title: Nærings-Sorgen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Nærings-Sorgen.
Derbyggeren Fugl iDane-Vang,Den haver ei pralende Fjere;Men smeltende sød er Fuglens Sang,Og det er for Hjertet langt mere;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Den siddersom helstpaa Bøg og Ell,Hvor Kvisten sig bøier mod Jorden,Der sjunger den sødt i Gry og Kveld,Mens Natten er Skumring iNorden,Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Nu tier i Lund den Fugl saakvær,Og mindes velneppeligSangen,Nu hænger med Neb den Fugl saa kiær,Og hopper urolig i Vangen;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Den lederomKorn iAger-Reen,Og søger iVipperneTrøsten,Den hakker sig mat i Muld og Steen,Og længes saa hardt efter Høsten;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!O,vogtedig vel, du Fattig-Fugl!IRenengak aldrig til Sæde!I Bøgenes Ly er bedre Skjul,O, hviil, hvor du agter at kvæde!Forgiæves kun ellers vi sukke paa Øe:Lad Fuglen ei døe!Her lusker i Kveld en Jæger vild,Hans Tanker de erefuldhule,Han sætter sitGarniRenensnild,Og lokker de sjungende Fugle;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Der er ingen Røst i Verden til,At han denjokan efterabe,Thi Mester han er iKogle-Spil,I Toner af Luften at skabe;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!O, vogt dig for ham, du Fugl saa kiær!Og bliv fra de bølgende Agre!Til Nattergal-Fangst er Skytten nær,Med Tonerfuldsledske og fagre;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!ErKroenogtom, er Vingen svag,O, flye dog tilbage til Skoven,Hvor nylig du sang: endnu i DagDer sidder en Herre for Oven,Han hører, naar Hjerterne sukke paa Øe:Lad Fuglen ei døe!Er blevet for høi dig Bøgen nu,Hvor ellers du lysted atbygge,Saa sæt dig kun lavt i Lundpaa Hu,I BøgenesblommedeSkygge;For høit har til Himlen ei Sukket fra Øe:Lad Fuglen ei døe!Kiærminden saavæn, i Kjortel blaa,Hvortil hun ei Traad haver spundet,Da hvisker i Løn: de Fugle smaaHar Føde i Skovenogfundet,Og Hjertetendsukker paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!AltLeerne klangfuldlydti Eng,Det Blomsterne maatte undgiælde,Hver Dyne saa blød i Fugle-SengDen maatte nu Fjerene fælde;Men Hjertetendsukker: paa Bøgenes ØeLad Fuglen ei døe!Snart raser i Vang denMeie-Reed,SaaVipper og Axmonne bæve,Paa mangen en Vei, som Faa kun veed,Da flygtige Kierner omsvæve,De regne da ned, hvor der sukkes paa Øe:Lad Fuglen ei døe!DaFuglen, som før, paa Bøg og Ell,Skal mellem Kiærminderne sjunge,Og lytte skal**Dan,**i Gry og Kveld,Til Slaget af Nattergal-Tunge,Og sukke til Himlen, fra Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!!N. F. S. Grundtvig.