File size: 38,065 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part" prev="Anmeldelse af">Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage af <hi rend="size1" rendition="bold">B. S. Ingemann</hi></title>
<title rend="shortForm" prev="Anmeldelse af">Høimesse-Psalmer af B. S. Ingemann</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.12</idno>
<idno type="content">1.12</idno>
<idno type="technic">1.12.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>36 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2018-04-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.12, 3. april 2018</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Theologisk Maanedsskrift, Tredie Bind</title>
<respStmt>
<name>N. F. S. Grundtvig</name>
<name>Dr. A. G. Rudelbach</name>
<resp>[evt.]</resp> <!-- ?? -->
</respStmt>
<idno>1825-12-14</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1825_422_3_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1825_422_3_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1825_422_3_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1825_422_3_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Theologisk Maanedsskrift. Tredie Bind</title>
<title type="part">Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage af B.S. Ingemann</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>Forlagt af den Wahlske Boghandling.
<note>Trykt hos Fabritius Tengnagel</note>
</publisher>
<date>1825</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="422"><desc>Førstetrykket</desc><num>1825</num>
</witness>
</listWit>
<!--<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="sigel">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>-->
<!--</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>anmeldelser</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>hymnologi</term>
<term>kirkepolitik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="ELR" when="2016-08-23">opsætning efter 1826_444_1 og 1828_470_1; OCR ved Kirsten</change>
<change xml:id="JR" who="JR" when="2016-08-29">1. kollation efter Theologisk Maanedsskrift bd. 3-4, Schönberg + kodning af fax</change>
<change who="ELR" when="2017-08-29">2. kollation ved VAP efter Grundtvigs Værker (Otto Möller); indført rettelser, ELR</change>
<change who="ELR" when="2017-10-25">3. kollation efter Grundtvig-Biblioteket (Th. Balslev) (samlebind 1-3), katalognr. 3.1, ex. 2</change>
<change who="auto" when="2017-10-27">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
<change who="ELR" when="2018-01-03">com efter Holgers metode; gennemset; comfil oprettet, fax kontrolleret; klar til 1. red.</change>
<change who="ELR" when="2018-02-02">gennemset 1. red.; ændret til mellemrum ml. B. og S. i alle filer; klar til 2. red.</change>
<change who="ELR" when="2018-03-14">gennemset efter 2. red.; klar til 3. red.</change>
<change who="ELR" when="2018-03-22">gennemset efter 3. red.; unicodes, klar</change>
<change who="ELR" when="2022-04-06">kursiveret tegn</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<!-- mangler: sidetal andre udgaver? tilsyneladende ingen senere udgivelser -->
<!-- tilsyneladende ingen tekstrettelser; kontrolleret 3. hæfte s. 203-320 og bind 4, 1. hæfte: ingen rettelseslister fundet -->
<!-- mangler: sekundær fremhævelse via stylesheet: size1 (i titlen); meldt 1.12. 2017; bør gengives som fed-->
<text type="txt">
<body rendition="schwab"> <!-- fremhævelser med schwabisher er desuden i fed -->
<div type="[Tekst]"> <!-- Anmeldelse af Høimesse-Psalmer af Ingemann; fra indholdsfortegnelse: Høimesse-Psalmer af Ingemann --> <!-- kan den udvidede være der?? -->
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax005.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1825_422_3_fax006.jpg"/>
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax007.jpg" ed="A" n="156" rend="supp"/>
<head rend="2">Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage af <hi rend="size1"><persName key="pe138">B. S. Ingemann</persName>.</hi></head>
<head rend="0"><placeName key="fak8">Kbh.</placeName> <hi rend="size1">1825</hi> hos <hi rend="schwab"><hi rend="size1">A. Seidelin.</hi></hi> S. <hi rend="size1">130.</hi> <seg type="com" n="com106"><hi rend="size1">8</hi></seg>.</head> <!-- evt. 8 hævet punkt?? -->
<!--<fw type="longLine"/>-->
<!-- evt. unicial -->
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>en dybe Alvor, med de deraf opstigende, kun med en evig og fuldkommen Glæde fornøiede <seg type="com" n="com1">Attraaer<!--længsler; higen.--></seg>, hører fra Arilds-Tid saa umiskjendelig til den Nordiske Menneske-Natur, at man mere maatte undres over dens Fraværelse i nogetsomhelst <seg type="com" n="com2">Tidsløb<!--tidsrum; tidsperiode.--></seg>, end over dens <seg type="com" n="com3">Hjemkomst<!--tilbagevenden, tilbagekomst.--></seg>; men desuagtet finde dog Mange det ubegribeligt, hvorledes Nogen, efter det attende Aarhundredes lystige Letsindighed, kan give alvorlige Tanker Rum, og <seg type="com" n="com4">heller<!--dvs. hellere.--></seg> en Vinter-Aften betragte den dybe stjerneklare Himmel selv, end de deilige Theater-Malerier af vor <seg type="com" n="com5">Gjøgle-Verden<!--verden med (dårlig) skuespilkunst eller løjer; verden skildret som et blændværk.//ODS Gøgle 2 og 3.2--></seg> i konstig Belysning. <seg type="com" n="com6">Upaatvivlelig<!--utvivlsomt, sikkert.--></seg> vil det da ogsaa <seg type="com" n="com7">tykkes<!--synes.--></seg> Mange sært, at <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemann</persName></hi> kunde faae i Sinde, <seg type="com" n="com69">ordenlig<!--rigtigt, virkeligt.// i DDO adv. --></seg> for Alvor at skrive Psalmer, uden at der enten<!--hverken.--> er udsat en <seg type="com" n="com9">Priis<!--præmie.--></seg> for de Bedste, eller nedsat en Commission til at forfærdige en ny Psalmebog dem til Gavn, der endnu, trods saa mange <seg type="com" n="com10">rare<!--gode, dejlige, hyggelige.//ODS 3.2 --></seg> Samlinger af Selskabs-Sange, føle Trang til en Saadan. Mig derimod kan det aldrig <seg type="com" n="com11">tykkes</seg> sært, at den Nordiske Natur, <seg type="com" n="com12">naar Alt er frist, finder Hjemmet bedst<!--ordsprog, jf. <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, bind 1, nr. 3.694. 'Frist' betyder forsøgt.--></seg>, og vender, efter en unaturlig Udsvævelse, tilbage til de gamle indbydende Gang-Stier, gjennem grønne Skove og bølgende Agre, som nu, snart i et Aartusinde, har ogsaa været <seg type="com" n="com13">Kirke-Stier<!--stier til kirker; veje til kirken (overført betydning).--></seg>, og i mine Øine hænge derfor disse Psalmer paa det Nøieste sammen med <rs type="title" key="title3132">Kong Valdemar og hans Mænd</rs>; thi naar <hi rend="schwab"><persName key="pe223">Axel</persName></hi><!-- evt. person i den historiske roman --> kom hjem <seg type="com" n="com111">af</seg> Leding, lagde han unægtelig Hjelm og Brynje, tog Messe-<pb type="text" facs="1825_422_3_fax008.jpg" ed="A" n="157"/>Haglen paa, og sang sit <seg type="com" n="com14">Kyrie Eleison<!--(lat.) Herre forbarm dig!; begyndelsesord og navn på første led i den katolske messe.//Holbergordbogen og DDO--></seg> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com15">Gloria in Excelsis<!--(lat.) Ære være (Gud) i det høje; begyndelsesordene på andet led i den katolske messe, jf. Luk 2,14.//DSD --></seg></hi> med samme Iver, som han lod Sværdet sjunge for <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Fiender. Vel mueligt imidlertid, at den første Messe, han efter et saadant <seg type="com" n="com16">Ledings-Tog<!--krigstogt.--></seg> holdt, smagde meer <seg type="com" n="com17">ad Vandet end ad Vinen<!--jf. Jesu forvanling af vand til vin ved brylluppet i Kana, Joh 2,1-11; vinen i nadveren. Ad betyder af.--></seg>; var mere et Kyrie<!--(lat.) Herre; begyndelsesordet og navnet på første led i den katolske messe.//DDO--> med Graad end et Gloria med Jubel, thi det er <seg type="com" n="com18">saa<!--således.--></seg> med Alt i denne Verden, at <seg type="com" n="com19">Vane vorder let den anden Natur<!--vanen let kan betyde lige så meget som medfødte egenskaber og tilbøjeligheder; variant af ordsproget 'vane er den anden natur', jf. Mau 1879, bind 2, nr. 11.139 og Grundtvig 1845, nr. 2.843.--></seg>, og der er intet Spring, som sjeldnere lykkes end det fra Jorden til Himlen; eller rettere sagt, vi <seg type="com" n="com20">Smaafolk<!--her: små mennesker (i forhold til Gud).--></seg> prøve det omsonst, og gjøre derfor klogest i at <seg type="com" n="com150">see os om</seg> en <seg type="com" n="com21">Himmel-Stige<!--stige fra jord til himmel, hvor Guds engle går op og ned, jf. 1 Mos 28,12.--></seg>, hvorpaa vi, lidt efter lidt, ved at lære Smaa-Englene Konsten af, kan nærme os, hvad der <seg type="com" n="com112">vil</seg> meget til at naae. <seg type="com" n="com22">Vel sandt<!--(det er) ganske vist, unægteligt.//ODS 1.7 --></seg>, at det har en <seg type="com" n="com23">egen<!--særlig; særegen.--></seg> Beskaffenhed med den <seg type="com" n="com24">underlige<!--forunderlige, underfulde.--></seg> <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com25">Tone-Stige<!--stige (fra jord til himmel) dannet af toner.// toner, der danner ligesom en stige (fra jorden til himmelen). fra ODS --></seg></hi><hi rend="schwab">,</hi> Skjaldene er, saa at sige, ene om, og er der nogen Hedning-Stamme, hvis christnede Skjalde har ligesom et Privilegium paa at flyve op og sætte sig lige under Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe346">David</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> da er det unægteligt den, til hvilken vi høre, saafremt vi ellers er <seg type="com" n="com113">i Slægt</seg> med vore <seg type="com" n="com26">Fædre<!--forfædre.--></seg>; men hvem der kjender Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe346">David</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> veed ogsaa, han sad ei altid lige høit, sad ei sjelden tæt ved Jorden <seg type="com" n="com114">i Sæk og Aske</seg>, saa man, paa mange forskjellige Trin kan sidde ham nær. Nu sidder, som man vel veed, den <hi rend="schwab">Danske</hi> Green paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <rs type="myth" key="myth103">Ygdrasill</rs> langt nærmere ved Roden end ved Toppen, er ingenlunde Hoved men <seg type="com" n="com107">Hjerte-Grenen<!--stedet for (træets) hjertet; stedet for følelserne, livets opretholdelse (overført betydning).// ikke forklaret i combase, GSV ordlisten, ODS men hjerte 2 og 1.2--></seg>, og de Fugle, som udklækkes der, flyve aldrig, <seg type="com" n="com27">uden<!--undtagen.// ODS 5.1 --></seg> de forvildes, høiere end Bøgen groer, saa, naar de faae Lyst til at sidde hos Kong <hi rend="schwab"><persName key="pe346">David</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> søge de ham aldrig høit i Skye<!--himlen.-->, men altid ved Jorden, enten hvor han sidder <seg type="com" n="com115">i Sæk og Aske</seg>, eller hvor hans Krone blomstrer over ham, som <hi rend="schwab"><persName key="pe348">Brorson</persName></hi> synger: <seg type="comStart" n="com29"/>søger<!--søg (imperativ pluralis).--> de nedrige<!--lavtliggende; ydmyge.--> Steder, thi Roserne voxe i Dale<seg type="comEnd" n="com29"/>.<!-- Den yndigste Rose, strofe 8 --> Betragte vi nu de tre Snese Aar, der ere henrundne, siden <hi rend="schwab"><persName key="pe348">Brorsons</persName> <seg type="com" n="com31">Svanesang<!--ordspil på en digters sidste værk før døden og H.A. Brorsons posthume digtsamling Svane-Sang title5279 --></seg></hi> forstummede, da kan vi ikke nægte, det tegnede til, at <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> var ogsaa færdig med sin <seg type="com" n="com32">Svanesang<!--klagende sang, som fra en døende svane; sang eller salme, der varsler undergang.//ODS 2.2 --></seg> til <seg type="com" n="com33">Davids-Harpen<!--akkompagnementet eller traditionen fra Davids harpe i menighedens salmesang, jf. den harpe- eller citerspillende David (1 Sam 16,15-23) og Davids salmer, dvs. Salmernes Bog (på Grundtvigs tid blev David opfattet som forfatter af salmerne).// efter 1817_314, com42 --></seg>, og man maatte da kunne gjættet sig til, at fandt
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax009.jpg" ed="A" n="158"/>man nogensinde igjen den danske <seg type="com" n="com34">Sanger<!--digter.--></seg> hos Kong <persName key="pe346">David</persName>, kom man sikkert til at høre <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com35">Poenitentse-Psalmer<!--salmer, der beskriver anger over synd; bodssalmer, jf. Davids syv bodssalmer (Sl 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143), der traditionelt stod trykt bagerst i salmebøgerne.// ODS; kontrol: Kirke leksikon, bind 2 s. 347?? --></seg></hi><hi rend="schwab">,</hi> og med dette Navn troer jeg ogsaa virkelig Kirken vil døbe de <seg type="com" n="com36">nærværende<!--foreliggende.//ODS 3 --></seg> <hi rend="schwab">Ingemannske</hi><hi rend="schwab">,</hi> hvoraf de Fleste unægtelig ere sjungne <rs type="bible" key="Sl 137,1-4" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible1"/>ved <hi rend="schwab"><placeName key="his473">Babylons</placeName></hi> Floder, hvor Hjertet græder, naar det mindes <placeName key="his581">Zion</placeName>, hænger <seg type="com" n="com37">Citharen<!--dvs. citaren eller citeren.--></seg> paa <seg type="com" n="com38">Vierne<!--dvs. vidjerne; de tynde, bøjelige grene.--></seg> og kan umuelig stemme den til <placeName key="his581">Zions</placeName> Sang i det fremmede Land, kan umuelig med dens søde Toner kildre de Uomskaarnes Øren, som holde <hi rend="schwab"><persName key="pe1555">Juda</persName></hi><!-- vi tolker som J?, ELR; måske udvidelse (i pers?) om det hebraiske ord for juda til jødisk--> fangen<rs type="bible" key="Sl 137,1-4" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible1"/>. Men netop denne bodfærdige, vemodige, længselsfulde Tone, der med <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com39">Davidisk<!--lignende Davids.--></seg></hi> Inderlighed og Sanddruhed gjennemstrømmer disse danske Psalmer, netop den er mig sikker Borgen for, at Herren vil lægge en ny Sang i <rs type="myth" key="myth1125">Danas</rs> Mund, som Mange skal glædes ved at høre, thi Han har, som skrevet staaer, <rs type="bible" key="Es 57,15" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible2"/>ei blot sin Boelig i den høie, men ogsaa i den dybe Helligdom<!--hellighed.//ODS 1 -->, Han vil ogsaa boe hos en Sønderknuset og Nedtrykt i Aanden <seg type="com" n="com40">at<!--for at.--></seg> gjøre den Sønderknustes Hjerte og den Nedtryktes Aand levende<rs type="bible" key="Es 57,15" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>. Om da <seg type="com" n="com41">end<!--endog; selv.//ODS end 3.3 --></seg> ikke saa <seg type="com" n="com42">øiensynlig<!--tydeligt, iøjnefaldende.//ODS 1.2--></seg> Haabets Stjerne blinkede for Skjalden, der endog stundum seer Glimt af Morgen-Røden, vilde jeg dog sige: han synger <seg type="com" n="com43">aabenbar<!--aabenlyst, tydeligt.--></seg> sin <hi rend="schwab">store Bededags</hi> og sin <hi rend="schwab">Langfredags</hi>-Psalme i en Paaske-Dagning; <rs type="bible" key="Mark 16,3-5" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible3"/>thi naar vi inderlig sukke med Kvinderne: hvem skal vælte os <hi rend="schwab">Stenen</hi> af Hjertet, som er meget stor, da varer det kun et Øieblik, før Engelen gjør det<rs type="bible" key="Mark 16,3-5" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible3"/>, og sætter sig paa den, som en sjungende <seg type="com" n="com44">Morgen-Stjerne<!--jf. at Jesus, den "lysende morgenstjerne", har sendt sin engel for at vidne i menighederne if. Åb 22,16.--></seg>, <rs type="bible" key="Luk 1,78" rend="allusion">der forkynder Solens Opgang</rs>, som skal <seg type="com" n="com45">klare<!--få til at stråle; oplyse.--></seg> alle Guds Børns Aasyn og stemme Hjerterne til Fryde-Raab, saa de lovsynge Herren, som brød <seg type="com" n="com46"><placeName key="his581">Zions</placeName> Fængsel<!--henviser til det babyloniske fangenskab, hvorfra de fangne judæer eller jøder kunne drage tilbage til Palæstina i 538 f.Kr.--></seg>, og udbryde: <rs type="bible" key="Sl 126,3" rend="quote">Herren haver gjort store Ting imod os, derfor ere vi glade</rs>, <rs type="bible" key="Sl 126,5" rend="reference">vi saaede med Graad, vi høste nu med Fryde-Sang</rs>!</p>
<p rend="firstIndent">Jeg siger derfor, Gud skee Lov! naar jeg læser <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemanns</persName></hi> <rs type="title" key="title4593">Psalmer</rs>, der kun lade det tvivlsomt, om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> allerede er igjen opstaaet for Troens Øine af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <seg type="com" n="com47">Kirke-Grav<!--kirke, der ligger som begravet.--></seg>, eller det først i næste Øieblik vil skee, dog mener
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax010.jpg" ed="A" n="159"/>jeg, det er <seg type="com" n="com48">alt<!--allerede.--></seg> <seg type="com" n="com49">skedt<!--dvs. sket.--></seg>, saa naar Tonerne stundum vakle, er det kun som vi læse om Disciplerne, da de første Gang saae Herren, efter Hans Opstandelse: <rs type="bible" key="Luk 24,36-43" rend="reference">de turde, af Glæde og Forundring knap troe deres egne Øine</rs>, turde end ikke <seg type="com" n="com50">ret<!--rigtigt; for alvor.//ODS 4.3 --></seg> istemme: <seg type="comStart" n="com51"/><rs type="title" key="title4368">o salig Paaske-Dag</rs>, nu har vi vundet Sag, Langfredags bittre Minde maa nu saa sødt forsvinde; thi <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> vandt med Ære, Hans Navn velsignet være<!--skal være (optativ).-->!<seg type="comEnd" n="com51"/></p> <!-- variant af strofe 3 af Thomas Kingos påskesalme "OP Siæl, bryd Søvnen aff", Vinter-Parten 1689, s. 633-637 (Kingo: hensvinde, her: forsvinde)-->
<p rend="firstIndent">At nu disse Psalmer ei skal lægges paa <hi rend="schwab">Hylden,</hi> til andre aandelige og <seg type="com" n="com52">kjødelige<!--omhandlende det legemlige, materielle.--></seg> Vise-Bøger, og der hensmuldre som æsthetisk <seg type="com" n="com53">Orme-Føde<!--føde for orme og maddiker, der fortærer lig.//ODS 1b --></seg>, men at de skal <seg type="com" n="com54">gjemmes<!--opbevares.--></seg> i Kirken, og som <seg type="com" n="com55">Sang-Offer<!--offergave til Gud i form af salmesang.--></seg> stige fra Troendes Læber, det seer man, er Skjaldens Haab, da han følger Hellig-Dagenes Evangelier, og saa urimeligt det maaskee <seg type="com" n="com56">end<!--endog.--></seg> vil synes Mange, kan man dog sagtens vide, at jeg, hvis største Fornøielse det længe var at haabe Urimeligheder, med begge Hænder griber denne gode Leilighed, og overspringer alle Hindringer, med min gammeldags Tro, <rs type="bible" key="Matt 18,19" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/>at hvad blot to Disciple <seg type="com" n="com57">ret</seg> forene deres Bønner om i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn, det skeer<rs type="bible" key="Matt 18,19" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"/>! Meget maatte jeg ogsaa tage feil, om der ikke skulde være Een af disse Psalmers Læsere, som af Hjertet vilde istemme vor Bøn, at de, i Forening med de <hi rend="schwab">gode Gamle,</hi> hvorpaa <placeName key="fak14">Danmark</placeName> er saa vidunderlig rig, snart maatte fortrænge de <hi rend="schwab">daarlige Nye,</hi> hvoraf den nu <seg type="com" n="com58">brugelige<!--anvendte, brugte.--></seg> <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> vrimler! <seg type="com" n="com59">Vel<!--ganske vist.//ODS 8.1 --></seg> har jeg, i min stille Afkrog hørt et Rygte om, at den i en christelig Menighed næsten ubrugelige Sang-Bog skal igjen have fundet en Lovtaler, men det er dog lige <seg type="com" n="com60">vist<!--sikkert, uomtvisteligt.--></seg>, at om den ogsaa fandt Tusinde, saa vedblev den dog ligefuldt at vrimle af kolde, tørre, døde og magtesløse <seg type="com" n="com61">Rimerier<!--rimede digt uden betydningsfuldt indhold.//ODS --></seg>, der aldrig, <seg type="com" n="com62">uden<!--undtagen.--></seg> som <seg type="com" n="com63">Rang-Titel<!--her: genrenavn, titel uden reelt indhold; egl. om titel, som ikke er knyttet til en persons embede, men kun til hans rang.--></seg>, kan bære Navn af <hi rend="schwab">Psalmer.</hi> Saavidt jeg har hørt, skal man da heller ikke have rost Bogen fra den poetiske, men kun fra den moralske og maaskee tillige den dogmatiske Side, og, uagtet der selv fra begge disse Sider kunde være saare meget at indvende mod Rosen, vil jeg dog blot anmærke, hvad der synes
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax011.jpg" ed="A" n="160"/>mig uigjendriveligt, at selv den bedste moralske og dogmatiske <seg type="com" n="com64">Rimstok<!--samling af rim eller mindre, rimede digte på vers.//ODS med titler; småvers--></seg> kan være en meget daarlig Psalme-Bog, og at en <hi rend="schwab">upoetisk Psalme,</hi> man <seg type="com" n="com65">sige<!--kan sige (optativ).--></seg> hvad man vil, er ligesaa <seg type="com" n="com66">haard<!--skarp, grel, kraftig.//ODS flere steder --></seg> en Selv-Modsigelse, som <hi rend="schwab">upoetisk Poesie,</hi> skjøndt det ikke klinger <seg type="com" n="com116">slet</seg> saa urimeligt, fordi man i ældre Tider ei pleiede at søge hvad man <hi rend="schwab">kaldte</hi> Poesie, men kun <seg type="com" n="com108"><hi rend="schwab">Liv</hi> og <hi rend="schwab">Aand</hi></seg> i Psalme-Bøger. Denne gode, gamle <seg type="com" n="com67">Tale-Brug<!--talemåde, mundheld.--></seg> er ogsaa ganske efter mit Sind, og fandt jeg derfor kun <seg type="com" n="com109"><hi rend="schwab">Liv</hi> og <hi rend="schwab">Aand</hi></seg> i Bogen, da var jeg vel fornøiet, men det er netop, hvad jeg savner, og da jeg nu ligesaalidt har noget Begreb om Poesie uden <seg type="com" n="com109">Liv og Aand</seg>, som om Psalmer uden Poesie, saa maatte man enten bevise, at det er et galt Begreb om Poesie, eller tilstaae, at en upoetisk Psalmebog er aldeles uforsvarlig. <seg type="comStart" n="com68"/>Enten jeg derfor tager det paa Langs eller Tvers<!--ser på det på den ene eller den anden måde.//ODS langs 2.1 -->, finder jeg, vor <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> har megen Lighed med <persName key="pe4817">Lüttichaus</persName> Vers<!-- se notat // --><seg type="comEnd" n="com68"/>, og er den <hi rend="schwab">daarligste,</hi> jeg veed, vi har havt, siden der blev danske Psalme-Bøger til, og saa ganske ugyldigt er mit Skjøn dog vel ikke, da jeg hverken er ubekjendt med den danske Kirke-Historie, eller meer end Andre blottet for christen Tro og poetisk Sands. Holder nu <placeName key="fak14">Danmark</placeName> virkelig mest <seg type="com" n="com71">ad<!--af.--></seg> det Daarligste, da maa jeg sige, det bliver aldrig min Smag, men det bliver heller ikke min Tro, før jeg seer Menighederne vrage det Bedre, naar det bydes dem; thi jeg veed godt, hvor liden Deel de fleste Menigheder, uagtet Regjeringens faderlige Bestemmelse, har havt i det sidste Bytte, da man, istedenfor god gammel Viin deels i Leer-Kruse, deels i bulede, men <seg type="com" n="com72">føre<!--tykke.--></seg>, ægte forgyldte Sølv-Bægere, skjænkede dem maadeligt Brønd-Vand deels i <seg type="com" n="com151">Frimurer-Glas</seg> og deels i <seg type="com" n="com73">brogede<!--uensartede.--></seg> Under-Kopper og flade Steen-Tallerkener. Ingen skal derfor indbilde mig, <seg type="com" n="com74">enten<!--hverken.--></seg> at de jydske Bønder har meer poetisk Sands end de Sjællandske, eller at det blot er tilfældigviis, den <rs type="title" key="title4156"><hi rend="schwab">Kingoske</hi> Psalme-Bog</rs> i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> har <seg type="com" n="com75">beholdt Marken<!--vundet sejr, beholdt valpladsen.--></seg>; thi det Sidste er mig tvertimod Beviis paa, at selv de mest upoetiske Danske
<pb type="text" facs="1825_422_3_fax012.jpg" ed="A" n="161"/>kan <seg type="com" n="com76">skille<!--skelne.// ODS 4.2 --></seg> Viin fra Vand, saa at havde <seg type="com" n="com77">Sællandsfaren<!--sjællænderen.--></seg> blot havt <seg type="com" n="com78">Tiende-Parten<!--tiendedelen.--></seg> af det Mod, hvormed Jyden <seg type="com" n="com79">trodser paa<!--kræver, gør krav på.//ODS 3.3 --></seg> den Frihed, Øvrigheden skjænker, skulde <seg type="com" n="com80">den ny Psalme-Bog</seg> vist ikke kommet til at prale af Seieren paa <placeName key="fak1313">Øerne</placeName>. Biskop <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> var i denne Henseende ingenlunde uskyldig, thi hvor gjerne jeg end lader Mangelen af poetisk Sands tale til hans Undskyldning, burde dog unægtelig den <rs type="title" key="title4156"><hi rend="schwab">Kingoske</hi> Psalmebog</rs>, der dog vel maatte kunne <seg type="com" n="com81">opbygge<!-- udvikle, styrke troen (hos).--></seg> Bønder, da den <seg type="com" n="com82">opbyggede</seg> ham selv, havt <hi rend="schwab">saa</hi> kraftig en Talsmand i hans <hi rend="schwab">Hjerte,</hi> at han ikke havde <seg type="com" n="com83"><hi rend="schwab">drevet</hi> paa<!--arbejdet på, fremskyndet.//ODS 7.5 --></seg> dens Afskaffelse; men det gjorde han, og <seg type="com" n="com86">arbeidede<!--lagde.--> derved, skjøndt uvitterlig<!--uafvidende; ufrivilligt.-->, Kirkens Modstandere lige i Hænderne<!--arbejdet lige tilrette for kirkens modstandere.//ODS hånd 12.5 --></seg>; thi naar de ældre Bønder har mistet deres gamle, hjertegribende <hi rend="schwab">Psalmer,</hi> og Børnene deres <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs>,</hi><!--hypotetisk udsagn? ; udgave af Luthers lille katekismus?? der fandtes vist utallige udgaver og Mynsters nye oversættelse kom i 18??; sigter ikke til afskaffelsen af forklaringerne i Pontoppidans gamle lærebog --> da har Almuen mistet sin levende Forbindelse med den <hi rend="schwab">christelige Kirke,</hi> som man da kun forgjæves med <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> og <seg type="com" n="com88">Lære-Bog<!--undervisningsbog for børn og unge med forklaringer af Luthers lille katekismus. readmore: I 1791 blev Balles Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler obligatorisk lærebog. Den afløste Pontoppidans lærebog fra 1740, der blev til som en følge af indførelsen af konfirmationen i 1736. --></seg> og med al Verdens Bog-Staver kan tænke at fornye.</p>
<p rend="firstIndent">Man seer, jeg taler nu reent ud om alt Kirkeligt, og det gjør jeg, fordi jeg føler, nu er <seg type="com" n="com89">Timen<!--det afgørende tidspunkt.//ODS 2.2 --></seg> kommet, nu skal det enten briste eller bære, nu skal <placeName key="fak14">Danmark</placeName> vælge, som i Psalme-Bogen mellem Viin og Vand, saaledes <seg type="com" n="com90">i det Hele<!--i enhver henseende, i det hele taget; overordnet betragtet.//ODS 5.4 --></seg> mellem en sand christelig og en falsk <seg type="com" n="com91">tyrkisk<!--ukristelig.//ODS 1.2 2.3 citater af Grundtvig og Holberg --></seg> Oplysning. Jeg maatte have stjaalet min <seg type="com" n="com92">Præste-Tunge<!--måde at forkynde på, hverv at tale på som præst.// efter ODS tunge 3.6 --></seg>, dersom jeg i en saadan <seg type="com" n="com93">Time</seg> ei brugde den, det bedste jeg har lært, og Følgerne lægger jeg <seg type="com" n="com94">trøstig<!--uden frygt; roligt, ufortrødent.//ODS 1 --></seg> i Hans Haand, <rs type="bible" key="Matt 16,15-18" rend="allusion">som har bygget Kirken</rs>, og <rs type="bible" key="Sl 84,4" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible5"/>vil hverken drive Spurv eller Svale, hverken mig eller <hi rend="schwab"><persName key="pe138">Ingemann</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> fra sit Alter<rs type="bible" key="Sl 84,4" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible5"/>, saa, er vor Stemme <seg type="com" n="com95">end<!--endog, selv; endnu.//Evt. endnu --></seg> for svag til en <seg type="com" n="com96">ordenlig</seg> Høi-Messe, skal den, med Guds Hjelp, dog skabe en taalelig <seg type="com" n="com97">Aften-Sang<!--gudstjeneste om eftermiddagen.--></seg>, og Høi-Messen kan <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe348">Brorson</persName></hi> i det Mindste besørge saa godt, at det i al den ganske Christenhed ei gjøres bedre. Bedre kunde det vist nok blevet gjort, hvis <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <hi rend="schwab"><persName key="pe972">Shakspear</persName></hi> ei saa uforsvarlig havde glemt, hvad saadan en Skjald skylder den Kirke, der saa moderlig <seg type="comStart" n="com98"/>opam<!--opfostrede.--><pb type="text" facs="1825_422_3_fax013.jpg" ed="A" n="162"/>mede<seg type="comEnd" n="com98"/> ham i sit Skjød<!--hjem, sted for de troende.// ODS 3.1 kirkens skød -->; men Kirken kan ligesaa lidt aftvinge Nogen Lov-Sang, som den vil paatvinge Nogen Velsignelsen, og er det <hi rend="schwab"><persName key="pe3">Oehlenschläger</persName></hi> for lidet at kappes med <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> <seg type="com" n="com100">i Greb paa Davids-Harpen<!--i at spille eller digte i salmetraditionen, der har sin oprindelse i --></seg>, og at være udødelig med <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, da faaer han nøies med hvad jeg kalder usigelig mindre, og hvor nødig end Kirken vil undvære ham, savner den ham dog aldrig saameget, som han engang vil savne den!</p>
<p rend="firstIndent">Det er da virkelig mit glade Haab, at naar vi med Guds Hjelp faaer en tilstrækkelig Samling af gamle og nye Psalmer udgivet, vil vor faderlige Øvrighed <hi rend="schwab">tillade</hi> at den indføres, <hi rend="schwab">hvor</hi> Menigheden ønsker det, og ei mindre mit Haab, at mange Menigheder vil mødes i et Ønske, der er alle danske Christne medfødt, og kan umuelig slumre stærkere, end at det vaagner ved den første Høitids-Psalme, der <seg type="com" n="com101">gjennemtoner<!--lyder, toner igennem.--></seg> Kirken!</p>
<p rend="firstIndent">Slutte vil jeg da Anmeldelsen med <seg type="com" n="com102">Sangerens<!--digterens.--></seg> <seg type="com" n="com152">gjennemgribende</seg> Ord:</p>
<lg n="1"><!--Tiende Søndag efter Trinitatis, s. 96, strofe 1 og 3 ; som førstetrykket, dog med anden tegnsæting-->
<l><rs type="title" key="title5573"><rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible6"/><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> græder<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible6"/>! — Verden leer</rs>!</l>
<l>Vanvid<!--begge forklaringer i DDO--> sjunger mellem Grave!</l>
<l><rs type="bible" key="Joh 8,34 og Rom 6,16" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible10"/>Syndens Træl<!--den, der gør synd (jf. Joh 8,34), hvilket fører til døden (if. Rom 6,16).--> ei <seg type="com" n="com104">Dybet<!--afgrunden, helvede.//ODS dyb 1.2 --></seg> seer,</l>
<l>Døden dandser med sin Slave<rs type="bible" key="Joh 8,34 og Rom 6,16" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible10"/>!</l>
<l>Sjælen sig i Lænker glæder,</l>
<l>Verden leer, men <rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible7"/><persName key="pe45">Jesus</persName> græder<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible7"/>!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l><rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible8"/><hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> græder<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible8"/>! smelt, hvert Bryst!</l>
<l>Vaagn hver syndig Sjæl, som sover!</l>
<l>Bæv, o Verden, i din Lyst!</l>
<l><rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="allusion">Dig din Frelser græder over</rs>!</l>
<l><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com105">Brister<!--brist (imperativ pluralis).--></seg>, <seg type="com" n="com105">brister</seg>, Mørkets Kjæder!</hi></l>
<l><hi rend="schwab">Smelt hvert Hjerte! <rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible9"/><persName key="pe45">Jesus</persName> græder<rs type="bible" key="Luk 19,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible9"/>!</hi></l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab"><hi rend="size1">N. F. S. Grundtvig.</hi></hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> |