title: Jens Baggesen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Jens Baggesen.
**Deyr fe,****deyia fræudir,*deyr sialfr it sama;enn ords-tirdeyr aldregi*hveim er ser godan getr.****Havamal.Saa er da brudt din Vandrings-Stav,Og du ersjunket under Mulde,Hvor ingen Blomster paa din GravKan groe for Slud og Vinter-Kulde,Hvor, ved dinSkyggesAlpe-Gang,KuntonerenSkiærslipper-Sang!Ja, faldet er iFiende-VoldDitStøv, ogsaadit Efter-Mæle,ThiRunenristesher paa SkjoldMed Odd, som vil eitrædsksig fjæle:Med fiendtlig Haand, somvisnevil,Før Venner den sig lyver til!Saavisnerjo vorSkjalde-Haand,Naar Staal-Pen gaaer paa Skjolde-Plade,Er Redskab kun for Liv og Aand,Med Fugle-Fjer paa Blomster-Blade,Er, naar den kold sig farver rød,En Vaaben-Drager kun til Død!Men er jeg Fiende til den Trold,Som, da han blændede dit Øie,ModDanmarkførde Avinds-Skjold,Og stjal en Lov-Sang fradet Høie;Da er jegoghver Runes Ven,Vor Moderristedmed din Pen!Tænk ei, jeg tramper paa din Grav,Tænk ei, jeg smiler ved din Baare,Tænk ei, jeg ved din brudte StavJofælde kan en Vemods-Taare,Fordi langt mindre end dit KaldDit Navn er nui Skjalde-Tal!Ei har sig VerdenTungernuSom, Skjald, i dine unge Dage,Da med sit Blænd-Værk Sind og HuDen fængsled hos dit Kuld saafage;Men blev den bedre vel, fordiElendig blev dens Poesi!Nu Visen giør ei Vinen god,OgBlomme-Slører reent af Mode,NuØsters-SmilogDrue-BlodGiør slette Vers og Venner gode,Saa Verden i envittigVenHar tabt langt meer end han i den!Nu er iDana-DaphnesLundDer for det Meste tomt og øde,OgtonerSangen, er det kunFor Døve sødt som for de Døde,Saa glad det giør ei Skjald i HuHvad han afRøsthar meer end Du!Tilovers er nu Aand og Sang,Man haraltNok i Kiød og Klinken,Tilovers nu iDane-VangEr Nattergalen som Bog-Finken,Man huger bedst den Fugl i Haand,Manskiærer selv for Tunge-Baand!O, derfor Pral er langt fra os,Som vrantne klimpreendpaa Strænge,Som føle: Tidens Smag til Trods,Vi fløi for høit og sang for længe,Vi overleved dig ei blot,Men alle snart somhørdegodt!At ei engang du fandt din GravHvor, som vi haabe, dog ad Aare,Naar Soel opstaaer af Nordens Hav,Der triller for hver Skjald en Taare,Det er et Vanheld stort, hvorpaaHver Aand sig dog berede maa!Menhvor os kastes end vor Grav,Det være sig vedElbensRende,Det være sig bagVester-Hav,O, aldrig kunde vi dognændeAt ønske, vi var født til SangI anden Lund endDane-Vang!O, sikkerlig viogbedrogOs ved det allerstørste Bytte;Thi intet bedre Hjerte slogFor Skjaldene i Borg og Hytte,End hvor tilHjarne FreiahuldEn KroneslogafTaare-Guld!O, liflig er den Krones GlandsFor alleHjarnesRidder-Svende,Som paa en grønMaigreve-KrandsEr mellem Tusinder atkiende;Thi som Gamle,saade NyeHar alleSommer ridt ad By!Ja, det erSagasKiende-TegnPaa smaa og storeDane-Skjalde,At Sol-Skin de og Gylden-RegnKun hendes Smil og Taarer kalde,Hvis Hjerte smeltede ved SangPaa Moders-Maal iDane-Vang!O, dette Hjerte kan ei briste,Saalænge Aanden boer iStøv,Saa de skal mindes med de Sidste,Hvis Krandse er af Bøge-Løv,Som falder af hvert Efter-Aar,Men springer deilig ud i Vaar!LadTanke-Dyrkun prale af:De ræddes ei for Dødens Kulde,Og tage gierne med i GravAlt hvad de gjordeover Mulde!Lad dem kun spotte Skjaldens GruFor hvad dem aldrig randt i Hu!Vi veed det vel:alt Kiød er Hø,Men hvad de Fleste ikke vide,Er, at kun Levende kan døe,Og GlædensKyndingerkun lide,Kun Mennesker, ei Dyr det veed,HviMandener adMuldsaaleed!O! derfor er det Skjaldens Trøst,Som kiender Livets Sorg og Glæde,At levende dog er hansRøst,For Hjerter som kan lee og græde,Og dele gierne Liv igienMed deres levelystne Ven!Mens detsom fødtes kun til DødSig taberi de Dødes Rige,Skal,*Baggesen,*med Stemme sødDet Levende fra Graven stige,Og vandre med vor Moders Æt,TilTidens Løbgiør Jorden træt!Hvorhøit paaGrimselendu steg,Maa etgermaniskØie maale,MenSkalke-SmilogLynilds-LegSaaeDanmarkfra dit Øie straale,De Rynker glatte skal i Vang,Saalænge Skov har Fugle-Sang!Hvor stor du var, da størst du blev,Derom jeg fiendtlig tier stille,Men hvi alDanmarkdu henrev,Dengang da du var meget lille,Det vil man aldrig undrespaa,Thi det kanDane-Børnforstaae!Hvad fiendtlig her, med Staalpen haard,Jegoverskaarethar paa Skjoldet,Maae Vennerne iGeirods-GaardSee til at giøreheelt og holdet,Thi kun hos dem du haver PriisTilgode meer end stykkeviis!Men naar engang, med opslidt Pen,Jegsamlet er til mine Fædre,Ei kræve maa min bedste VenAf mine Fiender Retten bedre,End jeg den gjorde dig i Dag,Og da vi stod i Vaaben-Brag!ErFiende-Rosenknap og kold,I Varighedogknap sin LigeHar,immergrøntfraOldtilOld,Det Naale-Træ i Aandens Rige,HvisTorne-Løv til Krandser hvastMen bærer høit hvad ei der brast!N. F. S. Grundtvig.