title: Christoffer Columbus
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Christoffer Columbus.
(Skrevet i London.)
Mens Aar-Tusinder henskred,Helte-Slægterne uddøde,Over Hav iVester-LeedSaaes en gylden Aften-Røde,Skabde tit hosMand af MuldMorgen-Drømomrøden Guld!Der, saa drømde mangen Skjald,Under Bølgen tusind Mile,Iguldtakte Sølver-HallSole Drottengaaer til Hvile,Badet der i Livets Flod,Op han staaer som Mælk og Blod!Der, i Kveld og Morgen-Gry,Drotten, naar han gaaer og kommer,Skaber Haven under Sky,Som har daglig Vaar og Sommer,Gylden Høst og Gammens Kaar:HesperidersAbild-Gaard!Hellasmed sit Himmel-Blaa,SitArkadienogTempe,Fri dog ei for Skyer graae,Kunde Længselen kun dæmpe,Hvordennøiet, Aar for Aar,Var med Sommerfuglens Kaar!Hvorden sig med Ørnen svang,Stak i Sky paa stærke Vinger,Bedre end afVoxi VangDanned' dem enVølunds-Finger,Melkarths Suler, som din Høi,Hellas, vidt den overfløi!Mens Aar-Tusinder henrandt,Dykked' Fugl i Tidens Strømme,Til man regnede for TantAlle SkjaldesMorgen-Drømme,Alt hvad mellem Vogn og PramSukked'foren Fjeder-Ham!DogendoverSpanske-SøStaaer en gylden Aften-Røde,Og forHesperidersØeKinder paa dens Kyster gløde,Skjalden faldt, menKæmpenstaaerModigendmedRim i Haar.Seer du hist den Vandrings-MandMed sin blege Søn ved Haanden,SaaiMuldvarp-Tidom LandMed sit Haab gaaer altid Aanden,Med sit himmelvendte BlikLederomenLædske-Drik!Hvad er Nød, naar Hjælp er nær!Klostret viet til vor Frue,Hist i Aften-Rødens SkiærBlinker under Himmel-Bue,Bank kun paa, du Vandrings-Mand,Der faaer Aanden Brød og Vand!Porten aabnes, Haanden med,Drengens matte Øine tindre,Faderens paa Havets BreddUnderhvalvteBryn ei mindre,Lede bagden Spanske SøeEfterHesperidersØe!Vandrings-Mand! Guds Fred med dig,Hvor du staaer i dybe Tanker!Staaer din Hu dertil, da siig,Hvo du est, og hvor duvanker!Saafra milde Læber klangHilsen god iKloster-Vang!Bænketsad isadbogstavet i mangler i alle kollationerede eksemplarer af A. Der er afsat plads til bogstavet. Metrikken taler også for et manglende ord på en stavelse. ODS har ikke eksempler på brug af sidde uden præposition. Rettelseslisten forbigår denne tekstfejl.Kloster-HallGiæsten som en Drot paa Thronen,Det var HeltenChristoval,Beilende til Konge-Kronen,Det var, med et gammelt Ord,Fjerdings-Fyrstenpaa vor Jord.I den Sommer-AftenstundTiden fik med Ordet Vinger,Saahan maled' med sin Mund,Saahan tegned' med sin Finger,Som om hjemme havde hanSelv iVestensGaade-Land;Hvor med Blaamænd gik i BadFerdinandogIsabelle,Der kom Bud og der komBladFra den snevre Kloster-Celle;TilCordovasKonge-HallDer kom Nyt medChristoval!Ingensteds vel mere LystVar til Guld og grønne Skove,Derogi et Dronning-BrystTanker høie kom tilHove,De sig over Bjerg og SøeSvang tilHesperidersØe!Hør, du sære Vandrings-Mand,Vaaben-Brag og Klang afLure!Styrtende du seerpaa StandGranadasde stolte Mure;Da, med Silke-Seil i Raa,Far,saavidtsom Sky er blaa!Muren sank, og Haabet steg,Meer end seileKæmpenturde,Kongen rød og Hofmand blegBlev, dasaahan tog til Orde:Drot****Drot! hvor dig jeg baner Vei,Throner du ograaderjeg!Seer du ham medRim i Haar,Rynker i den ædle Pande,Kæmpenmed debangeKaarSkal hans store Planer strande?Bærer ham,for Hest paa Hav,Nu kunMulentil hans Grav!Altitrende Snese AarBanket har det store Hjerte,Plantet Haab iKongers Gaard,Drømt om Fryd og høstet Smerte,Sidder dog til Heltens Død,Lige høiti Lyst og Nød!Dronning!saai Sal det klang,Helten, som tør Alting vove,Findervistden Drot engang,Som tørlidt for meget love;Husk, en Verdenbydes fal,Prut ei meer medChristoval!Høit det lyder: Hei og Ho!Byt dinMulefor en Tofte!Dronningen fraPinos-BroVinker dig tilHøie-Lofte;Hvor du lander, kom ihu,Throner hun, ograader****du!Seer du, hvad et Syn er værd:Konge-Flag paa Pære-Skuden,Skibene til Langveis-FærdEet med Dæk, og to foruden,Roret ligt enKonge-VaandI den kiække Styrmands Haand!Naar af dunkle Moder-SkjødTidensLys-Alf,Dag, udspringer,Før end Soel gjør Kinden rød,Hanen ryster sine Vinger,Mæler høit i Morgen-Gry:Brat opstaaer en Verden ny!SaagjørChristovali Stavn,Knevrerhøit medSnekke-Vinger,Styrer ud afPalosHavn,Før endMorgen-Klokkenringer,Under Hurra-Raab i SkyDages brat en Verden ny!Syv GangeGangmetrisk (stilistisk) rettelse. Udføres ikke, men gengives som supplerende note. Ifølge PS 5, s. 506 har renskriftet også ordlyden: Gang. Det er i øvrigt et bevinget ord, dannet af Thomas Thaarup i 1790. Ti er Støvets Aar,Syv Gang Ti varPrøvensDage,Snekken med de storeKaarFløi som Fugl i Luft saafage;Eenendnu kun under SkyVentede en Verden ny!Det varham, hvis Helte-AandStod i Pagt med Aften-Røden,Og medHam, hvis høire HaandUdvei bane kan fra Døden,Vinker aldrig til en GravSine ud paavildneHav!Kast den Kogler overbord!Længe nok hankikked' Stjerner,Længe nok med Trolddoms-OrdHan forvirred' Folke-Hjerner;Høre han kun selv derpaa!Saadet lød i hver enVraa.Seer I hist den Fisk paa Hav,Som kununder Klippen leger,Her den pænt udskaarne Stav,Som dog vel paa Fingre peger?Saafra Heltens Læber flødTalenmellemLiv og Død!Over Bølgen som et SpeilI den mildeAften-SvaleSkibet gik for fulde Seil,Ondskab laae med Frygt i Dvale,Helten kiæk iLyftingstod,Stirred' efterVaande-Bod!Peder****Pedrostilistisk rettelse. Rettelseslisten har desuden udeladt kommaet, som afslutter den indskudte bisætning: han kom. Rettelseslisten medtager kontekst for hvert rettet lemma. Lemma sættes med fed schwabacher. Der er ikke schwabacher ved "han kom". Udeladelsen af kommaet er derfor formentlig en sætterfejlPedro, hvisked' han kom hid!, hvidsked' han, kom hid!Kom,Rodrigo! med det Samme,Stirrerbegge med mig did,Hvor jeg seer den blege Flamme,Er det Blink fra Sky, fra Strand,Eller mon ei Lys i Land?Lys i Land, om vi har Syn,Begge med hinanden svare,Under HeltenshvalvteBrynTindred' da to Stjerner klare,Tykdessige: Morgen-SoelMelder bedst, hvi Hanen goel!Dølge sig til Soel gik opDog forDagskjærLand ei kunde,Land! det lød fraMærse-Top,Land! gjenlød fra alle Munde;Ære-Skudda kvad i Sky,Født er os en Verden ny!Seer Du Helten purpurrød,Som i Kaabesaapaa Kinder,Kongeprud og kvindeblødKonge prud og Kvinde blødLæsefejl eller hørefejl: de to unormale adjektiver blev opfattet som substantiver. Med A's ordlyd har den første hovedsætning i strofe tre substantiver, som alle er direkte objekter: Helten, en konge og en kvinde. Rettelseslisten ændrer de to sidste substantiver til adjektiver. Kongeprud og kvindeblød lægger sig til Helten. A giver grammatisk mening, men får strofens betydning til at bryde sammen. Begge hovedsætninger i strofen forudsætter én person (... han Thronen finder... hans Tunges Ære-Skud), ikke tre personer.Kongeprud og kvindeblød, efter renskriftet,Knæle, hvor han Thronen finder!Hør hans TungesÆre-SkudHøit i Sky for Guders Gud!Seenu staaer han op fra Muld,SomJord-Klimpen, Guds Aand danner,Folder ud med Kors og GuldGlad sin DronningsHoved-Banner,Svinger prud det Helte-Sværd,Gud ham gav tilHerre-Færd!Seer Du Snekken, som et Vrag,Som en Spaan paa Verdens-Havet!Seer Du Liget under BragIVox-Lagensvøbt, begravet!Heltens Haab sit Liv har endt,Efterladt sit Testament!Skal da, efterNornensDom,Kun en æventyrligSageSeile i enTøndetomFraAmerikatilbage,Som omforden Verden nyHeltenfavned' kun en Sky?Nei, see hist iKonge-Hall,Hvor de studse, hvor de lytte,Medens HeltenChristovalSkildrer demCaciquensHytte,Vester-LedensFeelands-Kaar,HesperidersAbildgaard!Vel endnu paaTeiosBreddAvindlurer, Dolken truer,Men paa SlangerneuræddSom paa Dybet Helten skuer,Og ved Konge-Blikkets LynAvindtaber Sands og Syn!Ja, see hist, iPalosHavnAtter vaier Konge-Flaget,Og med meer end Konge-NavnSeier-Herren staaer paaVraget,Medens Klokker høit i SkyKime for en Verden ny!Seer Du Snekkerne i Flok,HvorColumbusfoer alene,Seer Du glimre meer end nokSølv og Guld og Ædel-Stene,Til den gamle Verden blyBøier dybt sig for den Ny!Efter tre Gang hundred' Aar,Vel med Suk maa Skjalden sande,HesperidersAbildgaardLaae ei bag de store Vande,Kasted' kun sin Skygge breedOver Hav, hvor Soel gaaer ned!Yndig Vaar og gylden Høst,Sølv og Guld og ÆdelsteneSkabe ingen Skjalde-Røst,Hvad endStøvets Trællemene,Skabe ikkun skyggeviisSkinnet af etParadiis!Ligefuldt dogChristoval!Mens Aar-Tusinder henrinde,Om dit Navn i Helte-TalSlynge sig et Ære-Minde!I dit Kjøl-Vand Mange foer,Faa kun traadte i dit Spoer!UnderfuldeKæmpe-KaarHar de straalende Bedrifter,StorværkManddoms-Vexten naaerKuni mange Maane-Skifter,Haand i Haand hosKæmpengaaerSoel i Blik ogRim i Haar.Alle hartad nu som EenDrømme dog iBarne-Ælde,Atdem reiste Bauta-SteenStorværki sin hele Vælde,Drømme, at til evig TidMindes skal en TimesIid!Derfor kunmed Trække-NaalSammenkiædes nuIdrætter,Drapenkun iDværge-MaalSom for Knøse Krandsen fletter,Og paa Skuespiller-ViisFørend Helten døer hans Priis!Hvor er nu deGude-Børn,Hvor er nu deKæmpe-Sjæle,Der sig aarle svangmod Øenmed Ørndobbelt læsefejl: o for e (mOd) samt e for r (ØEn). Øen fungerer imidlertid fint og henviser til Hesperidernes Ø, der optræder igennem hele digtet. For en rettelsesnote: Aanden svinger sig også "med Ørnen" i strofe 5, og ørn giver i kombination med Muld en mere hinsides himmelsk fornemmelse. Det er dog nuancer, ingen væsensforskel og slet intet meningsssammenbrud. Derfor supplerende note i stedet for rettelsesnotemed Ørnmed ØrnOver Muldets Grændse-Pæle,Slogi sildig Aften-Stund,Høit med Lærken, graae som hun!Ak, de svæve over SkyOg de hvile under Mulde!Naarskal Dagen atter grye,Som fordriver Dødens Kulde,Naarskal atter paa vor JordDaaden gjøreDrapenstor?Naari Skyen rosenrødAanderne til os neddale,Og fra Jordens Moder-SkjødHeltene staae op af Dvale,Aldrig før i Morgen-GryDages kanen Verden ny!N. F. S. Grundtvig.