title: Kirke-Trøst
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Kirke-Trøst.
Skal jeg tie, eller skal jeg tale!Skal jeg kvæle Ordet i mit Bryst,Eller skal, paaNordensKirke-Svale,Endjeg laane det min Skjalde-Røst:Frit forkynde, hvad mit Øie skuer,Hvad der svæver over Kirkens Buer,Hvad der stiger af densKlippe-Grav!Tie de, til hvem ei Herren taler!Tie de, for hvem Guds Ord erTant!Tie de, til denSodbrunegaler,Melder glad, atMørkets Dagoprandt!DanmarksEngel ryster lyse Vinger,Trøsteligdet i mit Øre klinger,Maagjenlyde i min Skjalde-Røst!Stille, stille,Zions Døttresmaa!Græderei saa stride, bittre Taarer!VriderdogSmaa-Hænderneei saa!Lignerdog ei Verdens arme Daarer!Mindesdog, til Trøst ibange Kaar:Lægedom har Gud for alle Saar!Liggerendhun bleg paa Sotte-Sengen,Eders Moder, under hvide Haar,Voxerendder ei paa Blomster-EngenNogen Urt mod hendes Bane-Saar,Hjertet tør I dog for Ham udøse,Som er Fader for de Moderløse!Derfor,jamrer eder ikke saa!Dæmper,dæmperdog de høie Klager!I en Fader har at stole paa,Som gjør kun, gjør Alt, hvadHam behager!Skulde nu da for Hans egne SmaaEi den bedste Faders Hjerte slaae!Eders Moder prøved mange Læger,Alt sit Gods hun har paa demtilsat,Drak kun Sot af hvert et Sundheds-Bæger,Er afKonstenuden Haab forladt;Men hos Ham, til Hvem hun blevopgivet,Er ei Død, men Kilderne til Livet!O, I Kjære! I jo godt dog veed,Hvad os trøste skal i al vor Kummer:Skjøndt i Dødens matte, kolde SvedØiet brister, Tungensletforstummer,Hvisker Hjertet dog: varJesusher,Ei hun døde, som blev Herren kjær!Men hvorfor erJesusher da ikke?Er Hans Løfte da nu meer ei sandt,At hvor Bud i Bøn HamHjerterskikke,Der Han bradt vil være midt iblandt,Eller kanpaa Markenmeer eiTvendeEnes om, til Herren Bud at sende!Jo,*Han kommer,*hist som Morgen-GryRødmer, lysner det saa blidt iNorden,Bradt vi see Ham, i enRosen-Sky,Dalende hensvæve over Jorden;Hvo Ham møder paa Hans Naades Vei,Liv og Lægedom forfeiler ei!Sid da op, du alderstegne Kvinde!Brug til Krykker dine Døttresmaa!Kan et Skridt du kun fra Sengenvinde,Bradt skal Herren dig for Øine staae;Rører du blot Sømmen af Hans Klæde,Karsk igjen du reiser dig med Glæde!Derfor,smiler,Zions Døttresmaa,Smilersødt igjennemTaare-Duggen!Snart I skal med GlædeHarpenslaae,Zions Sangskal klinge over Vuggen,Tone skal det underklaren Sky:Guddoms-Barnet er os født paa Ny!N. F. S. Grundtvig.