title: Herrens Ord
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Herrens Ord.
Hørermig, Alle sombyggepaa Jord,Og som har Lyst til Guds Rige!Hver, som har Øre for Sandhedens Ord,Mærkehvad jeg har at sige!Ei er mit Ord, som de Skriftkloges, dødt,Skjøndt jeg er skriftklogtilvisse,Liv er mit Ord,meer end Honningen sødt,Aanden jeg bær paa min Isse!Gammel jeg er, dog jeg vorder ei graa:MosesogAaronjeg kjendte,Abrahamaarle i Svøbet jeg saae,Stjernerne alle jeg tændte;Ja, førend Bjergene bleve, er jeg,Ogsaa naar Himlene brage,Gaaer gjennem mig dog den evige VeiInd til den Gamle af Dage:Ind til min Fader, hinGudernes Gud,Som har ei Aar eller Alder,Fra Hvem jeg kommer, et frivilligt Bud,Til Hvem jeg Alle hjemkalder!Fra Ham jeg kommer, som Straale fra Soel,Eet er i Grunden vi Begge:Sammen Vi sidde paa Herligheds Stol,Fælles ViSpiretudstrække;Deilig dogSpiretudstrækker sig selv,Villig som Finger paa Haanden,Og som af Kilden udspringer en Elv,Udspring afOshaver**Aanden!**Høiheden ikke jeg søger paa Jord,Mig tjeneHimlenes Hære;Men som den evige Kjærligheds OrdKom jeg,min Fader at ære!Kommetil mig, baade Gammel og Ung!Jeg lærer Gubber at smile.Kommetil mig, hvem hans Byrde er tung!Jeg giver Sjælene Hvile.Veien til Lys og til Livet er jeg,Gaaer gjennem vildsommeØrke;Ak! de som finde og følge mig ei,Gaae til det yderste Mørke!Arme, forvildede Synder, saa hør!Evig mit Ord skal du sande:Aldrig jeg knuser det knækkede Rør,Slukker den rygende Tande;Nei,jeg forbinder hvert Brudd og hvert Saar,Edder og Giftjeg udsuger,Gnisterne selv jeg af Flinte-Steen slaaer,Naade er kun hvad mighuger!Jeg for at røre et Steen-Hjerte haardt,Gjerne mit Blod lader rinde;Alt hvad jeg haver, det giver jeg bort,For mine Fjender at vinde.Hører, I Døde, den Levendes Røst!Opstaaerdog af eders Grave!Kommen er jeg til deJordedesTrøst,Byder mit Liv dem til Gave;Ja, for de Døde jeg lader mit Liv,Saaer det i Graven tilGrøde,Kun under Mulde ved KjærlighedsBlivLevende skabes af Døde!Ak! er da nogen saakjær adsin Død,At ei med mig han vil bytte!Er det for lidt jeg dig, Synder, tilbød:Himmerigs Sal for din Hytte!Er det for meget jeg kræver i Løn,Dødning! for Livet jeg skjænker!Træl! vil du ei, for at vorde Guds Søn,Offre ham rørt dine Lænker?Estdu saa rasendekjær addig selv,Dog du er selv kun en Synder,Vær da selvstændig, du Usling, men skjælv!Tomhed digPinenforkynder.Jeg i mig selv haver Livet til Lodd,Da er Selvstændighed ægte,Dog for at fratageDøden sinBrodd,Lysted mig den at fornægte.Daare! saa lær dog nu Viisdom af mig!Selverjeg, ydmyg af Hjerte,Fattig mig gjorde, og var dogfuldriig,Ombytted Glæden med Smerte;Du har kun Armod, og Brøde, og Kval,Dog du dig krympersaa saareFor at opoffre Selvstændigheds Pral,Arme, forblindede Daare!Tung er din Byrde, ogpinligdit Aag,Dog har paa mig jeg dem taget;Let er min Byrde, og gavnlig mit Aag,Hvem blev ved Byttet bedraget?Spørg dem kun ad, mine Sendebud troe!Hør mineVidnerfuldmange!ForFørsandsynligvis hørefejl; Før giver ikke mening i sammenhængen, da Kristus, der taler, ikke gik i ilden, og vidnerne ikke gik i ilden før Kristus kom; alle udgaver retter, dvs. SS, VU og også GSV (hvad der er usædvanligt)mig i Ilden degingesaa froe,Hvad kan du mere forlange?Ei har tilStøvhytte-Vidnerjeg Trang,Gud er mit Vidne, det Store,Og ved Hans Finger, i Tidernes Gang,Klar er min Guddom at spore;Menneske-Vidner dog vækkermin Aand,Lægger dem Ordet paa Tunge,Ringer til Høitid med Kjærligheds Haand,Kimer, naarVidnernesjunge!Op, mineVidner, da alle nubradt,Reiste afStøveti Aanden!Tindrersom Stjerner iTidernesNat!Vinkersom Engle med Haanden!Vidner, med Kjærligheds levende Røst,Om mine Tjeneres Glæde!Ordene aande den evige Trøst,Trøsten for Gubber og Spæde,Trøsten, jeg skjænked vedLazariGrav,Dyrt jeg paa Korset den kjøbde:Døden har ei paa de Levende Krav,Som til mit Samfund jeg døbde!Vidner, at hos mig der slumresfuldsødt,(Drømmes om Skiærs-Ild slet ikke)Indtil Det vaagner, somendligger dødt,Saligheds-Kalken at drikke!