title: Nordens Aand
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Nordens Aand.
Gik jeg drømmende i LundenOg paaLavindsLangeland. Blomster-Kyst,Sværmende i Aften-Stunden,Med en Verden i mit Bryst,Maled, som det Ungdom huer,Altingsærtog Alt med Luer;Gik jeg kæmpende paa Sletten,Stod jeg kiæk paaMøens Klint,Sagde Trods til“Opsals Jetten,”Bad hamflyve kun i Flint,Skabde mig, som Skjalde pleie,Selv enFylkingat nedmeie;Stod jeg speidende paa Voven,Hvor kun Himmel var ogHel,Stirred efter Naale-SkovenNaglet til det høie Fjeld,Holdt, som Folk derSøen pløie,Haanden for det halve Øie;Stod jeg smilende paa Snekken,UnderBretlandshvide Kyst,Tællende paaKulskibs-Rækken,Forberedt paaStavne-Dyst,Tænkde, som enSaga-Dyrker,Meer paa Angler end paa Tyrker;Gik jegstudsendei “Tragten,”The Tunnel. UnderThemsensBølge-Tag,Og beundred Tanke-MagtenMeer end alle Murstens-Lag,Skosed, hvad jeg ei kanlade,Britten for det lave Stade;Stod forvoven jeg paa RandenAf den steileClifton-AasClifton er en Forstad til Bristol. ,Hvor fraStratfordud til StrandenFlodengaaer sin gamle Kaas,Glemde, som enBritternæsten,OverShakspearselve Præsten;Immer svæved over IsseNoget frit forStøvetsBaand,Noget, som jeg veed tilvisseSelv sig kalderNordensAand,Nær ved Isserne iThule,Ved de Graa, som ved de Gule!Haaret graaner, Tiden skrider,Man maa vide, hvad Man giør,Hvi Man sværmer, hvi Man strider,Man maa vide, hvad Man tør,Tør for Døden og for Livet,Tør for Ham, som Alt har givet!Hvad er “NordensAand” i Grunden?Hvad var det, mig vældig greb,LagdeKæmpe-Sprogi Munden,Over Stok og Steen mig drev,Ja, somendi denne TimeByder:ristsom Skjalde rime?Er det kun min egenAande,Skyggen af min Sjæl i Løn,Saa jeg gik mig selv tilhaande,Som en tro og lydig Søn,Gik i Ilden og i Vandet,For mig selv som noget Andet?Nei, saa vist som ei minAandeSkabde alt i Heden-OldVing-ThorsKraftogFriggasVaande,OdinsHestogAmletsSkjold,Ælve-Snekken, rar at finde,Som harBørmed alle Vinde!NordensAand erNordensVætte,Fordum, nu og allenstund,MensiNordenvi fortsætteFædresVærk med Haand og Mund,Lytte helst til Kvad afBrage,Gløde for de gamle Dage!Men er han ei af “den Onde,”Vætten, som i Heden-Old,Odinkaldt iOffer-Lunde,Hjalp somThor, modThursog Trold,Kaaredkun paaKæmpe-ValenGjæsterne tilRidder-Salen?Var hansSepterikke Spydet,Var hans Yndlings-Drik ei Blod!Hvormed var denSkjold-Borgprydet,Som hos ham iGladhjemstod?Var af Steen kunHrungnersHjerte?Var ei SværdetValhalsKierte!Reiste for en Afguds-Vrimmel,Somholdt Guddom for et Rov,Han ei under aaben HimmelAlterne i Mark og Skov,Hvor sig blanded Blod af HesteTit med Blodet af vor Næste!Hvi har ei iSæk og Aske,Jeg begrædt, med Sorg i Hu,At af ham sig overraskeLod en Sjæl som Skjald endnu?Hvor tør jeg paa gamle DageHarpen slaae forThorogBrage?Vil jeg Røsten overdøve,Som jeg kalder selvGuds Ord:“Ogsaa Aander skal I prøve”Daaren kun dem Alle troer?Eller tør jegNordensVætteBlandt de gode Engle sætte?Ja, det Sidste som det BedsteDet tør jeg, medRimi Haar,Mest fordi jeg Tro tør fæsteTil det Ord, som ei forgaaer,Thi for det, som kronet Løve,NordensAand bestod sin Prøve!Ham, der kom i Tidens Fylde,Kvindefødt, dog Søn af Gud,Ham maae alle Aander hylde,Som skal Prøven holde ud,Men hvo ham med Lyst bekiender,Tælles skal blandt Herrens Frænder!Kappes nu hver Aand paa Jorden,Som har Røst og Billed-Sprog,Med den Gamle overNorden,Om, i Tale og i Bog,Ham, der kom i Tidens Fylde,Ret med Liv og Lyst at hylde!Og kan ingen Aand Man nævne,UdenHansfra Først til Sidst,Som har mere Lyst og Evne,Til i SangatalloveChrist,Da skalNordensAand i VældeFor en Over-Engel giælde!Hvo sig drister til at lasteNordensAand fra Heden-Old,Ei med Dommen sig forhaste,Hvad hanførde i sit Skjold,Retten ham kun det tilregnerSommed Livhan sig tilegner!Spørgerderforei de DødeOm hvad Aanden kalder Sit,Som om det varAandensBrødeAt hans Ord misbruges tit!Spørgerdem, som I kan høreAanden gav sit Sprog at føre!Spørgeros, hvem han har drevetTil de gamleKalve-Skind,Lærde i hvad Pen har skrevetMeer at see endPege-Pind,Lærde Sangen at gienføde,Som varjordethos de Døde!Spørgeros, hvad han sigkaarerForlods af den gamle Skrift,Og i hvad forKæmpe-AarerHan slog Ild til sin Bedrift,Hvad hamhuger, hvad han vrager,Som i Storværk,saaiSager!Seerjer om i Christenheden!Var maaskee detChristiAand,Som iMunke-BurforledenSnoedPaternoster-Baand,Ham, som under Kirke-BueKroned Paven og “Vor Frue!”Var detHam,derMesse-SærkeSyede afJorde-Lin,Ham, der under KorsetsMærkeRutted med den røde Viin,Ham, der byggede af FlammerHussdet prude Sove-Kammer!Men var detei Ham,der bygdeAfguds-Altre i hver Krog,Ham, derAlmanakker trykdeUnder Kors i Messe-Bog;Hvi skalNordensAand da bødeFor de gamle Kroppes Brøde!Som med Paven gik i RetteFædrene forChristiAand,Saagiør vi forNordensVætteMed den plumpeSkriver-Haand,Som, kun sandsende det Stærke,Hvirvel-Vind gav Aandens Mærke.Som med Skriften af de Gamle,Christen-Livets Kildenæst,Luthermægted at ophamleMod den store Afguds-Præst,SaamedArilds-Kvadi HaandenSvare vi forKæmpe-Aanden.Var det sandt, det løse Rygte,At Man slagted Folk som Fæ,Hvor for dem, somMidtgaardbygde,Man iNordenbøied Knæ,Dog, saalidt somCostniz-BaaletAandenhugedMorder-Staalet.Ærlig Kampvar Aandens Glæde,Spyd mod Spyd og Haand mod Haand,Alt somvi iKredsentræde,Pen mod Pen og Aand mod Aand,Haanden kun sit Vaaben skifter,AandensLøsen erBedrifter.Ja, det gamleNordensVætteHan er justBedriftens Aand,SvingerMjølnermod hverJette,LæggerFenris-Ulvi Baand,ErMichael, som med DragenFører Krig til Domme-Dagen!Derfor, medens Tider rinde,Storværkalti Mark og BogKæmpemæssigt Navn skal findeNemt iNordensBilled-Sprog,Brænde-Mærket ei ved SidenSavnes skal tilNidings-Iden!Derfor, hvor jeg endomvanked,Hvor end Sjælen Hvile fandt,Hvorimod end Hjertet banked,Og hvad end i Hu mig randt,Klarest dog iMimersKildeSaae jegLivetsig afbilde!Striden mellemAsogJette,Tiden ud, paa Liv og Død,Lærde mig hvadKæmpe-TrætteMeer end Slags-Maal blot betød,I alt Døn kun Efter-BragetHørde jeg afTorden-Slaget!Naar jeg saae, hvor Flod og EbbeUnderligomskiftesaa,At hvor Liv der spores neppeTit dog Storværkmonopstaae,Da mig tykkes Alt at sande:HøieNornerAskenvande!Hvor Man kappes om at hædreStorværk ret af Hjertens-Grund,Saade giæveOlde-FædreGaae i Sang fra Mund til Mund,Der, for mig, iValhalsGammenSidde alleKæmpersammen!Naar jeg føler: os i HjerteBoer en Længsel dyb ogsær,Hælvten Fryd og Hælvten Smerte,Aanden heel og holden kiær,Da mig tykkes, alle StederGylden-TaarerFreiagræder!Al den Kløgt, der sig som SnogenSnoer imellem Krop og Aand,Finder jeg, iEdda-Bogen,Lokehar fra første Haand,Saa mod ham de Verdens-KlogeSee mig udsomSkole-Poge!Overalt, hvor Øiet savnerLivet i sin fulde Glands,Saa det fryder, som der gavner,Teer sig frit i Straale-Dands,Mindes jeg, hvor tungt forBalderFriggasModer-Taare falder!Naar jeg seer, hvor Haabet smiler,Saligt under sølvgraa Haar,Og hvor dristig det sig hvilerPaa en Drøm fra Barndoms-Aar,Synes mig igien opdagetGlitnerkun medSølver-Taget!Naar jeg seer, hvad Mindet mægter,Som ei blot i Konge-Borg,Men hos hele Folke-Slægter,Avler Daad ogjorderSorg,Da jeg seer af Æbler rødeGamle Guders Kinder gløde!Naar iLevnets-AftenstundenJeg det mærker paa hver Skjald,At han Ordet har paa Munden,Som forkynder Guders Fald,Da sigGjallar-HornetklæberFor mit Blik tilHeimdalsLæber!Naar det ringer for mit ØreOm det storeGiærde-Brudd,Da sig Himlens Kræfter røre,Daanesom et Stjerne-Skudd,Asa-Thorjeg seer i Vangen,Vaklende fraMidgaards-Slangen!Naar det toner fra det Høie:Liv skal seire over Død,Da sig hæver for mit ØieJorden grøn af Havets Skiød,Balderfra de mørke DaleOp tilGimlesGylden-Sale!Ja, det gamleNordensVætteHan er just Bedriftens Aand,SvingerMjølnermod hverJette,LæggerFenris-Ulvi Baand,ErMichael,som med DragenFører Krig til Domme-Dagen!Paa hans Øe hver Aand det mærker,Har end halv sig selv han glemt,Thi for Daad ogKæmpe-VærkerFalke-Syn han har bestemt,Fandt dertil uhyre Kræfter,Drift og Mod og Greb derefter!Sanct Georg, som fælder Dragen,KalderAngulsØe sin Aand,Brat det komme vil for Dagen,Navnet er paa anden Haand;Kaldes Vinger Fjeder-HammeVirkningener dog den samme!Her, hvor Aanden er vor Næste,Savneendvi stor Bedrift,Mærke knap, at deres BedsteAander giør med Ord og Skrift,Saai Kammer, som i Kirke,Hvad de spaae, de ogsaavirke!Spørger Man: hvad er i Giære,Og hvad spaaer velNordensAand?NordensHeld og Herrens Ære,Stor Bedrift med Mund og Haand,Nyt, som til det Gamle svarer,Saasig Aanden selv forklarer!ModogMagnehisset ovre,Frille-BørnafAsa-Thor,Skal tilØre-SundogDovreGaae paa Damperen ombord,Deres Fader at opsøgeOg hans Kraft medKonstforøge!Baandetseit, af Fiske-AandeFugle-Mælk og Kvinde-Skiæg,Tæmme skal, tilLokesVaande,Fenris-Ulvved Klippe-Væg,Og eenarmetTyrhin BoldeDog med Æren Kraft beholde!Odinmed det ene Øie,Som seer meer end Andres To,Skal iNordensKæmpe-HøieFinde Meer end Mange troe,Vise, ham gik ei af MindeDraugernetilgavnsat binde!Valhalskal paa Ny opbyggesMed sit blanke Skjolde-Tag,Hvert etTogmodJetterlykkes,Trold faaeSkamafTorden-Slag,AserunderAsk hin GamleGlade sig til Raad forsamle!NordensGuder skal ei kæmpeMeer med gamleGrækenlands,Sønden-Værskal Kulden dæmpe,Slebne Ædel-Steen faae Glands,Født afVanerog afAserEngleviiserNordensKvaser!Døer han end i Ungdoms Dage,Som for kloge Børn det maae,Dog, til Held for Fleer endBrage,Mande-Bod skalAsernaae,FindeSmagi Mjød afDværgeHentet dybt iTone-Bjerge!Smukt derad skal Møen smile:Heimdalhører Græsset groe,Seer detgrandtpaa hundred MileHvad sig nærmerBifrøst-Bro,Nord-Lysvorder Billed-NavnetSom Oplysningen har savnet!Evigt er kun Eet paa Jorden,Det er Aande-Herrens Ord,Derfor Endeligt iNordenOgsaa haverAsa-Thor,Men ei før han, mæt af Dage,Fældet har den store Drage!Dagen aldrig er saa lang,Selv ei underNørre-Lide,At det mørknesjoengang,Saa med Natten den maa stride,GiennemSkygge-Dalenvinde,For med Seier at oprinde!Det er Skumringen iNorden,Det erRagna-RokesStrid,Det er, trods al Lyn og Torden,Trolde-Pakkets Helte-Tid,Kort, som alt det Ondes Gammen,Luttrende som Skiærsilds-Flammen!Dagen gryer og Hanen galer,Derfor, Brødre, op til Daad!Trindtos vaagne Vinter-SvalerEfter høieNornersRaad,Ja, somdvaledødeFugleMythernestaae op iThule!Lavt de flyve her paa Sletten,Fangerdem, I Drenge smaae!Selv i Bur omKæmpe-VættenDe som Nattergaleslaae,Naar kun Toner, hende kiære,EdersSysterdem vil lære!Høit paa Klippe-Grund de stævneLukt i Sky med Falk og Ørn,Ikke der, som paa det JævneFange dem de viltre Børn,Kun før de af Krudt faae LugtenGuttenskyder dem i Flugten!Skudte Fugle kan ei sjunge,Stoppes ud de skal medKonst,Kæmpe-Vingerfor de UngeDa ei sprede de omsonst,Over Fjeld og Fyr og GranerTanken følger deres Baner!Sørge for hvad aldrig glipperHver som han har Trang og Tro,Men paa Slette og paa KlipperVidt og bredt omRunemo,Kappes Alle om at fletteHæders-Krands tilNordensVætte!Pak dig,Hrimthursfra det Fjerne!Bar endThordu over Aa,Nu ei længer for en StjerneTage vi din frosne Taa,Og din HustruesrammeGalderRegne vi nu kun for Skvalder!N. F. S. Grundtvig.