title: Kong Harald og Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-Bog til Jubel-Aaret
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Mindes skal den glade Dag,Efter mine Tanker,IgienfødteFolke-Slag,Dannemændog*Franker.*Ermold.## Dansk Jubel-Hilsen
til
Kong Frederik den Sjette.
Kong Fredrik! Hilsæl!PaaTusindaars-Dagen, iFædres Capel,Hvor Luerne braged, og Hvælvingen brast,Men Murene stode, for Grunden var fast;Hvor Altret Du reiste, som Du kunde bedst,Til glædelig Fest!Kong Fredrik! Hilsæl!Velsignelsen hvile paa Drottens Capel!Fra Konge-Capellet den Kilde udsprang,Vi skylde hver Blomst, og hver bølgende Vang,Hvor liflig den sprudled i Vinter og Vaar,Tihundrede Aar!Kong Fredrik! Hilsæl!Først færdig paa Borgen blev Fædres Capel!Saa tonerfra Thronen, paaTusindaars-Fest:Med Gud at begyndegiør Bygningen bedst!Det kiendes paa Krone, saa vel som paa Rod:Den Viisdom er god!Kong Fredrik! Hilsæl!Velsignelsenstigefra Drottens Capel!Omskabetil Glæde for Kongen al Sorg,Saa trøstet Du throner paaChristians-Borg,Og smiler fraSvaletil Bølgerne blaa,Hvor Snekkerne gaae!Kong Fredrik! Hilsæl!Gid immer udspringe fra Borgens CapelDen hellige Kilde, hvis Værger paa Jord,Naar høiest de throned, var Konger iNord,Den Kilde, hvoraf os oprinder i Bryst,Den evige Trøst!!## Harald Klak. IMørke jeg sad, i Kiv jeg laae,Og Fienderne vare saa mange,Af Jyder kun fulgt, i Kjortel graa,Mig Kaarene bleve fuldtrange;ThiLodbrokhan var en Hals saa haard,Som Ornen, saa vare hans Grise:Hvor definge Hold,blev der ei Skaar,Da maatte sin Lykke man prise!Fra Keiserens Gaard da kom en Mand,IJyllandvar aldrig hans Mage,Han talde saa kiønt om Friheds Land,Sandfærdig om Trældommens Plage!Han sagde: det kan jo hver forstaae,Som Flyvesand paa er at bygge,Saa er det, sin Lid til Ting at slaae,Som kun af os selv er en Skygge,Til Guder af Malm, af Stok og Steen,Som have ei Liv eller Mæle;Hvad Hænderne giør, den Sag er reen,Det gavner ei Menneske-Sjæle!Han mælede høit om Guders Gud,Som alle Ting haver at raade,Ogskikked til Verden Bud paa Bud,At vitterlig giøre sin Naade,Og skikked tilsidst sin egen Søn,At han skulde Troen os lære,Oggangefor os saafasti Bøn,At trøstige vi maatte være,Og vide, Han er vor Fader kiær,Somhaver al Verden i Volde,Han styre vel kan vort Levnets-Færd,TilBoligerblide og bolde!Han hjelpe os kan af al vor Nød,Mod Fiender beskiærme og skjolde!MedChristus, Hans Søn, skal, trods vor Død,Vi Livet og Glæden beholde!Vi alle det fandt,som nær var stædd,Saalænge den Tale vi hørde,Var alle som Een i Sind urædd,Og blidelig Tanken os rørde:Saaklaresmaaskee af Christendom,Som Lyset fra Himlenes Himle,Hvad Skjalde paa Rim har ymtet om:Alfaderog Livet iGimle!Jeg skiønned derhos, med Dannemænd,Om Troen i Keiserens Rige,At hvo hende tog, fik ham til Ven,Og Vaaben modLodbroktillige!Thisvared jeg saa det Keiser-Bud,GodEbbe, som Biskop sig nævned,Os huged fuldvelden Guders Gud,Os undte saa godt, som Han evned!Ad Aareforvist, til Skibs paaRhin,Vi agte den Keiser at giæste,Og favne med ham den Tro saa fin,Os tykkes at være den Bedste!DerIsen brød op i lune Vaar,Og Lyngen at lysne begyndte,Da blev der Rykind paaJælling-Gaard,Og flux vi paa Veien os skyndte:Vi reed over Land tilDorstad-Havn,Der sadled vigyngende Heste,Der toned vi Flag iFremmer-Stavn,Og løste med Æren vort Fæste!Saa droge vi op de hvide Seil,Mens Aarerne lagdes om Borde,Det kiendtes alt paa vort Agter-Speil,MedRhinenvel dyste vi turde!Viskaadedegrandt, hvor vi kom frem,De Borge, de Bjerge, de Ranker,Vi landedeluntvedEngelhjem,Dog videre foer vore Tanker!Da Keiseren saae vorHerre-Færd,Han stod udiHøielofts Svale,TilMatfried,sinDrost, som stod ham nær,Begyndte den Herre at tale:Far ned, sagde han, og giør din Flid,Lad springe de vrinskende Heste!Siig Daner God-Dag, og før dem hid,Med Æren vor Høihed at giæste!Saa strøge vi Seil, og sprang fra Bord,Sad op paa de sadlede Heste,Og rede medBram, som Folk fraNord,Saa høvisk, jeg meen, som de Bedste!TilKeiserens Slotvi kom da bradt,Hun er, sagde vi, af de Prude,I Reisning saa høi, om Hage glat,Som Jomfru er sjelden herude!Det sande vi maae, atJælling-Gaard,Om hun skulde herhave Stade,Vel tykdes kun prud til Kiør og Faar,Og kaldtes god Stald og god Lade!Ja, sagde min Skjald, den Sag er reen,MigDværgeniHugmaa vel rinde,ForSvegderhan kvad: gak ind i Steen,OmOdændu ønsker at finde!Tie kvær, sagde jeg, med gammel Snak,Hun her har ei Sted eller Giænge,Ei frygte vi meer det Afguds-Pak,Som vi have dyrket for længe!De Drenge, dergloesom Sølv og Guld,Uvittigtil Dværge du maaler,Thi Solen fuldklar nu skinn paa Muld,Lys-Alfernelege med Straaler!Ad Trapperne op, i Hald vi treen,Som det kunde været enSvale,Os klang under Fod denMarmel-Steen,Og mæled omHøielofts-Sale!Os tykdes et Fjeld for Øie staae,AfJetterudhulet til Stue,Hvor Strimer af Guld og Sølv mon gaae,Og Aasene mødes i Bue!Hun havde dog Lys, skiøndt hun var tæt,Besynderligt er det at sige,Hvo ikke i Sal end saae sig mæt,I Gaarden han kundeudkige!Mig lystede meer at see paa VægDeSparlagenfavre ogbolde,Der skinned vel Sværd med Odd og Egg,Guld-Hjelme og blinkende Skjolde;Men Meget derhos, jeg aldrig saae,DetMatfriedmig vilde udtyde,Jeg kunde vel Alt ei ret forstaae,Med Gammenpaa Talen dog lyde.Der Kongen jeg saae af Persen-Land,Det ligger iØster-Leden,Af Drotter ei Een holdt for ham Stand,Med Kronen saa kiøbde de Freden;EnDronningdog sad fuldhøit i Nord,En Dronning forSkjold-Møerklare,For hende fuldbleg han sank til Jord,Den Drot, med saa fager en Skare!Han først hendes Søn bedrog med Viin,Han dyrt maatte Gildet betale,I Hjertet han skar den Dronning fiin,Sin Harme hun vilde nu svale:Hun fyldte et Kar med Mande-Blod,Til Hovedet blegt af sin Fiende,Hun sagde, her nyd for Tørst Du Bod!Saa skiænkes dig Viin af en Kvinde.PaaSinde migSindemigfaldt ei nogetSavn,Som det omKongCyrushinbolde,Hver mærke deraf, med Heltens Navn,Hvad Hovmod i Høihedmonvolde!Om Konger i Flok, fra Øst og Vest,Da hørde jeg Sagnene mange;TrodsMatfried, jeg troer, de mindtes bedst,Naar rimes de kunde til Sange,Som hjemme hos os det før var Sædd,MedSægeromAserogJetter,OmFrode, ogRolv, den Helt urædd,Som Dannemænd aldrigforgiætter!Dog mærked jeg mig detMatfriedsOrd:Det kommer ei let ud af Lave,Som ristes i Bog altpaa en Snor,Der kan man til Grunden sig stave;Saa følger der Konst med Christendom,OgVidskabi talrige Maader,Der er ingen Vei, jo gaaer tilRom,Der giættes de mørkeste Gaader!Til Høibords jeg sad, med Dronning min,Med Søn og med Høvdinger mange,Man skiænked for os den klare Viin,Den voxer i soelskiære Vange!Af Kager og Suul var meer end nok,EiMester, ei Mage, jeg tænker,PeerBager vel har, ogGundeKok,OgOtteden store Viin-Skiænker!Ved Gilde saa flot man seer det ret,Attidigstaf Alt er vort Øie;Thi Ingen sig aad dog meer end mæt,Med Rusen lod alle sig nøie!Saa hvisked min Skjald, som hos mig sad,Og sagde: nu Dannemændhuge,Det mærker jeg nok, vildfremmed Mad,Trods Skiverne i deres Buge!Tie kvær, sagde jeg, du Aaben-Mund,Naar Keiser vil Dannemænd ære!Han er ingenTrold, for han errund,Hverlade, som Baaden kan bære!Det kimed i Sky, en Morgen-Stund,Vidunderligt var det at høre,Det svarede dybt i Hjerte-Grund,Det rungede sært i vort Øre!Det var, som der sprang en Hinde haard,Saa lydhøre bleve vifage,Den vildeste Bjørn i Keiser-GaardSig blanded med Faarene spage!Til Kirke vi reed i Christen-Tøi,Saa kaldte vi Klæderne hvide,Og Portene op paa Gavlen fløi,For Præster i Kjortlene side;Saa saare de sang med Stemme stærk,Der legdes slet ikke paa Strænge,Men underlig klanget Orgel-Værk,Som det vilde Murene sprænge!Jeg mindes detendkun som en Drøm,Den særeste Nogen vil tænke,Hvorlunde jeg blev, saa ør, saa øm,Oglod mig saa underlig stænke,I Faders og Søns og Hellig-Aands Navn,Som christelig Trotilholder,Og vidner:den Daab er Sjæle-Gavn,Med Troen hun Salighed volder!Jeg neppe det saae, den Dagfuldsær,Hvor deiligtdet Huusvar at skue,Men mærked mig dog, det var nok værd,At vanke her tit under Bue!Mig huged som bedstdet Billed-Værk,Der vinkede, hvor man sig vendte,SkiøndtGlavindog Skjold, og Brynje-Særk,Var lidt, mod hvad ikke jeg kjendte!Her ledte mig Theut fuldvel omkring,Paa Tider, da Messen var ude,Han vidste Beskeed om hver en Ting,Fra Orgel og indtil Rude.Mig fulgde min Skjaldogher paa Fod,Den Kirke han godt maatte lide,HvorSyn gik for Sagn, hvad skrevet stod,Fik magelig her man at vide!Et Menneske-Par, paa venstre Haand,Man saae, med et Træ og en Slange,Det er, sagdeTheut, den fule Aand,Der gjorde osKaarene bange:Forældrene her tilhvert et Barn,Som fødes af Kvinder med Smerte,Forlokkes i Kveld af ham, det Skarn,Hvis Edderendknuger vort Hjerte!De staae i saa prud enAbildgaard,SomParadiskaldes iBogen,Men Døden han er deresbange Kaar,Om Træet de røre i Krogen!Det Kundskabens Træ paa Ondt og Godt,Som det monne kaldes i Bogen,Det æde de af, Guds Ord til Spot,Saa sledskelig daarer dem Snogen!See,Adamhan var som En af os,Saa sagde den Gud,hannemskabte,Nu være han vil os liig paa Trods,Thihører han til de Fortabte.Herud af minAbildgaardpaa Stand!Her kun mine Børn skal lege,I æde nu Græs i Dyre-Land,Til Kinderne vorde fuldblege!Jegstædtejer godt ved Livets Træ,Dets Lige eirinder af Rode,Seer til, om I selv, nu Folk som Fæ,Kan Magen i Tornene pode!Hvad siger Du,Theut!min Skjald udbrød,Kan I jer saa underlig staveTil Tidende klar omBaldersDød,OgLokes forbistrede Gave,Om Frugten saa beedsk paaMistel-Green,OgSnogen, sig bider i Hale;I sige os da Beskeed fuldreenOmRindei Vest, og omVale!Tie Kvær! sagde jeg, forstyr ham eiSaa med dine Æventyr vilde!HamRindeer hip som hap medFrei,Oddhrærerer ikke hans Kilde!Hvad mumler I om, sagdeTheut,lidtbut,Mig tyktes, I talde omBarken,Af Paradiis-Træ kanskee velbrudt,Og plantet saa iDanemarken!Kan være, I veed da meer end jeg,Kan Resten jer selv udtyde,I have da reist fuldlang en Vei,Som eder maa sagtens fortryde!Godt Ord igjen! sagde jeg, min Ven!I tage det ei til Mis-Tykke!Endmumler min Skjald lidt mellem Tænd,Det er saa hansstændigeNykke,Han kan ei derfor, er født dermed,Det spøger lidt hos ham i Krogen,Dog finder godt Ord hos ham godt Sted,Han tieroggiernefor Bogen!Saa kom vi da velaltfraden Bark,Som Tydskeren gjorde afRinde,Han vidste det ei, at iDanmarkDenRunebetyder en Kvinde,Som avled en Søn, derValehedd,Han hevnedeBalderhin Gode;Thitykdes min Skjald, der i det BeddSig meget lod plante og pode!Saa er det hos os et gammelt Ord:Hvad godt er, som Rugen og Hveden,Det kan ogsaa groe i Dane-Jord,Og trives, endogsaa paa Heden!Vi kom til et Vand, der flød enHolk,Det Skib, sagdeTheut, monne skjuleForældrene nye til alle Folk,Til Dyr og til flyvende Fugle!Dem bjergede Gud, af storMiskund,I Arken, saa kaldes den Færge,Da Fiskene, som paa Havets Bund,Gik over de høieste Bjerge!Der frelstes i Alt kun fire Mænd,De havde sig hver dog en Kvinde,Af dem der paa Jord blev Folk igien,Hvor de nu er alle at finde;Der bjergedesogmed dem et ParAf alle de Dyr, man vil nævne,Af Sommeendfleer, somrarestvar,Og Alt hvad os Gud vilde levne!Men, sagde jeg saa, hin sorteRavn,OgDuenderhenne med Bladet,Hvor kommer de fra, hvem giør de Gavn,Hvem har dem saa udenbords madet!Det, mumled min Skjald, erOdæns Ravn,Berg-Elmerhanstikkerhistinde!Ja vist, sagdeTheut, du veed hans Navn?Lad høre, hvad hedder hans Kvinde?Det veed ikke jeg, menNohedd han,OgSem,ChamogJaphethans Sønner;Han bjerged den Ravn fra Riseland,Men ilde den Rovfugl ham lønner,Han sagde: see ad, er Jorden tør,Og bring mig der Bud om tilbage!Men Ravn slider Liig, nu end som før,Og kalder det kronede Dage!Saa Duen ei her, hun kommer glad,Mod Aften tilbage til Arken,Og bærer i Mund som Brev et BladAf hvad der nu grønnes paa Marken!Har Skov-Duen ei, iDane-Land,Som bygger saa trofast sin Rede,Ogkurret i Løn for dig et Gran,Om hvad vel det Blad monne hede?Da blussed min Skjald, og mæled høit:Før IfingeBogenat læse,Som drive nu Spot med Daner drøit,Hvad lugtede da eders Næse?Hvad Andet end Liig, som Ravnen sleed,Og Røgen af brændte Indvolde!Vi Daner, om end kun lidt vi veed,Dog førde lidt meer udi Skjolde!Thidril os ei saa, Du Tydske Mand,Som Katten man træder paa Hale!For Tunge ei hold din hvasse Tand,Om mærke vi skal paa din Tale!Den Due, jeg meen, saa mange MilVel flyver fra Ege og Graner,Som ogsaa hun fløi fraBøgog Pil,Men kurred dog ogsaa for Daner,Om alle de Folk, paa Jorden boe,Som du vel maa vide fuldbedre,Nedstammer fra ham, du kalderNo;Thi Daner varogvore Fædre,Og er det end dumt, vi dog det saae,Som Ordet mon lyde fraOdæn:Hvert Æble fuldlangt man trille maa,Før meer det eismager adRoden!Herover blevTheutiHugsaa gram,Han vilde ei meer mig ledsage,Naar ikke min Skjald, med alt hans Kram,I Herberget lodes tilbage!Deri jeg mig fandt, dog Skjald, iNord,Monagtes for Konninge-Øie,Hvo Fingeren stak, somDan, i Jord,Har lært efter Folk sig at føie!Om allede Tegn, paa Kirke-Væg,Jeg hørde da Talerne lange,Vel stundom lidt tør mig faldt den Præk,Jeg tænkde: gid det var paa Sange!Fuldmeget iblandt for mig løb rundt,Saa ikke jeg kunde det samle;Dog tykdes mig Alt saa sandt og sundt,Som fyndigste Ord af de Gamle!Saa lærde mig da den Bibel-Tolk,ForBibelsaa kaldte hanBogen,At kiendemed Skielet eget Folk,Som bode langt øster i Krogen;Saa underligt Folk, saa galt og godt,Vist haver ei Mage paa Jorden,Men kjender igjen man Stort i Smaat,Man finder vel Frænder iNorden!Mig underligst vardet røde Hav,Slet ikke for Bølgerne røde,Dem kiende vigrandt, men for den Stav,Som der lagde Hjelmene øde!Der, tykdes mig, klart Guds Haand jeg saae,Hvor Hyrderne mægted at bunde,Mens Kæmperne sank som Stene graa,Oggingemed Djærvhed til Grunde.SaagangerendHolkmed Lyst i Bad,Hvor Strøm over Skiærene bruser,Saa kløves endnu, med Aare-Blad,Den Bølge,Staal-Hamrenei knuser!Hvad mest jeg besaae, varHerrens Huus,KongSalomonlod det opbygge,Det lignes vel seent med Steen og Gruus,Enddogdet er nu kun en Skygge!Saa tykdes mig Alt, i Christenhed,At stile saa smaat, efter Haanden,Paa hvadsom en Sky fra Bjerget gleed,Ogtaarned fuldbradtsig i Aanden!I Grunden mig var, dogkværjeg tav,Naar ei jeg med Skjalden var ene,Den Kirke iMæntzen Tempel-Grav,Med deilige Rune-Stene,Og Paven iRom, for sig vel god,Slet ikke medAaronat ligne:EnYpperste-Præstaf Kiød og Blod,Som vil os med Haanden velsigne!Med Tiden, engang, det skeer jo vist,Men ikke ved Menneske-Hænder,At Templet, hos dem, der troe paaChrist,Haandgribelig stort sig fuldender!Det skiønned jeg paa den høire Haand,HvorChristiBedrift var aftegnet,Thi Legeme der varfødt af Aand,Om rigtig hans Æt er udregnet!Vel Konger for ham maa bøie Knæ,Hvem Englene tjene saa gierne,Og plantede han paa Jord et Træ,Maa Toppen vel naae tilhans Stierne!Ja Mage til Mand var ei paa Jord,Og været der har han tilvisse,Thi, sagde min Skjald, var mit hans Ord,Da hviled hans Aand paa min Isse,Og jeg lægger til: var Ordet Løgn,Som lyder omChristover Lande,Da fødes ei den i noget Døgn,Som finder paa Jorden det Sande!Han rørde mig mest,i Krybben lagt,Som Rede gav Himmelens Ørne,Og saa, hvor han stod,i Purpur-Dragt,Taalmodig, med Kronen af Tjørne!Paa Svøbet dog ei, paa Saar og Blod,Min Tro og mit Haab tør jeg grunde,Men kun paadet Ord, at han opstod,Som lyder fra reneste Munde:Fra Munde i Flok, der sang hans Priis,Naar Hjertet for ham maatte briste;Ei kiøber saa dyrt manParadis,Af hvem der gav Orme det Sidste!Ei kunde forChristde gaae i Død,Der saae ham i Hulen begravet,Var ei han med Glands, af Jordens Skiød,Opsteget, som Solen af Havet!## Ansgar ɔ: Æsger. Der varen Keiser, kiæk og boldHan foer om Land medHerre-Skjold,Han vandt saamangen Seier klar,At Prisen han for alle bar!ISpaniland, vedRonceval,HanBlaamændslog i Tusind-Tal,Ogmangen vældig Hedning-HærVedBloksbjergsegned for hans Sværd!Hvert Land, fraElbensMund tilRom,Var underlagt hans Herredom,Og, om end haard i Storm og Strid,I Fred var han dog mild og blid!Han gjorde Vei i vildsom Ørk,Og tændte Lys i Hedning-Mørk;Saa, naar han hjem fra Striden foer,Opvoxde Kirker i hans Spor!Han undte hver Mand Ret og Skiel,Og boglig Konst han fremmed vel,Ja, for at lære selv sin Bog,Paa Thronen blev han Skole-Pog!Carolus Magnusvar det Navn,Han længe bar til Folke-Gavn;Det Navn i Bog kan ei døe hen,MensTydsklandhaver Præst og Pen!Jeg mindesgrandt, som fra i Gaar,Den Herreendfra Drenge-Aar;Jeg saae ham i hans Keiser-Pragt,Og tænkte: han har Guddoms-Magt,Jeg saae hans Glands, men ei hans Støv,Jeg saae hans Vext, men ei hans Løv,Og sagde: det er vundet Spil,Ham Riget hør med Æren til!Dog snart det over Lande lød:Carolus Magnus,han er død,Han straaled nys af Sølv og Guld,Nu ligger bleg han under Muld;Af Rigerne, dem Gud ham gav,Har Alt i Alt han kun en Grav,Den seierrige Helt i Slag,Gud naade ham paa Domme-Dag!Det gaaer saa daglig til paa Jord:Een sønderknuses af det Ord,Der farer tusind Gange Ti,Kun som et Munds-Veir, let forbi!Mig var det Ord et Torden-Slag,Og for mit Øre, Nat og Dag,Det brused som en Klippe-Elv:Græd ei for mig, græd for dig selv!Gik med den stolte Eeg det saa,Hvor vil det da med Sivet gaae!Fuldsært jeg drømde da, en Nat,At, som jeg laae, jeg døde brat,Men fik et Legem nyt igien,Og vandred med to store Mænd,Mig tykdes, under Martyr-Krands,Jeg saae SanctPederog SanctHans!Alt efter Himmelboers Skik,Vi svæved heller end vi gik,Og Stien, hvor man snubled ei,Var lys, som Himlens Melke-Vei!Med Eet blev Stien dog fuldmørk,Og Alt omkring os ligt en Ørk,Alt som naar Himlen, klar ogfeir,Monsortne brat i Torden-Veir!Ei kunde Haand jeg for mig see,Og ene stod jegDage tre,Som tykdes mig veltusind Aar,SaalængdesDag i Skiærsild haard,Hvor Mulmet om mig sammenslog,Og neppelig jeg Aande drog!Derpaa igjen, med dobbelt Glands,Jeg saae SanctPederog SanctHans,Og glade, somhvem Gud er med,Endforterevi kom afsted,I Lignelse, fra By til By,Men dog, som det var over Sky,Thi hvor vi skimted Folk i Flok,Det var alt som en Stjerne-Skok,IFolke-Ham, med Lovsangs-Røst,Der neiede for Soel i Øst!I Øster-Lid, hvor Soel opstaaer,Vi kom tilLysets Magle-Gaard!I Borge-Porten alt paa Rad,De fir' og tyve Gubber sad,Som SancteHansEvangelistHenrykt i Aanden saae forvist!Jeg sigersad,enddoghvorpaa,Jeg ingenlunde kan forstaae,Thi Alt var der, skiøndtlegem-ligt,Dog ei som her man finder Sligt,Saa, med hver Farve og Gestalt,VarLysetdog i Grunden Alt!Det Lys-Hav, som en Straale-Elv,Udsprang af Morgen-Røden selv,Saa Alt var som en Straale-Krands,MedRegnsky-BuensFarve-Glands,Og Skikkelser af hvert et NavnVar Lys i Morgen-Rødens Favn,Og hver en Skabning var fuldglad,Saa Lys og Lov-Sang fulgdes ad!Da randt iHugmig Herrens Ord:O, tænkde jeg, herJesusboer,Thi,i en Lignelse, det gaaerGrandgivelig, som skrevet staaer:Hvad Engle ei udgrandske kan,I ham er Alt, og Alt er han!Man her ei Soel og Maane seer,Ei skielner Jord og Himmel meer!Han er det Lys, med Liv og Ord,I hvem al Fylde klarlig boer!Han er i Alt, som Liv og Aand,Og holder Alt dog i sin Haand!Han føder her, og favner hist,Thi hans er Kraften først og sidst!Som nu jeg stod, og stirred fastPaa Kilden til hvert Straale-Kast,Af Herlighedens Glands udfoerSaa dybt og sødt og klart et Ord,Som man sig tænke kandet Bliv,Al Verden skylder Lys og Liv;Og Guddoms-Ordet lød: far hen!Men kom saa hid til mig igien!Med Suk, men dog med salig Trøst,Jeg lød den klare Guddoms-Røst,Der sendte mig fra Glædens Sal,Dog kun som Bud, til Graadens Dal,Ledsaget did, hvor før jeg var,Afsamme store Helgen-Par!Ei mindste Ord af dem jeg fik,Men dog saa ømt et Engle-Blik,Som Moder fæste kan i LønMed Fryd paa sin eenbaarne Søn,Og dette Blik, med Haabets Ord,Var al min Trøst paa denne Jord!Dog, tit endnu, med Gysen kold,Jeg tænkde:Død er Syndens Sold,Til klart det mig i Drømme blev,AtJesussiger: Dødning! lev!Den Drøm mig aldrig gaaer af HuFra jeg den havde, mens endnuJeg i det gamleCorvei,ung,Gik Skole-Veien tør og tung!Ved Sancte Peders Huus saaboldt,For Peblinger jeg Skole holdt,Og drømde, at, paa Knæ i Kveld,Jeg bad iDøberens Capel,Hvor det var mig en daglig Skik,Naar Skolen til og fra jeg gik,At hvile underveis i Løn,Og samle Kraft i stille Bøn!Da pludselig, mig tykdes, saaeEn Jødisk Mand jeg for mig staae,Men høi og rank og himmelskiøn,Med Glands som den eenbaarne Søn,Saa flux jeg knæled for hans Fod,SomJesus Christusfor mig stod!Stat op! saa lød hans Almagts-Ord,Og som en Pil jeg bradt opfoer,Men slog til Jord dog Øiet ned,For Synet af hans Herlighed!Da lød det mildt: bekiend ditMeen,At, Synder, du kan vorde reen!Ak, sagde jeg, min DaarlighedEi skriftes kan,somDu den veed!Ja, Alt jeg veed, saa lød hans Svar,Men skrifte skal dogaabenbarFor mig hver syndig Mand paa Jord,Om han vil renses ved mit Ord!Jeglød, og hørde da:frygt ei!Din Synde-Skyld udsletter jeg!Som Drøm det store Syn forsvandt,Men Trøsten, jeg i Søvne fandt,Hvor end jeg vanked, fulgde med,Og svigted ei paa Gravens Bredd!Dengang, til spæde Planters Ly,EtCorveibyggedes paa Ny,ISachsenland, og did jeg komAt lære Døbte Christendom;Men snart Guds underlige RaadMig kaldte til en større Daad:At være mellem Hedning-FolkHans Sandheds og Hans Naades Tolk,Og der,i fyrgetyve Aar,Jeg lærde, underbange Kaar,At Mand i al sin Kraft erMuld,Men Herren stærk, og tro som Guld!Der kom en Drot fraDane-Land,Og blev iMænzen christnet Mand;Men KeiserLudvigog hans RaadEi Nogen vidste, som paa Baad,ForChristiSkyld, den høie SøBeseile gad til Daners Øe,At plante og at vande derDet lille Frø blandt vilde Træ'r!Min Abbed Valekom da nuMin Agt men ei min Magt i Hu,Og sagde: jeg en Broder veed,Som meget vist forChristusleed,Er from i Sind, og kansin Bog;Men om han paa saa langt et Tog,Til vilden Ørk, ad tornet Vei,Har noksom Mod, det veed jeg ei.Jeg kaldt da blev, og spurgt dernæst,Om jeg vel, som en fremmed Giæst,Var villig til, med Livets Ord,For Christi Skyld,at gaae tilNord?Mig tykdes, denei havde Kaar,Som troed paa, hvad skrevet staaer:Hvo over Alt ei har mig kiær,Og følger tro, er mig ei værd!Thitog jeg Korset op paa Stand,Og loved mig tilDane-Land!Dog, Lidet selv, end sige Stort,Langt lettere er sagt end gjort:Ei tykdes Martyr-Kronens GlandsMig dyrekiøbt med Torne-Krands,Men Kiød er Græs, thi sank jeg bradtTil Jorden, raadvild, syg og mat,Da paa min Svaghed stormed fast,Som Fiende-Spot,saaVenne-Last!Det trindt mig i hver Tone lød:Din Stoltheds Drøm er vist nok sød,Da saa, med sælsom Velbehag,Du vælger mellem Nat og Dag!Hvo grandsker ud dens christne Tro,Som higer did, hvor Djævle boe!Ei tolke Tunger, hvad jeg leed,Da jeg fra Alt paa Jord mig sleed,Og Sjælen, trods hvert Baand som brast,Dog hængdeendvedStøvetfast;MenVingaards-Manden, faderøm,Ei glemde, med sin Godheds Strøm,Den vilde, dunkle Vingaards-Krog,Hvor bedende, med Herrens Bog,Jeg laae, i Hu saa vaandefuld,Og ønskede mig under Muld!Sin Engel, i en trofast Ven,Han sendte mig til Følgesvend,Og knytted saa, med Hjerte-Baand,MitStøvtil Støv i samme Aand!Det lød alt som en Engels Røst,FraØdbertsfromme, ædle Bryst:Ei ene, det forbyde Gud,Du vandre skal af Riget ud,Til Hedning-Ørk medbange Kaar,Jeg følger dig, hvorhen du gaaer!Den fromme Sjæl! Han endte snart,IParadis, sinPilgrims-Fart,Men dog bestandig, til min Trøst,Det, med den samme Engle-Røst,Endtoned under hvide Haar:Jeg følger dig, hvorhen du gaaer!Jeg vandred mangt et mødigt Fjed,Før jeg indgik til Himlens Fred,Og sjelden var iNordmin StiFor Steen og hvasse Torne fri,Saa stride Taarer faldt,med Skiel,Paa Daners Mark ogSverrigsFjeld!Ja,eengang,med min Bispe-Stav,Jeg gik som i min egen Grav,Gik, nøgen underJorde-Lin,MedAske-Been af Helgen-Skrin,Misundende hver Skovens Fugl,Hvert Markens Dyr, sit Hjem og Skjul!Da brand-gulViking-Hanengoel,Og spotted dybt nedgangne Soel,Som om, medSkade-Blusi Beeg,Den gyldne Soel af Havet steeg,Om Midje-Nat, mens Folket sov,Og Herrens Hus blev Luens Rov!Ja, det var Prøvelse fuldhaard,Thi tom var Stadens Høvdings-Gaard,Omsonst jeg efter Vaaben greeb,Mens Pilene i Luften peeb!For nær var Fienden, og for fjernAl ventet Hjelp til Lande-Værn,Og mens jeg mægted kun at flye,Opgik i Røg min Bispe-By,Var al min Trøst, som Trøst i Grav,At Herren tog, hvad Herren gav,Og hvad Han giør, er Alt til Gavn,Saa evig prises skal Hans Navn!Ei ene kom den store Sorg:EndAsken røg af By og Borg,Da Rygtets Fugl, som Natte-Ravn,BarTidende fra Byrkas Havn,At rygende man skued der,Af Christen-Blod, det grumme Sværd!Dertil end bradt det Budskab kom,At død varTydsklandsKeiser from,Og Godset, han mig gav til Lehn,Af Sønnen, gold som Stok og Steen,Foræret, som et Venskabs-Pant,Til Snogen, der sig om ham vandt!I Nød man Venner kiende skal,Og aldrig stort er deres Tal;Thi vendte nu mig Alle Rygg,Som fulgde mig for Rug og Byg,For Straale-Kys af Verdens Soel:ForKannikdomog Bispe-Stol!Men dog os Faa, som blev igien,Var Herren lige fuldtro Ven,OgderHan skabde Sang af Graad,Da skimted jeg Hans skjulteRaad,Og vidste, ved Hans Alter,næst,At sætte hvem Han huged bedst!O! hvor blev jeg dog sjæle-glad,Dai sin Bog Hanvendte Blad,Den store Mester, viis og klog,Der vender Alt som Blad i Bog,Og vendte her,i Dødning-Vang,Vort hule Suk til Fryde-Sang!Han flytted mig fraHamborgsGrus,TilBremensGaard og Bede-Hus!Der fik jeg meer end Bod for Meen,Med Bispe-Stole to for een!Der fik jeg baade Sølv og Guld,Til Avlings-Drift i Dane-Muld!Der axled jeg Skarlagen-Skind,At stædes med for Konger ind,Og iden Danske Konges GaardMig timedes saa gode Kaar,At paa mit Ord sig fast forlodDen gamleHedrik Eiegod,Fordi,som Keiserens Gesandt,Han Løgn ei paa min Læbe fandt,Og dømde om min Herrehist,Hvor Han gik frem, kom Svend dog sidst,Saa Han, langt over hver hans Svend,Var god at have til sin Ven!Nu løftede sig, rank i Sky,Vor Frues Hus i Hede-By,Og liflig over Heden klangVor Frelsers Lov i Lærke-Sang!Endtit det mig i Hjerte skar,At hvor jeg Ordet videst bar,Der var det plat forstummet nu,Hos Venner faa med Hedning-Gru;ThiGødbert,ByrkasBispemand,Ei giæste turde meer det Land,Hvor han blandt Klipper laae i Bolt,Og Frænden smagde Staalet koldt!Gak selv! var alt det Svar, jeg fik,Af hvem jeg bad, og selv jeg gik!KongHedrikgav mig Skudsmaal godt,Paa Reisen med tilSverrigsDrot,Men Mod og Lykke, til den Færd,Gav Kongen overHimlens Hær!Han Mod mig gav, som var Hans Skik,Mens Kiødet sov, ved Drømme-Blik:Jeg drømde, ati Hug fuldmodJeg var, for hvad mig forestod,Og mødte, med min Hjerte-Sorg,En venlig Mand i Konge-Borg,Som sagde: sørg du kun ei saa,Gak til Propheten hist i Vraa!Han kiender Stenen, som du bær,Han siger sandt dig om din Færd,Din gamle Abbed Adelar;Men find ham selv, du Magten har!Alt mange Værelser forbi,Jeg kom til det, han throned i,Jeg kiendte strax hans Blik igien,Som Blikket af min gamle Ven,Og kraftelig, foruden Bog,Han talde saa i Bibel-Sprog:I Øer!hører, en og hver,Ogmærker, fjerne Folke-Færd!Ufødt, af Herren, kaldtes du,Han kom dit skjulte Navn ihu,Han Mund dig gav, som Klinge bold,Hans Hænders Skygge blev dit Skjold,Alt som en Pil, Han kaldterar,Han i sit Kogger skjult dig bar,Og sagde: du min Tjenerest,I hvem Jeg herliggiøres bedst!Ved disse Ord, med fyrig Aand,Han strakde ud sin høire Haand,Der dog, som hindret paa sin Vei,Velsignende mig rørde ei,Skiøndt i det Haab, som dertil kaldt,Jeg Oldingen til Fode faldt!Men han blev ved, som skrevet staaer:Nu Herrens Ord til dig udgaaer,Du er af Moders Liv min Svend,Til Lys og Frelsning givet hen,Som du, for Folk i Tusind-Tal,Til Verdens Ende være skal!Ja, dig skal Konger stirre paa,Og Drotterne skal bradtopstaae,Naar de paa dig see Æren min,For Gud at kiende Herren din!Det Drømmen var, som Haabet gavMig til en liflig Vandrings-Stav;Thi Øerne med Fryd jeg saaeIDane-MarkensBølger blaa,Og Verdens Ende, som man tro'r,BagSverrigsKlipper, høit iNord!Saa ankred da, med Haab i Stavn,Frimodig jeg iByrkasHavn,Og grunded Kirken der paa Ny,Skiøndt alle Munde bad mig flye,Fordi,paaUplands-Thing, en SkalkNys havde, med en Djævle-Kalk,Forvirret alle Hjerner saa,At Løgnen fast de troed paa!Den Løgner hilsde, snedig nok,FraLandets gamle Gude-Flok,At, skiøndtde end var ei saa graa,De kunde Alt jo forestaae,Saa dog, da nu vel Mange fandt,De trængde til lidt Nyt iblandt,DeGammel-Erikbød en PladsI deres himmelske Palads,Og meende, det var nok saa godt,At knæle for sin egen Drot,Som, paa et fiendtligt Herre-Bud,At ære mest en fremmed Gud!Det tykdes Folk enære-Skiænk,Og Erik kom paa Gude-Bænk,Og mine Venner raabte: givAlt hvad du haver for dit Liv!Nei, var mit Svar,slet kom jeg hid,Om for mit Liv jeg gav en Hvid,Og vilde for min Herre godEi giernevove Liv og Blod!KongOluf,saa heddSverrigsDrot,Mit Ærinde alt vidste godt,AfKongens Bud fra Dane-Land,Som tro mig fulgde over Strand,Og hilsde fra KongHedrikgod,Det var ham kiært, omOluflodMig prædike, med frit Forlov,ISverrig, som i Dane-Skov!Alt hvad jeg havde, Smukt og Rart,Jeg ogsaa holdt for ham uspart,Men Kongens Svar gik derpaa ud:Han havde Intet mod min Gud,Men dahin Vold mod Bisp og KlerkVar Kongens ei, men Folkets Værk,Saa komognu paa Menig-Mand,Og paa Lod-Kastning, Alting an.Da bad jeg til min Trøst i Nød,Som styrer Lodderne i Skiød,Som vender Strøm i Tanke-Sund,Og lægger Ord i Folke-Mund!Forgiæves ei til Ham jeg bad,Thi snart jeg hørde, sjæle-glad:Lodkastningen i Guders NavnFaldt ud til Christendommens Gavn,Og Bonde-Thingets OldermandUdbrød: det aldrig skade kan,Af Godt at have Skieppen fuld,Og een Gud til, som er os huld;Thi, blevusaattesvi engangMed Guderne af gammel Rang,Saa havde vi iKristen Ny,Til hvem om Hjelp vi kunde tye,Og det en Ny, som har det Lov,At naar tit andre Guder sov:I Havs-Nød og al Vaande stor,Da hjelper han for gode Ord!Saa blev det da i Loven sat,At Christendom var frit tilladt,OgByrkafør jeg ei forlod,End Kirken alt i Bygning stod,Og eied Gaard og Grund i By,MedEriberttil Biskop ny!Dog, først i Himlen faae vi Ro,Endskulde prøves haardt min Tro:Sig reiste En af Konge-BlodModDanmarksHedrik Eiegod,Og fik, af Vikinger paa Hav,Saa frygteligt et Følgeskab,At skiøndt, i Land, hvor Slaget stod,Der kæmpedes med Løve-Mod,For Kongens Liv og Rigets Vel,Saa havde Fienden dog det Held,At i det Blod-Bad reves henKongHedrikog hans gode Mænd;OgRigets Arving, Hedrik Barn,Han faldt i slemme Skalkes Garn,Som idelig ham foreholdt,At Christendommen havde voldt,Med Guders Vrede, Himlens Straf,SomDanmarkfølde Vægten af!Nu laasedes da Kirke-Dør,Hvor den stod vidt paa Gavlen før,ThiHugeJarliHede-ByVar Høvedsmand for Troppen ny,Som skaffe vilde Landet Ro,Ved Daare-Strid mod Sandheds-Tro,Og som han Laas for Kirken slog,Saa Præsten han af Landet jog!Da klagede jeg Kirkens NødForKongen, som dengrundebød,For Ham, der taler, saa det skeer,Og Fiende-Skaren høit beleer!Han hørde mig, og førend jegTilDane-Drottenkom paa Vei,Mig giæsted alt hans Sende-Bud,Med Virak for de Christnes Gud!Igien fikHedebysin Præst,Ja, en fikRibesnart dernæst,Og, hvad man aldrig saae tilforn,Nu Kirken fik et Klokke-Taarn,Saa kimes kunde høit i SkyMed Glædes-Kald fra By til By!ForHuge Jarlei Nogen skjalv,Han fredløs blev, saa halv om halv:Uddreves bradt afHedeby,Og skulde Kongens Øine skye!MenBorkar Jarl, denDannemand,Kun reddet, som af Ild en Brand,Da, af det gode Hjertes Børn,Der gjordesBraddtil Ulv og Ørn,Han atter, som det faldt sig bedst,Kom til at stande Kongennæst,Og aldrig meer enAvinds-MandBrødKirke-FrediDane-Land,Saa jeg hensov i saligt Haab,Om Grøde efter Dane-Daab!Ja, med det Haab, som Herren gavDen første Bisp, hvis Hyrde-StavBerørdeDanmarksGrændse-Skiel,MedEbbesHaab om sjeldent Held;Thi Fyr og Flamme var den MandForPlantelseniDane-Land,Og raabde,endfra Gravens Bredd,Til mig Modfaldne:vær ei rædd!Hvad Fæste fik i Jord saa god,Det rykkes aldrig op med Rod,Og sank end baade Bul og Top,Af Stubben groe igien de op,Og i det sidste Hjerte-SkudDer ruges Fugle-Unger ud,Som bære sjungende i FavnTil Verdens Ende Herrens Navn!Det var hans Spaadom, og mit Haab,Skiøndt hørt ei blev mit høie RaabOmKronen prud, jeg stirred paa,Til Øiet brast i dunkle Vraa!O, søde Guddoms-Røst: far hen!Og kom saa hid til mig igien!Du misted da vel, ved min Synd,I Tidens Løb din halve Fynd,Saa rødmende jeg skal indgaaeTil meget Mindre end jeg saae!Dog,Jesus! Herre! i din HaandBefaler evig jeg min Aand!!## Rimbert. Saae IFadersHelte-Daad?Hørde I hans Helgen-Graad?Nei, hans Skygge saae I kun,Under Bjeffe-Lyd af Hund!Det var ikkun Gud og Faa,Som lyslevende ham saae!Faa kunogmed Gud det veed,Hvad han taalde, hvor han streed!Ved forunderlige Lyn,Stærke var hans Drømme-Syn:Han engang i Drømme saaeHerren under Svøben staae,Gav for Romer-Knegtes RiisGladelig sin Rygg til Priis,Kunde dog, ved rank at staae,Herren knap tilHærdenaae!Visselig,detvar hans Agt,Saa han stræbde, af al Magt,Som den bedste Svend paa Jord,Tro at følge Herrens Spor,Trodsed Svøber, Kors og Sværd,For at staae sin Herre nær!Derfor, skiøndt med Isse graaHan afblegedes paa Straa;Sikkert straale Kinder hansNu i Martyr-Kronens Glands!Priser da, INordensFolk,Naade-Ordets høie Tolk,Tordneren mod syndig Trods,Barnet mellem Folk som os,Gnieren paa Vand og Brød,Ødeland paa Folk i Nød,Som en Kvinde nem til Graad,Som en Viismand snild i Raad,Som en Klippe, hvor det gjaldt,Som en Christen, fremfor Alt!O, det fromme Helgen-Barn!Han ei faldt i Hovmods Garn:Jærtegn saae vi i hans Daad,Helgen-Fromhed i hans Graad;Men blev Talen om, hvad StortHerren havde ved ham gjort,Da vi saae et Engle-Smil,Naar han svared os med Iil:Veed I, hvilket Jærtegn stortGudendei ved mig har gjort,Beder Ham da kiønt derom,Saa jeg vorder god og from!Naar han opstaaer af sin Grav,Med de Mange, Gud ham gav;Gid blandt Danervi da maaeEngle-Smilet, som vi saae,Kiende gladelig igien,Hvor det lyder:gode Svend!Over Lidet var du tro,Nyd dit Meget nu i Ro!Gak nu, uden Sorg i Sind,Til din Herres Glæde ind!## Christi Kirke.
(til Dana.)
DronningoverVide-Slet:Markenmed de fagre Høie,Find din Krones Byrde let!Trøst dig over Tidens Møie!Dybt i Dane-Kongens FavnHilset vær iJesuNavn!Meget kan jeg lignes ved,Jordisk talt, som Himmerige,Som en Fattig medGuds Fred,SomGuds Hus og Himmel-Stige,Ja, som den,Hanhaver kiær,Hvem alt Sandt er lige nær!Øiet seer mig først paa Jord,Som et Hus med høie Gavle,Der omhvælver, paa Guds Ord,Døbe-FuntogAlter-Tavle,Pegende med Gylden-Spir,Paaden deiligste Saphir!I min Kraft, iHerrensNavn,Er jeg ved en Mand at ligne,Som harBodfor alle Savn,Kan oplive og velsigne,Kan ledsage i Hans Fjed,Som er Præst af Evighed!I min dybe Hjerte-Rod,Ligner jeg dog mest en Kvinde,Som har smagt, at Gud er god,Føler, hun erHansVeninde,Der afParadisgik ud,For atfæste sig en Brud!Det hvormed jeg allerbedst,Kanfor Verdenmig betegne,Er, atsom en fremmed Giæst,Jeg omvanker allevegne,Kan mit Fædre-Land kun naae,Over Bølge-Skyer blaa!Aabenbar, som Lys og Dag,Saa jeg vandret har paa Kloden,Siden Soel med Velbehag,Speiled sig iJordans-Floden,Hvor sin Rede, bygtfuldgrandt,Duen fra Guds Edenfandt!Paa den store Pindse-Fest,Ved hvis Ild jeg altid sjunger,Fik jeg, som al Jordens Giæst,Mange Fødder, alle Tunger,Bruger dem, til,ene tallt,Gud skal være Alt i Alt!Eens til alle Folke-Færd,Raaber jeg, med deres Tunger:Livets Brød kom eder nær,Tager, stiller Sjælens Hunger!Vender om til Gud, og troerKiærlighedens dybe Ord!Faderen saa høit i Løn,Elsked deforlorneTrælle,At Han sin eenbaarne SønDeres Brøde lod undgiælde;Tro'rdet, skiøndt det tykkes sært!Sønnen selv mig saa har lært!Sønnen selv nedsteg til Jord,Fødtes, lærde, leed og døde,Ja,til Nattens Hjem nedfoerEvighedens Morgen-Røde,Stod igjen, som Soel af Hav,Straalende dog op af Grav!Dermed dyrt har han fortjentSine Venner Glands og Glæde,I hans Navn er jeg udsendt,Dem at samle om hans Sæde,Til hans Fylde,med hans Aand,Ved hans Faders høire Haand!Kommerda, iJesuNavn,Om Guds Venner I vil være!Troer,at til Glædens Havn,DaabensArk kan eder bære,Trods Synd-Floden, som med GnyRager brusende i Sky!Troerdet, paaJesuOrd,At, skiøndtStøvetsØie brister,Hjertet dog vedHerrens Bord,Faaer et Liv, det aldrig mister!Tro'rdet, skiøndt det tykkes sært!Evigt Liv er Alting værdt!Saajeg raabde, hvor jeg kom,Hvor jeg stod, omendpaa Gløder,Saajeg Daab og ChristendomBar tilGræker,som tilJøder,Saa, til Liv og Død, paa JordFørde rundt jegKorsets Ord!Alt somHerren, trindt paa Jord,Raabde jeg, blandt alle Slægter:Troerubeseet Guds Ord!Lykkelig er hvo det mægter!Dog enhver, som det attraaer,Troenogi Hænde faaer.Hvor jeg vandred, i hver Egn,Mine Sporendstaae paa Tue!Saae end før I store Tegn,Større kan hos mig I skue:Stumme sang, da Blinde saaeDødninger af Grav opstaae!DronningoverDane-Mark:Sletten med de gamle Høie!Ogsaa dig jeg bød min Ark,Til den døde Sø at pløie!Som din Giæst, jeg glad dig bødLivets himmelfaldne Brød!Ingensteds, paa lange Tog,Saae jeg Korsets Banner flagre,Yndelig som Dannebrog,Over Plov paa vaade Agre,Hvor iSvane-VangenlaaeMarken,luktmed Bølgen blaa!I den mørke Hedning-Tid,Før jeg kom med Morgen-Røden,Vel du segned i hver Strid,For din Arve-Fiende: Døden,Leved dog, med Blomster-Kaar,Altid op i lune Vaar!Skjold-Møvar dit gamle Navn,Som du med det Ny skal bære,Naar du, i den høie Stavn,Toner Seiers-Flag med Ære,Kaldt af Ham en Daatter bold,Som er baade Soel og Skjold!I den gamleKæmpe-Old,Skjold-Mø prud i Borge-Stue!Var enUrte-Kostdit Skjold,Og dit Lys en Arne-Lue,Var dit Værn mod Dødens Harm,Blomster-Haab iEngjords-Barm!Derfor prægtigst man dig saae,Som Bryst-Billed over Mulde,UnderHavfru-Kaabenblaa,Med et Bøge-Skjold mod Kulde,Og,trodsVinter-Fuglen, varm,Med en Blomster-Kost i Barm!Haabets Blomster, dem du fandt,UnderParadisetsGiærde,Sukkende du sammenbandt,Under Sang af Kæmpe-SværdeOm et evigt Helte-Navn:Mande-Bod for Hjerte-Savn!Derfor ingenRydde-Jord,Selv ei efter Skov af Skjalde,Fandt det storeLivets Ord,Som var bedre i at falde,Knap en Mark paaJordens Bold,Hvor det bar saamange Fold!Giødet blev ei her med Blod,Marken ei med Sværde pløiet,Meget har, med Haand og Fod,I din Tjørne-Lund jeg døiet,Aldrig bedre dog min PlovGik, end her i Norden-Skov!Seen var Marken at besaae,Sene-Græsset ondt at dæmpe,Seent maa Alt fra Haanden gaae,Hvor alt Godt maa skee med Læmpe:Seent men sødtiDane-VangLyder Nattergalens Sang!Eimed Øxe-Blad paa RodBøied her sig Bøge-Stammen,I dens LytvegrødetstodRug og Klinte blandet sammen;Er endsvartdet at forstaae,Høstens Herre vil det saa!Som en Giæst i Kongens Gaard,Kom jeg til deLunde-MærkerLande-Mærker,Hvor jeg nu i tusind Aar,ØvedLysets Kæmpe-Værker,I Hans Navn, hvis Straale-KrandsEr kun Livets Krone-Glands!Her kun trued Træ, ei Staal,Torne kun, ei Ulve-Tænder;Tændtes her etVidne-Baal,Var det kun med Vidners Hænder,Som for Ham, de bygged paa,Turde godt i Ilden gaae!Tit jeg vel har truet med,Tjørne-Lunden Rygg at vende,Aldrig dog, ved grønne Bredd,Kunde jeg det naae ognænde,Altid Nattergalen sang:Seent men sødtiDane-Vang!Gik jeg bort en liden Stund,Det var kun tilMalurt-Haven,Galge-Bakken, ogden Lund,Hvor mig favned Klippe-Graven;Det var kun en Kæmpe-Gang,Under Muld, forDane-Vang!Saafuldende i Hans Spor,I Hvis Navn jeg Alting øver,Maatte jeg ensteds iNord,Mellem Hjerte-Folk og Løver:Hist paa Korset randt mit Blod,Her jeg mig begrave lod!Her jeg laae i Klippe-Skiød,Jordeklædtmed Venne-Hænder,Om end Udgang mig forbødFiende-Sværd ved Romer-Lænder!Dog, har Venner ret man kiær,Ændser lidt man Fiende-Sværd!Den som trodsed Korsets Skam,Gik for Vennerne i Døden;Hvo kan vel forhindre ham,Fra at trøste dem i Nøden,Fra at vende, ved en Gang,Deres Graad til Fryde-Sang!Derfor,Dronning!jeg opstod,Trods de skarpe Romer-Sværde,Ingen af dem havde ModTil at klappe mig omHærde,Ingen af dem havde Valg,Alle smukt de blev i Balg!Saahilsæl, duDronninggod!Smil nu ad de Dødes Rige!Selv du seer, at jeg opstod,Hvad endVerdens Præstersige;Tvivler Nogen i din Gaard,Til hver Haand har jeg et Saar!Det hvormed jeg allerbedst,Kan for Verden mig betegne,Er, atsom en fremmed Giæst,Jeg omvanker allevegne;Kan mit Fædreland kun naae,Over Bølge-Skyer blaa!Derfor staaer jeg som en Giæst,Kommet fra de Dødes Rige,Hvor Beskeed man lærer bedst,Om hvad Liv og Død vil sige!Saa det glade Budskab barAarle jeg dig medAnsgar!Altid kiender man mig bedst,Naar i Dagningen det kimer,Til en hellig Glædes-Fest,Som med Verden ei sig rimer,Holdes kun, hvorTroogHaabJuble overBarne-Daab!Verden moddet sære KlukDøver sig da kiækt og gierne,Men naar da, med Hjerte-Suk,Pilegrimme fra det Fjerne,Samles fromt vedHerrens Bord,Synligst da jeg er paa Jord!Saaengang fraHedeby,Tusind Aar før disse Dage,Kimed sødt det under Sky,Da KongHarald,vendt tilbage,Sad paa Haand en fremmed Fugl,Sang med Pindse-Røst om Jul!Saadet kimer under Sky,Atter overDane-Vange,Her som hist fraHedeby,GiennemDanske Minde-Sange;Folket, som en fremmed GiæstKalder jeg tilJubel-Fest!Verden spørger med et Smil:Hvad er her at juble over?Kirken efter gammel Stil,Hvori Folket tro'r og sover,Kirken med sinMunke-Præst,HolderdennuJubel-Fest!Selv iUpsalaog*Lund,Trods de stolte Bauta-Stene,Mindet har dog ingen Mund,Danmarkjuble maa alene!Taus,Ansgar!er, somdin Grav,*Krogenmed din*Bispe-Stav!Dumhed er, paa Verdens Sprog,Hvad der tækkes ikkun Daner,Galskab, hvad i Dane-KrogViger af fra Verdens Vaner,Kun iSværmer-BogenSværmer BogenstaaerTegn vedKirkens Tusind-Aar!Det er, hvad jeg, som en GiæstFra de døde Aanders Rige,Veed, at om minJubel-FestAlle Mundedervil sige,Saa dens Priis i hver en Egn,VorderLivetsKiende-Tegn!At af Døde jeg opstod,I enPaaske-Morgenrøde,Visselig er Grund fuldgodTil, atPindse-Tunger gløde!Men ei Grund til Jubel der,Hvor kun Døden man har kiær.Hvo som Aanden slog ihjel,For dens Navn og Gods at arve,Hvo som, skiøndt al Verdens Træl,Blænder Folk med Friheds-Farve,Hyle maa, naar Liv og AandSønderrive Dødens Baand!Hade maa mitJubel-Aar,Hvo der veed, somhver en Pave,*At han er, naar Aand opstaaer,Kun en Orm i Bogstav-Grave,Og har dog, med Støv i Mund,Sat sin Stol paa Aandens Grund!At mit Klippe-Fængsel brast,Det skal blege Munde sige,Saa det bradt og vidnesfast,Spørgestil de Dødes Rige;Men før Dødning-Folket tro'r,Det afsværger selv sit Ord!Vel, naar med detTorden-Ord,Vidnerne for Raadet komme,Grues lønlig trindt om Bord,For den Stærkes Straffe-Domme,Dog om mig det lyde maa,Som omHam, jeg venter paa:Liden Løgn er Pligt i Nød,Har sig selv han overlevet,Er han jo saagodtsom død,Sigerkun, som der staaer skrevet:Hans Opstandelse er Pral,Han af Graven sig kun stjal!Saa skal i de Dødes Land,Sagnetgaae for rede Penge,Og dets Gienlyd over StrandSelv iNordenhave Giænge,Saa jeg kiendes allerbedstPaaden *Danske Jubel-Fest!**Saa,*til Trods for Verdens Dom,Ogal Spot af døde Franker,Med Ansgarius jeg kom,Hid, hvorNordensHjerte banker,Saajeg her, med Aasyn klart,Vandrer tilmin Himmel-Fart!Død for Verden, som mig saae,Kun i hvad den har korsfæstet,Lever skjult jeg i den Vraa,Jeg nu anden Gang har giæstet,Synlig, baade fjern og nær,Kun for dem, mig have kiær!Dog paa mine dybe Spor,Langs ad Jordens Kirke-Stræde,Som paa Kraften af mit Ord,Og paa mine Venners Glæde,Kiendeligst jeg netop nu,Er til mine Fienders Gru!Hæv dig, Skjold-Mø prud af Muld!Thron i Lundpaa mine Vegne!Alt mit Sølv og alt mit GuldDu for Verden dig tilegne!Tag det kiærlig, brug det frit!Alt hvad mit er, det er Dit!DronningoverVide-Slet:Markenmed de grønne Høie!Blomster-Krands er Krone let,Stakket Vinter-Dagens Møie,Liflig er din Aften rød,Evig er din Hvile sød!Bøge-Lund iDane-VangHvælve sigmed Løvsals-Bue!Tusind Fugles Aften-Sang,Stigefra dens Blomster-Tue,Dale, Dronning, og med LystBølgeom dit Skjoldmø-Bryst!Naar da,som en Himmel-Brud,Klarlig, du mit Hjerte ligner,Som en Præst, i Herren prud,Aandelig jeg dig velsigner,Til,med Evighedens Ny,Kongen dages høit i Sky!Tone skal det da paa Straa,Som i Borg og Blomster-Enge:Nu med Bølgen himmelblaa,Danmark, deiligst Vang og Vænge!Lukkes du af Kongen bold,Som erbaade Soel og Skjold!