title: Broder Niels fra Soor
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Broder Niels fra Soor.
(Efterskrift til den danske Rim-Krønike.)
Det gaaersaatil i Verden vidt,Det staaer ei til at hindre,At mangen En faaerLoffor Lidt,Og Last for endnu Mindre!Jeg var slet ingenKonningstor,Som kunde herligbraske,Jeg var en Broder kun iSoor,Og mest i Sæk og Aske!Mig Lykken var ei nær saa blid,Som fordum hun varHjærne,*Dog mine Rim om KongersIdHukommed manfuldgierne!FraDan*tilGamle ChristianJeg sagde hvad jeg vidste,Jegholdt for Tunge før ei Tand,Om tyndt end blev det Sidste!Jeg drak udaf denfranskeVinSaa lidt som af den Spanske,Jeg den lod staae, som groer vedRhin,Og holdt mig til detDanske.Jeg rimed paa min Moders MaalFor Andet ei jeg kundeOg gav, forGluffer, mig til TaalVed Roes i Folke-Munde;Thi Ordet gaaer fra Heden-Old,Fra gamle Folk til Unge:ModKlaffer-Tanddet bedste SkjoldHar Menig-Mand paa Tunge!De Rim dog være skaluspartForGloseog forGluffe,Som Alle vel af samme ArtMen ei af samme Skuffe:Man rimer ei for røget GlugIBurpaa Munke-Stolen,Som naar i Vang med Vippe-RugMan bader sig i Solen!Man kan ei bag den Kloster-MurSaa godt paa Ordet komme,Som i detgrønne Bøge-Skur,Alt mellem Fugl ogBlomme!Om Verdens Løb saa livlig eiDer rimes mellem Grave,Som paa den brede Konge-VeiForbi vor Kloster-Have!Der kan man see, med Lyst og SorgFuldmangegaae og komme,Hist Bakke op tilPedersborg,Og Bakke ned tilBromme!Der seer saa tit man Hjelme-GuldI deilig Morgen-Røde,Som synker brat i sorten Muld,Hvor haarde Nakker bløde!Da seer man, Lykken er somGlar,Thi naar det skinn som klarest,Og smiil ad Støv, som først det var,Det bristeralsomsnarest!Da retmanmener til Rim oplagtOm Konge-Lys og Skygge,Seer ei sig blind paa Verdens Pragt,Kan Sagn paa Syn dog bygge!Hvor meget og hvor lidt af Sligt,Som sigfuldvelkan sømme,Der findes i mit Rim og Digt,MaaeDannemændbedømme;Jeg takker Mænd af fordum Tid,Og Kvinderne desligeSom høre gad omKonge-IdHvad fattig Fugl kan sige!Fra By til By jeg gik med Lyst,Kom tørskoet overBelte,Og nynned med vor Moders RøstOm Danske Folk og Helte!Det gik mig godt i mange Aar,Men skiævt dog paa det Sidste,MedFjerde Christjanbange KaarJeg fik, før jeg det vidste!Som eenlig Spurvaltunder TagHvor ingen Folk er inde,Jeg kviddred den udslagne DagFor Steen og tørre Pinde!Der jeg det saae, ei som tilfornFolk var at faae i Tale,Da gik jeg op paaRunde-Taarn,Og lagde mig i Dvale!Bog-Ormene mig stundum velOpmanedtil at mumle,Men bad mig immer gaae tilHel,Saasnart jeg nævnedHumble!At mangen En faaerLoffor Lidt,Og Last forhalve minde,Det maatte jeg medSaxotitI Gierningen befinde;Hvem der er født iSkage-Fjord,Sig sover til Islandsken,Hvadkunde jeg derfor: iSoorJeg nemmed ikkunDansken!At gammel tosset Folke-SnakJeg fulgde og jeg førde,Var over hundred Aar den TakAf lærde Folk jeg hørde!Dog kan i denne Konges TidBog-Orme ingenlunde,Giør de end deres største Flid,Slaae Laas for Folke-Munde!Hans Naadeveed, kun daarlig friEr Menig-Mand i Grunden,Saalænge boglærd TyranniHam smør med Blæk om Munden;Ved StavnsbaandsLøsningderforHanEi paa Halvveien standser,Mentaelsaa vel med Bonde-Mand,Som med destore Hanser!Naar Kongen selv for Bønder-FolkSinHøre-Saloplader,Hanogaf Bonde-Hjertets TolkVil gierne kaldes Fader;Thi gaaer det med mig gamle SvendNu i en anden Stue,FraRunde-Taarnjeg gaaer igien,Hvor Faa det endmonhue!Jeg giæsterKongeni Hans Gaard,Som Hans Tipoldefædre,Og ønskerHamfuldmangeAar,Jo længere jo bedre!Haner af Dem, jeg rimed om,Som veed, at Konge-NavneFraIis-Landnøgne til os kom,Naar Rim de maatte savne;Thi agterHanoghøit detPund,At kunne Ordsaaføie,At de kan gaae fra Mund til Mund,Og lange Reiser døie!Man siger for et gammelt Ord,Som gierne Magt jeg giver,At tyndes Blodet end paa Jord,TilVandBandVanddet dog ei bliver;Det fandt daogden Ven fraSoor,Som hjalp mig nu paa Fode,Hvis det ei spørges trindt iNord,Det er ei for det Gode!Ja, at jeg slap fraRunde-Taarn,Og kom ei til Ulykke,Men blev den Samme som tilforn,Det var etVenne-Stykke!For gamle Klæder nye at faae,Vel kaldes Røver-Kiøbet,Men skal man først sig lade flaae,Profiten gaaer i Løbet!Thi gaaer jeg i mit gamle SkindUskamti Fædre-Landet;Og under hvem dertil har SindFor Sit at faae et Andet!Jegvidergode Venner Tak:Hr.Molbechog Hr.Thiele,At nu jeg med min Folke-SnakKan gaae en halvsnees Mile,Saa gode Støvler aldrig førHar villet til mig vanke,Ja, aldrig saae jeg dem iNørSaa bonede og blanke!Naar Alt er frist, er Hjemmen bedst,Og selv iHøie-LofteMig længes, som en fremmed Giæst,End efterSoorfuldofte!Skiøndt af den gamle Kloster-MurEn Levning stod ei ilde,Dog op det sjunkneMunke-BurEi meer jeg ønske vilde;Naar Soel hun skinn igiennemGlarHvor Regnbu-Farver gløde,Man tænker vel: gid immer varSaa favr en Aften-Røde,VedSole-Bjergdog læres brat,DetGodevarervaerei længe,Og i den lange Vinter-NatManhardttil Lys mon trænge!Thi seer jeg glad den lyseHald,KongFredriklod opbygge,For Soel-Stik har den ømme SkjaldI Skoven immer Skygge!DenRidder-Haldda vordegraa,Og fostre giæve Danske,Der Moders-Maalet kan forstaae,Langtbedreend detFranske!Naar dertil iSkjalm HvidesByEndnu det bedre tegner,Hans Naadejegvistderpaa NyRim-Krønikentilegner!FraHumbleskal hun altid gaae,Hvad end de Lærde sige,Thi naar det giælderDrotter graae,De Fremmedes maae vige;Dog mens jeg laae paaRunde-Taarn,Og lured, halv i Dvale,Fik bedre end iSoortilfornJeg Skiøn paa gammel Tale,Fuldmangtet Skiemts og Alvors OrdJeg skrev daogbag Øre,Som Lyst jeg har igien fraSoorOm Land paa Rim at føre!Det Rim skal gaae fraHumbleDrot,PaaDanmarksKlinte-Slette,TilChristjansborgsdet nye SlotOgFrederikdenSjette!Saaflyde skalHans NaadesPriisMed Konge-Fædres sammen,Og læres skal, paa gammel Viis,Rim-Krønikenmed Gammen,Saa Pogen selv, der vogter FaarPaa gamleJælling-Hede,IKonge-TalletAar for AarKan prægtig hitte Rede,Og veed saa godt, hvorStøttenstaaerForHam,der løste Bonden,Som hvor han vander sine Faar,Og hvad han fik tilUnden!Da skal de Danske Kongers PriisIDanmarkhave Giænge,TilEvigos i ParadisEr ikke meer forlænge!Saanytter aldrig det iNordOm Munden Folk at smøre,Thi immer BroderNielsfraSoorGaaer giennem lukte Døre!