title: Döberen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Döberen.
Ach! Dustore Sjæle-Sørger!Hvor er Du dog bleven af?Alle, naar om Dig jeg spørger,Vise mig jo til din Grav,Skiøndt sig dog kun Daaren tænkerLivetsAandi Dødens Lænker!Ach, hvor Du er glemtherneden!Kun et Mundsveir er dit Navn,Derfor blev os EvighedenKun en Afgrunds tomme Favn,Aandenlægge vi med Staven,Livetender sigi Graven!Ach, hvor Livet sank i Støvet,Da detsAandfra osfraosforsvandtfor svandt!Mennesket er nu som Løvet,Al hans Herlighed erTant,Fra han fødes til han falderRinderkun en DødfødtsAlder!Skal da aldrig meer vi findeHam, derdrevdet Mester-Værk,Hvorom selv vi er et Minde:Aanden, guddoms-viis og stærk,Ham, som dog iChristiKirkeSkulde Alt i Alle virke!“Jeg en Tals-Mand jer vil sende,Som skal evig holde Stand,Klippefast mit Navn bekiende,SkabeVældmedLivsens Vand;”SagdeHaneisaa,den Høie,I hvis Navn vi Knæ skal bøie!Hvad? har da Hans Løfte svigtet?Taled hen i Veiret han?Var hans Almagt kun opdigtet;Var han ikkeGud og Mand;Eller glemde paaHøisædeHande Smaa, som blot kan græde?Nei, Hans Ord skal aldrig glippe,Før skal Himlen falde ned,Mod hans Kirke paa sin KlippeHelvede forgiæves stred,Visselig osAandenfølger,I hvad Krog han sig end dølger!Vi det veed, vort Hjerte-KammerVære skal hans Tempel-Huus,Men det er den store Jammer,Templet sunket er i Gruus,Om endAandener derinde,I hvad Krog skal vi ham finde?Dunkle kun er vore Stuer,Løgnens Aand er stærk og snild,Ogsaa han slaaerkiækkeBuer,Ogsaa han har Lys og Ild,Daaren troer sit eget Hjerte,Venter Fryd og møder Smerte!Christusi vort Kiød og KlædeHam bekienderSandheds Aand,Ja, tilstaaer med Hjertens Glæde:Alt han tog af Sønnens Haand,Kiærlighed er Guddoms-Magten,Hvormed han beseiglerPagten!Men kan osendei forblindeLøgnens Aand med al sin Svig,Derfor i vort Hjerte finde,Hellig-Aand,vi dog ei Dig,Finde, naar vi bedst hargiættet,Kun dit Fod-Spor halv udslettet!Ja, naar Hjertet vi randsage,See af dig vi dunkle Spor,Som om Du iBarne-DageStraalende os giennemfoer,Skrevdet store Navni Gangen,Brændemærked Edder-Slangen!Men hvor har Du blandt os hjemme?Hvorfra kom, hvor gik Du hen?Hvor kan vi din klare StemmeHøre som vor Frelsers Ven?Hvorigiennemhar Du givetHvad vi hardtad misted:Livet?GiennemSkriftener detikke,Bogstav-Kraften slaaer ihjel,Og i Livets ØieblikkeIngen Sjæler Dødens Træl,Endnu mindre Livets GaveSpringer ud af dødeStave!Hver som dine Fod-Spor kiender,Veed detog,Du kan ei boeI et Tempel, bygt med Hænder,Du, paa hvem vi Alle troe,Du, til hvem sig løfter Bønnen,Som tilFaderenogSønnen!Hvor varogForstanden henne,Da i Skrift vi søgde Dig!Kom Du damed skaarne PenneTil os ned fra Himmerig!Kom Du ei som Torden runger,Kom Du ei med Lue-Tunger!Var detveliHimmel-Breve****Røstengik i Verden ud:Haver nogen Lyst at leveHer og hisset med sin Gud,Komme, hvor, somOrdet lyder,Livets Aandsig selv udgyder!Er hos Gamle og hos UngeHerrennu ei meer paa Jord,Som i Hjertesaapaa Tunge,I det gamleTroens Ord,Hvoforskriverda med HaandenHam igien til os medAanden!Er af Ordet uden Mage,Livets Ordi Herrens Mund,Kun BeskrivelsentilbageNu iVerdens Aften-Stund,Ach, da er jo hvad vi byggeKun enlivløsKirke-Skygge!O,Dudui teksten er der i alt 17 'Du' samt 2 'du' - alle som tiltale til Helligånden; det andet eks. med 'du': Fange Dig, du Livets Aand (strofe 31,2), tiltales Helligånden mon her i navnet "Livets Aand", og tilsvarende "store Sjæle-Sørger!" ?store Sjæle-Sørger!Ære være Digpaa Jord!Selv Du svarer den som spørger,Svarer med et Guddoms Ord,Dybt vi føle, os har gavnet,Daabendin iTrilling-Navnet!Hvem var Hoved-Mand ved Daaben,Hvem var det,somsom somsagde“Jeg”?Hvem har viist os Himlen aaben?Kiød og Blod det mægter ei;Digdet var med Guddoms-Røsten,DerDu findes, det er Trøsten!Ja, hvor blev Du osvellovet?Var det ikke ved vorDaab?O, som Stene vi har sovetUnder Menighedens Raab,Ledte overaltomLivetUdender, hvor det blev givet!Peger ikke paa det SammeSkriftensom en Engle-Haand?LærerStavenei atstamme:Vi er født “af Vand ogAand;”Ved den Hellig-Aand os døbdeHan som Livet til os kiøbde!Hvor paaLivsens Trævifødes,Som i Vaar de spæde Skud,Hvor os Himmerig tilskiødesSom Smaabørn af Himlens Gud,Der,om nogenstedsherneden,Aander dog vel Evigheden!Ja, Du saae til os i Naade,Herre ved Guds høire Haand!For os løser Livets GaadeDaabenved denHellig-Aand,I detOrd,som osgienføder,*Aanden lever,Tungen gløder!Lad kun Daaren sig indbilde,Draaber Vand kun er vor Daab,Ligefuldt dog af Dens KildeStigerHerlighedens Haab,Ligefuldt iOrdets Bølger*Livets Aandmed Daaben følger!Ja, nu i vort Hjerte-KammerDages det, som skrevet staaer:Mens Nat-Lampen svagtendflammer,Morgen-Stjernen klar opgaaer,Snart skalOrdets Tunger glødeI den gyldne Morgen-Røde!Nu jeg seer, hvi halv udslettetSporet var af LivetsAand,Thi ved Daaben varforgiættetVærket afGuds Høire-Haand,Ordetsom skal Kirken byggeUdledtaf sin egen Skygge!Derfor kun iBarne-DageOrdet var os Liv og Aand,Ved hvert Skridt vi gik tilbage,Christne paa vor egen Haand,Døbde os med Blæk og BønnerKun omsonst tilGude-Sønner!Kun forgiæves, til vi døde,Sad og staved vi derpaa,Os for Alvor at gienfødeTil Gud Faders egne Smaa,Al vor Sukken, al vor StavenLagde os kun før i Graven!Kunde vi ved Greb i LuftenFange Dig, du LivetsAand,Datilvissevar FornuftenI os selv Guds Høire-Haand,Hvo som evner Dig at kiøbe,Dig umuelig kan behøve!Derfor sagdeOffer-LammetTil sin storePræste-Tylt:Giver, som I det annammed,GiverAltinguforskyldt!Har vor Fader vi forLivetNoget, før vi fødtes, givet?Bøi da,**Hellig-Aand!**os alle,Som Du døbte med Guds Ord,Saa vipaa vort Ansigt falde,Takke Gud for Naade stor,Som os gav, før vi det vidste,Livet,vi skalaldrig miste!Styrk os, saa vistaaeiPagten,Vige ei fra Troens Grund,Og beviis med Skaber-Magten,I vort Hjerte og vor Mund,At i Ordet, som Du fører,Herrens Liv og Aand sig rører!Prædike vi kan og sjunge,Bede kiønt iJesu Navn,Kun naar Tanke sig ogTungeSænke i din Guddoms-Favn,Hvor Du dig i Ordets BølgerSom vorDøberydmyg dølger!N. F. S. Grundtvig.