title: Til Christne Venner
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Til Christne Venner.
VedMid-AftenDagen hælder,Og ved Jevndøgns-Tid iHøstLivets Efteraar sig melderVissest med vor egen Røst,Nævner kun i Klage-ToneMarkens Guld og Skovens Krone!Dog paa mig ei Straaler blankeSpillet har med Sommer-Glands,Født iHøsttilAxat sanke,Meer end Blomster til en Krands,Skabt til lønlig kun at glødeI en sildig Aften-Røde!Derfor ei som Skjald jeg skiælverFor den kolde, dunkle Tid:Deiligst blaa sigBuenhvælverOver Bøge-Toppen hvid,Høiest løfter da sin StemmeFuglen, hvor min Sang har hjemme!Ja, hvorKjæmpe-Aandenbygger,Under Bjerg og Bøg i Skjul,Der har Natten meer end Skygger,Vinter en høirøstet Fugl,I hvis Toner sammensmelteFortids Aar med deres Helte!Vel som Dødelig jeg sukker:Kun en Blomst er Manddoms-Aar,Kold er Haanden, som den plukkerSelv i Skjaldens Urtegaard,Barsk er, naar dens Aars-Tid skifter,Stormen som dens Støvhenvifter!Men, o Venner! I, som lyttedIkke blot til Skjaldens Sang,Men til hvad langt bedre nytted:OrdetsRøstog Efter-Klang;I det veed, for mig er TrøstenTungen lidt kun er mod Røsten!”HanhvisRøst er overVandet,Aander Liv i os paa Ny,Han,hvis Haand har Kalken blandet,Som os løfter over Sky,Han,vorfuldtroVen i Nøden,HanvorUdveierfra Døden!Vi har godt paa gamle Dage,Netop naarvorKraft forgaaer,MægtigstHaner i de Svage,Kroner helst de hvide Haar:Over dem med Viisdoms-TalerHelst “den Gamles” Aand neddaler!Derfor lad med Fryd os sande:Store Ting for os har gjortHan,der skjænked alle Lande“Herrens Huus og Himlens Port,”Da osfaldt som Skjæl fra ØieMellemFædresKæmpe-Høie!Ikke blot vi see, hvad HænderNu hardtad kan føle paa,At med Hast til Jordens EnderNavnetseierrigt skal gaae,Som afHampaa Gylden-StolenKaar tilfælles fik medSolen!Alle Kroner vi tilligeSee sig taarne paa vor Drot,Hanser hele Aandens Rige,Fiendens er kun Skam og Spot:Med det Hellige, detSøgne“Sandheds”Alt, undtagenLøgne!Det tilgavnsogfryder Øiet:Skole-Støvei skiller adHvad vor Konge sammenføiedTil sin prudeKlippe-Stad;Aldrig etLukafi SkolenGjør til Kirke Præd’ke-Stolen!Endelig vi saae ogkjendte,Hvad med Penne-Fier var dulgt,At denAand,somHanudsendte,TroligogHans Ordhar fulgt;TroensOrd,somTungertale,Ei detsTegn,somFingremale!Ei forBogstavmeer vi knæle,Kun forAanden i Guds Ord**,*Somgienfødervore Sjæle,Bænker os ved Herrens Bord,Ordet,som skal ingenlundeMed al Verden gaae tilgrunde!Detkan røre somGuds Finger,*Detkan lyde som*Hans Røst,*Detkan gaae paa*Veirets Vinger,*Detkan boe i*Mande-Bryst,*Detkan staae, naar Klipper vælte,Trodser Ild, naar Kloder smelte!Deter Kirkens*LysogStytte,*Deter KirkensSkjoldogVærn,Tryk-Papir kun har sin Nytte,Alt somTræ og Steen og Jern,Ordettidlig er og sildeLivets KalkogLivets Kilde!I Begyndelsen varOrdet,*Detvar*GudogLivogAand,Hvo har kunnet, hvo har turdetGjøre det til Streg af Haand!Hvo vilHerrens OrdformeneUdenStavat gaae alene!Hvo har vel fraGuddoms-OrdetTagetLivogSkaber-Magt,Hvem har vundet dem ved Mordet,Hvem har dem i Pressen lagt,Hvem har kløgtig, trods Fornuften,Skabt en Sandheds-Aand af Luften!Ingen har, hvad Ingen kunde,Ordetmed enFingerrørt,Hexe-Mestre ingenlundeLiv og Aand i Pennen ført,Ingen Gud detOrdharskrevet,Hvorved Alt er skabt, og blevet!Derfor lad kun Dagen skride!Lad kunHøstenVinter spaae!Lad kun Tungen sig opslide!Lad kun Læben vorde blaa,Muldet paade fire FjæleGive fattigt Efter-Mæle!Som i Himlen,saapaa Jorden,Ordetlever udenBaand,Som iØsten,saaiNorden,AltidLysogLivogAand,SkaberTroen,naar Det klinger,HaabogTrøstmed Engle-Vinger!Leg kun, Vind, med Blomster-Blade!Større Syn opleved vi,Rokkes ikke fra vort Stade,Hvad end ruller os forbi,Skal herefterogtilvisseSkue større Ting end disse!Derfor,mens vor Lampe brænder,Vente vi paa Morgen-Gry!Sanddrue Tunger, rene Hænder,Gammel Tro i Hjerter nye,“Glæde som den erom Høsten”Glæde over Guddoms-Røsten!N. F. S. Grundtvig.