title: Ordets Opstandelse
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Ordets Opstandelse.
Jesus****Jesusdelvist fremhævet i A*,*Dødens Overvinder!Du, hvisOrderLiv og Aand,Statos bi mod Livets Fiender,Fri os ud af deres Haand,Høilig til den Helt vi trænge,Som kan Dødens Lænker sprænge!See vi til vort eget Hjerte,Templet for din Aand paa Jord,Flux vi føle det med SmerteDaanetder erLivets Ord,Dine Løfter,Skygger lige,Flagre i de Dødes Rige!Søge Kirken vihernede,Legem Dit medGuddoms-Kaar,Trindt vi see sig kun udbredeSørgelig din Kirke-Gaard,Dødens HerredømmesanderStenender medHoved-Pander!Rører i vort Hjerte-KammerLivetstundumsig endnu,Rører Læben sig ogstammer:Jesus,i dit Ord er Du,Skogrende os Fienden haaner,Lyden døer og Læben blaaner!Derfor see til os i Naade,Herre ved Guds høire Haand!Løs dog snart den store Gaade,At ditOrderLiv og Aand!Hosdet Par, som for dig grædeViis, at Du er selvtilstæde!See, dit Ord er lagt i Graven,Muret op medKalkog Steen,Trindt omkring iDødning-HavenSmuldreHelgen-FolketsBeen,Vove Seiglet vi at bryde,Romer-Spyd os Spidsen byde!Selv Du veed, vi er ei Helte,Som defordumsaaes paa Jord,Stenen ei kan vi bortvælte,Ach, thi den er saare stoer,Vel somDværge vi, ei større,Stønne maae forKlippe-Dørre!Derfor lad en Engel dale,Alt somStraaler gaae fra Soel,Lægge Vagten dybt i Dvale,Giøre Stenen til sin Stol,Lad sig brat paa Lynets VingeOrdet fra sin Grav udsvinge!!Ja, lad opstaae fra de DødeOrdetsTugtog Ordets Trøst,Og lad Hjertet i os gløde,Mens vi lytte til din Røst,Lad os, naar Du Brødet bryderSee, det er som Ordet lyder!Frit vi da skal drage Aande,Løst er da vort Tunge-Baand,Bodvi har dafor al Vaande,Høitsig fryderSjæl og Aand,Bryderud med Toner søde:Vær velkommen fra de Døde!Ja, velkommen! sødt det klinger,Guddoms-Ordet født paa Ny!Som paa Aande-Drættets VingerFarer, naar Du vil, i Sky,Kommer dog somhimmelfaldetOveralt, hvor Du er kaldet!Aldrig meer Du os forlader,Jorden fik i Grav Du kiær,Velgaaer hiem Du til din Fader,Men er os dog lige nær,Kalder frem i Christi KirkeAlt hvad Liv og Aand kan virke!Jesus!ja, vi troe og haabeSelv iDødens Skygge-Dal,At Du hører, før vi raabe,Svarer, før vi bede: tal!Blev, til Liv for mange Døde,De Opstandnes Første-Grøde!Ja, vi troe, men Tvivl sig klæberSom enØgletil vor Tro,Døden spiller os paa Læber,Hvor vi mellemSkyggerboe,Haabet ersommat det glimter,Naar bag Sky vi Maanen skimter!O, ladTroensig nedsænkeDybt iJordansrene Flod,Lad os ei medNaamantænkeHver en Strøm er lige god,Lad ei Fienden osindskyde,Lidt det erdit Ordat lyde!Da gienfødesHunsaafageI det storeTrilling-Navn,Vender moderlig tilbageMed enGudsøni sin Favn,Som skal aldrig smage Døden:**Haabet,**Guddoms-Morgenrøden!Hans er Smilet, somudsmelterHjerte-Suk tilHarpe-Klang,Han erKæmpensom bortvælterStenen under Engle-Sang,Han har Lyset,han har Aanden,Derfor Alt kan Barne-Haanden!**Jesus!ja, Du vil jo væreI osHerlighedens Haab,**Fødes til Gud Faders ÆreHos os i vor Barne-Daab,Voxei os Alle sammenOver Skymed Fryd og Gammen!N. F. S. Grundtvig.