source-data/1824_397_txt.md

metadata

title: Nyaars-Morgen. Et Rim
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University

Fortale.

Det er vist nok ikke rimeligt, at dette Rim vil tækkes Mange, eller engang læses af synderlig Andre, end min Rim-Stavs gamle Venner, hos hvem det vist ingen Fortale behøver, da det for dem heeligjennem selv er en saadan, ja, er ret egenlig en glad og kjærlig Fortale til den Rim-Krønike, om man saa vil, jeg nu føler mig stemt til at skrive. Imidlertid, hvem der nuomstunder ei vil være aldeles haabløs, maa vænne sig til at haabe det Urimelige, haabe, hvad kun ved Mirakler kan skee, og sandelig, er det Skjaldene, som finde sig mest skabte og skikkede til at fatte og nære urimelige Haab, da er det øiensynlig ogsaa de danske Forfattere, der ret inderlig maae ønske at kunne dele dem; thi selv det Haab at finde Læsere, som dog ingen Skribent, der er værd at nævne, kan undvære, selv det hører nu i Danmark til de mest urimelige! Altsaa takker jeg Gud, som for alle mine andre urimelige Haab om Danmark og Norge, saa ogsaa for det, at disse Blade, trods al rimelig Formodning, ei blot skal finde mange, men selv mange velvillige Læsere, hvem Grund-Tonen tækkes, om end Meget falder dem dunkelt, og vel Endeel urimelig sært! Uden dette Haab kunde jeg neppe udgivet, hvad jeg af min Fattigdom selv maa bekoste, og uden det kunde jeg umuelig følt, hvad Rimet stræber at udtrykke, og hvad jeg dog er mig bevidst at have følt, saa levende, at jeg, alle mine Dage, og visselig, jeg troer, evindelig, maa regne de velsignede Timer, i hvilke det store, gjenfødte, Haab om Norden oprandt i mit Hjerte, for de glædeligste, jeg har nydt paa Jorden. Derfor, uagtet det ingenlunde er rimeligt, at Andre, end hvem der kjenderkjendrrtekstkritik er afhandlet i ACCESS og ynder min forrige Bane, enten kan eller vil forstaae det Ord, hvormed jeg her begynder en ny, og, uagtet det er ligesaa urimeligt, at Nogen, for at kunne dele mine glade Morgen-Følelser, vil gaae tilbage, lytte til min Aften-Sang, og bryde Hovedet med mine Natte-Tanker, kort sagt, gjennemgaae min gamle Bane med mig i de glemte Bøger; desuagtet haaber jeg dog dristig begge Dele, det skal man ogsaa see af denne Fortale, hvor jeg, ved, saa kort og tydeligt som mueligt, at give et Omrids af min Bane, har det urimelige Haab, at sætte selv dem, det Enkelte ei kan blive klart, istand til dog i det Hele at dele mit Syn og min Glæde! Da jeg, nu snart for tyve Aar siden, betraadte Skribenternes tornede Bane, var det Nordens Myther, disse stærke, gaadefulde Drømme om Kampen, det Ædle, det Heltelige hos Mennesket, gjennem alle Tider, maa føre med det Slette: i Egenkjærlighed og Selvklogskab Forstenede, kort sagt, de gamle historisk-poetiske Drømme om den Kamp, jeg ogsaa af egen Erfaring kjendte, dem var det, som greeb og henrev mig, saa at, skjøndt jeg med det Samme fik Syn paa Christendommens mageløse Herlighed, var det dog kun Asa-Livet, betragtet som et Nord-Lys, der mindede om Tidens Fødsel og spaaede om dens Fylde, kun det som begeistrede mig. Dette mit Drømme-Liv har afpræget sig i al min Skrift før 1811, ligesaavel i min Afhandling om Religion og Liturgi og min Dimis-Prædiken, som i min Mythologie og mine Optrin af Nordens Kæmpe-Liv; men nu vendte Bladet sig; thi jeg blev Præst, aabenbar ei for at finde Leve-Brød, som jeg netop derved kom længere fra, og i Grunden ei engang for at staae min gamle Fader bi, skjøndt det visselig var mit Ønske, men ret egenlig fordi jeg vaagnede: vaagnede først af den Drøm, at man, i saa antichristelig en Tid, kunde troe paa Christus, og dog forholde Kirken sin Tunge, og vaagnede derpaa tillige af den dybere Drøm, at man kan trøste sig ved Christus, uden i Aand og Sandhed at høre ham, og ham alene, til. Den første Opvaagnelse drev mig, fra Edda og Abildgaarden, til Bibelen og Kirken, den anden, som maatte være smertelig, havde nær drevet mig fra Alt til Fortvivlelse, men, Gud skee Lov! det skedte ikke, og jeg blev da Præst, med det alvorlige Forsæt, at opoffre Alt hvad et Menneske, med Guds Hjelp, kan, for at afvæbne Kirkens Fiender, og vække Nordens Folk af den dybe Sjæle-Søvn paa Afgrundens Bredd, hvori de øiensynlig var som døde og begravede. Dette er klarlig den Axel, hvorom Tanke-Hjulet dreier sig i al min Skrift, fra Fortalen til Nyaars-Nat og Optrinene af Norners og Asers Kamp, som danne Overgangen, til mine Kvædlinger og Bibelske Prædikener, ved hvis Udgivelse jeg ikke blot udtrykkelig erklærede, men viiste, at min Mund var bundet og min Pen omskaaret. Dette skedte, ingenlunde fordi de fleste Præster vel hadede min Prædiken, og de Boglærde unægtelig foragtede min Skrift; thi begge Dele kunde jeg, Gud skee Lov! bære: Hadet med Taarer, og Foragten med Smil; men det skedte, fordi jeg følde, det skulde saa være, følde, at da ei blot, ved min Faders Død, mit udvortes Præste-Kald var ophørt, men jeg endog, ved en mærkelig Leilighed, som Præst, paa en Maade sat i Band; nu var det Guds Villie, at jeg, paa det Umiskjendeligste, skulde vise, hvor langt det var fra mine Tanker, som Parti-Stifter, at gjøre Bulder i Kirken, hvor mærkelig de tog feil, der ansaae mig for en Fiende ad sund Fornuft og grundig Lærdom, og hvor sikker jeg var paa, at have Ham med mig, som lukker i, saa Ingen kan oplade, og lukker op, saa Ingen kan tillukke!! Nu, 1815, paatog jeg mig at oversætte det ældgamle nordiske Helte-Digt: Bjovulfs-Drape, fra Angel-Saxisk, Norges Konge-Krønike, fra Islandsk, og Danmarks Krønike, fra Latin, paa Dansk, og, hvad end Efter-Slægten vil dømme om Udførelsen, om Løftet skal den vist sige, det var kæmpemæssigt, og jeg maatte selv sige, det var forvovent, dersom jeg ikke vidste, hvad der, halv mod min Villie, drev mig til at gjøre, nødte og størkede mig til, efter Evne, at holde det; men da jeg veed, det var min Christendom, i Pagt med en mægtig vaagnende Fædrenelands-Kjærlighed, som drev det hele Værk, nu siger jeg kun, hvad Sandhed er: Loven var ærlig, men Holden besværlig. Alt i Begyndelsen fristedes jeg til at ønske, man ikke vilde opfylde de Vilkaar, under hvilke jeg kun havde lovet, hvad der vel, under alle Omstændigheder, var en Kjærligheds-Gjerning, jeg burde have Sind til at øve, men hvad jeg følde, dog kun, under visse Vilkaar, var en Pligt, jeg, hvor tung den saa faldt mig, skulde stræbe, og turde haabe Kraft til at opfylde. Hvadopfylde Hvadtekstkritik er afhandlet i ACCESS det er, for et poetisk Gemyt, i en Række af Aar, som Grammatiker, at sysle med døde Folk og Sprog, det maa man vel være lidt mere poetisk end de Fleste, for at fatte; men at det ei maa være behageligt, kan dog Alle deraf slutte, at det saare sjelden skeer; thi Saameget veed man dog vist om Poeterne, at det er Folk, som gjør med Liv og Sjæl hvad der er deres Lyst, men derfor ogsaa nødig Andet. Allerede derfor kunde jeg med Rette, poetisk talt, kalde det Liv, jeg, under hine Arbeider, har ført, en Død, eller dog en Døds-Kamp, som det to Gange er, at tilkæmpe sig Stadighed ved slige Sysler, og tilkæmpe sig det levende Udtryk i Moders-Maalet, for hvad der, af fremmed Natur, paa det nødvendig falder dødt. Dog, det vilde ei sagt saa stort med mig, der af Naturen er et Slags Amphibie, lidt af Gram og Holberg, venligt og vel forligt, om at lee ad det døde, tomme Ord-Kløverie, og forlystes ved den levende, frugtbare Sprog-Grandskning, der giver fast Fod i Aandens Rige. Men jeg døde ogsaa historisk, i det jeg traadte ud af al levende Berørelse med den nærværende Slægt, og hvad det er for en Skribent, der ovenikjøbet skal blive ved at skrive: som blot for sig selv og for de Døde, at det omtrent maa kaldes at være levende begravet, synes mig, man, ogsaa uden selv at være Skribent, saa omtrent maa kunne føle, da det bogstavelig er, som at skulle tale, og blive ved at tale for døve Øren, og tvinge sig selv til at troe, det er ikke forgjæves. Denne Død laae ikke i Sagens Natur, thi var den Deeltagelse, man engang viste Arbeidet med Folke-Krønikerne, voxet, eller endog kun vedblevet under dets Løb, da vilde den oplivet mig; men det laae i Tidens Vilkaar, at denne Deeltagelse var som det sidste Glimt af en Gnist under Asken, der tabde sig i den dødeste, koldeste Ligegyldighed for den nordiske Oldtids Storværker, oplevende paa Moders-Maalet, der vel er tænkelig, og at denne Ligegyldighed maatte være dræbende for mig, under et Arbeide, der af Naturen var saa dødt, det er dog vel begribeligt. At Haabet om en bedre Fremtid, Haabet om en Dag, der skulde aabenbare, hvad det var, man iblinde forskjød, og om en Vaar, der skulde smelte hvad Vinteren havde bundet, at et saadant Haab var det Eneste, der kunde give mig baade Mod og Kraft til at fortsætte Arbeidet, til at udtømme mit Liv over de Døde, det er aabenbart; men er det underligt, at dette Haab efterhaanden hendøde, saa det stod for mig, som en kraftløs Skygge, paa hvis Betydning jeg vel umuelig kunde tvivle, men hvis Understøttelse jeg dog ligefuldt maatte savne, just da jeg trængde allermest til den, under Arbeidet paa Krønikernes tredie Deel, da Ligegyldigheden var blevet til bidende, skjærende Kulde, og da Fortællingen i de gamle Bøger, som det Folke-Liv den skildrede, blev mattere og dødere. Hvad Under, at jeg smittedes af den Ligegyldighed, der var det Eneste, jeg end stod i levende Berørelse med, og blev saaledes ligegyldig for et Arbeide, der kun var til Spot, ligegyldig for en Slægt, der syndes at have forsvoret al Deeltagelse i noget Aandeligt, selv i Fædrene-Daad og Moders-Maal, og endelig selv lunken for mit egenlige Dag-Værk, kort sagt, at jeg omsider ogsaa døde hjertelig! Det Sidste skulde jeg vel, for min egen Æres Skyld, helst tie med, og lade, som jeg heltemæssig havde trodset Døden under alle Skikkelser; men søgde jeg min egen Ære, da var jeg en utro Tjener, og fortav jeg, i hvilken aandelig Døds-Kulde jeg omsider nedsank, da stjal jeg Æren fra Ham, der nu har gjort mig levende igjen! Jeg følde det med Gru, hvor død jeg var blevet, og selv legemlig følde jeg mig Graven nær, da Timen slog, som jeg vel aldrig havde ophørt at vente og at stole paa, men dog omsider at længes ret inderlig efter; jeg kaldtes igjen til Præst, og det, som det skedte, saa aldeles mod min Villie, at jeg intet Øieblik kunde tvivle paa, det jo ret egenlig var efter Guds, og det gav mig Mod til at bekæmpe Døden, i mig og omkring mig, med Opstandelsens Haab. Herren gav Kraft, og mellem venlige Mennesker, i den venligste Natur, mit Øie har seet, levede jeg atter saaledes op, at jeg med Haab og Lyst kunde fuldføre Fordanskningen af Nordens Krøniker! Aldrig saasnart var Arbeidet endt, før det skedte, hvad Mange vist vilde forsvoret, men hvad jeg aldrig havde tvivlet om, jo vilde skee, naar jeg gav Tid: jeg fik Præste-Kald i Hoved-Staden. Mit gamle, nødvendige Ønske, at kunne, i den Bye, hvorfra Vantroen udbredte sig over Landet, og hvorfra Alt hvad der skal udbrede sig over Landet, maa udstrømme, mit gamle Ønske, her at kunne enstund, uafbrudt, i Fred, forkynde Christi Evangelium, som det, der for de mange Millioner var, er for mig, og skal bestandig være en Guds Kraft til Salighed, det begyndte nu at opfyldes, og det er snart opfyldt; thi virke to Aargange christelige Prædikener Intet her, som er værdt at tale om, da virker, efter min Overbeviisning, tyve saadanne kun den grueligste Ligegyldighed, kan maaskee vel formere Kirke-Gjængernes, men vist ikke de Troendes Antal. Sandelig, skulde jeg, efter et heelt Aars Prædiken, have sagt paa Samvittighed, om jeg havde nogen Grund til at troe, jeg havde udrettet noget, da maatte jeg svaret: ja, jeg har en urokkelig Grund til at troe det; thi jeg har prædiket Guds Ord, og der staaer skrevet: mit Ord skal ikke komme tomt tilbage, men, som Sneen og Regnen, udrette det, hvortil det udsendes, men ærlig maa jeg bekjende, det er ogsaa den eneste Grund, den, hvormed jeg maa trodse Meget, som synes at vidne om det Modsatte. Maaskee var dette endnu den haardeste Prøve, jeg har gjennemgaaet, fordi mit gjenfødte Haab om den nærværende Slægt, og den deraf flydende Deeltagelse i dens aandelige Vee og Vel, var end som det spæde Barn, for hvem Ligegyldighed kan være Aarsag Nok til Døden; men, Gud skee Lov! ogsaa denne Fare har jeg overstaaet, ei fordi Verden endnu, i mine Øine, seer bedre ud, men fordi hvad Gud vil, skal leve, kan ikke døe, men størkes og voxer ved hver Kamp det gjennemgaaer. Man skal vist ikke trøstes eller lystes ved at see, hvad der i de sidste Aar udgjør den danske Literatur, thi naar man undtager, hvad altid maa undtages, hvad Ingen læser, med mindre de nødes dertil, da er den aldeles blevet sin Historie værdig, og nær havde jeg brudt mit Hoved fordærvet, med at udgrunde en Maade, hvorpaa man dog kunde frembringe en Smule Rørelse i det døde Hav. Jeg arbeidede derfor af alle Kræfter paa et Forsvars-Skrift for Christendommen, der soleklart skulde vise, baade hvor forsvarlig den, og hvor aldeles uforsvarlig saavel enhver Indvending som Ligegyldigheden mod den er, og det Arbeide var ingenlunde forgjæves, thi det afslørede Lunkenheden i mit eget Bryst, og gav den sit Bane-Saar, men med Formen kunde jeg aldrig blive tilfreds, thi hvor tørt jeg end begyndte, blev den dog snart saa poetisk, at jeg fandt, den var slet ikke skikket til at vise sig paa det døde Hav, og da det omsider lykkedes mig at faae den gjennemsigtig, saae jeg med Forskrækkelse, at Livet var forsvundet; men følde tillige med Glæde, at jeg var selv blevet levende igjen, og opfyldtes af et levende Haab om at see det samme Guds Under paa mange Tusinde i Norden. Som Præst havde jeg følt det, lige siden Kirke-Aarets Begyndelse, da det gjennemlynede mig, at Natten var forgangen og Dagen kommet nær, men som Skribent følde jeg det først, da jeg greeb Rim-Staven, der nu længe havde hvilet hos mig, mellem alle de andre Old-Sager, jeg syndes at skulle tage med mig i Graven; da følde jeg først, liflig gjennemglødet, at for mig var oprundet en velsignet Nyaars-Morgen i Skjær-Sommer, hvis Straaler jeg, nu saalænge vant til Gravens Nat og Kulde, enstund havde stræbt at fordunkle med Praasen i mig selv ɔ: med matte, lunkne Betragtninger, og tusinde, ligesaa unyttige som overflødige Betænkeligheder. Midt under denne glædelige Opdagelse, som, med Guds Hjelp, ingen Spot skal berøve mig Frugten af, modtog jeg Ingemanns Kong Valdemar, og, skjøndt det, et Øieblik, smertede mig dybt, at see den danske Histories Martyr og Patriark, vor herlige Saxo, skildret som en pedantisk Bog-Orm og vindtør Magister, kunde denne ubegribelige Øine-Forblindelse dog umuelig forspilde min inderlige Glæde over at høre et saa levende Dansk-historisk Ord, som det ei i mange Aarhundrede har tonet paa Marken; thi Sligt kalder jeg, for ramme Alvor, en Helte-Opstandelse, Begyndelsen til den ny Række af det danske Hjertes Helte-Gjerninger, der skal forklare og fuldende dets Bedrifter! Nu saae jeg da, ogsaa udenfor mig, det Haab jeg altid nærede, gaae i Opfyldelse, og vel maatte da min Morgen-Hilsen blive, i det Mindste for mig selv, en Morgen-Psalme! Hvad jeg nu fremdeles har at gjøre, derom er det vel endnu for tidlig paa Dagen til at sige noget Vist, da man jo altid ønsker, under Dagens Løb, at see sine kjære Morgen-Drømme glædelig opfyldte, og maa dog vide, det er ei at vente, især naar Drømmene, som mine, er en Smule storladne; men dog føler jeg mig nu, med Guds Hjelp, istand til at fortsætte Nordens Old-Krøniker, fornye, og jeg haaber, formere de Danske gammeldags Psalmer, og i det Hele at lade endeel gamle gode Venner, ved Hjelp af Rim-Staven, krybe op af Graven, i det Haab, ved kjærlig Pleie af den ømme Danne-Kvinde, at samle Kræfter til et nyt Levnets-Løb. Dette er nok omtrent hvad jeg skal, og skamme maa jeg mig dybt, naar jeg, uagtet Alt, hvad mig er vederfaret, dog end stundom kan tvivle om at finde en lille, venlig Plet i Norden, hvor jeg kan have Ro og Munterhed til dette mit Dag-Værk. Vist nok er det tilgiveligt, naar jeg tvivler om, at finde en saadan Plet paa det flade, skovløse Land, hvortil hele Kjøbenhavn, nuomstunder, aandelig synes at høre, men, hvad da? Amager er dog ikke hele Danmark, snart, vil Gud, er Stenen afvæltet, som i mange Aar laae tungt paa mit Hjerte, og naar jeg da, saa godt som jeg kunde, har forkyndt Evangelium i Danmarks Hoved-Stad, da, synes mig, er jeg fri, som Fuglen i Luften, og kan tage mit Sæde i Norden, hvor det skal være, hvor Gud vil berede mig Plads! Sandelig, det er mit, maaskee vel urimelige, men derfor ingenlunde ugrundede, Haab, at Gud, efter de atten, vist nok slet for Ham, men ei for Verden, bestaaede Prøve-Aar, vil skjænke mig en lille Plet, hvor jeg kan prædike hvad jeg troer, synge hvad mig synes, og fortælle hvad jeg seer, uden at drages med den plumpe Spot, den aandløse Selvklogskab, den latterlige Storagtighed, det iskolde Haarkløverie, kort sagt, det hele døde Væsen, som er Tidens Pestilents, og var hidindtil baade indvortes og udvortes min Plage! Hvor forgjæves det er at brydes med denne gamle Trold-Hex, hvis rette Navn er Lige-Gyldighed ɔ: aandelig Følesløshed, det lærde alt i gamle Dage Thor hos Udgaards-Loke, men det er af de Ting, Ingen troer, før han har prøvet det; nu derimod, da jeg har lært, man falder snarest, naar man slaaes med Ingen-Ting, nu længes jeg ret inderlig efter en lille Kreds af venlige Medarbeidere, der, uden at bryde sig om Hexen, stole paa Herren, og stirre stadig paa det store Maal, Han sikkert vil, skal naaes: Oplivelsen af Nordens Helte-Aand, til christelige Bedrifter, paa en, med Tidens Tarv og Vilkaar, passende Bane!! Ingen behøver at fortælle mig, hvor urimeligt et Haab det er, jeg stedse har næret, og venter nu daglig at see stadfæstet; thi det kan jeg sige mig selv, det raaber Alt omkring mig; men Guds Ord siger mig, at Døden aldrig skal faae Bugt med Herrens Menighed, Nutidens Betragtning viser mig, at skal det Guds Ord bestaae, maa der skee en vidunderlig Opvækkelse, og det er ingenlunde blot Frændskabet, der har avlet mit Haab om at see den i Norden, det er hele Menneske-Historien, der som Guds Finger peger derpaa, det er hele Nordens Historie der viser mig Forberedelsen dertil, af den Forsyns-Haand, der tager aldrig feil, og kan umuelig hindres fra at naae sit Maal! At det beroer paa os selv, om vi vil høste, hvad Fædrene have saaet, og at det er nemt at undgaae, det veed jeg godt; thi selv Guds eget Folk gik jo, for Største-Delen, glip ad de store Forjættelser, som nødvendig maae troes og elskes, hvor de skal kunne opfyldes til Glæde; men derfor er jeg lige sikker paa, at Danmark er Historiens Palæstina, saa, skal noget andet Folk berøve Børnene af Dan og Skjold deres deilige Arv, da kan det kun skee, ved at tilegne sig Fædrene, som de vanartige Børn selv forskyde, ligesom Israels Arv i Aanden kun gik over til de Hedning-Stammer, som i Christo levende tilegnede sig Abraham, Isak og Jakob! At jeg imidlertid om Danmarks Folk haaber det som bedre er, det viser vel hele min Bane, men dog især dette Rim; thi klarere, end med det, kunde jeg umuelig kundgjøre den Tro, at, trods alle synlige Mærker, er Danmarks Døde dog kun Daanede, som skal nu bradt opstaae, og mit Haab er mig saameget des sikkrere, som jeg bestandig klarere seer, at jeg selv oprindelig er af en anden nordisk Stamme, der kun ved Sammen-Smeltning, med det Danske Hjerte-Folk, kan gaae i lige Arv! Enhver, som, ved Dagens Lys, betragter min Færd og min Skrift, skal vist, naar han er aandelig hjemme i Nordens Historie, sande, at Danskheden i mig ei kan være naturlig oprundet, men maa være historisk indpodet; thi saa haardt, med Venne-Hug, slaaer ingen Dansk, og skulde Danskheden i mig baaret, hvad mig er mødt paa Marken, da maatte jeg for længe siden være gaaet i Jorden, som jeg gik, da den skulde bære Sit: Forhaanelsen af Moders-Maalet i vor Moders egen Krønike! Det er og aabenbart, at saalænge jeg fulgde min Natur, og betragtede Norden med mine egne Øine, fandt jeg mine Fædre mest tilfjelds, mit Moders-Maal paa Island, mine Helte hos Snorro, mit Valhald i Edda, og kun efterhaanden, som jeg stræbde at see med Historiens Øie, i Bibelens Lys, efterhaanden, som jeg lærde, at Livet, skjøndt det klarest viser sig i Hoved-Staden, dog udgaaer fra Hjerte-Kamret, seer man, jeg dalede, og sank først seent, halv stræbende, halv strittende, i Bølgernes Skjød, saa jeg maatte, som Gorr, seile længe, før jeg fandt mine Frænder paa de Danske Øer, mine Helte hos Saxo, og mit Valhald i Rim-Krøniken. At jeg nu ikke vil adskille, hvad Gud, klarlig i Historien, og følelig for mig selv, har sammenføiet, men at jeg tvertimod bestandig, baade indvendig og udvendig, maa arbeide paa Sammensmeltningen af hvad jeg føler, kun forenet, kan naae Maalet, er dog vel begribeligt, og jeg har aldrig været længere end nu fra at opgive Haabet om et kjærligt Ægteskab mellem Edda og Rim-Krøniken, som mellem Thor og Freia! Det er da Slutningen, at i Nordens Helte-Grav har jeg gjort Stalbroderskab med de elskelige Kæmper af alle tre nordiske Stammer, saa nu vil vi følges ad i Liv og Død, men da vi har lært, det er pinligt at døe, før man har fyldt sine Dages Tal, saa vil vi nu opslaae vort Paulun, hvor man vil lade os leve, og er det ikke her, saa trøste vi os ved, at overalt hvor vi komme, med Oldtidens levende Minde, der føre vi i Grunden Fæderne-Landet med os, især da vort rette Fæderne-Land dog er heroventil, hvor Han boer, af Hvem al Faderlighed haver Navn!!! Ingen kan finde det rimeligere end jeg, at man i Almindelighed vil erklære disse Oplysninger, saavelsom Rimet selv, for idel Sværmerie og Galmands-Værk; thi Ingen er blevet føleligere erindret om, at denne er det attende Aarhundredes uforanderlige Dom om alt Aandeligt; men jeg nærer ret med Flid det urimelige Haab, at dette Skrig imod Aanden ei meer skal kunne løfte sig paa Marken, uden at møde den Afskye det fortjener; thi skal det kaldes Sværmerie Alt hvad der gjør os aandelig levende, uden videre Spørgsmaal om Kilden, hvoraf Livet udstrømmer, eller Maalet hvortil det stræber, da veed jeg, at hvert Hjerte, hvori der er en god Blods-Draabe af den velsignede Kilde som sprang i danske Helte-Aarer, at hvert saadant Hjerte vil heller med et gudeligt og elskeligt Liv adle Sværmer-Navnet, end, for at kaldes fornuftigt af Daarer, tilintetgjøre sig selv i en aandelig Død! Christianshavn den 12te August 1824. N. F. S. Grundtvig. Residerende Capellan ved Vor Frelsers Kirke. Guds Fred!hvor Ibygge,Paa Markogpaa Fjeld,I Bøgenes Skygge,Ved Elvenes Væld!Guds Fred over Skoven,Hvor Stammerne staae!Guds Fred over Voven,Hvor Snekkernegaae,Som ankre, som flagePaa festlige Dage,SomendtoneFædrenes Flag!Guds Fred, som den fandtesVed FædrenesBarm,Guds Fred, som den vandtesVed Frelserens Arm,Guds Fred, som den thronerHvor Kjærlighed boer,Guds Fred, som dentonerIHytter af Jord,Som selv jeg den nyder,Tilønskerog byderJeg Brødre og Frænder iNord!Guds FredogGod-Morgen!Paa Markogpaa Fjeld!Forvundet er Sorgen,Migpindei Kveld,I Midnattens Mørke,DaHel-Hanengoel;Da Mulmet iStørkeSig værged mod Soel:Da Natten med Dagen,Michaelmed Dragen,Mig tykdes at kæmpe omNord!Om drømt eller vaagetJeghaveri Nat,Om lukket varLaaget,Hvad helleropladt,Om sovet som Fugle,Om vaaget som Mænd,Jeg har i minKule,Er dunkelt migend;Men i mig dog GlødenVistdrogesmed Døden,Som døende, ulmende Gnist!Om Dagaltvaroppe,Da Skyggerformig,I Træernes Toppe,Sig rusted til Krig,Og tykdes mig vandre,Som Storme i Løv;Om lydhør,trodsAndre,Jeg var, eller døv,Detdagesmed Tiden,Og altid er KvidenSom føles,ogvirkelig til!OmNebtil atsjungeMig voxed af Bryst,Om Mere paa TungeMig lagdes end Lyst,Om Soel vilde gjemmeLidt Guld i min Mund,Om Sæde og StemmeJeghaveri Lund,Om Sang eller SukkeSadnæst vedmin Vugge,Det er hvadendikke jeg veed!At Natten er svundet,Med Skyggernes Hær,Og Solen oprundetTilhelteligFærd,At glødende VovenHar favnet dens Glands,At straalende SkovenDen byder sin Krands,At liflig min TungeHar Lyst til atsjunge,Det ingenaftrætte migskal!Ja, Lyst til atsjungeJeg har nu om Alt,Hvad Øre og TungeJeg værdhaverkaldt:OmMosesogMimer,Om Himmel og Jord,Om Alt, hvad sig rimerMed Aand og med Ord,Om Lys fra det Høie,Om Glimt i vort Øie,Om Gnisten i Staal og i Flint!Ja, Soel i det Høie!Ei du som nu staaerStøv-Hytterfor Øie,MedDødninge-Kaar,Men du som har straaletI Kraft og med Glands,DaOrdetvarMaaletFor Syn og for Sands,Dig vilde jeglove,Som Fuglen i Skove,Som Stjerner i Dagenes Gry!Og, deilige Maane!Ei du, som medIil,Maa stjæle, maa laaneDit Dødninge-Smil,Men du, som harluet,Saa lun og saa klar,Da Aanden blev skuet,Som Ild underGlar,DitNyog ditNædeEr værd atomkvæde.Ei Bytte gjør du paa Bedrag!Thi bandt jeg dig gjerneAf Straaler en Krands,Høihellige Stjerne,Som skjuler din Glands;Du Soel under Dække,Lys-Billedaf Ham,Der sig lod paalæggeVort Aag og vor Skam,IStøvsig lod svøbe,ForStøvetat døbe,Atklaremed Ild og med Aand!FuldværdatomkvædeOgkalder jeg dig,Som favner med Glæde,En Bølge saa liig,YdmygeligVarmenAf Solen bag Sky,Og føder iBarmenDa Lyset paa Ny,Du Skabning af Aanden,Af Gudhjerte-Haanden,Du deilige Maane iLøn!I Stjernerfuldmange,Som knæle i Sky,Med jublende Sange,Naar Skyggerne flye,Naar Solen medStørkeOpstiger fra Hav,Og levner kun MørkeEn lysnende Grav,Gid I vildebæreMig Kvad til Hans Ære,Som kalder hver Stjerne ved Navn!Da skulde jeg lære,Hvad Faa ikkun veed,I Runerfuldsære!Med eder Beskeed,Som Tidender føreOm Solstraale-Rov,PaaAarvaagersØre,PaaAlsvidersHov,Paa Skjoldet hint tykke,Af Skye og af Skygge,Som mørkner den straalende Gud!Dog,Vogn i det Høie,Hvad,ristetpaa Hjul,For stærblinde ØieSig dølger i Skjul,Hvor godt det sig rimer,Hvor sært du end gaaer,Derom jeg afMimer,Somveeddine Kaar,En Sang hørde kvæde,Hvis Toner med GlædeJeg laaner minDværgemaals-Røst!OgSleipner, du letteFod-Gjænger paa Hav,Mig undtes at gjætteEt Granom denStav,Der staaer paa din Tømme,Og røber din Færd,Skjøndt ei at bedømmeJeg vover dit Værd;Thiendingen TaleOm Runen paa HaleJeg hørde, som tykdes mig klar!Om Runen paa RavetOg Guldet saa purt,PaaKlingenfra Havet,Paa Vin og paaUrt,Paa Bringen afGrane,PaaIssenaf Muld,Paa Vingen af Svane,Paa Neglen afSkuld,PaaOld-BragesTunge,Jeg den hørdesjungeSaa Gjenlyd det gav i mit Bryst!Om Røsten jeg hørde,Om Gangen jeg gik,Om Ordet jeg førde,Om Øiet jeg fik,Om Morskab ogMøde,Om Døn og om Klang,Derom iDag-RødeSkal lyde min Sang,Vil Gud, som jeg gjætter,Af større ForsætterSom Dag-Værk fuldbyrdeset Gran!I Kveld var det broget,I Nat var det tyst,I Morgesfuldtaaget,Men nu er det lyst;Hvad Dagen skal bringe,Det gjættes vel kun,Dog ei bredes VingeFor Intet i Lund,Og altid en GjerningDet spaaer, naar Guld-TerningHentriller paaBlad-Tavle-Bord!Ei Løvspring man finder,INordenpaaStav,Før Solen oprinderAf nordlige Hav,Ogskyndeligkommer,Har først vi kun Vaar,Den nordiske Sommer,I Dag som i Gaar;Om Høsten vil lykkes,Derom kan man tykkesFor Tiden, omtrent hvad man vil!Det første, jeg mindes,Dog kun som en Drøm,Ved Spor, som defindesfindetekstkritik er afhandlet i ACCESS,I Tankernes Strøm,Af hvad dermon skrideSaa let over Hav,Som Rimene glideEn Skjald overStav,ErDværgemaals-Klangen,Valkyrie-Sangen,I Midvinters bælgmørke Nat!Jeg drømde, at,slagetAf Marken, paa Fjeld,Af Lykken bedraget,Jegvankedi Kveld,Bortblæst var minStørke,Og myrdet min Ro,Med Rædsel, i Mørke,Jeg savned min Tro,Mit Hjertes Veninde,Somgik mig af MindeI Hjerne-Vildfarelsens Aar!Jeg drømde, atStavenVar over mig brudt,Af Verden til GravenOg Glemsel forskudt,Jeg drømde,fuldgjerneJeg laae under Muld,Beklaged minStjerne,Mengræd ei forGuld,Nei,græd kun forStørke,Og gjøs kun for Mørke,I Midvinters troldskumle Nat!Jeg drømde, mig vakdeEn Gubbefuldsær,Hvem Haanden jeg rakdeTilunderligFærd,Lod gjerne mig hævePaa Gangeren op,Dersyndesat svæveSom Fugl over Top,Lod Øiet forbinde,Og fulgde i Blinde,PaaSleipner, den Gubbe saa kjær!Jeg drømte, fornøiet,Jeg stod i en Sal,Heel liflig for Øiet,Skjøndt dunkel og sval,Altsom jeg mig tænkerEt udhulet Fjeld,Hvor Nord-Lyset skjænkerEn Skumring i Kveld,Hvor Glimt, som man gjætter,Langt mere forjætter,I Guldets og Gaadernes Hjem!Jeg drømde, at HelteOpstege af Jord,Med Klinger i Belte,SomKæmperiNord,Og Harpen slogBrage,Med Fingre af Guld,Saa aldrig der MageVar hørt over Muld,Og herlig, med Klangen,Valkyrie-SangenHenstrømmed i dundrende Chor!Den Gubbe, som vakdeMig op af minSlum,Et Bæger mig rakdeAf Mjød under Skum,Han bød mig udtømmeDet breddfuldeMaal,Og glad jeg, i Drømme,DrakAsernesSkaal;Daløstes min Tunge,TilDraperatsjunge,For Helte, iHaldog paa Høi.Nu Gubben tilbageJeg fulgdeurædd,Som Drømme saafageVi fore afsted,Jeg sad under Kappe,Men saae dog i Smug:Af Fødder,fuldrappe,Var Otte i Brug,Som Aarer paa SnekkeSaasprang de i Række,Saatraadte deBølgerne blaa!Han gjorde mig Ære,Den Gubbe saabold,Gav Sværd mig at bære,Med Hjelm og med Skjold;MinÆthan nedregnedFraTokeiFyn,Med Korset hantegnedMit Øie tilSyn,Og bød mig saa bære,TilNornernesÆre,PrimsigningensBanner iNord!Nu følde jegStørke,Nu havde jeg Ro,Paa Lys over MørkeJeg turde nu troe,Slet Intet migfeiledAf hvad som forsvandt,Mit Skjold det afspeiled,Saa Skyggen jeg fandt,Med Skyggen fornøiet,Thi livlig for ØietI Skjold-Speilet rørde sig Alt.Jeg saae, hvor de strede,Om Himmel og Jord,DeKæmpersaa vrede,Som Freden forsvor!I Alt hvad medStørkeSig teedeengang,Saae Lys jeg og Mørke,SomNornernetvang,Og ledte medListe,Til Meer end man vidste,TilMaaletMaaledtekstkritik er afhandlet i ACCESS, til Klarhed i Alt!Jeg saae, hvor de glimted,Og blegned saa brat,De Stjerner man skimtedI Heden-Olds Nat;Jeg saae hvor denlued,Den Herligheds Soel,Hvis Bane man skuedFra Pol og til Pol,Saae Stjerner sig bøieFor den i det Høie,Ogknæledsom Stjerne-Skud koldt!Jeg spotted de Blinde,Som tænkde, for Gud,Et Fristæd at finde,Bag Muldvarpe-Skud,Som, blinde for Solen,Sig bøied for Muld:For Støvet i Skolen,I Verden for Guld,Jeg saae og jeg sagde:Med Flid de fralagdeSom Daarer sig Menneske-Værd!I Nord-Lyset skuedJeg Solens Herold,Somsol-ligestlued,Skjøndt Glandsen var kold,SaaBragedet gjættedPaa Tidernes Skjold,HvadChristusudrettedPaa JorderigsBold,SaaChristuskun gjorde,HvadThor,skjøndt han turde,Besmittet, dog mægtede ei!Jeg drømde, atMærkeForAanden jeg bar,AtBrynie-SærkeSom Klæde jeg skar,At kjækt paavor Alder,AfLokebesat,Jeg hævnedeBalder,I Gudernes Nat,Ogskarvelmed Sværdet,I Slange-Blod hærdet,Den blindfødteHødurfor Stær!Det Alt jegendmindes,Men kun som en Drøm,Hvis Aarsag dog findesI Tidernes Strøm.Paa Skygger jeg stirred,Men ikke paa Tant,Sig Tanken forvirred,Men Synet var sandt,Med Skygger jeg fægted,Det var, hvad jeg mægted,Som Gjenlyd fra Skyggernes Land!Det Næste jeg mindes,Det var ingen Drøm,Thi i migendfindesDen levende Strøm,Som lædsker og kvæger,Med Vædefuldsød,Som dybt mig bevæger,I Lyst og i Nød,Ja, Kjærligheds-Strømmen,SomklaredeDrømmen,Tilbeder, lovsynger min Sjæl!FraHøielofts-Salen,Hvad Fæderne sang,OmRosen i Dalen,Til Hytten nedklang;Om Troen i Hjerte,Om Sjælenes Daab,Om Glæde i Smerte,Om levende Haab,Om Kjærligheds Finger,Som Hjerterne tvinger,MigspurgdeenunderligRøst!Jeg følde, at,slagetAf Marken, paa Fjeld,Af Skygger bedraget,Jeg raved i Kveld;Bortblæst var minStørke,Og myrdet min Ro,Det tordned i Mørke:Og havde du TroeTil Bjerge at flytte,Det kan ikke nytte,Naar steenhaardt er Hjertet og koldt!Mig tykdes, atStavenVar over mig brudt,Til Værre end GravenAf Herren forskudt;MitStøvjeg foragted,Min Sjæl var mig Alt,Jeg Døden betragtedI aandig Gestalt,Med Døden i Hjerte,Jeg følde ei Smerte,Men blegned og gjøs for mig selv!Dalærdejeg Arme,I Midvintersval,At Lys uden Varme,Er Helvedes Kval;Ei græde jeg kundeFor Gud eller Ven,Kun grue og grunde,Og grue igjen,Jeg kæmpe mig vildeTil Kjærligheds-Kilde,Omskabe jeg vilde mig selv!DuJord-Klimp, du Synder!Hvad tænker du paa?Hvad Kjødet begynderMaa Aanden forsmaae!Du Gud vil undvære,Til du er Ham lig,Nei, giv Ham sin Ære,Saa hjælper Han dig!Fra Døden til LivetKun Een det var givet,Paa Vinger, at hæve sig selv!Saatugted mig Aanden,Med trøstende Ord,Og bar mig paa HaandenTil Kirke i Chor;Der Selv Han mig døbde,Til Anger og Bod,Og Han som oskjøbdeFra Død med sit Blod,Han skjænked mig Livet,Som Ham det er givet,Med Kysset i Kjærligheds Kalk!Gakud, sagde Aanden,Forkynd over Land,At Daaben, trods Haanden,Er mere end Vand,At Nadverens Naade,I Viin og i Brød,Paa underfuld MaadeKan frelse fra Død;Ved Midvinters Tide,Du selv fik at videHvadglimrendeSkygger formaae!Mit Sværd dig har saaret,Min Haand dig har lægt,Til Kampestdubaaret,TilMaalog til Vægt;Stik Sværdet i Skeden,Som feil du har brugt,Tænkimmerpaa Freden,Saa strider du smukt;Mit Sværd jeg dig laaner,Hvad for detneddaaner,Det vækker forklaret jeg op!Du Sværdet skal bæreI Sandhedens Gjord,Du Verden skal lære,At fast er mitOrd,Ja, Verden skal finde,Paa dig og din Færd,At ei gaaer i Blinde,Den jeg giver Sværd,At myrdes kan Ordet,Men aldrig, ved Mordet,Berøves sit evige Liv!Slet intet du mægter,Kom vel det ihu,Saa ei dutilfægterDig Afmagt og Gru!Paa Gud skal du bie,OmogHaner seen,Det ellers maa svieTil Marv og til Been,Hans Timer og DageGaae frem og tilbage,DuJord-Klimp! tie stille for Gud!Udraab kun, at Ordet,Som skrevet det staaer,Bogstavelig jordet,I Aandenopgaaer,Til Ham at afbilde,Som, efter sin Død,Beviiste med Snilde,AtOrdet blev Kjød,Vil altid bevise,At Ordet er Spise,AtOrdet er Liv og er Aand!Udraab kun, at Striden,Med Raad og med Daad,Udraab kun, at Tiden,MedSmilStaaltekstkritik er afhandlet i ACCESSog med Graad,Skal Kronen forgylde,Til Kongen saa from,Som hid, i dens Fylde,Med Fred-Lyset kom,Sommildeligbier,Til Orgelet tier,Med SeglenogDommens Basun!Udraab kun: hvert ØieSkal see Ham i Glands,Hvert Knæ sig skal bøieI Kraft-Navnet Hans,Hver Menneske-Tunge,Somtonerpaa Jord,Skal vidne ogsjunge:Den Herre er stor,Til Faderens Ære,Velsignet Hanvære,Vor Broder, vor Frelser, vor Gud!Lad Øiet kun stirrePaa Tidernes Tegn,Men ei sig forvirreI Mythernes Egn!Udraab hvad du skuer!Fortæl hvad du veed!Velsign mine Duer,Hvor de synke ned!Frygt aldrig for Fienden!Men vogt dig forVinden,For Skinnet af hvad jeg har sagt!Naar Lyset, du skimter,Af Ordet opstaaer,Da siig, hvor det glimter,Hvadsikkertdet spaaer;Thi Himlen skal svinde,Og Jorden forgaae,Men Ordet skal vinde,Og Tegnet bestaae,Som Ordene lyder,Hvad Tegnet betyderMaa Aanden som gav det forstaae!Saa gjør nu dit Bedste!Paa Ordet giv Agt!Jeg kun vil stadfæsteHvad selv jeg har sagt;Men skuldeogHelteJeg skabe af Been,Og skulde jeg smelteMig Hjerter af Steen,Ei svigte skal Ordet,Men herlig, trods Mordet,I Aanden forklaret opstaae!Saalød fra det Høie,Hvor stille jeg sad,Med Ordet for Øie,En Røst overBlad;Jeg lytted, jeg lovedDen Herre saa blid,Jeg ypped, jeg vovedDen standende Strid,Jeghøded, jeg hugged,Jeg sang og jeg sukked,MinHugstod til Seier og Fred!Jeg tog nu mit Stade,Hvor Gud mig det gav:PaaBabylonsGade,VedDanielsGrav,Hvor sidste Gang OrdetI Psalmer gjenlød,HvorLuthervarjordet,Hvor Troen var død,Hvor Stenenaltkneiste,SomSagaopreisteTil Tegn ved hensmuldrede Been!Der stod uforfærdetJeg ikke som Steen,Men blottede Sværdet,Og var ikke seen,Med Straalen iStørke,Atvise paa Skjold,Han streed ei for Mørke,DenKæmpesaa bold,Hans Sværd var en Straale,Som godt kunde taaleAt prøves i Helvedes Ild!Som Sværdet,saaHuset,Han bygged for Gud,Ei sank det i Gruset,Trods gloendeSkud,Thi Grunden var ægte,Og Muren stod fast,Om ogsaa hver LægteI Luerne brast;Hvad Staalet kan skjære,Kan Baalet fortære,Men Haandogmed Staalet fornye!Som Huset,saaHarpen,Han slog overMuld,FraElbentilSarpen,Med Strænge af Guld.Kast Harpen paa Baalet!Den Strænge-Leeggild,Som trodsede Staalet,Den taalerogIld,Sit Offer den bringer,Og klarere klingerUdglødet, denluttredeStræng!Som Harpen,saaBogen,Der bærer hans Navn,Og skimler i Krogen,I Skyggernes Favn;Hvad Haanden harmalet,I Røg kan opgaae,Hvad Tungen har taletSkal luttret opstaae,Paa glødende VingerFra Baal sig det svinger,Som Stjerner til Himlen saa bradt!Som Bogen,saaBarnet,Han avled paa Jord,Udviklet af Garnet,Oplært af Guds Ord,Sin Moder at ære,Og til hendes Værn,At træde og bæreSelv gloende Jern,Mens stille hun binderSin Krands af Kjær-Minder,Med Taarer ved Faderens Grav!Er Øiet ogMaaletEiGrundefor Dyr,Skal Barnet paa BaaletBevise sin Byrd;For Barnet atbraskeDet klæder kun slet,Men see, om hans AskeEi giver ham Ret,Saa af den sig hæver,Mens Baaletendbæver,SomKæmpehans Fader paa Ny!Som Barnet,saaBordet,Han dækked iChor,Til Ære for Ordet,Som Barnet kun troer,Til Gavn og til GlædeFor alle de Smaa,Som gjerne til SædePaa Skamlerne gaae,Og gjerne staae SkrifteFor Ham, som vil stifteEt kjærligt, et evigt Forlig!Ja,Bordet, som DaarerForagte nusaa,At det ikkun TaarerAt tolke formaae,Deraf kan I brænde,MedDugen, hver Splint,Men,om, til den Ende,Ispringe i Flint,Ei Sølvet og Guldet,Udluttret fra MuldetI Smelterens gloende Ovn!SaalængeendfindesIStøvetet Savn,Der kun kan forvindesI Frelserens Favn.Saalænge skalBordet,Med Sølv og med Guld,Med Troen paa Ordet,Staae høit overMuld,Og Hjerter forene,Som levende Stene,Til Piller i Faderens Huus!Ja, selv naar udtømmetErKalkenpaa Jord,Og atter indstrømmetI Englenes Chor,Skalendi Guds RigeSig reise detBord,Thi aldrig kan svigeEt Sandhedens Ord,Og sagde Han ikke:Det Ny vil jeg drikkeMed eder i Faderens Land!Saa, ivrig med Tunge,Og dristig med Pen,Jeg Sværdet lodsjungeOmBibelensVen,Jeg Ordet lod virkePaa gammeldags Viis,I Skole og Kirke,Til Fædrenes Priis,Jeg Ordet lod dømme,Og Aanden berømme,Som Ordet gav levende Kraft!Naar Røsten sig hæved,Som Stormen udfoer,Da fnøs eller bævedDens Fiender iNord,Da lyttede alleSom troed Guds Ord,MedBrunog medBalle,De Gamle iNord;Med Seier i Vente,Paa Mælet de kjendteI Barnet hans Fader igjen!NaarLutherhin lille,Som i migopstod,Sad troende stille,Og Bogenoplod,Da saae jeg en KjerteAf Ordetopgaae,Dalegdei HjerteLys-Englene smaa,Da sang de: fra OvenVi komme til Skoven,Fra Himmelen høit kom vi her!Paa bølgende Buer,Paa Danne-Brogs Tegn,Jeg kjendte de DuerFra Lys-Havets Egn,Som Tidende bringerMed levende Røst,Med snehvide Vinger,Og høirøde Bryst,Jeg maatte mig bøie,For Bud fra det Høie,For Aanden ærbødig til Jord!Alt hvad jeg da hørde,Hvad dunkelt jeg saae,Hvad inderlig rørdeLys-Englene smaa,Det gav jeg min Stemme,Skjøndt tit det var sært,Jeg kunde fornemmeDet Aanden var kjært,Og Ham, som mig døbde,Til Ham, som oskjøbde,Jeg skyldte min Røst og mit Liv!Nu lød over Vange,Nu lød overNord,I Suk og i Sange,EtunderligtOrd,Fuldmørktfor de Fleste,Men rørende dog,Til Spot for det Meste,Naar ei det nedslog,Til Lyst, naar i Drømme,Jeg Skygger lod svømmeSom Svaner paa Tidernes Hav!Ei Tale iTaagetJeg sendteom Land,Som Fuglen jeg vaaged,Og drømde som Mand,Min Sang har ei sveget,Og svigtervistei,Jeg drømde om Meget,Somender paa Vei,Men Kornet fra Halmen,Og Drømmen fra PsalmenJeg skjelned og skildte med Flid.At Meget begravetDer laae under Muld,Og Meget i Havet,Atligne vedGuld,Ja, ædle MetallerI Klippernes Skjød,OgMynt, som Koraller,Hvor Snekkerne flød,De Lys, jeg saae lege,Nu blaa, og nu blege,Mig meldte, mig røbed i Kveld!At der er det Meste,Hvor mindst man det seer,Hvor kun for de FlesteEr Strand-Sand og Leer,Hvor Mange vil tænke,Naar hver tager Sit,Den fattige EnkeMaa leve paaKridt,Har Vand kun at drikke,Er nødt til at tiggeOm Smuler fra rige Mænds Bord;At der er det Bedste,I Bund og iBalk,At der er det Næste,I Kridt og i Kalk,At der er det Klare,I Belt og i Sund,Hvor Snekkerne fare,Som Fugle i Lund,At her, under Jorden,ErGuldet fra Norden,Det skimted jeg dunkelt i Kveld!Jeg skimted, jeg gjætted,Hvad rimelig-viisDeGrav-Lysforjætted,Til Fædrenes Priis,Af Syn og af Gjætning,Med Kridt og medLim,Jeg gjorde en FletningIRoskilde-Rim,SomRoskilde-KnøseEngang skal opløseOgklaretilRoskilde-Vand!Nu kom der en Due,Med Danne-Brogs Tegn,I bølgende Bue,Fra Lys-Havets Egn,EilegdeforindenLys-Englene smaa,Men strømmed paa Kinden,Som Bølgermon gaae,Det varslede Mørke,Thi Lys udenStørke,Det skaber en Tus-Mørke-Stund;Med Godset du rutter,Og ødsleri Løn,Godt nok med denLuther,Ret smukt af hans Søn,Men min er Omsorgen,Mig selv er jegnæst,Jeg ogsaa i MorgenVil byde til Gjæst,Din Gjæld jeg dig skjænker,Men bie, til jeg bænker,Ogskjænkerdighuldi minHald!Gaknu til de DanerOgNorbaggersmaa,Hvor Gjengjæld du ahner,ForFørtekstkritik er afhandlet i ACCESShvad jeg nok saae,Du utro HusholderDem skjænked i Smug!Gaktil dem, du Tolder!ForsnildeligBrugAf Pennen ogFristen,De deresJævn-ChristenTaknemmelig laane vel Huus!For Resten, vær rolig,Blivvaagen, giv Agt!Jeg holder det troligAlt hvad jeg har sagt.Hvad selv du i DrømmeHar seet eller hørt,Maa Aanden bedømmeSom har det fremført,Maa selv du forsvare,Og lade forklareVed Lyset med Tiden sig selv!Saamælede Duen,Og vilde nu bratUtrøstet paaTuenMig Armeforladt,Da greb, i min Vaande,Om Vingen jeg fast,Da kom jeg i Aande,Og raabde med Hast:Jeg gjorde mit Bedste,Nu er jeg din Næste,Med Livet jeg slipper dig ei!Visthaverjeg Brøde,Hvohaverei den,Men Frelseren døde,Og Gud er min Ven,I Sønnen er Livet,Paa Sønnen jeg troer,Og Gud mig har givetPaa Livet sit Ord,Han kan nu ei stødeMig ned til de Døde,Som mumle i Skyggernes Land!Gaaer Herren i RetteMedStøvet, da maaHan vinde sin Trætte,OgStøvetforgaae,Men Jorderigs DommerHar svoret og sagt:For Dommen ei kommerHvo med mig gjør Pagt!Paa Ordet jeglider,Med Ordet jeg strider,Med Livet jeg slipper dig ei!Saalærdemin FaderMig Kampen med Gud,Han ingen forladerSom holder den ud;Forlader ei SineI Skyggernes Land,Vil Sjælen til PineEisætte i Band,Som lod sig forhaane,Af dem som ei skaane,Men haane Hans hellige Ord!IValmue-Taage,I klingrende Frost,At vente og vaage,Forsvare sin Post,Hvo det kan fuldbringe,Kan ogsaa, fra Jord,Til Himlen sig svinge,Saa let som Guds Ord,Men Herren det nægter,At Nogen det mægter,Undtagen Han selv og hans Aand!Han Selv lod mig lære,AtStøvkuni Løn,Har Eet atbegjærebegjæxetekstkritik er afhandlet i ACCESSMed Suk og med Bøn,Det søgde jeg efter:At bygge og boe,Hvor Sjælen har Kræfter,Og Sindet har Ro,Hvor Gud alle DageEr stærk i de Svage,I Herrens det deilige Hus!Han veed det, som skuerHvad Hjertet attraaer,At bedre mig huerEn Dag i hans Gaard,OmogiNat-Røde,Som Fienden har tændt,Min Hytte maa gløde,Naar Værket er endt,End tusinde Døgne,Omtaagede,søgne,Kun skjønnepaa Skyggernes Maal!Han veed det, som kjenderMin inderste Lyst,At hvad sig end venderOg krymper i Bryst,Paa Tærskelen tagerJeg heller min Plads,End høit jegfremragerI Verdens Pallads;Førlavest paa SkamleI Lønhos de Gamle,End høit i de Selv-Kloges Lag!Han,vedsine Sale,VistRede ogLye,Til Spurv og til Svale,Vil skjænke paa Ny,Han ei vil udjageDen ringeste Fugl,Som under Hans TageKun søger et Skjul,For der at udlægge,For der atopklækkeEt Kuld til Hans Herligheds Priis!Han saae mine Tanker,Ved Dag og ved Nat,Hvor ensom jegvanker,Af Verden forhadt,Hvor Ingen mig kjender,Som under mig godt,En Fremmed blandt Frænder,Selv Drenge til Spot,Han veed, hvad der kvæger,Trods Malurtens Bæger,Mit Sind og mit Hjertei Løn!De fremmede Frænder,Paa Markogpaa Fjeld,Som ikke mig kjender,Jeg spaaede Held;Mig tykdes, iNordenJeg Helgene saaeOpstige af Jorden,Og Bølgerne blaa,For Vidne at bære,Til Frelserens Ære,Om Livet, Han Dødninger gav!HarStøvetog Mindet,Af FædrenesOld,Mit Øie forblindetFor Runer paa Skjold,Saa Skygger af LivetFor Varsler jeg tog,Jeg dog vel med SivetMig selv kun bedrog!Jeg loved kun Lykke,Til dem som vil byggePaaZionsden prøvede Steen!Visthaverjeg feilet,I Skjøn, som iSkud,Dog altid i SpeiletJeg ledteomGud,Og sikkert den KjerteOpsteeg af Hans Ord,Som trøsted mit HjerteMed Haabet omNord,Den fløi mig i Haanden,Hvor herlig i AandenOpstod de hentørrede Been!Naar Lænderne bæved,Og Hænderne sank,Mit Øie sig hævedTil Stjernen saa blank,Som stod overNorden,Ogstørkedmin Tro;Skal nu under JordenJeg søge min Ro,Skal Haabet mig briste,Skal Huset jeg miste,O, gid jeg da laae under Muld!Velan! du har vundet,(SaaRøsten nu lød)Du Naade har fundetI Liv og i Død!Vil ei duudvige,Velanda, saa bliv,Naar god du tør sigeFor Brødrenes Liv;Men Han, som paa GaaderForstaaer sig, dig raader:Gakud, og tie stille for Gud!Til Himmelens FaderDit Haab du har sat,Han ei dig forladerI Nød eller Nat!Den Fjer, du har fattet,Behold den til Pen,Det vordervelskattet,Som skrives med den!Guds Timer og DageGaae frem og tilbage,Vi samles, vi sees igjen!Ja,endfør du skuer,Igjen over Bog,De bølgende Buer,Du mærker dem dog;Naar Fjerenmon klinge,Jeg gav dig til Pen,Da rører min VingeDen savnede Ven,Da sødt sig forbinderPaarørendeMinderI Hjerte, i Aand og i Ord!Saatalede Duen,Og svang sig da bradtFuldhøitoverTuen,Og see, det var Nat,Mid-Vinter iNorden,Altligesom før,Ja Vinter paa Jorden,ISønderogNør,Hin hjertelig kolde,SomThursernevolde,Som varsler omRagna-RoksGnye!Jeg følde,fuldenePaaMarkenjeg gik,BlandtmossedeStene,Med drømmende Blik,Ei gik jeg i Mørke,Thi Maanen var klar,Men Lys udenStørke,Som Øine afGlar,Kan intet oplive,Kan Skygger kun giveEt blændende Livligheds-Skin!JegoversaaeSkoven,Som mørkned i Kveld,Saae op over Voven,Til kneisende Fjeld,Saae Skyerne blaane,OgKæmperstaae op,Hvor stigende MaaneStod klar over Top:O, havde jeg Vinge,Jeg vilde mig svinge,Didophvor det gryer ad Dag!Sørg ikkeforVinge!Mig svared en Røst,Agt ikke saa ringeDen nordiske Trøst,At Himlen iVoveDoghaveret Speil,At Hesten harBove,Og Snekken har Seil!Vilendover BølgeEngang du mig følge,Da gjæste viKæmpernesLand!En Stund er det sidenVi saaes i Kveld,Jeg haaber, med Tiden,Vienesdog vel,Du veed at de Vaaben,Jeg gav dig engang,Ei stride mod Daaben,Menfredeom Vang,Med dem over BølgeDu atter mig følgePaa Snekken med lønlige Kaar!Velkommen tilbage!Jeg svared saa brat,Din Sang og dinSage,En Midvinter-Nat,Er ei at foragte,Skjøndt Røsten er svag,Er værd at betragteEndogsaa ved Dag,Jeg nok dig vil følge,Paa rullende Bølge,TilNordensdet sandeValhald!Saa steeg jeg paa Hesten,Som mægter i Trav,Fuldsært,Norne-GjæstenAt bære paa Hav,Ei meer under KappeJeg skotted i Smug,Saae FødderfuldrappeSom Aarer i Brug,Men kunde, skjøndt vaagenDog ikke for TaagenSeegrandt, hvad paa Bølgen os bar!ITellemarksEgne,VedNord-Søe, et Fjeld,Som Bølger indhegne,Vi gjæsted i Kveld;HvorKulennu findes,MedvindaabenDør,Som Gubberne mindes,En Kirke var før,Med Trapperfuldsære,Michaeltil Ære,Udhugget,indhuleti Steen!See, der var vi inde,Forleden engang,Da du gik i Blinde,Og jeg var i Trang,Derendvi kan bede,Ifald du har Lyst,Men er dig dernedeFor mørkt og for tyst,Vi Herberg kan laane,Hvor Stjerner og MaaneOmskinneos venlig paaHald.Paa Loftet, paa Taget,Af Kirkenfuldsær,I Muld-Overlaget,Ved Lysetfuldnær,Der lagde iTue,Paa Løibænk af Steen,Saa hardtad til Skue,Man Fædrenes Been,EtSpade-MaalnedeDer nemt at opledeEr Støvet afKæmperiNord!Der sad jeg i Tanker,Og samlede Støv,Altsom manopsankerDe visnede Løv,Hvor sidste Gang hviledEn hensovet Ven,Det er som tilsmiledOs Skyggen igjen,Dog savne vi Aanden,Og føle i Vaanden:Kun Blænd-Værk er Skyggernes Smiil!Jeg sad, som i Drømme,Sig hvælved enHald,Velværd at berømmeForVanraade-Skjald,Om BordefuldlangeMed Drotter paa Rad,SadKæmperfuldmange,Somskaadejeg gad:Olaver,Haralder,MedNorrigesBalder,OgThjodolfmed Skjalde i Flok!Velblege og koldeDe sad over Bord,Dog blide ogbolde,SomKæmperiNord,Og naar jeg dem minded,ISturlesønsSprog,Om Bygen, somvindedIHjørungar-Vaag,OmØrnes Hus-HolderVedSolskjelogSvolder,De nikked, mig tykdes, med Smiil.Dog, see, nu fraGruen,IDødninge-Hald,Opblussede LuenForVanraade-Skjald,Da saae jeg med Smerte,At Smilet var dødt,Da følde mit Hjerte,Mig Uheld var mødt,Jeg følde paa Vaanden,At Skyggen for AandenI Maaneskins-Natten jeg tog!Og, see, nu vedGruenDet særtsig begav,Sig hæved i Stuen,Som reist i sin Grav,Med dødblege Kinder,En Kvinde saa from,Med friske KjærminderI Barmen hun kom,Paa Smilet hint bløde,Det taareblændt søde,Vor Moder jeg kjendte igjen.Velkommen, du Kjære!Jeg kjender dig godt,SaaØiet skal være,Saahimlinge-blaat,Saaaxlerhun Kaaben,Den Hav-Frue skjøn,Kjærmindelig aaben,Med Roseni Løn!Maa did jeg dig følge,Hvor dybt under BølgeEndBlomst byder Vinteren Trods?Hun nikked medBlide,Vor Moder saa kjær,Men saae til min Side,Og peged paa Sværd,Lad det blive hjemme,Saalød hendes Ord,Giv Gjæst det i Gjemme,Til Nøden er stor!For gammel er Kaaben,Den taaler ei Vaaben,Og Raad har jeg ei til en ny!Jeg sad under Armen,Som Barnet paa Skjød,Dalærdemig Varmen,Hun var ikke død.Vi kom gjennem Taage,SomNiffelhjemsTagTogtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Atdaleog vaageDet kostedUmag,Man skulde i Taagen,Vel være lysvaagen,Men lade med Flidsomman sov.Vor Moder med StyrkeMig ærlig stod bi,Saa snart i TusmørkeJeg skued en Stie,Af FødderfuldmangeI Søvne betraadt,De døde Mænds GangeDem kjendte jeg godt,Men gjøs for at ende,Med Livet i Hænde,Min Banepaa døde Mænds Vei!Med Purpur til Kaabe,Her glimrende stod,Fuldtalrige Hobe,AfKonninge-Blod,Som Støtter de stode,Paa Skamler af Guld,Mentrindtdem opgroedeKun Tidsler af Muld,Saa did vi os skyndte,Hvor Solskin begyndteAt vække Kjærminderne blaa!En Elv der med Vælde,Man kalder denSlid,Nedstyrter fra Fjelde,Mørkladen og strid,Med Bølgerne koldeNedruller en HærAf Hjelme og Skjolde,Af Brynjer og Sværd,Af Buer og Pile,Der findes ei Hvile,DerfæstespaaSkiftekunSyn.De sorteblaa Vover,Hvor Torne kun groe,Med Nød vi kom over,Paa flydende Bro,HerKæmperneginge,Som Møer til Dands,Hinanden paa Klinge,I Kreds, under Krands,Ja Krands af Kjærminder,Som deilig sigvinderOm Dalen ved Bjergenes Fod!See, Moder, jegmeldte,Her Blomsterne groe,I Skyggen af Helte;Her Aanderne boe!For godt digmon hue,Da svared hun snild,Hvad stolt er til Skue,Endskjøndt det erSpil,Thi Skygger du finderKun her af Kjærminder,IEfter-Skinkolde af Dag!Vivandt overBjerge,Det var ikke let,De stod for at værgeDen yndigste Plet,Hvor Bøgene slyngeSig deilig paa Skraa,I Krands om en KlyngeAf Høiene blaa,Af duftende Bølger,Som godvillig følgerKun Nattergal-Aande i Sang!O, her er din Vugge,Vor Moder saa kjær,O maatte jeg plukkeKjærminderne her!Ak, Søn, til hvad Nytte?Hun svaredpaa Stand,Nei, kunde du flytteMin Vuggeet Gran,Da var jeg fornøiet,Da aabnedes ØietFor Lys i de Levendes Land!See Muren bag Høie,Derover den maa,Jeg længe med MøieHar prøvet derpaa,Hvad aldrig enKæmpeUdretter med Magt,Kan lykkes med Læmpe,Tie stille, giv Agt!Hvordan du kan rammeHvad kjært er din Amme,Dumærkenulignelseviis!Hun tog af sit BelteEn Hammerfuldsær,For nordiske HelteLangt bedre end Sværd,DenVelandhin bolde,Af pureste Guld,Vel smedded tilTrolde,ForGramhan varhuld,Som skulde paa SlettenSig maale medJetten,Paa hvem beed ei Steen eller Staal!Den banker, den Hammer,Saa sagte, saa tyst,Som i vort Løn-Kammer,Den Lille paa Bryst;I Fjeld det dog runger,MedunderligKlang,Altsom paa Steen-TungerEn smeltende Sang,Og hvad for den HammerEi smelter, det flammer,SomTroldeved Kjærligheds-Ord!Den Grund-Mur paaTue,Det Konst-Værk afHel,Var som man kan skueEtIskampe-Fjeld,Vor Moder sin HammerKun rørdeet Gran,I brand-gule FlammerStod Murenpaa Stand,Men Luerne isned,Vor Moder henvisnedSom Blomst ved ildsprudende Fjeld!Den Gamleneddaaned,DaunderligvildtKjærminderne blaaned,Og vanvittig mildt,Fra Høi var at høreSom Agerhøns-Kluk,Der klang i mit ØreSom Dødninge-Suk,Men syv Gange Klangen,Af Guldhammer-Sangen,Gjenlød fra det takkede Fjeld!Det var,somde SteneUdtonedmed Lyst:Nu har vi dig ene,Du levende Røst,Nu ligger du fangenFulddybtunder Muld,Nuraader forKlangenDetunderjordsGuld,Nu kun hos de DødeEr Tonerne søde,For dem synger Fuglen i Bur!Med Kjærlighed DødenDog aldrig faaer Bugt,Som Kulden af Gløden,Den jages paa Flugt,Og hvor, i Løn-Kammer,I kvindeligt Bryst,Mon banked en Hammer,Saa sagte, saa tyst,I Ungdom og Ælde,Med varmere VældeEnd, ømmeste Moder! hos dig!Hun sprang da i Veiret,Saa let som en Raa,Hun nær havde seiret,Om rigtig jeg saae,Dog bedst er at sige,Hun fik det at see,Ved, over atkige,Hvad ei kunde skee;Hun gjorde med Snille,Som Bien sig lille,Og fandt dog ei Sprække til Vei!Saa tog hun en Hane,Dens Hoved omvreed,Paa luftige Bane,Det over hunstreed,Og neppe vel røreDet kunde ved Jord,Da fik man at høreEtunderligtChor:Paa hin Side MurenHøirøstet som LurenSlog Hanen med Vinger, oggoel!Da løfted paa Høie,Paa Bølger i Lund,FluxSigridsit Øie,Af Blyhedens Blund,Ei turde sig dølgeDenSol-Daatterskjøn,Som fødtes i Bølge,Og voxdei Løn,Lad straalende TaarerKun spottes af Daarer,Sødt gløder dog Bølgernes Soel!Ei Skygger sig hævedPaa Høien i Lund,Kjærminder kun bævedSom Bølger i Sund,Skjøndt mange i Følge,Man een dog kun saae,EntonendeBølge,Kjærmindelig blaa,Et underfuldt Øie,Af Dugg fra det Høie,En Sol-Favn, et levende Speil!Forbauset, halv bange,Jeg Grund-Muren saaeSig røre i Vange,Som Bølgermon gaae;SomBakker i Belte,Naar Vaar kommer brat,Den maatte hensmelte,AfJettenforladt,Der mægter atdølgeDen rullende Bølge,Som Steen i sin iskolde Favn!DenJette, man kalderHamHræsvælgiNord,Fuldgammelaf Alder,SomMørkhedenstor,Hvis Skygge sig brederTilNiffelhjemsTag,Hvis Aande sig sprederSom Pile i Slag,Den Store, den Stærke,Med Soel-Brændemærke,TilPolmaatte flygtepaa Stand!Op vaagned paa FjeldeNuKulbrynde-Skjald,Og brat da med VældeDet runged iHald:Hør Hanen, hvor VingerHan rysted, oggoel!See hist, hvor sig svingerDen straalende Soel,Fuldhøitover VovenOg Marken og Skoven,Ja, høit overDovreogKjøl!Saavaagner, IBoldeNu alle da brat,Som sov under SkjoldePaaTueri Nat!Op Alle, som mægteI Marken at gaae,Op, Alle som slægteKjærminderne paa!I SkyestikkerMærket,Nu Haanden paa Værket,Hver Sjæl af de Levendes Kuld!Nu smeltede GjærdetSomIis-Kampi Tøe,Der spærred, forhærdet,De Saliges Øe,TrodsOrmen hin snare,Som letted i Kveld,MedOxenvi fareNu lukt over Fjeld,EiBøros kanfeile,MedOlavvi seileI Sænk baade Klippe ogTrold!Nu kalde vi BroderEnhver, som,i Løn,De Levendes ModerVilkjende forSøn,Ei Tid eller Tunge,Ei Hud eller Haar,De Gamle, de UngeAt skille formaaer,Nu skal, efter Haanden,Hvad Eet er i AandenTil Eetogforsamles paa Jord!Lysvaagen i Drømme,Jeg færdedes sært,Hvad Daarer end dømme,Er Mindet mig kjært,Ei giver detStørke,Men dæmper dog Frygt,Om Dagen, i Mørke,At drømme saa trygt,Og Morgen-Drøms Minder,Naar Dagen oprinder,TilSol-Blommervordepaa Stand!Jeg følde, skjøndtStavenSlet ikke var brudt,Mig dog som til GravenFra Kirken nedskudt;Jeg vandred i AandenMed Fædrenevel,Men til dem, ved Haanden,At hente fraHel,Fra Glemselens Mørke,DertilvildeStørke,Dertil maatte Kjærligheds-Mod!PaaAsersGuld-TerningJeg læste i Tal,Den Kjærligheds-GjerningVar blevet mit Kald,Jeg maatteogfinde,MitBjarkemaals-Ord,Med Fædrenes Minde,Laae dybt under Jord,Jeg maatte, jeg vilde,Og kunde dog ildeMed Staven nedstige tilHel!PaaAsernesSide,Letnemmesdet kan,MedHermodat ride,Til Skyggernes Land;Men Stene maa klage,Med Fugle i Chor,OmBaldertilbageSkal komme iNord,OgAsernesLykkeEr Skin kun og Skygge,NaarBreidablikkun er en Skye!Hvad Daner kun lære,Det kalder jeg Held,Med Kvinden hin kjære,SomHadingi Kveld,Det Dyb at besøge,ImindeligTro,Hvor blaa mellem Bøge,Kjærminderne groe,HvorHaborogSigneI Kjærlighed ligneHinanden endnu, som paa Jord!Den Lykke at prise,For Frænder iNord,Med Staven at visePaa Skat under Jord;For Spotten at døveMedDannemarksGuld,At vise en Prøve,Opgravet af Muld,Det kalder jeg Glæde,Det er,somsaaetekstkritik er afhandlet i ACCESSat kvædeOm Kampen, naar Dragen er død!Ja, du, som harsjungetOm Guld under Jord,Og SagnetudtungetSom Hjertet iNord;VistEet er, at stjæle,Mens Røveren sov,Et Andet, at kvæleHam, over hans Rov;At stjæle med Læmpe,Men ikke at kæmpe,Miglærdedin Guldmager-Sang!Ei Mage til GlædeDer findes, saa sød,Som den atomkvædeSinudstandneDød,Den Glæde jeg kjender,Og priser Ham glad,Som styrer og venderAl Klage til Kvad,Naar blot ei paa SkyggeMan Haabet vil bygge,Men kun paa Hans Aand og Hans Ord!Dog, Glimt er vorStørke,Og Blus kun vort Mod,Naar Dragen i MørkeVil drikke vort Blod,Sig krymper for DødenSom Ormen, vortStøv,Og glemmer i Nøden,At synkende LøvSkal Vaar laane Vinger,Saa gjenfødt det springerFra Roden paa Grenene ud!Jeg tænkde, naar ØiePaa Blusset man fik,Som stiger fra Høie,For Vogterens Blik,Da vidned medStørkeDet blinkende Guld,At Andet end MørkeDer laae under Muld,Da torde vel AandenOpstaae efterhaanden,Som Herren opstod af sin Grav!Jeg tænkde, hvis LykkeJeg fik til denId,Om Fædrenes SkyggeAtvisemed Flid,Det var ei at nægte,Den havde en Haand,Og Haanden var ægteSom dannet af Aand,Da maatte man bøie,Paa Fædrenes Høie,For Herren de stivnede Knæ!Da lød over VangeEnunderligRøst,Som Dødninge-Sange,Til Døendes Trøst,Som Gjenlyd af Skjolde,Der smile ad Sværd,Af grundfaste VoldeIBlide-KastFærd;Men kun for Lydhøre,Som Hjertet gav ØreFor Fædrenes hviskende Aand!For disse kun blæsteDa Bølgernes Søn,Og de sig kun læsteTil Guldeti Løn;For Mængden i VangeVar Volden kun Støv,Og Dødninge-SangeKun Vind-Pust i Løv,VarDannevirks-TaleOmThyrai Dvale,Var HøienesBlaa-Maikun Tant!De Røster, vi hørde,De Buer, vi saae,De Straaler, os rørde,Som Bølgermon gaae,Som lysende Strømme,Som bølgende Lyn,Det var ikke Drømme,Dog natlige Syn,Som Nord-Lys,fuldsvareSig ret at forklare,Ja Nord-Lys i Ord og i Aand!Poetiske Gaader,Og varslende Blus,Dem Verden kunskaader,Som Haler afHus,Som Taage-Cometer,Og Luft-Syn til Stads,Vi var dog PropheterOm Andet end Fjas,Dersaakunde rime,At hver i sin TimeHøirøstet, somVækkereslog!Ja,hørermig, Brødre,ISkjoldunge-Land,Hvis Ammer og MødreVar Døttre afDan,Hvis Hamre harhødet,Ogtonetmed Klang,Hvis Kinder har glødet,Som mine, engang,Hvis Sange maae gjemmes,Om end de forglemmesEn Time i Skyggernes Land!Lad Verden kun tænke,Vi Intet betød,Og Bøgerne bænkeI Glemselens Skjød!Lad synes,somMørkeBlevStagernesLøn!Lad synes,somMørkeBlev Lysningens Søn,Som om, efterhaanden,Ved Lyset, for AandenMan blindere, døvere blev!Det er dog kun Skyer,Som skygge en Stund,Til Morgenen gryerFra Lys-Havets Grund;Naar Hanen da galer,Mens Vingerne slaae,Naar Dag-Moder talerMed Bølgerne blaa,Da springer af Vuggen,Hvad Lyset og DuggenHarunderligvirketi Løn!Saatrøsted i VangeJeg sørgende Faa,Og vilde med SangeDem Tiden forslaae,Dog Sange om Sange,Og Drømme om Dag,Let vorde for lange,Som Viser om Slag,Jo meer jeg fremførde,Des mindre man hørde,Jeg talde tilsidst med mig selv!Jeg maatte da føieVor Moder, og døe,Jeg maatte dapløieDen Dødninge-Søe,Jeg maattebeskrideDe døde Mænds Sti,Jeg maatte mig strideAlBrammenforbi,Ja, stage mig overDe sorteblaa Vover,Og brydes med Skygger paa Val!Til Latter forDværge,Jeg maatte, med Flid,Gaae nedenom Bjerge,Hvor Bunden varsid,Paa Trods mod Naturen,Til Gavn for de Smaa,Jeg maatte ved MurenSom hovedløs staae,Mens Hoved fraHærdeFløi lukt over Gjærde,Thi selv gik for Hane jeg her!Det nemt er at smileAd sprænglærde Smaa,Som ikkun paaStileAt file forstaae,Som end ei kan fatte:Naar knudrede GreenMansaavilde glatte,Som Tømmer og Steen,Gik Livet i Løbet,GikMarveni Kjøbet,GikBaadeni Arbeide-Løn!Ja, hvem maa ei smileAd sprænglærde Smaa,Som ikkun paaStileAt file forstaae,Og kan ikke taleMed Fynd eller Klem,TilThyrai Dvale,Om Dannemænds Hjem,Og veed ei, at GrundenTil Skrift er i Munden,Men seer den i Vildgaase-Fjer!Ja, vist maa man smileAd sprænglærde Smaa,Som ikkun paaStileAt file forstaae,Og veed ei, at TungeMaa gjøres til Pen,Om Pennen skalsjungeOg tale igjen,Ja,lægge de UngeDet Gamle paa Tunge,Som bort med Vild-Gjæssene fløi!Ad Blæst kan man smile,Naar først med sin Stavn,Til Ankers, til Hvile,Man ligger i Havn,Men ei, mens manpløierDetvildendeHav,Og døendekrøierI Fædrenes Grav,Da nødes man næstenTil Pust imod Blæsten,Skjøndt Veiret man taber derved!Saa tabde jeg Aande,Og Tiden dernæst,Og vandt mig kun Vaande,I Kampen mod Blæst,Bortødsled de KræfterPaaVindbøsse-Konst,Jeg sukkede efterOmsider, omsonst,INiffelhjems-Taagen,IBøgelunds-Krogen,Ved Muren, i Skjærs-Ildens Kval!Dog, bort med al Klage!Hamlovemin Sang,Som,stærk i de Svage,Opfylder vor Trang,Og styrer saa trolig,De Smaafolk til Gavn,Der elske Hans Bolig,Og ære Hans Navn,Ja, løser i NaadeTil Glæde vor Gaade,Om end Viindvikledden selv!Den Finger, som rørdeVed Lyset i Kveld,MigunderligførdeLysvaagen tilHel;Kom Taage for Øie,Det Fingeren gneed,Saa Lys fra det HøieTil Dybet sig streed,Forunderligstørket,Dendroggjennem MørketTil Maalet en Stribe af Lys!Ja Hoved fraHærdeDen læmpelig skar,Ogstreedover Gjærde,Hvor Røsten er klar,Hvor Harper og Skjolde,Hvor Lure og Sværd,Kun Tonen beholde,Som Hjertet var kjær,Hvor Skyggerne taleOmThyrai Dvale,Kjærminder om Liveti Løn!Nu lød over VangeEnfolke-ligRøst,I Sagn og i Sange,Til Børnenes Trøst,Til Spot for de Store,Til Gavn for de Smaa,Som hvad dem kan moreSelv prægtig forstaae,Til Bro over Belte,Som skiller fra Helte,Et kortsynet Puslinge-Kuld!Den Røst havde sovetI hundrede Aar,Og aldrig sig vovetAt løfte fraBaar!Som Hveden og RugenI Aands Efter-Aar,IJordelins-Dugen,Den lagdes paaBaar;Som Rugen og Hveden,Beholdt dog forneden,Trods Iis-Slag, den Liveti Løn!Hvorend, mellem Bøge,Om Natten man saaeTrold-Puslingerspøge,Og Døde opstaae,Som Gjenfærd med Lagnet,Til Lyst og til Gru,Omsvæved i SagnetVor Moder endnu,Og hvisked i Vangen,Hvad fordum i SangenHunlaandesin smeltende Røst!Hvorendunder Bue,I Kirke og Chor,Hvorendi sin Stue,Paa Bænk over Bord,MantonedeSangenFra FædrenesOld,Om Dagen forgangen,Om Herren vor Skjold,Der sang under Mulde,Trods Dødninge-Kulde,Vor Moder med levende Røst!Hvor BøgenefredeOm Skygger endnu,HvorKingopaa HedeEndkommes ihu,Der tidlig mit Øre,Skjøndt dannet af Staal,Fik Lyst til at høreDet deiligeMaal,Der favned, af Sangen,Mit Steen-Hjerte Klangen,SomNord-Havsgjenlydende Fjeld!Hvor dunkel, fra Fjelde,En dundrende KlangOpstiger, med Vælde,Af Old-Tidens Sang,Hvor Tonerne suseMed Brag over Val,Som Elvene bruseI Klippernes Dal,Der følde sig hjemmeMit Hjerte, hvis StemmeSom Braget, var Gjenlyd i Steen!Hvor klar sig, fra Bølge,MedsølverligKlang,Med Guder i Følge,Opsvinger en Sang,Som stiller for ØieOs Heltenes Byrd,I Glimt fra det Høie,IThorog iTyr,Der tykdes mit ØreDen Høi-Sang at høre,Hvis Klang det fikaarlefuldkjær!Dog Andet at mærkeFik Øret i Kveld,DaMjølnerhin stærkeSlog Dale i Fjeld,Fra steenhaardeMalme,Den hellige Klang,Af Fædrenes Psalme,Høirøstet udsprang,Og lod mig fornemme,At Frelserens StemmeAf Steen kan udvirke ham Priis!MedHøi-SangensToner,Som stege fra Hav,TilStøvetsForsoner,Som Aande os gav,Opstod i mit Øre,Som Helgen af Skrin,Fuldlifligat høre,En Tone saa fiin,Som Aand lod mignemme,Var Hav-Fruens Stemme,Naar tæt over Bølge den klang!Da lød fra det Fjerne:En Sønunder Øe,SomhaverdenStjerne,Han aldrig skal døe,Og aldrig opslideDen Klædning saagæv,Han fandtunder Lide,AfNornernesVæv;Treskaftet, usyet,Den, vendt og fornyet,Ham følger iParadisind!En Stribe som Skoven,Naar feirest den staaer,En Stribe som Voven,Naarsmullestden gaaer,En Stribe som Klinten,I Skumring og Gry,Naar blaagraa, som Flinten,Den rager i Sky;Den Klædning til SønnenSkjøn Hav-Fru, paa Bønnen,AnnammedafNorneri Løn!O, herlige Syner,Paa ensomme Vei,Naar klarlig det lyner,Og tordner dog ei,Naar Stjerner og MaaneSig speile i Hav,Naar Skyer ei graane,Men skinne deraf!Og altid har FolketDe Lyn-Glimtudtolket,Som Tegn paa en glædelig Høst!Men, ak, naar dog TørkenTog Grøden af Jord,Saa Marken fra Ørken,Ved Sund og ved Fjord,Ei nem er at kjende,Hvad lover da Lyn?Naar Livet har Ende,Hvad nytter da Syn?Naar Bølgen er isnet,Naar Blomsten er visnet,Hvad nytter da Medbør og Glands!Naar Blomsten er visnet,Er Glands kun et Skin,Naar Bølgen er isnet,Er Medbør kunVind.Sig selv ihukommeKan Tidernes Strøm;Naar Livet er omme,Er Syn dog kun Drøm.Har Marken tabt Grøden,Da høster kun Døden,Da modnes til Brændsel kun Straa!HarDanasaaskovet,I Bøgenes Læ,At hun er hensovetVed Kundskabens Træ,Med Slangen i Barmen,Som gav hende Raad,Med Barnet paa ArmenHvis Hjerne hun aad,Hvad da, underBue,Man end faaer at skue,Det varsler dog hende kun Gru!Vist nokalle DødeEngang skal opstaae,Og Frelseren møde,Hvor Himlen er blaa,Hvor Bølgerne hvile,Skjøndt evig i Gang,Hvor Træerne smileVed Fuglenes Sang,Naar det, hvorom TegnetIStøvvar indhegnet,Skal klart aabenbares i Kraft;Men hvo sig bebyrdedMedSynden til Død,Hver Moder, som myrdedSit Foster i Skjød,For ei at beskjæmmes,Som grebet i Hoer,For ikke at græmmes,Og spottes paa Jord,Ak, de maae vel grueFor Lyset at skueSom Dommer paa Herligheds Stol!Saahørde jeg rungeDen tordnende Røst,Somløste min Tunge,Og sprængde mit Bryst;Fra løsrevne BlokkeAf Hjerte-Marks Fjeld,Gjenlød, som fra Klokke,Den Torden i Kveld,Dog,underligblandetMed Lyd aflangtAndet,Som Kimen sig blanded med Klemt!Det var, som bevægedSig Dødning paaBaar,SomBarnetendlegedMed Moderens Haar,Som randt der en Taare,I Løn, underLaag,Som lød det fra Baare:Han lever jo dog;Gudstørkeden Spæde,Saa døer jeg med Glæde,Min Frelser han døde for mig!Saarørdes mit Hjerte,Saatonedmit Raab,Med Fryd og med Smerte,Med Frygt og med Haab;Min Frygt var klarøiet,Men Haabet var blindt,ThiJettenvar fløietMedSigridi Flint,Jegsaaekun, i Sagnet,Et Gjenfærd med LagnetSom vreed sine Hænder i Blod!See til, du kan tale,Som før hungad lidt,OmThyrai Dvale,Der vaagned saa tit!Rul op, og see efter,Hvorledes, i Fjor,Paa Ny kom til KræfterDen Frue iNord;Er Vingenogstækket,Hvad førhaverklækket,Det turde velklækkeendnu!De Døde at vække,I Syd og i Nord,Dertilmonne klække,Som altid Guds Ord,At dræbe det Dorske,Derfrederom Dødt,Hos Danske og Norske,Hvor Kjødet er blødt,Dertil, under Kaaben,HarDanaet Vaaben,Selv naar hun paa Krøkkermon gaae!See til, du kan findeDet Vaabenfuldnær,Saa ei du i BlindeSlaaer Kvinder med Sværd!Gjem Sværdslag til siden!Der altid maa Staal,Som stikker, til Striden,Omogkun en Naal,Men tænk ei, at SpydeKan Naale betyde,Hvor Naal selv maanyttesmed List;Saa klang i mit ØreEn Talefuldtør,Om Vaaben at føre,Jeg vragede før,Om Finger i JordenAt stikke med Flid,Om Fruen iNordenAt vække med Vid,OmStavenat hvæsseHos dem, som gav MesseOg Skjærsild et dødeligt Saar!Jeg gik da tilbage,Trehundrede Aar,Og stødte paa Dage,Som Dagen i Gaar,Og stødte, hosLaaleOg Broder iSoer,Paa deilige NaaleTil Fruen iNord,Som selv, i sin Esse,Med Flid hun lod hvæsse,Til Brug i betimelig Tid!Dog ikke blot Naale,Med Blomster iblandt,HosNavnerogLaale,I Støvet jeg fandt;Mig Fruen hin rige,Med Barnet ved Bryst,Bad hilse og sigeMed lydelig Røst:*Af Munden vel Aanden**Udfoer efterhaanden,*Men kom nok med Ordet igjen!Jeg mærked, at MundenPaa Markenkun tav,Fordi den var bundenTil Bog og tilStav;Før Ordet vi miste,Jeg tænkde da fast:LadStavs-Baandetbriste,Det er dog kun Bast!Hvad bedre kan binde,Det vil sig vel finde,Faaer Fruen først MundenpaaGang!Jeg hørde den Frue,Vi skylde vort Korn,Vort Sværd og vor Bue,Vor Harpe, vort Horn,Hun talde, som BondenEndtaler i Dag,Og elsked i GrundenAtfare i Mag,SaaBønderendtaleOmThyrai Dvale,Skjøndt de hendes Vise har glemt!Den skulde de mindes,Thi mindes de den,Paa Markenjo findesVor Moder igjen,Med Barnet paa Hjerte,Og Ordet i Mund,Som nu vi med SmerteMaae savne i Lund!Hvad nytter os Penne,Hvor saa de er henne,Naar Folket ei følger vort Ord!O,mærkerdog, Blinde!Hvad Tosser forstaae:Hvo Marken vil vinde,*Maa prøve derpaa!Hvo Folket vil træffeTilbundsunder Øe,Med Folket maa bjæffe,Om ei det kan gjøe!Hvo for det vil sjunge,*Maa laane dets Tunge,*Og lære at aande paa den!Hvad end vi har skrevet,Hvad end vi har talt;Hvad Dansk har fordrevet,For Dansken er galt!Skal Folket opøse,MedBagenaf Haand,Vor Lærdoms Bundløse,Af Lyst til vor Aand,Dareen er den Regning,VispildtevorTegning,Men Folket ei spilder sin Tid!O,hører, I Kjære!Som ynde mit Ord,O, gjaldt det min ÆreBlandt Klipper iNord,Da maatte jeg smile,Naar Røsten saa lav,Der lyster at hvilePaaDannemarksHav,Naar den man foragter,Naar stolt man betragterMinPlov-Stavi Sund og i Belt!Jegpløiedmed StudeFraJetternesLand,Som Heste bebude,Der springe paa Strand,Med gamle Hav-Heste,Som Fruen gav Horn,Det Øe-Land til Bedste,Som før gav dem Korn;Med uskoede Hove,Fuldplatover VoveTrods Manken for Stude de gaae!Lad gaae, under Maane,Til Solen staaer op!Da seer man iSkaane,FrakulledeTop:IØresunds-BølgenDerendfalde Slag,Hvoraf man seer Følgen,Saa mangen god Dag,Skjøndt Spor der i SundetSlet ikke blev fundet,Som spaaet af*Laaleog*Syv!Derpaa tør jeg stole,Og lee ad den Skam,IDannemarksSkoleAt være denStam,Der sidst kundenemme,Som Fædrenes Tolk,Med lydelig StemmeAt tale tilFolk,ThialtoverSkaaneJegKullensaae blaane,Og varsle for Skolen iLund!Men kunde jeg glemmeDen Frue saa fiin,Der gav mig den Stemme,Som Folk kalde min,Ja, vilde jeg seire,SomKullen, saa kold,Paa Asken afLeire,Og Støvet afSkjold,Da havde jegMaaletFraGefionstjaalet,Da var jeg en hjerteligSkalk!Derfor vil jeg bedeHver Frændeom Land,Paa Mark og paa Hede,Og høit under Gran,Ja hver som har ØreForBølgenpaa Hav:Lad Børnene høre,*Hvad Moderen gav!Vil de det ei gjemme,Det let er at glemme,Hvad kun os i Vuggen er stort!Ja, støder end Sproget,Og tykkes for plat,O,følerdog:Broget**Er bedre end mat!O,følerdog, LivetLangt mere er værd,End Skyggen,opstivetMed Dødninge-Sværd!OglevendeTaleOmThyrai Dvale,Maa svæve,men lavtover Muld!O, skal jeg da prale,Og spørgefuldkry,Om ei jeg kan taleMed Fugl under Sky?Omendder iNordenHartoneten Røst,Hvis Gjenlyd i JordenEi klang fra mit Bryst?Om ikke I mene,Jeg kunde foreneDe Toner til Gjenlyd af Alt!Skal spydig jeg sige,Med Guldet i Skjød:I erefuldrige,Men jeg er i Nød;Jeg kan ikke flyve,Som I over Hav,Derfor maa jeg krybeI Fædrenes Grav!O,laanermig Vinger!Da brat jeg opsvingerSomPhoenixaf Asken mig let!Ja,saavil jeg prale,Skjøndt Pral er kun Tant,Ja,saamaa jeg tale,Fordi det er sandt,Jeg kunde enSage,Ei død eller mat,Om Fædrenes Dage,Velskreveti Nat,Som Folk i det LaveNokseentskuldestave,Ogvistikke fundet for plat!Jeg kunde paa HestenMigholdtover Hav,Ogsmiletad Blæsten,Som Vinger mig gav;Jeg valgde atpløieEn dybere Søe,At svømme med MøieOmkapsunder Øe,Min Mund over VandetJeg brugde til AndetEnd Bobler at blæse af Skum!Hvi det skulde times,Kun dunkelt jeg saae,Men følde,saarimesDer skal for de Smaa!Hvi Fugle skal flydeSom Fiske i Skjul,Om det skal betyde,At Fisk bliverFugl,Som Ordetmon lære,Det sagtens skal være,Det var mig en Gaadefuldsvar!Med sukkende Hjerte,Og smilende Kind,Jeg brændte min Kjerte,Og voved mit Skind;I Søen hin døde,HosBarfodogKnud,Sank Haanden afMøde,Gik Livs-Kjerten ud;Dog hørde jeg Røsten:Det dages i Østen,Og høit fra min Grav den gjenlød!I Hjernen det værker,Skal dengaae forAand,Dog selv det kun mærkerEn Sjæl i Guds Haand,I Timer saa mørkeAt vaage er svart,DogtonermedStørke:Nu dages det snart,Ad Helvedes PorteIndskrider den Sorte!Saatrøsted mig Vægterens Sang!Jeg maatte vel frygte,Men tændte, med Haab,Dog Praasen i Lygte,Der,endfør min Daab,Paa Jordisk at tale,Opgikaf sig selv,Som Steen over DaleUdgyder en Elv;Den tindrende brændte,Men intet den tændte,Som Stjernen i Kveld og i Gry!IValdemars-Dage,MedVetheman, kry,MedAbsalonfage,FraRoskilde Bye,Jeg roed mod Strømmen,Mens Venderne sov;De havde, i Drømmen,NokGrise paa Skov,UdrakdefuldbangeEt Hoved for mange,Og saae, hvad der voxdei Løn!Jeg vented paa Dagen,Den Morgen saa kold,Jeg skurede Stagen,Til Kjerten saa bold,Som var mig i Vente,Naar Solen opstod,Ja, som sigalttændteI Haab og i Mod,Med Sværdet jeghødte,Med Skjoldet jegbødte,Men Hammeren faldt mig for tung!Ja, borte var Blokken,Naar Hammeren faldt,Ei mere det KlokkenMen Kjødet kun gjaldt;DetPibervel skabde,Men vakde ei Klang,Og Lysten jeg tabdeTil Tanker paa Sang,Vel Smaa-Klokker støbeJeg kunde og døbe,Men gad ikke tænke derpaa!Igjen dog at klingeBegyndte min Pen,Som rørde en VingeDen savnede Ven;Naar jeg vilderiste,Da saaed den Lyn,Og før jeg det vidsteFor Sagnet gik Syn,Jeg nær havde pløietMig Lyset af Øiet,For ret dog at gjøre det klart!Omsider jeg, gnaven,Dog uden al Harm,Tog Haanden fraStaven,Ogstak den i Barm;Da saae jegDag-Røde,Fra himmelblaa Strand,Mig smile i Møde,SomDaatterafDan!Nu, Praas paa din Hylde!Nu Straaler forgyldeVor Moders affalmede Kind!Nu saae jeg min Gaade,Og Fleres end min,Opløstaf Guds Naade,Saa Vand blev til Viin!Nu saae jeg, de handledEi uden Forstand,Som konstig forvandledSelv Vinen til Vand!Den skulde, som Hveden,Opløses herneden,For Alt at optage i sig!Nu saae jeg de FiskeSom synge tilsidst,Hvorom hørdes hviskeDen Lille paa Kvist:Med Havet til Vugge,Med Himlen til Grav,For barnlige Sukke**Gud Døds-Sang dem gav,De nordiske Svaner,Med bølgende Baner,Som flyve iParadisind!Det Sidste jeg mindes,Er Syner i Vang,HvisVækkerefindesI Strængenes Klang,I Tonerne klare,Som stige fra Øe,Og lydt aabenbare,At Daner kun døe,Som Soel og som Maane,Der smilende daane,Og straalende atter opstaae!Ja,DannemarksDødeJeg levende saae,I gyldneDag-Røde,Af Graven opstaae!Naar Hanerne gale,Gjengangere flye,Til Dødninge-Sale,At sukke paa Ny;Men da førstombelteSigDannemarksHelte,Om Natten de hvile i Fred!Paa Land og paa Bølge,I Høi og iHald,Med Solen de følge,Som Øre med Skjald,Om Natten de sove,Om Dagen de gaae,Med Fuglen i Skove,De glade opstaae;ThiBjarkemaals-SangenEr gammel i Vangen,ErLeire-Gaards-Hanernes Gal!DaAxel hin HvideBlev lagt under Muld,Nedsank, ved hans Side,Det herlige Kuld,Med Tankerfuldhøie,Og Taarefuldvarm,Med Himlen for Øie,OgBølgen i Barm;Men sank dog, omgivetAf Vidner paa Livet,Ja, sank i Opstandelsens Haab!I Kirken uddødeDetSøvætte-Kuld,Hvis Brynier gløde,SomDagrøde-Guld;Hvad Kirken man laaner,Dog aldrig forgaaer,Hvad i denneddaaner,I Skolen opstaaer,Det kunde fornemmeDen Helt, som iGjemmeGavSagade Elskedes Navn!Ja,Axel! du Kjære,De Elskedes Navn,TilDannemarksÆre,GavSagai Favn;Du følde, at Haanden,I Havfruens Barm,Nødvendig for AandenMaafindesig varm,Og reise Den StoleIDannemarksSkole,Hvor selv Den forklarer sit Liv!Kun ilde det tegnedMangfoldige Aar,Dog sikkert duregnedPaaDannemænds Kaar:Om Blodet end spædes,Det vorder ei Vand;Hvor Daner endstædes,Detkjendespaa Stand:Skjøndt Kjærlighed ældesSom Blad den ei fældes,Og ruster slet ikke med Staal!Og nu seer jeg glødeDe Brynier blaa,I gyldneDag-Røde,Hvor Helte opstaae,MedAxel hin Hvide,Af Graven iSoer,Hvor før, ved hans Side,Degrovesi Jord!AltÆsben hin SnareOgVethemanfareTil Seier paa sortladne Hav!O, venlige Svale!I Vinter-Nat kold,Dig op afdin DvaleDu vovede bold,Og svang dig, som DuerFra Lys-Havets Egn,Itonende Buer,Med Dannebrogs-Tegn!Ei Sommer i DaleGjør enlige Svale,Men skaber dogmindeligtSavn!O, Svale hinsære,MedNattergal-Slag!Velkommen duværePaa Markeni Dag!Velkommentilvisse,Om eenlig du fløi,Men hvad da med Disse,Der stege fra Høi,Fra blaanende Bølge,For kjærlig at følgeHav-FruensoplevendeRøst!Ja nu faae vi Sommer,Og nu har vi Dag,Da mandstærk du kommerMedDannemarksFlag!MedAxel hin Hvide,I Bøgenes Ly,Hav-HeltenerideNu Sommer ad By!MedÆsben hin SnareOgVethemanfareNu Daner til Bryllups med Fryd!Ja, herlige Svale!Nu veed jeg detvist,Du bryderdin Dvale,Nu ikke som sidst,Kun for os at mindeOm hvad vi har glemt,Men for os at finde,Som du os har stemt:Ret inderlig gladeVed levende Blade,Ved Hav-Fruens levende Røst!Ja, Andet end SkyggerDu skuer i Dag,Da Rede du byggerNu under vort Tag:Du føler i Barmen,Med Vinge som Haand,At nu kommer VarmenForDannemarksAand,At nu er i Gjære,Hvad Verden skal lære,At Blomsterne Muldet ernæst!O,Saxohin Gamle!O Fader saa kjær!Nu brat sig forsamle,Med Skjold og med Sværd,OmAxel hin Hvide,DeSønner af Muld,ForDanaat stride,Med Staal og med Guld;Saa Fremmede lære,DuDannemarksÆreDog redded, somAxeldig bød!Udlokket af FlintenEr levende Gnist,Opdaget paa KlintenHun blev dog tilsidst,Den BlyhedensBlomme,DenKonninge-Mø!FraOtharhin FrommeHun maatte ei døe!Nu stiger med SolenPaaDronninge-StolenDen ærbare*Sigridsaavæn!Vel mægted denJette,SomSaatekstkritik er afhandlet i ACCESSRæven saahuul,Atspeieog fletteGuld-Lokker i Skjul;MenDannemarksKæmpe,ISmaapige-Ham,Opreder med Læmpe,Hvad ei taaler Kam;Jeg seer demaltflagre,Som Ax over AgreNaar Byg-Vangen gulner i Glands!O, nu faae vi Sommer!O, nu har vi Dag!Nu voxe derBlommerPaa Fjeld og paa Tag!Nu voxe der Palmer,SomRosmerpaa Straa!Nu klinge der Psalmer,Hvor Leerne gaae!Nu synger det Døde!Nu blomstrer det Øde!Nu Bjergene springe med Fryd!Ja, Herren i NaadeTilDannemarksaae!Det blev os tilBaade,At bie derpaa!Skjøn Havfru paaTilje!Nu hørdes din Bøn,Han fremmed din Vilje,Somraaderi Løn!Nu til dine StrandeKom Helligdoms Vande:KomPison,HiddekelogPhrat!I Blinde til AandenDu satte dit Haab,Som gjorde, trods Haanden,Af Vandet en Daab;Velsignede Væde,I Kalken saa fiin,Du tømde med Glæde,SomParadis-Viin,Som Vindrue-Saften,HvoriHaner Kraften,Som vidner: Vin-Stokken er jeg!Forgjæves ei bøiedDu dig for Guds Ord,Til Himlen ophøiedHan troende Jord,Til Viin HanomvendteDe Bølger saa blaa,Ei Andet Han nændte,Da Troen Han saae;Og snart, om det nytter,Han Bjergene flytter,Og lægger i Bølgernes Skjød!Saasnoer sig om BøgeVin-Ranken iChrist!Hvad Hjerterne søge,Det finde devist;Som Vaagenderede,SaaLeie de faae,Som Hjerterne bede,SaaBølgerne gaae,NaarStøv-HjertetbankerFor himmelske Tanker,Da sprænger det Himmerigs Port!Ja,NordensHav-Frue,Med bølgende Kaar!Før Dagen, vi skue,Ogendfør i Gaar:Før Dagen hin milde,Hvis Aften jeg saae,VedKonninge-Kilde,Hvor Krandsene laae,Jaalti din Vugge,Med Sang og med Sukke,Du søgde de*LevendesLand!Du følde med SmerteStøv-TempeletsKaar,Du gjemde i Hjerte,Tretusinde Aar,SomJonadabsSønner,Din Stam-Faders Ord:Kun slet det sig lønnerAt bygge paa Jord,Langt bedre at følgeDen rullende Bølge,Som kom fra de Levendes Land!De høieste BjergeGik Bølgerne paa,Men favned hans Færge,Med venligAttraa,Og bar den, som Frænder,TilAraratsTop;Ja bar den paa HænderTil Skyerne op,Mens Gud, for de Fromme,Igjen lod opkommeAf Havet en blomstrende Øe!Da Jorden begravetI Afgrunden laae,Kun Himlen og HavetFra Arken man saae;Da Bølgen varTilje,Og Skyen var Tag,De fremmed Hans Vilje,Som gjorde til VragGrundmurede Haller,Som Muslinge-Skaller,Men Arken til klippefast Borg!Da vendte i HjernenSig Øiet til Sky,For Pagten med StjernenIgjen at fornye;Da Hjerte med BølgeSig kjærlig forbandt,At fare i Følge,Til Hjemmet de fandt;MenHaanden i Barmen,Fortryllet af Varmen,Til Støv og til Dyr sig forsvor!Ja, let er atraade,Ved Lyset fra Øst,O Havfru, din Gaade,Til Børnenes Trøst,Som skal gjennem Luer,Ved Domme-Dags Gry,I bølgende Buer,Sig hæve til Sky,Mens blomstrendeMuldet,Udglødetsom Guldet,Sig smykker til Deiligheds Hjem!Med Brødrene mange,Du hørde,i Løn,De hellige SangeAfBergelmersSøn,Om rullende Bølge,Som Fisken i Hav,Til Hjemmet at følge,Hvor Guldet, som Rav,Sig til et Høi-AlterPaa Bølgen gestalter,HvorStøv-Fuglenoffrer sig selv!FraLibanons-SkovenDu stirrede did,Hvor Skyen med VovenEndmødtes saa blid,Hvor Bjerget stod herlig,Som Arken i Havn,Hvor Solen sank kjærligI Bølgernes Favn;Der Hjemmet jeg finder,Med glødende KinderDu raabde, og klapped i Haand!Da bleve til VingerDe Hænderpaa Stand,En Fjer blev hver Finger,Du fløi over Strand;Du fløi over Vange,Hvor Druerneloe,Men saae, sig en SlangeOm Rankerne snoe,Da maatte i SindeDig Ordene rinde,Din Stamfader hviskedi Løn!Han sagde: et BægerVi bære med Savn,Men Vinen, som kvæger,Har mistet sit Navn;Til atter det lyder,Har Vinen paa JordEi mere de Dyder,Den havde i Fjor,I Blodet den bruser,Og Hjernen beruser,ForVin-Oossig vogte min Æt!Du fløi imod Vesten,Du fløi imod Nord,SomBørdig gav Blæsten,Og Strømmen gav Spor!Du fløi, som du dandsedPaa Bølgerne blaa,Til barske dig standsedIis-Klipperne graa;Da maatte i SindeDig Ordene rinde,Din Stamfader hviskedi Løn!Han sagde: vi følge,Det bedste vi kan,Den rullende BølgeFra Levendes Land,Men see vi, at KuldeGjør Klipper i Søe,Da sukkei MuldeVi dybt om en Øe,Med bølgende Belte,Til Klipperne smelte,Som spærre de Levendes Land!Da sukked du saare,Og vendte,paa Stand,HvervingeligAareFra Isbjerge-Land;Mod Østen da fulgdeDu Strømmen paa Spor,At see, hvad sig dulgdeSaa hjemlig iNord,At see, om derindeMaaskee var at findeForhaabningens smilende Øe!Du fløi over Belte,Du fløi over Sund,Saae maigrønne TelteSig hvælve i Lund,Saae deilig paa VoveSig brede en Øe,Med bølgende Skove,Fra Bakke til Søe,MedblommedeEnge,Til Sangfugle-Senge,Med Belte, med Kridt og med Rav!Fra Issen til BarmenSig bugter enFjord,Hvor Lyset med VarmenSkal mødes iNord,Det randt dig i Sinde,DaSællanddu saae,Og aldrig af MindeSkal Ordene gaae:See, her vil jegbyggedyggetekstkritik er afhandlet i ACCESS,Mens Bøgen har Skygge,Mens Kridt finder Blad over Klint!See, her vil jeg svømme,Som Svane i Fjord,I Løv-Hytten drømmeOm Livet i Fjor!Ja, her vil jeg kvædeMin Havfrue-Sang,Med Graad og med Glæde,Med bølgende Klang,Til Klipperne smelte,Og*himmelblaa Telte**Jeg seer i de Levendes Land!*O, Frænder og BrødreISkjoldunge-Land,Hvis Ammer og MødreVar Døttre afDan!Kan ei I fornemme,Her stiger,ved Stav,En broderlig StemmeFra Fædrenes Grav,Da har jeg iNorden,Kun dybt under Jorden,Mit Fæderne-Land og min Slægt!Ja, er eder Bølger,I Belte og Sund,Hvor bly sigfordølgerDen deilige Lund,OgtækkervorTueMed yndige Løv,Ei meer end vi skue,MedØine af Støv,*Ei Tegn paa den Bølgen,**I Menneske-Følgen,**Som Aand seer paa Tidernes Hav;*Er Øen i Vove,Med Fjorden fra Hav,Med maigrønne Skove,Og Fædrenes Grav,For eder ei Andet,EndStøv-Øietseer:EnTuepaa VandetAf Kalk og af Leer,*Ei Tegn paa det Kjære,*I Barmen vi bære:*Bøg-Holmen i Fædrenes Blod;Da sang jeg forgjævesFor ederi Løn,Om Kjortlen som vævesTil Bølgernes Søn:En Stribe, som Skoven,Naar feirest den staaer,En Stribe, som Voven,Naarsmullestden gaaer,En Stribe, som Klinten,Naar, blaagraa som Flinten,Høitoppet den rager i Sky!Da skjænke Hans Naade,Som Livet mig gav,Som løste min Gaade,Med blomstrende Stav,Mig Vinger som Due,At flyve herfra,Og kvæde paaTueMit Halleluja,Hvor Gud skabde Øre,Til Psalmen at høre,Han nu mig paa Tunge har lagt!Der gjøre med ÆreHan mig til et Folk,Som lyster at væreHans Herligheds Tolk,Som gjerne vil lytteTil Røsten fraNord,Men aldrig bortbytteGuds hellige Ord,For Alt hvad i Muldet,Som Sølvet og Guldet,Kan findes med Glands og med Klang!Saa vistvil Han høre,Opfylde mit Ord,Som Han bøied ØreTil Sønnen paa Jord;Thi Haabet, som thronedI Fædrenes Bryst,Og Psalmen, detoned,Med Liv og med Lyst,De kan ei forsvinde,NaarJesusskal vinde,Før Selv Han dem favner i Sky!Men kunde, med Glæde,Jeg gjøre den Bøn,OmenligtHøi-Sæde,Som Bølgernes Søn,SomHeimdalhin rette,PaaHimlinge-Bjerg,En Gru for hverJette,En Gud for hverDværg;Da stjal jeg fra Voven,Da stjal jeg fra SkovenMin Gjenlyd af Fædrenes Sang!Ja, kunde, med Gammen,Jeg skue den Dag,Da Bølgen flød sammenI Ætten af*Slag,Da Fylde og Farve,FraNorog fraDan,Min Æt skulde arve,IJomsborge-Land,Da var jeg, somToke,Halv-Broder tilLoke,Ja, vel, om jeg ei var ham selv!Ja, kunde jeg glemmeDen Frue saa fin,Der gav mig den Stemme,Som Folk kalder min,Og vilde jeg seire,SomKullen, saa kold,Paa Gruset afLeire,Paa Graven afSkjold,Da havde jegMaaletFraGefionstjaalet,Da var jeg en hjertelig Skalk!Da var jeg hans Broder,Da var jeg hans Søn,Som voldtog vor Moder,Trods grædende Bøn,Ja, Søn af Uhyret,Stamfader tilGorm,Ja, Søn af Udyret,Den vendiskeOrm,Ja, Broder ogNavnerTilIver Vid-Favner,TilJormunrek-Snogen iNord!Da bygged afBullen,I Bøgenes Land,Paa Klippen, paaKullen,Jeg Borgen som han,Af Ege fraVendenMin Snekke saafast,MedOrmenpaa Enden,Med Granen til Mast,Og trodsed paa Bølge,MedTroldei Følge,SomKæmper,saaHimmel og Hav!Da hørde slet ikkeDen Høie min Røst,Da boedeBikkeMig lønlig i Bryst,Da lod jeg, med Glæde,I Van-Vid engang,Hav-Heste nedtrædeDen deilige Vang,Og hængde, for Spøgen,Om Natten medBøgen,Den liflige Sommernats-Fugl!Bag skyhøie VoldeDa skulde,forvist,Dog Brødrene boldeMig finde tilsidst,Og, beed ikke Staalet,Dog knuse med Steen,PaaFjeld-Dværge-Maalet,Mig Arme og Been,For Helte-Kjærminden,Med Skovrose-Kinden,ForSvanildat hevne med Fynd!O, derfor jeg tændteMitVætte-Lysmat,O, derfor jeg brændteMin Kjerte i Nat,O, derfor omsiderNedsteeg jeg tilHel,PaaGudrune-KviderJeg sang mig ihjel,O, derfor jeg ØietNær havde udpløiet,For Lyset at gjørefuldklart!Nu har jeg ei mereAt offre i Aand,Thi disse Smaa-Fjere,Mig voxe paa Haand,Dem ei jeg maa skjæreOg spidse tilStav,Dem Sønnen skal bæreSom Vinger paa Hav,De skal,paa det Sidste,Naar Runerne briste,Ham bære fra Bølgen i Sky!Den Tone som klinger,Fra Dybeti Løn,Nu under min Finger,Tilhører min Søn,Den ligger i Bunden,Som Mødrene-Arv,Og lyder i Lunden,Mens Bøgen har Marv,Men kvæder enTunge,Som Fuglenesjunge,Da svinger sig Svanen i Sky!Ja, nu maa det være,Det saae jeg i Nat:Vil Bølgen ei bære,Den bristerfuldbrat,Ja, vil den ei bæreMit Syn og min Sang,Da maa, til Guds Ære,Jeg stævne fra Vang,*Jeg meer ei kan døie,Om ikke mit ØieSkal briste før Tiden i Graad!*Hvorhen skal jeg stævne,I Syd eller Nord!Ei veed jeg at nævneDenTuepaa Jord,Hvorendfindes ØreFor Fædrenes Røst,Hvorendjeg kan røreMed Psalmen et Bryst,Hvis ikke den findes,Hvor klarlig jeg mindes,Mig rørde Grund-Tonen iStøv!En Puslingfuldliden,Det var jeg dengang,Har aldrig dog sidenHørt Mage til Sang,Ogsaamaa jeg røre,Med Psalmen, et Bryst,At Tonen jeg høreKan atter med Lyst,Den Tone, den Stemme,Ei Manden kan glemme,Om end han blev hundrede Aar!Jeg tumled, som Pogen,Mig sidder paa Skjød,Men tav, da, fra Krogen,*O Jesu!det lød;At lytte, at lure,Mit Hjerte mig bød,Fra Fuglen iBureO Jesu!*gjenlød,*Forlad, for din Pine,**Mig Synderne mine,*Frels mig fra den evige Død!!MedHjertet paa Tunge,Med Bogen paa Skjød,Med Trang til atsjunge,Som Ordene lød,Med værkende Lænder,I Svaghedens Baand,Med rystende Hænder,I Fædrenes Aand,Sang høitMagdalene,Med Tonerfuldrene,Med Taarer, den Psalme saa skjøn!Den Gamle i Gaarde,Fuldgodved de Smaa,Hvem ei med det HaardeManfik over Straa,Som, før man det troede,Fra bister blev mild,Og gik med det GodeDa gjerne i Ild,Saa trofast, som Guldet,Gold-Ammentil Kuldet,Hvoraf jeg medAskenkom sidst!Min Fader, GudglædeHans Sjæl i sit Chor!Han ingen lod grædeFor Brød ved sit Bord,Ei døde MoralerSin Afkom han gav,Men levende Taler,Naar Krøbling ved Stav,Naar FlokkenomBænken,Naar Hunden i Lænken,Rundhaandethan selvihukom!Der døde den Gamle,Daaltjeg var stor,For stor til at samleDe fyndige Ord,De Vendinger snilde,De mange Bække smaa,FraValdemars Kilde,SomgjøreSus-Aa,Dog hjalp hun, for Føden,Mig Stodder af Nøden,Dengang jeg blev lille igjen!Da lavt jeg mig satte,I Fædrenes Grav,Og ledteomSkatte,Hun styred min Stav;Jeg ledte, medMøde,OmMaalet i Lund,For alle de Døde,Da svarede hun,Hos hende for StyreSadendDronning Thyre,For Tunge-Baand skaaret hun var!Ja, naar man betragterEngang som en Skat,Hvadendman foragter,Og finder for plat,Da havde jeg Skammen,SomBrogehar nu,Hvis ikkeGold-AmmenJeg her kom ihu,Og, med en Kjærminde,Min Sprog-MesterindeSaatakkede i hendes Grav!Er ei det en LykkeFor Døde, ved Stav,Om end kun paa Krykke,At vandre fra Grav,Er ei det en Glæde,At Helte opstaae,Og lystelig kvæde,Naar daarlig de gaae,Da var det en Brøde,MedDannemarksDødeAt dele sit skrantende Liv!Men er det en Ære,Som Daner attraae,At følge de Kjære,At vogte de Smaa,Og er det en Gammen,For Bækkene smaa,I Søe atgaaesammen,Og flyde som Aa,Ved gammeldags TaleIHøielofts-SaleSig fryderaltHavfrue-Blod!Jeg har kun en Draabe,Som Herren gav Røst,Fra Graven at raabe,SomStingunder Bryst,Men var det kun TordenFor Havfrue-Blod,Forbandet var Jorden,Som Mundenoplod,Og opslugde AandenMed Blodet af Haanden:Af Almoder-Morderens Haand!Dog, bort med de Tanker!I Graven med dem!Et HjerteendbankerI Hav-Fruens Hjem,Hvis Røst er ei Torden,Hvis Graad er ei Hvin,Som smiler ad Jorden,TrodsTroldenesGrin,Hvis deilige StemmeLod Alle fornemme,Atender vor Moder ei død!Ja, du, somfor BroderMig kjenderi Vang,Skjøndt ikke vor ModerJeg ligner i Sang,Men fik kun til GammenHvad af hendesMaalStak af hosGold-AmmenSom Fluer i Kaal,Naar du kun er hjemme,Og løfter din Stemme,ErDanmarkmit Fæderne-Land!Saalængepaa MarkenMan ynder din Sang,Slet ikke paa ArkenJeg bygger i Vang,Men vil man ei høreDen Havfrue-Røst,Som liflig i ØreDig klinger fra Bryst,Da vil, med hverandre,Med Suk, vi bortvandreFraDanasforhexede Land!Dog, hil os, min Broder!Dettonerfra Borg,Vi ikke vor ModerSkal gjøre den Sorg,Vi have den fundet,Da du med din StavTil Stenen var bundet,Og jeg sad i Grav,Da sørged vor ModerVistdybt i min Broder,Hun sørged i Jord sig hos mig!Men atter opstandenHun er i mit Bryst,Jeg atter paa StrandenKan stirre med Lyst,Paa Sunde og BelteDerfredeom Øe,SomDannemarksHelte,Der aldrig skal døe,Dehimmelblaa Løver,Hvem Ingen berøverRet længe Rav-Hjerterne smaa!Vel mødt, under Klinten,Desjungelidt huult:Som Gnisten i FlintenHan havde dem skjult,Men vee den som voverAt sværte vort Kridt!En Streg slog vi overDet Sorte paa Hvidt,Saa atter paa SøenFortoner sigMøenMedSommer-Spirkridende hvid!Løbdu ind paa Øen,Ad gamleSus-Aa,Og bad dem i SøenDe Rav-Hjerter smaa!NaarVelanddem skuer,Hankjæderdemend,Med funklende Buer,TilBrosinga-Men,SomFreiamed ÆreHøibarmet skal bære,NaarOtharhun favner igjen!Vor Vei gaaer tilRygen,TilArkona-Borg,At kæmpe med Bygen,Som voldte vor Sorg!Som Ravne og KragerFraSvantevitsBryst,Fløi vendiskeDragerModDannemarksKyst,Vi gaae, som vi sendes,Nu Vinden skal vendes,Saa,Svantevit, skjælv for din Borg!Guds Fred, hvor IbyggePaa Markogpaa Fjeld,I Bøgenes Skygge,Ved Elvenes Væld!Guds Fred over Skoven,Hvor Stammerne staae!Guds Fred over Voven,Hvor Snekkerne gaae,Som ankre, som flagePaa festlige Dage,SomendtoneFædrenes Flag!Guds Fred, som den fandtesVed FædrenesBarm!Guds Fred, som den vandtesVed Frelserens Arm!Guds Fred, som den thronerHvor Kjærlighed boer!Guds Fred, som dentonerI Hytter af Jord,Som selv jeg den nyder,Jeg ønsker og byderNu Brødre og Frænder iNord!*Guds Fred og God-Morgen,**Paa Mark og paa Fjeld!*Forvundet er SorgenMigpindei Kveld,I Midnattens Mørke,DaHel-Hanengoel;Da Mulmet iStørkeSig værged mod Soel,Da Natten med Dagen,Michaelmed Dragen,Mig tykdes at kæmpe omNord!Gakud, siger Aanden,Forkynd, hvad du seer:Hvordan efterhaanden,I Hytter af Leer,Et Orgel der bygges,Med Piber af Straa,MedFjedredet lykkesAtlegederpaa!Hvad end der kan hændes,*Med Tiden fuldendes**Skal dog hvad med den er begyndt!*Forkynd, over SkovenJeg skaber nu Dag;Forkynd, at paa VovenNutonerJeg Flag,Som Dannebrog tegnet,Med blomstrende Stav,MedKæmperomhegnet,Som vandre paa Hav,Med Lyn i hvert Hjørne,Som rækker fra ØrneTil Ormen paaStor-HavetsBund!Forkynd, at af BirkeJeg bygger i Hast,Et Tag paa den Kirke,Hvor Lægterne brast!Forkynd, at jeg tækkerMedFlægog med Bark,Som Stormen ei knækker,Paa Fjeld og paa Mark!Forkynd, at jeg tænderEn Kjerte, som brænder,Trods Vandet, i Bølgernes Skjød!Forkynd, at af AskeJeg skaber en Fugl,Som skal overraskeHvert Øre i Skjul,Som skaloverstemme,MedsammenlagtRøst,Røst.tekstkritik er afhandlet i ACCESSHver Lyd, der har hjemmeI Menneske-Bryst,SaaVerden skal lære,At,*Herren til Ære,**Har Graven den høieste Røst!*Forkynd, at nu gjælderPaa Markenei meerDe ranglende Bjelder,Om ogsaa det sneer;Thi Fuglen fra Graven,Som Aske saa graa,Endsjungeri Haven,Naar Slæderne gaae,Og liflig det klinger,NaarRimhan af VingerNedryster i levende Løv!Forkynd, at mansnyderForgjæves sin Praas,ForVidskabensDyderAt trylle i Vaas;Forgjæves, naar SolenAltsynlig oprandt,Man hvisker i Skolen,Det er ikke sandt,Om Praasen man tænderI begge dens Ender,Man gjør dog ei Dagen til Nat!Forkynd, at af SkolenDer gjøres nu bratDet Værksted for Solen,Du skimted i Nat,Hvor billedlig AandenOpstaaer af sin Grav,Og styrer i HaandenDen stemplede Stav,Til Runer atriste,Som aldrig kan briste,*Før Stenen fornægter sig selv!*Nu Solen fra ØstenVil krone sit Aar,Saa hver faaer nu Høsten,Som han havde Vaar:De høste ved Jorden,Som Soelpløied næst,De høste iNordenHvad hverhugerbedst,De høste med Næve,Sompløied med Ræve,De stryge kunBeenradensLee!Hvo ikkun paa BladeOg Blomster gav Agt,Han samler i LadeKun Skyggen af Pragt;Hvo Kornet har meietTilForingpaaStald,Af hvad han harheietMaa levepaa Hald;*Hvo grædende saaede,**Med Haab paa Guds Naade,**Kun den høster hundredefold!Der kommer en Vinter,Dog luner detend,Bag Klipper og Klinter,Hvor Kridtet blev Pen,Thi der under SkyerEr Nord-Lyset tændt,Som lyser oglyer,Hvor bedst det blev kjendt,Og aldrig en VaageSkal fattes den Maage,Dersjunger, naar Slæderne gaae!Der kommer en Time,Der kommer enJul,*Da Noget vilrime,Somendleger Skjul;Da flyve med MaagenHvo Livet har kjært,Fra Marken til Vaagen,Om end det er sært!*For Fædre at følge,Saa fløi over BølgeMan før jo fra Mark og fra Dal!*SomKæmpernesære,Med Sagn og med Sang,Man, Herren til Ære,Skal flygte engang,Altsom det i DrømmeFor Øie dig stod,Da Ark du saae svømmeVed Bøgenes Rod;Guds Timer og DageGaae frem og tilbage,Gakaldrig i Rette med Ham!Mens Markerne bølgeMed staaende Korn,Mens Fuglene følgeDet gamleSkov-Horn,Mens Krøniken rækkesOg tækkes de Smaa,Om Dagen endstækkes,Og Slæderne gaae,Syng lavt over Skoven,Syng høit over Voven:Guds Fred over Folket i Nord!!