Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc" type="application/relax-ng-compact-syntax"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Er Troen virkelig en Skole-Sag?</title>
	<title rend="shortForm">Er Troen virkelig en Skole-Sag?</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>

	<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
	<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
	<editor role="student2">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
	<editor role="student3">Stine Kylsø Pedersen</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.15</idno>
	<idno type="content">1.15</idno>
	<idno type="technic">1.15.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>26 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Nordisk Kirke-Tidende for Aaret 1836, nr. 5, Fjerde Aargang, Söndag Septuagesima</title>
	<respStmt>
	<name>Jac. Chr. Lindberg</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>1836-01-31</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1836_559_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1836_559_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1836_559_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1836_559_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Er Troen virkelig en Skole-Sag?</title>
	<author>N.F.S. Grundtvig
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace><!-- Udgiven af Jacob Christian Lindberg, Magister artium ved Kjøbenhavns Universitet -->
	<publisher>trykt hos C. Græbe & Søn.
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>1836-01-31</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="559"><desc>Førstetrykket</desc><num>1836</num></witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>8</num></witness>
	<witness xml:id="VU"><desc>Værker i Udvalg</desc><num>4</num></witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>skolen</term>
	<term>kristendom</term>
	<term>polemik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change who="auto" when="2017-05-19">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
	<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2017-05-31">tilrettet; indført 1. kollation efter eksemplar hos Grundtvigs Værker (ejersignatur Nissen; P.G. Almfelt); sidetal til A</change>
	<change xml:id="JR" who="JR" when="2017-07-04">2. kollation efter eksemplar fra GV's egen samling - bind med løs forperm.</change>
	<change who="ELR" when="2017-07-04">2. kollation indført i fil; genre anført</change>
	<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2017-08-30">3. kollation efter Schønberg-eksemplar tilhørende Grundtvig-Biblioteket (bind 1835.1836) samt indførelse af sidetal for US og VU</change>
	<change who="ELR" when="2017-09-01">rettelser indført; tekst klar</change>
	<change who="auto" when="2018-11-05">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
	<change who="ELR" when="2018-11-14">kommentering færdig</change>
	<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-12-14">Tilpasset faxnumre</change>
	<change who="ELR" when="2019-08-07">ekstra kollation efter GV, hæftet for januar 1836, fax</change>
	<change who="ELR" when="2019-08-12">kommentering kontrolleret, com-nummer, com-fil lavet</change>
	<change who="ELR" when="2019-09-19">gennemset; klar til 1. red.</change>
	<change who="ELR" when="2019-10-30">gennemset; klar til 2. red.</change>
	<change who="ELR" when="2019-11-11">gennemset, klar til 3. red.</change>
	<change who="ELR" when="2019-11-26">gennemset; rettet komma ved hi, klar, unicodes</change>
	<change who="ELR" when="2022-04-06">kursiveret tegn</change>
	</revisionDesc>

	<!-- tekstrettelser: tilsyneladende ingen -->
	</teiHeader>

	<text type="txt">


	<body xml:space="preserve">



	<div type="[Tekst]">

	<pb type="periText" facs="1836_559_fax001.jpg"/>
	<pb type="text" facs="1836_559_fax002.jpg" ed="A" n="67" subtype="column"/>

	<pb type="edition" ed="US" n="107"/>
	<pb type="edition" ed="VU" n="140"/>


	<head rend="2">Er Troen virkelig en Skole-Sag?</head><!-- anden skrifttype, ikke schwabacher -->

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>ette er i vore Dage et meget vigtigere Spørgs-Maal, end <seg type="comStart" n="com1"/>Man i <hi rend="spaced"><placeName key="fak2922">Vensløv</placeName></hi> Skole<!--hentyder til lærer Rasmus Sørensen. Grundtvigs artikel er en respons på hans debatindlæg "Hvad er en luthersk catechetisk Skole?" (1836).--><seg type="comEnd" n="com1"/> drømmer om, og det har man der ingen Skam af, naar Man blot ikke drømmer sig klogere derpaa, end alle vi Andre, der dog vel ogsaa har en Stemme, og turde, selv midt imellem <hi rend="spaced">Bøgerne,</hi> ei have mindre Leilighed til at prøve Sagen, end om vi sad i <hi rend="spaced"><placeName key="fak2922">Vensløv</placeName></hi> Skole. Det er et saare vigtigt Spørgs-Maal, siger jeg, skiøndt <pb type="text" facs="1836_559_fax002.jpg" ed="A" n="68" subtype="column"/>naturligviis kun for hvem der har nogen <hi rend="spaced">levende</hi> Christen Tro; thi hvem der slet ingen Tro har, bryder sig vel ikke stort om det, og hvem der kun har en død Kundskabs-Tro, kan umuelig ansee det for noget Spørgs-Maal: om Troen, der er ham blot en Skole-Sag, ogsaa hører til Skolen?</p>

	<p rend="firstIndent">Altsaa, til og for de <hi rend="spaced">levende Christne,</hi> faa eller mange, er det jeg vil skrive min Mening, ingenlunde et flygtigt Indfald <pb type="edition" ed="US" n="108"/>eller en <seg type="com" n="com2">Bogstav-Regning<!--her: abstrakt beregning.--></seg>, men en af Livet udsprunget, længe overveiet og med Erfaring sammenlignet Mening, som er, at <hi rend="spaced">Troen,</hi> Gud skee Lov! <hi rend="spaced">slet ingen Skole-Sag</hi> er, men at den hele Religjons-Underviisning i Skolerne, som vi giennem Aarhundreder har plaget os selv og Børnene med, var en stor <hi rend="spaced">Vildfarelse,</hi> <seg type="com" n="com3">som<!--hvad.//ODS 11 --></seg> vi skal glæde os over, den herskende Forvirring endelig har nødt os til at indsee. Jeg siger, <hi rend="spaced">Gud skee Lov!</hi> at Troen slet ingen Skole-Sag er, thi var den det, da maatte vi kalde vor Stilling fortvivlet, og det var kun en daarlig Trøst for Danske Christne, at der i <placeName key="fak2922">Vensløv</placeName>, og hist og her i Krogene, <pb type="edition" ed="VU" n="141"/>sad en luthersk Skole-Mester, naar der mod enhver Saadan var hele Snese, hvis Troes eller Vantroes <seg type="com" n="com4">Indpodelse<!--indpodning, indgivelse af en fast forestilling, jf. fra faddertiltalen i dåbsritualet: "at i da oplærer det [dvs. dåbsbarnet] udi Børne-Lærdommen, om i ere der tilstæde, at det maa, naar det opvoxer, blive ved Christum, ligesom det nu ved Daaben er indpodet udi hammen" (Kirke-Ritualet 1685).// ODS --></seg> i de Christnes Børn vi maatte grue for. Paa en Tid, derfor, da <seg type="com" n="com5">Mængden<!--det store antal; størstedelen.--></seg> af Skole-Lærerne <seg type="com" n="com6">aabenbar<!--tydeligvis.--></seg> ikke har vor Tro, og dog <seg type="com" n="com7">Mængden<!--det store antal.--></seg> af Børnene er bundne, hver til sin nærmeste Skole, uden at der engang er mindste Udsigt til, at Skolerne igien vil blive lutherske, paa en saadan Tid mener jeg, selv de stiveste Lutheraner maatte ønske, at Troen havde lidet eller intet med Skolen at giøre, og hvem der ønsker det, vil heller ikke lukke Øinene for en Sandhed, de indgroede Fordomme under andre Omstændigheder, vilde giøre os <seg type="com" n="com8">mistænkelige mod<!--mistænksomme.// DDO 2 som ugarant--></seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar vi nu vil have en <seg type="com" n="com9">velgrundet<!--velbegrundet.--></seg> Mening om denne Sag, da maae vi naturligviis ikke blive staaende ved den Skole-Underviisning, <hi rend="spaced">vi selv</hi> har meddeelt i Religjonen; thi hvem <!--ELR: m beskadiget --><pb type="text" facs="1836_559_fax003.jpg" ed="A" n="69" subtype="column"/>venter ikke gode Frugter af sit eget møisommelige Arbeide, og hvem krymper sig ikke som en Orm ved Tanken om, at det skulde være lutter spildt Umage! Nei, vil vi dømme upartisk om en Sag, da maae vi fremfor Alt see til, <hi rend="spaced">vi selv</hi> blive udenfor Spillet, og falder det os for tungt at slaae en Streg over <hi rend="spaced">os selv</hi> og vor Smule Virksomhed, alt for ubetydelige til at komme i mindste Betragtning, da maae vi regne dem fra, som Noget, der maaskee blot er en Undtagelse, og maa da ingenlunde ophøies til Regel.</p>

	<p rend="firstIndent">Er vi nu først kommet saavidt, at vi ikke <seg type="com" n="com10">staae <hi rend="spaced">os selv</hi> i Lyset<!--står i vejen eller skaber hindringer for os selv.//ODS lys 2.4--></seg>, men spørge upartisk, hvad Frugter Skole-Underviisningen i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com11">Troes-Sager<!--anliggender, der vedrører troen.--></seg></hi> har baaret <seg type="com" n="com12">i det Hele<!--i det hele taget.--></seg>, da vil vi i det Mindste ikke fristes til at anslaae de <hi rend="spaced">Gode</hi> for høit, med mindre vi regne <hi rend="spaced">Vantro</hi> dertil; thi det er en vitterlig Sag, at baade i det Protestantiske <hi rend="spaced"><placeName key="fak21">Tydskland</placeName></hi> og hos os, hvor Religjons-Underviisningen gjennem <hi rend="spaced">tre Aarhundreder</hi> blev drevet <seg type="com" n="com40">skolemæssig</seg>, der var det langt fra, Troen Aar for Aar blev fastere og mere levende, tvertimod blev den bestandig dødere og mere <pb type="edition" ed="US" n="109"/>vaklende, til den omsider i Skolen næsten <seg type="com" n="com13">almindelig<!--i almindelighed.--></seg> gav Vantroen Plads.</p>

	<p rend="firstIndent">Denne store, urokkelige og for hvert Christent Menneske sørgelige <hi rend="spaced">Kiends-Gjerning</hi> lod sig nu <seg type="com" n="com51">vel</seg> forklare af en slet eller bagvendt og forfeilet Skole-Underviisning, saa der lodes Rum for den Paastand, at en forandret og forbedret Underviisning vilde bære de modsatte Frugter; men, uden at nægte Mueligheden, maae vi dog strax bemærke, at den blotte og bare <hi rend="spaced">Muelighed</hi> veier saa godt som slet Intet mod de tre Aarhundreders <hi rend="spaced">virkelige</hi> Erfaring i den anden Vægt-Skaal, saa det vilde være høist urimeligt af de faa <seg type="com" n="com14">overblevne<!--resterende.--></seg> <pb type="edition" ed="VU" n="142"/>Christne at <seg type="com" n="com41">vove deres Børn<!--sætte deres børn på spil.//DDO; ODS 1.2 --></seg> paa en <hi rend="spaced">Skole-Tro,</hi> der saa kiendelig og sørgelig bedrog deres <seg type="com" n="com15">Fædre<!--forfædre.--></seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Turde vi nu sige, at efter Erfaringens Vidnesbyrd havde Skole-Underviisningen i Reli<pb type="text" facs="1836_559_fax003.jpg" ed="A" n="70" subtype="column"/>gjon, eller <hi rend="spaced">Afrettelsen</hi> til <hi rend="spaced">Christne,</hi> ligesaa lidt befordret Vantro og Ligegyldighed, som Tro og Tillid, da kunde vi betragte det som en nogenlunde ligegyldig Sag, medens vi dog maatte finde det urimeligt at spilde Børnenes Tid og anstrænge deres Kræfter til slet ingen Nytte, og finde det usømmeligt at bruge det Helligste for Mennesket til en mechanisk Forstands-Øvelse; men nu ligger det i Sagens Natur, at enhver idelig og alvorlig Beskiæftigelse med <seg type="com" n="com16">Troes-Sager<!--.--></seg>, naar den ikke befæster Troen, netop undergraver den, naar den ikke forstærker den hjertelige Deeltagelse, i høi Grad svækker den.</p>

	<p rend="firstIndent">Sæt derfor nu, at Man kunde optænke og selv udføre en Skole-Underviisning i Religjonen, der var ligesaa levende, styrkende og befæstende, som den Sædvanlige har været død, svækkende og slappende, saa maatte Man dog først, før Man ønskede Kirken til Lykke dermed, see <seg type="com" n="com42">Udvei til</seg> i <hi rend="spaced">Regelen</hi> at besætte Skolerne med Mænd, der kunde og vilde betragte og udføre Underviisningen saaledes, og herom maae vi jo strax opgive Haabet, naar vi selv forstaae hvad vi sige; thi her nytter <seg type="com" n="com17">aabenbar<!--.--></seg> <hi rend="spaced">intet</hi> nyt <hi rend="spaced">Seminarium, ingen</hi> ny <hi rend="spaced">Methode,</hi> <rs type="bible" key="Præd 1,9" rend="allusion">intet <hi rend="spaced">Nyt</hi> under Solen</rs>, <seg type="com" n="com18">uden<!--undtagen.--></seg> <hi rend="spaced">nye Mennesker,</hi> som vi har <seg type="com" n="com43">ondt</seg> ved at kiende, end sige da at skabe. For at Underviisningen kan blive <hi rend="spaced">levende,</hi> maa nemlig først Læreren være det, og for at den kan blive styrkende og befæstende, maa han være stærk i Aanden og fast i Troen, og var det nu et latterligt Haab at faae hardtad lutter saadanne Mænd til Skole-Lærere, saa maa vi naturligviis ønske en Underviisning borte, som uden disse Betingelser giør uberegnelig Skade istedenfor Gavn.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="US" n="110"/>Maatte nu vi gammeldags Christne, kloge af Skade, frabede os for vore Børn en Religjons-Underviisning, som den altid vil være i de fleste Skoler, selv naar den blev allerstrængest orthodox, da maae vi vel grue for den paa en Tid, da den er <seg type="com" n="com19">intet mindre<!-- alt andet.--></seg>, da mangen tro<pb type="text" facs="1836_559_fax004.jpg" ed="A" n="71" subtype="column"/>ende Fader og Moder daglig vride deres Hænder over at maatte sende deres Børn til en Skole, hvor den Tro, der er deres Hjertes Skat, deres Børns bedste Arve-Gods, behandles som en gammel Over-Tro, der strider mod Fornuften og vanærer Mennesket. For mine Øine er det i det Mindste klart, at turde Man ikke vente, <hi rend="spaced">Troen</hi> snart blev erkiendt og erklæret for en Helligdom, hvorfra Skole-Mesterne skulde holde deres Fingre, da maatte de gammeldags Christne <seg type="com" n="com20">bryde over tvært<!--hurtigt afbryde (forbindelsen).//ODS bryde 7.9--></seg> med Stats-Kirken, <pb type="edition" ed="VU" n="143"/>for dog at beholde samme Indflydelse paa deres Børns Tro, som <hi rend="spaced">Jøderne</hi> har. Da nu imidlertid de vantroe Forældre, naar de have eller faae mindste Alvor<!--oprigtighed.//i DDO-->, maae finde det ligesaa utaaleligt at sende deres Børn til Religjons-Underviisning hos en <hi rend="spaced">orthodox</hi> Skole-Mester, som vi finde det at sende Vores til En af det modsatte Slags, saa har jeg virkelig det Haab, at alle fornuftige Folk snart vil enes om at frabede sig Religjons-Underviisning i de offenlige Skoler af alle Slags, især, da alle De, der har mindste Følelse af, at <hi rend="spaced">Tro</hi> er et <hi rend="spaced">Hjerte-Anliggende,</hi> og ei <hi rend="spaced">selv</hi> er <hi rend="spaced">Skole-Mestere,</hi> vil indsee, det er i Bund og Grund forkeert at lære <hi rend="spaced">Troen</hi> uden ad som en <seg type="com" n="com44">Lexe</seg> eller at <seg type="com" n="com21">udtvære<!--fremsætte vidtløftigt, i for mange enkeltdele.// DDO ikke så præcis--></seg> og <seg type="com" n="com22">giennempidske<!--gennemprygle (med pisk), gennemtvinge; gennemjage.//ODS piske 1.2 og 4.2--></seg> den <hi rend="spaced">cathechetisk.</hi> At vore Børn, naar Skolerne ellers er taalelige, kan have godt af der at høre, hvordan Man skal <seg type="com" n="com23">føre sig op<!--opføre sig.//ODS føre 6.9 --></seg> i Verden, naar Man ikke vil falde i Rettens Hænder, men tvertimod være agtet i sin Kreds og efterlade sig et godt Efter-Mæle, det er en ligefrem Sag, men det er eens baade for <hi rend="spaced">Christne</hi> og <hi rend="spaced">Jøder</hi> og <hi rend="spaced">Hedninger,</hi> og bør staae aldeles uden for <seg type="com" n="com24">Troes-Sagen<!--.--></seg>, og maa <seg type="com" n="com25">end<!--her: endog.--></seg> <seg type="com" n="com26">nødvendig<!--nødvendigvis.--></seg> en høiere Anskuelse af Menneske-Livet og dets naturlige Forhold til Guddommen, end nu sædvanlig, blive herskende i Skolerne, før vi med Fornøielse kan sende vore Børn did, saa er dette dog Noget, der ved det <seg type="com" n="com45">nærværende</seg> Omsving af Tids-Aanden lader sig vente, medens “Christelige Skoler”, som levende svare <pb type="text" facs="1836_559_fax004.jpg" ed="A" n="72" subtype="column"/>til dette Navn, aldrig har været og aldrig kan blive til, <seg type="com" n="com52">uden</seg> i enkelte <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27">huuslige<!--hjemlige, private.--></seg></hi> Kredse<!--her: (evt. sammenslutning af) husstande med privatundervisning for børnene.-->.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvorom Alting er, saa vil jeg være det bekiendt<!-- DDO --> for al Verden, at den <hi rend="spaced">orthodoxe</hi> og <hi rend="spaced">heterodoxe<!--afvigende, kætterske.--></hi> Skole-Underviisning i Christendommen er mig omtrent lige kiære, det vil sige høist beklagelige, saa den Sidste harmer mig kun mest, fordi troende Forældre tage sig den meget <seg type="com" n="com28">nærmere<!--mere nær.//ODS 1.2--></seg> end de Vantroe den Mod<pb type="edition" ed="US" n="111"/>satte, og vil Man derfor kalde mig Kiætter eller Apostat, da kan jeg taale det, men haaber, jeg skal ikke have den Sorg af mine Børn, at de smide <hi rend="spaced">Christendommen</hi> bort med <hi rend="spaced">Skole-Bøgerne,</hi> hvad derimod er saare naturligt, naar begge Dele falde sammen i eet Begreb.</p>

	<p rend="firstIndent">Der var endnu meget at sige om <rs type="bible" key="Matt 7,9" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible2"/>de Stene, vore <seg type="com" n="com29">Fædre<!--.--></seg> <seg type="com" n="com30">uvitterlig<!--uafvidende.--></seg> gav os for Brød<rs type="bible" key="Matt 7,9" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>, i hele den <hi rend="spaced">Theologi,</hi> der aldrig er saa <hi rend="spaced">Bibelsk</hi> og <hi rend="spaced">Christelig,</hi> at den <seg type="com" n="com31">jo<!--ikke.--></seg> er steendød for Barne-Alderen; men jeg vil endnu kun bemærke, at naar <hi rend="spaced">Troen</hi> blev fri for at tages i Skole, og Børnenes Bekræftelse i deres <seg type="com" n="com32">Daabs-Pagt<!--pagt med Gud, der blev sluttet i dåben.--></seg> en egen Sag mellem de gammeldags Christne og deres Præster, da kunde <hi rend="spaced">Confirmationen,</hi> <pb type="edition" ed="VU" n="144"/>som en blot <hi rend="spaced">Oplysnings</hi> og <hi rend="spaced">Kundskabs</hi> Sag, godt foretages <seg type="com" n="com46">sogneviis</seg> uden mindste Hensyn <seg type="com" n="com47">paa</seg> Vedkommendes Tro, og dermed forbindes en smuk national Høitidelighed til Optagelse i <seg type="com" n="com33">Borger-Samfundet<!--det statslige samfund.--></seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Sandelig, det er paa den høie Tid, naar vi vil baade <hi rend="spaced">Kirken</hi> og <hi rend="spaced">Staten</hi> vel: vil have Lov til <rs type="bible" key="Hebr 11,16" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible1"/>at søge os et <hi rend="spaced">evigt</hi> Fædrene-Land <seg type="com" n="com34">heroventil<!--i himlen.--></seg><rs type="bible" key="Hebr 11,16" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible1"/> paa den Vei, der <seg type="com" n="com48">huger</seg> os, men vil gierne giøre Alt hvad vi kan for at tjene og ære vort <hi rend="spaced">Fædreneland <seg type="com" n="com35">herneden<!--her på jorden.--></seg></hi><hi rend="spaced">,</hi> mens vi ere her, at vi da lade alt Kiævl fare om Ting, som baade her og hisset blive Enhvers egen Sag, og med en virkelig <seg type="com" n="com36"><hi rend="spaced">Troes-</hi> og <hi rend="spaced">Samvittigheds-Frihed</hi><!--religionsfrihed; frihed mht. tro og overbevisning.--></seg> stræbe at forbinde saa venlig en <seg type="com" n="com37">Sammen-Virkning<!--samvirken, samarbejde.--></seg> til Alt hvad der er Ædelt og Elskeligt, Stort og Godt, som <seg type="com" n="com49">Dannemænd</seg>, efter <seg type="com" n="com38">alle historiske Mærker<!--kendetegn.--></seg>, er kaldte og skikkede til.
	<pb type="text" facs="1836_559_fax005.jpg" ed="A" n="73" subtype="column"/>Kan vi, foruden andet Godt, vi giøre Næsten, paa en <hi rend="spaced">skikkelig</hi> Maade bringe ham lidt nærmere til <hi rend="spaced">Himlen,</hi> da maa det vist nok glæde os, men pidske ham derind, har vi seet, gaaer slet ikke an, og havde vi <seg type="com" n="com39">end<!--her: endog.--></seg> Magt til at kaste i <hi rend="spaced">Helvede,</hi> <seg type="com" n="com50">som</seg> dog er langt fra, skulde <hi rend="spaced">Danske Folk</hi> dog have alt for meget Hjerte til at giøre Brug deraf, aldenstund det var Synd at sige, <hi rend="spaced"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> har befalet os det, <rs type="bible" key="Joh 12,47" rend="reference">Han, der selv <hi rend="spaced">ikke</hi> kom for at <hi rend="spaced">dømme</hi> men for at frelse</rs>, og <rs type="bible" key="Joh 13,15" rend="reference">bød os at være, <hi rend="spaced">ligesom</hi> Han <hi rend="spaced">var</hi> i denne Verden</rs>.</p>

	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>

	<pb type="periText" facs="1836_599_fax006.jpg"/>
	</div>



	</body>

	</text>
	</TEI>