title: Aandelig Fiskervise
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Aandelig Fiskervise
(Efter Lukas i det Femte.)
Der sad en Fisker saa tankefuld,Og hørde paa Herrens Tale,Saaklang i Øret ei Sølv og Guld,Ei Sangen i Havfru-Sale,PaaFisker-Kvasenvor Herre sad,Og Folk i Mængde som Blomst og BladDe lytted i Land tilOrdet!Nu,Simon! sagdeGudfaders Ord,Da Prædiken hans var ude,Læg alle Aarer nu flux om Bord,Dem lystre joveldin Skude,Far ud paa Dybet ogdrag en Dræt!Det er paa Tiden, om jeg seer ret,Mig lyster med dig at følge!Ja, Lære-Mester! han svared brat,Det kunde vi godt behøve,Vi sleed forgiæves den hele Nat,Dit Ord erogværd en Prøve!For Tvivl varSimonslet ikke fri,Men, speil, du Tvivler, dig smukt deri!Han gjorde som Herren sagde.Sin Dont han passed og Vodd han trak,Men fandt, detvar over Magten,Hans Skude nikked og Voddet sprak,Saaoverhaandsstor varDragten,Da vinkedSimonad Venner troe,Og Fiske-Ladning fik Skuder to,Saafærdigde var at synke.DerSimonFisker det Jærtegn saae,DaJesushanfaldt til fode,Og sagde: Herre, du fra mig gaae!Jeg er ikke af de Gode,O, laae jeg rolig kun under Muld!Gud bedre mig! jeg er syndefuld,Nu falder det mig paa Hjerte!Vor Herre saae til den Synder mildt,Og sagde: vær kun ei bange!Jeg vil dig lære herefter snildtLyslevende Folk at fange.Hvad vil du, Herre!det er et Ord,SaaraabdeSimonog sprang fra Bord,Fra Alt hvadendsit han kaldte!Saa fulgdeSimonvor Herres Kald,HosOrdetgik han i Skole,Og Folk han fanged i Tusindtal,De skinne nu klart som Sole,Ogender ikke paa Jord forbiDet store Menneske-Fiskeri,Som Herren ogSimongrunded.Paa Jordendfindes detFærgelag,Som kaldesSanct PedersGilde,Saa Folk vi fange endnu i DagOgføre til Livets Kilde,Fra Verden føre vi dem til Gud,Hvor frit de evig gaae ind og ud,Og Glæden dem altid følger!I Mørket driver ei Den sit Spil,Som er iSt. PedersGilde,Af ham kun fanges hvo gribes vilAf sanddrue Ord og milde,Ei Naaden bruges som Lokkemad,Med Sandhed klarlig den følges ad,For Herren er i dem Begge!Med Lys vi komme,med Kors vi gaae,Vi kan ingen Sjæl bedrage,De veed det Alle, vi kalde paa,At Verden de maae forsage,Paa Snekken vaier det røde Flag,Vort Garn vi sætte ved høilys Dag,Endei i de smalle Sunde.Paa Hjerte-Dybet vi fare ud,Hvor Timeligt ei kan bunde,Der Vodd vi trække paa Herrens BudFor hvad ei vil gaae tilgrunde,Hvo kun al Verden, ei Meer, attraaer,Han ei et Ord af vor Mund forstaaer,Hamgriberda ei vor Tale!N. F. S. Grundtvig.