Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="main">Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet</title>
	<title rend="shortForm">Det Danske Fiir-Kløver</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Henrik Yde</editor>
	<editor role="student1">Jesper Lorenzen</editor>
	<editor role="student2">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.0</idno>
	<idno type="content">1.1</idno>
	<idno type="technic">1.3.1</idno>
	<idno type="changeVersion">1.17</idno>
	<idno type="changeVersion">1.18</idno>
	<idno type="changeVersion">1.20</idno>
	<idno type="changeVersion">1.25</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>9 KB</extent>

	<publicationStmt>
	<availability status="restricted"><p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
	<publisher>Aarhus Universitet, Kulturvidenskab</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>

	<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
	</publicationStmt>

	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" type="txt" target="1836_563_txt.xml">Læsetekst</note>
	<note type="com" target="1836_563_com.xml">Punktkommentar</note>
	<note type="intro" target="1836_563_intro.xml">Indledning</note>
	<note type="txr" target="1836_563_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>

	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">Det Danske Fiir-kløver
	</title>
	<title type="part">eller</title>
	<title type="part">Danskheden</title>
	<title type="part">partisk betragtet</title>
	<title type="part">af</title>

	<author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig, <note>Historie-Skriver.</note>
	</author>
	<pubPlace>Kiøbenhavn, 1836</pubPlace>
	<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandel. <note>Trykt hos C. Græbe
	& Søn.</note>
	</publisher>
	<date>1836</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="563"><desc>Førstetrykket</desc><num>1836</num></witness>
	<witness xml:id="B" n="563">
	<desc>Anden udgave</desc><num>1872</num></witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="VU">
	<desc>Værker i Udvalg</desc> <num>4</num></witness>
	<witness xml:id="Gskv">
	<desc>Grundtvigs skoleverden</desc> <num>2</num></witness>

	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>afhandlinger</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>skolen</term>
	<term>folket</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change who="JEL" when="2011-07-11" xml:id="JEL">påbegyndt rettelser</change>
	<change who="JEL" when="2011-07-29">rettelser</change>
	<change who="JEL" when="2011-08-01">rettelser</change>
	<change who="JEL" when="2011-08-03">rettelser</change>
	<change who="JEL" when="2011-08-05">rettelser færdig</change>
	<change who="HY" when="2011-08-12" xml:id="HY">læst 2. korrektur til og med side
	15</change>
	<change who="HY" when="2011-08-15">læst 2. korrektur til og med side 42</change>
	<change who="HY" when="2011-08-16">læst 2. korrektur til og med side 57</change>
	<change who="HY" when="2011-08-17">læst 2. korrektur til og med side 66</change>
	<change who="HY" when="2011-08-18">læst 2. korrektur færdig. Lemmatisering
	til og med com13</change>
	<change who="HY" when="2011-08-19">Lemmatisering til og med com31</change>
	<change who="HY" when="2011-08-22">Lemmatisering til og med com123</change>
	<change who="HY" when="2011-08-23">Lemmatisering til og med com206</change>
	<change who="HY" when="2011-08-24">Lemmatisering færdig (til og med
	com303)</change>
	<change who="HY" when="2011-08-26">FS's 3. kollation til og med s. 36
	indført</change>
	<change who="HY" when="2011-08-31">Enkelte rettelser. Påbegyndt opmærkning af
	myth, pers, pace og title.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-01">Enkelte rettelser.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-01">Opmærkning af myth, pers, pace og title til s.
	15/linje 489. FDS's 3. kollation til og med s. 41 indført.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-05">Opmærkning af myth, pers, pace og title
	fortsat. FDS's 3. kollation til og med s. 57 indført.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-07">Opmærkning af myth, pers, pace og title
	færdig. Det sidste af FDS's 3. kollation fra side s. 57ff
	indført.</change>
	<change who="FDS" when="2011-09-07" xml:id="FDS">Begyndt erstatningen af særtegn
	med unicodes.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-08">Indført FDS's unicodes af ". Korrigeret
	com-numre.</change>
	<change who="FDS" when="2011-09-08">Gennemset for “ og ” samt
	ikke-kursiverede kommaer. Rettelser heraf.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-09">Fjernet fejlagtig tekstrettelse.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-09"> tekstrettelse side 11.</change>
	<change who="FDS" when="2011-09-13">Indsat paginering fra 'Værker i
	Udvalg'</change>
	<change who="HY" when="2011-09-15">Skrevet 6 corrNote's, indsat unicodes for æ, ø, Æ og
	Ø. Hermed er teksten etableret.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-19">Efterkontrol af rettelser.</change>
	<change who="HY" when="2011-09-28">Tilføjet wittnesses.</change>
	<change who="HY" when="2011-10-06">indsat unicode for omvendt m.</change>
	<change who="HY" when="2011-10-14">vær opmærksom på tekstrettelser, der ikke er
	gennemført!.</change>
	<change who="HY" when="2011-10-18">indført tekstrettelse nr. 7.</change>
	<change who="HY" when="2011-10-25">kommet til note 136.</change>
	<change who="HY" when="2011-11-04">Rettet tei-header efter evne. Kommet til note
	249.</change>
	<change who="HY" when="2011-11-10">Sidste noter. Påbegyndt indføresel af Frederiks
	korrektur.</change>
	<change who="HY" when="2011-11-11"> Frederiks og egen korrektur indført.</change>
	<change who="HY" when="2011-11-14"> Rettet til efter indførsler af Bugges rettelser i
	com.xml.</change>
	<change who="HY" when="2011-11-17">Rettet til version 0.9.</change>
	<change who="HY" when="2011-11-30">Rettelser efter NHBs redaktion.</change>
	<change who="JEL" when="2012-01-03">sideskift til GSV indsat</change>
	<change who="FDS" when="2012-06-28">Tilretning af edition-pb-elementer.</change>
	<change who="HY" when="2012-08-16">Ændret versionsnummer til 1.1</change>
	<change who="HY" when="2012-10-24">Ændret GSV til Gskv</change>
	<change who="JMR" when="2012-10-30">Flyttet pb-elementer samt rettet kolofon</change>
	<change who="HY" when="2013-05-03">PÅ KNs initiativ flyttet et punktum og mellemrum ift. note 1 og næste sætning. Rettet fejlopmærkninger af Chr. 4 og Fr. 3.</change>
	<change xml:id="AP" who="AP" when="2013-10-10">indsat korrekt fax-nr.</change>
	<change who="HY" when="2013-11-21">indsat manglende type=edition</change>
	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
	<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
	<change who="HY" when="2014-10-02">Fjernet mæsling.</change>
	<change who="HY" when="2015-03-20">Fjernet mæslinger i titel.</change>
	<change who="HY" when="2016-04-06">Udfyldt tom titeopmærkning (Bjarke-Maal)</change>
	<change who="KV" when="2017-04-28">indsat comStart+End ved com der går over et pb-element</change>
	<change who="KV" when="2018-10-30">flyttet pb-elementer</change>
	<change who="KN" when="2018-10-31" xml:id="KN">tilpasset kodning af com og txt-fil ift. com2, com3, com326 og com243</change>
	<change who="KSR" when="2021-10-29">changeVersion; se comfil 2021-10-29</change>
	<change who="KSR" when="2021-12-20">rettelser af kollationsfejl</change>
	<change when="2022-09-12" who="KSR">Fiir-kløver rettet til Fiir-Kløver på begge titelblade</change>
	<change who="KSR" when="2025-04-08">rettet opmærkning omkring pb</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>
	<text type="txt">
	<front rend="[Titelblad]">

	<titlePage type="first">

	<pb type="text" facs="1836_563_fax001.jpg" ed="A" n="i"/>
	<docTitle>
	<titlePart type="part">Det Danske Fiir-Kløver</titlePart>
	<titlePart type="part">eller</titlePart>
	<titlePart type="part">Danskheden</titlePart>
	<titlePart type="part">partisk betragtet</titlePart></docTitle>
	<byline>af</byline>
	<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</docAuthor>

	</titlePage>


	<titlePage type="second"> <pb type="periText" facs="1836_563_fax002.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1836_563_fax003.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1836_563_fax004.jpg"/>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax005.jpg" ed="A" n="I"/>
	<docTitle>
	<titlePart type="main">Det Danske Fiir-Kløver</titlePart>
	<titlePart type="main">eller</titlePart>
	<titlePart type="main">Danskheden</titlePart>
	<titlePart type="main">partisk betragtet</titlePart>
	</docTitle>
	<byline>af</byline>
	<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig, Historie-Skriver.</docAuthor>



	<fw type="longLine" />

	<docImprint>
	<pubPlace>Kiøbenhavn.</pubPlace>
	<date>1836</date>
	<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandel.</publisher>
	<publisher>Trykt hos <seg type="com" n="com5">C. Græbe & Søn</seg>.</publisher>
	</docImprint></titlePage>

	</front>




	<body>
	<div type="[Imprimatur]">
	<pb type="text" rend="supp" facs="1836_563_fax006.jpg" ed="A" n="II"/>
	<p rend="firstIndent"><hi rend="italic"><seg type="com" n="com4">Maa trykkes</seg>.</hi></p>
	<p rend="secondIndentRight"><persName key="pe516">C. Reiersen</persName>.</p>
	</div>
	<div type="Fortale">
	<pb type="text" rend="supp" facs="1836_563_fax007.jpg" n="III" ed="A"/>
	<pb n="145" ed="VU" type="edition"/>
	<pb n="7" ed="Gskv" type="edition"/>
	<head rend="2">Fortale.</head>
	<fw type="shortLine"/>
	<lg>
	<l>Med Ørnen i Følge,</l>
	<l>Som skabt anden Gang,</l>
	<l>Opdukker af Bølge,</l>
	<l>Den græsgrønne Vang!</l>
	</lg>
	<p rend="secondIndentRight">
	<seg n="com5" type="com">
	<rs key="title144" type="title">
	<rs key="myth82" type="myth">Volas</rs> Spaadom</rs>
	</seg>.</p>
	<fw type="shortLine"/>
	<p rend="noIndent">
	<hi rend="initial">N</hi>aar jeg nu selv kalder min <hi rend="italic">Forkiærlighed</hi> for alt ægte <hi rend="italic">Dansk “partisk”,</hi> da er det hverken for
	Løiers Skyld eller fordi jeg finder mig overbeviist om at denne min
	noksom lastede Forkærlighed virkelig er overdreven; men ene fordi Alderen
	tager paa mig, ligesom paa andre Mennesker, saa jeg bliver daglig mere
	koldsindig og finder det altsaa lettere end før at være <hi rend="italic">
	<seg n="com7" type="com">billig</seg>,</hi> og finder det
	gavnligt for Ingen, men meget skadeligt for Skribenten selv, at ville
	føre sine <hi rend="italic">Følelser</hi> til Bogs og bevise deres
	Rigtighed med en <hi rend="italic">Tanke-Streg,</hi> som, hvad den end for ham
	selv kan have at <hi rend="italic">betyde,</hi> dog kun støder de fleste
	Læsere. En Undtagelse synes det vel at maatte være, naar
	Skriverens Forkiærlighed netop er faldet paa hans Læsere, og hvis
	jeg, som <hi rend="italic">Tydsk</hi> eller <hi rend="italic">Engelsk</hi> eller
	<hi rend="italic">Norsk</hi> Skribent fandt mig indtaget af mine
	Læseres <hi rend="italic">hele</hi> Natur, hvad dog efter mine Tanker
	vilde være stor “<hi rend="italic">partiskhed</hi>”, maatte
	jeg vel endog, for vel at fare, vogte mig for det stødende Udtryk; men nu
	er den eneste Feil, jeg har fundet hos de <hi rend="italic">Danske</hi> som et
	<hi rend="italic">Folk</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax008.jpg" n="IV" ed="A"/>betragtet, netop en
	vis <hi rend="italic">Forkiærlighed</hi> for det <hi rend="italic">Fremmede</hi> til <hi rend="italic">daglig Brug,</hi> kien<pb n="146" ed="VU" type="edition"/>delig nok lige fra den Dag, <seg type="comStart" n="com8"/>da “<hi rend="italic"><rs key="myth185" type="myth">Stærk-Odder</rs></hi> slog Krøller paa Næ<pb n="8" ed="Gskv" type="edition"/>sen” ved <hi rend="italic">
	<rs key="myth407" type="myth">Inges</rs>
	</hi>
	Taffel<seg type="comEnd" n="com8"/>, og stor nok til at jeg, som er forelsket i det Danske, maa kalde
	det <hi rend="italic">Partiskhed,</hi> hvad jeg dog naturligviis ikke tør
	uden at give min egen Forkiærlighed samme Navn. <seg n="com28" type="com">Vist nok</seg> er dette ogsaa en <hi rend="italic">Uartighed,</hi> men hvad
	skal jeg arme Menneske giøre, som ikke kan blive min <hi rend="italic">Forkiærlighed</hi> for <hi rend="italic">Dansken</hi> kvit, er
	nødt til at giøre alle mine Kiærligheds-Erklæringer
	skriftlig, da Fruen hidtil har frabedt sig ethvert Stævne-Møde, og
	lang Erfaring har lært mig, det er i det Høieste kun paa <hi rend="italic">Vers</hi> hun taaler at løftes til Skyerne med
	Penne-Fier, men anseer al Roes i Brev-Stiil om ikke for <seg n="com9" type="com">Skrømteri</seg>, saa dog for Beviis paa en urimelig <hi rend="italic">partiskhed,</hi> hun er alt for beskeden til at ville og alt
	for klog paa sine egne Feil og Mangler til at kunne tilegne sig. Vil Man derfor
	kalde det et fortvivlet Indfald af en Elsker, kun tilgiveligt hos en Poet, selv
	at kalde sin Kiærlighed <hi rend="italic">partisk,</hi> da har jeg Intet
	derimod; thi skiøndt jeg vel er blevet for gammel til enten ret at kunne
	regnes til de fortvivlede Elskere eller nyde synderlig godt af den “<hi rend="italic"><seg type="com" n="com10">Poetiske Frihed</seg></hi>”, saa ligger der dog udentvivl noget Sandt til Grund. Ja, naar jeg imellem koldsindig betragter mig selv og hele mit, som det synes, ulykkelige Frieri, da fatter jeg virkelig en stærk Mistanke om min egen <hi rend="italic">Danskhed,</hi> saa hvis Frem-Tidens Bog-Orme give sig Stunder til ret at <seg n="com11" type="com">anatomere</seg> mig og gider smagt paa alle mine Ingredienser, vil de uden Tvivl, trods mine alenlange <seg type="com" n="com12">Slægt-Registre</seg>, fortælle publikum, at han var pokker <hi rend="italic">ingen Dansker,</hi> men i det Høieste en <seg n="com500" type="com">taalelig</seg> <hi rend="italic"><seg type="com" n="com13">fordansket
	Angel-Sachser</seg>.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">See, det klinger maaskee ogsaa fortvivlet, men jeg <pb type="text" facs="1836_563_fax009.jpg" n="V" ed="A"/>kan virkelig ikke selv
	forklare mig min aabenbar <hi rend="italic">udanske Forkiærlighed</hi>
	for <hi rend="italic">Dansken,</hi>
	<seg n="com323" type="com">baade hellig og søgn</seg>, uden af en fremmed
	Oprindelse, og dog er det saa længe siden, de <hi rend="italic">Fremmede</hi> havde den <seg type="com" n="com14">Syge</seg>, at jeg maa
	gaae tilbage til ham, der skrev “<seg n="com15" type="com"><hi rend="italic"><rs key="title326" type="title"><rs key="myth406" type="myth">Bjovulfs</rs>-Drapen</rs></hi></seg>” for mellem dem at finde Medhold, og hvor fortvivlet det end klinger, kunde det dog
	give mig et Glimt af Haab, for saavidt det dog var mueligt, at den <hi rend="italic">Danske</hi> Forkiærlighed for <hi rend="italic">det
	Fremmede,</hi> der aabenbar engang maa have faldet paa <hi rend="italic">Angel-Sachse<pb n="9" ed="Gskv" type="edition"/>ren,</hi> faldt <hi rend="italic">derpaa</hi> igien, og maatte
	da nødvendig komme den taalelig <seg n="com13" type="com">
	<hi rend="italic">fordanskede</hi> Angel-Sachser</seg> tilgode.</p>
	<p rend="firstIndent">Det er imidlertid, efter min historiske Kundskab, en ligesaa
	indviklet Sag med <hi rend="italic">Angel-Sachserens,</hi> som med mit Forhold
	til <hi rend="italic">Danskheden;</hi> thi, sandt at sige, seer det <seg n="com400" type="com">ligest</seg> ud til, at <hi rend="italic">Angel-Sachseren</hi> var en gammel poetisk Elsker, som <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> omsider blev kied ad og
	ønskede lykkelig<pb n="147" ed="VU" type="edition"/> Reise til <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> og det vilde ikke
	være mig det bedste Varsel, især, da der virkelig findes noget
	Tilsvarende i mit Levnets-Løb, saa jeg er somme Tider nær ved at
	ærgre mig over den historiske <seg type="com" n="com16">Vidskab</seg>,
	der kun synes at giøre Folk kloge paa deres egen Ulykke og
	beskiæmme deres Klager over Skæbnen. Som en trofast Elsker skal
	det imidlertid trøste mig, at den samme <seg type="com" n="com16">Vidskab</seg>, langt fra at spaae <hi rend="italic">Dansken</hi> ilde,
	meget mere lærer mig, at “<hi rend="italic"><seg type="com" n="com49">Lykken</seg>
	</hi>” aabenbar bestandig har viist den en
	Gunst, der aldeles svarer til min Forkiærlighed, altsaa, har været
	ligesaa <hi rend="italic">partisk</hi> for <hi rend="italic">Dansken,</hi> uden
	at jeg kan blive <seg n="com17" type="com">nidkiær</seg> derover, da
	“<hi rend="italic"><seg n="com49" type="com">Lykken</seg></hi>” er af de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="B">Himmelske</lem><rdg wit="A">Himɯelske</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, der uden Vederlag giør Lykke paa Jorden. Paa en Maade har jeg
	altsaa dog <hi rend="italic"><seg type="com" n="com49">Lykken</seg></hi> og det ret egenlig <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <seg n="com49" type="com">Lykke</seg></hi> med mig, hvad ikke kan andet end
	aabne mig behagelige Udsigter for Frem-Ti<pb type="text" facs="1836_563_fax010.jpg" n="VI" ed="A"/>den, da det, efter min historiske
	Regne-Maade, umuelig kan feile, at min <hi rend="italic">Partiskhed</hi> for <hi rend="italic">Dansken,</hi> som <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com49">Lykken</seg>
	</hi> aabenbar deler, jo, selv <hi rend="italic">imod
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	</hi> Villie for
	Øieblikket, maatte, ved et <hi rend="italic">Lykke-Træf,</hi>
	komme <hi rend="italic">Dansken</hi> tilgode, og dette Lykke-Træf er, om
	jeg seer ret, ligesaa gammelt, som <seg type="com" n="com324">
	<hi rend="italic">Angel-Sachsernes</hi> Udvandring</seg>; thi <hi rend="italic">Jyden</hi> i det Hele er aabenbar ligesaalidt som jeg, <hi rend="italic">oprindelig</hi> Dansk, men en endnu kun meget maadelig <hi rend="italic">fordansket Angel-Sachser,</hi> altsaa ret egenlig en gammel, trofast Elsker
	af <hi rend="italic">Dansken,</hi> hvem Fruen for længe siden har
	tilgivet hans <seg type="com" n="com18">kiendelige</seg> Partiskhed for Alt hvad
	hendes er og tilladt ham at betragte det som sit Eget. See, det var en Lykke for
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> og kanskee
	for mig med, thi <hi rend="italic">Jyden</hi> og jeg er lige langt fra at
	være forelskede enten i <hi rend="italic">Tydsken</hi> eller i noget
	andet <hi rend="italic">Fremmed</hi> end i <hi rend="italic">Dansken,</hi> som
	vi, med Fruens gunstige Tilladelse fra Ungdoms-Aarene, kalde <pb n="10" ed="Gskv" type="edition"/>vort Eget,
	saavelsom hendes, og her klarer det sig da, at vel er vi for gamle til at kaldes
	fortvivlede Elskere, men dog for unge til ligegyldige at lade os <seg n="com19" type="com">stikke ud</seg> enten af <hi rend="italic">Tydsken</hi> eller af
	<hi rend="italic">Franskmanden</hi> eller selv af <hi rend="italic">Engelsk-Manden:</hi> vor egen fortvivlede Halv-Broder, end sige da af den
	<hi rend="italic">Latinske Død-Bider,</hi> som nu ikke kan
	giøre Andet end “<hi rend="italic">bare <seg type="com" n="com20">Stile</seg>
	</hi>” og hvis store Bedrifter i gamle Dage vare
	ligesaa mange store Misgierninger.</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, hermed Nok om <hi rend="italic">Partiskheden</hi> for alt
	ægte <hi rend="italic">Dansk,</hi> der ingenlunde er saa stor, at den
	giør mig blind for det Gode derudenfor, da jeg tvertimod ogsaa elsker den
	<hi rend="italic">Danske Upartiskhed,</hi> naar den blot ikke gaaer saavidt
	at sætte noget <hi rend="italic">Fremmed,</hi> af hvad Navn nævnes
	kan, <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlig</seg>
	</hi> talt, <hi rend="italic">over</hi> det mageløse Danske <hi rend="italic">Fiir-Kløver: Konge og Folk, Fædrene-Land og Moders-Maal,</hi>
	og fordi Historien lærer mig, at <hi rend="italic">saavidt</hi> er
	Danskens <hi rend="italic">Partiskhed</hi> for det Fremmede <pb type="text" facs="1836_563_fax011.jpg" n="VII" ed="A"/>vel stun<pb n="148" ed="VU" type="edition"/>dum
	<hi rend="italic">tilsyneladende,</hi> men i <hi rend="italic">Grunden</hi> dog <hi rend="italic">aldrig</hi> gaaet, derfor kan jeg vel i <seg n="com21" type="com">Støde-Tal</seg> ligne en fortvivlet Elsker, men finder dog
	min Forkiærlighed saa vel grundet, at troede jeg ikke, der var <seg type="com" n="com22">en Kiertel ved alt Kiød</seg> og en <seg type="com" n="com23">Lyde</seg> selv ved vore bedste Følelser, da
	vilde jeg <hi rend="italic">ikke</hi> kalde den <hi rend="italic">Partiskhed,</hi> uden af en vis Artighed mod Fremmede, især <seg n="com1" type="com">Historie-Skriveren</seg>, der kræver en lignende
	Artighed af dem, nødvendig maa
	beflitte sig paa.</p>
	<p rend="firstIndent">Naar jeg derfor i de følgende Blade giør mine
	Lands-Mænd opmærksomme paa dette <hi rend="italic">Fiir-Kløvers</hi> Deilighed og den medfølgende <hi rend="italic">Lykke,</hi> da tvivler jeg intet Øieblik paa deres
	hjertelige Bifald; men vel finder jeg det lidt fortvivlet under
	nærværende Omstændigheder at “<hi rend="italic">skrive</hi>” om, <hi rend="italic">hvad</hi> der, efter min
	Tanke-Gang, maa <hi rend="italic">giøres,</hi> for <app type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="B">at</lem>
	<rdg wit="A">ar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den sjeldne og fine Blomst, langt fra at henvisne, kan <seg n="com25" type="com">størkes</seg> og sætte <hi rend="italic">Hoved</hi>
	til Markens Ære. I denne Henseende veed jeg nemlig, at min Tanke-Gang er
	saa forskiellig fra den, der <hi rend="italic">sidst</hi> herskede og tildeels
	<seg n="com310" type="com">alt</seg> længe herskede herinde, at jeg
	neppe skulde havt Mod til at udvikle eller dog Glimt af <hi rend="italic">Haab</hi> om at møde den, dersom ikke min historiske Fortrolighed
	med “<hi rend="italic">Tidens Tegn</hi>” viiste mig, at alle <seg type="com" n="com26">Mærker</seg> maatte slaae feil, om ikke med
	Oprettelsen af det <hi rend="italic">
	<seg n="com27" type="comStart"/>Folkelige
	<pb n="11" ed="Gskv" type="edition"/>Stats-Raad<seg n="com27" type="comEnd"/> Bladet</hi> havde vendt sig i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	</hi> Historie, saa herefter
	vil min <hi rend="italic">
	<seg n="com42" type="com">borgerlige</seg>
	</hi>
	Tanke-Gang ingenlunde findes fremmed paa Marken, men efterhaanden blive den
	herskende, <seg n="com28" type="com">vist nok</seg>
	<hi rend="italic">ikke</hi> fordi den er <hi rend="italic">min,</hi> men fordi
	den er <hi rend="italic">Folkets,</hi> der kun hos mig paa en Maade kom for
	tidlig. Paa en Maade, siger jeg, thi jeg er alt for gammel en Beundrer af <hi rend="italic">Forsynets Styrelse,</hi> til at tænke, at nogen Ting i
	Grunden kommer enten for tidlig eller for seent, og jeg kiender Nok til <hi rend="italic">Menneske-Naturens</hi> Love, for at vide, det hører til
	dem, at der indtræder aldrig noget <pb type="text" facs="1836_563_fax012.jpg" n="VIII" ed="A"/>Nyt i Hoved-Folkenes
	Hverdags-Liv uden forud at have meldt sig poetisk, kiender ogsaa Nok til
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> poetiske Literatur for at vide,
	jeg er langt fra at være den Eneste, der meldte, at hele Livet snart
	vilde gestalte sig efter den herlige Fir-Dobbelthed af <hi rend="italic">Konge
	og Folk, Fædrene-Land og Moders-Maal.</hi> Hvad jeg var ene om, det
	var <hi rend="italic">kun</hi> mine særegne <hi rend="italic">Mis-Greb,</hi> deels med at ville <hi rend="italic">udrette</hi> ved <hi rend="italic">Pennen</hi> hvad der hører en anderledes Pen og gode
	Munde til, og deels med at sammenblande min <hi rend="italic">kirkelige,
	videnskabelige</hi> og <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlige</seg>
	</hi> Tanke-Gang til en stor Urimelighed, der havde
	ondt nok ved at findes <hi rend="italic">poetisk taalelig</hi> og kunde umuelig
	finde <seg type="com" n="com42">borgerligt</seg> Medhold. Efterhaanden har jeg
	imidlertid lært, i det Mindste som Tænker og Skribent, at tage
	Verden, <hi rend="italic">som den er,</hi> og lade Hver beholde Sit, saa jeg er
	tem<pb n="149" ed="VU" type="edition"/>melig vis paa, Man skal i disse Blade <hi rend="italic">ikke spore Partiskhed</hi> for nogen Verdens Ting, undtagen,
	som sagt, for <hi rend="italic">Danskheden</hi> paa sin rette Hylde, i sit eget
	Hjem, hvor den unægtelig har Ret til at herske. Maatte det derfor kun
	lykkes mig, saa jævnt og klart, som jeg ønsker, eller dog som der
	behøves, at udtrykke mine Tanker om <hi rend="italic">Rigets Tarv</hi>
	for Øieblikket, da frygter jeg slet ikke for, <seg type="com" n="com29">de jo vilde</seg> møde venlig Modtagelse og behørig
	drøftede findes værd at benytte; men hvorvidt det allerede <hi rend="italic">denne Gang</hi> vil lykkes mig, derom er jeg <hi rend="italic">Halv-Dansker</hi> efter megen i mine egne Øine spildt Umage endnu
	saa tvivlraadig, at ansaae jeg det ikke for min <hi rend="italic">Borger-Pligt,</hi> med Pennen, som mit eneste Middel, at giøre mit
	Bedste for det elskede Fædrene-Land, skulde vist ingen
	Skrive-Kløe, der hos mig har Afledninger Nok, <pb n="12" ed="Gskv" type="edition"/>bevæge mig til at
	uleilige <seg n="com30" type="com">min <hi rend="italic">Censor</hi>
	</seg> med
	min <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com31">Overvættes</seg>
	Danskhed.</hi>
	</p>
	</div>
	<div type="Kongen og Folket">
	<pb type="text" facs="1836_563_fax013.jpg" rend="supp" n="9" ed="A"/>
	<!-- hvordan angives tavs paginering? -->
	<head rend="3">Kongen og Folket.</head>
	<lg>
	<l><hi rend="size-1">Tal aldrig om <hi rend="italic">Frihed,</hi> hvor <hi
	rend="italic">Fyrsten</hi> er <hi rend="italic">Træl,</hi>
	</hi></l>
	<l><hi rend="size-1">Men <seg n="com325" type="com">Sjunger</seg>, Smaa-Fugle,
	om <hi rend="italic">
	<placeName key="poet219">Dannemarks</placeName>
	</hi> Held,</hi></l>
	<l><hi rend="size-1">Hvor <hi rend="italic">
	<seg n="com32" type="com">Fredegods-Tiden</seg>
	</hi> sig klarlig fornyer,</hi></l>
	<l><hi rend="size-1">Hvor Friheden hersker og Trældommen flyer,</hi></l>
	<l><hi rend="size-1">Hvor <hi rend="italic">Kongen</hi> og <hi rend="italic"
	>Folket,</hi> med Mund og med Haand,</hi></l>
	<l><hi rend="size-1">Til Skyerne løfte “<hi rend="italic">
	<seg n="com33" type="com">Fuldkommenheds Baand</seg>
	</hi>”!</hi></l>
	</lg>
	<fw type="shortLine"/>
	<p rend="noIndent">
	<hi rend="initial">H</hi>vor Man før sagde: <hi rend="italic">Kongen</hi>
	eller <hi rend="italic">Øvrigheden, Rigets Vel</hi> eller <hi
	rend="italic">det almindelige Bedste,</hi> siger Man nu sædvanlig
	“<hi rend="italic">Staten</hi>” er eller har eller
	kræver det og det; men det er en Feil, og selv, naar det kun er en <hi
	rend="italic">Sprog-Feil,</hi> ingenlunde ligegyldig; thi det fordunkler
	ikke blot Talen, men fordærver tit Meningen og kan efterhaanden let
	forvirre hele den <seg n="com42" type="com">Borgerlige</seg> Tanke-Gang. Naar
	Man nemlig nævner <hi rend="italic">Kongen</hi> eller <hi rend="italic"
	>Øvrigheden,</hi> da veed Man, hvem de er, og hvad der passer <app
	type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="B">sig at</lem>
	<rdg wit="A">sig at sig at</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sige om dem, og naar Man nævner <hi rend="italic">Rigets Vel</hi>
	eller det <hi rend="italic">almindelige Bedste,</hi> da har <pb type="text"
	facs="1836_563_fax014.jpg" n="10" ed="A"/>Man noget <hi rend="italic"
	>Bestemt</hi> at tænke paa; men hvem kan sige os: <hi rend="italic"
	>hvad “Staten”</hi> egenlig <hi rend="italic">er</hi> og hvad
	<hi rend="italic">Den</hi> har “<hi rend="italic">Ret</hi>” til at kræve? Her befinde vi os i det “<hi rend="italic">Ubestemte</hi> og <hi rend="italic">Grændseløse</hi>”,
	som altid er en Ulykke for det “<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com34">Borgerlige Selskab</seg>
	</hi>”, og formaaede mine Bønner Noget, vilde jeg derfor, ei blot
	paa <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi> men ogsaa paa <hi rend="italic"
	>Fædrene-Landets</hi> Vegne, bede<pb n="150" ed="VU" type="edition"/>
	alle offenlige Talere og Penne-Førere, hvor Talen er om: <hi
	rend="italic">hvem Dannemænd</hi> skal ære og lyde, eller <hi
	rend="italic">hvad</hi> de skal see paa og giøre <hi rend="italic"
	>Opoffrelser for,</hi> aldrig at nævne hvad der <hi rend="italic">i
	denne Sammenhæng</hi> er en “Uting eller et Utyske”,
	men altid igien, som før: <hi rend="italic">Konge</hi> og <hi
	rend="italic">Øvrighed, Fædrene-Land, Rigets Vel, det
	almindelige Bedste,</hi> eller dog: den “<hi rend="italic">Danske
	Stat</hi>”, som Man veed hvad vil sige eller kan dog ordenlig
	betænke sig paa. Naar Man saaledes siger: ingen <hi rend="italic"
	>Stat,</hi> ingen <hi rend="italic">Eiendom,</hi> altsaa har <hi
	rend="italic">Staten Over-Eien<pb n="13" ed="Gskv" type="edition"
	/>domsret,</hi> da kan Man vel, som <seg n="com35" type="com">den gode
	Dannemand i <hi rend="italic">Roskilde,</hi>
	</seg> trøstig vende Sætningen om og sige: ingen <hi rend="italic"
	>Eiendom,</hi> ingen <hi rend="italic">Stat,</hi> altsaa har <hi
	rend="italic">Eiendommen Over-Statsret;</hi> men det Hele er dog i Grunden
	kun et Ord-Spil, som <seg type="com" n="com42">borgerlige</seg> Ting er meget
	for vigtige til at afgiøres med, og Man skulde derfor paa begge Sider
	undgaae et Udtryk, der ved sin Ubestemthed og Grændseløshed
	frister til alle muelige Paradoxer.
	</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1836_563_fax015.jpg"
	n="11" ed="A"/>
	<seg type="com" n="com36">Ordet “<hi rend="italic">Stat</hi>” er
	nemlig, som vi veed, et <hi rend="italic">fremmed</hi> Ord</seg>, og betyder
	desuden i sig selv kun en vis “<hi rend="italic">Stilling</hi>”,
	ligemeget hvilken, mellem Øvrighed og Undersaatter og mellem Disse
	indbyrdes, og anvendes derfor ligesaavel paa <seg n="com37" type="com">det <hi
	rend="italic">Tyrkiske</hi> Sultanat</seg> og paa <seg type="com"
	n="com38">det <hi rend="italic">Mexikanske</hi> Anarki</seg>, som paa
	Konge-Riget <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> og denne Sprog-Forvirring
	er virkelig for en Deel Skyld i den ligesaa sørgelige som latterlige
	Tvist og Trætte, der nuomstunder føres om “<hi
	rend="italic">Stats-Forfatninger</hi>”, som om
	Hoved-Spørgsmaalet slet ikke var, <hi rend="italic">hvordan</hi> Magten
	anvendtes, men i <hi rend="italic">hvis</hi> Hænder den hvilede, ikke om
	<hi rend="italic">hvilke</hi> Love, Man maatte lyde, men <hi rend="italic"
	>hvem</hi> der gav dem, kort sagt: ikke om hvor godt eller slet <seg
	n="com34" type="com">det <hi rend="italic">Borgerlige Selskab</hi>
	</seg> var faren, men om <hi rend="italic">hvem</hi> der i <hi rend="italic"
	>Statens</hi> Navn kunde byde og befale hvad de lystede.</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, skiøndt jeg virkelig troer, at en stor Deel af
	<seg n="com41" type="com">Giæringen i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak12">Europa</placeName>
	</hi>
	</seg> vilde ophøre, naar Man gjorde sig det klart: <hi rend="italic"
	>hvad</hi> det i <seg type="com" n="com42">Borgerlig</seg> Henseende er
	Umagen værdt at trættes og Faren værdt at strides om, saa
	lader det sig dog heller ikke nægte, at med Undtagelse af <hi
	rend="italic">
	<seg n="com43" type="com">Arilds-Rigerne i <placeName key="fak24"
	>Norden</placeName>
	</seg>,</hi> er Stillingen overalt meget vanskelig, fordi de <hi
	rend="italic">
	<seg type="com" n="com34">Borgerlige Selskaber</seg></hi> enten er
	forældede <hi rend="italic">
	<seg n="com44" type="com">Konst-Værker</seg>
	</hi> fra Middel-Alderen, eller nye <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com45">Prøve-Stykker</seg>
	</hi> i Skolemester-Stil, og selv i de Nordiske Riger blev Forholdene gjennem
	Middel-Al<pb type="text" facs="1836_563_fax016.jpg" n="12" ed="A"/>deren saa
	forkonstlede, at Man i <seg n="com46" type="com">Nyaars-Tiden</seg> maatte
	føle Trang til en <hi rend="italic">Reformation,</hi> der, uden
	nøiere Kundskab til Folke-Historien og Menneske-Naturens Love, end Man
	hidtil besad, var næsten uiværksættelig.</p>
	<p rend="firstIndent">Hvordan nu de <hi rend="italic">Fremmede</hi> slippe ud af
	det, bliver saameget mere deres egen Sag, som de sidst spørge os til
	Raads; men hvordan vi slippe<pb n="151" ed="VU" type="edition"/> ud af det maa
	ogsaa saameget mere blive vor<pb n="14" ed="Gskv" type="edition"/> egen Sag, som
	de <hi rend="italic">Fremmede,</hi> skiøndt tildeels gavmilde nok paa
	allehaande Raad, <app type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="B">dog</lem>
	<rdg wit="A">døg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sædvanlig er aldeles ubekjendte med <hi rend="italic">vor</hi>
	særegne <hi rend="italic">Natur</hi> og <hi rend="italic">Historie.</hi>
	Vor Opgave er imidlertid lykkeligviis ikke heller nær saa vanskelig, som
	<hi rend="italic">deres,</hi> der er sammenæltede af femten
	Folke-Færd og hvis <seg type="com" n="com47">Arilds-Lov</seg> er <seg
	n="com48" type="com">Spydstage-Retten</seg>, saa hos os giælder det
	egenlig kun om Mod og <seg n="com49" type="com"> Lykke </seg> til at
	“seile vor egen Sø”, og Lykken stod os hidtil saa kiendelig
	bi, at Modet burde aldrig fattes. Ja, <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	<seg type="com" n="com49">Lykke</seg>
	</hi> er bestemt mageløs, det har ingen mere Kald til at paastaae, end
	<hi rend="italic">
	<seg n="com1" type="com">Historie-Skriveren</seg>,</hi>
	<app type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="B">som</lem>
	<rdg wit="A">søm</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nys efter <seg n="com51" type="com">en lang Udenlands-Reise</seg>, der
	gav rigelig Stof til Sammen-Ligning, pludselig opdagede, hvad han endnu ikke
	havde mærket, at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> ved <seg type="com" n="com52">to <hi rend="italic"
	>Kæmpe-Skridt</hi>
	</seg> i al Stilhed havde tilbagevundet sin <hi rend="italic">oprindelige,</hi>
	altsaa <hi rend="italic">naturlige Forfatning,</hi> den Bedste under Solen, saa
	det <hi rend="italic">Konge-Rige</hi> har nok, før vi ret vidste det,
	lykkelig overstaaet sin Krisis, og behøver blot i al <pb type="text"
	facs="1836_563_fax017.jpg" n="13" ed="A"/>Magelighed at følge den
	Vei, Det nu er paa, for at blive til Alt hvad Det har Anlæg og kan faae
	<seg n="com49" type="com">Lykke</seg> til, altsaa, efter alle Mærker,
	om ikke til noget meget Stort, saa dog til noget meget Godt, der giver om ikke
	den største Ære, saa dog den største Glæde.</p>
	<p rend="firstIndent">Vi behøve nemlig blot at læse <persName
	key="pe237">Saxos</persName>
	<hi rend="italic">
	<rs type="title" key="title83">Danmarks Krønike</rs>
	</hi> med lidt Opmærksomhed, for at see, at “<hi rend="italic"
	>Kongens Ene-Herredømme</hi>” og “<hi rend="italic"
	>Folkets aabenlydte <seg type="com" n="com53">Stemme-Frihed</seg>
	</hi>” er Rigets <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com47">Arilds-Lov</seg>,</hi> vel ikke med “Pen og
	Blæk”, men hvad der er meget meer: i <hi rend="italic"
	>Virkeligheden,</hi> og ihvorvel jeg ikke tør indestaae for, det var
	lige “<seg type="com" n="com54">fjorten og fyrretyve Aar førend
	<hi rend="italic">
	<placeName key="his302">Troie-Borg</placeName>
	</hi> vunden var</seg>”, at Kong <hi rend="italic">
	<rs key="myth138" type="myth">Dan</rs>
	</hi> kom til at staae for Styret, saa har dog</p>
	<lg>
	<l>
	<seg n="com55" type="comStart"/>
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>, deiligst Vang og
	Vænge,</l>
	<l>Lukt med Bølgen blaa,<seg n="com55" type="comEnd"/>
	</l>
	</lg>
	<p rend="noIndent">aabenbar fra umindelige Tider været et saadant <hi
	rend="italic">frit Konge-Rige,</hi> der vel under visse
	Omstændigheder kunde forandre Skikkelse, men tabde aldrig sin Natur og
	blev aldrig de <hi rend="italic">Fremmedes</hi> Bytte. Saadanne Ting, som <hi
	rend="italic">Folke-Naturen</hi> og den deraf <pb n="15" ed="Gskv"
	type="edition"/>udspringende <hi rend="italic">oprindelige</hi> Forfatning,
	regner Man <seg n="com28" type="com">vist nok</seg> endnu i vore Dage saa godt
	som for ingen Ting, ligesom Man finder det ligegyldigt, om Landets <hi
	rend="italic">Indfødte</hi> fra Arilds-Tid har forsvaret deres <hi
	rend="italic">Eiendoms-Ret,</hi> eller gjordes i Tidens Løb til
	Trælle <pb type="text" facs="1836_563_fax018.jpg" n="14" ed="A"/>af
	fremmede Erobrere; men Man lærer nok efterhaanden, hvad Forskiel det
	giør, og lader de <hi rend="italic">Skolemester-Nykker</hi> fare at kunne
	giøre af hvilketsomhelst Folk hvad det skal være.<pb n="152"
	ed="VU" type="edition"/>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, det gaae med Lærdommen, som det vil, saa er det
	mærkeligt at see, hvorledes det <hi rend="italic">Danske Folk,</hi>
	udentvivl det <hi rend="italic">bøieligste</hi> og <hi rend="italic"
	>foranderligste</hi> af alle Folk under Himlen, dog i Grunden er det Samme
	under <persName key="pe96">
	<hi rend="italic">Fredrik</hi> den <hi rend="italic">Sjette</hi>
	</persName> som under <hi rend="italic">
	<rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs>
	</hi>
	<app type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="B">og</lem>
	<rdg wit="A">øg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
	<hi rend="italic">
	<rs type="myth" key="myth137">Frode</rs>,</hi> saa ikke blot <hi
	rend="italic">Skjaldene</hi> synge deres gamle Vise, men hele Riget
	tilbagevinder sin gamle Skikkelse, og Tusind-Konstnerne i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak34">London</placeName>
	</hi> og <hi rend="italic">
	<placeName key="fak103">Paris</placeName>,</hi> for ei at tale om dem i <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak101">Madrid</placeName>
	</hi> og <hi rend="italic">
	<placeName key="fak102">Lissabon</placeName>,</hi> kunde da aabenbar
	høit trænge til at høre en god Forelæsning over <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Historie.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">
	<hi rend="italic">Middel-Alderen,</hi> veed Man jo nok, var “<hi
	rend="italic">Skiærsilds-Tiden</hi>”, men vore Skole-Mestere
	tage det endnu meget for overfladelig med deres mange Kundskaber; thi at <hi
	rend="italic">den</hi> Skiærs-Ild, Paven smed Folk i efter
	Døden, var ingen Ting imod den, <hi rend="italic">Hans Hellighed</hi>
	selv, saavelsom alle Folk, maatte udstaae i levende Live, og som han selv ikke
	gjennemgik nær saa godt som <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi>, det enten seer Man ikke, eller det glemmer Man over “<hi
	rend="italic">Bøgerne</hi>”, og dog veed vi, der kom over de
	“Halvtreds”, som jeg kalder Menneske-Forstandens
	“Skiels-Aar og <pb type="text" facs="1836_563_fax019.jpg" n="15" ed="A"
	/>Alder”, meget godt, at endnu har alle “<hi rend="italic"
	>midaldrende</hi>” Folk, som <hi rend="italic">kan
	brænde,</hi> en <hi rend="italic">Skiærs-Ild</hi> at
	gjennemgaae, der kan være slem nok.</p>
	<p rend="firstIndent">I denne <hi rend="italic">Skiærs-Ild</hi> kom da ogsaa
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>, med sin Konge-Magt</hi> og <hi
	rend="italic">Folke-Stemme, Fædrenelands-Kiærlighed</hi> og
	<hi rend="italic">Moders-Maal, Samvittigheds-</hi> og <hi rend="italic"
	>Nærings-Frihed,</hi>
	<rs key="myth408" type="myth">Hjarne</rs>-Viser og <rs type="title"
	key="title327">Bjarke-Maal</rs>, kort sagt: med al sin <hi rend="italic"
	>Arilds-Herlighed,</hi> og <hi rend="italic">den</hi> Skiærs-Ild
	kunde Paven ligesaalidt kaste i som udløse af; thi da <hi rend="italic">
	<rs key="myth59" type="myth">Odin</rs>
	</hi> havde sagt os Farvel i <hi rend="italic">
	<rs type="myth" key="myth409">Braavalle-Slaget</rs>,</hi> da Aanden var
	udmattet, <hi rend="italic">
	<rs key="myth115" type="myth">Skjoldungerne</rs>
	</hi> uddøde, og <hi rend="italic">Ungdoms-Tiden forbi,</hi> da kom <hi
	rend="italic">Middel-Alderen</hi> af sig selv, med al sin Urolighed og <pb
	n="16" ed="Gskv" type="edition"/>store Foranderlighed, hist som den <seg
	n="com59" type="com">“rige Fugl” kommer susende, kommer
	brusende over Bjerge og over Dale, og her som “den fattig
	Fugl” kommer hinkende, kommer linkende over Agre og over Enge</seg>.
	Dette er <hi rend="italic">Menneske-Naturens</hi> Orden hos <seg type="com"
	n="com148">Enkelt-Manden</seg> til alle Tider, som ogsaa nødvendig
	maa følges i <hi rend="italic">Folkenes</hi> og hele <hi rend="italic"
	>Slægtens</hi> Levnets-Løb, og kan ikke giøre ved, at
	de Lærde oversee den, fordi “<hi rend="italic"
	>Classikerne</hi>” ikke har ført den til Bogs; thi “<hi
	rend="italic">Livet</hi>”, som er meer end “Maden”, er
	dog visselig ogsaa meer end “<hi rend="italic"
	>Bøgerne,</hi>” og maa nødvendig <hi rend="italic"
	>studeres,</hi> naar Man vil samle “<hi rend="italic"
	>Menneske-Kundskab</hi>”, hvor<pb type="text"
	facs="1836_563_fax020.jpg" n="16" ed="A"/>til Bøgerne vel kan
	være gode Hjelpe-Midler, men er dog, som Man veed, slet ikke <hi
	rend="italic">Mennesker</hi> og meget daarlige Surrogater for dem.</p>
	<p rend="firstIndent">Det er <hi rend="italic">Christendommen,</hi> vi ikke blot
	skylde vore <hi rend="italic">Bøger,</hi> men hele vor <hi rend="italic"
	>Dannelse,</hi> thi den har aabenbar udviklet hele den <hi rend="italic">ny
	Folke-Verden;</hi>
	<pb n="153" ed="VU" type="edition"/> men den har ligesaalidt skabt <hi
	rend="italic">Konge-Riget <placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi>
	som det <hi rend="italic">Danske Folk,</hi> saa vore <seg type="com" n="com60"
	>Konger “af <hi rend="italic">Guds Naade</hi>”</seg>, er
	hverken Konger af Pavens og Geistlighedens <seg n="com62" type="com">eller
	engang af den “<hi rend="italic">ny</hi>” Guds Naade, men kun
	af “<hi rend="italic">den Gamle</hi>”, der ikke heller blandt
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Hedninger</hi> lod sig selv
	uden Vidnesbyrd</seg>, men var saare godgiørende mod vore
	Fædre: gav dem fra Himlen baade Regn og Dugg og frugtbare Tider, <seg
	n="com61" type="com">skabde Mad efter Munde og Hjertens-Glæde efter
	<hi rend="italic">Hjerte-Rummet.</hi>
	</seg> Uagtet derfor det <hi rend="italic">skiønsomme</hi>
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName> maa erkiende, at mellem alle de <hi
	rend="italic">Fremmede,</hi> der gjæstede vore Kyster for at <hi
	rend="italic">indtage Landet,</hi> havde Ingen saa gode Hensigter eller
	gjorde Riget saa væsenlige Tjenester, som <hi rend="italic"
	>Christendommen,</hi> saa havde den dog <hi rend="italic">ingen Ret</hi> til
	at <hi rend="italic">trælbinde</hi> enten Høie eller Lave, Store
	eller Smaa, og da jeg træffer til at være mine Lands-Mænd
	bekjendt baade som en <hi rend="italic">Tilbeder af <persName key="pe45"
	>Christus</persName>
	</hi> og en <hi rend="italic">Prædikant</hi> af hans <hi rend="italic"
	>Evangelium,</hi> skylder jeg baade min Tro, mit Kald og mit
	Fædrene-Land høitidelig <pb type="text" facs="1836_563_fax021.jpg"
	n="17" ed="A"/>at forsikkre, det laae heller ingenlunde i <hi rend="italic"
	>Christendommens</hi> Natur eller i den store <hi rend="italic">Mesters</hi>
	Hensigt, men kun i hans Sendebuds Utroskab eller Vankundighed og i Tidens
	Pinagtighed, at <hi rend="italic">Troen</hi> blev en <hi rend="italic">tvungen
	Sag,</hi> hvorved de Danske leed et betydeligt Skaar saavel i deres <hi
	rend="italic">Samvittigheds</hi> som i deres <pb n="17" ed="Gskv"
	type="edition"/>
	<hi rend="italic">Nærings-Frihed.</hi> Hvor dyb og mægtig den
	Følelse har været i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> at <hi rend="italic"
	>Troen</hi> er en <hi rend="italic">fri Sag,</hi> seer Man ogsaa klarlig
	deraf, at <hi rend="italic">Christendommen</hi> vel ingensteds fik saa
	ubehindret Lov til at udbrede sig ved sine egne Midler, men heller ingensteds
	saa seent <hi rend="italic">blev Lov</hi> i Landet, thi der er jo hele <hi
	rend="italic">tohundrede</hi> Aar mellem <seg n="com63" type="com">
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe17">Ansgars</persName>
	</hi> Komme</seg> og <seg type="com" n="com64">
	<persName key="pe335">
	<hi rend="italic">Knud</hi> den <hi rend="italic">Stores</hi>
	</persName> Død</seg>, og dog er det først et <hi
	rend="italic">halvt</hi> Aarhundrede senere, <seg n="com65" type="com">under
	<persName key="pe450">
	<hi rend="italic">Knud</hi> den <hi rend="italic">Hellige,</hi>
	</persName> Man kan sige, <hi rend="italic">Christendom</hi> blev Folk <hi
	rend="italic">paatvunget</hi>
	</seg> herinde. Dog, Ulykken kommer immer <hi rend="italic">tids nok,</hi> og
	<seg type="com" n="com66">det sande Ord-Sprog lægger til: kommer
	sjelden alene</seg>, hvad vi vel maae sande, naar vi see, at den samme
	Konge, der gjorde det store Brudd paa <hi rend="italic">Folke-Friheden,</hi> en
	ædel og dygtig Høvding for Resten, faldt som et Offer for sin
	Vildfarelse og lagde en <seg type="com" n="com68">svar</seg>
	<hi rend="italic">Blod-Skyld</hi> paa det af Naturen fredeligste og
	nænsomste Folks Hoved. Herved tabde da <hi rend="italic"
	>Folke-Samvittigheden</hi> baade sin <hi rend="italic">Frihed</hi> og sin
	<hi rend="italic">Fred,</hi> og <hi rend="italic">Kongen</hi> tabde, med sin
	<hi rend="italic">Tillid</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax022.jpg" n="18" ed="A"/>til <hi rend="italic"
	>Folket</hi> og Agtelsen for dets <hi rend="italic">Stemme,</hi> tillige sit
	<hi rend="italic">Ene-Herredømme,</hi> altsaa baade sin <hi
	rend="italic">Magt</hi> og sin <hi rend="italic">Frihed;</hi> thi
	skiøndt Folket endnu i gamle Kong <hi rend="italic">
	<persName key="pe216">Volmers</persName>
	</hi> Tid søgde at berolige sig med den Tanke, at <seg n="com69"
	type="com">Kong <hi rend="italic">
	<persName key="pe450">Knud</persName>
	</hi> var ingen Helgen i sit Liv, men blev det først ved sin
	Død</seg>, og skiøndt Kong <hi rend="italic">
	<persName key="pe216">Volmer</persName>
	</hi> vandt Folkets Beundring og holdt saavel Herremænd som Bisper i Ave,
	saa var Folke-Renselsen dog kun<pb n="154" ed="VU" type="edition"/> en snavset
	Undskyldning og Kronens Glands kun et glimrende Blænd-Værk. Der
	vil nemlig ganske andre Offere end Vittigheder til at afsone Oprør og
	Konge-Mord, og den Folke-Gunst, Roes og Magt, gamle Kong <hi rend="italic">
	<persName key="pe216">Volmer</persName>
	</hi> aabenbar maatte takke <hi rend="italic">Biskop <persName key="pe223"
	>Axel</persName>
	</hi> (<persName key="pe223">Absalon</persName>) og <seg type="com" n="com70"
	>hans mægtige <hi rend="italic">Adels-Slægt</hi>
	</seg> for, var langt fra at være <hi rend="italic">hans Eiendom.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Ved at nævne <hi rend="italic">Biskop <persName
	key="pe223">Axel</persName>
	</hi>
	<seg n="com71" type="com">”Stor-Kors af Dannebrog”</seg> og hans
	mægtige Frænder: <seg type="com" n="com318">
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe224">Skjalm Hvides</persName>
	</hi> i alle Maader <hi rend="italic">høiadelige</hi>
	Slægt</seg>, gives det noksom tilkiende, at denne Pen vil hverken
	sværte <placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	<hi rend="italic">Geistlighed</hi> eller <hi rend="italic">Adel</hi> fra <hi
	rend="italic">Middel-Alderen,</hi> der tvertimod ogsaa turde findes
	mageløse i deres Slags; men hvor <hi rend="italic">Geistlighed</hi> og
	<hi rend="italic">Adel</hi> er saagodtsom Alt, der er dog <hi rend="italic"
	>Konge og Folk</hi> saagodtsom Intet, og der er <hi rend="italic"
	>Fæderne-Land</hi> og <hi rend="italic">Moders-<pb n="18" ed="Gskv"
	type="edition"/>Maal</hi> med alt <hi rend="italic">Folkeligt</hi> i <hi
	rend="italic">Skiærs-Ilden.</hi>
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName> er tillige saa vidunderlig <hi
	rend="italic">historisk</hi> et Rige, at Man ordenlig kan angive
	Aars-Tallet, da <pb type="text" facs="1836_563_fax023.jpg" n="19" ed="A"/>
	<hi rend="italic">Folke-Munden</hi> gik i Bag-Laas med en <seg type="com"
	n="com73">Stamihak</seg>, thi det var aabenbar <hi rend="bold">1147,</hi> da
	<seg n="com74" type="com">Sællandsfaren</seg>
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe451">Ole Stam</persName>
	</hi> kun forgiæves med gammel Bande stræbde at hindre <hi
	rend="italic">Folke-Stemmens Selv-Modsigelse</hi> og <hi rend="italic"
	>Konge-Magtens Deling <note type="footnote">
	<p rend="noIndent">
	<persName key="pe237">Saxos</persName>
	<rs key="title83" type="title">Danmarks Krønike</rs>
	<hi rend="bold">III</hi>. 130. <persName key="pe7">Suhms</persName>
	<rs type="title" key="title321">Danmarks Historie</rs>
	<hi rend="bold">VI</hi>. 1.</p>
	</note>.</hi> Hvordan de derpaa følgende “<hi rend="italic"
	>Borger-Krige</hi>” for en Tid afbrødes under Kong <hi
	rend="italic">
	<persName key="pe216">Volmer</persName>
	</hi> og hans Sønner, og hvor godt Stil-Standen benyttedes til at
	ødelægge <seg type="com" n="com75">de <hi rend="italic"
	>Slaviske</hi> Røver-Reder søndenfor <hi rend="italic">
	<placeName key="fak26">Øster-Søen</placeName>,</hi>
	</seg> der truede <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> med Undergang, det lærer <rs key="title83" type="title">Danmarks
	Krønike</rs>; men dermed <hi rend="italic">slutter</hi> den ogsaa, et
	sikkert Tegn om ikke paa <hi rend="italic">Folke-Død</hi> i
	strængeste Forstand, saa dog paa en Afmagt og Dvale, der ligner den, og
	maatte, uden stærke <hi rend="italic">Læge-Midler,</hi> ende sig
	dermed.</p>
	<p rend="firstIndent">Naar <hi rend="italic">Folket</hi> er <hi rend="italic"
	>forstummet</hi> og <hi rend="italic">Kongen</hi> staaer med <hi
	rend="italic">bundne</hi> Hænder, da har det <hi rend="italic">fri
	Konge-Rige</hi> ingen Historie meer, og de, der dele Byttet, seer det helst
	begravet i Mørke, hvordan de bær dem ad, saa det er intet Under,
	vi veed saa lidt om, hvordan <hi rend="italic">Adel</hi> og <hi rend="italic"
	>Geistlighed</hi> saagodtsom opslugde hele den <hi rend="italic">fri
	Bonde-Stand,</hi> saa den tabde sig blandt sine Trælle. Her, som
	allevegne, tog Præsterne <hi rend="italic">Sjælen</hi> og
	Herremændene <hi rend="italic">Kroppen,</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax024.jpg" n="20" ed="A"/>medens de
	trættedes om: enten <hi rend="italic">Jorden</hi> skulde betragtes som en
	<seg type="com" n="com77">Sjæle-Gave</seg> eller som <seg n="com78"
	type="com">Sagefald</seg> og <seg type="com" n="com79">Rette-Bod</seg>; men
	<seg type="com" n="com305">til Lykke</seg> var <hi rend="italic">vor
	Adel</hi> og <hi rend="italic">Geistlighed</hi> dog for det Meste selv <hi
	rend="italic">bondefødt,</hi> saa, skiøndt de af slette <hi
	rend="italic">Tydske</hi> Exempler lod sig forlede til at benytte
	Leiligheden, og havde i “<persName key="pe453">den kullede
	Greves</persName>” Tid nær ødelagt hele Riget, meende
	de det dog i Grunden ikke nær saa ilde, som det lod, og <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> kan aldrig glemme, at ligesom den <hi rend="italic">Sællandske</hi>
	Bisp og Herremand, <seg n="com75" type="comStart"/>
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe223">Axel</persName>,</hi>
	<pb n="155" ed="VU" type="edition"/> tæmmede de uvane <hi
	rend="italic">Slaver,</hi>
	<seg n="com75" type="comEnd"/> saaledes blev <seg type="comStart" n="com82"/>den <hi rend="italic"
	>Jydske</hi> Herre-Mand, <hi rend="italic">
	<persName key="pe452">Niels Ebbesen</persName>
	</hi> paa <hi rend="italic">
	<placeName key="his104">Nørre-Riis</placeName>,</hi> Rednings-Manden
	fra <hi rend="italic">plattydsk Tyranni<seg n="com82" type="comEnd"/>.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">
	<hi rend="italic">Middel-Alderen</hi> slutter med det <hi rend="italic"
	>Fjortende</hi> Aarhundrede; thi i det <hi rend="italic">Femtende</hi>
	begynde <hi rend="italic">
	<seg n="com83" type="com">Tyrkerne</seg>, <seg type="com" n="com84"
	>Krudtet</seg>
	</hi> og <hi rend="italic">
	<seg n="com85" type="comStart"/>Bogtrykker-<pb n="19" ed="Gskv" type="edition"
	/>Konsten<seg n="com85" type="comEnd"/>
	</hi> at give hele <hi rend="italic">Christenheden</hi> en ny Skikkelse, og <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> med sin besynderlig
	historiske Puls, valgde sig da ogsaa en <hi rend="italic">ny Konge-Stamme,</hi>
	der, under Navn af “<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com86">det Oldenborgske Huus</seg>
	</hi>” snart <hi rend="italic">i fire Aarhundreder</hi> har viist langt
	bedre end <seg n="com330" type="com">Slægt-Registrene</seg> kunde, at den
	randt af <hi rend="italic">
	<rs key="myth115" type="myth">Skjoldung</rs>-Rod;</hi> thi Den lod sig ikke
	blot snart fordanske, men hvilede ikke, før den havde tilbagevundet <hi
	rend="italic">Konge-Rigets gamle Skikkelse,</hi> og vil, tør vi
	haabe, ei heller hvile, før Den <pb type="text"
	facs="1836_563_fax025.jpg" n="21" ed="A"/>har tilbagevundet <hi
	rend="italic">Dets Glands,</hi> som <placeName key="fak24"
	>Nordens</placeName> Perle.</p>
	<p rend="firstIndent">I det <hi rend="italic">Sextende</hi> Aarhundrede kom <hi
	rend="italic">Reformationen,</hi> og den var ingensteds mere <hi
	rend="italic">folkelig</hi> end i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> men det vil just ikke sige
	stort; thi hvor den <hi rend="italic">ikke</hi> var <hi rend="italic"
	>tyrannisk</hi> eller <hi rend="italic">pøbelagtig,</hi> var den dog
	kun lidt <hi rend="italic">borgerlig,</hi> lidt <hi rend="italic">adelig,</hi>
	lidt <hi rend="italic">kongelig</hi> og meget <hi rend="italic"
	>sprænglærd,</hi> saa de stakkels <hi rend="italic"
	>Bønder,</hi> som var ingen af Delene, skulde for det Første
	ikke <seg n="com87" type="com">rose af Gildet</seg>, og holdt derfor, ligesom
	<hi rend="italic"><seg type="com" n="com326">Kæmpen</seg> <persName key="pe454">Søren
	Norby</persName>
	</hi> og <hi rend="italic">Historie-Skriveren <persName key="pe455">Christen
	Pedersen</persName>,</hi> med den ulykkelige <persName key="pe456">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den Anden</persName>, <placeName
	key="fak14">Danmarks</placeName> forulykkede Reformator, en Fusker for
	Resten, der paa Timen <seg type="com" n="com88">overhuggede enhver Knude, han
	ikke kunde løse</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">For Øieblikket <hi rend="italic">syndes</hi> ogsaa
	virkelig <hi rend="italic">Reformationen, <seg type="com" n="com42"
	>borgerlig</seg>
	</hi> talt, kun at giøre Ondt værre; thi da <hi rend="italic"
	>Geistligheden</hi> tabde hele sin Magt og Rigdom, mistede <hi rend="italic"
	>Adelen</hi> sin eneste <hi rend="italic">Modvægt,</hi> og de
	ærbare <hi rend="italic">Borger-Mænd,</hi> her som allevegne den
	opkommende <hi rend="italic">Middel-Stand,</hi> tabde deres gamle Støtte,
	som de i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> hverken var rige eller
	slebne nok til at kunne undvære.</p>
	<p rend="firstIndent">Imidlertid, den “<hi rend="italic">Danske
	Adel</hi>” i det <hi rend="italic">Sextende</hi> Aarhundrede var i det
	Hele en <hi rend="italic">ædelmodig</hi> Slægt, der offrede <hi
	rend="italic">Femtende-Delen</hi> af <pb type="text"
	facs="1836_563_fax026.jpg" n="22" ed="A"/>hele sin Formue paa
	Fæderne-Landets Alter, og lod for det Meste <hi rend="italic">Kongen</hi>
	og de <hi rend="italic">Høilærde</hi>
	<seg n="com89" type="com">skifte Arv</seg> efter <hi rend="italic">Bisper</hi>
	og <hi rend="italic">Abbeder,</hi> saa efter Omstændighederne kom Riget
	øiensynlig til Kræfter; men <seg type="com" n="com90">det <hi
	rend="italic">overordenlig</hi> Gode varer aldrig længe</seg>, og
	i det <hi rend="italic">Syttende</hi> Aarhundrede, da <hi rend="italic"
	>Adelen,</hi> uden at bryde sig stort om Æren, saae paa sin egen
	Fordeel, blev det kun alt for klart, at <hi rend="italic">Rigets
	Skæbne</hi> laae i <hi rend="italic">Adelens</hi> Haand og var der
	<seg type="com" n="com331">intet mindre end</seg> vel forvaret.<pb n="20"
	ed="Gskv" type="edition"/>
	</p>
	<p rend="firstIndent">I hele den første Halv-Deel af dette Aarhundrede havde
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> nemlig <persName key="pe231">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde</hi>
	</persName> til Konge, en <hi rend="italic">
	<seg n="com91" type="com">Jubel-Drot</seg>,</hi> der selv i <placeName
	key="fak14">Dan</placeName><pb n="156" ed="VU" type="edition"/><placeName
	key="fak14">mark</placeName>
	hørde til de Sjeldne, saa havde <hi rend="italic">han</hi> havt <hi
	rend="italic">Ene-Herredømme</hi> og <hi rend="italic">Folket <seg
	type="com" n="com53">Stemme-Frihed</seg>,</hi> skulde Man synes, der
	maatte skeet <hi rend="italic">Under-Værker,</hi> og vilde den Slutning
	end være overilet, blev det under ham dog lige klart, at <hi
	rend="italic">Adelen,</hi> som eiede meer end det halve Land og raadte for
	det Hele, var en af Hoved-Hindringerne for Rigets Opkomst.</p>
	<p rend="firstIndent">De <seg type="com" n="com92">to ulykkelige <hi rend="italic"
	>Svenske</hi> Krige</seg>, der <seg n="com93" type="com">skildte <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> ved <hi rend="italic">Øster-Delen,</hi>
	</seg> som Man dog ikke ret veed, hvor egenlig har hjemme, og truede det Hele
	med Opløsning, blev imidlertid vor Redning; thi <hi rend="italic">
	<placeName key="fak8">Kiøbenhavns</placeName> Borgerskab</hi> havde
	ved sin heltemodige Opoffrelse ikke blot vundet <hi rend="italic">Adelskab</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax027.jpg" n="23" ed="A"/>men Ret til at
	føre Ordet for det undertrykte Folk, og <hi rend="italic">Adelen,</hi>
	som havde døve Øren for <hi rend="italic">Folke-Stemmen,</hi>
	maatte da finde sig i, at den vendte sig til <hi rend="italic">Kongen</hi> og at
	det første Ord <seg type="com" n="com94">“<rs key="myth50"
	type="myth">Mimers</rs> Hoved” eller det nydanske Orakel</seg>
	talede, var Kongens <hi rend="italic">Frikiendelse</hi> for al Skyld i Rigets
	Ulykke, hvorpaa <hi rend="italic">Frigivelsen</hi> naturligviis fulgde, da en
	uskyldig Konge hverken bør <seg type="com" n="com327">staae med <hi
	rend="italic">bundne Hænder</hi>
	</seg> eller kan i den Stilling hjelpe sit Folk.</p>
	<p rend="firstIndent">See, det var <seg n="com95" type="com">
	<hi rend="italic">Kæmpe-Skridtet</hi> 1660</seg>, hvorved <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> øiensynlig tilbagevandt Hælvden af sin gamle, naturlige
	Forfatning, og i Grunden, som Tiden har viist, den Hele, saa nu kan det
	være os det Samme, om Skridtet var mere voveligt end alle <hi
	rend="italic">Kæmpe-Skridt</hi> maae være, for at hjemle sig
	det Hæders-Navn, til Forskiel fra “det sædvanlige
	Trav”, hvorved Man Intet synes at
	vove<!-- ordet er utydeligt i trykket -->, men vinder heller Intet og staaer
	meget Fare for at tabe Mod og Magt til alt Andet. Dog, selv om
	Kæmpe-Skridtet ikke nær saa aabenbar havde havt <seg n="com49"
	type="com">Lykken</seg> med sig, vilde <hi rend="italic">Hoved-Stadens
	Borgerskab</hi> og den <hi rend="italic">Danske Geistlighed,</hi> som gjorde
	det, ligefuldt fortjene <seg n="com97" type="com">det Lov</seg>: at have, under
	fortvivlede Omstændigheder, valgt det <hi rend="italic">voveligste</hi>
	Skridt, kun fordi det aabenbar var det <hi rend="italic">Bedste,</hi> og <seg
	type="com" n="com49">Lykken</seg>, som fulgde det, var ingenlunde
	Slumpe-Træf, men et straalende Vidnesbyrd om, at det <hi rend="italic"
	>Bedste</hi> er ikke <pb type="text" facs="1836_563_fax028.jpg" n="24"
	ed="A"/>blot i Grunden altid det <hi rend="italic">Smuk<pb n="21" ed="Gskv"
	type="edition"/>keste</hi> men ogsaa det <hi rend="italic"
	>Klogeste,</hi> saa det er kun den <hi rend="italic">kortsynede</hi>
	Verdens-Klogskab, forblindet af Øieblikkets Tillokkelser, der fraraader
	enten <seg n="com148" type="com">Enkelt-Mænd</seg> eller hele
	Folke-Færd at vise sig saa <hi rend="italic">eiegode</hi> og <hi
	rend="italic">livsalige</hi> som mueligt.</p>
	<p rend="firstIndent">Vel er det nemlig ganske sandsynligt, at <hi rend="italic"
	>Geistlighed</hi> og <hi rend="italic">Borgerskab</hi> 1660 kunde givet <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> omtrent hvad Forfatning, de vilde: kunde tiltaget sig <hi rend="italic"
	>Adelens</hi> Magt, bestukket Bønderne med Ran fra den og afspiist
	den nøisomme Konge med tomme Høfligheder; men ligesom det havde
	været <hi rend="italic">uædelt</hi> og <hi rend="italic"
	>udansk,</hi> og i Grunden kun forandret <hi rend="italic">Navnet</hi>
	paa<pb n="157" ed="VU" type="edition"/> Rigets Ulykke, saa maa Man vel
	spørge, hvad Følgen rimeligviis vilde blevet for <hi rend="italic"
	>Geistligheden</hi> og <hi rend="italic">Borgerskabet</hi> selv, i <persName
	key="pe457">
	<hi rend="italic">Ludvig</hi> den <hi rend="italic">Fjortendes</hi>
	</persName> og <hi rend="italic">
	<persName key="pe458">Femtendes</persName>
	</hi> Dage? Havde nemlig <persName key="pe459">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Femte,</hi>
	</persName> der aabenbar deelde de jævnaldrende Fyrsters Lyst til at
	raade sig selv, <seg n="com327" type="com">fundet sine <hi rend="italic"
	>Hænder bundne,</hi>
	</seg> hvor han stod med <hi rend="italic">
	<persName key="pe460">Griffenfeld</persName>
	</hi> til sin Tjeneste, da vilde de Baand udentvivl snart brustet, enten de saa
	havde været gamle eller nye, og havde han i Kampen med overmodige <hi
	rend="italic">Præster</hi> og <hi rend="italic"
	>Borger-Mænd</hi> fundet sine naturlige <seg type="com" n="com98"
	>Bunds-Forvandte</seg> i en <hi rend="italic">krænket</hi> Adel, med
	<hi rend="italic">
	<seg n="com312" type="com">Julerne</seg>
	</hi> i Spidsen, da vilde jeg i det Mindste ikke været i <hi
	rend="italic">Præsternes</hi> Sted. Paa saa<pb type="text"
	facs="1836_563_fax029.jpg" n="25" ed="A"/>dan en høihjertet, munter
	og lunefuld Herre seer Man det derfor allerbedst, hvilken mærkelig
	Forskiel det giør, om <hi rend="italic">Ene-Herredømmet</hi> er
	<hi rend="italic">selvtaget</hi> til Brug efter eget Tykke, eller det er <hi
	rend="italic">modtaget</hi> af et trohjertigt Folk til <hi rend="italic"
	>landsfaderlig</hi> Anvendelse; thi det falder os Alle naturligt at
	værge et Gode med samme Midler, som det er vundet, og naar Hoved-Stadens
	Borgere ikke meer havde rakt Hovedet ud af Vindvet og raabt: <hi rend="italic"
	>Skaal, Kong <persName key="pe459">Christian</persName>!</hi> vilde <seg
	type="com" n="com100">vor førstefødte Enevolds-Konge</seg>
	udentvivl følt sig meget ulykkelig. Saaledes staaer da <hi rend="italic"
	>Faderligheden</hi> hos <hi rend="italic">vore</hi> Enevolds-Konger i
	allernøieste Forbindelse med <hi rend="italic">Barnligheden</hi> hos
	deres Undersaatter, og naar Man alligevel, som jeg slet Intet har imod, helst
	giver “<hi rend="italic">
	<seg n="com329" type="com">Gud Æren</seg>
	</hi>”, da skulde Man dog ikke her anvende Ord-Sproget: <seg n="com101"
	type="com">vor Herre er Daarers Formynder</seg>, men heller Skrift-Sproget:
	<seg type="com" n="com102">Børnenes Engle see altid den himmelske
	Faders Ansigt</seg>!</p>
	<p rend="firstIndent">
	<pb n="22" ed="Gskv" type="edition"/>At det nu heller ikke blot var Kongernes
	Ædelmodighed, men tillige <hi rend="italic">Ham,</hi> der i Grunden er
	<seg n="com103" type="com">den “<hi rend="italic">eneste
	Gode</hi>”</seg>
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	<hi rend="italic">Præster</hi> og <hi rend="italic">Borgere</hi> stolede
	paa, det gav de selv tilkiende, ved udtrykkelig at forbeholde sig “<hi
	rend="italic">deres Tro</hi>”; thi til de <hi rend="italic">Lutherske
	Præsters</hi> Tro hørde iblandt Andet, at de havde
	guddommeligt Kald til at tale <hi rend="italic">Sandhed <seg n="com104"
	type="com">uden Persons-Anseelse</seg>,</hi> og at de netop <pb
	type="text" facs="1836_563_fax030.jpg" n="26" ed="A"/>i <persName
	key="pe459">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Femtes</hi>
	</persName> Tid maae kiendelig have fulgt dette Kald, derpaa kan vi ikke
	forlange et mere umistænkeligt Vidne end <seg type="com" n="com322">
	Engelsk-Manden <hi rend="italic">
	<persName key="pe462">Molesworth</persName>,</hi>
	</seg> der med sin fortvivlede Lyst til at see <hi rend="italic">Despoti</hi>
	allevegne, dog ikke blot til sin Ærgrelse maatte savne det i “<hi
	rend="italic">Høieste-Ret</hi>”, men ogsaa i “<hi
	rend="italic">Kirken</hi>”, hvor Præsternes <hi rend="italic"
	>Fritalenhed</hi> var ham aldeles <hi rend="italic">uforklarlig.</hi> Os er
	det derimod meget begribeligt, at et <hi rend="italic">Præsteskab,</hi>
	der lever halv af Kongens Naade og halv af Folkets Godhed, og har, ved at
	indestaae Folket for en mild og christelig Regiering, kraftig bidraget til at
	skaffe Kongen Enevolds-Magten, at et <hi rend="italic">saadant
	Præsteskab</hi> en Tidlang vil være baade Thronens fornemste
	Støtte og<pb n="158" ed="VU" type="edition"/> Folkets bedste
	Talsmænd. Vi behøve heller ingenlunde Skumlerens Vidnesbyrd derom,
	at <seg type="com" n="com328">“<hi rend="italic">Mester <persName
	key="pe463">Ole Vind</persName>
	</hi>”</seg> ogsaa efter 1660 havde velærværdige
	Brødre blandt de “<hi rend="italic">Danske
	Hof-Præster</hi>”, men vi vil lægge til, at naar En af dem
	tog Bladet fra Munden og sagde: <hi rend="italic">Folket sukker</hi> efter
	Beviis paa en mild og christelig Regiering, da var den Danske <hi rend="italic"
	>Enevolds-Konge</hi> sjelden langt fra at <hi rend="italic"
	>græde,</hi> sjelden eller aldrig engang nær ved at fnyse.</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, enhver Ting har sin Tid, og ingen Ting sædvanlig
	knappere end Hof-Præsters Fritalenhed, saa det er sikkert
	mageløst, at vi kan spore den lige til <persName key="pe232">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Sjettes</hi>
	</persName> Hof, hvor <hi rend="italic">Dansken,</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax031.jpg" n="27" ed="A"/>uagtet Kongens
	Fromhed, ei dertil stod høit nok anskrevet; men derfor savnede <hi
	rend="italic">Folke-Stemmen</hi> ikke desmindre en opladt Mund, da
	Præsternes forstummede, og den Haarde-Knude, som herved knyttedes, var
	det først <persName key="pe96">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjette</hi>
	</persName> forbeholdent at løse ved Oprettelsen af <seg type="com"
	n="com27">det <hi rend="italic">Folkelige Stats-Raad.</hi>
	</seg>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Dette var altsaa det <hi rend="italic">andet
	Kæmpe-Skridt,</hi> hvorved <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi>
	<pb n="23" ed="Gskv" type="edition"/>tilbagevandt sin naturlige Forfatning, saa
	nu staaer det for hele Verdens Øine som det <hi rend="italic">fri
	Konge-Rige,</hi> det var fra Arilds-Tid, og var vor nærværende
	<hi rend="italic">Stats-Forfatning</hi> da end ikke, som jeg dog tør
	paastaae, i sig selv <hi rend="italic">den Bedste</hi> under Solen, saa er den
	dog aabenbar den Bedste <hi rend="italic">for os,</hi> og er fornyet paa saa
	mageløs deilig en Maade, som nogen Skjald kan ønske at synge sig
	udødelig paa. Hos os er nemlig, som vi Alle veed, <hi rend="italic"
	>Ene-Herredømmet Folkets</hi> og <hi rend="italic">
	<seg n="com53" type="com">Stemme-Friheden</seg> Kongens</hi> Venne-Gave,
	hvad ikke blot maa findes deiligt, men er høist velsignet; thi det
	gammeldanske Ord-Sprog, at <seg n="com108" type="com">hvem der tager sine Gaver
	igien, hans Børn blive sorte</seg>, var endnu ikke glemt i min
	Barndom, og behøver da neppe at opfriskes, for at lade os Alle
	føle, at her har <hi rend="italic">Konge</hi> og <hi rend="italic"
	>Folk</hi> ei Andet at strides om end Rangen i Gavmildhed, men Alt at kappes
	om, for at vise Verden, hvem der bedst kan ære og bruge den <seg
	type="com" n="com109">uskatterlige</seg> Gave, <pb type="text"
	facs="1836_563_fax032.jpg" n="28" ed="A"/>klarest
	retfærdiggiøre den giensidige, <hi rend="italic">udenfor</hi>
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName> mageløse, <hi rend="italic"
	>Faderlige</hi> saavelsom <hi rend="italic">Barnlige, Tillid!</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">
	<seg n="com110" type="com">Hvor nu <hi rend="italic">Naturen</hi> saa smukt
	gaaer over Optugtelsen</seg> og det over saa unaturlig en Optugtelse, som
	baade Konger og Folk giennem mange Aarhundreder nød, der vil
	upaatvivlelig <hi rend="italic">Naturen</hi> i alle Henseender <seg type="com"
	n="com306">indtale sine Rettigheder</seg> og klarlig bevise, det var meget
	uforskyldt, den ringeagtedes, saa nu har det, efter min Anskuelse, i Grunden
	slet ingen Nød, at vi skulde udslettes af det store Mand-Tal over <hi
	rend="italic">Adels-Fol<pb n="159" ed="VU" type="edition"/>kene</hi> paa
	Jorden. <seg n="com28" type="com">Vist nok</seg> bliver Troen svag, naar jeg
	betænker, hvilken <hi rend="italic">Række af Mirakler</hi> der maa
	skee, før vi blive alt det kvit, der falder <hi rend="italic">Danske Folk
	unaturligt;</hi> men da det er lutter <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com111">naturlige Mirakler</seg>,</hi> skammer jeg mig
	dog ved at tvivle derom, og det <hi rend="italic">
	<seg n="com27" type="com">Folkelige Stats-Raads</seg>
	</hi> første Møde, i <seg type="com" n="com112">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	<hi rend="italic">gamle Hoved-Stad,</hi>
	</seg> har saa klarlig beskæmmet alle Tvivlere og saa kiendelig styrket
	alle Troende, at <seg n="com113" type="com">jeg, som var En af de <hi
	rend="italic">Vantroe,</hi>
	</seg> nu ordenlig er nødt til at sige: ja, kunde den <hi rend="italic"
	>Danske Natur</hi> giøre <hi rend="italic">det</hi> Mirakel, da baade
	kan og vil den bestemt gienføde Markens Grøde!</p>
	<p rend="firstIndent">En saadan <hi rend="italic">virkelig Folke-Stemme,</hi> der,
	trods sin splinterny <pb n="24" ed="Gskv" type="edition"/>Tone, ikke just meget
	velklingende, dog i Grunden var den <hi rend="italic">Ældgamle,</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax033.jpg" n="29" ed="A"/>
	<seg n="com1" type="com">Historie-Skriveren</seg> ei kunde miskiende, en saadan
	Folke-Stemme i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> saa tør prosaisk,
	som den vel maatte være hvor i sexhundrede Aar ingen Skjald sang for
	Folkets <hi rend="italic">Øren,</hi> ja, saa vindtør, at jeg
	lyttede til den i <seg type="com" n="com114">fem Maaneder</seg>, uden at
	høre mere end <hi rend="italic">to</hi> Ord-Sprog, hvoraf det Ene endda
	var uægte, aandløs, om Man vil, men dog <hi rend="italic">ikke
	liv-løs,</hi> tør men dog ikke kiedsommelig, ivrig men <seg
	n="com7" type="com">billig</seg>, frimodig men sømmelig, og
	næsten uden Undtagelse <hi rend="italic">taktfast</hi> for
	Fæderne-Land og Moders-Maal, for det Ordenlige, Fri og Naturlige; en
	saadan Folke-Stemme, dannet <seg n="com115" type="com">paa fri Haand</seg> af
	<seg type="com" n="com116">
	<hi rend="italic">Herremænd, Borgere</hi> og <hi rend="italic"
	>Bønder</hi> omkring paa <hi rend="italic">Øerne,</hi>
	</seg> det overgik saa langt min Forestilling om Muelighederne, skiøndt
	jeg ansaae mig selv for en Kæmpe i Troen paa <hi rend="italic">Danske
	Vidundere,</hi> at nu maa jeg ansee Alt hvad jeg har drømt om i tyve
	Aar, for Hverdags-Begivenheder efter <hi rend="italic">Naturens</hi> Orden <hi
	rend="italic">hertillands.</hi> Sin <hi rend="italic">naturlige
	Stilling</hi> maatte Folket og det <seg n="com34" type="com">Borgerlige
	Selskab</seg> i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> have igien, før de kunde komme i deres gamle Folder, og nu, da de
	har faaet den, følger Resten vist af sig selv, saa det giælder kun
	om den <hi rend="italic">ny</hi> Maade at leve <hi rend="italic">gammeldags</hi>
	paa, der naturligviis maa svare til den <hi rend="italic">ny Mund,</hi> den
	gamle <hi rend="italic">Folke-Stemme</hi> fik af <hi rend="italic">Kongens
	Haand.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Med denne <hi rend="italic">ny Mund,</hi>
	<seg type="comStart" n="com27"/>det <hi rend="italic">Folkelige</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax034.jpg" n="30" ed="A"/>Stats-Raad<seg type="comEnd" n="com27"/>,
	seer Man nu strax, det har en egen Beskaffenhed, i det <hi rend="italic"
	>Konsten</hi> er kommet <hi rend="italic">Naturen</hi> til Hjelp, uden dog
	at forgribe sig paa den, saa det er baade en <hi rend="italic">konstig</hi> og
	dog en <hi rend="italic">naturlig Folke-Mund,</hi> fordi alle <hi rend="italic">
	<seg n="com120" type="com">Eiendommerne</seg>
	</hi> og endeel <seg type="com" n="com121">
	<hi rend="italic">Fæstere</hi> paa <hi rend="italic">Livs-Tid</hi>
	</seg> har paa Kongens allernaadigste Vink <hi rend="italic">
	<seg n="com122" type="com">lagt Mund-Lag</seg>
	</hi> (ligesom <seg type="com" n="com123">Vogn-Lag</seg>) sammen, saa eet Ord
	bliver ikke blot saa godt som fire og tyve, men som Tusinde,
	Vidtløftigheden undgaaes og Virkningen bliver den samme. Dette, som <hi
	rend="italic">Latinerne</hi> kalde det <hi rend="italic"
	>repræsentative System,</hi> er unægtelig en <seg n="com124"
	type="com">rar</seg>, jeg troer <seg type="comStart" n="com125"/>engelsk,
	Opfindelse fra Middel-<pb n="160" ed="VU" type="edition"/>Alderen<seg type="comEnd" n="com125"/>, men
	som naturligviis bliver hæslig misbrugt, hvor Folk <seg n="com401"
	type="com">giør “en <hi rend="italic">Pung af</hi> deres <hi
	rend="italic">Mund</hi>”</seg>, og som jeg derfor har
	ønsket, aldrig at see anvendt i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>;</hi>
	<pb n="25" ed="Gskv" type="edition"/>men det er en stor Udyd, vi har lært
	i <seg type="com" n="com127">den sorte Skole</seg>: heller at lade det Gode
	være ubrugt end tit see det misbrugt; thi fik vi først det System
	færdigt og vi havde Magten, da <hi rend="italic">kvalde</hi> vi
	naturligviis alle <hi rend="italic">Børn i Fødselen</hi> for at de
	ikke skulde misbruge <hi rend="italic">Livet,</hi> den store Guds Gave, som <seg
	n="com28" type="com">vist nok</seg> dertil er meget for godt, men som vor
	Herre dog meget heller lader Mange misbruge end Alle undvære, saa det er
	aabenbar ikke af Ham vi har lært den sorte Konst om mueligt at <hi
	rend="italic">forebygge</hi> alle muelige <hi rend="italic">Misbrug.</hi>

	</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1836_563_fax035.jpg" n="31" ed="A"/>Nu, vi skal heller ikke sige, vi har lært det af <hi
	rend="italic">
	<persName key="pe96">vor Konge</persName>;</hi> thi Han vidste jo godt, at
	ved den konstige Dannelse af Folke-Stemmen var Misbrug uundgaaelige, men Han
	fandt Brugen god og stolede saa sikkert paa sit Folk, at Han forsmaaede alle de
	Midler, Man udenlands betjener sig af til, som det hedder, at forebygge Misbrug,
	og just derfor har vist aldrig ved noget frit Folke-Valg færre og
	ubetydeligere Misbrug fundet Sted end ved det første <hi rend="italic"
	>Danske,</hi> der sikkert vil blive et staaende Mønster for alle de
	Følgende, <seg type="com" n="com129">ligesom <persName key="pe496">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Tredie</hi>
	</persName> blev det for sine uindskrænkede
	Ætmænd</seg>. Ja, <persName key="pe496">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Tredie</hi>
	</persName>, <seg n="com130" type="com">Høilovlig Ihukommelse</seg>,
	bør saameget mere nævnes i denne Sammenhæng, som vi veed,
	Han tænkde allerede paa <seg type="com" n="com131">hvad <persName
	key="pe96">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjette</hi>
	</persName> iværksatte</seg>, og hvad først nu var mueligt; thi “<hi rend="italic">
	<seg n="com132" type="com">Provincial-Stænder</seg>
	</hi>” som nu kun er et saare uegenligt Navn paa det <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com27">Folkelige Stats-Raad</seg>,</hi> vilde i <persName
	key="pe496">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Tredies</hi>
	</persName> Dage kun været alt for passende, og vedligeholdt de
	Skille-Rum, <hi rend="italic">Ene-Herredømmet</hi> maatte lade falde med
	Tiden, før det kunde opkalde <hi rend="italic">Folke-Stemmen</hi> af
	Graven. Saalænge der nemlig var en <hi rend="italic">Adel-Stand,
	Præste-Stand</hi> og <hi rend="italic">Borger-Stand,</hi> der skulde
	forestille Folket, da vilde det ikke engang hjulpet, om <hi rend="italic"
	>Bonde-Standen,</hi>
	<seg n="com133" type="com">ligesom i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak92">Sverrig</placeName>,</hi>
	</seg> var blevet føiet dertil, der kunde dog umuelig <pb type="text"
	facs="1836_563_fax036.jpg" n="32" ed="A"/>kommet nogen <hi rend="italic"
	>Folke-Stemme</hi> ud, med mindre Stænderne havde opløst sig
	selv, hvad neppe kunde skee paa anden Maade, end den Sørgelige, hvorpaa
	<seg type="com" n="com134">
	<hi rend="italic">Borger-Standen i <placeName key="fak106"
	>Frankrig</placeName>
	</hi> opslugde Resten og anmassede sig Folke-Stemmen</seg>. Vi see det ogsaa
	strax ved at kaste Øiet paa <pb n="26" ed="Gskv" type="edition"/>det
	Danske <seg n="com27" type="com">Stats-Raad</seg>, at hvad der gjorde det eneste
	Skaar i den beundringsværdige Enighed, var de svage Efter-Veer fra <hi
	rend="italic">Middel-Alderen,</hi> saa førend <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com135">Stavns-Baandets Løsning</seg>
	</hi> og <seg n="com136" type="com">
	<hi rend="italic">Beskattelsen</hi> af den saakaldte <hi rend="italic">fri
	Hovedgaards-Taxt,</hi>
	</seg> kan vi slet ikke tænke os en Sammen-Smeltning af <hi rend="italic">
	<seg n="com120" type="com">Eiendommernes</seg>
	</hi> og <hi rend="italic">Fæsternes</hi> Røst til en <hi
	rend="italic">Dansk Folke-Stemme.</hi>
	<pb n="161" ed="VU" type="edition"/>
	</p>
	<p rend="firstIndent">
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	</hi> Enevolds-Konger er da lovlig undskyldte for ei tidligere at have fuldendt
	Stor-Værket, og hvor landsfaderlig de har stræbt, saavidt mueligt,
	at bøde paa Savnet, skal taknemmelig ihukommes; thi De lod det ingenlunde
	være Nok at ynde fritalende Præster, de modtog Alle gierne baade
	<hi rend="italic">Bøn-Skrifter</hi> og velmeente <hi rend="italic"
	>Forslag</hi> fra deres troe Undersaatter, og var Alle i Sammen-Ligning
	udmærket tilgiængelige, om end ikke <hi rend="italic">i den
	Grad</hi>
	<persName key="pe96">som vor nærværende <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com91">Jubel-Drot</seg>,</hi>
	</persName> der i den Henseende vel skildres bedst ved <seg n="com137"
	type="com">den bekiendte Vittighed</seg> om Stymperen, som bad <hi
	rend="italic">Majestæten</hi> allernaadigst forskaffe ham Audiens hos
	En af Ministrene. <pb type="text" facs="1836_563_fax037.jpg" n="33" ed="A"/>Ja,
	ikke det alene, men saasnart det blev <hi rend="italic">Meningen i <placeName
	key="fak12">Europa</placeName>,</hi> at den <hi rend="italic"
	>Folke-Stemme,</hi> der passede til vor Tid, var den saakaldte “<hi
	rend="italic">offenlige Stemme</hi>” paa <hi rend="italic"
	>Papiret,</hi> da forbausedes jo <hi rend="italic">
	<placeName key="fak12">Europa</placeName>
	</hi> ved at see <persName key="pe96">den <hi rend="italic">Danske
	Enevolds-Konge</hi>
	</persName> skiænke alle sine Undersaatter <seg n="com139" type="com"
	>saagodtsom uindskrænket <hi rend="italic">Trykke-Frihed</hi>
	</seg> og giennem en heel Menneske-Alder taalmodig bære over med dens
	grove Udsvævelser, og sattes der nu end ikke paa den heldigste Maade
	Skranker for Disse, saa skal dog vore Børn og Børnebørn
	velsigne dem, som Anledningen til, at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> fik en<hi rend="italic"> virkelig,</hi> ægte og <hi rend="italic"
	>levende Folke-Stemme,</hi> hvad aldrig kunde skeet, saalænge den
	søgdes, hvor den ei var at finde.</p>
	<p rend="firstIndent">At nu den ægte <hi rend="italic">Folke-Stemme ei</hi>
	er at finde i <seg type="com" n="com140">
	<hi rend="italic">Anonymers</hi> eller <hi rend="italic">selvgjorte</hi>
	Ord-Føreres Penne-Fostre</seg>, det indseer vel Enhver, men at den
	<hi rend="italic">slet ikke</hi> er at finde i <hi rend="italic"
	>Literaturen,</hi> uden Man <seg n="com310" type="com">alt</seg>
	<hi rend="italic">forud</hi> kiender den, det flyder ikke blot deraf, at vi
	Alle, med Hensyn paa de <hi rend="italic">rette Vælgere,</hi> maae agtes
	for <hi rend="italic">selvgjorte Ord-Førere,</hi> men ogsaa deri, at til
	en <hi rend="italic">virkelig Stemme</hi> hører den “<hi
	rend="italic">levende Røst</hi>”, som Bogstaverne
	unægtelig fattes. Jeg anfører dette ikke blot fordi jeg selv har
	staaet i den vrange For<pb n="27" ed="Gskv" type="edition"/>mening, at der med
	lidt <hi rend="italic">Konst</hi> lod sig af Pennene udlokke en <hi
	rend="italic">of<pb type="text" facs="1836_563_fax038.jpg" n="34" ed="A"
	/>fenlig Stemme,</hi> tilforladeligere end Folkets Egen, en Vildfarelse, jeg
	nu med Glæde paa det Bestemteste frafalder; men ogsaa fordi det
	giør mig ondt, at <hi rend="italic">
	<seg n="com141" type="com">Folke-Stemmen i <placeName key="fak22"
	>Roeskilde</placeName>
	</seg>,</hi> miskiendende sig selv, tillagde <seg type="com" n="com142">
	<hi rend="italic">vort</hi> Skriveri</seg> en <hi rend="italic"
	>borgerlig</hi> Vigtighed, det paa ingen Maade fortjener. Vist nok var det
	en <seg n="com143" type="com">almindelig “<hi rend="italic"
	>Politi-Censur</hi>” der stod for Stats-Raaderne som “<hi
	rend="italic">et sørgeligt
	Skrække-Billede</hi>”</seg>, og skiøndt den under
	nærværende Omstændigheder turde være det mere for
	<hi rend="italic">Politiet</hi> end for <hi rend="italic">Folket,</hi> har
	dog <seg type="com" n="com144">ti Aars Erfaring</seg> lært mig, det er
	kun i <hi rend="italic">Fortvivlelse</hi> en virkelig Forfatter <hi
	rend="italic">bliver ved</hi> at skrive under “<hi rend="italic"
	>Politi-Censur</hi>”; men havde <hi rend="italic">
	<seg n="com27" type="com">Stats-Raadet</seg>
	</hi> ikke langt <seg type="com" n="com145">overskattet Frihaands-Skriftens <hi
	rend="italic">borgerlige</hi> Vigtighed</seg>, vilde Det sikkerlig
	foreslaaet et kraftigt Middel til at <hi rend="italic">hemme</hi> den <hi
	rend="italic">al<pb n="162" ed="VU" type="edition"/>mindelige</hi>
	Trykke-Friheds <hi rend="italic">grove</hi> Misbrug, der <seg type="com"
	n="com28">vist nok</seg> ingenlunde er nær saa <seg type="com"
	n="com42">borgerlig</seg>
	<hi rend="italic">farlige,</hi> som Man tænker, men er dog for en <hi
	rend="italic">virkelig Konge</hi> i Længden utaalelige, og
	Literaturen omtrent ligesaa skadelige som Politi-Censur. Selv da jeg ansaae
	Literaturen for Folke-Stemmens rette Organ, maatte jeg derfor kalde <seg
	n="com146" type="com">
	<hi rend="italic">almindelig</hi> Trykke-Frihed, hvorfra <hi rend="italic"
	>Anonymiteten</hi> er uadskillelig</seg>, en <hi rend="italic"
	>Uting,</hi> der blandt Andet vil berøve os sand “<hi
	rend="italic">Skrive-Frihed</hi>”, i det Grændserne maae
	drages og Straffene sættes med særdeles Hensyn paa <pb type="text"
	facs="1836_563_fax039.jpg" n="35" ed="A"/><hi rend="italic">Umyndige</hi> og <hi rend="italic">Æreløse,</hi>
	saa naar de skal dele vor Frihed, maae vi dele deres Kaar. Udnævnede
	derimod <hi rend="italic">Majestæten</hi> sine <hi rend="italic"
	>Videnskabelige, Geistlige,</hi> og hvem Han ellers behagede af sine <hi
	rend="italic">Embeds-Mænd,</hi> til deres <hi rend="italic">egne og
	Andres Censorer,</hi> saa der i <hi rend="italic">Regelen</hi> Intet maatte
	trykkes uden paa <hi rend="italic">deres</hi> Ansvar, da vilde ikke blot de <hi
	rend="italic">grove</hi> Misbrug af sig selv bortfalde, men en <hi
	rend="italic">Skrive-Frihed</hi> med langt videre Grændser og
	passende Bod for ringe Forseelser være den <hi rend="italic"
	>naturlige</hi> Følge. Havde <hi rend="italic">Folke-Stemmen</hi>
	erklæret sig for et saadant ligesaa uskadeligt som virksomt Middel til at
	frembringe en <hi rend="italic">sømmelig</hi> Tone i Literaturen, da
	vilde <hi rend="italic">Majestæten</hi> sikkert baade laant Øre
	dertil og klarlig beviist, det er ikke <hi rend="italic">Skrive-Friheden</hi>
	hos dem, der har baade Forstand i Panden, Aar paa Bagen og Ære i Livet,
	den <hi rend="italic">fri Folke-Stem<pb n="28" ed="Gskv" type="edition"
	/>mes</hi> Kongelige <hi rend="italic">Skaber</hi> misunder sit Folk; men
	her er naturligviis Finger-Peget af en <seg type="com" n="com148"
	>Enkelt-Mand</seg>, selv under Politi-Censur, <hi rend="italic">
	<seg n="com42" type="com">borgerlig</seg>
	</hi> dødt og magtesløst, og tjener kun til <hi rend="italic"
	>historisk</hi> Oplysning om den himmelvide Forskiel mellem en virkelig
	Folke-Stemme og vore Krage-Tæer.</p>
	<p rend="firstIndent">Naar jeg imidlertid beundrer den nydanske Folke-Mund, da
	indseer Man let, det er langt mere for hvad den lover i Tidens Løb end
	for hvad den øie<pb type="text" facs="1836_563_fax040.jpg" n="36" ed="A"
	/>bliklig ydede, og naar jeg maa bekiende, at selv Dette langt overgik min
	Forestilling om <seg type="com" n="com111">Mirakler af Naturens Orden</seg>, saa
	nægter jeg dermed ingenlunde, at dertil ligesaavel hørde <hi
	rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	</hi> overordenlige <hi rend="italic">
	<seg n="com49" type="com">Lykke</seg>,</hi> som <hi rend="italic"
	>Danskhedens</hi> naturlige Fortrin, saa havde det ikke netop været
	<hi rend="italic">Ridder-Kongen, <seg type="com" n="com91">
	Jubel-Drotten</seg>, <seg n="com151" type="com">Bøndernes
	Skyts-Aand</seg>,</hi> der gav <seg type="com" n="com53"
	>Stemme-Friheden</seg>, eller havde ikke baade <seg type="com" n="com152">
	<hi rend="italic">Drosten</hi> og <hi rend="italic">Laug-Manden</hi>
	(Commissaren og Præsidenten)</seg> saa at sige været <seg
	n="com153" type="com">tostemmig udkaarede: baade af <hi rend="italic">
	<persName key="pe96">Kongen</persName>
	</hi> og <hi rend="italic">Folket,</hi>
	</seg> og været deres Post saa besynderlig voxne, da var Naturen aabenbar
	<seg type="com" n="com154">kommet til Forkort</seg>. <hi rend="italic"
	>Kæmpe-Skridtet</hi> er denne Gang <hi rend="italic">
	<persName key="pe96">Kongens</persName>,</hi> ligesom det 1660 var <hi
	rend="italic">Folkets,</hi> og skal dets Følger blive det Forriges
	værdige, da maae <hi rend="italic">Folke-Friheden</hi> og den <hi
	rend="italic">levende Virksomhed</hi> i alle <hi rend="italic">gavnlige</hi>
	Retninger udvikle sig lige saa <hi rend="italic">rolig</hi> og <hi rend="italic"
	>læmpelig, velgiørende</hi> og <hi rend="italic"
	>fuldstændig</hi> af den fri<pb n="163" ed="VU" type="edition"/>
	<hi rend="italic">Folke-Stemme,</hi> som <hi rend="italic">Folke-Ligheden,
	Rets-Pleien</hi> og hele den <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlige</seg> Orden</hi> udviklede sig af det
	landsfaderlige <hi rend="italic">Ene-Herredømme,</hi> uden at vi tabe det
	Mindste af hvad vi derved har vundet. Dette seer Man let er et <hi rend="italic"
	>Stor-Værk,</hi> der selv hos et Folk med de heldigste Anlæg
	umuelig kan lykkes, med mindre <hi rend="italic">
	<seg n="com118" type="com">Konsten</seg>
	</hi> kommer <hi rend="italic">Naturen</hi> til Hjelp, og er nu tillige <hi
	rend="italic">
	<seg n="com53" type="com">Stemme-Friheden</seg>
	</hi> i vore Dage <pb type="text" facs="1836_563_fax041.jpg" n="37" ed="A"/>ei
	mindre udsat for stærke <hi rend="italic">Fristelser,</hi> end <hi
	rend="italic">Ene-Herredømmet</hi> var i det <hi rend="italic"
	>Syttende</hi> Aarhundrede, da var det Daarskab at stole paa <placeName
	key="fak14">Danmarks</placeName>
	<seg type="com" n="com49">Lykke</seg>, naar <hi rend="italic">ikke</hi> en <hi
	rend="italic">folkelig</hi> Dannelse <hi rend="italic">i kongelig Aand</hi>
	kom til at gaae Haand i Haand med det <hi rend="italic">
	<seg n="com27" type="com">Folkelige Stats-Raad</seg>
	</hi>.</p>
	<p rend="firstIndent">Der gives nu to Indretninger, hvorigiennem <hi rend="italic">
	<seg n="com118" type="com">Konsten</seg> levende</hi> kan komme <hi
	rend="italic">Naturen</hi> til Hjelp, som i vort borgerlige Sprog <pb n="29"
	ed="Gskv" type="edition"/>kaldes “<hi rend="italic">Kirke og
	Skole</hi>”, og for dem Begge har vore Enevolds-Konger sørget
	med den mest udmærkede landsfaderlige <seg type="com" n="com155"
	>Omhug</seg>; men begge Dele er <hi rend="italic">uden Folke-Stemmens</hi>
	Oplysning fortvivlede Sager for en <hi rend="italic">Konge</hi> at behandle, da
	de, netop naar Han øver <hi rend="italic">Selv-Fornægtelse,</hi>
	blive efter <hi rend="italic">Præsternes</hi> og <hi rend="italic"
	>Skole-Mesternes</hi> Hoved og Hjerte, hvormed Folket tit er meget ilde
	tjent. Saa soleklart det nemlig end i Grunden er, at al <hi rend="italic"
	>velgiørende</hi> Virkning paa Næstens <hi rend="italic">Hoved
	og Hjerte</hi> maa skee med hans <hi rend="italic">gode Villie,</hi> saa har
	dog baade <hi rend="italic">Præster</hi> og <hi rend="italic"
	>Skole-Mestere</hi> giennem en Række af Aarhundreder havt den Grille
	at ville giøre Folk fromme og oplyste <hi rend="italic">imod deres
	Villie,</hi> og dette <hi rend="italic">Papisteri</hi> er saa langt fra at
	komme <hi rend="italic">Naturen til Hjelp,</hi> at det meget mere
	nødvendig enten bringer den i Oprør eller underkuer den. Det
	Sidste blev Tilfældet hos os og skiøndt <persName key="pe96">vor
	nærværende Konge</persName>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax042.jpg" n="38" ed="A"/>ogsaa har gjort et
	Kæmpe-Skridt til dette <hi rend="italic">Papisteries</hi> Afskaffelse, er
	der dog endnu mange Levninger tilbage, der hindre <hi rend="italic">Kirkens</hi>
	og <hi rend="italic">Skolens</hi> velgiørende Virksomhed, saa dersom de
	ikke snart kunde ventes bortryddede, turde jeg hverken spaae <hi rend="italic">
	<persName key="pe96">Kongen</persName>
	</hi> eller <hi rend="italic">Folket</hi> nogen varig Glæde af den <hi
	rend="italic">bedste</hi> Stats-Forfatning; men jeg mener ogsaa, de under
	den vil <seg n="com156" type="com">hardtad</seg> bortfalde af dem selv.</p>
	<p rend="firstIndent">Hvad nu først <seg type="com" n="com157">det <hi
	rend="italic">tvungne</hi> Kirke-Væsen</seg> angaaer, da er <hi
	rend="italic">Tvangen</hi>
	<seg n="com28" type="com">vist nok</seg> til uberegnelig <hi rend="italic"
	>Skade</hi> for <hi rend="italic">Folke-Livet,</hi> men til <hi
	rend="italic">umiddelbar</hi> Gavn for <hi rend="italic">det</hi> vil Kirken
	dog heller ikke i sin <hi rend="italic">fri</hi> Virksomhed blive; thi den <hi
	rend="italic">Christne Kirke</hi> er kun beregnet paa <hi rend="italic"
	>Menneske-Naturen</hi> i det Hele, og <seg n="com158" type="com">den <hi
	rend="italic">Nordiske Naturalisme</hi>
	</seg> har uigienkaldelig tabt sin levende <hi rend="italic">Kirke-Form.</hi> Da
	<hi rend="italic">Christendommen</hi> imidlertid, med sin mageløse
	Kraft til at hæve og forædle <hi rend="italic"
	>Menneske-Naturen,</hi> der indslutter alle ædle <hi rend="italic"
	>Folke-Naturer</hi> i sig, ingensteds har fundet det saa <hi rend="italic"
	>hjemligt</hi> som i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> vil Den sikkert endnu ad en
	Omvei giøre den <hi rend="italic">Danske Natur</hi> væsenlige<pb
	n="164" ed="VU" type="edition"/> Tjenester, naar blot <hi rend="italic">ikke
	Præsterne,</hi> ved at ville <hi rend="italic">herske</hi> i Dens
	Navn, tilintetgiøre Dens fri Virksomhed.</p>
	<p rend="firstIndent">I det <hi rend="italic">Hele</hi> taget, maae vi imidlertid
	huske, hvad Alting minder om, at <hi rend="italic">Kirke-Tiden</hi> i <hi
	rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlig</seg>
	</hi> Forstand er saa godt <pb n="30" ed="Gskv" type="edition"/>som ganske <hi
	rend="italic">forbi,</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax043.jpg" n="39" ed="A"/>thi det er aabenbar
	<hi rend="italic">Skole-Tiden,</hi> vi leve i, og i <hi rend="italic"
	>Skolen</hi> maa derfor ethvert <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">Borgerligt</seg> Selskab</hi> herefter søge
	sin ypperste Støtte, hvorfor vi ogsaa see, at det <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com27">Folkelige Stats-Raad</seg>
	</hi> ved sit første Møde <seg n="com161" type="com">“saae
	Kirken og gik den forbi”</seg>, men bad <hi rend="italic">
	<persName key="pe96">Majestæten</persName>
	</hi> indstændig om <seg type="com" n="com162">en <hi rend="italic">Skole
	for Livet.</hi>
	</seg> At nu <seg n="com27" type="com">Stats-Raadet</seg> saa reent gik <hi
	rend="italic">Kirken forbi,</hi> der dog godt fortjende <hi rend="italic"
	>den</hi> Opmærksomhed, de <seg n="com163" type="com">syv
	velærværdige Præster</seg> ønskede, kalder jeg
	naturligviis en Forseelse, men er dog <seg n="com7" type="com">billig</seg> nok
	til at indrømme, det haster fuldt saameget med at faae en <hi
	rend="italic">Skole for Livet</hi> som med at faae <hi rend="italic"
	>Sogne-Baandet løst.</hi> Det Første er imidlertid lige saa
	<hi rend="italic">vanskeligt,</hi> som det Andet er <hi rend="italic"
	>let,</hi> og havde jeg ikke saa stærk en Tro baade paa <hi
	rend="italic">Danskheden</hi> og paa <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	<seg n="com49" type="com">Lykke</seg>,</hi> maatte jeg, som Stjerne-Kiger
	paa Folke-Himlen, sige: det er <hi rend="italic">umueligt;</hi> thi til Skoler
	“<hi rend="italic">for Døden</hi>” og, om Man vil,
	“for det andet Liv” har vi Byg-Mestere i Tusind-Tal, men til en
	taalelig Skole for “<hi rend="italic">dette Liv</hi>”, som
	aabenbar her maa være Meningen, <seg n="com332" type="com">er gode Raad
	unægtelig dyre</seg> og har endda, efter sædvanlig Regning,
	kun liden Udsigt til at blive fulgt.</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, hvor der nys er gjort et saadant <hi rend="italic"
	>Kæmpe-Skridt</hi> som i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> der er aabenbar gjort en
	stor Streg i den <hi rend="italic">sædvanlige</hi> Regning, og naar Man
	nys har seet et Riges <hi rend="italic">Lykke-Stjerne</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax044.jpg" n="40" ed="A"/>staae <hi
	rend="italic">lodret</hi> over Folke-Issen, da faaer Man, kan jeg
	mærke, Mod til at haabe urimelige Ting, og derfor vil jeg trøstig
	pege paa, hvordan vi, naar <seg type="com" n="com164">“Lykken hun vil
	føie”</seg> kan slippe nemt til en Skole for det <hi
	rend="italic">Danske Folke</hi> og <hi rend="italic">Borger-Liv,</hi> som
	unægtelig er, hvad vi savne og nu næsten intet Øieblik godt
	kan undvære.</p>
	<p rend="firstIndent">Foreløbig vil jeg kun anmærke, at naar Talen er
	om en “<hi rend="italic">
	<seg n="com321" type="com">Skole for Livet</seg>
	</hi>”, maa al den <hi rend="italic">Tvang,</hi> der kun har hjemme i
	<seg type="com" n="com333">Skolen “<hi rend="italic">for
	Døden</hi>”</seg> tænkes borte, og at <seg
	n="com27" type="com">det <hi rend="italic">Folkelige Stats-Raad</hi>
	</seg> bestandig maa staae os levende for Øie, naar vi tænke paa
	en Skole for det <hi rend="italic">Danske</hi> Folke og Borger-Liv, thi blev den
	ikke derpaa beregnet, var den aabenbar, i <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlig</seg>
	</hi> Henseende, aldeles unyttig.</p>
	<p rend="firstIndent">Heraf følger imidlertid nødvendig, at det er <hi
	rend="italic">ingen “Drenge-Skole”,</hi> jeg vil <seg
	type="com" n="com165">give Anslag paa</seg>, thi til Drenge hører
	Tugt, <pb n="31" ed="Gskv" type="edition"/>og <seg n="com166" type="com">med
	Kvinder og Børn, siger Engelsk-Manden rigtig, skal Man nødig
	tale om <hi rend="italic">Stats-Anliggender,</hi>
	</seg> men det er en <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>
	</hi> for vor <hi rend="italic">borgerlige Ungdom,</hi> hvorved<pb n="165"
	ed="VU" type="edition"/>
	<hi rend="italic">den</hi> Dannelse og Oplysning, vi maae ønske baade hos
	<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com27">Stats-Raadet</seg>
	</hi> og Dets <hi rend="italic">
	<seg n="com167" type="com">Vælgere,</seg>
	</hi> omhyggelig fremmes. Den eneste <hi rend="italic">gode Drenge-Skole</hi>
	for <hi rend="italic">Borger-Livet,</hi> jeg har nogen Forestilling om, er <hi
	rend="italic">dygtige</hi> og <hi rend="italic">driftige</hi> Borgeres<pb
	type="text" facs="1836_563_fax045.jpg" n="41" ed="A"/>Huse, hvor Drengene
	kan faae baade Lyst til Syslerne, de siden skal drive og Greb paa dem, medens al
	Indspærring i <seg type="com" n="com168">skolastiske
	Forbedrings-Huse</seg> er for det virksomme Borger-Liv den rene
	Fordærvelse: Indpodning af Kiælenskab, Dovenskab, Ubehjelpsomhed,
	Bogorme-Væsen og alle <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlige</seg> Udyder.</hi>
	</p>
	<fw type="longLine"/>
	</div>
	<div type="Fæderne-Landet og Moders-Maalet">
	<pb type="text" facs="1836_563_fax046.jpg" n="42" ed="A" rend="supp"/>
	<!-- stum paginering -->
	<head rend="3">Fæderne-Landet og Moders-Maalet.</head>
	<lg>
	<l>
	<seg n="com307" type="com">Rede har Fuglen og Ræven har Grav</seg>,</l>
	<l><hi rend="italic"><rs key="myth22" type="myth">Geffion</rs></hi> Gamle kun <seg n="com169" type="com">Pose og Stav</seg>!</l>
	<l>
	<hi rend="italic">Dronningen</hi> tigger for hver Mands Dør,</l>
	<l>Har dog sit <hi rend="italic">Væsen</hi> endnu som før;</l>
	<l>
	<hi rend="italic">Marken</hi> var hendes med Ager og Eng,</l>
	<l>
	<hi rend="italic">Arvingen</hi> lever, den liden Smaa-Dreng,</l>
	<l>Ham gienner Ingen af <seg type="com" n="com170">Vangen</seg> med Staal,</l>
	<l>Kunde han bare sit <hi rend="italic">Moders-Maal!</hi>
	</l>
	</lg>
	<fw type="shortLine"/>
	<p rend="noIndent">
	<hi rend="initial">V</hi>el er jeg ingen Ven af at udtvære
	Skjalde-Sproget, men skal ovenstaaende <hi rend="italic">Rune</hi> ikke
	være de fleste Læsere aldeles <hi rend="italic">mystisk,</hi> maa
	jeg dog nok finde mig i at tilføie, at ved “<hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth22">Geffion</rs> Gamle</hi>”, i Kong <hi rend="italic">
	<rs key="myth67" type="myth">Skjolds</rs>
	</hi> Dage <hi rend="italic">
	<seg n="com171" type="com">
	<placeName key="fak16">Leire</placeName>-Dronning</seg>,</hi> menes her “<hi rend="italic">Fæderne-Landet</hi>” i moderlig Skikkelse og ved
	“hendes lille Søn” folkelig “Dannelse og
	Oplysning” der, uden ret Fortroelighed med <hi rend="italic">Moders-Maalet,</hi> umuelig kan komme til Kræfter.</p>
	<p rend="firstIndent">Hvad nu dette vort <hi rend="italic">Fæderne-Land</hi>
	angaaer, da kiender neppe nogen <hi rend="italic">Bog-Orm</hi> det bedre end
	jeg, fra Yderst til Inderst; thi <seg type="comStart" n="com172"/>jeg er født i
	<hi rend="italic">Skoven</hi> og legede som Barn mellem <hi rend="italic">
	<placeName key="fak15">Sællands</placeName>
	</hi>
	<pb type="text" facs="1836_563_fax047.jpg" n="43" ed="A"/>Bøge<seg type="comEnd" n="com172"/>,
	<seg n="com173" type="com">voxde saa op paa <hi rend="italic">
	<placeName key="fak76">Jyllands</placeName>
	</hi> sorte Hede</seg> og morede mig
	<pb n="32" ed="Gskv" type="edition"/>kostelig med Lyng og Krat og <seg type="com" n="com174">Lyse-Klyne</seg>,
	sværmede i min <seg n="com175" type="com">Ungdom paa <hi rend="italic">
	<placeName key="fak3">Langeland</placeName>
	</hi>
	</seg> ved
	Hav-Fruens Trylle-Bælte, og <seg type="com" n="com176">graaner nu i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak8">Hoved-Staden</placeName>
	</hi>
	</seg> ved det stoute <hi rend="italic">
	<placeName key="fak110">Øre-Sund</placeName>,</hi> medens
	Runerne fra <seg n="com177" type="com">Brænd-Old</seg> og <seg type="com" n="com178">Høi-Old</seg> og Munke-Bogstaverne fra Middel-Alderen i
	deres <hi rend="italic">livligste</hi> Skikkelse (altsaa <hi rend="italic">Fæderne-Landets Historie</hi>) var i <hi rend="italic">tredive</hi>
	Aar mine Yndlinger. <seg type="com" n="com28">Vist nok</seg> er jeg <hi rend="italic">partisk</hi> for <seg n="com180" type="com">“<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> frugtbare Herlighed”</seg>, og
	kiender af egen Erfaring kun lidt til <hi rend="italic">fremmede</hi> Lande, men
	i Bøgerne om de Ypperste er jeg dog temmelig be<pb n="166" ed="VU" type="edition"/>vandret, og i mine <hi rend="italic">mest</hi> upartiske, <hi rend="italic">mindst</hi> patriotiske <seg n="com181" type="com">Løbe-Dage</seg>
	gjorde jeg dog <seg type="com" n="com179">en udflugt over <hi rend="italic">
	<placeName key="fak111">Nord-Søen</placeName>
	</hi>
	</seg> og
	sammenlignede ret koldsindig <hi rend="italic">Hav-Fruen</hi> ved <hi rend="italic">
	<placeName key="fak110">Øre-Sund</placeName>
	</hi> med
	<hi rend="italic">
	<seg n="com334" type="com">Ælve-Dronningen</seg>
	</hi> ved <hi rend="italic">
	<placeName key="fak108">Thæmsen</placeName>,</hi>
	<placeName key="fak112">Frederiksberg-Bakke</placeName> med <placeName key="fak107">Richmond-Hill</placeName>, <hi rend="italic">
	<placeName key="fak113">Møens Klint</placeName>
	</hi> med “<seg type="com" n="com182">Albions hvide Kyster</seg>”, og det <hi rend="italic">Danske</hi> Paradis i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak15">Sælland</placeName>
	</hi> med det <hi rend="italic">Engelske</hi>
	i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak114">Devonshire</placeName>.</hi> Herved
	fandt jeg virkelig udenlands det Kiønne meget mindre og kun det Stygge
	meget større, saa naar jeg undtager Politiets elskværdige
	Beskedenhed, Endeel af Fortougene i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak34">London</placeName>
	</hi> og Veiene overalt, <hi rend="italic">Ligegyldigheden</hi> for alt det <hi rend="italic">Fremmede,</hi> Man ei
	med <hi rend="italic">Fordeel</hi> kan tilegne sig, men først og sidst
	<hi rend="italic">Kræfternes fri og levende <pb type="text" facs="1836_563_fax048.jpg" n="44" ed="A"/>Virksomhed</hi> i alle
	Retninger, lutter Ting som her lod sig ypperlig efterligne, da veed jeg slet
	ikke hvad det lille <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> skulde misunde det store, berømte,
	hovedrige <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>;</hi> men
	næst dets <seg n="com183" type="com">urimelige <hi rend="italic">Stats-Forfatning,</hi>
	</seg> der kun passer for de “<hi rend="italic">Urimeligste</hi> af alle Mennesker”, var der vist intet
	<hi rend="italic">Engelsk,</hi> vi nødigere skulde efterlignet, end
	det eneste <hi rend="italic">Tvungne</hi> paa Øen, nemlig <hi rend="italic">Fattig-Væsenet,</hi> denne <seg type="com" n="com119">konstige</seg> <seg n="com185" type="com">Afgrund, der kan opsluge selv <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">Englands</placeName></hi> Rigdom, uden at den
	fylder det Mindste deri.</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Vil Man see overflødigt Beviis, da læse Man den Parlamentariske Oplysning: <hi rend="bold"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com187">Report of the Poor Laws</seg>.</hi></hi></p></note></p>


	<p rend="firstIndent">Komme vi nu til <hi rend="italic">Moders-Maalet,</hi> da er
	jeg saa gammel en Arbeider deri baade med “<hi rend="italic">Mund og
	Pen</hi>”, at Man neppe vil nægte mig <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com316">Stemme-Ret,</seg>
	</hi> og skiøndt jeg i
	dette Stykke naturligviis er <hi rend="italic">uhyre partisk,</hi> og har ret
	med Flid lige til over “<hi rend="italic">de Fyrre<pb n="33" ed="Gskv" type="edition"/>tive</hi>”,
	skyet selv kun at “tydskes”, saa har jeg dog endnu Smagen i Munden
	af den forgiftige <hi rend="italic">Latin,</hi> jeg for en heel Menneske-Alder
	siden spyttede ud, sværmede siden en Tidlang for <hi rend="italic">Islandsken,</hi> har været drevet af min historiske Natur og Syssel
	til at befatte mig endeel med fremmede Sprog, og har omsider i en Række
	af Aar <pb type="text" facs="1836_563_fax049.jpg" n="45" ed="A"/>ordenlig lagt
	mig efter <hi rend="italic">Engelsk,</hi> som er det Sprog en <hi rend="italic">Dansk Latiner</hi> bedst kan faae i sin Magt, og efter alt dette tør
	jeg godt vove at gientage <hi rend="italic">alle</hi> mine Lov-Taler over <hi rend="italic">Moders-Maalet,</hi> uden at frygte for noget
	Skulder-Træk af Fremtidens anderledes veloplyste Sprog-Granskere. Jeg
	troer saaledes virkelig, at alt <hi rend="italic">Smukt</hi> og <hi rend="italic">Godt</hi> lader sig oversætte paa <hi rend="italic">Dansk</hi> uden at tabe det Mindste, medens det <hi rend="italic">bedste
	Danske</hi> ei lader sig oversætte paa noget Sprog, end ikke paa <hi rend="italic">Engelsk,</hi> uden i det Mindste at tabe det Halve, thi det
	gaaer med <hi rend="italic">Hav-Fruens</hi> Sprog, ligesom med Havet, der er <hi rend="italic">levende tilbunds</hi> og lige <hi rend="italic">naturligt</hi>
	i alle sine mangfoldige Skikkelser: fra det mildeste Hav-Blik til den mest
	oprørte Sø-Gang.<pb n="167" ed="VU" type="edition"/>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, Man skrive kun frit Saameget heraf som Man lyster paa min
	<hi rend="italic">Partiskheds</hi> Regning, thi jeg har dog endnu ikke
	truffet nogen <hi rend="italic">Fremmed</hi> med mindste <hi rend="italic">
	<seg n="com316" type="com">Stemme-Ret</seg>,</hi> der <seg n="com188" type="com">jo</seg> strax indrømmede, at</p>
	<lg>
	<l rend="center">
	<seg n="com55" type="comStart"></seg>
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>, deiligst Vang og Vænge,</l>
	<l rend="center">Lukt med Bølgen blaa,<seg n="com55" type="comEnd"></seg>
	</l>
	</lg>
	<p rend="noIndent">er et meget <hi rend="italic">smukt Land,</hi> og <hi rend="italic">Dansken,</hi> især paa vort <hi rend="italic">smukke
	Kiøns</hi> Læber, et sødt Sprog, i vore <hi rend="italic">Skjalde-Bøger</hi> vidunderlig rigt og dybt,
	bøieligt og klangfuldt, saa blev Sagen rigtig drøftet, kan jeg
	neppe tvivle om, de <hi rend="italic">Fremmede</hi> jo Alle, <pb type="text" facs="1836_563_fax050.jpg" n="46" ed="A"/><hi rend="italic">næst</hi> deres <hi rend="italic">Eget,</hi> vilde
	prise <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> og <hi rend="italic">Dansken,</hi>
	<seg n="com189" type="com">ligesom de Græske Høvdinger <hi rend="italic">
	<persName key="pe464">Themistokles</persName>.</hi>
	</seg>
	Men selv om Dette var for meget sagt, har dog det smukke <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> og det søde <hi rend="italic">Moders-Maal</hi> unægtelig for <hi rend="italic">Danske
	Folk</hi> det mageløse Fortrin at være <hi rend="italic">deres
	Eiendom,</hi> saa det var Synd at fortænke dem i, at de i Grunden,
	ligesom alle andre Folk, foretrække dem vidt for hele den øvrige
	Verden med alle Dens Tunge-Maal. Dette <hi rend="italic">Grund-Træk,</hi>
	der er uadskil<pb n="34" ed="Gskv" type="edition"/>leligt fra enhver <hi rend="italic">Folke-Natur</hi> i <hi rend="italic">levende</hi> Live, skulde jeg derfor slet ikke udhæve,
	men kun forudsætte, dersom ikke denne naturlige <hi rend="italic">Forkiærlighed</hi> for <hi rend="italic">Fæderne-Land</hi> og
	<hi rend="italic">Moders-Maal,</hi> med Alt hvad dertil hører, sagdes
	at være forsvundet hos os for mange Tider siden.</p>
	<p rend="firstIndent">Gierne gjorde jeg en Spas deraf, og spurgde, hvor <hi rend="italic">den Forkiærlighed</hi> da vel skulde være
	vandret hen, da Man dog ingensteds udenlands har sporet den; men dertil er <hi rend="italic">Skinnet</hi> dog for meget <hi rend="italic">imod <placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> og Sagen for alvorlig, derfor maa
	jeg nævne det Vigtigste, Man kan anføre for den
	Æventyrligste af alle Udvandringer og vise, det er <seg type="com" n="com305">til Lykke</seg> dog kun et, trods al Sandsynlighed, urimeligt og
	ved sin umaadelige Længde høist kiedsommeligt <hi rend="italic">Æventyr.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Man siger nemlig, at Alting i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> sy<pb type="text" facs="1836_563_fax051.jpg" n="47" ed="A"/>nes med den største <hi rend="italic">Selv-Fornægtelse</hi> at være indrettet deels
	efter de <hi rend="italic">Fremmedes Bekvemmelighed</hi> og deels efter deres
	<hi rend="italic">Smag,</hi> og at det er aabenbar i <hi rend="italic">Folkets Aand</hi> eller Aandløshed, da de Dannede sædvanlig
	veed meget bedre hvad alle <seg type="com" n="com190">Departementerne i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak106">Frankrig</placeName>
	</hi>
	</seg> og
	Gouvernementerne i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak137">Rusland</placeName>
	</hi> hedde, end hvor <hi rend="italic">
	<placeName key="fak116">Salling</placeName>
	</hi> og <hi rend="italic">
	<placeName key="fak117">Thy</placeName>
	</hi> er at finde, og er nær ved at
	bede selv <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com192">Rus</seg>
	</hi> og <hi rend="italic">Polak</hi> om Forladelse fordi de ikke kan tale hans Sprog,
	medens de vilde finde det latterligt, om nogen <hi rend="italic">Fremmed</hi>
	undskyldte sig for, at han <hi rend="italic">ei</hi> kunde <hi rend="italic">deres.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Paa lidt Overdrivelse nær er dette nu <seg n="com28" type="com">vist nok</seg> en <hi rend="italic">Kiends-Gierning,</hi> og
	Kiends-Gierninger, siger Engelsk-Manden med Rette, er haardnakkede<pb n="168" ed="VU" type="edition"/> Krabater <hi rend="romanType">
	<hi rend="bold">(<seg n="com193" type="com">facts are stubborn things,</seg>)</hi>
	</hi> saa det vil
	jeg helst lade staae ved sit Værd, til det, som jeg haaber, falder bort
	af sig selv; men jeg paastaaer dristig, at jo mere Skinnet er imod os, des
	stærkere maa Forkiærligheden i Grunden have været, siden vi
	<hi rend="italic">endnu</hi> har et selvstændigt <hi rend="italic">Fæderne-Land</hi> og et i Bog som i Mund fra ethvert Andet med
	Æren kiendeligt <hi rend="italic">Moders-Maal.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Var nemlig end vort <hi rend="italic">Fæderne-Land</hi>
	ligesom Engelsk-Mandens, <hi rend="italic">aldeles</hi> “<seg type="com" n="com194">lukt med Bølgen blaa</seg>”, saa kan Man dog nok
	begribe, at havde vor <hi rend="italic">Føielighed</hi> mod de Fremmede,
	vor Om<pb n="35" ed="Gskv" type="edition"/>hyggelighed <pb type="text" facs="1836_563_fax052.jpg" n="48" ed="A"/>for
	deres Bekvemmelighed og vor Beundring af deres Smag været <hi rend="italic">grændseløse,</hi> da vilde de for længe
	siden have giæstet os saa <hi rend="italic">mandstærke,</hi> at
	der til deres <hi rend="italic">Bekvemmelighed</hi> og ifølge deres <hi rend="italic">Smag</hi> maatte være udøvet en <hi rend="italic">ganske anden</hi> Selv-Fornægtelse og foretaget langt
	anderledes <hi rend="italic">giennemgribende Forandringer</hi> “fra
	Borgen til Hytten”, end dem vi har været <seg n="com195" type="com">artige</seg> nok til selv at falde paa eller føielige nok
	til at finde os i. At “<seg type="com" n="com196">Bølgen
	blaa</seg>” ligesaa vel aabner som lukker for slige selvbudne
	Giæster, det har <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>
	</hi> fordum inderlig følt, og senere klarlig
	beviist, ogsaa for os, og da nu desuden, som det lyder i Visen “<seg n="com197" type="com">
	<hi rend="italic">Leddet</hi> er <hi rend="italic">af
	Lave</hi>
	</seg>” ved <seg n="com308" type="com">det andet
	Marke-Skiel</seg>, saa kan det dog umuelig være Andet end
	Blænd-Værk med et lille Folks Mangel paa <hi rend="italic">Fædernelands-Kiærlighed,</hi> der under saa farlige
	Omstændigheder selv ligesom vinkede ad de <hi rend="italic">Fremmede,</hi> og dog er blevet det <hi rend="italic">ældste</hi>
	aldrig undertvungne, <hi rend="italic">selvstændige Folk i <placeName key="fak12">Europa</placeName>. Engelsk-Manden</hi> følde det
	ogsaa selv <seg type="com" n="com198">den første <hi rend="italic">Skiær-Thorsdag</hi> i det <hi rend="italic">Nittende</hi>
	Aarhundrede</seg>, at vor bekiendte <hi rend="italic">Føielighed</hi>
	først indtraadte, da han gav efter, og da han siden “for at lette
	os den” særdeles baade anstrængede og skyndte sig, svarede
	den dog ingenlunde til hans Forventning; thi at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak8">Hoved-Staden</placeName>
	</hi> heller vilde lægges i
	Aske og miste sine <seg n="com199" type="comStart"/>flydende Mil<pb type="text" facs="1836_563_fax053.jpg" n="49" ed="A"/>lioner<seg n="com199" type="comEnd"/>, end lade sig med
	Trudsel giøre værgeløs, og at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> heller vilde udholde en aldeles
	fortvivlet <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com200">Syvaars-Krig</seg>,</hi>
	end tage <hi rend="italic">
	<seg n="com201" type="com">
	<placeName key="fak15">Sællands</placeName>-Toget</seg>
	</hi> for <hi rend="italic">
	<seg n="com233" type="com">Venne-Besøg</seg>,</hi> det er et <hi rend="italic">verdenshistorisk</hi> Vidnesbyrd om grundig <hi rend="italic">Fædernelands-Kiærlighed,</hi> hvori <seg type="com" n="com202">Mellem-Spillet med “<placeName key="fak74">Kiøge</placeName> Høns”</seg> giør ikke
	mindste Skaar. <seg n="com203" type="com">Hunger er et haardt
	Sværd</seg>, siger Ord-Sproget med Rette, og har <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> i <seg type="com" n="com200">Syvaars-Krigen</seg> for sin Selvstændighed trodset selv
	det, ja, trodsede Mange af Dets Sønner det ret øiensynlig paa <hi rend="italic">
	<seg n="com204" type="com">Fange-Skibene</seg>,</hi> da
	tør vi nok sige, der er nys lagt et “<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com205">Mad-Offer</seg>
	</hi>” paa <hi rend="italic">Fæderne-Landets Alter,</hi> der endnu gyldigere end alle de forrige
	“<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com309">Slagt-Offere</seg>
	</hi>” bevidner Hengivenhed til det Yderste, og har
	vi, ved Vold paa vor egen<pb n="169" ed="VU" type="edition"/> Natur, selv gjort os dette Offer
	tungere end det i sig selv var, da var det <seg type="com" n="com28">vist
	nok</seg> et stort Misgreb men forhøier dog Triumphen.<pb n="36" ed="Gskv" type="edition"/>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, hvad det mishandlede og uhyre miskiendte <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> netop i <hi rend="italic">dette</hi> Aarhundrede, med Dets <hi rend="italic">folkelige
	Konge,</hi> taalmodig har lidt for sin gamle Selvstændighed, det vil
	<hi rend="italic">
	<seg n="com49" type="com">Lykken</seg>
	</hi> erstatte og
	Efter-Slægten beundre, og ved <seg n="com200" type="com">Syvaars-Krigens</seg> Ende, da hele <hi rend="italic">
	<placeName key="fak12">Europa</placeName>
	</hi> overvældede os som <seg type="com" n="com206">
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe104">Napoleons</persName>
	</hi> Med-Skyldige</seg>, skiøndt de hos
	os ei fandt en Trevl af hans Bytte men kun <seg type="com" n="com335">Spor af
	hans Ørne</seg>, <pb type="text" facs="1836_563_fax054.jpg" n="50" ed="A"/><seg type="com" n="com311">da stod jeg, begeistret for
	Fæderne-Landet, midt i Kredsen af <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	</hi> boglærde Ungdom</seg>,
	saae deres Øine tindre og deres Kinder gløde saavelsom mine, og
	kan virkelig ei skiønne rettere, end at paa første Vink vilde hele
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> vaabenføre Ungdom indviet
	sig til et blodigt Offer, hvis Mage Man forgiæves skulde søgt i
	hele Verdens-Historien, og det til et Offer ei engang for <hi rend="italic">Fæderne-Landet</hi> i <hi rend="italic">strængeste</hi>
	Forstand, men for det ogsaa mageløse “<hi rend="italic"><seg n="com207" type="com">Tvilling-Rige</seg></hi>” i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, der giennem Aarhundreder syndes kun at have
	<hi rend="italic">een Sjæl</hi> i to Legemer. <hi rend="italic">
	<placeName key="fak41">Norge</placeName>
	</hi> var imidlertid dog <hi rend="italic">ingen Deel</hi> af <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> og selv for den kiæreste Broder havde
	dette ham unyttige Offer været for stort, saa dømde <hi rend="italic">Forsynet,</hi> og Dets Dom er <seg n="com310" type="com">alt</seg> retfærdiggjort; men det er derfor lige vist, at
	skiøndt den <hi rend="italic">Danske
	Fædernelands-Kiærlighed</hi> fik Skinnet imod sig, har den dog
	Sandheden for sig, hvad heller Ingen vil nægte, saasnart vi kun vove at
	vise os til daglig Brug, som vi er, saa <hi rend="italic">Fædernelands-Kiærligheden,</hi> som er <hi rend="italic">Sjælen i vort Folke-Liv,</hi> ogsaa bliver det i alle vore <hi rend="italic">Indretninger</hi> og bliver General-Nævneren til alle
	vore Brøker. Og det vil nu sikkert skee, vort Løsen vil blive: <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName> fremfor Alt,</hi>
	og saa de <hi rend="italic">Fremmede,</hi> eftersom de skikke sig imod os; thi
	hidtil har <hi rend="italic">de</hi> gjort gamle <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> al den Ulykke <pb type="text" facs="1836_563_fax055.jpg" n="51" ed="A"/>de kunde, og kan da, naar de blive
	allervredest, <hi rend="italic">ei</hi> giøre det <hi rend="italic">værre,</hi> og det kan ei gaae værre end at <hi rend="italic">vælte,</hi> hvad Enden maatte blive, naar vi blev ved at føie
	de <hi rend="italic">Fremmede</hi> paa <hi rend="italic">Fæderne-Landets</hi> Bekostning. Man tale saa meget og saa smukt,
	Man vil, om den <hi rend="italic">strænge Retfærdighed</hi> og den
	<hi rend="italic">rene Dyd,</hi> men naar <hi rend="italic">Fæderne-Landet</hi> gaaer <hi rend="italic">til Grunde,</hi> hvad
	give de <hi rend="italic">Fremmede</hi> og hvad giver den strænge
	Retfærdighed saa os og vore Børn <hi rend="italic">for det?</hi>
	<seg type="com" n="com208">Giør imod Andre hvad du selv vil hændes
	og have</seg>, det <pb n="37" ed="Gskv" type="edition"/>er <hi rend="italic">Folke-Ret</hi> saavelsom <hi rend="italic">Menneske-Ret,</hi> men er det Alt hvad vi kan kræve og
	langt meer end vi har nydt af de <hi rend="italic">Fremmede,</hi> hvi skulde vi
	da være saa unaturlig haardhjertede eller saa latterlig ærgierrige
	at kræve Meer af os selv?</p>
	<p rend="firstIndent">See, det var <hi rend="italic">Fæderne-Landet,</hi> og
	nu <hi rend="italic">Moders-Maalet!</hi> Hvad det har<pb n="170" ed="VU" type="edition"/>
	maattet døie, siden <hi rend="italic">
	<persName key="pe237">Saxo</persName>
	</hi>
	<seg n="com310" type="com">alt</seg> i <hi rend="italic">
	<persName key="pe218">Valdemar Seiers</persName>
	</hi> Dage skrev <rs key="title83" type="title">
	<hi rend="italic">Danmarks</hi> Krønike</rs> paa
	udmærket <hi rend="italic">Latin,</hi> det kan min Pen ligesaa lidt
	beskrive, som Alt hvad “<hi rend="italic">
	<seg n="com209" type="com">hin
	gamle Ask</seg>
	</hi>” har maattet lide, hvis <seg type="com" n="com210">Bul</seg> trøskes, <seg n="com211" type="com">hvis Blade
	afædes, hvis Rod forgnaves, og til hvis Ulykke baade <hi rend="italic">Ørn</hi> og <hi rend="italic">Egern</hi>
	</seg>
	oplægge Raad; men hvad <hi rend="italic">Dansken</hi> efter <hi rend="italic">sexhundrede</hi> Aars <hi rend="italic">Trældom,</hi>
	under <hi rend="italic">Latinens</hi> sønderknusende Aag og <hi rend="italic">Tydskens</hi> ubarmhjertige Svøbe, endnu er og <pb type="text" facs="1836_563_fax056.jpg" n="52" ed="A"/>kan blive, det veed
	jeg omtrent, og var det vel mueligt, at <hi rend="italic">Dansken</hi> endnu
	kunde være et levende Sprog, ei blot for Bønder og Børn,
	men for <hi rend="italic">Kongen</hi> og alle hans <hi rend="italic">Skjalde,</hi> dersom ikke Folket, trods al tilsyneladende Ringe-Agt, dog
	havde elsket det ret af Hjertens Grund og holdt det i Hævd som sin
	Øie-Steen. Nei, var det til Beundring selv for <hi rend="italic">Engelsk-Mænd,</hi> som de <hi rend="italic">Danske</hi> sloges <seg type="com" n="com212">efter <hi rend="italic">firsindstyve</hi> Aars
	Fred</seg>, da skal det visselig blive til Beundring for al Verden, hvordan
	de <hi rend="italic">Danske</hi> Skjalde brugde Moders-Maalet i Slutningen af
	det <hi rend="italic">Attende</hi> og Begyndelsen af det <hi rend="italic">Nittende</hi> Aarhundrede! Saa <hi rend="italic">folkeligt</hi> og saa <hi rend="italic">fædrelandsk</hi> et <hi rend="italic">Skjalde-Chor,</hi> tør jeg, paa <hi rend="italic">historisk</hi>
	Ære og Samvittighed, forsikkre, der blev ei hørt i noget andet
	Land, siden Sangerne i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak118">Hellas</placeName>
	</hi> forstummede, og hvad er der dog mellem Himmel
	og Jord: fra Tankens høieste Flugt til dens letteste Svæven over
	Blomster i Enge, og fra <seg type="com" n="com214">Dønnet</seg>, som
	ruller i Sky, til den sagte hviskende Lyd i Hjerte-Kamret, som disse <hi rend="italic">Skjaldes Moders-Maal</hi> ei kunde udtrykke baade levende,
	liflig og lystelig! Og hvor fik nu Skjaldene det fra? De forskrev det dog vel
	ikke fra fremmede Lande, hvor Ingen forstaaer det! De læste sig dog vel
	heller ikke til det i den forbistrede <hi rend="italic">Latinske</hi> Grammatik
	og de forgiftige <hi rend="italic">Romerske</hi> Classiker! Med Øret, som
	dertil danne<pb type="text" facs="1836_563_fax057.jpg" n="53" ed="A"/>des under
	<hi rend="italic">Moders-Hjerte,</hi> opfangede de dog vel hos <hi rend="italic">Folket</hi> hvad Folket forstaaer og erkiender for Sit, <pb n="38" ed="Gskv" type="edition"/>eller
	smeddede de Nyt af samme Malm og med samme Klang, da var det dog vel <hi rend="italic">Folke-Aanden,</hi> som lærde dem den Konst. Altsaa er
	<hi rend="italic">Folke-Aanden</hi> endnu ligesaa lidt forsvundet, som <hi rend="italic">Folke-Hjertet</hi> er isnet, men har tvertimod netop i vore
	Dage, trods den “<hi rend="italic">sorte Død</hi>” som er
	“<hi rend="italic">
	<seg n="com215" type="com">den Latinske
	Stil</seg>
	</hi>”, lyslevende beviist ikke blot sin
	Nærværelse, men sin <hi rend="italic">Magt:</hi> har ført
	det store Ord, saa baade <hi rend="italic">Latinen</hi> og <hi rend="italic">Tydsken</hi> forstummede paa Marken, har ærlig stræbt,
	skiøndt hidtil rigtig nok forgiæves, at give <hi rend="italic">Folket</hi> igien hvad <hi rend="italic">Folkets</hi> er: en opladt Mund
	til at udtrykke Alt hvad Det har af Naturen eller kan dog levende tilegne sig og
	landsforvise Resten. Ja, hvor urimeligt det end klinger, at hele <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi> Rigdom i vore <hi rend="italic">Skjalde-Bøger</hi> er fundet i <hi rend="italic">Folke-Munden,</hi>
	samlet af<pb n="171" ed="VU" type="edition"/> de Fattiges Skiærve, saa er det dog
	nødvendig sandt, og hele Hemmeligheden stikker i <hi rend="italic">Skjalde-Øret,</hi> der er saa <seg type="com" n="com216">letnemt</seg>, at det opfanger enhver folkelig Tone i hele sin naturlige
	Klang, og <seg n="com217" type="com">er saa paaholdent</seg>, at det slipper
	aldrig nogen Fange løs. Der er saaledes visse Danske <hi rend="italic">Ord-Sprog,</hi> saavelsom mangfoldige ægte Tale-Maader og Udtryk,
	som jeg bestemt veed kun at have hørt en eneste Gang, tit kun i min
	Barndom, og derfor er <pb type="text" facs="1836_563_fax058.jpg" n="54" ed="A"/>jeg rigtig nok des vissere paa, at blev <hi rend="italic">Folke-Mundens</hi>
	sorte Armod ikke endnu i vor Tid afhjulpet med den Rigdom, vi paa en skikkelig
	Maade har stjaalet fra den, da kom den aldrig til Opreisning; men det beviser
	kun, at <hi rend="italic">Naturen</hi> nu trænger til <hi rend="italic">
	<seg n="com118" type="com">Konstens</seg>
	</hi> Hjelp, ingenlunde, at
	nogen <hi rend="italic">Folke-Natur,</hi> med de <seg type="com" n="com218">konstigste</seg> Fiende-Vaaben <hi rend="italic">imod</hi> sig, hidtil saa
	godt som den <hi rend="italic">Danske</hi> har <hi rend="italic">hjulpet sig
	selv!</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Slutningen bliver altsaa, at skiøndt <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> underkuet af <hi rend="italic">Latinen</hi> og hærget af <hi rend="italic">Tydsken,</hi> for mange Aarhundreder siden glemde Navnet paa sin gamle <hi rend="italic">
	<seg n="com219" type="com">Dise</seg>,</hi>
	<seg type="com" n="com220">Fruen med Fjeder-Hammen</seg>, der lærde
	Skjalden Elskovs-Viser, men deelde dog ogsaa daglig paa Kæmpe-Valen halvt
	med <hi rend="italic">
	<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>;</hi> saa fandtes
	dog endnu i det Nittende Aarhundrede <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Skjalde</hi> i samme <seg type="com" n="com219">Dises</seg> Fjeder-Ham, mægtige til at fare i den hvorhen de
	lystede; paa deres Tunger fandtes de samme smeltende Toner, naar de sang
	sødt om Glæden i Løn, sang Dansk om Kiærligheds <seg type="com" n="com49">Lykke</seg>, <pb n="39" ed="Gskv" type="edition"/>uden at dog <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com223">Bjarke-Maalet</seg>
	</hi> heller <seg n="com224" type="com">var dem over Magten</seg> eller de for stakaandede til at
	blæse Lyd i <hi rend="italic">
	<rs key="myth26" type="myth">Gjallar-Hornet</rs>,</hi> saa det kan endnu blive godt med Alt hvad <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> har lidt og tabt, naar det blot kan faae
	Lov til at <hi rend="italic">forplante sig levende</hi>
	<seg type="com" n="com225">paa Marken</seg>, som det lever endnu, adspredt hos
	Folket, men kun samlet hos sine <hi rend="italic">na<pb type="text" facs="1836_563_fax059.jpg" n="55" ed="A"/>turlige</hi> Præster og
	Propheter, som <hi rend="italic">Skjaldene</hi> er. Vi havde ladt os indbilde,
	at det kunde skee med “<hi rend="italic">Pen og Blæk</hi>”,
	men det er soleklart, at dermed <seg n="com226" type="com">smøres et Folk
	kun om Munden</seg> og gaaer Glip ad sit Arve-Gods, har derfor det <hi rend="italic">Danske Folk</hi> endnu mindste <hi rend="italic">Kiærlighed</hi> til sit deilige <hi rend="italic">Moders-Maal:</hi>
	til den naturlige, flydende, fyndige Maade at udtrykke sig paa om Alt hvad der
	er i deres Hjerte og løber om i deres Hoved, da lægge Det <hi rend="italic">Beslag</hi> paa sine <hi rend="italic">Skjalde,</hi> mens det
	har dem levende hos sig og pine paa en skikkelig Maade ud af dem Alt hvad de paa
	samme Maade har stjaalet, til de blev rige, og som de dog meget heller maa give
	de rette Eiermænd tilbage, mens de leve, end tage i Graven med sig eller
	grave ned i Bøgerne og gaae igjen <seg n="com227" type="com">som
	Spøgelser at vende</seg>! Ja, nu vil det rigtig nok vise sig, om det
	er med <hi rend="italic">Folkets Minde,</hi> at <hi rend="italic">Latinen</hi>
	har hersket herinde <hi rend="italic">sexhundrede</hi> Aar, men saasandt som
	<seg type="comStart" n="com229"/>de i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak22">
	Roskilde</placeName>
	</hi> hver<pb n="172" ed="VU" type="edition"/>ken talde <hi rend="italic">Latin</hi>
	<seg type="comEnd" n="com229"/> eller <seg n="com230" type="com">stemmede
	for den</seg>, saa vist vil <hi rend="italic">Folke-Stemmen</hi> ogsaa
	være for en <hi rend="italic">Dansk <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>,</hi> jo før jo heller, hvor <hi rend="italic">Alting</hi> dreier sig om <hi rend="italic">Konge</hi> og <hi rend="italic">Folk, Fæderne-Land</hi> og <hi rend="italic">Moders-Maal,</hi> og hvor <hi rend="italic">Skjaldene,</hi> som besang <hi rend="italic">Konge</hi> og <hi rend="italic">Fæderne-Land,</hi> med
	<hi rend="italic">Ordet,</hi> de tog <hi rend="italic">Folket</hi> af <hi rend="italic">Munden,</hi> nødes til at giøre Gavn baade for
	Føden og for Æren, men <pb type="text" facs="1836_563_fax060.jpg" n="56" ed="A"/><hi rend="italic">nødes</hi> naturligviis, som <hi rend="italic">fribaarne</hi> Dannemænd og <hi rend="italic">
	<seg n="com232" type="com">lunefulde</seg>
	</hi> Personer, kun dertil af <hi rend="italic">Folke-Aanden,</hi> drives kun af <hi rend="italic">Fædernelands Kiærligheden</hi> som giæster, og af
	Udsigten til <hi rend="italic">Udødelighed</hi> paa <hi rend="italic">Folkets Tunge,</hi> som fortryller dem.</p>

	<p rend="firstIndent">Man kan nok tænke, jeg veed, hvor <hi rend="italic">latterligt</hi> det vil forekomme Mange at tale om “<hi rend="italic">Skjaldene</hi>”, som <hi rend="italic">Folkets Lærere;</hi> men kunde ikke engang jeg hæve mig over den Latter, hvordan skulde da Folket, saa jeg vil ikke giøre Andet for at dæmpe den, end ganske tørt anmærke, at Talen jo her slet ikke er om <pb n="40" ed="Gskv" type="edition"/>at opelske Læse-Heste eller at forberede til “<hi rend="italic">Examen</hi>”, men blot om at vække og nære <hi rend="italic">Fædernelands-Kiærlighed </hi>og skaffe Styrke og Rigdom i <hi rend="italic">Moders-Maalet,</hi> og havde de <hi rend="italic">Classiske Lærde</hi> været dygtigere dertil end
	de <hi rend="italic">Danske Digtere,</hi> da havde de dog vist skrevet bedre
	baade paa og for <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> og for længe siden
	talt godt Dansk paa <seg type="com" n="com231">Høi-Skolen</seg>
	istedenfor slet Latin. Vil Man altsaa i vore Dage have en Dansk <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>, hvor <hi rend="italic">Fædernelands-Kiærlighed</hi> skal aande og <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> blomstre, da maa Man takke Gud for Skjaldene og tillade
	dem, om de kan, ogsaa at afvinde Folket lidt Yndest baade for deres
	fædrelandske Viser og hvad der ellers findes i deres
	Skjalde-Bøger. Og hvem kan heller have Noget derimod at indvende, uden
	saa forhærdede <hi rend="italic">La<pb type="text" facs="1836_563_fax061.jpg" n="57" ed="A"/>tinere,</hi> som <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> dog vel
	umuelig kan have fostret, da selv de mest Forhærdede tilstaae, af uagtet
	<hi rend="italic">Digternes</hi> Sværmeri og Overtro, Løshed
	og Letsindighed, kan <hi rend="italic">Latin-Skolen</hi> dog for <hi rend="italic">Smagens,</hi> for <hi rend="italic">Livlighedens</hi> og <hi rend="italic">Sprog-Rigdommens</hi> Skyld ikke undvære dem; thi kan
	selv Skolen “for Døden” ikke undvære de
	“døde” Digtere, da kan Skolen “for Livet” aabenbar endnu langt mindre undvære de <hi rend="italic">Levende.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Misforstaaelse frygter jeg heller ikke; thi hvad jeg
	før har sagt, gjentager jeg naturligviis her med Flid, at <seg type="com" n="com27">det <hi rend="italic">Folkelige Stats-Raad,</hi>
	</seg> som
	giør en <hi rend="italic">Dansk <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>
	</hi> aldeles nødvendig, ogsaa ved dens
	Indretning maa staae os levende for Øine; og kunde Man end tiltroe mig
	det <seg type="com" n="com234">Daarekiste-Ønske</seg>, at <seg n="com27" type="com">Stats-Raadets</seg> Medlemmer skulde være <hi rend="italic">Dilettanter i Æsthetiken,</hi> saa seer Man dog nok af
	min Roes over <seg n="com235" type="com">Dets første, høist <hi rend="italic">upoetiske</hi> Møde</seg>, at det er langt fra min
	Mening. At de derimod<pb n="173" ed="VU" type="edition"/> skal være saa godt som mueligt
	oplyste om <hi rend="italic">Folke-Naturen, Stats-Forfatningen</hi> og <hi rend="italic">Fæderne-Landet i alle Henseender,</hi> er et
	Ønske, som baade <hi rend="italic">
	<persName key="pe96">Kongen</persName>
	</hi> og <hi rend="italic">Folket</hi> maa dele med mig,
	og her er god Leilighed for <hi rend="italic">Flere</hi> end Skjalde til at
	giøre deres Bedste, men deels maa denne Oplysning dog ikke fattes det
	høiere Præg, som <hi rend="italic">Folke-Aanden</hi> giver, deels
	vilde den uden <pb type="text" facs="1836_563_fax062.jpg" n="58" ed="A"/><hi rend="italic">Fædernelands-Kiærlighed</hi> holde op at virke
	velgiørende, og endelig er den hverken tænkelig eller brugelig
	uden Styrke i <hi rend="italic">Moders-Maalet,</hi> <pb n="41" ed="Gskv" type="edition"/>saa <hi rend="italic">Skjaldene</hi> kan umuelig undværes. Hertil kommer endnu at
	“<hi rend="italic">Oplysningen</hi>”, for at være
	ægte, maa for største Delen udspringe af <seg n="com148" type="com">Enkelt-Mandens</seg> eget Liv eller dog prøves derpaa; men
	“<hi rend="italic">Stemningen</hi>”, som gestalter hans eget
	Liv, “<hi rend="italic">Øiet</hi>”, hvormed han opfatter
	dets Begivenheder, og “<hi rend="italic">Tonen</hi>”, hvori han
	udtrykker sine Erfaringer, dem trænger han til fra Ungdommen af at
	føre med sig ind i Livet, og det er en af <hi rend="italic">Hoved-Grundene</hi> for en <hi rend="italic">folkelig <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>.</hi> Hvem kan saaledes ei godt
	forstaae, det var en fortvivlet Sag for alle dem, der har kun Dagen og Veien, og
	for hele Riget, hvis <hi rend="italic">
	<seg n="com120" type="com">Eiendommerne</seg>,</hi> som med <hi rend="italic">Rette</hi>
	vælge og udgiøre <hi rend="italic">
	<persName key="pe96">Kongens</persName>
	<seg type="com" n="com27">Stats-Raad</seg>,</hi> ei blev kloge paa Andet end
	deres personlige og øiebliklige Fordeel, ei stedse bedre lærde at
	paaskiønne og benytte deres ligesaa <hi rend="italic">ærefulde</hi> som vigtige Stilling, stedse dybere at føle og
	klarere at vise sig som Rigets<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com236">ny “Ridder-Stand af
	Dannebrog”</seg>,</hi> der sætter sin Ære i det <hi rend="italic">almindelige Bedste</hi> og giør med Glæde de
	Opoffrelser, <hi rend="italic">det</hi> kræver. Børn maatte vi
	være i Forstand, om vi tænkde, at alt Saadant bestandig vilde
	komme ved et Slumpe-Træf, eller at selv den bedste <hi rend="italic">Folke-Natur</hi> paa sine <pb type="text" facs="1836_563_fax063.jpg" n="59" ed="A"/>gamle Dage kunde undvære en <hi rend="italic">Konst,</hi>
	der, uden at ville forkue eller beherske den, kommer den venlig til Hjelp, som
	en <hi rend="italic">Daatter</hi> sin aldrende <hi rend="italic">Moder!</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">At der nu ved en saadan <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg> tillige, saavidt mueligt, burde være
	Leilighed til at erhverve sig de Kundskaber enten i fremmede Sprog eller andre
	Grene, som Enkelte kunde ønske sig, er vel ganske rigtigt, men betegnes
	dog her med Flid som en <hi rend="italic">Bisag,</hi> fordi det nuomstunder
	netop er den store Anstøds-Steen paa Skole-Veien til Forstand paa Livet,
	at Man over det <hi rend="italic">Enkelte</hi> lettelig glemmer det <hi rend="italic">Hele,</hi> over de <hi rend="italic">adskildte</hi> Baner det
	<hi rend="italic">fælles</hi> Bedste, eller sprænger dog sig
	Selv for at giøre <hi rend="italic">Umueligheder.</hi> At Man ved at
	betragte sit <hi rend="italic">Borger-Liv</hi> fra den <hi rend="italic">høiere</hi> Syns-Punkt, <hi rend="italic">Folke-Aand</hi> og <hi rend="italic">Fædernelands-Kiærlighed</hi> skabe, baade
	fører det langt ædlere og finder det langt mere
	fyldestgiørende, det lærer baade <seg n="com237" type="com">den
	gamle og den ny Verdens</seg>
	<hi rend="italic">Erfaring;</hi> men at Man, ved at <hi rend="italic">drive</hi>
	sine <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlige</seg> Sysler</hi>
	fra en <pb n="42" ed="Gskv" type="edition"/>saakaldet høiere <hi rend="italic">videnskabelig Stand-Punkt,</hi>
	som<pb n="174" ed="VU" type="edition"/> blotte Forsøg, driver dem med mere Nytte og
	Fornøielse, det er kun en <hi rend="italic">Tydsk</hi> Grille, som hidtil
	har havt al <hi rend="italic">Erfaring imod sig,</hi> saa Man giør
	sikkert klogest i først at <hi rend="italic">see</hi> det <hi rend="italic">Tydske</hi> Borger-Liv (i anden Potens) slaae Sparto til det
	<hi rend="italic">Engelske,</hi> inden Man kimser ad Dette og griber efter
	<pb type="text" facs="1836_563_fax064.jpg" n="60" ed="A"/>Hint.
	Længere fra mine Tanker end Solen fra Jorden, er da det Indfald, at vor
	<seg type="com" n="com42">Borgerlige</seg>
	<seg type="com" n="com238">
	<hi rend="italic">Dannelse</hi> skulde baseres paa
	<hi rend="italic">Mathematiken,</hi>
	</seg> med samme <hi rend="italic">strænge</hi> Videnskabelighed, som den Lærde paa de
	døde Sprog; thi for at <hi rend="italic">uddøe</hi> behøver
	Borger-Livet hos os aabenbar ingen Skole, og at det i alt Fald maa være
	ganske andre Folk end de <hi rend="italic">Danske,</hi> som enten <hi rend="italic">Mathematiken</hi> eller nogen <hi rend="italic">stræng</hi> Videnskabelighed kan <hi rend="italic">giøre
	levende,</hi> føle de vist selv bedre end jeg kan sige det. Desuden
	var det jo ligesaalidt Mathematik eller nogen <hi rend="italic">stræng
	Videnskabelighed,</hi> som <hi rend="italic">Latinen,</hi> Man
	ønskede Mere af i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak22">Roskilde</placeName>,</hi> men lykønskede sig tvertimod rettelig
	med, at have ladet alle <hi rend="italic">Theorier</hi> fare og taget Verden,
	som den er, og betragtede vi ikke <seg n="com27" type="com">det <hi rend="italic">Folkelige Stats-Raads</hi>
	</seg> Fornødenheder og
	Prydelser som <hi rend="italic">Høiden</hi> af vor <hi rend="italic">folkelige</hi> og <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlige</seg>
	</hi> Dannelse, da var vi jo uhelbredelige Daarer. <hi rend="italic">Hoved</hi> og <hi rend="italic">Hjerte</hi> for sin vigtige og
	ærefulde Stilling, som den levende Forbindelse mellem den
	uindskrænkede <hi rend="italic">Konge</hi> og det fribaarne <hi rend="italic">Folk,</hi> saa lyst et Hoved og saa varmt et Hjerte som
	mueligt for dette <hi rend="italic">høieste Borger-Kald,</hi> det
	kræve vi af <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com27">Stats-Raadet</seg>;</hi> men det Lys og den Varme udspringer aabenbar
	hverken af Mathematik eller nogensomhelst stræng Videnskabelighed, men af
	Fædernelands-Kiærlighed og en jævn Dansk Tanke-<pb type="text" facs="1836_563_fax065.jpg" n="61" ed="A"/>Gang, der holder sig
	til det <hi rend="italic">virkelige Liv</hi> og laaner Kraft af Folke-Aanden. De
	samme Egenskaber som vi kræve hos <hi rend="italic">
	<seg n="com27" type="com">Stats-Raadet</seg>,</hi> maae vi, om end i ringere Grad,
	forudsætte hos <hi rend="italic">
	<seg n="com167" type="com">Vælgerne</seg>
	</hi> og ønske hos Alle, og saaledes faae
	vi et klart Begreb om en <hi rend="italic">folkelig</hi> Dannelse, der slet
	Intet har med den <hi rend="italic">Lærde</hi> at giøre, uden
	forsaavidt den <hi rend="italic">lærde Dannelse,</hi> langt fra at
	bestride den <hi rend="italic">Folkelige</hi> eller skyde den fra sig, maa
	stræbe at indslutte den i sig, naar den ikke vil tabe Folkets Yndest,
	hvoraf den dog i Grunden ene lever, ei blot ud<pb n="43" ed="Gskv" type="edition"/>vortes, <seg type="com" n="com240">som <hi rend="italic">
	<persName key="pe172">Holberg</persName>
	</hi> lod
	Latinerne høre at de spiste Dansk Brød</seg>, men ogsaa <hi rend="italic">indvortes,</hi> da det visselig <hi rend="italic">ikke</hi> er
	<hi rend="italic">af</hi> Bøgerne eller af <hi rend="italic">
	<seg n="com241" type="com">Blækhornet</seg>,</hi> men af <hi rend="italic">Folke-Livet,</hi> al <hi rend="italic">levende</hi>
	Videnskabelighed drager sin Næring.</p>
	<p rend="firstIndent">Kun saaledes <seg type="com" n="com242">i en Sum</seg> vil jeg
	her udtrykke den <hi rend="italic">lærde</hi> Dannelses rette Forhold til
	den <hi rend="italic">Folkelige,</hi> der visselig ikke medfører, at
	betragte <hi rend="italic">Folke-Naturen</hi> som Moder til lutter
	Fæ-Hoveder, Man kun med <hi rend="italic">Mathematik</hi> eller <hi rend="italic">Latin,</hi> med boglig Konst og det dertil hørende
	“<hi rend="italic">naturlige <seg n="com243" type="com">Handværk</seg>
	</hi>” kan forvandle til Mennesker. At vor
	lærde Dannelse hidtil<pb n="175" ed="VU" type="edition"/> var saa <hi rend="italic">udansk</hi> som mueligt og kan derfor slet <hi rend="italic">ikke
	følges,</hi> men maa aldeles tilsidesættes ved Indretningen af
	en “<hi rend="italic">Dansk</hi>” <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>, det er soleklart; men at <hi rend="italic">“Latinerne” her<pb type="text" facs="1836_563_fax066.jpg" n="62" ed="A"/>inde</hi> i Almindelighed dog tænke langt mere <hi rend="italic">folkelig</hi> end de til daglig Brug vil være bekiendt,
	har Mødet i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak22">Roskilde</placeName>
	</hi> ogsaa beviist, saa de finde det vist allerede
	ganske klogt af mig, at jeg itide har stræbt at <hi rend="italic">fordanske</hi> mig selv.</p>
	<p rend="firstIndent">Imidlertid seer det unægtelig fortvivlet ud med at faae
	en “<hi rend="italic">Folkelig <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>
	</hi>” i et Land, hvor den “<hi rend="italic">Classiske Jord-Bund</hi>” meer end <hi rend="italic">noget</hi> andet Sted, har giældt for de <hi rend="italic">Lærdes Fæderne-Land</hi> og <hi rend="italic">Latinen</hi>
	for deres <hi rend="italic">Moders-Maal,</hi> ja, hvor Man endnu ei kan blive
	“Student” uden at giøre “<seg n="com215" type="com">Latinsk Stiil</seg>” eller <seg n="com245" type="com">
	<hi rend="italic">Dansk Præst</hi> uden at snakke <hi rend="italic">Latin,</hi>
	</seg> saa her synes ei at være andet Raad end <seg type="com" n="com247">den fortvivlede <hi rend="italic">Engelsk-Mands: hjelp
	jer selv!</hi>
	</seg> Var der nu intet Andet, maatte vi naturligviis
	ogsaa gribe til det, saa de af os, hvis Løsen er “<hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName> til
	Domme-Dag</hi>”, lagde sammen hvad vi havde, Hoveder saavelsom
	Skillinger, til det store Øiemed; thi fordi de Lærde var
	uheldigviis blevet <hi rend="italic">Latinere,</hi> maatte <hi rend="italic">gamle <placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> dog ikke aandelig
	forgaae; men under saa folkelig en <hi rend="italic">Konge,</hi> som <persName key="pe96">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjette,</hi>
	</persName> ei ubekiendt med <persName key="pe231">
	<hi rend="italic">Christian den</hi> Fjerdes</persName>
	<seg n="com267" type="com">Martyr-Krone</seg> for <hi rend="italic">Fæderne-Landet,</hi> giennem <hi rend="italic">halvtredsindstyve</hi> Aar <hi rend="italic">Moders-Maalets,</hi> de <hi rend="italic">Danske</hi> Skjaldes og <hi rend="italic">Nordisk</hi>
	Videnskabeligheds mageløse Velynder og Velgiører, <pb type="text" facs="1836_563_fax067.jpg" n="63" ed="A"/>under <hi rend="italic">Hans</hi>
	Septer maa det Danske Raad “<hi rend="italic">gaae til
	Kongen</hi>” dog langt foretrækkes! Gid derfor kun <seg type="comStart" n="com27"/>det <pb n="44" ed="Gskv" type="edition"/>
	<hi rend="italic">Folkelige Stats-Raad,</hi>
	<seg type="comEnd" n="com27"/> som ogsaa i
	denne Henseende slog den rette Vei ind, havde vidst saa god Beskeed med <hi rend="italic">
	<seg n="com317" type="com">Danmarks Krønike</seg>
	</hi>
	som En af os, da vilde <hi rend="italic">Majestæten</hi> vist gierne
	laant Øre til <hi rend="italic">Danskens</hi> Bøn om at faae
	tilbage hvad aabenbar fra Arilds-Tid var <hi rend="italic">ikke</hi> Latinen men
	<hi rend="italic">Dansken</hi>
	<seg type="com" n="com248">tilkeiset</seg>. Dog, ogsaa <hi rend="italic">ubedet</hi> har Kong <persName key="pe96">
	<hi rend="italic">Fredrik</hi>
	den <hi rend="italic">Sjette</hi>
	</persName> gjort <hi rend="italic">Dansken</hi> alt det Gode, Han kunde optænke og som <hi rend="italic">Forsynet</hi> satte i Hans Magt; saa jeg formoder, at mit
	Finger-Peg, altid ubetydeligt, er her aldeles overflødigt. Da jeg
	imidlertid er vant til at betragte hele min Person som <hi rend="italic">overflødig i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> uden
	derfor selv at tilintetgiøre den, saa lader jeg ogsaa mine sagtens
	overflødige Penne-Strøg gaae for hvad de er og giøre lidt
	Gavn, om de kan, naar de, efter min Overbeviisning, allenfalds giør ingen
	Skade.</p>
	<p rend="firstIndent">For at Læseren imidlertid ikke skal tage feil og
	tænke, jeg er saa stærk i <hi rend="italic">Selv-Fornægtelse</hi> og drives af saa <hi rend="italic">rene</hi>
	Bevæg-Grunde til Skrive-Dyden, som Ovenstaaende, strængt taget,
	kunde lade formode, vil jeg dog betroe ham i Hemmelighed, at jeg paa en Maade
	<seg n="com336" type="comStart"/>offenlig (det vil<pb n="176" ed="VU" type="edition"/> sige: paa
	Tryk der er som Manuskript for Venner)<seg n="com336" type="comEnd"/> har <hi rend="italic">spaaet</hi> om at det <seg type="com" n="com250">
	<placeName key="fak7">
	<hi rend="italic">Ridderlige Academi</hi> i <hi rend="italic">Sorø</hi>
	</placeName>
	</seg> blev snart til <pb type="text" facs="1836_563_fax068.jpg" n="64" ed="A"/>en <hi rend="italic">Dansk <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>,</hi> og <seg n="com249" type="com">da Man dog nødig vil være en “falsk
	Prophet”, naar Man har spaaet noget Godt, er det ganske naturligt, at
	jeg <hi rend="italic">peger</hi> alt hvad jeg kan, for at blive en sand
	Spaamand</seg>, thi halter det end lidt med Prophetien, naar Man selv
	arbeider paa Dens Opfyldelse, hvad da? meget heller halte end slet ikke
	gaae!</p>
	<p rend="firstIndent">I <hi rend="italic">
	<seg n="com251" type="com">Gylden-Aarets</seg>
	</hi> Morgen-Røde (ved <seg type="com" n="com252">
	<persName key="pe96">Kongens</persName> Fødsels-Dag
	1834</seg>) da jeg stod og kigede Stjerner paa min Viis og nynnede ved mig
	selv:</p>
	<seg n="com302" type="comStart"></seg>
	<lg>
	<l>Hvad er det for en Lille,</l>
	<l>Der vugges nu paa Hav,</l>
	<l>Hvor Bølger ikkun trille,</l>
	<l>Hvor alle Storme tav?</l>
	<l>Hvad staaer der i hans Stjerne?</l>
	<l>
	<pb n="45" ed="Gskv" type="edition"/>Hvad slumrer i hans Hjerne?</l>
	<l>Hvad smiler i hans Drøm?</l>
	</lg>
	<seg n="com302" type="comEnd"></seg>
	<p rend="noIndent">Da ahnede det mig ikke blot, hvad rigtig slog til, at <hi rend="italic">det Aar</hi> vilde krone <persName key="pe96">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjettes</hi>
	</persName> Kongelige Værk og blive <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com254">Gylden-Tallet</seg>
	</hi> i den <hi rend="italic">Danske</hi> Almanak; men inden jeg vidste det, var hele Stuen
	fuld af Fremmede (<hi rend="italic">figurlig</hi> talt), og jeg kunde ikke bare
	mig for, blandt mange andre løierlige Complimenter, at sige
	halvhøit:</p>

	<lg>
	<l><seg n="com302" type="comStart"/>Ja, <seg n="com256" type="com">
	<hi rend="italic">
	<rs key="myth8" type="myth">Brage</rs>
	</hi> Bænke-Pryder</seg>!</l>
	<l>Jeg øiner dig i <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com257">
	<placeName key="fak13">Soer,</placeName>
	</seg>
	</hi>
	</l>
	<l>Hvor klarlig du udtyder,
	</l>
	<l><pb type="text" facs="1836_563_fax069.jpg" n="65" ed="A"/>Hvad der er <hi rend="italic">Stort i Nord,</hi>
	</l>
	<l>Hvad der er <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	givet,</hi>
	</l>
	<l>Hvad der er godt for <hi rend="italic">Livet,</hi>
	</l>
	<l>Og klogt for <seg n="com258" type="com">
	<hi rend="italic">
	<rs key="myth5" type="myth">Askurs</rs>
	</hi> Æt</seg>!</l>
	</lg>
	<lg>
	<l>Et Lys sig da udbreder,</l>
	<l>Som trindt i Mark og Skov</l>
	<l>Om Liv og Sandhed freder,</l>
	<l>Forklarer <hi rend="italic">Friheds Lov,</hi>
	</l>
	<l>Som <seg type="com" n="com259">Idræt</seg>, Ord og Tanker</l>
	<l>Kun holder saa i Skranker,</l>
	<l>At <hi rend="italic">Frihed</hi> kan bestaae!<seg n="com302" type="comEnd"/></l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">Det var dumt af mig, vil Man kanskee sige, men det er dog ikke
	min Anskuelse, thi jeg mener netop, det var snildt, naar jeg vilde slippe nemt
	til at blive en sand Spaamand; thi jeg maa fortælle Læseren, hvad
	han dog sagtens veed, at jeg er hvad Man kalder lidt “<hi rend="italic">overtroisk</hi>” af mig, hvad selv de Lærde mene, jeg, som
	<hi rend="italic">Digter,</hi> har Lov til at være,<pb n="177" ed="VU" type="edition"/> og jeg troer blandt Andet stærkt paa <hi rend="italic">For-Varsler,</hi> skiøndt kun paa <seg n="com260" type="com">et eget
	Slags</seg>, der har stadfæstet sig saa tit for mine Øine, at
	jeg leer ad dem, der lee ad <hi rend="italic">min</hi> Over-Tro.<pb n="46" ed="Gskv" type="edition"/>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, jeg vil være ganske aabenhjertig, saa
	Læseren selv kan see, hvad <hi rend="italic">Kneb</hi> jeg bruger, naar
	jeg <hi rend="italic">spaaer,</hi> saa det skal ikke let slaae feil, og
	dømme <pb type="text" facs="1836_563_fax070.jpg" n="66" ed="A"/>da selv,
	om det var <hi rend="italic">dumt</hi> af mig at spaae om den <hi rend="italic">Danske <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg> i <seg type="com" n="com257">Soer</seg>!</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">I Kong <hi rend="italic">
	<persName key="pe216">Volmers</persName>
	</hi> Dage, som vi bestandig komme tilbage til, naar
	vi vil vide hvad den <hi rend="italic">gamle</hi> Danmarks-Historie <hi rend="italic">endte</hi> med, var, som bekiendt, Biskop <hi rend="italic">
	<persName key="pe223">Axel</persName>
	</hi> saa at sige Manden for det
	Hele, og blandt sine mange “<hi rend="italic">gode
	Gierninger</hi>” til det <hi rend="italic">almindelige Bedste,</hi> var
	det vel i hans Øine den Ypperste, at han lagde Grunden til det store <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com261">Munke-Bur</seg></hi> i <hi rend="italic"><seg type="com" n="com257"><placeName key="fak13">Soer</placeName></seg>;</hi> thi eftersom han var en <hi rend="italic">Catholsk Biskop,</hi> troede han, det vilde være til Gavn baade for hans egen og hans kiære Forfædres Sjæle, saa de slap taalelig ud af <hi rend="italic">Skiærs-Ilden.</hi> Da han imidlertid skal have paalagt Munkene i <hi rend="italic"><seg type="com" n="com257"><placeName key="fak13">Soer</placeName></seg></hi> ikke blot at messe Latin men ogsaa at skrive <hi rend="italic">
	<seg n="com262" type="com"><rs key="title84" type="title">Danmarks Krønike</rs></seg>,</hi> og <seg type="com" n="com265">da Man
	virkelig under vor <persName key="pe41">
	<hi rend="italic">første</hi>
	Oldenborgske Konge</persName> i samme <hi rend="italic">
	Munke-Bur
	</hi> fandt</seg> den “<seg type="com" n="com262"><hi rend="italic"><rs key="title84" type="title">Danske Rim-Krønike</rs></hi>
	</seg>”, der ikke blot blev <seg n="com264" type="com">den <hi rend="italic">første</hi> Danske Bog, Man lod prænte, men blev, giennem hele det Sextende Aarhundrede, <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> almindelige <hi rend="italic">Læse-Bog</hi></seg> og er virkelig den
	<hi rend="italic">ægteste danske</hi> Bog, jeg i alle mine Dage har
	læst; saa var allerede Dette i mine Øine et <hi rend="italic">stort Forvarsel</hi> om, at <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com257">
	<placeName key="fak13">Soer</placeName>
	</seg>
	</hi> skulde hjelpe
	gamle <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> ud af
	<hi rend="italic">Skiærs-Ilden</hi> og i <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com46">Nyaars-Tiden</seg>
	</hi> aabenlyst, som i <hi rend="italic">Middel-Alderen</hi> hemmelig, nære en saadan
	mageløs <hi rend="italic">jævn</hi> Begeistring for <hi rend="italic">Fæ<pb type="text" facs="1836_563_fax071.jpg" n="67" ed="A"/>derne-Land</hi> og <hi rend="italic">Moders-Maal,</hi> som <hi rend="italic">
	<rs key="title84" type="title">Rim-Krøniken</rs>
	</hi>
	aander fra Først til Sidst.</p>
	<p rend="firstIndent">Det var imidlertid langt fra at blive derved, thi da <hi rend="italic">Kloster-Godset</hi> ved Reformationen var blevet <hi rend="italic">
	<seg n="com266" type="com">Kron-Gods</seg>,</hi> fattede
	allerede <persName key="pe231">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde</hi>
	</persName> den ypperlige Ide om et <seg n="com250" type="com">
	<placeName key="fak7">“<hi rend="italic">Ridderligt Academi</hi>” i <hi rend="italic">
	Soer,</hi>
	</placeName>
	</seg> hvor den
	haabefulde Ungdom skulde lært at lyde og at ligne <hi rend="italic">Kongen,</hi> der baade kiendte og elskede <hi rend="italic">Fæderne-Landet,</hi> til hvis Bedste Han ikke blot vovede men
	opoffrede sit daadfulde Liv, og havde <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi>
	prægtig i sin Magt. Nu, <persName key="pe231">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde</hi>
	</persName> blev i
	denne som i enhver Henseende vor <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com267">kronede Martyr</seg>,</hi> der først efter Døden
	høstede Frugt af sine Kongelige Bestræbelser, og Man skal ikke let
	kunne sige, <pb n="47" ed="Gskv" type="edition"/>hvad der var umueligst: enten at faae det <hi rend="italic">Syttende
	Aarhundredes</hi> Danske <hi rend="italic">Latinere</hi> til at tale deres
	<hi rend="italic">Moders-Maal</hi> eller at faae samme Aarhundredes <hi rend="italic">Adelsmænd</hi> til at elske deres <hi rend="italic">Fæderne-Land.</hi>
	<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com250">Ridder-Academiet</seg> i <seg type="com" n="com257">Soer</seg>
	</hi> under <persName key="pe231">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde</hi>
	</persName> var altsaa et “<hi rend="italic">utidigt
	Foster</hi>”, der kun fik Navn i Moders<pb n="178" ed="VU" type="edition"/> Liv og
	kom til at hvile som et dødfødt Barn i sin Kongelige Faders Arm; men i <persName key="pe496">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Tredie</hi>
	</persName>efterlod <persName key="pe231">vor <hi rend="italic">store
	Christian</hi>
	</persName> sig dog en levende Søn, der passede til
	sin Tid, som Mor<pb type="text" facs="1836_563_fax072.jpg" n="68" ed="A"/>gen-Stjernen til Natten, og begyndte, saasnart han blev Septeret
	mægtig, en underfuld Opvækkelse af sin Faders mange herlig
	undfangede men i Fødselen kvalte Børn, <seg type="com" n="com268">der nødvendig i Tidens Løb ogsaa maatte strække sig
	til <hi rend="italic">
	<placeName key="fak7">Ridder-Academiet</placeName> i Soer.</hi>
	</seg>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Og see, saasnart <hi rend="italic">Normanden</hi>
	<persName key="pe172">Ludvig <hi rend="italic">Holberg</hi>
	</persName> havde
	slaaet sig til Ridder paa det “<hi rend="italic">Classiske
	Uvæsen</hi>” og vakt <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi>
	Genius af Dvale, ligesom hans gamle Lands-Mand, <seg n="com269" type="com">
	<rs key="myth410" type="myth">
	<hi rend="italic">Erik</hi>
	Ordkræng</rs>, slog sig til Ridder paa <hi rend="italic">
	<rs key="myth411" type="myth">Greppernes</rs>
	</hi> søde <hi rend="italic">Moder</hi>
	</seg> og <seg type="com" n="com270">vakde <hi rend="italic">
	<rs key="myth137" type="myth">Fredegod</rs>
	</hi> af
	Dvale</seg>, da <seg n="com403" type="com">oprettede Kong <persName key="pe251">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Femte</hi>
	</persName>
	<hi rend="italic">Ridder-Academiet i Soer
	</hi> paa Ny</seg>, <seg type="com" n="com272">
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe172">Holberg</persName>
	</hi>
	skiænkede det sit <hi rend="italic">
	Friherskab,</hi>
	</seg> ærlig tjent ved munter Skrift
	paa <hi rend="italic">Moders-Maalet,</hi> og det blev virkelig en <hi rend="italic">Patriotisk <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>.</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Det var kun et <seg type="com" n="com274">Veirlys</seg>, kan
	Man sige, men det var dog ikke blot meget smukt, det var virkelig et ganske eget
	Slags <hi rend="italic">Nordlys,</hi> der gjennem en heel Menneske-Alder
	udbredte en vis mild patriotisk Oplysning og Varme, der vel ikke gjorde nogen
	Sommer, men spaaede dog om Vaarens Nærmelse, som naar <seg n="com275" type="com">
	<hi rend="italic">Peder</hi> kaster den varme Steen i
	Vandet</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">Dog, da vi her kun har med “<hi rend="italic">Varsler</hi>” at giøre, hvortil saadanne <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com274">Veirlys</seg>
	</hi> unægtelig
	høre, vil vi her slet ikke indlade os paa: hvad <hi rend="italic">
	<placeName key="fak7">Ridder-Academiet</placeName>
	</hi> under <persName key="pe251">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Femte</hi>
	</persName> og <pb type="text" facs="1836_563_fax073.jpg" n="69" ed="A"/><persName key="pe105">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Syvende</hi>
	</persName> mere var eller ikke var, og om det <hi rend="italic">især</hi> var Dets <hi rend="italic">Fortrin</hi> eller
	Dets <hi rend="italic">Mangler,</hi> det maatte takke for sin <seg type="com" n="com277">Helsot</seg>, hvortil aabenbar <hi rend="italic">begge</hi> Dele
	bidrog; men jeg vil blot tilføie, at <seg n="com276" type="com">da jeg,
	for henved <hi rend="italic">tredive</hi> Aar siden, første Gang
	giæstede <hi rend="italic"><placeName key="fak13">Soer</placeName>,</hi></seg>
	<seg n="com278" type="comStart"/>hvor den <hi rend="italic">Patriotiske Høi-Skole
	</hi> stod tom og
	<pb n="47" ed="Gskv" type="edition"/>øde<seg n="com278" type="comEnd"/>, men hvor de talrige Minder om det Ædle, det
	Kraftige og Kiække i Fæderne-Landet, lige fra Kong <hi rend="italic">
	<persName key="pe216">Volmers</persName>
	</hi> Dage til nu,
	sammenklyngede sig i det kiærligste Moder-Skiød, jeg har seet, og
	syndes mig der i Opstandelsens visse Haab kun at smile ad Døden, da
	gjorde det saa vidunderlig <hi rend="italic">Dansk</hi> et <hi rend="italic">Indtryk</hi> paa mig, at jeg for Alvor fik Lyst til at <hi rend="italic">fordanske</hi> mig selv, hvad neppe heller mislykkedes.</p>
	<p rend="firstIndent">Om jeg med saadanne Varsler for Øie havde vovet at
	sige: Kong <persName key="pe96">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjette</hi>
	</persName> opretter vist den <hi rend="italic">Danske <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg> i <seg type="com" n="com257">Soer,</seg>
	</hi> som Biskop <hi rend="italic">
	<persName key="pe223">Axel</persName>
	</hi> allerede for sexhundrede Aar siden
	udlagde <hi rend="italic">Grunden</hi> til, som <persName key="pe231">
	<hi rend="italic">Christian</hi> den <hi rend="italic">Fjerde</hi>
	</persName> gav Navn og <persName key="pe251">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Femte</hi>
	</persName> sin
	første Skikkelse, og hvis blotte <hi rend="italic">Skygge</hi> var en
	Pillegrims-Reise værd for alle<pb n="179" ed="VU" type="edition"/>
	<hi rend="italic">Danske</hi> Unger-Svende; da kunde Man have kaldt det omtrent
	hvad Man vilde; men da jeg hverken har sat Navn eller Aars-Tal til min <hi rend="italic">Spaadom</hi> om <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com257">
	<placeName key="fak13">Soer,</placeName>
	</seg>
	</hi> men blot sagt:
	der bliver <hi rend="italic">med det Første</hi> saa vist en <hi rend="italic">Dansk <pb type="text" facs="1836_563_fax074.jpg" n="70" ed="A"/><seg type="com" n="com231">Høi-Skole,</seg>
	</hi> som den
	allerede var der, saa indseer Læseren vel, jeg har Intet vovet, men kun
	øvet mig lidt i den <hi rend="italic">historiske Spaadoms-Konst,</hi> der
	ei er at foragte.</p>
	<p rend="firstIndent">Altsaa, slaae ikke alle historiske Mærker feil, som de
	neppe kan, uden <hi rend="italic">Forsynet,</hi> som Det ikke kan, havde
	forregnet sig, da faae vi snart en <hi rend="italic">Dansk <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg> i <seg type="com" n="com257">
	<placeName key="fak13">Soer,</placeName>
	</seg>
	</hi> som det sig
	bør, baade <hi rend="italic">Høi-Kongelig</hi> og <hi rend="italic">fri-folkelig,</hi> og der vil Man lære, hvordan <hi rend="italic">gamle <placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> kan leve
	op i en splinterny Skikkelse, ligesom <seg type="com" n="com279">det gamle
	Lands-Thing ved <hi rend="italic">
	<placeName key="his119">Iis-Øre</placeName>
	</hi>
	</seg> levede op paa <seg n="com280" type="com">Palaiet i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak22">Roskilde</placeName>,</hi>
	</seg> og den Lærdom vil mangen
	Dansk Unger-Svend finde saa fornøielig (især da han <hi rend="italic">ikke</hi> skal examineres i den), at naar han kommer hjem, vil
	han ikke blot søge at udbrede den, men fremfor Alt prøve paa sig
	selv, om den holder Stik, og naar han seer det, med Fornøielse arbeide
	paa, at hele Verden kan faae det at see paa en skikkelig Maade, uden just at
	<seg type="com" n="com281">falde med Dørren ind i Huset</seg> til os,
	men at den ogsaa kan faae det at see paa <hi rend="italic">den Maade,</hi> naar
	den endelig vil. Det kalder Man “<hi rend="italic">søde
	Drømme</hi>” nuomstunder, og det er ganske rigtigt, de
	følge med den “<hi rend="italic">søde
	Søvn</hi>”, som her har hjemme; men der er <pb n="49" ed="Gskv" type="edition"/>meget <hi rend="italic">mere Sødt </hi> i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> end <hi rend="italic">Søvn</hi> og <hi rend="italic">Drømme;</hi> thi
	det Ene svarer til det Andet, saa <hi rend="italic">Danne-Kvinden</hi> er ogsaa
	<hi rend="italic">sød,</hi> baade som <pb type="text" facs="1836_563_fax075.jpg" n="71" ed="A"/><hi rend="italic">Moder</hi> og <hi rend="italic">Ægte-Fælle,</hi>
	og <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> er da naturligviis paa deres
	Læber <hi rend="italic">sødt</hi> tilgavns, og naar de seer, at
	<hi rend="italic">Dannemænd</hi> vil ikke mere være enten <hi rend="italic">Latinere</hi> eller <hi rend="italic">Tydskere,</hi>
	<hi rend="italic">Franskmænd</hi> eller <hi rend="italic">Engelsk-Mænd,</hi> men dem selv i <hi rend="italic">Tro og
	Ære,</hi> da vil de vist saaledes forsøde os Livet, at alle
	Offere falde os lette, og at naar de og Fæderne-Landet, vor fælles
	søde Moder, igien kom i Fare, da var “<hi rend="italic">Seier
	eller Død</hi>” os den <hi rend="italic">sødeste</hi>
	Tanke!</p>

	<lg>
	<l>Hvor <hi rend="italic">
	<persName key="pe223">Axel</persName>
	</hi> hviler</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com283">I lyse Chor</seg>,</l>
	<l>Hvor <hi rend="italic">
	<persName key="pe172">Holberg</persName>
	</hi>
	smiler</l>
	<l>Ad Feil i Nord:</l>
	<l>Fra <hi rend="italic">
	<placeName key="fak15">Sællands</placeName>
	</hi>
	Hjerte,</l>
	<l>Kong <hi rend="italic">
	<rs key="myth137" type="myth">Frodes</rs>
	</hi>
	Ark,</l>
	<l>Kast, <seg type="com" n="com285">Minde-Kierte</seg>,</l>
	<l>Paa <hi rend="italic">Daners</hi> Mark</l>
	<l>Dit Lys det milde!</l>
	<l>Blus op, skiøndt silde,</l>
	<l>Dog ret tilpas!<pb n="180" ed="VU" type="edition"/>
	</l>
	</lg>

	<fw type="shortLine"/>

	<p rend="firstIndent">Saaledes vilde <hi rend="italic">Saga-Skjalden</hi> sluttet
	<hi rend="italic">Talen,</hi> men <hi rend="italic">Bog-Ormen,</hi> som
	daglig mere spiller Mester i Huset, anmærkede spydig, at en <hi rend="italic">Tale,</hi> som ingen Begyndelse har, behøver heller
	ingen Slut<pb type="text" facs="1836_563_fax076.jpg" n="72" ed="A"/>ning, medens
	en <hi rend="italic">Bog,</hi> der vil tækkes Læseren, aldrig
	kunde ende daarligere end med at pege paa “<hi rend="italic">ubeskrivelige</hi>” Følelser. Det er maaskee endog,
	tilføiede Bog-Ormen i en myndig Tone, allerede en Feil, at han
	“<hi rend="italic">med Munden</hi>” har faaet Lov til at
	føre sine Indfald til Bogs, men Slutningen maa overlades mig, eller jeg
	flytter ud af Huset.</p>
	<p rend="firstIndent">Læseren kan aldrig troe, hvor ondt en stakkels Pen har
	det, som skal <seg n="com286" type="com">tjene saadanne “<hi rend="italic">to Herrer</hi>”</seg>, saa det var høilig at
	ønske, de kunde skilles ad paa en skikkelig Maade, ved det <hi rend="italic">Skjalden</hi> kom til at bruge sin <hi rend="italic">Mund,</hi> som tjener baade ham og <pb n="50" ed="Gskv" type="edition"/>Tilhørerne bedst, og <hi rend="italic">Bog-Ormen</hi> beholdt <hi rend="italic">Pennen,</hi> som ene
	passer til ham, men da det ogsaa netop er denne <seg type="com" n="com314">“<hi rend="italic">Skiften</hi> og <hi rend="italic">Delen</hi>”</seg> begge Arvinger, hver af sine Aarsager paastaaer og
	hver paa sin Viis anbefaler, syndes det ikke meer end <seg n="com7" type="com">billigt</seg>, at de, som her i Huset Begge er indskrænkede til <hi rend="italic">Pennen,</hi> fik Lov til, saavidt mueligt, med den at vise,
	<hi rend="italic">hvem</hi> den med Rette tilhører.</p>
	<p rend="firstIndent">At <hi rend="italic">slutte</hi> Bogen kan derimod ikke
	tilkomme Nogen af Parterne, men <app type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="B">kun</lem>
	<rdg wit="A">kuu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den <hi rend="italic">Upartiske,</hi> som <hi rend="italic">Historie-Skriveren</hi> skal stræbe at nærme sig, og ham
	bedes nu Læseren skiænke et Øiebliks
	Opmærksomhed!</p>
	<p rend="firstIndent">Et <hi rend="italic">Folk</hi> uden <hi rend="italic">Moders-Maal</hi> er som en <hi rend="italic">Konge</hi> uden <hi rend="italic">Rige,</hi> og Begge er i Grunden lige <pb type="text" facs="1836_563_fax077.jpg" n="73" ed="A"/>ilde tjent med at deres
	Besiddelser kun staae “<hi rend="italic">paa Papiret</hi>”, det er
	en ubestridelig Erfarings-Sætning, og at et <hi rend="italic">aandløst</hi> Sprog i <hi rend="italic">Folke-Munden</hi> svarer til
	et <hi rend="italic">magtesløst</hi>
	<seg n="com287" type="com">Spir</seg> i <hi rend="italic">Konge-Haanden,</hi> er
	heller ingen stor Hemmelighed; thi er det “<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com288">Almeen-Aanden</seg>
	</hi>” der giør
	Riger stærke, og er <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> hos alle <hi rend="italic">naturlige</hi> Folk Dens Legeme og Liv-Udtryk, da vil intet
	Rige blomstre, med mindre <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> i sin bedste og
	kraftigste Skikkelse ret egenlig <hi rend="italic">hersker.</hi> Det <hi rend="italic">folkelig</hi> og <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com42">borgerlig</seg>
	</hi> velgiørende ved <hi rend="italic">Reformationen</hi> i det <hi rend="italic">Sextende</hi> Aarhundrede var
	derfor <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi> Indsættelse i sine naturlige
	Rettigheder; men kun i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>
	</hi> var Denne nogenlunde fuldstændig; thi i
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak21">Tydskland</placeName>
	</hi> og hos
	os kom <hi rend="italic">Latinen</hi> til at herske i <hi rend="italic">Skolen,</hi> og da <hi rend="italic">Skolen</hi> igien <hi rend="italic">beherskede Kirken,</hi> og Moders-Maalet ikke som i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>
	</hi> havde noget <seg type="com" n="com337">Rygstyd</seg> i en ligesaa offenlig som fri <hi rend="italic">Folke-Stemme,</hi> nedsank Det nødvendig i den
	Aandløshed og Ringe-Agt, hvori det <hi rend="italic">Attende</hi>
	Aarhundrede forefandt Det. Giennem hele dette Aarhundrede stræbde Det vel
	med <hi rend="italic">Pennen</hi> at giøre sig giældende og kom
	derved virkelig til Hæder og Ære <hi rend="italic">paa
	Papiret,</hi> men det var ogsaa Alt, og maa<pb n="181" ed="VU" type="edition"/>
	nødvendig blive Alt, naar ikke enten <hi rend="italic">Livet,</hi> som i
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>,</hi> kan
	udvikle sig aldeles uafhængig af <hi rend="italic">Sko<pb type="text" facs="1836_563_fax078.jpg" n="74" ed="A"/>len,</hi> eller <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> virkelig kommer til at <hi rend="italic">herske</hi> i <hi rend="italic">Den.</hi> Man har derfor ogsaa giennem det
	Attende Aarhundrede paa en Maade <hi rend="italic">indført</hi> <pb n="51" ed="Gskv" type="edition"/>det i
	alle Skoler, men ingenlunde som <hi rend="italic">Herre,</hi> kun som <hi rend="italic">Træl,</hi> i de lærde Skoler som <hi rend="italic">Træl</hi> for <hi rend="italic">Latinen</hi> og i alle
	Skoler som <hi rend="italic">Træl</hi> for <hi rend="italic">Bogstav-Skriften,</hi> der dog, naar den er allerbedst, kun er <hi rend="italic">Moders-Maalets Skygge,</hi> der skal <hi rend="italic">følge, ingenlunde</hi> beherske <hi rend="italic">Legemet.</hi>
	Under saadanne Omstændigheder seer det virkelig fortvivlet ud; thi
	Kløften mellem <hi rend="italic">Menig-Mand</hi> og de <hi rend="italic">Bog-Lærde</hi> er giennem Aarhundreder voxet til et svælgende
	Dyb, der synes knap i Skjaldens Fjeder-Ham at kunne overfares, og enhver
	Bro-Lægning vilde sikkert ogsaa mislykkes, hvor ikke den <hi rend="italic">virkelige Folke-Stemme</hi> havde tilbagevundet sin naturlige
	Stilling ved <hi rend="italic">Majestætens</hi> Øre; men dette maa
	indgyde de <hi rend="italic">Bog-Lærde</hi> en saadan <hi rend="italic">Ærbødighed</hi> for <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> og
	avle saa levende en Overbeviisning om <hi rend="italic">Mundens</hi> For-Ret og
	For-Trin til at <hi rend="italic">føre Ordet,</hi> at de ei længer
	kan ansee deres egen <hi rend="italic">fremmede</hi> Betragtning og <hi rend="italic">døde</hi> Behandling af <hi rend="italic">Moders-Maalet</hi> enten for en Fuldkommenhed eller en Ubetydelighed, men
	for en stor <hi rend="italic">Ulykke,</hi> hvorpaa det ligesaavel er dem som
	Folket høist magtpaaliggende, der saa godt og saa snart som mueligt
	raades Bod. Hvor afgiort en Sag det <pb type="text" facs="1836_563_fax079.jpg" n="75" ed="A"/>da end <hi rend="italic">før</hi> vilde været,
	at de <hi rend="italic">Bog-Lærde,</hi> med faa Undtagelser, vilde af al
	Magt fraraade og frabede sig en saadan <hi rend="italic">fri</hi> og <hi rend="italic">folkelig <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>,</hi> som her er foreslaaet, vil de dog <hi rend="italic">nu,</hi> naar de kun forstaae deres <hi rend="italic">egen
	Fordeel,</hi> finde den høist ønskelig, som det eneste Middel,
	hvorved de <hi rend="italic">Bog-Lærde</hi> efterhaanden kan tilbagevinde
	det manglende <hi rend="italic">Mesterskab i Moders-Maalet</hi> og derved den
	<hi rend="italic">levende</hi> Indflydelse paa Folke-Meningen og
	Folke-Stemmen, der ene kan erstatte dem det uretmæssige <hi rend="italic">Herredømme</hi> derover, de nu for bestandig har mistet.
	Lægger Man nu hertil den <hi rend="italic">Fædernelands-Kiærlighed</hi> og “<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com313">Lyst til Livet</seg>
	</hi>”, Man i alt
	Fald hos de yngre Bog-Lærde kan giøre sikker Regning paa, da vil
	Man finde, at en <hi rend="italic">Dansk <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>
	</hi> for <hi rend="italic">Fæderne-Land</hi> og <hi rend="italic">Moders-Maal</hi> er langt fra
	at være en luftig Drøm, da det meget mere er et nødvendigt
	<hi rend="italic">Folke-Ønske,</hi> som baade Regieringen og de
	Bog-Lærde vinde usigelig meget ved baade saa snart og saa godt som
	mueligt at tilfredstille, medens vi skal takke Gud, vi <pb n="52" ed="Gskv" type="edition"/>tilhøre et Folk,
	der hverken vil være ubeskedent i sine Fordringer eller <seg type="com" n="com289">uskiønsomt</seg> mod sine venlige Ledere paa den naturlige
	Vei til Oplysning om hvad <hi rend="italic">Det ønsker</hi> at kiende, og
	til et Lyksaligheds-Maal, <hi rend="italic">Det selv</hi> har <hi rend="italic">Lyst</hi> til at naae. Sagen er naturligviis vanskelig, men <hi rend="italic">Prøven</hi> er <hi rend="italic">nødvendig,</hi>
	<seg n="com290" type="comStart"/>Lysten <pb type="text" facs="1836_563_fax080.jpg" n="76" ed="A"/>driver Værket<seg n="com290" type="comEnd"/>, og<pb n="182" ed="VU" type="edition"/>
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	<seg n="com49" type="com">Lykke</seg>
	</hi> er mageløs, saa der lykkes
	sjelden det <seg type="com" n="com291">Rimeligste</seg>, men altid <hi rend="italic">det Bedste</hi>.</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	<seg type="com" n="com49">Lykke</seg>
	</hi> er <hi rend="italic">mageløs,</hi> thi <seg n="com292" type="com">
	<hi rend="italic">Latinens Afskaffelse,</hi> selv i den lærde Skole, der alt har fundet Sted i <hi rend="italic">Frankrig,</hi>
	</seg> nuomstunder det <hi rend="italic">Romanske</hi>
	Hoved-Land, vil i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak5">England</placeName>,</hi>
	<hi rend="italic">
	<placeName key="fak21">Tydskland</placeName>
	</hi> og <hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Norden</placeName>
	</hi> følge af
	sig selv, og ved <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi> Herredømme bliver
	Dannelsen ogsaa af sig selv paa en Maade <hi rend="italic">folkelig,</hi> det
	være sig med eller uden <hi rend="italic">Aand</hi> og <hi rend="italic">Hjerte.</hi> Andensteds kan dette <hi rend="italic">Uafvendelige</hi> blive
	en meget betænkelig Sag baade for <hi rend="italic">Regieringen</hi> og
	de <hi rend="italic">Boglærde,</hi> men i det ældgamle <hi rend="italic">Konge-Rige</hi>
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>, saa at sige ægteviet til <hi rend="italic">Historiens Aand</hi> og dermed til al<hi rend="italic">
	menneskelig Videnskabelighed,</hi> vil det ligesaavel være <hi rend="italic">Kongens</hi> og de <hi rend="italic">Lærdes</hi> som
	<hi rend="italic">Folkets</hi> Triumph, naar blot ikke det Aandløse
	og Dyriske, men det Aandfulde og Menneskelige faaer Overhaand. Medens nemlig den
	<hi rend="italic">Romerske Historie</hi> og <hi rend="italic">Poesi</hi> var
	den <hi rend="italic">forgiftigste</hi> Sjæle-Føde, Man kan
	tænke sig baade for “<hi rend="italic">Kongelige</hi>” Embeds-Mænd og “<hi rend="italic">Nordiske</hi>” Lærde, vil <hi rend="italic">Dansken</hi> aabenbar være den bedst
	muelige for Begge, saa her vil <hi rend="italic">Moders-Maalets</hi>
	Herredømme og <hi rend="italic">Oplysningens Folkelighed</hi>
	nødvendig skabe et <hi rend="italic">
	<seg n="com251" type="com">Gylden-Aar</seg>
	</hi> for <pb type="text" facs="1836_563_fax081.jpg" n="77" ed="A"/>alt Ædelt og Godt baade hos Høie og Lave, hos
	Læg og Lærd.</p>
	<p rend="firstIndent">De <hi rend="italic">Danske</hi> er det <hi rend="italic">fredeligste</hi> af alle Folk, og lade sig heller forkue, end de <hi rend="italic">daglig</hi> vil <seg type="com" n="com293">stimes</seg> med
	Nogen, derfor er det meget mueligt, at selv naar hele <hi rend="italic">
	<placeName key="fak12">Europa</placeName>
	</hi> kom i Oprør,
	vilde <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> sidde
	stille; men var det ikke i Forveien levet op, ved at løses af Baandene,
	hvori Det taber baade Mod og Kraft, da vilde Det opsluges af Naboerne, og <hi rend="italic">Dronningen</hi> i <placeName key="fak24">Norden</placeName>
	ende med at <hi rend="italic">trælle,</hi> ventelig for <hi rend="italic">Tydsken.</hi> Dette vilde sikkert blevet Enden, hvis ikke <hi rend="italic">
	<persName key="pe96">Majestæten</persName>,</hi> efter
	forgiæves at have anvendt alle de andre Midler, der, efter kloge Folks
	Mening, kun<pb n="53" ed="Gskv" type="edition"/>de vække <hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com288">Almeen-Aanden</seg>
	</hi> og oplive <hi rend="italic">Virksomheden,</hi>
	havde grebet det <hi rend="italic">Rette,</hi> ved at skabe den fri <hi rend="italic">Folke-Stemme</hi> en <hi rend="italic">ny Mund</hi> efter
	Tidens Tarv; men Dette vil sandsynlig ikke blot redde <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark,</placeName>
	</hi> men hæve det
	til samme Glands i <hi rend="italic">
	<seg n="com46" type="com">Nyaars-Tiden</seg>,</hi> som aabenbar engang i <hi rend="italic">
	<seg n="com32" type="com">Fredegods-Tiden</seg>,</hi> hele <hi rend="italic">
	<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Guld-Alder,</hi> maa have
	omstraalet Det. Kun er det soleklart, at <hi rend="italic">Folke-Stemmen</hi>
	umuelig kan udrette saa store Ting, med mindre en <hi rend="italic">Folkelig
	<seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>
	</hi> kiærlig
	uddanner og veileder den, saa Alt i Riget efterhaanden kan gestalte sig i
	levende Sammenhæng dermed. Det er nemlig ikke blot umueligt, at <seg n="com27" type="com">det Folkelige Stats-Raad</seg> kan opfylde sin Be<pb type="text" facs="1836_563_fax082.jpg" n="78" ed="A"/>stemmelse, uden stedse
	bedre at blive bekiendt med Folke-Naturens og Fæderne-Landets Tarv og
	faae Moders-Maalet i sin Magt, men det er ligesaa umueligt, at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>
	</hi> kan<pb n="183" ed="VU" type="edition"/> blomstre, uden først at løses af den <seg n="com157" type="com">Kirke-Tvang</seg>, <seg type="com" n="com294">Skole-Tvang</seg> og <seg n="com295" type="com">Almisse-Tvang</seg>, der Altsammen er af fremmed
	Oprindelse og forknytter saa ømfindtligt og <seg type="com" n="com304">spærlemmet</seg>, saa kiærligt og kvindeligt et <hi rend="italic">Folke-Liv,</hi> som det <hi rend="italic">Danske</hi> altid
	har været og altid maa blive!</p>

	<lg>
	<l><seg type="comStart" n="com296"/>Gik alle Konger <seg type="com" n="com297">end</seg> paa Rad,</l>
	<l>I deres Magt og Vælde,</l>
	<l>De mægted dog ei mindste Blad</l>
	<l>At sætte paa en Nælde,<seg n="com296" type="comEnd"/></l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">og hvad er dog en Nælde mod et Menneske! hvor langt
	hemmeligere, friere og forunderligere en Ting er ikke <hi rend="italic">Menneske-Livet,</hi> end Urternes paa Marken! Intet Under da, at <hi rend="italic">Skole-Mesterne,</hi> ved at ville omskabe alle Folks Liv efter
	deres Hoved og Bogstav-Skrift, kun, saavidt mueligt, har slaaet alle Folk
	aandelig ihjel, og hvad det <hi rend="italic">Danske Folk</hi> angaaer, da synes
	Det vel, ligesom <hi rend="italic">Kvinden,</hi> at kunne giøres til hvad
	Man behager, men er netop derfor ogsaa, ligesom <hi rend="italic">Kvinden,</hi>
	i Grunden <hi rend="italic">aldeles uforanderligt.</hi> Hvem der har deres
	Styrke i <hi rend="italic">Hovedet</hi> faaer ikke let Udseende af at have
	undergaaet en <hi rend="italic">Hoved-Forandring,</hi> men det faaer Den meget
	let, der, som <hi rend="italic">Kvinden</hi> og det <hi rend="italic">Dan<pb type="text" facs="1836_563_fax083.jpg" n="79" ed="A"/>ske</hi> Folk, <pb n="54" ed="Gskv" type="edition"/>kun
	har sin Styrke i <hi rend="italic">Hjertet,</hi> uden at det dog er Andet end et
	tomt Skin med Forandringen og er kun Sandhed, at <hi rend="italic">Hjertet</hi>
	derved enten <hi rend="italic">brister</hi> eller <hi rend="italic">bløder!</hi>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Naar jeg tænker paa, hvor langt dette er fra den <hi rend="italic">Latinske</hi> og <hi rend="italic">Tydske Tanke-Gang,</hi> der
	i hele <hi rend="italic">sex</hi> Aarhundreder baade giennem <hi rend="italic">Kirke</hi> og <hi rend="italic">Skole</hi> har bemægtiget sig vore
	<hi rend="italic">Hoveder,</hi> og, naar <hi rend="italic">Hjertet</hi>
	knurrede eller krympede sig dog ved det <hi rend="italic">Unaturlige,</hi>
	<seg n="com298" type="com">kiøs</seg> det med “<hi rend="italic">Bibel og Christendom</hi>”, som om det var disse Over-Naturligheder
	“<hi rend="italic"><seg type="com" n="com299">Kiødets Sands</seg></hi>” oprørde sig imod; da finder jeg det vist
	nok urimeligt, at selv <hi rend="italic">Engle-Tunger</hi> skulde kunne overtale
	den nærværende desuden lidt tunghøre Slægt til saa
	ganske at vandre i et “nyt Levnet”, og endnu urimeligere at
	tænke, min døvstumme <hi rend="italic">Pen</hi> kunde dertil
	bidrage det Mindste. Ja, da staaer <hi rend="italic">Han</hi> mig levende for
	Øie, hvem jeg kalder “<hi rend="italic">Herre og
	Mester</hi>”, om Hvem alle Tunger bekiende, at <hi rend="italic">som
	Han</hi> har intet Menneske havt Ordet i sin Magt, og om hvem jeg troer, at
	Han ledsagede sit Ord med mageløse Gierninger af Guddoms-Kraft og
	Menneske-Kiærlighed; Han staaer levende for mig, med Taare paa Kind, med
	Øiet hæftet paa sit Folks <hi rend="italic">Hoved-Stad,</hi> og
	med det vaandefulde Ord paa Læberne: <seg type="comStart" n="com300"/>gid du
	dog vidste endnu i Dag <pb type="text" facs="1836_563_fax084.jpg" n="80" ed="A"/>hvad der tjener til din <hi rend="italic">Fred,</hi> men nu er
	det skjult for dine Øine!<seg type="comEnd" n="com300"/>
	</p>
	<p rend="firstIndent">Det er derfor ingenlunde i Drømme eller i nogen Slags
	Ruus jeg yttrer det store, tilsyneladende urimelige Haab om <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	</hi> nærmeste<pb n="184" ed="VU" type="edition"/> Frem-Tid, det er kun fordi jeg ved <hi rend="italic">modent Overlæg</hi> fandt langt overveiende Grunde til at haabe det
	<hi rend="italic">Bedste,</hi> og fandt det <hi rend="italic">umueligt</hi>
	for mig at giøre noget Andet, før jeg saa rolig og saa tydelig,
	som jeg kunde, havde peget paa den ny, rosenstrøede Bane, jeg saae aabnet
	for det Danske <hi rend="italic">Folke-Liv,</hi> af <hi rend="italic">Dets
	Frelser</hi> med <hi rend="italic">Torne-Kronen,</hi> som, efter min
	Anskuelse, er Kong <persName key="pe96">
	<hi rend="italic">Frederik</hi> den <hi rend="italic">Sjettes</hi>
	</persName> rette <hi rend="italic">Borgerlige</hi> Kiendings-Navn. Ved <hi rend="italic">Hans</hi> Haand er
	nemlig den <hi rend="italic">Danske Bonde-Stand</hi> frelst fra sin lange,
	uforskyldte <hi rend="italic">Trældom,</hi> ved <hi rend="italic">Hans
	Livsalighed</hi> fremlokkedes den gamle <hi rend="italic">
	<rs key="myth408" type="myth">Hjarne</rs>-Sang,</hi> der laae begravet i <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmarks</placeName>
	</hi> Hjerte ligefra <hi rend="italic">
	<rs key="myth137" type="myth">Fredegods</rs>
	</hi> Dage, og
	endelig <pb n="55" ed="Gskv" type="edition"/>
	<seg n="com338" type="com">skar</seg>
	<hi rend="italic">Han</hi> Folke-Munden for det ulykkelige <hi rend="italic">Tunge-Baand,</hi> der var blevet saa gammelt, at det syndes en
	ulægelig Natur-Feil. Det var de tre store <hi rend="italic">Mirakler,
	Fornyelsen</hi> krævede, og om deres Muelighed var det naturligt at
	tvivle; men hvad der meer behøves er i Sammenligning kun Smaa-Ting, som
	<hi rend="italic">Konge-Haanden</hi> uden mindste Fare, naar Den dertil
	føler sig bevæget, kan udrette med et <pb type="text" facs="1836_563_fax085.jpg" n="81" ed="A"/><hi rend="italic">Penne-Strøg;</hi> thi paa <hi rend="italic">Tvangen</hi> nær kan næsten alle Indretninger blive, som de
	ere, og selv den “<hi rend="italic">Danske <seg type="com" n="com231">Høi-Skole</seg>
	</hi>”, har vi seet, er for længe
	siden baade stiftet og udstyret, saa den behøver kun at tilbagegives til
	sin forfeilede Bestemmelse. Stor nok kan den Forandring i <hi rend="italic">Tanke-Gangen</hi> være, som hertil udkræves, men <hi rend="italic">større</hi> end den, der maatte foregaae i et <hi rend="italic">Præste-Hoved</hi> af den <hi rend="italic">gamle</hi>
	Skole, før denne Pen kom til at pege saaledes, er Forandringen dog <hi rend="italic">ikke,</hi> og da den er til det <hi rend="italic">Folkelige</hi> fra <hi rend="italic">Arilds-Tid,</hi> kan den aabenbar i et
	Øieblik foregaae hos <hi rend="italic">Dannemænd</hi> i
	Hundredtusind Tal, især da den aldrig har holdt op at herske hos vor
	Frue: <hi rend="italic">Danne-Kvinden.</hi> Da <hi rend="italic">Præsten</hi> nu tillige paa det Alvorligste tør forsikkre
	alle dem, der ændse hans Prædiken, at “<hi rend="italic"><persName key="pe45">Christus</persName></hi>”, langt fra at
	have det Mindste mod <hi rend="italic">Kirkens, Skolens</hi> og <hi rend="italic">Godgiørenhedens,</hi> som er <hi rend="italic">Troens,
	Haabets</hi> og <hi rend="italic">Kiærlighedens</hi> Frihed,
	tvertimod anbefaler den til alle sine Discipler, og vil øiensynlig <hi rend="italic">velsigne det</hi> verdslige <hi rend="italic">Rige,</hi> hvor
	den i Sandhed bliver “<hi rend="italic">Lov og Ret</hi>”, saa er
	det intet Sværmeri, men en ligesaa rimelig som kiærlig Formodning,
	at <hi rend="italic">
	<placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> efterat
	have gjort de første Skridt, som <hi rend="italic">koste,</hi> ogsaa vil
	giøre de Følgende, som <hi rend="italic">lønne sig,</hi> og
	ingenlunde vægre sig <pb type="text" facs="1836_563_fax086.jpg" n="82" ed="A"/>ved at træde i sine egne ældgamle, priselige Fod-Spor,
	da Forstands-Øiet atter opdager dem, og Mellem-Tiden selv har bortryddet
	de Hindringer, den optaarnede, ei for at afbryde Banen men for at hindre
	ubetimelige Anstrængelser.</p>
	<p rend="firstIndent">De eneste <hi rend="italic">virkelige</hi> Hindringer for det
	<hi rend="italic">Danske Folke-Livs</hi> glædelige Fornyelse er “<seg type="com" n="com301"><hi rend="italic">Gjælden</hi></seg> og <seg n="com315" type="com"><hi rend="italic">Bonde-Sagen</hi></seg>”, men naar kun de ædle <hi rend="italic">Natur-<pb n="185" ed="VU" type="edition"/>Kræfter</hi> tilbagevinde deres fri Virksomhed i den nyskabte <hi rend="italic">Kongelige Orden,</hi> naar vi ikke sprænge os selv ved at prøve paa Umueligheder, og ei røre meer end høist nød<pb n="56" ed="Gskv" type="edition"/>vendigt ved det ømme Sted, vil sikkert ogsaa disse to gamle Saar læges langt hastigere end Man skulde tænkt, det Ene af <hi rend="italic">Tiden og <seg n="com49" type="com">Lykken</seg></hi> og det Andet af det mageløse <hi rend="italic">Danske</hi> Hjerte. Ja, af Alt hvad der i hedensk Blindhed forgudedes paa Jorden var Intet saa guddommeligt som dette <hi rend="italic">Hjerte,</hi> fra Arilds-Tid fælles for <hi rend="italic">Kongen</hi> og <hi rend="italic">Folket,</hi> hængende fast ved <hi rend="italic">Fæderne-Landet</hi> og liggende paa Tungen i vort liflige <hi rend="italic">Moders-Maal,</hi> saa Det kan giøre større Ting end Disse, og lære hele Folket at synge med Fryd:</p>

	<lg>
	<l><seg n="com302" type="comStart"/>Mens selvgjort Lyn og Torden,</l>
	<l>I Raad-Huus og paa Val,</l>
	<l>Bortskræmmed Fred fra Jorden,</l>
	<l>Udbredte Død og Kval,</l>
	<l><pb type="text" facs="1836_563_fax087.jpg" n="83" ed="A"/>Kun gienlød <hi rend="italic"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> Vange</l>
	<l>Af høie Fryde-Sange</l>
	<l>Til Freds og <hi rend="italic"><persName key="pe96">Fredriks</persName></hi> Priis!</l>
	</lg>

	<lg>
	<l>Det gienlød vidt paa Jorden:</l>
	<l>“<seg type="com" n="com320">Han løser alle Baand</seg>”,</l>
	<l>Den ædle Drot i <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
	<l>Ham driver Friheds Aand;</l>
	<l>Han binder kun fra Oven</l>
	<l>Urettens Haand med Loven,</l>
	<l>Sit Folk med <hi rend="italic">Kiærlighed!<seg type="comEnd" n="com302"/></hi></l>
	</lg>


	<pb type="periText" facs="1836_563_fax088.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1836_563_fax089.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1836_563_fax090.jpg"/>
	</div>
	</body>
	</text>
	</TEI>