| Danske | |
| Høitids-Psalmer | |
| til | |
| Tusindaars-Festen. | |
| Ved | |
| Nik. Fred. Sev. Grundtvig | |
| residerende Capellan ved Vor Frelsers Kirke. | |
| Kiöbenhavn. | |
| Trykt paa den Wahlske Boghandlings Forlag, | |
| hos C. Græbe | |
| . | |
| 1826. | |
| No. I. er en Bearbeidelse af den ældgamle Danske | |
| Dag-Vise, (Morgen-Psalme) som findes i | |
| Hans Thomasens | |
| Psalmebog S. 316, og skiøndt Kæmpevise-Tonen er i | |
| Psalmer blevet os fremmed, maa den dog vist findes aldeles passende paa | |
| Takke-Festen for Tusind-Aaret, hvoraf meer end | |
| Totredie-Dele henrandt, før vi fik Danske Psalmer i en anden, maaskee | |
| mere kirkelig, men mindre folkelig Tone. Er Tillæmpningen derfor ei | |
| ganske mislykkedes, tør jeg haabe, det vil glæde Mange, ved den | |
| gamle aandelige Vise, at mindes om den Danske Kirkes Morgen-Røde. Solbjergs-Lag er i Folke-Mund Solens Nedgangs-Tid. | |
| I. | |
| Den signede Dag med Fryd vi seer, | |
| Af Havet til os opkomme; | |
| Den lyse paa Himlen, meer og meer, | |
| Os alle til Lyst og Fromme! | |
| Det kiendes paa os, som Lysets Børn, | |
| At Natten hun er nu omme! | |
| Den signede Stund, den Midnats-Tid, | |
| Vor Herre han lod sig føde, | |
| Da klared det op i Øster-Lid, | |
| Til deiligste Morgen-Røde: | |
| Da Lyset oprandt, som Jordens Bold | |
| Skal lysne udi og gløde! | |
| Om levende blev hvert Træ i Skov, | |
| Og var saa hvert Blad en Tunge, | |
| De kunde dog ei Guds Naades Lov | |
| Med værdelig Røst udsjunge; | |
| Thi evig nu skinner Livets Lys, | |
| For Gamle og saa for Unge! | |
| Ja, havde end Maal hvert Straa i Vang, | |
| Hver Urt udi Mark og Lunde, | |
| Slet ikke for os den Takke-Sang | |
| Opstemme tilgavns de kunde, | |
| Som Dagen hør til, for Lys og Liv, | |
| Mens tusinde Aar henrunde! | |
| Forgiæves det er, med liden Magt, | |
| At ville mod Bjerg opspringe, | |
| Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt, | |
| Naar Veiret ham bær paa Vinge, | |
| Og Lærken hun er en lille Fugl, | |
| Kan lystig i Sky sig svinge! | |
| Med Sus og med Brus, den stride Aa | |
| Nedfuser | |
| fra Klippe-Tinde, | |
| Ei mæle saa lydt de Bække smaa, | |
| Dog risle de fort og rinde, | |
| Saa frydelig snoe de sig fra Eng, | |
| Op under de grønne Linde! | |
| Saa takke vi Gud, vor Fader god, | |
| Som Lærken i Morgen-Røde, | |
| For Dagen, Han os oprinde lod, | |
| For Livet, Han gav af Døde, | |
| For Alt hvad paa Mark, i tusind Aar, | |
| Der groed til Sjæle-Føde! | |
| Saalænge vi see den gyldne Soel, | |
| Og Skoven er Daners Have, | |
| Da plante vi May i Kirke-Stol, | |
| Og Blomster paa Fædres Grave, | |
| Til glædelig Fest, med Liv og Lyst, | |
| Til mindelig Pindse-Gave! | |
| Da rinde vel og, som Bække smaa, | |
| Fra Øine os Taarer milde, | |
| Og Bække i Flok de giør en Aa, | |
| Den higer mod Lysets Kilde, | |
| Den stiger i Løn, som Hjerte-Suk, | |
| Alt aarle, og dog end silde! | |
| Som aldrig saa lang er nogen Dag, | |
| At Aften er jo i Vente, | |
| Saa haver det Lys og Solbjergs-Lag, | |
| Som Gud udi Kirken tændte; | |
| Men immer det dages dog paa Ny, | |
| Hvor Hjerterne Morgen vente! | |
| Nu sagtelig skrid, du Pindse-Dag, | |
| Med Straaler i Krands om Tinde! | |
| Hver Time, til Herrens Velbehag, | |
| Som Bækken i Eng henrinde, | |
| Saa frydelig sig den Sidste snoer | |
| Op under de grønne Linde! | |
| Som Guld er den aarle Morgen-Stund, | |
| Naar Dagen opstaaer af Døde, | |
| Dog kysser os og, med Guld i Mund, | |
| Den liflige Aften-Røde, | |
| Saa tindre end maa det matte Blik, | |
| De blegnende Kinder gløde! | |
| Saa reise vi til vort Fædre-Land, | |
| Der ligger ei Dag i Dvale, | |
| Der stander en Borg, saa prud og grand, | |
| Med Gammen i gyldne Sale, | |
| Saa frydelig der, til evig Tid, | |
| Med Venner i Lys vi tale! | |
| II. | |
| Mel. Som den gyldne Soel | |
| frembryder. | |
| Tusind Aar stod Christi Kirke, | |
| Paa sin Klippe, blandt os trygt! | |
| Tusind Aar vort Dannevirke | |
| Var den, mod al Fiendens Frygt! | |
| Kunde Træ, og Tag af Straa, | |
| End i Ilden ei bestaae, | |
| Altid dog, fra høie Taarne, | |
| Kæmped for os den Eenbaarne! | |
| Gud! for Dig, som aldrig ældes, | |
| Tiden som en Time gled, | |
| Men for Blad i Skov, som fældes, | |
| Aaret er en Evighed! | |
| Ogsaa vi, bag Sommer blid, | |
| Alle har en Løvfalds-Tid, | |
| Thi er tusind Aar os lange: | |
| Vaar og Høst for Slægter mange! | |
| For hver Slægt af Christne Fædre, | |
| Tak! vor Fader over Sky; | |
| Dog de selv Dig takke bedre, | |
| I dit Huus, med Tunger nye! | |
| Tak for hver en Draabe god, | |
| Vi fik af den Aare-Flod, | |
| Som livsalig giennemrinder | |
| Danne-Mænd og Danne-Kvinder! | |
| Tak for alle gode Gaver, | |
| Paa vor Mark, i tusind Aar! | |
| Tak, fordi, trods alle Paver, | |
| Ordet lever, Skriften staaer! | |
| Med-Bør, Fader, til god Havn, | |
| Ved din Aand, i | |
| Jesu | |
| Navn! | |
| Saa end, mellem Belt og Sunde, | |
| Bede alle Kirkens Munde. | |
| Tak for disse grønne Lunde, | |
| Du os gav i Folke-Vang! | |
| Tak for alle Fugle-Munde, | |
| Du oplod til Psalme-Sang! | |
| Tak for Tunger, som med Fynd | |
| Loved Tro, og straffed Synd, | |
| Tak, vor Fader, for dem Alle, | |
| Fra | |
| Ansgarius | |
| til | |
| Balle | |
| ! | |
| Tak for mange Konger gode, | |
| Som blev under Kronen graa! | |
| Tak for hver en Skjold og Frode, | |
| Igienfødt Du lod opstaae, | |
| Siden Daab og Christendom | |
| Med Kong | |
| Harald | |
| til os kom! | |
| Tusind Tak for | |
| Christian-Stammen, | |
| Groet af dem Alle sammen! | |
| Du, som Ydmygheden ærer, | |
| Hvor den, sjelden, kiendes bedst, | |
| Ær Du ham, som Kronen bærer: | |
| Stammens Krone paa vor Fest! | |
| Lad, o Gud, det kiendes her, | |
| Du har Christjan-Stammen kiær! | |
| Af Dens Krone, som paa Vinge, | |
| Pindse-May for Blomst udspringe! | |
| Tak da, hundredtusind Gange, | |
| Fader vor, i Jesu Navn! | |
| Saa Dig takke Slægter mange, | |
| End i Daners Føde-Stavn; | |
| Til, | |
| i dit Jerusalem | |
| , | |
| Hvor vi glemme Støvets Hjem, | |
| Takke-Psalmen Christne sjunge, | |
| Alle med hverandres Tunge! | |
| III. | |
| Mel. Klar op mit Hjerte, Sjel og Sind. | |
| Klar op, du Sky paa Øien-Bryn, | |
| Og skjul ei Solen for vort Syn! | |
| Bestraal, o Soel, det Kæmpe-Værk, | |
| Som vidner høit: Guds Haand er stærk, | |
| Og Hans det gode Ord bestaaer, | |
| Alt som en Dag, saa tusind Aar! | |
| Vor Pindse-Fest vi holde nu, | |
| Os rinde sødt, o Gud, ihu, | |
| Hvad paa den Høitid, stor og skiøn, | |
| Du virket har, i Lys og Løn, | |
| For Folk og Stammer, trindt paa Jord, | |
| Som Du lod høre Livets Ord! | |
| I Tungers glødende Gestalt, | |
| Din Aand paa Herrens Venner faldt, | |
| Saa hvad de hørde, hvad de saae, | |
| Dem levende paa Tungen laae, | |
| Og Læben blev Din Naades Tolk, | |
| Med Lys og Liv, for alle Folk! | |
| O, send os Gnister af den Glød, | |
| Du første Pindse-Dag udgiød, | |
| Og skiær os, med din Guddoms-Haand, | |
| I Kiærlighed, for Tunge-Baand! | |
| Læg os, med Aand, dit Ord i Mund, | |
| Til Herrens Priis af Hjertens Grund! | |
| Med Fynd da først vi prise kan | |
| Din Godhed over Dane-Land, | |
| Hvor | |
| Jesu Christi | |
| Kirke staaer, | |
| Urokket, alt i tusind Aar, | |
| Og vidner høit, i grønne Lund, | |
| Om Ordets faste Klippe-Grund! | |
| Dog prise vil vi, som vi kan, | |
| Den Stjerne over Dane-Land, | |
| Som, paa en hellig Pindse-Fest, | |
| Os gav | |
| Ansgar | |
| til Jule-Giæst: | |
| Den Israelit foruden Svig, | |
| Hvis Fædreland var Himmerig! | |
| Ja, fra den gamle Martyr-Old, | |
| Til | |
| Morten Luther | |
| , from og bold, | |
| Det glade Budskab Faa kun bar, | |
| Saa apostolisk, som | |
| Ansgar, | |
| Det fik slet ingen bedre Tolk, | |
| I tusind Aar, blandt Hedning-Folk! | |
| Han troelig fulgde Herrens Raad, | |
| Han strøede Sæden ud med Graad, | |
| Og trøsted sig, paa Herrens Ord, | |
| Naar Stormen over Heden foer, | |
| Med Haabet, dog sin Neg, engang, | |
| At bære hjem med Fryde-Sang! | |
| Ja, herligt var, o Gud, det Haab, | |
| Du gav din Tjener ved vor Daab: | |
| At Kirken, som nu blandt os staaer, | |
| Paa denne Dag alt tusind Aar, | |
| Ei rokkes skulde fra sit Sted, | |
| Før Jord og Himmel følge med! | |
| Opfyld det Haab, vor Fader god! | |
| Som slog i Daners Hjerte Rod, | |
| Og avlet har, alt mangen Gang, | |
| Paa Daners Tunge Fryde-Sang! | |
| Læg Amen til det gode Ord, | |
| Som trøster end dit Folk i Nord! | |
| Lad Pindse-May, af Bøge-Skov, | |
| I Kirken plantes, Dig til Lov, | |
| Og Daners Tunge, paa sin Viis, | |
| Forkynde lydt Din Godheds Priis, | |
| Saalænge, under Hytte-Tag, | |
| End helligholdes Pindse-Dag! | |
| Forøg til Verdens Ende saa, | |
| Paa Marken, | |
| lukt med Bølgen blaa, | |
| Den Dane-Flok, som hist, engang, | |
| Ansgar | |
| skal see med Fryde-Sang; | |
| Ja, bind i Negen os med dem, | |
| Han gladelig skal føre frem! | |