title: Af Danneskjolds-Drapen. (Et Brud-Stykke.)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Af Danneskjolds-Drapen**Maa trykkes.**P. Eberlin..
(Et Brud-Stykke.)
Her en Adels-Mand erjordet,Eenlig mellem Eeg og Bög!Hvem vil höre Klage-Ordet,Vande her en Blomster-Lög:Vande den med Taarer milde,Saa den spire kanfuld-brat,Dufte södt, og visne silde,TrodseFimbulvinter-Nat?Han har ingen Seire vundet,Sombesynges kan medBram,Han har ingen Stædergrundet,Somkan nævnes efter ham,Han har intet Nyt opdaget,Somforeviger hans Navn,Han har ikke sögt, men vraget,Guld og Sölv til eget Gavn!Mens, hvad nu har tabt sin Gröde,Blomstrende paa Jord man saae,Medens Kinderne var röde,Medens Öinene var blaa,Mens de rörde sig med Varme,Hænderne som fryse nu,Fleer end Folk iGylden-KarmeKom GrevDanneskjoldihu!Men hvor mindes sledne Klæder,Meer end velfordöiet Bröd!Hvor oprinde glemte Glæder,Ved at mindes Hjelp i Nöd!Hvem bevæges södt i Haven,Naarde Hvide flyveder!Hvem vil takkeendi GravenFor hvad Alle troe sig værd!Hvem vil slig en Jord-Drotlove,Naar ei længer man ham seer:Naar for Guld og grønne SkoveGavmild han ei raader meer!Hvem vil rört til Skjalden lytte,Naar, som liden Fugl paa Kvist,Han iSællandsBöge-HytteSynger om den Herre sidst!Det vil Ingen, som kun ÖieHar for Guld ogGlimmer-Værk,Ingen, som kun seer det HöieUnder blodigBrynje-Særk,Kun det Store, hvor det steiler,Kan det Stærke, hvor paa Trods,Til Beundrings-Gru det beiler,Truende, som Fjeld og Foss!Det vil Ingen,som kun skuerMand paa Höide, Hund paa Haar,Det vil Ingen, som kun luer,Naar ham Lyn og Torden slaaer;Det vil Ingen, som eiahnerMeer endStövets Öiesaae;Det vil kun de mildeVaner,Som for Godt kan Guld forsmaae!Ja, det vil kunVanermilde,I hvis Öre bedre klangElskovs-Vise og Höst-Gilde,End al VerdensGlimmer-Sang;Som, iNordensdunkle Morgen,DaHrimthurse-Drapenlöd,Gik kun ind iAsa-Borgen,At begrædeBaldersDöd!Kun hos dem giör Hjertet Helte,Hjerte-Laget Höi og Lav,Kun for dem er Sund og BelteMeer end hele Verdens Hav,Kun for dem er Natter-GalenFugle-Dronningen paa Jord,Kun for dem er Böge-Salen,Kun for dem erSællandstor!Siger I: de er uddöde,Hedengangne under Öe,I den sidste Aften-Röde,Som forgyldte Skov og Sö;Ender Skjalden dog ei eneOm atloveDanneskjold:Sangen fra hansBauta-SteneSkal gienlyde mangefold!Ja, I Mure, som saa braveTrodsed TidensOver-Vold,I, hvis dybeSvane-GraveTale höit om Heden-Old,Store, klingreBauta-Stene,Over Stöv afDanneskjold!Med min Sang sig skal foreneEders Gienlyd mangefold!Ja, thi under edersGluggeBanker Stövethöit endnu,OverDanneskjolders Vugge,Kommer levende ihu,Hvad han var, som nu erjordet,Hvad den**Gyldenlöve-Sön,*Aanden underHjerte-Ordet,Virkethari Lys og Lön!Hun, som var hans Hjertes Glæde,Hun, som var hans Öie-Steen,Hun, som vugget har den spædeNatter-Gal paa Blomster-Green,Hun vel sidder, som i Graven,Bag de höie Mure nu,Stirrende paaDödning-Haven,Under Smil med lönlig Gru;Dog hun eder vel skal læreAt gientage Skjaldens Sang,Som, GrevDanneskjold*til Ære,Toner overDane-Vang,Og saalænge hun kan græde,Som en Engel under Slör,Duftende de Blomster spædeGroe paa Graven skalsom Rör!Dog, skiöndt Time-Glasset rinderTruende forFreiasKuld,Visti flere Danne-KvinderKvlnderGræderendhunBölge-Guld,Föderog, til Bod for Sorgen,Sikkert dog i mangen Vraa,Alt sompaaAugusten-BorgenKlarlig, Perle-Döttre smaa!Ei da skal paa MarkenfeileBlomsterne, jeg planter her,Morgen-Dugg til Taare-Speile,Perle-Glands i Aften-Skiær,Og hvor end, paa Vinter-Bölge,Sidste Daner stævne hen,Dem Kiærminderne skal fölge,Til de plantes her igien!Her jeg sætter, som til Skove,Bögene fraBalders-Hag;Dandser paa den blanke Vove,UnderGlitnersSölver-Tag,Muntert nu, Hav-Fruer spæde,Saa af eders Moders Sang:Hælvten Sorg, og Hælvten Glæde,Höres kan en Efter-Klang!Fra den gamleOdins-Alder,Over Tidens Bölge-Gang,Toner Graaden overBalderEndiVolasGaade-Sang,Toner som en Hjerte-Bölge,UnderNordensAande-Pust,Giver mild sit Kæmpe-FölgeBod for Kulde, Glands for Rust!Ja, paa denne Hjerte-BölgeBygget er den prude Borg,Paa hvis Grus sig ei maa dölgeGude-Folketsbittre Sorg;Thi kun Graad dens Grund beriger.Saa, af himmeldybe Væld,Straalende, igien opstigerBreida-BliktilNordensHeld!Due! ja, det var din Vinge,Som berörde let min Pen,Da igien den hördes klinge,Kaldte paa en savnet Ven:Ledte efter gyldneSuler,Og det blankeSölver-Tag,Under Skyggen, som nu skjulerEfter-SkinafBalders-Hag!Grandtnu seer jegGaade-Baandet,MellemSamsogGissel-Feld,Blomster-Kiæden, som haraandet,LigenNat-Fioli Kveld,Duftede fraGlitner-HavenEndsaa södt i Efter-Aar,At jeg reiste mig i Graven,For atlovelydtdensKaar!Ja, det ligger nu udfoldet,Som oprullet Pergament,Hvad afMærkernei SkjoldetDunkelt för kun var bekiendt:Breida-BliksogGlitnersSageAabnerValhalsskjulte Dör,BaldersogForsetesDageAldrigsaajeg kiendte för!Sikkerlig, naar Jorden skjulerÖinene, som græde nu,Glitner-BorgensgyldneSulerKommes skal paa Mark ihu,Terning-ligeTider rinde,Tumling kaldes Lykkens Bold,Dog hos Daner ei af MindeGaaerForsete-Danneskjold!*Samsöe!lavdig til at sjunge,Ogudkvædmed Lyst i Kveld,Hvad paa Skjalde-Maal og TungeKnytter dig tilGissel-Feld!Höiene sig bratopladeI et sælsomt Morgen-Gry!Kneise paa sit gamleStadeBratting-Borgenrank i Sky!Havfru-Börn, om end kun spæde,Bange for den stærke Ström!Dandse her I maae med Glæde,Mindes, som en Morgen-Dröm,At hvorendmedRysnæs-DrengeDandseSamsöe-Piger smaa,Altid rask iMunar-VængeMaatte Havfru-Vuggen gaae!MensendVingerne var unge,Kiæk jeg over Fjeld mig svang,Hvad der tækkedes min Tunge,Uden Grublen frit jeg sang;Det forgiæves nu jeg pröver,Saa for mig, iSvane-Vang,SkjoldungerogGyldenlöverStige kun ved Havfru-Sang!Som hin gamle*Samsö-Bonde,Halter jeg tilBorge-Gaard,Kun naar giennem Havfru-MundeBölgen selv omBalderspaaer,Bölgen dyb, som forberedte,Paa det store Brude-Par,(Helte-ChristjanogMargrethe)FrederikogValdemar!Dog, hvad höit fraKirke-Svale,Over Dane-Kongers Stöv,Tonede til Konge-Sale,Kiækt om Liv i Rosen-Löv,Hvad der overDane-VangenKlang om Vinter-Sæd i Lön,Leve skal i Minde-SangenOm den bedste Konge-Sön!Ja, skiöndt gamleDanmarksGaade:Saga-Sang i Mythe-Svöb,IngenudenndenHankan raade,Som forordned Tidens Löb,Aldrig skal dogStaven brydesOverHjertets Bölge-Leg,Hvordan end den skal udtydes,Fast det staaer, den aldrigsveeg!“Efter-Glands afThabors KierteGlimter over Böge-Lund,Og et Gran afDanmarksHjerteSkjalden fik til Harpe-Bund,I den Bund det sælsomt klinger,Naar med sineUnder-VingerDuen rörer Harpens Stræng!”Saajeg kvad i yngre Dage,Da den sidste Gaade-Mö,Aske-Daatteren til Brage,Jeg saae dale under Öe!Da afOdins Ravne-GalderJeg forstod, ved Hornets Klang,At hvad agtet blev for Skvalder,VarIdunnasAften-Sang!Jeg somHeimdalgik medLoke,At udfritteAskensMö,Om nu brat iRagna-RokeSkuldeNordensGuder döe!Mens jeg grunded paa det Mörke,Og paa fjerneGammens-Kaar,Stjal migLokeal minStörke,Gav med List mig Bane-Saar!Længe jeg medLokesloges,Men mit Blod udrandt med Klang,Længe jegmed Döden droges,Men mit Aften-Suk var Sang:Gienlyd af hvad södt i Vangen,Med en klingerNorne-Röst,IIdunna-Aftensangen,Tonede tilDane-Tröst!Ja, den fulgde mig i Graven,Gaade-Klangen, liflig söd,Saa i Dröm om Rosen-Haven,Lidt kun ændsed jeg min Död,Og iDane-Askesangen,(Been-LydunderSaga-Stav)Endman hörde Efter-Klangen,Fra min aabne Skjalde-Grav!Hvad der trodser Dödens Kulde,Reiser selv sinBauta-Steen,Tierend eiunder Mulde,Lokker Klang afDödning-Been;Udentvivl er födtaf Ægte,Og rodfæstet dybt i Vang,Saa umuelig nu fornægteKan jeg minHöstgilde-Sang!Saae iDanneskjoldersVaaben,Selv da jeg i Graven sad,Endjeg Vinter-Bölgen aaben,For enSvanesommerglad;Saae jeg da enGyldenlöveStige op iDane-Skjold;Saga-Varslet vel sin PröveStaaer endnu, somOldfraOld!Dapaa Skjolde-Rand jegtegned:“Ei gik Minde-Kierten ud,Bævred Flammen end og blegned,Blussed op den atter prud,Som, ved Straalen fra det Höie,Lyset iLovisesÖie!”Derhan sjunket var i Graven,Samsö-Jarlen,ædel, fiin,Derjeg reiste mig vedStaven,Underligaf Graven min;Derdetsidste Bladjeg vendteIden Norske Konge-Bog,Jeg tilJarle-GravensendteDen, med Ord paaSkjalde-Sprog!“Bog om gamleGylden-Löver,Odels-MændtilDovre-Fjeld!Kun forgiævesenddu töverMed din Færd tilGissel-Feld;Haanden, som du længdes efter,Kom paa Jord ei meer til Kræfter,Ligger isnet under Muld!”“Flyv da kun til Adels-Graven,Som en vingetBauta-Steen,Far, og svæv, medSaga-Staven,OverGyldenlöve-Been!Dertilestdu födt og baaret,Og til Minde-Talen skaaretAtter nu for Tunge-Baand!”“Flyv, og svæv, og löft din Stemme,Saa det toner over Lund:Trindt iNordenjeg har hjemme,Hvor enÆdling sank i Blund,Som var, efterSaga-Pröven,Ægte Sön afGylden-Löven,Jegmon förei mit Skjold!”“Det var han, som hermon hvile:Christjan Sophus Danneskjold!Södt i Mindet skal han smile,Som paa Jord, fraOldtilOld,Ja, somEistenoverNorge,Mindes skal, paaSællandsBorge,Samsö-JarlenDanneskjold!”Ja, du Borg med gyldneSuler!Endt erGylden-LöversAar,Hvis af slige Klippe-HulerDe ei levende udgaaer;Aldrig meer tilsyneBalderKommer paa sinStraale-Borg,Hvis ham i hans ÆtopkalderIkkeGude-FolketsSorg!Gamle Bög med Lövsals-Grene!Det staaer præntet i din Bark:Bedre ei sig kan foreneAdels-Blod paaDaners Mark,End i dem, hvis store NavneDinMaigreve-KrandssaaboldGlæder sig ved her at favne;End iKaasogDanneskjold!Hvælv da, Bög, med Lövsals-Grene,Bredt dig over Jarlens Navn,Hvad sig kan dermed forene,Tag det samlet ömt i Favn;Hvisk til Sangerne med VingeHvad jeg kvæder om din Drot,Saa hans Pris sig kan opsvingeTil hansFadersgyldne Slot!Lad i dig mig Stammen skue,Der sig hvælver, favr og mild,OverEngens Blomster-Tue:Dane-MarkensYgdrasill!Lad mig, under dine Grene,See, hvad de, hvis Navn du bær,Vildemindeligforene:Hyrde-LivogHerre-Færd!Siig mig,Saga, Moder bedste!Hvem harSamsö-Bögensat,I hvis Bark sig skulde fæsteRuner omden Dane-Skat,Som i Bölgen er begravet,Under Vrag af Orlogs-Mænd,Som dog stige skal af Havet,Morgenrödmende igien!N. F. S. Grundtvig.