title: >-
Frederik Adolph Greve af Holstein og Wilhelmine Grevinde af Holstein fød
Reventlau, den 4de Mai 1833
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Mel. Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme. Hvor let med Sang sig Fuglen svingerFraVidesleti höien Sky,HvorMaienlys paa Green udspringer,Kjærmindenblaaner i dens Ly:ISællandsgamle Böge-SkoveFuldmangenBorg med Æren stod,HvorDannishedpaa Tro og LoveVar herlig stædt og fæsted' Rod.En bedre Fugl end den i SkovenSig hernedlodog svang i Sky,Og under bedre Dugg fra OvenBlev Stammen höi og skjöd paa Ny,Og Blomster bedre værd at bindeMed Perlesnor i Mindekrands,De blaaned' yndefuldt derinde,Som Dyder smaa i Himmelglands.Nu ikke meer vi har den Glæde,At möde tit det skjönne SynAf Christendom paaHerre-SædeOgDal-Blik under Bjerge-Bryn,Saaunder Regn og Dugg fra OvenEr Böge-Stammen lysegrönNu tit denfeirestei Skoven,Og Fuglesang den bedste Bön!Men Fromhed gik dog ei til GrundeOg uden Tröst er ei vor Sorg;Thi hist og her i Böge-LundeSig hæver dog endnu en Borg,HvorMaieni de dunkle SaleEr yndig fremfor den i Vang,Og meer endSlagaf NattergaleEr Aften-Psalmens dybe Klang.OgHolsten-Borger En af Disse,Er, til sin Ære, af de Faa,Hvorendman har den Tro:det VisseEr kun hvadevigkan bestaae,Og holder sig, som Klogskab byder,Da til det Visse fremfor Alt:Til Naadens Dyb og christne Dyder,Til Höihedunder lav Gestalt.Man skatter da, hvad end der skrives,Tilgavns den dyrebare Tid,Som alt for god til at fordrives,Som værd at nyttes ret med Flid:Man planter da og vander troeligHvad evig höstes Frugter af,Lad komme seent, man siger roelig,Naar kun det blomstrer paa vor Grav!I Tidens Löb daogoprinderForÆdlingeren Höitidsdag,Da Jorden blaaner af Kjærminder,Og Bögen toner Brude-Flag:En Dag, som denSölvbryllups-Morgen,Vi byde rört velkommen her,Med Glædesbud til**Holsten-Borgen,Med Krands for stilleHerrefærd.Ja rört vi byde den velkommen,Med Mindet omfuldmangenDaad,Udsprunget klart afChristendommen,**Nu under Smil, nu under Graad,Oglydtvi bede: GudvelsigneDenAdel-Stammei vor Skov,Saa Grenene maae Roden ligneOg sprede vidt dens godeLov!Ja, Ægtepar iAdelskjædeAltgjennem fem og tyve Aar!Hver Daad forrente sig i Glæde,Hvormed I lindred'bange Kaar!Detvoxehvad I planted' troelig,Som Pilen sat ved Bækkens Rand,Ogblomstre, naar I slumre roelig,Som Hjerteskud i Livets Land!Hver Bön, I sendte til det Höie,Gjenlydesödt i Psalme-Stil,Hver ædel Taare i Jert ÖieForklarestil et Engle-Smil!Og, tækkes det den ene Vise,Da gid, om fem og tyve Aar,I Lövspring Eder Sangenprise,Med Brude-Krands om sölvgraa Haar!