Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
parquet
Languages:
Danish
Size:
< 1K
Libraries:
Datasets
pandas
License:
File size: 15,935 Bytes
f1e5b38
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
521
522
523
524
525
526
527
528
529
530
531
532
533
534
535
536
537
538
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
550
551
552
553
554
555
556
557
558
559
560
561
562
563
564
565
566
567
568
569
570
571
572
573
574
575
576
577
578
579
580
581
582
583
584
585
586
587
588
589
590
591
592
593
594
595
596
597
598
599
600
601
602
603
604
605
606
607
608
609
610
611
612
613
614

   
   
      
        
        
        
        
        
                      
                
                
                
                             
                
                                    
                        Danske 
                    
Høitids-Psalmer 
                        til
                    
                    Tusindaars-Festen.
                        
                    
                 
                    
                Ved 
                    Nik. Fred. Sev. Grundtvig
                         residerende Capellan ved Vor Frelsers Kirke.

                
                
                
                
                    
Kiöbenhavn.
                    
                    Trykt paa den Wahlske Boghandlings Forlag,
                    hos C. Græbe
.
                                       
                    1826.
                
            
        
        
        
            
                
               
                
No. I. er en Bearbeidelse af den ældgamle Danske
                    Dag-Vise, (Morgen-Psalme) som findes i 

Hans Thomasens

                        Psalmebog S. 316, og skiøndt Kæmpevise-Tonen er i
                    Psalmer blevet os fremmed, maa den dog vist findes aldeles passende paa
                    Takke-Festen for Tusind-Aaret, hvoraf meer end
                    Totredie-Dele henrandt, før vi fik Danske Psalmer i en anden, maaskee
                    mere kirkelig, men mindre folkelig Tone. Er Tillæmpningen derfor ei
                    ganske mislykkedes, tør jeg haabe, det vil glæde Mange, ved den
                    gamle aandelige Vise, at mindes om den Danske Kirkes Morgen-Røde. Solbjergs-Lag er i Folke-Mund Solens Nedgangs-Tid.
            

            
                
                      
                
                
                
                
                
                
                
I.


                                    
                    

Den signede Dag med Fryd vi seer,
                    Af Havet til os opkomme;
                    Den lyse paa Himlen, meer og meer,
                    Os alle til Lyst og Fromme!

                    Det kiendes paa os, som Lysets Børn,
                    At Natten hun er nu omme!
                
                           
                
                    

Den signede Stund, den Midnats-Tid,
                    Vor Herre han lod sig føde,

                    Da klared det op i Øster-Lid,
                    Til deiligste Morgen-Røde:
                    
Da Lyset oprandt, som Jordens Bold

                    Skal lysne udi og gløde!
                
                       
                
                
                    

Om levende blev hvert Træ i Skov,
                    Og var saa hvert Blad en Tunge,
                    De kunde dog ei Guds Naades Lov

                    Med værdelig Røst udsjunge;

                    
Thi evig nu skinner Livets Lys,
                    For Gamle og saa for Unge!

                
                
                
                    
Ja, havde end Maal hvert Straa i Vang,
                    Hver Urt udi Mark og Lunde,                
                    
Slet ikke for os den Takke-Sang
                    
Opstemme tilgavns de kunde,
                
                    
Som Dagen hør til, for Lys og Liv,
                    Mens tusinde Aar henrunde!
                
                
                
                    
Forgiæves det er, med liden Magt,
                    At ville mod Bjerg opspringe,
                    Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt,
                    Naar Veiret ham bær paa Vinge,
                    Og Lærken hun er en lille Fugl,

                    Kan lystig i Sky sig svinge!
                
                         
                             
                
                    

Med Sus og med Brus, den stride Aa
                    


Nedfuser


 fra Klippe-Tinde,
                    
Ei mæle saa lydt de Bække smaa,
                    Dog risle de fort og rinde,
                    Saa frydelig snoe de sig fra Eng,
                    Op under de grønne Linde!

                
               
                
                    
Saa takke vi Gud, vor Fader god,
                    Som Lærken i Morgen-Røde,
                    For Dagen, Han os oprinde lod,
                    For Livet, Han gav af Døde,
                    For Alt hvad paa Mark, i tusind Aar,
                    Der groed til Sjæle-Føde!
                
                
                
                    Saalænge vi see den gyldne Soel,
                    Og Skoven er Daners Have,
                    Da plante vi May i Kirke-Stol,
                    Og Blomster paa Fædres Grave,
                    Til glædelig Fest, med Liv og Lyst,
                    
Til mindelig Pindse-Gave!
                
                                     
        
                
                    

Da rinde vel og, som Bække smaa,
                    Fra Øine os Taarer milde,
               
                     Og Bække i Flok de giør en Aa,
                    Den higer mod Lysets Kilde,
                    Den stiger i Løn, som Hjerte-Suk,
                    
Alt aarle, og dog end silde!
                
                           
                
                
                    

Som aldrig saa lang er nogen Dag,
                    At Aften er jo i Vente,

                    Saa haver det Lys og Solbjergs-Lag,
                    Som Gud udi Kirken tændte;
                    Men immer det dages dog paa Ny,
                    Hvor Hjerterne Morgen vente!
                
                
                
                    Nu sagtelig skrid, du Pindse-Dag,
                    
Med Straaler i Krands om Tinde!
                    Hver Time, til Herrens Velbehag,
                    Som Bækken i Eng henrinde,
                    
Saa frydelig sig den Sidste snoer
                    Op under de grønne Linde!

                
                 
                           
                
                    


Som Guld er den aarle Morgen-Stund,
                    Naar Dagen opstaaer af Døde,
                    Dog kysser os og, med Guld i Mund,
                    Den liflige Aften-Røde,
                    Saa tindre end maa det matte Blik,
                    De blegnende Kinder gløde!
                
                

                
                    
Saa reise vi til vort Fædre-Land,

                    
Der ligger ei Dag i Dvale,
                    
Der stander en Borg, saa prud og grand,
                    Med Gammen i gyldne Sale,
                    Saa frydelig der, til evig Tid,
                    
Med Venner i Lys vi tale!

                
                
            
 
            
                
                
                
                
                
                
                II.      
                
                Mel. Som den gyldne Soel 
frembryder.




                
               
                
                
                    

Tusind Aar stod Christi Kirke,
                    
Paa sin Klippe, blandt os trygt!
                    Tusind Aar vort Dannevirke

                    Var den, mod al Fiendens Frygt!
                    
Kunde Træ, og Tag af Straa,
                    End i Ilden ei bestaae,

                    
Altid dog, fra høie Taarne,
                    Kæmped for os den Eenbaarne!

                
                
                
                    
Gud! for Dig, som aldrig ældes,
                    Tiden som en Time gled,
                    Men for Blad i Skov, som fældes,
                    Aaret er en Evighed!
                    Ogsaa vi, bag Sommer blid,
                    Alle har en Løvfalds-Tid,
                    Thi er tusind Aar os lange:

                    
Vaar og Høst for Slægter mange!
                
                          
                               
                
                    

For hver Slægt af Christne Fædre,
                    Tak! vor Fader over Sky;
                    Dog de selv Dig takke bedre,
                    
I dit Huus, med Tunger nye!               
                    

Tak for hver en Draabe god,
                    Vi fik af den Aare-Flod,
                    Som livsalig giennemrinder
                    Danne-Mænd og Danne-Kvinder!
                
                
                
                
                    
Tak for alle gode Gaver,
                    Paa vor Mark, i tusind Aar!
                    Tak, fordi, trods alle Paver,
                    Ordet lever, Skriften staaer!
                    
Med-Bør, Fader, til god Havn,
                    Ved din Aand, i 
Jesu
 Navn!

                    
Saa end, mellem Belt og Sunde,
                    Bede alle Kirkens Munde.
                
               
              
                
                    Tak for disse grønne Lunde,
                    Du os gav i Folke-Vang!
                    Tak for alle Fugle-Munde,
                    Du oplod til Psalme-Sang!                    
                    
Tak for Tunger, som med Fynd
                    Loved Tro, og straffed Synd,
                    Tak, vor Fader, for dem Alle,
                    Fra 

Ansgarius

 til 

Balle
!

                
                
                
                    Tak for mange Konger gode,
                    Som blev under Kronen graa!
                    Tak for hver en Skjold og Frode,
                    
Igienfødt Du lod opstaae,
                    
Siden Daab og Christendom
                    Med Kong 
Harald
 til os kom!

                    Tusind Tak for 

Christian-Stammen,

                    Groet af dem Alle sammen!
                
                              
                
                
                    
Du, som Ydmygheden ærer,
                    Hvor den, sjelden, kiendes bedst,
                    Ær Du ham, som Kronen bærer:
                    Stammens Krone paa vor Fest!
                    Lad, o Gud, det kiendes her,
                    Du har Christjan-Stammen kiær!
                    Af Dens Krone, som paa Vinge,
                    Pindse-May for Blomst udspringe!
                
                           
                          
                
                    

Tak da, hundredtusind Gange,
                    Fader vor, i Jesu Navn!               
                    

Saa Dig takke Slægter mange,
                    
End i Daners Føde-Stavn;
                    Til, 
i dit Jerusalem
,
                    Hvor vi glemme Støvets Hjem,
                    Takke-Psalmen Christne sjunge,
                    Alle med hverandres Tunge!

                
                
            
            
            
                
                         
                
                
                
                
                
                III.
                
                
                
                
Mel. Klar op mit Hjerte, Sjel og Sind.

                
               
                
                
                    



Klar op, du Sky paa Øien-Bryn,
                    Og skjul ei Solen for vort Syn!

                    Bestraal, o Soel, det Kæmpe-Værk,
                    Som vidner høit: Guds Haand er stærk,
                    Og Hans det gode Ord bestaaer,
                    

Alt som en Dag, saa tusind Aar!

                
               
                
                
                    
Vor Pindse-Fest vi holde nu,
                    Os rinde sødt, o Gud, ihu,
                    Hvad paa den Høitid, stor og skiøn,
                    Du virket har, i Lys og Løn,
                    For Folk og Stammer, trindt paa Jord,
                    Som Du lod høre Livets Ord!
                 
                              
                
                
                    


I Tungers glødende Gestalt,
                    Din Aand paa Herrens Venner faldt,
                    Saa hvad de hørde, hvad de saae,
                    Dem levende paa Tungen laae,
                    Og Læben blev Din Naades Tolk,
                    Med Lys og Liv, for alle Folk!

                
                            
               
                
                    
O, send os Gnister af den Glød,
                    Du første Pindse-Dag udgiød,

                    Og skiær os, med din Guddoms-Haand,
                    I Kiærlighed, for Tunge-Baand!                
                    
Læg os, med Aand, dit Ord i Mund,
                    Til Herrens Priis af Hjertens Grund!
                
                
               
                
                    
Med Fynd da først vi prise kan
                    Din Godhed over Dane-Land,
                    Hvor 
Jesu Christi
 Kirke staaer,
                    
Urokket, alt i tusind Aar,

                    Og vidner høit, i grønne Lund,
                    Om Ordets faste Klippe-Grund!
                

                
                    Dog prise vil vi, som vi kan,
                    Den Stjerne over Dane-Land,
                    Som, paa en hellig Pindse-Fest,
                    Os gav 

Ansgar

 til Jule-Giæst:
                    
Den Israelit foruden Svig,
                    
Hvis Fædreland var Himmerig!

                
                               
                
                
                    
Ja, fra den gamle Martyr-Old,
                    Til 

Morten Luther
, from og bold,
                    Det glade Budskab Faa kun bar,                
                    
Saa apostolisk, som 
Ansgar,



                    Det fik slet ingen bedre Tolk,
                    I tusind Aar, blandt Hedning-Folk!
                
                
                
                    
Han troelig fulgde Herrens Raad,
                    
Han strøede Sæden ud med Graad,
                    Og trøsted sig, paa Herrens Ord,
                    Naar Stormen over Heden foer,
                    Med Haabet, dog sin Neg, engang,
                    At bære hjem med Fryde-Sang!

                
                
                
                
                    
Ja, herligt var, o Gud, det Haab,
                    Du gav din Tjener ved vor Daab:

                    At Kirken, som nu blandt os staaer,
                    Paa denne Dag alt tusind Aar,
                    Ei rokkes skulde fra sit Sted,
                    
Før Jord og Himmel følge med!
                
                             
               
                
                    
Opfyld det Haab, vor Fader god!
                    Som slog i Daners Hjerte Rod,
                    Og avlet har, alt mangen Gang,
                    Paa Daners Tunge Fryde-Sang!
                    Læg Amen til det gode Ord,
                    Som trøster end dit Folk i Nord!
                
               
                
                    
Lad Pindse-May, af Bøge-Skov,
                    I Kirken plantes, Dig til Lov,
                    Og Daners Tunge, paa sin Viis,
                    Forkynde lydt Din Godheds Priis,
                    Saalænge, under Hytte-Tag,
                    
End helligholdes Pindse-Dag!
                
                

                
                    Forøg til Verdens Ende saa,
                    Paa Marken, 
lukt med Bølgen blaa,

                    Den Dane-Flok, som hist, engang,
                    


Ansgar

 skal see med Fryde-Sang;
                    Ja, bind i Negen os med dem,
                    Han gladelig skal føre frem!