title: Danske Høitids-Psalmer til Tusindaars-Festen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2012-10-31T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
No. I. er en Bearbeidelse af den ældgamle Danske Dag-Vise, (Morgen-Psalme) som findes i Hans Thomasens Psalmebog S. 316, og skiøndt Kæmpevise-Tonen er i Psalmer blevet os fremmed, maa den dog vist findes aldeles passende paa Takke-Festen for Tusind-Aaret, hvoraf meer end Totredie-Dele henrandt, før vi fik Danske Psalmer i en anden, maaskee mere kirkelig, men mindre folkelig Tone. Er Tillæmpningen derfor ei ganske mislykkedes, tør jeg haabe, det vil glæde Mange, ved den gamle aandelige Vise, at mindes om den Danske Kirkes Morgen-Røde. Solbjergs-Lag er i Folke-Mund Solens Nedgangs-Tid.
I.
Den signede Dag med Frydvi seer,Af Havet til os opkomme;Denlysepaa Himlen, meer og meer,Os alle til Lyst ogFromme!Det kiendes paa os, somLysets Børn,At Natten hun er nu omme!Den signede Stund,den Midnats-Tid,Vor Herre han lod sig føde,Da klared det op iØster-Lid,Til deiligste Morgen-Røde:Da Lyset oprandt, somJordens BoldSkal lysne udi og gløde!Om levende blev hvert Træ i Skov,Og var saa hvert Blad en Tunge,De kunde dog ei Guds NaadesLovMedværdeligRøst udsjunge;Thi evig nu skinnerLivets Lys,For Gamle ogsaafor Unge!Ja, havde endMaalhvert Straa i Vang,Hver Urt udi Mark og Lunde,Slet ikke for os den Takke-SangOpstemmetilgavns de kunde,Som Dagen hør til, forLys og Liv,Menstusinde Aar henrunde!Forgiæves det er, med liden Magt,At ville mod Bjerg opspringe,Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt,NaarVeiretham bær paa Vinge,Og Lærken hun er en lille Fugl,Kan lystig i Sky sig svinge!Med Sus og med Brus, den stride AaNedfuserNedsuserfra Klippe-Tinde,Ei mæle saa lydt de Bække smaa,Dog risle defortog rinde,Saa frydelig snoe de sig fra Eng,Op under de grønne Linde!Saa takke vi Gud, vor Fader god,Som Lærken i Morgen-Røde,For Dagen, Han os oprinde lod,ForLivet, Han gav af Døde,For Alt hvad paaMark, itusind Aar,Der groed til Sjæle-Føde!Saalænge vi see den gyldne Soel,Og Skoven er Daners Have,Daplante vi May i Kirke-Stol,Og Blomster paa Fædres Grave,Til glædelig Fest, medLiv og Lyst,Til mindeligPindse-Gave!Da rinde vel og, som Bække smaa,Fra Øine os Taarer milde,OgBække i Flok de giør en Aa,Den higer mod Lysets Kilde,Den stiger i Løn, somHjerte-Suk,Altaarle, og dogendsilde!Som aldrig saa lang er nogen Dag,At Aften er jo i Vente,Saahaverdet LysogSolbjergs-Lag,Som Gud udi Kirken tændte;Menimmerdet dages dog paa Ny,Hvor Hjerterne Morgen vente!Nu sagtelig skrid, duPindse-Dag,Med Straaler i Krands om Tinde!Hver Time, til Herrens Velbehag,Som Bækken i Eng henrinde,Saa frydelig sig den Sidste snoerOp under de grønne Linde!Som Guld er den aarle Morgen-Stund,Naar Dagen opstaaer af Døde,Dog kysser osog, med Guld i Mund,Den liflige Aften-Røde,Saa tindre end maa det matte Blik,De blegnende Kinder gløde!Saa reise vi tilvort Fædre-Land,Der ligger ei Dag i Dvale,Der stander en Borg, saa prud oggrand,Med Gammen igyldne Sale,Saa frydelig der, til evig Tid,Med Venner i Lys vi tale!## II. Mel. Som den gyldne Soel frembryder. frembryder, Tusind Aarstod Christi Kirke,Paa sin Klippe, blandt os trygt!Tusind Aar vortDannevirkeVar den, mod alFiendens Frygt!Kunde Træ, og Tag af Straa,End i Ilden ei bestaae,Altid dog, fra høie Taarne,Kæmped for os den Eenbaarne!Gud! for Dig, som aldrig ældes,Tiden som en Time gled,Men for Blad i Skov, som fældes,Aaret er en Evighed!Ogsaa vi, bag Sommer blid,Alle har en Løvfalds-Tid,Thi ertusind Aaros lange:Vaar og Høst for Slægter mange!For hver Slægt afChristne Fædre,Tak! vor Fader over Sky;Dog de selv Dig takke bedre,I dit Huus, med Tunger nye!Tak for hver en Draabe god,Vi fik af den Aare-Flod,Som livsalig giennemrinderDanne-Mænd og Danne-Kvinder!Tak foralle gode Gaver,Paa vorMark, itusind Aar!Tak, fordi, trodsalle Paver,Ordet lever, Skriften staaer!Med-Bør,Fader,til god Havn,Ved dinAand,iJesuNavn!Saaend, mellem Belt og Sunde,Bede alle Kirkens Munde.Tak for disse grønne Lunde,Du os gav i Folke-Vang!Tak for alle Fugle-Munde,Du oplod til Psalme-Sang!Tak for Tunger, som med FyndLoved Tro, og straffed Synd,Tak, vor Fader, for dem Alle,FraAnsgariustilBalle!Tak for mange Konger gode,Som blev under Kronen graa!Tak for hver enSkjoldogFrode,Igienfødt Du lod opstaae,Siden Daab og ChristendomMed KongHaraldtil os kom!Tusind Tak forChristian-Stammen,Groet af dem Alle sammen!Du, som Ydmygheden ærer,Hvor den, sjelden, kiendes bedst,Ær Du ham, som Kronen bærer:Stammens Krone paa vor Fest!Lad, o Gud, det kiendes her,Du harChristjan-Stammenkiær!Af Dens Krone, som paa Vinge,Pindse-Mayfor Blomst udspringe!Tak da, hundredtusind Gange,Fader vor, iJesuNavn!SaaDig takke Slægter mange,Endi Daners Føde-Stavn;Til,i dit Jerusalem,Hvor vi glemmeStøvetsHjem,Takke-Psalmen Christne sjunge,Alle med hverandres Tunge!## III. Mel. Klar op mit Hjerte, Sjel og Sind. Klar op, du Skypaa Øien-Bryn,Og skjul ei Solen for vort Syn!Bestraal, o Soel, detKæmpe-Værk,Som vidner høit:Guds Haand er stærk,OgHans det gode Ord bestaaer,Alt somen Dag,saatusind Aar!Vor Pindse-Fest vi holde nu,Os rinde sødt, o Gud, ihu,Hvad paa den Høitid, stor og skiøn,Du virket har, i Lys og Løn,For Folk og Stammer, trindt paa Jord,SomDu lod høre Livets Ord!I Tungers glødende Gestalt,Din Aand paa Herrens Venner faldt,Saa hvad de hørde, hvad de saae,Dem levende paa Tungen laae,Og Læben blev Din Naades Tolk,MedLys og Liv, for alle Folk!O, send osGnister af den Glød,Du første Pindse-Dag udgiød,Og skiær os, med din Guddoms-Haand,I Kiærlighed, for Tunge-Baand!Læg os, med Aand, dit Ord i Mund,Til Herrens Priis af Hjertens Grund!Med Fynd da først vi prise kanDin Godhed over Dane-Land,HvorJesu ChristiKirke staaer,Urokket,altitusind Aar,Og vidner høit, i grønne Lund,OmOrdets faste Klippe-Grund!Dog prise vil vi, som vi kan,DenStjerneover Dane-Land,Som, paa en hellig Pindse-Fest,Os gavAnsgartil Jule-Giæst:Den Israelit foruden Svig,Hvis Fædreland var Himmerig!Ja, fra den gamleMartyr-Old,Til*Morten Luther,*from og bold,Det glade Budskab Faa kun bar,Saaapostolisk, som *Ansgar,*Det fik slet ingen bedre Tolk,Itusind Aar, blandt Hedning-Folk!Han troelig fulgde Herrens Raad,Han strøede Sæden ud med Graad,Og trøsted sig, paa Herrens Ord,Naar Stormen over Heden foer,Med Haabet, dog sin Neg, engang,At bære hjem med Fryde-Sang!Ja, herligt var, o Gud,det Haab,Du gav din Tjener ved vor Daab:At Kirken, som nu blandt os staaer,Paa denne Dagalttusind Aar,Ei rokkes skulde fra sit Sted,Før Jord og Himmel følge med!Opfyld det Haab, vor Fader god!Som slog i Daners Hjerte Rod,Og avlet har, alt mangen Gang,Paa Daners Tunge Fryde-Sang!Læg Amen til det gode Ord,Som trøsterenddit Folk i Nord!LadPindse-May, af Bøge-Skov,I Kirken plantes, Dig til Lov,Og Daners Tunge, paa sin Viis,Forkynde lydt Din Godheds Priis,Saalænge, under Hytte-Tag,Endhelligholdes Pindse-Dag!Forøg til Verdens Ende saa,PaaMarken,luktmed Bølgen blaa,Den Dane-Flok, som hist, engang,Ansgarskal see med Fryde-Sang;Ja,bind i Negen os med dem,Han gladelig skal føre frem!