title: Dansk Tedeum
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Dansk Tedeum.
(Op, al den Ting som Gud har gjort). Foral den Deel, som Gud har gjort,OpSjæl, Ham at lovsjunge;Thi Alt hvad Han har skabt er stort,Og mindst er ei dinTunge!Gik alle Kongerendpaa Rad,Med Pral, i Glands og Vælde,De mægted dog ei mindste BladAt sætte paa en Nelde;I Tusind-Tal vor Skabers HaandDog skjænker, alle Dage,Hver Blomst saafavertKlædebon,At Konger har ei Mage!Al Verden ei den Viisdom har,Fuldklartikkun at taleOm mindste Kryb, som Jorden bar,Paa Bjerge og i Dale;Dog mylrer det, fra Syd til Nord,Med underfulde Hære,Som leve af Guds Almagts-Ord,Og vrimle til Hans Ære!O, lær da, Sjæl, din Skabers LovAf Lilje-Blad i Enge,Af Fugle-Sang i Mark og Skov,Som tusind Harpe-Strænge!Dit Øie løft saa over Muld,Til Solens Dronning-Sæde!See, hvad der adler Sølv og Guld,Og hør, hvad Himle kvæde!Men glem da ei, Hvis Haand du seer,Hvor Stjerne-Hæren blinker,Hvor Aften-Røden til dig leer,Og englemildt dig vinker!Og kig saa ind iHerrens Bog,Og hør, hvad Han dig siger,Som ene paa sig selv er klog,Og skabde Verdens Riger!Og bryd saa ud:o Rigdoms DybPaa Viisdom og paa Naade!I Aanders Kreds er jeg et Kryb,Thier mig Gud en Gaade!Og tak saa Ham, som du kan bedst,Den Drot i Himmel-Sale,Der vilde, som en fremmed Gjæst,Til Jorderig neddale!Guds egen Søn, o glem det ei!Gik til de Dødes Rige,Kun for at du, paa Livets Vei,Til Lysets Hjem kan stige!O priis din Fader,Søn af Muld!Han skabde Nyt paa Jorden:Et Himmerig, hvor høitidsfuldKundønnerLovens Torden!O glæd dig, trods al Verdens Spot,Som Borger i det Rige!Lovsyng med Fryd dets høie Drot,Som Guds sin Faders Lige!Lovsyng det Navn, Ham Fader gav,Langt over alle Navne,Som, over Hav og Bjerg og Dal,Komogtil danske Havne!Lovsyng det Navn, hvori hvert KnæFor Sønnen sig skal bøie,Det Navn, hver Fugl paaLivets TræSkal evig-glad ophøie!Lovsyng det Navn, Guds Almagts-HaandHar straalendeforklaret,Hvis Dyder Kjærlighedens AandI Daad har aabenbaret!O, hør, hvor Folk og TungemaalDetFrelser-Navnlovsjunge;Ja, hør detsPriisfraBlokogBaal:Fra piinte VidnersTunge!O, hør den Lovsang, deraltnaaerFra Hav til Hav paa Jorden,Og toned over tusind AarPaaDaners MarkiNorden!O,hør, og troe, at i det Navn,SomSnekkenbar saa vide,MaatonesFlag i hver en Stavn,Som skal lyksalig skride!Ja, troe det, Sjæl, om hver en Stavn,Hvor stoltelig den bygges,ErJesusglemt, til Himlens HavnDens Færd kan aldrig lykkes!Og er dog Himlen ei vort Hjem,Og er ei Gud vor Fader!Og gaaer blandt os i Dyder fremHvoFædresSpor forlader!Fordem,det vidnerTidens Bog,VarJesusLiv og Lykke,Saa Korsets Tegn iDannebrogVar Dane-HjertetsSkygge!Saa være deti tusind Aar,Om Verden staaer saa længe,Mens Nattergal i Lundenslaaer,Kjærminden groer i Enge!Paa Moders-Maal, iJesuNavn,Vemodig sødt vi sjunge,Til,Fader!hist, iAandensFavn,Vi juble med dinTunge!N. F. S. Grundtvig.