Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
parquet
Languages:
Danish
Size:
< 1K
Libraries:
Datasets
pandas
License:
grundtvigs-works / source-data /1825_422_3_txt.xml
Kenneth Enevoldsen
Added source data and processing code
f1e5b38 unverified
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part" prev="Anmeldelse af">H&#x00F8;imesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage af <hi rend="size1" rendition="bold">B. S. Ingemann</hi></title>
<title rend="shortForm" prev="Anmeldelse af">H&#x00F8;imesse-Psalmer af B. S. Ingemann</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.12</idno>
<idno type="content">1.12</idno>
<idno type="technic">1.12.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>36 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>
<date when="2018-04-03">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.12, 3. april 2018</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Theologisk Maanedsskrift, Tredie Bind</title>
<respStmt>
<name>N. F. S. Grundtvig</name>
<name>Dr. A. G. Rudelbach</name>
<resp>&#x005B;evt.&#x005D;</resp> <!-- ?? -->
</respStmt>
<idno>1825-12-14</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1825_422_3_txt.xml" type="txt">L&#x00E6;setekst</note>
<note target="1825_422_3_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1825_422_3_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1825_422_3_txr.xml" type="txr">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Theologisk Maanedsskrift. Tredie Bind</title>
<title type="part">H&#x00F8;imesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage af B.S. Ingemann</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
</author>
<pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandling.
<note>Trykt hos Fabritius Tengnagel</note>
</publisher>
<date>1825</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="422"><desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc><num>1825</num>
</witness>
</listWit>
<!--<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="sigel">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>-->
<!--</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>anmeldelser</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>hymnologi</term>
<term>kirkepolitik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
<p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="ELR" when="2016-08-23">ops&#x00E6;tning efter 1826_444_1 og 1828_470_1; OCR ved Kirsten</change>
<change xml:id="JR" who="JR" when="2016-08-29">1. kollation efter Theologisk Maanedsskrift bd. 3-4, Sch&#x00F6;nberg + kodning af fax</change>
<change who="ELR" when="2017-08-29">2. kollation ved VAP efter Grundtvigs V&#x00E6;rker (Otto M&#x00F6;ller); indf&#x00F8;rt rettelser, ELR</change>
<change who="ELR" when="2017-10-25">3. kollation efter Grundtvig-Biblioteket (Th. Balslev) (samlebind 1-3), katalognr. 3.1, ex. 2</change>
<change who="auto" when="2017-10-27">Autoopm&#x00E6;rket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
<change who="ELR" when="2018-01-03">com efter Holgers metode; gennemset; comfil oprettet, fax kontrolleret; klar til 1. red.</change>
<change who="ELR" when="2018-02-02">gennemset 1. red.; &#x00E6;ndret til mellemrum ml. B. og S. i alle filer; klar til 2. red.</change>
<change who="ELR" when="2018-03-14">gennemset efter 2. red.; klar til 3. red.</change>
<change who="ELR" when="2018-03-22">gennemset efter 3. red.; unicodes, klar</change>
<change who="ELR" when="2022-04-06">kursiveret tegn</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<!-- mangler: sidetal andre udgaver? tilsyneladende ingen senere udgivelser -->
<!-- tilsyneladende ingen tekstrettelser; kontrolleret 3. hæfte s. 203-320 og bind 4, 1. hæfte: ingen rettelseslister fundet -->
<!-- mangler: sekundær fremhævelse via stylesheet: size1 (i titlen); meldt 1.12. 2017; bør gengives som fed-->
<text type="txt">
<body rendition="schwab"> <!-- fremhævelser med schwabisher er desuden i fed -->
<div type="&#x005B;Tekst&#x005D;"> <!-- Anmeldelse af Høimesse-Psalmer af Ingemann; fra indholdsfortegnelse: Høimesse-Psalmer af Ingemann --> <!-- kan den udvidede være der?? -->
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax005.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax006.jpg"/>
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax007.jpg" ed="A" n="156" rend="supp"/>
<head rend="2">H&#x00F8;imesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage af <hi rend="size1"><persName key="pe138">B. S. Ingemann</persName>.</hi></head>
<head rend="0"><placeName key="fak8">Kbh.</placeName> <hi rend="size1">1825</hi> hos <hi rend="schwab"><hi rend="size1">A. Seidelin.</hi></hi> S. <hi rend="size1">130.</hi> <seg type="com" n="com106"><hi rend="size1">8</hi></seg>.</head> <!-- evt. 8 hævet punkt?? -->
<!--<fw type="longLine"/>-->
<!-- evt. unicial -->
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>en dybe Alvor, med de deraf opstigende, kun med en evig og fuldkommen Gl&#x00E6;de forn&#x00F8;iede <seg type="com" n="com1">Attraaer<!--længsler; higen.--></seg>, h&#x00F8;rer fra Arilds-Tid saa umiskjendelig til den Nordiske Menneske-Natur, at man mere maatte undres over dens Frav&#x00E6;relse i nogetsomhelst <seg type="com" n="com2">Tidsl&#x00F8;b<!--tidsrum; tidsperiode.--></seg>, end over dens <seg type="com" n="com3">Hjemkomst<!--tilbagevenden, tilbagekomst.--></seg>; men desuagtet finde dog Mange det ubegribeligt, hvorledes Nogen, efter det attende Aarhundredes lystige Letsindighed, kan give alvorlige Tanker Rum, og <seg type="com" n="com4">heller<!--dvs. hellere.--></seg> en Vinter-Aften betragte den dybe stjerneklare Himmel selv, end de deilige Theater-Malerier af vor <seg type="com" n="com5">Gj&#x00F8;gle-Verden<!--verden med (dårlig) skuespilkunst eller løjer; verden skildret som et blændværk.//ODS Gøgle 2 og 3.2--></seg> i konstig Belysning. <seg type="com" n="com6">Upaatvivlelig<!--utvivlsomt, sikkert.--></seg> vil det da ogsaa <seg type="com" n="com7">tykkes<!--synes.--></seg> Mange s&#x00E6;rt, at <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemann</persName></hi> kunde faae i Sinde, <seg type="com" n="com69">ordenlig<!--rigtigt, virkeligt.// i DDO adv. --></seg> for Alvor at skrive Psalmer, uden at der enten<!--hverken.--> er udsat en <seg type="com" n="com9">Priis<!--præmie.--></seg> for de Bedste, eller nedsat en Commission til at forf&#x00E6;rdige en ny Psalmebog dem til Gavn, der endnu, trods saa mange <seg type="com" n="com10">rare<!--gode, dejlige, hyggelige.//ODS 3.2 --></seg> Samlinger af Selskabs-Sange, f&#x00F8;le Trang til en Saadan. Mig derimod kan det aldrig <seg type="com" n="com11">tykkes</seg> s&#x00E6;rt, at den Nordiske Natur, <seg type="com" n="com12">naar Alt er frist, finder Hjemmet bedst<!--ordsprog, jf. <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, bind 1, nr. 3.694. 'Frist' betyder forsøgt.--></seg>, og vender, efter en unaturlig Udsv&#x00E6;velse, tilbage til de gamle indbydende Gang-Stier, gjennem gr&#x00F8;nne Skove og b&#x00F8;lgende Agre, som nu, snart i et Aartusinde, har ogsaa v&#x00E6;ret <seg type="com" n="com13">Kirke-Stier<!--stier til kirker; veje til kirken (overført betydning).--></seg>, og i mine &#x00D8;ine h&#x00E6;nge derfor disse Psalmer paa det N&#x00F8;ieste sammen med <rs type="title" key="title3132">Kong Valdemar og hans M&#x00E6;nd</rs>; thi naar <hi rend="schwab"><persName key="pe223">Axel</persName></hi><!-- evt. person i den historiske roman --> kom hjem <seg type="com" n="com111">af</seg> Leding, lagde han un&#x00E6;gtelig Hjelm og Brynje, tog Messe-<pb type="text" facs="1825_422_3_fax008.jpg" ed="A" n="157"/>Haglen paa, og sang sit <seg type="com" n="com14">Kyrie Eleison<!--(lat.) Herre forbarm dig!; begyndelsesord og navn på første led i den katolske messe.//Holbergordbogen og DDO--></seg> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com15">Gloria in Excelsis<!--(lat.) Ære være (Gud) i det høje; begyndelsesordene på andet led i den katolske messe, jf. Luk 2,14.//DSD --></seg></hi> med samme Iver, som han lod Sv&#x00E6;rdet sjunge for <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Fiender. Vel mueligt imidlertid, at den f&#x00F8;rste Messe, han efter et saadant <seg type="com" n="com16">Ledings-Tog<!--krigstogt.--></seg> holdt, smagde meer <seg type="com" n="com17">ad Vandet end ad Vinen<!--jf. Jesu forvanling af vand til vin ved brylluppet i Kana, Joh 2,1-11; vinen i nadveren. Ad betyder af.--></seg>; var mere et Kyrie<!--(lat.) Herre; begyndelsesordet og navnet på første led i den katolske messe.//DDO--> med Graad end et Gloria med Jubel, thi det er <seg type="com" n="com18">saa<!--således.--></seg> med Alt i denne Verden, at <seg type="com" n="com19">Vane vorder let den anden Natur<!--vanen let kan betyde lige så meget som medfødte egenskaber og tilbøjeligheder; variant af ordsproget 'vane er den anden natur', jf. Mau 1879, bind 2, nr. 11.139 og Grundtvig 1845, nr. 2.843.--></seg>, og der er intet Spring, som sjeldnere lykkes end det fra Jorden til Himlen; eller rettere sagt, vi <seg type="com" n="com20">Smaafolk<!--her: små mennesker (i forhold til Gud).--></seg> pr&#x00F8;ve det omsonst, og gj&#x00F8;re derfor klogest i at <seg type="com" n="com150">see os om</seg> en <seg type="com" n="com21">Himmel-Stige<!--stige fra jord til himmel, hvor Guds engle går op og ned, jf. 1 Mos 28,12.--></seg>, hvorpaa vi, lidt efter lidt, ved at l&#x00E6;re Smaa-Englene Konsten af, kan n&#x00E6;rme os, hvad der <seg type="com" n="com112">vil</seg> meget til at naae. <seg type="com" n="com22">Vel sandt<!--(det er) ganske vist, unægteligt.//ODS 1.7 --></seg>, at det har en <seg type="com" n="com23">egen<!--særlig; særegen.--></seg> Beskaffenhed med den <seg type="com" n="com24">underlige<!--forunderlige, underfulde.--></seg> <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com25">Tone-Stige<!--stige (fra jord til himmel) dannet af toner.// toner, der danner ligesom en stige (fra jorden til himmelen). fra ODS --></seg></hi><hi rend="schwab">,</hi> Skjaldene er, saa at sige, ene om, og er der nogen Hedning-Stamme, hvis christnede Skjalde har ligesom et Privilegium paa at flyve op og s&#x00E6;tte sig lige under Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe346">David</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> da er det un&#x00E6;gteligt den, til hvilken vi h&#x00F8;re, saafremt vi ellers er <seg type="com" n="com113">i Sl&#x00E6;gt</seg> med vore <seg type="com" n="com26">F&#x00E6;dre<!--forfædre.--></seg>; men hvem der kjender Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe346">David</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> veed ogsaa, han sad ei altid lige h&#x00F8;it, sad ei sjelden t&#x00E6;t ved Jorden <seg type="com" n="com114">i S&#x00E6;k og Aske</seg>, saa man, paa mange forskjellige Trin kan sidde ham n&#x00E6;r. Nu sidder, som man vel veed, den <hi rend="schwab">Danske</hi> Green paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <rs type="myth" key="myth103">Ygdrasill</rs> langt n&#x00E6;rmere ved Roden end ved Toppen, er ingenlunde Hoved men <seg type="com" n="com107">Hjerte-Grenen<!--stedet for (træets) hjertet; stedet for følelserne, livets opretholdelse (overført betydning).// ikke forklaret i combase, GSV ordlisten, ODS men hjerte 2 og 1.2--></seg>, og de Fugle, som udkl&#x00E6;kkes der, flyve aldrig, <seg type="com" n="com27">uden<!--undtagen.// ODS 5.1 --></seg> de forvildes, h&#x00F8;iere end B&#x00F8;gen groer, saa, naar de faae Lyst til at sidde hos Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe346">David</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> s&#x00F8;ge de ham aldrig h&#x00F8;it i Skye<!--himlen.-->, men altid ved Jorden, enten hvor han sidder <seg type="com" n="com115">i S&#x00E6;k og Aske</seg>, eller hvor hans Krone blomstrer over ham, som <hi rend="schwab"><persName key="pe348">Brorson</persName></hi> synger: <seg type="comStart" n="com29"/>s&#x00F8;ger<!--søg (imperativ pluralis).--> de nedrige<!--lavtliggende; ydmyge.--> Steder, thi Roserne voxe i Dale<seg type="comEnd" n="com29"/>.<!-- Den yndigste Rose, strofe 8 --> Betragte vi nu de tre Snese Aar, der ere henrundne, siden <hi rend="schwab"><persName key="pe348">Brorsons</persName> <seg type="com" n="com31">Svanesang<!--ordspil på en digters sidste værk før døden og H.A. Brorsons posthume digtsamling Svane-Sang title5279 --></seg></hi> forstummede, da kan vi ikke n&#x00E6;gte, det tegnede til, at <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> var ogsaa f&#x00E6;rdig med sin <seg type="com" n="com32">Svanesang<!--klagende sang, som fra en døende svane; sang eller salme, der varsler undergang.//ODS 2.2 --></seg> til <seg type="com" n="com33">Davids-Harpen<!--akkompagnementet eller traditionen fra Davids harpe i menighedens salmesang, jf. den harpe- eller citerspillende David (1 Sam 16,15-23) og Davids salmer, dvs. Salmernes Bog (på Grundtvigs tid blev David opfattet som forfatter af salmerne).// efter 1817_314, com42 --></seg>, og man maatte da kunne gj&#x00E6;ttet sig til, at fandt
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax009.jpg" ed="A" n="158"/>man nogensinde igjen den danske <seg type="com" n="com34">Sanger<!--digter.--></seg> hos Kong <persName key="pe346">David</persName>, kom man sikkert til at h&#x00F8;re <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com35">Poenitentse-Psalmer<!--salmer, der beskriver anger over synd; bodssalmer, jf. Davids syv bodssalmer (Sl 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143), der traditionelt stod trykt bagerst i salmebøgerne.// ODS; kontrol: Kirke leksikon, bind 2 s. 347?? --></seg></hi><hi rend="schwab">,</hi> og med dette Navn troer jeg ogsaa virkelig Kirken vil d&#x00F8;be de <seg type="com" n="com36">n&#x00E6;rv&#x00E6;rende<!--foreliggende.//ODS 3 --></seg> <hi rend="schwab">Ingemannske</hi><hi rend="schwab">,</hi> hvoraf de Fleste un&#x00E6;gtelig ere sjungne <rs type="bible" key="Sl 137,1-4" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible1"/>ved <hi rend="schwab"><placeName key="his473">Babylons</placeName></hi> Floder, hvor Hjertet gr&#x00E6;der, naar det mindes <placeName key="his581">Zion</placeName>, h&#x00E6;nger <seg type="com" n="com37">Citharen<!--dvs. citaren eller citeren.--></seg> paa <seg type="com" n="com38">Vierne<!--dvs. vidjerne; de tynde, bøjelige grene.--></seg> og kan umuelig stemme den til <placeName key="his581">Zions</placeName> Sang i det fremmede Land, kan umuelig med dens s&#x00F8;de Toner kildre de Uomskaarnes &#x00D8;ren, som holde <hi rend="schwab"><persName key="pe1555">Juda</persName></hi><!-- vi tolker som J?, ELR; måske udvidelse (i pers?) om det hebraiske ord for juda til jødisk--> fangen<rs type="bible" key="Sl 137,1-4" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible1"/>. Men netop denne bodf&#x00E6;rdige, vemodige, l&#x00E6;ngselsfulde Tone, der med <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com39">Davidisk<!--lignende Davids.--></seg></hi> Inderlighed og Sanddruhed gjennemstr&#x00F8;mmer disse danske Psalmer, netop den er mig sikker Borgen for, at Herren vil l&#x00E6;gge en ny Sang i <rs type="myth" key="myth1125">Danas</rs> Mund, som Mange skal gl&#x00E6;des ved at h&#x00F8;re, thi Han har, som skrevet staaer, <rs type="bible" key="Es 57,15" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible2"/>ei blot sin Boelig i den h&#x00F8;ie, men ogsaa i den dybe Helligdom<!--hellighed.//ODS 1 -->, Han vil ogsaa boe hos en S&#x00F8;nderknuset og Nedtrykt i Aanden <seg type="com" n="com40">at<!--for at.--></seg> gj&#x00F8;re den S&#x00F8;nderknustes Hjerte og den Nedtryktes Aand levende<rs type="bible" key="Es 57,15" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>. Om da <seg type="com" n="com41">end<!--endog; selv.//ODS end 3.3 --></seg> ikke saa <seg type="com" n="com42">&#x00F8;iensynlig<!--tydeligt, iøjnefaldende.//ODS 1.2--></seg> Haabets Stjerne blinkede for Skjalden, der endog stundum seer Glimt af Morgen-R&#x00F8;den, vilde jeg dog sige: han synger <seg type="com" n="com43">aabenbar<!--aabenlyst, tydeligt.--></seg> sin <hi rend="schwab">store Bededags</hi> og sin <hi rend="schwab">Langfredags</hi>-Psalme i en Paaske-Dagning; <rs type="bible" key="Mark 16,3-5" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible3"/>thi naar vi inderlig sukke med Kvinderne: hvem skal v&#x00E6;lte os <hi rend="schwab">Stenen</hi> af Hjertet, som er meget stor, da varer det kun et &#x00D8;ieblik, f&#x00F8;r Engelen gj&#x00F8;r det<rs type="bible" key="Mark 16,3-5" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible3"/>, og s&#x00E6;tter sig paa den, som en sjungende <seg type="com" n="com44">Morgen-Stjerne<!--jf. at Jesus, den "lysende morgenstjerne", har sendt sin engel for at vidne i menighederne if. Åb 22,16.--></seg>, <rs type="bible" key="Luk 1,78" rend="allusion">der forkynder Solens Opgang</rs>, som skal <seg type="com" n="com45">klare<!--få til at stråle; oplyse.--></seg> alle Guds B&#x00F8;rns Aasyn og stemme Hjerterne til Fryde-Raab, saa de lovsynge Herren, som br&#x00F8;d <seg type="com" n="com46"><placeName key="his581">Zions</placeName> F&#x00E6;ngsel<!--henviser til det babyloniske fangenskab, hvorfra de fangne judæer eller jøder kunne drage tilbage til Palæstina i 538 f.Kr.--></seg>, og udbryde: <rs type="bible" key="Sl 126,3" rend="quote">Herren haver gjort store Ting imod os, derfor ere vi glade</rs>, <rs type="bible" key="Sl 126,5" rend="reference">vi saaede med Graad, vi h&#x00F8;ste nu med Fryde-Sang</rs>!</p>
<p rend="firstIndent">Jeg siger derfor, Gud skee Lov! naar jeg l&#x00E6;ser <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemanns</persName></hi> <rs type="title" key="title4593">Psalmer</rs>, der kun lade det tvivlsomt, om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> allerede er igjen opstaaet for Troens &#x00D8;ine af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <seg type="com" n="com47">Kirke-Grav<!--kirke, der ligger som begravet.--></seg>, eller det f&#x00F8;rst i n&#x00E6;ste &#x00D8;ieblik vil skee, dog mener
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax010.jpg" ed="A" n="159"/>jeg, det er <seg type="com" n="com48">alt<!--allerede.--></seg> <seg type="com" n="com49">skedt<!--dvs. sket.--></seg>, saa naar Tonerne stundum vakle, er det kun som vi l&#x00E6;se om Disciplerne, da de f&#x00F8;rste Gang saae Herren, efter Hans Opstandelse: <rs type="bible" key="Luk 24,36-43" rend="reference">de turde, af Gl&#x00E6;de og Forundring knap troe deres egne &#x00D8;ine</rs>, turde end ikke <seg type="com" n="com50">ret<!--rigtigt; for alvor.//ODS 4.3 --></seg> istemme: <seg type="comStart" n="com51"/><rs type="title" key="title4368">o salig Paaske-Dag</rs>, nu har vi vundet Sag, Langfredags bittre Minde maa nu saa s&#x00F8;dt forsvinde; thi <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> vandt med &#x00C6;re, Hans Navn velsignet v&#x00E6;re<!--skal være (optativ).-->!<seg type="comEnd" n="com51"/></p> <!-- variant af strofe 3 af Thomas Kingos påskesalme "OP Siæl, bryd Søvnen aff", Vinter-Parten 1689, s. 633-637 (Kingo: hensvinde, her: forsvinde)-->
<p rend="firstIndent">At nu disse Psalmer ei skal l&#x00E6;gges paa <hi rend="schwab">Hylden,</hi> til andre aandelige og <seg type="com" n="com52">kj&#x00F8;delige<!--omhandlende det legemlige, materielle.--></seg> Vise-B&#x00F8;ger, og der hensmuldre som &#x00E6;sthetisk <seg type="com" n="com53">Orme-F&#x00F8;de<!--føde for orme og maddiker, der fortærer lig.//ODS 1b --></seg>, men at de skal <seg type="com" n="com54">gjemmes<!--opbevares.--></seg> i Kirken, og som <seg type="com" n="com55">Sang-Offer<!--offergave til Gud i form af salmesang.--></seg> stige fra Troendes L&#x00E6;ber, det seer man, er Skjaldens Haab, da han f&#x00F8;lger Hellig-Dagenes Evangelier, og saa urimeligt det maaskee <seg type="com" n="com56">end<!--endog.--></seg> vil synes Mange, kan man dog sagtens vide, at jeg, hvis st&#x00F8;rste Forn&#x00F8;ielse det l&#x00E6;nge var at haabe Urimeligheder, med begge H&#x00E6;nder griber denne gode Leilighed, og overspringer alle Hindringer, med min gammeldags Tro, <rs type="bible" key="Matt 18,19" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/>at hvad blot to Disciple <seg type="com" n="com57">ret</seg> forene deres B&#x00F8;nner om i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn, det skeer<rs type="bible" key="Matt 18,19" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"/>! Meget maatte jeg ogsaa tage feil, om der ikke skulde v&#x00E6;re Een af disse Psalmers L&#x00E6;sere, som af Hjertet vilde istemme vor B&#x00F8;n, at de, i Forening med de <hi rend="schwab">gode Gamle,</hi> hvorpaa <placeName key="fak14">Danmark</placeName> er saa vidunderlig rig, snart maatte fortr&#x00E6;nge de <hi rend="schwab">daarlige Nye,</hi> hvoraf den nu <seg type="com" n="com58">brugelige<!--anvendte, brugte.--></seg> <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> vrimler! <seg type="com" n="com59">Vel<!--ganske vist.//ODS 8.1 --></seg> har jeg, i min stille Afkrog h&#x00F8;rt et Rygte om, at den i en christelig Menighed n&#x00E6;sten ubrugelige Sang-Bog skal igjen have fundet en Lovtaler, men det er dog lige <seg type="com" n="com60">vist<!--sikkert, uomtvisteligt.--></seg>, at om den ogsaa fandt Tusinde, saa vedblev den dog ligefuldt at vrimle af kolde, t&#x00F8;rre, d&#x00F8;de og magtesl&#x00F8;se <seg type="com" n="com61">Rimerier<!--rimede digt uden betydningsfuldt indhold.//ODS --></seg>, der aldrig, <seg type="com" n="com62">uden<!--undtagen.--></seg> som <seg type="com" n="com63">Rang-Titel<!--her: genrenavn, titel uden reelt indhold; egl. om titel, som ikke er knyttet til en persons embede, men kun til hans rang.--></seg>, kan b&#x00E6;re Navn af <hi rend="schwab">Psalmer.</hi> Saavidt jeg har h&#x00F8;rt, skal man da heller ikke have rost Bogen fra den poetiske, men kun fra den moralske og maaskee tillige den dogmatiske Side, og, uagtet der selv fra begge disse Sider kunde v&#x00E6;re saare meget at indvende mod Rosen, vil jeg dog blot anm&#x00E6;rke, hvad der synes
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax011.jpg" ed="A" n="160"/>mig uigjendriveligt, at selv den bedste moralske og dogmatiske <seg type="com" n="com64">Rimstok<!--samling af rim eller mindre, rimede digte på vers.//ODS med titler; småvers--></seg> kan v&#x00E6;re en meget daarlig Psalme-Bog, og at en <hi rend="schwab">upoetisk Psalme,</hi> man <seg type="com" n="com65">sige<!--kan sige (optativ).--></seg> hvad man vil, er ligesaa <seg type="com" n="com66">haard<!--skarp, grel, kraftig.//ODS flere steder --></seg> en Selv-Modsigelse, som <hi rend="schwab">upoetisk Poesie,</hi> skj&#x00F8;ndt det ikke klinger <seg type="com" n="com116">slet</seg> saa urimeligt, fordi man i &#x00E6;ldre Tider ei pleiede at s&#x00F8;ge hvad man <hi rend="schwab">kaldte</hi> Poesie, men kun <seg type="com" n="com108"><hi rend="schwab">Liv</hi> og <hi rend="schwab">Aand</hi></seg> i Psalme-B&#x00F8;ger. Denne gode, gamle <seg type="com" n="com67">Tale-Brug<!--talemåde, mundheld.--></seg> er ogsaa ganske efter mit Sind, og fandt jeg derfor kun <seg type="com" n="com109"><hi rend="schwab">Liv</hi> og <hi rend="schwab">Aand</hi></seg> i Bogen, da var jeg vel forn&#x00F8;iet, men det er netop, hvad jeg savner, og da jeg nu ligesaalidt har noget Begreb om Poesie uden <seg type="com" n="com109">Liv og Aand</seg>, som om Psalmer uden Poesie, saa maatte man enten bevise, at det er et galt Begreb om Poesie, eller tilstaae, at en upoetisk Psalmebog er aldeles uforsvarlig. <seg type="comStart" n="com68"/>Enten jeg derfor tager det paa Langs eller Tvers<!--ser på det på den ene eller den anden måde.//ODS langs 2.1 -->, finder jeg, vor <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> har megen Lighed med <persName key="pe4817">L&#x00FC;ttichaus</persName> Vers<!-- se notat // --><seg type="comEnd" n="com68"/>, og er den <hi rend="schwab">daarligste,</hi> jeg veed, vi har havt, siden der blev danske Psalme-B&#x00F8;ger til, og saa ganske ugyldigt er mit Skj&#x00F8;n dog vel ikke, da jeg hverken er ubekjendt med den danske Kirke-Historie, eller meer end Andre blottet for christen Tro og poetisk Sands. Holder nu <placeName key="fak14">Danmark</placeName> virkelig mest <seg type="com" n="com71">ad<!--af.--></seg> det Daarligste, da maa jeg sige, det bliver aldrig min Smag, men det bliver heller ikke min Tro, f&#x00F8;r jeg seer Menighederne vrage det Bedre, naar det bydes dem; thi jeg veed godt, hvor liden Deel de fleste Menigheder, uagtet Regjeringens faderlige Bestemmelse, har havt i det sidste Bytte, da man, istedenfor god gammel Viin deels i Leer-Kruse, deels i bulede, men <seg type="com" n="com72">f&#x00F8;re<!--tykke.--></seg>, &#x00E6;gte forgyldte S&#x00F8;lv-B&#x00E6;gere, skj&#x00E6;nkede dem maadeligt Br&#x00F8;nd-Vand deels i <seg type="com" n="com151">Frimurer-Glas</seg> og deels i <seg type="com" n="com73">brogede<!--uensartede.--></seg> Under-Kopper og flade Steen-Tallerkener. Ingen skal derfor indbilde mig, <seg type="com" n="com74">enten<!--hverken.--></seg> at de jydske B&#x00F8;nder har meer poetisk Sands end de Sj&#x00E6;llandske, eller at det blot er tilf&#x00E6;ldigviis, den <rs type="title" key="title4156"><hi rend="schwab">Kingoske</hi> Psalme-Bog</rs> i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> har <seg type="com" n="com75">beholdt Marken<!--vundet sejr, beholdt valpladsen.--></seg>; thi det Sidste er mig tvertimod Beviis paa, at selv de mest upoetiske Danske
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax012.jpg" ed="A" n="161"/>kan <seg type="com" n="com76">skille<!--skelne.// ODS 4.2 --></seg> Viin fra Vand, saa at havde <seg type="com" n="com77">S&#x00E6;llandsfaren<!--sjællænderen.--></seg> blot havt <seg type="com" n="com78">Tiende-Parten<!--tiendedelen.--></seg> af det Mod, hvormed Jyden <seg type="com" n="com79">trodser paa<!--kræver, gør krav på.//ODS 3.3 --></seg> den Frihed, &#x00D8;vrigheden skj&#x00E6;nker, skulde <seg type="com" n="com80">den ny Psalme-Bog</seg> vist ikke kommet til at prale af Seieren paa <placeName key="fak1313">&#x00D8;erne</placeName>. Biskop <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> var i denne Henseende ingenlunde uskyldig, thi hvor gjerne jeg end lader Mangelen af poetisk Sands tale til hans Undskyldning, burde dog un&#x00E6;gtelig den <rs type="title" key="title4156"><hi rend="schwab">Kingoske</hi> Psalmebog</rs>, der dog vel maatte kunne <seg type="com" n="com81">opbygge<!-- udvikle, styrke troen (hos).--></seg> B&#x00F8;nder, da den <seg type="com" n="com82">opbyggede</seg> ham selv, havt <hi rend="schwab">saa</hi> kraftig en Talsmand i hans <hi rend="schwab">Hjerte,</hi> at han ikke havde <seg type="com" n="com83"><hi rend="schwab">drevet</hi> paa<!--arbejdet på, fremskyndet.//ODS 7.5 --></seg> dens Afskaffelse; men det gjorde han, og <seg type="com" n="com86">arbeidede<!--lagde.--> derved, skj&#x00F8;ndt uvitterlig<!--uafvidende; ufrivilligt.-->, Kirkens Modstandere lige i H&#x00E6;nderne<!--arbejdet lige tilrette for kirkens modstandere.//ODS hånd 12.5 --></seg>; thi naar de &#x00E6;ldre B&#x00F8;nder har mistet deres gamle, hjertegribende <hi rend="schwab">Psalmer,</hi> og B&#x00F8;rnene deres <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs>,</hi><!--hypotetisk udsagn? ; udgave af Luthers lille katekismus?? der fandtes vist utallige udgaver og Mynsters nye oversættelse kom i 18??; sigter ikke til afskaffelsen af forklaringerne i Pontoppidans gamle lærebog --> da har Almuen mistet sin levende Forbindelse med den <hi rend="schwab">christelige Kirke,</hi> som man da kun forgj&#x00E6;ves med <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> og <seg type="com" n="com88">L&#x00E6;re-Bog<!--undervisningsbog for børn og unge med forklaringer af Luthers lille katekismus. readmore: I 1791 blev Balles Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler obligatorisk lærebog. Den afløste Pontoppidans lærebog fra 1740, der blev til som en følge af indførelsen af konfirmationen i 1736. --></seg> og med al Verdens Bog-Staver kan t&#x00E6;nke at fornye.</p>
<p rend="firstIndent">Man seer, jeg taler nu reent ud om alt Kirkeligt, og det gj&#x00F8;r jeg, fordi jeg f&#x00F8;ler, nu er <seg type="com" n="com89">Timen<!--det afgørende tidspunkt.//ODS 2.2 --></seg> kommet, nu skal det enten briste eller b&#x00E6;re, nu skal <placeName key="fak14">Danmark</placeName> v&#x00E6;lge, som i Psalme-Bogen mellem Viin og Vand, saaledes <seg type="com" n="com90">i det Hele<!--i enhver henseende, i det hele taget; overordnet betragtet.//ODS 5.4 --></seg> mellem en sand christelig og en falsk <seg type="com" n="com91">tyrkisk<!--ukristelig.//ODS 1.2 2.3 citater af Grundtvig og Holberg --></seg> Oplysning. Jeg maatte have stjaalet min <seg type="com" n="com92">Pr&#x00E6;ste-Tunge<!--måde at forkynde på, hverv at tale på som præst.// efter ODS tunge 3.6 --></seg>, dersom jeg i en saadan <seg type="com" n="com93">Time</seg> ei brugde den, det bedste jeg har l&#x00E6;rt, og F&#x00F8;lgerne l&#x00E6;gger jeg <seg type="com" n="com94">tr&#x00F8;stig<!--uden frygt; roligt, ufortrødent.//ODS 1 --></seg> i Hans Haand, <rs type="bible" key="Matt 16,15-18" rend="allusion">som har bygget Kirken</rs>, og <rs type="bible" key="Sl 84,4" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible5"/>vil hverken drive Spurv eller Svale, hverken mig eller <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemann</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> fra sit Alter<rs type="bible" key="Sl 84,4" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible5"/>, saa, er vor Stemme <seg type="com" n="com95">end<!--endog, selv; endnu.//Evt. endnu --></seg> for svag til en <seg type="com" n="com96">ordenlig</seg> H&#x00F8;i-Messe, skal den, med Guds Hjelp, dog skabe en taalelig <seg type="com" n="com97">Aften-Sang<!--gudstjeneste om eftermiddagen.--></seg>, og H&#x00F8;i-Messen kan <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe348">Brorson</persName></hi> i det Mindste bes&#x00F8;rge saa godt, at det i al den ganske Christenhed ei gj&#x00F8;res bedre. Bedre kunde det vist nok blevet gjort, hvis <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <hi rend="schwab"><persName key="pe972">Shakspear</persName></hi> ei saa uforsvarlig havde glemt, hvad saadan en Skjald skylder den Kirke, der saa moderlig <seg type="comStart" n="com98"/>opam<!--opfostrede.--><pb type="text" facs="1825_422_3_fax013.jpg" ed="A" n="162"/>mede<seg type="comEnd" n="com98"/> ham i sit Skj&#x00F8;d<!--hjem, sted for de troende.// ODS 3.1 kirkens skød -->; men Kirken kan ligesaa lidt aftvinge Nogen Lov-Sang, som den vil paatvinge Nogen Velsignelsen, og er det <hi rend="schwab"><persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName></hi> for lidet at kappes med <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> <seg type="com" n="com100">i Greb paa Davids-Harpen<!--i at spille eller digte i salmetraditionen, der har sin oprindelse i --></seg>, og at v&#x00E6;re ud&#x00F8;delig med <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, da faaer han n&#x00F8;ies med hvad jeg kalder usigelig mindre, og hvor n&#x00F8;dig end Kirken vil undv&#x00E6;re ham, savner den ham dog aldrig saameget, som han engang vil savne den!</p>
<p rend="firstIndent">Det er da virkelig mit glade Haab, at naar vi med Guds Hjelp faaer en tilstr&#x00E6;kkelig Samling af gamle og nye Psalmer udgivet, vil vor faderlige &#x00D8;vrighed <hi rend="schwab">tillade</hi> at den indf&#x00F8;res, <hi rend="schwab">hvor</hi> Menigheden &#x00F8;nsker det, og ei mindre mit Haab, at mange Menigheder vil m&#x00F8;des i et &#x00D8;nske, der er alle danske Christne medf&#x00F8;dt, og kan umuelig slumre st&#x00E6;rkere, end at det vaagner ved den f&#x00F8;rste H&#x00F8;itids-Psalme, der <seg type="com" n="com101">gjennemtoner<!--lyder, toner igennem.--></seg> Kirken!</p>
<p rend="firstIndent">Slutte vil jeg da Anmeldelsen med <seg type="com" n="com102">Sangerens<!--digterens.--></seg> <seg type="com" n="com152">gjennemgribende</seg> Ord:</p>
<lg n="1"><!--Tiende Søndag efter Trinitatis, s. 96, strofe 1 og 3 ; som førstetrykket, dog med anden tegnsæting-->
<l><rs type="title" key="title5573"><rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible6"/><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> gr&#x00E6;der<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible6"/>! &#x2014; Verden leer</rs>!</l>
<l>Vanvid<!--begge forklaringer i DDO--> sjunger mellem Grave!</l>
<l><rs type="bible" key="Joh 8,34 og Rom 6,16" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible10"/>Syndens Tr&#x00E6;l<!--den, der gør synd (jf. Joh 8,34), hvilket fører til døden (if. Rom 6,16).--> ei <seg type="com" n="com104">Dybet<!--afgrunden, helvede.//ODS dyb 1.2 --></seg> seer,</l>
<l>D&#x00F8;den dandser med sin Slave<rs type="bible" key="Joh 8,34 og Rom 6,16" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible10"/>!</l>
<l>Sj&#x00E6;len sig i L&#x00E6;nker gl&#x00E6;der,</l>
<l>Verden leer, men <rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible7"/><persName key="pe45">Jesus</persName> gr&#x00E6;der<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible7"/>!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible8"/><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> gr&#x00E6;der<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible8"/>! smelt, hvert Bryst!</l>
<l>Vaagn hver syndig Sj&#x00E6;l, som sover!</l>
<l>B&#x00E6;v, o Verden, i din Lyst!</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="allusion">Dig din Frelser gr&#x00E6;der over</rs>!</l>
<l><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com105">Brister<!--brist (imperativ pluralis).--></seg>, <seg type="com" n="com105">brister</seg>, M&#x00F8;rkets Kj&#x00E6;der!</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Smelt hvert Hjerte! <rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible9"/><persName key="pe45">Jesus</persName> gr&#x00E6;der<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible9"/>!</hi></l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab"><hi rend="size1">N. F. S. Grundtvig.</hi></hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>