title: Gylden-Aaret
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Gylden-Aaret.
Hvad er det for en Lille,Der vugges nu paa Hav,Hvor Bølger ikkun trille,Hvor alle Storme tav,Hvad staaer der i hans Stjerne;Hvad slumrer i hans Hjerne;Hvad smiler i hans Drøm!Skal han som Brødre mange,Med stakket Levnets-LøbTrods glade Vugge-Sange,Henvisne i sit Svøb,Ogstædessaa til JordeMed Smil, som den der gjordeSit Bedste ved at døe?O nei dog, ingenlunde!Her paa den jævne Jord,ImellemBeltog SundeDen Lille bliver stor,Og naar han os forlader,Da gaaer han til sin Fader,I ÆrensHøie-Loft!Ja, i sinMiddel-AlderHan kroner, Gud for Alt,DenÆtmandgod afBalder,Som blev til Styret kaldtI gamle Faders Dage,FuldmangeAar tilbage,MedFredegodesNavn!Saa vox da op, du Spæde,Til Helte-Daad i Vaar!Og bliv, til Daners Glæde,Et FredensGylden-Aar,For Gamle og for Unge,I Hjerte og paa TungeI Lund ogHøieloft!Der kom et Skib til Lande,I Havn forgangenHøst,Som bragde over StrandeTil Daner Fred og Trøst,Hvor Kongen, frelst fra Døden,Stod rank i Aften-RødenI Glands medDannebrog!Da løfted sig en Stemme,Da lød i Sky et Ord,Som bedre haver hjemmeEi nogensteds paa Jord,Og Kongen, dybt bevæget,Sig følde vederkvæget,Som kongefødt paa Ny!Det skal i Guld Du præge,NyfødteGylden-Aar!Til Folk at vederkvæge,Saavidt som Ordet gaaer,Til for ufødte SlægterAt vidne, hvadendmægterDen Danske Kjærlighed!Ja, den skal giemmes længeOg findes Ære værd,Den sjeldneSkue-Penge,Som Hjerte-Præget bær,Med Klang som Skjalde kvædeOmDanmarksHjertens-GlædeIFredriksGylden-Aar!Der, paa den ene Side,Man under Konge-FlagSeer Lykke-Skibet skrideFor fulde Seil i Mag,Hvor ingen Vinde suse,Og ingen Bølger bruse,Men Alt er Varmens Værk!Og paa den anden Side,Med gyldenAxe-KrandsOm Sølver-Lokker hvide,Staaer Kongen i sin Glands,Henpegende paa Røsten“Som Glæden erom Høsten”Med gyldenKonge-Vaand!Her er det KongensBaadeI Alderdommens AarAthøste hvad han saa’deI kraftig Ungdoms Vaar;Her er det Markens ÆreEnAxe-Krandsat bæreSom Kongen frydes ved!Ja, sandt er det at sige,Da som en lille PogI Dane-Kongens RigeJeg staved slet i Bog,Da hørde grandt jeg taleOm Ham i Konge-SaleSom da var ung og viis!Han holdt i hine DageEt Ind-Tog med sin Brud,Da maatte ØrenbrageAf høie Ære-SkudOg mest fra Pige-MundeSom sang i Mark og LundeHans favre Brude-Vers!Ja, det er ei at glemme,At ved denHøitids-FærdSig løftede en Stemme,Som længe tiedkvær,Det var vor Moders egen,Som yndig, halv forlegenPaa Ny i Skoven klang!Detsaasig maatte føieI denne Herres Tid,Thi Naade for Hans ØieFandt Sangen jævn og blid,Ja, Naade fandt ogHæderHæderr,Med Danske Folk ogSæder,Vort simple Moders-Maal!Thi maa, om end lidt silde,Som alleGylden-Aar,Nu komme det “Høst-Gilde”Der spaa’des om i Vaar,Datrindtfra Mark og VoveIndhøstesTaktilHoveHalvtredsindstyve Fold!Her er slet ikke TalenOm meget “Sort paa Hvidt”For Dyd i Konge-Salen,ForBorger-Selskabfrit;God Gierning selv sig priser,Hvad Penne-Strøg beviserDet er kun Skrive-Konst!Nei, Rødt, paa Hvidt er Arven,Vi har fra Heden-Old,Og Hvidt paa Rødt er Farven,Vi føre i vort Skjold;I Hytten og tilHoveVi takke, som vi love,Kun ret med Haand og Mund!Og Kongen af Guds Naade,Som høste skal i Lund,Ei Blæk med Pennen saa’de,Men Frø med Haand og MundTil Alt hvad Livet pryder,Til Alt hvad Hjertet fryder:Til varigt Folke-Held!Det hørde jegforleden,IJubel-DrottensVaar,I Skoven og paa Heden,I mine Drenge-Aar,I hineTrylle-Dage,DaPrindsenuden MageLovpristes vidt om Land!Mens selvgjort Lyn og TordenI Raad-Huus og paa ValBortskræmmed Fred fra Jorden,Udbredte Død og Kval;Kun gienlødDanmarksVangeAf høie Fryde-SangeTil Freds ogFrederiksPriis!Det gienlød vidt paa Jorden“Han løser alle Baand”Den ædle Prinds iNorden,Ham driver Friheds Aand:Han binder kun fra OvenUrettens Haand med Loven,Og Folk med Kiærlighed!Da blussed vore KinderDa kom der Rødt paa Hvidt,Som ved vor Ungdoms MinderEndnu der kommer tit,Detspurgdesover Stranden,At stolte af hinandenVar Fyrsten og hans Folk!Som“deiligst Vang og Vænge”Det lilleDanmarklaae,For UfærdsyndeslængeDet “luktmed Bølgen blaa”Til, som saa tit, det hændtes,At hvor ei Faren ventes,Den snarest kommer fra!Det saae jeg giennem Taagen,MedstakketSværd ved Lænd,Kun hvæsset slet paa BogenOm “at” og “da” og “men”DaSpilletpaaTre-KronerMed ubekjendte TonerGjenlød iAxelstad!Detbaaderei at glemmeGienvordighed paa Jord,Alvorlig er dens StemmeOgmærkeligtdens Ord,Og stort det aldrig duerHvad i en Skærs-Ilds LuerEi luttres men forgaaer!Derfor saa god at giæsteEr, som en prøvet Mand,KongFrederikden BedsteOg Daners Fødeland,Hjemsøgte blev de beggeMed meer endOdd og Egge:Med Harm og Hjerte-Sorg!Nærværende Tids-AlderMed Skarpt blev her indskudt,Det lod for os, somBalderpaa Ny tilHelvar budt,Hans Skib paaHexe-RullerUdskred med Brag og BulderSaaNannasHjerte brast!Da blev der født ogbaaretEn Smerte-Søn iNord,Til først iGylden-AaretAt vorde glad og stor:Paa Valen stod hans Vugge,En Dødning var hans Dukke,Hans Hest en Bauta-Steen!Dog blev han til en SangerMedsæreKæmpe-Kaar,Som laandeOdinsGangerOg giæstedHelasGaard,Kom hjem medOdinsLykke,MedFyllasHoved-SmykkeOgNannashvide Slør!HamBaldersAand omsvæver,Hans Borg sig Dag for DagPaa gyldneSulerhæverMed blankeSølver-Tag,Han alleTrætter jævner,ForseteMan ham nævnerPaaNordensBilled-Sprog!Nu er han myndig blevet,IFredriksGylden-Aar;Og til han blir udlevetHarDanmarkgyldne Kaar;Thi det er DanersBaadeAthøste hvad de saa’deI Folke-Livets Vaar!Nu skal det aabenbares,At gammel KiærlighedI hver en Skærs-Ildklares,Og er for Rust i Fred;For Levende og DødeKan Daners Hjerter blødeMen isne kan de ei!Der kom et Skib til Lande,I Havn forgangenHøstSom bragde over StrandeTil Daner Fred og Trøst,Hvor Kongen, frelst fra Døden,Stod rank i Aften-RødenI Glands med Dannebrog!Da løfted sig en Stemme,Da lød i Sky et Ord,Som bedre haver hjemmeEi nogensteds paa Jord,Og Kongen, dybt bevæget,Sig følde vederkvæget,Som kongefødt paa Ny!Det var en deilig Scene,Men intet Skue-Spil,Med den skal sig foreneAlt hvad der hører til,For klarlig at stadfæste:Endlever dog det BedsteHos Kongen og Hans Folk!Endlever Kiærligheden,Som aldrig skal forgaae,Menklare sigherneden,Til Livet at forstaae,Til klart Ham at begribe,Der evig er i Live,Som Kiærligheden selv!Saa er da ikkebrustet,“Fuldkommenhedens Baand”Vor Kjæde er ei rustet,Den bryder ingen Haand,Men af hvert Led udspringerEn Blomst med Fugle-VingerTilGylden-AaretsKrands!Ja Kjæden afKiær-MinderMan sagtens prise tør:Jo stærkere den binder,Des friere den giør,Jo længer denmonvare,Des mindre staaer den Fare,Des længere den blir!Man længe nok maa sigeAtKiærlighed er blind,Det blir dog Lysets Rige,Hvor ret den strømmer ind,Og han har aldrig levet,Som klog paa det er blevet,Han først ei havde kiær!Fra Arilds-Tid herindeVi elsked “Liv og Fred”Ja hos vorDanne-KvindeVi elsked Kiærlighed,Saa, erdetLivets Gaade,Den sikkert bedst vil raade,FuldvoxneDannemand!Ja, duestnær forhaanden,Du blide Solskins-Dag!Jegaltdig seer i AandenForgyldeDanmarksFlag,Og kaste dine StraalerPaa Alt hvad Lyset taaler,Mod Alt hvad Lyset skyer!Ja,BrageBænke-Pryder!Jeg øiner Dig iSoer,Naar klart du det udtyder,Hvad der erStortiNord,Hvad der erDanmarkgivet,Hvad der er godt for Livet,Og klogt forAskursÆt!Et Lys sig da udbreder,Somtrindti Mark og SkovOmLivogSandhedfreder,Forklarer Friheds Lov,SomIdræt, Ord og TankerKun holdersaai Skranker,At Frihed kan bestaae!ForDannemandensØieOpladesig da bratDe gamle Kæmpe-Høie,Med mangen jordlagt Skat,Og af hvad nu ManspilderUdspringeHielpe-Kilder,Som Ingen drømde om!Da skal ManFredenfatte,Som Livets Sommer-Veir,Da skal ManKæmpenskatte,Som drog for den sit Sværd,Ei Alt i Fred-Leer forme,Men vælge Livets StormeFor Gravens stille Ro!Da skal Man Forskjel kiendePaa Soel-Skin og paa Lyn,Skiøndt Begge de kan brændeOg skabe klare Syn;Thi, som Fornuften giver,Det eneLysopliver,Det Andet slaaer ihjel!Jeg skimter i det FjerneOgDig, hvor høit Du boer,Som fødtes til at værneOmGudhjemi vortNord,Dig,Gjallar-HornetsEier!HvemLokeLurendreierMaaladeBrysing-Men!Den gamle Gude-Kiender,Han saae det førend vi,Du skabtes ei med Hænder,Men fødtes afde Ni:AfMusernefraTempeOgNordensgamleKæmpe,MedDanmarksHjerte-Skjold!Du fra dig hundred MileKan see paa hver en Leed,O, hvor maa Du ei smileAd vor Kortsynethed,Vi for os see kun Haanden,Og tage den for Aanden,SomraaderGjallar-Horn!I dine lyse DageMan for et ÆventyrSkal fristes til at tageHvad dog er Sandhed dyr:At vi har sanket GloserOg stoppet dem i PoserOg kaldt demMimers Brønd!Hvor kan det troes iNorden,Naar Livets Bølge-GangFra Slægt til Slægt paa JordenI Raad og Daad og Sang,JaVirkningerogKræfterEr hvad Man spørger efter,Og lærer at forstaae!Men i de Soelskins-DageFørRagna-RokesRogna-RokesMs. har Ragna-Roke.Nat,Naar Øiet seer tilbage,Det kiendes dogfuldbrat,At i den aarle Morgen,MensFredriksad paa Borgen,Vi Dagnings-Skiæret saae!Ja Skyen seer jeg gløde,Hvor Soel modNordopstaaer,Vist til en Morgen-RødeIFredriksGylden-Aar,Saa DagenaltbegynderOplysningens VelynderAt krone med sit Guld!For Fugle-Sang i SkoveMan klagedaltenstund,Man kunde sødt ei soveSom før vedBeltog Sund,Saa, er ei Solen oppe,Vil brat dog Bøge-ToppeNok lysne i dens Glands!Ja, sidenHjarnesDageDer sang omFredegod,Paa Markenaldrig MageTil Skjalde-Chor opstod,Som det der mangetungetHarFrederikbesungetHalvtredsindstyve Aar!Gik med de Konge-SkjaldeJeg mange Aar i Lag,Da tør jeg ogsaa kaldeKongFredrikAtter-Dag;Thirimeddet sig ikke,Da var kun værden StrikkeDet hele Skjalde-Chor!Ja, skred ei Natten sorte,Og nærmed sig ei Dag:Skin-Faxevore PorteMed gyldentHoved-Lag,Hvortil har detdakimet!Hvorom har vidarimetIDraperneomkap!Dog, at om voresFrodeAl Skjalde-Roes var sand:FraThaarupog fraTodeTil efterIngemann,Derom tør jeg nok mene,Sig Stemmerne forene,Deromgaaer Syn for Sagn!Var det ei sandt, vi meldte,AtFredriksKonge-VaandMed Guder og med HelteOpvakdeNordens Aand,Hvad løste da vor Tunge,Hvad lærde os at sjungeINørre-LedensAand!Og tør vel Nogen sige,Den Aand paa Mark og FjeldEi styrker Lysets Rige,Men staaer i Pagt medHel!Hvormeget drog med StyrkeEi alt fra Mulm og MørkeDen frem til Dagens Lys!Var det blot Old-Tids Skrifter,Som nu kom for en Dag,Var kun af dens BedrifterVor Sang etEfter-Brag,Fandt ei Hvad dybt i HjerteEnd vækker Fryd og SmerteI den sit Liv-Udtryk!Frem sprang, somKæmperrankeI lysegrønne Vang,Hver ædel Nordisk TankeIDanmarksSkjalde-Sang,Og hver en ædel ToneFandt Gjenlyd paa en Throne:I Dane-Kongens Bryst!Var det kun Aften-Røde,Ei Skjær af nyfødt Dag,Da Ære med de Døde,Men vee det Folke-Vrag,Som heller gik tilgrunde,EndtonednogenlundeSit gamle Konge-Flag!Dog, bort med Tanker mørke!Langt Andet varslet blev,DaThoridrogsin StyrkeOgHolmgangs-Kredsenskrev,DaHeimdalstod modLokeI SkjaldskabsRagnarokeOg stilledFreiasGraad!Ja, hos KongFredriksFugle,Der sang med Vinge-Slag,Somaltdet overThuleVar høilys Sommer-Dag,Der var et Tone-Møde,Af Levende og Døde,Som i etGylden-Aar!AfUrdasTone-KildeUdsprang i samlet StrømDe Stærke med de Milde:En haard, en Anden øm,En klar som Guld og Ravet,En dunkeldyb som Havet,En høi som Ørnens Vei!De sært hinanden krydsed,Destridtei sielden klang,Den fælleds Moder kyssedDog Alle i en Sang,Og smeltede med GammenPaa hendes Læber sammenTil Fader-Kongens Priis!De loved hende Glæde,De priste hendes Held,Med deiligt Dronning-SædeVed Morgen-Rødens Væld,Og med et kronet Hjerte,Som under Fryd og SmerteBlev til etKonge-Speil!Saa vox da op, du Spæde,Til Helte-Daad i Vaar!Og bliv til Daners GlædeEt FredensGylden-Aar,For Gamle og for Unge,I Hjerte og paa TungeI Lund ogHøie-Loft!Ja, i dinMiddel-AlderDu krone, Gud for Alt,DenÆtmandgod afBalder,Som blev til Styret kaldtI gamle Faders Dage,FuldmangeAar tilbage,MedFredegodesNavn!Ja lad, o Gud! opklareEn Dag, etGylden-Aar,Som ret kan aabenbare,MedNordensgode KaarDet Danske HjertesFyldeTil Graa-Haar at forgyldeHos Kongen og hans Folk!N. F. S. Grundtvig.