title: Den Danske Rim-Krönike
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-04-03T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Den Danske Rim-Krönike.
Denne Bog, som har Førstefødsels-Retten i det Danske Trykkeri, er vel, siden Molbechs Kiærligheds-Gierning, ei længer en saadan Sjeldenhed paa Marken, som før, men fra den første Dag jeg lærde at kiende denne mageløse Rim-Krønike, var det dog min faste Tro, at den burde paa Ny komme i alle Danske Læseres Hænder, hvad ei kan skee, med mindre det forældede Bog-Sprog læmpes efter nuværende Skik og Brug, og Krøniken, ved mere Indhold, bliver et temmelig godt Udtog af Fæderne-Landets Historie. En saadan Fornyelse var og er derfor en Kiærligheds Gierning, hvortil jeg immer troede mig forbundet, da jeg er den eneste Rim-Smed nuomstunder, som har forelsket sig i det gamle Billede, og Hoved-Grunden, hvi det ei skedte for længe siden, var den Kulde, hvormed hardtad alle andre Læsere betragtede denne min Liv-Bog, som jeg, ærlig talt, har læst meget tiere og kan meget bedre end min Bibel. Nu er det vel saa, at Læse-Verdenens Kulde, forskyldt eller uforskyldt, er nok til at kvæle mine literære Fostre i Fødselen, da jeg ikke har Evne til at undvære Hjælp, men hvad Rim-Krøniken angaaer, har jeg den Tanke, at Kulden i det Hele kun udsprang af en Fordom mod det Ubekiendte, som de tørre Old-Granskere i deres Uskyldighed havde vakt og næret, fordi Bogen naturligviis ikke tiltalte dem, og hos Endeel maa det Molbechske Optryk sikkert have udryddet Fordommen, skiøndt min og al Danskheds gode Ven prutter lidt med mig om den høie Pris, jeg sætter paa de gamle trohjertige Rim om Dane-Kongerne. Deels er jeg nemlig vis paa, at, saavidt det er en Bog mueligt, kan Rim-Krøniken tale for sig selv til Dannemænd, deels indseer man let, at den godt kan fortjene at læses ti Gange af Alle og Enhver, fordi jeg, ved at læse den vel tohundrede Gange, kan have overdrevet Tingen, og endelig maa Rim-Krøniken dog udentvivl ogsaa have tiltalt Molbech mere end han selv beregnede, før han satte saa høi Pris paa den, som den hos os mageløs omhyggelige og pyntelige Udgave meer end mange Ord beviser. Under den Forudsætning nu, at Danske Læsere enten har fundet, der er dog langt mere ved den gamle Rim-Krønike, end man længe troede, eller er dog ikke utilbøielige til at troe det, under denne Forudsætning har jeg for Alvor taget fat paa det Arbeide, saa smaat at ændre, udfylde og fortsætte den, og idet jeg foreløbig anmelder det, vil jeg bede de med Krøniken ubekiendte Læsere lægge vel Mærke til to Ting, som i mine Tanker, burde drive alle Dannemænd til at sætte langt høiere Pris paa Bogen, end de Fleste med rene Fornuft-Grunde var istand til at forsvare. Det er nemlig ikke med den Danske Rim-Krønike, som med de Franske, Engelske, Skotske, og alle de Rim-Krøniker, jeg kiender at man har fundet et støvet Haand-Skrift af dem i et eller andet Bibliothek, og i forrige eller dette Aarhundrede udgivet dem som en Kuriositet; nei, den danske Rim-Krønike er ikke blot den første Danske Bog, der, allerede i Christian den Førstes Dage udgik paa Prænt, men den blev fra hans til Christian den Fjerdes Tid saa idelig oplagt, at den aabenbar har været den mest afholdte Folke-Bog i hele det Sextende Aarhundrede, altsaa i den livligste Tid, Moders-Maalet og alt Dansk har havt, fra Valdemarernes Tid til Frederik den Sjettes. En saadan Kiends-Gierning til Bogens Fordeel, mener jeg burde vække en hardtad uovervindelig god Fordom, thi skal Nogen have Skammen for den dybe Glemsel og Ringe-Agt, hvori Folkets Yndlings-Bog giennem det Syttende og Attende Aarhundrede nedsank, kan det jo umuelig blive Bogen, men maae blive de stive “Latinere”, til hvis Classiske “Religjon” (Ciceros religio officii) det hørde, saavidt mueligt at udrydde al rimet og livlig Tale af Literaturen, som Barbariets Levninger. Betænker man nemlig, at i det Femtende og Sextende Aarhundrede, da Rim-Krøniken havde sine gyldne Dage, var det kun en Deel af Adelen og Borgerskabet, der kunde læse, da falder den Slutning naturlig, at en Bog, som, blot for sin Danskhed, dengang gjorde Lykke i Læse-Verdenen, vilde nu giøre ligesaa hos de Læsere der staae omtrent paa samme Trin, som de meest Dannede i Reformations-Tiden, altsaa hos Almuen, og om da end vore Bønder skulde blive Rim-Krønikens eneste velvillige Læsere, havde den jo dog rimeligviis i dem et Publikum, vi nødig skulde ringeagte, men gierne skaffe en Læsning, der paa Morskabs-VeienMorskabs VeienManglende bindestreg. B har også bindestreg.Morskabs-VeienMorskabs-Veien ledte dem til Deeltagelse i Fæderne-Landets Vee og Vel. Dette er det Første og Fornemste, som taler for Rim-Krøniken, og kun det giør en læselig Udgave deraf til en folkelig Sag og Kiærligheds Gierning; men der er dog ogsaa en anden Kiends-Gierning, som, hvor ubetydelig den end forholdsviis er, dog sikkert ogsaa vil tale til Efter-Slægten for denne Moders-Maalets mageløse Gang-Vogn, og som jeg derfor ikke, ved min Anbefaling maa fortie, skiøndt det er min egen urimelige Kiærlighed til den. Man sige nemlig om mig, hvad man vil, saa har det alt længe været en afgjort Sag, at der er Ingen af de nye Forfattere, som det ægte Nordiske saa eensidig har tiltalt og faaet til sin Talsmand, og det maatte da udentvivl være gaaet til med Hexeri, hvis den gamle Danske Rim-Krønike uden ægte Nordisk Kierne, skulde indtaget mig saaledes, som min Afhandling i Aften-Bladet unægtelig viste, den har. At det nemlig hverken er dens “gule Lokker”, dens spillende Øine, eller dens Rosen-Kinder, som har fortryllet mig, det seer jo enhver, thi den er gammel og graa, mager og bleg, og hardtad blind paa begge Øine, saa Munden, Mælet og Røsten, eller som vi sige “Sproget” og “Tonen”, er aabenbar det Eneste, der kan have stjaalet mit Hjerte, og maae udentvivl, for at kunne det, være saa inderlig søde og deilig Danske, at Krøniken kun behøver at høres for at giøre i det Mindste et behageligt Indtryk paa alle Danske. Nu er det vist nok saa, at Rim-Krøniken kommer egenlig ikke “til Orde” ved en ny Udgave og mindst ved en Omarbeidelse, der aldrig er saa læmpelig, at jo Endeel af det Bedste gaaer tabt, men medens den dog hos Almuen vækker mangt et Ord, som slumrer paa Læben og i Hjerte-Kammeret, kan og bør den dog ogsaa hos de Dannede føde det Ønske at høre de gamle Rim-Smede, som de endnu kan høres giennem os, der elske dem, og naar dette Ønske ei baade opstaaer og opfyldes, da vil snart alle Vers af Nutidens Skjalde blive ligesaa døde for Læse-Verdenen, som den gamle Rim-Krønike. Ogsaa denne Leilighed maa jeg derfor gribe til at minde vore Lands-Mænd om, hvad de vel synes at have døve Øren for, men hvad vi, som Aandens fødte Tals-Mænd, dog maae gientage, saalænge Tungen kan røre sig gientage alvorligere, jo mere vi nærme os Natten, da Ingen kan arbeide. Skal nemlig den poetiske og i det Hele den folkelige Deel af Literaturen ikke blive en død Skat, da maa den bestandig have levende mundtlige Tals-Mænd, og de komme ikke meer saa ganske af dem selv som de Græske Rhapsoder, de Islandske Sagamænd og de Engelske Harpe-Legere (Minstrels), og “Skue-Spillerne” er et daarligt Surrogat, deels fordi det ikke blot er de Stykker, som finde Naade for deres Øine og give fuldt Huus, der skal levende forplantes, og især fordi, med faa Undtagelser, Skue-Spillerens Begeistring for hvad han siger er uægte, da det er Bifaldet eller dog Skuespil-Konsten, ikke Poesien, der begeistrer ham. Hvad man kalder æsthetiske Forelæsninger, det har derimod i detidetB = A.ideti det Mindste Formen af hvad vi fattes, thi de behøve blot at holdes af Mænd, som Poesien virkelig begeistrer og at oplive de nationale Værker, istedenfor at sønderlemme dem, saa vil de skabe den Læse-Verden, vi savne, og skabe Skole-Mestere, som Ungdommen behøver, for at komme levende ind i Fædrenes Aand, Sprog og Tanke-Gang. Det er paa en Maade mod min egen Interesse at tale saa, thi gid jeg immer, til jeg kommer der, maa være saa vis paa Himmerig, som jeg er paa, at hvis det ikke snart forebygges, ved alvorlige Forholds-Regler, da blive bestemt Baggesen og Oehlenschläger, Ingemann og jeg og hvem der har faaet et ligedant Ord paa sig, med alle vore Skavanker canoniserede i næste Slægt, som uopnaaelige Mønstre, og det synes jo at være en himmelsk Udsigt for os, men det er en Helvedes Udsigt for Danmark og skal derfor være en ligedan for os, thi “at leve” med de kommende Slægter, det er vort Kald og skal være vor Lyst, men ei at tænke vore Skrifter løftede til Skyerne som “Classiske Værker” det er: som sørgelige Mindes-Mærker om den med os uddøde Aand. Vi Nyaars-Børn, fødte paa Grænsen af to Tidsrum: det Poetiske, som ligger bag os, og det Prosaiske, som udstrækker sig for os, vi har Øine, naar vi kun vil bruge dem, til at see, hvad der maa giøres, naar det følgende Tids-Rum ei skal vorde aandløst, vi kan, naar vi vil, godt indsee, at den underlige Aands-Forplantelse i Løn, som vi skylde vor Poetiske Tilværelse, den fandt ingenlunde Sted for at National-Poesien i os skulde, som et udgaaende Lys, blusse op og slukkes, men for at holde Liv i Gnisterne, som ulme under Asken, og vil, naar de faae Tid at samle sig, frembringe langt klarere Blus end vores, og stedse bedre oplyse Banen som er Nordens Aand betegnet til sit herlige Maal. Derfor maa ingen Spot være saa bidende og ingen Kulde saa dræbende, at de skulde hindre os fra at tilbyde Nordens Aand og den nationale Literatur vor levende, mundtlige Tjeneste, og fra at arbeide alt hvad vi kan paa at see vore Mestere opvoxe naar vi synke, vore Børn i Aanden stige paa vore Skuldre og juble over den videre Udsigt, der timedes dem! Dog kunde Skrift hjelpe, var det Synd Andet end at skrive en heel Bog om saa vigtig og dog i det Hele saa ubekiendt en Sag, som Ordets og Aandens levende Forplantelse og jeg vil da her vende tilbage til den ny Udgave af den gamle Rim-Krønike, hvormed jeg foreløbig vilde giøre Læseren bekiendt, uden at lade mig skrække af den Tanke, at der maaskee aldrig bliver noget af; thi kan jeg overtale mig til at giøre Arbeidet færdigt, da kommer det nok ud, om ikke før, saa naar jeg er død, og faaer sagtens samme Skæbne som Andre, der tit i levende Live ei kunde faae trykt hvad de vilde, men fik til Giengiæld efter Døden endogsaa trykt hvad de ikke vilde. Min Hensigt er da at give den første og bedste Deel af Krøniken saa heel og holden som mueligt, at bøde paa den Tomhed og Snaksomhed, der efterhaanden indsniger sig, og at fortsætte Krøniken til vore Dage. Det Sidste er vel en i flere Henseender vanskelig Sag og vil neppe synderlig forøge Bogens Værd, men det synes mig dog alt for grov en Satire paa Ordsproget “Konsten stiger,” at en Rim-Smed i det Nittende Aarhundrede skulde rette paa dem fra det Femtende og Forrige, men erklære sig udygtig til at feie for sin egen Dør. Dog, hvad Man agter at giøre, giør Man altid bedst i at vise, og jeg skal derfor give Prøver paa min Behandling af hvert Slags, naar jeg først har sagt et Par Ord om Rim-Krøniken fra den Poetiske Side. Naar en Bog lader sig læse med Fornøielse og har sin Nytte, da indseer Man let, at hvad enten den er skrevet paa Rim eller ikke, bliver det en Bisag, om den fortjener Tillægs-Ordet “Poetisk” eller ikke, og i de allerfleste Tilfælde er Tvisten derom et unyttigt Ord-Kløveri. Da nu imidlertid Rang-Sygen, som egenlig har hjemme hos Tydskerne og os, selv for Bøger har havt den sørgelige Følge, at de uden “Titler” ei kan komme frem i Verden og da den stakkels Rim-Krønike saa ubarmhjertig er fradømt al Ret til en Titel, Man ellers er ødsel nok med, saa maa jeg, for at redde Rim-Krønikens Ære, sætte min egen Poetiske Titel i Pant paa, at den første Halv-Deel er langt mere poetisk end de fleste gode Digte nuomstunder. Somme vil kanskee sige, det beviser Intet, da min egen Adkomst til “Titelen” er meget tvivlsom, men saalænge der mellem dem, som fradømme Rim-Krøniken al Poesi, Ingen findes, der har nær saa megen end sige bedre Adkomst til Digter-Navn end jeg, saalænge maa dog, naar Talen er om “Authoritet,” Rim-Krøniken nyde godt af min, og imidlertid tænker jeg, Læserne blive saa kloge, enten slet ikke at bryde sig om “Titler,” eller dog at spørge, ei af hvem, men paa hvad Grund de ere skiænkede eller nægtede. Da vil Man behage at veie den Grund, jeg nu skal anføre og lade mit Skiøn staae og falde med den, uden dog at glemme, at om end baade Rim-Krøniken og al min Skrift skulde gaae Glip ad “TitelenTittelenTitelen,” blive de derved ei mindre læseværdige, end de med alle den lærde Verdens Titler vilde være! Poetisk er nemlig i mine Øine ethvert Ord, som levende tiltaler det Aandelige hos Mennesket, Poetisk er Det og intet Andet, og Graden beroer deels paa Almindeligheden og deels paa Dybden af Indtrykket. I Følge den aandelige Trefoldighed i Mennesket er nu det Poetiske Ord ogsaa tredobbelt, eftersom det levende tiltaler enten Indbildnings-Kraften, eller Hjertet, eller Forstanden især, og ved Rim-Krøniken, som ved Middel-Alderens Poesi i det Hele, kan Talen egenlig kun være om det Mellemste eller det Hjertelige. Denne Deel af Poesien er nu vist nok den, der har den snevreste Virke-Kreds og staaer mest Fare for at miskiendes, da alle Folk vel har et Hjerte, saadant som det er, men med saa mangfoldig og tit uhyre Forskiel, at hvad der rører det Ene, spottes af det Andet, medens paa den anden Side Meget kan være hjerteligt uden at være poetisk, da de fleste Hjerter tage mest Deel i hvad der er det ikke. Uagtet derfor de fleste aldeles upoetiske, tomme og vandede Riim, uden Sammenligning er fra Forstands-Tiden, da det, især ved Hjelp af et Lexikon, er Smaa-Ting at skrive Rim i Tusind-Tal, saa har vi dog ogsaa en Slump fra Middel-Alderen, og da de gode hjertelige Rim hverken udmærke sig fra de Slette ved et høit Billed-Sprog, prægtige Lignelser eller spillende Vittighed, men kun med noget vist Dybere, Sødt og Levende, der langt bedre lader sig føle end beskrive, saa er det naturligt, at Æsthetikerne tit kaste dem i Dynge med de Slette. Denne Skiæbne har da især den gode Deel af Rim-Krønikerne havt og det er først ganske nylig, Man har opdaget, der dog ogsaa i Vaces, Layamons, den Brunsvigske og nogle andre Rim-Krøniker fandtes Endeel, som var godt at giemme, saa det lader sig nemt forklare, hvi ogsaa den Danske Rim-Krønike blev kastet som Feie-Skarn paa den Æsthetiske Mødding. Hermed er imidlertid, som Man let seer Kritiken ingenlunde retfærdiggjort, allermindst, naar jeg har Ret i at den Danske Rim-Krønike poetisk overgaaer alle Andre, saavidt som Bøgen alle andre Skov-TræerSkov TræerSkov-TræerSkov-Træer. En Rim-Krønike kan nemlig enten udmærke sig ved enkelte smukke Steder, eller den kan heel igiennem tiltale Folke-Hjertet ved sin folkelige Tone, sin levende OpfattelseOpfatteseB har opfattelseOpfattelseOpfattelse af Moders-Maalet og sin inderlige Deeltagelse i Landets Vee og Vel. Det Sidste er, saavidt jeg veed, ikke Tilfældet med nogen anden Rim-Krønike, end den Danske, men at det er Tilfældet med den vil ingen Dansk Læser kunne negte, og saasandt derfor som Folke-Aand, og Fædernelands-Kiærlighed er poetiske, da er vor Rim-Krønike det visselig ogsaa i udmærket Grad. Nu veed jeg nok, de nyere Æsthetikere sædvanlig er noget prutne med det og vil ikke lade det Patriotiske være poetisk, men idet jeg strax indrømmer, at ingenlunde al Patriotisme er poetisk, saa paastaaer jeg dog frimodig, at Nationaliteten og Moders-Maalet, naar der er Aand i Dette og Kiærlighed i Hin, høre til de poetiske Virkeligheder paa Jorden, der i Aandens Øine staae høit over Alt hvad der er blot Digtning, hvorfor ogsaa et levende Udtryk deraf, selv hos et fremmed Folk, f. Ex. Grækerne, virker sympathetisk paa ethvert poetisk Hjerte, end sige da Udtrykket af det Samme hos os selv. At imidlertid Indtrykket her ingenlunde blot beroer paa Udtrykkets Beskaffenhed, men bliver stærkere eller svagere, eftersom Fæderne-Land og Moders-Maal er os kiære, følger af sig selv, og da lærde Folk nu sjelden er meget patriotiske uden for “den lærde Republik,” og da de Danske Lærde i det Syttende og Attende Aarhundrede i deres Classiske Eenfoldighed sædvanlig troede, at skulde det Danske Sprog blive taalelig, maatte det være ved at formes i Pennen efter Latinske, Franske eller Tydske Mønstre, saa var det intet Under, Man begrov den Danske Rim-Krønike saa dybt at vi havde ondt ved at finde den; thi tænker Man Danmark og Dansk i Folke-Munde bort, da er den vist nok ei værd at tage op paa en Vei. Besynderligt er det vist nok, at saa grunddansk en Literator som gamle Nyrup, hvem virkelig Alt hvad der levende slog paa de nationale Strænge poetisk tiltalde, ogsaa brød Staven over Rim-Krøniken, men det kom aabenbar af et vist Hexeri, der er ved de “Lærde Fordomme,” som giør, at en Bog, som de Lærde engang eenstemmig har sat i Band, den enten læser ingen studeret Person, eller nødes han paa Embeds-Vegne til at titte i den, da ryste Hænderne, som det var Siprianus, og føler han sig tiltrukket af nogle enkelte Linier, da smider han Bogen i enBogen enDet ligner, at typen 'i' er faldet ud.Bogen i enBogen i en Hast og korser sig paa Latin, for ikke at blive forgjort. Det klinger pudsig, men det er baade sandt og sørgeligt, ja, det gaaer saavidt, at skiøndt jeg aldrig har kiendt en større Vovehals mellem Bøger end jeg selv er, og skiøndt jeg ikke vidste rettere, end at Sky-Haarene for de Lærdes Ban-Straaler var for længe siden blæst af, saa blev jeg dog over 30 Aar gammel, inden jeg fik Mod til at see med egne Øine, hvad den gamle Danske Rim-Krønike havde syndet, og fandt da at saa puur og pære-dansk en Bog havde jeg aldrig i mine Dage læst, saa “Latinerne” havde ligesaa skiellig Grund til at fordømme, som jeg til at ophøie den. – (Fortsættes). N. F. S. Grundtvig.
Den Danske Rim-Krønike.
(Fortsættelse).
Naar jeg altsaa erklærer den Danske Rim-Krønike for et saare Poetisk Værk i sit Slags, da mener jeg naturligviis det Slags hvortil den hører: de trohjertige Rim-Krøniker nemlig, hvori den ny Verdens mest poetiske Folke-Stammer udtrykde deres Nationale og Patriotiske Følelse, og skiøndt denne Følelse ikke er den dybeste menneskelige, er det dog den dybeste folkelige Følelse, og saavist poetisk, som det kun er ved en aandelig Selv-Fornægtelse Enkelt-Manden sammensmelter med sit Folk, og det nærværende Folk med det Forbigangne og Tilkommende. Denne Nationale og Patriotiske Følelse, der, i Forbigaaende sagt, netop er Sjælen i de Homeriske Helte-Digte, kan nu vistnok være saa verdslig, egennyttig og røveragtig som f. Ex. den Romerske, og derved tabe næsten hele sit Poetiske Gehalt, men vi see dog godt paa Brud-Stykkerne af Ennius, at selv den Romerske Rim-Krønike (sit venia verbo) vilde ved sin Trohjertighed forlystet os, og hvorledes skulde da den Danske Rim-Krønike undgaae at være saare lystelig og i høi Grad poetisk, naar den virkelig udtrykker den Danske National-Følelse, der, ligesom til Trods for alle udvortes Hindringer, har giennem Aar-Tusinder forenet Dannemænd og forenet dem i det fredeligste og uegennyttigste, altsaa i det Hjerteligste og Menneskeligste Øiemed, vi hos noget Folk kan spore! Medens derfor ethvert Folk, som elsker det gamle Fællesskab og ønsker at fortsætte sit eiendommelige Liv, i sin Rim-Krønike har sin ægte “Fædernelands-Catechismus,” naar de forstaae at benytte den, saaledes har Danmark i sin en Catechismus, der giør Fædrene baade moralsk og poetisk Ære, og er ei blot Forklaringen men al den Kiærlighed værd, vi og vore Børn kan lade os lokke til at skiænke den. Det er nemlig ikke blot den rene Danske, livlige og elskelige Tone, som den hos en Enkelt gestalter sig, der udmærker vor Rim-Krønike, men Dens Form som “Konge-Monologer” er, uagtet sine mange naturlige Brøst, dog i det Hele saa levende, at den giver Bogen baade i Sprog og Tone en vis Dansk Almindelighed (Universalisme), som er mageløs og uskatterlig. Denne Egenskab vil nu vist nok Rim-Krøniken for en stor Deel tabe ved Omarbeidelsen, hvis Monotoni i Grunden vil praktisk bevise min Paastand, at Krøniken oprindelig er et Værk af mange Penne; men derfor skal Omarbeidelsen ogsaa kun betragtes som et “nødvendigt Onde,” uden hvilket Krøniken ei igien kan blive saa almindelig en “Læse-Bog,” som den bør være, og det maa ingenlunde forhindre, men skal netop paadrive og lette den levende Benyttelse af Grund-Skriftet, som Almuens og hele Ungdommens Lærere giennem os skal lære at kiende, elske og i sine bedste Dele levende forplante. Det er en Drøm, vil sagtens Mange sige, en Drøm, som hele min Anskuelse af Folkelig Dannelse og Statsmæssig Oplysning; men naar Man indseer, at i saa Fald er ogsaa Folke-Livets Fortsættelse og Statens aandelige Varighed kun en Drøm, da vil dog vist alle ægte Danne-Mænd og Danne-Kvinder dele den Følelse hos mig, at Drømmen er alt for sød og den modsatte Virkelighed alt for bitter til at Man godvillig skulde giøre et Bytte, OrdsprogetOrd sprogethentyder her til et ordsprog, derfor giver det ikke god mening med deling i to ord.OrdsprogetOrdsproget sanddrusanddrsanddrusanddru har stemplet, som gjort paa Bedrag!
Humle.
JegHumlevil ei haveforgiæt,Vi Danske vi er afJaphetsÆt,Som skjulde sin Fader, da han laae bar,OgChamhan holdt ham kun for Nar,Derfor han ogsaa velsignet blev,MedSemsin Brodergildog giev,DaNoevelsignedehannemmed GudOgbødhannembredes i Verden ud,OgChamhans Broder at være hans Svend,Som været hanhaverog ersaa end.Velsignelsen hun er alle Mands Tarv,Oggangerhos Dannemænd i Arv,De hende beholde til evig TidOg leve tilsammen foruden Nid!Men nu fremdeles, forstaae mig ret,Jeg var kun Høvding iVideslet,SaakaldtesSællandfra første FærdOgSmaalandallesaanoget nær,Som groe og grønnes iØster-Sø’n,MedFalster, Lollandog høieMø’n.Dengang i Dannemænds Føde-StavnBar Ingen Krone og Konge-Navn,FørTydskenhan brød iJyllandindOg lagde paa Mord ogMand-SlætVinn,Han tænkde, derpaa det kiendtes bedstHvem der var tilSønder-Jyllandnæst.Til LykkegodJydeda kom ihu:Til Søn jeg havde enKæmpedru,Thi skikkedes Bud der efter ham,Og Tydsken fik baade Last og Skam.Det smagde Jyden saa farlig godt,Min Søn hankeisedetil sin Drot,Og efter ham, for han heddDan,Sit Kiendings-Navn fikDanmarksLand,Som bære det skal i allen StundFraVester-HavettilKalmar-Sund,Med heleJyllandfra Top til Taa,FraSkagens-Rifog tilSønder-Aa!Det var en Glæde, jeg gamle MandSom Konge-Fader da fik afDan,For det er Forældres bedste Held,Naar Børn de har, som skikker dem vel,OgAngul,saahedd min anden Søn,VedSlienhan blev en Hertug skiøn,Og som jeg siden har hørt ogspurgt,For Angler det gik som det var smurt,De tog et Rige iVester-StrandOg kaldtepaa TimendetÆngeland,SaaDanogAngul,de Brødre to,Vistaldrig glemmes, det jeg kan troe,Og mens de mindes, jeg tænker glad,(For Fader og Søn de følges ad)En lille Fugl synger stille henVedHumle-Orefor Dannemænd.Den Gaard jeg havde mig bygt til GavnOg kaldet den efter mit eget Navn,Og der jeg ligger nu efter min Død,Hvor jeg havde boet i Lyst og Nød,HvorSællandsfareni grønne VangReed Sommer ad Byeved Fugle-Sang!# Skjold. DetbørhverKonningat have forSædd:Beskærme sit Rige og holde Fred,Ogvideog giøre sinAlmueGavn,For hvilken han bær sit Konge-Navn.Jeg veed af mig selv kun som en Knøs,Der var baade fader og moderløs,De Danske dog sagde i Lys og Løn,Jeg var de forrige Kongers Søn,Og skulde kun slægte den Bedste paa:KongDan,som blev med Æren graa,Og graa er jeg blevet nu som han,Og fik min Deel uden Rov og Ran,Ja, immer det godt hos mig forslog,Hvorveljeg hellere gav end tog.Jeg førde kun Krig for Lande-Fred,Den eneste, Folk kan vinde ved.Jeg elsked mit Riges gode Mænd,Og elsket jeg var af dem igien,Men Fattig-Folk havde jeg ogsaa kiærOg trøsted og hjalp dem hver især,For af den Rigdom, en Konge har,Ei mindst er Mildhed og gode Svar!Thi roste mig Bonden bag sin Plov,For alUpligtkaldte jegUlov;Mig rosteogKvinden ved sin Teen,For jeg var ikkeaf Stok og Steen;Mig roste selv Fangen i Taarnet sad,For jeg bar ei til den Usle Had;Mig lasted kun Trælle, som jeg gav frie,Og basted igien forSkielmeri!Mit Mester-Stykke i Ungdoms-Aar,Da Flest kun lyster atbede Raa’r,Det var at med Bælte mit jeg bandtEn Bjørn, som her jeg i Skoven fandt,Han var saa glubsk, at det var en Gru,Thi rose mig alle Smaabørn endnu!Hvad mest mig undred i mange AarDet var en Skjald under hvide Haar,Han meget vidste, for vidthanharR blad 6vharfoer,Var rig paa Alvors og Gammens Ord,Og alt hvad hanslogellerpegdepaa,Det var som jeg det for Øine saae.Han kvad en Vise blandt andenLeg,Som gjorde mig baade rød og bleg,Men hued mig dog saa underfuld,At gierne jeg veied den op med Guld.Han sang om et Land iNørre-Leed,Hvor Kongen var død og Hjertet sveed,De Gode græd og de Onde loe,Hvor Ingen hegner, kun Torne groe!Da kom en Snekke for fulde Seil,Med Løve-Hoved ogHjerte-Speil,Med Guld og Vaaben og Stads om Bord,Men ikke en Sjæl ved Mast og Ror,Dog var der Liv, for en lille DrengAlene laae i den store Seng,En Neg var bundet med Ax og Straa,Den hviled Drengen sit Hoved paa,Og hvor han sov, baade spæd ogspag,Der vaied over et Konge-Flag!Hvor det i Landet blev hørt ogspurgt,Det tykdes Alle etJertegnstort,De hvisked: Barnet erOdinsSønTil Drot os skikket fra ham i Løn!De satte Negen da paa sin RodHvor Danne-Kongen han ellers stod,Saa tog de Store den Lille opOg kiønt ham satte i Axe-Top!Da Nyt manspurgtemed Vaaben-Gny,Og høit det gjalded i vilden Sky:Hil dig, vorKonning, blivrundogbold,SaaSkjalde sjunge omDanmarks Skjold!Jeg veed ei selv, hvorvidt jeg troer,At det var meer endGammens-Ord,Men Visen dog mig gik saa nær,At først enstund jegtied kvær,Men stod saa op, til Lyd jeg slogOg saa i Sal til Orde tog:Det høre mine gode Mænd,Naar jeg i Fred er sovet hen,Udføres vil jeg, som han sang,Jeg kom herhid tilDane-Vang,Og til Man paa det vilde HavOpsporet har min Konge-GravSkal, tænker jeg, iStyris-HavnEnSkjoldungbære Konge-Navn,Som minder, baaderundogbold,Hver Fugl i Skov omDanmarks Skjold,Indfinder altid sig paa Ny,Og tit som faldet ned fra Sky!# Svipdag. Jeg stammed fraNorog den gamleSnee,Og styred de Nordiske Riger tre,Man sagde om detSpirjeg holdt,At det var som en Iistap koldt,Og af min tykke Pile-SkyDer gik som af et Sne-Fog Ry,MinAbild-Gaardoghar detLov,Den var enrimetNaale-Skov,Mit Høisæde var et nøgent Fjeld,Min Tids-Fordriv var Skiæld og Smæld,Mit Liv var som enKane-Fart,Der lystig gaaer og endes snart!Grønskollingen fraBøge-LandFløi op og blev min Bane-Mand,Og Bølgen sang iØster-Sø:De mødtes mildt som Frost og Tø!# Hading. Frihed er bedre end Sølv og Guld,Var hele Verdenogderaf fuld,Saatænkde Dannemænd og jeg,Derfor jeg fandt til Thronen Vei,Fældte min Faders Bane-Mand,Frelste derved mit Fædre-Land;Men æventyrlig ogfuldsærVar dog hele min Levnets-Færd,Saa, naar jeg seer paa Tidens Strøm,Tykkes mit Liv mig selv en Drøm.Bragehedd Foster-Fader min,Han var paa Harpe en Mester fin,Forskiel jeg tit ei veed derpaa,Hvad jeg hørde og hvad jeg saae,AsogJetteogTroldogÆlvBlander sig med hvad jeg er selv!Klarlig mig dog for Øine staaerSom det var hændtes mig i Gaar,Hvordan engang iLeiervoldFrelste mig sært en Graaskiægbold,Satte mig op paa sin høie Hest,Og, hvad mig hued allerbedst,Reed som paa Konge-Vei i Trav,Sporenstregs over det vilde Hav,Spaa’de mig saa, hvad Stikogholdt,Baxenog Bugt med en Løve stoltOg, naar jeg drak dens Hjerte-Blod,Uforligneligt Løve-Mod.Derfor nu raader jeg, som en Ven,Skjoldung-Drotter og Dannemænd,LøverogHjertermangefoldFøre de skal i deres Skjold,Holde i Fare Trop og Fod,Vise i Velstand Ædelmod!Dog, hvad kun sjelden jeg har fortalt,Er hvad jeg glemmer dog sidst af Alt:Oppe iNorgeen Aften-StundTog jeg kanskee mig et lille Blund,Da, efter gammel Skik iNord,Bænket vi sad om Drikke-Bord,Lytted til Sagn om Vaaben-Gny,Kæmpe-Værkerog Helte-Ry.Alle som boe paa det høie FjeldVar det den deiligste Vinter-Kveld,Klingrende Frost med Norden-Vind,Lyst af det klare Maane-Skin,Og under Sagn omBirtings-BadUlvenetødog krævedBrad,Og under Kvad omValhaldsIldSkjold-Rækken blinkede sælsom mild!Migsom en Steen dog paa Hjerte laaeLysegrøn Bøg og Bølge blaa,Klokker i Enge og Guld i Vang,Nattergal-Slag og Lærke-Sang!Arne-Gruenmit Øie faldt paa,Luen hun brændte saa sælsom blaa,Underligflagrende hid og did,Vilter og væver, dog mild og blid,Lige vedGruennu halvt opstegFor mine Øine en Kvinde bleg,Gammel af Ansigt, men favr og fin,Kun med en Rynke i sit Lin,Venlig hun strakde ud sin Arm,Smilendepegdehun paa sin Barm,Der sad enUrte-Kostfuldstrag,Frisk som den bundet var i Dag.Kan, tænkde jeg, paa frossen JordSaadanne Blomster vel groe iNord,Ikke er det, om Syn jeg har,Vinter-Giække tilSommer-Nar!Kvinden hun giætted min Tanke snild,Rakde migUrtekostenmild,Smilde derved saa yndefuld,Vinkede mig saamoderhuld,At paa den Gamle jegleedfuldtrygt,Fulgteogmed uden Tvivl og Frygt,Sad under Kaaben lyseblaa,Alt sompaa Moder-Arm de Smaa,Sankog, som de, med Moder sød,Uden et Suk, i Jordens Skiød,Slap giennem Mulm og Mørke bratDid, hvor i stjerneklare NatSvæved, omkring en Stifuldsmal,Konninge-Skyggeri Tusind-Tal;Stavred saa overfuldstriden Aa,Hvor med de Bølger sorteblaaRullede hen i Flæng og Flok,Hjelme og Skjolde og Brynjer Nok,Buer og Pile og Spyd og Sværd,Alt hvad der hører tilHerre-Færd;Rakde saa did, hvor ved Lys man saaeJorden skjult af Kiærminder blaa,VældigeKiæmpermed Vaaben-GnySloges livagtig som født paa Ny!Dertil vi kom da godt og snart,Men blev saa standset i vor Fart,Mødte en Mur af første Rang,Overhaandsbaade stor og lang;Kvinden vel gav et dygtigt Hop,Kom dog ei nær paa Midten op,Lille hun gjorde sig medKonst,LedteomSprækker dog omsonst,Kunde ei flyve foruden Fier,Vilde ei Lykken friste meer,Gav mig dog ved et uskyldigt KnebOm hvordan hisset der var Begreb:Hals paa en Hane om hun vred,Hovedet lukt over Murenstred,Og, inden Kroppen endnu var sval,Rivelighørde jeg Hane-Gal,Syndesdet var en afgjort Sag,Liv kom i Dødt deromme bag!Orlog for Resten var min Dont,LigefraNorgetilHellespont,Og, fremfor Alt, jeg sloges tætMangen god Gang medSvipdagsÆt,Til vi blev trætte begge ToOg slog os derfor kiønt til Ro.Da mellem mig ogUpsalsDrotFostbroderskabet blev farlig godt,Vi, som vi lovedevistog fast,Stod med hinanden Last og Brast,Saa, da engang Man løi mig død,Drukned han sig i Mjøden sød,Som det var spaaet den gode Mand,Han skuldedrukne paa tørt Land,Og da jegspurgde, det gik hamsaa,Hængde jeg mig tilsøes i Raa!(Fortsættes.) N. F. S. Grundtvig.
Den Danske Rim-Krönike.
(Slutning).
Ole Ingelsen.
HverKonningog hver mægtig MandBurde dem at ære som skrive kan,Fordi at hvad sommandeliggiørsI Fremtid det ei længespørs,Men bliver snarligreentforglemt,Udendet vorder i Skriften giemt.Skiøndt i min Tid jeg Daad bedrev,Dog havde jeg Ingen som derom skrev,Thi staaer jeg blandt andreKonningersaaSom Træet, der ingen Frugt er paa.Omsider, da Alderen gik mig paa,Mig lysted ei Riget at forestaae,Menskifteddet mellem mine Sønner to,Paa saadan Maade, for Fred og Ro,At mens den Ene var Drot til Lands,Den Anden det være skulde til Vands,Og skiftes til det hvert Aarisær,Saa Ingenskedte derved for nær.# Frode Olesön. Jeg raader Alle hver og en,Som skal i Leding fare,At de tage ei nygifte MændMed dem i deres Skare,De sidde langt heller hos deres Husfru’r,Og dem baade klappe og kysse,End stande paa Marken som en MuurFor Pile-Skud ogBysse.Jeg tog til mig nygifte Mænd,At vogteRigets Strømme,Men da jegsaae mig tiligien,De tænkde kun paa at rømme;Derfor fik jeg baade Last og SkamInaarjeg skulde bordeMed andre Folk som førdeBram,Jeg dem ei møde turde.Min Broder lod jeg slaae ihjel,Fordi jeghannemmisyndte,At han med sig havde immer Held,Ihvadhan saa begyndte.Hans Sønner havde jegogtænkt atslaae,At ei de mig skulde giengiælde,Men maatte min Agt dog ikke naae,De løb udenom min Fælde!I Vare tog med Snildhed storDem deres Foster-Fader,Fortrindtdem gjorde han Ulve-SporPaa Veie og saa paa Gader,Tog saa et Par andre Drenge smaa,Og splittede demtilskamme,Saa Andet kunde ei jeg forstaae,End det havde været de Samme;Men siden da de var voxet op,Fuldhedtde mig hiemsøgde,Og hevnede Skade paa min Krop,Som Ræv de migudrøgde.Det kom med Synd, det gik med Sorg,Det erfuldondtet Bytte,Og det slaaer til paa Konge-BorgSom i en Stodders Hytte.# Jomfru Hede. Jeg takker de ædle Dannemænd,Som satte paa mig en Krone pæn,Og for det Samme børaltmit KiønVel takke med mig hver Moders Søn,Fordi den Ære, som mig var gjort,Ei mødte dem før, det jeg harspurgt,Og løfte sig maa vel Glut paa TaaHvor Krone hun kan til Hue naae.Da jeg nu var kommet iKonge-RadDa var jeg modig og hjerteglad,VedSliender bygde jegHedeby,Men maatte dertilogsiden tye,DaSællandsfargjorde sig til Knud,Og sagde: Morlillegaae jert Skud,Vi sige det ikke jert Kiøn til Spot,For Kronen hun klæder jer farlig godt,Men staae for Styret paa Land og Strand,Det passer dog bedre for en Mand.# Christian den Förste. Jeg var vel kun en Greve-SønMen dog af Konge-Stamme,Som, høi og lav, blev frisk og grøn,Og Resten er det Samme.Jeg vidste godt, der skrevet stod,Skiøndt ei Latin jeg kunde,AtudenDrot er mild og godHan trives ingenlunde,Thi eftertragted jeg den RoesPaa Konge-Stol og Stade,At ei paa Ære, Liv og GodsJeg vilde Nogen skade,Ei agte, om det faldt mig let,Til Strænghed Grund at finde,Menlade Naade gaae for RetOg Kiærligheden vinde!Det samme raader jeg min ÆtI femten Ledd og flere,Da skal som Bøg i Skoven netVort Stamme-Træflorere.Der staaerogskrevet, som jeg veed,Skiøndt titforgiæt, desværre,At ikkun den som stifter FredEr Broder til vor Herre,Thi lagde jeg paa FredogVinnI alle mine Dage,Og mens min Æt har samme Sind,Den Gud skal velbehage!Dog,Man den Fred kun har paa Jord,Som Naboer vil unde,Saa den for Dannemænd iNordKun bliver nogenlunde,Thi Svensken er paa Krig opsat,Og snild er han tillige,Det fik at mærke jegfuldbrat,Jeg skal ei Andet sige!Det gamleBrevfraKalmar-ByHam gjaldt ei for en Hægte,Men sine Feide-Breve nyeHan lærde mig var ægte!KongEriksad iVisbyend,Der fik han Svenske Gjæste,Og skiøndt han ikke var min Ven,Var dog min Hjelp dennæste.Han skrev mig til i al sin Nød,Jeg skulde ham undsætte,Thi skikked jeg ham Øl og BrødOgjævnededen Trætte,Jeg lagde til medOrlogs-Mænd,Med Bøsse og med Bue,OgGullandtog jeg smukt igjen,MensVisbystod i Lue!Saa ægted jeg iKiøbenhavnEnfaurog fiin Fyrstinde,Hun Dronning blev tilDanmarksGavnSom hun var førherinde.Dortheahedd den Konge-Brud,For vore ældste SønnerJegmeen, SanctOlavog SanctKnudVor Afkomvistbelønner:Vi kaldte op det Helgen-Par,Som vogterNørre-Leden,Og Første-Grøden offret harVisaatil Evigheden,ThiKnudogOlavheden gikMed deres Helgen-Navne,Gud ladeHansogFrederikMed deres Æt det gavne!VorDaattergav vi Navnfuldgodt,For hun blev kaldtMargrethe,Og hende fik den Skotske Drot,Skiøn Medgift vi udredte,Saa Skotten dervedSilke spandt,Vi var ei pengestærke,Men satteØrkenøeri PantOgHetland,vel at mærke.Med Svensken kom jeg iLabeet,Det skulde jeg ladt være,Den Iis er falsk, som Man har seetEi briste kan, ei bære!Jeg hyldet blev paaMøra-Steen,OgkrontiUpsals-Choret,Men Eed, som vorder kun til Meen,Fuldbedrevar usvoret!Engang det kom saa vel i Lag,Da vi paaHerlyngfundes,At det blev til et Hoved-Slag,Dedeiligovervundes,Men da jeg foer afsted, paa NyAt tage dem til Naade,PaaBrunkebjergvedStokholmsByDe mødte paa en Maade,Med Snak de holdt mig op en StundOg sanked Folk saalænge,Men slog saa til af Hjertens Grund,For Retten Sværd fik Giænge.De tog mig paa det ømme Sted,Der styrted mange DødeAf mine Folk og Deres med,Saa Hjerter maatte bløde,De skiød mig selvforudenforudensPræpositioner kan ikke bøjes.forudenforudensforudenFalsTo Tænder ind i Munden,Steen Sturevarfuldhaarden Hals,Og jeg var blød i Grunden!Da de nu gik saa avet om,Og glemde Dyd og Ære,Jeg hjemme blev og did ei kom,Lod hvad de var dem være!En Valfart gjorde jeg tilRom,Til Bod for Svenske Reiser,Og Stads de gjorde, hvor jeg kom,Ad mig som ad en Keiser,Og da jeg kom til Pavens Gaard,Med Gaver som vargilde,Med Sild ogBergefiskog Maar,Jeg saae Ansigter milde.Jeg Herberg fik i Pavens Slot,Mig roste alle Munde,Og lærde Mænd beklaged blotAt eiLatinjeg kunde;Men MesterHenrikvar min Tolk,Beskeed gav han med Ære,Og hvortil har Man lærde Folk,NaarMan det selv skal være!Dog lære kan nuogmin Søn,Om han har Lyst, hver Glose,For Paven mig, med Aflad skiøn,Og medden gyldne Rose,Gav Lov, i SanctePedersNavn,At grunde flux herhjemmeEnStudigaardiKiøbenhavn,TilBoglig Konstat fremme;Det er nu skeet tilDanmarksPriis,Og jeg tør nok formode,At Dannemand skal vorde viisMed Tiden til det Gode!For Resten saae Manalti FjorPaa Dansk et Mester-StykkeIKrøniken, somNielsfraSoerMed Vers til mig lod trykke:Der rimes net om hver en Drot,FraDantil mig ogDorthe,MinStudigaarddet klæ’er ei godt,Om Resten bliver borte!At halv tilkiøbs og halv til ArvJegHolstenfik alene,Det blive skal tilDanmarksTarvJegmeen, i Tider sene,Det, som jeg bad ham, KeiserenTil Hertugdom ophøied,Og,forhan var min gode Ven,HanDitmarskentilføied,Det Sidste er vel ei saaredt,Fuldkryeer MarskensBurer,Saameget Man dog før har seet,Paa Leilighed Man lurer,Det giør velHansogFrederik,For, efterKeiser-Retten,Jegskiftedblandt dem hvad jeg fik,Med Brevet følger Trætten!# Frederik den Tredie. Død var Helten, brudt var Freden,Tabt var Alt, paa Staden nær,Hvor, som Konge-Fugl i Reden,Endjeg trodsed, ærekiær,Jettenfra de golde Bjerge,Vilde mod ham Staden værge,Ellerjordesi dens Grus!Stolt varJettenog vredladen,Trodsed paasin Over-Magt,Sagde høit om Konge-Staden:Var med Himlenhoni Pagt,Hængde halvveisaltderoppe,“Tusand Tyltar” om mig hoppe,Jak tok henna likefullt!Karl Gustavhedd denJette,Vidtberømt afBirtings-Bad,Blæste paa den Danske SletteDerfor ad min Hoved-Stad,Ei for Blæst og ei forBlide,Ei for Storm om Vinter-TideFaldt omkuld dogAxel-Huus!Borger-Mandfik Mod iBringe,Slog til Ridder sigfuldbrat,Morgen-Stjerne gik for Klinge,Hue-Dusk for Fier i Hat,Glose-Folkfik Sværd ved LænderOg Grøn-SkollingHaar paa Tænder,Jettenfik da Last og Skam.UnderSkakogGyldenløveKæmped alle Mand som Een,Og, naar Sværdene blev sløve,Var mit Ord en Hvæsse-Steen,Hvor jeg kom, der saae jeg Helte,Og jeg kom, hvor Kugler meldteDer var hedt, hvor de kom fra!Kun med Skud vi talte TimerGiennemDimmel-Ugerti,Naar det ringer, naar det kimer,Gienlyd høre man deriAf den Klokke-Klang som meldte:Hungre skal ei Danske Helte,Fugle kom med Føden brat!Det varOpdamsOrlogs-Snekker,Hid de fløi med Seiers-Sang,SkiøndtfuldmangenSvenskTre-DækkerStuds dem gjorde Veien trang,SaaiSund, naar Gud befaler,Hollandselv to AdmiralerSætter til forKiøbenhavn!Veldet Brede var tilbage,Men det Knappe var forbi,Talte var de tunge Dage,Natten har kun Spøgeri,Gienfærd, manet op afTrolden,Stormed iLig-SkjorterVolden,Sank i Grav ved Hane-Gal!Dog mod slige Natte-RavneRoesdet er at holde Stand,Og den Roes skal aldrig savne,Kiøbenhavn! dinBorger-Mand,Selv fra Kveld til Morgen-GryetI hans Daad jeg saae fornyetKæmpernesfra Heden-Old!Snart detspurgdesoverBeltet,JettensHær fraBrunke-BjergTil enSteen-Bukvarindsmeltet,Kæmpensunket til enDværg;Snart detspurgdesoverSundet,Jettenvar med Eet forsvundet,Orme axlede hans Skind!Nu, da Natten hun var omme,Holdt igien vi “Herre-Dag,”Det skal Danske ihukomme,Mens der vaier Konge-Flag;Det skal Konger kiærlig mindes,Mens i dem en Draabe findesAf mit Kongelige Blod!Adels-Mand og Præst og BorgerMødtes brat iAxel-Stad,Bonden tav med sine Sorger,Han ei meer paa Thinge sad,Adlen tænkde paa sit Eget,Regned dertil alt for meget:Bondens Sveed og Landets Marv!Det saae Borgeren og Præsten,Tænkde paa det Heles Tarv,Saae i hver en Landsmand Næsten,Rakde Kronen mig til Arv,Bød for Alt mig Ene raade,Skifte Retog skiænke Naade,Som enFaderfor mit Folk!Saapaa Fædre-Landets AlterBlev den Danske Krone lagt,Hver, som efter mig forvalterMed den uindskrænket Magt,Mindes vel, at den blev givetEi til Døden men til Livet,Ei til Eens men Alles Gavn!Til min hele Æt det vovedDannemænd at fæste Tro,For min hele Æt jeg lovedHver at nyde Sit i Ro,Loved Dannemænd at findeChristendom og Mildhed inde,Hvor deSpiretsaae udstrakt!Retten have maa sin Giænge,Som for Store,saafor Smaa,Konge-Magt, saalidt som Penge,Den iDanmarkbøie maa;Til, paa Majestætens Vegne,UdenSkyderom athegne,Satte jeg enKonge-Ret!Den skal staae til Verdens Ende,Vidne høit fra Slægt til Slægt,At vor Magt vi fik i HændeKun til Rettens Vare-Tægt,Vidne med den store Gave:Dannemand er ingen SlaveOg Lands-Fader ei Despot!Borgerskal medAdelstemmeI mit Raad til Landets Tarv,BondensFrelse ei at glemme,I ham stikker Folkets Marv,Menpaa een Dag Stort ei bygges,Kun med Læmpe kan det lykkesRet at ramme Alles Tarv!Dertil ogsaa maa Man haveLærde Mænd ogBoglig Konst,Jeg med Bøger mange SkabeFyldte derfor ei omsonst;Bøgerne i Konge-SaleGodt engang sig skal betale,Viisdom giør det bedste Guld!# Christian den Syvende. Jeg bekiende maa, desværre,I hvorhøit jeg sad paa Straa,Sygdom er dog hver Mands Herre,Kryber af men flyver paa,Bleger Haarene med Sorgen,Som i Hytten,saapaa Borgen!**Lægen,som var fluxtilrede,Loved vel, med store Ord,Mig og Riget at helbrede,Og sin Doctor let man troer,Værre, fandt dog Patrioten,Lægedommen var, end Soten!Jeg og Riget kom paa RandenAf den rene Undergang,Lykken bedre end ForstandenOver Svælg dog lagde Spang,Ja,til Lykke, selv trods Kuren,Sig hos Begge hjalp Naturen!Med sit Hoved sat paa Stage,Stats-Kvaksalvere til Skræk,Og for alle Drotter svageTil et stort Advarsels-Træk,Struense,som han varpælet,Staaer i Folke-Eftermælet!Tidlig traadte jeg tilbageFra den store Skue-Plads,Dermed dog udrandt eifageSandet i mit Time-Glas,Og det Navn har ingen Fare,Som paa Jord kan mitudvare!Var de sunde, var de stærke,Kongerne iSydogNord,Faa dog vandt et Mindes-Mærke,Hvoraf bedre der gik Ord,End af Mit der gaaer i Vangen,Lukt i Sky med Folke-Sangen!For sin Fader aldrig satteSøn en bedre Minde-Steen,Hvortil Bønder kan forfatteIndskriftmed dengod igod medA's ordlyd giver fin mening, og derfor bør vi vel ikke give varianter fra R og B?Tale reen:Hun skal hedde “Friheds-Støtte”Skam faae de, som hende flytte!Derfor jeg, somFredriksFader,Siger med den gamle Skjald:Vel den Mand, sig efterladerSlig en Søn i Konge-Hald,Broder fiin tilNorgesBalder:Adelsteeni Ungdoms Alder!Ja, den Prindse-Tid skal mindesEfter mangen kronet Dag,Med Dens TrøstogkanforvindesMangt et Tab og Torden-Slag;Folk og Konger deraf lære,Fælles Magt kan meget bære!Fra min Borg jeg maatte flytte,Daden røde Hane goel,Lige fast i hver en HytteJeg dog sad paa Konge-Stol,Mens KongLudvigmaattebløde,Og hans Slot stod tomt og øde!Næste Aar gik op i LuerSnart min halve Hoved-Stad,Og for mine Konge-StuerSælsomt dasig vendte Blad,Brandlidt selv jeg hused Mange,Hytte-Børn fik Bue-Gange!Det var som iFrankerige:Kongen ud og Folket ind,Hvilken Forskiel dog tillige,Som paaMaadesaapaa Sind!Her det saaes ved Ildebranden:Huus vi laande godt hinanden!Høit det lød i Slottets Porte:Adel ned og Borger op,Mellem Hvide, mellem Sorte,Intet Kiøb paa Sjæl og Krop,Som iSyden,saaiNorden,Frihed over hele Jorden!Dog som Chor om Konge-MordetSligt ei lød i Vaaben-Gny,Med det lød fra Drikke-Bordet:“Kongens Skaal” i høien Sky,“Fyrste-Parret længe leve,Som til Lov giørFriheds-Breve!**”Rundt det løb omØster-Søen,Spurgtdet blev til “ChinasKyst,”At iNordpaaBøge-ØenKongens Liv var Folkets Lyst,Nyt og Godt hvert Aar i Giære,Folkelighed Kongens Ære!Der,saalød det trindt om Lande,Er hver Havn en Maste-Skov,Der paa Ager, som i Strande,Godt i Fred gaaer Alles Plov,Som for Gud, for Retten ligeDer er Fattige og Rige!Liflig der er Aften-Stunden,Efter Travlhed fri og stor,Hvor med Fuglene i LundenKappes Skjaldene i Chor;Digt, som i den gyldne Alder,Der med Daaden sammenfalder!Saadet lød, til Vaaben-BragetSkrækked op af Fredens Skiød,Da kun omSkiærthorsdags-SlagetSangen vildt i Skyen lød,Stort var Tabet, Seiren liden,Troen tabt paa Gylden-Tiden!Fra den Stund kun lidt jeg sandsedHvad om mig der foregik,Smilende ei meer omdandsedFolket Thronen for mit Blik,Lade-Fristentil Man skyderSavner alle Fredens Dyder.Jeg kun vaagnede i SmerteVed det høie Vaaben-Gny,Sønderknust mit Konge-HjerteBlev af Graadens Røst i Sky:Byen brændt og Flaaden taget,Sundetluktfor Konge-Flaget!Kræver saa,MathildesBroder!Hendes Medgift du igien?Hun var jo dogFredriksModer!Gaae til KapsnuOrlogs-Mænd!Kald det Bytte, kald det Aager,Lige galt dog af vor Svoger!N. F. S. Grundtvig.