" key="1 Mos 1" rend="allusion">den store Aand, som skabde Nyt paa Jorden</rs>; thi Aander, som kan enes, udelukke ei hinanden, i Aandens Rige er Høvdingen ei blot over Alle, men Alle er i Ham, og <pb type="text" facs="1827_455_fax042.jpg" ed="A" n="34"/><rs type="bible" key="1 Kor 15,28" rend="allusion">Han er Alt i Alt</rs>. Og nu Historiens, Menneske-Historiens Aand, hvad skulde det vel være for En, <seg type="com" n="com443">uden<!--undtagen, bortset fra.--></seg>, som den <hi rend="schwab">Styrende,</hi> Guds egen Aand, og altsaa, om de Christne troe ret, just <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs>, og som den der <seg type="com" n="com444">symbolisk<!--dvs. symbolsk.--></seg> afbilder <seg type="com" n="com445">Menneske-Banen<!--det jordiske livsforløb, vejen gennem livet.--></seg>, den kæmpende Menneske-Aand selv, altsaa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com446">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg>, hvis den virkelig har opfattet Menneske-Gaaden i hele sin dybe Dunkelhed, Menneske-Kampen i al sin Betydning, og Menneske-Maalet saa høit som det maa staae, for at svare til Dybden i Ønsket!</p>
<p rend="firstIndent">See, her er Nøglen til mine Gjemmer, her er Lede-Traaden i min <seg type="com" n="com447">Troi-Borg<!--labyrint.--></seg>, her er Forklaringen <seg type="com" n="com448">over<!--på.--></seg> mit Chaos, i Lyset, som tidlig <seg type="com" n="com449">opgik<!--brød frem.--></seg> over det, her er Regnskabet for min Uvidenskabelighed og mit vilde Fornuft-Had, her er Grunden til mine Lovtaler over <placeName key="fak24">Norden</placeName>, Kilden til mit store Haab om <seg type="com" n="com450">Menneske-Forklaringen<!--forklarelsen af mennesket; herliggørelsen af mennesket.--></seg> iblandt os, her er endelig Undskyldningen for min Drøm om <seg type="com" n="com451">Enighed<!--enhed.--></seg> med <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand i det historiske <placeName key="fak24">Norden</placeName>!</p>
<p rend="firstIndent">Man <seg type="com" n="com452">mærke<!--skal bemærke, skal lægge mærke til (optativ).--></seg> det vel, kun <hi rend="schwab">Undskyldning,</hi> siger jeg, for denne patriotiske Drøm, som jeg hos mig ikke engang maa undskylde med dens Naturlighed, thi i det nittende Aarhundrede <seg type="com" n="com453">vil<!--skal.--></seg> der langt mere til at undskylde en aandelig <hi rend="schwab">Strids-Mand,</hi> der <seg type="com" n="com454">tager Borgerskab<!--driver borgerlig næring, driver forretning.--></seg> paa sin fri Konst, som paa et <pb type="edition" ed="US" n="177"/>andet Haandværk, end i det Sextende. Der ligge nemlig to Aarhundrede imellem, hvoraf det Ene, ved sin unaturlige Stilhed, og det Andet, ved sit <pb type="text" facs="1827_455_fax043.jpg" ed="A" n="35"/><seg type="com" n="com455">uhistoriske<!--som strider mod historien.--></seg> Oprør, maa have <pb type="edition" ed="VU" n="126"/>lært alle Dem, der forstaaer sig det mindste paa Tidernes Tegn, at det aandelige <seg type="com" n="com456">Marke-Skjel<!--grænseskel.--></seg>, man i det Lutherske <seg type="com" n="com457">Kirke-Sogn<!--her: område.--></seg>, med <seg type="com" n="com458">lidt vel<!--lidt for meget.--></seg> <seg type="com" n="com459">romersk<!--katolsk.--></seg> Politik, har <seg type="com" n="com460">borgerlig<!--fra samfundets side.--></seg> canoniseret, er nu uforsvarligt. Kun i <placeName key="fak24">Norden</placeName> var det mueligt, at en Strids-Mand for <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> og Historiens <hi rend="schwab">Aand,</hi> en svoren Fiende <seg type="com" n="com461">ad<!--af.--></seg> al <seg type="com" n="com462">Samvittigheds-Tvang<!--trostvang.--></seg>, og <seg type="com" n="com463">ad<!--af.--></seg> alle <seg type="com" n="com464">Dæmninger<!--hindringer.--></seg> for Menneske-Aandens fri Udvikling, som uden levende <seg type="com" n="com465">Gjæring<!--udvikling.--></seg> og Kamp er umuelig, at han endda kunde drømme om en vis aandelig <seg type="com" n="com466">Grund-Enighed<!--grundlæggende enhed.--></seg>, der helligede <seg type="com" n="com467">Marke-Skjellet<!--grænseskellet.--></seg>, og gjorde Ophævelsen af det kirkelige Fællesskab, hvor ønskelig den end ellers var, her unødvendig. Kun i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvor de christnede Skjalde, uden <seg type="com" n="com468">al<!--nogen.--></seg> <seg type="com" n="com469">Forargelse<!--anledning til vildfarelse i troen.--></seg>, priste den hedenske <seg type="com" n="com470">Kæmpe-Aand<!--helte- eller krigerånd.--></seg>, hvor, med de gamle <seg type="com" n="com471">Fra-Sagn<!--sagn.--></seg>, hele Mythe-Kredsen bevaredes i <seg type="com" n="com472">Munke-Skrift<!--her: latin.--></seg>; og kun i <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> hvor Reformationen havde saa folkeligt et Præg, hvor selv i det <hi rend="schwab">syttende</hi> Aarhundrede den historiske Udvikling er <seg type="com" n="com473">mærkelig<!--bemærkelsesværdig; betydningsfuld.--></seg>, hvor det Attende klart aabenbarede baade Stats-Forfatningens historiske Ypperlighed, og Folkets grændseløs tolerante Natur, og hvor endelig i det Nittende <placeName key="fak24">Nordens</placeName> gamle Heroer opfoer paa Vinger, fra <seg type="com" n="com474">den aabne Begravelse<!--bisættelse, hvor kisten med den afdøde er fuldt synlig, f.eks. i et gravkapel.--></seg>, de havde fundet under Christ-Kirken, og begeistrede Ingen stærkere end <seg type="com" n="com475">den luthersk hyperorthodoxe Præst<!--Grundtvigs beskrivelse af sig selv.--></seg>, der mere blev deres, end <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Vaaben-Drager, kun i dette <seg type="com" n="com476">naturhistoriske Gaade-Land<!--sigter formentlig til det førkristne hedenskab og den norrøne mytologi.--></seg> kan jeg tilgive mig selv den <pb type="text" facs="1827_455_fax044.jpg" ed="A" n="36"/><seg type="com" n="com477">urimelige<!--usandsynlige.--></seg> Drøm, der virkelig forsinkede Organisationen af min egen lille Verden, altsaa ogsaa af min Kamp for den: af min Penne-Feide mod <seg type="com" n="com478">U-Aanden<!--åndløsheden.--></seg>, der skulde fordrives, og den fiendtlige Aand der skulde tvinges til at afsondre sig med sin Kreds, og kæmpe ærlig i <seg type="com" n="com479">aaben Mark<!--åben slagmark, direkte kamp.--></seg>. Om dette kunde naaes <seg type="com" n="com480">i min Penne-Alder<!--i min tid som forfatter, mens jeg virker som forfatter.--></seg>, eller ikke, det skulde jeg overladt til Historiens Aand at afgjøre, og til Tiden at vise, hvad ogsaa har været min faste præstelige Grund-Sætning, hvorefter Skribenten i Grunden uvilkaarlig har rettet sig, men ingenlunde <seg type="com" n="com481">mine Krigs-Artikler<!--mit krigsreglement, mine regler for krig.--></seg>, som jeg langt ivrigere sammenlignede med <rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs>, end med Historiens, eller dog udledte langt conseqventere af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <seg type="com" n="com482">Krønike<!--historie.--></seg>, end af <seg type="com" n="com483">Verdens-Krøniken<!--verdenshistorien.--></seg> i Sammenhæng, hvad det mageløse Fostbroderskab <seg type="com" n="com484">vist nok<!--ganske vist.--></seg> i Efterslægtens Øine vil undskylde, men som dog gav alle mine egenlig polemiske Bevægelser en skjæv Retning, der, efter Omstændighederne, <seg type="com" n="com484">vist nok<!--ganske vist.--></seg> i en høiere Orden var den tjenligste, <pb type="edition" ed="US" n="178"/>men skal ligefuldt lastes hos mig, og rettes saasnart den opdages.</p>
<p rend="firstIndent">Men, denne Forvirring i Kampen kunde jeg umuelig selv rette, førend jeg <seg type="com" n="com486">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> at skjelne klart imellem hvad jeg <seg type="com" n="com487">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg>, med <persName key="pe42">Luther</persName> og mine præstelige <seg type="com" n="com488">Fædre<!--forfædre.--></seg>, altid efter en dunkel Følelse havde practisk <pb type="edition" ed="VU" n="127"/>adskildt, men dog theoretisk meer eller mindre sammenblandet: Kirke og <seg type="com" n="com489">Kirke-Skole<!--præsteskole; universitetet (Det Teologiske Fakultet).--></seg>, Christendom og Theologi, <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand og <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Bogstav. Aldrig <pb type="text" facs="1827_455_fax045.jpg" ed="A" n="37"/>havde jeg i mine Skribent-Dage forvexlet disse Ting og Tanker med hinanden, og min poetiske Natur er <seg type="com" n="com490">noksom<!--tilstrækkeligt, til fulde.--></seg> <seg type="com" n="com491">Borgen<!--garanti, sikkerhed.--></seg> for, hvad ogsaa alle mine Skrifter bevise, at jeg hverken canoniserede noget skolastisk System i Aandens Rige, eller havde mindste Slægtskab med de aandløse <seg type="com" n="com492">Bogstav-Ryttere<!--principryttere.--></seg> og <seg type="com" n="com493">sadelfaste<!--som sidder selvsikkert i deres stillinger.--></seg> <seg type="com" n="com494">Kjætter-Magere<!--personer, der betegner andre som kættere.--></seg>, til hvis kjødelige Broder mine Modstandere af al Magt vilde omskabe mig: men just derfor fik min kirkelige Polemik et forvirret Udseende, og kunde umuelig, før den ændredes, lede til den uundgaaelig nødvendige <seg type="com" n="com495">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg>. Til Basis for en Saadan kunde jeg umuelig tage den <rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs>, umuelig finde <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> i mindste Maade skikket, og ligesaa umuelig, med min historiske Indsigt, tage en selvgjort, vilkaarlig <seg type="com" n="com496">Hoved-Sum<!--sammenfatning.--></seg>, om jeg end derved havde troet at kunne bevirke meer end min egen <seg type="com" n="com497">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg>, og, under disse Omstændigheder, var der for mig ikke Andet at gjøre, end, med et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">dunkelt</lem><rdg wit="A">dnnkelt</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> Haab <seg type="com" n="com498">paa<!--for.--></seg> Kirkens og <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Historie, saavidt mueligt, at undgaae den <hi rend="schwab">bestemte</hi> Kamp, og kun med Mund og Pen <seg type="com" n="com499">bestride<!--bekæmpe.--></seg> <seg type="com" n="com500">U-Aandens<!--åndløshedens.--></seg> <seg type="com" n="com501">anti-historiske<!--som strider mod historien.--></seg> Retning og selv-modsigende Tanke-Gang. Denne Taktik kunde aldrig øves paa ubekvemmere Krigs-Skue-Plads end i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, men jeg angrer den ingenlunde, og beklager kun de Misgreb, hvorved jeg med Magt vilde tvinge mine Med-Borgere til at see Feldtslag, hvor de umuelig kunde see andet end fredelige Sysler, om jeg end nok saa <pb type="text" facs="1827_455_fax046.jpg" ed="A" n="38"/>klart beviste dem, at det Krudt jeg <seg type="com" n="com502">malede<!--knuste, fremstillede.--></seg>, de Kugler og Bøsser jeg støbde, kunde, i sin Tid og paa sit Sted, foraarsage et grueligt Blod-Bad, og en glimrende Seier. Al saadan Tale betragter man naturligviis i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> som <seg type="com" n="com503">Vind<!--bluff, blændværk.--></seg>, hvormed en Bog-Mager vil indbilde Folk, at han ikke saameget arbeider for at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com504">opholde<!--opretholde.--></seg> Livet,</hi> som for at omskabe Verden, og tager man den for Alvor, da slutter man kun deraf, at der sidder et slemt Sind i den Krabat, saa kunde han komme afsted med at gjøre en Ulykke paa Folk, sparede han det sikkert ikke. See, det er, om jeg ellers kan Dansk, den naturlige, <seg type="com" n="com505">borgerlige Tanke-Gang<!--tankegang for en samfundsborger.--></seg> selv i de aandeligste Ting, udtrykt i det jævne, klare Mo<pb type="edition" ed="US" n="179"/>ders-Maal, og man kan vel vide, jeg ingen af Delene vil laste, da jeg er en saa <seg type="com" n="com506">urimelig<!--meget stor, usandsynlig stor.--></seg> <seg type="com" n="com507">Liebhaber<!--dvs. liebhaver, beundrer.--></seg> af Begge; men naar det <hi rend="schwab">Aandelige,</hi> som i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> <hi rend="schwab">Hjertet</hi> ene giver Tanke-Gangen, og <hi rend="schwab">Tonen</hi> Ordene, naar det er saa tilbagetrængt som det, desværre, er blevet, og naar Krig i Aandens Rige er uundgaaelig, da har jeg rigtig nok lært, hvad jeg saa nødig vilde troe, at det er tungt at være <hi rend="schwab">Strids-Mand</hi> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, <pb type="edition" ed="VU" n="128"/>thi at man der ikke engang, naar man <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com508">borgerlig<!--som samfundsborger.--></seg></hi> har svoret til Fanen, og retter sig efter <seg type="com" n="com509">Krigs-Artiklerne<!--krigsreglementerne, reglerne for krig.--></seg>, kan <seg type="com" n="com510">blotte<!--trække.--></seg> Vaaben, uden at ansees for en <seg type="com" n="com511">borgerlig Freds-Forstyrrer<!--forstyrrer af den borgerlige orden, forstyrrer af samfundsordenen.--></seg>, det vil Efter-Slægten ryste paa Hovedet over, naar den læser mit første <seg type="com" n="com512">ordenlige<!--regelrette.--></seg> polemiske Skrift, som <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title226">Kirkens Gjenmæle</rs></hi> er, og hører, at jeg for det blev <pb type="text" facs="1827_455_fax047.jpg" ed="A" n="39"/>i den lærde Verden brændemærket som en <seg type="com" n="com513">Mand-Draber<!--drabsmand.--></seg>, og <seg type="com" n="com514">i den borgerlige<!--som borger i samfundet (med en stilling som præst).--></seg> næsten nødt til at nedlægge Vaaben.</p>
<p rend="firstIndent">Velan! jeg kan nedlægge Vaaben i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, <seg type="com" n="com515">naar saa skal være<!--når det ikke kan undgås, når det ikke kan være anderledes.--></seg>, kan nedlægge min Pen, som mit <hi rend="schwab">sidste</hi> Offer paa det kun lidt for fredelige <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> elskelige Høi-Alter, jeg kan det, efter at have vundet den Klarhed jeg savnede, og efter at have aabnet Kampen forsvarlig, og, forandre Omstændighederne sig ikke <seg type="com" n="com516">mærkelig<!--mærkbart.--></seg>, da er min danske Skribent-Pen egenlig hermed saaledes nedlagt; men jeg faaer enten mig selv eller en Anden til <seg type="com" n="com517">Efter-Mand<!--efterfølger; afløser.--></seg> ensteds i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, det maa jeg forudsige, ei som Skjald, mindre som Prophet, men som en tør historisk <seg type="com" n="com518">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg>, der, uden at gaae ud af sit gode Skind, her, uden synderlig at strække sig, kan naae fra Aarsag til Virkning. Fredelighed er vel mig kun halv naturlig, nemlig som <seg type="com" n="com518">Bog-Orm<!--lærd pedant.--></seg>, men baade som Christen og som Skjald har jeg saaledes opelsket den mageløse danske Fredelighed i mig, at den er blevet min anden Natur, saa hvor jeg nu drager Sværdet, veed jeg, det ledsages af alle danske Christnes forenede Bønner, og maa, hvis det stikkes i Balgen før Slaget er vundet, afløses af et Andet, der gjør Pinen kort. Jeg vilde ønske, det maatte skee i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvor selv de haardeste Hænder dog i Grunden <seg type="com" n="com520">heller<!--dvs. hellere.--></seg> vil klappe end slaae, og hvor man altid, saavidt jeg kan skjønne, har tabt mere ved Naboernes Krige, end ved sine egne, <pb type="text" facs="1827_455_fax048.jpg" ed="A" n="40"/>men min Skæbne kan jeg ikke ønske nogen ærlig Strids-Mand, og derfor, er Hoved-Slaget ikke vundet før vi veed det, saa reis dit Banner, <seg type="com" n="com521">Kæmpe-Aand<!--helte- og krigerånd.--></seg>! i <seg type="com" n="com522">Kæmpers<!--heltes, krigeres.--></seg> Fødeland! der vil det anderledes bløde, men det faaer dog Ende, og <pb type="edition" ed="US" n="180"/>da var Aand uddød i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, <hi rend="schwab">naar der var ingen <seg type="com" n="com523">Kæmpe<!--helt, kriger.--></seg> meer,</hi> som vilde bløde for en Drot og for et Rige, hvoraf <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Historie kun <seg type="com" n="com524">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> os at kjende de dunkle Grund-Træk, men <seg type="com" n="com524">lærde<!--dvs. lærte.--></seg> os dog at gløde ved Mindet om den store Helte-Skare, som, i Liv og Død, med kjærlig Selv-Opoffrelse og straalende Bedrifter gav Dunkelheden saa <hi rend="schwab">levende</hi> en Glands, at <placeName key="fak457">Sydens</placeName> bedste Malere umuelig kan maale sig med <placeName key="fak24">Nordens</placeName>!</p>
<graphic style="shortLine"/>
<pb type="text" facs="1827_455_fax049.jpg" ed="A" n="41" rend="supp"/>
<pb type="text" facs="1827_455_fax050.jpg" ed="A" n="42" rend="supp"/>
<pb type="periText" facs="1827_455_fax051.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1827_455_fax052.jpg"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-12-03
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## **Fortale.**
***A**t være Dansk og dog i Grunden Nordisk Skribent, og hardtad slet intet Andet i Verden, det var mit brændende Ønske, da jeg blev borgerlig myndig, det er saa endnu, da min Pen er blevet myndig under Curator, og i Hoved-Sagen har jeg hidtil naaet mit Ønske, langt bedre end de fleste Mennesker i deres Middel-Alder kan rose sig af; thi min Pen har virkelig gjort mig navnkundig i Norden, og det ei først ved at skrive Kirkens Gjenmæle, der kun gjorde min Modstander navnkundig, fordi jeg var det, og hverken har jeg været stort Andet i Verden end Skribent, ikke heller tegner det til, jeg herefter skal blive det Mindste meer.*
*Derimod tegner det rigtignok til, at jeg ei længere skal naae den anden Deel af mit Ønske: at være Nordisk Skribent i Danmark; thi *Døds-Tegnet* staaer over min Skrift, og derfor har jeg skrevet mit Testament, som det sømmer sig en levende Skribent med Døden for Øine; men immer kommer det mig for, som Alting nu er bagvendt med mig; thi efter Aviserne og Korset ved min Grav skulde jeg jo allerede være død og begravet, og dog har jeg aldrig følt mig saa ordenlig prosaisk lyslevende som nu, saa jeg faaer overlade til mine Læsere at afgjøre, om jeg virkelig lever, eller maaskee kun gaaer igjen.*
*Dog, hvad enten mit Liv eller min Død nu er et Blænd-Værk, saa mindes jeg dog godt, at mit forrige Skribent-Liv var en haard Døds-Kamp, ligefra mit fjerde Aar til mit tyvende, altsaa, hvis Aviserne har Ret, til min Død, og hvis jeg ikke tager feil, til min Seier over den, og, hvad enten jeg er død eller levende, laae der mig ligesom en Steen paa Hjertet, saa jeg kunde ikke være ganske rolig, før jeg fik sagt de Med-Levende, eller, er jeg død, de Efter-Levende, hvorledes jeg, med Døden for Øine, eller, er jeg kun en Aand, paa hiin Side Graven, betragtede min Kamp.*
*Det har jeg nu gjort, skjøndt ikke nær saa klart, som det kunde blevet, naar jeg havde givet mig Stunder, men, naar man skriver paa sit Testament, med Døden for Øine, ja, med Sort paa Hvidt for, at man alt er død og borte, da gaaer det naturligviis en Dansk Skribent, som det gik Jeppe paa Bjerget, han tør dog ikke ret troe sine egne Øine, før han dømmes til Live igjen af den samme Ret, der har dømt ham til Døden, han tænker nødvendig: maaskee føler du dig dog kun levende, enten fordi du ikke er hængt tilgavns, og bliver det da formodenlig snart, eller du kun gaaer igjen, fordi du glemde Noget i Verden, og da slaaer din Time ogsaa snart.*
*Hermed undskylde den velvillige Læser mit Hast-Værk, og de derved indløbne Feil eller Mangler, som jeg, vil Gud, jeg lever, selv skal stræbe at rette, men maa i andet Fald bede min Eftermand, som *executor testamenti* med uindskrænket Fuldmagt, at berigtige!*
*I Øvrigt maa Efter-Slægten afgjøre, om jeg naaede mit Maal: Udødelighedens Tempel, ei det heroventil, thi did gaaer Veien i det Skjulte, men det herneden, som er nødvendig vort jordiske Maal, naar vi føle Mod og Kraft til et Optrin af Kæmpe-Livet for Verdens Øine, hvor saa end Kredsen er skrevet, og hvad saa end Vaabenet kaldes, som var os bekvemt. Kun det veed jeg: mit Liv var aaben, ærlig, aandelig Kamp, min Kreds var Norden, og Pennen var mit Vaaben, min Pen, og ei min Tunge; thi af Natur var Tungen bly og Pennen fri, var Tungen blød og Pennen haard, saa, naar det syndes anderledes, var det kun, fordi de lærde eller laande af hinanden, eller og fordi de øiebliklig rørdes af Lynet, som farer fra Østen til Vesten med skjulte Kræfter og uberegnelige Spor! Sin Skjalde-Pen kan Ingen skjære selv, men kun fordærve, men selv min Skriver-Pen har jeg kun havt paa anden Haand, og naar jeg selv vilde spidse den, saa fik den Tænder og spruttede, saa jeg blev ærgerlig, og smeed den!*
*Christianshavn i Marts 1827.*
**E**r det sandt, hvad man saa tit, og ei sjelden saa bittert, har bebreidet mig, at jeg misbrugde min levende Indbildnings-Kraft, min Magt over Ordet, min Styrke i Modersmaalet, og i det Hele hvad der har gjort mig som Skribent navnkundig i Norden, til at forvirre mine Læseres Tanke-Gang, til at bekæmpe en herlig Oplysning, og fordærve en Smag, der, om den end ikke var den bedste, dog var paa gode Veie: kort sagt, at jeg har kæmpet for det gamle Barbari, for Middel-Alderens Mørke, og for det syttende Aarhundredes aandløse Systemer, og al aandelig Frihed tilintetgjørende Former! Saa maa jeg vel spørge, thi er det sandt, da har jeg nu saa aabenbar stillet mig under Aands-Frihedens og Oplysningens Banner, at jeg selv bør dømme mine Bøger til Baalet, eller dog betragte mine literaire Udtømmelser, som en Lava-Strøm, der, til Lykke, snart blev afkjølet, og som jeg selv maatte arbeide paa at bortskaffe, for, om mueligt, endnu at redde det Jord-Strøg, jeg i min Blindhed ødelagde!
Nei, det er ikke sandt, det kan jeg see, det har alle mine velvillige Læsere følt, det maae selv min Skrifts ivrigste Modstandere, naar de besinde sig, indrømme; thi ikke en eneste af mine Bøger efterlader den Følelse, at Krebs-Gang var Kæmpe-Skridt i mine Øine, og langt mindre er det Total-Indtrykket af min Skrift, saa, naar man paastod det, var det aabenbar kun fordi man ikke troede den uvilkaarlige Følelse af hvad jeg stilede paa, og, under Reflexionen, enten ikke vilde, eller ikke kunde skjelne ret mellem Aand og Udtryk, Materie og Form. At det var Old-Tidens Aander, som jeg ikke blot gjorde Røgelse for, men oplivedes og besjæledes af, det mærkede man, men at Aander aldrig skabe aandløse Former, aldrig oplive dem, der arbeide paa Been-Huse og lovsynge Skygge-Billeder, det oversaae man, skjøndt min Pen i Historien ei skaanede det Mindste af alt Saadant, om det end nok saa alvorlig var indviet til de Aanders Priis, jeg hyldede. Enten maae da hardtad alle De, som hidtil for Alvor bedømde min Bane, have været saa aandløse Naturer, at ei engang de gamle Aanders kraftige Rørelse kunde lære dem, at Aander ei som deres Redskaber forældes, og kan ei døe som Støvets Børn, og kan ei overvindes uden af stærkere, mægtigere Aander, for hvilke de som Fiender maae flye, eller som underdanige Tjenere bøie sig, enten det, eller ogsaa maae de, saavelsom jeg, have vandret i en Dunkelhed, der ei tillod at skjelne skarpt imellem Ven og Fiende, mellem Legeme og Skygge, og under hvilken *de* feilede mest, som kun vilde troe deres egne Øine, de gjorde de fleste Mis-Greb, som vilde gribe Alt med Hænderne!
Det Første har jeg ofte tænkt, til min Plage, men ligesaa tit har jeg ahnet det Sidste, til min Trøst, og seer jeg ret, da ligger her, som i Alt, undtagen i det store Forhold mellem Sandhed og Løgn, det Sande midt imellem Begge.
Visselig, det klæder nutildags ei noget Folk i Verden godt, undtagen, om man vil, Chineserne, at lade deres Naboer høre, de ligge i et aandeligt Chaos; thi deri ligge øiensynlig alle de Folke-Færd, som have taget Deel i Middel-Alderens Gjæring og den ny Tids Dannelse, saa Forskjellen er kun, at Nogle bortødsle deres Kræfter i vilde Kampe, og nedsynke saa, aandelig døde og magtesløse, i det *rædsomme* Chaos, hvor ikke Livs-Aanderne kæmpe om Redskaber, men Døds-Aanderne om deres Offere, men at Andre danne et Chaos, hvorover Skaber-Aanden svæver, og Lyset oprinder, hvori det Fjendtlige efterhaanden afsondres, og det Beslægtede sammenføies, og hvoraf Livet opstiger, vel i dunkle, men dog immer klarere, organiske Skikkelser!
Saa er det, saa maatte det nødvendig være, efter de store Sammen-Blandinger, ei blot af Folke-Stammer, men af Religioner og Literaturer, som har fundet Sted i det nyere Europa, og hvoraf jo vor hele aandelige Tilstand er et Resultat, langt ligere en forvirret, uopløselig Knude, end en udviklet Klarhed, som man i høieste Grad af Blindhed har udraabt den for, uden dog at kunne forklare et eneste af de aandelige Elementer, hvis Virkninger dog vare gyldige Vidner om deres Kraft, og hvis Kraft man dog vel ikke forklarede, ved at udlede den af *Intet,* eller hvad er vel en tom Indbildning Andet, end Vuggen for et indholdsløst Begreb.
Som det nu er med Folkene, saa er det med os Enkelte, som optræde iblandt dem, oprundne af en enkelt eller sammenvoxet Rod, opvoxne mellem stridige Elementer, meer og mindre tiltrukne og tiltalte af de forskjelligste Literaturer, Aander og Syns-Maader, os, der saaledes optræde med Drift og Kraft til at føre Ordet, som det kan føres med Pennen for en Læse-Verden, og det er jo soleklart, at jo letnemmere vi vare, jo mere vi stræbde, at omfatte vor Tids Dannelse, og at tilegne os Alt, hvad der i Menneske-Livet tækkedes os, jo mere vi stræbde derefter, og jo bedre det lykkedes os, des mangfoldigere, men ogsaa dunklere maatte vort Inderste vorde, des umueligere maatte det blive os, at støbe vore Tanker og Følelser i de almindelige Former, og undgik vi den Klippe, hvorpaa Saamange strandede, ved at ville omskabe Grund-Formen for det levende Ord, som Moders-Maalet er, hvad Under, at det ogsaa blev hardtad den eneste Tale-Form, vi ærede, udgydende os deri saa frit, saa rigt og saa mangfoldigt, som vi mægtede!
Fæste vi nu Øie paa Folkene i Europa, da finde vi Ingen, som det timedes at undgaae den store Sammen-Blanding i Middel-Alderens Morgen-Stund, uden Folkene i Norden, der i det Mindste afsondrede langt Mere fra sig ved Udvandring, end de optoge i sig, og derfor slutte vi med Rette, at Grund-Stemningen *der* maa omtrent have samme Eenhed eller Lighed, som Ordets Grund-Form eller Moders-Maalet.
Men er det heraf rimeligt, at Folke-Dannelsen i Norden kan vinde en langt mere organisk og harmonisk Eiendommelighed, end andensteds i Europa, saa er det dog en Opgave, selv gode Hoveder kan være bekjendt at tage Feil ad, naar man betænker, at her sidde vi op imod Verdens Ende, og have ikke blot den samme Mangfoldighed at ordne og adskille, som det Folk, fra hvilket vi nærmest erholdt vor Dannelse, men derhos vor naturlige Eiendommelighed at forlige eller dog at forbinde dermed, og hvem der ved det nittende Aarhundredes Begyndelse indbildte sig, at det var nemt, vidste dog sikkert i Grunden slet ikke, hvad Talen var om.
Hist i Syden levede og virkede, kvad og kæmpede, grublede og skrev, i fordum Tid, de sindrige Græker og de skarpsindige Romere, saalænge til de baade aandelig og borgerlig nedsank i Sophisteriets, Selv-Modsigelsens, Sløvhedens og Trældommens gruelige Chaos, hvor Modet er iiskold Ufølsomhed, Kraften rasende Fortvivlelse, og Viisdommen lumsk Verdens-Klogskab.
I *Øster-Leden* sad fra Arilds-Tid et Gaade-Folk, som, med sin eneste Gud, og sin eneste Bog, var et sært Vidunder, og er det den Dag i Dag, baade fordi den eneste Bog synes at maatte være Resultatet af en boglig Dannelse og en boglig Kunst, som er usporlige, og fordi der fra dette Folk udgik en ny Tro, en mægtig Aand, som ei tilhørde noget Folk, uden det ny, det mageløse Folk, Den selv skabde sig af allehaande Folk og Tunge-Maal. Denne Aand, *Christen-Folkets* Aand, førde Jøde-Bogen med sig, som sit gamle Testament og sit Ords poetiske Forbillede, og sit eiendommelige Ord, der skulde løse Menneske-Gaaden, kaldte den det Ny Testamente, der, sammenføiet med det Gamle, udgjør den forunderlige Bog, som, under Navn af *Bibelen,* endnu, efter sytten, atten Aarhundredes Forløb, er Gjenstanden for dyb Ærbødighed hos mange Folke-Millioner, og det store Tvistens-Æble mellem hele den ny-dannede Verdens Boglærde!
Intet Under, thi den Bog, og Aanden, som bar den fra Jøde-Land til Island, har, uden al Modsigelse, gjort større aandelige Mirakler, end alle Verdens andre Bøger i en Sum, og da den stærkeste Aand nødvendig er den Største, og da den Aand, som ei opsteg af noget Folk, men skabde sig Et til aandeligt Herredom paa Jorden, vel maa kaldes den Guddommelige over alle Andre, Guds egen Aand, saa er det kun sært, at noget Kuld af Bog-Lærde, hvis Dannelse historisk udsprang af Bibelen og skabtes af Christendommens Aand, vil vide af, at denne Aand er ikke deres.
Vi veed imidlertid, der kom et Aarhundrede, det sidst forløbne, da Bibelens og Christendommens Aand blev overalt, i det ny-dannede Europa, hvor Pennen ei var bundet, fornægtet og bespottet netop af dem, hvis Ord er som det aandeligste, saa det Stærkeste: af Digterne, og naturligviis med deres Læse-Verden af Mængden i de saakaldte dannede Stænder!
Saaledes fornægtede og spottede fordum de romerske Digtere deres Fædres Guder og Helligdomme, og med denne Dands og Strænge-Leg paa Randen af det rædsomme Chaos sammenlignede det attende Aarhundredes Digtere selv sædvanlig deres, medens de Lærde jublede over, at have oplevet saa gylden, saa classisk en Tid, som levende gjentog, hvad hidtil kun i døde Mindes-Mærker havde været Gjenstand for det ny-dannede Europas Beundring.
Dog, den Jubel var for rasende, den slaviske Efterligning af et med Skjændsel forgaaet Folks Aandløshed var for plump, til at der skulde findes noget Folk i Europa, som havde fordum en egen Aand, uden at denne, ligesom vaagnende af Døds-Slummer, foer op til Kamp, og kaldte Folket tilbage til Ærbødighed for Aander: for de usynlige Kræfter, som skabe levende Sjæle, en Ærbødighed, der er Mennesket saa naturlig, som Ordet, som det levende Vidnesbyrd om det Usynliges mageløse Kraft og Herlighed.
Ogsaa over Norden tonede Aandens Røst om Støvets Intet i sin drømte Selv-Stændighed, og om det rædsomme Chaos, der gabende oplod sit Svælg for Gude-Spotterne og Aands-Fornægterne, og Skjalden kjende vi jo Alle, som lovsang Nordens Aand, som priste alle Aander, og bøiede sig dybt for Bibelens.
Det hørde ogsaa jeg, hvor jeg sad i en Vraa, hælvten Skjald, og hælvten Bog-Orm, fra Barns-Been fortroelig med Bibel og Historie, og tidlig bekjendt med Nordens Oldskrifter, hvis Kraft og Dristighed, tilligemed den dunkle Dybde i Kvadene og den hjemlige Farve, havde vundet min Tilbøielighed, langt mere end den romerske Kløgt og den græske Klarhed, skjøndt begge Dele, især hos *Cicero* og *Herodot,* havde ei lidet behaget mig. Blandt de Tydske Skribenter var *Schiller* og *Fichte* mine Heroer, *Goethe* og *Schelling* mine Gaader, og nu tør jeg mene, at var der nogen Kraft i mit Ord, og tydede det stadig hen paa Bibelens, Historiens, og Nordens Aand, da maatte min Skrift være det formløseste og uordenligste Chaos, der findes kan, hvor Aander svæve, saa kunde det dog trøstig møde hvert modsat Ord for Historiens Dom-Stol, og sige rolig: jeg kæmpede ærlig i den reformatoriske Retning, som var den bedste i min Tid, og aabenbar den Eneste, der muelig kunde frelse Nordens Folke-Stammer fra den sorte Død, der truede alle Europas ny-dannede Folk, og en dunkel Redning var dog vel ogsaa i det nittende Aarhundrede bedre end en klar Undergang! Dog, ikke blot theoretisk, men især practisk maa mit Ord, saavidt det var levende, kunne forsvare sig selv, indtil der maatte kundgjøre sig en Aand, som tiltalde Nordens Indbyggere *stærkere* end Bibelens og Nordens Aander; thi det er nu engang for Alle den uforanderlige Grund-Lov i Aandens Rige, at *der* gjælder den Stærkeres Ret, som der staaer i Bibelen, at naar den Stærke vogter sit Palads, da boer han med Fred, til der kommer en Stærkere, og afvæbner ham; og som det var Skik i Kong *Rolvs* Borge-Stue, at hvem der ikke vilde sidde nederst, maatte prøve, hvormange af Høibords-Kæmperne han kunde lette i Sædet! Selv vi smaabitte Læsere fra forrige Aarhundrede behøve ikke meer historisk Kundskab end den, vi fik af Døgn-Bladene, for at vide, hvorlidt man enten med borgerlige Vaaben, latinske Disputatser, eller sprænglærde Volumina, kan udrette det Mindste selv imod Gaard-Nisserne i Aandens Verden, som føre det levende Ord; og, har derfor en Skjalde-Pen først banet sig Vei i en Læse-Verden, da behøvede den ikke engang at have to saadanne Aander, som Bibelens og Nordens, til sine Formyndere, for at være sikker paa, den stikkes ikke ud af hundrede Professor-Penne, undtagen i de Auditorier, den aldrig gjæster! Var det end derfor gaaet baade *Ingemann* og mig, som det, desværre, gik *Mærkes-Manden* i vor Fylking, at vi i Manddoms-Aarene havde angret vor Ungdoms Bedrifter, saa maatte vore Skjalde-Penne, der i Grunden gjøre Eet, dog finde deres Over-Mænd i Nordens Læse-Verden, før *det* kunde seire, som de bøde Spidsen! Havde derfor end Skolemester og hans Else havt Ret til at lade os høre, vi havde Dannelse, da vi gik fra dem: intellectuel og moralsk Dannelse, og klar Oplysning, som vi selv, med barbarisk Grusomhed, hjalp de forbistrede gamle Land-Vætter, Bjerg-Mænd og Skov-Trolde, som var uforskammede nok til at leve op igjen, hjalp dem, at forstyrre og fordunkle; da vilde det vist nok være sørgeligt; men havde Man ikke Andet at sætte derimod end Fornuft-Grunde fra Schnöpfenthal og Riim fra Ravne-Krog, saa maatte dog alle Historiens Mærker slaae feil, om ikke Barbariet ligefuldt tog Overhaand i Norden.
Dog, dette kun i Forbigaaende, thi jeg vil hverken beskylde Adam eller Eva for at have lignet mig i Formløshed, og heller ikke nægte, at min Pen kunde være meget at laste, skjøndt den havde Grundtræk tilfælles med de Bedste; thi dertil er den kjendelig nok fra alle dem, den i Frugtbarhed kappedes med.
At nu hælvten Skjald og hælvten Bog-Orm maa i det Hele udgjøre en Skribent, som har ondt ved at finde det Kar, hvori hans levende og døde Elementer kan sammengjære og efterhaanden ordne og udvikle sig, det seer man let, og den nordiske Literatur er ikke den Eneste, der har et saadant Phænomen, som lader sig ret godt historisk forklare, at sige, naar man kjender det tilsvarende Folks Historie, og har Øie for de Love, Menneske-Naturen selv i de frieste Forbindelser og besynderligste Blandinger ufravigelig følger; men, saavidt jeg veed, har slige Skribenter andensteds aldrig været de Høilærde til Forargelse, som om det var Bog-Ormenes Ære for nær at sidde til Bords med Dronningen i Vingolf, og endnu mindre faldt det udenlands Professorerne ind, at saadanne Skribenter, som netop idelig spillede paa Kundskaber, man maatte søge hos de Lærde, at de bragde Lærdom i Van-Rygte hos deres Læsere, fordi de skjemtede lidt med den Selv-Noksomhed og Pukken paa Selvstændighed, man mindst skulde vente at finde hos Bog-Orme, og finder dog Noget af, selv hos dem, der er halve Poeter. Men deels er dette ei saa ganske nyt i Danmark, og deels vilde Sligt neppe sat enten de Høilærde eller mig graa Haar i Hovedet, hvis jeg ikke ligesaa vel havde været Præst og Patriot med Liv og Sjæl, som jeg var blandet Skribent!
Her vil jeg skrifte ærlig, skjøndt jeg nok veed, de Høilærde gad ligesaa lidt hørt mine Skriftemaal, som mine Prædikener; men, efter mine Tanker, klæder Aabenhjertighed dog alle Døende godt, og de levende Skribenter, hvor Talen er om deres Pen, endnu bedre, og jeg bekjender desaarsag for det Første, at baade Skribenten og hans Læsere maatte ønske, at Skjalden tit havde slaaet Bog-Ormen over Fingrene, istedenfor at laane ham Pennen til at indflikke sine kløgtige Anmærkninger i Texten. Dog, da jeg derved baade har skræmmet endeel Læsere fra mig, og kjedet Endeel af de Bedste, tør jeg vel for denne Synd vente fuldkommen Afløsning af min Pens Uvenner, om end Døden ei tillader mig at gjøre Bod. Min anden Synd er større, og udsprang øiensynlig af hvad min haardeste Recensent kaldte indsigtsløs Begeistring, hvad vel er daarlig dansk, og hvis det er en Lyde, vel maa kaldes Skjalde-Lyden, men som nok skulde betegne den Taage, der alt imellem var for mine Øjne, saa jeg ikke blot forvexlede min Skrifts Factorer med hinanden, men ogsaa med mig selv. Sligt reiser sig naturligviis ikke af Begeistringens Styrke, men af den menneskelige Skrøbelighed, som man aldrig har villet tilgive mig, enten fordi jeg virkelig var den eneste Mand af Støv mellem lutter rene Aander, eller fordi den vidnede om, hvad man nødig vilde troe, at Mennesket behøver, for at blive lydesløst, langt mere end den gode Villie, man sædvanlig strax indrømmede mig. Hermed vil jeg da ingenlunde undskylde min Forseelse, som i mine Tanker mest bestaaer deri, at jeg, fra min Dimis-Prædikens Dage, tit drømde mig paa Prædikestolen, naar jeg var længst derfra, hvad let kan hændes en Præst lysvaagen, naar det kun i Drømme undes ham at være det, men som Skribenten, med et klart Over-Blik af de aandelige Forhold, dog aldrig vilde lade sig mærke med, uden naar han laande Præsten sin Pen til Prædiken-Studier, Bibel-Krøniker, og deslige, saa, hvis mine Recensenter har oplyst mig om, hvori Feilen egenlig stak, uden at jeg rettede mig derefter, da skylder jeg dem at staae aabenbar Skrifte for den nordiske Læse-Verden; men var mine Recensenter i Grunden slet ikke klogere end jeg, men lastede kun Alt, hvad de ikke kunde lide, hvor det saa end stod, og gav gode Bøger slemme Øge-Navne for enkelte Misgrebs Skyld, der hørde meget til at undgaae; da kunde man snart troe, det kun var Skjelmeri med det aabenbare Skriftemaal, som en beskeden Form for en stolt Anti-Kritik; men skjøndt der kan være Noget i, er det dog ikke Alt. Mine Recensenter og jeg er nemlig vant til at skaane hinanden for de sædvanlige Complimenter, saa blot for at sige dem et Par Ord, gjør jeg ingen Omsvøb; men Aanderne, som drev mig, Sagen jeg talde, Pennen jeg førde, og Læserne jeg unødvendig stødte, dem skylder jeg saa god en historisk Undskyldning, som jeg har, ei for at synes reen, men for at forekomme videre Ulæmpe.
At jeg havde Lov til baade at være en gammeldags Christen, og en theologisk Discipel af *Morten Luther,* havde ikke alene i Norden borgerlig, men i hele Verden, paa eget Ansvar, saavel videnskabelig som moralsk Lov dertil, det haaber jeg, alle mine Læsere indrømme mig; thi de tolerante Theologer, der slet ikke kan taale, man i Tro og Theologi er enten mere gammeldags eller mere nymodens end de selv, de er formodenlig kloge nok til kun at læse deres egne Prædikener. At jeg fremdeles, som boglærd Christen, og dansk Stats-Præst, havde baade moralsk og borgerligt Kald til, baade med Mund og Pen, at bestride dem, der paastod, at man *Anno Christi 1800, et quod excurrit,* kunde, med lærde Hielpe-Midler, selv *udmidle* (ausmitteln) en anderledes ægte Christendom end den fra *Anno* Eet, samt at den sig selv gjendrivende Theologi var baade reen-bibelsk og ret philosophisk, det lader jeg mig ei engang ved Rettergang aftrætte, skjøndt jeg gjerne tilstaaer, det er tungt, at saadanne Griller skal trænge til anden Modsigelse end deres egen. Det Sidste har imidlertid sin Grund i den samme gamle Feiltagelse, hvoraf min boglige Forseelse er udsprunget, og skjøndt jeg, saavel i Kirkens Gjenmæle, som især i Theologisk Maanedsskrift, har stræbt at oplyse Feiltagelsen, og gjort Bod for min Deelagtighed deri, saa tør jeg dog ikke stole paa, at det er saa bekjendt, som jeg ønsker, og som jeg haaber det her kan blive.
At der i det ny Europas Historie er en mærkelig Begivenhed, som kaldes Reformationen, og at den har havt overordenlig Indflydelse ei blot paa Nordens Forhold til Paven i Rom, hans Cardinal-Biskopper og Cardinal-Synder, men paa hele vor Dannelse i alle Stænder og Forhold, det tør jeg saameget dristigere antage for bekjendt, hvor dette læses, som jeg i mine historiske Bøger har udregnet Aarene meget bedre fra Reformationen, end fra Verdens Skabelse, og oplyst Skaber-Elementet deri, eller dens poetiske Bestand-Deel, bedre, end de Høilærde i Kirke-Historien oplyste mig derom. At jeg imidlertid har været partisk for Reformationen, især den evangelisk-lutherske, det har jeg først nyelig opdaget, og skjøndt mine Recensenter har sagt mig det bittert nok for længe siden, vil jeg dog haabe, mine Læsere har fundet deres Oplysning om, hvori Feilen stak, ligesaa urimelig som jeg; thi de veed nok, hvorlangt jeg har været fra at bryde Staven enten over Nordens eller Sydens Middel-Alder, som et Chaos af idel Barbari, Hedenskab, Munke-List, Sværmeri og Fanatisme, og poetiske Læsere kan umuelig regne det for Smaa-Ting, at *Morten Luther* havde den poetiske Aand, som jeg naturligviis ikke vilde savnet hos *Zwingel* og *Calvin,* ifald jeg havde fundet den hos dem. Det er altsaa en for længe siden afgjort Sag mellem mig og mine rette Læsere, at hvor vi høre *Aanders* Røst, det være sig fra Pavedommet eller Hedenskabet, der lytte vi, og afgjøre for Resten med os selv, om vi kan svare venlig eller fiendtlig, og at f. Ex. *Shakspear,* som hørde, jeg veed ikke selv, til hvilket Kirke-Sogn, er Mester-Skjalden i det ny Europa, som ikke blot Skjaldene, men ogsaa Bog-Ormene skal læres til at respectere, om de ellers vil have synderlig Respekt i Norden. For Total-Indtrykket af min Skrift er jeg derfor slet ikke bange, og de Læsere, som det mishager, har taget meget mere feil, da de læste mine Bøger, end jeg, da jeg skrev dem; men netop fordi jeg sædvanlig skrev i en Sum, skrev helst korte Begreb af min egen lille Verdens-Krønike, netop derfor er jeg sikkert læst langt mere stykkeviis, end nogen anden dansk Skribent, og ligesom det vist har skaffet mig Part i mange Læsere, jeg mindst ventede, har det vist ogsaa skildt mig ved Endeel, jeg gjorde sikker Regning paa.
Sagen er kortelig denne, at da Christendommens Aand udgik i Ørken, at kalde Barbarerne til Omvendelse og Tro, og at omskabe Ørken til en frugtbar Mark, med Libanons Herlighed, med Carmels og Sarons Prydelse, hvad unægtelig er en smuk poetisk Beskrivelse paa Christendommens historiske Virkninger i det ny Europa, hvad enten saa den gamle ebraiske Seer saae det, eller ikke; dengang havde man, desværre, allerede saa omtrent skrevet Christen-Folkets Historie i Glemme-Bogen, eller bildte sig dog ind, at den Aand, der skabde sig sit Folk af alle Andre, og havde overalt den Stærkeres Ret, han maatte naturligviis ogsaa blive alle Folks Aand, naar man kun bortryddede de udvortes Hindringer, nemlig Afguds-Husene og de trodsige Afguds-Dyrkere. At Sligt kunde lykkes saa godt, som det lykkedes, er vist nok et Vidunder, som giør Christendommens Aand udødelig Ære, men, alt Andet tilsidesat, kan man nok begribe, at der saavel i Stor-Britannien, som fra Donau til Vardø-Huus, baade var Mange, som, naar de havde Kiødet, kun brød sig lidt om Aanden, og derhos Endeel, som vel lod de gamle Gude-Navne og Tempel-Skikke gaae ad Glemme, men holdt dog fast ved deres naturlige Grund-Begreb om Forholdet mellem Aand og Støv, mellem Gud og Menneske, hvor slet det saa end rimede sig med de christelige Forestillinger. Dette gik saameget desbedre an, som Neophyterne sædvanlig hverken kunde læse eller skrive, kunde endnu mindre Latin, og var meget maadelige Philosopher, medens paa den anden Side Missionairerne tit bar sig ad med at samle Kirke-Giængere, som man nu ogsaa tit samler Bøger til Bibliotheker, gjorde Ceremonierne til Hoved-Sagen, og gav i det Mindste to Skyts-Helgene for hver Gud. Desuagtet maa man dog ikke, som Skik har været, over det meget baade Latterlige og Sørgelige, som Historien ved denne Leilighed melder, glemme, hvad sandt er, at Middel-Alderens Munke dog i Grunden forstod meget bedre at udbrede Christendommen og omvende Hedninger, end vore Missionairer enten i Ostindien eller Grønland; thi at tale om Christendom med Barbarer, som Mesteren talde med jødiske Skrift-Kloge, eller Apostelen med Philosopherne i Athenen, røber i det Mindste stor Mangel paa Menneske-Kundskab, og en meget overfladelig Skrift-Klogskab, da baade Aanden og Ordet raader os at syre Meget med Lidet, at bænke Giæsterne, før vi syne dem, og at fange Fiskene, før vi skille dem ad.
Middel-Alderens kirkelige *Grund-Feil,* som endnu er vor Arve-Synd, bestod da deri, at der ikke var to aabne Dørre paa Kirken, men at hvem der lod sig lokke derind, om det end siden angrede ham, dog skulde blive der til sin Død, og havde kun i Døden frit Valg mellem Kirke-Gaarden og Galge-Bakken. Herved skabtes det Chaos, hvormed vi endnu maa drages; thi da Christendommens Aand virkelig indtog Mange, og skaber altid Lys i sit Rige, saa var det nødvendigt, at de tvungne Bekjendere af al Magt forfalskede Christendommen efter deres egne aandelige Drømme og kiødelige Lyster, og at de Troende protesterede, hvorved der opkom en fiendtlig Giæring, som maatte føre til en voldsom Skilsmisse, da man ei med Læmpe vilde hæve, hvad man med Magt havde skabt.
En saadan Skilsmisse var Reformationen, hvorved Folke-Stammerne i Masse adskildte sig efter deres Total-Forhold saavel til Aand i det Hele, som til Bibelens i Særdeleshed, og det skadede slet ikke, at Konger og Fyrster, som det efter Omstændighederne var nødvendigt, tog virksom Deel deri; men, skiøndt der allerede var meget vundet derved, at hvert Folk satte sig i et frit Forhold til den christelige Aand og Kirke, saa maatte dog denne Bestemmelse efter Massen, hvori physisk Magt var Middel-Punkten, medføre megen Ulæmpe, hvor Massen selv, som overalt udenfor Norden, var en giærende Blanding af fiendtlige Stammer, som det kraftige Ord, der udbredtes med evangelisk Frihed og tit med stormende Fremfusenhed, satte paa Ny i Bevægelse. Man har længe nok forundret sig over de mange saakaldte Religions-Krige, thi man skulde heller forundre sig over, at de blev saa faa, hvor Aands-Kræfternes Fornyelse baade kundgjorde og styrkede den gamle Tvedragt, hvor den physiske Magt vilde beherske Aanden, og hvor man heller med Staal-Handsker vilde tage, end med Livet kiøbe den Frihed, Ordet hjemlede. Sandelig, havde under disse Omstændigheder Folke-Aanderne vaagnet og taget Parti, da vilde vi havt en Række af Revolutioner, hvor vi nu kun spore Giæringer; men vi see nu ogsaa, det skulde og det kunde ikke skee: videnskabelig maatte Grav-Kamrene oplukkes, oplyses og randsages, før man uforvarende, som i Øster-Ledens Æventyr, kom til at løslade de skrinlagte Aander.
Selv hos det ny Europas meest poetiske Folke-Stamme, hos Angel-Sachserne, viste Folke-Aanden sig kun paa Skue-Pladsen, og forevigede der mere sin sidste Herolds end sine Bedrifters Minde; kun i det Lutherske Sogn blev Poesien kirkelig, og selv i Norden kun folkelig som Menighedens Omkvæd til Moses-Drapen ved det røde Hav, hvad man vel maa kalde Luthers Kvad om den underlige Kamp og Seier, den store Udfrielse af Pavedømmets Chaos, som han, vist ligesaa philosophisk rigtig som poetisk dristig, sammenlignede med Israels berømte Udgang af Ægypten. Det nytter ei at dølge, at den følgende Tid kun altfor meget ligner Vandringen i Ørken, men dog har Norden, i Sammenligning med Tydskland, noget saa venligt, uskyldigt, paradisisk i sit Udseende, at man fristes til at troe, der ere de lyksalige Øer, hvor Luthers Aand hensvævede, medens man i Wittenberg trættedes om hans Ord; og hvor den mæglede et stille Forlig mellem Aand og Bogstav, som imellem Mund og Pen, og da nu heller ingensteds den kirkelige og borgerlige Enighed oprandt saa naturlig, og forstyrredes saa lidt, som i Danmark og Norge, hvad Under, at Skjalden i Kirken, selv midt under den øiensynligste Splid, og trods al Rimelighed, drømde patriotiske Drømme om en fuldstændig Gienfødelse af det gamle Tvilling-Liv i Norden, kun med det meer omfattende Blik og den dybere Rodfæstelse, som det gamle Nordens Opdagelse, og Videnskabeligheds Fremskridt, gjorde baade muelig og ønskelig!
Nei, intet Under, høist naturligt! og selv Bog-Ormen, der nu engang var sammenvoxet Tvilling med Skjalden, vil en klogere Efterslægt slet ikke bebreide, hvad han ei kunde lade; men Talen er her om en Skribent, som vilde og som burde kraftig bidrage til, at der oprandt en paa aandelige Ting klogere Efter-Slægt, og han maa vel føle Kald til at være sin egen Recensent, da han endnu Ingen har fundet, som lige partisk for Skribenten og for den nordiske Læse-Verden gav dem begge Ret, hver paa sin Maade: Skribenten Ret til, imellem, over sin Yndlings-Materie at glemme sine Læseres Tarv, og dem den tilsvarende Ret til at overspringe hvad der var Stød paa *deres* Kirke-Vei. At behandle Tro med Ligegyldighed, kan intet Menneske, som selv har nogen; det er et ulykkeligt Folk og en fortvivlet Skjald, som ingen har, og det er en foragtelig Præst, som enten ikke selv troer hvad han forkynder, eller dog ei tør være det bekjendt for hele Verden; saa de Læsere, der ei kan lide Bøger af en Skribent, fordi han siger dem, det er ikke menneskeligt, men dyrisk, at glemme Himlen over Jorden, værre end dyrisk at trodse og bespotte Livet og Lyset i det dunkle Dyb, som er deres urandsagelige Kilde, eller fordi han siger dem, at han hørde Dage tale med Dage og Nætter forkynde hinanden Vidskab om Helte-Aanden med Kors-Banneret og Bibel-Staven, de Læsere maa en Skribent som jeg, lade søge deres Lyst, hvor de finde deres Mand. Men denne Frihed skal Skribenten unde dem ei blot som Læsere, men og som Borgere, og føler han sig besjælet af Folke-Aanden, da skal han, som dens Tals-Mand, huske, at han har en anden Læse-Verden for sig, end i sin præstelige Skrift, og at hvad der ei som Menneske kan være ham ligegyldigt: hvorledes nemlig hans Med-Mennesker opfatte Aandens Væsen og udlægge Aande-Sproget i deres Inderste, det er ham som Skribent uvedkommende, thi er selv det mindste Glimt af aandeligt Samfund og Tanke-Gang baade borgerlig og boglig, og i det Hele timelig, Vinding, saa skal det altid her være hans Løsen: hver nyde som han nemmer, da Ingen skeer Uskiel! Dette har ogsaa virkelig været min Grund-Sætning, som hele min Skribent-Bane, overskuet, klarlig viser; men hvem der efter en saa aandløs Tid, som den sidst forbigangne, føler sig drevet til at vove en Dyst for Aanden, om Riget og Æren, maa ikke regne paa, hos sine Læsere sædvanlig at finde det aandelige Over-Blik, han finder hos sig selv, end sige det han fattes. Ei kan jeg være haard nok til at kræve af mig selv, hvad jeg aldrig har krævet af Andre: Klarhed i Dunkelhedens Alder, og Modenhed i Vaaren, og seer jeg ret paa mine første Bøger, da stod jeg netop Fare for at blive klar og klog for tidlig, og kiender jeg noget til mig selv, da var det kun ædel, kraftig, aandelig Modsigelse jeg fattedes, for at undgaae eller rette mine Misgreb; thi med alle mine Feil har jeg aldrig havt den, at være blind for mine Feil, naar man viste mig dem; men, efter min Bygning, kunde jeg tidligere blevet min egen Recensent, hvad jeg hidtil kun har fusket paa at være, og at jeg ikke blev det, er den Feil jeg angrer, har, mener jeg, bødet tilstrækkelig for, og stræber nu at rette, om ei til Gavn for mine Bøger, saa dog for min *Efter-Mand,* altsaa for den Aand og for den Sag jeg, ikke sjelden ubehændig, men heller ikke sjelden kraftig, og altid ærlig, velvillig og frisindet, som skarp og fritalende, har kæmpet for.
Har jeg vel taget Feil deri, at Mestere, Svende og Drenge i *boglige Konster* vel derved kan skjule Aandløshed for sig selv og hinanden, men aldrig skabe nogen Aand, som det levende og levendegiørende Princip for Lærd og Læg; eller har jeg Uret i, at Folkene maae blive som døde Sild eller som uvane Dyr, og selv boglig Konst tabe sin Anseelse og gaae til Grunde, hvis der ei kan raades Bod paa den Aandløshed, der i de sidste Aarhundreder forvandlede hardtad alle Borger-Samfund, selv de naturligste, til tvungne Sam-Lag, hvori alt Fælledsskab kun var til Byrde, ei til Trøst, mens det i det Høieste var Venne-Kredsene, som gierne tænkde sig forenede i Lyst og Nød!
Nu vel! hvem det er til Forargelse, at denne soleklare, ufortielige Sandhed ogsaa i Norden er blevet høirøstet, han bestride den, men rose sig ei af Seiren, før den er vundet!
Var det Sværmeri, naar jeg paastod, at en dunkel, aandelig Følelse af en Eenhed i Mangfoldigheden, til Trøst, til Ære og Fryd for hver Medlem af Samfundet, der har Sind til godvillig at dele Byrden, og, i Nødsfald, at glemme sin Enkelthed over Sammenhængen med det Hele, at denne dunkle, aandelige Følelse har skabt ethvert Folke-Liv, ethvert borgerligt Levnets-Løb, som er værdt at nævne og beskrive; at uden denne Følelse er selv den klareste Indsigt i Samfundets organiske Sammenhæng død og magtesløs, og at om den end ikke var det, kan den dog umuelig giennemtrænge Massen! Eller var kanskee det Sværmeri, at jeg ansaae det for Nordens store Lykke at have et daadfuldt Folke-Liv fra den dunkle Old-Tid, hvori alle Slægter og alle Folke-Delene sammensmelte, og at have det beskrevet fra Middel-Alderen af Skribenter, som den samme dunkle Følelse begeistrede for Folke-Heltene og Folke-Daaden! Eller var endelig det Sværmeri, at jeg gruede for det Svælg, der selv i Norden var med Pennen gravet mellem Øret og Tungen, mellem Folket og dets Lærere, ja selv mellem Folket og Skjalden, mellem Skoven og Fuglen, saa der var intet Haab om Fornyelse og om Fortsættelse af Folke-Livet i Aanden, dersom Pennen ei kunde skiæres saaledes efter Folke-Tungen, at Skrift dog for de Livligste blev som et stammende Mæle af den gamle Folke-Aand, til hvis Særheder man vel maatte vænne sig for Indholdens Skyld, og var det Daarskab at jeg slog mig fra Verden, fra min egenlige Læse-Verden, for, om mueligt, at giøre en god Begyndelse paa den store Kiærligheds-Gierning, som de Bog-Lærde ei mindre af Egen-Kiærlighed end af Omhug for Folket og Staten, maatte inderlig ønske, kunde lykkes langt over Forventning! Var det Daarskab, da maa det dog vel kun have været saa, fordi jeg derved maaskee vovede meer end jeg burde, tilsatte meer end jeg havde; thi har man af mageløs Blindhed kaldt min Krønike-Stil for plump og bondeagtig, og erklæret det for dens Hoved-Feil, saa maa dog formodenlig Arbeidet være lykkedes langt bedre, end man i det nittende Aarhundrede kunde ventet; thi at skrive nogenlunde pirrende og flydende, for de Læsere, som have Udvikling og Sprog-Dannelse tilfælleds med os, det er dog nuomstunder vel intet Hexerie, og kunde Menig-Mand været dermed tjent, fristedes jeg dog vel neppe meer end andre Skribenter til at lære Dansk i Kroer og i Borgestuer!
Deri feilede jeg da sikkerlig ikke, at jeg fandt en Bro nødvendig over Aaen, som en Thor maaskee kan gjennemvade, men alle Smaa-Folk drukne i, en Bro, hvor Tunge og Pen, hvor Folket og de Bog-Lærde kan *mødes,* lære at forstaae og agte hinanden, at jeg fandt en saadan Bro nødvendig, og lagde dristig Haand paa Værket, uagtet netop jeg og mine Lige, med den gammeldags Tro og det velbekjendte Bibel-Sprog, trængde mindst dertil, trængde kun dertil, forsaavidt vi satte nogen Priis paa det aandelige Borger-Samfund med Andre end vore Troes-Forvandte og Kirke-Gjængere, paa aandsudviklende Vexel-Virkning selv med Andre i Norden end vore Med-Borgere!
Jeg feilede ikke heri, og de Boglærdes Modbydelighed for Folke-Bøgerne vil, hvis den varer, hævne sig grusomt netop paa det Parti, som var mig meest imod; thi er det ikke en følgelig Sag, at mit Publikums Børn og mit Barn-Publikum vil, inden de veed det, vinde en Styrke i Nordens Old-Krønike og i Modersmaalet, som giver Folket i deres Haand, medens de Sprænglærde fnyse og belees! Hvem kan afvende det, naar de selv ikke vil, hvem Faren truer, naar de der vil agtes af Folket og virke aandelig paa dem, ei vil lære at respectere Folke-Aanden og Modersmaalet, ligesaavel i Vadmels-Koften, og paa Blaargarns-Tungen, som hvor de slide Fløiel og Silke, ei lære at forstaae, at Bog-Sproget i sin Udvikling, som jeg dog vel ikke har stræbt at hemme, er paa vilde Veie, og skrider kun frem med Dødning-Been til Konst-Barbariets tomme Ørk, saasnart det løsriver sig fra sin levende Rod i Moders-Maalet!
Hvori feilede jeg da? Naturligviis deri, at jeg ikke saaledes tog Bladet fra Munden for mange Aar siden, og sagde reent ud, hvad jeg vel baade tidsnok og tidt nok, maaskee baade for tidt og for tidlig, slog paa, men immer selv svækkede og fordunklede ved at fortælle mine Præste-Drømme, om Miraklerne der skulde skee ved min Grav, naar mine Been kom til at hvile paa Landsby-Kirkegaarden hos mine Fædres! Vist nok skulde kloge Folk seet, hvad end ikke jeg var blind for, at naar jeg vilde gjort *Præste-Brug* af min Fortroelighed med Nordens Aand og af min Styrke i Moders-Maalet, da skulde jeg ikke plaget mig selv med at omskabe de gamle Krøniker til maadelige Folke-Bøger, men forlystet mig med at skrive nye Krøniker paa fri Haand, som i det Mindste kunde blevet ti Gange saa livlige, og vilde neppe trængt til de Bog-Lærdes Anbefaling; det skulde kloge Folk seet, og naar de ikke vilde agtet min Selv-Fornægtelse, dog smiilt ad Drømmene, hvormed jeg søgde deels at trøste mig over det i Længden dræbende Arbeide, deels at retfærdiggjøre det i Præstens Øine; men har jeg sagt de Danske Boglærde saa til, at de var endnu mere kortsynede i slige Ting end jeg, saa skulde jeg ogsaa husket det, og ei kyst dem fra de uskyldige Krøniker, der tjener bedst hvem der forstaaer at bruge dem, han være Christen eller Hedning, Lærd eller Læg, og bør virkelig, for Øieblikket, kjendes og udbredes af alle Boglærde, i det Mindste hos os, som vil have Deel i den Bog-Reformation, der nødvendig maa lykkes i Norden, eller som, hvis den mislykkedes, tilintetgjorde de Boglærdes sidste, rimelige Haab: af Folket at opdrage sig en Læse-Verden, der kan skatte og bære dem. Jeg veed det nok, at de Boglærde næsten allevegne har sat sig i Hovedet, at det er constitutionelle Forfatninger, som skal forlige dem med Folket, og begeistre Folket for Staten, men det nittende Aarhundredes borgerlige Farcer maae dog vel oplade de Øine, der lukkede sig for det Attendes Tragoedier, og vise de Boglærde, om ikke Andet, saa dog det, at de er saa omtrent tilovers, hvor Generaler, Kjøbmænd, Læger, Procuratorer og Jord-Drotter constituere Folket, aldeles tilovers der, naar Kirke-Baandet mellem lærd Mands Tunge og læg Mands Øre er sønderrevet, Aviser og Politi-Venner Folke-Literaturen.
Det vil jeg da haabe, at man herefter undtager Folke-Krønikerne, for spage til at bestride Andet end den Folke-Dorskhed og Selv-Forglemmelse, der er en fælles Undergang, undtager dem fra det skriftlige Chaos, hvormed jeg skal have oversvømmet Marken, og at man selv i Norge heller skjærer Fortaler og Titel-Blade af, som jeg selv kunde have Lyst til, end man forholder Menig-Mand mellem Fjeldene, hvad umuelig kan være dem saa fremmed som det sædvanlige Bog-Sprog, og vil bestemt more deres Børn, naar de faae Lov at springe over hvad der kjeder dem, og hvem vil forbyde de velsignede smaa Recensenter at følge deres Lyst i Folke-Krøniken!
Og nu mit Chaos, som man kalder det, hvad er vel deri, hvad er der vel i min Nordiske Mythologi, Optrinene af Kæmpe-Livet, de korte Begreb af Verdens-Krøniken, Roeskilde-Rim, Kvædlingerne, Nyaars-Gaverne og Bjovulfs-Drape, hvad er der vel, som strider mod Andet, end mod det Aandløse og Anti-Nordiske; hvad findes ellers Stridende, uden min ilde stædte Theologi, og min overdrevne Danskhed, som dog indtager saa lidet Rum, og har saa liden Deel i Sammenhængen, at det neppe støder Andre, end dem det netop aldrig maatte støde: dem der i udenlandske og i fremfarne Tiders Bøger dog vel maa have vant sig til at skjelne mellem Skribenten og hans gjennemstikkende Personlighed, skjelne meer derimellem, jo mere overveiende det poetiske eller historiske Element er i Bogen, hvorfra intet *divus Augustus,* intet *o dii* og *ave Maria!* maa kunne skræmme en Læser, som har lært, det er kun figurlig talt Bogstaven slaaer ihjel!
Men skaber da ikke Bibelens, Historiens og Nordens Aander, som jeg skifteviis tjener og forvirret sammenblander, skaber ikke de, under Bærsærke-Gangen imod alle sædvanlige Former, et grueligt Chaos, for hvilket man i det Mindste maa advare den boglærde Ungdom, der kunde lade sig overvælde af Kraften, henrive af Dristigheden, nedlokke i det dunkle Dyb, paa hvis Rand man svimler, og i hvis Svælg man forgaaer!
Nu! Unger-Svende i Norden! som holdtes til Bogen, og føle Lyst til noget Bedre end at blive rige paa Støv, og fede af Kjød, føle Gnisten i eder, hvorved Hjertet gløder og Kinderne blusse for Andet end Piger og Viin, føle, at ogsaa i eder er Mennesket en Gaade, til hvis Løsning det er værdt at hellige sin Part i Livet; med eder, hvis Manddom skal, i en af de vigtigste Menneske-Aldere Solen beskinnede, enten gjøre Nordens Aand og eder selv uslukkelig Skam eller ogsaa udødelig Ære; jeg har et Ord, et Alvors-Ord, at tale med eder, før jeg tier, et Ord fra Aanden, som drev mig, et Ord at tale ei i Løn men i Lys, som min Færd har været fra det Første, skal blive til det Sidste, og høre mig, det skal I, saa sandt mit Fugle-Navn har nogensinde rystet sine Penne-Vinger over Svane-Vænget, saa det klang som Kvad i Nordens Øre! For eders Skole-Mesteres Øren vil jeg tiltale eder, og satte de mine Skrifter paa deres *index librorum prohibitorum,* saa lad dem nu sætte deres Ord imod mit, og bevise, at de blev stærkere, at de blev klogere, at de blev klarere ved deres stille Granskning, end jeg ved min Gjæring, som I kan see, jeg slap dog fra med Livet, og som jeg ikke har konstig afbildet, men ladet saa varm, saa fuldstændig og levende, som jeg det kunde, udstrømme paa Papiret, for derfra at indstrømme i beslægtede Naturer, og vække den levende Kamp, uden hvilken vi er Dødens Trælle, uden hvilken vi see aldrig den guldtakte Gimle, see aldrig den levende Klarhed, som overstraaler Fuldkommenheds-Landet, og vindes kun herneden, som Bruden er vundet, naar hun livsalig indsmiler Haabet i Beilerens Hjerte! En Mand er jeg blevet, ringe tilvisse, hvad man kalder slet ingen Ting, men dog en Mand, som ei vilde bytte med Nogen af Jorde-Rigs Konger! Skribent er jeg blevet, vistnok ei af de forgudede, og skal, som det synes, nu slutte min Bane, da jeg netop havde vundet Klarhed til at fortsætte og fuldende den, men en Skribent, som ogsaa derover veed at berolige sig, seer sig tilbage, seer sine Feil, retter dem gjerne, men smiler dog kun over dem, og over de Øine, som saae ikke Andet, er egenlig kun bange for, at hans Skrift skal gjøre ham alt for navnkundig paa Nordens Bekostning: at den skal ingen Sønner avle, ingen Kæmper vække, som fordunkler ham! See, det var mit Ønske i Ungdoms-Dagene, at kunne i Livets Middel-Alder staae saaledes med klaret Blik over mig selv og Menneske-Banen, uden at have tabt min Lyst til Idealerne som vinkede, uden at angre mine Offere, uden at begræde Aarene som randt, eller Kræfterne, jeg kun gjenfandt i mine Værker, hvor dette Ønske lever, som gik i Arv hos lyse Hoveder i Norden, hvad Virke-Kreds der saa end kaldte dem, der veed jeg ogsaa, Ynglingen staaer stille, naar han tiltales med en Pen, som den, det undtes mig at føre, og gruer ei for Gjæringen, hvori den støbtes.
Og hør nu, yngre Broder! hvo Du est, og hvor Du aander! er der ei naturlig i Mennesket en Dunkelhed, som indslutter i sig hvad ingen Haand har grebet og ingen Pen beskrevet, og er der ei en vidunderlig Kamp i det Skjulte mellem levende og døde Kræfter, mellem Dagens og Nattens Aander, en Kamp, hvori vi selv maae tage levende Deel, med dyb Ærbødighed for Lyset og Livet i Løn, om vi vil nærme os Maalet, i en Kraft og en Klarhed, som Døden viger for, og Graven skinner af, er det ei saa med Mennesket, da er jeg intet Menneske; thi saaledes fandt jeg mig selv, da jeg løftede Sløret med det døde Klarheds-Skin, som en fortvivlet Verdens-Klogskab havde kastet over mit Inderste, og jeg maatte hade min Lykke, om jeg ei af mit inderste Hjerte velsignede det Øieblik, da jeg fik Mod til at forstyrre det usle Blænd-Værk, den luftige Drøm om egen Kraft og egen Storhed, om Herligheden af Lys uden Liv, af Ord uden Aand, og af en *uendelig* Stræben med Tomhed til Maal!
Men er jeg intet Menneske, da har ei blot Bibelens Aand forvandlet alle sine troende Tjenere til U-Mennesker, men da har Nordens Kæmpe-Aand, saavidt den mægtede, fra Heden-Old arbeidet paa det Samme; thi dette Grund-Begreb om Mennesket er ikke blot afpræget i det Folke-Liv, der selv bevarede sin Ihukommelse, men klart udfoldet i de store Myther, som aabenbare hvad der var Menneske-Bane og Menneske-Maal for nordiske Hedninger, som hævede sig over Jord-Klimpen, og gestaltede den høiere Kamp i det Skjulte efter den de fandt i deres egen Barm, byggede de Borge over Stiernerne, som Sjælen, til sin Kamps Fuldendelse, og til sin evige Hvile i Livets Fylde, ei kunde undvære, og dog umuelig finde under Solen!
See, derfor, fordi Kampen mellem Aser og Jetter, med Valhal og Gimle, var for Skjalden Eet med den, han fandt og førde i sit Inderste, og saae i Bibelen forklaret, see derfor kom der ingen Grund-Strid i hans Syn og Skrift, han gik ei fra Bibelens Aand, da han fulgde Nordens, og den gamle Kæmpe-Aand forlod ham ingenlunde, da han udelukkende vilde oplives og styres af den store Aand, som skabde Nyt paa Jorden; thi Aander, som kan enes, udelukke ei hinanden, i Aandens Rige er Høvdingen ei blot over Alle, men Alle er i Ham, og Han er Alt i Alt. Og nu Historiens, Menneske-Historiens Aand, hvad skulde det vel være for En, uden, som den *Styrende,* Guds egen Aand, og altsaa, om de Christne troe ret, just Bibelens, og som den der symbolisk afbilder Menneske-Banen, den kæmpende Menneske-Aand selv, altsaa Nordens Kæmpe-Aand, hvis den virkelig har opfattet Menneske-Gaaden i hele sin dybe Dunkelhed, Menneske-Kampen i al sin Betydning, og Menneske-Maalet saa høit som det maa staae, for at svare til Dybden i Ønsket!
See, her er Nøglen til mine Gjemmer, her er Lede-Traaden i min Troi-Borg, her er Forklaringen over mit Chaos, i Lyset, som tidlig opgik over det, her er Regnskabet for min Uvidenskabelighed og mit vilde Fornuft-Had, her er Grunden til mine Lovtaler over Norden, Kilden til mit store Haab om Menneske-Forklaringen iblandt os, her er endelig Undskyldningen for min Drøm om Enighed med Bibelens Aand i det historiske Norden!
Man mærke det vel, kun *Undskyldning,* siger jeg, for denne patriotiske Drøm, som jeg hos mig ikke engang maa undskylde med dens Naturlighed, thi i det nittende Aarhundrede vil der langt mere til at undskylde en aandelig *Strids-Mand,* der tager Borgerskab paa sin fri Konst, som paa et andet Haandværk, end i det Sextende. Der ligge nemlig to Aarhundrede imellem, hvoraf det Ene, ved sin unaturlige Stilhed, og det Andet, ved sit uhistoriske Oprør, maa have lært alle Dem, der forstaaer sig det mindste paa Tidernes Tegn, at det aandelige Marke-Skjel, man i det Lutherske Kirke-Sogn, med lidt vel romersk Politik, har borgerlig canoniseret, er nu uforsvarligt. Kun i Norden var det mueligt, at en Strids-Mand for Bibelens og Historiens *Aand,* en svoren Fiende ad al Samvittigheds-Tvang, og ad alle Dæmninger for Menneske-Aandens fri Udvikling, som uden levende Gjæring og Kamp er umuelig, at han endda kunde drømme om en vis aandelig Grund-Enighed, der helligede Marke-Skjellet, og gjorde Ophævelsen af det kirkelige Fællesskab, hvor ønskelig den end ellers var, her unødvendig. Kun i Norden, hvor de christnede Skjalde, uden al Forargelse, priste den hedenske Kæmpe-Aand, hvor, med de gamle Fra-Sagn, hele Mythe-Kredsen bevaredes i Munke-Skrift; og kun i *Danmark,* hvor Reformationen havde saa folkeligt et Præg, hvor selv i det *syttende* Aarhundrede den historiske Udvikling er mærkelig, hvor det Attende klart aabenbarede baade Stats-Forfatningens historiske Ypperlighed, og Folkets grændseløs tolerante Natur, og hvor endelig i det Nittende Nordens gamle Heroer opfoer paa Vinger, fra den aabne Begravelse, de havde fundet under Christ-Kirken, og begeistrede Ingen stærkere end den luthersk hyperorthodoxe Præst, der mere blev deres, end Bibelens Vaaben-Drager, kun i dette naturhistoriske Gaade-Land kan jeg tilgive mig selv den urimelige Drøm, der virkelig forsinkede Organisationen af min egen lille Verden, altsaa ogsaa af min Kamp for den: af min Penne-Feide mod U-Aanden, der skulde fordrives, og den fiendtlige Aand der skulde tvinges til at afsondre sig med sin Kreds, og kæmpe ærlig i aaben Mark. Om dette kunde naaes i min Penne-Alder, eller ikke, det skulde jeg overladt til Historiens Aand at afgjøre, og til Tiden at vise, hvad ogsaa har været min faste præstelige Grund-Sætning, hvorefter Skribenten i Grunden uvilkaarlig har rettet sig, men ingenlunde mine Krigs-Artikler, som jeg langt ivrigere sammenlignede med Danske Lov, end med Historiens, eller dog udledte langt conseqventere af Danmarks Krønike, end af Verdens-Krøniken i Sammenhæng, hvad det mageløse Fostbroderskab vist nok i Efterslægtens Øine vil undskylde, men som dog gav alle mine egenlig polemiske Bevægelser en skjæv Retning, der, efter Omstændighederne, vist nok i en høiere Orden var den tjenligste, men skal ligefuldt lastes hos mig, og rettes saasnart den opdages.
Men, denne Forvirring i Kampen kunde jeg umuelig selv rette, førend jeg lærde at skjelne klart imellem hvad jeg vel, med Luther og mine præstelige Fædre, altid efter en dunkel Følelse havde practisk adskildt, men dog theoretisk meer eller mindre sammenblandet: Kirke og Kirke-Skole, Christendom og Theologi, Bibelens Aand og Bibelens Bogstav. Aldrig havde jeg i mine Skribent-Dage forvexlet disse Ting og Tanker med hinanden, og min poetiske Natur er noksom Borgen for, hvad ogsaa alle mine Skrifter bevise, at jeg hverken canoniserede noget skolastisk System i Aandens Rige, eller havde mindste Slægtskab med de aandløse Bogstav-Ryttere og sadelfaste Kjætter-Magere, til hvis kjødelige Broder mine Modstandere af al Magt vilde omskabe mig: men just derfor fik min kirkelige Polemik et forvirret Udseende, og kunde umuelig, før den ændredes, lede til den uundgaaelig nødvendige Skilsmisse. Til Basis for en Saadan kunde jeg umuelig tage den Augsburgske Confession, umuelig finde Bibelen i mindste Maade skikket, og ligesaa umuelig, med min historiske Indsigt, tage en selvgjort, vilkaarlig Hoved-Sum, om jeg end derved havde troet at kunne bevirke meer end min egen Skilsmisse, og, under disse Omstændigheder, var der for mig ikke Andet at gjøre, end, med et dunkeltdnnkelt Haab paa Kirkens og Danmarks Historie, saavidt mueligt, at undgaae den *bestemte* Kamp, og kun med Mund og Pen bestride U-Aandens anti-historiske Retning og selv-modsigende Tanke-Gang. Denne Taktik kunde aldrig øves paa ubekvemmere Krigs-Skue-Plads end i Danmark, men jeg angrer den ingenlunde, og beklager kun de Misgreb, hvorved jeg med Magt vilde tvinge mine Med-Borgere til at see Feldtslag, hvor de umuelig kunde see andet end fredelige Sysler, om jeg end nok saa klart beviste dem, at det Krudt jeg malede, de Kugler og Bøsser jeg støbde, kunde, i sin Tid og paa sit Sted, foraarsage et grueligt Blod-Bad, og en glimrende Seier. Al saadan Tale betragter man naturligviis i Danmark som Vind, hvormed en Bog-Mager vil indbilde Folk, at han ikke saameget arbeider for at *opholde Livet,* som for at omskabe Verden, og tager man den for Alvor, da slutter man kun deraf, at der sidder et slemt Sind i den Krabat, saa kunde han komme afsted med at gjøre en Ulykke paa Folk, sparede han det sikkert ikke. See, det er, om jeg ellers kan Dansk, den naturlige, borgerlige Tanke-Gang selv i de aandeligste Ting, udtrykt i det jævne, klare Moders-Maal, og man kan vel vide, jeg ingen af Delene vil laste, da jeg er en saa urimelig Liebhaber af Begge; men naar det *Aandelige,* som i Danmark *Hjertet* ene giver Tanke-Gangen, og *Tonen* Ordene, naar det er saa tilbagetrængt som det, desværre, er blevet, og naar Krig i Aandens Rige er uundgaaelig, da har jeg rigtig nok lært, hvad jeg saa nødig vilde troe, at det er tungt at være *Strids-Mand* i Danmark, thi at man der ikke engang, naar man *borgerlig* har svoret til Fanen, og retter sig efter Krigs-Artiklerne, kan blotte Vaaben, uden at ansees for en borgerlig Freds-Forstyrrer, det vil Efter-Slægten ryste paa Hovedet over, naar den læser mit første ordenlige polemiske Skrift, som *Kirkens Gjenmæle* er, og hører, at jeg for det blev i den lærde Verden brændemærket som en Mand-Draber, og i den borgerlige næsten nødt til at nedlægge Vaaben.
Velan! jeg kan nedlægge Vaaben i Danmark, naar saa skal være, kan nedlægge min Pen, som mit *sidste* Offer paa det kun lidt for fredelige Danmarks elskelige Høi-Alter, jeg kan det, efter at have vundet den Klarhed jeg savnede, og efter at have aabnet Kampen forsvarlig, og, forandre Omstændighederne sig ikke mærkelig, da er min danske Skribent-Pen egenlig hermed saaledes nedlagt; men jeg faaer enten mig selv eller en Anden til Efter-Mand ensteds i Norden, det maa jeg forudsige, ei som Skjald, mindre som Prophet, men som en tør historisk Bog-Orm, der, uden at gaae ud af sit gode Skind, her, uden synderlig at strække sig, kan naae fra Aarsag til Virkning. Fredelighed er vel mig kun halv naturlig, nemlig som Bog-Orm, men baade som Christen og som Skjald har jeg saaledes opelsket den mageløse danske Fredelighed i mig, at den er blevet min anden Natur, saa hvor jeg nu drager Sværdet, veed jeg, det ledsages af alle danske Christnes forenede Bønner, og maa, hvis det stikkes i Balgen før Slaget er vundet, afløses af et Andet, der gjør Pinen kort. Jeg vilde ønske, det maatte skee i Danmark, hvor selv de haardeste Hænder dog i Grunden heller vil klappe end slaae, og hvor man altid, saavidt jeg kan skjønne, har tabt mere ved Naboernes Krige, end ved sine egne, men min Skæbne kan jeg ikke ønske nogen ærlig Strids-Mand, og derfor, er Hoved-Slaget ikke vundet før vi veed det, saa reis dit Banner, Kæmpe-Aand! i Kæmpers Fødeland! der vil det anderledes bløde, men det faaer dog Ende, og da var Aand uddød i Norden, *naar der var ingen Kæmpe meer,* som vilde bløde for en Drot og for et Rige, hvoraf Nordens Historie kun lærde os at kjende de dunkle Grund-Træk, men lærde os dog at gløde ved Mindet om den store Helte-Skare, som, i Liv og Død, med kjærlig Selv-Opoffrelse og straalende Bedrifter gav Dunkelheden saa *levende* en Glands, at Sydens bedste Malere umuelig kan maale sig med Nordens!
|
Skribenten
Nik. Fred. Sev. Grundtvigs
Literaire Testamente.
Auch ich war in Arkadien geboren.
Schiller.
Maa trykkes.
I Kjøbenhavns Politieret, den 21 Marts 1827.
P. Eberlin.
Kjøbenhavn.
Forlagt af den Wahlske Boghandel.
Trykt i Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri.
1827.
Fortale.
At være Dansk og dog i Grunden Nordisk Skribent, og hardtad slet intet Andet i Verden, det var mit brændende Ønske, da jeg blev borgerlig myndig, det er saa endnu, da min Pen er blevet myndig under Curator, og i Hoved-Sagen har jeg hidtil naaet mit Ønske, langt bedre end de fleste Mennesker i deres Middel-Alder kan rose sig af; thi min Pen har virkelig gjort mig navnkundig i Norden, og det ei først ved at skrive Kirkens Gjenmæle, der kun gjorde min Modstander navnkundig, fordi jeg var det, og hverken har jeg været stort Andet i Verden end Skribent, ikke heller tegner det til, jeg herefter skal blive det Mindste meer.
Derimod tegner det rigtignok til, at jeg ei længere skal naae den anden Deel af mit Ønske: at være Nordisk Skribent i Danmark; thi Døds-Tegnet staaer over min Skrift, og derfor har jeg skrevet mit Testament, som det sømmer sig en levende Skribent med Døden for Øine; men immer kommer det mig for, som Alting nu er bagvendt med mig; thi efter Aviserne og Korset ved min Grav skulde jeg jo allerede være død og begravet, og dog har jeg aldrig følt mig saa ordenlig prosaisk lyslevende som nu, saa jeg faaer overlade til mine Læsere at afgjøre, om jeg virkelig lever, eller maaskee kun gaaer igjen.
Dog, hvad enten mit Liv eller min Død nu er et Blænd-Værk, saa mindes jeg dog godt, at mit forrige Skribent-Liv var en haard Døds-Kamp, ligefra mit fjerde Aar til mit tyvende, altsaa, hvis Aviserne har Ret, til min Død, og hvis jeg ikke tager feil, til min Seier over den, og, hvad enten jeg er død eller levende, laae der mig ligesom en Steen paa Hjertet, saa jeg kunde ikke være ganske rolig, før jeg fik sagt de Med-Levende, eller, er jeg død, de Efter-Levende, hvorledes jeg, med Døden for Øine, eller, er jeg kun en Aand, paa hiin Side Graven, betragtede min Kamp.
Det har jeg nu gjort, skjøndt ikke nær saa klart, som det kunde blevet, naar jeg havde givet mig Stunder, men, naar man skriver paa sit Testament, med Døden for Øine, ja, med Sort paa Hvidt for, at man alt er død og borte, da gaaer det naturligviis en Dansk Skribent, som det gik Jeppe paa Bjerget, han tør dog ikke ret troe sine egne Øine, før han dømmes til Live igjen af den samme Ret, der har dømt ham til Døden, han tænker nødvendig: maaskee føler du dig dog kun levende, enten fordi du ikke er hængt tilgavns, og bliver det da formodenlig snart, eller du kun gaaer igjen, fordi du glemde Noget i Verden, og da slaaer din Time ogsaa snart.
Hermed undskylde den velvillige Læser mit Hast-Værk, og de derved indløbne Feil eller Mangler, som jeg, vil Gud, jeg lever, selv skal stræbe at rette, men maa i andet Fald bede min Eftermand, som executor testamenti med uindskrænket Fuldmagt, at berigtige!
I Øvrigt maa Efter-Slægten afgjøre, om jeg naaede mit Maal: Udødelighedens Tempel, ei det heroventil, thi did gaaer Veien i det Skjulte, men det herneden, som er nødvendig vort jordiske Maal, naar vi føle Mod og Kraft til et Optrin af Kæmpe-Livet for Verdens Øine, hvor saa end Kredsen er skrevet, og hvad saa end Vaabenet kaldes, som var os bekvemt. Kun det veed jeg: mit Liv var aaben, ærlig, aandelig Kamp, min Kreds var Norden, og Pennen var mit Vaaben, min Pen, og ei min Tunge; thi af Natur var Tungen bly og Pennen fri, var Tungen blød og Pennen haard, saa, naar det syndes anderledes, var det kun, fordi de lærde eller laande af hinanden, eller og fordi de øiebliklig rørdes af Lynet, som farer fra Østen til Vesten med skjulte Kræfter og uberegnelige Spor! Sin Skjalde-Pen kan Ingen skjære selv, men kun fordærve, men selv min Skriver-Pen har jeg kun havt paa anden Haand, og naar jeg selv vilde spidse den, saa fik den Tænder og spruttede, saa jeg blev ærgerlig, og smeed den!
Christianshavn i Marts 1827.
Er det sandt, hvad man saa tit, og ei sjelden saa bittert, har bebreidet mig, at jeg misbrugde min levende Indbildnings-Kraft, min Magt over Ordet, min Styrke i Modersmaalet, og i det Hele hvad der har gjort mig som Skribent navnkundig i Norden, til at forvirre mine Læseres Tanke-Gang, til at bekæmpe en herlig Oplysning, og fordærve en Smag, der, om den end ikke var den bedste, dog var paa gode Veie: kort sagt, at jeg har kæmpet for det gamle Barbari, for Middel-Alderens Mørke, og for det syttende Aarhundredes aandløse Systemer, og al aandelig Frihed tilintetgjørende Former! Saa maa jeg vel spørge, thi er det sandt, da har jeg nu saa aabenbar stillet mig under Aands-Frihedens og Oplysningens Banner, at jeg selv bør dømme mine Bøger til Baalet, eller dog betragte mine literaire Udtømmelser, som en Lava-Strøm, der, til Lykke, snart blev afkjølet, og som jeg selv maatte arbeide paa at bortskaffe, for, om mueligt, endnu at redde det Jord-Strøg, jeg i min Blindhed ødelagde!
Nei, det er ikke sandt, det kan jeg see, det har alle mine velvillige Læsere følt, det maae selv min Skrifts ivrigste Modstandere, naar de besinde sig, indrømme; thi ikke en eneste af mine Bøger efterlader den Følelse, at Krebs-Gang var Kæmpe-Skridt i mine Øine, og langt mindre er det Total-Indtrykket af min Skrift, saa, naar man paastod det, var det aabenbar kun fordi man ikke troede den uvilkaarlige Følelse af hvad jeg stilede paa, og, under Reflexionen, enten ikke vilde, eller ikke kunde skjelne ret mellem Aand og Udtryk, Materie og Form. At det var Old-Tidens Aander, som jeg ikke blot gjorde Røgelse for, men oplivedes og besjæledes af, det mærkede man, men at Aander aldrig skabe aandløse Former, aldrig oplive dem, der arbeide paa Been-Huse og lovsynge Skygge-Billeder, det oversaae man, skjøndt min Pen i Historien ei skaanede det Mindste af alt Saadant, om det end nok saa alvorlig var indviet til de Aanders Priis, jeg hyldede. Enten maae da hardtad alle De, som hidtil for Alvor bedømde min Bane, have været saa aandløse Naturer, at ei engang de gamle Aanders kraftige Rørelse kunde lære dem, at Aander ei som deres Redskaber forældes, og kan ei døe som Støvets Børn, og kan ei overvindes uden af stærkere, mægtigere Aander, for hvilke de som Fiender maae flye, eller som underdanige Tjenere bøie sig, enten det, eller ogsaa maae de, saavelsom jeg, have vandret i en Dunkelhed, der ei tillod at skjelne skarpt imellem Ven og Fiende, mellem Legeme og Skygge, og under hvilken de feilede mest, som kun vilde troe deres egne Øine, de gjorde de fleste Mis-Greb, som vilde gribe Alt med Hænderne!
Det Første har jeg ofte tænkt, til min Plage, men ligesaa tit har jeg ahnet det Sidste, til min Trøst, og seer jeg ret, da ligger her, som i Alt, undtagen i det store Forhold mellem Sandhed og Løgn, det Sande midt imellem Begge.
Visselig, det klæder nutildags ei noget Folk i Verden godt, undtagen, om man vil, Chineserne, at lade deres Naboer høre, de ligge i et aandeligt Chaos; thi deri ligge øiensynlig alle de Folke-Færd, som have taget Deel i Middel-Alderens Gjæring og den ny Tids Dannelse, saa Forskjellen er kun, at Nogle bortødsle deres Kræfter i vilde Kampe, og nedsynke saa, aandelig døde og magtesløse, i det rædsomme Chaos, hvor ikke Livs-Aanderne kæmpe om Redskaber, men Døds-Aanderne om deres Offere, men at Andre danne et Chaos, hvorover Skaber-Aanden svæver, og Lyset oprinder, hvori det Fjendtlige efterhaanden afsondres, og det Beslægtede sammenføies, og hvoraf Livet opstiger, vel i dunkle, men dog immer klarere, organiske Skikkelser!
Saa er det, saa maatte det nødvendig være, efter de store Sammen-Blandinger, ei blot af Folke-Stammer, men af Religioner og Literaturer, som har fundet Sted i det nyere Europa, og hvoraf jo vor hele aandelige Tilstand er et Resultat, langt ligere en forvirret, uopløselig Knude, end en udviklet Klarhed, som man i høieste Grad af Blindhed har udraabt den for, uden dog at kunne forklare et eneste af de aandelige Elementer, hvis Virkninger dog vare gyldige Vidner om deres Kraft, og hvis Kraft man dog vel ikke forklarede, ved at udlede den af Intet, eller hvad er vel en tom Indbildning Andet, end Vuggen for et indholdsløst Begreb.
Som det nu er med Folkene, saa er det med os Enkelte, som optræde iblandt dem, oprundne af en enkelt eller sammenvoxet Rod, opvoxne mellem stridige Elementer, meer og mindre tiltrukne og tiltalte af de forskjelligste Literaturer, Aander og Syns-Maader, os, der saaledes optræde med Drift og Kraft til at føre Ordet, som det kan føres med Pennen for en Læse-Verden, og det er jo soleklart, at jo letnemmere vi vare, jo mere vi stræbde, at omfatte vor Tids Dannelse, og at tilegne os Alt, hvad der i Menneske-Livet tækkedes os, jo mere vi stræbde derefter, og jo bedre det lykkedes os, des mangfoldigere, men ogsaa dunklere maatte vort Inderste vorde, des umueligere maatte det blive os, at støbe vore Tanker og Følelser i de almindelige Former, og undgik vi den Klippe, hvorpaa Saamange strandede, ved at ville omskabe Grund-Formen for det levende Ord, som Moders-Maalet er, hvad Under, at det ogsaa blev hardtad den eneste Tale-Form, vi ærede, udgydende os deri saa frit, saa rigt og saa mangfoldigt, som vi mægtede!
Fæste vi nu Øie paa Folkene i Europa, da finde vi Ingen, som det timedes at undgaae den store Sammen-Blanding i Middel-Alderens Morgen-Stund, uden Folkene i Norden, der i det Mindste afsondrede langt Mere fra sig ved Udvandring, end de optoge i sig, og derfor slutte vi med Rette, at Grund-Stemningen der maa omtrent have samme Eenhed eller Lighed, som Ordets Grund-Form eller Moders-Maalet.
Men er det heraf rimeligt, at Folke-Dannelsen i Norden kan vinde en langt mere organisk og harmonisk Eiendommelighed, end andensteds i Europa, saa er det dog en Opgave, selv gode Hoveder kan være bekjendt at tage Feil ad, naar man betænker, at her sidde vi op imod Verdens Ende, og have ikke blot den samme Mangfoldighed at ordne og adskille, som det Folk, fra hvilket vi nærmest erholdt vor Dannelse, men derhos vor naturlige Eiendommelighed at forlige eller dog at forbinde dermed, og hvem der ved det nittende Aarhundredes Begyndelse indbildte sig, at det var nemt, vidste dog sikkert i Grunden slet ikke, hvad Talen var om.
Hist i Syden levede og virkede, kvad og kæmpede, grublede og skrev, i fordum Tid, de sindrige Græker og de skarpsindige Romere, saalænge til de baade aandelig og borgerlig nedsank i Sophisteriets, Selv-Modsigelsens, Sløvhedens og Trældommens gruelige Chaos, hvor Modet er iiskold Ufølsomhed, Kraften rasende Fortvivlelse, og Viisdommen lumsk Verdens-Klogskab.
I Øster-Leden sad fra Arilds-Tid et Gaade-Folk, som, med sin eneste Gud, og sin eneste Bog, var et sært Vidunder, og er det den Dag i Dag, baade fordi den eneste Bog synes at maatte være Resultatet af en boglig Dannelse og en boglig Kunst, som er usporlige, og fordi der fra dette Folk udgik en ny Tro, en mægtig Aand, som ei tilhørde noget Folk, uden det ny, det mageløse Folk, Den selv skabde sig af allehaande Folk og Tunge-Maal. Denne Aand, Christen-Folkets Aand, førde Jøde-Bogen med sig, som sit gamle Testament og sit Ords poetiske Forbillede, og sit eiendommelige Ord, der skulde løse Menneske-Gaaden, kaldte den det Ny Testamente, der, sammenføiet med det Gamle, udgjør den forunderlige Bog, som, under Navn af Bibelen, endnu, efter sytten, atten Aarhundredes Forløb, er Gjenstanden for dyb Ærbødighed hos mange Folke-Millioner, og det store Tvistens-Æble mellem hele den ny-dannede Verdens Boglærde!
Intet Under, thi den Bog, og Aanden, som bar den fra Jøde-Land til Island, har, uden al Modsigelse, gjort større aandelige Mirakler, end alle Verdens andre Bøger i en Sum, og da den stærkeste Aand nødvendig er den Største, og da den Aand, som ei opsteg af noget Folk, men skabde sig Et til aandeligt Herredom paa Jorden, vel maa kaldes den Guddommelige over alle Andre, Guds egen Aand, saa er det kun sært, at noget Kuld af Bog-Lærde, hvis Dannelse historisk udsprang af Bibelen og skabtes af Christendommens Aand, vil vide af, at denne Aand er ikke deres.
Vi veed imidlertid, der kom et Aarhundrede, det sidst forløbne, da Bibelens og Christendommens Aand blev overalt, i det ny-dannede Europa, hvor Pennen ei var bundet, fornægtet og bespottet netop af dem, hvis Ord er som det aandeligste, saa det Stærkeste: af Digterne, og naturligviis med deres Læse-Verden af Mængden i de saakaldte dannede Stænder!
Saaledes fornægtede og spottede fordum de romerske Digtere deres Fædres Guder og Helligdomme, og med denne Dands og Strænge-Leg paa Randen af det rædsomme Chaos sammenlignede det attende Aarhundredes Digtere selv sædvanlig deres, medens de Lærde jublede over, at have oplevet saa gylden, saa classisk en Tid, som levende gjentog, hvad hidtil kun i døde Mindes-Mærker havde været Gjenstand for det ny-dannede Europas Beundring.
Dog, den Jubel var for rasende, den slaviske Efterligning af et med Skjændsel forgaaet Folks Aandløshed var for plump, til at der skulde findes noget Folk i Europa, som havde fordum en egen Aand, uden at denne, ligesom vaagnende af Døds-Slummer, foer op til Kamp, og kaldte Folket tilbage til Ærbødighed for Aander: for de usynlige Kræfter, som skabe levende Sjæle, en Ærbødighed, der er Mennesket saa naturlig, som Ordet, som det levende Vidnesbyrd om det Usynliges mageløse Kraft og Herlighed.
Ogsaa over Norden tonede Aandens Røst om Støvets Intet i sin drømte Selv-Stændighed, og om det rædsomme Chaos, der gabende oplod sit Svælg for Gude-Spotterne og Aands-Fornægterne, og Skjalden kjende vi jo Alle, som lovsang Nordens Aand, som priste alle Aander, og bøiede sig dybt for Bibelens.
Det hørde ogsaa jeg, hvor jeg sad i en Vraa, hælvten Skjald, og hælvten Bog-Orm, fra Barns-Been fortroelig med Bibel og Historie, og tidlig bekjendt med Nordens Oldskrifter, hvis Kraft og Dristighed, tilligemed den dunkle Dybde i Kvadene og den hjemlige Farve, havde vundet min Tilbøielighed, langt mere end den romerske Kløgt og den græske Klarhed, skjøndt begge Dele, især hos Cicero og Herodot, havde ei lidet behaget mig. Blandt de Tydske Skribenter var Schiller og Fichte mine Heroer, Goethe og Schelling mine Gaader, og nu tør jeg mene, at var der nogen Kraft i mit Ord, og tydede det stadig hen paa Bibelens, Historiens, og Nordens Aand, da maatte min Skrift være det formløseste og uordenligste Chaos, der findes kan, hvor Aander svæve, saa kunde det dog trøstig møde hvert modsat Ord for Historiens Dom-Stol, og sige rolig: jeg kæmpede ærlig i den reformatoriske Retning, som var den bedste i min Tid, og aabenbar den Eneste, der muelig kunde frelse Nordens Folke-Stammer fra den sorte Død, der truede alle Europas ny-dannede Folk, og en dunkel Redning var dog vel ogsaa i det nittende Aarhundrede bedre end en klar Undergang! Dog, ikke blot theoretisk, men især practisk maa mit Ord, saavidt det var levende, kunne forsvare sig selv, indtil der maatte kundgjøre sig en Aand, som tiltalde Nordens Indbyggere stærkere end Bibelens og Nordens Aander; thi det er nu engang for Alle den uforanderlige Grund-Lov i Aandens Rige, at der gjælder den Stærkeres Ret, som der staaer i Bibelen, at naar den Stærke vogter sit Palads, da boer han med Fred, til der kommer en Stærkere, og afvæbner ham; og som det var Skik i Kong Rolvs Borge-Stue, at hvem der ikke vilde sidde nederst, maatte prøve, hvormange af Høibords-Kæmperne han kunde lette i Sædet! Selv vi smaabitte Læsere fra forrige Aarhundrede behøve ikke meer historisk Kundskab end den, vi fik af Døgn-Bladene, for at vide, hvorlidt man enten med borgerlige Vaaben, latinske Disputatser, eller sprænglærde Volumina, kan udrette det Mindste selv imod Gaard-Nisserne i Aandens Verden, som føre det levende Ord; og, har derfor en Skjalde-Pen først banet sig Vei i en Læse-Verden, da behøvede den ikke engang at have to saadanne Aander, som Bibelens og Nordens, til sine Formyndere, for at være sikker paa, den stikkes ikke ud af hundrede Professor-Penne, undtagen i de Auditorier, den aldrig gjæster! Var det end derfor gaaet baade Ingemann og mig, som det, desværre, gik Mærkes-Manden i vor Fylking, at vi i Manddoms-Aarene havde angret vor Ungdoms Bedrifter, saa maatte vore Skjalde-Penne, der i Grunden gjøre Eet, dog finde deres Over-Mænd i Nordens Læse-Verden, før det kunde seire, som de bøde Spidsen! Havde derfor end Skolemester og hans Else havt Ret til at lade os høre, vi havde Dannelse, da vi gik fra dem: intellectuel og moralsk Dannelse, og klar Oplysning, som vi selv, med barbarisk Grusomhed, hjalp de forbistrede gamle Land-Vætter, Bjerg-Mænd og Skov-Trolde, som var uforskammede nok til at leve op igjen, hjalp dem, at forstyrre og fordunkle; da vilde det vist nok være sørgeligt; men havde Man ikke Andet at sætte derimod end Fornuft-Grunde fra Schnöpfenthal og Riim fra Ravne-Krog, saa maatte dog alle Historiens Mærker slaae feil, om ikke Barbariet ligefuldt tog Overhaand i Norden.
Dog, dette kun i Forbigaaende, thi jeg vil hverken beskylde Adam eller Eva for at have lignet mig i Formløshed, og heller ikke nægte, at min Pen kunde være meget at laste, skjøndt den havde Grundtræk tilfælles med de Bedste; thi dertil er den kjendelig nok fra alle dem, den i Frugtbarhed kappedes med.
At nu hælvten Skjald og hælvten Bog-Orm maa i det Hele udgjøre en Skribent, som har ondt ved at finde det Kar, hvori hans levende og døde Elementer kan sammengjære og efterhaanden ordne og udvikle sig, det seer man let, og den nordiske Literatur er ikke den Eneste, der har et saadant Phænomen, som lader sig ret godt historisk forklare, at sige, naar man kjender det tilsvarende Folks Historie, og har Øie for de Love, Menneske-Naturen selv i de frieste Forbindelser og besynderligste Blandinger ufravigelig følger; men, saavidt jeg veed, har slige Skribenter andensteds aldrig været de Høilærde til Forargelse, som om det var Bog-Ormenes Ære for nær at sidde til Bords med Dronningen i Vingolf, og endnu mindre faldt det udenlands Professorerne ind, at saadanne Skribenter, som netop idelig spillede paa Kundskaber, man maatte søge hos de Lærde, at de bragde Lærdom i Van-Rygte hos deres Læsere, fordi de skjemtede lidt med den Selv-Noksomhed og Pukken paa Selvstændighed, man mindst skulde vente at finde hos Bog-Orme, og finder dog Noget af, selv hos dem, der er halve Poeter. Men deels er dette ei saa ganske nyt i Danmark, og deels vilde Sligt neppe sat enten de Høilærde eller mig graa Haar i Hovedet, hvis jeg ikke ligesaa vel havde været Præst og Patriot med Liv og Sjæl, som jeg var blandet Skribent!
Her vil jeg skrifte ærlig, skjøndt jeg nok veed, de Høilærde gad ligesaa lidt hørt mine Skriftemaal, som mine Prædikener; men, efter mine Tanker, klæder Aabenhjertighed dog alle Døende godt, og de levende Skribenter, hvor Talen er om deres Pen, endnu bedre, og jeg bekjender desaarsag for det Første, at baade Skribenten og hans Læsere maatte ønske, at Skjalden tit havde slaaet Bog-Ormen over Fingrene, istedenfor at laane ham Pennen til at indflikke sine kløgtige Anmærkninger i Texten. Dog, da jeg derved baade har skræmmet endeel Læsere fra mig, og kjedet Endeel af de Bedste, tør jeg vel for denne Synd vente fuldkommen Afløsning af min Pens Uvenner, om end Døden ei tillader mig at gjøre Bod. Min anden Synd er større, og udsprang øiensynlig af hvad min haardeste Recensent kaldte indsigtsløs Begeistring, hvad vel er daarlig dansk, og hvis det er en Lyde, vel maa kaldes Skjalde-Lyden, men som nok skulde betegne den Taage, der alt imellem var for mine Øjne, saa jeg ikke blot forvexlede min Skrifts Factorer med hinanden, men ogsaa med mig selv. Sligt reiser sig naturligviis ikke af Begeistringens Styrke, men af den menneskelige Skrøbelighed, som man aldrig har villet tilgive mig, enten fordi jeg virkelig var den eneste Mand af Støv mellem lutter rene Aander, eller fordi den vidnede om, hvad man nødig vilde troe, at Mennesket behøver, for at blive lydesløst, langt mere end den gode Villie, man sædvanlig strax indrømmede mig. Hermed vil jeg da ingenlunde undskylde min Forseelse, som i mine Tanker mest bestaaer deri, at jeg, fra min Dimis-Prædikens Dage, tit drømde mig paa Prædikestolen, naar jeg var længst derfra, hvad let kan hændes en Præst lysvaagen, naar det kun i Drømme undes ham at være det, men som Skribenten, med et klart Over-Blik af de aandelige Forhold, dog aldrig vilde lade sig mærke med, uden naar han laande Præsten sin Pen til Prædiken-Studier, Bibel-Krøniker, og deslige, saa, hvis mine Recensenter har oplyst mig om, hvori Feilen egenlig stak, uden at jeg rettede mig derefter, da skylder jeg dem at staae aabenbar Skrifte for den nordiske Læse-Verden; men var mine Recensenter i Grunden slet ikke klogere end jeg, men lastede kun Alt, hvad de ikke kunde lide, hvor det saa end stod, og gav gode Bøger slemme Øge-Navne for enkelte Misgrebs Skyld, der hørde meget til at undgaae; da kunde man snart troe, det kun var Skjelmeri med det aabenbare Skriftemaal, som en beskeden Form for en stolt Anti-Kritik; men skjøndt der kan være Noget i, er det dog ikke Alt. Mine Recensenter og jeg er nemlig vant til at skaane hinanden for de sædvanlige Complimenter, saa blot for at sige dem et Par Ord, gjør jeg ingen Omsvøb; men Aanderne, som drev mig, Sagen jeg talde, Pennen jeg førde, og Læserne jeg unødvendig stødte, dem skylder jeg saa god en historisk Undskyldning, som jeg har, ei for at synes reen, men for at forekomme videre Ulæmpe.
At jeg havde Lov til baade at være en gammeldags Christen, og en theologisk Discipel af Morten Luther, havde ikke alene i Norden borgerlig, men i hele Verden, paa eget Ansvar, saavel videnskabelig som moralsk Lov dertil, det haaber jeg, alle mine Læsere indrømme mig; thi de tolerante Theologer, der slet ikke kan taale, man i Tro og Theologi er enten mere gammeldags eller mere nymodens end de selv, de er formodenlig kloge nok til kun at læse deres egne Prædikener. At jeg fremdeles, som boglærd Christen, og dansk Stats-Præst, havde baade moralsk og borgerligt Kald til, baade med Mund og Pen, at bestride dem, der paastod, at man Anno Christi 1800, et quod excurrit, kunde, med lærde Hielpe-Midler, selv udmidle (ausmitteln) en anderledes ægte Christendom end den fra Anno Eet, samt at den sig selv gjendrivende Theologi var baade reen-bibelsk og ret philosophisk, det lader jeg mig ei engang ved Rettergang aftrætte, skjøndt jeg gjerne tilstaaer, det er tungt, at saadanne Griller skal trænge til anden Modsigelse end deres egen. Det Sidste har imidlertid sin Grund i den samme gamle Feiltagelse, hvoraf min boglige Forseelse er udsprunget, og skjøndt jeg, saavel i Kirkens Gjenmæle, som især i Theologisk Maanedsskrift, har stræbt at oplyse Feiltagelsen, og gjort Bod for min Deelagtighed deri, saa tør jeg dog ikke stole paa, at det er saa bekjendt, som jeg ønsker, og som jeg haaber det her kan blive.
At der i det ny Europas Historie er en mærkelig Begivenhed, som kaldes Reformationen, og at den har havt overordenlig Indflydelse ei blot paa Nordens Forhold til Paven i Rom, hans Cardinal-Biskopper og Cardinal-Synder, men paa hele vor Dannelse i alle Stænder og Forhold, det tør jeg saameget dristigere antage for bekjendt, hvor dette læses, som jeg i mine historiske Bøger har udregnet Aarene meget bedre fra Reformationen, end fra Verdens Skabelse, og oplyst Skaber-Elementet deri, eller dens poetiske Bestand-Deel, bedre, end de Høilærde i Kirke-Historien oplyste mig derom. At jeg imidlertid har været partisk for Reformationen, især den evangelisk-lutherske, det har jeg først nyelig opdaget, og skjøndt mine Recensenter har sagt mig det bittert nok for længe siden, vil jeg dog haabe, mine Læsere har fundet deres Oplysning om, hvori Feilen stak, ligesaa urimelig som jeg; thi de veed nok, hvorlangt jeg har været fra at bryde Staven enten over Nordens eller Sydens Middel-Alder, som et Chaos af idel Barbari, Hedenskab, Munke-List, Sværmeri og Fanatisme, og poetiske Læsere kan umuelig regne det for Smaa-Ting, at Morten Luther havde den poetiske Aand, som jeg naturligviis ikke vilde savnet hos Zwingel og Calvin, ifald jeg havde fundet den hos dem. Det er altsaa en for længe siden afgjort Sag mellem mig og mine rette Læsere, at hvor vi høre Aanders Røst, det være sig fra Pavedommet eller Hedenskabet, der lytte vi, og afgjøre for Resten med os selv, om vi kan svare venlig eller fiendtlig, og at f. Ex. Shakspear, som hørde, jeg veed ikke selv, til hvilket Kirke-Sogn, er Mester-Skjalden i det ny Europa, som ikke blot Skjaldene, men ogsaa Bog-Ormene skal læres til at respectere, om de ellers vil have synderlig Respekt i Norden. For Total-Indtrykket af min Skrift er jeg derfor slet ikke bange, og de Læsere, som det mishager, har taget meget mere feil, da de læste mine Bøger, end jeg, da jeg skrev dem; men netop fordi jeg sædvanlig skrev i en Sum, skrev helst korte Begreb af min egen lille Verdens-Krønike, netop derfor er jeg sikkert læst langt mere stykkeviis, end nogen anden dansk Skribent, og ligesom det vist har skaffet mig Part i mange Læsere, jeg mindst ventede, har det vist ogsaa skildt mig ved Endeel, jeg gjorde sikker Regning paa.
Sagen er kortelig denne, at da Christendommens Aand udgik i Ørken, at kalde Barbarerne til Omvendelse og Tro, og at omskabe Ørken til en frugtbar Mark, med Libanons Herlighed, med Carmels og Sarons Prydelse, hvad unægtelig er en smuk poetisk Beskrivelse paa Christendommens historiske Virkninger i det ny Europa, hvad enten saa den gamle ebraiske Seer saae det, eller ikke; dengang havde man, desværre, allerede saa omtrent skrevet Christen-Folkets Historie i Glemme-Bogen, eller bildte sig dog ind, at den Aand, der skabde sig sit Folk af alle Andre, og havde overalt den Stærkeres Ret, han maatte naturligviis ogsaa blive alle Folks Aand, naar man kun bortryddede de udvortes Hindringer, nemlig Afguds-Husene og de trodsige Afguds-Dyrkere. At Sligt kunde lykkes saa godt, som det lykkedes, er vist nok et Vidunder, som giør Christendommens Aand udødelig Ære, men, alt Andet tilsidesat, kan man nok begribe, at der saavel i Stor-Britannien, som fra Donau til Vardø-Huus, baade var Mange, som, naar de havde Kiødet, kun brød sig lidt om Aanden, og derhos Endeel, som vel lod de gamle Gude-Navne og Tempel-Skikke gaae ad Glemme, men holdt dog fast ved deres naturlige Grund-Begreb om Forholdet mellem Aand og Støv, mellem Gud og Menneske, hvor slet det saa end rimede sig med de christelige Forestillinger. Dette gik saameget desbedre an, som Neophyterne sædvanlig hverken kunde læse eller skrive, kunde endnu mindre Latin, og var meget maadelige Philosopher, medens paa den anden Side Missionairerne tit bar sig ad med at samle Kirke-Giængere, som man nu ogsaa tit samler Bøger til Bibliotheker, gjorde Ceremonierne til Hoved-Sagen, og gav i det Mindste to Skyts-Helgene for hver Gud. Desuagtet maa man dog ikke, som Skik har været, over det meget baade Latterlige og Sørgelige, som Historien ved denne Leilighed melder, glemme, hvad sandt er, at Middel-Alderens Munke dog i Grunden forstod meget bedre at udbrede Christendommen og omvende Hedninger, end vore Missionairer enten i Ostindien eller Grønland; thi at tale om Christendom med Barbarer, som Mesteren talde med jødiske Skrift-Kloge, eller Apostelen med Philosopherne i Athenen, røber i det Mindste stor Mangel paa Menneske-Kundskab, og en meget overfladelig Skrift-Klogskab, da baade Aanden og Ordet raader os at syre Meget med Lidet, at bænke Giæsterne, før vi syne dem, og at fange Fiskene, før vi skille dem ad.
Middel-Alderens kirkelige Grund-Feil, som endnu er vor Arve-Synd, bestod da deri, at der ikke var to aabne Dørre paa Kirken, men at hvem der lod sig lokke derind, om det end siden angrede ham, dog skulde blive der til sin Død, og havde kun i Døden frit Valg mellem Kirke-Gaarden og Galge-Bakken. Herved skabtes det Chaos, hvormed vi endnu maa drages; thi da Christendommens Aand virkelig indtog Mange, og skaber altid Lys i sit Rige, saa var det nødvendigt, at de tvungne Bekjendere af al Magt forfalskede Christendommen efter deres egne aandelige Drømme og kiødelige Lyster, og at de Troende protesterede, hvorved der opkom en fiendtlig Giæring, som maatte føre til en voldsom Skilsmisse, da man ei med Læmpe vilde hæve, hvad man med Magt havde skabt.
En saadan Skilsmisse var Reformationen, hvorved Folke-Stammerne i Masse adskildte sig efter deres Total-Forhold saavel til Aand i det Hele, som til Bibelens i Særdeleshed, og det skadede slet ikke, at Konger og Fyrster, som det efter Omstændighederne var nødvendigt, tog virksom Deel deri; men, skiøndt der allerede var meget vundet derved, at hvert Folk satte sig i et frit Forhold til den christelige Aand og Kirke, saa maatte dog denne Bestemmelse efter Massen, hvori physisk Magt var Middel-Punkten, medføre megen Ulæmpe, hvor Massen selv, som overalt udenfor Norden, var en giærende Blanding af fiendtlige Stammer, som det kraftige Ord, der udbredtes med evangelisk Frihed og tit med stormende Fremfusenhed, satte paa Ny i Bevægelse. Man har længe nok forundret sig over de mange saakaldte Religions-Krige, thi man skulde heller forundre sig over, at de blev saa faa, hvor Aands-Kræfternes Fornyelse baade kundgjorde og styrkede den gamle Tvedragt, hvor den physiske Magt vilde beherske Aanden, og hvor man heller med Staal-Handsker vilde tage, end med Livet kiøbe den Frihed, Ordet hjemlede. Sandelig, havde under disse Omstændigheder Folke-Aanderne vaagnet og taget Parti, da vilde vi havt en Række af Revolutioner, hvor vi nu kun spore Giæringer; men vi see nu ogsaa, det skulde og det kunde ikke skee: videnskabelig maatte Grav-Kamrene oplukkes, oplyses og randsages, før man uforvarende, som i Øster-Ledens Æventyr, kom til at løslade de skrinlagte Aander.
Selv hos det ny Europas meest poetiske Folke-Stamme, hos Angel-Sachserne, viste Folke-Aanden sig kun paa Skue-Pladsen, og forevigede der mere sin sidste Herolds end sine Bedrifters Minde; kun i det Lutherske Sogn blev Poesien kirkelig, og selv i Norden kun folkelig som Menighedens Omkvæd til Moses-Drapen ved det røde Hav, hvad man vel maa kalde Luthers Kvad om den underlige Kamp og Seier, den store Udfrielse af Pavedømmets Chaos, som han, vist ligesaa philosophisk rigtig som poetisk dristig, sammenlignede med Israels berømte Udgang af Ægypten. Det nytter ei at dølge, at den følgende Tid kun altfor meget ligner Vandringen i Ørken, men dog har Norden, i Sammenligning med Tydskland, noget saa venligt, uskyldigt, paradisisk i sit Udseende, at man fristes til at troe, der ere de lyksalige Øer, hvor Luthers Aand hensvævede, medens man i Wittenberg trættedes om hans Ord; og hvor den mæglede et stille Forlig mellem Aand og Bogstav, som imellem Mund og Pen, og da nu heller ingensteds den kirkelige og borgerlige Enighed oprandt saa naturlig, og forstyrredes saa lidt, som i Danmark og Norge, hvad Under, at Skjalden i Kirken, selv midt under den øiensynligste Splid, og trods al Rimelighed, drømde patriotiske Drømme om en fuldstændig Gienfødelse af det gamle Tvilling-Liv i Norden, kun med det meer omfattende Blik og den dybere Rodfæstelse, som det gamle Nordens Opdagelse, og Videnskabeligheds Fremskridt, gjorde baade muelig og ønskelig!
Nei, intet Under, høist naturligt! og selv Bog-Ormen, der nu engang var sammenvoxet Tvilling med Skjalden, vil en klogere Efterslægt slet ikke bebreide, hvad han ei kunde lade; men Talen er her om en Skribent, som vilde og som burde kraftig bidrage til, at der oprandt en paa aandelige Ting klogere Efter-Slægt, og han maa vel føle Kald til at være sin egen Recensent, da han endnu Ingen har fundet, som lige partisk for Skribenten og for den nordiske Læse-Verden gav dem begge Ret, hver paa sin Maade: Skribenten Ret til, imellem, over sin Yndlings-Materie at glemme sine Læseres Tarv, og dem den tilsvarende Ret til at overspringe hvad der var Stød paa deres Kirke-Vei. At behandle Tro med Ligegyldighed, kan intet Menneske, som selv har nogen; det er et ulykkeligt Folk og en fortvivlet Skjald, som ingen har, og det er en foragtelig Præst, som enten ikke selv troer hvad han forkynder, eller dog ei tør være det bekjendt for hele Verden; saa de Læsere, der ei kan lide Bøger af en Skribent, fordi han siger dem, det er ikke menneskeligt, men dyrisk, at glemme Himlen over Jorden, værre end dyrisk at trodse og bespotte Livet og Lyset i det dunkle Dyb, som er deres urandsagelige Kilde, eller fordi han siger dem, at han hørde Dage tale med Dage og Nætter forkynde hinanden Vidskab om Helte-Aanden med Kors-Banneret og Bibel-Staven, de Læsere maa en Skribent som jeg, lade søge deres Lyst, hvor de finde deres Mand. Men denne Frihed skal Skribenten unde dem ei blot som Læsere, men og som Borgere, og føler han sig besjælet af Folke-Aanden, da skal han, som dens Tals-Mand, huske, at han har en anden Læse-Verden for sig, end i sin præstelige Skrift, og at hvad der ei som Menneske kan være ham ligegyldigt: hvorledes nemlig hans Med-Mennesker opfatte Aandens Væsen og udlægge Aande-Sproget i deres Inderste, det er ham som Skribent uvedkommende, thi er selv det mindste Glimt af aandeligt Samfund og Tanke-Gang baade borgerlig og boglig, og i det Hele timelig, Vinding, saa skal det altid her være hans Løsen: hver nyde som han nemmer, da Ingen skeer Uskiel! Dette har ogsaa virkelig været min Grund-Sætning, som hele min Skribent-Bane, overskuet, klarlig viser; men hvem der efter en saa aandløs Tid, som den sidst forbigangne, føler sig drevet til at vove en Dyst for Aanden, om Riget og Æren, maa ikke regne paa, hos sine Læsere sædvanlig at finde det aandelige Over-Blik, han finder hos sig selv, end sige det han fattes. Ei kan jeg være haard nok til at kræve af mig selv, hvad jeg aldrig har krævet af Andre: Klarhed i Dunkelhedens Alder, og Modenhed i Vaaren, og seer jeg ret paa mine første Bøger, da stod jeg netop Fare for at blive klar og klog for tidlig, og kiender jeg noget til mig selv, da var det kun ædel, kraftig, aandelig Modsigelse jeg fattedes, for at undgaae eller rette mine Misgreb; thi med alle mine Feil har jeg aldrig havt den, at være blind for mine Feil, naar man viste mig dem; men, efter min Bygning, kunde jeg tidligere blevet min egen Recensent, hvad jeg hidtil kun har fusket paa at være, og at jeg ikke blev det, er den Feil jeg angrer, har, mener jeg, bødet tilstrækkelig for, og stræber nu at rette, om ei til Gavn for mine Bøger, saa dog for min Efter-Mand, altsaa for den Aand og for den Sag jeg, ikke sjelden ubehændig, men heller ikke sjelden kraftig, og altid ærlig, velvillig og frisindet, som skarp og fritalende, har kæmpet for.
Har jeg vel taget Feil deri, at Mestere, Svende og Drenge i boglige Konster vel derved kan skjule Aandløshed for sig selv og hinanden, men aldrig skabe nogen Aand, som det levende og levendegiørende Princip for Lærd og Læg; eller har jeg Uret i, at Folkene maae blive som døde Sild eller som uvane Dyr, og selv boglig Konst tabe sin Anseelse og gaae til Grunde, hvis der ei kan raades Bod paa den Aandløshed, der i de sidste Aarhundreder forvandlede hardtad alle Borger-Samfund, selv de naturligste, til tvungne Sam-Lag, hvori alt Fælledsskab kun var til Byrde, ei til Trøst, mens det i det Høieste var Venne-Kredsene, som gierne tænkde sig forenede i Lyst og Nød!
Nu vel! hvem det er til Forargelse, at denne soleklare, ufortielige Sandhed ogsaa i Norden er blevet høirøstet, han bestride den, men rose sig ei af Seiren, før den er vundet!
Var det Sværmeri, naar jeg paastod, at en dunkel, aandelig Følelse af en Eenhed i Mangfoldigheden, til Trøst, til Ære og Fryd for hver Medlem af Samfundet, der har Sind til godvillig at dele Byrden, og, i Nødsfald, at glemme sin Enkelthed over Sammenhængen med det Hele, at denne dunkle, aandelige Følelse har skabt ethvert Folke-Liv, ethvert borgerligt Levnets-Løb, som er værdt at nævne og beskrive; at uden denne Følelse er selv den klareste Indsigt i Samfundets organiske Sammenhæng død og magtesløs, og at om den end ikke var det, kan den dog umuelig giennemtrænge Massen! Eller var kanskee det Sværmeri, at jeg ansaae det for Nordens store Lykke at have et daadfuldt Folke-Liv fra den dunkle Old-Tid, hvori alle Slægter og alle Folke-Delene sammensmelte, og at have det beskrevet fra Middel-Alderen af Skribenter, som den samme dunkle Følelse begeistrede for Folke-Heltene og Folke-Daaden! Eller var endelig det Sværmeri, at jeg gruede for det Svælg, der selv i Norden var med Pennen gravet mellem Øret og Tungen, mellem Folket og dets Lærere, ja selv mellem Folket og Skjalden, mellem Skoven og Fuglen, saa der var intet Haab om Fornyelse og om Fortsættelse af Folke-Livet i Aanden, dersom Pennen ei kunde skiæres saaledes efter Folke-Tungen, at Skrift dog for de Livligste blev som et stammende Mæle af den gamle Folke-Aand, til hvis Særheder man vel maatte vænne sig for Indholdens Skyld, og var det Daarskab at jeg slog mig fra Verden, fra min egenlige Læse-Verden, for, om mueligt, at giøre en god Begyndelse paa den store Kiærligheds-Gierning, som de Bog-Lærde ei mindre af Egen-Kiærlighed end af Omhug for Folket og Staten, maatte inderlig ønske, kunde lykkes langt over Forventning! Var det Daarskab, da maa det dog vel kun have været saa, fordi jeg derved maaskee vovede meer end jeg burde, tilsatte meer end jeg havde; thi har man af mageløs Blindhed kaldt min Krønike-Stil for plump og bondeagtig, og erklæret det for dens Hoved-Feil, saa maa dog formodenlig Arbeidet være lykkedes langt bedre, end man i det nittende Aarhundrede kunde ventet; thi at skrive nogenlunde pirrende og flydende, for de Læsere, som have Udvikling og Sprog-Dannelse tilfælleds med os, det er dog nuomstunder vel intet Hexerie, og kunde Menig-Mand været dermed tjent, fristedes jeg dog vel neppe meer end andre Skribenter til at lære Dansk i Kroer og i Borgestuer!
Deri feilede jeg da sikkerlig ikke, at jeg fandt en Bro nødvendig over Aaen, som en Thor maaskee kan gjennemvade, men alle Smaa-Folk drukne i, en Bro, hvor Tunge og Pen, hvor Folket og de Bog-Lærde kan mødes, lære at forstaae og agte hinanden, at jeg fandt en saadan Bro nødvendig, og lagde dristig Haand paa Værket, uagtet netop jeg og mine Lige, med den gammeldags Tro og det velbekjendte Bibel-Sprog, trængde mindst dertil, trængde kun dertil, forsaavidt vi satte nogen Priis paa det aandelige Borger-Samfund med Andre end vore Troes-Forvandte og Kirke-Gjængere, paa aandsudviklende Vexel-Virkning selv med Andre i Norden end vore Med-Borgere!
Jeg feilede ikke heri, og de Boglærdes Modbydelighed for Folke-Bøgerne vil, hvis den varer, hævne sig grusomt netop paa det Parti, som var mig meest imod; thi er det ikke en følgelig Sag, at mit Publikums Børn og mit Barn-Publikum vil, inden de veed det, vinde en Styrke i Nordens Old-Krønike og i Modersmaalet, som giver Folket i deres Haand, medens de Sprænglærde fnyse og belees! Hvem kan afvende det, naar de selv ikke vil, hvem Faren truer, naar de der vil agtes af Folket og virke aandelig paa dem, ei vil lære at respectere Folke-Aanden og Modersmaalet, ligesaavel i Vadmels-Koften, og paa Blaargarns-Tungen, som hvor de slide Fløiel og Silke, ei lære at forstaae, at Bog-Sproget i sin Udvikling, som jeg dog vel ikke har stræbt at hemme, er paa vilde Veie, og skrider kun frem med Dødning-Been til Konst-Barbariets tomme Ørk, saasnart det løsriver sig fra sin levende Rod i Moders-Maalet!
Hvori feilede jeg da? Naturligviis deri, at jeg ikke saaledes tog Bladet fra Munden for mange Aar siden, og sagde reent ud, hvad jeg vel baade tidsnok og tidt nok, maaskee baade for tidt og for tidlig, slog paa, men immer selv svækkede og fordunklede ved at fortælle mine Præste-Drømme, om Miraklerne der skulde skee ved min Grav, naar mine Been kom til at hvile paa Landsby-Kirkegaarden hos mine Fædres! Vist nok skulde kloge Folk seet, hvad end ikke jeg var blind for, at naar jeg vilde gjort Præste-Brug af min Fortroelighed med Nordens Aand og af min Styrke i Moders-Maalet, da skulde jeg ikke plaget mig selv med at omskabe de gamle Krøniker til maadelige Folke-Bøger, men forlystet mig med at skrive nye Krøniker paa fri Haand, som i det Mindste kunde blevet ti Gange saa livlige, og vilde neppe trængt til de Bog-Lærdes Anbefaling; det skulde kloge Folk seet, og naar de ikke vilde agtet min Selv-Fornægtelse, dog smiilt ad Drømmene, hvormed jeg søgde deels at trøste mig over det i Længden dræbende Arbeide, deels at retfærdiggjøre det i Præstens Øine; men har jeg sagt de Danske Boglærde saa til, at de var endnu mere kortsynede i slige Ting end jeg, saa skulde jeg ogsaa husket det, og ei kyst dem fra de uskyldige Krøniker, der tjener bedst hvem der forstaaer at bruge dem, han være Christen eller Hedning, Lærd eller Læg, og bør virkelig, for Øieblikket, kjendes og udbredes af alle Boglærde, i det Mindste hos os, som vil have Deel i den Bog-Reformation, der nødvendig maa lykkes i Norden, eller som, hvis den mislykkedes, tilintetgjorde de Boglærdes sidste, rimelige Haab: af Folket at opdrage sig en Læse-Verden, der kan skatte og bære dem. Jeg veed det nok, at de Boglærde næsten allevegne har sat sig i Hovedet, at det er constitutionelle Forfatninger, som skal forlige dem med Folket, og begeistre Folket for Staten, men det nittende Aarhundredes borgerlige Farcer maae dog vel oplade de Øine, der lukkede sig for det Attendes Tragoedier, og vise de Boglærde, om ikke Andet, saa dog det, at de er saa omtrent tilovers, hvor Generaler, Kjøbmænd, Læger, Procuratorer og Jord-Drotter constituere Folket, aldeles tilovers der, naar Kirke-Baandet mellem lærd Mands Tunge og læg Mands Øre er sønderrevet, Aviser og Politi-Venner Folke-Literaturen.
Det vil jeg da haabe, at man herefter undtager Folke-Krønikerne, for spage til at bestride Andet end den Folke-Dorskhed og Selv-Forglemmelse, der er en fælles Undergang, undtager dem fra det skriftlige Chaos, hvormed jeg skal have oversvømmet Marken, og at man selv i Norge heller skjærer Fortaler og Titel-Blade af, som jeg selv kunde have Lyst til, end man forholder Menig-Mand mellem Fjeldene, hvad umuelig kan være dem saa fremmed som det sædvanlige Bog-Sprog, og vil bestemt more deres Børn, naar de faae Lov at springe over hvad der kjeder dem, og hvem vil forbyde de velsignede smaa Recensenter at følge deres Lyst i Folke-Krøniken!
Og nu mit Chaos, som man kalder det, hvad er vel deri, hvad er der vel i min Nordiske Mythologi, Optrinene af Kæmpe-Livet, de korte Begreb af Verdens-Krøniken, Roeskilde-Rim, Kvædlingerne, Nyaars-Gaverne og Bjovulfs-Drape, hvad er der vel, som strider mod Andet, end mod det Aandløse og Anti-Nordiske; hvad findes ellers Stridende, uden min ilde stædte Theologi, og min overdrevne Danskhed, som dog indtager saa lidet Rum, og har saa liden Deel i Sammenhængen, at det neppe støder Andre, end dem det netop aldrig maatte støde: dem der i udenlandske og i fremfarne Tiders Bøger dog vel maa have vant sig til at skjelne mellem Skribenten og hans gjennemstikkende Personlighed, skjelne meer derimellem, jo mere overveiende det poetiske eller historiske Element er i Bogen, hvorfra intet divus Augustus, intet o dii og ave Maria! maa kunne skræmme en Læser, som har lært, det er kun figurlig talt Bogstaven slaaer ihjel!
Men skaber da ikke Bibelens, Historiens og Nordens Aander, som jeg skifteviis tjener og forvirret sammenblander, skaber ikke de, under Bærsærke-Gangen imod alle sædvanlige Former, et grueligt Chaos, for hvilket man i det Mindste maa advare den boglærde Ungdom, der kunde lade sig overvælde af Kraften, henrive af Dristigheden, nedlokke i det dunkle Dyb, paa hvis Rand man svimler, og i hvis Svælg man forgaaer!
Nu! Unger-Svende i Norden! som holdtes til Bogen, og føle Lyst til noget Bedre end at blive rige paa Støv, og fede af Kjød, føle Gnisten i eder, hvorved Hjertet gløder og Kinderne blusse for Andet end Piger og Viin, føle, at ogsaa i eder er Mennesket en Gaade, til hvis Løsning det er værdt at hellige sin Part i Livet; med eder, hvis Manddom skal, i en af de vigtigste Menneske-Aldere Solen beskinnede, enten gjøre Nordens Aand og eder selv uslukkelig Skam eller ogsaa udødelig Ære; jeg har et Ord, et Alvors-Ord, at tale med eder, før jeg tier, et Ord fra Aanden, som drev mig, et Ord at tale ei i Løn men i Lys, som min Færd har været fra det Første, skal blive til det Sidste, og høre mig, det skal I, saa sandt mit Fugle-Navn har nogensinde rystet sine Penne-Vinger over Svane-Vænget, saa det klang som Kvad i Nordens Øre! For eders Skole-Mesteres Øren vil jeg tiltale eder, og satte de mine Skrifter paa deres index librorum prohibitorum, saa lad dem nu sætte deres Ord imod mit, og bevise, at de blev stærkere, at de blev klogere, at de blev klarere ved deres stille Granskning, end jeg ved min Gjæring, som I kan see, jeg slap dog fra med Livet, og som jeg ikke har konstig afbildet, men ladet saa varm, saa fuldstændig og levende, som jeg det kunde, udstrømme paa Papiret, for derfra at indstrømme i beslægtede Naturer, og vække den levende Kamp, uden hvilken vi er Dødens Trælle, uden hvilken vi see aldrig den guldtakte Gimle, see aldrig den levende Klarhed, som overstraaler Fuldkommenheds-Landet, og vindes kun herneden, som Bruden er vundet, naar hun livsalig indsmiler Haabet i Beilerens Hjerte! En Mand er jeg blevet, ringe tilvisse, hvad man kalder slet ingen Ting, men dog en Mand, som ei vilde bytte med Nogen af Jorde-Rigs Konger! Skribent er jeg blevet, vistnok ei af de forgudede, og skal, som det synes, nu slutte min Bane, da jeg netop havde vundet Klarhed til at fortsætte og fuldende den, men en Skribent, som ogsaa derover veed at berolige sig, seer sig tilbage, seer sine Feil, retter dem gjerne, men smiler dog kun over dem, og over de Øine, som saae ikke Andet, er egenlig kun bange for, at hans Skrift skal gjøre ham alt for navnkundig paa Nordens Bekostning: at den skal ingen Sønner avle, ingen Kæmper vække, som fordunkler ham! See, det var mit Ønske i Ungdoms-Dagene, at kunne i Livets Middel-Alder staae saaledes med klaret Blik over mig selv og Menneske-Banen, uden at have tabt min Lyst til Idealerne som vinkede, uden at angre mine Offere, uden at begræde Aarene som randt, eller Kræfterne, jeg kun gjenfandt i mine Værker, hvor dette Ønske lever, som gik i Arv hos lyse Hoveder i Norden, hvad Virke-Kreds der saa end kaldte dem, der veed jeg ogsaa, Ynglingen staaer stille, naar han tiltales med en Pen, som den, det undtes mig at føre, og gruer ei for Gjæringen, hvori den støbtes.
Og hør nu, yngre Broder! hvo Du est, og hvor Du aander! er der ei naturlig i Mennesket en Dunkelhed, som indslutter i sig hvad ingen Haand har grebet og ingen Pen beskrevet, og er der ei en vidunderlig Kamp i det Skjulte mellem levende og døde Kræfter, mellem Dagens og Nattens Aander, en Kamp, hvori vi selv maae tage levende Deel, med dyb Ærbødighed for Lyset og Livet i Løn, om vi vil nærme os Maalet, i en Kraft og en Klarhed, som Døden viger for, og Graven skinner af, er det ei saa med Mennesket, da er jeg intet Menneske; thi saaledes fandt jeg mig selv, da jeg løftede Sløret med det døde Klarheds-Skin, som en fortvivlet Verdens-Klogskab havde kastet over mit Inderste, og jeg maatte hade min Lykke, om jeg ei af mit inderste Hjerte velsignede det Øieblik, da jeg fik Mod til at forstyrre det usle Blænd-Værk, den luftige Drøm om egen Kraft og egen Storhed, om Herligheden af Lys uden Liv, af Ord uden Aand, og af en uendelig Stræben med Tomhed til Maal!
Men er jeg intet Menneske, da har ei blot Bibelens Aand forvandlet alle sine troende Tjenere til U-Mennesker, men da har Nordens Kæmpe-Aand, saavidt den mægtede, fra Heden-Old arbeidet paa det Samme; thi dette Grund-Begreb om Mennesket er ikke blot afpræget i det Folke-Liv, der selv bevarede sin Ihukommelse, men klart udfoldet i de store Myther, som aabenbare hvad der var Menneske-Bane og Menneske-Maal for nordiske Hedninger, som hævede sig over Jord-Klimpen, og gestaltede den høiere Kamp i det Skjulte efter den de fandt i deres egen Barm, byggede de Borge over Stiernerne, som Sjælen, til sin Kamps Fuldendelse, og til sin evige Hvile i Livets Fylde, ei kunde undvære, og dog umuelig finde under Solen!
See, derfor, fordi Kampen mellem Aser og Jetter, med Valhal og Gimle, var for Skjalden Eet med den, han fandt og førde i sit Inderste, og saae i Bibelen forklaret, see derfor kom der ingen Grund-Strid i hans Syn og Skrift, han gik ei fra Bibelens Aand, da han fulgde Nordens, og den gamle Kæmpe-Aand forlod ham ingenlunde, da han udelukkende vilde oplives og styres af den store Aand, som skabde Nyt paa Jorden; thi Aander, som kan enes, udelukke ei hinanden, i Aandens Rige er Høvdingen ei blot over Alle, men Alle er i Ham, og Han er Alt i Alt. Og nu Historiens, Menneske-Historiens Aand, hvad skulde det vel være for En, uden, som den Styrende, Guds egen Aand, og altsaa, om de Christne troe ret, just Bibelens, og som den der symbolisk afbilder Menneske-Banen, den kæmpende Menneske-Aand selv, altsaa Nordens Kæmpe-Aand, hvis den virkelig har opfattet Menneske-Gaaden i hele sin dybe Dunkelhed, Menneske-Kampen i al sin Betydning, og Menneske-Maalet saa høit som det maa staae, for at svare til Dybden i Ønsket!
See, her er Nøglen til mine Gjemmer, her er Lede-Traaden i min Troi-Borg, her er Forklaringen over mit Chaos, i Lyset, som tidlig opgik over det, her er Regnskabet for min Uvidenskabelighed og mit vilde Fornuft-Had, her er Grunden til mine Lovtaler over Norden, Kilden til mit store Haab om Menneske-Forklaringen iblandt os, her er endelig Undskyldningen for min Drøm om Enighed med Bibelens Aand i det historiske Norden!
Man mærke det vel, kun Undskyldning, siger jeg, for denne patriotiske Drøm, som jeg hos mig ikke engang maa undskylde med dens Naturlighed, thi i det nittende Aarhundrede vil der langt mere til at undskylde en aandelig Strids-Mand, der tager Borgerskab paa sin fri Konst, som paa et andet Haandværk, end i det Sextende. Der ligge nemlig to Aarhundrede imellem, hvoraf det Ene, ved sin unaturlige Stilhed, og det Andet, ved sit uhistoriske Oprør, maa have lært alle Dem, der forstaaer sig det mindste paa Tidernes Tegn, at det aandelige Marke-Skjel, man i det Lutherske Kirke-Sogn, med lidt vel romersk Politik, har borgerlig canoniseret, er nu uforsvarligt. Kun i Norden var det mueligt, at en Strids-Mand for Bibelens og Historiens Aand, en svoren Fiende ad al Samvittigheds-Tvang, og ad alle Dæmninger for Menneske-Aandens fri Udvikling, som uden levende Gjæring og Kamp er umuelig, at han endda kunde drømme om en vis aandelig Grund-Enighed, der helligede Marke-Skjellet, og gjorde Ophævelsen af det kirkelige Fællesskab, hvor ønskelig den end ellers var, her unødvendig. Kun i Norden, hvor de christnede Skjalde, uden al Forargelse, priste den hedenske Kæmpe-Aand, hvor, med de gamle Fra-Sagn, hele Mythe-Kredsen bevaredes i Munke-Skrift; og kun i Danmark, hvor Reformationen havde saa folkeligt et Præg, hvor selv i det syttende Aarhundrede den historiske Udvikling er mærkelig, hvor det Attende klart aabenbarede baade Stats-Forfatningens historiske Ypperlighed, og Folkets grændseløs tolerante Natur, og hvor endelig i det Nittende Nordens gamle Heroer opfoer paa Vinger, fra den aabne Begravelse, de havde fundet under Christ-Kirken, og begeistrede Ingen stærkere end den luthersk hyperorthodoxe Præst, der mere blev deres, end Bibelens Vaaben-Drager, kun i dette naturhistoriske Gaade-Land kan jeg tilgive mig selv den urimelige Drøm, der virkelig forsinkede Organisationen af min egen lille Verden, altsaa ogsaa af min Kamp for den: af min Penne-Feide mod U-Aanden, der skulde fordrives, og den fiendtlige Aand der skulde tvinges til at afsondre sig med sin Kreds, og kæmpe ærlig i aaben Mark. Om dette kunde naaes i min Penne-Alder, eller ikke, det skulde jeg overladt til Historiens Aand at afgjøre, og til Tiden at vise, hvad ogsaa har været min faste præstelige Grund-Sætning, hvorefter Skribenten i Grunden uvilkaarlig har rettet sig, men ingenlunde mine Krigs-Artikler, som jeg langt ivrigere sammenlignede med Danske Lov, end med Historiens, eller dog udledte langt conseqventere af Danmarks Krønike, end af Verdens-Krøniken i Sammenhæng, hvad det mageløse Fostbroderskab vist nok i Efterslægtens Øine vil undskylde, men som dog gav alle mine egenlig polemiske Bevægelser en skjæv Retning, der, efter Omstændighederne, vist nok i en høiere Orden var den tjenligste, men skal ligefuldt lastes hos mig, og rettes saasnart den opdages.
Men, denne Forvirring i Kampen kunde jeg umuelig selv rette, førend jeg lærde at skjelne klart imellem hvad jeg vel, med Luther og mine præstelige Fædre, altid efter en dunkel Følelse havde practisk adskildt, men dog theoretisk meer eller mindre sammenblandet: Kirke og Kirke-Skole, Christendom og Theologi, Bibelens Aand og Bibelens Bogstav. Aldrig havde jeg i mine Skribent-Dage forvexlet disse Ting og Tanker med hinanden, og min poetiske Natur er noksom Borgen for, hvad ogsaa alle mine Skrifter bevise, at jeg hverken canoniserede noget skolastisk System i Aandens Rige, eller havde mindste Slægtskab med de aandløse Bogstav-Ryttere og sadelfaste Kjætter-Magere, til hvis kjødelige Broder mine Modstandere af al Magt vilde omskabe mig: men just derfor fik min kirkelige Polemik et forvirret Udseende, og kunde umuelig, før den ændredes, lede til den uundgaaelig nødvendige Skilsmisse. Til Basis for en Saadan kunde jeg umuelig tage den Augsburgske Confession, umuelig finde Bibelen i mindste Maade skikket, og ligesaa umuelig, med min historiske Indsigt, tage en selvgjort, vilkaarlig Hoved-Sum, om jeg end derved havde troet at kunne bevirke meer end min egen Skilsmisse, og, under disse Omstændigheder, var der for mig ikke Andet at gjøre, end, med et dunkelt Haab paa Kirkens og Danmarks Historie, saavidt mueligt, at undgaae den bestemte Kamp, og kun med Mund og Pen bestride U-Aandens anti-historiske Retning og selv-modsigende Tanke-Gang. Denne Taktik kunde aldrig øves paa ubekvemmere Krigs-Skue-Plads end i Danmark, men jeg angrer den ingenlunde, og beklager kun de Misgreb, hvorved jeg med Magt vilde tvinge mine Med-Borgere til at see Feldtslag, hvor de umuelig kunde see andet end fredelige Sysler, om jeg end nok saa klart beviste dem, at det Krudt jeg malede, de Kugler og Bøsser jeg støbde, kunde, i sin Tid og paa sit Sted, foraarsage et grueligt Blod-Bad, og en glimrende Seier. Al saadan Tale betragter man naturligviis i Danmark som Vind, hvormed en Bog-Mager vil indbilde Folk, at han ikke saameget arbeider for at opholde Livet, som for at omskabe Verden, og tager man den for Alvor, da slutter man kun deraf, at der sidder et slemt Sind i den Krabat, saa kunde han komme afsted med at gjøre en Ulykke paa Folk, sparede han det sikkert ikke. See, det er, om jeg ellers kan Dansk, den naturlige, borgerlige Tanke-Gang selv i de aandeligste Ting, udtrykt i det jævne, klare Moders-Maal, og man kan vel vide, jeg ingen af Delene vil laste, da jeg er en saa urimelig Liebhaber af Begge; men naar det Aandelige, som i Danmark Hjertet ene giver Tanke-Gangen, og Tonen Ordene, naar det er saa tilbagetrængt som det, desværre, er blevet, og naar Krig i Aandens Rige er uundgaaelig, da har jeg rigtig nok lært, hvad jeg saa nødig vilde troe, at det er tungt at være Strids-Mand i Danmark, thi at man der ikke engang, naar man borgerlig har svoret til Fanen, og retter sig efter Krigs-Artiklerne, kan blotte Vaaben, uden at ansees for en borgerlig Freds-Forstyrrer, det vil Efter-Slægten ryste paa Hovedet over, naar den læser mit første ordenlige polemiske Skrift, som Kirkens Gjenmæle er, og hører, at jeg for det blev i den lærde Verden brændemærket som en Mand-Draber, og i den borgerlige næsten nødt til at nedlægge Vaaben.
Velan! jeg kan nedlægge Vaaben i Danmark, naar saa skal være, kan nedlægge min Pen, som mit sidste Offer paa det kun lidt for fredelige Danmarks elskelige Høi-Alter, jeg kan det, efter at have vundet den Klarhed jeg savnede, og efter at have aabnet Kampen forsvarlig, og, forandre Omstændighederne sig ikke mærkelig, da er min danske Skribent-Pen egenlig hermed saaledes nedlagt; men jeg faaer enten mig selv eller en Anden til Efter-Mand ensteds i Norden, det maa jeg forudsige, ei som Skjald, mindre som Prophet, men som en tør historisk Bog-Orm, der, uden at gaae ud af sit gode Skind, her, uden synderlig at strække sig, kan naae fra Aarsag til Virkning. Fredelighed er vel mig kun halv naturlig, nemlig som Bog-Orm, men baade som Christen og som Skjald har jeg saaledes opelsket den mageløse danske Fredelighed i mig, at den er blevet min anden Natur, saa hvor jeg nu drager Sværdet, veed jeg, det ledsages af alle danske Christnes forenede Bønner, og maa, hvis det stikkes i Balgen før Slaget er vundet, afløses af et Andet, der gjør Pinen kort. Jeg vilde ønske, det maatte skee i Danmark, hvor selv de haardeste Hænder dog i Grunden heller vil klappe end slaae, og hvor man altid, saavidt jeg kan skjønne, har tabt mere ved Naboernes Krige, end ved sine egne, men min Skæbne kan jeg ikke ønske nogen ærlig Strids-Mand, og derfor, er Hoved-Slaget ikke vundet før vi veed det, saa reis dit Banner, Kæmpe-Aand! i Kæmpers Fødeland! der vil det anderledes bløde, men det faaer dog Ende, og da var Aand uddød i Norden, naar der var ingen Kæmpe meer, som vilde bløde for en Drot og for et Rige, hvoraf Nordens Historie kun lærde os at kjende de dunkle Grund-Træk, men lærde os dog at gløde ved Mindet om den store Helte-Skare, som, i Liv og Død, med kjærlig Selv-Opoffrelse og straalende Bedrifter gav Dunkelheden saa levende en Glands, at Sydens bedste Malere umuelig kan maale sig med Nordens!
|
1836_567_txt | Salmer i anledning af jubelfesten 1836 | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2020-11-02 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part" rendition="supp">Salmer i anledning af jubelfesten 1836</title>
<title rend="shortForm" rendition="supp">Salmer i anledning af jubelfesten 1836</title>
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Stene om mig raabe skal</label>
<ident>2</ident>
</desc>
<desc>
<label>Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge</label>
<ident>4</ident>
</desc>
<desc>
<label>Herren, han sagde til Herre min</label>
<ident>5</ident>
</desc>
<desc>
<label>Hyggelig, rolig</label>
<ident>6</ident>
</desc>
<desc>
<label>Fra fordums Tid, vor Frelser-Mand</label>
<ident>7</ident>
</desc>
<desc>
<label>Paradis-Gaard og Folke-Vang</label>
<ident>8</ident>
</desc>
<desc>
<label>Mig rinder i Hu et lystigt Ord</label>
<ident>10</ident>
</desc>
<desc>
<label>Christus er vores! med ham har vi Alt</label>
<ident>12</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
<editor role="student1">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.16</idno>
<idno type="content">1.16</idno>
<idno type="technic">1.16.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>66 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2020-11-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.16, 2. november 2020</date>
</publicationStmt>
<!-- <seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>[udgivelse dato]</idno>
</seriesStmt>-->
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1836_567_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1836_567_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1836_567_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1836_567_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note><!-- skal muligvis tilpasses -->
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="R">
<desc>Renskrift</desc>
</witness>
<witness xml:id="A" n="567">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1836</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>8</num>
</witness>
<witness xml:id="VU">
<desc>Værker i Udvalg</desc>
<num>9</num>
</witness>
<witness xml:id="GSV">
<desc>Grundtvigs Sang-Værk</desc>
<num>1, nr. 31, 32, 36, 37 og 61-63</num>
<num>3, nr. 129</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>salmer</term><!-- flere? -->
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>jubilæer</term>
<term>kristendom</term>
<term>kirkehistorie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2019-08-29">1. koll. indført efter GVs eget eksemplar (samling af årgang 1836), grå-violet papiromslag påskrevet '1836' på ryggen</change>
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2019-08-29">grønnet front ind, tilpasset fax-sidetal, ændret i div'er mm.</change>
<change who="VTH" when="2019-11-05">Rettet div'er tilbage til flad struktur - ellers giver det afsnit kun med overskrift + fodnote</change>
<change who="VTH" when="2019-12-09">Indfører SKP's rettelser fra 2. kollation (den 22.11.) efter GC's løsblad.</change>
<change who="VTH" when="2020-01-23">Tilretter fax-numre efter SKPs faksimilering af løsbladsex. Tjekket på prometheus.</change>
<change who="VTH" when="2020-01-28">3. kollation efter KBs eksemplar. Tekstkritiske noter lavet foreløbigt. HUSK at tilføje US og VUs læsemåder + evt. tjekke manuskripter.</change>
<change who="VTH" when="2020-03-10">Lemmatisering og bibelopmærkning påbegyndes</change>
<change who="VTH" when="2020-03-11">Lemmatisering og bibelopmærkning fortsat</change>
<change who="VTH" when="2020-03-16">Lemmatisering og bibelopmærkning fortsat</change>
<change who="VTH" when="2020-03-26">Lemmatisering og bibelopmærkning fortsat</change>
<change who="VTH" when="2020-03-27">Lemmatisering og bibelopmærkning fortsat</change>
<change who="VTH" when="2020-03-30">Lemmatisering og bibelopmærkning fortsat</change>
<change who="VTH" when="2020-04-01">Lemmatisering og bibelopmærkning færdiggøres</change>
<change who="VTH" when="2020-08-19">ny com210-216</change>
<change who="VTH" when="2020-08-27">ny com220</change>
<change who="VTH" when="2020-09-01">ny com221</change>
<change who="VTH" when="2020-09-04">Ekstra bibelopmærkning på "Hyggelig, rolig" på baggrund af Thodberg og Balslev-Clausens gennemgange</change>
<change who="VTH" when="2020-09-07">Ny com 230</change>
<change who="VTH" when="2020-09-08">Omnummering</change>
<change who="VTH" when="2020-09-30">Rettelser efter ELR. Nye com 200-210; nye bible 200-207. Indsat sidetal for GSV</change>
<change who="VTH" when="2020-10-29">Retter efter tredjeredaktion (KSGR). Slettet com7, 5, 19, 71 og 72. Udråbstegn i førstelinjer slettes. Unicodes indsættes</change>
<change who="KSR" when="2020-11-30">salmerne begyndelseslinjer</change>
<change who="KSR" when="2020-12-01">salmerne begyndelseslinjer</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!-- ELR: Skal der laves special-indgange i registret til nogle/alle salmer? Eller venter vi på et førstelinje-register? -->
<!--NB! Tjek US og VU om de følger førstetrykket eller Sang-Værk. Og hvis de følger Sang-Værk, skal de så overhovedet med her? OG US og VU-sidetal skal også indsættes i starten af en salme, ikke kun ved ny side-->
<!-- NB! div'er er lavet på samme måde som i SJ 621. Det giver dog et problem med noten til Davids Psalmer-overskriften på GV, men KB er OK. -->
<!-- NB placering af sidetal for A og US/VU skal tjekkes/gennemtænkes -->
<!-- NB! Der er ikke medtaget afsluttende interpunktion i div'ens overskrift -->
<!--
Kirke-Tidende
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1836
[Source decription]
-->
<pb type="periText" facs="1836_567_fax001.jpg"/><!--hæftets titelblad -->
<body>
<div type="Kirke-Staden">
<pb type="text" facs="1836_567_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="689" rend="supp"/><pb type="edition" n="241" ed="GSV3"/>
<head rend="1"><hi rend="schwab">Kirke-Staden.</hi></head>
<div type="Stene om mig raabe skal"><!-- findes omarbejdet/forkortet som nr. 33 i Sang-Værk 1 -->
<!--<graphic style="shortLine"/>-->
<lg n="1">
<l><pb type="edition" n="134" ed="VU"/><pb type="edition" n="136" ed="US"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Luk 19,40" rend="reference" n="bible1"/><hi rend="initial">S</hi>tene<!--her: sten i bygningsværker.--> om mig raabe skal,</l>
<l>Sagde den Eenbaarne<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Luk 19,40" rend="reference" n="bible1"/>,</l>
<l><seg type="com" n="com1">Saa<!--således.--></seg> de giør <seg type="com" n="com2">i Stjerne-Tal<!--i meget stort antal.--></seg>,</l>
<l>Med og uden Taarne!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="edition" n="242" ed="GSV3"/>Stod de Alle, Dør om Dør,</l>
<l>Kirkerne paa Tue,</l>
<l>Slig en Stor-Stad aldrig før</l>
<l>Var paa Jord til Skue!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Fandt <seg type="com" n="com3">ei meer<!--ikke længere.--></seg> af Liv Man Spor,</l>
<l>Stod Den tom og øde,</l>
<l>Dog det største Folk paa Jord</l>
<l>I den Stad uddøde!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="edition" n="135" ed="VU"/>Tav, med Sang og Harpe-Stræng,</l>
<l>Hver en Orgel-Pibe,</l>
<l>Kunde dog <rs type="bible" key="Luk 2,41-51" rend="allusion">en Tolvaars-Dreng</rs></l>
<l>Alt igjen oplive!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="edition" n="137" ed="US"/>Kom <seg type="com" n="com6">tilbyes<!--.--></seg> en fremmed Giæst,</l>
<l><seg type="com" n="com7">Syg for</seg> Sandt at kiende,</l>
<l>Drengen, som den bedste Præst,</l>
<l>Kunde ham omvende.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" key="Matt 18,20" rend="allusion">Var de To, saa blev de <hi rend="spaced">Tre,</hi></rs></l>
<l>Før de <seg type="com" n="com8">ret<!--.--></seg> det vidste,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Thess 4,17" rend="allusion" n="bible200"/>Herren selv de fik at see,</l>
<l>Om de var de Sidste<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Thess 4,17" rend="allusion" n="bible200"/>!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Kor 15,25 og 1 Thess 4,16" rend="allusion" n="bible1"/>Ved Hans Røst fra Stjerne-Top,</l>
<l>Og Basunens Torden</l>
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="690" rend="supp"/>Stod da Kirke-Folket op,</l>
<l><seg type="com" n="com9">Skjulde<!--dvs. skulte, dækkede.--></seg> hele Jorden<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Kor 15,25 og 1 Thess 4,16" rend="allusion" n="bible1"/>!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Det os rinde sødt ihu:</l>
<l><rs type="bible" key="Joh 5,25" rend="allusion">Leve skal de Døde</rs>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Matt 16,18" rend="allusion" n="bible201"/>Kirke-Staden staaer endnu,</l>
<l>Lægges aldrig øde<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Matt 16,18" rend="allusion" n="bible201"/>!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="edition" n="243" ed="GSV3"/><hi rend="spaced">Kors</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com11">Funt<!--døbefont.--></seg></hi> og <hi rend="spaced">Alter-Bord</hi></l>
<l>Har <seg type="com" n="com12">end<!--endnu.--></seg> Mund og Mæle,</l>
<l>Kirken med sit Skib og Chor</l>
<l><seg type="com" n="com12">End<!--endnu.--></seg> dog griber Sjæle!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><seg type="com" n="com12">End<!--endnu.--></seg> ved Kirke-Klokkens Klang</l>
<l>Mange Knæ sig bøie,</l>
<l><seg type="com" n="com12">End<!--endnu.--></seg> ved Menighedens Sang</l>
<l>Funkler mangt et Øie!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><seg type="com" n="com12">End<!--endnu.--></seg> Guds Naades gode Ord,</l>
<l>Stiller mangen Smerte,</l>
<l><pb type="edition" n="136" ed="VU"/><seg type="com" n="com12">End<!--endnu.--></seg> ved Herrens <seg type="com" n="com16">Naade-Bord<!--nadverbord, nadver.--></seg></l>
<l>Smelter mangt et Hjerte!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><seg type="com" n="com17">End<!--endnu.--></seg> fra mangen Harpe-Stræng</l>
<l>Toner <seg type="comStart" n="com18"/><placeName key="his581">Zions</placeName>-Sangen<!--glædessangen for Herren, her: hos de kristne; egl. den sang for Herren, som kun kan synges i templet i Jerusalem, jf. Sl 137,1-4.--><seg type="comEnd" n="com18"/>,</l>
<l>Røsten, som <rs type="bible" key="Luk 2,41-51" rend="allusion">en Tolvaars-Dreng</rs>,</l>
<l>Raaber <seg type="com" n="com202">lydt<!--.--></seg> i Vangen:</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="2 Kor 4,18" rend="allusion" n="bible202"/>Timeligt er hvad du seer,</l>
<l>Evigt hvad det ligner<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="2 Kor 4,18" rend="allusion" n="bible202"/>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Matt 8,13" rend="eg" n="bible3"/>Som du troer, <seg type="com" n="com20">saa<!--således.--></seg> dig skeer<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Matt 8,13" rend="eg" n="bible3"/>,</l>
<l>Tro, dig Gud velsigner!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="691"/><pb type="edition" n="138" ed="US"/>Ordet af vor Herres Mund,</l>
<l><seg type="com" n="com21">Tag det, som det lyder<!--tag det for pålydende?.--></seg>!</l>
<l>Elsk det <seg type="com" n="com22">ret<!--.--></seg> <seg type="com" n="com23">af Hjertens-Grund<!--.--></seg>!</l>
<l>Evig da det fryder.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Alle Kirkerne paa Jord</l>
<l>Byg i Tanker sammen!</l>
<l>Fyld dem saa med Livets Ord</l>
<l>Og med Folkets Amen!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="edition" n="244" ed="GSV3"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Åb 21,2-3" rend="allusion" n="bible5"/>Da <placeName key="fik190">det ny Jerusalem</placeName></l>
<l>Svæver dig for Øie,</l>
<l>Som Guds Folks det rette Hjem<rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Åb 21,2-3" rend="reference" n="bible5"/>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible203" key="Åb 21,10" rend="reference"/><seg type="com" n="com24">Bygt<!--.--></seg> paa <hi rend="spaced"><placeName key="fik211">Edens</placeName></hi> Høie<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible203" key="Åb 21,10" rend="reference"/>!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><seg type="com" n="com25">Kalk<!--kalksten.--></seg> og <seg type="com" n="com26">Steen<!--byggesten??.--></seg> er <seg type="com" n="com27">Skygge-Værk<!--svage afbildninger; noget forgængeligt, uden varig værdi.--></seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com28">Saa<!--således.--></seg> ei Tro og Tanke,</l>
<l>Naar i Aanden, evig stærk,</l>
<l>Sig med Liv de <seg type="com" n="com29">sanke<!--slutter sig sammen (til en enhed) [ODS].--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Hvad da favnes, er i Aand</l>
<l>Virkelig tilstæde,</l>
<l>Om det sine <seg type="com" n="com30">Rosen-Baand<!--bånd af roser eller bånd med rosenfarve; overført om hvad der sammenknytter på en lykkelig måde.--></seg></l>
<l>Hjertet snoer med Glæde!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l><pb type="edition" n="137" ed="VU"/><seg type="com" n="com31">Saa<!--således? eller er betydningen konsekutiv?.--></seg> Man i hver Christen-Favn,</l>
<l>Bedst hos fromme Kvinder,</l>
<l><seg type="com" n="com32">Bygt<!--dvs. bygget.--></seg> af Aand i <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn,</l>
<l>Kirke-Staden finder!</l>
</lg>
</div>
</div>
<div type="Davids-Psalmer">
<head rend="2"><hi rend="schwab">Davids-Psalmer.</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">Det er <hi rend="spaced">Davids-Psalmerne</hi> <rs type="bible" key="Sl 84" rend="normForm">84</rs>, <rs type="bible" key="Sl 85" rend="normForm">85</rs>, <rs type="bible" key="Sl 92" rend="normForm">92</rs>, <rs type="bible" key="Sl 96" rend="normForm">96</rs> (med Lidt af <rs type="bible" key="Sl 97" rend="normForm">97</rs>) og <rs type="bible" key="Sl 110" rend="normForm">110</rs>, frit <seg type="com" n="com33">eftersungne<!--gendigtede [? ODS eftersynge = efterdigte].--></seg>, med Øie paa <hi rend="spaced">Livet</hi> i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com34">det Nærværende<!--nutiden.--></seg>.</hi></p></note></head>
<!--<graphic style="shortLine"/>-->
<div type="Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge"><!-- Nr. 62 i Sang-Værk, med mindre ændringer -->
<lg n="1">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible7" key="Sl 92,2" rend="reference"/><pb type="edition" n="139" ed="US"/><pb type="edition" n="190" ed="VU"/><pb type="edition" n="152" ed="GSV1"/><seg type="com" n="com35">Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge</seg>!</l>
<l>Saa jeg <seg type="com" n="com36">ret<!--.--></seg> for dig kan sjunge,</l>
<l>Høit og lydelig,</l>
<l>Saa jeg føle kan med Glæde:</l>
<l>Sødt det er om dig at kvæde,</l>
<l>Uden Skrømt og Svig!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible7" key="Sl 92,2" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="2">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible9" key="Sl 92,3" rend="reference"/><pb type="text" facs="1836_567_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="692"/>Lad din Naade mig forkynde,</l>
<l>Hver en Morgen, og begynde</l>
<l>Dagen med <seg type="com" n="com37">din Priis<!--lovprisning af dig.--></seg>!</l>
<l>Og naar Aften-Klokken ringer,</l>
<l>Lad min Sjæl paa Lærke-Vinger</l>
<l>Stige <seg type="com" n="com38">ligerviis<!--på samme måde.--></seg>!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible9" key="Sl 92,3" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="edition" n="153" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible11" key="Sl 92,5-6" rend="reference"/>Aldrig noksom<!-- DDO --> dig kan <seg type="com" n="com39">love<!--lovprise.--></seg></l>
<l>Folk paa Jord og Fugl i Skove,</l>
<l>For din Miskundhed:</l>
<l>For hvad du, <seg type="com" n="com40">i Ny og Næde<!--dvs. ny og næ (månens faser), her: i medgang og modgang [SV6] / JKj: i såvel månens tiltagende fase ('ny') som i dens aftagende fase ('næ' eller 'næde'); udtrykket skal angive en totalitet: Gud gør sin miskundhed lige god under alle vilkår og omskiftelser.--></seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com41">Virker<!--udvirker i os / for os.--> os</seg> til Fryd og Glæde,</l>
<l><rs type="bible" key="1 Pet 1,12" rend="allusion">Meer end Engle veed</rs>!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible11" key="Sl 92,5-6" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible13" key="Sl 92,6-7" rend="reference"/>Hvert dit Værk er stort Vidunder,</l>
<l><rs type="bible" key="Rom 11,33" rend="reference">I din Viisdom Ingen bunder</rs>,</l>
<l>Som af den har øst;</l>
<l><rs type="bible" key="Sl 14,1" rend="allusion">Kun en Daare tør det nægte</rs>,</l>
<l>At hos dig er Alting ægte,</l>
<l>Alting mageløst!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible13" key="Sl 92,6-7" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="5">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible15" key="Sl 92,8-9 og Hebr 1,11" rend="reference"/>Græsset lig er hver en Synder,</l>
<l>Ender, før han <seg type="com" n="com42">ret<!--.--></seg> begynder,</l>
<l>Visner i sin Vaar;</l>
<l>Himle selv forgaae af Ælde,</l>
<l>Men i <seg type="com" n="com43">grundfast<!--.--></seg> Guddoms-Vælde</l>
<l>Evig du bestaaer!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible15" key="Sl 92,8-9 og Hebr 1,11" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible17" key="Sl 92,10-11" rend="reference"/><pb type="edition" n="191" ed="VU"/><pb type="edition" n="140" ed="US"/>Dine Fiender gaae tilgrunde,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible19" key="Job 21,18 og Sl 1,4" rend="reference"/><!-- Sl 35,5 også en mulighed -->Og som Avner skal de Onde</l>
<l>Evig <seg type="com" n="com44">veires hen<!--blæses bort.--></seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible19" key="Job 21,18 og Sl 1,4" rend="reference"/>;</l>
<l>Men i Alderdommens Dage</l>
<l>Herlig Kræfterne tiltage</l>
<l>Hos din gode Ven!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible17" key="Sl 92,10-11" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Stærke Fiender seer han rave,</l>
<l>Hører over deres Grave</l><!-- SV glade over deres Grave -->
<l>Dit det gode Ord:</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible21" key="Sl 92,12-13" rend="reference"/>Som en Palme, som en Ceder,</l>
<l><seg type="com" n="com45">Saa<!--således.--></seg> opgroer og sig udbreder</l>
<l><seg type="com" n="com46">Retviished<!--retfærdighed, retsindighed.--></seg> paa Jord!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible21" key="Sl 92,12-13" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="8">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible23" key="Sl 92,14-16" rend="reference"/><pb type="text" facs="1836_567_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="693"/><pb type="edition" n="154" ed="GSV1"/>Blomstre skal i dine <seg type="com" n="com47">Gaarde</seg>,</l>
<l>Om end <seg type="com" n="com48">sat<!--plantet.--></seg> i Dage haarde,</l>
<l>Hvert et <seg type="com" n="com49">Hjerte-Skud<!--den del af en plante, som væksten udgår fra, her: om det menneskelige hjerte, som det sted, livet udgår fra.--></seg>,</l>
<l>Brede sig paa gamle Dage,</l>
<l>Medens Bjerg og Skov<!-- evt inspiration fra Sl. 96,12 --> gjentage:</l>
<l>Eiegod er Gud!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible23" key="Sl 92,14-16" rend="reference"/></l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="Herren, han sagde til Herre min"><!-- Nr. 32 i Sang-Værk 1, enkelte mindre ændringer -->
<lg n="1">
<l><pb type="edition" n="98" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible25" key="Sl 110,1" rend="reference"/><seg type="com" n="com50">Herren, han sagde til Herre min</seg>:</l>
<l>Thron ved min Side i Høihed din,</l>
<l>Mens Jeg lægger Dig under Fod</l>
<l>Hver en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>, som Dig modstod!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible25" key="Sl 110,1" rend="reference"/></l>
<l>For Du er mig kiær over Alle!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible27" key="Sl 110,2-3" rend="reference"/><seg type="com" n="com51">Spiret af<!--scepteret fra.--></seg> <placeName key="his581">Zion</placeName><!-- er place rigtigt? -->, det er Dig bragt,</l>
<l>Thron mellem Fienderne <seg type="com" n="com52">uforsagt<!--.--></seg>!</l>
<l>Stor er Du paa <seg type="com" n="com53">din Kraftes Dag</seg>,</l>
<l>Vidner mine giør klar din Sag,</l>
<l>For Du er mig kiær over Alle!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible27" key="Sl 110,2-3" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="3">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible29" key="Sl 110,4" rend="reference"/>Svoret jeg har, og giør ei det om,</l>
<l>Evigt er ogsaa dit <seg type="com" n="com54">Præstedom<!--præstedømme.--></seg>,</l>
<l>Morgen-Stjernen er gammel nu,</l>
<l><rs type="bible" key="Joh 1,1-3 og Joh 8,58" rend="allusion">Før den skabdes dog født var Du</rs>,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible29" key="Sl 110,4" rend="reference"/></l><l>For Du er mig kiær over Alle!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><pb type="edition" n="141" ed="US"/><pb type="edition" n="99" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible31" key="Sl 110,5" rend="reference"/>Herren, der staaer ved din høire Haand,</l>
<l>Kæmperne tæmmer, som Almagts Aand,</l>
<l>Bli'r for Retten Han harmefuld,</l>
<l>Konger blæser Han brat omkuld,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible31" key="Sl 110,5" rend="reference"/></l>
<l>For Du er mig kiær over Alle!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible33" key="Sl 110,6-7" rend="reference"/>Folkenes Dommer er Han paa Jord,</l>
<l><seg type="com" n="com55">Hoveder bryder<!--knuser.--></seg> Han med sit Ord,</l>
<l>Heltens Hoved dog synker ei,</l>
<l><hi rend="spaced">Kilden</hi> lædsker Ham paa Hans Vei,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible33" key="Sl 110,6-7" rend="reference"/></l>
<l>For Du er mig kiær over <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="R">Alle!</lem><rdg wit="A">Alle</rdg><witDetail n="32" wit="A" rend="mt"><note corresp="US" n="141">Alle!</note>Manglende afsluttende interpunktion. Alle øvrige strofer slutter med udråbstegn. Indsættes på baggrund af renskriften<!-- Sang-Værk 1837 har punktum i alle strofer i stedet--></witDetail></app></l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" key="Sl 110,4" rend="reference"><hi rend="spaced">Konge</hi> og <hi rend="spaced">Biskop</hi> til evig Tid!</rs></l>
<l>Sid paa din Throne, som Solen blid!</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="Hebr 7,2" rend="reference"/><seg type="com" n="com56"><hi rend="spaced">Retfærds Konge</hi><!--den danske oversættelse af navnet Melkisedek, jf. 1 Mos 14,17-20, Sl. 110,4 og Hebr. 7,1-3.--></seg><!-- tjekkes i Bilia 1780 -->, det er dit Navn,</l>
<l><hi rend="spaced">Fredens By</hi> er din Føde-Stavn<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="Hebr 7,2" rend="reference"/>,</l>
<l>Evig mig kiær over Alle!</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="Hyggelig, rolig"><!-- Nr. 61 i Sang-Værk 1, forskellige mindre ændringer -->
<lg n="1">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1836_567_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="694"/><pb type="edition" n="188" ed="VU"/><pb type="edition" n="150" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible35" key="Sl 84,2-3" rend="reference"/><seg type="com" n="com57">Hyggelig, rolig</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Gud, er din Bolig,</l>
<l rend="secondIndent">Inderlig skiøn;</l>
<l rend="secondIndent">O, hvor mit Hjerte</l>
<l rend="secondIndent">Længes med Smerte,</l>
<l rend="secondIndent">Sukker i Løn,</l>
<l>Efter at giæste din Helligdom prud,</l>
<l>Efter at boe hos den levende Gud!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible35" key="Sl 84,2-3" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="2">
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible37" key="Sl 84,4" rend="reference"/>Godhedens Kilde!</l>
<l rend="secondIndent">Aarle og silde</l>
<l rend="secondIndent">Giæstmild er Du;</l>
<l rend="secondIndent">I dine Sale</l>
<l rend="secondIndent">Spurv møder Svale,</l>
<l rend="secondIndent">Kom det ihu!</l>
<l>Som ved dit Alter den kvidrende Fugl,</l>
<l>Und Du i Naade din Tjener et Skjul!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible37" key="Sl 84,4" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="3">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" n="151" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible38" key="Sl 84,5" rend="reference"/>Hos Dig at <seg type="com" n="com203">bygge<!--.--></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Høieste Lykke</l>
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" n="142" ed="US"/>Kalder Man <seg type="com" n="com58">ret<!--.--></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Der lyster Tunge</l>
<l rend="secondIndent">Evig at sjunge</l>
<l rend="secondIndent">Vorder ei træt,</l>
<l>Til den ei lægger, og tager ei fra</l>
<l>Glædens det evige Halleluja!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible38" key="Sl 84,5" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="4">
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible39" key="Sl 84,6-7" rend="reference"/><seg type="com" n="com59">Alt<!--allerede.--></seg> dog hernede</l>
<l rend="secondIndent">Lykkelig <seg type="com" n="com60">hede<!--.--></seg></l>
<l rend="secondIndent">Skal hvo dig tro'r,</l>
<l rend="secondIndent">I Himmerige</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com61">Tør<!--kan.--></seg> han <seg type="com" n="com62">indkige<!--[se længere com i SV6, s. 25].--></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Frit paa dit Ord;</l>
<l>Ja, i hans Hjerte, fra <seg type="com" n="com63">Taarernes Dal<!--.--></seg>,</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible40" key="1 Mos 28,12" rend="allusion"/><seg type="com" n="com64">Giør<!--.--></seg> Du en Stige til Himmerigs <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="R">Sal!</lem><rdg wit="A">Sal</rdg><witDetail n="32" wit="A" rend="mt"><note corresp="US" n="142">Sal!</note><note corresp="VU" n="188">Sal!</note>Manglende afsluttende interpunktion. Alle øvrige strofer slutter med udråbstegn. Indsættes på baggrund af renskriften.</witDetail></app><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible40" key="1 Mos 28,12" rend="allusion"/><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible39" key="Sl 84,6-7" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="5">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" n="189" ed="VU"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible41" key="Sl 84,8" rend="reference"/>Lykkes og trives,</l>
<l rend="secondIndent">Styrkes, oplives,</l>
<l rend="secondIndent">Skal dine Smaa,</l>
<l rend="secondIndent">Voxe i Kræfter,</l>
<l rend="secondIndent">Stige derefter,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Matt 5,14" rend="allusion">Bjerg-Slottet</rs> naae,</l>
<l><rs type="bible" key="Es 25,8 og Åb 21,4" rend="reference">Did, hvor det Øie, som græder ei meer</rs>,</l>
<l><rs type="bible" key="5 Mos 10,17 og Sl 136,2" rend="reference">Gudernes Gud</rs> i sin Herlighed <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="R">seer!</lem><rdg wit="A">seer</rdg><witDetail n="40" wit="A" rend="mt"><note corresp="US" n="142">seer!</note><note corresp="US" n="189">seer!</note>Manglende afsluttende interpunktion. Alle øvrige strofer slutter med udråbstegn. Indsættes på baggrund af renskriften</witDetail></app><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible41" key="Sl 84,8" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="6">
<l rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1836_567_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="695"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible42" key="Sl 84,11" rend="reference"/>Tusinde Døgne,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com65">Glimrende<!--.--></seg>, <seg type="com" n="com66">søgne<!--hverdage (i modsætning til helligdage).--></seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com67">Gyldne for Kiød<!--som synes herlige for mennesker [se ODS gylden 2.2].--></seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Kan de <seg type="com" n="com204">vel<!--.--></seg> <seg type="com" n="com68"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="R">li'ne</lem><rdg wit="A">l'ine</rdg><witDetail n="4" wit="A" rend="obt"><note corresp="US" n="142">li'ne</note><note corresp="VU" n="189">ligne</note><!--Ordet er en forkortelse af ordet 'ligne'. Men det ser grangiveligt ud, som om apostroffen er fejlplaceret. Vi kan rette på baggrund af renskriften, hvis vi da ellers er enige om dennes læsemåde? Står der 'li'ne'? ELR har overvejet, om apostroffen måske sidder, som den gør, for at fremhæve rimet med 'Dine' i næste verselinje (NB! VU's læsemåde bygger IKKE på førstetrykket her, men på genoptrykket i Sang-Værk 1837, som har 'ligne').--></witDetail></app></seg></l>
<l rend="secondIndent">Een Dag af Dine,</l>
<l rend="secondIndent">Som vi dem nød,</l>
<l>Naar under Sang, med <seg type="com" n="com69">dit vingede Ord<!--Guds Helligånds-bevingede ord [JKj].--></seg>,</l>
<l>Sjælen <seg type="com" n="com70">afby</seg> over Stjernerne foer!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible42" key="Sl 84,11" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="7">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" n="152" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible43" key="Sl 84,11 og Luk 16,19-31" rend="reference"/>Nei, i din Hytte,</l>
<l rend="secondIndent">Ei vil jeg bytte</l>
<l rend="secondIndent">Betlerens Plads,</l>
<l rend="secondIndent">Bort for det Sæde,</l>
<l rend="secondIndent">Stolte beklæde</l>
<l rend="secondIndent">Høit i Pallads;<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible43" key="Sl 84,11 og Luk 16,19-31" rend="reference"/></l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible43" key="Sl 84,12" rend="allusion"/>Godt ikke fattes, hvo Gud haver kiær,</l>
<l>Glæde og Ære Du skiænker Enhver!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible43" key="Sl 84,12" rend="allusion"/></l>
</lg>
<lg n="8">
<l rend="secondIndent"><pb type="edition" n="143" ed="US"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible44" key="Sl 84,12-13" rend="reference"/><rs type="bible" key="Joh 1,14.17" rend="reference">Sandhed og Naade</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Det er din Gaade,</l>
<l rend="secondIndent">Stor-Herre bold!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com73">Salig at prise</seg></l>
<l rend="secondIndent">Er den <seg type="com" n="com74">Retvise<!--.--></seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><rs type="bible" key="Sl 84,10.12" rend="reference">Du er hans Skjold</rs>,</l>
<l><rs type="bible" key="Sl 84,10" rend="allusion">Du holder Øie med salvede Smaa</rs>,</l>
<l>Til for dit Ansigt de kronede staae!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible44" key="Sl 84,12-13" rend="reference"/></l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="Fra fordums Tid, vor Frelser-Mand"><!-- Med adskillige forandringer i Sang-Værk 1, nr. 31: Som foraars-solen mild og blid -->
<lg n="1">
<l><pb type="edition" n="96" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible45" key="Sl 85,2" rend="reference"/><seg type="com" n="com75">Fra fordums Tid, vor Frelser-Mand</seg>!</l>
<l>Du Godhed <seg type="com" n="com76">bar</seg> for Folk og Land,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible45" key="Sl 85,2" rend="reference"/></l>
<l>Og naar de faldt i Fiende-Haand,</l>
<l><pb type="edition" n="156" ed="VU"/>Du løfted Aag, Du <!-- læderet l -->løste <seg type="com" n="com205">Baand<!--.--></seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com77">Saa brat sig Bladet vendte<!--så forholdene pludseligt forandredes.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible47" key="Sl 85,3-4" rend="reference"/>Ja, Herre! Du er from og god,</l>
<l>Du skjulde Brøst og Synd forlod,</l>
<l><pb type="edition" n="97" ed="GSV1"/>Du dæmped selv <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="R">din</lem><rdg wit="A">den</rdg><witDetail n="32" wit="A" rend="ft"><note corresp="US" n="143">den</note>Ordlyden forekom mig mærkelig, og ganske rigtigt havde kladden "din". 2. optryk i Sang-Værk har også "din". Se også forlægget i GT, Sl. 85,4. Spørgsmålet er, om teksten er gået tilstrækkeligt i stykker til, at vi retter? US retter ikke.</witDetail></app> Vredes Ild,</l>
<l>Som Solskin blev din Mine mild,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible47" key="Sl 85,3-4" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com77">Saa Bladet brat sig vendte<!--så forholdene pludseligt forandredes.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="edition" n="157" ed="VU"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible49" key="Sl 85,5-6" rend="reference"/><rs type="bible" key="Fil 1,6" rend="allusion">Som godt Du har begyndt, bliv ved</rs>!</l>
<l>Befri dit Folk, giv os din Fred!</l>
<l>Vær ikke vreed fra Slægt til Slægt!</l>
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="696"/>Lad Miskundhed faae Overvægt,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible49" key="Sl 85,5-6" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com78">Saa Bladet brat sig vender<!--så forholdene pludseligt forandrer sig.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible51" key="Sl 85,7" rend="reference"/>Tilgiv os, som en gammel Ven,</l>
<l>Og giør os levende igien!</l>
<l>Lad Folket dit med Fryd paany</l>
<l>Lovsynge Dig i høien Sky,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible51" key="Sl 85,7" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com79">For brat sig Bladet vendte<!--for pludseligt forandrede forholdene sig.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible53" key="Sl 85,8" rend="reference"/>Ja, fri og frels os, Herre kiær,</l>
<l>Og viis os <seg type="com" n="com80">ret<!--.--></seg>, hvor god Du er,</l>
<l>Saa det er klart af <seg type="com" n="com81">Gammens-Lyd</seg>,</l>
<l>At Du dit Folk gav Sjæle-Fryd,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible53" key="Sl 85,8" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com82">Da brat sig Bladet vendte<!--da pludseligt forholdene forandredes.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><pb type="edition" n="144" ed="US"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible55" key="Sl 85,9" rend="reference"/>Nu tys! lad <seg type="com" n="com83">ret<!--.--></seg> os lytte til,</l>
<l>Hvad Herren me<!-- læderet 'e' i alle ekspl. Vi læser med teksten-->d os tale vil,</l>
<l>Thi til sin hele Menighed,</l>
<l>Med Hjerte-Rum, Han taler Fred,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible55" key="Sl 85,9" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com84">Saa brat sig Bladet vender<!--så pludseligt forandres forholdene.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible57" key="Sl 85,10" rend="reference"/>Ja, nu Hans <seg type="com" n="com85">Salighed<!--(evige) frelse.--></seg> er nær</l>
<l>Tilbederne som har ham kiær;</l>
<l>For Skammen skjulde os som Vand,</l>
<l>Skal <seg type="com" n="com86">Æren<!--.--></seg> bølge i vort Land,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible57" key="Sl 85,10" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com87">Naar brat sig Bladet vender<!--når forholdene forandres pludseligt.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible59" key="Sl 85,11" rend="reference"/>O <hi rend="spaced">Sandhed!</hi><!-- VTH: skal O med i spatieringen? --> hvor det klinger sødt!</l>
<l>Til <hi rend="spaced">Naaden</hi> siger Du: velmødt!</l>
<l><pb type="edition" n="98" ed="GSV1"/><hi rend="spaced">Retfærdigheden</hi> kysser <hi rend="spaced">Fred,</hi></l>
<l>Saa Hjerter smelte maae derved,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible59" key="Sl 85,11" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com87">Naar brat sig Bladet vender<!--når forholdene forandres pludseligt.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible61" key="Sl 85,12" rend="reference"/><hi rend="spaced">Retfærdighed,</hi> fra Himmerig,</l>
<l>Sig bukker dybt og <seg type="com" n="com88">yndelig<!--dvs. yndefuldt.--></seg>,</l>
<l><pb type="edition" n="158" ed="VU"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible62" key="Matt 13,31-32" rend="allusion"/>For <hi rend="spaced">Sandhed</hi> af det mindste Frø<!-- ø lidt klattet--></l>
<l>Sig skyder op <seg type="com" n="com89">paa Verdens Øe</seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible62" key="Matt 13,31-32" rend="allusion"/>,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible61" key="Sl 85,12" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com90">Naar brat sig Bladet vender<!--når forholdene forandres pludseligt.--></seg>!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible63" key="Sl 85,13" rend="reference"/>Ja, med vor Herre stiger ned</l>
<l>Til Jorden Guds Retfærdighed,</l>
<l>Da læges alle Landets Brøst,</l>
<l>Og vi faae en velsignet Høst,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible63" key="Sl 85,13" rend="reference"/></l>
<l><seg type="com" n="com90">Naar brat sig Bladet vender<!--.--></seg>!</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="Paradis-Gaard og Folke-Vang">
<!-- vers 1-5 med mindre ændringer er nr. 63 i Sang-Værk 1 -->
<!-- Sl 96 -->
<lg n="1">
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="697"/><pb type="edition" n="191" ed="VU"/><pb type="edition" n="154" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible65" key="Sl 96,1-2" rend="reference"/><seg type="com" n="com91">Paradis-Gaard og Folke-Vang</seg>!</l>
<l><seg type="com" n="com92">Synger<!--syng (gl. imperativ pluralis).--></seg> vor Drot en Nyaars-Sang!</l>
<l><seg type="com" n="com92">Synger<!--syng (gl. imperativ pluralis).--></seg> for Herren, <seg type="com" n="com93">velsigner<!--velsign (gl. imperativ pluralis).--></seg> Hans Navn!</l><l><seg type="com" n="com94">Melder<!--meld (gl. imperativ pluralis).--></seg> med Glæde, ved Bud og ved Bavn:</l>
<l>Nær er den Frelse, Han sendte,</l>
<l>Nær, ja hver Time ivente!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible65" key="Sl 96,1-2" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="edition" n="145" ed="US"/><pb type="edition" n="191" ed="VU"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible67" key="Sl 96,3-5" rend="reference"/>Ordet, som er Hans <seg type="com" n="com95">Æres<!--herlighedds?.--></seg> Tolk,</l>
<l><seg type="com" n="com206">Fare<!--.--></seg> som Lyn fra Folk til Folk!</l>
<l>Lad det <seg type="com" n="com96">basunes<!--dvs. basuneres.--></seg> blandt Hedninger ud:</l>
<l><seg type="com" n="com97">Underlig<!--forunderlig.--></seg> stor er den <rs type="bible" key="5 Mos 10,17 og Sl 136,2" rend="reference">Gudernes Gud</rs>!</l>
<l><seg type="com" n="com98">Fjas med<!--.--></seg> al Afgude-Vrimlen,</l>
<l>Herren, vor Gud, <seg type="com" n="com99">gjorde<!--.--></seg> Himlen!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible67" key="Sl 96,3-5" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="edition" n="192" ed="VU"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible69" key="Sl 96,6-8" rend="reference"/><seg type="com" n="com100">Forløber Hans er</seg> <seg type="com" n="com101">Deilighed<!--?.--></seg>,</l>
<l>Hæder og Ære gaae i Hans <seg type="com" n="com102">Fjed<!--.--></seg>,</l>
<l>Hedninge-Stammer! med Gaver i Favn,</l>
<l><seg type="com" n="com103">Kommer<!--kom (gl. imperativ pluralis).--></seg> og <seg type="com" n="com104">priser<!--lovpris (gl. imperativ pluralis).--></seg> Hans hellige Navn!</l>
<l><seg type="com" n="com105">Kommer<!--kom (gl. imperativ pluralis).--></seg>, Hans Tempel at giæste!</l>
<l><seg type="com" n="com106">Offrer<!--ofr (gl. imperativ pluralis).--></seg> Ham Alle det Bedste!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible69" key="Sl 96,6-8" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible71" key="Sl 96,9-10" rend="reference"/>Herren, Han er en Konge stor,</l>
<l><rs type="bible" key="1 Mos 1" rend="reference">Verden Han skabde ved sit Ord</rs>!</l>
<l>Jorderig bæver, naar han bliver vreed,</l>
<l><seg type="com" n="com107">Kaster<!--kast (gl. imperativ pluralis).--></seg> for Herren i Støvet Jer ned!</l>
<l><pb type="edition" n="155" ed="GSV1"/><seg type="com" n="com108">Knæler<!--knæl (gl. imperativ pluralis).--></seg>, før <seg type="com" n="com109">Regnskabet<!--.--></seg> kommer!</l>
<l>Han er al Jorderigs Dommer!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible71" key="Sl 96,9-10" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="5">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible73" key="Sl 96,11-12" rend="reference"/><seg type="com" n="com110">Synger<!--syng (gl. imperativ pluralis).--></seg> omkap med Engle-Chor!</l>
<l><seg type="com" n="com111">Frydes<!--(passiv imperativ)?.--></seg> i Sjælen, Folk paa Jord!</l>
<l>Bølgerne rulle, som Klokkerne gaae!</l>
<l>Blomsterne dufte, som <seg type="com" n="com112">Røg-Offre<!--.--></seg> smaa!</l>
<l>Skov-Træer alle med Kroner!</l>
<l><seg type="com" n="com113">Bruser<!--brus (gl. imperativ pluralis).--></seg> med Vindharpe-Toner!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible73" key="Sl 96,11-12" rend="reference"/></l></lg>
<lg n="6"><!-- vist ikke en gendigtning af bibelvers 13? -->
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible75" key="Sl 97,10-12" rend="reference"/><seg type="com" n="com114">Hade nu</seg> Ondt, hvo Gud har kiær!</l>
<l>Hjelp er Hans Venner altid nær.</l>
<l>For de Retsindige Lys skal <seg type="com" n="com115">opgaae<!--.--></seg>,</l>
<l>Glæderne blomstre, som Hjerterne slaae.</l>
<l>Dertil med Fryd og med Gammen</l>
<l>Svarer Guds Menighed Amen!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible75" key="Sl 97,10-12" rend="reference"/></l>
</lg>
</div>
</div>
<div type="Guld-Brylluppet">
<!-- NB! hvor skal pb stå? A her og US og VU først ved første verselinje? -->
<pb type="text" facs="1836_567_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="698"/><head rend="1"><hi rend="schwab">Guld-Brylluppet.</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">Efter den <rs type="bible" key="Sl 45" rend="normForm">45de Davids-Psalme</rs> og <seg type="com" n="com116">vor <hi rend="spaced">Lutherske</hi> “Bryllups-Vise om <persName key="pe45">Christo</persName> og hans aandelige Brud,” med Begyndelsen: <rs type="title" key="title6965"><hi rend="spaced">Mit Hjerte opgav et lystigt Ord.</hi></rs></seg></p></note></head>
<div type="Mig rinder i Hu et lystigt Ord"><!-- Nr. 36 i Sang-Værk 1, med forskellige mindre ændringer + udeladelse af strofe 9 -->
<!--<graphic style="shortLine"/>-->
<lg n="1">
<l><pb type="edition" n="146" ed="US"/><pb type="edition" n="161" ed="VU"/><pb type="edition" n="109" ed="GSV1"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible77" key="Sl 45,2" rend="reference"/><seg type="com" n="com117"><hi rend="initial">M</hi>ig<!-- i'et er sat meget højt på linjen. Nævnes i txr? --> rinder i Hu et lystigt Ord</seg>,</l>
<l>Det kvæde jeg vil for Kongens Bord,</l>
<l>Thi <seg type="com" n="com118">spørges<!--.--></seg> det skal i Kongens Gaard,</l>
<l>At <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christi</persName> Kirke</hi> fik <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com119">Gylden-Aar<!--.--></seg>!</hi></l>
<l>Ja, tone det skal over Skoven i Sky:</l>
<l>Det ældgamle Folk er som født paany!</l>
<l>Hvad kan vor Glæde <seg type="com" n="com120">ligne</seg>!</l>
<l>Vor Sorg er slukt, vor Bøn opfyldt,</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 11,30" rend="allusion">Vort Kors er let</rs>, vor <seg type="com" n="com121">Kalk<!--bæger.--></seg> forgyldt,</l>
<l><seg type="com" n="com122">Saa<!--således?.--></seg> vilde os Gud velsigne!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible77" key="Sl 45,2" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="2">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible79" key="Sl 45,3-4" rend="reference"/><!-- hele strofen?? -->Nu sige vi til vor Herre kiær:</l>
<l>O <seg type="com" n="com123">deilige<!--.--></seg> Helt! <seg type="com" n="com124">bind om</seg> dit Sværd!</l>
<l><pb type="edition" n="110" ed="GSV1"/>Paa Læberne dine yndig boer</l>
<l>Al Naadens Fylde med Sandheds Ord,</l>
<l>Saa deilig og djærv <seg type="com" n="com125">ingen Menneske-Søn<!--.--></seg></l>
<l>Er fundet, din Lige af <persName key="pe635">Adams</persName> <seg type="com" n="com126">Kiøn</seg>,</l>
<l>Du <hi rend="spaced">“<rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible205" key="1 Mos 3,15" rend="reference"/>Kvindens <seg type="com" n="com127">Sæd</seg><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible205" key="1 Mos 3,15" rend="reference"/>”</hi> alene!</l>
<l><rs type="bible" key="Joh 6,63" rend="allusion">Dit Ord er Liv</rs>, din Daad er Dyd,</l>
<l>Din Lyst er Fred, din Lov er Fryd,</l>
<l>Og Tanker Du har <seg type="com" n="com128">fuldrene<!--rene (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).--></seg>!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible79" key="Sl 45,3-4" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="3">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible81" key="Sl 45,5-6" rend="reference"/><!-- hele strofen? -->Du ruster dig kun, og gaaer i Slag,</l>
<l>For Sandheds og Mildheds gode Sag,</l>
<l>Thi høres med Fryd i <seg type="com" n="com129">Fruer-Bur<!--opholdsværelse eller separat bygning for kvinder.--></seg></l>
<l>Dit Skjolde-Brag og din Kæmpe-Lur,</l>
<l><pb type="edition" n="162" ed="VU"/>Ja, alle smaa Piger, ved Belt og ved Sund,</l>
<l>De synge, med Fuglen i grønne Lund,</l>
<l>Din stolte <seg type="com" n="com130">Kæmpe-Vise</seg>:</l>
<l>Med Seir i Haand og Seir i Fod,</l>
<l>Og Seir i hvert et <seg type="com" n="com131">Lede-Mod<!--led, lem.--></seg>,</l>
<l>Sin Mester dit Værk skal prise!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible81" key="Sl 45,5-6" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible83" key="Sl 45,4-7 og Ef 6,10-17" rend="reference"/><!-- hele strofen? -->Til Sværd Du bruger et <seg type="com" n="com132">vinget Ord<!--.--></seg>,</l>
<l>Dit Spyd er en Pen, som derpaa groer,</l>
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="699"/><pb type="edition" n="147" ed="US"/>Din Hjelm er din Storhed aabenbar,</l>
<l>Dit blanke Skjold er din Reenhed klar,</l>
<l>Og Pilene dine er Sandhedens Lyn,</l>
<l>Der skabes i Mørke <seg type="com" n="com133">fuldstolt<!--stolt (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).--></seg> et Syn,</l><l>Naar Folk de gjennemfare!</l>
<l>Din <seg type="com" n="com134">Stol</seg> er Almagt underfuld,</l>
<l>Din Krone Kiærlighedens Guld,</l>
<l>Evindelig skal de vare!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible83" key="Sl 45,4-7 og Ef 6,10-17" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="5">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible85" key="Sl 45,8-9" rend="reference"/>Du hader kun Løgn og elsker Godt,</l>
<l>Thi salved, o Gud! din Gud dig flot,</l>
<l>Af <seg type="com" n="com135">Glædskabens<!--glædens.--></seg> Olje-Kruus <seg type="com" n="com136">forvist<!--med sikkerhed.--></seg>,</l>
<l>Med Æren kaldes du derfor <hi rend="spaced"><persName key="pe45"><seg type="com" n="com137">Christ<!--Kristus betyder 'den salvede'.--></seg></persName><!-- pe?? -->,</hi></l>
<l>Og hvor du end færdes i Kveld eller Gry,</l>
<l><pb type="edition" n="111" ed="GSV1"/>Dig altid omdufter en <seg type="com" n="com138">Virak-Sky</seg>,</l>
<l>Det kan ei mindre være!</l>
<l>Dit Huus er ei af <seg type="com" n="com139">Kalk og Steen<!--.--></seg>,</l>
<l>Men af det skære Elfenbeen,</l>
<l>Det skinner vor Drot til Ære!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible85" key="Sl 45,8-9" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible87" key="Sl 45,10-11" rend="reference"/><!-- + v. 12? -->Stor Glæde og Fryd er i din Hald,</l>
<l>Prindsesser Man seer i Snese-Tal,</l>
<l>Og Dronningen selv i Høitids-Pragt,</l>
<l>Af <seg type="com" n="com140">Gylden-Stykke<!--.--></seg> er hendes Dragt!</l>
<l>Til Fruen det lyder som Toner fra Sky:</l>
<l>Dit Bryllup, det holdes i Dag paany,</l>
<l>Med Giæster englerene;</l>
<l><seg type="com" n="com141">Betænk<!--tænk på.--></seg> din Pagt og <seg type="com" n="com142">Dronning-Kaar<!--.--></seg>,</l>
<l>Forglem dit Folk og Faders Gaard,</l>
<l>Og flam for din Drot alene!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible87" key="Sl 45,10-11" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="7">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible89" key="Sl 45,13-16" rend="reference"/><pb type="edition" n="163" ed="VU"/>Da kommer fra <placeName key="fak600">Zor</placeName> <seg type="com" n="com143">et Jomfru-Kuld</seg>,</l>
<l>Med Gaver i Skiød, med Sølv og Guld;</l>
<l>For Drotten paa Knæ <seg type="com" n="com144">ydmygelig</seg>,</l>
<l>Saa bønlig skue de op til dig!</l>
<l>I Spidsen for dem majestætisk fremgaaer</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible90" key="Højs 7,2-6" rend="allusion"/>Prindsessen fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak3152">Hesbon</placeName>,</hi> vel <seg type="com" n="com145">svøbt i Maar<!--.--></seg>,</l>
<l>Med yndig <seg type="com" n="com146">Gylden-Bræmme</seg>;</l>
<l>Som Liljen hvid, som Rosen rød,<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible90" key="Højs 7,2-6" rend="allusion"/></l>
<l>De synge for dig med Stemme sød,</l>
<l>De finde hos dig sig hjemme!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible89" key="Sl 45,13-16" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="700"/><pb type="edition" n="148" ed="US"/><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible91" key="Sl 45,17-18" rend="reference"/>I <seg type="com" n="com147">Fædrenes<!--forfædrenes.--></seg> Sted, som du har <seg type="com" n="com148">mist<!--dvs. mistet?.--></seg>,</l>
<l>Dig skiænkes et Sønne-Kuld <seg type="com" n="com208">forvist<!--.--></seg>,</l>
<l>Som arter sig godt i Høiheds-Stand</l>
<l>De Konger vorde <seg type="com" n="com149">fuldvidt<!--vidt (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).--></seg> om Land!</l>
<l>Dit Dronninge-Navn gaaer fra Slægt og til Slægt</l>
<l>Med det farer Solen i <seg type="com" n="com150">Konge-Ægt<!--pligtkørsel for kongen [SV6].--></seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com151">Himlens Hær<!--?.--></seg> det prise,</l>
<l><pb type="edition" n="112" ed="GSV1"/>Og <persName key="pe635">Adams</persName> <seg type="com" n="com152">Kiøn<!--slægt.--></seg>, mens Verden staaer,</l>
<l>Udraaber høit dit <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com153">Gylden-Aar<!--jubelår, et herlige, lykkelige år; jubelår, dvs. et år, i hvilket mindet om en begivenhed højtideligholdes, fejres.--></seg>.</hi></l>
<l>Og synger din Bryllups-Vise!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible91" key="Sl 45,17-18" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="9">
<l><seg type="com" n="com154">Ebræerne<!--dvs. hebræerne.--></seg> sang den Psalme skiøn</l>
<l>Om Viismanden prud, Kong <hi rend="spaced"><persName key="pe346">Davids</persName></hi> Søn,</l>
<l>Om <hi rend="spaced">Pharaos</hi> <seg type="com" n="com155">Daatter<!--dvs. datter.--></seg> yndefuld,</l>
<l>Og <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible93" key="Sl 45,10 og 1 Kong 10,1-13" rend="reference"/><hi rend="spaced"><placeName key="his1731">Sabas</placeName></hi> Dronning med <hi rend="spaced"><placeName key="his1734">Ophirs</placeName></hi> Guld<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible93" key="Sl 45,10 og 1 Kong 10,1-13" rend="reference"/>;</l>
<l>Men Christne den sjunge om <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christ</persName></hi> over Sky,</l>
<l>Og Bruden, Han fæster hver Dag paany,</l>
<l>Med Helte-Daad og Naade!</l>
<l>Vor Tro er <seg type="com" n="com156">vis<!--sikker.--></seg>, vort Haab er stort,</l>
<l>Thi under Himlens Ære-Port</l>
<l>Forklares vor Bryllups-Gaade!</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</div>
<div type="Kirkens Gylden-Aar">
<head rend="1"><hi rend="schwab">Kirkens <seg type="com" n="com209">Gylden-Aar</seg>.</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">Efter Propheten <rs type="bible" key="Es 61" rend="normForm"><hi rend="spaced">Esaias</hi> i det 61de</rs></p></note></head>
<div type="Christus er vores! med ham har vi Alt"><!-- Nr. 37 i Sang-Værk 1, enkelte mindre ændringer-->
<!--<graphic style="shortLine"/>-->
<lg n="1">
<l><seg type="com" n="com157"><persName key="pe45"><hi rend="spaced"><hi rend="initial">C</hi>hristus</hi></persName> er vores! med ham har vi Alt</seg>,</l>
<l>Alt, hvad med Sandhed er ypperlig kaldt!</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible93" key="1 Mos 1" rend="reference"/>Himmel og Jord</l>
<l>Er <seg type="com" n="com158">kun<!--.--></seg> Værk af <hi rend="spaced">Guds Ord,</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible93" key="1 Mos 1" rend="reference"/></l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible94" key="2 Kor 1,20" rend="reference"/>Løfterne Guds allesammen</l>
<l>Ja er i <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> og Amen!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible94" key="2 Kor 1,20" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Høit skal det tone, mod Latter paa Trods:</l>
<l>Alle Propheter har spaaet om os!</l>
<l><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com159">Stolkonge-Brud<!--den højeste konges brud [SV6].--></seg>!</hi></l>
<l>I dit Purpur saa prud,</l>
<l>Løft nu din deilige Stemme!</l>
<l>Syng om hvad du har i Giemme!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible95" key="Es 61,1 og Luk 4,18" rend="reference"/>Over mig svæver den Høiestes Aand,</l>
<l>Salvet mig haver <seg type="com" n="com160">og<!--også.--></seg> Kiærligheds Haand!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible95" key="Es 61,1 og Luk 4,18" rend="reference"/></l>
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax008.jpg" ed="A" subtype="column" n="701"/><pb type="edition" n="149" ed="US"/>Ærende mit</l>
<l>Derfor siger jeg frit,</l>
<l><seg type="com" n="com161">Børnene Guds allesammen</seg></l>
<l>Det er til Fryd og til Gammen!</l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible95" key="Es 61,1-2 og Luk 4,18-19" rend="reference"/>Læge kan jeg alle Hjerternes Saar,</l>
<l>Jeg <seg type="com" n="com162">udbasuner<!--dvs. udbasunerer.--></seg> et <hi rend="spaced">Frihedens</hi> Aar,</l>
<l>Gyldent og stort,</l>
<l>Sprænger Fængselets Port!</l>
<l><seg type="com" n="com210">Lydt<!--.--></seg> mig velsigne de Blinde,</l>
<l>Som sad i Mørke derinde!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible95" key="Es 61,1-2 og Luk 4,18-19" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="5">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible97" key="Es 61,3-4" rend="reference"/>Sorgen i <placeName key="his581">Zion</placeName> jeg slukker <seg type="com" n="com163">fuldsødt<!--sødt (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).--></seg>,</l>
<l>Sørge-Tøi sort bliver Skarlagen rødt!</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible98" key="Es 58,12" rend="reference"/>Lystig i Sky</l>
<l>Jeg opbygger paa ny!</l>
<l>Stæderne, som lagdes øde,</l>
<l>Atter opstaae fra de Døde!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible98" key="Es 58,12" rend="reference"/><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible97" key="Es 61,3-4" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible99" key="Es 61,5" rend="reference"/>Sønnerne mine faae kongeligt Kaar:</l>
<l>Fremmede Folk vogte <hi rend="spaced"><placeName key="fak458">Israels</placeName></hi> Faar,</l>
<l>Vingaard, iflæng</l>
<l>Da med Ager og Eng,</l>
<l><seg type="com" n="com165">Grønnes og blomstre og bære</seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com166">Det giør <hi rend="spaced">Philisternes</hi> Hære</seg>!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible99" key="Es 61,5" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="7">
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible101" key="Es 61,6" rend="reference"/>Sønnerne mine, som Herren har sagt,</l>
<l>Præster skal kaldes med kongelig Magt;</l>
<l>Hedningers <seg type="com" n="com167">Marv<!--?.--></seg></l>
<l>Er dem givet til Arv,</l>
<l>Jorderigs Skatte <seg type="com" n="com168">fuldmange<!--mangerene (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).--></seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com169">Dermed<!--.--></seg> de glimre og <seg type="com" n="com170">prange<!--.--></seg>!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible101" key="Es 61,6" rend="reference"/></l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Døttrene mine, med Øinene blaa,</l>
<l>Krandsene binde og Harperne slaae,</l>
<l>Synge i Chor</l>
<l>Om den gienfødte Jord,</l>
<l>Lære af Engle at kvæde</l>
<l>Liflig om Himmerigs Glæde!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Døttrene mine, med Øinene blaa,</l>
<l>Gladelig skal om Guds Herlighed spaae,</l>
<l><pb type="edition" n="150" ed="US"/>Pryde i Løn</l>
<l>Deres Bryst for Guds Søn,</l>
<l>Dandse paa Roser til Graven,</l>
<l>Bæres paa Hænder til <hi rend="spaced">Haven!</hi></l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1836_567_fax008.jpg" ed="A" subtype="column" n="702"/>Saaledes <seg type="com" n="com171">vender nu Bladet sig om<!--forandres forholdene nu.--></seg>,</l>
<l><seg type="com" n="com172">Saa<!--således.--></seg> fælder Aanden paa Jorderig Dom,</l>
<l>Hver tager Sit,</l>
<l>Og det Bedste er mit:</l>
<l><rs type="bible" key="2 Kor 1,20" rend="reference">Løfterne Guds allesammen</rs>,</l>
<l>Dermed den evige Gammen!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Glæden hos mig skal nu bygge og boe!</l>
<l>Hjerte! i Herren vær lystig og fro!</l>
<l><rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible207" key="Es 61,10" rend="allusion"/>Thi som sin Brud</l>
<l>Han nu smykker mig ud<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible207" key="Es 61,10" rend="allusion"/>,</l>
<l>Brat skal, som Kroner og Krandse,</l>
<l>Straaler i Kreds mig omdandse!</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Børnene mine skal flokkes paa Jord,</l>
<l><rs type="bible" key="Es 61,11" rend="allusion">Som i en Have staae Blomster i Flor</rs>,</l>
<l>Splittes de ad,</l>
<l>Kan ei glimre<!--.--> paa Rad,</l>
<l>Skal dog, som Blomsten paa Hede,</l>
<l>Øiet hver Enkelt oplede!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Gud være lovet for saadanne Kaar!</l>
<l><seg type="com" n="com174">Melder<!--meld (gl. imperativ pluralis).--></seg>, Herolder! mit <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com175">Gyldenhøst-Aar<!--.--></seg>!</hi></l>
<l>Lystig paany</l>
<l>Lad det tone i Sky,</l>
<l><seg type="com" n="com176">Kiendes<!--.--></seg> paa Røsten og Livet:</l>
<l>Ei har jeg <hi rend="spaced">Aanden</hi> opgivet!</l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p><!-- skal vi virkelige repræsentere schwab her? -->
<graphic style="longLine"/>
<pb type="periText" facs="1836_567_fax009.jpg"/><!-- indholdsfortegnelse -->
</div>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Salmer i anledning af jubelfesten 1836
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2020-11-02
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# *Kirke-Staden.*
**S**tene om mig raabe skal,Sagde den Eenbaarne,Saade giøri Stjerne-Tal,Med og uden Taarne!Stod de Alle, Dør om Dør,Kirkerne paa Tue,Slig en Stor-Stad aldrig førVar paa Jord til Skue!Fandtei meeraf Liv Man Spor,Stod Den tom og øde,Dog det største Folk paa JordI den Stad uddøde!Tav, med Sang og Harpe-Stræng,Hver en Orgel-Pibe,Kunde dogen Tolvaars-DrengAlt igjen oplive!Komtilbyesen fremmed Giæst,Syg forSandt at kiende,Drengen, som den bedste Præst,Kunde ham omvende.Var de To, saa blev de**Tre,**Før deretdet vidste,Herren selv de fik at see,Om de var de Sidste!Ved Hans Røst fra Stjerne-Top,Og Basunens TordenStod da Kirke-Folket op,Skjuldehele Jorden!Det os rinde sødt ihu:Leve skal de Døde,Kirke-Staden staaer endnu,Lægges aldrig øde!**Kors**og**Funt**og**Alter-Bord**HarendMund og Mæle,Kirken med sit Skib og ChorEnddog griber Sjæle!Endved Kirke-Klokkens KlangMange Knæ sig bøie,Endved Menighedens SangFunkler mangt et Øie!EndGuds Naades gode Ord,Stiller mangen Smerte,Endved HerrensNaade-BordSmelter mangt et Hjerte!Endfra mangen Harpe-StrængTonerZions-Sangen,Røsten, somen Tolvaars-Dreng,Raaberlydti Vangen:Timeligt er hvad du seer,Evigt hvad det ligner,Som du troer,saadig skeer,Tro, dig Gud velsigner!Ordet af vor Herres Mund,Tag det, som det lyder!Elsk detretaf Hjertens-Grund!Evig da det fryder.Alle Kirkerne paa JordByg i Tanker sammen!Fyld dem saa med Livets OrdOg med Folkets Amen!Dadet ny JerusalemSvæver dig for Øie,Som Guds Folks det rette Hjem,Bygtpaa**Edens**Høie!KalkogSteenerSkygge-Værk,Saaei Tro og Tanke,Naar i Aanden, evig stærk,Sig med Liv desanke!Hvad da favnes, er i AandVirkelig tilstæde,Om det sineRosen-BaandHjertet snoer med Glæde!SaaMan i hver Christen-Favn,Bedst hos fromme Kvinder,Bygtaf Aand i**Jesu**Navn,Kirke-Staden finder!## *Davids-Psalmer.*Det er **Davids-Psalmerne** 84, 85, 92, 96 (med Lidt af 97) og 110, frit eftersungne, med Øie paa **Livet** i **det Nærværende.**
Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge!Saa jegretfor dig kan sjunge,Høit og lydelig,Saa jeg føle kan med Glæde:Sødt det er om dig at kvæde,Uden Skrømt og Svig!Lad din Naade mig forkynde,Hver en Morgen, og begyndeDagen meddin Priis!Og naar Aften-Klokken ringer,Lad min Sjæl paa Lærke-VingerStigeligerviis!Aldrig noksom dig kanloveFolk paa Jord og Fugl i Skove,For din Miskundhed:For hvad du,i Ny og Næde,Virker ostil Fryd og Glæde,Meer end Engle veed!Hvert dit Værk er stort Vidunder,I din Viisdom Ingen bunder,Som af den har øst;Kun en Daare tør det nægte,At hos dig er Alting ægte,Alting mageløst!Græsset lig er hver en Synder,Ender, før hanretbegynder,Visner i sin Vaar;Himle selv forgaae af Ælde,Men igrundfastGuddoms-VældeEvig du bestaaer!Dine Fiender gaae tilgrunde,Og som Avner skal de OndeEvigveires hen;Men i Alderdommens DageHerlig Kræfterne tiltageHos din gode Ven!Stærke Fiender seer han rave,Hører over deres GraveDit det gode Ord:Som en Palme, som en Ceder,Saaopgroer og sig udbrederRetviishedpaa Jord!Blomstre skal i dineGaarde,Om endsati Dage haarde,Hvert etHjerte-Skud,Brede sig paa gamle Dage,Medens Bjerg og Skov gjentage:Eiegod er Gud!Herren, han sagde til Herre min:Thron ved min Side i Høihed din,Mens Jeg lægger Dig under FodHver enJette, som Dig modstod!For Du er mig kiær over Alle!Spiret afZion, det er Dig bragt,Thron mellem Fienderneuforsagt!Stor er Du paadin Kraftes Dag,Vidner mine giør klar din Sag,For Du er mig kiær over Alle!Svoret jeg har, og giør ei det om,Evigt er ogsaa ditPræstedom,Morgen-Stjernen er gammel nu,Før den skabdes dog født var Du,For Du er mig kiær over Alle!Herren, der staaer ved din høire Haand,Kæmperne tæmmer, som Almagts Aand,Bli'r for Retten Han harmefuld,Konger blæser Han brat omkuld,For Du er mig kiær over Alle!Folkenes Dommer er Han paa Jord,Hoveder bryderHan med sit Ord,Heltens Hoved dog synker ei,**Kilden**lædsker Ham paa Hans Vei,For Du er mig kiær overAlle!AlleAlle!Manglende afsluttende interpunktion. Alle øvrige strofer slutter med udråbstegn. Indsættes på baggrund af renskriften**Konge**og**Biskop**til evig Tid!Sid paa din Throne, som Solen blid!**Retfærds Konge**, det er dit Navn,**Fredens By**er din Føde-Stavn,Evig mig kiær over Alle!Hyggelig, rolig,Gud, er din Bolig,Inderlig skiøn;O, hvor mit HjerteLænges med Smerte,Sukker i Løn,Efter at giæste din Helligdom prud,Efter at boe hos den levende Gud!Godhedens Kilde!Aarle og sildeGiæstmild er Du;I dine SaleSpurv møder Svale,Kom det ihu!Som ved dit Alter den kvidrende Fugl,Und Du i Naade din Tjener et Skjul!Hos Dig atbygge,Høieste LykkeKalder Manret,Der lyster TungeEvig at sjungeVorder ei træt,Til den ei lægger, og tager ei fraGlædens det evige Halleluja!Altdog hernedeLykkelighedeSkal hvo dig tro'r,I HimmerigeTørhanindkige,Frit paa dit Ord;Ja, i hans Hjerte, fraTaarernes Dal,GiørDu en Stige til HimmerigsSal!SalSal!Sal!Manglende afsluttende interpunktion. Alle øvrige strofer slutter med udråbstegn. Indsættes på baggrund af renskriften.Lykkes og trives,Styrkes, oplives,Skal dine Smaa,Voxe i Kræfter,Stige derefter,Bjerg-Slottetnaae,Did, hvor det Øie, som græder ei meer,Gudernes Gudi sin Herlighedseer!seerseer!seer!Manglende afsluttende interpunktion. Alle øvrige strofer slutter med udråbstegn. Indsættes på baggrund af renskriftenTusinde Døgne,Glimrende,søgne,Gyldne for Kiød,Kan develli'nel'ineli'neligneEen Dag af Dine,Som vi dem nød,Naar under Sang, meddit vingede Ord,Sjælenafbyover Stjernerne foer!Nei, i din Hytte,Ei vil jeg bytteBetlerens Plads,Bort for det Sæde,Stolte beklædeHøit i Pallads;Godt ikke fattes, hvo Gud haver kiær,Glæde og Ære Du skiænker Enhver!Sandhed og Naade,Det er din Gaade,Stor-Herre bold!Salig at priseEr denRetvise,Du er hans Skjold,Du holder Øie med salvede Smaa,Til for dit Ansigt de kronede staae!Fra fordums Tid, vor Frelser-Mand!Du Godhedbarfor Folk og Land,Og naar de faldt i Fiende-Haand,Du løfted Aag, Du løsteBaand,Saa brat sig Bladet vendte!Ja, Herre! Du er from og god,Du skjulde Brøst og Synd forlod,Du dæmped selvdindendenOrdlyden forekom mig mærkelig, og ganske rigtigt havde kladden "din". 2. optryk i Sang-Værk har også "din". Se også forlægget i GT, Sl. 85,4. Spørgsmålet er, om teksten er gået tilstrækkeligt i stykker til, at vi retter? US retter ikke.Vredes Ild,Som Solskin blev din Mine mild,Saa Bladet brat sig vendte!Som godt Du har begyndt, bliv ved!Befri dit Folk, giv os din Fred!Vær ikke vreed fra Slægt til Slægt!Lad Miskundhed faae Overvægt,Saa Bladet brat sig vender!Tilgiv os, som en gammel Ven,Og giør os levende igien!Lad Folket dit med Fryd paanyLovsynge Dig i høien Sky,For brat sig Bladet vendte!Ja, fri og frels os, Herre kiær,Og viis osret, hvor god Du er,Saa det er klart afGammens-Lyd,At Du dit Folk gav Sjæle-Fryd,Da brat sig Bladet vendte!Nu tys! ladretos lytte til,Hvad Herren med os tale vil,Thi til sin hele Menighed,Med Hjerte-Rum, Han taler Fred,Saa brat sig Bladet vender!Ja, nu HansSaligheder nærTilbederne som har ham kiær;For Skammen skjulde os som Vand,SkalÆrenbølge i vort Land,Naar brat sig Bladet vender!O**Sandhed!**hvor det klinger sødt!Til**Naaden**siger Du: velmødt!**Retfærdigheden**kysser**Fred,**Saa Hjerter smelte maae derved,Naar brat sig Bladet vender!**Retfærdighed,**fra Himmerig,Sig bukker dybt ogyndelig,For**Sandhed**af det mindste FrøSig skyder oppaa Verdens Øe,Naar brat sig Bladet vender!Ja, med vor Herre stiger nedTil Jorden Guds Retfærdighed,Da læges alle Landets Brøst,Og vi faae en velsignet Høst,Naar brat sig Bladet vender!Paradis-Gaard og Folke-Vang!Syngervor Drot en Nyaars-Sang!Syngerfor Herren,velsignerHans Navn!Meldermed Glæde, ved Bud og ved Bavn:Nær er den Frelse, Han sendte,Nær, ja hver Time ivente!Ordet, som er HansÆresTolk,Faresom Lyn fra Folk til Folk!Lad detbasunesblandt Hedninger ud:Underligstor er denGudernes Gud!Fjas medal Afgude-Vrimlen,Herren, vor Gud,gjordeHimlen!Forløber Hans erDeilighed,Hæder og Ære gaae i HansFjed,Hedninge-Stammer! med Gaver i Favn,KommerogpriserHans hellige Navn!Kommer, Hans Tempel at giæste!OffrerHam Alle det Bedste!Herren, Han er en Konge stor,Verden Han skabde ved sit Ord!Jorderig bæver, naar han bliver vreed,Kasterfor Herren i Støvet Jer ned!Knæler, førRegnskabetkommer!Han er al Jorderigs Dommer!Syngeromkap med Engle-Chor!Frydesi Sjælen, Folk paa Jord!Bølgerne rulle, som Klokkerne gaae!Blomsterne dufte, somRøg-Offresmaa!Skov-Træer alle med Kroner!Brusermed Vindharpe-Toner!Hade nuOndt, hvo Gud har kiær!Hjelp er Hans Venner altid nær.For de Retsindige Lys skalopgaae,Glæderne blomstre, som Hjerterne slaae.Dertil med Fryd og med GammenSvarer Guds Menighed Amen!# *Guld-Brylluppet.*Efter den 45de Davids-Psalme og vor **Lutherske** “Bryllups-Vise om Christo og hans aandelige Brud,” med Begyndelsen: **Mit Hjerte opgav et lystigt Ord.**
**M**ig rinder i Hu et lystigt Ord,Det kvæde jeg vil for Kongens Bord,Thispørgesdet skal i Kongens Gaard,At**Christi Kirke**fik**Gylden-Aar!**Ja, tone det skal over Skoven i Sky:Det ældgamle Folk er som født paany!Hvad kan vor Glædeligne!Vor Sorg er slukt, vor Bøn opfyldt,Vort Kors er let, vorKalkforgyldt,Saavilde os Gud velsigne!Nu sige vi til vor Herre kiær:OdeiligeHelt!bind omdit Sværd!Paa Læberne dine yndig boerAl Naadens Fylde med Sandheds Ord,Saa deilig og djærvingen Menneske-SønEr fundet, din Lige afAdamsKiøn,Du**“Kvindens Sæd”**alene!Dit Ord er Liv, din Daad er Dyd,Din Lyst er Fred, din Lov er Fryd,Og Tanker Du harfuldrene!Du ruster dig kun, og gaaer i Slag,For Sandheds og Mildheds gode Sag,Thi høres med Fryd iFruer-BurDit Skjolde-Brag og din Kæmpe-Lur,Ja, alle smaa Piger, ved Belt og ved Sund,De synge, med Fuglen i grønne Lund,Din stolteKæmpe-Vise:Med Seir i Haand og Seir i Fod,Og Seir i hvert etLede-Mod,Sin Mester dit Værk skal prise!Til Sværd Du bruger etvinget Ord,Dit Spyd er en Pen, som derpaa groer,Din Hjelm er din Storhed aabenbar,Dit blanke Skjold er din Reenhed klar,Og Pilene dine er Sandhedens Lyn,Der skabes i Mørkefuldstoltet Syn,Naar Folk de gjennemfare!DinStoler Almagt underfuld,Din Krone Kiærlighedens Guld,Evindelig skal de vare!Du hader kun Løgn og elsker Godt,Thi salved, o Gud! din Gud dig flot,AfGlædskabensOlje-Kruusforvist,Med Æren kaldes du derfor**Christ,**Og hvor du end færdes i Kveld eller Gry,Dig altid omdufter enVirak-Sky,Det kan ei mindre være!Dit Huus er ei afKalk og Steen,Men af det skære Elfenbeen,Det skinner vor Drot til Ære!Stor Glæde og Fryd er i din Hald,Prindsesser Man seer i Snese-Tal,Og Dronningen selv i Høitids-Pragt,AfGylden-Stykkeer hendes Dragt!Til Fruen det lyder som Toner fra Sky:Dit Bryllup, det holdes i Dag paany,Med Giæster englerene;Betænkdin Pagt ogDronning-Kaar,Forglem dit Folk og Faders Gaard,Og flam for din Drot alene!Da kommer fraZoret Jomfru-Kuld,Med Gaver i Skiød, med Sølv og Guld;For Drotten paa Knæydmygelig,Saa bønlig skue de op til dig!I Spidsen for dem majestætisk fremgaaerPrindsessen fra**Hesbon,**velsvøbt i Maar,Med yndigGylden-Bræmme;Som Liljen hvid, som Rosen rød,De synge for dig med Stemme sød,De finde hos dig sig hjemme!IFædrenesSted, som du harmist,Dig skiænkes et Sønne-Kuldforvist,Som arter sig godt i Høiheds-StandDe Konger vordefuldvidtom Land!Dit Dronninge-Navn gaaer fra Slægt og til SlægtMed det farer Solen iKonge-Ægt,OgHimlens Hærdet prise,OgAdamsKiøn, mens Verden staaer,Udraaber høit dit**Gylden-Aar.**Og synger din Bryllups-Vise!Ebræernesang den Psalme skiønOm Viismanden prud, Kong**Davids**Søn,Om**Pharaos**Daatteryndefuld,Og**Sabas**Dronning med**Ophirs**Guld;Men Christne den sjunge om**Christ**over Sky,Og Bruden, Han fæster hver Dag paany,Med Helte-Daad og Naade!Vor Tro ervis, vort Haab er stort,Thi under Himlens Ære-PortForklares vor Bryllups-Gaade!# *Kirkens Gylden-Aar.*Efter Propheten **Esaias** i det 61de
****C**hristus** er vores! med ham har vi Alt,Alt, hvad med Sandhed er ypperlig kaldt!Himmel og JordErkunVærk af**Guds Ord,**Løfterne Guds allesammenJa er i**Jesus**og Amen!Høit skal det tone, mod Latter paa Trods:Alle Propheter har spaaet om os!**Stolkonge-Brud!**I dit Purpur saa prud,Løft nu din deilige Stemme!Syng om hvad du har i Giemme!Over mig svæver den Høiestes Aand,Salvet mig haverogKiærligheds Haand!Ærende mitDerfor siger jeg frit,Børnene Guds allesammenDet er til Fryd og til Gammen!Læge kan jeg alle Hjerternes Saar,Jegudbasuneret**Frihedens**Aar,Gyldent og stort,Sprænger Fængselets Port!Lydtmig velsigne de Blinde,Som sad i Mørke derinde!Sorgen iZionjeg slukkerfuldsødt,Sørge-Tøi sort bliver Skarlagen rødt!Lystig i SkyJeg opbygger paa ny!Stæderne, som lagdes øde,Atter opstaae fra de Døde!Sønnerne mine faae kongeligt Kaar:Fremmede Folk vogte**Israels**Faar,Vingaard, iflængDa med Ager og Eng,Grønnes og blomstre og bære,Det giør **Philisternes** Hære!Sønnerne mine, som Herren har sagt,Præster skal kaldes med kongelig Magt;HedningersMarvEr dem givet til Arv,Jorderigs Skattefuldmange,Dermedde glimre ogprange!Døttrene mine, med Øinene blaa,Krandsene binde og Harperne slaae,Synge i ChorOm den gienfødte Jord,Lære af Engle at kvædeLiflig om Himmerigs Glæde!Døttrene mine, med Øinene blaa,Gladelig skal om Guds Herlighed spaae,Pryde i LønDeres Bryst for Guds Søn,Dandse paa Roser til Graven,Bæres paa Hænder til**Haven!**Saaledesvender nu Bladet sig om,Saafælder Aanden paa Jorderig Dom,Hver tager Sit,Og det Bedste er mit:Løfterne Guds allesammen,Dermed den evige Gammen!Glæden hos mig skal nu bygge og boe!Hjerte! i Herren vær lystig og fro!Thi som sin BrudHan nu smykker mig ud,Brat skal, som Kroner og Krandse,Straaler i Kreds mig omdandse!Børnene mine skal flokkes paa Jord,Som i en Have staae Blomster i Flor,Splittes de ad,Kan ei glimre paa Rad,Skal dog, som Blomsten paa Hede,Øiet hver Enkelt oplede!Gud være lovet for saadanne Kaar!Melder, Herolder! mit**Gyldenhøst-Aar!**Lystig paanyLad det tone i Sky,Kiendespaa Røsten og Livet:Ei har jeg**Aanden**opgivet!*N. F. S. Grundtvig.*
|
Kirke-Staden.
Stene om mig raabe skal,
Sagde den Eenbaarne,
Saa de giør i Stjerne-Tal,
Med og uden Taarne!
Stod de Alle, Dør om Dør,
Kirkerne paa Tue,
Slig en Stor-Stad aldrig før
Var paa Jord til Skue!
Fandt ei meer af Liv Man Spor,
Stod Den tom og øde,
Dog det største Folk paa Jord
I den Stad uddøde!
Tav, med Sang og Harpe-Stræng,
Hver en Orgel-Pibe,
Kunde dog en Tolvaars-Dreng
Alt igjen oplive!
Kom tilbyes en fremmed Giæst,
Syg for Sandt at kiende,
Drengen, som den bedste Præst,
Kunde ham omvende.
Var de To, saa blev de Tre,
Før de ret det vidste,
Herren selv de fik at see,
Om de var de Sidste!
Ved Hans Røst fra Stjerne-Top,
Og Basunens Torden
Stod da Kirke-Folket op,
Skjulde hele Jorden!
Det os rinde sødt ihu:
Leve skal de Døde,
Kirke-Staden staaer endnu,
Lægges aldrig øde!
Kors og Funt og Alter-Bord
Har end Mund og Mæle,
Kirken med sit Skib og Chor
End dog griber Sjæle!
End ved Kirke-Klokkens Klang
Mange Knæ sig bøie,
End ved Menighedens Sang
Funkler mangt et Øie!
End Guds Naades gode Ord,
Stiller mangen Smerte,
End ved Herrens Naade-Bord
Smelter mangt et Hjerte!
End fra mangen Harpe-Stræng
Toner Zions-Sangen,
Røsten, som en Tolvaars-Dreng,
Raaber lydt i Vangen:
Timeligt er hvad du seer,
Evigt hvad det ligner,
Som du troer, saa dig skeer,
Tro, dig Gud velsigner!
Ordet af vor Herres Mund,
Tag det, som det lyder!
Elsk det ret af Hjertens-Grund!
Evig da det fryder.
Alle Kirkerne paa Jord
Byg i Tanker sammen!
Fyld dem saa med Livets Ord
Og med Folkets Amen!
Da det ny Jerusalem
Svæver dig for Øie,
Som Guds Folks det rette Hjem,
Bygt paa Edens Høie!
Kalk og Steen er Skygge-Værk,
Saa ei Tro og Tanke,
Naar i Aanden, evig stærk,
Sig med Liv de sanke!
Hvad da favnes, er i Aand
Virkelig tilstæde,
Om det sine Rosen-Baand
Hjertet snoer med Glæde!
Saa Man i hver Christen-Favn,
Bedst hos fromme Kvinder,
Bygt af Aand i Jesu Navn,
Kirke-Staden finder!
Davids-Psalmer.Det er Davids-Psalmerne 84, 85, 92, 96 (med Lidt af 97) og 110, frit eftersungne, med Øie paa Livet i det Nærværende.
Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge!
Saa jeg ret for dig kan sjunge,
Høit og lydelig,
Saa jeg føle kan med Glæde:
Sødt det er om dig at kvæde,
Uden Skrømt og Svig!
Lad din Naade mig forkynde,
Hver en Morgen, og begynde
Dagen med din Priis!
Og naar Aften-Klokken ringer,
Lad min Sjæl paa Lærke-Vinger
Stige ligerviis!
Aldrig noksom dig kan love
Folk paa Jord og Fugl i Skove,
For din Miskundhed:
For hvad du, i Ny og Næde,
Virker os til Fryd og Glæde,
Meer end Engle veed!
Hvert dit Værk er stort Vidunder,
I din Viisdom Ingen bunder,
Som af den har øst;
Kun en Daare tør det nægte,
At hos dig er Alting ægte,
Alting mageløst!
Græsset lig er hver en Synder,
Ender, før han ret begynder,
Visner i sin Vaar;
Himle selv forgaae af Ælde,
Men i grundfast Guddoms-Vælde
Evig du bestaaer!
Dine Fiender gaae tilgrunde,
Og som Avner skal de Onde
Evig veires hen;
Men i Alderdommens Dage
Herlig Kræfterne tiltage
Hos din gode Ven!
Stærke Fiender seer han rave,
Hører over deres Grave
Dit det gode Ord:
Som en Palme, som en Ceder,
Saa opgroer og sig udbreder
Retviished paa Jord!
Blomstre skal i dine Gaarde,
Om end sat i Dage haarde,
Hvert et Hjerte-Skud,
Brede sig paa gamle Dage,
Medens Bjerg og Skov gjentage:
Eiegod er Gud!
Herren, han sagde til Herre min:
Thron ved min Side i Høihed din,
Mens Jeg lægger Dig under Fod
Hver en Jette, som Dig modstod!
For Du er mig kiær over Alle!
Spiret af Zion, det er Dig bragt,
Thron mellem Fienderne uforsagt!
Stor er Du paa din Kraftes Dag,
Vidner mine giør klar din Sag,
For Du er mig kiær over Alle!
Svoret jeg har, og giør ei det om,
Evigt er ogsaa dit Præstedom,
Morgen-Stjernen er gammel nu,
Før den skabdes dog født var Du,For Du er mig kiær over Alle!
Herren, der staaer ved din høire Haand,
Kæmperne tæmmer, som Almagts Aand,
Bli'r for Retten Han harmefuld,
Konger blæser Han brat omkuld,
For Du er mig kiær over Alle!
Folkenes Dommer er Han paa Jord,
Hoveder bryder Han med sit Ord,
Heltens Hoved dog synker ei,
Kilden lædsker Ham paa Hans Vei,
For Du er mig kiær over Alle!
Konge og Biskop til evig Tid!
Sid paa din Throne, som Solen blid!
Retfærds Konge, det er dit Navn,
Fredens By er din Føde-Stavn,
Evig mig kiær over Alle!
Hyggelig, rolig,
Gud, er din Bolig,
Inderlig skiøn;
O, hvor mit Hjerte
Længes med Smerte,
Sukker i Løn,
Efter at giæste din Helligdom prud,
Efter at boe hos den levende Gud!
Godhedens Kilde!
Aarle og silde
Giæstmild er Du;
I dine Sale
Spurv møder Svale,
Kom det ihu!
Som ved dit Alter den kvidrende Fugl,
Und Du i Naade din Tjener et Skjul!
Hos Dig at bygge,
Høieste Lykke
Kalder Man ret,
Der lyster Tunge
Evig at sjunge
Vorder ei træt,
Til den ei lægger, og tager ei fra
Glædens det evige Halleluja!
Alt dog hernede
Lykkelig hede
Skal hvo dig tro'r,
I Himmerige
Tør han indkige,
Frit paa dit Ord;
Ja, i hans Hjerte, fra Taarernes Dal,
Giør Du en Stige til Himmerigs Sal!
Lykkes og trives,
Styrkes, oplives,
Skal dine Smaa,
Voxe i Kræfter,
Stige derefter,
Bjerg-Slottet naae,
Did, hvor det Øie, som græder ei meer,
Gudernes Gud i sin Herlighed seer!
Tusinde Døgne,
Glimrende, søgne,
Gyldne for Kiød,
Kan de vel li'ne
Een Dag af Dine,
Som vi dem nød,
Naar under Sang, med dit vingede Ord,
Sjælen afby over Stjernerne foer!
Nei, i din Hytte,
Ei vil jeg bytte
Betlerens Plads,
Bort for det Sæde,
Stolte beklæde
Høit i Pallads;
Godt ikke fattes, hvo Gud haver kiær,
Glæde og Ære Du skiænker Enhver!
Sandhed og Naade,
Det er din Gaade,
Stor-Herre bold!
Salig at prise
Er den Retvise,
Du er hans Skjold,
Du holder Øie med salvede Smaa,
Til for dit Ansigt de kronede staae!
Fra fordums Tid, vor Frelser-Mand!
Du Godhed bar for Folk og Land,
Og naar de faldt i Fiende-Haand,
Du løfted Aag, Du løste Baand,
Saa brat sig Bladet vendte!
Ja, Herre! Du er from og god,
Du skjulde Brøst og Synd forlod,
Du dæmped selv din Vredes Ild,
Som Solskin blev din Mine mild,
Saa Bladet brat sig vendte!
Som godt Du har begyndt, bliv ved!
Befri dit Folk, giv os din Fred!
Vær ikke vreed fra Slægt til Slægt!
Lad Miskundhed faae Overvægt,
Saa Bladet brat sig vender!
Tilgiv os, som en gammel Ven,
Og giør os levende igien!
Lad Folket dit med Fryd paany
Lovsynge Dig i høien Sky,
For brat sig Bladet vendte!
Ja, fri og frels os, Herre kiær,
Og viis os ret, hvor god Du er,
Saa det er klart af Gammens-Lyd,
At Du dit Folk gav Sjæle-Fryd,
Da brat sig Bladet vendte!
Nu tys! lad ret os lytte til,
Hvad Herren med os tale vil,
Thi til sin hele Menighed,
Med Hjerte-Rum, Han taler Fred,
Saa brat sig Bladet vender!
Ja, nu Hans Salighed er nær
Tilbederne som har ham kiær;
For Skammen skjulde os som Vand,
Skal Æren bølge i vort Land,
Naar brat sig Bladet vender!
O Sandhed! hvor det klinger sødt!
Til Naaden siger Du: velmødt!
Retfærdigheden kysser Fred,
Saa Hjerter smelte maae derved,
Naar brat sig Bladet vender!
Retfærdighed, fra Himmerig,
Sig bukker dybt og yndelig,
For Sandhed af det mindste Frø
Sig skyder op paa Verdens Øe,
Naar brat sig Bladet vender!
Ja, med vor Herre stiger ned
Til Jorden Guds Retfærdighed,
Da læges alle Landets Brøst,
Og vi faae en velsignet Høst,
Naar brat sig Bladet vender!
Paradis-Gaard og Folke-Vang!
Synger vor Drot en Nyaars-Sang!
Synger for Herren, velsigner Hans Navn!Melder med Glæde, ved Bud og ved Bavn:
Nær er den Frelse, Han sendte,
Nær, ja hver Time ivente!
Ordet, som er Hans Æres Tolk,
Fare som Lyn fra Folk til Folk!
Lad det basunes blandt Hedninger ud:
Underlig stor er den Gudernes Gud!
Fjas med al Afgude-Vrimlen,
Herren, vor Gud, gjorde Himlen!
Forløber Hans er Deilighed,
Hæder og Ære gaae i Hans Fjed,
Hedninge-Stammer! med Gaver i Favn,
Kommer og priser Hans hellige Navn!
Kommer, Hans Tempel at giæste!
Offrer Ham Alle det Bedste!
Herren, Han er en Konge stor,
Verden Han skabde ved sit Ord!
Jorderig bæver, naar han bliver vreed,
Kaster for Herren i Støvet Jer ned!
Knæler, før Regnskabet kommer!
Han er al Jorderigs Dommer!
Synger omkap med Engle-Chor!
Frydes i Sjælen, Folk paa Jord!
Bølgerne rulle, som Klokkerne gaae!
Blomsterne dufte, som Røg-Offre smaa!
Skov-Træer alle med Kroner!
Bruser med Vindharpe-Toner!
Hade nu Ondt, hvo Gud har kiær!
Hjelp er Hans Venner altid nær.
For de Retsindige Lys skal opgaae,
Glæderne blomstre, som Hjerterne slaae.
Dertil med Fryd og med Gammen
Svarer Guds Menighed Amen!
Guld-Brylluppet.Efter den 45de Davids-Psalme og vor Lutherske “Bryllups-Vise om Christo og hans aandelige Brud,” med Begyndelsen: Mit Hjerte opgav et lystigt Ord.
Mig rinder i Hu et lystigt Ord,
Det kvæde jeg vil for Kongens Bord,
Thi spørges det skal i Kongens Gaard,
At Christi Kirke fik Gylden-Aar!
Ja, tone det skal over Skoven i Sky:
Det ældgamle Folk er som født paany!
Hvad kan vor Glæde ligne!
Vor Sorg er slukt, vor Bøn opfyldt,
Vort Kors er let, vor Kalk forgyldt,
Saa vilde os Gud velsigne!
Nu sige vi til vor Herre kiær:
O deilige Helt! bind om dit Sværd!
Paa Læberne dine yndig boer
Al Naadens Fylde med Sandheds Ord,
Saa deilig og djærv ingen Menneske-Søn
Er fundet, din Lige af Adams Kiøn,
Du “Kvindens Sæd” alene!
Dit Ord er Liv, din Daad er Dyd,
Din Lyst er Fred, din Lov er Fryd,
Og Tanker Du har fuldrene!
Du ruster dig kun, og gaaer i Slag,
For Sandheds og Mildheds gode Sag,
Thi høres med Fryd i Fruer-Bur
Dit Skjolde-Brag og din Kæmpe-Lur,
Ja, alle smaa Piger, ved Belt og ved Sund,
De synge, med Fuglen i grønne Lund,
Din stolte Kæmpe-Vise:
Med Seir i Haand og Seir i Fod,
Og Seir i hvert et Lede-Mod,
Sin Mester dit Værk skal prise!
Til Sværd Du bruger et vinget Ord,
Dit Spyd er en Pen, som derpaa groer,
Din Hjelm er din Storhed aabenbar,
Dit blanke Skjold er din Reenhed klar,
Og Pilene dine er Sandhedens Lyn,
Der skabes i Mørke fuldstolt et Syn,Naar Folk de gjennemfare!
Din Stol er Almagt underfuld,
Din Krone Kiærlighedens Guld,
Evindelig skal de vare!
Du hader kun Løgn og elsker Godt,
Thi salved, o Gud! din Gud dig flot,
Af Glædskabens Olje-Kruus forvist,
Med Æren kaldes du derfor Christ,
Og hvor du end færdes i Kveld eller Gry,
Dig altid omdufter en Virak-Sky,
Det kan ei mindre være!
Dit Huus er ei af Kalk og Steen,
Men af det skære Elfenbeen,
Det skinner vor Drot til Ære!
Stor Glæde og Fryd er i din Hald,
Prindsesser Man seer i Snese-Tal,
Og Dronningen selv i Høitids-Pragt,
Af Gylden-Stykke er hendes Dragt!
Til Fruen det lyder som Toner fra Sky:
Dit Bryllup, det holdes i Dag paany,
Med Giæster englerene;
Betænk din Pagt og Dronning-Kaar,
Forglem dit Folk og Faders Gaard,
Og flam for din Drot alene!
Da kommer fra Zor et Jomfru-Kuld,
Med Gaver i Skiød, med Sølv og Guld;
For Drotten paa Knæ ydmygelig,
Saa bønlig skue de op til dig!
I Spidsen for dem majestætisk fremgaaer
Prindsessen fra Hesbon, vel svøbt i Maar,
Med yndig Gylden-Bræmme;
Som Liljen hvid, som Rosen rød,
De synge for dig med Stemme sød,
De finde hos dig sig hjemme!
I Fædrenes Sted, som du har mist,
Dig skiænkes et Sønne-Kuld forvist,
Som arter sig godt i Høiheds-Stand
De Konger vorde fuldvidt om Land!
Dit Dronninge-Navn gaaer fra Slægt og til Slægt
Med det farer Solen i Konge-Ægt,
Og Himlens Hær det prise,
Og Adams Kiøn, mens Verden staaer,
Udraaber høit dit Gylden-Aar.
Og synger din Bryllups-Vise!
Ebræerne sang den Psalme skiøn
Om Viismanden prud, Kong Davids Søn,
Om Pharaos Daatter yndefuld,
Og Sabas Dronning med Ophirs Guld;
Men Christne den sjunge om Christ over Sky,
Og Bruden, Han fæster hver Dag paany,
Med Helte-Daad og Naade!
Vor Tro er vis, vort Haab er stort,
Thi under Himlens Ære-Port
Forklares vor Bryllups-Gaade!
Kirkens Gylden-Aar.Efter Propheten Esaias i det 61de
Christus er vores! med ham har vi Alt,
Alt, hvad med Sandhed er ypperlig kaldt!
Himmel og Jord
Er kun Værk af Guds Ord,
Løfterne Guds allesammen
Ja er i Jesus og Amen!
Høit skal det tone, mod Latter paa Trods:
Alle Propheter har spaaet om os!
Stolkonge-Brud!
I dit Purpur saa prud,
Løft nu din deilige Stemme!
Syng om hvad du har i Giemme!
Over mig svæver den Høiestes Aand,
Salvet mig haver og Kiærligheds Haand!
Ærende mit
Derfor siger jeg frit,
Børnene Guds allesammen
Det er til Fryd og til Gammen!
Læge kan jeg alle Hjerternes Saar,
Jeg udbasuner et Frihedens Aar,
Gyldent og stort,
Sprænger Fængselets Port!
Lydt mig velsigne de Blinde,
Som sad i Mørke derinde!
Sorgen i Zion jeg slukker fuldsødt,
Sørge-Tøi sort bliver Skarlagen rødt!
Lystig i Sky
Jeg opbygger paa ny!
Stæderne, som lagdes øde,
Atter opstaae fra de Døde!
Sønnerne mine faae kongeligt Kaar:
Fremmede Folk vogte Israels Faar,
Vingaard, iflæng
Da med Ager og Eng,
Grønnes og blomstre og bære,
Det giør Philisternes Hære!
Sønnerne mine, som Herren har sagt,
Præster skal kaldes med kongelig Magt;
Hedningers Marv
Er dem givet til Arv,
Jorderigs Skatte fuldmange,
Dermed de glimre og prange!
Døttrene mine, med Øinene blaa,
Krandsene binde og Harperne slaae,
Synge i Chor
Om den gienfødte Jord,
Lære af Engle at kvæde
Liflig om Himmerigs Glæde!
Døttrene mine, med Øinene blaa,
Gladelig skal om Guds Herlighed spaae,
Pryde i Løn
Deres Bryst for Guds Søn,
Dandse paa Roser til Graven,
Bæres paa Hænder til Haven!
Saaledes vender nu Bladet sig om,
Saa fælder Aanden paa Jorderig Dom,
Hver tager Sit,
Og det Bedste er mit:
Løfterne Guds allesammen,
Dermed den evige Gammen!
Glæden hos mig skal nu bygge og boe!
Hjerte! i Herren vær lystig og fro!
Thi som sin Brud
Han nu smykker mig ud,
Brat skal, som Kroner og Krandse,
Straaler i Kreds mig omdandse!
Børnene mine skal flokkes paa Jord,
Som i en Have staae Blomster i Flor,
Splittes de ad,
Kan ei glimre paa Rad,
Skal dog, som Blomsten paa Hede,
Øiet hver Enkelt oplede!
Gud være lovet for saadanne Kaar!
Melder, Herolder! mit Gyldenhøst-Aar!
Lystig paany
Lad det tone i Sky,
Kiendes paa Røsten og Livet:
Ei har jeg Aanden opgivet!
N. F. S. Grundtvig.
|
1838_592_1_txt | Hænder kolde, Hjerter varme | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2022-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part" rendition="supp">Hænder kolde, Hjerter varme</title>
<title rend="shortForm" rendition="supp">Hænder kolde, Hjerter varme</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Stine Kylsø Pedersen</editor>
<editor role="student1">Nikolai Haaning</editor>
<!--<editor role="student2"></editor>-->
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.20</idno>
<idno type="content">1.20</idno>
<idno type="technic">1.20.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.22</idno>
<idno type="changeVersion">1.25</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>7 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Center for Grundtvigforskning, Vartov, København</distributor>
<date when="2022-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.20, 1. november 2022</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1838_592_1_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1838_592_1_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1838_592_1_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1838_592_1_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Hænder kolde, Hjerter varme</title>
<author>N.F.S. Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>Kjøbenhavn</pubPlace>
<publisher>Kjøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adressecomtoirs Efterretninger
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1838-02-05</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness n="592" xml:id="A">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1838</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>6</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>lejligheder</term>
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="SKP" when="2022-06-29" who="SKP">Genfundet filen under 1838 - 1838_592_I. Rettet i den og lagt i rette mappe i 1838GV.</change>
<change when="2022-06-30" who="SKP">Rettet i kolofonen, indsat kommentarer</change>
<change when="2022-07-01" who="SKP">Tilføjet ordsprog</change>
<change when="2022-08-09" who="SKP">TIlføjet flere kommentarer (com 5, 6 og 7)</change>
<change when="2022-08-15" who="SKP">Indført 1. kollation foretaget af NH (GB-ekspl fra kasette)</change>
<change when="2022-08-15" who="SKP">Foretaget 2. kollation ud fra Mediestream grundet mangel på fysiske eksemplarer</change>
<change when="2022-08-17" who="SKP">Klargjort til 1. redaktion</change>
<change when="2022-08-30" who="SKP">Indført rettelser fra 1. redaktion JT</change>
<change when="2022-10-18" who="SKP">Indført rettelser fra 3. redaktion KV</change>
<change when="2022-10-19" who="SKP">Tilføjet pb peritext</change>
<change when="2022-10-20" who="SKP">unicodes</change>
<change when="2023-10-12" who="KSR">supp i rendition</change>
<change when="2025-02-10" who="SKP">changeVersion 1.25. Ændret manuskriptbeskrivelsen i txr</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1838_592_1_fax001.jpg"/>
<body>
<div type="[Hænder kolde, Hjerter varme]">
<pb facs="1838_592_1_fax002.jpg" n="1" rend="supp" ed="A" type="text" subtype="column"/>
<pb type="edition" ed="PS" n="173"/>
<lg>
<l>“<seg n="com1" type="com">Hænder kolde, Hjerter varme<!--ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 11.180, og Grundtvig 1845, nr. 2.840.--></seg>”</l>
<l>Er blandt os et gammelt <seg n="com2" type="com">Ord<!--ordsprog.--></seg>;</l>
<l>Lad den <seg n="com3" type="com">Valne<!--forfrosne, følelsesløse.--></seg> og den Arme</l>
<l>See, det gjælder <seg n="com4" type="com">end<!--endnu.--></seg> i Nord!</l>
<l>Da sig mange Hænder kolde</l>
<l>For de varme Hjerter folde,</l>
<l>Offre <hi rend="spaced">Ham</hi> en Takke-Bøn,</l>
<l>Som, fra sine høie Sale,</l>
<l>Hvor Han seer lidt Smukt i Løn,</l>
<l>Vil i Lys det godt betale!</l>
</lg>
<p rend="right">N. F. S. Grundtvig.</p>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Hænder kolde, Hjerter varme
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2022-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
“Hænder kolde, Hjerter varme”Er blandt os et gammeltOrd;Lad denValneog den ArmeSee, det gjælderendi Nord!Da sig mange Hænder koldeFor de varme Hjerter folde,Offre**Ham**en Takke-Bøn,Som, fra sine høie Sale,Hvor Han seer lidt Smukt i Løn,Vil i Lys det godt betale!N. F. S. Grundtvig.
|
“Hænder kolde, Hjerter varme”
Er blandt os et gammelt Ord;
Lad den Valne og den Arme
See, det gjælder end i Nord!
Da sig mange Hænder kolde
For de varme Hjerter folde,
Offre Ham en Takke-Bøn,
Som, fra sine høie Sale,
Hvor Han seer lidt Smukt i Løn,
Vil i Lys det godt betale!
N. F. S. Grundtvig.
|
1840_656_txt | Fugl Phønix | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2018-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Fugl Phønix</title>
<title rend="shortForm">Fugl Phønix</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.12</idno>
<idno type="content">1.13</idno>
<idno type="technic">1.13.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>13 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2018-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.13, 1. november 2018</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2018-05-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1840_656_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1840_656_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1840_656_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1840_656_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
<!-- <note type="noBible"/>
<note type="noMyth"/>
<note type="noPersName"/>
<note type="noPlaceName"/>
<note type="noTitle"/>-->
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1840</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="656">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1840</num>
</witness>
</listWit>
<!-- <listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="sigel">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>viser</term>
<term>folkevisepasticher</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>kristendom</term>
<term>historie</term>
<term>mytologi</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2017-09-01">fjernet lidt mæslinger og påbegyndt udfyldning i head</change>
<change who="VAP" when="2017-09-29">fortsat fjernet lidt mæslinger og fortsat udfyldning i head</change>
<change who="VAP" when="2017-10-02">segopmærket</change>
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2017-10-04">1. kollationering indført efter BGH-eksemplar, katalognummer 11.6.1, GB (1841!!!)</change>
<change who="VAP" when="2017-10-05">fortsat fjernet mæslinger</change>
<change who="VAP" when="2017-10-11">flyttet pb og ordenet tvivlsomme baseopmærkninger</change>
<change who="auto" when="2017-10-11">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
<change who="VAP" when="2017-10-11">Slettet com 3-4 og 32-35 (dubletter)</change>
<change who="VAP" when="2017-12-08">oprettet 41 og ekstra 12. Kontrolleret tidl. rettelser</change>
<change who="VAP" when="2018-01-05">2. koll. efter KB L 5215, oktav. Løs lap angiver dog, at 2. koll var foretaget af VAP efter KS-eksemplar.</change>
<change who="VAP" when="2018-01-05">rettelser efter Henrik</change>
<change who="JR" xml:id="JR" when="2018-01-09">Fax-kodning</change>
<change who="VAP" when="2018-03-21">rettelser efter Klaus. Oprettet 42-43</change>
<change who="KN" when="2018-03-23" xml:id="KN">sidste gennemgang inden upload; fjernet [digt] fra shortTitle og noCom etc. indsat</change>
<change who="VAP" when="2018-04-04">rettelser efter Klaus. Slettet 16 og 25</change>
<change who="VAP" when="2018-07-10">fortsat rettelser efter Klaus. Kontrolleret</change>
<change who="VAP" when="2018-08-13">påbegyndt rettelser efter Flemming. Slettet com9 samt rettet dato mm i head.</change>
<change who="VAP" when="2018-12-07">rettelser efter Stine students gennemgang af KN</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1840_656_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1840_656_fax002.jpg"/>
<body>
<div type="Der ligger et Rige i Østerland">
<pb type="text" facs="1840_656_fax003.jpg" ed="A" n="60"/>
<head rend="2"><rs type="myth" key="myth20">Fugl Phønix</rs>.</head>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>er ligger et Rige i <placeName key="poet441">Østerland</placeName></l>
<l>Det har ingen Bjerge og Dale,</l>
<l>Der aabner og lukker sig Himlens Port,</l>
<l>Der seer Man de gyldne <seg type="com" n="com1">Høisale</seg>!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com2">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="text" facs="1840_656_fax004.jpg" ed="A" n="61"/>Der er ingen Vinter med Frost og Snee,</l>
<l>Der er ingen Hundedags-Hede,</l>
<l>Der falder ei Blomst og ei fældes Løv,</l>
<l>Der haver <rs type="myth" key="myth20">Fugl Phønix</rs> sin Rede.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com2">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><rs type="myth" key="myth20">Fugl Phønix</rs> han er et Vidunder stort,</l>
<l>Paa Jorden han haver ei Mage,</l>
<l>Alene han boer i det favre Land</l>
<l>Og sjunger dog glad alle Dage.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com2">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Om Natten han tier, men sover ei,</l>
<l>Han sørger, naar Solen sig dølger,</l>
<l>Men qvæger sig brat ved <seg type="com" n="com5">fuldmangt</seg> et Bad</l>
<l>I Lyshavets rødmende Bølger.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com6">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Naar Stjerner dale i Dæmring sval,</l>
<l>Da svæver han over Trætoppe,</l>
<l>Og stirrer mod Østen og længes <seg type="com" n="com7">hardt</seg></l>
<l>Og ønsker gid Solen var oppe!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com8">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Om Dagen han sjunger til Solens Priis,</l>
<l>Saa lyder ei <seg type="com" n="com10">Luren</seg> for Helte,</l>
<l>Saa liflig er ikke den Jomfrurøst,</l>
<l>Som toner, saa Hjerter hensmelte!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com11">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="text" facs="1840_656_fax005.jpg" ed="A" n="62"/><seg type="com" n="com12">Saa</seg> lever <rs type="myth" key="myth20">Fugl Phønix</rs> i tusind Aar,</l>
<l>De er kun som tusinde Dage,</l>
<l>Da tynges hans Vinger og <seg type="com" n="com12">saa</seg> hans Sind,</l>
<l>Ham Alderen vorder til Plage!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com13">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Da flyver han bort fra det <seg type="com" n="com14">faure</seg> Land,</l>
<l>Til <placeName key="fak24">Norden</placeName>, hvor Vintren har hjemme,</l>
<l>Der synger han kun i den unge Vaar,</l>
<l>Og dæmpet, men dyb er hans Stemme!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com15">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Og naar han har sjunget sin Svanesang</l>
<l>I Bøgen, hvor Bølgerne blaane,</l>
<l>Da følge ham Storke til Solstiks-Land,</l>
<l>For der skal han dvæle og <seg type="com" n="com43">daane</seg>!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com17">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Der skjuler han sig i en Palmeskov,</l>
<l>Og bygger <seg type="com" n="com18">fuldkonstig</seg> sin Rede</l>
<l>Af alle de Urter, som dufte sødt,</l>
<l>Ham trykker dog Sommerens Hede!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com19">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Han synger ei længer ved Dagens Lys,</l>
<l>Hans deilige <seg type="com" n="com20">Fiere</seg> de graane,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com21">slaaer</seg> kun veemodig som Nattergal</l>
<l>I Skin af den bleghvide Maane!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com22">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><pb type="text" facs="1840_656_fax006.jpg" ed="A" n="63"/>Da kysser ham Straalen en Middagsstund,</l>
<l><seg type="com" n="com23">Saa</seg> kysser <rs type="myth" key="myth117">Valkyrien</rs> Helte,</l>
<l>Den Gamle ei taaler sin Ungdoms-Ild,</l>
<l>Han maa i dens Luer hensmelte!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com24">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Tilsammen da smelte i Solstiks-Land</l>
<l><rs type="myth" key="myth20">Fugl Phønix</rs> og duftende Rede,</l>
<l>Et Røgoffer sødt stiger høit i Sky,</l>
<l>Kun Aske da synes dernede!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com26">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Et Æg der dog findes som Aske graat,</l>
<l>Deraf skal <seg type="com" n="com27">end</seg> Levende fødes,</l>
<l>Af Skallen udkryber en <seg type="com" n="com28">Glimmerorm</seg>,</l>
<l>Dens Kaar skal med Tiden forsødes!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com29">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><seg type="com" n="com30">Lysormen</seg> sig nærer af Midnatsdug,</l>
<l>Den voxer i Nætter og Dage,</l>
<l>Omsider den <seg type="com" n="com41">skyder</seg> sin Ormeham</l>
<l>Og flagrer med Vingerne svage:</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com31">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Mod Faderens vel er hans Vinger smaa,</l>
<l>Men Tegningen er dog den samme,</l>
<l>Som Marken saa grøn, og som Havet blaa,</l>
<l>Som Dagrødens Skyer i Flamme!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com31">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1840_656_fax007.jpg" ed="A" n="64"/>Den flagrer saalænge, den lille Fugl,</l>
<l>Til flyve den kan over Skove;</l>
<l>Den voxer, til Faderens Navn og Støv</l>
<l>At løfte til Sky den tør vove!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com31">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Da samler den Unge med sønlig Hu</l>
<l>I Ægget, hvor han er udklækket,</l>
<l>Sin Fædrene-Aske, ei kold endnu,</l>
<l>Med Palmer den godt var tildækket!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com31">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Den unge <rs type="myth" key="myth20">Fugl Phønix</rs> da over Hav</l>
<l>Sig svinger med Asken saa <seg type="com" n="com36">fage</seg>,</l>
<l>I <seg type="com" n="com42">Paradis-Landet</seg> kun er en Grav,</l>
<l>Som <rs type="myth" key="myth20">Solfuglens</rs> Støv kan modtage.</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com37">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Da følge ham alle de Fugle smaa,</l>
<l>Som skabtes med Toner paa Tunge,</l>
<l>Den Sangfugle-Drot, som var sovet hen,</l>
<l>De kjende paany i den Unge!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com37">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>De kan dog kun følge til Lyshavs Bredd,</l>
<l>Derover han flyver alene,</l>
<l>Istemmer med Gammen sin Faders Sang</l>
<l>Til dandse maae alle <seg type="com" n="com39">Graastene</seg>!</l>
<l rend="refrain"><seg type="com" n="com40">Raader</seg> I vel de Runer?</l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1840_656_fax008.jpg"/>
</text>
</TEI>
| ---
title: Fugl Phønix
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Fugl Phønix.
**D**er ligger et Rige iØsterlandDet har ingen Bjerge og Dale,Der aabner og lukker sig Himlens Port,Der seer Man de gyldneHøisale!RaaderI vel de Runer?Der er ingen Vinter med Frost og Snee,Der er ingen Hundedags-Hede,Der falder ei Blomst og ei fældes Løv,Der haverFugl Phønixsin Rede.RaaderI vel de Runer?Fugl Phønixhan er et Vidunder stort,Paa Jorden han haver ei Mage,Alene han boer i det favre LandOg sjunger dog glad alle Dage.RaaderI vel de Runer?Om Natten han tier, men sover ei,Han sørger, naar Solen sig dølger,Men qvæger sig brat vedfuldmangtet BadI Lyshavets rødmende Bølger.RaaderI vel de Runer?Naar Stjerner dale i Dæmring sval,Da svæver han over Trætoppe,Og stirrer mod Østen og længeshardtOg ønsker gid Solen var oppe!RaaderI vel de Runer?Om Dagen han sjunger til Solens Priis,Saa lyder eiLurenfor Helte,Saa liflig er ikke den Jomfrurøst,Som toner, saa Hjerter hensmelte!RaaderI vel de Runer?SaaleverFugl Phønixi tusind Aar,De er kun som tusinde Dage,Da tynges hans Vinger ogsaahans Sind,Ham Alderen vorder til Plage!RaaderI vel de Runer?Da flyver han bort fra detfaureLand,TilNorden, hvor Vintren har hjemme,Der synger han kun i den unge Vaar,Og dæmpet, men dyb er hans Stemme!RaaderI vel de Runer?Og naar han har sjunget sin SvanesangI Bøgen, hvor Bølgerne blaane,Da følge ham Storke til Solstiks-Land,For der skal han dvæle ogdaane!RaaderI vel de Runer?Der skjuler han sig i en Palmeskov,Og byggerfuldkonstigsin RedeAf alle de Urter, som dufte sødt,Ham trykker dog Sommerens Hede!RaaderI vel de Runer?Han synger ei længer ved Dagens Lys,Hans deiligeFierede graane,Hanslaaerkun veemodig som NattergalI Skin af den bleghvide Maane!RaaderI vel de Runer?Da kysser ham Straalen en Middagsstund,SaakysserValkyrienHelte,Den Gamle ei taaler sin Ungdoms-Ild,Han maa i dens Luer hensmelte!RaaderI vel de Runer?Tilsammen da smelte i Solstiks-LandFugl Phønixog duftende Rede,Et Røgoffer sødt stiger høit i Sky,Kun Aske da synes dernede!RaaderI vel de Runer?Et Æg der dog findes som Aske graat,Deraf skalendLevende fødes,Af Skallen udkryber enGlimmerorm,Dens Kaar skal med Tiden forsødes!RaaderI vel de Runer?Lysormensig nærer af Midnatsdug,Den voxer i Nætter og Dage,Omsider denskydersin OrmehamOg flagrer med Vingerne svage:RaaderI vel de Runer?Mod Faderens vel er hans Vinger smaa,Men Tegningen er dog den samme,Som Marken saa grøn, og som Havet blaa,Som Dagrødens Skyer i Flamme!RaaderI vel de Runer?Den flagrer saalænge, den lille Fugl,Til flyve den kan over Skove;Den voxer, til Faderens Navn og StøvAt løfte til Sky den tør vove!RaaderI vel de Runer?Da samler den Unge med sønlig HuI Ægget, hvor han er udklækket,Sin Fædrene-Aske, ei kold endnu,Med Palmer den godt var tildækket!RaaderI vel de Runer?Den ungeFugl Phønixda over HavSig svinger med Asken saafage,IParadis-Landetkun er en Grav,SomSolfuglensStøv kan modtage.RaaderI vel de Runer?Da følge ham alle de Fugle smaa,Som skabtes med Toner paa Tunge,Den Sangfugle-Drot, som var sovet hen,De kjende paany i den Unge!RaaderI vel de Runer?De kan dog kun følge til Lyshavs Bredd,Derover han flyver alene,Istemmer med Gammen sin Faders SangTil dandse maae alleGraastene!RaaderI vel de Runer?*N. F. S. Grundtvig.*
|
Fugl Phønix.
Der ligger et Rige i Østerland
Det har ingen Bjerge og Dale,
Der aabner og lukker sig Himlens Port,
Der seer Man de gyldne Høisale!
Raader I vel de Runer?
Der er ingen Vinter med Frost og Snee,
Der er ingen Hundedags-Hede,
Der falder ei Blomst og ei fældes Løv,
Der haver Fugl Phønix sin Rede.
Raader I vel de Runer?
Fugl Phønix han er et Vidunder stort,
Paa Jorden han haver ei Mage,
Alene han boer i det favre Land
Og sjunger dog glad alle Dage.
Raader I vel de Runer?
Om Natten han tier, men sover ei,
Han sørger, naar Solen sig dølger,
Men qvæger sig brat ved fuldmangt et Bad
I Lyshavets rødmende Bølger.
Raader I vel de Runer?
Naar Stjerner dale i Dæmring sval,
Da svæver han over Trætoppe,
Og stirrer mod Østen og længes hardt
Og ønsker gid Solen var oppe!
Raader I vel de Runer?
Om Dagen han sjunger til Solens Priis,
Saa lyder ei Luren for Helte,
Saa liflig er ikke den Jomfrurøst,
Som toner, saa Hjerter hensmelte!
Raader I vel de Runer?
Saa lever Fugl Phønix i tusind Aar,
De er kun som tusinde Dage,
Da tynges hans Vinger og saa hans Sind,
Ham Alderen vorder til Plage!
Raader I vel de Runer?
Da flyver han bort fra det faure Land,
Til Norden, hvor Vintren har hjemme,
Der synger han kun i den unge Vaar,
Og dæmpet, men dyb er hans Stemme!
Raader I vel de Runer?
Og naar han har sjunget sin Svanesang
I Bøgen, hvor Bølgerne blaane,
Da følge ham Storke til Solstiks-Land,
For der skal han dvæle og daane!
Raader I vel de Runer?
Der skjuler han sig i en Palmeskov,
Og bygger fuldkonstig sin Rede
Af alle de Urter, som dufte sødt,
Ham trykker dog Sommerens Hede!
Raader I vel de Runer?
Han synger ei længer ved Dagens Lys,
Hans deilige Fiere de graane,
Han slaaer kun veemodig som Nattergal
I Skin af den bleghvide Maane!
Raader I vel de Runer?
Da kysser ham Straalen en Middagsstund,
Saa kysser Valkyrien Helte,
Den Gamle ei taaler sin Ungdoms-Ild,
Han maa i dens Luer hensmelte!
Raader I vel de Runer?
Tilsammen da smelte i Solstiks-Land
Fugl Phønix og duftende Rede,
Et Røgoffer sødt stiger høit i Sky,
Kun Aske da synes dernede!
Raader I vel de Runer?
Et Æg der dog findes som Aske graat,
Deraf skal end Levende fødes,
Af Skallen udkryber en Glimmerorm,
Dens Kaar skal med Tiden forsødes!
Raader I vel de Runer?
Lysormen sig nærer af Midnatsdug,
Den voxer i Nætter og Dage,
Omsider den skyder sin Ormeham
Og flagrer med Vingerne svage:
Raader I vel de Runer?
Mod Faderens vel er hans Vinger smaa,
Men Tegningen er dog den samme,
Som Marken saa grøn, og som Havet blaa,
Som Dagrødens Skyer i Flamme!
Raader I vel de Runer?
Den flagrer saalænge, den lille Fugl,
Til flyve den kan over Skove;
Den voxer, til Faderens Navn og Støv
At løfte til Sky den tør vove!
Raader I vel de Runer?
Da samler den Unge med sønlig Hu
I Ægget, hvor han er udklækket,
Sin Fædrene-Aske, ei kold endnu,
Med Palmer den godt var tildækket!
Raader I vel de Runer?
Den unge Fugl Phønix da over Hav
Sig svinger med Asken saa fage,
I Paradis-Landet kun er en Grav,
Som Solfuglens Støv kan modtage.
Raader I vel de Runer?
Da følge ham alle de Fugle smaa,
Som skabtes med Toner paa Tunge,
Den Sangfugle-Drot, som var sovet hen,
De kjende paany i den Unge!
Raader I vel de Runer?
De kan dog kun følge til Lyshavs Bredd,
Derover han flyver alene,
Istemmer med Gammen sin Faders Sang
Til dandse maae alle Graastene!
Raader I vel de Runer?
N. F. S. Grundtvig.
|
1816_297_10_txt | Johan Nordahl Bruuns Amindelse | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2016-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Johan Nordahl Bruuns Amindelse</title>
<title rend="shortForm">Johan Nordahl Bruuns Amindelse</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
<editor role="contributor">cand.phil. Niels W. Bruun</editor>
<editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.7</idno>
<idno type="content">1.8</idno>
<idno type="technic">1.8.1</idno>
<!-- <idno type="content">1.7</idno>
<idno type="technic">1.7.1</idno> -->
</edition>
</editionStmt>
<extent>11 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2016-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.8, 1. maj 2016</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Danne-Virke et Tids-Skrift. Første Bind</title>
<respStmt>
<name>N.F.S. Grundtvig</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1816-07-18</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1816_297_10_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1816_297_10_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1816_297_10_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1816_297_10_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
<!-- <note type="noBible"/>
<note type="noMyth"/>
<note type="noPersName"/>
<note type="noPlaceName"/> -->
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Johan Nordahl Bruuns Amindelse</title>
<author>N.F.S. Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
<publisher>Trykt hos Schiøtz & Mandra,
<note>Møntergaden 128.</note>
</publisher>
<date>1816</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="297"><desc>Førstetrykket</desc><num>1816</num></witness>
<witness xml:id="B" n="297"><desc>Anden udgave</desc><num>1817</num></witness>
</listWit> <!-- mangler SJ nummer? d.s. i Bibliografien -->
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS"><desc>Poetiske Skrifter</desc><num>4</num></witness>
<witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>3</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>dødsfald</term>
<term>kristendom</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2015-09-08">tilrettet TEIHeader</change>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-09-14">1. koll. efter Otto Møllers eks.</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2015-10-05">Indsat sidetal fra US og PS</change>
<change who="ELR" when="2015-10-14">indført rettelser efter 2. kollation efter exlibris Aarhusianer Samfundet ved Maria Wiggers; 3. kollation efter KB, katalognr. K,805 8 (oktav) stregkode 130014532553; genrekodning; 1 tekstrettelse; minus ekstra skillestreg</change>
<change who="auto" when="2015-11-04">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
<change who="ELR" when="2015-12-07">tilretning af registermærkning; tilretning af app efter nye norm; foreløbig kommentering</change>
<change who="KSR" when="2015-12-10">nr. på seg plus comfil</change>
<change who="ELR" when="2016-03-06">com, registermærkning; klar til 1. red.</change>
<change who="ELR" when="2016-03-18">tekstrettelse i strofe 3 godkendt af Klaus; ændringer efter 1. red.; klar til 2. red.</change>
<change who="ELR" when="2016-04-05">ændret efter 2. red., klar til 3. red.</change>
<change who="ELR" when="2016-04-19">ændret efter 3. red.; unicodes</change>
<change who="ELR" when="2017-03-29">biblemærkning kontrolleret</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<div type="[Tekst]"> <!--[Hvad runger saa i Fjelde] -->
<pb type="text" facs="1816_297_10_fax001.jpg" ed="A" n="290"/>
<pb type="edition" ed="PS4" n="314"/>
<pb type="edition" ed="US3" n="357"/>
<head rend="1"><persName key="pe649">Johan Nordahl Bruuns</persName> <seg type="com" n="com1">Amindelse<!--minde.--></seg>.</head>
<div1 type="motto">
<lg>
<l><hi rend="initial">S</hi>eer du ei hist ved <persName key="pe403">Hakons</persName> <seg type="com" n="com50">Helle</seg> nær</l>
<l>Den matte <seg type="com" n="com2">Kiæmpe<!--helt.--></seg> med det sjunkne Sværd!</l>
<l><hi rend="spaced">Der</hi> fødtes han, der sukker han i Vaande,</l>
<l><hi rend="spaced">Skal han sit Liv blandt Hedninger udaande?</hi></l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced"><hi rend="bold"><rs type="title" key="title2790">Heimdal</rs>.</hi></hi></p>
</div1>
<lg n="1">
<l>Hvad runger <seg type="com" n="com3">saa<!--således.--></seg> i Fjelde,</l>
<l>Hvad dønner over Søe?</l>
<l>Hvad gjalder <seg type="com" n="com52">saa</seg> med Vælde</l>
<l>Fra Bjerg til Mark og Øe?</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><pb type="edition" ed="PS4" n="315"/>Hvad varsler <seg type="com" n="com4">vel<!--mon.//ODS 9.4 indledende spørgende sætning --></seg> den Torden?</l>
<l>Hvad vækker <seg type="com" n="com4">vel<!--mon.//ODS 9.4 indledende spørgende sætning --></seg> den Gru?</l>
<l>Hvad brast der <seg type="com" n="com4">vel</seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>?</l>
<l>Brast <hi rend="spaced"><persName key="pe3957">Einars</persName> Bue<!--Ejnars tilnavn 'Tambeskælver' er traditionelt blevet opfattet som 'bueskytte' på gammelt norsk; det kan også betyder 'som får buestrengen til at dirre'.// evt readMore med anekdoten --></hi> nu?</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1816_297_10_fax002.jpg" ed="A" n="291"/>Hvi higer du tilbage</l>
<l>Min Aand, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">mod</lem><rdg wit="A">med</rdg><witDetail wit="A" n="2">samtlige senere udgaver retter i enslydende kontekster, heraf to samtidige fra 1816 og 1817, B: [3]l. 15, C (1838): s. 100 l. 16</witDetail></app> <placeName key="fak229">Østen</placeName> hen,</l>
<l>Til <rs type="bible" key="2 Sam 1,17-27" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible1"/><persName key="pe346">Davids</persName> høie Klage</l>
<l>For <persName key="pe1566">Jonathan</persName> sin Ven<rs type="bible" key="2 Sam 1,17-27" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible1"/>?</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Ak, Døn! ak <seg type="com" n="com7">vilst<!--vil (præsens 2. person).--></seg> du sige</l>
<l>Til gamle <persName key="pe436">Olavs</persName> Aand,</l>
<l>At nu brast <placeName key="fak41">Norges</placeName> Rige</l>
<l>Udaf hans Kongehaand!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Ak, skal nu <persName key="pe436">Olav</persName> springe</l>
<l><seg type="com" n="com54">Fra Bord</seg> i Kjortel rød!</l>
<l>Skal over Grav det klinge,</l>
<l><rs type="bible" key="2 Sam 1,25" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible20"/>Ak! <persName key="pe1566">Jonathan</persName> er død<rs type="bible" key="2 Sam 1,25" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible20"/>!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><rs type="bible" key="2 Sam 1,20" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible2"/>Skal Hedninger sig glæde</l>
<l>Og <seg type="com" n="com8">fange Overhaand<!--vinde sejr; få overtaget.//ODS overhånd I, 2 --></seg>?</l>
<l>Philistres Døttre kvæde</l>
<l>I <placeName key="his664">Gath</placeName> og <placeName key="fak665">Askalan</placeName><rs type="bible" key="2 Sam 1,20" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>!</l> <!-- også Askalan i Nordiske Smaadigte 1838, vel pga. rimet; d.s.s. nutidigt navn -->
</lg>
<lg n="7">
<l>Nei, Aand, <seg type="com" n="com9">lad af<!--hold op med.//ODS 1.2 --></seg> at grue!</l>
<l>Det toner over <seg type="com" n="com10">Strand<!--land.//ODS 1.4 --></seg>:</l>
<l>Ei <seg type="com" n="com11">raader<!--styrer; har magt (over).//ODS 1.4 --></seg> <persName key="pe3957">Einars</persName> Bue,</l>
<l>Men Gud <seg type="com" n="com12">for<!--over.--></seg> <placeName key="fak41">Norges</placeName> Land.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l><pb type="text" facs="1816_297_10_fax003.jpg" ed="A" n="292"/><pb type="edition" ed="US3" n="358"/>Kun milde Taarer <seg type="com" n="com55">rinde</seg></l>
<l>Ved <persName key="pe436">Olavs</persName> <seg type="com" n="com13">Hedenfart<!--bortgang, død.--></seg>!</l>
<l>Livsaligt er hans Minde,</l>
<l>Hans <seg type="com" n="com14">Støv</seg> <seg type="com" n="com15">opstander<!--dvs. opstår.--></seg> <seg type="com" n="com16">klart<!--forklaret.//ODS 1.3 --></seg>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="edition" ed="PS4" n="316"/>Lad Harpen liflig tone</l>
<l>Om <seg type="com" n="com17">Nordahl Jonathan<!--hentydning til Johan Nordal Brun og den gammeltestamentlige <persName key="pe1566">Jonathan</persName>.--></seg>!</l>
<l>Nu fandt han <placeName key="fak41">Norges</placeName> Krone</l>
<l>I Christnes Fædreland!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Lad Vantro glad istemme:</l>
<l>Nu død er <persName key="pe45">Christi</persName> Ven!</l><!--evt. allusion til Lazarus' opvækkelse -->
<l>Den snart dog skal fornemme</l>
<l>At <persName key="pe45">Christus</persName> lever <seg type="com" n="com18">end<!--endnu.--></seg>.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Ja, snart den skal fornemme,</l>
<l>At, <persName key="pe649">Nordahl Bruun</persName>! din Aand</l>
<l>Er <seg type="com" n="com18">end</seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName> hjemme</l>
<l>Som i sin Frelsers Haand.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>I Fred skal <seg type="com" n="com20">Støvet</seg> sove,</l>
<l>Din Sjæl i Herrens Favn,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com21">Trods<!--lad os se; ikke tale (om at) (interjektion med afvisende betydning).//ODS 5 --></seg>, om Tidens Vove</l>
<l>Opsluge kan dit Navn!</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="text" facs="1816_297_10_fax004.jpg" ed="A" n="293"/>Nei som en venlig Stjerne</l>
<l>Det blinker over Bjerg,</l>
<l>Forlyster Venner fjerne,</l>
<l>Forfærder <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs> og <rs type="myth" key="myth109">Dværg</rs>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Naar Vikingen kuldseiler,</l>
<l>Den smiler giennem Sky,</l>
<l>Og klar i Sø sig speiler</l>
<l>Ved næste Morgengry.</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Ja <seg type="com" n="com22">end<!--endog; endnu.--></seg> i Tider fjerne</l>
<l>Fra <hi rend="spaced">høie <seg type="com" n="com23">Kirkestavn<!--stavn på kirken eller menighedens skib.--></seg></hi></l>
<l>Skal <placeName key="fak41">Norges</placeName> Morgen-Stjerne</l> <!-- evt. allusion til Joh Åb 22,16 -->
<l>Man speide i dit Navn.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="edition" ed="PS4" n="317"/>Naar Kirken høit sig hæver</l>
<l>I <seg type="com" n="com24">Kæmpers Fødeland</seg>,</l> <!-- citat fra "For Norge, Kæmpers Fødeland" title658 -->
<l>Din Aand med Sang nedsvæver</l>
<l>Til Fjeldets høie Gran.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="edition" ed="US3" n="359"/>Da skal <seg type="com" n="com25">forklaret</seg> runge</l>
<l>I Fjeld din <seg type="com" n="com26">Kæmperøst<!--meget store stemme; røst, stemme fra en helt.--></seg>,</l>
<l>Din Aand det Kvad udsjunge</l>
<l>Som kvaldes i dit Bryst.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l><pb type="text" facs="1816_297_10_fax005.jpg" ed="A" n="294"/>Da skal <seg type="com" n="com27">sig og forklare</seg></l>
<l>Det Qvad om <rs type="title" key="title4340"><persName key="pe1566">Jonathan</persName></rs>,</l>
<l>Og Klipperne skal svare</l>
<l>Til Klang fra Bøg og Gran.</l>
</lg>
<fw type="shortLine"/>
<lg n="19">
<l>Dog, min Aand, flye hid tilbage!</l>
<l>Breed ei Vinge, løft ei Bryn</l>
<l>Stir ei <seg type="com" n="com28">saa</seg> paa fjerne Dage!</l>
<l>Døgnet spotter kun dit Syn.</l>
</lg>
<lg n="20">
<l>Skjul din Vinge, luk dit Øie</l>
<l>Suk din Sang som Herrens Ord!</l>
<l>Ingen Toner fra det Høie</l>
<l>Høre vil nu Mænd af Jord.</l>
</lg>
<lg n="21">
<l>Over Svælget stir bedrøvet</l>
<l>Hen paa <seg type="com" n="com29">Kirke-Kæmpens<!--helten eller kæmpen i kirkens.--></seg> Grav,</l>
<l>See nu sank med ham i Støvet</l>
<l><placeName key="fak41">Norges</placeName> gamle Bispestav,</l>
<l>Saae den ny du under Stjerne,</l>
<l>Ak, det var dog i det Fjerne!</l>
</lg>
<lg n="22">
<l>Nær, og rede til at myrde</l>
<l>Ulven staaer ved Hyrdens Grav,</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_10_fax006.jpg" ed="A" n="295"/><pb type="edition" ed="PS4" n="318"/>Hjorden drømmer sig til Hyrde,</l>
<l><seg type="com" n="com30">Tager Skyggen for en Stav<!--jf. ordsproget: Mau II 295 --></seg>,</l>
<l><rs type="bible" key="Matt 7,15" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible2"/>Ulven inderlig sig glæder,</l>
<l>Skiærer flux sig Faare-Klæder<rs type="bible" key="Matt 7,15" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>.</l>
</lg>
<fw type="shortLine"/>
<lg n="23">
<l>Nei Aand, ikke <seg type="com" n="com31">saa</seg>!</l>
<l>Lad Ulvene gaae!</l>
<l>Grib ei <seg type="com" n="com32">til<!--her: i.//ikke bekræftet i ODS--></seg> Utide</l>
<l>Den henlagde Stav!</l>
<l><pb type="edition" ed="US3" n="360"/>Endnu maa vel skride</l>
<l>Et <seg type="com" n="com33">Skrud<!--biskoppelig embedsdragt.// ODS Skrud . . kaldes en bispedragt. Moth.S368. --></seg> over Grav,</l>
<l>Før atter du svinge</l>
<l>Skal Staven i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l>Mod Ulvenes Bringe</l>
<l>I blodige Spor.</l>
</lg>
<lg n="24">
<l>Lad hvile da Staven!</l>
<l>Tag Harpen i Haand,</l>
<l>Og hils over Graven</l>
<l>Den salige Aand!</l>
</lg>
<lg n="25">
<l>Ja, hil dig som svinger</l>
<l>De lyslette Vinger</l>
<l>Saa høit over Muld!</l>
<l>Du <seg type="com" n="com35">Kaasen<!--kursen, retningen.--></seg> har fundet,</l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_10_fax007.jpg" ed="A" n="296"/>Du <seg type="com" n="com56">Krandsen</seg> har vundet,</l> <!-- alm bibelsk sprogbrug?? evt (1 Pet 5,4; 1 Kor 9,25; 2 Tim 4,8, Jak 1,12 -->
<l>Ja Kronen af Guld.</l>
<l>Ja, hil dig, du Gamle!</l>
<l><seg type="com" n="com45">Gud Fader os samle</seg></l>
<l>I Himmerigs <seg type="com" n="com36">Hald</seg>!</l>
<l>Jeg veed at med Glæde</l>
<l>Du hørde mig kvæde</l>
<l>Som christelig Skjald,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS4" n="319"/>Jeg veed, hvor du <seg type="com" n="com37">bygger<!--bor.--></seg>,</l>
<l>Der svandt alle <seg type="com" n="com38">Skygger<!--genfærd; skyggebilleder?.--></seg>,</l>
<l><rs type="bible" key="ApG 9,18" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible21"/>Der faldt alle <seg type="com" n="com57">Skiæl</seg><rs type="bible" key="ApG 9,18" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible21"/>,</l>
<l>Der skuer du funkle</l>
<l>Hvad her i det Dunkle</l>
<l>Du miskiendte vel.</l>
<l>Hvad <seg type="com" n="com39">end</seg> du ei ynder,</l>
<l>Det er mine Synder,</l>
<l>Dem tilgive Gud</l>
<l>I <hi rend="spaced">Navnet</hi> det milde</l>
<l>Som aarle og silde</l>
<l>Du stammede ud,</l>
<l>I Navnet der kunde,</l>
<l>Som <hi rend="spaced">Grund over Grunde<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">“<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com40">In principio principiorum</seg></hi> (sagde Oldingen, naar noget i min Tale mishagede ham) ja deri ere vi fuldkommen enige,” og hans faderlige <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Velsignelse</lem><rdg wit="A">Belsignelse</rdg><witDetail n="25" wit="A" rend="ft"/></app><!--tekstrettelse: Belsignelse > Velsignelse s. 296 l. 25 (aflæggerfejl --> paa Hans 70de Fødselsdag <seg type="com" n="com41">beføier<!--berettiger.//ODS 1 citat --></seg> og forpligter mig til at tale <seg type="com" n="com42">saa</seg> ved Hans Grav.</p></note>,</hi></l>
<l><pb type="text" facs="1816_297_10_fax008.jpg" ed="A" n="297"/>Forene os her,</l>
<l>Trods Bølger og Banker</l>
<l><pb type="edition" ed="US3" n="361"/>I Aar og i Tanker</l>
<l>Trods Grunde<!--forhøjet havbund; begrundelser, årsager.//ODS 3.2 ; 5.4, 5.1 --> og Skiær;</l>
<l>Det Navn du kan sjunge</l>
<l>Med aandelig Tunge</l>
<l>Nu gladelig hist,</l>
<l>Som Gud os vil unde</l>
<l>At sjunge saalunde</l>
<l><hi rend="spaced">Eenstemmig</hi> <seg type="com" n="com44">forvist</seg>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Johan Nordahl Bruuns Amindelse
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Johan Nordahl Bruuns Amindelse.
**S**eer du ei hist vedHakonsHellenærDen matteKiæmpemed det sjunkne Sværd!**Der**fødtes han, der sukker han i Vaande,**Skal han sit Liv blandt Hedninger udaande?*****Heimdal.***
Hvad rungersaai Fjelde,Hvad dønner over Søe?Hvad gjaldersaamed VældeFra Bjerg til Mark og Øe?Hvad varslervelden Torden?Hvad vækkervelden Gru?Hvad brast derveliNorden?Brast**Einars Bue**nu?Hvi higer du tilbageMin Aand,modmedsamtlige senere udgaver retter i enslydende kontekster, heraf to samtidige fra 1816 og 1817, B: [3]l. 15, C (1838): s. 100 l. 16Østenhen,TilDavidshøie KlageForJonathansin Ven?Ak, Døn! akvilstdu sigeTil gamleOlavsAand,At nu brastNorgesRigeUdaf hans Kongehaand!Ak, skal nuOlavspringeFra Bordi Kjortel rød!Skal over Grav det klinge,Ak!Jonathaner død!Skal Hedninger sig glædeOgfange Overhaand?Philistres Døttre kvædeIGathogAskalan!Nei, Aand,lad afat grue!Det toner overStrand:EiraaderEinarsBue,Men GudforNorgesLand.Kun milde TaarerrindeVedOlavsHedenfart!Livsaligt er hans Minde,HansStøvopstanderklart.Lad Harpen liflig toneOmNordahl Jonathan!Nu fandt hanNorgesKroneI Christnes Fædreland!Lad Vantro glad istemme:Nu død erChristiVen!Den snart dog skal fornemmeAtChristusleverend.Ja, snart den skal fornemme,At,Nordahl Bruun! din AandErendiNordenhjemmeSom i sin Frelsers Haand.I Fred skalStøvetsove,Din Sjæl i Herrens Favn,OgTrods, om Tidens VoveOpsluge kan dit Navn!Nei som en venlig StjerneDet blinker over Bjerg,Forlyster Venner fjerne,ForfærderTroldogDværg.Naar Vikingen kuldseiler,Den smiler giennem Sky,Og klar i Sø sig speilerVed næste Morgengry.Jaendi Tider fjerneFra**høie Kirkestavn**SkalNorgesMorgen-StjerneMan speide i dit Navn.Naar Kirken høit sig hæverIKæmpers Fødeland,Din Aand med Sang nedsvæverTil Fjeldets høie Gran.Da skalforklaretrungeI Fjeld dinKæmperøst,Din Aand det Kvad udsjungeSom kvaldes i dit Bryst.Da skalsig og forklareDet Qvad omJonathan,Og Klipperne skal svareTil Klang fra Bøg og Gran.Dog, min Aand, flye hid tilbage!Breed ei Vinge, løft ei BrynStir eisaapaa fjerne Dage!Døgnet spotter kun dit Syn.Skjul din Vinge, luk dit ØieSuk din Sang som Herrens Ord!Ingen Toner fra det HøieHøre vil nu Mænd af Jord.Over Svælget stir bedrøvetHen paaKirke-KæmpensGrav,See nu sank med ham i StøvetNorgesgamle Bispestav,Saae den ny du under Stjerne,Ak, det var dog i det Fjerne!Nær, og rede til at myrdeUlven staaer ved Hyrdens Grav,Hjorden drømmer sig til Hyrde,Tager Skyggen for en Stav,Ulven inderlig sig glæder,Skiærer flux sig Faare-Klæder.Nei Aand, ikkesaa!Lad Ulvene gaae!Grib eitilUtideDen henlagde Stav!Endnu maa vel skrideEtSkrudover Grav,Før atter du svingeSkal Staven iNord,Mod Ulvenes BringeI blodige Spor.Lad hvile da Staven!Tag Harpen i Haand,Og hils over GravenDen salige Aand!Ja, hil dig som svingerDe lyslette VingerSaa høit over Muld!DuKaasenhar fundet,DuKrandsenhar vundet,Ja Kronen af Guld.Ja, hil dig, du Gamle!Gud Fader os samleI HimmerigsHald!Jeg veed at med GlædeDu hørde mig kvædeSom christelig Skjald,Jeg veed, hvor dubygger,Der svandt alleSkygger,Der faldt alleSkiæl,Der skuer du funkleHvad her i det DunkleDu miskiendte vel.Hvadenddu ei ynder,Det er mine Synder,Dem tilgive GudI**Navnet**det mildeSom aarle og sildeDu stammede ud,I Navnet der kunde,Som**Grund over Grunde“*In principio principiorum* (sagde Oldingen, naar noget i min Tale mishagede ham) ja deri ere vi fuldkommen enige,” og hans faderlige VelsignelseBelsignelse paa Hans 70de Fødselsdag beføier og forpligter mig til at tale saa ved Hans Grav.,**Forene os her,Trods Bølger og BankerI Aar og i TankerTrods Grunde og Skiær;Det Navn du kan sjungeMed aandelig TungeNu gladelig hist,Som Gud os vil undeAt sjunge saalunde**Eenstemmig**forvist! |
Johan Nordahl Bruuns Amindelse.
Seer du ei hist ved Hakons Helle nær
Den matte Kiæmpe med det sjunkne Sværd!
Der fødtes han, der sukker han i Vaande,
Skal han sit Liv blandt Hedninger udaande?
Heimdal.
Hvad runger saa i Fjelde,
Hvad dønner over Søe?
Hvad gjalder saa med Vælde
Fra Bjerg til Mark og Øe?
Hvad varsler vel den Torden?
Hvad vækker vel den Gru?
Hvad brast der vel i Norden?
Brast Einars Bue nu?
Hvi higer du tilbage
Min Aand, mod Østen hen,
Til Davids høie Klage
For Jonathan sin Ven?
Ak, Døn! ak vilst du sige
Til gamle Olavs Aand,
At nu brast Norges Rige
Udaf hans Kongehaand!
Ak, skal nu Olav springe
Fra Bord i Kjortel rød!
Skal over Grav det klinge,
Ak! Jonathan er død!
Skal Hedninger sig glæde
Og fange Overhaand?
Philistres Døttre kvæde
I Gath og Askalan!
Nei, Aand, lad af at grue!
Det toner over Strand:
Ei raader Einars Bue,
Men Gud for Norges Land.
Kun milde Taarer rinde
Ved Olavs Hedenfart!
Livsaligt er hans Minde,
Hans Støv opstander klart.
Lad Harpen liflig tone
Om Nordahl Jonathan!
Nu fandt han Norges Krone
I Christnes Fædreland!
Lad Vantro glad istemme:
Nu død er Christi Ven!
Den snart dog skal fornemme
At Christus lever end.
Ja, snart den skal fornemme,
At, Nordahl Bruun! din Aand
Er end i Norden hjemme
Som i sin Frelsers Haand.
I Fred skal Støvet sove,
Din Sjæl i Herrens Favn,
Og Trods, om Tidens Vove
Opsluge kan dit Navn!
Nei som en venlig Stjerne
Det blinker over Bjerg,
Forlyster Venner fjerne,
Forfærder Trold og Dværg.
Naar Vikingen kuldseiler,
Den smiler giennem Sky,
Og klar i Sø sig speiler
Ved næste Morgengry.
Ja end i Tider fjerne
Fra høie Kirkestavn
Skal Norges Morgen-Stjerne
Man speide i dit Navn.
Naar Kirken høit sig hæver
I Kæmpers Fødeland,
Din Aand med Sang nedsvæver
Til Fjeldets høie Gran.
Da skal forklaret runge
I Fjeld din Kæmperøst,
Din Aand det Kvad udsjunge
Som kvaldes i dit Bryst.
Da skal sig og forklare
Det Qvad om Jonathan,
Og Klipperne skal svare
Til Klang fra Bøg og Gran.
Dog, min Aand, flye hid tilbage!
Breed ei Vinge, løft ei Bryn
Stir ei saa paa fjerne Dage!
Døgnet spotter kun dit Syn.
Skjul din Vinge, luk dit Øie
Suk din Sang som Herrens Ord!
Ingen Toner fra det Høie
Høre vil nu Mænd af Jord.
Over Svælget stir bedrøvet
Hen paa Kirke-Kæmpens Grav,
See nu sank med ham i Støvet
Norges gamle Bispestav,
Saae den ny du under Stjerne,
Ak, det var dog i det Fjerne!
Nær, og rede til at myrde
Ulven staaer ved Hyrdens Grav,
Hjorden drømmer sig til Hyrde,
Tager Skyggen for en Stav,
Ulven inderlig sig glæder,
Skiærer flux sig Faare-Klæder.
Nei Aand, ikke saa!
Lad Ulvene gaae!
Grib ei til Utide
Den henlagde Stav!
Endnu maa vel skride
Et Skrud over Grav,
Før atter du svinge
Skal Staven i Nord,
Mod Ulvenes Bringe
I blodige Spor.
Lad hvile da Staven!
Tag Harpen i Haand,
Og hils over Graven
Den salige Aand!
Ja, hil dig som svinger
De lyslette Vinger
Saa høit over Muld!
Du Kaasen har fundet,
Du Krandsen har vundet,
Ja Kronen af Guld.
Ja, hil dig, du Gamle!
Gud Fader os samle
I Himmerigs Hald!
Jeg veed at med Glæde
Du hørde mig kvæde
Som christelig Skjald,
Jeg veed, hvor du bygger,
Der svandt alle Skygger,
Der faldt alle Skiæl,
Der skuer du funkle
Hvad her i det Dunkle
Du miskiendte vel.
Hvad end du ei ynder,
Det er mine Synder,
Dem tilgive Gud
I Navnet det milde
Som aarle og silde
Du stammede ud,
I Navnet der kunde,
Som Grund over Grunde“In principio principiorum (sagde Oldingen, naar noget i min Tale mishagede ham) ja deri ere vi fuldkommen enige,” og hans faderlige Velsignelse paa Hans 70de Fødselsdag beføier og forpligter mig til at tale saa ved Hans Grav.,
Forene os her,
Trods Bølger og Banker
I Aar og i Tanker
Trods Grunde og Skiær;
Det Navn du kan sjunge
Med aandelig Tunge
Nu gladelig hist,
Som Gud os vil unde
At sjunge saalunde
Eenstemmig forvist!
|
1853_1047_txt | Den Skielskørske Valgkamp | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2024-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Den Skielskørske Valgkamp</title>
<title rend="shortForm">Den Skielskørske Valgkamp</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
<editor role="student1">Nanna Marie Munch-Hansen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.24</idno>
<idno type="content">1.24</idno>
<idno type="technic">1.24.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>17 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2024-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.24, 1. november 2024</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1853-06-03</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1853_1047_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1853_1047_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1853_1047_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1853_1047_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Den Skielskørke Valgkamp</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="1047">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1853</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>rigsdagen m.v.</term>
<term>politik</term>
<term>Danmark</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2023-10-09">txt2tei</change>
<change when="2024-08-13" who="KSR">lemmatisering</change>
<change when="2024-08-22" who="NMH">rettelser indført fra 1.kollation</change>
<change when="2024-09-03" who="KSR">klar til 1. red.; 2. koll. (KSR)</change>
<change when="2024-09-16" who="KSR">1. red. retur; red. indf.; sendt til 2. red. (JMF)</change>
<change when="2024-09-24" who="KSR">afl. til 3. red. (KV)</change>
<change when="2024-09-25" who="KSR">3. red. retur; indf.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax005.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax006.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax007.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1853_1047_fax008.jpg"/>
<body xml:space="preserve">
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" subtype="column" facs="1853_1047_fax009.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<head rend="2">Den Skielskørske Valgkamp.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>er er neppe nogen <seg type="com" n="com1">sællandsk<!--dvs. sjællandsk.--></seg> Valgkreds, hvor Kampen ved begge Valgene (26de Febr. – 27de Mai) er ført med saamegen Hidsighed og Styrke paa begge Sider, som i <seg type="comStart" n="com2"/><placeName key="his5087">Sorø Amts</placeName> <hi rend="spaced">Fjerde<!--Sorø Amts fjerde valgkreds, dvs. Skælskør-kredsen.--><seg type="comEnd" n="com2"/>,</hi> og da den tillige er ført med <seg type="com" n="com3">foranderlig Lykke<!--skiftende held.--></seg>, <seg type="com" n="com4">saa<!--således.--></seg> at først gik jeg og sidst gik min Medbeiler: Smeden <persName key="pe7420">Søren Jensen</persName> fra <hi rend="spaced"><placeName key="fak5086">Rude</placeName></hi>, af med Seieren, saa kunde denne Kamp, hvori <hi rend="spaced">“<rs type="title" key="title7891">Almuevennen</rs>”</hi> i de sidste Maaneder har taget baade saa megen og saa <seg type="com" n="com5">mærkelig<!--bemærkelsesværdig.--></seg> Deel, <seg type="com" n="com6">vist<!--helt sikkert.--></seg> fortjene en langt udførligere Beskrivelse end her <seg type="com" n="com7">enten<!--hverken.--></seg> er Rum eller Sted til. Da nemlig Kampen mest er ført mellem Bønder og <seg type="com" n="com8">Kjøbstædfolk<!--købstadsfolk.--></seg> <seg type="com" n="com9">i det hele<!--i det hele taget.--></seg>, eller mellem Bønder indbyrdes, saa har den <seg type="com" n="com10">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> dreiet sig langt mere om Personer end om <seg type="com" n="com11">Grundsætninger<!--principper.--></seg>, og dog er det <seg type="com" n="com12">ene<!--kun.--></seg> Kampens Forhold til <hi rend="spaced">Danskheden,</hi> der har Krav paa den Danske Forenings <seg type="com" n="com13">spændte<!--særlige; intense.--></seg> Opmærksomhed, ligesom det fulgde af sig selv, at jeg kun fra denne Side fandt Grund til at tage virksom Deel i Kampen, thi om <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title7891">Almuevennen</rs></hi> og en stor Deel Vælgere i <seg type="comStart" n="com14"/><placeName key="his5087">Sorø Amts</placeName> Fjerde<!--Sorø Amts fjerde valgkreds, dvs. Skælskør-kredsen.--><seg type="comEnd" n="com14"/> virkelig anseer Smeden i <placeName key="fak5086">Rude</placeName> for en dygtigere og paalideligere Rigsdagsmand end mig, eller de blot <seg type="com" n="com15">lader saa<!--lader som om.--></seg>, det maa jeg finde meget ubetydeligt.</p>
<p rend="firstIndent">Der er imidlertid neppe nogen Valgkreds <seg type="com" n="com16">enten<!--hverken.--></seg> i <placeName key="fak13">Sorø</placeName> Amt eller i <placeName key="fak15">Sællands</placeName> andre Amter, hvor Kampen, idetmindste paa den ene Side, er opfattet med saa meget Hensyn paa og saa megen Varme for den Danske Sag, <seg type="com" n="com17">saa<!--således.--></seg> at min Seier, sidste Vinter, blev virkelig i <placeName key="fak5085">Skielskør</placeName> betragtet som en Seier for Danskheden, og mit Nederlag i Maidagene som et Nederlag for Danskheden. Denne Betragtning gav sig tydelig tilkiende i mange Træk, hvoraf jeg her <pb type="text" subtype="column" facs="1853_1047_fax009.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>skal anføre et Par, der ere, om ikke de <seg type="com" n="com18">mærkeligste<!--mest bemærkelsesværdige.--></seg>, saa dog blandt de tydeligste. Da jeg saaledes i Vinter, mod Forventning, havde faaet de fleste Stemmer og traadte frem for at takke mine Vælgere, istemte de ikke blot strax <rs type="title" key="title77">“Danmark deiligst Vang og Vænge”</rs>, men til Slutning brød <rs type="title" key="title7816">“Dansken har Seier vundet”</rs> igiennem en heel Deel Betænkeligheder og gienlød uforstyrret giennem hele Byen. Forleden Dag derimod, da Udfaldet lod sig forudsee, sagde en lystig Broder blandt Skielskørerne til sin Sidemand: nu er jeg glad, jeg kan lidt <hi rend="spaced">Tydsk,</hi> og jeg skal snart lære meer, for nu er det snart forbi med det andet, jeg kan hele Alphabetet udenad, vil du høre mig i det? Du siger ingen Ting, ja, saa skal jeg lære dig Tydsk: naar du er kun lille, saa skal du sige til dig selv “<seg type="comStart" n="com19"/>du <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">sollst</lem><rdg wit="A">solst</rdg><witDetail n="18" wit="A">kort vokal, 'o', krøver dobbelt konsonant, 'll' på tysk; 'solst' giver ikke mening på tysk; læsemåden kan blive stående som en ironi over, hvad der sker når tysk erstatter dansk</witDetail></app> dich aufpusten<!--ty. “du skal puste dig op”.--><seg type="comEnd" n="com19"/>”, det er Tydsk.</p>
<p rend="firstIndent">At jeg nu ogsaa betragtede Valgkampen <seg type="com" n="com20">ene<!--alene.--></seg> fra <hi rend="spaced">Danskhedens</hi> Stade, vil man <seg type="com" n="com21">vist<!--ganske vist.--></seg> finde meget rimeligt, især da jeg ingen af Gangene kunde have mindste personlig <seg type="com" n="com22">Tragten<!--higen, stræben.--></seg> efter Sæde paa vor bedrøvelige Rigsdag, men der var dog stor Forskjel paa den Grad af Kraft og Varme, hvormed jeg den 26de Februar og den 27de Mai kunde gjøre den danske Betragtning giældende ved Valget, og da det gik mine dansksindede Vælgere ligedan, er det forskiellige Udfald meget forklarligt, uden at man deraf har Grund til at mistænke <seg type="com" n="com23">enten<!--hverken.--></seg> mig eller mine Vælgere for Lunkenhed i den os alle saa vigtige Sag.</p>
<p rend="firstIndent">I Vinter, da Folkethinget var opløst, som det <seg type="com" n="com24">syndes<!--dvs. syntes.--></seg>, <seg type="com" n="com25">ene<!--alene.--></seg> fordi Ministeriet til enhver Priis vilde tilbagevinde sin tabte Overlegenhed i dette <seg type="com" n="com26">Thing<!--dvs. ting, rådsforsamling.--></seg>, da havde vi det Haab, at naar der kun blev en god Fjerdedeel Rigsdagsmænd, som i Livs-Spørgsmaalet om den kongelige Arvelovs Ophævelse kunde og vilde staae fast paa den <hi rend="spaced">Danske</hi> Side, at da maatte Ministeriet med eller mod sin Villie opgive det ligesaa <pb type="text" subtype="column" facs="1853_1047_fax010.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>urimelige som udanske Forlangende, at den Danske Rigsdag, ved Ophævelsen af den kongelige Arvelov under <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27">nærværende<!--nuværende.--></seg></hi> Omstændigheder, skulde, paa det Danske Folks Vegne, opgive <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige, Rigets Grundlov og sig selv, og derfor var der under Valgkampen Ild i os Alle.</p>
<p rend="firstIndent">I Sommer derimod, da <hi rend="spaced">hele Rigsdagen</hi> var opløst, med det udtrykkelige <seg type="com" n="com28">Tillæg<!--tilføjelse.--></seg>, at det skedte, fordi Ministeriet ikke kunde faae den afpresset det Samtykke til Arvelovens Ophævelse, som Ministeriet vilde have, og da ovenikiøbet, strax efter, den gamle <hi rend="spaced"><persName key="pe241">Ørsted</persName></hi> ophøiedes baade til Indenrigs-Minister, <seg type="com" n="com29">Oplysnings-Minister<!--sigter til posten som kultusminister; formodentlig en ironisk kritik af <persName key="pe241">A.S. Ørsted</persName>.--></seg> og Premier-Minister, da forsvandt alt Haab om, at Ministeriet vilde give efter for den <hi rend="spaced">Danske <seg type="com" n="com30">Folkestemme<!--folkets røst, offentlig mening.--></seg>,</hi> og da vi dog, under <seg type="com" n="com31">nærværende<!--nuværende.--></seg> Omstændigheder, hverken turde haabe, at den næste Rigsdag vilde eller at den kunde styrte det <seg type="com" n="com32">aabenbar<!--åbenlyst, helt tydeligt.--></seg> udanske Ministerium, saa fristedes vi alle til at lægge Hænderne i Skjødet og vente paa, om <hi rend="spaced">Vorherre</hi> dog ikke ogsaa nu vilde giøre et af de mange historiske Mirakler, hvorved det lille <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige</hi> og det til <seg type="com" n="com33">Jævnshold<!--i almindelighed.--></seg> alt for spagfærdige <hi rend="spaced">Danske Folk</hi> igiennem et heelt Aartusinde er frelst fra Undergang. De Danskeste af vore Dagblade begyndte derfor ogsaa strax at ymte om, at man nu vel maatte opgive <hi rend="spaced">Livs-Spørsmaalet</hi> om Folket og Riget, og kun see til ved det uundgaaelige Skibbrud, om muligt, at bjerge som Vrag nogle Stumper af Grundloven og de derved hjemlede <seg type="com" n="com34">borgerlige Friheder<!--borgerrettigheder.--></seg>; endeel af de “45” kundgjorde tillige, at de af allehaande Grunde enten slet ikke vilde modtage Valg til Rigsdagen, eller dog ikke stille sig til Folkethinget, og selv jeg kunde først efter lang Betænkning blive enig med mig selv om, at giøre en Undtagelse, for at see, om dog ikke muelig den <hi rend="spaced">Danske Fjerdedeel</hi> lod sig gienføde paa Rigsdagen, saa der atter i det mindste kunde vindes nogle Maaneders <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com35">Livsfrist<!--henstand, udsættelse; egl. udsættelse af henrettelse.--></seg>.</hi> Dersom det glipper, tænkde jeg, kan du jo endda tids nok trække dig tilbage, men jeg fik det ret at føle paa Valgdagen, at med saa lidt Haab, som der end er os levnet, og <seg type="com" n="com36">med Krebsgang bag Øret<!--med planer om tilbagetrækning.--></seg>, kæmper man kun meget daarlig, saa jeg tør ingenlunde fralægge mig al Skyld i Nederlaget, der vel, efter alle Omstændigheder, var uundgaaeligt, men var dog maaskee ikke blevet saa stort, naar jeg havde kunnet overtale mig til at <seg type="com" n="com37">lægge alle Aarer ombord<!--anstrenge sig af alle kræfter.--></seg>. Det kunde jeg imidlertid ikke, fordi jeg følde, hvad jeg ogsaa sagde, at jeg <seg type="com" n="com38">stillede<!--opstillede (til valg).--></seg> mig især, for at Ingen skulde sige om gamle Grundtvig, at han krøb dog ogsaa i et Musehul da det kneb, og fordi jeg tillige fandt det <seg type="com" n="com39">rimeligt<!--sandsynligt.--></seg>, hvad jeg ikke kunde sige, at om jeg ogsaa blev valgt, vilde jeg dog <pb type="text" subtype="column" facs="1853_1047_fax010.jpg" ed="A" n="4" rend="supp"/>paa denne Rigsdag ei have andet at gjøre end at gaae min Vei. Ja, al den Trøst, jeg kunde give mine Vælgere, selv i det temmelig <seg type="com" n="com40">urimelige<!--usandsynlige.--></seg> Tilfælde, at Ministeriet kunde møde ligesaa tilstrækkelig Modsigelse paa Rigsdagen som sidst, det var den, at naar vi kun strittede igien af alle Kræfter, saa det blev alle vitterligt, at vi gamle Rigsdagsmænd stred ligesaa tappert paa vores Viis og med vore Vaaben for <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Riges Ret og det Danske Folks Frihed, som vore unge Karle havde stridt paa deres Viis og med deres Vaaben, da vilde Vorherre ogsaa nok tilsidst give os Seier og Ære, og skjøndt denne Trøst ingenlunde er saa fattig i mine Tanker, som i mange andres, saa var den dog kun svag, da jeg selv fandt det usandsynligt, at Kampen paa næste Rigsdag vilde blive heltemodig fornyet. Kun saa meget tør jeg haabe at være opnaaet ved min Deeltagelse i Valgkampen under saa ugunstige Omstændigheder, at mine Landsmænd er blevet forsikkrede om, at hverken er jeg blevet tvivlraadig om Arve-Spørgsmaalets for Øieblikket mageløse Vigtighed, ikke heller er jeg blevet bange for at gientage mit bestemte Nei til Ministrene ligesaa tit, som de vil gientage deres urimelige og uforsvarlige Forlangende til den <hi rend="spaced">Danske Rigsdag,</hi> og at endelig har jeg, Gud skee Lov! ikke heller opgivet Haabet om, at <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige</hi> og det <hi rend="spaced">Danske Folk</hi> dog ogsaa lykkelig skal giennemgaae denne Skiærsild, der vel er saa meget hedere, som det er vor egen Regiering, der gyder Olie i den, men er derfor ogsaa desmere skikket til at vække <hi rend="spaced">Vorherres</hi> Medlidenhed, hvis Lyst er at fornedre dem, der ophøie og at ophøie dem, der fornedre sig selv, og naar kun dette maa være vundet, skal jeg altid betragte mit Nederlag i <placeName key="fak5085">Skielskør</placeName> som et Offer, jeg ikke forgiæves bragde for afgjort Lykke og Seier i den rørende Kamp, det lille fredelige Folk nu <seg type="com" n="com41">alt<!--allerede.--></seg> paa sjette Aar har maattet føre for sin Tilværelse og for <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Riges Bestandighed.</p>
<p rend="firstIndent">Før man læser disse Linier, vil ikke blot alle Folkethings-Valgene være bekiendte, men ogsaa Landsthings-Valgene være fuldbyrdede, og jeg vil da forud melde den Danske Forening, at om end den Danske Sag i det hele skulde have lidt ligesaa tilsyneladende stort et Nederlag, som ved Valget i <placeName key="fak5085">Skielskør</placeName>, saa anseer jeg dog ingenlunde Sagen for tabt saalænge der er en Gud i Himlen og Dansk Enighed paa Jorden!</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Den Skielskørske Valgkamp
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2024-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Den Skielskørske Valgkamp.
**D**er er neppe nogen sællandsk Valgkreds, hvor Kampen ved begge Valgene (26de Febr. – 27de Mai) er ført med saamegen Hidsighed og Styrke paa begge Sider, som i Sorø Amts **Fjerde,** og da den tillige er ført med foranderlig Lykke, saa at først gik jeg og sidst gik min Medbeiler: Smeden Søren Jensen fra **Rude**, af med Seieren, saa kunde denne Kamp, hvori **“Almuevennen”** i de sidste Maaneder har taget baade saa megen og saa mærkelig Deel, vist fortjene en langt udførligere Beskrivelse end her enten er Rum eller Sted til. Da nemlig Kampen mest er ført mellem Bønder og Kjøbstædfolk i det hele, eller mellem Bønder indbyrdes, saa har den nødvendig dreiet sig langt mere om Personer end om Grundsætninger, og dog er det ene Kampens Forhold til **Danskheden,** der har Krav paa den Danske Forenings spændte Opmærksomhed, ligesom det fulgde af sig selv, at jeg kun fra denne Side fandt Grund til at tage virksom Deel i Kampen, thi om **Almuevennen** og en stor Deel Vælgere i Sorø Amts Fjerde virkelig anseer Smeden i Rude for en dygtigere og paalideligere Rigsdagsmand end mig, eller de blot lader saa, det maa jeg finde meget ubetydeligt.
Der er imidlertid neppe nogen Valgkreds enten i Sorø Amt eller i Sællands andre Amter, hvor Kampen, idetmindste paa den ene Side, er opfattet med saa meget Hensyn paa og saa megen Varme for den Danske Sag, saa at min Seier, sidste Vinter, blev virkelig i Skielskør betragtet som en Seier for Danskheden, og mit Nederlag i Maidagene som et Nederlag for Danskheden. Denne Betragtning gav sig tydelig tilkiende i mange Træk, hvoraf jeg her skal anføre et Par, der ere, om ikke de mærkeligste, saa dog blandt de tydeligste. Da jeg saaledes i Vinter, mod Forventning, havde faaet de fleste Stemmer og traadte frem for at takke mine Vælgere, istemte de ikke blot strax “Danmark deiligst Vang og Vænge”, men til Slutning brød “Dansken har Seier vundet” igiennem en heel Deel Betænkeligheder og gienlød uforstyrret giennem hele Byen. Forleden Dag derimod, da Udfaldet lod sig forudsee, sagde en lystig Broder blandt Skielskørerne til sin Sidemand: nu er jeg glad, jeg kan lidt **Tydsk,** og jeg skal snart lære meer, for nu er det snart forbi med det andet, jeg kan hele Alphabetet udenad, vil du høre mig i det? Du siger ingen Ting, ja, saa skal jeg lære dig Tydsk: naar du er kun lille, saa skal du sige til dig selv “du sollstsolstkort vokal, 'o', krøver dobbelt konsonant, 'll' på tysk; 'solst' giver ikke mening på tysk; læsemåden kan blive stående som en ironi over, hvad der sker når tysk erstatter dansk dich aufpusten”, det er Tydsk.
At jeg nu ogsaa betragtede Valgkampen ene fra **Danskhedens** Stade, vil man vist finde meget rimeligt, især da jeg ingen af Gangene kunde have mindste personlig Tragten efter Sæde paa vor bedrøvelige Rigsdag, men der var dog stor Forskjel paa den Grad af Kraft og Varme, hvormed jeg den 26de Februar og den 27de Mai kunde gjøre den danske Betragtning giældende ved Valget, og da det gik mine dansksindede Vælgere ligedan, er det forskiellige Udfald meget forklarligt, uden at man deraf har Grund til at mistænke enten mig eller mine Vælgere for Lunkenhed i den os alle saa vigtige Sag.
I Vinter, da Folkethinget var opløst, som det syndes, ene fordi Ministeriet til enhver Priis vilde tilbagevinde sin tabte Overlegenhed i dette Thing, da havde vi det Haab, at naar der kun blev en god Fjerdedeel Rigsdagsmænd, som i Livs-Spørgsmaalet om den kongelige Arvelovs Ophævelse kunde og vilde staae fast paa den **Danske** Side, at da maatte Ministeriet med eller mod sin Villie opgive det ligesaa urimelige som udanske Forlangende, at den Danske Rigsdag, ved Ophævelsen af den kongelige Arvelov under **nærværende** Omstændigheder, skulde, paa det Danske Folks Vegne, opgive Danmarks Rige, Rigets Grundlov og sig selv, og derfor var der under Valgkampen Ild i os Alle.
I Sommer derimod, da **hele Rigsdagen** var opløst, med det udtrykkelige Tillæg, at det skedte, fordi Ministeriet ikke kunde faae den afpresset det Samtykke til Arvelovens Ophævelse, som Ministeriet vilde have, og da ovenikiøbet, strax efter, den gamle **Ørsted** ophøiedes baade til Indenrigs-Minister, Oplysnings-Minister og Premier-Minister, da forsvandt alt Haab om, at Ministeriet vilde give efter for den **Danske Folkestemme,** og da vi dog, under nærværende Omstændigheder, hverken turde haabe, at den næste Rigsdag vilde eller at den kunde styrte det aabenbar udanske Ministerium, saa fristedes vi alle til at lægge Hænderne i Skjødet og vente paa, om **Vorherre** dog ikke ogsaa nu vilde giøre et af de mange historiske Mirakler, hvorved det lille **Danmarks Rige** og det til Jævnshold alt for spagfærdige **Danske Folk** igiennem et heelt Aartusinde er frelst fra Undergang. De Danskeste af vore Dagblade begyndte derfor ogsaa strax at ymte om, at man nu vel maatte opgive **Livs-Spørsmaalet** om Folket og Riget, og kun see til ved det uundgaaelige Skibbrud, om muligt, at bjerge som Vrag nogle Stumper af Grundloven og de derved hjemlede borgerlige Friheder; endeel af de “45” kundgjorde tillige, at de af allehaande Grunde enten slet ikke vilde modtage Valg til Rigsdagen, eller dog ikke stille sig til Folkethinget, og selv jeg kunde først efter lang Betænkning blive enig med mig selv om, at giøre en Undtagelse, for at see, om dog ikke muelig den **Danske Fjerdedeel** lod sig gienføde paa Rigsdagen, saa der atter i det mindste kunde vindes nogle Maaneders **Livsfrist.** Dersom det glipper, tænkde jeg, kan du jo endda tids nok trække dig tilbage, men jeg fik det ret at føle paa Valgdagen, at med saa lidt Haab, som der end er os levnet, og med Krebsgang bag Øret, kæmper man kun meget daarlig, saa jeg tør ingenlunde fralægge mig al Skyld i Nederlaget, der vel, efter alle Omstændigheder, var uundgaaeligt, men var dog maaskee ikke blevet saa stort, naar jeg havde kunnet overtale mig til at lægge alle Aarer ombord. Det kunde jeg imidlertid ikke, fordi jeg følde, hvad jeg ogsaa sagde, at jeg stillede mig især, for at Ingen skulde sige om gamle Grundtvig, at han krøb dog ogsaa i et Musehul da det kneb, og fordi jeg tillige fandt det rimeligt, hvad jeg ikke kunde sige, at om jeg ogsaa blev valgt, vilde jeg dog paa denne Rigsdag ei have andet at gjøre end at gaae min Vei. Ja, al den Trøst, jeg kunde give mine Vælgere, selv i det temmelig urimelige Tilfælde, at Ministeriet kunde møde ligesaa tilstrækkelig Modsigelse paa Rigsdagen som sidst, det var den, at naar vi kun strittede igien af alle Kræfter, saa det blev alle vitterligt, at vi gamle Rigsdagsmænd stred ligesaa tappert paa vores Viis og med vore Vaaben for Danmarks Riges Ret og det Danske Folks Frihed, som vore unge Karle havde stridt paa deres Viis og med deres Vaaben, da vilde Vorherre ogsaa nok tilsidst give os Seier og Ære, og skjøndt denne Trøst ingenlunde er saa fattig i mine Tanker, som i mange andres, saa var den dog kun svag, da jeg selv fandt det usandsynligt, at Kampen paa næste Rigsdag vilde blive heltemodig fornyet. Kun saa meget tør jeg haabe at være opnaaet ved min Deeltagelse i Valgkampen under saa ugunstige Omstændigheder, at mine Landsmænd er blevet forsikkrede om, at hverken er jeg blevet tvivlraadig om Arve-Spørgsmaalets for Øieblikket mageløse Vigtighed, ikke heller er jeg blevet bange for at gientage mit bestemte Nei til Ministrene ligesaa tit, som de vil gientage deres urimelige og uforsvarlige Forlangende til den **Danske Rigsdag,** og at endelig har jeg, Gud skee Lov! ikke heller opgivet Haabet om, at **Danmarks Rige** og det **Danske Folk** dog ogsaa lykkelig skal giennemgaae denne Skiærsild, der vel er saa meget hedere, som det er vor egen Regiering, der gyder Olie i den, men er derfor ogsaa desmere skikket til at vække **Vorherres** Medlidenhed, hvis Lyst er at fornedre dem, der ophøie og at ophøie dem, der fornedre sig selv, og naar kun dette maa være vundet, skal jeg altid betragte mit Nederlag i Skielskør som et Offer, jeg ikke forgiæves bragde for afgjort Lykke og Seier i den rørende Kamp, det lille fredelige Folk nu alt paa sjette Aar har maattet føre for sin Tilværelse og for Danmarks Riges Bestandighed.
Før man læser disse Linier, vil ikke blot alle Folkethings-Valgene være bekiendte, men ogsaa Landsthings-Valgene være fuldbyrdede, og jeg vil da forud melde den Danske Forening, at om end den Danske Sag i det hele skulde have lidt ligesaa tilsyneladende stort et Nederlag, som ved Valget i Skielskør, saa anseer jeg dog ingenlunde Sagen for tabt saalænge der er en Gud i Himlen og Dansk Enighed paa Jorden!
*N. F. S. Grundtvig.*
|
Den Skielskørske Valgkamp.
Der er neppe nogen sællandsk Valgkreds, hvor Kampen ved begge Valgene (26de Febr. – 27de Mai) er ført med saamegen Hidsighed og Styrke paa begge Sider, som i Sorø Amts Fjerde, og da den tillige er ført med foranderlig Lykke, saa at først gik jeg og sidst gik min Medbeiler: Smeden Søren Jensen fra Rude, af med Seieren, saa kunde denne Kamp, hvori “Almuevennen” i de sidste Maaneder har taget baade saa megen og saa mærkelig Deel, vist fortjene en langt udførligere Beskrivelse end her enten er Rum eller Sted til. Da nemlig Kampen mest er ført mellem Bønder og Kjøbstædfolk i det hele, eller mellem Bønder indbyrdes, saa har den nødvendig dreiet sig langt mere om Personer end om Grundsætninger, og dog er det ene Kampens Forhold til Danskheden, der har Krav paa den Danske Forenings spændte Opmærksomhed, ligesom det fulgde af sig selv, at jeg kun fra denne Side fandt Grund til at tage virksom Deel i Kampen, thi om Almuevennen og en stor Deel Vælgere i Sorø Amts Fjerde virkelig anseer Smeden i Rude for en dygtigere og paalideligere Rigsdagsmand end mig, eller de blot lader saa, det maa jeg finde meget ubetydeligt.
Der er imidlertid neppe nogen Valgkreds enten i Sorø Amt eller i Sællands andre Amter, hvor Kampen, idetmindste paa den ene Side, er opfattet med saa meget Hensyn paa og saa megen Varme for den Danske Sag, saa at min Seier, sidste Vinter, blev virkelig i Skielskør betragtet som en Seier for Danskheden, og mit Nederlag i Maidagene som et Nederlag for Danskheden. Denne Betragtning gav sig tydelig tilkiende i mange Træk, hvoraf jeg her skal anføre et Par, der ere, om ikke de mærkeligste, saa dog blandt de tydeligste. Da jeg saaledes i Vinter, mod Forventning, havde faaet de fleste Stemmer og traadte frem for at takke mine Vælgere, istemte de ikke blot strax “Danmark deiligst Vang og Vænge”, men til Slutning brød “Dansken har Seier vundet” igiennem en heel Deel Betænkeligheder og gienlød uforstyrret giennem hele Byen. Forleden Dag derimod, da Udfaldet lod sig forudsee, sagde en lystig Broder blandt Skielskørerne til sin Sidemand: nu er jeg glad, jeg kan lidt Tydsk, og jeg skal snart lære meer, for nu er det snart forbi med det andet, jeg kan hele Alphabetet udenad, vil du høre mig i det? Du siger ingen Ting, ja, saa skal jeg lære dig Tydsk: naar du er kun lille, saa skal du sige til dig selv “du sollst dich aufpusten”, det er Tydsk.
At jeg nu ogsaa betragtede Valgkampen ene fra Danskhedens Stade, vil man vist finde meget rimeligt, især da jeg ingen af Gangene kunde have mindste personlig Tragten efter Sæde paa vor bedrøvelige Rigsdag, men der var dog stor Forskjel paa den Grad af Kraft og Varme, hvormed jeg den 26de Februar og den 27de Mai kunde gjøre den danske Betragtning giældende ved Valget, og da det gik mine dansksindede Vælgere ligedan, er det forskiellige Udfald meget forklarligt, uden at man deraf har Grund til at mistænke enten mig eller mine Vælgere for Lunkenhed i den os alle saa vigtige Sag.
I Vinter, da Folkethinget var opløst, som det syndes, ene fordi Ministeriet til enhver Priis vilde tilbagevinde sin tabte Overlegenhed i dette Thing, da havde vi det Haab, at naar der kun blev en god Fjerdedeel Rigsdagsmænd, som i Livs-Spørgsmaalet om den kongelige Arvelovs Ophævelse kunde og vilde staae fast paa den Danske Side, at da maatte Ministeriet med eller mod sin Villie opgive det ligesaa urimelige som udanske Forlangende, at den Danske Rigsdag, ved Ophævelsen af den kongelige Arvelov under nærværende Omstændigheder, skulde, paa det Danske Folks Vegne, opgive Danmarks Rige, Rigets Grundlov og sig selv, og derfor var der under Valgkampen Ild i os Alle.
I Sommer derimod, da hele Rigsdagen var opløst, med det udtrykkelige Tillæg, at det skedte, fordi Ministeriet ikke kunde faae den afpresset det Samtykke til Arvelovens Ophævelse, som Ministeriet vilde have, og da ovenikiøbet, strax efter, den gamle Ørsted ophøiedes baade til Indenrigs-Minister, Oplysnings-Minister og Premier-Minister, da forsvandt alt Haab om, at Ministeriet vilde give efter for den Danske Folkestemme, og da vi dog, under nærværende Omstændigheder, hverken turde haabe, at den næste Rigsdag vilde eller at den kunde styrte det aabenbar udanske Ministerium, saa fristedes vi alle til at lægge Hænderne i Skjødet og vente paa, om Vorherre dog ikke ogsaa nu vilde giøre et af de mange historiske Mirakler, hvorved det lille Danmarks Rige og det til Jævnshold alt for spagfærdige Danske Folk igiennem et heelt Aartusinde er frelst fra Undergang. De Danskeste af vore Dagblade begyndte derfor ogsaa strax at ymte om, at man nu vel maatte opgive Livs-Spørsmaalet om Folket og Riget, og kun see til ved det uundgaaelige Skibbrud, om muligt, at bjerge som Vrag nogle Stumper af Grundloven og de derved hjemlede borgerlige Friheder; endeel af de “45” kundgjorde tillige, at de af allehaande Grunde enten slet ikke vilde modtage Valg til Rigsdagen, eller dog ikke stille sig til Folkethinget, og selv jeg kunde først efter lang Betænkning blive enig med mig selv om, at giøre en Undtagelse, for at see, om dog ikke muelig den Danske Fjerdedeel lod sig gienføde paa Rigsdagen, saa der atter i det mindste kunde vindes nogle Maaneders Livsfrist. Dersom det glipper, tænkde jeg, kan du jo endda tids nok trække dig tilbage, men jeg fik det ret at føle paa Valgdagen, at med saa lidt Haab, som der end er os levnet, og med Krebsgang bag Øret, kæmper man kun meget daarlig, saa jeg tør ingenlunde fralægge mig al Skyld i Nederlaget, der vel, efter alle Omstændigheder, var uundgaaeligt, men var dog maaskee ikke blevet saa stort, naar jeg havde kunnet overtale mig til at lægge alle Aarer ombord. Det kunde jeg imidlertid ikke, fordi jeg følde, hvad jeg ogsaa sagde, at jeg stillede mig især, for at Ingen skulde sige om gamle Grundtvig, at han krøb dog ogsaa i et Musehul da det kneb, og fordi jeg tillige fandt det rimeligt, hvad jeg ikke kunde sige, at om jeg ogsaa blev valgt, vilde jeg dog paa denne Rigsdag ei have andet at gjøre end at gaae min Vei. Ja, al den Trøst, jeg kunde give mine Vælgere, selv i det temmelig urimelige Tilfælde, at Ministeriet kunde møde ligesaa tilstrækkelig Modsigelse paa Rigsdagen som sidst, det var den, at naar vi kun strittede igien af alle Kræfter, saa det blev alle vitterligt, at vi gamle Rigsdagsmænd stred ligesaa tappert paa vores Viis og med vore Vaaben for Danmarks Riges Ret og det Danske Folks Frihed, som vore unge Karle havde stridt paa deres Viis og med deres Vaaben, da vilde Vorherre ogsaa nok tilsidst give os Seier og Ære, og skjøndt denne Trøst ingenlunde er saa fattig i mine Tanker, som i mange andres, saa var den dog kun svag, da jeg selv fandt det usandsynligt, at Kampen paa næste Rigsdag vilde blive heltemodig fornyet. Kun saa meget tør jeg haabe at være opnaaet ved min Deeltagelse i Valgkampen under saa ugunstige Omstændigheder, at mine Landsmænd er blevet forsikkrede om, at hverken er jeg blevet tvivlraadig om Arve-Spørgsmaalets for Øieblikket mageløse Vigtighed, ikke heller er jeg blevet bange for at gientage mit bestemte Nei til Ministrene ligesaa tit, som de vil gientage deres urimelige og uforsvarlige Forlangende til den Danske Rigsdag, og at endelig har jeg, Gud skee Lov! ikke heller opgivet Haabet om, at Danmarks Rige og det Danske Folk dog ogsaa lykkelig skal giennemgaae denne Skiærsild, der vel er saa meget hedere, som det er vor egen Regiering, der gyder Olie i den, men er derfor ogsaa desmere skikket til at vække Vorherres Medlidenhed, hvis Lyst er at fornedre dem, der ophøie og at ophøie dem, der fornedre sig selv, og naar kun dette maa være vundet, skal jeg altid betragte mit Nederlag i Skielskør som et Offer, jeg ikke forgiæves bragde for afgjort Lykke og Seier i den rørende Kamp, det lille fredelige Folk nu alt paa sjette Aar har maattet føre for sin Tilværelse og for Danmarks Riges Bestandighed.
Før man læser disse Linier, vil ikke blot alle Folkethings-Valgene være bekiendte, men ogsaa Landsthings-Valgene være fuldbyrdede, og jeg vil da forud melde den Danske Forening, at om end den Danske Sag i det hele skulde have lidt ligesaa tilsyneladende stort et Nederlag, som ved Valget i Skielskør, saa anseer jeg dog ingenlunde Sagen for tabt saalænge der er en Gud i Himlen og Dansk Enighed paa Jorden!
N. F. S. Grundtvig.
|
1826_428_txt | Broder Niels fra Soor | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2016-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Broder Niels fra Soor</title>
<title rend="shortForm">Broder Niels fra Soor</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kirsten Vad</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.8</idno>
<idno type="content">1.9</idno>
<idno type="technic">1.8.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>20 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2016-05-01">www.grundtvigsværker.dk version 1.8, 29. april 2016</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" type="txt" target="1826_428_txt.xml">Læsetekst</note>
<note type="com" target="1826_428_com.xml">Punktkommentar</note>
<note type="intro" target="1826_428_intro.xml">Indledning</note>
<note type="txr" target="1826_428_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
<!--<note type="noBible"/>
<note type="noMyth"/>
<note type="noPersName"/>
<note type="noPlaceName"/>
<note type="noTitle"/>-->
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Nyt Aftenblad</title>
<title type="part">Broder Niels fra Soor</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
<publisher>Ove Thomsen</publisher>
<date>1826</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness n="428" xml:id="A">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1826</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>5</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>rolledigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>litteratur</term>
<term>ældre dansk</term>
<term>historie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change who="KV" xml:id="KV" when="2016-03-15">oprettet txt</change>
<change who="KV" when="2016-04-04">IMK 1. kollation efter Statsbibliotekets eks.</change>
<change who="KV" when="2016-04-10">JR 2. kollation efter SDUs eks.</change>
<change who="KV" when="2016-04-14">3. kollation efter eks. Thorkelins samling, KB</change>
<change who="KV" when="2016-04-18">opmærkning og seg nr</change>
<change who="KV" when="2016-04-19">tilføjet com</change>
<change who="KV" when="2016-05-17">indført VAPS 1. red, (com100-127)</change>
<change who="KV" when="2016-06-10">tilføjet com130-131</change>
<change who="KV" when="2016-08-01">indført FLNs 2. red</change>
<change who="KV" when="2016-08-29">KN 3. red, tilføjet com300</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body rendition="schwab">
<div type="[Tekst]">
<pb type="periText" facs="1826_428_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_428_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_428_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_428_fax004.jpg"/>
<pb type="text" facs="1826_428_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="25" rend="supp"/>
<pb ed="PS" type="edition" n="383"/>
<head rend="1"><persName key="pe2793">Broder Niels</persName> fra <placeName key="fak13">Soor</placeName>.</head>
<head rend="0">(Efterskrift til <rs type="title" key="title242">den danske Rim-Krønike</rs>.)</head>
<fw type="shortLine"/>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">D</hi>et gaaer <seg type="com" n="com1">saa</seg> til i Verden vidt,</l>
<l>Det staaer ei til at hindre,</l>
<l><seg type="comStart" n="com2"/>At mangen En faaer <seg type="com" n="com3">Lof</seg> for Lidt,</l>
<l>Og Last for endnu Mindre!<seg type="comEnd" n="com2"/></l>
<l>Jeg var slet ingen <seg type="com" n="com100">Konning</seg> stor,</l>
<l>Som kunde herlig <seg type="com" n="com4">braske</seg>,</l>
<l>Jeg var en Broder kun i <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soor</placeName>,</hi></l>
<l>Og mest i Sæk og Aske!</l>
<l>Mig Lykken var ei nær saa blid,</l>
<l>Som fordum hun var <hi rend="schwab"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth408">Hjærne</rs>,</hi></hi></l>
<l><pb ed="PS" type="edition" n="384"/>Dog mine Rim om Kongers <seg type="com" n="com200">Id</seg></l>
<l>Hukommed man <seg type="com" n="com5">fuldgierne</seg>!</l>
<l>Fra <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth138">Dan</rs></hi> til <hi rend="schwab"><persName key="pe41">Gamle Christian</persName></hi></l>
<l>Jeg sagde hvad jeg vidste,</l>
<l>Jeg <seg type="com" n="com101">holdt for Tunge før ei Tand</seg>,</l>
<l>Om tyndt end blev det Sidste!</l>
<l>Jeg drak udaf den <hi rend="schwab">franske</hi> Vin</l>
<l>Saa lidt som af den Spanske,</l>
<l>Jeg den lod staae, som groer ved <placeName key="fak77">Rhin</placeName>,</l>
<l>Og holdt mig til det <hi rend="schwab">Danske.</hi></l>
<l>Jeg rimed paa min Moders Maal</l>
<l>For Andet ei jeg kunde</l>
<l>Og gav, for <seg type="com" n="com6">Gluffer</seg>, mig til Taal</l>
<l>Ved Roes i Folke-Munde;</l>
<l>Thi Ordet gaaer fra Heden-Old,</l>
<l>Fra gamle Folk til Unge:</l>
<l>Mod <seg type="com" n="com7">Klaffer-Tand</seg> det bedste Skjold</l>
<l>Har Menig-Mand paa Tunge!</l>
<l><pb type="text" facs="1826_428_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="25" rend="supp"/>De Rim dog være skal <seg type="com" n="com8">uspart</seg></l>
<l>For <seg type="com" n="com202">Glose</seg> og for <seg type="com" n="com9">Gluffe</seg>,</l>
<l>Som Alle vel af samme Art</l>
<l>Men ei af samme Skuffe:</l>
<l>Man rimer ei for røget Glug</l>
<l>I <seg type="com" n="com10">Bur</seg> paa Munke-Stolen,</l>
<l>Som naar i Vang med Vippe-Rug</l>
<l>Man bader sig i Solen!</l>
<l>Man kan ei bag den Kloster-Mur</l>
<l>Saa godt paa Ordet komme,</l>
<l>Som i det <seg type="com" n="com103">grønne Bøge-Skur</seg>,</l>
<l>Alt mellem Fugl og <seg type="com" n="com104">Blomme</seg>!</l>
<l>Om Verdens Løb saa livlig ei</l>
<l>Der rimes mellem Grave,</l>
<l>Som paa den brede Konge-Vei</l>
<l>Forbi vor Kloster-Have!</l>
<l><pb ed="PS" type="edition" n="385"/>Der kan man see, med Lyst og Sorg</l>
<l><seg type="com" n="com14">Fuldmange</seg> gaae og komme,</l>
<l>Hist Bakke op til <hi rend="schwab"><placeName key="fak2219">Pedersborg</placeName>,</hi></l>
<l>Og Bakke ned til <hi rend="schwab"><placeName key="fak2218">Bromme</placeName>!</hi></l>
<l>Der seer saa tit man Hjelme-Guld</l>
<l>I deilig Morgen-Røde,</l>
<l>Som synker brat i sorten Muld,</l>
<l>Hvor haarde Nakker bløde!</l>
<l><seg type="comStart" n="com38"/>Da seer man, Lykken er som <seg type="com" n="com17">Glar</seg>,</l>
<l>Thi naar det skinn som klarest,</l>
<l>Og smiil ad Støv, som først det var,</l>
<l>Det brister <seg type="com" n="com18">alsomsnarest</seg><seg type="comEnd" n="com38"/>!</l>
<l>Da ret <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">man</lem><rdg wit="A">men</rdg><witDetail wit="A" n="29" rend="ft"/></app> er til Rim oplagt</l>
<l>Om Konge-Lys og Skygge,</l>
<l>Seer ei sig blind paa Verdens Pragt,</l>
<l><pb type="text" facs="1826_428_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="26"/>Kan Sagn paa Syn dog bygge!</l>
<l>Hvor meget og hvor lidt af Sligt,</l>
<l>Som sig <seg type="com" n="com19">fuldvel</seg> kan sømme,</l>
<l>Der findes i mit Rim og Digt,</l>
<l>Maae <seg type="com" n="com114">Dannemænd</seg> bedømme;</l>
<l>Jeg takker Mænd af fordum Tid,</l>
<l>Og Kvinderne deslige</l>
<l>Som høre gad om <seg type="com" n="com105">Konge-Id</seg></l>
<l>Hvad fattig Fugl kan sige!</l>
<l>Fra By til By jeg gik med Lyst,</l>
<l>Kom tørskoet over <seg type="com" n="com106">Belte</seg>,</l>
<l>Og nynned med vor Moders Røst</l>
<l>Om Danske Folk og Helte!</l>
<l>Det gik mig godt i mange Aar,</l>
<l>Men skiævt dog paa det Sidste,</l>
<l>Med <hi rend="schwab"><persName key="pe231">Fjerde Christjan</persName></hi> <seg type="com" n="com107">bange Kaar</seg></l>
<l>Jeg fik, før jeg det vidste!</l>
<l>Som eenlig Spurv <seg type="com" n="com20">alt</seg> under Tag</l>
<l>Hvor ingen Folk er inde,</l>
<l><pb ed="PS" type="edition" n="386"/>Jeg kviddred den udslagne Dag</l>
<l>For Steen og tørre Pinde!</l>
<l>Der jeg det saae, ei som tilforn</l>
<l>Folk var at faae i Tale,</l>
<l>Da gik jeg op paa <hi rend="schwab"><placeName key="fak2006">Runde-Taarn</placeName>,</hi></l>
<l>Og lagde mig i Dvale!</l>
<l>Bog-Ormene mig stundum vel</l>
<l><seg type="com" n="com108">Opmaned</seg> til at mumle,</l>
<l>Men bad mig immer gaae til <rs type="myth" key="myth91">Hel</rs>,</l>
<l>Saasnart jeg nævned <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth432">Humble</rs>!</hi></l>
<l><seg type="comStart" n="com37"/>At mangen En faaer <seg type="com" n="com21">Lof</seg> for Lidt,</l>
<l>Og Last for <seg type="com" n="com109">halve minde</seg><seg type="comEnd" n="com37"/>,</l>
<l>Det maatte jeg med <hi rend="schwab"><persName key="pe237">Saxo</persName></hi> tit</l>
<l>I Gierningen befinde;</l>
<l>Hvem der er født i <hi rend="schwab"><placeName key="fak2220">Skage-Fjord</placeName>,</hi></l>
<l>Sig sover til Islandsken,</l>
<l>Hvad <seg type="com" n="com110">kunde jeg derfor</seg>: i <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soor</placeName></hi></l>
<l>Jeg nemmed ikkun <hi rend="schwab">Dansken!</hi></l>
<l>At gammel tosset Folke-Snak</l>
<l>Jeg fulgde og jeg førde,</l>
<l>Var over hundred Aar den Tak</l>
<l>Af lærde Folk jeg hørde!</l>
<l>Dog kan i denne Konges Tid</l>
<l><pb type="text" facs="1826_428_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="26"/>Bog-Orme ingenlunde,</l>
<l>Giør de end deres største Flid,</l>
<l>Slaae Laas for Folke-Munde!</l>
<l><hi rend="schwab">Hans Naade</hi> veed, kun daarlig fri</l>
<l>Er Menig-Mand i Grunden,</l>
<l>Saalænge boglærd Tyranni</l>
<l>Ham smør med Blæk om Munden;</l>
<l>Ved Stavnsbaands <seg type="com" n="com203">Løsning</seg> derfor <hi rend="schwab">Han</hi></l>
<l>Ei paa Halvveien standser,</l>
<l>Men <seg type="com" n="com111">tael</seg> saa vel med Bonde-Mand,</l>
<l>Som med de <seg type="com" n="com22">store Hanser</seg>!</l>
<l><pb ed="PS" type="edition" n="387"/>Naar Kongen selv for Bønder-Folk</l>
<l>Sin <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com112">Høre-Sal</seg></hi> <seg type="com" n="com131">oplader</seg>,</l>
<l>Han <seg type="com" n="com113">og</seg> af Bonde-Hjertets Tolk</l>
<l>Vil gierne kaldes Fader;</l>
<l>Thi gaaer det med mig gamle Svend</l>
<l>Nu i en anden Stue,</l>
<l>Fra <placeName key="fak2006">Runde-Taarn</placeName> jeg gaaer igien,</l>
<l>Hvor Faa det end <seg type="com" n="com115">mon</seg> hue!</l>
<l>Jeg giæster <hi rend="schwab">Kongen</hi> i Hans Gaard,</l>
<l>Som Hans Tipoldefædre,</l>
<l>Og ønsker <hi rend="schwab">Ham</hi> <seg type="com" n="com23">fuldmange</seg> Aar,</l>
<l>Jo længere jo bedre!</l>
<l><hi rend="schwab">Han</hi> er af Dem, jeg rimed om,</l>
<l>Som veed, at Konge-Navne</l>
<l>Fra <placeName key="fak4">Iis-Land</placeName> nøgne til os kom,</l>
<l>Naar Rim de maatte savne;</l>
<l>Thi agter <hi rend="schwab">Han</hi> <seg type="com" n="com116">og</seg> høit det <seg type="com" n="com204">Pund</seg>,</l>
<l>At kunne Ord <seg type="com" n="com24">saa</seg> føie,</l>
<l>At de kan gaae fra Mund til Mund,</l>
<l>Og lange Reiser døie!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Man siger for et gammelt Ord,</l>
<l>Som gierne Magt jeg giver,</l>
<l><seg type="comStart" n="com300"/>At tyndes Blodet end paa Jord,</l>
<l>Til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Vand</lem><rdg wit="A">Band</rdg><witDetail wit="A" n="35" rend="ft"><note corresp="PS" n="24">Vand</note></witDetail></app> det dog ei bliver<seg n="com300" type="comEnd"/>;</l>
<l>Det fandt da <seg type="com" n="com25">og</seg> den Ven fra <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soor</placeName>,</hi></l>
<l>Som hjalp mig nu paa Fode,</l>
<l>Hvis det ei spørges trindt i <placeName key="fak24">Nord</placeName>,</l>
<l>Det er ei for det Gode!</l>
<l>Ja, at jeg slap fra <placeName key="fak2006">Runde-Taarn</placeName>,</l>
<l>Og kom ei til Ulykke,</l>
<l><pb type="text" facs="1826_428_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="27"/>Men blev den Samme som tilforn,</l>
<l>Det var et <seg type="com" n="com117">Venne-Stykke</seg>!</l>
<l>For gamle Klæder nye at faae,</l>
<l>Vel kaldes Røver-Kiøbet,</l>
<l><pb ed="PS" type="edition" n="388"/>Men skal man først sig lade flaae,</l>
<l>Profiten gaaer i Løbet!</l>
<l>Thi gaaer jeg i mit gamle Skind</l>
<l><seg type="com" n="com118">Uskamt</seg> i Fædre-Landet;</l>
<l>Og under hvem dertil har Sind</l>
<l>For Sit at faae et Andet!</l>
<l>Jeg <seg type="com" n="com119">vider</seg> gode Venner Tak:</l>
<l>Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe23">Molbech</persName></hi> og Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe1366">Thiele</persName><!-- den korrekte Thiele? pe1366 / pe1301 -->,</hi></l>
<l>At nu jeg med min Folke-Snak</l>
<l>Kan gaae en halvsnees Mile,</l>
<l>Saa gode Støvler aldrig før</l>
<l>Har villet til mig vanke,</l>
<l>Ja, aldrig saae jeg dem i <seg type="com" n="com26">Nør</seg></l>
<l>Saa bonede og blanke!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><seg type="com" n="com27">Naar Alt er frist, er Hjemmen bedst</seg>,</l>
<l>Og selv i <seg type="com" n="com120">Høie-Lofte</seg></l>
<l>Mig længes, som en fremmed Giæst,</l>
<l>End efter <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soor</placeName></hi> <seg type="com" n="com28">fuldofte</seg>!</l>
<l>Skiøndt af den gamle Kloster-Mur</l>
<l>En Levning stod ei ilde,</l>
<l>Dog op det sjunkne <seg type="com" n="com29">Munke-Bur</seg></l>
<l>Ei meer jeg ønske vilde;</l>
<l>Naar Soel hun skinn igiennem <seg type="com" n="com30">Glar</seg></l>
<l>Hvor Regnbu-Farver gløde,</l>
<l>Man tænker vel: gid immer var</l>
<l>Saa favr en Aften-Røde,</l>
<l>Ved <seg type="com" n="com121">Sole-Bjerg</seg> dog læres brat,</l>
<l><hi rend="schwab">Det</hi> Gode <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">varer</lem><rdg wit="A">vaer</rdg><witDetail wit="A" n="33" rend="mt"/></app> ei længe,</l>
<l>Og i den lange Vinter-Nat</l>
<l>Man <seg type="com" n="com122">hardt</seg> til Lys mon trænge!</l>
<l>Thi seer jeg glad den lyse <seg type="com" n="com123">Hald</seg>,</l>
<l>Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe96">Fredrik</persName></hi> lod opbygge,</l>
<l>For Soel-Stik har den ømme Skjald</l>
<l>I Skoven immer Skygge!</l>
<l><pb ed="PS" type="edition" n="389"/>Den <seg type="com" n="com124">Ridder-Hald</seg> da vorde <seg type="com" n="com205">graa</seg>,</l>
<l>Og fostre giæve Danske,</l>
<l>Der Moders-Maalet kan forstaae,</l>
<l><pb type="text" facs="1826_428_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="27"/>Langt <hi rend="schwab">bedre</hi> end det <hi rend="schwab">Franske!</hi></l>
<l>Naar dertil i <persName key="pe224">Skjalm Hvides</persName> By</l>
<l>Endnu det bedre tegner,</l>
<l><hi rend="schwab">Hans Naade</hi> jeg <seg type="com" n="com39">vist</seg> <hi rend="schwab">der</hi> paa Ny</l>
<l><rs type="title" key="title242">Rim-Krøniken</rs> tilegner!</l>
<l>Fra <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth432">Humble</rs></hi> skal hun altid gaae,</l>
<l>Hvad end de Lærde sige,</l>
<l>Thi naar det giælder <hi rend="schwab">Drotter graae,</hi></l>
<l>De Fremmedes maae vige;</l>
<l>Dog mens jeg laae paa <placeName key="fak2006">Runde-Taarn</placeName>,</l>
<l>Og lured, halv i Dvale,</l>
<l><seg type="comStart" n="com125"/>Fik bedre end i <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soor</placeName></hi> tilforn</l>
<l>Jeg Skiøn paa gammel Tale,<seg type="comEnd" n="com125"/></l>
<l><seg type="com" n="com31">Fuldmangt</seg> et Skiemts og Alvors Ord</l>
<l>Jeg skrev da <seg type="com" n="com32">og</seg> bag Øre,</l>
<l>Som Lyst jeg har igien fra <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soor</placeName></hi></l>
<l>Om Land paa Rim at føre!</l>
<l>Det Rim skal gaae fra <rs type="myth" key="myth432">Humble</rs> Drot,</l>
<l>Paa <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Klinte-Slette,</l>
<l>Til <placeName key="fak216">Christjansborgs</placeName> det nye Slot</l>
<l>Og <persName key="pe96"><hi rend="schwab">Frederik</hi> den <hi rend="schwab">Sjette</hi></persName><hi rend="schwab">!</hi></l>
<l><seg type="com" n="com33">Saa</seg> flyde skal <hi rend="schwab">Hans Naades</hi> Priis</l>
<l>Med Konge-Fædres sammen,</l>
<l>Og læres skal, paa gammel Viis,</l>
<l><hi rend="schwab"><rs type="title" key="title242">Rim-Krøniken</rs></hi> med Gammen,</l>
<l>Saa Pogen selv, der vogter Faar</l>
<l>Paa gamle <placeName key="his641">Jælling-Hede</placeName>,</l>
<l>I <seg type="com" n="com127">Konge-Tallet</seg> Aar for Aar</l>
<l>Kan prægtig hitte Rede,</l>
<l>Og veed <!--<seg type="com" n="com34">-->saa<!--</seg>--> godt, hvor <placeName key="fak943">Støtten</placeName> staaer</l>
<l>For <hi rend="schwab">Ham,</hi> der løste Bonden,</l>
<l>Som hvor han vander sine Faar,</l>
<l><pb ed="PS" type="edition" n="390"/>Og hvad han fik til <seg type="com" n="com35">Unden</seg>!</l>
<l>Da skal de Danske Kongers Priis</l>
<l>I <placeName key="fak14">Danmark</placeName> have Giænge,</l>
<l>Til <hi rend="schwab">Evig</hi> os i Paradis</l>
<l>Er ikke meer forlænge!</l>
<l><seg type="com" n="com36">Saa</seg> nytter aldrig det i <placeName key="fak24">Nord</placeName></l>
<l>Om Munden Folk at smøre,</l>
<l>Thi immer Broder <hi rend="schwab"><persName key="pe2793">Niels</persName></hi> fra <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Soor</placeName></hi></l>
<l><rs type="bible" key="Joh 20,26" rend="allusion">Gaaer giennem lukte Døre</rs>!</l>
</lg>
<fw type="shortLine"/>
</div>
</body></text>
</TEI>
| ---
title: Broder Niels fra Soor
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Broder Niels fra Soor.
# (Efterskrift til den danske Rim-Krønike.)
**D**et gaaersaatil i Verden vidt,Det staaer ei til at hindre,At mangen En faaerLoffor Lidt,Og Last for endnu Mindre!Jeg var slet ingenKonningstor,Som kunde herligbraske,Jeg var en Broder kun i*Soor,*Og mest i Sæk og Aske!Mig Lykken var ei nær saa blid,Som fordum hun var***Hjærne,***Dog mine Rim om KongersIdHukommed manfuldgierne!Fra*Dan*til*Gamle Christian*Jeg sagde hvad jeg vidste,Jegholdt for Tunge før ei Tand,Om tyndt end blev det Sidste!Jeg drak udaf den*franske*VinSaa lidt som af den Spanske,Jeg den lod staae, som groer vedRhin,Og holdt mig til det*Danske.*Jeg rimed paa min Moders MaalFor Andet ei jeg kundeOg gav, forGluffer, mig til TaalVed Roes i Folke-Munde;Thi Ordet gaaer fra Heden-Old,Fra gamle Folk til Unge:ModKlaffer-Tanddet bedste SkjoldHar Menig-Mand paa Tunge!De Rim dog være skaluspartForGloseog forGluffe,Som Alle vel af samme ArtMen ei af samme Skuffe:Man rimer ei for røget GlugIBurpaa Munke-Stolen,Som naar i Vang med Vippe-RugMan bader sig i Solen!Man kan ei bag den Kloster-MurSaa godt paa Ordet komme,Som i detgrønne Bøge-Skur,Alt mellem Fugl ogBlomme!Om Verdens Løb saa livlig eiDer rimes mellem Grave,Som paa den brede Konge-VeiForbi vor Kloster-Have!Der kan man see, med Lyst og SorgFuldmangegaae og komme,Hist Bakke op til*Pedersborg,*Og Bakke ned til*Bromme!*Der seer saa tit man Hjelme-GuldI deilig Morgen-Røde,Som synker brat i sorten Muld,Hvor haarde Nakker bløde!Da seer man, Lykken er somGlar,Thi naar det skinn som klarest,Og smiil ad Støv, som først det var,Det bristeralsomsnarest!Da retmanmener til Rim oplagtOm Konge-Lys og Skygge,Seer ei sig blind paa Verdens Pragt,Kan Sagn paa Syn dog bygge!Hvor meget og hvor lidt af Sligt,Som sigfuldvelkan sømme,Der findes i mit Rim og Digt,MaaeDannemændbedømme;Jeg takker Mænd af fordum Tid,Og Kvinderne desligeSom høre gad omKonge-IdHvad fattig Fugl kan sige!Fra By til By jeg gik med Lyst,Kom tørskoet overBelte,Og nynned med vor Moders RøstOm Danske Folk og Helte!Det gik mig godt i mange Aar,Men skiævt dog paa det Sidste,Med*Fjerde Christjan*bange KaarJeg fik, før jeg det vidste!Som eenlig Spurvaltunder TagHvor ingen Folk er inde,Jeg kviddred den udslagne DagFor Steen og tørre Pinde!Der jeg det saae, ei som tilfornFolk var at faae i Tale,Da gik jeg op paa*Runde-Taarn,*Og lagde mig i Dvale!Bog-Ormene mig stundum velOpmanedtil at mumle,Men bad mig immer gaae tilHel,Saasnart jeg nævned*Humble!*At mangen En faaerLoffor Lidt,Og Last forhalve minde,Det maatte jeg med*Saxo*titI Gierningen befinde;Hvem der er født i*Skage-Fjord,*Sig sover til Islandsken,Hvadkunde jeg derfor: i*Soor*Jeg nemmed ikkun*Dansken!*At gammel tosset Folke-SnakJeg fulgde og jeg førde,Var over hundred Aar den TakAf lærde Folk jeg hørde!Dog kan i denne Konges TidBog-Orme ingenlunde,Giør de end deres største Flid,Slaae Laas for Folke-Munde!*Hans Naade*veed, kun daarlig friEr Menig-Mand i Grunden,Saalænge boglærd TyranniHam smør med Blæk om Munden;Ved StavnsbaandsLøsningderfor*Han*Ei paa Halvveien standser,Mentaelsaa vel med Bonde-Mand,Som med destore Hanser!Naar Kongen selv for Bønder-FolkSin*Høre-Sal*oplader,Hanogaf Bonde-Hjertets TolkVil gierne kaldes Fader;Thi gaaer det med mig gamle SvendNu i en anden Stue,FraRunde-Taarnjeg gaaer igien,Hvor Faa det endmonhue!Jeg giæster*Kongen*i Hans Gaard,Som Hans Tipoldefædre,Og ønsker*Ham*fuldmangeAar,Jo længere jo bedre!*Han*er af Dem, jeg rimed om,Som veed, at Konge-NavneFraIis-Landnøgne til os kom,Naar Rim de maatte savne;Thi agter*Han*oghøit detPund,At kunne Ordsaaføie,At de kan gaae fra Mund til Mund,Og lange Reiser døie!Man siger for et gammelt Ord,Som gierne Magt jeg giver,At tyndes Blodet end paa Jord,TilVandBandVanddet dog ei bliver;Det fandt daogden Ven fra*Soor,*Som hjalp mig nu paa Fode,Hvis det ei spørges trindt iNord,Det er ei for det Gode!Ja, at jeg slap fraRunde-Taarn,Og kom ei til Ulykke,Men blev den Samme som tilforn,Det var etVenne-Stykke!For gamle Klæder nye at faae,Vel kaldes Røver-Kiøbet,Men skal man først sig lade flaae,Profiten gaaer i Løbet!Thi gaaer jeg i mit gamle SkindUskamti Fædre-Landet;Og under hvem dertil har SindFor Sit at faae et Andet!Jegvidergode Venner Tak:Hr.*Molbech*og Hr.*Thiele,*At nu jeg med min Folke-SnakKan gaae en halvsnees Mile,Saa gode Støvler aldrig førHar villet til mig vanke,Ja, aldrig saae jeg dem iNørSaa bonede og blanke!Naar Alt er frist, er Hjemmen bedst,Og selv iHøie-LofteMig længes, som en fremmed Giæst,End efter*Soor*fuldofte!Skiøndt af den gamle Kloster-MurEn Levning stod ei ilde,Dog op det sjunkneMunke-BurEi meer jeg ønske vilde;Naar Soel hun skinn igiennemGlarHvor Regnbu-Farver gløde,Man tænker vel: gid immer varSaa favr en Aften-Røde,VedSole-Bjergdog læres brat,*Det*Godevarervaerei længe,Og i den lange Vinter-NatManhardttil Lys mon trænge!Thi seer jeg glad den lyseHald,Kong*Fredrik*lod opbygge,For Soel-Stik har den ømme SkjaldI Skoven immer Skygge!DenRidder-Haldda vordegraa,Og fostre giæve Danske,Der Moders-Maalet kan forstaae,Langt*bedre*end det*Franske!*Naar dertil iSkjalm HvidesByEndnu det bedre tegner,*Hans Naade*jegvist*der*paa NyRim-Krønikentilegner!Fra*Humble*skal hun altid gaae,Hvad end de Lærde sige,Thi naar det giælder*Drotter graae,*De Fremmedes maae vige;Dog mens jeg laae paaRunde-Taarn,Og lured, halv i Dvale,Fik bedre end i*Soor*tilfornJeg Skiøn paa gammel Tale,Fuldmangtet Skiemts og Alvors OrdJeg skrev daogbag Øre,Som Lyst jeg har igien fra*Soor*Om Land paa Rim at føre!Det Rim skal gaae fraHumbleDrot,PaaDanmarksKlinte-Slette,TilChristjansborgsdet nye SlotOg*Frederik*den*Sjette**!*Saaflyde skal*Hans Naades*PriisMed Konge-Fædres sammen,Og læres skal, paa gammel Viis,*Rim-Krøniken*med Gammen,Saa Pogen selv, der vogter FaarPaa gamleJælling-Hede,IKonge-TalletAar for AarKan prægtig hitte Rede,Og veed saa godt, hvorStøttenstaaerFor*Ham,*der løste Bonden,Som hvor han vander sine Faar,Og hvad han fik tilUnden!Da skal de Danske Kongers PriisIDanmarkhave Giænge,Til*Evig*os i ParadisEr ikke meer forlænge!Saanytter aldrig det iNordOm Munden Folk at smøre,Thi immer Broder*Niels*fra*Soor*Gaaer giennem lukte Døre! |
Broder Niels fra Soor.
(Efterskrift til den danske Rim-Krønike.)
Det gaaer saa til i Verden vidt,
Det staaer ei til at hindre,
At mangen En faaer Lof for Lidt,
Og Last for endnu Mindre!
Jeg var slet ingen Konning stor,
Som kunde herlig braske,
Jeg var en Broder kun i Soor,
Og mest i Sæk og Aske!
Mig Lykken var ei nær saa blid,
Som fordum hun var Hjærne,
Dog mine Rim om Kongers Id
Hukommed man fuldgierne!
Fra Dan til Gamle Christian
Jeg sagde hvad jeg vidste,
Jeg holdt for Tunge før ei Tand,
Om tyndt end blev det Sidste!
Jeg drak udaf den franske Vin
Saa lidt som af den Spanske,
Jeg den lod staae, som groer ved Rhin,
Og holdt mig til det Danske.
Jeg rimed paa min Moders Maal
For Andet ei jeg kunde
Og gav, for Gluffer, mig til Taal
Ved Roes i Folke-Munde;
Thi Ordet gaaer fra Heden-Old,
Fra gamle Folk til Unge:
Mod Klaffer-Tand det bedste Skjold
Har Menig-Mand paa Tunge!
De Rim dog være skal uspart
For Glose og for Gluffe,
Som Alle vel af samme Art
Men ei af samme Skuffe:
Man rimer ei for røget Glug
I Bur paa Munke-Stolen,
Som naar i Vang med Vippe-Rug
Man bader sig i Solen!
Man kan ei bag den Kloster-Mur
Saa godt paa Ordet komme,
Som i det grønne Bøge-Skur,
Alt mellem Fugl og Blomme!
Om Verdens Løb saa livlig ei
Der rimes mellem Grave,
Som paa den brede Konge-Vei
Forbi vor Kloster-Have!
Der kan man see, med Lyst og Sorg
Fuldmange gaae og komme,
Hist Bakke op til Pedersborg,
Og Bakke ned til Bromme!
Der seer saa tit man Hjelme-Guld
I deilig Morgen-Røde,
Som synker brat i sorten Muld,
Hvor haarde Nakker bløde!
Da seer man, Lykken er som Glar,
Thi naar det skinn som klarest,
Og smiil ad Støv, som først det var,
Det brister alsomsnarest!
Da ret man er til Rim oplagt
Om Konge-Lys og Skygge,
Seer ei sig blind paa Verdens Pragt,
Kan Sagn paa Syn dog bygge!
Hvor meget og hvor lidt af Sligt,
Som sig fuldvel kan sømme,
Der findes i mit Rim og Digt,
Maae Dannemænd bedømme;
Jeg takker Mænd af fordum Tid,
Og Kvinderne deslige
Som høre gad om Konge-Id
Hvad fattig Fugl kan sige!
Fra By til By jeg gik med Lyst,
Kom tørskoet over Belte,
Og nynned med vor Moders Røst
Om Danske Folk og Helte!
Det gik mig godt i mange Aar,
Men skiævt dog paa det Sidste,
Med Fjerde Christjan bange Kaar
Jeg fik, før jeg det vidste!
Som eenlig Spurv alt under Tag
Hvor ingen Folk er inde,
Jeg kviddred den udslagne Dag
For Steen og tørre Pinde!
Der jeg det saae, ei som tilforn
Folk var at faae i Tale,
Da gik jeg op paa Runde-Taarn,
Og lagde mig i Dvale!
Bog-Ormene mig stundum vel
Opmaned til at mumle,
Men bad mig immer gaae til Hel,
Saasnart jeg nævned Humble!
At mangen En faaer Lof for Lidt,
Og Last for halve minde,
Det maatte jeg med Saxo tit
I Gierningen befinde;
Hvem der er født i Skage-Fjord,
Sig sover til Islandsken,
Hvad kunde jeg derfor: i Soor
Jeg nemmed ikkun Dansken!
At gammel tosset Folke-Snak
Jeg fulgde og jeg førde,
Var over hundred Aar den Tak
Af lærde Folk jeg hørde!
Dog kan i denne Konges Tid
Bog-Orme ingenlunde,
Giør de end deres største Flid,
Slaae Laas for Folke-Munde!
Hans Naade veed, kun daarlig fri
Er Menig-Mand i Grunden,
Saalænge boglærd Tyranni
Ham smør med Blæk om Munden;
Ved Stavnsbaands Løsning derfor Han
Ei paa Halvveien standser,
Men tael saa vel med Bonde-Mand,
Som med de store Hanser!
Naar Kongen selv for Bønder-Folk
Sin Høre-Sal oplader,
Han og af Bonde-Hjertets Tolk
Vil gierne kaldes Fader;
Thi gaaer det med mig gamle Svend
Nu i en anden Stue,
Fra Runde-Taarn jeg gaaer igien,
Hvor Faa det end mon hue!
Jeg giæster Kongen i Hans Gaard,
Som Hans Tipoldefædre,
Og ønsker Ham fuldmange Aar,
Jo længere jo bedre!
Han er af Dem, jeg rimed om,
Som veed, at Konge-Navne
Fra Iis-Land nøgne til os kom,
Naar Rim de maatte savne;
Thi agter Han og høit det Pund,
At kunne Ord saa føie,
At de kan gaae fra Mund til Mund,
Og lange Reiser døie!
Man siger for et gammelt Ord,
Som gierne Magt jeg giver,
At tyndes Blodet end paa Jord,
Til Vand det dog ei bliver;
Det fandt da og den Ven fra Soor,
Som hjalp mig nu paa Fode,
Hvis det ei spørges trindt i Nord,
Det er ei for det Gode!
Ja, at jeg slap fra Runde-Taarn,
Og kom ei til Ulykke,
Men blev den Samme som tilforn,
Det var et Venne-Stykke!
For gamle Klæder nye at faae,
Vel kaldes Røver-Kiøbet,
Men skal man først sig lade flaae,
Profiten gaaer i Løbet!
Thi gaaer jeg i mit gamle Skind
Uskamt i Fædre-Landet;
Og under hvem dertil har Sind
For Sit at faae et Andet!
Jeg vider gode Venner Tak:
Hr. Molbech og Hr. Thiele,
At nu jeg med min Folke-Snak
Kan gaae en halvsnees Mile,
Saa gode Støvler aldrig før
Har villet til mig vanke,
Ja, aldrig saae jeg dem i Nør
Saa bonede og blanke!
Naar Alt er frist, er Hjemmen bedst,
Og selv i Høie-Lofte
Mig længes, som en fremmed Giæst,
End efter Soor fuldofte!
Skiøndt af den gamle Kloster-Mur
En Levning stod ei ilde,
Dog op det sjunkne Munke-Bur
Ei meer jeg ønske vilde;
Naar Soel hun skinn igiennem Glar
Hvor Regnbu-Farver gløde,
Man tænker vel: gid immer var
Saa favr en Aften-Røde,
Ved Sole-Bjerg dog læres brat,
Det Gode varer ei længe,
Og i den lange Vinter-Nat
Man hardt til Lys mon trænge!
Thi seer jeg glad den lyse Hald,
Kong Fredrik lod opbygge,
For Soel-Stik har den ømme Skjald
I Skoven immer Skygge!
Den Ridder-Hald da vorde graa,
Og fostre giæve Danske,
Der Moders-Maalet kan forstaae,
Langt bedre end det Franske!
Naar dertil i Skjalm Hvides By
Endnu det bedre tegner,
Hans Naade jeg vist der paa Ny
Rim-Krøniken tilegner!
Fra Humble skal hun altid gaae,
Hvad end de Lærde sige,
Thi naar det giælder Drotter graae,
De Fremmedes maae vige;
Dog mens jeg laae paa Runde-Taarn,
Og lured, halv i Dvale,
Fik bedre end i Soor tilforn
Jeg Skiøn paa gammel Tale,
Fuldmangt et Skiemts og Alvors Ord
Jeg skrev da og bag Øre,
Som Lyst jeg har igien fra Soor
Om Land paa Rim at føre!
Det Rim skal gaae fra Humble Drot,
Paa Danmarks Klinte-Slette,
Til Christjansborgs det nye Slot
Og Frederik den Sjette!
Saa flyde skal Hans Naades Priis
Med Konge-Fædres sammen,
Og læres skal, paa gammel Viis,
Rim-Krøniken med Gammen,
Saa Pogen selv, der vogter Faar
Paa gamle Jælling-Hede,
I Konge-Tallet Aar for Aar
Kan prægtig hitte Rede,
Og veed saa godt, hvor Støtten staaer
For Ham, der løste Bonden,
Som hvor han vander sine Faar,
Og hvad han fik til Unden!
Da skal de Danske Kongers Priis
I Danmark have Giænge,
Til Evig os i Paradis
Er ikke meer forlænge!
Saa nytter aldrig det i Nord
Om Munden Folk at smøre,
Thi immer Broder Niels fra Soor
Gaaer giennem lukte Døre!
|
1839_617_2_txt | Om Nordens videnskabelige Forening | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2014-10-01 | Aarhus Universitet, Kulturvidenskab | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om Nordens videnskabelige Forening</title>
<title rend="shortForm">Om Nordens videnskabelige Forening</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Henrik Yde</editor>
<editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.5</idno>
<idno type="content">1.5</idno>
<idno type="technic">1.5.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.16</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>9 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Aarhus Universitet, Kulturvidenskab</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
<date when="2014-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.5, 1. oktober 2014</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" type="txt" target="1839_617_2_txt.xml">Læsetekst</note>
<note type="com" target="1839_617_2_com.xml">Punktkommentar</note>
<note type="intro" target="1839_617_2_intro.xml">Indledning</note>
<note type="txr" target="1839_617_2_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Om Nordens videnskabelige Forening</title>
<author>N. F. S. Grundtvig</author>
<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
<publisher>
</publisher>
<date>1839</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="617"><desc>Førstetrykket</desc><num>1839</num></witness>
<witness xml:id="B" n="1469"><desc>Anden udgave</desc> <num>1872</num></witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="VU"><desc>Værker i Udvalg</desc> <num>4</num></witness>
<witness xml:id="Gskv"><desc>Grundtvigs skoleverden</desc> <num>2</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>skolen</term>
<term>nordisk</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2013-11-26">1. kollation efter Brage og Idun. I. Ludvig Schröder og Ejnar Skovrups eks. Indsat sidetal fra VU og Gskv</change>
<change who="KV" when="2013-11-27">indsat fax nr</change>
<change xml:id="HY" who="HY" when="2013-12-10">ændret fax-nr., ændret titel, fjernet mæslinger, lidt af hvert i hovedet</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2013-12-11">2. kollation efter teologis udgave, t.o.m. s. 26</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="MWP" when="2013-12-16">2. kollation efter teologis udgave, t.o.m. midten af side 52</change>
<change who="HY" when="2013-12-17">Fjernet mæslinger fra den ny teiHeader.</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="HY" when="2013-12-19">Følgende opmærkning er samtidig 3.-kollationeret efter KB's digitaliserede udg. af Fr. Thorkelins Grundtvig-samling, nr. 617.</change>
<change who="HY" when="2013-12-19">Opmærket til databaser t.o.m. Carl 11, før Asgaard (s. 2 i udskrift, linje 176)</change>
<change who="HY" when="2013-12-20">Opmærket til databaser t.o.m. Island, linje 316)</change>
<change who="HY" when="2014-01-02">Opmærket til databaser t.o.m. linje 1465 - Brage)</change>
<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
<change who="HY" when="2014-01-03">Opmærket til databaser t.o.m. linje 1510</change>
<change who="HY" when="2014-01-07">Opmærkning til databaser færdig</change>
<change who="HY" when="2014-01-10">Opmærkning af noter t.o.m. com14</change>
<change who="HY" when="2014-01-13">Opmærkning af noter t.o.m. com50</change>
<change who="HY" when="2014-01-14">Opmærkning af noter t.o.m. com62</change>
<change who="HY" when="2014-01-15">Opmærkning af noter t.o.m. com90</change>
<change who="HY" when="2014-01-16">Opmærkning af noter t.o.m. com133</change>
<change who="HY" when="2014-01-17">Opmærkning af noter færdig, t.o.m. com168</change>
<change who="HY" when="2014-01-21">Indført 11 tekstrettelser her i i Access, t.o.m. linje 1114</change>
<change who="HY" when="2014-01-22">Indført tekstrettelser her og i Access, t.o.m. rettelse nr. 23</change>
<change who="HY" when="2014-01-23">Indført de sidste tekstrettelser her og i Access</change>
<change who="KV" when="2014-03-04">Indført unicodes</change>
<change who="HY" when="2014-03-04">Indført KSR's rettelser. Sendt til JK</change>
<change who="HY" when="2014-03-12">Sendt til Bugge efter JK's afbud</change>
<change who="HY" when="2014-03-18">Indført Bugges 2. red, afleveret til KN</change>
<change who="HY" when="2014-10-02">Fjernet mæsling.</change>
<change who="KV" when="2015-04-13">Indsat manglende fax. nr. til periText</change>
<change who="MWP" when="2015-04-17">Rettet i fax001, fjernet pga. visning af blank side og ej titelblad</change>
<change who="KV" when="2017-04-28">indsat comStart+End ved com over pb-element</change>
<change who="KSR" when="2020-04-27">rettet årstal i title3420</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!--<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax001.jpg"/> er grønnet ud, da det viser en blank side, først ved fax002 kommer titelbladet, er også fjernet fra filezilla, men gemt -->
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax005.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax006.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax007.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax008.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax009.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax010.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax011.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax012.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax013.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax014.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1839_617_2_fax015.jpg"/>
<body style="romanType">
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax016.jpg" n="11"/>
<pb type="edition" ed="VU" n="353"/>
<pb type="edition" ed="Gskv" n="126"/>
<head rend="1">Om <placeName key="fak24">Nordens</placeName> videnskabelige
Forening.</head>
<fw type="shortLine"/>
<p rend="noIndent">
<placeName key="fak24"><hi rend="initial">N</hi>ordens</placeName> eller rettere: de <hi rend="italic">tre</hi>
Nordiske Rigers Forening har siden Dronning <hi rend="italic"><persName key="pe1044">Margrethes</persName></hi> Dage været en
Yndlings-Tanke baade hos <seg n="com1" type="com">Grand-Folkene</seg> og deres
Fyrster; det seer Man ikke blot paa de “tre Kroner,” baade <hi
rend="italic"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> og <hi
rend="italic">
<placeName key="fak92">Sverrigs</placeName></hi> Konger endnu före i
deres Skjold og Vaaben, men især paa de mange og blodige Krige, der
giennem tre, fire Aarhundreder plagede <placeName key="fak24"
>Norden</placeName>, uden nogen anden virkelig Grund end <hi rend="italic"
>Forenings-Lysten,</hi> der i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og
<placeName key="fak92">Sverrig</placeName> sad omtrent lige fast. Nu at
udlede denne Forenings-Lyst blot af <hi rend="italic">Herske-Syge,</hi> er <seg
type="com" n="com150">vist nok</seg> det nemmeste, men meget ufornuftigt,
ikke fordi der <seg type="com" n="com2">jo</seg> var Herskesyge med i Spillet,
men fordi hverken lærer Erfaring, at <hi rend="italic">Dansken</hi> og
<hi rend="italic">Svensken</hi> er af Naturen mere herskesyg end <hi
rend="italic">Normanden,</hi> ikke heller lod det sig deraf forklare, hvi
der giennem disse Aarhundreder havde været langt mindre indbyrdes Krig i
<hi rend="italic">
<placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi> hvor dog Herske-Sygen
aabenbar var langt större, og hvor, siden Reformationen,
Religions-Stridighederne, som slet ikke fandt Sted i <placeName key="fak24"
>Norden</placeName>, var immer et antageligt Paaskud og gav ofte
stærk Anledning til at <seg n="com3" type="com">fare i Harnisk</seg>. Vi
slutte derfor med Rette, at den <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax017.jpg" n="12"/>Nordiske Forenings-Lyst ligger meget
dybere end Herskesygen, og dybere end Forenings-Lysten enten i <hi rend="italic"
><placeName key="fak5">England</placeName>, <placeName key="fak106"
>Frankrig</placeName></hi> eller <hi rend="italic">
<placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi> og at dens Planer kun
strandede, fordi de vare daarlig baade anlagte og styrede, saa, naar vi
först veed, hvad vi egenlig vil, tör vi haabe, Foreningen skal
lykkes meget bedre end i Noget af hine Lande, hvor Indbyggerne ere af langt mere
forskiellig og stridig Herkomst end i <placeName key="fak24">Norden</placeName>.
Ligesom nemlig den Talemaade, “at slaae sig sammen”, har i
<placeName key="fak24">Norden</placeName> en ganske egen venlig Betydning,
saaledes maae vi ogsaa antage, at vort lange Slagsmaal har havt en langt
ædlere og venligere Grund, end at plage og underkue hinanden, og betragte
<seg type="com" n="com4"><hi rend="italic">For<pb type="edition" ed="VU"
n="354"/>enings-Krigene</hi></seg> som en <hi rend="italic">Nordisk
<seg n="com5" type="com">Kredsgang</seg></hi> mellem to giæve <pb
type="edition" ed="Gskv" n="127"/>Kæmper, som ved at höre
hinandens Rygte og see hinandens Skikkelse földe Lyst til at indgaae
Fostbroderskab, men vilde dog, fordi “Skinnet bedrager”, og
“Rygtet lyver”, först ret pröve Styrke og forsvarlig
blande Blod. Saaledes maa vi betragte Sagen, fordi den kun derved bliver os
forklarlig, uden at vi derfor paa nogen Maade paastaae, det var vore
Fædres Synsmaade, da det tvertimod er soleklart, at, saae de nogensinde
Striden fra en höiere Synspunkt, glemde de det dog snart i Kampens Hede,
og syndes tilsidst kun i Fortvivlelse at ville udtömme deres
Kræfter og derved berede sig en stille Indlemmelse i det Russiske
Verdens-Rige. Da nemlig især Krigen i <persName key="pe459">
<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Femtes</hi>
</persName> Dage, ved de Danskes Seier i <placeName key="fak469"
>Kiöge-Bugt</placeName> og Nederlag i <placeName key="fak161"
>Skaane</placeName>, havde viist <hi rend="italic">Ligevægten,</hi>
og <hi rend="italic">
<placeName key="fak137">Rusland</placeName>
</hi> i Slutningen af det syttende Aarhundrede bröd igiennem til <hi
rend="italic"><placeName key="fak26"
>Östersöen</placeName>,</hi> da burde aabenbar <hi
rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak92">Sverrig</placeName>
</hi>
<seg n="com8" type="com">paa Timen</seg> seet, baade at nu var Styrken noksom
prövet og et ubrödeligt <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">For<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax018.jpg" n="13"
/>bund</lem>
<rdg wit="A">Forbnnd</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> fælles Bedste; og det syndes virkelig, som <persName key="pe459">
<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Femte</hi>
</persName> og <persName key="pe1354">
<hi rend="italic">Carl</hi> den <hi rend="italic">Ellevte</hi>
</persName> ved Svogerskab vilde forberede det; men vi veed, <seg type="com"
n="com9">der blev Intet af</seg>, og nu kan vi see, det maa have
været <hi rend="italic">
<placeName key="fak41">Norge</placeName>,</hi> der stod iveien. Det er
nemlig först, siden <hi rend="italic">
<placeName key="fak41">Norge</placeName>
</hi> blev selvstændig, og indtog sin gamle Plads imellem os, vi har
begyndt at forstaae vort eget Hjerte og vor Histories Gang, kan altsaa
först nu begynde planmæssig at arbeide paa en Forening, som den
sömmer sig Nordiske Frænder af <seg n="com11" type="com"
>Kæmpeæt</seg>, en Forening, der er til Ingens Skam eller
Skade, men til fælles Ære og fælles Bedste, en Forening,
der, saavidt det staaer i Menneskers Magt, paa een Gang sikkrer <placeName
key="fak24">Nordens</placeName> “Fred og Frihed”, og
sætter alle nyttige og velgiörende Kræfter i
Bevægelse til en venlig Væddekamp om Æres-Redningen,
Forskiönnelsen og Beskrivelsen af <hi rend="italic">
<rs key="myth87" type="myth">Asgaard</rs>
</hi> og det grönne <hi rend="italic"><seg type="com" n="com12"
>Gudhjem</seg>,</hi> hvortil vi alle have <seg n="com13" type="com"
>Odels-Ret</seg>, og hvorom det er latterligt at kives, da de ligesom <seg n="com1333" type="com">Retten
giver os Alle Nok</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, hermed, mener sagtens Læseren, er Intet sagt, og,
skiöndt jeg tager mig den Frihed at være af anden Mening, maa jeg
dog indsee, det var mig selv, der tabde mest ved at ville af<pb type="edition"
ed="Gskv" n="128"/>spise Læseren med, hvad han kalder ingen Ting, og
jeg maa derfor stræbe, saa tydelig jeg kan, at udvikle, hvad <hi
rend="italic">Slags Forening</hi> jeg tænker paa og vilde, om jeg
kunde, overtale baade Store og Smaa i <placeName key="fak24">Norden</placeName>
til at önske og fremme. Altsaa, det er ingen <hi rend="italic"
>kirkelig,</hi> og ingen <hi rend="italic"><seg type="com" n="com14"
>borgerlig</seg>,</hi> men en ægte <hi rend="italic"
>videnskabelig</hi> Forening, jeg vil foreslaae, kun at jeg maa bede
Læseren ei at tænke, han derfor strax veed Alt, hvad jeg mener
dermed, og, for <pb type="edition" ed="VU" n="355"/>en Sikkerheds Skyld vil jeg
forelöbig bemærke, at <hi rend="italic">ægte</hi>
Videnskabelighed <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax019.jpg" n="14"/>er
mig langt meer end “<seg n="com15" type="com">Sort paa
Hvidt</seg>,” er et “Oplysnings-Værk,” der ikke blot
“staaer paa Papiret,” men virker lyslevende paa vor Betragtning og
Behandling af alle menneskelige Forhold, saa hvem der er videnskabelig forenede,
stræbe med forenede Kræfter at forsvare Livet og Friheden, at
benytte dem til fælles Bedste og at vinde den rolige Klarhed, som er
Livets Krone. Nærmere skal vi tales ved herom, naar jeg faaer sagt,
hvorfor det hverken er en kirkelig eller en <seg type="com" n="com14"
>borgerlig</seg>, men kun en videnskabelig Forening, jeg önsker og
foreslaaer.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad den <hi rend="italic">kirkelige</hi> Forening angaaer,
kunde jeg maaskee spare min Uleilighed, da kun Faa nuomstunder bryde sig stort
om <hi rend="italic">Kirken,</hi> men det turde maaskee snart blive anderledes,
og ved en overfladelig Betragtning kunde Man let synes, baade at
Sammensmeltningen af vore tre <hi rend="italic">lutherske Statskirker</hi> var
meget giörlig, og at den, som en <hi rend="italic">aandelig
Forening,</hi> förde ad en baade kortere og sikkrere Vei til den
Fred, det Forbund og den Sammenvirkning, jeg önsker videnskabelig
tilveiebragt. Desuagtet har Verdens-Historien lagt klart for Dagen, at ikke blot
den store kirkelige Forenings-Plan i Middelalderen, men ogsaa de Smaa i <seg
type="com" n="com18">Nyaarstiden</seg>, var idel Luftkasteller, og
Bestræbelsen for virkelig at udföre saadanne Planer en <hi
rend="italic">Samvittigheds-Tvang,</hi> ligesaa skadelig for Rigernes
Velfærd, som trykkende for Folkene og vanærende for den <hi
rend="italic">fribaarne Tro,</hi> hvortil Staterne bekiendte sig. Det
Allerförste, en sand Oplysning om Menneske-Livets Vilkaar maa lære
os, er da ogsaa, at <hi rend="italic">Troen,</hi> der baade opstaaer og
forsvinder uvilkaarlig, og er desaarsag den Troende selv ubegribelig, den lader
sig umulig beherske ved Love og <pb type="edition" ed="Gskv" n="129"
/>Anordninger, <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax020.jpg" n="15"/>medens
en <hi rend="italic">Kirke uden Tro</hi> er et Ord uden Indhold, eller i det
Höieste et tvunget Skuespil, det kostbareste under Solen, da det
opföres baade paa den <hi rend="italic">hjertelige Friheds</hi>
Bekostning, som er Aandens Element, og paa den <hi rend="italic">menneskelige
Ærligheds,</hi> som er <seg n="com19" type="com">det Borgerlige
Selskabs</seg> Grundpille. For denne Oplysning kan heller ingen
Folkefærd af <hi rend="italic">Naturen</hi> have aabnere Öine end
vi Nordboer, hos hvem Gudsfornægtelse eller dyrisk Ligegyldighed for
Evigheden var selv i Hedenold kun <hi rend="italic">Trolde-Mærke,</hi>
men hos hvem ogsaa baade Ærligheden og Kæmpemodet fra Arildstid
var saa indfödte, at selv vore hedenske Fædre hverken vilde
fornægte den Gud, de troede paa, eller, efter Andres <seg type="com" n="com199">Tykke</seg>, opgive den
Vei til Udödelighed, de ansaae for den Bedste. Saasnart vi derfor vaagne
i <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand,</hi> vil vi lettelig
indsee, at Feilen ved vore <hi rend="italic">Statskirker</hi> ingenlunde er
deres Indskrænkning men <pb type="edition" ed="VU" n="356"/>deres
Udstrækning, eller deres ligesaa forgiæves som fortrædelige
Tragten efter at forene det Uforenelige og underkue det Fribaarne; og <hi
rend="italic">en sand Religions-Frihed,</hi> det er: Frihed saavel til at
have hvad <hi rend="italic">Religion</hi> Man vil, som til slet <hi
rend="italic">ingen</hi> at have, vil være denne Indsigts velsignede
Frugt. Hvorledes <hi rend="italic">Statskirkerne</hi> alligevel til Gavn kan
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">beholdes</lem>
<rdg wit="A">heholdes</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, naar Man, som den <hi rend="italic">Danske</hi> Regiering, lader <hi
rend="italic">Præsterne</hi> præke, som de vil, men lader
ogsaa, hvad endnu fattes, <hi rend="italic">Folket vrage</hi> og <hi
rend="italic">vælge</hi> mellem <hi rend="italic"
>Præsterne,</hi> det har jeg oftere udviklet, men <hi rend="italic"
>Hovedsagen</hi> er, at <hi rend="italic">Religionen,</hi> som er hvert
Menneskes egen Sag, paa <hi rend="italic">een eller anden</hi> Maade, bliver
virkelig fri, thi uden det vil der hverken blive nogen Religion i Landene, der
er værd at nævne, <seg n="com21" type="com">uden</seg> den, der
forfölges, ikke heller vil nogen Bestræbelse for Folkeliv, for
<seg type="com" n="com1444">borgerlig Virksomhed</seg> og sand <pb
type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax021.jpg" n="16"/>Videnskabelighed
lykkes og trives, men <seg type="com" n="com20">det borgerlige Selskab</seg> vil
have alle de <hi rend="italic">kraftige</hi> Naturer <hi rend="italic">imod</hi>
sig, deels som Tyranner i deres Kreds, og deels som <seg type="com" n="com22"
>Kæmper</seg> for deres Samvittigheds-Frihed.</p>
<p rend="firstIndent">Maa nu alle ærlige og oplyste Folk frabede sig enhver
<hi rend="italic">kirkelig</hi> Forening med Andre end dem, de ved
fælles Tro og Haab föle sig selv kirkelig forenede med, da komme
vi til <placeName key="fak24">Nordens</placeName>
<seg n="com23" type="com"><hi rend="italic">borgerlige</hi></seg> Forening, og,
skiöndt jeg selv engang har anseet den <pb type="edition" ed="Gskv"
n="130"/>for önskelig, indseer jeg dog nu, den vilde være
Folkenes Dödsdom.</p>
<p rend="firstIndent">Lod nemlig de tre Nordiske Riger sig ei engang forene i det
<hi rend="italic">Femtende</hi> og <hi rend="italic">Sextende</hi>
Aarhundrede, da Folkelivet havde tabt næsten al sin Kraft og Bevidsthed,
da de gamle Herrestammer var uddöde i alle Rigerne, og da man ingensteds
enedes saa godt om Afkastelsen af Paveaaget og om Modersmaalets
Opvækkelse, som var den Tids eneste folkelige Livsyttring; da var det
topmaalt Daarskab at vente en Forening i det <hi rend="italic">Nittende</hi>
Aarhundrede, da alle de Folk, der i det Femtende og Sextende Aarhundrede tabde
deres Selvstændighed, savne og söge den paany. Behöves der
imidlertid et yderligere Vidnesbyrd om de <hi rend="italic">Nordiske Rigers</hi>
Afsky for en <seg type="com" n="com14"><hi rend="italic">borgerlig</hi></seg>
Forening, da har dette Aarhundrede givet et saare höiröstet i <hi
rend="italic">
<placeName key="fak41">Norges</placeName>
</hi> Skilsmisse fra <hi rend="italic"><placeName key="fak14"
>Danmark</placeName></hi> og Forbindelse med <hi rend="italic">
<placeName key="fak92">Sverrig</placeName>.</hi> Ingen <seg n="com14"
type="com">borgerlig</seg> Forening mellem to Riger gik nemlig stillere af,
syndes mere frivillig, fuldstændig og velgiörende, end Foreningen
mellem <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak41"
>Norge</placeName>,</hi> som blev firehundrede Aar gammel, og
beseigledes ved en saa venlig Blodblanding i det Store, at
Slægtregistrene <seg n="com233" type="com">forvirre</seg> sig; men dog er det soleklart, at om end ikke
det <hi rend="italic">Vergelandske</hi> Register paa <rs key="title682"
type="title">“Danmarks <hi rend="italic">politiske</hi> Forbrydelser
mod Norge”</rs> ei <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax022.jpg"
n="17"/>
<pb type="edition" ed="VU" n="357"/>kan giælde for en <hi rend="italic"
>“Folkestemme,”</hi> er jo dog efter denne Skilsmissen fra
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
<placeName key="fak41">Norges</placeName> Lykke, altsaa Befrielse fra en stor
eller lille Ulykke. Og at nu <hi rend="italic">
<placeName key="fak41">Norges</placeName>
</hi> Forbindelse med <hi rend="italic">
<placeName key="fak92">Sverrig</placeName>,</hi> om den end havde
været ligesaa frivillig, som den aabenbar var nödtvungen, ei
engang har Skin af en <hi rend="italic"><seg type="com" n="com14"
>borgerlig</seg> Forening</hi>, er saa iöinefaldende, at Man
fristes til at smile ved Nordmændenes Ængstelighed for, den skal
udarte dertil; men nödes til, deri at see det gyldigste Beviis paa, hvor
modbydelig den blotte Tanke om en <seg n="com14" type="com">borgerlig</seg>
Forening (<seg type="com" n="com25">Amalgamisation</seg>) af <seg type="com"
n="com1">Grandfolkene</seg> i det Mindste er Eet af dem, saa et virkeligt
Forsög paa nu at tilveiebringe den, vilde blive <seg type="com" n="com26">Lösenet</seg> til et nyt
Uveir i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, sörgeligere end Noget
af alle de Overstaaede. <hi rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak92">Sverrig</placeName>
</hi> synes <seg type="com" n="com150">vist nok</seg> for Öieblikket
langtfra at dele denne stærke Modbydelighed, men hvor <pb type="edition"
ed="Gskv" n="131"/>umuelig den <seg n="com23" type="com">borgerlige</seg>
Forening netop er mellem disse to <hi rend="italic">Medbeilere</hi> fra
Arildstid, trænger ei til Beviis, saa det venlige Forlig, hvortil de
aabenbar findes stemte, vilde være brudt i samme Öieblik, der
gjordes Mine til Forening.</p>
<p rend="firstIndent">Et fast og venligt <hi rend="italic">Forbund til</hi>
fælles <hi rend="italic">Forsvar</hi> og til almindeligt Bedste lader sig
derimod ikke blot tænke i <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> men er baade saa naturligt
og nödvendigt, at vi bör betragte det som allerede iværk,
og inderlig önske det sluttet heller i Dag end i Morgen, og helst med
uindskrænket Tillid, og paa saa venlige Betingelser, at Forbundet
skiænkede os alle en <seg type="com" n="com14">borgerlig</seg> Forenings
Fordele, uden at medföre dens Ubehageligheder, eller udsætte os
for dens uberegnelige Fölger. Det er jo saaledes aabenbar ikke blot et
Forbund til fælles Forsvar mod ethvert Angreb, der kan finde Sted mellem
selvstændige Riger, men et frit Samkvem med <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax023.jpg" n="18"/>Handel og Vandel, der for alle <hi
rend="italic">Næringsveie</hi> er det Samme som <seg type="com"
n="com14">borgerlig</seg> Forening, og jeg seer i det Mindste ingen Grund,
hvi Rigerne ei kunde enes om at sammensætte et Krigsraad, der bestyrede
det hele Forsvars-Væsen baade til Lands og Vands, som da, med langt
mindre Bekostning, <seg type="com" n="com150">vist nok</seg> kunde sættes
paa en langt fastere Fod.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, <hi rend="italic">hvorvidt</hi> det <seg type="com"
n="com74">borgerlige</seg> Fællesskab, Rigernes Selvstændighed
uskadt, kan gaae, vil den reen <hi rend="italic">videnskabelige Forening,</hi>
naar den kommer istand, langt bedre oplyse, end det nu er mueligt, saa
Hovedsagen er et fast <hi rend="italic">Forbund til</hi> giensidigt <hi
rend="italic">Forsvar</hi> mod alle Angreb paa Rigernes Fred, et Forbund,
som, for en Sikkerheds Skyld, burde ledsages af en fælles Overeenskomst
med <hi rend="italic">
<placeName key="fak5">England</placeName>
</hi> om <hi rend="italic">
<placeName key="fak26">Östersöens</placeName> Frihed;</hi> thi
naar kun derved al Fiendtlighed mellem Rigerne banlystes, da var Veien banet til
<pb type="edition" ed="VU" n="358"/>den videnskabelige Forening, som er
fælles Tarv og Trang, og vilde i alle Henseender blive rig paa velsignede
Frugter.</p>
<p rend="firstIndent">Men hvad mener jeg da med en <hi rend="italic">videnskabelig
Forening?</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Naturligviis <hi rend="italic">ikke Indförelsen</hi> af
et fælles <hi rend="italic">enevældigt Skriftsprog;</hi> thi see
vi, hvor fast selv det lille, fattige <hi rend="italic">
<placeName key="fak4">Island</placeName>
</hi> har holdt paa Sit, da maa vi vel opgive al Tanke om, at enten <hi
rend="italic">
<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
</hi> eller <hi rend="italic">
<placeName key="fak92">Sverrig</placeName>
</hi> skulde slippe deres, og finde det langt rimeligere, <pb type="edition"
ed="Gskv" n="132"/>at ogsaa <hi rend="italic">
<placeName key="fak41">Norge</placeName>
</hi> for Alvor vil pröve paa at danne sig Et efter sit <seg type="com"
n="com27">eiendommelige Tungeslag</seg>. Langt fra imidlertid at ansee <hi
rend="italic">denne Egenkiærlighed</hi> for et Onde, Man skulde
sörge over, tager jeg ikke i Betænkning at kalde den en <hi
rend="italic">Folke-Dyd;</hi> thi hvor slemt det end er, naar Menneskens
Börn slet Intet elske, uden hvad de kan tage <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax024.jpg" n="19"/>og föle paa, er deres <hi
rend="italic">eget,</hi> saa er det dog meget slemmere, naar de ikke engang
elske det, thi da elske de i Grunden slet Intet og besmykke kun daarlig deres
Föleslöshed med svulstige Talemaader om <hi rend="italic"
>almindelig</hi> Menneske-Kiærlighed, <hi rend="italic">upartisk</hi>
Verdensborgerskab og deslige. <seg type="com" n="com28">Enhver er nemlig sig
selv nærmest</seg>, og derfor er Kiærlighed altid en
Hjemföding (<seg n="com29" type="com">charity begins at home</seg>), saa
just fordi Nordboen elsker sit Modersmaal i strængeste Forstand, kan og
vil han elske og skatte ethvert menneskeligt Tungemaal i samme Grad, som det er
beslægtet med hans, og vil findes aaben for den Oplysning, at <hi
rend="italic">Pennen</hi> er <hi rend="italic">ingenlunde Mundens Mester,
men</hi> dens <rs key="Jer 2,14" rend="allusion" type="bible">hjemfödte <hi rend="italic"
>Træl,</hi></rs> en Oplysning, der er det förste Skridt
til <hi rend="italic">levende</hi> Videnskabelighed. Kun fordi <hi rend="italic"
>Tydskere</hi> og <hi rend="italic">Franskmænd</hi> intet Begreb have
herom, agte de det for en stor Vinding, hver at have indskrænket 30
Millioner Mennesker til <hi rend="italic">eet Skrift-Sprog,</hi> uden
naturligviis at have kunnet omskabe <hi rend="italic">Tungerne</hi> end sige <hi
rend="italic">Hjerterne</hi> derefter, saa <hi rend="italic"
>Læsning</hi> er i det Hele for <hi rend="italic">Almuen</hi> blevet
til en <hi rend="italic">Plage,</hi> og Svælget mellem dem og deres
Lærere og Ledere er blevet saa stort, at al levende Vexel-Virkning blev
hardtad umuelig. Under det <hi rend="italic">Classiske</hi> eller rettere <hi
rend="italic">Romerske Aag,</hi> og Overtroen paa <seg n="com31" type="com"
>Penneströg</seg> og <seg type="com" n="com32">Grammatik</seg>, som
bærer og opholder Aaget, har ogsaa vi faaet vort Læs af denne <hi
rend="italic">Tydske</hi> Ulykke; men Vedligeholdelsen af <hi rend="italic"
>tre Skriftsprog</hi> i det forholdsviis saa folkefattige <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> er dog en uberegnelig
Fordeel, som vi vel maae önske langt bedre end hidindtil
paaskiönnet og benyttet, men just derfor aldrig kan önske overseet
eller bortkastet. Man skulde dog blot betænke, at naar et <hi
rend="italic">Skriftsprog</hi> aflægges, da ophörer med det
Samme, som hos <hi rend="italic"><seg n="com322" type="com"
>Plattydskerne</seg>,</hi> al <hi rend="italic">offenlig</hi>
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax025.jpg" n="20"/>Tale og Underviisning
i den tilsvarende Stammes egenlige Modersmaal og Hjertesprog, som derved, saa at
sige, kastes paa Möd<pb type="edition" ed="Gskv" n="133"/>din<pb
type="edition" ed="VU" n="359"/>gen, medens selv det aandigste og
hjerteligste Ord paa <hi rend="italic">Skolesproget</hi> bliver for <hi
rend="italic">“Kvinder og Börn,”</hi> og derved baade
for Stammens Aand og Hjerte, dödt og magteslöst.</p>
<p rend="firstIndent">Men naar jeg ikke mener dette ved en videnskabelig Forening,
hvad mener jeg da Andet, end at Nordiske Forfattere (saaledes som vi haabe at
see i dette Tidskrift) enes om at lade deres Navne og Tanker staae venlig ved
Siden ad hinanden; at Man i Læseverdenen vænner sig lidt bedre til
at forstaae hinandens Skriftsprog, og at endelig Universiteterne ordenlig sende
hinanden deres <hi rend="italic">Programmer, Disputatser</hi> og deslige, hvad
dog formodenlig hverken i <seg type="com" n="com14">borgerlig</seg> eller
videnskabelig Henseende vil bære meget kiendelige end sige velsignede
Frugter?</p>
<p rend="firstIndent">Ja, meende jeg ikke Andet, da havde jeg <seg type="com"
n="com150">vist nok</seg> gjort bedre i, at lade Pennen hvile, til jeg fik
Noget at skrive om, der i det Mindste var Blækket og Papiret
værdt, hvad vore Universiteters lærde Værker sjelden ere;
thi vel skal enhver venlig Sammenvirkning af Nordiske Videnskabsmænd
være os inderlig kiær, men dersom Forbindelsen med Pennen ei
pegede paa noget langt mere end den selv er, vilde den dog være lige saa
ubetydelig, som det er, hvad den, efter Erfaringens Vidnesbyrd, kan virke. Kun
da som et <hi rend="italic">Tegn</hi> paa, at Forenings-Tiden er kommet, saa vi
paa begge Sider föle Trangen og forudsee <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Nytten</lem>
<rdg wit="A">Nytteu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> af en levende Vexel-Virkning, betragter jeg en literær
Foreningspunkt med glade Forhaabninger, og finder deri en Spore til frit at
yttre mine Tanker om en <hi rend="italic">virkelig</hi> og <hi rend="italic"
>lyslevende</hi> For<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax026.jpg"
n="21"/>ening, hvor urimelig en Saadan end for Öieblikket maatte
synes, ja, hvor mange baade <seg n="com74" type="com">borgerlige</seg> og
videnskabelige Fordomme der end maa aflægges, för den bliver
muelig.</p>
<p rend="firstIndent">Mit Forslag, mit inderlige Önske og mit levende Haab,
er nemlig i denne Henseende intet Mindre end et stort <hi rend="italic"
>“Nordisk Universitet”</hi> istedenfor de fire <hi
rend="italic">Latinske,</hi> vi nu er hjemsögte med, og jeg kan godt
forstaae, at et Saadant maa synes alle de Læsere et urimeligt Luftkastel,
som enten ikke kiende, eller dog ikke dele min Anskuelse af <hi rend="italic"
>Skolen</hi> i det Hele og <hi rend="italic">Latinen</hi> i Sær<pb
type="edition" ed="Gskv" n="134"/>deleshed; men ligesaalidt som
Læserens Bifald kunde giöre mit Forslag bedre, ligesaalidt kan
hans Modsigelse giöre det slettere, end det i sig selv er, og vil han
skiænke mig et Öiebliks Opmærksomhed, skal jeg
stræbe at vise ham, Forslaget er i det Mindste langtfra at være
saa fantastisk som det <seg n="com150" type="com">vistnok</seg> ved förste Öiekast maa synes
Mange.</p>
<p rend="firstIndent">Först maa jeg da erindre, at, efter min Forstand, er en
<hi rend="italic">videnskabelig <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg>,</hi> selv den Allerbedste, ligesaa lidt skikket
til at være en <seg n="com128" type="comStart"/>Plante<pb type="edition"
ed="VU" n="360"/>skole<seg n="com128" type="comEnd"/> for <hi rend="italic">Præster,
Lovkyndige</hi> og andre praktiske <hi rend="italic">Embedsmænd,</hi>
som til at meddele den fædrelandske Dannelse, der skulde være
ethvert Folk <seg n="com333" type="com">egen</seg>, og, saavidt muelig, fælles for Alle, baade
Lærde og Læge. Ligesom jeg derfor har stræbt at
lægge <hi rend="italic">Nordboerne</hi> paa Hjerte, hvor höilig
de, hver i sit Rige, trænge til en <hi rend="italic">“Folkelig
<seg type="com" n="com33">Höiskole</seg>,”</hi> hvor Alt
paa <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> dreier sig om <hi rend="italic"
>Fædrenelandet,</hi> dets naturlige og <seg type="com" n="com74"
>borgerlige</seg> Forfatning, dets folkehistoriske Minder og Sange, dets
Tarv og Udsigter, med Alt hvad der kan giöre forstandige og
veltænkende Mænd dygtige til at hæve og understötte
den lovlige <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax027.jpg" n="22"/>
<hi rend="italic">Folke-Stemme,</hi> der nu i alle Rigerne er <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Regieringens</lem>
<rdg wit="A">Regieriugens</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
<seg type="com" n="com38"><hi rend="italic">Landraad;</hi></seg> saaledes lagde
jeg ogsaa gierne, om jeg kunde, <hi rend="italic">Regieringerne</hi> paa Hjerte,
at, selv naar <seg n="com39" type="com"><hi rend="italic"><app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Drenge-Videnskabeligheden</lem>
<rdg wit="A">Drcnge-Videnskabelighedcn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></hi></seg> og den <hi rend="italic">Romerske Afretning</hi>
ophörer, vilde de dog kun finde sig maadelig tjent med praktiske
Embedsmænd, opdragne om ikke just til lærde Folk, saa dog til at
fuske paa boglig Konst, sætte <seg type="com" n="com399">Mag</seg> over Virksomhed, öve <hi
rend="italic">Critik</hi> paa Alt og fölge deres eget Hoved. Mit
Forslag om <hi rend="italic">eet Nordisk Universitet</hi> til Aflösning
af de <hi rend="italic">fire Latinske,</hi> kan derfor blot kræve
Opmærksomhed i det Tilfælde, at de <hi rend="italic">Nordiske
Riger</hi> fik deres <hi rend="italic">Folkelige <seg n="com34" type="com"
>Höiskoler</seg>,</hi> og at Regieringerne selv fandt
Universitets-Dannelsen deels upassende, og deels utilstrækkelig for deres
praktiske Embedsmænd, saa de dertil foretrak egne <hi rend="italic"><seg
type="com" n="com40">Plantesteder</seg></hi> (Seminarier) og den <hi
rend="italic">Folkelige</hi>
<seg type="com" n="com33">Höiskole</seg>. Og naar nu det var skedt, saa
det <hi rend="italic">Folkelige</hi> og <hi rend="italic"><seg n="com74"
type="com">Borgerlige</seg></hi> <seg type="com" n="com400">var skedt Ret</seg>, og Spörgsmaalet
altsaa blot gjaldt den bedste Maade at fremme sand og gavnlig <hi rend="italic"
>Videnskabelighed</hi> paa i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, da
tör jeg mene, mit Forslag om et fælles <hi rend="italic">Nordisk
<pb type="edition" ed="Gskv" n="135"/>Universitet</hi> ei længer
vilde ansees for et Luftkastel, men findes værdt at höre og
overveie.</p>
<p rend="firstIndent">Var nemlig Videnskabelighed blot et Læs Kundskaber og
en sammenhængende Lærebygning (et System) fra <hi rend="italic">
<placeName key="fak118">Grækenland</placeName>
</hi> og <hi rend="italic"><placeName key="fak17">Rom</placeName>,</hi> der
skulde <seg n="com41" type="com">eensdan</seg> forplantes fra Slægt til
Slægt, og lod sig allerbedst forplante ved Pennen, da seer Man let, alle
Universiteter alt i lang Tid havde været overflödige; thi de
Læs Kundskaber og den Romerske Tankegang om allehaande Ting i Himmelen og
paa Jorden, er nu saa <seg type="com" n="com42">forturskede</seg> i Böger
paa mange <seg n="com117" type="com">levende Sprog</seg>, at hvem der har Lyst
til dem, kan faae dem <seg n="com43" type="com">for godt Kiöb</seg>, uden
at dertil <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax028.jpg" n="23"
/>behöves enten lærde Skoler eller Universiteter; og <hi
rend="italic">den Videnskabelighed,</hi> som blot bestaaer i at have <hi
rend="italic">tygget</hi> den <hi rend="italic">Latinske Grammatik,</hi>
gjort <hi rend="italic"><seg type="com" n="com44">Stil</seg></hi> derefter, og
derpaa igien vridt Mund efter <seg type="com" n="com445">Stilen</seg>, den er jo
saa latterlig og aabenbar unyttig, at, gav Man ikke <hi rend="italic"><seg
n="com45" type="com">visse Levebröd</seg></hi> for den, vilde
vist ikke et eneste <pb type="edition" ed="VU" n="361"/>Menneske finde den
værd at eie, end sige med Slid og Slæb at erhverve sig. Da nu dog
begge disse Ting tilsammentagne, i vor lange Latinskole-Tid, er kommet til at
udgiöre det sædvanlige Begreb om Videnskabelighed, saa er det
intet Under, at Mange studsende vil spörge, <hi rend="italic">hvad</hi>
Man skal med <hi rend="italic">Universiteter,</hi> naar der er <seg type="com"
n="com46">föiet Anstalt</seg> til folkelig Dannelse og til
Embedsmænds hensigtsmæssige Forberedelse. Hvad Man imidlertid
strax maa indrömme, saasnart det nævnes, er, at <hi rend="italic"
>Mathematiken</hi> og <hi rend="italic">Naturvidenskaberne</hi> hverken kan
udtömmes ved den folkelige eller Embedsmændenes Dannelse og at de
dog, baade for deres mangfoldige praktiske Anvendelighed, og for den Indsigt i
Naturens Hemmeligheder, de enten give eller dog spaae og love, fortjene alle <hi
rend="italic"><seg n="com47" type="com">Hovedfolks</seg></hi>
Opmærksomhed, altsaa ogsaa <hi rend="italic">Nordboens,</hi> der dog vel
ei lader sig sin Plads blandt <hi rend="italic"><seg type="com" n="com47"
>Hovedfolkene</seg></hi> <seg n="com48" type="com">aftrætte</seg>. Langt mindre indlysende vil
det <seg type="com" n="com150">vist nok</seg>, ei blot i <hi rend="italic">
<placeName key="fak417">Ægypten</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak489">Nordamerica</placeName>,</hi> men selv mangensteds i
<hi rend="italic">
<placeName key="fak12">Europa</placeName>
</hi> findes, at de <hi rend="italic">Historiske Videnskaber,</hi> som ogsaa er
langt fra at kunne udtömmes i Folkets eller Embedsmændenes
Dannelse, er endnu langt mere praktisk anvendelige, og deels give, deels spaae
og love en langt dybere Indsigt i Naturen og hele <pb type="edition" ed="Gskv"
n="136"/>Menneske-Udviklingen; men i vort <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> hvor <hi rend="italic"
>Historie</hi> har fra Arildstid været mere Folkesag end noget andet
Sted paa Jorden, vil dog vist ingen kritisk-historisk <seg n="com49" type="comStart"
/>Hakke<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax029.jpg" n="24"
/>mad<seg n="com49" type="comEnd"
/> have givet Afsmag for Andet end sig selv, have bragt den gamle
Kiærlighed til at ruste, eller lukket Öret for den simple, klare
Tale, at, da <hi rend="italic">Historien</hi> omfatter <hi rend="italic"
>Menneske-Slægtens</hi>
<seg type="com" n="com50">mærkværdigste</seg>
<hi rend="italic">Ord</hi> og <hi rend="italic">Gierninger,</hi> hvori
Menneskenaturen aabenbarer sig, og hvortil alle videnskabelige Fremskridt
höre, saa er <hi rend="italic">al</hi> menneskelig <hi rend="italic"><seg
n="com51" type="com">Vidskab</seg></hi> i Grunden <hi rend="italic"
>historisk,</hi> og Kundskaben om det Forbigangne det eneste Middel til at
forstaae det Nærværende og lægge fornuftige Planer for det
Tilkommende. Er det os derfor om at giöre, at komme til Forstand paa os
selv, baade som Medlemmer af den store Menneske-Slægt, og som egne Grene
paa det store Stamtræ, da kan det ingenlunde fyldestgiöre os, at
have sörget saa godt som mueligt for Folkets og <seg n="com19" type="com"
>det Borgerlige Selskabs</seg>
<hi rend="italic">öiebliklige</hi> Fornödenhed, men vi maa ogsaa
giöre Vores til, at Enkelte, som dertil have Lyst og Anlæg, kan
erhverve sig grundige Kundskaber og dybere Indsigt i alle Dele af menneskelig
<seg n="com51" type="com">Vidskab</seg>, sikkre paa, at hvor det lykkes, vil
Frugterne, saavel for den almindelige Dannelse, som for hele <seg type="com"
n="com20">det Borgerlige Selskab</seg>, i Tidens Löb blive baade
kiendelige og mangfoldig velgiörende. Spörgsmaalet er altsaa blot,
<hi rend="italic">hvordan</hi> Man bedst kan fremme grundig og omfattende
Viden<pb type="edition" ed="VU" n="362"/>skabelighed, og <hi rend="italic"
>hvad</hi> der staaer i vore Kræfter uden föleligt Afsavn at
giöre derfor.</p>
<p rend="firstIndent">Nu er det, jeg ikke blot mener, men finder mig overbeviist om
og paastaaer, at baade Videnskabelighedens ret forstaaede Tarv, og <placeName
key="fak24">Nordens</placeName> Fattigdom paa Folk saavelsom Penge,
tilraader eenstemmig Oprettelsen af eet <hi rend="italic">“Nordisk
Universitet”</hi> istedenfor de fire Latinske i <hi rend="italic">
<placeName key="fak8">Kiöbenhavn</placeName>, <placeName key="fak97"
>Upsala</placeName>, <placeName key="fak98">Lund</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak42">Christiania</placeName>.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Mine Grunde er, at <hi rend="italic">Videnskabeligheden</hi>
trænger lige<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax030.jpg" n="25"
/>saa höit til et <hi rend="italic">Nordisk Universitet,</hi> som vi
trænge til Videnskabelighed, og at et Saadant neppe kan komme istand, med
mindre vi enes om at udgiöre og have det tilfælles, da baade vort
Folketal og <pb type="edition" ed="Gskv" n="137"/>vore Midler maa tilraade os at
samle Kræfterne paa eet Punkt, istedenfor at adsplitte dem paa Tre. Er nu
kun det Förste rigtigt, vil Man udentvivl strax være enig med mig
om Resten, og Videnskabelighedens Trang til et <hi rend="italic">Nordisk
Universitet</hi> maa jeg da stræbe at godtgiöre, naturligviis
ikke for hele Verden, og endnu mindre for <hi rend="italic"
>“Latinerne”</hi> alene, men kun for <hi rend="italic"
>Nordboerne,</hi> som de eneste <hi rend="italic">Vedkommende.</hi> Hidtil
spurgde Man vel sjelden eller aldrig ved <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Universiteters Oprettelse</lem>
<rdg wit="A">Universitetcrs Oprettclse</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> om Videnskabeligheds Tarv, men kun om Midlerne til at giöre
Bekostningen; thi baade i <hi rend="italic">
<placeName key="fak212">Italien</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak138">Spanien</placeName>, <placeName key="fak106"
>Frankrig</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi> antoges det længe
for en afgjort Sag, at, jo flere Universiteter der blev, desmere blomstrede
Videnskaberne, og da nu et Universitet desuden altid, især for <hi
rend="italic">Smaakiöbstæder,</hi>
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">aabnede</lem>
<rdg wit="A">aabnedc</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> en betydelig Indtægtskilde, <rs type="bible" rend="allusion" key="Mark 5,9">blev deres Navn Legio</rs>. Kun <hi
rend="italic">
<placeName key="fak5">England</placeName>
</hi> udmærkede sig ogsaa i denne Henseende, ved giennem Aarhundreder at
nöies med de to gamle Universiteter i <hi rend="italic">
<placeName key="fak35">Oxford</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak36">Cambridge</placeName>,</hi> saa det er först
ganske nyelig, Man der har fusket paa et Nyt, som dog hidtil kun var et <seg n="com52" type="com">utidigt</seg>
Foster.<hi rend="italic">
<placeName key="fak106">Frankrig</placeName>
</hi> har imidlertid netop <hi rend="italic">siden</hi> Revolutionen
indskrænket sig til <hi rend="italic">eet</hi> Universitet, og <seg
n="com1111" type="com">alt som</seg> den gamle Overtro paa <hi rend="italic"
>Latinens</hi> Lystelighed, og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com53"
>Stilens</seg></hi> ubegribelige Dyd til at faae Forstand af,
uddöer, vil det i alle Christenhedens Lande blive et alvorligt
Spörgsmaal, om det er Umagen eller rettere Bekostningen værdt, at
have <hi rend="italic">Universiteter</hi> eller <hi rend="italic">reen
videnskabelige</hi> Anstalter, saa det maa ikke undre os at möde det
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax031.jpg" n="26"/>samme
Spörgsmaal i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. Vi vil ikke
engang affærdige det med det sædvanlige <seg n="com54" type="com"
>Kraft-Svar</seg> i Spörgsmaals Dragt: om Folk da vil synke tilbage i
Barbariet eller i Middelalderens Vankundigheds-Mörke; thi hele Kraften i
dette Svar beroer paa Guddommeligheden af det <seg type="com" n="com55"
>Orakelsprog</seg>, at, hvor man ikke tygger paa den <hi rend="italic"
>Latinske Grammatik,</hi> fusker paa <hi rend="italic"><seg n="com56"
type="com">Classisk Stil</seg></hi> derefter, og giver <pb
type="edition" ed="VU" n="363"/><seg n="com45" type="com">visse
Levebröd</seg> derfor, der hersker grovt <hi rend="italic"
>Barbari</hi> og dyb <hi rend="italic">Vankundighed,</hi> og naar denne
Sætning, <seg type="com" n="com57">ligesom <hi rend="italic"><rs
type="myth" key="myth946">Svantevits</rs></hi> Klods</seg>
oplöses i sine Bestanddele og sees i sin Heelhed, da findes den aldeles
död og magteslös; thi er det ikke den <hi rend="italic">Latinske
Grammatik</hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com44"
>Stil</seg>,</hi> der har fört os ud af <pb type="edition" ed="Gskv"
n="138"/>Barbariet og vogtet os derfor, da er det aabenbar <hi rend="italic"
>ikke heller</hi> vore <hi rend="italic">Universiteter,</hi> og dem kunde vi
derfor dristig nedlægge, uden at blive mere Barbarer, eller mere
vankundige, end vi har været, mens de blomstrede. Ja, saavist som vi
under den <hi rend="italic">Latinske Skolegang</hi> blev <seg type="com"
n="com58">Stympere</seg> i <hi rend="italic">Modersmaalet,</hi> fjernedes
bestandig længere <hi rend="italic">fra Naturen,</hi> og blev mere <hi
rend="italic">fremmede</hi> for <hi rend="italic">Livet,</hi> og mere
vantroe baade mod det Höie histoppe og det Dybe hernede, blev slette <hi
rend="italic">Romerske Skuespillere,</hi> istedenfor ægte <hi
rend="italic">Nordiske Mennesker,</hi> saavist vilde vi ogsaa vinde
betydelig i sand Dannelse, nyttig Kundskab og virkelig <seg n="com51" type="com"
>Vidskab</seg>, blot ved at lade <hi rend="italic"><seg type="com" n="com445"
>Stilen</seg>, Latinsnakken</hi> og hele den ligesaa udmarvende som
tomme, ligesaa sörgelige som latterlige <hi rend="italic"><seg n="com39"
type="com">Drenge-Videnskabelighed</seg></hi> fare, vinde betydelig, om
vi end maatte savne et Universitet eller en Anstalt for grundig Lærdom og
altomfattende Videnskabelighed. Naar vi nemlig ikke længer drive et Spil
med disse store Ord eller forstaae derved blot og bart “<hi rend="italic"
>Latineri</hi> og <hi rend="italic">Selvklogskab,</hi>” da indsee vi
strax, at grundig Lærdom <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax032.jpg" n="27"/>og altomfattende Videnskabelighed,
langtfra at kunne enten være <hi rend="italic">“<seg type="com"
n="com60">Börnelærdom</seg>”</hi> eller flere <hi
rend="italic">Tusindes</hi> Sag af hver <hi rend="italic">Million,</hi> kun
i Forhold kan drives tilgavns af nogle Faa til enhver Tid, som med
udmærkede Anlæg dertil opoffre en kraftig Manddom og rörig
Alderdom, saa det er kun af <hi rend="italic"><seg n="com61" type="com"
>Handlangere</seg></hi> der behöves Endeel, hvor alle <seg
type="com" n="com62">Kundskabs-Fagene</seg> skal giennemarbeides, og det
Nödvendigste föres til Bogs; og Man kunde derfor tænke, at,
naar der kun var <hi rend="italic">eet</hi> godt <hi rend="italic"
>Universitet</hi> ensteds i <hi rend="italic">
<placeName key="fak12">Europa</placeName>,</hi> som de Faa fra alle Lande
kunde benytte, da lod Universiteter sig andensteds til Nöd
undvære. Dette er en Synsmaade, der maa falde os <hi rend="italic"
>Nordboer</hi> saare naturlig, da det fra Arildstid har været vor
Grundsætning, at hvem der vilde være lærd og klogere paa
Allehaande, end Folk er flest, han matte reise <hi rend="italic">udenlands,</hi>
og see “fremmede Sæder” eller, som Grækerne udtrykde
sig, besöge og betragte “mange Folk og Byer.”</p>
<p rend="firstIndent">Om et Rige eller et Folke-Forbund <hi rend="italic"
>behöver selv</hi> at have et <hi rend="italic">Universitet,</hi>
skulde derfor altid være det förste Spörgsmaal, og Midlerne
til at bekoste det kun det Andet; thi behövede vi i <pb type="edition"
ed="Gskv" n="139"/>Grunden intet Universitet, da var vi aldrig saa rige, vi
<seg type="com" n="com2">jo</seg> kunde anvende vore Midler meget bedre, end
til at indrette et Kloster for Lediggiængere, til mere Skade end Gavn <pb
type="edition" ed="VU" n="364"/>for de <hi rend="italic">Faa</hi> iblandt
os, der vilde komme langt videre ved at besöge et godt Universitet
udenlands, end ved at graane paa et daarlig Hjemmegjort.</p>
<p rend="firstIndent">Men om <hi rend="italic">vi</hi> nu virkelig <hi rend="italic"
>behöve</hi> et <hi rend="italic">Universitet,</hi> det beroer i
Grunden paa, om grundig <hi rend="italic">Lærdom</hi> og altomfattende
<hi rend="italic">Videnskabelighed behöver os</hi> for at drives
forsvarlig eller dog for at giöre de nödvendige Kæmpeskridt
til sit fjerne, ophöiede Maal, som er <hi rend="italic">klar For<pb
type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax033.jpg" n="28"/>stand</hi> paa
<hi rend="italic">hele Menneske-Livet</hi> i alle sine mangfoldige
Retninger? Nu kan imidlertid grundig Lærdom og altomfattende
Videnskabelighed behöve en <hi rend="italic">Folkestamme</hi> enten for
<seg type="com" n="com633">Visernes</seg> eller for <seg n="com63" type="com">Handlangernes</seg> Skyld, som den
udklækker, forholdsviis, i Mængde og af udmærket
Beskaffenhed, og ligesom hvert <hi rend="italic"><seg type="com" n="com47"
>Hovedfolk</seg></hi> i det Hele udtrykker en <hi rend="italic"
>Hovedretning</hi> af <hi rend="italic">Menneskenaturen,</hi> saaledes vil
ogsaa Ethvert af dem i Tidens Löb udvikle et <hi rend="italic"
>tilsvarende</hi> Sæt <seg n="com65" type="com"
>Vidskabsmænd</seg>, udmærkede til at oplyse og <seg
type="com" n="com85">forklare</seg> især <hi rend="italic">den
Side</hi> af <hi rend="italic">Menneskelivet,</hi> som Folket var det
kraftigste Udtryk for, saa Ethvert af <hi rend="italic"><seg n="com47"
type="com">Hovedfolkene</seg> behöver</hi> aabenbar et <hi
rend="italic">Universitet,</hi> fordi den altomfattende <hi rend="italic"
>Videnskabelighed</hi>
<hi rend="italic">behöver</hi> et stort og offenligt <hi rend="italic"
>Værksted</hi> hos dem Alle.</p>
<p rend="firstIndent">Her staae vi da atter ved Spörgsmaalet: om <hi
rend="italic">Nordboen</hi> hörer til <hi rend="italic"><seg
type="com" n="com47">Hovedfolkene</seg>,</hi> og skiöndt <hi
rend="italic">Historien</hi> svarer det bestemteste Ja, er det dog saa langt
fra, at <placeName key="fak24">Norden</placeName> hidtil i videnskabelig
Henseende har hævdet sig en tilsvarende Rang, at den kan synes selv at
have fradömt sig <seg type="com" n="com66">Bekvemhed</seg> til et
selvstændigt Videnskabernes Sæde, altsaa frakiendt sig Trang og
Ret til et eget Universitet i höiere Forstand. Ligesaa beskeden som vi i
Middelalderen saae op til <hi rend="italic">Universitetet i <placeName
key="fak103">Paris</placeName>,</hi> uden at drömme om, at der
nogensinde kunde blive Mage til Det i <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> ligesaa beskedne har vi
giennem hele <seg n="com18" type="com">Nyaarstiden</seg> nöiedes med smaa
Efterligninger af de <hi rend="italic">Nordtydske</hi> Universiteter, som igien
var smaa Efterligninger af det <hi rend="italic">Parisiske,</hi> og havde disse
Smaating ei været mekanisk holdt i Gang som et <hi rend="italic"
><seg n="com4455" type="comStart"/>Studentmager-<pb type="edition" ed="Gskv" n="140"/>Laug<seg n="com4455" type="comEnd"/>,</hi> hvor alle
Rigets <hi rend="italic">Latinere,</hi> som havde <seg type="com" n="com444"
>Brev paa</seg> de fleste <seg n="com45" type="com">visse
Levebröd</seg>, skulde giöre deres <hi rend="italic"
>Svende-</hi> og <hi rend="italic">Mesterstykke,</hi> da var de aabenbar
gaaet i Staae for <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax034.jpg" n="29"
/>længe siden, eller rettere aldrig kommet i Gang; thi hvad har vel vore
gamle Universiteter, i <hi rend="italic">
<placeName key="fak8">Kiöbenhavn</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak97">Upsala</placeName>,</hi> mere end Alderen og det
deraf flydende Antal af udstædte Lærebreve (<seg n="com68"
type="com">testimonia publica</seg>) forud for de Yngre, i <hi rend="italic">
<placeName key="fak98">Lund</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak42">Christiania</placeName>!</hi> Hermed nægtes
naturligviis ingenlunde, at alle tre <hi rend="italic">Nordiske Riger</hi> have
frembragt ei blot endeel gode videnskabelige <seg n="com61" type="com"
>Handlangere</seg>, men endog enkelte <hi rend="italic"><seg type="com"
n="com69">Visere</seg></hi> af Kæmpestörrelse, men derved
stad<pb type="edition" ed="VU" n="365"/>fæstes kun, hvad ingen
Stadfæstelse behöver, at <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>
</hi> er <hi rend="italic"><seg n="com70" type="com">“Kæmpers
Födeland”</seg></hi> og har Kald til, ogsaa videnskabelig
at vise det; thi vore Universiteter har, <hi rend="italic">som saadanne,</hi>
ligelidt noget andet Storværk at opvise, end den mekaniske Forplantelse
af Gloser og Regler, og et Læs ufrugtbar Bogkundskab. Det er derfor
ganske i sin Orden, at <hi rend="italic">Tydskerne,</hi> de Eneste, der vidste,
vi havde nogle saakaldte Universiteter, satte dem i Classe med de Ubetydelige
andensteds, Man kun i Geographien lagde Mærke til, og de Værker,
hvorved <placeName key="fak24">Norden</placeName> i det nærværende
Aarhundrede har begyndt at tiltrække sig lidt europæisk
Opmærksomhed, staae aabenbar ikke i mindste Forbindelse med vore
Universiteter, hvor <hi rend="italic">Modersmaalet</hi> har været <hi
rend="italic">banlyst</hi> og <hi rend="italic">Islandsk foragtet;</hi> thi
kun de gamle Böger paa <hi rend="italic">Islandsk,</hi> og de <hi
rend="italic">Folkelige</hi> paa <hi rend="italic">Dansk</hi> og <hi
rend="italic">Svensk,</hi> nævnes udenlands, medens en egen <hi
rend="italic">Nordisk Videnskabelighed</hi> er et Ord, neppe hört paa
denne end sige paa hin Side af <hi rend="italic"><placeName key="fak87"
>Elben</placeName>.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Betragte vi imidlertid de berömte Universiteter, baade
fordum og nu, da see vi let, de trænge höit til en Medbeilerske,
der, som <rs type="myth" key="myth275"><hi rend="italic">Athenens</hi> Skjoldmö</rs>, kan tage
Kæmpeskridt; og slumrer hun nogensteds, maa det være i vort
<placeName key="fak24">Norden</placeName>, saa Man kan dristig sige, at, <pb
type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax035.jpg" n="30"/>enten maa der reise
sig et <hi rend="italic">Nordisk Universitet,</hi> der fordunkler ikke blot dem
i <hi rend="italic">
<placeName key="fak193">Berlin</placeName>, <placeName key="fak168"
>Göttingen</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak305">Vittenberg</placeName>,</hi> men selv <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Colosserne</lem>
<rdg wit="A">Colosscrne</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i <hi rend="italic">
<placeName key="fak103">Paris</placeName>, <placeName key="fak35"
>Oxford</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak36">Cambridge</placeName>,</hi> hvis ei <hi rend="italic"
><seg type="com" n="com18">Nyaarstidens</seg></hi> Videnskabelighed,
endnu mere end Oldtidens, skal fortjene Navn af en “<seg n="com71"
type="com">bjergfödt Muus</seg>,” hvis Heltegier<pb
type="edition" ed="Gskv" n="141"/>ning kun var, som <seg type="com"
n="com72">den ægyptiske Musehærs</seg> i <persName
key="pe1355">Sancheribs</persName> Leir, at forgnave Kæmpernes
Skjolde og overfile deres Buestrænge.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, er denne Slutning end, efter mine Tanker, ingenlunde for
rask, saa kommer den dog vist her de fleste Læsere hovedkulds; thi Faa af
dem har vel engang <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">gjort</lem>
<rdg wit="A">gj<hi rend="italic">o</hi>rt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sig det tydeligt, at der kan være, end sige at der har
været, og maa, indtil videre, for Sagens Skyld, nödvendig
være, <hi rend="italic">mere end et Slags</hi> Videnskabelighed, og at
hvert Slags, for at trives, maa have et eget <hi rend="italic">Universitet</hi>
eller aandeligt Værksted, hvor Man med forenede Kræfter
stræber at giennemföre en egen Synsmaade for <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Menneske-Livet</lem>
<rdg wit="A">Menneskc-Livet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i dets Hovedretninger. Saasnart det imidlertid nævnes, vil Mange
indsee det, at ethvert Folk, der har en <seg n="com122" type="com"
>eiendommelig</seg>, omfattende og udviklet Literatur, har ogsaa en <hi
rend="italic">egen Philosophi,</hi> fölgelig en egen
Videnskabelighed, kiendelig paa det Lys, hvori den stræber at
sætte Menneske-Naturen, dens Kræfter, Bestræbelser og
endelige Maal. Saaledes opdage vi i Oldtidens efterladte Skrifter klarlig en
tredobbelt Videnskabelighed: den <hi rend="italic"><seg n="com73" type="com"
>Ebraiske</seg>, Græske</hi> og <hi rend="italic">Romerske,</hi>
og skiöndt Videnskabeligheden <pb type="edition" ed="VU" n="366"/>hos
alle de nye Folk hidtil især tog den <hi rend="italic">Romerske</hi> til
Mönster, er det dog kun den <hi rend="italic">Italienske,</hi> der
saavidt mueligt sammensmelter dermed, mens den <hi rend="italic">Franske,
Engelske</hi> og <hi rend="italic">Tydske</hi> har hver sin egen Skikkelse,
og kun det <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax036.jpg" n="31"
/>tilfælles, at de Alle, om end meer og mindre, forgudede <hi
rend="italic">Latinen</hi> og <hi rend="italic">Hedenolds</hi>
Videnskabelighed.</p>
<p rend="firstIndent">Var nu dette <hi rend="italic">fælles
Grundtræk</hi> en videnskabelig <hi rend="italic">Grundfeil,</hi> da
behöve vi ikke her at indlade os paa Forskiellighederne, thi da bliver
det lige vist, at vi trænge til en Videnskabelighed, der er fri for den
Grundfeil, som ikke allene maa lamme Bestræbelserne, men give dem en
aldeles skiæv Retning; og hvad enten vi nu <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">betragte</lem>
<rdg wit="A">bctragte</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Sagen fra et <hi rend="italic">kirkeligt, <seg type="com" n="com75"
>borgerligt</seg></hi> eller <hi rend="italic">reen videnskabeligt
Stade,</hi> komme vi bestandig til den Overbeviisning, at Forgudelsen af <hi
rend="italic">Latinen</hi> og i det Hele af <hi rend="italic">Hedenolds
Videnskabelighed</hi> er et Ukrud, et <rs key="Matt 13,24-30" rend="allusion" type="bible">Senegræs</rs>, der maa med Rod
oprykkes, naar <seg n="com82" type="com">Vidskabens</seg> Marker skal kunne
dyrkes med Held og give en velsignet Höst.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" ed="Gskv" n="142"/>Var nemlig <hi rend="italic"
>Hedenskabet</hi> en <hi rend="italic">kirkelig Grundvildfarelse,</hi> da
kunde den deraf udspringende Videnskabelighed, hvad enten den saa stræbde
at opbygge eller nedbryde Afgudstemplet, umuelig give <hi rend="italic"
>Kirken</hi> sin rette Plads i den menneskelige Tankegang, eller lade
Menneskets Forhold til <hi rend="italic">Himmel</hi> og <hi rend="italic"
>Evighed</hi> <seg type="com" n="com7555">skee Ret</seg>, end sige bane Vei til dets <seg type="com" n="com89"
>Forklaring</seg>; og da dette Forhold baade unægtelig er
Menneskenaturens Höieste, og skaber dens store Gaade, maa enhver <seg
type="com" n="com89">Forklaring</seg> af Menneskelivet, hvor dette Forhold
er miskiendt eller forvirret, nödvendig i Grunden findes forfeilet.</p>
<p rend="firstIndent">Skulde derfor nogen <hi rend="italic">Videnskabelighed</hi>
fra <hi rend="italic">Oldtiden</hi> fortjene at tages til Mönster, maatte
det ene være den <hi rend="italic"><seg n="com73" type="com"
>Ebraiske</seg>,</hi> og <hi rend="italic">Theologernes</hi> mange
uheldige Forsög paa at oplive og giennemföre den, ligefra <hi
rend="italic">
<persName key="pe506">Origines</persName>
</hi> til <hi rend="italic">
<persName key="pe1356">Calvin</persName>,</hi> kunde ikke være Nok
til at afskrække os, skiöndt de maa kraftig advare os for al
Overilelse.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax037.jpg" n="32"/>Betragte vi fremdeles
<hi rend="italic">Videnskabelighed</hi> fra det <hi rend="italic"><seg
n="com74" type="com">Borgerlige</seg></hi> Stade, som ogsaa
kræver sine Rettigheder, da opdage vi let, at, hvor <hi rend="italic"
><seg type="com" n="com20">det Borgerlige Selskab</seg>,</hi> som hos
<hi rend="italic"><seg n="com76" type="com">Ebræerne</seg>,</hi> var
en <hi rend="italic">Kirkestat</hi> med præstelig Lovgivning og kun
beregnet paa et vist Tidsrum, hvori det kirkelige Öiemed skulde opnaaes,
der havde Videnskabeligheden ondt ved at sætte Menneskets <hi
rend="italic"><seg type="com" n="com74">borgerlige</seg> Forhold</hi> i sit
rette, naturlige Lys, og maatte næsten nödvendig miskiende eller
oversee det. Har derfor end, som jeg <seg n="com150" type="com">vistnok</seg> troer, den <hi rend="italic"><seg
n="com73" type="com">Ebraiske</seg> Videnskabelighed</hi> viist os den
eneste rette Vei til at forstaae og saa vidt mueligt <seg type="com" n="com85"
>forklare</seg> os Menneskets <hi rend="italic">kirkelige</hi> eller <hi
rend="italic">gudelige For<pb type="edition" ed="VU" n="367"/>hold,</hi> saa
vilde vi dog, ved at tage den til Mönster i det Hele, give <hi
rend="italic"><seg n="com20" type="com">det Borgerlige Selskab</seg></hi> en
skiæv Stilling til <hi rend="italic">Kirken,</hi> og forgiæves
söge at paatvinge det en Skikkelse, der kun til en vis Tid, og under
aldeles magelöse Omstændigheder, passede for <hi rend="italic"
><seg type="com" n="com80">Gudsfolket</seg>.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Betragte vi nu endelig Sagen fra den <hi rend="italic">reen
videnskabelige</hi> Synspunkt, da maae vi finde, at <hi rend="italic"
>hverken</hi> var <hi rend="italic">Oldtiden</hi> Menneskeslægtens
naturlige <hi rend="italic"><seg n="com81" type="com">Vidskabsalder</seg>,</hi>
ikke heller kunde <hi rend="italic"><seg n="com8111" type="com"
>Ebræer</seg>, Grækere</hi> og <hi rend="italic"
>Romere,</hi> om de end paa den Tid havde udfört <pb type="edition"
ed="Gskv" n="143"/>hele deres Deel af Oplysningsværket, dog paa nogen
Maade tillige udfört de <hi rend="italic">andre Folks</hi> beskikkede <hi
rend="italic">Deel,</hi> saa var end Banen rigtig brudt, og heel tilbagelagt
for den gamle Verdens Vedkommende, saa behövedes der dog en <hi
rend="italic">ny Videnskabelighed</hi> i samme Forstand og samme Grad, som
der i <hi rend="italic">Christenheden</hi> aabenbarede sig et <hi rend="italic"
>nyt Liv;</hi> thi <hi rend="italic">sand <seg n="com51" type="com"
>Vidskab</seg></hi> er for os <hi rend="italic">Menneske-Livets
Oplysning</hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com89"
>Forklaring</seg>,</hi> og bliver man sig ei engang strax et Liv klart
bevidst, som man dog selv deeltager i, da kan Man endnu mindre blive sig et Liv
bevidst, Man hverken <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax038.jpg" n="33"
/>af egen eller Andres Erfaring kiender. Var det derfor end ligesaa tvivlsomt,
som det for mig er soleklart, at <hi rend="italic">Menneske-Naturen</hi> i den
hele Slægt fölger <hi rend="italic">samme Love</hi> som i hver
Enkeltmand, hos hvem <hi rend="italic">hverken Barndom</hi> eller <hi
rend="italic">Ungdom,</hi> men <hi rend="italic">Manddom</hi> og <hi
rend="italic">Alderdom</hi> er, som <hi rend="italic">Erfaringens,</hi> saa
<hi rend="italic">Oplysningens</hi> og <hi rend="italic"><seg n="com82"
type="com">Vidskabens</seg> Alder,</hi> saa kunde de Gamle dog umuelig
oplyse Menneskenaturen <hi rend="italic">videre</hi> end den hos dem havde
udviklet sig, eller <seg type="com" n="com85">forklare</seg> mere af
Menneskelivet end de kiendte, hverken altsaa oplyse Menneskenaturen i de
Folkefærd, som först senere kom for Dagens Lys, eller <seg
type="com" n="com85">forklare</seg> det <hi rend="italic">ny
Menneskeliv,</hi> der aabenbar först med <hi rend="italic"
>Christendommen</hi> kom til Verden.</p>
<p rend="firstIndent">Kan nu Oldtidens Videnskabelighed ei engang i sin Heelhed
være Mönstret og Regelen for vores, uden at denne maa blive baade
saa fortvivlet eensidig og saa ufuldstændig, at den udelukker netop <hi
rend="italic">den Skikkelse</hi> af <hi rend="italic">Menneskenaturen,</hi>
hvori <hi rend="italic">vi</hi> af Erfaring kiende den, og lader hele den
vidunderlige Livsudvikling, som har frembragt os og vor Tilstand, baade uoplyst
og <seg type="com" n="com87">uforklaret</seg>; da maa den <hi rend="italic"
>Romerske Videnskabelighed,</hi> endogsaa blot som Grundlag og Udgangspunkt,
være en reen <hi rend="italic">Pestilense;</hi> thi foruden de
Bröst, den havde tilfælles med den <hi rend="italic"
>Græske</hi> som <hi rend="italic">hedensk</hi> og med den <hi
rend="italic"><seg type="com" n="com73">Ebraiske</seg></hi> som <hi
rend="italic"><seg n="com77" type="com">uborgerlig</seg>,</hi> havde den
aabenbar det store Uheld at være <hi rend="italic"
>dödfödt.</hi>
<hi rend="italic">Romerne</hi> var nemlig, som Man veed, <hi rend="italic"
>ikke</hi> et <hi rend="italic">Folk,</hi> der levede enten for
höiere Ideer eller for deres egen menneskelige Udvikling, <hi
rend="italic">men</hi> en <hi rend="italic">Krigshær,</hi> som levede
paa Feltfod, og lærde kun, da de havde naaet deres Maal: at indtage hvad
de kaldte hele Ver<pb type="edition" ed="Gskv" n="144"/>den, <hi rend="italic"
>Viden<pb type="edition" ed="VU" n="368"/>skabelighed</hi> ligesom andre
Konster og fine Haandværker af <hi rend="italic">Grækerne.</hi>
Det Meste, <hi rend="italic">Romerne</hi>
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax039.jpg" n="34"/>selv medbragde til
<hi rend="italic"><seg type="com" n="com89">Forklaring</seg></hi> af <hi
rend="italic">Menneskenaturen,</hi> var vel den <hi rend="italic"
>Erfaring,</hi> at <hi rend="italic">Vold</hi> og <hi rend="italic"
>Uret,</hi> hvor fordærvelige de end let kan vorde Enkeltmanden, dog
for et stridbart <seg n="com899" type="com">Stalbroderskab</seg> kan lykkes giennem Aarhundreder, og den deraf
udspringende hiertelöse Selvklogskab, at Sandhed og Lögn, Ret og
Uret, Godt og Ondt er i Grunden Hip som Hap, da der enten ingen Guder er til,
eller de bryder dem kun om at blive smigrede af Folk, saa den <hi rend="italic"
>sande Viisdom</hi> er at giöre sig Verden saa nyttig, og Levedagene
saa lystige, som Man kan, uden at gruble over Midlernes Beskaffenhed eller
ængste sig over Fölgerne. Kun derfor, hvor denne halvdyriske og
halvdjævelske Betragtning af Livet faaer Lov til at raade, falder den <hi
rend="italic">Romerske</hi> Tankegang naturlig og förer til et
livligt Udtryk, da alt Romersk derimod, som i Tankegangen vil være fromt
og dydigt og i Udtrykket ædelt og sömmeligt, bliver enten haardt
og stivt eller dog tört og spidst. Da nu ethvert Folks <hi rend="italic"
>Modersmaal</hi> naturligviis <hi rend="italic">passer</hi> til dem, saa kan
man umuelig tænke sig en vissere Vei <hi rend="italic">fra</hi> sand <hi
rend="italic">Videnskabelighed</hi> og virkelig Forstand paa <hi
rend="italic">“Menneskelivet”,</hi> end at tilegne sig den <hi
rend="italic">“halvstuderte Rövers”</hi> Sprog af hans
efterladte Skrifter, og betragte hans Anskuelse af Livet, hvad Feil den end i
det Enkelte maatte have, dog i det Hele for den <hi rend="italic"><seg n="com90"
type="com">ædrue</seg>, sande</hi> og <hi rend="italic"
>fornuftige,</hi> der maa ligge til Grund for alle videnskabelige
Bestræbelser.</p>
<p rend="firstIndent">Imidlertid, det er skedt, <seg n="com91" type="com">giort
Gierning staaer ikke til Ændring</seg>, <hi rend="italic"
>Christendommen</hi> og vor dybere <hi rend="italic">Menneskenatur</hi> har
reddet os fra at forsvinde i den bundlöse <hi rend="italic">Romerske
Afgrund,</hi> og da Faren endnu bestandig truer og nærmer sig daglig
mere, har vi ikke mange Öie<pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax040.jpg" n="35"/>blikke at spilde med Klager over det
Forbigangne eller Undersögelser om Ulykkens Aarsager, men maa skynde os
bort fra Afgrunden, og da en <hi rend="italic">falsk Oplysning</hi> kun kan
fordrives af den <hi rend="italic">Sande,</hi> beflitte os af alle
Kræfter paa en Saadan.</p>
<p rend="firstIndent">Her have vi da kun alt for god Leilighed til at vise vore <pb
type="edition" ed="Gskv" n="145"/>videnskabelige Anlæg, da det
giælder om at giöre et Kæmpeskridt, ikke Mage til <hi
rend="italic">Franskmænds, Engelsmænds</hi> og <hi
rend="italic">Tydskeres,</hi> der kun i det Höieste, som en <seg
type="com" n="com92"><hi rend="italic">Herkulisk</hi> Skygge-Jagt</seg>,
giorde Opsigt i “de Dödes Rige;” men om et <hi
rend="italic">Kæmpeskridt</hi> op af Graven og om Brydningen af en ny
Bane til Borgen paa <seg type="com" n="com94">Glarbjerget</seg> eller til <hi
rend="italic">Klarhedens</hi> Land. Det förste Skridt eller <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><hi rend="italic">Overgangen</hi></lem>
<rdg wit="A">Over-<hi rend="italic">gangen</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
<hi rend="italic"> fra Döden til Livet</hi> er nu <seg n="com150" type="com">vistnok</seg>, uden al
Sammenligning, det Vigtigste, og det er Indsættelsen af <hi rend="italic"
>“Munden</hi> og <hi rend="italic">Modersmaalet”</hi> i sine
utabelige Rettigheder, som <hi rend="italic">“Pennen og
Latinen”</hi> umuelig kan giöre dem stridige et Öieblik
længere end vi vil <pb type="edition" ed="VU" n="369"/>holde den
<rs type="bible" rend="reference" key="Es 28,15">“Pagt med Döden og det Forbund med Helvede”</rs>, vi i
Sövne lod os narre til at giöre; og saasnart vi faae en <hi
rend="italic">folkelig <seg n="com33" type="com">Höiskole</seg>,</hi>
hvor <hi rend="italic">Folkelivet</hi> og <hi rend="italic"
>Fædrenelandet,</hi> med deres Tarv og Trang, bliver den store
Opgave, der skal löses paa <hi rend="italic">Modersmaalet </hi>og hvor
<hi rend="italic">Pennen</hi> kun bruges til at trælle for <hi
rend="italic">Munden,</hi> da er den overhængende Dödsfare
afvendt, og vi kan tage os Pusterum til rolig at overveie, hvilke <hi
rend="italic">“levende</hi> Raad” der gives til en
höiere og <hi rend="italic">mere</hi> omfattende Oplysning. Et Liv, der,
som vores, længe har været i Dödens Klöer, vil
imidlertid bestandig være saa svagt og saa udsat for allehaande Sygdomme,
at om vi end ellers ikke attraaede en grundigere Oplysning om og en klarere
Forstand paa Menneskelivet i det Hele, maatte vi dog <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax041.jpg" n="36"/>skatte dem for det skröbelige
Folkelivs Skyld, der idelig vil trænge til duelige Læger og staaer
ligesaa idelig Fare for at falde i Kvaksalveres Hænder.</p>
<p rend="firstIndent">En <hi rend="italic">videnskabelig <seg type="com" n="com33"
>Höiskole</seg></hi> eller et Universitet efter Nordiske
Grundsætninger, hvor <hi rend="italic">hele Menneskelivet</hi> og hele
<hi rend="italic">Menneskenaturen,</hi> som de er eller kan vorde os
bekiendte, er den store <hi rend="italic">fælles Opgave,</hi> maa nu
nödvendig være det rette Middel til Öiemedet, saa
Spörgsmaalet bliver kun, om de Nordiske Riger skulde see til at skaffe
sig hver sin, eller om de heller skulde nöies med at have <hi
rend="italic">Een</hi> tilfælles?</p>
<p rend="firstIndent">För vi imidlertid fra den rette Side kan komme til
Besvarelsen af dette Spörgsmaal, maa vi see til at enes om, hvad det er
for et <hi rend="italic">Slags Universitet,</hi> Videnskabelighed kan
være tjent og <pb type="edition" ed="Gskv" n="146"/>
<placeName key="fak24">Norden</placeName> vinde sand Oplysning ved; thi vel har
vi <seg type="com" n="com96">alt</seg> seet, at det ny Universitet maa have en
anden og langt höiere Opgave end noget Universitet hidtil har sat sig,
men der fandtes dog <seg n="com96" type="com">alt</seg> længe en
Universitets-Indretning, som i det Hele fortjener at beholdes, og da det
naturligviis <hi rend="italic">ikke</hi> er den, <hi rend="italic">vore</hi>
Universiteter har, maa vi lære at foretrække det Rigtige,
för vi kan iværksætte det.</p>
<p rend="firstIndent">Her, som i hele den <seg n="com97" type="com">ny Verdens
Historie</seg>, finde vi <hi rend="italic">Fransk</hi> og <hi rend="italic"
>Engelsk</hi> i kiendelig Modsætning, og det <hi rend="italic"
>Engelske</hi> saa afgjort paa <hi rend="italic">Menneske-Naturens,
Sandhedens</hi> og <hi rend="italic">Grundighedens</hi> Side, at
földe vi os ikke drevne til at foretrække det, da var det aabenbar
ikke af os sand Oplysning og Videnskabelighed kunde vente sig udmærkede
Tjenester, ikke hos os <seg type="com" n="com98">Dronning-Stolen</seg> for <seg
type="com" n="com99">hende, hvis Modersliv var <rs key="myth171" type="myth"
>Zeuses</rs> Hjerne</seg>, skulde hæve sig; men reent <seg
type="com" n="com999">vanslægtede</seg> maatte vi ogsaa være
fra <seg n="com133" type="com">Kæmpefædrene</seg>, hvis ikke deres Aand tiltalde os giennem alle
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax042.jpg" n="37"/>
<hi rend="italic">Engelske Storværker</hi> og lydeligst paa de
kolossalske <seg n="com34" type="com">Höiskoler</seg> i <hi rend="italic">
<placeName key="fak35">Oxford</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak36">Cambridge</placeName>.</hi> Kun disse er i Grunden
slet ikke Efterligninger af <hi rend="italic">Universitetet</hi>
<pb type="edition" ed="VU" n="370"/>i <hi rend="italic">
<placeName key="fak103">Paris</placeName>,</hi> men Modsætninger til
det, medens alle de övrige Universiteter i <placeName key="fak12"
>Europa</placeName>, hvor forskiellig end Overfladen maatte synes, er baade
Aflæggere og i Grunden Efterligninger af det <hi rend="italic"
>Parisiske.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Grundforskiellen mellem det <hi rend="italic">Franske</hi> og
<hi rend="italic">Engelske</hi> Universitet pleier Man at finde i <hi
rend="italic">Maaden,</hi> hvorpaa <hi rend="italic">Ungdommen</hi>
undervises, hist ene ved Forelæsninger af <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Professorerne</lem>
<rdg wit="A">Professorcrne</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og her ved Opdragelse og Underviisning i <seg n="com1355" type="com"
>Collegier</seg>; men dette er en meget overfladelig Opfattelse af Sagen;
thi Grundforskiellen er den, at <hi rend="italic"><seg n="com39" type="com"
>Drenge-Videnskabelighed</seg>,</hi> som paa det <hi rend="italic"
>Franske</hi> Universitet er <hi rend="italic">Alt,</hi> er paa det <hi
rend="italic">Engelske</hi> kun en Bisag, kun et Bislag, der <seg n="com100"
type="com">vanhælder</seg> den majestætiske Bygning, eller med
andre Ord: paa det <hi rend="italic">Franske</hi> Universitet er <hi
rend="italic"><seg type="com" n="com101">Skolemesterskabet</seg></hi> Alt,
men paa det Engelske er det kun en Byrde der skader den fri og levende
Vexelvirkning mellem <hi rend="italic">Videnskabsmænd,</hi> hvorpaa det
Hele aabenbar er stilet. Student-Kaserner, hvor de voxne Skoledrenge er under
Opsigt og holdes til at lære deres Lexer, ere <pb type="edition"
ed="Gskv" n="147"/>nemlig ingenlunde <hi rend="italic">
<placeName key="fak5">England</placeName>
</hi>
<seg type="com" n="com121">eiendommelige</seg>, men er kun der, som Alt, i
större Stiil og mere hensigtsmæssige; men <hi rend="italic"
><seg n="com1000" type="com">Museer</seg>,</hi> som <seg type="com" n="com108">Collegierne</seg> i <hi rend="italic">
<placeName key="fak35">Oxford</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak36">Cambridge</placeName>,</hi> hvor
Videnskabsmænd i Hundredetal kan henleve alle deres Dage i Selskab med
deres <seg n="com102" type="com"><hi rend="italic">Jævninger</hi>
(Fellows)</seg>, de udgiör et <hi rend="italic">Engelsk
Universitet,</hi> som maa efterlignes overalt, hvor der skal kunne
være Tale om et <hi rend="italic">“videnskabeligt Liv”</hi>
og ventes bestandig fortsatte Kæmpeskridt til sand Oplysning og grundig
<seg type="com" n="com89">Forklaring</seg> af Menneskelivet. At unge
Mennesker, som Man tiltroer <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax043.jpg"
n="38"/>videnskabelige Anlæg, opvoxe i et saadant Selskab, er heller
ingenlunde nogen Feil, men tvertimod i sin Orden, saa Feilen er kun <hi
rend="italic">Vægten</hi> paa dette <hi rend="italic">Skolehold,
Vidden,</hi> hvori, og <hi rend="italic">Maaden,</hi> hvorpaa det drives, og
denne Feil vil rettes af sig selv, hvor Man faaer det rette Begreb om
Videnskabelighed, som et <hi rend="italic">Levnetslöb</hi> i <hi
rend="italic">Tankeverdenen,</hi> der naturligviis ikke lader sig
lære af gamle Böger og ei föres ved at hænge over
dem, men kun ved at bemestre sig baade “Gammelt og Nyt” til
Oplysning og <seg type="com" n="com89">Forklaring</seg> af Menneskelivet i det
Hele og det Enkelte. Med det vrange Begreb om Videnskabelighed som blot <hi
rend="italic">Læsning, Lærdom</hi> og <hi rend="italic">Boglig
Konst,</hi> staaer og falder nemlig den fortvivlede <hi rend="italic"><seg
n="com39" type="com">Drenge-Videnskabelighed</seg>,</hi> der ikke blot
er Tidsspilde men saa <hi rend="italic">unaturlig</hi> og
ödelæggende, at den maa giöre sand Videnskabelighed til en
stor Sjeldenhed og stadige Fremskridt aldeles umuelige. Den Fordom, at <hi
rend="italic">Böger</hi> nödvendig giör Folk klogere,
jo længere de læse i dem og jo fleer de kan faae
giennemlæst og jo mere Umage, de giör sig for at lægge
Mærke til <hi rend="italic">hvert Bogstav,</hi> denne Fordom er <seg n="com150" type="com">vistnok</seg>
giennem <hi rend="italic">Latinskolen</hi> saa dybt rodfæstet allevegne,
at dens <pb type="edition" ed="VU" n="371"/>Udryddelse synes en <seg type="com"
n="com103">fortvivlet</seg> Sag, men saasnart vi indsee, at al
Læsning og Lærdom, der ikke giör os klogere paa det
Menneskeliv, vi Alle skal före, er aldeles unaturlig og unyttig og en
blot Föde for barnagtig Forfængelighed, da vil det ogsaa blive os
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">indlysende,</lem>
<rdg wit="A">indlys<hi rend="italic">e</hi>nde,</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hvor umuelig Man kan lære at forstaae et Liv, Man slet ikke
kiender, saa hvem der skal have godt af Lærdommen, maa först have
levet enstund og givet Agt paa Livet baade hos sig selv og Andre, da <pb
type="edition" ed="Gskv" n="148"/>han först derved bliver istand til
at forstaae Böger, som beskrive Livet og kaste Lys <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax044.jpg" n="39"/>derpaa, medens de Böger, som ikke
giör det, skal <seg type="com" n="com1033">giöres til
Kræmmerhuse</seg>. Der behöves ligeledes kun et Gran sund
Menneskeforstand og <hi rend="italic">Mod</hi> til at bruge den, for at indsee,
at jo mere <hi rend="italic"><seg n="com104" type="com">Grammatik</seg></hi>
eller <hi rend="italic"><seg type="com" n="com105">Mathematik</seg></hi> en <hi
rend="italic">Dreng</hi> lærer, desmere fordærves han baade
for Livet og Lærdommen, thi Vingerne, hvorpaa hans Sjæl skulde
opsvinge sig og hans Ord bevæge sig, klippes derved af ved Roden for at
gjöre daarlige Penne af dem, og der indledes Blæk istedenfor Blod
i hans Aarer, saa Livskilden forstoppes, og Hjertekammeret forvandles til et
Blækhorn: <hi rend="italic">Indbildningskraften</hi> trælbindes,
og <hi rend="italic">Fölelsen</hi> forebygges til Bedste for en <hi
rend="italic">ubetimelig Eftertanke</hi> (Reflection), og det er kun en
sjelden Undtagelse, at <hi rend="italic">Menneske-Naturen</hi> findes
stærk nok til at gjennemgaae denne konstige Apoplexi, som dog aldrig
ganske vil forvindes. Langtfra paa denne Maade, som Man venter, at frembringe
magelöse Viismænd, lærer den daglige Erfaring, hvad Man
burde forudseet, at, naar Börn “gaae i Alderdom”, er det
rimeligst, de allerede som Mænd vil “gaae i Barndom;” thi
<hi rend="italic">Drenge-Forstand,</hi> eller barnagtig Selvklogskab findes
hos intet Sæt af Folk saa hyppig, som hos <hi rend="italic"
>Mathematikere</hi> og <hi rend="italic">Philologer</hi> fra Barnsbeen.</p>
<p rend="firstIndent">Förend disse simple og soleklare men miskiendte og
forglemte Sandheder faae Indpas og faae Magt, nytter det hverken i Syd eller
Nord at tænke paa store Anstalter til det videnskabelige Livs Ophold og
Udvikling; men naar det skeer, da vil det efter mine Tanker være en stor
Vinding, at de Nordiske Riger ei adsplitte deres Kræfter og Midler men
forene dem til Dannelsen af et stort <hi rend="italic">Nordisk Universitet,</hi>
hvor i det Mindste 300 Mand kan leve for Videnskaberne og ved levende <pb
type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax045.jpg" n="40"/>
<pb type="edition" ed="VU" n="372"/>Vexelvirkning endnu langt mere end ved
Bogskrivning <seg n="com106" type="com">uddyrke</seg> dem til Ære, Gavn
og Glæde for hele Menneskeslægten.</p>
<p rend="firstIndent">Ved et saadant <hi rend="italic">frit </hi>Nordisk
Universitet, hvis Sæde Regieringerne maatte erklære for en <hi
rend="italic"><seg type="com" n="com107">Fristad</seg>,</hi> vilde <seg
n="com108" type="com">Collegierne</seg> eller <seg type="com" n="com109"
>Museerne</seg> være deelt mellem de <hi rend="italic"
>Historiske</hi> og de <hi rend="italic">Physiske</hi> Videnskaber, for at
samle Kræfterne paa begge Sider til den <pb type="edition" ed="Gskv"
n="149"/>stærkest muelige Anstrængelse og Vexelvirkning; thi
<hi rend="italic"><app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Menneskelivet</lem>
<rdg wit="A">Mcnneskelivet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></hi> i kraftig Virksomhed med <hi rend="italic">Ord</hi>
og <hi rend="italic">Gierning</hi> danner en egen <hi rend="italic"
>Kundskabs-Kreds,</hi> der kiendelig adskiller sig saavel fra <hi
rend="italic">Dyrekredsen,</hi> som i det Hele fra <hi rend="italic"
>Synskredsen</hi> i sandselig Forstand at der med Nödvendighed finder
en vis Modsætning Sted mellem de <hi rend="italic">Historiske</hi> og <hi
rend="italic">Physiske</hi> Videnskaber, skiöndt det fölger af
sig selv, baade at en tilstrækkelig Oplysning vil hæve den, og at
<hi rend="italic"><seg n="com110" type="com">Universal-Historien</seg>,</hi>
ved at omfatte hele den <hi rend="italic">menneskelige</hi> Virksomhed, ogsaa
omfatter alle Menneske-Slægtens videnskabelige Bestræbelser.</p>
<p rend="firstIndent">Hvorledes nu for Resten et saadant virkeligt <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><hi rend="italic">“Universitet,”</hi></lem>
<rdg wit="A"><hi rend="italic">Universitet,”</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> som en lærd <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Republik</lem>
<rdg wit="A">Rcpublik</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> til <seg type="com" n="com111">universal-historisk</seg> Oplysning og
Væddekamp, vilde tage sig ud i <placeName key="fak24">Norden</placeName>
og lyslevende arbeide til sit store Maal, som er Menneskelivets <seg type="com"
n="com89">Forklaring</seg>, det kan naturligviis ikke her beskrives, da det
videnskabelige saavelsom ethvert andet <hi rend="italic">Levnetslöb</hi>
altid maa være <hi rend="italic">et Skridt forud</hi> for <hi
rend="italic">sin Historie,</hi> saa med min bedste Villie kan jeg
ligesaalidt fortælle Læseverdenen, hvordan Man paa den <hi
rend="italic"><seg n="com112" type="com">reen menneskelige</seg>,</hi> som
hvordan Man paa den <hi rend="italic">folkelige <seg type="com" n="com33"
>Höiskole</seg></hi> kunde og vilde arbeide paa <hi rend="italic"
>Livets Oplysning</hi> for dets bedre Nydelses og Benyttelses Skyld. Jeg
veed nok, Man siger, jeg med denne Grund stræber at <pb type="text"
ed="A" facs="1839_617_2_fax046.jpg" n="41"/>skjule min Vankundighed om de
Ting som skee skal, men det er klart, Man giör mig Uret, thi jeg
stræber jo ikke at skjule, hvad jeg aabenlyst bekiender, men erindrer kun
Læseren om, at jeg er aldeles uskyldig i min <hi rend="italic">historiske</hi> <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><hi rend="italic">Vankundighed</hi></lem>
<rdg wit="A"><hi rend="italic">Vankundig</hi>h<hi rend="italic">ed</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> om de <hi rend="italic">tilkommende Ting,</hi> og hvad <hi rend="italic"
>Spaadomme</hi> angaaer, da har jeg, selv naar jeg som <hi rend="italic"
>Skjald</hi> fuskede derpaa, mödt saa afgiort Vantro, at jeg vel i
mine <hi rend="italic">Skoleplaner</hi> maa vogte mig for enhver Fristelse
dertil. Skal jeg derfor endelig vove Noget, der ligner en <hi rend="italic"
>“Forudsigelse”,</hi> da maa jeg være snild nok til kun
at spaae, hvad der nödvendig fölger af levende Forsög paa
at bearbeide hele den menneskelige Kundskabs-Kreds til Livets Tarv; og en saadan
Spaadom er det, at Man paa det <hi rend="italic">“Nordiske
Universitet”</hi> ingenlunde vil glemme eller forsömme <hi
rend="italic">“de <seg n="com118" type="com">döde Sprog</seg>”,</hi> men <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">skiænke</lem>
<rdg wit="A">skiæn<hi rend="italic">k</hi>e</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> dem al den Opmærk<pb type="edition" ed="Gskv" n="150"/>somhed, <hi
rend="italic">det Liv</hi> findes værdt, der har afpræget sig
deri, saa Man vil ikke blot læse <hi rend="italic"
>“Latin”</hi> for den <hi rend="italic">Kundskabs</hi> Skyld,
der har hiemme i de <hi rend="italic">Latinske</hi> Böger, men ogsaa for
at sammenligne <hi rend="italic">Romernes Sprog</hi> baade med deres
Levnetslöb og med alle andre bekiendte <hi rend="italic">Tungemaal,</hi>
kun at <hi rend="italic">“Ordklöveriet”</hi> naturligviis
hverken giöres til Grundvolden for, eller til Höiden af al vor
Lærdom, men overlades næsten udelukkende til den udmærkede
<hi rend="italic">“Sproggrandsker,”</hi> som ene veed at holde
Maade dermed og höste Nytte deraf. At imidlertid de <hi rend="italic"
>“<seg n="com117" type="com">levende Sprog</seg>,”</hi> og
da især <hi rend="italic">“<placeName key="fak24"
>Nordens</placeName>”,</hi> selv paa den lærde <pb
type="edition" ed="VU" n="373"/><seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg> vilde tildrage sig langt mere Opmærksomhed og
dyrkes langt flittigere end <hi rend="italic">de döde,</hi> er en <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><hi rend="italic">Formodning</hi></lem>
<rdg wit="A"><hi rend="italic">Formod-</hi>ning</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, jeg ikke vil dölge, da den hænger paa det Nöieste
sammen med mit store Haab om det <hi rend="italic">Nordiske</hi>
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><hi rend="italic">Universitet</hi></lem>
<rdg wit="A"><hi rend="italic">Unive</hi>r<hi rend="italic">s</hi>i<hi rend="italic">tet</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> som Værkstedet for en <hi rend="italic">lyslevende <seg n="com51"
type="com">Vidskab</seg>;</hi>
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax047.jpg" n="42"/>thi at Denne altid
vil foretrække det <hi rend="italic">Levende</hi> for det <hi
rend="italic">Döde</hi> og altid forklare Dette af Hint, er ligesaa
nödvendigt, som at Man, ved at gaae den modsatte Vei: ved at
foretrække det <hi rend="italic">Döde</hi> for det <hi
rend="italic">Levende</hi> og forklare Livet af Döden, har udviklet
den giennemgribende <seg type="com" n="com119">Misforstand</seg> paa Livet og
det gruelige Tyranni af Döden, hvorunder alle levende Mennesker
sukke.</p>
<p rend="firstIndent">Her seer Man nu, hvad der i mine Öine er det store
Middel, som til sand Videnskabeligheds Fremme, <seg type="com" n="com1199">saa</seg> til <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> videnskabelige Forening;</hi> og
om et fælles Nordisk Universitets udmærkede Tjenlighed til det
Sidste kan der næppe være to Meninger, om der end skulde
være nok saa mange og vidt forskiellige om <hi rend="italic">Nordboens
Dygtighed</hi> til at betragte og drive Videnskabeligheden fra en
höiere Synspunkt og med langt rigere Udbytte for Menneskelivet end man
hidtil saae. Spörgsmaalet er nemlig ikke, om et fælles Universitet
kunde videnskabelig forene Stammer af grundforskiellig Natur, eller finde Sted
til Gavn under giensidig <seg n="com120" type="com">Miskiendelse</seg> og
Uvillie, men Spörgsmaalet er kun, om en saadan levende Vexelvirkning ikke
vilde være det ypperste Middel til at udrydde grundlöse Fordomme,
og befordre venlig Sammenvirkning hos nærliggende Grene af samme store
Folke-Stamme, som allerede kom saavidt, at de er<pb type="edition" ed="Gskv"
n="151"/>kiende Sammenhængen, föle giensidig Trang til
nærmere Forbindelse, og misbillige al den Eensidighed, som, uden at
være uadskillelig fra den <hi rend="italic"><seg type="com" n="com74"
>borgerlige</seg> Selvstændighed,</hi> lægger Hindringer
iveien derfor. Og dette Spörgsmaal kan Man, uden mindste Forlegenhed,
strax paa det Bestemteste bekræfte, da den literære <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Sammenvirkning</lem>
<rdg wit="A">Sammcnvirkning</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, det fortrolige Bekiendtskab med hinandens Modersmaal, og Alt hvad der
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax048.jpg" n="43"/>ellers
videnskabelig kan forsone og forbinde Folk, nödvendig i fuldeste Maade
vilde flyde deraf, saa hvis det skulde være mueligt, at <placeName
key="fak24">Norden</placeName>, sine <seg n="com121" type="com"
>eiendommelige</seg> Bogsprog <seg n="com124" type="com"
>uforkrænkede</seg>, kunde enes om et <hi rend="italic">fælles
Skriftsprog,</hi> til Brug i den <hi rend="italic">lærde <app
type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Verden</lem>
<rdg wit="A">Verdcn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</hi> da vilde det ene være ved en saadan levende
Vexelvirkning, der gav Grundene al muelig Styrke og Pröven al muelig
Lettelse.</p>
<p rend="firstIndent">Vil man nu kalde dette Forslag til <placeName key="fak24"
>Nordens</placeName> videnskabelige Forening en Dröm, der enten
aldrig eller dog kun om et hundred Aar kan gaae i Opfyldelse, da maa jeg
allenfalds tröste mig ved, at saalænge der ikke virkelig kan skee
noget <hi rend="spaced">
<hi rend="italic">Stort og Godt,</hi>
</hi> er det bedst kun at drömme om bedre Tider; men skal det være
Meningen, at Planen i sig selv er <pb type="edition" ed="VU" n="374"
/>uudförlig uden lange Forberedelser, da tager man deri <seg n="com126"
type="com">mærkelig</seg> feil; thi inden <hi rend="spaced">
<hi rend="italic">fem</hi>
</hi> Aar kunde et <hi rend="italic">Nordisk Universitet</hi> begynde at
træde i Kraft, og da al levende Virksomhed beroer paa Livskraft, vilde
Værket formodenlig lykkes bedre, jo snarere det blev begyndt. Jeg har
ingenlunde glemt, hvad jeg tvertimod atter maa indskærpe, at Oprettelsen
af et fælles Nordisk Universitet vilde være Daarskab,
saalænge Rigerne ikke har hver sin <hi rend="italic">folkelige <seg
type="com" n="com33">Höiskole</seg></hi> og sætter sine
<hi rend="italic">Embedsmænds</hi> Dannelse, uafhængig af
Universitetet, i Forbindelse med den; men den <hi rend="italic">folkelige <seg
n="com33" type="com">Höiskole</seg></hi> kunde jo træde i
Virksomhed för Aaret var omme, og <hi rend="italic">Latin-Skolernes</hi>
Nedlæggelse vil giöre det let, i faa Aar at indrette de
nödvendige <seg type="com" n="com129">Planteskoler</seg> for
Embedsmænd, til en langt mere <hi rend="italic"
>hensigtsmæssig</hi> og <hi rend="italic">frugtbar</hi> Dannelse, end
selv de bedste <seg n="com130" type="com">Gammelfrankiske</seg> Universiteter
kan give dem. Et <hi rend="italic">Nordisk Universitet,</hi> som en levende
Foreningspunkt i Aanden for den gamle Trilling-Stamme, og som et <pb type="text"
ed="A" facs="1839_617_2_fax049.jpg" n="44"/>aandeligt Storværk til
Videnskabeligheds <pb type="edition" ed="Gskv" n="152"
/>kæmpemæssige Fremskridt og uberegnelige Frugtbarhed, det er
heller intet <seg type="com" n="com131">Giögleværk</seg> af <seg
n="com1311" type="com">Drömmeaanden</seg>, men det er et Krav af <hi
rend="italic"><seg n="com132" type="com">Universalhistoriens</seg>
Aand,</hi> baade paa Videnskabeligheds og vor folkelige Lyksaligheds Vegne,
et Krav, vi umuelig kan afvise, uden at være <seg n="com1322" type="com">vanslægtede</seg> fra <seg
n="com133" type="com">Kæmpefædrene</seg> med de dybe <seg
n="com159" type="com">historisk-poetiske</seg> Længsler, og med de
store tilsvarende Kræfter, i Tankerne fra Arildstid opoffrede til, i Pagt
med <rs type="myth" key="myth106">Asen</rs>, at forsvare <hi rend="italic"><rs
type="myth" key="myth166.c">Gyngebroen</rs></hi> og <hi rend="italic">
<rs type="myth" key="myth101">Valhald</rs>
</hi> mod <hi rend="italic">
<rs key="myth48" type="myth">Loke</rs>
</hi> og alle <hi rend="italic">
<rs type="myth" key="myth114">Rimthurserne</rs>.</hi> Denne <hi
rend="italic">
<rs key="myth104" type="myth">Ragnaroke-Kamp</rs></hi> ved <hi rend="italic">
<rs type="myth" key="myth26">Gjallarhornets</rs>
</hi> Lyd er nemlig i <placeName key="fak24">Norden</placeName> det naturlige
Billede for den videnskabelige Anstrængelse, <hi rend="italic"
>“Liv</hi> og <hi rend="italic">Aand”</hi> i det mundtlige Ord
kræve af os, i Modsætning til den döde Lærdom og
slette Selvklogskab, der med Pennens Trolddom har indtaget Verden.</p>
<fw type="shortLine"/>
<p rend="noIndent">Vilde man nu spörge mig, hvad et Universitet, henved
trehundrede Mand og det saagodt som Professor-Mænd stærk, til
Hverdags-Brug skulde fordrive Tiden med, naar de ingen <seg type="com"
n="com134"><hi rend="italic">förste</hi> og <hi rend="italic"
>anden</hi> og <hi rend="italic">Embeds-Examiner</hi></seg> og dertil
svarende daglige Forelæsninger havde at holde, og kunde dog vel, om de
Alle skrev Böger fra Morgen til Aften, umueligt faae dem trykte og
kiöbte og læste; see, da havde jeg ikke mere Vidnesbyrd behov om,
at Man aldeles fattedes Begrebet om et videnskabeligt <hi rend="italic"
>“Liv,”</hi> der virkelig svarer til sit Navn; men denne
Mangel er i vore Dage saa naturlig, at jeg veed ikke selv, hvordan den hos mig
er blevet afhjulpet, og maa derfor, langt fra at giöre mig kostbar,
pröve selv det Urimeligste for, om muligt, at see <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax050.jpg" n="45"/>den afhjulpet hos Andre. Til <pb
type="edition" ed="VU" n="375"/>dette Urimeligste hörer nu aabenbar,
at ville med <hi rend="italic">döde</hi> Bogstaver give Læsere et
<hi rend="italic">levende</hi> Begreb, de fattes, saa, för jeg i min
Fortvivlelse atter pröver derpaa, maa jeg alvorlig indskiærpe
Læseren, at naar det atter mislykkes, som det rimeligviis maa, da er det
intet Beviis mod <hi rend="italic">Livets</hi> Sandhed eller Herlighed, men kun
et Beviis paa Forskiellen mellem <hi rend="italic">Ord og Skrift,</hi> som
mellem <hi rend="italic">Liv og Död,</hi> og er da hverken hans eller
min, men Natur-Lovenes Skyld, som Man selv i den bedste Mening kun omsonst
stræber at forandre.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" ed="Gskv" n="153"/>Kan nu imidlertid Læseren
giöre mig den Fornöielse at tænke sig to, tre hundrede
virkelige Mennesker, i deres bedste Alder, i det Mindste over de
“Tredive,” med mere Lyst til daglig at voxe i Kundskab og Forstand
end til at være Embedsmænd, eller drive anden <seg n="com78"
type="com">borgerlig Handtering</seg>, og med Anlæg og Hjelpemidler
svarende til Lysten, kan Læseren det, da giör han det sikkert
ogsaa med Fornöielse, og forlanger neppe at höre af mig, hvad
saadanne <hi rend="italic">Olympier</hi> til Hverdags-Brug fordrive Tiden med,
da det er morsommere, om saadanne Ting at giöre sine egne
Giætninger, og meget nyttigere at arbeide paa, det snart kan vise sig,
saa der gaaer Syn for Sagn og Ord af Synet. Da jeg imidlertid, ved i min Ungdom,
under sjeldne Omstændigheder, at leve et Par Aar paa et af vore <hi
rend="italic">smaa <seg type="com" n="com1355">Collegier</seg>,</hi> og ved
i <seg n="com135" type="com">betænksomme</seg> Dage at leve et Par Uger i
et af <placeName key="fak5">Englands</placeName>
<hi rend="italic">störste <seg type="com" n="com1355"
>Collegier</seg>,</hi> vel har en mere levende Anskuelse end de Fleste hos
os af et <hi rend="italic">videnskabeligt Samliv,</hi> som det kunde, og under
visse Betingelser vilde være, tör jeg ikke vægre mig ved at
pege derpaa.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax051.jpg" n="46"/>Allerförst maa
jeg da bemærke, at netop paa et Universitet, der har tabt al Lighed med
<hi rend="italic">Fabriker,</hi> vilde Besöget af opvakte og
videlystne Ungersvende, baade sysselsætte Mange af de Ældre og
oplive dem Alle; thi selv de berömteste <hi rend="italic">Tydske</hi>
<seg type="com" n="com34">Höiskoler</seg> har jo i deres blomstrende
Ungdom frembudt et lysteligt Skue, fordi de <hi rend="italic">ingen</hi>
Examiner-Maskiner var, men <hi rend="italic">frie</hi> videnskabelige Anstalter,
hvor de Gamle selv med udmærkede Egenskaber og venlig Forekommenhed,
maatte tiltrække og fængsle de Unge, de skulde <hi rend="italic"
>leve af.</hi> Dette skedte, skiöndt der manglede næsten alt
aandeligt Tiltrækkende, paa <hi rend="italic">Friheden</hi> nær,
saa hvor der tillige var Kiærlighed til Aandslivet, Forstand derpaa, og
immer levende Fremskridt, der vilde naturligviis ikke blot de Ynglinger flokkes,
der tragtede efter Borgerret i den lærde <seg n="com137" type="com"
>Fristat</seg>, men ogsaa Mangfoldige, der fandt, de kunde ei bruge deres
Fritid, mellem de egenlige Læreaar og Indtrædelsen i en <seg
type="com" n="com79">borgerlig virksom Stilling</seg>, bedre, <pb
type="edition" ed="VU" n="376"/>end til at giöre sig bekiendt med
Tidens mest opvakte Hoveder, og med de Opgaver, som nu fornemmelig
beskæftigede dem. Tænke vi os nu <hi rend="italic"
>Latinskolerne</hi> borte, <pb type="edition" ed="Gskv" n="154"
/>tænke os at alle Drenge voxde, saavidt mueligt, op i deres Hjemstavn og
Guds fri Natur, i levende Vexel-Virkning med Folket, oplærte til en eller
anden i det daglige Liv nyttig Syssel, saa at selv de, der fra Barnsbeen syndes
bedst skabte til Hovedbrud, dog ogsaa havde lært at bruge deres <hi
rend="italic">Hænder,</hi> og at Faa eller Ingen faldt paa at
besöge den <hi rend="italic">videnskabelige</hi>
<seg n="com33" type="com">Höiskole</seg>, uden de, der <seg type="com"
n="com96">alt</seg> havde udmærket sig paa den <hi rend="italic"
>Folkelige,</hi> da indsee vi let, at <hi rend="italic">Professorerne</hi>
(som vi for Kortheds Skyld vil kalde <seg type="com" n="com35"
>Höiskolens</seg> Indbyggere) vilde finde, de, selv <hi rend="italic"
>aandelig</hi> talt, havde nok saa <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax052.jpg" n="47"/>megen <hi rend="italic"
>Indtægt</hi> som <hi rend="italic">Udgift</hi> ved de Unges
Besög. Hvad der nemlig giör Opholdet ved vore Universiteter saa
kiedsommeligt for de Unge, at de helst var det kvit, er ingenlunde blot det <hi
rend="italic">Tvungne,</hi> thi det findes i höieste Grad ved de <hi
rend="italic">Engelske</hi> Universiteter, hvor dog Ungdommen
sædvanlig gierne vil være, men det er fornemmelig <hi
rend="italic"><seg type="com" n="com355">Dödheden</seg>,</hi> som nödvendig udspringer af vort
eensformige og aandsfortærende Skolevæsen, beregnet paa en <hi
rend="italic">Examen</hi> (<seg type="com" n="com138">Examen Artium
ɔ: Pröve paa at giöre Konster</seg>), som bekvemmere
lader sig afholde og <hi rend="italic">characterisere,</hi> jo mere mechanisk og
eensformig Forberedelsen har været, og hvad der nu giör den
akademiske Löbebane kiedsommelig for de Unge, giör naturligviis
Forholdet til den aandsfortærende for enhver Professor, Livet endnu
hænger i; thi Hukommelses-Maskiner er altid Aanden modbydelige, og er de
ovenikiöbet <hi rend="italic">forslidte</hi> paa <hi rend="italic">Et og
det Samme,</hi> da er de aldeles utaalelige. Uagtet derfor Beredelsen til
<seg n="com36" type="com">Höiskolen</seg> har været
skiæv og bagvendt allevegne, saa har dog <seg n="com355" type="com">Dödheden</seg> og
Kiedsommeligheden aabenbar været mindre i samme Forhold, som der lodes
frit Spillerum, saa i <hi rend="italic">
<placeName key="fak5">England</placeName>
</hi> og <hi rend="italic">
<placeName key="fak21">Tydskland</placeName>,</hi> hvor man tog mod
Giæsterne, som de traf til at være, og saae i <placeName
key="fak5">England</placeName> til, hvad Man kunde giöre ved dem,
medens Man i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> lod det komme an paa
Tilfældet, hvad der kunde blive af dem, der har aabenbar, <hi
rend="italic">forholdsviis,</hi> hersket Liv <pb type="edition" ed="VU"
n="377"/>og Munterhed, medens det hos os blev steendödere, jo bedre
<hi rend="italic">“uniformeret”</hi> den saakaldte studerende
Ungdom blev. Saalænge derfor <hi rend="italic">Privatisternes</hi> Tal
var anseeligt, <hi rend="italic">
<placeName key="fak41">Norge</placeName>
</hi> forbundet med os, og selv i Latinskolerne saameget <pb type="edition"
ed="Gskv" n="155"/>Raaderum forundt Rectoren, at han, naar der var noget Liv
i ham, kunde bruge det til <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax053.jpg"
n="48"/>Drengenes Bedste, saalænge var vel vor <seg type="com"
n="com33">Höiskole</seg> död og kiedsommelig, i Sammenligning
med <placeName key="fak5">Englands</placeName> og de <hi rend="italic"
>Berömte</hi> i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, hvor
der var langt mere baade <hi rend="italic">Frihed</hi> og <hi rend="italic"
>Mangfoldighed</hi> i Naturen og Dannelsen, men der herskede dog Liv og
Munterhed i <hi rend="italic">Sammenligning</hi> med den fölgende Tid, <seg n="com1388" type="com">da
<hi rend="italic">Bjerg-Naturen</hi>
forsvandt</seg>, <hi rend="italic">Privat-Underviisningen,</hi> deels ved Armod og
deels ved total Miskiendelse, blev sjeldnere, og Alt saa fladt og eensformigt
som en Kaalgaard paa <placeName key="fak490">Amagerland</placeName>.
Kaal-Hovederne, enten med en <seg n="com139" type="com">Heste-Hukommelse</seg>
eller en <seg type="com" n="com140">Plovbæste-Flid</seg>, som Aand og
<seg n="com51" type="com">Vidskab</seg> eengang for Alle maa opgive, da de
slet ikke kan bruge dem, de maa her i Regelen faae de bedste <hi rend="italic"
><seg n="com141" type="com">Hoved-Characterer</seg>,</hi> medens de
virkelig lyse og opvakte Hoveder paa levende Halse enten löbe ud af
Skolen, eller forgiöres i den, eller finde Universitetet saa utaalelig
dödt og kiedsommeligt, at de stræbe at holde sig skadeslöse
ved <hi rend="italic">“Hovedstadens”</hi> Liv og Munterhed, der er
alt for unaturlige, til enten i menneskelig eller videnskabelig Henseende at
erstatte <seg n="com35" type="com">Höiskolens</seg> Mangler.</p>
<p rend="firstIndent">Denne Episode, veed jeg nok, er slet ikke morsom, men jeg
vidste ikke bedre at oplyse, <hi rend="italic">hvorpaa</hi> jeg grunder min
Sikkerhed om, at en <hi rend="italic">Nordisk <seg type="com" n="com33"
>Höiskole</seg>,</hi> fri og aaben, uden Examiner eller
Anviisninger paa <seg n="com45" type="com">visse Levebröd</seg>, altsaa
en <hi rend="italic">Hovedstad,</hi> aandelig talt, uden alle <seg type="com"
n="com142">Slagbomme</seg>, men ogsaa uden noget Tiltrækkende for de
<hi rend="italic">Hovedlöse,</hi> vilde være et
særdeles fornöieligt Opholdssted baade for Gamle og Unge, og det
ei engang blot for de <hi rend="italic">Hovedrige</hi> paa Aand og Kundskab, men
for alle <hi rend="italic">Hoveder,</hi> som med Rette kaldes <hi rend="italic"
>aabne</hi> og <hi rend="italic">lyse.</hi> Hvad enten jeg derfor
tænker mig 30 Aar tilbage til <placeName key="fak31">
<hi rend="italic">Valkendorfs</hi> Collegium</placeName>, eller 7 Aar
tilbage <pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax054.jpg" n="49"/>til
<placeName key="fak491">Trinity-College</placeName>, da faaer jeg en levende
Forestilling om det magelöse Giæstebud, der daglig vilde holdes
paa en <hi rend="italic">fri Nordisk <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg>,</hi> hvor hverken de Gamle eller Unge var <hi
rend="italic">stavnsbundne</hi> eller <seg n="com143" type="com"
>sammenkobblede</seg>, men hvor alt det for Aanden stærk
Tiltrækkende eller Opvækkende var i en bestandig munter
Vexel-Virkning, hvor <hi rend="italic">Forelæsninger</hi> og <hi
rend="italic">Disputatser,</hi>
<pb type="edition" ed="Gskv" n="156"/>som de var hidtil sædvanlige, ikke
sammensmeltede, men aflöstes af <hi rend="italic">velordnede</hi>
videnskabelige <hi rend="italic">Samtaler,</hi> deels med de Yngre, og deels,
for deres Ören som vilde höre, mellem de Ældre indbyrdes.
Har Man nu först en saadan Forestilling om det videnskabelige <hi
rend="italic">Hverdags-Liv</hi> paa den Nordiske <seg type="com" n="com33"
>Höiskole</seg>, da giætter Man let, hvilke <hi rend="italic"
>Gilder</hi> der maa falde, deels naar der pludselig opgaaer en ny Stjerne
af förste Störrelse, og deels naar andre store Begivenheder,
udmærkede Giæster eller hjemkomne Venner fra fremmede Lande, eller
virksomme, verdenskloge Embedsmænd, som söge Vederkvægelse,
sætte den aandelige <hi rend="italic">Hovedstad</hi> i fuld
Bevægelse.</p>
<p rend="firstIndent">Hvor mat nu end denne Skildring er, forekommer den dog vist
dem, der ikke kiende nogen anden videnskabelig Kreds, end vort Universitet <pb
type="edition" ed="VU" n="378"/>for Öieblikket, heel <hi
rend="italic">poetisk</hi> og <hi rend="italic">fantastisk;</hi> thi kun vi,
som tog Deel deri, veed det, at vi, under de ufordeelagtigste
Omstændigheder, dog har havt et Glimt deraf i dette Aarhundrede, hvoraf
jeg saae Begyndelsen, da <hi rend="italic">
<persName key="pe18">Henrik Steffens</persName>
</hi> slog ned midt iblandt os som et Lyn, og Enden, da jeg 1808-10 laae paa
<placeName key="fak31">
<hi rend="italic">Valkendorfs</hi> Collegium</placeName> med Folk som <hi
rend="italic">
<persName key="pe122">Sibbern</persName>
</hi> og <hi rend="italic">
<persName key="pe765">Hersleb</persName>
</hi> og med Adgang til Selskaber, som de faldt i <hi rend="italic"
><seg type="com" n="com1433">Örstedernes</seg>,</hi> i gamle <hi rend="italic">
<persName key="pe36">Treschows</persName></hi> og <hi rend="italic"
><persName key="pe179">Sverdrups</persName>
</hi> Kredse. Dette <seg n="com33" type="com">Höiskole</seg>-Glimt <pb
type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax055.jpg" n="50"/>kan jeg klarlig see,
jeg skylder min videnskabelige Dannelse, ligesom det siden var mit
Giæsteri i <placeName key="fak491">Trinity-College</placeName>, der
först lærde mig at forstaae det, og viiste mig, hvad saadant et
Kammeradskab (<seg type="com" n="com144">fellowship</seg>) kunde og vilde
være, naar det besiæledes af en ægte videnskabelig Aand,
med opladte Öine for hele <hi rend="italic">Menneske-Livet, dets</hi>
store <hi rend="italic">Natur-Love,</hi> Kræfter og Maal; og vil jeg nu
giöre Pröve paa Stykket, behöver jeg kun at kaste mine
Öine tilbage til den meest levende Videnskabelighed, der nogensinde
blomstrede, nemlig den <hi rend="italic">Atheniensiske,</hi> for der at
gienfinde alle de Betingelser, jeg kræver for <placeName key="fak24"
>Nordens</placeName>
<seg type="com" n="com33">Höiskole</seg>, og under hvilke jeg umuelig kan
love mig eller <placeName key="fak24">Norden</placeName> for meget, naar det er
sandt, at ikke blot <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Kroppe har havt
Kæmpe-Kræfter, men at <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Aand</hi> har dem endnu, og at
<hi rend="italic">Oplysnings-Tiden</hi> for den hele Menneske-<pb
type="edition" ed="Gskv" n="157"/>Slægt, som Grækerne kun
forgiæves stræbde at foregribe, er nu, för vi vidste det,
kommet bag paa os.</p>
<p rend="firstIndent">Hvordanne <hi rend="italic">Böger</hi> der nu under en
saadan levende Vexel-Virkning vilde komme for Lyset, nytter det vel ikke stort
at tale om, da de naturligviis langt vilde overgaae vores de Bedste, men jeg maa
dog nævne det, fordi Man, naar jeg peger paa <hi rend="italic"
>Munden,</hi> som et ganske anderledes godt <hi rend="italic"
>Tale-Rör</hi> end <hi rend="italic">Pennen,</hi> altid
tænker, jeg har <seg n="com14444" type="com">slaaet mig fra Bogen</seg> og nedlagt Pennen, skiöndt
det er Pennen, jeg peger med, og skiöndt ingen <hi rend="italic"
>Bogmager</hi> mindre burde mistænkes for at ville bringe
Böger i Miscredit, end saadan en Stakkel, som, <hi rend="italic"
>videnskabelig talt,</hi> aldrig i sine Dage har været andet end
Bogmager.</p>
<p rend="firstIndent">Endelig maa jeg da ogsaa til Slutning med et Par Ord
beröre <hi rend="italic">Præsternes</hi> Forhold til den <hi
rend="italic">Nordiske</hi>
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><hi rend="italic">Höi<pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax056.jpg" n="51"/>skole;</hi></lem>
<rdg wit="A"><hi rend="italic">Höiskol</hi>e;</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> thi vel kan Videnskabelighed ligesaalidt som de <seg type="com"
n="com118">döde Sprog</seg> være Hovedsagen, hvor <hi
rend="italic">Embedet</hi> især kræver <hi rend="italic"
>Hjertelighed</hi> og <hi rend="italic">Veltalenhed</hi> paa <hi
rend="italic">Modersmaalet,</hi> men dog maa nödvendig alle lyse
Hoveder blandt Præsteskabet, jo bedre og virksommere de er i deres Kald,
föle mere Lyst og Trang baade til at læse den <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><hi rend="italic">magelöse</hi></lem>
<rdg wit="A">mage<hi rend="italic">löse</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
<hi rend="italic">Bog</hi> i <hi rend="italic">Grundsproget,</hi> og til at
sammenligne ikke Fritænkeriets men <seg type="com" n="com1188">Fritænkningens</seg> Udbytte med den
store <pb type="edition" ed="VU" n="379"/>Aabenbaring. Uagtet derfor den <hi
rend="italic">Folkelige <seg n="com33" type="com">Höiskole</seg></hi>
vil være <hi rend="italic">Præsternes</hi> nærmeste <seg
n="com145" type="com">Middelpunkt</seg>, vil de dog ogsaa udgiöre den
Videnskabelige <seg type="com" n="com37">Höiskoles</seg> egenlige
Læseverden, og staae i levende Vexel-Virkning med den, ei blot ved
Besögene, mangen Enkelt vil aflægge der baade tidlig og silde, men
ogsaa ved den Forflyttelse, der ei sjelden, til begge Stillingers Gavn, vil
finde Sted, i det snart en halvgammel Boglærd vil finde Trang til
Præstens mere levende og giennemgribende Virksomhed, og snart en aldrende
Præst finde Lyst til, i de Boglærdes Kreds, at komme til klarere
Bevidsthed af sit Liv, og giöre sin Erfaring frugtbar for Skole og
Efterslægt.</p>
<fw type="shortLine"/>
<p rend="noIndent">Dog, endnu et Par Linier, ikke fordi jeg har Noget at
tilföie, hvor maaskee det Hele vil findes overflödigt, men fordi
det er en <pb type="edition" ed="Gskv" n="158"/>fortvivlet Sag at være
Skribent, naar man med saadan en Svovelstikke til Löftestang, som Pennen
er, vil hæve Synspunkten for Menneske-Livet blot et Haarsbreed, thi da
har Man bestandig, som <hi rend="italic"><rs key="myth511" type="myth"
>Sisyphos</rs></hi> i de Dödes Rige, den Ærgrelse at see
Stenen, Man möisommelig væltede op ad Skrænten, ved det
förste Vindpust af en forflöien Mund <pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax057.jpg" n="52"/>öiebliklig at rulle ned igien,
saa enten maa Man fortvivle, hvad slet ikke kan betale sig, eller taalmodig
rulle op paany, i det Haab at Vinden maaskee imidlertid kunde vende sig og
blæse Stenen fast, et Haab, der jo er urimeligt nok, men er dog alligevel
et Haab, og <seg type="com" n="com146">saalænge der er Haab, er der
Liv</seg>, og saalænge der er Liv, veed man dog i Grunden aldrig,
hvad det maaskee kan giöre. Da det imidlertid er alt for kiedsommeligt at
bære sig altid <seg n="com41" type="com">eensdan</seg> ad, hvad heller
aldrig levende Folk men kun Giengangere giör, saa vil jeg nu engang gaae
baglængs og see, om jeg kan rulle Stenen op ad den anden Side, som er
endeel jævnere, op til <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth32"
>Heimdal</rs></hi> paa <hi rend="italic"><rs key="myth326" type="myth"
>Himmelbierget</rs>,</hi> om han maaskee vilde sætte sig paa den;
thi rullede den saa alligevel ned, rullede han kanskee med, og det var dog immer
noget Nyt til Forandring, altsaa immer noget Godt i Forhold, naar det
Nærværende, som Öieblikkets Universiteter, er
utaaleligt.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg begynder altsaa med min gamle Paastand, at Forskiellen
mellem det <hi rend="italic">“Videnskabelige”</hi> og det <hi
rend="italic">“Populære”</hi> ligger ingenlunde, som
Man siger, deri, at paa den <hi rend="italic">Historiske</hi> Side er det
Videnskabelige <hi rend="italic">Latin,</hi> og det Populære slet <hi
rend="italic">Dansk</hi> eller et andet <seg n="com117" type="com">levende
Sprog</seg>, og paa den <hi rend="italic">Physiske</hi> Side er det <hi
rend="italic">Videnskabelige Algebra,</hi> og det <hi rend="italic"
>Populære <seg n="com147" type="com">Reguladetri</seg>,</hi> men Forskiellen, tör jeg
vædde, ligger deri, at det <hi rend="italic">Videnskabelige</hi> har <hi
rend="italic">alt</hi> det <hi rend="italic">Timelige</hi> til Gienstand,
med Oplysning og Klarhed til <pb type="edition" ed="VU" n="380"/>sit
nærmeste Maal, det <hi rend="italic">Populære</hi> eller <hi
rend="italic">Folkelige</hi> har derimod kun det <hi rend="italic"
>Nærværende</hi> til <hi rend="italic">Gienstand</hi> med
Brugbarhed og Virksomhed til nærmeste Maal, medens begge Dele, for at
være <hi rend="italic">levende</hi> Mennesker værdige og nyttige,
maa betragte Alt fra <hi rend="italic">Livets Syns<pb type="text" ed="A"
facs="1839_617_2_fax058.jpg" n="53"/>punct</hi> og stræbe at
sætte det i <hi rend="italic">Livets</hi> Tjeneste. Medens derfor <hi
rend="italic">Videnskabeligheden</hi> paa sin <hi rend="italic"><seg
n="com33" type="com">Höiskole</seg>,</hi> og i hele sin
Virksomhed, stræber at <pb type="edition" ed="Gskv" n="159"/>omfatte,
oplyse og <seg type="com" n="com85">forklare</seg> hele Menneske-Livet i alle
dets Retninger og Forhold, saa stræber derimod <hi rend="italic"
>Folkeligheden</hi> paa sin <seg type="com" n="com33">Höiskole</seg>,
og i hele sin Virksomhed, at styrke, udvikle og veilede <hi rend="italic"
>Folkelivet</hi> i dets <hi rend="italic"><seg n="com74" type="com"
>borgerlige</seg></hi> Retning til hvad der netop nu er dets sande Tarv
og Fordeel. Og denne Skilsmisse, der, langtfra at udelukke, netop
forudsætter og kræver levende Vexel-Virkning, men bandlyser den
Daarskab at opoffre Livet for Bogkundskab, Modersmaalet for <seg n="com118"
type="com">döde Sprog</seg> og Folket for <seg type="com" n="com148"
>Skolemesterne</seg>, <hi rend="italic">denne Skilsmisse,</hi> paastaaer
jeg, har hjemme i <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> giöres ingensteds
uden her, men er ogsaa her forkyndt og forberedt fra Arildstid, og maa derfor
nödvendig, naar den hos os træder i Kraft, ei blot före til
videnskabelige Kæmpeskridt, men ogsaa kiendelig fremme og kraftig
omværne <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Frihed, Fred og <seg
type="com" n="com74">borgerlige</seg> Velfærd. Men denne Skilsmisse,
paastaaer jeg, kan kun træde i <hi rend="italic">Kraft,</hi> naar <hi
rend="italic">Danske, Svenske</hi> og <hi rend="italic">Nordmænd</hi>
faae hver sin <hi rend="italic">Folkelige <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg>,</hi> udelukkende beregnet paa Modersmaal,
Fædreneland og den hele <seg n="com74" type="com">borgerlige</seg>,
naturlige saavelsom historiske, <seg type="com" n="com123"
>Eiendommelighed</seg>; men forene sig derimod om at reise en fælles <hi
rend="italic">videnskabelig <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg>,</hi> da der i <hi rend="italic"><placeName
key="fak24">Norden</placeName></hi> kun er <hi rend="italic">een
Aand</hi> og ei flere fra Livets daglige Sysler undværlige
Kræfter, indvortes eller udvortes, end der behöves til at danne
een <hi rend="italic">Hoved-Skole,</hi> som med tilstrækkelige, baade
naturlige og historiske <seg n="com149" type="com">Hielpe-Kilder</seg>, kan
giöre den <hi rend="italic">Nordiske Synsmaade</hi> for Menneske-Livet i
alle sine Retninger giældende. Herved, paastaaer jeg endelig, vilde
<placeName key="fak24"><placeName key="fak24">Norden</placeName></placeName>
vinde netop saamegen <hi rend="italic">Eenhed,</hi> som vi maa <pb type="text"
ed="A" facs="1839_617_2_fax059.jpg" n="54"/>önske, <hi rend="italic"
>saamegen</hi> nemlig, som, netop til Gavn for den <hi rend="italic"><seg
type="com" n="com74">borgerlige</seg> Frihed</hi> og <hi rend="italic"
>Selvstændighed,</hi> sammentrængde de höieste
Aands-Kræfter, med den hele Mangfoldighed af Anlæg og Kundskaber,
til en kæmpemæssig Giæring og levende Sammenvirkning til
hele <hi rend="italic">Virkelighedens,</hi> og allernærmest til <hi
rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName></hi> og alle <hi rend="italic"
>Nordiske Forholds</hi> voxende <hi rend="italic">Oplysning.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">At nu dette <hi rend="italic">ikke</hi> er et <hi
rend="italic">Luftkastel,</hi> beviser den unægtelige <hi
rend="spaced">
<hi rend="italic">Virkelighed</hi>
</hi> af Grunden, som kan og skal bære, adskille og forbinde disse
Skoler, thi <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName>
</hi> aandelige <hi rend="italic">Eenhed</hi> er gien<pb type="edition"
ed="Gskv" n="160"/>nem <hi rend="italic">Sprogene</hi> ligesaa klar, som
dets <hi rend="italic"><seg n="com74" type="com">borgerlige</seg>
Trefoldighed</hi> giennem en tusindaarig <pb type="edition" ed="VU" n="381"
/>Historie, og <hi rend="italic">Konsten,</hi> som imod Naturen intet Gavnligt
formaaer, vil, efter Erfaringens Vidnesbyrd, <hi rend="italic">med</hi> Naturen
altid frembringe et Storværk, der paa det Nöieste svarer til de
<hi rend="italic">Kræfter,</hi> den har at benytte, og til <hi
rend="italic">Klarheden,</hi> hvormed den virker, saa i <seg n="com1499" type="com">Kæmpe-Hjemmet</seg>
kan Oplivnings og Oplysnings-Konsten i vore Dage umuelig behöve Andet end
en naturlig <hi rend="italic">Synspunkt</hi> og <hi rend="italic"
>Brændpunkt,</hi> for at giöre ligesaa helbredende og
heldbringende, som forbausende Mirakler. Det kunde derfor være
ligegyldigt, enten denne <hi rend="italic"><seg n="com235" type="com"
>Lys-Tanke</seg></hi> var oprundet i vor Hjerne, eller under vore
Födder i <hi rend="italic"><placeName key="fak429"
>Chinas</placeName></hi> Helvede, men <seg type="com" n="com2355">skylder</seg> Man nu mig for, at jeg har
selv gjort den, da er det <seg type="com" n="com150">vist nok</seg> alt for stor
Beskedenhed af det Hjerte, jeg skabdes under, og de Bryster, jeg diede, og det
<placeName key="fak24">Norden</placeName>, der begejstrede mig; men det
beviser dog netop, at Tanken har idetmindste ligesaa gammelt hiemme i <hi
rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>
</hi> som jeg, hvis Stamtræ, hvor lavt det end er, kan som <hi
rend="italic">“Hiemfödning”</hi> dristig maale sig med
de Höieste i Nor<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax060.jpg" n="55"
/>den. Og skiöndt vi nu umuelig kan finde den <hi rend="italic"><seg
n="com235" type="com">Lys-Tanke</seg></hi> klart udtrykt og udtalt i vor
dunkle <hi rend="italic">Middel-Alder</hi> eller graa <hi rend="italic"
>Oldtid,</hi> saa kan jeg dog <seg n="com96" type="com">alt</seg> vise Glimt
af den giennem Mythe-Slöret, og vise den <hi rend="italic">halv
udviklet</hi> af sit Svöb i en kæmpemæssig
Kiends-Gierning.</p>
<p rend="firstIndent">Det sidste vil jeg giöre först, baade fordi det
er nemmest og ligger nærmest og beviser sig selv, thi det giör
Middel-Alderens <hi rend="italic">Nordiske <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg></hi> paa <hi rend="italic">
<placeName key="fak4">Island</placeName>,</hi> magelös i hele Verden,
og saa höit besunget og saa godt beskrevet af sig selv, at der kan i
<placeName key="fak24">Norden</placeName> aldrig være eller blive
mindste Tvivl om dens <hi rend="italic">Virkelighed</hi> i sin Tid, og
kæmpemæssige <hi rend="italic">Virksomhed</hi> i det Mindste
giennem to Aarhundreder. Denne <hi rend="italic"><seg n="com159" type="com"
>historisk-poetiske</seg></hi> Koloni fra de <hi rend="italic">tre</hi>
Nordiske Riger, i bestandig levende Vexel-Virkning med dem alle, deres <seg
type="com" n="com74">borgerlige</seg> Selvstændighed uskadt, den
beviser nemlig baade historisk <placeName key="fak24">Nordens</placeName>
aandelige Eenhed og Retningen af de höieste <hi rend="italic"><seg
type="com" n="com152">Lys-Kræfter</seg></hi> til at fraskille sig
i en lille <hi rend="italic"><seg n="com137" type="com">Fristat</seg>,</hi> for
der at udvikle sig efter Behag og derfra med samlet Styrke virke tilbage paa
hele <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> saa dette magelöse
Vovestykke <pb type="edition" ed="Gskv" n="161"/>i Middelalderen kunde godt
mislykkedes, uden at Grundtanken derfor var mindre beviislig Nordisk, eller
mindre værd at udföre med klar Besindighed i <seg n="com83"
type="com">Vidskabs-Tiden</seg>. Men nu lykkedes ovenikiöbet dette
<hi rend="italic">Nordiske</hi> Vovestykke langt over Forventning, saa <hi
rend="italic">
<placeName key="fak4">Island</placeName>
</hi> blev virkelig i sin Tid et videnskabeligt Vidunder, og dets i <placeName
key="fak24">Norden</placeName> omreisende <hi rend="italic">Skjalde</hi> og
<hi rend="italic"><seg type="com" n="com8333">Sagamænd</seg></hi> var fra <persName key="pe299">Harald
Blaatan</persName> til <persName key="pe218">Valdemar Seiers</persName>, og
fra <persName key="pe403">Hakon Adelsteen</persName> til <persName key="pe1276">Hakon den Gamles</persName> Död, en Nödhjelp til den <hi
rend="italic">Nordiske Aands</hi> Vedligeholdelse, som, med alle sine
Mangler og Lyder, maa findes <seg type="com" n="com1533">uskateerlig</seg>. <pb type="edition" ed="VU" n="382"
/>Som en <hi rend="italic">videnskabelig <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg></hi> for vor Tid var et <hi rend="italic">
<placeName key="fak4">Island</placeName>
</hi>
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax061.jpg" n="56"/><seg type="com"
n="com150">vist nok</seg> ligesaalidt at anbefale, som <hi rend="italic"
>Skjalde-Troppene</hi> i de Nordiske Kongsgaarde var Mönstre paa en
<hi rend="italic">folkelig <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg>,</hi> men den <hi rend="italic"><seg type="com"
n="com235">Lys-Tanke</seg>,</hi> at begge Dele er gode, hver for sig,
den er jo dog ligefuldt i det Mindste saa <hi rend="italic">gammel nordisk</hi>
som <hi rend="italic"><placeName key="fak4">Island</placeName>.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">Og nu siger jeg ikke blot: den maa nödvendig
være meget ældre, da det hverken var en prophetisk Aand eller en
videnskabelig Indsigt, men en dunkel, uvilkaarlig Fölelse, der drev hine
stærke <seg type="com" n="com153">Lys-Naturer</seg> ud fra de tre
Nordiske Riger og ledede deres Tilbagevirkning; saa, hvis vi har Nordboens
prophetiske Morgen-Drömme eller <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Myther,</hi> da maa vi der kunne
spore den store <seg n="com249" type="com">Lys-Tankes</seg> Oprindelse; men jeg
paastaaer tillige, den spores virkelig selv i hvad vi deraf har tilbage,
skiöndt det aabenbar kun er Brudstykker, som Vrag, opdrevne og bevarede
paa <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV"><placeName key="fak4"><hi rend="italic"
>Island.</hi></placeName></lem>
<rdg wit="A"><hi rend="italic">Islaud.</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></p>
<p rend="firstIndent">Vi finde nemlig i <hi rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>
</hi> saavelsom i <hi rend="italic"><placeName key="fak118"
>Grækenland</placeName>,</hi> to Kuld Guder, eller Guddomme af
förste og anden Rang, ikke just saaledes, som Man sædvanlig
<seg n="com250" type="com">parterer</seg> dem, men som det maatte være, naar et Folks Myther hverken er
meer eller mindre end et <hi rend="italic">Billed-Sprog,</hi> der udtrykker den
<hi rend="italic">Tanke-Gang</hi> om <hi rend="italic">“Aandens
Verden,”</hi> som faldt dem naturlig; thi da havde de
nödvendigviis baade <hi rend="italic">Morgen-</hi> og <hi rend="italic"
>Aften-Guder,</hi> saa de <hi rend="italic">Tidligfödte</hi> udtrykde
Folkets Hoved-Anskuelser og Grund-Tilböieligheder, eller deres <hi
rend="italic">Natur-Forhold</hi> til Aandens Verden, og <hi rend="italic"
><seg n="com155" type="com">Sildefödningerne</seg></hi> de
Indtryk, <hi rend="italic">Erfaringen</hi> havde gjort paa dem, og deres deraf
udspringende <hi rend="italic">historiske Anskuelser.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" ed="Gskv" n="162"/>Blandt disse <hi rend="italic"><seg
type="com" n="com156">Sildefödninger</seg></hi> i <hi
rend="italic"><rs key="myth87" type="myth">Asgaard</rs></hi> og <hi
rend="italic"><rs key="myth1039" type="myth">Vænhjem</rs></hi> er mig
Ingen <seg type="com" n="com127">mærkeligere</seg> end det ny Par Folk:
<hi rend="italic"><rs key="myth8" type="myth">Brage</rs></hi> med <hi
rend="italic">Harpen</hi> og <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth41"
>Idunne</rs></hi> med <hi rend="italic">Æblerne;</hi> thi, <pb
type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax062.jpg" n="57"/>poetisk talt, er det
aabenbar en musikalsk Sön med en yndig, munter Kone, som igien <hi
rend="italic">sætter Liv</hi> i det gamle <hi rend="italic"
>Digterhuus,</hi> hvor <hi rend="italic"><rs key="myth59" type="myth"
>Odin</rs></hi> og <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth133"
>Frigge</rs></hi> er blevet graa og affældige; og denne <hi
rend="italic"><seg n="com159" type="com">historisk-poetiske</seg>
Oplivelse</hi> af Guldalderen er det jo aabenbar, den <hi rend="italic"
>dramatiske Digtekonst</hi> allevegne spiller, og den <hi rend="italic"
>Folkelige <seg n="com33" type="com">Höiskole</seg></hi> for Alvor
skal arbeide paa.</p>
<p rend="firstIndent">En anden <hi rend="italic">Nordisk <seg n="com158" type="com"
>Sildefödning</seg>,</hi> Sön af “de Ni”, er
mig imidlertid ligesaa mærkværdig, og varsler i mine Öine
om en langt bedre <hi rend="italic">Videnskabelig <seg n="com33" type="com"
>Höiskole</seg></hi> end <hi rend="italic"><placeName key="fak4"
>Island</placeName></hi> var, thi <hi rend="italic"><rs key="myth32"
type="myth">Heimdal</rs></hi> ͻ: Jorddeleren, den store
Landmaaler (Mathematiker og Geograph), opslog sin Bolig saa höit som
mueligt paa <rs type="myth" key="myth326">Himmelbierg</rs>, og var saa <hi
rend="italic">langsynet</hi> (poetisk), at han saae hundrede Mile for sig,
og saa <hi rend="italic">lydhör</hi> (historisk), at han kunde <pb
type="edition" ed="VU" n="383"/>“höre Græsset
groe,” og tillige saa <hi rend="italic">höiröstet</hi>
giennem sit <rs key="myth26" type="myth">Gjallerhorn</rs> eller Tale-Rör
(<seg n="com162" type="com">Catheder-Veltalenhed</seg>), at han
hördes i hundrede Miles Afstand. Saasandt det nemlig er et velbekiendt
Nordisk Udtryk om en Klogskab, Mange vel har drömt om, men endnu Ingen
havt, at hvem der besidder den, kan “höre Græsset
groe”, og saavist som <hi rend="italic"><rs key="myth32" type="myth"
>Heimdals</rs> Sværd</hi> kaldes “Mande-Hoved,”
saavist var denne <seg type="com" n="com158">Sildefödning</seg> ogsaa den
ældgamle <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs></hi>
Aflöser, og forholder sig til ham, omtrent som hele <hi rend="italic"
>Menneske-Slægtens Erfaring,</hi> og den deraf udspringende <hi
rend="italic">Historiske <seg n="com51" type="com">Vidskab</seg>,</hi>
forholder sig til <hi rend="italic"><seg type="com" n="com163"
>Enkeltmandens</seg></hi> og et enkelt Folks <hi rend="italic"
>Erfaring,</hi> med den deraf udspringende Hverdags- og Stats-Klogskab.
Medens derfor <hi rend="italic"><rs key="myth50" type="myth">Mimer</rs></hi> kun
er en gammel Graaskiæg, som boer i en Hytte ved <hi rend="italic"
><rs type="myth" key="myth96">Klögt-Brönden</rs>,</hi> og sælger som en Gnier et Glas
Vand deraf i dyre Domme til <hi rend="italic"><rs key="myth59" type="myth"
>Odin</rs>,</hi> saa er derimod <hi rend="italic"><rs key="myth32"
type="myth">Heimdal</rs></hi> en <seg n="com16333" type="com">Kæmpe</seg>, nok maaskee <seg type="comStart" n="com16334"/>graa af
Moders-<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax063.jpg" n="58"/>Liv<seg type="comEnd" n="com16334"/>, siden
han har <hi rend="italic">“Guldtænder,”</hi> men dog en
höibaaren, ædelmodig Hövding i en <seg type="com" n="com1633">Brattingsborg</seg> paa <rs
type="myth" key="myth326">Himmelbierg</rs>, <hi rend="italic"
>Grændsevogter</hi> for <hi rend="italic">Gudelandet,</hi> (Aandens
Verden), som med sit gode Sværd “Hoved” forsvarer det <hi
rend="italic">og Gynge-Broen</hi> (Billedsproget) <pb type="edition"
ed="Gskv" n="163"/>mod <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth114"
>Rimthusserne</rs></hi> (Materialisterne) med deres Hunde-Forstand og
<seg type="com" n="com139">Heste-Hukommelse</seg>, ja fælder endog,
för han falder i den sidste Strid, <rs key="myth105" type="myth"
>Midgaards-Ormens</rs> Fader, Rænke-Smeden <hi rend="italic"><rs
type="myth" key="myth48">Loke</rs>.</hi>
</p>
<p rend="firstIndent">See, det er <hi rend="italic"><rs key="myth32" type="myth"
>Heimdals</rs>-Mythen,</hi> som den unægtelig findes i <hi
rend="italic">
<placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi> og som Man selv kan see, jeg
ikke har gjort
<note type="footnote"><p rend="noIndent">Blandt Andet i min <rs key="title158"
type="title">Nordens Mythologie</rs>, S. 476-84</p></note>
, og nu maa
Læseren gierne lee baade ad den og mig og min <seg type="com" n="com164"
>Udtydning</seg>; thi jeg seer i det Hele meget heller, mine Læsere
lee end græde, eller sove södt; men jeg paastaaer ligefuldt, at
her er Glimt og det ordenlige <hi rend="italic">Lyn-Glimt</hi> af den store <hi
rend="italic"><seg type="com" n="com235">Lys-Tanke</seg>,</hi> som indtager
mig, og jeg lægger til, det er naturligt, at hvad der engang i <placeName
key="fak24">Norden</placeName> skulde udvikle sig til et videnskabeligt,
altomfattende, <seg type="com" n="com161">universalhistorisk</seg>
<hi rend="italic">Begreb,</hi> maatte ei blot i <hi rend="italic"
>Middelalderen</hi> virke som en tilsvarende <hi rend="italic"
>Kæmpefölelse,</hi> og skabe en saadan <hi rend="italic"
>Lysplet,</hi> som <hi rend="italic"><placeName key="fak4"
>Island</placeName></hi> unægtelig er, men maatte <seg type="com"
n="com96">alt</seg> i <hi rend="italic">Oldtiden</hi> oprinde som en
æventyrlig, begeistrende <hi rend="italic"><seg n="com165" type="com"
>Indbildning</seg></hi> om en guddommelig <seg n="com158" type="com"
>Sildefödning</seg>, i hvem <hi rend="italic"><seg n="com166"
type="com">Vidskabs-Brönden</seg></hi> gestaltede sig til en
Viisdoms-Helt for <hi rend="italic"><rs key="myth87" type="myth"
>Asgaard</rs></hi> med alle sine Guder og Gudinder, <hi rend="italic"><rs
type="myth" key="myth101">Valhald</rs></hi> med alle de hensovne
<seg n="com22" type="com">Kæmper</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="italic"><rs key="myth32" type="myth">Heimdals</rs>-Mythen</hi> maatte
saaledes som en Anelse, den Nordiske Kæmpeaand i sin fyrige Ungdom havde
af sin besindige Alderdom, <pb type="edition" ed="VU" n="384"/>blive
Lys-Nöglen til hele <placeName key="fak24">Nordens</placeName>
Billed-Sprog, i det den <seg n="com167" type="com">forklarede</seg> sig selv,
<pb type="text" ed="A" facs="1839_617_2_fax064.jpg" n="59"/>som vi jo nu
klarlig kan indsee, at den Oplysning og <seg n="com51" type="com">Vidskab</seg>
var grundfalsk, som <hi rend="italic">ikke <seg type="com" n="com167"
>forklarede</seg>,</hi> men forkastede alt det <hi rend="italic"
>Guddommelige,</hi> der i Tidens Löb henrykde og henrev de
ædleste, kraftigste og virksomste Folkefærd, medens den
ægte, menneskelige Oplysning og <seg n="com51" type="com">Vidskab</seg>
nödvendig, som <hi rend="italic"><rs key="myth32" type="myth"
>Heimdal</rs>,</hi> maa udmærke sig ved <hi rend="italic"
>Forstand</hi> paa alt det <hi rend="italic">Höie</hi> og <hi
rend="italic">Dybe</hi> i Menneske-Naturen, og ved heltelig Kamp for det,
under alle de Skikkelser, det i <hi rend="italic">Indbildnings-Kraftens</hi> og
<hi rend="italic">Fölelsens</hi> Alder, i Slægtens Ungdom og
Manddom, nödvendig, <pb type="edition" ed="Gskv" n="164"/>for at
fremtræde og virke naturlig, maatte antage. Og var det nu saa, at <hi
rend="italic">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folk</hi> i det Hele havde tabt
Lysten til en saadan guddommelig <seg n="com51" type="com">Vidskab</seg>, som
fra Barnsbeen anede og vinkede dem, da var det visselig ei Skammen men kun
Sorgen, jeg, enig med <seg n="com168" type="com">Fædrene</seg>, maatte
finde tung at bære; men vil Man sige, at <hi rend="italic">Lysten</hi>
vel findes endnu, men at <hi rend="italic">Kræfterne</hi> fattes, da
siger jeg, det er ikke sandt; thi havde Lysten ingen Kræfter, da vilde
Erfaring aldrig have lært, at <hi rend="italic"><seg type="com"
n="com169">Lysten driver Værket</seg>.</hi> Derfor, op! siger
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">jeg</lem>
<rdg wit="A"><hi rend="italic">j</hi>eg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, I Kæmpe-Sönner, og <seg n="com170" type="com">pröver</seg> Eders Kræfter! I
sov længe nok, og “Soel er oppe,” Hanen slaaer med sine
Vinger, som i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> gamle <rs
key="title327" type="title">Bjarkemaal</rs>! Tiderne skiftede og saa maa
Gestalten af Mænd og Bedrifter, men <hi rend="italic">Aanden,</hi>
udödelig, er altid <hi rend="italic">den Samme.</hi>
</p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="bold">N.F.S. Grundtvig.</hi></p>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Om Nordens videnskabelige Forening
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-10-01
publisher: Aarhus Universitet, Kulturvidenskab
---
# Om Nordens videnskabelige Forening.
**N**ordens eller rettere: de *tre* Nordiske Rigers Forening har siden Dronning *Margrethes* Dage været en Yndlings-Tanke baade hos Grand-Folkene og deres Fyrster; det seer Man ikke blot paa de “tre Kroner,” baade *Danmarks* og *Sverrigs* Konger endnu före i deres Skjold og Vaaben, men især paa de mange og blodige Krige, der giennem tre, fire Aarhundreder plagede Norden, uden nogen anden virkelig Grund end *Forenings-Lysten,* der i Danmark og Sverrig sad omtrent lige fast. Nu at udlede denne Forenings-Lyst blot af *Herske-Syge,* er vist nok det nemmeste, men meget ufornuftigt, ikke fordi der jo var Herskesyge med i Spillet, men fordi hverken lærer Erfaring, at *Dansken* og *Svensken* er af Naturen mere herskesyg end *Normanden,* ikke heller lod det sig deraf forklare, hvi der giennem disse Aarhundreder havde været langt mindre indbyrdes Krig i *Tydskland,* hvor dog Herske-Sygen aabenbar var langt större, og hvor, siden Reformationen, Religions-Stridighederne, som slet ikke fandt Sted i Norden, var immer et antageligt Paaskud og gav ofte stærk Anledning til at fare i Harnisk. Vi slutte derfor med Rette, at den Nordiske Forenings-Lyst ligger meget dybere end Herskesygen, og dybere end Forenings-Lysten enten i *England, Frankrig* eller *Tydskland,* og at dens Planer kun strandede, fordi de vare daarlig baade anlagte og styrede, saa, naar vi först veed, hvad vi egenlig vil, tör vi haabe, Foreningen skal lykkes meget bedre end i Noget af hine Lande, hvor Indbyggerne ere af langt mere forskiellig og stridig Herkomst end i Norden. Ligesom nemlig den Talemaade, “at slaae sig sammen”, har i Norden en ganske egen venlig Betydning, saaledes maae vi ogsaa antage, at vort lange Slagsmaal har havt en langt ædlere og venligere Grund, end at plage og underkue hinanden, og betragte *Forenings-Krigene* som en *Nordisk Kredsgang* mellem to giæve Kæmper, som ved at höre hinandens Rygte og see hinandens Skikkelse földe Lyst til at indgaae Fostbroderskab, men vilde dog, fordi “Skinnet bedrager”, og “Rygtet lyver”, först ret pröve Styrke og forsvarlig blande Blod. Saaledes maa vi betragte Sagen, fordi den kun derved bliver os forklarlig, uden at vi derfor paa nogen Maade paastaae, det var vore Fædres Synsmaade, da det tvertimod er soleklart, at, saae de nogensinde Striden fra en höiere Synspunkt, glemde de det dog snart i Kampens Hede, og syndes tilsidst kun i Fortvivlelse at ville udtömme deres Kræfter og derved berede sig en stille Indlemmelse i det Russiske Verdens-Rige. Da nemlig især Krigen i *Christian* den *Femtes* Dage, ved de Danskes Seier i Kiöge-Bugt og Nederlag i Skaane, havde viist *Ligevægten,* og *Rusland* i Slutningen af det syttende Aarhundrede bröd igiennem til *Östersöen,* da burde aabenbar *Danmark* og *Sverrig* paa Timen seet, baade at nu var Styrken noksom prövet og et ubrödeligt Forbund Forbnndtekstkritik er afhandlet i ACCESS fælles Bedste; og det syndes virkelig, som *Christian* den *Femte* og *Carl* den *Ellevte* ved Svogerskab vilde forberede det; men vi veed, der blev Intet af, og nu kan vi see, det maa have været *Norge,* der stod iveien. Det er nemlig först, siden *Norge* blev selvstændig, og indtog sin gamle Plads imellem os, vi har begyndt at forstaae vort eget Hjerte og vor Histories Gang, kan altsaa först nu begynde planmæssig at arbeide paa en Forening, som den sömmer sig Nordiske Frænder af Kæmpeæt, en Forening, der er til Ingens Skam eller Skade, men til fælles Ære og fælles Bedste, en Forening, der, saavidt det staaer i Menneskers Magt, paa een Gang sikkrer Nordens “Fred og Frihed”, og sætter alle nyttige og velgiörende Kræfter i Bevægelse til en venlig Væddekamp om Æres-Redningen, Forskiönnelsen og Beskrivelsen af *Asgaard* og det grönne *Gudhjem,* hvortil vi alle have Odels-Ret, og hvorom det er latterligt at kives, da de ligesom Retten giver os Alle Nok.
Dog, hermed, mener sagtens Læseren, er Intet sagt, og, skiöndt jeg tager mig den Frihed at være af anden Mening, maa jeg dog indsee, det var mig selv, der tabde mest ved at ville afspise Læseren med, hvad han kalder ingen Ting, og jeg maa derfor stræbe, saa tydelig jeg kan, at udvikle, hvad *Slags Forening* jeg tænker paa og vilde, om jeg kunde, overtale baade Store og Smaa i Norden til at önske og fremme. Altsaa, det er ingen *kirkelig,* og ingen *borgerlig,* men en ægte *videnskabelig* Forening, jeg vil foreslaae, kun at jeg maa bede Læseren ei at tænke, han derfor strax veed Alt, hvad jeg mener dermed, og, for en Sikkerheds Skyld vil jeg forelöbig bemærke, at *ægte* Videnskabelighed er mig langt meer end “Sort paa Hvidt,” er et “Oplysnings-Værk,” der ikke blot “staaer paa Papiret,” men virker lyslevende paa vor Betragtning og Behandling af alle menneskelige Forhold, saa hvem der er videnskabelig forenede, stræbe med forenede Kræfter at forsvare Livet og Friheden, at benytte dem til fælles Bedste og at vinde den rolige Klarhed, som er Livets Krone. Nærmere skal vi tales ved herom, naar jeg faaer sagt, hvorfor det hverken er en kirkelig eller en borgerlig, men kun en videnskabelig Forening, jeg önsker og foreslaaer.
Hvad den *kirkelige* Forening angaaer, kunde jeg maaskee spare min Uleilighed, da kun Faa nuomstunder bryde sig stort om *Kirken,* men det turde maaskee snart blive anderledes, og ved en overfladelig Betragtning kunde Man let synes, baade at Sammensmeltningen af vore tre *lutherske Statskirker* var meget giörlig, og at den, som en *aandelig Forening,* förde ad en baade kortere og sikkrere Vei til den Fred, det Forbund og den Sammenvirkning, jeg önsker videnskabelig tilveiebragt. Desuagtet har Verdens-Historien lagt klart for Dagen, at ikke blot den store kirkelige Forenings-Plan i Middelalderen, men ogsaa de Smaa i Nyaarstiden, var idel Luftkasteller, og Bestræbelsen for virkelig at udföre saadanne Planer en *Samvittigheds-Tvang,* ligesaa skadelig for Rigernes Velfærd, som trykkende for Folkene og vanærende for den *fribaarne Tro,* hvortil Staterne bekiendte sig. Det Allerförste, en sand Oplysning om Menneske-Livets Vilkaar maa lære os, er da ogsaa, at *Troen,* der baade opstaaer og forsvinder uvilkaarlig, og er desaarsag den Troende selv ubegribelig, den lader sig umulig beherske ved Love og Anordninger, medens en *Kirke uden Tro* er et Ord uden Indhold, eller i det Höieste et tvunget Skuespil, det kostbareste under Solen, da det opföres baade paa den *hjertelige Friheds* Bekostning, som er Aandens Element, og paa den *menneskelige Ærligheds,* som er det Borgerlige Selskabs Grundpille. For denne Oplysning kan heller ingen Folkefærd af *Naturen* have aabnere Öine end vi Nordboer, hos hvem Gudsfornægtelse eller dyrisk Ligegyldighed for Evigheden var selv i Hedenold kun *Trolde-Mærke,* men hos hvem ogsaa baade Ærligheden og Kæmpemodet fra Arildstid var saa indfödte, at selv vore hedenske Fædre hverken vilde fornægte den Gud, de troede paa, eller, efter Andres Tykke, opgive den Vei til Udödelighed, de ansaae for den Bedste. Saasnart vi derfor vaagne i *Nordens Aand,* vil vi lettelig indsee, at Feilen ved vore *Statskirker* ingenlunde er deres Indskrænkning men deres Udstrækning, eller deres ligesaa forgiæves som fortrædelige Tragten efter at forene det Uforenelige og underkue det Fribaarne; og *en sand Religions-Frihed,* det er: Frihed saavel til at have hvad *Religion* Man vil, som til slet *ingen* at have, vil være denne Indsigts velsignede Frugt. Hvorledes *Statskirkerne* alligevel til Gavn kan beholdes heholdestekstkritik er afhandlet i ACCESS, naar Man, som den *Danske* Regiering, lader *Præsterne* præke, som de vil, men lader ogsaa, hvad endnu fattes, *Folket vrage* og *vælge* mellem *Præsterne,* det har jeg oftere udviklet, men *Hovedsagen* er, at *Religionen,* som er hvert Menneskes egen Sag, paa *een eller anden* Maade, bliver virkelig fri, thi uden det vil der hverken blive nogen Religion i Landene, der er værd at nævne, uden den, der forfölges, ikke heller vil nogen Bestræbelse for Folkeliv, for borgerlig Virksomhed og sand Videnskabelighed lykkes og trives, men det borgerlige Selskab vil have alle de *kraftige* Naturer *imod* sig, deels som Tyranner i deres Kreds, og deels som Kæmper for deres Samvittigheds-Frihed.
Maa nu alle ærlige og oplyste Folk frabede sig enhver *kirkelig* Forening med Andre end dem, de ved fælles Tro og Haab föle sig selv kirkelig forenede med, da komme vi til Nordens *borgerlige* Forening, og, skiöndt jeg selv engang har anseet den for önskelig, indseer jeg dog nu, den vilde være Folkenes Dödsdom.
Lod nemlig de tre Nordiske Riger sig ei engang forene i det *Femtende* og *Sextende* Aarhundrede, da Folkelivet havde tabt næsten al sin Kraft og Bevidsthed, da de gamle Herrestammer var uddöde i alle Rigerne, og da man ingensteds enedes saa godt om Afkastelsen af Paveaaget og om Modersmaalets Opvækkelse, som var den Tids eneste folkelige Livsyttring; da var det topmaalt Daarskab at vente en Forening i det *Nittende* Aarhundrede, da alle de Folk, der i det Femtende og Sextende Aarhundrede tabde deres Selvstændighed, savne og söge den paany. Behöves der imidlertid et yderligere Vidnesbyrd om de *Nordiske Rigers* Afsky for en *borgerlig* Forening, da har dette Aarhundrede givet et saare höiröstet i *Norges* Skilsmisse fra *Danmark* og Forbindelse med *Sverrig.* Ingen borgerlig Forening mellem to Riger gik nemlig stillere af, syndes mere frivillig, fuldstændig og velgiörende, end Foreningen mellem *Danmark og Norge,* som blev firehundrede Aar gammel, og beseigledes ved en saa venlig Blodblanding i det Store, at Slægtregistrene forvirre sig; men dog er det soleklart, at om end ikke det *Vergelandske* Register paa “Danmarks *politiske* Forbrydelser mod Norge” ei kan giælde for en *“Folkestemme,”* er jo dog efter denne Skilsmissen fra Danmark Norges Lykke, altsaa Befrielse fra en stor eller lille Ulykke. Og at nu *Norges* Forbindelse med *Sverrig,* om den end havde været ligesaa frivillig, som den aabenbar var nödtvungen, ei engang har Skin af en *borgerlig Forening*, er saa iöinefaldende, at Man fristes til at smile ved Nordmændenes Ængstelighed for, den skal udarte dertil; men nödes til, deri at see det gyldigste Beviis paa, hvor modbydelig den blotte Tanke om en borgerlig Forening (Amalgamisation) af Grandfolkene i det Mindste er Eet af dem, saa et virkeligt Forsög paa nu at tilveiebringe den, vilde blive Lösenet til et nyt Uveir i Norden, sörgeligere end Noget af alle de Overstaaede. *Danmark* og *Sverrig* synes vist nok for Öieblikket langtfra at dele denne stærke Modbydelighed, men hvor umuelig den borgerlige Forening netop er mellem disse to *Medbeilere* fra Arildstid, trænger ei til Beviis, saa det venlige Forlig, hvortil de aabenbar findes stemte, vilde være brudt i samme Öieblik, der gjordes Mine til Forening.
Et fast og venligt *Forbund til* fælles *Forsvar* og til almindeligt Bedste lader sig derimod ikke blot tænke i *Norden,* men er baade saa naturligt og nödvendigt, at vi bör betragte det som allerede iværk, og inderlig önske det sluttet heller i Dag end i Morgen, og helst med uindskrænket Tillid, og paa saa venlige Betingelser, at Forbundet skiænkede os alle en borgerlig Forenings Fordele, uden at medföre dens Ubehageligheder, eller udsætte os for dens uberegnelige Fölger. Det er jo saaledes aabenbar ikke blot et Forbund til fælles Forsvar mod ethvert Angreb, der kan finde Sted mellem selvstændige Riger, men et frit Samkvem med Handel og Vandel, der for alle *Næringsveie* er det Samme som borgerlig Forening, og jeg seer i det Mindste ingen Grund, hvi Rigerne ei kunde enes om at sammensætte et Krigsraad, der bestyrede det hele Forsvars-Væsen baade til Lands og Vands, som da, med langt mindre Bekostning, vist nok kunde sættes paa en langt fastere Fod.
Dog, *hvorvidt* det borgerlige Fællesskab, Rigernes Selvstændighed uskadt, kan gaae, vil den reen *videnskabelige Forening,* naar den kommer istand, langt bedre oplyse, end det nu er mueligt, saa Hovedsagen er et fast *Forbund til* giensidigt *Forsvar* mod alle Angreb paa Rigernes Fred, et Forbund, som, for en Sikkerheds Skyld, burde ledsages af en fælles Overeenskomst med *England* om *Östersöens Frihed;* thi naar kun derved al Fiendtlighed mellem Rigerne banlystes, da var Veien banet til den videnskabelige Forening, som er fælles Tarv og Trang, og vilde i alle Henseender blive rig paa velsignede Frugter.
Men hvad mener jeg da med en *videnskabelig Forening?*
Naturligviis *ikke Indförelsen* af et fælles *enevældigt Skriftsprog;* thi see vi, hvor fast selv det lille, fattige *Island* har holdt paa Sit, da maa vi vel opgive al Tanke om, at enten *Danmark* eller *Sverrig* skulde slippe deres, og finde det langt rimeligere, at ogsaa *Norge* for Alvor vil pröve paa at danne sig Et efter sit eiendommelige Tungeslag. Langt fra imidlertid at ansee *denne Egenkiærlighed* for et Onde, Man skulde sörge over, tager jeg ikke i Betænkning at kalde den en *Folke-Dyd;* thi hvor slemt det end er, naar Menneskens Börn slet Intet elske, uden hvad de kan tage og föle paa, er deres *eget,* saa er det dog meget slemmere, naar de ikke engang elske det, thi da elske de i Grunden slet Intet og besmykke kun daarlig deres Föleslöshed med svulstige Talemaader om *almindelig* Menneske-Kiærlighed, *upartisk* Verdensborgerskab og deslige. Enhver er nemlig sig selv nærmest, og derfor er Kiærlighed altid en Hjemföding (charity begins at home), saa just fordi Nordboen elsker sit Modersmaal i strængeste Forstand, kan og vil han elske og skatte ethvert menneskeligt Tungemaal i samme Grad, som det er beslægtet med hans, og vil findes aaben for den Oplysning, at *Pennen* er *ingenlunde Mundens Mester, men* dens hjemfödte *Træl,* en Oplysning, der er det förste Skridt til *levende* Videnskabelighed. Kun fordi *Tydskere* og *Franskmænd* intet Begreb have herom, agte de det for en stor Vinding, hver at have indskrænket 30 Millioner Mennesker til *eet Skrift-Sprog,* uden naturligviis at have kunnet omskabe *Tungerne* end sige *Hjerterne* derefter, saa *Læsning* er i det Hele for *Almuen* blevet til en *Plage,* og Svælget mellem dem og deres Lærere og Ledere er blevet saa stort, at al levende Vexel-Virkning blev hardtad umuelig. Under det *Classiske* eller rettere *Romerske Aag,* og Overtroen paa Penneströg og Grammatik, som bærer og opholder Aaget, har ogsaa vi faaet vort Læs af denne *Tydske* Ulykke; men Vedligeholdelsen af *tre Skriftsprog* i det forholdsviis saa folkefattige *Norden,* er dog en uberegnelig Fordeel, som vi vel maae önske langt bedre end hidindtil paaskiönnet og benyttet, men just derfor aldrig kan önske overseet eller bortkastet. Man skulde dog blot betænke, at naar et *Skriftsprog* aflægges, da ophörer med det Samme, som hos *Plattydskerne,* al *offenlig* Tale og Underviisning i den tilsvarende Stammes egenlige Modersmaal og Hjertesprog, som derved, saa at sige, kastes paa Möddingen, medens selv det aandigste og hjerteligste Ord paa *Skolesproget* bliver for *“Kvinder og Börn,”* og derved baade for Stammens Aand og Hjerte, dödt og magteslöst.
Men naar jeg ikke mener dette ved en videnskabelig Forening, hvad mener jeg da Andet, end at Nordiske Forfattere (saaledes som vi haabe at see i dette Tidskrift) enes om at lade deres Navne og Tanker staae venlig ved Siden ad hinanden; at Man i Læseverdenen vænner sig lidt bedre til at forstaae hinandens Skriftsprog, og at endelig Universiteterne ordenlig sende hinanden deres *Programmer, Disputatser* og deslige, hvad dog formodenlig hverken i borgerlig eller videnskabelig Henseende vil bære meget kiendelige end sige velsignede Frugter?
Ja, meende jeg ikke Andet, da havde jeg vist nok gjort bedre i, at lade Pennen hvile, til jeg fik Noget at skrive om, der i det Mindste var Blækket og Papiret værdt, hvad vore Universiteters lærde Værker sjelden ere; thi vel skal enhver venlig Sammenvirkning af Nordiske Videnskabsmænd være os inderlig kiær, men dersom Forbindelsen med Pennen ei pegede paa noget langt mere end den selv er, vilde den dog være lige saa ubetydelig, som det er, hvad den, efter Erfaringens Vidnesbyrd, kan virke. Kun da som et *Tegn* paa, at Forenings-Tiden er kommet, saa vi paa begge Sider föle Trangen og forudsee Nytten Nytteutekstkritik er afhandlet i ACCESS af en levende Vexel-Virkning, betragter jeg en literær Foreningspunkt med glade Forhaabninger, og finder deri en Spore til frit at yttre mine Tanker om en *virkelig* og *lyslevende* Forening, hvor urimelig en Saadan end for Öieblikket maatte synes, ja, hvor mange baade borgerlige og videnskabelige Fordomme der end maa aflægges, för den bliver muelig.
Mit Forslag, mit inderlige Önske og mit levende Haab, er nemlig i denne Henseende intet Mindre end et stort *“Nordisk Universitet”* istedenfor de fire *Latinske,* vi nu er hjemsögte med, og jeg kan godt forstaae, at et Saadant maa synes alle de Læsere et urimeligt Luftkastel, som enten ikke kiende, eller dog ikke dele min Anskuelse af *Skolen* i det Hele og *Latinen* i Særdeleshed; men ligesaalidt som Læserens Bifald kunde giöre mit Forslag bedre, ligesaalidt kan hans Modsigelse giöre det slettere, end det i sig selv er, og vil han skiænke mig et Öiebliks Opmærksomhed, skal jeg stræbe at vise ham, Forslaget er i det Mindste langtfra at være saa fantastisk som det vistnok ved förste Öiekast maa synes Mange.
Först maa jeg da erindre, at, efter min Forstand, er en *videnskabelig Höiskole,* selv den Allerbedste, ligesaa lidt skikket til at være en Planteskole for *Præster, Lovkyndige* og andre praktiske *Embedsmænd,* som til at meddele den fædrelandske Dannelse, der skulde være ethvert Folk egen, og, saavidt muelig, fælles for Alle, baade Lærde og Læge. Ligesom jeg derfor har stræbt at lægge *Nordboerne* paa Hjerte, hvor höilig de, hver i sit Rige, trænge til en *“Folkelig Höiskole,”* hvor Alt paa *Modersmaalet* dreier sig om *Fædrenelandet,* dets naturlige og borgerlige Forfatning, dets folkehistoriske Minder og Sange, dets Tarv og Udsigter, med Alt hvad der kan giöre forstandige og veltænkende Mænd dygtige til at hæve og understötte den lovlige *Folke-Stemme,* der nu i alle Rigerne er Regieringens Regieriugenstekstkritik er afhandlet i ACCESS *Landraad;* saaledes lagde jeg ogsaa gierne, om jeg kunde, *Regieringerne* paa Hjerte, at, selv naar *Drenge-Videnskabeligheden Drcnge-Videnskabelighedcntekstkritik er afhandlet i ACCESS* og den *Romerske Afretning* ophörer, vilde de dog kun finde sig maadelig tjent med praktiske Embedsmænd, opdragne om ikke just til lærde Folk, saa dog til at fuske paa boglig Konst, sætte Mag over Virksomhed, öve *Critik* paa Alt og fölge deres eget Hoved. Mit Forslag om *eet Nordisk Universitet* til Aflösning af de *fire Latinske,* kan derfor blot kræve Opmærksomhed i det Tilfælde, at de *Nordiske Riger* fik deres *Folkelige Höiskoler,* og at Regieringerne selv fandt Universitets-Dannelsen deels upassende, og deels utilstrækkelig for deres praktiske Embedsmænd, saa de dertil foretrak egne *Plantesteder* (Seminarier) og den *Folkelige* Höiskole. Og naar nu det var skedt, saa det *Folkelige* og *Borgerlige* var skedt Ret, og Spörgsmaalet altsaa blot gjaldt den bedste Maade at fremme sand og gavnlig *Videnskabelighed* paa i Norden, da tör jeg mene, mit Forslag om et fælles *Nordisk Universitet* ei længer vilde ansees for et Luftkastel, men findes værdt at höre og overveie.
Var nemlig Videnskabelighed blot et Læs Kundskaber og en sammenhængende Lærebygning (et System) fra *Grækenland* og *Rom,* der skulde eensdan forplantes fra Slægt til Slægt, og lod sig allerbedst forplante ved Pennen, da seer Man let, alle Universiteter alt i lang Tid havde været overflödige; thi de Læs Kundskaber og den Romerske Tankegang om allehaande Ting i Himmelen og paa Jorden, er nu saa forturskede i Böger paa mange levende Sprog, at hvem der har Lyst til dem, kan faae dem for godt Kiöb, uden at dertil behöves enten lærde Skoler eller Universiteter; og *den Videnskabelighed,* som blot bestaaer i at have *tygget* den *Latinske Grammatik,* gjort *Stil* derefter, og derpaa igien vridt Mund efter Stilen, den er jo saa latterlig og aabenbar unyttig, at, gav Man ikke *visse Levebröd* for den, vilde vist ikke et eneste Menneske finde den værd at eie, end sige med Slid og Slæb at erhverve sig. Da nu dog begge disse Ting tilsammentagne, i vor lange Latinskole-Tid, er kommet til at udgiöre det sædvanlige Begreb om Videnskabelighed, saa er det intet Under, at Mange studsende vil spörge, *hvad* Man skal med *Universiteter,* naar der er föiet Anstalt til folkelig Dannelse og til Embedsmænds hensigtsmæssige Forberedelse. Hvad Man imidlertid strax maa indrömme, saasnart det nævnes, er, at *Mathematiken* og *Naturvidenskaberne* hverken kan udtömmes ved den folkelige eller Embedsmændenes Dannelse og at de dog, baade for deres mangfoldige praktiske Anvendelighed, og for den Indsigt i Naturens Hemmeligheder, de enten give eller dog spaae og love, fortjene alle *Hovedfolks* Opmærksomhed, altsaa ogsaa *Nordboens,* der dog vel ei lader sig sin Plads blandt *Hovedfolkene* aftrætte. Langt mindre indlysende vil det vist nok, ei blot i *Ægypten* og *Nordamerica,* men selv mangensteds i *Europa* findes, at de *Historiske Videnskaber,* som ogsaa er langt fra at kunne udtömmes i Folkets eller Embedsmændenes Dannelse, er endnu langt mere praktisk anvendelige, og deels give, deels spaae og love en langt dybere Indsigt i Naturen og hele Menneske-Udviklingen; men i vort *Norden,* hvor *Historie* har fra Arildstid været mere Folkesag end noget andet Sted paa Jorden, vil dog vist ingen kritisk-historisk Hakkemad have givet Afsmag for Andet end sig selv, have bragt den gamle Kiærlighed til at ruste, eller lukket Öret for den simple, klare Tale, at, da *Historien* omfatter *Menneske-Slægtens* mærkværdigste *Ord* og *Gierninger,* hvori Menneskenaturen aabenbarer sig, og hvortil alle videnskabelige Fremskridt höre, saa er *al* menneskelig *Vidskab* i Grunden *historisk,* og Kundskaben om det Forbigangne det eneste Middel til at forstaae det Nærværende og lægge fornuftige Planer for det Tilkommende. Er det os derfor om at giöre, at komme til Forstand paa os selv, baade som Medlemmer af den store Menneske-Slægt, og som egne Grene paa det store Stamtræ, da kan det ingenlunde fyldestgiöre os, at have sörget saa godt som mueligt for Folkets og det Borgerlige Selskabs *öiebliklige* Fornödenhed, men vi maa ogsaa giöre Vores til, at Enkelte, som dertil have Lyst og Anlæg, kan erhverve sig grundige Kundskaber og dybere Indsigt i alle Dele af menneskelig Vidskab, sikkre paa, at hvor det lykkes, vil Frugterne, saavel for den almindelige Dannelse, som for hele det Borgerlige Selskab, i Tidens Löb blive baade kiendelige og mangfoldig velgiörende. Spörgsmaalet er altsaa blot, *hvordan* Man bedst kan fremme grundig og omfattende Videnskabelighed, og *hvad* der staaer i vore Kræfter uden föleligt Afsavn at giöre derfor.
Nu er det, jeg ikke blot mener, men finder mig overbeviist om og paastaaer, at baade Videnskabelighedens ret forstaaede Tarv, og Nordens Fattigdom paa Folk saavelsom Penge, tilraader eenstemmig Oprettelsen af eet *“Nordisk Universitet”* istedenfor de fire Latinske i *Kiöbenhavn, Upsala, Lund* og *Christiania.*
Mine Grunde er, at *Videnskabeligheden* trænger ligesaa höit til et *Nordisk Universitet,* som vi trænge til Videnskabelighed, og at et Saadant neppe kan komme istand, med mindre vi enes om at udgiöre og have det tilfælles, da baade vort Folketal og vore Midler maa tilraade os at samle Kræfterne paa eet Punkt, istedenfor at adsplitte dem paa Tre. Er nu kun det Förste rigtigt, vil Man udentvivl strax være enig med mig om Resten, og Videnskabelighedens Trang til et *Nordisk Universitet* maa jeg da stræbe at godtgiöre, naturligviis ikke for hele Verden, og endnu mindre for *“Latinerne”* alene, men kun for *Nordboerne,* som de eneste *Vedkommende.* Hidtil spurgde Man vel sjelden eller aldrig ved Universiteters Oprettelse Universitetcrs Oprettclsetekstkritik er afhandlet i ACCESS om Videnskabeligheds Tarv, men kun om Midlerne til at giöre Bekostningen; thi baade i *Italien* og *Spanien, Frankrig* og *Tydskland,* antoges det længe for en afgjort Sag, at, jo flere Universiteter der blev, desmere blomstrede Videnskaberne, og da nu et Universitet desuden altid, især for *Smaakiöbstæder,* aabnede aabnedctekstkritik er afhandlet i ACCESS en betydelig Indtægtskilde, blev deres Navn Legio. Kun *England* udmærkede sig ogsaa i denne Henseende, ved giennem Aarhundreder at nöies med de to gamle Universiteter i *Oxford* og *Cambridge,* saa det er först ganske nyelig, Man der har fusket paa et Nyt, som dog hidtil kun var et utidigt Foster.*Frankrig* har imidlertid netop *siden* Revolutionen indskrænket sig til *eet* Universitet, og alt som den gamle Overtro paa *Latinens* Lystelighed, og *Stilens* ubegribelige Dyd til at faae Forstand af, uddöer, vil det i alle Christenhedens Lande blive et alvorligt Spörgsmaal, om det er Umagen eller rettere Bekostningen værdt, at have *Universiteter* eller *reen videnskabelige* Anstalter, saa det maa ikke undre os at möde det samme Spörgsmaal i Norden. Vi vil ikke engang affærdige det med det sædvanlige Kraft-Svar i Spörgsmaals Dragt: om Folk da vil synke tilbage i Barbariet eller i Middelalderens Vankundigheds-Mörke; thi hele Kraften i dette Svar beroer paa Guddommeligheden af det Orakelsprog, at, hvor man ikke tygger paa den *Latinske Grammatik,* fusker paa *Classisk Stil* derefter, og giver visse Levebröd derfor, der hersker grovt *Barbari* og dyb *Vankundighed,* og naar denne Sætning, ligesom *Svantevits* Klods oplöses i sine Bestanddele og sees i sin Heelhed, da findes den aldeles död og magteslös; thi er det ikke den *Latinske Grammatik* og *Stil,* der har fört os ud af Barbariet og vogtet os derfor, da er det aabenbar *ikke heller* vore *Universiteter,* og dem kunde vi derfor dristig nedlægge, uden at blive mere Barbarer, eller mere vankundige, end vi har været, mens de blomstrede. Ja, saavist som vi under den *Latinske Skolegang* blev Stympere i *Modersmaalet,* fjernedes bestandig længere *fra Naturen,* og blev mere *fremmede* for *Livet,* og mere vantroe baade mod det Höie histoppe og det Dybe hernede, blev slette *Romerske Skuespillere,* istedenfor ægte *Nordiske Mennesker,* saavist vilde vi ogsaa vinde betydelig i sand Dannelse, nyttig Kundskab og virkelig Vidskab, blot ved at lade *Stilen, Latinsnakken* og hele den ligesaa udmarvende som tomme, ligesaa sörgelige som latterlige *Drenge-Videnskabelighed* fare, vinde betydelig, om vi end maatte savne et Universitet eller en Anstalt for grundig Lærdom og altomfattende Videnskabelighed. Naar vi nemlig ikke længer drive et Spil med disse store Ord eller forstaae derved blot og bart “*Latineri* og *Selvklogskab,*” da indsee vi strax, at grundig Lærdom og altomfattende Videnskabelighed, langtfra at kunne enten være *“Börnelærdom”* eller flere *Tusindes* Sag af hver *Million,* kun i Forhold kan drives tilgavns af nogle Faa til enhver Tid, som med udmærkede Anlæg dertil opoffre en kraftig Manddom og rörig Alderdom, saa det er kun af *Handlangere* der behöves Endeel, hvor alle Kundskabs-Fagene skal giennemarbeides, og det Nödvendigste föres til Bogs; og Man kunde derfor tænke, at, naar der kun var *eet* godt *Universitet* ensteds i *Europa,* som de Faa fra alle Lande kunde benytte, da lod Universiteter sig andensteds til Nöd undvære. Dette er en Synsmaade, der maa falde os *Nordboer* saare naturlig, da det fra Arildstid har været vor Grundsætning, at hvem der vilde være lærd og klogere paa Allehaande, end Folk er flest, han matte reise *udenlands,* og see “fremmede Sæder” eller, som Grækerne udtrykde sig, besöge og betragte “mange Folk og Byer.”
Om et Rige eller et Folke-Forbund *behöver selv* at have et *Universitet,* skulde derfor altid være det förste Spörgsmaal, og Midlerne til at bekoste det kun det Andet; thi behövede vi i Grunden intet Universitet, da var vi aldrig saa rige, vi jo kunde anvende vore Midler meget bedre, end til at indrette et Kloster for Lediggiængere, til mere Skade end Gavn for de *Faa* iblandt os, der vilde komme langt videre ved at besöge et godt Universitet udenlands, end ved at graane paa et daarlig Hjemmegjort.
Men om *vi* nu virkelig *behöve* et *Universitet,* det beroer i Grunden paa, om grundig *Lærdom* og altomfattende *Videnskabelighed behöver os* for at drives forsvarlig eller dog for at giöre de nödvendige Kæmpeskridt til sit fjerne, ophöiede Maal, som er *klar Forstand* paa *hele Menneske-Livet* i alle sine mangfoldige Retninger? Nu kan imidlertid grundig Lærdom og altomfattende Videnskabelighed behöve en *Folkestamme* enten for Visernes eller for Handlangernes Skyld, som den udklækker, forholdsviis, i Mængde og af udmærket Beskaffenhed, og ligesom hvert *Hovedfolk* i det Hele udtrykker en *Hovedretning* af *Menneskenaturen,* saaledes vil ogsaa Ethvert af dem i Tidens Löb udvikle et *tilsvarende* Sæt Vidskabsmænd, udmærkede til at oplyse og forklare især *den Side* af *Menneskelivet,* som Folket var det kraftigste Udtryk for, saa Ethvert af *Hovedfolkene behöver* aabenbar et *Universitet,* fordi den altomfattende *Videnskabelighed* *behöver* et stort og offenligt *Værksted* hos dem Alle.
Her staae vi da atter ved Spörgsmaalet: om *Nordboen* hörer til *Hovedfolkene,* og skiöndt *Historien* svarer det bestemteste Ja, er det dog saa langt fra, at Norden hidtil i videnskabelig Henseende har hævdet sig en tilsvarende Rang, at den kan synes selv at have fradömt sig Bekvemhed til et selvstændigt Videnskabernes Sæde, altsaa frakiendt sig Trang og Ret til et eget Universitet i höiere Forstand. Ligesaa beskeden som vi i Middelalderen saae op til *Universitetet i Paris,* uden at drömme om, at der nogensinde kunde blive Mage til Det i *Norden,* ligesaa beskedne har vi giennem hele Nyaarstiden nöiedes med smaa Efterligninger af de *Nordtydske* Universiteter, som igien var smaa Efterligninger af det *Parisiske,* og havde disse Smaating ei været mekanisk holdt i Gang som et *Studentmager-Laug,* hvor alle Rigets *Latinere,* som havde Brev paa de fleste visse Levebröd, skulde giöre deres *Svende-* og *Mesterstykke,* da var de aabenbar gaaet i Staae for længe siden, eller rettere aldrig kommet i Gang; thi hvad har vel vore gamle Universiteter, i *Kiöbenhavn* og *Upsala,* mere end Alderen og det deraf flydende Antal af udstædte Lærebreve (testimonia publica) forud for de Yngre, i *Lund* og *Christiania!* Hermed nægtes naturligviis ingenlunde, at alle tre *Nordiske Riger* have frembragt ei blot endeel gode videnskabelige Handlangere, men endog enkelte *Visere* af Kæmpestörrelse, men derved stadfæstes kun, hvad ingen Stadfæstelse behöver, at *Norden* er *“Kæmpers Födeland”* og har Kald til, ogsaa videnskabelig at vise det; thi vore Universiteter har, *som saadanne,* ligelidt noget andet Storværk at opvise, end den mekaniske Forplantelse af Gloser og Regler, og et Læs ufrugtbar Bogkundskab. Det er derfor ganske i sin Orden, at *Tydskerne,* de Eneste, der vidste, vi havde nogle saakaldte Universiteter, satte dem i Classe med de Ubetydelige andensteds, Man kun i Geographien lagde Mærke til, og de Værker, hvorved Norden i det nærværende Aarhundrede har begyndt at tiltrække sig lidt europæisk Opmærksomhed, staae aabenbar ikke i mindste Forbindelse med vore Universiteter, hvor *Modersmaalet* har været *banlyst* og *Islandsk foragtet;* thi kun de gamle Böger paa *Islandsk,* og de *Folkelige* paa *Dansk* og *Svensk,* nævnes udenlands, medens en egen *Nordisk Videnskabelighed* er et Ord, neppe hört paa denne end sige paa hin Side af *Elben.*
Betragte vi imidlertid de berömte Universiteter, baade fordum og nu, da see vi let, de trænge höit til en Medbeilerske, der, som *Athenens* Skjoldmö, kan tage Kæmpeskridt; og slumrer hun nogensteds, maa det være i vort Norden, saa Man kan dristig sige, at, enten maa der reise sig et *Nordisk Universitet,* der fordunkler ikke blot dem i *Berlin, Göttingen* og *Vittenberg,* men selv Colosserne Colosscrnetekstkritik er afhandlet i ACCESS i *Paris, Oxford* og *Cambridge,* hvis ei *Nyaarstidens* Videnskabelighed, endnu mere end Oldtidens, skal fortjene Navn af en “bjergfödt Muus,” hvis Heltegierning kun var, som den ægyptiske Musehærs i Sancheribs Leir, at forgnave Kæmpernes Skjolde og overfile deres Buestrænge.
Dog, er denne Slutning end, efter mine Tanker, ingenlunde for rask, saa kommer den dog vist her de fleste Læsere hovedkulds; thi Faa af dem har vel engang gjort gj*o*rttekstkritik er afhandlet i ACCESS sig det tydeligt, at der kan være, end sige at der har været, og maa, indtil videre, for Sagens Skyld, nödvendig være, *mere end et Slags* Videnskabelighed, og at hvert Slags, for at trives, maa have et eget *Universitet* eller aandeligt Værksted, hvor Man med forenede Kræfter stræber at giennemföre en egen Synsmaade for Menneske-Livet Menneskc-Livettekstkritik er afhandlet i ACCESS i dets Hovedretninger. Saasnart det imidlertid nævnes, vil Mange indsee det, at ethvert Folk, der har en eiendommelig, omfattende og udviklet Literatur, har ogsaa en *egen Philosophi,* fölgelig en egen Videnskabelighed, kiendelig paa det Lys, hvori den stræber at sætte Menneske-Naturen, dens Kræfter, Bestræbelser og endelige Maal. Saaledes opdage vi i Oldtidens efterladte Skrifter klarlig en tredobbelt Videnskabelighed: den *Ebraiske, Græske* og *Romerske,* og skiöndt Videnskabeligheden hos alle de nye Folk hidtil især tog den *Romerske* til Mönster, er det dog kun den *Italienske,* der saavidt mueligt sammensmelter dermed, mens den *Franske, Engelske* og *Tydske* har hver sin egen Skikkelse, og kun det tilfælles, at de Alle, om end meer og mindre, forgudede *Latinen* og *Hedenolds* Videnskabelighed.
Var nu dette *fælles Grundtræk* en videnskabelig *Grundfeil,* da behöve vi ikke her at indlade os paa Forskiellighederne, thi da bliver det lige vist, at vi trænge til en Videnskabelighed, der er fri for den Grundfeil, som ikke allene maa lamme Bestræbelserne, men give dem en aldeles skiæv Retning; og hvad enten vi nu betragte bctragtetekstkritik er afhandlet i ACCESS Sagen fra et *kirkeligt, borgerligt* eller *reen videnskabeligt Stade,* komme vi bestandig til den Overbeviisning, at Forgudelsen af *Latinen* og i det Hele af *Hedenolds Videnskabelighed* er et Ukrud, et Senegræs, der maa med Rod oprykkes, naar Vidskabens Marker skal kunne dyrkes med Held og give en velsignet Höst.
Var nemlig *Hedenskabet* en *kirkelig Grundvildfarelse,* da kunde den deraf udspringende Videnskabelighed, hvad enten den saa stræbde at opbygge eller nedbryde Afgudstemplet, umuelig give *Kirken* sin rette Plads i den menneskelige Tankegang, eller lade Menneskets Forhold til *Himmel* og *Evighed* skee Ret, end sige bane Vei til dets Forklaring; og da dette Forhold baade unægtelig er Menneskenaturens Höieste, og skaber dens store Gaade, maa enhver Forklaring af Menneskelivet, hvor dette Forhold er miskiendt eller forvirret, nödvendig i Grunden findes forfeilet.
Skulde derfor nogen *Videnskabelighed* fra *Oldtiden* fortjene at tages til Mönster, maatte det ene være den *Ebraiske,* og *Theologernes* mange uheldige Forsög paa at oplive og giennemföre den, ligefra *Origines* til *Calvin,* kunde ikke være Nok til at afskrække os, skiöndt de maa kraftig advare os for al Overilelse.
Betragte vi fremdeles *Videnskabelighed* fra det *Borgerlige* Stade, som ogsaa kræver sine Rettigheder, da opdage vi let, at, hvor *det Borgerlige Selskab,* som hos *Ebræerne,* var en *Kirkestat* med præstelig Lovgivning og kun beregnet paa et vist Tidsrum, hvori det kirkelige Öiemed skulde opnaaes, der havde Videnskabeligheden ondt ved at sætte Menneskets *borgerlige Forhold* i sit rette, naturlige Lys, og maatte næsten nödvendig miskiende eller oversee det. Har derfor end, som jeg vistnok troer, den *Ebraiske Videnskabelighed* viist os den eneste rette Vei til at forstaae og saa vidt mueligt forklare os Menneskets *kirkelige* eller *gudelige Forhold,* saa vilde vi dog, ved at tage den til Mönster i det Hele, give *det Borgerlige Selskab* en skiæv Stilling til *Kirken,* og forgiæves söge at paatvinge det en Skikkelse, der kun til en vis Tid, og under aldeles magelöse Omstændigheder, passede for *Gudsfolket.*
Betragte vi nu endelig Sagen fra den *reen videnskabelige* Synspunkt, da maae vi finde, at *hverken* var *Oldtiden* Menneskeslægtens naturlige *Vidskabsalder,* ikke heller kunde *Ebræer, Grækere* og *Romere,* om de end paa den Tid havde udfört hele deres Deel af Oplysningsværket, dog paa nogen Maade tillige udfört de *andre Folks* beskikkede *Deel,* saa var end Banen rigtig brudt, og heel tilbagelagt for den gamle Verdens Vedkommende, saa behövedes der dog en *ny Videnskabelighed* i samme Forstand og samme Grad, som der i *Christenheden* aabenbarede sig et *nyt Liv;* thi *sand Vidskab* er for os *Menneske-Livets Oplysning* og *Forklaring,* og bliver man sig ei engang strax et Liv klart bevidst, som man dog selv deeltager i, da kan Man endnu mindre blive sig et Liv bevidst, Man hverken af egen eller Andres Erfaring kiender. Var det derfor end ligesaa tvivlsomt, som det for mig er soleklart, at *Menneske-Naturen* i den hele Slægt fölger *samme Love* som i hver Enkeltmand, hos hvem *hverken Barndom* eller *Ungdom,* men *Manddom* og *Alderdom* er, som *Erfaringens,* saa *Oplysningens* og *Vidskabens Alder,* saa kunde de Gamle dog umuelig oplyse Menneskenaturen *videre* end den hos dem havde udviklet sig, eller forklare mere af Menneskelivet end de kiendte, hverken altsaa oplyse Menneskenaturen i de Folkefærd, som först senere kom for Dagens Lys, eller forklare det *ny Menneskeliv,* der aabenbar först med *Christendommen* kom til Verden.
Kan nu Oldtidens Videnskabelighed ei engang i sin Heelhed være Mönstret og Regelen for vores, uden at denne maa blive baade saa fortvivlet eensidig og saa ufuldstændig, at den udelukker netop *den Skikkelse* af *Menneskenaturen,* hvori *vi* af Erfaring kiende den, og lader hele den vidunderlige Livsudvikling, som har frembragt os og vor Tilstand, baade uoplyst og uforklaret; da maa den *Romerske Videnskabelighed,* endogsaa blot som Grundlag og Udgangspunkt, være en reen *Pestilense;* thi foruden de Bröst, den havde tilfælles med den *Græske* som *hedensk* og med den *Ebraiske* som *uborgerlig,* havde den aabenbar det store Uheld at være *dödfödt.* *Romerne* var nemlig, som Man veed, *ikke* et *Folk,* der levede enten for höiere Ideer eller for deres egen menneskelige Udvikling, *men* en *Krigshær,* som levede paa Feltfod, og lærde kun, da de havde naaet deres Maal: at indtage hvad de kaldte hele Verden, *Videnskabelighed* ligesom andre Konster og fine Haandværker af *Grækerne.* Det Meste, *Romerne* selv medbragde til *Forklaring* af *Menneskenaturen,* var vel den *Erfaring,* at *Vold* og *Uret,* hvor fordærvelige de end let kan vorde Enkeltmanden, dog for et stridbart Stalbroderskab kan lykkes giennem Aarhundreder, og den deraf udspringende hiertelöse Selvklogskab, at Sandhed og Lögn, Ret og Uret, Godt og Ondt er i Grunden Hip som Hap, da der enten ingen Guder er til, eller de bryder dem kun om at blive smigrede af Folk, saa den *sande Viisdom* er at giöre sig Verden saa nyttig, og Levedagene saa lystige, som Man kan, uden at gruble over Midlernes Beskaffenhed eller ængste sig over Fölgerne. Kun derfor, hvor denne halvdyriske og halvdjævelske Betragtning af Livet faaer Lov til at raade, falder den *Romerske* Tankegang naturlig og förer til et livligt Udtryk, da alt Romersk derimod, som i Tankegangen vil være fromt og dydigt og i Udtrykket ædelt og sömmeligt, bliver enten haardt og stivt eller dog tört og spidst. Da nu ethvert Folks *Modersmaal* naturligviis *passer* til dem, saa kan man umuelig tænke sig en vissere Vei *fra* sand *Videnskabelighed* og virkelig Forstand paa *“Menneskelivet”,* end at tilegne sig den *“halvstuderte Rövers”* Sprog af hans efterladte Skrifter, og betragte hans Anskuelse af Livet, hvad Feil den end i det Enkelte maatte have, dog i det Hele for den *ædrue, sande* og *fornuftige,* der maa ligge til Grund for alle videnskabelige Bestræbelser.
Imidlertid, det er skedt, giort Gierning staaer ikke til Ændring, *Christendommen* og vor dybere *Menneskenatur* har reddet os fra at forsvinde i den bundlöse *Romerske Afgrund,* og da Faren endnu bestandig truer og nærmer sig daglig mere, har vi ikke mange Öieblikke at spilde med Klager over det Forbigangne eller Undersögelser om Ulykkens Aarsager, men maa skynde os bort fra Afgrunden, og da en *falsk Oplysning* kun kan fordrives af den *Sande,* beflitte os af alle Kræfter paa en Saadan.
Her have vi da kun alt for god Leilighed til at vise vore videnskabelige Anlæg, da det giælder om at giöre et Kæmpeskridt, ikke Mage til *Franskmænds, Engelsmænds* og *Tydskeres,* der kun i det Höieste, som en *Herkulisk* Skygge-Jagt, giorde Opsigt i “de Dödes Rige;” men om et *Kæmpeskridt* op af Graven og om Brydningen af en ny Bane til Borgen paa Glarbjerget eller til *Klarhedens* Land. Det förste Skridt eller *Overgangen* Over-*gangen*tekstkritik er afhandlet i ACCESS *fra Döden til Livet* er nu vistnok, uden al Sammenligning, det Vigtigste, og det er Indsættelsen af *“Munden* og *Modersmaalet”* i sine utabelige Rettigheder, som *“Pennen og Latinen”* umuelig kan giöre dem stridige et Öieblik længere end vi vil holde den “Pagt med Döden og det Forbund med Helvede”, vi i Sövne lod os narre til at giöre; og saasnart vi faae en *folkelig Höiskole,* hvor *Folkelivet* og *Fædrenelandet,* med deres Tarv og Trang, bliver den store Opgave, der skal löses paa *Modersmaalet*og hvor *Pennen* kun bruges til at trælle for *Munden,* da er den overhængende Dödsfare afvendt, og vi kan tage os Pusterum til rolig at overveie, hvilke *“levende* Raad” der gives til en höiere og *mere* omfattende Oplysning. Et Liv, der, som vores, længe har været i Dödens Klöer, vil imidlertid bestandig være saa svagt og saa udsat for allehaande Sygdomme, at om vi end ellers ikke attraaede en grundigere Oplysning om og en klarere Forstand paa Menneskelivet i det Hele, maatte vi dog skatte dem for det skröbelige Folkelivs Skyld, der idelig vil trænge til duelige Læger og staaer ligesaa idelig Fare for at falde i Kvaksalveres Hænder.
En *videnskabelig Höiskole* eller et Universitet efter Nordiske Grundsætninger, hvor *hele Menneskelivet* og hele *Menneskenaturen,* som de er eller kan vorde os bekiendte, er den store *fælles Opgave,* maa nu nödvendig være det rette Middel til Öiemedet, saa Spörgsmaalet bliver kun, om de Nordiske Riger skulde see til at skaffe sig hver sin, eller om de heller skulde nöies med at have *Een* tilfælles?
För vi imidlertid fra den rette Side kan komme til Besvarelsen af dette Spörgsmaal, maa vi see til at enes om, hvad det er for et *Slags Universitet,* Videnskabelighed kan være tjent og Norden vinde sand Oplysning ved; thi vel har vi alt seet, at det ny Universitet maa have en anden og langt höiere Opgave end noget Universitet hidtil har sat sig, men der fandtes dog alt længe en Universitets-Indretning, som i det Hele fortjener at beholdes, og da det naturligviis *ikke* er den, *vore* Universiteter har, maa vi lære at foretrække det Rigtige, för vi kan iværksætte det.
Her, som i hele den ny Verdens Historie, finde vi *Fransk* og *Engelsk* i kiendelig Modsætning, og det *Engelske* saa afgjort paa *Menneske-Naturens, Sandhedens* og *Grundighedens* Side, at földe vi os ikke drevne til at foretrække det, da var det aabenbar ikke af os sand Oplysning og Videnskabelighed kunde vente sig udmærkede Tjenester, ikke hos os Dronning-Stolen for hende, hvis Modersliv var Zeuses Hjerne, skulde hæve sig; men reent vanslægtede maatte vi ogsaa være fra Kæmpefædrene, hvis ikke deres Aand tiltalde os giennem alle *Engelske Storværker* og lydeligst paa de kolossalske Höiskoler i *Oxford* og *Cambridge.* Kun disse er i Grunden slet ikke Efterligninger af *Universitetet* i *Paris,* men Modsætninger til det, medens alle de övrige Universiteter i Europa, hvor forskiellig end Overfladen maatte synes, er baade Aflæggere og i Grunden Efterligninger af det *Parisiske.*
Grundforskiellen mellem det *Franske* og *Engelske* Universitet pleier Man at finde i *Maaden,* hvorpaa *Ungdommen* undervises, hist ene ved Forelæsninger af Professorerne Professorcrnetekstkritik er afhandlet i ACCESS og her ved Opdragelse og Underviisning i Collegier; men dette er en meget overfladelig Opfattelse af Sagen; thi Grundforskiellen er den, at *Drenge-Videnskabelighed,* som paa det *Franske* Universitet er *Alt,* er paa det *Engelske* kun en Bisag, kun et Bislag, der vanhælder den majestætiske Bygning, eller med andre Ord: paa det *Franske* Universitet er *Skolemesterskabet* Alt, men paa det Engelske er det kun en Byrde der skader den fri og levende Vexelvirkning mellem *Videnskabsmænd,* hvorpaa det Hele aabenbar er stilet. Student-Kaserner, hvor de voxne Skoledrenge er under Opsigt og holdes til at lære deres Lexer, ere nemlig ingenlunde *England* eiendommelige, men er kun der, som Alt, i större Stiil og mere hensigtsmæssige; men *Museer,* som Collegierne i *Oxford* og *Cambridge,* hvor Videnskabsmænd i Hundredetal kan henleve alle deres Dage i Selskab med deres *Jævninger* (Fellows), de udgiör et *Engelsk Universitet,* som maa efterlignes overalt, hvor der skal kunne være Tale om et *“videnskabeligt Liv”* og ventes bestandig fortsatte Kæmpeskridt til sand Oplysning og grundig Forklaring af Menneskelivet. At unge Mennesker, som Man tiltroer videnskabelige Anlæg, opvoxe i et saadant Selskab, er heller ingenlunde nogen Feil, men tvertimod i sin Orden, saa Feilen er kun *Vægten* paa dette *Skolehold, Vidden,* hvori, og *Maaden,* hvorpaa det drives, og denne Feil vil rettes af sig selv, hvor Man faaer det rette Begreb om Videnskabelighed, som et *Levnetslöb* i *Tankeverdenen,* der naturligviis ikke lader sig lære af gamle Böger og ei föres ved at hænge over dem, men kun ved at bemestre sig baade “Gammelt og Nyt” til Oplysning og Forklaring af Menneskelivet i det Hele og det Enkelte. Med det vrange Begreb om Videnskabelighed som blot *Læsning, Lærdom* og *Boglig Konst,* staaer og falder nemlig den fortvivlede *Drenge-Videnskabelighed,* der ikke blot er Tidsspilde men saa *unaturlig* og ödelæggende, at den maa giöre sand Videnskabelighed til en stor Sjeldenhed og stadige Fremskridt aldeles umuelige. Den Fordom, at *Böger* nödvendig giör Folk klogere, jo længere de læse i dem og jo fleer de kan faae giennemlæst og jo mere Umage, de giör sig for at lægge Mærke til *hvert Bogstav,* denne Fordom er vistnok giennem *Latinskolen* saa dybt rodfæstet allevegne, at dens Udryddelse synes en fortvivlet Sag, men saasnart vi indsee, at al Læsning og Lærdom, der ikke giör os klogere paa det Menneskeliv, vi Alle skal före, er aldeles unaturlig og unyttig og en blot Föde for barnagtig Forfængelighed, da vil det ogsaa blive os indlysende, indlys*e*nde,tekstkritik er afhandlet i ACCESS hvor umuelig Man kan lære at forstaae et Liv, Man slet ikke kiender, saa hvem der skal have godt af Lærdommen, maa först have levet enstund og givet Agt paa Livet baade hos sig selv og Andre, da han först derved bliver istand til at forstaae Böger, som beskrive Livet og kaste Lys derpaa, medens de Böger, som ikke giör det, skal giöres til Kræmmerhuse. Der behöves ligeledes kun et Gran sund Menneskeforstand og *Mod* til at bruge den, for at indsee, at jo mere *Grammatik* eller *Mathematik* en *Dreng* lærer, desmere fordærves han baade for Livet og Lærdommen, thi Vingerne, hvorpaa hans Sjæl skulde opsvinge sig og hans Ord bevæge sig, klippes derved af ved Roden for at gjöre daarlige Penne af dem, og der indledes Blæk istedenfor Blod i hans Aarer, saa Livskilden forstoppes, og Hjertekammeret forvandles til et Blækhorn: *Indbildningskraften* trælbindes, og *Fölelsen* forebygges til Bedste for en *ubetimelig Eftertanke* (Reflection), og det er kun en sjelden Undtagelse, at *Menneske-Naturen* findes stærk nok til at gjennemgaae denne konstige Apoplexi, som dog aldrig ganske vil forvindes. Langtfra paa denne Maade, som Man venter, at frembringe magelöse Viismænd, lærer den daglige Erfaring, hvad Man burde forudseet, at, naar Börn “gaae i Alderdom”, er det rimeligst, de allerede som Mænd vil “gaae i Barndom;” thi *Drenge-Forstand,* eller barnagtig Selvklogskab findes hos intet Sæt af Folk saa hyppig, som hos *Mathematikere* og *Philologer* fra Barnsbeen.
Förend disse simple og soleklare men miskiendte og forglemte Sandheder faae Indpas og faae Magt, nytter det hverken i Syd eller Nord at tænke paa store Anstalter til det videnskabelige Livs Ophold og Udvikling; men naar det skeer, da vil det efter mine Tanker være en stor Vinding, at de Nordiske Riger ei adsplitte deres Kræfter og Midler men forene dem til Dannelsen af et stort *Nordisk Universitet,* hvor i det Mindste 300 Mand kan leve for Videnskaberne og ved levende Vexelvirkning endnu langt mere end ved Bogskrivning uddyrke dem til Ære, Gavn og Glæde for hele Menneskeslægten.
Ved et saadant *frit*Nordisk Universitet, hvis Sæde Regieringerne maatte erklære for en *Fristad,* vilde Collegierne eller Museerne være deelt mellem de *Historiske* og de *Physiske* Videnskaber, for at samle Kræfterne paa begge Sider til den stærkest muelige Anstrængelse og Vexelvirkning; thi *Menneskelivet Mcnneskelivettekstkritik er afhandlet i ACCESS* i kraftig Virksomhed med *Ord* og *Gierning* danner en egen *Kundskabs-Kreds,* der kiendelig adskiller sig saavel fra *Dyrekredsen,* som i det Hele fra *Synskredsen* i sandselig Forstand at der med Nödvendighed finder en vis Modsætning Sted mellem de *Historiske* og *Physiske* Videnskaber, skiöndt det fölger af sig selv, baade at en tilstrækkelig Oplysning vil hæve den, og at *Universal-Historien,* ved at omfatte hele den *menneskelige* Virksomhed, ogsaa omfatter alle Menneske-Slægtens videnskabelige Bestræbelser.
Hvorledes nu for Resten et saadant virkeligt *“Universitet,”* *Universitet,”*tekstkritik er afhandlet i ACCESS som en lærd Republik Rcpubliktekstkritik er afhandlet i ACCESS til universal-historisk Oplysning og Væddekamp, vilde tage sig ud i Norden og lyslevende arbeide til sit store Maal, som er Menneskelivets Forklaring, det kan naturligviis ikke her beskrives, da det videnskabelige saavelsom ethvert andet *Levnetslöb* altid maa være *et Skridt forud* for *sin Historie,* saa med min bedste Villie kan jeg ligesaalidt fortælle Læseverdenen, hvordan Man paa den *reen menneskelige,* som hvordan Man paa den *folkelige Höiskole* kunde og vilde arbeide paa *Livets Oplysning* for dets bedre Nydelses og Benyttelses Skyld. Jeg veed nok, Man siger, jeg med denne Grund stræber at skjule min Vankundighed om de Ting som skee skal, men det er klart, Man giör mig Uret, thi jeg stræber jo ikke at skjule, hvad jeg aabenlyst bekiender, men erindrer kun Læseren om, at jeg er aldeles uskyldig i min *historiske* *Vankundighed* *Vankundig*h*ed*tekstkritik er afhandlet i ACCESS om de *tilkommende Ting,* og hvad *Spaadomme* angaaer, da har jeg, selv naar jeg som *Skjald* fuskede derpaa, mödt saa afgiort Vantro, at jeg vel i mine *Skoleplaner* maa vogte mig for enhver Fristelse dertil. Skal jeg derfor endelig vove Noget, der ligner en *“Forudsigelse”,* da maa jeg være snild nok til kun at spaae, hvad der nödvendig fölger af levende Forsög paa at bearbeide hele den menneskelige Kundskabs-Kreds til Livets Tarv; og en saadan Spaadom er det, at Man paa det *“Nordiske Universitet”* ingenlunde vil glemme eller forsömme *“de döde Sprog”,* men skiænke skiæn*k*etekstkritik er afhandlet i ACCESS dem al den Opmærksomhed, *det Liv* findes værdt, der har afpræget sig deri, saa Man vil ikke blot læse *“Latin”* for den *Kundskabs* Skyld, der har hiemme i de *Latinske* Böger, men ogsaa for at sammenligne *Romernes Sprog* baade med deres Levnetslöb og med alle andre bekiendte *Tungemaal,* kun at *“Ordklöveriet”* naturligviis hverken giöres til Grundvolden for, eller til Höiden af al vor Lærdom, men overlades næsten udelukkende til den udmærkede *“Sproggrandsker,”* som ene veed at holde Maade dermed og höste Nytte deraf. At imidlertid de *“levende Sprog,”* og da især *“Nordens”,* selv paa den lærde Höiskole vilde tildrage sig langt mere Opmærksomhed og dyrkes langt flittigere end *de döde,* er en *Formodning* *Formod-*ningtekstkritik er afhandlet i ACCESS, jeg ikke vil dölge, da den hænger paa det Nöieste sammen med mit store Haab om det *Nordiske* *Universitet* *Unive*r*s*i*tet*tekstkritik er afhandlet i ACCESS som Værkstedet for en *lyslevende Vidskab;* thi at Denne altid vil foretrække det *Levende* for det *Döde* og altid forklare Dette af Hint, er ligesaa nödvendigt, som at Man, ved at gaae den modsatte Vei: ved at foretrække det *Döde* for det *Levende* og forklare Livet af Döden, har udviklet den giennemgribende Misforstand paa Livet og det gruelige Tyranni af Döden, hvorunder alle levende Mennesker sukke.
Her seer Man nu, hvad der i mine Öine er det store Middel, som til sand Videnskabeligheds Fremme, saa til *Nordens videnskabelige Forening;* og om et fælles Nordisk Universitets udmærkede Tjenlighed til det Sidste kan der næppe være to Meninger, om der end skulde være nok saa mange og vidt forskiellige om *Nordboens Dygtighed* til at betragte og drive Videnskabeligheden fra en höiere Synspunkt og med langt rigere Udbytte for Menneskelivet end man hidtil saae. Spörgsmaalet er nemlig ikke, om et fælles Universitet kunde videnskabelig forene Stammer af grundforskiellig Natur, eller finde Sted til Gavn under giensidig Miskiendelse og Uvillie, men Spörgsmaalet er kun, om en saadan levende Vexelvirkning ikke vilde være det ypperste Middel til at udrydde grundlöse Fordomme, og befordre venlig Sammenvirkning hos nærliggende Grene af samme store Folke-Stamme, som allerede kom saavidt, at de erkiende Sammenhængen, föle giensidig Trang til nærmere Forbindelse, og misbillige al den Eensidighed, som, uden at være uadskillelig fra den *borgerlige Selvstændighed,* lægger Hindringer iveien derfor. Og dette Spörgsmaal kan Man, uden mindste Forlegenhed, strax paa det Bestemteste bekræfte, da den literære Sammenvirkning Sammcnvirkningtekstkritik er afhandlet i ACCESS, det fortrolige Bekiendtskab med hinandens Modersmaal, og Alt hvad der ellers videnskabelig kan forsone og forbinde Folk, nödvendig i fuldeste Maade vilde flyde deraf, saa hvis det skulde være mueligt, at Norden, sine eiendommelige Bogsprog uforkrænkede, kunde enes om et *fælles Skriftsprog,* til Brug i den *lærde Verden Verdcntekstkritik er afhandlet i ACCESS,* da vilde det ene være ved en saadan levende Vexelvirkning, der gav Grundene al muelig Styrke og Pröven al muelig Lettelse.
Vil man nu kalde dette Forslag til Nordens videnskabelige Forening en Dröm, der enten aldrig eller dog kun om et hundred Aar kan gaae i Opfyldelse, da maa jeg allenfalds tröste mig ved, at saalænge der ikke virkelig kan skee noget ***Stort og Godt,*** er det bedst kun at drömme om bedre Tider; men skal det være Meningen, at Planen i sig selv er uudförlig uden lange Forberedelser, da tager man deri mærkelig feil; thi inden ***fem*** Aar kunde et *Nordisk Universitet* begynde at træde i Kraft, og da al levende Virksomhed beroer paa Livskraft, vilde Værket formodenlig lykkes bedre, jo snarere det blev begyndt. Jeg har ingenlunde glemt, hvad jeg tvertimod atter maa indskærpe, at Oprettelsen af et fælles Nordisk Universitet vilde være Daarskab, saalænge Rigerne ikke har hver sin *folkelige Höiskole* og sætter sine *Embedsmænds* Dannelse, uafhængig af Universitetet, i Forbindelse med den; men den *folkelige Höiskole* kunde jo træde i Virksomhed för Aaret var omme, og *Latin-Skolernes* Nedlæggelse vil giöre det let, i faa Aar at indrette de nödvendige Planteskoler for Embedsmænd, til en langt mere *hensigtsmæssig* og *frugtbar* Dannelse, end selv de bedste Gammelfrankiske Universiteter kan give dem. Et *Nordisk Universitet,* som en levende Foreningspunkt i Aanden for den gamle Trilling-Stamme, og som et aandeligt Storværk til Videnskabeligheds kæmpemæssige Fremskridt og uberegnelige Frugtbarhed, det er heller intet Giögleværk af Drömmeaanden, men det er et Krav af *Universalhistoriens Aand,* baade paa Videnskabeligheds og vor folkelige Lyksaligheds Vegne, et Krav, vi umuelig kan afvise, uden at være vanslægtede fra Kæmpefædrene med de dybe historisk-poetiske Længsler, og med de store tilsvarende Kræfter, i Tankerne fra Arildstid opoffrede til, i Pagt med Asen, at forsvare *Gyngebroen* og *Valhald* mod *Loke* og alle *Rimthurserne.* Denne *Ragnaroke-Kamp* ved *Gjallarhornets* Lyd er nemlig i Norden det naturlige Billede for den videnskabelige Anstrængelse, *“Liv* og *Aand”* i det mundtlige Ord kræve af os, i Modsætning til den döde Lærdom og slette Selvklogskab, der med Pennens Trolddom har indtaget Verden.
Vilde man nu spörge mig, hvad et Universitet, henved trehundrede Mand og det saagodt som Professor-Mænd stærk, til Hverdags-Brug skulde fordrive Tiden med, naar de ingen *förste* og *anden* og *Embeds-Examiner* og dertil svarende daglige Forelæsninger havde at holde, og kunde dog vel, om de Alle skrev Böger fra Morgen til Aften, umueligt faae dem trykte og kiöbte og læste; see, da havde jeg ikke mere Vidnesbyrd behov om, at Man aldeles fattedes Begrebet om et videnskabeligt *“Liv,”* der virkelig svarer til sit Navn; men denne Mangel er i vore Dage saa naturlig, at jeg veed ikke selv, hvordan den hos mig er blevet afhjulpet, og maa derfor, langt fra at giöre mig kostbar, pröve selv det Urimeligste for, om muligt, at see den afhjulpet hos Andre. Til dette Urimeligste hörer nu aabenbar, at ville med *döde* Bogstaver give Læsere et *levende* Begreb, de fattes, saa, för jeg i min Fortvivlelse atter pröver derpaa, maa jeg alvorlig indskiærpe Læseren, at naar det atter mislykkes, som det rimeligviis maa, da er det intet Beviis mod *Livets* Sandhed eller Herlighed, men kun et Beviis paa Forskiellen mellem *Ord og Skrift,* som mellem *Liv og Död,* og er da hverken hans eller min, men Natur-Lovenes Skyld, som Man selv i den bedste Mening kun omsonst stræber at forandre.
Kan nu imidlertid Læseren giöre mig den Fornöielse at tænke sig to, tre hundrede virkelige Mennesker, i deres bedste Alder, i det Mindste over de “Tredive,” med mere Lyst til daglig at voxe i Kundskab og Forstand end til at være Embedsmænd, eller drive anden borgerlig Handtering, og med Anlæg og Hjelpemidler svarende til Lysten, kan Læseren det, da giör han det sikkert ogsaa med Fornöielse, og forlanger neppe at höre af mig, hvad saadanne *Olympier* til Hverdags-Brug fordrive Tiden med, da det er morsommere, om saadanne Ting at giöre sine egne Giætninger, og meget nyttigere at arbeide paa, det snart kan vise sig, saa der gaaer Syn for Sagn og Ord af Synet. Da jeg imidlertid, ved i min Ungdom, under sjeldne Omstændigheder, at leve et Par Aar paa et af vore *smaa Collegier,* og ved i betænksomme Dage at leve et Par Uger i et af Englands *störste Collegier,* vel har en mere levende Anskuelse end de Fleste hos os af et *videnskabeligt Samliv,* som det kunde, og under visse Betingelser vilde være, tör jeg ikke vægre mig ved at pege derpaa.
Allerförst maa jeg da bemærke, at netop paa et Universitet, der har tabt al Lighed med *Fabriker,* vilde Besöget af opvakte og videlystne Ungersvende, baade sysselsætte Mange af de Ældre og oplive dem Alle; thi selv de berömteste *Tydske* Höiskoler har jo i deres blomstrende Ungdom frembudt et lysteligt Skue, fordi de *ingen* Examiner-Maskiner var, men *frie* videnskabelige Anstalter, hvor de Gamle selv med udmærkede Egenskaber og venlig Forekommenhed, maatte tiltrække og fængsle de Unge, de skulde *leve af.* Dette skedte, skiöndt der manglede næsten alt aandeligt Tiltrækkende, paa *Friheden* nær, saa hvor der tillige var Kiærlighed til Aandslivet, Forstand derpaa, og immer levende Fremskridt, der vilde naturligviis ikke blot de Ynglinger flokkes, der tragtede efter Borgerret i den lærde Fristat, men ogsaa Mangfoldige, der fandt, de kunde ei bruge deres Fritid, mellem de egenlige Læreaar og Indtrædelsen i en borgerlig virksom Stilling, bedre, end til at giöre sig bekiendt med Tidens mest opvakte Hoveder, og med de Opgaver, som nu fornemmelig beskæftigede dem. Tænke vi os nu *Latinskolerne* borte, tænke os at alle Drenge voxde, saavidt mueligt, op i deres Hjemstavn og Guds fri Natur, i levende Vexel-Virkning med Folket, oplærte til en eller anden i det daglige Liv nyttig Syssel, saa at selv de, der fra Barnsbeen syndes bedst skabte til Hovedbrud, dog ogsaa havde lært at bruge deres *Hænder,* og at Faa eller Ingen faldt paa at besöge den *videnskabelige* Höiskole, uden de, der alt havde udmærket sig paa den *Folkelige,* da indsee vi let, at *Professorerne* (som vi for Kortheds Skyld vil kalde Höiskolens Indbyggere) vilde finde, de, selv *aandelig* talt, havde nok saa megen *Indtægt* som *Udgift* ved de Unges Besög. Hvad der nemlig giör Opholdet ved vore Universiteter saa kiedsommeligt for de Unge, at de helst var det kvit, er ingenlunde blot det *Tvungne,* thi det findes i höieste Grad ved de *Engelske* Universiteter, hvor dog Ungdommen sædvanlig gierne vil være, men det er fornemmelig *Dödheden,* som nödvendig udspringer af vort eensformige og aandsfortærende Skolevæsen, beregnet paa en *Examen* (Examen Artium ɔ: Pröve paa at giöre Konster), som bekvemmere lader sig afholde og *characterisere,* jo mere mechanisk og eensformig Forberedelsen har været, og hvad der nu giör den akademiske Löbebane kiedsommelig for de Unge, giör naturligviis Forholdet til den aandsfortærende for enhver Professor, Livet endnu hænger i; thi Hukommelses-Maskiner er altid Aanden modbydelige, og er de ovenikiöbet *forslidte* paa *Et og det Samme,* da er de aldeles utaalelige. Uagtet derfor Beredelsen til Höiskolen har været skiæv og bagvendt allevegne, saa har dog Dödheden og Kiedsommeligheden aabenbar været mindre i samme Forhold, som der lodes frit Spillerum, saa i *England* og *Tydskland,* hvor man tog mod Giæsterne, som de traf til at være, og saae i England til, hvad Man kunde giöre ved dem, medens Man i Tydskland lod det komme an paa Tilfældet, hvad der kunde blive af dem, der har aabenbar, *forholdsviis,* hersket Liv og Munterhed, medens det hos os blev steendödere, jo bedre *“uniformeret”* den saakaldte studerende Ungdom blev. Saalænge derfor *Privatisternes* Tal var anseeligt, *Norge* forbundet med os, og selv i Latinskolerne saameget Raaderum forundt Rectoren, at han, naar der var noget Liv i ham, kunde bruge det til Drengenes Bedste, saalænge var vel vor Höiskole död og kiedsommelig, i Sammenligning med Englands og de *Berömte* i Tydskland, hvor der var langt mere baade *Frihed* og *Mangfoldighed* i Naturen og Dannelsen, men der herskede dog Liv og Munterhed i *Sammenligning* med den fölgende Tid, da *Bjerg-Naturen* forsvandt, *Privat-Underviisningen,* deels ved Armod og deels ved total Miskiendelse, blev sjeldnere, og Alt saa fladt og eensformigt som en Kaalgaard paa Amagerland. Kaal-Hovederne, enten med en Heste-Hukommelse eller en Plovbæste-Flid, som Aand og Vidskab eengang for Alle maa opgive, da de slet ikke kan bruge dem, de maa her i Regelen faae de bedste *Hoved-Characterer,* medens de virkelig lyse og opvakte Hoveder paa levende Halse enten löbe ud af Skolen, eller forgiöres i den, eller finde Universitetet saa utaalelig dödt og kiedsommeligt, at de stræbe at holde sig skadeslöse ved *“Hovedstadens”* Liv og Munterhed, der er alt for unaturlige, til enten i menneskelig eller videnskabelig Henseende at erstatte Höiskolens Mangler.
Denne Episode, veed jeg nok, er slet ikke morsom, men jeg vidste ikke bedre at oplyse, *hvorpaa* jeg grunder min Sikkerhed om, at en *Nordisk Höiskole,* fri og aaben, uden Examiner eller Anviisninger paa visse Levebröd, altsaa en *Hovedstad,* aandelig talt, uden alle Slagbomme, men ogsaa uden noget Tiltrækkende for de *Hovedlöse,* vilde være et særdeles fornöieligt Opholdssted baade for Gamle og Unge, og det ei engang blot for de *Hovedrige* paa Aand og Kundskab, men for alle *Hoveder,* som med Rette kaldes *aabne* og *lyse.* Hvad enten jeg derfor tænker mig 30 Aar tilbage til *Valkendorfs* Collegium, eller 7 Aar tilbage til Trinity-College, da faaer jeg en levende Forestilling om det magelöse Giæstebud, der daglig vilde holdes paa en *fri Nordisk Höiskole,* hvor hverken de Gamle eller Unge var *stavnsbundne* eller sammenkobblede, men hvor alt det for Aanden stærk Tiltrækkende eller Opvækkende var i en bestandig munter Vexel-Virkning, hvor *Forelæsninger* og *Disputatser,* som de var hidtil sædvanlige, ikke sammensmeltede, men aflöstes af *velordnede* videnskabelige *Samtaler,* deels med de Yngre, og deels, for deres Ören som vilde höre, mellem de Ældre indbyrdes. Har Man nu först en saadan Forestilling om det videnskabelige *Hverdags-Liv* paa den Nordiske Höiskole, da giætter Man let, hvilke *Gilder* der maa falde, deels naar der pludselig opgaaer en ny Stjerne af förste Störrelse, og deels naar andre store Begivenheder, udmærkede Giæster eller hjemkomne Venner fra fremmede Lande, eller virksomme, verdenskloge Embedsmænd, som söge Vederkvægelse, sætte den aandelige *Hovedstad* i fuld Bevægelse.
Hvor mat nu end denne Skildring er, forekommer den dog vist dem, der ikke kiende nogen anden videnskabelig Kreds, end vort Universitet for Öieblikket, heel *poetisk* og *fantastisk;* thi kun vi, som tog Deel deri, veed det, at vi, under de ufordeelagtigste Omstændigheder, dog har havt et Glimt deraf i dette Aarhundrede, hvoraf jeg saae Begyndelsen, da *Henrik Steffens* slog ned midt iblandt os som et Lyn, og Enden, da jeg 1808-10 laae paa *Valkendorfs* Collegium med Folk som *Sibbern* og *Hersleb* og med Adgang til Selskaber, som de faldt i *Örstedernes,* i gamle *Treschows* og *Sverdrups* Kredse. Dette Höiskole-Glimt kan jeg klarlig see, jeg skylder min videnskabelige Dannelse, ligesom det siden var mit Giæsteri i Trinity-College, der först lærde mig at forstaae det, og viiste mig, hvad saadant et Kammeradskab (fellowship) kunde og vilde være, naar det besiæledes af en ægte videnskabelig Aand, med opladte Öine for hele *Menneske-Livet, dets* store *Natur-Love,* Kræfter og Maal; og vil jeg nu giöre Pröve paa Stykket, behöver jeg kun at kaste mine Öine tilbage til den meest levende Videnskabelighed, der nogensinde blomstrede, nemlig den *Atheniensiske,* for der at gienfinde alle de Betingelser, jeg kræver for Nordens Höiskole, og under hvilke jeg umuelig kan love mig eller Norden for meget, naar det er sandt, at ikke blot Nordens Kroppe har havt Kæmpe-Kræfter, men at *Nordens Aand* har dem endnu, og at *Oplysnings-Tiden* for den hele Menneske-Slægt, som Grækerne kun forgiæves stræbde at foregribe, er nu, för vi vidste det, kommet bag paa os.
Hvordanne *Böger* der nu under en saadan levende Vexel-Virkning vilde komme for Lyset, nytter det vel ikke stort at tale om, da de naturligviis langt vilde overgaae vores de Bedste, men jeg maa dog nævne det, fordi Man, naar jeg peger paa *Munden,* som et ganske anderledes godt *Tale-Rör* end *Pennen,* altid tænker, jeg har slaaet mig fra Bogen og nedlagt Pennen, skiöndt det er Pennen, jeg peger med, og skiöndt ingen *Bogmager* mindre burde mistænkes for at ville bringe Böger i Miscredit, end saadan en Stakkel, som, *videnskabelig talt,* aldrig i sine Dage har været andet end Bogmager.
Endelig maa jeg da ogsaa til Slutning med et Par Ord beröre *Præsternes* Forhold til den *Nordiske* *Höiskole;* *Höiskol*e;tekstkritik er afhandlet i ACCESS thi vel kan Videnskabelighed ligesaalidt som de döde Sprog være Hovedsagen, hvor *Embedet* især kræver *Hjertelighed* og *Veltalenhed* paa *Modersmaalet,* men dog maa nödvendig alle lyse Hoveder blandt Præsteskabet, jo bedre og virksommere de er i deres Kald, föle mere Lyst og Trang baade til at læse den *magelöse* mage*löse*tekstkritik er afhandlet i ACCESS *Bog* i *Grundsproget,* og til at sammenligne ikke Fritænkeriets men Fritænkningens Udbytte med den store Aabenbaring. Uagtet derfor den *Folkelige Höiskole* vil være *Præsternes* nærmeste Middelpunkt, vil de dog ogsaa udgiöre den Videnskabelige Höiskoles egenlige Læseverden, og staae i levende Vexel-Virkning med den, ei blot ved Besögene, mangen Enkelt vil aflægge der baade tidlig og silde, men ogsaa ved den Forflyttelse, der ei sjelden, til begge Stillingers Gavn, vil finde Sted, i det snart en halvgammel Boglærd vil finde Trang til Præstens mere levende og giennemgribende Virksomhed, og snart en aldrende Præst finde Lyst til, i de Boglærdes Kreds, at komme til klarere Bevidsthed af sit Liv, og giöre sin Erfaring frugtbar for Skole og Efterslægt.
Dog, endnu et Par Linier, ikke fordi jeg har Noget at tilföie, hvor maaskee det Hele vil findes overflödigt, men fordi det er en fortvivlet Sag at være Skribent, naar man med saadan en Svovelstikke til Löftestang, som Pennen er, vil hæve Synspunkten for Menneske-Livet blot et Haarsbreed, thi da har Man bestandig, som *Sisyphos* i de Dödes Rige, den Ærgrelse at see Stenen, Man möisommelig væltede op ad Skrænten, ved det förste Vindpust af en forflöien Mund öiebliklig at rulle ned igien, saa enten maa Man fortvivle, hvad slet ikke kan betale sig, eller taalmodig rulle op paany, i det Haab at Vinden maaskee imidlertid kunde vende sig og blæse Stenen fast, et Haab, der jo er urimeligt nok, men er dog alligevel et Haab, og saalænge der er Haab, er der Liv, og saalænge der er Liv, veed man dog i Grunden aldrig, hvad det maaskee kan giöre. Da det imidlertid er alt for kiedsommeligt at bære sig altid eensdan ad, hvad heller aldrig levende Folk men kun Giengangere giör, saa vil jeg nu engang gaae baglængs og see, om jeg kan rulle Stenen op ad den anden Side, som er endeel jævnere, op til *Heimdal* paa *Himmelbierget,* om han maaskee vilde sætte sig paa den; thi rullede den saa alligevel ned, rullede han kanskee med, og det var dog immer noget Nyt til Forandring, altsaa immer noget Godt i Forhold, naar det Nærværende, som Öieblikkets Universiteter, er utaaleligt.
Jeg begynder altsaa med min gamle Paastand, at Forskiellen mellem det *“Videnskabelige”* og det *“Populære”* ligger ingenlunde, som Man siger, deri, at paa den *Historiske* Side er det Videnskabelige *Latin,* og det Populære slet *Dansk* eller et andet levende Sprog, og paa den *Physiske* Side er det *Videnskabelige Algebra,* og det *Populære Reguladetri,* men Forskiellen, tör jeg vædde, ligger deri, at det *Videnskabelige* har *alt* det *Timelige* til Gienstand, med Oplysning og Klarhed til sit nærmeste Maal, det *Populære* eller *Folkelige* har derimod kun det *Nærværende* til *Gienstand* med Brugbarhed og Virksomhed til nærmeste Maal, medens begge Dele, for at være *levende* Mennesker værdige og nyttige, maa betragte Alt fra *Livets Synspunct* og stræbe at sætte det i *Livets* Tjeneste. Medens derfor *Videnskabeligheden* paa sin *Höiskole,* og i hele sin Virksomhed, stræber at omfatte, oplyse og forklare hele Menneske-Livet i alle dets Retninger og Forhold, saa stræber derimod *Folkeligheden* paa sin Höiskole, og i hele sin Virksomhed, at styrke, udvikle og veilede *Folkelivet* i dets *borgerlige* Retning til hvad der netop nu er dets sande Tarv og Fordeel. Og denne Skilsmisse, der, langtfra at udelukke, netop forudsætter og kræver levende Vexel-Virkning, men bandlyser den Daarskab at opoffre Livet for Bogkundskab, Modersmaalet for döde Sprog og Folket for Skolemesterne, *denne Skilsmisse,* paastaaer jeg, har hjemme i *Norden,* giöres ingensteds uden her, men er ogsaa her forkyndt og forberedt fra Arildstid, og maa derfor nödvendig, naar den hos os træder i Kraft, ei blot före til videnskabelige Kæmpeskridt, men ogsaa kiendelig fremme og kraftig omværne Nordens Frihed, Fred og borgerlige Velfærd. Men denne Skilsmisse, paastaaer jeg, kan kun træde i *Kraft,* naar *Danske, Svenske* og *Nordmænd* faae hver sin *Folkelige Höiskole,* udelukkende beregnet paa Modersmaal, Fædreneland og den hele borgerlige, naturlige saavelsom historiske, Eiendommelighed; men forene sig derimod om at reise en fælles *videnskabelig Höiskole,* da der i *Norden* kun er *een Aand* og ei flere fra Livets daglige Sysler undværlige Kræfter, indvortes eller udvortes, end der behöves til at danne een *Hoved-Skole,* som med tilstrækkelige, baade naturlige og historiske Hielpe-Kilder, kan giöre den *Nordiske Synsmaade* for Menneske-Livet i alle sine Retninger giældende. Herved, paastaaer jeg endelig, vilde Norden vinde netop saamegen *Eenhed,* som vi maa önske, *saamegen* nemlig, som, netop til Gavn for den *borgerlige Frihed* og *Selvstændighed,* sammentrængde de höieste Aands-Kræfter, med den hele Mangfoldighed af Anlæg og Kundskaber, til en kæmpemæssig Giæring og levende Sammenvirkning til hele *Virkelighedens,* og allernærmest til *Nordens* og alle *Nordiske Forholds* voxende *Oplysning.*
At nu dette *ikke* er et *Luftkastel,* beviser den unægtelige ***Virkelighed*** af Grunden, som kan og skal bære, adskille og forbinde disse Skoler, thi *Nordens* aandelige *Eenhed* er giennem *Sprogene* ligesaa klar, som dets *borgerlige Trefoldighed* giennem en tusindaarig Historie, og *Konsten,* som imod Naturen intet Gavnligt formaaer, vil, efter Erfaringens Vidnesbyrd, *med* Naturen altid frembringe et Storværk, der paa det Nöieste svarer til de *Kræfter,* den har at benytte, og til *Klarheden,* hvormed den virker, saa i Kæmpe-Hjemmet kan Oplivnings og Oplysnings-Konsten i vore Dage umuelig behöve Andet end en naturlig *Synspunkt* og *Brændpunkt,* for at giöre ligesaa helbredende og heldbringende, som forbausende Mirakler. Det kunde derfor være ligegyldigt, enten denne *Lys-Tanke* var oprundet i vor Hjerne, eller under vore Födder i *Chinas* Helvede, men skylder Man nu mig for, at jeg har selv gjort den, da er det vist nok alt for stor Beskedenhed af det Hjerte, jeg skabdes under, og de Bryster, jeg diede, og det Norden, der begejstrede mig; men det beviser dog netop, at Tanken har idetmindste ligesaa gammelt hiemme i *Norden* som jeg, hvis Stamtræ, hvor lavt det end er, kan som *“Hiemfödning”* dristig maale sig med de Höieste i Norden. Og skiöndt vi nu umuelig kan finde den *Lys-Tanke* klart udtrykt og udtalt i vor dunkle *Middel-Alder* eller graa *Oldtid,* saa kan jeg dog alt vise Glimt af den giennem Mythe-Slöret, og vise den *halv udviklet* af sit Svöb i en kæmpemæssig Kiends-Gierning.
Det sidste vil jeg giöre först, baade fordi det er nemmest og ligger nærmest og beviser sig selv, thi det giör Middel-Alderens *Nordiske Höiskole* paa *Island,* magelös i hele Verden, og saa höit besunget og saa godt beskrevet af sig selv, at der kan i Norden aldrig være eller blive mindste Tvivl om dens *Virkelighed* i sin Tid, og kæmpemæssige *Virksomhed* i det Mindste giennem to Aarhundreder. Denne *historisk-poetiske* Koloni fra de *tre* Nordiske Riger, i bestandig levende Vexel-Virkning med dem alle, deres borgerlige Selvstændighed uskadt, den beviser nemlig baade historisk Nordens aandelige Eenhed og Retningen af de höieste *Lys-Kræfter* til at fraskille sig i en lille *Fristat,* for der at udvikle sig efter Behag og derfra med samlet Styrke virke tilbage paa hele *Norden,* saa dette magelöse Vovestykke i Middelalderen kunde godt mislykkedes, uden at Grundtanken derfor var mindre beviislig Nordisk, eller mindre værd at udföre med klar Besindighed i Vidskabs-Tiden. Men nu lykkedes ovenikiöbet dette *Nordiske* Vovestykke langt over Forventning, saa *Island* blev virkelig i sin Tid et videnskabeligt Vidunder, og dets i Norden omreisende *Skjalde* og *Sagamænd* var fra Harald Blaatan til Valdemar Seiers, og fra Hakon Adelsteen til Hakon den Gamles Död, en Nödhjelp til den *Nordiske Aands* Vedligeholdelse, som, med alle sine Mangler og Lyder, maa findes uskateerlig. Som en *videnskabelig Höiskole* for vor Tid var et *Island* vist nok ligesaalidt at anbefale, som *Skjalde-Troppene* i de Nordiske Kongsgaarde var Mönstre paa en *folkelig Höiskole,* men den *Lys-Tanke,* at begge Dele er gode, hver for sig, den er jo dog ligefuldt i det Mindste saa *gammel nordisk* som *Island.*
Og nu siger jeg ikke blot: den maa nödvendig være meget ældre, da det hverken var en prophetisk Aand eller en videnskabelig Indsigt, men en dunkel, uvilkaarlig Fölelse, der drev hine stærke Lys-Naturer ud fra de tre Nordiske Riger og ledede deres Tilbagevirkning; saa, hvis vi har Nordboens prophetiske Morgen-Drömme eller *Nordens Myther,* da maa vi der kunne spore den store Lys-Tankes Oprindelse; men jeg paastaaer tillige, den spores virkelig selv i hvad vi deraf har tilbage, skiöndt det aabenbar kun er Brudstykker, som Vrag, opdrevne og bevarede paa *Island.* *Islaud.*tekstkritik er afhandlet i ACCESS
Vi finde nemlig i *Norden* saavelsom i *Grækenland,* to Kuld Guder, eller Guddomme af förste og anden Rang, ikke just saaledes, som Man sædvanlig parterer dem, men som det maatte være, naar et Folks Myther hverken er meer eller mindre end et *Billed-Sprog,* der udtrykker den *Tanke-Gang* om *“Aandens Verden,”* som faldt dem naturlig; thi da havde de nödvendigviis baade *Morgen-* og *Aften-Guder,* saa de *Tidligfödte* udtrykde Folkets Hoved-Anskuelser og Grund-Tilböieligheder, eller deres *Natur-Forhold* til Aandens Verden, og *Sildefödningerne* de Indtryk, *Erfaringen* havde gjort paa dem, og deres deraf udspringende *historiske Anskuelser.*
Blandt disse *Sildefödninger* i *Asgaard* og *Vænhjem* er mig Ingen mærkeligere end det ny Par Folk: *Brage* med *Harpen* og *Idunne* med *Æblerne;* thi, poetisk talt, er det aabenbar en musikalsk Sön med en yndig, munter Kone, som igien *sætter Liv* i det gamle *Digterhuus,* hvor *Odin* og *Frigge* er blevet graa og affældige; og denne *historisk-poetiske Oplivelse* af Guldalderen er det jo aabenbar, den *dramatiske Digtekonst* allevegne spiller, og den *Folkelige Höiskole* for Alvor skal arbeide paa.
En anden *Nordisk Sildefödning,* Sön af “de Ni”, er mig imidlertid ligesaa mærkværdig, og varsler i mine Öine om en langt bedre *Videnskabelig Höiskole* end *Island* var, thi *Heimdal* ͻ: Jorddeleren, den store Landmaaler (Mathematiker og Geograph), opslog sin Bolig saa höit som mueligt paa Himmelbierg, og var saa *langsynet* (poetisk), at han saae hundrede Mile for sig, og saa *lydhör* (historisk), at han kunde “höre Græsset groe,” og tillige saa *höiröstet* giennem sit Gjallerhorn eller Tale-Rör (Catheder-Veltalenhed), at han hördes i hundrede Miles Afstand. Saasandt det nemlig er et velbekiendt Nordisk Udtryk om en Klogskab, Mange vel har drömt om, men endnu Ingen havt, at hvem der besidder den, kan “höre Græsset groe”, og saavist som *Heimdals Sværd* kaldes “Mande-Hoved,” saavist var denne Sildefödning ogsaa den ældgamle *Mimers* Aflöser, og forholder sig til ham, omtrent som hele *Menneske-Slægtens Erfaring,* og den deraf udspringende *Historiske Vidskab,* forholder sig til *Enkeltmandens* og et enkelt Folks *Erfaring,* med den deraf udspringende Hverdags- og Stats-Klogskab. Medens derfor *Mimer* kun er en gammel Graaskiæg, som boer i en Hytte ved *Klögt-Brönden,* og sælger som en Gnier et Glas Vand deraf i dyre Domme til *Odin,* saa er derimod *Heimdal* en Kæmpe, nok maaskee graa af Moders-Liv, siden han har *“Guldtænder,”* men dog en höibaaren, ædelmodig Hövding i en Brattingsborg paa Himmelbierg, *Grændsevogter* for *Gudelandet,* (Aandens Verden), som med sit gode Sværd “Hoved” forsvarer det *og Gynge-Broen* (Billedsproget) mod *Rimthusserne* (Materialisterne) med deres Hunde-Forstand og Heste-Hukommelse, ja fælder endog, för han falder i den sidste Strid, Midgaards-Ormens Fader, Rænke-Smeden *Loke.*
See, det er *Heimdals-Mythen,* som den unægtelig findes i *Norden,* og som Man selv kan see, jeg ikke har gjort Blandt Andet i min Nordens Mythologie, S. 476-84 , og nu maa Læseren gierne lee baade ad den og mig og min Udtydning; thi jeg seer i det Hele meget heller, mine Læsere lee end græde, eller sove södt; men jeg paastaaer ligefuldt, at her er Glimt og det ordenlige *Lyn-Glimt* af den store *Lys-Tanke,* som indtager mig, og jeg lægger til, det er naturligt, at hvad der engang i Norden skulde udvikle sig til et videnskabeligt, altomfattende, universalhistorisk *Begreb,* maatte ei blot i *Middelalderen* virke som en tilsvarende *Kæmpefölelse,* og skabe en saadan *Lysplet,* som *Island* unægtelig er, men maatte alt i *Oldtiden* oprinde som en æventyrlig, begeistrende *Indbildning* om en guddommelig Sildefödning, i hvem *Vidskabs-Brönden* gestaltede sig til en Viisdoms-Helt for *Asgaard* med alle sine Guder og Gudinder, *Valhald* med alle de hensovne Kæmper.
*Heimdals-Mythen* maatte saaledes som en Anelse, den Nordiske Kæmpeaand i sin fyrige Ungdom havde af sin besindige Alderdom, blive Lys-Nöglen til hele Nordens Billed-Sprog, i det den forklarede sig selv, som vi jo nu klarlig kan indsee, at den Oplysning og Vidskab var grundfalsk, som *ikke forklarede,* men forkastede alt det *Guddommelige,* der i Tidens Löb henrykde og henrev de ædleste, kraftigste og virksomste Folkefærd, medens den ægte, menneskelige Oplysning og Vidskab nödvendig, som *Heimdal,* maa udmærke sig ved *Forstand* paa alt det *Höie* og *Dybe* i Menneske-Naturen, og ved heltelig Kamp for det, under alle de Skikkelser, det i *Indbildnings-Kraftens* og *Fölelsens* Alder, i Slægtens Ungdom og Manddom, nödvendig, for at fremtræde og virke naturlig, maatte antage. Og var det nu saa, at *Nordens Folk* i det Hele havde tabt Lysten til en saadan guddommelig Vidskab, som fra Barnsbeen anede og vinkede dem, da var det visselig ei Skammen men kun Sorgen, jeg, enig med Fædrene, maatte finde tung at bære; men vil Man sige, at *Lysten* vel findes endnu, men at *Kræfterne* fattes, da siger jeg, det er ikke sandt; thi havde Lysten ingen Kræfter, da vilde Erfaring aldrig have lært, at *Lysten driver Værket.* Derfor, op! siger jeg *j*egtekstkritik er afhandlet i ACCESS, I Kæmpe-Sönner, og pröver Eders Kræfter! I sov længe nok, og “Soel er oppe,” Hanen slaaer med sine Vinger, som i Nordens gamle Bjarkemaal! Tiderne skiftede og saa maa Gestalten af Mænd og Bedrifter, men *Aanden,* udödelig, er altid *den Samme.*
*N.F.S. Grundtvig.*
|
Om Nordens videnskabelige
Forening.
Nordens eller rettere: de tre
Nordiske Rigers Forening har siden Dronning Margrethes Dage været en
Yndlings-Tanke baade hos Grand-Folkene og deres
Fyrster; det seer Man ikke blot paa de “tre Kroner,” baade Danmarks og
Sverrigs Konger endnu före i
deres Skjold og Vaaben, men især paa de mange og blodige Krige, der
giennem tre, fire Aarhundreder plagede Norden, uden nogen anden virkelig Grund end Forenings-Lysten, der i Danmark og
Sverrig sad omtrent lige fast. Nu at
udlede denne Forenings-Lyst blot af Herske-Syge, er vist nok det nemmeste, men meget ufornuftigt,
ikke fordi der jo var Herskesyge med i Spillet,
men fordi hverken lærer Erfaring, at Dansken og
Svensken er af Naturen mere herskesyg end Normanden, ikke heller lod det sig deraf forklare, hvi
der giennem disse Aarhundreder havde været langt mindre indbyrdes Krig i
Tydskland, hvor dog Herske-Sygen
aabenbar var langt större, og hvor, siden Reformationen,
Religions-Stridighederne, som slet ikke fandt Sted i Norden, var immer et antageligt Paaskud og gav ofte
stærk Anledning til at fare i Harnisk. Vi
slutte derfor med Rette, at den Nordiske Forenings-Lyst ligger meget
dybere end Herskesygen, og dybere end Forenings-Lysten enten i England, Frankrig eller
Tydskland, og at dens Planer kun
strandede, fordi de vare daarlig baade anlagte og styrede, saa, naar vi
först veed, hvad vi egenlig vil, tör vi haabe, Foreningen skal
lykkes meget bedre end i Noget af hine Lande, hvor Indbyggerne ere af langt mere
forskiellig og stridig Herkomst end i Norden.
Ligesom nemlig den Talemaade, “at slaae sig sammen”, har i
Norden en ganske egen venlig Betydning,
saaledes maae vi ogsaa antage, at vort lange Slagsmaal har havt en langt
ædlere og venligere Grund, end at plage og underkue hinanden, og betragte
Forenings-Krigene som en Nordisk
Kredsgang mellem to giæve Kæmper, som ved at höre
hinandens Rygte og see hinandens Skikkelse földe Lyst til at indgaae
Fostbroderskab, men vilde dog, fordi “Skinnet bedrager”, og
“Rygtet lyver”, först ret pröve Styrke og forsvarlig
blande Blod. Saaledes maa vi betragte Sagen, fordi den kun derved bliver os
forklarlig, uden at vi derfor paa nogen Maade paastaae, det var vore
Fædres Synsmaade, da det tvertimod er soleklart, at, saae de nogensinde
Striden fra en höiere Synspunkt, glemde de det dog snart i Kampens Hede,
og syndes tilsidst kun i Fortvivlelse at ville udtömme deres
Kræfter og derved berede sig en stille Indlemmelse i det Russiske
Verdens-Rige. Da nemlig især Krigen i
Christian den Femtes
Dage, ved de Danskes Seier i Kiöge-Bugt og Nederlag i Skaane, havde viist Ligevægten,
og
Rusland
i Slutningen af det syttende Aarhundrede bröd igiennem til Östersöen, da burde aabenbar
Danmark
og
Sverrig
paa Timen seet, baade at nu var Styrken noksom
prövet og et ubrödeligt
Forbund
fælles Bedste; og det syndes virkelig, som
Christian den Femte
og
Carl den Ellevte
ved Svogerskab vilde forberede det; men vi veed, der blev Intet af, og nu kan vi see, det maa have
været
Norge, der stod iveien. Det er
nemlig först, siden
Norge
blev selvstændig, og indtog sin gamle Plads imellem os, vi har
begyndt at forstaae vort eget Hjerte og vor Histories Gang, kan altsaa
först nu begynde planmæssig at arbeide paa en Forening, som den
sömmer sig Nordiske Frænder af Kæmpeæt, en Forening, der er til Ingens Skam eller
Skade, men til fælles Ære og fælles Bedste, en Forening,
der, saavidt det staaer i Menneskers Magt, paa een Gang sikkrer Nordens “Fred og Frihed”, og
sætter alle nyttige og velgiörende Kræfter i
Bevægelse til en venlig Væddekamp om Æres-Redningen,
Forskiönnelsen og Beskrivelsen af
Asgaard
og det grönne Gudhjem, hvortil vi alle have Odels-Ret, og hvorom det er latterligt at kives, da de ligesom Retten
giver os Alle Nok.
Dog, hermed, mener sagtens Læseren, er Intet sagt, og,
skiöndt jeg tager mig den Frihed at være af anden Mening, maa jeg
dog indsee, det var mig selv, der tabde mest ved at ville afspise Læseren med, hvad han kalder ingen Ting, og
jeg maa derfor stræbe, saa tydelig jeg kan, at udvikle, hvad Slags Forening jeg tænker paa og vilde, om jeg
kunde, overtale baade Store og Smaa i Norden
til at önske og fremme. Altsaa, det er ingen kirkelig, og ingen borgerlig, men en ægte videnskabelig Forening, jeg vil foreslaae, kun at jeg maa bede
Læseren ei at tænke, han derfor strax veed Alt, hvad jeg mener
dermed, og, for en Sikkerheds Skyld vil jeg
forelöbig bemærke, at ægte
Videnskabelighed er
mig langt meer end “Sort paa
Hvidt,” er et “Oplysnings-Værk,” der ikke blot
“staaer paa Papiret,” men virker lyslevende paa vor Betragtning og
Behandling af alle menneskelige Forhold, saa hvem der er videnskabelig forenede,
stræbe med forenede Kræfter at forsvare Livet og Friheden, at
benytte dem til fælles Bedste og at vinde den rolige Klarhed, som er
Livets Krone. Nærmere skal vi tales ved herom, naar jeg faaer sagt,
hvorfor det hverken er en kirkelig eller en borgerlig, men kun en videnskabelig Forening, jeg önsker og
foreslaaer.
Hvad den kirkelige Forening angaaer,
kunde jeg maaskee spare min Uleilighed, da kun Faa nuomstunder bryde sig stort
om Kirken, men det turde maaskee snart blive anderledes,
og ved en overfladelig Betragtning kunde Man let synes, baade at
Sammensmeltningen af vore tre lutherske Statskirker var
meget giörlig, og at den, som en aandelig
Forening, förde ad en baade kortere og sikkrere Vei til den
Fred, det Forbund og den Sammenvirkning, jeg önsker videnskabelig
tilveiebragt. Desuagtet har Verdens-Historien lagt klart for Dagen, at ikke blot
den store kirkelige Forenings-Plan i Middelalderen, men ogsaa de Smaa i Nyaarstiden, var idel Luftkasteller, og
Bestræbelsen for virkelig at udföre saadanne Planer en Samvittigheds-Tvang, ligesaa skadelig for Rigernes
Velfærd, som trykkende for Folkene og vanærende for den fribaarne Tro, hvortil Staterne bekiendte sig. Det
Allerförste, en sand Oplysning om Menneske-Livets Vilkaar maa lære
os, er da ogsaa, at Troen, der baade opstaaer og
forsvinder uvilkaarlig, og er desaarsag den Troende selv ubegribelig, den lader
sig umulig beherske ved Love og Anordninger, medens
en Kirke uden Tro er et Ord uden Indhold, eller i det
Höieste et tvunget Skuespil, det kostbareste under Solen, da det
opföres baade paa den hjertelige Friheds
Bekostning, som er Aandens Element, og paa den menneskelige
Ærligheds, som er det Borgerlige
Selskabs Grundpille. For denne Oplysning kan heller ingen
Folkefærd af Naturen have aabnere Öine end
vi Nordboer, hos hvem Gudsfornægtelse eller dyrisk Ligegyldighed for
Evigheden var selv i Hedenold kun Trolde-Mærke,
men hos hvem ogsaa baade Ærligheden og Kæmpemodet fra Arildstid
var saa indfödte, at selv vore hedenske Fædre hverken vilde
fornægte den Gud, de troede paa, eller, efter Andres Tykke, opgive den
Vei til Udödelighed, de ansaae for den Bedste. Saasnart vi derfor vaagne
i
Nordens Aand, vil vi lettelig
indsee, at Feilen ved vore Statskirker ingenlunde er
deres Indskrænkning men deres
Udstrækning, eller deres ligesaa forgiæves som fortrædelige
Tragten efter at forene det Uforenelige og underkue det Fribaarne; og en sand Religions-Frihed, det er: Frihed saavel til at
have hvad Religion Man vil, som til slet ingen at have, vil være denne Indsigts velsignede
Frugt. Hvorledes Statskirkerne alligevel til Gavn kan
beholdes
, naar Man, som den Danske Regiering, lader Præsterne præke, som de vil, men lader
ogsaa, hvad endnu fattes, Folket vrage og vælge mellem Præsterne, det har jeg oftere udviklet, men Hovedsagen er, at Religionen, som er hvert
Menneskes egen Sag, paa een eller anden Maade, bliver
virkelig fri, thi uden det vil der hverken blive nogen Religion i Landene, der
er værd at nævne, uden den, der
forfölges, ikke heller vil nogen Bestræbelse for Folkeliv, for
borgerlig Virksomhed og sand Videnskabelighed
lykkes og trives, men det borgerlige Selskab vil
have alle de kraftige Naturer imod
sig, deels som Tyranner i deres Kreds, og deels som Kæmper for deres Samvittigheds-Frihed.
Maa nu alle ærlige og oplyste Folk frabede sig enhver
kirkelig Forening med Andre end dem, de ved
fælles Tro og Haab föle sig selv kirkelig forenede med, da komme
vi til Nordens
borgerlige Forening, og,
skiöndt jeg selv engang har anseet den for önskelig, indseer jeg dog nu, den vilde være
Folkenes Dödsdom.
Lod nemlig de tre Nordiske Riger sig ei engang forene i det
Femtende og Sextende
Aarhundrede, da Folkelivet havde tabt næsten al sin Kraft og Bevidsthed,
da de gamle Herrestammer var uddöde i alle Rigerne, og da man ingensteds
enedes saa godt om Afkastelsen af Paveaaget og om Modersmaalets
Opvækkelse, som var den Tids eneste folkelige Livsyttring; da var det
topmaalt Daarskab at vente en Forening i det Nittende
Aarhundrede, da alle de Folk, der i det Femtende og Sextende Aarhundrede tabde
deres Selvstændighed, savne og söge den paany. Behöves der
imidlertid et yderligere Vidnesbyrd om de Nordiske Rigers
Afsky for en borgerlig
Forening, da har dette Aarhundrede givet et saare höiröstet i
Norges
Skilsmisse fra Danmark og Forbindelse med
Sverrig. Ingen borgerlig Forening mellem to Riger gik nemlig stillere af,
syndes mere frivillig, fuldstændig og velgiörende, end Foreningen
mellem
Danmark og Norge, som blev firehundrede Aar gammel, og
beseigledes ved en saa venlig Blodblanding i det Store, at
Slægtregistrene forvirre sig; men dog er det soleklart, at om end ikke
det Vergelandske Register paa “Danmarks politiske Forbrydelser
mod Norge” ei
kan giælde for en “Folkestemme,” er jo dog efter denne Skilsmissen fra
Danmark
Norges Lykke, altsaa Befrielse fra en stor
eller lille Ulykke. Og at nu
Norges
Forbindelse med
Sverrig, om den end havde
været ligesaa frivillig, som den aabenbar var nödtvungen, ei
engang har Skin af en borgerlig Forening, er saa iöinefaldende, at Man
fristes til at smile ved Nordmændenes Ængstelighed for, den skal
udarte dertil; men nödes til, deri at see det gyldigste Beviis paa, hvor
modbydelig den blotte Tanke om en borgerlig
Forening (Amalgamisation) af Grandfolkene i det Mindste er Eet af dem, saa et virkeligt
Forsög paa nu at tilveiebringe den, vilde blive Lösenet til et nyt
Uveir i Norden, sörgeligere end Noget
af alle de Overstaaede.
Danmark
og
Sverrig
synes vist nok for Öieblikket
langtfra at dele denne stærke Modbydelighed, men hvor umuelig den borgerlige
Forening netop er mellem disse to Medbeilere fra
Arildstid, trænger ei til Beviis, saa det venlige Forlig, hvortil de
aabenbar findes stemte, vilde være brudt i samme Öieblik, der
gjordes Mine til Forening.
Et fast og venligt Forbund til
fælles Forsvar og til almindeligt Bedste lader sig
derimod ikke blot tænke i
Norden, men er baade saa naturligt
og nödvendigt, at vi bör betragte det som allerede iværk,
og inderlig önske det sluttet heller i Dag end i Morgen, og helst med
uindskrænket Tillid, og paa saa venlige Betingelser, at Forbundet
skiænkede os alle en borgerlig Forenings
Fordele, uden at medföre dens Ubehageligheder, eller udsætte os
for dens uberegnelige Fölger. Det er jo saaledes aabenbar ikke blot et
Forbund til fælles Forsvar mod ethvert Angreb, der kan finde Sted mellem
selvstændige Riger, men et frit Samkvem med Handel og Vandel, der for alle Næringsveie er det Samme som borgerlig Forening, og jeg seer i det Mindste ingen Grund,
hvi Rigerne ei kunde enes om at sammensætte et Krigsraad, der bestyrede
det hele Forsvars-Væsen baade til Lands og Vands, som da, med langt
mindre Bekostning, vist nok kunde sættes
paa en langt fastere Fod.
Dog, hvorvidt det borgerlige Fællesskab, Rigernes Selvstændighed
uskadt, kan gaae, vil den reen videnskabelige Forening,
naar den kommer istand, langt bedre oplyse, end det nu er mueligt, saa
Hovedsagen er et fast Forbund til giensidigt Forsvar mod alle Angreb paa Rigernes Fred, et Forbund,
som, for en Sikkerheds Skyld, burde ledsages af en fælles Overeenskomst
med
England
om
Östersöens Frihed; thi
naar kun derved al Fiendtlighed mellem Rigerne banlystes, da var Veien banet til
den videnskabelige Forening, som er
fælles Tarv og Trang, og vilde i alle Henseender blive rig paa velsignede
Frugter.
Men hvad mener jeg da med en videnskabelig
Forening?
Naturligviis ikke Indförelsen af
et fælles enevældigt Skriftsprog; thi see
vi, hvor fast selv det lille, fattige
Island
har holdt paa Sit, da maa vi vel opgive al Tanke om, at enten
Danmark
eller
Sverrig
skulde slippe deres, og finde det langt rimeligere, at ogsaa
Norge
for Alvor vil pröve paa at danne sig Et efter sit eiendommelige Tungeslag. Langt fra imidlertid at ansee denne Egenkiærlighed for et Onde, Man skulde
sörge over, tager jeg ikke i Betænkning at kalde den en Folke-Dyd; thi hvor slemt det end er, naar Menneskens
Börn slet Intet elske, uden hvad de kan tage og föle paa, er deres eget, saa er det dog meget slemmere, naar de ikke engang
elske det, thi da elske de i Grunden slet Intet og besmykke kun daarlig deres
Föleslöshed med svulstige Talemaader om almindelig Menneske-Kiærlighed, upartisk
Verdensborgerskab og deslige. Enhver er nemlig sig
selv nærmest, og derfor er Kiærlighed altid en
Hjemföding (charity begins at home), saa
just fordi Nordboen elsker sit Modersmaal i strængeste Forstand, kan og
vil han elske og skatte ethvert menneskeligt Tungemaal i samme Grad, som det er
beslægtet med hans, og vil findes aaben for den Oplysning, at Pennen er ingenlunde Mundens Mester,
men dens hjemfödte Træl, en Oplysning, der er det förste Skridt
til levende Videnskabelighed. Kun fordi Tydskere og Franskmænd intet Begreb have
herom, agte de det for en stor Vinding, hver at have indskrænket 30
Millioner Mennesker til eet Skrift-Sprog, uden
naturligviis at have kunnet omskabe Tungerne end sige Hjerterne derefter, saa Læsning er i det Hele for Almuen blevet
til en Plage, og Svælget mellem dem og deres
Lærere og Ledere er blevet saa stort, at al levende Vexel-Virkning blev
hardtad umuelig. Under det Classiske eller rettere Romerske Aag, og Overtroen paa Penneströg og Grammatik, som
bærer og opholder Aaget, har ogsaa vi faaet vort Læs af denne Tydske Ulykke; men Vedligeholdelsen af tre Skriftsprog i det forholdsviis saa folkefattige
Norden, er dog en uberegnelig
Fordeel, som vi vel maae önske langt bedre end hidindtil
paaskiönnet og benyttet, men just derfor aldrig kan önske overseet
eller bortkastet. Man skulde dog blot betænke, at naar et Skriftsprog aflægges, da ophörer med det
Samme, som hos Plattydskerne, al offenlig
Tale og Underviisning
i den tilsvarende Stammes egenlige Modersmaal og Hjertesprog, som derved, saa at
sige, kastes paa Möddingen, medens selv det aandigste og
hjerteligste Ord paa Skolesproget bliver for “Kvinder og Börn,” og derved baade
for Stammens Aand og Hjerte, dödt og magteslöst.
Men naar jeg ikke mener dette ved en videnskabelig Forening,
hvad mener jeg da Andet, end at Nordiske Forfattere (saaledes som vi haabe at
see i dette Tidskrift) enes om at lade deres Navne og Tanker staae venlig ved
Siden ad hinanden; at Man i Læseverdenen vænner sig lidt bedre til
at forstaae hinandens Skriftsprog, og at endelig Universiteterne ordenlig sende
hinanden deres Programmer, Disputatser og deslige, hvad
dog formodenlig hverken i borgerlig eller
videnskabelig Henseende vil bære meget kiendelige end sige velsignede
Frugter?
Ja, meende jeg ikke Andet, da havde jeg vist nok gjort bedre i, at lade Pennen hvile, til jeg fik
Noget at skrive om, der i det Mindste var Blækket og Papiret
værdt, hvad vore Universiteters lærde Værker sjelden ere;
thi vel skal enhver venlig Sammenvirkning af Nordiske Videnskabsmænd
være os inderlig kiær, men dersom Forbindelsen med Pennen ei
pegede paa noget langt mere end den selv er, vilde den dog være lige saa
ubetydelig, som det er, hvad den, efter Erfaringens Vidnesbyrd, kan virke. Kun
da som et Tegn paa, at Forenings-Tiden er kommet, saa vi
paa begge Sider föle Trangen og forudsee
Nytten
af en levende Vexel-Virkning, betragter jeg en literær
Foreningspunkt med glade Forhaabninger, og finder deri en Spore til frit at
yttre mine Tanker om en virkelig og lyslevende Forening, hvor urimelig en Saadan end for Öieblikket maatte
synes, ja, hvor mange baade borgerlige og
videnskabelige Fordomme der end maa aflægges, för den bliver
muelig.
Mit Forslag, mit inderlige Önske og mit levende Haab,
er nemlig i denne Henseende intet Mindre end et stort “Nordisk Universitet” istedenfor de fire Latinske, vi nu er hjemsögte med, og jeg kan godt
forstaae, at et Saadant maa synes alle de Læsere et urimeligt Luftkastel,
som enten ikke kiende, eller dog ikke dele min Anskuelse af Skolen i det Hele og Latinen i Særdeleshed; men ligesaalidt som
Læserens Bifald kunde giöre mit Forslag bedre, ligesaalidt kan
hans Modsigelse giöre det slettere, end det i sig selv er, og vil han
skiænke mig et Öiebliks Opmærksomhed, skal jeg
stræbe at vise ham, Forslaget er i det Mindste langtfra at være
saa fantastisk som det vistnok ved förste Öiekast maa synes
Mange.
Först maa jeg da erindre, at, efter min Forstand, er en
videnskabelig Höiskole, selv den Allerbedste, ligesaa lidt skikket
til at være en Planteskole for Præster,
Lovkyndige og andre praktiske Embedsmænd,
som til at meddele den fædrelandske Dannelse, der skulde være
ethvert Folk egen, og, saavidt muelig, fælles for Alle, baade
Lærde og Læge. Ligesom jeg derfor har stræbt at
lægge Nordboerne paa Hjerte, hvor höilig
de, hver i sit Rige, trænge til en “Folkelig
Höiskole,” hvor Alt
paa Modersmaalet dreier sig om Fædrenelandet, dets naturlige og borgerlige Forfatning, dets folkehistoriske Minder og Sange, dets
Tarv og Udsigter, med Alt hvad der kan giöre forstandige og
veltænkende Mænd dygtige til at hæve og understötte
den lovlige
Folke-Stemme, der nu i alle Rigerne er
Regieringens
Landraad; saaledes lagde
jeg ogsaa gierne, om jeg kunde, Regieringerne paa Hjerte,
at, selv naar
Drenge-Videnskabeligheden
og den Romerske Afretning
ophörer, vilde de dog kun finde sig maadelig tjent med praktiske
Embedsmænd, opdragne om ikke just til lærde Folk, saa dog til at
fuske paa boglig Konst, sætte Mag over Virksomhed, öve Critik paa Alt og fölge deres eget Hoved. Mit
Forslag om eet Nordisk Universitet til Aflösning
af de fire Latinske, kan derfor blot kræve
Opmærksomhed i det Tilfælde, at de Nordiske
Riger fik deres Folkelige Höiskoler, og at Regieringerne selv fandt
Universitets-Dannelsen deels upassende, og deels utilstrækkelig for deres
praktiske Embedsmænd, saa de dertil foretrak egne Plantesteder (Seminarier) og den Folkelige
Höiskole. Og naar nu det var skedt, saa
det Folkelige og Borgerlige var skedt Ret, og Spörgsmaalet
altsaa blot gjaldt den bedste Maade at fremme sand og gavnlig Videnskabelighed paa i Norden, da
tör jeg mene, mit Forslag om et fælles Nordisk
Universitet ei længer
vilde ansees for et Luftkastel, men findes værdt at höre og
overveie.
Var nemlig Videnskabelighed blot et Læs Kundskaber og
en sammenhængende Lærebygning (et System) fra
Grækenland
og Rom, der
skulde eensdan forplantes fra Slægt til
Slægt, og lod sig allerbedst forplante ved Pennen, da seer Man let, alle
Universiteter alt i lang Tid havde været overflödige; thi de
Læs Kundskaber og den Romerske Tankegang om allehaande Ting i Himmelen og
paa Jorden, er nu saa forturskede i Böger
paa mange levende Sprog, at hvem der har Lyst
til dem, kan faae dem for godt Kiöb, uden
at dertil behöves enten lærde Skoler eller Universiteter; og den Videnskabelighed, som blot bestaaer i at have tygget den Latinske Grammatik,
gjort Stil derefter, og
derpaa igien vridt Mund efter Stilen, den er jo
saa latterlig og aabenbar unyttig, at, gav Man ikke visse Levebröd for den, vilde
vist ikke et eneste Menneske finde den
værd at eie, end sige med Slid og Slæb at erhverve sig. Da nu dog
begge disse Ting tilsammentagne, i vor lange Latinskole-Tid, er kommet til at
udgiöre det sædvanlige Begreb om Videnskabelighed, saa er det
intet Under, at Mange studsende vil spörge, hvad
Man skal med Universiteter, naar der er föiet Anstalt til folkelig Dannelse og til
Embedsmænds hensigtsmæssige Forberedelse. Hvad Man imidlertid
strax maa indrömme, saasnart det nævnes, er, at Mathematiken og Naturvidenskaberne hverken kan
udtömmes ved den folkelige eller Embedsmændenes Dannelse og at de
dog, baade for deres mangfoldige praktiske Anvendelighed, og for den Indsigt i
Naturens Hemmeligheder, de enten give eller dog spaae og love, fortjene alle Hovedfolks
Opmærksomhed, altsaa ogsaa Nordboens, der dog vel
ei lader sig sin Plads blandt Hovedfolkene aftrætte. Langt mindre indlysende vil
det vist nok, ei blot i
Ægypten
og
Nordamerica, men selv mangensteds i
Europa
findes, at de Historiske Videnskaber, som ogsaa er
langt fra at kunne udtömmes i Folkets eller Embedsmændenes
Dannelse, er endnu langt mere praktisk anvendelige, og deels give, deels spaae
og love en langt dybere Indsigt i Naturen og hele Menneske-Udviklingen; men i vort
Norden, hvor Historie har fra Arildstid været mere Folkesag end noget andet
Sted paa Jorden, vil dog vist ingen kritisk-historisk Hakkemad have givet Afsmag for Andet end sig selv, have bragt den gamle
Kiærlighed til at ruste, eller lukket Öret for den simple, klare
Tale, at, da Historien omfatter Menneske-Slægtens
mærkværdigste
Ord og Gierninger, hvori
Menneskenaturen aabenbarer sig, og hvortil alle videnskabelige Fremskridt
höre, saa er al menneskelig Vidskab i Grunden historisk, og Kundskaben om det Forbigangne det eneste Middel til at
forstaae det Nærværende og lægge fornuftige Planer for det
Tilkommende. Er det os derfor om at giöre, at komme til Forstand paa os
selv, baade som Medlemmer af den store Menneske-Slægt, og som egne Grene
paa det store Stamtræ, da kan det ingenlunde fyldestgiöre os, at
have sörget saa godt som mueligt for Folkets og det Borgerlige Selskabs
öiebliklige Fornödenhed, men vi maa ogsaa
giöre Vores til, at Enkelte, som dertil have Lyst og Anlæg, kan
erhverve sig grundige Kundskaber og dybere Indsigt i alle Dele af menneskelig
Vidskab, sikkre paa, at hvor det lykkes, vil
Frugterne, saavel for den almindelige Dannelse, som for hele det Borgerlige Selskab, i Tidens Löb blive baade
kiendelige og mangfoldig velgiörende. Spörgsmaalet er altsaa blot,
hvordan Man bedst kan fremme grundig og omfattende
Videnskabelighed, og hvad der staaer i vore Kræfter uden föleligt Afsavn at
giöre derfor.
Nu er det, jeg ikke blot mener, men finder mig overbeviist om
og paastaaer, at baade Videnskabelighedens ret forstaaede Tarv, og Nordens Fattigdom paa Folk saavelsom Penge,
tilraader eenstemmig Oprettelsen af eet “Nordisk
Universitet” istedenfor de fire Latinske i
Kiöbenhavn, Upsala, Lund
og
Christiania.
Mine Grunde er, at Videnskabeligheden
trænger ligesaa höit til et Nordisk Universitet, som vi
trænge til Videnskabelighed, og at et Saadant neppe kan komme istand, med
mindre vi enes om at udgiöre og have det tilfælles, da baade vort
Folketal og vore Midler maa tilraade os at
samle Kræfterne paa eet Punkt, istedenfor at adsplitte dem paa Tre. Er nu
kun det Förste rigtigt, vil Man udentvivl strax være enig med mig
om Resten, og Videnskabelighedens Trang til et Nordisk
Universitet maa jeg da stræbe at godtgiöre, naturligviis
ikke for hele Verden, og endnu mindre for “Latinerne” alene, men kun for Nordboerne, som de eneste Vedkommende. Hidtil
spurgde Man vel sjelden eller aldrig ved
Universiteters Oprettelse
om Videnskabeligheds Tarv, men kun om Midlerne til at giöre
Bekostningen; thi baade i
Italien
og
Spanien, Frankrig
og
Tydskland, antoges det længe
for en afgjort Sag, at, jo flere Universiteter der blev, desmere blomstrede
Videnskaberne, og da nu et Universitet desuden altid, især for Smaakiöbstæder,
aabnede
en betydelig Indtægtskilde, blev deres Navn Legio. Kun
England
udmærkede sig ogsaa i denne Henseende, ved giennem Aarhundreder at
nöies med de to gamle Universiteter i
Oxford
og
Cambridge, saa det er först
ganske nyelig, Man der har fusket paa et Nyt, som dog hidtil kun var et utidigt
Foster.
Frankrig
har imidlertid netop siden Revolutionen
indskrænket sig til eet Universitet, og alt som den gamle Overtro paa Latinens Lystelighed, og Stilens ubegribelige Dyd til at faae Forstand af,
uddöer, vil det i alle Christenhedens Lande blive et alvorligt
Spörgsmaal, om det er Umagen eller rettere Bekostningen værdt, at
have Universiteter eller reen
videnskabelige Anstalter, saa det maa ikke undre os at möde det
samme
Spörgsmaal i Norden. Vi vil ikke
engang affærdige det med det sædvanlige Kraft-Svar i Spörgsmaals Dragt: om Folk da vil synke tilbage i
Barbariet eller i Middelalderens Vankundigheds-Mörke; thi hele Kraften i
dette Svar beroer paa Guddommeligheden af det Orakelsprog, at, hvor man ikke tygger paa den Latinske Grammatik, fusker paa Classisk Stil derefter, og giver visse
Levebröd derfor, der hersker grovt Barbari og dyb Vankundighed, og naar denne
Sætning, ligesom Svantevits Klods
oplöses i sine Bestanddele og sees i sin Heelhed, da findes den aldeles
död og magteslös; thi er det ikke den Latinske
Grammatik og Stil, der har fört os ud af Barbariet og vogtet os derfor, da er det aabenbar ikke heller vore Universiteter, og dem kunde vi
derfor dristig nedlægge, uden at blive mere Barbarer, eller mere
vankundige, end vi har været, mens de blomstrede. Ja, saavist som vi
under den Latinske Skolegang blev Stympere i Modersmaalet, fjernedes
bestandig længere fra Naturen, og blev mere fremmede for Livet, og mere
vantroe baade mod det Höie histoppe og det Dybe hernede, blev slette Romerske Skuespillere, istedenfor ægte Nordiske Mennesker, saavist vilde vi ogsaa vinde
betydelig i sand Dannelse, nyttig Kundskab og virkelig Vidskab, blot ved at lade Stilen, Latinsnakken og hele den ligesaa udmarvende som
tomme, ligesaa sörgelige som latterlige Drenge-Videnskabelighed fare, vinde betydelig, om
vi end maatte savne et Universitet eller en Anstalt for grundig Lærdom og
altomfattende Videnskabelighed. Naar vi nemlig ikke længer drive et Spil
med disse store Ord eller forstaae derved blot og bart “Latineri og Selvklogskab,” da indsee vi
strax, at grundig Lærdom og altomfattende Videnskabelighed,
langtfra at kunne enten være “Börnelærdom” eller flere Tusindes Sag af hver Million, kun
i Forhold kan drives tilgavns af nogle Faa til enhver Tid, som med
udmærkede Anlæg dertil opoffre en kraftig Manddom og rörig
Alderdom, saa det er kun af Handlangere der behöves Endeel, hvor alle Kundskabs-Fagene skal giennemarbeides, og det
Nödvendigste föres til Bogs; og Man kunde derfor tænke, at,
naar der kun var eet godt Universitet ensteds i
Europa, som de Faa fra alle Lande
kunde benytte, da lod Universiteter sig andensteds til Nöd
undvære. Dette er en Synsmaade, der maa falde os Nordboer saare naturlig, da det fra Arildstid har været vor
Grundsætning, at hvem der vilde være lærd og klogere paa
Allehaande, end Folk er flest, han matte reise udenlands,
og see “fremmede Sæder” eller, som Grækerne udtrykde
sig, besöge og betragte “mange Folk og Byer.”
Om et Rige eller et Folke-Forbund behöver selv at have et Universitet,
skulde derfor altid være det förste Spörgsmaal, og Midlerne
til at bekoste det kun det Andet; thi behövede vi i Grunden intet Universitet, da var vi aldrig saa rige, vi
jo kunde anvende vore Midler meget bedre, end
til at indrette et Kloster for Lediggiængere, til mere Skade end Gavn for de Faa iblandt
os, der vilde komme langt videre ved at besöge et godt Universitet
udenlands, end ved at graane paa et daarlig Hjemmegjort.
Men om vi nu virkelig behöve et Universitet, det beroer i
Grunden paa, om grundig Lærdom og altomfattende
Videnskabelighed behöver os for at drives
forsvarlig eller dog for at giöre de nödvendige Kæmpeskridt
til sit fjerne, ophöiede Maal, som er klar Forstand paa
hele Menneske-Livet i alle sine mangfoldige
Retninger? Nu kan imidlertid grundig Lærdom og altomfattende
Videnskabelighed behöve en Folkestamme enten for
Visernes eller for Handlangernes Skyld, som den
udklækker, forholdsviis, i Mængde og af udmærket
Beskaffenhed, og ligesom hvert Hovedfolk i det Hele udtrykker en Hovedretning af Menneskenaturen, saaledes vil
ogsaa Ethvert af dem i Tidens Löb udvikle et tilsvarende Sæt Vidskabsmænd, udmærkede til at oplyse og forklare især den
Side af Menneskelivet, som Folket var det
kraftigste Udtryk for, saa Ethvert af Hovedfolkene behöver aabenbar et Universitet, fordi den altomfattende Videnskabelighed
behöver et stort og offenligt Værksted hos dem Alle.
Her staae vi da atter ved Spörgsmaalet: om Nordboen hörer til Hovedfolkene, og skiöndt Historien svarer det bestemteste Ja, er det dog saa langt
fra, at Norden hidtil i videnskabelig
Henseende har hævdet sig en tilsvarende Rang, at den kan synes selv at
have fradömt sig Bekvemhed til et
selvstændigt Videnskabernes Sæde, altsaa frakiendt sig Trang og
Ret til et eget Universitet i höiere Forstand. Ligesaa beskeden som vi i
Middelalderen saae op til Universitetet i Paris, uden at drömme om, at der
nogensinde kunde blive Mage til Det i
Norden, ligesaa beskedne har vi
giennem hele Nyaarstiden nöiedes med smaa
Efterligninger af de Nordtydske Universiteter, som igien
var smaa Efterligninger af det Parisiske, og havde disse
Smaating ei været mekanisk holdt i Gang som et Studentmager-Laug, hvor alle
Rigets Latinere, som havde Brev paa de fleste visse
Levebröd, skulde giöre deres Svende- og Mesterstykke, da var de aabenbar
gaaet i Staae for længe siden, eller rettere aldrig kommet i Gang; thi hvad har vel vore
gamle Universiteter, i
Kiöbenhavn
og
Upsala, mere end Alderen og det
deraf flydende Antal af udstædte Lærebreve (testimonia publica) forud for de Yngre, i
Lund
og
Christiania! Hermed nægtes
naturligviis ingenlunde, at alle tre Nordiske Riger have
frembragt ei blot endeel gode videnskabelige Handlangere, men endog enkelte Visere af Kæmpestörrelse, men derved
stadfæstes kun, hvad ingen
Stadfæstelse behöver, at
Norden
er “Kæmpers
Födeland” og har Kald til, ogsaa videnskabelig
at vise det; thi vore Universiteter har, som saadanne,
ligelidt noget andet Storværk at opvise, end den mekaniske Forplantelse
af Gloser og Regler, og et Læs ufrugtbar Bogkundskab. Det er derfor
ganske i sin Orden, at Tydskerne, de Eneste, der vidste,
vi havde nogle saakaldte Universiteter, satte dem i Classe med de Ubetydelige
andensteds, Man kun i Geographien lagde Mærke til, og de Værker,
hvorved Norden i det nærværende
Aarhundrede har begyndt at tiltrække sig lidt europæisk
Opmærksomhed, staae aabenbar ikke i mindste Forbindelse med vore
Universiteter, hvor Modersmaalet har været banlyst og Islandsk foragtet; thi
kun de gamle Böger paa Islandsk, og de Folkelige paa Dansk og Svensk, nævnes udenlands, medens en egen Nordisk Videnskabelighed er et Ord, neppe hört paa
denne end sige paa hin Side af Elben.
Betragte vi imidlertid de berömte Universiteter, baade
fordum og nu, da see vi let, de trænge höit til en Medbeilerske,
der, som Athenens Skjoldmö, kan tage
Kæmpeskridt; og slumrer hun nogensteds, maa det være i vort
Norden, saa Man kan dristig sige, at, enten maa der reise
sig et Nordisk Universitet, der fordunkler ikke blot dem
i
Berlin, Göttingen
og
Vittenberg, men selv
Colosserne
i
Paris, Oxford
og
Cambridge, hvis ei Nyaarstidens Videnskabelighed,
endnu mere end Oldtidens, skal fortjene Navn af en “bjergfödt Muus,” hvis Heltegierning kun var, som den ægyptiske Musehærs i Sancheribs Leir, at forgnave Kæmpernes
Skjolde og overfile deres Buestrænge.
Dog, er denne Slutning end, efter mine Tanker, ingenlunde for
rask, saa kommer den dog vist her de fleste Læsere hovedkulds; thi Faa af
dem har vel engang
gjort
sig det tydeligt, at der kan være, end sige at der har
været, og maa, indtil videre, for Sagens Skyld, nödvendig
være, mere end et Slags Videnskabelighed, og at
hvert Slags, for at trives, maa have et eget Universitet
eller aandeligt Værksted, hvor Man med forenede Kræfter
stræber at giennemföre en egen Synsmaade for
Menneske-Livet
i dets Hovedretninger. Saasnart det imidlertid nævnes, vil Mange
indsee det, at ethvert Folk, der har en eiendommelig, omfattende og udviklet Literatur, har ogsaa en egen Philosophi, fölgelig en egen
Videnskabelighed, kiendelig paa det Lys, hvori den stræber at
sætte Menneske-Naturen, dens Kræfter, Bestræbelser og
endelige Maal. Saaledes opdage vi i Oldtidens efterladte Skrifter klarlig en
tredobbelt Videnskabelighed: den Ebraiske, Græske og Romerske,
og skiöndt Videnskabeligheden hos
alle de nye Folk hidtil især tog den Romerske til
Mönster, er det dog kun den Italienske, der
saavidt mueligt sammensmelter dermed, mens den Franske,
Engelske og Tydske har hver sin egen Skikkelse,
og kun det tilfælles, at de Alle, om end meer og mindre, forgudede Latinen og Hedenolds
Videnskabelighed.
Var nu dette fælles
Grundtræk en videnskabelig Grundfeil, da
behöve vi ikke her at indlade os paa Forskiellighederne, thi da bliver
det lige vist, at vi trænge til en Videnskabelighed, der er fri for den
Grundfeil, som ikke allene maa lamme Bestræbelserne, men give dem en
aldeles skiæv Retning; og hvad enten vi nu
betragte
Sagen fra et kirkeligt, borgerligt eller reen videnskabeligt
Stade, komme vi bestandig til den Overbeviisning, at Forgudelsen af Latinen og i det Hele af Hedenolds
Videnskabelighed er et Ukrud, et Senegræs, der maa med Rod
oprykkes, naar Vidskabens Marker skal kunne
dyrkes med Held og give en velsignet Höst.
Var nemlig Hedenskabet en kirkelig Grundvildfarelse, da
kunde den deraf udspringende Videnskabelighed, hvad enten den saa stræbde
at opbygge eller nedbryde Afgudstemplet, umuelig give Kirken sin rette Plads i den menneskelige Tankegang, eller lade
Menneskets Forhold til Himmel og Evighed skee Ret, end sige bane Vei til dets Forklaring; og da dette Forhold baade unægtelig er
Menneskenaturens Höieste, og skaber dens store Gaade, maa enhver Forklaring af Menneskelivet, hvor dette Forhold
er miskiendt eller forvirret, nödvendig i Grunden findes forfeilet.
Skulde derfor nogen Videnskabelighed
fra Oldtiden fortjene at tages til Mönster, maatte
det ene være den Ebraiske, og Theologernes mange
uheldige Forsög paa at oplive og giennemföre den, ligefra
Origines
til
Calvin, kunde ikke være Nok
til at afskrække os, skiöndt de maa kraftig advare os for al
Overilelse.
Betragte vi fremdeles
Videnskabelighed fra det Borgerlige Stade, som ogsaa
kræver sine Rettigheder, da opdage vi let, at, hvor det Borgerlige Selskab, som hos
Ebræerne, var
en Kirkestat med præstelig Lovgivning og kun
beregnet paa et vist Tidsrum, hvori det kirkelige Öiemed skulde opnaaes,
der havde Videnskabeligheden ondt ved at sætte Menneskets borgerlige Forhold i sit
rette, naturlige Lys, og maatte næsten nödvendig miskiende eller
oversee det. Har derfor end, som jeg vistnok troer, den Ebraiske Videnskabelighed viist os den
eneste rette Vei til at forstaae og saa vidt mueligt forklare os Menneskets kirkelige eller gudelige Forhold, saa
vilde vi dog, ved at tage den til Mönster i det Hele, give det Borgerlige Selskab en
skiæv Stilling til Kirken, og forgiæves
söge at paatvinge det en Skikkelse, der kun til en vis Tid, og under
aldeles magelöse Omstændigheder, passede for Gudsfolket.
Betragte vi nu endelig Sagen fra den reen
videnskabelige Synspunkt, da maae vi finde, at hverken var Oldtiden Menneskeslægtens
naturlige Vidskabsalder,
ikke heller kunde Ebræer, Grækere og Romere, om de end paa den Tid havde udfört hele deres Deel af Oplysningsværket, dog paa nogen
Maade tillige udfört de andre Folks beskikkede Deel, saa var end Banen rigtig brudt, og heel tilbagelagt
for den gamle Verdens Vedkommende, saa behövedes der dog en ny Videnskabelighed i samme Forstand og samme Grad, som
der i Christenheden aabenbarede sig et nyt Liv; thi sand Vidskab er for os Menneske-Livets
Oplysning og Forklaring, og bliver man sig ei engang strax et Liv klart
bevidst, som man dog selv deeltager i, da kan Man endnu mindre blive sig et Liv
bevidst, Man hverken af egen eller Andres Erfaring kiender. Var det derfor end ligesaa tvivlsomt,
som det for mig er soleklart, at Menneske-Naturen i den
hele Slægt fölger samme Love som i hver
Enkeltmand, hos hvem hverken Barndom eller Ungdom, men Manddom og Alderdom er, som Erfaringens, saa
Oplysningens og Vidskabens Alder, saa kunde de Gamle dog umuelig
oplyse Menneskenaturen videre end den hos dem havde
udviklet sig, eller forklare mere af
Menneskelivet end de kiendte, hverken altsaa oplyse Menneskenaturen i de
Folkefærd, som först senere kom for Dagens Lys, eller forklare det ny
Menneskeliv, der aabenbar först med Christendommen kom til Verden.
Kan nu Oldtidens Videnskabelighed ei engang i sin Heelhed
være Mönstret og Regelen for vores, uden at denne maa blive baade
saa fortvivlet eensidig og saa ufuldstændig, at den udelukker netop den Skikkelse af Menneskenaturen,
hvori vi af Erfaring kiende den, og lader hele den
vidunderlige Livsudvikling, som har frembragt os og vor Tilstand, baade uoplyst
og uforklaret; da maa den Romerske Videnskabelighed, endogsaa blot som Grundlag og Udgangspunkt,
være en reen Pestilense; thi foruden de
Bröst, den havde tilfælles med den Græske som hedensk og med den Ebraiske som uborgerlig, havde den
aabenbar det store Uheld at være dödfödt.
Romerne var nemlig, som Man veed, ikke et Folk, der levede enten for
höiere Ideer eller for deres egen menneskelige Udvikling, men en Krigshær, som levede
paa Feltfod, og lærde kun, da de havde naaet deres Maal: at indtage hvad
de kaldte hele Verden, Videnskabelighed ligesom andre
Konster og fine Haandværker af Grækerne.
Det Meste, Romerne
selv medbragde til
Forklaring af Menneskenaturen, var vel den Erfaring, at Vold og Uret, hvor fordærvelige de end let kan vorde Enkeltmanden, dog
for et stridbart Stalbroderskab kan lykkes giennem Aarhundreder, og den deraf
udspringende hiertelöse Selvklogskab, at Sandhed og Lögn, Ret og
Uret, Godt og Ondt er i Grunden Hip som Hap, da der enten ingen Guder er til,
eller de bryder dem kun om at blive smigrede af Folk, saa den sande Viisdom er at giöre sig Verden saa nyttig, og Levedagene
saa lystige, som Man kan, uden at gruble over Midlernes Beskaffenhed eller
ængste sig over Fölgerne. Kun derfor, hvor denne halvdyriske og
halvdjævelske Betragtning af Livet faaer Lov til at raade, falder den Romerske Tankegang naturlig og förer til et
livligt Udtryk, da alt Romersk derimod, som i Tankegangen vil være fromt
og dydigt og i Udtrykket ædelt og sömmeligt, bliver enten haardt
og stivt eller dog tört og spidst. Da nu ethvert Folks Modersmaal naturligviis passer til dem, saa kan
man umuelig tænke sig en vissere Vei fra sand Videnskabelighed og virkelig Forstand paa “Menneskelivet”, end at tilegne sig den “halvstuderte Rövers” Sprog af hans
efterladte Skrifter, og betragte hans Anskuelse af Livet, hvad Feil den end i
det Enkelte maatte have, dog i det Hele for den ædrue, sande og fornuftige, der maa ligge til Grund for alle videnskabelige
Bestræbelser.
Imidlertid, det er skedt, giort
Gierning staaer ikke til Ændring, Christendommen og vor dybere Menneskenatur har
reddet os fra at forsvinde i den bundlöse Romerske
Afgrund, og da Faren endnu bestandig truer og nærmer sig daglig
mere, har vi ikke mange Öieblikke at spilde med Klager over det
Forbigangne eller Undersögelser om Ulykkens Aarsager, men maa skynde os
bort fra Afgrunden, og da en falsk Oplysning kun kan
fordrives af den Sande, beflitte os af alle
Kræfter paa en Saadan.
Her have vi da kun alt for god Leilighed til at vise vore videnskabelige Anlæg, da det
giælder om at giöre et Kæmpeskridt, ikke Mage til Franskmænds, Engelsmænds og Tydskeres, der kun i det Höieste, som en Herkulisk Skygge-Jagt,
giorde Opsigt i “de Dödes Rige;” men om et Kæmpeskridt op af Graven og om Brydningen af en ny
Bane til Borgen paa Glarbjerget eller til Klarhedens Land. Det förste Skridt eller
Overgangen
fra Döden til Livet er nu vistnok, uden al
Sammenligning, det Vigtigste, og det er Indsættelsen af “Munden og Modersmaalet” i sine
utabelige Rettigheder, som “Pennen og
Latinen” umuelig kan giöre dem stridige et Öieblik
længere end vi vil holde den
“Pagt med Döden og det Forbund med Helvede”, vi i
Sövne lod os narre til at giöre; og saasnart vi faae en folkelig Höiskole,
hvor Folkelivet og Fædrenelandet, med deres Tarv og Trang, bliver den store
Opgave, der skal löses paa Modersmaalet og hvor
Pennen kun bruges til at trælle for Munden, da er den overhængende Dödsfare
afvendt, og vi kan tage os Pusterum til rolig at overveie, hvilke “levende Raad” der gives til en
höiere og mere omfattende Oplysning. Et Liv, der,
som vores, længe har været i Dödens Klöer, vil
imidlertid bestandig være saa svagt og saa udsat for allehaande Sygdomme,
at om vi end ellers ikke attraaede en grundigere Oplysning om og en klarere
Forstand paa Menneskelivet i det Hele, maatte vi dog skatte dem for det skröbelige
Folkelivs Skyld, der idelig vil trænge til duelige Læger og staaer
ligesaa idelig Fare for at falde i Kvaksalveres Hænder.
En videnskabelig Höiskole eller et Universitet efter Nordiske
Grundsætninger, hvor hele Menneskelivet og hele
Menneskenaturen, som de er eller kan vorde os
bekiendte, er den store fælles Opgave, maa nu
nödvendig være det rette Middel til Öiemedet, saa
Spörgsmaalet bliver kun, om de Nordiske Riger skulde see til at skaffe
sig hver sin, eller om de heller skulde nöies med at have Een tilfælles?
För vi imidlertid fra den rette Side kan komme til
Besvarelsen af dette Spörgsmaal, maa vi see til at enes om, hvad det er
for et Slags Universitet, Videnskabelighed kan
være tjent og
Norden vinde sand Oplysning ved; thi vel har
vi alt seet, at det ny Universitet maa have en
anden og langt höiere Opgave end noget Universitet hidtil har sat sig,
men der fandtes dog alt længe en
Universitets-Indretning, som i det Hele fortjener at beholdes, og da det
naturligviis ikke er den, vore
Universiteter har, maa vi lære at foretrække det Rigtige,
för vi kan iværksætte det.
Her, som i hele den ny Verdens
Historie, finde vi Fransk og Engelsk i kiendelig Modsætning, og det Engelske saa afgjort paa Menneske-Naturens,
Sandhedens og Grundighedens Side, at
földe vi os ikke drevne til at foretrække det, da var det aabenbar
ikke af os sand Oplysning og Videnskabelighed kunde vente sig udmærkede
Tjenester, ikke hos os Dronning-Stolen for hende, hvis Modersliv var Zeuses Hjerne, skulde hæve sig; men reent vanslægtede maatte vi ogsaa være
fra Kæmpefædrene, hvis ikke deres Aand tiltalde os giennem alle
Engelske Storværker og lydeligst paa de
kolossalske Höiskoler i
Oxford
og
Cambridge. Kun disse er i Grunden
slet ikke Efterligninger af Universitetet
i
Paris, men Modsætninger til
det, medens alle de övrige Universiteter i Europa, hvor forskiellig end Overfladen maatte synes, er baade
Aflæggere og i Grunden Efterligninger af det Parisiske.
Grundforskiellen mellem det Franske og
Engelske Universitet pleier Man at finde i Maaden, hvorpaa Ungdommen
undervises, hist ene ved Forelæsninger af
Professorerne
og her ved Opdragelse og Underviisning i Collegier; men dette er en meget overfladelig Opfattelse af Sagen;
thi Grundforskiellen er den, at Drenge-Videnskabelighed, som paa det Franske Universitet er Alt, er paa det Engelske kun en Bisag, kun et Bislag, der vanhælder den majestætiske Bygning, eller med
andre Ord: paa det Franske Universitet er Skolemesterskabet Alt,
men paa det Engelske er det kun en Byrde der skader den fri og levende
Vexelvirkning mellem Videnskabsmænd, hvorpaa det
Hele aabenbar er stilet. Student-Kaserner, hvor de voxne Skoledrenge er under
Opsigt og holdes til at lære deres Lexer, ere nemlig ingenlunde
England
eiendommelige, men er kun der, som Alt, i
större Stiil og mere hensigtsmæssige; men Museer, som Collegierne i
Oxford
og
Cambridge, hvor
Videnskabsmænd i Hundredetal kan henleve alle deres Dage i Selskab med
deres Jævninger
(Fellows), de udgiör et Engelsk
Universitet, som maa efterlignes overalt, hvor der skal kunne
være Tale om et “videnskabeligt Liv”
og ventes bestandig fortsatte Kæmpeskridt til sand Oplysning og grundig
Forklaring af Menneskelivet. At unge
Mennesker, som Man tiltroer videnskabelige Anlæg, opvoxe i et saadant Selskab, er heller
ingenlunde nogen Feil, men tvertimod i sin Orden, saa Feilen er kun Vægten paa dette Skolehold,
Vidden, hvori, og Maaden, hvorpaa det drives, og
denne Feil vil rettes af sig selv, hvor Man faaer det rette Begreb om
Videnskabelighed, som et Levnetslöb i Tankeverdenen, der naturligviis ikke lader sig
lære af gamle Böger og ei föres ved at hænge over
dem, men kun ved at bemestre sig baade “Gammelt og Nyt” til
Oplysning og Forklaring af Menneskelivet i det
Hele og det Enkelte. Med det vrange Begreb om Videnskabelighed som blot Læsning, Lærdom og Boglig
Konst, staaer og falder nemlig den fortvivlede Drenge-Videnskabelighed, der ikke blot
er Tidsspilde men saa unaturlig og
ödelæggende, at den maa giöre sand Videnskabelighed til en
stor Sjeldenhed og stadige Fremskridt aldeles umuelige. Den Fordom, at Böger nödvendig giör Folk klogere,
jo længere de læse i dem og jo fleer de kan faae
giennemlæst og jo mere Umage, de giör sig for at lægge
Mærke til hvert Bogstav, denne Fordom er vistnok
giennem Latinskolen saa dybt rodfæstet allevegne,
at dens Udryddelse synes en fortvivlet Sag, men saasnart vi indsee, at al
Læsning og Lærdom, der ikke giör os klogere paa det
Menneskeliv, vi Alle skal före, er aldeles unaturlig og unyttig og en
blot Föde for barnagtig Forfængelighed, da vil det ogsaa blive os
indlysende,
hvor umuelig Man kan lære at forstaae et Liv, Man slet ikke
kiender, saa hvem der skal have godt af Lærdommen, maa först have
levet enstund og givet Agt paa Livet baade hos sig selv og Andre, da han först derved bliver istand til
at forstaae Böger, som beskrive Livet og kaste Lys derpaa, medens de Böger, som ikke
giör det, skal giöres til
Kræmmerhuse. Der behöves ligeledes kun et Gran sund
Menneskeforstand og Mod til at bruge den, for at indsee,
at jo mere Grammatik
eller Mathematik en Dreng lærer, desmere fordærves han baade
for Livet og Lærdommen, thi Vingerne, hvorpaa hans Sjæl skulde
opsvinge sig og hans Ord bevæge sig, klippes derved af ved Roden for at
gjöre daarlige Penne af dem, og der indledes Blæk istedenfor Blod
i hans Aarer, saa Livskilden forstoppes, og Hjertekammeret forvandles til et
Blækhorn: Indbildningskraften trælbindes,
og Fölelsen forebygges til Bedste for en ubetimelig Eftertanke (Reflection), og det er kun en
sjelden Undtagelse, at Menneske-Naturen findes
stærk nok til at gjennemgaae denne konstige Apoplexi, som dog aldrig
ganske vil forvindes. Langtfra paa denne Maade, som Man venter, at frembringe
magelöse Viismænd, lærer den daglige Erfaring, hvad Man
burde forudseet, at, naar Börn “gaae i Alderdom”, er det
rimeligst, de allerede som Mænd vil “gaae i Barndom;” thi
Drenge-Forstand, eller barnagtig Selvklogskab findes
hos intet Sæt af Folk saa hyppig, som hos Mathematikere og Philologer fra Barnsbeen.
Förend disse simple og soleklare men miskiendte og
forglemte Sandheder faae Indpas og faae Magt, nytter det hverken i Syd eller
Nord at tænke paa store Anstalter til det videnskabelige Livs Ophold og
Udvikling; men naar det skeer, da vil det efter mine Tanker være en stor
Vinding, at de Nordiske Riger ei adsplitte deres Kræfter og Midler men
forene dem til Dannelsen af et stort Nordisk Universitet,
hvor i det Mindste 300 Mand kan leve for Videnskaberne og ved levende
Vexelvirkning endnu langt mere end ved
Bogskrivning uddyrke dem til Ære, Gavn
og Glæde for hele Menneskeslægten.
Ved et saadant frit Nordisk
Universitet, hvis Sæde Regieringerne maatte erklære for en Fristad, vilde Collegierne eller Museerne være deelt mellem de Historiske og de Physiske Videnskaber, for at
samle Kræfterne paa begge Sider til den stærkest muelige Anstrængelse og Vexelvirkning; thi
Menneskelivet
i kraftig Virksomhed med Ord
og Gierning danner en egen Kundskabs-Kreds, der kiendelig adskiller sig saavel fra Dyrekredsen, som i det Hele fra Synskredsen i sandselig Forstand at der med Nödvendighed finder
en vis Modsætning Sted mellem de Historiske og Physiske Videnskaber, skiöndt det fölger af
sig selv, baade at en tilstrækkelig Oplysning vil hæve den, og at
Universal-Historien,
ved at omfatte hele den menneskelige Virksomhed, ogsaa
omfatter alle Menneske-Slægtens videnskabelige Bestræbelser.
Hvorledes nu for Resten et saadant virkeligt
“Universitet,”
som en lærd
Republik
til universal-historisk Oplysning og
Væddekamp, vilde tage sig ud i Norden
og lyslevende arbeide til sit store Maal, som er Menneskelivets Forklaring, det kan naturligviis ikke her beskrives, da det
videnskabelige saavelsom ethvert andet Levnetslöb
altid maa være et Skridt forud for sin Historie, saa med min bedste Villie kan jeg
ligesaalidt fortælle Læseverdenen, hvordan Man paa den reen menneskelige, som
hvordan Man paa den folkelige Höiskole kunde og vilde arbeide paa Livets Oplysning for dets bedre Nydelses og Benyttelses Skyld. Jeg
veed nok, Man siger, jeg med denne Grund stræber at skjule min Vankundighed om de
Ting som skee skal, men det er klart, Man giör mig Uret, thi jeg
stræber jo ikke at skjule, hvad jeg aabenlyst bekiender, men erindrer kun
Læseren om, at jeg er aldeles uskyldig i min historiske
Vankundighed
om de tilkommende Ting, og hvad Spaadomme angaaer, da har jeg, selv naar jeg som Skjald fuskede derpaa, mödt saa afgiort Vantro, at jeg vel i
mine Skoleplaner maa vogte mig for enhver Fristelse
dertil. Skal jeg derfor endelig vove Noget, der ligner en “Forudsigelse”, da maa jeg være snild nok til kun
at spaae, hvad der nödvendig fölger af levende Forsög paa
at bearbeide hele den menneskelige Kundskabs-Kreds til Livets Tarv; og en saadan
Spaadom er det, at Man paa det “Nordiske
Universitet” ingenlunde vil glemme eller forsömme “de döde Sprog”, men
skiænke
dem al den Opmærksomhed, det Liv findes værdt, der har afpræget sig
deri, saa Man vil ikke blot læse “Latin” for den Kundskabs Skyld,
der har hiemme i de Latinske Böger, men ogsaa for
at sammenligne Romernes Sprog baade med deres
Levnetslöb og med alle andre bekiendte Tungemaal,
kun at “Ordklöveriet” naturligviis
hverken giöres til Grundvolden for, eller til Höiden af al vor
Lærdom, men overlades næsten udelukkende til den udmærkede
“Sproggrandsker,” som ene veed at holde
Maade dermed og höste Nytte deraf. At imidlertid de “levende Sprog,” og
da især “Nordens”, selv paa den lærde Höiskole vilde tildrage sig langt mere Opmærksomhed og
dyrkes langt flittigere end de döde, er en
Formodning
, jeg ikke vil dölge, da den hænger paa det Nöieste
sammen med mit store Haab om det Nordiske
Universitet
som Værkstedet for en lyslevende Vidskab;
thi at Denne altid
vil foretrække det Levende for det Döde og altid forklare Dette af Hint, er ligesaa
nödvendigt, som at Man, ved at gaae den modsatte Vei: ved at
foretrække det Döde for det Levende og forklare Livet af Döden, har udviklet
den giennemgribende Misforstand paa Livet og
det gruelige Tyranni af Döden, hvorunder alle levende Mennesker
sukke.
Her seer Man nu, hvad der i mine Öine er det store
Middel, som til sand Videnskabeligheds Fremme, saa til
Nordens videnskabelige Forening; og
om et fælles Nordisk Universitets udmærkede Tjenlighed til det
Sidste kan der næppe være to Meninger, om der end skulde
være nok saa mange og vidt forskiellige om Nordboens
Dygtighed til at betragte og drive Videnskabeligheden fra en
höiere Synspunkt og med langt rigere Udbytte for Menneskelivet end man
hidtil saae. Spörgsmaalet er nemlig ikke, om et fælles Universitet
kunde videnskabelig forene Stammer af grundforskiellig Natur, eller finde Sted
til Gavn under giensidig Miskiendelse og
Uvillie, men Spörgsmaalet er kun, om en saadan levende Vexelvirkning ikke
vilde være det ypperste Middel til at udrydde grundlöse Fordomme,
og befordre venlig Sammenvirkning hos nærliggende Grene af samme store
Folke-Stamme, som allerede kom saavidt, at de erkiende Sammenhængen, föle giensidig Trang til
nærmere Forbindelse, og misbillige al den Eensidighed, som, uden at
være uadskillelig fra den borgerlige Selvstændighed, lægger Hindringer
iveien derfor. Og dette Spörgsmaal kan Man, uden mindste Forlegenhed,
strax paa det Bestemteste bekræfte, da den literære
Sammenvirkning
, det fortrolige Bekiendtskab med hinandens Modersmaal, og Alt hvad der
ellers
videnskabelig kan forsone og forbinde Folk, nödvendig i fuldeste Maade
vilde flyde deraf, saa hvis det skulde være mueligt, at Norden, sine eiendommelige Bogsprog uforkrænkede, kunde enes om et fælles
Skriftsprog, til Brug i den lærde
Verden
, da vilde det ene være ved en saadan levende
Vexelvirkning, der gav Grundene al muelig Styrke og Pröven al muelig
Lettelse.
Vil man nu kalde dette Forslag til Nordens videnskabelige Forening en Dröm, der enten
aldrig eller dog kun om et hundred Aar kan gaae i Opfyldelse, da maa jeg
allenfalds tröste mig ved, at saalænge der ikke virkelig kan skee
noget
Stort og Godt,
er det bedst kun at drömme om bedre Tider; men skal det være
Meningen, at Planen i sig selv er uudförlig uden lange Forberedelser, da tager man deri mærkelig feil; thi inden
fem
Aar kunde et Nordisk Universitet begynde at
træde i Kraft, og da al levende Virksomhed beroer paa Livskraft, vilde
Værket formodenlig lykkes bedre, jo snarere det blev begyndt. Jeg har
ingenlunde glemt, hvad jeg tvertimod atter maa indskærpe, at Oprettelsen
af et fælles Nordisk Universitet vilde være Daarskab,
saalænge Rigerne ikke har hver sin folkelige Höiskole og sætter sine
Embedsmænds Dannelse, uafhængig af
Universitetet, i Forbindelse med den; men den folkelige Höiskole kunde jo træde i
Virksomhed för Aaret var omme, og Latin-Skolernes
Nedlæggelse vil giöre det let, i faa Aar at indrette de
nödvendige Planteskoler for
Embedsmænd, til en langt mere hensigtsmæssig og frugtbar Dannelse, end
selv de bedste Gammelfrankiske Universiteter
kan give dem. Et Nordisk Universitet, som en levende
Foreningspunkt i Aanden for den gamle Trilling-Stamme, og som et aandeligt Storværk til
Videnskabeligheds kæmpemæssige Fremskridt og uberegnelige Frugtbarhed, det er
heller intet Giögleværk af Drömmeaanden, men det er et Krav af Universalhistoriens
Aand, baade paa Videnskabeligheds og vor folkelige Lyksaligheds Vegne,
et Krav, vi umuelig kan afvise, uden at være vanslægtede fra Kæmpefædrene med de dybe historisk-poetiske Længsler, og med de
store tilsvarende Kræfter, i Tankerne fra Arildstid opoffrede til, i Pagt
med Asen, at forsvare Gyngebroen og
Valhald
mod
Loke
og alle
Rimthurserne. Denne
Ragnaroke-Kamp ved
Gjallarhornets
Lyd er nemlig i Norden det naturlige
Billede for den videnskabelige Anstrængelse, “Liv og Aand” i det mundtlige Ord
kræve af os, i Modsætning til den döde Lærdom og
slette Selvklogskab, der med Pennens Trolddom har indtaget Verden.
Vilde man nu spörge mig, hvad et Universitet, henved
trehundrede Mand og det saagodt som Professor-Mænd stærk, til
Hverdags-Brug skulde fordrive Tiden med, naar de ingen förste og anden og Embeds-Examiner og dertil
svarende daglige Forelæsninger havde at holde, og kunde dog vel, om de
Alle skrev Böger fra Morgen til Aften, umueligt faae dem trykte og
kiöbte og læste; see, da havde jeg ikke mere Vidnesbyrd behov om,
at Man aldeles fattedes Begrebet om et videnskabeligt “Liv,” der virkelig svarer til sit Navn; men denne
Mangel er i vore Dage saa naturlig, at jeg veed ikke selv, hvordan den hos mig
er blevet afhjulpet, og maa derfor, langt fra at giöre mig kostbar,
pröve selv det Urimeligste for, om muligt, at see den afhjulpet hos Andre. Til dette Urimeligste hörer nu aabenbar,
at ville med döde Bogstaver give Læsere et
levende Begreb, de fattes, saa, för jeg i min
Fortvivlelse atter pröver derpaa, maa jeg alvorlig indskiærpe
Læseren, at naar det atter mislykkes, som det rimeligviis maa, da er det
intet Beviis mod Livets Sandhed eller Herlighed, men kun
et Beviis paa Forskiellen mellem Ord og Skrift, som
mellem Liv og Död, og er da hverken hans eller
min, men Natur-Lovenes Skyld, som Man selv i den bedste Mening kun omsonst
stræber at forandre.
Kan nu imidlertid Læseren
giöre mig den Fornöielse at tænke sig to, tre hundrede
virkelige Mennesker, i deres bedste Alder, i det Mindste over de
“Tredive,” med mere Lyst til daglig at voxe i Kundskab og Forstand
end til at være Embedsmænd, eller drive anden borgerlig Handtering, og med Anlæg og Hjelpemidler
svarende til Lysten, kan Læseren det, da giör han det sikkert
ogsaa med Fornöielse, og forlanger neppe at höre af mig, hvad
saadanne Olympier til Hverdags-Brug fordrive Tiden med,
da det er morsommere, om saadanne Ting at giöre sine egne
Giætninger, og meget nyttigere at arbeide paa, det snart kan vise sig,
saa der gaaer Syn for Sagn og Ord af Synet. Da jeg imidlertid, ved i min Ungdom,
under sjeldne Omstændigheder, at leve et Par Aar paa et af vore smaa Collegier, og ved
i betænksomme Dage at leve et Par Uger i
et af Englands
störste Collegier, vel har en mere levende Anskuelse end de Fleste hos
os af et videnskabeligt Samliv, som det kunde, og under
visse Betingelser vilde være, tör jeg ikke vægre mig ved at
pege derpaa.
Allerförst maa
jeg da bemærke, at netop paa et Universitet, der har tabt al Lighed med
Fabriker, vilde Besöget af opvakte og
videlystne Ungersvende, baade sysselsætte Mange af de Ældre og
oplive dem Alle; thi selv de berömteste Tydske
Höiskoler har jo i deres blomstrende
Ungdom frembudt et lysteligt Skue, fordi de ingen
Examiner-Maskiner var, men frie videnskabelige Anstalter,
hvor de Gamle selv med udmærkede Egenskaber og venlig Forekommenhed,
maatte tiltrække og fængsle de Unge, de skulde leve af. Dette skedte, skiöndt der manglede næsten alt
aandeligt Tiltrækkende, paa Friheden nær,
saa hvor der tillige var Kiærlighed til Aandslivet, Forstand derpaa, og
immer levende Fremskridt, der vilde naturligviis ikke blot de Ynglinger flokkes,
der tragtede efter Borgerret i den lærde Fristat, men ogsaa Mangfoldige, der fandt, de kunde ei bruge deres
Fritid, mellem de egenlige Læreaar og Indtrædelsen i en borgerlig virksom Stilling, bedre, end til at giöre sig bekiendt med
Tidens mest opvakte Hoveder, og med de Opgaver, som nu fornemmelig
beskæftigede dem. Tænke vi os nu Latinskolerne borte, tænke os at alle Drenge voxde, saavidt mueligt, op i deres Hjemstavn og
Guds fri Natur, i levende Vexel-Virkning med Folket, oplærte til en eller
anden i det daglige Liv nyttig Syssel, saa at selv de, der fra Barnsbeen syndes
bedst skabte til Hovedbrud, dog ogsaa havde lært at bruge deres Hænder, og at Faa eller Ingen faldt paa at
besöge den videnskabelige
Höiskole, uden de, der alt havde udmærket sig paa den Folkelige, da indsee vi let, at Professorerne
(som vi for Kortheds Skyld vil kalde Höiskolens Indbyggere) vilde finde, de, selv aandelig talt, havde nok saa megen Indtægt som Udgift ved de Unges
Besög. Hvad der nemlig giör Opholdet ved vore Universiteter saa
kiedsommeligt for de Unge, at de helst var det kvit, er ingenlunde blot det Tvungne, thi det findes i höieste Grad ved de Engelske Universiteter, hvor dog Ungdommen
sædvanlig gierne vil være, men det er fornemmelig Dödheden, som nödvendig udspringer af vort
eensformige og aandsfortærende Skolevæsen, beregnet paa en Examen (Examen Artium
ɔ: Pröve paa at giöre Konster), som bekvemmere
lader sig afholde og characterisere, jo mere mechanisk og
eensformig Forberedelsen har været, og hvad der nu giör den
akademiske Löbebane kiedsommelig for de Unge, giör naturligviis
Forholdet til den aandsfortærende for enhver Professor, Livet endnu
hænger i; thi Hukommelses-Maskiner er altid Aanden modbydelige, og er de
ovenikiöbet forslidte paa Et og
det Samme, da er de aldeles utaalelige. Uagtet derfor Beredelsen til
Höiskolen har været
skiæv og bagvendt allevegne, saa har dog Dödheden og
Kiedsommeligheden aabenbar været mindre i samme Forhold, som der lodes
frit Spillerum, saa i
England
og
Tydskland, hvor man tog mod
Giæsterne, som de traf til at være, og saae i England til, hvad Man kunde giöre ved dem,
medens Man i Tydskland lod det komme an paa
Tilfældet, hvad der kunde blive af dem, der har aabenbar, forholdsviis, hersket Liv og Munterhed, medens det hos os blev steendödere, jo bedre
“uniformeret” den saakaldte studerende
Ungdom blev. Saalænge derfor Privatisternes Tal
var anseeligt,
Norge
forbundet med os, og selv i Latinskolerne saameget Raaderum forundt Rectoren, at han, naar der var noget Liv
i ham, kunde bruge det til Drengenes Bedste, saalænge var vel vor Höiskole död og kiedsommelig, i Sammenligning
med Englands og de Berömte i Tydskland, hvor
der var langt mere baade Frihed og Mangfoldighed i Naturen og Dannelsen, men der herskede dog Liv og
Munterhed i Sammenligning med den fölgende Tid, da
Bjerg-Naturen
forsvandt, Privat-Underviisningen, deels ved Armod og
deels ved total Miskiendelse, blev sjeldnere, og Alt saa fladt og eensformigt
som en Kaalgaard paa Amagerland.
Kaal-Hovederne, enten med en Heste-Hukommelse
eller en Plovbæste-Flid, som Aand og
Vidskab eengang for Alle maa opgive, da de
slet ikke kan bruge dem, de maa her i Regelen faae de bedste Hoved-Characterer, medens de
virkelig lyse og opvakte Hoveder paa levende Halse enten löbe ud af
Skolen, eller forgiöres i den, eller finde Universitetet saa utaalelig
dödt og kiedsommeligt, at de stræbe at holde sig skadeslöse
ved “Hovedstadens” Liv og Munterhed, der er
alt for unaturlige, til enten i menneskelig eller videnskabelig Henseende at
erstatte Höiskolens Mangler.
Denne Episode, veed jeg nok, er slet ikke morsom, men jeg
vidste ikke bedre at oplyse, hvorpaa jeg grunder min
Sikkerhed om, at en Nordisk Höiskole, fri og aaben, uden Examiner eller
Anviisninger paa visse Levebröd, altsaa
en Hovedstad, aandelig talt, uden alle Slagbomme, men ogsaa uden noget Tiltrækkende for de
Hovedlöse, vilde være et
særdeles fornöieligt Opholdssted baade for Gamle og Unge, og det
ei engang blot for de Hovedrige paa Aand og Kundskab, men
for alle Hoveder, som med Rette kaldes aabne og lyse. Hvad enten jeg derfor
tænker mig 30 Aar tilbage til
Valkendorfs Collegium, eller 7 Aar
tilbage til
Trinity-College, da faaer jeg en levende
Forestilling om det magelöse Giæstebud, der daglig vilde holdes
paa en fri Nordisk Höiskole, hvor hverken de Gamle eller Unge var stavnsbundne eller sammenkobblede, men hvor alt det for Aanden stærk
Tiltrækkende eller Opvækkende var i en bestandig munter
Vexel-Virkning, hvor Forelæsninger og Disputatser,
som de var hidtil sædvanlige, ikke
sammensmeltede, men aflöstes af velordnede
videnskabelige Samtaler, deels med de Yngre, og deels,
for deres Ören som vilde höre, mellem de Ældre indbyrdes.
Har Man nu först en saadan Forestilling om det videnskabelige Hverdags-Liv paa den Nordiske Höiskole, da giætter Man let, hvilke Gilder der maa falde, deels naar der pludselig opgaaer en ny Stjerne
af förste Störrelse, og deels naar andre store Begivenheder,
udmærkede Giæster eller hjemkomne Venner fra fremmede Lande, eller
virksomme, verdenskloge Embedsmænd, som söge Vederkvægelse,
sætte den aandelige Hovedstad i fuld
Bevægelse.
Hvor mat nu end denne Skildring er, forekommer den dog vist
dem, der ikke kiende nogen anden videnskabelig Kreds, end vort Universitet for Öieblikket, heel poetisk og fantastisk; thi kun vi,
som tog Deel deri, veed det, at vi, under de ufordeelagtigste
Omstændigheder, dog har havt et Glimt deraf i dette Aarhundrede, hvoraf
jeg saae Begyndelsen, da
Henrik Steffens
slog ned midt iblandt os som et Lyn, og Enden, da jeg 1808-10 laae paa
Valkendorfs Collegium med Folk som
Sibbern
og
Hersleb
og med Adgang til Selskaber, som de faldt i Örstedernes, i gamle
Treschows og Sverdrups
Kredse. Dette Höiskole-Glimt kan jeg klarlig see,
jeg skylder min videnskabelige Dannelse, ligesom det siden var mit
Giæsteri i Trinity-College, der
först lærde mig at forstaae det, og viiste mig, hvad saadant et
Kammeradskab (fellowship) kunde og vilde
være, naar det besiæledes af en ægte videnskabelig Aand,
med opladte Öine for hele Menneske-Livet, dets
store Natur-Love, Kræfter og Maal; og vil jeg nu
giöre Pröve paa Stykket, behöver jeg kun at kaste mine
Öine tilbage til den meest levende Videnskabelighed, der nogensinde
blomstrede, nemlig den Atheniensiske, for der at
gienfinde alle de Betingelser, jeg kræver for Nordens
Höiskole, og under hvilke jeg umuelig kan
love mig eller Norden for meget, naar det er
sandt, at ikke blot Nordens Kroppe har havt
Kæmpe-Kræfter, men at
Nordens Aand har dem endnu, og at
Oplysnings-Tiden for den hele Menneske-Slægt, som Grækerne kun
forgiæves stræbde at foregribe, er nu, för vi vidste det,
kommet bag paa os.
Hvordanne Böger der nu under en
saadan levende Vexel-Virkning vilde komme for Lyset, nytter det vel ikke stort
at tale om, da de naturligviis langt vilde overgaae vores de Bedste, men jeg maa
dog nævne det, fordi Man, naar jeg peger paa Munden, som et ganske anderledes godt Tale-Rör end Pennen, altid
tænker, jeg har slaaet mig fra Bogen og nedlagt Pennen, skiöndt
det er Pennen, jeg peger med, og skiöndt ingen Bogmager mindre burde mistænkes for at ville bringe
Böger i Miscredit, end saadan en Stakkel, som, videnskabelig talt, aldrig i sine Dage har været andet end
Bogmager.
Endelig maa jeg da ogsaa til Slutning med et Par Ord
beröre Præsternes Forhold til den Nordiske
Höiskole;
thi vel kan Videnskabelighed ligesaalidt som de döde Sprog være Hovedsagen, hvor Embedet især kræver Hjertelighed og Veltalenhed paa Modersmaalet, men dog maa nödvendig alle lyse
Hoveder blandt Præsteskabet, jo bedre og virksommere de er i deres Kald,
föle mere Lyst og Trang baade til at læse den
magelöse
Bog i Grundsproget, og til at
sammenligne ikke Fritænkeriets men Fritænkningens Udbytte med den
store Aabenbaring. Uagtet derfor den Folkelige Höiskole
vil være Præsternes nærmeste Middelpunkt, vil de dog ogsaa udgiöre den
Videnskabelige Höiskoles egenlige
Læseverden, og staae i levende Vexel-Virkning med den, ei blot ved
Besögene, mangen Enkelt vil aflægge der baade tidlig og silde, men
ogsaa ved den Forflyttelse, der ei sjelden, til begge Stillingers Gavn, vil
finde Sted, i det snart en halvgammel Boglærd vil finde Trang til
Præstens mere levende og giennemgribende Virksomhed, og snart en aldrende
Præst finde Lyst til, i de Boglærdes Kreds, at komme til klarere
Bevidsthed af sit Liv, og giöre sin Erfaring frugtbar for Skole og
Efterslægt.
Dog, endnu et Par Linier, ikke fordi jeg har Noget at
tilföie, hvor maaskee det Hele vil findes overflödigt, men fordi
det er en fortvivlet Sag at være
Skribent, naar man med saadan en Svovelstikke til Löftestang, som Pennen
er, vil hæve Synspunkten for Menneske-Livet blot et Haarsbreed, thi da
har Man bestandig, som Sisyphos i de Dödes Rige, den Ærgrelse at see
Stenen, Man möisommelig væltede op ad Skrænten, ved det
förste Vindpust af en forflöien Mund öiebliklig at rulle ned igien,
saa enten maa Man fortvivle, hvad slet ikke kan betale sig, eller taalmodig
rulle op paany, i det Haab at Vinden maaskee imidlertid kunde vende sig og
blæse Stenen fast, et Haab, der jo er urimeligt nok, men er dog alligevel
et Haab, og saalænge der er Haab, er der
Liv, og saalænge der er Liv, veed man dog i Grunden aldrig,
hvad det maaskee kan giöre. Da det imidlertid er alt for kiedsommeligt at
bære sig altid eensdan ad, hvad heller
aldrig levende Folk men kun Giengangere giör, saa vil jeg nu engang gaae
baglængs og see, om jeg kan rulle Stenen op ad den anden Side, som er
endeel jævnere, op til Heimdal paa Himmelbierget, om han maaskee vilde sætte sig paa den;
thi rullede den saa alligevel ned, rullede han kanskee med, og det var dog immer
noget Nyt til Forandring, altsaa immer noget Godt i Forhold, naar det
Nærværende, som Öieblikkets Universiteter, er
utaaleligt.
Jeg begynder altsaa med min gamle Paastand, at Forskiellen
mellem det “Videnskabelige” og det “Populære” ligger ingenlunde, som
Man siger, deri, at paa den Historiske Side er det
Videnskabelige Latin, og det Populære slet Dansk eller et andet levende
Sprog, og paa den Physiske Side er det Videnskabelige Algebra, og det Populære Reguladetri, men Forskiellen, tör jeg
vædde, ligger deri, at det Videnskabelige har alt det Timelige til Gienstand,
med Oplysning og Klarhed til sit
nærmeste Maal, det Populære eller Folkelige har derimod kun det Nærværende til Gienstand med
Brugbarhed og Virksomhed til nærmeste Maal, medens begge Dele, for at
være levende Mennesker værdige og nyttige,
maa betragte Alt fra Livets Synspunct og stræbe at
sætte det i Livets Tjeneste. Medens derfor Videnskabeligheden paa sin Höiskole, og i hele sin
Virksomhed, stræber at omfatte,
oplyse og forklare hele Menneske-Livet i alle
dets Retninger og Forhold, saa stræber derimod Folkeligheden paa sin Höiskole,
og i hele sin Virksomhed, at styrke, udvikle og veilede Folkelivet i dets borgerlige Retning til hvad der netop nu er dets sande Tarv
og Fordeel. Og denne Skilsmisse, der, langtfra at udelukke, netop
forudsætter og kræver levende Vexel-Virkning, men bandlyser den
Daarskab at opoffre Livet for Bogkundskab, Modersmaalet for döde Sprog og Folket for Skolemesterne, denne Skilsmisse, paastaaer
jeg, har hjemme i
Norden, giöres ingensteds
uden her, men er ogsaa her forkyndt og forberedt fra Arildstid, og maa derfor
nödvendig, naar den hos os træder i Kraft, ei blot före til
videnskabelige Kæmpeskridt, men ogsaa kiendelig fremme og kraftig
omværne Nordens Frihed, Fred og borgerlige Velfærd. Men denne Skilsmisse,
paastaaer jeg, kan kun træde i Kraft, naar Danske, Svenske og Nordmænd
faae hver sin Folkelige Höiskole, udelukkende beregnet paa Modersmaal,
Fædreneland og den hele borgerlige,
naturlige saavelsom historiske, Eiendommelighed; men forene sig derimod om at reise en fælles videnskabelig Höiskole, da der i Norden kun er een
Aand og ei flere fra Livets daglige Sysler undværlige
Kræfter, indvortes eller udvortes, end der behöves til at danne
een Hoved-Skole, som med tilstrækkelige, baade
naturlige og historiske Hielpe-Kilder, kan
giöre den Nordiske Synsmaade for Menneske-Livet i
alle sine Retninger giældende. Herved, paastaaer jeg endelig, vilde
Norden
vinde netop saamegen Eenhed, som vi maa önske, saamegen nemlig, som, netop til Gavn for den borgerlige Frihed og Selvstændighed, sammentrængde de höieste
Aands-Kræfter, med den hele Mangfoldighed af Anlæg og Kundskaber,
til en kæmpemæssig Giæring og levende Sammenvirkning til
hele Virkelighedens, og allernærmest til
Nordens og alle Nordiske Forholds voxende Oplysning.
At nu dette ikke er et Luftkastel, beviser den unægtelige
Virkelighed
af Grunden, som kan og skal bære, adskille og forbinde disse
Skoler, thi
Nordens
aandelige Eenhed er giennem Sprogene ligesaa klar, som
dets borgerlige
Trefoldighed giennem en tusindaarig Historie, og Konsten, som imod Naturen intet Gavnligt
formaaer, vil, efter Erfaringens Vidnesbyrd, med Naturen
altid frembringe et Storværk, der paa det Nöieste svarer til de
Kræfter, den har at benytte, og til Klarheden, hvormed den virker, saa i Kæmpe-Hjemmet
kan Oplivnings og Oplysnings-Konsten i vore Dage umuelig behöve Andet end
en naturlig Synspunkt og Brændpunkt, for at giöre ligesaa helbredende og
heldbringende, som forbausende Mirakler. Det kunde derfor være
ligegyldigt, enten denne Lys-Tanke var oprundet i vor Hjerne, eller under vore
Födder i Chinas Helvede, men skylder Man nu mig for, at jeg har
selv gjort den, da er det vist nok alt for stor
Beskedenhed af det Hjerte, jeg skabdes under, og de Bryster, jeg diede, og det
Norden, der begejstrede mig; men det
beviser dog netop, at Tanken har idetmindste ligesaa gammelt hiemme i
Norden
som jeg, hvis Stamtræ, hvor lavt det end er, kan som “Hiemfödning” dristig maale sig med
de Höieste i Norden. Og skiöndt vi nu umuelig kan finde den Lys-Tanke klart udtrykt og udtalt i vor
dunkle Middel-Alder eller graa Oldtid, saa kan jeg dog alt vise Glimt
af den giennem Mythe-Slöret, og vise den halv
udviklet af sit Svöb i en kæmpemæssig
Kiends-Gierning.
Det sidste vil jeg giöre först, baade fordi det
er nemmest og ligger nærmest og beviser sig selv, thi det giör
Middel-Alderens Nordiske Höiskole paa
Island, magelös i hele Verden,
og saa höit besunget og saa godt beskrevet af sig selv, at der kan i
Norden aldrig være eller blive
mindste Tvivl om dens Virkelighed i sin Tid, og
kæmpemæssige Virksomhed i det Mindste
giennem to Aarhundreder. Denne historisk-poetiske Koloni fra de tre
Nordiske Riger, i bestandig levende Vexel-Virkning med dem alle, deres borgerlige Selvstændighed uskadt, den
beviser nemlig baade historisk Nordens
aandelige Eenhed og Retningen af de höieste Lys-Kræfter til at fraskille sig
i en lille Fristat, for
der at udvikle sig efter Behag og derfra med samlet Styrke virke tilbage paa
hele
Norden, saa dette magelöse
Vovestykke i Middelalderen kunde godt
mislykkedes, uden at Grundtanken derfor var mindre beviislig Nordisk, eller
mindre værd at udföre med klar Besindighed i Vidskabs-Tiden. Men nu lykkedes ovenikiöbet dette
Nordiske Vovestykke langt over Forventning, saa
Island
blev virkelig i sin Tid et videnskabeligt Vidunder, og dets i Norden omreisende Skjalde og
Sagamænd var fra Harald
Blaatan til Valdemar Seiers, og
fra Hakon Adelsteen til Hakon den Gamles Död, en Nödhjelp til den Nordiske Aands Vedligeholdelse, som, med alle sine
Mangler og Lyder, maa findes uskateerlig. Som en videnskabelig Höiskole for vor Tid var et
Island
vist nok ligesaalidt at anbefale, som Skjalde-Troppene i de Nordiske Kongsgaarde var Mönstre paa en
folkelig Höiskole, men den Lys-Tanke, at begge Dele er gode, hver for sig,
den er jo dog ligefuldt i det Mindste saa gammel nordisk
som Island.
Og nu siger jeg ikke blot: den maa nödvendig
være meget ældre, da det hverken var en prophetisk Aand eller en
videnskabelig Indsigt, men en dunkel, uvilkaarlig Fölelse, der drev hine
stærke Lys-Naturer ud fra de tre
Nordiske Riger og ledede deres Tilbagevirkning; saa, hvis vi har Nordboens
prophetiske Morgen-Drömme eller
Nordens Myther, da maa vi der kunne
spore den store Lys-Tankes Oprindelse; men jeg
paastaaer tillige, den spores virkelig selv i hvad vi deraf har tilbage,
skiöndt det aabenbar kun er Brudstykker, som Vrag, opdrevne og bevarede
paa
Island.
Vi finde nemlig i
Norden
saavelsom i Grækenland, to Kuld Guder, eller Guddomme af
förste og anden Rang, ikke just saaledes, som Man sædvanlig
parterer dem, men som det maatte være, naar et Folks Myther hverken er
meer eller mindre end et Billed-Sprog, der udtrykker den
Tanke-Gang om “Aandens
Verden,” som faldt dem naturlig; thi da havde de
nödvendigviis baade Morgen- og Aften-Guder, saa de Tidligfödte udtrykde
Folkets Hoved-Anskuelser og Grund-Tilböieligheder, eller deres Natur-Forhold til Aandens Verden, og Sildefödningerne de
Indtryk, Erfaringen havde gjort paa dem, og deres deraf
udspringende historiske Anskuelser.
Blandt disse Sildefödninger i Asgaard og Vænhjem er mig
Ingen mærkeligere end det ny Par Folk:
Brage med Harpen og Idunne med Æblerne; thi, poetisk talt, er det
aabenbar en musikalsk Sön med en yndig, munter Kone, som igien sætter Liv i det gamle Digterhuus, hvor Odin og Frigge er blevet graa og affældige; og denne historisk-poetiske
Oplivelse af Guldalderen er det jo aabenbar, den dramatiske Digtekonst allevegne spiller, og den Folkelige Höiskole for Alvor
skal arbeide paa.
En anden Nordisk Sildefödning, Sön af “de Ni”, er
mig imidlertid ligesaa mærkværdig, og varsler i mine Öine
om en langt bedre Videnskabelig Höiskole end Island var, thi Heimdal ͻ: Jorddeleren, den store
Landmaaler (Mathematiker og Geograph), opslog sin Bolig saa höit som
mueligt paa Himmelbierg, og var saa langsynet (poetisk), at han saae hundrede Mile for sig,
og saa lydhör (historisk), at han kunde “höre Græsset
groe,” og tillige saa höiröstet
giennem sit Gjallerhorn eller Tale-Rör
(Catheder-Veltalenhed), at han
hördes i hundrede Miles Afstand. Saasandt det nemlig er et velbekiendt
Nordisk Udtryk om en Klogskab, Mange vel har drömt om, men endnu Ingen
havt, at hvem der besidder den, kan “höre Græsset
groe”, og saavist som Heimdals Sværd kaldes “Mande-Hoved,”
saavist var denne Sildefödning ogsaa den
ældgamle Mimers
Aflöser, og forholder sig til ham, omtrent som hele Menneske-Slægtens Erfaring, og den deraf udspringende Historiske Vidskab,
forholder sig til Enkeltmandens og et enkelt Folks Erfaring, med den deraf udspringende Hverdags- og Stats-Klogskab.
Medens derfor Mimer kun
er en gammel Graaskiæg, som boer i en Hytte ved Klögt-Brönden, og sælger som en Gnier et Glas
Vand deraf i dyre Domme til Odin, saa er derimod Heimdal en Kæmpe, nok maaskee graa af
Moders-Liv, siden
han har “Guldtænder,” men dog en
höibaaren, ædelmodig Hövding i en Brattingsborg paa Himmelbierg, Grændsevogter for Gudelandet, (Aandens
Verden), som med sit gode Sværd “Hoved” forsvarer det og Gynge-Broen (Billedsproget) mod Rimthusserne (Materialisterne) med deres Hunde-Forstand og
Heste-Hukommelse, ja fælder endog,
för han falder i den sidste Strid, Midgaards-Ormens Fader, Rænke-Smeden Loke.
See, det er Heimdals-Mythen, som den unægtelig findes i
Norden, og som Man selv kan see, jeg
ikke har gjort
Blandt Andet i min Nordens Mythologie, S. 476-84
, og nu maa
Læseren gierne lee baade ad den og mig og min Udtydning; thi jeg seer i det Hele meget heller, mine Læsere
lee end græde, eller sove södt; men jeg paastaaer ligefuldt, at
her er Glimt og det ordenlige Lyn-Glimt af den store Lys-Tanke, som indtager
mig, og jeg lægger til, det er naturligt, at hvad der engang i Norden skulde udvikle sig til et videnskabeligt,
altomfattende, universalhistorisk
Begreb, maatte ei blot i Middelalderen virke som en tilsvarende Kæmpefölelse, og skabe en saadan Lysplet, som Island unægtelig er, men maatte alt i Oldtiden oprinde som en
æventyrlig, begeistrende Indbildning om en guddommelig Sildefödning, i hvem Vidskabs-Brönden gestaltede sig til en
Viisdoms-Helt for Asgaard med alle sine Guder og Gudinder, Valhald med alle de hensovne
Kæmper.
Heimdals-Mythen maatte
saaledes som en Anelse, den Nordiske Kæmpeaand i sin fyrige Ungdom havde
af sin besindige Alderdom, blive
Lys-Nöglen til hele Nordens
Billed-Sprog, i det den forklarede sig selv,
som vi jo nu
klarlig kan indsee, at den Oplysning og Vidskab
var grundfalsk, som ikke forklarede, men forkastede alt det Guddommelige, der i Tidens Löb henrykde og henrev de
ædleste, kraftigste og virksomste Folkefærd, medens den
ægte, menneskelige Oplysning og Vidskab
nödvendig, som Heimdal, maa udmærke sig ved Forstand paa alt det Höie og Dybe i Menneske-Naturen, og ved heltelig Kamp for det,
under alle de Skikkelser, det i Indbildnings-Kraftens og
Fölelsens Alder, i Slægtens Ungdom og
Manddom, nödvendig, for at
fremtræde og virke naturlig, maatte antage. Og var det nu saa, at
Nordens Folk i det Hele havde tabt
Lysten til en saadan guddommelig Vidskab, som
fra Barnsbeen anede og vinkede dem, da var det visselig ei Skammen men kun
Sorgen, jeg, enig med Fædrene, maatte
finde tung at bære; men vil Man sige, at Lysten
vel findes endnu, men at Kræfterne fattes, da
siger jeg, det er ikke sandt; thi havde Lysten ingen Kræfter, da vilde
Erfaring aldrig have lært, at Lysten driver Værket. Derfor, op! siger
jeg
, I Kæmpe-Sönner, og pröver Eders Kræfter! I
sov længe nok, og “Soel er oppe,” Hanen slaaer med sine
Vinger, som i Nordens gamle Bjarkemaal! Tiderne skiftede og saa maa
Gestalten af Mænd og Bedrifter, men Aanden,
udödelig, er altid den Samme.
N.F.S. Grundtvig.
|
1853_1036II_txt | Indbydelse til en Dansk Forening | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2024-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Indbydelse til en Dansk Forening</title>
<title rend="shortForm">Indbydelse til en Dansk Forening</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.23</idno>
<idno type="content">1.23</idno>
<idno type="technic">1.23.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>16 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2024-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.23, 1. maj 2024</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Indbydelse til en Dansk Forening</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1853-05-21</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1853_1036II_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1853_1036II_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1853_1036I_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1853_1036II_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Indbydelse til en Dansk Forening</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1853</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="B" n="1036II">
<desc>Anden udgave</desc>
<num>1853</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>Danmark</term>
<term>folket</term>
<term>historie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2024-02-01">oprettet</change>
<change when="2024-04-03" who="KSR">1. red. JWH indf.; sendt til 2. red. JFM</change>
<change when="2024-04-11" who="KSR">2. red. retur; intet at bemærke; videre til 3. red.</change>
<change when="2024-04-24" who="KSR">3. red. retur; red. indf.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body xml:space="preserve" rendition="schwab">
<div type="[Tekst]">
<pb ed="A" type="text" n="1" rend="supp" facs="1853_1036II_fax001.jpg"/>
<head rend="1"><seg type="com" n="com1">Indbydelse til en Dansk Forening<!--“Indbydelse til en Dansk Forening” udkom første gang 23. februar 1853. Det kommenterede førstetryk kan læses ved at <ref type="web" target="http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/29849/0#{%220%22:0,%22k%22:0}">klikke her</ref>.--></seg>.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">V</hi>i indbyde herved Danske <hi rend="schwab">Mænd og Kvinder</hi> fra alle Sider og i alle Stillinger til at indtræde i en <hi rend="schwab">“Dansk Forening”</hi> til fælles Bedste, og da vi strængt vil indskrænke Foreningens Virksomhed til hvad der, som Fædernelandet, Modersmaalet og alt det fælles Folkelige, unægtelig er <hi rend="schwab">Dansk,</hi> saa tør vi haabe, at vor Indbydelse vil finde Indgang overalt, hvor Kiærligheden endnu er stærk nok til, naar det aabenbar giælder Fædernelandet og hele Folket, da at tilsidesætte alle Parti-Hensyn.</p>
<p rend="firstIndent">Vi, som indbyde til denne Danske Forening, har nemlig selv temmelig forskiellige Meninger om mange Ting, som angaaer Rigsdagen, Lovgivningen og i det Hele Ordningen af de borgerlige Forhold, men vi kan dog aldrig bære det over vort Hjerte at ville have vor egen Mening sat igjennem paa en Maade, der var aabenbar skadelig for <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige og det Danske Folk i det Hele, da vi tvertimod føler os drevne til at finde os i meget, som ikke behager os, naar vi kan see, at fælles Bedste kræver det.</p>
<p rend="firstIndent">Man kan nok sige, at en saadan “Dansk Forening” vil være overflødig midt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, men vi er dog visse paa, den altid vil være nødvendig, fordi det <hi rend="schwab">Fremmede</hi> vil altid trænge stærkt ind paa saa lille og saa føieligt et Folk, som det Danske, og det Fremmede vil blive herskende hos os, hvis det ikke itide møder Modstand med forenede Kræfter. Netop for Øieblikket er da ogsaa Nødvendigheden soleklar, da Folket, desværre, er deelt i modsatte Partier, og i det hele kun maadelig oplyst om Fædernelandet med dets Tarv og Fare, og da den forestaaende Sammenføining af Monarkiets meget forskjellige Dele udsætter det Danske Folk og Rige for stor og øiensynlig Fare. Medens nemlig det Danske Folk vist nok er villigt til at indrømme alt hvad vi uden ubodelig Skade kan indrømme, for at jævne det indbyrdes Forhold imellem Monarkiets forskiellige Dele, saa maae disse Indrømmelser dog nødvendig have en Grændse, hvorpaa vi maae staae urokkelig fast, naar ikke det Danske Folk og Rige skal forgaae.</p>
<p rend="firstIndent">Det vil derfor være en Hovedsag i den danske Forening ved alle lovlige Midler at møde og med Guds Hjelp afværge de Farer, som true det gamle <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Folk og Rige, og navnlig den nærmeste Fare, som er, at vi skulde drages ind i fremmede utaalelige Forbindelser, eller at det dyrekiøbte <placeName key="his438">Sønder-Jylland</placeName> eller <placeName key="fak165">Slesvig</placeName>, istedenfor at knyttes nærmere til <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige, hvortil det hører fra Arildstid, kunde blive endnu skarpere adskilt derfra.</p>
<p rend="firstIndent"><pb ed="A" type="text" n="2" rend="supp" facs="1853_1036II_fax001.jpg"/>Ligesaa fuldt vil det imidlertid være en Hovedsag for den Danske Forening at virke alt hvad den kan til Udbredelse og Befæstelse af en levende og folkelig dansk Oplysning i nordisk Aand, især om alt hvad der angaaer Fædernelandet og Folket i det hele, deres Frihed og Velfærd, og derfor vil da ogsaa de <hi rend="schwab">høiere Almue-Skoler</hi>, som vi saa haardt trænge til, hos den Danske Forening finde al den Opmuntring og Understøttelse, som Foreningen kan yde.</p>
<p rend="firstIndent">Det behøver vist ingen Retfærdiggjørelse, at vi indbyde Danske <hi rend="schwab">Kvinder</hi> saavelsom <hi rend="schwab">Mænd</hi> til at indtræde i Foreningen, saa vi gjentage det kun for at lægge al mulig Vægt paa den varme Deeltagelse af <hi rend="schwab">“Dannekvinden”,</hi> vor gamle Heltemoder, som altid forynges i sine Døttre, bar Modersmaalet saavelsom os under sit Hjerte, og nærer alle Dage den Fædernelands-Kiærlighed, hvormed hun fødte os til Verden!</p>
<graphic style="blank"/>
<p rend="secondIndent"><hi rend="schwab"><placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>,</hi> den 7. Marts 1853.</p>
<!-- til pers.xml
<row xml:id="pe7317" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">C.J.</note>
<note type="lastName">Balling</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">skomager i København</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7318" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Herman Jensen Juul</note>
<note type="lastName">Bang</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">ejer af kroen Mogenstrup ved Næstved</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml); han nævnes her: https://chrishermansen300.wixsite.com/sctmogens/kro-anno-1829</cell>
</row>
<row xml:id="pe7319" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Jens Peter</note>
<note type="lastName">Blicher</note>
</cell>
<cell rend="year">1814 - 1889</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">læge i forsvaret, distrikstlæge i Ringkøbing</cell>
<cell rend="edit">(distriktslæge = emnedslæge?); se Den danske Lægestand, s. 17; ligger i O:\ARTS_Grundtvigsvaerker\Grundtvig Centeret, Vartov\faelles ressourcer\tryk\1900-tallet\1905-Den danske Lægestand</cell>
</row>
<row xml:id="pe7320" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">P.</note>
<note type="lastName">Boisen</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">XXX</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml); antager at dette er pe86</cell>
</row>
<row xml:id="pe7321" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName"></note>
<note type="lastName">Carlsen</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">lærer ved Borgerskolen i Slagelse</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7322" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Jens Peter</note>
<note type="lastName">Hasle</note>
</cell>
<cell rend="year">1816 - 1879</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">politiker, redaktør, rektor på Borgerdydskolen i København</cell>
<cell rend="edit">https://biografiskleksikon.lex.dk/C.V._Rimestad</cell>
</row>
<row xml:id="pe7323" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">N.</note>
<note type="lastName">Hedegaard</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">brændevinsbrænder i København</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7324" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">J.</note>
<note type="lastName">Hoffmann</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">lærer ved Borgerskolen i Slagelse</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7325" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">J.</note>
<note type="lastName">Hoffmeyer</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">forpagter</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7326" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">L.</note>
<note type="lastName">Jørgensen</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">gårdmand</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7327" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">S.</note>
<note type="lastName">Jørgensen</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">gårdmand</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7328" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Ulrik Aldolph <hi rend="schwab">Thisenius</hi></note>
<note type="lastName">Kruse</note>
</cell>
<cell rend="year">1827 - 1895</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">skolelærer på Sjælland, snere politiker</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Victor Elberling</cell>
</row>
<row xml:id="pe7329" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Cort</note>
<note type="lastName">Larsen</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">gårdmand</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7330" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">N.F.</note>
<note type="lastName">Larsen</note>
</cell>
<cell rend="year">1817 - 1868</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">gårdmand, senere politiker</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Victor Elberling; er det rigtig Larsen?; der står ikke noget "F" hos Elberling</cell>
</row>
<row xml:id="pe7331" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Hans</note>
<note type="lastName">Lindholm</note>
</cell>
<cell rend="year">1814 - 1893</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">skolelærer, politiker</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Victor Elberling</cell>
</row>
<row xml:id="pe7332" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Mads</note>
<note type="lastName">Melbye</note>
</cell>
<cell rend="year">1817 - 1879</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">præst</cell>
<cell rend="edit">https://arkiv.dk/vis/542847</cell>
</row>
<row xml:id="pe7333" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">J.</note>
<note type="lastName">Monritzen</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">skomager i København</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7334" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">K.</note>
<note type="lastName">Nielsen</note>
</cell>
<cell rend="year">XXX - XXX</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">gårdmand</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Indbydelse til en Dansk Forening (1853_1036a_txt.xml)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7335" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Peder</note>
<note type="lastName">Nielsen</note>
</cell>
<cell rend="year">1804 - 1893</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">møller på Fyn, politiker</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Victor Elberling, s. 89, sp. 2 (første Nielsen i sp. 2); fæstebonde if. Elberling; er det rette mand?</cell>
</row>
<row xml:id="pe7336" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName"><hi rend="schwab">S</hi>almon <hi rend="schwab">A</hi>ndersen,</note>
<note type="lastName">Ovesen</note>
</cell>
<cell rend="year">1834 - 1893</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">forpagter, senere politiker</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Victor Elberling</cell>
</row>
<row xml:id="pe7337" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName"><hi rend="schwab">C</hi>hristian <hi rend="schwab">V</hi>ilhelm</note>
<note type="lastName">Rimestad</note>
</cell>
<cell rend="year">1816 - 1889</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">politiker, redaktør</cell>
<cell rend="edit">https://biografiskleksikon.lex.dk/C.V._Rimestad</cell>
</row>
<row xml:id="pe7338" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Julius Thorwaldsen</note>
<note type="lastName">Schovelin</note>
</cell>
<cell rend="year">1821 - 1870</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">officer, politiker</cell>
<cell rend="edit">https://biografiskleksikon.lex.dk/.search?query=Schovelin</cell>
</row>
<row xml:id="pe7339" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Ole Edvard</note>
<note type="lastName">Sonne</note>
</cell>
<cell rend="year">1821 - 1910</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">farver, politiker</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Victor Elberling</cell>
</row>
<row xml:id="pe7340" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Hans Kristian Janus Nikolaj Balthasar Krarup</note>
<note type="lastName">Sveistrup</note>
</cell>
<cell rend="year">1815 - 1893</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">præst</cell>
<cell rend="edit">https://biografiskleksikon.lex.dk/Hans_Sveistrup</cell>
</row>
<row xml:id="pe7341" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Hans Jørgen Marius</note>
<note type="lastName">Svendsen</note>
</cell>
<cell rend="year">1816 - 1872</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">seminarieforstander, præst</cell>
<cell rend="edit">https://biografiskleksikon.lex.dk/H.J.M._Svendsen</cell>
</row>
<row xml:id="pe7342" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Jeppe</note>
<note type="lastName"><hi rend="schwab">Tang</hi> Andersen</note>
</cell>
<cell rend="year">1828 - 1904</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">skolelærer, politiker</cell>
<cell rend="edit">Kilde: Victor Elberling; er det den rigtige Tange?</cell>
</row>
<row xml:id="pe7343" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Peder Christian Holm</note>
<note type="lastName">Wad</note>
</cell>
<cell rend="year">1817 - 1876</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">skolelærer, politiker</cell>
<cell rend="edit">https://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Wad; se også PEDER CHRISTIAN HOLM WAD BIDRAG TIL EN JYSK LÆRERSLÆGTS HISTORIE (ligger på o-drevet)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7344" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Jens</note>
<note type="lastName">Westberg</note>
</cell>
<cell rend="year">1817 - 1880</cell>
<cell rend="nation">da.</cell>
<cell rend="encyc">brygger i København</cell>
<cell rend="edit">http://www.kimbj.dk/index.asp?loadContent=427377 !!!; https://lokalhistorier.blogspot.com/2015/02/bryggeriet-ravnsborg-i-kbenhavn.html (her staves efternavnet Vestberg)</cell>
</row>
<row xml:id="pe7345" role="his" corresp="KSR:2023-11-15" n="1036a">
<cell rend="name">
<note type="firstName">Niels Christopher</note>
<note type="lastName">Winther</note>
</cell>
<cell rend="year">1822 - 1892</cell>
<cell rend="nation">færing</cell>
<cell rend="encyc">jurist, politiker, forfatter</cell>
<cell rend="edit">https://biografiskleksikon.lex.dk/N.C._Winther</cell>
</row>
-->
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7169">G. Aagaard</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe5535">P. K. Algreen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7317">J. C. Balling</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7318">Bang</persName>,</hi></cell><!-- Bang !!! -->
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Procurator. <placeName key="fak179">Lolland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Student. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Skomager. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Eier af <placeName key="his5039">Mogenstrup</placeName>. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell><!-- Mogenskrup, kro ved Næstved; https://denstoredanske.lex.dk/Mogenstrup -->
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe78">Fred. Barfod</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe6929">W. Birkedal</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7319">Blicher</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe86">P. Boisen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe83">C. J. Brandt</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Student. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak70">Fyen</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Distriktslæge. <placeName key="fak5040">Ringkjøbing</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Candidat. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Candidat. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe142">G. Busck</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe6825">H. Carlsen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7321">Carlsen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe81">F. Fenger</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe88">P. Fenger</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Godseier. <placeName key="fak15">Sjælland.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Lærer ved <placeName key="his5041">Borgerskolen</placeName> i <placeName key="fak949">Slagelse</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1"><hi rend="romanType">Lic.,</hi> Præst. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe6820">Fleischer</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7183">Gram</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab">Grundtvig,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe206">C. Hansen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7376">Th. Hasle</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Landmaaler. <placeName key="fak3311">Nestved</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Historiemaler. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Eier af <placeName key="fak5042">Løvegaard</placeName>. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7323">N. Hedegaard</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7324">J. Hoffmann</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7325">J. Hoffmeyer</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe6823">Høyen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7221">J. Jørgensen</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Brændeviinsbr. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Lærer ved <placeName key="his5041">Borgerskolen</placeName> i <placeName key="fak949">Slagelse</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Forpagter. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Professor. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Eier af <placeName key="his5043">Bjerregaard</placeName>. <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7326">L. Jørgensen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7327">S. Jørgensen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe141">Kold</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7328">Kruse</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7170">Christen Larsen</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Gaardmand. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Gaardmand. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Eier af <placeName key="his5044">Ryslinge Folkeskole</placeName> i <placeName key="fak70">Fyen</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Skolelærer. <placeName key="fak15">Sjælland.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Gaardmand. <placeName key="fak70">Fyen</placeName>.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7329">Cort Larsen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7330">N. F. Larsen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe80">Jac. Chr. Lindberg</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7331">H. Lindholm</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Gaardmand. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Handskemager. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1"><hi rend="romanType">Mag. art.,</hi> Præst. <placeName key="fak170">Falster</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Skolelærer. <placeName key="fak170">Falster</placeName>.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7332">M. Melbye</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7333">J. Mouritzen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7022">Møller</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7334">K. Nielsen,</persName></hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7335">P. Nielsen</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak70">Fyen</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Skomager. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Forstander. <placeName key="his5045">Flakkebjerg</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Gaardmand. <placeName key="fak70">Fyen</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Møller. <placeName key="fak70">Fyen</placeName>.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7336">A. Ovesen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7337">Rimestad</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe4877">Chr. Rørdam</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe85">P. Rørdam</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7338">Schovelin</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Forpagter. <placeName key="fak15">Sjælland.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Bestyrer af <placeName key="fak5047">Borgerdydskolen</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1"><hi rend="romanType">Dr.,</hi> Præst. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak15">Sjælland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Capitain. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7339">O. E. Sonne</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe5239">N. M Spandet</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7340">H. Sveistrup</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7059">Svendsen</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe5455">Tang</persName>,</hi></cell>
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Farver. <placeName key="fak5046">Nexø</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Etatsraad. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Præst. <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1"><seg type="com" n="com2">Catechet<!--dvs. kateket, hjælpepræst.--></seg>. <placeName key="fak5040">Ringkjøbing</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Skolelærer. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<table type="plain">
<row>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7343">P. C. H. Wad</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe4963">Westberg</persName>,</hi></cell>
<cell><hi rend="schwab"><persName key="pe7345">N. H. Winther</persName>,</hi></cell><!-- H fejl for C? -->
</row>
<row>
<cell><hi rend="size-1">Skolelærer. <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</hi></cell>
<cell><hi rend="size-1">Brygger. <placeName key="fak8">Kbhvn.</placeName></hi></cell>
<cell><hi rend="size-1"><hi rend="romanType">Exam. jur.</hi> <placeName key="fak732">Færøerne</placeName>.</hi></cell>
</row>
</table>
<graphic style="blank"/>
<pb ed="A" type="text" n="3" rend="supp" facs="1853_1036II_fax001.jpg"/>
<table type="plain">
<row>
<cell cols="2" rend="center">Medlemmernes</cell>
</row>
<row>
<cell> </cell>
<cell> </cell>
</row>
<row>
<cell rend="center"><hi rend="spaced">Navn og Bopæl.</hi></cell>
<cell rend="center">Aarlige Bidrag.</cell>
</row>
</table>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="center"><hi rend="size-1">Trykt hos J. D. Qvist.</hi></p>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Indbydelse til en Dansk Forening
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2024-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Indbydelse til en Dansk Forening.
**V**i indbyde herved Danske *Mænd og Kvinder* fra alle Sider og i alle Stillinger til at indtræde i en *“Dansk Forening”* til fælles Bedste, og da vi strængt vil indskrænke Foreningens Virksomhed til hvad der, som Fædernelandet, Modersmaalet og alt det fælles Folkelige, unægtelig er *Dansk,* saa tør vi haabe, at vor Indbydelse vil finde Indgang overalt, hvor Kiærligheden endnu er stærk nok til, naar det aabenbar giælder Fædernelandet og hele Folket, da at tilsidesætte alle Parti-Hensyn.
Vi, som indbyde til denne Danske Forening, har nemlig selv temmelig forskiellige Meninger om mange Ting, som angaaer Rigsdagen, Lovgivningen og i det Hele Ordningen af de borgerlige Forhold, men vi kan dog aldrig bære det over vort Hjerte at ville have vor egen Mening sat igjennem paa en Maade, der var aabenbar skadelig for Danmarks Rige og det Danske Folk i det Hele, da vi tvertimod føler os drevne til at finde os i meget, som ikke behager os, naar vi kan see, at fælles Bedste kræver det.
Man kan nok sige, at en saadan “Dansk Forening” vil være overflødig midt i Danmark, men vi er dog visse paa, den altid vil være nødvendig, fordi det *Fremmede* vil altid trænge stærkt ind paa saa lille og saa føieligt et Folk, som det Danske, og det Fremmede vil blive herskende hos os, hvis det ikke itide møder Modstand med forenede Kræfter. Netop for Øieblikket er da ogsaa Nødvendigheden soleklar, da Folket, desværre, er deelt i modsatte Partier, og i det hele kun maadelig oplyst om Fædernelandet med dets Tarv og Fare, og da den forestaaende Sammenføining af Monarkiets meget forskjellige Dele udsætter det Danske Folk og Rige for stor og øiensynlig Fare. Medens nemlig det Danske Folk vist nok er villigt til at indrømme alt hvad vi uden ubodelig Skade kan indrømme, for at jævne det indbyrdes Forhold imellem Monarkiets forskiellige Dele, saa maae disse Indrømmelser dog nødvendig have en Grændse, hvorpaa vi maae staae urokkelig fast, naar ikke det Danske Folk og Rige skal forgaae.
Det vil derfor være en Hovedsag i den danske Forening ved alle lovlige Midler at møde og med Guds Hjelp afværge de Farer, som true det gamle Danmarks Folk og Rige, og navnlig den nærmeste Fare, som er, at vi skulde drages ind i fremmede utaalelige Forbindelser, eller at det dyrekiøbte Sønder-Jylland eller Slesvig, istedenfor at knyttes nærmere til Danmarks Rige, hvortil det hører fra Arildstid, kunde blive endnu skarpere adskilt derfra.
Ligesaa fuldt vil det imidlertid være en Hovedsag for den Danske Forening at virke alt hvad den kan til Udbredelse og Befæstelse af en levende og folkelig dansk Oplysning i nordisk Aand, især om alt hvad der angaaer Fædernelandet og Folket i det hele, deres Frihed og Velfærd, og derfor vil da ogsaa de *høiere Almue-Skoler*, som vi saa haardt trænge til, hos den Danske Forening finde al den Opmuntring og Understøttelse, som Foreningen kan yde.
Det behøver vist ingen Retfærdiggjørelse, at vi indbyde Danske *Kvinder* saavelsom *Mænd* til at indtræde i Foreningen, saa vi gjentage det kun for at lægge al mulig Vægt paa den varme Deeltagelse af *“Dannekvinden”,* vor gamle Heltemoder, som altid forynges i sine Døttre, bar Modersmaalet saavelsom os under sit Hjerte, og nærer alle Dage den Fædernelands-Kiærlighed, hvormed hun fødte os til Verden!
*Kjøbenhavn,* den 7. Marts 1853.
*G. Aagaard,**P. K. Algreen,**J. C. Balling,**Bang,**Procurator. Lolland.**Student. Kbhvn.**Skomager. Kbhvn.**Eier af Mogenstrup. Sjælland.**Fred. Barfod,**W. Birkedal,**Blicher,**P. Boisen,**C. J. Brandt,**Student. Kbhvn.**Præst. Fyen.**Distriktslæge. Ringkjøbing.**Candidat. Kbhvn.**Candidat. Kbhvn.**G. Busck,**H. Carlsen,**Carlsen,**F. Fenger,**P. Fenger,**Præst. Sjælland.**Godseier. Sjælland.**Lærer ved Borgerskolen i Slagelse.***Lic.,* Præst. Sjælland.**Præst. Sjælland.**Fleischer,**Gram,**Grundtvig,**C. Hansen,**Th. Hasle,**Landmaaler. Nestved.**Præst. Kbhvn.**Præst. Kbhvn.**Historiemaler. Kbhvn.**Eier af Løvegaard. Sjælland.**N. Hedegaard,**J. Hoffmann,**J. Hoffmeyer,**Høyen,**J. Jørgensen,**Brændeviinsbr. Kbhvn.**Lærer ved Borgerskolen i Slagelse.**Forpagter. Sjælland.**Professor. Kbhvn.**Eier af Bjerregaard. Jylland.**L. Jørgensen,**S. Jørgensen,**Kold,**Kruse,**Christen Larsen,**Gaardmand. Sjælland.**Gaardmand. Sjælland.**Eier af Ryslinge Folkeskole i Fyen.**Skolelærer. Sjælland.**Gaardmand. Fyen.**Cort Larsen,**N. F. Larsen,**Jac. Chr. Lindberg,**H. Lindholm,**Gaardmand. Sjælland.**Handskemager. Kbhvn.***Mag. art.,* Præst. Falster.**Skolelærer. Falster.**M. Melbye,**J. Mouritzen,**Møller,**K. Nielsen,**P. Nielsen,**Præst. Fyen.**Skomager. Kbhvn.**Forstander. Flakkebjerg.**Gaardmand. Fyen.**Møller. Fyen.**A. Ovesen,**Rimestad,**Chr. Rørdam,**P. Rørdam,**Schovelin,**Forpagter. Sjælland.**Bestyrer af Borgerdydskolen***Dr.,* Præst. Sjælland.**Præst. Sjælland.**Capitain. Kbhvn.**O. E. Sonne,**N. M Spandet,**H. Sveistrup,**Svendsen,**Tang,**Farver. Nexø.**Etatsraad. Kbhvn.**Præst. Jylland.**Catechet. Ringkjøbing.**Skolelærer. Kbhvn.**P. C. H. Wad,**Westberg,**N. H. Winther,**Skolelærer. Jylland.**Brygger. Kbhvn.***Exam. jur.* Færøerne.*Medlemmernes**Navn og Bopæl.**Aarlige Bidrag.*Trykt hos J. D. Qvist.*
|
Indbydelse til en Dansk Forening.
Vi indbyde herved Danske Mænd og Kvinder fra alle Sider og i alle Stillinger til at indtræde i en “Dansk Forening” til fælles Bedste, og da vi strængt vil indskrænke Foreningens Virksomhed til hvad der, som Fædernelandet, Modersmaalet og alt det fælles Folkelige, unægtelig er Dansk, saa tør vi haabe, at vor Indbydelse vil finde Indgang overalt, hvor Kiærligheden endnu er stærk nok til, naar det aabenbar giælder Fædernelandet og hele Folket, da at tilsidesætte alle Parti-Hensyn.
Vi, som indbyde til denne Danske Forening, har nemlig selv temmelig forskiellige Meninger om mange Ting, som angaaer Rigsdagen, Lovgivningen og i det Hele Ordningen af de borgerlige Forhold, men vi kan dog aldrig bære det over vort Hjerte at ville have vor egen Mening sat igjennem paa en Maade, der var aabenbar skadelig for Danmarks Rige og det Danske Folk i det Hele, da vi tvertimod føler os drevne til at finde os i meget, som ikke behager os, naar vi kan see, at fælles Bedste kræver det.
Man kan nok sige, at en saadan “Dansk Forening” vil være overflødig midt i Danmark, men vi er dog visse paa, den altid vil være nødvendig, fordi det Fremmede vil altid trænge stærkt ind paa saa lille og saa føieligt et Folk, som det Danske, og det Fremmede vil blive herskende hos os, hvis det ikke itide møder Modstand med forenede Kræfter. Netop for Øieblikket er da ogsaa Nødvendigheden soleklar, da Folket, desværre, er deelt i modsatte Partier, og i det hele kun maadelig oplyst om Fædernelandet med dets Tarv og Fare, og da den forestaaende Sammenføining af Monarkiets meget forskjellige Dele udsætter det Danske Folk og Rige for stor og øiensynlig Fare. Medens nemlig det Danske Folk vist nok er villigt til at indrømme alt hvad vi uden ubodelig Skade kan indrømme, for at jævne det indbyrdes Forhold imellem Monarkiets forskiellige Dele, saa maae disse Indrømmelser dog nødvendig have en Grændse, hvorpaa vi maae staae urokkelig fast, naar ikke det Danske Folk og Rige skal forgaae.
Det vil derfor være en Hovedsag i den danske Forening ved alle lovlige Midler at møde og med Guds Hjelp afværge de Farer, som true det gamle Danmarks Folk og Rige, og navnlig den nærmeste Fare, som er, at vi skulde drages ind i fremmede utaalelige Forbindelser, eller at det dyrekiøbte Sønder-Jylland eller Slesvig, istedenfor at knyttes nærmere til Danmarks Rige, hvortil det hører fra Arildstid, kunde blive endnu skarpere adskilt derfra.
Ligesaa fuldt vil det imidlertid være en Hovedsag for den Danske Forening at virke alt hvad den kan til Udbredelse og Befæstelse af en levende og folkelig dansk Oplysning i nordisk Aand, især om alt hvad der angaaer Fædernelandet og Folket i det hele, deres Frihed og Velfærd, og derfor vil da ogsaa de høiere Almue-Skoler, som vi saa haardt trænge til, hos den Danske Forening finde al den Opmuntring og Understøttelse, som Foreningen kan yde.
Det behøver vist ingen Retfærdiggjørelse, at vi indbyde Danske Kvinder saavelsom Mænd til at indtræde i Foreningen, saa vi gjentage det kun for at lægge al mulig Vægt paa den varme Deeltagelse af “Dannekvinden”, vor gamle Heltemoder, som altid forynges i sine Døttre, bar Modersmaalet saavelsom os under sit Hjerte, og nærer alle Dage den Fædernelands-Kiærlighed, hvormed hun fødte os til Verden!
Kjøbenhavn, den 7. Marts 1853.
G. Aagaard,
P. K. Algreen,
J. C. Balling,
Bang,
Procurator. Lolland.
Student. Kbhvn.
Skomager. Kbhvn.
Eier af Mogenstrup. Sjælland.
Fred. Barfod,
W. Birkedal,
Blicher,
P. Boisen,
C. J. Brandt,
Student. Kbhvn.
Præst. Fyen.
Distriktslæge. Ringkjøbing.
Candidat. Kbhvn.
Candidat. Kbhvn.
G. Busck,
H. Carlsen,
Carlsen,
F. Fenger,
P. Fenger,
Præst. Sjælland.
Godseier. Sjælland.
Lærer ved Borgerskolen i Slagelse.
Lic., Præst. Sjælland.
Præst. Sjælland.
Fleischer,
Gram,
Grundtvig,
C. Hansen,
Th. Hasle,
Landmaaler. Nestved.
Præst. Kbhvn.
Præst. Kbhvn.
Historiemaler. Kbhvn.
Eier af Løvegaard. Sjælland.
N. Hedegaard,
J. Hoffmann,
J. Hoffmeyer,
Høyen,
J. Jørgensen,
Brændeviinsbr. Kbhvn.
Lærer ved Borgerskolen i Slagelse.
Forpagter. Sjælland.
Professor. Kbhvn.
Eier af Bjerregaard. Jylland.
L. Jørgensen,
S. Jørgensen,
Kold,
Kruse,
Christen Larsen,
Gaardmand. Sjælland.
Gaardmand. Sjælland.
Eier af Ryslinge Folkeskole i Fyen.
Skolelærer. Sjælland.
Gaardmand. Fyen.
Cort Larsen,
N. F. Larsen,
Jac. Chr. Lindberg,
H. Lindholm,
Gaardmand. Sjælland.
Handskemager. Kbhvn.
Mag. art., Præst. Falster.
Skolelærer. Falster.
M. Melbye,
J. Mouritzen,
Møller,
K. Nielsen,
P. Nielsen,
Præst. Fyen.
Skomager. Kbhvn.
Forstander. Flakkebjerg.
Gaardmand. Fyen.
Møller. Fyen.
A. Ovesen,
Rimestad,
Chr. Rørdam,
P. Rørdam,
Schovelin,
Forpagter. Sjælland.
Bestyrer af Borgerdydskolen
Dr., Præst. Sjælland.
Præst. Sjælland.
Capitain. Kbhvn.
O. E. Sonne,
N. M Spandet,
H. Sveistrup,
Svendsen,
Tang,
Farver. Nexø.
Etatsraad. Kbhvn.
Præst. Jylland.
Catechet. Ringkjøbing.
Skolelærer. Kbhvn.
P. C. H. Wad,
Westberg,
N. H. Winther,
Skolelærer. Jylland.
Brygger. Kbhvn.
Exam. jur. Færøerne.
Medlemmernes
Navn og Bopæl.
Aarlige Bidrag.
Trykt hos J. D. Qvist.
|
1826_431_2_txt | Om den sande Christendom | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2017-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<?xml-stylesheet type="text/css" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/css/oxyAuthorEdit.css"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om den sande Christendom</title>
<title rend="shortForm">Om den sande Christendom</title>
<title rend="partForm">
<desc>
<label>Om den sande Christendom</label>
<ident>4</ident>
<date>1826</date>
<idno type="SJ">438</idno>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Steen Tullberg</editor>
<editor role="student1">Helene Drejer</editor>
<editor role="student2">Christian Alenkjær Frandsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.10</idno>
<idno type="content">1.10</idno>
<idno type="technic">1.10.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>160 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2017-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.10, 1. maj 2017</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2017-05-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1826_431_2_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1826_431_2_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1826_431_2_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1826_431_2_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[title]</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1826</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="431 og 438">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1826</num>
</witness>
<witness xml:id="B" n="459">
<desc>Anden udgave</desc>
<num>1865</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>4</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>kirkehistorie</term>
<term>kristendom</term>
<term>teologi</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="HD" who="HD" when="2016-06-16">1. kollation startet (side 4-24). Eksemplar: brunt omslag fra Grundtvigbiblioteket</change>
<change who="HD" when="2016-06-17">1. kollation sluttet (side 4-24). Rettelser indført i fil. Eksemplar: brunt omslag fra Grundtvigbiblioteket</change>
<change who="HD" when="2016-06-21">1. kollation startet+sluttet (side 97-118). Rettelser indført i fil. Eksemplar: brunt omslag fra Grundtvigbiblioteket</change>
<change who="HD" when="2016-06-22">1. kollation startet (side 195-216). Eksemplar: brunt omslag fra Grundtvigbiblioteket</change>
<change who="HD" when="2016-06-17">1. kollation sluttet (side 195-216). Rettelser indført i fil. Eksemplar: brunt omslag fra Grundtvigbiblioteket</change>
<change xml:id="JR" who="JR" when="2016-08-18">kodning af fax</change>
<change who="CAF" when="2016-09-08">2. kollation påbegyndt. Eksemplar: Schønbergs dobbeltbind af Theologisk Maanedsskrift (3. og 4. bind).</change>
<change who="CAF" when="2016-09-16">2. kollation færdig. Eksemplar: Schønbergs dobbeltbind af Theologisk Maanedsskrift (3. og 4. bind).</change>
<change who="ST" when="2016-11-01">påbegyndt fil-arbejde</change>
<change who="ST" when="2016-11-16">påbegyndt opmærkning af fil</change>
<change who="ST" when="2017-01-16">sammenlægning af filerne 1826_431_2 og 1831_438_5 til 1826_431_2A. Påbegyndt kommentering</change>
<change who="ST" when="2017-02-01">kommentering afsluttet. Til JT. Filen hedder nu 1826_431_2</change>
<change who="ST" when="2017-02-27">JTs første redaktion indført</change>
<change who="ST" when="2017-03-16">TNs anden redaktion indført</change>
<change who="ST" when="2017-03-28">KNs tredje redaktion indført</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!-- Om den sande Christendom.
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1826
[Source decription]-->
<!-- <front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<docTitle>
<titlePart type="main">Om den sande Christendom.</titlePart>
<titlePart type="sub"/>
</docTitle>
<byline>
<docAuthor/>
</byline>
<graphic style="shortLine/longLine"/>
<epigraph>
</epigraph>
<p/>
<docImprint>
<pubPlace/>
<graphic style="shortLine/longLine"/>
.
</docImprint>
</titlePage>
</front>-->
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax004.jpg"/>
<body rendition="schwab">
<div type="Om den sande Christendom">
<pb type="text" facs="1826_431_2_fax005.jpg" ed="A" rend="supp" n="4"/>
<pb n="444" ed="US" type="edition"/>
<head rend="1">Om den sande Christendom.</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et er os alle vitterligt, at hvad vore <seg type="com" n="com1">Fædre</seg>, med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> kaldte den <hi rend="schwab">sande Christendom,</hi> og hvoraf vi finde en <seg type="com" n="com2">Hoved-Sum</seg> i <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> <rs type="title" key="title2388">lille <hi rend="schwab">Catechismus</hi></rs>, det kalde de Skriftkloge nu <seg type="com" n="com3">sædvanlig</seg> den Falske, og beskrive den som en blind og fordærvelig Overtro, der ikke er grundet i det <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>,</hi> men kun ved <seg type="com" n="com1000">Misforstand</seg> og vrang Fortolkning udledt deraf. Derimod sige de Skriftkloge, at den sande Christendom, som virkelig findes i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, er egenlig det Samme, som man kan lære af sin <hi rend="schwab">egen Fornuft,</hi> saa det kaldes kun Christendom, fordi <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> bragde de hartad overalt forglemte, eller dog forvanskede Sandheder om Gud, Forsyn og Udødelighed, samt om Menneskets Pligter, igien for Dagen, indklædte disse Sandheder i et for de sandselige Mennesker <seg type="com" n="com4">passeligt</seg> Sprog, og gav dem <hi rend="schwab">Navn af</hi> en Guddommelig <hi rend="schwab">Aabenbaring,</hi> hvorved de <seg type="com" n="com5">fandt Indgang</seg> hos de raae, sandselige Mennesker, som ikke var kloge nok til selv at indsee Sandheden, og maatte derfor, som Børn i Forstand, troe den blindt.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes forholder det sig unægtelig i det Hele med Talen om Christendom i vore Dage; thi at den Ene taler med Foragt, den Anden med Skaansel om vore <seg type="com" n="com6">Fædres</seg> Tro, at den Ene bestrider <persName key="pe45">Jesu</persName> Mirakler, Opstandelse og Guddom, den Anden lader det staae ved sit Værd, og at endelig den Ene mener, der i Christendommen er slet intet Nyt, den Anden, at der dog er lidt om Forsynet og Kiærlighed til Fiender, det giør i Grunden ingen Forskiel; da det store Tvistens Æble mellem os og vore christne <seg type="com" n="com7">Fædre</seg> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax006.jpg" ed="A" n="5"/>unægtelig er <hi rend="schwab">Troen</hi> paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesum Christum</persName>,</hi> som <rs type="bible" key="Rom 1,16" rend="reference">en <hi rend="schwab">Guds Kraft</hi> til <hi rend="schwab">Salighed,</hi></rs> og som det <hi rend="schwab">eneste Vilkaar,</hi> under hvilket Syndere kan finde Naade hos Gud og blive salige. <pb n="445" ed="US" type="edition"/>Denne Tro var vore <seg type="com" n="com8">Fædres</seg> Eet og Alt, og den forkastes nu <seg type="com" n="com9">almindelig</seg>, deels som en blind og ufornuftig, og deels som en farlig, menneskefiendsk og fordærvelig Overtro, saa det er aldeles vist, at var vore <seg type="com" n="com10">Fædres</seg> Christendom den Sande, da er vore Dages den Falske, og omvendt; thi Antagelsen og <seg type="com" n="com11">Forskydelsen</seg>, Ophøielsen og Fordømmelsen, Forsvaret og <seg type="com" n="com12">Bestridelsen</seg> af vore <seg type="com" n="com13">Fædres</seg> Tro paa <persName key="pe45">Christum</persName>, som den eneste Vei til Salighed, kan umuelig være Eet og det Samme, da det Ene bestemt udelukker det Andet.</p>
<p rend="firstIndent">Naar det nu er blevet os klart, at der er et svælgende Dyb imellem hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName>,</hi> og <seg type="com" n="com14">Fædrene</seg> med ham, kaldte Christendom, og hvad de Skriftkloge nu <seg type="com" n="com15">sædvanlig</seg> kalde <seg type="com" n="com16">saa</seg>, da maa ethvert Menneske, hvem det er om Sandhed til Salighed at giøre, alvorlig bekymres for at vide, hvem der dog har Ret, og hvilken Christendom der er den sande! <seg type="com" n="com17">Vist nok</seg> er dette Spørgsmaal blevet kvalt i Fødselen hos Mange, ved den Tanke, at det omtrent kan være det Samme, hvilken Christendom, den Gamle eller den Ny, der er den sande, ægte Christendom, naar vi <seg type="com" n="com18">kun</seg> veed, hvilken der er den bedste, den fornuftigste og forsvarligste, og de Skriftkloge have <seg type="com" n="com19">ret</seg> <seg type="com" n="com20">med Flid</seg> søgt at giøre denne Tanke <seg type="com" n="com21">almindelig</seg>, og derved neddysse det dem saare ubehagelige Spørgsmaal om deres Christendoms <hi rend="schwab">Ægthed;</hi> men det Spørgsmaal bør dog <seg type="com" n="com22">aabenbar</seg> ikke neddysses, men besvares for Alle saa klart som mueligt; thi deels kan ingen sandhedskiærlig Mand have Lyst til at hedde Christen, dersom Christendom i Grunden er Løgn, og deels har dog Mange i Christenheden en, tildeels nedarvet, stærk Formodning om at den ægte Christendom er Sandhed, og den Uægte altsaa naturligviis Løgn. Naar man nu desuden veed, hvad <pb type="text" facs="1826_431_2_fax007.jpg" ed="A" n="6"/>der dog neppe kan være Nogen af os aldeles ubekiendt, at denne Formodning om den ægte Christendoms Sandhed er saa velgrundet, som nogen Formodning kan være, grundet nemlig paa et troværdigt Vidnesbyrd giennem mange Aarhundreder om Christendommens mageløs velgiørende, guddommelige Indflydelse paa Menneskene, naar man veed det, og hører, at den ny Christendoms Forkyndere selv beraabe sig paa dette Erfaringens store Vidnesbyrd til Christendommens Fordeel, da seer man let, det er et saare vigtigt Spørgsmaal, <hi rend="schwab">hvilken Christendom,</hi> den Ny eller den Gamle, der er <hi rend="schwab">den ægte,</hi> og at enhver Skriftklog, der søger at neddysse eller <seg type="com" n="com23">indvikle</seg> dette Spørgsmaal, maa i det Mindste have Mistanke om, at det ikke hænger ganske rigtig Sammen med hans Christendoms Ægthed.</p>
<p rend="firstIndent"><pb n="446" ed="US" type="edition"/>Men er det ikke dog selv for lærde Folk vanskeligt, og for Ulærde aldeles umuligt at komme til Vished om, hvilken saakaldt Christendom der er den ægte!</p>
<p rend="firstIndent">Det paastaaer <seg type="com" n="com24">vist nok</seg> vore Theologer nu <seg type="com" n="com25">sædvanlig</seg>, men vore <seg type="com" n="com26">Fædres</seg> Theologer paastod med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> det Modsatte, paastod, det var den letteste Ting af Verden for enhver, som kun alvorlig vilde, at komme til Vished om, hvad der var ægte Christendom, og Saameget er i det Mindste soleklart, at var det virkelig umueligt for de 99 af 100 i Christenheden at kiende den ægte Christendom fra den Falske, da var Christendommen heller ingen Guddommelig Aabenbaring om Salighedens Vei; thi hos Gud er ingen Persons-Anseelse, en Bonde-Sjæl maa nødvendig være ligesaa dyrebar i Hans Øine som en Professor-Sjæl, og gav Han da en Aabenbaring, kunde det umuelig være Hans Villie, at de Ulærde skulde i Blinde troe som et <hi rend="schwab">Guds Ord,</hi> hvad det behagede de Lærde at give dette Navn. Paa Grund heraf var det, at <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> og vore <seg type="com" n="com27">Fædre</seg> paastod, at de ingenlunde var forpligtede til at an<pb type="text" facs="1826_431_2_fax008.jpg" ed="A" n="7"/>tage for Christendom og Guds Ord hvad <hi rend="schwab">Paver, Præster</hi> og <hi rend="schwab">Professorer</hi> udgav derfor, men havde baade Ret og Forpligtelse til, efter Evne, selv at undersøge Sagen, og de loe kun ad <seg type="com" n="com1001">Papisternes</seg> Forsikkring, at <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> var den farligste af alle Bøger, naar den kom i Ulærdes og Uindviedes Hænder, da den umuelig kunde forstaaes ret af Lægmand, og skulde <seg type="com" n="com28">forklares</seg> saaledes, at den stemmede overeens med Pavens ufeilbare <seg type="com" n="com29">Lærdom</seg>. Vore Dages Skriftkloge er i dette Stykke, som i Flere, <seg type="com" n="com30">sædvanlig</seg> ægte <seg type="com" n="com1002">Papister</seg>; thi vel tillade de Menig-Mand at læse <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, da den nu engang, som dog Endeel af dem beklage, er kommet i Alles Hænder, men de indskiærpe <seg type="com" n="com31">med al Flid</seg>, at Lægmand umuelig kan forstaae <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, da den umuelig kan forstaaes uden ved dyb Indsigt i Grund-Sprogene, i det østerlandske Billed-Sprog og i den vesterlandske Philosophie o. s. v. o. s. v. o. s. v. Hvem der nu imidlertid mangler al denne Lærdom eller Noget deraf, og det er unægtelig Tilfældet endog med mange Præster, og som dog føler Lyst og Trang til at vide, hvilken Christendom der er den ægte, vil sikkert ligesaalidt som <seg type="com" n="com32">Fædrene</seg> ved slige Ophævelser lade sig afskrække fra at læse det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> paa Moders-Maalet, og han vil da snart finde, at hvad der end muelig kan være at udsætte paa <seg type="com" n="com33">Fædrenes</seg> Christendom, saa er den dog, uden Sammenligning, ægte <seg type="com" n="com900">mod</seg> den, der nuomstunder <seg type="com" n="com34">sædvanlig</seg> udraabes <seg type="com" n="com35">derfor</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Naar vi læse det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, da see vi nemlig strax, at <pb n="447" ed="US" type="edition"/><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Historie</hi> er den Grund-Vold, hvorpaa Apostlerne bygge, og hvortil de bestandig henvise, som den store Hjemmel for, at det er Guds Ord, de tale, at det ikke er en menneskelig men en overnaturlig aabenbaret, guddommelig Viisdom til Salighed, de forkynde, og denne <persName key="pe45">Jesu</persName> Historie finde vi for os i de <hi rend="schwab">fire Evangelier.</hi> Nu er det, som man veed, i det Hele Tilfældet med Hi<pb type="text" facs="1826_431_2_fax009.jpg" ed="A" n="8"/>storien, og især med et enkelt Menneskes Historie, hans <hi rend="schwab">Levnets-Beskrivelse,</hi> at den af al Skrift er lettest at forstaae, fordi den menneskelige Natur er os i sine udvortes Forhold alle bekiendt, saa at selv det <seg type="com" n="com1003">Underligste</seg>, der fortælles om et Menneske, <seg type="com" n="com36">falder</seg> os ikke paa den Maade uforstaaeligt, at vi <seg type="com" n="com37">jo</seg> kan skiønne, hvad det vil sige. Derhos finde vi <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Levnets-Beskrivelse saa tydelig fremsat, Hans Gierninger og Begivenheder saa jævnt og trohjertig fortalte, at selv Børn ei ved Læsningen finde det nødvendigt at anstrænge, men kun at forundre sig.</p>
<p rend="firstIndent">Det bliver da strax alle Læsere vitterligt, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> var et virkeligt Menneske, som Barn født af en Kvinde, men dog et mageløst Menneske, da han havde ingen Fader, <seg type="com" n="com38">uden</seg> Gud selv. <seg type="com" n="com1004">For Resten</seg> læse vi ikke mere om ham, i hans Opvext, end hvad der netop kan behøves til paa den ene Side at bevise hans fuldkomne Menneske-Lighed, og paa den anden Side vække de største Forventninger om hans Ærende paa Jorden, men derpaa følger, fra hans <hi rend="schwab">Daab</hi> til hans <hi rend="schwab">Død,</hi> en Række af Fortællinger, der maae <seg type="com" n="com39">afnøde</seg> den erfarneste Olding saavelsom det vankundigste Barn det uvilkaarlige Udraab: Mage til det har jeg aldrig hørt, saaledes har aldrig noget andet Menneske talet, saadanne Ting kan et Menneske umuelig giøre af sig selv. Endelig Læse vi, at han døde og blev begravet, men opstod af Graven paa tredie Dag, aabenbarede sig som en Aand og dog som et legemligt Menneske, med Kiød og Been, for sine Venner og blev derpaa i en Sky optaget til Himlen.</p>
<p rend="firstIndent">Sammenligne vi nu paa dette Stade vore <seg type="com" n="com40">Fædres</seg> Christendom med den Nybagte, da finde vi, at <seg type="com" n="com41">Fædrene</seg> <hi rend="schwab">antog <persName key="pe45">Jesu</persName> Historie</hi> for bogstavelig sand, som den stod at læse, og grundede derpaa deres christelige Tro og Haab; thi fordi <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ingen jordisk Fader havde, derfor, sagde de, var han et syndeløst Menneske, fordi han gjorde Gier<pb type="text" facs="1826_431_2_fax010.jpg" ed="A" n="9"/>ninger, som kun er Verdens almægtige Skaber muelige, skal man troe ham, som Gud, paa hans Ord; fordi han opstod af Graven, har hans Troende det sikkre Haab, at ogsaa deres Legemer skal opstaae <seg type="com" n="com42">forklarede</seg>; derimod finde vi, at de der vil lære os den ny Christendom, <pb n="448" ed="US" type="edition"/><seg type="com" n="com43">sædvanlig</seg> ganske <hi rend="schwab">forkaste</hi> det Vidunderlige i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Historie,</hi> og erklære den derved for et Æventyr, eller dog for et poetisk Digt, thi enhver Fortælling om en Mands Levnets-Begivenheder, Ord og Gierninger, der ikke skal tages bogstavelig, holder unægtelig op at være en Historie; og maa enten være et Lære-Digt eller et Æventyr, og det Sidste maatte <persName key="pe45">Jesu</persName> Levnets Beskrivelse være, <seg type="com" n="com44">naar</seg> den ikke var en sand Historie; thi saasnart vi antage den for opdigtet, udmærker den sig blot ved, paa en morsom Maade, at <seg type="com" n="com45">sammendynge</seg> de største Urimeligheder. Som et saadant <hi rend="schwab">Æventyr</hi> har de critiske Theologer da ogsaa virkelig behandlet <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Historie,</hi> i det de søgde at <seg type="com" n="com46">forklare</seg> den, ved at giøre opmærksom snart paa et eller andet hedensk Æventyr, der kunde have nogen Lighed med Fortællingen om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> snart paa en eller anden Hverdags-Begivenhed, der kunde ligge til Grund for den <seg type="com" n="com47">urimelige</seg> Fortælling, Evangelisterne opvarte os med, og der er neppe en eneste Theolog af den ny Skole, der <seg type="com" n="com48">jo</seg> i det Mindste betragter nogle af de evangeliske Fortællinger, saasom: om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> <rs type="bible" key="Matt 1,18-21" rend="reference">Undfangelse</rs> og <rs type="bible" key="Matt 4,1-11" rend="reference">Fristelse</rs>, om <rs type="bible" key="Joh 2,1-10" rend="reference">Vandets Forvandling til Vin</rs>, og om <rs type="bible" key="Mark 5,1-20" rend="eg">Djævle-Uddrivelserne</rs>, som <hi rend="schwab">Æventyr!</hi> Men selv naar man indrømmer Sandheden af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Historie,</hi> eller lader dog det Vidunderlige deri staae uanfægtet, vil man dog <seg type="com" n="com50">sædvanlig</seg> slet ikke grunde sin christelige Tro derpaa, eller <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com51">derefter</seg></hi> <seg type="com" n="com52">forklare</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> og hans Apostlers Ord, og deraf følger nødvendig, enten at man dog i Grunden anseer Historien som et Æventyr, eller ogsaa lider stor Mangel paa Forstand og Eftertanke; thi det kan Børn forstaae, at var <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> paa overnaturlig <pb type="text" facs="1826_431_2_fax011.jpg" ed="A" n="10"/>Maade født uden Synd, havde han Skaber-Magt, fandt og uddrev han onde, urene Aander paa Jorden, døde han aldeles frivillig, opstod han virkelig fra de Døde, og opfoer virkelig, med Sjæl og Legeme, da skal hans <hi rend="schwab">Ord</hi> baade <hi rend="schwab">troes for hans persons og Gierningers Skyld,</hi> og forstaaes i Overeenstemmelse dermed og med hans hele Levnets-Løb.</p>
<p rend="firstIndent">Skal altsaa det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> afgiøre, hvad der er ægte Christendom, da er <seg type="com" n="com53">aabenbar</seg> ei blot deres Christendom uægte, der paastaae, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ikke var det mageløse Menneske med det <seg type="com" n="com54">vidunderlige</seg> Levnets-Løb, Evangelierne beskrive, men kun et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, der ved sit opvakte Hoved, og ved at bruge sin Fornuft bedre end de Fleste, blev en særdeles udmærket Mand og ret et Dydens <seg type="com" n="com55">Mønster</seg>, vanskeligt at naae; ikke blot disses Christendom er da <seg type="com" n="com56">aabenbar</seg> uægte, men alle deres, der rive <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord fra hans Levnet, <pb n="449" ed="US" type="edition"/>og rive ham derved, aandelig talt, Tungen ud af Munden, betragtende hans Ord som <hi rend="schwab">anonyme,</hi> hvori man kan lægge hvad Mening man lyster, og hvoraf man naturligviis ikke bør troe Mere end man selv finder <seg type="com" n="com57">rimeligt</seg>. Dette er imidlertid en Brøde, hvori hartad alle vore Dages Skriftkloge, skiøndt med Forskiel, giøre sig skyldige; thi naar de tale om Fornuftens Rettigheder ved Skrift-Fortolkningen, og <seg type="com" n="com58">sædvanlig</seg> endnu meer, naar de udøve slige Rettigheder, seer man strax, det ikke blot er deres Mening, hvad <seg type="com" n="com59">Fædrene</seg> baade indsaae og forudsatte, at ufornuftige Dyr slet ikke kan læse i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og at ufornuftige Mennesker kun daarlig forstaae, hvad de læse, men at de mene, man har Lov til at giøre Vold paa <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Ord, naar man finder dem alt for <seg type="com" n="com60">urimelige</seg>, og denne saakaldte fornuftige Skrift-Fortolkning grunder sig unægtelig paa den Forudsætning, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ikke med Sandhed kunde sige Noget, der syntes os <seg type="com" n="com61">urimeligt</seg>, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax012.jpg" ed="A" n="11"/>en Forudsætning, der, naar den evangeliske Historie er sand, dog er saa <seg type="com" n="com62">urimelig</seg> som mueligt, da <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> naar han var kommet til Verden paa saa <seg type="com" n="com62">urimelig</seg> en Maade, og gjorde saamange <seg type="com" n="com64">urimelige</seg> Ting, ogsaa nødvendig maatte have Meget at sige, som forekom Smaa-Folk, og det selv de lærdeste og klogeste Smaa-Folk, <seg type="com" n="com65">urimeligt</seg>, men som de desuagtet skulde troe paa hans Ord, der hverken vilde eller kunde bedrage. Vel pleier man at indvende, at hvad der strider mod Fornuften, kan umuelig være sandt, og at man derfor nødvendig maa forkaste enhver Mening af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, som er ufornuftig, da <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ellers havde sagt en Usandhed; men denne Tale er saa ubetænksom, at den ingen Giendrivelse skulde behøve; thi deels maatte man først være aldeles enig om, <hi rend="schwab">hvad</hi> Fornuften er, og have beviist, at Alt hvad den siger er sandt, førend man enten kan afgiøre <hi rend="schwab">hvad</hi> der strider mod Fornuften, eller med Føie giøre den Strid til Løgnens Kiende-Mærke, og deels er det to ganske forskiellige Spørgsmaal: <hi rend="schwab">hvad <persName key="pe45">Jesus</persName> har sagt,</hi> og <hi rend="schwab">hvorvidt han sagde idel Sandhed;</hi> thi man indseer let, det vilde blive en fortvivlet Maade at læse Bøger paa, naar man vilde læse, som om der stod, hvad man fandt, der burde staae. Var altsaa endog de Lærde enige om, <hi rend="schwab">hvad</hi> der skal forstaaes ved Fornuften i Mennesket, og havde beviist, at Intet kunde være sandt, som stred imod den, saa maatte det dog ikke have mindste Indflydelse paa Fortolkningen af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord; thi gav de, efter deres sprogmæssige Betydning, en ufornuftig Mening, da maatte vi derfor ingenlunde give, <seg type="com" n="com67">paaliste</seg> eller paatvinge dem en Anden, men skulde deraf slutte, at enten havde <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> <pb n="450" ed="US" type="edition"/>talt ufornuftig, eller vi vidste ikke hvad han havde sagt, og at i begge Tilfælde var den evangeliske Historie et Æventyr; thi er ufornuftigt det Samme som usandt, da kunde <hi rend="schwab">den <persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> Evangelisterne skildre, ikke tale ufor<pb type="text" facs="1826_431_2_fax013.jpg" ed="A" n="12"/>nuftig, og er deres Beretning om hans Ord <seg type="com" n="com68">utilforladelig</seg>, hvad maa ikke da Beretningen om hans Gierninger være, da Gierningerne, efter deres Vidnesbyrd, bleve gjorte for at vi skulde troe hans Ord, som vi jo dog umuelig kunde, naar vi ikke vidste, hvad han havde sagt. <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Ords</hi> og <hi rend="schwab">Christendommens</hi> Sandhed og Troværdighed det er og skal da være et ganske <seg type="com" n="com69">eget</seg> Spørgsmaal, hvormed vi ingenlunde maae fordunkle Spørgsmaalet om Meningen af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, og om den sande <seg type="com" n="com70">ͻ:</seg> ægte Christendom, og her at <seg type="com" n="com71">spille</seg> med Ord, som om den <hi rend="schwab">sande</hi> Christendom maatte være en Christendom, man erkiendte for Sandhed, vilde kun, naar Sagen ei var saa vigtig, passe i en af <persName key="pe172">Holbergs</persName> Comoedier, aldrig i en videnskabelig Undersøgelse. Skal for Resten <hi rend="schwab">fornuftig</hi> betyde Noget, der giør alt <hi rend="schwab">Modsat</hi> uden Videre til <hi rend="schwab">Løgn,</hi> da maa man heller <hi rend="schwab">ikke</hi> kalde <hi rend="schwab">Andet fornuftigt</hi> end hvad der er <hi rend="schwab">unægteligt</hi> <seg type="com" n="com72">ͻ:</seg> kan ikke nægtes, uden netop <hi rend="schwab">derved</hi> at bekræftes; og det er en soleklar Sandhed som her vel maa indskiærpes, da man har kaldt hundrede Sætninger <hi rend="schwab">fornuftige,</hi> uden om <seg type="com" n="com1005">de Halve</seg> at bevise, de var <hi rend="schwab">unægtelige,</hi> og dog ligefuldt, uden Videre, erklæret for usandt og umueligt, hvad der streed mod hvilkensomhelst af disse <hi rend="schwab">ubeviiste</hi> Grund-Sætninger.</p>
<p rend="firstIndent">Med denne Eftertanke forudsætter jeg da, at Enhver, som, for Alvor, af det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> vil lære, hvad der er ægte Christendom, læser <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, og da vil det sikkerlig blive ham klarere og klarere, hvert Øieblik, at, <seg type="com" n="com73">efter</seg> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, er vore Dages Christendom aldeles uægte, vore lutherske <seg type="com" n="com74">Fædres</seg> derimod den eneste grundægte: men uagtet det er unyttigt at pege paa det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> for hvem det ikke er saa vigtigt, at han vil læse det med Eftertanke, og læse det mere end een Gang, vil jeg dog anføre nogle af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord om hans <hi rend="schwab">Personlighed,</hi> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax014.jpg" ed="A" n="13"/>hans <hi rend="schwab">Ærende</hi> og hans <hi rend="schwab">Menighed,</hi> som, hvis de her ei kan giøre anden Nytte, dog kan giøre det klart, hvad jeg mener.</p>
<p rend="firstIndent">At <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> kaldte sig baade <hi rend="schwab">Guds Søn</hi> og <hi rend="schwab">Menneskens Søn,</hi> er noksom bekiendt, og naar vi har læst Fortællingen om hans Herkomst, som en virkelig og sand Historie, kan vi intet Øieblik tvivle om, at hvad der end for Resten kan ligge i de Ord, vilde han dermed blandt Andet minde om, at han <pb n="451" ed="US" type="edition"/>paa Faders Side var Guds, og paa Moders Side Menneskens Søn; havde Aand tilfælles med Gud, Legem og Hjerte med os.</p>
<p rend="firstIndent"><hi rend="schwab">Denne <persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> der kaldte sig Guds eenbaarne <seg type="com" n="com75">ͻ:</seg> <hi rend="schwab">eneste</hi> Søn, og gjorde, <seg type="com" n="com76">efter</seg> Evangelisternes Beretning, idel Guddoms-Gierninger, <hi rend="schwab">han siger:</hi> <rs type="bible" key="Joh 5,19" rend="quote">Sønnen kan slet intet giøre <hi rend="schwab">af sig selv,</hi> <seg type="com" n="com77">uden</seg> hvad han seer Faderen giøre, men hvilke Ting Faderen giør, de Samme giør <seg type="com" n="com78">og</seg> Sønnen ligesaa</rs>, og <rs type="bible" key="Joh 5,21-23" rend="quote">ligesom Faderen opvækker Døde og giør Levende, ligesaa giør <seg type="com" n="com78">og</seg> Sønnen levende, <hi rend="schwab">hvilke han vil,</hi> og Faderen dømmer slet Ingen, men haver givet Sønnen al Dom, <seg type="com" n="com80">paa det at</seg> Alle skal ære Sønnen, ligesom de ære Faderen</rs>. <rs type="bible" key="Joh 5,26-27" rend="quote">Ligesom Faderen haver Livet <hi rend="schwab">i sig selv,</hi> saaledes haver Han <seg type="com" n="com81">og</seg> givet Sønnen at have Livet <hi rend="schwab">i sig selv,</hi> og Han haver givet ham Magt ogsaa at holde Dom, saavidt han er <hi rend="schwab">Menneskens Søn.</hi></rs> <rs type="bible" key="Matt 11,27" rend="quote">Alle Ting ere mig overgivne af min Fader, og Ingen kiender Sønnen, <seg type="com" n="com82">uden</seg> Faderen, og Ingen kiender Faderen, <seg type="com" n="com82">uden</seg> Sønnen, og hvem Sønnen det vil aabenbare</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10,15" rend="quote">Ligesom Faderen kiender mig, saa kiender jeg <seg type="com" n="com84">og</seg> Faderen</rs>, <rs type="bible" key="Joh 10,30" rend="quote">jeg og Faderen vi ere Eet</rs>, <rs type="bible" key="Joh 14,11" rend="reference">Faderen er i mig og jeg i Ham</rs>, <rs type="bible" key="Joh 8,19" rend="quote">dersom I kiendte mig, kiendte I <seg type="com" n="com84">og</seg> min Fader</rs>, <rs type="bible" key="Joh 14,9" rend="quote">hvo mig haver seet, haver seet Faderen</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14,11" rend="quote"><seg type="com" n="com86">Troer</seg> mig, (paa mit Ord) at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men vil I ikke, saa <seg type="com" n="com86">troer</seg> mig dog for Gierningernes Skyld</rs>! <rs type="bible" key="Joh 14,13" rend="quote">Hvad I bede om i <hi rend="schwab">mit Navn,</hi> det vil <hi rend="schwab">jeg giøre,</hi> saa Faderen skal <seg type="com" n="com88">forklares</seg> ved Sønnen</rs>. <rs type="bible" key="Joh 17,5" rend="quote"><seg type="comStart" n="com89"/>For<pb type="text" facs="1826_431_2_fax015.jpg" ed="A" n="14"/>klar<seg type="comEnd" n="com89"/> mig, Fader, hos dig selv med den Klarhed, som jeg havde hos dig, <hi rend="schwab">før Verden var!</hi></rs> (<rs type="bible" key="Matt 11" rend="normForm">Matth. 11</rs>, <rs type="bible" key="Joh 5" rend="normForm">Joh. 5</rs>. <rs type="bible" key="Joh 8" rend="normForm">8</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10" rend="normForm">10</rs>. <rs type="bible" key="Joh 12" rend="normForm">12</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">14</rs>. <rs type="bible" key="Joh 17" rend="normForm">17</rs>.) Naar <hi rend="schwab">den <persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> som, uden jordisk Fader, undfangedes af Guds Aand i Moders Liv, som med et Ord beherskede Naturens Kræfter og opvakde Døde, naar han taler saaledes om sig og om sit Forhold til Faderen, som er Gud; mon da nogen fornuftig Læser kan finde det tvivlsomt, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com90">enten</seg> <persName key="pe45">Jesus</persName></hi> dermed vilde sige, at han var i Grunden ikke meer end et andet Menneske, kun dydigere og fornuftigere end Folk er flest, <hi rend="schwab">eller</hi> han talede <seg type="com" n="com1006">saa</seg>, for at indskiærpe, at han ikke blot var langt meer end alle de Skriftkloge, der vilde <seg type="com" n="com91">oversee</seg> ham, men væsenlig ophøiet selv over Propheterne, som forkyndte ham, og gjorde i <hi rend="schwab">Herrens</hi> Navn Tegn og <seg type="com" n="com92">underlige</seg> Gierninger blandt Folket.</p>
<p rend="firstIndent">Allerede her vil den sandhedskiærlige og betænksomme Læser da sikkert finde, at <seg type="com" n="com93">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne Ord maae hans Discipler, maae alle Christne nødvendig troe paa ham, som en <hi rend="schwab">guddommelig Person,</hi> hvis Eenhed med Faderen vel er for dyb en <pb n="452" ed="US" type="edition"/>Hemmelighed til at udgrundes <seg type="com" n="com94">i Støvet</seg>, men hvis Guddoms-Ære skal forkyndes med hans Guddoms-Vælde blandt alle <seg type="com" n="com1007">Slægter</seg>, som vil bære Navn efter ham, og paa hans Ord grunde deres Saligheds-Haab; men dette vorder dog endnu langt klarere, naar vi læse og betænke hans Ord om sit Ærende og om sin Menighed.</p>
<p rend="firstIndent">At Guds eenbaarne Søn, som havde <seg type="com" n="com1008">Herlighed</seg> hos Faderen, før Verden blev, maatte have et Ærende paa Jorden, <hi rend="schwab">ingen Anden</hi> kunde udrette, naar han lod sig føde som en Menneske-Søn, ja lod sig friste, plage, pine og omsider henrette som et af Verden foragtet og <seg type="com" n="com1009">forskudt</seg> Menneske, derom kan i Grunden intet fornuftigt Menneske tvivle, og hvem der da kun giver <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> et <hi rend="schwab">Ærende,</hi> som <hi rend="schwab">endog</hi> en <persName key="pe448"><hi rend="schwab">Johannes</hi> den <hi rend="schwab">Døber</hi></persName> kunde være voxen, veed enten ikke selv, hvad han siger, eller vil dermed sige, at <pb type="text" facs="1826_431_2_fax016.jpg" ed="A" n="15"/>han i Grunden hverken troer <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Historie,</hi> eller hans Ord om sin evige Guddoms-Herlighed. At derfor <hi rend="schwab">deres Christendom</hi> er aldeles <hi rend="schwab">uægte,</hi> efter hvis Forsikkring <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> slet ikke skal have havt andet Ærende, end at undervise Folk lidt bedre end <persName key="pe4480">Gamaliel</persName>, og meget daarligere, end hveranden tydsk Professor nuomstunder, i <seg type="com" n="com95">den naturlige Religion</seg>, det trænger ikke til Beviis; men at ogsaa alle de, der udgive Underviisning og Exempel for hans <hi rend="schwab">Hoved-Ærende,</hi> ligge ligesaavel i Strid med hans Ord, som med hans Historie, kan vel nok behøve at bringes i Erindring.</p>
<p rend="firstIndent"><rs type="bible" key="Joh 6,40" rend="quote">Det er, siger <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> Hans Villie, som mig udsendte, at hvo som seer Sønnen og <hi rend="schwab">troer</hi> paa ham, skal have et <hi rend="schwab">evigt Liv,</hi> og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag</rs>. <rs type="bible" key="Joh 6,51" rend="quote">Jeg er det Brød, som lever, som kom ned af Himmelen; om nogen <seg type="com" n="com96">æder</seg> af dette Brød, han skal leve til evig Tid, men ogsaa det Brød, som jeg vil give, er <hi rend="schwab">mit Kiød,</hi> hvilket jeg vil <hi rend="schwab">give for Verdens Liv.</hi></rs> <rs type="bible" key="Joh 10,11" rend="quote">Jeg er den gode Hyrde, den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10,15" rend="quote">Jeg sætter mit Liv til for Faarene</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10,17-18" rend="quote">Jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igien, Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv; jeg haver Magt at sætte det til og Magt at tage det igien</rs>. <rs type="bible" key="Joh 3,16" rend="quote"><seg type="com" n="com97">Saa</seg> elskede Gud Verden, at Han <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com98">hengav</seg></hi> sin eenbaarne Søn, <seg type="com" n="com902">paa det</seg> hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv</rs>. <rs type="bible" key="Joh 12,47" rend="quote">Jeg er ikke kommet for at dømme Verden, men at jeg skal frelse Verden</rs>. <rs type="bible" key="Matt 18,11" rend="quote">Menneskens Søn er kommen, at giøre det saligt, som var fortabt</rs>. <rs type="bible" key="Matt 20,28" rend="quote1787">Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene, og give sit <hi rend="schwab">Liv</hi> til en <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com99">Igienløsnings Betaling</seg></hi> for Mange</rs>. <rs type="bible" key="Matt 26,28" rend="quote">Mit Blod udgydes for Mange <hi rend="schwab">til Syndernes Forladelse.</hi></rs> <pb n="453" ed="US" type="edition"/><rs type="bible" key="Joh 12,24" rend="quote">Sandelig, sandelig, jeg siger eder, <seg type="com" n="com100">uden</seg> Hvede-Kornet falder i Jorden og døer, bliver det eenligt, men døer det, <seg type="com" n="com101">bær</seg> det <pb type="text" facs="1826_431_2_fax017.jpg" ed="A" n="16"/>megen Frugt</rs>. <rs type="bible" key="Joh 18,11" rend="quote">Skal jeg ikke drikke <seg type="com" n="com102">Kalken</seg>, som min Fader gav mig</rs>! (<rs type="bible" key="Joh 3" rend="normForm">Joh. 3</rs>. <rs type="bible" key="Joh 6" rend="normForm">6</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10" rend="normForm">10</rs>. <rs type="bible" key="Joh 12" rend="normForm">12</rs>. <rs type="bible" key="Joh 18" rend="normForm">18</rs>, <rs type="bible" key="Matt 18" rend="normForm">Matth. 18</rs>. <rs type="bible" key="Matt 20" rend="normForm">20</rs>. <rs type="bible" key="Matt 26" rend="normForm">26</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Hvad her strax falder i Øinene, er at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> bestandig vidner, at han er <hi rend="schwab">kommet, for at Menneskene</hi> skulde <hi rend="schwab">troe paa ham,</hi> og <hi rend="schwab">derved</hi> have det <hi rend="schwab">evige Liv:</hi> blive evig salige, og allerede heraf maa man jo see, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> kom for at bortrydde en Hindring eller opfylde et Vilkaar i Menneskets Saligheds Sag, som ei kunde skee ved blot Underviisning; thi kunde det <seg type="com" n="com103">skedt</seg> ved den, da havde en Prophet været Nok, da havde overalt <persName key="pe448">Johannes den Døber</persName> været Den, som skulde komme, uden at berede Vei for nogen Anden. Dog, det kan eiheller undgaae vor Opmærksomhed, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> her udtrykkelig lægger Vægt paa <hi rend="schwab">sin Død,</hi> som en virkelig <hi rend="schwab">Selv-Opoffrelse,</hi> kun den var istand til, som havde Livet <hi rend="schwab">i sig selv,</hi> med Magt til at give det bort og tage det igien; og saa uforklarligt det end kan, og tildeels maa være os, <hi rend="schwab">hvorfor</hi> en saadan Selv-Opoffrelse maatte finde Sted, er det dog soleklart <seg type="com" n="com104">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, at den var nødvendig, og var det nødvendigt, at <hi rend="schwab">Guds Søn</hi> maatte døe som et Menneske for vor <seg type="com" n="com105">Saliggiørelse</seg>, da indsee vi strax, at han ogsaa maatte fødes til et virkeligt Menneske, og at ingen Prophet, ingen Engel af Himmelen kunde udrette hans Ærende. At nu imidlertid Guds Søn, naar hans Komme paa Jorden var nødvendig, optraadte som en guddommelig Lærer, gav et mageløst Vidnesbyrd om de himmelske og aandelige Ting, det maae vi nødvendig finde i sin Orden, og at hans Menneske-Liv maatte være det rene, uplettede Speil for Guddoms-Livet <seg type="com" n="com106">i Støv</seg>, derom kan aldrig være nogen Tvivl, om vi saa end slet ikke indsaae, <hi rend="schwab">hvorledes</hi> hans Hoved-Ærende, som <hi rend="schwab">Selv-Opoffrelse,</hi> <seg type="com" n="com107">indsluttede</seg> saavel hans hele jordiske Levnet, som hans Død i sig.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1826_431_2_fax018.jpg" ed="A" n="17"/>Paa dette Stade kan man maaskee finde det tvivlsomt, om vore lutherske <seg type="com" n="com108">Fædre</seg>, i den hemmelige Sag om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Døds Kraft</hi> og <hi rend="schwab">Virkning,</hi> holdt sig strængt til <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, der kun udtrykke dens <hi rend="schwab">Nødvendighed,</hi> som Vilkaaret for syndige Menneskers Frelse og Deelagtighed i det evige Liv, eller om de, maaskee efter egne Slutninger, eensidig betragtede <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Død som det hele Forløsnings-Værk; men aldrig kan man tvivle om, det jo er stridende mod <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, med vore Dages Skriftkloge, at betragte <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Død,</hi> som ethvert andet gudfrygtigt Menneskes, der med sit Blod bevidnede, at han troede, som han <pb n="454" ed="US" type="edition"/>talede<note type="footnote"><p rend="noIndent">Man lader vel stundom, <seg type="com" n="com110">som</seg> man vilde sige noget mere, naar det hedder: han <hi rend="schwab">bekræftede,</hi> beseiglede <hi rend="schwab">sin Lære</hi> med <hi rend="schwab">sin Død,</hi> men det er jo en ufornuftig Tale, da man ellers kun behøvede at døe paa en Løgn, for at giøre den til Sandhed.</p></note>; thi naar det var Guds Søn der døde, maatte hans Død nødvendig have en Hensigt, der ei ved noget andet Menneskes Død kunde opnaaes. Denne Hensigt er det <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> angiver, naar han sammenligner sig med <rs type="bible" key="Joh 12,24" rend="reference"><hi rend="schwab">Hvede-Kornet,</hi> der maa døe, for at <hi rend="schwab">mangfoldiggjøres,</hi></rs> og naar han vidner, at <rs type="bible" key="Matt 20,28" rend="reference"><hi rend="schwab">hans Kiød gives for Verdens Liv, hans Liv til</hi> en <hi rend="schwab">Løse-Penge</hi> for Mange</rs>, og at <rs type="bible" key="Matt 26,28" rend="reference"><hi rend="schwab">hans Blod udøses til Syndernes Forladelse;</hi></rs> thi naar de Skriftkloge sige, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Død kun skal være os et <hi rend="schwab">Pant</hi> paa, at Gud vil forlade os vore Synder, da er det <seg type="com" n="com111">aabenbar</seg> Ord uden mindste fornuftig Mening, naar <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Død ikke selv betragtes som <hi rend="schwab">Betingelsen</hi> for Synds-Forladelse; thi var den ikke det, kunde den jo umuelig, som <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> dog siger, <seg type="com" n="com112">indslutte</seg> nogen Betaling eller Saligheds-Grund i sig, og var jo i det Høieste et Pant paa, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> selv <hi rend="schwab">troede,</hi> Gud vilde være os naadig, hvorved man forudsætter, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> var kun et <pb type="text" facs="1826_431_2_fax019.jpg" ed="A" n="18"/>Menneske som vi; thi var han Guds Søn, da kunde han unægtelig give os langt vissere Pant, end det tvetydige, Døden er, paa den Guds Naade, han, <seg type="com" n="com113">efter</seg> Evangeliet, ei troede paa, men selv personlig var, og et saadant Pant gav han jo blandt Andet, <rs type="bible" key="Matt 9,1-8" rend="reference">da han paa den <seg type="com" n="com114">Værkbrudne</seg> beviiste, at Menneskens Søn havde Magt paa Jorden til at forlade Synder</rs>. <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName>,</hi> Guds Søns, Døds <hi rend="schwab">Nødvendighed</hi> og <hi rend="schwab">Kraft</hi> til Synderes Frelse, er altsaa, <seg type="com" n="com115">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, unægtelig, saa hvo som nægter disse Ting, nægter dermed at Menneskens Søn var Guds Søn, ufeilbar i sin <seg type="com" n="com116">Vidskab</seg>, sanddru i sit Ord, og <seg type="com" n="com117">mægtig</seg> til at forlade Syndere, og hører da paa ingen Maade til dem, <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> i Evangeliet kalder sine Discipler, sine Faar, sin Hjord, sine Tjenere, sin Eiendom, sin Menighed.</p>
<p rend="firstIndent">Er det nu af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord om sin guddommelige Værdighed, og sit mageløse Ærende paa Jorden, klart, at han vilde <hi rend="schwab">troes paa,</hi> som <hi rend="schwab">Guds eenbaarne Søn</hi> og Menneske-Slægtens <hi rend="schwab">uundværlige Frelser,</hi> der ved sin <hi rend="schwab">Selv-Opoffrelse</hi> skaffede dem, der vilde troe paa ham, Synds-Forladelse og et evigt Liv; da seer man let, at den Christendom, vore lutherske <seg type="com" n="com118">Fædre</seg> bekiendte sig til, var, <seg type="com" n="com119">efter</seg> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, aldeles ægte, og at derimod den ny Christendom, der <seg type="com" n="com120">bestrider</seg> den Gamle, er aldeles falsk; men kunde man endnu tvivle om hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> meende med <hi rend="schwab">at troe paa ham,</hi> da maatte dog hans Ord til og om sine Troende giøre Sagen klar.</p>
<p rend="firstIndent"><pb n="455" ed="US" type="edition"/>Ligesom nemlig <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> udtrykkelig siger, at <rs type="bible" key="Joh 3,18" rend="quote">hvo som troer paa Sønnen, dømmes ikke, men hvo som ikke troer paa ham, er allerede dømt, fordi han ikke haver troet paa Guds eenbaarne Søns Navn</rs>, saaledes indskiærper han idelig, at hvem der vil hjelpes af ham, maa <hi rend="schwab">troe,</hi> han kan hjelpe, og være denne sin Troe bekiendt, som han siger: <rs type="bible" key="Matt 10,32-33" rend="quote">hvosomhelst der vil <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com1010">bekiende</seg> mig</hi> for Menneskene, den vil <pb type="text" facs="1826_431_2_fax020.jpg" ed="A" n="19"/>jeg <seg type="com" n="com121">og</seg> <seg type="com" n="com1011">bekiende</seg> for min Fader, som er i Himlene, men hvosomhelst der vil <hi rend="schwab">nægte mig</hi> for Menneskene, den vil jeg <seg type="com" n="com122">og</seg> nægte for min Fader, som er i Himlene</rs>. <rs type="bible" key="Matt 10,37-38" rend="quote">Hvo som elsker Fader og Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo som elsker Søn eller <seg type="com" n="com123">Daatter</seg> mere end mig, er mig ikke værd, og hvo som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd</rs>. <rs type="bible" key="Matt 16,24-25" rend="quote">Dersom Nogen vil komme efter mig, skal han <hi rend="schwab">fornægte sig selv,</hi> og tage sit Kors op og følge mig, thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvem der mister sit Liv for min Skyld, skal finde det</rs>. (<rs type="bible" key="Joh 3" rend="normForm">Joh. 3</rs>. <rs type="bible" key="Matt 10" rend="normForm">Matth. 10</rs>. <rs type="bible" key="Matt 16" rend="normForm">16</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Hvem seer ikke heraf, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ved <hi rend="schwab">Troen</hi> paa sig, forstaaer ingenlunde blot at man skal bifalde hans <seg type="com" n="com124">Lærdom</seg>, men at man med kiærlig, uindskrænket <hi rend="schwab">Tillid</hi> skal <hi rend="schwab">overgive</hi> sig til ham, og være denne sin Overgivelse bekiendt for Verden, om man saa end derved maatte sønderrive de stærkeste naturlige Baand, der knytte os til hvad vi paa Jorden har kiærest: til Forældre, Børn, og det timelige Liv i denne Verden. Saaledes <seg type="com" n="com125">lærde</seg> ogsaa unægtelig vore lutherske <seg type="com" n="com126">Fædre</seg>, og tilegnede sig Apostelen <persName key="pe306">Peders</persName> Ord paa hele Menighedens Vegne: <rs type="bible" key="Joh 6,68-69" rend="quote">hvem skulde vi gaae hen til, uden til dig, du haver det evige Livs Ord, og vi have <hi rend="schwab">troet</hi> og kiendt</rs>, <rs type="bible" key="Matt 16,16-18" rend="quote"><hi rend="schwab">at du er</hi> <persName key="pe45">Christus</persName>, <hi rend="schwab">den levende Guds Søn!</hi> hvortil <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> svarede: salig er du, <persName key="pe306">Simon</persName>, <persName key="pe4481">Jonas</persName> Søn, thi Kiød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene; men jeg siger dig ogsaa, at du er <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com127">Petrus</seg></hi> (Klippe-<hi rend="schwab">Manden</hi>) og paa denne Klippe vil jeg bygge min Kirke, og Helvedes Porte skal ikke faae Overhaand over den</rs>. (<rs type="bible" key="Joh 6" rend="normForm">Joh. 6</rs>. <rs type="bible" key="Matt 16" rend="normForm">Matth. 16</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Hvorledes da nu deres Christendom skulde være ægte <seg type="com" n="com128">efter</seg> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, der giøre <hi rend="schwab">Troen</hi> paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesum Christum</persName></hi> til slet ingen Ting, ved at sige, det er blot Antagelsen af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> for en guddommelig Lærer, og af hans <seg type="com" n="com129">Lærdom</seg>, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax021.jpg" ed="A" n="20"/><hi rend="schwab">fordi</hi> man finder den overeenstemmende med Fornuften, en Antagelse, der godt tillader at bestride <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Guddoms-Magt og hans Guddoms-Ære, hans Døds Kraft, og Nødvendigheden af Tro paa hans Navn og Person til Salighed, saa man altsaa <seg type="com" n="com130">ypperlig</seg> kan troe <pb n="456" ed="US" type="edition"/>paa ham, skiøndt man ikke blot <seg type="com" n="com131">omtvivler</seg>, men <hi rend="schwab">benægter</hi> og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com132">bestrider</seg> hvad han fordrer</hi> af sine <hi rend="schwab">Discipler,</hi> at de <hi rend="schwab">skal troe,</hi> og, under hans Venskabs og Salighedens Forliis, standhaftig <hi rend="schwab">bekiende,</hi> ja, om det forlanges, med deres Blod <hi rend="schwab">beseigle.</hi> Dog, vore Dages Theologer lade det <seg type="com" n="com133">sædvanlig</seg> ei engang være nok, at anmasse sig Navn af de rette, fornuftige, fordomsfrie, oplyste Christne, <hi rend="schwab">skiøndt</hi> de nægte Troens Indhold og saliggiørende Kraft, men paastaae, at netop <hi rend="schwab">fordi</hi> de nægte og <seg type="com" n="com134">bestride</seg> dette, <hi rend="schwab">netop derfor</hi> er de <hi rend="schwab">rette Christne,</hi> saa hvem der standhaftig vil bekiende og frimodig forsvare Troen paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesum Christum</persName>,</hi> som den i <hi rend="schwab">Magt og Ære</hi> guddommelige Frelser, vi, aldeles løsrivende os fra Verden, maae overgive os til, om vi skal blive salige, at hvem der bekiender og forsvarer det, er ingenlunde Christen, men en ligesaa <hi rend="schwab">uchristelig,</hi> som ufornuftig og menneskefiendsk <hi rend="schwab">Fanatiker,</hi> og, under saadanne Omstændigheder seer man let, det kun er Spørgsmaalet, hvem der skal giælde for <hi rend="schwab">U-Christne:</hi> de der troe og bekiende, hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> vil have troet og bekiendt i sin Menighed, eller de, der nægte, <seg type="com" n="com134">bestride</seg> og bespotte det.</p>
<p rend="firstIndent">Naar <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> af sine Troende kræver en saadan <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fuldstændig</lem><rdg wit="A">fuld stændig</rdg><note type="add">manglende bindestreg ved linjeskift</note><witDetail n="26" wit="A"/></app> Overgivelse og kiærlig Selv-Fornægtelse for <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hans Skyld</lem><rdg wit="A">hans-Skyld</rdg><witDetail n="27" wit="A"/></app>, Selv-Opoffrelse i hans Navn, da indseer man let, at <seg type="com" n="com136">efter</seg> hans Ord skal han og hans Menighed betragtes som en <hi rend="schwab">aandelig</hi> og <hi rend="schwab">hjertelig Eenhed,</hi> saa enhver Christens Liv maa blive en Forening og Sammensmeltning med Frelseren i <hi rend="schwab">Tro</hi> og <hi rend="schwab">Kiærlighed</hi>, hvoraf da nødvendig følger en tilsvarende indbyrdes Forening af de Troende, thi <pb type="text" facs="1826_431_2_fax022.jpg" ed="A" n="21"/>naar To er Eet med en Tredie, er de <seg type="com" n="com137">og</seg> indbyrdes Eet, og hvad der gjælder om To, giælder naturligviis om saa stort et Antal, man kan nævne, eller om den mest utallige Mangfoldighed. Denne Slutning uddrog vore lutherske <seg type="com" n="com138">Fædre</seg> ogsaa ganske rigtig, om de end maaskee ikke lagde fuldt saa megen Vægt, som det sig burde, paa denne levende Eenhed i <persName key="pe45">Christo</persName>, der, <seg type="com" n="com139">efter</seg> hans Ord, er uadskillelig fra Deelagtigheden i hans Selv-Opoffrelse, og den derved for hans Troende vundne Synds-Forladelse og Salighed; vore Dages Skriftkloge forkaste derimod <seg type="com" n="com140">sædvanlig</seg> hvert Ord om denne <hi rend="schwab">aandelige</hi> Eenhed med Frelseren i <hi rend="schwab">Tro</hi> og <hi rend="schwab">Kiærlighed,</hi> som en <hi rend="schwab">grov, sandselig,</hi> og i Grunden aldeles ubibelsk <hi rend="schwab">Mysticisme,</hi> og hvorlidt <pb n="457" ed="US" type="edition"/>de bryde sig om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne Ord, seer man aldrig klarere end her; thi der er ingen <seg type="com" n="com141">Lærdom</seg>, han klarere har udsagt og stærkere indskiærpet. Han forudsætter nemlig ikke blot denne Eenhed, ved at kræve en <hi rend="schwab">Selv-Opoffrelse</hi> i sit Navn, som uden samme Eenhed er utænkelig, men han siger: <rs type="bible" key="Joh 6,53-57" rend="quote">dersom I ikke <seg type="com" n="com142">æde</seg> <hi rend="schwab">Menneskens Søns Kiød</hi> og drikke hans <hi rend="schwab">Blod,</hi> have I ikke Livet i eder selv. Hvo som <seg type="com" n="com142">æder</seg> mit Kiød, og drikker mit Blod, haver et evigt Liv, og ham vil jeg opreise paa den yderste Dag; thi mit Kiød er <seg type="com" n="com144">sandelig</seg> Mad og mit Blod er <seg type="com" n="com144">sandelig</seg> Drikke. Hvo som <seg type="com" n="com146">æder</seg> mit Kiød og drikker mit Blod, <hi rend="schwab">han</hi> bliver <hi rend="schwab">i mig</hi> og <hi rend="schwab">jeg i ham;</hi> ligesom den levende Fader udsendte mig og jeg lever ved Faderen, saaledes skal ogsaa den som <seg type="com" n="com146">æder</seg> mig, leve <hi rend="schwab">ved mig.</hi></rs> <rs type="bible" key="Joh 15,1-2" rend="quote">Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaards-Manden, hver Green paa mig, som ikke <seg type="com" n="com148">bær</seg> Frugt, borttager Han, og hver den, som <seg type="com" n="com148">bær</seg> Frugt, renser Han, at den skal bære mere Frugt</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15,4-6" rend="quote"><seg type="com" n="com150">Bliver</seg> <hi rend="schwab">i mig</hi> og jeg <hi rend="schwab">i eder!</hi> Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, <seg type="com" n="com151">uden</seg> den bliver paa Vintræet, saa kan I ikke heller, <seg type="com" n="com151">uden</seg> I blive i mig. Jeg er Vintræet, I ere Grenene, hvo som bliver <hi rend="schwab">i <pb type="text" facs="1826_431_2_fax023.jpg" ed="A" n="22"/>mig</hi> og <hi rend="schwab">jeg i ham,</hi> han <seg type="com" n="com153">bær</seg> megen Frugt, thi <hi rend="schwab">uden mig</hi> kan <hi rend="schwab">I</hi> slet <hi rend="schwab">Intet</hi> giøre. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver <seg type="com" n="com154">udkast</seg> som en vissen Green, og de sanke dem og kaste dem i Ilden og de brænde.</rs> <rs type="bible" key="Joh 17,19-23" rend="quote">Jeg helliger mig selv for dem, (Apostlene) <seg type="com" n="com155">paa det</seg> de skal ogsaa være helligede i Sandheden, men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for <hi rend="schwab">dem,</hi> som formedelst <hi rend="schwab">deres Ord</hi> skal <hi rend="schwab">troe</hi> paa mig, <seg type="com" n="com155">paa det</seg> de skal <hi rend="schwab">alle</hi> være <hi rend="schwab">Eet,</hi> ligesom du, Fader, i mig, og jeg i dig, at de skal <seg type="com" n="com157">og</seg> være <hi rend="schwab">Eet i os,</hi> saa Verden kan troe, at du haver udsendt mig, og jeg haver givet dem <hi rend="schwab">den</hi> Herlighed, som du Haver givet mig, <seg type="com" n="com158">paa det</seg> de skal være <hi rend="schwab">Eet,</hi> ligesom vi ere Eet, <hi rend="schwab">jeg i dem,</hi> og du i mig, <seg type="com" n="com158">paa det</seg> de skal <seg type="com" n="com160">være fuldkommede</seg> til Eet, og for at Verden kan <seg type="com" n="com161">kiende</seg>, at du haver udsendt mig, og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14,23" rend="quote1787">Om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord, og min Fader skal elske ham, og <hi rend="schwab">vi</hi> skal <hi rend="schwab">komme til ham</hi> og <seg type="com" n="com162">giøre Værelse</seg> hos ham</rs>. (<rs type="bible" key="Joh 6" rend="normForm">Joh. 6</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">14</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15" rend="normForm">15</rs>. <rs type="bible" key="Joh 17" rend="normForm">17</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Naar nu de Skriftkloge fortælle os, at denne Eenhed, <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> saa stærkt <seg type="com" n="com163">driver paa</seg>, er ingen saadan Eenhed, som kræver troende, hjertelig, uindskrænket Overgivelse til Frelseren med Selv-Opoffrelse, er <hi rend="schwab">ingen væsenlig, men</hi> kun en <hi rend="schwab">moralsk</hi> Eenhed, da kundgiøre de dermed <seg type="com" n="com164">aabenbar</seg>, først at de, <hi rend="schwab">trods <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord,</hi> ogsaa nægte hans virkelige, væsenlige Eenhed med Faderen, da vi jo, <seg type="com" n="com165">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> udtrykkelige Ord, <rs type="bible" key="Joh 17,21" rend="reference">skal være <hi rend="schwab">Eet</hi> <pb n="458" ed="US" type="edition"/>med ham, <hi rend="schwab">ligesom</hi> han er Eet med Faderen</rs>, dernæst at de, <hi rend="schwab">trods <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord,</hi> Intet vil vide af hans <hi rend="schwab">Selv-Opoffrelse</hi> som vor Saligheds Grund og Vilkaar, og endelig at de enten ikke mene eller ikke vide, hvad de selv sige, thi hvad er <hi rend="schwab">moralsk Eenhed,</hi> dersom derved ikke af Flere skabes <hi rend="schwab">een moralsk Person,</hi> og er vi <hi rend="schwab">een moralsk Person</hi> med Frelseren, da er jo hans Moralitet vores og vores igien hans, og man mener dog vel aldrig, at en saadan moralsk Een<pb type="text" facs="1826_431_2_fax024.jpg" ed="A" n="23"/>hed kan finde Sted hos <hi rend="schwab">væsenlig</hi> forskiellige Personer, eller skabes mellem <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> og os, uden ved giensidig Selv-Fornægtelse i Tro og Kiærlighed. Enten er altsaa den ny Christendoms Herolder i Grunden enige med vore lutherske <seg type="com" n="com166">Fædre</seg>, saa det er kun visse <hi rend="schwab">ubibelske</hi> udtryk, der støde dem, og da maae de endelig holde op at kalde <seg type="com" n="com167">Fædrenes</seg> Christendom Overtro, og udskiælde deres ligetroende Børn for <seg type="com" n="com169">Obskuranter</seg>, Mystiker og Fanatikere, eller ogsaa er det <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord og <seg type="com" n="com170">Lærdom</seg>, de trodse og forkaste, <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> selv, de i og med os og vore <seg type="com" n="com171">Fædre</seg> tillægge Overtro, Obskurantisme, <seg type="com" n="com1012">cras</seg> Mysticisme og rasende Fanatisme, men i saa Fald er det jo dog hverken sømmeligt, eller kan være dem behageligt at bære Navn efter en saadan uoplyst Sværmer og fanatisk Mystiker.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes see vi da, at i <seg type="com" n="com1013">Artikelen</seg> om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christo</persName>,</hi> som dog nødvendig maa være Christendommens <seg type="com" n="com1051">Grund-Artikel</seg>, i den <seg type="com" n="com172">lærde</seg> vore lutherske <seg type="com" n="com1014">Fædre</seg> aldeles overeenstemmende med <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> egne Ord i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, og <seg type="com" n="com173">Protestanterne</seg> mod den <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs></hi> er følgelig ogsaa <seg type="com" n="com174">Protestanter</seg> mod den evangeliske Historie, og mod <persName key="pe45">Christi</persName> Ord deri, saa hos dem kan umuelig en <seg type="com" n="com175">betænksom</seg> Læser af det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> søge Christendommen, hvis denne, som de selv paastaae, skal være <persName key="pe45">Christi</persName>, i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> os overantvordede <seg type="com" n="com176">Lærdom</seg>. Nu paastod <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> og vore <seg type="com" n="com177">Fædre</seg> med ham, at hvem der først var paa det Rene med <seg type="com" n="com1015">Artikelen</seg> om <persName key="pe45">Christo</persName>: hans Person, hans Ærende, og hans Forhold til sin troende Menighed, stod ikke synderlig Fare for at feile i Begrebet om hvad Mere der hørde til Christendommen, fordi hele Christendommen var indbefattet og <seg type="com" n="com178">indsluttet</seg> i denne sin <seg type="com" n="com1016">Grund-Artikel</seg>. Herimod protesterede nu <seg type="com" n="com179">vist nok</seg> <seg type="com" n="com180">de Pavelige</seg>, fordi de fandt, som sandt var, at der i <seg type="com" n="com1017">Artikelen</seg> om <persName key="pe45">Christo</persName> ei stod et Ord om Paven og om alle de <seg type="com" n="com181">Himmel-Breve</seg> og gode Giernin<pb type="text" facs="1826_431_2_fax025.jpg" ed="A" n="24"/>ger han havde at bortskiænke, sælge og uddele; men <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> havde dog unægtelig Ret i, at naar man spurgde om <hi rend="schwab">Christendom,</hi> da spurgde man <hi rend="schwab">ikke</hi> om <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com182">Pavedom</seg>,</hi> og at vilde Nogen giælde <pb n="459" ed="US" type="edition"/>for <seg type="com" n="com183"><persName key="pe45">Christi</persName> Statholder</seg> paa Jorden, da maatte han fremvise sin Fuldmagt, undertegnet af <persName key="pe45">Christo</persName> selv, og maatte endda hverken tage fra eller lægge til hvad <persName key="pe45">Christus</persName> havde erklæret for Sandhed til Salighed, men kun oplyse og stadfæste det, da der Intet kan tages fra <persName key="pe45">Christi</persName> <seg type="com" n="com184">Lærdom</seg>, uden at giøre den til Løgn, og Intet lægges til, uden at erklære hans, <hi rend="schwab">det evige Livs,</hi> Ord enten for ufuldstændigt eller for utilstrækkeligt, hvad der igien er det Samme som at sige, det ikke er <hi rend="schwab">et evigt Livs Ord,</hi> eller at det evige Liv ei er os Nok. Saaledes protestere vore skriftkloge Rationalister eller Fornuft-Tilbedere ogsaa imod <seg type="com" n="com1018">Artikelen</seg> om <persName key="pe45">Christo</persName>, som Christendommens <seg type="com" n="com185">Hoved-Sum</seg>, fordi der i den ikke tales et Ord om deres gode Fornuft, alt det Lys, den af sig selv skal kunne tænde i de guddommelige Ting, og alle de Dyder og Helte-Gierninger den af sig selv skal kunne øve, og derved erhverve al muelig Lyksalighed, og det er ganske sandt, at derom taler <persName key="pe45">Christus</persName> og Evangelisterne ikke eet Ord; men vi have unægtelig Ret, og, som Christne, Kald til at svare dem, at <hi rend="schwab">netop derfor</hi> hører deres Fornuft-Oplysning, Dyder og Helte-Gierninger, hvor guddommeligt end alt Dette maatte være, slet ikke til Christendommen, og at vi ligesaalidt kan erkiende deres Fornuft, som Paven i <placeName key="fak17">Rom</placeName>, for <seg type="com" n="com187"><persName key="pe45">Christi</persName> Statholder</seg>, med mindre de fremvise en Fuldmagt, undertegnet af <persName key="pe45">Christus</persName> selv, og holde sig strængt til <persName key="pe45">Christi</persName>, som <hi rend="schwab">det evige Livs Ord,</hi> hvorfra, naar det er, hvad det kaldes, ligesaalidt Noget maa tages, som dertil kan være Noget at lægge.</p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="size-1">(Fortsættes.)</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="[fortsættelse]">
<pb type="text" facs="1826_431_2_fax026.jpg" ed="A" rend="supp" n="97"/>
<head rend="1">Om den sande Christendom.</head>
<head rend="0">(Fortsættelse).</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>aar vi giennemgaae vore lutherske <seg type="com" n="com188">Fædres</seg> Christendom, hvortil, som man veed, den <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confessjon</rs></hi> er en ligesaa ypperlig som uundværlig Haandbog, da finde vi, med <seg type="com" n="com1019">Grund-Artikelen</seg> om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> da især tre <seg type="com" n="com189">mærkelige</seg> Hoved-Sætninger, nemlig: om <hi rend="schwab">Tre-Enigheden,</hi> om <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com190">Retfærdiggjørelsen</seg></hi> og om <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com191">Naade-Midlerne</seg>,</hi> som tilsammen ere en Pestilents for vore rationalistiske Theologer, og erklæres af dem for ligesaa <hi rend="schwab">uchristelige</hi> og <hi rend="schwab">ubibelske</hi> som <hi rend="schwab">ufornuftige.</hi> I denne Paastand kan der nu <seg type="com" n="com192">vist nok</seg> ligge langt mere Sandhed end de selvkloge Herrer drømme om; thi er Logos, som man jo paastaaer, den <hi rend="schwab">guddommelige Fornuft,</hi> og er <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> som Evangeliet vidner, Logos, da er det <seg type="com" n="com193">aabenbar</seg> høistfornuftigt at troe <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> som den guddommelige Fornuft, paa Hans Ord; og grunde altsaa hine Sætninger sig paa Hans <pb n="460" ed="US" type="edition"/>Ord, ere de ganske rigtig ligesaa fornuftige som bibelske og christelige; men da vi jo nok veed, det ligesaavel er en tom Compliment, naar Rationalisterne kalde <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> den guddommelige Fornuft, som naar de kalde Ham <hi rend="schwab">Guds Søn,</hi> vor <hi rend="schwab">Herre,</hi> vil vi her lade det staae ved sit Værd, hvor vidt <seg type="com" n="com194">Fædrenes</seg> <seg type="com" n="com195">Lærdom</seg> er fornuftig, og kun undersøge, om den, <seg type="com" n="com196">efter</seg> det <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>,</hi> er <hi rend="schwab">christelig,</hi> hvad der jo unægtelig maa være <seg type="com" n="com1080">Knuden</seg>, naar Spørgsmaalet er: om deres Christendom, <seg type="com" n="com197">efter</seg> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, var den ægte og sande.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad nu først <hi rend="schwab">Tre-Enigheden</hi> angaaer, da har vi allerede hørt <persName key="pe45">Christi</persName> Vidnesbyrd om <hi rend="schwab">Sønnens</hi> <seg type="com" n="com198">personlige</seg> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax027.jpg" ed="A" n="98"/>Forskiellighed fra og væsenlige Eenhed med Faderen (<rs type="bible" key="Joh 5" rend="normForm">Joh. 5</rs> og <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">Joh. 14</rs>) saa Spørgsmaalet kan her kun være om den <hi rend="schwab">Hellig-Aands</hi> <seg type="com" n="com199">Personlighed</seg> og Hans Forhold til Faderen og Sønnen, altsaa kun: om der, <seg type="com" n="com200">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Vidnesbyrd, er en Tre-Enighed eller blot en To-Enighed i Guddommen?</p>
<p rend="firstIndent">At nu for det Første den Hellig-Aand omtales i den evangeliske Historie som en guddommelig Person, nødes man vel til at indrømme, om aldrig for Andet, saa dog fordi der (<rs type="bible" key="Matt 4" rend="normForm">Matth. 4</rs>. <rs type="bible" key="Mark 2" rend="normForm">Marc. 2</rs>. <rs type="bible" key="Luk 3" rend="normForm">Luk. 3</rs>. <rs type="bible" key="Joh 1" rend="normForm">Joh. 1</rs>.) udtrykkelig staaer, at den Hellig-Aand aabenbaredes ved <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Daab i en <hi rend="schwab">synlig</hi> og legemlig Skikkelse; thi at man maa være en Person for at kunne paatage sig en vis Skikkelse, følger dog vel af sig selv. At nu <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord om den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> langt fra at <seg type="com" n="com201">bestride</seg> denne Forestilling, paa det Klareste giver den Medhold, og tillægger den Hellig-Aand en guddommelig Personlighed, det er saa vist, som at Han sagde til Apostlerne: <rs type="bible" key="Matt 28,19" rend="reference"><seg type="com" n="com202">gaaer</seg> hen og <seg type="com" n="com203">lærer</seg> alle Folk og <seg type="com" n="com204">døber</seg> dem i (eller til) <hi rend="schwab">Faderens</hi> og <hi rend="schwab">Sønnens</hi> og den <hi rend="schwab">Hellig-Aands Navn;</hi></rs> thi hvem der skal kunne svare til sit <hi rend="schwab">Navn,</hi> maa dog i det allermindste være en Person, og den Person, hvis Navn skal fortjene at sættes ved Siden ad Guds, maa unægtelig være Guds <seg type="com" n="com205">Jævning</seg>. Eet af To altsaa: enten har <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> hermed villet sige, at der er <hi rend="schwab">tre Guder,</hi> eller at Guddommen er <hi rend="schwab">tre-enig;</hi> men deels veed vi nu, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> paa det Klareste bevidnede Guds Eenhed, deels har vi hørt, at han udledte Sønnens Guddom af hans Eenhed med Faderen, og endelig gav han ogsaa bestemt tilkiende, at den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> var <hi rend="schwab">Faderens</hi> Aand og guddommelig Eet med Faderen og Sønnen. Han siger nemlig til Apostlerne: <rs type="bible" key="Matt 10,19-20" rend="quote">naar man overantvorder eder, da <seg type="com" n="com206">sørger ikke for</seg>, hvorledes, eller hvad I skal tale, thi det skal gives eder i den samme Stund; thi det er ikke <pb type="text" facs="1826_431_2_fax028.jpg" ed="A" n="99"/>eder, som tale, men det er eders <hi rend="schwab">Faders Aand,</hi> som <hi rend="schwab">taler</hi> i eder</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14,16-17" rend="quote"><hi rend="schwab">Jeg</hi> skal bede <hi rend="schwab">Fade<pb n="461" ed="US" type="edition"/>ren,</hi> at Han vil give <hi rend="schwab">eder en anden <seg type="com" n="com1020">Talsmand</seg>,</hi> som kan blive hos eder evindelig, den <hi rend="schwab">Sandheds Aand,</hi> som Verden ikke kan annamme; thi den hverken seer ham, ei heller kiender ham, men I kiende ham; thi han bliver i eder, og skal være i eder</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14,20" rend="quote">Paa den Dag skal I <seg type="com" n="com207">kiende</seg>, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14,26" rend="quote"><seg type="com" n="com1021">Talsmanden</seg>, den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> som <hi rend="schwab">Faderen</hi> skal sende i <hi rend="schwab">mit Navn,</hi> han skal lære eder alle Ting, og minde eder paa alle Ting, som jeg haver sagt eder</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15,26" rend="quote">Naar <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com1021">Talsmanden</seg></hi> kommer, hvilken <hi rend="schwab">jeg</hi> skal sende eder fra <hi rend="schwab">Faderen,</hi> den <hi rend="schwab">Sandheds-Aand,</hi> som udgaaer fra <hi rend="schwab">Faderen, han</hi> skal vidne om mig</rs>. <rs type="bible" key="Joh 16,12-15" rend="quote"><hi rend="schwab">Jeg</hi> haver endnu meget at sige eder, men nu kan I ikke bære det, men naar <hi rend="schwab">han</hi> den <hi rend="schwab">Sandheds-Aand</hi> kommer, skal han ledsage Eder til al Sandhed, thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde eder; <hi rend="schwab">han</hi> skal <seg type="com" n="com208">forklare</seg> <hi rend="schwab">mig,</hi> thi han skal tage af Mit og forkynde eder: alle de Ting, som <hi rend="schwab">Faderen</hi> haver, ere mine, derfor sagde jeg: <hi rend="schwab">han</hi> skal tage af <hi rend="schwab">Mit</hi> og forkynde eder</rs>. (<rs type="bible" key="Matt 10" rend="normForm">Matth. 10</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">Joh. 14</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15" rend="normForm">Joh. 15</rs>. <rs type="bible" key="Joh 16" rend="normForm">Joh. 16</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Sandelig, jeg vilde ikke give meget for det Menneskes Forstand, der ei kunde forstaae, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> her taler om den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> som en ligesaa virkelig Person, som <hi rend="schwab">Faderen</hi> og <hi rend="schwab">Sønnen,</hi> der <seg type="com" n="com209">raader <hi rend="schwab">sig selv</hi></seg>, men vil ligesaalidt som Sønnen tale <hi rend="schwab">af sig selv,</hi> fordi han er <hi rend="schwab">Faderens</hi> Aand, og tillige <hi rend="schwab">Sønnens</hi> Aand; thi det Sidste forstaaer sig selv, da Sønnen <seg type="com" n="com210">raader for</seg> at udsende ham, og da han er <hi rend="schwab">Sandhedens</hi> Aand, thi at Sønnen er <hi rend="schwab">Sandheden</hi> selv, naar <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> er Sønnen, det har han selv sagt os, i det han vidner: <rs type="bible" key="Joh 14,6" rend="reference"><hi rend="schwab">jeg</hi> er <hi rend="schwab">Sandheden</hi></rs> (<rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">Joh. 14</rs>.).</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1826_431_2_fax029.jpg" ed="A" n="100"/>Naar altsaa Spørgsmaalet ikke er, hvad græske, romerske, franske, tydske eller danske Hedninger har forstaaet eller <seg type="com" n="com211">end</seg> forstaae ved <hi rend="schwab">Aand</hi> og <hi rend="schwab">Guds Aand,</hi> men hvad man, <seg type="com" n="com212">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> egne Ord,</hi> skal tænke og troe om den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> som Guds og Sandhedens Aand, og andet kan Spørgsmaalet jo dog <hi rend="schwab">her</hi> umuelig være; da mener jeg, man maatte være mægtig dum, for at tvivle om, <hi rend="schwab">hvilken</hi> Lære om den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> der er den rette, nemlig den <hi rend="schwab">rette christelige:</hi> enten vore lutherske <seg type="com" n="com213">Fædres</seg>, der betragtede og ærede den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> som en guddommelig Person, Eet med Faderen og Sønnen, hvis almægtige og alvidende Statholder Han i det ny Guds Rige paa Jorden, i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke og Menighed, bestandig skal være; eller de Skriftkloges nuomstunder, der betragte og <seg type="com" n="com214">oversee</seg> den <hi rend="schwab">Hel<pb n="462" ed="US" type="edition"/>lig-Aand,</hi> som noget aldeles <hi rend="schwab">Upersonligt, Uselvstændigt, Ubevidst,</hi> altsaa i Grunden som ingen Ting, som et <hi rend="schwab">tomt Navn,</hi> snart paa den guddommelige Kraft og Viisdom, snart paa Christendommen, og snart paa det christelige Sindelag. Det Høieste den Hellig-Aand paa den Maade kunde blive til, var <seg type="com" n="com215">aabenbar</seg> til <hi rend="schwab">vor egen Fornuft,</hi> thi naar han ikke i sig selv er det guddommelige Middel, det guddommelige og levende Baand, mellem Gud og os, da er der <seg type="com" n="com215">aabenbar</seg> intet andet Middel, hvorved Gud kan virke aandelig paa os, og intet andet aandeligt Baand mellem Ham, eller mellem <persName key="pe45">Christus</persName>, og os, end hvad man kalder vor <hi rend="schwab">egen Fornuft,</hi> hvad da ogsaa <seg type="com" n="com217">almindelig</seg> er de Skriftkloges Mening, da de paastaae, at enhver anden guddommelig Virkning paa os, <seg type="com" n="com218">uden</seg> igiennem Fornuften, den være saa <hi rend="schwab">aandelig</hi> som den vil, er dog i Grunden physisk, og altsaa <seg type="com" n="com1022">phantastisk</seg>, urimelig. Skulde altsaa vore Skriftkloges Forestillinger om den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> være <hi rend="schwab">christelige,</hi> da maatte det være <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Mening om Daaben, at vi skulde døbes i <hi rend="schwab">Fornuftens</hi> Navn, og vor <pb type="text" facs="1826_431_2_fax030.jpg" ed="A" n="101"/><hi rend="schwab">egen Fornuft</hi> maatte være den guddommelige <seg type="com" n="com1023">Talsmand</seg>, Fortolker af Hans Ord, og <rs type="bible" key="Joh 16,13" rend="reference">Ledsager til al Sandhed</rs>, som han lovede <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">sine</lem><rdg wit="A">sin</rdg><witDetail n="3" wit="A"/></app> Troende, og <rs type="bible" key="Joh 15,26" rend="reference">som skulde sendes af ham fra Faderen</rs>, og <rs type="bible" key="Joh 14,26" rend="reference">af Faderen i hans Navn</rs>. Saaledes blev det da ogsaa ganske rigtigt, hvad der blandt de Skriftkloge er den giængse Mening, at Bespottelser mod <hi rend="schwab">Menneskens søn</hi> er ikke nær saa slemme, som Bespottelser mod vor <hi rend="schwab">egen Fornuft,</hi> saa disse kan, i det mindste i dette Liv, umuelig <seg type="com" n="com219">forlades</seg>; men, uden her at omtale alle de andre Vanskeligheder ved en saadan Fortolkning af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, hvis rette Navn <seg type="com" n="com220">vist nok</seg> er Fordreielse, vil jeg blot giøre opmærksom paa, at denne <hi rend="schwab">guddommelige Fornuft,</hi> hvortil vi skulde døbes, og som <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> vilde sende, som Faderen vilde skiænke i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn, til dem, der troede paa Sønnen, det maatte unægtelig være en <hi rend="schwab">ny Fornuft,</hi> der blev de Christne aldeles <seg type="com" n="com221">egen</seg>, og altsaa <hi rend="schwab">ingenlunde den</hi> Fornuft, de gamle hedenske Græker og Romere havde, eller den, Nogen af os, <hi rend="schwab">uden Tro paa <persName key="pe45">Jesum</persName></hi> og uden christelig Daab, kan have; og da dog nu de Skriftkloge paastaae, at den Fornuft, de tale om, er slet ikke afhængig af Tro paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesum</persName>,</hi> og ingenlunde en Gave af ham i <hi rend="schwab">Daaben</hi> til sine Troende, men den samme Fornuft, som de hedenske Vise havde og ophøiede, og for hvis Domstol det skal afgiøres, baade <hi rend="schwab">om</hi> man skal troe paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> og <hi rend="schwab">hvorvidt</hi> man kan bygge paa hans Ord, saa indsees let, at <hi rend="schwab">den Aand</hi> og <hi rend="schwab">Fornuft,</hi> vore Skriftkloge erklære for <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> eneste rette <pb n="463" ed="US" type="edition"/>Fortolker, og Menneskenes eneste <rs type="bible" key="Joh 16,13" rend="allusion"><hi rend="schwab">aandelige</hi> Ledsager til al Sandhed</rs>, at det <hi rend="schwab">umuelig</hi> kan være <rs type="bible" key="Joh 7,39" rend="reference"><hi rend="schwab">den Hellig-Aand,</hi> som <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> lover sine Troende, som ei kom, før <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> var <seg type="com" n="com222">forklaret</seg></rs>, og <rs type="bible" key="Joh 20,22" rend="reference">som Apostlerne annammede, da <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> efter sin Opstandelse aandede paa dem</rs>, og <rs type="bible" key="ApG 2,1-4" rend="reference">da de til Pindse iførtes med Kraft fra det Høie</rs>. At nu <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ligesaalidt ved den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> kan have meent <pb type="text" facs="1826_431_2_fax031.jpg" ed="A" n="102"/>sin <seg type="com" n="com223">Lærdom</seg>, eller den Tænkemaade, man, ved at følge den, skulde faae, trænger ei til Beviis; thi at den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> <seg type="com" n="com224">efter</seg> hans Ord, <hi rend="schwab">veed af sig selv</hi> at sige, er <hi rend="schwab">sig selv bevidst,</hi> og skal saaledes betragtes, det følger unægtelig deraf, at <hi rend="schwab">han,</hi> som <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> siger, <rs type="bible" key="Joh 16,13" rend="quote">skal ikke tale <hi rend="schwab">af sig selv,</hi> men <hi rend="schwab">tale,</hi> hvad <hi rend="schwab">han hører,</hi></rs> tale giennem Apostlerne, hvad de slet ikke har betænkt sig paa, og sees af os i det samme <seg type="com" n="com225">personlige</seg> Lys, som Faderen og Sønnen.</p>
<p rend="firstIndent">Ogsaa om den Hellig-Aand, altsaa om <hi rend="schwab">Tre-Enigheden,</hi> er da vore lutherske <seg type="com" n="com226">Fædres</seg> <seg type="com" n="com227">Lærdom</seg>, <seg type="com" n="com228">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, den ægte christelige, og vore nye Læreres <seg type="com" n="com229">aabenbar</seg> uægte; thi om end vore <seg type="com" n="com230">Fædre</seg> kan stundum have udtrykt sig ubibelsk om denne Hemmelighed, og ei strængt holdt sig til det i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord angivne Forhold mellem <hi rend="schwab">Faderen,</hi> og <hi rend="schwab">Sønnen,</hi> og den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> saa glemde de dog aldrig, at Faderen var, hvad selv <hi rend="schwab">Navnet</hi> siger, <hi rend="schwab">Guddoms-Kilden,</hi> og den <hi rend="schwab">Vægt,</hi> de lagde paa Sønnens og den <hi rend="schwab">Hellig-Aands</hi> Guddom, var aldeles christelig; da, <seg type="com" n="com231">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, hele Menneskenes Saligheds-Værk besørges og udføres, efter Faderens Villie, af og ved Sønnen og den Hellig-Aand, som, for at virke guddommelig paa os alle, for at giøre Guds Gierning i os og for os, nødvendig maae have Guddoms-Magt og Viisdom, og æres ligesom vi ære Faderen. Treenigheds-Læren maatte altsaa være saa urimelig og ufornuftig, som den vilde, saa var den ligefuldt, <seg type="com" n="com231">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, grund-christelig, og, formedelst Troen, Grund-Kilde til al sand og levende Christendom paa Jorden. Kunde derfor Nogen bevise <hi rend="schwab">Tre-Enighedens Umuelighed,</hi> da havde han dermed ingenlunde beviist, at man, <seg type="com" n="com231">efter</seg> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, kunde være Christen, uden at troe derpaa, men han havde beviist, at Christendommen var en falsk <seg type="com" n="com234">Lærdom</seg>, som intet Menneske burde troe og følge. Her nu, hvor det kun giælder om at udfinde, hvad der, <seg type="com" n="com235">efter</seg> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax032.jpg" ed="A" n="103"/>det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, er sand <seg type="com" n="com236">ͻ:</seg> <hi rend="schwab">ægte Christendom,</hi> vil vi da ikke indlade os i en Undersøgelse om <hi rend="schwab">Christendommens Sandhed,</hi> der bør være Gienstand for en ganske <seg type="com" n="com237">egen</seg> Betragtning, og hvorom der desuden <seg type="com" n="com238">aabenbar</seg> ei kan siges eet fornuftigt Ord, før man veed, <hi rend="schwab">hvad</hi> der er <pb n="464" ed="US" type="edition"/><hi rend="schwab">Christendom;</hi> thi at undersøge, om et Noget, <hi rend="schwab">man veed ikke hvad,</hi> er sandt, er unægtelig det Samme, som at undersøge, om <hi rend="schwab">alt Ubekiendt</hi> er sandt, og det er igien unægtelig et Greb i Luften. Kun da, fordi man er vant til at høre <hi rend="schwab">Tre-Enighedens Umuelighed</hi> omtale som en afgiort Sag, vil jeg foreløbig anmærke, deels, at det ikke er om <hi rend="schwab">tre Kroppe,</hi> men om <hi rend="schwab">aandelige</hi> Personer vi tale, og deels, at kan <hi rend="schwab">Tre</hi> umuelig have det <hi rend="schwab">guddommelige Væsen,</hi> da kan dog vel endnu mindre utallige Millioner have det menneskelige Væsen tilfælles, og at altsaa de, der sige, det er een og den samme Natur og Fornuft, der er i os alle, tale i det mindste tusinde Gange ufornuftigere, end vi som sige, at een og den samme Guddom <seg type="com" n="com239">er sig selv vitterlig</seg> i <hi rend="schwab">Faderen,</hi> og <hi rend="schwab">Sønnen,</hi> og den <hi rend="schwab">Hellig-Aand!</hi></p>
<p rend="firstIndent">Har man nu i vore Dage hartad eenstemmig erklæret vore <seg type="com" n="com240">Fædres</seg> Lære om Tre-Enigheden for aldeles uchristelig, <seg type="com" n="com241">utroelig</seg> og fornuftstridig, da har man endnu strængere forkastet og bittrere forhaanet deres Lære om <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com242">Retfærdiggjørelsen</seg></hi> af Guds blotte uforskyldte Naade, ved Tro paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesum Christum</persName>;</hi> thi denne Lære, med de dertil hørende Sætninger om Menneskets <seg type="com" n="com243">naturlige</seg> Fordærvelse og Afmagt til det Gode, denne Lære, sagde man, var ikke blot ufornuftig, men moralsk fordærvelig, da den deels <seg type="com" n="com244">tjende</seg> de Lastefulde til Skalke-Skjul, og deels betog Mennesket den til Forbedringen nødvendige Tro paa egen Kraft og Styrke.</p>
<p rend="firstIndent">Det vedkommer os her hverken at undersøge, om den moralske Forbedring virkelig laae vore Dages <seg type="com" n="com245">Moralister</seg> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax033.jpg" ed="A" n="104"/>mere paa Hjerte end <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> eller om nærværende <seg type="com" n="com246">Lærdom</seg> virkelig fortjener de Bebreidelser og Forhaanelser, den har maattet og maa endnu daglig taale; thi her er Spørgsmaalet blot: om <seg type="com" n="com247">Lærdommen</seg>, <seg type="com" n="com248">efter</seg> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, er christelig, og er den det, faaer Rationalisterne afgiøre med <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName>,</hi> om Hans <seg type="com" n="com249">Lærdom</seg> er moralsk fordærvelig eller ikke.</p>
<p rend="firstIndent">Nu behøves der <seg type="com" n="com250">vist nok</seg> kun et sundt Øie til at see, hvor aldeles enig <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> <seg type="com" n="com251">efter</seg> Evangelierne, er med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi> om, at det er Troen paa den Guds Eenbaarne, der ene kan frelse Mennesket fra Fortabelse og giøre ham salig, samt at selv de Omvendte og Troende, end sige da de Ugudelige og Vantroe, kan af sig selv, uden <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> slet intet Godt giøre; men da de Skriftkloge dog saa haardnakket paastaae, at de have <persName key="pe45">Christus</persName> paa deres Side, saa den lutherske Lære om <seg type="com" n="com252">Retfærdiggjørelsen</seg> er i det Høieste <hi rend="schwab">paulinsk,</hi> men ingenlunde <pb n="465" ed="US" type="edition"/>christelig, maae vi vel endnu engang høre, hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> selv siger derom.</p>
<p rend="firstIndent">Vi vil da her slet ikke <seg type="com" n="com253">tvistes</seg> med Nogen om, <seg type="com" n="com254">enten</seg> hvorvidt alle Mennesker er Syndere, eller hvordan de er blevet det, eller hvad der skal forstaaes ved <seg type="com" n="com1100">Retfærdiggiørelse</seg>; thi derom finde vi ingen udtrykkelige Ord af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> men holde os til Hoved-Sagen, som unægtelig er, om man, <seg type="com" n="com255">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, kan blive salig, uden at erkiende sig for en Synder og troe paa ham, og om man, af sig selv, uden Ham, og uden Aanden, som skiænkes i hans Navn, kan giøre noget, der er godt og Faderen behageligt. Dette er unægtelig Hoved-Sagen, thi er vor <seg type="com" n="com903">Saliggiørelse</seg>, <seg type="com" n="com256">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Jesu</lem><rdg wit="A">Jesus</rdg><witDetail n="29" wit="A"/></app></persName></hi> Ord, ene et Værk af Faderens Kiærlighed, ved Sønnen og Aanden, er Synds-Forladelse Noget, vi Alle behøve, og skiænkes den os, saavelsom det evige Liv, af Guds Søn, vor Frelser, i Kraft af Hans Selv-Opoffrelse og vor Tro derpaa, da var vore <seg type="com" n="com257">Fædres</seg> <seg type="com" n="com258">Lærdom</seg> ogsaa, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax034.jpg" ed="A" n="105"/><seg type="com" n="com259">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, grund-christelig, og da er Rationalisternes <seg type="com" n="com260">Lærdom</seg>, at Mennesket enten ingen Synds-Forladelse behøver, eller kan ved sin Anger og Dyd selv erhverve sig den, og at vi kan blive salige for vor Dyds Skyld, aldeles anti-christelig.</p>
<p rend="firstIndent">Nu har vi allerede i det Foregaaende seet, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> maatte være den største Løgner og den hovmodigste Sværmer, Solen har beskinnet, dersom han ikke var Guds eenbaarne Søn, dersom Hans <seg type="com" n="com1024">Kiøds-Paatagelse</seg> og Død ei var nødvendig til Menneskenes Frelse og Salighed, og dersom ikke Foreningen med ham, ved Tro og Kiærlighed, var den eneste Vei til et gudeligt og saligt Liv, og det er da kun som til Overflod, naar vi tilføie: <persName key="pe45">Jesus</persName> prædikede og sagde: <rs type="bible" key="Mark 1,15" rend="quote"><seg type="com" n="com261">omvender</seg> eder og <seg type="com" n="com1101">troer</seg> Evangelierne!</rs> <rs type="bible" key="Matt 9,12-13" rend="reference">Jeg er ikke kommet for at <seg type="com" n="com262">kalde</seg> Retfærdige, men Syndere til Omvendelse, thi ikke de Sunde, men kun de Syge have Læge behov</rs>. <rs type="bible" key="Matt 18,11" rend="quote">Menneskens Søn er kommet at frelse det Fortabte</rs>. <rs type="bible" key="Joh 3,18-19" rend="quote">Hvo som troer paa Ham, <hi rend="schwab">dømmes ikke,</hi> men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke haver troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, men Menneskene elskede Mørket mere end Lyset, fordi deres Gierninger vare onde</rs>. <rs type="bible" key="Joh 12,36" rend="quote">Medens I have Lyset, <seg type="com" n="com263">troer</seg> paa Lyset, at I kan <hi rend="schwab">vorde</hi> Lysets Børn</rs>! <rs type="bible" key="Joh 8,12" rend="quote">Jeg er Verdens-Lyset, hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14,6" rend="quote">Jeg er <hi rend="schwab">veien, Sandheden</hi> og <hi rend="schwab">Livet,</hi> der kommer Ingen til <hi rend="schwab">Faderen</hi> uden ved mig</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10,9" rend="quote"><hi rend="schwab">Jeg</hi> er <hi rend="schwab">Dørren,</hi> dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud og finde Føde</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10,27-28" rend="quote">Mine Faar høre <pb n="466" ed="US" type="edition"/>min Røst, og jeg kiender dem og de følge mig, og jeg giver dem det evige Liv</rs>. <rs type="bible" key="Joh 11,25-26" rend="quote">Jeg er Opstandelsen og Livet, hvo som troer paa mig, skal leve, skiøndt han døer, og hvo <pb type="text" facs="1826_431_2_fax035.jpg" ed="A" n="106"/>som lever og troer paa mig, skal aldrig døe</rs>. (<rs type="bible" key="Matt 4" rend="normForm">Matth. 4</rs>. <rs type="bible" key="Matt 9" rend="normForm">Matth. 9</rs>. <rs type="bible" key="Mark 1" rend="normForm">Marc. 1</rs>. <rs type="bible" key="Joh 3" rend="normForm">Joh. 3</rs>. <rs type="bible" key="Joh 8" rend="normForm">8</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10" rend="normForm">10</rs>. <rs type="bible" key="Joh 11" rend="normForm">11</rs>. <rs type="bible" key="Joh 12" rend="normForm">12</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">14</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Naar <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> fordrer Omvendelse af alle dem, han <seg type="com" n="com264">kalder</seg>, og erklærer, at kun Syndere trænge til Omvendelse, da giør han dem unægtelig alle til Syndere, og naar han erklærer Troen for det tilstrækkelige og eneste Middel til at undgaae Dommen, da siger han dermed <seg type="com" n="com265">aabenbar</seg>, at det er ved Troen alene vi retfærdiggiøres, dersom ellers <seg type="com" n="com1102">Retfærdiggiørelse</seg> er Frikiendelse for Dommen. Naar <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> endelig stiller sig selv mellem Gud og Mennesket, som det <rs type="bible" key="Joh 8,12" rend="allusion"><hi rend="schwab">aandelige Lys</hi> og <hi rend="schwab">Liv,</hi></rs> der kun ved Troen paa ham kan blive Mennesket til Deel, da udelukker han derved <seg type="com" n="com266">aabenbar</seg> alle dem, der ikke tro paa ham, fra Lyset, Livet og Saligheden, og udelukker selv hos sine Troende al muelig <seg type="com" n="com267">egen</seg> Fortjeneste; med mindre man vil sige, at der ogsaa <hi rend="schwab">uden</hi> aandeligt <hi rend="schwab">Liv og Lys</hi> kan giøres Noget, som har aandelig Værdie. Det gaaer altsaa, <seg type="com" n="com268">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, ikke engang an at sige, der kunde være Retfærdige paa Jorden, som ei trængte til Omvendelse, og da ei heller til Tro paa ham, til Lys og Liv af ham; men skulde alligevel Nogen tænke, det gik an, da erklærer <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> at <rs type="bible" key="Matt 12,30" rend="reference">hvo som ikke er med ham, er imod ham</rs>, <rs type="bible" key="Joh 15,6" rend="reference">hvo der ikke bliver i ham bortkastes, som en vissen Green</rs>, og <rs type="bible" key="Matt 23,27" rend="reference">de som vil giøre sig selv retfærdige er som kalkede Grave, der skinne vel udvortes, men ere indvortes fulde af Ureenhed og Dødninge-Been</rs>. (<rs type="bible" key="Matt 12" rend="normForm">Matth. 12</rs>. <rs type="bible" key="Matt 23" rend="normForm">23</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15" rend="normForm">Joh. 15</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Var der nu virkelig <hi rend="schwab">andre</hi> Ord af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> som <hi rend="schwab">streed herimod,</hi> og udsagde enten at man kunde blive salig uden ved Troen paa ham, eller giøre Godt uden ham, da beviste det, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> i sin Veiviisning til Salighed havde <seg type="com" n="com269">aabenbar</seg> modsagt sig selv, og var da naturligviis ikke Lyset og Sandheden i egen Person. Intet kunde da heller være <seg type="com" n="com270">daarligere</seg>, end at <seg type="com" n="com271">tvistes</seg> om hans <seg type="com" n="com272">Lærdom</seg>, thi hvem <pb type="text" facs="1826_431_2_fax036.jpg" ed="A" n="107"/>der lærer to hinanden bestemt modstridende Ting som Sandhed, lærer jo i Grunden slet Intet, med mindre det skulde være hans <seg type="com" n="com273">Lærdom</seg>, at Ja og Nei, Sandhed og Løgn var eet og det Samme, og i saa Fald behøvede vi naturligviis ingen Lærer, om vi end nok saa <seg type="com" n="com274">høit</seg> behøvede ham. Hvem der altsaa vil paastaae, det, <seg type="com" n="com275">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, er christeligt, at troe, Man kan giøre Godt og blive salig uden Tro paa ham og aandeligt <seg type="com" n="com276">Samfund</seg> med ham, faaer da vel indrømme, at lige det Modsatte er, <seg type="com" n="com277">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, ogsaa christeligt, <pb n="467" ed="US" type="edition"/>og deraf enten drage den Slutning, at Christendommen er idel Falskhed og Bedragerie, eller, ved at billige og anprise en saadan sig selv ophævende <seg type="com" n="com278">Lærdom</seg>, som en guddommelig Aabenbaring, som Sandhed til Salighed, stemple sig selv enten til <seg type="com" n="com279">Galmand</seg> eller Bedrager.</p>
<p rend="firstIndent">At nu imidlertid <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ingenlunde var af dem, der mene, Ja og Nei lade sig forene, hørte vi paa hans Ord, hvormed han erklærede, at <rs type="bible" key="Matt 12,30" rend="reference">hvem der <hi rend="schwab">ei</hi> var med ham, var <hi rend="schwab">imod</hi> ham, hvem der ei samlede med ham, <seg type="com" n="com280">adspredte</seg></rs>, og han skildte sig desuden, som Guds Søn, paa det Skarpeste fra sine Fiender som Djævelens Børn, ja sig selv, som <hi rend="schwab">Sandheden,</hi> fra <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="reference">Djævelen, som <hi rend="schwab">Løgneren</hi> og <hi rend="schwab">Løgnens</hi> Fader, der ei havde Sandhed i sig</rs>, og han sagde bestemt: <rs type="bible" key="Matt 6,24" rend="quote">Ingen kan tjene <hi rend="schwab">to</hi> Herrer</rs>, og <rs type="bible" key="Matt 12,25" rend="reference">hvad der er <hi rend="schwab">splidagtigt</hi> med sig selv maa falde</rs>. Hos en saa klarøiet Lærer er da saa grov en Selv-Modsigelse neppe at formode, og forgjæves har virkelig ogsaa hans Fiender i mange Aarhundreder stræbt <rs type="bible" key="Matt 22,15" rend="allusion">at fange ham i hans Tale</rs>, saa, naar hans foregivne Venner paastaae, det nu er lykkedes dem at finde Ord af ham, der giøre hans foranførte Ord, og dermed alle de forrige <seg type="com" n="com1025">Slægters</seg> derpaa byggede Christendom, til Løgn, da er det en Paastand, der maa falde vanskelig at troe, og hvem kan heller være mindre troværdige, end de, der giøre <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> til en <hi rend="schwab">Løgner,</hi> og giøre sig dog en <pb type="text" facs="1826_431_2_fax037.jpg" ed="A" n="108"/>Ære af at kaldes hans Venner, Discipler og troe Efterlignere!</p>
<p rend="firstIndent">Naar man imidlertid hører, hvad det er for Ord, hvormed <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> skal have modsagt sig selv, da seer man strax, det er de kloge Herrers behagelige Skiemt; thi hvem kan for Alvor troe, at naar <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> <rs type="bible" key="Luk 10,25-28" rend="reference">siger til den Skriftkloge, der frister ham om det store Bud i Loven: giør det! elsk Gud af dit hele Væsen, og Næsten som dig selv, saa skal du leve</rs>, eller naar <rs type="bible" key="Matt 7,21" rend="reference">han forsikkrer, at ikke enhver der siger til ham: Herre! Herre! men kun hvem der giør hans Faders Villie, skal <seg type="com" n="com1026">indgaae</seg> i Himmeriges Rige</rs>, at han dermed paa mindste Maade svækker sin Tale om Menneskets <seg type="com" n="com281">naturlige</seg> Afmagt og Troens Nødvendighed! Der hører i det Mindste en god Deel Blindhed til ikke at see, man, for heri at finde nogen Modsigelse, maatte først bevise, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> havde sagt, man, <hi rend="schwab">uden at troe paa ham,</hi> uden at være Eet med ham, kunde giøre hans Faders Villie, kunde elske Gud og Næsten som det sig burde, eller at han havde sagt, man ikke ved troende, kiærligt <seg type="com" n="com282">Samfund</seg> med ham kom til at elske Gud og Næsten og giøre Faderens Villie. Intet af dette har man engang, saavidt jeg veed, prøvet paa at bevise, og hvor er da Modsigelsen! Er <pb n="468" ed="US" type="edition"/>det ikke aldeles i sin Orden, <rs type="bible" key="Matt 9,12-13" rend="reference">at ligesom Retfærdige ei trænge til Omvendelse, saa trænge de, der tilbørlig elske Gud og Næsten, ei heller til nogen Frelser</rs>, saa det er kun Spørgsmaalet, <hi rend="schwab">om</hi> der findes saadanne Folk i Verden, hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> imidlertid benægter! Er det ikke ligeledes i sin Orden, at naar kun de, som <hi rend="schwab">troe paa <persName key="pe45">Jesum</persName>,</hi> blive salige, de Vantroe da ikke blive det, hvormeget de saa end raabe: Herre, Herre! Mester! Dydens <seg type="com" n="com901">Mønster</seg>! eller skulde det virkelig være fornuftig sluttet, at fordi <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> siger, <rs type="bible" key="Matt 7,21" rend="reference">det ikke er Nok til Salighed at give ham Herre-Navn</rs>, derfor kan man, <seg type="com" n="com283">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne Ord, ogsaa blive salig, uden <pb type="text" facs="1826_431_2_fax038.jpg" ed="A" n="109"/>at erkiende ham for Herre, og det uagtet han siger: <rs type="bible" key="Joh 13,13" rend="reference">I kalde mig <hi rend="schwab">Herre,</hi> og I tale vel, thi det er jeg</rs>! Er det endelig ei ganske i sin Orden, at de som ved Troen blive Eet med Sønnen, nødvendig maae giøre Faderens Villie, naar Faderen og Sønnen ere Eet, og siger ikke <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> det er Guds Gierning, at man troer paa ham, og <rs type="bible" key="Joh 6,40" rend="quote">Faderens Villie, at hver den som seer Sønnen og troer paa ham, skal have det evige Liv</rs>! (<rs type="bible" key="Joh 6" rend="normForm">Joh. 6</rs>. <rs type="bible" key="Joh 13" rend="normForm">13</rs>).</p>
<p rend="firstIndent">Men siger ikke dog <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> udtrykkelig, at han, <rs type="bible" key="Joh 5,27" rend="reference">som Menneskens Søn, der <seg type="com" n="com1028">haver al Dom</seg></rs>, <rs type="bible" key="Matt 25,31-46" rend="reference">vil paa den yderste Dag <seg type="com" n="com284">kalde</seg> dem til det evige Liv, som have bespiset den Hungrige, klædt den Nøgne, trøstet den Syge, og i det Hele øvet Kiærlighed, og kun henvise dem til den evige Ild, som ei have gjort Barmhiertighed</rs>, saa her er slet ikke Tale om <hi rend="schwab">Troen?</hi></p>
<p rend="firstIndent">Dette er <seg type="com" n="com285">sædvanlig</seg> Slutningen, hvormed Herrens Fiender triumpherende vil gjøre hans klare <seg type="com" n="com286">Lærdom</seg> om Troen til Løgn; men hvor langt det er fra at lykkes, indseer man let, naar man blot med Agtsomhed læser den Beskrivelse af Dommen (<rs type="bible" key="Matt 25" rend="normForm">Matth. 25</rs>.), hvorpaa Fienderne beraabe sig; thi deels skildrer <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> sig netop her som den alvidende Verdens-Dommer, der skal aabenbares i Herlighed, fulgt af Engle-Skaren, og maa da nødvendig forudsætte, at de, han skal frikiende, maa erkiende hans guddommelige Ret dertil, deels er det jo <hi rend="schwab">Faarene,</hi> han vil frikiende, altsaa dem, der have hørt hans Røst og fulgt ham, <rs type="bible" key="Joh 10,11" rend="reference">som den gode Hyrde, der satte Livet til for dem</rs>, (<rs type="bible" key="Joh 10" rend="normForm">Joh. 10</rs>.) og endelig priser han dem kun salige, fordi de mættede, klædte, besøgde, trøstede <hi rend="schwab">ham</hi> i hans Brødre, og det er jo soleklart, at førend man kan ansee nogen for <hi rend="schwab">Eet med</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> maa man troe paa hans guddommelige <seg type="com" n="com287">Samfund</seg> med sine Troende, ligesom det følger af sig selv, at naar Alle paa hiin Dag skal kalde ham <hi rend="schwab">Herre,</hi> maae de, han <pb type="text" facs="1826_431_2_fax039.jpg" ed="A" n="110"/>skal prise, giøre det af Hjertet, hvad jo dog var umueligt naar de ikke troede, han var Herren til <pb n="469" ed="US" type="edition"/>Gud Faders Ære. Det Hele indskrænker sig da til, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> her lægger sine <hi rend="schwab">Troende</hi> paa Hjerte, at <rs type="bible" key="Joh 13,34" rend="reference">de endelig maae elske ham igien, som haver elsket dem saa høit</rs>, at han satte Livet til for dem, og at denne <rs type="bible" key="Joh 14,11-12" rend="reference">deres Kiærlighed maa være virksom, saa de <hi rend="schwab">for hans Skyld</hi> elske hans Gienløste, ikke med Ord som Mundsveir, men i Gierning og Sandhed</rs>, men hvem har nogensinde tvivlet om, at det var <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Alvor, hvad han i den Nat, han blev forraadt, saa <rs type="bible" key="Joh 15,9-17" rend="reference">himmelsk talede til sine Discipler om Kiærligheden til ham og til hverandre, som den sande Glædens og Salighedens Kilde</rs>! (<rs type="bible" key="Joh 13" rend="normForm">Joh. 13</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">14</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15" rend="normForm">15</rs>).</p>
<p rend="firstIndent">Vil man altsaa fange <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> i hans Ord om Kiærlighed, da maa man, som sagt, først bevise, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> har sagt, man kan elske ham og Næsten, <hi rend="schwab">som</hi> han elskede, og elske for hans Skyld, <hi rend="schwab">uden at troe paa ham,</hi> og uden at annamme hans Aand, som en Naade-Gave, og kan man ikke det, skal man nødes til at indrømme, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord om <hi rend="schwab">Kiærligheden</hi> ei paa mindste Maade modsiger eller svækker hans Ord om <hi rend="schwab">Troen</hi>, men lærer os kun, at den saliggiørende Tro, han taler om, er ikke et koldt og dødt <seg type="com" n="com288">Tanke-Bifald</seg>, men et varmt og hjerteligt Samtykke i alt Guds <seg type="com" n="com289">Raad</seg> til vor Salighed, som skaber det kiærlige <seg type="com" n="com290">Samfund</seg> med Gud og Alt hvad Guds er, der, tænkt i sin Fuldkommenhed, saa vist maa være den sande Salighed, som Gud er salig, saa vist maa være den eneste Salighed, som Livet er i Guds Velbehagelighed, og der udenfor kun Død og Dom!</p>
<p rend="firstIndent">Vore <seg type="com" n="com291">Fædres</seg> Christendom havde altsaa i Hoved-Sagen, d. e. i <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com292">Saliggiørelsens Orden</seg>,</hi> udgaaende i Troen fra <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> Guds Søn, vor Frelser, og vendende i Kiærligheden tilbage til ham, alt i hans egne Ord sin gyldige Hjemmel, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax040.jpg" ed="A" n="111"/>og har de da alligevel gaaet udenfor hans Ord, maa det have været i hvad de <seg type="com" n="com293">lærde</seg> om <hi rend="schwab">Maaden,</hi> hvorpaa Menneskerne kan optages og saliggiøres i denne Orden: hvorledes de kan komme til <hi rend="schwab">Troen</hi> og <hi rend="schwab">Kiærligheden</hi> og deri <seg type="com" n="com294">opholdes</seg> og voxe til evig og fuldkommen Glæde.</p>
<p rend="firstIndent">Nu er det noksom vitterligt, at <seg type="com" n="com295">Fædrene</seg> priste Guds Ord og Aand, Bønnen og Sacramenterne, som de eneste <hi rend="schwab">Midler,</hi> hvorved man kunde komme til at troe paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> voxe i hans Naade og Kundskab, og derved saliggiøres, og det er altsaa Spørgsmaalet, om denne deres Betragtning af Guds Huusholdning i sin Naades Rige er hjemlet i <persName key="pe45">Jesu</persName> egne Ord eller ikke?</p>
<p rend="firstIndent">Hvad <hi rend="schwab">Aanden</hi> angaaer, kan der vel efter det Foregaaende ingen Tvivl være om, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> var enig med dem, men dog <pb n="470" ed="US" type="edition"/>bør det erindres, at han vidnede: <rs type="bible" key="Joh 3,5-6" rend="quote">uden Nogen bliver født paa Ny af Vand og <hi rend="schwab">Aand,</hi> kan han ikke <seg type="com" n="com1103">indkomme</seg> i Guds Rige; thi hvad som er født af Kiødet er Kiød, hvad som er født af Aanden, er Aand</rs>, og <rs type="bible" key="Joh 6,63" rend="quote">det er <hi rend="schwab">Aanden,</hi> som gjør <hi rend="schwab">levende,</hi></rs> og <rs type="bible" key="Joh 4,24" rend="quote">Gud er Aanden, saa de som ham tilbede, skal tilbede ham i <hi rend="schwab">Aand</hi> og <hi rend="schwab">Sandhed</hi></rs> (<rs type="bible" key="Joh 3" rend="normForm">Joh. 3</rs>. <rs type="bible" key="Joh 4" rend="normForm">4</rs>. <rs type="bible" key="Joh 6" rend="normForm">6</rs>). At den <hi rend="schwab">Aand</hi> han talede om, ikke var Noget, Mennesket enten af Naturen havde, eller kunde give sig selv, men Guds Aand, den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> som <rs type="bible" key="Joh 15,26" rend="reference">han vilde sende sine Discipler fra Faderen</rs>, og som <rs type="bible" key="Joh 14,26" rend="reference">Faderen vilde sende i <hi rend="schwab">hans Navn,</hi></rs> og at han ved <hi rend="schwab">Sandhed</hi> ikke forstod et luftigt Begreb, men <hi rend="schwab">sig selv,</hi> den Eenbaarne, <rs type="bible" key="Joh 14,13" rend="reference">som <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com296">forklarede</seg></hi> Faderen</rs>, har vi hørt, og maae kun her gientage, fordi den sædvanlige Tale om <hi rend="schwab">Aand</hi> og <hi rend="schwab">Sandhed</hi> er saa uchristelig, at man vel kan <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">behøve</lem><rdg wit="A">hehøve</rdg><witDetail n="29" wit="A"/></app> to Gange at mindes om, hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> forstod ved disse Ord.</p>
<p rend="firstIndent">Ei mindre enig var <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> med vore <seg type="com" n="com297">Fædre</seg> om <hi rend="schwab">Guds Ord,</hi> thi baade vilde han have sine <hi rend="schwab">Ord</hi> i allerstrængeste Forstand anseete for <hi rend="schwab">Guds egne,</hi> og erklærede <pb type="text" facs="1826_431_2_fax041.jpg" ed="A" n="112"/>disse Guds Ord for Middelet, hvorved ikke blot Kundskaben om Guds <seg type="com" n="com298">Raad</seg>, men Guds levendegjørende Aand <seg type="com" n="com299">meddeeltes</seg> dem, der troende annammede Ordet. Han siger nemlig: <rs type="bible" key="Joh 12,48-50" rend="quote">hvo mig foragter, og annammer ikke mine <hi rend="schwab">Ord,</hi> haver sin Dom, det Ord, som jeg haver talet, skal dømme ham paa den yderste Dag; thi jeg haver <hi rend="schwab">ikke</hi> talet <hi rend="schwab">af mig selv,</hi> men <hi rend="schwab">Faderen,</hi> som mig haver udsendt, haver givet mig Befaling, hvad jeg skal <hi rend="schwab">sige og</hi> hvad jeg skal <hi rend="schwab">tale,</hi> og jeg veed, at hans Befaling er et <hi rend="schwab">evigt Liv.</hi></rs> <rs type="bible" key="Joh 14,10" rend="quote">Jeg er i Faderen og Faderen er i mig, de Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv</rs>. <rs type="bible" key="Joh 17,6" rend="quote">Jeg aabenbarede dit Navn (Fader!) for de Mennesker, hvilke Du haver givet mig af Verden, de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret <hi rend="schwab">dit Ord.</hi></rs> <rs type="bible" key="Joh 17,8" rend="quote">De Ord, som Du haver givet mig, haver jeg givet dem, og de annammede dem, og de have sandelig <seg type="com" n="com1029">kiendt</seg>, at jeg <seg type="com" n="com300">udkom</seg> af Dig, og de have troet, at Du haver udsendt mig</rs>. <rs type="bible" key="Joh 17,10" rend="reference">Og alt Det som mit er, det er Dit, og <hi rend="schwab">alt</hi> det som <hi rend="schwab">Dit</hi> er, det <hi rend="schwab">er Mit.</hi></rs> <rs type="bible" key="Joh 6,63" rend="reference"><hi rend="schwab">Mine Ord</hi> ere <hi rend="schwab">Liv og</hi> ere <hi rend="schwab">Aand!</hi></rs> <rs type="bible" key="Joh 5,25" rend="quote">Sandelig, sandelig siger jeg eder, den Time kommer, og er nu, da de Døde skal høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skal leve</rs>! (<rs type="bible" key="Joh 5" rend="normForm">Joh. 5</rs>. <rs type="bible" key="Joh 6" rend="normForm">6</rs>. <rs type="bible" key="Joh 12" rend="normForm">12</rs>. <rs type="bible" key="Joh 17" rend="normForm">17</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Om Bønnen kunde vore <seg type="com" n="com301">Fædre</seg> heller ikke tænke høiere end <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> talede, naar han sagde: <rs type="bible" key="Matt 26,41" rend="quote"><seg type="com" n="com302">vaager</seg> og <seg type="com" n="com303">beder</seg>, at I ikke skulle falde i Fristelse</rs>! <rs type="bible" key="Matt 7,7" rend="quote"><seg type="com" n="com303">Beder</seg>, saa skal eder gives</rs>! <rs type="bible" key="Matt 18,19-20" rend="quote">Dersom To af eder blive <seg type="com" n="com305">eens</seg> paa Jorden om hvad for en Sag det er, at de ville bede, det skal vederfares dem af min Fader, som er i Himlene; <pb n="471" ed="US" type="edition"/>thi hvor To eller Tre ere forsamlede i <hi rend="schwab">mit Navn,</hi> der er jeg midt iblandt dem</rs>. <rs type="bible" key="Joh 16,23-24" rend="quote">Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i <hi rend="schwab">mit Navn,</hi> skal Han give eder! <seg type="com" n="com306">Beder</seg>, og I skal faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen</rs>! <rs type="bible" key="Joh 14,13-14" rend="quote">Hvad I bede om i mit Navn, det <hi rend="schwab">vil jeg gjøre,</hi> at Faderen skal <seg type="com" n="com307">forklares</seg> ved Sønnen; dersom I bede om Noget <pb type="text" facs="1826_431_2_fax042.jpg" ed="A" n="113"/>i mit Navn, vil jeg giøre det</rs>! (<rs type="bible" key="Matt 18" rend="normForm">Matth. 18</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">Joh. 14</rs>. <rs type="bible" key="Joh 16" rend="normForm">16</rs>.).</p>
<p rend="firstIndent">Om <hi rend="schwab">Aanden,</hi> om <hi rend="schwab">Ordet,</hi> og om <hi rend="schwab">Bønnen</hi> i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Navn</hi> havde altsaa <seg type="com" n="com308">Fædrene</seg>, <seg type="com" n="com309">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne Ord, <seg type="com" n="com310">fuldelig</seg> Ret, saa der er kun Spørgsmaal om Sacramenterne, eller de i strængeste Forstand saakaldte <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com311">Naade-Midler</seg>,</hi> og det kan ikke nægtes, der synes at være en stor Forskiel paa dem og førnævnte Midler; thi vel er <hi rend="schwab">Ordet</hi> noget <hi rend="schwab">Legemligt,</hi> men dog tillige noget <hi rend="schwab">Aandeligt,</hi> og Aandens naturlige Udtryk, da derimod <hi rend="schwab">Vandet</hi> i Daaben, <hi rend="schwab">Vinen</hi> og <hi rend="schwab">Brødet</hi> i Nadveren, er reen <seg type="com" n="com312">legemlige</seg>, <hi rend="schwab">haandgribelige</hi> Ting, og synes derfor langt mindre skikkede til Midler for <hi rend="schwab">Aanden.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Nu <rs type="bible" key="Matt 28,19" rend="reference">sagde imidlertid dog <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>: <seg type="com" n="com313">døber</seg></hi> alle Folk i Navnet Faderens, og Sønnens, og den Hellig-Aands</rs>! <rs type="bible" key="Joh 3,3" rend="quote">Uden Nogen bliver født paa Ny, kan han ikke see Guds Rige</rs>, <rs type="bible" key="Joh 3,5" rend="quote">uden nogen bliver født af <hi rend="schwab">Vand</hi> og Aand, kan han ikke <seg type="com" n="com314">indkomme</seg> i Guds Rige</rs>, (<rs type="bible" key="Matt 28" rend="normForm">Matth. 28</rs>. <rs type="bible" key="Joh 3" rend="normForm">Joh. 3</rs>.) og det er da klart, baade at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> erklærede Vandet i Daaben for et aandeligt Middel, og <hi rend="schwab">Vand-Daaben</hi> for en uadskillelig Deel af den aandelige Igienfødelse, uden hvilken man ei kunde blive et Guds Barn paa Ny; saa han gav <seg type="com" n="com315">Fædrene</seg> Ret til at erklære Daaben for nødvendig til Salighed, skiøndt derfor <seg type="com" n="com316">vist nok</seg> ikke Ret til at fordømme dem, til hvis Daab de ei havde været Vidner.</p>
<p rend="firstIndent">Ligeledes sagde <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> om Brødet i Nadveren: <rs type="bible" key="Matt 26,26-28" rend="reference"><seg type="com" n="com317">tager</seg>, <seg type="com" n="com318">æder</seg>, dette er mit Legeme, og om Vinen: <seg type="com" n="com319">drikker</seg> alle heraf, dette er mit Blod, det <rs type="title" key="title787">Ny Testamentes</rs>, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">udgydes</lem><rdg wit="A">ud gydes</rdg><note type="add">manglende bindestreg ved linjeskift</note><witDetail n="27" wit="A"/></app> for mange til Syndernes Forladelse</rs>, og hvem der troede paa hans Ord, at man skulde <seg type="com" n="com320">æde</seg> hans Kiød og drikke hans Blod for at frelses, kunde da umuelig tænke andet, end at dette hemmelige <seg type="com" n="com321">Samfund</seg> med ham i Aanden skiænkedes især ved Brødet og Vinen, saa det eneste tvivlsomme Spørgsmaal maatte blive, om <hi rend="schwab">alle <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Christne</lem><rdg wit="A">Christne-</rdg><witDetail n="33" wit="A"/></app></hi> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax043.jpg" ed="A" n="114"/>skulde tage Deel i Herrens Nadvere, aldrig om de Deeltagende skulde troe, at de <hi rend="schwab">derved</hi> traadte i det inderligste, fuldeste <seg type="com" n="com321">Samfund</seg> med ham, som den Korsfæstede, igien Opstandne. (<rs type="bible" key="Matt 28" rend="normForm">Matth. 28</rs>).</p>
<p rend="firstIndent">Da nu imidlertid <seg type="com" n="com323">Fædrene</seg> med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> heller ingenlunde paastod, at den <hi rend="schwab">hellige Nadvere</hi> var nødvendig til Salighed, <pb n="472" ed="US" type="edition"/>men holdt sig strængt til Ordet, at <rs type="bible" key="Mark 16,16" rend="quote">hvo som <hi rend="schwab">troer</hi> og <hi rend="schwab">bliver døbt</hi> skal blive salig</rs>, kan man heller ikke sige, de i dette Stykke gik udenfor <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne Ord, saa hvis de ved nogen af <seg type="com" n="com1030">Lærdommene</seg> i den <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs></hi> har gjort det, maa det have været ved den om <hi rend="schwab">Arve-Synden</hi> og <hi rend="schwab">den fri Villie.</hi> At der nu alligevel ei er noget Ord af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> de ved denne <seg type="com" n="com324">Lærdom</seg> modsige, kan vi her saameget dristigere paastaae, som vi har hørt, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> tiltaler alle Mennesker som <hi rend="schwab">Syndere,</hi> og han udtrykkelig vidner: <rs type="bible" key="Joh 8,34-36" rend="reference">hver den som giør Synd er Syndens Træl og trænger til at <hi rend="schwab">frigjøres</hi> af <hi rend="schwab">Sønnen.</hi></rs> (<rs type="bible" key="Joh 8" rend="normForm">Joh. 8</rs>.) I den christelige <hi rend="schwab">Theologie</hi> maatte det derfor altid, endogsaa blot med Hensyn paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne Ord, blive en Forudsætning, at Mennesket for nærværende Tid kom <hi rend="schwab">syndigt</hi> og derved <hi rend="schwab">aandelig <seg type="com" n="com325">trælbaaren</seg></hi> til Verden, og kunde ligesaalidt frigjøres som frikiendes, og velbehage Gud, uden Tro paa Sønnen: <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> og til denne Paastand indskrænker sig vor Bekiendelse, uden med skolastisk Spidsfindighed at ville bestemme Noget om Maaden hvorpaa Syndigheden forplantes, eller om Villiens Vilkaar, udenfor det moralske Forhold til Gud og sand <seg type="com" n="com326">ͻ:</seg> aandelig Retfærdighed.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, vil vi for et Øieblik antage, at det med denne Forud-Sætning var ligesaa <seg type="com" n="com1031">misligt</seg>, som det saa ofte er med hvad man slutter sig til, en Mand har meent, skiøndt han ei udtrykkelig har sagt det, saa er derved dog ikke det Mindste beviist mod Ægtheden af <seg type="com" n="com327">Fædrenes</seg> Christendom, da det er lige vist, at hvordan man end helst skal udtrykke <pb type="text" facs="1826_431_2_fax044.jpg" ed="A" n="115"/>sig om Arve-Synd og fri Villie, skal man dog, <seg type="com" n="com328">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, troe, at man trænger til <hi rend="schwab">Synds-Forladelse</hi> og <hi rend="schwab">Frigjørelse,</hi> ved Troen paa Ham, hvad der <seg type="com" n="com329">aabenbar</seg> var det Eneste, <seg type="com" n="com330">Fædrene</seg>, med deres Bekiendelse om Arve-Synd og fri Villie, vilde indskiærpe.</p>
<p rend="firstIndent">Hertil kommer <seg type="com" n="com331">end</seg>, at fordi der ikke er Ord af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> der bestemt udtrykke alle Sætningerne i vore <seg type="com" n="com332">Fædres</seg> Bekiendelse, kan der godt være Ord af Ham, der henvise hans Troende til en anden Kundskabs-Kilde, hvoraf <seg type="com" n="com333">Fædrene</seg> have øst disse nærmere Bestemmelser, og de have da i saa Fald ligesaafuldt <hi rend="schwab">bygget</hi> udelukkende paa Hans egne Ord, som om Han selv havde sagt, hvad Han befaler os at høre af Andre.</p>
<p rend="firstIndent">At nu <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> ogsaa virkelig har henviist os, deels til de hellige Skrifter af <persName key="pe730">Moses</persName>, <persName key="pe346">David</persName>, og Propheterne, og deels til sine <hi rend="schwab">Apostler:</hi> til <hi rend="schwab">hine,</hi> som hans troværdige Herolder, der forkyndte hans Komme, med dens Grund og Følger, og til <hi rend="schwab">disse,</hi> som Hans Ords sanddrue Gientagere, og gyldige Fortolkere, <pb n="473" ed="US" type="edition"/>derom kan for en opmærksom Læser af Evangelierne ei være mindste Tvivl, saa hvad der har forsvarlig Hjemmel i <hi rend="schwab">Propheters</hi> og <hi rend="schwab">Apostlers,</hi> har det dermed tillige i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne <hi rend="schwab">Ord.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Saaledes siger <persName key="pe45">Jesus</persName> om hele Jødernes hellige <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Skrift</lem><rdg wit="A">Skrft</rdg><witDetail n="23" wit="A"/></app>: <rs type="bible" key="Joh 10,35" rend="reference">den kan <hi rend="schwab">ikke feile.</hi></rs> <rs type="bible" key="Joh 5,39" rend="quote">I randsage Skrifterne, og mene at have et evigt Liv i dem, og dem er det netop, der vidne om mig</rs>. <rs type="bible" key="Joh 5,46" rend="quote">Troede I <hi rend="schwab"><persName key="pe730">Moses</persName>,</hi> da troede I ogsaa mig, thi han har <hi rend="schwab">skrevet</hi> om mig</rs>. <rs type="bible" key="Matt 5,17-18" rend="quote">I skal ikke mene, at jeg er kommen for at opløse <hi rend="schwab">Loven</hi> eller <hi rend="schwab">Propheterne,</hi> jeg er ikke kommen for at opløse, men for at opfylde; thi sandelig, jeg siger eder, indtil Himmelen og Jorden forgaaer, skal ikke end een den mindste Bogstav eller Tøddel af Loven forgaae, førend de Ting skee allesammen.</rs> <rs type="bible" key="Luk 16,31" rend="quote">Høre de ikke <persName key="pe730">Moses</persName> og <pb type="text" facs="1826_431_2_fax045.jpg" ed="A" n="116"/>Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde</rs>. (<rs type="bible" key="Matt 5" rend="normForm">Matth. 5</rs>. <rs type="bible" key="Luk 16" rend="normForm">Luk. 16</rs>. <rs type="bible" key="Joh 5" rend="normForm">Joh. 5</rs>. <rs type="bible" key="Joh 10" rend="normForm">10</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Der lader sig da, christelig talt, slet intet indvende mod Beviser <seg type="com" n="com334">af</seg> det <rs type="title" key="title2263">Gl. Testamente</rs>, men her <hi rend="schwab">behøve</hi> vi dem ikke, og maae ikke kunne behøve dem, <seg type="com" n="com335">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord til og om hans Apostler; thi til dem siger Han: <rs type="bible" key="Matt 28,19-20" rend="reference"><seg type="com" n="com336">gaaer</seg> hen og <seg type="com" n="com337">lærer</seg> alle Folk, og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com337">lærer</seg> dem</hi> at holde <hi rend="schwab">Alt</hi> hvad jeg haver befalet eder, og see, <hi rend="schwab">jeg</hi> er <hi rend="schwab">med eder</hi> alle Dage indtil Verdens Ende</rs>! <rs type="bible" key="Joh 14,26" rend="quote"><seg type="com" n="com1104">Talsmanden</seg>, den Hellig-Aand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal <hi rend="schwab">lære eder alle Ting,</hi> og minde eder paa alle Ting, som jeg haver sagt eder</rs>. <rs type="bible" key="Joh 16,12-14" rend="reference">Jeg haver endnu meget at sige eder, men nu kan I ikke bære det, men naar han, den Sandhedens Aand, kommer, skal han veilede eder til al Sandhed. Han skal <seg type="com" n="com339">forklare</seg> mig</rs>. <rs type="bible" key="Joh 13,20" rend="quote">Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvo som annammer hvem jeg udsender, annammer mig, men hvo mig annammer, annammer Ham, der sendte mig</rs>. <rs type="bible" key="Joh 20,21" rend="quote"><hi rend="schwab">Ligesom</hi> Faderen haver udsendt mig, <seg type="com" n="com340">saa</seg> sender jeg <seg type="com" n="com341">og</seg> eder</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15,20" rend="quote">Har man holdet <hi rend="schwab">mit Ord,</hi> skal man <seg type="com" n="com341">og</seg> holde <hi rend="schwab">eders.</hi></rs> <rs type="bible" key="Matt 10,14-15" rend="quote">Dersom Nogen ikke vil annamme eder, og ei høre eders Ord, da <seg type="com" n="com343">ryster</seg> Støvet af eders Fødder, naar I gaae ud af det Huus eller den Stad, sandelig, jeg siger eder, det skal gaae <placeName key="his1508">Sodoma</placeName> og <placeName key="his1509">Gomorra</placeName> taaleligere paa Dommens Dag, end den Stad</rs>. <rs type="bible" key="Matt 10,20" rend="quote">I ere ikke de som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder</rs>. (<rs type="bible" key="Matt 10" rend="normForm">Matth. 10</rs>. <rs type="bible" key="Matt 28" rend="normForm">28</rs>. <rs type="bible" key="Joh 13" rend="normForm">Joh. 13</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14" rend="normForm">14</rs>. <rs type="bible" key="Joh 15" rend="normForm">15</rs>. <rs type="bible" key="Joh 16" rend="normForm">16</rs>. <rs type="bible" key="Joh 20" rend="normForm">20</rs>.)</p>
<p rend="firstIndent">Heraf er det jo aabenbart, at, efter <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Bortgang, vilde Han, at alle skulde troe paa Ham <hi rend="schwab">ved</hi> og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com344">efter</seg></hi> Hans Apostlers Ord, ligesom Han da udtrykkelig i sin Slutnings-Bøn (<rs type="bible" key="Joh 17" rend="normForm">Joh. 17</rs>.) bad <hi rend="schwab">kun</hi> for <hi rend="schwab">Apostlerne</hi> og dem, som <hi rend="schwab">formedelst deres Ord</hi> skulde troe paa ham, at de maatte Alle være Eet i Ham og i <pb n="474" ed="US" type="edition"/>Faderen; saa der kan intet Spørgsmaal være om, at vi skal antage Apostlernes <pb type="text" facs="1826_431_2_fax046.jpg" ed="A" n="117"/><seg type="com" n="com345">Forklaringer</seg> som <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne, og antage dem af hans Ord, de uden videre <seg type="com" n="com346">Forklaring</seg> have overantvordet os, for noksom klare Udsagn af hans <seg type="com" n="com347">Lærdom</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Herimod protestere nu <seg type="com" n="com348">vist nok</seg> de rationalistiske Theologer af al Magt, og paastaae, at Apostlerne forstod ikke <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord, men at <seg type="com" n="com349">de</seg> forstaae dem, og see deraf, at den Christendom, Apostlerne udbredte, var aldeles uægte; men det maa vel være deres behagelige Skiemt; thi <hi rend="schwab">Apostlerne</hi> har <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> givet det Vidnesbyrd, at de, efter den Hellig-Aands Annammelse, er hans Ords bedste og eneste rette Fortolkere, men, saavidt jeg veed, har Rationalisterne end ikke ymtet om at have mindste Vidnesbyrd af ham, end sige Fuldmagt til at tage hans Apostler i Skole, og hvem kan dog noget Øjeblik troe paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> uden at troe, Han vidste selv bedre, hvad Han meende, og hvordan Han vilde have sine Ord <seg type="com" n="com350">forklarede</seg>, end det attende Aarhundredes Theologer. Vi vil da, indtil Videre, lade det staae ved sit Værd, hvem der i Grunden er klogest paa de aandelige, himmelske og guddommelige Ting: Theologerne fra i Gaar, som selv tilstaae, de veed ikke, hvorfra de er kommet og hvor de skal hen, og veed da endnu mindre Guds Hemmeligheder, eller Han som vidnede: <rs type="bible" key="Joh 16,28" rend="quote">jeg udgik fra Faderen og kom til Verden, jeg forlader Verden igien og gaaer til Faderen</rs>, <rs type="bible" key="Joh 3,11" rend="quote">vi tale det vi vide, og vidne det vi have seet</rs>; men <hi rend="schwab">hvad</hi> Han, hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName> meende,</hi> saavelsom hvad Han sagde, det maae de grundlærde Herrer <seg type="com" n="com351">endelig</seg> tillade os at spørge dem om, der have hørt Ham, og annammet Fuldmagt af Ham, til, paa Hans Vegne, at være hele Menneske-Slægtens Lærere i den eneste sande <seg type="com" n="com352">ͻ:</seg> ægte Christendom! Skulde vi da, efter derom at være tilbørlig underrettede, finde, at Christendommen ei er værd at troe, da maaskee vi nødes til at bide i det sure Æble, det unægtelig er at være theologiske Mesteres Discipler, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax047.jpg" ed="A" n="118"/>der selv bekiende, de i Grunden slet ikke veed, hvad der er <hi rend="schwab">evig sandt</hi> om <hi rend="schwab">aandelige</hi> Ting, uden for saavidt det vel maa være evig sandt, at deres Fornuft, der intet veed, veed Alt hvad der er værdt at vide; men de maae da sandelig ikke byde os deres Viisdom under Navn af <hi rend="schwab">Christendom;</hi> thi har vi fundet den sande <seg type="com" n="com352">ͻ:</seg> ægte Christendom forkastelig, hvad skal vi da med den <hi rend="schwab">Falske,</hi> der nødvendig er saa meget slettere, som den ikke engang svarer til sit Navn, men har stjaalet det fra den sande Christendom, hvad der unægtelig er lumpent, hvis Christendommen er sand, og uhyre dumt, hvis den er Løgn. Vi kan imidlertid ikke nægte, <pb n="475" ed="US" type="edition"/>at allerede den mageløse Omstændighed, at saamange af Christendommens Fiender og Foragtere have fundet dens <hi rend="schwab">Navn</hi> værdt at stjæle, at allerede den Omstændighed vækker stærk Formodning hos os om, at den ægte, apostoliske Christendom maa være noget meget Godt, og have beviist det meget klart; thi den Mand maa sikkert have Meget til Bedste eller dog til Gode, hvis dødelige Fiende tilegner sig hans Navn, for <seg type="com" n="com1032">med List at vinde, hvad ei er med Magt at tage</seg>!</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="size-1">(Fortsættes).</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="[fortsættelse]">
<pb type="text" facs="1826_431_2_fax048.jpg" ed="A" rend="supp" n="195"/>
<head rend="1">Om den sande Christendom.</head>
<head rend="0">(Fortsættelse).</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>aar man forlanger, at alle de christelige Troes-Artikler skal kunne bevises med <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> egne Ord,</hi> da er det en Tale, hvorom der ikke blot kan være, men virkelig er <hi rend="schwab">to Meninger;</hi> thi enten mener man dermed blot, at <hi rend="schwab">Evangelierne,</hi> <hi rend="schwab">i Vidnesbyrdet</hi> om <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord og Gjerninger, nødvendig maae indeholde hvad alle <hi rend="schwab">Christne skal troe,</hi> og i denne Mening gjør jeg Ordene til mine, eller man mener dermed, at de Christne slet intet skal troe, med mindre <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> selv <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com354">øiensynlig</seg></hi> vil komme ned og føre Ordet, og det er <seg type="com" n="com355">aabenbar</seg> alle deres Mening, der anfægte Apostlernes Myndighed i Troes-Sager; thi er Apostlernes Vidnesbyrd om <persName key="pe45">Jesu</persName> Person, Ord og Gjerninger, ikke paalideligt, da veed vi jo <hi rend="schwab">slet intet</hi> om disse Ting, og var Apostlerne ikke i dette Vidnesbyrd <hi rend="schwab">ufeilbare,</hi> da kan vi ligesaa lidt bygge noget paa de <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord, de have overantvordet os, som vi kan lide paa, at det netop var <hi rend="schwab">disse Ord,</hi> i <hi rend="schwab">denne</hi> Sammenhæng, <persName key="pe45">Jesus</persName> vilde have gjort til Troes-Regel i sin Menighed. Ikke desmindre er det nu Theologernes Uvane, paa den ene Side at ophøie <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> egne Ord</hi> til den eneste, guddommelige <hi rend="schwab">Troes-Regel,</hi> og paa den anden Side at paastaae: vi <hi rend="schwab">ikke</hi> har <hi rend="schwab">et eneste Ord</hi> af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> hvorpaa vi med Sikkerhed kan bygge, hvoraf da, med den klareste og strængeste Nødvendighed, følger, at de Christne har, <hi rend="schwab">som Christne,</hi> ei det Allermindste at troe, undtagen den <seg type="com" n="com356">abderitiske</seg> Sætning, at <hi rend="schwab">dersom</hi> <persName key="pe45">Jesus Christus</persName> talede til os, som han dog <hi rend="schwab">ikke gjør,</hi> da skulde vi endelig troe ham, og paa hans Ord <hi rend="schwab">alene</hi> bygge vort Saligheds-Haab. <seg type="com" n="com357">Abderitisk</seg> kalder jeg denne Sætning, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax049.jpg" ed="A" n="196"/>fordi, enten er jo Apostlernes Vidnesbyrd om <persName key="pe45">Jesus</persName> paalideligt, eller ikke; men <hi rend="schwab">er det</hi> paalideligt, da skal vi jo troe <hi rend="schwab">det,</hi> og var det usikkert, havde vi jo ikke mindste Sikkerhed om, at der virkelig har været en <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> til, end sige, at han var en Mand, vi kunde og skulde troe om de aandelige Ting og Guds <pb n="476" ed="US" type="edition"/>skjulte <seg type="com" n="com358">Raad</seg> til Synderes Frelse! Tvertimod maatte vi <seg type="com" n="com359">fornuftelig</seg> slutte, at en saadan Mand, der vilde have sit Ord troet af alle Folk, som et Guds og det evige Livs Ord, men dog ei havde sørget for, at <!-- læderet a i "at". CAF -->hans Ord kunde reent og uforfalsket blive hans Troende bekjendt, en saadan Mand har der enten aldrig levet paa Jorden, eller han har været forrykt, og staaer da lige saalidt til Troende, som de stakkels vankundige <hi rend="schwab">Fiskere, Toldere</hi> og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com360">Teltmagere</seg>,</hi> der paatog sig det Galmands-Arbeide, at lære Andre, ja alle Folk, hvad de selv ikke vidste: Guds <seg type="com" n="com361">Raad</seg> til Synderes <seg type="com" n="com904">Saliggiørelse</seg>. Det er nemlig i Øine faldende, at var <persName key="pe45">Jesus</persName> ikke Guds Søn, væsenlig Eet med sin Fader, da var det <hi rend="schwab">Afguderie</hi> at troe paa ham og <hi rend="schwab">tilbede</hi> ham, og kjendte han ikke Gud, som Gud kjender ham, da var hans Vidnesbyrd om Guds hemmelige <seg type="com" n="com362">Raad</seg> aldeles ugyldigt; men var han Guds eenbaarne Søn, som talede hvad han havde hørt hos sin Fader, og havde al Magt i Himmelen og paa Jorden, da kunde han naturligviis ogsaa sørge for, at hans Ord grundfæstedes paa Jorden, og han maatte det nødvendig, naar hans Ord skulde være det eneste store Evangelium <seg type="com" n="com363">ͻ:</seg> Guds Naades og det evige Livs Ord for alle <seg type="com" n="com1033">Slægter</seg>! Nu er der imidlertid ingen saadan <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> <seg type="com" n="com364">øjensynlig</seg> tilstæde paa Jorden, og vi har ingen Bøger af ham, saa enten maae hans Ord være os uforvansket overantvordede og gyldig <seg type="com" n="com365">forklarede</seg> af dem, der hørde ham, eller ogsaa veed vi <hi rend="schwab">ligesaalidt hvad</hi> han har <hi rend="schwab">sagt, som hvad</hi> han har <hi rend="schwab">meent,</hi> og maatte da ei bryde os det <pb type="text" facs="1826_431_2_fax050.jpg" ed="A" n="197"/>mindste om en saadan Stor-Praler, der skal have sagt, at <rs type="bible" key="Matt 24,35" rend="reference">hans Ord skulde bestaae, selv naar Himmel og Jord forgik</rs>, men maatte dog lade det forstumme og forgaae <seg type="com" n="com366">ͻ:</seg> <seg type="com" n="com367">tabe sig</seg> i Folke-Snak, saasnart man tog sig den Frihed at korsfæste ham, for at see, om hans Mund dog ikke ligesaavel lod sig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">lukke</lem><rdg wit="A">bukke</rdg><witDetail n="6" wit="A"/></app>, som andre Menneskers! Her er da <seg type="com" n="com368">aabenbar</seg> ingen Udvei, men vi maae <hi rend="schwab">enten,</hi> som os er befalet i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Navn,</hi> annamme hans Sende-Bud, som om det var ham selv, og tage <hi rend="schwab">deres Ord</hi> i <hi rend="schwab">hans Navn</hi> for <hi rend="schwab">Guds</hi> og <hi rend="schwab">hans eget, eller</hi> vi blive i Sandhed, hvad Hedningerne altid har kaldt os: <hi rend="schwab">Narre</hi> for <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christi</persName></hi> Skyld; thi hvad havde vi i saa Fald forud for <hi rend="schwab">Tyrker</hi> og <hi rend="schwab">Hedninger,</hi> <seg type="com" n="com369">uden</seg> den latterlige Indbildning, at en vis <hi rend="schwab">ubekiendt <seg type="com" n="com370">Lærdom</seg>,</hi> der <seg type="com" n="com1105">forskrev sig</seg> fra en vis <hi rend="schwab">ubekjendt Mand,</hi> ved Navn <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> gjorde os til Guds Børn og Himmerigs Arvinger. Sandelig, <hi rend="schwab">det var</hi> en <hi rend="schwab">Overtro,</hi> hvorved fornuftige Folk maatte skamme sig, det var en Selv-Gjendrivelse, der maatte <seg type="com" n="com1034">gjøre de Christne til et Ordsprog</seg> mellem <pb n="477" ed="US" type="edition"/><hi rend="schwab">Jøder, Tyrker,</hi> og <hi rend="schwab">Hedninger,</hi> thi at <hi rend="schwab">beraabe sig paa en Mands Ord,</hi> hvorom man selv tilstaaer, de er yderst <hi rend="schwab">usikkre,</hi> at grunde sit Fortrin, og bygge sit Saligheds-Haab paa en <seg type="com" n="com371">Lærdom</seg>, man selv erklærer for en <hi rend="schwab">mørk Tale,</hi> hvis rette Mening maaskee en enkelt høilærd Mand, og maaskee Ingen endnu har <hi rend="schwab">giættet sig til,</hi> det er dog i Sandhed saa <seg type="com" n="com372">abderitisk</seg>: saa hovedløst og latterligt, som Christendommens arrigste Fjender kan ønske!</p>
<p rend="firstIndent">Har vi nu indseet, at ethvert Ord om sand Christendom er spildt, ja er <seg type="com" n="com373">aabenbar</seg> kun Skvalder, hvis ikke <hi rend="schwab">Apostlerne</hi> agtes for <persName key="pe45">Jesu</persName> Ords <hi rend="schwab">troværdige Vidner</hi> og <hi rend="schwab">gyldige Fortolkere,</hi> da er dermed den skarpe Grændse-Linie trukket mellem de <hi rend="schwab">christelige</hi> og de <hi rend="schwab">uchristelige Theologer;</hi> thi uchristelig er <seg type="com" n="com374">aabenbar</seg> ligesaavel den Theo<pb type="text" facs="1826_431_2_fax051.jpg" ed="A" n="198"/>log, der drager Apostlernes Myndighed, som den, der drager det <rs type="title" key="title787">Ny Testamentes</rs> historiske Ægthed i Tvivl, da han maa vide, at har ikke Apostlerne klart og tydelig sagt os, hvad der er ægte, uforvansket Christendom, da kan hverken han, eller al Verdens Theologer sige os det, og hvem der paatager sig at sige os hvad han selv <hi rend="schwab">umuelig kan vide,</hi> vil <seg type="com" n="com375">aabenbar</seg> enten holde os for Nar, eller han er det selv! Enhver Theolog derfor, som troer, enten at Apostlerne har husket feil, naar de anførde <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Ord,</hi> eller, hvad der bliver det Samme, misforstaaet og misfortolket dem, maa nødvendig, naar han er en ærlig og forstandig Mand, uden al Forbeholdenhed erklære, at, efter hans Overbeviisning, hverken er eller kan der være nogen grundig, christelig Theologie, men kun historisk-philologisk Tvist om den besynderlige Bog, de Christne kalde det <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>.</hi> Ligeledes maa <hi rend="schwab">han</hi> paastaae, at dersom Apostlerne virkelig selv har skrevet hvad dem tillægges, da har de ikke blot været vankundige og lettroende Mennesker, men grove Afguds-Dyrkere, og indbildske, forrykte Sværmere; thi <hi rend="schwab">det</hi> seer man tydelig, at <hi rend="schwab">de tillagde deres Mester guddommelig Ære,</hi> og vilde have saavel hans Ord i deres Mund, som deres <seg type="com" n="com376">Forklaring</seg> derover, annammet og troet, som et <hi rend="schwab">Guds Ord,</hi> der aldrig kunde feile. <seg type="com" n="com377">Efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe1309">Mathæi</persName></hi> Forsikkring har <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> jo erklæret, at <rs type="bible" key="Matt 28,19-20" rend="reference">hvad Apostlerne talde i hans Navn, det talde egenlig <hi rend="schwab">ikke de,</hi> men <hi rend="schwab">Guds Aand</hi> i dem</rs>; <seg type="com" n="com377">efter</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe438">Johannes</persName></hi> Forsikkring, sagde <persName key="pe45">Jesus</persName>, at <rs type="bible" key="Joh 16,13" rend="reference">Sandhedens Aand, Gud Faders egen <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> skulde baade komme deres Hukommelse til Hjelp, og veilede dem til al Sandhed, ja lære dem alle Ting: de tilkommende med de forbigangne</rs>, og <hi rend="schwab">havde</hi> nu <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName> end ikke sagt det,</hi> saa troede jo dog Apostlerne, eller vilde <pb n="478" ed="US" type="edition"/>dog have de Christne til at troe, han havde sagt det, og hvem der udbreder saadanne <pb type="text" facs="1826_431_2_fax052.jpg" ed="A" n="199"/>Forestillinger om sin guddommelige Oplysning og Ufeilbarhed, maa jo <hi rend="schwab">enten</hi> være <hi rend="schwab">vis</hi> i sin Sag, have baade Kald og Ret dertil, <hi rend="schwab">eller</hi> han maa være glad ved at ansees for en ynkværdig Blanding af en forrykt Sværmer og en vitterlig Bedrager!</p>
<p rend="firstIndent">Altsaa er da den <hi rend="schwab">apostoliske Christendom</hi> den eneste sande, og naar Theologer, som man i vore gale Dage vel har hørt, fortælle os, at de, som ret oplyste <hi rend="schwab">Christne,</hi> har <hi rend="schwab">ikke Apostlernes,</hi> men <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> egen <hi rend="schwab">Tro,</hi> og troe derfor ikke paa Sønnen, men kun paa Faderen, da er det <seg type="com" n="com379">aabenbar</seg> Galimathias, ikke blot fordi man derved gjør sig selv til Guds eenbaarne Søn, men ret indlysende, fordi de samme Theologer ligesaalidt, som vi, veed det mindste om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Tro, <hi rend="schwab">uden hvad de Apostler fortælle,</hi> <seg type="com" n="com1106">efter</seg> <hi rend="schwab">hvis</hi> Forsikkring han sagde, at alle skulde <hi rend="schwab">troe som de,</hi> <rs type="bible" key="Joh 5,23" rend="reference">ære Sønnen som de ærede Faderen</rs>, og aldrig indbilde sig, de kunde <rs type="bible" key="Joh 14,6" rend="reference">komme til Faderen <hi rend="schwab">udenom Sønnen,</hi> der ligesaavel er <hi rend="schwab">Veien</hi> og <hi rend="schwab"><rs type="bible" key="Joh 10,9" rend="reference">Dørren</rs>,</hi> som <hi rend="schwab">Sandheden</hi> og <hi rend="schwab">Livet!</hi></rs></p>
<p rend="firstIndent">Har da nu Apostlerne overantvordet os <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Ord</hi> uden videre <seg type="com" n="com380">Forklaring</seg>, da skal vi antage disse Ord for noksom klare, og bygge trøstig paa dem, men har de enten vedføiet, eller siden tilføiet en <seg type="com" n="com380">Forklaring</seg>, da skal vi tage <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Ord i den Mening,</hi> de, som hans beskikkede, <seg type="com" n="com382">fuldmægtige</seg> Tolke, have sagt os, er den rette, og her see vi da, at naar <seg type="com" n="com383">Fædrene</seg> tillagde Apostlernes Ord samme Gyldighed, som <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Eget, da gjorde de kun, hvad der er ligsaa nødvendigt for at <hi rend="schwab">komme til <persName key="pe45">Jesu</persName></hi> egne <hi rend="schwab">Ord,</hi> som for at <hi rend="schwab">blive ved dem!</hi> Havde de i denne Henseende paa mindste Maade traadt <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ære og Myndighed for nær, maatte det være skedt, ved at antage for <hi rend="schwab">Apostel-Ord</hi> hvad der ikke var det, hvilket igjen kunde skee, enten ved at antage <hi rend="schwab">uægte</hi> Ord for Apostoliske, eller <pb type="text" facs="1826_431_2_fax053.jpg" ed="A" n="200"/>ved at oversee en Forskjel, Apostlerne selv maatte have gjort mellem deres fuldgyldige, apostoliske <seg type="com" n="com384">Forklaringer</seg>, og deres private, blot christelige Meninger.</p>
<p rend="firstIndent">Naar vi nu, efter denne, som man skulde mene, overflødige, men dog, i vore Dage, høist nødvendige Indledning, give Agt paa Apostlernes Anvendelse og Fortolkning af <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord, da maae vi vel finde, at <seg type="com" n="com385">Fædrene</seg> med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> have havt fuldgyldig Hjemmel for alle deres Troes-Sætninger, thi visselig er de hjemlede i den apostoliske <seg type="com" n="com386">Lærdom</seg>, der er de Christnes eneste, ufravigelige Troes-Regel. Man indvende ikke, at der i de <pb n="479" ed="US" type="edition"/>lutherske Theologers, og maaskee i <persName key="pe42">Luthers</persName> egne Skrifter, kan findes Sætninger og Paastande, der ei rime sig ret med Apostlernes <seg type="com" n="com386">Lærdom</seg>, eller dog ei <seg type="com" n="com388">øiensynlig</seg> findes deri; thi <persName key="pe42">Luther</persName> og Theologerne af hans Skole maatte ikke have været Christne, hvis de havde tillagt sig selv den Ufeilbarhed, og den Myndighed over Menighedens Tro, de skriftmæssig nægtede Paven, og hvem tvivler heller om, hvad Historien paa det Klareste vidner, at <persName key="pe42">Luther</persName> og hans Medhjelpere forelagde Menigheden deres <hi rend="schwab">Troes-Bekjendelse,</hi> som Noget, alle Christne skulde være enige om, men deres <hi rend="schwab">Theologie,</hi> som Noget, der skulde bedømmes efter Troens Regel, og at især <persName key="pe42">Morten Luther</persName> paa det Høitideligste fordømde enhver af sine Meninger, der maatte findes stridende mod Guds Ord i den <rs type="title" key="title788">Hellige Skrift</rs>!</p>
<p rend="firstIndent">I det vi da her lade den lutherske Theologie, som <persName key="pe42">Luther</persName> lod Kirke-Fædrenes, staae ved sit Værd: staae eller falde for Ordets Dom-Stol, og holde os til den lutherske <seg type="com" n="com389">ͻ:</seg> <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Troes-Bekjendelse</rs>,</hi> har vi nemt ved hos Apostlerne at opvise fuldgyldig Hjemmel selv for de Sætninger, der, hvis <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord i Evangelierne stod ene, maaskee kunde findes tvivlsomme.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1826_431_2_fax054.jpg" ed="A" n="201"/>Ogsaa her vil vi begynde med Oplysningen om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Person, hans Ærende og Menighed, da det, baade efter <seg type="com" n="com390">Fædrenes</seg> Paastand, som vi alle veed, og efter Sagens Beskaffenhed, som vi alle kan forstaae, er Hoved-Spørgsmaalet blandt Christne, hvad man, for at være en sand <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Discipel, maa troe om ham, hvad man, som en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">saadan</lem><rdg wit="A">sandan</rdg><witDetail n="7" wit="A"/></app><!-- emenderes? I førstetrykket jeg sidder med, Schönbergs udgaver af "Theologisk Maanedsskrift", står der ikke "saadan", men "sandan". CAF. ST: dette er eksempel på intern varians -->, tør haabe af ham, og i hvad Forhold hans sande Discipler for Øieblikket staae til ham.</p>
<p rend="firstIndent">At nu <hi rend="schwab">den <persName key="pe45">Jesus</persName> af <placeName key="fak881">Nazareth</placeName>,</hi> som blev <hi rend="schwab">korsfæstet</hi> under <persName key="pe648">Pontius Pilatus</persName>, døde, og blev begravet, men opstod paa tredje Dag fra de Døde, som han havde sagt, at han er den <persName key="pe45">Christus</persName>, Messias <seg type="com" n="com391">ͻ:</seg> den Guds Salvede, den <placeName key="fak458">Israels</placeName> Konge, hvis Throne trodser Tiderne, <rs type="bible" key="Hebr 6,20" rend="reference1787">den evige Ypperste-Præst <seg type="com" n="com392">efter <persName key="pe1152">Melchisedeks</persName> Orden</seg></rs>, der opoffrede sig selv til et Skyld-Offer, den Frelser fra Synd, fra Død og Dom, som Propheterne i <placeName key="fak458">Israel</placeName> havde bebudet, og <seg type="com" n="com394">Fædrene</seg> ventet, det lærer Apostlerne os unægtelig, ei blot ved de <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Ord herom, de have overantvordet os, men ogsaa ved deres idelig gjentagne Forsikkring, at Alt hvad der skedte med denne <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName> af <placeName key="fak881">Nazareth</placeName></hi> var hvad der, <seg type="com" n="com395">efter</seg> Propheternes Spaadom, skulde skee med den Forjættede af <persName key="pe636">Abrahams</persName> <seg type="com" n="com396">Sæd</seg> og <persName key="pe346">Davids</persName> <seg type="com" n="com397">Huus</seg>, i hvem alle Jorderigs Slægter skulde velsignes. Det kan da vel i denne Henseende være nok at <pb n="480" ed="US" type="edition"/>henvise til <hi rend="schwab">Apostelen <persName key="pe1309">Mathæi</persName></hi> <rs type="bible" key="Matt" rend="normForm">Evangelium</rs>, hvor man, fra Begyndelsen til Enden: fra Undfangelsen til Døden, finder dette Vidnesbyrd gjentaget, men trænger man til meer Forsikkring, da er den nem at finde, saavel i <hi rend="schwab">Apostelen <persName key="pe438">Johannis</persName> <rs type="bible" key="Joh" rend="normForm">Evangelium</rs>,</hi> som i <rs type="bible" key="ApG" rend="normForm">Apostel-Historien</rs> og <seg type="com" n="com398">Brevene</seg>. Det var derfor ei blot med fuld Ret, at vore <seg type="com" n="com399">Fædre</seg> antog begge Testamenter: det <rs type="title" key="title2263">Gamle</rs> og det <rs type="title" key="title787">Ny</rs>, for at gjøre eet i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christo</persName>,</hi> men det fulgde af Fornødenhed, naar de vilde have Tro og <seg type="com" n="com400">Lærdom</seg> tilfælles <hi rend="schwab">med</hi> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax055.jpg" ed="A" n="202"/><hi rend="schwab">Apostlerne,</hi> hvad dog alle sande Christne saa vist maae ville, som Apostlerne unægtelig baade er <hi rend="schwab">de første Christne,</hi> og Christendommens eneste Hjemmels-Mænd i Verden; men <seg type="com" n="com401">vist nok</seg> kan der ligefuldt mellem Christne være <seg type="com" n="com402">ulige</seg> Meninger om <hi rend="schwab">det</hi> i det <rs type="title" key="title2263">Gamle Testamente</rs>, som Apostlerne enten ikke udtrykkelig have givet Vidnesbyrd, eller dog ikke <seg type="com" n="com403">forklaret</seg>, thi de vidne ikke om en Bog med et vist Antal Blade, men om Propheternes Taler, og de vidne selv, at disse, for rettelig at forstaaes, trænge til en <seg type="com" n="com404">Forklaring</seg>, kun <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> og den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> ene kan give. Saa aldeles angerløse derfor, som de lutherske Theologer maae findes, naar de paastaae, det hører til Christendom, at antage <placeName key="fak458">Israels</placeName> Propheter for Guds Aands Redskaber, deres Ord i <hi rend="schwab">Herrens Navn</hi> for Guds, og den apostoliske <seg type="com" n="com404">Forklaring</seg> deraf for guddommelig, saa aldeles ansvarlige ere de selv for enhver Bestemmelse af <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Omfang (Canon) og enhver Brug af dens Indhold, <hi rend="schwab">som</hi> de ei hos Apostlerne kan opvise gyldig Hjemmel for; thi det kan vel være ganske rigtigt i <hi rend="schwab">Skolen</hi> at <seg type="com" n="com406">stadfæste</seg> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> med det <rs type="title" key="title2263">Gamle</rs>, og da gjælder det om at bevise, hvad man siger, men <hi rend="schwab">i Kirken</hi> skal det <rs type="title" key="title2263">Gamle Testamente</rs> bekræftes af det <rs type="title" key="title787">Ny</rs>, og af Det <hi rend="schwab">laane</hi> al sin Gyldighed, saa ethvert Spørgsmaal, det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> ei tydelig besvarer, skal i Kirken agtes for uafgjort, uden at nogen Skoles, eller nogen Tids-Alders Theologer maae <seg type="com" n="com407">paabyrde</seg> Menigheden deres Tanker derom, som christelige Troes-Artikler; thi ellers gjøre Theologerne sig, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com1035">tvertimod</seg></hi> det <rs type="title" key="title787">Ny Testamentes</rs> <seg type="com" n="com408">Forskrift</seg>, til Herrer <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">over</lem><rdg wit="A">ovrr</rdg><witDetail n="29" wit="A"/></app> Menighedens Tro, istedenfor, hvad de altid skal være, Menighedens Tjenere, og af denne aandelige Herske-Syge, som til alle Tider frister, og nuomstunder <seg type="com" n="com911">skinbarlig</seg> har besat de fleste Theologer, deraf er <seg type="com" n="com409">aabenbar</seg> alt <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com410">Pavedom</seg></hi> og <hi rend="schwab">Hierarchie</hi> udsprunget; thi hvad er Hier<pb type="text" facs="1826_431_2_fax056.jpg" ed="A" n="203"/>archie Andet, end <hi rend="schwab">Præste-Herskab,</hi> hvad er <seg type="com" n="com410">Pavedom</seg> Andet, end <hi rend="schwab">selvgjort Christendom,</hi> man vil paatvinge <persName key="pe45">Christi</persName> Menighed! Vel er man nu, desværre, <seg type="com" n="com413">almindelig</seg> saa <seg type="com" n="com414">tykøiet</seg>, at man ikke seer <seg type="com" n="com415">Pavedom</seg> og Præste-Herskab, <pb n="481" ed="US" type="edition"/><seg type="com" n="com416">uden</seg> hvor de fremtræde i deres plumpeste Skikkelse; men det er dog lige vist og lige klart, at saasnart <hi rend="schwab">Theologernes Meninger</hi> skal gjælde for Christendom, da er Menigheden aandelig i deres Vold, og de behøve kun i Morgen at mene, de, for deres aandelige Gaver, bør høste Menighedens <seg type="com" n="com417">kiødelige</seg> Ting, for ogsaa <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com418">borgerlig</seg></hi> at blive alle deres Herrer, som antage dem for <seg type="com" n="com419"><persName key="pe45">Christi</persName> Statholdere</seg> paa Jorden, og for Apostlernes Efterfølgere, som ene har <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> <seg type="com" n="com420">Nøgel</seg>, og Lov til at gjøre af dens Ord, hvad de vil! <seg type="com" n="com421">Give</seg> dog Gud, at Menighedens Øine maae <seg type="com" n="com422">oplades</seg> til at see den truende Fare, før det er for silde: til at see, hvorledes de rationalistiske Theologer, under bestandigt Skraal mod Hierarchie og <seg type="com" n="com423">Pavedom</seg>, fører alle som følge dem, med tilbundne Øine, lige midt ind i <seg type="com" n="com424">Pavedommets</seg> Vederstyggelighed, skjøndt ofte uden selv at vide det; thi <rs type="bible" key="Matt 15,14" rend="reference">naar Blinde ere Blindes Veiledere, falde de, som Herren vidner, sammen i <seg type="com" n="com425">Graven</seg></rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Hvorvidt nu dette theologiske Herre-Væsen ogsaa spores hos vore <seg type="com" n="com426">Fædres</seg> <seg type="com" n="com427">Høilærde</seg>, vil vi overlade til Historien at afgjøre; men at det er langt borte fra den <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs>,</hi> er et Vidnesbyrd, alle dens christelige Læsere skylde den, og at der i Samme ei findes nogen <seg type="com" n="com428">Lærdom</seg>, som <seg type="com" n="com429">jo</seg> er tilstrækkelig hjemlet i <seg type="com" n="com430">de Apostoliske Skrifter</seg>, det er min Overbeviisning, som jeg ved det Anførte allerede troer at have forsvaret, men vil dog med Apostoliske Vidnesbyrd nu ydermere belægge.</p>
<p rend="firstIndent">Apostelen <persName key="pe438">Johannes</persName> slutter, som vi vel maae vide, sit Vidnesbyrd om Herren med disse Ord: <rs type="bible" key="Joh 20,30" rend="quote"><persName key="pe45">Jesus</persName> gjorde da vel endnu mange andre Tegn for sine Disciplers Øine, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax057.jpg" ed="A" n="204"/>som ikke ere skrevne i denne Bog; men disse ere skrevne, <hi rend="schwab">for at</hi> I skal <hi rend="schwab">troe,</hi> at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName> er</hi> den <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName>,</hi> den <hi rend="schwab">Guds Søn,</hi> og at I som troe, skal have <hi rend="schwab">Livet i hans Navn!</hi></rs> (<rs type="bible" key="Joh 20" rend="normForm">Joh. 20</rs>). Heraf er det aabenbart, at <persName key="pe438">Johannes</persName> vilde have alle de <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord om sin Guddom, og sin Uundværlighed for hvem der vil blive salig, at <persName key="pe438">Johannes</persName> vilde have alle disse Ord, som han fornemmelig selv har overantvordet os, tagne og troede, som de lød; men til ydermere Forvisning derom, begynder Apostelen sit Evangelium med det Vidnesbyrd, at <rs type="bible" key="Joh 1,1-14" rend="reference">den <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> der, som et Menneske med Kjød og Been, havde vandret paa Jorden og viist sin Herlighed, at han var det levende Guddoms-Ord, Gud med Faderen, ved hvilket alle Ting ere skabte, fra hvem det Lys udstraaler, der oplyser hvert Menneske som fødes, og paa hvis Navn da alle maae troe, som vil have Livet, og faae Magt til at være Guds Børn</rs> (<rs type="bible" key="Joh 1" rend="reference">Joh. 1</rs>). Vel har man i de senere Tider trættedes <pb n="482" ed="US" type="edition"/>meget om, hvad <persName key="pe438">Johannes</persName> meende med det udtryk <hi rend="schwab">“Ordet,”</hi> som han her bruger til at betegne <persName key="pe45">Jesu</persName> guddommelige Personlighed, ja man har endog meent, at naar det græske Ord (<hi rend="romanType">Logos</hi>) oversættes: <hi rend="schwab">Fornuft,</hi> da bortfaldt Vidnesbyrdet om <persName key="pe45">Jesu</persName> Guddom; men det er jo dog barnagtig talt; thi <seg type="com" n="com912">enten</seg> <hi rend="romanType">Logos</hi> paa Dansk <seg type="com" n="com431">hedder</seg> Ord, Fornuft, eller hvadsomhelst, saa er det jo lige klart, at <hi rend="schwab"><persName key="pe438">Johannes</persName> vidner</hi> om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName>,</hi> at <rs type="bible" key="Joh 1,1-13" rend="reference">han er denne guddommelige <hi rend="romanType"><hi rend="italic">Logos,</hi></hi> ved hvem Alt er skabt, fra hvem alt Lys og Liv udspringer, og i hvis Navn der ene ved Troen kan findes himmelsk Barnlighed og <seg type="com" n="com432">Børne-Ret</seg></rs>, og herom er det jo vi spørge, ei om man paa Dansk skal helst kalde Guds eenbaarne Søn: Hans Ord eller Hans Fornuft, hvad der vel kan være et grammatikalsk og philosophisk, men aldrig et kirkeligt Spørgsmaal, da dets Besvarelse ei kan forandre en Tøddel i <persName key="pe438">Johannes</persName> Vidnesbyrd om <persName key="pe45">Jesu <pb type="text" facs="1826_431_2_fax058.jpg" ed="A" n="205"/>Christi</persName> Guddom, og om Troen paa hans Navn til Salighed.</p>
<p rend="firstIndent">Uagtet nu Apostelen <persName key="pe438">Johannes</persName> saaledes, baade først og sidst, har sørget for, at hans <rs type="bible" key="Joh" rend="normForm">Evangeliums</rs> Læsere ei skulde være i Tvivl om, hvad han troede og vilde have troet om sin Herre og Mester, som ham havde kjær, saa har han dog end ydermere, ved enkelte af Herrens Ord, tilføiet en kort Oplysning, som er alt for <seg type="com" n="com433">mærkelig</seg> til at forbigaaes. Saaledes, hvor <persName key="pe45">Jesus</persName> siger (<rs type="bible" key="Joh 12" rend="normForm">Joh. 12</rs>): <rs type="bible" key="Joh 12,31-33" rend="quote">nu er denne Verdens Dom, nu skal denne Verdens Fyrste kastes <seg type="com" n="com434">hen ud</seg>, og jeg, naar jeg bliver <hi rend="schwab">ophøiet fra Jorden,</hi> vil jeg drage alle til mig selv, da tilføier Apostelen: dette sagde han, for at betegne, <hi rend="schwab">hvilken Død</hi> han skulde døe</rs>. Oplysningen var her nødvendig, naar vi ved <hi rend="schwab">Ophøielsen fra Jorden</hi> skulde tænke paa <hi rend="schwab">Korsfæstelsen,</hi> og være sikkre paa, det var <persName key="pe45">Jesu</persName> Mening, da det ellers maatte synes fuldt saa <seg type="com" n="com435">rimeligt</seg>, at <persName key="pe45">Jesus</persName> dermed havde peget paa sin Himmel-Fart. Oplysningen er ogsaa vigtig, saavel i Henseende til disse <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord, som til de lignende (<rs type="bible" key="Joh 3" rend="reference">Joh. 3</rs>), hvor han siger: <rs type="bible" key="Joh 3,14-16" rend="reference">ligesom <persName key="pe730">Moses</persName> ophøiede Slangen i Ørken, saa <seg type="com" n="com436">bør det</seg> Menneskens Søn at <hi rend="schwab">ophøies,</hi> for at hver den, som troer paa ham, ei skal fortabes, men have det evige Liv</rs>; thi vel kan vi her, ved at betragte Forbilledet (<rs type="bible" key="4 Mos 21" rend="normForm">4 Moseb. 21</rs>), hvortil Herren henviser os, umuelig andet end tænke paa hans <hi rend="schwab">Korsfæstelse,</hi> men da han strax forud har talt om sin Himmel-Fart, turde vi dog ikke i Kirken paastaae, at der ved denne <hi rend="schwab">Ophøielse, til</hi> <rs type="bible" key="4 Mos 21,9" rend="reference">de <hi rend="schwab">slangebidte Menneskers Frelse</hi> fra Døden</rs>, skulde forstaaes <hi rend="schwab">Korsfæstelsen,</hi> dersom Apostelen ikke udtrykkelig havde vidnet, at det var <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Mening, med hans Ophøielse fra Jorden, til vor Frelse <pb n="483" ed="US" type="edition"/>fra denne Verdens Fyrste, og Overflyttelse i Guds elskelige Søns Rige! Nu derimod see vi klart, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Død,</hi> og det <pb type="text" facs="1826_431_2_fax059.jpg" ed="A" n="206"/><hi rend="schwab">Døden paa Korset,</hi> ganske rigtig, som <seg type="com" n="com437">Fædrene</seg> med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> troede og <seg type="com" n="com438">lærde</seg>, skal staae for alle Christne, som den Begivenhed, hvortil Synderes Frelse og <seg type="com" n="com906">Saliggjørelse</seg> er <hi rend="schwab">uopløselig</hi> knyttet. Hvor nær det derfor laae Apostelen paa Hjerte, at de Christne ei oversaae <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Døds Kraft</hi> og <hi rend="schwab">Virkning,</hi> sees udentvivl allerbedst af hans <seg type="com" n="com1049">Anmærkning</seg> til hvad <persName key="pe1649">Caiphas</persName> sagde: <rs type="bible" key="Joh 11,50" rend="reference">det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, at ikke hele Folket skal fordærves</rs>; thi herved anmærker <persName key="pe438">Johannes</persName>: (<rs type="bible" key="Joh 11" rend="normForm">Joh. 11</rs>) <rs type="bible" key="Joh 11,51-52" rend="quote">dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det Aars Ypperste-Præst, <hi rend="schwab">spaaede</hi> han, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName> skulde døe for Folket,</hi> og ikke alene for Folket, men han skulde <seg type="com" n="com439">og</seg> samle til een Hob de Guds Børn, som vare adspredte</rs>. Dog er hans <seg type="com" n="com440">Apostel-Brev</seg> i denne Henseende ei mindre klart for <seg type="com" n="com441">opladte</seg> Øine; thi naar han der vidner (<rs type="bible" key="1 Joh 1" rend="normForm">1 Joh. 1</rs>) at <rs type="bible" key="1 Joh 1,7" rend="reference"><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName>,</hi> Guds Søns <hi rend="schwab">Blod</hi> renser os af al Synd</rs>, og (<rs type="bible" key="1 Joh 2" rend="normForm">1 Joh. 2</rs>) <rs type="bible" key="1 Joh 2,2" rend="reference">at han er blevet en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den hele Verdens</rs>, da see Christne strax deraf, at det, <seg type="com" n="com442">efter</seg> Apostelens Vidnesbyrd, er ved sin Selv-Opoffrelse i Døden, at <persName key="pe45">Jesus</persName> borttog vore Synder, og <rs type="bible" key="1 Joh 2,12" rend="reference">hans Navn blev <seg type="com" n="com443">kraftigt</seg> til at skjænke dem, som troede derpaa, deres Synders Forladelse</rs> (<rs type="bible" key="1 Joh 2-3" rend="normForm">1 Joh. 2-3</rs>). Er det nu <seg type="com" n="com444">saa</seg>, da kan der ingen Tvivl være om, at <hi rend="schwab">Forsoningen,</hi> som skedte <hi rend="schwab">ved <persName key="pe45">Jesu</persName> Død paa Korset,</hi> var Sønnens Hoved-Ærende paa Jorden, men Apostelen siger da ogsaa udtrykkelig, at <rs type="bible" key="1 Joh 3,8" rend="reference">han er aabenbaret, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com445">paa det</seg></hi> han skulde borttage vore Synder, og <hi rend="schwab">for at</hi> afskaffe Djævelens Gjerninger</rs>, hvad der, som vi hørde, <seg type="com" n="com446">efter</seg> <persName key="pe45">Jesu</persName> og hans Apostels Ord, <hi rend="schwab">ene</hi> skedte <hi rend="schwab">ved Døden paa Korset.</hi></p>
<p rend="firstIndent">At Sønnen væsenlig er Eet med Faderen, og at de Troende ligeledes skal i Sandhed blive Eet med Sønnen, maa <seg type="com" n="com447">vist nok</seg> nødvendig være den Apostels Overbeviisning, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax060.jpg" ed="A" n="207"/>som uden al <seg type="com" n="com1036">Anmærkning</seg> har overantvordet os <persName key="pe45">Jesu</persName> udtrykkelige Ord herom, og som i sit <rs type="bible" key="Joh" rend="normForm">Evangeliums</rs> Begyndelse saa høitidelig erklærer <rs type="bible" key="Joh 1,1-4" rend="reference"><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> for <hi rend="schwab">Gud</hi> med Faderen, og Livets Kilde</rs>, men han vidner da ogsaa udtrykkelig, at <rs type="bible" key="1 Joh 2,23" rend="quote">hvo som nægter Sønnen, haver heller ikke Faderen, men hvo som bekjender Sønnen, haver ogsaa Faderen</rs>; <rs type="bible" key="1 Joh 5,11-12" rend="quote">Gud haver givet os det evige Liv, og dette Liv er i Hans Søn, saa, hvo som haver Sønnen, haver Livet, hvo som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet</rs> (<rs type="bible" key="1 Joh 2-5" rend="normForm">1 Joh. 2-5</rs>).</p>
<p rend="firstIndent">I Henseende til <hi rend="schwab">den Hellig-Aand,</hi> har man vel meent, at naar man kunde undgaae <seg type="com" n="com448">Sproget</seg>: <rs type="bible" key="1 Joh 5,7-8" rend="reference">der ere Tre, som vidne i <pb n="484" ed="US" type="edition"/>Himmelen: <hi rend="schwab">Faderen, Ordet</hi> og <hi rend="schwab">den Hellig-Aand,</hi> og disse Tre ere Eet</rs>, (<rs type="bible" key="1 Joh 5" rend="normForm">1 Joh. 5</rs>) da var man fri for <persName key="pe438">Johannes</persName> Vidnesbyrd om den <hi rend="schwab">Hellig-Aands</hi> guddommelige Personlighed, og kunde tage hvad han i sit Brev siger om Guds og <persName key="pe45">Jesu</persName> Aand for Tale om et christeligt Sindelag, der kom af Luften eller af Fornuften; men deri har man taget <seg type="com" n="com449">mærkelig</seg> feil. Først maae vi nemlig ogsaa her ihukomme, at det netop er Apostelen <persName key="pe438">Johannes</persName>, som har overleveret os <persName key="pe45">Jesu</persName> udtrykkeligste Ord om den Hellig-Aands Selv-Stændighed i Guddommen, og overleveret dem, uden mindste Vink om, at de skulde forstaaes anderledes end de lød, og allerede dette er Vidnesbyrd nok, saa hvor <hi rend="schwab">han</hi> taler om <hi rend="schwab">Guds Aand,</hi> maae vi nødvendig forudsætte, han mener den Sandhedens personlige Aand, han selv i sit <rs type="bible" key="Joh" rend="normForm">Evangelium</rs> har med <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord lært os at kjende, at haabe paa, og at trøste os ved; thi naar <persName key="pe438">Johannes</persName>, blandt Andet, vidner (<rs type="bible" key="Joh 20" rend="normForm">Joh. 20</rs>) at <rs type="bible" key="Joh 20,22" rend="quote"><persName key="pe45">Jesus</persName> <seg type="com" n="com1037">blæste paa</seg> Apostlerne, og sagde: <seg type="com" n="com450">annammer</seg> den <hi rend="schwab">Hellig-Aand!</hi></rs> da vilde selv ingen Forsikkring af ham kunne bringe os til at troe, at derved blot skulde forstaaes en fornuftig, christelig Tænkemaade, og nu at tillægge ham <pb type="text" facs="1826_431_2_fax061.jpg" ed="A" n="208"/>en saadan Dumhed, da han ei dertil har givet mindste Anledning, var dog høist uforsvarligt. Apostelen har imidlertid, i en lille <seg type="com" n="com1050">Anmærkning</seg> til <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord: (<rs type="bible" key="Joh 7" rend="normForm">Joh. 7</rs>) <rs type="bible" key="Joh 7,38" rend="reference">hvo som troer paa mig, <hi rend="schwab">af</hi> hans Liv skal flyde levende Vand-Strømme</rs>, fralagt sig al muelig Deelagtighed i hin Rationalisternes selvgjorte hellige Aand, i det han vidner: <rs type="bible" key="Joh 7,39" rend="quote">dette sagde <persName key="pe45">Jesus</persName> om den Aand, som de, der troede paa ham, <hi rend="schwab">skulde annamme;</hi> thi <hi rend="schwab">den Hellig-Aand</hi> var der <hi rend="schwab">ikke endnu,</hi> fordi <persName key="pe45">Jesus</persName> var endnu ikke <seg type="com" n="com452">forklaret</seg></rs>. Hvorledes disse Ord i Øvrigt skal forstaaes, vedkommer os ikke her, hvor Spørgsmaalet kun er: <hi rend="schwab">hvad</hi> Apostelen ansaae den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> for, og fra denne Side ere Ordene unægtelig klare; thi at Apostelen ikke vilde fradømme sig og sine Med-Discipler, som troede paa Herren, en christelig Tænkemaade, er dog vel indlysende. Naar nu denne Apostel skriver: <rs type="bible" key="1 Joh 4,13" rend="quote">derpaa kjende vi, at vi blive i Ham (i Gud) og han i os, fordi Han gav os af <hi rend="schwab">sin Aand,</hi></rs> da maae vi vel forstaae ham, men trænge vi til Mindelse om, at han mener en <hi rend="schwab">personlig Aand,</hi> da finde vi ogsaa den, hvor han siger: <rs type="bible" key="1 Joh 4,1-3" rend="reference"><seg type="com" n="com453">troer</seg> ikke hver Aand, men <seg type="com" n="com454">prøver</seg> Aanderne, om de ere af Gud: hver <hi rend="schwab">Aand,</hi> som <hi rend="schwab">bekjender</hi> den i Kjødet komne <persName key="pe45">Jesus Christus</persName>, er af Gud, og hver Aand, som ikke bekjender den i Kjødet komne <persName key="pe45">Jesus Christus</persName>, er ikke af Gud, men er Anti-Christens</rs>. Ogsaa her kan vi forbigaae, hvad der maatte være eller synes os dunkelt, da hvad vi her skal bruge er noksom klart; thi naar Apostelen gjør <persName key="pe45">Jesu Chri<pb n="485" ed="US" type="edition"/>sti</persName> <hi rend="schwab">Bekjendelse</hi> til Prøve-Stenen for <hi rend="schwab">Guds Aand,</hi> da taler han unægtelig om en <hi rend="schwab">personlig</hi>, talende <hi rend="schwab">Aand</hi>, og det er da aabenbart, at den af Rationalisterne saakaldte Guds og <persName key="pe45">Christi</persName> Aand, der Intet har at sige, og hvis Sanddruhed da heller ikke engang kan prøves, at det er ikke hvad Apostelen kalder Guds Aand, men enten slet ingen Ting, eller Anti-Christens døve og <seg type="com" n="com455">dumme</seg> Aand, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax062.jpg" ed="A" n="209"/>der vil undgaae Prøvelse, ved hverken at bekjende eller nægte, men undgaaer dog ei derved Dommen, Apostelen afsiger over hver Aand, som <hi rend="schwab">ikke bekiender!</hi> (<rs type="bible" key="1 Joh 4" rend="normForm">1 Joh. 4</rs>).</p>
<p rend="firstIndent">Spørge vi endelig, hvad <persName key="pe438">Johannes</persName> Vidnesbyrd er om Menneskets <seg type="com" n="com456">naturlige</seg> Tilstand og egen <seg type="com" n="com457">Dygtighed</seg>, da har vel det Forrige noksom viist, at han tænkde herom, som hans Mester talde, men det bør dog erindres, at han udtrykkelig vidner: <rs type="bible" key="1 Joh 1,8" rend="quote">dersom vi sige, vi have <hi rend="schwab">ikke Synd,</hi> da forføre vi os selv, og Sandhed er ikke i os</rs>, <rs type="bible" key="1 Joh 1,10" rend="quote">dersom vi sige, at vi have <hi rend="schwab">ikke syndet,</hi> gjøre vi Ham (Gud) til en Løgner, og Hans Ord er ikke i os</rs>. <rs type="bible" key="1 Joh 2,15" rend="quote">Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham</rs>; <rs type="bible" key="1 Joh 5,4-5" rend="quote">thi alt hvad der er født af Gud, overvinder Verden, og <seg type="com" n="com458">Seiervindersken</seg> er <hi rend="schwab">vor Tro:</hi> Hvem kan vel overvinde Verden, <seg type="com" n="com459">uden</seg> <hi rend="schwab">hvo som troer,</hi> at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> er <hi rend="schwab">Guds Søn!</hi></rs> (<rs type="bible" key="1 Joh 1" rend="normForm">1 Joh. 1</rs>. <rs type="bible" key="1 Joh 2" rend="normForm">2</rs>. <rs type="bible" key="1 Joh 5" rend="normForm">5</rs>).</p>
<p rend="firstIndent">Dette er da den <hi rend="schwab">Johanneiske</hi> Christendom, hvorpaa man har pukket mod den eneste Sande, under Navn af den <hi rend="schwab">Paulinske,</hi> og, skjøndt det <seg type="com" n="com460">vist nok</seg> er meget lettere at fordreie <persName key="pe438">Johannes</persName> Ord, end <persName key="pe343">Pauli</persName>, fordi <persName key="pe438">Johannes</persName> <seg type="com" n="com461">sædvanlig</seg> forudsætter Troen, og <seg type="com" n="com462">driver paa</seg> den Kjærlighed, uden hvilken Troen er død, saa er det dog soleklart, at han troede, som <persName key="pe343">Paulus</persName> og som <persName key="pe306">Petrus</persName>, at vi ere Syndere, og at Troen paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> som en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">guddommelig</lem><rdg wit="A">gnddommelig</rdg><witDetail n="24" wit="A"/></app> Person, der døde for os, <seg type="com" n="com463">paa det</seg> vi kunde leve med ham, er det Eneste, der kan skaffe os Syndernes Forladelse, Magt til at være Guds Børn, og Deel i det evige Liv, som er i Guds Søn, og skjænkes os ved den <hi rend="schwab">Hellig-Aand,</hi> af Gud med ham!</p>
<p rend="firstIndent">Dog, ogsaa <hi rend="schwab">Apostelen <persName key="pe306">Peder</persName></hi> vil vi høre om disse Ting; thi skjøndt <hi rend="schwab">to Vidner:</hi> <persName key="pe1309">Mathæus</persName> og <persName key="pe438">Johannes</persName>, skal være os nok, og skjøndt <persName key="pe306">Peder</persName> intet Evangelium har efterladt os, følger det dog af sig selv, at i hvad en Apo<pb type="text" facs="1826_431_2_fax063.jpg" ed="A" n="210"/>stel har skrevet til Menigheden, maae vi kunne spore de christelige Troes-Artikler, hvad enten de saa udvikles, eller blot forudsættes.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad vi nu strax, ved en agtsom Gjennemlæsning af <persName key="pe306">Peders</persName> <rs type="bible" key="1 Pet" rend="normForm">første Brev</rs>, blive <seg type="com" n="com464">vaer</seg>, er, at Apostelen taler til <hi rend="schwab">Christne,</hi> (<rs type="bible" key="1 Pet 4" rend="normForm">1 Ped. 4</rs>) og forstaaer derved <hi rend="schwab">Mennesker, som troe paa <pb n="486" ed="US" type="edition"/><persName key="pe45">Jesum Christum</persName>,</hi> den <hi rend="schwab">Korsfæstede, Opstandne, Himmelfarne,</hi> <rs type="bible" key="1 Pet 3,22" rend="reference">der sidder ved Guds høire Haand, saa Englene og <seg type="com" n="com465">Herskaberne</seg> og Magterne ere ham underdanige</rs> (<rs type="bible" key="1 Pet 1" rend="normForm">1 Ped. 1</rs>. <rs type="bible" key="1 Pet 2" rend="normForm">2</rs>. <rs type="bible" key="1 Pet 3" rend="normForm">3</rs>). Disse <hi rend="schwab">Christne</hi> er det Apostelen formaner til Bestandighed i Troen og til kjærlig Efterligning af den Herre, de bekjendte, og paa hvem de grundede deres Saligheds-Haab, og allerede dette viser tilstrækkelig, at Apostelen <hi rend="schwab"><persName key="pe306">Peder</persName></hi> førde i <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Navn den samme <seg type="com" n="com466">Lærdom</seg>, som <persName key="pe1309">Mathæus</persName> og <persName key="pe438">Johannes</persName>; men dog spore vi ogsaa i Brevet alle de christelige Hoved-Sætninger, vi af <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord og Evangelisternes Vidnesbyrd have lært at kjende. Saaledes minder <persName key="pe306">Peder</persName> de <hi rend="schwab">Christne</hi> om, at <rs type="bible" key="1 Pet 1,10-11" rend="reference">det var <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christi</persName> Aand,</hi> som aabenbarede <placeName key="fak458">Israels</placeName> Propheter Guds <seg type="com" n="com467">Raad</seg> til Salighed, og forudsagde saavel de Lidelser, som den deraf udspringende Herlighed, hvilke de Christne skulde dele med deres Herre</rs> (<rs type="bible" key="1 Pet 1" rend="normForm">1 Ped. 1</rs>). Herved bekjender da <hi rend="schwab"><persName key="pe306">Peder</persName>,</hi> at han, ligesom <persName key="pe1309">Mathæus</persName> og <persName key="pe438">Johannes</persName>, tager Propheternes Ord for Guds Eget, og lægger samme Vægt, som de, paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christi</persName> Lidelse,</hi> men desuden dreier hele Talen sig om den legemlige, timelige Lidelse, og den aandelige, evige Herlighed, som <persName key="pe45">Christus</persName> vil dele med sine Troende, <rs type="bible" key="1 Pet 1,18-19" rend="reference">hvilke han haver kjøbt til sit Eiendoms Folk, ikke med Guld eller Sølv, men <hi rend="schwab">med sit</hi> dyrebare <hi rend="schwab">Blod,</hi></rs> <rs type="bible" key="1 Pet 3,18" rend="reference">da han leed for Syndere, den Retfærdige for Uretfærdige, for at skaffe os Adgang til Gud</rs>, (<rs type="bible" key="1 Pet 1" rend="normForm">1 Ped. 1</rs>. <rs type="bible" key="1 Pet 3" rend="normForm">3</rs>) ja, Apostelen siger udtrykkelig, at <rs type="bible" key="1 Pet 2,24" rend="reference"><persName key="pe45">Christus</persName> bar <hi rend="schwab">vore Synder</hi> paa sit <hi rend="schwab">Legeme,</hi> paa <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com468">Træet</seg>,</hi> for at vi kunde <pb type="text" facs="1826_431_2_fax064.jpg" ed="A" n="211"/><seg type="com" n="com469">afdøe</seg> fra Synden, og <seg type="com" n="com470">leve op i</seg> Retfærdighed, saa <hi rend="schwab">vi ere lægte ved hans Saar!</hi></rs> (<rs type="bible" key="1 Pet 2" rend="normForm">1 Ped. 2</rs>). Apostelen <persName key="pe306">Peder</persName> tillader os da ingenlunde at tvivle om, <hi rend="schwab">hvad</hi> der i hans Øine var <persName key="pe45">Christi</persName> Hoved-Ærende paa Jorden, thi det er klart, at ogsaa for ham stod <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName> Selv-Opoffrelse</hi> paa Korset, som den store <hi rend="schwab">Helte-Gjerning,</hi> hvorved han frelste os, saa <hi rend="schwab">Troen derpaa</hi> er Overgangen fra de Dødes Rige til de Levendes Land. At <hi rend="schwab">den Hellig-Aand</hi> ogsaa for ham var en fra Mennesket forskjellig, og <hi rend="schwab">talende,</hi> altsaa <hi rend="schwab">personlig</hi> Guds <hi rend="schwab">Aand,</hi> det hørde vi paa <rs type="bible" key="1 Pet 1,10-12" rend="reference">hans Ord om Propheterne, og at det var den samme Aand, af hvis Drift Apostlerne talede</rs>, og <rs type="bible" key="1 Pet 4,11" rend="reference">ved hvis Kraft de Christne helliggjordes og <seg type="com" n="com471">stod</seg> i Troen</rs>, høre vi ligeledes, (<rs type="bible" key="1 Pet 1" rend="normForm">1 Ped. 1</rs>. <rs type="bible" key="1 Pet 4" rend="normForm">4</rs>) og sandelig, naar han siger: <rs type="bible" key="1 Pet 4,14" rend="reference">forhaanes I for <persName key="pe45">Christi</persName> Navn, da er I lykkelige, thi da hviler Guds den herlige Aand paa eder</rs>, og <rs type="bible" key="1 Pet 3,16" rend="reference">forherliges ved eder, om end til Spot for de Andre</rs>; naar han taler <seg type="com" n="com472">saa</seg>, maa man vist være meget ufornuftig, for i hans Ord at finde den rationalistisk hellige Aand, der er en med <hi rend="schwab">hedensk</hi> Fornuft overeenstemmende <pb n="487" ed="US" type="edition"/>Tænkemaade, som leder ei til at bære, men til at føre Bespottelser hvor <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Navn bekjendes!</p>
<p rend="firstIndent">At nu denne Apostel ansaae sig selv og alle Mennesker for Syndere, der kun <hi rend="schwab">i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn</hi> kan frelses fra Dommen, og beredes til de Helliges <seg type="com" n="com473">Arvedeel</seg> i Lyset, med <persName key="pe45">Christo</persName>, det ligger unægtelig i hvad vi hørde; men det staaer dog ogsaa i Brevet, hvor vi læse, at <rs type="bible" key="1 Pet 2,25" rend="reference">Menneskene ere som vildfarende Faar, før de omvendes til <persName key="pe45">Jesum</persName>, Sjælenes rette Hyrde og Biskop</rs>, at <rs type="bible" key="1 Pet 4,3" rend="reference">de, før den Tid, vandre paa Hedninge-Viis i <seg type="com" n="com474">alskøns</seg> Afguderie og Uteerlighed</rs>, og at det kun <rs type="bible" key="1 Pet 5,10" rend="reference">er al <hi rend="schwab">Naadens Gud,</hi> som kaldte os til sin evige Herlighed <hi rend="schwab">i <persName key="pe45">Christo Jesu</persName>,</hi> der kan berede, styrke, bekræfte og grundfæste os</rs>, ja, at <rs type="bible" key="1 Pet 1,3-5" rend="reference">det er vor Herres <pb type="text" facs="1826_431_2_fax065.jpg" ed="A" n="212"/><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Fader,</hi> som, <seg type="com" n="com475">efter</seg> sin store <hi rend="schwab">Barmhjertighed,</hi> har, <hi rend="schwab">ved <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Opstandelse, gjenfødt</hi> os til et levende Haab, og til et <seg type="com" n="com476">uforkrænkeligt</seg>, <seg type="com" n="com477">ubesmitteligt</seg> og <seg type="com" n="com478">uforvisneligt</seg> Arvegods, der i Himlene er gjemt til os, som beskyttes med Guddoms-Kraft, formedelst <hi rend="schwab">Troen,</hi> saa Sjælens Salighed er <hi rend="schwab">Troens</hi> Løn</rs>! (<rs type="bible" key="1 Pet 1" rend="normForm">1 Ped. 1</rs>. <rs type="bible" key="1 Pet 2" rend="normForm">2</rs>. <rs type="bible" key="1 Pet 4" rend="normForm">4</rs>. <rs type="bible" key="1 Pet 5" rend="normForm">5</rs>).</p>
<p rend="firstIndent">Til Slutning da kun dette, at <persName key="pe306">Peder</persName> udtrykkelig tillægger <hi rend="schwab">Daaben frelsende</hi> og <hi rend="schwab">gjenfødende</hi> Kraft, i det han vidner, at <rs type="bible" key="1 Pet 3,21" rend="reference">vi ved Daaben, som Saligheds-Middel, i Kraft af <persName key="pe45">Jesu</persName> Opstandelse, faae en <hi rend="schwab">god Samvittighed</hi> for Gud</rs> (<rs type="bible" key="1 Pet 3" rend="normForm">1 Ped. 3</rs>). At nu Apostelen ogsaa virkelig mener den christelige <hi rend="schwab">Vand-Daab,</hi> det see vi klarlig deraf, at han byder os betragte den ikke som en <seg type="com" n="com479">Kjød-Tvæt</seg>, men som et <rs type="bible" key="1 Pet 3,20-21" rend="reference">aandeligt Naade-Middel, der kan sammenlignes med den <seg type="com" n="com480">Frelsning</seg>, der <hi rend="schwab">ved Vandet</hi> timedes <persName key="pe411">Noe</persName> i Synd-Flodens Dage, dog med den Forskjel, at hisset frelstes kun de som Vandet bar i Arken, her derimod de, der neddyppes og ligesom druknes i Vandet</rs>. At dette er Meningen af den, kun for sin sammentrængte Korthed, ved første Øiekast dunkle Tale (<rs type="bible" key="1 Pet 3" rend="normForm">1 Ped. 3</rs>), kan ikke vel nægtes, men i alt Fald er det unægteligt, at Apostelen taler om den <hi rend="schwab">christelige Vand-Daab,</hi> og tillægger den, som et Middel i Guds Haand, frelsende Kraft, og kun derom er det os, <hi rend="schwab">som Christne,</hi> at gjøre; thi vel har vi <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord for, (hos <persName key="pe1309">Mathæus</persName>) at <rs type="bible" key="Matt 28,19" rend="reference">alle Folk, som vil være hans Discipler, <hi rend="schwab">skal døbes,</hi></rs> og (hos <persName key="pe438">Johannes</persName>) at <rs type="bible" key="Joh 3,5" rend="reference">uden nogen bliver født af <hi rend="schwab">Vand</hi> og <hi rend="schwab">Aand,</hi> kan de ei komme ind i Guds Rige</rs>; men om Meningen hermed kunde dog let vækkes Tvivl, dersom ikke en Apostel havde givet <hi rend="schwab">Vand-Daaben</hi> Vidnesbyrd, som nødvendig til Salighed.</p>
<p rend="firstIndent">Her kunde vi da standse, uden at have brugt <hi rend="schwab"><persName key="pe343">Pauli</persName></hi> Vidnesbyrd, og uden dog at fattes Vidnesbyrd <pb type="text" facs="1826_431_2_fax066.jpg" ed="A" n="213"/>for en eneste af de Lær<pb n="488" ed="US" type="edition"/>domme, vore <seg type="com" n="com481">Fædre</seg>, i <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Bekjendelse</rs>, erklærede for christelige Troes-Artikler, og det er da klart, at feilede vore <seg type="com" n="com481">Fædre</seg> i at bygge paa <hi rend="schwab"><persName key="pe343">Pauli</persName></hi> Vidnesbyrd, da var det ikke fordi de, paa hans Ord, antoge Noget, der ei var tilstrækkelig hjemlet i <persName key="pe45">Jesu</persName> og hans Apostlers Ord, men fordi de, maaskee uden gyldig Grund, satte <persName key="pe343">Paulus</persName> ved Siden af de Apostler, Herren under sin jordiske Nærværelse kaldte og udsendte.</p>
<p rend="firstIndent">Her, ved Spørgsmaalet om <hi rend="schwab"><persName key="pe343">Pauli</persName></hi> Apostel-Værdighed, opstaaer bestandig i Christenheden det store Spørgsmaal om Sikkerheden for, at det vi kalde <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> <hi rend="schwab">Apostlers</hi> Skrifter virkelig er det; thi først naar Apostoliskheden af et vist Skrift er beviist, da først er det Tid at tale om, hvorvidt et Andet skal have samme Anseelse. Det kan ikke være Menigheden ubekjendt, og maa, i alt Fald, ingenlunde dølges, at ved at fornye det gamle, men længe glemte Spørgsmaal, om <hi rend="schwab"><persName key="pe343">Pauli</persName></hi> Apostel-Kald, har man i den senere Tid stræbt at gjøre alle de christelige Troes-Artikler <seg type="com" n="com484">mistænkte</seg>, som blot <hi rend="schwab">paulinske</hi> Indfald, og skjøndt vi nu har seet, det er kun <seg type="com" n="com485">Tant</seg> og Bagvaskelse, kan vi dog ingenlunde betragte <persName key="pe343">Pauli</persName> udelukkelse af <seg type="com" n="com486">Apostel-Tallet</seg> med Ligegyldighed, deels fordi han bestandig i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke har gjældt for en Apostel, deels fordi vi, uden hans Breve, vel havde et apostolisk Evangelium, men <hi rend="schwab">ingen apostolisk Theologie,</hi> og endelig <hi rend="schwab">især,</hi> fordi vi ved nøiere undersøgelse opdage, at vi har hverken mere eller mindre Sikkerhed for, at <hi rend="schwab"><persName key="pe1309">Mathæi</persName>, <persName key="pe438">Johannis</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe306">Petri</persName></hi> Skrifter, end for at <hi rend="schwab"><persName key="pe343">Pauli</persName></hi> er <hi rend="schwab">apostoliske,</hi> saa for os maae de nødvendig staae og falde med hinanden. Det falder nemlig strax i Øinene, at al den udvortes Sikkerhed vi kan have for, at de Evangelier og Breve, vi kalde apostoliske, virkelig er det, beroer paa <hi rend="schwab">historiske Vidnes<pb type="text" facs="1826_431_2_fax067.jpg" ed="A" n="214"/>byrd</hi> om, at disse eller hine Mænd vare <persName key="pe45">Jesu</persName> Discipler, beviste ved usvigelige Tegn deres guddommelige Kald, og have virkelig efterladt os de Skrifter, som bære Navn efter dem, og nu har vi netop <hi rend="schwab">eet og det samme historiske Vidnesbyrd</hi>, saavel om <hi rend="schwab"><persName key="pe1309">Mathæi</persName>, <persName key="pe438">Johannis</persName>, <persName key="pe306">Petri</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe343">Pauli</persName></hi> Apostel-Kald, som om de Skrifters Ægthed, der bære deres Navn: <hi rend="schwab">den gamle christelige Kirkes</hi> nemlig, som enten er gyldigt og maa da annammes, eller ugyldigt, og maa da forkastes <hi rend="schwab">heelt som det findes;</hi> thi forkaster man det Halve af et historisk Vidnesbyrd, da tilintetgjør man derved det Hele, <hi rend="schwab">som Vidnesbyrd,</hi> og gjør det til en upaalidelig Fortælling, hvoraf man ei maa antage meer for sandt, end hvad man <hi rend="schwab">af andre Grunde</hi> finder <seg type="com" n="com487">rimeligt</seg>. Da nu <hi rend="schwab"><persName key="pe1658">Lukas</persName>,</hi> den christelige Kirkes ældste Historie-Skriver, ligesaa fast <pb n="489" ed="US" type="edition"/>bevidner <hi rend="schwab"><persName key="pe343">Pauli</persName>,</hi> som <hi rend="schwab"><persName key="pe1309">Mathæi</persName>, <persName key="pe306">Petri</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe438">Johannis</persName></hi> Apostel-Kald af Herren <persName key="pe45">Jesus Christus</persName> selv, og hans Apostel-Gjerninger, saa er det aabenbart, at hvem der ikke, paa Vidnesbyrd af <hi rend="schwab"><persName key="pe1658">Lukas</persName>,</hi> vil antage <persName key="pe343">Paulus</persName> for Apostel, kan heller ikke, <hi rend="schwab">paa dette Vidnesbyrd,</hi> antage nogen Anden derfor. Imidlertid have vi dog for <persName key="pe1309">Mathæi</persName>, <persName key="pe438">Johannis</persName> og <persName key="pe306">Petri</persName> Apostel-Kald ingen anden historisk Sikkerhed, end <persName key="pe1658">Lukas</persName> Vidnesbyrd, <hi rend="schwab">deres eget, og <persName key="pe343">Pauli</persName>,</hi> og Ingen af dem har engang givet sig selv saa klart et Vidnesbyrd, som <persName key="pe343">Paulus</persName> gav sig, saa det er aabenbart, at de med ham, og han med dem maa enten antages eller forkastes!</p>
<p rend="firstIndent">Altsaa feilede da vore christne <seg type="com" n="com488">Fædre</seg> ligesaalidt i at tillægge <persName key="pe343">Pauli</persName> <seg type="com" n="com489">Lærdom</seg> apostolisk Gyldighed, som i at tillægge Apostlerne guddommelig Fuldmagt til at prædike den sande, uforanderlige Christendom, saa, naar de ingen særskildt <seg type="com" n="com489">Lærdom</seg> udledte af <persName key="pe343">Pauli</persName> Breve, var det kun Ret, naar der ingen saadan findes; thi fandtes der en, da skulde den antages ligesaa fuldt, som om den udtrykkelig stod i <pb type="text" facs="1826_431_2_fax068.jpg" ed="A" n="215"/>Evangelierne. Nu er det imidlertid ikke vel tænkeligt, at flere Apostler, drevne af den samme Aand, kunde skrive for Menigheden, og dog En af dem føre en <seg type="com" n="com489">Lærdom</seg>, hvortil der intet Spor fandtes hos de Andre, og det er derfor ganske naturligt, at vi ingen ny <seg type="com" n="com489">Lærdom</seg> opdage hos <persName key="pe343">Paulus</persName>, men det er derfor ingenlunde underligt, at vi hos ham finde en egen videre <seg type="com" n="com493">Udvikling</seg> og <seg type="com" n="com494">Forklaring</seg> af Troes-Sandheder; thi da <hi rend="schwab">hans Vidnesbyrd</hi> slet ikke forøger Sikkerheden paa hine Sandheder, maa der nødvendig være noget Andet, til hvis Redskab Aanden valgde ham som hellig Skribent, og der er jo kun to aandelige Ting, der ved Skrifter egenlig kan udbredes og meddeles, nemlig <hi rend="schwab">Kundskab</hi> og <hi rend="schwab">Indsigt,</hi> saa det er i sin Orden, at ligesom <seg type="com" n="com495">Apostel-Evangelierne</seg> give os, i et sammenhængende Vidnesbyrd, den fornødne christelige Kundskab, <seg type="com" n="com496">Apostel-Brevene</seg> meddele os saamange Brud-Stykker af christelig Erkjendelse, som Aanden fandt tjenligt. <seg type="com" n="com497">Saa</seg> synes mig, men hvem der synes anderledes, skal dog nødes til at indrømme, det er <hi rend="schwab">ikke christeligt</hi> at gaae i Rette med den Aand, der drev Apostlerne, <seg type="com" n="com498">enten</seg> om, hvorfor det kun er Brud-Stykker til en christelig Lære-Bygning, vi forefinde, eller hvorfor den ene Troes-Sandhed er udviklet og <seg type="com" n="com499">forklaret</seg> langt omhyggeligere end den Anden, og her at ville blive staaende ved den nærmeste Anledning til de fleste <seg type="com" n="com500">Apostel-Breve</seg>, er enten at nægte Apostlernes Kald til at være den hele store Menigheds Lærere, eller at bespotte den Aand, der styrede deres Pen, <seg type="com" n="com501">som</seg> deres Tunge, og maatte, hvis han var Guds og Sandhedens Aand, vel forstaae <pb n="490" ed="US" type="edition"/>at tjene de første Christne saaledes, at den ganske Menighed var tjent dermed. Kun dette skal vi lære af Brevenes <seg type="com" n="com502">særdeles</seg> Anledninger og hele udvortes Skikkelse, at hvad der er stilet til visse Christne i <seg type="com" n="com503">Besynderlighed</seg>, kan ei være Alle nødvendigt, og at derfor de <pb type="text" facs="1826_431_2_fax069.jpg" ed="A" n="216"/><hi rend="schwab">Christnes <seg type="com" n="com504">almindelige</seg> Troes-Bekjendelse,</hi> hverken i Udtryk eller <seg type="com" n="com505">særdeles</seg> Bestemmelser, maa sammensættes af Breve, der hverken fra Begyndelsen har været den hele Menighed bekjendte, eller, efter deres Natur, kan fattes af Andre, end <hi rend="schwab">Christne,</hi> der allerede ere komne til en vis Grad af christelig Udvikling og Erkjendelse, dog heller ikke heri have vore lutherske <seg type="com" n="com506">Fædre</seg> forseet sig, thi deres <seg type="com" n="com507">almindelige</seg> Troes-Bekjendelse var aldeles <hi rend="schwab">evangelisk,</hi> og deres <rs type="title" key="title2386">Augsburgske Bekjendelse</rs> var <hi rend="schwab">kun for Lærerne,</hi> som de med Rette forudsatte, maatte være voxne i Aanden til at fatte alt det i Brevene, der <hi rend="schwab">for Saadanne</hi> er klart, og at Confessionen indskrænker sig dertil, er saa vist, at jeg ei engang ret veed, om der er nogen Bestemmelse, der ene har sin Grund i den paulinske <seg type="com" n="com508">Udvikling</seg>. Selv i Henseende til <hi rend="schwab">Nadveren,</hi> hvor man dog snarest kunde trænge til den paulinske Bestemthed, gaaer Confessionen ikke et Haars-Bred videre, end <rs type="bible" key="Matt 26,26-29" rend="reference">Herrens Ord hos <persName key="pe1309">Mathæus</persName></rs> tilsige, og naar den i Bestemmelserne om <rs type="bible" key="Rom 5,12-21" rend="reference">Arve-Synden</rs>, <rs type="bible" key="Rom 7,18-20" rend="reference">den fri Villie</rs>, og <rs type="bible" key="Gal 3,1-14" rend="reference"><seg type="com" n="com1107">Retfærdiggjørelsen</seg> af Troen alene</rs>, synes ene at støtte sig til <persName key="pe343">Pauli</persName> <seg type="com" n="com509">Udvikling</seg>, har jeg i det Foregaaende viist, at det er langt mere tilsyneladende, end virkeligt, da det er Bestemmelser, hvis nødvendige Følge af den evangeliske <seg type="com" n="com510">Lærdom</seg>, enhver som forstaaer dem, maa kunne fatte, og som Christenhedens Lærere altsaa skulde indrømme, naar de fremsattes, om de saa end aldrig vare udtrykde af nogen Apostel!</p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="size-1">(Fortsættes).</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="[slutning]">
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax070.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax071.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax072.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1826_431_2_fax073.jpg"/>
<pb type="text" facs="1826_431_2_fax074.jpg" ed="A" n="218"/>
<head rend="1">Om den sande Christendom.</head>
<head rend="0">(Slutning.)</head>
<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com511"><hi rend="initial">D</hi>et Første</seg> man, ved <seg type="com" n="com512">ærlig</seg> selv at læse <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, for at see, om den <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs></hi> er ægte christelig eller ikke, kommer til den urokkelige Overbeviisning, at anden <seg type="com" n="com513">Lærdom</seg>, end den, vore lutherske <seg type="com" n="com514">Fædre</seg> bekjendte sig til, lader sig umuelig finde i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, med mindre man selv lægger den deri, og tvinger den derind, <seg type="com" n="com515">det Første</seg> man gjør denne Opdagelse, da fristes man <seg type="com" n="com516">lettelig</seg> til at tænke, at hardtad alle vore Dages Skrift-Kloge er vitterlige Bedragere, og alle deres Tilhængere enten ligesaa, eller blotte Dyr i menneskelig Skikkelse, som ei føle mindste Lyst eller Trang til anden Salighed end Verden yder, og derfor ei agte det umagen værdt, <seg type="com" n="com517">enten</seg> selv at læse <pb n="491" ed="US" type="edition"/><pb type="text" facs="1826_431_2_fax075.jpg" ed="A" n="219"/><rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, eller noget Øieblik alvorlig at betænke den evige Saligheds Sag. Saa <hi rend="schwab">ukjærlig</hi> fristes man nødvendig til at dømme, men er man Christen, da mærker man dog strax, at det er en Fristelse af egenkjærlig Stolthed, som skal <seg type="com" n="com518">bestrides</seg>, og undskylder da gjerne, med sig selv, dem, der ere <rs type="bible" key="Matt 9,36" rend="reference">som Faar uden Hyrde</rs>. Haardere holder det <seg type="com" n="com519">vist nok</seg> at undskylde de Skrift-Kloge, der ikke saaledes som Menig-Mand kan i Sjæle-Dorskhed glemme hvad skrevet staaer, og hvad det handler om, og jeg veed intet Exempel paa, at en Læg-Mand, der opdagede de Skriftkloges Vildfarelse, og havde Dristighed nok til høirøstet at <seg type="com" n="com520">bestride</seg> den, ret overvandt Fristelsen til at fordømme <hi rend="schwab">Geistligheden</hi>; men dog kommer det <seg type="com" n="com521">aabenbar</seg> kun af den os alle vedhængende onde Lyst til at undskylde os selv og skyde Skylden paa Andre. Dette er en af de mange Grunde, hvorfor man maa ønske, at saalænge der skal indsnige sig Vildfarelser i Kirken, de da altid maae opdages og <seg type="com" n="com522">djærvest</seg> <seg type="com" n="com523">bestrides</seg> af <seg type="com" n="com524">boglærde</seg> Præster, thi mener de det kun ærligt med Christendommen, da maae de nødvendig snart ihukomme, at de, ved at <seg type="com" n="com525">bryde Staven over</seg> alle vildfarende og vildledende Skriftkloge bryde den over sig selv, og hvor selv Egenkjærlighed raader til <seg type="com" n="com526">Billighed</seg>, der vil den af kloge Folk altid øves, uden at de <hi rend="schwab">derfor</hi> ere et Haar bedre, end de, hvis Egenkjærlighed driver dem til det Modsatte, saa Fortjenesten af dette heldige Sammenstød tilhører <seg type="com" n="com527">aabenbar</seg> ene den Haand, der styrer Alt saa viselig, og leder Hjerterne som Vand-Bække hvorhen han vil. Her møder os imidlertid Fristelsen til en anden, og det en langt større, Uretfærdighed, som er den, at skyde Skylden paa den menneskelige Svaghed og Ufuldkommenhed, hvorved den i Grunden skydes paa Ham, der altid maa være retfærdig i sin Tale og reen i sin Dom: <hi rend="schwab">paa Gud</hi>, vor Skaber og Gjenløser, hvem al <hi rend="schwab">uovervindelig</hi> Svaghed og al <hi rend="schwab">uundgaae</hi><pb type="text" facs="1826_431_2_fax076.jpg" ed="A" n="220"/><hi rend="schwab">lig</hi> Forblindelse hos os maatte falde til Last. Her <seg type="com" n="com528">drager</seg> vor Egenkjærlighed ikke til, men fra Sandheds-Erkjendelse, og da Forholdet mellem Gud og Menneske er langt fra at være os alle saa indlysende, som Menneskenes indbyrdes Forhold, komme vi saare let til at give Gud Skylden for Alt, uden at det dog har mindste Udseende af Bespottelse, i det vi først uvilkaarlig <seg type="com" n="com529">paadigte</seg> Gud en <hi rend="schwab">syndig</hi> eller dog <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com530">kjødelig</seg></hi> Lighed med os, og undskylde Ham da enten, som En af os, fordi Han ikke kunde give os aabne Øine for Sandhed, eller prise Hans Kjærlighed, der skal gjøre, at Han, som En af os, ei regner det saa nøie med <hi rend="schwab">Sandhed</hi>, men seer igjennem Fingre med sine <seg type="com" n="com531">vanartige</seg> Børn, som finde det moersommere at høre paa hinandens Æventyr, end <pb n="492" ed="US" type="edition"/>paa Faderens Lærdom. Har vi nu i Grunden et <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com532">afgudisk</seg></hi> Hjerte, saa vi ingen anden Gud vil tilbede, end En, der tager sig Skylden paa for al vor Ondskab og Løgnagtighed, eller seer dog gjennem Fingre dermed, som ubetydelige Børne-Streger, da lade vi os <seg type="com" n="com533">vist nok</seg> aldrig <seg type="com" n="com534">herneden</seg> overbevise om, at Skylden er vor egen, saa vi kun er forpligtede til at undskylde hverandre, fordi vi er <hi rend="schwab">alle skyldige</hi>, istedenfor at vi, ved fiint eller grovt at give Gud Skylden, erklære os <hi rend="schwab">alle</hi> for <hi rend="schwab">uskyldige</hi>; men har vi derimod, trods al vor Syndighed, dog i Grunden Sandhed kiær, og vil være den <hi rend="schwab">sande Guds Tjenere</hi>, da troe vi Ham paa Hans Ord, at <hi rend="schwab">for Ham</hi> har end ikke de blindeste Hedninger, end sige da vi allermindste Undskyldning, og naar vi, med denne Tro, efterspore vore Vildfarelsers Udspring og Fremgang, da see vi det daglig klarere, hvor latterligt det er, at give Gud Skylden for hvad Han <seg type="com" n="com535">aabenbart</seg> har viist, Han hader med et <hi rend="schwab">fuldkomment Had</hi>, og derfor altid <hi rend="schwab">saa</hi> kraftig forebyggede og <seg type="com" n="com536">bestreed</seg>, <hi rend="schwab">som</hi> vi kan tænke os det mueligt, naar Han i Naade vilde skaane, hvad der ved Hans Naade engang <pb type="text" facs="1826_431_2_fax077.jpg" ed="A" n="221"/>kunde frelses, altsaa, naar Han ei selv vilde, hvad Han forbyder alle sine Tjenere: <rs type="bible" key="Matt 13,29" rend="reference">opluge Hveden tilligemed <seg type="com" n="com537">Klinten</seg></rs>. <seg type="com" n="com538">Boglærde</seg> <hi rend="schwab">Christne </hi>kan derfor umuelig stifte fortroeligt Bekjendtskab med den christelige Kirkes Historie, uden, midt imellem alle de Vildfarelser og stærke Forførelser, man der seer sig omringet af, med fuldeste Overbeviisning at frikjende <rs type="bible" key="Matt 21,33-40" rend="reference">Ham, der i Christenheden anlagde sig en Viingaard paa en frugtbar Høi, indhegnede den forsvarlig, ryddede Stenene af den, beplantede den med ægte <seg type="com" n="com539">Skud</seg>, byggede Taarnet midt deri, og udhuggede Persen, og Hvis Skyld det da umuelig kan være, at den bar vilde Druer; thi med Rette spørger Han: hvad var der vel at gjøre ved den Viin-Gaard, som blev ei gjort?</rs> og vi maae tie, tie beskiæmmede, for Ham, hvis Værk til vor Salighed umuelig kan mislykkes, naar vi i Ydmyghed vil være Hans Med-Arbeidere, men ligesaa umuelig lykkes, naar vi af Stolthed og Selv-Klogskab foragte dette vort herlige Kald, og arbeide imod Ham, nedrivende hvad Han opbygger! Hans Plan kan vi <seg type="com" n="com540">vist nok</seg> aldrig <seg type="com" n="com541">forstyrre</seg>, men prøve vi derpaa, da hører det ikke til Hans Plan, at vi haardnakkede Syndere skal have Arv med den <persName key="pe345">Isai</persName> Søn, vi <seg type="com" n="com542">forskyde</seg>, og i sin Time <rs type="bible" key="Matt 21,33-44" rend="reference">udleier Han da Viingaarden til bedre Arbeidere</rs>, som vil gaae ind i Hans Plan, og give Ham Æren! <seg type="com" n="com543">Saa</seg> gjorde Han fordum med Viingaarden i <hi rend="schwab"><placeName key="fak607">Palæstina</placeName></hi>, <seg type="com" n="com543">saa</seg> gjorde Han <seg type="com" n="com545">øiensynlig</seg> i Christenheden, hvergang Han flyttede <hi rend="schwab">Kirken</hi> og <hi rend="schwab">Skolen</hi> fra Østen til Vesten, og fra Syden indtil Norden, og ufornuftige, <pb n="493" ed="US" type="edition"/>som de Umælende, maae vi da være paa aandelige Ting, om vi noget Øieblik kan indbilde os, at Husene staae fastere ved <placeName key="fak111">Nord-Søen</placeName>, end ved <placeName key="fak494">Middel-Havet</placeName>, naar Herren lader det storme; eller at Han skulde roligere lade os <seg type="com" n="com546">bramme</seg> med en selvgjort Christendom, til vor egen Ære, i Modsigelse med Hans Ord, og til Forhaanelse af Hans Værk <pb type="text" facs="1826_431_2_fax078.jpg" ed="A" n="222"/>og af alle Hans <seg type="com" n="com548">Førelser</seg> hidindtil, roligere, end Han saae paa det Samme i <hi rend="schwab"><placeName key="fak1735">Ephesus</placeName></hi> og <hi rend="schwab"><placeName key="his149">Antiochia</placeName>,</hi> i <hi rend="schwab"><placeName key="fak529">Alexandrien</placeName>,</hi> <hi rend="schwab"><placeName key="fak551">Corinth</placeName></hi> og <hi rend="schwab"><placeName key="fak17">Rom</placeName></hi>! Mene vi kanskee, at Han kan ikke see, hvad dog er soleklart for Hans mindste Tjenere: at det er samme <rs type="bible" key="1 Mos 11,1-9" rend="reference">Babels-Taarn</rs>, hvorpaa vi bygge, om vi end nok saa <seg type="com" n="com549">konstig</seg> stræbe at forme det efter Templets <seg type="com" n="com550">Lignelse</seg>, ja, mene vi, at Han, som forstaaer vore Tanker <seg type="com" n="com551">langtfra</seg>, skulde lade sig bedrage af vore Læbers Ord, og af den tomme Høflighed, hvormed vi omtale Hans eenbaarne Søn, Hans usvigelige Ord, og Hans rettroende Menighed i de forbigangne Dage, medens vi <seg type="com" n="com553">øiensynlig</seg> arbeide paa at gjøre <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> overflødig, <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> til gamle Æventyr, og hele den troende Menighed, med alle dens dybsindige, klarøiede og heltemodige Vidner, til en Hob overtroiske Taaber og ravgale Sværmere, der kun, til Trods for sund Fornuft, <hi rend="schwab">indbildte sig, de vare Christne</hi>; mene vi det, eller mene vi, at den Herre, som saa tit med Torden og Lynild har <seg type="com" n="com554">forstyrret</seg> slige Blændværk, og lagt alle saadanne falske Lære-Bygninger i Aske, at Han skulde nu være blevet for gammel, for svag eller for nænsom, til at fare saa grumt afsted, og i et Øieblik skille saa mange dydige og høilærde Mænd ved deres gode Navn og Rygte; <seg type="com" n="com1108">nu</seg>, da bør det dog aldrig undre os, naar vi see, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> er dog i Dag den Samme som i Gaar, og vil ingenlunde, for at skaane vantroe Skrift-Kloge, blive til en Løgner for sin Menighed og gjendrive sig selv! Man kan derfor heller ikke med mindste <seg type="com" n="com555">Billighed</seg> forlange af Hans og Hans Menigheds Tjenere, at de skulde fortie, hvilket grueligt Spil der i de sidste Dage vidt og bredt i Christenheden er drevet med det gode Navn, hvori, <seg type="com" n="com556">efter</seg> <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, <rs type="bible" key="Fil 2,10-11" rend="reference">alle Knæ skal bøie sig</rs>, og alle Krøblinger helbredes: med <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Navn,</hi> og da naturligviis tillige med Hans Ord, og med det vidtberømte <pb type="text" facs="1826_431_2_fax079.jpg" ed="A" n="223"/>Navn, der i Tidernes Løb adskildte Hans Troende, <hi rend="schwab">som Christne,</hi> fra alle dem, der enten slet ikke kjendte den <persName key="pe45"><hi rend="schwab">Jesus</hi> Christus</persName>, vi tilbede, eller meende i deres <hi rend="schwab">egen Fornuft</hi> at have en bedre Frelser, Mester og Ledsager, end Han, den <hi rend="schwab">Korsfæstede,</hi> <seg type="com" n="com557">monne</seg> være. <seg type="com" n="com558">Vist nok</seg> lader dette sig ikke høit udraabe, og klart udvikle, uden det vorder til stor Skam for alle dem, der toge Deel i Spillet, og pralede under det af deres <hi rend="schwab">Sandheds-Kjærlig<pb n="494" ed="US" type="edition"/>hed</hi>, deres <hi rend="schwab">Fordoms-Frihed</hi>, deres <hi rend="schwab">Dyd</hi> og <hi rend="schwab">Oplysning</hi>, thi slet Intet af alt dette lader sig egentlig redde, og om at redde det Altsammen maa man nødvendig fortvivle; thi vil man undskylde sig med Blindheden og forudfattede Meninger, <seg type="com" n="com559">hvor bliver da</seg> Oplysningen og Fordoms-Friheden! og vil man retfærdiggjøre Gjøgleriet med Egennytte, Menneske-Frygt og Verdens-Klogskab, hvor bliver da Retfærdigheden, Sandheds-Kjærligheden, og al den Hexemester-Dyd, hvormed man vilde forvandle den uchristeligste Lære til ægte Christendom! men bør det undre, burde det fortørne Nogen, at vor Herres <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Ære, og Hans Menigheds Gjenløsning af Mørkets Lænker og Vildfarelsens Baand, er os, som grunde vort eget Saligheds Haab paa <persName key="pe45">Christi</persName> Lidelsers <seg type="com" n="com561">Samfund</seg> og Hans Opstandelses Kraft, langt dyrebarere end alle <hi rend="schwab">de</hi> Skriftkloges Ære og Velstand, som have arbeidet paa at udrydde vor Herres <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> velbekjendte Tro, saavel af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, som af Verden! Kan man vel med mindste <seg type="com" n="com562">Billighed</seg> forlange meer af os, som jo overvældes med de, <hi rend="schwab">aandelig talt</hi>, meest ærerørige <hi rend="schwab">Ukvems-Ord</hi>, i det man kalder os Menneske-Hadere, Overtroens Tals-Mænd, og Mørkets Apostle, hvad dog unægtelig er Navnene paa <rs type="bible" key="Matt 10,25" rend="reference"><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com563">Beelzebubs</seg></hi> <seg type="com" n="com564">Huusfolk</seg></rs>, kan man med mindste <seg type="com" n="com565">Billighed</seg> forlange meer af os, end at vi desuagtet bevare den Rolighed, Besindighed og <seg type="com" n="com565">Billighed</seg>, <rs type="bible" key="1 Pet 3,9" rend="reference">ei at gjengjælde Skjælds-Ord med Skjælds-Ord</rs>, men over<pb type="text" facs="1826_431_2_fax080.jpg" ed="A" n="224"/>lade til <rs type="bible" key="Matt 6,6" rend="reference">Ham, som seer i Løndom</rs>, og <rs type="bible" key="Rom 8,27" rend="reference">randsager Hjertets skjulte Ting</rs>, at bedømme, hvor megen Deel <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com567">uvitterlig</seg></hi> Brøde, og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com568">fremkoglet</seg></hi> Taage havde i det uforsvarlige Spil, der dreves med det Vigtigste, det Helligste i Livet, det Klareste i hele Menneske-Slægtens Levnets-Løb! Kan man endnu med <seg type="com" n="com569">Billighed</seg> forlange meer af os, da er det dog visselig ikke, at vi skulde kalde <hi rend="schwab">Lys</hi>, hvad der <hi rend="schwab">unægtelig</hi> er <hi rend="schwab">Mørke</hi>, <hi rend="schwab">Oplysning</hi>, hvad der <seg type="com" n="com570">aabenbar</seg> er <hi rend="schwab">Formørkelse</hi>, <hi rend="schwab">Aabenhjertighed</hi>, hvad der umiskjendelig er <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com571">Dølgsmaal</seg></hi>, eller at vi skulde undlade, som det sømmer sig <hi rend="schwab">Lysets</hi> og <hi rend="schwab">Sandhedens</hi> eedsvorne Tjenere, at kalde alt <hi rend="schwab">Aandeligt</hi> med sit rette Navn, hvor ilde det saa end i Verdens Øren maatte klinge! Nei, det var <seg type="com" n="com572">aabenbar</seg> at forlange Umueligheder: aandelige Umueligheder, for hvilke vi sandelig, ei mindre end for de physiske, bør fritage hinanden: Fiender saavelsom Venner, og det Alleryderste, man da i denne Henseende kan fordre af os, er, at vi <hi rend="schwab">udtrykkelig</hi> skjelne mellem <hi rend="schwab">Gud</hi> og <hi rend="schwab">Sandhed</hi>, som aldrig kan have mindste Skyld i Vildfarelser, og <hi rend="schwab">os selv,</hi> der, naar vi ere komne til Sandheds-Erkjendelse, aldrig maae glemme, at <rs type="bible" key="Matt 18,12-14" rend="reference">ogsaa vi foer <pb n="495" ed="US" type="edition"/>vild, som Faarene</rs>, og at vi blive aldrig aldeles uskyldige i det Had og den Spot, vi i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn maae bære, fordi vi blive aldrig fuldkomne <seg type="com" n="com573">herneden</seg>: renses ei fra al Kjødets og Aandens Besmittelse, <rs type="bible" key="2 Kor 5,1" rend="reference">før dette Paulun nedbrydes</rs>, gjennemtrænges ei før saaledes af den fuldkomne Guds og Sandheds-Kjærlighed, at Egenkjærligheden skulde aldrig gjennemglimte selv vore reneste Taler til den Herres Ære som er Reenheden selv, og til Vidnesbyrd om <rs type="bible" key="Sl 12,7" rend="reference">Ordet som Sølv syv Gange luttret</rs>!</p>
<p rend="firstIndent">Klart som Middags-Solen maa det da være Alle, baade Venner og Fiender, at vi, som <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> og hans Menigheds <hi rend="schwab">Tjenere</hi>, maatte være enten troløse Forrædere, eller magtesløse Krystere, hvis vi undlod, saa djærvt og <pb type="text" facs="1826_431_2_fax081.jpg" ed="A" n="225"/>klart som mueligt, at paatale Christendommens ligesaa <seg type="com" n="com574">utabelige</seg> som umistelige Ret til at være og forblive, hvad den er, og haver altid været; thi fordunkles og forvirres denne Sag, da er det <seg type="com" n="com575">aabenbar</seg> ligesaa umueligt for Hedninger at gaae over til Christendommen, som for os at vidne om dens Sandhed; eller kan man nægte, at der tales hen i Veiret, naar man opmuntrer Folk til at blive <hi rend="schwab">Christne</hi>, og forsikkrer, at Christendom er Sandhed, uden først klarlig at have sagt, <hi rend="schwab">hvad Christendom er</hi>, og hvorved den adskiller sig fra alle andre Religioner i Verden. Visselig, man maa jo dog, naar man blot har sund Menneske-Forstand, rødme saare paa en Tids Vegne, der kalder sig oplyst, og kalder dog saadanne indlysende Grund-Sandheder i Tvivl, ja hvis <seg type="com" n="com576">Boglærde</seg> tit ei engang blues ved reent ud at nægte dem; men dog er det <seg type="com" n="com577">saa</seg>, dog træffer man idelig Skrift-Kloge, som vel forsikkre os, at den Christendom, de lære, er den eneste sande, rette, ægte Christendom, men som, saasnart vi gaae dem paa Klingen med <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, tage deres Ord i sig igien, ved at paastaae, det lader sig slet ikke afgjøre, hvad Christendom egenlig er. Paa denne fortvivlede Maade er det, de rationalistiske <seg type="com" n="com578">ͻ:</seg> selvkloge Theologer undvige Beviset for deres Christendoms Ægthed, og afkræfte, i de Vankundiges Øine, alle vore soleklare Beviser for, at, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com579">efter</seg> <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,</hi> er vore lutherske <seg type="com" n="com580">Fædres</seg> Christendom den eneste ægte, og at den <hi rend="schwab">saakaldte</hi> fornuftmæssige Christendom, der staaer <seg type="com" n="com581">aabenbar</seg> fiendtlig mod den Lutherske, som den udraaber for overtroisk, ugrundet, fornuftstridig, og demoraliserende, at denne, al christelig Tro <seg type="com" n="com582">bestridende</seg>, selvgjorte Christendom er aldeles falsk og uægte, er Antichristen-Dom!</p>
<p rend="firstIndent">Dette er den sørgelige Tilstand, hvori <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, fornemmelig siden dette Aarhundredes Begyndelse vaander sig, thi i for<pb n="496" ed="US" type="edition"/>rige Aarhundrede gik dens Fiender <seg type="com" n="com584">langtfra ei</seg> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax082.jpg" ed="A" n="226"/>saa skjult til Værks som nu, da hvad der i det attende Aarhundrede af Alle erkiendtes og selv <seg type="com" n="com585">sædvanlig</seg> udgav sig for Nedrivelse af Christendommen, nu dristig udgiver sig for den ægte Christendom selv, der i den lutherske saavel som i den calvinske og catholske Kirke kun bekæmper den uægte, falske, fordærvede, Christendom! Giennemrystende for Christne er det, at see denne sørgelige Vending i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirkes Historie, sandfærdig, kort og koldt beskrevet, Aar <hi rend="schwab">Attenhundrede og Ti,</hi> som følger: “Man maa vel et Øieblik studse over, at der i de sidste <hi rend="schwab">ti Aar</hi> slet ingen <seg type="com" n="com586">mærkværdig</seg> Apologie (Troes-Forsvar) er udkommet, <hi rend="schwab">men denne Studsen <seg type="com" n="com587">taber sig</seg> snart,</hi> naar man betænker, at ved den tidligere begyndte, og i de sidste to Aar-Tier bestandig fortsatte, <hi rend="schwab">theologiske Revolution, nærmede en stor Deel af Theologerne sig saa meget til Christendommens klogeste Modstandere, at de fik saare lidt at forsvare. De Theologer, som førde Ordet, opgav nemlig</hi> saavel <seg type="com" n="com588">Spaadoms-Beviset</seg>, som <hi rend="schwab">alle de christelige Lærdomme, Fornuften ei begreb,</hi> lod Miraklerne skjøtte sig selv, eller lagde dog kun ubetydelig Vægt paa dem, og ansaae det for problematisk (for et stort Spørgsmaal), om der gaves en overnaturlig og umiddelbar Aabenbaring. At derimod Kirken er en, til Sædeligheds Fremme velgjørende, under Forsynets Styrelse opstaaet Indretning, og at <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> indeholder, tilligemed Fornuft-Religionens Lærdomme, sunde moralske Grundsætninger, det maatte enhver <seg type="com" n="com589">billig</seg> Bedømmer af Christendommen indrømme”<note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe2954">Schrøcks</persName> <rs type="title" key="title5227">Christliche Kirchengeschichte</rs>. <seg type="com" n="com590">3. d. R.</seg> fortgesetzt v. <persName key="pe4483">Tzschirner</persName>. Neunter Theil. 1810. S. 526.</p></note>.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes tilstod, endnu 1810, den <hi rend="schwab">rationalistiske Theolog <persName key="pe4483">Tzschirner</persName></hi>, som, <seg type="com" n="com591">mærkeligt</seg> nok, vilde <seg type="com" n="com592">slutte</seg> Kirkehistorien, at <hi rend="schwab">Rationalismen</hi> var en <hi rend="schwab">Overgang til</hi> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax083.jpg" ed="A" n="227"/><hi rend="schwab">Christendommens Fiender</hi>, hvorved man opgav Alt, hvad der var Christendommen <seg type="com" n="com593">egent</seg>, og beholdt kun <hi rend="schwab">den</hi> Fornuft-Religion, og <hi rend="schwab">de</hi> sunde moralske Grundsætninger, der hverken stod eller faldt med <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi> og den christelige Aabenbaring: beholdt kun Skallen af den christelige Kirke, som en <seg type="com" n="com594">mærkelig</seg> Ruin, Folk nu eengang var blevet vant til at besøge, og hvor man altsaa bekvemmest kunde holde sine moralske og <seg type="com" n="com595">deistiske</seg> Forelæsninger. Sandelig, var man endnu saa aabenhjertig, da kunde megen kiedsommelig Ord-Strid været undgaaet, og da <pb n="497" ed="US" type="edition"/>skulde man i det Mindste ei finde mig paa Kamp-Pladsen; thi jeg troer paa Ham, der har sagt: <rs type="bible" key="Matt 16,18" rend="reference">Helvedes Porte skal aldrig faae Bugt med min Kirke</rs>, og jeg veed godt, at kan Han nu ikke længer selv forsvare den, da kan vi det langt mindre. Men Tiden og Tonen har <seg type="com" n="com597">mærkelig</seg> forandret sig, som jeg før har udviklet,<note type="footnote"><p rend="noIndent">I <rs type="title" key="title5228">Betragtningen af det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag. Theologisk Maanedsskrift</rs>, April og Mai <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">1825.</lem><rdg wit="A">1825</rdg><witDetail n="32" wit="A"/></app></p></note> og vil derfor her kun minde om, og det var nemt at forudsee, det maatte blive Følgen, saasnart Christendommen igien fik <hi rend="schwab">Apologeter</hi>, man ikke kunde slaae til Jorden med <seg type="com" n="com598">spodske</seg> Smil og djævelske Øge-Navne; thi disse Apologeter maatte nødvendig skjære de til Christendommens Fiender overgangne Theologer over een Kam med disse deres <seg type="com" n="com599">Bundsforvandte</seg>, og vise, hvor utilladeligt det var, at bruge den christelige Kirkes Skal til en antichristelig <seg type="com" n="com1038">Høre-Sal</seg>, og nu var der for de til Fienden overgangne rationalistiske Theologer <seg type="com" n="com600">aabenbar</seg> kun to Ting at vælge imellem: enten at <seg type="com" n="com601">vige</seg> Kirken, eller i Fortvivlelse paastaae, at de var dens rette Eiermænd, og at <hi rend="schwab">Christendommens Apologeter</hi> derimod var slemme <hi rend="schwab">Kiættere, Sværmere, Freds-Forstyrrere</hi> og <hi rend="schwab">Kirke-Fiender</hi>. Det sidste <pb type="text" facs="1826_431_2_fax084.jpg" ed="A" n="228"/>var, hvo nægter det, et fortvivlet Indfald, saalænge der var en eneste troende Christen, som havde Mod og Mund til at vise det i hele dets Latterlighed og Selv-Modsigelse; men ikke desmindre tækkedes det dog de rationalistiske Theologer <seg type="com" n="com602">alt</seg> mere og mere, saa det er slet ikke umueligt, at Endeel af de Yngre nu staae fuldt og fast i den Indbildning, at enten er deres selvgjorte Christendom den eneste ægte, eller det er saa aldeles uafgjørligt, hvad ægte Christendom vil sige, at Deres har samme Ret til at kaldes <seg type="com" n="com604">saa</seg>, som Vores, og desuden al rimelig Formodning for sig, da de er saa mange, og vi saa faa, de saa kloge, og vi saa dumme, de saa høilærde, og vi saa vankundige, at ethvert fornuftigt Menneske strax maa tænke: hvad saamange brave, lærde, kloge Mænd udgive for den ægte Christendom, maa nødvendig ogsaa være det, med mindre Spørgsmaalet om den ægte Christendom er saa mørkt og indviklet, at det slet ikke lader sig besvare, og er da <seg type="com" n="com605">aabenbar</seg> ei heller værdt at <seg type="com" n="com606">tvistes</seg> om!</p>
<p rend="firstIndent">Meget uerfaren maatte man være i Verden, naar man ikke vidste, at dette er <seg type="com" n="com1039">den korte Retter-Gang</seg>, de fleste Læsere, baade lærde og læge, bruge for at motivere <seg type="com" n="com607">Fordømmelses-Dommen</seg> over os alle, der nuomstunder vil kiækt forsvare den ægte Christendom mod dens <seg type="com" n="com608">Mund-Venner</seg>, der selv have gjort sig til <pb n="498" ed="US" type="edition"/>Værger for den christelige Kirke, som for en gammel <seg type="com" n="com609">Kiærling</seg>, der gaaer i Barndom, og veed ikke selv, hvad hun siger.</p>
<p rend="firstIndent">Naar vi nu foreholde disse raske Dommere <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> og <hi rend="schwab">hans Apostlers</hi> Ord, som Noget, alle christelige Theologer nødvendig maae lade giælde, og som dog Rationalisterne <seg type="com" n="com610">aabenbar</seg> modsige, og paastaae at have giendrevet, da har vore rationalistiske <seg type="com" n="com611">Træ-Brødre</seg> lært dem, man skal svare: ja, hvem siger, at vi har et eneste af <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord, som vi kan stole paa, er ægte, og sagt i den Sammenhæng, det <pb type="text" facs="1826_431_2_fax085.jpg" ed="A" n="229"/>nu staaer! og hvad Apostlerne angaaer, da er det jo klart, de forstod ikke deres Mester, saa deres Fortolkninger og Anvendelser kan man aldrig <seg type="com" n="com612">regne</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Naar vi nu hertil svare dem, at dette <seg type="com" n="com613">aabenbar</seg> slet ikke vedkommer Spørgsmaalet om den sande <seg type="com" n="com614">ͻ:</seg> ægte Christendom, men et ganske andet, nemlig det om Christendommens Sandhed og Troværdighed, saa hvem der erklærer Christendommen for sand, og udgiver sig for Lærer i den, maa enten stemple sig selv til en Folke-Bedrager, eller paastaae, at <hi rend="schwab">vi har <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord</hi> i deres rette Sammenhæng, og at Apostlerne, efter Hans Himmelfart, er Hans Ords fuldgyldige Fortolkere; naar vi indskiærpe dem denne indlysende Sandhed, da maae de <seg type="com" n="com615">vist nok</seg> enten giøre sig til Latter, ved at paastaae, Rationalisterne veed bedre, hvad <persName key="pe45">Jesus</persName> har sagt og meent, end de, der hørde hans Ord, og havde hans Aand, eller ogsaa tilstaae, at <persName key="pe45">Jesu</persName> og hans Apostlers Ord skal giælde; men dermed er vi dog lige nær, thi Rationalisterne lære fremdeles, at naar man bringes i denne Knibe, skal man være snu nok til at svare: velan! <persName key="pe45">Jesu</persName> og hans Apostlers Ord skal giælde, <hi rend="schwab">men viis os dem!</hi> beviis, at de saakaldte <seg type="com" n="com616">Apostoliske Skrifter</seg> virkelig er det, og at de er kommet uforvanskede til os! gjendriv, om du kan, vore Lærdes soleklare Beviser for Usikkerheden af den bibelske Canon, og for Textens Usikkerhed i alle Bøgerne, af hvis forskiellige Læse-Maader den <seg type="com" n="com617">griesbachske</seg> Mangfoldighed kun er et kiernefuldt Udtog!</p>
<p rend="firstIndent">Hertil svare vi nu <seg type="com" n="com618">vist nok</seg> med Rette: hvem der kalder sig christelig Theolog, maa enten gjøre sig selv til en Bedrager, eller indrømme, at vi i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> <hi rend="schwab">har en</hi> christelig <hi rend="schwab">Aabenbaring,</hi> men det havde vi jo <seg type="com" n="com619">aabenbar</seg> ikke, naar baade de Bøgers <hi rend="schwab">Ægthed</hi> og <hi rend="schwab">Indhold</hi>, hvoraf vi skal øse vor Christendoms Kundskab, var usikker, saa, hvad enten det er ret eller galt, klogt eller <pb type="text" facs="1826_431_2_fax086.jpg" ed="A" n="230"/>dumt, maa dog enhver Theolog, der vil kaldes <hi rend="schwab">christelig,</hi> paastaae, trods alle de lærde Mænds Indvendinger, at Ægtheden af alle de Bøger, den gamle Kirke har overantvordet os som Apostoliske, er aldeles sikker, og at, trods alle Vari<pb n="499" ed="US" type="edition"/>anterne, maa den Gud, der gav os Aabenbaringen, nødvendig have sørget for, at den bevaredes i <hi rend="schwab">Kirken uforfalsket</hi>, saa vi tør bygge paa dens Ord, da vi ellers <seg type="com" n="com620">aabenbar</seg> <seg type="com" n="com621">byggede i Luften</seg>.</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com622">Saa</seg> svare vi med Rette, og de rationalistiske Theologer, som vil beholde Navn af christelige, maae nødvendig indrømme det, naar de vil være <hi rend="schwab">conseqvente</hi>; men saavidt er det kommet i vore oplyste, philosophiske Tider, at <seg type="com" n="com623">Lærere i <placeName key="fak458">Israel</placeName></seg> slet ikke rødme ved at sige: den strænge Conseqvents (d. e. <hi rend="schwab">den strænge</hi> logiske Orden og <hi rend="schwab">Sammenhæng i Tankerne</hi>) den overlade vi til de dumme Orthodoxer, og tilstaae gierne, at ingen oplyst Theolog kan være conseqvent. <seg type="com" n="com624">Vist nok</seg> kan vi paa det unægteligste bevise, at den Oplysning, man kun kan naae, ved at <seg type="com" n="com625">gaae i Taaget</seg>, og <seg type="com" n="com626">snakke hen i Veiret</seg>, dog neppe kan være alt det Slid og Slæb værd, den skal have kostet, eller fortjene anden Lovtale, end den, vore Satirikere pleie at hellige Dumhedens Gudinde; men naturligviis regne de <seg type="com" n="com627">Høilærde</seg> ogsaa dette Beviis til det feile <seg type="com" n="com628">Conseqventsmagerie</seg>, hvoraf vi Mørkets Apostler giøre Profession, og hvormed altsaa Fanden formodentlig har lært os at bringe den straalende Oplysning i <seg type="com" n="com629">Van-Rygte</seg>, og Disciplerne ere naturligviis ikke over men under deres Mestre, saa vi overdøves af det Skraal fra alle Sider, at det er just meget fornuftigt at være inconseqvent, naar man ikke paa anden Maade kan undgaae alle de ufornuftige Paastande, vi giør os latterlige ved, og det gaaer ypperligt an, at antage det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> for en guddommelig Aabenbaring, hvorpaa den christelige Theologie udelukkende skal bygge, og derhos indrømme, at der i den hele Bog ei
<pb type="text" facs="1826_431_2_fax087.jpg" ed="A" n="231"/>findes et eneste Guds Ord, hvorpaa man kan bygge, med mindre det skulde være i <hi rend="schwab"><rs type="bible" key="Jak" rend="normForm">Jakobs Brev</rs></hi>, som har gyldigt Vidnesbyrd af den gamle Kirke for at være <hi rend="schwab">u-ægte</hi>!</p>
<p rend="firstIndent">Dog, sæt endog, det lykkedes os, efterhaanden, hælvten med strænge Beviser, og hælvten med bidende Spot, at overbevise Rationalisterne om, at det gaaer endnu slet ikke an, at udgive sig for <hi rend="schwab">Fornuftens</hi> Præster, og dog lade haant om <hi rend="schwab">Conseqventsen</hi>, og sætte en Ære i at modsige sig selv, sæt, det kunde lykkes, ved Spørgsmaal, der overgaae Mængdens Fatte-Evne, og hvor man altsaa, ved at snoe sig lidt, og tale høitravende, altid kan blænde Hoben, sæt, det lykkedes, saa <seg type="com" n="com630">var dog endnu det Brede tilbage</seg>; thi naar intet andet vil hjelpe, da siger man: velan! vi indrømme Alt hvad I forlanger: Bøgernes Ægthed og Troværdighed, og Textens Sikkerhed; men <hi rend="schwab">kun Texten</hi> er det naturligviis vi tale om, kun Originalen, den græske, eller bestemtere: den hellenistiske, græsk-ebraiske, halv kaudervæl<pb n="500" ed="US" type="edition"/>ske Grund-Skrift, ingenlunde den tydske eller danske Oversættelse, og nu paastaae vi, at hvem der har <seg type="com" n="com631">Grund-Sprogene</seg> ret i sin Magt, og er historisk-philosophisk trængt ind i den gamle østerlandske Tanke-Gang og Tale-Brug, hvem der altsaa, som vi og vore Mestere, er, hvad I hverken er, eller vel nogensinde bliver, ordenlig <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com632">erudite</seg>, <seg type="com" n="com633">ædrue</seg>, tænkende Philologer</hi> og <hi rend="schwab">Philosopher,</hi> hvem der er det, indseer klart, at Alt, hvad I kalder Christendommens <seg type="com" n="com1040">Grund-Artikler</seg>, forsvinder, ved nærmere Betragtning, som Dugg for Soel, eller, for at tale tydelig, som det exegetiske Mørke for Critikens Fakkel, ja som <rs type="bible" key="Sl 1,4" rend="reference">Avner for Vinden</rs>, <hi rend="schwab">det er</hi>: som dræbende Bog-Staver for vor levendegiørende Aand!</p>
<p rend="firstIndent">Her staae vi, <seg type="com" n="com634">vist nok</seg> ikke forlegne for Svar, men dog ude af Stand til paa denne Vei at overbevise Menigheden om den lutherske Christendoms Ægthed. Alle de <seg type="com" n="com635">grundede</seg> Indvendinger vi giøre, saavel imod Rationalisternes <pb type="text" facs="1826_431_2_fax088.jpg" ed="A" n="232"/>Indsigt, som mod <seg type="com" n="com636">Ærligheden</seg> af deres Adfærd, kan vi christelige Theologer kun <hi rend="schwab">bevise</hi> for <hi rend="schwab">hinanden</hi>, aldrig for Menigheden, der maatte være ligesaa lærd og klog som sine Lærere, for at kunne veie deres Lærdom og Indsigt, og naar vi føre det philosophiske Beviis for, at er der en christelig Aabenbaring, som alle <hi rend="schwab">Christne</hi> nødvendig maae indrømme, og kan, efter de Gud velbekjendte Omstændigheder, ikke Tusinde-Delen af de Troende læse den i <seg type="com" n="com637">Grund-Sproget</seg>, eller paa den lærde Vei giennemgranske den, da maa Gud ogsaa have sørget for, at Menigheden ikke bliver bedraget med <hi rend="schwab">falske</hi> Oversættelser, og have indrettet sit Ord saaledes, at det i alle Sprog, hvad <hi rend="schwab">Saligheds-Sagen</hi> angaaer, giver eens Mening, og er alle <seg type="com" n="com638">betænksomme</seg>, alvorlige Læsere fatteligt; dette Beviis er saa sammensat, og gaar saa dybt, at vel kun Faa af Menigheden vil have Skarphed nok i Tænkningen til klart at fatte det, især, da spidsfindige Indvendinger i denne Egn <seg type="com" n="com639">ere godt Kjøb</seg>. Det Høieste vi paa denne Vei kan drive det til at bevise klart, er udentvivl, at forholdt Sagen sig saaledes, som Rationalisterne paastaae, da burde der aldrig være Tale om en christelig Theologie, men kun om en bibelsk Philosophie, aldrig være Tale om christelig Troe, men kun hos de <seg type="com" n="com640">Boglærde</seg> om Forstand og Kundskaber, og hos Menigheden om en blind <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com641">Kulsvier-Tro</seg></hi> paa hele Geistlighedens eller paa den nærmeste Præsts <hi rend="schwab">Forstand</hi>, <hi rend="schwab">Lærdom</hi> og <hi rend="schwab">Redelighed</hi>. Saa meget er <seg type="com" n="com642">vist nok</seg> klart for Alle, og Rationalisterne kan da umuelig, hvordan de end snoe sig, undgaae den Dom, at de er fortvivlede <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com1041">Papister</seg></hi>, som paastaae, man bliver saligst ved at <pb n="501" ed="US" type="edition"/>troe sin egen Fornuft, og paastaae dog tillige, at Menigheden <seg type="com" n="com643">under Bands Straf</seg> ikke maa følge sit eget Hoved, men skal tage Fornuften fangen under Troens Lydighed: troe, til Trods for al menneskelig Fornuft og Forstand, at der er en guddommelig Aabenbaring, hvori
<pb type="text" facs="1826_431_2_fax089.jpg" ed="A" n="233"/>man kun ved uhyre Lærdom, og ved med Flid at <seg type="com" n="com644">oversee</seg> Alt hvad der vil udvide vor Kundskab, endelig kan finde igjen hvad man altid har vidst, og at der, for dette aldeles overflødige Arbeides Skyld, og for at lære Folk hvad de Allesammen veed, bør være en heel Mængde Bisper, Præster og Professorer, paa hvis Forstand Menigheden skal troe, om de saa end <seg type="com" n="com645">væve og vrævle</seg> som den Bedste, og paa hvis Enighed Menigheden skal troe, hvor aabenbart de end modsige og gjendrive hinanden. At dette selvmodsigende <seg type="com" n="com646">Præste-Pavedom</seg> er det groveste, mest fortvivlede <seg type="com" n="com647">Papisterie</seg>, der lader sig tænke, det kan vi <seg type="com" n="com648">vist nok</seg> soleklart bevise, og saaledes paa det Kraftigste fralægge os den latterlige Beskyldning, at vi, som, <hi rend="schwab">mod Rationalisterne</hi>, ægte luthersk paastaae, at til <hi rend="schwab">Salighed</hi> kan den ringeste Bonde blive ligesaa klog som den lærdeste Bisp, <hi rend="schwab">til Salighed</hi> er enhver <seg type="com" n="com649">ærlig</seg> Oversættelse ligesaa tjenlig som Grund-Skriftet, at vi <seg type="com" n="com650">stile paa</seg> <seg type="com" n="com651">Pavedom</seg> og Præste-Herskab (Hierarchie), som vi netop af al Magt bekæmpe, med de Vaaben, hvis <seg type="com" n="com652">Virksomhed</seg> Aarhundreders Erfaring har godtgjort, medens det er klart som Middags-Solen, at er der en christelig Aabenbaring, som kun Præsterne forstaaer, da er Præsterne Herrer over Menighedens Tro, og da nødvendig, overalt hvor Troen findes, over hele Menigheden, med Sjæl og Krop, med Hud og Haar; thi hvem kan <hi rend="schwab">troe blindt</hi> paa den Saligheds-Vei, Præsterne beskrive, uden at følge den, hvad det saa end koster, og skulde man da end engang imellem giøre lidt Oprør mod en Konge, der ei vilde dandse efter Præsternes Pibe, hvad da? troer man først, at <hi rend="schwab">fordi</hi> lærde Folk sige det, betyde Herrens Ord, <hi rend="schwab">paa</hi> sin <hi rend="schwab">Østerlandsk,</hi> det Modsatte af hvad de i vor Mund vilde sige, da behøve de lærde Folk jo kun at forsikkre, det er ligedan med de Ord: <rs type="bible" key="Rom 13,1-2" rend="reference">hvo som sætter sig <pb type="text" facs="1826_431_2_fax090.jpg" ed="A" n="234"/>imod Øvrigheden, sætter sig mod Guds <seg type="com" n="com653">Anordning</seg></rs>, da maa man jo troe, det er christeligt at gjøre Oprør!</p>
<p rend="firstIndent">Dertil kan vi da <seg type="com" n="com654">vist nok</seg> paa den rene Fornuft-Vei drive det, at hvert tænkende Menneske maa indsee, deels at Rationalisterne er bedrøvelige Philosopher, hvis hele Konst bestaaer i bestandig at tage med den ene Haand, hvad de give med den Anden, og selv rive ned hvad de bygge op, og deels, at var Rationalisternes Christendom den ægte, da var den ægte Christendom <pb n="502" ed="US" type="edition"/>Noget, alle Folk, paa <hi rend="schwab">Gejstligheden</hi> nær, maatte bede Gud bevare dem fra; men paa denne Vei at overbevise Andre end dem, der allerede ere Christne, og altsaa ei behøve det, om at <seg type="com" n="com655">Fædrenes</seg> Christendom var den eneste ægte, det vilde neppe lykkes, og dog findes der udentvivl i vore Dage Mangfoldige, der, uden christelig Tro, dog have saa megen Ærbødighed for den, at de antog den, naar det blev dem klart, <hi rend="schwab">hvad</hi> de maatte lade gjælde, naar de ei vilde være Christendommens erklærede Fiender.</p>
<p rend="firstIndent">Er det os nu umueligt, paa den <hi rend="schwab">lærd</hi>-videnskabelige <seg type="com" n="com656">ͻ:</seg> den philologiske og philosophiske Vei, at overbevise <hi rend="schwab">Menigheden</hi> om, at <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName> <seg type="com" n="com657">Lærdom</seg> er <persName key="pe45">Christi</persName></hi> <seg type="com" n="com657">Lærdom</seg>, er det os ligesaa umueligt paa denne Vei at bevise for Læg-Mand <hi rend="schwab">vor Christendoms</hi> Ægthed, som det er os let at bevise om det, Modstanderne kalde Christendom, at det er idel Gjøglerie og Selv-Modsigelse, da maa det vel for et Øieblik synes, <seg type="com" n="com659">som</seg> vi enten maatte opgive Haabet om igjen at christne Folket, eller aldeles forlade den videnskabelige Vei, og vælge den populære, practiske, moralske, eller hvad man vil kalde den Vei, hvorpaa man ikke gaaer ud fra den udvortes, men fra den indvortes Erfaring, ei fra Christendommen som Noget, der kræver Tro, men fra Mennesket som trænger til Christendom, og igjen mindre fra Ho<pb type="text" facs="1826_431_2_fax091.jpg" ed="A" n="235"/>vedets Trang til Oplysning, end fra Hjertets Trang til Beroligelse, til et <seg type="com" n="com660">uforkrænkeligt</seg> Haab og en evig Trøst.</p>
<p rend="firstIndent">Der er unægtelig Meget, som tilraader udelukkende at gaae denne Vei, hvor man synes at kunne undgaae alle de Anstøds-Stene, Christendommens nyere Fiender have opdynget paa den ældgamle Saligheds-Vei, og hvorpaa man synes at maatte komme allersikkerst til Maalet; thi er Christendommen guddommelig Sandhed, maa den jo nødvendig paa det Allernøiagtigste være afpasset efter hele <hi rend="schwab">Menneskehedens</hi> Trang, mindre altsaa efter den særskildte Trang, der findes hos enkelte opvakte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">Hoveder</lem><rdg wit="A">Høveder</rdg><witDetail n="11" wit="A"/></app> eller lærelystne Sjæle, end efter den, alle Mennesker have tilfælles, som unægtelig er Trang til Samvittigheds-Fred, og til Trøst over al Jordens Møie, altsaa fornemmelig over den Opløsning til Jord og den Døds-Bitterhed, der nødvendig maa staae for hver levende Bevidsthed, som det Sørgeligste af alt Sørgeligt.</p>
<p rend="firstIndent">Vilde man herimod indvende, at paa denne Maade blev ingen Christen, uden hvem der følde Trangen til den Guds Fred, og det evige Liv, som er os skjænket i <persName key="pe45">Christo Jesu</persName>, og at dog <pb n="503" ed="US" type="edition"/>Mangfoldige slet ikke føle denne Trang, da var Svaret let; thi det gav Herren selv, da Han sagde: <rs type="bible" key="Matt 9,12" rend="quote">ei de Sunde, men kun de Syge har Læge behov</rs>, <rs type="bible" key="Matt 11,28" rend="quote"><seg type="com" n="com661">kommer</seg> til mig, <hi rend="schwab">alle I</hi>, som bekymres og <seg type="com" n="com662">ere betyngede</seg>, <hi rend="schwab">eder</hi> vil jeg give Hvile</rs>! Hvem der altsaa ikke føler Trangen til en Frelser, og til et guddommeligt Naadens Ord og Fredens Evangelium, skal vi aldrig stræbe at overbevise om Christendommens Sandhed, da det enten maa være reent forgjæves, eftersom Christendommen forudsætter denne Trang, eller dog aldeles unyttigt, da Christendommen er aldeles <seg type="com" n="com663">ubrugbar</seg>, hvor Trangen, paa hvilken den vil raade Bod, ei findes. Aldrig maatte da <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke sørge over, at de gik den forbi, som ingen Trang følde til dens Velsig<pb type="text" facs="1826_431_2_fax092.jpg" ed="A" n="236"/>nelse, thi paa dem var den dog alle Dage spildt; men heller maatte den fryde sig ved, kun at finde dem i sit Skjød, der følde deres Trang til det evige Livs Ord, og skjønnede paa den Lykke at have fundet hos <persName key="pe45">Jesus Christus</persName>, hvad man i den hele vide Verden kun forgjæves vilde søge!</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes synes da vi, som have troet og <seg type="com" n="com1042">kjendt</seg>, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> er <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com1043">Christus</seg></hi>, den levende Guds Søn, vi, som have erfaret, at hvad Sjælen i sine helligste Øieblikke begjærede, hvad Hjertet i sin dybeste Grund sukkede efter: Rolighed under Livets Storme, Lys over Dødens Mørke, og aandelig Magt over Kjødets Lyster, at alt dette søgde vi forgjæves i os selv, forgjæves hos Verdens vise Mestere, men fandt det Altsammen hos <hi rend="schwab">den <persName key="pe45">Jesus Christus</persName></hi>, vore <seg type="com" n="com664">Fædre</seg> tilbad som Verdens guddommelige Frelser, fandt det Altsammen i oprigtig Tro paa <hi rend="schwab">det</hi> Guds Ord, vore <seg type="com" n="com664">Fædre</seg> kaldte <seg type="com" n="com666">saa</seg>, i levende Tilegnelse af <hi rend="schwab">den</hi> Christendom, de Ryggesløse bespotte, og de fleste Skrift-Kloge nuomstunder foragte og <seg type="com" n="com667">forskyde</seg>, det synes, <seg type="com" n="com668">som</seg> vi, der <hi rend="schwab">tale</hi> kun <hi rend="schwab">fordi vi troe</hi>, kunde, i Henseende til Menigheden, og i det Hele, til Menneskeheden, være nogenledes ligegyldige ved det gruelige Ord-Spil, man driver med de hellige Navne: <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> og <hi rend="schwab">Christendom</hi>, og ved den latterlige Møie, man gjør sig for at bevise, at Ingen veed, hvad der egenlig staaer i den Bog, paa hvis Ord man beraaber sig; det kan synes, men er dog ingenlunde <seg type="com" n="com669">saa</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Sandt er det <seg type="com" n="com670">vist nok</seg>, urokkelig sandt, at hvem der ikke, overbeviist af sin Samvittighed om sin <seg type="com" n="com671">naturlige</seg> Fordærvelse, og Afmagt til det Gode, og inderlig rørt af Lysten til evig at leve og see gode Dage, hvem der ikke saaledes føler sin Trang til <hi rend="schwab">virkelig</hi> Synds-Forladelse, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Gjenfødelse</lem><rdg wit="A">Gjenføde se</rdg><witDetail n="32" wit="A"/></app>, og <seg type="com" n="com672">Himmel-Brev</seg> paa det evige Liv, han bliver i Grunden, <rs type="bible" key="Joh 4,23-24" rend="reference">i Aand og Sandhed</rs>, <hi rend="schwab">aldrig Christen</hi>, om man
<pb type="text" facs="1826_431_2_fax093.jpg" ed="A" n="237"/>end paa det Soleklareste kunde bevise ham, at Gud bogstavelig med sin egen Finger havde skrevet hvert <pb n="504" ed="US" type="edition"/>Ord i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og ei tilladt en Tøddel deri at omflyttes eller udfalde, ligesom det paa den anden Side maa være aldeles <seg type="com" n="com673">vist</seg> for hver troende Christen, som af egen Erfaring kjender Troens guddommelige Virkninger, at ethvert Menneske, der virkelig føler sin Trang, og ærlig stræber at faae den afhjulpet, vil komme til Tro paa det Fredens og Salighedens Evangelium, hvori vi med <seg type="com" n="com674">Fædrene</seg> have fundet Hvile for vore Sjæle! Alt dette er visselig sandt, og raader dette Evangelium ved en Guddoms-Gjerning virkelig Bod paa Menneskehedens Trang, da maa det nødvendig være guddommelig Sandhed, og altsaa den sande <seg type="com" n="com675">ͻ:</seg> ægte Christendom, <hi rend="schwab">hvis ellers</hi> den ægte <hi rend="schwab">Christendom er,</hi> hvad den udgives for: <hi rend="schwab">guddommelig Sandhed</hi> til at raade Bod paa Menneskehedens Trang. Saaledes slutte vi <seg type="com" n="com676">fornuftelig</seg> og uigjendrivelig; men bør ikke dølge for os selv, at det paa denne Maade lades uafgjort, om den <seg type="com" n="com677">Lærdom</seg>, vi forkynde, er den sande <hi rend="schwab">Christendom</hi>, eller ikke, ligesom da ogsaa: <hi rend="schwab">om Christendommen</hi> er sand eller ikke; da vi blot stræbe at bevise, at <hi rend="schwab">den <seg type="com" n="com677">Lærdom</seg></hi>, vi, under <hi rend="schwab">Navn</hi> af <hi rend="schwab">Christendom</hi>, forkynde, <hi rend="schwab">er guddommelig Sandhed</hi> til Salighed, saa at enten maa det være den ægte Christendom, eller den ægte Christendom er ingen saadan guddommelig Sandhed til Salighed, og kan altsaa være os ligegyldig. Vi sammenblande altsaa her <seg type="com" n="com679">aabenbar</seg> to forskjellige Spørgsmaal: <hi rend="schwab">hvad</hi> er guddommelig <hi rend="schwab">Sandhed</hi> til Salighed? og: <hi rend="schwab">hvad</hi> er sand <seg type="com" n="com680">ͻ:</seg> ægte <hi rend="schwab">Christendom</hi>? og kunde da endog det sidste Spørgsmaal i alle andre Henseender være os ligegyldigt, naar kun det Første blev gyldig besvaret, saa maatte det dog ikke være os ligegyldigt, om den <seg type="com" n="com681">Lærdom</seg>, vi under <hi rend="schwab">Navn</hi> af <hi rend="schwab">Christendom</hi> forkyndte, var den ægte Christendom eller ikke; <pb type="text" facs="1826_431_2_fax094.jpg" ed="A" n="238"/>thi vi veed jo alle, at der er en gammel Religion i Verden, som kaldes den Christelige, og for denne Religion udgive vi Alt hvad vi kalde Christendom, hvorved vi unægtelig forvirre dem, vi tiltale, dersom det vi, under Navn af Christendom, forkynde ikke virkelig er det. Dette er imidlertid langt fra at være den eneste Grund, hvorfor det maa være os magtpaaliggende, at faae det tilstrækkelig oplyst, hvad der er den sande eller ægte Christendom; thi baade den daglige Erfaring, og den udstrakte, Historien giver, lærer os unægtelig, at Menneskene, ved <hi rend="schwab">blot</hi> at gaae ud fra den religiøse Trang, de følde, og stile efter hvad der kunde afhjelpe den, vare udsatte for tusinde Arter af Selv-Bedrag, og samme Erfaring lærer, at i Mangfoldige, hos hvem Trangen, til Forligelse med Gud, og til Saligheds Haab, slumrede, vaagnede den netop ved Forkyndel<pb n="505" ed="US" type="edition"/>sen af et Ord, der havde gyldigt Vidnesbyrd om at medføre guddommelig Sandhed. Dette sees allerede af Hedenskabets Historie, thi uagtet <hi rend="schwab">den</hi> religiøse Trang, der førde til Tro paa <seg type="com" n="com682">afgudisk</seg> Hjernespind, og følde sig derved afhjulpet, ingenlunde var den <seg type="com" n="com683">høie</seg>, menneskelige Trang, til Samvittigheds-Fred og et evigt Livs Haab, hvorom vi tale, saa viser dog Christendommens Udbredelse i Hedenskabet, at de samme Folke-Færd og de samme Mennesker, som før følde saa liden Trang til guddommelig Oplysning og Trøst, at de nøiedes med hvad der i Grunden var Mørke og Fordømmelse, at de samme Mennesker og Folkefærd, ved Christendommens Forkyndelse vakdes til at føle det dybe Savn, den lovede dem at afhjelpe; og allerede heraf er det jo klart, baade at Mennesket, ved blot at gaae ud fra sin <seg type="com" n="com684">naturlige</seg> Trang, er udsat for det sørgeligste Selv-Bedrag, og at det for Christendommens Virkning er af høieste Vigtighed, at den kan fremtræde som guddommelig Sandhed for dem, der endnu ikke af egen Erfaring <pb type="text" facs="1826_431_2_fax095.jpg" ed="A" n="239"/>kjende dens Herlighed, og for at det kan skee, maa det nødvendig vides, hvad der er sand eller ægte Christendom, da en <seg type="com" n="com685">Lærdom</seg> nødvendig først maa være bekjendt, før noget Vidnesbyrd kan klarlig henføres til den, og stadfæste dens Sandhed. Dog bliver dette endnu klarere, naar vi betragte Christenhedens Historie; thi i Christenheden finde vi under enhver religiøs Stræben den menneskelige Trang til indvortes Fred og Saligheds Haab; men finde tillige, at saa ofte Menneskene <hi rend="schwab">blot</hi> lode sig drive af denne Trang, og søgde ved <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Hjelp at raade Bod derpaa, uden først at være oplyste om den sande Christendom og <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> rette <seg type="com" n="com686">ͻ:</seg> christelige Brug, geraadede de stedse paa sørgelige Afveie, og skabde sig en hedensk Mythologie med christeligt Skin, eller, for at tale i Kirke-Historiens sædvanlige Sprog: forvirrede de sig selv med urimelige Sværmerier og mystiske Hjerne-Spind. Grunden hertil er ogsaa let at finde, thi naar man gaaer ud fra den aandelige Trang, man <hi rend="schwab">føler</hi>, da gaaer man <seg type="com" n="com687">aabenbar</seg> ud fra det <hi rend="schwab">Dybeste</hi>, men ogsaa fra det <hi rend="schwab">Dunkleste</hi> i Mennesket, og dette dunkle Dyb, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com688">Hjerte-Dybet</seg></hi>, maatte da være aldeles reent og ubesmittet, dersom vi, ved udelukkende at følge de deraf opstigende Længsler og Drifter, altid skulde søge og gribe det Sande; men nu er det aabenbart, at hvor der i <seg type="com" n="com688">Hjerte-Dybet</seg> føles Trang til Udsoning med Gud, til overnaturlig Kraft, og til det evige Livs Haab, <hi rend="schwab">hvor</hi> Saadant føles, <hi rend="schwab">der</hi> er <seg type="com" n="com688">Hjerte-Dybet</seg> langt fra at være reent og ubesmittet; thi Alt hvad der er reent, er Gud behageligt, og trænger saalidt til udsoning med Ham, som til Renselse, og overalt hvor den <pb n="506" ed="US" type="edition"/><seg type="com" n="com691">naturlige</seg> Trang overstiger den <seg type="com" n="com691">naturlige</seg> <seg type="com" n="com693">Formue</seg>, der er et Mis-Forhold, som umuelig kan være det oprindelige, nødvendig maa være fremkommet ved <hi rend="schwab">Brøde</hi>, det er: ved Brudd paa den Naturens Orden, som er den ligesaa algode, som alvise og almægtige Skabers Værk. Ligesaa<pb type="text" facs="1826_431_2_fax096.jpg" ed="A" n="240"/>lidt derfor, som den absolut <seg type="com" n="com694">ͻ:</seg> reent <hi rend="schwab">Uskyldige</hi>, kan føle noget Samvittigheds-Nag, nogen Fortrydelse eller Trang til Naade og Synds-Forladelse, ligesaalidt kan nogen Skabning føle Trang til noget Høiere, end det oprindelig laae i dens Natur, ligesaavel at naae, som at eftertragte, saa Menneskets Fordærvelse spores ligesaa sikkert i Afmagten til at hjelpe og trøste sig, som i Samvittighedens Røst om Uvenskab mellem os og vor Skaber. Men er nu Mennesket fordærvet, er han en <hi rend="schwab">Synder</hi>, saa følger det af sig selv, at netop i det dunkle <seg type="com" n="com695">Hjerte-Dyb</seg> er Synden mægtigst, da den <hi rend="schwab">der</hi> endogsaa er ukjendelig ved <seg type="com" n="com696">Naturens Lys</seg>, og hvem kan da tvivle om, at selv de bedste Rørelser som heraf opstige, ere blandede med Ureenhed, ere besmittede, og kan derfor uden Vildfarelse umuelig følges blindt! Hvad Under da, at alle de, som vel følde, de trængde til Naade, Opreisning, Gjenfødelse, og Fornyelse til et evigt Livs Haab, <rs type="bible" key="1 Mos 1,27" rend="reference">efter Hans Billede som skabde os</rs>, som vel følde det, og søgde Raad i de Christnes Aabenbaring; men som, uden at spørge om, hvad der var den sande <seg type="com" n="com697">ͻ:</seg> ægte Christendom, kun vilde følge deres Hjertes Drift, og efter den indvortes Erfaring bedømme, hvad der var ægte guddommeligt, hvad Under, at de foer vild, at de dannede sig saadanne Forestillinger om Troen, Gjenfødelsen, Fornyelsen, og i det Hele om <seg type="com" n="com698">Saliggjørelsens Orden</seg>, som tækkedes dem bedst, og lod sig bedst forlige med <hi rend="schwab">de</hi> syndige <hi rend="schwab">Tilbøieligheder</hi>, af hvilke de beherskedes! hvad Under, at en <hi rend="schwab">Synder</hi>, ved blindt at følge sin dunkle Følelse, drømmer sig, midt i Synden, reen og salig!</p>
<p rend="firstIndent">Disse sørgelige Følger har det altid havt, og maatte det have at betragte Christendommen som noget Ubestemt, man først af egen indvortes Erfaring kunde lære at kjende, og <seg type="com" n="com699">betænke</seg> vi disse Ting, som de dog vel fortjene, lidt dybere, da opdage vi, at de der mene, deres Følelse kan <pb type="text" facs="1826_431_2_fax097.jpg" ed="A" n="241"/>afgjøre, hvad der er ægte guddommelig Aabenbaring, i Grunden ligesaa vel nægte Menneskets Trang til en Saadan, som de der paastaae, at deres Fornuft og Erkjendelse er den guddommelige Sandheds Maale-Stok og Prøve-Steen, saa Forskjellen er kun den, at <seg type="com" n="com1109">hine</seg> uvilkaarlig følge den falske Indbildning, som disse vedkjende sig i et tydeligt Begreb; thi har Mennesket Nok i sit eget indvortes <hi rend="schwab">Lys,</hi> da kan man længe nok <seg type="com" n="com700">tvistes</seg> om, enten dette indvortes Lys <pb n="507" ed="US" type="edition"/>findes i Indbildnings-Kraften, i Følelsen eller Fornuften, kort sagt, om det findes i Hoved eller Hjerte, det er lige vist, at han da ikke trænger til nogen overnaturlig Aabenbaring, og det er derfor i sin Orden, at vore selv-kloge Folk nægte denne Trang, og det er en aldeles naturlig Følge, at de dermed tillige nægte Trangen til Udsoning med Gud, til Synds-Forladelse, og til Salighed af uforskyldt Naade. Havde nemlig Mennesket naturlig i sig en sikker Ledsager til al Sandhed, og en Tilskyndelse, der kun behøvede at følges, som den fandtes, for at føre til Menneske-Maalet i Tid og Evighed, da var Mennesket ikke faldet, ikke fordærvet, da var han ingen Synder, men fandtes der alligevel Synd i ham, da var det Guds Skyld, og saa gudsbespottelig og selvmodsigende en saadan Paastand end er, ligger den dog, kun mere og mindre skjult, i enhver <seg type="com" n="com701">Lærdom</seg>, der vel indrømmer Feil og Mis-Forhold hos Mennesket, men paastaaer, de ved <seg type="com" n="com702">Naturens Lys</seg> kan findes, og paa naturlig Maade rettes, saavidt det gjøres behov, og at altsaa et overnaturligt Lys og en overnaturlig Gjenfødelse og Fornyelse er ligesaa overflødig, som <hi rend="schwab">virkelig</hi> Synds-Forladelse.</p>
<p rend="firstIndent">Under disse Omstændigheder synes virkelig ikke blot den christelige Kirke, men i det Hele Menneskets Saligheds-Sag at være i en fortvivlet Stilling; thi, om vi ogsaa vilde opgive Spørgsmaalet om den ægte Christen<pb type="text" facs="1826_431_2_fax098.jpg" ed="A" n="242"/>dom, og blot holde os til det om den sande Oplysning til Salighed, var vi dog lige forlegne, efterat Critiken har gjort <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> <seg type="com" n="com703">ubrugbar</seg> til at være det Lys i Mørket, for Læg som for Lærd, den var for vore lutherske <seg type="com" n="com704">Fædre</seg>. Det er nemlig klart, at naar <hi rend="schwab">en Bog</hi> skal oplyse os om Noget, <hi rend="schwab">vi før ikke vidste</hi>, da maa den forstaaes <hi rend="schwab">bogstavelig</hi>, det vil naturligviis ikke sige, uden <seg type="com" n="com1045">Sands</seg> og Forstand, saa man river Ordene ud af deres Sammenhæng, eller tager dem i en Betydning, de kun vilde have, naar Talen enten ikke var guddommelig, eller var om andre Ting, thi det er kun at fortolke <hi rend="schwab">bagvendt</hi>; men <hi rend="schwab">bogstavelig</hi> saaledes, at man tager Ordene som de falde, og spørger ei, om den Mening de give, efter vort <seg type="com" n="com705">Omdømme</seg>, er rimelig eller urimelig, men kun, om den er tydelig, og saa snart man derfor tvivler om Ordenes Ægthed, eller Oversættelsens Rigtighed, eller Talens Mening, holder Bogen unægtelig op at være et Lys, og bliver en Dunkelhed, der selv trænger til ved et Lys andensteds fra at opklares. Kan det nu ikke nægtes, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> er en saadan Dunkelhed i alle deres Øine, der nuomstunder trænge til at overbevises om, hvad der er Sandhed til Salighed, saa er det jo soleklart, at vi af den Bog <seg type="comStart" n="com706"/>paa fri <pb n="508" ed="US" type="edition"/>Haand<seg type="comEnd" n="com706"/> ligesaa lidt kan oplyse Nogen om, hvad der er Sandhed til Salighed, som hvad der er ægte Christendom; thi om vi ogsaa <hi rend="schwab">af Bogen selv</hi> kunde bevise dens Guddommelighed, nyttede det dog slet ikke, naar vi ei tillige kan af Bogen selv bevise hvad den, som guddommelig Aabenbaring, indeholder.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes synes da <seg type="com" n="com1081">Kirke-Lyset</seg> virkelig, een Gang for alle, at være slukt, saa enhver af os, der følde Trang til meer, end Verden kan give, og vor Fornuft begriber, maatte enten blive <seg type="com" n="com707">boglærd</seg>, for at kunne see et Lys i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, eller blindt følge, hvad han fandt raadeligst: sin egen Fø<pb type="text" facs="1826_431_2_fax099.jpg" ed="A" n="243"/>lelse, eller en Andens Vidnesbyrd om Veien, hvorpaa han fandt Lys og Liv. Paa intet egenligt Kirke-Samfund var der da meer at tænke, med mindre en enkelt Mands Troes-Bekjendelse ophøiedes til en Troes-Regel, Menigheden underkastede sig, og Talen kunde i Øvrigt kun være om Privat-Forhold, som det, hvori Lærlinger staae til deres Mester, Tilhørere til deres selvvalgte Lærer; thi hvad der med verdslig Magt kunde udrettes til at fremtvinge Bekjendelse uden Tro, og Skin af Enighed, hvor ingen var, det kan naturligviis ei komme i Betragtning, hvor Talen ei er om Skin, men om Virkelighed, ei om Læbers Ord, men om Menneskets dybeste Trang, aandelige og evige Velfærd.</p>
<p rend="firstIndent">Kjende vi nu Kirke-Historien, da veed vi ogsaa, at dette har tildeels været Tilfældet i Christenheden, lige siden den gamle Kirkes Dage, og at Reformationen, hvis Hensigt det <seg type="com" n="com708">aabenbar</seg> var, at lade Menigheden selv see ved Himmel-Lyset, og gjøre <seg type="com" n="com709">Lærdommen</seg> uafhængig saavel af den Enkeltes Følelse, som af menneskelig Kløgt og Vidnesbyrd, at Reformationen egenlig slet ikke <seg type="com" n="com710">lægde</seg> det dødelige Saar, men forbandt det kun, saa det blev taaleligt, og forhalede den Opløsning, vi have oplevet. Det kan saaledes, ved upartisk Overveielse, ei nægtes, at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com711">Pavedommet</seg></hi>, istedenfor at tilintetgjøres, kun, ved at renses fra de værste Misbrug, ved at <seg type="com" n="com712">fordeles</seg>, og ved at ordnes under en fast Regel, gjordes taaleligere <seg type="com" n="com713">til en Tid</seg>; thi ethvert Kirke-Samfund, der er afhængigt af Andet end Medlemmernes Overbeviisning, har dog unægtelig kun en <seg type="com" n="com714">fremkonstlet</seg>, tilsyneladende Eenhed, da <hi rend="schwab">Troen</hi>, hvorpaa Alt beroer, ligesaalidt lader sig indprænte, som fremtvinge, og Bekjendelse uden Tro er jo selv hos de ærligste Mennesker kun et tomt, og i Grunden uforsvarligt Munds-Veir. Som det forholdt sig med Troes-Enigheden, saaledes forholdt det sig, især, <pb type="text" facs="1826_431_2_fax100.jpg" ed="A" n="244"/>hvad Lægmand angaaer, ogsaa med Oplysningen om, <hi rend="schwab">hvad</hi> der var den sande Christendom, eller Sandhed til Salighed, to Spørgsmaal, alle Reformatorerne og deres Discip<pb n="509" ed="US" type="edition"/>ler bestandig forvexlede eller sammenblandede; thi hvad Sikkerhed havde Lægmand enten for <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ægthed, eller Oversættelsens Rigtighed, eller Ordenes Mening, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com715">uden</seg> Præsternes Udsagn</hi>, og hvilken Lægmand kunde <seg type="com" n="com716">heller</seg> saaledes samle og fatte hele <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Indhold, at han var istand til at bedømme, hvorvidt den <seg type="com" n="com717">Lærdom</seg>, der kaldtes <seg type="com" n="com718">saa</seg>, var i alle Maader grundbibelsk eller ikke! Langt nærmere kom <seg type="com" n="com719">vist nok</seg> Præsterne Maalet, da de, ved at oplæres i <seg type="com" n="com720">Grund-Sprogene</seg>, i Historien, og i det Hele til Videnskabelighed, muelig kunde blive istand til at forvisse sig om <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Udspring, Indhold og rette Fortolkning; men ogsaa her var Oplysningen og Enigheden dog langt mere tilsyneladende end virkelig; thi deels var det dog kun en liden Deel af Præsterne, der kom saavidt, at de kunde læse <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> i <seg type="com" n="com720">Grund-Sprogene</seg>, med den Lethed og Indsigt, der unægtelig udkræves for ret at forstaae, hvad man læser, og deels var Enigheden for en stor Deel <seg type="com" n="com722">fremkonstlet</seg> ved <seg type="com" n="com723">symboliske Bøger</seg> og et derefter <seg type="com" n="com724">læmpet</seg> dogmatisk System. I det allerbedste Tilfælde var altsaa de <seg type="com" n="com725">symboliske Bøger</seg> den fælles Kilde, hvoraf man øste foreløbig Kundskab om sand Christendom og om Salighedens Vei, og man maatte da enten paastaae, at disse Bøgers Forfattere vare umiddelbar oplyste, (inspirerede) af Gud, i hvilket Tilfælde ikke <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, men de <seg type="com" n="com725">symboliske Bøger</seg> blev den egenlige <hi rend="schwab">Aabenbaring</hi>, eller man maatte tilstaae, at man byggede sin Christendoms og Saligheds Kundskab paa et <hi rend="schwab">blot menneskeligt</hi> Vidnesbyrd, nemlig paa hine Forfatteres Vidnesbyrd om, hvad der var Guds Ord, og hvordan det skulde forstaaes. Hvem seer ikke her Spiren til det nu herskende exegetiske Anarchie, og sprænglærde <pb type="text" facs="1826_431_2_fax101.jpg" ed="A" n="245"/>Hierarchie, under hvilket enhver <seg type="com" n="com727">Boglærd</seg> tiltager sig uindstrænket Frihed til at fortolke <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, som han lyster, og de Skrift-Kloge tilegne sig Ret til at bestemme, hvad Lægmand skal troe, og hvad han skal forkaste! Hvem indseer ikke, at det maatte komme dertil, saasnart enten den verdslige Øvrighed tillod de Skrift-Kloge frit at yttre deres Meninger, eller disse havde Mod og Kraft til at <seg type="com" n="com728">bryde et Tunge-Baand</seg>, hvis Retmæssighed de ikke erkjendte! Da det nu paa den anden Side er ligesaa naturligt, at Lægmand, opmuntret lige siden Reformationen til kun at troe sine egne Øine, og i den sidste Tid overtydet om, at han dog egenlig kun saae med Præsternes, at Lægmand ei mere vil troe blindt paa Præsternes Udsagn, og kan det umuelig i en Tid, da Præsterne <seg type="com" n="com730">aabenbar</seg> og høirøstet modsige hinanden, saa synes det virkelig, <seg type="com" n="com731">som</seg> alt Kirke-Samfund, i indvortes, aandelig Forstand, nu maatte op<pb n="510" ed="US" type="edition"/>høre, og at redde Skyggen deraf i en paatvunget Ceremoni-Tjeneste, kunde naturligviis aldrig være Andres Ønske, end hvem der ansaae sin verdslige Stilling, eller <seg type="com" n="com732">høit</seg>, den udvortes Tugt for mere værd, end <seg type="com" n="com733">Samvittigheds-Frihed</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Saa fortvivlet synes virkelig Kirkens og Aabenbaringens Sag at være, og herpaa have deres Fiender grundet et sikkert Haab om deres Undergang, og herpaa støtte de uchristelige Theologer sig, naar de udraabe alle dem, der paa den praktiske Vei vil føre Andre til <seg type="com" n="com734">Fædrenes</seg> Tro, for mystiske og fanatiske Sværmere, som den verdslige Øvrighed bør <seg type="com" n="com735">binde Munden paa</seg>, saa der kan blive Fred og Enighed i Kirken, hvad, under nærværende Omstændigheder, <seg type="com" n="com736">aabenbar</seg> kun vil sige, at den blandt Theologerne herskende Dogmatik og Skriftfortolkning kan blive ubestridt, og, saavidt mueligt, paatvinges Menigheden. At ingen troende Skriftklog kan tie hertil, da den herskende Dogmatik og Skriftfortolkning, om end deres <hi rend="schwab">Uchristelighed</hi> <pb type="text" facs="1826_431_2_fax102.jpg" ed="A" n="246"/>ikke lod sig klarlig bevise, dog vare aldeles forkastelige, da de stride mod unægtelige Sandheder, og nedrive sig selv, det er <seg type="com" n="com738">vist nok</seg>, men meget var derved neppe vundet, naar man ikke tillige kunde overbevise alle sandhedskjærlige Mennesker om, at hvad <seg type="com" n="com739">Fædrene</seg> kaldte Christendom, virkelig var det; thi neppe vilde det i vore Dage lykkes enkelte christelige Skriftkloge, som det lykkedes <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> og hans Medhjelpere, at faae deres Vidnesbyrd om den sande Christendom ophøiet til Troes-Regel, og selv om det kunde lykkes, vilde ingen christelig Skrift-Klog stræbe at faae et Vovestykke gjentaget, der vel har een saare god, men mange tvetydige Sider at betragtes fra, og som dog altid danner et Parti, om end et godt Parti i Christenheden, istedenfor, hvad <seg type="com" n="com740">ustridig</seg> er Maalet, paa Ny at forene alt Christeligt i Kirken, som var <seg type="com" n="com741">af</seg> Begyndelsen.</p>
<p rend="firstIndent">Har vi nu imidlertid indseet, at det <seg type="com" n="com742">Mundheld</seg>, der siden Reformationen er blevet almindeligt: ikke i Troes-Sager at agte paa menneskelige, men kun paa guddommelige Vidnesbyrd, at det var <hi rend="schwab">kun</hi> et <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com742">Mundheld</seg></hi>, da man tvertimod ret <seg type="com" n="com744">aabenbar</seg> byggede paa et <hi rend="schwab">blot menneskeligt</hi> Vidnesbyrd, nemlig paa Reformatorernes, og det et Vidnesbyrd, som endog, strængt taget, var aldeles ugyldigt, da det ved at gjælde <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> eneste rette Fortolkning, gjaldt Noget, intet Menneske, uden selv at være inspireret, kan være gyldigt Vidne om, indsee vi det, og betænke derhos, at det nødvendig maa være et menneskeligt Vidnesbyrd, hvorved Christendoms-Kundskaben <seg type="com" n="com745">forplantes</seg>, og at Talen om et guddommeligt Vidnesbyrd, <hi rend="schwab">uden Mirakler</hi>, er tomme Ord, <pb n="511" ed="US" type="edition"/>da er vi paa gode Veie til at finde hvad der <seg type="com" n="com746">aabenbar</seg> maa findes: en anden end den hidtil sædvanlige Maade at overbevise dem paa, der ikke veed, hvad der er den sande Christendom, men dog alvorlig ønske at lære det; thi kun om dem er Talen, kun om dem <pb type="text" facs="1826_431_2_fax103.jpg" ed="A" n="247"/>bekymre vi os, uden at ændse dem, der kun spørge: hvad er Christendom! ligesom <persName key="pe648">Pilatus</persName> spurgde: <rs type="bible" key="Joh 18,38" rend="quote">hvad er Sandhed</rs>!</p>
<p rend="firstIndent">Saasnart vi nemlig indsee, at det er et <hi rend="schwab">troværdigt Menneske-Vidnesbyrd</hi> vi behøve, for at blive sikker paa hvilken saakaldet Christendom der er den sande <seg type="com" n="com747">ͻ:</seg> ægte, da veed vi ogsaa, hvor et saadant Vidnesbyrd maa være at finde, thi det maa nødvendig findes i Kirkens Historie, saa sandt den christelige Kirke har en Historie, hvad den umuelig kunde have, dersom Ingen havde vidst hvad Christendom var; thi da havde den hverken kunnet bekjendes eller <seg type="com" n="com748">bestrides</seg>, og endnu mindre udrettet Noget, som var værdt at mindes.</p>
<p rend="firstIndent">Har vi nu først gjort den Opdagelse, som det er underligt, man nogensinde skulde behøve at gjøre, at det er i Kirke-Historien vi ene kan finde paalidelig Oplysning om, hvad der <hi rend="schwab">oprindelig</hi> har været Christendom, og maa da til Verdens Ende blive ved at være den eneste sande eller ægte Christendom, da er det langt fra, vi ved denne Opdagelse fjerne os fra <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, men vi komme tvertimod til den fra den rette Side, og finde i et troværdigt Vidnesbyrd den Oplysning vi søge. Det <rs type="title" key="title787">Ny Testamentes</rs> historiske Bøger tage vi nemlig da for hvad de først og fornemmelig ere, for et menneskeligt Vidnesbyrd om den christelige Kirkes Stiftelse og det christne Navns Oprindelse, altsaa <hi rend="schwab">for den ældste Kirke-Historie</hi>, der, hvis den ikke er et grovt Bedragerie, er samtidig med de Begivenheder, den fortæller, og et Værk deels af <rs type="bible" key="1 Kor 3,10" rend="reference">Kirkens jordiske Bygmestere</rs> (Apostlerne) selv, og deels af deres første Discipler. Ved saaledes at betragte de fire Evangelier og <rs type="bible" key="ApG" rend="normForm">Apostlernes Gjerninger</rs> hverken for mere eller mindre end de selv udgive sig for, altsaa for en sandfærdig og paalidelig Historie om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> og hans navnkundigste Apost<pb type="text" facs="1826_431_2_fax104.jpg" ed="A" n="248"/>lers Liv og <seg type="com" n="com749">Lærdom</seg>, samt <seg type="com" n="com750">Lærdommens</seg> første Udbredelse, derved undgaae vi unægtelig alle de Vanskeligheder, hvori vore <seg type="com" n="com751">Fædres</seg> Theologer indviklede sig selv, ved, uden mindste Hjemmel at paastaae, det ikke var et menneskeligt, men et <hi rend="schwab">guddommeligt</hi> Vidnesbyrd, ikke en Historie, men en Aabenbaring, vi her havde for os. Denne aldeles grundløse og bagvendte Paastand, hvormed man aldeles forrykkede den kirkehistoriske Synspunkt, havde desuden den sørgelige Følge, at man, ved en <pb n="512" ed="US" type="edition"/>haartrukken og uforsvarlig Fortolkning, stræbde at skjule den Uovereensstemmelse i Smaating, som netop forøger Evangeliernes historiske Paalidelighed, men som naturligviis ei kunde eller maatte findes i et guddommelig aabenbaret <hi rend="schwab">Ord</hi>! Forudsat nu, at den evangeliske Kirke-Historie er <hi rend="schwab">ægte,</hi> da have vi unægtelig en gyldig Oplysning om den oprindelige, altsaa om den eneste sande Christendom; thi sæt ogsaa at Apostlernes Beretninger om Herren, og <persName key="pe1658">Lucæ</persName> om Apostlerne var upaalidelige, saa vare disse Skrifter dog lige paalidelige, <hi rend="schwab">som</hi> en <hi rend="schwab">Efterretning</hi> om den sande eller ægte Christendom; thi Apostlerne og deres Discipler var unægtelig <hi rend="schwab">de første Christne</hi>, og deres Christendom, den <seg type="com" n="com752">være</seg> i Øvrigt sand eller falsk, Foster af <seg type="com" n="com753">Ærlighed</seg> eller Bedragerie, <hi rend="schwab">deres Christendom er</hi> unægtelig, som den oprindelige, ogsaa <hi rend="schwab">den eneste sande,</hi> saa hvad der, i vitterlig Uovereensstemmelse dermed, kalder sig <hi rend="schwab">Christendom,</hi> tillyver sig kun Navnet.</p>
<p rend="firstIndent">At nu Evangelierne og <rs type="bible" key="ApG" rend="normForm">Apostlernes Gjerninger</rs>, <seg type="com" n="com754">naar</seg> disse virkelig er et Værk af de første Christne, <seg type="com" n="com755">aabenbar</seg> vise, at den ældste, eneste sande Christendom var i Grunden ganske den samme, som vi finde bekjendt i <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confession</rs>, og <seg type="com" n="com756">bestridt</seg> i Alt, hvad der <seg type="com" n="com757">bestrider</seg> denne, det har jeg paastaaet, og stræbt at vise, men kunde viist endnu langt klarere, naar jeg havde givet <seg type="com" n="com1046">Udsigten</seg> over den evangeliske Christendom fra et reent kirkehistorisk <pb type="text" facs="1826_431_2_fax105.jpg" ed="A" n="249"/>Stade, istedenfor at jeg blot gav den, som en betænksom luthersk Theolog, der ei turde adskille Spørgsmaalet om den apostoliske Christendoms Skikkelse, fra det om Apostlernes egne Ord i deres Skrifter.</p>
<p rend="firstIndent">Herved komme vi da saavidt, at alle <seg type="com" n="com758">Boglærde</seg>, som kan Græsk, og virkelig ønske at vide, hvad der er den sande Christendom, maae herom blive enige; thi Evangeliernes historiske Stil er for klar, til at lade Meningen blive tvivlsom, og deres Ægthed er af den gamle Kirke saa gyldig bevidnet, at Ingen som kjender Vidnesbyrdet, kan drage dets Gyldighed i Tvivl, med mindre han endelig vil tvivle, og Sligt ændser ingen Alvors-Mand, som meget godt veed, at man, uden <seg type="com" n="com759">aabenbar</seg> Selv-Modsigelse, kan, naar man vil, drage <hi rend="schwab">alt Historisk,</hi> lige indtil sin egen Tilværelse, i Tvivl.</p>
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com760">Saa</seg> er det med de <seg type="com" n="com761">Boglærde</seg>, men nu Lægmand! kan man sige, at dette Vidnesbyrd ogsaa, egenlig talt, er et Vidnesbyrd for ham, af Andre, end os <seg type="com" n="com761">Boglærde</seg>, der forsikkre ham: <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com763">saa</seg> have vi fundet det</hi>? Nei, for Lægmand er det kun vort Vidnesbyrd, som han vel vover langt mindre ved at troe, end de, <pb n="513" ed="US" type="edition"/>der troede <seg type="com" n="com764">Fædrenes</seg> Theologer, da det er Noget, <seg type="com" n="com765">ærlige</seg> Mænd kan være gyldige Vidner om, men som dog, naar det kjækt modsiges af andre <seg type="com" n="com766">Boglærde</seg>, kan, mod hans Villie, blive ham tvivlsomt.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad vi altsaa hidtil have vundet ved at gaae den <hi rend="schwab">historiske Vei,</hi> er kun, at <rs type="bible" key="Luk 11,52" rend="allusion">vi have fravristet Theologerne af Profession den <seg type="com" n="com767">Kundskabs-Nøgel</seg>, de misbrugde til at laase den Kirke-Dør med, de kaldtes til at <seg type="com" n="com768">oplade</seg>, at vi have fravristet dem, der ei selv vilde gaae ind, og forhindrede Andre, Kirke-Nøglen</rs>, og rakt den til <hi rend="schwab">alle Boglærde,</hi> som kan læse Græsk, og agte det Umagen værdt at adspørge Kirke-Historien om <seg type="com" n="com1082">Kirke-Lyset</seg>! <seg type="com" n="com770">Vist nok</seg> er herved Meget vundet, i en Tid, da de Studerendes Tal <pb type="text" facs="1826_431_2_fax106.jpg" ed="A" n="250"/>er stort, det græske Sprog langt bedre dyrket end forhen, og Kirke-Historien aaben; thi naar Menigheden skal grunde sin Christendoms-Kundskab blot paa nogle <seg type="com" n="com771">Boglærdes</seg> <seg type="com" n="com772">Vidnesbyrd</seg>, da bliver dette <seg type="com" n="com773">aabenbar</seg> mere <seg type="com" n="com774">umistænkeligt</seg>, jo mindre Vidnerne dermed kan tænkes at have anden Hensigt, end den at oplyse deres læge Brødre om Sandheden, og det er soleklart, at en <seg type="com" n="com775">Boglærd</seg>, der intet andet Forhold har eller vil have til Menigheden, end det, enhver Christen har til sine Med-Christne, er et langt uafhængigere og ubestikkeligere Vidne om hvad han fandt i Kirke-Historien, end Nogen af os, der selv optraadte som <seg type="com" n="com1047">Lærere</seg> i Kirken, udgangne af en vis theologisk Skole, med særegne Forpligtelser og Synsmaader. Vilde man indvende, at denne Vinding dog var mere tilsyneladende end virkelig, fordi de utheologiske Boglærde nuomstunder sjelden bekymre sig stort om Christendommen, da kunde denne Indvending paa flere Maader afkræftes, og den bortfalder ganske, naar man betænker, hvor nemt det dog i Grunden er for den dannede Lægmand, naar han føler Drift dertil, at lære Græsk, og selv blive det troværdige Vidne, han savnede.</p>
<p rend="firstIndent">Var der nu ingen Udvei til at skaffe den ganske Menighed et fuldgyldigt Vidnesbyrd om, hvad der i Grunden er den sande eller ægte Christendom, da maatte det være alle christelige <seg type="com" n="com777">Boglærde</seg> en Saligheds-Sag, at udbrede græsk Sprog-Kundskab i Menigheden, og, hvor ei meer lod sig naae, dog gjøre de Unge bekjendt med den gamle Kirkes Historie, med de græske Bogstaver, og Brugen af et Lexikon, saa de dog, i tvivlsomme Tilfælde, til Nød, kunde see med egne Øine. Hvor endelig ei engang dette lod sig opnaae, maatte vi trøste os med, dog at have gjort det Yderste til <rs type="bible" key="1 Kor 3,11" rend="allusion">at bygge Menighedens Overbeviisning paa en fast Grundvold</rs>, og at de, der ei engang havde Lyst og Nemme <pb n="514" ed="US" type="edition"/>til at lære Saameget, i det Hele vel vare uskik<pb type="text" facs="1826_431_2_fax107.jpg" ed="A" n="251"/>kede til at skjelne, efter Andet end Følelsen, mellem paalidelige og Upaalidelige Vidnesbyrd.</p>
<p rend="firstIndent">Men, saa vist som det er, at Menigheden paa denne Maade vilde gjøre et Fremskridt i christelig Oplysning, der om ikke aldeles løste, dog <seg type="com" n="com778">linnede</seg> det Stavns-Baand, den i mange Aarhundreder har baaret: under <hi rend="schwab">det romerske <seg type="com" n="com779">Pavedom</seg></hi> med dybe Suk, under <hi rend="schwab">det Sachsiske,</hi> i det mindste hos os, med velgrundet Taalmodighed, men under <hi rend="schwab">det rationalistiske</hi> med himmelraabende Jammer-Skrig; saa vist som dette er, og saa vist som denne Menighedens christelige Oplysning og Frigjørelse skal være alle Boglærde en Samvittigheds-Sag, saa vil vi dog ikke dølge for os selv, at det med Frugterne af denne Bestræbelse har <seg type="com" n="com781">langt Udseende</seg>, og at dog Menigheden trænger til hastig Hjelp, for at kunne afkaste det rationalistiske Pave-Aag, uden at blive <seg type="com" n="com782">til Priis for</seg> alle et fanatisk Anarchies rædsomme Udsvævelser.</p>
<p rend="firstIndent">Det er nemlig aabenbart for Alvors-Mænd af alle Partier og Bekjendelser, at den saakaldte Fornuft-Christendom ingenlunde er fyldestgjørende for noget Hjerte, der ei kan tage sig det saare let med Samvittighedens Bebreidelser og Bekymring for Saligheden, og det aabenbares daglig mere, at der dog endnu banker mangt et Hjerte <seg type="com" n="com783">i Støvet</seg>, som, hvad saa end Theologerne sige, krymper sig <seg type="com" n="com784">vaandefuldt</seg> under Følelsen af sin Brøde, og maa briste i Fortvivlelse, hvis det ikke læges med <rs type="bible" key="Jer 8,22" rend="allusion"><placeName key="his1530">Gileads</placeName> Balsam</rs>, ved en Naades-Røst fra det Høie, og et <hi rend="schwab">levende</hi> Saligheds-Haab. Og hvad maa nu Følgen blive, i en Tid, da selv Tilliden til Guds Ord i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> er rystet i sin Grundvold, end sige da Troen paa en <seg type="com" n="com785">vis</seg> ene gyldig Fortolkning, der er saa godt som aldeles, og, som det synes, uigjenkaldelig forsvundet! Hvad kan Følgen blive, efter den menneskelige Sjæls Love, og Historiens eller Erfaringens Vidnes<pb type="text" facs="1826_431_2_fax108.jpg" ed="A" n="252"/>byrd gjennem de lange Tider, hvad kan den blive Andet, end at Alle de, som meer eller mindre bekymres for Sjælens Frelse, eller dog for en Vaaben-Stilstand i Hjertet, enten selv udlægge og anvende Skrifterne, efter Hjertets Lyst, eller <rs type="bible" key="2 Tim 4,3" rend="reference">vælge sig Lærere i Hobetal, som <seg type="com" n="com786">Ørene kløe</seg></rs>, <seg type="com" n="com787">kaarende</seg> sædvanligst det Sværmerie med christeligt Skin, som stærkest beruser, og saaledes viser den mageligste Saligheds-Vei! Sandelig, troe Rationalisterne virkelig, at deres iiskolde, forskruede Moralisering, der unægtelig er et dødt Sprog for alle Hjerter, og <seg type="com" n="com788">Mesopotamisk</seg> for de Enfoldige, at den, om den saa ogsaa stod i Pagt med al Verdens <seg type="com" n="com789">Bolt og Jern</seg>, at den kunde <pb n="515" ed="US" type="edition"/>forhindre bekymrede Sjæle fra at søge deres Trøst, hvor de troe at finde den, eller fra at udtrykke deres Glæde, naar de mene at have fundet den; troe Rationalisterne virkelig det, da beherskes de unægtelig af den blindeste Overtro, der har været i Verden; thi da troe de, trods al sund Fornuft og Historiens klare, fuldgyldige Vidnesbyrd, at man i Aandens Verden kan med Vand slukke brændende Olie, ja, at <rs type="bible" key="Rom 8,13" rend="allusion">Kjød kan dræbe Aand</rs>, at <seg type="com" n="com791">den Olie man kaster i Ilden skal ikke nære, men dæmpe den</seg>!</p>
<p rend="firstIndent">Vi som troe, og vide, hvem vi have troet, vi kan umuelig <seg type="com" n="com792">enten</seg> være blinde for Uveiret som truer, eller uforstandige nok til at tænke, det lader sig fordrive med <rs type="bible" key="1 Kor 13,1" rend="allusion"><seg type="com" n="com793">lydende</seg> Malm og klingende Bjelder</rs>, vi kan umuelig være ubekymrede, ved den Tanke, at vi, indskrænkede til den praktiske Vei, selv maae synes at give dem, der ene følge deres Hjertes Trang, om ikke Samtykke, saa dog, ved noget Lignende, Mod, vi kan umuelig see os stædte midt imellem systematisk Vantro og <seg type="com" n="com794">regelløs</seg> Gudelighed, uden at sukke dybt over de farlige Tider, vi have oplevet, og uden Ængstelse for, at naar vi arbeide ivrigst, og naar vore Bestræbelser krones med det heldigste Udfald, vi da ikke have ført eller kunnet føre den Kreds der samlede sig om det Livets <pb type="text" facs="1826_431_2_fax109.jpg" ed="A" n="253"/>Ord, vi forkyndte, ind i vor Herres <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> urokkelige og udelelige Kirke, men kun i en <hi rend="schwab">Skole</hi>, som, er den end bygget paa Kirkens Grund med uskyldige Hænder, dog er et Menneske-Værk, der skal ældes som et Klædebon og synke sammen i sit Støv! Jeg veed det vel, at vore selv-kloge <seg type="com" n="com795"><placeName key="fak458">Israels</placeName> Lærere</seg> kalde alle saadanne Bekymringer, om ei aldeles <seg type="com" n="com796">hykkelske</seg>, saa dog sværmeriske, og hvor skulde de Andet, som ikke levende føle, at kun da er vi Noget i den Høiestes Øine, naar vi i vore egne er et Intet, naar den Herre, som er vort Lys, vor Salighed og vor Livs-Kraft, naar Han, Hans Ære, Hans Seier, Hans Krone er os Alt! Det har jeg derimod levende følt, og da fandt jeg, under Bekymringen for den <seg type="com" n="com797">adspredte</seg> Hjord, hvis Hyrde jeg ei maatte lade mig ansee for, om jeg end kunde vundet Udseende deraf, og som jeg ligesaalidt maatte lede til nogen Anden, end til Ham, <rs type="bible" key="Joh 10,12-13" rend="allusion">hvis <hi rend="schwab">Leie-Svende</hi> vi alle ere, som kan ei staae for Ulven, ei værge os selv, end sige Hjorden</rs>, da fandt jeg <hi rend="schwab">Vidnesbyrdet</hi>, fuldgyldigt for os alle, for Læg med Lærd, det <hi rend="schwab">levende Vidnesbyrd</hi>, som gik fra Mund til Mund i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, uforandret gjennem alle Omskiftelser, uafhængigt af alle Skoler i Christenheden, af alle Partier blandt de Skrift-Kloge, og nu var Sorgen slukt, nu var min Bedrøvelse forvandlet til Glæde, thi nu kunde jeg svare hvert Menneske, som spurgde <pb n="516" ed="US" type="edition"/>mig, hvad der i Grunden var den sande <seg type="com" n="com798">ͻ:</seg> ægte Christendom, uden at forlange Tro paa min <seg type="com" n="com799">Ærlighed</seg>, end sige paa min Tro, min Kundskab og Indsigt. Nu kan jeg svare enhver Spørger: ikke sandt, naar du spørger om den sande <seg type="com" n="com800">ͻ:</seg> ægte Christendom, da mener du dermed de <hi rend="schwab">Christnes Tro</hi> og <hi rend="schwab">Haab</hi>, thi mener du ikke det, da er Christendommen i Grunden dig, og dit Spørgsmaal mig en ligegyldig Ting; men naar du mener det, da er Svaret let; thi havde de Christne ikke <hi rend="schwab">den Tro</hi> og <pb type="text" facs="1826_431_2_fax110.jpg" ed="A" n="254"/><hi rend="schwab">det Haab</hi>, de fra Arildstid bekjendte sig til, og døbdes paa, da havde de naturligviis slet intet, hvad vi dog ikke, uden den høieste Ukjærlighed, og aabenbareste Uforstand, kan forudsætte om de utallige Millioner, som vedkjendte sig denne Tro og dette Haab, og hvoraf Mange havde Bekjendelsen kjærere end Livet, og havde blot en Eneste af dem den Tro og det Haab, de Alle bekjendte, da havde han unægtelig den eneste sande <seg type="com" n="com800">ͻ:</seg> ægte Christendom; thi det er unægteligt, at hvem der troer og haaber hvad alle Christne bekjende, de, og de allene er de sande <seg type="com" n="com800">ͻ:</seg> ægte Christne, medens de, der vel bekjende, men ikke troe og haabe det Samme, enten hykle, eller tale hen i Veiret.</p>
<p rend="firstIndent">De Sprænglærde maae nu lade saa haant om dette, den ganske christelige Kirkes Vidnesbyrd, som de vil, det er dog lige vist, og lige indlysende, at et gyldigere Vidnesbyrd om hvad de Christne troede og haabede, altsaa om den sande <seg type="com" n="com800">ͻ:</seg> ægte Christendom, kan der ikke gives, og Magen dertil lader sig med al muelig Lærdom umuelig finde i al Verdens Bøger, og det er os Nok, da vi jo ikke vil overbevise dem om den christelige Troes Beskaffenhed, hvis Lyst det er at tvivle, men kun dem, der foruroliges af Tvivl, og ønske at vide, hvad man skal troe, for at være en Christen.</p>
<p rend="firstIndent">Alt hvad de Skrift-Kloge <seg type="com" n="com805">med noget Skin</seg> herimod kunde indvende, var, at den <hi rend="schwab">apostoliske Troes-Bekjendelse</hi>, om hvilken vi tale, synes at være deels saa <hi rend="schwab">indskrænket</hi>, og deels saa <hi rend="schwab">ubestemt</hi>, at dens Vidnesbyrd om den sande Christendom, med al sin <hi rend="schwab">ubestridelige Gyldighed</hi>, er <hi rend="schwab">utilstrækkeligt</hi>; men Svaret er let; thi for den Druknende er <seg type="com" n="com806">alt</seg> <seg type="com" n="com1048">Røret</seg> Noget, og den mindste rodfaste Kvist paa Flod-Bredden saare meget, end sige da en Baad, om end lille og skrøbelig: paa en Tid, da Spørgsmaalet om den sande Christendom, ikke blot ved mange uundgaaelige Sammenstød, men ved mangfoldige Skriftkloges lærde og <pb type="text" facs="1826_431_2_fax111.jpg" ed="A" n="255"/>flittige Arbeide, er blevet saa indviklet, at selv den <seg type="com" n="com807">Boglærde</seg> maa prise sin Lykke, naar han nogenledes kan <seg type="com" n="com808">oprede</seg> det, paa en saadan Tid maae unægtelig alle, hvem <pb n="517" ed="US" type="edition"/>der for Alvor spørge om Christendom, prise sig usigelig lykkelige, ved at finde Spørgsmaalet besvaret af saa troværdige Læber, som hele den christelige Kirkes unægtelig er i denne Sag, om saa end Svaret skulde lade noget tilbage for Ønsket. <hi rend="schwab">Utilstrækkelig</hi> kan imidlertid den Christendoms-Kundskab, Kirken fandt tilstrækkelig, i Grunden ikke være, med mindre den christelige Tro er utilstrækkelig til Salighed; thi denne sin Tro er det jo Kirken har bekjendt, og hvem der i mindste Maade er bekymret for sin Salighed, kalder visselig ei den Kundskab, der viser ham Salighedens Vei, utilstrækkelig, om der end er meget Andet, han gjerne gad vidst.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, dette siger jeg kun, for at vise, hvor let det er at afvise alle de Lærdes fornemme Indvendinger mod hele Menighedens ulærde Troes-Bekjendelse; thi jeg finder, at netop hvad man kalder dens Utilstrækkelighed, er en af dens store, berømmelige Egenskaber, som gjør, at den ikke adsplitter de Christne, men forener dem, og den har beviist sin vidunderlige <seg type="com" n="com809">Bekvemhed</seg> dertil, ved, selv under de mest rasende Stridigheder mellem Christenhedens Skrift-Kloge, at være, hvad de gjensidig indrømmede, altsaa var enige om. At imidlertid ogsaa denne Troes-Bekjendelse lader sig mistyde, det er ganske sandt, men hvem der kan optænke <hi rend="schwab">Ord</hi>, der ei lade sig mistyde, han maa <seg type="com" n="com810">aabenbar</seg> være klogere end Gud, og da dog Ingen af os er det, vil det udentvivl være klogest ei at fuske paa et Mester-Værk, der skulde fordunkle vor Skabers; men trøste os ved, at har <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, trods al Mistydning og Fordreielse, saavel af dens Troes-Bekjendelse, som af dens <rs type="title" key="title788">hellige Skrift</rs>, hidindtil staaet lige urokket, da skeer det vel ogsaa fremdeles, og <pb type="text" facs="1826_431_2_fax112.jpg" ed="A" n="256"/>med dette Haab vil vi gladelig bemærke, at den Apostoliske Troes-Bekjendelse, ved sin historiske Form, og mageløse Klarhed i hvad den vil udtrykke, ei lader sig mistyde, uden vitterlig Falskhed, som er <rs type="bible" key="Matt 13,29" rend="allusion">det <seg type="com" n="com811">Ukrud</seg>, ingen menneskelig Haand i Kirke-Marken mægter at <seg type="com" n="com812">opluge</seg></rs>! At ægte lutherske Præster i denne Troes-Bekjendelse nødig savne adskillige Bestemmelser, der forekomme dem hardtad uundværlige, det er ganske sandt, og det har jeg selv følt; men Uchristen maatte man være, for, med sit Synes at ville trodse den apostoliske Kirke, der, nødvendig med Apostlernes Samtykke, erklærede denne Bekjendelse for tilstrækkelig, og erklærede derved ethvert Spørgsmaal, den ikke afgjorde, for Noget, enhver Christen, paa eget Ansvar, maatte have Lov til at <seg type="com" n="com813">besvare sig</seg>, <seg type="com" n="com814">efter</seg> <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, som han <seg type="com" n="com815">syndes</seg>, uden derfor at kunne frikjendes det christne Navn, eller udelukkes af de Troendes Sam<pb n="518" ed="US" type="edition"/>fund. <seg type="com" n="com816">Vist nok</seg> vil de romersk-catholske Præster savne langt flere, i deres Øine uundværlige <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bestemmelser</lem><rdg wit="A">Bestemmeller</rdg><witDetail n="18" wit="A"/></app>, end vi, da <hi rend="schwab">Paven</hi> og <hi rend="schwab">alt Paveligt</hi> nødvendig falder bort, naar den apostoliske Troes-Bekjendelse bliver enevældig i Kirken, og Skrift-Fortolkningen, saavel som Kirke-Tjenesten, overlades til den <hi rend="schwab">christelige Frihed</hi>, og det turde derfor vel <seg type="com" n="com817">hænde sig</seg>, at det Parties Theologer, der bestandig førde den <seg type="com" n="com818">apostoliske Kirke</seg> i Munden, og paa det Bittreste bebreidede os en Mangel paa Ærbødighed for den, vi ei heller ganske kan fralægge os, at de vil være langt trevnere end vi, til, af sand Agtelse for <seg type="com" n="com819">Arilds-Kirken</seg>, at opgive, <hi rend="schwab">som Troes-Artikler</hi>, enhver maa bekjende, Alt hvad der i Tidens Løb er lagt til den første Bekjendelse, trevnere end vi, endskjøndt vi, med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi>, frimodig kan sige: vi have Intet lagt dertil, uden hvad der, efter vor fuldeste Overbeviisning, stemmer overeens dermed, og er klarlig grundet i det Guds Ord, den <seg type="com" n="com820">apostoliske Kirke</seg> haver overantvordet os, til <rs type="bible" key="Sl 119,105" rend="reference">et Lys for <pb type="text" facs="1826_431_2_fax113.jpg" ed="A" n="257"/>vor Fod, og en Lygte paa vor Sti</rs>. Men hvad siger det i Grunden, om de Skriftkloge, her og hisset, ere villige eller trevne til at lade Sandhed gjælde, naar det kun er klart for alle hvem der spørger om <hi rend="schwab">christelig Sandhed, hvor</hi> den er <hi rend="schwab">at finde!</hi> Hvem gavner Villigheden, hvem skader Trevenheden vel i Grunden, <seg type="com" n="com821">uden</seg> dem selv, som nære og som vise den! <seg type="com" n="com822">Monne</seg> <hi rend="schwab">Herren</hi> behøve nogen af os, <seg type="com" n="com822">monne</seg> <hi rend="schwab">Aanden</hi>, som i Hans Kirke haver begyndt, gjennem det lange Tids-Løb kraftig og uafbrudt fortsat den gode Gjerning, <seg type="com" n="com822">monne</seg> Han, om vi svigte, skulde fattes Viisdom, Magt eller <seg type="com" n="com825">Redskaber</seg>, for herlig at fuldende den til vor Herres <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Dag! Alle <hi rend="schwab">Christne</hi> veed, hvad hertil maa svares, og alle Hedninger skal vel nødes til at see, vi tilbede ingen Afgud, <rs type="bible" key="Fil 2,10-11" rend="reference">vi, som bøie Knæ i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn</rs>, og ære Sønnen som vi ære Faderen, vi stole ei paa Vind og Veir, ei heller paa vor egen Dyd og Viisdom, vi, som troe paa den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi>, den <persName key="pe45">Christi</persName> sande <seg type="com" n="com826">Statholder paa Jorden</seg>, <seg type="com" n="com910">mægtig</seg> til at <seg type="com" n="com827">opholde</seg> Kirken, og til at skjænke alle dem, Han i den forener, <hi rend="schwab">Syndernes Forladelse</hi>, <hi rend="schwab">Legemets Opstandelse</hi> og <hi rend="schwab">det evige Liv</hi>, Amen!</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="shortLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Om den sande Christendom
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Om den sande Christendom.
**D**et er os alle vitterligt, at hvad vore Fædre, med *Morten Luther,* kaldte den *sande Christendom,* og hvoraf vi finde en Hoved-Sum i *Luthers* lille *Catechismus*, det kalde de Skriftkloge nu sædvanlig den Falske, og beskrive den som en blind og fordærvelig Overtro, der ikke er grundet i det *Ny Testamente,* men kun ved Misforstand og vrang Fortolkning udledt deraf. Derimod sige de Skriftkloge, at den sande Christendom, som virkelig findes i det Ny Testamente, er egenlig det Samme, som man kan lære af sin *egen Fornuft,* saa det kaldes kun Christendom, fordi *Jesus Christus* bragde de hartad overalt forglemte, eller dog forvanskede Sandheder om Gud, Forsyn og Udødelighed, samt om Menneskets Pligter, igien for Dagen, indklædte disse Sandheder i et for de sandselige Mennesker passeligt Sprog, og gav dem *Navn af* en Guddommelig *Aabenbaring,* hvorved de fandt Indgang hos de raae, sandselige Mennesker, som ikke var kloge nok til selv at indsee Sandheden, og maatte derfor, som Børn i Forstand, troe den blindt.
Saaledes forholder det sig unægtelig i det Hele med Talen om Christendom i vore Dage; thi at den Ene taler med Foragt, den Anden med Skaansel om vore Fædres Tro, at den Ene bestrider Jesu Mirakler, Opstandelse og Guddom, den Anden lader det staae ved sit Værd, og at endelig den Ene mener, der i Christendommen er slet intet Nyt, den Anden, at der dog er lidt om Forsynet og Kiærlighed til Fiender, det giør i Grunden ingen Forskiel; da det store Tvistens Æble mellem os og vore christne Fædre unægtelig er *Troen* paa *Jesum Christum,* som en *Guds Kraft* til *Salighed,* og som det *eneste Vilkaar,* under hvilket Syndere kan finde Naade hos Gud og blive salige. Denne Tro var vore Fædres Eet og Alt, og den forkastes nu almindelig, deels som en blind og ufornuftig, og deels som en farlig, menneskefiendsk og fordærvelig Overtro, saa det er aldeles vist, at var vore Fædres Christendom den Sande, da er vore Dages den Falske, og omvendt; thi Antagelsen og Forskydelsen, Ophøielsen og Fordømmelsen, Forsvaret og Bestridelsen af vore Fædres Tro paa Christum, som den eneste Vei til Salighed, kan umuelig være Eet og det Samme, da det Ene bestemt udelukker det Andet.
Naar det nu er blevet os klart, at der er et svælgende Dyb imellem hvad *Luther,* og Fædrene med ham, kaldte Christendom, og hvad de Skriftkloge nu sædvanlig kalde saa, da maa ethvert Menneske, hvem det er om Sandhed til Salighed at giøre, alvorlig bekymres for at vide, hvem der dog har Ret, og hvilken Christendom der er den sande! Vist nok er dette Spørgsmaal blevet kvalt i Fødselen hos Mange, ved den Tanke, at det omtrent kan være det Samme, hvilken Christendom, den Gamle eller den Ny, der er den sande, ægte Christendom, naar vi kun veed, hvilken der er den bedste, den fornuftigste og forsvarligste, og de Skriftkloge have ret med Flid søgt at giøre denne Tanke almindelig, og derved neddysse det dem saare ubehagelige Spørgsmaal om deres Christendoms *Ægthed;* men det Spørgsmaal bør dog aabenbar ikke neddysses, men besvares for Alle saa klart som mueligt; thi deels kan ingen sandhedskiærlig Mand have Lyst til at hedde Christen, dersom Christendom i Grunden er Løgn, og deels har dog Mange i Christenheden en, tildeels nedarvet, stærk Formodning om at den ægte Christendom er Sandhed, og den Uægte altsaa naturligviis Løgn. Naar man nu desuden veed, hvad der dog neppe kan være Nogen af os aldeles ubekiendt, at denne Formodning om den ægte Christendoms Sandhed er saa velgrundet, som nogen Formodning kan være, grundet nemlig paa et troværdigt Vidnesbyrd giennem mange Aarhundreder om Christendommens mageløs velgiørende, guddommelige Indflydelse paa Menneskene, naar man veed det, og hører, at den ny Christendoms Forkyndere selv beraabe sig paa dette Erfaringens store Vidnesbyrd til Christendommens Fordeel, da seer man let, det er et saare vigtigt Spørgsmaal, *hvilken Christendom,* den Ny eller den Gamle, der er *den ægte,* og at enhver Skriftklog, der søger at neddysse eller indvikle dette Spørgsmaal, maa i det Mindste have Mistanke om, at det ikke hænger ganske rigtig Sammen med hans Christendoms Ægthed.
Men er det ikke dog selv for lærde Folk vanskeligt, og for Ulærde aldeles umuligt at komme til Vished om, hvilken saakaldt Christendom der er den ægte!
Det paastaaer vist nok vore Theologer nu sædvanlig, men vore Fædres Theologer paastod med *Luther* det Modsatte, paastod, det var den letteste Ting af Verden for enhver, som kun alvorlig vilde, at komme til Vished om, hvad der var ægte Christendom, og Saameget er i det Mindste soleklart, at var det virkelig umueligt for de 99 af 100 i Christenheden at kiende den ægte Christendom fra den Falske, da var Christendommen heller ingen Guddommelig Aabenbaring om Salighedens Vei; thi hos Gud er ingen Persons-Anseelse, en Bonde-Sjæl maa nødvendig være ligesaa dyrebar i Hans Øine som en Professor-Sjæl, og gav Han da en Aabenbaring, kunde det umuelig være Hans Villie, at de Ulærde skulde i Blinde troe som et *Guds Ord,* hvad det behagede de Lærde at give dette Navn. Paa Grund heraf var det, at *Luther* og vore Fædre paastod, at de ingenlunde var forpligtede til at antage for Christendom og Guds Ord hvad *Paver, Præster* og *Professorer* udgav derfor, men havde baade Ret og Forpligtelse til, efter Evne, selv at undersøge Sagen, og de loe kun ad Papisternes Forsikkring, at *Bibelen* var den farligste af alle Bøger, naar den kom i Ulærdes og Uindviedes Hænder, da den umuelig kunde forstaaes ret af Lægmand, og skulde forklares saaledes, at den stemmede overeens med Pavens ufeilbare Lærdom. Vore Dages Skriftkloge er i dette Stykke, som i Flere, sædvanlig ægte Papister; thi vel tillade de Menig-Mand at læse Bibelen, da den nu engang, som dog Endeel af dem beklage, er kommet i Alles Hænder, men de indskiærpe med al Flid, at Lægmand umuelig kan forstaae Bibelen, da den umuelig kan forstaaes uden ved dyb Indsigt i Grund-Sprogene, i det østerlandske Billed-Sprog og i den vesterlandske Philosophie o. s. v. o. s. v. o. s. v. Hvem der nu imidlertid mangler al denne Lærdom eller Noget deraf, og det er unægtelig Tilfældet endog med mange Præster, og som dog føler Lyst og Trang til at vide, hvilken Christendom der er den ægte, vil sikkert ligesaalidt som Fædrene ved slige Ophævelser lade sig afskrække fra at læse det Ny Testamente paa Moders-Maalet, og han vil da snart finde, at hvad der end muelig kan være at udsætte paa Fædrenes Christendom, saa er den dog, uden Sammenligning, ægte mod den, der nuomstunder sædvanlig udraabes derfor.
Naar vi læse det Ny Testamente, da see vi nemlig strax, at *Jesu Christi Historie* er den Grund-Vold, hvorpaa Apostlerne bygge, og hvortil de bestandig henvise, som den store Hjemmel for, at det er Guds Ord, de tale, at det ikke er en menneskelig men en overnaturlig aabenbaret, guddommelig Viisdom til Salighed, de forkynde, og denne Jesu Historie finde vi for os i de *fire Evangelier.* Nu er det, som man veed, i det Hele Tilfældet med Historien, og især med et enkelt Menneskes Historie, hans *Levnets-Beskrivelse,* at den af al Skrift er lettest at forstaae, fordi den menneskelige Natur er os i sine udvortes Forhold alle bekiendt, saa at selv det Underligste, der fortælles om et Menneske, falder os ikke paa den Maade uforstaaeligt, at vi jo kan skiønne, hvad det vil sige. Derhos finde vi *Jesu* Levnets-Beskrivelse saa tydelig fremsat, Hans Gierninger og Begivenheder saa jævnt og trohjertig fortalte, at selv Børn ei ved Læsningen finde det nødvendigt at anstrænge, men kun at forundre sig.
Det bliver da strax alle Læsere vitterligt, at *Jesus* var et virkeligt Menneske, som Barn født af en Kvinde, men dog et mageløst Menneske, da han havde ingen Fader, uden Gud selv. For Resten læse vi ikke mere om ham, i hans Opvext, end hvad der netop kan behøves til paa den ene Side at bevise hans fuldkomne Menneske-Lighed, og paa den anden Side vække de største Forventninger om hans Ærende paa Jorden, men derpaa følger, fra hans *Daab* til hans *Død,* en Række af Fortællinger, der maae afnøde den erfarneste Olding saavelsom det vankundigste Barn det uvilkaarlige Udraab: Mage til det har jeg aldrig hørt, saaledes har aldrig noget andet Menneske talet, saadanne Ting kan et Menneske umuelig giøre af sig selv. Endelig Læse vi, at han døde og blev begravet, men opstod af Graven paa tredie Dag, aabenbarede sig som en Aand og dog som et legemligt Menneske, med Kiød og Been, for sine Venner og blev derpaa i en Sky optaget til Himlen.
Sammenligne vi nu paa dette Stade vore Fædres Christendom med den Nybagte, da finde vi, at Fædrene *antog Jesu Historie* for bogstavelig sand, som den stod at læse, og grundede derpaa deres christelige Tro og Haab; thi fordi *Jesus* ingen jordisk Fader havde, derfor, sagde de, var han et syndeløst Menneske, fordi han gjorde Gierninger, som kun er Verdens almægtige Skaber muelige, skal man troe ham, som Gud, paa hans Ord; fordi han opstod af Graven, har hans Troende det sikkre Haab, at ogsaa deres Legemer skal opstaae forklarede; derimod finde vi, at de der vil lære os den ny Christendom, sædvanlig ganske *forkaste* det Vidunderlige i *Jesu Historie,* og erklære den derved for et Æventyr, eller dog for et poetisk Digt, thi enhver Fortælling om en Mands Levnets-Begivenheder, Ord og Gierninger, der ikke skal tages bogstavelig, holder unægtelig op at være en Historie; og maa enten være et Lære-Digt eller et Æventyr, og det Sidste maatte Jesu Levnets Beskrivelse være, naar den ikke var en sand Historie; thi saasnart vi antage den for opdigtet, udmærker den sig blot ved, paa en morsom Maade, at sammendynge de største Urimeligheder. Som et saadant *Æventyr* har de critiske Theologer da ogsaa virkelig behandlet *Jesu Historie,* i det de søgde at forklare den, ved at giøre opmærksom snart paa et eller andet hedensk Æventyr, der kunde have nogen Lighed med Fortællingen om *Jesus,* snart paa en eller anden Hverdags-Begivenhed, der kunde ligge til Grund for den urimelige Fortælling, Evangelisterne opvarte os med, og der er neppe en eneste Theolog af den ny Skole, der jo i det Mindste betragter nogle af de evangeliske Fortællinger, saasom: om *Jesu* Undfangelse og Fristelse, om Vandets Forvandling til Vin, og om Djævle-Uddrivelserne, som *Æventyr!* Men selv naar man indrømmer Sandheden af *Jesu Historie,* eller lader dog det Vidunderlige deri staae uanfægtet, vil man dog sædvanlig slet ikke grunde sin christelige Tro derpaa, eller *derefter* forklare *Jesu* og hans Apostlers Ord, og deraf følger nødvendig, enten at man dog i Grunden anseer Historien som et Æventyr, eller ogsaa lider stor Mangel paa Forstand og Eftertanke; thi det kan Børn forstaae, at var *Jesus* paa overnaturlig Maade født uden Synd, havde han Skaber-Magt, fandt og uddrev han onde, urene Aander paa Jorden, døde han aldeles frivillig, opstod han virkelig fra de Døde, og opfoer virkelig, med Sjæl og Legeme, da skal hans *Ord* baade *troes for hans persons og Gierningers Skyld,* og forstaaes i Overeenstemmelse dermed og med hans hele Levnets-Løb.
Skal altsaa det Ny Testamente afgiøre, hvad der er ægte Christendom, da er aabenbar ei blot deres Christendom uægte, der paastaae, at *Jesus* ikke var det mageløse Menneske med det vidunderlige Levnets-Løb, Evangelierne beskrive, men kun et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, der ved sit opvakte Hoved, og ved at bruge sin Fornuft bedre end de Fleste, blev en særdeles udmærket Mand og ret et Dydens Mønster, vanskeligt at naae; ikke blot disses Christendom er da aabenbar uægte, men alle deres, der rive *Jesu* Ord fra hans Levnet, og rive ham derved, aandelig talt, Tungen ud af Munden, betragtende hans Ord som *anonyme,* hvori man kan lægge hvad Mening man lyster, og hvoraf man naturligviis ikke bør troe Mere end man selv finder rimeligt. Dette er imidlertid en Brøde, hvori hartad alle vore Dages Skriftkloge, skiøndt med Forskiel, giøre sig skyldige; thi naar de tale om Fornuftens Rettigheder ved Skrift-Fortolkningen, og sædvanlig endnu meer, naar de udøve slige Rettigheder, seer man strax, det ikke blot er deres Mening, hvad Fædrene baade indsaae og forudsatte, at ufornuftige Dyr slet ikke kan læse i Bibelen, og at ufornuftige Mennesker kun daarlig forstaae, hvad de læse, men at de mene, man har Lov til at giøre Vold paa Skriftens Ord, naar man finder dem alt for urimelige, og denne saakaldte fornuftige Skrift-Fortolkning grunder sig unægtelig paa den Forudsætning, at *Jesus* ikke med Sandhed kunde sige Noget, der syntes os urimeligt, en Forudsætning, der, naar den evangeliske Historie er sand, dog er saa urimelig som mueligt, da *Jesus,* naar han var kommet til Verden paa saa urimelig en Maade, og gjorde saamange urimelige Ting, ogsaa nødvendig maatte have Meget at sige, som forekom Smaa-Folk, og det selv de lærdeste og klogeste Smaa-Folk, urimeligt, men som de desuagtet skulde troe paa hans Ord, der hverken vilde eller kunde bedrage. Vel pleier man at indvende, at hvad der strider mod Fornuften, kan umuelig være sandt, og at man derfor nødvendig maa forkaste enhver Mening af *Jesu* Ord, som er ufornuftig, da *Jesus* ellers havde sagt en Usandhed; men denne Tale er saa ubetænksom, at den ingen Giendrivelse skulde behøve; thi deels maatte man først være aldeles enig om, *hvad* Fornuften er, og have beviist, at Alt hvad den siger er sandt, førend man enten kan afgiøre *hvad* der strider mod Fornuften, eller med Føie giøre den Strid til Løgnens Kiende-Mærke, og deels er det to ganske forskiellige Spørgsmaal: *hvad Jesus har sagt,* og *hvorvidt han sagde idel Sandhed;* thi man indseer let, det vilde blive en fortvivlet Maade at læse Bøger paa, naar man vilde læse, som om der stod, hvad man fandt, der burde staae. Var altsaa endog de Lærde enige om, *hvad* der skal forstaaes ved Fornuften i Mennesket, og havde beviist, at Intet kunde være sandt, som stred imod den, saa maatte det dog ikke have mindste Indflydelse paa Fortolkningen af *Jesu* Ord; thi gav de, efter deres sprogmæssige Betydning, en ufornuftig Mening, da maatte vi derfor ingenlunde give, paaliste eller paatvinge dem en Anden, men skulde deraf slutte, at enten havde *Jesus* talt ufornuftig, eller vi vidste ikke hvad han havde sagt, og at i begge Tilfælde var den evangeliske Historie et Æventyr; thi er ufornuftigt det Samme som usandt, da kunde *den Jesus,* Evangelisterne skildre, ikke tale ufornuftig, og er deres Beretning om hans Ord utilforladelig, hvad maa ikke da Beretningen om hans Gierninger være, da Gierningerne, efter deres Vidnesbyrd, bleve gjorte for at vi skulde troe hans Ord, som vi jo dog umuelig kunde, naar vi ikke vidste, hvad han havde sagt. *Jesu Ords* og *Christendommens* Sandhed og Troværdighed det er og skal da være et ganske eget Spørgsmaal, hvormed vi ingenlunde maae fordunkle Spørgsmaalet om Meningen af *Jesu* Ord, og om den sande ͻ: ægte Christendom, og her at spille med Ord, som om den *sande* Christendom maatte være en Christendom, man erkiendte for Sandhed, vilde kun, naar Sagen ei var saa vigtig, passe i en af Holbergs Comoedier, aldrig i en videnskabelig Undersøgelse. Skal for Resten *fornuftig* betyde Noget, der giør alt *Modsat* uden Videre til *Løgn,* da maa man heller *ikke* kalde *Andet fornuftigt* end hvad der er *unægteligt* ͻ: kan ikke nægtes, uden netop *derved* at bekræftes; og det er en soleklar Sandhed som her vel maa indskiærpes, da man har kaldt hundrede Sætninger *fornuftige,* uden om de Halve at bevise, de var *unægtelige,* og dog ligefuldt, uden Videre, erklæret for usandt og umueligt, hvad der streed mod hvilkensomhelst af disse *ubeviiste* Grund-Sætninger.
Med denne Eftertanke forudsætter jeg da, at Enhver, som, for Alvor, af det Ny Testamente vil lære, hvad der er ægte Christendom, læser *Jesu* Ord, og da vil det sikkerlig blive ham klarere og klarere, hvert Øieblik, at, efter det Ny Testamente, er vore Dages Christendom aldeles uægte, vore lutherske Fædres derimod den eneste grundægte: men uagtet det er unyttigt at pege paa det Ny Testamente for hvem det ikke er saa vigtigt, at han vil læse det med Eftertanke, og læse det mere end een Gang, vil jeg dog anføre nogle af *Jesu* Ord om hans *Personlighed,* hans *Ærende* og hans *Menighed,* som, hvis de her ei kan giøre anden Nytte, dog kan giøre det klart, hvad jeg mener.
At *Jesus* kaldte sig baade *Guds Søn* og *Menneskens Søn,* er noksom bekiendt, og naar vi har læst Fortællingen om hans Herkomst, som en virkelig og sand Historie, kan vi intet Øieblik tvivle om, at hvad der end for Resten kan ligge i de Ord, vilde han dermed blandt Andet minde om, at han paa Faders Side var Guds, og paa Moders Side Menneskens Søn; havde Aand tilfælles med Gud, Legem og Hjerte med os.
*Denne Jesus,* der kaldte sig Guds eenbaarne ͻ: *eneste* Søn, og gjorde, efter Evangelisternes Beretning, idel Guddoms-Gierninger, *han siger:* Sønnen kan slet intet giøre *af sig selv,* uden hvad han seer Faderen giøre, men hvilke Ting Faderen giør, de Samme giør og Sønnen ligesaa, og ligesom Faderen opvækker Døde og giør Levende, ligesaa giør og Sønnen levende, *hvilke han vil,* og Faderen dømmer slet Ingen, men haver givet Sønnen al Dom, paa det at Alle skal ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Ligesom Faderen haver Livet *i sig selv,* saaledes haver Han og givet Sønnen at have Livet *i sig selv,* og Han haver givet ham Magt ogsaa at holde Dom, saavidt han er *Menneskens Søn.* Alle Ting ere mig overgivne af min Fader, og Ingen kiender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kiender Faderen, uden Sønnen, og hvem Sønnen det vil aabenbare. Ligesom Faderen kiender mig, saa kiender jeg og Faderen, jeg og Faderen vi ere Eet, Faderen er i mig og jeg i Ham, dersom I kiendte mig, kiendte I og min Fader, hvo mig haver seet, haver seet Faderen. Troer mig, (paa mit Ord) at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men vil I ikke, saa troer mig dog for Gierningernes Skyld! Hvad I bede om i *mit Navn,* det vil *jeg giøre,* saa Faderen skal forklares ved Sønnen. Forklar mig, Fader, hos dig selv med den Klarhed, som jeg havde hos dig, *før Verden var!* (Matth. 11, Joh. 5. 8. 10. 12. 14. 17.) Naar *den Jesus,* som, uden jordisk Fader, undfangedes af Guds Aand i Moders Liv, som med et Ord beherskede Naturens Kræfter og opvakde Døde, naar han taler saaledes om sig og om sit Forhold til Faderen, som er Gud; mon da nogen fornuftig Læser kan finde det tvivlsomt, *enten Jesus* dermed vilde sige, at han var i Grunden ikke meer end et andet Menneske, kun dydigere og fornuftigere end Folk er flest, *eller* han talede saa, for at indskiærpe, at han ikke blot var langt meer end alle de Skriftkloge, der vilde oversee ham, men væsenlig ophøiet selv over Propheterne, som forkyndte ham, og gjorde i *Herrens* Navn Tegn og underlige Gierninger blandt Folket.
Allerede her vil den sandhedskiærlige og betænksomme Læser da sikkert finde, at efter *Jesu* egne Ord maae hans Discipler, maae alle Christne nødvendig troe paa ham, som en *guddommelig Person,* hvis Eenhed med Faderen vel er for dyb en Hemmelighed til at udgrundes i Støvet, men hvis Guddoms-Ære skal forkyndes med hans Guddoms-Vælde blandt alle Slægter, som vil bære Navn efter ham, og paa hans Ord grunde deres Saligheds-Haab; men dette vorder dog endnu langt klarere, naar vi læse og betænke hans Ord om sit Ærende og om sin Menighed.
At Guds eenbaarne Søn, som havde Herlighed hos Faderen, før Verden blev, maatte have et Ærende paa Jorden, *ingen Anden* kunde udrette, naar han lod sig føde som en Menneske-Søn, ja lod sig friste, plage, pine og omsider henrette som et af Verden foragtet og forskudt Menneske, derom kan i Grunden intet fornuftigt Menneske tvivle, og hvem der da kun giver *Jesus* et *Ærende,* som *endog* en *Johannes* den *Døber* kunde være voxen, veed enten ikke selv, hvad han siger, eller vil dermed sige, at han i Grunden hverken troer *Jesu Historie,* eller hans Ord om sin evige Guddoms-Herlighed. At derfor *deres Christendom* er aldeles *uægte,* efter hvis Forsikkring *Jesus* slet ikke skal have havt andet Ærende, end at undervise Folk lidt bedre end Gamaliel, og meget daarligere, end hveranden tydsk Professor nuomstunder, i den naturlige Religion, det trænger ikke til Beviis; men at ogsaa alle de, der udgive Underviisning og Exempel for hans *Hoved-Ærende,* ligge ligesaavel i Strid med hans Ord, som med hans Historie, kan vel nok behøve at bringes i Erindring.
Det er, siger *Jesus,* Hans Villie, som mig udsendte, at hvo som seer Sønnen og *troer* paa ham, skal have et *evigt Liv,* og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. Jeg er det Brød, som lever, som kom ned af Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid, men ogsaa det Brød, som jeg vil give, er *mit Kiød,* hvilket jeg vil *give for Verdens Liv.* Jeg er den gode Hyrde, den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. Jeg sætter mit Liv til for Faarene. Jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igien, Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv; jeg haver Magt at sætte det til og Magt at tage det igien. Saa elskede Gud Verden, at Han *hengav* sin eenbaarne Søn, paa det hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv. Jeg er ikke kommet for at dømme Verden, men at jeg skal frelse Verden. Menneskens Søn er kommen, at giøre det saligt, som var fortabt. Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene, og give sit *Liv* til en *Igienløsnings Betaling* for Mange. Mit Blod udgydes for Mange *til Syndernes Forladelse.* Sandelig, sandelig, jeg siger eder, uden Hvede-Kornet falder i Jorden og døer, bliver det eenligt, men døer det, bær det megen Frugt. Skal jeg ikke drikke Kalken, som min Fader gav mig! (Joh. 3. 6. 10. 12. 18, Matth. 18. 20. 26.)
Hvad her strax falder i Øinene, er at *Jesus* bestandig vidner, at han er *kommet, for at Menneskene* skulde *troe paa ham,* og *derved* have det *evige Liv:* blive evig salige, og allerede heraf maa man jo see, at *Jesus* kom for at bortrydde en Hindring eller opfylde et Vilkaar i Menneskets Saligheds Sag, som ei kunde skee ved blot Underviisning; thi kunde det skedt ved den, da havde en Prophet været Nok, da havde overalt Johannes den Døber været Den, som skulde komme, uden at berede Vei for nogen Anden. Dog, det kan eiheller undgaae vor Opmærksomhed, at *Jesus* her udtrykkelig lægger Vægt paa *sin Død,* som en virkelig *Selv-Opoffrelse,* kun den var istand til, som havde Livet *i sig selv,* med Magt til at give det bort og tage det igien; og saa uforklarligt det end kan, og tildeels maa være os, *hvorfor* en saadan Selv-Opoffrelse maatte finde Sted, er det dog soleklart efter *Jesu* Ord, at den var nødvendig, og var det nødvendigt, at *Guds Søn* maatte døe som et Menneske for vor Saliggiørelse, da indsee vi strax, at han ogsaa maatte fødes til et virkeligt Menneske, og at ingen Prophet, ingen Engel af Himmelen kunde udrette hans Ærende. At nu imidlertid Guds Søn, naar hans Komme paa Jorden var nødvendig, optraadte som en guddommelig Lærer, gav et mageløst Vidnesbyrd om de himmelske og aandelige Ting, det maae vi nødvendig finde i sin Orden, og at hans Menneske-Liv maatte være det rene, uplettede Speil for Guddoms-Livet i Støv, derom kan aldrig være nogen Tvivl, om vi saa end slet ikke indsaae, *hvorledes* hans Hoved-Ærende, som *Selv-Opoffrelse,* indsluttede saavel hans hele jordiske Levnet, som hans Død i sig.
Paa dette Stade kan man maaskee finde det tvivlsomt, om vore lutherske Fædre, i den hemmelige Sag om *Jesu Døds Kraft* og *Virkning,* holdt sig strængt til *Jesu* Ord, der kun udtrykke dens *Nødvendighed,* som Vilkaaret for syndige Menneskers Frelse og Deelagtighed i det evige Liv, eller om de, maaskee efter egne Slutninger, eensidig betragtede *Jesu* Død som det hele Forløsnings-Værk; men aldrig kan man tvivle om, det jo er stridende mod *Jesu* Ord, med vore Dages Skriftkloge, at betragte *Jesu Død,* som ethvert andet gudfrygtigt Menneskes, der med sit Blod bevidnede, at han troede, som han taledeMan lader vel stundom, som man vilde sige noget mere, naar det hedder: han *bekræftede,* beseiglede *sin Lære* med *sin Død,* men det er jo en ufornuftig Tale, da man ellers kun behøvede at døe paa en Løgn, for at giøre den til Sandhed.; thi naar det var Guds Søn der døde, maatte hans Død nødvendig have en Hensigt, der ei ved noget andet Menneskes Død kunde opnaaes. Denne Hensigt er det *Jesus* angiver, naar han sammenligner sig med *Hvede-Kornet,* der maa døe, for at *mangfoldiggjøres,* og naar han vidner, at *hans Kiød gives for Verdens Liv, hans Liv til* en *Løse-Penge* for Mange, og at *hans Blod udøses til Syndernes Forladelse;* thi naar de Skriftkloge sige, at *Jesu* Død kun skal være os et *Pant* paa, at Gud vil forlade os vore Synder, da er det aabenbar Ord uden mindste fornuftig Mening, naar *Jesu* Død ikke selv betragtes som *Betingelsen* for Synds-Forladelse; thi var den ikke det, kunde den jo umuelig, som *Jesus* dog siger, indslutte nogen Betaling eller Saligheds-Grund i sig, og var jo i det Høieste et Pant paa, at *Jesus* selv *troede,* Gud vilde være os naadig, hvorved man forudsætter, at *Jesus* var kun et Menneske som vi; thi var han Guds Søn, da kunde han unægtelig give os langt vissere Pant, end det tvetydige, Døden er, paa den Guds Naade, han, efter Evangeliet, ei troede paa, men selv personlig var, og et saadant Pant gav han jo blandt Andet, da han paa den Værkbrudne beviiste, at Menneskens Søn havde Magt paa Jorden til at forlade Synder. *Jesu,* Guds Søns, Døds *Nødvendighed* og *Kraft* til Synderes Frelse, er altsaa, efter *Jesu* Ord, unægtelig, saa hvo som nægter disse Ting, nægter dermed at Menneskens Søn var Guds Søn, ufeilbar i sin Vidskab, sanddru i sit Ord, og mægtig til at forlade Syndere, og hører da paa ingen Maade til dem, *Jesus* i Evangeliet kalder sine Discipler, sine Faar, sin Hjord, sine Tjenere, sin Eiendom, sin Menighed.
Er det nu af *Jesu* Ord om sin guddommelige Værdighed, og sit mageløse Ærende paa Jorden, klart, at han vilde *troes paa,* som *Guds eenbaarne Søn* og Menneske-Slægtens *uundværlige Frelser,* der ved sin *Selv-Opoffrelse* skaffede dem, der vilde troe paa ham, Synds-Forladelse og et evigt Liv; da seer man let, at den Christendom, vore lutherske Fædre bekiendte sig til, var, efter det Ny Testamente, aldeles ægte, og at derimod den ny Christendom, der bestrider den Gamle, er aldeles falsk; men kunde man endnu tvivle om hvad *Jesus* meende med *at troe paa ham,* da maatte dog hans Ord til og om sine Troende giøre Sagen klar.
Ligesom nemlig *Jesus* udtrykkelig siger, at hvo som troer paa Sønnen, dømmes ikke, men hvo som ikke troer paa ham, er allerede dømt, fordi han ikke haver troet paa Guds eenbaarne Søns Navn, saaledes indskiærper han idelig, at hvem der vil hjelpes af ham, maa *troe,* han kan hjelpe, og være denne sin Troe bekiendt, som han siger: hvosomhelst der vil *bekiende mig* for Menneskene, den vil jeg og bekiende for min Fader, som er i Himlene, men hvosomhelst der vil *nægte mig* for Menneskene, den vil jeg og nægte for min Fader, som er i Himlene. Hvo som elsker Fader og Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo som elsker Søn eller Daatter mere end mig, er mig ikke værd, og hvo som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd. Dersom Nogen vil komme efter mig, skal han *fornægte sig selv,* og tage sit Kors op og følge mig, thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvem der mister sit Liv for min Skyld, skal finde det. (Joh. 3. Matth. 10. 16.)
Hvem seer ikke heraf, at *Jesus* ved *Troen* paa sig, forstaaer ingenlunde blot at man skal bifalde hans Lærdom, men at man med kiærlig, uindskrænket *Tillid* skal *overgive* sig til ham, og være denne sin Overgivelse bekiendt for Verden, om man saa end derved maatte sønderrive de stærkeste naturlige Baand, der knytte os til hvad vi paa Jorden har kiærest: til Forældre, Børn, og det timelige Liv i denne Verden. Saaledes lærde ogsaa unægtelig vore lutherske Fædre, og tilegnede sig Apostelen Peders Ord paa hele Menighedens Vegne: hvem skulde vi gaae hen til, uden til dig, du haver det evige Livs Ord, og vi have *troet* og kiendt, *at du er* Christus, *den levende Guds Søn!* hvortil *Jesus* svarede: salig er du, Simon, Jonas Søn, thi Kiød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene; men jeg siger dig ogsaa, at du er *Petrus* (Klippe-*Manden*) og paa denne Klippe vil jeg bygge min Kirke, og Helvedes Porte skal ikke faae Overhaand over den. (Joh. 6. Matth. 16.)
Hvorledes da nu deres Christendom skulde være ægte efter det Ny Testamente, der giøre *Troen* paa *Jesum Christum* til slet ingen Ting, ved at sige, det er blot Antagelsen af *Jesus* for en guddommelig Lærer, og af hans Lærdom, *fordi* man finder den overeenstemmende med Fornuften, en Antagelse, der godt tillader at bestride *Jesu* Guddoms-Magt og hans Guddoms-Ære, hans Døds Kraft, og Nødvendigheden af Tro paa hans Navn og Person til Salighed, saa man altsaa ypperlig kan troe paa ham, skiøndt man ikke blot omtvivler, men *benægter* og *bestrider hvad han fordrer* af sine *Discipler,* at de *skal troe,* og, under hans Venskabs og Salighedens Forliis, standhaftig *bekiende,* ja, om det forlanges, med deres Blod *beseigle.* Dog, vore Dages Theologer lade det sædvanlig ei engang være nok, at anmasse sig Navn af de rette, fornuftige, fordomsfrie, oplyste Christne, *skiøndt* de nægte Troens Indhold og saliggiørende Kraft, men paastaae, at netop *fordi* de nægte og bestride dette, *netop derfor* er de *rette Christne,* saa hvem der standhaftig vil bekiende og frimodig forsvare Troen paa *Jesum Christum,* som den i *Magt og Ære* guddommelige Frelser, vi, aldeles løsrivende os fra Verden, maae overgive os til, om vi skal blive salige, at hvem der bekiender og forsvarer det, er ingenlunde Christen, men en ligesaa *uchristelig,* som ufornuftig og menneskefiendsk *Fanatiker,* og, under saadanne Omstændigheder seer man let, det kun er Spørgsmaalet, hvem der skal giælde for *U-Christne:* de der troe og bekiende, hvad *Jesus Christus* vil have troet og bekiendt i sin Menighed, eller de, der nægte, bestride og bespotte det.
Naar *Jesus* af sine Troende kræver en saadan fuldstændigfuld stændigmanglende bindestreg ved linjeskift Overgivelse og kiærlig Selv-Fornægtelse for hans Skyldhans-Skyld, Selv-Opoffrelse i hans Navn, da indseer man let, at efter hans Ord skal han og hans Menighed betragtes som en *aandelig* og *hjertelig Eenhed,* saa enhver Christens Liv maa blive en Forening og Sammensmeltning med Frelseren i *Tro* og *Kiærlighed*, hvoraf da nødvendig følger en tilsvarende indbyrdes Forening af de Troende, thi naar To er Eet med en Tredie, er de og indbyrdes Eet, og hvad der gjælder om To, giælder naturligviis om saa stort et Antal, man kan nævne, eller om den mest utallige Mangfoldighed. Denne Slutning uddrog vore lutherske Fædre ogsaa ganske rigtig, om de end maaskee ikke lagde fuldt saa megen Vægt, som det sig burde, paa denne levende Eenhed i Christo, der, efter hans Ord, er uadskillelig fra Deelagtigheden i hans Selv-Opoffrelse, og den derved for hans Troende vundne Synds-Forladelse og Salighed; vore Dages Skriftkloge forkaste derimod sædvanlig hvert Ord om denne *aandelige* Eenhed med Frelseren i *Tro* og *Kiærlighed,* som en *grov, sandselig,* og i Grunden aldeles ubibelsk *Mysticisme,* og hvorlidt de bryde sig om *Jesu* egne Ord, seer man aldrig klarere end her; thi der er ingen Lærdom, han klarere har udsagt og stærkere indskiærpet. Han forudsætter nemlig ikke blot denne Eenhed, ved at kræve en *Selv-Opoffrelse* i sit Navn, som uden samme Eenhed er utænkelig, men han siger: dersom I ikke æde *Menneskens Søns Kiød* og drikke hans *Blod,* have I ikke Livet i eder selv. Hvo som æder mit Kiød, og drikker mit Blod, haver et evigt Liv, og ham vil jeg opreise paa den yderste Dag; thi mit Kiød er sandelig Mad og mit Blod er sandelig Drikke. Hvo som æder mit Kiød og drikker mit Blod, *han* bliver *i mig* og *jeg i ham;* ligesom den levende Fader udsendte mig og jeg lever ved Faderen, saaledes skal ogsaa den som æder mig, leve *ved mig.* Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaards-Manden, hver Green paa mig, som ikke bær Frugt, borttager Han, og hver den, som bær Frugt, renser Han, at den skal bære mere Frugt. Bliver *i mig* og jeg *i eder!* Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saa kan I ikke heller, uden I blive i mig. Jeg er Vintræet, I ere Grenene, hvo som bliver *i mig* og *jeg i ham,* han bær megen Frugt, thi *uden mig* kan *I* slet *Intet* giøre. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkast som en vissen Green, og de sanke dem og kaste dem i Ilden og de brænde. Jeg helliger mig selv for dem, (Apostlene) paa det de skal ogsaa være helligede i Sandheden, men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for *dem,* som formedelst *deres Ord* skal *troe* paa mig, paa det de skal *alle* være *Eet,* ligesom du, Fader, i mig, og jeg i dig, at de skal og være *Eet i os,* saa Verden kan troe, at du haver udsendt mig, og jeg haver givet dem *den* Herlighed, som du Haver givet mig, paa det de skal være *Eet,* ligesom vi ere Eet, *jeg i dem,* og du i mig, paa det de skal være fuldkommede til Eet, og for at Verden kan kiende, at du haver udsendt mig, og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig. Om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord, og min Fader skal elske ham, og *vi* skal *komme til ham* og giøre Værelse hos ham. (Joh. 6. 14. 15. 17.)
Naar nu de Skriftkloge fortælle os, at denne Eenhed, *Jesus* saa stærkt driver paa, er ingen saadan Eenhed, som kræver troende, hjertelig, uindskrænket Overgivelse til Frelseren med Selv-Opoffrelse, er *ingen væsenlig, men* kun en *moralsk* Eenhed, da kundgiøre de dermed aabenbar, først at de, *trods Jesu Ord,* ogsaa nægte hans virkelige, væsenlige Eenhed med Faderen, da vi jo, efter *Jesu* udtrykkelige Ord, skal være *Eet* med ham, *ligesom* han er Eet med Faderen, dernæst at de, *trods Jesu Ord,* Intet vil vide af hans *Selv-Opoffrelse* som vor Saligheds Grund og Vilkaar, og endelig at de enten ikke mene eller ikke vide, hvad de selv sige, thi hvad er *moralsk Eenhed,* dersom derved ikke af Flere skabes *een moralsk Person,* og er vi *een moralsk Person* med Frelseren, da er jo hans Moralitet vores og vores igien hans, og man mener dog vel aldrig, at en saadan moralsk Eenhed kan finde Sted hos *væsenlig* forskiellige Personer, eller skabes mellem *Jesus* og os, uden ved giensidig Selv-Fornægtelse i Tro og Kiærlighed. Enten er altsaa den ny Christendoms Herolder i Grunden enige med vore lutherske Fædre, saa det er kun visse *ubibelske* udtryk, der støde dem, og da maae de endelig holde op at kalde Fædrenes Christendom Overtro, og udskiælde deres ligetroende Børn for Obskuranter, Mystiker og Fanatikere, eller ogsaa er det *Jesu* Ord og Lærdom, de trodse og forkaste, *Jesus Christus* selv, de i og med os og vore Fædre tillægge Overtro, Obskurantisme, cras Mysticisme og rasende Fanatisme, men i saa Fald er det jo dog hverken sømmeligt, eller kan være dem behageligt at bære Navn efter en saadan uoplyst Sværmer og fanatisk Mystiker.
Saaledes see vi da, at i Artikelen om *Christo,* som dog nødvendig maa være Christendommens Grund-Artikel, i den lærde vore lutherske Fædre aldeles overeenstemmende med *Jesu Christi* egne Ord i det Ny Testamente, og Protestanterne mod den *Augsburgske Confession* er følgelig ogsaa Protestanter mod den evangeliske Historie, og mod Christi Ord deri, saa hos dem kan umuelig en betænksom Læser af det Ny Testamente søge Christendommen, hvis denne, som de selv paastaae, skal være Christi, i det Ny Testamente os overantvordede Lærdom. Nu paastod *Morten Luther,* og vore Fædre med ham, at hvem der først var paa det Rene med Artikelen om Christo: hans Person, hans Ærende, og hans Forhold til sin troende Menighed, stod ikke synderlig Fare for at feile i Begrebet om hvad Mere der hørde til Christendommen, fordi hele Christendommen var indbefattet og indsluttet i denne sin Grund-Artikel. Herimod protesterede nu vist nok de Pavelige, fordi de fandt, som sandt var, at der i Artikelen om Christo ei stod et Ord om Paven og om alle de Himmel-Breve og gode Gierninger han havde at bortskiænke, sælge og uddele; men *Luther* havde dog unægtelig Ret i, at naar man spurgde om *Christendom,* da spurgde man *ikke* om *Pavedom,* og at vilde Nogen giælde for Christi Statholder paa Jorden, da maatte han fremvise sin Fuldmagt, undertegnet af Christo selv, og maatte endda hverken tage fra eller lægge til hvad Christus havde erklæret for Sandhed til Salighed, men kun oplyse og stadfæste det, da der Intet kan tages fra Christi Lærdom, uden at giøre den til Løgn, og Intet lægges til, uden at erklære hans, *det evige Livs,* Ord enten for ufuldstændigt eller for utilstrækkeligt, hvad der igien er det Samme som at sige, det ikke er *et evigt Livs Ord,* eller at det evige Liv ei er os Nok. Saaledes protestere vore skriftkloge Rationalister eller Fornuft-Tilbedere ogsaa imod Artikelen om Christo, som Christendommens Hoved-Sum, fordi der i den ikke tales et Ord om deres gode Fornuft, alt det Lys, den af sig selv skal kunne tænde i de guddommelige Ting, og alle de Dyder og Helte-Gierninger den af sig selv skal kunne øve, og derved erhverve al muelig Lyksalighed, og det er ganske sandt, at derom taler Christus og Evangelisterne ikke eet Ord; men vi have unægtelig Ret, og, som Christne, Kald til at svare dem, at *netop derfor* hører deres Fornuft-Oplysning, Dyder og Helte-Gierninger, hvor guddommeligt end alt Dette maatte være, slet ikke til Christendommen, og at vi ligesaalidt kan erkiende deres Fornuft, som Paven i Rom, for Christi Statholder, med mindre de fremvise en Fuldmagt, undertegnet af Christus selv, og holde sig strængt til Christi, som *det evige Livs Ord,* hvorfra, naar det er, hvad det kaldes, ligesaalidt Noget maa tages, som dertil kan være Noget at lægge.
*(Fortsættes.)*
# Om den sande Christendom.
# (Fortsættelse).
**N**aar vi giennemgaae vore lutherske Fædres Christendom, hvortil, som man veed, den *Augsburgske Confessjon* er en ligesaa ypperlig som uundværlig Haandbog, da finde vi, med Grund-Artikelen om *Jesus Christus,* da især tre mærkelige Hoved-Sætninger, nemlig: om *Tre-Enigheden,* om *Retfærdiggjørelsen* og om *Naade-Midlerne,* som tilsammen ere en Pestilents for vore rationalistiske Theologer, og erklæres af dem for ligesaa *uchristelige* og *ubibelske* som *ufornuftige.* I denne Paastand kan der nu vist nok ligge langt mere Sandhed end de selvkloge Herrer drømme om; thi er Logos, som man jo paastaaer, den *guddommelige Fornuft,* og er *Jesus Christus,* som Evangeliet vidner, Logos, da er det aabenbar høistfornuftigt at troe *Jesus,* som den guddommelige Fornuft, paa Hans Ord; og grunde altsaa hine Sætninger sig paa Hans Ord, ere de ganske rigtig ligesaa fornuftige som bibelske og christelige; men da vi jo nok veed, det ligesaavel er en tom Compliment, naar Rationalisterne kalde *Jesus* den guddommelige Fornuft, som naar de kalde Ham *Guds Søn,* vor *Herre,* vil vi her lade det staae ved sit Værd, hvor vidt Fædrenes Lærdom er fornuftig, og kun undersøge, om den, efter det *Ny Testamente,* er *christelig,* hvad der jo unægtelig maa være Knuden, naar Spørgsmaalet er: om deres Christendom, efter det Ny Testamente, var den ægte og sande.
Hvad nu først *Tre-Enigheden* angaaer, da har vi allerede hørt Christi Vidnesbyrd om *Sønnens* personlige Forskiellighed fra og væsenlige Eenhed med Faderen (Joh. 5 og Joh. 14) saa Spørgsmaalet kan her kun være om den *Hellig-Aands* Personlighed og Hans Forhold til Faderen og Sønnen, altsaa kun: om der, efter *Jesu* Vidnesbyrd, er en Tre-Enighed eller blot en To-Enighed i Guddommen?
At nu for det Første den Hellig-Aand omtales i den evangeliske Historie som en guddommelig Person, nødes man vel til at indrømme, om aldrig for Andet, saa dog fordi der (Matth. 4. Marc. 2. Luk. 3. Joh. 1.) udtrykkelig staaer, at den Hellig-Aand aabenbaredes ved *Jesu* Daab i en *synlig* og legemlig Skikkelse; thi at man maa være en Person for at kunne paatage sig en vis Skikkelse, følger dog vel af sig selv. At nu *Jesu* Ord om den *Hellig-Aand,* langt fra at bestride denne Forestilling, paa det Klareste giver den Medhold, og tillægger den Hellig-Aand en guddommelig Personlighed, det er saa vist, som at Han sagde til Apostlerne: gaaer hen og lærer alle Folk og døber dem i (eller til) *Faderens* og *Sønnens* og den *Hellig-Aands Navn;* thi hvem der skal kunne svare til sit *Navn,* maa dog i det allermindste være en Person, og den Person, hvis Navn skal fortjene at sættes ved Siden ad Guds, maa unægtelig være Guds Jævning. Eet af To altsaa: enten har *Jesus* hermed villet sige, at der er *tre Guder,* eller at Guddommen er *tre-enig;* men deels veed vi nu, at *Jesus* paa det Klareste bevidnede Guds Eenhed, deels har vi hørt, at han udledte Sønnens Guddom af hans Eenhed med Faderen, og endelig gav han ogsaa bestemt tilkiende, at den *Hellig-Aand* var *Faderens* Aand og guddommelig Eet med Faderen og Sønnen. Han siger nemlig til Apostlerne: naar man overantvorder eder, da sørger ikke for, hvorledes, eller hvad I skal tale, thi det skal gives eder i den samme Stund; thi det er ikke eder, som tale, men det er eders *Faders Aand,* som *taler* i eder. *Jeg* skal bede *Faderen,* at Han vil give *eder en anden Talsmand,* som kan blive hos eder evindelig, den *Sandheds Aand,* som Verden ikke kan annamme; thi den hverken seer ham, ei heller kiender ham, men I kiende ham; thi han bliver i eder, og skal være i eder. Paa den Dag skal I kiende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder. Talsmanden, den *Hellig-Aand,* som *Faderen* skal sende i *mit Navn,* han skal lære eder alle Ting, og minde eder paa alle Ting, som jeg haver sagt eder. Naar *Talsmanden* kommer, hvilken *jeg* skal sende eder fra *Faderen,* den *Sandheds-Aand,* som udgaaer fra *Faderen, han* skal vidne om mig. *Jeg* haver endnu meget at sige eder, men nu kan I ikke bære det, men naar *han* den *Sandheds-Aand* kommer, skal han ledsage Eder til al Sandhed, thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde eder; *han* skal forklare *mig,* thi han skal tage af Mit og forkynde eder: alle de Ting, som *Faderen* haver, ere mine, derfor sagde jeg: *han* skal tage af *Mit* og forkynde eder. (Matth. 10. Joh. 14. Joh. 15. Joh. 16.)
Sandelig, jeg vilde ikke give meget for det Menneskes Forstand, der ei kunde forstaae, at *Jesus* her taler om den *Hellig-Aand,* som en ligesaa virkelig Person, som *Faderen* og *Sønnen,* der raader *sig selv*, men vil ligesaalidt som Sønnen tale *af sig selv,* fordi han er *Faderens* Aand, og tillige *Sønnens* Aand; thi det Sidste forstaaer sig selv, da Sønnen raader for at udsende ham, og da han er *Sandhedens* Aand, thi at Sønnen er *Sandheden* selv, naar *Jesus* er Sønnen, det har han selv sagt os, i det han vidner: *jeg* er *Sandheden* (Joh. 14.).
Naar altsaa Spørgsmaalet ikke er, hvad græske, romerske, franske, tydske eller danske Hedninger har forstaaet eller end forstaae ved *Aand* og *Guds Aand,* men hvad man, efter *Jesu egne Ord,* skal tænke og troe om den *Hellig-Aand,* som Guds og Sandhedens Aand, og andet kan Spørgsmaalet jo dog *her* umuelig være; da mener jeg, man maatte være mægtig dum, for at tvivle om, *hvilken* Lære om den *Hellig-Aand* der er den rette, nemlig den *rette christelige:* enten vore lutherske Fædres, der betragtede og ærede den *Hellig-Aand,* som en guddommelig Person, Eet med Faderen og Sønnen, hvis almægtige og alvidende Statholder Han i det ny Guds Rige paa Jorden, i Christi Kirke og Menighed, bestandig skal være; eller de Skriftkloges nuomstunder, der betragte og oversee den *Hellig-Aand,* som noget aldeles *Upersonligt, Uselvstændigt, Ubevidst,* altsaa i Grunden som ingen Ting, som et *tomt Navn,* snart paa den guddommelige Kraft og Viisdom, snart paa Christendommen, og snart paa det christelige Sindelag. Det Høieste den Hellig-Aand paa den Maade kunde blive til, var aabenbar til *vor egen Fornuft,* thi naar han ikke i sig selv er det guddommelige Middel, det guddommelige og levende Baand, mellem Gud og os, da er der aabenbar intet andet Middel, hvorved Gud kan virke aandelig paa os, og intet andet aandeligt Baand mellem Ham, eller mellem Christus, og os, end hvad man kalder vor *egen Fornuft,* hvad da ogsaa almindelig er de Skriftkloges Mening, da de paastaae, at enhver anden guddommelig Virkning paa os, uden igiennem Fornuften, den være saa *aandelig* som den vil, er dog i Grunden physisk, og altsaa phantastisk, urimelig. Skulde altsaa vore Skriftkloges Forestillinger om den *Hellig-Aand* være *christelige,* da maatte det være *Jesu* Mening om Daaben, at vi skulde døbes i *Fornuftens* Navn, og vor *egen Fornuft* maatte være den guddommelige Talsmand, Fortolker af Hans Ord, og Ledsager til al Sandhed, som han lovede sinesin Troende, og som skulde sendes af ham fra Faderen, og af Faderen i hans Navn. Saaledes blev det da ogsaa ganske rigtigt, hvad der blandt de Skriftkloge er den giængse Mening, at Bespottelser mod *Menneskens søn* er ikke nær saa slemme, som Bespottelser mod vor *egen Fornuft,* saa disse kan, i det mindste i dette Liv, umuelig forlades; men, uden her at omtale alle de andre Vanskeligheder ved en saadan Fortolkning af *Jesu* Ord, hvis rette Navn vist nok er Fordreielse, vil jeg blot giøre opmærksom paa, at denne *guddommelige Fornuft,* hvortil vi skulde døbes, og som *Jesus* vilde sende, som Faderen vilde skiænke i *Jesu* Navn, til dem, der troede paa Sønnen, det maatte unægtelig være en *ny Fornuft,* der blev de Christne aldeles egen, og altsaa *ingenlunde den* Fornuft, de gamle hedenske Græker og Romere havde, eller den, Nogen af os, *uden Tro paa Jesum* og uden christelig Daab, kan have; og da dog nu de Skriftkloge paastaae, at den Fornuft, de tale om, er slet ikke afhængig af Tro paa *Jesum,* og ingenlunde en Gave af ham i *Daaben* til sine Troende, men den samme Fornuft, som de hedenske Vise havde og ophøiede, og for hvis Domstol det skal afgiøres, baade *om* man skal troe paa *Jesus,* og *hvorvidt* man kan bygge paa hans Ord, saa indsees let, at *den Aand* og *Fornuft,* vore Skriftkloge erklære for Bibelens eneste rette Fortolker, og Menneskenes eneste *aandelige* Ledsager til al Sandhed, at det *umuelig* kan være *den Hellig-Aand,* som *Jesus* lover sine Troende, som ei kom, før *Jesus* var forklaret, og som Apostlerne annammede, da *Jesus* efter sin Opstandelse aandede paa dem, og da de til Pindse iførtes med Kraft fra det Høie. At nu *Jesus* ligesaalidt ved den *Hellig-Aand* kan have meent sin Lærdom, eller den Tænkemaade, man, ved at følge den, skulde faae, trænger ei til Beviis; thi at den *Hellig-Aand* efter hans Ord, *veed af sig selv* at sige, er *sig selv bevidst,* og skal saaledes betragtes, det følger unægtelig deraf, at *han,* som *Jesus* siger, skal ikke tale *af sig selv,* men *tale,* hvad *han hører,* tale giennem Apostlerne, hvad de slet ikke har betænkt sig paa, og sees af os i det samme personlige Lys, som Faderen og Sønnen.
Ogsaa om den Hellig-Aand, altsaa om *Tre-Enigheden,* er da vore lutherske Fædres Lærdom, efter *Jesu* Ord, den ægte christelige, og vore nye Læreres aabenbar uægte; thi om end vore Fædre kan stundum have udtrykt sig ubibelsk om denne Hemmelighed, og ei strængt holdt sig til det i *Jesu* Ord angivne Forhold mellem *Faderen,* og *Sønnen,* og den *Hellig-Aand,* saa glemde de dog aldrig, at Faderen var, hvad selv *Navnet* siger, *Guddoms-Kilden,* og den *Vægt,* de lagde paa Sønnens og den *Hellig-Aands* Guddom, var aldeles christelig; da, efter *Jesu* Ord, hele Menneskenes Saligheds-Værk besørges og udføres, efter Faderens Villie, af og ved Sønnen og den Hellig-Aand, som, for at virke guddommelig paa os alle, for at giøre Guds Gierning i os og for os, nødvendig maae have Guddoms-Magt og Viisdom, og æres ligesom vi ære Faderen. Treenigheds-Læren maatte altsaa være saa urimelig og ufornuftig, som den vilde, saa var den ligefuldt, efter *Jesu* Ord, grund-christelig, og, formedelst Troen, Grund-Kilde til al sand og levende Christendom paa Jorden. Kunde derfor Nogen bevise *Tre-Enighedens Umuelighed,* da havde han dermed ingenlunde beviist, at man, efter det Ny Testamente, kunde være Christen, uden at troe derpaa, men han havde beviist, at Christendommen var en falsk Lærdom, som intet Menneske burde troe og følge. Her nu, hvor det kun giælder om at udfinde, hvad der, efter det Ny Testamente, er sand ͻ: *ægte Christendom,* vil vi da ikke indlade os i en Undersøgelse om *Christendommens Sandhed,* der bør være Gienstand for en ganske egen Betragtning, og hvorom der desuden aabenbar ei kan siges eet fornuftigt Ord, før man veed, *hvad* der er *Christendom;* thi at undersøge, om et Noget, *man veed ikke hvad,* er sandt, er unægtelig det Samme, som at undersøge, om *alt Ubekiendt* er sandt, og det er igien unægtelig et Greb i Luften. Kun da, fordi man er vant til at høre *Tre-Enighedens Umuelighed* omtale som en afgiort Sag, vil jeg foreløbig anmærke, deels, at det ikke er om *tre Kroppe,* men om *aandelige* Personer vi tale, og deels, at kan *Tre* umuelig have det *guddommelige Væsen,* da kan dog vel endnu mindre utallige Millioner have det menneskelige Væsen tilfælles, og at altsaa de, der sige, det er een og den samme Natur og Fornuft, der er i os alle, tale i det mindste tusinde Gange ufornuftigere, end vi som sige, at een og den samme Guddom er sig selv vitterlig i *Faderen,* og *Sønnen,* og den *Hellig-Aand!*
Har man nu i vore Dage hartad eenstemmig erklæret vore Fædres Lære om Tre-Enigheden for aldeles uchristelig, utroelig og fornuftstridig, da har man endnu strængere forkastet og bittrere forhaanet deres Lære om *Retfærdiggjørelsen* af Guds blotte uforskyldte Naade, ved Tro paa *Jesum Christum;* thi denne Lære, med de dertil hørende Sætninger om Menneskets naturlige Fordærvelse og Afmagt til det Gode, denne Lære, sagde man, var ikke blot ufornuftig, men moralsk fordærvelig, da den deels tjende de Lastefulde til Skalke-Skjul, og deels betog Mennesket den til Forbedringen nødvendige Tro paa egen Kraft og Styrke.
Det vedkommer os her hverken at undersøge, om den moralske Forbedring virkelig laae vore Dages Moralister mere paa Hjerte end *Morten Luther,* eller om nærværende Lærdom virkelig fortjener de Bebreidelser og Forhaanelser, den har maattet og maa endnu daglig taale; thi her er Spørgsmaalet blot: om Lærdommen, efter det Ny Testamente, er christelig, og er den det, faaer Rationalisterne afgiøre med *Christus,* om Hans Lærdom er moralsk fordærvelig eller ikke.
Nu behøves der vist nok kun et sundt Øie til at see, hvor aldeles enig *Jesus Christus,* efter Evangelierne, er med *Morten Luther* om, at det er Troen paa den Guds Eenbaarne, der ene kan frelse Mennesket fra Fortabelse og giøre ham salig, samt at selv de Omvendte og Troende, end sige da de Ugudelige og Vantroe, kan af sig selv, uden *Jesus,* slet intet Godt giøre; men da de Skriftkloge dog saa haardnakket paastaae, at de have Christus paa deres Side, saa den lutherske Lære om Retfærdiggjørelsen er i det Høieste *paulinsk,* men ingenlunde christelig, maae vi vel endnu engang høre, hvad *Jesus* selv siger derom.
Vi vil da her slet ikke tvistes med Nogen om, enten hvorvidt alle Mennesker er Syndere, eller hvordan de er blevet det, eller hvad der skal forstaaes ved Retfærdiggiørelse; thi derom finde vi ingen udtrykkelige Ord af *Jesus,* men holde os til Hoved-Sagen, som unægtelig er, om man, efter *Jesu* Ord, kan blive salig, uden at erkiende sig for en Synder og troe paa ham, og om man, af sig selv, uden Ham, og uden Aanden, som skiænkes i hans Navn, kan giøre noget, der er godt og Faderen behageligt. Dette er unægtelig Hoved-Sagen, thi er vor Saliggiørelse, efter *JesuJesus* Ord, ene et Værk af Faderens Kiærlighed, ved Sønnen og Aanden, er Synds-Forladelse Noget, vi Alle behøve, og skiænkes den os, saavelsom det evige Liv, af Guds Søn, vor Frelser, i Kraft af Hans Selv-Opoffrelse og vor Tro derpaa, da var vore Fædres Lærdom ogsaa, efter *Jesu* Ord, grund-christelig, og da er Rationalisternes Lærdom, at Mennesket enten ingen Synds-Forladelse behøver, eller kan ved sin Anger og Dyd selv erhverve sig den, og at vi kan blive salige for vor Dyds Skyld, aldeles anti-christelig.
Nu har vi allerede i det Foregaaende seet, at *Jesus* maatte være den største Løgner og den hovmodigste Sværmer, Solen har beskinnet, dersom han ikke var Guds eenbaarne Søn, dersom Hans Kiøds-Paatagelse og Død ei var nødvendig til Menneskenes Frelse og Salighed, og dersom ikke Foreningen med ham, ved Tro og Kiærlighed, var den eneste Vei til et gudeligt og saligt Liv, og det er da kun som til Overflod, naar vi tilføie: Jesus prædikede og sagde: omvender eder og troer Evangelierne! Jeg er ikke kommet for at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse, thi ikke de Sunde, men kun de Syge have Læge behov. Menneskens Søn er kommet at frelse det Fortabte. Hvo som troer paa Ham, *dømmes ikke,* men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke haver troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, men Menneskene elskede Mørket mere end Lyset, fordi deres Gierninger vare onde. Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kan *vorde* Lysets Børn! Jeg er Verdens-Lyset, hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys. Jeg er *veien, Sandheden* og *Livet,* der kommer Ingen til *Faderen* uden ved mig. *Jeg* er *Dørren,* dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud og finde Føde. Mine Faar høre min Røst, og jeg kiender dem og de følge mig, og jeg giver dem det evige Liv. Jeg er Opstandelsen og Livet, hvo som troer paa mig, skal leve, skiøndt han døer, og hvo som lever og troer paa mig, skal aldrig døe. (Matth. 4. Matth. 9. Marc. 1. Joh. 3. 8. 10. 11. 12. 14.)
Naar *Jesus* fordrer Omvendelse af alle dem, han kalder, og erklærer, at kun Syndere trænge til Omvendelse, da giør han dem unægtelig alle til Syndere, og naar han erklærer Troen for det tilstrækkelige og eneste Middel til at undgaae Dommen, da siger han dermed aabenbar, at det er ved Troen alene vi retfærdiggiøres, dersom ellers Retfærdiggiørelse er Frikiendelse for Dommen. Naar *Jesus* endelig stiller sig selv mellem Gud og Mennesket, som det *aandelige Lys* og *Liv,* der kun ved Troen paa ham kan blive Mennesket til Deel, da udelukker han derved aabenbar alle dem, der ikke tro paa ham, fra Lyset, Livet og Saligheden, og udelukker selv hos sine Troende al muelig egen Fortjeneste; med mindre man vil sige, at der ogsaa *uden* aandeligt *Liv og Lys* kan giøres Noget, som har aandelig Værdie. Det gaaer altsaa, efter *Jesu* Ord, ikke engang an at sige, der kunde være Retfærdige paa Jorden, som ei trængte til Omvendelse, og da ei heller til Tro paa ham, til Lys og Liv af ham; men skulde alligevel Nogen tænke, det gik an, da erklærer *Jesus,* at hvo som ikke er med ham, er imod ham, hvo der ikke bliver i ham bortkastes, som en vissen Green, og de som vil giøre sig selv retfærdige er som kalkede Grave, der skinne vel udvortes, men ere indvortes fulde af Ureenhed og Dødninge-Been. (Matth. 12. 23. Joh. 15.)
Var der nu virkelig *andre* Ord af *Jesus,* som *streed herimod,* og udsagde enten at man kunde blive salig uden ved Troen paa ham, eller giøre Godt uden ham, da beviste det, at *Jesus* i sin Veiviisning til Salighed havde aabenbar modsagt sig selv, og var da naturligviis ikke Lyset og Sandheden i egen Person. Intet kunde da heller være daarligere, end at tvistes om hans Lærdom, thi hvem der lærer to hinanden bestemt modstridende Ting som Sandhed, lærer jo i Grunden slet Intet, med mindre det skulde være hans Lærdom, at Ja og Nei, Sandhed og Løgn var eet og det Samme, og i saa Fald behøvede vi naturligviis ingen Lærer, om vi end nok saa høit behøvede ham. Hvem der altsaa vil paastaae, det, efter *Jesu* Ord, er christeligt, at troe, Man kan giøre Godt og blive salig uden Tro paa ham og aandeligt Samfund med ham, faaer da vel indrømme, at lige det Modsatte er, efter *Jesu* Ord, ogsaa christeligt, og deraf enten drage den Slutning, at Christendommen er idel Falskhed og Bedragerie, eller, ved at billige og anprise en saadan sig selv ophævende Lærdom, som en guddommelig Aabenbaring, som Sandhed til Salighed, stemple sig selv enten til Galmand eller Bedrager.
At nu imidlertid *Jesus* ingenlunde var af dem, der mene, Ja og Nei lade sig forene, hørte vi paa hans Ord, hvormed han erklærede, at hvem der *ei* var med ham, var *imod* ham, hvem der ei samlede med ham, adspredte, og han skildte sig desuden, som Guds Søn, paa det Skarpeste fra sine Fiender som Djævelens Børn, ja sig selv, som *Sandheden,* fra Djævelen, som *Løgneren* og *Løgnens* Fader, der ei havde Sandhed i sig, og han sagde bestemt: Ingen kan tjene *to* Herrer, og hvad der er *splidagtigt* med sig selv maa falde. Hos en saa klarøiet Lærer er da saa grov en Selv-Modsigelse neppe at formode, og forgjæves har virkelig ogsaa hans Fiender i mange Aarhundreder stræbt at fange ham i hans Tale, saa, naar hans foregivne Venner paastaae, det nu er lykkedes dem at finde Ord af ham, der giøre hans foranførte Ord, og dermed alle de forrige Slægters derpaa byggede Christendom, til Løgn, da er det en Paastand, der maa falde vanskelig at troe, og hvem kan heller være mindre troværdige, end de, der giøre *Jesus* til en *Løgner,* og giøre sig dog en Ære af at kaldes hans Venner, Discipler og troe Efterlignere!
Naar man imidlertid hører, hvad det er for Ord, hvormed *Jesus* skal have modsagt sig selv, da seer man strax, det er de kloge Herrers behagelige Skiemt; thi hvem kan for Alvor troe, at naar *Jesus* siger til den Skriftkloge, der frister ham om det store Bud i Loven: giør det! elsk Gud af dit hele Væsen, og Næsten som dig selv, saa skal du leve, eller naar han forsikkrer, at ikke enhver der siger til ham: Herre! Herre! men kun hvem der giør hans Faders Villie, skal indgaae i Himmeriges Rige, at han dermed paa mindste Maade svækker sin Tale om Menneskets naturlige Afmagt og Troens Nødvendighed! Der hører i det Mindste en god Deel Blindhed til ikke at see, man, for heri at finde nogen Modsigelse, maatte først bevise, at *Jesus* havde sagt, man, *uden at troe paa ham,* uden at være Eet med ham, kunde giøre hans Faders Villie, kunde elske Gud og Næsten som det sig burde, eller at han havde sagt, man ikke ved troende, kiærligt Samfund med ham kom til at elske Gud og Næsten og giøre Faderens Villie. Intet af dette har man engang, saavidt jeg veed, prøvet paa at bevise, og hvor er da Modsigelsen! Er det ikke aldeles i sin Orden, at ligesom Retfærdige ei trænge til Omvendelse, saa trænge de, der tilbørlig elske Gud og Næsten, ei heller til nogen Frelser, saa det er kun Spørgsmaalet, *om* der findes saadanne Folk i Verden, hvad *Jesus* imidlertid benægter! Er det ikke ligeledes i sin Orden, at naar kun de, som *troe paa Jesum,* blive salige, de Vantroe da ikke blive det, hvormeget de saa end raabe: Herre, Herre! Mester! Dydens Mønster! eller skulde det virkelig være fornuftig sluttet, at fordi *Jesus* siger, det ikke er Nok til Salighed at give ham Herre-Navn, derfor kan man, efter *Jesu* egne Ord, ogsaa blive salig, uden at erkiende ham for Herre, og det uagtet han siger: I kalde mig *Herre,* og I tale vel, thi det er jeg! Er det endelig ei ganske i sin Orden, at de som ved Troen blive Eet med Sønnen, nødvendig maae giøre Faderens Villie, naar Faderen og Sønnen ere Eet, og siger ikke *Jesus,* det er Guds Gierning, at man troer paa ham, og Faderens Villie, at hver den som seer Sønnen og troer paa ham, skal have det evige Liv! (Joh. 6. 13).
Men siger ikke dog *Jesus* udtrykkelig, at han, som Menneskens Søn, der haver al Dom, vil paa den yderste Dag kalde dem til det evige Liv, som have bespiset den Hungrige, klædt den Nøgne, trøstet den Syge, og i det Hele øvet Kiærlighed, og kun henvise dem til den evige Ild, som ei have gjort Barmhiertighed, saa her er slet ikke Tale om *Troen?*
Dette er sædvanlig Slutningen, hvormed Herrens Fiender triumpherende vil gjøre hans klare Lærdom om Troen til Løgn; men hvor langt det er fra at lykkes, indseer man let, naar man blot med Agtsomhed læser den Beskrivelse af Dommen (Matth. 25.), hvorpaa Fienderne beraabe sig; thi deels skildrer *Jesus* sig netop her som den alvidende Verdens-Dommer, der skal aabenbares i Herlighed, fulgt af Engle-Skaren, og maa da nødvendig forudsætte, at de, han skal frikiende, maa erkiende hans guddommelige Ret dertil, deels er det jo *Faarene,* han vil frikiende, altsaa dem, der have hørt hans Røst og fulgt ham, som den gode Hyrde, der satte Livet til for dem, (Joh. 10.) og endelig priser han dem kun salige, fordi de mættede, klædte, besøgde, trøstede *ham* i hans Brødre, og det er jo soleklart, at førend man kan ansee nogen for *Eet med* *Jesus,* maa man troe paa hans guddommelige Samfund med sine Troende, ligesom det følger af sig selv, at naar Alle paa hiin Dag skal kalde ham *Herre,* maae de, han skal prise, giøre det af Hjertet, hvad jo dog var umueligt naar de ikke troede, han var Herren til Gud Faders Ære. Det Hele indskrænker sig da til, at *Jesus* her lægger sine *Troende* paa Hjerte, at de endelig maae elske ham igien, som haver elsket dem saa høit, at han satte Livet til for dem, og at denne deres Kiærlighed maa være virksom, saa de *for hans Skyld* elske hans Gienløste, ikke med Ord som Mundsveir, men i Gierning og Sandhed, men hvem har nogensinde tvivlet om, at det var *Jesu* Alvor, hvad han i den Nat, han blev forraadt, saa himmelsk talede til sine Discipler om Kiærligheden til ham og til hverandre, som den sande Glædens og Salighedens Kilde! (Joh. 13. 14. 15).
Vil man altsaa fange *Jesus* i hans Ord om Kiærlighed, da maa man, som sagt, først bevise, at *Jesus* har sagt, man kan elske ham og Næsten, *som* han elskede, og elske for hans Skyld, *uden at troe paa ham,* og uden at annamme hans Aand, som en Naade-Gave, og kan man ikke det, skal man nødes til at indrømme, at *Jesu* Ord om *Kiærligheden* ei paa mindste Maade modsiger eller svækker hans Ord om *Troen*, men lærer os kun, at den saliggiørende Tro, han taler om, er ikke et koldt og dødt Tanke-Bifald, men et varmt og hjerteligt Samtykke i alt Guds Raad til vor Salighed, som skaber det kiærlige Samfund med Gud og Alt hvad Guds er, der, tænkt i sin Fuldkommenhed, saa vist maa være den sande Salighed, som Gud er salig, saa vist maa være den eneste Salighed, som Livet er i Guds Velbehagelighed, og der udenfor kun Død og Dom!
Vore Fædres Christendom havde altsaa i Hoved-Sagen, d. e. i *Saliggiørelsens Orden,* udgaaende i Troen fra *Jesus,* Guds Søn, vor Frelser, og vendende i Kiærligheden tilbage til ham, alt i hans egne Ord sin gyldige Hjemmel, og har de da alligevel gaaet udenfor hans Ord, maa det have været i hvad de lærde om *Maaden,* hvorpaa Menneskerne kan optages og saliggiøres i denne Orden: hvorledes de kan komme til *Troen* og *Kiærligheden* og deri opholdes og voxe til evig og fuldkommen Glæde.
Nu er det noksom vitterligt, at Fædrene priste Guds Ord og Aand, Bønnen og Sacramenterne, som de eneste *Midler,* hvorved man kunde komme til at troe paa *Jesus,* voxe i hans Naade og Kundskab, og derved saliggiøres, og det er altsaa Spørgsmaalet, om denne deres Betragtning af Guds Huusholdning i sin Naades Rige er hjemlet i Jesu egne Ord eller ikke?
Hvad *Aanden* angaaer, kan der vel efter det Foregaaende ingen Tvivl være om, at *Jesus* var enig med dem, men dog bør det erindres, at han vidnede: uden Nogen bliver født paa Ny af Vand og *Aand,* kan han ikke indkomme i Guds Rige; thi hvad som er født af Kiødet er Kiød, hvad som er født af Aanden, er Aand, og det er *Aanden,* som gjør *levende,* og Gud er Aanden, saa de som ham tilbede, skal tilbede ham i *Aand* og *Sandhed* (Joh. 3. 4. 6). At den *Aand* han talede om, ikke var Noget, Mennesket enten af Naturen havde, eller kunde give sig selv, men Guds Aand, den *Hellig-Aand,* som han vilde sende sine Discipler fra Faderen, og som Faderen vilde sende i *hans Navn,* og at han ved *Sandhed* ikke forstod et luftigt Begreb, men *sig selv,* den Eenbaarne, som *forklarede* Faderen, har vi hørt, og maae kun her gientage, fordi den sædvanlige Tale om *Aand* og *Sandhed* er saa uchristelig, at man vel kan behøvehehøve to Gange at mindes om, hvad *Jesus* forstod ved disse Ord.
Ei mindre enig var *Jesus* med vore Fædre om *Guds Ord,* thi baade vilde han have sine *Ord* i allerstrængeste Forstand anseete for *Guds egne,* og erklærede disse Guds Ord for Middelet, hvorved ikke blot Kundskaben om Guds Raad, men Guds levendegjørende Aand meddeeltes dem, der troende annammede Ordet. Han siger nemlig: hvo mig foragter, og annammer ikke mine *Ord,* haver sin Dom, det Ord, som jeg haver talet, skal dømme ham paa den yderste Dag; thi jeg haver *ikke* talet *af mig selv,* men *Faderen,* som mig haver udsendt, haver givet mig Befaling, hvad jeg skal *sige og* hvad jeg skal *tale,* og jeg veed, at hans Befaling er et *evigt Liv.* Jeg er i Faderen og Faderen er i mig, de Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv. Jeg aabenbarede dit Navn (Fader!) for de Mennesker, hvilke Du haver givet mig af Verden, de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret *dit Ord.* De Ord, som Du haver givet mig, haver jeg givet dem, og de annammede dem, og de have sandelig kiendt, at jeg udkom af Dig, og de have troet, at Du haver udsendt mig. Og alt Det som mit er, det er Dit, og *alt* det som *Dit* er, det *er Mit.* *Mine Ord* ere *Liv og* ere *Aand!* Sandelig, sandelig siger jeg eder, den Time kommer, og er nu, da de Døde skal høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skal leve! (Joh. 5. 6. 12. 17.)
Om Bønnen kunde vore Fædre heller ikke tænke høiere end *Jesus* talede, naar han sagde: vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse! Beder, saa skal eder gives! Dersom To af eder blive eens paa Jorden om hvad for en Sag det er, at de ville bede, det skal vederfares dem af min Fader, som er i Himlene; thi hvor To eller Tre ere forsamlede i *mit Navn,* der er jeg midt iblandt dem. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i *mit Navn,* skal Han give eder! Beder, og I skal faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen! Hvad I bede om i mit Navn, det *vil jeg gjøre,* at Faderen skal forklares ved Sønnen; dersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg giøre det! (Matth. 18. Joh. 14. 16.).
Om *Aanden,* om *Ordet,* og om *Bønnen* i *Jesu Navn* havde altsaa Fædrene, efter *Jesu* egne Ord, fuldelig Ret, saa der er kun Spørgsmaal om Sacramenterne, eller de i strængeste Forstand saakaldte *Naade-Midler,* og det kan ikke nægtes, der synes at være en stor Forskiel paa dem og førnævnte Midler; thi vel er *Ordet* noget *Legemligt,* men dog tillige noget *Aandeligt,* og Aandens naturlige Udtryk, da derimod *Vandet* i Daaben, *Vinen* og *Brødet* i Nadveren, er reen legemlige, *haandgribelige* Ting, og synes derfor langt mindre skikkede til Midler for *Aanden.*
Nu sagde imidlertid dog *Jesus: døber* alle Folk i Navnet Faderens, og Sønnens, og den Hellig-Aands! Uden Nogen bliver født paa Ny, kan han ikke see Guds Rige, uden nogen bliver født af *Vand* og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige, (Matth. 28. Joh. 3.) og det er da klart, baade at *Jesus* erklærede Vandet i Daaben for et aandeligt Middel, og *Vand-Daaben* for en uadskillelig Deel af den aandelige Igienfødelse, uden hvilken man ei kunde blive et Guds Barn paa Ny; saa han gav Fædrene Ret til at erklære Daaben for nødvendig til Salighed, skiøndt derfor vist nok ikke Ret til at fordømme dem, til hvis Daab de ei havde været Vidner.
Ligeledes sagde *Jesus* om Brødet i Nadveren: tager, æder, dette er mit Legeme, og om Vinen: drikker alle heraf, dette er mit Blod, det Ny Testamentes, som udgydesud gydesmanglende bindestreg ved linjeskift for mange til Syndernes Forladelse, og hvem der troede paa hans Ord, at man skulde æde hans Kiød og drikke hans Blod for at frelses, kunde da umuelig tænke andet, end at dette hemmelige Samfund med ham i Aanden skiænkedes især ved Brødet og Vinen, saa det eneste tvivlsomme Spørgsmaal maatte blive, om *alle ChristneChristne-* skulde tage Deel i Herrens Nadvere, aldrig om de Deeltagende skulde troe, at de *derved* traadte i det inderligste, fuldeste Samfund med ham, som den Korsfæstede, igien Opstandne. (Matth. 28).
Da nu imidlertid Fædrene med *Luther* heller ingenlunde paastod, at den *hellige Nadvere* var nødvendig til Salighed, men holdt sig strængt til Ordet, at hvo som *troer* og *bliver døbt* skal blive salig, kan man heller ikke sige, de i dette Stykke gik udenfor *Jesu* egne Ord, saa hvis de ved nogen af Lærdommene i den *Augsburgske Confession* har gjort det, maa det have været ved den om *Arve-Synden* og *den fri Villie.* At der nu alligevel ei er noget Ord af *Jesus,* de ved denne Lærdom modsige, kan vi her saameget dristigere paastaae, som vi har hørt, at *Jesus* tiltaler alle Mennesker som *Syndere,* og han udtrykkelig vidner: hver den som giør Synd er Syndens Træl og trænger til at *frigjøres* af *Sønnen.* (Joh. 8.) I den christelige *Theologie* maatte det derfor altid, endogsaa blot med Hensyn paa *Jesu* egne Ord, blive en Forudsætning, at Mennesket for nærværende Tid kom *syndigt* og derved *aandelig trælbaaren* til Verden, og kunde ligesaalidt frigjøres som frikiendes, og velbehage Gud, uden Tro paa Sønnen: *Jesus Christus,* og til denne Paastand indskrænker sig vor Bekiendelse, uden med skolastisk Spidsfindighed at ville bestemme Noget om Maaden hvorpaa Syndigheden forplantes, eller om Villiens Vilkaar, udenfor det moralske Forhold til Gud og sand ͻ: aandelig Retfærdighed.
Dog, vil vi for et Øieblik antage, at det med denne Forud-Sætning var ligesaa misligt, som det saa ofte er med hvad man slutter sig til, en Mand har meent, skiøndt han ei udtrykkelig har sagt det, saa er derved dog ikke det Mindste beviist mod Ægtheden af Fædrenes Christendom, da det er lige vist, at hvordan man end helst skal udtrykke sig om Arve-Synd og fri Villie, skal man dog, efter *Jesu* Ord, troe, at man trænger til *Synds-Forladelse* og *Frigjørelse,* ved Troen paa Ham, hvad der aabenbar var det Eneste, Fædrene, med deres Bekiendelse om Arve-Synd og fri Villie, vilde indskiærpe.
Hertil kommer end, at fordi der ikke er Ord af *Jesus,* der bestemt udtrykke alle Sætningerne i vore Fædres Bekiendelse, kan der godt være Ord af Ham, der henvise hans Troende til en anden Kundskabs-Kilde, hvoraf Fædrene have øst disse nærmere Bestemmelser, og de have da i saa Fald ligesaafuldt *bygget* udelukkende paa Hans egne Ord, som om Han selv havde sagt, hvad Han befaler os at høre af Andre.
At nu *Jesus* ogsaa virkelig har henviist os, deels til de hellige Skrifter af Moses, David, og Propheterne, og deels til sine *Apostler:* til *hine,* som hans troværdige Herolder, der forkyndte hans Komme, med dens Grund og Følger, og til *disse,* som Hans Ords sanddrue Gientagere, og gyldige Fortolkere, derom kan for en opmærksom Læser af Evangelierne ei være mindste Tvivl, saa hvad der har forsvarlig Hjemmel i *Propheters* og *Apostlers,* har det dermed tillige i *Jesu* egne *Ord.*
Saaledes siger Jesus om hele Jødernes hellige SkriftSkrft: den kan *ikke feile.* I randsage Skrifterne, og mene at have et evigt Liv i dem, og dem er det netop, der vidne om mig. Troede I *Moses,* da troede I ogsaa mig, thi han har *skrevet* om mig. I skal ikke mene, at jeg er kommen for at opløse *Loven* eller *Propheterne,* jeg er ikke kommen for at opløse, men for at opfylde; thi sandelig, jeg siger eder, indtil Himmelen og Jorden forgaaer, skal ikke end een den mindste Bogstav eller Tøddel af Loven forgaae, førend de Ting skee allesammen. Høre de ikke Moses og Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde. (Matth. 5. Luk. 16. Joh. 5. 10.)
Der lader sig da, christelig talt, slet intet indvende mod Beviser af det Gl. Testamente, men her *behøve* vi dem ikke, og maae ikke kunne behøve dem, efter *Jesu* Ord til og om hans Apostler; thi til dem siger Han: gaaer hen og lærer alle Folk, og *lærer dem* at holde *Alt* hvad jeg haver befalet eder, og see, *jeg* er *med eder* alle Dage indtil Verdens Ende! Talsmanden, den Hellig-Aand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal *lære eder alle Ting,* og minde eder paa alle Ting, som jeg haver sagt eder. Jeg haver endnu meget at sige eder, men nu kan I ikke bære det, men naar han, den Sandhedens Aand, kommer, skal han veilede eder til al Sandhed. Han skal forklare mig. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvo som annammer hvem jeg udsender, annammer mig, men hvo mig annammer, annammer Ham, der sendte mig. *Ligesom* Faderen haver udsendt mig, saa sender jeg og eder. Har man holdet *mit Ord,* skal man og holde *eders.* Dersom Nogen ikke vil annamme eder, og ei høre eders Ord, da ryster Støvet af eders Fødder, naar I gaae ud af det Huus eller den Stad, sandelig, jeg siger eder, det skal gaae Sodoma og Gomorra taaleligere paa Dommens Dag, end den Stad. I ere ikke de som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder. (Matth. 10. 28. Joh. 13. 14. 15. 16. 20.)
Heraf er det jo aabenbart, at, efter *Jesu* Bortgang, vilde Han, at alle skulde troe paa Ham *ved* og *efter* Hans Apostlers Ord, ligesom Han da udtrykkelig i sin Slutnings-Bøn (Joh. 17.) bad *kun* for *Apostlerne* og dem, som *formedelst deres Ord* skulde troe paa ham, at de maatte Alle være Eet i Ham og i Faderen; saa der kan intet Spørgsmaal være om, at vi skal antage Apostlernes Forklaringer som *Jesu* egne, og antage dem af hans Ord, de uden videre Forklaring have overantvordet os, for noksom klare Udsagn af hans Lærdom.
Herimod protestere nu vist nok de rationalistiske Theologer af al Magt, og paastaae, at Apostlerne forstod ikke Jesu Ord, men at de forstaae dem, og see deraf, at den Christendom, Apostlerne udbredte, var aldeles uægte; men det maa vel være deres behagelige Skiemt; thi *Apostlerne* har *Jesus* givet det Vidnesbyrd, at de, efter den Hellig-Aands Annammelse, er hans Ords bedste og eneste rette Fortolkere, men, saavidt jeg veed, har Rationalisterne end ikke ymtet om at have mindste Vidnesbyrd af ham, end sige Fuldmagt til at tage hans Apostler i Skole, og hvem kan dog noget Øjeblik troe paa *Jesus,* uden at troe, Han vidste selv bedre, hvad Han meende, og hvordan Han vilde have sine Ord forklarede, end det attende Aarhundredes Theologer. Vi vil da, indtil Videre, lade det staae ved sit Værd, hvem der i Grunden er klogest paa de aandelige, himmelske og guddommelige Ting: Theologerne fra i Gaar, som selv tilstaae, de veed ikke, hvorfra de er kommet og hvor de skal hen, og veed da endnu mindre Guds Hemmeligheder, eller Han som vidnede: jeg udgik fra Faderen og kom til Verden, jeg forlader Verden igien og gaaer til Faderen, vi tale det vi vide, og vidne det vi have seet; men *hvad* Han, hvad *Christus meende,* saavelsom hvad Han sagde, det maae de grundlærde Herrer endelig tillade os at spørge dem om, der have hørt Ham, og annammet Fuldmagt af Ham, til, paa Hans Vegne, at være hele Menneske-Slægtens Lærere i den eneste sande ͻ: ægte Christendom! Skulde vi da, efter derom at være tilbørlig underrettede, finde, at Christendommen ei er værd at troe, da maaskee vi nødes til at bide i det sure Æble, det unægtelig er at være theologiske Mesteres Discipler, der selv bekiende, de i Grunden slet ikke veed, hvad der er *evig sandt* om *aandelige* Ting, uden for saavidt det vel maa være evig sandt, at deres Fornuft, der intet veed, veed Alt hvad der er værdt at vide; men de maae da sandelig ikke byde os deres Viisdom under Navn af *Christendom;* thi har vi fundet den sande ͻ: ægte Christendom forkastelig, hvad skal vi da med den *Falske,* der nødvendig er saa meget slettere, som den ikke engang svarer til sit Navn, men har stjaalet det fra den sande Christendom, hvad der unægtelig er lumpent, hvis Christendommen er sand, og uhyre dumt, hvis den er Løgn. Vi kan imidlertid ikke nægte, at allerede den mageløse Omstændighed, at saamange af Christendommens Fiender og Foragtere have fundet dens *Navn* værdt at stjæle, at allerede den Omstændighed vækker stærk Formodning hos os om, at den ægte, apostoliske Christendom maa være noget meget Godt, og have beviist det meget klart; thi den Mand maa sikkert have Meget til Bedste eller dog til Gode, hvis dødelige Fiende tilegner sig hans Navn, for med List at vinde, hvad ei er med Magt at tage!
*(Fortsættes).*
# Om den sande Christendom.
# (Fortsættelse).
**N**aar man forlanger, at alle de christelige Troes-Artikler skal kunne bevises med *Jesu egne Ord,* da er det en Tale, hvorom der ikke blot kan være, men virkelig er *to Meninger;* thi enten mener man dermed blot, at *Evangelierne,* *i Vidnesbyrdet* om Jesu Ord og Gjerninger, nødvendig maae indeholde hvad alle *Christne skal troe,* og i denne Mening gjør jeg Ordene til mine, eller man mener dermed, at de Christne slet intet skal troe, med mindre *Jesus Christus* selv *øiensynlig* vil komme ned og føre Ordet, og det er aabenbar alle deres Mening, der anfægte Apostlernes Myndighed i Troes-Sager; thi er Apostlernes Vidnesbyrd om Jesu Person, Ord og Gjerninger, ikke paalideligt, da veed vi jo *slet intet* om disse Ting, og var Apostlerne ikke i dette Vidnesbyrd *ufeilbare,* da kan vi ligesaa lidt bygge noget paa de Jesu Ord, de have overantvordet os, som vi kan lide paa, at det netop var *disse Ord,* i *denne* Sammenhæng, Jesus vilde have gjort til Troes-Regel i sin Menighed. Ikke desmindre er det nu Theologernes Uvane, paa den ene Side at ophøie *Jesu egne Ord* til den eneste, guddommelige *Troes-Regel,* og paa den anden Side at paastaae: vi *ikke* har *et eneste Ord* af *Jesus,* hvorpaa vi med Sikkerhed kan bygge, hvoraf da, med den klareste og strængeste Nødvendighed, følger, at de Christne har, *som Christne,* ei det Allermindste at troe, undtagen den abderitiske Sætning, at *dersom* Jesus Christus talede til os, som han dog *ikke gjør,* da skulde vi endelig troe ham, og paa hans Ord *alene* bygge vort Saligheds-Haab. Abderitisk kalder jeg denne Sætning, fordi, enten er jo Apostlernes Vidnesbyrd om Jesus paalideligt, eller ikke; men *er det* paalideligt, da skal vi jo troe *det,* og var det usikkert, havde vi jo ikke mindste Sikkerhed om, at der virkelig har været en *Jesus Christus* til, end sige, at han var en Mand, vi kunde og skulde troe om de aandelige Ting og Guds skjulte Raad til Synderes Frelse! Tvertimod maatte vi fornuftelig slutte, at en saadan Mand, der vilde have sit Ord troet af alle Folk, som et Guds og det evige Livs Ord, men dog ei havde sørget for, at hans Ord kunde reent og uforfalsket blive hans Troende bekjendt, en saadan Mand har der enten aldrig levet paa Jorden, eller han har været forrykt, og staaer da lige saalidt til Troende, som de stakkels vankundige *Fiskere, Toldere* og *Teltmagere,* der paatog sig det Galmands-Arbeide, at lære Andre, ja alle Folk, hvad de selv ikke vidste: Guds Raad til Synderes Saliggiørelse. Det er nemlig i Øine faldende, at var Jesus ikke Guds Søn, væsenlig Eet med sin Fader, da var det *Afguderie* at troe paa ham og *tilbede* ham, og kjendte han ikke Gud, som Gud kjender ham, da var hans Vidnesbyrd om Guds hemmelige Raad aldeles ugyldigt; men var han Guds eenbaarne Søn, som talede hvad han havde hørt hos sin Fader, og havde al Magt i Himmelen og paa Jorden, da kunde han naturligviis ogsaa sørge for, at hans Ord grundfæstedes paa Jorden, og han maatte det nødvendig, naar hans Ord skulde være det eneste store Evangelium ͻ: Guds Naades og det evige Livs Ord for alle Slægter! Nu er der imidlertid ingen saadan *Jesus Christus* øjensynlig tilstæde paa Jorden, og vi har ingen Bøger af ham, saa enten maae hans Ord være os uforvansket overantvordede og gyldig forklarede af dem, der hørde ham, eller ogsaa veed vi *ligesaalidt hvad* han har *sagt, som hvad* han har *meent,* og maatte da ei bryde os det mindste om en saadan Stor-Praler, der skal have sagt, at hans Ord skulde bestaae, selv naar Himmel og Jord forgik, men maatte dog lade det forstumme og forgaae ͻ: tabe sig i Folke-Snak, saasnart man tog sig den Frihed at korsfæste ham, for at see, om hans Mund dog ikke ligesaavel lod sig lukkebukke, som andre Menneskers! Her er da aabenbar ingen Udvei, men vi maae *enten,* som os er befalet i *Jesu Christi Navn,* annamme hans Sende-Bud, som om det var ham selv, og tage *deres Ord* i *hans Navn* for *Guds* og *hans eget, eller* vi blive i Sandhed, hvad Hedningerne altid har kaldt os: *Narre* for *Christi* Skyld; thi hvad havde vi i saa Fald forud for *Tyrker* og *Hedninger,* uden den latterlige Indbildning, at en vis *ubekiendt Lærdom,* der forskrev sig fra en vis *ubekjendt Mand,* ved Navn *Jesus Christus,* gjorde os til Guds Børn og Himmerigs Arvinger. Sandelig, *det var* en *Overtro,* hvorved fornuftige Folk maatte skamme sig, det var en Selv-Gjendrivelse, der maatte gjøre de Christne til et Ordsprog mellem *Jøder, Tyrker,* og *Hedninger,* thi at *beraabe sig paa en Mands Ord,* hvorom man selv tilstaaer, de er yderst *usikkre,* at grunde sit Fortrin, og bygge sit Saligheds-Haab paa en Lærdom, man selv erklærer for en *mørk Tale,* hvis rette Mening maaskee en enkelt høilærd Mand, og maaskee Ingen endnu har *giættet sig til,* det er dog i Sandhed saa abderitisk: saa hovedløst og latterligt, som Christendommens arrigste Fjender kan ønske!
Har vi nu indseet, at ethvert Ord om sand Christendom er spildt, ja er aabenbar kun Skvalder, hvis ikke *Apostlerne* agtes for Jesu Ords *troværdige Vidner* og *gyldige Fortolkere,* da er dermed den skarpe Grændse-Linie trukket mellem de *christelige* og de *uchristelige Theologer;* thi uchristelig er aabenbar ligesaavel den Theolog, der drager Apostlernes Myndighed, som den, der drager det Ny Testamentes historiske Ægthed i Tvivl, da han maa vide, at har ikke Apostlerne klart og tydelig sagt os, hvad der er ægte, uforvansket Christendom, da kan hverken han, eller al Verdens Theologer sige os det, og hvem der paatager sig at sige os hvad han selv *umuelig kan vide,* vil aabenbar enten holde os for Nar, eller han er det selv! Enhver Theolog derfor, som troer, enten at Apostlerne har husket feil, naar de anførde *Jesu Ord,* eller, hvad der bliver det Samme, misforstaaet og misfortolket dem, maa nødvendig, naar han er en ærlig og forstandig Mand, uden al Forbeholdenhed erklære, at, efter hans Overbeviisning, hverken er eller kan der være nogen grundig, christelig Theologie, men kun historisk-philologisk Tvist om den besynderlige Bog, de Christne kalde det *Ny Testamente.* Ligeledes maa *han* paastaae, at dersom Apostlerne virkelig selv har skrevet hvad dem tillægges, da har de ikke blot været vankundige og lettroende Mennesker, men grove Afguds-Dyrkere, og indbildske, forrykte Sværmere; thi *det* seer man tydelig, at *de tillagde deres Mester guddommelig Ære,* og vilde have saavel hans Ord i deres Mund, som deres Forklaring derover, annammet og troet, som et *Guds Ord,* der aldrig kunde feile. Efter *Mathæi* Forsikkring har *Jesus* jo erklæret, at hvad Apostlerne talde i hans Navn, det talde egenlig *ikke de,* men *Guds Aand* i dem; efter *Johannes* Forsikkring, sagde Jesus, at Sandhedens Aand, Gud Faders egen *Hellig-Aand,* skulde baade komme deres Hukommelse til Hjelp, og veilede dem til al Sandhed, ja lære dem alle Ting: de tilkommende med de forbigangne, og *havde* nu *Jesus end ikke sagt det,* saa troede jo dog Apostlerne, eller vilde dog have de Christne til at troe, han havde sagt det, og hvem der udbreder saadanne Forestillinger om sin guddommelige Oplysning og Ufeilbarhed, maa jo *enten* være *vis* i sin Sag, have baade Kald og Ret dertil, *eller* han maa være glad ved at ansees for en ynkværdig Blanding af en forrykt Sværmer og en vitterlig Bedrager!
Altsaa er da den *apostoliske Christendom* den eneste sande, og naar Theologer, som man i vore gale Dage vel har hørt, fortælle os, at de, som ret oplyste *Christne,* har *ikke Apostlernes,* men *Jesu Christi* egen *Tro,* og troe derfor ikke paa Sønnen, men kun paa Faderen, da er det aabenbar Galimathias, ikke blot fordi man derved gjør sig selv til Guds eenbaarne Søn, men ret indlysende, fordi de samme Theologer ligesaalidt, som vi, veed det mindste om *Jesu Christi* Tro, *uden hvad de Apostler fortælle,* efter *hvis* Forsikkring han sagde, at alle skulde *troe som de,* ære Sønnen som de ærede Faderen, og aldrig indbilde sig, de kunde komme til Faderen *udenom Sønnen,* der ligesaavel er *Veien* og *Dørren,* som *Sandheden* og *Livet!*
Har da nu Apostlerne overantvordet os *Jesu Ord* uden videre Forklaring, da skal vi antage disse Ord for noksom klare, og bygge trøstig paa dem, men har de enten vedføiet, eller siden tilføiet en Forklaring, da skal vi tage *Jesu Ord i den Mening,* de, som hans beskikkede, fuldmægtige Tolke, have sagt os, er den rette, og her see vi da, at naar Fædrene tillagde Apostlernes Ord samme Gyldighed, som *Jesu* Eget, da gjorde de kun, hvad der er ligsaa nødvendigt for at *komme til Jesu* egne *Ord,* som for at *blive ved dem!* Havde de i denne Henseende paa mindste Maade traadt *Jesu* Ære og Myndighed for nær, maatte det være skedt, ved at antage for *Apostel-Ord* hvad der ikke var det, hvilket igjen kunde skee, enten ved at antage *uægte* Ord for Apostoliske, eller ved at oversee en Forskjel, Apostlerne selv maatte have gjort mellem deres fuldgyldige, apostoliske Forklaringer, og deres private, blot christelige Meninger.
Naar vi nu, efter denne, som man skulde mene, overflødige, men dog, i vore Dage, høist nødvendige Indledning, give Agt paa Apostlernes Anvendelse og Fortolkning af *Jesu* Ord, da maae vi vel finde, at Fædrene med *Luther* have havt fuldgyldig Hjemmel for alle deres Troes-Sætninger, thi visselig er de hjemlede i den apostoliske Lærdom, der er de Christnes eneste, ufravigelige Troes-Regel. Man indvende ikke, at der i de lutherske Theologers, og maaskee i Luthers egne Skrifter, kan findes Sætninger og Paastande, der ei rime sig ret med Apostlernes Lærdom, eller dog ei øiensynlig findes deri; thi Luther og Theologerne af hans Skole maatte ikke have været Christne, hvis de havde tillagt sig selv den Ufeilbarhed, og den Myndighed over Menighedens Tro, de skriftmæssig nægtede Paven, og hvem tvivler heller om, hvad Historien paa det Klareste vidner, at Luther og hans Medhjelpere forelagde Menigheden deres *Troes-Bekjendelse,* som Noget, alle Christne skulde være enige om, men deres *Theologie,* som Noget, der skulde bedømmes efter Troens Regel, og at især Morten Luther paa det Høitideligste fordømde enhver af sine Meninger, der maatte findes stridende mod Guds Ord i den Hellige Skrift!
I det vi da her lade den lutherske Theologie, som Luther lod Kirke-Fædrenes, staae ved sit Værd: staae eller falde for Ordets Dom-Stol, og holde os til den lutherske ͻ: *den Augsburgske Troes-Bekjendelse,* har vi nemt ved hos Apostlerne at opvise fuldgyldig Hjemmel selv for de Sætninger, der, hvis Jesu Ord i Evangelierne stod ene, maaskee kunde findes tvivlsomme.
Ogsaa her vil vi begynde med Oplysningen om *Jesu Christi* Person, hans Ærende og Menighed, da det, baade efter Fædrenes Paastand, som vi alle veed, og efter Sagens Beskaffenhed, som vi alle kan forstaae, er Hoved-Spørgsmaalet blandt Christne, hvad man, for at være en sand Jesu Christi Discipel, maa troe om ham, hvad man, som en saadansandan, tør haabe af ham, og i hvad Forhold hans sande Discipler for Øieblikket staae til ham.
At nu *den Jesus af Nazareth,* som blev *korsfæstet* under Pontius Pilatus, døde, og blev begravet, men opstod paa tredje Dag fra de Døde, som han havde sagt, at han er den Christus, Messias ͻ: den Guds Salvede, den Israels Konge, hvis Throne trodser Tiderne, den evige Ypperste-Præst efter Melchisedeks Orden, der opoffrede sig selv til et Skyld-Offer, den Frelser fra Synd, fra Død og Dom, som Propheterne i Israel havde bebudet, og Fædrene ventet, det lærer Apostlerne os unægtelig, ei blot ved de *Jesu* Ord herom, de have overantvordet os, men ogsaa ved deres idelig gjentagne Forsikkring, at Alt hvad der skedte med denne *Jesus af Nazareth* var hvad der, efter Propheternes Spaadom, skulde skee med den Forjættede af Abrahams Sæd og Davids Huus, i hvem alle Jorderigs Slægter skulde velsignes. Det kan da vel i denne Henseende være nok at henvise til *Apostelen Mathæi* Evangelium, hvor man, fra Begyndelsen til Enden: fra Undfangelsen til Døden, finder dette Vidnesbyrd gjentaget, men trænger man til meer Forsikkring, da er den nem at finde, saavel i *Apostelen Johannis Evangelium,* som i Apostel-Historien og Brevene. Det var derfor ei blot med fuld Ret, at vore Fædre antog begge Testamenter: det Gamle og det Ny, for at gjøre eet i *Christo,* men det fulgde af Fornødenhed, naar de vilde have Tro og Lærdom tilfælles *med* *Apostlerne,* hvad dog alle sande Christne saa vist maae ville, som Apostlerne unægtelig baade er *de første Christne,* og Christendommens eneste Hjemmels-Mænd i Verden; men vist nok kan der ligefuldt mellem Christne være ulige Meninger om *det* i det Gamle Testamente, som Apostlerne enten ikke udtrykkelig have givet Vidnesbyrd, eller dog ikke forklaret, thi de vidne ikke om en Bog med et vist Antal Blade, men om Propheternes Taler, og de vidne selv, at disse, for rettelig at forstaaes, trænge til en Forklaring, kun *Jesus Christus* og den *Hellig-Aand* ene kan give. Saa aldeles angerløse derfor, som de lutherske Theologer maae findes, naar de paastaae, det hører til Christendom, at antage Israels Propheter for Guds Aands Redskaber, deres Ord i *Herrens Navn* for Guds, og den apostoliske Forklaring deraf for guddommelig, saa aldeles ansvarlige ere de selv for enhver Bestemmelse af Skriftens Omfang (Canon) og enhver Brug af dens Indhold, *som* de ei hos Apostlerne kan opvise gyldig Hjemmel for; thi det kan vel være ganske rigtigt i *Skolen* at stadfæste det Ny Testamente med det Gamle, og da gjælder det om at bevise, hvad man siger, men *i Kirken* skal det Gamle Testamente bekræftes af det Ny, og af Det *laane* al sin Gyldighed, saa ethvert Spørgsmaal, det Ny Testamente ei tydelig besvarer, skal i Kirken agtes for uafgjort, uden at nogen Skoles, eller nogen Tids-Alders Theologer maae paabyrde Menigheden deres Tanker derom, som christelige Troes-Artikler; thi ellers gjøre Theologerne sig, *tvertimod* det Ny Testamentes Forskrift, til Herrer overovrr Menighedens Tro, istedenfor, hvad de altid skal være, Menighedens Tjenere, og af denne aandelige Herske-Syge, som til alle Tider frister, og nuomstunder skinbarlig har besat de fleste Theologer, deraf er aabenbar alt *Pavedom* og *Hierarchie* udsprunget; thi hvad er Hierarchie Andet, end *Præste-Herskab,* hvad er Pavedom Andet, end *selvgjort Christendom,* man vil paatvinge Christi Menighed! Vel er man nu, desværre, almindelig saa tykøiet, at man ikke seer Pavedom og Præste-Herskab, uden hvor de fremtræde i deres plumpeste Skikkelse; men det er dog lige vist og lige klart, at saasnart *Theologernes Meninger* skal gjælde for Christendom, da er Menigheden aandelig i deres Vold, og de behøve kun i Morgen at mene, de, for deres aandelige Gaver, bør høste Menighedens kiødelige Ting, for ogsaa *borgerlig* at blive alle deres Herrer, som antage dem for Christi Statholdere paa Jorden, og for Apostlernes Efterfølgere, som ene har Skriftens Nøgel, og Lov til at gjøre af dens Ord, hvad de vil! Give dog Gud, at Menighedens Øine maae oplades til at see den truende Fare, før det er for silde: til at see, hvorledes de rationalistiske Theologer, under bestandigt Skraal mod Hierarchie og Pavedom, fører alle som følge dem, med tilbundne Øine, lige midt ind i Pavedommets Vederstyggelighed, skjøndt ofte uden selv at vide det; thi naar Blinde ere Blindes Veiledere, falde de, som Herren vidner, sammen i Graven.
Hvorvidt nu dette theologiske Herre-Væsen ogsaa spores hos vore Fædres Høilærde, vil vi overlade til Historien at afgjøre; men at det er langt borte fra den *Augsburgske Confession,* er et Vidnesbyrd, alle dens christelige Læsere skylde den, og at der i Samme ei findes nogen Lærdom, som jo er tilstrækkelig hjemlet i de Apostoliske Skrifter, det er min Overbeviisning, som jeg ved det Anførte allerede troer at have forsvaret, men vil dog med Apostoliske Vidnesbyrd nu ydermere belægge.
Apostelen Johannes slutter, som vi vel maae vide, sit Vidnesbyrd om Herren med disse Ord: Jesus gjorde da vel endnu mange andre Tegn for sine Disciplers Øine, som ikke ere skrevne i denne Bog; men disse ere skrevne, *for at* I skal *troe,* at *Jesus er* den *Christus,* den *Guds Søn,* og at I som troe, skal have *Livet i hans Navn!* (Joh. 20). Heraf er det aabenbart, at Johannes vilde have alle de Jesu Ord om sin Guddom, og sin Uundværlighed for hvem der vil blive salig, at Johannes vilde have alle disse Ord, som han fornemmelig selv har overantvordet os, tagne og troede, som de lød; men til ydermere Forvisning derom, begynder Apostelen sit Evangelium med det Vidnesbyrd, at den *Jesus Christus,* der, som et Menneske med Kjød og Been, havde vandret paa Jorden og viist sin Herlighed, at han var det levende Guddoms-Ord, Gud med Faderen, ved hvilket alle Ting ere skabte, fra hvem det Lys udstraaler, der oplyser hvert Menneske som fødes, og paa hvis Navn da alle maae troe, som vil have Livet, og faae Magt til at være Guds Børn (Joh. 1). Vel har man i de senere Tider trættedes meget om, hvad Johannes meende med det udtryk *“Ordet,”* som han her bruger til at betegne Jesu guddommelige Personlighed, ja man har endog meent, at naar det græske Ord (*Logos*) oversættes: *Fornuft,* da bortfaldt Vidnesbyrdet om Jesu Guddom; men det er jo dog barnagtig talt; thi enten *Logos* paa Dansk hedder Ord, Fornuft, eller hvadsomhelst, saa er det jo lige klart, at *Johannes vidner* om *Jesus,* at han er denne guddommelige **Logos,** ved hvem Alt er skabt, fra hvem alt Lys og Liv udspringer, og i hvis Navn der ene ved Troen kan findes himmelsk Barnlighed og Børne-Ret, og herom er det jo vi spørge, ei om man paa Dansk skal helst kalde Guds eenbaarne Søn: Hans Ord eller Hans Fornuft, hvad der vel kan være et grammatikalsk og philosophisk, men aldrig et kirkeligt Spørgsmaal, da dets Besvarelse ei kan forandre en Tøddel i Johannes Vidnesbyrd om Jesu Christi Guddom, og om Troen paa hans Navn til Salighed.
Uagtet nu Apostelen Johannes saaledes, baade først og sidst, har sørget for, at hans Evangeliums Læsere ei skulde være i Tvivl om, hvad han troede og vilde have troet om sin Herre og Mester, som ham havde kjær, saa har han dog end ydermere, ved enkelte af Herrens Ord, tilføiet en kort Oplysning, som er alt for mærkelig til at forbigaaes. Saaledes, hvor Jesus siger (Joh. 12): nu er denne Verdens Dom, nu skal denne Verdens Fyrste kastes hen ud, og jeg, naar jeg bliver *ophøiet fra Jorden,* vil jeg drage alle til mig selv, da tilføier Apostelen: dette sagde han, for at betegne, *hvilken Død* han skulde døe. Oplysningen var her nødvendig, naar vi ved *Ophøielsen fra Jorden* skulde tænke paa *Korsfæstelsen,* og være sikkre paa, det var Jesu Mening, da det ellers maatte synes fuldt saa rimeligt, at Jesus dermed havde peget paa sin Himmel-Fart. Oplysningen er ogsaa vigtig, saavel i Henseende til disse Jesu Ord, som til de lignende (Joh. 3), hvor han siger: ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at *ophøies,* for at hver den, som troer paa ham, ei skal fortabes, men have det evige Liv; thi vel kan vi her, ved at betragte Forbilledet (4 Moseb. 21), hvortil Herren henviser os, umuelig andet end tænke paa hans *Korsfæstelse,* men da han strax forud har talt om sin Himmel-Fart, turde vi dog ikke i Kirken paastaae, at der ved denne *Ophøielse, til* de *slangebidte Menneskers Frelse* fra Døden, skulde forstaaes *Korsfæstelsen,* dersom Apostelen ikke udtrykkelig havde vidnet, at det var *Jesu* Mening, med hans Ophøielse fra Jorden, til vor Frelse fra denne Verdens Fyrste, og Overflyttelse i Guds elskelige Søns Rige! Nu derimod see vi klart, at *Jesu Død,* og det *Døden paa Korset,* ganske rigtig, som Fædrene med *Luther* troede og lærde, skal staae for alle Christne, som den Begivenhed, hvortil Synderes Frelse og Saliggjørelse er *uopløselig* knyttet. Hvor nær det derfor laae Apostelen paa Hjerte, at de Christne ei oversaae *Jesu Døds Kraft* og *Virkning,* sees udentvivl allerbedst af hans Anmærkning til hvad Caiphas sagde: det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, at ikke hele Folket skal fordærves; thi herved anmærker Johannes: (Joh. 11) dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det Aars Ypperste-Præst, *spaaede* han, at *Jesus skulde døe for Folket,* og ikke alene for Folket, men han skulde og samle til een Hob de Guds Børn, som vare adspredte. Dog er hans Apostel-Brev i denne Henseende ei mindre klart for opladte Øine; thi naar han der vidner (1 Joh. 1) at *Jesu Christi,* Guds Søns *Blod* renser os af al Synd, og (1 Joh. 2) at han er blevet en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den hele Verdens, da see Christne strax deraf, at det, efter Apostelens Vidnesbyrd, er ved sin Selv-Opoffrelse i Døden, at Jesus borttog vore Synder, og hans Navn blev kraftigt til at skjænke dem, som troede derpaa, deres Synders Forladelse (1 Joh. 2-3). Er det nu saa, da kan der ingen Tvivl være om, at *Forsoningen,* som skedte *ved Jesu Død paa Korset,* var Sønnens Hoved-Ærende paa Jorden, men Apostelen siger da ogsaa udtrykkelig, at han er aabenbaret, *paa det* han skulde borttage vore Synder, og *for at* afskaffe Djævelens Gjerninger, hvad der, som vi hørde, efter Jesu og hans Apostels Ord, *ene* skedte *ved Døden paa Korset.*
At Sønnen væsenlig er Eet med Faderen, og at de Troende ligeledes skal i Sandhed blive Eet med Sønnen, maa vist nok nødvendig være den Apostels Overbeviisning, som uden al Anmærkning har overantvordet os Jesu udtrykkelige Ord herom, og som i sit Evangeliums Begyndelse saa høitidelig erklærer *Jesus Christus* for *Gud* med Faderen, og Livets Kilde, men han vidner da ogsaa udtrykkelig, at hvo som nægter Sønnen, haver heller ikke Faderen, men hvo som bekjender Sønnen, haver ogsaa Faderen; Gud haver givet os det evige Liv, og dette Liv er i Hans Søn, saa, hvo som haver Sønnen, haver Livet, hvo som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet (1 Joh. 2-5).
I Henseende til *den Hellig-Aand,* har man vel meent, at naar man kunde undgaae Sproget: der ere Tre, som vidne i Himmelen: *Faderen, Ordet* og *den Hellig-Aand,* og disse Tre ere Eet, (1 Joh. 5) da var man fri for Johannes Vidnesbyrd om den *Hellig-Aands* guddommelige Personlighed, og kunde tage hvad han i sit Brev siger om Guds og Jesu Aand for Tale om et christeligt Sindelag, der kom af Luften eller af Fornuften; men deri har man taget mærkelig feil. Først maae vi nemlig ogsaa her ihukomme, at det netop er Apostelen Johannes, som har overleveret os Jesu udtrykkeligste Ord om den Hellig-Aands Selv-Stændighed i Guddommen, og overleveret dem, uden mindste Vink om, at de skulde forstaaes anderledes end de lød, og allerede dette er Vidnesbyrd nok, saa hvor *han* taler om *Guds Aand,* maae vi nødvendig forudsætte, han mener den Sandhedens personlige Aand, han selv i sit Evangelium har med Jesu Ord lært os at kjende, at haabe paa, og at trøste os ved; thi naar Johannes, blandt Andet, vidner (Joh. 20) at Jesus blæste paa Apostlerne, og sagde: annammer den *Hellig-Aand!* da vilde selv ingen Forsikkring af ham kunne bringe os til at troe, at derved blot skulde forstaaes en fornuftig, christelig Tænkemaade, og nu at tillægge ham en saadan Dumhed, da han ei dertil har givet mindste Anledning, var dog høist uforsvarligt. Apostelen har imidlertid, i en lille Anmærkning til Jesu Ord: (Joh. 7) hvo som troer paa mig, *af* hans Liv skal flyde levende Vand-Strømme, fralagt sig al muelig Deelagtighed i hin Rationalisternes selvgjorte hellige Aand, i det han vidner: dette sagde Jesus om den Aand, som de, der troede paa ham, *skulde annamme;* thi *den Hellig-Aand* var der *ikke endnu,* fordi Jesus var endnu ikke forklaret. Hvorledes disse Ord i Øvrigt skal forstaaes, vedkommer os ikke her, hvor Spørgsmaalet kun er: *hvad* Apostelen ansaae den *Hellig-Aand* for, og fra denne Side ere Ordene unægtelig klare; thi at Apostelen ikke vilde fradømme sig og sine Med-Discipler, som troede paa Herren, en christelig Tænkemaade, er dog vel indlysende. Naar nu denne Apostel skriver: derpaa kjende vi, at vi blive i Ham (i Gud) og han i os, fordi Han gav os af *sin Aand,* da maae vi vel forstaae ham, men trænge vi til Mindelse om, at han mener en *personlig Aand,* da finde vi ogsaa den, hvor han siger: troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud: hver *Aand,* som *bekjender* den i Kjødet komne Jesus Christus, er af Gud, og hver Aand, som ikke bekjender den i Kjødet komne Jesus Christus, er ikke af Gud, men er Anti-Christens. Ogsaa her kan vi forbigaae, hvad der maatte være eller synes os dunkelt, da hvad vi her skal bruge er noksom klart; thi naar Apostelen gjør Jesu Christi *Bekjendelse* til Prøve-Stenen for *Guds Aand,* da taler han unægtelig om en *personlig*, talende *Aand*, og det er da aabenbart, at den af Rationalisterne saakaldte Guds og Christi Aand, der Intet har at sige, og hvis Sanddruhed da heller ikke engang kan prøves, at det er ikke hvad Apostelen kalder Guds Aand, men enten slet ingen Ting, eller Anti-Christens døve og dumme Aand, der vil undgaae Prøvelse, ved hverken at bekjende eller nægte, men undgaaer dog ei derved Dommen, Apostelen afsiger over hver Aand, som *ikke bekiender!* (1 Joh. 4).
Spørge vi endelig, hvad Johannes Vidnesbyrd er om Menneskets naturlige Tilstand og egen Dygtighed, da har vel det Forrige noksom viist, at han tænkde herom, som hans Mester talde, men det bør dog erindres, at han udtrykkelig vidner: dersom vi sige, vi have *ikke Synd,* da forføre vi os selv, og Sandhed er ikke i os, dersom vi sige, at vi have *ikke syndet,* gjøre vi Ham (Gud) til en Løgner, og Hans Ord er ikke i os. Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham; thi alt hvad der er født af Gud, overvinder Verden, og Seiervindersken er *vor Tro:* Hvem kan vel overvinde Verden, uden *hvo som troer,* at *Jesus* er *Guds Søn!* (1 Joh. 1. 2. 5).
Dette er da den *Johanneiske* Christendom, hvorpaa man har pukket mod den eneste Sande, under Navn af den *Paulinske,* og, skjøndt det vist nok er meget lettere at fordreie Johannes Ord, end Pauli, fordi Johannes sædvanlig forudsætter Troen, og driver paa den Kjærlighed, uden hvilken Troen er død, saa er det dog soleklart, at han troede, som Paulus og som Petrus, at vi ere Syndere, og at Troen paa *Jesus Christus,* som en guddommeliggnddommelig Person, der døde for os, paa det vi kunde leve med ham, er det Eneste, der kan skaffe os Syndernes Forladelse, Magt til at være Guds Børn, og Deel i det evige Liv, som er i Guds Søn, og skjænkes os ved den *Hellig-Aand,* af Gud med ham!
Dog, ogsaa *Apostelen Peder* vil vi høre om disse Ting; thi skjøndt *to Vidner:* Mathæus og Johannes, skal være os nok, og skjøndt Peder intet Evangelium har efterladt os, følger det dog af sig selv, at i hvad en Apostel har skrevet til Menigheden, maae vi kunne spore de christelige Troes-Artikler, hvad enten de saa udvikles, eller blot forudsættes.
Hvad vi nu strax, ved en agtsom Gjennemlæsning af Peders første Brev, blive vaer, er, at Apostelen taler til *Christne,* (1 Ped. 4) og forstaaer derved *Mennesker, som troe paa Jesum Christum,* den *Korsfæstede, Opstandne, Himmelfarne,* der sidder ved Guds høire Haand, saa Englene og Herskaberne og Magterne ere ham underdanige (1 Ped. 1. 2. 3). Disse *Christne* er det Apostelen formaner til Bestandighed i Troen og til kjærlig Efterligning af den Herre, de bekjendte, og paa hvem de grundede deres Saligheds-Haab, og allerede dette viser tilstrækkelig, at Apostelen *Peder* førde i Jesu Christi Navn den samme Lærdom, som Mathæus og Johannes; men dog spore vi ogsaa i Brevet alle de christelige Hoved-Sætninger, vi af Jesu Ord og Evangelisternes Vidnesbyrd have lært at kjende. Saaledes minder Peder de *Christne* om, at det var *Christi Aand,* som aabenbarede Israels Propheter Guds Raad til Salighed, og forudsagde saavel de Lidelser, som den deraf udspringende Herlighed, hvilke de Christne skulde dele med deres Herre (1 Ped. 1). Herved bekjender da *Peder,* at han, ligesom Mathæus og Johannes, tager Propheternes Ord for Guds Eget, og lægger samme Vægt, som de, paa *Christi Lidelse,* men desuden dreier hele Talen sig om den legemlige, timelige Lidelse, og den aandelige, evige Herlighed, som Christus vil dele med sine Troende, hvilke han haver kjøbt til sit Eiendoms Folk, ikke med Guld eller Sølv, men *med sit* dyrebare *Blod,* da han leed for Syndere, den Retfærdige for Uretfærdige, for at skaffe os Adgang til Gud, (1 Ped. 1. 3) ja, Apostelen siger udtrykkelig, at Christus bar *vore Synder* paa sit *Legeme,* paa *Træet,* for at vi kunde afdøe fra Synden, og leve op i Retfærdighed, saa *vi ere lægte ved hans Saar!* (1 Ped. 2). Apostelen Peder tillader os da ingenlunde at tvivle om, *hvad* der i hans Øine var Christi Hoved-Ærende paa Jorden, thi det er klart, at ogsaa for ham stod *Jesu Selv-Opoffrelse* paa Korset, som den store *Helte-Gjerning,* hvorved han frelste os, saa *Troen derpaa* er Overgangen fra de Dødes Rige til de Levendes Land. At *den Hellig-Aand* ogsaa for ham var en fra Mennesket forskjellig, og *talende,* altsaa *personlig* Guds *Aand,* det hørde vi paa hans Ord om Propheterne, og at det var den samme Aand, af hvis Drift Apostlerne talede, og ved hvis Kraft de Christne helliggjordes og stod i Troen, høre vi ligeledes, (1 Ped. 1. 4) og sandelig, naar han siger: forhaanes I for Christi Navn, da er I lykkelige, thi da hviler Guds den herlige Aand paa eder, og forherliges ved eder, om end til Spot for de Andre; naar han taler saa, maa man vist være meget ufornuftig, for i hans Ord at finde den rationalistisk hellige Aand, der er en med *hedensk* Fornuft overeenstemmende Tænkemaade, som leder ei til at bære, men til at føre Bespottelser hvor Jesu Christi Navn bekjendes!
At nu denne Apostel ansaae sig selv og alle Mennesker for Syndere, der kun *i Jesu Navn* kan frelses fra Dommen, og beredes til de Helliges Arvedeel i Lyset, med Christo, det ligger unægtelig i hvad vi hørde; men det staaer dog ogsaa i Brevet, hvor vi læse, at Menneskene ere som vildfarende Faar, før de omvendes til Jesum, Sjælenes rette Hyrde og Biskop, at de, før den Tid, vandre paa Hedninge-Viis i alskøns Afguderie og Uteerlighed, og at det kun er al *Naadens Gud,* som kaldte os til sin evige Herlighed *i Christo Jesu,* der kan berede, styrke, bekræfte og grundfæste os, ja, at det er vor Herres *Jesu Christi Fader,* som, efter sin store *Barmhjertighed,* har, *ved Jesu Christi Opstandelse, gjenfødt* os til et levende Haab, og til et uforkrænkeligt, ubesmitteligt og uforvisneligt Arvegods, der i Himlene er gjemt til os, som beskyttes med Guddoms-Kraft, formedelst *Troen,* saa Sjælens Salighed er *Troens* Løn! (1 Ped. 1. 2. 4. 5).
Til Slutning da kun dette, at Peder udtrykkelig tillægger *Daaben frelsende* og *gjenfødende* Kraft, i det han vidner, at vi ved Daaben, som Saligheds-Middel, i Kraft af Jesu Opstandelse, faae en *god Samvittighed* for Gud (1 Ped. 3). At nu Apostelen ogsaa virkelig mener den christelige *Vand-Daab,* det see vi klarlig deraf, at han byder os betragte den ikke som en Kjød-Tvæt, men som et aandeligt Naade-Middel, der kan sammenlignes med den Frelsning, der *ved Vandet* timedes Noe i Synd-Flodens Dage, dog med den Forskjel, at hisset frelstes kun de som Vandet bar i Arken, her derimod de, der neddyppes og ligesom druknes i Vandet. At dette er Meningen af den, kun for sin sammentrængte Korthed, ved første Øiekast dunkle Tale (1 Ped. 3), kan ikke vel nægtes, men i alt Fald er det unægteligt, at Apostelen taler om den *christelige Vand-Daab,* og tillægger den, som et Middel i Guds Haand, frelsende Kraft, og kun derom er det os, *som Christne,* at gjøre; thi vel har vi Jesu Ord for, (hos Mathæus) at alle Folk, som vil være hans Discipler, *skal døbes,* og (hos Johannes) at uden nogen bliver født af *Vand* og *Aand,* kan de ei komme ind i Guds Rige; men om Meningen hermed kunde dog let vækkes Tvivl, dersom ikke en Apostel havde givet *Vand-Daaben* Vidnesbyrd, som nødvendig til Salighed.
Her kunde vi da standse, uden at have brugt *Pauli* Vidnesbyrd, og uden dog at fattes Vidnesbyrd for en eneste af de Lærdomme, vore Fædre, i den Augsburgske Bekjendelse, erklærede for christelige Troes-Artikler, og det er da klart, at feilede vore Fædre i at bygge paa *Pauli* Vidnesbyrd, da var det ikke fordi de, paa hans Ord, antoge Noget, der ei var tilstrækkelig hjemlet i Jesu og hans Apostlers Ord, men fordi de, maaskee uden gyldig Grund, satte Paulus ved Siden af de Apostler, Herren under sin jordiske Nærværelse kaldte og udsendte.
Her, ved Spørgsmaalet om *Pauli* Apostel-Værdighed, opstaaer bestandig i Christenheden det store Spørgsmaal om Sikkerheden for, at det vi kalde Jesu Christi *Apostlers* Skrifter virkelig er det; thi først naar Apostoliskheden af et vist Skrift er beviist, da først er det Tid at tale om, hvorvidt et Andet skal have samme Anseelse. Det kan ikke være Menigheden ubekjendt, og maa, i alt Fald, ingenlunde dølges, at ved at fornye det gamle, men længe glemte Spørgsmaal, om *Pauli* Apostel-Kald, har man i den senere Tid stræbt at gjøre alle de christelige Troes-Artikler mistænkte, som blot *paulinske* Indfald, og skjøndt vi nu har seet, det er kun Tant og Bagvaskelse, kan vi dog ingenlunde betragte Pauli udelukkelse af Apostel-Tallet med Ligegyldighed, deels fordi han bestandig i Christi Kirke har gjældt for en Apostel, deels fordi vi, uden hans Breve, vel havde et apostolisk Evangelium, men *ingen apostolisk Theologie,* og endelig *især,* fordi vi ved nøiere undersøgelse opdage, at vi har hverken mere eller mindre Sikkerhed for, at *Mathæi, Johannis* og *Petri* Skrifter, end for at *Pauli* er *apostoliske,* saa for os maae de nødvendig staae og falde med hinanden. Det falder nemlig strax i Øinene, at al den udvortes Sikkerhed vi kan have for, at de Evangelier og Breve, vi kalde apostoliske, virkelig er det, beroer paa *historiske Vidnesbyrd* om, at disse eller hine Mænd vare Jesu Discipler, beviste ved usvigelige Tegn deres guddommelige Kald, og have virkelig efterladt os de Skrifter, som bære Navn efter dem, og nu har vi netop *eet og det samme historiske Vidnesbyrd*, saavel om *Mathæi, Johannis, Petri* og *Pauli* Apostel-Kald, som om de Skrifters Ægthed, der bære deres Navn: *den gamle christelige Kirkes* nemlig, som enten er gyldigt og maa da annammes, eller ugyldigt, og maa da forkastes *heelt som det findes;* thi forkaster man det Halve af et historisk Vidnesbyrd, da tilintetgjør man derved det Hele, *som Vidnesbyrd,* og gjør det til en upaalidelig Fortælling, hvoraf man ei maa antage meer for sandt, end hvad man *af andre Grunde* finder rimeligt. Da nu *Lukas,* den christelige Kirkes ældste Historie-Skriver, ligesaa fast bevidner *Pauli,* som *Mathæi, Petri* og *Johannis* Apostel-Kald af Herren Jesus Christus selv, og hans Apostel-Gjerninger, saa er det aabenbart, at hvem der ikke, paa Vidnesbyrd af *Lukas,* vil antage Paulus for Apostel, kan heller ikke, *paa dette Vidnesbyrd,* antage nogen Anden derfor. Imidlertid have vi dog for Mathæi, Johannis og Petri Apostel-Kald ingen anden historisk Sikkerhed, end Lukas Vidnesbyrd, *deres eget, og Pauli,* og Ingen af dem har engang givet sig selv saa klart et Vidnesbyrd, som Paulus gav sig, saa det er aabenbart, at de med ham, og han med dem maa enten antages eller forkastes!
Altsaa feilede da vore christne Fædre ligesaalidt i at tillægge Pauli Lærdom apostolisk Gyldighed, som i at tillægge Apostlerne guddommelig Fuldmagt til at prædike den sande, uforanderlige Christendom, saa, naar de ingen særskildt Lærdom udledte af Pauli Breve, var det kun Ret, naar der ingen saadan findes; thi fandtes der en, da skulde den antages ligesaa fuldt, som om den udtrykkelig stod i Evangelierne. Nu er det imidlertid ikke vel tænkeligt, at flere Apostler, drevne af den samme Aand, kunde skrive for Menigheden, og dog En af dem føre en Lærdom, hvortil der intet Spor fandtes hos de Andre, og det er derfor ganske naturligt, at vi ingen ny Lærdom opdage hos Paulus, men det er derfor ingenlunde underligt, at vi hos ham finde en egen videre Udvikling og Forklaring af Troes-Sandheder; thi da *hans Vidnesbyrd* slet ikke forøger Sikkerheden paa hine Sandheder, maa der nødvendig være noget Andet, til hvis Redskab Aanden valgde ham som hellig Skribent, og der er jo kun to aandelige Ting, der ved Skrifter egenlig kan udbredes og meddeles, nemlig *Kundskab* og *Indsigt,* saa det er i sin Orden, at ligesom Apostel-Evangelierne give os, i et sammenhængende Vidnesbyrd, den fornødne christelige Kundskab, Apostel-Brevene meddele os saamange Brud-Stykker af christelig Erkjendelse, som Aanden fandt tjenligt. Saa synes mig, men hvem der synes anderledes, skal dog nødes til at indrømme, det er *ikke christeligt* at gaae i Rette med den Aand, der drev Apostlerne, enten om, hvorfor det kun er Brud-Stykker til en christelig Lære-Bygning, vi forefinde, eller hvorfor den ene Troes-Sandhed er udviklet og forklaret langt omhyggeligere end den Anden, og her at ville blive staaende ved den nærmeste Anledning til de fleste Apostel-Breve, er enten at nægte Apostlernes Kald til at være den hele store Menigheds Lærere, eller at bespotte den Aand, der styrede deres Pen, som deres Tunge, og maatte, hvis han var Guds og Sandhedens Aand, vel forstaae at tjene de første Christne saaledes, at den ganske Menighed var tjent dermed. Kun dette skal vi lære af Brevenes særdeles Anledninger og hele udvortes Skikkelse, at hvad der er stilet til visse Christne i Besynderlighed, kan ei være Alle nødvendigt, og at derfor de *Christnes almindelige Troes-Bekjendelse,* hverken i Udtryk eller særdeles Bestemmelser, maa sammensættes af Breve, der hverken fra Begyndelsen har været den hele Menighed bekjendte, eller, efter deres Natur, kan fattes af Andre, end *Christne,* der allerede ere komne til en vis Grad af christelig Udvikling og Erkjendelse, dog heller ikke heri have vore lutherske Fædre forseet sig, thi deres almindelige Troes-Bekjendelse var aldeles *evangelisk,* og deres Augsburgske Bekjendelse var *kun for Lærerne,* som de med Rette forudsatte, maatte være voxne i Aanden til at fatte alt det i Brevene, der *for Saadanne* er klart, og at Confessionen indskrænker sig dertil, er saa vist, at jeg ei engang ret veed, om der er nogen Bestemmelse, der ene har sin Grund i den paulinske Udvikling. Selv i Henseende til *Nadveren,* hvor man dog snarest kunde trænge til den paulinske Bestemthed, gaaer Confessionen ikke et Haars-Bred videre, end Herrens Ord hos Mathæus tilsige, og naar den i Bestemmelserne om Arve-Synden, den fri Villie, og Retfærdiggjørelsen af Troen alene, synes ene at støtte sig til Pauli Udvikling, har jeg i det Foregaaende viist, at det er langt mere tilsyneladende, end virkeligt, da det er Bestemmelser, hvis nødvendige Følge af den evangeliske Lærdom, enhver som forstaaer dem, maa kunne fatte, og som Christenhedens Lærere altsaa skulde indrømme, naar de fremsattes, om de saa end aldrig vare udtrykde af nogen Apostel!
*(Fortsættes).*
# Om den sande Christendom.
# (Slutning.)
**D**et Første man, ved ærlig selv at læse Skriften, for at see, om den *Augsburgske Confession* er ægte christelig eller ikke, kommer til den urokkelige Overbeviisning, at anden Lærdom, end den, vore lutherske Fædre bekjendte sig til, lader sig umuelig finde i det Ny Testamente, med mindre man selv lægger den deri, og tvinger den derind, det Første man gjør denne Opdagelse, da fristes man lettelig til at tænke, at hardtad alle vore Dages Skrift-Kloge er vitterlige Bedragere, og alle deres Tilhængere enten ligesaa, eller blotte Dyr i menneskelig Skikkelse, som ei føle mindste Lyst eller Trang til anden Salighed end Verden yder, og derfor ei agte det umagen værdt, enten selv at læse Skriften, eller noget Øieblik alvorlig at betænke den evige Saligheds Sag. Saa *ukjærlig* fristes man nødvendig til at dømme, men er man Christen, da mærker man dog strax, at det er en Fristelse af egenkjærlig Stolthed, som skal bestrides, og undskylder da gjerne, med sig selv, dem, der ere som Faar uden Hyrde. Haardere holder det vist nok at undskylde de Skrift-Kloge, der ikke saaledes som Menig-Mand kan i Sjæle-Dorskhed glemme hvad skrevet staaer, og hvad det handler om, og jeg veed intet Exempel paa, at en Læg-Mand, der opdagede de Skriftkloges Vildfarelse, og havde Dristighed nok til høirøstet at bestride den, ret overvandt Fristelsen til at fordømme *Geistligheden*; men dog kommer det aabenbar kun af den os alle vedhængende onde Lyst til at undskylde os selv og skyde Skylden paa Andre. Dette er en af de mange Grunde, hvorfor man maa ønske, at saalænge der skal indsnige sig Vildfarelser i Kirken, de da altid maae opdages og djærvest bestrides af boglærde Præster, thi mener de det kun ærligt med Christendommen, da maae de nødvendig snart ihukomme, at de, ved at bryde Staven over alle vildfarende og vildledende Skriftkloge bryde den over sig selv, og hvor selv Egenkjærlighed raader til Billighed, der vil den af kloge Folk altid øves, uden at de *derfor* ere et Haar bedre, end de, hvis Egenkjærlighed driver dem til det Modsatte, saa Fortjenesten af dette heldige Sammenstød tilhører aabenbar ene den Haand, der styrer Alt saa viselig, og leder Hjerterne som Vand-Bække hvorhen han vil. Her møder os imidlertid Fristelsen til en anden, og det en langt større, Uretfærdighed, som er den, at skyde Skylden paa den menneskelige Svaghed og Ufuldkommenhed, hvorved den i Grunden skydes paa Ham, der altid maa være retfærdig i sin Tale og reen i sin Dom: *paa Gud*, vor Skaber og Gjenløser, hvem al *uovervindelig* Svaghed og al *uundgaae**lig* Forblindelse hos os maatte falde til Last. Her drager vor Egenkjærlighed ikke til, men fra Sandheds-Erkjendelse, og da Forholdet mellem Gud og Menneske er langt fra at være os alle saa indlysende, som Menneskenes indbyrdes Forhold, komme vi saare let til at give Gud Skylden for Alt, uden at det dog har mindste Udseende af Bespottelse, i det vi først uvilkaarlig paadigte Gud en *syndig* eller dog *kjødelig* Lighed med os, og undskylde Ham da enten, som En af os, fordi Han ikke kunde give os aabne Øine for Sandhed, eller prise Hans Kjærlighed, der skal gjøre, at Han, som En af os, ei regner det saa nøie med *Sandhed*, men seer igjennem Fingre med sine vanartige Børn, som finde det moersommere at høre paa hinandens Æventyr, end paa Faderens Lærdom. Har vi nu i Grunden et *afgudisk* Hjerte, saa vi ingen anden Gud vil tilbede, end En, der tager sig Skylden paa for al vor Ondskab og Løgnagtighed, eller seer dog gjennem Fingre dermed, som ubetydelige Børne-Streger, da lade vi os vist nok aldrig herneden overbevise om, at Skylden er vor egen, saa vi kun er forpligtede til at undskylde hverandre, fordi vi er *alle skyldige*, istedenfor at vi, ved fiint eller grovt at give Gud Skylden, erklære os *alle* for *uskyldige*; men har vi derimod, trods al vor Syndighed, dog i Grunden Sandhed kiær, og vil være den *sande Guds Tjenere*, da troe vi Ham paa Hans Ord, at *for Ham* har end ikke de blindeste Hedninger, end sige da vi allermindste Undskyldning, og naar vi, med denne Tro, efterspore vore Vildfarelsers Udspring og Fremgang, da see vi det daglig klarere, hvor latterligt det er, at give Gud Skylden for hvad Han aabenbart har viist, Han hader med et *fuldkomment Had*, og derfor altid *saa* kraftig forebyggede og bestreed, *som* vi kan tænke os det mueligt, naar Han i Naade vilde skaane, hvad der ved Hans Naade engang kunde frelses, altsaa, naar Han ei selv vilde, hvad Han forbyder alle sine Tjenere: opluge Hveden tilligemed Klinten. Boglærde *Christne*kan derfor umuelig stifte fortroeligt Bekjendtskab med den christelige Kirkes Historie, uden, midt imellem alle de Vildfarelser og stærke Forførelser, man der seer sig omringet af, med fuldeste Overbeviisning at frikjende Ham, der i Christenheden anlagde sig en Viingaard paa en frugtbar Høi, indhegnede den forsvarlig, ryddede Stenene af den, beplantede den med ægte Skud, byggede Taarnet midt deri, og udhuggede Persen, og Hvis Skyld det da umuelig kan være, at den bar vilde Druer; thi med Rette spørger Han: hvad var der vel at gjøre ved den Viin-Gaard, som blev ei gjort? og vi maae tie, tie beskiæmmede, for Ham, hvis Værk til vor Salighed umuelig kan mislykkes, naar vi i Ydmyghed vil være Hans Med-Arbeidere, men ligesaa umuelig lykkes, naar vi af Stolthed og Selv-Klogskab foragte dette vort herlige Kald, og arbeide imod Ham, nedrivende hvad Han opbygger! Hans Plan kan vi vist nok aldrig forstyrre, men prøve vi derpaa, da hører det ikke til Hans Plan, at vi haardnakkede Syndere skal have Arv med den Isai Søn, vi forskyde, og i sin Time udleier Han da Viingaarden til bedre Arbeidere, som vil gaae ind i Hans Plan, og give Ham Æren! Saa gjorde Han fordum med Viingaarden i *Palæstina*, saa gjorde Han øiensynlig i Christenheden, hvergang Han flyttede *Kirken* og *Skolen* fra Østen til Vesten, og fra Syden indtil Norden, og ufornuftige, som de Umælende, maae vi da være paa aandelige Ting, om vi noget Øieblik kan indbilde os, at Husene staae fastere ved Nord-Søen, end ved Middel-Havet, naar Herren lader det storme; eller at Han skulde roligere lade os bramme med en selvgjort Christendom, til vor egen Ære, i Modsigelse med Hans Ord, og til Forhaanelse af Hans Værk og af alle Hans Førelser hidindtil, roligere, end Han saae paa det Samme i *Ephesus* og *Antiochia,* i *Alexandrien,* *Corinth* og *Rom*! Mene vi kanskee, at Han kan ikke see, hvad dog er soleklart for Hans mindste Tjenere: at det er samme Babels-Taarn, hvorpaa vi bygge, om vi end nok saa konstig stræbe at forme det efter Templets Lignelse, ja, mene vi, at Han, som forstaaer vore Tanker langtfra, skulde lade sig bedrage af vore Læbers Ord, og af den tomme Høflighed, hvormed vi omtale Hans eenbaarne Søn, Hans usvigelige Ord, og Hans rettroende Menighed i de forbigangne Dage, medens vi øiensynlig arbeide paa at gjøre *Jesus Christus* overflødig, Bibelen til gamle Æventyr, og hele den troende Menighed, med alle dens dybsindige, klarøiede og heltemodige Vidner, til en Hob overtroiske Taaber og ravgale Sværmere, der kun, til Trods for sund Fornuft, *indbildte sig, de vare Christne*; mene vi det, eller mene vi, at den Herre, som saa tit med Torden og Lynild har forstyrret slige Blændværk, og lagt alle saadanne falske Lære-Bygninger i Aske, at Han skulde nu være blevet for gammel, for svag eller for nænsom, til at fare saa grumt afsted, og i et Øieblik skille saa mange dydige og høilærde Mænd ved deres gode Navn og Rygte; nu, da bør det dog aldrig undre os, naar vi see, at *Jesus Christus* er dog i Dag den Samme som i Gaar, og vil ingenlunde, for at skaane vantroe Skrift-Kloge, blive til en Løgner for sin Menighed og gjendrive sig selv! Man kan derfor heller ikke med mindste Billighed forlange af Hans og Hans Menigheds Tjenere, at de skulde fortie, hvilket grueligt Spil der i de sidste Dage vidt og bredt i Christenheden er drevet med det gode Navn, hvori, efter Skriften, alle Knæ skal bøie sig, og alle Krøblinger helbredes: med *Jesu Christi Navn,* og da naturligviis tillige med Hans Ord, og med det vidtberømte Navn, der i Tidernes Løb adskildte Hans Troende, *som Christne,* fra alle dem, der enten slet ikke kjendte den *Jesus* Christus, vi tilbede, eller meende i deres *egen Fornuft* at have en bedre Frelser, Mester og Ledsager, end Han, den *Korsfæstede,* monne være. Vist nok lader dette sig ikke høit udraabe, og klart udvikle, uden det vorder til stor Skam for alle dem, der toge Deel i Spillet, og pralede under det af deres *Sandheds-Kjærlighed*, deres *Fordoms-Frihed*, deres *Dyd* og *Oplysning*, thi slet Intet af alt dette lader sig egentlig redde, og om at redde det Altsammen maa man nødvendig fortvivle; thi vil man undskylde sig med Blindheden og forudfattede Meninger, hvor bliver da Oplysningen og Fordoms-Friheden! og vil man retfærdiggjøre Gjøgleriet med Egennytte, Menneske-Frygt og Verdens-Klogskab, hvor bliver da Retfærdigheden, Sandheds-Kjærligheden, og al den Hexemester-Dyd, hvormed man vilde forvandle den uchristeligste Lære til ægte Christendom! men bør det undre, burde det fortørne Nogen, at vor Herres *Jesu Christi* Ære, og Hans Menigheds Gjenløsning af Mørkets Lænker og Vildfarelsens Baand, er os, som grunde vort eget Saligheds Haab paa Christi Lidelsers Samfund og Hans Opstandelses Kraft, langt dyrebarere end alle *de* Skriftkloges Ære og Velstand, som have arbeidet paa at udrydde vor Herres *Jesu Christi* velbekjendte Tro, saavel af Skriften, som af Verden! Kan man vel med mindste Billighed forlange meer af os, som jo overvældes med de, *aandelig talt*, meest ærerørige *Ukvems-Ord*, i det man kalder os Menneske-Hadere, Overtroens Tals-Mænd, og Mørkets Apostle, hvad dog unægtelig er Navnene paa *Beelzebubs* Huusfolk, kan man med mindste Billighed forlange meer af os, end at vi desuagtet bevare den Rolighed, Besindighed og Billighed, ei at gjengjælde Skjælds-Ord med Skjælds-Ord, men overlade til Ham, som seer i Løndom, og randsager Hjertets skjulte Ting, at bedømme, hvor megen Deel *uvitterlig* Brøde, og *fremkoglet* Taage havde i det uforsvarlige Spil, der dreves med det Vigtigste, det Helligste i Livet, det Klareste i hele Menneske-Slægtens Levnets-Løb! Kan man endnu med Billighed forlange meer af os, da er det dog visselig ikke, at vi skulde kalde *Lys*, hvad der *unægtelig* er *Mørke*, *Oplysning*, hvad der aabenbar er *Formørkelse*, *Aabenhjertighed*, hvad der umiskjendelig er *Dølgsmaal*, eller at vi skulde undlade, som det sømmer sig *Lysets* og *Sandhedens* eedsvorne Tjenere, at kalde alt *Aandeligt* med sit rette Navn, hvor ilde det saa end i Verdens Øren maatte klinge! Nei, det var aabenbar at forlange Umueligheder: aandelige Umueligheder, for hvilke vi sandelig, ei mindre end for de physiske, bør fritage hinanden: Fiender saavelsom Venner, og det Alleryderste, man da i denne Henseende kan fordre af os, er, at vi *udtrykkelig* skjelne mellem *Gud* og *Sandhed*, som aldrig kan have mindste Skyld i Vildfarelser, og *os selv,* der, naar vi ere komne til Sandheds-Erkjendelse, aldrig maae glemme, at ogsaa vi foer vild, som Faarene, og at vi blive aldrig aldeles uskyldige i det Had og den Spot, vi i *Jesu* Navn maae bære, fordi vi blive aldrig fuldkomne herneden: renses ei fra al Kjødets og Aandens Besmittelse, før dette Paulun nedbrydes, gjennemtrænges ei før saaledes af den fuldkomne Guds og Sandheds-Kjærlighed, at Egenkjærligheden skulde aldrig gjennemglimte selv vore reneste Taler til den Herres Ære som er Reenheden selv, og til Vidnesbyrd om Ordet som Sølv syv Gange luttret!
Klart som Middags-Solen maa det da være Alle, baade Venner og Fiender, at vi, som *Jesu Christi* og hans Menigheds *Tjenere*, maatte være enten troløse Forrædere, eller magtesløse Krystere, hvis vi undlod, saa djærvt og klart som mueligt, at paatale Christendommens ligesaa utabelige som umistelige Ret til at være og forblive, hvad den er, og haver altid været; thi fordunkles og forvirres denne Sag, da er det aabenbar ligesaa umueligt for Hedninger at gaae over til Christendommen, som for os at vidne om dens Sandhed; eller kan man nægte, at der tales hen i Veiret, naar man opmuntrer Folk til at blive *Christne*, og forsikkrer, at Christendom er Sandhed, uden først klarlig at have sagt, *hvad Christendom er*, og hvorved den adskiller sig fra alle andre Religioner i Verden. Visselig, man maa jo dog, naar man blot har sund Menneske-Forstand, rødme saare paa en Tids Vegne, der kalder sig oplyst, og kalder dog saadanne indlysende Grund-Sandheder i Tvivl, ja hvis Boglærde tit ei engang blues ved reent ud at nægte dem; men dog er det saa, dog træffer man idelig Skrift-Kloge, som vel forsikkre os, at den Christendom, de lære, er den eneste sande, rette, ægte Christendom, men som, saasnart vi gaae dem paa Klingen med Bibelen, tage deres Ord i sig igien, ved at paastaae, det lader sig slet ikke afgjøre, hvad Christendom egenlig er. Paa denne fortvivlede Maade er det, de rationalistiske ͻ: selvkloge Theologer undvige Beviset for deres Christendoms Ægthed, og afkræfte, i de Vankundiges Øine, alle vore soleklare Beviser for, at, *efter Skriften,* er vore lutherske Fædres Christendom den eneste ægte, og at den *saakaldte* fornuftmæssige Christendom, der staaer aabenbar fiendtlig mod den Lutherske, som den udraaber for overtroisk, ugrundet, fornuftstridig, og demoraliserende, at denne, al christelig Tro bestridende, selvgjorte Christendom er aldeles falsk og uægte, er Antichristen-Dom!
Dette er den sørgelige Tilstand, hvori Christi Kirke, fornemmelig siden dette Aarhundredes Begyndelse vaander sig, thi i forrige Aarhundrede gik dens Fiender langtfra ei saa skjult til Værks som nu, da hvad der i det attende Aarhundrede af Alle erkiendtes og selv sædvanlig udgav sig for Nedrivelse af Christendommen, nu dristig udgiver sig for den ægte Christendom selv, der i den lutherske saavel som i den calvinske og catholske Kirke kun bekæmper den uægte, falske, fordærvede, Christendom! Giennemrystende for Christne er det, at see denne sørgelige Vending i Christi Kirkes Historie, sandfærdig, kort og koldt beskrevet, Aar *Attenhundrede og Ti,* som følger: “Man maa vel et Øieblik studse over, at der i de sidste *ti Aar* slet ingen mærkværdig Apologie (Troes-Forsvar) er udkommet, *men denne Studsen taber sig snart,* naar man betænker, at ved den tidligere begyndte, og i de sidste to Aar-Tier bestandig fortsatte, *theologiske Revolution, nærmede en stor Deel af Theologerne sig saa meget til Christendommens klogeste Modstandere, at de fik saare lidt at forsvare. De Theologer, som førde Ordet, opgav nemlig* saavel Spaadoms-Beviset, som *alle de christelige Lærdomme, Fornuften ei begreb,* lod Miraklerne skjøtte sig selv, eller lagde dog kun ubetydelig Vægt paa dem, og ansaae det for problematisk (for et stort Spørgsmaal), om der gaves en overnaturlig og umiddelbar Aabenbaring. At derimod Kirken er en, til Sædeligheds Fremme velgjørende, under Forsynets Styrelse opstaaet Indretning, og at Skriften indeholder, tilligemed Fornuft-Religionens Lærdomme, sunde moralske Grundsætninger, det maatte enhver billig Bedømmer af Christendommen indrømme”Schrøcks Christliche Kirchengeschichte. 3. d. R. fortgesetzt v. Tzschirner. Neunter Theil. 1810. S. 526..
Saaledes tilstod, endnu 1810, den *rationalistiske Theolog Tzschirner*, som, mærkeligt nok, vilde slutte Kirkehistorien, at *Rationalismen* var en *Overgang til* *Christendommens Fiender*, hvorved man opgav Alt, hvad der var Christendommen egent, og beholdt kun *den* Fornuft-Religion, og *de* sunde moralske Grundsætninger, der hverken stod eller faldt med *Jesus Christus* og den christelige Aabenbaring: beholdt kun Skallen af den christelige Kirke, som en mærkelig Ruin, Folk nu eengang var blevet vant til at besøge, og hvor man altsaa bekvemmest kunde holde sine moralske og deistiske Forelæsninger. Sandelig, var man endnu saa aabenhjertig, da kunde megen kiedsommelig Ord-Strid været undgaaet, og da skulde man i det Mindste ei finde mig paa Kamp-Pladsen; thi jeg troer paa Ham, der har sagt: Helvedes Porte skal aldrig faae Bugt med min Kirke, og jeg veed godt, at kan Han nu ikke længer selv forsvare den, da kan vi det langt mindre. Men Tiden og Tonen har mærkelig forandret sig, som jeg før har udviklet,I Betragtningen af det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag. Theologisk Maanedsskrift, April og Mai 1825.1825 og vil derfor her kun minde om, og det var nemt at forudsee, det maatte blive Følgen, saasnart Christendommen igien fik *Apologeter*, man ikke kunde slaae til Jorden med spodske Smil og djævelske Øge-Navne; thi disse Apologeter maatte nødvendig skjære de til Christendommens Fiender overgangne Theologer over een Kam med disse deres Bundsforvandte, og vise, hvor utilladeligt det var, at bruge den christelige Kirkes Skal til en antichristelig Høre-Sal, og nu var der for de til Fienden overgangne rationalistiske Theologer aabenbar kun to Ting at vælge imellem: enten at vige Kirken, eller i Fortvivlelse paastaae, at de var dens rette Eiermænd, og at *Christendommens Apologeter* derimod var slemme *Kiættere, Sværmere, Freds-Forstyrrere* og *Kirke-Fiender*. Det sidste var, hvo nægter det, et fortvivlet Indfald, saalænge der var en eneste troende Christen, som havde Mod og Mund til at vise det i hele dets Latterlighed og Selv-Modsigelse; men ikke desmindre tækkedes det dog de rationalistiske Theologer alt mere og mere, saa det er slet ikke umueligt, at Endeel af de Yngre nu staae fuldt og fast i den Indbildning, at enten er deres selvgjorte Christendom den eneste ægte, eller det er saa aldeles uafgjørligt, hvad ægte Christendom vil sige, at Deres har samme Ret til at kaldes saa, som Vores, og desuden al rimelig Formodning for sig, da de er saa mange, og vi saa faa, de saa kloge, og vi saa dumme, de saa høilærde, og vi saa vankundige, at ethvert fornuftigt Menneske strax maa tænke: hvad saamange brave, lærde, kloge Mænd udgive for den ægte Christendom, maa nødvendig ogsaa være det, med mindre Spørgsmaalet om den ægte Christendom er saa mørkt og indviklet, at det slet ikke lader sig besvare, og er da aabenbar ei heller værdt at tvistes om!
Meget uerfaren maatte man være i Verden, naar man ikke vidste, at dette er den korte Retter-Gang, de fleste Læsere, baade lærde og læge, bruge for at motivere Fordømmelses-Dommen over os alle, der nuomstunder vil kiækt forsvare den ægte Christendom mod dens Mund-Venner, der selv have gjort sig til Værger for den christelige Kirke, som for en gammel Kiærling, der gaaer i Barndom, og veed ikke selv, hvad hun siger.
Naar vi nu foreholde disse raske Dommere *Jesu* og *hans Apostlers* Ord, som Noget, alle christelige Theologer nødvendig maae lade giælde, og som dog Rationalisterne aabenbar modsige, og paastaae at have giendrevet, da har vore rationalistiske Træ-Brødre lært dem, man skal svare: ja, hvem siger, at vi har et eneste af Jesu Ord, som vi kan stole paa, er ægte, og sagt i den Sammenhæng, det nu staaer! og hvad Apostlerne angaaer, da er det jo klart, de forstod ikke deres Mester, saa deres Fortolkninger og Anvendelser kan man aldrig regne.
Naar vi nu hertil svare dem, at dette aabenbar slet ikke vedkommer Spørgsmaalet om den sande ͻ: ægte Christendom, men et ganske andet, nemlig det om Christendommens Sandhed og Troværdighed, saa hvem der erklærer Christendommen for sand, og udgiver sig for Lærer i den, maa enten stemple sig selv til en Folke-Bedrager, eller paastaae, at *vi har Jesu Ord* i deres rette Sammenhæng, og at Apostlerne, efter Hans Himmelfart, er Hans Ords fuldgyldige Fortolkere; naar vi indskiærpe dem denne indlysende Sandhed, da maae de vist nok enten giøre sig til Latter, ved at paastaae, Rationalisterne veed bedre, hvad Jesus har sagt og meent, end de, der hørde hans Ord, og havde hans Aand, eller ogsaa tilstaae, at Jesu og hans Apostlers Ord skal giælde; men dermed er vi dog lige nær, thi Rationalisterne lære fremdeles, at naar man bringes i denne Knibe, skal man være snu nok til at svare: velan! Jesu og hans Apostlers Ord skal giælde, *men viis os dem!* beviis, at de saakaldte Apostoliske Skrifter virkelig er det, og at de er kommet uforvanskede til os! gjendriv, om du kan, vore Lærdes soleklare Beviser for Usikkerheden af den bibelske Canon, og for Textens Usikkerhed i alle Bøgerne, af hvis forskiellige Læse-Maader den griesbachske Mangfoldighed kun er et kiernefuldt Udtog!
Hertil svare vi nu vist nok med Rette: hvem der kalder sig christelig Theolog, maa enten gjøre sig selv til en Bedrager, eller indrømme, at vi i det Ny Testamente *har en* christelig *Aabenbaring,* men det havde vi jo aabenbar ikke, naar baade de Bøgers *Ægthed* og *Indhold*, hvoraf vi skal øse vor Christendoms Kundskab, var usikker, saa, hvad enten det er ret eller galt, klogt eller dumt, maa dog enhver Theolog, der vil kaldes *christelig,* paastaae, trods alle de lærde Mænds Indvendinger, at Ægtheden af alle de Bøger, den gamle Kirke har overantvordet os som Apostoliske, er aldeles sikker, og at, trods alle Varianterne, maa den Gud, der gav os Aabenbaringen, nødvendig have sørget for, at den bevaredes i *Kirken uforfalsket*, saa vi tør bygge paa dens Ord, da vi ellers aabenbar byggede i Luften.
Saa svare vi med Rette, og de rationalistiske Theologer, som vil beholde Navn af christelige, maae nødvendig indrømme det, naar de vil være *conseqvente*; men saavidt er det kommet i vore oplyste, philosophiske Tider, at Lærere i Israel slet ikke rødme ved at sige: den strænge Conseqvents (d. e. *den strænge* logiske Orden og *Sammenhæng i Tankerne*) den overlade vi til de dumme Orthodoxer, og tilstaae gierne, at ingen oplyst Theolog kan være conseqvent. Vist nok kan vi paa det unægteligste bevise, at den Oplysning, man kun kan naae, ved at gaae i Taaget, og snakke hen i Veiret, dog neppe kan være alt det Slid og Slæb værd, den skal have kostet, eller fortjene anden Lovtale, end den, vore Satirikere pleie at hellige Dumhedens Gudinde; men naturligviis regne de Høilærde ogsaa dette Beviis til det feile Conseqventsmagerie, hvoraf vi Mørkets Apostler giøre Profession, og hvormed altsaa Fanden formodentlig har lært os at bringe den straalende Oplysning i Van-Rygte, og Disciplerne ere naturligviis ikke over men under deres Mestre, saa vi overdøves af det Skraal fra alle Sider, at det er just meget fornuftigt at være inconseqvent, naar man ikke paa anden Maade kan undgaae alle de ufornuftige Paastande, vi giør os latterlige ved, og det gaaer ypperligt an, at antage det Ny Testamente for en guddommelig Aabenbaring, hvorpaa den christelige Theologie udelukkende skal bygge, og derhos indrømme, at der i den hele Bog ei findes et eneste Guds Ord, hvorpaa man kan bygge, med mindre det skulde være i *Jakobs Brev*, som har gyldigt Vidnesbyrd af den gamle Kirke for at være *u-ægte*!
Dog, sæt endog, det lykkedes os, efterhaanden, hælvten med strænge Beviser, og hælvten med bidende Spot, at overbevise Rationalisterne om, at det gaaer endnu slet ikke an, at udgive sig for *Fornuftens* Præster, og dog lade haant om *Conseqventsen*, og sætte en Ære i at modsige sig selv, sæt, det kunde lykkes, ved Spørgsmaal, der overgaae Mængdens Fatte-Evne, og hvor man altsaa, ved at snoe sig lidt, og tale høitravende, altid kan blænde Hoben, sæt, det lykkedes, saa var dog endnu det Brede tilbage; thi naar intet andet vil hjelpe, da siger man: velan! vi indrømme Alt hvad I forlanger: Bøgernes Ægthed og Troværdighed, og Textens Sikkerhed; men *kun Texten* er det naturligviis vi tale om, kun Originalen, den græske, eller bestemtere: den hellenistiske, græsk-ebraiske, halv kaudervælske Grund-Skrift, ingenlunde den tydske eller danske Oversættelse, og nu paastaae vi, at hvem der har Grund-Sprogene ret i sin Magt, og er historisk-philosophisk trængt ind i den gamle østerlandske Tanke-Gang og Tale-Brug, hvem der altsaa, som vi og vore Mestere, er, hvad I hverken er, eller vel nogensinde bliver, ordenlig *erudite, ædrue, tænkende Philologer* og *Philosopher,* hvem der er det, indseer klart, at Alt, hvad I kalder Christendommens Grund-Artikler, forsvinder, ved nærmere Betragtning, som Dugg for Soel, eller, for at tale tydelig, som det exegetiske Mørke for Critikens Fakkel, ja som Avner for Vinden, *det er*: som dræbende Bog-Staver for vor levendegiørende Aand!
Her staae vi, vist nok ikke forlegne for Svar, men dog ude af Stand til paa denne Vei at overbevise Menigheden om den lutherske Christendoms Ægthed. Alle de grundede Indvendinger vi giøre, saavel imod Rationalisternes Indsigt, som mod Ærligheden af deres Adfærd, kan vi christelige Theologer kun *bevise* for *hinanden*, aldrig for Menigheden, der maatte være ligesaa lærd og klog som sine Lærere, for at kunne veie deres Lærdom og Indsigt, og naar vi føre det philosophiske Beviis for, at er der en christelig Aabenbaring, som alle *Christne* nødvendig maae indrømme, og kan, efter de Gud velbekjendte Omstændigheder, ikke Tusinde-Delen af de Troende læse den i Grund-Sproget, eller paa den lærde Vei giennemgranske den, da maa Gud ogsaa have sørget for, at Menigheden ikke bliver bedraget med *falske* Oversættelser, og have indrettet sit Ord saaledes, at det i alle Sprog, hvad *Saligheds-Sagen* angaaer, giver eens Mening, og er alle betænksomme, alvorlige Læsere fatteligt; dette Beviis er saa sammensat, og gaar saa dybt, at vel kun Faa af Menigheden vil have Skarphed nok i Tænkningen til klart at fatte det, især, da spidsfindige Indvendinger i denne Egn ere godt Kjøb. Det Høieste vi paa denne Vei kan drive det til at bevise klart, er udentvivl, at forholdt Sagen sig saaledes, som Rationalisterne paastaae, da burde der aldrig være Tale om en christelig Theologie, men kun om en bibelsk Philosophie, aldrig være Tale om christelig Troe, men kun hos de Boglærde om Forstand og Kundskaber, og hos Menigheden om en blind *Kulsvier-Tro* paa hele Geistlighedens eller paa den nærmeste Præsts *Forstand*, *Lærdom* og *Redelighed*. Saa meget er vist nok klart for Alle, og Rationalisterne kan da umuelig, hvordan de end snoe sig, undgaae den Dom, at de er fortvivlede *Papister*, som paastaae, man bliver saligst ved at troe sin egen Fornuft, og paastaae dog tillige, at Menigheden under Bands Straf ikke maa følge sit eget Hoved, men skal tage Fornuften fangen under Troens Lydighed: troe, til Trods for al menneskelig Fornuft og Forstand, at der er en guddommelig Aabenbaring, hvori man kun ved uhyre Lærdom, og ved med Flid at oversee Alt hvad der vil udvide vor Kundskab, endelig kan finde igjen hvad man altid har vidst, og at der, for dette aldeles overflødige Arbeides Skyld, og for at lære Folk hvad de Allesammen veed, bør være en heel Mængde Bisper, Præster og Professorer, paa hvis Forstand Menigheden skal troe, om de saa end væve og vrævle som den Bedste, og paa hvis Enighed Menigheden skal troe, hvor aabenbart de end modsige og gjendrive hinanden. At dette selvmodsigende Præste-Pavedom er det groveste, mest fortvivlede Papisterie, der lader sig tænke, det kan vi vist nok soleklart bevise, og saaledes paa det Kraftigste fralægge os den latterlige Beskyldning, at vi, som, *mod Rationalisterne*, ægte luthersk paastaae, at til *Salighed* kan den ringeste Bonde blive ligesaa klog som den lærdeste Bisp, *til Salighed* er enhver ærlig Oversættelse ligesaa tjenlig som Grund-Skriftet, at vi stile paa Pavedom og Præste-Herskab (Hierarchie), som vi netop af al Magt bekæmpe, med de Vaaben, hvis Virksomhed Aarhundreders Erfaring har godtgjort, medens det er klart som Middags-Solen, at er der en christelig Aabenbaring, som kun Præsterne forstaaer, da er Præsterne Herrer over Menighedens Tro, og da nødvendig, overalt hvor Troen findes, over hele Menigheden, med Sjæl og Krop, med Hud og Haar; thi hvem kan *troe blindt* paa den Saligheds-Vei, Præsterne beskrive, uden at følge den, hvad det saa end koster, og skulde man da end engang imellem giøre lidt Oprør mod en Konge, der ei vilde dandse efter Præsternes Pibe, hvad da? troer man først, at *fordi* lærde Folk sige det, betyde Herrens Ord, *paa* sin *Østerlandsk,* det Modsatte af hvad de i vor Mund vilde sige, da behøve de lærde Folk jo kun at forsikkre, det er ligedan med de Ord: hvo som sætter sig imod Øvrigheden, sætter sig mod Guds Anordning, da maa man jo troe, det er christeligt at gjøre Oprør!
Dertil kan vi da vist nok paa den rene Fornuft-Vei drive det, at hvert tænkende Menneske maa indsee, deels at Rationalisterne er bedrøvelige Philosopher, hvis hele Konst bestaaer i bestandig at tage med den ene Haand, hvad de give med den Anden, og selv rive ned hvad de bygge op, og deels, at var Rationalisternes Christendom den ægte, da var den ægte Christendom Noget, alle Folk, paa *Gejstligheden* nær, maatte bede Gud bevare dem fra; men paa denne Vei at overbevise Andre end dem, der allerede ere Christne, og altsaa ei behøve det, om at Fædrenes Christendom var den eneste ægte, det vilde neppe lykkes, og dog findes der udentvivl i vore Dage Mangfoldige, der, uden christelig Tro, dog have saa megen Ærbødighed for den, at de antog den, naar det blev dem klart, *hvad* de maatte lade gjælde, naar de ei vilde være Christendommens erklærede Fiender.
Er det os nu umueligt, paa den *lærd*-videnskabelige ͻ: den philologiske og philosophiske Vei, at overbevise *Menigheden* om, at *Luthers Lærdom er Christi* Lærdom, er det os ligesaa umueligt paa denne Vei at bevise for Læg-Mand *vor Christendoms* Ægthed, som det er os let at bevise om det, Modstanderne kalde Christendom, at det er idel Gjøglerie og Selv-Modsigelse, da maa det vel for et Øieblik synes, som vi enten maatte opgive Haabet om igjen at christne Folket, eller aldeles forlade den videnskabelige Vei, og vælge den populære, practiske, moralske, eller hvad man vil kalde den Vei, hvorpaa man ikke gaaer ud fra den udvortes, men fra den indvortes Erfaring, ei fra Christendommen som Noget, der kræver Tro, men fra Mennesket som trænger til Christendom, og igjen mindre fra Hovedets Trang til Oplysning, end fra Hjertets Trang til Beroligelse, til et uforkrænkeligt Haab og en evig Trøst.
Der er unægtelig Meget, som tilraader udelukkende at gaae denne Vei, hvor man synes at kunne undgaae alle de Anstøds-Stene, Christendommens nyere Fiender have opdynget paa den ældgamle Saligheds-Vei, og hvorpaa man synes at maatte komme allersikkerst til Maalet; thi er Christendommen guddommelig Sandhed, maa den jo nødvendig paa det Allernøiagtigste være afpasset efter hele *Menneskehedens* Trang, mindre altsaa efter den særskildte Trang, der findes hos enkelte opvakte HovederHøveder eller lærelystne Sjæle, end efter den, alle Mennesker have tilfælles, som unægtelig er Trang til Samvittigheds-Fred, og til Trøst over al Jordens Møie, altsaa fornemmelig over den Opløsning til Jord og den Døds-Bitterhed, der nødvendig maa staae for hver levende Bevidsthed, som det Sørgeligste af alt Sørgeligt.
Vilde man herimod indvende, at paa denne Maade blev ingen Christen, uden hvem der følde Trangen til den Guds Fred, og det evige Liv, som er os skjænket i Christo Jesu, og at dog Mangfoldige slet ikke føle denne Trang, da var Svaret let; thi det gav Herren selv, da Han sagde: ei de Sunde, men kun de Syge har Læge behov, kommer til mig, *alle I*, som bekymres og ere betyngede, *eder* vil jeg give Hvile! Hvem der altsaa ikke føler Trangen til en Frelser, og til et guddommeligt Naadens Ord og Fredens Evangelium, skal vi aldrig stræbe at overbevise om Christendommens Sandhed, da det enten maa være reent forgjæves, eftersom Christendommen forudsætter denne Trang, eller dog aldeles unyttigt, da Christendommen er aldeles ubrugbar, hvor Trangen, paa hvilken den vil raade Bod, ei findes. Aldrig maatte da Christi Kirke sørge over, at de gik den forbi, som ingen Trang følde til dens Velsignelse, thi paa dem var den dog alle Dage spildt; men heller maatte den fryde sig ved, kun at finde dem i sit Skjød, der følde deres Trang til det evige Livs Ord, og skjønnede paa den Lykke at have fundet hos Jesus Christus, hvad man i den hele vide Verden kun forgjæves vilde søge!
Saaledes synes da vi, som have troet og kjendt, at *Jesus* er *Christus*, den levende Guds Søn, vi, som have erfaret, at hvad Sjælen i sine helligste Øieblikke begjærede, hvad Hjertet i sin dybeste Grund sukkede efter: Rolighed under Livets Storme, Lys over Dødens Mørke, og aandelig Magt over Kjødets Lyster, at alt dette søgde vi forgjæves i os selv, forgjæves hos Verdens vise Mestere, men fandt det Altsammen hos *den Jesus Christus*, vore Fædre tilbad som Verdens guddommelige Frelser, fandt det Altsammen i oprigtig Tro paa *det* Guds Ord, vore Fædre kaldte saa, i levende Tilegnelse af *den* Christendom, de Ryggesløse bespotte, og de fleste Skrift-Kloge nuomstunder foragte og forskyde, det synes, som vi, der *tale* kun *fordi vi troe*, kunde, i Henseende til Menigheden, og i det Hele, til Menneskeheden, være nogenledes ligegyldige ved det gruelige Ord-Spil, man driver med de hellige Navne: *Christus* og *Christendom*, og ved den latterlige Møie, man gjør sig for at bevise, at Ingen veed, hvad der egenlig staaer i den Bog, paa hvis Ord man beraaber sig; det kan synes, men er dog ingenlunde saa.
Sandt er det vist nok, urokkelig sandt, at hvem der ikke, overbeviist af sin Samvittighed om sin naturlige Fordærvelse, og Afmagt til det Gode, og inderlig rørt af Lysten til evig at leve og see gode Dage, hvem der ikke saaledes føler sin Trang til *virkelig* Synds-Forladelse, GjenfødelseGjenføde se, og Himmel-Brev paa det evige Liv, han bliver i Grunden, i Aand og Sandhed, *aldrig Christen*, om man end paa det Soleklareste kunde bevise ham, at Gud bogstavelig med sin egen Finger havde skrevet hvert Ord i Bibelen, og ei tilladt en Tøddel deri at omflyttes eller udfalde, ligesom det paa den anden Side maa være aldeles vist for hver troende Christen, som af egen Erfaring kjender Troens guddommelige Virkninger, at ethvert Menneske, der virkelig føler sin Trang, og ærlig stræber at faae den afhjulpet, vil komme til Tro paa det Fredens og Salighedens Evangelium, hvori vi med Fædrene have fundet Hvile for vore Sjæle! Alt dette er visselig sandt, og raader dette Evangelium ved en Guddoms-Gjerning virkelig Bod paa Menneskehedens Trang, da maa det nødvendig være guddommelig Sandhed, og altsaa den sande ͻ: ægte Christendom, *hvis ellers* den ægte *Christendom er,* hvad den udgives for: *guddommelig Sandhed* til at raade Bod paa Menneskehedens Trang. Saaledes slutte vi fornuftelig og uigjendrivelig; men bør ikke dølge for os selv, at det paa denne Maade lades uafgjort, om den Lærdom, vi forkynde, er den sande *Christendom*, eller ikke, ligesom da ogsaa: *om Christendommen* er sand eller ikke; da vi blot stræbe at bevise, at *den Lærdom*, vi, under *Navn* af *Christendom*, forkynde, *er guddommelig Sandhed* til Salighed, saa at enten maa det være den ægte Christendom, eller den ægte Christendom er ingen saadan guddommelig Sandhed til Salighed, og kan altsaa være os ligegyldig. Vi sammenblande altsaa her aabenbar to forskjellige Spørgsmaal: *hvad* er guddommelig *Sandhed* til Salighed? og: *hvad* er sand ͻ: ægte *Christendom*? og kunde da endog det sidste Spørgsmaal i alle andre Henseender være os ligegyldigt, naar kun det Første blev gyldig besvaret, saa maatte det dog ikke være os ligegyldigt, om den Lærdom, vi under *Navn* af *Christendom* forkyndte, var den ægte Christendom eller ikke; thi vi veed jo alle, at der er en gammel Religion i Verden, som kaldes den Christelige, og for denne Religion udgive vi Alt hvad vi kalde Christendom, hvorved vi unægtelig forvirre dem, vi tiltale, dersom det vi, under Navn af Christendom, forkynde ikke virkelig er det. Dette er imidlertid langt fra at være den eneste Grund, hvorfor det maa være os magtpaaliggende, at faae det tilstrækkelig oplyst, hvad der er den sande eller ægte Christendom; thi baade den daglige Erfaring, og den udstrakte, Historien giver, lærer os unægtelig, at Menneskene, ved *blot* at gaae ud fra den religiøse Trang, de følde, og stile efter hvad der kunde afhjelpe den, vare udsatte for tusinde Arter af Selv-Bedrag, og samme Erfaring lærer, at i Mangfoldige, hos hvem Trangen, til Forligelse med Gud, og til Saligheds Haab, slumrede, vaagnede den netop ved Forkyndelsen af et Ord, der havde gyldigt Vidnesbyrd om at medføre guddommelig Sandhed. Dette sees allerede af Hedenskabets Historie, thi uagtet *den* religiøse Trang, der førde til Tro paa afgudisk Hjernespind, og følde sig derved afhjulpet, ingenlunde var den høie, menneskelige Trang, til Samvittigheds-Fred og et evigt Livs Haab, hvorom vi tale, saa viser dog Christendommens Udbredelse i Hedenskabet, at de samme Folke-Færd og de samme Mennesker, som før følde saa liden Trang til guddommelig Oplysning og Trøst, at de nøiedes med hvad der i Grunden var Mørke og Fordømmelse, at de samme Mennesker og Folkefærd, ved Christendommens Forkyndelse vakdes til at føle det dybe Savn, den lovede dem at afhjelpe; og allerede heraf er det jo klart, baade at Mennesket, ved blot at gaae ud fra sin naturlige Trang, er udsat for det sørgeligste Selv-Bedrag, og at det for Christendommens Virkning er af høieste Vigtighed, at den kan fremtræde som guddommelig Sandhed for dem, der endnu ikke af egen Erfaring kjende dens Herlighed, og for at det kan skee, maa det nødvendig vides, hvad der er sand eller ægte Christendom, da en Lærdom nødvendig først maa være bekjendt, før noget Vidnesbyrd kan klarlig henføres til den, og stadfæste dens Sandhed. Dog bliver dette endnu klarere, naar vi betragte Christenhedens Historie; thi i Christenheden finde vi under enhver religiøs Stræben den menneskelige Trang til indvortes Fred og Saligheds Haab; men finde tillige, at saa ofte Menneskene *blot* lode sig drive af denne Trang, og søgde ved Bibelens Hjelp at raade Bod derpaa, uden først at være oplyste om den sande Christendom og Bibelens rette ͻ: christelige Brug, geraadede de stedse paa sørgelige Afveie, og skabde sig en hedensk Mythologie med christeligt Skin, eller, for at tale i Kirke-Historiens sædvanlige Sprog: forvirrede de sig selv med urimelige Sværmerier og mystiske Hjerne-Spind. Grunden hertil er ogsaa let at finde, thi naar man gaaer ud fra den aandelige Trang, man *føler*, da gaaer man aabenbar ud fra det *Dybeste*, men ogsaa fra det *Dunkleste* i Mennesket, og dette dunkle Dyb, *Hjerte-Dybet*, maatte da være aldeles reent og ubesmittet, dersom vi, ved udelukkende at følge de deraf opstigende Længsler og Drifter, altid skulde søge og gribe det Sande; men nu er det aabenbart, at hvor der i Hjerte-Dybet føles Trang til Udsoning med Gud, til overnaturlig Kraft, og til det evige Livs Haab, *hvor* Saadant føles, *der* er Hjerte-Dybet langt fra at være reent og ubesmittet; thi Alt hvad der er reent, er Gud behageligt, og trænger saalidt til udsoning med Ham, som til Renselse, og overalt hvor den naturlige Trang overstiger den naturlige Formue, der er et Mis-Forhold, som umuelig kan være det oprindelige, nødvendig maa være fremkommet ved *Brøde*, det er: ved Brudd paa den Naturens Orden, som er den ligesaa algode, som alvise og almægtige Skabers Værk. Ligesaalidt derfor, som den absolut ͻ: reent *Uskyldige*, kan føle noget Samvittigheds-Nag, nogen Fortrydelse eller Trang til Naade og Synds-Forladelse, ligesaalidt kan nogen Skabning føle Trang til noget Høiere, end det oprindelig laae i dens Natur, ligesaavel at naae, som at eftertragte, saa Menneskets Fordærvelse spores ligesaa sikkert i Afmagten til at hjelpe og trøste sig, som i Samvittighedens Røst om Uvenskab mellem os og vor Skaber. Men er nu Mennesket fordærvet, er han en *Synder*, saa følger det af sig selv, at netop i det dunkle Hjerte-Dyb er Synden mægtigst, da den *der* endogsaa er ukjendelig ved Naturens Lys, og hvem kan da tvivle om, at selv de bedste Rørelser som heraf opstige, ere blandede med Ureenhed, ere besmittede, og kan derfor uden Vildfarelse umuelig følges blindt! Hvad Under da, at alle de, som vel følde, de trængde til Naade, Opreisning, Gjenfødelse, og Fornyelse til et evigt Livs Haab, efter Hans Billede som skabde os, som vel følde det, og søgde Raad i de Christnes Aabenbaring; men som, uden at spørge om, hvad der var den sande ͻ: ægte Christendom, kun vilde følge deres Hjertes Drift, og efter den indvortes Erfaring bedømme, hvad der var ægte guddommeligt, hvad Under, at de foer vild, at de dannede sig saadanne Forestillinger om Troen, Gjenfødelsen, Fornyelsen, og i det Hele om Saliggjørelsens Orden, som tækkedes dem bedst, og lod sig bedst forlige med *de* syndige *Tilbøieligheder*, af hvilke de beherskedes! hvad Under, at en *Synder*, ved blindt at følge sin dunkle Følelse, drømmer sig, midt i Synden, reen og salig!
Disse sørgelige Følger har det altid havt, og maatte det have at betragte Christendommen som noget Ubestemt, man først af egen indvortes Erfaring kunde lære at kjende, og betænke vi disse Ting, som de dog vel fortjene, lidt dybere, da opdage vi, at de der mene, deres Følelse kan afgjøre, hvad der er ægte guddommelig Aabenbaring, i Grunden ligesaa vel nægte Menneskets Trang til en Saadan, som de der paastaae, at deres Fornuft og Erkjendelse er den guddommelige Sandheds Maale-Stok og Prøve-Steen, saa Forskjellen er kun den, at hine uvilkaarlig følge den falske Indbildning, som disse vedkjende sig i et tydeligt Begreb; thi har Mennesket Nok i sit eget indvortes *Lys,* da kan man længe nok tvistes om, enten dette indvortes Lys findes i Indbildnings-Kraften, i Følelsen eller Fornuften, kort sagt, om det findes i Hoved eller Hjerte, det er lige vist, at han da ikke trænger til nogen overnaturlig Aabenbaring, og det er derfor i sin Orden, at vore selv-kloge Folk nægte denne Trang, og det er en aldeles naturlig Følge, at de dermed tillige nægte Trangen til Udsoning med Gud, til Synds-Forladelse, og til Salighed af uforskyldt Naade. Havde nemlig Mennesket naturlig i sig en sikker Ledsager til al Sandhed, og en Tilskyndelse, der kun behøvede at følges, som den fandtes, for at føre til Menneske-Maalet i Tid og Evighed, da var Mennesket ikke faldet, ikke fordærvet, da var han ingen Synder, men fandtes der alligevel Synd i ham, da var det Guds Skyld, og saa gudsbespottelig og selvmodsigende en saadan Paastand end er, ligger den dog, kun mere og mindre skjult, i enhver Lærdom, der vel indrømmer Feil og Mis-Forhold hos Mennesket, men paastaaer, de ved Naturens Lys kan findes, og paa naturlig Maade rettes, saavidt det gjøres behov, og at altsaa et overnaturligt Lys og en overnaturlig Gjenfødelse og Fornyelse er ligesaa overflødig, som *virkelig* Synds-Forladelse.
Under disse Omstændigheder synes virkelig ikke blot den christelige Kirke, men i det Hele Menneskets Saligheds-Sag at være i en fortvivlet Stilling; thi, om vi ogsaa vilde opgive Spørgsmaalet om den ægte Christendom, og blot holde os til det om den sande Oplysning til Salighed, var vi dog lige forlegne, efterat Critiken har gjort Bibelen ubrugbar til at være det Lys i Mørket, for Læg som for Lærd, den var for vore lutherske Fædre. Det er nemlig klart, at naar *en Bog* skal oplyse os om Noget, *vi før ikke vidste*, da maa den forstaaes *bogstavelig*, det vil naturligviis ikke sige, uden Sands og Forstand, saa man river Ordene ud af deres Sammenhæng, eller tager dem i en Betydning, de kun vilde have, naar Talen enten ikke var guddommelig, eller var om andre Ting, thi det er kun at fortolke *bagvendt*; men *bogstavelig* saaledes, at man tager Ordene som de falde, og spørger ei, om den Mening de give, efter vort Omdømme, er rimelig eller urimelig, men kun, om den er tydelig, og saa snart man derfor tvivler om Ordenes Ægthed, eller Oversættelsens Rigtighed, eller Talens Mening, holder Bogen unægtelig op at være et Lys, og bliver en Dunkelhed, der selv trænger til ved et Lys andensteds fra at opklares. Kan det nu ikke nægtes, at Bibelen er en saadan Dunkelhed i alle deres Øine, der nuomstunder trænge til at overbevises om, hvad der er Sandhed til Salighed, saa er det jo soleklart, at vi af den Bog paa fri Haand ligesaa lidt kan oplyse Nogen om, hvad der er Sandhed til Salighed, som hvad der er ægte Christendom; thi om vi ogsaa *af Bogen selv* kunde bevise dens Guddommelighed, nyttede det dog slet ikke, naar vi ei tillige kan af Bogen selv bevise hvad den, som guddommelig Aabenbaring, indeholder.
Saaledes synes da Kirke-Lyset virkelig, een Gang for alle, at være slukt, saa enhver af os, der følde Trang til meer, end Verden kan give, og vor Fornuft begriber, maatte enten blive boglærd, for at kunne see et Lys i Skriften, eller blindt følge, hvad han fandt raadeligst: sin egen Følelse, eller en Andens Vidnesbyrd om Veien, hvorpaa han fandt Lys og Liv. Paa intet egenligt Kirke-Samfund var der da meer at tænke, med mindre en enkelt Mands Troes-Bekjendelse ophøiedes til en Troes-Regel, Menigheden underkastede sig, og Talen kunde i Øvrigt kun være om Privat-Forhold, som det, hvori Lærlinger staae til deres Mester, Tilhørere til deres selvvalgte Lærer; thi hvad der med verdslig Magt kunde udrettes til at fremtvinge Bekjendelse uden Tro, og Skin af Enighed, hvor ingen var, det kan naturligviis ei komme i Betragtning, hvor Talen ei er om Skin, men om Virkelighed, ei om Læbers Ord, men om Menneskets dybeste Trang, aandelige og evige Velfærd.
Kjende vi nu Kirke-Historien, da veed vi ogsaa, at dette har tildeels været Tilfældet i Christenheden, lige siden den gamle Kirkes Dage, og at Reformationen, hvis Hensigt det aabenbar var, at lade Menigheden selv see ved Himmel-Lyset, og gjøre Lærdommen uafhængig saavel af den Enkeltes Følelse, som af menneskelig Kløgt og Vidnesbyrd, at Reformationen egenlig slet ikke lægde det dødelige Saar, men forbandt det kun, saa det blev taaleligt, og forhalede den Opløsning, vi have oplevet. Det kan saaledes, ved upartisk Overveielse, ei nægtes, at *Pavedommet*, istedenfor at tilintetgjøres, kun, ved at renses fra de værste Misbrug, ved at fordeles, og ved at ordnes under en fast Regel, gjordes taaleligere til en Tid; thi ethvert Kirke-Samfund, der er afhængigt af Andet end Medlemmernes Overbeviisning, har dog unægtelig kun en fremkonstlet, tilsyneladende Eenhed, da *Troen*, hvorpaa Alt beroer, ligesaalidt lader sig indprænte, som fremtvinge, og Bekjendelse uden Tro er jo selv hos de ærligste Mennesker kun et tomt, og i Grunden uforsvarligt Munds-Veir. Som det forholdt sig med Troes-Enigheden, saaledes forholdt det sig, især, hvad Lægmand angaaer, ogsaa med Oplysningen om, *hvad* der var den sande Christendom, eller Sandhed til Salighed, to Spørgsmaal, alle Reformatorerne og deres Discipler bestandig forvexlede eller sammenblandede; thi hvad Sikkerhed havde Lægmand enten for Bibelens Ægthed, eller Oversættelsens Rigtighed, eller Ordenes Mening, *uden Præsternes Udsagn*, og hvilken Lægmand kunde heller saaledes samle og fatte hele Bibelens Indhold, at han var istand til at bedømme, hvorvidt den Lærdom, der kaldtes saa, var i alle Maader grundbibelsk eller ikke! Langt nærmere kom vist nok Præsterne Maalet, da de, ved at oplæres i Grund-Sprogene, i Historien, og i det Hele til Videnskabelighed, muelig kunde blive istand til at forvisse sig om Bibelens Udspring, Indhold og rette Fortolkning; men ogsaa her var Oplysningen og Enigheden dog langt mere tilsyneladende end virkelig; thi deels var det dog kun en liden Deel af Præsterne, der kom saavidt, at de kunde læse Bibelen i Grund-Sprogene, med den Lethed og Indsigt, der unægtelig udkræves for ret at forstaae, hvad man læser, og deels var Enigheden for en stor Deel fremkonstlet ved symboliske Bøger og et derefter læmpet dogmatisk System. I det allerbedste Tilfælde var altsaa de symboliske Bøger den fælles Kilde, hvoraf man øste foreløbig Kundskab om sand Christendom og om Salighedens Vei, og man maatte da enten paastaae, at disse Bøgers Forfattere vare umiddelbar oplyste, (inspirerede) af Gud, i hvilket Tilfælde ikke Bibelen, men de symboliske Bøger blev den egenlige *Aabenbaring*, eller man maatte tilstaae, at man byggede sin Christendoms og Saligheds Kundskab paa et *blot menneskeligt* Vidnesbyrd, nemlig paa hine Forfatteres Vidnesbyrd om, hvad der var Guds Ord, og hvordan det skulde forstaaes. Hvem seer ikke her Spiren til det nu herskende exegetiske Anarchie, og sprænglærde Hierarchie, under hvilket enhver Boglærd tiltager sig uindstrænket Frihed til at fortolke Bibelen, som han lyster, og de Skrift-Kloge tilegne sig Ret til at bestemme, hvad Lægmand skal troe, og hvad han skal forkaste! Hvem indseer ikke, at det maatte komme dertil, saasnart enten den verdslige Øvrighed tillod de Skrift-Kloge frit at yttre deres Meninger, eller disse havde Mod og Kraft til at bryde et Tunge-Baand, hvis Retmæssighed de ikke erkjendte! Da det nu paa den anden Side er ligesaa naturligt, at Lægmand, opmuntret lige siden Reformationen til kun at troe sine egne Øine, og i den sidste Tid overtydet om, at han dog egenlig kun saae med Præsternes, at Lægmand ei mere vil troe blindt paa Præsternes Udsagn, og kan det umuelig i en Tid, da Præsterne aabenbar og høirøstet modsige hinanden, saa synes det virkelig, som alt Kirke-Samfund, i indvortes, aandelig Forstand, nu maatte ophøre, og at redde Skyggen deraf i en paatvunget Ceremoni-Tjeneste, kunde naturligviis aldrig være Andres Ønske, end hvem der ansaae sin verdslige Stilling, eller høit, den udvortes Tugt for mere værd, end Samvittigheds-Frihed.
Saa fortvivlet synes virkelig Kirkens og Aabenbaringens Sag at være, og herpaa have deres Fiender grundet et sikkert Haab om deres Undergang, og herpaa støtte de uchristelige Theologer sig, naar de udraabe alle dem, der paa den praktiske Vei vil føre Andre til Fædrenes Tro, for mystiske og fanatiske Sværmere, som den verdslige Øvrighed bør binde Munden paa, saa der kan blive Fred og Enighed i Kirken, hvad, under nærværende Omstændigheder, aabenbar kun vil sige, at den blandt Theologerne herskende Dogmatik og Skriftfortolkning kan blive ubestridt, og, saavidt mueligt, paatvinges Menigheden. At ingen troende Skriftklog kan tie hertil, da den herskende Dogmatik og Skriftfortolkning, om end deres *Uchristelighed* ikke lod sig klarlig bevise, dog vare aldeles forkastelige, da de stride mod unægtelige Sandheder, og nedrive sig selv, det er vist nok, men meget var derved neppe vundet, naar man ikke tillige kunde overbevise alle sandhedskjærlige Mennesker om, at hvad Fædrene kaldte Christendom, virkelig var det; thi neppe vilde det i vore Dage lykkes enkelte christelige Skriftkloge, som det lykkedes *Luther* og hans Medhjelpere, at faae deres Vidnesbyrd om den sande Christendom ophøiet til Troes-Regel, og selv om det kunde lykkes, vilde ingen christelig Skrift-Klog stræbe at faae et Vovestykke gjentaget, der vel har een saare god, men mange tvetydige Sider at betragtes fra, og som dog altid danner et Parti, om end et godt Parti i Christenheden, istedenfor, hvad ustridig er Maalet, paa Ny at forene alt Christeligt i Kirken, som var af Begyndelsen.
Har vi nu imidlertid indseet, at det Mundheld, der siden Reformationen er blevet almindeligt: ikke i Troes-Sager at agte paa menneskelige, men kun paa guddommelige Vidnesbyrd, at det var *kun* et *Mundheld*, da man tvertimod ret aabenbar byggede paa et *blot menneskeligt* Vidnesbyrd, nemlig paa Reformatorernes, og det et Vidnesbyrd, som endog, strængt taget, var aldeles ugyldigt, da det ved at gjælde Bibelens eneste rette Fortolkning, gjaldt Noget, intet Menneske, uden selv at være inspireret, kan være gyldigt Vidne om, indsee vi det, og betænke derhos, at det nødvendig maa være et menneskeligt Vidnesbyrd, hvorved Christendoms-Kundskaben forplantes, og at Talen om et guddommeligt Vidnesbyrd, *uden Mirakler*, er tomme Ord, da er vi paa gode Veie til at finde hvad der aabenbar maa findes: en anden end den hidtil sædvanlige Maade at overbevise dem paa, der ikke veed, hvad der er den sande Christendom, men dog alvorlig ønske at lære det; thi kun om dem er Talen, kun om dem bekymre vi os, uden at ændse dem, der kun spørge: hvad er Christendom! ligesom Pilatus spurgde: hvad er Sandhed!
Saasnart vi nemlig indsee, at det er et *troværdigt Menneske-Vidnesbyrd* vi behøve, for at blive sikker paa hvilken saakaldet Christendom der er den sande ͻ: ægte, da veed vi ogsaa, hvor et saadant Vidnesbyrd maa være at finde, thi det maa nødvendig findes i Kirkens Historie, saa sandt den christelige Kirke har en Historie, hvad den umuelig kunde have, dersom Ingen havde vidst hvad Christendom var; thi da havde den hverken kunnet bekjendes eller bestrides, og endnu mindre udrettet Noget, som var værdt at mindes.
Har vi nu først gjort den Opdagelse, som det er underligt, man nogensinde skulde behøve at gjøre, at det er i Kirke-Historien vi ene kan finde paalidelig Oplysning om, hvad der *oprindelig* har været Christendom, og maa da til Verdens Ende blive ved at være den eneste sande eller ægte Christendom, da er det langt fra, vi ved denne Opdagelse fjerne os fra Bibelen, men vi komme tvertimod til den fra den rette Side, og finde i et troværdigt Vidnesbyrd den Oplysning vi søge. Det Ny Testamentes historiske Bøger tage vi nemlig da for hvad de først og fornemmelig ere, for et menneskeligt Vidnesbyrd om den christelige Kirkes Stiftelse og det christne Navns Oprindelse, altsaa *for den ældste Kirke-Historie*, der, hvis den ikke er et grovt Bedragerie, er samtidig med de Begivenheder, den fortæller, og et Værk deels af Kirkens jordiske Bygmestere (Apostlerne) selv, og deels af deres første Discipler. Ved saaledes at betragte de fire Evangelier og Apostlernes Gjerninger hverken for mere eller mindre end de selv udgive sig for, altsaa for en sandfærdig og paalidelig Historie om *Jesu Christi* og hans navnkundigste Apostlers Liv og Lærdom, samt Lærdommens første Udbredelse, derved undgaae vi unægtelig alle de Vanskeligheder, hvori vore Fædres Theologer indviklede sig selv, ved, uden mindste Hjemmel at paastaae, det ikke var et menneskeligt, men et *guddommeligt* Vidnesbyrd, ikke en Historie, men en Aabenbaring, vi her havde for os. Denne aldeles grundløse og bagvendte Paastand, hvormed man aldeles forrykkede den kirkehistoriske Synspunkt, havde desuden den sørgelige Følge, at man, ved en haartrukken og uforsvarlig Fortolkning, stræbde at skjule den Uovereensstemmelse i Smaating, som netop forøger Evangeliernes historiske Paalidelighed, men som naturligviis ei kunde eller maatte findes i et guddommelig aabenbaret *Ord*! Forudsat nu, at den evangeliske Kirke-Historie er *ægte,* da have vi unægtelig en gyldig Oplysning om den oprindelige, altsaa om den eneste sande Christendom; thi sæt ogsaa at Apostlernes Beretninger om Herren, og Lucæ om Apostlerne var upaalidelige, saa vare disse Skrifter dog lige paalidelige, *som* en *Efterretning* om den sande eller ægte Christendom; thi Apostlerne og deres Discipler var unægtelig *de første Christne*, og deres Christendom, den være i Øvrigt sand eller falsk, Foster af Ærlighed eller Bedragerie, *deres Christendom er* unægtelig, som den oprindelige, ogsaa *den eneste sande,* saa hvad der, i vitterlig Uovereensstemmelse dermed, kalder sig *Christendom,* tillyver sig kun Navnet.
At nu Evangelierne og Apostlernes Gjerninger, naar disse virkelig er et Værk af de første Christne, aabenbar vise, at den ældste, eneste sande Christendom var i Grunden ganske den samme, som vi finde bekjendt i den Augsburgske Confession, og bestridt i Alt, hvad der bestrider denne, det har jeg paastaaet, og stræbt at vise, men kunde viist endnu langt klarere, naar jeg havde givet Udsigten over den evangeliske Christendom fra et reent kirkehistorisk Stade, istedenfor at jeg blot gav den, som en betænksom luthersk Theolog, der ei turde adskille Spørgsmaalet om den apostoliske Christendoms Skikkelse, fra det om Apostlernes egne Ord i deres Skrifter.
Herved komme vi da saavidt, at alle Boglærde, som kan Græsk, og virkelig ønske at vide, hvad der er den sande Christendom, maae herom blive enige; thi Evangeliernes historiske Stil er for klar, til at lade Meningen blive tvivlsom, og deres Ægthed er af den gamle Kirke saa gyldig bevidnet, at Ingen som kjender Vidnesbyrdet, kan drage dets Gyldighed i Tvivl, med mindre han endelig vil tvivle, og Sligt ændser ingen Alvors-Mand, som meget godt veed, at man, uden aabenbar Selv-Modsigelse, kan, naar man vil, drage *alt Historisk,* lige indtil sin egen Tilværelse, i Tvivl.
Saa er det med de Boglærde, men nu Lægmand! kan man sige, at dette Vidnesbyrd ogsaa, egenlig talt, er et Vidnesbyrd for ham, af Andre, end os Boglærde, der forsikkre ham: *saa have vi fundet det*? Nei, for Lægmand er det kun vort Vidnesbyrd, som han vel vover langt mindre ved at troe, end de, der troede Fædrenes Theologer, da det er Noget, ærlige Mænd kan være gyldige Vidner om, men som dog, naar det kjækt modsiges af andre Boglærde, kan, mod hans Villie, blive ham tvivlsomt.
Hvad vi altsaa hidtil have vundet ved at gaae den *historiske Vei,* er kun, at vi have fravristet Theologerne af Profession den Kundskabs-Nøgel, de misbrugde til at laase den Kirke-Dør med, de kaldtes til at oplade, at vi have fravristet dem, der ei selv vilde gaae ind, og forhindrede Andre, Kirke-Nøglen, og rakt den til *alle Boglærde,* som kan læse Græsk, og agte det Umagen værdt at adspørge Kirke-Historien om Kirke-Lyset! Vist nok er herved Meget vundet, i en Tid, da de Studerendes Tal er stort, det græske Sprog langt bedre dyrket end forhen, og Kirke-Historien aaben; thi naar Menigheden skal grunde sin Christendoms-Kundskab blot paa nogle Boglærdes Vidnesbyrd, da bliver dette aabenbar mere umistænkeligt, jo mindre Vidnerne dermed kan tænkes at have anden Hensigt, end den at oplyse deres læge Brødre om Sandheden, og det er soleklart, at en Boglærd, der intet andet Forhold har eller vil have til Menigheden, end det, enhver Christen har til sine Med-Christne, er et langt uafhængigere og ubestikkeligere Vidne om hvad han fandt i Kirke-Historien, end Nogen af os, der selv optraadte som Lærere i Kirken, udgangne af en vis theologisk Skole, med særegne Forpligtelser og Synsmaader. Vilde man indvende, at denne Vinding dog var mere tilsyneladende end virkelig, fordi de utheologiske Boglærde nuomstunder sjelden bekymre sig stort om Christendommen, da kunde denne Indvending paa flere Maader afkræftes, og den bortfalder ganske, naar man betænker, hvor nemt det dog i Grunden er for den dannede Lægmand, naar han føler Drift dertil, at lære Græsk, og selv blive det troværdige Vidne, han savnede.
Var der nu ingen Udvei til at skaffe den ganske Menighed et fuldgyldigt Vidnesbyrd om, hvad der i Grunden er den sande eller ægte Christendom, da maatte det være alle christelige Boglærde en Saligheds-Sag, at udbrede græsk Sprog-Kundskab i Menigheden, og, hvor ei meer lod sig naae, dog gjøre de Unge bekjendt med den gamle Kirkes Historie, med de græske Bogstaver, og Brugen af et Lexikon, saa de dog, i tvivlsomme Tilfælde, til Nød, kunde see med egne Øine. Hvor endelig ei engang dette lod sig opnaae, maatte vi trøste os med, dog at have gjort det Yderste til at bygge Menighedens Overbeviisning paa en fast Grundvold, og at de, der ei engang havde Lyst og Nemme til at lære Saameget, i det Hele vel vare uskikkede til at skjelne, efter Andet end Følelsen, mellem paalidelige og Upaalidelige Vidnesbyrd.
Men, saa vist som det er, at Menigheden paa denne Maade vilde gjøre et Fremskridt i christelig Oplysning, der om ikke aldeles løste, dog linnede det Stavns-Baand, den i mange Aarhundreder har baaret: under *det romerske Pavedom* med dybe Suk, under *det Sachsiske,* i det mindste hos os, med velgrundet Taalmodighed, men under *det rationalistiske* med himmelraabende Jammer-Skrig; saa vist som dette er, og saa vist som denne Menighedens christelige Oplysning og Frigjørelse skal være alle Boglærde en Samvittigheds-Sag, saa vil vi dog ikke dølge for os selv, at det med Frugterne af denne Bestræbelse har langt Udseende, og at dog Menigheden trænger til hastig Hjelp, for at kunne afkaste det rationalistiske Pave-Aag, uden at blive til Priis for alle et fanatisk Anarchies rædsomme Udsvævelser.
Det er nemlig aabenbart for Alvors-Mænd af alle Partier og Bekjendelser, at den saakaldte Fornuft-Christendom ingenlunde er fyldestgjørende for noget Hjerte, der ei kan tage sig det saare let med Samvittighedens Bebreidelser og Bekymring for Saligheden, og det aabenbares daglig mere, at der dog endnu banker mangt et Hjerte i Støvet, som, hvad saa end Theologerne sige, krymper sig vaandefuldt under Følelsen af sin Brøde, og maa briste i Fortvivlelse, hvis det ikke læges med Gileads Balsam, ved en Naades-Røst fra det Høie, og et *levende* Saligheds-Haab. Og hvad maa nu Følgen blive, i en Tid, da selv Tilliden til Guds Ord i Skriften er rystet i sin Grundvold, end sige da Troen paa en vis ene gyldig Fortolkning, der er saa godt som aldeles, og, som det synes, uigjenkaldelig forsvundet! Hvad kan Følgen blive, efter den menneskelige Sjæls Love, og Historiens eller Erfaringens Vidnesbyrd gjennem de lange Tider, hvad kan den blive Andet, end at Alle de, som meer eller mindre bekymres for Sjælens Frelse, eller dog for en Vaaben-Stilstand i Hjertet, enten selv udlægge og anvende Skrifterne, efter Hjertets Lyst, eller vælge sig Lærere i Hobetal, som Ørene kløe, kaarende sædvanligst det Sværmerie med christeligt Skin, som stærkest beruser, og saaledes viser den mageligste Saligheds-Vei! Sandelig, troe Rationalisterne virkelig, at deres iiskolde, forskruede Moralisering, der unægtelig er et dødt Sprog for alle Hjerter, og Mesopotamisk for de Enfoldige, at den, om den saa ogsaa stod i Pagt med al Verdens Bolt og Jern, at den kunde forhindre bekymrede Sjæle fra at søge deres Trøst, hvor de troe at finde den, eller fra at udtrykke deres Glæde, naar de mene at have fundet den; troe Rationalisterne virkelig det, da beherskes de unægtelig af den blindeste Overtro, der har været i Verden; thi da troe de, trods al sund Fornuft og Historiens klare, fuldgyldige Vidnesbyrd, at man i Aandens Verden kan med Vand slukke brændende Olie, ja, at Kjød kan dræbe Aand, at den Olie man kaster i Ilden skal ikke nære, men dæmpe den!
Vi som troe, og vide, hvem vi have troet, vi kan umuelig enten være blinde for Uveiret som truer, eller uforstandige nok til at tænke, det lader sig fordrive med lydende Malm og klingende Bjelder, vi kan umuelig være ubekymrede, ved den Tanke, at vi, indskrænkede til den praktiske Vei, selv maae synes at give dem, der ene følge deres Hjertes Trang, om ikke Samtykke, saa dog, ved noget Lignende, Mod, vi kan umuelig see os stædte midt imellem systematisk Vantro og regelløs Gudelighed, uden at sukke dybt over de farlige Tider, vi have oplevet, og uden Ængstelse for, at naar vi arbeide ivrigst, og naar vore Bestræbelser krones med det heldigste Udfald, vi da ikke have ført eller kunnet føre den Kreds der samlede sig om det Livets Ord, vi forkyndte, ind i vor Herres *Jesu Christi* urokkelige og udelelige Kirke, men kun i en *Skole*, som, er den end bygget paa Kirkens Grund med uskyldige Hænder, dog er et Menneske-Værk, der skal ældes som et Klædebon og synke sammen i sit Støv! Jeg veed det vel, at vore selv-kloge Israels Lærere kalde alle saadanne Bekymringer, om ei aldeles hykkelske, saa dog sværmeriske, og hvor skulde de Andet, som ikke levende føle, at kun da er vi Noget i den Høiestes Øine, naar vi i vore egne er et Intet, naar den Herre, som er vort Lys, vor Salighed og vor Livs-Kraft, naar Han, Hans Ære, Hans Seier, Hans Krone er os Alt! Det har jeg derimod levende følt, og da fandt jeg, under Bekymringen for den adspredte Hjord, hvis Hyrde jeg ei maatte lade mig ansee for, om jeg end kunde vundet Udseende deraf, og som jeg ligesaalidt maatte lede til nogen Anden, end til Ham, hvis *Leie-Svende* vi alle ere, som kan ei staae for Ulven, ei værge os selv, end sige Hjorden, da fandt jeg *Vidnesbyrdet*, fuldgyldigt for os alle, for Læg med Lærd, det *levende Vidnesbyrd*, som gik fra Mund til Mund i Christi Kirke, uforandret gjennem alle Omskiftelser, uafhængigt af alle Skoler i Christenheden, af alle Partier blandt de Skrift-Kloge, og nu var Sorgen slukt, nu var min Bedrøvelse forvandlet til Glæde, thi nu kunde jeg svare hvert Menneske, som spurgde mig, hvad der i Grunden var den sande ͻ: ægte Christendom, uden at forlange Tro paa min Ærlighed, end sige paa min Tro, min Kundskab og Indsigt. Nu kan jeg svare enhver Spørger: ikke sandt, naar du spørger om den sande ͻ: ægte Christendom, da mener du dermed de *Christnes Tro* og *Haab*, thi mener du ikke det, da er Christendommen i Grunden dig, og dit Spørgsmaal mig en ligegyldig Ting; men naar du mener det, da er Svaret let; thi havde de Christne ikke *den Tro* og *det Haab*, de fra Arildstid bekjendte sig til, og døbdes paa, da havde de naturligviis slet intet, hvad vi dog ikke, uden den høieste Ukjærlighed, og aabenbareste Uforstand, kan forudsætte om de utallige Millioner, som vedkjendte sig denne Tro og dette Haab, og hvoraf Mange havde Bekjendelsen kjærere end Livet, og havde blot en Eneste af dem den Tro og det Haab, de Alle bekjendte, da havde han unægtelig den eneste sande ͻ: ægte Christendom; thi det er unægteligt, at hvem der troer og haaber hvad alle Christne bekjende, de, og de allene er de sande ͻ: ægte Christne, medens de, der vel bekjende, men ikke troe og haabe det Samme, enten hykle, eller tale hen i Veiret.
De Sprænglærde maae nu lade saa haant om dette, den ganske christelige Kirkes Vidnesbyrd, som de vil, det er dog lige vist, og lige indlysende, at et gyldigere Vidnesbyrd om hvad de Christne troede og haabede, altsaa om den sande ͻ: ægte Christendom, kan der ikke gives, og Magen dertil lader sig med al muelig Lærdom umuelig finde i al Verdens Bøger, og det er os Nok, da vi jo ikke vil overbevise dem om den christelige Troes Beskaffenhed, hvis Lyst det er at tvivle, men kun dem, der foruroliges af Tvivl, og ønske at vide, hvad man skal troe, for at være en Christen.
Alt hvad de Skrift-Kloge med noget Skin herimod kunde indvende, var, at den *apostoliske Troes-Bekjendelse*, om hvilken vi tale, synes at være deels saa *indskrænket*, og deels saa *ubestemt*, at dens Vidnesbyrd om den sande Christendom, med al sin *ubestridelige Gyldighed*, er *utilstrækkeligt*; men Svaret er let; thi for den Druknende er alt Røret Noget, og den mindste rodfaste Kvist paa Flod-Bredden saare meget, end sige da en Baad, om end lille og skrøbelig: paa en Tid, da Spørgsmaalet om den sande Christendom, ikke blot ved mange uundgaaelige Sammenstød, men ved mangfoldige Skriftkloges lærde og flittige Arbeide, er blevet saa indviklet, at selv den Boglærde maa prise sin Lykke, naar han nogenledes kan oprede det, paa en saadan Tid maae unægtelig alle, hvem der for Alvor spørge om Christendom, prise sig usigelig lykkelige, ved at finde Spørgsmaalet besvaret af saa troværdige Læber, som hele den christelige Kirkes unægtelig er i denne Sag, om saa end Svaret skulde lade noget tilbage for Ønsket. *Utilstrækkelig* kan imidlertid den Christendoms-Kundskab, Kirken fandt tilstrækkelig, i Grunden ikke være, med mindre den christelige Tro er utilstrækkelig til Salighed; thi denne sin Tro er det jo Kirken har bekjendt, og hvem der i mindste Maade er bekymret for sin Salighed, kalder visselig ei den Kundskab, der viser ham Salighedens Vei, utilstrækkelig, om der end er meget Andet, han gjerne gad vidst.
Dog, dette siger jeg kun, for at vise, hvor let det er at afvise alle de Lærdes fornemme Indvendinger mod hele Menighedens ulærde Troes-Bekjendelse; thi jeg finder, at netop hvad man kalder dens Utilstrækkelighed, er en af dens store, berømmelige Egenskaber, som gjør, at den ikke adsplitter de Christne, men forener dem, og den har beviist sin vidunderlige Bekvemhed dertil, ved, selv under de mest rasende Stridigheder mellem Christenhedens Skrift-Kloge, at være, hvad de gjensidig indrømmede, altsaa var enige om. At imidlertid ogsaa denne Troes-Bekjendelse lader sig mistyde, det er ganske sandt, men hvem der kan optænke *Ord*, der ei lade sig mistyde, han maa aabenbar være klogere end Gud, og da dog Ingen af os er det, vil det udentvivl være klogest ei at fuske paa et Mester-Værk, der skulde fordunkle vor Skabers; men trøste os ved, at har Christi Kirke, trods al Mistydning og Fordreielse, saavel af dens Troes-Bekjendelse, som af dens hellige Skrift, hidindtil staaet lige urokket, da skeer det vel ogsaa fremdeles, og med dette Haab vil vi gladelig bemærke, at den Apostoliske Troes-Bekjendelse, ved sin historiske Form, og mageløse Klarhed i hvad den vil udtrykke, ei lader sig mistyde, uden vitterlig Falskhed, som er det Ukrud, ingen menneskelig Haand i Kirke-Marken mægter at opluge! At ægte lutherske Præster i denne Troes-Bekjendelse nødig savne adskillige Bestemmelser, der forekomme dem hardtad uundværlige, det er ganske sandt, og det har jeg selv følt; men Uchristen maatte man være, for, med sit Synes at ville trodse den apostoliske Kirke, der, nødvendig med Apostlernes Samtykke, erklærede denne Bekjendelse for tilstrækkelig, og erklærede derved ethvert Spørgsmaal, den ikke afgjorde, for Noget, enhver Christen, paa eget Ansvar, maatte have Lov til at besvare sig, efter Skriften, som han syndes, uden derfor at kunne frikjendes det christne Navn, eller udelukkes af de Troendes Samfund. Vist nok vil de romersk-catholske Præster savne langt flere, i deres Øine uundværlige BestemmelserBestemmeller, end vi, da *Paven* og *alt Paveligt* nødvendig falder bort, naar den apostoliske Troes-Bekjendelse bliver enevældig i Kirken, og Skrift-Fortolkningen, saavel som Kirke-Tjenesten, overlades til den *christelige Frihed*, og det turde derfor vel hænde sig, at det Parties Theologer, der bestandig førde den apostoliske Kirke i Munden, og paa det Bittreste bebreidede os en Mangel paa Ærbødighed for den, vi ei heller ganske kan fralægge os, at de vil være langt trevnere end vi, til, af sand Agtelse for Arilds-Kirken, at opgive, *som Troes-Artikler*, enhver maa bekjende, Alt hvad der i Tidens Løb er lagt til den første Bekjendelse, trevnere end vi, endskjøndt vi, med *Morten Luther*, frimodig kan sige: vi have Intet lagt dertil, uden hvad der, efter vor fuldeste Overbeviisning, stemmer overeens dermed, og er klarlig grundet i det Guds Ord, den apostoliske Kirke haver overantvordet os, til et Lys for vor Fod, og en Lygte paa vor Sti. Men hvad siger det i Grunden, om de Skriftkloge, her og hisset, ere villige eller trevne til at lade Sandhed gjælde, naar det kun er klart for alle hvem der spørger om *christelig Sandhed, hvor* den er *at finde!* Hvem gavner Villigheden, hvem skader Trevenheden vel i Grunden, uden dem selv, som nære og som vise den! Monne *Herren* behøve nogen af os, monne *Aanden*, som i Hans Kirke haver begyndt, gjennem det lange Tids-Løb kraftig og uafbrudt fortsat den gode Gjerning, monne Han, om vi svigte, skulde fattes Viisdom, Magt eller Redskaber, for herlig at fuldende den til vor Herres *Jesu Christi* Dag! Alle *Christne* veed, hvad hertil maa svares, og alle Hedninger skal vel nødes til at see, vi tilbede ingen Afgud, vi, som bøie Knæ i Jesu Navn, og ære Sønnen som vi ære Faderen, vi stole ei paa Vind og Veir, ei heller paa vor egen Dyd og Viisdom, vi, som troe paa den *Hellig-Aand*, den Christi sande Statholder paa Jorden, mægtig til at opholde Kirken, og til at skjænke alle dem, Han i den forener, *Syndernes Forladelse*, *Legemets Opstandelse* og *det evige Liv*, Amen!
*N. F. S. Grundtvig.*
|
Om den sande Christendom.
Det er os alle vitterligt, at hvad vore Fædre, med Morten Luther, kaldte den sande Christendom, og hvoraf vi finde en Hoved-Sum i Luthers lille Catechismus, det kalde de Skriftkloge nu sædvanlig den Falske, og beskrive den som en blind og fordærvelig Overtro, der ikke er grundet i det Ny Testamente, men kun ved Misforstand og vrang Fortolkning udledt deraf. Derimod sige de Skriftkloge, at den sande Christendom, som virkelig findes i det Ny Testamente, er egenlig det Samme, som man kan lære af sin egen Fornuft, saa det kaldes kun Christendom, fordi Jesus Christus bragde de hartad overalt forglemte, eller dog forvanskede Sandheder om Gud, Forsyn og Udødelighed, samt om Menneskets Pligter, igien for Dagen, indklædte disse Sandheder i et for de sandselige Mennesker passeligt Sprog, og gav dem Navn af en Guddommelig Aabenbaring, hvorved de fandt Indgang hos de raae, sandselige Mennesker, som ikke var kloge nok til selv at indsee Sandheden, og maatte derfor, som Børn i Forstand, troe den blindt.
Saaledes forholder det sig unægtelig i det Hele med Talen om Christendom i vore Dage; thi at den Ene taler med Foragt, den Anden med Skaansel om vore Fædres Tro, at den Ene bestrider Jesu Mirakler, Opstandelse og Guddom, den Anden lader det staae ved sit Værd, og at endelig den Ene mener, der i Christendommen er slet intet Nyt, den Anden, at der dog er lidt om Forsynet og Kiærlighed til Fiender, det giør i Grunden ingen Forskiel; da det store Tvistens Æble mellem os og vore christne Fædre unægtelig er Troen paa Jesum Christum, som en Guds Kraft til Salighed, og som det eneste Vilkaar, under hvilket Syndere kan finde Naade hos Gud og blive salige. Denne Tro var vore Fædres Eet og Alt, og den forkastes nu almindelig, deels som en blind og ufornuftig, og deels som en farlig, menneskefiendsk og fordærvelig Overtro, saa det er aldeles vist, at var vore Fædres Christendom den Sande, da er vore Dages den Falske, og omvendt; thi Antagelsen og Forskydelsen, Ophøielsen og Fordømmelsen, Forsvaret og Bestridelsen af vore Fædres Tro paa Christum, som den eneste Vei til Salighed, kan umuelig være Eet og det Samme, da det Ene bestemt udelukker det Andet.
Naar det nu er blevet os klart, at der er et svælgende Dyb imellem hvad Luther, og Fædrene med ham, kaldte Christendom, og hvad de Skriftkloge nu sædvanlig kalde saa, da maa ethvert Menneske, hvem det er om Sandhed til Salighed at giøre, alvorlig bekymres for at vide, hvem der dog har Ret, og hvilken Christendom der er den sande! Vist nok er dette Spørgsmaal blevet kvalt i Fødselen hos Mange, ved den Tanke, at det omtrent kan være det Samme, hvilken Christendom, den Gamle eller den Ny, der er den sande, ægte Christendom, naar vi kun veed, hvilken der er den bedste, den fornuftigste og forsvarligste, og de Skriftkloge have ret med Flid søgt at giøre denne Tanke almindelig, og derved neddysse det dem saare ubehagelige Spørgsmaal om deres Christendoms Ægthed; men det Spørgsmaal bør dog aabenbar ikke neddysses, men besvares for Alle saa klart som mueligt; thi deels kan ingen sandhedskiærlig Mand have Lyst til at hedde Christen, dersom Christendom i Grunden er Løgn, og deels har dog Mange i Christenheden en, tildeels nedarvet, stærk Formodning om at den ægte Christendom er Sandhed, og den Uægte altsaa naturligviis Løgn. Naar man nu desuden veed, hvad der dog neppe kan være Nogen af os aldeles ubekiendt, at denne Formodning om den ægte Christendoms Sandhed er saa velgrundet, som nogen Formodning kan være, grundet nemlig paa et troværdigt Vidnesbyrd giennem mange Aarhundreder om Christendommens mageløs velgiørende, guddommelige Indflydelse paa Menneskene, naar man veed det, og hører, at den ny Christendoms Forkyndere selv beraabe sig paa dette Erfaringens store Vidnesbyrd til Christendommens Fordeel, da seer man let, det er et saare vigtigt Spørgsmaal, hvilken Christendom, den Ny eller den Gamle, der er den ægte, og at enhver Skriftklog, der søger at neddysse eller indvikle dette Spørgsmaal, maa i det Mindste have Mistanke om, at det ikke hænger ganske rigtig Sammen med hans Christendoms Ægthed.
Men er det ikke dog selv for lærde Folk vanskeligt, og for Ulærde aldeles umuligt at komme til Vished om, hvilken saakaldt Christendom der er den ægte!
Det paastaaer vist nok vore Theologer nu sædvanlig, men vore Fædres Theologer paastod med Luther det Modsatte, paastod, det var den letteste Ting af Verden for enhver, som kun alvorlig vilde, at komme til Vished om, hvad der var ægte Christendom, og Saameget er i det Mindste soleklart, at var det virkelig umueligt for de 99 af 100 i Christenheden at kiende den ægte Christendom fra den Falske, da var Christendommen heller ingen Guddommelig Aabenbaring om Salighedens Vei; thi hos Gud er ingen Persons-Anseelse, en Bonde-Sjæl maa nødvendig være ligesaa dyrebar i Hans Øine som en Professor-Sjæl, og gav Han da en Aabenbaring, kunde det umuelig være Hans Villie, at de Ulærde skulde i Blinde troe som et Guds Ord, hvad det behagede de Lærde at give dette Navn. Paa Grund heraf var det, at Luther og vore Fædre paastod, at de ingenlunde var forpligtede til at antage for Christendom og Guds Ord hvad Paver, Præster og Professorer udgav derfor, men havde baade Ret og Forpligtelse til, efter Evne, selv at undersøge Sagen, og de loe kun ad Papisternes Forsikkring, at Bibelen var den farligste af alle Bøger, naar den kom i Ulærdes og Uindviedes Hænder, da den umuelig kunde forstaaes ret af Lægmand, og skulde forklares saaledes, at den stemmede overeens med Pavens ufeilbare Lærdom. Vore Dages Skriftkloge er i dette Stykke, som i Flere, sædvanlig ægte Papister; thi vel tillade de Menig-Mand at læse Bibelen, da den nu engang, som dog Endeel af dem beklage, er kommet i Alles Hænder, men de indskiærpe med al Flid, at Lægmand umuelig kan forstaae Bibelen, da den umuelig kan forstaaes uden ved dyb Indsigt i Grund-Sprogene, i det østerlandske Billed-Sprog og i den vesterlandske Philosophie o. s. v. o. s. v. o. s. v. Hvem der nu imidlertid mangler al denne Lærdom eller Noget deraf, og det er unægtelig Tilfældet endog med mange Præster, og som dog føler Lyst og Trang til at vide, hvilken Christendom der er den ægte, vil sikkert ligesaalidt som Fædrene ved slige Ophævelser lade sig afskrække fra at læse det Ny Testamente paa Moders-Maalet, og han vil da snart finde, at hvad der end muelig kan være at udsætte paa Fædrenes Christendom, saa er den dog, uden Sammenligning, ægte mod den, der nuomstunder sædvanlig udraabes derfor.
Naar vi læse det Ny Testamente, da see vi nemlig strax, at Jesu Christi Historie er den Grund-Vold, hvorpaa Apostlerne bygge, og hvortil de bestandig henvise, som den store Hjemmel for, at det er Guds Ord, de tale, at det ikke er en menneskelig men en overnaturlig aabenbaret, guddommelig Viisdom til Salighed, de forkynde, og denne Jesu Historie finde vi for os i de fire Evangelier. Nu er det, som man veed, i det Hele Tilfældet med Historien, og især med et enkelt Menneskes Historie, hans Levnets-Beskrivelse, at den af al Skrift er lettest at forstaae, fordi den menneskelige Natur er os i sine udvortes Forhold alle bekiendt, saa at selv det Underligste, der fortælles om et Menneske, falder os ikke paa den Maade uforstaaeligt, at vi jo kan skiønne, hvad det vil sige. Derhos finde vi Jesu Levnets-Beskrivelse saa tydelig fremsat, Hans Gierninger og Begivenheder saa jævnt og trohjertig fortalte, at selv Børn ei ved Læsningen finde det nødvendigt at anstrænge, men kun at forundre sig.
Det bliver da strax alle Læsere vitterligt, at Jesus var et virkeligt Menneske, som Barn født af en Kvinde, men dog et mageløst Menneske, da han havde ingen Fader, uden Gud selv. For Resten læse vi ikke mere om ham, i hans Opvext, end hvad der netop kan behøves til paa den ene Side at bevise hans fuldkomne Menneske-Lighed, og paa den anden Side vække de største Forventninger om hans Ærende paa Jorden, men derpaa følger, fra hans Daab til hans Død, en Række af Fortællinger, der maae afnøde den erfarneste Olding saavelsom det vankundigste Barn det uvilkaarlige Udraab: Mage til det har jeg aldrig hørt, saaledes har aldrig noget andet Menneske talet, saadanne Ting kan et Menneske umuelig giøre af sig selv. Endelig Læse vi, at han døde og blev begravet, men opstod af Graven paa tredie Dag, aabenbarede sig som en Aand og dog som et legemligt Menneske, med Kiød og Been, for sine Venner og blev derpaa i en Sky optaget til Himlen.
Sammenligne vi nu paa dette Stade vore Fædres Christendom med den Nybagte, da finde vi, at Fædrene antog Jesu Historie for bogstavelig sand, som den stod at læse, og grundede derpaa deres christelige Tro og Haab; thi fordi Jesus ingen jordisk Fader havde, derfor, sagde de, var han et syndeløst Menneske, fordi han gjorde Gierninger, som kun er Verdens almægtige Skaber muelige, skal man troe ham, som Gud, paa hans Ord; fordi han opstod af Graven, har hans Troende det sikkre Haab, at ogsaa deres Legemer skal opstaae forklarede; derimod finde vi, at de der vil lære os den ny Christendom, sædvanlig ganske forkaste det Vidunderlige i Jesu Historie, og erklære den derved for et Æventyr, eller dog for et poetisk Digt, thi enhver Fortælling om en Mands Levnets-Begivenheder, Ord og Gierninger, der ikke skal tages bogstavelig, holder unægtelig op at være en Historie; og maa enten være et Lære-Digt eller et Æventyr, og det Sidste maatte Jesu Levnets Beskrivelse være, naar den ikke var en sand Historie; thi saasnart vi antage den for opdigtet, udmærker den sig blot ved, paa en morsom Maade, at sammendynge de største Urimeligheder. Som et saadant Æventyr har de critiske Theologer da ogsaa virkelig behandlet Jesu Historie, i det de søgde at forklare den, ved at giøre opmærksom snart paa et eller andet hedensk Æventyr, der kunde have nogen Lighed med Fortællingen om Jesus, snart paa en eller anden Hverdags-Begivenhed, der kunde ligge til Grund for den urimelige Fortælling, Evangelisterne opvarte os med, og der er neppe en eneste Theolog af den ny Skole, der jo i det Mindste betragter nogle af de evangeliske Fortællinger, saasom: om Jesu Undfangelse og Fristelse, om Vandets Forvandling til Vin, og om Djævle-Uddrivelserne, som Æventyr! Men selv naar man indrømmer Sandheden af Jesu Historie, eller lader dog det Vidunderlige deri staae uanfægtet, vil man dog sædvanlig slet ikke grunde sin christelige Tro derpaa, eller derefter forklare Jesu og hans Apostlers Ord, og deraf følger nødvendig, enten at man dog i Grunden anseer Historien som et Æventyr, eller ogsaa lider stor Mangel paa Forstand og Eftertanke; thi det kan Børn forstaae, at var Jesus paa overnaturlig Maade født uden Synd, havde han Skaber-Magt, fandt og uddrev han onde, urene Aander paa Jorden, døde han aldeles frivillig, opstod han virkelig fra de Døde, og opfoer virkelig, med Sjæl og Legeme, da skal hans Ord baade troes for hans persons og Gierningers Skyld, og forstaaes i Overeenstemmelse dermed og med hans hele Levnets-Løb.
Skal altsaa det Ny Testamente afgiøre, hvad der er ægte Christendom, da er aabenbar ei blot deres Christendom uægte, der paastaae, at Jesus ikke var det mageløse Menneske med det vidunderlige Levnets-Løb, Evangelierne beskrive, men kun et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, der ved sit opvakte Hoved, og ved at bruge sin Fornuft bedre end de Fleste, blev en særdeles udmærket Mand og ret et Dydens Mønster, vanskeligt at naae; ikke blot disses Christendom er da aabenbar uægte, men alle deres, der rive Jesu Ord fra hans Levnet, og rive ham derved, aandelig talt, Tungen ud af Munden, betragtende hans Ord som anonyme, hvori man kan lægge hvad Mening man lyster, og hvoraf man naturligviis ikke bør troe Mere end man selv finder rimeligt. Dette er imidlertid en Brøde, hvori hartad alle vore Dages Skriftkloge, skiøndt med Forskiel, giøre sig skyldige; thi naar de tale om Fornuftens Rettigheder ved Skrift-Fortolkningen, og sædvanlig endnu meer, naar de udøve slige Rettigheder, seer man strax, det ikke blot er deres Mening, hvad Fædrene baade indsaae og forudsatte, at ufornuftige Dyr slet ikke kan læse i Bibelen, og at ufornuftige Mennesker kun daarlig forstaae, hvad de læse, men at de mene, man har Lov til at giøre Vold paa Skriftens Ord, naar man finder dem alt for urimelige, og denne saakaldte fornuftige Skrift-Fortolkning grunder sig unægtelig paa den Forudsætning, at Jesus ikke med Sandhed kunde sige Noget, der syntes os urimeligt, en Forudsætning, der, naar den evangeliske Historie er sand, dog er saa urimelig som mueligt, da Jesus, naar han var kommet til Verden paa saa urimelig en Maade, og gjorde saamange urimelige Ting, ogsaa nødvendig maatte have Meget at sige, som forekom Smaa-Folk, og det selv de lærdeste og klogeste Smaa-Folk, urimeligt, men som de desuagtet skulde troe paa hans Ord, der hverken vilde eller kunde bedrage. Vel pleier man at indvende, at hvad der strider mod Fornuften, kan umuelig være sandt, og at man derfor nødvendig maa forkaste enhver Mening af Jesu Ord, som er ufornuftig, da Jesus ellers havde sagt en Usandhed; men denne Tale er saa ubetænksom, at den ingen Giendrivelse skulde behøve; thi deels maatte man først være aldeles enig om, hvad Fornuften er, og have beviist, at Alt hvad den siger er sandt, førend man enten kan afgiøre hvad der strider mod Fornuften, eller med Føie giøre den Strid til Løgnens Kiende-Mærke, og deels er det to ganske forskiellige Spørgsmaal: hvad Jesus har sagt, og hvorvidt han sagde idel Sandhed; thi man indseer let, det vilde blive en fortvivlet Maade at læse Bøger paa, naar man vilde læse, som om der stod, hvad man fandt, der burde staae. Var altsaa endog de Lærde enige om, hvad der skal forstaaes ved Fornuften i Mennesket, og havde beviist, at Intet kunde være sandt, som stred imod den, saa maatte det dog ikke have mindste Indflydelse paa Fortolkningen af Jesu Ord; thi gav de, efter deres sprogmæssige Betydning, en ufornuftig Mening, da maatte vi derfor ingenlunde give, paaliste eller paatvinge dem en Anden, men skulde deraf slutte, at enten havde Jesus talt ufornuftig, eller vi vidste ikke hvad han havde sagt, og at i begge Tilfælde var den evangeliske Historie et Æventyr; thi er ufornuftigt det Samme som usandt, da kunde den Jesus, Evangelisterne skildre, ikke tale ufornuftig, og er deres Beretning om hans Ord utilforladelig, hvad maa ikke da Beretningen om hans Gierninger være, da Gierningerne, efter deres Vidnesbyrd, bleve gjorte for at vi skulde troe hans Ord, som vi jo dog umuelig kunde, naar vi ikke vidste, hvad han havde sagt. Jesu Ords og Christendommens Sandhed og Troværdighed det er og skal da være et ganske eget Spørgsmaal, hvormed vi ingenlunde maae fordunkle Spørgsmaalet om Meningen af Jesu Ord, og om den sande ͻ: ægte Christendom, og her at spille med Ord, som om den sande Christendom maatte være en Christendom, man erkiendte for Sandhed, vilde kun, naar Sagen ei var saa vigtig, passe i en af Holbergs Comoedier, aldrig i en videnskabelig Undersøgelse. Skal for Resten fornuftig betyde Noget, der giør alt Modsat uden Videre til Løgn, da maa man heller ikke kalde Andet fornuftigt end hvad der er unægteligt ͻ: kan ikke nægtes, uden netop derved at bekræftes; og det er en soleklar Sandhed som her vel maa indskiærpes, da man har kaldt hundrede Sætninger fornuftige, uden om de Halve at bevise, de var unægtelige, og dog ligefuldt, uden Videre, erklæret for usandt og umueligt, hvad der streed mod hvilkensomhelst af disse ubeviiste Grund-Sætninger.
Med denne Eftertanke forudsætter jeg da, at Enhver, som, for Alvor, af det Ny Testamente vil lære, hvad der er ægte Christendom, læser Jesu Ord, og da vil det sikkerlig blive ham klarere og klarere, hvert Øieblik, at, efter det Ny Testamente, er vore Dages Christendom aldeles uægte, vore lutherske Fædres derimod den eneste grundægte: men uagtet det er unyttigt at pege paa det Ny Testamente for hvem det ikke er saa vigtigt, at han vil læse det med Eftertanke, og læse det mere end een Gang, vil jeg dog anføre nogle af Jesu Ord om hans Personlighed, hans Ærende og hans Menighed, som, hvis de her ei kan giøre anden Nytte, dog kan giøre det klart, hvad jeg mener.
At Jesus kaldte sig baade Guds Søn og Menneskens Søn, er noksom bekiendt, og naar vi har læst Fortællingen om hans Herkomst, som en virkelig og sand Historie, kan vi intet Øieblik tvivle om, at hvad der end for Resten kan ligge i de Ord, vilde han dermed blandt Andet minde om, at han paa Faders Side var Guds, og paa Moders Side Menneskens Søn; havde Aand tilfælles med Gud, Legem og Hjerte med os.
Denne Jesus, der kaldte sig Guds eenbaarne ͻ: eneste Søn, og gjorde, efter Evangelisternes Beretning, idel Guddoms-Gierninger, han siger: Sønnen kan slet intet giøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen giøre, men hvilke Ting Faderen giør, de Samme giør og Sønnen ligesaa, og ligesom Faderen opvækker Døde og giør Levende, ligesaa giør og Sønnen levende, hvilke han vil, og Faderen dømmer slet Ingen, men haver givet Sønnen al Dom, paa det at Alle skal ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Ligesom Faderen haver Livet i sig selv, saaledes haver Han og givet Sønnen at have Livet i sig selv, og Han haver givet ham Magt ogsaa at holde Dom, saavidt han er Menneskens Søn. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader, og Ingen kiender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kiender Faderen, uden Sønnen, og hvem Sønnen det vil aabenbare. Ligesom Faderen kiender mig, saa kiender jeg og Faderen, jeg og Faderen vi ere Eet, Faderen er i mig og jeg i Ham, dersom I kiendte mig, kiendte I og min Fader, hvo mig haver seet, haver seet Faderen. Troer mig, (paa mit Ord) at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men vil I ikke, saa troer mig dog for Gierningernes Skyld! Hvad I bede om i mit Navn, det vil jeg giøre, saa Faderen skal forklares ved Sønnen. Forklar mig, Fader, hos dig selv med den Klarhed, som jeg havde hos dig, før Verden var! (Matth. 11, Joh. 5. 8. 10. 12. 14. 17.) Naar den Jesus, som, uden jordisk Fader, undfangedes af Guds Aand i Moders Liv, som med et Ord beherskede Naturens Kræfter og opvakde Døde, naar han taler saaledes om sig og om sit Forhold til Faderen, som er Gud; mon da nogen fornuftig Læser kan finde det tvivlsomt, enten Jesus dermed vilde sige, at han var i Grunden ikke meer end et andet Menneske, kun dydigere og fornuftigere end Folk er flest, eller han talede saa, for at indskiærpe, at han ikke blot var langt meer end alle de Skriftkloge, der vilde oversee ham, men væsenlig ophøiet selv over Propheterne, som forkyndte ham, og gjorde i Herrens Navn Tegn og underlige Gierninger blandt Folket.
Allerede her vil den sandhedskiærlige og betænksomme Læser da sikkert finde, at efter Jesu egne Ord maae hans Discipler, maae alle Christne nødvendig troe paa ham, som en guddommelig Person, hvis Eenhed med Faderen vel er for dyb en Hemmelighed til at udgrundes i Støvet, men hvis Guddoms-Ære skal forkyndes med hans Guddoms-Vælde blandt alle Slægter, som vil bære Navn efter ham, og paa hans Ord grunde deres Saligheds-Haab; men dette vorder dog endnu langt klarere, naar vi læse og betænke hans Ord om sit Ærende og om sin Menighed.
At Guds eenbaarne Søn, som havde Herlighed hos Faderen, før Verden blev, maatte have et Ærende paa Jorden, ingen Anden kunde udrette, naar han lod sig føde som en Menneske-Søn, ja lod sig friste, plage, pine og omsider henrette som et af Verden foragtet og forskudt Menneske, derom kan i Grunden intet fornuftigt Menneske tvivle, og hvem der da kun giver Jesus et Ærende, som endog en Johannes den Døber kunde være voxen, veed enten ikke selv, hvad han siger, eller vil dermed sige, at han i Grunden hverken troer Jesu Historie, eller hans Ord om sin evige Guddoms-Herlighed. At derfor deres Christendom er aldeles uægte, efter hvis Forsikkring Jesus slet ikke skal have havt andet Ærende, end at undervise Folk lidt bedre end Gamaliel, og meget daarligere, end hveranden tydsk Professor nuomstunder, i den naturlige Religion, det trænger ikke til Beviis; men at ogsaa alle de, der udgive Underviisning og Exempel for hans Hoved-Ærende, ligge ligesaavel i Strid med hans Ord, som med hans Historie, kan vel nok behøve at bringes i Erindring.
Det er, siger Jesus, Hans Villie, som mig udsendte, at hvo som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. Jeg er det Brød, som lever, som kom ned af Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid, men ogsaa det Brød, som jeg vil give, er mit Kiød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv. Jeg er den gode Hyrde, den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. Jeg sætter mit Liv til for Faarene. Jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igien, Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv; jeg haver Magt at sætte det til og Magt at tage det igien. Saa elskede Gud Verden, at Han hengav sin eenbaarne Søn, paa det hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv. Jeg er ikke kommet for at dømme Verden, men at jeg skal frelse Verden. Menneskens Søn er kommen, at giøre det saligt, som var fortabt. Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene, og give sit Liv til en Igienløsnings Betaling for Mange. Mit Blod udgydes for Mange til Syndernes Forladelse. Sandelig, sandelig, jeg siger eder, uden Hvede-Kornet falder i Jorden og døer, bliver det eenligt, men døer det, bær det megen Frugt. Skal jeg ikke drikke Kalken, som min Fader gav mig! (Joh. 3. 6. 10. 12. 18, Matth. 18. 20. 26.)
Hvad her strax falder i Øinene, er at Jesus bestandig vidner, at han er kommet, for at Menneskene skulde troe paa ham, og derved have det evige Liv: blive evig salige, og allerede heraf maa man jo see, at Jesus kom for at bortrydde en Hindring eller opfylde et Vilkaar i Menneskets Saligheds Sag, som ei kunde skee ved blot Underviisning; thi kunde det skedt ved den, da havde en Prophet været Nok, da havde overalt Johannes den Døber været Den, som skulde komme, uden at berede Vei for nogen Anden. Dog, det kan eiheller undgaae vor Opmærksomhed, at Jesus her udtrykkelig lægger Vægt paa sin Død, som en virkelig Selv-Opoffrelse, kun den var istand til, som havde Livet i sig selv, med Magt til at give det bort og tage det igien; og saa uforklarligt det end kan, og tildeels maa være os, hvorfor en saadan Selv-Opoffrelse maatte finde Sted, er det dog soleklart efter Jesu Ord, at den var nødvendig, og var det nødvendigt, at Guds Søn maatte døe som et Menneske for vor Saliggiørelse, da indsee vi strax, at han ogsaa maatte fødes til et virkeligt Menneske, og at ingen Prophet, ingen Engel af Himmelen kunde udrette hans Ærende. At nu imidlertid Guds Søn, naar hans Komme paa Jorden var nødvendig, optraadte som en guddommelig Lærer, gav et mageløst Vidnesbyrd om de himmelske og aandelige Ting, det maae vi nødvendig finde i sin Orden, og at hans Menneske-Liv maatte være det rene, uplettede Speil for Guddoms-Livet i Støv, derom kan aldrig være nogen Tvivl, om vi saa end slet ikke indsaae, hvorledes hans Hoved-Ærende, som Selv-Opoffrelse, indsluttede saavel hans hele jordiske Levnet, som hans Død i sig.
Paa dette Stade kan man maaskee finde det tvivlsomt, om vore lutherske Fædre, i den hemmelige Sag om Jesu Døds Kraft og Virkning, holdt sig strængt til Jesu Ord, der kun udtrykke dens Nødvendighed, som Vilkaaret for syndige Menneskers Frelse og Deelagtighed i det evige Liv, eller om de, maaskee efter egne Slutninger, eensidig betragtede Jesu Død som det hele Forløsnings-Værk; men aldrig kan man tvivle om, det jo er stridende mod Jesu Ord, med vore Dages Skriftkloge, at betragte Jesu Død, som ethvert andet gudfrygtigt Menneskes, der med sit Blod bevidnede, at han troede, som han taledeMan lader vel stundom, som man vilde sige noget mere, naar det hedder: han bekræftede, beseiglede sin Lære med sin Død, men det er jo en ufornuftig Tale, da man ellers kun behøvede at døe paa en Løgn, for at giøre den til Sandhed.; thi naar det var Guds Søn der døde, maatte hans Død nødvendig have en Hensigt, der ei ved noget andet Menneskes Død kunde opnaaes. Denne Hensigt er det Jesus angiver, naar han sammenligner sig med Hvede-Kornet, der maa døe, for at mangfoldiggjøres, og naar han vidner, at hans Kiød gives for Verdens Liv, hans Liv til en Løse-Penge for Mange, og at hans Blod udøses til Syndernes Forladelse; thi naar de Skriftkloge sige, at Jesu Død kun skal være os et Pant paa, at Gud vil forlade os vore Synder, da er det aabenbar Ord uden mindste fornuftig Mening, naar Jesu Død ikke selv betragtes som Betingelsen for Synds-Forladelse; thi var den ikke det, kunde den jo umuelig, som Jesus dog siger, indslutte nogen Betaling eller Saligheds-Grund i sig, og var jo i det Høieste et Pant paa, at Jesus selv troede, Gud vilde være os naadig, hvorved man forudsætter, at Jesus var kun et Menneske som vi; thi var han Guds Søn, da kunde han unægtelig give os langt vissere Pant, end det tvetydige, Døden er, paa den Guds Naade, han, efter Evangeliet, ei troede paa, men selv personlig var, og et saadant Pant gav han jo blandt Andet, da han paa den Værkbrudne beviiste, at Menneskens Søn havde Magt paa Jorden til at forlade Synder. Jesu, Guds Søns, Døds Nødvendighed og Kraft til Synderes Frelse, er altsaa, efter Jesu Ord, unægtelig, saa hvo som nægter disse Ting, nægter dermed at Menneskens Søn var Guds Søn, ufeilbar i sin Vidskab, sanddru i sit Ord, og mægtig til at forlade Syndere, og hører da paa ingen Maade til dem, Jesus i Evangeliet kalder sine Discipler, sine Faar, sin Hjord, sine Tjenere, sin Eiendom, sin Menighed.
Er det nu af Jesu Ord om sin guddommelige Værdighed, og sit mageløse Ærende paa Jorden, klart, at han vilde troes paa, som Guds eenbaarne Søn og Menneske-Slægtens uundværlige Frelser, der ved sin Selv-Opoffrelse skaffede dem, der vilde troe paa ham, Synds-Forladelse og et evigt Liv; da seer man let, at den Christendom, vore lutherske Fædre bekiendte sig til, var, efter det Ny Testamente, aldeles ægte, og at derimod den ny Christendom, der bestrider den Gamle, er aldeles falsk; men kunde man endnu tvivle om hvad Jesus meende med at troe paa ham, da maatte dog hans Ord til og om sine Troende giøre Sagen klar.
Ligesom nemlig Jesus udtrykkelig siger, at hvo som troer paa Sønnen, dømmes ikke, men hvo som ikke troer paa ham, er allerede dømt, fordi han ikke haver troet paa Guds eenbaarne Søns Navn, saaledes indskiærper han idelig, at hvem der vil hjelpes af ham, maa troe, han kan hjelpe, og være denne sin Troe bekiendt, som han siger: hvosomhelst der vil bekiende mig for Menneskene, den vil jeg og bekiende for min Fader, som er i Himlene, men hvosomhelst der vil nægte mig for Menneskene, den vil jeg og nægte for min Fader, som er i Himlene. Hvo som elsker Fader og Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo som elsker Søn eller Daatter mere end mig, er mig ikke værd, og hvo som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd. Dersom Nogen vil komme efter mig, skal han fornægte sig selv, og tage sit Kors op og følge mig, thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvem der mister sit Liv for min Skyld, skal finde det. (Joh. 3. Matth. 10. 16.)
Hvem seer ikke heraf, at Jesus ved Troen paa sig, forstaaer ingenlunde blot at man skal bifalde hans Lærdom, men at man med kiærlig, uindskrænket Tillid skal overgive sig til ham, og være denne sin Overgivelse bekiendt for Verden, om man saa end derved maatte sønderrive de stærkeste naturlige Baand, der knytte os til hvad vi paa Jorden har kiærest: til Forældre, Børn, og det timelige Liv i denne Verden. Saaledes lærde ogsaa unægtelig vore lutherske Fædre, og tilegnede sig Apostelen Peders Ord paa hele Menighedens Vegne: hvem skulde vi gaae hen til, uden til dig, du haver det evige Livs Ord, og vi have troet og kiendt, at du er Christus, den levende Guds Søn! hvortil Jesus svarede: salig er du, Simon, Jonas Søn, thi Kiød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene; men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus (Klippe-Manden) og paa denne Klippe vil jeg bygge min Kirke, og Helvedes Porte skal ikke faae Overhaand over den. (Joh. 6. Matth. 16.)
Hvorledes da nu deres Christendom skulde være ægte efter det Ny Testamente, der giøre Troen paa Jesum Christum til slet ingen Ting, ved at sige, det er blot Antagelsen af Jesus for en guddommelig Lærer, og af hans Lærdom, fordi man finder den overeenstemmende med Fornuften, en Antagelse, der godt tillader at bestride Jesu Guddoms-Magt og hans Guddoms-Ære, hans Døds Kraft, og Nødvendigheden af Tro paa hans Navn og Person til Salighed, saa man altsaa ypperlig kan troe paa ham, skiøndt man ikke blot omtvivler, men benægter og bestrider hvad han fordrer af sine Discipler, at de skal troe, og, under hans Venskabs og Salighedens Forliis, standhaftig bekiende, ja, om det forlanges, med deres Blod beseigle. Dog, vore Dages Theologer lade det sædvanlig ei engang være nok, at anmasse sig Navn af de rette, fornuftige, fordomsfrie, oplyste Christne, skiøndt de nægte Troens Indhold og saliggiørende Kraft, men paastaae, at netop fordi de nægte og bestride dette, netop derfor er de rette Christne, saa hvem der standhaftig vil bekiende og frimodig forsvare Troen paa Jesum Christum, som den i Magt og Ære guddommelige Frelser, vi, aldeles løsrivende os fra Verden, maae overgive os til, om vi skal blive salige, at hvem der bekiender og forsvarer det, er ingenlunde Christen, men en ligesaa uchristelig, som ufornuftig og menneskefiendsk Fanatiker, og, under saadanne Omstændigheder seer man let, det kun er Spørgsmaalet, hvem der skal giælde for U-Christne: de der troe og bekiende, hvad Jesus Christus vil have troet og bekiendt i sin Menighed, eller de, der nægte, bestride og bespotte det.
Naar Jesus af sine Troende kræver en saadan fuldstændigmanglende bindestreg ved linjeskift Overgivelse og kiærlig Selv-Fornægtelse for hans Skyld, Selv-Opoffrelse i hans Navn, da indseer man let, at efter hans Ord skal han og hans Menighed betragtes som en aandelig og hjertelig Eenhed, saa enhver Christens Liv maa blive en Forening og Sammensmeltning med Frelseren i Tro og Kiærlighed, hvoraf da nødvendig følger en tilsvarende indbyrdes Forening af de Troende, thi naar To er Eet med en Tredie, er de og indbyrdes Eet, og hvad der gjælder om To, giælder naturligviis om saa stort et Antal, man kan nævne, eller om den mest utallige Mangfoldighed. Denne Slutning uddrog vore lutherske Fædre ogsaa ganske rigtig, om de end maaskee ikke lagde fuldt saa megen Vægt, som det sig burde, paa denne levende Eenhed i Christo, der, efter hans Ord, er uadskillelig fra Deelagtigheden i hans Selv-Opoffrelse, og den derved for hans Troende vundne Synds-Forladelse og Salighed; vore Dages Skriftkloge forkaste derimod sædvanlig hvert Ord om denne aandelige Eenhed med Frelseren i Tro og Kiærlighed, som en grov, sandselig, og i Grunden aldeles ubibelsk Mysticisme, og hvorlidt de bryde sig om Jesu egne Ord, seer man aldrig klarere end her; thi der er ingen Lærdom, han klarere har udsagt og stærkere indskiærpet. Han forudsætter nemlig ikke blot denne Eenhed, ved at kræve en Selv-Opoffrelse i sit Navn, som uden samme Eenhed er utænkelig, men han siger: dersom I ikke æde Menneskens Søns Kiød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder selv. Hvo som æder mit Kiød, og drikker mit Blod, haver et evigt Liv, og ham vil jeg opreise paa den yderste Dag; thi mit Kiød er sandelig Mad og mit Blod er sandelig Drikke. Hvo som æder mit Kiød og drikker mit Blod, han bliver i mig og jeg i ham; ligesom den levende Fader udsendte mig og jeg lever ved Faderen, saaledes skal ogsaa den som æder mig, leve ved mig. Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaards-Manden, hver Green paa mig, som ikke bær Frugt, borttager Han, og hver den, som bær Frugt, renser Han, at den skal bære mere Frugt. Bliver i mig og jeg i eder! Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saa kan I ikke heller, uden I blive i mig. Jeg er Vintræet, I ere Grenene, hvo som bliver i mig og jeg i ham, han bær megen Frugt, thi uden mig kan I slet Intet giøre. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkast som en vissen Green, og de sanke dem og kaste dem i Ilden og de brænde. Jeg helliger mig selv for dem, (Apostlene) paa det de skal ogsaa være helligede i Sandheden, men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skal troe paa mig, paa det de skal alle være Eet, ligesom du, Fader, i mig, og jeg i dig, at de skal og være Eet i os, saa Verden kan troe, at du haver udsendt mig, og jeg haver givet dem den Herlighed, som du Haver givet mig, paa det de skal være Eet, ligesom vi ere Eet, jeg i dem, og du i mig, paa det de skal være fuldkommede til Eet, og for at Verden kan kiende, at du haver udsendt mig, og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig. Om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord, og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og giøre Værelse hos ham. (Joh. 6. 14. 15. 17.)
Naar nu de Skriftkloge fortælle os, at denne Eenhed, Jesus saa stærkt driver paa, er ingen saadan Eenhed, som kræver troende, hjertelig, uindskrænket Overgivelse til Frelseren med Selv-Opoffrelse, er ingen væsenlig, men kun en moralsk Eenhed, da kundgiøre de dermed aabenbar, først at de, trods Jesu Ord, ogsaa nægte hans virkelige, væsenlige Eenhed med Faderen, da vi jo, efter Jesu udtrykkelige Ord, skal være Eet med ham, ligesom han er Eet med Faderen, dernæst at de, trods Jesu Ord, Intet vil vide af hans Selv-Opoffrelse som vor Saligheds Grund og Vilkaar, og endelig at de enten ikke mene eller ikke vide, hvad de selv sige, thi hvad er moralsk Eenhed, dersom derved ikke af Flere skabes een moralsk Person, og er vi een moralsk Person med Frelseren, da er jo hans Moralitet vores og vores igien hans, og man mener dog vel aldrig, at en saadan moralsk Eenhed kan finde Sted hos væsenlig forskiellige Personer, eller skabes mellem Jesus og os, uden ved giensidig Selv-Fornægtelse i Tro og Kiærlighed. Enten er altsaa den ny Christendoms Herolder i Grunden enige med vore lutherske Fædre, saa det er kun visse ubibelske udtryk, der støde dem, og da maae de endelig holde op at kalde Fædrenes Christendom Overtro, og udskiælde deres ligetroende Børn for Obskuranter, Mystiker og Fanatikere, eller ogsaa er det Jesu Ord og Lærdom, de trodse og forkaste, Jesus Christus selv, de i og med os og vore Fædre tillægge Overtro, Obskurantisme, cras Mysticisme og rasende Fanatisme, men i saa Fald er det jo dog hverken sømmeligt, eller kan være dem behageligt at bære Navn efter en saadan uoplyst Sværmer og fanatisk Mystiker.
Saaledes see vi da, at i Artikelen om Christo, som dog nødvendig maa være Christendommens Grund-Artikel, i den lærde vore lutherske Fædre aldeles overeenstemmende med Jesu Christi egne Ord i det Ny Testamente, og Protestanterne mod den Augsburgske Confession er følgelig ogsaa Protestanter mod den evangeliske Historie, og mod Christi Ord deri, saa hos dem kan umuelig en betænksom Læser af det Ny Testamente søge Christendommen, hvis denne, som de selv paastaae, skal være Christi, i det Ny Testamente os overantvordede Lærdom. Nu paastod Morten Luther, og vore Fædre med ham, at hvem der først var paa det Rene med Artikelen om Christo: hans Person, hans Ærende, og hans Forhold til sin troende Menighed, stod ikke synderlig Fare for at feile i Begrebet om hvad Mere der hørde til Christendommen, fordi hele Christendommen var indbefattet og indsluttet i denne sin Grund-Artikel. Herimod protesterede nu vist nok de Pavelige, fordi de fandt, som sandt var, at der i Artikelen om Christo ei stod et Ord om Paven og om alle de Himmel-Breve og gode Gierninger han havde at bortskiænke, sælge og uddele; men Luther havde dog unægtelig Ret i, at naar man spurgde om Christendom, da spurgde man ikke om Pavedom, og at vilde Nogen giælde for Christi Statholder paa Jorden, da maatte han fremvise sin Fuldmagt, undertegnet af Christo selv, og maatte endda hverken tage fra eller lægge til hvad Christus havde erklæret for Sandhed til Salighed, men kun oplyse og stadfæste det, da der Intet kan tages fra Christi Lærdom, uden at giøre den til Løgn, og Intet lægges til, uden at erklære hans, det evige Livs, Ord enten for ufuldstændigt eller for utilstrækkeligt, hvad der igien er det Samme som at sige, det ikke er et evigt Livs Ord, eller at det evige Liv ei er os Nok. Saaledes protestere vore skriftkloge Rationalister eller Fornuft-Tilbedere ogsaa imod Artikelen om Christo, som Christendommens Hoved-Sum, fordi der i den ikke tales et Ord om deres gode Fornuft, alt det Lys, den af sig selv skal kunne tænde i de guddommelige Ting, og alle de Dyder og Helte-Gierninger den af sig selv skal kunne øve, og derved erhverve al muelig Lyksalighed, og det er ganske sandt, at derom taler Christus og Evangelisterne ikke eet Ord; men vi have unægtelig Ret, og, som Christne, Kald til at svare dem, at netop derfor hører deres Fornuft-Oplysning, Dyder og Helte-Gierninger, hvor guddommeligt end alt Dette maatte være, slet ikke til Christendommen, og at vi ligesaalidt kan erkiende deres Fornuft, som Paven i Rom, for Christi Statholder, med mindre de fremvise en Fuldmagt, undertegnet af Christus selv, og holde sig strængt til Christi, som det evige Livs Ord, hvorfra, naar det er, hvad det kaldes, ligesaalidt Noget maa tages, som dertil kan være Noget at lægge.
(Fortsættes.)
Om den sande Christendom.
(Fortsættelse).
Naar vi giennemgaae vore lutherske Fædres Christendom, hvortil, som man veed, den Augsburgske Confessjon er en ligesaa ypperlig som uundværlig Haandbog, da finde vi, med Grund-Artikelen om Jesus Christus, da især tre mærkelige Hoved-Sætninger, nemlig: om Tre-Enigheden, om Retfærdiggjørelsen og om Naade-Midlerne, som tilsammen ere en Pestilents for vore rationalistiske Theologer, og erklæres af dem for ligesaa uchristelige og ubibelske som ufornuftige. I denne Paastand kan der nu vist nok ligge langt mere Sandhed end de selvkloge Herrer drømme om; thi er Logos, som man jo paastaaer, den guddommelige Fornuft, og er Jesus Christus, som Evangeliet vidner, Logos, da er det aabenbar høistfornuftigt at troe Jesus, som den guddommelige Fornuft, paa Hans Ord; og grunde altsaa hine Sætninger sig paa Hans Ord, ere de ganske rigtig ligesaa fornuftige som bibelske og christelige; men da vi jo nok veed, det ligesaavel er en tom Compliment, naar Rationalisterne kalde Jesus den guddommelige Fornuft, som naar de kalde Ham Guds Søn, vor Herre, vil vi her lade det staae ved sit Værd, hvor vidt Fædrenes Lærdom er fornuftig, og kun undersøge, om den, efter det Ny Testamente, er christelig, hvad der jo unægtelig maa være Knuden, naar Spørgsmaalet er: om deres Christendom, efter det Ny Testamente, var den ægte og sande.
Hvad nu først Tre-Enigheden angaaer, da har vi allerede hørt Christi Vidnesbyrd om Sønnens personlige Forskiellighed fra og væsenlige Eenhed med Faderen (Joh. 5 og Joh. 14) saa Spørgsmaalet kan her kun være om den Hellig-Aands Personlighed og Hans Forhold til Faderen og Sønnen, altsaa kun: om der, efter Jesu Vidnesbyrd, er en Tre-Enighed eller blot en To-Enighed i Guddommen?
At nu for det Første den Hellig-Aand omtales i den evangeliske Historie som en guddommelig Person, nødes man vel til at indrømme, om aldrig for Andet, saa dog fordi der (Matth. 4. Marc. 2. Luk. 3. Joh. 1.) udtrykkelig staaer, at den Hellig-Aand aabenbaredes ved Jesu Daab i en synlig og legemlig Skikkelse; thi at man maa være en Person for at kunne paatage sig en vis Skikkelse, følger dog vel af sig selv. At nu Jesu Ord om den Hellig-Aand, langt fra at bestride denne Forestilling, paa det Klareste giver den Medhold, og tillægger den Hellig-Aand en guddommelig Personlighed, det er saa vist, som at Han sagde til Apostlerne: gaaer hen og lærer alle Folk og døber dem i (eller til) Faderens og Sønnens og den Hellig-Aands Navn; thi hvem der skal kunne svare til sit Navn, maa dog i det allermindste være en Person, og den Person, hvis Navn skal fortjene at sættes ved Siden ad Guds, maa unægtelig være Guds Jævning. Eet af To altsaa: enten har Jesus hermed villet sige, at der er tre Guder, eller at Guddommen er tre-enig; men deels veed vi nu, at Jesus paa det Klareste bevidnede Guds Eenhed, deels har vi hørt, at han udledte Sønnens Guddom af hans Eenhed med Faderen, og endelig gav han ogsaa bestemt tilkiende, at den Hellig-Aand var Faderens Aand og guddommelig Eet med Faderen og Sønnen. Han siger nemlig til Apostlerne: naar man overantvorder eder, da sørger ikke for, hvorledes, eller hvad I skal tale, thi det skal gives eder i den samme Stund; thi det er ikke eder, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder. Jeg skal bede Faderen, at Han vil give eder en anden Talsmand, som kan blive hos eder evindelig, den Sandheds Aand, som Verden ikke kan annamme; thi den hverken seer ham, ei heller kiender ham, men I kiende ham; thi han bliver i eder, og skal være i eder. Paa den Dag skal I kiende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder. Talsmanden, den Hellig-Aand, som Faderen skal sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting, og minde eder paa alle Ting, som jeg haver sagt eder. Naar Talsmanden kommer, hvilken jeg skal sende eder fra Faderen, den Sandheds-Aand, som udgaaer fra Faderen, han skal vidne om mig. Jeg haver endnu meget at sige eder, men nu kan I ikke bære det, men naar han den Sandheds-Aand kommer, skal han ledsage Eder til al Sandhed, thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde eder; han skal forklare mig, thi han skal tage af Mit og forkynde eder: alle de Ting, som Faderen haver, ere mine, derfor sagde jeg: han skal tage af Mit og forkynde eder. (Matth. 10. Joh. 14. Joh. 15. Joh. 16.)
Sandelig, jeg vilde ikke give meget for det Menneskes Forstand, der ei kunde forstaae, at Jesus her taler om den Hellig-Aand, som en ligesaa virkelig Person, som Faderen og Sønnen, der raader sig selv, men vil ligesaalidt som Sønnen tale af sig selv, fordi han er Faderens Aand, og tillige Sønnens Aand; thi det Sidste forstaaer sig selv, da Sønnen raader for at udsende ham, og da han er Sandhedens Aand, thi at Sønnen er Sandheden selv, naar Jesus er Sønnen, det har han selv sagt os, i det han vidner: jeg er Sandheden (Joh. 14.).
Naar altsaa Spørgsmaalet ikke er, hvad græske, romerske, franske, tydske eller danske Hedninger har forstaaet eller end forstaae ved Aand og Guds Aand, men hvad man, efter Jesu egne Ord, skal tænke og troe om den Hellig-Aand, som Guds og Sandhedens Aand, og andet kan Spørgsmaalet jo dog her umuelig være; da mener jeg, man maatte være mægtig dum, for at tvivle om, hvilken Lære om den Hellig-Aand der er den rette, nemlig den rette christelige: enten vore lutherske Fædres, der betragtede og ærede den Hellig-Aand, som en guddommelig Person, Eet med Faderen og Sønnen, hvis almægtige og alvidende Statholder Han i det ny Guds Rige paa Jorden, i Christi Kirke og Menighed, bestandig skal være; eller de Skriftkloges nuomstunder, der betragte og oversee den Hellig-Aand, som noget aldeles Upersonligt, Uselvstændigt, Ubevidst, altsaa i Grunden som ingen Ting, som et tomt Navn, snart paa den guddommelige Kraft og Viisdom, snart paa Christendommen, og snart paa det christelige Sindelag. Det Høieste den Hellig-Aand paa den Maade kunde blive til, var aabenbar til vor egen Fornuft, thi naar han ikke i sig selv er det guddommelige Middel, det guddommelige og levende Baand, mellem Gud og os, da er der aabenbar intet andet Middel, hvorved Gud kan virke aandelig paa os, og intet andet aandeligt Baand mellem Ham, eller mellem Christus, og os, end hvad man kalder vor egen Fornuft, hvad da ogsaa almindelig er de Skriftkloges Mening, da de paastaae, at enhver anden guddommelig Virkning paa os, uden igiennem Fornuften, den være saa aandelig som den vil, er dog i Grunden physisk, og altsaa phantastisk, urimelig. Skulde altsaa vore Skriftkloges Forestillinger om den Hellig-Aand være christelige, da maatte det være Jesu Mening om Daaben, at vi skulde døbes i Fornuftens Navn, og vor egen Fornuft maatte være den guddommelige Talsmand, Fortolker af Hans Ord, og Ledsager til al Sandhed, som han lovede sine Troende, og som skulde sendes af ham fra Faderen, og af Faderen i hans Navn. Saaledes blev det da ogsaa ganske rigtigt, hvad der blandt de Skriftkloge er den giængse Mening, at Bespottelser mod Menneskens søn er ikke nær saa slemme, som Bespottelser mod vor egen Fornuft, saa disse kan, i det mindste i dette Liv, umuelig forlades; men, uden her at omtale alle de andre Vanskeligheder ved en saadan Fortolkning af Jesu Ord, hvis rette Navn vist nok er Fordreielse, vil jeg blot giøre opmærksom paa, at denne guddommelige Fornuft, hvortil vi skulde døbes, og som Jesus vilde sende, som Faderen vilde skiænke i Jesu Navn, til dem, der troede paa Sønnen, det maatte unægtelig være en ny Fornuft, der blev de Christne aldeles egen, og altsaa ingenlunde den Fornuft, de gamle hedenske Græker og Romere havde, eller den, Nogen af os, uden Tro paa Jesum og uden christelig Daab, kan have; og da dog nu de Skriftkloge paastaae, at den Fornuft, de tale om, er slet ikke afhængig af Tro paa Jesum, og ingenlunde en Gave af ham i Daaben til sine Troende, men den samme Fornuft, som de hedenske Vise havde og ophøiede, og for hvis Domstol det skal afgiøres, baade om man skal troe paa Jesus, og hvorvidt man kan bygge paa hans Ord, saa indsees let, at den Aand og Fornuft, vore Skriftkloge erklære for Bibelens eneste rette Fortolker, og Menneskenes eneste aandelige Ledsager til al Sandhed, at det umuelig kan være den Hellig-Aand, som Jesus lover sine Troende, som ei kom, før Jesus var forklaret, og som Apostlerne annammede, da Jesus efter sin Opstandelse aandede paa dem, og da de til Pindse iførtes med Kraft fra det Høie. At nu Jesus ligesaalidt ved den Hellig-Aand kan have meent sin Lærdom, eller den Tænkemaade, man, ved at følge den, skulde faae, trænger ei til Beviis; thi at den Hellig-Aand efter hans Ord, veed af sig selv at sige, er sig selv bevidst, og skal saaledes betragtes, det følger unægtelig deraf, at han, som Jesus siger, skal ikke tale af sig selv, men tale, hvad han hører, tale giennem Apostlerne, hvad de slet ikke har betænkt sig paa, og sees af os i det samme personlige Lys, som Faderen og Sønnen.
Ogsaa om den Hellig-Aand, altsaa om Tre-Enigheden, er da vore lutherske Fædres Lærdom, efter Jesu Ord, den ægte christelige, og vore nye Læreres aabenbar uægte; thi om end vore Fædre kan stundum have udtrykt sig ubibelsk om denne Hemmelighed, og ei strængt holdt sig til det i Jesu Ord angivne Forhold mellem Faderen, og Sønnen, og den Hellig-Aand, saa glemde de dog aldrig, at Faderen var, hvad selv Navnet siger, Guddoms-Kilden, og den Vægt, de lagde paa Sønnens og den Hellig-Aands Guddom, var aldeles christelig; da, efter Jesu Ord, hele Menneskenes Saligheds-Værk besørges og udføres, efter Faderens Villie, af og ved Sønnen og den Hellig-Aand, som, for at virke guddommelig paa os alle, for at giøre Guds Gierning i os og for os, nødvendig maae have Guddoms-Magt og Viisdom, og æres ligesom vi ære Faderen. Treenigheds-Læren maatte altsaa være saa urimelig og ufornuftig, som den vilde, saa var den ligefuldt, efter Jesu Ord, grund-christelig, og, formedelst Troen, Grund-Kilde til al sand og levende Christendom paa Jorden. Kunde derfor Nogen bevise Tre-Enighedens Umuelighed, da havde han dermed ingenlunde beviist, at man, efter det Ny Testamente, kunde være Christen, uden at troe derpaa, men han havde beviist, at Christendommen var en falsk Lærdom, som intet Menneske burde troe og følge. Her nu, hvor det kun giælder om at udfinde, hvad der, efter det Ny Testamente, er sand ͻ: ægte Christendom, vil vi da ikke indlade os i en Undersøgelse om Christendommens Sandhed, der bør være Gienstand for en ganske egen Betragtning, og hvorom der desuden aabenbar ei kan siges eet fornuftigt Ord, før man veed, hvad der er Christendom; thi at undersøge, om et Noget, man veed ikke hvad, er sandt, er unægtelig det Samme, som at undersøge, om alt Ubekiendt er sandt, og det er igien unægtelig et Greb i Luften. Kun da, fordi man er vant til at høre Tre-Enighedens Umuelighed omtale som en afgiort Sag, vil jeg foreløbig anmærke, deels, at det ikke er om tre Kroppe, men om aandelige Personer vi tale, og deels, at kan Tre umuelig have det guddommelige Væsen, da kan dog vel endnu mindre utallige Millioner have det menneskelige Væsen tilfælles, og at altsaa de, der sige, det er een og den samme Natur og Fornuft, der er i os alle, tale i det mindste tusinde Gange ufornuftigere, end vi som sige, at een og den samme Guddom er sig selv vitterlig i Faderen, og Sønnen, og den Hellig-Aand!
Har man nu i vore Dage hartad eenstemmig erklæret vore Fædres Lære om Tre-Enigheden for aldeles uchristelig, utroelig og fornuftstridig, da har man endnu strængere forkastet og bittrere forhaanet deres Lære om Retfærdiggjørelsen af Guds blotte uforskyldte Naade, ved Tro paa Jesum Christum; thi denne Lære, med de dertil hørende Sætninger om Menneskets naturlige Fordærvelse og Afmagt til det Gode, denne Lære, sagde man, var ikke blot ufornuftig, men moralsk fordærvelig, da den deels tjende de Lastefulde til Skalke-Skjul, og deels betog Mennesket den til Forbedringen nødvendige Tro paa egen Kraft og Styrke.
Det vedkommer os her hverken at undersøge, om den moralske Forbedring virkelig laae vore Dages Moralister mere paa Hjerte end Morten Luther, eller om nærværende Lærdom virkelig fortjener de Bebreidelser og Forhaanelser, den har maattet og maa endnu daglig taale; thi her er Spørgsmaalet blot: om Lærdommen, efter det Ny Testamente, er christelig, og er den det, faaer Rationalisterne afgiøre med Christus, om Hans Lærdom er moralsk fordærvelig eller ikke.
Nu behøves der vist nok kun et sundt Øie til at see, hvor aldeles enig Jesus Christus, efter Evangelierne, er med Morten Luther om, at det er Troen paa den Guds Eenbaarne, der ene kan frelse Mennesket fra Fortabelse og giøre ham salig, samt at selv de Omvendte og Troende, end sige da de Ugudelige og Vantroe, kan af sig selv, uden Jesus, slet intet Godt giøre; men da de Skriftkloge dog saa haardnakket paastaae, at de have Christus paa deres Side, saa den lutherske Lære om Retfærdiggjørelsen er i det Høieste paulinsk, men ingenlunde christelig, maae vi vel endnu engang høre, hvad Jesus selv siger derom.
Vi vil da her slet ikke tvistes med Nogen om, enten hvorvidt alle Mennesker er Syndere, eller hvordan de er blevet det, eller hvad der skal forstaaes ved Retfærdiggiørelse; thi derom finde vi ingen udtrykkelige Ord af Jesus, men holde os til Hoved-Sagen, som unægtelig er, om man, efter Jesu Ord, kan blive salig, uden at erkiende sig for en Synder og troe paa ham, og om man, af sig selv, uden Ham, og uden Aanden, som skiænkes i hans Navn, kan giøre noget, der er godt og Faderen behageligt. Dette er unægtelig Hoved-Sagen, thi er vor Saliggiørelse, efter Jesu Ord, ene et Værk af Faderens Kiærlighed, ved Sønnen og Aanden, er Synds-Forladelse Noget, vi Alle behøve, og skiænkes den os, saavelsom det evige Liv, af Guds Søn, vor Frelser, i Kraft af Hans Selv-Opoffrelse og vor Tro derpaa, da var vore Fædres Lærdom ogsaa, efter Jesu Ord, grund-christelig, og da er Rationalisternes Lærdom, at Mennesket enten ingen Synds-Forladelse behøver, eller kan ved sin Anger og Dyd selv erhverve sig den, og at vi kan blive salige for vor Dyds Skyld, aldeles anti-christelig.
Nu har vi allerede i det Foregaaende seet, at Jesus maatte være den største Løgner og den hovmodigste Sværmer, Solen har beskinnet, dersom han ikke var Guds eenbaarne Søn, dersom Hans Kiøds-Paatagelse og Død ei var nødvendig til Menneskenes Frelse og Salighed, og dersom ikke Foreningen med ham, ved Tro og Kiærlighed, var den eneste Vei til et gudeligt og saligt Liv, og det er da kun som til Overflod, naar vi tilføie: Jesus prædikede og sagde: omvender eder og troer Evangelierne! Jeg er ikke kommet for at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse, thi ikke de Sunde, men kun de Syge have Læge behov. Menneskens Søn er kommet at frelse det Fortabte. Hvo som troer paa Ham, dømmes ikke, men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke haver troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, men Menneskene elskede Mørket mere end Lyset, fordi deres Gierninger vare onde. Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kan vorde Lysets Børn! Jeg er Verdens-Lyset, hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys. Jeg er veien, Sandheden og Livet, der kommer Ingen til Faderen uden ved mig. Jeg er Dørren, dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud og finde Føde. Mine Faar høre min Røst, og jeg kiender dem og de følge mig, og jeg giver dem det evige Liv. Jeg er Opstandelsen og Livet, hvo som troer paa mig, skal leve, skiøndt han døer, og hvo som lever og troer paa mig, skal aldrig døe. (Matth. 4. Matth. 9. Marc. 1. Joh. 3. 8. 10. 11. 12. 14.)
Naar Jesus fordrer Omvendelse af alle dem, han kalder, og erklærer, at kun Syndere trænge til Omvendelse, da giør han dem unægtelig alle til Syndere, og naar han erklærer Troen for det tilstrækkelige og eneste Middel til at undgaae Dommen, da siger han dermed aabenbar, at det er ved Troen alene vi retfærdiggiøres, dersom ellers Retfærdiggiørelse er Frikiendelse for Dommen. Naar Jesus endelig stiller sig selv mellem Gud og Mennesket, som det aandelige Lys og Liv, der kun ved Troen paa ham kan blive Mennesket til Deel, da udelukker han derved aabenbar alle dem, der ikke tro paa ham, fra Lyset, Livet og Saligheden, og udelukker selv hos sine Troende al muelig egen Fortjeneste; med mindre man vil sige, at der ogsaa uden aandeligt Liv og Lys kan giøres Noget, som har aandelig Værdie. Det gaaer altsaa, efter Jesu Ord, ikke engang an at sige, der kunde være Retfærdige paa Jorden, som ei trængte til Omvendelse, og da ei heller til Tro paa ham, til Lys og Liv af ham; men skulde alligevel Nogen tænke, det gik an, da erklærer Jesus, at hvo som ikke er med ham, er imod ham, hvo der ikke bliver i ham bortkastes, som en vissen Green, og de som vil giøre sig selv retfærdige er som kalkede Grave, der skinne vel udvortes, men ere indvortes fulde af Ureenhed og Dødninge-Been. (Matth. 12. 23. Joh. 15.)
Var der nu virkelig andre Ord af Jesus, som streed herimod, og udsagde enten at man kunde blive salig uden ved Troen paa ham, eller giøre Godt uden ham, da beviste det, at Jesus i sin Veiviisning til Salighed havde aabenbar modsagt sig selv, og var da naturligviis ikke Lyset og Sandheden i egen Person. Intet kunde da heller være daarligere, end at tvistes om hans Lærdom, thi hvem der lærer to hinanden bestemt modstridende Ting som Sandhed, lærer jo i Grunden slet Intet, med mindre det skulde være hans Lærdom, at Ja og Nei, Sandhed og Løgn var eet og det Samme, og i saa Fald behøvede vi naturligviis ingen Lærer, om vi end nok saa høit behøvede ham. Hvem der altsaa vil paastaae, det, efter Jesu Ord, er christeligt, at troe, Man kan giøre Godt og blive salig uden Tro paa ham og aandeligt Samfund med ham, faaer da vel indrømme, at lige det Modsatte er, efter Jesu Ord, ogsaa christeligt, og deraf enten drage den Slutning, at Christendommen er idel Falskhed og Bedragerie, eller, ved at billige og anprise en saadan sig selv ophævende Lærdom, som en guddommelig Aabenbaring, som Sandhed til Salighed, stemple sig selv enten til Galmand eller Bedrager.
At nu imidlertid Jesus ingenlunde var af dem, der mene, Ja og Nei lade sig forene, hørte vi paa hans Ord, hvormed han erklærede, at hvem der ei var med ham, var imod ham, hvem der ei samlede med ham, adspredte, og han skildte sig desuden, som Guds Søn, paa det Skarpeste fra sine Fiender som Djævelens Børn, ja sig selv, som Sandheden, fra Djævelen, som Løgneren og Løgnens Fader, der ei havde Sandhed i sig, og han sagde bestemt: Ingen kan tjene to Herrer, og hvad der er splidagtigt med sig selv maa falde. Hos en saa klarøiet Lærer er da saa grov en Selv-Modsigelse neppe at formode, og forgjæves har virkelig ogsaa hans Fiender i mange Aarhundreder stræbt at fange ham i hans Tale, saa, naar hans foregivne Venner paastaae, det nu er lykkedes dem at finde Ord af ham, der giøre hans foranførte Ord, og dermed alle de forrige Slægters derpaa byggede Christendom, til Løgn, da er det en Paastand, der maa falde vanskelig at troe, og hvem kan heller være mindre troværdige, end de, der giøre Jesus til en Løgner, og giøre sig dog en Ære af at kaldes hans Venner, Discipler og troe Efterlignere!
Naar man imidlertid hører, hvad det er for Ord, hvormed Jesus skal have modsagt sig selv, da seer man strax, det er de kloge Herrers behagelige Skiemt; thi hvem kan for Alvor troe, at naar Jesus siger til den Skriftkloge, der frister ham om det store Bud i Loven: giør det! elsk Gud af dit hele Væsen, og Næsten som dig selv, saa skal du leve, eller naar han forsikkrer, at ikke enhver der siger til ham: Herre! Herre! men kun hvem der giør hans Faders Villie, skal indgaae i Himmeriges Rige, at han dermed paa mindste Maade svækker sin Tale om Menneskets naturlige Afmagt og Troens Nødvendighed! Der hører i det Mindste en god Deel Blindhed til ikke at see, man, for heri at finde nogen Modsigelse, maatte først bevise, at Jesus havde sagt, man, uden at troe paa ham, uden at være Eet med ham, kunde giøre hans Faders Villie, kunde elske Gud og Næsten som det sig burde, eller at han havde sagt, man ikke ved troende, kiærligt Samfund med ham kom til at elske Gud og Næsten og giøre Faderens Villie. Intet af dette har man engang, saavidt jeg veed, prøvet paa at bevise, og hvor er da Modsigelsen! Er det ikke aldeles i sin Orden, at ligesom Retfærdige ei trænge til Omvendelse, saa trænge de, der tilbørlig elske Gud og Næsten, ei heller til nogen Frelser, saa det er kun Spørgsmaalet, om der findes saadanne Folk i Verden, hvad Jesus imidlertid benægter! Er det ikke ligeledes i sin Orden, at naar kun de, som troe paa Jesum, blive salige, de Vantroe da ikke blive det, hvormeget de saa end raabe: Herre, Herre! Mester! Dydens Mønster! eller skulde det virkelig være fornuftig sluttet, at fordi Jesus siger, det ikke er Nok til Salighed at give ham Herre-Navn, derfor kan man, efter Jesu egne Ord, ogsaa blive salig, uden at erkiende ham for Herre, og det uagtet han siger: I kalde mig Herre, og I tale vel, thi det er jeg! Er det endelig ei ganske i sin Orden, at de som ved Troen blive Eet med Sønnen, nødvendig maae giøre Faderens Villie, naar Faderen og Sønnen ere Eet, og siger ikke Jesus, det er Guds Gierning, at man troer paa ham, og Faderens Villie, at hver den som seer Sønnen og troer paa ham, skal have det evige Liv! (Joh. 6. 13).
Men siger ikke dog Jesus udtrykkelig, at han, som Menneskens Søn, der haver al Dom, vil paa den yderste Dag kalde dem til det evige Liv, som have bespiset den Hungrige, klædt den Nøgne, trøstet den Syge, og i det Hele øvet Kiærlighed, og kun henvise dem til den evige Ild, som ei have gjort Barmhiertighed, saa her er slet ikke Tale om Troen?
Dette er sædvanlig Slutningen, hvormed Herrens Fiender triumpherende vil gjøre hans klare Lærdom om Troen til Løgn; men hvor langt det er fra at lykkes, indseer man let, naar man blot med Agtsomhed læser den Beskrivelse af Dommen (Matth. 25.), hvorpaa Fienderne beraabe sig; thi deels skildrer Jesus sig netop her som den alvidende Verdens-Dommer, der skal aabenbares i Herlighed, fulgt af Engle-Skaren, og maa da nødvendig forudsætte, at de, han skal frikiende, maa erkiende hans guddommelige Ret dertil, deels er det jo Faarene, han vil frikiende, altsaa dem, der have hørt hans Røst og fulgt ham, som den gode Hyrde, der satte Livet til for dem, (Joh. 10.) og endelig priser han dem kun salige, fordi de mættede, klædte, besøgde, trøstede ham i hans Brødre, og det er jo soleklart, at førend man kan ansee nogen for Eet med Jesus, maa man troe paa hans guddommelige Samfund med sine Troende, ligesom det følger af sig selv, at naar Alle paa hiin Dag skal kalde ham Herre, maae de, han skal prise, giøre det af Hjertet, hvad jo dog var umueligt naar de ikke troede, han var Herren til Gud Faders Ære. Det Hele indskrænker sig da til, at Jesus her lægger sine Troende paa Hjerte, at de endelig maae elske ham igien, som haver elsket dem saa høit, at han satte Livet til for dem, og at denne deres Kiærlighed maa være virksom, saa de for hans Skyld elske hans Gienløste, ikke med Ord som Mundsveir, men i Gierning og Sandhed, men hvem har nogensinde tvivlet om, at det var Jesu Alvor, hvad han i den Nat, han blev forraadt, saa himmelsk talede til sine Discipler om Kiærligheden til ham og til hverandre, som den sande Glædens og Salighedens Kilde! (Joh. 13. 14. 15).
Vil man altsaa fange Jesus i hans Ord om Kiærlighed, da maa man, som sagt, først bevise, at Jesus har sagt, man kan elske ham og Næsten, som han elskede, og elske for hans Skyld, uden at troe paa ham, og uden at annamme hans Aand, som en Naade-Gave, og kan man ikke det, skal man nødes til at indrømme, at Jesu Ord om Kiærligheden ei paa mindste Maade modsiger eller svækker hans Ord om Troen, men lærer os kun, at den saliggiørende Tro, han taler om, er ikke et koldt og dødt Tanke-Bifald, men et varmt og hjerteligt Samtykke i alt Guds Raad til vor Salighed, som skaber det kiærlige Samfund med Gud og Alt hvad Guds er, der, tænkt i sin Fuldkommenhed, saa vist maa være den sande Salighed, som Gud er salig, saa vist maa være den eneste Salighed, som Livet er i Guds Velbehagelighed, og der udenfor kun Død og Dom!
Vore Fædres Christendom havde altsaa i Hoved-Sagen, d. e. i Saliggiørelsens Orden, udgaaende i Troen fra Jesus, Guds Søn, vor Frelser, og vendende i Kiærligheden tilbage til ham, alt i hans egne Ord sin gyldige Hjemmel, og har de da alligevel gaaet udenfor hans Ord, maa det have været i hvad de lærde om Maaden, hvorpaa Menneskerne kan optages og saliggiøres i denne Orden: hvorledes de kan komme til Troen og Kiærligheden og deri opholdes og voxe til evig og fuldkommen Glæde.
Nu er det noksom vitterligt, at Fædrene priste Guds Ord og Aand, Bønnen og Sacramenterne, som de eneste Midler, hvorved man kunde komme til at troe paa Jesus, voxe i hans Naade og Kundskab, og derved saliggiøres, og det er altsaa Spørgsmaalet, om denne deres Betragtning af Guds Huusholdning i sin Naades Rige er hjemlet i Jesu egne Ord eller ikke?
Hvad Aanden angaaer, kan der vel efter det Foregaaende ingen Tvivl være om, at Jesus var enig med dem, men dog bør det erindres, at han vidnede: uden Nogen bliver født paa Ny af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige; thi hvad som er født af Kiødet er Kiød, hvad som er født af Aanden, er Aand, og det er Aanden, som gjør levende, og Gud er Aanden, saa de som ham tilbede, skal tilbede ham i Aand og Sandhed (Joh. 3. 4. 6). At den Aand han talede om, ikke var Noget, Mennesket enten af Naturen havde, eller kunde give sig selv, men Guds Aand, den Hellig-Aand, som han vilde sende sine Discipler fra Faderen, og som Faderen vilde sende i hans Navn, og at han ved Sandhed ikke forstod et luftigt Begreb, men sig selv, den Eenbaarne, som forklarede Faderen, har vi hørt, og maae kun her gientage, fordi den sædvanlige Tale om Aand og Sandhed er saa uchristelig, at man vel kan behøve to Gange at mindes om, hvad Jesus forstod ved disse Ord.
Ei mindre enig var Jesus med vore Fædre om Guds Ord, thi baade vilde han have sine Ord i allerstrængeste Forstand anseete for Guds egne, og erklærede disse Guds Ord for Middelet, hvorved ikke blot Kundskaben om Guds Raad, men Guds levendegjørende Aand meddeeltes dem, der troende annammede Ordet. Han siger nemlig: hvo mig foragter, og annammer ikke mine Ord, haver sin Dom, det Ord, som jeg haver talet, skal dømme ham paa den yderste Dag; thi jeg haver ikke talet af mig selv, men Faderen, som mig haver udsendt, haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale, og jeg veed, at hans Befaling er et evigt Liv. Jeg er i Faderen og Faderen er i mig, de Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv. Jeg aabenbarede dit Navn (Fader!) for de Mennesker, hvilke Du haver givet mig af Verden, de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord. De Ord, som Du haver givet mig, haver jeg givet dem, og de annammede dem, og de have sandelig kiendt, at jeg udkom af Dig, og de have troet, at Du haver udsendt mig. Og alt Det som mit er, det er Dit, og alt det som Dit er, det er Mit. Mine Ord ere Liv og ere Aand! Sandelig, sandelig siger jeg eder, den Time kommer, og er nu, da de Døde skal høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skal leve! (Joh. 5. 6. 12. 17.)
Om Bønnen kunde vore Fædre heller ikke tænke høiere end Jesus talede, naar han sagde: vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse! Beder, saa skal eder gives! Dersom To af eder blive eens paa Jorden om hvad for en Sag det er, at de ville bede, det skal vederfares dem af min Fader, som er i Himlene; thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal Han give eder! Beder, og I skal faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen! Hvad I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, at Faderen skal forklares ved Sønnen; dersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg giøre det! (Matth. 18. Joh. 14. 16.).
Om Aanden, om Ordet, og om Bønnen i Jesu Navn havde altsaa Fædrene, efter Jesu egne Ord, fuldelig Ret, saa der er kun Spørgsmaal om Sacramenterne, eller de i strængeste Forstand saakaldte Naade-Midler, og det kan ikke nægtes, der synes at være en stor Forskiel paa dem og førnævnte Midler; thi vel er Ordet noget Legemligt, men dog tillige noget Aandeligt, og Aandens naturlige Udtryk, da derimod Vandet i Daaben, Vinen og Brødet i Nadveren, er reen legemlige, haandgribelige Ting, og synes derfor langt mindre skikkede til Midler for Aanden.
Nu sagde imidlertid dog Jesus: døber alle Folk i Navnet Faderens, og Sønnens, og den Hellig-Aands! Uden Nogen bliver født paa Ny, kan han ikke see Guds Rige, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige, (Matth. 28. Joh. 3.) og det er da klart, baade at Jesus erklærede Vandet i Daaben for et aandeligt Middel, og Vand-Daaben for en uadskillelig Deel af den aandelige Igienfødelse, uden hvilken man ei kunde blive et Guds Barn paa Ny; saa han gav Fædrene Ret til at erklære Daaben for nødvendig til Salighed, skiøndt derfor vist nok ikke Ret til at fordømme dem, til hvis Daab de ei havde været Vidner.
Ligeledes sagde Jesus om Brødet i Nadveren: tager, æder, dette er mit Legeme, og om Vinen: drikker alle heraf, dette er mit Blod, det Ny Testamentes, som udgydesmanglende bindestreg ved linjeskift for mange til Syndernes Forladelse, og hvem der troede paa hans Ord, at man skulde æde hans Kiød og drikke hans Blod for at frelses, kunde da umuelig tænke andet, end at dette hemmelige Samfund med ham i Aanden skiænkedes især ved Brødet og Vinen, saa det eneste tvivlsomme Spørgsmaal maatte blive, om alle Christne skulde tage Deel i Herrens Nadvere, aldrig om de Deeltagende skulde troe, at de derved traadte i det inderligste, fuldeste Samfund med ham, som den Korsfæstede, igien Opstandne. (Matth. 28).
Da nu imidlertid Fædrene med Luther heller ingenlunde paastod, at den hellige Nadvere var nødvendig til Salighed, men holdt sig strængt til Ordet, at hvo som troer og bliver døbt skal blive salig, kan man heller ikke sige, de i dette Stykke gik udenfor Jesu egne Ord, saa hvis de ved nogen af Lærdommene i den Augsburgske Confession har gjort det, maa det have været ved den om Arve-Synden og den fri Villie. At der nu alligevel ei er noget Ord af Jesus, de ved denne Lærdom modsige, kan vi her saameget dristigere paastaae, som vi har hørt, at Jesus tiltaler alle Mennesker som Syndere, og han udtrykkelig vidner: hver den som giør Synd er Syndens Træl og trænger til at frigjøres af Sønnen. (Joh. 8.) I den christelige Theologie maatte det derfor altid, endogsaa blot med Hensyn paa Jesu egne Ord, blive en Forudsætning, at Mennesket for nærværende Tid kom syndigt og derved aandelig trælbaaren til Verden, og kunde ligesaalidt frigjøres som frikiendes, og velbehage Gud, uden Tro paa Sønnen: Jesus Christus, og til denne Paastand indskrænker sig vor Bekiendelse, uden med skolastisk Spidsfindighed at ville bestemme Noget om Maaden hvorpaa Syndigheden forplantes, eller om Villiens Vilkaar, udenfor det moralske Forhold til Gud og sand ͻ: aandelig Retfærdighed.
Dog, vil vi for et Øieblik antage, at det med denne Forud-Sætning var ligesaa misligt, som det saa ofte er med hvad man slutter sig til, en Mand har meent, skiøndt han ei udtrykkelig har sagt det, saa er derved dog ikke det Mindste beviist mod Ægtheden af Fædrenes Christendom, da det er lige vist, at hvordan man end helst skal udtrykke sig om Arve-Synd og fri Villie, skal man dog, efter Jesu Ord, troe, at man trænger til Synds-Forladelse og Frigjørelse, ved Troen paa Ham, hvad der aabenbar var det Eneste, Fædrene, med deres Bekiendelse om Arve-Synd og fri Villie, vilde indskiærpe.
Hertil kommer end, at fordi der ikke er Ord af Jesus, der bestemt udtrykke alle Sætningerne i vore Fædres Bekiendelse, kan der godt være Ord af Ham, der henvise hans Troende til en anden Kundskabs-Kilde, hvoraf Fædrene have øst disse nærmere Bestemmelser, og de have da i saa Fald ligesaafuldt bygget udelukkende paa Hans egne Ord, som om Han selv havde sagt, hvad Han befaler os at høre af Andre.
At nu Jesus ogsaa virkelig har henviist os, deels til de hellige Skrifter af Moses, David, og Propheterne, og deels til sine Apostler: til hine, som hans troværdige Herolder, der forkyndte hans Komme, med dens Grund og Følger, og til disse, som Hans Ords sanddrue Gientagere, og gyldige Fortolkere, derom kan for en opmærksom Læser af Evangelierne ei være mindste Tvivl, saa hvad der har forsvarlig Hjemmel i Propheters og Apostlers, har det dermed tillige i Jesu egne Ord.
Saaledes siger Jesus om hele Jødernes hellige Skrift: den kan ikke feile. I randsage Skrifterne, og mene at have et evigt Liv i dem, og dem er det netop, der vidne om mig. Troede I Moses, da troede I ogsaa mig, thi han har skrevet om mig. I skal ikke mene, at jeg er kommen for at opløse Loven eller Propheterne, jeg er ikke kommen for at opløse, men for at opfylde; thi sandelig, jeg siger eder, indtil Himmelen og Jorden forgaaer, skal ikke end een den mindste Bogstav eller Tøddel af Loven forgaae, førend de Ting skee allesammen. Høre de ikke Moses og Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde. (Matth. 5. Luk. 16. Joh. 5. 10.)
Der lader sig da, christelig talt, slet intet indvende mod Beviser af det Gl. Testamente, men her behøve vi dem ikke, og maae ikke kunne behøve dem, efter Jesu Ord til og om hans Apostler; thi til dem siger Han: gaaer hen og lærer alle Folk, og lærer dem at holde Alt hvad jeg haver befalet eder, og see, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende! Talsmanden, den Hellig-Aand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting, og minde eder paa alle Ting, som jeg haver sagt eder. Jeg haver endnu meget at sige eder, men nu kan I ikke bære det, men naar han, den Sandhedens Aand, kommer, skal han veilede eder til al Sandhed. Han skal forklare mig. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvo som annammer hvem jeg udsender, annammer mig, men hvo mig annammer, annammer Ham, der sendte mig. Ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sender jeg og eder. Har man holdet mit Ord, skal man og holde eders. Dersom Nogen ikke vil annamme eder, og ei høre eders Ord, da ryster Støvet af eders Fødder, naar I gaae ud af det Huus eller den Stad, sandelig, jeg siger eder, det skal gaae Sodoma og Gomorra taaleligere paa Dommens Dag, end den Stad. I ere ikke de som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder. (Matth. 10. 28. Joh. 13. 14. 15. 16. 20.)
Heraf er det jo aabenbart, at, efter Jesu Bortgang, vilde Han, at alle skulde troe paa Ham ved og efter Hans Apostlers Ord, ligesom Han da udtrykkelig i sin Slutnings-Bøn (Joh. 17.) bad kun for Apostlerne og dem, som formedelst deres Ord skulde troe paa ham, at de maatte Alle være Eet i Ham og i Faderen; saa der kan intet Spørgsmaal være om, at vi skal antage Apostlernes Forklaringer som Jesu egne, og antage dem af hans Ord, de uden videre Forklaring have overantvordet os, for noksom klare Udsagn af hans Lærdom.
Herimod protestere nu vist nok de rationalistiske Theologer af al Magt, og paastaae, at Apostlerne forstod ikke Jesu Ord, men at de forstaae dem, og see deraf, at den Christendom, Apostlerne udbredte, var aldeles uægte; men det maa vel være deres behagelige Skiemt; thi Apostlerne har Jesus givet det Vidnesbyrd, at de, efter den Hellig-Aands Annammelse, er hans Ords bedste og eneste rette Fortolkere, men, saavidt jeg veed, har Rationalisterne end ikke ymtet om at have mindste Vidnesbyrd af ham, end sige Fuldmagt til at tage hans Apostler i Skole, og hvem kan dog noget Øjeblik troe paa Jesus, uden at troe, Han vidste selv bedre, hvad Han meende, og hvordan Han vilde have sine Ord forklarede, end det attende Aarhundredes Theologer. Vi vil da, indtil Videre, lade det staae ved sit Værd, hvem der i Grunden er klogest paa de aandelige, himmelske og guddommelige Ting: Theologerne fra i Gaar, som selv tilstaae, de veed ikke, hvorfra de er kommet og hvor de skal hen, og veed da endnu mindre Guds Hemmeligheder, eller Han som vidnede: jeg udgik fra Faderen og kom til Verden, jeg forlader Verden igien og gaaer til Faderen, vi tale det vi vide, og vidne det vi have seet; men hvad Han, hvad Christus meende, saavelsom hvad Han sagde, det maae de grundlærde Herrer endelig tillade os at spørge dem om, der have hørt Ham, og annammet Fuldmagt af Ham, til, paa Hans Vegne, at være hele Menneske-Slægtens Lærere i den eneste sande ͻ: ægte Christendom! Skulde vi da, efter derom at være tilbørlig underrettede, finde, at Christendommen ei er værd at troe, da maaskee vi nødes til at bide i det sure Æble, det unægtelig er at være theologiske Mesteres Discipler, der selv bekiende, de i Grunden slet ikke veed, hvad der er evig sandt om aandelige Ting, uden for saavidt det vel maa være evig sandt, at deres Fornuft, der intet veed, veed Alt hvad der er værdt at vide; men de maae da sandelig ikke byde os deres Viisdom under Navn af Christendom; thi har vi fundet den sande ͻ: ægte Christendom forkastelig, hvad skal vi da med den Falske, der nødvendig er saa meget slettere, som den ikke engang svarer til sit Navn, men har stjaalet det fra den sande Christendom, hvad der unægtelig er lumpent, hvis Christendommen er sand, og uhyre dumt, hvis den er Løgn. Vi kan imidlertid ikke nægte, at allerede den mageløse Omstændighed, at saamange af Christendommens Fiender og Foragtere have fundet dens Navn værdt at stjæle, at allerede den Omstændighed vækker stærk Formodning hos os om, at den ægte, apostoliske Christendom maa være noget meget Godt, og have beviist det meget klart; thi den Mand maa sikkert have Meget til Bedste eller dog til Gode, hvis dødelige Fiende tilegner sig hans Navn, for med List at vinde, hvad ei er med Magt at tage!
(Fortsættes).
Om den sande Christendom.
(Fortsættelse).
Naar man forlanger, at alle de christelige Troes-Artikler skal kunne bevises med Jesu egne Ord, da er det en Tale, hvorom der ikke blot kan være, men virkelig er to Meninger; thi enten mener man dermed blot, at Evangelierne, i Vidnesbyrdet om Jesu Ord og Gjerninger, nødvendig maae indeholde hvad alle Christne skal troe, og i denne Mening gjør jeg Ordene til mine, eller man mener dermed, at de Christne slet intet skal troe, med mindre Jesus Christus selv øiensynlig vil komme ned og føre Ordet, og det er aabenbar alle deres Mening, der anfægte Apostlernes Myndighed i Troes-Sager; thi er Apostlernes Vidnesbyrd om Jesu Person, Ord og Gjerninger, ikke paalideligt, da veed vi jo slet intet om disse Ting, og var Apostlerne ikke i dette Vidnesbyrd ufeilbare, da kan vi ligesaa lidt bygge noget paa de Jesu Ord, de have overantvordet os, som vi kan lide paa, at det netop var disse Ord, i denne Sammenhæng, Jesus vilde have gjort til Troes-Regel i sin Menighed. Ikke desmindre er det nu Theologernes Uvane, paa den ene Side at ophøie Jesu egne Ord til den eneste, guddommelige Troes-Regel, og paa den anden Side at paastaae: vi ikke har et eneste Ord af Jesus, hvorpaa vi med Sikkerhed kan bygge, hvoraf da, med den klareste og strængeste Nødvendighed, følger, at de Christne har, som Christne, ei det Allermindste at troe, undtagen den abderitiske Sætning, at dersom Jesus Christus talede til os, som han dog ikke gjør, da skulde vi endelig troe ham, og paa hans Ord alene bygge vort Saligheds-Haab. Abderitisk kalder jeg denne Sætning, fordi, enten er jo Apostlernes Vidnesbyrd om Jesus paalideligt, eller ikke; men er det paalideligt, da skal vi jo troe det, og var det usikkert, havde vi jo ikke mindste Sikkerhed om, at der virkelig har været en Jesus Christus til, end sige, at han var en Mand, vi kunde og skulde troe om de aandelige Ting og Guds skjulte Raad til Synderes Frelse! Tvertimod maatte vi fornuftelig slutte, at en saadan Mand, der vilde have sit Ord troet af alle Folk, som et Guds og det evige Livs Ord, men dog ei havde sørget for, at hans Ord kunde reent og uforfalsket blive hans Troende bekjendt, en saadan Mand har der enten aldrig levet paa Jorden, eller han har været forrykt, og staaer da lige saalidt til Troende, som de stakkels vankundige Fiskere, Toldere og Teltmagere, der paatog sig det Galmands-Arbeide, at lære Andre, ja alle Folk, hvad de selv ikke vidste: Guds Raad til Synderes Saliggiørelse. Det er nemlig i Øine faldende, at var Jesus ikke Guds Søn, væsenlig Eet med sin Fader, da var det Afguderie at troe paa ham og tilbede ham, og kjendte han ikke Gud, som Gud kjender ham, da var hans Vidnesbyrd om Guds hemmelige Raad aldeles ugyldigt; men var han Guds eenbaarne Søn, som talede hvad han havde hørt hos sin Fader, og havde al Magt i Himmelen og paa Jorden, da kunde han naturligviis ogsaa sørge for, at hans Ord grundfæstedes paa Jorden, og han maatte det nødvendig, naar hans Ord skulde være det eneste store Evangelium ͻ: Guds Naades og det evige Livs Ord for alle Slægter! Nu er der imidlertid ingen saadan Jesus Christus øjensynlig tilstæde paa Jorden, og vi har ingen Bøger af ham, saa enten maae hans Ord være os uforvansket overantvordede og gyldig forklarede af dem, der hørde ham, eller ogsaa veed vi ligesaalidt hvad han har sagt, som hvad han har meent, og maatte da ei bryde os det mindste om en saadan Stor-Praler, der skal have sagt, at hans Ord skulde bestaae, selv naar Himmel og Jord forgik, men maatte dog lade det forstumme og forgaae ͻ: tabe sig i Folke-Snak, saasnart man tog sig den Frihed at korsfæste ham, for at see, om hans Mund dog ikke ligesaavel lod sig lukke, som andre Menneskers! Her er da aabenbar ingen Udvei, men vi maae enten, som os er befalet i Jesu Christi Navn, annamme hans Sende-Bud, som om det var ham selv, og tage deres Ord i hans Navn for Guds og hans eget, eller vi blive i Sandhed, hvad Hedningerne altid har kaldt os: Narre for Christi Skyld; thi hvad havde vi i saa Fald forud for Tyrker og Hedninger, uden den latterlige Indbildning, at en vis ubekiendt Lærdom, der forskrev sig fra en vis ubekjendt Mand, ved Navn Jesus Christus, gjorde os til Guds Børn og Himmerigs Arvinger. Sandelig, det var en Overtro, hvorved fornuftige Folk maatte skamme sig, det var en Selv-Gjendrivelse, der maatte gjøre de Christne til et Ordsprog mellem Jøder, Tyrker, og Hedninger, thi at beraabe sig paa en Mands Ord, hvorom man selv tilstaaer, de er yderst usikkre, at grunde sit Fortrin, og bygge sit Saligheds-Haab paa en Lærdom, man selv erklærer for en mørk Tale, hvis rette Mening maaskee en enkelt høilærd Mand, og maaskee Ingen endnu har giættet sig til, det er dog i Sandhed saa abderitisk: saa hovedløst og latterligt, som Christendommens arrigste Fjender kan ønske!
Har vi nu indseet, at ethvert Ord om sand Christendom er spildt, ja er aabenbar kun Skvalder, hvis ikke Apostlerne agtes for Jesu Ords troværdige Vidner og gyldige Fortolkere, da er dermed den skarpe Grændse-Linie trukket mellem de christelige og de uchristelige Theologer; thi uchristelig er aabenbar ligesaavel den Theolog, der drager Apostlernes Myndighed, som den, der drager det Ny Testamentes historiske Ægthed i Tvivl, da han maa vide, at har ikke Apostlerne klart og tydelig sagt os, hvad der er ægte, uforvansket Christendom, da kan hverken han, eller al Verdens Theologer sige os det, og hvem der paatager sig at sige os hvad han selv umuelig kan vide, vil aabenbar enten holde os for Nar, eller han er det selv! Enhver Theolog derfor, som troer, enten at Apostlerne har husket feil, naar de anførde Jesu Ord, eller, hvad der bliver det Samme, misforstaaet og misfortolket dem, maa nødvendig, naar han er en ærlig og forstandig Mand, uden al Forbeholdenhed erklære, at, efter hans Overbeviisning, hverken er eller kan der være nogen grundig, christelig Theologie, men kun historisk-philologisk Tvist om den besynderlige Bog, de Christne kalde det Ny Testamente. Ligeledes maa han paastaae, at dersom Apostlerne virkelig selv har skrevet hvad dem tillægges, da har de ikke blot været vankundige og lettroende Mennesker, men grove Afguds-Dyrkere, og indbildske, forrykte Sværmere; thi det seer man tydelig, at de tillagde deres Mester guddommelig Ære, og vilde have saavel hans Ord i deres Mund, som deres Forklaring derover, annammet og troet, som et Guds Ord, der aldrig kunde feile. Efter Mathæi Forsikkring har Jesus jo erklæret, at hvad Apostlerne talde i hans Navn, det talde egenlig ikke de, men Guds Aand i dem; efter Johannes Forsikkring, sagde Jesus, at Sandhedens Aand, Gud Faders egen Hellig-Aand, skulde baade komme deres Hukommelse til Hjelp, og veilede dem til al Sandhed, ja lære dem alle Ting: de tilkommende med de forbigangne, og havde nu Jesus end ikke sagt det, saa troede jo dog Apostlerne, eller vilde dog have de Christne til at troe, han havde sagt det, og hvem der udbreder saadanne Forestillinger om sin guddommelige Oplysning og Ufeilbarhed, maa jo enten være vis i sin Sag, have baade Kald og Ret dertil, eller han maa være glad ved at ansees for en ynkværdig Blanding af en forrykt Sværmer og en vitterlig Bedrager!
Altsaa er da den apostoliske Christendom den eneste sande, og naar Theologer, som man i vore gale Dage vel har hørt, fortælle os, at de, som ret oplyste Christne, har ikke Apostlernes, men Jesu Christi egen Tro, og troe derfor ikke paa Sønnen, men kun paa Faderen, da er det aabenbar Galimathias, ikke blot fordi man derved gjør sig selv til Guds eenbaarne Søn, men ret indlysende, fordi de samme Theologer ligesaalidt, som vi, veed det mindste om Jesu Christi Tro, uden hvad de Apostler fortælle, efter hvis Forsikkring han sagde, at alle skulde troe som de, ære Sønnen som de ærede Faderen, og aldrig indbilde sig, de kunde komme til Faderen udenom Sønnen, der ligesaavel er Veien og Dørren, som Sandheden og Livet!
Har da nu Apostlerne overantvordet os Jesu Ord uden videre Forklaring, da skal vi antage disse Ord for noksom klare, og bygge trøstig paa dem, men har de enten vedføiet, eller siden tilføiet en Forklaring, da skal vi tage Jesu Ord i den Mening, de, som hans beskikkede, fuldmægtige Tolke, have sagt os, er den rette, og her see vi da, at naar Fædrene tillagde Apostlernes Ord samme Gyldighed, som Jesu Eget, da gjorde de kun, hvad der er ligsaa nødvendigt for at komme til Jesu egne Ord, som for at blive ved dem! Havde de i denne Henseende paa mindste Maade traadt Jesu Ære og Myndighed for nær, maatte det være skedt, ved at antage for Apostel-Ord hvad der ikke var det, hvilket igjen kunde skee, enten ved at antage uægte Ord for Apostoliske, eller ved at oversee en Forskjel, Apostlerne selv maatte have gjort mellem deres fuldgyldige, apostoliske Forklaringer, og deres private, blot christelige Meninger.
Naar vi nu, efter denne, som man skulde mene, overflødige, men dog, i vore Dage, høist nødvendige Indledning, give Agt paa Apostlernes Anvendelse og Fortolkning af Jesu Ord, da maae vi vel finde, at Fædrene med Luther have havt fuldgyldig Hjemmel for alle deres Troes-Sætninger, thi visselig er de hjemlede i den apostoliske Lærdom, der er de Christnes eneste, ufravigelige Troes-Regel. Man indvende ikke, at der i de lutherske Theologers, og maaskee i Luthers egne Skrifter, kan findes Sætninger og Paastande, der ei rime sig ret med Apostlernes Lærdom, eller dog ei øiensynlig findes deri; thi Luther og Theologerne af hans Skole maatte ikke have været Christne, hvis de havde tillagt sig selv den Ufeilbarhed, og den Myndighed over Menighedens Tro, de skriftmæssig nægtede Paven, og hvem tvivler heller om, hvad Historien paa det Klareste vidner, at Luther og hans Medhjelpere forelagde Menigheden deres Troes-Bekjendelse, som Noget, alle Christne skulde være enige om, men deres Theologie, som Noget, der skulde bedømmes efter Troens Regel, og at især Morten Luther paa det Høitideligste fordømde enhver af sine Meninger, der maatte findes stridende mod Guds Ord i den Hellige Skrift!
I det vi da her lade den lutherske Theologie, som Luther lod Kirke-Fædrenes, staae ved sit Værd: staae eller falde for Ordets Dom-Stol, og holde os til den lutherske ͻ: den Augsburgske Troes-Bekjendelse, har vi nemt ved hos Apostlerne at opvise fuldgyldig Hjemmel selv for de Sætninger, der, hvis Jesu Ord i Evangelierne stod ene, maaskee kunde findes tvivlsomme.
Ogsaa her vil vi begynde med Oplysningen om Jesu Christi Person, hans Ærende og Menighed, da det, baade efter Fædrenes Paastand, som vi alle veed, og efter Sagens Beskaffenhed, som vi alle kan forstaae, er Hoved-Spørgsmaalet blandt Christne, hvad man, for at være en sand Jesu Christi Discipel, maa troe om ham, hvad man, som en saadan, tør haabe af ham, og i hvad Forhold hans sande Discipler for Øieblikket staae til ham.
At nu den Jesus af Nazareth, som blev korsfæstet under Pontius Pilatus, døde, og blev begravet, men opstod paa tredje Dag fra de Døde, som han havde sagt, at han er den Christus, Messias ͻ: den Guds Salvede, den Israels Konge, hvis Throne trodser Tiderne, den evige Ypperste-Præst efter Melchisedeks Orden, der opoffrede sig selv til et Skyld-Offer, den Frelser fra Synd, fra Død og Dom, som Propheterne i Israel havde bebudet, og Fædrene ventet, det lærer Apostlerne os unægtelig, ei blot ved de Jesu Ord herom, de have overantvordet os, men ogsaa ved deres idelig gjentagne Forsikkring, at Alt hvad der skedte med denne Jesus af Nazareth var hvad der, efter Propheternes Spaadom, skulde skee med den Forjættede af Abrahams Sæd og Davids Huus, i hvem alle Jorderigs Slægter skulde velsignes. Det kan da vel i denne Henseende være nok at henvise til Apostelen Mathæi Evangelium, hvor man, fra Begyndelsen til Enden: fra Undfangelsen til Døden, finder dette Vidnesbyrd gjentaget, men trænger man til meer Forsikkring, da er den nem at finde, saavel i Apostelen Johannis Evangelium, som i Apostel-Historien og Brevene. Det var derfor ei blot med fuld Ret, at vore Fædre antog begge Testamenter: det Gamle og det Ny, for at gjøre eet i Christo, men det fulgde af Fornødenhed, naar de vilde have Tro og Lærdom tilfælles med Apostlerne, hvad dog alle sande Christne saa vist maae ville, som Apostlerne unægtelig baade er de første Christne, og Christendommens eneste Hjemmels-Mænd i Verden; men vist nok kan der ligefuldt mellem Christne være ulige Meninger om det i det Gamle Testamente, som Apostlerne enten ikke udtrykkelig have givet Vidnesbyrd, eller dog ikke forklaret, thi de vidne ikke om en Bog med et vist Antal Blade, men om Propheternes Taler, og de vidne selv, at disse, for rettelig at forstaaes, trænge til en Forklaring, kun Jesus Christus og den Hellig-Aand ene kan give. Saa aldeles angerløse derfor, som de lutherske Theologer maae findes, naar de paastaae, det hører til Christendom, at antage Israels Propheter for Guds Aands Redskaber, deres Ord i Herrens Navn for Guds, og den apostoliske Forklaring deraf for guddommelig, saa aldeles ansvarlige ere de selv for enhver Bestemmelse af Skriftens Omfang (Canon) og enhver Brug af dens Indhold, som de ei hos Apostlerne kan opvise gyldig Hjemmel for; thi det kan vel være ganske rigtigt i Skolen at stadfæste det Ny Testamente med det Gamle, og da gjælder det om at bevise, hvad man siger, men i Kirken skal det Gamle Testamente bekræftes af det Ny, og af Det laane al sin Gyldighed, saa ethvert Spørgsmaal, det Ny Testamente ei tydelig besvarer, skal i Kirken agtes for uafgjort, uden at nogen Skoles, eller nogen Tids-Alders Theologer maae paabyrde Menigheden deres Tanker derom, som christelige Troes-Artikler; thi ellers gjøre Theologerne sig, tvertimod det Ny Testamentes Forskrift, til Herrer over Menighedens Tro, istedenfor, hvad de altid skal være, Menighedens Tjenere, og af denne aandelige Herske-Syge, som til alle Tider frister, og nuomstunder skinbarlig har besat de fleste Theologer, deraf er aabenbar alt Pavedom og Hierarchie udsprunget; thi hvad er Hierarchie Andet, end Præste-Herskab, hvad er Pavedom Andet, end selvgjort Christendom, man vil paatvinge Christi Menighed! Vel er man nu, desværre, almindelig saa tykøiet, at man ikke seer Pavedom og Præste-Herskab, uden hvor de fremtræde i deres plumpeste Skikkelse; men det er dog lige vist og lige klart, at saasnart Theologernes Meninger skal gjælde for Christendom, da er Menigheden aandelig i deres Vold, og de behøve kun i Morgen at mene, de, for deres aandelige Gaver, bør høste Menighedens kiødelige Ting, for ogsaa borgerlig at blive alle deres Herrer, som antage dem for Christi Statholdere paa Jorden, og for Apostlernes Efterfølgere, som ene har Skriftens Nøgel, og Lov til at gjøre af dens Ord, hvad de vil! Give dog Gud, at Menighedens Øine maae oplades til at see den truende Fare, før det er for silde: til at see, hvorledes de rationalistiske Theologer, under bestandigt Skraal mod Hierarchie og Pavedom, fører alle som følge dem, med tilbundne Øine, lige midt ind i Pavedommets Vederstyggelighed, skjøndt ofte uden selv at vide det; thi naar Blinde ere Blindes Veiledere, falde de, som Herren vidner, sammen i Graven.
Hvorvidt nu dette theologiske Herre-Væsen ogsaa spores hos vore Fædres Høilærde, vil vi overlade til Historien at afgjøre; men at det er langt borte fra den Augsburgske Confession, er et Vidnesbyrd, alle dens christelige Læsere skylde den, og at der i Samme ei findes nogen Lærdom, som jo er tilstrækkelig hjemlet i de Apostoliske Skrifter, det er min Overbeviisning, som jeg ved det Anførte allerede troer at have forsvaret, men vil dog med Apostoliske Vidnesbyrd nu ydermere belægge.
Apostelen Johannes slutter, som vi vel maae vide, sit Vidnesbyrd om Herren med disse Ord: Jesus gjorde da vel endnu mange andre Tegn for sine Disciplers Øine, som ikke ere skrevne i denne Bog; men disse ere skrevne, for at I skal troe, at Jesus er den Christus, den Guds Søn, og at I som troe, skal have Livet i hans Navn! (Joh. 20). Heraf er det aabenbart, at Johannes vilde have alle de Jesu Ord om sin Guddom, og sin Uundværlighed for hvem der vil blive salig, at Johannes vilde have alle disse Ord, som han fornemmelig selv har overantvordet os, tagne og troede, som de lød; men til ydermere Forvisning derom, begynder Apostelen sit Evangelium med det Vidnesbyrd, at den Jesus Christus, der, som et Menneske med Kjød og Been, havde vandret paa Jorden og viist sin Herlighed, at han var det levende Guddoms-Ord, Gud med Faderen, ved hvilket alle Ting ere skabte, fra hvem det Lys udstraaler, der oplyser hvert Menneske som fødes, og paa hvis Navn da alle maae troe, som vil have Livet, og faae Magt til at være Guds Børn (Joh. 1). Vel har man i de senere Tider trættedes meget om, hvad Johannes meende med det udtryk “Ordet,” som han her bruger til at betegne Jesu guddommelige Personlighed, ja man har endog meent, at naar det græske Ord (Logos) oversættes: Fornuft, da bortfaldt Vidnesbyrdet om Jesu Guddom; men det er jo dog barnagtig talt; thi enten Logos paa Dansk hedder Ord, Fornuft, eller hvadsomhelst, saa er det jo lige klart, at Johannes vidner om Jesus, at han er denne guddommelige Logos, ved hvem Alt er skabt, fra hvem alt Lys og Liv udspringer, og i hvis Navn der ene ved Troen kan findes himmelsk Barnlighed og Børne-Ret, og herom er det jo vi spørge, ei om man paa Dansk skal helst kalde Guds eenbaarne Søn: Hans Ord eller Hans Fornuft, hvad der vel kan være et grammatikalsk og philosophisk, men aldrig et kirkeligt Spørgsmaal, da dets Besvarelse ei kan forandre en Tøddel i Johannes Vidnesbyrd om Jesu Christi Guddom, og om Troen paa hans Navn til Salighed.
Uagtet nu Apostelen Johannes saaledes, baade først og sidst, har sørget for, at hans Evangeliums Læsere ei skulde være i Tvivl om, hvad han troede og vilde have troet om sin Herre og Mester, som ham havde kjær, saa har han dog end ydermere, ved enkelte af Herrens Ord, tilføiet en kort Oplysning, som er alt for mærkelig til at forbigaaes. Saaledes, hvor Jesus siger (Joh. 12): nu er denne Verdens Dom, nu skal denne Verdens Fyrste kastes hen ud, og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage alle til mig selv, da tilføier Apostelen: dette sagde han, for at betegne, hvilken Død han skulde døe. Oplysningen var her nødvendig, naar vi ved Ophøielsen fra Jorden skulde tænke paa Korsfæstelsen, og være sikkre paa, det var Jesu Mening, da det ellers maatte synes fuldt saa rimeligt, at Jesus dermed havde peget paa sin Himmel-Fart. Oplysningen er ogsaa vigtig, saavel i Henseende til disse Jesu Ord, som til de lignende (Joh. 3), hvor han siger: ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at ophøies, for at hver den, som troer paa ham, ei skal fortabes, men have det evige Liv; thi vel kan vi her, ved at betragte Forbilledet (4 Moseb. 21), hvortil Herren henviser os, umuelig andet end tænke paa hans Korsfæstelse, men da han strax forud har talt om sin Himmel-Fart, turde vi dog ikke i Kirken paastaae, at der ved denne Ophøielse, til de slangebidte Menneskers Frelse fra Døden, skulde forstaaes Korsfæstelsen, dersom Apostelen ikke udtrykkelig havde vidnet, at det var Jesu Mening, med hans Ophøielse fra Jorden, til vor Frelse fra denne Verdens Fyrste, og Overflyttelse i Guds elskelige Søns Rige! Nu derimod see vi klart, at Jesu Død, og det Døden paa Korset, ganske rigtig, som Fædrene med Luther troede og lærde, skal staae for alle Christne, som den Begivenhed, hvortil Synderes Frelse og Saliggjørelse er uopløselig knyttet. Hvor nær det derfor laae Apostelen paa Hjerte, at de Christne ei oversaae Jesu Døds Kraft og Virkning, sees udentvivl allerbedst af hans Anmærkning til hvad Caiphas sagde: det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, at ikke hele Folket skal fordærves; thi herved anmærker Johannes: (Joh. 11) dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det Aars Ypperste-Præst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket, og ikke alene for Folket, men han skulde og samle til een Hob de Guds Børn, som vare adspredte. Dog er hans Apostel-Brev i denne Henseende ei mindre klart for opladte Øine; thi naar han der vidner (1 Joh. 1) at Jesu Christi, Guds Søns Blod renser os af al Synd, og (1 Joh. 2) at han er blevet en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den hele Verdens, da see Christne strax deraf, at det, efter Apostelens Vidnesbyrd, er ved sin Selv-Opoffrelse i Døden, at Jesus borttog vore Synder, og hans Navn blev kraftigt til at skjænke dem, som troede derpaa, deres Synders Forladelse (1 Joh. 2-3). Er det nu saa, da kan der ingen Tvivl være om, at Forsoningen, som skedte ved Jesu Død paa Korset, var Sønnens Hoved-Ærende paa Jorden, men Apostelen siger da ogsaa udtrykkelig, at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Synder, og for at afskaffe Djævelens Gjerninger, hvad der, som vi hørde, efter Jesu og hans Apostels Ord, ene skedte ved Døden paa Korset.
At Sønnen væsenlig er Eet med Faderen, og at de Troende ligeledes skal i Sandhed blive Eet med Sønnen, maa vist nok nødvendig være den Apostels Overbeviisning, som uden al Anmærkning har overantvordet os Jesu udtrykkelige Ord herom, og som i sit Evangeliums Begyndelse saa høitidelig erklærer Jesus Christus for Gud med Faderen, og Livets Kilde, men han vidner da ogsaa udtrykkelig, at hvo som nægter Sønnen, haver heller ikke Faderen, men hvo som bekjender Sønnen, haver ogsaa Faderen; Gud haver givet os det evige Liv, og dette Liv er i Hans Søn, saa, hvo som haver Sønnen, haver Livet, hvo som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet (1 Joh. 2-5).
I Henseende til den Hellig-Aand, har man vel meent, at naar man kunde undgaae Sproget: der ere Tre, som vidne i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig-Aand, og disse Tre ere Eet, (1 Joh. 5) da var man fri for Johannes Vidnesbyrd om den Hellig-Aands guddommelige Personlighed, og kunde tage hvad han i sit Brev siger om Guds og Jesu Aand for Tale om et christeligt Sindelag, der kom af Luften eller af Fornuften; men deri har man taget mærkelig feil. Først maae vi nemlig ogsaa her ihukomme, at det netop er Apostelen Johannes, som har overleveret os Jesu udtrykkeligste Ord om den Hellig-Aands Selv-Stændighed i Guddommen, og overleveret dem, uden mindste Vink om, at de skulde forstaaes anderledes end de lød, og allerede dette er Vidnesbyrd nok, saa hvor han taler om Guds Aand, maae vi nødvendig forudsætte, han mener den Sandhedens personlige Aand, han selv i sit Evangelium har med Jesu Ord lært os at kjende, at haabe paa, og at trøste os ved; thi naar Johannes, blandt Andet, vidner (Joh. 20) at Jesus blæste paa Apostlerne, og sagde: annammer den Hellig-Aand! da vilde selv ingen Forsikkring af ham kunne bringe os til at troe, at derved blot skulde forstaaes en fornuftig, christelig Tænkemaade, og nu at tillægge ham en saadan Dumhed, da han ei dertil har givet mindste Anledning, var dog høist uforsvarligt. Apostelen har imidlertid, i en lille Anmærkning til Jesu Ord: (Joh. 7) hvo som troer paa mig, af hans Liv skal flyde levende Vand-Strømme, fralagt sig al muelig Deelagtighed i hin Rationalisternes selvgjorte hellige Aand, i det han vidner: dette sagde Jesus om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde annamme; thi den Hellig-Aand var der ikke endnu, fordi Jesus var endnu ikke forklaret. Hvorledes disse Ord i Øvrigt skal forstaaes, vedkommer os ikke her, hvor Spørgsmaalet kun er: hvad Apostelen ansaae den Hellig-Aand for, og fra denne Side ere Ordene unægtelig klare; thi at Apostelen ikke vilde fradømme sig og sine Med-Discipler, som troede paa Herren, en christelig Tænkemaade, er dog vel indlysende. Naar nu denne Apostel skriver: derpaa kjende vi, at vi blive i Ham (i Gud) og han i os, fordi Han gav os af sin Aand, da maae vi vel forstaae ham, men trænge vi til Mindelse om, at han mener en personlig Aand, da finde vi ogsaa den, hvor han siger: troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud: hver Aand, som bekjender den i Kjødet komne Jesus Christus, er af Gud, og hver Aand, som ikke bekjender den i Kjødet komne Jesus Christus, er ikke af Gud, men er Anti-Christens. Ogsaa her kan vi forbigaae, hvad der maatte være eller synes os dunkelt, da hvad vi her skal bruge er noksom klart; thi naar Apostelen gjør Jesu Christi Bekjendelse til Prøve-Stenen for Guds Aand, da taler han unægtelig om en personlig, talende Aand, og det er da aabenbart, at den af Rationalisterne saakaldte Guds og Christi Aand, der Intet har at sige, og hvis Sanddruhed da heller ikke engang kan prøves, at det er ikke hvad Apostelen kalder Guds Aand, men enten slet ingen Ting, eller Anti-Christens døve og dumme Aand, der vil undgaae Prøvelse, ved hverken at bekjende eller nægte, men undgaaer dog ei derved Dommen, Apostelen afsiger over hver Aand, som ikke bekiender! (1 Joh. 4).
Spørge vi endelig, hvad Johannes Vidnesbyrd er om Menneskets naturlige Tilstand og egen Dygtighed, da har vel det Forrige noksom viist, at han tænkde herom, som hans Mester talde, men det bør dog erindres, at han udtrykkelig vidner: dersom vi sige, vi have ikke Synd, da forføre vi os selv, og Sandhed er ikke i os, dersom vi sige, at vi have ikke syndet, gjøre vi Ham (Gud) til en Løgner, og Hans Ord er ikke i os. Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham; thi alt hvad der er født af Gud, overvinder Verden, og Seiervindersken er vor Tro: Hvem kan vel overvinde Verden, uden hvo som troer, at Jesus er Guds Søn! (1 Joh. 1. 2. 5).
Dette er da den Johanneiske Christendom, hvorpaa man har pukket mod den eneste Sande, under Navn af den Paulinske, og, skjøndt det vist nok er meget lettere at fordreie Johannes Ord, end Pauli, fordi Johannes sædvanlig forudsætter Troen, og driver paa den Kjærlighed, uden hvilken Troen er død, saa er det dog soleklart, at han troede, som Paulus og som Petrus, at vi ere Syndere, og at Troen paa Jesus Christus, som en guddommelig Person, der døde for os, paa det vi kunde leve med ham, er det Eneste, der kan skaffe os Syndernes Forladelse, Magt til at være Guds Børn, og Deel i det evige Liv, som er i Guds Søn, og skjænkes os ved den Hellig-Aand, af Gud med ham!
Dog, ogsaa Apostelen Peder vil vi høre om disse Ting; thi skjøndt to Vidner: Mathæus og Johannes, skal være os nok, og skjøndt Peder intet Evangelium har efterladt os, følger det dog af sig selv, at i hvad en Apostel har skrevet til Menigheden, maae vi kunne spore de christelige Troes-Artikler, hvad enten de saa udvikles, eller blot forudsættes.
Hvad vi nu strax, ved en agtsom Gjennemlæsning af Peders første Brev, blive vaer, er, at Apostelen taler til Christne, (1 Ped. 4) og forstaaer derved Mennesker, som troe paa Jesum Christum, den Korsfæstede, Opstandne, Himmelfarne, der sidder ved Guds høire Haand, saa Englene og Herskaberne og Magterne ere ham underdanige (1 Ped. 1. 2. 3). Disse Christne er det Apostelen formaner til Bestandighed i Troen og til kjærlig Efterligning af den Herre, de bekjendte, og paa hvem de grundede deres Saligheds-Haab, og allerede dette viser tilstrækkelig, at Apostelen Peder førde i Jesu Christi Navn den samme Lærdom, som Mathæus og Johannes; men dog spore vi ogsaa i Brevet alle de christelige Hoved-Sætninger, vi af Jesu Ord og Evangelisternes Vidnesbyrd have lært at kjende. Saaledes minder Peder de Christne om, at det var Christi Aand, som aabenbarede Israels Propheter Guds Raad til Salighed, og forudsagde saavel de Lidelser, som den deraf udspringende Herlighed, hvilke de Christne skulde dele med deres Herre (1 Ped. 1). Herved bekjender da Peder, at han, ligesom Mathæus og Johannes, tager Propheternes Ord for Guds Eget, og lægger samme Vægt, som de, paa Christi Lidelse, men desuden dreier hele Talen sig om den legemlige, timelige Lidelse, og den aandelige, evige Herlighed, som Christus vil dele med sine Troende, hvilke han haver kjøbt til sit Eiendoms Folk, ikke med Guld eller Sølv, men med sit dyrebare Blod, da han leed for Syndere, den Retfærdige for Uretfærdige, for at skaffe os Adgang til Gud, (1 Ped. 1. 3) ja, Apostelen siger udtrykkelig, at Christus bar vore Synder paa sit Legeme, paa Træet, for at vi kunde afdøe fra Synden, og leve op i Retfærdighed, saa vi ere lægte ved hans Saar! (1 Ped. 2). Apostelen Peder tillader os da ingenlunde at tvivle om, hvad der i hans Øine var Christi Hoved-Ærende paa Jorden, thi det er klart, at ogsaa for ham stod Jesu Selv-Opoffrelse paa Korset, som den store Helte-Gjerning, hvorved han frelste os, saa Troen derpaa er Overgangen fra de Dødes Rige til de Levendes Land. At den Hellig-Aand ogsaa for ham var en fra Mennesket forskjellig, og talende, altsaa personlig Guds Aand, det hørde vi paa hans Ord om Propheterne, og at det var den samme Aand, af hvis Drift Apostlerne talede, og ved hvis Kraft de Christne helliggjordes og stod i Troen, høre vi ligeledes, (1 Ped. 1. 4) og sandelig, naar han siger: forhaanes I for Christi Navn, da er I lykkelige, thi da hviler Guds den herlige Aand paa eder, og forherliges ved eder, om end til Spot for de Andre; naar han taler saa, maa man vist være meget ufornuftig, for i hans Ord at finde den rationalistisk hellige Aand, der er en med hedensk Fornuft overeenstemmende Tænkemaade, som leder ei til at bære, men til at føre Bespottelser hvor Jesu Christi Navn bekjendes!
At nu denne Apostel ansaae sig selv og alle Mennesker for Syndere, der kun i Jesu Navn kan frelses fra Dommen, og beredes til de Helliges Arvedeel i Lyset, med Christo, det ligger unægtelig i hvad vi hørde; men det staaer dog ogsaa i Brevet, hvor vi læse, at Menneskene ere som vildfarende Faar, før de omvendes til Jesum, Sjælenes rette Hyrde og Biskop, at de, før den Tid, vandre paa Hedninge-Viis i alskøns Afguderie og Uteerlighed, og at det kun er al Naadens Gud, som kaldte os til sin evige Herlighed i Christo Jesu, der kan berede, styrke, bekræfte og grundfæste os, ja, at det er vor Herres Jesu Christi Fader, som, efter sin store Barmhjertighed, har, ved Jesu Christi Opstandelse, gjenfødt os til et levende Haab, og til et uforkrænkeligt, ubesmitteligt og uforvisneligt Arvegods, der i Himlene er gjemt til os, som beskyttes med Guddoms-Kraft, formedelst Troen, saa Sjælens Salighed er Troens Løn! (1 Ped. 1. 2. 4. 5).
Til Slutning da kun dette, at Peder udtrykkelig tillægger Daaben frelsende og gjenfødende Kraft, i det han vidner, at vi ved Daaben, som Saligheds-Middel, i Kraft af Jesu Opstandelse, faae en god Samvittighed for Gud (1 Ped. 3). At nu Apostelen ogsaa virkelig mener den christelige Vand-Daab, det see vi klarlig deraf, at han byder os betragte den ikke som en Kjød-Tvæt, men som et aandeligt Naade-Middel, der kan sammenlignes med den Frelsning, der ved Vandet timedes Noe i Synd-Flodens Dage, dog med den Forskjel, at hisset frelstes kun de som Vandet bar i Arken, her derimod de, der neddyppes og ligesom druknes i Vandet. At dette er Meningen af den, kun for sin sammentrængte Korthed, ved første Øiekast dunkle Tale (1 Ped. 3), kan ikke vel nægtes, men i alt Fald er det unægteligt, at Apostelen taler om den christelige Vand-Daab, og tillægger den, som et Middel i Guds Haand, frelsende Kraft, og kun derom er det os, som Christne, at gjøre; thi vel har vi Jesu Ord for, (hos Mathæus) at alle Folk, som vil være hans Discipler, skal døbes, og (hos Johannes) at uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan de ei komme ind i Guds Rige; men om Meningen hermed kunde dog let vækkes Tvivl, dersom ikke en Apostel havde givet Vand-Daaben Vidnesbyrd, som nødvendig til Salighed.
Her kunde vi da standse, uden at have brugt Pauli Vidnesbyrd, og uden dog at fattes Vidnesbyrd for en eneste af de Lærdomme, vore Fædre, i den Augsburgske Bekjendelse, erklærede for christelige Troes-Artikler, og det er da klart, at feilede vore Fædre i at bygge paa Pauli Vidnesbyrd, da var det ikke fordi de, paa hans Ord, antoge Noget, der ei var tilstrækkelig hjemlet i Jesu og hans Apostlers Ord, men fordi de, maaskee uden gyldig Grund, satte Paulus ved Siden af de Apostler, Herren under sin jordiske Nærværelse kaldte og udsendte.
Her, ved Spørgsmaalet om Pauli Apostel-Værdighed, opstaaer bestandig i Christenheden det store Spørgsmaal om Sikkerheden for, at det vi kalde Jesu Christi Apostlers Skrifter virkelig er det; thi først naar Apostoliskheden af et vist Skrift er beviist, da først er det Tid at tale om, hvorvidt et Andet skal have samme Anseelse. Det kan ikke være Menigheden ubekjendt, og maa, i alt Fald, ingenlunde dølges, at ved at fornye det gamle, men længe glemte Spørgsmaal, om Pauli Apostel-Kald, har man i den senere Tid stræbt at gjøre alle de christelige Troes-Artikler mistænkte, som blot paulinske Indfald, og skjøndt vi nu har seet, det er kun Tant og Bagvaskelse, kan vi dog ingenlunde betragte Pauli udelukkelse af Apostel-Tallet med Ligegyldighed, deels fordi han bestandig i Christi Kirke har gjældt for en Apostel, deels fordi vi, uden hans Breve, vel havde et apostolisk Evangelium, men ingen apostolisk Theologie, og endelig især, fordi vi ved nøiere undersøgelse opdage, at vi har hverken mere eller mindre Sikkerhed for, at Mathæi, Johannis og Petri Skrifter, end for at Pauli er apostoliske, saa for os maae de nødvendig staae og falde med hinanden. Det falder nemlig strax i Øinene, at al den udvortes Sikkerhed vi kan have for, at de Evangelier og Breve, vi kalde apostoliske, virkelig er det, beroer paa historiske Vidnesbyrd om, at disse eller hine Mænd vare Jesu Discipler, beviste ved usvigelige Tegn deres guddommelige Kald, og have virkelig efterladt os de Skrifter, som bære Navn efter dem, og nu har vi netop eet og det samme historiske Vidnesbyrd, saavel om Mathæi, Johannis, Petri og Pauli Apostel-Kald, som om de Skrifters Ægthed, der bære deres Navn: den gamle christelige Kirkes nemlig, som enten er gyldigt og maa da annammes, eller ugyldigt, og maa da forkastes heelt som det findes; thi forkaster man det Halve af et historisk Vidnesbyrd, da tilintetgjør man derved det Hele, som Vidnesbyrd, og gjør det til en upaalidelig Fortælling, hvoraf man ei maa antage meer for sandt, end hvad man af andre Grunde finder rimeligt. Da nu Lukas, den christelige Kirkes ældste Historie-Skriver, ligesaa fast bevidner Pauli, som Mathæi, Petri og Johannis Apostel-Kald af Herren Jesus Christus selv, og hans Apostel-Gjerninger, saa er det aabenbart, at hvem der ikke, paa Vidnesbyrd af Lukas, vil antage Paulus for Apostel, kan heller ikke, paa dette Vidnesbyrd, antage nogen Anden derfor. Imidlertid have vi dog for Mathæi, Johannis og Petri Apostel-Kald ingen anden historisk Sikkerhed, end Lukas Vidnesbyrd, deres eget, og Pauli, og Ingen af dem har engang givet sig selv saa klart et Vidnesbyrd, som Paulus gav sig, saa det er aabenbart, at de med ham, og han med dem maa enten antages eller forkastes!
Altsaa feilede da vore christne Fædre ligesaalidt i at tillægge Pauli Lærdom apostolisk Gyldighed, som i at tillægge Apostlerne guddommelig Fuldmagt til at prædike den sande, uforanderlige Christendom, saa, naar de ingen særskildt Lærdom udledte af Pauli Breve, var det kun Ret, naar der ingen saadan findes; thi fandtes der en, da skulde den antages ligesaa fuldt, som om den udtrykkelig stod i Evangelierne. Nu er det imidlertid ikke vel tænkeligt, at flere Apostler, drevne af den samme Aand, kunde skrive for Menigheden, og dog En af dem føre en Lærdom, hvortil der intet Spor fandtes hos de Andre, og det er derfor ganske naturligt, at vi ingen ny Lærdom opdage hos Paulus, men det er derfor ingenlunde underligt, at vi hos ham finde en egen videre Udvikling og Forklaring af Troes-Sandheder; thi da hans Vidnesbyrd slet ikke forøger Sikkerheden paa hine Sandheder, maa der nødvendig være noget Andet, til hvis Redskab Aanden valgde ham som hellig Skribent, og der er jo kun to aandelige Ting, der ved Skrifter egenlig kan udbredes og meddeles, nemlig Kundskab og Indsigt, saa det er i sin Orden, at ligesom Apostel-Evangelierne give os, i et sammenhængende Vidnesbyrd, den fornødne christelige Kundskab, Apostel-Brevene meddele os saamange Brud-Stykker af christelig Erkjendelse, som Aanden fandt tjenligt. Saa synes mig, men hvem der synes anderledes, skal dog nødes til at indrømme, det er ikke christeligt at gaae i Rette med den Aand, der drev Apostlerne, enten om, hvorfor det kun er Brud-Stykker til en christelig Lære-Bygning, vi forefinde, eller hvorfor den ene Troes-Sandhed er udviklet og forklaret langt omhyggeligere end den Anden, og her at ville blive staaende ved den nærmeste Anledning til de fleste Apostel-Breve, er enten at nægte Apostlernes Kald til at være den hele store Menigheds Lærere, eller at bespotte den Aand, der styrede deres Pen, som deres Tunge, og maatte, hvis han var Guds og Sandhedens Aand, vel forstaae at tjene de første Christne saaledes, at den ganske Menighed var tjent dermed. Kun dette skal vi lære af Brevenes særdeles Anledninger og hele udvortes Skikkelse, at hvad der er stilet til visse Christne i Besynderlighed, kan ei være Alle nødvendigt, og at derfor de Christnes almindelige Troes-Bekjendelse, hverken i Udtryk eller særdeles Bestemmelser, maa sammensættes af Breve, der hverken fra Begyndelsen har været den hele Menighed bekjendte, eller, efter deres Natur, kan fattes af Andre, end Christne, der allerede ere komne til en vis Grad af christelig Udvikling og Erkjendelse, dog heller ikke heri have vore lutherske Fædre forseet sig, thi deres almindelige Troes-Bekjendelse var aldeles evangelisk, og deres Augsburgske Bekjendelse var kun for Lærerne, som de med Rette forudsatte, maatte være voxne i Aanden til at fatte alt det i Brevene, der for Saadanne er klart, og at Confessionen indskrænker sig dertil, er saa vist, at jeg ei engang ret veed, om der er nogen Bestemmelse, der ene har sin Grund i den paulinske Udvikling. Selv i Henseende til Nadveren, hvor man dog snarest kunde trænge til den paulinske Bestemthed, gaaer Confessionen ikke et Haars-Bred videre, end Herrens Ord hos Mathæus tilsige, og naar den i Bestemmelserne om Arve-Synden, den fri Villie, og Retfærdiggjørelsen af Troen alene, synes ene at støtte sig til Pauli Udvikling, har jeg i det Foregaaende viist, at det er langt mere tilsyneladende, end virkeligt, da det er Bestemmelser, hvis nødvendige Følge af den evangeliske Lærdom, enhver som forstaaer dem, maa kunne fatte, og som Christenhedens Lærere altsaa skulde indrømme, naar de fremsattes, om de saa end aldrig vare udtrykde af nogen Apostel!
(Fortsættes).
Om den sande Christendom.
(Slutning.)
Det Første man, ved ærlig selv at læse Skriften, for at see, om den Augsburgske Confession er ægte christelig eller ikke, kommer til den urokkelige Overbeviisning, at anden Lærdom, end den, vore lutherske Fædre bekjendte sig til, lader sig umuelig finde i det Ny Testamente, med mindre man selv lægger den deri, og tvinger den derind, det Første man gjør denne Opdagelse, da fristes man lettelig til at tænke, at hardtad alle vore Dages Skrift-Kloge er vitterlige Bedragere, og alle deres Tilhængere enten ligesaa, eller blotte Dyr i menneskelig Skikkelse, som ei føle mindste Lyst eller Trang til anden Salighed end Verden yder, og derfor ei agte det umagen værdt, enten selv at læse Skriften, eller noget Øieblik alvorlig at betænke den evige Saligheds Sag. Saa ukjærlig fristes man nødvendig til at dømme, men er man Christen, da mærker man dog strax, at det er en Fristelse af egenkjærlig Stolthed, som skal bestrides, og undskylder da gjerne, med sig selv, dem, der ere som Faar uden Hyrde. Haardere holder det vist nok at undskylde de Skrift-Kloge, der ikke saaledes som Menig-Mand kan i Sjæle-Dorskhed glemme hvad skrevet staaer, og hvad det handler om, og jeg veed intet Exempel paa, at en Læg-Mand, der opdagede de Skriftkloges Vildfarelse, og havde Dristighed nok til høirøstet at bestride den, ret overvandt Fristelsen til at fordømme Geistligheden; men dog kommer det aabenbar kun af den os alle vedhængende onde Lyst til at undskylde os selv og skyde Skylden paa Andre. Dette er en af de mange Grunde, hvorfor man maa ønske, at saalænge der skal indsnige sig Vildfarelser i Kirken, de da altid maae opdages og djærvest bestrides af boglærde Præster, thi mener de det kun ærligt med Christendommen, da maae de nødvendig snart ihukomme, at de, ved at bryde Staven over alle vildfarende og vildledende Skriftkloge bryde den over sig selv, og hvor selv Egenkjærlighed raader til Billighed, der vil den af kloge Folk altid øves, uden at de derfor ere et Haar bedre, end de, hvis Egenkjærlighed driver dem til det Modsatte, saa Fortjenesten af dette heldige Sammenstød tilhører aabenbar ene den Haand, der styrer Alt saa viselig, og leder Hjerterne som Vand-Bække hvorhen han vil. Her møder os imidlertid Fristelsen til en anden, og det en langt større, Uretfærdighed, som er den, at skyde Skylden paa den menneskelige Svaghed og Ufuldkommenhed, hvorved den i Grunden skydes paa Ham, der altid maa være retfærdig i sin Tale og reen i sin Dom: paa Gud, vor Skaber og Gjenløser, hvem al uovervindelig Svaghed og al uundgaaelig Forblindelse hos os maatte falde til Last. Her drager vor Egenkjærlighed ikke til, men fra Sandheds-Erkjendelse, og da Forholdet mellem Gud og Menneske er langt fra at være os alle saa indlysende, som Menneskenes indbyrdes Forhold, komme vi saare let til at give Gud Skylden for Alt, uden at det dog har mindste Udseende af Bespottelse, i det vi først uvilkaarlig paadigte Gud en syndig eller dog kjødelig Lighed med os, og undskylde Ham da enten, som En af os, fordi Han ikke kunde give os aabne Øine for Sandhed, eller prise Hans Kjærlighed, der skal gjøre, at Han, som En af os, ei regner det saa nøie med Sandhed, men seer igjennem Fingre med sine vanartige Børn, som finde det moersommere at høre paa hinandens Æventyr, end paa Faderens Lærdom. Har vi nu i Grunden et afgudisk Hjerte, saa vi ingen anden Gud vil tilbede, end En, der tager sig Skylden paa for al vor Ondskab og Løgnagtighed, eller seer dog gjennem Fingre dermed, som ubetydelige Børne-Streger, da lade vi os vist nok aldrig herneden overbevise om, at Skylden er vor egen, saa vi kun er forpligtede til at undskylde hverandre, fordi vi er alle skyldige, istedenfor at vi, ved fiint eller grovt at give Gud Skylden, erklære os alle for uskyldige; men har vi derimod, trods al vor Syndighed, dog i Grunden Sandhed kiær, og vil være den sande Guds Tjenere, da troe vi Ham paa Hans Ord, at for Ham har end ikke de blindeste Hedninger, end sige da vi allermindste Undskyldning, og naar vi, med denne Tro, efterspore vore Vildfarelsers Udspring og Fremgang, da see vi det daglig klarere, hvor latterligt det er, at give Gud Skylden for hvad Han aabenbart har viist, Han hader med et fuldkomment Had, og derfor altid saa kraftig forebyggede og bestreed, som vi kan tænke os det mueligt, naar Han i Naade vilde skaane, hvad der ved Hans Naade engang kunde frelses, altsaa, naar Han ei selv vilde, hvad Han forbyder alle sine Tjenere: opluge Hveden tilligemed Klinten. Boglærde Christne kan derfor umuelig stifte fortroeligt Bekjendtskab med den christelige Kirkes Historie, uden, midt imellem alle de Vildfarelser og stærke Forførelser, man der seer sig omringet af, med fuldeste Overbeviisning at frikjende Ham, der i Christenheden anlagde sig en Viingaard paa en frugtbar Høi, indhegnede den forsvarlig, ryddede Stenene af den, beplantede den med ægte Skud, byggede Taarnet midt deri, og udhuggede Persen, og Hvis Skyld det da umuelig kan være, at den bar vilde Druer; thi med Rette spørger Han: hvad var der vel at gjøre ved den Viin-Gaard, som blev ei gjort? og vi maae tie, tie beskiæmmede, for Ham, hvis Værk til vor Salighed umuelig kan mislykkes, naar vi i Ydmyghed vil være Hans Med-Arbeidere, men ligesaa umuelig lykkes, naar vi af Stolthed og Selv-Klogskab foragte dette vort herlige Kald, og arbeide imod Ham, nedrivende hvad Han opbygger! Hans Plan kan vi vist nok aldrig forstyrre, men prøve vi derpaa, da hører det ikke til Hans Plan, at vi haardnakkede Syndere skal have Arv med den Isai Søn, vi forskyde, og i sin Time udleier Han da Viingaarden til bedre Arbeidere, som vil gaae ind i Hans Plan, og give Ham Æren! Saa gjorde Han fordum med Viingaarden i Palæstina, saa gjorde Han øiensynlig i Christenheden, hvergang Han flyttede Kirken og Skolen fra Østen til Vesten, og fra Syden indtil Norden, og ufornuftige, som de Umælende, maae vi da være paa aandelige Ting, om vi noget Øieblik kan indbilde os, at Husene staae fastere ved Nord-Søen, end ved Middel-Havet, naar Herren lader det storme; eller at Han skulde roligere lade os bramme med en selvgjort Christendom, til vor egen Ære, i Modsigelse med Hans Ord, og til Forhaanelse af Hans Værk og af alle Hans Førelser hidindtil, roligere, end Han saae paa det Samme i Ephesus og Antiochia, i Alexandrien, Corinth og Rom! Mene vi kanskee, at Han kan ikke see, hvad dog er soleklart for Hans mindste Tjenere: at det er samme Babels-Taarn, hvorpaa vi bygge, om vi end nok saa konstig stræbe at forme det efter Templets Lignelse, ja, mene vi, at Han, som forstaaer vore Tanker langtfra, skulde lade sig bedrage af vore Læbers Ord, og af den tomme Høflighed, hvormed vi omtale Hans eenbaarne Søn, Hans usvigelige Ord, og Hans rettroende Menighed i de forbigangne Dage, medens vi øiensynlig arbeide paa at gjøre Jesus Christus overflødig, Bibelen til gamle Æventyr, og hele den troende Menighed, med alle dens dybsindige, klarøiede og heltemodige Vidner, til en Hob overtroiske Taaber og ravgale Sværmere, der kun, til Trods for sund Fornuft, indbildte sig, de vare Christne; mene vi det, eller mene vi, at den Herre, som saa tit med Torden og Lynild har forstyrret slige Blændværk, og lagt alle saadanne falske Lære-Bygninger i Aske, at Han skulde nu være blevet for gammel, for svag eller for nænsom, til at fare saa grumt afsted, og i et Øieblik skille saa mange dydige og høilærde Mænd ved deres gode Navn og Rygte; nu, da bør det dog aldrig undre os, naar vi see, at Jesus Christus er dog i Dag den Samme som i Gaar, og vil ingenlunde, for at skaane vantroe Skrift-Kloge, blive til en Løgner for sin Menighed og gjendrive sig selv! Man kan derfor heller ikke med mindste Billighed forlange af Hans og Hans Menigheds Tjenere, at de skulde fortie, hvilket grueligt Spil der i de sidste Dage vidt og bredt i Christenheden er drevet med det gode Navn, hvori, efter Skriften, alle Knæ skal bøie sig, og alle Krøblinger helbredes: med Jesu Christi Navn, og da naturligviis tillige med Hans Ord, og med det vidtberømte Navn, der i Tidernes Løb adskildte Hans Troende, som Christne, fra alle dem, der enten slet ikke kjendte den Jesus Christus, vi tilbede, eller meende i deres egen Fornuft at have en bedre Frelser, Mester og Ledsager, end Han, den Korsfæstede, monne være. Vist nok lader dette sig ikke høit udraabe, og klart udvikle, uden det vorder til stor Skam for alle dem, der toge Deel i Spillet, og pralede under det af deres Sandheds-Kjærlighed, deres Fordoms-Frihed, deres Dyd og Oplysning, thi slet Intet af alt dette lader sig egentlig redde, og om at redde det Altsammen maa man nødvendig fortvivle; thi vil man undskylde sig med Blindheden og forudfattede Meninger, hvor bliver da Oplysningen og Fordoms-Friheden! og vil man retfærdiggjøre Gjøgleriet med Egennytte, Menneske-Frygt og Verdens-Klogskab, hvor bliver da Retfærdigheden, Sandheds-Kjærligheden, og al den Hexemester-Dyd, hvormed man vilde forvandle den uchristeligste Lære til ægte Christendom! men bør det undre, burde det fortørne Nogen, at vor Herres Jesu Christi Ære, og Hans Menigheds Gjenløsning af Mørkets Lænker og Vildfarelsens Baand, er os, som grunde vort eget Saligheds Haab paa Christi Lidelsers Samfund og Hans Opstandelses Kraft, langt dyrebarere end alle de Skriftkloges Ære og Velstand, som have arbeidet paa at udrydde vor Herres Jesu Christi velbekjendte Tro, saavel af Skriften, som af Verden! Kan man vel med mindste Billighed forlange meer af os, som jo overvældes med de, aandelig talt, meest ærerørige Ukvems-Ord, i det man kalder os Menneske-Hadere, Overtroens Tals-Mænd, og Mørkets Apostle, hvad dog unægtelig er Navnene paa Beelzebubs Huusfolk, kan man med mindste Billighed forlange meer af os, end at vi desuagtet bevare den Rolighed, Besindighed og Billighed, ei at gjengjælde Skjælds-Ord med Skjælds-Ord, men overlade til Ham, som seer i Løndom, og randsager Hjertets skjulte Ting, at bedømme, hvor megen Deel uvitterlig Brøde, og fremkoglet Taage havde i det uforsvarlige Spil, der dreves med det Vigtigste, det Helligste i Livet, det Klareste i hele Menneske-Slægtens Levnets-Løb! Kan man endnu med Billighed forlange meer af os, da er det dog visselig ikke, at vi skulde kalde Lys, hvad der unægtelig er Mørke, Oplysning, hvad der aabenbar er Formørkelse, Aabenhjertighed, hvad der umiskjendelig er Dølgsmaal, eller at vi skulde undlade, som det sømmer sig Lysets og Sandhedens eedsvorne Tjenere, at kalde alt Aandeligt med sit rette Navn, hvor ilde det saa end i Verdens Øren maatte klinge! Nei, det var aabenbar at forlange Umueligheder: aandelige Umueligheder, for hvilke vi sandelig, ei mindre end for de physiske, bør fritage hinanden: Fiender saavelsom Venner, og det Alleryderste, man da i denne Henseende kan fordre af os, er, at vi udtrykkelig skjelne mellem Gud og Sandhed, som aldrig kan have mindste Skyld i Vildfarelser, og os selv, der, naar vi ere komne til Sandheds-Erkjendelse, aldrig maae glemme, at ogsaa vi foer vild, som Faarene, og at vi blive aldrig aldeles uskyldige i det Had og den Spot, vi i Jesu Navn maae bære, fordi vi blive aldrig fuldkomne herneden: renses ei fra al Kjødets og Aandens Besmittelse, før dette Paulun nedbrydes, gjennemtrænges ei før saaledes af den fuldkomne Guds og Sandheds-Kjærlighed, at Egenkjærligheden skulde aldrig gjennemglimte selv vore reneste Taler til den Herres Ære som er Reenheden selv, og til Vidnesbyrd om Ordet som Sølv syv Gange luttret!
Klart som Middags-Solen maa det da være Alle, baade Venner og Fiender, at vi, som Jesu Christi og hans Menigheds Tjenere, maatte være enten troløse Forrædere, eller magtesløse Krystere, hvis vi undlod, saa djærvt og klart som mueligt, at paatale Christendommens ligesaa utabelige som umistelige Ret til at være og forblive, hvad den er, og haver altid været; thi fordunkles og forvirres denne Sag, da er det aabenbar ligesaa umueligt for Hedninger at gaae over til Christendommen, som for os at vidne om dens Sandhed; eller kan man nægte, at der tales hen i Veiret, naar man opmuntrer Folk til at blive Christne, og forsikkrer, at Christendom er Sandhed, uden først klarlig at have sagt, hvad Christendom er, og hvorved den adskiller sig fra alle andre Religioner i Verden. Visselig, man maa jo dog, naar man blot har sund Menneske-Forstand, rødme saare paa en Tids Vegne, der kalder sig oplyst, og kalder dog saadanne indlysende Grund-Sandheder i Tvivl, ja hvis Boglærde tit ei engang blues ved reent ud at nægte dem; men dog er det saa, dog træffer man idelig Skrift-Kloge, som vel forsikkre os, at den Christendom, de lære, er den eneste sande, rette, ægte Christendom, men som, saasnart vi gaae dem paa Klingen med Bibelen, tage deres Ord i sig igien, ved at paastaae, det lader sig slet ikke afgjøre, hvad Christendom egenlig er. Paa denne fortvivlede Maade er det, de rationalistiske ͻ: selvkloge Theologer undvige Beviset for deres Christendoms Ægthed, og afkræfte, i de Vankundiges Øine, alle vore soleklare Beviser for, at, efter Skriften, er vore lutherske Fædres Christendom den eneste ægte, og at den saakaldte fornuftmæssige Christendom, der staaer aabenbar fiendtlig mod den Lutherske, som den udraaber for overtroisk, ugrundet, fornuftstridig, og demoraliserende, at denne, al christelig Tro bestridende, selvgjorte Christendom er aldeles falsk og uægte, er Antichristen-Dom!
Dette er den sørgelige Tilstand, hvori Christi Kirke, fornemmelig siden dette Aarhundredes Begyndelse vaander sig, thi i forrige Aarhundrede gik dens Fiender langtfra ei saa skjult til Værks som nu, da hvad der i det attende Aarhundrede af Alle erkiendtes og selv sædvanlig udgav sig for Nedrivelse af Christendommen, nu dristig udgiver sig for den ægte Christendom selv, der i den lutherske saavel som i den calvinske og catholske Kirke kun bekæmper den uægte, falske, fordærvede, Christendom! Giennemrystende for Christne er det, at see denne sørgelige Vending i Christi Kirkes Historie, sandfærdig, kort og koldt beskrevet, Aar Attenhundrede og Ti, som følger: “Man maa vel et Øieblik studse over, at der i de sidste ti Aar slet ingen mærkværdig Apologie (Troes-Forsvar) er udkommet, men denne Studsen taber sig snart, naar man betænker, at ved den tidligere begyndte, og i de sidste to Aar-Tier bestandig fortsatte, theologiske Revolution, nærmede en stor Deel af Theologerne sig saa meget til Christendommens klogeste Modstandere, at de fik saare lidt at forsvare. De Theologer, som førde Ordet, opgav nemlig saavel Spaadoms-Beviset, som alle de christelige Lærdomme, Fornuften ei begreb, lod Miraklerne skjøtte sig selv, eller lagde dog kun ubetydelig Vægt paa dem, og ansaae det for problematisk (for et stort Spørgsmaal), om der gaves en overnaturlig og umiddelbar Aabenbaring. At derimod Kirken er en, til Sædeligheds Fremme velgjørende, under Forsynets Styrelse opstaaet Indretning, og at Skriften indeholder, tilligemed Fornuft-Religionens Lærdomme, sunde moralske Grundsætninger, det maatte enhver billig Bedømmer af Christendommen indrømme”Schrøcks Christliche Kirchengeschichte. 3. d. R. fortgesetzt v. Tzschirner. Neunter Theil. 1810. S. 526..
Saaledes tilstod, endnu 1810, den rationalistiske Theolog Tzschirner, som, mærkeligt nok, vilde slutte Kirkehistorien, at Rationalismen var en Overgang til Christendommens Fiender, hvorved man opgav Alt, hvad der var Christendommen egent, og beholdt kun den Fornuft-Religion, og de sunde moralske Grundsætninger, der hverken stod eller faldt med Jesus Christus og den christelige Aabenbaring: beholdt kun Skallen af den christelige Kirke, som en mærkelig Ruin, Folk nu eengang var blevet vant til at besøge, og hvor man altsaa bekvemmest kunde holde sine moralske og deistiske Forelæsninger. Sandelig, var man endnu saa aabenhjertig, da kunde megen kiedsommelig Ord-Strid været undgaaet, og da skulde man i det Mindste ei finde mig paa Kamp-Pladsen; thi jeg troer paa Ham, der har sagt: Helvedes Porte skal aldrig faae Bugt med min Kirke, og jeg veed godt, at kan Han nu ikke længer selv forsvare den, da kan vi det langt mindre. Men Tiden og Tonen har mærkelig forandret sig, som jeg før har udviklet,I Betragtningen af det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag. Theologisk Maanedsskrift, April og Mai 1825. og vil derfor her kun minde om, og det var nemt at forudsee, det maatte blive Følgen, saasnart Christendommen igien fik Apologeter, man ikke kunde slaae til Jorden med spodske Smil og djævelske Øge-Navne; thi disse Apologeter maatte nødvendig skjære de til Christendommens Fiender overgangne Theologer over een Kam med disse deres Bundsforvandte, og vise, hvor utilladeligt det var, at bruge den christelige Kirkes Skal til en antichristelig Høre-Sal, og nu var der for de til Fienden overgangne rationalistiske Theologer aabenbar kun to Ting at vælge imellem: enten at vige Kirken, eller i Fortvivlelse paastaae, at de var dens rette Eiermænd, og at Christendommens Apologeter derimod var slemme Kiættere, Sværmere, Freds-Forstyrrere og Kirke-Fiender. Det sidste var, hvo nægter det, et fortvivlet Indfald, saalænge der var en eneste troende Christen, som havde Mod og Mund til at vise det i hele dets Latterlighed og Selv-Modsigelse; men ikke desmindre tækkedes det dog de rationalistiske Theologer alt mere og mere, saa det er slet ikke umueligt, at Endeel af de Yngre nu staae fuldt og fast i den Indbildning, at enten er deres selvgjorte Christendom den eneste ægte, eller det er saa aldeles uafgjørligt, hvad ægte Christendom vil sige, at Deres har samme Ret til at kaldes saa, som Vores, og desuden al rimelig Formodning for sig, da de er saa mange, og vi saa faa, de saa kloge, og vi saa dumme, de saa høilærde, og vi saa vankundige, at ethvert fornuftigt Menneske strax maa tænke: hvad saamange brave, lærde, kloge Mænd udgive for den ægte Christendom, maa nødvendig ogsaa være det, med mindre Spørgsmaalet om den ægte Christendom er saa mørkt og indviklet, at det slet ikke lader sig besvare, og er da aabenbar ei heller værdt at tvistes om!
Meget uerfaren maatte man være i Verden, naar man ikke vidste, at dette er den korte Retter-Gang, de fleste Læsere, baade lærde og læge, bruge for at motivere Fordømmelses-Dommen over os alle, der nuomstunder vil kiækt forsvare den ægte Christendom mod dens Mund-Venner, der selv have gjort sig til Værger for den christelige Kirke, som for en gammel Kiærling, der gaaer i Barndom, og veed ikke selv, hvad hun siger.
Naar vi nu foreholde disse raske Dommere Jesu og hans Apostlers Ord, som Noget, alle christelige Theologer nødvendig maae lade giælde, og som dog Rationalisterne aabenbar modsige, og paastaae at have giendrevet, da har vore rationalistiske Træ-Brødre lært dem, man skal svare: ja, hvem siger, at vi har et eneste af Jesu Ord, som vi kan stole paa, er ægte, og sagt i den Sammenhæng, det nu staaer! og hvad Apostlerne angaaer, da er det jo klart, de forstod ikke deres Mester, saa deres Fortolkninger og Anvendelser kan man aldrig regne.
Naar vi nu hertil svare dem, at dette aabenbar slet ikke vedkommer Spørgsmaalet om den sande ͻ: ægte Christendom, men et ganske andet, nemlig det om Christendommens Sandhed og Troværdighed, saa hvem der erklærer Christendommen for sand, og udgiver sig for Lærer i den, maa enten stemple sig selv til en Folke-Bedrager, eller paastaae, at vi har Jesu Ord i deres rette Sammenhæng, og at Apostlerne, efter Hans Himmelfart, er Hans Ords fuldgyldige Fortolkere; naar vi indskiærpe dem denne indlysende Sandhed, da maae de vist nok enten giøre sig til Latter, ved at paastaae, Rationalisterne veed bedre, hvad Jesus har sagt og meent, end de, der hørde hans Ord, og havde hans Aand, eller ogsaa tilstaae, at Jesu og hans Apostlers Ord skal giælde; men dermed er vi dog lige nær, thi Rationalisterne lære fremdeles, at naar man bringes i denne Knibe, skal man være snu nok til at svare: velan! Jesu og hans Apostlers Ord skal giælde, men viis os dem! beviis, at de saakaldte Apostoliske Skrifter virkelig er det, og at de er kommet uforvanskede til os! gjendriv, om du kan, vore Lærdes soleklare Beviser for Usikkerheden af den bibelske Canon, og for Textens Usikkerhed i alle Bøgerne, af hvis forskiellige Læse-Maader den griesbachske Mangfoldighed kun er et kiernefuldt Udtog!
Hertil svare vi nu vist nok med Rette: hvem der kalder sig christelig Theolog, maa enten gjøre sig selv til en Bedrager, eller indrømme, at vi i det Ny Testamente har en christelig Aabenbaring, men det havde vi jo aabenbar ikke, naar baade de Bøgers Ægthed og Indhold, hvoraf vi skal øse vor Christendoms Kundskab, var usikker, saa, hvad enten det er ret eller galt, klogt eller dumt, maa dog enhver Theolog, der vil kaldes christelig, paastaae, trods alle de lærde Mænds Indvendinger, at Ægtheden af alle de Bøger, den gamle Kirke har overantvordet os som Apostoliske, er aldeles sikker, og at, trods alle Varianterne, maa den Gud, der gav os Aabenbaringen, nødvendig have sørget for, at den bevaredes i Kirken uforfalsket, saa vi tør bygge paa dens Ord, da vi ellers aabenbar byggede i Luften.
Saa svare vi med Rette, og de rationalistiske Theologer, som vil beholde Navn af christelige, maae nødvendig indrømme det, naar de vil være conseqvente; men saavidt er det kommet i vore oplyste, philosophiske Tider, at Lærere i Israel slet ikke rødme ved at sige: den strænge Conseqvents (d. e. den strænge logiske Orden og Sammenhæng i Tankerne) den overlade vi til de dumme Orthodoxer, og tilstaae gierne, at ingen oplyst Theolog kan være conseqvent. Vist nok kan vi paa det unægteligste bevise, at den Oplysning, man kun kan naae, ved at gaae i Taaget, og snakke hen i Veiret, dog neppe kan være alt det Slid og Slæb værd, den skal have kostet, eller fortjene anden Lovtale, end den, vore Satirikere pleie at hellige Dumhedens Gudinde; men naturligviis regne de Høilærde ogsaa dette Beviis til det feile Conseqventsmagerie, hvoraf vi Mørkets Apostler giøre Profession, og hvormed altsaa Fanden formodentlig har lært os at bringe den straalende Oplysning i Van-Rygte, og Disciplerne ere naturligviis ikke over men under deres Mestre, saa vi overdøves af det Skraal fra alle Sider, at det er just meget fornuftigt at være inconseqvent, naar man ikke paa anden Maade kan undgaae alle de ufornuftige Paastande, vi giør os latterlige ved, og det gaaer ypperligt an, at antage det Ny Testamente for en guddommelig Aabenbaring, hvorpaa den christelige Theologie udelukkende skal bygge, og derhos indrømme, at der i den hele Bog ei
findes et eneste Guds Ord, hvorpaa man kan bygge, med mindre det skulde være i Jakobs Brev, som har gyldigt Vidnesbyrd af den gamle Kirke for at være u-ægte!
Dog, sæt endog, det lykkedes os, efterhaanden, hælvten med strænge Beviser, og hælvten med bidende Spot, at overbevise Rationalisterne om, at det gaaer endnu slet ikke an, at udgive sig for Fornuftens Præster, og dog lade haant om Conseqventsen, og sætte en Ære i at modsige sig selv, sæt, det kunde lykkes, ved Spørgsmaal, der overgaae Mængdens Fatte-Evne, og hvor man altsaa, ved at snoe sig lidt, og tale høitravende, altid kan blænde Hoben, sæt, det lykkedes, saa var dog endnu det Brede tilbage; thi naar intet andet vil hjelpe, da siger man: velan! vi indrømme Alt hvad I forlanger: Bøgernes Ægthed og Troværdighed, og Textens Sikkerhed; men kun Texten er det naturligviis vi tale om, kun Originalen, den græske, eller bestemtere: den hellenistiske, græsk-ebraiske, halv kaudervælske Grund-Skrift, ingenlunde den tydske eller danske Oversættelse, og nu paastaae vi, at hvem der har Grund-Sprogene ret i sin Magt, og er historisk-philosophisk trængt ind i den gamle østerlandske Tanke-Gang og Tale-Brug, hvem der altsaa, som vi og vore Mestere, er, hvad I hverken er, eller vel nogensinde bliver, ordenlig erudite, ædrue, tænkende Philologer og Philosopher, hvem der er det, indseer klart, at Alt, hvad I kalder Christendommens Grund-Artikler, forsvinder, ved nærmere Betragtning, som Dugg for Soel, eller, for at tale tydelig, som det exegetiske Mørke for Critikens Fakkel, ja som Avner for Vinden, det er: som dræbende Bog-Staver for vor levendegiørende Aand!
Her staae vi, vist nok ikke forlegne for Svar, men dog ude af Stand til paa denne Vei at overbevise Menigheden om den lutherske Christendoms Ægthed. Alle de grundede Indvendinger vi giøre, saavel imod Rationalisternes Indsigt, som mod Ærligheden af deres Adfærd, kan vi christelige Theologer kun bevise for hinanden, aldrig for Menigheden, der maatte være ligesaa lærd og klog som sine Lærere, for at kunne veie deres Lærdom og Indsigt, og naar vi føre det philosophiske Beviis for, at er der en christelig Aabenbaring, som alle Christne nødvendig maae indrømme, og kan, efter de Gud velbekjendte Omstændigheder, ikke Tusinde-Delen af de Troende læse den i Grund-Sproget, eller paa den lærde Vei giennemgranske den, da maa Gud ogsaa have sørget for, at Menigheden ikke bliver bedraget med falske Oversættelser, og have indrettet sit Ord saaledes, at det i alle Sprog, hvad Saligheds-Sagen angaaer, giver eens Mening, og er alle betænksomme, alvorlige Læsere fatteligt; dette Beviis er saa sammensat, og gaar saa dybt, at vel kun Faa af Menigheden vil have Skarphed nok i Tænkningen til klart at fatte det, især, da spidsfindige Indvendinger i denne Egn ere godt Kjøb. Det Høieste vi paa denne Vei kan drive det til at bevise klart, er udentvivl, at forholdt Sagen sig saaledes, som Rationalisterne paastaae, da burde der aldrig være Tale om en christelig Theologie, men kun om en bibelsk Philosophie, aldrig være Tale om christelig Troe, men kun hos de Boglærde om Forstand og Kundskaber, og hos Menigheden om en blind Kulsvier-Tro paa hele Geistlighedens eller paa den nærmeste Præsts Forstand, Lærdom og Redelighed. Saa meget er vist nok klart for Alle, og Rationalisterne kan da umuelig, hvordan de end snoe sig, undgaae den Dom, at de er fortvivlede Papister, som paastaae, man bliver saligst ved at troe sin egen Fornuft, og paastaae dog tillige, at Menigheden under Bands Straf ikke maa følge sit eget Hoved, men skal tage Fornuften fangen under Troens Lydighed: troe, til Trods for al menneskelig Fornuft og Forstand, at der er en guddommelig Aabenbaring, hvori
man kun ved uhyre Lærdom, og ved med Flid at oversee Alt hvad der vil udvide vor Kundskab, endelig kan finde igjen hvad man altid har vidst, og at der, for dette aldeles overflødige Arbeides Skyld, og for at lære Folk hvad de Allesammen veed, bør være en heel Mængde Bisper, Præster og Professorer, paa hvis Forstand Menigheden skal troe, om de saa end væve og vrævle som den Bedste, og paa hvis Enighed Menigheden skal troe, hvor aabenbart de end modsige og gjendrive hinanden. At dette selvmodsigende Præste-Pavedom er det groveste, mest fortvivlede Papisterie, der lader sig tænke, det kan vi vist nok soleklart bevise, og saaledes paa det Kraftigste fralægge os den latterlige Beskyldning, at vi, som, mod Rationalisterne, ægte luthersk paastaae, at til Salighed kan den ringeste Bonde blive ligesaa klog som den lærdeste Bisp, til Salighed er enhver ærlig Oversættelse ligesaa tjenlig som Grund-Skriftet, at vi stile paa Pavedom og Præste-Herskab (Hierarchie), som vi netop af al Magt bekæmpe, med de Vaaben, hvis Virksomhed Aarhundreders Erfaring har godtgjort, medens det er klart som Middags-Solen, at er der en christelig Aabenbaring, som kun Præsterne forstaaer, da er Præsterne Herrer over Menighedens Tro, og da nødvendig, overalt hvor Troen findes, over hele Menigheden, med Sjæl og Krop, med Hud og Haar; thi hvem kan troe blindt paa den Saligheds-Vei, Præsterne beskrive, uden at følge den, hvad det saa end koster, og skulde man da end engang imellem giøre lidt Oprør mod en Konge, der ei vilde dandse efter Præsternes Pibe, hvad da? troer man først, at fordi lærde Folk sige det, betyde Herrens Ord, paa sin Østerlandsk, det Modsatte af hvad de i vor Mund vilde sige, da behøve de lærde Folk jo kun at forsikkre, det er ligedan med de Ord: hvo som sætter sig imod Øvrigheden, sætter sig mod Guds Anordning, da maa man jo troe, det er christeligt at gjøre Oprør!
Dertil kan vi da vist nok paa den rene Fornuft-Vei drive det, at hvert tænkende Menneske maa indsee, deels at Rationalisterne er bedrøvelige Philosopher, hvis hele Konst bestaaer i bestandig at tage med den ene Haand, hvad de give med den Anden, og selv rive ned hvad de bygge op, og deels, at var Rationalisternes Christendom den ægte, da var den ægte Christendom Noget, alle Folk, paa Gejstligheden nær, maatte bede Gud bevare dem fra; men paa denne Vei at overbevise Andre end dem, der allerede ere Christne, og altsaa ei behøve det, om at Fædrenes Christendom var den eneste ægte, det vilde neppe lykkes, og dog findes der udentvivl i vore Dage Mangfoldige, der, uden christelig Tro, dog have saa megen Ærbødighed for den, at de antog den, naar det blev dem klart, hvad de maatte lade gjælde, naar de ei vilde være Christendommens erklærede Fiender.
Er det os nu umueligt, paa den lærd-videnskabelige ͻ: den philologiske og philosophiske Vei, at overbevise Menigheden om, at Luthers Lærdom er Christi Lærdom, er det os ligesaa umueligt paa denne Vei at bevise for Læg-Mand vor Christendoms Ægthed, som det er os let at bevise om det, Modstanderne kalde Christendom, at det er idel Gjøglerie og Selv-Modsigelse, da maa det vel for et Øieblik synes, som vi enten maatte opgive Haabet om igjen at christne Folket, eller aldeles forlade den videnskabelige Vei, og vælge den populære, practiske, moralske, eller hvad man vil kalde den Vei, hvorpaa man ikke gaaer ud fra den udvortes, men fra den indvortes Erfaring, ei fra Christendommen som Noget, der kræver Tro, men fra Mennesket som trænger til Christendom, og igjen mindre fra Hovedets Trang til Oplysning, end fra Hjertets Trang til Beroligelse, til et uforkrænkeligt Haab og en evig Trøst.
Der er unægtelig Meget, som tilraader udelukkende at gaae denne Vei, hvor man synes at kunne undgaae alle de Anstøds-Stene, Christendommens nyere Fiender have opdynget paa den ældgamle Saligheds-Vei, og hvorpaa man synes at maatte komme allersikkerst til Maalet; thi er Christendommen guddommelig Sandhed, maa den jo nødvendig paa det Allernøiagtigste være afpasset efter hele Menneskehedens Trang, mindre altsaa efter den særskildte Trang, der findes hos enkelte opvakte Hoveder eller lærelystne Sjæle, end efter den, alle Mennesker have tilfælles, som unægtelig er Trang til Samvittigheds-Fred, og til Trøst over al Jordens Møie, altsaa fornemmelig over den Opløsning til Jord og den Døds-Bitterhed, der nødvendig maa staae for hver levende Bevidsthed, som det Sørgeligste af alt Sørgeligt.
Vilde man herimod indvende, at paa denne Maade blev ingen Christen, uden hvem der følde Trangen til den Guds Fred, og det evige Liv, som er os skjænket i Christo Jesu, og at dog Mangfoldige slet ikke føle denne Trang, da var Svaret let; thi det gav Herren selv, da Han sagde: ei de Sunde, men kun de Syge har Læge behov, kommer til mig, alle I, som bekymres og ere betyngede, eder vil jeg give Hvile! Hvem der altsaa ikke føler Trangen til en Frelser, og til et guddommeligt Naadens Ord og Fredens Evangelium, skal vi aldrig stræbe at overbevise om Christendommens Sandhed, da det enten maa være reent forgjæves, eftersom Christendommen forudsætter denne Trang, eller dog aldeles unyttigt, da Christendommen er aldeles ubrugbar, hvor Trangen, paa hvilken den vil raade Bod, ei findes. Aldrig maatte da Christi Kirke sørge over, at de gik den forbi, som ingen Trang følde til dens Velsignelse, thi paa dem var den dog alle Dage spildt; men heller maatte den fryde sig ved, kun at finde dem i sit Skjød, der følde deres Trang til det evige Livs Ord, og skjønnede paa den Lykke at have fundet hos Jesus Christus, hvad man i den hele vide Verden kun forgjæves vilde søge!
Saaledes synes da vi, som have troet og kjendt, at Jesus er Christus, den levende Guds Søn, vi, som have erfaret, at hvad Sjælen i sine helligste Øieblikke begjærede, hvad Hjertet i sin dybeste Grund sukkede efter: Rolighed under Livets Storme, Lys over Dødens Mørke, og aandelig Magt over Kjødets Lyster, at alt dette søgde vi forgjæves i os selv, forgjæves hos Verdens vise Mestere, men fandt det Altsammen hos den Jesus Christus, vore Fædre tilbad som Verdens guddommelige Frelser, fandt det Altsammen i oprigtig Tro paa det Guds Ord, vore Fædre kaldte saa, i levende Tilegnelse af den Christendom, de Ryggesløse bespotte, og de fleste Skrift-Kloge nuomstunder foragte og forskyde, det synes, som vi, der tale kun fordi vi troe, kunde, i Henseende til Menigheden, og i det Hele, til Menneskeheden, være nogenledes ligegyldige ved det gruelige Ord-Spil, man driver med de hellige Navne: Christus og Christendom, og ved den latterlige Møie, man gjør sig for at bevise, at Ingen veed, hvad der egenlig staaer i den Bog, paa hvis Ord man beraaber sig; det kan synes, men er dog ingenlunde saa.
Sandt er det vist nok, urokkelig sandt, at hvem der ikke, overbeviist af sin Samvittighed om sin naturlige Fordærvelse, og Afmagt til det Gode, og inderlig rørt af Lysten til evig at leve og see gode Dage, hvem der ikke saaledes føler sin Trang til virkelig Synds-Forladelse, Gjenfødelse, og Himmel-Brev paa det evige Liv, han bliver i Grunden, i Aand og Sandhed, aldrig Christen, om man
end paa det Soleklareste kunde bevise ham, at Gud bogstavelig med sin egen Finger havde skrevet hvert Ord i Bibelen, og ei tilladt en Tøddel deri at omflyttes eller udfalde, ligesom det paa den anden Side maa være aldeles vist for hver troende Christen, som af egen Erfaring kjender Troens guddommelige Virkninger, at ethvert Menneske, der virkelig føler sin Trang, og ærlig stræber at faae den afhjulpet, vil komme til Tro paa det Fredens og Salighedens Evangelium, hvori vi med Fædrene have fundet Hvile for vore Sjæle! Alt dette er visselig sandt, og raader dette Evangelium ved en Guddoms-Gjerning virkelig Bod paa Menneskehedens Trang, da maa det nødvendig være guddommelig Sandhed, og altsaa den sande ͻ: ægte Christendom, hvis ellers den ægte Christendom er, hvad den udgives for: guddommelig Sandhed til at raade Bod paa Menneskehedens Trang. Saaledes slutte vi fornuftelig og uigjendrivelig; men bør ikke dølge for os selv, at det paa denne Maade lades uafgjort, om den Lærdom, vi forkynde, er den sande Christendom, eller ikke, ligesom da ogsaa: om Christendommen er sand eller ikke; da vi blot stræbe at bevise, at den Lærdom, vi, under Navn af Christendom, forkynde, er guddommelig Sandhed til Salighed, saa at enten maa det være den ægte Christendom, eller den ægte Christendom er ingen saadan guddommelig Sandhed til Salighed, og kan altsaa være os ligegyldig. Vi sammenblande altsaa her aabenbar to forskjellige Spørgsmaal: hvad er guddommelig Sandhed til Salighed? og: hvad er sand ͻ: ægte Christendom? og kunde da endog det sidste Spørgsmaal i alle andre Henseender være os ligegyldigt, naar kun det Første blev gyldig besvaret, saa maatte det dog ikke være os ligegyldigt, om den Lærdom, vi under Navn af Christendom forkyndte, var den ægte Christendom eller ikke; thi vi veed jo alle, at der er en gammel Religion i Verden, som kaldes den Christelige, og for denne Religion udgive vi Alt hvad vi kalde Christendom, hvorved vi unægtelig forvirre dem, vi tiltale, dersom det vi, under Navn af Christendom, forkynde ikke virkelig er det. Dette er imidlertid langt fra at være den eneste Grund, hvorfor det maa være os magtpaaliggende, at faae det tilstrækkelig oplyst, hvad der er den sande eller ægte Christendom; thi baade den daglige Erfaring, og den udstrakte, Historien giver, lærer os unægtelig, at Menneskene, ved blot at gaae ud fra den religiøse Trang, de følde, og stile efter hvad der kunde afhjelpe den, vare udsatte for tusinde Arter af Selv-Bedrag, og samme Erfaring lærer, at i Mangfoldige, hos hvem Trangen, til Forligelse med Gud, og til Saligheds Haab, slumrede, vaagnede den netop ved Forkyndelsen af et Ord, der havde gyldigt Vidnesbyrd om at medføre guddommelig Sandhed. Dette sees allerede af Hedenskabets Historie, thi uagtet den religiøse Trang, der førde til Tro paa afgudisk Hjernespind, og følde sig derved afhjulpet, ingenlunde var den høie, menneskelige Trang, til Samvittigheds-Fred og et evigt Livs Haab, hvorom vi tale, saa viser dog Christendommens Udbredelse i Hedenskabet, at de samme Folke-Færd og de samme Mennesker, som før følde saa liden Trang til guddommelig Oplysning og Trøst, at de nøiedes med hvad der i Grunden var Mørke og Fordømmelse, at de samme Mennesker og Folkefærd, ved Christendommens Forkyndelse vakdes til at føle det dybe Savn, den lovede dem at afhjelpe; og allerede heraf er det jo klart, baade at Mennesket, ved blot at gaae ud fra sin naturlige Trang, er udsat for det sørgeligste Selv-Bedrag, og at det for Christendommens Virkning er af høieste Vigtighed, at den kan fremtræde som guddommelig Sandhed for dem, der endnu ikke af egen Erfaring kjende dens Herlighed, og for at det kan skee, maa det nødvendig vides, hvad der er sand eller ægte Christendom, da en Lærdom nødvendig først maa være bekjendt, før noget Vidnesbyrd kan klarlig henføres til den, og stadfæste dens Sandhed. Dog bliver dette endnu klarere, naar vi betragte Christenhedens Historie; thi i Christenheden finde vi under enhver religiøs Stræben den menneskelige Trang til indvortes Fred og Saligheds Haab; men finde tillige, at saa ofte Menneskene blot lode sig drive af denne Trang, og søgde ved Bibelens Hjelp at raade Bod derpaa, uden først at være oplyste om den sande Christendom og Bibelens rette ͻ: christelige Brug, geraadede de stedse paa sørgelige Afveie, og skabde sig en hedensk Mythologie med christeligt Skin, eller, for at tale i Kirke-Historiens sædvanlige Sprog: forvirrede de sig selv med urimelige Sværmerier og mystiske Hjerne-Spind. Grunden hertil er ogsaa let at finde, thi naar man gaaer ud fra den aandelige Trang, man føler, da gaaer man aabenbar ud fra det Dybeste, men ogsaa fra det Dunkleste i Mennesket, og dette dunkle Dyb, Hjerte-Dybet, maatte da være aldeles reent og ubesmittet, dersom vi, ved udelukkende at følge de deraf opstigende Længsler og Drifter, altid skulde søge og gribe det Sande; men nu er det aabenbart, at hvor der i Hjerte-Dybet føles Trang til Udsoning med Gud, til overnaturlig Kraft, og til det evige Livs Haab, hvor Saadant føles, der er Hjerte-Dybet langt fra at være reent og ubesmittet; thi Alt hvad der er reent, er Gud behageligt, og trænger saalidt til udsoning med Ham, som til Renselse, og overalt hvor den naturlige Trang overstiger den naturlige Formue, der er et Mis-Forhold, som umuelig kan være det oprindelige, nødvendig maa være fremkommet ved Brøde, det er: ved Brudd paa den Naturens Orden, som er den ligesaa algode, som alvise og almægtige Skabers Værk. Ligesaalidt derfor, som den absolut ͻ: reent Uskyldige, kan føle noget Samvittigheds-Nag, nogen Fortrydelse eller Trang til Naade og Synds-Forladelse, ligesaalidt kan nogen Skabning føle Trang til noget Høiere, end det oprindelig laae i dens Natur, ligesaavel at naae, som at eftertragte, saa Menneskets Fordærvelse spores ligesaa sikkert i Afmagten til at hjelpe og trøste sig, som i Samvittighedens Røst om Uvenskab mellem os og vor Skaber. Men er nu Mennesket fordærvet, er han en Synder, saa følger det af sig selv, at netop i det dunkle Hjerte-Dyb er Synden mægtigst, da den der endogsaa er ukjendelig ved Naturens Lys, og hvem kan da tvivle om, at selv de bedste Rørelser som heraf opstige, ere blandede med Ureenhed, ere besmittede, og kan derfor uden Vildfarelse umuelig følges blindt! Hvad Under da, at alle de, som vel følde, de trængde til Naade, Opreisning, Gjenfødelse, og Fornyelse til et evigt Livs Haab, efter Hans Billede som skabde os, som vel følde det, og søgde Raad i de Christnes Aabenbaring; men som, uden at spørge om, hvad der var den sande ͻ: ægte Christendom, kun vilde følge deres Hjertes Drift, og efter den indvortes Erfaring bedømme, hvad der var ægte guddommeligt, hvad Under, at de foer vild, at de dannede sig saadanne Forestillinger om Troen, Gjenfødelsen, Fornyelsen, og i det Hele om Saliggjørelsens Orden, som tækkedes dem bedst, og lod sig bedst forlige med de syndige Tilbøieligheder, af hvilke de beherskedes! hvad Under, at en Synder, ved blindt at følge sin dunkle Følelse, drømmer sig, midt i Synden, reen og salig!
Disse sørgelige Følger har det altid havt, og maatte det have at betragte Christendommen som noget Ubestemt, man først af egen indvortes Erfaring kunde lære at kjende, og betænke vi disse Ting, som de dog vel fortjene, lidt dybere, da opdage vi, at de der mene, deres Følelse kan afgjøre, hvad der er ægte guddommelig Aabenbaring, i Grunden ligesaa vel nægte Menneskets Trang til en Saadan, som de der paastaae, at deres Fornuft og Erkjendelse er den guddommelige Sandheds Maale-Stok og Prøve-Steen, saa Forskjellen er kun den, at hine uvilkaarlig følge den falske Indbildning, som disse vedkjende sig i et tydeligt Begreb; thi har Mennesket Nok i sit eget indvortes Lys, da kan man længe nok tvistes om, enten dette indvortes Lys findes i Indbildnings-Kraften, i Følelsen eller Fornuften, kort sagt, om det findes i Hoved eller Hjerte, det er lige vist, at han da ikke trænger til nogen overnaturlig Aabenbaring, og det er derfor i sin Orden, at vore selv-kloge Folk nægte denne Trang, og det er en aldeles naturlig Følge, at de dermed tillige nægte Trangen til Udsoning med Gud, til Synds-Forladelse, og til Salighed af uforskyldt Naade. Havde nemlig Mennesket naturlig i sig en sikker Ledsager til al Sandhed, og en Tilskyndelse, der kun behøvede at følges, som den fandtes, for at føre til Menneske-Maalet i Tid og Evighed, da var Mennesket ikke faldet, ikke fordærvet, da var han ingen Synder, men fandtes der alligevel Synd i ham, da var det Guds Skyld, og saa gudsbespottelig og selvmodsigende en saadan Paastand end er, ligger den dog, kun mere og mindre skjult, i enhver Lærdom, der vel indrømmer Feil og Mis-Forhold hos Mennesket, men paastaaer, de ved Naturens Lys kan findes, og paa naturlig Maade rettes, saavidt det gjøres behov, og at altsaa et overnaturligt Lys og en overnaturlig Gjenfødelse og Fornyelse er ligesaa overflødig, som virkelig Synds-Forladelse.
Under disse Omstændigheder synes virkelig ikke blot den christelige Kirke, men i det Hele Menneskets Saligheds-Sag at være i en fortvivlet Stilling; thi, om vi ogsaa vilde opgive Spørgsmaalet om den ægte Christendom, og blot holde os til det om den sande Oplysning til Salighed, var vi dog lige forlegne, efterat Critiken har gjort Bibelen ubrugbar til at være det Lys i Mørket, for Læg som for Lærd, den var for vore lutherske Fædre. Det er nemlig klart, at naar en Bog skal oplyse os om Noget, vi før ikke vidste, da maa den forstaaes bogstavelig, det vil naturligviis ikke sige, uden Sands og Forstand, saa man river Ordene ud af deres Sammenhæng, eller tager dem i en Betydning, de kun vilde have, naar Talen enten ikke var guddommelig, eller var om andre Ting, thi det er kun at fortolke bagvendt; men bogstavelig saaledes, at man tager Ordene som de falde, og spørger ei, om den Mening de give, efter vort Omdømme, er rimelig eller urimelig, men kun, om den er tydelig, og saa snart man derfor tvivler om Ordenes Ægthed, eller Oversættelsens Rigtighed, eller Talens Mening, holder Bogen unægtelig op at være et Lys, og bliver en Dunkelhed, der selv trænger til ved et Lys andensteds fra at opklares. Kan det nu ikke nægtes, at Bibelen er en saadan Dunkelhed i alle deres Øine, der nuomstunder trænge til at overbevises om, hvad der er Sandhed til Salighed, saa er det jo soleklart, at vi af den Bog paa fri Haand ligesaa lidt kan oplyse Nogen om, hvad der er Sandhed til Salighed, som hvad der er ægte Christendom; thi om vi ogsaa af Bogen selv kunde bevise dens Guddommelighed, nyttede det dog slet ikke, naar vi ei tillige kan af Bogen selv bevise hvad den, som guddommelig Aabenbaring, indeholder.
Saaledes synes da Kirke-Lyset virkelig, een Gang for alle, at være slukt, saa enhver af os, der følde Trang til meer, end Verden kan give, og vor Fornuft begriber, maatte enten blive boglærd, for at kunne see et Lys i Skriften, eller blindt følge, hvad han fandt raadeligst: sin egen Følelse, eller en Andens Vidnesbyrd om Veien, hvorpaa han fandt Lys og Liv. Paa intet egenligt Kirke-Samfund var der da meer at tænke, med mindre en enkelt Mands Troes-Bekjendelse ophøiedes til en Troes-Regel, Menigheden underkastede sig, og Talen kunde i Øvrigt kun være om Privat-Forhold, som det, hvori Lærlinger staae til deres Mester, Tilhørere til deres selvvalgte Lærer; thi hvad der med verdslig Magt kunde udrettes til at fremtvinge Bekjendelse uden Tro, og Skin af Enighed, hvor ingen var, det kan naturligviis ei komme i Betragtning, hvor Talen ei er om Skin, men om Virkelighed, ei om Læbers Ord, men om Menneskets dybeste Trang, aandelige og evige Velfærd.
Kjende vi nu Kirke-Historien, da veed vi ogsaa, at dette har tildeels været Tilfældet i Christenheden, lige siden den gamle Kirkes Dage, og at Reformationen, hvis Hensigt det aabenbar var, at lade Menigheden selv see ved Himmel-Lyset, og gjøre Lærdommen uafhængig saavel af den Enkeltes Følelse, som af menneskelig Kløgt og Vidnesbyrd, at Reformationen egenlig slet ikke lægde det dødelige Saar, men forbandt det kun, saa det blev taaleligt, og forhalede den Opløsning, vi have oplevet. Det kan saaledes, ved upartisk Overveielse, ei nægtes, at Pavedommet, istedenfor at tilintetgjøres, kun, ved at renses fra de værste Misbrug, ved at fordeles, og ved at ordnes under en fast Regel, gjordes taaleligere til en Tid; thi ethvert Kirke-Samfund, der er afhængigt af Andet end Medlemmernes Overbeviisning, har dog unægtelig kun en fremkonstlet, tilsyneladende Eenhed, da Troen, hvorpaa Alt beroer, ligesaalidt lader sig indprænte, som fremtvinge, og Bekjendelse uden Tro er jo selv hos de ærligste Mennesker kun et tomt, og i Grunden uforsvarligt Munds-Veir. Som det forholdt sig med Troes-Enigheden, saaledes forholdt det sig, især, hvad Lægmand angaaer, ogsaa med Oplysningen om, hvad der var den sande Christendom, eller Sandhed til Salighed, to Spørgsmaal, alle Reformatorerne og deres Discipler bestandig forvexlede eller sammenblandede; thi hvad Sikkerhed havde Lægmand enten for Bibelens Ægthed, eller Oversættelsens Rigtighed, eller Ordenes Mening, uden Præsternes Udsagn, og hvilken Lægmand kunde heller saaledes samle og fatte hele Bibelens Indhold, at han var istand til at bedømme, hvorvidt den Lærdom, der kaldtes saa, var i alle Maader grundbibelsk eller ikke! Langt nærmere kom vist nok Præsterne Maalet, da de, ved at oplæres i Grund-Sprogene, i Historien, og i det Hele til Videnskabelighed, muelig kunde blive istand til at forvisse sig om Bibelens Udspring, Indhold og rette Fortolkning; men ogsaa her var Oplysningen og Enigheden dog langt mere tilsyneladende end virkelig; thi deels var det dog kun en liden Deel af Præsterne, der kom saavidt, at de kunde læse Bibelen i Grund-Sprogene, med den Lethed og Indsigt, der unægtelig udkræves for ret at forstaae, hvad man læser, og deels var Enigheden for en stor Deel fremkonstlet ved symboliske Bøger og et derefter læmpet dogmatisk System. I det allerbedste Tilfælde var altsaa de symboliske Bøger den fælles Kilde, hvoraf man øste foreløbig Kundskab om sand Christendom og om Salighedens Vei, og man maatte da enten paastaae, at disse Bøgers Forfattere vare umiddelbar oplyste, (inspirerede) af Gud, i hvilket Tilfælde ikke Bibelen, men de symboliske Bøger blev den egenlige Aabenbaring, eller man maatte tilstaae, at man byggede sin Christendoms og Saligheds Kundskab paa et blot menneskeligt Vidnesbyrd, nemlig paa hine Forfatteres Vidnesbyrd om, hvad der var Guds Ord, og hvordan det skulde forstaaes. Hvem seer ikke her Spiren til det nu herskende exegetiske Anarchie, og sprænglærde Hierarchie, under hvilket enhver Boglærd tiltager sig uindstrænket Frihed til at fortolke Bibelen, som han lyster, og de Skrift-Kloge tilegne sig Ret til at bestemme, hvad Lægmand skal troe, og hvad han skal forkaste! Hvem indseer ikke, at det maatte komme dertil, saasnart enten den verdslige Øvrighed tillod de Skrift-Kloge frit at yttre deres Meninger, eller disse havde Mod og Kraft til at bryde et Tunge-Baand, hvis Retmæssighed de ikke erkjendte! Da det nu paa den anden Side er ligesaa naturligt, at Lægmand, opmuntret lige siden Reformationen til kun at troe sine egne Øine, og i den sidste Tid overtydet om, at han dog egenlig kun saae med Præsternes, at Lægmand ei mere vil troe blindt paa Præsternes Udsagn, og kan det umuelig i en Tid, da Præsterne aabenbar og høirøstet modsige hinanden, saa synes det virkelig, som alt Kirke-Samfund, i indvortes, aandelig Forstand, nu maatte ophøre, og at redde Skyggen deraf i en paatvunget Ceremoni-Tjeneste, kunde naturligviis aldrig være Andres Ønske, end hvem der ansaae sin verdslige Stilling, eller høit, den udvortes Tugt for mere værd, end Samvittigheds-Frihed.
Saa fortvivlet synes virkelig Kirkens og Aabenbaringens Sag at være, og herpaa have deres Fiender grundet et sikkert Haab om deres Undergang, og herpaa støtte de uchristelige Theologer sig, naar de udraabe alle dem, der paa den praktiske Vei vil føre Andre til Fædrenes Tro, for mystiske og fanatiske Sværmere, som den verdslige Øvrighed bør binde Munden paa, saa der kan blive Fred og Enighed i Kirken, hvad, under nærværende Omstændigheder, aabenbar kun vil sige, at den blandt Theologerne herskende Dogmatik og Skriftfortolkning kan blive ubestridt, og, saavidt mueligt, paatvinges Menigheden. At ingen troende Skriftklog kan tie hertil, da den herskende Dogmatik og Skriftfortolkning, om end deres Uchristelighed ikke lod sig klarlig bevise, dog vare aldeles forkastelige, da de stride mod unægtelige Sandheder, og nedrive sig selv, det er vist nok, men meget var derved neppe vundet, naar man ikke tillige kunde overbevise alle sandhedskjærlige Mennesker om, at hvad Fædrene kaldte Christendom, virkelig var det; thi neppe vilde det i vore Dage lykkes enkelte christelige Skriftkloge, som det lykkedes Luther og hans Medhjelpere, at faae deres Vidnesbyrd om den sande Christendom ophøiet til Troes-Regel, og selv om det kunde lykkes, vilde ingen christelig Skrift-Klog stræbe at faae et Vovestykke gjentaget, der vel har een saare god, men mange tvetydige Sider at betragtes fra, og som dog altid danner et Parti, om end et godt Parti i Christenheden, istedenfor, hvad ustridig er Maalet, paa Ny at forene alt Christeligt i Kirken, som var af Begyndelsen.
Har vi nu imidlertid indseet, at det Mundheld, der siden Reformationen er blevet almindeligt: ikke i Troes-Sager at agte paa menneskelige, men kun paa guddommelige Vidnesbyrd, at det var kun et Mundheld, da man tvertimod ret aabenbar byggede paa et blot menneskeligt Vidnesbyrd, nemlig paa Reformatorernes, og det et Vidnesbyrd, som endog, strængt taget, var aldeles ugyldigt, da det ved at gjælde Bibelens eneste rette Fortolkning, gjaldt Noget, intet Menneske, uden selv at være inspireret, kan være gyldigt Vidne om, indsee vi det, og betænke derhos, at det nødvendig maa være et menneskeligt Vidnesbyrd, hvorved Christendoms-Kundskaben forplantes, og at Talen om et guddommeligt Vidnesbyrd, uden Mirakler, er tomme Ord, da er vi paa gode Veie til at finde hvad der aabenbar maa findes: en anden end den hidtil sædvanlige Maade at overbevise dem paa, der ikke veed, hvad der er den sande Christendom, men dog alvorlig ønske at lære det; thi kun om dem er Talen, kun om dem bekymre vi os, uden at ændse dem, der kun spørge: hvad er Christendom! ligesom Pilatus spurgde: hvad er Sandhed!
Saasnart vi nemlig indsee, at det er et troværdigt Menneske-Vidnesbyrd vi behøve, for at blive sikker paa hvilken saakaldet Christendom der er den sande ͻ: ægte, da veed vi ogsaa, hvor et saadant Vidnesbyrd maa være at finde, thi det maa nødvendig findes i Kirkens Historie, saa sandt den christelige Kirke har en Historie, hvad den umuelig kunde have, dersom Ingen havde vidst hvad Christendom var; thi da havde den hverken kunnet bekjendes eller bestrides, og endnu mindre udrettet Noget, som var værdt at mindes.
Har vi nu først gjort den Opdagelse, som det er underligt, man nogensinde skulde behøve at gjøre, at det er i Kirke-Historien vi ene kan finde paalidelig Oplysning om, hvad der oprindelig har været Christendom, og maa da til Verdens Ende blive ved at være den eneste sande eller ægte Christendom, da er det langt fra, vi ved denne Opdagelse fjerne os fra Bibelen, men vi komme tvertimod til den fra den rette Side, og finde i et troværdigt Vidnesbyrd den Oplysning vi søge. Det Ny Testamentes historiske Bøger tage vi nemlig da for hvad de først og fornemmelig ere, for et menneskeligt Vidnesbyrd om den christelige Kirkes Stiftelse og det christne Navns Oprindelse, altsaa for den ældste Kirke-Historie, der, hvis den ikke er et grovt Bedragerie, er samtidig med de Begivenheder, den fortæller, og et Værk deels af Kirkens jordiske Bygmestere (Apostlerne) selv, og deels af deres første Discipler. Ved saaledes at betragte de fire Evangelier og Apostlernes Gjerninger hverken for mere eller mindre end de selv udgive sig for, altsaa for en sandfærdig og paalidelig Historie om Jesu Christi og hans navnkundigste Apostlers Liv og Lærdom, samt Lærdommens første Udbredelse, derved undgaae vi unægtelig alle de Vanskeligheder, hvori vore Fædres Theologer indviklede sig selv, ved, uden mindste Hjemmel at paastaae, det ikke var et menneskeligt, men et guddommeligt Vidnesbyrd, ikke en Historie, men en Aabenbaring, vi her havde for os. Denne aldeles grundløse og bagvendte Paastand, hvormed man aldeles forrykkede den kirkehistoriske Synspunkt, havde desuden den sørgelige Følge, at man, ved en haartrukken og uforsvarlig Fortolkning, stræbde at skjule den Uovereensstemmelse i Smaating, som netop forøger Evangeliernes historiske Paalidelighed, men som naturligviis ei kunde eller maatte findes i et guddommelig aabenbaret Ord! Forudsat nu, at den evangeliske Kirke-Historie er ægte, da have vi unægtelig en gyldig Oplysning om den oprindelige, altsaa om den eneste sande Christendom; thi sæt ogsaa at Apostlernes Beretninger om Herren, og Lucæ om Apostlerne var upaalidelige, saa vare disse Skrifter dog lige paalidelige, som en Efterretning om den sande eller ægte Christendom; thi Apostlerne og deres Discipler var unægtelig de første Christne, og deres Christendom, den være i Øvrigt sand eller falsk, Foster af Ærlighed eller Bedragerie, deres Christendom er unægtelig, som den oprindelige, ogsaa den eneste sande, saa hvad der, i vitterlig Uovereensstemmelse dermed, kalder sig Christendom, tillyver sig kun Navnet.
At nu Evangelierne og Apostlernes Gjerninger, naar disse virkelig er et Værk af de første Christne, aabenbar vise, at den ældste, eneste sande Christendom var i Grunden ganske den samme, som vi finde bekjendt i den Augsburgske Confession, og bestridt i Alt, hvad der bestrider denne, det har jeg paastaaet, og stræbt at vise, men kunde viist endnu langt klarere, naar jeg havde givet Udsigten over den evangeliske Christendom fra et reent kirkehistorisk Stade, istedenfor at jeg blot gav den, som en betænksom luthersk Theolog, der ei turde adskille Spørgsmaalet om den apostoliske Christendoms Skikkelse, fra det om Apostlernes egne Ord i deres Skrifter.
Herved komme vi da saavidt, at alle Boglærde, som kan Græsk, og virkelig ønske at vide, hvad der er den sande Christendom, maae herom blive enige; thi Evangeliernes historiske Stil er for klar, til at lade Meningen blive tvivlsom, og deres Ægthed er af den gamle Kirke saa gyldig bevidnet, at Ingen som kjender Vidnesbyrdet, kan drage dets Gyldighed i Tvivl, med mindre han endelig vil tvivle, og Sligt ændser ingen Alvors-Mand, som meget godt veed, at man, uden aabenbar Selv-Modsigelse, kan, naar man vil, drage alt Historisk, lige indtil sin egen Tilværelse, i Tvivl.
Saa er det med de Boglærde, men nu Lægmand! kan man sige, at dette Vidnesbyrd ogsaa, egenlig talt, er et Vidnesbyrd for ham, af Andre, end os Boglærde, der forsikkre ham: saa have vi fundet det? Nei, for Lægmand er det kun vort Vidnesbyrd, som han vel vover langt mindre ved at troe, end de, der troede Fædrenes Theologer, da det er Noget, ærlige Mænd kan være gyldige Vidner om, men som dog, naar det kjækt modsiges af andre Boglærde, kan, mod hans Villie, blive ham tvivlsomt.
Hvad vi altsaa hidtil have vundet ved at gaae den historiske Vei, er kun, at vi have fravristet Theologerne af Profession den Kundskabs-Nøgel, de misbrugde til at laase den Kirke-Dør med, de kaldtes til at oplade, at vi have fravristet dem, der ei selv vilde gaae ind, og forhindrede Andre, Kirke-Nøglen, og rakt den til alle Boglærde, som kan læse Græsk, og agte det Umagen værdt at adspørge Kirke-Historien om Kirke-Lyset! Vist nok er herved Meget vundet, i en Tid, da de Studerendes Tal er stort, det græske Sprog langt bedre dyrket end forhen, og Kirke-Historien aaben; thi naar Menigheden skal grunde sin Christendoms-Kundskab blot paa nogle Boglærdes Vidnesbyrd, da bliver dette aabenbar mere umistænkeligt, jo mindre Vidnerne dermed kan tænkes at have anden Hensigt, end den at oplyse deres læge Brødre om Sandheden, og det er soleklart, at en Boglærd, der intet andet Forhold har eller vil have til Menigheden, end det, enhver Christen har til sine Med-Christne, er et langt uafhængigere og ubestikkeligere Vidne om hvad han fandt i Kirke-Historien, end Nogen af os, der selv optraadte som Lærere i Kirken, udgangne af en vis theologisk Skole, med særegne Forpligtelser og Synsmaader. Vilde man indvende, at denne Vinding dog var mere tilsyneladende end virkelig, fordi de utheologiske Boglærde nuomstunder sjelden bekymre sig stort om Christendommen, da kunde denne Indvending paa flere Maader afkræftes, og den bortfalder ganske, naar man betænker, hvor nemt det dog i Grunden er for den dannede Lægmand, naar han føler Drift dertil, at lære Græsk, og selv blive det troværdige Vidne, han savnede.
Var der nu ingen Udvei til at skaffe den ganske Menighed et fuldgyldigt Vidnesbyrd om, hvad der i Grunden er den sande eller ægte Christendom, da maatte det være alle christelige Boglærde en Saligheds-Sag, at udbrede græsk Sprog-Kundskab i Menigheden, og, hvor ei meer lod sig naae, dog gjøre de Unge bekjendt med den gamle Kirkes Historie, med de græske Bogstaver, og Brugen af et Lexikon, saa de dog, i tvivlsomme Tilfælde, til Nød, kunde see med egne Øine. Hvor endelig ei engang dette lod sig opnaae, maatte vi trøste os med, dog at have gjort det Yderste til at bygge Menighedens Overbeviisning paa en fast Grundvold, og at de, der ei engang havde Lyst og Nemme til at lære Saameget, i det Hele vel vare uskikkede til at skjelne, efter Andet end Følelsen, mellem paalidelige og Upaalidelige Vidnesbyrd.
Men, saa vist som det er, at Menigheden paa denne Maade vilde gjøre et Fremskridt i christelig Oplysning, der om ikke aldeles løste, dog linnede det Stavns-Baand, den i mange Aarhundreder har baaret: under det romerske Pavedom med dybe Suk, under det Sachsiske, i det mindste hos os, med velgrundet Taalmodighed, men under det rationalistiske med himmelraabende Jammer-Skrig; saa vist som dette er, og saa vist som denne Menighedens christelige Oplysning og Frigjørelse skal være alle Boglærde en Samvittigheds-Sag, saa vil vi dog ikke dølge for os selv, at det med Frugterne af denne Bestræbelse har langt Udseende, og at dog Menigheden trænger til hastig Hjelp, for at kunne afkaste det rationalistiske Pave-Aag, uden at blive til Priis for alle et fanatisk Anarchies rædsomme Udsvævelser.
Det er nemlig aabenbart for Alvors-Mænd af alle Partier og Bekjendelser, at den saakaldte Fornuft-Christendom ingenlunde er fyldestgjørende for noget Hjerte, der ei kan tage sig det saare let med Samvittighedens Bebreidelser og Bekymring for Saligheden, og det aabenbares daglig mere, at der dog endnu banker mangt et Hjerte i Støvet, som, hvad saa end Theologerne sige, krymper sig vaandefuldt under Følelsen af sin Brøde, og maa briste i Fortvivlelse, hvis det ikke læges med Gileads Balsam, ved en Naades-Røst fra det Høie, og et levende Saligheds-Haab. Og hvad maa nu Følgen blive, i en Tid, da selv Tilliden til Guds Ord i Skriften er rystet i sin Grundvold, end sige da Troen paa en vis ene gyldig Fortolkning, der er saa godt som aldeles, og, som det synes, uigjenkaldelig forsvundet! Hvad kan Følgen blive, efter den menneskelige Sjæls Love, og Historiens eller Erfaringens Vidnesbyrd gjennem de lange Tider, hvad kan den blive Andet, end at Alle de, som meer eller mindre bekymres for Sjælens Frelse, eller dog for en Vaaben-Stilstand i Hjertet, enten selv udlægge og anvende Skrifterne, efter Hjertets Lyst, eller vælge sig Lærere i Hobetal, som Ørene kløe, kaarende sædvanligst det Sværmerie med christeligt Skin, som stærkest beruser, og saaledes viser den mageligste Saligheds-Vei! Sandelig, troe Rationalisterne virkelig, at deres iiskolde, forskruede Moralisering, der unægtelig er et dødt Sprog for alle Hjerter, og Mesopotamisk for de Enfoldige, at den, om den saa ogsaa stod i Pagt med al Verdens Bolt og Jern, at den kunde forhindre bekymrede Sjæle fra at søge deres Trøst, hvor de troe at finde den, eller fra at udtrykke deres Glæde, naar de mene at have fundet den; troe Rationalisterne virkelig det, da beherskes de unægtelig af den blindeste Overtro, der har været i Verden; thi da troe de, trods al sund Fornuft og Historiens klare, fuldgyldige Vidnesbyrd, at man i Aandens Verden kan med Vand slukke brændende Olie, ja, at Kjød kan dræbe Aand, at den Olie man kaster i Ilden skal ikke nære, men dæmpe den!
Vi som troe, og vide, hvem vi have troet, vi kan umuelig enten være blinde for Uveiret som truer, eller uforstandige nok til at tænke, det lader sig fordrive med lydende Malm og klingende Bjelder, vi kan umuelig være ubekymrede, ved den Tanke, at vi, indskrænkede til den praktiske Vei, selv maae synes at give dem, der ene følge deres Hjertes Trang, om ikke Samtykke, saa dog, ved noget Lignende, Mod, vi kan umuelig see os stædte midt imellem systematisk Vantro og regelløs Gudelighed, uden at sukke dybt over de farlige Tider, vi have oplevet, og uden Ængstelse for, at naar vi arbeide ivrigst, og naar vore Bestræbelser krones med det heldigste Udfald, vi da ikke have ført eller kunnet føre den Kreds der samlede sig om det Livets Ord, vi forkyndte, ind i vor Herres Jesu Christi urokkelige og udelelige Kirke, men kun i en Skole, som, er den end bygget paa Kirkens Grund med uskyldige Hænder, dog er et Menneske-Værk, der skal ældes som et Klædebon og synke sammen i sit Støv! Jeg veed det vel, at vore selv-kloge Israels Lærere kalde alle saadanne Bekymringer, om ei aldeles hykkelske, saa dog sværmeriske, og hvor skulde de Andet, som ikke levende føle, at kun da er vi Noget i den Høiestes Øine, naar vi i vore egne er et Intet, naar den Herre, som er vort Lys, vor Salighed og vor Livs-Kraft, naar Han, Hans Ære, Hans Seier, Hans Krone er os Alt! Det har jeg derimod levende følt, og da fandt jeg, under Bekymringen for den adspredte Hjord, hvis Hyrde jeg ei maatte lade mig ansee for, om jeg end kunde vundet Udseende deraf, og som jeg ligesaalidt maatte lede til nogen Anden, end til Ham, hvis Leie-Svende vi alle ere, som kan ei staae for Ulven, ei værge os selv, end sige Hjorden, da fandt jeg Vidnesbyrdet, fuldgyldigt for os alle, for Læg med Lærd, det levende Vidnesbyrd, som gik fra Mund til Mund i Christi Kirke, uforandret gjennem alle Omskiftelser, uafhængigt af alle Skoler i Christenheden, af alle Partier blandt de Skrift-Kloge, og nu var Sorgen slukt, nu var min Bedrøvelse forvandlet til Glæde, thi nu kunde jeg svare hvert Menneske, som spurgde mig, hvad der i Grunden var den sande ͻ: ægte Christendom, uden at forlange Tro paa min Ærlighed, end sige paa min Tro, min Kundskab og Indsigt. Nu kan jeg svare enhver Spørger: ikke sandt, naar du spørger om den sande ͻ: ægte Christendom, da mener du dermed de Christnes Tro og Haab, thi mener du ikke det, da er Christendommen i Grunden dig, og dit Spørgsmaal mig en ligegyldig Ting; men naar du mener det, da er Svaret let; thi havde de Christne ikke den Tro og det Haab, de fra Arildstid bekjendte sig til, og døbdes paa, da havde de naturligviis slet intet, hvad vi dog ikke, uden den høieste Ukjærlighed, og aabenbareste Uforstand, kan forudsætte om de utallige Millioner, som vedkjendte sig denne Tro og dette Haab, og hvoraf Mange havde Bekjendelsen kjærere end Livet, og havde blot en Eneste af dem den Tro og det Haab, de Alle bekjendte, da havde han unægtelig den eneste sande ͻ: ægte Christendom; thi det er unægteligt, at hvem der troer og haaber hvad alle Christne bekjende, de, og de allene er de sande ͻ: ægte Christne, medens de, der vel bekjende, men ikke troe og haabe det Samme, enten hykle, eller tale hen i Veiret.
De Sprænglærde maae nu lade saa haant om dette, den ganske christelige Kirkes Vidnesbyrd, som de vil, det er dog lige vist, og lige indlysende, at et gyldigere Vidnesbyrd om hvad de Christne troede og haabede, altsaa om den sande ͻ: ægte Christendom, kan der ikke gives, og Magen dertil lader sig med al muelig Lærdom umuelig finde i al Verdens Bøger, og det er os Nok, da vi jo ikke vil overbevise dem om den christelige Troes Beskaffenhed, hvis Lyst det er at tvivle, men kun dem, der foruroliges af Tvivl, og ønske at vide, hvad man skal troe, for at være en Christen.
Alt hvad de Skrift-Kloge med noget Skin herimod kunde indvende, var, at den apostoliske Troes-Bekjendelse, om hvilken vi tale, synes at være deels saa indskrænket, og deels saa ubestemt, at dens Vidnesbyrd om den sande Christendom, med al sin ubestridelige Gyldighed, er utilstrækkeligt; men Svaret er let; thi for den Druknende er alt Røret Noget, og den mindste rodfaste Kvist paa Flod-Bredden saare meget, end sige da en Baad, om end lille og skrøbelig: paa en Tid, da Spørgsmaalet om den sande Christendom, ikke blot ved mange uundgaaelige Sammenstød, men ved mangfoldige Skriftkloges lærde og flittige Arbeide, er blevet saa indviklet, at selv den Boglærde maa prise sin Lykke, naar han nogenledes kan oprede det, paa en saadan Tid maae unægtelig alle, hvem der for Alvor spørge om Christendom, prise sig usigelig lykkelige, ved at finde Spørgsmaalet besvaret af saa troværdige Læber, som hele den christelige Kirkes unægtelig er i denne Sag, om saa end Svaret skulde lade noget tilbage for Ønsket. Utilstrækkelig kan imidlertid den Christendoms-Kundskab, Kirken fandt tilstrækkelig, i Grunden ikke være, med mindre den christelige Tro er utilstrækkelig til Salighed; thi denne sin Tro er det jo Kirken har bekjendt, og hvem der i mindste Maade er bekymret for sin Salighed, kalder visselig ei den Kundskab, der viser ham Salighedens Vei, utilstrækkelig, om der end er meget Andet, han gjerne gad vidst.
Dog, dette siger jeg kun, for at vise, hvor let det er at afvise alle de Lærdes fornemme Indvendinger mod hele Menighedens ulærde Troes-Bekjendelse; thi jeg finder, at netop hvad man kalder dens Utilstrækkelighed, er en af dens store, berømmelige Egenskaber, som gjør, at den ikke adsplitter de Christne, men forener dem, og den har beviist sin vidunderlige Bekvemhed dertil, ved, selv under de mest rasende Stridigheder mellem Christenhedens Skrift-Kloge, at være, hvad de gjensidig indrømmede, altsaa var enige om. At imidlertid ogsaa denne Troes-Bekjendelse lader sig mistyde, det er ganske sandt, men hvem der kan optænke Ord, der ei lade sig mistyde, han maa aabenbar være klogere end Gud, og da dog Ingen af os er det, vil det udentvivl være klogest ei at fuske paa et Mester-Værk, der skulde fordunkle vor Skabers; men trøste os ved, at har Christi Kirke, trods al Mistydning og Fordreielse, saavel af dens Troes-Bekjendelse, som af dens hellige Skrift, hidindtil staaet lige urokket, da skeer det vel ogsaa fremdeles, og med dette Haab vil vi gladelig bemærke, at den Apostoliske Troes-Bekjendelse, ved sin historiske Form, og mageløse Klarhed i hvad den vil udtrykke, ei lader sig mistyde, uden vitterlig Falskhed, som er det Ukrud, ingen menneskelig Haand i Kirke-Marken mægter at opluge! At ægte lutherske Præster i denne Troes-Bekjendelse nødig savne adskillige Bestemmelser, der forekomme dem hardtad uundværlige, det er ganske sandt, og det har jeg selv følt; men Uchristen maatte man være, for, med sit Synes at ville trodse den apostoliske Kirke, der, nødvendig med Apostlernes Samtykke, erklærede denne Bekjendelse for tilstrækkelig, og erklærede derved ethvert Spørgsmaal, den ikke afgjorde, for Noget, enhver Christen, paa eget Ansvar, maatte have Lov til at besvare sig, efter Skriften, som han syndes, uden derfor at kunne frikjendes det christne Navn, eller udelukkes af de Troendes Samfund. Vist nok vil de romersk-catholske Præster savne langt flere, i deres Øine uundværlige Bestemmelser, end vi, da Paven og alt Paveligt nødvendig falder bort, naar den apostoliske Troes-Bekjendelse bliver enevældig i Kirken, og Skrift-Fortolkningen, saavel som Kirke-Tjenesten, overlades til den christelige Frihed, og det turde derfor vel hænde sig, at det Parties Theologer, der bestandig førde den apostoliske Kirke i Munden, og paa det Bittreste bebreidede os en Mangel paa Ærbødighed for den, vi ei heller ganske kan fralægge os, at de vil være langt trevnere end vi, til, af sand Agtelse for Arilds-Kirken, at opgive, som Troes-Artikler, enhver maa bekjende, Alt hvad der i Tidens Løb er lagt til den første Bekjendelse, trevnere end vi, endskjøndt vi, med Morten Luther, frimodig kan sige: vi have Intet lagt dertil, uden hvad der, efter vor fuldeste Overbeviisning, stemmer overeens dermed, og er klarlig grundet i det Guds Ord, den apostoliske Kirke haver overantvordet os, til et Lys for vor Fod, og en Lygte paa vor Sti. Men hvad siger det i Grunden, om de Skriftkloge, her og hisset, ere villige eller trevne til at lade Sandhed gjælde, naar det kun er klart for alle hvem der spørger om christelig Sandhed, hvor den er at finde! Hvem gavner Villigheden, hvem skader Trevenheden vel i Grunden, uden dem selv, som nære og som vise den! Monne Herren behøve nogen af os, monne Aanden, som i Hans Kirke haver begyndt, gjennem det lange Tids-Løb kraftig og uafbrudt fortsat den gode Gjerning, monne Han, om vi svigte, skulde fattes Viisdom, Magt eller Redskaber, for herlig at fuldende den til vor Herres Jesu Christi Dag! Alle Christne veed, hvad hertil maa svares, og alle Hedninger skal vel nødes til at see, vi tilbede ingen Afgud, vi, som bøie Knæ i Jesu Navn, og ære Sønnen som vi ære Faderen, vi stole ei paa Vind og Veir, ei heller paa vor egen Dyd og Viisdom, vi, som troe paa den Hellig-Aand, den Christi sande Statholder paa Jorden, mægtig til at opholde Kirken, og til at skjænke alle dem, Han i den forener, Syndernes Forladelse, Legemets Opstandelse og det evige Liv, Amen!
N. F. S. Grundtvig.
|
1811_157_txt | De hellige tre Konger | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2014-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">De hellige tre Konger</title>
<title rend="shortForm">De hellige tre Konger</title>
<!--title rend="partForm">
<desc>
<label>Hr. Sandsiger!</label>
<ident>1</ident>
</desc>
</title-->
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Deilig er den Himmel blaa</label>
<ident>2</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
<editor role="student3">Maria Wiggers Pedersen</editor>
<editor role="student2">Johanne Marie Nørrelund Rasmussen</editor>
<editor role="student1">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
<!--<respStmt>
<resp>Generated <date when="2009-10-28"/></resp>
<name>BookPartnerMedia</name>
<editionStmt>
<edition n="002"/>
</editionStmt>
</respStmt>
<publicationStmt>
<date when="1811">1811</date>
</publicationStmt>-->
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.2</idno>
<idno type="content">1.5</idno>
<idno type="technic">1.5.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.17</idno>
<idno type="changeVersion">1.22</idno>
</edition>
</editionStmt><!-- <idno type="content">1.4</idno>
<idno type="technic">1.3.1</idno> -->
<extent>26 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted"><p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1.maj 2014</date>
<!-- <date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date> -->
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" type="txt" target="1811_157_txt.xml">Læsetekst</note>
<note type="com" target="1811_157_com.xml">Punktkommentar</note>
<note type="intro" target="1811_157_intro.xml">Indledning</note>
<note type="txr" target="1811_157_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
<note type="noVar" target="1811_157_v0.xml">Variant</note>
</notesStmt>
<!--
<notesStmt>
<note>bibelhistorisk sang</note>
<note>salmegenre</note>
<note>essay</note>
<note>barnesang</note>
<note>salme</note>
<note></note>
</notesStmt> -->
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Sandsigeren eller den danske Huusven, et Ugeskrift</title> <!-- nr. 12, s. 179-187 -->
<title type="part">Hr. Sandsiger!; De hellige tre Konger</title>
<author>N.F.S. Grundtvig</author>
<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
<publisher>
<note>Ved K.L. Rahbek</note>
<note>Trykt hos og forlagt af Andreas Seidelin</note>
</publisher>
<date>1811</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="157"><desc>Førstetrykket</desc><num>1811</num></witness> <!-- 10. april 1811 -->
<witness><desc>Rettelsesliste til A</desc></witness> <!-- <hi rend="italic">Sandsigeren</hi> no. 13, 17. april 1811-->
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS"><desc>Poetiske Skrifter</desc><num>1</num></witness>
<witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>2</num></witness>
<witness xml:id="VU"><desc>Værker i Udvalg</desc><num>9</num></witness>
<!-- digtet med samme tekst findes også i VU 1 s. 295f. -->
<witness xml:id="GSV"><desc>Grundtvigs Sang-Værk</desc><num>2, nr. 61</num></witness><!-- nr. 61 -->
</listWit>
</sourceDesc> <!-- også kodning til prosa/artikel/hymnologi ?? -->
</fileDesc><profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>sange</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>jul</term>
<term>bibelhistorie</term>
<term>kristendom</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-06-25">indskrivning af brevet efter Grundtvig Biblioteket, ex 2, da teksten manglede ved ORC</change>
<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2012-06-25">delvis oprettelse af TEIHeader; afsnit</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2012-06-29">Kollation fra tekst til skærm foretaget, sidetal sat ind, strofenummer indsat</change>
<change who="ELR" when="2012-06-29">tilrettet det meste af typografien</change>
<change who="JMR" when="2012-08-08">kollation fra tekst til skærm</change>
<change who="ELR" when="2012-10-08">tilrettet TEIHeader; intern kollation foretaget; kollationeret af ELR; kollation færdig</change>
<change who="ELR" when="2012-10-09">indsat sidetal fra PS, US, VU indsat; lavet 3 emenderinger</change>
<change who="ELR" when="2012-10-22">Barners tekstfejl</change>
<change who="ELR" when="2012-11-20">indsat korrrekt witness i corrReg</change>
<change who="ELR" when="2012-12-07">kontrolleret listWit; indsat links til faksimiler</change>
<change who="ELR" when="2013-03-25">indsat unicodes for æøÆØ og efterset dem</change>
<change who="ELR" when="2013-04-12">mærkning til registre, dog evt. Østerland</change>
<change who="ELR" when="2013-04-29">mærkning til Østerland</change>
<change who="ELR" when="2013-04-30">faksimiler rettet og kontrolleret rettelser til kolofon; rettet placering af underskrift</change>
<change who="ELR" when="2013-05-01">opdatering af TEIHeader til oplastning</change>
<change who="ELR" when="2013-05-23">ekstra kodning til registre; bibelstedsopmærkning; verbalkommentarer indtil s. 183</change>
<change who="ELR" when="2013-05-24">kodning til com; bibelsteder fundet, kodning efterses</change>
<change who="ELR" when="2013-07-31">revision af com ifm. indledningen og salmebogskommentarer</change>
<change who="ELR" when="2013-08-09">revision færdig; bibelopmærkning lavet om til com</change>
<change who="ELR" when="2013-08-16">rettelser efter 1. redaktion</change>
<change who="ELR" when="2013-08-16">rettelser efter korrekturlæsning</change>
<change who="ELR" when="2013-09-26">rettelser efter 3. redaktion; 2. redaktion ikke foretaget</change>
<change who="ELR" when="2013-10-14">rettelse af fax-nr.</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="ELR" when="2013-12-18">kodning af bibelsteder direkte i tekstfilen</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="ELR" when="2014-02-05">tilpasning til register</change>
<change who="ELR" when="2014-03-20">indsat alternativ titel</change>
<change who="ELR" when="2014-04-28">kontrolleret kodning af bibelhenvisninger især dobbelte henvisninger</change>
<change who="ELR" when="2016-03-17">genremenukodning; tilpasning af app</change>
<change who="ELR" when="2017-03-29">indsat partForm</change>
<change who="KSR" when="2020-11-30">salmerne begyndelseslinjer</change>
<change who="KSR" when="2020-12-01">salmerne begyndelseslinjer</change>
<change who="ELR" when="2020-12-04">kontrolleret til salmeregister</change>
<change who="ELR" when="2021-05-10">indsat nyt versionsnr. ang. salmeregisteret</change>
<change when="2023-10-17" who="ELR">ændret com13 pga. sammenstød med persName</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<!-- er Barners (som også findes i Kvædlinger) en tekstfejl? ja. mail af 16.10. fra Asgerd Gudiksen-->
<!-- sidetal PS 1, side 298ff; US 2 side 77 ff; VU 1 s. 295f. og 9 s. XIII-XV og 15-17; GSV 2. nr 61 -->
<text type="txt">
<body>
<div type="[Brev]">
<pb type="periText" facs="1811_157_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1811_157_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1811_157_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1811_157_fax004.jpg"/>
<pb type="text" facs="1811_157_fax005.jpg" n="179" ed="A"/>
<pb type="edition" n="298" ed="PS"/>
<pb type="edition" n="77" ed="US"/>
<pb type="edition" n="XIII" ed="VU"/>
<head rend="2">
<hi rend="bold">Hr. <seg type="com" n="com1">Sandsiger</seg>!</hi>
</head> <!-- evt.: <p rend="secondIndent">Hr. Sandsiger!</p> -->
<p rend="noIndent">I det jeg tager mig den Frihed at tilsende Dem medfølgende Sang til Indrykkelse i Deres Blad, beder jeg om Tilladelse til at <pb type="edition" n="299" ed="PS"/>sige et Par Ord om den Art af Sange, hvortil den tildels hører, nemlig de historisk-kristelige. I Lutherdommets første halvtredie Aarhundrede udgjorde saadanne den største Del af de forordnede Psalmer, og mig tykkes, med Rette, da den historiske Psalme er at ligne ved en rindende Bæk, og den dogmatiske eller moralske derimod langt <seg type="com" n="com27">ligere</seg> de stillestaaende Vande. Ingen kan fortænke mig i, at jeg med denne Overbevisning er utilfreds med den aldeles Fortrængelse af historiske Psalmer, der i den nyeste Psalmebog lader sig tilsyne. Visselig ville Mange med mig i denne Bogs fleste Sange finde den gamle Sandhed bekræftet, at det blot lyriske Digt af Nødvendighed udmattes, da den begeistrede Digter ved det første Greb i Strængen maa stræbe at fremlokke en Tone, der heelt udtaler <pb type="text" facs="1811_157_fax006.jpg" ed="A" n="180"/>hans Følelse, og siden nøies med enten at <pb type="edition" n="XIV" ed="VU"/>opløse, gjentage, eller sagte antyde en mere eller mindre beslægtet Følelse. De mest <seg type="com" n="com2">overflødige</seg> Bilag hertil vil Man finde i de mange Psalmer over Guds Egenskaber, der ei allene ere Gjentagelser og Opløsninger af sig selv, men som oftest af hinanden. Lægger Man nu til, at disse dog, i det Hele taget, ere og maa være de fortrinligste, og at de egenlig moralske <seg type="com" n="com3">Læredigte</seg> ifølge deres Natur maa vorde endnu mere enstonede, tørre og kolde, maa Man endnu mere beklage Mangelen af det historiske Liv, og <pb type="edition" n="78" ed="US"/>jeg tør frimodig paastaae, at selv naar Moral og Fornuftreligion skulde være Hovedgjenstanden for de kirkelige Sange, vilde den <seg type="com" n="com4">historiske</seg> Dragt være saare ønskelig; thi det er dog udentvivl vist, at Digterens Begeistring er langt varigere og fastere, naar den er knyttet til Mænd og Tildragelser, samt at det Pusterum, der undes ham under den <seg type="com" n="com4">historiske</seg> Fremskriden, sætter Aanden istand til, paa de mest <seg type="com" n="com11">udmærkede</seg> Punkter at virke med sin hele <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Kraft.</lem>
<rdg wit="A">Kraft</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail>
</app> Jeg anseer det for ligesaavist, at Mængden og ikke blot Mængden, baade igiennem det levende Exempel kommer til en klarere Beskuelse af Dydens Herlighed og Glands, end igiennem den halvdøde lærende Fremstilling, samt at den blotte Formanings Virkning aldrig kan være saa stærk, som den de enkelte Opmuntringstoner, kunne frem<pb type="text" facs="1811_157_fax007.jpg" n="181" ed="A"/>bringe, der i den historiske Sang synede mindre at være fremlokkede med Overlæg end at have dannet sig selv i Digterens Øre. Dette lod sig omstændelig udvikle ved igiennem Historien at henpege paa de Sange, hvori de Gamle fremsatte deres Myther, og i det hele paa den Virkning, Historien gennem alle Tider i <seg type="com" n="com25">Kæmpeviser</seg> og Krøniker, Legender og Eventyr har havt paa Folkene; men det behøves her saameget desmindre, som Spørgsmaalet her egenlig bliver, hvorledes kristelig religiøse Sange bør være beskafne. Maa nu enhver <pb type="edition" n="300" ed="PS"/>Kristen ansee <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> for et Indbegreb af Alt, hvad der troet og fulgt kan giøre os timelig og evig lyksalige, og tillige er sandere og høiere end Alt, hvad Mennesker kan optænke, saa følger heraf baade, at <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Indhold maa være Sangenes, og at disse maa være digtede i hins Aand. Men nu er saa stor en Del af begge Testamenter aldeles historisk, nu er <persName key="pe45">Jesu</persName> Liv ei allene det fuldkomneste Dydsmønster, men indeholder tillige Fakta, hvorpaa en Kristens hele Tro og Saligheds Haab maa grunde sig, saasom: <persName key="pe45">Kristi</persName> Mirakler, Lidelse, Opstandelse og Himmelfart, og endelig ere <persName key="pe45">Jesu</persName> Lignelser et nyt Bevis for, hvorledes selv Moralen bør iføre sig en mere eller mindre <seg type="com" n="com5">historisk</seg> Dragt for at vinde <seg type="com" n="com12">Indgang</seg>. Føier Man til, at det mindre er Kundskab om Pligterne end Villie og <seg type="com" n="com15">Størke</seg> til at opfylde dem og til at forsage, hvad der beha<pb type="text" facs="1811_157_fax008.jpg" n="182" ed="A"/>ger Sandserne, der fattes Menneskene, behøves der vel ei mere Bevis for, at de fleste Kirkesange burde være levende Billeder af <persName key="pe45">Jesu</persName> og de hellige Mænds Liv; og de <seg type="com" n="com6">fremfarne</seg> Tider have lært, at saadanne tale kraftig til Hjertet og laane Sjælen Vinger til høi Flugt over det Jordiske. Naar derfor en Tidsalders Mennesker ei længere finde Behag i eller kunne opbygges ved saadanne, da er det et sandru<!-- stavefejl: mangler d --> Vidnesbyrd om, at Kristendommen ei længere boer i <pb type="edition" n="79" ed="US"/>deres Hjerte, at dens Høitider ei længere ere deres, at <persName key="pe45">Jesu</persName> Liv ei længere er det menneskelige Gudsbillede, hvorpaa Øiet lyster at dvæle, at <rs type="bible" rend="reference" key="Gal 5,11">hans Kors forarger dem</rs>, at <rs type="bible" rend="reference" key="Rom 6,4-6">de ei med ham ville <!-- spis i oprindeligt tryk -->begrave det gamle Menneske for at opstaae forklarede med ham</rs>, og at i det Hele Øiet er blindt for den hellige Aand, der hvilede over de hedenfarne Guds Mænd, og endnu svæver saa kraftelig over deres evige Mindesmærker, at Enhver, som besøger dem med ydmyg Følelse af sin Trang vil føle sig grebet og <seg type="com" n="com16">størket</seg> og <pb type="edition" n="XV" ed="VU"/>løftet til et høiere Samfund. Jeg kan ikke andet end med inderlig Bedrøvelse her gjentage den lette men dog saa tunge Spaadom: at dersom vi endnu længere ville vedblive at ringeagte sand Kristendom og <seg type="com" n="com7">daarligen</seg> sysle med at opelske et <rs type="bible" rend="reference" key="1 Mos 2,17">Kundskabstræ</rs> af <rs type="bible" rend="reference" key="Joh 15,6">den halvvisne Gren</rs>, som er løsrevet fra <rs type="bible" rend="reference" key="Es 11,1">sin hellige Rod</rs>, da vil Slægten snart vorde <rs type="bible" rend="reference" key="1 Mos 3,24">udjaget af sit drømte Paradis</rs>, uden anden Vinding end den raadnende <pb type="text" facs="1811_157_fax009.jpg" n="183" ed="A"/>
<rs type="bible" rend="allusion" key="1 Mos 3,6">Frugt, den stjal med formastelig Haand</rs>, og da vil den forgjæves længes efter det foragtede <rs type="bible" rend="reference" key="1 Mos 2,9">Livets Træ</rs>, fortvivlende vil den staae med den mørke Grav for sig, og bag sig <rs type="bible" rend="reference" key="1 Mos 3,24">Keruben med det flammende Sværd</rs>. Da den foragtede Sandheden, vil den komme til at troe Løgnen, atter vil <placeName key="fak12">Europa</placeName> ligge kraftløs nedsunken mellem Vantroens og Overtroens gabende Afgrunde og kun slæbe sig frem drevet af Despotismens Jernsvøber, som den romerske Verden fordum. At bortvende denne Ulykke kan den Gud allene, <pb type="edition" n="301" ed="PS"/>som fordum gav det stinkende Lig Liv og Kraft, men at <seg type="com" n="com17">størke</seg> det døende maa være enhver Kristens Bestræbelse. Under den Forudsætning, at der endnu ere mange Tusinder i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, som ei have
<rs type="bible" key="2 Kong 1,13-17 og Visd 14,29" rend="allusion">bøiet Knæ for Tidens livløse Afgudsbilleder</rs>, men som dog kunne trænge til at <seg type="com" n="com18">størkes</seg> i Troen og Haabet, troer jeg, at en Samling af kristelige, mest historiske Sange vilde være Mange kjærkommen, og en saadan agter jeg at udgive, om Gud under Liv og Helsen. Endel skulle være selvgjorte, men den største Del <seg type="com" n="com19">borgede af</seg> <persName key="pe294">Kingo</persName>, <persName key="pe42">Luther</persName>, og flere af de ældre kristelige Digtere med de Forandringer, Tiden <hi rend="italic">med Ret</hi> kan fordre. Skulde Nogen af vore nulevende Digtere, besjælet af sand kristelig Tro og Iver ville hædre denne Samling med Bidrag, skal det være mig saare kjært.</p>
<fw type="longLine"/><!-- 2 Kong 1,13-17 og Visd 14,29 -->
</div>
<div type="[Deilig er den Himmel blaa]">
<pb type="text" facs="1811_157_fax010.jpg" n="184" ed="A"/>
<pb type="edition" n="80" ed="US"/>
<pb type="edition" n="15" ed="VU"/>
<pb type="edition" n="61" ed="GSV"/>
<head rend="2">
<hi rend="bold">De hellige tre Konger.</hi>
</head>
<head rend="0">(En Barnesang.)</head>
<lg n="1">
<l>Deilig er den Himmel blaa,</l>
<l>Lyst det er, at see derpaa,</l>
<l>Hvor de gyldne Stjerner blinke,</l>
<l>Hvor de smile, hvor de vinke,</l>
<l>Os fra Jorden op til sig.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><seg type="com" n="com20">Kommer</seg> Smaa, og <seg type="com" n="com21">hører til</seg>!</l>
<l>Jeg for eder sjunge vil</l>
<l>Om saa lys og mild en Stjerne,</l>
<l>Jeg det veed, I høre gierne:</l>
<l><rs type="bible" rend="reference1787" key="Matt 19,14">Himlen hører eder til</rs>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="edition" n="16" ed="VU"/>Det var midt i Julenat,</l>
<l>Hver en Stjerne glimted mat,</l>
<l><rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,2" subtype="bibleStart" n="bible20"/>Men med Eet der blev at skue</l>
<l>En saa klar paa Himlens Bue<rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,2" subtype="bibleEnd" n="bible20"/>,</l>
<l>Som en liden Stjernesol.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Langt herfra, i <placeName key="poet441">Østerland</placeName></l>
<l>Stod en gammel <seg type="com" n="com8">Stjernemand</seg>,</l>
<l>Saae fra Taarnet vist paa Himlen,</l>
<l> <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,2">Saae det Lys</rs> i Stjernevrimlen,</l>
<l>Blev i Sind saa barneglad.</l>
</lg>
<lg n="5"> <!-- hele strofen skal faktisk mærkes til Matt 2,2 samt 4 Mos 24,15 og 17 (Mika 5, 1 og 3)-->
<l><pb type="text" facs="1811_157_fax011.jpg" n="185" ed="A"/><pb type="edition" n="302" ed="PS"/>Naar <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,2">den Stjerne</rs> lys og blid</l>
<l>Sig lod see ved Midnatstid,</l>
<l>Var det <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,5-6 og Mika 5,1.3">Sagn fra gamle Dage</rs>,</l>
<l><rs type="bible" rend="allusion" key="4 Mos 24,17" subtype="bibleStart" n="bible21"/>At en Konge uden Mage</l>
<l>Skulde fødes paa vor Jord<rs type="bible" rend="allusion" key="4 Mos 24,17" subtype="bibleEnd" n="bible21"/>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Derfor blev i <placeName key="poet441">Østerland</placeName></l>
<l>Nu saa glad den gamle Mand;</l>
<l>Thi han vilde dog saa gierne</l>
<l>See den lyse Kongestjerne,</l>
<l>Før han lagdes i sin Grav.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="edition" n="81" ed="US"/>Han gik til sin Konges Slot,</l>
<l>Kongen kiendte ham saa godt,</l>
<l>Hørte <seg type="com" n="com14">og</seg> med Hjertens Glæde,</l>
<l>At det Lys var nu <seg type="com" n="com9">tilstæde</seg>,</l>
<l>Hvorom gamle Spaadom lød.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Han med Søn og <seg type="com" n="com8">Stjernemand</seg></l>
<l>Flux uddrog af <placeName key="poet441">Østerland</placeName>,</l>
<l>For den Konge at oplede,</l>
<l>For den Konge at <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="Rettelsesliste">tilbede</lem>
<rdg wit="A">oplede</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail>
</app>,</l>
<l>Som var født i samme Stund.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,1-2" subtype="bibleStart" n="bible22"/>Klare Stjerne ledte dem</l>
<l>Lige til <placeName key="fak10">Jerusalem</placeName><rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,1-2" subtype="bibleEnd" n="bible22"/>,</l>
<l>Kongens Slot de gik at finde,</l>
<l>Der var vel en Konge inde,</l>
<l>Men ei den de <seg type="com" n="com22">ledte om</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="text" facs="1811_157_fax012.jpg" n="186" ed="A"/><rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,9" subtype="bibleStart" n="bible23"/>Klare Stjerne hasted frem,</l>
<l>Ledte dem til <placeName key="fak439">Betlehem</placeName>,</l>
<l>Over Hytten lav og lille</l>
<l>Stod saa pludselig den stille<rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,9" subtype="bibleEnd" n="bible23"/>,</l>
<l>Straalede saa lyst og mildt.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="edition" n="303" ed="PS"/><rs type="bible" rend="quote" key="Matt 2,10">Glade udi Sjæl og Sind</rs></l>
<l><rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,11" subtype="bibleStart" n="bible24"/>
<seg type="com" n="com10">Ginge</seg> de i Hytten ind,</l>
<l>Der var ingen Kongetrone,</l>
<l>Der kun sad en fattig Kone,</l>
<l>Vugged Barnet i sit Skiød<rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,11" subtype="bibleEnd" n="bible24"/>.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><placeName key="poet441">Østerlands</placeName> de vise Mænd</l>
<l>Fandt dog Stjernen der igien,</l>
<l>Som de skued i det Høie,</l> <!-- evt. Matt 2,9 -->
<l>Thi i <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Barnets</lem>
<rdg wit="A">Barners</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail>
</app> milde Øie</l>
<l>Funklende og klar den sad.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Den var dem et Tegn saa vist,</l>
<l>At de saae den sande <seg type="com" n="com13">Krist</seg>,</l>
<l>Derfor <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,11" subtype="bibleStart" n="bible25"/>neied de sig glade,</l>
<l>Offrede paa gyldne Fade</l>
<l>Røgelser med søde Lugt<rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,11" subtype="bibleEnd" n="bible25"/>.</l>
</lg>
<lg n="14">
<l><pb type="edition" n="82" ed="US"/>Vil I Smaa ei ogsaa gierne</l>
<l>See den lyse milde Stjerne,</l>
<l>For den Konge dybt jer neie,</l>
<l>Som Guds Rige har i Eie,</l>
<l>Og vil lukke jer derind?</l>
</lg>
<lg n="15">
<l><pb type="text" facs="1811_157_fax013.jpg" n="187" ed="A"/><pb type="edition" n="17" ed="VU"/>Seer I til den Himmel blaa,</l>
<l>Med de gyldne Stjerner paa,</l>
<l><rs type="bible" rend="allusion" key="Åb 22,16" subtype="bibleStart" n="bible26"/>Der den Stjerne ei I finde,</l>
<l>Men den er dog <seg type="com" n="com26">vist</seg> derinde</l>
<l>Over <persName key="pe45">Jesu</persName> Kongestol<rs type="bible" rend="allusion" key="Åb 22,16" subtype="bibleEnd" n="bible26"/>.</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Thi det Barn, som var paa Jord</l>
<l>Blevet er en Konge stor,</l>
<l><rs type="bible" rend="eg" key="1 Pet 3,22" subtype="bibleStart" n="bible27"/>Og han sidder nu deroppe,</l>
<l>Over alle Stjernetoppe</l>
<l>Hos Gud Faders høire Haand<rs type="bible" rend="eg" key="1 Pet 3,22" subtype="bibleEnd" n="bible27"/>.</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="edition" n="304" ed="PS"/><seg type="com" n="com23">Neier eder</seg> kun, I Smaa!</l>
<l>Han fra Himlen seer derpaa.</l>
<l><seg type="com" n="com24">Sender</seg> ham med Hjertensglæde</l>
<l>Lov og Pris til høie Sæde!</l>
<l>Det er Røgelse for ham.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l> <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,9" subtype="bibleStart" n="bible28"/>Stjernen ledte vise Mænd</l>
<l>Til nyfødte Konge hen<rs type="bible" rend="reference" key="Matt 2,9" subtype="bibleEnd" n="bible28"/>,</l>
<l>I har <seg type="com" n="com14">og</seg> en saadan Stjerne,</l>
<l>Og naar I den følge gierne,</l>
<l>Komme I til <persName key="pe45">Jesum</persName> vist.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l><rs type="bible" rend="reference1787" key="2 Pet 1,19 og Sl 119,105" subtype="bibleStart" n="bible29"/>Denne Stjerne, lys og mild,</l>
<l>Som kan aldrig lede vild,</l>
<l>Er hans Guddomsord det klare,</l>
<l>Som han lod os aabenbare</l>
<l>Til at lyse for vor Fod.<rs type="bible" rend="reference1787" key="2 Pet 1,19 og Sl 119,105" subtype="bibleEnd" n="bible29"/></l>
</lg>
<p rend="right">
<hi rend="italic">N. F. S. Grundtvig.</hi>
</p>
<!-- <p rend="thirdIndent">N. F. S. Grundtvig.</p> -->
<pb type="periText" facs="1811_157_fax014.jpg"/> <!-- Rahbeks tekst -->
<pb type="periText" facs="1811_157_fax015.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1811_157_fax016.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1811_157_fax017.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1811_157_fax018.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1811_157_fax019.jpg"/> <!-- omslag -->
<pb type="periText" facs="1811_157_fax020.jpg"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: De hellige tre Konger
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## *Hr. Sandsiger!*
I det jeg tager mig den Frihed at tilsende Dem medfølgende Sang til Indrykkelse i Deres Blad, beder jeg om Tilladelse til at sige et Par Ord om den Art af Sange, hvortil den tildels hører, nemlig de historisk-kristelige. I Lutherdommets første halvtredie Aarhundrede udgjorde saadanne den største Del af de forordnede Psalmer, og mig tykkes, med Rette, da den historiske Psalme er at ligne ved en rindende Bæk, og den dogmatiske eller moralske derimod langt ligere de stillestaaende Vande. Ingen kan fortænke mig i, at jeg med denne Overbevisning er utilfreds med den aldeles Fortrængelse af historiske Psalmer, der i den nyeste Psalmebog lader sig tilsyne. Visselig ville Mange med mig i denne Bogs fleste Sange finde den gamle Sandhed bekræftet, at det blot lyriske Digt af Nødvendighed udmattes, da den begeistrede Digter ved det første Greb i Strængen maa stræbe at fremlokke en Tone, der heelt udtaler hans Følelse, og siden nøies med enten at opløse, gjentage, eller sagte antyde en mere eller mindre beslægtet Følelse. De mest overflødige Bilag hertil vil Man finde i de mange Psalmer over Guds Egenskaber, der ei allene ere Gjentagelser og Opløsninger af sig selv, men som oftest af hinanden. Lægger Man nu til, at disse dog, i det Hele taget, ere og maa være de fortrinligste, og at de egenlig moralske Læredigte ifølge deres Natur maa vorde endnu mere enstonede, tørre og kolde, maa Man endnu mere beklage Mangelen af det historiske Liv, og jeg tør frimodig paastaae, at selv naar Moral og Fornuftreligion skulde være Hovedgjenstanden for de kirkelige Sange, vilde den historiske Dragt være saare ønskelig; thi det er dog udentvivl vist, at Digterens Begeistring er langt varigere og fastere, naar den er knyttet til Mænd og Tildragelser, samt at det Pusterum, der undes ham under den historiske Fremskriden, sætter Aanden istand til, paa de mest udmærkede Punkter at virke med sin hele Kraft. Kraft Jeg anseer det for ligesaavist, at Mængden og ikke blot Mængden, baade igiennem det levende Exempel kommer til en klarere Beskuelse af Dydens Herlighed og Glands, end igiennem den halvdøde lærende Fremstilling, samt at den blotte Formanings Virkning aldrig kan være saa stærk, som den de enkelte Opmuntringstoner, kunne frembringe, der i den historiske Sang synede mindre at være fremlokkede med Overlæg end at have dannet sig selv i Digterens Øre. Dette lod sig omstændelig udvikle ved igiennem Historien at henpege paa de Sange, hvori de Gamle fremsatte deres Myther, og i det hele paa den Virkning, Historien gennem alle Tider i Kæmpeviser og Krøniker, Legender og Eventyr har havt paa Folkene; men det behøves her saameget desmindre, som Spørgsmaalet her egenlig bliver, hvorledes kristelig religiøse Sange bør være beskafne. Maa nu enhver Kristen ansee Bibelen for et Indbegreb af Alt, hvad der troet og fulgt kan giøre os timelig og evig lyksalige, og tillige er sandere og høiere end Alt, hvad Mennesker kan optænke, saa følger heraf baade, at Bibelens Indhold maa være Sangenes, og at disse maa være digtede i hins Aand. Men nu er saa stor en Del af begge Testamenter aldeles historisk, nu er Jesu Liv ei allene det fuldkomneste Dydsmønster, men indeholder tillige Fakta, hvorpaa en Kristens hele Tro og Saligheds Haab maa grunde sig, saasom: Kristi Mirakler, Lidelse, Opstandelse og Himmelfart, og endelig ere Jesu Lignelser et nyt Bevis for, hvorledes selv Moralen bør iføre sig en mere eller mindre historisk Dragt for at vinde Indgang. Føier Man til, at det mindre er Kundskab om Pligterne end Villie og Størke til at opfylde dem og til at forsage, hvad der behager Sandserne, der fattes Menneskene, behøves der vel ei mere Bevis for, at de fleste Kirkesange burde være levende Billeder af Jesu og de hellige Mænds Liv; og de fremfarne Tider have lært, at saadanne tale kraftig til Hjertet og laane Sjælen Vinger til høi Flugt over det Jordiske. Naar derfor en Tidsalders Mennesker ei længere finde Behag i eller kunne opbygges ved saadanne, da er det et sandru Vidnesbyrd om, at Kristendommen ei længere boer i deres Hjerte, at dens Høitider ei længere ere deres, at Jesu Liv ei længere er det menneskelige Gudsbillede, hvorpaa Øiet lyster at dvæle, at hans Kors forarger dem, at de ei med ham ville begrave det gamle Menneske for at opstaae forklarede med ham, og at i det Hele Øiet er blindt for den hellige Aand, der hvilede over de hedenfarne Guds Mænd, og endnu svæver saa kraftelig over deres evige Mindesmærker, at Enhver, som besøger dem med ydmyg Følelse af sin Trang vil føle sig grebet og størket og løftet til et høiere Samfund. Jeg kan ikke andet end med inderlig Bedrøvelse her gjentage den lette men dog saa tunge Spaadom: at dersom vi endnu længere ville vedblive at ringeagte sand Kristendom og daarligen sysle med at opelske et Kundskabstræ af den halvvisne Gren, som er løsrevet fra sin hellige Rod, da vil Slægten snart vorde udjaget af sit drømte Paradis, uden anden Vinding end den raadnende Frugt, den stjal med formastelig Haand, og da vil den forgjæves længes efter det foragtede Livets Træ, fortvivlende vil den staae med den mørke Grav for sig, og bag sig Keruben med det flammende Sværd. Da den foragtede Sandheden, vil den komme til at troe Løgnen, atter vil Europa ligge kraftløs nedsunken mellem Vantroens og Overtroens gabende Afgrunde og kun slæbe sig frem drevet af Despotismens Jernsvøber, som den romerske Verden fordum. At bortvende denne Ulykke kan den Gud allene, som fordum gav det stinkende Lig Liv og Kraft, men at størke det døende maa være enhver Kristens Bestræbelse. Under den Forudsætning, at der endnu ere mange Tusinder i Norden, som ei have bøiet Knæ for Tidens livløse Afgudsbilleder, men som dog kunne trænge til at størkes i Troen og Haabet, troer jeg, at en Samling af kristelige, mest historiske Sange vilde være Mange kjærkommen, og en saadan agter jeg at udgive, om Gud under Liv og Helsen. Endel skulle være selvgjorte, men den største Del borgede af Kingo, Luther, og flere af de ældre kristelige Digtere med de Forandringer, Tiden *med Ret* kan fordre. Skulde Nogen af vore nulevende Digtere, besjælet af sand kristelig Tro og Iver ville hædre denne Samling med Bidrag, skal det være mig saare kjært.
## *De hellige tre Konger.*
# (En Barnesang.)
Deilig er den Himmel blaa,Lyst det er, at see derpaa,Hvor de gyldne Stjerner blinke,Hvor de smile, hvor de vinke,Os fra Jorden op til sig.KommerSmaa, oghører til!Jeg for eder sjunge vilOm saa lys og mild en Stjerne,Jeg det veed, I høre gierne:Himlen hører eder til.Det var midt i Julenat,Hver en Stjerne glimted mat,Men med Eet der blev at skueEn saa klar paa Himlens Bue,Som en liden Stjernesol.Langt herfra, iØsterlandStod en gammelStjernemand,Saae fra Taarnet vist paa Himlen,Saae det Lysi Stjernevrimlen,Blev i Sind saa barneglad.Naarden Stjernelys og blidSig lod see ved Midnatstid,Var detSagn fra gamle Dage,At en Konge uden MageSkulde fødes paa vor Jord.Derfor blev iØsterlandNu saa glad den gamle Mand;Thi han vilde dog saa gierneSee den lyse Kongestjerne,Før han lagdes i sin Grav.Han gik til sin Konges Slot,Kongen kiendte ham saa godt,Hørteogmed Hjertens Glæde,At det Lys var nutilstæde,Hvorom gamle Spaadom lød.Han med Søn ogStjernemandFlux uddrog afØsterland,For den Konge at oplede,For den Konge attilbedeoplede,Som var født i samme Stund.Klare Stjerne ledte demLige tilJerusalem,Kongens Slot de gik at finde,Der var vel en Konge inde,Men ei den deledte om.Klare Stjerne hasted frem,Ledte dem tilBetlehem,Over Hytten lav og lilleStod saa pludselig den stille,Straalede saa lyst og mildt.Glade udi Sjæl og SindGingede i Hytten ind,Der var ingen Kongetrone,Der kun sad en fattig Kone,Vugged Barnet i sit Skiød.Østerlandsde vise MændFandt dog Stjernen der igien,Som de skued i det Høie,Thi iBarnetsBarnersmilde ØieFunklende og klar den sad.Den var dem et Tegn saa vist,At de saae den sandeKrist,Derforneied de sig glade,Offrede paa gyldne FadeRøgelser med søde Lugt.Vil I Smaa ei ogsaa gierneSee den lyse milde Stjerne,For den Konge dybt jer neie,Som Guds Rige har i Eie,Og vil lukke jer derind?Seer I til den Himmel blaa,Med de gyldne Stjerner paa,Der den Stjerne ei I finde,Men den er dogvistderindeOverJesuKongestol.Thi det Barn, som var paa JordBlevet er en Konge stor,Og han sidder nu deroppe,Over alle StjernetoppeHos Gud Faders høire Haand.Neier ederkun, I Smaa!Han fra Himlen seer derpaa.Senderham med HjertensglædeLov og Pris til høie Sæde!Det er Røgelse for ham.Stjernen ledte vise MændTil nyfødte Konge hen,I harogen saadan Stjerne,Og naar I den følge gierne,Komme I tilJesumvist.Denne Stjerne, lys og mild,Som kan aldrig lede vild,Er hans Guddomsord det klare,Som han lod os aabenbareTil at lyse for vor Fod.*N. F. S. Grundtvig.*
|
Hr. Sandsiger!
I det jeg tager mig den Frihed at tilsende Dem medfølgende Sang til Indrykkelse i Deres Blad, beder jeg om Tilladelse til at sige et Par Ord om den Art af Sange, hvortil den tildels hører, nemlig de historisk-kristelige. I Lutherdommets første halvtredie Aarhundrede udgjorde saadanne den største Del af de forordnede Psalmer, og mig tykkes, med Rette, da den historiske Psalme er at ligne ved en rindende Bæk, og den dogmatiske eller moralske derimod langt ligere de stillestaaende Vande. Ingen kan fortænke mig i, at jeg med denne Overbevisning er utilfreds med den aldeles Fortrængelse af historiske Psalmer, der i den nyeste Psalmebog lader sig tilsyne. Visselig ville Mange med mig i denne Bogs fleste Sange finde den gamle Sandhed bekræftet, at det blot lyriske Digt af Nødvendighed udmattes, da den begeistrede Digter ved det første Greb i Strængen maa stræbe at fremlokke en Tone, der heelt udtaler hans Følelse, og siden nøies med enten at opløse, gjentage, eller sagte antyde en mere eller mindre beslægtet Følelse. De mest overflødige Bilag hertil vil Man finde i de mange Psalmer over Guds Egenskaber, der ei allene ere Gjentagelser og Opløsninger af sig selv, men som oftest af hinanden. Lægger Man nu til, at disse dog, i det Hele taget, ere og maa være de fortrinligste, og at de egenlig moralske Læredigte ifølge deres Natur maa vorde endnu mere enstonede, tørre og kolde, maa Man endnu mere beklage Mangelen af det historiske Liv, og jeg tør frimodig paastaae, at selv naar Moral og Fornuftreligion skulde være Hovedgjenstanden for de kirkelige Sange, vilde den historiske Dragt være saare ønskelig; thi det er dog udentvivl vist, at Digterens Begeistring er langt varigere og fastere, naar den er knyttet til Mænd og Tildragelser, samt at det Pusterum, der undes ham under den historiske Fremskriden, sætter Aanden istand til, paa de mest udmærkede Punkter at virke med sin hele
Kraft.
Jeg anseer det for ligesaavist, at Mængden og ikke blot Mængden, baade igiennem det levende Exempel kommer til en klarere Beskuelse af Dydens Herlighed og Glands, end igiennem den halvdøde lærende Fremstilling, samt at den blotte Formanings Virkning aldrig kan være saa stærk, som den de enkelte Opmuntringstoner, kunne frembringe, der i den historiske Sang synede mindre at være fremlokkede med Overlæg end at have dannet sig selv i Digterens Øre. Dette lod sig omstændelig udvikle ved igiennem Historien at henpege paa de Sange, hvori de Gamle fremsatte deres Myther, og i det hele paa den Virkning, Historien gennem alle Tider i Kæmpeviser og Krøniker, Legender og Eventyr har havt paa Folkene; men det behøves her saameget desmindre, som Spørgsmaalet her egenlig bliver, hvorledes kristelig religiøse Sange bør være beskafne. Maa nu enhver Kristen ansee Bibelen for et Indbegreb af Alt, hvad der troet og fulgt kan giøre os timelig og evig lyksalige, og tillige er sandere og høiere end Alt, hvad Mennesker kan optænke, saa følger heraf baade, at Bibelens Indhold maa være Sangenes, og at disse maa være digtede i hins Aand. Men nu er saa stor en Del af begge Testamenter aldeles historisk, nu er Jesu Liv ei allene det fuldkomneste Dydsmønster, men indeholder tillige Fakta, hvorpaa en Kristens hele Tro og Saligheds Haab maa grunde sig, saasom: Kristi Mirakler, Lidelse, Opstandelse og Himmelfart, og endelig ere Jesu Lignelser et nyt Bevis for, hvorledes selv Moralen bør iføre sig en mere eller mindre historisk Dragt for at vinde Indgang. Føier Man til, at det mindre er Kundskab om Pligterne end Villie og Størke til at opfylde dem og til at forsage, hvad der behager Sandserne, der fattes Menneskene, behøves der vel ei mere Bevis for, at de fleste Kirkesange burde være levende Billeder af Jesu og de hellige Mænds Liv; og de fremfarne Tider have lært, at saadanne tale kraftig til Hjertet og laane Sjælen Vinger til høi Flugt over det Jordiske. Naar derfor en Tidsalders Mennesker ei længere finde Behag i eller kunne opbygges ved saadanne, da er det et sandru Vidnesbyrd om, at Kristendommen ei længere boer i deres Hjerte, at dens Høitider ei længere ere deres, at Jesu Liv ei længere er det menneskelige Gudsbillede, hvorpaa Øiet lyster at dvæle, at hans Kors forarger dem, at de ei med ham ville begrave det gamle Menneske for at opstaae forklarede med ham, og at i det Hele Øiet er blindt for den hellige Aand, der hvilede over de hedenfarne Guds Mænd, og endnu svæver saa kraftelig over deres evige Mindesmærker, at Enhver, som besøger dem med ydmyg Følelse af sin Trang vil føle sig grebet og størket og løftet til et høiere Samfund. Jeg kan ikke andet end med inderlig Bedrøvelse her gjentage den lette men dog saa tunge Spaadom: at dersom vi endnu længere ville vedblive at ringeagte sand Kristendom og daarligen sysle med at opelske et Kundskabstræ af den halvvisne Gren, som er løsrevet fra sin hellige Rod, da vil Slægten snart vorde udjaget af sit drømte Paradis, uden anden Vinding end den raadnende
Frugt, den stjal med formastelig Haand, og da vil den forgjæves længes efter det foragtede Livets Træ, fortvivlende vil den staae med den mørke Grav for sig, og bag sig Keruben med det flammende Sværd. Da den foragtede Sandheden, vil den komme til at troe Løgnen, atter vil Europa ligge kraftløs nedsunken mellem Vantroens og Overtroens gabende Afgrunde og kun slæbe sig frem drevet af Despotismens Jernsvøber, som den romerske Verden fordum. At bortvende denne Ulykke kan den Gud allene, som fordum gav det stinkende Lig Liv og Kraft, men at størke det døende maa være enhver Kristens Bestræbelse. Under den Forudsætning, at der endnu ere mange Tusinder i Norden, som ei have
bøiet Knæ for Tidens livløse Afgudsbilleder, men som dog kunne trænge til at størkes i Troen og Haabet, troer jeg, at en Samling af kristelige, mest historiske Sange vilde være Mange kjærkommen, og en saadan agter jeg at udgive, om Gud under Liv og Helsen. Endel skulle være selvgjorte, men den største Del borgede af Kingo, Luther, og flere af de ældre kristelige Digtere med de Forandringer, Tiden med Ret kan fordre. Skulde Nogen af vore nulevende Digtere, besjælet af sand kristelig Tro og Iver ville hædre denne Samling med Bidrag, skal det være mig saare kjært.
De hellige tre Konger.
(En Barnesang.)
Deilig er den Himmel blaa,
Lyst det er, at see derpaa,
Hvor de gyldne Stjerner blinke,
Hvor de smile, hvor de vinke,
Os fra Jorden op til sig.
Kommer Smaa, og hører til!
Jeg for eder sjunge vil
Om saa lys og mild en Stjerne,
Jeg det veed, I høre gierne:
Himlen hører eder til.
Det var midt i Julenat,
Hver en Stjerne glimted mat,
Men med Eet der blev at skue
En saa klar paa Himlens Bue,
Som en liden Stjernesol.
Langt herfra, i Østerland
Stod en gammel Stjernemand,
Saae fra Taarnet vist paa Himlen,
Saae det Lys i Stjernevrimlen,
Blev i Sind saa barneglad.
Naar den Stjerne lys og blid
Sig lod see ved Midnatstid,
Var det Sagn fra gamle Dage,
At en Konge uden Mage
Skulde fødes paa vor Jord.
Derfor blev i Østerland
Nu saa glad den gamle Mand;
Thi han vilde dog saa gierne
See den lyse Kongestjerne,
Før han lagdes i sin Grav.
Han gik til sin Konges Slot,
Kongen kiendte ham saa godt,
Hørte og med Hjertens Glæde,
At det Lys var nu tilstæde,
Hvorom gamle Spaadom lød.
Han med Søn og Stjernemand
Flux uddrog af Østerland,
For den Konge at oplede,
For den Konge at
tilbede
,
Som var født i samme Stund.
Klare Stjerne ledte dem
Lige til Jerusalem,
Kongens Slot de gik at finde,
Der var vel en Konge inde,
Men ei den de ledte om.
Klare Stjerne hasted frem,
Ledte dem til Betlehem,
Over Hytten lav og lille
Stod saa pludselig den stille,
Straalede saa lyst og mildt.
Glade udi Sjæl og Sind
Ginge de i Hytten ind,
Der var ingen Kongetrone,
Der kun sad en fattig Kone,
Vugged Barnet i sit Skiød.
Østerlands de vise Mænd
Fandt dog Stjernen der igien,
Som de skued i det Høie,
Thi i
Barnets
milde Øie
Funklende og klar den sad.
Den var dem et Tegn saa vist,
At de saae den sande Krist,
Derfor neied de sig glade,
Offrede paa gyldne Fade
Røgelser med søde Lugt.
Vil I Smaa ei ogsaa gierne
See den lyse milde Stjerne,
For den Konge dybt jer neie,
Som Guds Rige har i Eie,
Og vil lukke jer derind?
Seer I til den Himmel blaa,
Med de gyldne Stjerner paa,
Der den Stjerne ei I finde,
Men den er dog vist derinde
Over Jesu Kongestol.
Thi det Barn, som var paa Jord
Blevet er en Konge stor,
Og han sidder nu deroppe,
Over alle Stjernetoppe
Hos Gud Faders høire Haand.
Neier eder kun, I Smaa!
Han fra Himlen seer derpaa.
Sender ham med Hjertensglæde
Lov og Pris til høie Sæde!
Det er Røgelse for ham.
Stjernen ledte vise Mænd
Til nyfødte Konge hen,
I har og en saadan Stjerne,
Og naar I den følge gierne,
Komme I til Jesum vist.
Denne Stjerne, lys og mild,
Som kan aldrig lede vild,
Er hans Guddomsord det klare,
Som han lod os aabenbare
Til at lyse for vor Fod.
N. F. S. Grundtvig.
|
1850_976_txt | Ved de svenske Studenters Nærværelse paa Regentsen den 3 Juni | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2020-11-02 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Ved de svenske Studenters Nærværelse paa Regentsen den 3 Juni</title>
<title rend="shortForm">Ved de svenske Studenters Nærværelse</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
<editor role="student1">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.16</idno>
<idno type="content">1.16</idno>
<idno type="technic">1.16.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>12 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2020-11-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.16, 2. november 2020</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1850-06-03</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1850_976_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1850_976_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1850_976_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1850_976_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="976">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1850</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>7</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>norrønt</term>
<term>lejligheder</term>
<term>nordisk</term>
<term>æstetik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2019-05-22">txt2tei</change>
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2019-08-27">1. koll. indført efter eks. 3.6 ex. 1</change>
<change who="KSR" when="2020-01-21">red.</change>
<change who="KSR" when="2020-01-22">2. koll., SKP; eks. 3, brunt omslag (txr); ret. indf.</change>
<change who="KSR" when="2020-01-24">3. koll.</change>
<change who="KSR" when="2020-03-03">afl. til 1. red. (JT)</change>
<change who="KSR" when="2020-03-09">afl. til 1. red. (JT)</change>
<change who="KSR" when="2020-03-11">1. red. retur; red. indf.</change>
<change who="KSR" when="2020-03-13">sendt til 2. red. (Lis Møller)</change>
<change who="KSR" when="2020-03-23">2. red. retur 2020-20-03; intet at bemærke; klar til 3. red. (KSGR)</change>
<change who="KSR" when="2020-10-13">3. red. retur uge 41; red. indf.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1850_976_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1850_976_fax002.jpg"/>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1850_976_fax003.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<docTitle>
<titlePart type="part"><hi rend="romanType">Ved</hi></titlePart>
<titlePart type="main"><hi rend="romanType">de svenske Studenters</hi></titlePart>
<titlePart type="part"><hi rend="romanType">Nærværelse paa <placeName key="fak2359">Regentsen</placeName></hi></titlePart>
<titlePart type="part"><hi rend="romanType">den 3 Juni 1850.</hi></titlePart>
</docTitle>
<graphic style="shortLine" rend="firstIndentRight"/><!--højrestillet skillelinje-->
<docImprint>
<pubPlace rend="left"><hi rend="romanType">Scharlings Bogtrykkerie.</hi></pubPlace>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="Hid over Bølgen">
<pb type="text" facs="1850_976_fax004.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
<p rend="center"><hi rend="size-1"><hi rend="romanType">(Som Rings-Drapen).</hi></hi></p>
<pb type="edition" n="266" ed="PS"/>
<!--graphic style="shortLine"/-->
<lg n="1">
<l><hi rend="romanType"><hi rend="initial">H</hi>id over Bølgen</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com1">Bragde<!--dvs. bragte.--></seg> os Snekken</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Venlige Giæster,</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com2">Grander<!--naboer; nabolande.--></seg> idag;</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Velkomne er os</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Vaaren og <seg type="com" n="com3">Maien<!--engen.--></seg>,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Lige velkommen</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><hi rend="italic"><placeName key="fak3151">Lundegaards</placeName></hi> Flor!</hi></l>
</lg>
<lg n="2">
<l><hi rend="romanType">Ved <placeName key="fak110">Øresundet</placeName></hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com4">Systrene<!--dvs. søstrene; her også: landene Danmark og Sverige.--></seg> kappes:</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><hi rend="italic"><seg type="com" n="com5">Lundens<!--her: Lunds.--></seg></hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com6">Havnens<!--her: Københavns.--></seg></hi></hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com7">Høiskoler<!--universiteter, højere læreanstalter.--></seg> to;</hi></l>
<l><pb type="edition" n="267" ed="PS"/><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com8">Medbeiler-Skaren<!--her: rivalerne, de stridende universiteter.--></seg></hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com9">Mjøden<!--digtermjød, skjaldemjød.--></seg> med <seg type="com" n="com10">Blide<!--blidhed, mildhed.--></seg></hi></l>
<l><hi rend="romanType">Daglig hos <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth59">Odin</rs></hi></hi></l>
<l><hi rend="romanType">Drikker endnu!</hi></l>
</lg>
<lg n="3">
<l><hi rend="romanType"><hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth8">Brage</rs></hi> <seg type="com" n="com11">det volder<!--bevirker, forårsager.--></seg>,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Brat han neddysser</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com13">Kæmpernes<!--her: digternes; heltenes eller krigernes.--></seg> Trætte,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Kiven med Sang;</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Kappelyst ædel</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Ulmer i <seg type="com" n="com14">Barmen<!--brystet.--></seg>,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Flammer derefter,</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com15">Føder<!--afstedkommer.--></seg> <seg type="com" n="com16">Bedrift<!--handling, virksomhed.--></seg>!</hi></l>
</lg>
<lg n="4">
<l><hi rend="romanType"><pb type="text" facs="1850_976_fax005.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>Venner fra <hi rend="italic"><placeName key="fak161">Skaane</placeName>!</hi></hi></l>
<l><hi rend="romanType">Skjaldene sjunge</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Eens for os alle:</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Op til <seg type="com" n="com16">Bedrift<!--handling, virksomhed.--></seg>!</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Lad os <seg type="com" n="com18">saa<!--således.--></seg> kappes,</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com19">Kæmpe<!--digtere; helte, krigere.--></seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">At vore Seire</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Sangen er værd!</hi></l>
</lg>
<lg n="5">
<l><hi rend="romanType">Aldrig i <rs type="myth" key="myth87">Asgaard</rs>,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Aldrig i <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs></hi></l>
<l><hi rend="romanType">Frænderne bryde</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Fred og Forlig!</hi></l>
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com20">Beilerne<!--her: rivalerne.--></seg> <seg type="com" n="com21">kiække<!--modige, tapre.--></seg></hi></l>
<l><hi rend="romanType">Kappes om Prisen!</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Ædelmod <seg type="com" n="com22">vinde<!--skal vinde (optativ).--></seg></hi></l>
<l><hi rend="romanType">Altid i <placeName key="fak24">Nord</placeName>!</hi></l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
</div>
<div type="Enigheden i vort Norden">
<p rend="center"><hi rend="size-1"><hi rend="romanType">(Unge Gjenbyrds-Liv i Norden)</hi></hi></p>
<!--graphic style="shortLine"/-->
<lg n="1">
<l><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com23"><hi rend="initial">E</hi>nigheden i vort <hi rend="italic">Norden</hi><!--Sangen <rs type="title" key="title6283">“Den nordiske Enighed”</rs> med førstelinjen “Enigheden i vort Norden” blev trykt første gang i <hi rend="italic"><rs type="title" key="title6282">FESTEN for Adam Oehlenschlæger. Den 14. November 1849</rs>,</hi> s. 10 f. Det kommenterede førstetryk kan læses ved at <ref type="web" target="http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/19764/0">klikke her</ref>. Strofe 5 er udeladt i nærværende version af sangen.--></seg></hi></l>
<l><hi rend="romanType"><hi rend="italic">Loke</hi> vel har længe spildt,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Haab om den ved Lyn og Torden,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Det var ogsaa altfor vildt;</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Men ved Mindekvad af <hi rend="italic">Brage,</hi></hi></l>
<l><hi rend="romanType">Ved Guldstrængens gamle Klang,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Vender Enighed tilbage,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Alt som Vaar ved Fuglesang.</hi></l>
</lg>
<lg n="2">
<l><hi rend="romanType"><pb type="text" facs="1850_976_fax006.jpg" ed="A" n="4" rend="supp"/>Enighed paa <hi rend="italic">Nordens</hi> Tunger</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Det er ikke hip som hap,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Men som Vaarens Fugle sjunger</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Med sit Næb enhver omkap.</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Enes dog om lydt at love</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Livets Fryd og Vaarens Glands,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Himlen blaae med grønne Skove,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Engens favre Blomsterkrands.</hi></l>
</lg>
<lg n="3">
<l><hi rend="romanType">Enes <hi rend="italic">saa</hi> skal Nordens Skjalde,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Saa og Nordens Folkefærd;</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Med sit Navn skal hver sig kalde,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Saa det høres fjern og nær,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Enes godt dog om at prise</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Alt, hvad Livet blomstrer ved,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Enes altid om at vise</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Nordisk <hi rend="italic">Broder-Kjærlighed.</hi></hi></l>
</lg>
<lg n="4">
<l><hi rend="romanType">Og som alle Sangens Fugle</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Fælles Sag mod Høg og Örn,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Gjør Fostbrødrene i Thule</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Fælles Sag mod Ulv og Bjørn,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Fælles Sag med Løvebanner,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Friheds Sag i ædel Pagt,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Mod al Jorderigs Tyranner,</hi></l>
<l><hi rend="romanType">Vold og Svig i hver en Dragt.</hi></l>
</lg>
<p rend="right"><hi rend="italic"><hi rend="romanType"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig.</hi></hi></hi></p>
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1850_976_fax007.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1850_976_fax008.jpg"/>
</text>
</TEI> | ---
title: Ved de svenske Studenters Nærværelse paa Regentsen den 3 Juni
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2020-11-02
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
**(Som Rings-Drapen).**
***H**id over Bølgen**Bragde os Snekken**Venlige Giæster,**Grander idag;**Velkomne er os**Vaaren og Maien,**Lige velkommen***Lundegaards* Flor!**Ved Øresundet**Systrene kappes:***Lundens* og *Havnens***Høiskoler to;**Medbeiler-Skaren**Mjøden med Blide**Daglig hos *Odin***Drikker endnu!***Brage* det volder,**Brat han neddysser**Kæmpernes Trætte,**Kiven med Sang;**Kappelyst ædel**Ulmer i Barmen,**Flammer derefter,**Føder Bedrift!**Venner fra *Skaane!***Skjaldene sjunge**Eens for os alle:**Op til Bedrift!**Lad os saa kappes,**Kæmpe i Norden,**At vore Seire**Sangen er værd!**Aldrig i Asgaard,**Aldrig i Valhal**Frænderne bryde**Fred og Forlig!**Beilerne kiække**Kappes om Prisen!**Ædelmod vinde**Altid i Nord!***(Unge Gjenbyrds-Liv i Norden)**
***E**nigheden i vort *Norden****Loke* vel har længe spildt,**Haab om den ved Lyn og Torden,**Det var ogsaa altfor vildt;**Men ved Mindekvad af *Brage,***Ved Guldstrængens gamle Klang,**Vender Enighed tilbage,**Alt som Vaar ved Fuglesang.**Enighed paa *Nordens* Tunger**Det er ikke hip som hap,**Men som Vaarens Fugle sjunger**Med sit Næb enhver omkap.**Enes dog om lydt at love**Livets Fryd og Vaarens Glands,**Himlen blaae med grønne Skove,**Engens favre Blomsterkrands.**Enes *saa* skal Nordens Skjalde,**Saa og Nordens Folkefærd;**Med sit Navn skal hver sig kalde,**Saa det høres fjern og nær,**Enes godt dog om at prise**Alt, hvad Livet blomstrer ved,**Enes altid om at vise**Nordisk *Broder-Kjærlighed.***Og som alle Sangens Fugle**Fælles Sag mod Høg og Örn,**Gjør Fostbrødrene i Thule**Fælles Sag mod Ulv og Bjørn,**Fælles Sag med Løvebanner,**Friheds Sag i ædel Pagt,**Mod al Jorderigs Tyranner,**Vold og Svig i hver en Dragt.****N. F. S. Grundtvig.***
|
Ved
de svenske Studenters
Nærværelse paa Regentsen
den 3 Juni 1850.
Scharlings Bogtrykkerie.
(Som Rings-Drapen).
Hid over Bølgen
Bragde os Snekken
Venlige Giæster,
Grander idag;
Velkomne er os
Vaaren og Maien,
Lige velkommen
Lundegaards Flor!
Ved Øresundet
Systrene kappes:
Lundens og Havnens
Høiskoler to;
Medbeiler-Skaren
Mjøden med Blide
Daglig hos Odin
Drikker endnu!
Brage det volder,
Brat han neddysser
Kæmpernes Trætte,
Kiven med Sang;
Kappelyst ædel
Ulmer i Barmen,
Flammer derefter,
Føder Bedrift!
Venner fra Skaane!
Skjaldene sjunge
Eens for os alle:
Op til Bedrift!
Lad os saa kappes,
Kæmpe i Norden,
At vore Seire
Sangen er værd!
Aldrig i Asgaard,
Aldrig i Valhal
Frænderne bryde
Fred og Forlig!
Beilerne kiække
Kappes om Prisen!
Ædelmod vinde
Altid i Nord!
(Unge Gjenbyrds-Liv i Norden)
Enigheden i vort Norden
Loke vel har længe spildt,
Haab om den ved Lyn og Torden,
Det var ogsaa altfor vildt;
Men ved Mindekvad af Brage,
Ved Guldstrængens gamle Klang,
Vender Enighed tilbage,
Alt som Vaar ved Fuglesang.
Enighed paa Nordens Tunger
Det er ikke hip som hap,
Men som Vaarens Fugle sjunger
Med sit Næb enhver omkap.
Enes dog om lydt at love
Livets Fryd og Vaarens Glands,
Himlen blaae med grønne Skove,
Engens favre Blomsterkrands.
Enes saa skal Nordens Skjalde,
Saa og Nordens Folkefærd;
Med sit Navn skal hver sig kalde,
Saa det høres fjern og nær,
Enes godt dog om at prise
Alt, hvad Livet blomstrer ved,
Enes altid om at vise
Nordisk Broder-Kjærlighed.
Og som alle Sangens Fugle
Fælles Sag mod Høg og Örn,
Gjør Fostbrødrene i Thule
Fælles Sag mod Ulv og Bjørn,
Fælles Sag med Løvebanner,
Friheds Sag i ædel Pagt,
Mod al Jorderigs Tyranner,
Vold og Svig i hver en Dragt.
N. F. S. Grundtvig.
|
1823_376_txt | Den 14de Maj 1823 | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2017-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Den 14de Maj 1823</title>
<!--title rend="altForm">Naar Holger han drager fra Jorsal fro</title; firstLine?-->
<title rend="shortForm">Den 14de Maj 1823</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
<editor role="student2">Rasmus Matthiesen</editor>
<editor role="student1">Stine Kylsø Pedersen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.10</idno>
<idno type="content">1.10</idno>
<idno type="technic">1.10.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.16</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>14 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2017-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.10, 1. maj 2017</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1823-05-14</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1823_376_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1823_376_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1823_376_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1823_376_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Den 14de Maj 1823</title>
<author>N.F.S. Grundtvig
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1823</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="376">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1823</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>5</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>digte</term>
<term>lejlighedsdigte</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>filologi</term>
<term>historie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2015-11-04">txt2tei</change>
<change who="KSR" when="2016-04-29">tilret.</change>
<change who="KSR" when="2016-05-03">tilret.</change>
<change who="KSR" when="2016-05-23">redaktion</change>
<change who="KSR" when="2016-05-26">Holger Danske myth37 rettet til com50-55</change>
<change who="SKP" when="2016-09-06">1. koll. efter KB 130018784603</change>
<change who="KSR" when="2016-09-26">ret. fra 1. koll. (SKP) indført</change>
<change who="KSR" when="2016-12-09">red.; tekstkritik færdig</change>
<change who="KSR" when="2017-01-10">afl. til IMK til 1. red.</change>
<change who="KSR" when="2017-01-20">1. red. indf.</change>
<change who="KSR" when="2017-01-25">2. koll. KSR.</change>
<change who="KSR" when="2017-02-01">3. koll. RSM.</change>
<change who="KSR" when="2017-04-20">3. red. indf.; kontrol</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<front rend="[Titelblad]" style="romanType">
<titlePage type="first">
<pb type="text" n="1" rend="supp" ed="A" facs="1823_376_fax1.jpg"/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Den 14<hi rend="raised">de</hi> Maj 1823.</titlePart>
</docTitle>
</titlePage>
</front>
<body style="romanType">
<div type="[Tekst]">
<p rend="center"><pb type="text" n="2" rend="supp" ed="A" facs="1823_376_fax3.jpg"/><hi rend="size-1"><hi rend="bold">Mel.</hi> <rs type="title" key="title5377">I <placeName key="poet396">Axels Stad</placeName> der <seg type="com" n="com1">stander</seg> en Gaard</rs></hi><hi rend="size-1">.</hi></p>
<lg n="1">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="108"/><hi rend="initial">N</hi>aar <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth37">Holger</rs></hi> han drager fra <hi rend="italic"><placeName key="poet1973">Jorsal</placeName></hi> fro,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com3">Kæmper</seg> <seg type="com" n="com4">fulddjærve</seg> og stærke,</l>
<l>Da <seg type="com" n="com51">vinder</seg> han <seg type="com" n="com52">Kroner</seg> halvfjerds og to,</l>
<l>Og planter ved <hi rend="italic"><placeName key="fak673">Ganges</placeName></hi> sit <seg type="com" n="com54">Mærke</seg>.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><seg type="com" n="com5">Saa</seg> lyder Sagnet, fra <seg type="com" n="com6">Old</seg> til <seg type="com" n="com6">Old</seg>,</l>
<l>I <placeName key="fak14">Dannemark</placeName> om <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth37">Holger Danske</rs>,</hi></l>
<l>Det tör vel <seg type="com" n="com7">sandes</seg>, skjöndt <seg type="com" n="com8">Jordens Bold</seg></l>
<l>Vi <seg type="com" n="com55">tage</seg> <seg type="com" n="com9">vist</seg> ej med <seg type="com" n="com10">Staal-Handske</seg>.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Lad <hi rend="italic"><seg type="com" n="com81">Alexandre</seg>,</hi> med <seg type="com" n="com11">Egg</seg> og <seg type="com" n="com56">Odd</seg>,</l>
<l>Det Döde kun dele og farve;</l>
<l>Vor <hi rend="italic"><seg type="com" n="com12">Holger</seg></hi> udvalgde en bedre <seg type="com" n="com14">Lodd</seg>:</l>
<l>Det Levende vilde han arve.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Paa mangen Viis, var den gamle Tro,</l>
<l><seg type="com" n="com15">Sin Mund kan vel Mennesken vride</seg>,</l>
<l>Dog <seg type="com" n="com16">Arelds-Tunger</seg> halvfjerds og to</l>
<l>Kun findes i Verden saa <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">vide.</lem><rdg wit="A">vide;</rdg><witDetail wit="A" n="17">de øvrige strofer afsluttes med punktum; skal rettes if. regulativet, hvis semikolon kan sidestilles med et manglende punktum; renskriften har semikolon, kladden har punktum; strofe 5 begynder med konjunktionen “Og”, hvorfor punktum ikke er strengt nødvendig.<note corresp="PS" n="108">vide.</note></witDetail></app></l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" n="3" rend="supp" ed="A" facs="1823_376_fax4.jpg"/><pb type="edition" ed="PS" n="109"/>Og kan de <seg type="com" n="com17">Tunger</seg> vi tale med,</l>
<l>Og veed, hvad de har at betyde,</l>
<l>Da finde i Aanden <seg type="com" n="com59">og</seg> Riget <seg type="com" n="com80">Sted</seg>,</l>
<l>Os Folkene <seg type="com" n="com60">höre</seg> og <seg type="com" n="com18">lyde</seg>.</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Fra <hi rend="italic"><placeName key="poet1973">Jorsalheim</placeName></hi> drog vor <hi rend="italic"><seg type="com" n="com19">Holger</seg></hi> ud,</l>
<l>Mod <hi rend="italic">Vesten,</hi> i <seg type="com" n="com21">Fædrenes</seg> Dage,</l>
<l>Med Æren vendte den Helt saa prud</l>
<l>Til Fædernelandet tilbage.</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Hans <seg type="com" n="com22">Hug nu stander til</seg> <hi rend="italic"><seg type="com" n="com57">Austurveg</seg>,</hi></l>
<l>Han frygter ei <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs> og <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>;</l>
<l>Af <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth74">Thor</rs></hi> han lærde <seg type="com" n="com23">fuldsnild</seg> en Leg</l>
<l>At lege med <rs type="myth" key="myth99.a">Jotuner</rs> kolde.</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Han sendte for sig en Helt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">urædd</lem><rdg wit="A">usædd</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft">substantivet Usæd betyder dårlig eller ond vane; det findes ikke som adjektiv; PS retter til uræd (med et d); renskriften har “urædd” og kladden har “urææd”.<note corresp="PS" n="109">uræd</note></witDetail></app></l>
<l>At <seg type="com" n="com24">speide</seg> de fremmede Egne,</l>
<l>Saa Veien han kunde til <hi rend="italic"><placeName key="fak673">Ganges</placeName></hi> Bredd</l>
<l>Fuldkommelig sikker <seg type="comStart" n="com65"/><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">betegne.</lem><rdg wit="A">betegne;</rdg><witDetail n="16" wit="A">de øvrige strofer afsluttes med punktum; skal rettes if. regulativet, hvis simikolon kan sidestilles med et manglende punktum; renskriften har semikolon, kladden har komma; strofe 9 begynder med konjunktionen “Og”, hvorfor punktum ikke er strengt nødvendig.<note corresp="PS" n="109">betegne.</note></witDetail></app><seg type="comEnd" n="com65"/></l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Og hjem er nu kommen, med <seg type="com" n="com26">god Beskeed</seg>,</l>
<l>Fra <hi rend="italic"><placeName key="fak673">Ganges</placeName></hi> Herr <hi rend="italic"><seg type="com" n="com66">Thjalfe</seg></hi> hin Unge,</l>
<l>Med <seg type="com" n="com27">Jærtegn</seg> mange, som Faa kun veed,</l>
<l>Om Veien fra <seg type="com" n="com29">Tunge til Tunge</seg>.</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Hil være Dig, Aand over <seg type="com" n="com61">Konge-Stol</seg>,</l>
<l>Som stræber, <seg type="com" n="com30">foruden</seg> <seg type="com" n="com31">Staal-Handske</seg>,</l>
<l>At seire paa Jorden, fra Pol til Pol!</l>
<l>Hil være Dig, <hi rend="italic">vor <seg type="com" n="com32">Holger Danske</seg>!</hi></l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="text" n="4" rend="supp" ed="A" facs="1823_376_fax5.jpg"/>Med Fryd Du svæve, fra <seg type="com" n="com33">Old</seg> til <seg type="com" n="com33">Old</seg>,</l>
<l>Som nu, over <seg type="comStart" n="com67"/>Drotten i <hi rend="italic"><placeName key="fak16">Leire</placeName><seg type="comEnd" n="com67"/>!</hi></l>
<l>Da savne <seg type="com" n="com34">Kæmper</seg> ei <seg type="com" n="com62">ærlig</seg> Sold,</l>
<l>Som vil under <hi rend="italic">Dannebrog</hi> seire.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="110"/>Velkommen hjem, du <hi rend="italic"><seg type="com" n="com35">Snaren-Svend</seg>!</hi></l>
<l>Fra <seg type="com" n="com36">Österleds-Færden</seg> hin bolde</l>
<l>Med <seg type="com" n="com38">Jærtegn</seg> fra <hi rend="italic"><seg type="com" n="com39">Pahli</seg></hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com40">Pehlvi</seg></hi> og <hi rend="italic"><seg type="com" n="com41">Zend</seg>,</hi></l>
<l>Med Bytte fra <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs> og <rs type="mythStart" key="myth265"/><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Trolde!</lem><rdg wit="A">Trolde!!</rdg><witDetail wit="A" n="8">en slags dittografi på interpunktionsniveau; kan udmærket blive stående, siden de to rådråbstegn ikke forstyrrer meningen; renskriften og kladden har kun et udråbstegn efter Trolde.<note corresp="PS" n="110">Trolde!</note></witDetail></app><rs type="mythEnd" key="myth265"/></l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Gid <hi rend="italic"><seg type="com" n="com42">Holger</seg></hi> <seg type="com" n="com43">fattes</seg> ei <seg type="com" n="com20">Bud</seg> saa tro</l>
<l>Ei <seg type="com" n="com44">Kæmper</seg> <seg type="com" n="com45">fulddjærve</seg> og stærke!</l>
<l>Da <seg type="com" n="com70">vinder</seg> han <seg type="com" n="com71">Kroner</seg> halvfjerds og to,</l>
<l>Og planter ved <hi rend="italic"><placeName key="fak673">Ganges</placeName></hi> sit <seg type="com" n="com72">Mærke</seg>!</l>
</lg>
<p rend="right"><hi rend="italic"><hi rend="size2">Grundtvig.</hi></hi></p>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Den 14de Maj 1823
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
**Mel.* I Axels Stad der stander en Gaard**.*
**N**aar*Holger*han drager fra*Jorsal*fro,MedKæmperfulddjærveog stærke,DavinderhanKronerhalvfjerds og to,Og planter ved*Ganges*sitMærke.Saalyder Sagnet, fraOldtilOld,IDannemarkom*Holger Danske,*Det tör velsandes, skjöndtJordens BoldVitagevistej medStaal-Handske.Lad*Alexandre,*medEggogOdd,Det Döde kun dele og farve;Vor*Holger*udvalgde en bedreLodd:Det Levende vilde han arve.Paa mangen Viis, var den gamle Tro,Sin Mund kan vel Mennesken vride,DogArelds-Tungerhalvfjerds og toKun findes i Verden saavide.vide;de øvrige strofer afsluttes med punktum; skal rettes if. regulativet, hvis semikolon kan sidestilles med et manglende punktum; renskriften har semikolon, kladden har punktum; strofe 5 begynder med konjunktionen “Og”, hvorfor punktum ikke er strengt nødvendig.vide.Og kan deTungervi tale med,Og veed, hvad de har at betyde,Da finde i AandenogRigetSted,Os Folkenehöreoglyde.Fra*Jorsalheim*drog vor*Holger*ud,Mod*Vesten,*iFædrenesDage,Med Æren vendte den Helt saa prudTil Fædernelandet tilbage.HansHug nu stander til*Austurveg,*Han frygter eiJetterogTrolde;Af*Thor*han lærdefuldsnilden LegAt lege medJotunerkolde.Han sendte for sig en Helturæddusæddsubstantivet Usæd betyder dårlig eller ond vane; det findes ikke som adjektiv; PS retter til uræd (med et d); renskriften har “urædd” og kladden har “urææd”.urædAtspeidede fremmede Egne,Saa Veien han kunde til*Ganges*BreddFuldkommelig sikkerbetegne.betegne;de øvrige strofer afsluttes med punktum; skal rettes if. regulativet, hvis simikolon kan sidestilles med et manglende punktum; renskriften har semikolon, kladden har komma; strofe 9 begynder med konjunktionen “Og”, hvorfor punktum ikke er strengt nødvendig.betegne.Og hjem er nu kommen, medgod Beskeed,Fra*Ganges*Herr*Thjalfe*hin Unge,MedJærtegnmange, som Faa kun veed,Om Veien fraTunge til Tunge.Hil være Dig, Aand overKonge-Stol,Som stræber,forudenStaal-Handske,At seire paa Jorden, fra Pol til Pol!Hil være Dig,*vor Holger Danske!*Med Fryd Du svæve, fraOldtilOld,Som nu, overDrotten i*Leire!*Da savneKæmpereiærligSold,Som vil under*Dannebrog*seire.Velkommen hjem, du*Snaren-Svend!*FraÖsterleds-Færdenhin boldeMedJærtegnfra*Pahli*og*Pehlvi*og*Zend,*Med Bytte fraJetterogTrolde!Trolde!!en slags dittografi på interpunktionsniveau; kan udmærket blive stående, siden de to rådråbstegn ikke forstyrrer meningen; renskriften og kladden har kun et udråbstegn efter Trolde.Trolde!Gid*Holger*fatteseiBudsaa troEiKæmperfulddjærveog stærke!DavinderhanKronerhalvfjerds og to,Og planter ved*Ganges*sitMærke!**Grundtvig.**
|
Den 14de Maj 1823.
Mel. I Axels Stad der stander en Gaard.
Naar Holger han drager fra Jorsal fro,
Med Kæmper fulddjærve og stærke,
Da vinder han Kroner halvfjerds og to,
Og planter ved Ganges sit Mærke.
Saa lyder Sagnet, fra Old til Old,
I Dannemark om Holger Danske,
Det tör vel sandes, skjöndt Jordens Bold
Vi tage vist ej med Staal-Handske.
Lad Alexandre, med Egg og Odd,
Det Döde kun dele og farve;
Vor Holger udvalgde en bedre Lodd:
Det Levende vilde han arve.
Paa mangen Viis, var den gamle Tro,
Sin Mund kan vel Mennesken vride,
Dog Arelds-Tunger halvfjerds og to
Kun findes i Verden saa vide.
Og kan de Tunger vi tale med,
Og veed, hvad de har at betyde,
Da finde i Aanden og Riget Sted,
Os Folkene höre og lyde.
Fra Jorsalheim drog vor Holger ud,
Mod Vesten, i Fædrenes Dage,
Med Æren vendte den Helt saa prud
Til Fædernelandet tilbage.
Hans Hug nu stander til Austurveg,
Han frygter ei Jetter og Trolde;
Af Thor han lærde fuldsnild en Leg
At lege med Jotuner kolde.
Han sendte for sig en Helt urædd
At speide de fremmede Egne,
Saa Veien han kunde til Ganges Bredd
Fuldkommelig sikker betegne.
Og hjem er nu kommen, med god Beskeed,
Fra Ganges Herr Thjalfe hin Unge,
Med Jærtegn mange, som Faa kun veed,
Om Veien fra Tunge til Tunge.
Hil være Dig, Aand over Konge-Stol,
Som stræber, foruden Staal-Handske,
At seire paa Jorden, fra Pol til Pol!
Hil være Dig, vor Holger Danske!
Med Fryd Du svæve, fra Old til Old,
Som nu, over Drotten i Leire!
Da savne Kæmper ei ærlig Sold,
Som vil under Dannebrog seire.
Velkommen hjem, du Snaren-Svend!
Fra Österleds-Færden hin bolde
Med Jærtegn fra Pahli og Pehlvi og Zend,
Med Bytte fra Jetter og Trolde!
Gid Holger fattes ei Bud saa tro
Ei Kæmper fulddjærve og stærke!
Da vinder han Kroner halvfjerds og to,
Og planter ved Ganges sit Mærke!
Grundtvig.
|
1828_469_txt | Ved Sölv-Brylluppet den 4de Mai 1828 | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2017-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Ved Sölv-Brylluppet den 4de Mai 1828</title>
<title rend="shortForm">Ved Sölv-Brylluppet den 4de Mai 1828</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Ida Marie Klahn</editor>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student1">Mathias Jakobsen</editor>
<editor role="student2">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.11</idno>
<idno type="content">1.11</idno>
<idno type="technic">1.11.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>8 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2017-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.11, 1. november 2017</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1828_469_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1828_469_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1828_469_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1828_469_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Ved Sölv-Brylluppet den 4de Mai 1828</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>[trykker]</publisher>
<date>1828</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="469">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1828</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>5</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>sange</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>lejligheder</term>
<term>bryllup</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="IMK" who="IMK" when="2016-10-11">rettet teiHeader + tekst til</change>
<change who="IMK" when="2016-10-14">indføjet rettelser fra 1. kollation (Grundtvig-bibliotekets ex. 2) og 2. kollation (Grundtvig-bibliotekets ex. 1)</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2017-04-04">3. kollation efter KB 1300022047001. Indsat sidetal A og PS</change>
<change who="VAP" when="2017-05-11">rettelser fra FLN. Oprettet 3 com og ændret i nummerrækken</change>
<change who="VAP" when="2017-05-11">rettelser efter ny HY</change>
<change who="VAP" when="2017-09-27">rettelser efter Klaus</change>
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2017-10-11">Faksimileret og fax-numre gennemgået</change>
<change who="VAP" when="2017-10-24">Faksimileret og fax-numre kontrolleret. Enkelt opmærkning</change>
<change who="VAP" when="2022-03-24">tegn inden for hi</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1828_469_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1828_469_fax002.jpg"/>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="dustTitlePage">
<pb type="text" facs="1828_469_fax003.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<pb n="484" ed="PS" type="edition"/>
<docTitle>
<titlePart type="part">Ved</titlePart>
<titlePart type="main">Sölv-Brylluppet</titlePart>
<titlePart type="part">den 4de Mai 1828.</titlePart>
</docTitle>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1828_469_fax004.jpg" ed="A" n="2" rend="supp"/>
<p rend="noIndent"><hi rend="size-1"><hi rend="spaced">Mel.</hi> <rs type="title" key="title3397">Förstkommende Maidag vort Bryllup skal staae</rs>.</hi></p>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">F</hi>or stærke er aldrig de <hi rend="spaced">levende</hi> Baand,</l>
<l>For <seg type="com" n="com1">skiöre</seg> ei heller de döde,</l>
<l>Og Kiærlighed <seg type="com" n="com2">virker</seg> med <seg type="com" n="com3">Lilie-Haand</seg></l>
<l>De levende, lette og blöde;</l>
<l>:,: De vinked os hid i det venlige <seg type="com" n="com4">Lag</seg></l>
<l>Til Ære for dem lyde Sangen i Dag! :,:</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>De levende Baand giör ei Haarene graa,</l>
<l>De blege ei blussende Kinder,</l>
<l>Saa Aarene har, naar i Snese de gaae,</l>
<l>Til Mærker kun smilende Minder;</l>
<l>:,: Det see vi paa <hi rend="spaced">Dem,</hi> der, med blomstrende Kaar,</l>
<l>Kun tælle sig gamle paa Börnenes Aar! :,:</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><pb type="text" facs="1828_469_fax005.jpg" ed="A" rend="supp" n="3"/>
Til Lykke da nu med det levende Baand,</l>
<l>I <hi rend="spaced">Brude-Folk,</hi> unge og gamle!</l>
<l>Hvad Kiærlighed <seg type="com" n="com5">virked</seg> med <seg type="com" n="com6">Lilie-Haand</seg></l>
<l><seg type="com" n="com7">End</seg> gladere Vennerne samle</l>
<l>:,: Naar kiærlig I <hi rend="spaced">juble,</hi> trods Haarene graa:</l>
<l>Förstkommende Maidag vort Bryllup skal staae! :,:</l></lg>
<graphic style="shortLine"/>
<pb type="text" facs="1828_469_fax006.jpg" ed="A" rend="supp" n="4"/>
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1828_469_fax007.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1828_469_fax008.jpg"/>
</text>
</TEI>
| ---
title: Ved Sölv-Brylluppet den 4de Mai 1828
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
***Mel.** Förstkommende Maidag vort Bryllup skal staae.*
**F**or stærke er aldrig de**levende**Baand,Forskiöreei heller de döde,Og KiærlighedvirkermedLilie-HaandDe levende, lette og blöde;:,: De vinked os hid i det venligeLagTil Ære for dem lyde Sangen i Dag! :,:De levende Baand giör ei Haarene graa,De blege ei blussende Kinder,Saa Aarene har, naar i Snese de gaae,Til Mærker kun smilende Minder;:,: Det see vi paa**Dem,**der, med blomstrende Kaar,Kun tælle sig gamle paa Börnenes Aar! :,:Til Lykke da nu med det levende Baand,I**Brude-Folk,**unge og gamle!Hvad KiærlighedvirkedmedLilie-HaandEndgladere Vennerne samle:,: Naar kiærlig I**juble,**trods Haarene graa:Förstkommende Maidag vort Bryllup skal staae! :,: |
Ved
Sölv-Brylluppet
den 4de Mai 1828.
Mel. Förstkommende Maidag vort Bryllup skal staae.
For stærke er aldrig de levende Baand,
For skiöre ei heller de döde,
Og Kiærlighed virker med Lilie-Haand
De levende, lette og blöde;
:,: De vinked os hid i det venlige Lag
Til Ære for dem lyde Sangen i Dag! :,:
De levende Baand giör ei Haarene graa,
De blege ei blussende Kinder,
Saa Aarene har, naar i Snese de gaae,
Til Mærker kun smilende Minder;
:,: Det see vi paa Dem, der, med blomstrende Kaar,
Kun tælle sig gamle paa Börnenes Aar! :,:
Til Lykke da nu med det levende Baand,
I Brude-Folk, unge og gamle!
Hvad Kiærlighed virked med Lilie-Haand
End gladere Vennerne samle
:,: Naar kiærlig I juble, trods Haarene graa:
Förstkommende Maidag vort Bryllup skal staae! :,:
|
1818_332_txt | Erklæring | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2014-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part" next="om Tylvtestriden">Erklæring</title>
<title rend="shortForm" next="om Tylvtestriden">Erklæring</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.2</idno>
<idno type="content">1.5</idno>
<idno type="technic">1.5.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>12 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1. maj 2014</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1818-12-26</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1818_332_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1818_332_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1818_329_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1818_332_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Erklæring</title>
<author>NFS Grundtvig</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="332">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1818</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US">
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
<num>3</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="KSR" when="2012-09-03">kollationsrettelser indført</change>
<change who="KSR" when="2013-01-07">anden kollation</change>
<change who="KSR" when="2013-01-28">kollation mhp tekstfejl</change>
<change who="KSR" when="2013-02-11">placering af sidetals-tag</change>
<change who="KSR" when="2013-03-08">kollation AP</change>
<change who="KSR" when="2013-09-05">com til Tylt.</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="KSR" when="2013-12-16">ny teiHeader</change>
<change who="KSR" when="2014-02-20">ret. 1. red.</change>
<change who="KSR" when="2015-10-01">att. prev; genre og emneord</change>
<change who="KSR" when="2017-03-13">next-att., firstUpload</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1818_332_fax002.jpg" ed="A" rend="supp" subtype="column" n="1725"/>
<pb type="edition" ed="US" n="649"/>
<head rend="2">Erklæring.</head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">V</hi>el kan jeg neppe troe, at <seg type="com" n="com2">Tylvten</seg> for Alvor venter noget <seg type="com" n="com3">Svar</seg> af en Mand, hvis bekiendte Mening det er, at den har, indtil Videre, <seg type="com" n="com20">udelukt</seg> sig selv af den <hi rend="spaced">historisk</hi>-danske Literatur, og hvis ligesaa bekjendte Tro det er, at for den Danske Histories <pb type="edition" ed="US" n="650"/>Domstol vil <seg type="com" n="com2">Tylvten</seg>s Ord, saavel naar det gaaer i Stykker, som naar det løber ud i Eet, kiendes <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com100">dødt og magtesløst</seg></hi> at være. For imidlertid, om mueligt, at <seg type="com" n="com7">forekomme</seg> flere unyttige Spørgsmaal, erklærer jeg herved <seg type="com" n="com8">igien</seg>, at jeg anseer <seg type="com" n="com2">Tylvten</seg> med alt hvad den indeholder for et saadant <hi rend="spaced">Nul</hi> i den Danske Literatur, at jeg kun i en Kamp mod det <hi rend="spaced">Udanske i <placeName key="fak14">Dan-Marks</placeName>
</hi> Historie kan ændse den, som et Nul, der blot af Tallet, det hjelper til at udtrykke, faaer en vis Betydning.</p>
<p rend="firstIndent">Desaarsag kan <seg type="com" n="com2">Tylvten</seg>, for min Skyld, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com11">trøstig</seg></hi> gjøre sig saa <seg type="com" n="com12">lystig over min Skrift</seg>, som den behager, og <hi rend="spaced">kun som <seg type="com" n="com13">Dannemand</seg></hi> beder jeg Enhver sig i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> opholdende at forskaane mig for den Ubehagelighed at forsvare mit <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com14">borgerlige</seg></hi> gode Navn og Rygte!</p>
<p rend="firstIndent">Til overflødig Underretning tjener, at om ogsaa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com15">Lammeskinds-Krøniken</seg> i <seg type="com" n="com16">alle Universiteter</seg>s</hi> Øine var ligesaa foragtelig en Ting, som den maa ansees for at være i <seg type="com" n="com2">Tylvten</seg>s, skulde den dog i mine beholde den Vigtighed, at jeg ei afbrød mit Arbeide derpaa uden høi Nødvendighed, end sige da for saadanne Spørgsmaals Skyld, hvoraf <seg type="com" n="com18"><hi rend="spaced">een</hi> Daare kan gjøre fleer i en Time, end <hi rend="spaced">syv</hi> Vise kunde paatage sig i hele <hi rend="spaced">ti Aar</hi></seg> at besvare, selv om de <seg type="com" n="com19">havde Brev paa</seg> at beholde Samlingen saalænge.</p>
<p rend="firstIndent">23de Decbr. 1818.</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="firstIndentRight">N. F. S. Grundtvig.</p>
<fw type="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Erklæring
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Erklæring.
**V**el kan jeg neppe troe, at Tylvten for Alvor venter noget Svar af en Mand, hvis bekiendte Mening det er, at den har, indtil Videre, udelukt sig selv af den **historisk**-danske Literatur, og hvis ligesaa bekjendte Tro det er, at for den Danske Histories Domstol vil Tylvtens Ord, saavel naar det gaaer i Stykker, som naar det løber ud i Eet, kiendes **dødt og magtesløst** at være. For imidlertid, om mueligt, at forekomme flere unyttige Spørgsmaal, erklærer jeg herved igien, at jeg anseer Tylvten med alt hvad den indeholder for et saadant **Nul** i den Danske Literatur, at jeg kun i en Kamp mod det **Udanske i Dan-Marks** Historie kan ændse den, som et Nul, der blot af Tallet, det hjelper til at udtrykke, faaer en vis Betydning.
Desaarsag kan Tylvten, for min Skyld, **trøstig** gjøre sig saa lystig over min Skrift, som den behager, og **kun som Dannemand** beder jeg Enhver sig i Danmark opholdende at forskaane mig for den Ubehagelighed at forsvare mit **borgerlige** gode Navn og Rygte!
Til overflødig Underretning tjener, at om ogsaa **Lammeskinds-Krøniken i alle Universiteters** Øine var ligesaa foragtelig en Ting, som den maa ansees for at være i Tylvtens, skulde den dog i mine beholde den Vigtighed, at jeg ei afbrød mit Arbeide derpaa uden høi Nødvendighed, end sige da for saadanne Spørgsmaals Skyld, hvoraf **een** Daare kan gjøre fleer i en Time, end **syv** Vise kunde paatage sig i hele **ti Aar** at besvare, selv om de havde Brev paa at beholde Samlingen saalænge.
23de Decbr. 1818.
N. F. S. Grundtvig.
|
Erklæring.
Vel kan jeg neppe troe, at Tylvten for Alvor venter noget Svar af en Mand, hvis bekiendte Mening det er, at den har, indtil Videre, udelukt sig selv af den historisk-danske Literatur, og hvis ligesaa bekjendte Tro det er, at for den Danske Histories Domstol vil Tylvtens Ord, saavel naar det gaaer i Stykker, som naar det løber ud i Eet, kiendes dødt og magtesløst at være. For imidlertid, om mueligt, at forekomme flere unyttige Spørgsmaal, erklærer jeg herved igien, at jeg anseer Tylvten med alt hvad den indeholder for et saadant Nul i den Danske Literatur, at jeg kun i en Kamp mod det Udanske i Dan-Marks
Historie kan ændse den, som et Nul, der blot af Tallet, det hjelper til at udtrykke, faaer en vis Betydning.
Desaarsag kan Tylvten, for min Skyld, trøstig gjøre sig saa lystig over min Skrift, som den behager, og kun som Dannemand beder jeg Enhver sig i Danmark opholdende at forskaane mig for den Ubehagelighed at forsvare mit borgerlige gode Navn og Rygte!
Til overflødig Underretning tjener, at om ogsaa Lammeskinds-Krøniken i alle Universiteters Øine var ligesaa foragtelig en Ting, som den maa ansees for at være i Tylvtens, skulde den dog i mine beholde den Vigtighed, at jeg ei afbrød mit Arbeide derpaa uden høi Nødvendighed, end sige da for saadanne Spørgsmaals Skyld, hvoraf een Daare kan gjøre fleer i en Time, end syv Vise kunde paatage sig i hele ti Aar at besvare, selv om de havde Brev paa at beholde Samlingen saalænge.
23de Decbr. 1818.
N. F. S. Grundtvig.
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.