source-data/1829_477A_txt.md

metadata

title: Krønike-Riim til Børne-Lærdom med Indledning og Anmærkninger
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University

Maa trykkes. I Kjøbenhavns Politieret, den 24de Febr. 1829. H. J. Holm.

Fortale og Indledning.

Ingenlunde siger jeg mig fri for den Egenkiærlighed, som tilhvisker os, at hvad vi skrive, kunde i Grunden hele Verden have godt af at læse, men jeg smigrer mig dog kun med det Haab, at hvem der ellers læser mine Bøger, ei vil forsmaae disse Riim-Blade; og i Grunden har jeg kun skrevet dem for mine egne Børn, og for Deres, der troe som jeg: at Historien giver den sande Menneske-Kundskab, og at man desaarsag bør gjøre Alt hvad man kan, for at lokke de Smaa til Dens saakaldte Labyrinth, lette dem Veien, og hindre Forvirringen. Hvorvidt nu denne lille Bog kan svare til sit Øiemed, det kommer vistnok (som alt Saadant) paa en Prøve an, der først kan giøres, naar man har den; men dog maatte jeg tage meget feil, om den ikke, i en betænksom Lærers Haand, skulde yde Bekvemmeligheder, han i andre Bøger forgiæves vilde søge! Maaskee var det bedst hermed at slutte Fortalen, men da Bogen dog er beregnet paa en Lære-Maade, der ikke er den sædvanlige, vil jeg heller være Nogle for vidtløftig, end maaskee netop dem for kort, der helst vilde følge mit Raad. Det er da min Maneer, uden alle Bøger, at begynde med Land-Kortet og det historiske Kort (Tidens Strøm) og mundtlig, paa det Korteste og Enfoldigste, at sige Lærlingen, hvilke store Omskiftelser Verden har lidt i de Dage og Dele, vi have fortløbende Kundskab om; thi dette er den historiske Grund-Kundskab, som Ingen, der skal giøre ordenlige Fremskridt, eller ogsaa kun forstaae en Historie-Bog, kan undvære, og som dog i vore Dage er hos de Fleste meget dunkel og forvirret. Før man kan indføre Nogen i den historiske Verden, maa man vide, hvor den er, og, skiøndt den er nem at finde, har jeg dog bemærket, at de Fleste kun have en meget taaget Forestilling derom, og vil derfor anmærke, at Den bedst overskues fra to kiendelige Middel-Punkter, som er Middel-Havet og Øster-Søen, og Hint, hvis Kyster udgiøre den gamle Verdens historiske Skue-Plads, er derfor det Første man skal lære at kiende. Veed man nemlig blot, hvorledes Middel-Havet ligger for de tre gamle Verdens-Dele, og hvad man kalder saavel de største Øer deri, som Landene deromkring, da veed man ogsaa, hvad det var, de gamle Stor-Folk: **Perser,**Græker og Romere, beilede til, og naar man derhos lægger Mærke til de asiatiske Lande fra Middel-Havet til Indus, da har man den geographiske For-Kundskab, som nødvendig behøves, for at følge Begivenhederne, til det Vestlige Riges Undergang. Man bør imidlertid, da det ingen Sag er, strax giøres bekiendt med Landene omkring Øster-Søen og Kattegat, samt den store Øe i Vester-Havet, for at man kan have det Hele i Sigte, og undgaae Afbrydelse. Da man kan lære Børn dette, omtrent saa tidlig som man vil, fristes man ikke til at gaae videre, før de er sadelfaste, men længere bør man heller ingenlunde bie; thi Geographi uden Historie er, historisk og menneskelig talt, en Ørk, hvori man ikke maa lade de Smaa omvanke længer end nødvendig, og det er derfor en dobbelt Synd, man sædvanlig begaaer, ved at trække om med dem i alle fire eller fem Verdens-Dele fra By til By, at læse Told-Ruller over ind- og udgaaende Vahre, og Mand-Tal over alle anonyme Ædere i hele Verden! Det er dobbelt Synd, thi man trætter Børnene ved at lade dem løbe efter Næsen, og lære hundrede Dele, hvoraf de ni og halvfemtsindstyve nødvendig glemmes, og man giør dem historisk talt folkesky, eller indprænter dem dog den umenneskelige Fordom, at Hoved-Sagen ved et Land er ikke hvad Folk det føder, og for hvilket Menneske-Liv det har været Skue-Pladsen, men kun hvad Byerne hedder, hvordan Jords-Monnet falder og stiger, hvilke ædendes Vahre man finder, hvad man tjener Føden med, og hvormeget vel omtrent Mandskabet og Skatterne kan beløbe sig til. At en Napoleon, der ikke ændsede nogen Historie, uden sin egen, og søgde derfor kun at giøre den saa mærkværdig og daadfuld som mueligt, at han drev paa en saadan geographisk Underviisning, som baade han selv og hans Soldater kunde have godt af, det var naturligt; men at den drives ligesaa livløst, hvor den skal tjene til at udvikle dannede Mennesker og høilærde Mænd, det er saa urimeligt, at man har Ondt ved at troe, og maa nødvendig have ondt af at see det! Dog, kun i Forbigaaende vilde jeg berøre en Uskik, der falder bort af sig selv, naar man seer Frugterne af en fornuftig Lære-Maade, og tvivler Ingen om, det var Daarskab, naar man vilde bebygge et øde Land med to Hænder, da at stikke Grunde af paa tusinde Steder, og lægge et Par Steen til Rette paa dem hver, da skulde man heller ikke tvivle om, det er bagvendt, naar man vil lære Nogen Geographi og Historie, da at adsprede hans Opmærksomhed over hele Jord-Kloden, og saa enten forvirre ham med Snak om Alt paa een Gang, eller sætte ham i Bolt og Jern, ved at indskrænke sig til et enkelt Folks Historie uden Hoved og Hale. For at man imidlertid ikke skal tænke eller sige, det er umueligt, ved en kort almindelig Oversigt af Universal-Historien, at lægge en forsvarlig Grundvold, vil jeg give min Hjemmegjorte til Priis, kun med det Forord, at man tager den for hvad den er: et Exempel, der viser ikke blot Mueligheden men Letheden af det Forlangte, uden at giøre mindste Krav paa Fuldkommenhed i sit Slags. De ældste Riger i Verden, som vi kiende Noget til, var det Assyriske i Asien, (med Hovedstaden Ninive ved Tigris) og det Ægyptiske i Afrika, (med Hovedstæderne **Thebe,**Memphis, og Sais ved Nilen) men siden blev der tre temmelig store Riger i Asien: det Mediske (omtrent det nuværende Persien) det Babyloniske (fra Middelhavet til Tigris) og det Lydiske (som indbefattede næsten hele Lille-Asien ͻ: Natolien). Alle disse tre Riger blev indtaget af et lille Bjerg-Folk, som kaldtes Perser, og boede i det nuværende Farsistan. Deres Konge, Cyrus, kom da til at raade over alle Landene mellem Indus og Middelhavet, og hans Søn Kambyses gik endnu videre og indtog Ægypten, men derimod vilde det slet ikke lykkes Perserne at indtage det lille Grækenland, (hvis fornemste Stæder var Sparta ogvgv for o Athenen) og Kong Serxes, som kom derover med en forfærdelig stor Flaade og Krigs-Hær, maatte være glad ved at slippe tilbage til Asien paa en lille Baad. Siden kom der en Konge i Macedonien (tæt nordenfor Grækenland) som hedd Alexander den Store, og han fik alle Grækerne med sig over til Asien, og sloges der med Perserne, saalænge til han indtog Alt hvad de havde eiet, saa han blev endnu mægtigere end Cyrus! Det varede imidlertid ikke længe, førend Alexander den Store døde, og saa blev Riget efterhaanden splittet ad i mange Dele, men der blev dog strax tre temmelig store Riger: et i hver Verdens-Deel, nemlig det Macedoniske i Europa, det Syriske i Asien, (med Hovedstaden Antiochien ved Orontes) og det Ægyptiske i Afrika (med Hovedstaden Alexandrien ved Middelhavet) og dertil kom siden endnu et Fjerde, nemlig det Parthiske Østen for Euphrat (med Hovedstaden Ctesiphon ved Tigris). Alle disse Riger, (saanær som det Parthiske) og desuden mange andre Lande, blev indtaget af Romerne som havde hjemme i Staden Rom, som ligger i den mellemste Deel af Italien, og var bygt længe før Cyri Tid, (af Romulus omt. 750 f. Ch.) men Romerne blev ikke mægtige paa eengang, som Perser og Græker, de krøb, til de lærde at gaae, og sprang ikke før de blev store. I Roms Barndom var Etruskerne Hoved-Folket i den mellemste Deel af Italien.Italien,punktum for komma. De to sætninger fungerer med et punktum i mellem, men er stilistisk bedre med komma. Derfor foreslås supplerende note. Alternativet er ingen note. Andenudgaven 1842 udgives separatItalien, (Historisk Børnelærdom 1829).Italien, (Krønike-Riim 1842) Samniterne i den nederste Deel, og Gallerne i den Øverste; men allerede i Alexander den Stores Tid var baade Etrusker og Samniter nær ved reent at bukke under for Romerne, og halvtredsindstyve Aar derefter begyndte allerede Romerne at tænke paa Indtagelsen af Sicilien. Paa Sicilien stødte imidlertid Romerne sammen med et mægtigt Sø-Folk, som var kommet fra Phoenicien, men boede nu i Nord-Afrika, i Staden Carthago (omtrent hvor Tunis nu ligger) og kaldtes derfor Carthaginenser, og med dem førde Romerne tre mærkværdige Krige, som man kalder de Puniske. Den første puniske Krig opkom da paa Sicilien, og allerede ved den mistede Carthaginenserne hvad de havde paa Sicilien, og i det Hele deres Herredømme paa Middelhavet. Nu skyndte Romerne sig da ogsaa at undertvinge Gallerne i Øvre-Italien, og i den anden puniske Krig fik de aldeles Bugt med Carthago. Denne Krig opkom i Spanien, hvor Romerne ikke kunde lide, Carthaginenserne gjorde Erobringer, og i den saae det en Tidlang meget farligt ud for Rom; thi Carthaginensernes Anfører, Hannibal, gjorde sig saa dristig at gaae baade over Pyrenæerne (Bjergene imellem Spanien og Frankerig) og over Alperne (mellem Frankerig, Schweits og Italien) og trængde ned forbi Rom, men Rom fik han dog ikke, og mens han var i Italien, tog Romerne ikke alene Spanien, men gik over til Afrika, og satte Skræk i Carthago. Hannibal maatte nu skynde sig hjem at forsvare Carthago, men blev slaaet (af Romeren Scipio) og fik ikke engang Lov til at døe i sit Fædreneland. Den tredie puniske Krig opkom i Afrika selv, fordi Romerne var ikke rolige, førend de fik Carthago reent lagt i Gruus, og det lykkedes dem. Samme Aar (146 f. Ch.). som Romerne ødelagde Carthago, indtog de ogsaa Corinth (i Grækenland) og fuldendte dermed Erobringen af Macedonien og Grækenland, og nu gik det rask med Lille-Asien, Syrien og Ægypten, Alt maatte bukke, Gallien (som nu hedder Frankrig) indtog Romerne under Julius Cæsar, og da Augustus blev deres første Keiser, eiede de alle Landene omkring det store Middel-Hav. Rige Folk faaer sjelden Nok, og saaledes gik det med Romerne, de vilde ogsaa undertvinge Partherne i Asien, og Germanerne i Europa, men det kunde de ikke, saa deres Grændse mod Østen blev Euphrat i Asien, og Rhinen i Europa. De vilde ogsaa undertvinge den store Øe i Vesterhavet, men fik kun den sydlige Deel ikke den nordlige, som hedd Albanien (nu Skotland). Det var under Keiser August, at Christus blev født i Jødeland, de som troede paa ham kaldtes Christne, og Christendommen udbredte sig stærkt i hele det Romerske Rige; men Nero, det Afskum, og mange af de følgende Keisere, som vilde selv holdes for Guder, forfulgde de Christne gruelig med Ild og Sværd, og førde derved Krig med deres bedste Undersaatter, indtil Keiser Constantin den Store selv blev Christen, og bygde sig en ny Hovedstad oppe ved det sorte Hav, som efter ham blev kaldt Konstantinopel. Dette skedte trehundrede Aar efter Christi Fødsel, og da havde allerede enstund Folk oppe fra det sorte Hav og fra Landene omkring Øster-Søen begyndt at giøre Indfald i det Romerske Rige, men det blev dog først ret Alvor hundrede Aar derefter, da Keiser Theodos den Store havde deelt Riget imellem sine to Sønner: Arcadius og Honorius. Arcadius fik den østlige Deel (Donau-Landene, Thracien, Macedonien og Grækenland i Europa, Lille-Asien og Syrien i Asien, og Ægypten i Afrika) med Konstantinopel til Hovedstad, og Honorius fik den vestlige Deel (Italien, Gallien, Britannien, Spanien, og Nord-Afrika) med Rom til Hovedstad. I Rom talde man Latin, men i Konstantinopel talde man Græsk, derfor kalder man det øst-romerske Rige det Græske Keiserdom, men man kalder det ogsaa det Byzantinske, fordi Konstantinopel hedd i gamle Dage Byzants. Det vest-romerske Rige blev lige fra Begyndelsen plaget af raae og krigerske Folkefærd, som Romerne med eet Navn kaldte Barbarer, (især af de asiatiske Hunner under Attila) og førend det endnu havde staaet i hundrede Aar, deelde Folk fra Landene omkring Øster-Søen det imellem sig. Angler, Sachser og Jyder (Angel-Sachser) indtog Britannien (under Hengst og Hors) og kaldte det **England;**Vandaler (under Genserik) tog Nord-Afrika, Frankerne (under Klodovig ͻ: Ludvig) tog Gallien, og kaldte det Frankerig, og af Gotherne, som var deelt i to Stammer, tog Vest-Gotherne (under Alrik) Spanien, og Øst-Gotherne (under Theodorik ͻ: Didrik af Bern) Italien. Det Øst-Romerske Rige havde bedre Lykke, thi det blev gammelt, og der var en Keiser som hedd Justinian den Første, som havde det Held, at en af hans Generaler (Belisar) tog Nord-Afrika fra Vandalerne, og en Anden (Narses) tog Italien fra Øst-Gotherne, men det varede dog ikke længe, før ogsaa dette Rige fik sin store Plage og snævre Grændser, især ved et nyt erobrende Folk, som opstod i Asien, og kaldes Araberne. Halv-Øen Arabien (sydost for Middelhavet og østenfor det røde Hav) var fra Arilds-Tid beboet af omvankende og indbyrdes splidagtige Stammer, men sexhundrede Aar efter Christi Fødsel, opstod der en stor Mand iblandt dem, ved Navn Mahomed (født i Mekka) som indtog hele Arabien, og lovede alle dem Himmerig, der vilde troe paa ham, og føre Sværdet kiækt til hans Riges Udbredelse. Under hans Eftermænd (Chaliferne) indtog Araberne i mindre end tohundrede Aar hele Syrien og **Persien,***Ægypten,Nord-Afrika og Spanien, (siden ogsaa Sicilien, Sardinien og Corsika) men da de saa fra Spanien brød ind i Frankerig, blev de slaaede af Frankerne under Carl Hammer* (Martel) og det store Araber-Rige (Chalifatet, først med Damask i Syrien, og siden med Bagdad ved Euphrat og Tigris til Hovedstad) sank efterhaanden, saa Tyrkerne blev det mærkværdigste Folk i Asien, og Frankerne i Europa. Den franske General Carl Hammer, som slog Araberne (ved Tours) havde nemlig en Søn som hedd Pipin den Lille, og stødte Klodovigs Slægt (Merovingerne) fra Thronen, saa han blev selv Konge i Frankerig, og hans Søn, Carl, blev berømt over hele Verden under Navn af Keiser Carl den Store (Carl Magnus). Det Rige han stiftede var vel kun lille imod det Romerske, men det var stærke og modige Folk, han overvandt, først Araberne, som han tog et Stykke af Spanien fra, (lige til Ebro) dernæst Longobarderne, et nordisk Folk, som (under Alboin ͻ: Ælfvin) havde taget Øvre-Italien fra de Græske Keisere, og truede Resten, og endelig var det Sachserne (et nordtydsk Folk), som han maatte drages med i hele tredive Aar. Efter disse Seire, da Carl var Herre over **Frankerig,**Tydskland og den største Deel af Italien, lod han sig (lige ottehundrede Aar efter Christi Fødsel) krone til Keiser i Rom. Dette Keiser-Rige varede imidlertid kun stakket, thi Frankerig og Tydskland fik snart hver sin Konge, og Carolingerne duede ikke stort, saa de kunde for det meste ikke engang forsvare sig imod de Nordiske Vikinger (Normannerne), som nu (under Rolf) nedsatte sig i det vestlige Frankerig (Normandiet) og indtog siden Engeland, (under Vilhelm Erobrer) samt Neapel (den nederste Deel af Italien) og Sicilien (under Robert Guiskard). I Asien blev Tyrkerne, (som havde hjemme nordenfor det Caspiske Hav,) først bekiendte som Leie-Tropper (Soldater) hos de Arabiske Chalifer i Bagdad, som de efterhaanden reent tog Magten fra, og den Tyrkiske Stamme, som først blev navnkundig, hedd Seldschukerne. Disse seldschukiske Tyrker tog næsten hele Natolien (Lille-Asien) fra de Græske Keisere, og truede med snart at tage Konstantinopel ogsaa, men paa dem blev Vingerne dog stækkede ved Kors-Togene. Saaledes kalder vi nemlig en underlig Herrefærd fra Europa til Asien (omt. fra 1100 til 1200 eft. Ch.) for at udrive Jerusalem, Jødeland, og i det Hele den gamle Christenhed, af de vantroe og grumme Mahomedaneres Hænder, og det var Noget man længe havde tænkt paa, men det blev først til Alvor, da en Franskmand, ved Navn Peter Eremit, kom hjem fra Jødeland, reed paa et Asen igiennem **Italien,Frankerig og TydsklandTydsk**landdelvis fremhævet i A, jamrede sig over al den Spot og Plage, de Christne i Østen maatte lide af Tyrkerne, og fortalde en Drøm, han havde havt i Kirken ved den hellige Grav (Christi Grav ved Jerusalem), hvor Jomfru Marie var kommet til ham, og havde sagt, han skulde kalde alle Christne til Vaaben mod de Vantroe. Da nu Korsets Tegn var det gamle Kiende-Tegn paa de Christne (som den Korsfæstedes Tilbedere) saa havde alle de Krigs-Folk, der gik til Asien, for at befrie den hellige Grav, Kors paa Klæderne, og derfor kalder man disse Krige Kors-Tog. Det første Korstog er det mærkværdigste, og Hoved-Manden for det var Hertug Gotfred af Bouillon, (i Nederlandene), som indtog Jerusalem, (1099) og paa dette Tog udmærkede ellers især Normannerne sig, under Robert Curthos (Vilhelm Erobrers Søn) Boemund (Robert Guiskards Søn) og hans Frænde Tancred. Paa samme Tid som Kors-Riget i Jerusalem gik under, opstod der et hedensk Folk i det nordlige Asien, som kaldes Mogolerne, under deres Høvding (eller Dsingis-Khan) Temudschin (omt. 1200), som truede med at indtage hele Verden, undertvang Tyrkerne, indtog Rusland, og trængde frem lige til Grændserne af Tydskland, men deres Over-Magt varede ikke længe, og saa kom en ny Tyrke-Stamme for Orde, som efter sin første navnkundige Høvding (Othman omt. 1300) kalder sit Herredom den Ottomanniske Port. Disse ottomanniske Tyrker indtog (under deres Sultan Mahomed den Anden) Konstantinopel (Aar 1453) og bemestrede sig hele det Græske Keiserdom som de omtrent har endnu; men det øvrige Europa, som de ogsaa truede med at indtage, fik de dog ikke, for de fandt stridbare Naboer (ved Donau og Dnister) i Russer, Polakker, Ungarer, og fik en mægtig Modstander i det Østerrigske Huus, som nu med mange andre Lande ogsaa fik Ungern under sig. Østerrig i sig selv er kun et lille Hertugdom (ikke engang saa stort som Nørre-Jylland) paa begge Sider af Donau i Syd-Tydskland, men Hertugerne der, havde (i det 15de og 16de Aarhundrede) Lykken saa besynderlig med sig, at det lod, som de skulde deelt Europa med Tyrkerne, og været Keisere i hele det vestlige Romerske Rige, ligesom de Tyrkiske Sultaner i det Østlige. De kom da ogsaa til at føre den Keiser-Titel, som Carl den Store havde antaget, thi den havde Kongerne i Tydskland tilegnet sig, og efterat der havde været Tydske Keisere af adskillige Huse, især Sachsiske, (Henrik Fuglefænger og Otto den Store) Frankiske (Henrik den Fjerde) og Schwabiske (Frederik Rødskiæg, og Frederik den Anden) kom Kronen til det Østerrigske Huus, og af det var Frederik den Tredie, som regierede i Tydskland, da Tyrkerne indtog Konstantinopel. Hans Søn, Keiser Maximilian den Første, blev Herre over alle Nederlandene (Landene ved Nordsøen, **Rhin,**Maas og Schelde) og Maximilians Sønnesøn, Carl den Femte, blev tillige Herre over hele det Spanske Rige, som da var det mægtigste i hele Christenheden. Med Spanien var det nemlig gaaet saaledes til, at Vest-Gotherne, som, da Araberne indtog Landet, var flygtet op imellem Asturiens Bjerge, oprettede snart to Smaa-Riger (Navarra og Leon) som Araberne ikke kunde undertvinge, og disse Riger udvidede sig efterhaanden til to store (Arragonien og Castilien) som næsten indbefattede hele Spanien, og blev, kort efter Konstantinopels Indtagelse af Tyrkerne, forenede ved Giftermaal mellem Ferdinand i Arragon og Isabella i Castilien. Araberne mistede nu ogsaa Granada, som var det Sidste, de eiede i Spanien, og Ferdinand, med Tilnavn den Catholske, blev tillige Herre over Neapel og SicilienSieiliene for c, men hvad der især gjorde den Spanske Magt frygtelig, var Amerikas Opdagelse, som ogsaa skedte under Ferdinand med Spanske Skibe, af den berømte Genueser Christoffer Columbus. I Amerika indtog Spanierne de store Riger Mexiko og Peru, hvor Bjergene var fulde af Guld og Sølv, og da Ferdinand var sønneløs, tilfaldt det store Herredømme hans Daatter-Søn, Carl den Femte, der, efter sin Farfader Maximilian, tillige blev Keiser i Tydskland, og Herre over Nederlandene. Havde der ikke paa samme Tid været en tapper Konge i Frankerige, (Frands den Første) og havde Carl ikke, ved at sætte sig imod Morten Luther, (som 1517 stod op imod Paven) gjort sig mægtige Fiender i Tydskland selv, kunde det seet galt nok ud for Europa, thi Carl havde Lyst nok til at raade ene, var kiæk og klog, og havde Ryggen fri for Tyrkerne, da hans Broder Ferdinand var blevet Konge i Ungern og Bøhmen. Nu kom han imidlertid ikke videre end han var, og det Østerrigske Huses Magt deeldes derpaa imellem hans Broder Ferdinand, som fik Østerrig og Keiser-Værdigheden, og hans Søn, Philip den Anden, som fik Nederlandene, og det Spanske Rige, med Alt hvad dertil hørde. Vel var man endnu i hele hundrede Aar bange for det Østerrigske Huus, og Frankerig fik megen Roes for sin bestandige Strid med det, men den Westphalske Fred havde neppe endt Trediveaars-Krigen, og slukket Sorgen, før man maatte grue for Frankerig, der ogsaa virkelig overvældede Europa og vandt (for et Øieblik) en Enevolds-Magt, der ikke havde havt sin Lige siden det gamle Roms Dage. Fra det 11te Aarhundrede af, (da Carolingerne uddøde), har Frankerig kun havt een Konge-Stamme, nemlig den Capetingiske (efter Hugo Capet); men den sidste Green deraf kaldes den Bourbonske, som arvede Thronen i Slutningen af det 16de Aarhundrede, og En af disse Bourboner, Ludvig den Fjortende, var allerede Naboerne saa overlegen, at de kun ved et almindeligt Forbund, som Engeland stod i Spidsen for, kunde holde ham Stangen. Dette var i Slutningen af det Syttende Aarhundrede, men dog var det først i Slutningen af det Attende, og i Begyndelsen af det Nittende, Frankerig med Rette blev en Skræk for hele Europa. Der skedte nemlig (fra 1789) en Grund-Omvæltning, som vi kalde **Revolutionen:**Revolutionen:delvis fremhævet i A Konge-Magt og Christendom blev afskaffet i et almindeligt Oprør, Kongen (Ludvig den Sextende) blev henrettet, alle fra Fortiden berømte og mægtige Slægter blev udryddede eller fordrevne, og Ny-Frankerne, som de kaldte sig, opmuntrede alle Folk til at giøre ligesom de, og lovede at hjelpe dem. Det var en farlig Sag, især fordi man længe havde anseet Franskmændene for de klogeste Folk i hele Europa, og hardtad alle Fyrster forenede sig derfor om at undertrykke den franske Revolution. Det blev en lang og blodig Krig, og, skiøndt Frankerne paa alle Sider giorde stor Fremgang, havde man dog kanskee faaet Magt med dem, dersom der ikke var opstaaet en stor Mand, som giorde Ende paa den umaadelige Forvirring, hvor Alle vilde byde og Ingen vilde lyde, og denne Mand hedd Napoleon Bonaparte. Bonaparte var egenlig en Italiener, født paa Korsika, men Korsika hørde nu til Frankerig, og Bonaparte var en ung fransk Officeer, da Revolutionen begyndte. Han blev imidlertid for sin Tapperhed snart General, indtog til Alles Forundring hele Italien paa een Sommer (1796), og nødte Keiseren i Østerrig, som var Frankerigs haardeste Modstander, til at slutte Fred. Siden seilede han over til Ægypten, og indtog det, men da Østerrig imidlertid brød løs paa ny, og, ved Hjelp af Russerne, indtog Italien, skyndte Bonaparte sig hjem, bemægtigede sig Regieringen (under Navn af Første-Consul) gik over Alperne, hvor man troede det var umueligt, og vandt den berømte Seier ved Marengo (Aar 1800), som gjorde Sagen klar. Nu sluttede Alle Fred med ham, han gjorde sig (under Navn af Napoleon den Første) til Keiser i Frankerig og Konge i Italien, gjorde siden En af sine Brødre til Konge i Holland, en Anden i Spanien, og en Tredie i Westphalen (som var et nyt Kongerige, han oprettede i Nord-Tydskland) og skiøndt især Engeland og ØsterrigØsterrrigtredobbelt r var utrættelige Modstandere, gjorde dog længe hver ny Krig ham kun mægtigere, saa tilsidst kom han i Forbund med Østerrig og Rusland og kunde giøre paa Fast-Landet Alt hvad han vilde. Dog, da den Russiske Keiser, Alexander den Første, ikke vilde lade sig beherske, brød Napoleon med en uhyre Krigshær ind i Rusland, lige til Moskau, (1812) og der fik hans Magt sin Hælsot. Russerne brændte selv Moskau, saa Napoleon, som allerede havde mistet den halve Krigshær, maatte midt om Vinteren trække sig tilbage til Polen, og mistede paa denne Flugt i Ørken hardtad alle sine Folk. Endda var han kiæk, skyndte sig hjem til Frankerig, fik sig en ny Krigshær, og sloges drabelig, men da nu alle de underkuede Folk gjorde Opstand, maatte han dog give tabt, blev slaaet ved Leipzig (1813) og forfulgt til Paris, saa at sige, af hele Europa. Han afstod nu Alt, (1814) saa nær som Keiser-Titelen, og den lille Øe Elba, (vestenfor Italien) og Ludvig den Sextendes Broder blev Konge i Frankerig, men næste Aar (1815) kom Napoleon igien med en Haandfuld Tilhængere, og da Kongen sendte en Krigs-Hær ud imod ham, gik den over til sin gamle Keiser, saa Napoleon, uden en Draabe Blods Udgydelse, holdt sit Indtog i Paris, og satte sig igien paa Keiser-Thronen. Det varede imidlertid kun hundrede Dage, thi da hele Europa rustede sig, hastede Napoleon til Nederlandene, for at slaae Engelskmændene og Preuserne, som var først kommet paa Benene, og Preuserne (under Blücher) fik han vel slaaet, men dog ikke anderledes, end at de, næste Dag, da han havde arbeidet sig træt paa Engellænderne (under Wellington) kom bag paa ham, og ødelagde hans Krigshær. Efter dette Slag (ved Waterloo) var det forbi med Napoleon, hans egne Redskaber nødte ham til at nedlægge Regieringen, og da han derpaa overgav sig til Engellænderne, satte de ham i Fængsel paa Øen St. Helena (ved Afrika) hvor han (kun lidt over 50 Aar gammel) endte sit æventyrlige Levnets-Løb 1821. Ved Napoleons Fald fik Europa nogenlunde sin forrige Skikkelse igien, med fire saakaldte store Magter: Engeland og Frankerig i Vesten, Østerrig i Syden, og Rusland i Østen og Norden. Preusen, der under Napoleon var saa godt som opløst, regnes nu sædvanlig igien for den femte store Magt, men er dog ikke at regne mod de Andre. Engelands Magt er den mærkværdigste, thi det er en Sø-Magt, der beroer paa en mageløs Søfart, Handel og Rigdom, som især i det sidste Aarhundrede er saaledes tiltaget, at Engeland nu agtes for at være omtrent enevældig til Søes, og kalder sig gierne selv Havets Dronning. Med dette Dronningskab er det ellers i Tidens Løb gaaet underlig til; thi i Oldtiden havde først Tyrus det, (til Alexander den Stores Tid) og siden Dens Aflægger Carthago (indtil de Puniske Krige) og i Middel-Alderen var Havet en Viking-Fælled for Araber og Normanner, indtil, under Kors-Togene, Sømagt og Kiøbmandskab igien blev forenet i de Italienske Sø-Stæder, især Genua, Pisa, og Dronningen for dem Alle, Venedig. Dette varede til Slutningen af det femtende Aarhundrede, men da fandt Portugiserne Sø-Veien (sydenom Afrika) til Ost-Indien, og bemægtigede sig Handelen dermed, (som før var gaaet over det røde Hav, Alexandrien og Venedig) og, skiøndt Spanierne blev de Mægtigste i Amerika, bar dog Portugiserne Prisen paa Havet, indtil Spanierne indtog Portugal, (under Philip den Anden); men saa kom Hollænderne, som paa samme Tid rev sig løs fra Spanien, fortrængde Portugiserne i Ost-Indien, og i det Syttende Aarhundrede var Holland Dronning paa Havet. Endelig kom Engeland, i det Attende, og medens Revolutions-Krigen forstyrrede hele Fast-Landet, blev Engeland enevældig saavel i Ost-Indien som paa Havet.Betydelig lettes Underviisningen paa begge Sider, naar man tilligemed Land-Kortet, har det historiske Kort (Tidens Strøm) forsors for f sig, men nødvendigt er det ikke, og desuden vilde det være en smal Sag, naar Folk ønskede det, at tilveiebringe et historisk Kort efter en formindsket Maale-Stok, som kunde blive godt Kiøb, og giøre samme Nytte, da de fleste Navne og Aarstal, paa et saadant Kort, er tilovers. Omtrent i dette Omfang bør Historien, efter mine Tanker, først meddeles mundtlig, og, naar det er gjort tilgavns, mener jeg, disse Krønike-Riim, der levere Omridset til en Universal-Riimkrønike, kan være til Nytte, deels for deri at giemme, hvad man har lært, og deels for derved at føres til nærmere Bekiendtskab med de mærkværdigste Mænd og Folke-Færd! Man vil nemlig finde, at Endeel af Rimene er aldeles som Fod i Hose, medens der i Andre med Flid nævnes Endeel, der ei kan forudsættes bekiendt, men skal oplyses ved en Anmærkning, der i Hukommelsen vil følge med det Ord i Rimet, den er bundet til. For nu at lette Brugen af disse Riim med Spørgsmaals-Tegn, tilføier jeg en lille Række Anmærkninger i Bogstav-Orden, hvori jeg stræber kortelig at give de Oplysninger, de Fleste kunde ønske, og, skiøndt det med slige Giætninger er en mislig Sag, bør de dog forsøges, især da alle livlige Børn, som holdes til at læse med Efter-Tanke, derved kan lære sig selv Endeel med lidt Umage. I Øvrigt er det mit Forsæt at udarbeide en prosaisk Oversigt af Universal-Historien, omtrent af samme Størrelse som Joh. Müllers bekiendte fire og tive Bøger i tre Bind, hvor, saavidt mueligt, slet Intet nævnes, uden hvad der tillige fortælles efter Kilderne, saa Børnene veed hvad det er, de læser om. Hermed skulde (Fædrenelands-Historien uskadt, der bør behandles som en egen Sag) den universal-historiske Cyklus sluttes, som jeg vilde fordre giennemvandret af dem, der gaae til Høi-Skolen, og jeg tør mene, de kom der da, vel med langt færre Mænds og Byers Navne, Slægt-Registere og Aars-Tal, men ogsaa med langt bedre Beskeed om de store Handlinger og Giernings-Mænd i Tidens Løb, og med anderledes Deeltagelse i Menneske-Slægtens vidunderlige Levnets-Løb, end det nu sædvanlig skeer. Nu kan man vide, fra hvilken Side dette Forsøg skal betragtes, og hvordan det kan benyttes, men jeg er saa vant til, at Alt hvad jeg giør, skal kaldes galt, at jeg maa vente det dobbelt om et første Forsøg, der ikke blot har mange virkelige Mangler, men er vaabenløst mod hvem, der vil betragte det skiævt, enten som en Riim-Krønike, der heel igiennem skulde forstaaes af sig selv, eller som en Række historiske Digte, der skulde kunne fyldestgiøre den æsthetiske Kritik. Alt hvad jeg herom kan sige, er, at det skal være mig omtrent det Samme, hvorledes man bedømmer Bogen, naar man kun vil benytte hvad man finder brugbart; thi da Livlighed var Hoved-Sagen, maatte jeg udelade Adskilligt, der nu ikke vilde flaske sig, og meddele Resten i den Form det vilde blive livligt for mig, enten det saa var den mest eller den mindst skikkede til Hensigten. Oplever Bogen flere Oplag, mens jeg lever, skal jeg giøre mit Bedste med at forbedre den, og jeg veed, den kan egenlig Ingen være i Veien, saalænge den er den eneste i sit Slags. Christianshavn d. 27de Decbr. 1828. N. F. S. Grundtvig.

Indhold.

Side.*I.Europa,AsienogAfrika1.*II.*Middel-Havet2.*III.*Euphrat3.*IV.*Nilen4.*V.*Den Assyriske Magt5.*VI.*Libanon6.*VII.*Jerusalem8.*VIII.*Troja13.*IX.*KongKrøsus14.*X.*Persepolis15.*XI.*Perser-Magten16.*XII.*Grækenland17.*XIII.*Alexander den Store20.*XIV.*Græker-Magten21.*XV.*Antiochien23.*XVI.*Alexandrien25.*XVII.*Rom27.*XVIII.*Romer-Magten31.*XIX.*KeiserAugust39.*XX.*Nero41.*XXI.*Vespasian42.*XXII.*Constantin den Store44.*XXIII.*Konstantinopel46.*XXIV.*Øster-Søen48.*XXV.*Folke-Vandringen49.*XXVI.*Araberne52.*XXVII.*Frankerne54.*XXVIII.*Karl den Store56.*XXIX.*Angelsachserne5853Værdien 53 bryder rækkefølgen (56-53-61). Spørgsmålet er, om det berettiger en tekstrettelse? Contra: Fejlen har ingen betydning for læserens vej fra indholdsfortegnelsen til kapitlet (man klikker på et link eller bruger rullegardinet). Pro: I VK1812 (SJ 189) blev det besluttet at rette åbenlyse fejl ved årstal, som bryder kronologien og kan sandsynliggøres som sætterfejl. Princippet er anvendt tre steder her og findes også i en tidligere tekstrettelse til Idunna (148A, version 1.3), hvor Marts 1306 rettes til Marts 1806.*XXX.*Knud den Store61.*XXXI.*Harald Haardraade64.*XXXII.*Normannerne68.*XXXIII.*Tydskland71.*XXXIV.*Alperne74.*XXXV.*Italien76.*XXXVI.*Paven iRom80.*XXXVII.*Tyrken83.*XXXVIII.*Spanien84.*XXXIX.*Portugal87.*XL.*Nederlænderne90.*XLI.*Det Østerrigske Huus95.*XLII.*Gustav Adolph97.*XLIII.*Friedrich den Eneste100.*XLIV.*Frankerig101.*XLV.*Napoleon Bonaparte107.*XLVI.*John Bull113.*XLVII.*Engeland115.*XLVIII.*Skotland121.*XLIX.*Rusland125.*L.*SverrigogNorge127.*LI.*Danmark128.*LII.*Den Christne Tro131.# I. Europa, Asien og Afrika. Den gamle Verdenudgiøre vi,SomMiddel-Haveter midt udi,Og haver i Øst, i Syd og Nord,De deiligste Lande, Man veed paa Jord,Med enuopregneligBlomster-Flok,Med Cedre, med Palmer og Ranker Nok,Med Figen, Oliven, og store Meloner,Ranetter, Citroner, og smukke Personer!Hvor Alting voxer og lever flot,Naturligviis ikke Alt er godt,Saa glubende Dyr,Forgift, ogSnogeDer hardtad findes i alle Kroge,Og Fuglene, som har defavresteFjer,Ei synge desbedre, men skrige kun meer!Trods Slanger, ogTigre, og stolte Løver,Trods Mygg, og mangen en rædsom Røver,Forgaaet endnu er ei Folk den Lyst,At boe paa den deilige Middelhavs-Kyst;Og stort gik det til foruden MageOmkring detVand-Stedi gamle Dage!# II. Middel-Havet. HvadTrykder vanker paa Alfar-Vei,Det veed slet Ingen saa godt som jeg!Vil ei de Sorte, saa vil de HvideFra alle Hjørner til Vands mig ride,ForTrilling-Jettendethugedbedst,At have mig til sinMellem-Hest!IsærEuropajeg har paa Nakken,Thi mens jeg roses afFalske-Blakken,Han dybt mig pløier paa Langs og Tværs;Saa dyrt jeg kiøber hansÆre-Vers,PaaGræskogRomersk,paaFranskogSpansk,Ja, selv paaEngelsk,paaTydskogDansk!Dog maae de Viser mig vel behage,Hvori man priser de gamle Dage,Da om mig dreied sig Alt paa Jord,Som skinned i Øst, i Syd og Nord,Saa hvem der eiedmin Rund-Deelblot,Med Skielsig kaldte al Verdens Drot!Men hvad jeg kan for min Død ei lide,Er Æventyret fra Avinds Side:At Pokker i Vold, og stik i Vest,Der findeshvadh vadoverflødigt mellemrumFolk nuhugerbedst!Lad Guld der findes som Gruus i Grav,Der findes dog aldrig etMiddel-Hav,Hvor Mindes-Mærker staae tykt paa Kyst,Som høit det vidne, at her var lyst,Da Mid-Nat ruged saa vinge-breed,Hvor Guld nu glimrer iVester-Leed,Og blænder dem, som ei agte paa,Hvad klart sig speiler i Bølgen blaa!# III. Euphrat. Mange Bække de giør en Aa,Mange Floder et Havog saa,Bølge-Taarne er bygt af Blæst,Brallaf Vinde er mig en Pest;Som vedBabylon,saavedHelle,Seer jeg immer paa det Reelle.Vædde-Løber! hvor er din Priis?Jeg har været iParadis!Æltet blevogi mig tilfornMursteens-Leret tilBabels Taarn,Taarne-Kæmpen i Kreds af Dværge:Myre-Tuer med Navn af Bjerge!Korn ogKæmperei noget StedVoxe kunde som ved min Bredd,Hvad der voxde vedMiddel-Hav,Var kun Blomster paaBabelsGrav,Var kun Kviste af mine Stubbe,Poge smaa af den store Gubbe!Middel-Havetsig bilder ind,Verden hænger i Kalve-Skind,Gaaer ei længer, end Folk iRomSkrive kunde deoverkom,Somi Verden ei var det Hjørne,Hvortil ForkortkomRomasØrne!# IV. Nilen. Jeg løber igiennemÆgypti Land,Men Ingenveedmin Kilde,Vil Nogen mig ligne ved Hverdags-Vand,Da gid det gaae ham ilde!Jeg graver og giøder for Folk i Vaar,Og Regn kan de undvære,Thi blev i mangfoldige Maane-AarJeg holdt som Gud i Ære!Jeg gider knapøinetden dumme Strand,Som ei er værd at nævne,Sin Fedme den fik af mit Spilde-Vand,Vil Æren mig ei levne!De Stæder, somprunkedepaa minBredd,De lagdes tidlig øde,SomThebe,saaMemphis,ogSaismed,Dem kan mig Ingenbøde!Dog kneiser endnu i min gamle DalDe stolte Pyramider:Saabygged af Bjerge man Ridder-SalI mine gyldne Tider!Urokkeligt staaerogmitSnegle-Huus,Og spørger om sin Lige,De Klogeste veed, det er fuldt af Gruus,Men ei hvad det vil sige!En Gaade som jeg, er den gamle SkriftPaaIsis-FolketsGrave,Og kun hvem der ret ermed Vranghed gift,Sig kan til Gaaden stave!AfPerserogGrækermin Dal fik SkamAf Romer-Pak deslige;AraberogTyrker,detTyve-Kram,Endrives om mit Rige!Ad saadanne Tyve dog leer minThot,Ei stjæle de hans Tanker,Og Hieroglyphen sighyttedgodt,Selv for de fine Franker!Thi bærer jegtaaligde trange Kaar,Jeg ei formaaer at vende,Og venter migimmeretGylden-AarEndnu før Verdens Ende!# V. Den Assyriske Magt. Det erfuldlængesiden,Mit Bane-Saar jeg fik,Saa det er glemt med Tiden,Hvor vidt og bredt jeg gik.Dog veed man nok for Resten,MinKredsvarØster-Land,Og Grændsen imod VestenVarMiddel-HavetsRand.MedNinivehin store,VarBabelHoved-Stad,Skiøndt det erondtat spore,Hvor tidt de skildtes ad;Thi mens jeg vari Aande,Jeg blæste ad hver Pen,Og da jeg sank i Vaande,Saa blæste de igien,Oggav mig ikkun Spidser,Som enSardanapal,Der sad imellem Sidser,Og spandt, som han var gal,TilFruer-Buretbrændte,MedTotog Teen og Rok,Og sandt er det, jeg endteKvindagtig, tosset nok!Thi raader jeg hver Magt,Som ikke vil fordømmes,Med Pen at giøre Pagt,Imens den kan berømmes!# VI. Libanon. Videre end Vind og VoveFordum bar min Ceder-Mast,Ry der gaaer af mine Skove,Skiøndt somGlarmin Lykke brast!Ak, ei meer paa mine AaseStævner Cedren rank i Sky,Og ei meer omSnekke-KaaseKvæder man iMelkarthsBy!Tyrus,*Tyrus!dybt begravetLigger du i Tidens Strøm,Som en Steen der sank i Havet,Som en fjantet Barne-Drøm!Drotter dine Kiøbmænd vare,Paa din Kyst den vilde StrandSølv og Guld, og Rav hint klare,Skylled op som Havets Sand!Dine Sange, dine StavneOver Bølgerne sig svang,Vel tilalle Verdens Havne,Som til fjerneDane-Vang!DerforØrkens SkibestrømmedTil din Kyst med Ladning svar,Alle Kister sig udtømmedFor hvad dine Snekker bar!Konger sig med Guld at kroneLærde af din gyldne Stavn;Trindt i Landene paa ThroneMed dit*Purpursteeg dit Navn!Men ak, see, paa Navnet nærSom en Drøm er Alt forsvundet,Du i Hulen tierkvær,Knap ditMaalman har udgrundet!Med sig tagerKiølsit Spor,Som ditGlasvarskiørdin Lykke;DeromSpeilettrindt paa JordMindeKiøbe-Drottertrygge!Nu af altPhøniciskStortStander ene jeg tilbage,Hvad sig høit har selv ei gjort,Daler ei som Røg saafage!Endmaaskee iDrusersTelt,MaronitersMunke-Bure,Fostre kan mit Skiød en Helt,Som opreiser faldne Mure!Meer end det formaaer den Haand,Der, med underfuldeStave,Har betegnetLibanonSom et Giærde for sin Have!# VII. Jerusalem. Som i Bog man vender Blad,Vender sig min Lodd og Lykke,Somden store Konges StadStaaer jeg dog i Lys og Skygge;I Hans Haand, som Alt formaaer,Med HansMinde-Tegnjeg staaer!Fast jeg stod paa hellig Grund,Da sin Telt med Snore fæstedAbrahamiMamre-Lund,Hvor de Himmelske ham gjæsted;Dengangaltsit Konge-SlotHavde i migFredens Drot!*Abrahamsog*IsaksGudLod sit Folk medJakobflytteDid, hvor af de vilde SkudJosephfletted dem en Hytte;Zionda, som Fiendens Rov,Blev en Høi iHeden-Skov!Nilenidet røde HavMistedfageJette-Størken,Aaronsbrune Hyrde-StavBlomst og Mandler bar i Ørken,Immerdog de Lamme LyFandt iMelchisedeksBy!Floden veeg for Herrens Ark;Og for HelligdommensLureKæmperpaaden slette MarkFaldt om Kap med faste Mure;Guder dog af Steen og TræImmerfandt paaZionLæ!Men de faldt fra Top og Tind,Derhan steg,den lille Kæmpe,Hyrden efter Herrens Sind,Født tilJette-Skrydat dæmpe;Da annammede jeg gladØge-Navnet:Davids Stad!Kiendelig blev Herrens HaandSelv forTyriKonges Øie,Cedrene fraLibanonFlokkedes paa mine Høie,Stak som Gylden-Spir i SkyOver Helligdommens By!Imit store Bede-Huus,MedJehovahsArk og Alter,Med de gyldne Manna-Kruus,Og den himmeldybe Psalter,Gjennemtrængt af Viisdoms-Aand,Knælede KongSalomon!Tider kom, og Tider svandt,Skifteviis med Sorg og Glæde,ImmerDavids-Ætten fandtDog i mig et Konge-Sæde,Til man loved, falsk i Ord,Hvad i Hjertet man forsvor!Da forBabelsSkade-IldSank i Aske Bede-Huset,Under Flamme-Legen vildStyrted jeg dermed i Gruset,Da komZionunder Plov,Blev en Høi i Tjørne-Skov!Stammen, i ProphetersStiil,Før en frugtbarDrue-Moder,Stod nu somen Græde-Piil,Ynkelig vedBabelsFloder,I dens Grene sælsom klangTone-SukforZionsSang!Dog vidunderlig var giemtFrø i Pilen tilen Palme,Og i Sukket, harpe-stemt,Slumred der en Høitids-Psalme,Sprængde kiæk sin Klippe-GravOg gienlødfra Hav til Hav!Aldrig mat,JehovahsAandBlæsde mildt paa Tempel-Gruset;UnderSerubabelsHaandJeg stod op med Bede-Huset,Ogfornam: min Ungdoms-PriisKlækkede kun spaadomsviis!Skjøndt han tøved, dog han kom,Helten af den høie Stamme,Født til evigt Herredom,Smilende ad Fiender gramme:Konge-Keisereni Løn,Baade Guds ogDavidsSøn!VarendKors hans Konge-StolOg hans Krone Krands af Tjørne,Brændemærked som en SoelHan dogRomsde stolte Ørne,Og saa vidt, som Hav er blaat,Knæle Folk forZionsDrot!Knæle maatte dybt i Gruus,For den Drot, som raader ene,Jegogmed mit Bede-Huus,For vi stod som døde Stene;Altid dogJerusalemErden store Konges Hjem!Derfor mangenOrlogs-StavnHisset fra, hvor Konger bøieKnæ iZionsKongesNavn,Stævned efter mine Høie:EfterGraven,hvorHanlaae,Under hvem nu Skyer gaae!Glad jeg, over Tyrke-Liig,Saae den Helt i mig indtræde,Som med Løve-Mod i KrigParred Barne-Graad og Glæde,Pløiedkun det vilde Hav,For at vogteHerrens Grav!Kronen, som han vraged her,Stirrende paa Torne-Krandsen,Sikkerligham smykker der,Hvor ufalmelig er Glandsen,Gotfredderfor regnes skalMed iZionsKonge-Tal!Vel han sank i Graven brat,Paa hvis Bredd han vilde bygge,Tyrken dog,hvis Dag er Nat,Skiælved længe for hansSkygge,NysendmumledMusselmændOm at**Gotfred*gik igien!Førstaaer hanforklaretop,Og, som Lys fordriver Mørke,Driver dem fraZionsTop,Som kun Natten laanerStørke:Tyrken, der sig stirred blindPaa det halve Maane-Skin!Derfor ei, somNimrodsBy,Blev i Ørken jeg begravet,Ei, somTyrusmed sitNy,Jeg nedsank i Verdens-Havet,Tællerend, trodsbange Kaar,PaaHegirasMaane-Aar!Han i Dag er, som i Gaar,I hvis Haand jeg blev indtegnet,Komme skalmit Gylden-Aar,Skiøndt ei let det er udregnet,Throne skal iSalemvistMelchisedekførst og sidst!Penne-Staven underfuld,Viet ind med Guddoms-Tale,Fundet har jeg tro som Guld,Selv i Dødens Skygge-Dale;Tøve kan, men komme maaAlt hvadgrandtden peger paa!Staven er min Tugtog Trøst,Erog, jordisk talt, min Ære,Thi hvor toner vel en Røst,Som kanBibel-Ordetbære!Har, som mit, vel noget Folk,Nyt og gammelt, slig en Tolk!# VIII. Troja. Knap veed de Lærde, hvor jeg laae,Paa Blomster-Landets Kyster,Men godt mig kiende dog de Smaa,FraHektorsKæmpe-Dyster!Jeg skinned kun i Morgen-Gry,Med Barne-Øinesynet,Før Soel gik op bag Torden-Sky,VarIlionnedlynet!Dog Skjalden med sinHarpe-LegMin Aske Bod har givet:Jeg i en Lignelse opstegMedBarne-Heltelivet!SaakæmpeendvedPriamsBy,HellenerogTrojaner,OmHelena,og Helte-Ry,Paaklare Skygge-Baner!JaAgamemnonogAkil,Med ædle Følge-Svende,I Drømme deresRidder-SpilFornye til Verdens Ende!Og mens man kappes om, hvo bedstKanSangenoversætte,Tilfods man fører, og tilhest,Den gamleKæmpe-Trætte!# IX. Kong Krøsus. De kaldte mig længe den rige Mand,OgLydienvar mit Fædrene-Land,Og Riget mit, sidenTrojafaldt,Paa Halv-Øen skiøn for høiest gjaldt.ISardesjeg havde mit høie Slot,Og drømde, jeg var en lyksalig Drot,ForPaktoluskom med Guld-Støv rød,Og lagde sit Hoved i mit Skiød!Dog kom der en Græker til minGaard,Som sagde:Konning! af gode KaarSig rose Ingen saaoverbrat,Før Dagen siger: god rolig Nat!Han var ingen Gaas, for han var graa,Det sandede jeg, da lavt jeg laae,Som styrtet i Hast fra Sky til Muld,Med Lænkeri Bodfor alt mit Guld!Da raabte jeg:Solon!saahedd den Mand,Som Stormene saae over Høiheds-Stand!Det hørde den Konge,migovervandt,Og spurgde mig brat, hvad iHugmig randt,Ogderhan det hørde, da blev han blød,Gav Herre-Sæde mig til sin Død,Da saae jeg atter, detOrdstaaer fast:Sig Lykken vender fuldtit i Hast!# X. Persepolis. Jeg var kun som en Myre-Tue,ModNiniveogBabylon,Dog skjalv de for min spændte Bue,Og faldt forTiger-SkyttensHaand!Ja, for min Helt, forCyrus,bøiedSig Mure dybt, og sank i Grav,Han alle Riger sammenføiedFraIndustildet store Hav!Til ham, med røden Guld i Favnen,Om Kap da Floderne udsprang,Med Sølv til ham sigTyrus-StavnenFraGadesover Bølgen svang!For hamogbølgedEuphratsVange,OmHaverne ved Babylon,OgDavids-HarpensTakke-SangeVelsignede hans Konge-Haand!Dog, timeligt er Alt paa Jorden,Det var hans Glands, og det var min,Han ramdes af en Piil fra Norden,Jeg knustes af etVester-Lyn!ForHuse nu jeg har kun Grave,Og slukte Brande af mit BaalEr Tavlerne medRune-StavePaa Perser-Folkets glemdeMaal!# XI. Perser-Magten. Man maa sige hvad man vil,Blandt de store Magter,Som kan sige, de var til,Forrest jeg migagter!I det lilleFarsistanUd jeg sprang af Fjelde;Til det fjerneGrækenlandStrakde sig min Vælde!Mest Navnkundighed mig gavHvadmig lagde øde:Tungenveddet sorte Hav,Riget veddet Røde!Dog,for Intet faaes kun Lidt,AllerhelstvedNilen:Der Flod-HestenefuldtitSkiennede, trodsMilen;Menfor den uvane TyrJeg forstod at tæmme,De guddommeligste DyrMaae min Roes istemme!Fik paaHellespontensKyst,I de græske Stæder,Jeg en kostbarFlyve-Lyst,Jeg den ei begræder;Reiste i et Tjørne-KratJeg en Løve-Unge,Fandt jeg ogsaa der en SkatI enSaga-Tunge!Alle Magter sove henIhvorsnildt de dvæle,Jeg dog først mig skar en PenTil mit Efter-Mæle.ForKambysesvel mit NavnHøre maa lidt ilde,Staaer, medCyrusi sin Favn,Dog iblandt deGilde!# XII. Grækenland. Jeg var et Land saa lysteligt,I mine unge Dage,Saa yndefuldt og folkerigt,At knap der fandtes Mage!Endgaaer der om al Verden RyAf Børnenes Bedrifter,Af Skjalde-Sang i høien Sky,Og tankefulde Skrifter!PaaArgovistder var ombordMedJasoningen Kryster,Da hanomGylden-SkindetfoerTilSvarte-HavetsKyster!MedAgamemnonFolke-Drot,Og medAkilhin Snare,VedIlionsdet høie Slot,Man saae min Adel-Skare!Høi-Sædet i minKæmpe-HaldDogHerkulesman giver,Homerosvar min Hoved-Skjald,OgHerodotmin Skriver!Blandt mine mange kloge Mænd,Som Stjerner Tomon tindre:VærSokratesogPlatosVen,Dog Sandheds ei desmindre!Blandt mange Stæder, hver og een,PaaKonstogKæmperrige,Ei vildeSpartaogAthenHinanden Rangen vige!Vel op derandtaf fælles Rod,SomDorerogJoner,Men fremmed før end fælles BlodMedbeilere forsoner!LykurgogSolon,hist og her,Gav Love, som var fine,MenSpartahar detLovisær,At godt hun fulgde sine!Med Perserne paa Liv og DødSom Løver streed de Begge,Spartaneren dog Æren nød,At hanstod bedst for Egge!MedFolk som Græsfra Perser-LandKomSerxesover Bølge,Hvem, tænkde han, tør holde Stand,Mod slig en Flok i Følge?Det saae han i det snevre PasImellemOetasBjerge:SpartanerenLeonidasHan varmin Lande-Værge!Vist ved den gamle Retter-GangAthenei tabde Sagen,Veltalenhed og Kløgt og SangDer spurgde kiækt om Magen;Der overlevedPlatos HuusDog længe sin Indbygger,Befolket erAthenensGruusNu kun medPenne-Skygger!FuldlængeunderTyrke-BandJeg visnet laae og øde,Det dønner høit dogover Strand,At jeg staaer op af Døde!MainottenerendTyrkens Gru,HvorSpartasGrundman søger,Oplive kan maaskee endnuHans MundAthenensBøger!Ja, meer end dem:hansBreve med,Som Alter-Flammen tændtePaaGræker-Aandens Offer-Sted,For Gud, den Ubekiendte!Om daendTyrken sprang i Flint;For Skyggen af hans Maane,FraSalonichitilCorinthSkal Dagen meer eidaane!IChoretda med Sang og DandsSkal mine Piger træde,Og offre hver sinRosen-KrandsPaa Alteret med Glæde!# XIII. Alexander den Store. EnNisse-Kongevar jeg kun,DaSpirjeg fik at føre,Men Andet om en liden StundAl Verden fik at høre!Hellenernevar studse nok,Men jeg vil ikke dølge,Dem lærde godt mit Sværd i FlokMinKæmpe-Lurat følge!Saa gik jeg overHellespont,Den hele Jord at vinde,Og at mit Sværd forstod sin Dont,Fik Perserne at finde!Jeg fældte brat i Skjolde-Læ,De store Perser-Hære,Saa let som man det hule TræMed Sav kan overskiære!Jeg tæmmedSkythernei Nord,JegHinduerhjemsøgde,Og vandt, om ei den hele Jord,Saa dog det størsteRøgte!Ja, Daaden min gav Stof til fleerEnd tusind Helte-Sange,KunSkade, at ei eenHomerJeg fandt paaTog fuldmange!Vel fulgde Een mig, hvor jeg foer,I Fløiel jeg ham klædte,Men ei om mig han kvad et OrdHvor godt jeg ham endstædte!Han var modDensaa kold som Iis,Der vildehamforgude,Opvarmedes ei til minPriisSelv af min Hoved-Pude!Thi blev jeg baade leed og kiedAf Skjalden paa det Sidste,Og putted ham i Graven ned,Dog i en gylden Kiste!Nu ogsaa kied af Helte-Navn,Som Alle det kan bære,Jeg drukkentog en Sky i Favn,Og kræved Guddoms-Ære!Jeg Indtog holdt iBabylon,Alt somen Gud i Drømme,Dog med Guld-Bægeret i Haand,Jeg fandt, det lod sig tømme!Ja, her udtømdeoverbratJeg Dødeligheds Bæger,Og fandt, at i den sidste NatEi Drømmen vederkvæger!MinGuddomsank med mig i Grav,MitHerredomtillige,Dog Ry der gaaer fra Hav til HavAfAlexandersKrige!# XIV. Græker-Magten. Vestenfra jeg kom, og gik,Som enSky mod Solen,Satte i et ØieblikGræsk paa Dronning-Stolen!Men i Græsk er EnighedHvad man leder efter,Derfor brat sig paa hver LeedDeelde mine Kræfter!Græsk da vel en Dronning blevOver brede Vange,Men med Pen og Spyd man skrev:Kongerne blev mange!Hellaskom vel under Een,Namdog seent atlyde,Thi iSpartaogAthenPleied man atbyde!VedOrontesog vedNilReiste sig med GlimmerThroner i den græske Stil,Vaklede dog immer!Ogsaa mineStamme-Træ'rPaa det falske Stade,Seleucider,*Ptolomæ'r,Hyppig skifted Blade!SkildteFingre bøies let,Det i korte KrigeØrne-Kloen lærdenetAlexanders Rige!Dog det kiendes paa min Færd:Støvets Drot er Aanden,Som i Munden har sit Sværd,Vinge-Spyd i Haanden!Støvet ei, der sank i Grav,Aand var Rigets Stifter,Selv naar mat den gaaer ved Stav,Øver den Bedrifter!Staven er mitSpirog Spyd,Som til Rygtet svarer,Saa mig hyldeendmed FrydSkyther og Barbarer!# XV. Antiochien. AfSeleucidernepaa JordJeg ene er tilbage,Og har i*Navnetkun et SporAf mine Glimmer-Dage;MendetUdødelighed vandt,Daindenmine VoldeDet storeFolke-Navnoprandt,Som Skyer fik til Skjolde!Det bredtes vidt i Verden ud,Herfra vedKæmperstærke,Som stolede paaGuders Gud,Og fulgdeKorsetsMærke!I Spidsen gik en Helt saa from,Fuldblodigvar hans Bane,Da bold iGrækenlandogRomHan plantedKorsets Fane,Men Blodet, som i Strømme flød,Hvor han lod Sværdet sjunge,Det varhans eget,han udgiød,Med Naadens Ord paa Tunge!Saa bredtes ud fra Øst til VestDet store Navn paa Jorden,Hvis Glands er som en Jule-Fest,Indskudt med Advents-Torden!Men dafra VestenNavnet komIgien til mine Mure,Det kom fraGrækenlandogRom,Med andre Sværd ogLure,Som Aanden var af Kiød og Been,Og Korset var af Klude,Og Kirken var afKalkog Steen,Og Glandsen var en Rude!Dog, sagtens var den Synet værd,Den stolteKæmpe-SkareAf alleVestensFolke-Færd,Som trodsed Fald og Fare,For i den underfulde Egn,HvorNavnetvar oprundet,AtfredekiæktomKorsets Tegn,Som tykdes overvundet!De Tyrker slog i Tusind-Tal,Men Ingen de omvendte,Saa æret mest ved deresFaldBlev Navnet, de bekiendte!Ja, at eiTankred,*Boemund,MedJævningerfuldmange,Et Rige vandt paa tyrkisk Grund,Som kunde staae og prange,Forherliger det store Navn,Dervrager Staal til Værge,Kunfordet bærer i sin FavnDen Tro, Som flytter Bjerge!Thi priser høit jegPauli Sværd;Ei Trang har hvo det svinger,For Christendom iHerrefærd,Til*Damascener-Klinger!# XVI. Alexandrien. Vinket op vedMiddel-Hav,Med den store Konges Finger,OverAlexandersGravBrederendjeg Marmor-Vinger,Og ei fattes Roes paa BladPtolomæersHoved-Stad!Her man saae, i fordum Tid,Graven for den Græske Tunge,Hvor somPennen med stor FlidVilde lært sig til at sjunge,Hvad dog lykkedes kun slet,ErendFjer af Fugle-Æt!Intet hændes dog omsonst,Mindre da detsæreMøde,Da hos mig iSkrive-KonstGrækerkappedes medJøde,Bøgerne, som til en Fest,Flokkedes fra Øst og Vest!Her de gamle Skjalde fandtAaben Grav og Marmor-Kiste,Hvor de Døden halv forvandt,Derde maatte Livet miste;Kvidreendpaa visne BladOm hvad de forMaienkvad!HerogMesteren i LønSkabde sig enBlandings-Tunge,Til at tale om Hans Søn,Dybere end Skjalde sjunge,Før iHellas-Stemmens KlangSmelterZionsMorgen-Sang!Dog, skiøndt ogsaa paa mit BordPennene laae immer skaarne,Ei jeg veed,naarLivets OrdKom til mig omdenEenbaarne,Veed kun,naarmed Pral og PragtDet hos mig blevkistelagt!PrøveKonsternu igjenVildeFjer af Fugle-Vinge,Som en Hexemester-PenOverOrdetsig opsvinge,Præked nu, som før den sang,Hvæsende medHades-Klang!Pennen i en Mester-Haand,Som for Livets Feil sig hytted,Dødt og magtesløst om Aand,Prækede,somStene lytted:Penne-Fjer af mange GjæsPriseendOrigines!Af Nødvendighed en DydAlle Dage giørde Døde,Naar hos dem faaer Øren-LydChristen,*Hedning,*Tyrk,ogJøde;Thi giørendpaa Dyden KravDrotten i min Tunge-Grav!Moham-Alisom en TyrkTroløs slagtedMamelukker,For de støied i hansØrk;Men han slaaer kun hvem der mukker,Undte gierne al ForstandMarmor-Grave i sit Land!Saa hos migfra Heden-HøsAanden sig et Grav-Sted søger;Immer død og magtesløsStod jeg mellem Kraftens Bøger,Selv at ligne ved en BogPaa et uforstaaet Sprog!Skal maaskee nu brat igjen,NaarStorherrensThrone falder,FrankernesomskaarnePenSkabe mig en Gravskrift-Alder,Giøre snildt, som Gaase-Fjer,Fugl afFrankernesHomer!# XVII. Rom. Ene jeg blandt alle Stæder,Som det gierne være gad,Blev, mit Navn til evig Hæder,Hele Verdens Hoved-Stad,Detogkiendes endpaa Haanden:Mig troloved Verdens-Aanden!Mellem mange Fiender gramme,Fulgde jeg det gode Raad,Romulusfik af sin Amme,Derhan pattede med Graad:For det Lave maa man lude,Mellem Ulve skal man tude!Derved har jegLivet fristetFemogtyve Hundred-Aar,Og beholdt, hvad end jeg misted,Immer taalelige Kaar,Saa, kan Verden stedse vare,Har med mig det ingen Fare!Avind siger, jeg mig nærerKun af Lig som Ulv og Ørn,Og i Trangpaa Stene tærer,Ellerogpaa mine Børn;Undes bedst mig burde Føden,Hvis jeg spiser kun fra Døden!Sandt det er, men til min Ære,Ataf Steen jeg levernu,Maatte Verdens Skiændsel bære,Hvis man ei det kom ihu,Hvilke prude Bauta-SteneKraft ogKonsti mig forene!Er det Kiærlighed, som stræberAt forbinde Alt i Glands,For mitPantheonjeg kræverRettelig enRosen-Krands,Thi det Unge med det GamleBedre kan ei Haand forsamle!I*Augustigyldne DageIngen søgde her omsonstSine Guder, som neddrageLode sig fra Sky medKonst,Saa der mangled kun*den Ene,Forhan vraged hugne Stene!Siden, da med Ræve-BælgenØgedes min Løve-Hud,Letteligfandt hversin Helgen,Og en Moder til sin Gud,Kunde hvad ham lysted tænkePaa de gamle Gude-Bænke!Naar alt Himmelsk gaaer af Mode,Haandens Kraft og HaandensKonst,Komme deendei paa Fode,Vise sig dog eiomsonst,Men forgudes, tør jeg mene,Helst i deres Bauta-Stene!DerforPeters-Kirkenvrimler,Skiøndt man leer adPeders Stol,Og i Kuppelenman himler,Hævet overCapitol,Vidt paa Jord man veed at sigeAf detKonstensHimmerige!Faa vel kun iVatikanetSpørge om den gamle Tro,Mange troe dog, de har ahnetRafaelogAngelo,Søge tilMadonnaMagen,Findedeilig Domme-Dagen!Mellem stolte Mindes-MærkerAf den gamle Verdens-Aand,Endi Greb paa Mester-VærkerØver sig den snilde Haand;Øger Fjer, naar detgelinger,Til mit Rygtes Ørne-Vinger!Dog, hvo Andet hos mig søger,Finderogsin gode Deel,Thi medVatikanetsBøgerKirken jeg afbilder heel,Som ensteentryktKirke-Sage,Lige fraSanct PedersDage!Ingenendmig ret har giæstet,For atkiende, det var her,Sancte Pederblev korsfæstet,OgSanct Povelsank for Sværd,Saatilvisse er min PaveOrmen i Apostel-Grave;Her, hvorNerosFakler brændte,I en Strøm af Martyr-Blod,Hedning-Templerne, omvendteUnder KorstilKirke-Bod,Tale høiere end TordenOm detStærkestepaa Jorden!Det er derfor kun i Blinde,Galilæernei NordØnske deresTroes VenindeFemten Mile under Jord;Heller skulde de mig giæste,Giøre Bøn til fælles Bedste!Naar sig vilde saa foreneTroens Bøn medVerdens Lyst,Taaldesagtens, tør jeg mene,Endmed Tiden jeg en Dyst,Naaed,somman kan herneden,Hvad jeg kalderEvigheden!# XVIII. Romer-Magten. Verdens-Klogskab er mit Navn,Derfor stræber jeg at knytteHele Verdens sande GavnTil hver Enkelts Egen-Nytte;Glipper det, som let kan skee,Er det dog en stor Idee!Tosser det kan ei forstaae,At, vil Verdenretman styre,Man den først indtage maa,Om endgode Raad er dyre;Over Tossens Ak og VeeStolt mig hæver min Idee!Naar en Mand, for han er stærk,Hele Verden vil indtage,Det er ikkunBørne-Værk,Praleri og spildt Umage,Blinde kun det ikke see,Dybere laae min Idee!Jeg gav Ly og Borger-RetTil en dygtig Røver-Bande,Haabede med deres ÆtAt indtage alle Lande,Og paa deresklare SprogGiøre hele Verden klog!Krybe skal man, før man gaaer,Vil man ei paa Næsen dratte:Først i et Par Hundred-AarLærdeRomsig selv at fatte;Til at smække Stort af HestHaand paa Smaat sig øver bedst!Hvad der ei er vant til Tugt,Naar det skubbes, gierne stritter,Saa kun langsomt jeg fik BugtMedEtruskerogSamniter,Var iAlexandersTidEnddermed kun godtpaa Glid!Kostbart er det første Skridt,Farligt var for mig det Andet,Thi jeg kommet var saa vidt,At jeg maatte over Vandet,Og i Veien laae en Blok,Som var uforskammet nok!Det var enforgiftigTing,Middel-Havetsstore Drage,Glat som Aalen, snu i Spring,Kort og godt, det varKarthage,Som medpuniskKræmmer-AandFristedeminKæmpe-Haand!Dog, skiøndtHannibalmigfaldtPlump med Døren ind i Huset,Jeg tilsidst dog strøed SaltHvorKarthagolaae i Gruset,Snildtjeg fanged Ræv med Ræv,Edderkop i Spindelvæv!Da den rette Lige-VægtGrækerneei kunde ramme,Tog jeg i min Vare-TægtDeres Stæder med det Samme;Fik, for Ømhed velbekiendt,Rigerogved Testament!Endelig den Dag oprandt,Som taalmodig var udregnet,Da sigMiddel-HavetfandtAf mit Rige vel-indhegnet;Men Dets lykkelige KaarKosted migsyvhundredAar!Nu af Verden Alt var mit,Som jeg agted værdt at nævne,Til det store Kæmpe-Skridt,Fandt hos Røverne jeg Evne;Saa nu gjaldt det kun derom,At forvandleAlt til Rom!Skal til hele Verdens GavnVirke Alles Egen-Nytte,Maa sig i en Keiser-FavnAlles Skæbne sammenknytte;Saa mig ret forstode justSylla,*Cæsarog*August!Skadekun, at hvo ei harNogenJævningover Mulde,Vorder let enHimmel-Nar,Som detNeroblev tilfulde;Retter Alt sig efter Krumt,Selv det Kloge synes dumt!Dog, min store Verdens-PlanIngenNerokan forrykke,Hæver kunVespasian,Som er Lyset til hans Skygge;Vei til Kiærlighed og HadBedst i Høiden skilles ad!Men hvad mig i Hjertet skar,Var den Forskiel, jeg opdagedMellemSkytheogBarbar,Som til Krig migendnødsaged,Da til Skole-Gang og LovHøit jeg havde Fred behov!De forvovneSkythe-BørnIkke blot afbrød min Hvile,Men de vingeskiød min Ørn,I en Sky af skarpe Pile,SaavedEuphratog vedRhin,Brathan glemde sit Latin!Nysogfik jeg om enSø,Lønlig underNørre-Lide,Brusende omHerthas Øe,Mylrende afKæmperstride,Siden jeg, desværre, fandt,Rygtet var kun alt for sandt!Dog min Plan sit Bane-SaarGav en Tro, som har ei Mage,Thiden fløi som Ild i BlaarTrindt om Land i kolde Dage,Trodsed Ild og Sværd og Kløgt,OghenveiredDødens Frygt!Til min store Hjerte-SorgDen fordømde Egen-Nytte,Hvormed jeg paaRoma-BorgAlting vilde sammenknytte,Og Dens Skjalde helst besangRomsog Verdens Undergang!Hvad jeg agted mindst paa Jord,Fandt jeg nu dog, var det Store;Thi jeg saae etTroens Ord,Intet Sværd kan giennembore,Lagt paa Baal, det gløder kunFarende fra Mund til Mund!Skulde ei jeg reent forgaae,Med den Tro jeg maatte thinge,Prøve, om den ei, paa Skraa,I min Plan sig lod indbringe,Saa den, til sit eget Gavn,Lod mig raade i sit Navn!Forbund er en farlig SagMed hvem stærkest er i Grunden,DerforendetHoved-SlagVovede min Haand med Munden,Men opgav medJulianMat sin gamle Verdens-Plan!Spiretuden Lov og DomTog nuSkyther og Barbarer,Og tilKæmper, selv iRom,Jeg beholdt kun Præste-Skarer;Hvor der messedesLatin,Immer dog var Æren min!Snildt jeg nu iVatikan,Af enFranke-Drothusvalet,Omarbeidede min Plan,EfterKirke-Ritualet,Saa bogstavelig i PagtHaand og Mundgav Pave-Magt!Verdens-Klogskab er mit Navn,Derfor stræber jeg at knytteHele Verdens sande GavnTil hver Enkelts Egen-Nytte;Glipper det, som let kan skee,Er det dog en stor Idee.Altid var det Prøven værd,Om af Præster skabes kunde,En almægtig Romer-Hær,Som gik aldrig meer tilgrunde,Og som gav, for billig Priis,VerdenPastilParadis!Tosser det kun ei forstaae:Vil en Stærk man overvinde,Maa manderham overgaae,Hvor hansStørkeer at finde,Og at kun afOver-TroLod sig Troen overgroe!Maa man Verden giøre dum,For den grundig at oplyse,Vorder Veien lang og krum,Saa Kortsynede maae gyse,Men Ideen selv sin VeiBaner sig, og gyser ei!Classisk er, medRomasSprog,Skriften fraAugustiDage,Den skal giøre Verden klog,Men ei uden stor Umage,Faaer man Verden ret i StilEfterFlaccusogVirgil!Sammenflyde maa, engang,Magten i enKeiser-Pave,Som med Sværd og Gude-RangHolder Pøbelen i Ave,Mens for alle kloge FolkHan kun erFornuftens Tolk!For det store Maal at naae,Som jeg øiner, vel tilmode,Er mig, naar de kun forslaae,Alle Midler lige gode:Alle Veie gaae til Rom,Ogkun een gaaer oven om!Længe harden Veimig brudt,Som mit Hoved,saamin Bane,Trods min Sværte og mit Krudt,Bedst dog beed den gamle Vane,Knap erendsaavidt det bragt,At den Vei blevretaflagt!Dog er Verden nu saa klogBlevet paa sin egen Nytte,At vel kun etfyndigt SprogFattes, for at Alle knytteHvad de kalde ChristendomKiønt til Enighed medRom!Mellem Paverne til StadsTrilling-Kronenbar de Fleste,InnocensogBonifasAhned af min Plan det Meste,Hildebrandmig ei forstod,Var mig dog enKæmpegod!Morten Luthervar mig haard,Men han tænkde, til min Lykke,Jeg var født i Pavens Gaard,Lod migclassiskundertrykke;OgCalvinsde værste NapVar i Grunden Venne-Klap!Jesuiternemig harFremmet meer end mange Paver,Til at giøre Sagen klarDe forened sjeldne Gaver,Feiled, efter Munke-Skik,Kun det høieØrne-Blik!Nys en romersk Keiser-HaandHævede mit Ørne-Banner,Og imodNapoleonKalder smaa jeg Stor-Britanner;Men mitPave-KeiserdomHan paa Fransk kun drømde om!Tiden skrider, Banen med,Noget dog tilsidst maa vinde,Verdens-Fred maa finde Sted,Hvor endFredegoder inde;Hvad omhan til Verden komDog medKonningen af Rom!Jeg, med Kraft og Kløgt ogKonst,Under Korset,sompaa Thronen,Ei to tusind Aar omsonstBeilet har tilTrilling-Kronen,I det Mindste dog paa EenFunkle maa dens Ædelsteen!Klart er Ordet, jeg har ført,Stor er Planen, jeg harfattet,Fiin er Farven, jeg har rørt,Deilig Stenen, jeg har glattet;Alt er hans, som Gaaden veed,Troer paa mig, og falder ned!# XIX. Keiser August. Rom, al Verdens Herskerinde,Alle Guders Yndlings-By,Gjorde jeg til min Slavinde,Vandtogderved Gude-Ry!Mangt et Huus, før jeg blevEne,Sank i Gruus, men jegforTeglByggede med Marmor-Stene,Bødedsaapaa alleFeil!Mangt et Hoved maattespringe,OgsaaCicerosdet graa,Før jeg rigtig kunde bringeAlt til efter mit at gaae,Men da jeg fik Lov at raade,Gjaldt for Retten immer Naade!Mig ogLiviatil ÆreNeppe siger Prosa Nok,Som afLiviuskan læreHvo hans Phraser har i Flok,Men at man mig helst bør kaldeGud for Alt hvad jeg bedrev,Vidne trofast mine SkjaldeSom det ei for Intet skrev,At, trods Avinds tomme Skvalder,Og Sophisters Hjerne-Spind,Digternes den gyldne AlderVirkelig med miggik ind,Saaom mig ogRomsPoeterSpaaedNilenssyv Propheter!Derforend, af alleSkygger,Jeg det hører medPlaseer,At paaMaroVerden byggerFremfor paa den graaHomer,Sluttende: trods alle Lyder,Og hvadMomuskalder Aag,Bugned dog den Tid af Dyder,Da selv Digteren blev klog,Gjorde Vers, som mangiør Tøier,Brugde Guder kun til Stads,Var begeistret kun for Løier,SomOvid,og somHorats,Krandsende med TusindfryderBonde-Dont og Borger-Dyder!Freden blev min Kiæle-Dægge,For den kaldte migAugust,Skade kun, at skarpe EggeHugenær saa godt ei Rust,Jammer-Skade, atGermaner,Tølpere i Bjørne-Skind,Tog fraVarusmine Faner,Og forbittrede mit Sind!Dog, om end minGuddomhalter,Før jegkomiSkygge-Lag,Staaer og falder dog mitAlterKun med Verdens gode Smag,Thi det staaer paa gyldne StaveIApollosKiøkken-Have!# XX. Nero. Ikkun den er fri at nævne,Som kan giøre hvad han vil;Hvem der sparer paa sin Evne,Veed ei hvad den duer til;Derfor gjorde vel og ildeJeg iflæng, alt som jeg vilde!Heraf følger jo tillige,Man kan giøre Sort til Hvidt,Saa det intet har at sige,For hvem der kan handle frit,Hvad han giør, naar som en KrysterEi han laster hvad ham lyster!SenecaogBurrhus,begge,Lærde mig, at jeg var fri,Ved atslaae de gamle Giække,Jeg bestyrked dem deri;Var det Løgn,for egen BrødeOg for min de skulde bøde!Uden Forskiel Folk og Frænder,Som det lysted mig, jeg slog;Guld jeg gav med begge Hænder,Som jeg gav, jeg ogsaa tog;Prøved Alt hvad prøves kunde,Som det Gode,saadet Onde!JegogprøvedChristendommen,Deels med Staal og deels med Ild,Prøven dog var ufuldkommen,Thi,langt meer end Guldetgild,Skal den (sagdeSancte Peder)Prøves i hvad bedre heder!AlleKonster, alle Dyder,Prøvede jeg i en Hast,Prøved alle Feil og Lyder,Had og Yndest, Roes og Last,Prøved, som jeg nødig vilde,Ogtilsidst at fare ilde!Tant det er med eget Tykke,Støvet kun sig drømmer frit,Ei engang en livløs SkyggeMægted jeg at vorde kvit,Mindredet, som, da jeg endte,Hedere end Ild mig brændte!# XXI. Vespasian. Tibrenrødmede af Blod,Skyerne af vilde Luer,Vaklende paa Kuglen stodFruen over alle Fruer,Dronningen forHerredom:Lykken i og over Rom!Ordet gik i Spaamands-Hjem,At omtrent i mine DageSkulde fraJerusalemLykkensYndlinger uddrage,Og, trodsRaaderneiRom,Vinde VerdensHerredom!Trodsendepaa dunkle Ord,Som de dristig sig tilegned,Jødernei Harnisk foer,Tænkde mindst, de Ord betegnedLykken, som med Straale-GlandsKronede min Laurbær-Krands!Carmel-Guden,lønlig stor,UdenBramog Billed-Støtte,Klogere det dunkle OrdKnytted til hvad klarligmødte,Sanddru,sagde han, dig spaaer:Times skal, hvad du attraaer!Maatte daendCapitolFørst af vilde Luer gløde,Skabde dog min Lykke-SoelRomen liflig Aften-Røde,Mens forTitussank i GruusCarmel-GudensBede-Huus!Haard jeg var, men eifor Spot,Ei af Lyst, men kun forPenge,Thi de lugte immer godt,Overstemmealle Strænge,Guld er, hvad man saa end troer,Over-Keiserenpaa Jord!Skade kun, at snart forbiDetogskal med Rigdom være,Ei selv den mig kunde frieFra den tomme Guddoms-Ære,Som migLykken, lunefuld,Gav for alt mit Sølv og Guld!# XXII. Constantin den Store. Purpur-Kaaben, titopfarvetI sin Bærers Hjerte-Blod,Immer ranet, sjelden arvet,Nemt itu sig rive lod,Den paa Ny at sammenstykkeDertil hørde Magt og Lykke!Kiæden mellem Jord og HimmelKnyttet er med lønligKonst,Hos en broget Gude-VrimmelSøgde Mange den omsonst,Og dog kun med Himlens NaadeMand kan overMuldetraade!Hvem dersmile kan ad Døden,Ham har Himlen smilet til,Og som Soel i Aften-RødenDalede min Fader mild,Rakde mig, med Favnen aaben,Rørt sin Flig afPurpur-Kaaben!Derfor, da modargeTroldeDet, ved Verdens Hoved-Stad,Gjaldt omStand og Stik at holde,Til min Faders Gud jeg bad:Du i Løn, som raader ene,Raad og Lykke mig forlene!Solen daled for mit Øie,Sælsomt Straalerne sig brød,Til et Jær-Tegn i det Høie,Som det Seirende betød,Vanskelig dog var at findeVeien til i det at vinde!Natten kom, og Søvnen endteLangt, forgiæves Hoved-Brudd,Drømmen Lys i Mørket tændte,Til mig kom deChristnesGud,Sagde: see, til Seier dannerI din Haand jegKorsetsBanner!Solen steg paa Himlens Bue,Haand paa Værketvar ei seen,Brat der blev i Kors at skue,Røden Guld med Ædel-Steen,Hvor, paa Lykkens Løbe-Bane,Løfted sig minPurpur-Fane!Troldesank, ogKæmperbæved,For det store Himmel-Tegn,Brat sig Verdens-Thronen hævedUnder mig medEngle-Hegn,Rifterne iPurpur-KaabenDækkedemit Straale-Vaaben!Som den førsteChristneKeiser,Er udødeligt mit Navn,MensKonstantinopelkneiserOverMaste-Skov i Havn,Ja, saalænge Korset dannerUnder Sky et Seiers-Banner!Hvem der smile kan ad Døden,Ham har Himlen smilet til,Og som Soel i Aften-RødenLukked jeg mit Øie mild,Da medChristen-Tøii DaabenJeg ombyttedPurpur-Kaaben!Stridig Ordets Strømme rindeGiennem Sekler ved min Grav,Immer tvistes om mit MindeChristendom og Hedenskab;Men hvad hos mig vandt omsiderSeierrig for Kronen strider!# XXIII. Konstantinopel. HvadTibrenmed sinflakkeGrund,Kun stor imellem Bække,Er mod mit Hav og dybe Sund,Og Baad mod Orlogs-Snekke,Det er paa Høi af Potte-SkaarDet stolteRommodMaglegaard,Mod Herrens Stad paa Bjerget.Jeg erog eiet Værk afRom,Thi ved Helleners HænderByzantsmedPriistil Verden kom,FørRomfik Haar paa Tænder,OgmedensGræsk gaaerforLatin,Er alle Dage Æren min,SomHellas-Hovedstaden.Det var den store Helgen-Drot,Hvem Himlenskiød i Sinde,At reise her sit gyldne Slot,VedMarmor-HavetsMinde,Saa Korset fik en Hoved-Stad,For ham, der meer ei throne gadImellem Afguds-Bænke!Her fyldte sine tusind AarDet storeChristus-Rige;IThuleselv afMagle-GaardMan vidste godt at sige,ThiKæmperfradet høie NordDet kaldte Ære størst paa Jord,At vogte mine Volde!Thi fandt i mig et Bolværk stolt,AraberogOsmanner,Jeg tyveTørningerudholdt,Med Korset i mit Banner;IConstantin den StoresByFandt Øiet Lys, ogVidskabLy,IFimbul-Vinterdage!Gud bedre mig! den grumme TyrkForspildte al min Lykke,AfParadiisat skabeØrk,Det er hans Mester-Stykke,Nu, snart i fire hundred Aar,Der trives trindt omMaglegaardKunHaler af Hel-Heste!Dog, selvi Faldet var jeg høi:Alt somen Fugl af Reden,Helleners Sprog ogVidskabfløiFra mig tilVester-Leden,Og finde vel engang, paa Ny,IConstantin den StoresByHøi-Skolen, deendsavne!# XXIV. Øster-Søen. Mellem mig ogKattegat,Trindt omkring tillige,I den stjerne-klare Nat,Førdes Gude-Krige,Fugle sang derom i Lund,Saa deraf iØre-SundEndgaaer Ry med Ære!Med det storeMiddel-Hav,Ei tør vi os maale,Prisedog det gyldne Rav,KanogFrosten taale,Bytted ei vor Eeg og BøgBort for tusind Blomster-Løg,Sundetei forStrædet!Smaat er kun vort Folke-Tal,Dog slet ingen BølgePløietblev af Helt og Skjald,I saa stort et Følge,Eifor Verdnerkom paa ValgBedre Navn endKæmpe-Balg,Det fikNørre-Leden!Derfor intetRomiNordIndgang fandt og Stade,Men etRomkun sank til JordFor Dets Øxe-Blade;Fra vor lille Verden koldLøver kom med Herre-Skjold,SkiftedØrnens Rede!Derfor, skiøndt vorFolke-KredsLiden er til Skue,Vi os finde vel tilfredsMed vorKæmpe-Tue,Hvor med os i Bølge-GangKappes Tunge-Maal og SangOver Bøg og Bjerge!# XXV. Folke-Vandringen. Bisse-Læder vel i SkoFindes alle Dage,Selv hvor med Citronen groeBlomsteruden Mage;Men at hele Folke-FærdBisse ommed Spyd og Sværd,Sjeldent ertil Lykke.Der, hvor Jernet groer i Fjeld,Buerne i Skove,Drengene i Vinter-KveldFeie Skridtpaa Vove,Der var Folk med Staal i Arm,Det var Folk med Iis i Barm:Skyther og Barbarer!Voldekan, hvorJøklerstaae,Snee-SkridMidler ringe;Det kan hist en Gemse-Taa,Her en Fugle-Vinge!Saai Vovehalse-VangVolde kan et Vink, en Sang,LangeKæmpe-Reiser!Det var fire hundred AarEfter Herrens Komme,Da iRomogMaglegaardKraftens Tid var omme,Riget som et Arve-GodsMellem Børn afTheodosSkiftettil at smuldre!Da medHunnerfra Nord-OstAtlefoer saafage,Han, som kaldte siguroestSelv en Lande-Plage,Det han var med Ild og Sværd,Dyrisk var hansHerre-Færd,Djævelsk var hans Glæde!Dog, kunØrkerDyre-LoddMark erMande-Sæde,Hunner faldt forEgg og Odd,Mennesker til Glæde!Haardt paa Haardtkun holder Styr,Vilde nok, men dog ei Dyr,Gothervar at nævne!Alrik,med en Flok af dem,Pyrenæer-DalenKaared til sit andet Hjem,Byggede paa Valen,Grundede paa Romer-GruusDer et Gothisk Konge-Huus:Borgen iToledo!Keiser-Thronen nu iRomStod paaskiøre Suler,StyrtedendførThjodrikkom,For en FlokHeruler,Men dog kun forGothenfiinHynde laae paaGylden-Skrin:Thronen iVerona!Det varDiderikafBern,Høvdingen for Riser,Om hvis Navnendholde VærnNordensKæmpe-Viser,Skiøndt iApenninersLandStakket kun holdt Gothen Stand,Sank i Romer-Gruset!Vester-HavetsDronning-ØeHaardt det fik at finde,At indvandre overSøFolk kan faae i Sinde,Der komHengstog der komHors,MedfuldsvartetBritte-Kors:GridskeAngel-Sachser!*Galliendog værre foer,Der løb Alfar-Veien,Gother gik iHunne-Spor,Saa komHurlum-Heien,Og*Burgunder,*Alleman,Hver tog Sit, med Negl og Tand,Holdt det,mensde kunde!Klodovigkom sidst og bedst,Karl var han for Hatten,SlogfuldmangenMand af Hest,Tog saahele Klatten,Frankerhedd hansKæmpe-Trop,Selv de brat sigkaldte opFlautiFrankerie!Saahver Strids-Mand tog sin Part,Vester-Keiserdommet,Blevudskifteti en Fart,Gik som det var kommet!HvorKarthagosank i Gruus,Genseriket Konge-HuusReiste forVandaler!Længer paa sinHelsotbarØster-Keiserdommet,Skiøndt medNarses,*Belisar,Ei til Kræfter kommet;Selv det Bane-Saar sig gav,Sank saa Led for Led i Grav,Tusind Aar om Døden!# XXVI. Araberne. Fra Landet veddet røde Hav,Vi gik paa lange Reiser,Og brugde Sværd til Vandrings-Stav,Det saae denGræskeKeiser!Ægyptenvar etBede-Sted,For vores Karavane;OgSyrienvi toge medPaa samme Løbe-Bane!Nord-Afrikavi glemde ei,Detvar os vel til Maade,Der havde vi vor Lande-Vei,Og bygged Færge-Baade!Med dem vi overStrædetløb,Vi drev for Vind og Vove,Fik*Spanienfor Røver-Kiøb,Og stadsed i*Cordove!Dog, under al denVester-Færd,OsØstenikke savned,VimaaldePersienmed Sværd,OgIndienos favned!Det skedte Alt i hundred Aar,FraMahomedat regne,SomØrkens Sønnertil en HjordForsamled allevegne!HansEftermændKaliferhedd,Og hvor de os udsendte,Med Sværd til Tro paaMahomedVi Hedninger omvendte!MedChristnegik det ei saaredt,De turde os fortælle,Vi troed paa en falsk Prophet,Derfor saa blev de Trælle!Imensvor Plov den gik saa rask,FraOmarSeier-Fader,Vor Hovedstad var mestDamask,KaliferOmmijader!DaderesKæmpe-Tidvar endt,For Ny vi havde Næde,Da var vitrætte saa omtrent,Ogsatte os til Sæde!Da som etBabylonpaa NyVortBagdadkom for Orde,Dog Lykke iAl-MansursByEiAbassidergjorde!Al-RaschidogAl-MamunvelPaa Roes og Bøgerheied,Dog blev Kalifen snart en TrælForTrøstere, han leied!Ja, togSeldschukerneei Alt,Det var, fordi paa Krykker,Prophetens Jorde-Rige faldtI Stumper og i Stykker!# XXVII. Frankerne. Gallienbesat vi fandtAf hvem veed hvormange,Men vi kom, og saae, og vandt,Slog, og tog til Fange!Medde Spanske GotherlaaeLænge vii Haaret,Til dem Nok at blæse paaGavAraber-Saaret!Trods vor Mur,fuldhøiog breed,Og vort Helte-Rygte,Røverne fraØster-LeedOgsaa os hjemsøgde;Men vorHammergav dem Smæk,Han varLande-Værge,Saa de snartsig skrubbed væk,Over alle Bjerge!Mange tusindMohrerdogTog hos os til Takke,Med en lille skummel KrogI vor Galge-Bakke!Merovingerkaldte sigDengang voreGrammer,Kongeligst i Fred og KrigSkinned dog vorHammer!Sønne-Sønnenogaf ham,KeiserKarlden Store,Reed Araber-Skimlen tam,Med sin Gylden-Spore!Ja, tilEbrogodt han kom;OverPotillige,Hented Kronen selv iRomTil sit Keiser-Rige!Seierrigt hans Banner foerIndtilRaabfor Resten,Og tilEidereni Nord,Eller dog saa næsten!Sachsernevar studse nok,Voved tit atmukke,Maatte med hver Steen og StokDog omsider bukke!# XXVIII. Karl den Store. Carolus Magnus,Franke-Drot!I tusind Aar tilligeEn Hytte liden var dit Slot,En Grav dit Keiser-Rige,Men under Gylden-Krone dogEndgaaer dit Navn fra Bog til Bog,Fra Mund til Mund paa Jorden!Hvad har du gjort i gammel Tid,Som freder om dit Minde!Hvadtogstdu vel med Storm og Strid,Som vare kan og vinde!Hvi gløderendvedRoncevalMedHolger Danskehver en SkjaldFor KeiserKarldenStore?Med Fodenflinkdu stødte omLombardensRøver-Throne;Med Haanden let du tog iRomDen gamle Keiser-Krone,Betalde Kroningen saa godt,At Bispen blev enKirke-Drot,Og du hansKirke-Værger!Araberen,saa stolt og stor,DitGlavindstak af Hesten,Den vilde Kraft i Syd og Nord,I Østen og i Vesten,Du tæmmed med dinKeiser-Vaand,Og sønderbrød medKæmpe-HaandDen stiveIrmin-Sule!Med Sværd-Slag ingen Ridder-StandDer skabes i Guds Rige,Og Blod er daarligt Vie-Vand,Det maae velChristnesige;MenÆremed den Herre bold,Somførde Lyset i sit Skjold,Med Korset i sit Banner!Ja,EginhardogAlkuin!I løfte høit med FøieCarolusoverConstantin,Langt bedre var hans Øie,Han saae, det er kun Aandens Glands,Der skabe kan en Straale-KrandsOm Korset underBue!Langt heller end tilLurens Klang,I sine gyldne Sale,Han lyttede til Skjaldens Sang,Og til de Vises Tale!Med Sværdet skar hanTydsklandsPen,Saa Dens ogMorten LuthersVen,Maa velhans Daad ophøie!# XXIX. Angel-Sachserne. Vikinger af Moders Liv,Valhalsrette Giæster,Strømmed sammen vi paa Hav,Styred saai Vester,Kom tilBretlandi en Fart,Tog, somKæmper, hver sin Part,Sloges om det Hele!Rigersaavi reiste syv,Regner man det nøie,Vest-SexogNord-HumberlandVar dog Hoved-Fløie:Hissetvar den tydske Haand,HervarNordensKæmpe-Aand,Sjælen i det Hele!Kronen først dog havdeKent,Konge kan man være,Skjøndt man af sitParlamentSkiel og Skikmaa lære;Over-Husetvar i Nord,Under-Huset fra i FjorStemmed for det Hele!Inavar enVestsex-Drot,Angler han gav Love,Egbertvar af samme Slægt,Angled Alt tilhobe,Alfredvar en Hoved-Mand,Ædlinggod varAdelstan,*Sachseri det Hele!Funtog Kors, med*Augustin,Fik vi fra det Fjerne:Man af sineSide-MændMestres ikke gierne;Heller end os christne ret,Havde os vel ogsaa ædtBritteri det Hele!Kirken iNord-Humberland,Christi, op ad Dage,Himmelhøi ogklippefast,Hæved sig nufage,DøbdelangsfraDonausVæld,OverHartzogDovre-Fjeld,Nordeni det Hele!Kloster-Skolen varoggod,Klog paa meer end Daaben:Bedamed sinKirke-BogBærer Viisdoms-Kaaben!Kundskabs-Træerne vedRhinKiernelagdeAlkuin:Manden for det Hele!Falke-Syn, fra Heden-Old,Fulgde vore Skjalde,Mestere iHarpe-SlagMaa demNordenkalde:Lære-Digt og Spaadoms-SangLigegodt i Øret klang,Herlig i det Hele!Cædmonvar en Kirke-Skjald,Kongelig i Aanden,Davids-Harpensærtham faldtDrømmende i Haanden,Toned høit omParadis,Toned tilJehovahs Priis,Prægtig i det Hele!Andre Sagn og ÆventyrArved efterBrage,Harpen kaldte,under Kors,Heden-Old tilbage,Bragende omGrændelTrold,Bjovulf,*Hengst,ogHnæfog*Skjold,Nordeni det Hele!Viking-Magt, som Viking-Liv,Varer sjelden længe:Hedninger fra Viking-HjemHærged Mark og Enge,Daad og Digter sank i Muld,Daner tog vort Sølv og Guld,Efterhaandsdet Hele!Danergik,Normannerkom,Dybt vi sank i Dvale,Keiseren medDouzepersKom da ret paa Tale,Artusved det runde BordArved Heltene fra Nord:Aanden i det Hele!Vi til Kræfter kom igien,Kun som Dødens Fanger,Aanden giæsted nu og daEnkelt Helt og Sanger,Dog, med Synerne vi saae,Som i Dvale mest Den laae,Slumred i det Hele!Dvale er dog ikke Død,Dages det derhjemme,Fuglen vel med Fjer igienFaaer sin gamle Stemme,Staver sig, iGlemme-Bog,Tilvort Syn, som til vort Sprog,Herligt i det Hele!# XXX. Knud den Store. Hvor smilende Kyster,Ved Sundene smaa,Som Broder ogSyster,Hinanden forstaae;Hvor Hav-Fruer dandse,Med Skovmærke-Krandse,Paa Bølgernes Top;Hvor Ager-Høns klukke,For Sø-Haners Vugge,Der voxde jeg op!Somhan,der paa SnekkeKom spæd overSø,MedOdd og med Egge,Til Dannemænds Øe,Og vilde, hensoven,Skrinlæggespaa Voven,Med Guld og med Rav;SomSkjold,endpaa Baaren,Mig vinked om VaarenDetvildendeHav!HvorHavelokDaneSin Fæste-Mø vandt,Paa sælsommeBane:HvorGuldborghan fandt,BagVester-HavsBølger,Hvor Grav-Høien dølgerDen Høvding saa bold;Der, underlig fremmed,Jegsyndes, var HjemmetFor Ætten afSkjold!Der lod, paaHøi-Sæde,Med Kronen saa prud,Jeg Skjaldene kvædeOmStore KongKnud;De voved at sige:Han var i sit Rige,Hvad Gud er i Sit,Og Lov-Taler groveBehage,til Hove,De Fine for tit!Jeg reiste min ThroneVedThemsenfuldnær,Med Scepter og Krone,Jeg satte mig der,Tog kraftig til Or'e,HoldtTingmedde Store,Til Høi-Vandet kom.IHøielofts-SaleLodLadA's ordlyd giver god mening, derfor afføde rettelseslisten en supplerende note, ikke en rettelsesnoteLadHøvdinger taleMed Skjalde derom!Fra gyldneHøi-SædeJeg tordnede: Flod!Vov ikke at vædeDin Over-Mands Fod!Fuldhøiter jeg steget,Herstaaer paa sit EgetMinKonninge-Stol,Tænk ei, i mit RigeFor dig jeg skal vige,Mens Øiet seer Soel!Sig høined dog Floden,Stiltiende kvær,Gik lukt over Foden,Gik Knæ-Skallen nær,Da sprang jeg fra Sæde,Og flygted med Glæde,Og sagde ei blot:Kun Haneier Landet,HvemVeiretog VandetVilkiende forDrot!ForHerredoms-SkielletMig gjordes saa klart,TilVindsor-KapelletJeg vandredfuldsnart,Der Helten jeg kroned,Som Støvet udsonedMedAandernes Drot,HvisBudover BølgeAl Verden maa følge,Hvis Scepter er godt!Derefter paa ThronenJeg, Mide i Muld,Ei praled med KronenAfDemantog Guld,OgDanmarkogNorge,MedAnglernesBorge,Jeg kaldte nuHans,Som skabde i Skoven,I Skyen, i Voven,Et Speil for sin Glands!I Mund-Harper sære,Med Strænge af Guld,Som tone til ÆreFor Guder af Muld!ILov-Tungersnilde!Hvi friste, forvildeISkjoldungersaa,Atsjeldenpaa VingeDe høit sigopsvingeSomLand-Vættersmaa?# XXXI. Harald Haardraade. Norge,KæmpersFødeland,Var minKonge-Moder,Spiretvar enspydigGran,Bjørnen var min Broder,Nattergal var mig som Giøg,Ørn og Maage, Ravn og Høg,Det var mine Fugle!Klinge-Døn paa Skjolde-Tag,Bedre end alt Harpe-Slag,Hugedmig iThule!Da en Leer-Grav var min Strand,Spaaner mine Baade,For mig svævedØde-Land,Paa en Orlogs-Flaade;Mønstredjeg i Gry, og Kveld,Drømmene om Fryd og Held,Legenes Kiær-Minder,Immer slog, paa Mørke-Blaat,Rosen-Rødt og Lyse-Graat,Valens Keiserinder!Fyldt jeg var ei femten Aar,Da med Hænder boldeBønder jeg gav Bane-Saar,KløvedHerre-Skjolde,Det var, da paaStiklestadKongen faldt for Bonde-Had,Hellig-Olavblegned,Der, med dybeKæmpe-Saar,Dog med bedreKonge-Kaar,Jeg paa Valen segned!Modig Mand er Lykkens Ven,Ven er meer end Frænder,Brat jeg leved op igien,Faldt i gode Hænder,Stævnedover Bjerg og Dal,Stævnedover Bølgen sval,Did hvor Lykken vinked:Hvor for Mænd med Helte-Kaar,Lurenklang iMagle-Gaard,Gylden-Hjelmen blinked!Der jeg, som enVæringbold,Tjende mange Dage,Som for Æren, saa for Sold,Ledte om min Mage:Blaamændmeied jeg med Sværd,Sanked Guld iHerre-Færd,Stormed Klippe-Borge;Sank engang i Orme-Gaard,Klædte dog i Manddoms-AarKonge-Stol iNorge!Jeg kun loe ad Bonde-Had,Vant tilKæmpe-Dyster,Avedmed mit Øxe-BladEinerBue-Kryster;Længdes mere, Aar for Aar,Modig efterMagle-Gaard,Hvor, med Brag og Bulder,Under Storm og staalgraa Sky,SværdetVinter reed ad By,OverKæmpe-Skulder!Da fraEnglandkom der Bud:Jarlen krøb paa Thronen,Bedre vel endDanmarksKnud,Passed mig Guld-Kronen,Med enSkov af Eeg og GranTog jeg tilNord-Humberland:Gammel-Norske Egne;DrømdeThord,og drømdeGjord,Drømde selv jeg fælt ombord,Hvad var det at regne!Jarler sank for Konge-Sværd,Som det sigmon sømme,Kæmperfyldte godt i Kær,Blodet flød i Strømme!Jorvikthinged som en Skielm;Brynjeløs, med Skjold og Hjelm,Reed jeg i min Kofte,Klædt i Staal fra Taa til Top,Konge-Jarlenmed sin TropMødte mig paa Tofte!Slaget stod vedStanford-Bro,Det er vel at mærke:Normænd stod vel Een mod To,Uden Brynje-Særke!Purpurfarved der man saae,Med min Kofte mørkeblaa,Mange Brynjer hvide,Skjold-Borg minjeg selv kun brød,Maatte dog, somNornenbød,Bleg i Græsset bide!Med min Lykke og min Roes,Mellem Gran og Birke,Slumrer jeg iNidar-Oos,IVor Frue-Kirke!Hellig-Olav,har man sagt,Kæmped kun for Troens Magt,Haraldfor sin egen;Sikkrest er det simpleOrd:Hvad end kæmpes for paa Jord,Døden ender Legen!# XXXII. Normannerne. Alle vi kom fraNørre-Leed,Gjorde sædvanlig kort Beskeed,Fyldte iKarolingersTidVester-Ledenmed Storm og Strid;Seiled saavidt somSøvar blaa,Levned ei Liv, hvor Rov vi saae!Alle som Bier vi fløi og trak,SurredogAlle som de og stak,Men om enViserflinkog fermFlokked sig dog en rigtig Sværm,Satte sig fast, hvorsødt det klang,Kube sig vandt i Blomster-Vang,Blev til et Stade, stort og stolt,Hvor derpaa Norsker aldrig koldt,VirkedeVox og Honning sød,Værktil Kierteog saatil Mjød;Sværmede rask over Bjerg ogSø,Saa det blev kiendt paa mangen Øe,Mest hvor de Blomster fandt og Ly,Saa der blevVærkog Sværm paa Ny!Viserengod heedGange-Rolv,Gik forTo afde store Tolv!Han sig til Kube,frank og fri,FikBretagneogNormandi,Var vel kun Søn af enMøre-Jarl,Raged dog høit overTosse-Karl,Kystehamsaa med Fyndpaa Fod,At paa sit HovedFrankenstod!Jarle-Kongen, somNorgesDrotTurde vedJorvikbyde Spot:Lidt over syv Fod Jord i Alt,Der sig at hvile, naar han faldt,Meer ikke selv afEngelandFik underSkiftet med Norman!*VillumBastardden*Rollungheed,Somsaa i Ring ved Hastings reed,AtvarendHaraldsadelfast,Græsrytter dog han blevi Hast!Ægterevar ikke Spyd og SværdI nogen HøvdingsHerre-Færd,(Angler det sanded tit med Sorg)Endi den Jarls fraRudeborg!Prægtig nugik Normanners Plov,Kronerom Landman holdt for Rov,Oghvor paa Vove løs det gik,Immerde høiest Øine fik!Lystig det gik over Bjerg ogSø!Krone harfleerendAnguls Øe,Robert Guiskardsig smedded sinHinsidesAlpogApennin,Græker ogBlaamandTankredsSønVærkstedet gav i Arbeids-Løn,Det varNeapelogSikel-Øe!Brat over Bjerg ogsalten SøTeedesig klart, iHerre-Færd,At endnu Lyn man smedded der:Trindt omTankredogBoemundLynede Sværd i allen Stund!Da var Normannen i sin Glands:Glimrendevar den Hæders-Krands,Han, fraNeapelogNormandi,Vandtunder Kors paa Kæmpe-Sti!Lykken dog er af Boble-Art,Brister i al sin Pragt fuldsnart:Robert Curthos,den Helt saa prud,Han var NormannersKrone-Skud,Immer dog feil derad han tog:Kronen iJorsalhan afslog,Greb efter den iEngellandEngelandA's læsemåde adskiller sig blot fra Rettelseslisten gennem den religiøse association af England med Englenes Land. Stavemåden Engelland findes også side 147. England beskrives senere i A som Noahs Ark, så A's læsemåde er ikke aparte. Der er i øvrigt ingen metrisk forskelEngeland,Snubled, og faldt i Slavestand!Med hami Taarn, og saa i Grav,Sank da NormannersHøvdingskab,Vi, som en Draabe Norsk og Dansk,Sank i et Hav afVælskog Fransk,Indtil omsiderNormandiTabde endog sit Navn deri!Dog, førendCherbourgfandtsinslnGravMidt i det tommeÆrme-Gab,SomiSeineUndergangDieppe,*Havreog*Rouen,Mestredesaaman Børn iBeck,Maledesaamed Pen og Blæk,Rimedesaaom Kraftens Aar,Og om denfavreRosen-Gaard,At det er kiendt paaVidskabsSti:Været der har etNormandi!Krønike hver, som rimer net,MesterVaceer af dinÆt;VillumafLorris!din Roes du faaer,Hvergang man nævnerRosen-Gaard,Som en fortryllet Have skiøn,Duftende sødt i Lys og Løn!# XXXIII. Tydskland. Konge-Vei gik der igiennem min Krop,Fuldlænge, det fik jeg atfinde,Før KeiserCarlslet Ingen stod op,Som mægted mig ret atforbinde!Vittekindtrodsed i tredive Aar,Han maatte omsider dog bukke,SnartCarolingerfik knappere Kaar;DaSachserneturde vel mukke!Keiserlig blev nu min Kronefuld bradt,Men Navnet dog Magten ei skaber;Tiest og bedst have Thronen besatSachser,ogFranker,ogSchvaber!*Ottoden*Store,enSachseraf Byrd,Han vandtLongobardernesKrone;Røver-Kiøb var den, og blev dogfulddyr,Thifalsker den flækkede Throne!HenrikdenFjerde,enFrankesaa fro,Som ret overRomvilde raade,Han maatte staae uden Hoser og Skoe,Og vente paaHildebrandsNaade!Romerenlistig,Lombarden ogstuds,Som leged med Kryster og Tosse,Spared end ikke for Puf ellerPudsDenkiække, den snuBarbarosse!Han varen Schvaber, ved Benene hvid,En Tiger mod Sachsernes Løve,GlimrendevarHohenstaufernesTid,Stod dog kun daarlig sin Prøve!Fredrik Arabertog med sig dens Glands,Derned, hvor ei Høvdingerbramme,Scepteret,som endog neppe var hans,Man jordede der med det Samme!Siden medKronender stadsedes blot,Endogsaa paaViener-Borgen,Og nu selv Navnet af Tydskernes DrotEr jordet medSpiretog Sorgen!Konger og Fyrster vedDonauogRhin,Som de har lært iParisogBerlin,Opløse Forfatningens Gaade!Sproget dog lever i Mund og i Bog,Og Tydskernes Pen, tør jeg mene,Som haverknukketde Fremmedes Aag,Den kan velogHjemmet forene!Bjerge vel syvhar jeg gjort af Papir,Slet Ingen saae Mage til Banker,Herlig paa dem, med min Pen til mitSpir,Jeg throneralti mine Tanker,Er, iIdeen,paaBjergene syv,Det Hellige Romerske Rige,Smilende stolt ad de jordiske Kryb,Som veed ei, hvad det har at sige!Bøssernealle, de store og smaa,Hvor høit de end stemmede Braget,Lidt til Berømmelse vilde forslaae,ForDen,som harKrudtetopdaget;Thi det erDen,der, i Tidsomi Rum,Har skabt hvad al Verden maa ære:Tidgav den Tunge, som ellers var stum,Det kan man afSeier-Værklære;Den lærde Tosser atpræntei Bog,Og den lærde Bønder at stave;Den paa sig selv gjorde Jord-Drotten klog,Og knuste den klodsede Pave!Altsammen Værk af denTydske Fornuft,Som finder i Verden ei Mage,Spotterne sige:den lever af Luft,Velan! detgiørsorgløse Dage!Trods, tør jeg sige, om Mage man fandt,TilKæmperi Tænkningens Rige,Som minAlbertus,ogLeibnitzogKant,MedFichteogSchellingtillige!Niflunge-Kvadetjeg finder saa boldt,Og storladent, somÆneiden,Og uden Føie jeg er ikke stoltAf Digterne jeg havde siden:Ikke at tale omLutherogSachs,Og dem, hvormed Avind mig driller,Krandsen for Mesterskab kræver jeg straxTilVieland,tilGötheogSchiller!Kort at fortælle, og livlig og godt,Det har jeg bestandig for Øie,Naaer jeg det ikke, saa kommer det blotDeraf, at jeg sigter for nøie!Det, som enTacitus,naaede dogMinSchveitser,til Ære for Fliden,Fyndigt og kort er hans filede Sprog,Og Klarheden kommer med Tiden!# XXXIV. Alperne. Høie Bjerge, dybe Dale,Stille Vande, stærke Fos,Alt hvad deiligt er at male,Finder Vandringsmand hos os!Kiælne Kiør, uvane Tyre,Seer man her i Flæng og Flok!Vil for Guld manKæmperhyre,HerendfindesimmerNok!Borge stod med stolte Mure,Fordum trindt og tæt paaHald,Hyrde-Horn,somKæmpe-Lure,Vied dem til Knald og Fald!Habsburgvar etJarle-Sæde,Det sig speiled stout iAar,Vidt og bredt paa Alpe-KiædeGreven eiedHuus og Gaard!Til hver Borg, med Vold og Grave,Vogter-Lønfra Dalen kom,Kiør og Faar, og Hytter lave,Var dog Hyrdens Eiendom!Vidt detspurgdesmellem Fjelde:Jarlen blev en Keiser bold!Vogter med formegen VældeFører Sværdet i sit Skjold!Albertvarfuldstrængen Herre,Og,som det med Svende gaaer,Geslervar ti Gange værre,Bød hver Hyrde Trælle-Kaar!Geslersad paaUri-Borgen,Raabde:neierfor min Hat!Dog,fuldsnarten Nyaars-MorgenFulgde paaen Jule-Nat!Hyrdertroetretremulig læsefejl eller dittografi. Kilden (Johannes Müller) angiver, at der var 33 mænd ved Rütli. Ikonografien reducerer de 33 mænd til 3 mænd, der hver repræsenterer de tre ur-kantoner Unterwalden, Uri, Schwyz. Jeg har ikke set efter hos Friedrich Schiller.fra tykke SkoveSankedes i Maane-Skin,Svor hinandenTro og Love,Borge-Faldfra Bjerge-Tind!Deilig gryedNyaars-Morgen,Og da Aften-Klokken lød,Geslersad ei meer paa Borgen,Rask i Grav man Volden skiød!Modig, rolig, uden Mage,Hyrde-Stav modhøien Hald,Satte saa i gamle DageUri,*Schveits,ogUntervald!Keiser-Børn, med stolte HæreÆrligprøvedHyrdens Mod,Maatte dog blandtAlperlære:Ridder faldt, hvor Hyrde stod!Slægterdøe, og Dage rinde,Mange ifemhundredAar,Dogendsom et Hæders-MindeHytten fri i Dalen staaer!Mistet har den sin Indbygger,Med den stærke, stille Hu,Dog omsvæveHelte-SkyggerSæter-Alperne endnu!Hisset, hvor med Brag neddalerFloden til et Alpe-Fos,Glødende opstoden Maler,Skabt for Hyrderne og os!Det varMaleren*Johannes,Heltene han maned frem,Men med Pen kunSkyggerdannes,Aanden farer ei i dem!# XXXV. Italien. Hvor kun Træ har friske Blade,Frugt paa Kvist, og Marv i Grene,Hvor den tynde Over-FladeKun har Blomst med Farver rene,Hvor i Kirke,sompaa Gade,Storhed har kun Bauta-Stene,Hvor, iHesperidersHave,AlleMuserhar kun Grave;Hvor, som i de Dødes Rige,Timer kun og Floder rinde,Hvor kunSti-Mændføre Krige,Hvor kun Silke-Orme spinde,Hvor kun Svovel-Luer stige,Hvor kun Slave-Lænker binde,Hvor kun Død og Dorskhed finderHundrede Med-Beilerinder;Derengang, i gamle Dage,Efter Faldet af Tyranner,Mellem Børn afGotherstrage,LongobarderogNormanner,Saae man Travlhed uden Mage,Over Bog,somunder Banner,Deropstod, trodsRomog Paven,Skjaldskab,Konstog Kløgt af Graven!Romsig dreied snu og snedig,Florents var sig selv en Gaade,Pisa,*Genua,*Venedig,Kappedes omKramog Flaade,Alle,hvor kun Rum var ledig,Kappedes om Roes ogBaade;Sommod Tysker stod Latiner,Gvelferstod modGibelliner!Paa hver Markeds-Dag iBrüggeSteeg min Velstand og min Hæder,Mine Sømænds Drift og LykkePristeNordens*Hanse-Stæder!Ædel-Steen, og Gylden-Smykke,Indigo og Purpur-Klæder,Bomuld, Perler og Korender,Alt gik giennem mine Hænder!TilSalernoLæge-VættenVinkede medSundheds Bæger;Fra*AmalfiRomer-RettenKom, at tæmme Tyv og Jæger,Derogstak, hosNordmands-Ætten,Naalensom modNordenpeger,Saa hos mig selv lærdeGiækkeStyrmands-Konstpaa Borg og Snekke!Dog, mit herligeAthenen,Hvor min Tunge fandt sin Tone,Florens!Du er Ædel-StenenI min tabte Dronning-Krone!Stolt er af din GlandsCamenen,Hilser fra sin Marmor-ThroneI ditHøie-Loft, medGjotti,Hundreder tilBuonarotti!Hvilken Skjald er stor somDante!Dog endChaucerfandt sin Mester,GaleazzosViolante!Mellem dine Bryllups-Giæster,LærdeBlomster at udplanteAf mit Tempels Over-Præster:AfBoccazogLaurasSanger,Bodfor hvem jeg aldrigfanger!Var hos migLatinusjordet,Stodogher han op af Døde,Her oprandt, med Romer-Ordet,Vidskabsgyldne Morgen-Røde,Ved hvis Kys, trodsTyrke-Mordet,HellensKinder maatte gløde!Ved det Kys forligdes gladeÆneidogIliade!Dog, hvi skal jeg, kun til Kvide,Mindes lam min Løbe-Bane,Koglende ved Midnats-Tide,Helte-Skyggerneopmane,See dem blegegiennemskrideHallen, under Dødning-Fane,See paa Ny min Roes nedstigeMed dem til de Dødes Rige!Nei,Villani!bane-saaretAf min falske Yndlings Pile,Ei som du, i Jubel-Aaret,Kan adSkyggernejeg smile,Og medEpheu-Krandspaa Haaret,Male dem, mens de bortile!Kun i Glemsel, ei i Minde,Fattig Lindring jeg kan finde!Ak,Colombo!ei berømmeKan jeg Lykken, dig at føde,Thi for dine stærke DrømmeGrusomt maa din Moder bøde:Med dem sank i fjerne StrømmeHendes gyldne Aften-Røde;Efter Maane-Skin, i Kvælde,Mørket brat brød ind med Vælde!AriostogTasso!BeggeMaane-Sotenhar I malet,Stavet paaat sammenlæggeFasten ret med Carnevalet!Efter Eder har kunGiækkeMig et Øieblikhugsvalet:Rigtig kun paaNarre-SædeKan man baade lee og græde!Bonaparte!Lys du tændte,SomVesuvi Vinter-Nætter,Tryllet frem, hvor klart det brændte,SyndesAlt hvad Stort udretter;Men, o vee! med Afmagt endteSig FortvivlelsensIdrætter,Som, naar over Bjerge rømmeDødningerfor Lava-Strømme!Ak,Pompeii!dine SaleSjunkne under Aske-Taget,Dine Drikke-Kar i DvaleKun til Gru jeg har opdaget,De min gyldne Tid afmale,Jordet under Bogstøv-Laget,Vidne kun, naar frem den træder,Om hvad haabløs jeg begræder!Nys, somNiobe,jeg vildeMod al Pine mig forhærde,Mig i Marmorselvafbilde,Mageløs, med Trods-Gebærde;Men, o vee! hvor jeg foer ilde!Domme-Dag er nu paafærde;Kommer, Bjerge, mig at skjule!Selv min Kunst fordunklerThule!# XXXVI. Paven i Rom. Jeg var en Bisp fra Arilds-Tid,Med Hyrde-Stav og Hue,Mendermig Lykkensyndesblid,Jeg spændte høit min Bue!Af denne Verden, sagde velVor Drot, er ei mit Rige,Dog tykdes mig, med Ret og Skiel,Man kunde ham modsige;Thi er han alleDrotters Drot,Skal Konger ham jolyde,Og i hans Navn jeg fandt for godtMin Tøffel dem at byde!Haardnakket var vel mangen Een,De Fleste dog jeg bøied,Saa Kronerne de kaldte LehnAf ham,sigselv ophøied!Saa styred med min krumme StavJeg Verden, paa en Maade!I GrundenRøver-Kiøbjeg gavPaa Himlens Gunst og Naade;Menaf de mange Bække smaa,Som løb vedTibrensammen,Sig danned dog en Guldstøv-Aa,Den skummed jeg med Gammen!Da bedst manlødmitHerre-Bud,Som Drot for Christenheden,For Graven bød jeg Leding udAf heleVester-Leden!De flokkedes som Fisk i Hav,Med Kors og Sværd og Buer,Men før de kom tilHerrens GravDe Fleste faldt som Fluer!Statholder hedd jeg vel forChrist,Dog mindst af alle huedMig hvem der troed paa hamhist,Thi de migoverskued;En saadan Karl varJohan Huss,Som stygt mig giennemhegled,Tilsmukke Folk, med gyldne Blus,Hans kaade Mund forseigled!Ak, at ei ham iHussesSporEtReise-Pasblev givet,Som piinde mig med Ukvems-OrdSnart Sjælen ud af Livet!Den Tigger-Munk var splittergal,I Pennensomi Munden,Hanbandte paa, at jeg varBaal,OgBeliali Grunden!Paa Skrift han raabdeDag og Nat,Men alle mineBuller,Hvori dog skrevet stod en Klat,Han kaldte lutter Nuller!Han blæste advor Frues Krands,Og adSanct PedersNøgle!Han spyed Gift paa al min Glands,Denubesvorne Øgle!Da mange Konger Spot mig bød,Det bød mig Stor og Liden,Dog gav mig Somme Naadsens-Brød,Dermed jegslider Tiden;Men lurer immer dog i LønPaa Leilighed og Lykke,SomSætte-Kongefor Guds Søn,Lidt høiere at bygge!# XXXVII. Tyrken. Hjemme jeg har vedden Kaspiske Sø,Gider knap levet, foragter at døe,Veed ei, hvad Skæbnen kan nøde mig til,Giør, naar jeg raader, dog kun hvad jegvil.vilvil.Først somBujidetilBagdadjeg kom,Naarog hvordan, jeg ei bryder mig om!Mahomeds Lykke jeg kaarede der,Men hansKalifmaattetroe paamit Sværd!Høit somSeldschukerjeg æred min Tro,Fik dog forFrankiske Hundeei Ro,Til jeg bag Sky, som en ærgerlig Soel,Skjulde mig forMamelukogMogol!Endelig blev jeg til Større end Stort,Det ertilden Ottomanniske Port!Asienvar medÆgyptenforlidt,Alt under Solen med Rette var mit,Derfor, medStambul,som i et Minut,Landene tog jeg tilDonauogPruth!Hundene siger, jeg Styrke og ModDrak som enTroldkun af Menneske-BlodLad dem ad Maanen kun længe nok giøe,MahomedsBad er den høirøde Sø,Og at min Viisdom ei noksom er priist,Det harKossovamedVarnabeviist!Ærgrelse nok vel afRusog Polak,Ungrer, oghele det Frankiske Pak,Døiet jeg har mange hundrede Aar;Blev dog ei bindegal førend i Gaar;Da jeg med Skiælds-Ord fik Sværd-Slag til TakAf det forbistredeGrækiskeRak,Fordi af Medynk jeg traadte kun paa,Hvad det varSmaating at spidde og flaae!Kyse mig vil nu velFranke og Rus,SpildevedNavarinnys mig et Puds,Men jeg skal lære de Hunde, at jeg,Om deendflaae mig, ydmyges dog ei,Og, hvilket Bud deendgiør paa mit Huus,Sælger for Blod, som iVarna,kun Gruus!# XXXVIII. Spanien. Navnkundig jeg er fra Heden-Old,En Dronning med Beilere mange;Thi kæmpedogmangen Ridder bold,Og segned iSpaniensVange!Phoenicerenvar min første Gemal,Mit Sølv kunde han vel skatte,FraGadesdet fløi over Bølgen sval,Min Roessaai Omløb han satte!AfRomerenfik for Sølv jeg Staal,Og Kaar han mig bød som Slavinde,Numantiada tilDronning-BaalSig kaaredKastiliensKvinde!Mod Verdens-Aanden, med Staal i Bryst,EiTajojeg mægted at værge,Dog modig prøved jeg mangen DystImellemAsturiensBjerge!SomKæmperom migi Kredsen gikAlaner,*Vandalerog*Svever,Men Prisen dog vandt KongAlarik,Omringet afGothiskeGrever!Saa blevVest-Gothenmin anden Gemal,Ogvelmaatte jeg hamlide,Dog Ingentaaldevelstørre Kval,End jeg ved den Herres Side!Araberenkom, som en Tiger-Kat,Og saared i Brystet minLøve,Da faldt mine Taarne og Mure brat,Slavinde-Kaar maatte jegprøve!Dog lægdesLøvenigien vel brat,ImellemAsturiensBjerge,Og længe ei mægted den Tiger-KatKastilienfor ham at værge!JegKæmperavled til Storm og Strid,Saamange som Strand haver Stene,OmFrands Gonzales,ogRodrikCid,Endsjunges iSjerra Murene!Saa steeg iPurpurenSkjold-Møprud,KastiliensBlomst:Isabelle,OgArragontil den Konge-BrudUdklækked en Ægte-Fælle!Da mistedMahomdet sidste GranAf Rov, som en Æble-Kierne,Og bradt udstrakde minFerdinandSitSpirover Hav i det Fjerne!For Sølv, jeg misted i Heden-Old,Fik Bod jeg nu, som kunde batte:I Vest en Verden jeg fik i Vold,MedPerusogMexikosSkatte!Det varKolumbo,den Hæders-Mand,Som baned mig Vei paa Vove,Med Lænker lønned hamFerdinand;Man husker ei godt til Hove!Da Tyrken standsed, og Paven sank,Man AltoverSpanienglemde,Paa Verdens-Thronen da sadfuldrankHos mig KeiserKarlos****KarlosKarlosSkal vi følge A's ordlyd og spatierer i lem? Eller følge rettelseslisten, som overhovedet ikke spatierer opslagsord. Bogstavet O er placeret tæt på bogstavet S. Dermed kan de to stavelsesled i Karl-os læses som to ord: Karl os, jf. rettelseslisten. Grundtvig spatierer som regel egennavnet (Karlos) og ordenstallet (Femte), men ikke bestemmelsesordet (den, hin). Svend Grundtvigs tredjeudgave (C, 1875, s. 292) nævner variansen, men ikke det manglende mellemrum i A.Karl. Ordlyd: Hos mig Keiser Karl den Femte. Kommentar: Metrikken passer i A (9 stavelser), så der er ingen grund til at rette efter B, der kun 8 stavelser i verslinjen.hinFemte!Den Spanske Søerfuldhøiog breed,Derover sig løfted hans Throne,For i hans Rige ei Soel gik ned,Saaglimrendevar ingen Krone!Italien,Tydskland, ogHøi-BurgundSig bøied forSpaniens Løve,KunFrankrigvoved, fra Stund til Stund,Dens Kraft og densHøimodat prøve!Paa Lykkens Kugle min Throne stod,Og Kuglen sig dreied saa fage,Til paa min Vaande at raade Bod,Hvor er nuen Verdentilbage!Nys Lænker mig bødNapoleon,Jeg turde ham dog vel trodse,Jeg stolt som Dronning afArragonOpoffred mig iSaragosse!For Guld jeg græder nu penge-bar,Og Solen gaaer ned i min Vove,Ved Natte-Tide ei Ro jeg harForBulderog Blod at sove!# XXXIX. Portugal. Silde født, og tidlig mød,Retfor tungt man regned,Som, naar Kinden knap blev rød,Før igien den blegned!LusitanerenomtrentLignedPortugise:Længe var delidt bekiendt,Stakket kun at prise!AfKastilientil LehnFik mig enBurgunde;SpanskeNæser uden BeenGav mig franske Munde!Henrik,klog paaHimlens Løb,Læste i min Stjerne:Fal migvar for Røver-KiøbLykken i det Fjerne!Ud jeg løb paa Æventyr,Landed paaMadere,Der jeg gjorde Vinendyr,Længdes efter Mere!Øer fleer jeg fandt endnu,Deilige og grønne,Den Seiladsmig randt i HuKunde godt sig lønne!Diazkom tilGothaabs Pynt,Stort var der i Vente,Hvad der var saa vel begyndt,Gamasnart fuldendte!Gamakom tilCalicut,Toned Markeds-Flaget,Papegøien var nu skudt,Indienopdaget!Mildhed er min bedste Ven,Nemt er dog at fatte,Tiger-grummeMusselmændEi den veed at skatte!Hindu-Koenmalked godt,Ormusskummed Fløden,Adenleved ogsaa flot,Mange tjende Føden!De mig gjorde al den TortOg Fortræd, de kunde,At jeg satteHaardt mod HaardtNægtes ingenlunde!Manden for det Mester-Værk:Mussel-Mænd at spæge,DonAlfonso AlbuquerqueVar ei af deVæge!Ret han tildet røde HavGjordeBabel-Mandel,GjordeOrmustil en GravFor sin Blaamands-Handel!Op nu stod jeg som en Soel,OverØster-Lide,Goavar min Gylden-Stol,VedStor-MogulsSide!Der Camoens,minHoved-Skjald,Sang sinLusiade,Tækkede minDronning-HaldSaa med Blomster-Blade!Men, o vee! da kom med BragStærke Hvirvel-Vinde,Leged med det løse Tag,Knuste mig derinde!Alt for yndig sammenflød,Over mine Vange,Morgen rød og Aften sød:Helte-Daad og Sange!Blaamænd Kæmpe-Drotten slog,Dermed daled Solen;Spanienmin Krone tog,HollandDronning-Stolen!Krone udenHerredomFik jeg kun tilbage,Hvisden er, man kives om,Mig er den til Plage!# XL. Nederlænderne. Hvad vi alle hedd i Fjor,Blev vidtløftigt at fortælle,Navne-Taler tomme Ord,Vi kun see paa det Reelle!AtBataverførst vi hedd,Morer os dog paa en Maade,Thi deri, hvad bedst vileed,Spore vi: den kiæreBaade!Hvor man finder sin Profit,Finder man med Frydsin LykkeLede om den maa man tit,Nemmest fandt vi den iBrügge!*Dervar Dag og Nat Rykind,Kræmmer-Huusfor hele Verden;Derogførst det*gyldne SkindGlimrede paaRidder-Hærden!HertugPhilipafBurgundStyred os da vel tilmode,ElskedGodsaf Hjertens Grund,Og blev derfor kaldtden Gode!Som en Helt af Konge-Blod,Axled stout han Gylden-Skindet,Desuagtet Kiøbmand god,Nederlandsk han var i Sindet!Meer endKronen, let tilfals,Elsked han det rene Væsen,Avled dog enVove-Hals,Stikkende i Sky med Næsen!Knappen satte han paa Spil,For etOver-Trækat vinde;Hovedet han satte til,Hvor eiKronenvar at finde!Men hans Kronings-Diamant,Mageløsom Landat skue,Der enAlpe-Stodder fandt,Solgde tosset for en Hue!Vove-Halsen, ællevild,Panden løb mod Klippe-Vægge,Hvor eifire flamske SildVar tilfals for tusindEgge!Først han tabde Guld og Pragt,De vedGransongik i Løbet,Saa vedMurtenVid og Magt,Lod daKnappengaae i Kiøbet!BedreCarl,med Keiser-Stav,Siden kom hos os paa Fode,Men denPhilip,han os gav,Det var ikkeaf de Gode!Trods vort gode, stille Sind,Frostenligereend Flammen,Nær udaf vort gode SkindVar vi gaaetallesammen!Raade vilde forvor TroPhilip,ogforvore Penge,Nøi'des ei med Eet af To,Overspændte alle Strænge!Alba,som en Slagter-Hund,Immer glubsk, og rød om Snuden,Flaa'de osaf Hjertens Grund,Legede Tagfat med Huden!Fordet gik paa Livet løs,Hælvten af os faldt til Føie,Hælvten steilede og fnøs,SpyttedAlbai hans Øie!Tro og Jords-Mon og ProfitSkildteFlæmingfraHollænder,*Amsterdam,for Mit og Dit,Efter skiød med begge Hænder!Nu ei længer for vor DørLaae Profiten, som iBrügge*,Saa lidt fjernere end førSøges maatte Livets Lykke!Dertil laaeAntverpenbedst,Kneisedaltiblandt de Prude,Derfor var dens Fald en FestPaa hverAmsterdammer-Skude!Derman havde den Forstand:For Procent og Fragt og Hyre,Giennem Ild,somgiennem Vand,GiennemHelvedmaa man styre!Til enJordiskMatadorBlev den styrende Hollænder,Knippet af deSyvi NordBlev forgyldt i begge Ender!Seit var Knippet, det er sandt,Som Fornuften os kan lære,Men om Baandet dog man fandt,Det var nemt at overskiære!Som sin Vugge,saasin GravRepubliken fandt i Vandet,Flæming,*Friserog*BatavMødtes da igien paa Landet!Konge-Riget NederlandHedder sexten, sytten Stykker,Rundt omkring, paa Land og Strand,Lede vi omvore Lykker!Gierne til et billigt Kiøb,Som nokHollandkan betale,Indskudt i vort Levnets-LøbØnsked vi detNationale!Siger man, det er omsonst,Hvad der fattes at forlange,Hvad er dahistorisk Konst,Hvormed Professorer prange!Liv i Kappe-Løb bestaaer,Næstenda man let kan støde,Men paa hver en Kirke-GaardKiønt forliges alle Døde!Malerier ligesaa,Alt somvore Mester-Stykker,Af de Store og de Smaa,Rubens,*Lukas,ogVan Dycker!Tit vel gaaer det broget til,Over Borde, over Stole,Immer dog man kiendes vilVed denNederlandske Skole!Al den Tid der er forbi,Lignespasseligved Graven,Grav-Skrift kun ogMaleriKræve vi afSaga-Staven!MedArminius,*GomarSkal forliges, det er Prøven,Lykkes det, er Sagen klar,Som i*Leiden,saaiLøven!*Zuyderseeog*Maasog*VaalGlemme da vel gammel Trætte,Om, hvis egetModers-MaalKaldes skal det ene rette!Ja, afHollandsk,*Vælsk,ogFlamskDer medKonstmaa giøres Noget,Ikke fransk, og ikkejamsk,Glimrende, om end lidt broget!Kan kundertil vi faae RamTør i Aand vi Alle trodse,Hemsterhuysog*ZwammerdamVil der Noget til atrosse!EnErasmusvi kun har,Og der er eito De Grooter,*Comines,ogFroissardSlaae Sparto til Herodoter!Vrager man vor Poesi,Der dog, skiøndt man savner Aanden,Er forsvarligt Tømmer i,Resten kommer efterhaanden!# XLI. Det Østerrigske Huus. Habsburgligger paa Alpe-Fjeld,Nedsjunket halv i Gruset,Borgen ligger vedBerner-Væld,Ogderfra stammer Huset!HohenstaufernesTid var endt,Og dermedTydsklandsVælde,Med en Hyrde var Riget tjent,Som vogted Faar paa Fjelde!Rudolphkaldtes den Greve skiøn,Som da blev Romersk Keiser,Efter ham detogblev hans Søn,Det glemmer ingen*Schveitser!Ætten siden i hundred AarSaa høit ei kunde stige,Maatte nøies med Hertugs-Kaar,Og Krands iØsterrige!Efter Bane man faaer dog Bod,Naar Lykken hun vil føie:Keiser-Huset igien opstodMed tvende Spir og Fløie!Et blevTydsk,og det AndetSpansk,De var dog nær forbundet,Havde mellem ei liggetFransk,Var Spillet maaskee vundet!Hoved-Manden afØsterrigVar KeiserCarldenFemte,Megetoverden Franske Krig,OgLuther,vel han glemde!Spanske-Fløietfor slemt UtøiLod Port og Dør staae aaben,Bedre stod sig det Tydske Fløi,MedSpir og Ørne-Vaaben!Dogforgiæves i tretti AarDets Fliser og dets Fjæle,Giæster ventedtil Huus og Gaard,Som ret forstod at knæle!Sjæl og Legem enFerdinandTil Knæfald vilde kuet,Wallensteinvar hans Høvedsmand,Ei værreTroldhar truet!Prøv ei, Høvding!ihvaddu giør,At lægge Sjæl i Lænker!Meer den mægter, og meer den tør,End nogen Voldsmand tænker!Vidne skalden Vestphalske Fred,SaalængeSagataler:Aanden immer dog vinder ved,At man den sort afmaler!Ungern,*Bøhmen,ogHalv-Burgund,MedMailand,og Meer tillige,Sanked, som i en Aften-Stund,EnCarlafØsterrige!Søn ei havde den Keiser from,MenDaatterdog, som dued:Kæmpermange om Kvinden kom,Men Ingen hende kued!Var*Theresekun Hertugs-Brud,Hun blev dog Keiser-Moder,Sønner havde denSysterprudSomgjorde Skiel for Broder!Rystet blev afen Kæmpe-HaandDet Huus med Marmor-Tinde,Bedre dog endNapoleon,Det stod for Kaste-Vinde!# XLII. Gustav Adolph. HvorvittigeDværgeUdhamre af BjergeDeGothiskeSværd,Som aldrig kandøves,Og silde kun sløves,Med Hjelmei Færd;Hvor Bønderne Bjørnen kan tæmme,Der havde minKæmpe-Trophjemme!Hvor Skyerne blaane,Hvor Soel, og hvor MaaneHar hver sig et Slot,Hvor herlig de funkle,Og er dog kun dunkle,Mod Lys-Rigets Drot,Hvor Liv har i Løndom sin Kilde,Didsvangjeg mig aarle og silde!Hvor Strids-Mænd somTrolde,Saa bistre, saa bolde,Drak Menneske-Blod,Hvor Børnene frommeBad Frelseren komme,Som evig er god;Derhen, ved et Vink fra det Høie,Vi stævned med funklende Øie!IVallensteinsMærke,Den Kolde, den Stærke,Stod Iis-Bjerg og Staal!ITillys,den Fule,Den gloende, hule,Stod Helvedes Baal:Han spared ei Liv eller Lemmer,Han levned kun gnistrendeEmmer!En Sky over Jorden,Med Regn, og med Torden,ErTroldenesKnæk;DenLeipziger-BygeLod Baalet kun ryge,Det slukdes iLech!Kan Røsten velTordnerenhæve,Og Bjergene skulde ei bæve!Nei, bæve de maatte,Med Throner og Slotte,For Døn over Dal;Den Keiser medKolden,For Iisbjerge-TroldenSig bøied i Sal,For hidtil, med Torden iTørning,Endtrodsed den stolte Eenhjørning!Som Torden medTrolde,Saa mødtes viBolde,IBlot-Maaneds Ny!Saastanges,saastødes,Saabrydes,saablødes,Ei tit under Sky;Jeg fandt, jeg mit Maal havde fundet,MenHander mig sendte har vundet!VedLüzenjeg blegned,Men høit, før jeg segned,Det runged i Fjeld,Og, medens mit ØieDe evige HøieBetragted i Kveld,Da revned de Blokke med Bragen,SomTordnerentrodsed om Dagen!Lad Bannere smuldre!Lad Bølgerne buldreI Tidernes Elv!Lad falde min Støtte!Jeg kæmped og blødteFor Meer end mig selv!Jeg brød for en Konge min Landse,Somkroner med evige Krandse!# XLIII. Friedrich den Eneste. Hvem er min rette Fader dog,Undtagen den, der giør mig klog,Med Godt tilgavns forbunden!Hvad, uden Glemsel af den Haand,Der os omvandt med Trylle-Baand,ErUnaturi Grunden!Hvem kiender ei den Mester-Haand,Som mig omvandt med Trylle-Baand,I denne gyldne TaleAfHenriadensKæmpe-Skjald,Hvis Sang, med Viisdoms Tone-Fald,ErSlagaf Natter-Gale!Lad Taaber kun, bag Kirke-Mur,Sig korse formin Unatur,I Følelsen og Smagen,I Tunge-Maal og Reflexjon,Itolerant Irreligjon,Hvortil de ei saae Magen!Jegligelidtdog blev PatronFor denpragmatiske Sanction,Og Laurbær faldt ei færreVedMøllwiz,*Rosbach,og vedPrag;Ja, ligegod dog blev min Sag,OgSchlesienei værre!Man har med Taarer tit fortalt,Jeg vendte op og ned paa Alt;Men Skam faae mine Hænder,Om ikke, hvad jeg vendtesaa,Og fik kun daarlig til at staae,Var galti begge Ender!Ja, mon jeg dog ei mangen EenLod staae paa sine skiæve Been,Og Mund ad Mester vrænge;Og monBag-Bæsterneved PlovEi sang paa Tydsk, med mit Forlov:Nu hviler Mark og Enge!At*Tydskvar mig et Hunde-Sprog,VoltairesVers min Psalme-Bog,Og fransk Fornuft min Herre;Blev først og sidst min egen Sag,Ogknap, om Fleer fik samme Smag,I Verden gik det værre!Gik det med Hoveder saa vidt,At hver fik et, og fulgde sit,Kom Alt i Vilde-Rede;Men at ei fattes Faar i Flok,Det passer vistde Sortenok,Som Dumhed kun giør fede!# XLIV. Frankerig. Jeg erLiliernesLand,Som i Skjold jeg fører,Og paa Alt jeg sætte kanDeiligeColeurer!Rart det er at findes smuk,Morsomt at behage,Koster dogogmangt et Suk,Det maa jeg beklage!AltvedJuliussaa prud,Keiser paa en Maade,Blev jeg Romer-Ørnens Brud,Mig til lidenBaade;Maatte taale megen TortAf de groveHunner,Klappe, skiøndt det faldt mig haardt,GotherogBurgunder!*Frankerne,som kom tilsidst,Derfor lod jeg raade,Lærde demi Dage-FristBedre Leve-Maade!Snart de blev for Tydsken frie,EfterCarlden*Store,*Chlodovigi mit*LouisNeppe er at spore!Det blev Folk, som gjorde Spas,Selv med SpanskeGrander,Det blev Folk, som gjorde Stads,Selv medbraadne Pander!Om end tit i Knæ jeg sank,Som medKarolinger,Immer steeg igien jeg frank,Som paa Ørne-Vinger!Dog mig var en Lehnsmand dyrRolfmed hansNormanner,Deres værsteÆventyrVar, de blevBrittanner!Sagtens steeg min Roes derved,Norden forCanalen,Men før jeg den fik med Fred,Maatte jegbetal'en!Ihvorveldensorte PrindsSkammelig mig klemde,Tigang værre dog tilsindsHenrikvar,den Femte:Da migBullenbange KaarGjorde med sin Stangen,Til minGlut, som vogted Faar,Kyste ham af Vangen!Oprør altid mig en PestVæret har, og bliver,Den som Skoen trykker, bedstVeed, hvordan den kniber,Men skiøndt jeg vargammel vantDengang til Complotter,De balstyrigste jeg fandt,Var dogHugonotter!Vistnokblev til stort UheldBærtelsmæsse-Natten,Hoved-Manden, seer man vel,Var ei Karl for Hatten,Men dens Hensigt var dog Fred,Fred som kunde vare,Og for den, som Alle veed,Blod er ei at spare!Sidenaf Bourbon sigskrevMineCapetinger,Baaret om min Ære blevVidt paaFjere-Vinger!FjerdeHenriker min Helt,Skiøndt hanfaldtpaa Gaden,Grunden smukt udførlig meldtEr iHenriaden!Men dog retmig egen SøLærde mig at seileCardinalRichelieu,Det kan aldrig feile!Og først underGrand LouisKaldtes jeg med RetteDronningen i Poesi,Og i alt det Nette!Regne-Mestre tælle maaeMineKvægsølv-Vætter,Som i Fade, store, smaa,Lutter fine RetterSatte paa min Skive rund,Krandserig i Midten,Gjorde dermed Smagen sund,Skiærped Appetiten!Hvad jeg ei fortie kanEr dog, atRacineBlevCorneillesOver-Mand,I det Super-Fine,AtTerentssig bukke maaSmukt forMoliere,Og at Verden aldrig saaeMage tilVoltaire!Lærde Mændi Skokke-TalNemt det var at nævne,Thi til Alt har Franskmænd Kald,OverflødigEvne;Men,som Eet er snarest talt,EncyklopedienUnder Eet omfatter Alt,Med Philosophien!Der paa Eet gaaer Alting ud,Viser, det erTingen:Man blir nemmest til en Gud,Naar man troer paa Ingen!Hele Verden, efter den,Nu, som for Poeter,Saafor mine vise Mænd,Blæste i Trompeter!Det var enpiqvantMusik,Kostelig at høre,Som den kom, dog og den gik,Glat igiennem Øre!Hvad var Livs-Philosophi,Tænkde jeg med Rette,Naar man ei dens TheoriSkulde iværksætte!Hvortil Kirke vel og Præst,Naar,somudenTiende,Uden Gud man lever bedst,Kan sig selv forblinde!Naar de Store, hvor de staae,Kun er til Ulykke,Hvorfor skal da ei de SmaaBlæse dem et Stykke!Alt det Fine i en HastDerfor lod jeg fare,Handled kun medTømmer-Last,Og medgrove Vahre,GjordeFrihedtil min Gud,Tog min Drot af Dage,Slagted, eller drev dog ud,Præst og Ridderfage!Af sig selvBul-Øxengik,Efter mine Tanker,Til min Harm jeg styret fikPaa de fine Franker!Havde Franker spillet Giæk,Vidt og bredttil Hove,Satte nu i Konger SkrækMineGallergrove!Grovere i Grunden dogVar minCorsikaner,Som iTyrkenselv indjogSkræk med franske Faner!Atter ved den Herre prud,Keiser paa en Maade,Blev jeg Romer-Ørnens Brud,Mig til lidenBaade!Sagtensvar jeg i mit Es,Alle for mig bukked,Penge havde jeg som Græs,Skam fik hvem der mukked,Skiønt sigogdenskarpe KonstSkabde Mindes-Mærker,Prise maatte den omsonstAndres Mester-Værker!Men det vared kun saa kort,Tydskerne var drøie,Guldet fløi medKonstenbort,Det var haardt at døie,OgSkamflikkerne, jeg fik,Baade for min Herre,Og for hvad jeg selv begik,Det var hardtad værre!Fik jeg nys paaGylden-SkrinHyldingfra hvert Hjørne,Nu jeg maa, selv vestenRhin,See deflakde Ørne,Høre, det er ret tilpasTilVoltairesKvinde,Som, paa Farcens Skueplads,Spilled Keiserinde!# XLV. Napoleon Bonaparte. Smaalig man i CabinetterSyslede med Spindel-Væve,Ypped, jævnedBørne-Trætter,Plukked Giæs, og spilled Ræve,KaldteSkaktavls-LegIdrætter,Hvorved Bjerge maatte bæve:Somi Sal, var glemt paaValeDetGigantisk-Colossale!Daaden i de gamle Tider,AfSesostris,*Alexander,Mellem Døgnets Myg og MiderBrød nu kun Bog-OrmesPander;LabyrinthogPyramiderGlemdes overTude-Kander,Timedes den største Ære,NaarKritikenlod dem*være!Da, paa Verdens-Skuepladsen,Hæved sigRevolutionen,Pludselig, medTaler-Bassen,Blev gigantisk Franker-Tonen,Som etBjergsig Folke-MassenVælted over Konge-Thronen:Over Taarn,somoverTofte,Over alleHøie-Lofte!BjergetBro, med stolte Buer,Lagde overMaasogRhinen,Vildt dog, som iJette-Stuer,Blod man kaldte Helte-Vinen,Mistog, underrøde Huer,Krampe-Træk forKæmpe-Minen!Som Blod-Igel kun, desværre,Kolossalsk varRobespjerre!Under ham jeg steg paa Valen,Sank dog ei med ham iKulen,Vaagned pludselig af Dvalen,Stak i Sky somKonge-Fuglen,Slogogned iAlpe-Dalen,Fældte Rytteren ogMulen,Fløi, som Straaler gaae fra Sole,OverLoditilArcole!Sønder slog jeg daogsammenBaadeKeiserenogPaven!IVenedigDoge-StammenJeg formælede med Graven!OverGenua,med Gammen,Brød for Corsika jeg Staven,BlevItaliensBefrier,Samled godt DensGallerier!Vidt nu gik om Land mit Rygte,Videre gik mine Tanker:Hvad de gamleJetterbygde,Maale vilde jeg med Franker;Det Gigantiske jeg søgde,Da i Løn jeg letted Anker,Stævnede, trodsCrokodilen,Stolt og djærvi Hug, tilNilen!Pyramiderne jeg skued,Under franskeMaale-Snore!Godt mig velCairohued,Dog minHugstod tilMysore,*Der,(hvormed kun*Tippotrued)SelvJohn Bullat giennembore,Før paaSamorinensThroneSmykked hamStor-MogulsKrone!Dog end styrer Folk og SværdeSkæbnen, meer end eget Tykke,Andensteds var Stort paa Færde,Did mig vinkedCæsarsSkygge,Over BrittersBølge-GiærdeDid bar SnekkenCæsarsLykke!DeroglønnedDiademetLøseren af Stats-Problemet!Klavre kan fiirskaarne Britter,Gaae til Tops paa Alp og Snekke;Knap dogFoxer eller Pitter,Omfor Eende gik end Begge,Med minTvær-SækStien hitter,Op og ned ad Klippe-Vægge,Som til Æren var den rette:Veien tilMarengosSlette!Længe nok harPreusenpraletAf sinFriedrichuden Mage,IBerlinhar Hanen galetFor hans Mester mange Dage,Der, som Franker-Idealet,Med Forlov kun lod det brage,Kom og gik med Hat og Kaarde,Uindbudt, i Kongers Gaarde!Ja, hvor er det Fastlands-Hjørne,Hvor ei sporedes min Finger,Hvor ei mine Keiser-ØrneStak i Sky, og slog med Vinger,Hvor ei, selv blandt vilde Bjørne,Om min DaadendDrapen klinger!Mig indskrænked kun, som Jorden,Strand i Vest, i Syd og Norden!Britter blegned bag Canalen,Trodseddog paa Orlogs-Stavne,Fnøs, da Penne-Strøg i SalenLukkede dem alle Havne,Sørged for, at ei paa ValenVærk og Glands jeg skulde savne,Lured trædsk paaJovis-FugleI den Spanske Røver-Kule!Stolt jeg dem dog Ryggen vendte,GiæstedØrkenmed de Kiække,Blegned ei, daMoskaubrændte,Blinked ei forOdd og Egge!Buen kun, som Skæbnen spændteKunde Ørnens Vinger stække,Fælde ham med Iistap-Pilen,Som ei sank for Torden-Kilen!Frost ogSnee-Fog, Storm og Hunger,Sammensvor sig mod deBolde,Gade-Viserrask besjungerTabte Næser, Tæer kolde,Men ei tusind Skjalde-TungerSkildre Kampen uden Skjolde,Da vi hist, i Vinter-Mørke,Prøved med NaturenStørke!Blodig Graad for sine StærkeMaatteFrankrigvel udøse,Stille under deres Mærke,Sine rankeKæmpe-Knøse,Men al VerdensBrynje-SærkeKløve dog ei Skiægge-Løse;Med al Verden til sin Fiende,Maa sig selv man overvinde!Det jeg gjorde, da med SeireNederlaget jeg beredte,Og da hele Verdens LeireFor min Hoved-Stad sig bredte!Ingen Mod-Vind skalhenveireBlomsterne, jeg da opledte,Derjeg, sænkende min Landse,Togfor Kroner Offer-Krandse!Dog, fra Lunden, hvor jeg dvæled,Skæbnen vinked mig tilbage,Vildeendtil Efter-MæletLægge Daad i hundred Dage,Hvor jeg som et Liig besjæledLevningen afKæmperstrage,Kyste, uden Magt og Lykke,Hele Verden med minSkygge!Slaget med de tvende Hære,Er etRidder-Spilat nævne,Til den faldne Keisers Ære,Som sin Dødendvilde hævne,Og slet Ingen af de KiæreDen forhadte Arving levne,Saa, hvormed end Britten pranger,Han kun trætted min Gien-Ganger!Kun som Ikke-Keiser maatteJeg hans Klippe selv beklæde,Selv mit Bryst for Griffen blotte,Som udhuggede med GlædeI min Lever sig en Grotte,Til et kiøligt Aften-Sæde!Huult det gjalder over Vove:Griffen hedd SirHudson Love!Under Hyld paaSt. HeleneIngen Taarer mighugsvale,Men, som mine Bauta-Stene,Alperskal til Sønnen tale,Sandt udtrykke, tør jeg mene,Det Gigantisk-Colossale,Som med Gru man saae opstige,I mig fra de Dødes Rige!# XLVI. John Bull. Somme vel sige omJohn Bull:Tin er hans Sølv, og Bly hans Guld,Men erendSølv i Gruben tyndt,Bjerge jeg har af Guld iMynt!Silke jeg spandt af Hør og Uld,Guineermyntedjeg af Kul,Fylde jeg fik af Vind ogDunst,Derfor saa priser jeg min Kunst!Liden er jeg, og Verden stor,Verden et Skib, og jeg densRoer!Landfast er jeg kun med mig selv,Har dog ved Pol min Grændse-Pæl,Flytter den frit, hvorhen jeg vil,Thi som jeg fløiter, gaaer mitSpil;Ende kun harmit Herredom,Hvor ikke Vand gaaer udenom!Dronning paa Hav, det er mit Navn,Nøgeljeg har til hver en Havn,Guldet er mit, og Sølvet med:Huus-Guder ved hvert Arne-Sted!Høi er min Vold, og dyb min Grav,Evig min Roes paa Verdens Hav!Fristedend tit jegOver-Vold,Det var dog kun i Heden-Old,Og hvad man fik, var Laan paa Pant,Saa jeg tilsidst dog immer vandt!Efter hvert Folk, som blev min Giæst,Arved jeg, hvad mighugedbedst!TyriersSkat, for Røver-Kiøb,Angled jegsaaalti mit Svøb:Kiøbinge-Kløgt og Landsby-Konst,Øvet jeg har dem ei omsonst!Romerenlodhos mig sitStaal,Baade i Bryst og Tunge-Maal,Seent jeg det fandt, for dybt det laae,Passer nu som en Smed derpaa!Sachserenmig,i Bod for Tog,Pantsatte Blik og Billed-Sprog,Somvel poetisk kun giør Pund,Giør mig dog Gavn i kiedsom Stund!Danskemig gav, om jeg saaegrandt,Flaade med Flag i sikker Pant!Laande de lidt, det var ei Tab,Godtsig forrenterSømandskab,Og kunen mundkaad fransk BastardKalder minLøveenLeopard!Snarest mig snød velSir Norman,(Nærig han var som Haand og Tand)Thi skiøndt jeg fik hans Smag og Sværd,Som er til Nød al Ære værd,De dog, somRosen rød og hvid,Gav mig en slem uroelig Tid,Og, underTudor-Slægten haard,Trods mineBreve,Trælle-Kaar!Siden jeg slog min Drot ihjel,Som kun tildeels bekom mig vel,Friheden kun i hundred AarRet jeg har nydt med Dronning-Kaar!Fri er jeg nu, som Fisk i Vand,Thi blevendmit alHindostan,Fast jeg bygger dog paa det GruusKun mitOstindiske Kræmmer-Huus!Hvad jeg beholdt iAmerika,Regner jeg mindre til end fra,Solgde kanskee det for en Øe,Som laae bekvemt iØster-Sø!Skammelig nys medHavne-BaandDrilled mig velNapoleon,Lærde tilsidst dog paa min Øe:Jeg kunde lukkeden Spanske Sø!Grav-Sted han vandt kun paa min Strand,Maltafik jeg, ogHelgoland,Ja, fik af Holme slig en Flok,At jegfornam, kun Alt er Nok!Russenendnumig slaaer en Bom,Som jeg kan ei gaae udenom,Giør migogmangen en Time mørk,For han er haard ved den kiæreTyrk,Som jeg vel nys, ved høilys Dag,Gav med de Andredet glatte Lag,Men tør dog sige: vedNavarinSkylden var hans, og Skaden min!# XLVII. Engeland. Gaade-Land iVester-Leden!Flakter du fra Arilds-Tid,Fattes derfor immer Freden,Viet ind til Tvist og Splid;Mund forGaleog forBelgerVrager selv, hvad den udvælger!Seer jeg paa din Orlogs-Flaade,Og paa hvad den brugdes til,Seer jeg dig, for egenBaade,Sættekiækdig selv paa Spil;Overalt jeg seer for Øie,Lavtdu byggerpaa det Høie!Tit med Harme, tit med Smerte,Speided jeg dit Blandings-Gods,Selv med Nag, og Sorg i Hjerte,Jeg istemmer dog din Roes,Kalder dig, ei for at bande,Dronningen paa dybe Vande!Kiækdin gamleStamme-TavleGiætter paa din Byrd i Løn,LaderFærge-MandenavleI sinArken fjerde Søn,Og udregner fra den SammeDine DrottersHerre-Stamme!Er end Regningen forfeilet,Sig dens Facit tør vel staae,Thi med Falke-Syn i SpeiletDit Grund-Billede Du saae,Under Dæk, paa skyhøi Bølge,I den hele Verdens Følge!Ja, der stod dinVættesVugge,I det lille Verdens-Huus,Som enKonstdet var athugge,For Enhver: fra Mand tilMuus,Ja, fra Ørn paa Bjerge-Tinde,Til de Graae, som gaaer i Blinde!For hans Vugge alle FugleSang,ogmed sit Neb enhver,Natter-Gal saavelsom Ugle,Lærke, Drossel, Giøg og Stær,For ham legedSempaa Strænge,For ham snakked Poppe-Drenge!Ud i Eet med Folke-Talen,Brum og Brøl, og Mjav og Bjef,Drøn og Brægen, Hane-Galen,Giennemtonede dinSkef,Runged, surred, peeb og sused;Trindt de høie Bølger brused!Dunkelt kun der var om Vuggen,Yndelig, om end vi frit,Ovenneddog giennem GluggenGlimted Soel og Maane tit,Gik de ned, da saa man gierneTindrende en Konge-Stjerne!Derfor,England,hos dinVætte,Som om Tunge,saaom Rang,Føre alle Stemmer Trætte;Derfor blev dinhøie Sang,Som hosShakspear,saahosSpenser,Uden Smag, og uden Grændser!Men hvem hørde Aander tale,Og hvem kienderDinesKvad,I de gamle Kongers Sale,Og den nye Hoved-Stad,Som ei,forde dybe Toner,Sig medSkurringenforsoner!Vel hos dine Viismænd alleLyset bryder sigfuldsært,Dog er dem, som dine Skjalde,Himmel-Lyset immer kiært,Straaler mindre det end lyner,Dem dog times store Syner!Ja,mig falder Skiæl fra Øie,Klarlig som etArke-LandSig fortone dine Høie,I den stride Mellem-Strand:I den store Syndflods-Rende,MellemFolke-Verdner tvende!Da omsider Skiæg paa HageFik denfjerdeNoe-Søn,Hav kun var for ham tilbage,Der han foer i Lys og Løn,Kiørde kun paa Iis iKjelke,Sov ei under sodet Bjelke!Dog, med Aar kom Efter-Tanke:Drotten paaden vilde Strand,Skielned Øe, som Østers-Banke,Færdigfra det faste Land,Slutted: det kan aldrig feile,Sø er der, hvor jeg kan seile!Flux da havnede dinVætte,England! prud og snild i Hu,Sloges djærvt medKolbrandJette,Giør i Grundensaaendnu,Regner hver en Øe til Kravet,Som han har paa Verdens-Havet!Derfor leder du saa saare,Under Pol, om aabenSø,Gjorde gierne, med din Aare,Hele Verden til en Øe,Saa den Lille, født i Arken,Arved Alt, som Bølge-Marken!Saa det Lave paa det HøieBygde du af al din Magt;Gran af Støv det gode ØieTit paa Jord har ødelagt,Intet Under, at alt StøvetHarogdit sin Dyd berøvet!Glardu kan somTyrusblæse,Sliber detoggodt som Faa,Sørg ei blot for Andres Næse,Sæt dog dine Briller paa,See, hvorKolbranddig forvilder,Saa paa Luft din Magt du spilder!Kirken prud, med Spir og Bue,SagasBorg, med Bølge-Tag,Vinge-Fjer afNoahsDue,Vimpel afhans Arke-Flag,Daarligdu for dit kun regner,Veed du ei, hvad Strandbetegner!Kiender du eiSvane-Vangen,Hvori, underBifraust-Bro,Sig nedsænkerMidgards-Slangen,For al Verden at omsnoe,MedensOdin,paa sin Snekke,Kiølkun lader Skorpen flække!Der,naar Flod og Ebbe skifter,Fødes Folke-Færd, og døe,Derer Øerne Bedrifter,Tidens Løbden salte Sø;Der, hvorAandkun fylder Seilet,Tunge-Maal har Snekke-Speilet!Tid og Flid de alle spilde,Som vil staae for Styretder,Drak de ei afMimersKilde,Kalken, meer end Guldet værd,Som, i Skjalde-Syner høie,Odinkiøbde for sit Øie!Enddu raaber over Bølgen:KunErfaringengiør klog,Glemde dogalt længeFølgen,Vinket trindt iSkiæbnens Bog:Gammel, Selv-Klog, tag dig vare!Alle Folk kun Alt erfare!Høie-LoftafKalkog Stene,Kirke slig, med Gylden-Spir,Kæmpe-Træer med tørre Grene,Søndags-Syner paa Papir,Minder under Laas og Lukke,Derpaa kun de Døde pukke!Derforvandt, paa Dybets Throne,Tyruskun en Dronning-Grav!Skal igien maaskee nu tone,OverDronningen paa Hav,Mellem Klipper Klage-Maalet:Ak, Cherub! duhar afstraalet?Bedre vordeBretlandsLykke!Vætte! drik afMimersSkaal!Sælg ei Kronen for dens Skygge!Lyt tilNordensBjarke-Maal!Kæmp for hvad du saae i Drømme:Folke-Havets Herredømme!Livets Speil er Levnets-Løbet,Viisdom er Forstand derpaa;Alt for den, erPerle-Kiøbet,Som kun Daarerne forsmaae!Over Dødt er Magten givetHvem der vandt Forstand paa Livet!Helddet Land, hvorSagastiler,OverAanders Støvog Skrift,Ei paa Et“herunder hviler”Beenrad-Sproget, koldt og stivt,Men paa Et “her aabenbaredAand, hvad Tidens Løb forklared!”# XLVIII. Skotland. Al Verden kienderWalter Scott,MinKnøvhedmed det Samme,Thi Alt hvad han harmaletgodt,Det sidder i min Ramme!Det er just ellers ikke rart,Undtagen til atmale,At huse Folk af stridig Art,SomPikteer, ogGale!For Syn staae Bjerge immer bedst,Og de er mit det Meste,OgSkygge-Heltpaa Taage-HestEr yndet af de Fleste;Desaarsag eriFingalsHuusMan allevegne hjemme,Imens omVallas,og omBruus,Kun Faa harnogen Stemme!Der var engang en Tyve-Drot,Som stjal den Skotske Krone,Og flytted til sit Røver-SlotMinÆdel-SteenfraSkone!Den Dag, daChristpaa Korsets TræUdsoned Alles Brøde,IBervikhan slog Folk som Fæ,Saa Stenene blev røde!Hos mig den Drot sædvanlig hedd:Han medde lange Skanker;Vil Nogen vide hvad jeg leed,Til Helved gaae hans Tanker!DaVallasdrog, iClydes-Dal,Sit lange Sværd af Balgen,Men fandt, atSkotlandsRidder-SalEndnu kun var i Galgen!Forhadt af dem med Hjelm og Skjold,Forladt af dem i Nøden,Forraadt han kom i Bødlens Vold,Somdobblede med Døden!MenRobert Bruusvar Lykken huld,Daret han kom i Aande,Med Samt det prudeKæmpe-Kuld,Som godt ham gik tilhaande!Tyrannen fnøs, menHælsotbrat,Dog standsed ham i Farten,OgKarl modBruusei for sin Hat,VarEdvardfraCaermarthen!VedBannokbornda stod et Slag,Der mindes skal saa længe,Som Solen, paa Midsommers-Dag,Beskinner Skotske Drenge!DerKæmpersank forSkotte-Lee,SomBrægner, og som Skræpper,OgRidder-Sporerfør maaskeeBlev aldrig maalt iSkiepper!I Øre godt daLurenklang,Og Ild der gik af Staalet,Saa deraf blev en Helte-Sang,OmBruuspaa Moders-Maalet!Den gjordeJonafAberdeen,Mens ny end var denHandel,Og kæmpedsaafor Kongen fiin,MedDouglas,og medRandel!HvorMakbethmed den røde Haand,Sig lader see for Penge,Der udebliverBanchos AandSædvanlig ikke længe;Og hvis man ei har regnet feil,Udspringer fra den Samme,Som Skyggen i hans Konge-Speil,Den blegeStuart-Stamme!Den throned i trehundred Aar,Og fik tredobbelt Krone,Men throned som paaDødning-Baar,En Brøde at afsone!EnPiktisk,og enGaliskRod,Var dervelløst forbundet,AfBrusesvelmedFingalsBlodEn Draabe sammenrundet!DaStammen fældte, under Staal,SitVandskudvedCulloden,KunOssianskeKlagemaalUdsprang af Klippe-Roden!MedEnglandi tohundred AarJeg deelde Krig og Drotter,Men saae dog helst, at KongensGaardLaae ei saa langt fra Skotter!Det gamle Ord var talt med Vid,Om Skotte-Kongens Throne,Som stunde skulde immer did,Hvor Stenen laae fraSkone!MenEdingborgaltoverseerDogLondon,paa en Maade,I mange Dage Meget skeer,Og Fremtid er en Gaade!# XLIX. Rusland. Jeg er en egen Verdens-Deel,Veed knap mig selv at maale,Er dog endnu ei ganske heel,Hvad tit er tungt at taale!Fra den TidKiewogNovgorodVar mine Hoved-StæderJeg tit har skiftet Drott og Lodd,Kom seenttil gode Sæder!Mogolerneengang migtog,Og det var Hedning-Hunde,Derfor til Helved jeg dem jog,Det snareste jeg kunde!Skiøndt Krigen bliver immer ved,Er Freden dog min Glæde,Men ingen Mand har længer Fred,End Naboer tilstæde!Imidlertid,for varig Fred,Jeg intet Offer sparer,Og Midlet til mit ØiemedBestandig bedre svarer!MedPolenvelforligt jeg blev,MedSverrignogenlunde,OgPersienjeg foreskrevDen bedste Fred jeg kunde!Engang min gamle Hoved-StadVel tog deFranskeTrolde,Men der de fikdet varme Bad,Hvorefter komdet Kolde!MedTyrkenhar jeg prøved Alt,Det Onde med det Gode,Men ei engang medVarnafaldtStorherrenmig til Fode!Vil han, saastokblindi sit Had,Slet ingen Godhed ændse,Jeg maaskee først vedZarogradFaaer en naturlig Grændse!ForEnglandhar jeg al Respekt,Men nægter ei, mig tykkes,Det tjende til vor Lige-Vægt,Ifald det kunde lykkes!Al Verden kjenderPeter Czar,Han var min Skole-Mester,Ham takker jeg for hvad jeg harVedØster-Søi Vester!Har nu jeg Flaade,KonstogKram,Forstand paa alle Dele,Bli'rPetersborgetAmsterdam,Jeg skylder ham det Hele!# L. Sverrig og Norge. Hvis ikke Tant erYngling-Tal,FraSverrigsKonge-BorgeSig svang den Æt tilSkiringshald,Som throned høit iNorge,MenTungen derblevSagasSkjold,Mens hende kun paaFyrresvoldMan satte Bauta-Stene!SelvSkiøde-Konningenvar glemt,Med sine Raadmændstrage,Hvis ei hans Lignelse var giemtIHellig-OlavsSage;DaGamle Hakonsank i Grav,Først Bauta-Steen fikRune-StavPaaUpsalsKonge-Høie!Til Grunde gik iSynke-BækKongHakonsHerre-Stamme!Med Tvilling-KronenMagnus SmækDet undtes da atbramme;Men dog langt bedre stædt den varPaaDaatterfiin afValdemar,Der voxde Gylden-Smykket!Vel fik det aldrig siden BodForNordensstore Kone,I firehundred Aar dog stodSigNordensTvilling-Krone,Saa Riger to, i Aand og Ord,Ei bedre gik for Eet paa Jord,EndDannemarkogNorge!Nu smeddet er i Nord,af Ny,En anden Tvilling-Krone!Til Kvad om den i høien SkyHar Slettens Fugl ei Tone,Og har end nye Kroner Glands,Dog Tidernes Kiærminde-KrandsOmslynger kun de Gamle!AtKiølforbinder bedst i Nord,Det nægtes kun afGiække,Et Tvistens Æble er detOrdDog mellem Fjeld og Snekke,Og Tiden er saa liig et Hav,At skal den sige Dommen af,Sin Sag vel Snekken vinder!# LI. Danmark. Er jeg lav, og er jeg lille,Mine Bække smaa,Medens Klipper stande stille,Kappes til en Aa!Høiere end Skytter stærke,Stige kan den svage Lærke!Dybere endKæmperhugge,KanogBarnet dukke!Danmark, deiligst Vang, og Vænge,Lukt med Bølgen blaa,Kaldtes jeg af voxne Drenge,Og af Piger smaa,UnderNyni grønne Skove,Under Kvad paa blanken Vove,Om minDane-Bodhin feire:Kongens Viv iLeire!Om end, imit Skygge-Rige,Riim fra Heden-Old,Aldrig ret sig lod forlige,Om minDanogSkiold;Immerdog han er min egen,Drotten, slumrende paaNegen,Vugget mild paa Orlogs-Snekke,IndenSkjolde-Vægge!Ei jeg praler af minFrode,Brammerei medRolv,Kjender Helte nok saa gode,Som hansKæmpertolv;Glad jeg dog, iBjarke-Maalet,Hører Klang af Meer end Staalet,Som, medFredegodesMinde,Vare kan og vinde!Om, paaØster-SøensKyster,VingeslagneAand,Hørde Graad af bedreSyster,OverPhaeton,Derom tvistes maae de Lærde,Lavt som jeg erogmit Giærde,DanmarkTaareperle-HjemmetBlev dog aldrig fremmed!Om defredegode Sjæle,Andensteds iVraa,Fandt et bedre Efter-Mæle,Under Skyer blaa,End i mine grønne Skove,Derom tør ei Kamp jeg love,Vist dog i et kiærligt MindeLevedde herinde!HrodgarsKvad i Ridder-Salen,Konge-Riim fraSoer,SagasRøst iJøkul-Dalen,Skovens Fugle-Chor,Tone, overSkjoldung-GraveTolke godt deRune-Stave,Saxosnildt, medRomer-Prenen,Praki Kampe-Stenen!Mellem mange grønne GraveHar man Venner faa,Og med Penne-Fjer til Stave,Maa man varlig gaae,Sagtens blev jeg lidt tilbage,Fremfori de gamle Dage,Dog endnujeg Bølge-HesteRider med de Bedste!Seiles kan der mange Mile,Mens paa een man gaaer,Lov man har til sig at hvile,Medens Vinden staaer!Derfor, Gutter, ud med Snekken,Overalt, ja selv iBækken!Blade-Skibmed Penne-MasterDerkun Daaren laster!Solen seer man allevegne,Maanen ligesaa,Sky sig over alle EgneHvælver dyb og blaa,Himlen, som i dybe Strande,Speiler sig i flakke Vande,Og hvor ei er Væld og Rende,Der er Verdens Ende!Derfor, selv paa vilden Hede,Hvor en Hytte stod,Immer, uden langt at lede,Hitter man en Flod,Seilbar for densære Snekke,Der sig folde kan og strække,Er somRummetog somTiden,Baade stor og liden!Om den sang de gamle Skjalde,Som de kunde bedst,Pleied denogtit at kaldeOdinsRide-Hest!Hest paa Hav, ogKiølpaa Klipper,Ligegodt, naar ei den glipper;Her dog skal den Bølgen flække,Som enBlade-Snekke!# LII. Den Christne Tro. Jeg er saa underfuld en Magt,Hvor ret jeg kom til Live,At Pennen, selv med Aand i Pagt,Ei klart det kan beskrive!Usynlig er jeg, fremfor Alt,Og dog saa nem at kiende,Som om i himmelhøi GestaltJeg saaes til Verdens Ende!Velfremmed, paa hver Plet af Jord,Man fundet har min Stemme,Dog overalt, hvorSandhedboer,Jeg har i Grunden hjemme!Som den Eenbaarne, jeg af MuldKun Tidsel har og Nælde,En Torne-Krands, og Korsets Bul,Hvortil jeg mig kan hælde!Men overalt, hvor gode OrdKan gode Steder finde,Jeg skaberMark, i Syd og Nord,Hvor Melk og Honning rinde!Og naar jeg misted hvad, af Jord,Jegsyndeskun at have,Da blev min Magt og Ære stor,Ved mine Venners Grave!JegVerdenaltid var forhadt,Ogbar kun Torne-Krone,Men aldrig stod jeg dog forladt,Og aldrig faldt min Throne!Med Sølv og Guld minKæmpe-TropJeg frister ei og fæster,Men siger blot: Guds Fred! stat op,Og sid blandt Kongens Giæster!Det Ord, i attenhundred Aar,Befolket har mit Rige,Skiøndt altid paa min Kirke-GaardEt Kors var Himmel-Stige!Min Gaade eretGuddoms-Ord,Som skaber hvad jeg nævner,Som fylder Dale trindt paa Jord,Og Klipperne udjævner!MedDetindvier jeg minDaab,Velsigner jeg mitBæger,Saahistudspringer Livets Haab,Ogherdet vederkvæger!MedDetjeg skaber gode Kaar,For mineKæmperlave,Saa de kan lee ad Bane-Saar,Og springe over Grave!MedDetjeg skaber Viin af Vand,OgParadisafØrke!MedDetjeg skaber Lys om Land,Mens Verden raaber: Mørke!Mit Rige kaldesChristenhed,Og Herren kiender Sine,Skiøndt ingen Mand paa Jorden veed,Hvormangeder ermine!Kun det erklart,*deer det*ei,Som ei mig vil bekiende,Og at jeg løi, ifald min VeiGik ei til Verdens Ende!Men dog, saa vist, somSandhed kunMedOrdkanAltbeseire,ErSandhed Ordeti min Mund,OgGudi mine Leire!Jeg trodsed Dumhed, trodsed Kløgt,Og Verdens Aand i Vælde,Og Verdens Lyst, og Dødens Frygt,Jeg trodser Aar og Ælde!Jeg laae i Dvale mangen Gang,Men blev ei Orme-Føde,Og aldrig bølged nogen Vang,Hvis ikke Sæden døde!Lad hvisle kun i Orme-Gaard,At nu jeg er lagt øde!Jeg kroner ligefuldt mit Aar,Med Frugtbarhed og Grøde!Ja, op jeg staaer, som Ax i Vang,SomMaii Bøge-Skove,Og prægtig, under Fugle-Sang,Som Gylden-Soel af Vove!At Lyset er mit Klædebon,At Korset er min Ære,Og atmit Ord er Liv og Aand,Det skal da Verden lære!Det kiendes skal, naar, som en Soel,Jeg straaler brat medStørke,Adspredende, fra Pol til Pol,Alt Hedenskabets Mørke;Opvækkende de tørre BeenTil Liv afJakobsGrave,Fremlokkende af Stok og SteenEn deilig Blomster-Have;Udstraalende den Herres Glands,Somaabenbar kundøde,For at medLivets Rosen-KrandsJord-KlimpenHamkan møde!Ja,naarHankommer i det Blaa,Da er mit Værk tilende,Hvad Troende i Speilet saae,Skal Salige erkiende!Om Han end tøver, troe Ham dog!Han Ingen har bedraget,Som, trods alPratom Billed-Sprog,PaaOrdetHam har taget!# Anmærkninger. Aden, i Arabien ved Bab-el-Mandeb, var en rig og mægtig Stad, saalænge den ostindiske Handel gik over det røde Hav. Alba var i 6 Aar Philip den 2dens Statholder i Nederlandene, og roste sig selv af, i den Tid at have ladt 18000 Mennesker henrette. Han oprettede sig ogsaa selv en Ære-Støtte i Antverpen, hvor man saae ham som en Jern-Mand træde to Mennesker paa Nakken. Albuquerque lagde Grunden til Portugisernes Magt i Ost-Indien, ved at anlægge Goa, og indtage saavel Ormus, som Malacca. Alexandrien (ved Nilen og Middelhavet) er anlagt af Alexander den Store, som der fandt sit Gravsted. Den blev mest bebygget med Græker og Jøder, og var i Ptolomæernes Tid det berømteste Lærdoms-Sæde i hele Verden. Under de Romerske Keisere havde ogsaa de Christne deres berømteste Høi-Skole der, og i Middel-Alderen var den Oplags-Stedet for de Ost-Indiske Vahre, som afhentedes der af Venetianer og Genueser. Alfred er den berømteste af alle de Angelsachsiske Konger, regierede omtrent 30 Aar, forsvarede Landet kiækt mod de Nordiske Vikinger, som idelig angreb Kysterne, og skal selv have skrevet endeel angelsachsiske Bøger, som endnu er til. Alkuin var En af de lærdeste Angel-Sachser i det 8de Aarhundrede, som i lang Tid opholdt sig ved Keiser Carl den Stores Hof, og oprettede siden en berømt Skole i Tours. Amalfi er en Søstad i Kongeriget Neapel (ikke langt fra Salerno) hvor man først (under Kors-Togene) fandt den gamle romerske Lov-Bog (som fører Navn efter Justinian den 1ste) fuldstændig igien, som siden har været Juristernes Bibel, undtagen i Engeland, (og tildeels i Norden) hvor Folkets egne gamle Lov-Bøger fik Lov til at giælde. Omtrent paa samme Tid skal man ogsaa først have fundet Compasset i Amalfi. Amsterdam i Holland hviler paa Ege-Pæle i et Hænge-Dynd. Da Antverpen (som dengang var Dronningen blandt de Nederlandske Handels-Stæder) udholdt en frygtelig Beleiring af Spanierne, skal Amsterdammerne have sagt: lad kun Spanierne tage den, saa flytter alle de protestantiske Indbyggere til os; og det er ganske troeligt, thi da Hollands egen Statholder siden beleirede Antverpen, blev en Amsterdammer (Byland) overbeviist om at have ført Krudt og Kugler til Fienden, men han svarede meget fripostig, at det Samme havde Saamange gjort, og at hvor der var Noget at hale, vilde han seile, om det saa end var giennem hede Helvede, og see, han blev frikiendt. Angelo (Michael Buonarotti) er den berømteste af alle florentinske Malere. Han overlevede Midten af det 16de Aarhundrede, og hans store Maleri af Domme-Dagen, som endnu findes i Rom, agtes for mageløst i sit Slags. Angel-Sachser er det vedtagne Navn paa alle de Nordiske Vikinger, som i det 5te og 6te Aarhundrede indtog det meste af Engeland, og stiftede 7 Riger, hvori Alt (undtagen Wales) endnu inddeles. Deres Sprog (en egen Blanding af Tydsk og Nordisk) var det Første, som efter det Romerske ret blev et Bog-Sprog, og, skiøndt der endnu kun er faa angel-sachsiske Bøger præntede, har man dog mange i Haand-Skrift. Det var ogsaa fornemmelig ved Angel-Sachser, at Christendommen udbredtes baade i Tydskland og Norden. Antiochien, anlagt af Seleucus, (som efter Alexander den Stores Død stiftede det Syriske Rige) blev, ligesom Alexandrien, mest bebygt med Græker og Jøder, og her fik de, der troede paa Christus, først Navnet Christne. Under det første Korstog blev Antiochien ved Forræderi taget af Boemund, men strax derpaa beleiret og udhungret af en stor Tyrkisk Krigshær, saa her fandt mange tusinde Korsfarere deres Grav, og kun ved et stort Vidunder slog Gotfred sig, med Levningerne af Hæren, igiennem Fienden, og indtog Jerusalem. Antverpen hedder egenlig Andorp, og var en af de rigeste Handels-Stæder i Europa, da den blev udplyndret og tildeels brændt af Spanierne (1576) og neppe havde den forvundet dette Stød, da den efter det mest haardnakkede Forsvar maatte overgive sig til Hertugen af Parma, mistede sine driftigste Indbyggere, som flyttede til Amsterdam, og forfaldt. Arcole er en Landsby ved Floden Etsch, ei langt fra Bergamo, hvor Napoleon vandt sit andet Hoved-Slag i Sommer-Krigen 1796. Ariost var en berømt italiensk Digter fra Lombardiet, i Keiser Carl den Femtes Tid, og er især navnkundig af sit store Riim over Keiser Carl den Stores æventyrlige Jævning Roland (Orlando). Arke-Land kalder jeg Engeland, fordi man der finder Spor af Alt hvad Mærkeligt der var i den gamle Folke-Verden omkring Middelhavet, baade Ondt og Godt. Arminius og Gomar var to navnkundige Theologer paa Høi-Skolen i Leiden, som bestreed hinanden paa Liv og Død. Artus eller Arthur, med sine Riddere omkring det runde Bord, er en æventyrlig Helt, om hvis store Vælde, og glimrende Seire, saavel over Romerne, som over alle Kongerne i Norden, de gamle Britte-Krøniker fra Wales og Bretagne veed Meget at fortælle. Augustin var Hoved-Manden for de Munke, Biskop Gregor den Store i Rom (omtrent 600 efter Chr.) sendte over til Engeland for at christne Angel-Sachserne, og han blev den første Ærke-Biskop i Canterbury. Bancho er en af Makbeths Stal-Brødre, hvem der skal være spaaet om kongelig Æt, og fra hvem man siger, Stuarterne nedstammede. Bannokborn er en lille Aa i Nærheden af Stirling, hvor det store Slag stod mellem Skotter og Engelskmænd. (Midsommers-Dag 1314). Bataver er i Romerske Bøger Navnet paa Endeel af Nederlænderne, og det er snurrigt, at Hollandske Lærde selv har udledt Navnet af baat ͻ: Baade, Profit. Bec var et Kloster i Normandiet, hvor Lombarden Lanfrank, i Vilhelm Erobrers Tid, grundede en berømt og frugtbar Skole. Beda en angel-sachsisk Munk (700 eft. Ch.) var i sin Tid vel den lærdeste Mand i hele Christenheden, og har iblandt andet efterladt en Historie om Christendommens Indførelse og Skæbne i Engeland, som er meget vigtig, og bekiendt under Navn af Bedas Kirke-Historie. Bjerget var netop Navnet, de Grummeste, med Robespjerre i Spidsen, gav dem selv. Bifraust er, i Nordens gamle Hedning-Kvad, Navnet paa en Bro de tænkde sig mellem Gudhjem og Jotunheim eller Jette-Verden. Bjovulf besynges i et herligt angel-sachsisk Digt, som en Gothisk Stærk-Odder, der sloges kiækt med Trolden Grændel og hans Moder i Danmark, og tilsidst med Ild-Dragen Stærkhjort i Gothland, som ogsaa fik sit Banesaar, men ødelagde Helten. Boccaz var en af de berømteste Toskanske Digtere i det 14tende Aarhundrede, jevnaldrende og godevenne med Petrarch. Bonifas den Ottende (ved Aar 1300) var en af de herskesygeste Paver i Rom. Bruus (Robert) blev efter mange æventyrlige Hændelser sit Fædrenelands Befrier fra det Engelske Aag, og var Hoved-Manden i Slaget ved Bannokborn, men hans Mands-Stamme paa den Skotske Throne uddøde med hans Søn David, hvorpaa Riget tilfaldt hans Daatter-Søn Robert Stuart. Brygge (Brügge) en Kiøbstæd i Flandern, hvor Hertug Philip den Gode sædvanlig holdt Hof, og hvor det store Marked stod for hele Europa, medens Venedig og Genua i Syden, og Hanse-Stæderne i Norden, besørgede Verdens-Handelen. Buonarotti var Maleren Michael Angelos Binavn. Bærtelsmæsse-Natten ͻ: Bartholomæus-Natten er det almindelige Navn paa et grueligt Blodbad, som det Franske Hof, under Karl den Niende, svigefuld anrettede mellem Hugonotterne. Caermarthen er en Bye i Wales, hvor Kong Edvard den Anden var født. Calicut er en Søstad paa Malabar-Kysten i Ost-Indien, hvor Vasco de Gama først landede. Calvin var en Franskmand, der, i det 16de Aarhundrede, efter Luthers Exempel, stod op imod Paven, og fik sit Borgeleie i Fristaden Genf, hvor han, som en Pave, vendte op og ned paa Kirken efter sit eget Hoved. Camoens, den eneste portugisiske Skjald, som er blevet berømt i Europa, tilbragde selv en Deel af sit urolige Levnets-Løb i Goa, besang i sin Lusiade Portugisernes Helte-Gierninger i Ost-Indien, og oplevede selv Portugals Indtagelse af Spanierne. Carl den Dristige faldt ved Nancy i Lothringen (1477) og var Sidste-Manden af det Burgundiske Huus. Carl den Sjette, Keiser i Tydskland, Konge i Ungern og Bøhmen, og Herre over Lombardiet og Nederlandene, var Sidste-Manden af det Østerrigske Huus (d. 1740) som over i trehundrede Aar havde baaret Keiser-Kronen. Carmel-Guden, som (efter Taciti Beretning) spaaede Vespasian sin Lykke, maa, efter Beskrivelsen, være Jehovah, hvis gamle Alter paa Bjerget Carmel (opreist af Propheten Elias) vel har givet Anledning til Opkomsten af et Orakel eller Spaa-Huus der. Carthago skal være bygt førend Rom, af Tyriske Flygtninger, under Prindsesse Didos Anførsel, og blev, efter Ødelæggelsen af Romerne, opbygt igien, saa der var (indtil Vandalernes Indbrud) en af de berømte Bispe-Stole i den gamle Christenhed. Chaucer levede i det fjortende Aarhundrede og agtes for den Ny-Engelske Poesies Fader. Han var samtidig med Petrarch og Boccaz, og hans Riim er mest Oversættelser af Italienske og Normanniske. Christendom betyder historisk den Tro paa Jesus Christus, som Guds eenbaarne Søn og Verdens Frelser, der alt for 1500 Aar siden var udbredt over hele det Romerske Rige, og faldt ei med det, men skabde en nye Christenhed af Skyther og Barbarer, som Paven i Rom (det eneste overblevne Apostoliske Sæde) vel bragde under Aaget, men som dog bevarede den oprindelige Tro der fulgde med Daaben, og avlede en Troes-Helt i Morten Luther, der afkastede Pave-Aaget, og stræbde, ved Hjelp af Bibelen, at give den nye Christenhed samme Skikkelse som den Gamle, hvilket vi kalde at reformere. Under Revolutionen afskaffede Franskmændene høitidelig Christendommen, og giennem det attende Aarhundrede syndes den Christne Tro allevegne at ville uddøe, saa den tilsidst hardtad kun nævnedes som en forældet Over-Tro, der skulde spottes med; men da Troen øiensynlig er levet op igien i det nittende Aarhundrede, har de Vantroe, der af verdslige Grunde vil skride for Christne, bemærket, at man gierne ved Christendom kunde forstaae alle deres Lærdom, der kaldte Jesus Christus deres Lære-Mester, endskiøndt de ikke troede paa ham, men bestred den Christne Tro, og naar man i saa alvorlig en Sag vil lege med Ord, lader det sig ganske rigtig sige; men naturligviis bliver denne splinterny Christendom aldrig den Gamle, der har gjort Gierningerne i Tidens Løb, og Oplysningens Venner maae de for Alting ikke kalde sig, der, ved at stemple Modsigelse af den Christne Tro til Christendom, aabenbar stile paa at forvirre Kirke-Historien, og Menneskets Begreber om Tro og Vantro, Ja og Nei, Sandhed og Løgn, som Lyset skarpt adskiller, og kun ægyptisk Mørke kan synes at forbinde. Cid (Roderik) er den berømteste Spanske Helt fra Middel-Alderen, om hvem der er gjort deilige Kæmpe-Viser. Han levede i det ellevte Aarhundrede, og indtog Toledo faa Aar før det første Korstog. Den Normanniske Digter Corneille har opfrisket hans Ihukommelse ved et Skuespil som bærer hans Navn. Comines (Philip) var en Flæming, først Minister hos Hertug Carl den Dristige i Burgund, og siden hos hans Arve-Fiende Kong Ludvig den Ellevte i Frankrig. Han har beskrevet sin Tids Historie. Constantin den Store lod sig først kort før sin Død ved Daaben indlemme i den Christne Kirke, saa det er intet Under, om man finder hans Levnet uchristeligt, men Tro paa Christus, som en almægtig Skyts-Aand, og paa Korsets Tegn, som et uovervindeligt Skjolde-Mærke, havde han aabenbar fra den Tid, han (efter hans egen Fortælling til sin Levnets-Beskriver Biskop Eusebius) saae det Kors i Skyen, og overvandt sin Medbeiler Maxents med det Tegn i sit Banner. Culloden, ikke langt fra Inverness, var det Sted, hvor den sidste Stuart (Carl Edvard) efter endeel Fremgang, leed et afgiørende Nederlag (1746) saa han neppe selv i Kvinde-Klæder undslap til Frankerig. Cædmon er en berømt angel-sachsisk Skjald, om hvem Beda, der var samtidig med ham, men noget yngre, fortæller, at han paa sine gamle Dage blev Skjald, ved at drømme, Kong David rakde ham sin Harpe. Man har endnu deilige Brud-Stykker af hans Bibel-Riim, men kun sammenblandede med maadelige Efterligninger. Danmark er det Mindste af Nordens Riger, men at det dog i Old-Tiden maa have været Hjem-Stavnen for de navnkundigste Mænd, og Skuepladsen for de mærkværdigste Begivenheder, synes klart, da Angel-Sachser og Islændere veed mest om Danske Konger at fortælle. Dog kommer dette vist ogsaa tildeels deraf, at Danmark (som vi see af Saxos Krønike) omhyggelig har giemt paa sine Old-Sagn, og altid næret en besynderlig Lyst til at smykke Fædres Grave med levende Blomster. Dante, Fader til den Toskanske, og paa en Maade til hele den ny-europæiske Digte-Kunst, var en Florentiner, og blomstrede ved Aar 1300. Douglas er Navnet paa en Skotsk Adels-Slægt, som har frembragt mange berømte Mænd, blandt hvilke den Navnkundigste er Robert Bruces tro Stal-Broder James, som efter Kongens Død gik i hans Sted til Spanien, og holdt Slag med Troens Fjender (Mohrerne) hvor han faldt paa Ærens Seng. Douzepers er et fransk Ord, som betyder Carl den Stores tolv Jævninger (efter Frankrigs gamle Inddeling i tolv Provindser) og gik i denne sære Skikkelse med Normannerne over i det engelske Sprog. Druserne er et stridbart Folk, der vanker halvvildt omkring mellem Libanons Bjerge. Dyk (van) kaldt Portrait-Malernes Konge levede i det 17de Aarhundrede, og var en Discipel af Rubens. Edvard. Af dette angel-sachsiske Navn havde Engeland i Middel-Alderen tre Konger paa Rad, som regierede over et heelt Aarhundrede (f. 1272 til 1377) og af hvilke især den Første og den Tredie ere saare mærkværdige. Edvard den Første (som Skotterne kalde Langskank) indtog Wales, og tilsneg sig den Skotske Krone, som hans Søn, Edvard af Caermarthen, igien tabde ved Bannokborn. Edvard den Tredie var Fader til den saakaldte sorte Prinds, Frankrigs Rædsel, og Stamfader til Husene York og Lancaster, der i det femtende Aarhundrede førte blodig Kiv om Thronen. Eginhard var Haand-Skriver hos Karl den Store, og har beskrevet hans Levnet. Einer Buekryster ͻ: Thambeskælver, Norges berømteste Bue-Skytte, som i sin tidlige Ungdom var med Olav Tryggesen paa Lang-Ormen, og i sin Alderdom blev lumskelig myrdet af Harald Haardraade. Encyclopædi er et græsk Ord, som betyder en Kundskabs-Kreds, og saaledes samler hvert Folk gierne Kiernen af sine Kundskaber under Eet, naar Det troer omtrent at være udlært; men den franske Encyclopædi har den gruelige Mærkværdighed, at den er et Liv-Stykke af Voltaire og hans Stalbrødre, som agtede det for den høieste Viisdom at være uden Gud i Verden, og stræbde at hendreie al deres Kundskab til Besmykkelse af den største Taabelighed. Engeland har, siden Vilhelm Erobrers Dage, kun i tohundrede Aar (1485–1689) havt Konger af indenlandske Huse, Tudor-Slægten nemlig, som var Kymbrisk (Vallisisk) og Stuarternes, som var Skotsk; men det er mærkeligt, at saa misfornøiet man i det Hele var med disse herskesyge Slægter, var det dog i aandelig Henseende Engelands gyldne Tid, hvori det opfyldtes, hvad enkelte Stor-Mænd, som Viklef (En af Luthers Forløbere) og Chaucer i det fjortende Aarhundrede havde spaaet. Det er nemlig forbausende, hvilken Mængde af store Hoveder i alle Fag, Engeland i det sextende og syttende Aarhundrede avlede og fostrede, blandt hvilke en god Deel har skaffet sig et udødeligt Navn ved deres efterladte Skrifter. Under den Sidste af Tudor og den første Stuart (Dronning Elisabeth og Jakob den Første) levede saaledes de overordenlig store Digtere Spenser og Shakspear, den sjeldne Historieskriver Holinshed, og den dybe Tænker Frands Baco, medens Mange heldig kappedes om at oversætte Oldtidens og Middel-Alderens Mester-Værker af fremmede Sprog. I det attende Aarhundrede blev derimod Smagen og Synsmaaden for aandelige Ting mere og mere fransk, og udvortes Magt og Rigdom de Hoved-Hjul, hvorom Alting dreiede sig, og man forstaaer vel nu de store Engelskmænd bedre udenlands, end i deres Hjemstavn. Erasmus fra Rotterdam var, i Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, agtet for den lærdeste og kløgtigste Mand i hele Europa. Ferdinand. Af dette Navn er især tre Fyrster mærkværdige, nemlig: den Spanske Ferdinand den Catholske, hans Daatter-Søn, som (efter sin Broder Carl den Femte) blev den første Keiser af dette Navn i Tydskland, og Dennes Sønne-Søn, Ferdinand den Anden, som i Trediveaars-Krigen ubarmhjertig stræbde at udrydde Protestanterne. Fingal, Bjerg-Skotternes (de skotske Galers) æventyrlige Helt, er først egenlig blevet bekiendt efter Midten af det attende Aarhundrede, ved de Ossianske Digte, hvori han løftes til Skyerne. Florents i Toskana (de Gamles Tuscien eller Etrurien) kaldtes i Middel-Alderen Italiens Athenen, fordi den (ligesom Athenen i Grækenland) gav Bog-Sproget Love, og var længe Hjem-Stavnen baade for Konst og Kløgt. Den borgerlige Tilstand var ogsaa meget urolig (ligesom i Athenen) thi først sloges Adelen enstund om Regieringen, og siden havde hvert Laug sin korte Regierings-Tid, indtil Slagterne omsider fik Hals oggo Haand over Folk, og beredte det Mediceiske Kiøbmands-Huus et langvarigt Herredømme, fra Begyndelsen af det sextende Aarhundrede. Frankerig havde, ved Midten af det syttende Aarhundrede, sin første berømte Skuespil-Digter i Normannen Corneille, og hermed begynder den Franske Literaturs Guld-Alder, (hvor den Engelske slipper) varende til henimod Slutningen af det attende Aarhundrede. Hvad Europa altid var enig om, angaaende den Franske Stads og Fiinhed, at det var uægte Glimmer, har man først nylig ret begyndt at anvende paa den Franske Aandelighed, men det er derfor ikke mindre passeligt, og det er langt mere nødvendigt, naar Mennesket ikke vil fornedre sig til Dyrene, men svare til sin guddommelige Herkomst; thi at belee det Guddommelige, fordi det er over os, (underligt) og forgude det Dyriske, fordi det er under os (falder os begribeligt) det er Franskmændenes ægyptiske Viisdom. Derfor er hos deres Digtere (fremfor alt hos Voltaire) det Gudelige og Menneskelige sædvanlig koldt og dødt, men det Dyriske og Djævelske varmt og levende, thi Spot med det Guddommelige, i og over os, maae vi kalde Djævelskab, da den ikke er dyrisk, men dog ligesaa umenneskelig som ugudelig. To nøie sammenhængende Fortrin har imidlertid de franske Mester-Stykker for alle Andre i det ny Europa, det er Eenhed og Klarhed, som vist nok kiøbes meget for dyrt paa Dybdens eller Sandhedens eller Livets Bekostning, men som derfor ligefuldt bør skattes efter deres Værd, og maa med Flid, paa en forsvarlig Maade, eftertragtes, naar det skal poetisk gestalte og videnskabelig klare sig, hvad Engellænderne have sammenblandet, og Tydskerne sønderlemmet. Friedrich den Eneste blev Konge i Preusen paa samme Tid, som det Østerrigske Huses Mands-Stamme uddøde, med Carl den Sjette og han fandt det godt at fiske i rørte Vande, hvorved han erhvervede den største Deel af Schlesien, som han siden, i Syvaars-Krigen, (1756-63) til hele Europas Forundring, kiækt forsvarede mod Østerrig, Frankerig og Rusland. Al Tro var ham Tant, og Tydsk en Pestilense. Froissard, fra Valenciennes i Hennegau, laae immer paa Reisen mellem Kongers og Fyrsters Gaarde, i Engelland (under Edvard den Tredie) Italien, Frankerig og Burgund, for han holdt meget af Stads og Lystighed, men da han var et godt Hoved, og havde sine Øine med sig, er den store Krønike, han skrev om sin Tid, netop ved hans megen Færdsel, blevet en af de vigtigste Kilder til det fjortende Aarhundredes Historie, med hvilket han endte sin Bog og sine Dage. Fyrresvold ved Upsal, var, efter Yngling-Tal, det almindelige Gravsted for de Svenske Drotter af Yngling-Ætten. Gjotto var en af de første berømte Byg-Mestere i Florents. Gonzales er den Ældste af de Castiliske Helte, som gjorde sig berømt i Krigen mod Mohrerne. GodtfredGotfredOverkomplet d. Læsefejl eller dittografi. Stavevarianter Godt- istedet for Got- afføder ikke rettelsesnoter af Bouillon (i Lothringen) døde, efter Jerusalems Indtagelse, før Aaret var omme. Groot (Grotius) er den berømteste Hollandske Skribent fra det syttende Aarhundrede. Gustav Adolph var Sidste-Manden af Vasa-Slægten paa Sverrigs Throne, og faldt i Slaget ved Lüzen (1632). Gylden-Skindet er Navnet paa en Ridder-Orden, som Hertug Philip stiftede i Brygge, og som nu uddeles baade i Spanien og Østerrig. Havelok var, (efter et gammelt engelsk Sagn) en Dansk Prinds, der i Old-Tiden blev gift med den engelske Prindsesse Guldborg, og fra hvem Svend Tveskiæg og Store Knud udledte deres Ret til Engeland! Sagnet ligner besynderlig vores om Amlet. Hanse-Stæderne var et stort Kræmmer-Laug, med Hamborg og Lybek i Spidsen, som, efter Valdemar Seiers og Hakon den Gamles Tid, spillede Mester i de Nordiske Farvande, og rev al Handelen til sig. Harald Haardraade, Hellig-Olavs Halvbroder, findes lyslevende beskrevet hos Snorro. Hastings, i Sussex, var Landings-Stedet for Vilhelm Erobrer, da han, med sine Normanner, indtog Engeland (1066). Henrik den Fjerde, den første Bourbon paa Frankrigs Throne, og en udmærket Konge, blev myrdet paa Gaden i Paris, i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede. Herodot er en af Verdens vigtigste Bog-Skrivere, thi han levede mellem Cyrus og Alexander den Store, bereiste baade Grækenland og hele det Persiske Rige, og har af de indsamlede Efterretninger leveret os en Verdens-Krønike i den jævneste Stil, som vi skylder næsten Alt hvad vi veed om Ægyptens, Asiens, og Grækenlands Tilstand i Old-Tiden. Hildebrand, hvis Pave-Navn blev Gregor den Syvende, omtales sædvanlig som et Uhyre, men mellem de kraftige Paver var han dog udentvivl den mest uegennyttige. Homer berømmes over al Verden, for sine to Helte-Digte, der knytte sig til Troja-Toget, saa Iliaden besynger Græker-Livet under Trojas Beleiring, og Odysseen de Æventyr, Odysseus (Ulysses) fristede paa sin Hjem-Reise, fra Troja til den lille Græske Øe Ithaka. Disse Kvad er saa livlige og troe Skildringer, at man ligesom seer for Øie hvad de beskrive, og more derfor ligesaa meget, som de fleste andre saakaldte Helte-Digte kiede. Hugonotter er et Øge-Navn, som man i Frankerig gav Calvins Tilhængere. Johannes Müller fra Schaffhausen, (der først er død for 20 Aar siden) begyndte paa en Schweitser-Historie, som trætter lidt, fordi Stilen er tvungen, men skildrer godt, og staaer som et Alpe-Stykke mellem det attende Aarhundredes kiedsommelige Mose-Krøniker. John Bull er et Øge-Navn, Engellænderne har givet dem selv, som et Stats-Legeme betragtet. Jon Barbour, fra Aberdeen, skrev endnu i det fjortende Aarhundrede sin Rim-Krønike om Robert Bruus, og det er Nok sagt til dens Roes, at, skiøndt den (saavidt man veed) først blev trykt i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, er den dog blevet en Folke-Bog i Skotland, og har oplevet over tyve Oplag. Udenfor Stor-Britannien er den imidlertid endnu hardtad ganske ubekiendt. Jorvik er det gammelnordiske Navn paa York. Irmin-Sule ͻ: Verdens-Støtten, var de hedenske Sachsers ypperste Helligdom, og skulde vel svare til Asken Ygdrasil i Norden. Italien blev, efter Carl den Stores Tid, en Skue-Plads for stor Forvirring, da de Tydske Keisere, lige indtil Midten af det trettende Aarhundrede, gjorde Paastand paa Over-Herredømmet, og mægtede dog neppe at holde de lombardiske Stæder i Ave, end sige da at holde Styr paa Pave, Araber, og Normanner. Siden var der enstund i Lombardiet og Toskana omtrent ligesaa mange smaae Republiker som Stæder, og skiøndt det dermed gik uroeligt til, var dog det fjortende og femtende Aarhundrede Italiens gyldne Tid; men allerede i det femtende Aarhundrede opløste de fleste Republiker sig i smaa Tyrannier, som efterhaanden smeltede sammen til større, uden at det derfor blev bedre. Julius Cæsar opkastede sig til Roms Herre, og af hans Navn har Keiser-Titelen sin Oprindelse. Julian var en Syster-Søn af Constantin den Store, som igien oprettede Afguderiet, hvorfor de Christne kalde ham Apostaten ͻ: den Frafaldne, men egenlig narredes han dog kun med de gamle Fabler; og tragtede kun efter Mesterskab i Koglespil og sorte Konster, som Christendommen fordømde. Jøkler ͻ: Iisbjerge. Kolbrand Jette svarer i de Engelske Kæmpe-Viser omtrent til Langbeen Rise i vores. Kvægsølv-Vætter kan vel betegne hvad Franskmændene kalde Skiønaander, thi naar vi sige om En: der er Kvægsølv i ham, mene vi dermed en vis flygtig Livlighed, som netop hos de vittige Franskmænd er i sin Kraft. Leonidas, Konge i Sparta, holdt med en Haandfuld Kæmper Stand mod Serxes i Snevringen mellem Oeta-Bjergene (Thermopylæ) og, skiøndt han faldt med alle sine Følge-Svende, satte han dog derved Mod i sine Lands-Mænd, og vandt et udødeligt Navn. Lodi, med sin Bro over Adda-Floden, blev navnkundig over hele Europa, ved den glimrende Seier, Bonaparte vandt der over Østerrigerne (i Mai 1796). Lukas* fra *Leiden er Formanden for de hollandske Malere, som ikke bryder dem stort om, hvad de maler, naar det kun bliver godt afmalet som det er. Lukas var samtidig med Luther. Luther (Morten) er et stort Vidunder, thi med ham levede, i det sextende Aarhundrede, aabenbar den gamle Christne Tro, der syndes at være baade død og begravet, op igien, med en forbausende Kraft, og skabde, ved Hjelp af Bibelen, en christelig Oplysning, der aldrig kan bruges saa ilde, den jo høirøstet vidner om, at de som følge Christus, gaae ikke i Mørke. Løwen, i Brabant, er Sædet for Nederlændernes gamle Høi-Skole, (stiftet i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede) men fik, under Opstanden mod Philip, en farlig Medbeilerinde i Leiden, i Holland, og disse to Høi-Skoler udtrykde siden paa det Bestemteste baade den kirkelige og borgerlige Uforligelighed mellem Holland og Belgien. Macbeth, en Skotsk Jarl, som (i Knud den Stores Tid) myrdede sin Konge Dunkan, og ranede Kronen, er egenlig først blevet navnkundig ved det Skue-Spil af Shakspear, som bærer Navn efter ham. Maglegaard eller Myklegaard var det Nordiske Navn paa Konstantinopel. Mainotterne udgive sig for de gamle Spartaneres Afkom, hvis Land de beboe, og have selv under Tyrken beholdt en vis Selvstændighed, der taler for Herkomsten. Mameluker ͻ: Trælle er oprindelig Navnet paa Slaver fra Nord-Asien, som en ægyptisk Sultan i det trettende Aarhundrede kiøbde af Mogolerne til Krigs-Brug, men de bemægtigede sig snart Regieringen, og oprettede et Mameluk-Rige, (med Kairo til Hovedstad) som varede indtil Tyrkerne (i Begyndelsen af det sextende Aarhundrede) indtog Ægypten, og selv siden vedblev Mamelukerne, som Kriger-Stammen (der immer fornyede sig med Nord-Asiater) at raade mest i Landet. Deres Høvedsmænd kaldtes Beier, og gav selv Napoleon Nok at bestille, men Mahommed Ali har stjaalet Livet af de Sidste (1811) og dermed, indtil videre, gjort Ende paa Mameluk Magten. Marengo en lille By paa Sletten mellem Alessandria og Tortona (i Montferat) som er blevet berømt ved den store Seier Napoleon, efter sin æventyrlige Alpe-Vandring, vandt over Østerrigerne, i Skiærsommer 1800. Maroniterne er den eneste Levning af Østerledens christnede Indbyggere, der, (mellem Libanons Bjerge) have vedligeholdt deres Selvstændighed mod de Mahomedanske Erobrere. Deres kirkelige Overhoved boer i Klosteret Kanobin, og kalder sig Patriarch af Antiochien. Melkarth var en Tyrisk Halv-Gud, som mange af de Sagn tilhøre, Grækerne fortælle om Hercules. Mexico (Mejiko) var et stort Keiserdom i Nord-Amerika, da Spanierne fandt den nye Verdens-Deel, men det blev snart indtaget af Vove-Halsen Cortez med en Haandfuld Spanier, og stod nu under Spanien, indtil Napoleon bemægtigede sig den Pyrenæiske Halv-Øe, men da rev hele det Spanske Amerika sig løs, og adskildtes, under bestandig Splid, i flere Stater, hvoraf Republiken Mejiko indtil videre er En. Midgards-Ormen ͻ: Verdens-Snogen skildredes af Nordens Hedning-Skjalde som et Hav-Uhyre, der snoede sig om hele Verden. Mimer er et angel-sachsisk Ord, som betyder hukommelig, (det latinske memor) og bruges af Skjaldene, som Navn paa en guddommelig Viis-Mand, til hvem Odin pantsatte sit ene Øie, for at faae en Drik af hanshaus Kilde. Det er altsaa aabenbar ret Erfarings-Klogskab (historisk Vidskab) i en Lignelse. Morer eller Maurer kaldes egenlig Marokkanerne og andre Stammer i det nordvestlige Afrika, men i Spanien kaldtes alle Mahomedanerne saa, fordi de Alle sidst kom fra de Egne. Mysore var i forrige Aarhundrede et stort og mægtigt Rige i Ost Indien, hvis Fyrste, Tippo Saib, ei blev træt af at bekiæmpe Engellænderne, indtil han faldt med sin Hovedstad Seringapatnam 1799. Mollwiz er en Landsby i Schlesien hvor Friedrich den Eneste vandt sin første Seier over Østerrigerne. Møre-Jarl. Af Snorro lære vi, at Rolf var en Søn af Harald Haarfagers gode Ven, Røgnvald Jarl paa Møre (Sønd-Mør og Nord-Mør) i Norge. Navarin (Nyborg) er en Søstad paa Morea (Pelopones) med en ypperlig Havn, hvor en engelsk-fransk-russisk Flaade løb ind, med den engelske Admiral Edvard Codrington i Spidsen, og ødelagde den Tyrkiske Flaade. (20de Octbr.Ottbr.sætterfejl eller læsefejl: t for c. Forkortelser af October/Octobris (latinsk genitiv: den 28. i oktobers måned) kan ikke indledes med Ott 1827). Nederlandene hørde til Karl den Stores Rige, men adskildtes siden i mange Herskaber, som deels antog Kongerne i Frankerig, og deels Keiserne i Tydskland for deres Lehnsherrer. Grevskaberne Holland, Frisland, Flandern og Brabant var de mærkeligste. Niflunge-Kvadet (Lied der Niebelungen) er et langt tydsk Digt fra Middel-Alderen, om blodig Kiv mellem gamle Herre-Slægter, som Nordens Skjalde kalde Volsunger, Gjukunger og Budlunger. Da det først kom ud (seent i forrige Aarhundrede) ændsede Ingen det, men i det nittende Aarhundrede, da alle de Folk der har en historisk Old-Tid, føle sig drevne tilbage til den, har det mærkelige (men tørre og langtrukne) Digt ei blot oplevet endeel Udgaver, men agtes af mange Tydskere for et Side-Stykke til Iliaden. Norge har, ved sit bestandige Samkvem med Island, (hvor det gamle Norden fandt sin Skriver-Stue), havt det store Held, at faae sin Historie beskrevet i Middel-Alderen paa et levende Sprog, og det ny Europa har ingen Historie-Bog, der kan taale Sammenligning med Snorro Sturlesons Heimskringle, hvor igien Hellig-Olavs Sage er et Maleri af Nordmands-Livet, og hvad dermed kommer i Berørelse, som forener den Homeriske Synlighed med den HerodotskeHerodotiskestilistiske rettelser i rettelseslister gengives i supplerende noter, ikke i rettelsesnoter. Formen uden i findes også i 518A_1, Haandbog i Verdens-Historien, bind 1 Trohjertighed og med historisk Nøiagtighed. Normandiet er en af Frankrigs gamle tolv Provindser, som det revolutionære Galenskab har skildt ved sit historiske Navn, og opløst i ny vandede Inddelinger, hvad man imidlertid udenlands lidet eller intet burde ændse, men holde sig til den Inddeling, der oplyser Historien, overladende det til dens Fiender at forvirre den. Numantia, ved Duero-Floden i Gammel-Castilien, trodsede hele den Romerske Magt, og da omsider Carthagos Ødelægger (Scipio Africanus) tvang den ved Hunger, vandt han kun en Gruus-Dynge, og en Aske-Hob. Odins Hest (Sleipner) var aabenbar et Billede paa Skjaldskab, ligesom Grækernes Pegasus, og at ham tillægges otte Been, reiser sig vel af det otte-liniede Vers, som man ansaae for en Opfindelse af Odin. Odins Skib (Skibladner) som kunde seile med alle Vinde, og lægges sammen til at puttes i en Lomme, var ligeledes et Billede paa Skjaldskab. Ormus er en lille ufrugtbar Øe i den Persiske Bugt, men var et arabisk Oplags-Sted for de ostindiske Vahre, indtil Albuquerque indtog den, da der reiste sig en portugisisk Kiøbstæd, som agtedes for den rigeste i Verden, men i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede forenede Perser og Engellænder sig om at indtage den, og det lykkedes. Nu er den igien arabisk under persisk Høihed, men ubetydelig. Ossianske Sange. Det var noksom bekiendt, at Bjerg-Skotterne, lige til Nederlaget ved Culloden, havde deres Barder eller Skjalde, som satte en Ære i at giemme og gientage gamle galiske Sange, men Ingen Andre havde brudt sig derom, førend en bjerg-skotsk Adelsmand (Macpherson) midt i det attende Aarhundrede udgav en Samling paa Engelsk, som han tilskrev en Kong Ossian, Fingals søn, der skal have levet omtrent 300 eft. Ch. Der blev meget stridt om Digtenes Ægthed, men de læstes med Begiærlighed, og oversattes paa mange Sprog, selv paa Polsk og Russisk. Ossian forestilles som eneuomvendt n eller u for n blind Olding, der har mistet alle sine Stalbrødre, og sin Eenbaarne, (Oskar) og har nu ingen anden Trøst, end ved Harpen at mindes tabte Glæder, og især Fingals Helte-Gierninger, som trodsede Guderne, og rider nu paa en Sky fægtende i Luften; saa man maa vel ligne de Sange ved uroelige Vinternats-Drømme mellem nøgne Fjelde, som, i et mindre upoetisk Aarhundrede end det attende var, vilde neppe gjort synderlig Lykke. Pantheon, i Rom, er bygt i Augusti Dage, til et fælleds Tempel for alle Af-Guder, som der havde deilige Billed-Støtter, og siden blev det kaldt en Kirke for vor Frue og alle Helgene. Paven i Rom betyder, historisk, den herskesyge Romerske Biskop, der vilde troes paa sit Ord i gudelige Ting, som en Ypperste-Præst og Prophet, og tilskrev sig, som Herrens Fuldmægtig, Nøglen til Hans Huus, baade her og hisset. Dette Pavedom maa betragtes som en Efterligning af det Mahomedanske Kalifat, og da de Romerske Paver (fra Midten af det niende Aarhundrede) ved deres Thron-Bestigelse høitidelig aflagde deres Døbe-Navn; traadte de paa en Maade ud af det Christne Kirke-Samfund, saa deres Uchristelighed er i sin Orden. Pavens verdslige Rige kaldes Kirke-Staten, som Napoleon bemægtigede sig, og satte Paven (Pius den Syvende) i Fængsel, men ved Napoleons Fald kom han igien paa Thronen, og det er mærkeligt, at Russen, Tyrken og Engelskmanden, (som alle kirkelig protestere mod Paven) kappedes om at indsætte ham i sin Værdighed. Peru var, ved Spaniernes Ankomst, et stort og mægtigt Rige i Syd-Amerika, fuldt af Guld og Sølv, men det indtoges lettelig af Pizarro, og var under Spanien til den almindelige Opstand (1810). Nu er det en Republik. Peter Czar sad ved det attende Aarhundredes Begyndelse paa Thronen i Moskau, og fattede det æventyrlige Forsæt, i en Haande-Vending at omskabe sit barbariske Folk til Lighed med de slebne europæiske Folke-Færd, og, skjøndt det var umueligt, vandt han dog hele Europas Beundring, da det lykkedes ham at tage Landet ved den Finske Bugt fra Sverrig, hvor han bygde sig en ny Hovedstad (Petersborg) i europæisk Smag, som for en stor Deel befolkedes med Fremmede; thi i det attende Aarhundrede betragtede man allevegne Hoved-Stædernes Indbyggere som det egenlige Folk, og tog alt Glimrende for Guld. Petrarch var en Toskaner, født i Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede, og virkede usigelig meget til Oplivelsen af Græsk og Romersk Sprog-Kundskab, og i det Hele til historisk Videnskabeligheds Fremme. Hans berømteste Digte er Elskovs-Viser om hans Kiæreste Laura, derfor kalder man ham Lauras Sanger. Phaeton var, efter en gammel (ventelig Phønicisk) Fabel, Soel-Gudens Søn, som en Dag fik Lov til at kiøre Soel-Vognen, men da Hestene løb løbsk, faldt han af, og druknede i Eri-Danus, hvor hans Søstre Heliaderne (Soel-Døttrene) paa Strand-Bredden udøste gyldne Taarer for ham, som blev til Rav. At Eri-Danus skal betyde Øster-Søen, med Rav-Landene omkring sig, er klart, og for Resten kan man tænke sig ved Fabelen hvad man vil; jeg tænker mig ved Phaeton den faldne Menneske-Aand, og ved Soel-Døttrene, hans Søstre, de Hjerte-Folk der have Følelse for Aand. Philip den Gode, Hertug af Burgund (Bourgogne paa Grændsen af Italien) nedstammede fra det Franske Konge-Huus, arvede efter sin Fader desuden Endeel af Nederlandene (Flandern og Artois) og skrabede saa Resten sammen paa allehaande Maader. Han var en høianseelig Fyrste, og forsmaaede Konge-Titelen, som Keiser Frederik den Tredie tilbød ham, og som hans Søn Carl Vovehals siden forgiæves beilede til. Phønicierne, som beboede det lille Land-Strøg mellem Libanon og Middel-Havet var fra Arilds-Tid bekiendte, som de første Glas-Pustere og Purpur-Farvere, men især som fyrstelige Skippere og Kiøbmænd, der drev Land-Handel med hele Asien, og beseilede ikke blot Middel-Havet, men det store Verdens-Hav, hentede Rav fra Øster-Søen, Tin fra Bretland, Sølv fra Spanien (Tharsis) og Guld fra Ophir (maaskee Peru). At det ogsaa har været et aandrigt Folk, kan man blandt Andet slutte af mange sindrige Græske Fabler som røbe phønicisk Herkomst, men i Øvrigt er al deres Herlighed forgaaet med Tyrus og Sidon, saa man kun paa Mynter og enkelte Minde-Stene kan stave sig til deres Skrift-Sprog, som har lignet det Ebraiske. Pitt og Fox var to berømte men indbyrdes stridige engelske Stats-Mænd i Napoleons Tid. Plato var en Athenienser, en Discipel af Sokrates, og med ham En af de to ædleste og sandhedskiærligste Grublere i Grækenland, henimod Alexanders Tid. Poesie er et græsk Ord, som betyder Skabelse, og, skiøndt de Lærde er meget uenige om, baade hvad og hvordan en ordenlig, rigtig Poet skal skabe, saa lære de Umyndige dog snart at skjelne det Døde fra det Levende, og det Morsomme fra det Kiedsommelige, paa Riim saavelsom i daglig Tale, og dermed har de Grund-Begrebet om Poesie, der naturligviis som alle Gaver kan bruges baade ilde og vel. Skulde jeg imidlertid give en Slags Beskrivelse af Poesien, vilde jeg sige: det er Skabelse af Billed-Legemer, hvori det Aandelige, som er usynligt i sig selv, kan betragtes i en Lignelse med Liv og Lyst. Pompeii var fordum en berømt Stad i Neapel, men under Keiser Titus blev den, tilligemed flere Byer, begravet i Aske, der ligesom nedregnede over den, og er først opdaget derunder, i Midten af det attende Aarhundrede, som en Stad i de Dødes Rige, hvor Alting staaer, som det for 1700 Aar siden blev forladt. Portugal hedd fordum Lusitanien, blev, tilligemed Spanien, indtaget af Araberne, og siden, da deres Magt forfaldt, (i det tolvte Aarhundrede) gjort til et eget Kongerige, under en med det Castiliske Konge-Huus besvogret Burgundisk Herre-Stamme. Det var immer ubetydeligt, undtagen i det femtende og sextende Aarhundrede, og hvor de mødes, under Emanuels Regiering, finde vi Rigets saakaldte gyldne Tid. Den regierende Mands-Stamme uddøde med Sebastian, som faldt i Afrika, Philip den Anden tog da Kronen, og Hollænderne Handelen, og skiøndt Portugal igien (fra Midten af det syttende Aarhundrede) blev et eget Rige, under Konge-Huset Braganza, var det dog kun et Skygge-Rige under Engelsk Beskyttelse, indtil Napoleon her, som i Spanien, forstyrrede de Dødes Ro. Siden er hele den Pyrenæiske Halv-Øe at ligne ved en aaben Begravelse, hvori vilde Dyr rives og slides om Ligene. Prag er Bøhmens gamle Hoved-Stad, hvor Preuserne, i Syvaars-Krigen, vandt en glimrende men i Øvrigt ubetydelig Seier over Østerrigerne. Pragmatisk Sanction kaldtes Keiser Carl den Sjettes Testament, hvorved han vilde sikkre sin Daatter Marie Therese alle sine Arve-Lande, og, blandt mange andre Fyrster, havde Friedrich den Enestes**Fader høitideligt lovet at fremme denne Arve-Gang, men Friedrich fandt, han var sig selv nærmest, og tog Schlesien. Protestanter betyder nu, i mange Bøger, Folk, der i Troes-Sager vrage Alt hvad der ikke er efter deres Hoved, men historisk er det Navnet paa Christne, som kun vrage den Fuldmagt Paven i Rom har givet sig selv, somfomf for s Christi Statholder, med Alt hvad deraf flyder, saa ogsaa herom have de der skreg paa Oplysning, aabenbar stræbt at forblinde Øine, og forvirre Begreber. Racine (Jean) var en af Frankerigs berømteste Skuespil-Digtere under Ludvig den Fjortende. Rafael, født i Urbino (i Kirke-Staten) samme Aar som Luther i Eisleben, (1483) har Ord for at være den største Maler i hele Verden, og det er fornemmelig i det Vati**kanske Pallads (i Rom) man seer hans beundrede Mester-Stykker. Han døde (37 Aar gammel) under Afskildringen af Christi Forklarelse paa Bjerget. Randel (Thomas) var en Syster-Søn af Robert Bruus, og En af hans bedste Hjelpere i Slaget ved Bannokborn, og siden. En af hans største Helte-Gierninger var Indtagelsen af Edingborg. Richelieu (Cardinal) er navnkundig, som en af de verdensklogeste men ogsaa en af de hjerteløseste Stats-Mænd i det nye Europa. Han regierede Frankerig under Ludvig den Trettende i det syttende Aarhundrede. Robespjerre var en af de mange Lomme-Procuratorer, som ved den franske Revolution kom til at føre det store Ord, og han regierede Frankrig uindskrænket eet Aar, som med Rette kaldes Rædsels-Tiden; thi saa mistænkelig, iiskold, grum og blodtørstig en Tyran findes kanskee neppe nok blandt de Romerske Keisere. Rolf. Af dette Navn er især To berømte: den Danske Kong Rolf i Old-Tiden, og Normandiets Erobrer i Middel-Alderen. Ronceval er en Dal mellem Pyrenæerne, hvor der skal have staaet et blodigt Slag mellem Araberne og Carl den Store. Rosbach er en Landsby ved Naumburg, hvor Preusserne i Syvaars-Krigen vandt en glimrende Seier over Franskmændene. Rosen-Gaarden (Roman de la Rose) er et Elskovs-Digt, begyndt af Villiam fra Lorris i det trettende Aarhundrede, og skiøndt det ikke er for rart, blev det dog bearbeidet af Chaucer paa Engelsk, og er som en Moder til mange berømte Digte. Rubens fra Antwerpen blomstrede fra Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, og er den Berømteste af de Flamske eller Belgiske Malere. Rudeborg er det nordiske Navn paa Normandiets Hovedstad Rouen. Røde Huer var, under den franske Revolution, Kiende-Mærket paa de største Tigre, som ellers kaldtes Jakobinere. Sachs (Hans) Luthers Samtidige, og Skomager i Nürnberg, var i sin Tid en meget berømt Digter (Mester-Sanger). Sachsen har i Tidens Løb været Navnet paa forskiellige Landskaber i Nord-Tydskland, og, skiøndt det forrige berømte Kurfyrstendom Sachsen nu (fra Napoleons Tid) bærer Navnet af et Konge-Rige, er det dog langt mindre end før, da Preusserne efter Napoleons Fald bemægtigede sig Wittenberg (hvor Luther opstod) og snart det halve Land. Salerno, en Søstad i Neapel, hvor Læge-Konsten (fra det tolvte Aarhundrede) havde sin første berømte Høi-Skole i det nye Europa. Samorin var Fyrste-Titelen i Calicut, da Portugiserne kom did, og vedblev at være det, indtil Tippo Saibs Fader (Hyder Aly) omstyrtede den gamle Throne, og grundede Riget Mysore. Saragossa, Hoved-Staden i Arragonien, er især blevet berømt ved at forsvare sig mod Franskmændene (1808-9) som Numantia modmede for o. Læsefejl, sætterfejl eller hørefejl. Sammenligningen 'Saragossa-Franskmændene er lig Numantia-Romerne' lægger op til en gentagelse af præpositionen "mod" fra beskrivelsen af Saragossas forsvar. Med præpositionen "med" mangler sætningen en angriber, som Numantia forsvarer sig mod. Det semantiske og stilistiske argument ledsages af et historisk: Numantias forsvar mod romerne beskrives side 153 f. under opslagsordet Numantia. Romerne. Den arragoniske Adelsmand Palafox var Høvding i Staden, og Huus for Huus maatte den indtages. Shakspear, den Berømteste af alle Engelske Digtere, og sagtens den Største af alle det nye Europas, var fra den lille By Stratford i Mercia (Warvick Shire) og blomstrede paa Over-Gangen mellem det sextende og syttende Aarhundrede, under Dronning Elisabeth. Uden for England er hans mageløse Skue-Spil imidlertid først blevet bekiendte og berømte efter Midten af det attende Aarhundrede, og først taalelig oversatte (paa Tydsk og Dansk) i det Nittende. Skiold, efter hvem de Danske Konger kaldes Skjoldunger, var, efter islandske Sagn, en Søn af Odin, men, efter Bjowulfs Drape, et Barn af ubekiendt Byrd, som eenlig kom drivende paa et Skib med store Kostbarheder til Danmark**Danmarkdelvis fremhævet i A, hvor Folket dengang var høvdingløst, og opfostrede sig en Konge i ham, men maatte, efter hans Befaling, udstyre hans Liig, som de havde fundet ham, og lade Skibet dermed gaae for Vind og Vove. Skue-Spil kalde vi enhver konstig Afbildning af Menneske-Livet i Handling og Samtale, og en saadan Afbildning, (ret eller vrang), kan naturligviis være ligesaa forskiellig, som Menneske-Livet er, men maa dog kunne indbefattes under en af tre Hoved-Arter, som en Afbildning, enten af Hverdags-Livet, af store Begivenheder, eller af Naragtigheder. I at fremstille det Naragtige har vi selv havt en Mester, nemlig Holberg, og i at fremstille det Store leder Shakspear om sin Mage, men, i at skildre Optrin af det huuslige Liv, i en honet borgerlig Familie, avlede især det attende Aarhundrede saamange Medbeilere allevegne, at det er sikkerst Ingen at give Prisen. Spenser (Edmund) den anden engelske Hoved-Skjald i Dronning Elisabeths Dage, døde med det sextende Aarhundrede, glemdes snart i Engeland selv, og blev udenlands hidtil ei synderlig bekiendt. Hans Hoved-Værk kaldes Fee-Dronningen, og Indholden er, hvorledes Helte af alle Skikkelser, med Kong Arthur i Midten, kæmpe ridderlig for Æren og for Dronningens Yndest, saa Dronning Elisabeths storladne og daadfulde Regierings-Tid forblommet speiler sig deri. Stor-Mogul var længe navnkundig i Europa, som Indiens Keiser, og Dragen over umaadelige Skatte. Det var paa samme Tid, som Portugiserne fandt Ost-Indien, at Babur, en Mogolisk Fyrste, trængde ind fra Norden, og grundede et Rige, som i det sextende og syttende Aarhundrede udbredte sig over den største Deel af Hindostan, men sank i det Attende saa dybt, at den sidste Stor-Mogul (Allum) blev en Engelsk Sætte-Konge, og døde som en Almisse-Lem. Stuart. Det var en Walter Stuart som blev gift med Robert Bruses Daatter, og hans Søn Robert besteeg den Skotske Throne 1370. En af hans Ætmænd (Jakob den Sjette) blev, efter Dronning Elisabeths Død, under Navn af Jakob den Første, tillige Konge i Engeland, men Jakobs Søn (Carl den Første) blev halshugget, og hans Sønne-Søn (Jakob den Anden) udjaget. Saaledes mistede Stuarterne begge Throner, (1689) og kun forgiæves prøvede saavel den Uddrevnes Søn, som Sønne-Sønnen Carl Edvard, med hvem Stammen uddøde, at vinde dem tilbage. Sverrig har ikke selv bevaret Sagn om sin Old-Tid, saa dets egen Krønike begynder først med Erik Læspe, i det trettende Aarhundrede; men efter Norske og Danske Sagn, skal der i Old-Tiden være kommet en Lykke-Frister did, som udgav sig for den forgudede Odin, og af hvis Følge Yngve-Frey blev Stamfader til en lang Række af Drotter i Upsal, saavelsom til Harald Haarfager. Oluf Skiødkonning (i det ellevte Aarhundrede) regnede sig endnu i Slægt med Guderne, men hans Afkom uddøde snart, og siden var Kronen i trehundrede Aar et rødmusset Tvistens-Æble. I Slutningen af det fjortende Aarhundrede blev de tre Nordiske Riger forenede, under den Danske Konge-Daatter Dronning Margrethe, men Enighed blev der aldrig enten med Sverrig, eller deri. I Begyndelsen af det sextende Aarhundrede fik Sverrig en indfødt Konge-Stamme i Vasa-Slægten, som uddøde med Gustav Adolph, og, efter to andre Konge-Slægter, er nu en Tredie begyndt med En af Napoleons Høvdinger. Syvaars-Krigen (1756-63) agtedes (indtil den franske Revolution) for den største europæiske Begivenhed i det attende Aarhundrede, da man i alle Maader tog Smaat for Stort. Tasso (fra Bergamo i det Venetianske) døde med det sextende Aarhundrede, og var den sidste italienske Digter, som blev almindelig berømt. Hans Hoved-Værk kaldes: Det befriede Jerusalem, men er dog egenlig kun en æventyrlig Drøm om Heltene paa det første Kors-Tog. Thot var en fabelagtig Person, som de gamle Ægypter tilskrev alle Opdagelser, og betød vel i Præsternes Sprog kun deres egen gode Fornuft og Forstand. Tillys Grusomhed naaede sin høieste Spidse ved Magdeburgs Ødelæggelse, som han forvandlede til en blodig Aske-Hob, thi strax derpaa fulgde hans Nederlag ved Leipzig, og hans Banesaar ved Lech. Trediveaars-Krigen (1618-48) var aabenbar myntet paa at giøre Keiseren enevældig i Tydskland, og det Østerrigske Huus i Europa, og er desuden derved mærkelig, at det var den sidste store Krig (indtil Revolutionen) hvori Folkene, og ei blot Fyrsterne tog hjertelig Deel. Tydskland var fra Arilds-Tid deelt mellem mange Stammer, som fælles Sprog og Fare kun sjelden meer end løselig forbandt, og da Nord-Tydskland i det sextende Aarhundrede rev sig løs fra Paven, medens Syd-Tydskland (med Undtagelse af Schwaben) blev hængende ved ham, baade røbedes og næredes derved en naturlig Uenighed, der neppe kan ophøre. Ligesom det kun var Franker, Schwaber og Sachser, der aandelig udmærkede sig i Middel-Alderen, saaledes er det ogsaa kun i det protestantiske Tydskland den ny-tydske Literatur har hjemme, som Tydskerne selv skatte meget for høit, men Engellænderne og Franskmændene (som hardtad slet Intet kiende til den) ogsaa meget for lavt. Naar man undtager Jern-Fliden (som de selvselv selv kalde den) udmærke Tydskerne sig kun aandelig ved deres store Lyst og Anlæg til Grublerie (Speculation) helst paa fri Haand, hvorved det lettelig hændes, baade at Bøgerne blive for mange, og for tykke, og at Grublerierne blive noget luftige. Det er da ogsaa skedt, og vi Danske, der i de sidste trehundrede Aar gierne vilde læst alle tydske Bøger, naar det havde været mueligt, veed bedst, i hvilket Bloksbjerg af Tryk-Papir de klare Enkeltheder og skarpsindige Bemærkninger ligge begravne. Men ligesom Engellænderne selv maa bekiende, at det var Morten Luther, og hans Tydske Stalbrødre, som i det sextende Aarhundrede vakde en høist nødvendig Opmærksomhed, og skiærpede Efter-Tanken, saaledes skal vel Efter-Slægten sande, at det var Goethe, Schiller, og Jean Paul, som et Slags Lære-Digtere, og Kant, Fichte, og Schelling, som Tænke-Lærere, der, ved Over-Gangen til det nittende Aarhundrede, vakde Opmærksomhed paa det Attendes Flauhed, og skiærpede Efter-Tanken til at skatte Fortidens Herlighed, uden at ville opmane dens magtesløse Skygger. Uden Tydskernes Hjelp vilde vi neppe opdaget (hvad der vel selv i Engeland er en Hemmelighed) at det ikke er Frankerigs men Englands gyldne Tid, vi skal stræbe at fortsætte og forklare, medens det vilde være purt Galenskab for ethvert andet Folk at efterligne Tydskerne, hvis Skarpsindighed ei lader sig eftergiøre, og hvis Selvklogskab og Vidtløftighed, uden den, blive tomme og utaalelige. Vace, fra Guernsei, skrev ved Midten af det tolvte Aarhundrede vel de to første Riim-Krøniker, den Ene om Rolf og hans Afkom, den Anden om de gamle Brittiske Konger, som i det trettende og fjortende Aarhundrede deels blev oversatte og deels efterlignede paa Engelsk. Mærkværdigt er det ellers, at blandt alle bekiendte Riim-Krøniker blev den Danske først præntet (alt i det femtende Aarhundrede) medens af Vaces den Normanniske først nylig, og den Brittiske endnu ikke, er udgivet. Valens Keiserinder ͻ: Valkyrierne, eller de usynlige Skjold-Møer, som (efter de oldnordiske Drømme) mærkede i Slaget hvem der skulde falde. Vallas (Villiam) fra Clydesdal i Syd-Skotland, reiste sig i Slutningen af det trettende Aarhundrede, som en Vovehals, mod Edvard Langbeen, vandt et Slag ved Stirling, og rensede Landet for Engellænder, men Slaget ved Falkirk, mod Edvard selv, tabde han, sank saa i Afmagt, blev taget ved Forræderie, og paa det Grummeste piint ihjel. Vallensteen, som Keiseren engang havde givet Afsked, og maatte, efter Tillys Fald, ydmyge sig for, blev, efter Gustav Adolfs Fald, i Vien betragtet som den værste Fiende, og skaffedes af Veien ved Snig-Mord, som i det syttende Aarhundrede var skrækkelig i Mode. Den Schwabiske Digter Schiller har i vore Dage oplivet Vallensteens Ihukommelse ved et Skuespil, som bærer hans Navn. Varna er en Søstad ved det sorte Hav, hvor Tyrkerne i det femtende Aarhundrede (1444) vandt en glimrende Seier over meensvorne Christne, og siden har denne Stad ei været i andre Hænder, før Russerne nylig kiøbde den som en Steenhob i dyre Domme. Venedig selv er bygget paa Holme i det Adriatiske Hav, vel alt i det femte Aarhundrede, men blev dog først mægtig og berømt under Kors-Togene, og udstrakde efterhaanden sin Magt over Endeel af Lombardiet, Dalmatien, Morea, Creta, og de nu saakaldte Ioniske Øer. Uagtet nu Venetianernes Handel og Sømagt fik et uforvindeligt Stød med det sextende Aarhundrede, beholdt de dog selv Creta og Morea længe, og Resten til Napoleon, saa at sige uden Sværd-Slag, opløste Regieringen (1797) og deelde Byttet med Østerrigerne, som nu har det Hele, paa de Ioniske Øer nær, som, efter Napoleons Fald, fik Engelsk Formynderskab. Villani (Johannes), fra Florens, fattede ved det første Jubel-Aar i Rom (1300) under Vrimmelen af Fremmede fra alle Lande, en brændende Lyst til at beskrive det Forbigangne og Nærværende, og gjorde det, (som Kiendere forsikkre, mesterlig) i en Verdens-Krønike, som endnu er til, og gaaer til hans Døds-Aar, da Pesten henrev ham (1348). Violante, en Daatter af Mailands berømte Hertug Galeazzo Visconti, blev gift med den Engelske Hertug af Clarence, og til deres Bryllup var, blandt mange navnkundige Mænd, ogsaa Petrarch, Chaucer, og Froissard. Voltaire var hvad Franskmændene kalde en stor Digter og Philosoph, men hvad vi vilde kalde en vittig Spotte-Fugl, og en letnem men overfladelig Tænker. At bespotte og fra alle Sider bestride Christendommen var hans store Lyst, og at faae den udryddet var hans forfængelige Haab: men han er nu alt længe død, og den er Liv og Aand, og nu er det beviist, at den kan taale Spot, hvad Spotterne selv høirøstet erklærede for Kiende-Tegn paa evig Sandhed. Vætter, som man i Heden-Old brugde til at betegne de usynlige Natur-Kræfter af alle Slags, bruger jeg i samme Betydning, da det tit kan forvirre at bruge Ordet Aand om Sligt. Yngling-Tal er en Stam-Tavle paa Vers, fra Yngve-Frey til Harald Haarfagers Frænde, Røgnvald Himmelhøi, af hans Skjald, Thjodolf fra Hvine. Zarograd er et Slavisk Navn paa Konstantinopel. Ægypten er endnu fuld af uforklarede Mindes-Mærker fra en ældgammel Jette-Tid, hvorpaa dog Napoleons Tog har begyndt at kaste Lys, og da den nu saakaldte Vice-Konge der: Mahomed-Ali (en Tyrk fra Macedonien) ivrig stræber at faae Landet opdyrket, og fransk Oplysning indført, vil det sagtens herefter blive bedre bekiendt. Ærme-Gabet (la Manche) er paa begge Sider af Canalen Navnet paa den. Øde-Land eller Ødelæggeren var Navnet paa Harald Haardraades Banner. Ørkens Skibe er et østerlandsk Navn paa Kamelerne, ligesom Havets Heste er et nordisk Navn paa Skibene.

Trykfeil.

Side63Lin.1Lod læs Lad.–70–13Engelland læs Engeland.–-–21sln læs sin.–75–9troe læs tre.–86–12Karl os læs Karlos.–145–2nedenfra go læs og.–147–19Godtfred læs Gotfred–152–17haus læs hans.–153–2Ottbr. læs Octbr.–-–27Herodotske læs Herodotiske.–160–23med læs mod.–163sidste Linieselv selv læs selv.