title: Jule-Træet
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Jule-Træet.
Der stander et Træ paaNorgesFjeld,Det groerogpaaDannemarksSletter,Med Lys det smykkes til Jule-Kveld,SomHugen, jeg har, mig forjætter!Vi takke maae Gud for Vinter-Grønt,Naar Bjelder i Skoven kun lyde,For Hjertet er det dog aldrig kiønt,Naar meer det ei har at betyde.Vi støbe af Vox de Kierter smaaOg sætte demvittigpaa Naale,Dog, selv naar Konsten vi bedst forstaae,Ei støbes den levende Straale!Vi Fugle os giør med Fjeder-Ham,Og Røster de faae efterHaanden,Men Fugl i Haand er dog alt for tam,Og Luft er kun lidt imod Aanden!Hvo Hjerte kun har for Skue-Spil,Med Skinnet vel lader sig nøie,Men Meer hosDanastaaerHugentilEnd hvad der kun stikker i Øie!Saakommeda med, hvo dybt i BrystEndsavner den levende Glæde!Vi did vil reise, hvor Liv og LystI straalende Glands ertilstæde!Det deilige Land iØster-LeedVel dybt sig bag Taagerne dølger,Dog did, o Venner! en Vei jeg veed,Altover de brusende Bølger.Der ligger et Skib iIsse-Fjord,I Læ under venlige Skove,En Styr-Mand haver det Skib ombord,Hvis Liv kommer aldrigi Vove!Der vaier i Stavn et deiligt Flag,SomDannebroger det at skue,Men Korset hæver sig, Nat og Dag,I Glands af saa lønlig en Lue!Den Snekke har Bør mod Vind og Strøm,Hvor Styr-Manden lyster at fare,Saa her opfyldes den gamle DrømOmDværgenes Skibaabenbare!Den Snekke har Rum til Folk i Flok,Saamange som helst det skal være,Men skiøndt den aldrig fik Byrde Nok,Kun Smaafolk den lyster at bære!Hver Kæmpe derfor, som vil ombord,Tiltales fra Oven saafage:Du kanst vel vade, du est saa stor,Han springer i Vand til sin Hage;Men kommer et Barn iLede-Baand,Da toner saa kiærlig en Stemme:Kom, sæt, du Lille, dig paa min Haand,IParadishaver du hjemme!Saakommeda, hvo til Moder-BrystVemodig sig ønsker tilbage,For ret at bruge, med Liv og Lyst,De smilende, deilige Dage!ViFrænder af Muldmaae vel forstaae,Kun Drøm er vor Storhed i Aanden,Saa vaagne maae vi, og vorde smaa,Om voxe vi vil efterhaanden!Saalærde os Han, der selv var stor,Ja, større endStøvkan udtrykke,Og Selv stadfæsted Han klart sit Ord,Da lille Han blev os til Lykke!Da lille Han blev, da fik viJul,Ja,da blev der Glæde paa Jorden,Da Stolthed tabde sit Skalke-Skjul,Det følde selvKæmperiNorden!Sig skjuler det Smaa i store Ord,Men maa jo sin Daarskab begræde,Da Han, somOrdetgjør evig stor,Sig skjulde i Ringhedens Klæde!Saakommeda med, hvoJulhar kiær,Ogønsker denStørsteat ligne!OsAandenvinker til Pilgrims-Færd,De Smaa vil Han alle velsigne!Han fører os frit, paa Snekke sin,Alt over den brusende Bølge,Og Nok han haver af Brød og VinTil hele det fattige Følge!Han fører os frit tilJøde-Land,Og lærer os deilige Sange,Der Fjeder-Hamme vi faaepaa Stand,Saa aldrig kanTyrkenos fange!Saa fare vi fort tilBethlehem,Langt borte fra Hedninge-Vrimlen,Der i Paulunet vi gaae til**Sem,Og see med hans Øie til Himlen!Da sender os Gud etJule-Træ,Som selv sig rodfæster i Jorden,Og brat vi sande, med bøiet Knæ,AtØstener bedre endNorden!Her stander, for Gran, en Palme skiøn,Omkrandset af Roser og Ranker,Den er saafaver, saa liflig grøn,Som Bøgen i Dannemænds Tanker!Der sidder et Lys paa hvert et Blad,Det sidder slet ikkepaa Naale,Man paa den Klarhed kan see sig glad,Thi det er en levende Straale!Der sidder en Fugl paa hvert et Blad,IParadishave de hjemme,Dem Hjertet hører saa barneglad,Desjungemed Menneske-Stemme!DesjungeHans Priis, som over SkyUdkvæder den evige Psalme,Som naadig planted, til Vext paa Ny,I StøvetenParadis-Palme!Saasjungede Lys i Fugle-Ham,Og Hjerterne hoppe saa glade;Med Ære dækket erStøvetsSkam,Med Palmens de straalende Blade!Saa kom da hver Søn afFredegod,Hvem Sandhedens Lov er den bedste!Saa kom hver Daatter afDannebod,**SomTro vil til Kiærlighed fæste!Saa sætte vi ud fra Land saa brat:Farvel nu, I trykkende Byrder!Vi helligholde en Jule-NatMedBethlehemstroende Hyrder!!Grundtvig.